Datasets:

alexandrainst

/

domsdatabasen

like 1

421

Byrettens dom i sagen mod tiltalte ændret, således at tiltalte blev straffet med en bøde på 42.500 kr. Dommens bestemmelse om frakendelse af førerretten i 1 år blev stadfæstet

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-3643/2010-OLR

Bødesag

2. instans

476/22

Færdsel;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 11.januar 2011 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Jon Fridrik Kjølbro og Birgitte Grønborg Juul (kst;) med domsmænd). 19. afd. a.s.nr. $-3643-10: Anklagemyndigheden mod (advokat Georg Steensboe, besk.) Odense Rets dom af 17.november 2010 (12-3242/2010) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse af bøden og frakendelsestiden. Forsvareren har påstået stadfæstelse. Tiltalte har ikke personligt givet møde i landsretten. men at han vil miste sit arbejde på grund af denne sag, hvor han er frakendt førerretten ubetinget. Tiltalte har den 26. januar 2010 for overtrædelse af færdselslovens $ 42 vedtaget en bøde på 3.000 kr. 0g betinget førerretsfrakendelse efter færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 3. Landsrettens begrundelse og resultat - 2 - Efter færdselslovens § 118 a, stk. 3 og 5, skal bøden i en sag som den foreliggende som udgangspunkt fastsættes ved absolut kumulation af bøden for de enkelte overtrædelser. Efter færdselslovens § 118 a, stk. 5, kan udgangspunktet om absolut kumulation imidlertid fraviges, når særlige grunde taler herfor. Af forarbejderne til bestemmelsen som affattet ved lov nr. 557 af 24. juni 2005, jf. lov- forslag nr. 153 af 13. april 2005, afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger, fremgår blandt andet: ”Anvendelsen af reglerne om absolut kumulation kan efter Justitsministeriets opfat- telse bidrage til, at de skærpede bøder bliver af en sådan størrelse, at det ikke vil kunne betale sig at overtræde reglerne. Justitsministeriet har dog – særligt i forhold til chaufføren – lagt vægt på, at reglerne om absolut kumulation kan fraviges, når særlige grunde taler derfor. Det fremgår således af bemærkningerne til § 118 a, stk. 5, der blev indført ved lov nr. 475 af 31. maj 2000, at en bøde ikke bør have en sådan størrelse, at den pågældende som følge af sine indkomstforhold ikke kan betale den, og at der i konkrete tilfælde kan være behov for at nedsætte en kumuleret bøde, hvis den samlede størrelse i sig selv ikke forekommer rimelig. … Domstolene er ikke af - skåret fra i særlige tilfælde ud fra en konkret, individuel vurdering at fravige de an - givne bødetakster i den enkelte sag i op- eller nedadgående retning. ” Spørgsmålet om lempelse af sanktionen for overtrædelse af køre- og hviletidsregler har efterfølgende været overvejet, senest i forbindelse med lov nr. 347 af 6. maj 2009, uden at det har ført til lempelser af betydning for denne sag. Der er ikke for landsretten oplyst forhold, herunder vedrørende tiltaltes økonomiske for- hold, der ud fra en konkret og individuel vurdering kan begrunde en fravigelse af udgangs- punktet om absolut komulation, hvorfor bøden, der fastsættes efter de i dommen nævnte bestemmelser og tillige § 11, nr. 3, og § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007, bør forhøjes til 42.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. Landsretten tiltræder, at tiltalte er frakendt førerretten som bestemt i dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 42.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. Dommens bestemmelse om frakendelse af førerretten i 1 år stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 11.januar 2011 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Jon Fridrik Kjølbro og Birgitte Grønborg Juul (kst;) med domsmænd). 19. afd. a.s.nr. $-3643-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Georg Steensboe, besk.) Odense Rets dom af 17.november 2010 (12-3242/2010) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse af bøden og frakendelsestiden. Forsvareren har påstået stadfæstelse. Tiltalte har ikke personligt givet møde i landsretten. <anonym>I[nsUIII cu</anonym> ;vl,~^mh ^4 Virk) Forsvareren har oplyst, at tiltalte fortsat arbejder som chauffør for <anonym>Virk.</anonym> men at han vil miste sit arbejde på grund af denne sag, hvor han er frakendt førerretten ubetinget. Tiltalte har den 26. januar 2010 for overtrædelse af færdselslovens $ 42 vedtaget en bøde på 3.000 kr. 0g betinget førerretsfrakendelse efter færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 3. Landsrettens begrundelse og resultat - 2 - Efter færdselslovens § 118 a, stk. 3 og 5, skal bøden i en sag som den foreliggende som udgangspunkt fastsættes ved absolut kumulation af bøden for de enkelte overtrædelser. Efter færdselslovens § 118 a, stk. 5, kan udgangspunktet om absolut kumulation imidlertid fraviges, når særlige grunde taler herfor. Af forarbejderne til bestemmelsen som affattet ved lov nr. 557 af 24. juni 2005, jf. lov- forslag nr. 153 af 13. april 2005, afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger, fremgår blandt andet: ”Anvendelsen af reglerne om absolut kumulation kan efter Justitsministeriets opfat- telse bidrage til, at de skærpede bøder bliver af en sådan størrelse, at det ikke vil kunne betale sig at overtræde reglerne. Justitsministeriet har dog – særligt i forhold til chaufføren – lagt vægt på, at reglerne om absolut kumulation kan fraviges, når særlige grunde taler derfor. Det fremgår således af bemærkningerne til § 118 a, stk. 5, der blev indført ved lov nr. 475 af 31. maj 2000, at en bøde ikke bør have en sådan størrelse, at den pågældende som følge af sine indkomstforhold ikke kan betale den, og at der i konkrete tilfælde kan være behov for at nedsætte en kumuleret bøde, hvis den samlede størrelse i sig selv ikke forekommer rimelig. … Domstolene er ikke af - skåret fra i særlige tilfælde ud fra en konkret, individuel vurdering at fravige de an - givne bødetakster i den enkelte sag i op- eller nedadgående retning. ” Spørgsmålet om lempelse af sanktionen for overtrædelse af køre- og hviletidsregler har efterfølgende været overvejet, senest i forbindelse med lov nr. 347 af 6. maj 2009, uden at det har ført til lempelser af betydning for denne sag. Der er ikke for landsretten oplyst forhold, herunder vedrørende tiltaltes økonomiske for- hold, der ud fra en konkret og individuel vurdering kan begrunde en fravigelse af udgangs- punktet om absolut komulation, hvorfor bøden, der fastsættes efter de i dommen nævnte bestemmelser og tillige § 11, nr. 3, og § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007, bør forhøjes til 42.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. Landsretten tiltræder, at tiltalte er frakendt førerretten som bestemt i dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 42.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. Dommens bestemmelse om frakendelse af førerretten i 1 år stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

422

Tiltale for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7 mv.

Appelleret

Straffesag

Retten i Odense

SS-3242/2010-ODE

Bødesag

1. instans

474/22

Færdsel;

Nej

2300-90312-00010-10

RETTEN ODENSE 12. afdeling DOM afsagt den 17.november 2010 Rettens nr. 12-3242/2010 Politiets nr. 2300-90312-00010-10 Anklagemyndigheden mod 8700 Horsens Anklageskrift er modtaget den &.juli 2010. Glfalte 1 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28, marts 2007 $ 11, pr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7,_ved den 4. februar 2010 fra kl. 04.25 til kl. 13.50 under kørsel med lastbil; et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen i mindst 45 minutter efter 4 % times kørsel, idet den afholdte pause inden for køretiden på 6 timer og 10 minutter var på ikke over 13 minutter, hvilket ud- gjorde en overtrædelse på 37 %. 2. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.561/2006 artikel 7,ved den 10. februar 2010 fra kl. 03.15 til kl. 14.00 under kørsel med last- bil, et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen i45 minutter efter 4 % times kørsel, idet den afholdte pause inden for køreti- den på 7 timer var på ikke over 15 minutter; hvilket udgjorde en overtræ- delse på 55 % 2.2 Udtaget. 3. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28, marts 2007 $ 11, nr. 3, jf: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) pr. 561/2006 artikel 8,stk. 2, jfr. artikel 4, litra g ved den 10. februar 2010 fra kl:. 03.15 0g 24 timer frem under kørsel med lastbil, et ukendt sted i Danmark, at have undladt at afholde en daglig hviletid på mindst 9 timer; da det længst opnåelige hvil på 8 timer og 20 minutter blev påbegyndt den 10. februar 2010 kl. 17.50 0g afsluttet den 11. februar 2010kl. 02.10, hvilket udgjorde en overtrædelse på 7 % 3 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 12, stk. 1, nr. 3, litra c Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 15, stk. 2, ved den 11. februar 2010 kl. 01.40 til den 14. februar 2010 kl. 04.15 under kør- sel med lastbil, iet ukendt sted i Danmark at have benyttet dia- gramarket ud over det tidsrum det gælder for, hvorved der fremkom dobbelt- markering Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 11, nr. 2, jf: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved den 16.februar 2010 fra kl. 04.30 til kl. 12.20 under kørsel med last- bil, et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen imindst 45 minutter efter 4 ' times kørsel; idet den afholdte pause inden for køretiden på 5 timer og 10 minutter var på ikke over 16 minutter, hvilket ud- gjorde en overtrædelse på 14 %. 5. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 12, stk. 1, nr; 3, litra c jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 15, stk. 2, ved fra den 17. februar 2010 kl. 03.40 til den 19.februar 2010kl. 02.35 un- der kørsel med lastbil, et ukendt sted i Danmark at have benyttet diagramarket ud over det tidsrum det gælder for, hvorved der fremkom dob- beltmarkering; 6.1 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved den 23. februar 2010 fra kl. 06.25 til kl. 14.10 under kørsel med last- bil, et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen imindst 45 minutter efter 4 % times kørsel; idet den afholdte pause inden for køretiden på 5 timer og 26 minutter var på ikke over 16 minutter; hvilket ud- gjorde en overtrædelse på 20 % 6.2 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 11, nr.3, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 8 stk. 2, jfr. artikel 4, litra % ved den 23. februar 2010 frakl. 06.25 0g 24 timer frem under kørsel med lastbil, et ukendt sted i Danmark at have undladt at afholde en daglig hviletid på mindst 9 timer; da det længst opnåelige hvil på 8 timer 0g 25 minutter blev påbegyndt den 23. februar 2010 kl. 19.45 og afsluttet den 24. februar 2010kl. 04.10, hvilket udgjorde en overtrædelse på 6 % 7.1 Justitsministeriets bekendtgørelse pr. 328 af 28. marts 2007 $ 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets 0g Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7,ved den 24. februar 2010 fra kl. 04.10til kl 16.25 under kørsel med last- bil, et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen imindst 45 minutter efter 4 % times kørsel; idet pausen inden for køretiden på 8 timer 0g 50 minutter var på ikke over 12 minutter; hvilket udgjorde en overtrædelse på 96 % 7.2 Udtaget. 8 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28, marts 2007 $ 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved den 25.februar 2010 fra kl. 04.30 til kl. 14.10 under kørsel med last- bil, et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen imindst 45 minutter efter 4 % times kørsel; idet den afholdte pause inden for køretiden på 6 timer 0g 20 minutter var på ikke over 12 minutter, hvilket ud- gjorde en overtrædelse på 40 % 9 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets 0g Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved den 1. marts 2010 fra kl. 08.00 til kl:. 17.30 under kørsel med lastbil, et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen i mindst 45 minutter efter 4 % times kørsel, idet den afholdte pause inden for køretiden på 6 timer var på ikke over 20 minutter, hvilket udgjorde en over- trædelse på 33 % 10. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 11, pr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved den 2 marts 2010 fra kl. 04.20til kl. 11.35 under kørsel med lastbil, et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen i mindst 45 minutter efter 4 % times kørsel; idet den afholdte pause inden for køretiden på 5 timer 0g 10 minutter var på ikke over 14 minutter; hvilket ud- gjorde en overtrædelse på 14 %. Il.1 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 12, stk. 1, Pr; 3, litra $ jf: Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 15,stk. 2, ved den 3. marts 2010 fra kl. 04.20 til den 04. marts 2010k1. 15.50 under kørsel med modulvogntog bestående af lastbil, tilkoblet kvik- trailer 0g sættevogn et ukendt sted i Danmark at have benyttet diagramarket ud over det tidsrum det gælder fOI; hvorved der fremkom dobbeltmarkering; 11.2 Færdselsstyrelsens bekendtgørelse npr. 1076 af 7. november 2008 om kø - retøjer i forsøg med modulvogntog 8 19, stk. 1,jf. 8 8,stk 1, 8 12,stk. 1, og 8 16,stk. 6, ved at have foretaget den i forhold 11.1 angivne kørsel selv- om vogntogets samlede længde var 25,70 m. mod højst tilladt 25,25 m, vogntoget ikke bagpå var afimærket med en refleksplanke med teksten 25 m og registreringsattester eller kopi heraf ikke var medbragt under kørslen. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf Anklagemyndigheden har endvidere påstået; at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort; 0g at frakendels- en skal ske ubetinget jf. færdselslovens 8 125, stk 1,nr.6,jf 8 126,stk 1, nr. 7og 8,jf. 8 128. Sagens oplysninger har forklaret; at han i perioden 4. februar til 3. marts 2010 var meget presset af sin arbejdsgiver for at nå sine ting; Hvis man ikke nåede sine leveringer; blev man fyret; Derfor overholdt han ikke reglerne om pauser m.v Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3,5 0g 11.1, at han glemte at skifte skiveme da det gik hurtigt med læsningen om morge - nen; Tiltalte forklarede vedrørende forhold 11.2, at vogntogets længde kun var 45 cm for langt;, Han havde bedt sin vognmand om et skilt, men ikke fået det. Han er nu ansat som chauffør og kører for 1 Horsens. Han har kun seks køretimer hver dag og har ingen problemer med hviletidsreglemne Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig . Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig: Straffen fastsættes til en bøde på 30.000 kI., jf: bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007, 8 11, nr; 2,jf Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nI. 561/2006, artikel 7 0g artikel 8, stk. 2,jf. artikel 4, litra &, 0g Rådets For- ordning (EØF) nr; 3821/85, atikel 15, stk. 2, 0g bekendtgørelse nr. 1076 af 7.november 2008 om køretøjer i forsøg med modulvogntog; 8 19,stk. 1,jf 8 8, stk. 1, $ 12, stk. 1, 0g 16, stk: 6. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt:. Der er herved lagt vægt på, at overtrædelserne alle er begået over en relativ kort periode på fire uger samt tiltaltes forklaring om baggrunden herfor Imedfør af færdselslovens $ 125, stk 1, nr: 6,jf 8 126,stk 1, n. 70g 8,jf. 8 128, frakendes tiltalte retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort; i 1 år fra endelig dom. Thi kendes for ret: skal betale en bøde på 30.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel 14 dage Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ - ves kørekort; i 1 år fra endelig dom Tiltalte skal betale sagens omkostninger

RETTEN ODENSE 12. afdeling DOM afsagt den 17.november 2010 Rettens nr. 12-3242/2010 Politiets nr. 2300-90312-00010-10 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tıltalte</anonym> <anonym>GPK nr</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 8700 Horsens Anklageskrift er modtaget den &.juli 2010. <anonym>Illailc</anonym> Glfalte 1 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28, marts 2007 $ 11, pr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7,_ved den 4. februar 2010 fra kl. 04.25 til kl. 13.50 under kørsel med lastbil; <anonym>Reg.nr.</anonym> et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen i mindst 45 minutter efter 4 % times kørsel, idet den afholdte pause inden for køretiden på 6 timer og 10 minutter var på ikke over 13 minutter, hvilket ud- gjorde en overtrædelse på 37 %. 2. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.561/2006 artikel 7,ved den 10. februar 2010 fra kl. 03.15 til kl. 14.00 under kørsel med last- bil, <anonym>Reg.nr.</anonym> et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen i45 minutter efter 4 % times kørsel, idet den afholdte pause inden for køreti- den på 7 timer var på ikke over 15 minutter; hvilket udgjorde en overtræ- delse på 55 % 2.2 Udtaget. 3. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28, marts 2007 $ 11, nr. 3, jf: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) pr. 561/2006 artikel 8,stk. 2, jfr. artikel 4, litra g ved den 10. februar 2010 fra kl:. 03.15 0g 24 timer frem under kørsel med lastbil, <anonym>Reg.nr.</anonym> et ukendt sted i Danmark, at have undladt at afholde en daglig hviletid på mindst 9 timer; da det længst opnåelige hvil på 8 timer og 20 minutter blev påbegyndt den 10. februar 2010 kl. 17.50 0g afsluttet den 11. februar 2010kl. 02.10, hvilket udgjorde en overtrædelse på 7 % 3 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 12, stk. 1, nr. 3, litra c Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 15, stk. 2, ved den 11. februar 2010 kl. 01.40 til den 14. februar 2010 kl. 04.15 under kør- sel med lastbil, <anonym>Reg.nr.</anonym> iet ukendt sted i Danmark at have benyttet dia- gramarket ud over det tidsrum det gælder for, hvorved der fremkom dobbelt- markering Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 11, nr. 2, jf: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved den 16.februar 2010 fra kl. 04.30 til kl. 12.20 under kørsel med last- bil, <anonym>Reg.nr.</anonym> et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen imindst 45 minutter efter 4 ' times kørsel; idet den afholdte pause inden for køretiden på 5 timer og 10 minutter var på ikke over 16 minutter, hvilket ud- gjorde en overtrædelse på 14 %. 5. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 12, stk. 1, nr; 3, litra c jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 15, stk. 2, ved fra den 17. februar 2010 kl. 03.40 til den 19.februar 2010kl. 02.35 un- der kørsel med lastbil, <anonym>Reg.nr.</anonym> et ukendt sted i Danmark at have benyttet diagramarket ud over det tidsrum det gælder for, hvorved der fremkom dob- beltmarkering; 6.1 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved den 23. februar 2010 fra kl. 06.25 til kl. 14.10 under kørsel med last- bil, <anonym>Reg-</anonym> et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen imindst 45 minutter efter 4 % times kørsel; idet den afholdte pause inden for køretiden på 5 timer og 26 minutter var på ikke over 16 minutter; hvilket ud- gjorde en overtrædelse på 20 % 6.2 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 11, nr.3, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 8 stk. 2, jfr. artikel 4, litra % ved den 23. februar 2010 frakl. 06.25 0g 24 timer frem under kørsel med lastbil, <anonym>Reg.nr.</anonym> et ukendt sted i Danmark at have undladt at afholde en daglig hviletid på mindst 9 timer; da det længst opnåelige hvil på 8 timer 0g 25 minutter blev påbegyndt den 23. februar 2010 kl. 19.45 og afsluttet den 24. februar 2010kl. 04.10, hvilket udgjorde en overtrædelse på 6 % 7.1 Justitsministeriets bekendtgørelse pr. 328 af 28. marts 2007 $ 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets 0g Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7,ved den 24. februar 2010 fra kl. 04.10til kl 16.25 under kørsel med last- bil, <anonym>Reg.nr.</anonym> et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen imindst 45 minutter efter 4 % times kørsel; idet pausen inden for køretiden på 8 timer 0g 50 minutter var på ikke over 12 minutter; hvilket udgjorde en overtrædelse på 96 % 7.2 Udtaget. 8 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28, marts 2007 $ 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved den 25.februar 2010 fra kl. 04.30 til kl. 14.10 under kørsel med last- bil, <anonym>Reg.nr.</anonym> et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen imindst 45 minutter efter 4 % times kørsel; idet den afholdte pause inden for køretiden på 6 timer 0g 20 minutter var på ikke over 12 minutter, hvilket ud- gjorde en overtrædelse på 40 % 9 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 11, nr. 2, jf. Europa-Parlamentets 0g Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved den 1. marts 2010 fra kl. 08.00 til kl:. 17.30 under kørsel med lastbil, <anonym>Reg.nr.</anonym> et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen i mindst 45 minutter efter 4 % times kørsel, idet den afholdte pause inden for køretiden på 6 timer var på ikke over 20 minutter, hvilket udgjorde en over- trædelse på 33 % 10. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 11, pr. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 7, ved den 2 marts 2010 fra kl. 04.20til kl. 11.35 under kørsel med lastbil, <anonym>Reg.nr.</anonym> et ukendt sted i Danmark at have undladt at afbryde kørslen i mindst 45 minutter efter 4 % times kørsel; idet den afholdte pause inden for køretiden på 5 timer 0g 10 minutter var på ikke over 14 minutter; hvilket ud- gjorde en overtrædelse på 14 %. Il.1 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 12, stk. 1, Pr; 3, litra $ jf: Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 15,stk. 2, ved den 3. marts 2010 fra kl. 04.20 til den 04. marts 2010k1. 15.50 under kørsel med modulvogntog bestående af lastbil, <anonym>Reg.nr.</anonym> tilkoblet kvik- trailer 0g sættevogn et ukendt sted i Danmark at have benyttet diagramarket ud over det tidsrum det gælder fOI; hvorved der fremkom dobbeltmarkering; 11.2 Færdselsstyrelsens bekendtgørelse npr. 1076 af 7. november 2008 om kø - retøjer i forsøg med modulvogntog 8 19, stk. 1,jf. 8 8,stk 1, 8 12,stk. 1, og 8 16,stk. 6, ved at have foretaget den i forhold 11.1 angivne kørsel selv- om vogntogets samlede længde var 25,70 m. mod højst tilladt 25,25 m, vogntoget ikke bagpå var afimærket med en refleksplanke med teksten 25 m og registreringsattester eller kopi heraf ikke var medbragt under kørslen. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf Anklagemyndigheden har endvidere påstået; at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort; 0g at frakendels- en skal ske ubetinget jf. færdselslovens 8 125, stk 1,nr.6,jf 8 126,stk 1, nr. 7og 8,jf. 8 128. Sagens oplysninger har forklaret; at han i perioden 4. februar til 3. marts 2010 var meget presset af sin arbejdsgiver for at nå sine ting; Hvis man ikke nåede sine leveringer; blev man fyret; Derfor overholdt han ikke reglerne om pauser m.v Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3,5 0g 11.1, at han glemte at skifte skiveme da det gik hurtigt med læsningen om morge - nen; Tiltalte forklarede vedrørende forhold 11.2, at vogntogets længde kun var 45 cm for langt;, Han havde bedt sin vognmand om et skilt, men ikke fået det. Han er nu ansat som chauffør og kører for <anonym>Vırk</anonym> 1 Horsens. Han har kun seks køretimer hver dag og har ingen problemer med hviletidsreglemne Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig . Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig: Straffen fastsættes til en bøde på 30.000 kI., jf: bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007, 8 11, nr; 2,jf Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nI. 561/2006, artikel 7 0g artikel 8, stk. 2,jf. artikel 4, litra &, 0g Rådets For- ordning (EØF) nr; 3821/85, atikel 15, stk. 2, 0g bekendtgørelse nr. 1076 af 7.november 2008 om køretøjer i forsøg med modulvogntog; 8 19,stk. 1,jf 8 8, stk. 1, $ 12, stk. 1, 0g 16, stk: 6. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt:. Der er herved lagt vægt på, at overtrædelserne alle er begået over en relativ kort periode på fire uger samt tiltaltes forklaring om baggrunden herfor Imedfør af færdselslovens $ 125, stk 1, nr: 6,jf 8 126,stk 1, n. 70g 8,jf. 8 128, frakendes tiltalte retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort; i 1 år fra endelig dom. Thi kendes for ret: <anonym>IIalle</anonym> skal betale en bøde på 30.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel 14 dage Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ - ves kørekort; i 1 år fra endelig dom Tiltalte skal betale sagens omkostninger <anonym>Dommer</anonym>

427

Byrettens dom blev ophævet

[Hjemvisning]

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2929/2011-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

479/22

Erstatning uden for kontrakt; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 9. januar 2013 af Vestre_Landsrets 14. afdeling (dommerne Erik P. Bentzen; Henrik Twilhøj 0g Jimmy Bøgh Veitland (kst.)) i ankesag VL. B-2929-11 0g (advokat Kim Stensgård, Ringkøbing) mod (advokat Mads Krarup, Aarhus) Retten i Herning har den 17.november 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 5 - 618/2011). Påstande For landsretten har appellanterne, påstået byrettens dom ophævet; 0g sagen hjemvist til fortsat behandling. Indstævnte, har påstået dommen stadfæstet. Procedure Sagen har for landsretten alene vedrørt spørgsmålet; om der er sket afbrydelse af forældel- se af appellanternes krav i medfør af forældelseslovens 8 21, stk 4, således at appellanter - nes krav ikke var forældet; da de anlagde sagen ved byretten. Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender herom og har procederet i over- ensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse 0g resultat Af de grunde; som byretten har anført; tiltrædes det, at appellanternes krav var forældet den 1.januar 2011, hvis ikke forældelsen forinden er blevet afbrudt. Appellanterne indgav den 23. februar 2010 i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom begæring om afholdelse af udenretligt syn 0g skøn til Retten i Herning. Retten imø- dekom begæringen og udmeldte ingeniør som skønsmand Efter skønsmanden havde oplyst; at en af ham indhentet rapport fra ikke gav de nødvendige svar, 0g da det i øvrigt viste sig vanskeligt at få foretaget de nødvendige undersøgelser på et andet laboratorium her i landet; opgav appellanterne at gennemføre skønsforretningen; 0g de meddelte ved brev af 10. marts 2011 Retten i Her- ning, at sagen hæves. På denne baggrund finder landsretten; at skønsforretningen blev afsluttet ved appellanter - nes brev af 10. marts 2011,jf. herved forældelseslovens 8 21, stk. 4, 0g at appellanternes krav derfor tidligst ville være forældet 1 år efter den 10. marts 2011. Appellanternes krav var derfor ikke forældet; da de anlagde sagen den 13. april 2011. Som følge af det anførte skal appellanterne have medhold i påstanden om, at byrettens dom skal ophæves; 0g sagen hjemvises til videre behandling. Det overlades til byretten i forbindelse med sagens fortsatte behandling at træffe bestem- melse om sagens omkostninger. Thi kendes for ret: Byrettens dom ophæves, 0g sagen hjemvises til fortsat behandling ved Retten i Herning. - 3 - Erik P. Bentzen Henrik Twilhøj Jimmy Bøgh Veitland (kst.)

afsagt den 9. januar 2013 af Vestre_Landsrets 14. afdeling (dommerne Erik P. Bentzen; Henrik Twilhøj 0g Jimmy Bøgh Veitland (kst.)) i ankesag VL. B-2929-11 <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> (advokat Kim Stensgård, Ringkøbing) mod <anonym>Part A A/S</anonym> (advokat Mads Krarup, Aarhus) Retten i Herning har den 17.november 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 5 - 618/2011). Påstande For landsretten har appellanterne, <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> påstået byrettens dom ophævet; 0g sagen hjemvist til fortsat behandling. Indstævnte, <anonym>Part A AIS</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Procedure Sagen har for landsretten alene vedrørt spørgsmålet; om der er sket afbrydelse af forældel- se af appellanternes krav i medfør af forældelseslovens 8 21, stk 4, således at appellanter - nes krav ikke var forældet; da de anlagde sagen ved byretten. Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender herom og har procederet i over- ensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse 0g resultat Af de grunde; som byretten har anført; tiltrædes det, at appellanternes krav var forældet den 1.januar 2011, hvis ikke forældelsen forinden er blevet afbrudt. Appellanterne indgav den 23. februar 2010 i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom begæring om afholdelse af udenretligt syn 0g skøn til Retten i Herning. Retten imø- dekom begæringen og udmeldte ingeniør <anonym>Skønsmand 2</anonym> som skønsmand Efter skønsmanden havde oplyst; at en af ham indhentet rapport fra <anonym>Virksomhed 1 A/S</anonym> ikke gav de nødvendige svar, 0g da det i øvrigt viste sig vanskeligt at få foretaget de nødvendige undersøgelser på et andet laboratorium her i landet; opgav appellanterne at gennemføre skønsforretningen; 0g de meddelte ved brev af 10. marts 2011 Retten i Her- ning, at sagen hæves. På denne baggrund finder landsretten; at skønsforretningen blev afsluttet ved appellanter - nes brev af 10. marts 2011,jf. herved forældelseslovens 8 21, stk. 4, 0g at appellanternes krav derfor tidligst ville være forældet 1 år efter den 10. marts 2011. Appellanternes krav var derfor ikke forældet; da de anlagde sagen den 13. april 2011. Som følge af det anførte skal appellanterne have medhold i påstanden om, at byrettens dom skal ophæves; 0g sagen hjemvises til videre behandling. Det overlades til byretten i forbindelse med sagens fortsatte behandling at træffe bestem- melse om sagens omkostninger. Thi kendes for ret: Byrettens dom ophæves, 0g sagen hjemvises til fortsat behandling ved Retten i Herning. - 3 - Erik P. Bentzen Henrik Twilhøj Jimmy Bøgh Veitland (kst.)

428

Sag om, hvorvidt sagsøgte allerede som følge af forældelse skulle frifindes for et erstatningskrav, som de to sagsøgere havde rejst i anledning af mangelfulde klinker købt af sagsøgte

Appelleret

Civilsag

Retten i Herning

BS-618/2011-HER

Almindelig civil sag

1. instans

477/22

Erstatning uden for kontrakt; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

DOM Afsagt den 17.november 2011 i sag nr. BS 5-618/2011: 0g mod 7500 Holstebro Sagens baggrund og parternes påstande Dette er en særskilt afgørelse efter retsplejelovens 8 253 af spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, allerede som følge af forældelse skal frifindes for et erstatningskrav, som sagsøgerne; 0g har rejst i anledning af, at nogle klinker; sagsøgerne har købt af sagsøgte; hævdes at være mangelfulde. Sagen er anlagt den 13. april 2011 ved Retten i Holstebro, som har henvist sagen til nærværende ret. Sagsøgernes påstand er, at sagsøgernes krav, der ifølge stævningen andrager 75.000 kr., ikke er forældet. Sagsøgtes påstand er frifindelse som følge af forældelse. Sagen er efter parternes samstemmende anmodning herom afgjort på skrift- ligt grundlag. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelo- vens 8 218 a, stk. 2 Parternes synspunkter Sagsøgerne har i deres påstandsdokument vedrørende forældelse anført: "SAGSFREMSTILLING: I september 2007 købte sagsøger ca. 100 m2 klinker af sagsøgte, jfr. faktura, som er fremlagt som bilag 1. Kort tid efter at klinkerne var nedlagt og taget i brug, konstaterede sagsøger, at det ikke var muligt at gøre klinkerne rene på en tilfredsstillende måde. Der blev i den forbin- delse reklameret til sagsøgte i december 2007/januar 2008. Parternes drøftelser omkring reklamationenlfordringen førte til At leverandørenlproducenten november 2009 besigtigede klinkerne dog uden at dette førte til en løsning At Teknologisk Institut undersøgte klinkerne 0g frem d 12. november 2009 (bilag 3) dog uden at dette førte til en løsning; da sagsøgte efterfølgende ikke ville acceptere erklæringen. At parterne har aftalt, at sagsøger skulle lade klinkerne undersøge på Teknologisk Insti- tut fremgår af sagens bilag 2. Derfor fastholder sagsøger, at erklæringen af 12. novem- ber 2009 fra Teknologisk Institut ikke er ensidigt indhentet. Sagsøger bestrider, at sagsøgte gentagne gange har oplyst, at reklamationen over klik- kerne ikke anerkendes. Sagsøger bemærker, at dette også strider mod sagsøgtes egen sagsfremstilling. Da det ikke var muligt at opnå forlig, blev der den 23. februar 2010 indleveret begæring om isoleret bevisoptagelse. Der blev afholdt syns- og skønsforretning d. 11. august 2010. Den udmeldte syns- og skønsmand meddelte ved mail af 3. november 2010, jf. bilag 4, at V:vl ~ ^vL ~~ 4/S Helsingør, som var udpeget til at fortage analyse af den pågældende klinker, ikke var i stand til at besvare de rejste spørgsmål. V:vl~^~L~~ henviste i stedet til Teknologisk Institut, Taastrup Teknologisk Institut, havde allerede undersøgt klikkerne i forbindelse udfærdigelse af erklæringen af 12. november 2009, hvorfor sagsøgte ikke ville accepte - re, at blev udmeldt. Samtidig meddelte den udmeldte syns- og skøns- manden; jf. bilag 5, at det var meget usikkert om man via en udenlandsk laboratorium kunne få foretaget troværdige undersøgelser, ligesom syn og skønsmanden ikke var vi- dende om laboratorier, som kunne foretage de ønskede undersøgelser. Retten tilkendegav under den isolerede bevisoptagelse; at den ikke havde kompetence til at tage stilling til om erklæringen af 12. november 2009 fra Teknologisk Institut kun - ne fremlægges i og med, at der ikke var tale om en egentlig retssag. På den baggrund var sagsøger tvunget til at hæve begæringen om isoleret bevisoptagel- se og indleverede således stævning d. 11. april 20011. ANBRINGENDER: Følgende anbringender gøres gældende: at forældelseslovens $ 30, jf. 21, stk. 4, jvf: princippet 8 20, stk. 2, nr. 2 ikke statuerer forældelse i nærværende sag, idet forældelse ikke skal regnes fra købsdatoen eller reklamationsdatoen At forældelseslovens $ 3 stk.1 ikke finder anvendelse, idet forældelse ikke skal regnes fra tidspunktet for sagsøgers reklamation over for sagsøgte i december 2007 Side 3/7 at forældelse skal regnes fra et senere tidspunkt end sagsøgers reklamation over for sag- søgte i december 2007, idet der er sket midlertidig afbrydelse efter forældelseslovens § 21 stk. 4 eller stk. 5 at forældelse skal regnes fra d. 10. marts 2011, hvor den anlagte sag om isolerede bevi- soptagelse hæves, idet den anlagte sag om isolerede bevisoptagelse vedrører forhold af betyd- ning for fordringens eksistens og størrelse, således indtræder forældelse tid- ligst 1 år efter skønsforretningens afslutning jfr. forældelseslovens § 21 stk. 4 idet der under den anlagte sag om isolerede bevisoptagelse er afholdt syns- og skønsforretning d. 11. august 2010, som må anse for afsluttet tidligst d. 3. no- vember 2011, hvor den udmeldte syns- og skønsmand meddeler ikke være i stand til at besvare spørgetemaet (bilag 4) eller senest d. 11. januar, hvor den udmeldte syns- og skønsmand meddeler at Teknologisk Institut er bedst egent til at besvare spørgetemaet (bilag 5). at forældelseslovens § 20 stk. 2 finder ikke anvendelse, idet hævning af den anlagte sag om isolerede bevisoptagelse sker som følge af at en realitetsafgørelse ikke kunne være opnået. at ved anlæggelse af nærværende sag med indgivelse af stævning d. 11. april 2011 er forældelsen afbrudt at der gennem hele perioden pågik forhandlinger/drøftelser med henblik på at få sagen løst forligsmæssigt, idet producenten d. 3. november 2009 besigtigede klinkerne i overensstem- melse med parternes aftale jfr. sagsøgtes sagsfremstilling idet undersøgelse af klinkerne på Teknologisk Institut sker i overensstemmel- se med parternes aftale jfr. bilag 2, herunder at erklæringen fra Teknologisk Institut ikke kan betragtes som en ensidig ind- hentet erklæring, at erklæringen fra Teknologisk Institut er indhentet med henblik på at finde en forligsmæssig løsning, hvor iværksættelse af den sagkyndige undersøgelse sker for at få belyst grundlaget for kravet. " Sagsøgte har i sit sammenfattende processkrift vedrørende forældelse anført: "2. Sagsfremstilling Der henvises i det hele til den i svarskriftet af 19. maj 2011 og den i duplik af 25. august 2011 anførte sagsfremstilling, idet faktuelle forhold af særlig betyd- ning for pådømmelse af forældelsesanbringendet er anført i det følgende, jf. tilli- ge hertil hjælpebilag J. Den 27. september 2007 leverede knap 100 m2 klinker til Kunden (bilag 1). I december 2007, efter at klinkerne var udlagt og Kunden flyttet ind i det hus, hvor klinkerne var lagt, reklamerede Kunden over for i forhold til over- A A/S A A/S fladen på de leverede klinker. AAIS afviste reklamationen. Parterne aftalte, at producenten af klinkerne skulle besigtige og teste klinkerne. I den anledning betvivlede Kunden på forhånd producentens evne til at teste klinkerne, hvorfor den 22. oktober 2009 over for Kunden bekræftede, at Kunden på egen foranledning 0g efter eget ønske kunne foranledige; at klinkerne blev testet af Teknologisk Institut (bilag 2). Producenten besøgte i overensstemmelse med parternes aftale Kunden den 3 november 2009 for at besigtige og teste klinkerne. Producenten sendte efter sit besøg en kort afrapportering til A AIS hvoraf det fremgår, at klinkerne ikke er mangelfulde; jf. bilag C (e-mail af 20. januar 2010). I november 2009 rettede Kundens advokat henvendelse til jf. bilag D (brev af 26. november 2009 fra advokat Kim Stensgård) og sendte i den anled- ning til orientering den som bilag 3 fremlagte rapport fra Teknologisk Institut; som Kunden ensidigt havde indhentet. AA/S opfordrede i forlængelse heraf Kunden til at indhente bevis for, at der var en mangel ved klinkerne; og hvad årsagen til en eventuel mangel måtte være jf. bilag E (brev af 18. december 2009). I perioden december 2007 til december 2009 oplyste A AIS gentagne gange over for Kunden; at reklamationen over de i sagen omhandlede klinker ikke kun- ne anerkendes af A AS Der pågik ikke forligsmæssige drøftelser mellem par - terne i denne periode. Den 23. februar 2010 indleverede Kundens advokat begæring om isoleret bevis - optagelse til Retten i Herning; Efter en væsentlig mængde af skriftveksling blev parterne enige om et skønstema og en skønsmand, hvorefter der blev afholdt syns- 0g skønsforretning den 11. august 2010. Kundens advokat hævede uvist af hvilken årsag imidlertid den 10. marts 2011 inden; der forelå en syns- og skønserklæring, frivilligt den isolerede bevis- optagelse; jf. bilag F (retsbogsudskrift fra Retten i Herning). AAIS stillede under den nu ophævede isolerede bevisoptagelse flere egnede udenlandske syns- og skønsmænd i forslag. Kunden afviste kun disse med hen- visning til økonomiske betragtninger; jf. bilag H (brev af 24. november 2010). Den 11. april 2011 indleverede Kunden stævning til Retten i Holstebro. 3. Anbringender Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende, at Kundens påståede krav er forældet, at Kundens påståede krav er forældet; jf. lov nr. 522 af 6. juni 2007, foræl- delsesloven $ 30,jf. $ 21, stk. 4, jf. princippet i $ 20, stk. 2, nr. 2, idet forældelse senest skal regnes fra tidspunktet for Kundens reklama- tion over for idet det ubestridt kan lægges til grund, at Kunden første gang reklame - rede over det påståede krav i 2007, idet Kunden i hvert fald på tidspunktet for sin reklamation er bekendt med det påståede kravs omfang, idet parterne ikke førte forligsmæssige drøftelser i perioden december 2007 til december 2009, idet kravet er opstået før den nye forældelseslovs ikrafttræden den 1_ januar 2008 og i henhold til overgangsbestemmelsen i forældelses - loven derfor blev forældet den 1.januar 2011, idet Kunden først har indleveret stævning den 11. april 2011 og ikke forud herfor på anden måde har afbrudt forældelsens indtræden; idet Kunden frivilligt hævede den af Kunden indleverede begæring om isoleret bevisoptagelse forud for skønsforretningens afslutning, er forældelsens indtræden ikke herved blevet afbrudt. at Kunden kunne have indleveret stævning i sagen frem for begæring om isoleret bevisoptagelse; idet Kunden allerede på tidspunktet for indlevering af begæring om isoleret bevisoptagelse var bekendt med, at anså rappor- ten udarbejdet af Teknologisk Institut (bilag 3) for ensidigt ind- hentet; jf. bilag I (brev af 18. februar 2010) at allerede af den grund ikke er erstatningsansvarlig. Rettens begrundelse og afgørelse Det omhandlede krav angår mangler ved køb af løsøre. Forældelsen af et så- dant krav løber fra leveringen; men kan suspenderes indtil det tidspunkt; hvor manglerne blev eller burde været blevet opdaget. Klinkerne blev leve- ret i september 2007, og sagsøgerne har oplyst, at de kort tid efter, at klin- kerne var lagt og taget i brug konstaterede, at det ikke var muligt at rengøre klinkerne på en tilfredsstillende måde. Sagsøgerne har videre oplyst; at der blev reklameret til sagsøgte herover i december 2007/januar 2008. Sagsøgte har oplyst; at sagsøgerne reklamerede i december 2007. Det lægges efter dis - se oplysninger til grund, at forældelsen af kravet senest er begyndt at løbe med udgangen af december 2007. Kravet var forud for 1. januar 2008 omfattet af 1908-lovens 5-årige foræl- delse og ville således efter denne lov være forældet med udgangen af de- cember 2012. Den 1. januar 2008 trådte den nye forældelseslov i kraft. Det fremgår af de- nne lovs 8 30, stk. 1, 1. pkt., at den finder anvendelse også på fordringer; der Side 6/7 er stiftet inden lovens ikrafttræden. Kravet foræld es efter den nye forældels- eslov § 3, stk. 1, på 3 år, dvs. med udgangen af de cember 2010. Af overgangsbestemmelsen i den nye forældelseslov § 30, stk. 1, 2. led, fremgår det, at fordringer, der er stiftet før love ns ikrafttræden, tidligst for- ældes den 1. januar 2011, hvis fordringen ikke vill e være forældet efter beg- ge love inden denne dato. Hvis forældelsesfristen ikke forinden kan anses for afbrudt, var kravet i nær- værende sag således forældet den 1. januar 2011. Det kan efter de foreliggende oplysninger ikke lægg es til grund, at sagsøgte på noget tidspunkt har erkendt nogen erstatningsfor pligtelse over for sagsø- gerne. Sagsøgerne har gjort gældende, at forældelsen er fo reløbigt afbrudt i medfør af forældelseslovens § 21, stk. 4, som følge af, at sagsøgerne har begæret isoleret bevisoptagelse i sagen. Sagsøgte har bestr idt dette under henvisning til, at sagsøgerne frivilligt hævede sagen om isole ret bevisoptagelse. Sagen om isoleret bevisoptagelse blev indledt i 201 0, men hævet af retten den 15. marts 2011 på baggrund af sagsøgernes brev herom af den 10. marts 2011. Det fremgår af forældelseslovens § 21, stk. 4, at f orældelse i tilfælde af iso- leret bevisoptagelse, der er begæret inden forældel sesfristens udløb, tidligst indtræder 1 år efter "skønsforretningens afslutning ". Under hensyn til, at sagsøgerne egenhændigt hævede sagen, og at der såle des ikke foreligger no- gen egentlig afsluttet skønsforretning, finder rett en ikke, at der er sket fore- løbig afbrydelse af forældelsen efter denne bestemm else. Sagsøgerne har videre gjort gældende, at forældelse n er foreløbigt afbrudt i medfør af forældelseslovens § 21, stk. 5, idet der gennem hele perioden på- gik forhandlinger med henblik på at få sagen løst f orligsmæssigt og herunder efter aftale mellem parterne blev indhentet en erkl æring fra Teknologisk In- stitut. Sagsøgte har bestridt, at der har været for ligsmæssige drøftelser mel- lem parterne af betydning for sagen. Efter forældelseslovens § 21, stk. 5, indtræder for ældelse tidligst 1 år efter det tidspunkt, hvor forhandlinger mellem parterne o m fordringen, eventuelt under medvirken af en uafhængig tredjemand, må anse s for at være afsluttet. Det fremgår af sagens bilag 2, at sagsøgte ved emai l til sagsøgerne af 22. ok- tober 2009 erklærede sig indforstået med, at klinke rne blev testet på Tekno- logisk Institut og var villig til at betale herfor, hvis testen skulle vise, at pro- duktet ikke opfyldte de gældende normer. Teknologis k Institut afgav sin ud- talelse den 12. november 2009, jf. sagens bilag 3. Det fremgår af sagens bil- ag E, at sagsøgtes advokat ved brev af 18. december 2009 til sagsøgernes advokat meddelte, at sagsøgte på det foreliggende grundlag afviste reklama - tionen over klinkerne og henviste sagsøgerne til at indlede syn- og skønsfor - retning. Det er ikke godtgjort, at der efter dette tidspunkt er foregået for- handlinger mellem parterne. Bestemmelsen i forældelseslovens $ 21, stk. 5, findes på denne baggrund uden betydning for sagen; idet den foreløbige afbrydelse af forældelsesfri- sten, som denne bestemmelse kunne medføre, ophørte den 18. december 2010 og dermed inden udløbet af den egentlige forældelsesfrist. Da sagsøgerne ikke har godtgjort; at der på andet grundlag er sket afbrydelse af forældelsesfristen; inden forældelsen af det rejste krav indtrådte den 1.ja- uar 2011, 0g idet nærværende sag er anlagt efter den 1. januar 2011, får sagsøgte medhold i sin påstand om frifindelse. I sagsomkostninger skal sagsøgerne betale 25.000 kr. til sagsøgte. Beløbet udgør et passende beløb, eksklusive moms, til dækning af udgiften til advo- katbistand. Retten har lagt vægt på sagens værdi, omfang 0g udfald herun - der på den ene side, at sagsøgerne har indledt isoleret bevisoptagelse; 0g på den anden side, at sagen er afgjort ved en delafgørelse på skriftligt grundlag. Thi kendes for ret: Sagsøgte; frifindes. [ sagsomkostninger skal sagsøgerne, inden 14 dage betale 25.000 kr. til

DOM Afsagt den 17.november 2011 i sag nr. BS 5-618/2011: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Part 2 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Part A AIS (A A/S)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 7500 Holstebro Sagens baggrund og parternes påstande Dette er en særskilt afgørelse efter retsplejelovens 8 253 af spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, <anonym>A AIS</anonym> allerede som følge af forældelse skal frifindes for et erstatningskrav, som sagsøgerne; <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> har rejst i anledning af, at nogle klinker; sagsøgerne har købt af sagsøgte; hævdes at være mangelfulde. Sagen er anlagt den 13. april 2011 ved Retten i Holstebro, som har henvist sagen til nærværende ret. Sagsøgernes påstand er, at sagsøgernes krav, der ifølge stævningen andrager 75.000 kr., ikke er forældet. Sagsøgtes påstand er frifindelse som følge af forældelse. Sagen er efter parternes samstemmende anmodning herom afgjort på skrift- ligt grundlag. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelo- vens 8 218 a, stk. 2 Parternes synspunkter Sagsøgerne har i deres påstandsdokument vedrørende forældelse anført: "SAGSFREMSTILLING: I september 2007 købte sagsøger ca. 100 m2 klinker af sagsøgte, jfr. faktura, som er fremlagt som bilag 1. Kort tid efter at klinkerne var nedlagt og taget i brug, konstaterede sagsøger, at det ikke var muligt at gøre klinkerne rene på en tilfredsstillende måde. Der blev i den forbin- delse reklameret til sagsøgte i december 2007/januar 2008. Parternes drøftelser omkring reklamationenlfordringen førte til At leverandørenlproducenten november 2009 besigtigede klinkerne dog uden at dette førte til en løsning At Teknologisk Institut undersøgte klinkerne 0g frem d 12. november 2009 (bilag 3) dog uden at dette førte til en løsning; da sagsøgte efterfølgende ikke ville acceptere erklæringen. At parterne har aftalt, at sagsøger skulle lade klinkerne undersøge på Teknologisk Insti- tut fremgår af sagens bilag 2. Derfor fastholder sagsøger, at erklæringen af 12. novem- ber 2009 fra Teknologisk Institut ikke er ensidigt indhentet. Sagsøger bestrider, at sagsøgte gentagne gange har oplyst, at reklamationen over klik- kerne ikke anerkendes. Sagsøger bemærker, at dette også strider mod sagsøgtes egen sagsfremstilling. Da det ikke var muligt at opnå forlig, blev der den 23. februar 2010 indleveret begæring om isoleret bevisoptagelse. Der blev afholdt syns- og skønsforretning d. 11. august 2010. Den udmeldte syns- og skønsmand meddelte ved mail af 3. november 2010, jf. bilag 4, at V:vl ~ ^vL ~~ <anonym>IInBUIIIl ICu 1</anonym> 4/S Helsingør, som var udpeget til at fortage analyse af den pågældende klinker, ikke var i stand til at besvare de rejste spørgsmål. V:vl~^~L~~ <anonym>IInBUIIIl ICu 1</anonym> <anonym>0</anonym> henviste i stedet til <anonym>Skønsmand 1</anonym> Teknologisk Institut, Taastrup <anonym>Skønsmand 1</anonym> Teknologisk Institut, havde allerede undersøgt klikkerne i forbindelse udfærdigelse af erklæringen af 12. november 2009, hvorfor sagsøgte ikke ville accepte - re, at <anonym>Skønsmand 1</anonym> blev udmeldt. Samtidig meddelte den udmeldte syns- og skøns- manden; jf. bilag 5, at det var meget usikkert om man via en udenlandsk laboratorium kunne få foretaget troværdige undersøgelser, ligesom syn og skønsmanden ikke var vi- dende om laboratorier, som kunne foretage de ønskede undersøgelser. Retten tilkendegav under den isolerede bevisoptagelse; at den ikke havde kompetence til at tage stilling til om erklæringen af 12. november 2009 fra Teknologisk Institut kun - ne fremlægges i og med, at der ikke var tale om en egentlig retssag. På den baggrund var sagsøger tvunget til at hæve begæringen om isoleret bevisoptagel- se og indleverede således stævning d. 11. april 20011. ANBRINGENDER: Følgende anbringender gøres gældende: at forældelseslovens $ 30, jf. 21, stk. 4, jvf: princippet 8 20, stk. 2, nr. 2 ikke statuerer forældelse i nærværende sag, idet forældelse ikke skal regnes fra købsdatoen eller reklamationsdatoen At forældelseslovens $ 3 stk.1 ikke finder anvendelse, idet forældelse ikke skal regnes fra tidspunktet for sagsøgers reklamation over for sagsøgte i december 2007 Side 3/7 at forældelse skal regnes fra et senere tidspunkt end sagsøgers reklamation over for sag- søgte i december 2007, idet der er sket midlertidig afbrydelse efter forældelseslovens § 21 stk. 4 eller stk. 5 at forældelse skal regnes fra d. 10. marts 2011, hvor den anlagte sag om isolerede bevi- soptagelse hæves, idet den anlagte sag om isolerede bevisoptagelse vedrører forhold af betyd- ning for fordringens eksistens og størrelse, således indtræder forældelse tid- ligst 1 år efter skønsforretningens afslutning jfr. forældelseslovens § 21 stk. 4 idet der under den anlagte sag om isolerede bevisoptagelse er afholdt syns- og skønsforretning d. 11. august 2010, som må anse for afsluttet tidligst d. 3. no- vember 2011, hvor den udmeldte syns- og skønsmand meddeler ikke være i stand til at besvare spørgetemaet (bilag 4) eller senest d. 11. januar, hvor den udmeldte syns- og skønsmand meddeler at Teknologisk Institut er bedst egent til at besvare spørgetemaet (bilag 5). at forældelseslovens § 20 stk. 2 finder ikke anvendelse, idet hævning af den anlagte sag om isolerede bevisoptagelse sker som følge af at en realitetsafgørelse ikke kunne være opnået. at ved anlæggelse af nærværende sag med indgivelse af stævning d. 11. april 2011 er forældelsen afbrudt at der gennem hele perioden pågik forhandlinger/drøftelser med henblik på at få sagen løst forligsmæssigt, idet producenten d. 3. november 2009 besigtigede klinkerne i overensstem- melse med parternes aftale jfr. sagsøgtes sagsfremstilling idet undersøgelse af klinkerne på Teknologisk Institut sker i overensstemmel- se med parternes aftale jfr. bilag 2, herunder at erklæringen fra Teknologisk Institut ikke kan betragtes som en ensidig ind- hentet erklæring, at erklæringen fra Teknologisk Institut er indhentet med henblik på at finde en forligsmæssig løsning, hvor iværksættelse af den sagkyndige undersøgelse sker for at få belyst grundlaget for kravet. " Sagsøgte har i sit sammenfattende processkrift vedrørende forældelse anført: "2. Sagsfremstilling Der henvises i det hele til den i svarskriftet af 19. maj 2011 og den i duplik af 25. august 2011 anførte sagsfremstilling, idet faktuelle forhold af særlig betyd- ning for pådømmelse af forældelsesanbringendet er anført i det følgende, jf. tilli- ge hertil hjælpebilag J. Den 27. september 2007 leverede knap 100 m2 klinker til Kunden (bilag 1). I december 2007, efter at klinkerne var udlagt og Kunden flyttet ind i det hus, hvor klinkerne var lagt, reklamerede Kunden over for i forhold til over- A A/S A A/S fladen på de leverede klinker. AAIS afviste reklamationen. Parterne aftalte, at producenten af klinkerne skulle besigtige og teste klinkerne. I den anledning betvivlede Kunden på forhånd producentens evne til at teste klinkerne, hvorfor <anonym>A A/S</anonym> den 22. oktober 2009 over for Kunden bekræftede, at Kunden på egen foranledning 0g efter eget ønske kunne foranledige; at klinkerne blev testet af Teknologisk Institut (bilag 2). Producenten besøgte i overensstemmelse med parternes aftale Kunden den 3 november 2009 for at besigtige og teste klinkerne. Producenten sendte efter sit besøg en kort afrapportering til A AIS hvoraf det fremgår, at klinkerne ikke er mangelfulde; jf. bilag C (e-mail af 20. januar 2010). I november 2009 rettede Kundens advokat henvendelse til <anonym>A A/S</anonym> jf. bilag D (brev af 26. november 2009 fra advokat Kim Stensgård) og sendte i den anled- ning til orientering den som bilag 3 fremlagte rapport fra Teknologisk Institut; som Kunden ensidigt havde indhentet. AA/S opfordrede i forlængelse heraf Kunden til at indhente bevis for, at der var en mangel ved klinkerne; og hvad årsagen til en eventuel mangel måtte være jf. bilag E (brev af 18. december 2009). I perioden december 2007 til december 2009 oplyste A AIS gentagne gange over for Kunden; at reklamationen over de i sagen omhandlede klinker ikke kun- ne anerkendes af A AS Der pågik ikke forligsmæssige drøftelser mellem par - terne i denne periode. Den 23. februar 2010 indleverede Kundens advokat begæring om isoleret bevis - optagelse til Retten i Herning; Efter en væsentlig mængde af skriftveksling blev parterne enige om et skønstema og en skønsmand, hvorefter der blev afholdt syns- 0g skønsforretning den 11. august 2010. Kundens advokat hævede uvist af hvilken årsag imidlertid den 10. marts 2011 inden; der forelå en syns- og skønserklæring, frivilligt den isolerede bevis- optagelse; jf. bilag F (retsbogsudskrift fra Retten i Herning). AAIS stillede under den nu ophævede isolerede bevisoptagelse flere egnede udenlandske syns- og skønsmænd i forslag. Kunden afviste kun disse med hen- visning til økonomiske betragtninger; jf. bilag H (brev af 24. november 2010). Den 11. april 2011 indleverede Kunden stævning til Retten i Holstebro. 3. Anbringender Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende, at Kundens påståede krav er forældet, at Kundens påståede krav er forældet; jf. lov nr. 522 af 6. juni 2007, foræl- delsesloven $ 30,jf. $ 21, stk. 4, jf. princippet i $ 20, stk. 2, nr. 2, idet forældelse senest skal regnes fra tidspunktet for Kundens reklama- tion over for <anonym>A AIS</anonym> idet det ubestridt kan lægges til grund, at Kunden første gang reklame - rede over det påståede krav i 2007, idet Kunden i hvert fald på tidspunktet for sin reklamation er bekendt med det påståede kravs omfang, idet parterne ikke førte forligsmæssige drøftelser i perioden december 2007 til december 2009, idet kravet er opstået før den nye forældelseslovs ikrafttræden den 1_ januar 2008 og i henhold til overgangsbestemmelsen i forældelses - loven derfor blev forældet den 1.januar 2011, idet Kunden først har indleveret stævning den 11. april 2011 og ikke forud herfor på anden måde har afbrudt forældelsens indtræden; idet Kunden frivilligt hævede den af Kunden indleverede begæring om isoleret bevisoptagelse forud for skønsforretningens afslutning, er forældelsens indtræden ikke herved blevet afbrudt. at Kunden kunne have indleveret stævning i sagen frem for begæring om isoleret bevisoptagelse; idet Kunden allerede på tidspunktet for indlevering af begæring om isoleret bevisoptagelse var bekendt med, at <anonym>A AIS</anonym> anså rappor- ten udarbejdet af Teknologisk Institut (bilag 3) for ensidigt ind- hentet; jf. bilag I (brev af 18. februar 2010) at <anonym>A A/S</anonym> allerede af den grund ikke er erstatningsansvarlig. Rettens begrundelse og afgørelse Det omhandlede krav angår mangler ved køb af løsøre. Forældelsen af et så- dant krav løber fra leveringen; men kan suspenderes indtil det tidspunkt; hvor manglerne blev eller burde været blevet opdaget. Klinkerne blev leve- ret i september 2007, og sagsøgerne har oplyst, at de kort tid efter, at klin- kerne var lagt og taget i brug konstaterede, at det ikke var muligt at rengøre klinkerne på en tilfredsstillende måde. Sagsøgerne har videre oplyst; at der blev reklameret til sagsøgte herover i december 2007/januar 2008. Sagsøgte har oplyst; at sagsøgerne reklamerede i december 2007. Det lægges efter dis - se oplysninger til grund, at forældelsen af kravet senest er begyndt at løbe med udgangen af december 2007. Kravet var forud for 1. januar 2008 omfattet af 1908-lovens 5-årige foræl- delse og ville således efter denne lov være forældet med udgangen af de- cember 2012. Den 1. januar 2008 trådte den nye forældelseslov i kraft. Det fremgår af de- nne lovs 8 30, stk. 1, 1. pkt., at den finder anvendelse også på fordringer; der Side 6/7 er stiftet inden lovens ikrafttræden. Kravet foræld es efter den nye forældels- eslov § 3, stk. 1, på 3 år, dvs. med udgangen af de cember 2010. Af overgangsbestemmelsen i den nye forældelseslov § 30, stk. 1, 2. led, fremgår det, at fordringer, der er stiftet før love ns ikrafttræden, tidligst for- ældes den 1. januar 2011, hvis fordringen ikke vill e være forældet efter beg- ge love inden denne dato. Hvis forældelsesfristen ikke forinden kan anses for afbrudt, var kravet i nær- værende sag således forældet den 1. januar 2011. Det kan efter de foreliggende oplysninger ikke lægg es til grund, at sagsøgte på noget tidspunkt har erkendt nogen erstatningsfor pligtelse over for sagsø- gerne. Sagsøgerne har gjort gældende, at forældelsen er fo reløbigt afbrudt i medfør af forældelseslovens § 21, stk. 4, som følge af, at sagsøgerne har begæret isoleret bevisoptagelse i sagen. Sagsøgte har bestr idt dette under henvisning til, at sagsøgerne frivilligt hævede sagen om isole ret bevisoptagelse. Sagen om isoleret bevisoptagelse blev indledt i 201 0, men hævet af retten den 15. marts 2011 på baggrund af sagsøgernes brev herom af den 10. marts 2011. Det fremgår af forældelseslovens § 21, stk. 4, at f orældelse i tilfælde af iso- leret bevisoptagelse, der er begæret inden forældel sesfristens udløb, tidligst indtræder 1 år efter "skønsforretningens afslutning ". Under hensyn til, at sagsøgerne egenhændigt hævede sagen, og at der såle des ikke foreligger no- gen egentlig afsluttet skønsforretning, finder rett en ikke, at der er sket fore- løbig afbrydelse af forældelsen efter denne bestemm else. Sagsøgerne har videre gjort gældende, at forældelse n er foreløbigt afbrudt i medfør af forældelseslovens § 21, stk. 5, idet der gennem hele perioden på- gik forhandlinger med henblik på at få sagen løst f orligsmæssigt og herunder efter aftale mellem parterne blev indhentet en erkl æring fra Teknologisk In- stitut. Sagsøgte har bestridt, at der har været for ligsmæssige drøftelser mel- lem parterne af betydning for sagen. Efter forældelseslovens § 21, stk. 5, indtræder for ældelse tidligst 1 år efter det tidspunkt, hvor forhandlinger mellem parterne o m fordringen, eventuelt under medvirken af en uafhængig tredjemand, må anse s for at være afsluttet. Det fremgår af sagens bilag 2, at sagsøgte ved emai l til sagsøgerne af 22. ok- tober 2009 erklærede sig indforstået med, at klinke rne blev testet på Tekno- logisk Institut og var villig til at betale herfor, hvis testen skulle vise, at pro- duktet ikke opfyldte de gældende normer. Teknologis k Institut afgav sin ud- talelse den 12. november 2009, jf. sagens bilag 3. Det fremgår af sagens bil- ag E, at sagsøgtes advokat ved brev af 18. december 2009 til sagsøgernes advokat meddelte, at sagsøgte på det foreliggende grundlag afviste reklama - tionen over klinkerne og henviste sagsøgerne til at indlede syn- og skønsfor - retning. Det er ikke godtgjort, at der efter dette tidspunkt er foregået for- handlinger mellem parterne. Bestemmelsen i forældelseslovens $ 21, stk. 5, findes på denne baggrund uden betydning for sagen; idet den foreløbige afbrydelse af forældelsesfri- sten, som denne bestemmelse kunne medføre, ophørte den 18. december 2010 og dermed inden udløbet af den egentlige forældelsesfrist. Da sagsøgerne ikke har godtgjort; at der på andet grundlag er sket afbrydelse af forældelsesfristen; inden forældelsen af det rejste krav indtrådte den 1.ja- uar 2011, 0g idet nærværende sag er anlagt efter den 1. januar 2011, får sagsøgte medhold i sin påstand om frifindelse. I sagsomkostninger skal sagsøgerne betale 25.000 kr. til sagsøgte. Beløbet udgør et passende beløb, eksklusive moms, til dækning af udgiften til advo- katbistand. Retten har lagt vægt på sagens værdi, omfang 0g udfald herun - der på den ene side, at sagsøgerne har indledt isoleret bevisoptagelse; 0g på den anden side, at sagen er afgjort ved en delafgørelse på skriftligt grundlag. Thi kendes for ret: Sagsøgte; <anonym>A AIS</anonym> frifindes. [ sagsomkostninger skal sagsøgerne, <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> inden 14 dage betale 25.000 kr. til <anonym>A AIS</anonym> <anonym>Dommer</anonym>

430

Byrettens dom blev ændret, således at de tiltalte hver blev straffet med fængsel i 2 år

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-881/2018-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

480/22

Liv og legeme; Narkotika;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 23. august 2018 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Lone Dahl Frandsen og Bettina Bang Jakobsen (kst.) med domsmænd) . 11. afd. nr. S-881-18: Anklagemyndigheden mod 1) (advokat Per Heinrich Bengtsson; besk:) 2) (advokat Kim Bagge; besk.) Glostrup Rets dom af 19. marts 2018 (15-594/2018) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat; dog således at forhold 3 henføres under straffelovens $ 81 a, stk. 1, samt skærpelse. har påstået frifindelse; subsidiært formildelse. har 'påstået formildelse, herunder at forhold 3 ikke henføres under straffelovens $ 81 a, stk. 1. Sagens oplysninger Der er også for landsretten forevist stillfotos 0g videoovervågning fra Værebro Centeret den 29.0g 30. oktober 2017 0g fra kiosken Søborg Torv 5 fra den 30. oktober 2017. - 2 - Vedrørende spørgsmålet om anvendelse af straffelovens § 81 a, stk. 1, er der bl.a. fremlagt notat af 13. november 2017 om vurdering af aktuel konflikt mellem rockergrupperne Ban - didos MC og Satudarah MC fra Københavns Vestegns Politi, Efterretnings - og Analyse - enheden EAE og dokumentationsrapport af 13. marts 2018 vedrørende rocker - eller bande - tilknytningsforhold fra Københavns Vestegns Politi . Af notat af 13. november 2017 fremgår bl.a.: ”På baggrund af den kontinuerlige og systematiske indsamling af informationer i relation til rocker - og bandemiljøet er det EAE ’s vurdering , at der verserer en voldelig konflikt mellem rockergrupper ingerne Bandidos MC og Satudarah MC. Det er vurde ringen, at konflikten har sin start d. 27. oktober 2017 under et bokse stævne i Herlev hallen, hvor der opstod s lagsmål b landt tilskuerne, hvor - under 2 medlemmer af Bandidos MC blev stukket med kniv med skade på le - geme til følge. EAE’s vurdering understø ttes af, at Rigspolitiets Nationale Efterforskningscen - ter (NEC) den 31. oktober 2017 har vurderet, at der aktuelt verserer en voldelig konflikt mellem Satudarah MC og Bandidos MC, herunder en række af deres støttegrupper. Vurderingen er bygget på en række hændelser, som har haft et voldeligt præg, ligesom der bl.a. er anvendt skydevåben, stik - og slagvåben. Det er EAE ’s vurdering, at der tale om en eskalerende konflikt, hvor fremtidige hændelser vil blive gengældt af modparten, og at disse hændelser vil h ave et voldeligt præg, hvorunder der meget sandsynligt vil blive anvendt skydevåben, stik- og slagvåben. … Den aktuelle konflikt Konflikten har siden den 27. oktober 2017 medført en række hændelser, der kan karakteriseres som voldelige, og som har et vol deligt pr æg, der som mini - mum kan karakteriseres som kvalificeret vold, jf. straffelovens § 245. Det er desuden EAE’s vurdering, at Bandidos MC og Satudarah MC, som led i kon - flikten har anvendt både skydevåben, stik - og slagvåben, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, ligesom det vurderes, at der som led i konflikten er forsøgt begået brandstiftelse. EAE vurderer endvidere, at der på baggrund af de hændelser, der har fundet sted, som led i konflikten for tsat er en aktuel risiko for yderligere lignende vol - delige hændelser mellem grupperingerne. De mange hændelser har fundet sted i for skellige områder fordelt på Sjælland og Lolland Falster. Hændelserne har endvidere fundet sted såvel i det offentlige rum som på privat bopæl, hvor de pågældendes familiemedlemmer har været tilstede. - 3 - Herudover har politiet siden den 27. oktober 2017 registreret sti gende aktivitet i grupperingerne, ligesom politiet i forbindelse med politiforret ninger i relation til den ver serende konflikt, har fundet våben og ammunition, herunder skyde - våben, knive, økser, en totenschlæger, en molotovcocktail mv. Endvidere er medlemmer af begge grupperinger siden episoden den 27. ok - tober 2017, set iført skudsikre veste, ligesom de på offe ntlige steder forsamles i større grupper. Følgende hændelser vurderes at være en del af konflikten: Den 29. oktober 2017: Blev der afgivet 2 skud gennem vinduet ind mod en pri - vat bopæl på Falster. Politiet vurdere r, at der på adressen bor en person med til- knytning til Bandidos MC. Den 30. oktober 2017: Blev der udøvet kvalificeret vold i Søborg, hvor en per - son med tilknytning til Bandidos MC blev overfaldet af flere gerningsmænd med slagvåben, og herunder slået/stukket i ansigtet med en knust flaske. Blev 2 personer med tilknytning til Sat udarah MC stoppet i et køretøj, og de blev fundet i besiddelse af 56 stk. 7,62 mm patroner. Begge personer var iført skudsikker vest. Den 31. oktober 2017: Blev et køretøj bragt til standsning ud for klubhuset for Bandidos MC Copenhagen i Hvidovre. I køretøjet blev fundet skudsikre veste, 1 stk. økse, slagvåben i øvrigt samt 1 stk. kniv. Den 01. november 2017: Politiet observerede en person, der vurderes at udøve vagtvirksomhed omkring Værebrocenteret i Bagsværd. Pe rsonen var iført skudsikker vest og vurderes at være tilknyttet Satudarah MC. Den 03. november 2017: Blev der i forbindelse med politiets lukning af klub - huset for Bandidos MC Copenhagen observeret, at der var blevet skudt mod klubhuset. Gerningsstedsund ersøgelsen viste, at der i nabohaver fandtes friske spor efter skyderiet. Blev 2 personer med tilknytning til Bandidos MC bragt til standsning, og beg - ge personer var iført skudsikker vest, og den ene i besiddelse af 1 stk. økse. I køretøjet blev fundet 1 stk. US -carabin med påsat magasin med 7,62 mm pa - troner. Den 05. november 2017: I forbindelse med anmeldelse om forsætlig brandstif - telse mod klubhuset for Bandidos MC CPH Northside i Rødovre, så observere - de politiet i området et køretøj, der efter en e ftersættelse blev bragt til stands - ning. I k øretøjet var 4 personer med tilknytning til Bandidos MC, og alle per - soner var iført skudsikre veste. Det var politiets vurdering, at køretøjet var et ”patruljekøretøj” fra Bandidos MC. Den 08. november 2017: Bl ev 4 personer med tilknytning til Satudar ah MC standset på gaden på Frederiksberg, 3 af personerne var iført skudsikker vest, og den ene person var des uden i besiddelse af 1 stk. 16 cm dolk. Ovenstående hændelser er udvalgte, og ikke en oversigt over samtlige registre - rede hændelser; som politiet vurderer at have været en del af konflikten. På baggrund af de mange konkrete hændelser, oplysninger om adgang til og besiddelse af våben; anvendelse af skud- 0g stiksikre veste mv. samt politiets kendskab til organisering og konfliktadfærd, vurderes konflikten ikke at være geografisk begrænset. Det bemærkes, at trusselsvurdering er baseret på de oplysninger; som EAE ak - tuelt er i besiddelse af som led i konfliktmoniteringen EAE's vurdering af kon- fliktsituationen valideres således løbende ud fra de oplysninger; der kontinuer- ligt indsamles, vurderes og analyseres som led i den systematiske; politimæs - sige monitering på området. 99 Af dokumentationsrapport af 13. marts 2018 fra Københavns Vestegns Politi fremgår om at han er tilknyttet Satudarah MC Copenhagen; og at vur - deringen bl.a. baserer sig på følgende oplysninger fra politiets registreringer: "Den 05-12-2017 Under ransagning hos blev fundet en sportstaske indeholdende 3 medlemsveste til Satudarah MC. Den 10-11-2017 Blev standset et køretøj med samt 3 medlemmer af Satudarah MC Copenhagen. blev i den forbindelse fun- det i besiddelse af 6,42 8 hash Den 06-09-2017 Politiet foretog kontrolaktion i forbindelse med sommerfest hos Satudarah MC South. Her blev truffet. Derudover ses perioden 15-10-2015 til 26-09-2017 registreret i Folkeregisteret på i Gladsaxe Kommune, Retligt grundlag Ved lov nr. 672 af 8.juni 2017 om ændring af straffeloven;, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf mv., der trådte i kraft den 1.juli 2017, blev bestemmelsen i straffelovens 8 81 a, stk. 1, bl.a. udvidet til også at finde anvendelse i tilfælde, hvor der endnu ikke var anvendt skydevåben mv. eller begået brandstiftelse; men hvor de pågældende overtrædelser var egnede til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftelse. Af forarbejderne hertil fremgår bl.a: "Med de foreslåede ændringer gives $ 81 a et bredere anvendelsesområde end i dag. Det vil således fremover være tilstrækkeligt, at den aktuelle lovovertræ - delse er egnet til at fremkalde en konflikt mellem gruppe af personer, hvor der anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftelse; 0g vil således ikke som i dag skulle føre bevis for, at gerningen har baggrund i en konflikt. Ved vurdering af, om en lovovertrædelse er "egnet til at fremkalde" en konflikt af den nævnte art, vil det bl.a. kunne tillægges betydning; om en eller begge af grupperne i almindelighed er kendt for at besidde skydevåben mv. herunder om de har et kendt reaktionsmønster ved konflikter med andre grupper; hvori der bl.a. indgår, at der anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftelse. Det vil også kunne tillægges betydning, om gerningspersonen eller personer fra en af grupperne eksempelvis er eller har været i besiddelse af ulovlige skydevåben mv. eller skudsikre veste eller lignende genstande; der tyder på, at de pågæl- dende er beredte på en konflikt med anvendelse af skydevåben mv. eller regner med at kunne møde modstandere; som er i besiddelse af skydevåben mv. Der vil ligeledes kunne lægges vægt på den aktuelle situation i de to grupper, her- under f.eks. om der er en anspændt stemning mellem grupperne; en enighed om kriminelle markeder mv. eller en aggressiv adfærd i øvrigt, 0g om den omhand- lede lovovertrædelse i den sammenhæng kan være egnet til at fremkalde en konflikt i 8 81 a's forstand. Det bemærkes i den forbindelse; at de straffelovsovertrædelser; som er opreg - net i 8 81 a, alle er meget grove forbrydelser. Visse af lovovertrædelserne vil dog for en generel betragtning være mere egnede til at fremkalde en konflikt i lovens forstand end andre. Eksempelvis vil forbrydelser som drab, drabsforsøg grov vold eller frihedsberøvelse; som udgangspunkt skulle anses for egnet til at fremkalde en konflikt, når de begås af en person fra eksempelvis en rocker- el- ler bandegruppe mod en person fra en rivaliserende gruppe, medmindre der foreligger ganske særlige forhold, der taler for et andet resultat. Idenne vur- dering vil der også skulle indgå oplysninger om de konkrete grupper, herunder feks. om deres medlemmer og kendte reaktionsmønstre mv., som nærmere an- ført ovenfor. 99 Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne politiassistent De i byretten af vidnerne afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af 'retsplejelovens $ 923. har om forhold 3 supplerende forklaret bl.a , at han forinden episoden havde været i Emdrup for at spise frokost sammen med to venner. De kørte sam- men i bil. Efter frokosten kørte de hen til frisøren; men der var kø, så de kørte videre hen til kiosken på Søborg Torv, hvor tiltalte skulle købe cigaretter. Tiltalte steg ud af bilen, mens de t0 andre blev siddende i bilen. Da tiltalte var uden for kiosken; hørte han skrigeri; 0g at der blev råbt: "fang ham; fang ham? . Forurettede kom bagfra, og tiltalte forsøgte at tage fat i ham. Tiltalte kunne høre og se, at det var hans to venner, der råbte 0g løb efter forurette - de. Det skete bare, at tiltalte gik med ind i kiosken. Da de efterfølgende forlod kiosken i bilen; skændtes han med sine venner om overfaldet. Det var først på det tidspunkt; at han fandt ud af, hvorfor de jagtede forurettede. Han fik at vide, at det drejede sig om nogle penge, som forurettede skyldte de to venner. Tiltalte var sur over episoden. Han vil ikke udtale sig om, hvad de to medgerningsmænd hedder. Tiltalte kendte ikke for- urettede. Det var udtryk for dumhed og en fejl, at han deltog i overfaldet. Tiltalte bor i Han vil ikke være en del af Satudarah. Da VHK skiftede ka- rakter, valgte han ikke at være med længere. Han kender flere barndomsvenner, som er medlemmer af Satudarah. Han fik ikke et zoneforbud i forbindelse med lukning af klub - huset. har om forhold 3 supplerende forklaret bL.a , at han var i Værebro Centeret den 29. oktober 2017, hvor han lånt jakken med bogstavet A" da det var koldt. Senere på aftenen den 30. oktober 2017 var det ikke tiltalte; der havde den pågældende jakke på. Han havde på det tidspunkt afleveret jakken; som han havde lånt inde i var et sted, hvor Satudarah holdt til. De sker tit;, at de låner ting af hinanden. Det er også meget almindeligt at låne sin telefon ud. Opkaldet til siger ham ikke no- get. Han kender heller ikke Den 30. oktober 2017 var han formentlig også i Værebro Centeret, men det er ikke ham; som man kan se på videoovervågningen. Han har ikke været i kiosken på gerningstidspunktet. har om forhold 3 supplerende forklaret bL.a , at han ikke rigtig kan huske, hvad der skete. Han ved ikke; om han skyldte nogle penge. Han havde i et par uger forinden overfaldet gået med skudsikker vest. Det skyldtes nogle personlige for- hold, herunder en person i Søborg, som han havde solgt en guldkæde til, og som nu ville have 16.000-18.000 kr. Der var tale om personer fra samme miljø. Der var ikke en særlig grund til, at han havde skudsikker vest på den pågældende dag. Det var et par gange om året, at han gik med skudsikker. Det kan skyldes noget personligt eller andre ting; at han blev overfaldet. Vidnet politiassistent har 'supplerende forklaret bl.a,, at har tilknytning til Satudarah; da han har omgang med medlemmer i klubben. er ikke en del af mødeaktiviteten i klubben. Det er politi - ets vurdering, at de fundne veste hos tilhører et af de højtstående medlemmer af Satudarah. Der er tale om et "rejsende?' medlem; der hedder som politiet har set iført de pågældende veste. De fundne veste hos tilhører således ikke Man låner ikke en vest ud til hvem som helst, og klubbens veste opbevares kun hos personer, der er betroet og tæt på klubben. Konflikten mellem Satudarah og Bandidos er ikke længere i gang. På gerningstidspunktet kunne et voldeligt overfald eskalere konflikten; hvilket også fremgår af konfliktnotatet af 13.november 2017. Han kan vedstå konfliktnotatet; som er underskrevet af en kollega. I enheden indsamler de sammen oplysninger, som herefter bearbejdes og beskrives i rappor- ter. Der er igangværende efterforskning i forbindelse med overfaldet den 27. oktober 2017 1 boksehallen; 0g politiet har ikke fundet en gerningsmand. For så vidt angår de efter - følgende hændelser, der er beskrevet i notatet, er der også tale om igangværende efter- forskning. De har et samarbejde med Kriminalforsorgen i forbindelse med konfliktsituationer. De registrerede medlemmer placeres sammen. De personer, der er i periferien; placeres ikke sammen med medlemmer. Vidnet politiassistent har supplerende forklaret bl.a , at jakken med bogstavet A 99 fra overvågningen fra Værebro Centeret den 29. 0g 30. oktober 2017 er identisk med den jakke; som den ene gerningsmand havde på i kiosken. Han har ikke nærmere kendskab til, hvor udbredt den pågældende jakke er, og hvor den forhandles . Personlige oplysninger har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han siden løsladelsen har undersøgt mulighederne for at åbne en slikbutik . Han er blevet tilbudt to chaufførjobs. Han har sagt nej til det ene tilbud, mens det andet afventer nærværende sag har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er uddannet hotel- 0g turistmanager. Han er dansk statsborger, men kommer fra Han er både dansk og muslimsk gift. Han 0g ægtefællen bor sammen; 0g de venter barn: Han har før varetægtsfængslingen stiftet et tøjfirma; der nu er kommet i gang. De tiltalte har under anken været frihedsberøvet indtil den 6. juni 2018, hvor landsretten afsagde kendelse om løsladelse. Landsrettens begrundelse 0g resultat Bevisanken angår alene forhold 3_ har nægtet at have deltaget i voldsepisoden og har såfremt landsretten finder ham skyldig - gjort gældende; at han alene kan straffes for slag 0g spark. har også for landsretten erkendt at have deltaget i voldsudøvelsen. De tiltalte har begge bestridt, at lovovertrædelsen kan henføres under straffelovens 8 81 a, stk. 1, da lovovertrædelsen ikke har baggrund i en konflikt og heller ikke var egnet til at fremkalde en konflikt. Også efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist; at har deltaget i voldsudøvelsen. Der er herved lagt vægt på de grunde, der er anført af byretten; 0g at personen iført jakke med bogstavet 'A? på de foreviste videooptagelser tillige ses at være iført identiske bukser, sko 0g handsker, samt at personen stemmer overens med kropsbygning, herunder en karakteristisk fodstilling: har haft en ganske væsentlig rolle i volds - udøvelsen, hvor han bl.a. tildelte forurettede slag 0g spark ~ ~ både før 0g efter den pågæl- dende blev slået med knust flaske. Det tiltrædes derfor, at er skyldig i voldsudøvelsen i overensstemmelse med beskrivelsen i anklageskriftet, jf. straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 247, stk. 1 Det er ubestridt, at er medlem af Satudarah, 0g efter bevisførelsen; herunder dokumentationsrapport af 13. marts 2018 fra Københavns Vest- egns Politi, lægger landsretten til grund, at havde tilknytning til Satudarah. Ifølge notat af 13. november 2017 om vurdering af aktuel konflikt mellem rockergrupperne Bandidos MC og Satudarah MC fra Københavns Vestegns Politi, Efterretnings- og Ana- lyseenheden EAE, var der på gerningstidspunktet en aktuelt verserende konflikt mellem de to gruppe, der efter politiets opfattelse begyndte den 27. oktober 2017 med en voldelig hændelse under et boksestævne i Herlev Hallen og efterfølgende eskalerede med flere hændelser. Vidnet politiassistent som er ansat i Efter- retnings - og Analyseenheden EAE, har vedstået notatets indhold og uddybet dette. På den - ne baggrund og henset til lovovertrædelsens karakter samt bevisførelsen i øvrigt findes det bevist, at de tiltalte ved voldsudøvelsen i hvert fald har haft forsæt til at fremkalde en kon- flikt i straffelovens $ 81 a, stk. 1's forstand. Landsretten finder derfor, at de tiltalte er skyl- dige i overensstemmelse anklageskriftet. Herefter finder landsretten; at de idømte straffe i overensstemmelse med udgangspunktet i straffelovens $ 81 a, stk. 1, skal forhøjes til det dobbelte; idet der ikke foreligger formil - dende omstændigheder. De idømte straffe, der tillige fastsættes i medfør af straffelovens $ 81 a, stk. 1, forhøjes til fængsel i 2 år. Med denne ændring stadfæstes byrettens dom: Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod ændres, således at de tiltalte hver straffes med fængsel i 2 år Iøvrigt stadfæstes byrettens dom. - 10 - De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten , herunder salær til egen forsva - rer. (Sign.) ___ ___ __ _ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 23. august 2018 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Lone Dahl Frandsen og Bettina Bang Jakobsen (kst.) med domsmænd) . 11. afd. nr. S-881-18: Anklagemyndigheden mod 1) <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> (advokat Per Heinrich Bengtsson; besk:) 2) <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> (advokat Kim Bagge; besk.) Glostrup Rets dom af 19. marts 2018 (15-594/2018) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat; dog således at forhold 3 henføres under straffelovens $ 81 a, stk. 1, samt skærpelse. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har påstået frifindelse; subsidiært formildelse. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har 'påstået formildelse, herunder at forhold 3 ikke henføres under straffelovens $ 81 a, stk. 1. Sagens oplysninger Der er også for landsretten forevist stillfotos 0g videoovervågning fra Værebro Centeret den 29.0g 30. oktober 2017 0g fra kiosken Søborg Torv 5 fra den 30. oktober 2017. - 2 - Vedrørende spørgsmålet om anvendelse af straffelovens § 81 a, stk. 1, er der bl.a. fremlagt notat af 13. november 2017 om vurdering af aktuel konflikt mellem rockergrupperne Ban - didos MC og Satudarah MC fra Københavns Vestegns Politi, Efterretnings - og Analyse - enheden EAE og dokumentationsrapport af 13. marts 2018 vedrørende rocker - eller bande - tilknytningsforhold fra Københavns Vestegns Politi . Af notat af 13. november 2017 fremgår bl.a.: ”På baggrund af den kontinuerlige og systematiske indsamling af informationer i relation til rocker - og bandemiljøet er det EAE ’s vurdering , at der verserer en voldelig konflikt mellem rockergrupper ingerne Bandidos MC og Satudarah MC. Det er vurde ringen, at konflikten har sin start d. 27. oktober 2017 under et bokse stævne i Herlev hallen, hvor der opstod s lagsmål b landt tilskuerne, hvor - under 2 medlemmer af Bandidos MC blev stukket med kniv med skade på le - geme til følge. EAE’s vurdering understø ttes af, at Rigspolitiets Nationale Efterforskningscen - ter (NEC) den 31. oktober 2017 har vurderet, at der aktuelt verserer en voldelig konflikt mellem Satudarah MC og Bandidos MC, herunder en række af deres støttegrupper. Vurderingen er bygget på en række hændelser, som har haft et voldeligt præg, ligesom der bl.a. er anvendt skydevåben, stik - og slagvåben. Det er EAE ’s vurdering, at der tale om en eskalerende konflikt, hvor fremtidige hændelser vil blive gengældt af modparten, og at disse hændelser vil h ave et voldeligt præg, hvorunder der meget sandsynligt vil blive anvendt skydevåben, stik- og slagvåben. … Den aktuelle konflikt Konflikten har siden den 27. oktober 2017 medført en række hændelser, der kan karakteriseres som voldelige, og som har et vol deligt pr æg, der som mini - mum kan karakteriseres som kvalificeret vold, jf. straffelovens § 245. Det er desuden EAE’s vurdering, at Bandidos MC og Satudarah MC, som led i kon - flikten har anvendt både skydevåben, stik - og slagvåben, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, ligesom det vurderes, at der som led i konflikten er forsøgt begået brandstiftelse. EAE vurderer endvidere, at der på baggrund af de hændelser, der har fundet sted, som led i konflikten for tsat er en aktuel risiko for yderligere lignende vol - delige hændelser mellem grupperingerne. De mange hændelser har fundet sted i for skellige områder fordelt på Sjælland og Lolland Falster. Hændelserne har endvidere fundet sted såvel i det offentlige rum som på privat bopæl, hvor de pågældendes familiemedlemmer har været tilstede. - 3 - Herudover har politiet siden den 27. oktober 2017 registreret sti gende aktivitet i grupperingerne, ligesom politiet i forbindelse med politiforret ninger i relation til den ver serende konflikt, har fundet våben og ammunition, herunder skyde - våben, knive, økser, en totenschlæger, en molotovcocktail mv. Endvidere er medlemmer af begge grupperinger siden episoden den 27. ok - tober 2017, set iført skudsikre veste, ligesom de på offe ntlige steder forsamles i større grupper. Følgende hændelser vurderes at være en del af konflikten: Den 29. oktober 2017: Blev der afgivet 2 skud gennem vinduet ind mod en pri - vat bopæl på Falster. Politiet vurdere r, at der på adressen bor en person med til- knytning til Bandidos MC. Den 30. oktober 2017: Blev der udøvet kvalificeret vold i Søborg, hvor en per - son med tilknytning til Bandidos MC blev overfaldet af flere gerningsmænd med slagvåben, og herunder slået/stukket i ansigtet med en knust flaske. Blev 2 personer med tilknytning til Sat udarah MC stoppet i et køretøj, og de blev fundet i besiddelse af 56 stk. 7,62 mm patroner. Begge personer var iført skudsikker vest. Den 31. oktober 2017: Blev et køretøj bragt til standsning ud for klubhuset for Bandidos MC Copenhagen i Hvidovre. I køretøjet blev fundet skudsikre veste, 1 stk. økse, slagvåben i øvrigt samt 1 stk. kniv. Den 01. november 2017: Politiet observerede en person, der vurderes at udøve vagtvirksomhed omkring Værebrocenteret i Bagsværd. Pe rsonen var iført skudsikker vest og vurderes at være tilknyttet Satudarah MC. Den 03. november 2017: Blev der i forbindelse med politiets lukning af klub - huset for Bandidos MC Copenhagen observeret, at der var blevet skudt mod klubhuset. Gerningsstedsund ersøgelsen viste, at der i nabohaver fandtes friske spor efter skyderiet. Blev 2 personer med tilknytning til Bandidos MC bragt til standsning, og beg - ge personer var iført skudsikker vest, og den ene i besiddelse af 1 stk. økse. I køretøjet blev fundet 1 stk. US -carabin med påsat magasin med 7,62 mm pa - troner. Den 05. november 2017: I forbindelse med anmeldelse om forsætlig brandstif - telse mod klubhuset for Bandidos MC CPH Northside i Rødovre, så observere - de politiet i området et køretøj, der efter en e ftersættelse blev bragt til stands - ning. I k øretøjet var 4 personer med tilknytning til Bandidos MC, og alle per - soner var iført skudsikre veste. Det var politiets vurdering, at køretøjet var et ”patruljekøretøj” fra Bandidos MC. Den 08. november 2017: Bl ev 4 personer med tilknytning til Satudar ah MC standset på gaden på Frederiksberg, 3 af personerne var iført skudsikker vest, og den ene person var des uden i besiddelse af 1 stk. 16 cm dolk. Ovenstående hændelser er udvalgte, og ikke en oversigt over samtlige registre - rede hændelser; som politiet vurderer at have været en del af konflikten. På baggrund af de mange konkrete hændelser, oplysninger om adgang til og besiddelse af våben; anvendelse af skud- 0g stiksikre veste mv. samt politiets kendskab til organisering og konfliktadfærd, vurderes konflikten ikke at være geografisk begrænset. Det bemærkes, at trusselsvurdering er baseret på de oplysninger; som EAE ak - tuelt er i besiddelse af som led i konfliktmoniteringen EAE's vurdering af kon- fliktsituationen valideres således løbende ud fra de oplysninger; der kontinuer- ligt indsamles, vurderes og analyseres som led i den systematiske; politimæs - sige monitering på området. 99 Af dokumentationsrapport af 13. marts 2018 fra Københavns Vestegns Politi fremgår om <anonym>Tiltalte 2</anonym> at han er tilknyttet Satudarah MC Copenhagen; og at vur - deringen bl.a. baserer sig på følgende oplysninger fra politiets registreringer: "Den 05-12-2017 Under ransagning hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev fundet en sportstaske indeholdende 3 medlemsveste til Satudarah MC. Den 10-11-2017 Blev standset et køretøj med <anonym>Tiltalte 2</anonym> samt 3 medlemmer af Satudarah MC Copenhagen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev i den forbindelse fun- det i besiddelse af 6,42 8 hash Den 06-09-2017 Politiet foretog kontrolaktion i forbindelse med sommerfest hos Satudarah MC South. Her blev <anonym>Tiltalte 2</anonym> truffet. Derudover ses <anonym>Tiltalte 2</anonym> perioden 15-10-2015 til 26-09-2017 registreret i Folkeregisteret på <anonym>Adresse 2</anonym> i Gladsaxe Kommune, <anonym>Udeladt</anonym> Retligt grundlag Ved lov nr. 672 af 8.juni 2017 om ændring af straffeloven;, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf mv., der trådte i kraft den 1.juli 2017, blev bestemmelsen i straffelovens 8 81 a, stk. 1, bl.a. udvidet til også at finde anvendelse i tilfælde, hvor der endnu ikke var anvendt skydevåben mv. eller begået brandstiftelse; men hvor de pågældende overtrædelser var egnede til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftelse. Af forarbejderne hertil fremgår bl.a: "Med de foreslåede ændringer gives $ 81 a et bredere anvendelsesområde end i dag. Det vil således fremover være tilstrækkeligt, at den aktuelle lovovertræ - delse er egnet til at fremkalde en konflikt mellem gruppe af personer, hvor der anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftelse; 0g vil således ikke som i dag skulle føre bevis for, at gerningen har baggrund i en konflikt. Ved vurdering af, om en lovovertrædelse er "egnet til at fremkalde" en konflikt af den nævnte art, vil det bl.a. kunne tillægges betydning; om en eller begge af grupperne i almindelighed er kendt for at besidde skydevåben mv. herunder om de har et kendt reaktionsmønster ved konflikter med andre grupper; hvori der bl.a. indgår, at der anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftelse. Det vil også kunne tillægges betydning, om gerningspersonen eller personer fra en af grupperne eksempelvis er eller har været i besiddelse af ulovlige skydevåben mv. eller skudsikre veste eller lignende genstande; der tyder på, at de pågæl- dende er beredte på en konflikt med anvendelse af skydevåben mv. eller regner med at kunne møde modstandere; som er i besiddelse af skydevåben mv. Der vil ligeledes kunne lægges vægt på den aktuelle situation i de to grupper, her- under f.eks. om der er en anspændt stemning mellem grupperne; en enighed om kriminelle markeder mv. eller en aggressiv adfærd i øvrigt, 0g om den omhand- lede lovovertrædelse i den sammenhæng kan være egnet til at fremkalde en konflikt i 8 81 a's forstand. Det bemærkes i den forbindelse; at de straffelovsovertrædelser; som er opreg - net i 8 81 a, alle er meget grove forbrydelser. Visse af lovovertrædelserne vil dog for en generel betragtning være mere egnede til at fremkalde en konflikt i lovens forstand end andre. Eksempelvis vil forbrydelser som drab, drabsforsøg grov vold eller frihedsberøvelse; som udgangspunkt skulle anses for egnet til at fremkalde en konflikt, når de begås af en person fra eksempelvis en rocker- el- ler bandegruppe mod en person fra en rivaliserende gruppe, medmindre der foreligger ganske særlige forhold, der taler for et andet resultat. Idenne vur- dering vil der også skulle indgå oplysninger om de konkrete grupper, herunder feks. om deres medlemmer og kendte reaktionsmønstre mv., som nærmere an- ført ovenfor. 99 Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> 0g politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> De i byretten af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> og politibetjent <anonym>Vidne 2</anonym> afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af 'retsplejelovens $ 923. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om forhold 3 supplerende forklaret bl.a , at han forinden episoden havde været i Emdrup for at spise frokost sammen med to venner. De kørte sam- men i bil. Efter frokosten kørte de hen til frisøren; men der var kø, så de kørte videre hen til kiosken på Søborg Torv, hvor tiltalte skulle købe cigaretter. Tiltalte steg ud af bilen, mens de t0 andre blev siddende i bilen. Da tiltalte var uden for kiosken; hørte han skrigeri; 0g at der blev råbt: "fang ham; fang ham? . Forurettede kom bagfra, og tiltalte forsøgte at tage fat i ham. Tiltalte kunne høre og se, at det var hans to venner, der råbte 0g løb efter forurette - de. Det skete bare, at tiltalte gik med ind i kiosken. Da de efterfølgende forlod kiosken i bilen; skændtes han med sine venner om overfaldet. Det var først på det tidspunkt; at han fandt ud af, hvorfor de jagtede forurettede. Han fik at vide, at det drejede sig om nogle penge, som forurettede skyldte de to venner. Tiltalte var sur over episoden. Han vil ikke udtale sig om, hvad de to medgerningsmænd hedder. Tiltalte kendte ikke for- urettede. Det var udtryk for dumhed og en fejl, at han deltog i overfaldet. Tiltalte bor i <anonym>Område</anonym> Han vil ikke være en del af Satudarah. Da VHK skiftede ka- rakter, valgte han ikke at være med længere. Han kender flere barndomsvenner, som er medlemmer af Satudarah. Han fik ikke et zoneforbud i forbindelse med lukning af klub - huset. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om forhold 3 supplerende forklaret bL.a , at han var i Værebro Centeret den 29. oktober 2017, hvor han lånt jakken med bogstavet A" da det var koldt. Senere på aftenen den 30. oktober 2017 var det ikke tiltalte; der havde den pågældende jakke på. Han havde på det tidspunkt afleveret jakken; som han havde lånt inde i <anonym>Udeladt</anonym> Han havde kun jakken på i nogle timer, indtil han tog hjem. <anonym>Udeladt</anonym> var et sted, hvor Satudarah holdt til. De sker tit;, at de låner ting af hinanden. Det er også meget almindeligt at låne sin telefon ud. Opkaldet til <anonym>Person 3</anonym> siger ham ikke no- get. Han kender heller ikke <anonym>Person 2</anonym> Den 30. oktober 2017 var han formentlig også i Værebro Centeret, men det er ikke ham; som man kan se på videoovervågningen. Han har ikke været i kiosken på gerningstidspunktet. <anonym>Forurettede</anonym> har om forhold 3 supplerende forklaret bL.a , at han ikke rigtig kan huske, hvad der skete. Han ved ikke; om han skyldte nogle penge. Han havde i et par uger forinden overfaldet gået med skudsikker vest. Det skyldtes nogle personlige for- hold, herunder en person i Søborg, som han havde solgt en guldkæde til, og som nu ville have 16.000-18.000 kr. Der var tale om personer fra samme miljø. Der var ikke en særlig grund til, at han havde skudsikker vest på den pågældende dag. Det var et par gange om året, at han gik med skudsikker. Det kan skyldes noget personligt eller andre ting; at han blev overfaldet. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> har 'supplerende forklaret bl.a,, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har tilknytning til Satudarah; da han har omgang med medlemmer i klubben. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ikke en del af mødeaktiviteten i klubben. Det er politi - ets vurdering, at de fundne veste hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> tilhører et af de højtstående medlemmer af Satudarah. Der er tale om et "rejsende?' medlem; der hedder <anonym>Person 4</anonym> som politiet har set iført de pågældende veste. De fundne veste hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> tilhører således ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> Man låner ikke en vest ud til hvem som helst, og klubbens veste opbevares kun hos personer, der er betroet og tæt på klubben. Konflikten mellem Satudarah og Bandidos er ikke længere i gang. På gerningstidspunktet kunne et voldeligt overfald eskalere konflikten; hvilket også fremgår af konfliktnotatet af 13.november 2017. Han kan vedstå konfliktnotatet; som er underskrevet af en kollega. I enheden indsamler de sammen oplysninger, som herefter bearbejdes og beskrives i rappor- ter. Der er igangværende efterforskning i forbindelse med overfaldet den 27. oktober 2017 1 boksehallen; 0g politiet har ikke fundet en gerningsmand. For så vidt angår de efter - følgende hændelser, der er beskrevet i notatet, er der også tale om igangværende efter- forskning. De har et samarbejde med Kriminalforsorgen i forbindelse med konfliktsituationer. De registrerede medlemmer placeres sammen. De personer, der er i periferien; placeres ikke sammen med medlemmer. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret bl.a , at jakken med bogstavet A 99 fra overvågningen fra Værebro Centeret den 29. 0g 30. oktober 2017 er identisk med den jakke; som den ene gerningsmand havde på i kiosken. Han har ikke nærmere kendskab til, hvor udbredt den pågældende jakke er, og hvor den forhandles . Personlige oplysninger <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han siden løsladelsen har undersøgt mulighederne for at åbne en slikbutik . Han er blevet tilbudt to chaufførjobs. Han har sagt nej til det ene tilbud, mens det andet afventer nærværende sag <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er uddannet hotel- 0g turistmanager. Han er dansk statsborger, men kommer fra <anonym>Land</anonym> Han er både dansk og muslimsk gift. Han 0g ægtefællen bor sammen; 0g de venter barn: Han har før varetægtsfængslingen stiftet et tøjfirma; der nu er kommet i gang. De tiltalte har under anken været frihedsberøvet indtil den 6. juni 2018, hvor landsretten afsagde kendelse om løsladelse. Landsrettens begrundelse 0g resultat Bevisanken angår alene forhold 3_ <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet at have deltaget i voldsepisoden og har såfremt landsretten finder ham skyldig - gjort gældende; at han alene kan straffes for slag 0g spark. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har også for landsretten erkendt at have deltaget i voldsudøvelsen. De tiltalte har begge bestridt, at lovovertrædelsen kan henføres under straffelovens 8 81 a, stk. 1, da lovovertrædelsen ikke har baggrund i en konflikt og heller ikke var egnet til at fremkalde en konflikt. Også efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har deltaget i voldsudøvelsen. Der er herved lagt vægt på de grunde, der er anført af byretten; 0g at personen iført jakke med bogstavet 'A? på de foreviste videooptagelser tillige ses at være iført identiske bukser, sko 0g handsker, samt at personen stemmer overens med <anonym>Tiltalte 1</anonym> kropsbygning, herunder en karakteristisk fodstilling: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har haft en ganske væsentlig rolle i volds - udøvelsen, hvor han bl.a. tildelte forurettede slag 0g spark ~ ~ både før 0g efter den pågæl- dende blev slået med knust flaske. Det tiltrædes derfor, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i voldsudøvelsen i overensstemmelse med beskrivelsen i anklageskriftet, jf. straffelovens $ 245, stk. 1,jf. $ 247, stk. 1 Det er ubestridt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er medlem af Satudarah, 0g efter bevisførelsen; herunder dokumentationsrapport af 13. marts 2018 fra Københavns Vest- egns Politi, lægger landsretten til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde tilknytning til Satudarah. Ifølge notat af 13. november 2017 om vurdering af aktuel konflikt mellem rockergrupperne Bandidos MC og Satudarah MC fra Københavns Vestegns Politi, Efterretnings- og Ana- lyseenheden EAE, var der på gerningstidspunktet en aktuelt verserende konflikt mellem de to gruppe, der efter politiets opfattelse begyndte den 27. oktober 2017 med en voldelig hændelse under et boksestævne i Herlev Hallen og efterfølgende eskalerede med flere hændelser. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> som er ansat i Efter- retnings - og Analyseenheden EAE, har vedstået notatets indhold og uddybet dette. På den - ne baggrund og henset til lovovertrædelsens karakter samt bevisførelsen i øvrigt findes det bevist, at de tiltalte ved voldsudøvelsen i hvert fald har haft forsæt til at fremkalde en kon- flikt i straffelovens $ 81 a, stk. 1's forstand. Landsretten finder derfor, at de tiltalte er skyl- dige i overensstemmelse anklageskriftet. Herefter finder landsretten; at de idømte straffe i overensstemmelse med udgangspunktet i straffelovens $ 81 a, stk. 1, skal forhøjes til det dobbelte; idet der ikke foreligger formil - dende omstændigheder. De idømte straffe, der tillige fastsættes i medfør af straffelovens $ 81 a, stk. 1, forhøjes til fængsel i 2 år. Med denne ændring stadfæstes byrettens dom: Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> ændres, således at de tiltalte hver straffes med fængsel i 2 år Iøvrigt stadfæstes byrettens dom. - 10 - De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten , herunder salær til egen forsva - rer. (Sign.) ___ ___ __ _ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

431

Tiltale for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81a, stk. 1 mv. Påstand om konfiskation

Appelleret

Straffesag

Retten i Glostrup

SS-594/2018-GLO

Almindelig domsmandssag

1. instans

478/22

Liv og legeme; Narkotika;

Nej

0700-73251-00095-17

OoOoo- Den 5. april 2018 kl. 13.00 blev retten sat af Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 15-594/2018 Politiets nr. 0700-73251-00095-17 Anklagemyndigheden mod 0g Ingen var mødt. Rettens dom af 19. marts 2018 er anket. Under hovedforhandlingen er afgi- vet følgende forklaringer: Vedrørende forhold 1: Tiltalte kunne erkende sig skyldig. Han var i besiddelse af stofferne. Han røg selv hash. Han havde på dette tidspunkt et misbrug. Vedrørende forhold 2: Tiltalte kunne erkende sig skyldig. Pillerne var til hans eget forbrug. Vedrørende forhold 3: Tiltalte kunne erkende, at han var gerningsmand til overfaldet. Han deltog sammen med to andre. Han skulle klippes, men der var kø ved frisøren. Han ville derfor købe nogle cigaretter i kiosken. Udenfor kiosken steg to perso- ner ud fra en bil og løb efter en mand. De råbte: "Fang ham Manden løb li- ge forbi tiltalte og han forsøgte instinktivt at fange manden. Han kendte ham ikke og havde aldrig set ham før. Da manden løb ind i kiosken; løb de andre efter manden og tiltalte løb også med. Han ved ikke hvorfor han gjorde det. Det var en fejl. Inde i kiosken greb tiltalte en flaske. Han husker ikke; hvor- vidt han slog med flasken. Han mener, at han var kørt til stedet i en bil af mærket KIA. Han kender ik- ke noget til en blå Passat. Han kørte fra stedet igen med de andre; som havde deltaget i overfaldet. Han var irriteret på sig selv og skændtes med de andre om, hvorfor manden skulle overfaldes . Det drejede sig vist om nogle penge 0g et personligt problem. Han var tidligere en del af "Værebros Hårde Kerne" (VHK). Men det er imod hans livsstil, at være rocker. De Satudarah veste og tasken med tøj, som er fundet i entreen hos tiltalte, tilhører De er bekendte. Tiltalte blev foreholdt julekort; ekstraktens side 269. Hertil forklarede han; at han ikke havde bedt om at få 'julekort fra Satudarah. Han havde sagt til fængselspersonalet, at han ikke ville have post fra Satudarah. er en fælles ven. Tiltalte blev foreholdt ekstraktens side 300 ff rapport indhentede teleoplys - ninger vedrørende telefonnummer og hvoraf fremgår; at der har været flere opkald til telefonnummer, der anvendtes af Han bekræftede, at det var tiltaltes telefon. Han lånte ofte sin telefon til an- dre og ved ikke, hvem de har ringet til. Han var flyttet til Værebro; da han var 16 år gammel. Han gik i Ungdoms - skole i 0g hang ud med personer, som var en del af VHK. VHK blev senere omdannet til Satudarah. Han var ikke i Danmark på det tidspunkt. Han opholdt sig i for at undgå at blive indkaldt til afso- ning af en dom. Hans mor bor i og han besøger hende ofte. Det er rigtigt, at han på et tidspunkt havde sin folkeregister adresse på adres - sen, Dette skyldtes, at han var uden bopæl. Ingen i hans familie ønskede, at han havde bopæl hos dem. Han havde derfor ikke andre muligheder. Han flyttede sin adresse i forbindelse med, Under sin varetægtsfængsling har han ikke været anbragt i en bandeafdeling. Det var først dagen efter overfaldet; at han fik oplyst; at forurettede var med- lem af Bandidos . Forurettede lignede ellers ikke en kriminel. Han ville al- drig have deltaget i overfaldet; hvis han havde vidst dette. var ikke en af gerningsmændene til overfaldet på manden. Vedrørende forhold 4 og 5: Tiltalte kunne erkende sig skyldig. Hashen var til hans eget forbrug. Vedrørende forhold 3: Han var ikke ved kiosken på det pågældende tidspunkt. Han har nok været i Værebrocentret. Der kom han jævnligt. Tiltalte blev foreholdt overvågningsfotos fra Værebrocentret fra den 29. ok- tober 2017, ekstraktens side 215. Hertil forklarede tiltalte; at personen benævnt "C" i en mørk jakke er ham. Den mørke jakke havde han lånt fra Han afleverede jak- ken retur, da han forlod centret. Det kan godt være, at det er handsker, som han ses med i sin hånd. Tiltalte blev foreholdt overvågningsfotos fra Værebrocentret ved indgangen til fra den 30. oktober 2017 kl. 00.09:11, ekstraktens side 216. Hertil forklarede tiltalte, at personen benævnt "C" ikke er ham. Han boede på daværende tidspunkt hos sin mor; da hun havde været udsat for et røveri i sit hjem. Han var derfor altid hjemme hos sin mor ved 22-23 tiden. Han er medlem af Satudarah. Under fængslingen har han siddet i bandeafde - lingen. De veste; som blev fundet hos tilhører ham. Han kender ikke noget til en lyseblå Passat eller en person ved navn Person 2 Han kan bekræfte, at han havde Tiltalte blev foreholdt ekstraktens side 406, hvoraf fremgår, at tiltaltes mo- biltelefon den 30. oktober 2017 kl 12:13 ringer til som er registreret til Hertil forklarede tiltalte; at han ikke kender Tiltaltes tele- fon blev ofte brugt af andre personer. Det er meget normalt. Han modtog også_ julekortet fra Satudarah, ekstraktens side 391. Han skulle have været løsladt fra sin afsoning samme dag; som han blev anholdt til den- ne sag. Han har ikke udtalt sig til politiet, idet han var irriteret over at være anholdt for noget; som han ikke havde gjort. Han var indebrændt. Han kender fra fodbold iVærebro. De har også nogle fælles venner. 7er ikke medlem af Satudarah. Han ved ikke, hvem det var, som overfaldt ham; eller hvorfor de gjorde det. Han er medlem af Bandidos. Han ved ikke om Bandidos er i konflikt med andre grupper. Han havde ikke noget på sig, som kunne identificere ham med Bandidos. Nogle gange er det nødvendigt; at han bruger skudsikker vest. De var der ingen grund til denne dag; Han var den pågældende dag på arbejde ved Han befandt sig på P-pladsen. Han var på vej mod caféen; da han pludselig hørte noget råbe - ri. Han så 3 personer løbe ud fra kiosken og springe ind i 2 biler. Han min - des, at de var udlændinge. Han noterede nummerpladen på den ene bil. Det var en bordeaux farvet bil. Han afleverede sin seddel med nummerpladen til politiet. Foreholdt sin forklaring til poltirapport, ekstraktens side 431, kan det godt passe, at bilen var lyseblå og med Vidnet politiassisstent Han er ansat i Efterretning 0g Analyse Enheden (EAE) i politiet. De foreta - ger overvågning af bandemiljøet og udarbejder dokumentationsrapporter: Vidnet har udarbejdet dokumentationsrapport af 13. marts 2018 og kan ved- stå indholdet heraf. Når der er anført, at tiltalte er "tilknyttet" betyder det; at han ikke er truffet i en vest fra en gruppering, men han har en aktuel 0g mistænkelig adfærd: Foreholdt ekstraktens side 395 forklarede vidnet, at det typisk kun er med- lemmer, som får "julekort' Vidnet blev foreholdt ekstraktens side 188 ff, notat vedrørende aktuel kon- flikt mellem rockergrupperne Bandidos MC og Satudarah MC. Hertil forkla- rede vidnet; at det ikke er ham, som har udarbejdet notatet. Han kan dog på afdelingens vegne vedstå dette. Der sker ingen indberetninger til EAE udenfor perioder med en aktuel kon - flikt. Ved ransagninger i miljøet findes ofte stik- og slagvåben; men det er sjældent at man finder skudsikre veste. Satudarah har været etableret i Danmark siden 2013. Der er ikke modtaget indberetninger om, at er set i tøj, vest eller kasket med til- knytning til Satudarah. Det er EAE's vurdering, at de fundne veste hos har heller ikke været omfattet af et zo- neforbud, som blev udstedt på et tidspunkt. Vidnet politibetjent Der blev på et tidspunkt sendt nogle fotos rundt internt hos politiet. Han kunne genkende én person på disse fotos. Vidnet blev foreholdt ekstraktens side 355, fotos fra Værebrocentret den 29. oktober 2017 kl. 21.01.26. Hertil forklarede vidnet; at han genkende benævnt "C" på bil - ledet. havde samme aften været anholdt i 4 timer i en anden sag. Det var vedrørende 3 personer i en bil, hvori blev fundet våben. Der blev derfor foretaget en ransagning på bopæl. Han har været efterforsker på sagen og har blandt andet indsamlet videoo - vervågning fra Værebro og sammenholdt disse. Ved en sammenligning af personer på videoovervågning fra Værebrocentret kl. 21.01.26, ekstrakten side 215 og kl.00:0l:19, ekstrakten side 216 0g udenfor centret den 27. oktober 2017 kl. 16.16.45, ekstraktens side 217, med videoovervågningen fra gerningsstedet, ekstraktens side 226, er det vidnets opfattelse; at personen fra gerningsstedet benævnt "C" er identisk med per- sonen "C" fra den nævnte videoovervågning fra Værebrocentret. Dette er ba- seret på personens påklædning og delvise maskering jakken; bukser 0g sko. Der er således overensstemmelse mellem mærke på venstre side af huen, mærke "A" på jakken i venstre side, sorte bukser med mærke på højre side bagtil og arbejdshandsker med hvide mærker. Sagen sluttet. Retten hævet.

OoOoo- Den 5. april 2018 kl. 13.00 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 15-594/2018 Politiets nr. 0700-73251-00095-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> Ingen var mødt. Rettens dom af 19. marts 2018 er anket. Under hovedforhandlingen er afgi- vet følgende forklaringer: <anonym>Tiltalte 2</anonym> Vedrørende forhold 1: Tiltalte kunne erkende sig skyldig. Han var i besiddelse af stofferne. Han røg selv hash. Han havde på dette tidspunkt et misbrug. Vedrørende forhold 2: Tiltalte kunne erkende sig skyldig. Pillerne var til hans eget forbrug. Vedrørende forhold 3: Tiltalte kunne erkende, at han var gerningsmand til overfaldet. Han deltog sammen med to andre. Han skulle klippes, men der var kø ved frisøren. Han ville derfor købe nogle cigaretter i kiosken. Udenfor kiosken steg to perso- ner ud fra en bil og løb efter en mand. De råbte: "Fang ham Manden løb li- ge forbi tiltalte og han forsøgte instinktivt at fange manden. Han kendte ham ikke og havde aldrig set ham før. Da manden løb ind i kiosken; løb de andre efter manden og tiltalte løb også med. Han ved ikke hvorfor han gjorde det. Det var en fejl. Inde i kiosken greb tiltalte en flaske. Han husker ikke; hvor- vidt han slog med flasken. Han mener, at han var kørt til stedet i en bil af mærket KIA. Han kender ik- ke noget til en blå Passat. Han kørte fra stedet igen med de andre; som havde deltaget i overfaldet. Han var irriteret på sig selv og skændtes med de andre om, hvorfor manden skulle overfaldes . Det drejede sig vist om nogle penge 0g et personligt problem. Han var tidligere en del af "Værebros Hårde Kerne" (VHK). Men det er imod hans livsstil, at være rocker. De Satudarah veste og tasken med tøj, som er fundet i entreen hos tiltalte, tilhører <anonym>Iltalte 1</anonym> Han kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> De er bekendte. Tiltalte blev foreholdt julekort; ekstraktens side 269. Hertil forklarede han; at han ikke havde bedt om at få 'julekort fra Satudarah. Han havde sagt til fængselspersonalet, at han ikke ville have post fra Satudarah. <anonym>Person 1</anonym> er en fælles ven. Tiltalte blev foreholdt ekstraktens side 300 ff rapport indhentede teleoplys - ninger vedrørende telefonnummer <anonym>Tlf. nr 2</anonym> og hvoraf fremgår; at der har været flere opkald til telefonnummer, der anvendtes af <anonym>Person 1</anonym> Han bekræftede, at det var tiltaltes telefon. Han lånte ofte sin telefon til an- dre og ved ikke, hvem de har ringet til. Han var flyttet til Værebro; da han var 16 år gammel. Han gik i Ungdoms - skole i <anonym>By 2</anonym> 0g hang ud med personer, som var en del af VHK. VHK blev senere omdannet til Satudarah. Han var ikke i Danmark på det tidspunkt. Han opholdt sig i <anonym>Land</anonym> for at undgå at blive indkaldt til afso- ning af en dom. Hans mor bor i <anonym>Land</anonym> og han besøger hende ofte. Det er rigtigt, at han på et tidspunkt havde sin folkeregister adresse på adres - sen, <anonym>Udeladt</anonym> Dette skyldtes, at han var uden bopæl. Ingen i hans familie ønskede, at han havde bopæl hos dem. Han havde derfor ikke andre muligheder. Han flyttede sin adresse i forbindelse med, <anonym>Udeladt</anonym> Under sin varetægtsfængsling har han ikke været anbragt i en bandeafdeling. Det var først dagen efter overfaldet; at han fik oplyst; at forurettede var med- lem af Bandidos . Forurettede lignede ellers ikke en kriminel. Han ville al- drig have deltaget i overfaldet; hvis han havde vidst dette. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ikke en af gerningsmændene til overfaldet på manden. Vedrørende forhold 4 og 5: Tiltalte kunne erkende sig skyldig. Hashen var til hans eget forbrug. <anonym>Tiltalte 1</anonym> Vedrørende forhold 3: Han var ikke ved kiosken på det pågældende tidspunkt. Han har nok været i Værebrocentret. Der kom han jævnligt. Tiltalte blev foreholdt overvågningsfotos fra Værebrocentret fra den 29. ok- tober 2017, ekstraktens side 215. Hertil forklarede tiltalte; at personen benævnt "C" i en mørk jakke er ham. Den mørke jakke havde han lånt fra <anonym>Udeladt</anonym> Han afleverede jak- ken retur, da han forlod centret. Det kan godt være, at det er handsker, som han ses med i sin hånd. Tiltalte blev foreholdt overvågningsfotos fra Værebrocentret ved indgangen til <anonym>Udeladt</anonym> fra den 30. oktober 2017 kl. 00.09:11, ekstraktens side 216. Hertil forklarede tiltalte, at personen benævnt "C" ikke er ham. Han boede på daværende tidspunkt hos sin mor; da hun havde været udsat for et røveri i sit hjem. Han var derfor altid hjemme hos sin mor ved 22-23 tiden. Han er medlem af Satudarah. Under fængslingen har han siddet i bandeafde - lingen. De veste; som blev fundet hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> tilhører ham. Han kender ikke noget til en lyseblå Passat eller en person ved navn Person 2 Han kan bekræfte, at han havde <anonym>Tlf. nr. 1</anonym> Tiltalte blev foreholdt ekstraktens side 406, hvoraf fremgår, at tiltaltes mo- biltelefon den 30. oktober 2017 kl 12:13 ringer til <anonym>Tlf nr 3</anonym> som er registreret til <anonym>Person 3</anonym> Hertil forklarede tiltalte; at han ikke kender <anonym>Person 2</anonym> Tiltaltes tele- fon blev ofte brugt af andre personer. Det er meget normalt. Han modtog også_ julekortet fra Satudarah, ekstraktens side 391. Han skulle have været løsladt fra sin afsoning samme dag; som han blev anholdt til den- ne sag. Han har ikke udtalt sig til politiet, idet han var irriteret over at være anholdt for noget; som han ikke havde gjort. Han var indebrændt. Han kender <anonym>Tiltalte 2</anonym> fra fodbold iVærebro. De har også nogle fælles venner. <anonym>IItaIte 2</anonym> 7er ikke medlem af Satudarah. <anonym>Forurettede</anonym> Han ved ikke, hvem det var, som overfaldt ham; eller hvorfor de gjorde det. Han er medlem af Bandidos. Han ved ikke om Bandidos er i konflikt med andre grupper. Han havde ikke noget på sig, som kunne identificere ham med Bandidos. Nogle gange er det nødvendigt; at han bruger skudsikker vest. De var der ingen grund til denne dag; <anonym>Vidne 1</anonym> Han var den pågældende dag på arbejde ved <anonym>Sted</anonym> Han befandt sig på P-pladsen. Han var på vej mod caféen; da han pludselig hørte noget råbe - ri. Han så 3 personer løbe ud fra kiosken og springe ind i 2 biler. Han min - des, at de var udlændinge. Han noterede nummerpladen på den ene bil. Det var en bordeaux farvet bil. Han afleverede sin seddel med nummerpladen til politiet. Foreholdt sin forklaring til poltirapport, ekstraktens side 431, kan det godt passe, at bilen var lyseblå og med <anonym>Nummerplade</anonym> Vidnet politiassisstent <anonym>Vidne 4</anonym> Han er ansat i Efterretning 0g Analyse Enheden (EAE) i politiet. De foreta - ger overvågning af bandemiljøet og udarbejder dokumentationsrapporter: Vidnet har udarbejdet dokumentationsrapport af 13. marts 2018 og kan ved- stå indholdet heraf. Når der er anført, at tiltalte er "tilknyttet" betyder det; at han ikke er truffet i en vest fra en gruppering, men han har en aktuel 0g mistænkelig adfærd: Foreholdt ekstraktens side 395 forklarede vidnet, at det typisk kun er med- lemmer, som får "julekort' Vidnet blev foreholdt ekstraktens side 188 ff, notat vedrørende aktuel kon- flikt mellem rockergrupperne Bandidos MC og Satudarah MC. Hertil forkla- rede vidnet; at det ikke er ham, som har udarbejdet notatet. Han kan dog på afdelingens vegne vedstå dette. Der sker ingen indberetninger til EAE udenfor perioder med en aktuel kon - flikt. Ved ransagninger i miljøet findes ofte stik- og slagvåben; men det er sjældent at man finder skudsikre veste. Satudarah har været etableret i Danmark siden 2013. Der er ikke modtaget indberetninger om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er set i tøj, vest eller kasket med til- knytning til Satudarah. Det er EAE's vurdering, at de fundne veste hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke tilhører ham <anonym>IItaIte 2</anonym> har heller ikke været omfattet af et zo- neforbud, som blev udstedt på et tidspunkt. Vidnet politibetjent <anonym>Vidne 2</anonym> Der blev på et tidspunkt sendt nogle fotos rundt internt hos politiet. Han kunne genkende én person på disse fotos. Vidnet blev foreholdt ekstraktens side 355, fotos fra Værebrocentret den 29. oktober 2017 kl. 21.01.26. Hertil forklarede vidnet; at han genkende <anonym>Tiltalte 1</anonym> benævnt "C" på bil - ledet. <anonym>Iltalte 1</anonym> havde samme aften været anholdt i 4 timer i en anden sag. Det var vedrørende 3 personer i en bil, hvori blev fundet våben. Der blev derfor foretaget en ransagning på <anonym>Iltalte 1's</anonym> bopæl. <anonym>Vidne 3</anonym> Han har været efterforsker på sagen og har blandt andet indsamlet videoo - vervågning fra Værebro og sammenholdt disse. Ved en sammenligning af personer på videoovervågning fra Værebrocentret kl. 21.01.26, ekstrakten side 215 og kl.00:0l:19, ekstrakten side 216 0g udenfor centret den 27. oktober 2017 kl. 16.16.45, ekstraktens side 217, med videoovervågningen fra gerningsstedet, ekstraktens side 226, er det vidnets opfattelse; at personen fra gerningsstedet benævnt "C" er identisk med per- sonen "C" fra den nævnte videoovervågning fra Værebrocentret. Dette er ba- seret på personens påklædning og delvise maskering jakken; bukser 0g sko. Der er således overensstemmelse mellem mærke på venstre side af huen, mærke "A" på jakken i venstre side, sorte bukser med mærke på højre side bagtil og arbejdshandsker med hvide mærker. Sagen sluttet. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

434

Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-487/2011-OLR

Almindelig civil sag

1. instans

481/22

Almindelige emner; Ansættelsesforhold;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 22. januar 2013 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Dorthe Wiis - bye; Lone Dahl Frandsen og Karen Hald). 17. afd. nr. B-487-11: Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog som mandatar for (advokat Liselotte Lindberg Olsen) mod Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (kammeradvokaten ved advokat Mads Severin Hansen) Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand har genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed efter overgang til efterløn. Sagsøgeren; Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog som manda - tar for har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ankestyrelsens Beskæftigel - sesudvalg, skal anerkende, at ikke fra den 22. oktober 2007 har drevet selvstændig virksomhed, 0g at han derfor har krav på efterløn fra den 22. oktober 2007. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har påstået frifindelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 22. december 2010 0g er ved byrettens ken - delse af 10. februar 2011 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retspleje - lovens 8 226, stk. 1 Sagsfremstilling der er født i 1945, drev fra 1.januar 1978 selvstændig virksomhed som tegner 0g skribent. I forbindelse hermed indgav han blandt andet årsregnskab; foretog fra- drag for omkostninger som selvstændig 0g foretog afskrivninger mv. Han har aldrig været momsregistreret. I marts 2003 indgik på Frede - riksberg; der efter det oplyste blev anvendt som fælles tegnestue, kaldet L opsagde den 28. april 2006 sin del af aftalen om tegnestuen. Den 29. september 2006 indlevede erklæring til brug ved overgang til efterløn efter endeligt ophør som selvstændig, hvorved han ansøgte arbejdsløshedskassen om efterløn pr. 1. november 2006. Samtidig indleverede han en erklæring vedrørende op- hør af selvstændig virksomhed, hvor han på tro og love erklærede blandt andet; at hans kontakter til tidligere kunder var ophørt, idet han over for disse havde erklæret, at virk- somheden var ophørt, ligesom eventuel annoncering var ophørt. Endvidere indleverede han en erklæring til vurdering af væsentlighedskravet; hvoraf fremgår blandt andet; at virksom- hedens art var "illustrator for aviser; tidsskrifter; magasiner; bøger;, blade med mere 0g at personlige arbejdsopgaver i virksomheden bestod i "udarbejdelse af skitser 0g efterfølgende færdiggørelse af rentegninger; aflevering kundekontakt; telefon- pasning, korrespondance; regnskab; rengøring ~ kort sagt alt? _ overgik herefter pr. 1.november 2006 til fleksibel efterløn med mulighed for fortsat at påtage sig arbejde. Han indleverede for regnskabsåret 1.januar til 31. oktober 2006 afsluttende årsrapport. Ifølge årsopgørelsen 2006 udgjorde overskud af virksomhed for dette år ca. 68.000 kr., lønindkomst udgjorde ca. 23.000 kr., 0g uddelinger fra forenin - ger, fonde mv. udgjorde ca. 210.000 kr. Der var foretaget fradrag for fagligt kontingent; a- kassebidrag, efterlønsordning, mv ligesom et beskæftigelsesfradrag var medtaget. Iefteråret 2007 udførte en række tegninger, herunder forsidetegningen; til havde også tidligere ~ siden 1992 2 leveret tegninger til der udgives af sig hos arbejds- løshedskassen; der efter en beskrivelse af opgaven og vilkårene for denne, vurderede, at der var tale om arbejde på lønmodtagervilkår. De omhandlede tegninger og en skitse vedrørende 2007 er fremlagt under sa- gen. Alle tegninger er signeret en lønseddel, hvori er anført "Nettoløn; honorar? på i alt 23.550 kr. Af lønsedlen fremgår, at beløbet er udbetalt som B-indkomst; at der ikke er indeholdt A-skat, ATP eller arbejdsmarkedsbidrag ligesom der ikke er beregnet feriepenge mv. Lønsedlen blev sendt til tegnestuen på Frederiksberg Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har under sagen ikke anfægtet; at fremsendelsen til tegnestuen beror på en fejl hos perioden er sendt til hans bopæl. anførte på sit efterlønskort for perioden fra uge 43 til uge 46, 2007, at han fra mandag i uge 43 (den 22. oktober 2007) til mandag i uge 44 (den 29. oktober 2007) havde arbejdet i seks dage à seks timer svarende til en indtægt på 3.925 kr. pr. dag for Af hans årsopgørelse for 2007 fremgår blandt andet; at han i ind- komståret havde ligningsmæssige fradrag vedrørende blandt andet lønmodtagerudgifter samt beskæftigelsesfradrag. Ved brev af 22. maj 2008 til Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation 0g Sprog meddelte Arbejdsdirektoratet, at man havde udtrukket til undersø- gelse for indkomstår 2007. Arbejdsløshedskassen skulle herefter undersøge; om oplysnin - ger om indtægt og efterløn; herunder B-indkomst og vederlaghonorar, havde betydning for ret til efterløn fra overgangsåret 0g frem. Som bilag til direktoratets brev var vedlagt blandt andet print af en er beskrevet som forfatter og tegner med tilknytning til tegnestuen Navn] på Frede - riksberg. Ved brev ligeledes af 22. maj 2008 orienterede arbejdsløshedskassen om_ at hans sag var udtrukket til nærmere undersøgelse for at kontrollere de oplysninger, som han havde afgivet på tro og love til arbejdsløshedskassen. Iforlængelse heraf bad arbejdsløshedskassen ved brev af 15. august 2008 om at redegøre nærmere for blandt andet en yderligere indtægt fra 2007 udover de 23.550 kr. - på 3.000 kr. Ved brev af 25. august 2008 til arbejdsløshedskassen redegjorde blandt andet således for sine indtægter: "FØRST OG FREMMEST A) Jeg gik_ på efterløn pr. 01.11.06. B) Som freelance tegner og skribent bliver jeg bestilt og betalt for at udføre et værk; som nogen mangfoldiggør. Jeg får altså min løn som betaling for disse rettigheder. Ifølge ophavsretsloven forbliver selve værket min ejendom. C) Gennem et langt arbejdsliv har jeg skrevet 16 bøger i eget navn og medvir- ket i mange flere. Alle disse bøger har været bestillingsopgaver. Denne penge - strøm er hastigt på vej til at tørre ud, da de pågældende bøger snart er totalt ud- solgt; og jeg har ikke skrevet noget siden 15.10.06. D) Uanset hvad betaler jeg skat af samtlige former for indtægter: Beløbet 23.550, er løn for en række tegninger udført for 2007 . En af disse tegninger var en karrikatur af Efterfølgende ønskede forlaget at overrække hende den pågældende originaltegning i glas 0g ramme. Lønnen for arbejdet er allerede betalt; og der er ikke tale om ekstra ar- bejdstimer i den forbindelse. De 3.000, er indkommet ved salget af selve ori- ginalen; som var min ejendom. Der foreligger derfor heller ingen lønseddel for denne tegning. Arbejdsløshedskassen traf den 4. oktober 2008 afgørelse om, at på grund af en indtægt fra DR havde modtaget for meget efterløn for 2007 med 941 kr. Af sagsfrem - stillingen fremgik blandt andet: har indberettet kr. 26.550 i vederlagJhonorar På dit efterlønskort for ugerne 43-44.2007 har du påført kr. 23.550,00, som du er fradraget i din efterløn som ukontrollerbart arbejde. Derudover har du modtaget kr. 3.000 for salg af en originaltegning som kom- pensation for fraskrivelse af din ejendomsret til tegningen. Der skal ikke ske fradrag for denne indtægt. Der er således ikke fejludbetalt. Derudover har vi googlet dig 0g fundet, at der på din alene er link til tidligere arbejder, som du har udført; der fremkommer ved søgningen. Der fremgår ikke priser 0g andet; der indike- rer, at man kan købe de pågældende arbejder. Arbejdet udstilles derfor ikke med henblik på salg, men med henblik på pro - movering. Promovering ved at fremvise tidligere arbejder er almindeligt inden - for denne genre og kan betragtes som et visuelt cv der måske kan afføde ar - bejde på sigt. Det betragtes derfor alene som værende en sædvanlig metode for eksponering og selvpromovering. Altså kan det sidestilles med et visuelt CV. Vi ser derfor ingen problemer med den pågældende hjemmeside. 99 Ved brev 18.maj 2009 bad Arbejdsdirektoratet arbejdsløshedskassen om flere oplysninger, herunder vedrørende ejerforholdet til tegnestuen Navn. Arbejdsløshedskassen bad derfor den 23. maj 2008 blandt andet om dokumentation for ejerforholdene i tegnestuen ! og en redegørelse for, hvorfor han på hjemmesiden fortsat stod som en del af Ved brev af 5.juni 2009 sendte følgende redegørelse til arbejdsløsheds - kassen: "Jeg har ernæret mig som free lance bladtegner og illustrator siden 1977.jeg har udført bestillingsopgaver for skiftende arbejdsgivere; typisk aviser; fag- blade; magasiner 0g bogforlag; Denne form for 'selvstændig virksomhed' op- hørte 31.10.06, da jeg gik på efterløn. Den direkte årsag var Muhammed-krisen. Fredag 30.09.05 trykte Jyllands-Po- sten de famøse Muhammed-tegninger. Jeg var en af de 12 tegnere. Første dødstrussel kom allerede i starten af dec. 2005. PET rykkede straks på banen 0g opfordrede tegnerne til "at gå under jorden? og i det hele taget holde så lav profil som overhovedet muligt. Sikkerhedskoordinatorllivvagt fra PET sagde: Luk telefoner, hjemmesider mm., ellers kan vi ikke garantere for sikkerheden. For mit vedkommende betød det; at jeg bogstaveligt talt trak telefonstikket ud både på arbejde og hjemme for at undgå ubehagelige opkald. Mens ambassa - derne brændte turde ingen danske medier i øvrigt trykke noget af en "Mu- hammed-tegner" . Da den værste krise var drevet over, måtte jeg desværre konstatere, at jeg havde mistet de fleste af mine arbejdsgivere. Alle tegnerne blev ramt økono- misk, men det gik særlig hårdt ud over mig, fordi jeg samtidig blev udsat for et generationsskifte. Markedet har ændret sig, 0g der er ikke længere brug for en gammel tegner, som ikke kan finde ud af at tegne på computer. Det er i dag et krav fra bladene, at tegninger afleveres elektronisk. Iøvrigt er vi tegnere den dag i dag stadig under opsyn af PET. Dette kan be- kræftes af der i sin rolle som faglig konsulent for Dansk Journalistforbund håndterede kristen på de indre linier. Uden støtten fra DJ havde jeg personlig ikke klaret presset. Iforåret 2006 kunne jeg konstatere; at jeg p.g.a. særlige omstændigheder var blevet næsten helt arbejdsløs. Jeg henvendte mig [derfor til] og med hans råd og hjælp søgte jeg om efterlønsbevis. Jeg gik på efterløn 01.11.06 og afviklede dermed mit hidtidige virke. Mit leje - mål på Tegnestuen 5 var på forhånd sagt op. Jeg har lejet arbejdslokaler af Tegnestuen Navn Jeg har aldrig haft nogen form for ejerskab i den pågældende forening, og foreningens interne økonomi har været mig totalt uvedkommende. For yderligere oplysninger kontakt venligst som er daglig leder og forretningsfører for Tegnestuen Jeg meddelte mine resterende arbejdsgivere: Borgens Forlag, Politikens Forlag Ekstra Bladet; mfl., at jeg var gået på efterløn. Jeg stod derfor ikke længere automatisk til rådighed, men med fleksi - bel efterløn havde jeg mulighed for at påtage mig specielle opgaver. Endvidere kontaktede jeg formand for Danske Bladtegnere 0g bad om tilladelse til at træde ud af bestyrelsen af DB i forbindelse med min overgang til efterløn. Diverse inventar blev afhændet. Et stort arbejdsbord i massiv fyr blev sat i Den Blå Avis. Brugbart værktøj som skæremaskine, fotoudstyr mm. samt diverse fagbøger blev foræret til medlemmerne af Tegnestuen Navn . Resterende ting uden værdi såsom Ikea stigereoler, gamle arkivskuffer samt en forældet Apple computer blev sat til storskrald. Fastnet-telefonen på arbejdet blev lukket. Det samme blev fastnet-telefonen i hjemmet. Jeg figurerer ikke længere i hverken fag-bogen eller navne-bogen hos TDC. Jeg har nu en mobil hos Telia; som af sikkerhedshensyn ikke er opført på nogen lister. Desværre var min hjemmeside genåbnet; uden jeg har opmærksom på det. En fejl, som jeg beklager dybt og undskylder mange gange. Den er selvfølgelig lukket nu. Den var et visuelt CV med gamle tegninger alle udført før 2001. Der stod ikke ét ord om hverken priser, kontortider eller leveringsbetingelser. Jeg driver ikke selvstændig virksomhed. Jeg får efterløn; som jeg betaler A- skat af. I meget begrænset omfang udfører jeg bestillingsopgaver for visse tid- ligere arbejdsgivere. Dette fremgår klart af de konkrete opgaver. Eventuel ind- tjening opgives til A-kassen; som modregner efter gældende regler. Jeg foretager ingen form for opsøgende aktivitet. Jeg ejer ikke noget. Min kone ejer ikke noget. Jeg har ingen ansatte. Jeg er ikke MOMS-registreret; og har i øvrigt aldrig været det. Arbejdsløshedskassen oplyste ved brev af 16. juni 2009 til Arbejdsdirektoratet blandt andet på baggrund af redegørelse; at det efter arbejdsløshedskassens opfattelse var godtgjort, at siden 1 november 2006 havde været afskåret fra at drive virksomhed. Det anførtes endvidere blandt andet, at det er ganske almindeligt i branchen at have en hjemmeside for at vise tidligere udførte arbejder. Så længe et direkte salg ikke er muligt, betragtes en sådan hjemmeside alene som værende en sædvanlig metode for eks - ponering og selvpromovering, der kan sidestilles med et visuelt cv. Iet brev af 24.juni 2009 til Arbejdsdirektoratet oplyste arbejdsløshedskassen endvidere, at man nu havde gennemgået indkomster i 2008 og konstateret, at der ikke var sket fejludbetaling. Arbejdsdirektoratet traf den 30. juni 2009 afgørelse om, at arbejde for var selvstændig virksomhed, 0g at han derfor ikke var ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed. Han havde derfor ikke ret til efterløn fra den 22. oktober 2007.Af direktoratets begrundelse fremgår blandt andet: "Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at du i brev af 25. august 2008 har oplyst, at beløbet udbetalt fra er løn for en række tegninger udført for 2007, 0g at du på dit efterlønskort har oplyst om arbejdet hos fra den 22. okto- ber 2007 29. oktober 2007 med 6 timer pr. dag i hverdagene 0g med en ind- tjening på 3.925 kr. pr. dag Direktoratet har også lagt vægt på, at efter din overgang til efterløn har sendt adskillige bilag til Tegnestuen Navn, 0g at adressen på din hjemmeside den 19.maj 2008 er oplyst til Tegnestuen Endelig har vi lagt vægt på, at for perioden 12. november 2007 ~ 18. november 2007 har udbetalt 23.550 kr., på udbeta - lingsbilaget fremgår det, at ikke er modregnet A-skat, ATP , AM-bidrag eller opsparet feriepenge af beløbet;: 99 Iet særligt afsnit under overskriften "Information anførtes i afgørelsen: "Direktoratet har i dag også skrevet til a-kassen; Vi beder her a-kassen træffe 1. instans afgørelse om tilbagebetaling 0g evt. sanktion; samt om hvor- vidt du på et senere tidspunkt, kan anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed, eller om du på anden måde kan drive den selvstændige virksom- hed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn. 99 klagede over afgørelsen ved anbefalet brev af 6.juli 2009. Den 18. august 2009 fremsendte arbejdsløshedskassen til arbejdsdirektoratet supplerende bemærkninger af 26.juli 2009 til klagen. De supplerende bemærknin - ger er blandt andet sålydende: "TEGNESTUEN Et kontorfællesskab; der drives af Foreningen Navn] som lejer lokalerne af består af en gruppe MOMS-registrerede grafikere; som i et vist omfang fremlejer til andre kolleger. Jeg [har] aldrig nogen sinde været MOMS-registreret og har derfor heller ikke været medlem af Foreningen Navn- Jeg har kendt de enkelte medlemmer af Navn i årtier som gode kollegaer 0g medlemmer af Danske Bladtegnere og Dansk Journalistforbund: De er mine bedste venner; 0g efter at jeg har forladt tegnestuen og er gået på efterløn; har vi bevaret kontakten på privat basis. I vores verden kan vi nemlig godt skille tingene ad. HJEMMESIDE Jeg havde engang en ubrugelig 0g forældet hjemmeside; som ikke var opdate- ret siden 2001 og i øvrigt ikke gav nogle opgaver. Jeg troede, at den var lukket og slukket. Jeg undskylder og beklager; at det ikke var tilfældet. Den er selv- følgelig lukket nu. Det kan dog undre; at det i år 2009 åbenbart er en forbrydelse for lige netop mig at have en hjemmeside I en tid, hvor ethvert skolebarn er udstyret med mobiltelefon; personlig computer og har personlige profiler på Facebook, Myspace, You Tube, Twitter, Arto og alt muligt. Tegningerne til er IKKE selvstændig virksomhed. Der er tale om en helt klar bestillingsopgave. Jeg har nu i over 20 år på free lance basis leveret tegninger til 0g i den tid har bladet haft mange ejere såsom Gennem alle disse år er blevet lavet ude i byen hos en ekstern redaktør ved navn som bor på Sjællands Odde. Redaktør leder og fordeler arbejdet. Han ringer på min mobil og frem- sætter en i øvrigt meget veldefineret 0g detaljeret bestilling. Hvorefter jeg ud- fører arbejdet. Når arbejdet er helt færdigt, anviser redaktør et beløb til forlaget (i dette tilfælde ), som skriver en lønseddel og sender mig pen- gene. Hvis forlaget har anvendt en forkert adresse, må det bero på en intern misforståelse Jeg er komplet uforstående, da jeg plejer at få min post fra forla- get sendt korrekt til mit hjem I øvrigt bliver al løn overført direkte til min bankkonto. Og der bliver ikke trukket A-skat og beregnet feriepenge og alt det der. Det får man bare ikke for den slags opgaver som et årshæfte, hvor man så at sige er projektansat. Jeg har som sagt leveret tegninger til 1 årevis. Således også i 2007. Jeg har været i god tro og har ikke på noget tidspunkt anet, at der kunne være noget som helst problem i det. Hvordan i alverden kan det være "selvstændig virksomhed?' at tegne en håndfuld tegninger til Det kommer kun én gang om året. Pointen er, at uden en udtrykkelig bestilling fra redaktør 7var de pågæl- dende tegninger aldrig nogensinde blevet tegnet. Man må undre sig over, at en professionel instans som Arbejdsdirektoratet åbenbart ikke forholder sig til, hvorledes free lance arbejde i mediebranchen udføres i det virkelige liv. Arbejdsdirektoratet fremsendte den 2. september 2009 klagen til Arbejdsmarkedets Anke- nævn og oplyste; at der ikke var kommet nye oplysninger; der havde givet direktoratet an - ledning til at ændre afgørelsen. Af fremsendelsesbrev fremgår endvidere blandt andet: "Der er således tale om, at medlemmet mindre end et år efter overgangen til efterløn udfører de samme arbejdsopgaver, som der blev udført i dennes virk- somhed inden overgangen til efterløn; hvorfor vi ikke finder; at der nu kan være tale om, at samme arbejde kan udføres som lønmodtager. Direktoratet fastholder på den baggrund, at medlemmet ikke er ophørt med det personlige arbejde mere end midlertidigt og at virksomheden ikke er endelig lukket. Den 29. september 2009 fremsendte arbejdsløshedskassen til brug for Ankestyrelsens be- handling af klagesagen følgende erklæring af 25. september 2009 fra redaktør for "Jeg har været redaktør af siden 1992. Det er mig, der leder og for- deler arbejdet 0g aftaler leveringstider og løn med de enkelte medarbejdere. Både tekst og tegninger sendes til min adresse. Når arbejdet er udført, anviser jeg beløbet til udgiveren som derefter udbetaler lønnen. Jeg er bekendt med, at er gået på efterløn; hvilket jeg ikke ser som noget problem; da det udtrykkelig er mig, der bestiller tegningerne Vedr. november 2007 (10 tegnin- ger) 0g november 2008 (7 tegninger) skal jeg hermed bekræfte: 1) Arbejdet er udført på det oplyste tidspunkt 2 Før arbejdet blev påbegyndt, forelå en klar, mundtlig aftale om udførelse og aflønning: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg traf den 28. maj 2010 afgørelse om, at anses for at drive selvstændig virksomhed fra den 22. oktober 2007 og derfor ikke har ret til efterløn fra den 22. oktober 2007. Begrundelsen for afgørelsen er blandt andet følgende: "Vi finder efter en samlet konkret vurdering, at dit arbejde fra den 22. oktober 2007 udfærdigelse af tegninger til bladet for må anses for drift af selvstændig virksomhed. Vi har herved lagt vægt på, at du blev aflønnet med honorar du selv skulle afregne skat du ikke var omfattet af et opsigelsesvarsel der ikke var tale om et egentligt ansættelsesforhold der ikke var tale om et egentligt over-lunderordnelsesforhold du selv kunne vælge, hvilke opgaver du ønskede at påtage dig du selv kunne fastlægge din arbejdstid På den baggrund finder vi ikke, at du fra den 22. oktober 2007 kan anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed, hvorfor du ikke har ret til efterløn fra denne dato. Vi har ikke taget stilling til, om du på et senere tidspunkt kan anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed, idet Arbejdsdirektoratet har anmodet a- kassen som 1.instans om at træffe afgørelse herom. Bemærkninger til klagen Du har gjort gældende; at var dit eneste tegnejob i 2007. A-kassen har anført; at dit honorar var aftalt på forhånd, 0g at du derfor ikke arbejdede for egen regning og risiko. Oplysningerne kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen; idet vi som nævnt finder; at du efter en samlet konkret vurdering må anses for selvstændig erhvervsdrivende. Oplysninger i sagen Vi har afgjort sagen på grundlag af: De oplysninger; som forelå da Arbejdsdirektoratet traf afgørelse i sagen Arbejdsdirektoratets afgørelse af 30.juni 2009 Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 6. juli 2009 A-kassens brev af 18. august 2009 Arbejdsdirektoratets genvurdering Dit brev af 18. september 2009 A-kassens breve af 29. september 2009 og 8. oktober 2009" Der er under sagen fremlagt forskellige prints fra internettet, herunder fra web.archiveorg vedrørende tegnestuen ijuni, au- gust 0g oktober 2007 figurerede på hjemmesiden blandt andet med anført adresse på teg- nestuen Navn] , med beskrivelse af arbejdsfelt og liste over egne bøger udgivet i årene 1986 til 1999 samt link til egen hjemmeside. På et print af hjemmeside fra den 15.juni 2009 figurerer ikke; hvorimod hans navn på ny fremgår af et print af hjemmesiden fra den 17.januar 2011, denne gang blandt andet med angivelse af hans pri - vatadresse, angivelse af salg af malerier og originaltegninger via ved og en liste over egne bøger udgivet i årene 1986 til 2009. Der er ligeledes fremlagt udskrift af egen hjemmeside fra juni 2011, der viser; at siden ikke er aktiv. Det er oplyst; at dog fortsat betaler til hjemmesiden. om salg af originaltegninger og -illustrationer via en Af en udskrift af denne hjemmeside af 24. januar 2011 fremgår, at der på dette tidspunkt var 24 værker af til salg. overgik til folkepension i 2010. Der er til illustration af brugen af signatur blandt bladtegnere fremlagt en række tegninger udført af forskellige danske bladtegnere. Alle tegninger er signerede. Der er enighed om, at de pågældende tegninger er udført både af lønmodtagere 0g af selvstændige erhvervsdri- vende. Af arbejdsløshedskassens vejledning til medlemmerne på internettet, januar 2011, fremgår under overskriften "Freelance er en konkret vurdering" blandt andet: - 12 - ”Begrebet ”freelance” findes ikke i arbejdsløshedslovgivningen og har ikke som begreb noget egentligt indhold. Du er altid enten lønmodtager eller sel v- stændig. Det vil både i forhol d til arbejdsløshedslovgivningen og i forhold til andre være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt forholdet skal betra g- tes som et lønmodtager -/ansættelsesforhold, eller om der reelt er tale om u d- øvelse af selvstændig virksomhed. Ordet freelance skal derfor betragtes som et faresignal, og du bør derfor altid kontakte arbejdsløshedskassen med henblik på denne vurdering. Eftersom der i alle tilfælde skal foretages en konkret vurdering, er det derfor meget vanskeligt på forhånd at udstik ke klare rammer for forskellen mellem lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed. I vurderingen kan in dgå en lang række momenter, hvorefter der foretages en samlet konkret vurdering. Til orientering følger nedenfor en række karakteristika for henholdsvis lønmodt a- gere og selvstændige (opremsningen er ikke udtømmende): Karakteristisk for et ansættelsesforhold (lønmodtagere): En lønmodtager:  aflønnes sker med A -indkomst (med skattetræk)  har en ansættelseskontrakt (lovkrav, …)  har pligt til at udføre det af talte arbejde  skal selv udføre arbejdet og må ikke sætte en anden i sit sted  er beskæftiget på fast arbejdstid, evt. timenorm  modtager fast løn (pr. måned, time, evt. pr. linie/ord), ikke faktura  har aftalt opsigelsesvarsel (evt. omfattet af Funktionærlove n)  udfører arbejdet i arbejdsgiverens navn  arbejdsgiveren bærer den fulde risiko for arbejdets kvalitet  har ret til optjening af feriegodtgørelse eller ferietillæg  har ret til løn under sygdom / sygedagpenge, der indbetales ATP mm  har sikkerhed for lønnen (omfattet af Lønmodtagernes Garantifond)  kan ofte ikke have flere hvervgivere Karakteristisk for selvstændig virksomhed: En selvstændig:  er momsregistreret  har indtægter [der] er B-indkomst (intet skattetræk)  udfører arbejdet i eget navn  bærer selv ansvar et for arbejdets udførelse og kval itet (egen regning og risiko )  fremsender faktura (fastsætter selv honorarets størrelse)  aflønnes [sker] efter resultat  er selv ansvarlig for at inddrive honoraret (ingen sikkerhed for aflø nning)  udfører arbejdet fra egne l okaler  afholder selv udgifter til materialer / driftsmidler  har ikke nogen personlig arbejdsforpligtelse  er ikke underlagt nogen ledelse eller instruktion  er ikke omfattet af nogen varsler kan frit vælge arbejdsform; mængde og tidspunkt kan frit vælge at arbejde for mange hvervgivere samtidig tilkendegiver ved annoncering eller lignende at man påtager sig opgaver benytter skatteregler for selvstændige Ovennævnte opremsning er principielt ikke prioriteret, men momsregistrering og fravær af ansættelseskontrakt er begge meget stærke indikatorer for selv- stændig virksomhed, hvorimod A-skattetræk 0g ansættelseskontrakt som alt- overvejende udgangspunkt er ensbetydende med et lønmodtagerforhold. Som eksempel kan nævnes, at en person som løbende udfører honoraropgaver for forskellige firmaer uden kontrakt; skattetræk, optjening af feriepenge eller lignende, ofte må betragtes som selvstændig, uanset om vedkommende er momsregistreret eller ej. Det skyldes, at der i den pågældende situation ikke er noget som indikerer et lønmodtager - ansættelsesforhold, men at arbejdet derimod efter sin art reelt svarer til udøvelse af selvstændig virksomhed. Punkter der også indikerer om man er selvstændig er måden man afregner på: Hvis du efter afslutningen af en opgave sender en faktura; peger det i retning af, at du driver selvstændig virksomhed (selvstændige sender fakturaer) Hvis du efter afslutningen af en opgave sender en lønopgørelse; peger det i ret- ning af, at du er lønmodtager (lønmodtagere modtager løn) Der er enighed mellem parterne om, at en arbejdsløshedskasse i henhold til bekendtgørelse nr. 1618 af 13. december 2006 om selvstændig erhvervsvirksomhed samtidig med efterløn 8 24, stk. 1, 1. pkt. 0g stk. 4, ikke efterfølgende kan tillade arbejde ved enkeltstående ar- bejdsopgaver; der har karakter af selvstændig virksomhed. Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af har forklaret blandt andet; at han er 67 år, og at han i 2010 blev folkepen - sionist. Han er uddannet boghandler og har arbejdet hos fra 1968 til 1978, hvor han opsagde sit job 0g begyndte at arbejde som selvstændig bladtegner. Han blev ty - pisk aflønnet med honorar. Han har ikke været momsregistreret eller haft ansatte. I 2003 lejede han en plads hos Tegnestuen Navn . Ilejen indgik tillige lys, vand og varme samt adgang til en farvekopimaskine. havde lavet tegnestuens hjemmeside. Han har ikke særskilt betalt til hjemmesiden; men det var formentlig inkluderet i lejen. I forlængelse af det, der sketeden 11. september 2001, mistede han arbejdsglæden. Han var på det tidspunkt tilknyttet Ekstra Bladet, hvor han blev nødt til at gennemse nogle af tv- udsendelserne om terrorangrebet, hvilket påvirkede ham meget. Det endte med, at han blev afskediget af Ekstra Bladet, og han fik økonomisk underskud. Det blev også et stort pro- blem for ham, at det i dag er et krav fra udgiverne; at tegninger udarbejdes elektronisk; hvilket han heller ikke er i stand til. Efter Muhammed-tegningerne i september 2005 tjente han ikke noget; 0g han havde derfor ikke råd til at blive i tegnestuen. Muhammed-tegnin - gerne havde sine omkostninger på mange punkter. I december 2005 vidste han ikke, hvad han skulle stille op med sig selv. Han besluttede at gå på efterløn; da hans liv havde "slået en kolbøtte Han gik til krisepsykolog på grund af dødstrusler. Han var sikker på, at han havde tegnet sin sidste tegning. Han troede, at det ville gå over, men situationen blev blot værre. Der var stor uenighed i gruppen af de 12 Muhammed-tegnere. Der var nogle af bladtegnerne, der ville provokere; 0g andre ~ som han ~ der gik ind for 99 'strudse-metoden'= der gik ud på at gøre sig usynlig. På Tegnestuen Navn var de fire personer; der havde tegnet Muhammed-tegninger. Da de var fire tegnere samlet på et sted, var PET også særlig op- mærksom herpå. Politiet patruljerede også jævnligt omkring tegnestuen. Han 0g de øvrige tegnere overvåges fortsat af PET på deres private bopæle; da PET efter episoden med ikke turde tage nogen chance. Da han den 1. november 2006 gik på efterløn; havde han for længst truffet beslutning om at ophøre med sin virksomhed . Han kunne ikke arbejde og gik fortsat til psykolog. Han opsagde lejeaftalen og fik lukket telefonen. Han ønskede alene at beholde sine originale tegninger. I tegnestuens lokaler havde han begrænset inventar, herunder et stort arbejds- bord, som ingen af kollegerne var interesseret i. Bordet blev derfor annonceret i Den Blå Avis 0g efterfølgende fjernet. På det tidspunkt havde han alene en lille kundegruppe, her- under Han var flov over at holde op, da han syntes, at han var for ung, og han er fortsat ked af det. PET anbefalede, at hjemmesiden Navn blev lukket. Han blev derfor overrasket; da hjemmesiden dukkede op under sagen. Han beholdt alene sin private mobiltelefon; der er "usynlig? og ikke fremgår af tilgængelige lister. Hans navn blev fjernet fra tegnestuens skilt i trappeopgangen. 12007 blev han kontaktet af der er freelance 0g arbejder som redaktør af har han lavet tegninger til at han var gået på efterløn, men at han under ordningen om fleksibel efterløn kunne påtage sig små opgaver. Han rettede henvendelse til arbejdsløshedskassen med henblik på at få accept af, at han påtog sig ar- bejde for forlaget. og han fik udbetalt hono- rar for det udførte arbejde. Der var ikke noget usædvanligt heri. Der blev ikke indgået an- sættelseskontrakt; og der blev ikke aftalt et opsigelsesvarsel. er meget be- stemmende, og han havde en specifik ide om, hvad tegningerne skulle indeholde. var den eneste redaktør, som accepterede; at han afleverede tegninger på papir. Før udarbejdelsen af skitsen til den første tegning havde beskrevet forslaget til tegning ret detaljeret. havde angivet de personer; der skulle være på tegningen; herunder forslaget til de forskellige hatte; som personerne skulle have på. Han udarbejdede herefter en skitse efter anvisningerne. korrigerede herefter skitsen og bad ham blandt andet tegne et "Ø" på hat. For så vidt angår den anden teg- ning havde forinden lavet en tekst. Der var tale om en parodi på en film med og han havde også vedrø- rende denne tegning fået klare instrukser af Den fjerde og den femte tegning skulle vise henholdsvis havde også vedrø - rende disse tegninger nøje angivet; hvad tegningerne skulle vise. Tegningen af skulle bruges som illustration til en tekst; 0g havde bedt ham om at tegne var en parodi på en gammel børnebog om Münchhausen. bad ham om at få fat i børnebogen, så han kunne se, hvordan kanonen så ud. Han opgav den udbetalte løn til arbejdsløshedskassen; og han betalte skat heraf. Han sendte ikke en faktura til Han afholdte selv udgifter til blyant, viskelæder og nogle vandfarver for omkring 10 kr. De fastsatte rammevilkårene sammen, og der var ikke papir på noget. Da han i sin tid var tilknyttet Ekstra Bladet; var der en mundtlig aftale om, at der blev trukket A-skat, hvilket også gjaldt opgaver for Det Fri Aktuelt. I bogbranchen er det derimod almindeligt med honorarer. og han aftalte på forhånd, hvad han skulle have for det, og betalingen var afhængig af antal tegninger. Han har en "streg' 0g det var så at sige denne "streg? som købte. Han bestemte selv, hvornår han udførte opgaven; blot han overholdt fristen. Han lavede typisk tegningerne inden for al- mindelig arbejdstid. Han er ophørt med at lave bladtegninger; bortset fra tegninger til en gang om året. Han signerer sine tegninger; hvilket er almindelig praksis blandt tegnere, journalister m.v. Med hensyn til de øvrige fremlagte tegninger er tegnerne er selvstændige. Han kender om han måtte låne nogle af hans tegninger; da han gerne ville sælge gamle tegninger. Han fandt nogle gamle tegninger, som han gav Det var der ikke noget fordækt i_ Det har alene været en begrænset forretning. Han har i alt modtaget 5.500 kr. for tegnin - gerne. Efter at han er blevet folkepensionist; er han kommet på og Danske Bladtegneres hjemmesider; da han gerne vil "stikke hovedet? lidt frem igen. Navn eksisterer ikke længere på grund af krisen. Han ser fortsat om at komme på hjemmesiden igen Han gik ud fra, at hjemmesiden ville blive opdateret. Danske Blad- tegneres hjemmeside er blevet nedlagt. Der er ikke aktivitet på men han har valgt at bevare domænet. Han har et håb om, at han kan komme på højkant igen og bidrage lidt til samfundet. siden 1992. Han har skrevet brevet af 25. september 2009 og kan vedstå indholdet heraf. Samarbejdet med om at lave helt specifikke tegninger. 2007 kontak- tede han var på efterløn. Han så ingen problemer i det, da han betragtede som lønmodtager nu. Han bestilte tegningerne på samme måde, som før gik på efterløn. Afregningen har han intet med at gøre. Prisen på tegningerne har stort set været den samme gennem årene. Der blev afregnet pr. tegning 0g ikke ud fra anvendt tid. For så vidt angår skitsen til den første tegning havde han bedt om at tegne bestemte personer med forskellige hatte på over temaet "jeg sætter min hat, som jeg vil? . For så vidt angår om at sætte "Ø"' hatten; så man kunne se, at hun var fra enhedslisten: Med hensyn til tegningen med om at erstatte havde han bedt som baggrundsfigur, da han lige var død. Han kan ikke huske omstændighederne omkring tegningen med men der var formentlig en tekstforfatter; som havde skrevet noget om For så vidt angår tegningen med fra Ekstra Bladet. Med hensyn til tegningen af var der en tekstfor- fatter; som havde lavet en tekst. For så vidt angår tegningen med var nyhe - den, at han blev fyret for at lave "fusk" med reportager. Han bad om at tegne som Baron von Münchhausen ridende på en kanon. Han angav ideer til tegninger, både før 0g efter at gik på efterløn. Tegningerne skulle passe til teksten. Der var alene tale om telefoniske anvisninger. De øvrige tegnere sendte derimod skitser i udvalg 0g det var udelukkende i forhold til at han gav udtrykke- lige instrukser. Han er ikke selv tegner, men tekstforfatter. I branchen har man aldrig lavet ansættelseskontrakter. Arbejdet med er hektisk 0g varer omkring 2-3 uger. De har aldrig tænkt på at lave ansættelseskontrakter til brug for arbejdet med Alle tegningerne signeres af kunstneren. Han har alene købt ret- ten til at publicere tegningerne. siden 1992. Det foregik på nogenlunde samme måde gennem alle årene. Han ringede hver gang til og gav nærmere instrukser. Da selvstændig. Afregningsformen var for - skellig; men det havde han ikke noget med at gøre. Han gik ud fra; at selvstændige sendte fakturaer. Der var nogle af kunstnerne, der var momsregisterede. har en vis kunstne - risk frihed i forhold til de mere enkle tegninger, mens vidnet i forbindelse med mere kom- plicerede tegninger modtager en skitse. har forklaret blandt andet, at hun har været direktør for arbejdsløshedskassen siden 1997 og direktør i Dansk Journalistforbund siden 2004. Hun er uddannet jurist. Hun havde ikke kendskab til sag, da den blev behandlet i arbejdsløsheds - kassen. "Freelancer" er ikke et afgrænset begreb. Arbejdsløshedskassen anvender udtryk - ket om de medlemmer, der ikke er fastansatte. De har ikke opgjort antallet af freelance - medlemmer. Dansk Joumnalistforbund har ca. 3.000 medlemmer, der arbejder som free- lancere. Det er et vidt begreb. Det karakteristiske er, at de pågældende medlemmer ikke har en fast arbejdsgiver. Freelancere giver mange juridiske udfordringer; da lovgivningen ikke tager højde for freelance-arbejde. Man skal vurdere, om der er tale om virksomhed som selvstændig eller lønmodtagerarbejde. Ud fra driftsbekendtgørelsen bliver man ikke meget klogere i forhold til freelancere. Hun har været involveret i forarbejdet til vejlednin- gen fra 2005 om drift af selvstændig virksomhed, hvor hun deltog i udvalgsarbejdet vedrø- rende honorarmodtagere, herunder angivelse af kriterier. Sagsbehandlerne behandler ofte denne problemstilling i forhold til honorarmodtagere. Det er meget sjældent; at Ankesty - relsens Beskæftigelsesudvalg tilsidesætter arbejdsløshedskassens vurdering. Efter arbejds- løshedskassens vurdering har der ikke været tvivl om at arbejde må betragtes som lønmodtagerarbejde. Arbejdsløshedskassen har indtil videre lagt "pengene ud?' for så vidt angår Hun ved ikke; om der er søgt refusion fra arbejdsløshedskassen hos staten; men ar- bejdsløshedskassen har i hvert fald ikke modtaget noget beløb fra statskassen. Arbejdsløs - hedskassen har udbetalt 414.000 kr. til og der er indtil videre ikke inten- tioner om at opkræve beløbet hos Arbejdsløshedskassen kan af egne midler vælge at friholde et medlem i forhold til statskassen. Når det er afklaret; om der er tale om selvstændig virksomhed eller lønmodtagervirksom- hed, skal det afgøres; om der er tale om kontrollerbart eller ukontrollerbart arbejde. Der er tale om ukontrollerbart arbejde som lønmodtager, hvis arbejdsgiveren ikke kan kontrollere; hvornår arbejdet udføres . har forklaret blandt andet;, at han er uddannet tegner. Han tegner satire- og karikaturtegninger. Han leverer tegninger til Berlingske Tidende og derudover forskellige blade og fagblade. Han er freelancer 0g opfatter sig selv som selvstændig. Han er momsre - gistreret. Før 1997 var han fastansat på forskellige aviser; men med samme arbejdsfunk - tioner. Det eneste, der er sket, er, at han er rykket ud fra en fast arbejdsplads. Han blev en del af fællesskabet Navn i 1997.Navn var et kontorfællesskab, hvor de dengang var 5 per- soner. De lejede et kontor sammen for at få kollegialt samvær og et redaktionsmiljø. Han arbejder ofte hjemmefra og har tilsvarende udstyr derhjemme. Efter Muhammed-tegnin- gerne opsagde lejemålet. De havde en lejekontrakt i forhold til udlejer. Han mener, at 1 2003 gik ud af det egentlige fællesskab i forbindelse med, at de flyttede ind i nye lokaler. På det tidspunkt ville gerne have et friere forhold til dem Den nye gruppe af Navn var derfor uden Der var trådt en ny person ind i fællesska - bet i stedet for skulle være lejer hos Navn] 0g betale et bidrag til tegnestuen. Det var af økonomiske årsager, at gik ud af fællesskabet. havde hele tiden talt om at trappe ned. På et tidspunkt gav udtryk for, at han hellere ville være forfatter. Han ved ikke, hvorfor fortsat figurerede på hjemmesiden; efter at han var gået på ef- terløn. Det var gik på efterløn; blev hans navn slettet af deres fælles skilt i opgangen. I det lokale; hvor til sidst havde sin arbejdsplads, kom et nyt medlem ind, som overtog det pågældende lokale. har ikke tegnet på tegnestuen; efter at han gik på efterløn. Navn er i store træk stoppet. Det kan godt være, at hvor der er en redaktionsgruppe bestående af 5-7 tegnere 0g en halv snes tekstforfatte - re Han er journa- listuddannet og påbegyndte i 2006 online-galleriet der omfatter tegneserier og blade. Imarts 2009 blev der oprettet et fysisk galleri i Hillerød, der siden er flyttet til da han var helt sikker på, at fandt 43 tegnin- ger frem; som han fik lov til at sælge i kommission. Da blev pensionist, spurgte han om han havde mulighed for at lave malerier. Kommissionsaftalen gælder fortsat, men han har alene solgt for i alt 10.000-11.000 kr., hvoraf har fået halvdelen. Han mener, at de talte om, at i hvert fald ikke kunne lave nye ting for ham. Aftalen angik derfor kun tegninger, som allerede var udarbejdede. Procedure Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumen - ter Arbejdsløshedskassen for Joumnalistik Kommunikation og Sprog har som mandatar for i påstandsdokument af 31. oktober 2012 anført følgende: - 20 - ”Afgørende i nærværende sag er spørg smålet om, hvorvidt sagsøgerens virk- somhed i forbindelse med hans overgang til efterløn var ophørt mere end mid - lertidigt, jf. ar bejdslø shedsforsikringslovens § 74c, stk. I den forbindelse skal det fremhæves, at borgere på efterløn efter reglerne i ar - bejds løshedsforsikringslovens § 74e, stk. 1, kan have lønarbejde uden be - grænsninger m od fradrag i efterlønnen, samt at en efterlønsmodtager tilsvaren - de – efter tilladelse fra a -kassen og s åfremt opgaven ikke strækker sig ud over 6 måneder og over 400 timer – kan have enkeltstående arbejdsgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed, jf. bekendtgørelse om selvstændig vir k- somhed samtidig med efterløn, bkg. nr. 1618 af 13. december 2006, dennes § 24, jf. i øvrigt også bekendtgørelse om fleksibel efter løn, bkg. nr. 1621 af 13. december 2006, dennes § 29. Yderligere skal det fremhæves, at sagsøgeren i øvrigt helt åbenbart ikke har u d- ført selvstændig virksomhed som defineret i bekendtgørelse om drift af selv - stændig vir ksomhed, bkg. nr. 1303 af 14. december 2005, § 2, stk. 2. Afgørende bliver således, hvorvidt sagsøgeren kan dokumenter e, at han end e- ligt har overdraget eller lukket sin virksomhed, jf. bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstæ ndig virksomhed som hovedbeskæftigelse, bkg. nr. 850 af 16. oktober 2002, § 3, jf. § 2. Sagsøgeren gør gældende , at dette er tilfældet. I den forbindelse skal det fremhæves, at han før overgangen til efterløn i efte r- året 2006 drev selvstændigvirksomhed fra lejede lokaler, at han havde en be - tragtelig o msætning på sine tegninger alene, og at han i enhver henseende age - rede som selvstæn dig erhvervsdr ivende, herunder i skattemæssig henseende […] Sagsøgeren valgte i kølvandet på Muhammedtegningerne at lukke sin sel v- stændi ge virksomhed og gå på efterløn, da han i en længere periode var af skå- ret fra at agere som tegner og derfor havde så få opgaver, at han ikke kunne e r- nære sig som sådan. Han opsagde derfor sit lejemål på Frederiksberg [. . ]. [-Jefter sagsøgerens overgang til efterløn og fraflytning af lejemålet blev post sendt til sagsøgerens private adresse. Sagsøgeren afhændede endvidere alle sine driftsmidler bestående af et arbejds- bord, en kontorstol, en stigereol; nogle fag- 0g håndbøger, nogle brugte farve - blyanter samt en stationær computer af ældre dato med tilhørende sorthvid printer. Øvrige arbejdsredskaber, herunder en farvekopimaskine, farveprinter 0g scanner og internet indgik i huslejen hos Tegnestuen Navn, hvilket sagsøge - ren efter fraflytningen af lejemålet ikke længere ville have adgang til. Fastnettelefonen på arbejdet blev lukket; og sagsøgeren havde dengang = og nu fortsat - herefter udelukkende en privat mobiltelefon; som af sikkerhedshensyn ikke er opført nogen steder. Sagsøgeren meddelte i øvrigt sine kunder; at han ville gå på efterløn: For så vidt angår så var den på tids- punktet for sagsøgerens ophør med selvstændig virksomhed efter sagsøgerens opfattelse lukket. Dette var sket efter råd fra PET i forbindelse med Muham- medkrisen. Siden blev senere åbnet uden sagsøgerens vidende og i øvrigt luk- ket igen; efter han blev bekendt dermed [-] Om kan det i øvrigt bemærkes, at denne ikke var opdateret ihvert fald siden 2004, 0g at den i øvrigt ikke inde- holdt nogen former for annoncering, herunder oplysninger om priser, kontorti_ der, leveringsbetingelser eller andet. Der var tale om en hjemmeside indehol- dende gamle tegninger fra før 2001 og i realiteten et visuelt CV, hvilket er helt sædvanligt for kunstnere som sagsøgeren. Det bemærkes også, at mange fast- ansatte journalister og fotografer har tilsvarende hjemmesider til illustration af det arbejde; de har udført. Dette accepteres generelt i branchen 0g betragtes ikke som illoyalt eller konkurrerende virksomhed eller tilsvarende. Det bemærkes i den forbindelse; at det i øvrigt ikke er udsædvanligt; at man som privatperson har en hjemmeside. I det moderne 0g elektronisk samfund som Danmark har mange mennesker mange former for elektroniske profiler, det være sig hjemmesider; en profil på Facebook, Twitter osv. Det forhold, at man har en hjemmeside eller i øvrigt er aktiv på div. elektroniske fora kan i sig selv kan ikke være at sidestille med, at man driver selvstændig virksomhed. For så vidt angår blev sagsøgeren tilsvarende fjernet fra denne hjemmeside i forbindelse med Muhammedkrisen; idet han igen i juni 2010 blev optaget derpå. Han var således ikke i perioden fra overgang til ef - terløn og indtil han overgik til folkepension at finde på den pågældende hjem- meside [.] Forbindelsen til Tegnestuen skyldes, at sagsøgeren ikke er erfaren eller har viden eller udstyr til at lave sin egen hjemmeside, hvorfor han valgte at samarbejde med sine tidligere kolleger derom. Sagsøgte har under sagens behandling for retten henvist til, at sagsøgeren har sat en række tegninger til salg på Om disse skal det fremhæves, at der er tale om tegninger, der alle er udført i perioden 1989-2001 0g således lang tid før sagsøgerens overgang til efterløn. Det skal i øvrigt bemærkes, at sagsøgerens indtjening derved har været ganske beskeden og i omegnen af kr. 5.500. Afgørende for sagsøgtes afgørelse i sagsøgerens sag var det arbejde, som sag - søgeren udførte for i efteråret 2007 [. ] For så vidt angår arbejdet udført for skal det fremhæves, at sagsøgeren blev kontaktet af redaktør Der var således tale om en klar bestillingsopgave. Arbejdet bestod i, at fremkom med nogle meget specifikke in- strukser bestående på at tagne navngivne personer i beskrevne situationer pas - sende til en allerede forfattet tekst. Derefter udfærdigede sagsøgeren og fremsendte udkast og skitser til Selve tegningerne blev først færdiggjort og rentegnet efter godkendelse. Sagsøgeren kunne i øvrigt ikke selv fastsætte sin arbejdstid; eftersom det klart fremgik af aftalen mellem sagsøgeren og hvornår arbejdet skulle udføres i forhold til den deadline, der skulle overholdes. For så vidt angår udgifterne forbundet med udførelsen af arbejdet, så bestod de af udgifter til papir, en tuschpen og nogle vandfarver, som sagsøgeren alligevel var i besiddelse af. Sagsøgeren skønner udgifterne til materialeforbrug til ud- førelsen af arbejdet til omkring kr. 10 og spørgsmålet om afholdelse af udgifter dertil synes temmelig ubetydeligt. Da arbejdet var færdiggjort anviste redaktør det aftalte beløb til betaling til der derefter udbetalte dette og fremsendte en lønseddel for udbetalingen [-]. Denne lønseddel blev fremsendt til en forkert adresse, hvilket også er aner - kendt af sagsøgte, må have beroet på en fejltagelse hos forlaget, idet al anden post sendt fra forlaget til sagsøgeren efter dennes overgang til efterløn er blevet fremsendt til privatadresse Således fremsendte sagsøgeren ikke hvilket ville være sædvanligt, såfremt man udførte selvstændig virksomhed en faktura for udførelsen af opgaven. Således havde sagsøgeren altså forinden arbejdets udførelse sikret sig en aftale, herunder en klar aftale om lønnen og vilkårene i øvrigt for arbejdet; der ikke blev udført for sagsøgerens egen regning og risiko; sagsøgeren havde pligt til personligt at udføre opgaven; idet han i øvrigt konkret i forbindelse med arbej- dets udførelse var underlagt klar instruktion og kontrol fra redaktør 1 der også foranledigede; at der udstedtes en lønseddel for det udførte arbejde. Sagsøgeren agerede således i det hele taget også i skattemæssig henseende som lønmodtager: Dette er i øvrigt en helt sædvanlig måde for lønmodtagerfreelancere at arbejde på både i forhold til indgåelsen af aftale om arbejde, dettes udførelse 0g af- lønningen og vilkårene for ansættelsen; jf. i øvrigt også ansættelsesbevisloven og funktionærloven. Det er således ikke udelukket; at lønarbejde udføres i korte projektansættelser, som tilfældet var det for sagsøgerens arbejde for Det forhold, at sagsøgeren tidligere havde drevet selvstændig virksomhed burde ikke stille ham ringere end andre, der måtte vælge at arbejde som løn- modtagerfreelancer. Fra sagsøgtes side har man også gjort gældende; at sagsøgeren udførte arbejdet for ieget navn; eftersom han signerede sine tegnin - ger Hertil [..], bemærkes, at sagsøgerens signatur af tegningerne i er den for branchen sædvanlige måde at kreditere ophavsmanden på. Ophavsmanden til et ophavsretligt beskyttet værk har krav på kreditering; jf. ophavsretslovens $ 3. Dette krav er uafhængigt af, hvorvidt man er selvstændig eller lønmodtager, og krediteringenlsigneringen kan således ikke sammenkæ - des med spørgsmålet om, hvorvidt man "arbejder i eget navn" som anført af sagsøgte. Om sagsøgtes indtægtsmæssige forhold i øvrigt skal det fremhæves, at sagsø- geren forud for opgaven udført for forlaget ikke havde haft nogen form for opgaver siden sin overgang til efterløn pr. 1. november 2006, i hvilken perioden han heller ikke havde anskaffet sig nye driftsmidler eller lignende. Samlet gøres det for så vidt angår sagsøgerens arbejde for i oktober 2007 gældende; at sagsøgeren udførte arbejdet i perioden 22.-29. oktober 2007, at han oppebar en indtægt på samlet kr. 23.552, at han forud derfor siden sin overgang til efterløn pr. november 2006 ikke havde op pebåret nogen form for indtægt 0g at indtægten i øvrigt må betragtes som helt underordnet og i hvert fald ikke regelmæssigt; 0g at sagsøgeren ikke har udført andet arbejde som tegner i 2007 overhovedet. Dertil kommer, at sagsøgeren forinden arbejdets udførelse havde aftalt vilkå - rene derfor med idet selve arbejdet blev udført un- der klar 0g udførlig instruktion fra redaktør at sagsøgeren havde pligt til at udføre arbejdet personligt; 0g at sagsøgeren også modtog lønseddel for arbejdet. Det kan derfor ikke antages, at sagsøgeren ved det udførte arbejde for 1 perioden 22.-29. oktober 2007 drev selvstændig virksom- hed. Dertil kommer, at det må lægges til grund, at sagsøgeren i øvrigt ville have haft mulighed for at påtage sig arbejdet også som selvstændig, såfremt han forinden havde søgt om tilladelse dertil, jf. bekendtgørelse om selvstændig virksomhed 8 24, at han utvivlsomt ville have opnået en sådan tilladelse; 0g at sagsøgeren i relation til reglerne om fradrag i efterlønnen i den situation rent faktisk ville være blevet stillet økonomisk mere fordelagtigt. Således var det muligt for sagsøgeren at udføre det pågældende arbejde både som selvstændig 0g som lønmodtager; 0g der har ikke været nogen form for økonomisk incitament for sagsøgeren til at udføre arbejdet i strid med regler- ne' Sagsøgeren indhentede i øvrigt råd og vejledning hos mandataren forinden han påtog sig arbejdet 0g han anførte loyalt indtægten på sit efterlønskort [-] Sagsøgeren befinder sig derfor i en situation; hvor han fratages efterlønnen på baggrund af en indtægt på under kr. 25.000, som han ville have fået tilladelse til at oppebære, hvis han havde været klar over, at myndighederne ville be - tragte arbejdet som selvstændig virksomhed. Det fremstår derfor som uproportionalt at fratage sagsøgeren efterlønnen på det pågældende grundlag, idet det skal fremhæves; at vurderingen af, hvorvidt der er tale om arbejdet udført på henholdsvis lønmodtagervilkår eller som selv- stændig virksomhed konkret i denne sag foretages på baggrund af et konkret skøn; hvor dette element burde have indgået. 99 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i påstandsdokument af 31. oktober 2012 anført følgende: "Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende; at der ikke er det for- nødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse af 28.maj 2010 [] Efterløn kan kun udbetales til et medlem; der er ledigt, jf. arbejdsløshedsforsik- ringslovens 8 74 a, stk. 1, nr. 4, jf. 57, stk. 1, 1. pkt. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig når hans personlige arbejde i virksomheden er "ophørt mere end midlertidigt" , jf. arbejdsløshedsforsik - 7 ringslovens $ 74 a, stk. 1, nr. 4, jf. 57, stk. 3, 1. pkt. og arbejdsløshedsforsik - ringsloven 8 74 c, stk. 1_ Der er[.- ] enighed mellem parterne om; at drev selvstændig erhvervsvirksomhed i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand fra 1978 0g frem til den 31. oktober 2006, og at han pr. 1.november 2006 overgik til ef- terløn. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i sin afgørelse med rette fundet; at genoptog driften af sin selvstændige erhvervsvirksomhed i forbindelse med sit arbejde for fra den 22. oktober 2007, jf. driftsbekendtgørelsens $ 2, stk. 10g stk. 4. Begrebet "selvstændig erhvervsvirksomhed" i arbejdsløshedsforsikringslovens 7 forstand er ikke direkte sammenligneligt med et tilsvarende begreb inden for andre retsområder, herunder inden for det skatte- og arbejdsretlige område. Vejledninger og praksis m.v. på skatte- 0g arbejdsretsområdet er derfor ikke normerende for forståelsen af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed i rela - tion til arbejdsløshedsforsikringsloven. Beskæftigelsesudvalget lagde ved sin afgørelse herved vægt på, at selv skulle afregne skat af dette. Videre lagde Beskæftigelsesudvalget [vægt på]; at aftale med ikke havde karakter af et egentligt ansættelses - forhold, herunder at han ikke var omfattet af et opsigelsesvarsel, 9 han ikke var i et egentligt over-lunderordnelsesforhold, at han selv kunne vælge; hvilke opgaver han ønskede at påtage sig, 0g at han selv kunne fastlægge sin arbejds - tid. Herudover kan også lægges vægt på, at ikke betalte ATP-bi- drag eller arbejdsmarkedsbidrag af det modtagende honorar, samt at han ud- førte arbejdet i eget navn. At honoraret for arbejde var aftalt på forhånd kan ikke i sig selv føre til, at må betragtes som lønmodtager. Den omstændighed, at arbejdede som "freelance' har ingen selvstændig betydning i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. Efter loven er man enten lønmodtager eller selvstændig, hvilket skal afgøres ud fra en kon - kret vurdering. Se også driftsvejledningens bemærkninger til driftsbekendtgø- relsens $ 2, stk. 1 Ankestyrelsens afgørelse støttes i øvrigt af, at figurerede på i okto- ber 2007, ligesom at der fra denne hjemmeside var et link til egen der på dette tidspunkt ikke var lukket. Det bemærkes dog at uanset om det var en fejl, der ikke kunne tilregnes og uanset at det lægges til grund, at egen ikke var aktiv 0g opdateret; da gøres det gældende; at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg med rette fandt, at med sit arbejde for drev selvstændig erhvervsvirk- somhed fra den 22. oktober 2007 Det bestrides[ .], at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse skulle være uproportionel som følge af, at sagsøgeren ville have fået tilladelse til at udføre opgaven for såfremt han havde ansøgt om tilladelse herom, jf. 8 24 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1618 af 13.de- cember 2006. Spørgsmålet om proportionalitet bliver alene relevant; såfremt en afgørelse er truffet på baggrund af et forvaltningsretligt skøn; dvs. i tilfælde, hvor afgørel- sens præmisser eller indhold kun ufuldstændigt er beskrevet i loven. Afgørelsen af, om drev selvstændig erhvervsvirksomhed i ar- bejdsløshedsforsikringslovens forstand er en lovbunden afgørelse 0g beror der- for ikke på et forvaltningsretligt frit skøn. Afgørelsen beror i stedet på en be- vismæssig vurdering af skønsmæssig karakter. Det kan i øvrigt ikke lægges til grund for sagens pådømmelse, at kunne eller ville have fået en sådan forudgående tilladelse. Retsgrundlag Selvstændig erhvervsvirksomhed i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand - 29 - Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 1, nr . 4, forudsætter ret til efterløn, at det pågældende medlem af arbejdsløshedskassen vil kunne opfylde betingelse rne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. au - gust 2007 med senere ændringer. Videre fremgår af lovens § 57, stk. 3, jf. stk. 1, hvornår en selvstændig erhvervsdri - vende, der søger om dagpenge, skal anses som ledig. Stk. 1 fastlægger som en ho - vedregel, at dagpenge kun kan udbetales til et medlem, som er ledigt. I bestemmelsen i stk. 3 he dder det i den dagældende affattelse : ”En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstæn dig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesr ådet. ” Disse regler suppleres af lovens § 74 c, stk. 1, der indeholder følgende regel : ”Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigels e, ledighed eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f og § 74 g, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er o phørt mere end midlertidigt.” Bestemmelserne i § 74 a, stk. 1, nr. 4 og § 74 c, er indsat ved lov nr. 276 af 12. maj 1999, og det fremgår af lovforslaget, at bestemmelserne svarer til de tidligere gæ l- dende efterløn sregler i §§75 b og § 75 a. Af bemærkni ngerne til forslaget til bestem - melsen i § 75 a fremgår, at det fortsat skulle være en betingelse for overgang til ef - terløn, at medlemmets personlige arbejde i den selvstændige virksomhed skulle være ophørt mere end midlertidigt, jf. lovfor slag nr. 29/19 91-92, s. 6. Bestemmelsen, som svarer til § 57, stk. 3, 1. pkt., er indsat ved lov nr. 311 af 10. juni 1976. Lovforslagets bemærkninger indeholder under overskriften ”Ledighed” bl.a. følgende afsnit om den foreslåede bestemmelse: ”…Ved den foreslåede a ffattelse præciseres det […], at det ikke alene er en nødvendig, men også tilstrækkelig betingelse for, at en selvstændig kan be - tragtes som ledig, at hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt. - 30 - […] Herudover foreslås det udtrykkeligt tilkende givet, at ophøret af den p ågælden - des beskæftigelse i virksomheden skal være af mere end midlert idig karakter. Arbejdsophør som følge af sæsonmæssig eller anden mi dlertidig lukning af virksomheden – f.eks. sæsonmæssig lukning af so mmeretablissementer – med- fører ikke at den erhvervsdrivende kan betra gtes som ledig. Denne begræns - ning må anses for nødvendig for at hindre, at da gpengene kommer til at virke som støtte til virksomheden. […] Medens der ikke er nogen begrebsmæssig forskel mellem selv stænd iges og lønmodtageres ledighed, vil der i praksis ofte være specielle vansk eligheder ved at konstatere, hvornår ledigheden er indtrådt for en sel vstændig. Udgangspunktet er i begge tilfælde medlemmets ”ledighedserklæring”, der forudsættes afgi vet på tro og love. En lønmodtagers egne o plysninger om le - digheden vil sædvanligvis kunne kontrolleres gennem oplysninger fra arbejds - giveren. Med hensyn til de selvstændige må udgangspunktet være den pågæl - dendes egen skriftlige redegørelse for o mstændig hederne ved ophøret af virk - somheden. Der vil imidlertid ofte foreligge oplysni nger, der lader sig konstate - re objektivt, f.eks. afhændelse af virksomheden eller af bygninger, maskiner, varelæger m.v. eller afmelding til momsr egisteret o. lign.” (FT 1975 -76, tillæg A, sp. 4040f). Ved lov nr. 364 af 7. juni 1989 ændredes loven, herunder for så vidt angår beste m- melser om selvstændige erhvervsdrivende. De foreslåede ændringer skete på ba g- grund af overvejelser i betænkning nr. 1149/1988 fra Udvalget om ref orm af regle rne om arbejdsløshedsforsikring af selvstændige erhvervsdrivende. I de almindelige b e- mærkninger til lovforslaget til ændringsloven nævnes, at en række forslag fra b e- tænkningen agtedes gennemført administrativt, herunder angående en klarere a f- grænsning af begrebet ”udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed”. Videre frem - går det, at der i en bekendtgørelse om optagelse af selvstændige ville blive o pstillet mere klare kriterier for, hvornår der foreligger udøvelse af selvstændig erhvervsvirk - somhed i arbejdsløshedsforsikring slovens forstand. I betænkning 1149/1988 drøftes ”midlertidighedsbegrebet” i lovens § 57, stk. 3, om, at ”en selvstændig erhvervsdrivende anses som ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midle rtidigt”. Afsnittet herom indeholder bl.a. fø l- gende passus: - 31 - ”… Ledighed I ledighedssituationen har man be grebsmæssigt […] ikke tilsigtet nogen fo rskel mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Begre bet fungerer her tidsubestemt og retter s ig primært mod medlemmets intentioner om eventuel fortsættelse af virksomheden. Arbejdsophør som følge af sæsonmæssig eller anden midlertidig lukning af virksomheden skal herefter ikke kunne medføre, at den erhvervsdrivende kan betragtes som ledig og opnå ret til dagpenge. Be - grænsningen anses nødvendig for at hindre, at dagpengene kommer til at fu n- gere som virksomhedsstøtte. … Konklusion Der har i udvalget været givet udtryk for, at midlertidighedsbegrebet fortsat må tillægges bred betydning, da forsikr ingen ikke er e n erhvervsstøtteordning. … (Bet., s. 68f) Under udvalgets drøftelser af ledighedsbegrebet nævnes videre: ”Medens der således ikke er nogen begrebsmæssig forskel mellem selvstænd i- ges og lønmodtageres ledighed, er der i praksis ofte specie lle vanskeligheder med at konstatere, hvornår ledigheden er indtrådt for en selvstændig. … Men hvor en lønmodtagers oplysning om ledigheden sædvanligvis lader sig enkelt og entydigt kontrollere gennem oplysninger fra arbejdsgiveren, må man ved selvstændi g virkso mhed opstille mere differentierede dokumentat ionskrav alt af hængig af virk somhedens art og ophørsmåden. (Bet., s. 69f) Endvidere henvises anførte sted til d en dagælden de bekendtgørelse - med tilhørende vejledning - om ophør med udøvelse af selvstæ ndig vi rksomhed som hovedbeskæft i- gelse og eksempler fra denne bekendtgørelse på foranstaltninger, som lader sig ko n- statere objektivt (såsom afhændelse af virksomheden eller af bygninger, maskiner, varelager mv. og afmeldi ng til offentlige registre) . I betænkningens drøftelse af generelle spørgsmål vedrørende ”Dokumentations - og kontrolmuligheder” hedder det bl.a.: ”… Bevisbyrden Det er som udgangspunkt medlemmet, der skal bevise, at han eller hun opfyl - der betingelserne for retten til dagpenge efter arb ejdsløshedsforsikringslovens kapitel 10. Beviset tilvejebringes normalt gennem medlemmets oplysninger på ledighedserklæringen med diverse bilag, dels gennem indhentelse af arbej dsgi- verdokumentation o.l. … - 32 - Ofte vil der dog vise sig behov for at opstill e supplerende bevis - eller formo d- ningsregler, enten fordi det kan være vanskeligt at komme til klarhed omkring sagens faktiske omstændigheder … eller fordi sagens problemstilling beror på en stærkt skønspræget vurdering, jf. eksempelvis spørgsmålet, om et medlem er under givet reglerne for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Mængden af skønsmæssige vurderinger og de begrænsede dokumentations - o kontrolmuligheder kan især for selvstændige erhvervsdrivende gøre bevisby r- despørgsmålet til en afg ørende faktor i regeldannelsen. Det er derfor vigtigt, at regelsættet konkretiserer bevistemaet alt afhængig af medlemmets faktiske muligheder, og at se ”bevisbyrden” som et spørgsmål om den grad af bevis (eller af tvivl), som kan accepteres. Konklusion Udvalget har fundet det afgørende at lægge til grund, at selvstændige ikke har samme dokumentationsmuligheder som lønmodtagere. Systemet skal derfor passe på ikke at gå for vidt i sine dokumentationskrav, således at det bliver ulige sværere for den selvst ændige at opnå ret til samme ydelser som lønmod - tageren. …” (Bet., s. 77f) Af betænkningens kapitel med forslag vedrørende freelance -beskæftigelse fremgår, at udvalget ikke fandt det muligt at foretage en afgrænsning mellem lønarbejde og selvstændig v irksomhed. Udvalget bemærker, at der i forbindelse med en optagelse s- bekendtgørelse for selvstændige erhvervsdrivende bør søges opstillet særlige vejl e- dende retningslinjer for freelance -beskæftigede. Dele af udvalgets medlemmer har således foreslået, at d e særlige afgrænsningsproblemer for særgrupper, herunder freelance -beskæftigede, musikere mv., søges afhjulpet ved at opstille særlige ret - ningslinjer i en ve jledning til optagelsesbekendtgørelsen. (Bet, s. 108 og 178) I medfør af regler i arbejdsløshed sforsikringsloven er udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed med senere ændri n- ger (driftsbekendtgørelsen ). Bekendtgørelsen indeholder regler om, hvad der forstås ved selvstændig virksomhed, og hvilke betinge lser selvstændige skal o pfylde for at have ret til dagpenge. Følgende fremgår af § 2 i bekendtg ørelsen : "§ 2. Selvstændig virksomhed drives ved beskæftigelse for egen eller ægtefæ l- lens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Stk. 2. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig virksomhed, hvis pågælde n- de… - 33 - Stk. 3. Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig vir k- somhed, hvis pågældende … Stk. 4. I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1 .” Vejledning nr. 116 af 14. december 2006 til bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed indeholder dels en beskrivelse af bekendtgørelsens regler, dels nogle ud - dybende retningslinjer. I vejledningen uddybes bestemmelsen i bekendtgøre lsens § 2 bl.a. således: ”Til § 2, stk. 1 Elementer i begrebet ”selvstændig virksomhed” I. Personligt arbejde (eje og dr ive) … II. Regning og risiko At handle for egen regning og risiko vil sige, at den selvstændige erhvervsdr i- vende forpligter sig personligt ve d de af taler, som indgås om fx køb, salg og levering af varer og tjenesteydelser. Den selvstændige erhvervsdrivende hæfter endvidere personligt for virksomhedens gæld og for de fejl og ulykker, som pågæld ende selv eller de ansatte måtte begå. Den selvstænd ige erhvervsdr iven- des arbejdsfortjeneste er således afhængig af virksomhedens overskud. Parallelt med betingelsen om regning og risiko kan der også opstilles krav om en vis handlefrihed som den nødvendige forudsætning for den selvstændige er - hvervsdriv endes muligheder for at påvirke virksomhedens chancer for ove r- skud eller tab. I de fleste tilfælde vil det ikke være vanskeligt at afgøre, om der foreligger selvstændig virksomhed. Spørgsmålet er dog ikke et ”enten -eller”, men skal snarere ses som en li nje af aftaleformer, hvor lønmodtageransættelsen udgør det ene endepunkt og den selvstændi ge erhvervsudøvelse det andet. Der kan derfor være behov for at gøre sige de særlige kendetegn for drift af selvstændig virksomhed klart. I stk. 2 -3 er nævnt de ydr e kendetegn, som har ub etinget eller væsentlig b etyd- ning i enhver situation. … Ved vurderingen i øvrigt af, om der foreligger selvstændig virksomhed, kan der lægges vægt på, om pågældende 1) anvender egne eller lejede driftsmidler, 2) driver sin selvstændige virksomhed fra egne eller lejede lokaler, - 34 - 3) selv afholder udgifterne eller selv leverer materialerne til arbejdets udføre l- se, 4) ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art, 5) efter de regler, som gælder for lønmodtagere, foretager skattemæssige fr a- drag eller skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, som i begge situa - tioner må anses for usædvanlige efter deres art eller størrelse set i forhold til det faglige o mråde. Ingen af de fem momenter er dog i sig selv afgørende eller har lige stor bety d- ning i enhver situation. Afgørelsen må bero på en samlet konkret vurdering, hvori også må indgå hensyn til de særlige beskæftigelsesforhold inden for fag/grupper, hvor et traditionelt arbejdsgiver/arbejdstagerbegreb er sjældent eller ikke forekommer rent, jf. i det følgende særskilt om honorarmodtagere mv., freelancebeskæftigede og om musikere og artister. De nævnte momenter kan endvidere af - eller bekræfte den formodn ing for selvstændig virksomhed, som måtte være skabt ved forekomsten af 1 af de u n- der stk. 3 nævnte kriterier. Det er i princippet forholdet mellem arbejdstager og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Er der flere hvervgivere, kan arbejdstageren så ledes godt have indtægt som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende samtidig. Hvis der hos en lønmodtager forekommer enkelte arbejdsforhold af mere sel v- stændig karakter, bør dette ikke i sig selv medføre, at pågældende ikke kan b e- vare sin status som lønmodtager. Generelt er det i sådanne situationer endvid e- re vigtigt at have med i sin vurdering, om den selvstændige virksomhed kan anses for omfattet af de særlige regler om bibeskæftigelse. III. Særlige grupper Honorarmodtagere mv. Det fremgår af ligningsvejledningen …, at begrebet ”honorar”i skattemæssig forstand både dækker over et vederlag for personligt arbejde, udført uden for et tjenesteforhold, og som ikke kan henføres direkte til selvstændig virksomhed, og et honorar udbetalt i et almind eligt lønmodtagerforhold. Et honorar beskattes som hovedregel som B -indkomst, og der betales arbejd s- markedsbidrag af bruttoindtægten. I modsætning til en lønmodtagerindkomst, kan alle udgifter til indkomsterhvervelsen (fx transport, materialer) trækkes f ra uden bundgrænse. Ved vurderingen af, om et medlem skal betragtes som selv - stændig erhvervsdrivende eller som lønmodtager, vil det forhold, at medle m- met har trukket ovenstående udgifter fra i den personlige indkomst, ikke nød - vendigvis føre til, at medl emmet skal anses som selvstændig. Arbejdsg ivere vil ofte have en interesse i at udbetale et honorar frem for at ansætte medlemmet som almindelig lønmodtager, selv om arbejdsforholdet på alle andre punkter ligner et almindeligt lønmodtagerforhold. De fradra g, som medlemmet anve n- der, skal dog stå i rimeligt forhold til den konkrete arbejdsopgave, fx visse transportudgifter eller eje af udstyr i forbindelse med arbejdsopgaven. Der skal i de enkelte tilfælde altid foretages en konkret vurdering af medlem- mets beskæftigelsesforhold. Ved vurderingen af, om en honorarmodtager skal anses som lønmodtager eller selvstændig; indgår fx, om medlemmet har krav på lønmodtagerfradrag i skattemæssig henseende, modtager løn under sygdom; udfører arbejdet i eget navn; er omfattet af funktionærloven eller udfører arbej - det uden for hvervgivers kontrol. Generelt kan følgende momenter indgå i vurderingen: <table> |:------------------------------------------------------------------|:--------------------------------------------------------| | Taler for status som lønmodtager | Taler for status som selvstændig | | Betaler A-skat | Betaler B-skat | | Er omfattet af funktionærloven | Er ikke omfattet af funktionærloven | | Skat indeholdes af hvervgiveren | Afregner selv skat | | Betaler arbejdsmarkedsbidrag | Betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag | | Betaler ATP-bidrag | Betaler ikke ATP-bidrag | | Modtager lønsedler | Sender fakturaer | | Modtager løn under sygdom | Modtager ikke løn under sygdom | | Modtager løn under ferielferiepenge | Modtager ikke løn under ferie | | Har pligt til at udføre arbejdet personligt | Har ikke pligt til at udføre arbejdet personligt | | Udfører arbejdet i andres navn | Udfører arbejdet i eget navn | | Omfattet af kunde lkonkurrenceklausul | Ikke omfattet af kundeIkonkurrenceklausul | | Er ved hvervgivers konkurs omfattet af Lønmodtagernes Garantifond | Betaler til Lønmodtagernes Garantifond | | Er omfattet af opsigelsesvarsel | Er ikke omfattet af opsigelsesvarsel | | Hvervgiver hæfter for gæld 0g ansattes fejl og ulykker | Personlig hæftelse for gæld 0g ansattes fejl og ulykker | </table> <table> |:-------------------------------------------|:------------------------------------------------| | Underlagt en instruktionsbeføjelse | Udfører arbejdet uden arbejdsledelse og kontrol | | Hvervgiver fastsætter løn/honorar | Fastsætter selv sin løn/honorar | | Hvervgiver fastsætter arbejdsti den | Fastlægger selv arbejdstiden | | Kun en hvervgiver | Flere hvervgivere | | Afholder ikke selv udgifter til materialer | Afholder selv udgifter til materialer | | | Skilterlannoncerer | </table> Ingen af ovenstående momenter er i sig selv afgørende eller kan vægtes sær- skilt. Det vil altid afhænge af den konkrete situation. Freelance-beskæftigelse Begrebet freelance benyttes ofte inden for visse brancher, fx journalister, pres- sefotografer; reklame-branchen mv. for at præcisere, at der ikke er tale om et sædvanligt tjenesteforhold, idet den pågældende personligt arbejder for en eller flere hvervgivere med opgaver af mere eller mindre bunden karakter. Der er således inden for samme faglige område tale om erhvervsarbejde, som vanskeligt kan henføres til enten traditionelt lønarbejde eller egentlig selvstæn - dig virksomhed. Begrebet freelance har som sådan ikke nogen selvstændig betydning 0g rets - virkning i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven. Afgørelsen af, om et medlem; der om sit arbejde benytter betegnelsen free - lance, skal anses for selvstændig erhvervsdrivende; må derfor følge af en kon- kret vurdering efter reglerne i 88 2-4. Imedfør af $ 57, stk. 3,ilov om arbejdsløshedsforsikring er udstedt bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse (ophørsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen finder ifølge $ 1 an- vendelse for medlemmer, der ophører med at drive selvstændig virksomhed som ho- vedbeskæftigelse. Ifølge bekendtgørelsens 8 2 skal det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i bekendt- gørelsens 88 3-16.I 8 3 om overdragelse eller lukning er det fastsat, at et medlem an- - 37 - ses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket. I tilknytning til bekendtgørelsen er udstedt Vejledning nr. 100 af 16. oktober 2002 om oph ør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse . Vejle d- ningen indeholder følgende afsnit om bekendtgørelsens § 2: ”Ophør af selvstændig virksomhed Til § 2 Det personlige arbejde anses for ophørt, når medlemmet ikke længere har mu - lighe d for at udføre egentlige arbejdsfunktioner i sin selvstændighed virkso m- hed. Et medlem anses derfor ikke for ledig, hvis driften kun er midlertidigt in d- stillet. Driften anses for midlertidigt indstillet, hvis det er hensigten, at vir k- somheden skal genop tages. Som eksempel herpå kan nævnes sæsonsvingninger o.l. Baggrunden for bestemmelsen er, at arbejdsløshedsforsikringen ikke må virke som erhvervsstøtte. … Til § 3 Overdragelse eller lukning af virksomheden Hovedreglen er, at et medlem anses for ophør t mere end midlertidigt, når vir k- somheden endeligt er overdraget eller lukket. … Der kan ikke opstilles faste, generelle dokumentationskrav til, hvornår et me d- lem kan anses for ophørt efter bestemmelserne i § 3, stk., 1 og 2. Kravene til dokumentatione n afhænger af den konkrete virksomhed. Afgørelsen vil derfor altid bero på en konkret vurdering af den fremlagte dokumentation. …” Tilladelse til enkeltstående opgaver i efterlønsperioden I lovens afsnit om arbejde i efterlønsperioden fremgår det af § 7 4 e, stk. 1, at en e f- terlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen kan have lønarbejde uden begrænsning. Endvidere indeholder § 74 f en bestemmelse om, at et medlem, der har drevet sel v- stændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgang en til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden nedsæ ttes til et bestemt timetal fastsat i bestemmelsen. Endelig kan et medlem efter tillade lse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden kan holde under et nærmere bestemt antal timer om året som nærmere bestemt i lovens $ 74 g Itilknytning dertil er det i bekendtgørelse fastsat, at et medlem i efterlønsperioden med A-kassens tilladelse kan udføre enkeltstående arbejdsopgaver; der har karakter af selvstændig erhvervsvirksomhed, uden derved at miste retten til efterløn; jf. $ 24i den dagældende bekendtgørelse nr. 1618 af 13. december 2006 om selvstændig er- hvervsvirksomhed samtidig med efterløn. I bestemmelsen i 8 24 hedder det således: "A-kassen kan tillade arbejde ved enkeltstående arbejdsopgaver, der har ka- rakter af selvstændig virksomhed. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6 måneder. Medlemmet må ikke bruge mere end 400 timer på opgaven. Begrænsningen i indtægten i 8 18, stk. 3, gælder ikke for med- lemmer, der har fået tilladelse til enkeltstående arbejdsopgaver. Stk. 2 Medlemmet skal sandsynliggøre; at arbejdstiden ved opgaven højst vil udgøre 400 timer. Medlemmet skal blandt andet oplyse om opgavens art og omfang. ' Tilladelse skal være givet før påbegyndelse af arbejdet; jf. ordene "vil udgøre' Landsrettens begrundelse og resultat Efter den fremlagte dokumentation og de afgivne forklaringer lægger landsretten til grund, at 1 årene fra 1978 og indtil den 1.november 2006 på freelance-basis drev selvstændig virksomhed som bladtegner: Når han udførte arbejdsopgaver, modtog han honorarer, hvoraf der ikke blev trukket A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. Han signere- de sine tegninger 0g udførte arbejdet i eget navn og for egen regning. Når han løste ar- bejdsopgaver, blev der ikke udfærdiget ansættelseskontrakter, og han var ikke omfattet af opsigelsesvarsel eller aftaler om feriepenge eller løn under sygdom. Han fastlagde selv sin arbejdstid, tilrettelagde selv arbejdet og afholdt selv udgifter til materialer. Fra 2003 til foråret 2006 udførte han i det væsentlige sit arbejde fra lokaler på Frederiksberg:. Som en del af kontorfællesskabet betalte han en månedlig ydelse; der dækkede blandt an- det husleje 0g udgifter til en fælles hjemmeside. Hjemmesiden indeholdt endvidere et link til personlige hjemmeside. Ultimo april 2006 opsagde sit lejemål i tegnestuen til fraflytning pr. 31. oktober 2006. Fra den 1.november 2006 gik han på efterløn. Fra dette tidspunkt udførte han ikke længere opgaver i tegnestuens lokaler; og hans navn blev fjernet fra tegnestuens skilt. Hans navn figurerede fortsat på tegnestuens på hjemmeside, hvilket efter det oplyste må antages at være en fejl. Linket til hans personlige hjemmeside var således fejlagtigt heller ikke slettet. Efter forklaringer lægger landsretten til grund, at i årene 1992 til 2006 som en del af sin selvstændige erhvervsvirksomhed hvert år leverede tegninger til hvert år ringede til og bad ham om at udfærdige tegninger med nærmere angivne temaer; som skulle passe til en angiven tekst. udarbejdede der- efter tegninger, 0g modtog honorar ud fra antal tegninger og i overensstemmelse med gældende takster for bladtegninger. Iefteråret 2007, efter at på ny henvendelse til forhørte sig hos sin arbejdsløshedskasse; om han kunne påtage sig arbejdet; uanset at han var efter - lønsmodtager. Efter at arbejdsløshedskassen havde vurderet; at der nu var tale om arbejde på lønmodtagervilkår, blev skulle udføre arbejdet med den samme arbejdsgang imellem de to som i de foregå - ende år. Arbejdet blev udført på bopæl fra den 22. til den 29. oktober 2007, og med samme arbejdsgang mellem som tidligere. udfærdigede senere en lønseddel angående betalingen; der skete som B-indkomst. indberettede indtægten; i alt 23.550 kr., som løn- arbejde på sit efterlønskort. Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens Beskæftigel - sesudvalgs afgørelse af 28.maj 2010, hvorved 1 arbejdsløshedsforsik - ringslovens forstand anses at have genoptaget sin selvstændige virksomhed fra den 22 oktober 2007. Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens $ 74 a, stk. 1, nr. 4, jf. $ 57, stk. 1, har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som er ledigt, ret til efterløn. En selvstændig erhvervs- drivende anses i den forbindelse for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt; jf. 8 57, stk. 3. Medlemmer; der driver selvstændig virksom- hed inden overgangen til efterløn; 0g som ikke viderefører virksomheden; kan først overgå til efterløn; når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt; jf. lovens $ 74 c, stk. 1. Efter det, som landsretten ovenfor lægger til grund om dels karakteren af og vilkårene for det arbejde, som udførte i perioden fra 1978 og indtil november 2006, dels karakteren af og vilkårene for det arbejde; som udførte i oktober 2007 0g omstændighederne ved aflønningen mv., må også arbejdet udført i 2007 efter en samlet vurdering anses for udført som selvstændig virksomhed. Ved denne samlede afvej ning har landsretten lagt vægt på, at der heller ikke i 2007 forelå et overlunderordnelses - forhold, at selv kunne vælge, i hvilket omfang han ønskede at påtage sig opgaven; at han selv kunne fastsætte sin arbejdstid, at der ikke var tale om et egentligt an- sættelsesforhold, og at han selv skulle afregne skat af indkomsten. per - sonlige arbejde i virksomheden kunne således ikke den 22.- 29. oktober 2007 anses som ophørt mere end midlertidigt, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens $ 74 c, stk. 1, jf. 8 74 a, stk. 1, nr. 4,- jf. 8 57, stk. 3_ Det, som nærme - re instruerede om tegningernes indhold, om at der var en fastsat deadline for arbejdet; og om at det i branchen er sædvanligt, at der ikke udfærdiges ansættelseskon - trakter 0g fastsættes opsigelsesvarsel, kan i den samlede afvejning ikke føre til et andet resultat. Hverken de anførte proportionalitetsbetragtninger eller den omstændighed, at muligt ville have fået tilladelse til at udføre opgaven; hvis han forud havde ansøgt herom; kan føre til et andet resultat i sagen; der alene angår spørgsmålet om tilsidesættelse af afgørelsen om, at har genoptaget sin selvstændige virksomhed fra den 22. oktober 2007 i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Landsretten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen af 28. maj 2010 fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvorved 1 arbejdsløshedsforsik- ringslovens forstand anses at have genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed fra den 22. oktober 2007 0g som følge heraf er anset for ikke at have ret til efterløn fra den 22 oktober 2007, jf. lovens $ 74 a, stk. 1, nr. 4,jf. 8 57, stk. 3,jf. $ 74 c, stk. 1 Landsretten frifinder derfor Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Efter sagens værdi, forløb og udfald skal Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommu- nikation og Sprog som mandatar for betale sagsomkostninger til Anke- styrelsens Beskæftigelsesudvalg med i alt 50.000 kr. Ibeløbet er indeholdt godtgørelse for udgifter til vidneførsel med 412 kr. Thi kendes for ret: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg frifindes. I sagsomkostninger skal Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog som mandatar for inden 14 dage betale 50.000 kr. til Ankestyrelsens Be - skæftigelsesudvalg. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 22. januar 2013 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Dorthe Wiis - bye; Lone Dahl Frandsen og Karen Hald). 17. afd. nr. B-487-11: Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog som mandatar for <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> (advokat Liselotte Lindberg Olsen) mod Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (kammeradvokaten ved advokat Mads Severin Hansen) Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand har genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed efter overgang til efterløn. Sagsøgeren; Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog som manda - tar for <anonym>Part 1</anonym> har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ankestyrelsens Beskæftigel - sesudvalg, skal anerkende, at <anonym>Part 1</anonym> ikke fra den 22. oktober 2007 har drevet selvstændig virksomhed, 0g at han derfor har krav på efterløn fra den 22. oktober 2007. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har påstået frifindelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 22. december 2010 0g er ved byrettens ken - delse af 10. februar 2011 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retspleje - lovens 8 226, stk. 1 Sagsfremstilling <anonym>Part 1</anonym> der er født i 1945, drev fra 1.januar 1978 selvstændig virksomhed som tegner 0g skribent. I forbindelse hermed indgav han blandt andet årsregnskab; foretog fra- drag for omkostninger som selvstændig 0g foretog afskrivninger mv. Han har aldrig været momsregistreret. I marts 2003 indgik <anonym>Part 1</anonym> aftale med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2 (P2)</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Person 4</anonym> angående et lejemål på <anonym>Adresse 1</anonym> på Frede - riksberg; der efter det oplyste blev anvendt som fælles tegnestue, kaldet L <anonym>VdVI</anonym> <anonym>Part 1</anonym> opsagde den 28. april 2006 sin del af aftalen om tegnestuen. Den 29. september 2006 indlevede <anonym>Part 1</anonym> erklæring til brug ved overgang til efterløn efter endeligt ophør som selvstændig, hvorved han ansøgte arbejdsløshedskassen om efterløn pr. 1. november 2006. Samtidig indleverede han en erklæring vedrørende op- hør af selvstændig virksomhed, hvor han på tro og love erklærede blandt andet; at hans kontakter til tidligere kunder var ophørt, idet han over for disse havde erklæret, at virk- somheden var ophørt, ligesom eventuel annoncering var ophørt. Endvidere indleverede han en erklæring til vurdering af væsentlighedskravet; hvoraf fremgår blandt andet; at virksom- hedens art var "illustrator for aviser; tidsskrifter; magasiner; bøger;, blade med mere 0g at <anonym>Part 1 S</anonym> personlige arbejdsopgaver i virksomheden bestod i "udarbejdelse af skitser 0g efterfølgende færdiggørelse af rentegninger; aflevering kundekontakt; telefon- pasning, korrespondance; regnskab; rengøring ~ kort sagt alt? _ <anonym>Part 1</anonym> overgik herefter pr. 1.november 2006 til fleksibel efterløn med mulighed for fortsat at påtage sig arbejde. Han indleverede for regnskabsåret 1.januar til 31. oktober 2006 afsluttende årsrapport. Ifølge årsopgørelsen 2006 udgjorde overskud af virksomhed for dette år ca. 68.000 kr., lønindkomst udgjorde ca. 23.000 kr., 0g uddelinger fra forenin - ger, fonde mv. udgjorde ca. 210.000 kr. Der var foretaget fradrag for fagligt kontingent; a- kassebidrag, efterlønsordning, mv ligesom et beskæftigelsesfradrag var medtaget. Iefteråret 2007 udførte <anonym>Part 1</anonym> efter aftale med redaktør <anonym>Vidne 2</anonym> en række tegninger, herunder forsidetegningen; til <anonym>Arshæftet</anonym> 2007 . <anonym>Part 1</anonym> havde også tidligere ~ siden 1992 2 leveret tegninger til <anonym>Arshæftet</anonym> der udgives af <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> Forud for arbejdet forhørte <anonym>Part 1</anonym> sig hos arbejds- løshedskassen; der efter en beskrivelse af opgaven og vilkårene for denne, vurderede, at der var tale om arbejde på lønmodtagervilkår. De omhandlede tegninger og en skitse vedrørende <anonym>Arshæftet</anonym> 2007 er fremlagt under sa- gen. Alle tegninger er signeret <anonym>Kunstner</anonym> <anonym>Part 1</anonym> modtog i november 2007 fra <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> en lønseddel, hvori er anført "Nettoløn; honorar? på i alt 23.550 kr. Af lønsedlen fremgår, at beløbet er udbetalt som B-indkomst; at der ikke er indeholdt A-skat, ATP eller arbejdsmarkedsbidrag ligesom der ikke er beregnet feriepenge mv. Lønsedlen blev sendt til tegnestuen på Frederiksberg Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har under sagen ikke anfægtet; at fremsendelsen til tegnestuen beror på en fejl hos <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> da øvrig post til <anonym>Part 1</anonym> perioden er sendt til hans bopæl. <anonym>Part 1</anonym> anførte på sit efterlønskort for perioden fra uge 43 til uge 46, 2007, at han fra mandag i uge 43 (den 22. oktober 2007) til mandag i uge 44 (den 29. oktober 2007) havde arbejdet i seks dage à seks timer svarende til en indtægt på 3.925 kr. pr. dag for <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> Af hans årsopgørelse for 2007 fremgår blandt andet; at han i ind- komståret havde ligningsmæssige fradrag vedrørende blandt andet lønmodtagerudgifter samt beskæftigelsesfradrag. Ved brev af 22. maj 2008 til Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation 0g Sprog meddelte Arbejdsdirektoratet, at man havde udtrukket <anonym>Part 1</anonym> til undersø- gelse for indkomstår 2007. Arbejdsløshedskassen skulle herefter undersøge; om oplysnin - ger om indtægt og efterløn; herunder B-indkomst og vederlaghonorar, havde betydning for <anonym>Part 1 S</anonym> ret til efterløn fra overgangsåret 0g frem. Som bilag til direktoratets brev var vedlagt blandt andet print af en <anonym>Hjemmeside 1</anonym> hvor <anonym>Part 1</anonym> er beskrevet som forfatter og tegner med tilknytning til tegnestuen Navn] på Frede - riksberg. Ved brev ligeledes af 22. maj 2008 orienterede arbejdsløshedskassen <anonym>Part 1</anonym> om_ at hans sag var udtrukket til nærmere undersøgelse for at kontrollere de oplysninger, som han havde afgivet på tro og love til arbejdsløshedskassen. Iforlængelse heraf bad arbejdsløshedskassen ved brev af 15. august 2008 <anonym>Part 1</anonym> om at redegøre nærmere for blandt andet en yderligere indtægt fra <anonym>Forlag 1 AS</anonym> 2007 udover de 23.550 kr. - på 3.000 kr. Ved brev af 25. august 2008 til arbejdsløshedskassen redegjorde <anonym>Part 1</anonym> blandt andet således for sine indtægter: "FØRST OG FREMMEST A) Jeg gik_ på efterløn pr. 01.11.06. B) Som freelance tegner og skribent bliver jeg bestilt og betalt for at udføre et værk; som nogen mangfoldiggør. Jeg får altså min løn som betaling for disse rettigheder. Ifølge ophavsretsloven forbliver selve værket min ejendom. C) Gennem et langt arbejdsliv har jeg skrevet 16 bøger i eget navn og medvir- ket i mange flere. Alle disse bøger har været bestillingsopgaver. Denne penge - strøm er hastigt på vej til at tørre ud, da de pågældende bøger snart er totalt ud- solgt; og jeg har ikke skrevet noget siden 15.10.06. D) Uanset hvad betaler jeg skat af samtlige former for indtægter: <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> Beløbet 23.550, er løn for en række tegninger udført for <anonym>Arshæftet</anonym> 2007 . En af disse tegninger var en karrikatur af <anonym>Person 5</anonym> Efterfølgende ønskede forlaget at overrække hende den pågældende originaltegning i glas 0g ramme. Lønnen for arbejdet er allerede betalt; og der er ikke tale om ekstra ar- bejdstimer i den forbindelse. De 3.000, er indkommet ved salget af selve ori- ginalen; som var min ejendom. Der foreligger derfor heller ingen lønseddel for denne tegning. Arbejdsløshedskassen traf den 4. oktober 2008 afgørelse om, at <anonym>Part 1</anonym> på grund af en indtægt fra DR havde modtaget for meget efterløn for 2007 med 941 kr. Af sagsfrem - stillingen fremgik blandt andet: <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> har indberettet kr. 26.550 i vederlagJhonorar På dit efterlønskort for ugerne 43-44.2007 har du påført kr. 23.550,00, som du er fradraget i din efterløn som ukontrollerbart arbejde. Derudover har du modtaget kr. 3.000 for salg af en originaltegning som kom- pensation for fraskrivelse af din ejendomsret til tegningen. Der skal ikke ske fradrag for denne indtægt. Der er således ikke fejludbetalt. Derudover har vi googlet dig 0g fundet, at der på din <anonym>Hjemmeside 1</anonym> alene er link til tidligere arbejder, som du har udført; der fremkommer ved søgningen. Der fremgår ikke priser 0g andet; der indike- rer, at man kan købe de pågældende arbejder. Arbejdet udstilles derfor ikke med henblik på salg, men med henblik på pro - movering. Promovering ved at fremvise tidligere arbejder er almindeligt inden - for denne genre og kan betragtes som et visuelt cv der måske kan afføde ar - bejde på sigt. Det betragtes derfor alene som værende en sædvanlig metode for eksponering og selvpromovering. Altså kan det sidestilles med et visuelt CV. Vi ser derfor ingen problemer med den pågældende hjemmeside. 99 Ved brev 18.maj 2009 bad Arbejdsdirektoratet arbejdsløshedskassen om flere oplysninger, herunder vedrørende ejerforholdet til tegnestuen Navn. Arbejdsløshedskassen bad derfor den 23. maj 2008 <anonym>Part 1</anonym> blandt andet om dokumentation for ejerforholdene i tegnestuen ! <anonym>VdVI</anonym> og en redegørelse for, hvorfor han på hjemmesiden fortsat stod som en del af <anonym>VdVI</anonym> Ved brev af 5.juni 2009 sendte <anonym>Part 1</anonym> følgende redegørelse til arbejdsløsheds - kassen: "Jeg har ernæret mig som free lance bladtegner og illustrator siden 1977.jeg har udført bestillingsopgaver for skiftende arbejdsgivere; typisk aviser; fag- blade; magasiner 0g bogforlag; Denne form for 'selvstændig virksomhed' op- hørte 31.10.06, da jeg gik på efterløn. Den direkte årsag var Muhammed-krisen. Fredag 30.09.05 trykte Jyllands-Po- sten de famøse Muhammed-tegninger. Jeg var en af de 12 tegnere. Første dødstrussel kom allerede i starten af dec. 2005. PET rykkede straks på banen 0g opfordrede tegnerne til "at gå under jorden? og i det hele taget holde så lav profil som overhovedet muligt. Sikkerhedskoordinatorllivvagt <anonym>Person 6</anonym> fra PET sagde: Luk telefoner, hjemmesider mm., ellers kan vi ikke garantere for sikkerheden. For mit vedkommende betød det; at jeg bogstaveligt talt trak telefonstikket ud både på arbejde og hjemme for at undgå ubehagelige opkald. Mens ambassa - derne brændte turde ingen danske medier i øvrigt trykke noget af en "Mu- hammed-tegner" . Da den værste krise var drevet over, måtte jeg desværre konstatere, at jeg havde mistet de fleste af mine arbejdsgivere. Alle tegnerne blev ramt økono- misk, men det gik særlig hårdt ud over mig, fordi jeg samtidig blev udsat for et generationsskifte. Markedet har ændret sig, 0g der er ikke længere brug for en gammel tegner, som ikke kan finde ud af at tegne på computer. Det er i dag et krav fra bladene, at tegninger afleveres elektronisk. Iøvrigt er vi tegnere den dag i dag stadig under opsyn af PET. Dette kan be- kræftes af <anonym>Person 7</anonym> der i sin rolle som faglig konsulent for Dansk Journalistforbund håndterede kristen på de indre linier. Uden støtten fra DJ havde jeg personlig ikke klaret presset. Iforåret 2006 kunne jeg konstatere; at jeg p.g.a. særlige omstændigheder var blevet næsten helt arbejdsløs. Jeg henvendte mig [derfor til] <anonym>Person 7</anonym> og med hans råd og hjælp søgte jeg om efterlønsbevis. Jeg gik på efterløn 01.11.06 og afviklede dermed mit hidtidige virke. Mit leje - mål på Tegnestuen 5 <anonym>VdVI</anonym> var på forhånd sagt op. Jeg har lejet arbejdslokaler af Tegnestuen Navn Jeg har aldrig haft nogen form for ejerskab i den pågældende forening, og foreningens interne økonomi har været mig totalt uvedkommende. For yderligere oplysninger kontakt venligst <anonym>Vidne 1</anonym> som er daglig leder og forretningsfører for Tegnestuen <anonym>VdVI</anonym> Jeg meddelte mine resterende arbejdsgivere: <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> Borgens Forlag, Politikens Forlag Ekstra Bladet; <anonym>Arshæftet</anonym> mfl., at jeg var gået på efterløn. Jeg stod derfor ikke længere automatisk til rådighed, men med fleksi - bel efterløn havde jeg mulighed for at påtage mig specielle opgaver. Endvidere kontaktede jeg <anonym>Person 8</anonym> formand for Danske Bladtegnere 0g bad om tilladelse til at træde ud af bestyrelsen af DB i forbindelse med min overgang til efterløn. Diverse inventar blev afhændet. Et stort arbejdsbord i massiv fyr blev sat i Den Blå Avis. Brugbart værktøj som skæremaskine, fotoudstyr mm. samt diverse fagbøger blev foræret til medlemmerne af Tegnestuen Navn . Resterende ting uden værdi såsom Ikea stigereoler, gamle arkivskuffer samt en forældet Apple computer blev sat til storskrald. Fastnet-telefonen på arbejdet blev lukket. Det samme blev fastnet-telefonen i hjemmet. Jeg figurerer ikke længere i hverken fag-bogen eller navne-bogen hos TDC. Jeg har nu en mobil hos Telia; som af sikkerhedshensyn ikke er opført på nogen lister. Desværre var min hjemmeside genåbnet; uden jeg har opmærksom på det. En fejl, som jeg beklager dybt og undskylder mange gange. Den er selvfølgelig lukket nu. Den var et visuelt CV med gamle tegninger alle udført før 2001. Der stod ikke ét ord om hverken priser, kontortider eller leveringsbetingelser. Jeg driver ikke selvstændig virksomhed. Jeg får efterløn; som jeg betaler A- skat af. I meget begrænset omfang udfører jeg bestillingsopgaver for visse tid- ligere arbejdsgivere. Dette fremgår klart af de konkrete opgaver. Eventuel ind- tjening opgives til A-kassen; som modregner efter gældende regler. Jeg foretager ingen form for opsøgende aktivitet. Jeg ejer ikke noget. Min kone ejer ikke noget. Jeg har ingen ansatte. Jeg er ikke MOMS-registreret; og har i øvrigt aldrig været det. Arbejdsløshedskassen oplyste ved brev af 16. juni 2009 til Arbejdsdirektoratet blandt andet på baggrund af <anonym>Part 1's</anonym> redegørelse; at det efter arbejdsløshedskassens opfattelse var godtgjort, at <anonym>Part 1</anonym> siden 1 november 2006 havde været afskåret fra at drive virksomhed. Det anførtes endvidere blandt andet, at det er ganske almindeligt i branchen at have en hjemmeside for at vise tidligere udførte arbejder. Så længe et direkte salg ikke er muligt, betragtes en sådan hjemmeside alene som værende en sædvanlig metode for eks - ponering og selvpromovering, der kan sidestilles med et visuelt cv. Iet brev af 24.juni 2009 til Arbejdsdirektoratet oplyste arbejdsløshedskassen endvidere, at man nu havde gennemgået <anonym>Part 1's</anonym> indkomster i 2008 og konstateret, at der ikke var sket fejludbetaling. Arbejdsdirektoratet traf den 30. juni 2009 afgørelse om, at <anonym>Part 1's</anonym> arbejde for <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> var selvstændig virksomhed, 0g at han derfor ikke var ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed. Han havde derfor ikke ret til efterløn fra den 22. oktober 2007.Af direktoratets begrundelse fremgår blandt andet: "Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at du i brev af 25. august 2008 har oplyst, at beløbet udbetalt fra <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> er løn for en række tegninger udført for <anonym>Arshæftet</anonym> 2007, 0g at du på dit efterlønskort har oplyst om arbejdet hos <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> fra den 22. okto- ber 2007 29. oktober 2007 med 6 timer pr. dag i hverdagene 0g med en ind- tjening på 3.925 kr. pr. dag Direktoratet har også lagt vægt på, at <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> efter din overgang til efterløn har sendt adskillige bilag til Tegnestuen Navn, 0g at adressen på din hjemmeside den 19.maj 2008 er oplyst til Tegnestuen <anonym>VdVI</anonym> Endelig har vi lagt vægt på, at <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> for perioden 12. november 2007 ~ 18. november 2007 har udbetalt 23.550 kr., på udbeta - lingsbilaget fremgår det, at ikke er modregnet A-skat, ATP , AM-bidrag eller opsparet feriepenge af beløbet;: 99 Iet særligt afsnit under overskriften "Information anførtes i afgørelsen: "Direktoratet har i dag også skrevet til a-kassen; Vi beder her a-kassen træffe 1. instans afgørelse om tilbagebetaling 0g evt. sanktion; samt om hvor- vidt du på et senere tidspunkt, kan anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed, eller om du på anden måde kan drive den selvstændige virksom- hed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn. 99 <anonym>Part 1</anonym> klagede over afgørelsen ved anbefalet brev af 6.juli 2009. Den 18. august 2009 fremsendte arbejdsløshedskassen til arbejdsdirektoratet <anonym>Part 1's</anonym> supplerende bemærkninger af 26.juli 2009 til klagen. De supplerende bemærknin - ger er blandt andet sålydende: "TEGNESTUEN <anonym>Navn</anonym> Et kontorfællesskab; der drives af Foreningen Navn] som lejer lokalerne af <anonym>P9</anonym> ejeren af den pågældende ejendom. Foreningen <anonym>VdVI</anonym> består af en gruppe MOMS-registrerede grafikere; som i et vist omfang fremlejer til andre kolleger. Jeg [har] aldrig nogen sinde været MOMS-registreret og har derfor heller ikke været medlem af Foreningen Navn- Jeg har kendt de enkelte medlemmer af Navn i årtier som gode kollegaer 0g medlemmer af Danske Bladtegnere og Dansk Journalistforbund: De er mine bedste venner; 0g efter at jeg har forladt tegnestuen og er gået på efterløn; har vi bevaret kontakten på privat basis. I vores verden kan vi nemlig godt skille tingene ad. HJEMMESIDE Jeg havde engang en ubrugelig 0g forældet hjemmeside; som ikke var opdate- ret siden 2001 og i øvrigt ikke gav nogle opgaver. Jeg troede, at den var lukket og slukket. Jeg undskylder og beklager; at det ikke var tilfældet. Den er selv- følgelig lukket nu. Det kan dog undre; at det i år 2009 åbenbart er en forbrydelse for lige netop mig at have en hjemmeside I en tid, hvor ethvert skolebarn er udstyret med mobiltelefon; personlig computer og har personlige profiler på Facebook, Myspace, You Tube, Twitter, Arto og alt muligt. <anonym>Arshæftet</anonym> Tegningerne til <anonym>Arshæftet</anonym> er IKKE selvstændig virksomhed. Der er tale om en helt klar bestillingsopgave. Jeg har nu i over 20 år på free lance basis leveret tegninger til <anonym>Arshæftet</anonym> 0g i den tid har bladet haft mange ejere såsom <anonym>Forlag 2 AS</anonym> <anonym>Forlag 3 A/S</anonym> <anonym>Forlag 4 AIS</anonym> og nu <anonym>Forlag 1 AS</anonym> Gennem alle disse år er <anonym>Arshæftet</anonym> blevet lavet ude i byen hos en ekstern redaktør ved navn <anonym>Vidne 2</anonym> som bor på Sjællands Odde. Redaktør <anonym>vıdne c</anonym> leder og fordeler arbejdet. Han ringer på min mobil og frem- sætter en i øvrigt meget veldefineret 0g detaljeret bestilling. Hvorefter jeg ud- fører arbejdet. Når arbejdet er helt færdigt, anviser redaktør <anonym>VIUIIe c</anonym> et beløb til forlaget (i dette tilfælde <anonym>Forlag 1 AS</anonym> ), som skriver en lønseddel og sender mig pen- gene. Hvis forlaget har anvendt en forkert adresse, må det bero på en intern misforståelse Jeg er komplet uforstående, da jeg plejer at få min post fra forla- get sendt korrekt til mit hjem I øvrigt bliver al løn overført direkte til min bankkonto. Og der bliver ikke trukket A-skat og beregnet feriepenge og alt det der. Det får man bare ikke for den slags opgaver som et årshæfte, hvor man så at sige er projektansat. Jeg har som sagt leveret tegninger til <anonym>Arshæftet</anonym> 1 årevis. Således også i 2007. Jeg har været i god tro og har ikke på noget tidspunkt anet, at der kunne være noget som helst problem i det. Hvordan i alverden kan det være "selvstændig virksomhed?' at tegne en håndfuld tegninger til <anonym>Arshæftet</anonym> 2 Det er et <anonym>Arshæfte</anonym> Det kommer kun én gang om året. Pointen er, at uden en udtrykkelig bestilling fra redaktør <anonym>vIane 2</anonym> 7var de pågæl- dende tegninger aldrig nogensinde blevet tegnet. Man må undre sig over, at en professionel instans som Arbejdsdirektoratet åbenbart ikke forholder sig til, hvorledes free lance arbejde i mediebranchen udføres i det virkelige liv. Arbejdsdirektoratet fremsendte den 2. september 2009 klagen til Arbejdsmarkedets Anke- nævn og oplyste; at der ikke var kommet nye oplysninger; der havde givet direktoratet an - ledning til at ændre afgørelsen. Af fremsendelsesbrev fremgår endvidere blandt andet: "Der er således tale om, at medlemmet mindre end et år efter overgangen til efterløn udfører de samme arbejdsopgaver, som der blev udført i dennes virk- somhed inden overgangen til efterløn; hvorfor vi ikke finder; at der nu kan være tale om, at samme arbejde kan udføres som lønmodtager. Direktoratet fastholder på den baggrund, at medlemmet ikke er ophørt med det personlige arbejde mere end midlertidigt og at virksomheden ikke er endelig lukket. Den 29. september 2009 fremsendte arbejdsløshedskassen til brug for Ankestyrelsens be- handling af klagesagen følgende erklæring af 25. september 2009 fra redaktør for <anonym>Arshæftet</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> "Jeg har været redaktør af <anonym>Arshæftet</anonym> siden 1992. Det er mig, der leder og for- deler arbejdet 0g aftaler leveringstider og løn med de enkelte medarbejdere. Både tekst og tegninger sendes til min adresse. Når arbejdet er udført, anviser jeg beløbet til udgiveren <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> som derefter udbetaler lønnen. Jeg er bekendt med, at <anonym>Part 1</anonym> er gået på efterløn; hvilket jeg ikke ser som noget problem; da det udtrykkelig er mig, der bestiller tegningerne Vedr. <anonym>Part 1's</anonym> arbejde for både <anonym>Arshæftet</anonym> november 2007 (10 tegnin- ger) 0g <anonym>Arshæftet</anonym> november 2008 (7 tegninger) skal jeg hermed bekræfte: 1) Arbejdet er udført på det oplyste tidspunkt 2 Før arbejdet blev påbegyndt, forelå en klar, mundtlig aftale om udførelse og aflønning: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg traf den 28. maj 2010 afgørelse om, at <anonym>Part 1</anonym> anses for at drive selvstændig virksomhed fra den 22. oktober 2007 og derfor ikke har ret til efterløn fra den 22. oktober 2007. Begrundelsen for afgørelsen er blandt andet følgende: "Vi finder efter en samlet konkret vurdering, at dit arbejde fra den 22. oktober 2007 udfærdigelse af tegninger til bladet <anonym>Arshæftet</anonym> for <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> må anses for drift af selvstændig virksomhed. Vi har herved lagt vægt på, at du blev aflønnet med honorar du selv skulle afregne skat du ikke var omfattet af et opsigelsesvarsel der ikke var tale om et egentligt ansættelsesforhold der ikke var tale om et egentligt over-lunderordnelsesforhold du selv kunne vælge, hvilke opgaver du ønskede at påtage dig du selv kunne fastlægge din arbejdstid På den baggrund finder vi ikke, at du fra den 22. oktober 2007 kan anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed, hvorfor du ikke har ret til efterløn fra denne dato. Vi har ikke taget stilling til, om du på et senere tidspunkt kan anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed, idet Arbejdsdirektoratet har anmodet a- kassen som 1.instans om at træffe afgørelse herom. Bemærkninger til klagen Du har gjort gældende; at <anonym>Arshæftet</anonym> var dit eneste tegnejob i 2007. A-kassen har anført; at dit honorar var aftalt på forhånd, 0g at du derfor ikke arbejdede for egen regning og risiko. Oplysningerne kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen; idet vi som nævnt finder; at du efter en samlet konkret vurdering må anses for selvstændig erhvervsdrivende. Oplysninger i sagen Vi har afgjort sagen på grundlag af: De oplysninger; som forelå da Arbejdsdirektoratet traf afgørelse i sagen Arbejdsdirektoratets afgørelse af 30.juni 2009 Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 6. juli 2009 A-kassens brev af 18. august 2009 Arbejdsdirektoratets genvurdering Dit brev af 18. september 2009 A-kassens breve af 29. september 2009 og 8. oktober 2009" Der er under sagen fremlagt forskellige prints fra internettet, herunder fra web.archiveorg vedrørende tegnestuen <anonym>Navn's</anonym> hjemmeside, hvoraf fremgår, at <anonym>Part 1</anonym> ijuni, au- gust 0g oktober 2007 figurerede på hjemmesiden blandt andet med anført adresse på teg- nestuen Navn] , med beskrivelse af arbejdsfelt og liste over egne bøger udgivet i årene 1986 til 1999 samt link til egen hjemmeside. På et print af <anonym>Navn's</anonym> hjemmeside fra den 15.juni 2009 figurerer <anonym>Part 1</anonym> ikke; hvorimod hans navn på ny fremgår af et print af hjemmesiden fra den 17.januar 2011, denne gang blandt andet med angivelse af hans pri - vatadresse, angivelse af salg af malerier og originaltegninger via <anonym>Virksomhed (Vırk.)</anonym> ved <anonym>Vidne 3</anonym> og en liste over egne bøger udgivet i årene 1986 til 2009. Der er ligeledes fremlagt udskrift af <anonym>Part 1's</anonym> egen hjemmeside fra juni 2011, der viser; at siden ikke er aktiv. Det er oplyst; at <anonym>Part 1</anonym> dog fortsat betaler til hjemmesiden. <anonym>Part 1</anonym> indgik den 18. august 2007 en kommissionsaftale med <anonym>Vidne 3</anonym> om salg af originaltegninger og -illustrationer via en <anonym>Hjemmeside 3</anonym> Af en udskrift af denne hjemmeside af 24. januar 2011 fremgår, at der på dette tidspunkt var 24 værker af <anonym>Part 1</anonym> til salg. <anonym>Part 1</anonym> overgik til folkepension i 2010. Der er til illustration af brugen af signatur blandt bladtegnere fremlagt en række tegninger udført af forskellige danske bladtegnere. Alle tegninger er signerede. Der er enighed om, at de pågældende tegninger er udført både af lønmodtagere 0g af selvstændige erhvervsdri- vende. Af arbejdsløshedskassens vejledning til medlemmerne på internettet, januar 2011, fremgår under overskriften "Freelance er en konkret vurdering" blandt andet: - 12 - ”Begrebet ”freelance” findes ikke i arbejdsløshedslovgivningen og har ikke som begreb noget egentligt indhold. Du er altid enten lønmodtager eller sel v- stændig. Det vil både i forhol d til arbejdsløshedslovgivningen og i forhold til andre være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt forholdet skal betra g- tes som et lønmodtager -/ansættelsesforhold, eller om der reelt er tale om u d- øvelse af selvstændig virksomhed. Ordet freelance skal derfor betragtes som et faresignal, og du bør derfor altid kontakte arbejdsløshedskassen med henblik på denne vurdering. Eftersom der i alle tilfælde skal foretages en konkret vurdering, er det derfor meget vanskeligt på forhånd at udstik ke klare rammer for forskellen mellem lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed. I vurderingen kan in dgå en lang række momenter, hvorefter der foretages en samlet konkret vurdering. Til orientering følger nedenfor en række karakteristika for henholdsvis lønmodt a- gere og selvstændige (opremsningen er ikke udtømmende): Karakteristisk for et ansættelsesforhold (lønmodtagere): En lønmodtager:  aflønnes sker med A -indkomst (med skattetræk)  har en ansættelseskontrakt (lovkrav, …)  har pligt til at udføre det af talte arbejde  skal selv udføre arbejdet og må ikke sætte en anden i sit sted  er beskæftiget på fast arbejdstid, evt. timenorm  modtager fast løn (pr. måned, time, evt. pr. linie/ord), ikke faktura  har aftalt opsigelsesvarsel (evt. omfattet af Funktionærlove n)  udfører arbejdet i arbejdsgiverens navn  arbejdsgiveren bærer den fulde risiko for arbejdets kvalitet  har ret til optjening af feriegodtgørelse eller ferietillæg  har ret til løn under sygdom / sygedagpenge, der indbetales ATP mm  har sikkerhed for lønnen (omfattet af Lønmodtagernes Garantifond)  kan ofte ikke have flere hvervgivere Karakteristisk for selvstændig virksomhed: En selvstændig:  er momsregistreret  har indtægter [der] er B-indkomst (intet skattetræk)  udfører arbejdet i eget navn  bærer selv ansvar et for arbejdets udførelse og kval itet (egen regning og risiko )  fremsender faktura (fastsætter selv honorarets størrelse)  aflønnes [sker] efter resultat  er selv ansvarlig for at inddrive honoraret (ingen sikkerhed for aflø nning)  udfører arbejdet fra egne l okaler  afholder selv udgifter til materialer / driftsmidler  har ikke nogen personlig arbejdsforpligtelse  er ikke underlagt nogen ledelse eller instruktion  er ikke omfattet af nogen varsler kan frit vælge arbejdsform; mængde og tidspunkt kan frit vælge at arbejde for mange hvervgivere samtidig tilkendegiver ved annoncering eller lignende at man påtager sig opgaver benytter skatteregler for selvstændige Ovennævnte opremsning er principielt ikke prioriteret, men momsregistrering og fravær af ansættelseskontrakt er begge meget stærke indikatorer for selv- stændig virksomhed, hvorimod A-skattetræk 0g ansættelseskontrakt som alt- overvejende udgangspunkt er ensbetydende med et lønmodtagerforhold. Som eksempel kan nævnes, at en person som løbende udfører honoraropgaver for forskellige firmaer uden kontrakt; skattetræk, optjening af feriepenge eller lignende, ofte må betragtes som selvstændig, uanset om vedkommende er momsregistreret eller ej. Det skyldes, at der i den pågældende situation ikke er noget som indikerer et lønmodtager - ansættelsesforhold, men at arbejdet derimod efter sin art reelt svarer til udøvelse af selvstændig virksomhed. Punkter der også indikerer om man er selvstændig er måden man afregner på: Hvis du efter afslutningen af en opgave sender en faktura; peger det i retning af, at du driver selvstændig virksomhed (selvstændige sender fakturaer) Hvis du efter afslutningen af en opgave sender en lønopgørelse; peger det i ret- ning af, at du er lønmodtager (lønmodtagere modtager løn) Der er enighed mellem parterne om, at en arbejdsløshedskasse i henhold til bekendtgørelse nr. 1618 af 13. december 2006 om selvstændig erhvervsvirksomhed samtidig med efterløn 8 24, stk. 1, 1. pkt. 0g stk. 4, ikke efterfølgende kan tillade arbejde ved enkeltstående ar- bejdsopgaver; der har karakter af selvstændig virksomhed. Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Part 1</anonym> har forklaret blandt andet; at han er 67 år, og at han i 2010 blev folkepen - sionist. Han er uddannet boghandler og har arbejdet hos <anonym>Virk. 1 AIS</anonym> fra 1968 til 1978, hvor han opsagde sit job 0g begyndte at arbejde som selvstændig bladtegner. Han blev ty - pisk aflønnet med honorar. Han har ikke været momsregistreret eller haft ansatte. I 2003 lejede han en plads hos Tegnestuen Navn . Ilejen indgik tillige lys, vand og varme samt adgang til en farvekopimaskine. <anonym>P2</anonym> havde lavet tegnestuens hjemmeside. Han har ikke særskilt betalt til hjemmesiden; men det var formentlig inkluderet i lejen. I forlængelse af det, der sketeden 11. september 2001, mistede han arbejdsglæden. Han var på det tidspunkt tilknyttet Ekstra Bladet, hvor han blev nødt til at gennemse nogle af tv- udsendelserne om terrorangrebet, hvilket påvirkede ham meget. Det endte med, at han blev afskediget af Ekstra Bladet, og han fik økonomisk underskud. Det blev også et stort pro- blem for ham, at det i dag er et krav fra udgiverne; at tegninger udarbejdes elektronisk; hvilket han heller ikke er i stand til. Efter Muhammed-tegningerne i september 2005 tjente han ikke noget; 0g han havde derfor ikke råd til at blive i tegnestuen. Muhammed-tegnin - gerne havde sine omkostninger på mange punkter. I december 2005 vidste han ikke, hvad han skulle stille op med sig selv. Han besluttede at gå på efterløn; da hans liv havde "slået en kolbøtte Han gik til krisepsykolog på grund af dødstrusler. Han var sikker på, at han havde tegnet sin sidste tegning. Han troede, at det ville gå over, men situationen blev blot værre. Der var stor uenighed i gruppen af de 12 Muhammed-tegnere. Der var nogle af bladtegnerne, der ville provokere; 0g andre ~ som han ~ der gik ind for 99 'strudse-metoden'= der gik ud på at gøre sig usynlig. På Tegnestuen Navn var de fire personer; der havde tegnet Muhammed-tegninger. Da de var fire tegnere samlet på et sted, var PET også særlig op- mærksom herpå. Politiet patruljerede også jævnligt omkring tegnestuen. Han 0g de øvrige tegnere overvåges fortsat af PET på deres private bopæle; da PET efter episoden med <anonym>Person 10</anonym> ikke turde tage nogen chance. Da han den 1. november 2006 gik på efterløn; havde han for længst truffet beslutning om at ophøre med sin virksomhed . Han kunne ikke arbejde og gik fortsat til psykolog. Han opsagde lejeaftalen og fik lukket telefonen. Han ønskede alene at beholde sine originale tegninger. I tegnestuens lokaler havde han begrænset inventar, herunder et stort arbejds- bord, som ingen af kollegerne var interesseret i. Bordet blev derfor annonceret i Den Blå Avis 0g efterfølgende fjernet. På det tidspunkt havde han alene en lille kundegruppe, her- under <anonym>Forlag 1 AS</anonym> Han var flov over at holde op, da han syntes, at han var for ung, og han er fortsat ked af det. PET anbefalede, at hjemmesiden Navn blev lukket. Han blev derfor overrasket; da hjemmesiden dukkede op under sagen. Han beholdt alene sin private mobiltelefon; der er "usynlig? og ikke fremgår af tilgængelige lister. Hans navn blev fjernet fra tegnestuens skilt i trappeopgangen. 12007 blev han kontaktet af <anonym>Vidne 2</anonym> der er freelance 0g arbejder som redaktør af <anonym>Arshæftet</anonym> Iden tid, hvor <anonym>Vidne 2</anonym> har været redaktør på <anonym>Arshæftet</anonym> har han lavet tegninger til <anonym>Arshæftet</anonym> Han oplyste over for <anonym>Vidne 2</anonym> at han var gået på efterløn, men at han under ordningen om fleksibel efterløn kunne påtage sig små opgaver. Han rettede henvendelse til arbejdsløshedskassen med henblik på at få accept af, at han påtog sig ar- bejde for forlaget. <anonym>Vidne 2</anonym> bestilte tegninger til <anonym>Arshæftet</anonym> og han fik udbetalt hono- rar for det udførte arbejde. Der var ikke noget usædvanligt heri. Der blev ikke indgået an- sættelseskontrakt; og der blev ikke aftalt et opsigelsesvarsel. <anonym>Vidne 2</anonym> er meget be- stemmende, og han havde en specifik ide om, hvad tegningerne skulle indeholde. <anonym>VIUIIe c</anonym> var den eneste redaktør, som accepterede; at han afleverede tegninger på papir. Før udarbejdelsen af skitsen til den første tegning havde <anonym>Vidne 2</anonym> beskrevet forslaget til tegning ret detaljeret. <anonym>Vidne 2</anonym> havde angivet de personer; der skulle være på tegningen; herunder forslaget til de forskellige hatte; som personerne skulle have på. Han udarbejdede herefter en skitse efter anvisningerne. <anonym>Vidne 2</anonym> korrigerede herefter skitsen og bad ham blandt andet tegne et "Ø" på <anonym>Person 5's</anonym> hat. For så vidt angår den anden teg- ning havde <anonym>Vidne 2</anonym> forinden lavet en tekst. Der var tale om en parodi på en film med <anonym>Person 1 1</anonym> Den tredje tegning skulle vise <anonym>Person 1 2</anonym> og han havde også vedrø- rende denne tegning fået klare instrukser af <anonym>Vidne 2</anonym> Den fjerde og den femte tegning skulle vise henholdsvis <anonym>Person 13</anonym> 0g <anonym>Person 14</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> havde også vedrø - rende disse tegninger nøje angivet; hvad tegningerne skulle vise. Tegningen af <anonym>Person 15</anonym> skulle bruges som illustration til en tekst; 0g <anonym>Vidne 2</anonym> havde bedt ham om at tegne <anonym>Person 15</anonym> som en vejrhane. Tegningen med <anonym>Person 16</anonym> var en parodi på en gammel børnebog om Münchhausen. <anonym>Vidne 2</anonym> bad ham om at få fat i børnebogen, så han kunne se, hvordan kanonen så ud. Han opgav den udbetalte løn til arbejdsløshedskassen; og han betalte skat heraf. Han sendte ikke en faktura til <anonym>Vidne 2</anonym> Han afholdte selv udgifter til blyant, viskelæder og nogle vandfarver for omkring 10 kr. De fastsatte rammevilkårene sammen, og der var ikke papir på noget. Da han i sin tid var tilknyttet Ekstra Bladet; var der en mundtlig aftale om, at der blev trukket A-skat, hvilket også gjaldt opgaver for Det Fri Aktuelt. I bogbranchen er det derimod almindeligt med honorarer. <anonym>Vidne 2</anonym> og han aftalte på forhånd, hvad han skulle have for det, og betalingen var afhængig af antal tegninger. Han har en "streg' 0g det var så at sige denne "streg? som <anonym>Vidne 2</anonym> købte. Han bestemte selv, hvornår han udførte opgaven; blot han overholdt fristen. Han lavede typisk tegningerne inden for al- mindelig arbejdstid. Han er ophørt med at lave bladtegninger; bortset fra tegninger til <anonym>Arshæftet</anonym> en gang om året. Han signerer sine tegninger; hvilket er almindelig praksis blandt tegnere, journalister m.v. Med hensyn til de øvrige fremlagte tegninger er tegnerne <anonym>Person 17</anonym> <anonym>Person 18</anonym> 0g <anonym>Person 19</anonym> ansatte, mens <anonym>Person 20</anonym> <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> er selvstændige. Han kender <anonym>Vidne 3</anonym> der har <anonym>Virk.</anonym> På et tidspunkt spurgte <anonym>Vidne 3</anonym> om han måtte låne nogle af hans tegninger; da han gerne ville sælge gamle tegninger. Han fandt nogle gamle tegninger, som han gav <anonym>Vidne 3</anonym> Det var der ikke noget fordækt i_ Det har alene været en begrænset forretning. Han har i alt modtaget 5.500 kr. for tegnin - gerne. Efter at han er blevet folkepensionist; er han kommet på <anonym>Navn's</anonym> og Danske Bladtegneres hjemmesider; da han gerne vil "stikke hovedet? lidt frem igen. Navn eksisterer ikke længere på grund af krisen. Han ser fortsat <anonym>P2</anonym> privat, og han bad <anonym>P2</anonym> om at komme på hjemmesiden igen Han gik ud fra, at hjemmesiden ville blive opdateret. Danske Blad- tegneres hjemmeside er blevet nedlagt. Der er ikke aktivitet på <anonym>Hjemmeside 1</anonym> men han har valgt at bevare domænet. Han har et håb om, at han kan komme på højkant igen og bidrage lidt til samfundet. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han har været redaktør af <anonym>Arshæftet</anonym> siden 1992. Han har skrevet brevet af 25. september 2009 og kan vedstå indholdet heraf. Samarbejdet med <anonym>Part 1</anonym> har altid fungeret på den måde, at han bad <anonym>Part 1</anonym> om at lave helt specifikke tegninger. <anonym>Part 1</anonym> fik ikke selv ideerne. Med hensyn til <anonym>Arshæftet</anonym> 2007 kontak- tede han <anonym>Part 1</anonym> i efteråret 2007. Han var klar over; at <anonym>Part 1</anonym> var på efterløn. Han så ingen problemer i det, da han betragtede <anonym>Part 1</anonym> som lønmodtager nu. Han bestilte tegningerne på samme måde, som før <anonym>Part 1</anonym> gik på efterløn. Afregningen har han intet med at gøre. Prisen på tegningerne har stort set været den samme gennem årene. Der blev afregnet pr. tegning 0g ikke ud fra anvendt tid. For så vidt angår skitsen til den første tegning havde han bedt <anonym>Part 1</anonym> om at tegne bestemte personer med forskellige hatte på over temaet "jeg sætter min hat, som jeg vil? . For så vidt angår <anonym>Person 5</anonym> bad han <anonym>Part 1</anonym> om at sætte "Ø"' hatten; så man kunne se, at hun var fra enhedslisten: Med hensyn til tegningen med <anonym>Person 21</anonym> havde han sendt en annonce fra filmen Die Hard og anmodet <anonym>Part 1</anonym> om at erstatte <anonym>Person 1 1</anonym> med <anonym>Person 21</anonym> For så vidt angår tegningen med <anonym>Person 1 2</anonym> havde han bedt <anonym>Part 1</anonym> om at tegne <anonym>Person 12</anonym> som baggrundsfigur, da han lige var død. Han kan ikke huske omstændighederne omkring tegningen med <anonym>Person 13</anonym> men der var formentlig en tekstforfatter; som havde skrevet noget om <anonym>Person 1 3</anonym> For så vidt angår tegningen med <anonym>Person 14</anonym> var nyheden; at han var blevet fyret af <anonym>Person 22</anonym> fra Ekstra Bladet. Med hensyn til tegningen af <anonym>Person 15</anonym> var der en tekstfor- fatter; som havde lavet en tekst. For så vidt angår tegningen med <anonym>Person 16</anonym> var nyhe - den, at han blev fyret for at lave "fusk" med reportager. Han bad <anonym>Part 1</anonym> om at tegne som Baron von Münchhausen ridende på en kanon. Han angav ideer til tegninger, både før 0g efter at <anonym>Part 1</anonym> gik på efterløn. Tegningerne skulle passe til teksten. Der var alene tale om telefoniske anvisninger. De øvrige tegnere sendte derimod skitser i udvalg 0g det var udelukkende i forhold til <anonym>Part 1</anonym> at han gav udtrykke- lige instrukser. Han er ikke selv tegner, men tekstforfatter. I branchen har man aldrig lavet ansættelseskontrakter. Arbejdet med <anonym>Arshæftet</anonym> er hektisk 0g varer omkring 2-3 uger. De har aldrig tænkt på at lave ansættelseskontrakter til brug for arbejdet med <anonym>Arshæftet</anonym> Alle tegningerne signeres af kunstneren. Han har alene købt ret- ten til at publicere tegningerne. <anonym>Part 1</anonym> har leveret tegninger til <anonym>Arshæftet</anonym> siden 1992. Det foregik på nogenlunde samme måde gennem alle årene. Han ringede hver gang til <anonym>Part 1</anonym> og gav nærmere instrukser. Da <anonym>Part 1</anonym> arbejdede fra tegnestuens lokaler; var <anonym>Part 1</anonym> selvstændig. Afregningsformen var for - skellig; men det havde han ikke noget med at gøre. Han gik ud fra; at selvstændige sendte fakturaer. Der var nogle af kunstnerne, der var momsregisterede. <anonym>Part 1</anonym> har også tegnet tegninger til det nye <anonym>Arshæfte</anonym> <anonym>Part 1</anonym> har en vis kunstne - risk frihed i forhold til de mere enkle tegninger, mens vidnet i forbindelse med mere kom- plicerede tegninger modtager en skitse. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret blandt andet, at hun har været direktør for arbejdsløshedskassen siden 1997 og direktør i Dansk Journalistforbund siden 2004. Hun er uddannet jurist. Hun havde ikke kendskab til <anonym>Part 1's</anonym> sag, da den blev behandlet i arbejdsløsheds - kassen. "Freelancer" er ikke et afgrænset begreb. Arbejdsløshedskassen anvender udtryk - ket om de medlemmer, der ikke er fastansatte. De har ikke opgjort antallet af freelance - medlemmer. Dansk Joumnalistforbund har ca. 3.000 medlemmer, der arbejder som free- lancere. Det er et vidt begreb. Det karakteristiske er, at de pågældende medlemmer ikke har en fast arbejdsgiver. Freelancere giver mange juridiske udfordringer; da lovgivningen ikke tager højde for freelance-arbejde. Man skal vurdere, om der er tale om virksomhed som selvstændig eller lønmodtagerarbejde. Ud fra driftsbekendtgørelsen bliver man ikke meget klogere i forhold til freelancere. Hun har været involveret i forarbejdet til vejlednin- gen fra 2005 om drift af selvstændig virksomhed, hvor hun deltog i udvalgsarbejdet vedrø- rende honorarmodtagere, herunder angivelse af kriterier. Sagsbehandlerne behandler ofte denne problemstilling i forhold til honorarmodtagere. Det er meget sjældent; at Ankesty - relsens Beskæftigelsesudvalg tilsidesætter arbejdsløshedskassens vurdering. Efter arbejds- løshedskassens vurdering har der ikke været tvivl om at <anonym>Part 1 S</anonym> arbejde må betragtes som lønmodtagerarbejde. Arbejdsløshedskassen har indtil videre lagt "pengene ud?' for så vidt angår <anonym>Part 1</anonym> Hun ved ikke; om der er søgt refusion fra arbejdsløshedskassen hos staten; men ar- bejdsløshedskassen har i hvert fald ikke modtaget noget beløb fra statskassen. Arbejdsløs - hedskassen har udbetalt 414.000 kr. til <anonym>Part 1</anonym> og der er indtil videre ikke inten- tioner om at opkræve beløbet hos <anonym>Part 1</anonym> Arbejdsløshedskassen kan af egne midler vælge at friholde et medlem i forhold til statskassen. Når det er afklaret; om der er tale om selvstændig virksomhed eller lønmodtagervirksom- hed, skal det afgøres; om der er tale om kontrollerbart eller ukontrollerbart arbejde. Der er tale om ukontrollerbart arbejde som lønmodtager, hvis arbejdsgiveren ikke kan kontrollere; hvornår arbejdet udføres . <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet;, at han er uddannet tegner. Han tegner satire- og karikaturtegninger. Han leverer tegninger til Berlingske Tidende og derudover forskellige blade og fagblade. Han er freelancer 0g opfatter sig selv som selvstændig. Han er momsre - gistreret. Før 1997 var han fastansat på forskellige aviser; men med samme arbejdsfunk - tioner. Det eneste, der er sket, er, at han er rykket ud fra en fast arbejdsplads. Han blev en del af fællesskabet Navn i 1997.Navn var et kontorfællesskab, hvor de dengang var 5 per- soner. De lejede et kontor sammen for at få kollegialt samvær og et redaktionsmiljø. Han arbejder ofte hjemmefra og har tilsvarende udstyr derhjemme. Efter Muhammed-tegnin- gerne opsagde <anonym>Part 1</anonym> lejemålet. De havde en lejekontrakt i forhold til udlejer. Han mener, at <anonym>Part 1</anonym> 1 2003 gik ud af det egentlige fællesskab i forbindelse med, at de flyttede ind i nye lokaler. På det tidspunkt ville <anonym>Part 1</anonym> gerne have et friere forhold til dem Den nye gruppe af Navn var derfor uden <anonym>Part 1</anonym> Der var trådt en ny person ind i fællesska - bet i stedet for <anonym>Part 1</anonym> De lavede i stedet en kontrakt; der gik ud på, at <anonym>Part 1</anonym> skulle være lejer hos Navn] 0g betale et bidrag til tegnestuen. Det var af økonomiske årsager, at <anonym>Part 1</anonym> gik ud af fællesskabet. <anonym>Part 1</anonym> havde hele tiden talt om at trappe ned. På et tidspunkt gav <anonym>Part 1</anonym> udtryk for, at han hellere ville være forfatter. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Part 1</anonym> fortsat figurerede på hjemmesiden; efter at han var gået på ef- terløn. Det var <anonym>P2</anonym> der redigerede hjemmesiden. Da <anonym>Part 1</anonym> gik på efterløn; blev hans navn slettet af deres fælles skilt i opgangen. I det lokale; hvor <anonym>Part 1</anonym> til sidst havde sin arbejdsplads, kom et nyt medlem ind, som overtog det pågældende lokale. <anonym>Part 1</anonym> har ikke tegnet på tegnestuen; efter at han gik på efterløn. Navn er i store træk stoppet. Det kan godt være, at <anonym>Part 1</anonym> er kommet på hjemmesiden i 2010. Vidnet tegner for <anonym>gneserie</anonym> hvor der er en redaktionsgruppe bestående af 5-7 tegnere 0g en halv snes tekstforfatte - re <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet; at han har <anonym>Hjemmeside 3</anonym> Han er journa- listuddannet og påbegyndte i 2006 online-galleriet <anonym>Hjemmeside 3</anonym> der omfatter tegneserier og blade. Imarts 2009 blev der oprettet et fysisk galleri i Hillerød, der siden er flyttet til <anonym>By</anonym> Han kender <anonym>Part 1</anonym> fra journalistbranchen. Han kontaktede <anonym>Part 1</anonym> da han var helt sikker på, at <anonym>Part 1</anonym> havde mange gode gamle tegninger. <anonym>Part 1</anonym> fandt 43 tegnin- ger frem; som han fik lov til at sælge i kommission. Da <anonym>Part 1</anonym> blev pensionist, spurgte han <anonym>Part 1</anonym> om han havde mulighed for at lave malerier. Kommissionsaftalen gælder fortsat, men han har alene solgt for i alt 10.000-11.000 kr., hvoraf <anonym>Part 1</anonym> har fået halvdelen. Han mener, at de talte om, at <anonym>Part 1</anonym> var gået på efterløn. Han kan huske, at <anonym>Part 1</anonym> i hvert fald ikke kunne lave nye ting for ham. Aftalen angik derfor kun tegninger, som allerede var udarbejdede. Procedure Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumen - ter Arbejdsløshedskassen for Joumnalistik Kommunikation og Sprog har som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> i påstandsdokument af 31. oktober 2012 anført følgende: - 20 - ”Afgørende i nærværende sag er spørg smålet om, hvorvidt sagsøgerens virk- somhed i forbindelse med hans overgang til efterløn var ophørt mere end mid - lertidigt, jf. ar bejdslø shedsforsikringslovens § 74c, stk. I den forbindelse skal det fremhæves, at borgere på efterløn efter reglerne i ar - bejds løshedsforsikringslovens § 74e, stk. 1, kan have lønarbejde uden be - grænsninger m od fradrag i efterlønnen, samt at en efterlønsmodtager tilsvaren - de – efter tilladelse fra a -kassen og s åfremt opgaven ikke strækker sig ud over 6 måneder og over 400 timer – kan have enkeltstående arbejdsgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed, jf. bekendtgørelse om selvstændig vir k- somhed samtidig med efterløn, bkg. nr. 1618 af 13. december 2006, dennes § 24, jf. i øvrigt også bekendtgørelse om fleksibel efter løn, bkg. nr. 1621 af 13. december 2006, dennes § 29. Yderligere skal det fremhæves, at sagsøgeren i øvrigt helt åbenbart ikke har u d- ført selvstændig virksomhed som defineret i bekendtgørelse om drift af selv - stændig vir ksomhed, bkg. nr. 1303 af 14. december 2005, § 2, stk. 2. Afgørende bliver således, hvorvidt sagsøgeren kan dokumenter e, at han end e- ligt har overdraget eller lukket sin virksomhed, jf. bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstæ ndig virksomhed som hovedbeskæftigelse, bkg. nr. 850 af 16. oktober 2002, § 3, jf. § 2. Sagsøgeren gør gældende , at dette er tilfældet. I den forbindelse skal det fremhæves, at han før overgangen til efterløn i efte r- året 2006 drev selvstændigvirksomhed fra lejede lokaler, at han havde en be - tragtelig o msætning på sine tegninger alene, og at han i enhver henseende age - rede som selvstæn dig erhvervsdr ivende, herunder i skattemæssig henseende […] Sagsøgeren valgte i kølvandet på Muhammedtegningerne at lukke sin sel v- stændi ge virksomhed og gå på efterløn, da han i en længere periode var af skå- ret fra at agere som tegner og derfor havde så få opgaver, at han ikke kunne e r- nære sig som sådan. Han opsagde derfor sit lejemål på Frederiksberg [. . ]. [-Jefter sagsøgerens overgang til efterløn og fraflytning af lejemålet blev post sendt til sagsøgerens private adresse. Sagsøgeren afhændede endvidere alle sine driftsmidler bestående af et arbejds- bord, en kontorstol, en stigereol; nogle fag- 0g håndbøger, nogle brugte farve - blyanter samt en stationær computer af ældre dato med tilhørende sorthvid printer. Øvrige arbejdsredskaber, herunder en farvekopimaskine, farveprinter 0g scanner og internet indgik i huslejen hos Tegnestuen Navn, hvilket sagsøge - ren efter fraflytningen af lejemålet ikke længere ville have adgang til. Fastnettelefonen på arbejdet blev lukket; og sagsøgeren havde dengang = og nu fortsat - herefter udelukkende en privat mobiltelefon; som af sikkerhedshensyn ikke er opført nogen steder. Sagsøgeren meddelte i øvrigt sine kunder; at han ville gå på efterløn: For så vidt angår <anonym>Hjemmeside 1</anonym> så var den på tids- punktet for sagsøgerens ophør med selvstændig virksomhed efter sagsøgerens opfattelse lukket. Dette var sket efter råd fra PET i forbindelse med Muham- medkrisen. Siden blev senere åbnet uden sagsøgerens vidende og i øvrigt luk- ket igen; efter han blev bekendt dermed [-] Om <anonym>Hjemmeside 1</anonym> kan det i øvrigt bemærkes, at denne ikke var opdateret ihvert fald siden 2004, 0g at den i øvrigt ikke inde- holdt nogen former for annoncering, herunder oplysninger om priser, kontorti_ der, leveringsbetingelser eller andet. Der var tale om en hjemmeside indehol- dende gamle tegninger fra før 2001 og i realiteten et visuelt CV, hvilket er helt sædvanligt for kunstnere som sagsøgeren. Det bemærkes også, at mange fast- ansatte journalister og fotografer har tilsvarende hjemmesider til illustration af det arbejde; de har udført. Dette accepteres generelt i branchen 0g betragtes ikke som illoyalt eller konkurrerende virksomhed eller tilsvarende. Det bemærkes i den forbindelse; at det i øvrigt ikke er udsædvanligt; at man som privatperson har en hjemmeside. I det moderne 0g elektronisk samfund som Danmark har mange mennesker mange former for elektroniske profiler, det være sig hjemmesider; en profil på Facebook, Twitter osv. Det forhold, at man har en hjemmeside eller i øvrigt er aktiv på div. elektroniske fora kan i sig selv kan ikke være at sidestille med, at man driver selvstændig virksomhed. For så vidt angår <anonym>Hjemmeside 2</anonym> blev sagsøgeren tilsvarende fjernet fra denne hjemmeside i forbindelse med Muhammedkrisen; idet han igen i juni 2010 blev optaget derpå. Han var således ikke i perioden fra overgang til ef - terløn og indtil han overgik til folkepension at finde på den pågældende hjem- meside [.] Forbindelsen til Tegnestuen <anonym>VdVI</anonym> skyldes, at sagsøgeren ikke er erfaren eller har viden eller udstyr til at lave sin egen hjemmeside, hvorfor han valgte at samarbejde med sine tidligere kolleger derom. Sagsøgte har under sagens behandling for retten henvist til, at sagsøgeren har sat en række tegninger til salg på <anonym>Hjemmeside 3</anonym> Om disse skal det fremhæves, at der er tale om tegninger, der alle er udført i perioden 1989-2001 0g således lang tid før sagsøgerens overgang til efterløn. Det skal i øvrigt bemærkes, at sagsøgerens indtjening derved har været ganske beskeden og i omegnen af kr. 5.500. Afgørende for sagsøgtes afgørelse i sagsøgerens sag var det arbejde, som sag - søgeren udførte for <anonym>Forlag 1 AS</anonym> i efteråret 2007 [. ] For så vidt angår arbejdet udført for <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> skal det fremhæves, at sagsøgeren blev kontaktet af redaktør <anonym>Vidne 2</anonym> Der var således tale om en klar bestillingsopgave. Arbejdet bestod i, at <anonym>Vidne 2</anonym> fremkom med nogle meget specifikke in- strukser bestående på at tagne navngivne personer i beskrevne situationer pas - sende til en allerede forfattet tekst. Derefter udfærdigede sagsøgeren og fremsendte udkast og skitser til <anonym>vIane 2</anonym> 7[-Jhvorefter der var dialog mellem sagsøgeren 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Selve tegningerne blev først færdiggjort og rentegnet efter <anonym>Vidne 2's</anonym> godkendelse. Sagsøgeren kunne i øvrigt ikke selv fastsætte sin arbejdstid; eftersom det klart fremgik af aftalen mellem sagsøgeren og <anonym>Vidne 2</anonym> hvornår arbejdet skulle udføres i forhold til den deadline, der skulle overholdes. For så vidt angår udgifterne forbundet med udførelsen af arbejdet, så bestod de af udgifter til papir, en tuschpen og nogle vandfarver, som sagsøgeren alligevel var i besiddelse af. Sagsøgeren skønner udgifterne til materialeforbrug til ud- førelsen af arbejdet til omkring kr. 10 og spørgsmålet om afholdelse af udgifter dertil synes temmelig ubetydeligt. Da arbejdet var færdiggjort anviste redaktør <anonym>Vidne 2</anonym> det aftalte beløb til betaling til <anonym>Forlag 1 AS</anonym> der derefter udbetalte dette og fremsendte en lønseddel for udbetalingen [-]. Denne lønseddel blev fremsendt til en forkert adresse, hvilket også er aner - kendt af sagsøgte, må have beroet på en fejltagelse hos forlaget, idet al anden post sendt fra forlaget til sagsøgeren efter dennes overgang til efterløn er blevet fremsendt til privatadresse Således fremsendte sagsøgeren ikke hvilket ville være sædvanligt, såfremt man udførte selvstændig virksomhed en faktura for udførelsen af opgaven. Således havde sagsøgeren altså forinden arbejdets udførelse sikret sig en aftale, herunder en klar aftale om lønnen og vilkårene i øvrigt for arbejdet; der ikke blev udført for sagsøgerens egen regning og risiko; sagsøgeren havde pligt til personligt at udføre opgaven; idet han i øvrigt konkret i forbindelse med arbej- dets udførelse var underlagt klar instruktion og kontrol fra redaktør <anonym>vIane 2</anonym> 1 der også foranledigede; at der udstedtes en lønseddel for det udførte arbejde. Sagsøgeren agerede således i det hele taget også i skattemæssig henseende som lønmodtager: Dette er i øvrigt en helt sædvanlig måde for lønmodtagerfreelancere at arbejde på både i forhold til indgåelsen af aftale om arbejde, dettes udførelse 0g af- lønningen og vilkårene for ansættelsen; jf. i øvrigt også ansættelsesbevisloven og funktionærloven. Det er således ikke udelukket; at lønarbejde udføres i korte projektansættelser, som tilfældet var det for sagsøgerens arbejde for <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> Det forhold, at sagsøgeren tidligere havde drevet selvstændig virksomhed burde ikke stille ham ringere end andre, der måtte vælge at arbejde som løn- modtagerfreelancer. Fra sagsøgtes side har man også gjort gældende; at sagsøgeren udførte arbejdet for <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> ieget navn; eftersom han signerede sine tegnin - ger Hertil [..], bemærkes, at sagsøgerens signatur af tegningerne i <anonym>Arshæftet</anonym> er den for branchen sædvanlige måde at kreditere ophavsmanden på. Ophavsmanden til et ophavsretligt beskyttet værk har krav på kreditering; jf. ophavsretslovens $ 3. Dette krav er uafhængigt af, hvorvidt man er selvstændig eller lønmodtager, og krediteringenlsigneringen kan således ikke sammenkæ - des med spørgsmålet om, hvorvidt man "arbejder i eget navn" som anført af sagsøgte. Om sagsøgtes indtægtsmæssige forhold i øvrigt skal det fremhæves, at sagsø- geren forud for opgaven udført for forlaget <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> ikke havde haft nogen form for opgaver siden sin overgang til efterløn pr. 1. november 2006, i hvilken perioden han heller ikke havde anskaffet sig nye driftsmidler eller lignende. Samlet gøres det for så vidt angår sagsøgerens arbejde for <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> i oktober 2007 gældende; at sagsøgeren udførte arbejdet i perioden 22.-29. oktober 2007, at han oppebar en indtægt på samlet kr. 23.552, at han forud derfor siden sin overgang til efterløn pr. november 2006 ikke havde op pebåret nogen form for indtægt 0g at indtægten i øvrigt må betragtes som helt underordnet og i hvert fald ikke regelmæssigt; 0g at sagsøgeren ikke har udført andet arbejde som tegner i 2007 overhovedet. Dertil kommer, at sagsøgeren forinden arbejdets udførelse havde aftalt vilkå - rene derfor med <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> idet selve arbejdet blev udført un- der klar 0g udførlig instruktion fra redaktør <anonym>Vidne 2</anonym> at sagsøgeren havde pligt til at udføre arbejdet personligt; 0g at sagsøgeren også modtog lønseddel for arbejdet. Det kan derfor ikke antages, at sagsøgeren ved det udførte arbejde for <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> 1 perioden 22.-29. oktober 2007 drev selvstændig virksom- hed. Dertil kommer, at det må lægges til grund, at sagsøgeren i øvrigt ville have haft mulighed for at påtage sig arbejdet også som selvstændig, såfremt han forinden havde søgt om tilladelse dertil, jf. bekendtgørelse om selvstændig virksomhed 8 24, at han utvivlsomt ville have opnået en sådan tilladelse; 0g at sagsøgeren i relation til reglerne om fradrag i efterlønnen i den situation rent faktisk ville være blevet stillet økonomisk mere fordelagtigt. Således var det muligt for sagsøgeren at udføre det pågældende arbejde både som selvstændig 0g som lønmodtager; 0g der har ikke været nogen form for økonomisk incitament for sagsøgeren til at udføre arbejdet i strid med regler- ne' Sagsøgeren indhentede i øvrigt råd og vejledning hos mandataren forinden han påtog sig arbejdet 0g han anførte loyalt indtægten på sit efterlønskort [-] Sagsøgeren befinder sig derfor i en situation; hvor han fratages efterlønnen på baggrund af en indtægt på under kr. 25.000, som han ville have fået tilladelse til at oppebære, hvis han havde været klar over, at myndighederne ville be - tragte arbejdet som selvstændig virksomhed. Det fremstår derfor som uproportionalt at fratage sagsøgeren efterlønnen på det pågældende grundlag, idet det skal fremhæves; at vurderingen af, hvorvidt der er tale om arbejdet udført på henholdsvis lønmodtagervilkår eller som selv- stændig virksomhed konkret i denne sag foretages på baggrund af et konkret skøn; hvor dette element burde have indgået. 99 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i påstandsdokument af 31. oktober 2012 anført følgende: "Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende; at der ikke er det for- nødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse af 28.maj 2010 [] Efterløn kan kun udbetales til et medlem; der er ledigt, jf. arbejdsløshedsforsik- ringslovens 8 74 a, stk. 1, nr. 4, jf. 57, stk. 1, 1. pkt. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig når hans personlige arbejde i virksomheden er "ophørt mere end midlertidigt" , jf. arbejdsløshedsforsik - 7 ringslovens $ 74 a, stk. 1, nr. 4, jf. 57, stk. 3, 1. pkt. og arbejdsløshedsforsik - ringsloven 8 74 c, stk. 1_ Der er[.- ] enighed mellem parterne om; at <anonym>Part 1</anonym> drev selvstændig erhvervsvirksomhed i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand fra 1978 0g frem til den 31. oktober 2006, og at han pr. 1.november 2006 overgik til ef- terløn. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i sin afgørelse med rette fundet; at <anonym>Part 1</anonym> genoptog driften af sin selvstændige erhvervsvirksomhed i forbindelse med sit arbejde for <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> fra den 22. oktober 2007, jf. driftsbekendtgørelsens $ 2, stk. 10g stk. 4. Begrebet "selvstændig erhvervsvirksomhed" i arbejdsløshedsforsikringslovens 7 forstand er ikke direkte sammenligneligt med et tilsvarende begreb inden for andre retsområder, herunder inden for det skatte- og arbejdsretlige område. Vejledninger og praksis m.v. på skatte- 0g arbejdsretsområdet er derfor ikke normerende for forståelsen af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed i rela - tion til arbejdsløshedsforsikringsloven. Beskæftigelsesudvalget lagde ved sin afgørelse herved vægt på, at <anonym>Part 1</anonym> for sit arbejde blev aflønnet med honorar, at <anonym>Part 1</anonym> selv skulle afregne skat af dette. Videre lagde Beskæftigelsesudvalget [vægt på]; at <anonym>Part 1's</anonym> aftale med <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> ikke havde karakter af et egentligt ansættelses - forhold, herunder at han ikke var omfattet af et opsigelsesvarsel, 9 han ikke var i et egentligt over-lunderordnelsesforhold, at han selv kunne vælge; hvilke opgaver han ønskede at påtage sig, 0g at han selv kunne fastlægge sin arbejds - tid. Herudover kan også lægges vægt på, at <anonym>Part 1</anonym> ikke betalte ATP-bi- drag eller arbejdsmarkedsbidrag af det modtagende honorar, samt at han ud- førte arbejdet i eget navn. At honoraret for <anonym>Part 1 S</anonym> arbejde var aftalt på forhånd kan ikke i sig selv føre til, at <anonym>Part 1</anonym> må betragtes som lønmodtager. Den omstændighed, at <anonym>Part 1</anonym> arbejdede som "freelance' har ingen selvstændig betydning i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. Efter loven er man enten lønmodtager eller selvstændig, hvilket skal afgøres ud fra en kon - kret vurdering. Se også driftsvejledningens bemærkninger til driftsbekendtgø- relsens $ 2, stk. 1 Ankestyrelsens afgørelse støttes i øvrigt af, at <anonym>Part 1</anonym> figurerede på <anonym>VdVII 5</anonym> hjemmeside på tidspunktet for arbejdet for <anonym>Forlag 1 A/S</anonym> i okto- ber 2007, ligesom at der fra denne hjemmeside var et link til <anonym>Part 1's</anonym> egen <anonym>Hjemmeside 1</anonym> der på dette tidspunkt ikke var lukket. Det bemærkes dog at uanset om det var en fejl, der ikke kunne tilregnes <anonym>Part 1</anonym> at han figurerede på <anonym>Hjemmeside 2</anonym> og uanset at det lægges til grund, at <anonym>Part 1's</anonym> egen <anonym>Hjemmeside 1</anonym> ikke var aktiv 0g opdateret; da gøres det gældende; at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg med rette fandt, at <anonym>Part 1</anonym> med sit arbejde for <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> drev selvstændig erhvervsvirk- somhed fra den 22. oktober 2007 Det bestrides[ .], at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse skulle være uproportionel som følge af, at sagsøgeren ville have fået tilladelse til at udføre opgaven for <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> såfremt han havde ansøgt om tilladelse herom, jf. 8 24 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1618 af 13.de- cember 2006. Spørgsmålet om proportionalitet bliver alene relevant; såfremt en afgørelse er truffet på baggrund af et forvaltningsretligt skøn; dvs. i tilfælde, hvor afgørel- sens præmisser eller indhold kun ufuldstændigt er beskrevet i loven. Afgørelsen af, om <anonym>Part 1</anonym> drev selvstændig erhvervsvirksomhed i ar- bejdsløshedsforsikringslovens forstand er en lovbunden afgørelse 0g beror der- for ikke på et forvaltningsretligt frit skøn. Afgørelsen beror i stedet på en be- vismæssig vurdering af skønsmæssig karakter. Det kan i øvrigt ikke lægges til grund for sagens pådømmelse, at <anonym>Part 1</anonym> kunne eller ville have fået en sådan forudgående tilladelse. Retsgrundlag Selvstændig erhvervsvirksomhed i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand - 29 - Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 1, nr . 4, forudsætter ret til efterløn, at det pågældende medlem af arbejdsløshedskassen vil kunne opfylde betingelse rne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. au - gust 2007 med senere ændringer. Videre fremgår af lovens § 57, stk. 3, jf. stk. 1, hvornår en selvstændig erhvervsdri - vende, der søger om dagpenge, skal anses som ledig. Stk. 1 fastlægger som en ho - vedregel, at dagpenge kun kan udbetales til et medlem, som er ledigt. I bestemmelsen i stk. 3 he dder det i den dagældende affattelse : ”En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstæn dig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesr ådet. ” Disse regler suppleres af lovens § 74 c, stk. 1, der indeholder følgende regel : ”Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigels e, ledighed eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f og § 74 g, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er o phørt mere end midlertidigt.” Bestemmelserne i § 74 a, stk. 1, nr. 4 og § 74 c, er indsat ved lov nr. 276 af 12. maj 1999, og det fremgår af lovforslaget, at bestemmelserne svarer til de tidligere gæ l- dende efterløn sregler i §§75 b og § 75 a. Af bemærkni ngerne til forslaget til bestem - melsen i § 75 a fremgår, at det fortsat skulle være en betingelse for overgang til ef - terløn, at medlemmets personlige arbejde i den selvstændige virksomhed skulle være ophørt mere end midlertidigt, jf. lovfor slag nr. 29/19 91-92, s. 6. Bestemmelsen, som svarer til § 57, stk. 3, 1. pkt., er indsat ved lov nr. 311 af 10. juni 1976. Lovforslagets bemærkninger indeholder under overskriften ”Ledighed” bl.a. følgende afsnit om den foreslåede bestemmelse: ”…Ved den foreslåede a ffattelse præciseres det […], at det ikke alene er en nødvendig, men også tilstrækkelig betingelse for, at en selvstændig kan be - tragtes som ledig, at hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt. - 30 - […] Herudover foreslås det udtrykkeligt tilkende givet, at ophøret af den p ågælden - des beskæftigelse i virksomheden skal være af mere end midlert idig karakter. Arbejdsophør som følge af sæsonmæssig eller anden mi dlertidig lukning af virksomheden – f.eks. sæsonmæssig lukning af so mmeretablissementer – med- fører ikke at den erhvervsdrivende kan betra gtes som ledig. Denne begræns - ning må anses for nødvendig for at hindre, at da gpengene kommer til at virke som støtte til virksomheden. […] Medens der ikke er nogen begrebsmæssig forskel mellem selv stænd iges og lønmodtageres ledighed, vil der i praksis ofte være specielle vansk eligheder ved at konstatere, hvornår ledigheden er indtrådt for en sel vstændig. Udgangspunktet er i begge tilfælde medlemmets ”ledighedserklæring”, der forudsættes afgi vet på tro og love. En lønmodtagers egne o plysninger om le - digheden vil sædvanligvis kunne kontrolleres gennem oplysninger fra arbejds - giveren. Med hensyn til de selvstændige må udgangspunktet være den pågæl - dendes egen skriftlige redegørelse for o mstændig hederne ved ophøret af virk - somheden. Der vil imidlertid ofte foreligge oplysni nger, der lader sig konstate - re objektivt, f.eks. afhændelse af virksomheden eller af bygninger, maskiner, varelæger m.v. eller afmelding til momsr egisteret o. lign.” (FT 1975 -76, tillæg A, sp. 4040f). Ved lov nr. 364 af 7. juni 1989 ændredes loven, herunder for så vidt angår beste m- melser om selvstændige erhvervsdrivende. De foreslåede ændringer skete på ba g- grund af overvejelser i betænkning nr. 1149/1988 fra Udvalget om ref orm af regle rne om arbejdsløshedsforsikring af selvstændige erhvervsdrivende. I de almindelige b e- mærkninger til lovforslaget til ændringsloven nævnes, at en række forslag fra b e- tænkningen agtedes gennemført administrativt, herunder angående en klarere a f- grænsning af begrebet ”udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed”. Videre frem - går det, at der i en bekendtgørelse om optagelse af selvstændige ville blive o pstillet mere klare kriterier for, hvornår der foreligger udøvelse af selvstændig erhvervsvirk - somhed i arbejdsløshedsforsikring slovens forstand. I betænkning 1149/1988 drøftes ”midlertidighedsbegrebet” i lovens § 57, stk. 3, om, at ”en selvstændig erhvervsdrivende anses som ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midle rtidigt”. Afsnittet herom indeholder bl.a. fø l- gende passus: - 31 - ”… Ledighed I ledighedssituationen har man be grebsmæssigt […] ikke tilsigtet nogen fo rskel mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Begre bet fungerer her tidsubestemt og retter s ig primært mod medlemmets intentioner om eventuel fortsættelse af virksomheden. Arbejdsophør som følge af sæsonmæssig eller anden midlertidig lukning af virksomheden skal herefter ikke kunne medføre, at den erhvervsdrivende kan betragtes som ledig og opnå ret til dagpenge. Be - grænsningen anses nødvendig for at hindre, at dagpengene kommer til at fu n- gere som virksomhedsstøtte. … Konklusion Der har i udvalget været givet udtryk for, at midlertidighedsbegrebet fortsat må tillægges bred betydning, da forsikr ingen ikke er e n erhvervsstøtteordning. … (Bet., s. 68f) Under udvalgets drøftelser af ledighedsbegrebet nævnes videre: ”Medens der således ikke er nogen begrebsmæssig forskel mellem selvstænd i- ges og lønmodtageres ledighed, er der i praksis ofte specie lle vanskeligheder med at konstatere, hvornår ledigheden er indtrådt for en selvstændig. … Men hvor en lønmodtagers oplysning om ledigheden sædvanligvis lader sig enkelt og entydigt kontrollere gennem oplysninger fra arbejdsgiveren, må man ved selvstændi g virkso mhed opstille mere differentierede dokumentat ionskrav alt af hængig af virk somhedens art og ophørsmåden. (Bet., s. 69f) Endvidere henvises anførte sted til d en dagælden de bekendtgørelse - med tilhørende vejledning - om ophør med udøvelse af selvstæ ndig vi rksomhed som hovedbeskæft i- gelse og eksempler fra denne bekendtgørelse på foranstaltninger, som lader sig ko n- statere objektivt (såsom afhændelse af virksomheden eller af bygninger, maskiner, varelager mv. og afmeldi ng til offentlige registre) . I betænkningens drøftelse af generelle spørgsmål vedrørende ”Dokumentations - og kontrolmuligheder” hedder det bl.a.: ”… Bevisbyrden Det er som udgangspunkt medlemmet, der skal bevise, at han eller hun opfyl - der betingelserne for retten til dagpenge efter arb ejdsløshedsforsikringslovens kapitel 10. Beviset tilvejebringes normalt gennem medlemmets oplysninger på ledighedserklæringen med diverse bilag, dels gennem indhentelse af arbej dsgi- verdokumentation o.l. … - 32 - Ofte vil der dog vise sig behov for at opstill e supplerende bevis - eller formo d- ningsregler, enten fordi det kan være vanskeligt at komme til klarhed omkring sagens faktiske omstændigheder … eller fordi sagens problemstilling beror på en stærkt skønspræget vurdering, jf. eksempelvis spørgsmålet, om et medlem er under givet reglerne for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Mængden af skønsmæssige vurderinger og de begrænsede dokumentations - o kontrolmuligheder kan især for selvstændige erhvervsdrivende gøre bevisby r- despørgsmålet til en afg ørende faktor i regeldannelsen. Det er derfor vigtigt, at regelsættet konkretiserer bevistemaet alt afhængig af medlemmets faktiske muligheder, og at se ”bevisbyrden” som et spørgsmål om den grad af bevis (eller af tvivl), som kan accepteres. Konklusion Udvalget har fundet det afgørende at lægge til grund, at selvstændige ikke har samme dokumentationsmuligheder som lønmodtagere. Systemet skal derfor passe på ikke at gå for vidt i sine dokumentationskrav, således at det bliver ulige sværere for den selvst ændige at opnå ret til samme ydelser som lønmod - tageren. …” (Bet., s. 77f) Af betænkningens kapitel med forslag vedrørende freelance -beskæftigelse fremgår, at udvalget ikke fandt det muligt at foretage en afgrænsning mellem lønarbejde og selvstændig v irksomhed. Udvalget bemærker, at der i forbindelse med en optagelse s- bekendtgørelse for selvstændige erhvervsdrivende bør søges opstillet særlige vejl e- dende retningslinjer for freelance -beskæftigede. Dele af udvalgets medlemmer har således foreslået, at d e særlige afgrænsningsproblemer for særgrupper, herunder freelance -beskæftigede, musikere mv., søges afhjulpet ved at opstille særlige ret - ningslinjer i en ve jledning til optagelsesbekendtgørelsen. (Bet, s. 108 og 178) I medfør af regler i arbejdsløshed sforsikringsloven er udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed med senere ændri n- ger (driftsbekendtgørelsen ). Bekendtgørelsen indeholder regler om, hvad der forstås ved selvstændig virksomhed, og hvilke betinge lser selvstændige skal o pfylde for at have ret til dagpenge. Følgende fremgår af § 2 i bekendtg ørelsen : "§ 2. Selvstændig virksomhed drives ved beskæftigelse for egen eller ægtefæ l- lens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Stk. 2. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig virksomhed, hvis pågælde n- de… - 33 - Stk. 3. Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig vir k- somhed, hvis pågældende … Stk. 4. I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1 .” Vejledning nr. 116 af 14. december 2006 til bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed indeholder dels en beskrivelse af bekendtgørelsens regler, dels nogle ud - dybende retningslinjer. I vejledningen uddybes bestemmelsen i bekendtgøre lsens § 2 bl.a. således: ”Til § 2, stk. 1 Elementer i begrebet ”selvstændig virksomhed” I. Personligt arbejde (eje og dr ive) … II. Regning og risiko At handle for egen regning og risiko vil sige, at den selvstændige erhvervsdr i- vende forpligter sig personligt ve d de af taler, som indgås om fx køb, salg og levering af varer og tjenesteydelser. Den selvstændige erhvervsdrivende hæfter endvidere personligt for virksomhedens gæld og for de fejl og ulykker, som pågæld ende selv eller de ansatte måtte begå. Den selvstænd ige erhvervsdr iven- des arbejdsfortjeneste er således afhængig af virksomhedens overskud. Parallelt med betingelsen om regning og risiko kan der også opstilles krav om en vis handlefrihed som den nødvendige forudsætning for den selvstændige er - hvervsdriv endes muligheder for at påvirke virksomhedens chancer for ove r- skud eller tab. I de fleste tilfælde vil det ikke være vanskeligt at afgøre, om der foreligger selvstændig virksomhed. Spørgsmålet er dog ikke et ”enten -eller”, men skal snarere ses som en li nje af aftaleformer, hvor lønmodtageransættelsen udgør det ene endepunkt og den selvstændi ge erhvervsudøvelse det andet. Der kan derfor være behov for at gøre sige de særlige kendetegn for drift af selvstændig virksomhed klart. I stk. 2 -3 er nævnt de ydr e kendetegn, som har ub etinget eller væsentlig b etyd- ning i enhver situation. … Ved vurderingen i øvrigt af, om der foreligger selvstændig virksomhed, kan der lægges vægt på, om pågældende 1) anvender egne eller lejede driftsmidler, 2) driver sin selvstændige virksomhed fra egne eller lejede lokaler, - 34 - 3) selv afholder udgifterne eller selv leverer materialerne til arbejdets udføre l- se, 4) ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art, 5) efter de regler, som gælder for lønmodtagere, foretager skattemæssige fr a- drag eller skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, som i begge situa - tioner må anses for usædvanlige efter deres art eller størrelse set i forhold til det faglige o mråde. Ingen af de fem momenter er dog i sig selv afgørende eller har lige stor bety d- ning i enhver situation. Afgørelsen må bero på en samlet konkret vurdering, hvori også må indgå hensyn til de særlige beskæftigelsesforhold inden for fag/grupper, hvor et traditionelt arbejdsgiver/arbejdstagerbegreb er sjældent eller ikke forekommer rent, jf. i det følgende særskilt om honorarmodtagere mv., freelancebeskæftigede og om musikere og artister. De nævnte momenter kan endvidere af - eller bekræfte den formodn ing for selvstændig virksomhed, som måtte være skabt ved forekomsten af 1 af de u n- der stk. 3 nævnte kriterier. Det er i princippet forholdet mellem arbejdstager og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Er der flere hvervgivere, kan arbejdstageren så ledes godt have indtægt som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende samtidig. Hvis der hos en lønmodtager forekommer enkelte arbejdsforhold af mere sel v- stændig karakter, bør dette ikke i sig selv medføre, at pågældende ikke kan b e- vare sin status som lønmodtager. Generelt er det i sådanne situationer endvid e- re vigtigt at have med i sin vurdering, om den selvstændige virksomhed kan anses for omfattet af de særlige regler om bibeskæftigelse. III. Særlige grupper Honorarmodtagere mv. Det fremgår af ligningsvejledningen …, at begrebet ”honorar”i skattemæssig forstand både dækker over et vederlag for personligt arbejde, udført uden for et tjenesteforhold, og som ikke kan henføres direkte til selvstændig virksomhed, og et honorar udbetalt i et almind eligt lønmodtagerforhold. Et honorar beskattes som hovedregel som B -indkomst, og der betales arbejd s- markedsbidrag af bruttoindtægten. I modsætning til en lønmodtagerindkomst, kan alle udgifter til indkomsterhvervelsen (fx transport, materialer) trækkes f ra uden bundgrænse. Ved vurderingen af, om et medlem skal betragtes som selv - stændig erhvervsdrivende eller som lønmodtager, vil det forhold, at medle m- met har trukket ovenstående udgifter fra i den personlige indkomst, ikke nød - vendigvis føre til, at medl emmet skal anses som selvstændig. Arbejdsg ivere vil ofte have en interesse i at udbetale et honorar frem for at ansætte medlemmet som almindelig lønmodtager, selv om arbejdsforholdet på alle andre punkter ligner et almindeligt lønmodtagerforhold. De fradra g, som medlemmet anve n- der, skal dog stå i rimeligt forhold til den konkrete arbejdsopgave, fx visse transportudgifter eller eje af udstyr i forbindelse med arbejdsopgaven. Der skal i de enkelte tilfælde altid foretages en konkret vurdering af medlem- mets beskæftigelsesforhold. Ved vurderingen af, om en honorarmodtager skal anses som lønmodtager eller selvstændig; indgår fx, om medlemmet har krav på lønmodtagerfradrag i skattemæssig henseende, modtager løn under sygdom; udfører arbejdet i eget navn; er omfattet af funktionærloven eller udfører arbej - det uden for hvervgivers kontrol. Generelt kan følgende momenter indgå i vurderingen: <table> |:------------------------------------------------------------------|:--------------------------------------------------------| | Taler for status som lønmodtager | Taler for status som selvstændig | | Betaler A-skat | Betaler B-skat | | Er omfattet af funktionærloven | Er ikke omfattet af funktionærloven | | Skat indeholdes af hvervgiveren | Afregner selv skat | | Betaler arbejdsmarkedsbidrag | Betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag | | Betaler ATP-bidrag | Betaler ikke ATP-bidrag | | Modtager lønsedler | Sender fakturaer | | Modtager løn under sygdom | Modtager ikke løn under sygdom | | Modtager løn under ferielferiepenge | Modtager ikke løn under ferie | | Har pligt til at udføre arbejdet personligt | Har ikke pligt til at udføre arbejdet personligt | | Udfører arbejdet i andres navn | Udfører arbejdet i eget navn | | Omfattet af kunde lkonkurrenceklausul | Ikke omfattet af kundeIkonkurrenceklausul | | Er ved hvervgivers konkurs omfattet af Lønmodtagernes Garantifond | Betaler til Lønmodtagernes Garantifond | | Er omfattet af opsigelsesvarsel | Er ikke omfattet af opsigelsesvarsel | | Hvervgiver hæfter for gæld 0g ansattes fejl og ulykker | Personlig hæftelse for gæld 0g ansattes fejl og ulykker | </table> <table> |:-------------------------------------------|:------------------------------------------------| | Underlagt en instruktionsbeføjelse | Udfører arbejdet uden arbejdsledelse og kontrol | | Hvervgiver fastsætter løn/honorar | Fastsætter selv sin løn/honorar | | Hvervgiver fastsætter arbejdsti den | Fastlægger selv arbejdstiden | | Kun en hvervgiver | Flere hvervgivere | | Afholder ikke selv udgifter til materialer | Afholder selv udgifter til materialer | | | Skilterlannoncerer | </table> Ingen af ovenstående momenter er i sig selv afgørende eller kan vægtes sær- skilt. Det vil altid afhænge af den konkrete situation. Freelance-beskæftigelse Begrebet freelance benyttes ofte inden for visse brancher, fx journalister, pres- sefotografer; reklame-branchen mv. for at præcisere, at der ikke er tale om et sædvanligt tjenesteforhold, idet den pågældende personligt arbejder for en eller flere hvervgivere med opgaver af mere eller mindre bunden karakter. Der er således inden for samme faglige område tale om erhvervsarbejde, som vanskeligt kan henføres til enten traditionelt lønarbejde eller egentlig selvstæn - dig virksomhed. Begrebet freelance har som sådan ikke nogen selvstændig betydning 0g rets - virkning i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven. Afgørelsen af, om et medlem; der om sit arbejde benytter betegnelsen free - lance, skal anses for selvstændig erhvervsdrivende; må derfor følge af en kon- kret vurdering efter reglerne i 88 2-4. Imedfør af $ 57, stk. 3,ilov om arbejdsløshedsforsikring er udstedt bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse (ophørsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen finder ifølge $ 1 an- vendelse for medlemmer, der ophører med at drive selvstændig virksomhed som ho- vedbeskæftigelse. Ifølge bekendtgørelsens 8 2 skal det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i bekendt- gørelsens 88 3-16.I 8 3 om overdragelse eller lukning er det fastsat, at et medlem an- - 37 - ses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket. I tilknytning til bekendtgørelsen er udstedt Vejledning nr. 100 af 16. oktober 2002 om oph ør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse . Vejle d- ningen indeholder følgende afsnit om bekendtgørelsens § 2: ”Ophør af selvstændig virksomhed Til § 2 Det personlige arbejde anses for ophørt, når medlemmet ikke længere har mu - lighe d for at udføre egentlige arbejdsfunktioner i sin selvstændighed virkso m- hed. Et medlem anses derfor ikke for ledig, hvis driften kun er midlertidigt in d- stillet. Driften anses for midlertidigt indstillet, hvis det er hensigten, at vir k- somheden skal genop tages. Som eksempel herpå kan nævnes sæsonsvingninger o.l. Baggrunden for bestemmelsen er, at arbejdsløshedsforsikringen ikke må virke som erhvervsstøtte. … Til § 3 Overdragelse eller lukning af virksomheden Hovedreglen er, at et medlem anses for ophør t mere end midlertidigt, når vir k- somheden endeligt er overdraget eller lukket. … Der kan ikke opstilles faste, generelle dokumentationskrav til, hvornår et me d- lem kan anses for ophørt efter bestemmelserne i § 3, stk., 1 og 2. Kravene til dokumentatione n afhænger af den konkrete virksomhed. Afgørelsen vil derfor altid bero på en konkret vurdering af den fremlagte dokumentation. …” Tilladelse til enkeltstående opgaver i efterlønsperioden I lovens afsnit om arbejde i efterlønsperioden fremgår det af § 7 4 e, stk. 1, at en e f- terlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen kan have lønarbejde uden begrænsning. Endvidere indeholder § 74 f en bestemmelse om, at et medlem, der har drevet sel v- stændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgang en til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden nedsæ ttes til et bestemt timetal fastsat i bestemmelsen. Endelig kan et medlem efter tillade lse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden kan holde under et nærmere bestemt antal timer om året som nærmere bestemt i lovens $ 74 g Itilknytning dertil er det i bekendtgørelse fastsat, at et medlem i efterlønsperioden med A-kassens tilladelse kan udføre enkeltstående arbejdsopgaver; der har karakter af selvstændig erhvervsvirksomhed, uden derved at miste retten til efterløn; jf. $ 24i den dagældende bekendtgørelse nr. 1618 af 13. december 2006 om selvstændig er- hvervsvirksomhed samtidig med efterløn. I bestemmelsen i 8 24 hedder det således: "A-kassen kan tillade arbejde ved enkeltstående arbejdsopgaver, der har ka- rakter af selvstændig virksomhed. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6 måneder. Medlemmet må ikke bruge mere end 400 timer på opgaven. Begrænsningen i indtægten i 8 18, stk. 3, gælder ikke for med- lemmer, der har fået tilladelse til enkeltstående arbejdsopgaver. Stk. 2 Medlemmet skal sandsynliggøre; at arbejdstiden ved opgaven højst vil udgøre 400 timer. Medlemmet skal blandt andet oplyse om opgavens art og omfang. ' Tilladelse skal være givet før påbegyndelse af arbejdet; jf. ordene "vil udgøre' Landsrettens begrundelse og resultat Efter den fremlagte dokumentation og de afgivne forklaringer lægger landsretten til grund, at <anonym>Part 1</anonym> 1 årene fra 1978 og indtil den 1.november 2006 på freelance-basis drev selvstændig virksomhed som bladtegner: Når han udførte arbejdsopgaver, modtog han honorarer, hvoraf der ikke blev trukket A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. Han signere- de sine tegninger 0g udførte arbejdet i eget navn og for egen regning. Når han løste ar- bejdsopgaver, blev der ikke udfærdiget ansættelseskontrakter, og han var ikke omfattet af opsigelsesvarsel eller aftaler om feriepenge eller løn under sygdom. Han fastlagde selv sin arbejdstid, tilrettelagde selv arbejdet og afholdt selv udgifter til materialer. Fra 2003 til foråret 2006 udførte han i det væsentlige sit arbejde fra <anonym>Navn's</anonym> lokaler på Frederiksberg:. Som en del af kontorfællesskabet betalte han en månedlig ydelse; der dækkede blandt an- det husleje 0g udgifter til en fælles hjemmeside. Hjemmesiden indeholdt endvidere et link til <anonym>Part 1's</anonym> personlige hjemmeside. Ultimo april 2006 opsagde <anonym>Part 1</anonym> sit lejemål i tegnestuen til fraflytning pr. 31. oktober 2006. Fra den 1.november 2006 gik han på efterløn. Fra dette tidspunkt udførte han ikke længere opgaver i tegnestuens lokaler; og hans navn blev fjernet fra tegnestuens skilt. Hans navn figurerede fortsat på tegnestuens på hjemmeside, hvilket efter det oplyste må antages at være en fejl. Linket til hans personlige hjemmeside var således fejlagtigt heller ikke slettet. Efter <anonym>Part 1 S</anonym> <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaringer lægger landsretten til grund, at <anonym>Part 1</anonym> i årene 1992 til 2006 som en del af sin selvstændige erhvervsvirksomhed hvert år leverede tegninger til <anonym>Arshæftet</anonym> Samarbejdet foregik ved, at <anonym>Vidne 2</anonym> hvert år ringede til <anonym>Part 1</anonym> og bad ham om at udfærdige tegninger med nærmere angivne temaer; som skulle passe til en angiven tekst. <anonym>Part 1</anonym> udarbejdede der- efter tegninger, 0g <anonym>Vidne 2</anonym> kom med eventuelle rettelsesforslag. <anonym>Part 1</anonym> modtog honorar ud fra antal tegninger og i overensstemmelse med gældende takster for bladtegninger. Iefteråret 2007, efter at <anonym>Part 1</anonym> var gået på efterløn; rettede <anonym>Vidne 2</anonym> på ny henvendelse til <anonym>Part 1</anonym> om tegninger til <anonym>Arshæftet</anonym> <anonym>Part 1</anonym> forhørte sig hos sin arbejdsløshedskasse; om han kunne påtage sig arbejdet; uanset at han var efter - lønsmodtager. Efter at arbejdsløshedskassen havde vurderet; at der nu var tale om arbejde på lønmodtagervilkår, blev <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Part 1</anonym> enige om, at <anonym>Part 1</anonym> skulle udføre arbejdet med den samme arbejdsgang imellem de to som i de foregå - ende år. Arbejdet blev udført på <anonym>Part 1's</anonym> bopæl fra den 22. til den 29. oktober 2007, og med samme arbejdsgang mellem <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> som tidligere. <anonym>Forlag 1 AIS</anonym> udfærdigede senere en lønseddel angående betalingen; der skete som B-indkomst. <anonym>Part 1</anonym> indberettede indtægten; i alt 23.550 kr., som løn- arbejde på sit efterlønskort. Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens Beskæftigel - sesudvalgs afgørelse af 28.maj 2010, hvorved <anonym>Part 1</anonym> 1 arbejdsløshedsforsik - ringslovens forstand anses at have genoptaget sin selvstændige virksomhed fra den 22 oktober 2007. Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens $ 74 a, stk. 1, nr. 4, jf. $ 57, stk. 1, har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som er ledigt, ret til efterløn. En selvstændig erhvervs- drivende anses i den forbindelse for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt; jf. 8 57, stk. 3. Medlemmer; der driver selvstændig virksom- hed inden overgangen til efterløn; 0g som ikke viderefører virksomheden; kan først overgå til efterløn; når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt; jf. lovens $ 74 c, stk. 1. Efter det, som landsretten ovenfor lægger til grund om dels karakteren af og vilkårene for det arbejde, som <anonym>Part 1</anonym> udførte i perioden fra 1978 og indtil november 2006, dels karakteren af og vilkårene for det arbejde; som <anonym>Part 1</anonym> udførte i oktober 2007 0g omstændighederne ved aflønningen mv., må også arbejdet udført i 2007 efter en samlet vurdering anses for udført som selvstændig virksomhed. Ved denne samlede afvej ning har landsretten lagt vægt på, at der heller ikke i 2007 forelå et overlunderordnelses - forhold, at <anonym>Part 1</anonym> selv kunne vælge, i hvilket omfang han ønskede at påtage sig opgaven; at han selv kunne fastsætte sin arbejdstid, at der ikke var tale om et egentligt an- sættelsesforhold, og at han selv skulle afregne skat af indkomsten. <anonym>Part 1's</anonym> per - sonlige arbejde i virksomheden kunne således ikke den 22.- 29. oktober 2007 anses som ophørt mere end midlertidigt, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens $ 74 c, stk. 1, jf. 8 74 a, stk. 1, nr. 4,- jf. 8 57, stk. 3_ Det, som <anonym>Part 1</anonym> 0g arbejdsløshedskassen har anført om, at <anonym>Vidne 2</anonym> nærme - re instruerede <anonym>Part 1</anonym> om tegningernes indhold, om at der var en fastsat deadline for arbejdet; og om at det i branchen er sædvanligt, at der ikke udfærdiges ansættelseskon - trakter 0g fastsættes opsigelsesvarsel, kan i den samlede afvejning ikke føre til et andet resultat. Hverken de anførte proportionalitetsbetragtninger eller den omstændighed, at <anonym>Part 1</anonym> muligt ville have fået tilladelse til at udføre opgaven; hvis han forud havde ansøgt herom; kan føre til et andet resultat i sagen; der alene angår spørgsmålet om tilsidesættelse af afgørelsen om, at <anonym>Part 1</anonym> har genoptaget sin selvstændige virksomhed fra den 22. oktober 2007 i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Landsretten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen af 28. maj 2010 fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvorved <anonym>Part 1</anonym> 1 arbejdsløshedsforsik- ringslovens forstand anses at have genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed fra den 22. oktober 2007 0g som følge heraf er anset for ikke at have ret til efterløn fra den 22 oktober 2007, jf. lovens $ 74 a, stk. 1, nr. 4,jf. 8 57, stk. 3,jf. $ 74 c, stk. 1 Landsretten frifinder derfor Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Efter sagens værdi, forløb og udfald skal Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommu- nikation og Sprog som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> betale sagsomkostninger til Anke- styrelsens Beskæftigelsesudvalg med i alt 50.000 kr. Ibeløbet er indeholdt godtgørelse for udgifter til vidneførsel med 412 kr. Thi kendes for ret: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg frifindes. I sagsomkostninger skal Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> inden 14 dage betale 50.000 kr. til Ankestyrelsens Be - skæftigelsesudvalg. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.

435

Byrettens kendelse blev ophævet

[Hjemvisning]

Civilsag

Vestre Landsret

BS-16215/2018-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

483/22

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 9. august 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne John Lundum, Hanne Harritz Pedersen og Kresten Trolle (kst.) behandlede sagen. Sag BS-16215/2018-VLR (14. afdeling) British Airways PLC (advokat Aage Krogh) mod Hornskov Vindberg A/S Ved kendelse af 16. januar 2018 har Retten i Kolding (sag BS-9045/2017-KOL, tidligere BS 3-633/2017) bestemt, at sagen ikke henvises til Københavns Byret. British Airways PLC, har med Procesbevillingsnævnets tilladelse kæret afgørel- sen med påstand om, at sagen henvises til Københavns Byret. Til støtte for på- standen har selskabet navnlig anført, at parterne er enige om, at de ønsker sa- gen behandlet ved Københavns Byret, hvorefter sagen skal henvises, da parter- ne i enighed kan disponere over sagens genstand. Hornskov Vindberg A/S har ikke udtalt sig. Byretten har henholdt sig til afgørelsen. Landsretten afsagde 2 K E N D E L S E Det fremgår af sagens dokumenter, at parterne efter sagens anlæg er blevet eni- ge om, at de ønsker sagen behandlet ved Københavns Byret. Parterne har således efter sagens anlæg indgået en gyldig værnetingsaftale, hvoraf fremgår, at sagen skal behandles ved Københavns Byret, jf. Bruxelles I Forordningens artikel 25, jf. retsplejelovens § 247, stk. 1. Landsretten bemærker i den forbindelse, at hverken Bruxelles I Forordningen eller retsplejeloven inde- holder bestemmelser, der er til hinder for, at parterne i en retssag efter retssa- gens anlæg aftaler, at retssagen skal behandles ved en anden sideordnet ret. Landsretten ophæver derfor byrettens kendelse og hjemviser sagen til fornyet behandling ved byretten med henblik på, at sagen henvises til Københavns By- ret. Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. T H I B E S T E M M E S : Byrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved by- retten med henblik på, at sagen henvises til Københavns byret. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet.

436

Sag om, hvorvidt sagen kunne henvises til Københavns Byret, da begge parters repræsentanter havde kontor og forretningssted i København

Appelleret

Civilsag

Retten i Kolding

BS-633/2017-KOL

Almindelig civil sag

1. instans

482/22

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Retten Kolding Den 16.januar 2018 kl. 11.40 blev retten sat på juristkontor 3 af Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 3-633/2017: Hornskov Vindberg A/S Vestergade 18 E 1456 København K mod British Airways Jernbanegade 4, 3. sal 1608 København V Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Stævning Svarskrift Replik Duplik Processkrift 1 Mail af 10. januar 2018 fra sagsøgtes repræsentant. Mail af 15.januar 2018 fra sagsøgerens repræsentant. Der blev afsagt Kendelse: Parternes påstande Sagsøgte har i mail af 10. januar 2018 anmodet om mundtlig hovedforhand - ling og samtidig anmodet om, at sagen henvises til Københavns Byret. Sagsøgte har anført; at begge parters repræsentanter har kontor og forret- ningssted i København. Sagsøger har ved mail af 15.januar 2018 anført; at der ingen indvendinger er mod at sagen henvises til Københavns byret jf. retsplejelovens 8 226,stk 2 Rettens bemærkninger Retsplejelovens kapitel 22 omhandler retternes stedlige kompetence: Sagen er anlagt den 6. april 2017 ved retten i Kolding. Retten forstår sagsøgtes anmodning således; at der anmodes om henvisning til sideordnet værneting efter retsplejelovens 8237, subsidiært efter 8238 0g Side 2/3 at parterne vedtager sideordnet værneting i henhold til værnetingsaftale efter retsplejelovens § 245 med Københavns Byret som vær neting. Efter retsplejelovens § 245 kan parterne aftale, ve d hvilken af flere ligearte- de retter sagen kan anlægges. Efter retspraksis behøver vedtagelsen ikke at ske før retssagen, men kan finde sted under denne, jf. U 1920 509 , U 1962 380 , der dog ikke omhandler ligeartede retter. Retten finder, at valgfriheden mellem sideordnede r etter er afgrænset ved retsplejelovens § 248. Det fremgår af sagsøgers replik, at sagen er sendt til retten i Kolding, da fly- et enten afgik eller ankom til en destination belig gende i nærværende ret- skreds og hvorfor der jf. artikel 5(1)(b) i Bruxell es I forordningen( Rådets forordning(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000) er værneting, da aftalen jf. C.204/( Rehder v. Air Baltic Coroparation kan a nses som opfyldelsessted i denne retskreds. Sagsøgte har i duplikken ikke medtaget en påstand om afvisning som i svarskriftet som følge af, at retten ikke havde ste dlig kompetence til at be- handle sagen. Retten i Kolding anses derfor som rette værneting j f. retsplejelovens § 248, stk.1 og retten har herefter ikke hjemmel til at h envise sagen til Københavns Byret i medfør af retsplejelovens § 248, stk. 2. Da retten i Kolding anses som rette værneting, er d er ikke anledning til at ta- ges stilling til om sagen tillige har sideordnet væ rneting efter retsplejelovens § 237 og eller § 238 ved Københavns byret, da dette spørgsmål må afklares af Københavns byret, såfremt sagen anlægges der. Retsplejelovens § 226, stk. 2 omhandler saglig komp etence og omhandler henvisning fra byret til landsret, hvorfor retten e j heller kan henvise til side- ordnet værneting med stedlig kompetence ved Københa vns Byret efter den- ne bestemmelse. Sagsøger må derfor hæve sagen og anlægge sagen påny ved Københavns Byret. Herefter bestemmes: Sagen henvises ikke til Københavns Byret. Rettens afgørelse kan alene påkæres til Vestre Land sret med kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Ansøgning herom skal skal indgives til Procesbevill ingsnævnet inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet jf. retsplejelovens § 389a. Sagen udsat på berammelse af hovedforhandling. Retten hævet.

Retten Kolding Den 16.januar 2018 kl. 11.40 blev retten sat på juristkontor 3 af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 3-633/2017: Hornskov Vindberg A/S Vestergade 18 E 1456 København K mod British Airways Jernbanegade 4, 3. sal 1608 København V Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: Stævning Svarskrift Replik Duplik Processkrift 1 Mail af 10. januar 2018 fra sagsøgtes repræsentant. Mail af 15.januar 2018 fra sagsøgerens repræsentant. Der blev afsagt Kendelse: Parternes påstande Sagsøgte har i mail af 10. januar 2018 anmodet om mundtlig hovedforhand - ling og samtidig anmodet om, at sagen henvises til Københavns Byret. Sagsøgte har anført; at begge parters repræsentanter har kontor og forret- ningssted i København. Sagsøger har ved mail af 15.januar 2018 anført; at der ingen indvendinger er mod at sagen henvises til Københavns byret jf. retsplejelovens 8 226,stk 2 Rettens bemærkninger Retsplejelovens kapitel 22 omhandler retternes stedlige kompetence: Sagen er anlagt den 6. april 2017 ved retten i Kolding. Retten forstår sagsøgtes anmodning således; at der anmodes om henvisning til sideordnet værneting efter retsplejelovens 8237, subsidiært efter 8238 0g Side 2/3 at parterne vedtager sideordnet værneting i henhold til værnetingsaftale efter retsplejelovens § 245 med Københavns Byret som vær neting. Efter retsplejelovens § 245 kan parterne aftale, ve d hvilken af flere ligearte- de retter sagen kan anlægges. Efter retspraksis behøver vedtagelsen ikke at ske før retssagen, men kan finde sted under denne, jf. U 1920 509 , U 1962 380 , der dog ikke omhandler ligeartede retter. Retten finder, at valgfriheden mellem sideordnede r etter er afgrænset ved retsplejelovens § 248. Det fremgår af sagsøgers replik, at sagen er sendt til retten i Kolding, da fly- et enten afgik eller ankom til en destination belig gende i nærværende ret- skreds og hvorfor der jf. artikel 5(1)(b) i Bruxell es I forordningen( Rådets forordning(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000) er værneting, da aftalen jf. C.204/( Rehder v. Air Baltic Coroparation kan a nses som opfyldelsessted i denne retskreds. Sagsøgte har i duplikken ikke medtaget en påstand om afvisning som i svarskriftet som følge af, at retten ikke havde ste dlig kompetence til at be- handle sagen. Retten i Kolding anses derfor som rette værneting j f. retsplejelovens § 248, stk.1 og retten har herefter ikke hjemmel til at h envise sagen til Københavns Byret i medfør af retsplejelovens § 248, stk. 2. Da retten i Kolding anses som rette værneting, er d er ikke anledning til at ta- ges stilling til om sagen tillige har sideordnet væ rneting efter retsplejelovens § 237 og eller § 238 ved Københavns byret, da dette spørgsmål må afklares af Københavns byret, såfremt sagen anlægges der. Retsplejelovens § 226, stk. 2 omhandler saglig komp etence og omhandler henvisning fra byret til landsret, hvorfor retten e j heller kan henvise til side- ordnet værneting med stedlig kompetence ved Københa vns Byret efter den- ne bestemmelse. Sagsøger må derfor hæve sagen og anlægge sagen påny ved Københavns Byret. Herefter bestemmes: Sagen henvises ikke til Københavns Byret. Rettens afgørelse kan alene påkæres til Vestre Land sret med kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Ansøgning herom skal skal indgives til Procesbevill ingsnævnet inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet jf. retsplejelovens § 389a. Sagen udsat på berammelse af hovedforhandling. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

437

Sag om falsk opholdstilladelse

Appelleret

Straffesag

Retten på Frederiksberg

SS-9301/2012-FRB

Grundlovssag

1. instans

470/22

Udlændinge;

Nej

AM 0107-70811-00591-12

Retten på Frederiksberg Udskrift af 'retsbogen Den 28. oktober 2012 kl: 9.25 blev Retten på Frederiksberg sat på Politigården af Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-9301/2012 Politiets nr. AM 0107-70811-00591-12 Anklagemyndigheden mod Grundlovsforhør var mødt for anklagemyndigheden 0g fremlag - de rapport med bilag: Advokat Helle Lokdam; der var mødt, blev beskikket som forsvarer for Som fransk tolk var mødt. blev fremstillet kl. 9.25, bekræftede sit navn og sin fødsels- dato; og at han blev anholdt den 27. oktober 2012 kl. 09.40. Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageren sigtede for overtrædelse af straffelovens 1Z1 ved den 27. oktober 2012 kl. 09.40 ved indrejse i Danmark, Kastrup Luft - havn; Kastrups for at skuffe i retsforhold overfor 'politiet at have gjort brug af en falsk italiensk opholdstilladelse. Sigtede havde mulighed for at tale med sin forsvarer. Sigtede nægtede sig skyldig: Sigtede forklarede, at han indrejste i Danmark i går. Han havde et senegali- sisk pas. I den senegalisiske ambassade havde han fået at vide; at passet først udløb i 2013. Han havde også en italiensk opholdstilladelse med ved indrej - sen. Foreholdt sagens bilag 4 forklarede sigtede; at han ikke vidste, at opholdstil- ladelsen var falsk. Foreholdt bilag 3, forklarede sigtede; at han er gift med en muslimsk dansk kvinde, som er gravid. De talte sammen i torsdags;, og hun havde brug for, at han kom hurtigt. Han skyndte sig derfor at skaffe papirer til indrejsen i Mila- no. Han fik opholdstilladelsen af en person; som sigtede fik oplyst var politi- mand. Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 4 og 3 Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 25 dage imedfør af retspleje- lovens $ 762, stk. 1, nr. 1. Forsvareren protesterede mod fængsling principalt fordi 24 timers fristen i grundlovens $ 71 er overskredet; subsidiært at sigtede skal løslades; da han ikke var klar over; at dokumentet var falsk. Sigtede havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde Kendelse: Sigtede er fremstillet kl 9.25 0g dermed inden udløbet af 24 timers fristen. Det forhold, at der i nat er sket skift fra sommertid, kan ikke bevirke; at fri- sten kan anses for overskredet. Der er efter de foreliggende oplysninger en begrundet mistanke om, at har gjort sig skyldig i dokumentfalsk efter straffelovens $ 171. Henset til sigtedes manglende tilknytning til Danmark er der bestemte grunde til at antage; at sigtede på fri fod vil unddrage sig forfølgningen i sagen. Betingelserne i retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Derfor bestemmes: varetægtsfængsles . Fristen efter retsplejelovens 8 767, stk. 1, udløber torsdag den 22. november 2012 Forsvareren kærede kendelsen til Østre Landsret med påstand om løsladelse. Tolken tillagdes honorar. Sagen blev henvist til Københavns Byret til videre behandling. Retten hævet kl. 9.55.

Retten på Frederiksberg Udskrift af 'retsbogen Den 28. oktober 2012 kl: 9.25 blev Retten på Frederiksberg sat på Politigården af <anonym>ommer</anonym> Protokolfører var <anonym>edarbejder</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-9301/2012 Politiets nr. AM 0107-70811-00591-12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Grundlovsforhør <anonym>ager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden 0g fremlag - de rapport med bilag: Advokat Helle Lokdam; der var mødt, blev beskikket som forsvarer for <anonym>Sigtede</anonym> Som fransk tolk var <anonym>olk</anonym> mødt. <anonym>Sigtede</anonym> blev fremstillet kl. 9.25, bekræftede sit navn og sin fødsels- dato; og at han blev anholdt den 27. oktober 2012 kl. 09.40. Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageren sigtede <anonym>Sigtede</anonym> for overtrædelse af straffelovens 1Z1 ved den 27. oktober 2012 kl. 09.40 ved indrejse i Danmark, Kastrup Luft - havn; Kastrups for at skuffe i retsforhold overfor 'politiet at have gjort brug af en falsk italiensk opholdstilladelse. Sigtede havde mulighed for at tale med sin forsvarer. Sigtede nægtede sig skyldig: Sigtede forklarede, at han indrejste i Danmark i går. Han havde et senegali- sisk pas. I den senegalisiske ambassade havde han fået at vide; at passet først udløb i 2013. Han havde også en italiensk opholdstilladelse med ved indrej - sen. Foreholdt sagens bilag 4 forklarede sigtede; at han ikke vidste, at opholdstil- ladelsen var falsk. Foreholdt bilag 3, forklarede sigtede; at han er gift med en muslimsk dansk kvinde, som er gravid. De talte sammen i torsdags;, og hun havde brug for, at han kom hurtigt. Han skyndte sig derfor at skaffe papirer til indrejsen i Mila- no. Han fik opholdstilladelsen af en person; som sigtede fik oplyst var politi- mand. Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 4 og 3 Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 25 dage imedfør af retspleje- lovens $ 762, stk. 1, nr. 1. Forsvareren protesterede mod fængsling principalt fordi 24 timers fristen i grundlovens $ 71 er overskredet; subsidiært at sigtede skal løslades; da han ikke var klar over; at dokumentet var falsk. Sigtede havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde Kendelse: Sigtede er fremstillet kl 9.25 0g dermed inden udløbet af 24 timers fristen. Det forhold, at der i nat er sket skift fra sommertid, kan ikke bevirke; at fri- sten kan anses for overskredet. Der er efter de foreliggende oplysninger en begrundet mistanke om, at <anonym>Sigtede</anonym> har gjort sig skyldig i dokumentfalsk efter straffelovens $ 171. Henset til sigtedes manglende tilknytning til Danmark er der bestemte grunde til at antage; at sigtede på fri fod vil unddrage sig forfølgningen i sagen. Betingelserne i retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Derfor bestemmes: <anonym>Sigtede</anonym> varetægtsfængsles . Fristen efter retsplejelovens 8 767, stk. 1, udløber torsdag den 22. november 2012 Forsvareren kærede kendelsen til Østre Landsret med påstand om løsladelse. Tolken tillagdes honorar. Sagen blev henvist til Københavns Byret til videre behandling. Retten hævet kl. 9.55. <anonym>ommer</anonym>

438

Byrettens kendelse stadfæstes

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-3330/2012-OLR

Grundlovssag

2. instans

472/22

Efterforskning og straffeproces; Udlændinge;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 29. oktober 2012 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Christina Breinstrup (kst;) og Mette Undall-Behrend (kst)). 14. afd. kære nr. S-3330-12: Anklagemyndigheden mod (advokat Helle Lokdam; besk) har kæret Frederiksberg Rets kendelse af 28. oktober 2012 (1 - 9301/2012), hvorved han i medfør af retsplejelovens 8 762, stk. 1, nr. 1, er blevet vare- tægtsfængslet til den 22. november 2012 som sigtet for dokumentfalsk efter straffelovens $ 171. Efter de modstridende oplysninger i politirapporten blev anholdt lørdag den 27. oktober 2012 kl. 09.35 eller kl. 09.40. Han blev herefter ifølge retsbogen frem - stillet i grundlovsforhør den følgende morgen, søndag den 28. oktober 2012 kl. 09.25. Som følge af overgangen fra sommertid til normal tid ved døgnskiftet blev han således først fremstillet for en dommer ca. 24 timer 50 minutter efter anholdelsen og dermed efter udlø- bet af grundlovens frist. Når imidlertid henses til fristoverskridelsens længde og årsag, der må antages at være skiftet fra sommertid, tiltrædes det, at fristoverskridelsen ikke i sig selv kan medføre løsla- delse. - 2 - Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæstes. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 29. oktober 2012 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Christina Breinstrup (kst;) og Mette Undall-Behrend (kst)). 14. afd. kære nr. S-3330-12: Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Helle Lokdam; besk) <anonym>Sigtede</anonym> har kæret Frederiksberg Rets kendelse af 28. oktober 2012 (1 - 9301/2012), hvorved han i medfør af retsplejelovens 8 762, stk. 1, nr. 1, er blevet vare- tægtsfængslet til den 22. november 2012 som sigtet for dokumentfalsk efter straffelovens $ 171. Efter de modstridende oplysninger i politirapporten blev <anonym>Sigtede</anonym> anholdt lørdag den 27. oktober 2012 kl. 09.35 eller kl. 09.40. Han blev herefter ifølge retsbogen frem - stillet i grundlovsforhør den følgende morgen, søndag den 28. oktober 2012 kl. 09.25. Som følge af overgangen fra sommertid til normal tid ved døgnskiftet blev han således først fremstillet for en dommer ca. 24 timer 50 minutter efter anholdelsen og dermed efter udlø- bet af grundlovens frist. Når imidlertid henses til fristoverskridelsens længde og årsag, der må antages at være skiftet fra sommertid, tiltrædes det, at fristoverskridelsen ikke i sig selv kan medføre løsla- delse. - 2 - Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæstes. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

439

Byrettens dom stadfæstet for så vidt den er anket

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-3395/2010-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

485/22

Liv og legeme;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 20.januar 2011 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Norman E. Cleaver, M. Lerche og Line Kornerup Flittner (kst.) med domsmænd)_ 3. afd. a.S. nr. $-3395-10: Anklagemyndigheden mod (advokat Harry Tschernja, besk) Bornholms Rets dom af 26. oktober 2010 (1-348/2010) er anket af med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold. Straffen findes passende. Landsretten stadfæster derfor dommen i det omfang den er anket. Iøvrigt stadfæstes dommen. Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes for så vidt den er anket. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten: Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 20.januar 2011 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Norman E. Cleaver, M. Lerche og Line Kornerup Flittner (kst.) med domsmænd)_ 3. afd. a.S. nr. $-3395-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Harry Tschernja, besk) Bornholms Rets dom af 26. oktober 2010 (1-348/2010) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold. Straffen findes passende. Landsretten stadfæster derfor dommen i det omfang den er anket. Iøvrigt stadfæstes dommen. Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes for så vidt den er anket. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten: Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den

440

Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237

Appelleret

Straffesag

Retten på Bornholm

SS-348/2010-BOR

Nævningesag

1. instans

484/22

Liv og legeme;

Nej

SA1-2010-6250-0149

RETTEN PÅ BORNHOLM DO M afsagt den 26. oktober 2010 Rettens nr. 1-348/2010 Politiets nr. SAI-2010-6250-0149 Anklagemyndigheden mod Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 5.juli 2010. er tiltalt for manddrab efter straffelovens 232 ved den 12. marts 2010 omkring 16.00 på Rønne med stik med en skruetrækker at have dræbt Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstaf. har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 237 men erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 245, subsi- diært straffelovens $ 246,jf. $ 245. Forurettedes barn; har påstået, at tiltalte skal be- tale 131.040,00 kr. i erstatning jf. erstatningsansvarslovens $ 14, samt pro - cesrente fra den 12. april 2010 har anerkendt erstatningspligten; men bestrider er- statningskravets størrelse. Sagens oplysninger har under grundlovsforhøret den 13.marts 2010 for- klaret følgende: Sigtede erkendte sig skyldig. Sigtede forklarede; at han er kæreste med har to børn. P1 er den yngste. Sigtede er far tilPl Derudover har Foru- rettede er far til har tidligere været kæreste med forurettede. Sigtede kender kun forurettede under navnet Sigtede er ikke bekendt med, at forurettede har an- dre navne. Sigtede opsøgte i går forurettde på dennes bopæl. Årsagen herti var, at forurette - de gennem længere tid har generet sigtede samt Forurettede ville gerne være mere sammen med og der havde været aftalt møde i Statsamtet, hvor for- urettede ikke var mødt. og forurette - de var utilfreds med, at han ikke så oftere. Disse uoverensstemmelser har stået på gennem et par år. Sigtede bor sammen med men sigtede har ikke registreret adresse hos og forurettede bor meget tæt på hinanden. Man kan se forurettedes lej- lighed fra lejlighed. Forurettede har flere gange opsøgt sigtede og sigtedes familie. Forurettede har buldret på døren. Forurettede har endvidere opsøgt sigtede og sigtedes fami - le i et supermarked. Forurettede har således taget kontakt til dem i "SuperBest" Ved denne lejlighed tog forurettede fat i og ville have hende med. Når forurettede har opsøgt dem; har han råbt, skreget og været højrøstet. Sigtede har ved disse lejligheder smidt foru- rettede ud. En gang har sigtede ringet til politiet; men politiet ville ikke komme til stede. Sigtede sagde til politiet; at så måtte han selv tage hånd om det, hvortil han fik oplyst fra po- litiet, at det kunne medføre, at han blev straffet; hvis han gjorde noget strafbart. I går ville sigtede tale med forurettede. Det var sigtedes hensigt at bede forurettede om at la- de sigtede og hans famile i fred. Sigtede ville blot tale med forurettede. Ønsket om at tale med forurettede var ikke affødt af at der i går fandt en konkret konkret begivenhed sted. Der havde været noget tale om en computer som tilhører sigtedes svigermor, men dette var ikke anledningen til, at han opsøgte forurettede i går. Sigtede havde ikke ringet til forurettede på forhånd, og han havde ikke sagt til nogen, at han ville opsøge forurettede. Sigtede havde ej heller sagt til at han opsøgte forurettede. Sigtede opsøgte forurettede i går om ef- termiddagen: Sigtede husker ikke det præcise tidspunkt. Sikker går ikke med ur, men det var efter kl. 15.00, hvor børnene normalt bliver hentet i børnehaven. Derfor har det været efter kl. 15, at han opsøgte forurettede. Da sigtede bankede på døren; blev han umiddelbart luk- ket ind. Det første forurettede gjorde var at tilbyde sigtede en øl. Sigtede sagde_ ja tak til det- te, 0g de satte sig 0g talte forholdsvis roligt sammen: De drak 2-3 øl, og sigtede vil anslå, at han var i lejligheden i ca. en halv time. Sigtede forsøgte at tale forurettede til fornuft. Sam- talen forløb ikke som sigtede havde håbet. Forurettede virkede ligegyldig over for det sigte - de sagde. Sigtede sagde direkte til forurettede at han skulle stoppe ellers ville det ende galt. Også dette virkede forurettede ligegyldig overfor. Sigtede kunne se og høre; at forurettede var fuld. Forurettede snøvlede. Sigtede var ikke fuld. Sigtede husker nøjagtig, bvad der ske- te. Sigtede vil anslå, at han i løbet af dagen havde drukket ca. 10 øl. Sigtede drikker dagligt; og bliver ikke videre påvirket af at drikke 10 øl. Når sigtede sagde til forurettede, at det kunne ende galt, mente sigtede, at det kunne ende med, at fourettede fik tæsk. Sigtede sagde til forurettede, at han agtede at beskytte sin familie. Sigtede vil tro, at forurettede opfattede truslen om tæsk. I hvert fald rejste forurettede sig efter sigtede havde udtalt dette og gik imod sigtede. Sigtede troede, at forurettede ville slå ham. Forurettede ville imidlertid ikke slå, men sigtede følte sig alligevel truet. Sigtede sad ned da forurettede rejste sig og gik mod sigtede. Sigtede rejste sig derefter og stod nu over for forurettede. Sigtede tog en skruetræk - ker; som han havde i en sidelomme på sine bukser. Sigtede stak forurettede med skruetræk- keren "et par" gange meget hurtigt efter hinanden. Sigtede stak forurettede i hjerteregionen i brystet. Sigtede førte hånden nedefra og opad. Sigtede mener, at han stak to gange. Sigtede mener, at han stak samme sted begge gange. Skruetrækkeren er en almindelig skruetrækker, og han vil anslå, at stålet på skruetrækkeren har en længde af 15-20 cm. Sigtede tror, at skruetrækkeren gik helt i bund, da han stødte skruetrækkeren mod forurettede. Sigtede stød- te til og mærkede ingen modstand, da han stødte skruetrækkeren ind i forurettede. Sigtede mener ikke, at han stak forurettede andre steder end i brystet. Forurettede sank sammen ef- ter det andet stik. Forurettede blev således stående imellem stikkene, men stikkene blev af- givet meget hurtigt efter hinanden. Sigtede stak "Iynhurtigt" efter hinanden. Det er ikke u- sædvanligt; at sigtede bærer en skruetrækker. Sigtede havde ikke medbragt skruetrækkeren til forurettede lejlighed for at anvende den som våben. Det var tilfældigt, at han havde skru- etrækkeren i lommen. Efterfølgende var sigtede chokeret. Han mener ikke, at have stukket forurettede efterfølgende. Sigtede gik umiddelbart efter fra stedet og kastede skruetrække - ren fra sig udenfor. Sigtede husker ikke; hvor han kastede skruetrækkeren fra sig. Sigtede mener, at skruetrækkeren blev bøjet ved stikkene mod forurettede. Forevist koster 1.T forklarer sigtede, at det kan være den skruetrækker, han anvendte til at stikke med. Efterfølgende gik sigtede til en bekendt; der hedder af sigtedes venner, der bor tættest på, hvor sigtede var. Sigtede fortalte til hvad han havde gjort. sagde, at det var 'noget lort" men det ikke kunne laves om. Da sigtede forlod lejligheden; undersøgte han ikke, om forurettede stadig var i live. Sigtede tænkte ikke nærmere over dette. Det var først, da han talte med at han tænkte over, om forurette - de stadig kunne være i live. Sigtede har nok sagt til at forurettede var mere død end levende. De talte om en ambulance; men sigtede ringede ikke efter en ambulance. Sigtedes ved ikke om kan havde ringet efter en ambulance. Derefter ringede sigtedes til sin kæ - reste at han regnede med, at forurettede var død. 'flippede helt ud" . Sigtede talte ikke med om at ringe efter en ambulance. Dikteret. Vedstået. Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne 0g blev foreholdt forklaring afgivet under grundlovsfor- høret den 13. marts 2010, som han vedstod, og har under hovedforhandlin - gen blandt andet forklaret: "Tiltalte forklarede supplerende; at han stadig husker nøjagtigt; hvad der skete. Han havde drukket 10 øl. Forurettede var ikke ædru; men det er svært for tiltalte at sige, hvor fuld foru- rettede var. Forurettede kunne både gå og stå. De drak hver 2-3 øl hos forurettede. Da tiltal - te sagde til forurettede; at han skulle lade dem være i fred, rejste forurettede sig op. Foruret- tede kiggede på et billede af sin datter, og vendte sig derefter rundt mod tiltalte. Til- talte opfattede forurettedes kropssprog som truende. Anklageren dokumentede supplerende erklæring til retslægelig obduktion af 15. april 2010 vedrørende forurettede (ex. side 316). Tiltalte forklarede; at han forsøgte at tale med forurettede, men han syntes ikke 'det trængte ind" . Tiltalte forstod ikke helt, hvad forurettede sagde. Forurettede rejste sig op og gik hen til et billede af sin datter. Forurettede vendte sig herefter lynhurtigt rundt og havde på dette tidpunkt armene fremme. Tiltalte rejste sig op. Han kunne ikke komme fri af forurettede. Tiltalte tog fat i forurettede ved forurettedes skuldre med begge hænder og prøvede at sætte ham ned. Forurettede forsøgte nu at komme fri af tiltalte; og forurettede blev mere genstri - dig. Forurettede prøvede at slå. Det gik meget stærkt. Tiltalte er lidt højere end forurettede. Tiltalte tog sin skruetrækker frem fra sidelommen i sine overalls og stak forurettede et par gange. Tiltalte tænkte slet ikke. Tiltalte mener, at han stak forurettede to gange. Anklageren dokumenterede konklusionen i obduktionserklæring af 15. marts 2010 (ex. side 302) Tiltalte forklarede, at han husker; at han stak forurettede to gange, men han husker ikke de øvrige stik. Tiltalte ved ikke; om han har haft et blackout. Forurettede faldt til jorden; idet det var som om, at forurettede satte sig ned. Tiltalte kender ikke noget til de sår, der er fun- det på forurettedes hals og nakke. Tiltalte ville tale med forurettede, fordi forurettede har opsøgt dem; når han har været fuld, og har generet dem. Forurettede er blandt andet kommet på datteren Tiltalte kan idag ikke helt huske; hvad han har sagt under den første afhøring. Foreholdt afhørings - rapport af 12. marts 2010 (ex. side 67), hvoraf fremgår, at tiltalte har forklaret til politiet; at han stak således, at han anden gang ramte forurettede i hjertet; og at han bevist stak så hårdt, at skruetrækkeren bukkede, samt at han stak to gange for at være sikker på, at forurettede var død, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har sagt således til politet. Han kan huske; at han skrev under på afhøringsrapporten: Han fik læst rapporten op. Tiltalte var cho - keret over hændelsen. Det er ikke rigtigt, at han stak to gange for at være sikker på, at foru- rettede var død. Foreholdt samme afhøringsrapport (ex. side 68), hvoraf fremgår, at tiltalte har forklaret til politiet; at han tænkte 'nu kan det være lige meget, nu nakker jeg ham' for- klarede tiltalte, at han ikke mener at have sagt således. Foreholdt afhøringsrapporten (ex. si- de 69), hvoraf fremgår, at tiltalte til poltiet har forklaret; at han; da forurettede og tiltalte var 12-1 meter fra hinanden; trak skruetrækkeren og med højre hånd stak skruetrækkeren ind i hjertet på forurettede, samt at tiltalte med sin venstre hånd holdt fast i forurettede, og at det var tiltaltes opfattelse; at forurettede ikke nåede at opfatte, hvad tiltalte gjorde; forklarede tiltalte, at han er sikker på, at det var forurettede, der rejste sig op først. Tiltalte har næsten altid et stykke værktøj på sig. Det var således ikke på grund af forurettede, at tiltalte havde skruetrækkeren med sig. Det er rigtigt, at han havde fat i forurettede med den ene hånd om skulderen, medens han med den anden hånd stak forurettede. Derefter slap tiltalte forurette - de, der faldt sammen. Tiltalte var chokeret. Tiltalte gik derefter fra lejligheden. Forevist skitse over forurettedes lejlighed (ex. side 263), samt de herpå angivne fund af blodspor, forklarede tiltalte; at han ikke har nogen forklaring på, hvorfor der er blodspor i badeværel- set. Han mener ikke; at han var i badeværelset. Forevist fotografier optaget på gerningsste- det (fotomappe side 3), forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at forurettede lå som angivet på fotografierne, da tiltalte forlod lejligheden. Forevist fotografi af forurettedes hænder (fotomappe side 24), forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til de skrammer, der er fundet på forurettedes hænder. Forevist fotografi af forurettedes bryst og hals (fotomappe side 28) forklarede tiltalte; at han ikke kender noget til stikmærket på forurettedes hals. Ef- terfølgende gik tiltalte til at han troede han havde slået forurettede ihjel. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han har kendt og forurettedes forhold blev afsluttet i forbindelse med, at tiltalte og og forurettede havde en datter, og tiltalte fik datterenP1 Forurettede har ikke fremsat direkte trusler. Ved en lejlighed, hvor sad i indkøbsvognen; råbte og skreg forurettede, idet han tog fat i og ville have hende med_ Tiltalte tog fat i forurettede og fik ham væk; hvorefter forurettede blev vist ud af forretnin- gen. Forurettede har været på adresse flere gange, hvor han har buldret på døren. Tiltalte har ved disse lejligheder bedt forurettede holde sig væk. Forurettede har haft kon- takt med statsforvaltningen for at få samkvem med Ien periode havde forurettede samkvem; og det gik rigtigt godt, men så begyndte forurettede at drikke igen. Tiltalte ville ikke overlade til forurettede, når forurettede havde drukket. Forurettede var lidt mindre end tiltalte, og tiltalte mener, at han nok var lidt stærkere end forurettede. Tiltalte havde ikke talt med sin forsvarer inden han blev afhørt af politiet. Tiltalte var 'rundt på gul - vet" og ikke sig selv, da han blev afhørt. Tiltalte kan ikke huske; om han af politiet har fået oplyst; at han kunne få en advokat til stede. På tidspunktet for afhøringen; havde tiltalte den opfattelse; at det var ham; der havde myrdet tiltalte . Tiltalte kendte ikke noget til de juridis - ke forsætsbegreber. Under den første afhøring hos politiet var det hele "lidt tåget" . Tiltalte har efterfølgende tænkt meget over, hvad der var sket. Foreholdt afhøringsrapport af 1.juni 2010 (ex. side 84), hvoraf det fremgår, at tiltalte til politiet har forklaret, at forurettede rej - ste sig fra lænestolen og pegede på billedet af hvorefter det så ud som om, forurette - de ville slå ud efter tiltalte, der stadig sad ned i sofaen, og at tiltalte derfor rejste sig op og blev 'snittet" på sin venstre skulder af forurettedes højre hånd, forklarede tiltalte, at det er sådan; han husker det. Han kom ikke selv til skade. Den kan godt passe, at skruetrækkeren blev bøjet i forbindelse med, at han stak forurettede. Foreholdt samme afhøringsrapport (ex. side 78), hvoraf fremgår, at tiltalte har forklaret til politiet; at han altid gik med værktøj, for- klarede tiltalte; at det er rigtigt, at han generelt altid går med forskelligt værktøj . Den pågæl- dende dag havde han kun skruetrækkeren på sig. Han ville tale med forurettede, fordi foru- rettede havde generet tiltalte og hans familie. Foreholdt afhøringsrapporten (ex. side 77), hvoraf fremgår, at tiltalte har forklaret til politet; at han gik over til forurettede for at få tin- gen ordnet med forurettede med hensyn til både computeren og at forurettede gik og råbte ad dem forklarede tiltalte; at det er rigtigt; at han har forklaret således til politet ' " har blandt andet forklaret: 7 at hun og tiltalte har kendt hinanden i 4 år. Vidnet og forurettede har boet sammen. Foru - rettede og vidnet har en datter sammen. Forurettede har generet vidnet og tiltalte; og han har forsøgt at bryde ind i vidnets lejlighed, fordi han ville se sin datter Forurettede har ved 5-6 lejligheder indfundet sig på vidnets bopæl, hvor han har generet hende. Vidnet tog telefonisk kontakt til forurettede den dag, han blev dræbt. Forurettede var meget fuld, da hun ringede til ham. Omkring den 1. marts 2010 havde forurettede senest råbt af vidnet. Da tiltalte kom hjem; fortalte vidnet tiltalte om telefonsamtalen med forurettede, medens de la- vede mad. Tiltalte var sur. Efterfølgende gik tiltalte fra bopælen. Han sagde ikke noget om, hvor han skulle hen, da han gik. Vidnet ringede senere til tiltaltes kammerat; men der var tiltalte ikke. Vidnet fik en fornemmelse af, at tiltalte var hos forurettede. Vidnet ringede derfor til forurettede, der bekræftede, at tiltalte var der. Vidnet talte med tiltalte, der fortalte, at han ville tale med forurettede om, at han skulle lade dem være i fred. Vidnet kunne høre på forurettede, at han var fuld. Tiltalte sagde ikke noget om, hvornår han ville komme tilba - ge. Der gik et par timer, hvorefter ringede til vidnet og sagde; at der var sket noget. Vidnet talte ikke med tiltalte, men sagde, at han mente, at forurettede var blevet dræbt. Vidnet ringede til politiet. Vidnet gik helt i sort. Vid- net husker ikke, om hendes veninde også snakkede med politiet. Vidnet har ikke ringet til politiet tidligere på dagen. Hun ringede kun til politiet denne ene gang. Foreholdt rapport af 15. marts 2010 vedrørende telefonopkald (ex. side 98), forklarede vidnet; at hun ikke me- ner, at hun kontaktede politiet angående hendes forhold til tiltalte den pågældende dag; Vid- net har ved flere lejligheder været sur på tiltalte på grund af hans drikkeri. Efter hun havde ringet til politiet, blev hun bjemme hos sin datter. Hun var chokeret. Vidnet ved ikke; om tiltalte havde værktøj med i sine busker, da han gik. Han plejer at have værktøj i sine ar- bejdsbukser. Når forurettede råbte efter dem, blev tiltalte irriteret. Tiltalte sagde, at han ville snakke med forurettede om det. Tiltalte har sagt til vidnet; at han ville slå forurettede. Vid- net husker ikke, hvornår tiltalte sagde dette. Tiltalte har ikke sagt, at han ville slå forurettede ihjel. Foreholdt afhøringsrapport af 12. marts 2010 (ex. side 131), hvoraf fremgår, at vidnet har forklaret, at tiltalte flere gange havde truet med, at han ville slå forurettede ihjel, forkla - rede vidnet; at hun alene har sagt til politiet; at tiltalte ville slå forurettede. Adspurgt af for - svareren forklarede vidnet, at det har gået dem meget på, at forurettede har generet dem: Forurettede har mange gange råbt efter vidnet på gaden. Forurettede var sur over, at han ik- ke kunne få datteren på besøg. Vidnet og forurettede boede tæt på hinanden. Foruret- tede kunne se, når tiltalte gik, hvorefter forurettede kom til stede og generede hende. Vidnet har søgt om at få et tilhold mod forurettede, men hun ved ikke, om tiltalte blev meddelt et tilhold. har været bange for forurettede; når de har mødt ham: Hun turde således ikke gå på legepladsen alene. Forurettede har også forsøgt at hente i børnehaven. har blandt andet forklaret: 7 at han har kendt tiltalte i mange år. De er venner. De så hinanden næsten hver dag hjemme hos vidnet. Tiltalte bor sammen med Tiltalte har omtalt forurettede. Forurettede blev beskrevet som en fordrukken person; der lavede ballade. Forurettede har overfaldet til- talte en gang. Forurettedes barn ville helst ikke se forurettede; da hun var bange for ham. Tiltalte og vidnet mødtes den 12. marts 2010, hvor de drak. Tiltalte var hos vidnet nogle ti- mer. Tiltalte var ikke fuld. De talte ikke om forurettede den pågældende dag.~ ringe- de på et tidspunkt til vidnet, men på dette tidspunkt var tiltalte gået. Tiltaltes humør var ganske normalt den dag. Nogle timer senere kom tiltalte tilbage, vidnet kunne se, at han ik- ke havde det så godt. Tiltalte sagde, at han mente; at der var sket noget uhyggeligt hos foru- rettede. Tiltalte sagde, at han mente, at han havde lavet noget skidt. Tiltalte sad og smågræd og rystede. Vidnet spurgte ikke til, hvad der var sket: Vidnet ringede til politiet efter aftale med tiltalte. Vidnet husker ikke, om han ringede til Foreholdt afhøringsrapport af 12. marts 2010 (ex. side 151-152), hvoraf fremgår, at han har forklaret til politiet; at tiltalte blev sur, efter at han fik at vide, at havde kontaktet forurettede telefonisk; forklare - de vidnet, at han godt kan have sagt sådan; men at han ikke husker det idag; Foreholdt sam- me afhøringsrapport (ex. side 152), hvoraf fremgår, at vidnet har forklaret til politiet, at til- talte flere gange havde sagt, at forurettede skulle have nogle bank, forklarede vidnet; at det godt kan passe. Foreholdt afhøringsrapporten (ex. side 154), hvoraf fremgår, at vidnet til politiet har forklaret; at tiltalte til ham havde sagt "jeg tror, at jeg har slået ihjel" forklarede vidnet; at det passer meget godt. Tiltalte plejede ikke at være ked af det eller græde. Vidnet har ikke været sigtet i sagen. Han var indkaldt hos politiet som vidne. Vidnet har ikke opfattet; at han har været sigtet i sagen. Politiet tog hans tøj og undersøgte hans hjem. har blandt andet forklaret: 7 at hun kendte forurettede fra Grønland, hvor hun arbejdede som sygeplejerske. De har boet sammen efter de kom til Danmark og flyttede fra hinanden i 1995. Vidnet har haft kontakt med forurettede siden; idet vidnet var plejemor for forurettedes sønP2 Vidnet mener, at de sidst havde kontakt nogle måneder før forurettede blev dræbt. Forurettede har boet sam- men med sammen. Forurettede bekymrede sig meget for sine børn. Han fik ikke lov til at se var flyttet fra ham; og at han havde svært ved at få lov at se sin datter. Forurettede op- fattede det således; at tiltalte var jaloux på forurettede. Han var bange for helt at miste kon- takten til ville forhindre ham i at se sin datter. Forurettede havde endvidere hørt, at tiltalte til flere personer i Rønne havde sagt, at tiltalte ville slå forurettede ihjel. Vidnet opfordrede foruret - tede til at gå til politiet:. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun ikke har hørt no- get om, at forurettede skulle have generet tiltalte og Vidnet ved ikke, om forurette- de har anmeldt noget til politiet. Vidnet har haft kontakt med fordi vidnets plejesøn ved flere lejligheder har besøgt om, at hvis forurettede var fuld, måtteP2 komme på besøg en anden dag; Vidnet har ikke noget personligt forhold til har blandt andet forklaret: 7 at han foretog en afhøring af tiltalte den 12. marts 2010. Han var med tiltalte på sygehuset; og tiltalte var fuldt ud klar over; hvad der var sket. Tiltalte var påvirket over det, der var sket. Tiltalte blev gjort bekendt med sigtelsen; og at han kunne få en forsvarer til stede. Til- talte sagde, at han ikke mente, at der var nogen advokater på Bornholm; der kunne hjælpe ham; hvorfor han ikke ønskede at få en advokat til stede. Vidnet oplæste stille og roligt rap- porten vedrørende afhøringen af tiltalte for ham: Det var vidnets indtryk; at tiltalte var klar over sagens alvor. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han læste sigtelsen op for tiltalte. Vidnet forklarede ikke forskellen på overtrædelse af straffelovens $ 237 og $ 245 for tiltalte. Han forklarede heller ikke forsætsbegreberne for tiltalte. Tiltalte nævnte først navnet på sin nuværende forsvarer til sidst i afhøringen: Tiltalte forklarede; at han stak foru - rettede med en skruetrækker. Tiltalte sagde på et tidspunkt, at han havde tænkt 'nu nakker jeg ham" Tiltalte var meget rolig og græd ikke. Vidnet kunne ikke mærke på tiltalte, at han var oprørt.' 7 side 7 Der har været fremlagt obduktionserklæring af 15. m arts 2010, udarbejdet af Københavns Universititets Retsmedicinske Institut. Af erklæringens konklu- sion fremgår: "... Der er ved obduktionen af den efter det oplyste alk oholmisbrugende, 45-årige, nomalvægti- ge mand påvist følgende seks stiklæsioner: A: På venstre side af brystkassen, 126 cm over højr e hæl og 1 cm fra midtlinjen, et skråt nedad mod venstre forløbende stiksår målende 0,7 x 0,6 cm. B: På venstre side af brystkassens forside, 126,5 c m over højre hæl og 6 cm fra midtlinjen, et længdeforløbende stiksår målende 0,7 x 0,6 cm. C: På venstre side af brystkassens forside, 127,5 c m over højre hæl og 6,5 cm fra midtlin- jen, et skråt nedad mod venstre forløbende stiksår målende 0,7 x 0,6 cm. For stiklæsionerne A, B og C gjaldt, at de gik genn em hud, underhud og gennem brystvæg- gen mellem 3. og 4. ribben hvor stikkanalerne var d elvist sammenfaldende og herefter ikke kunne skelnes sikkert. To af læsionerne perforerede hjertesækken og højre hjertekammers væg og den ene af disse endte i hjertemuskulaturen, tæt på klapåbningen til lungepulsåren. Stikkanalernes længde var ca. 5 cm. Den tredje stik læsion endte i venstre overlap med en ca. 5 cm lang stikkanal. En af stiklæsionerne perfo rerede randen ind mod hjertet i venstre lunges overlap. Stikretningen for alle stiklæsioner ne var bagud. D: På venstre side af brystkassens forside, 130 cm over højre hæl og 5 cm fra midtlinjen, et længdeforløbende stiksår målende 0,7 x 0,6 cm. Stik læsionen gik gennem hud og underhud og ind i muskulaturen og endte i muskulaturen melle m 2. og 3. ribben. Stikkanalen var ca. 2 cm dyb. Stikretningen var bagud. E: På højre side af halsen, 139 cm over højre hæl o g 2 cm fra midtlinjen, et vandret forlø- bende stiksår målende 0,7 x 0,6 cm. Stiklæsionen gi k gennem hud og underhud, gennem den skrå halsmuskel og endte bløddelsvævet på højre side af halsen. Stikkanalens længde var ca. 5 cm og retningen var nedad og lidt mod ven stre. F: Over højre skulderblad, 142 cm over højre hæl og 5 cm fra midtlinjen, et skråt nedad mod venstre forløbende stiksår målende 0,7 x 0,6 cm . Stiklæsionen gik gennem hud og un- derhud, gennem muskulaturen i højre skulderåg, mell em 2. og 3. ribben helt tæt på rygsøj- len med afsprængning af et lille fragment af 2. rib ben, ind i højre lungehule, perforerede toppen af højre lungespids og endte få mm inde i lu ngevævet. Det var blodansamling langs stikkanalen. Stikkanalen var 9-10 cm lang og stikre tningen var framad og næsten vandret. Samtlige læsioner var friske og opstået i live. Læs ionerne havde karakter af både skarp og stump vold og kan meget vel være opstået ved stik m ed den i sagen omhandlede skruetræk- ker. Der sås luft i bløddelene på venstre side af halsen , blodansamling i brystskillevæggen, 150 ml blod i venstre brysthule, 1300 ml blod i højre b rysthule og 100 ml blod i hjertesækken. Af yderligere tegn på frisk vold påvistes blodansamling under den hårde hjernehinde over højre hjernehalvdel. Desuden sås hudafskrabninger i panden og underhudsblødninger på venstre håndryg og højre side af issen samt blodudt rædning i underhuden og muskulaturen over højre isseregion. Læsionerne var friske og ops tået ved let til moderat stump vold i live. Om opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert siges . Af tegn på vold af ældre dato påvistes spredte hudafskrabninger i ansigtet, på begge arme og venstre ben samt på ryggen. Læsionerne var opstået ved let stump vold. Om opståelses - måden i øvrigt kan intet sikkert siges. Der påvistes ingen tegn på sygdom: Dødsårsagen må antages at være de påviste stiklæsioner i venstre side af brystkassen med perforation af hjertet. I tilslutning til obduktionen er sikret materiale til DNA-profilanalyse og undersøgelse for sure fosfataser (sæd). Resultatet af disse undersøgelser vil blive svaret i en særskilt erklæ- ring fra Retsgenetisk afdeling. Der er endvidere udtaget materiale til alkoholanalyse og retskemisk screening, inklusive un- dersøgelse for misbrugsstoffer. Når resultatet af disse undersøgelser foreligger vil supple- rende erklæring blive fremsendt. Af supplerende erklæring af 15. april 2010 til den retslægelige obduktion fremgår, at der ved alkoholbestemmelse er påvist en koncentration på 3,21 promille i forurettedes blod. Der er under sagen dokumenteret fotos optaget af gerningsstedet 0g af foru - rettedes person. Af konklusion af personundersøgelseserklæring af 17. marts 2010 fra Retspatologisk afdeling vedrørende tiltalte fremgår: KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 13-03-2010, kl. 09.50 af fandtes undersøgte at være en efter det oplyste 39-årig mand med udseende svarende til al- deren: Legemsbygningen var kraftig og ernæringstilstanden over middel. Undersøgte fore - kom ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer. Undersøgte medvirkede villigt ved undersøgelsen og talte sammenhængende. Der fandtes ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden; i ansigt- shuden i øvrigt; i huden bag ørerne eller i mundslimhinden:. Læbebåndene var uden læsioner . Der var ingen tegn på vold mod halsen. Af tegn på frisk vold påvistes en underhudsblødning på venstre underben. Læsionen var op- stået ved let stump vold, meget vel på det i sagen oplyste gerningstidspunkt. Om opståelses - måden i øvrigt kan intet sikkert siges. Af tegn på vold af ældre dato påvistes en hudafskrabning ved venstre albueled og en under - hudsblødning på venstre lår. Disse læsioner var ligeledes opstået ved let stump vold, forud for det i sagen oplyste gerningstidspunkt. Om opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert si- ges. Af tegn påvoldltegn på behandling påvistes skorpedækkede; punktformede sårdannelser med omgivende underhudsblødning på venstre underarm:. Læsionerne var frisk og kan me- get vel være opstået som i sagen oplyst ved blodprøvetagning den 12-02-2010. I tilslutning til undersøgelsen blev med undersøgtes informerede accept sikret kindskrab til DNA-profilanalyse. Forud for undersøgelsen havde Bornholms Hospital, den 12-03-2010 efter telefonisk aftale med vagthavende retsmediciner sikret neg - leskrab 0g aftørring af begge hænder til undersøgelse for blod og DNA. Resultatet af disse undersøgelser vil blive svaret i en særskilt erklæring fra Retsgenetisk Afdeling. Den 12-03-2010 havde ligeledes sikret materiale til alkoholananly- se 0g retskemisk screening . Når resultatet af disse undersøgelser foreligger, vil supplerende erklæring blive fremsendt. Undersøgtes tøj var forud for undersøgelsen sikret af politiet. Af retskemisk erklæring af 18. marts 2010 vedrørende tiltalte fremgår, at til- taltes ethanol, mindsteværdi ved blodprøveudtagning den 12. marts 2010, kl. 20.30, var på 2,13 promille. Tiltalte er under sagen blevet mentalundersøgt. Af konklusionen i menta- lerklæringen af 23. april 2010 fremgår: er ved den retspsykiatriske undersøgelse fundet psykisk intakt og ikke sindssyg. Der er heller intet belæg for at antage, at har været sindssyg på tids - punktet for den påsigtede handling. Trods et mangeårigt stort alkoholforbrug er der ingen alkoholiske stigmata; specielt ingen tegn på demens eller patologisk rus. Den omstændighed, at han kun udviklede ganske lette alkoholiske abstinenser efter varetægtsfængslingen; tyder på, at han ikke har udviklet af- hængighed af alkohol. Der kan ikke peges på særforanstaltninger. Der er vedrørende udarbejdet en erklæring i medfør af 'retsplejelovens $ 808. har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at det er hans ønske, at hans forhold til kan fortsætte. Det er hans opfattelse; at de stadig er kærester; og har givet udtryk for; at hun har den samme opfattelse. Tiltalte har et godt forhold til der stadig indimellem kal - der tiltalte for "far' 7 modtager pension og børnepenge; 0g det er tiltaltes håb, at de vil kunne klare sig økonomisk. Han vil gøre sit til, at det kan lade sig gøre. Han overvejer under afsoningen at påbegynde en uddannelse som kok eller lignende. er tidligere straffet af betydning for sagen: side 10 ved Roskilde rets dom af 23. juli 2001 efter straffe lovens § 288, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 8 måneder. Prøveløsladt den 7. ja nuar 2002 med 2 års prøvetid, heraf 6 måneder under tilsyn af Kriminalf orsorgen. Reststraf 81 dage. ved Roskilde rets dom af 22. oktober 2004 efter stra ffelovens § 119, stk. 1, § 172, stk. 1, jf. § 171, jf. tildels § 21, og § 24 4, med en fællesstraf af fængsel i 3 måneder. Løsladt den 25. februar 2005. ved Rønne rets dom af 15. september 2005 efter straf felovens § 244, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 21, § 298, nr. 3, og § 285, stk. 1, jf. § 276, med fængsel i 4 måneder. ved Roskilde rets dom af 27. oktober 2005 efter stra ffelovens § 119, stk. 1, § 244, jf. § 247, stk. 1 og 2, § 252, stk. 1, § 298 , nr. 3, jf. § 21, og færd- selslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1, og § 118, stk . 1, jf. § 3, stk. 1, jf. straffelovens § 89, med en tillægsstraf af fængsel i 5 måneder. Førerret- ten frakendt i 6 måneder fra endelig dom. Prøveløsl adt den 10. marts 2006 med 2 års prøvetid, heraf 6 måneder under tils yn af Kriminalfor- sorgen på vilkår. Afsoningen omfattede tillige dom af 15. september 2005. Reststraf 90 dage. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyl dsspørgsmålet: Kendelse: Samtlige nævninger og dommere finder efter bevisfør elsen, herunder de læ- gelige oplysninger, at måtte lægge til grund, at ti ltalte med en skruetrækker med en 9-10 cm lang klinge, tildelte forurettede ia lt seks stiklæsioner, heraf fire i brystkassen, et på højre side af halsen og e t over højre skulderblad, og at flere af stiklæsionerne i brystkassen var dødeli ge. Samtlige nævninger og dommere lægger endvidere til grund, at tiltalte over- for forurettede nærede en over længere tid opbygget uvilje vedrørende foru- rettedes henvendelser til tiltaltes samlever og sær barn, samt at tiltalte hen- vendte sig på forurettedes bopæl i anledning af det te. Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at der har været et egent- ligt håndgemæng mellem tiltalte og forurettede. Under hensyntagen til det ovenfor anførte og henset til, at tiltalte med stor kraft stak forurettede flere gange dybt i blandt an det brystregionen med skru- etrækkeren, finder samtlige nævninger og dommere, a t tiltalte ved dette an- greb på forurettede må have anset det for overvejen de sandsynligt, at ihvertfald stikkene mod brystregionen ville være dø delige for forurettede. Samtlige nævninger og dommere finder herefter tilta lte skyldig i overtræ- delse af straffelovens 8 237, jf. retsplejelovens $ 891, stk. 4_ Derfor bestemmes: er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 237. Sanktionsspørgsmålet Samtlige nævninger og samtlige dommere stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år. Samtlige nævninger og samtlige dommere har ved straffastsættelsen lagt vægt på omstændighederne, hvorunder drabet er begået, 0g finder ikke, at det forhold, at tiltalte følte sig generet af forurettedes henvendelser til hans familie, iden givne situation; kan anses for en formildende omstændighed, jf. straffelovens $ 82, stk. 1, nr. 5, eller i øvrigt. Ingen nævninger og ingen dommere finder, at det forhold, at tiltalte opsøgte forurettede på dennes bopæl i den givne situation er en skærpende omstændighed, der bør medfø- re, at udgangspunktet for strafniveauet for manddrab fraviges. Straffen fastsættes derfor til fængsel i 12 år efter straffelovens $ 237. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. marts 2010 til den 26. oktober 2010. Erstatning Dommerne tager den nedlagte påstand om erstatning til følge som nedenfor bestemt. Dommerne har ved afgørelsen heraf lagt vægt på, at der er tale udmåling af normalbidrag svarende til summen af de bidrag, som tiltalte kunne være på - lagt efter lov om børns forsørgelse. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 12 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 131.040,00 kr. i erstatning til Beløbet forrentes med procesrente fra den 12. april 2010.

RETTEN PÅ BORNHOLM DO M afsagt den 26. oktober 2010 Rettens nr. 1-348/2010 Politiets nr. SAI-2010-6250-0149 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 5.juli 2010. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for manddrab efter straffelovens 232 ved den 12. marts 2010 omkring 16.00 på <anonym>Adresse</anonym> Rønne med stik med en skruetrækker at have dræbt <anonym>Forurettede (F)</anonym> Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstaf. <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 237 men erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 245, subsi- diært straffelovens $ 246,jf. $ 245. Forurettedes barn; <anonym>Erstatningspart (EP)</anonym> har påstået, at tiltalte skal be- tale 131.040,00 kr. i erstatning jf. erstatningsansvarslovens $ 14, samt pro - cesrente fra den 12. april 2010 <anonym>Tiltalte</anonym> har anerkendt erstatningspligten; men bestrider er- statningskravets størrelse. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har under grundlovsforhøret den 13.marts 2010 for- klaret følgende: Sigtede erkendte sig skyldig. Sigtede forklarede; at han er kæreste med <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>vIane 1</anonym> har to børn. P1 er den yngste. Sigtede er far tilPl Derudover har <anonym>vıane 1</anonym> en ældre datter ved navn <anonym>EP</anonym> Foru- rettede er far til <anonym>EP</anonym> <anonym>vIane 1</anonym> har tidligere været kæreste med forurettede. Sigtede kender kun forurettede under navnet <anonym>F</anonym> Sigtede er ikke bekendt med, at forurettede har an- dre navne. Sigtede opsøgte i går forurettde på dennes bopæl. Årsagen herti var, at forurette - de gennem længere tid har generet sigtede samt <anonym>vıane 1</anonym> P1og <anonym>EP</anonym> Forurettede ville gerne være mere sammen med <anonym>EP</anonym> og der havde været aftalt møde i Statsamtet, hvor for- urettede ikke var mødt. <anonym>vıane 1</anonym> har den fulde forældremyndighed over <anonym>EP</anonym> og forurette - de var utilfreds med, at han ikke så <anonym>EP</anonym> oftere. Disse uoverensstemmelser har stået på gennem et par år. Sigtede bor sammen med <anonym>vıane 1</anonym> men sigtede har ikke registreret adresse hos <anonym>vIane 1</anonym> <anonym>vıane 1</anonym> og forurettede bor meget tæt på hinanden. Man kan se forurettedes lej- lighed fra <anonym>Vidne 1's</anonym> lejlighed. Forurettede har flere gange opsøgt sigtede og sigtedes familie. Forurettede har buldret på døren. Forurettede har endvidere opsøgt sigtede og sigtedes fami - le i et supermarked. Forurettede har således taget kontakt til dem i "SuperBest" Ved denne lejlighed tog forurettede fat i <anonym>EP</anonym> og ville have hende med. Når forurettede har opsøgt dem; har han råbt, skreget og været højrøstet. Sigtede har ved disse lejligheder smidt foru- rettede ud. En gang har sigtede ringet til politiet; men politiet ville ikke komme til stede. Sigtede sagde til politiet; at så måtte han selv tage hånd om det, hvortil han fik oplyst fra po- litiet, at det kunne medføre, at han blev straffet; hvis han gjorde noget strafbart. I går ville sigtede tale med forurettede. Det var sigtedes hensigt at bede forurettede om at la- de sigtede og hans famile i fred. Sigtede ville blot tale med forurettede. Ønsket om at tale med forurettede var ikke affødt af at der i går fandt en konkret konkret begivenhed sted. Der havde været noget tale om en computer som tilhører sigtedes svigermor, men dette var ikke anledningen til, at han opsøgte forurettede i går. Sigtede havde ikke ringet til forurettede på forhånd, og han havde ikke sagt til nogen, at han ville opsøge forurettede. Sigtede havde ej heller sagt til <anonym>vIane 1</anonym> at han opsøgte forurettede. Sigtede opsøgte forurettede i går om ef- termiddagen: Sigtede husker ikke det præcise tidspunkt. Sikker går ikke med ur, men det var efter kl. 15.00, hvor børnene normalt bliver hentet i børnehaven. Derfor har det været efter kl. 15, at han opsøgte forurettede. Da sigtede bankede på døren; blev han umiddelbart luk- ket ind. Det første forurettede gjorde var at tilbyde sigtede en øl. Sigtede sagde_ ja tak til det- te, 0g de satte sig 0g talte forholdsvis roligt sammen: De drak 2-3 øl, og sigtede vil anslå, at han var i lejligheden i ca. en halv time. Sigtede forsøgte at tale forurettede til fornuft. Sam- talen forløb ikke som sigtede havde håbet. Forurettede virkede ligegyldig over for det sigte - de sagde. Sigtede sagde direkte til forurettede at han skulle stoppe ellers ville det ende galt. Også dette virkede forurettede ligegyldig overfor. Sigtede kunne se og høre; at forurettede var fuld. Forurettede snøvlede. Sigtede var ikke fuld. Sigtede husker nøjagtig, bvad der ske- te. Sigtede vil anslå, at han i løbet af dagen havde drukket ca. 10 øl. Sigtede drikker dagligt; og bliver ikke videre påvirket af at drikke 10 øl. Når sigtede sagde til forurettede, at det kunne ende galt, mente sigtede, at det kunne ende med, at fourettede fik tæsk. Sigtede sagde til forurettede, at han agtede at beskytte sin familie. Sigtede vil tro, at forurettede opfattede truslen om tæsk. I hvert fald rejste forurettede sig efter sigtede havde udtalt dette og gik imod sigtede. Sigtede troede, at forurettede ville slå ham. Forurettede ville imidlertid ikke slå, men sigtede følte sig alligevel truet. Sigtede sad ned da forurettede rejste sig og gik mod sigtede. Sigtede rejste sig derefter og stod nu over for forurettede. Sigtede tog en skruetræk - ker; som han havde i en sidelomme på sine bukser. Sigtede stak forurettede med skruetræk- keren "et par" gange meget hurtigt efter hinanden. Sigtede stak forurettede i hjerteregionen i brystet. Sigtede førte hånden nedefra og opad. Sigtede mener, at han stak to gange. Sigtede mener, at han stak samme sted begge gange. Skruetrækkeren er en almindelig skruetrækker, og han vil anslå, at stålet på skruetrækkeren har en længde af 15-20 cm. Sigtede tror, at skruetrækkeren gik helt i bund, da han stødte skruetrækkeren mod forurettede. Sigtede stød- te til og mærkede ingen modstand, da han stødte skruetrækkeren ind i forurettede. Sigtede mener ikke, at han stak forurettede andre steder end i brystet. Forurettede sank sammen ef- ter det andet stik. Forurettede blev således stående imellem stikkene, men stikkene blev af- givet meget hurtigt efter hinanden. Sigtede stak "Iynhurtigt" efter hinanden. Det er ikke u- sædvanligt; at sigtede bærer en skruetrækker. Sigtede havde ikke medbragt skruetrækkeren til forurettede lejlighed for at anvende den som våben. Det var tilfældigt, at han havde skru- etrækkeren i lommen. Efterfølgende var sigtede chokeret. Han mener ikke, at have stukket forurettede efterfølgende. Sigtede gik umiddelbart efter fra stedet og kastede skruetrække - ren fra sig udenfor. Sigtede husker ikke; hvor han kastede skruetrækkeren fra sig. Sigtede mener, at skruetrækkeren blev bøjet ved stikkene mod forurettede. Forevist koster 1.T forklarer sigtede, at det kan være den skruetrækker, han anvendte til at stikke med. Efterfølgende gik sigtede til en bekendt; der hedder <anonym>V2</anonym> men kaldes <anonym>Navn</anonym> <anonym>V2</anonym> er den <anonym>Vidne 2 (V2)</anonym> af sigtedes venner, der bor tættest på, hvor sigtede var. Sigtede fortalte til <anonym>V2</anonym> hvad han havde gjort. <anonym>V2</anonym> sagde, at det var 'noget lort" men det ikke kunne laves om. Da sigtede forlod lejligheden; undersøgte han ikke, om forurettede stadig var i live. Sigtede tænkte ikke nærmere over dette. Det var først, da han talte med <anonym>V2</anonym> at han tænkte over, om forurette - de stadig kunne være i live. Sigtede har nok sagt til <anonym>V2</anonym> at forurettede var mere død end levende. De talte om en ambulance; men sigtede ringede ikke efter en ambulance. Sigtedes ved ikke om <anonym>V2</anonym> kan havde ringet efter en ambulance. Derefter ringede sigtedes til sin kæ - reste <anonym>vIane 1</anonym> og fortalte hende, at han havde stukket forurettede. Sigtede fortalte " <anonym>vIane 1</anonym> at han regnede med, at forurettede var død. <anonym>vIane 1</anonym> 'flippede helt ud" . Sigtede talte ikke med <anonym>vIane 1</anonym> om at ringe efter en ambulance. Dikteret. Vedstået. Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>V2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> blev foreholdt forklaring afgivet under grundlovsfor- høret den 13. marts 2010, som han vedstod, og har under hovedforhandlin - gen blandt andet forklaret: "Tiltalte forklarede supplerende; at han stadig husker nøjagtigt; hvad der skete. Han havde drukket 10 øl. Forurettede var ikke ædru; men det er svært for tiltalte at sige, hvor fuld foru- rettede var. Forurettede kunne både gå og stå. De drak hver 2-3 øl hos forurettede. Da tiltal - te sagde til forurettede; at han skulle lade dem være i fred, rejste forurettede sig op. Foruret- tede kiggede på et billede af sin datter, <anonym>EP</anonym> og vendte sig derefter rundt mod tiltalte. Til- talte opfattede forurettedes kropssprog som truende. Anklageren dokumentede supplerende erklæring til retslægelig obduktion af 15. april 2010 vedrørende forurettede (ex. side 316). Tiltalte forklarede; at han forsøgte at tale med forurettede, men han syntes ikke 'det trængte ind" . Tiltalte forstod ikke helt, hvad forurettede sagde. Forurettede rejste sig op og gik hen til et billede af sin datter. Forurettede vendte sig herefter lynhurtigt rundt og havde på dette tidpunkt armene fremme. Tiltalte rejste sig op. Han kunne ikke komme fri af forurettede. Tiltalte tog fat i forurettede ved forurettedes skuldre med begge hænder og prøvede at sætte ham ned. Forurettede forsøgte nu at komme fri af tiltalte; og forurettede blev mere genstri - dig. Forurettede prøvede at slå. Det gik meget stærkt. Tiltalte er lidt højere end forurettede. Tiltalte tog sin skruetrækker frem fra sidelommen i sine overalls og stak forurettede et par gange. Tiltalte tænkte slet ikke. Tiltalte mener, at han stak forurettede to gange. Anklageren dokumenterede konklusionen i obduktionserklæring af 15. marts 2010 (ex. side 302) Tiltalte forklarede, at han husker; at han stak forurettede to gange, men han husker ikke de øvrige stik. Tiltalte ved ikke; om han har haft et blackout. Forurettede faldt til jorden; idet det var som om, at forurettede satte sig ned. Tiltalte kender ikke noget til de sår, der er fun- det på forurettedes hals og nakke. Tiltalte ville tale med forurettede, fordi forurettede har opsøgt dem; når han har været fuld, og har generet dem. Forurettede er blandt andet kommet på datteren <anonym>EP's</anonym> fødselsdag 0g har lugtet af øl. Forurettede kom for at se <anonym>EP</anonym> Tiltalte kan idag ikke helt huske; hvad han har sagt under den første afhøring. Foreholdt afhørings - rapport af 12. marts 2010 (ex. side 67), hvoraf fremgår, at tiltalte har forklaret til politiet; at han stak således, at han anden gang ramte forurettede i hjertet; og at han bevist stak så hårdt, at skruetrækkeren bukkede, samt at han stak to gange for at være sikker på, at forurettede var død, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har sagt således til politet. Han kan huske; at han skrev under på afhøringsrapporten: Han fik læst rapporten op. Tiltalte var cho - keret over hændelsen. Det er ikke rigtigt, at han stak to gange for at være sikker på, at foru- rettede var død. Foreholdt samme afhøringsrapport (ex. side 68), hvoraf fremgår, at tiltalte har forklaret til politiet; at han tænkte 'nu kan det være lige meget, nu nakker jeg ham' for- klarede tiltalte, at han ikke mener at have sagt således. Foreholdt afhøringsrapporten (ex. si- de 69), hvoraf fremgår, at tiltalte til poltiet har forklaret; at han; da forurettede og tiltalte var 12-1 meter fra hinanden; trak skruetrækkeren og med højre hånd stak skruetrækkeren ind i hjertet på forurettede, samt at tiltalte med sin venstre hånd holdt fast i forurettede, og at det var tiltaltes opfattelse; at forurettede ikke nåede at opfatte, hvad tiltalte gjorde; forklarede tiltalte, at han er sikker på, at det var forurettede, der rejste sig op først. Tiltalte har næsten altid et stykke værktøj på sig. Det var således ikke på grund af forurettede, at tiltalte havde skruetrækkeren med sig. Det er rigtigt, at han havde fat i forurettede med den ene hånd om skulderen, medens han med den anden hånd stak forurettede. Derefter slap tiltalte forurette - de, der faldt sammen. Tiltalte var chokeret. Tiltalte gik derefter fra lejligheden. Forevist skitse over forurettedes lejlighed (ex. side 263), samt de herpå angivne fund af blodspor, forklarede tiltalte; at han ikke har nogen forklaring på, hvorfor der er blodspor i badeværel- set. Han mener ikke; at han var i badeværelset. Forevist fotografier optaget på gerningsste- det (fotomappe side 3), forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at forurettede lå som angivet på fotografierne, da tiltalte forlod lejligheden. Forevist fotografi af forurettedes hænder (fotomappe side 24), forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til de skrammer, der er fundet på forurettedes hænder. Forevist fotografi af forurettedes bryst og hals (fotomappe side 28) forklarede tiltalte; at han ikke kender noget til stikmærket på forurettedes hals. Ef- terfølgende gik tiltalte til <anonym>V2's</anonym> bopæl. Han sagde til <anonym>V2</anonym> at han troede han havde slået forurettede ihjel. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han har kendt <anonym>Vidne 1</anonym> siden 2006. <anonym>vıane 1</anonym> og forurettedes forhold blev afsluttet i forbindelse med, at tiltalte og <anonym>vIane 1</anonym> indledte et forhold <anonym>vıane 1</anonym> og forurettede havde en datter, <anonym>EP</anonym> sammen_ <anonym>vIane 1</anonym> og tiltalte fik datterenP1 Forurettede har ikke fremsat direkte trusler. Ved en lejlighed, hvor <anonym>vıane 1</anonym> og tiltalte var ude at købe ind, og hvor <anonym>EP</anonym> sad i indkøbsvognen; råbte og skreg forurettede, idet han tog fat i <anonym>EP</anonym> og ville have hende med_ Tiltalte tog fat i forurettede og fik ham væk; hvorefter forurettede blev vist ud af forretnin- gen. Forurettede har været på <anonym>Vıdne 1's</anonym> adresse flere gange, hvor han har buldret på døren. Tiltalte har ved disse lejligheder bedt forurettede holde sig væk. Forurettede har haft kon- takt med statsforvaltningen for at få samkvem med <anonym>EP</anonym> Ien periode havde forurettede samkvem; og det gik rigtigt godt, men så begyndte forurettede at drikke igen. Tiltalte ville ikke overlade <anonym>EP</anonym> til forurettede, når forurettede havde drukket. Forurettede var lidt mindre end tiltalte, og tiltalte mener, at han nok var lidt stærkere end forurettede. Tiltalte havde ikke talt med sin forsvarer inden han blev afhørt af politiet. Tiltalte var 'rundt på gul - vet" og ikke sig selv, da han blev afhørt. Tiltalte kan ikke huske; om han af politiet har fået oplyst; at han kunne få en advokat til stede. På tidspunktet for afhøringen; havde tiltalte den opfattelse; at det var ham; der havde myrdet tiltalte . Tiltalte kendte ikke noget til de juridis - ke forsætsbegreber. Under den første afhøring hos politiet var det hele "lidt tåget" . Tiltalte har efterfølgende tænkt meget over, hvad der var sket. Foreholdt afhøringsrapport af 1.juni 2010 (ex. side 84), hvoraf det fremgår, at tiltalte til politiet har forklaret, at forurettede rej - ste sig fra lænestolen og pegede på billedet af <anonym>EP</anonym> hvorefter det så ud som om, forurette - de ville slå ud efter tiltalte, der stadig sad ned i sofaen, og at tiltalte derfor rejste sig op og blev 'snittet" på sin venstre skulder af forurettedes højre hånd, forklarede tiltalte, at det er sådan; han husker det. Han kom ikke selv til skade. Den kan godt passe, at skruetrækkeren blev bøjet i forbindelse med, at han stak forurettede. Foreholdt samme afhøringsrapport (ex. side 78), hvoraf fremgår, at tiltalte har forklaret til politiet; at han altid gik med værktøj, for- klarede tiltalte; at det er rigtigt, at han generelt altid går med forskelligt værktøj . Den pågæl- dende dag havde han kun skruetrækkeren på sig. Han ville tale med forurettede, fordi foru- rettede havde generet tiltalte og hans familie. Foreholdt afhøringsrapporten (ex. side 77), hvoraf fremgår, at tiltalte har forklaret til politet; at han gik over til forurettede for at få tin- gen ordnet med forurettede med hensyn til både computeren og at forurettede gik og råbte ad dem forklarede tiltalte; at det er rigtigt; at han har forklaret således til politet ' " <anonym>Vidne 1</anonym> har blandt andet forklaret: 7 at hun og tiltalte har kendt hinanden i 4 år. Vidnet og forurettede har boet sammen. Foru - rettede og vidnet har en datter sammen. Forurettede har generet vidnet og tiltalte; og han har forsøgt at bryde ind i vidnets lejlighed, fordi han ville se sin datter <anonym>EP</anonym> Forurettede har ved 5-6 lejligheder indfundet sig på vidnets bopæl, hvor han har generet hende. Vidnet tog telefonisk kontakt til forurettede den dag, han blev dræbt. Forurettede var meget fuld, da hun ringede til ham. Omkring den 1. marts 2010 havde forurettede senest råbt af vidnet. Da tiltalte kom hjem; fortalte vidnet tiltalte om telefonsamtalen med forurettede, medens de la- vede mad. Tiltalte var sur. Efterfølgende gik tiltalte fra bopælen. Han sagde ikke noget om, hvor han skulle hen, da han gik. Vidnet ringede senere til tiltaltes kammerat; <anonym>V2</anonym> men der var tiltalte ikke. Vidnet fik en fornemmelse af, at tiltalte var hos forurettede. Vidnet ringede derfor til forurettede, der bekræftede, at tiltalte var der. Vidnet talte med tiltalte, der fortalte, at han ville tale med forurettede om, at han skulle lade dem være i fred. Vidnet kunne høre på forurettede, at han var fuld. Tiltalte sagde ikke noget om, hvornår han ville komme tilba - ge. Der gik et par timer, hvorefter <anonym>V2</anonym> ringede til vidnet og sagde; at der var sket noget. Vidnet talte ikke med tiltalte, men <anonym>V2</anonym> sagde; at tiltalte var hos ham. <anonym>V2</anonym> sagde, at han mente, at forurettede var blevet dræbt. Vidnet ringede til politiet. Vidnet gik helt i sort. Vid- net husker ikke, om hendes veninde også snakkede med politiet. Vidnet har ikke ringet til politiet tidligere på dagen. Hun ringede kun til politiet denne ene gang. Foreholdt rapport af 15. marts 2010 vedrørende telefonopkald (ex. side 98), forklarede vidnet; at hun ikke me- ner, at hun kontaktede politiet angående hendes forhold til tiltalte den pågældende dag; Vid- net har ved flere lejligheder været sur på tiltalte på grund af hans drikkeri. Efter hun havde ringet til politiet, blev hun bjemme hos sin datter. Hun var chokeret. Vidnet ved ikke; om tiltalte havde værktøj med i sine busker, da han gik. Han plejer at have værktøj i sine ar- bejdsbukser. Når forurettede råbte efter dem, blev tiltalte irriteret. Tiltalte sagde, at han ville snakke med forurettede om det. Tiltalte har sagt til vidnet; at han ville slå forurettede. Vid- net husker ikke, hvornår tiltalte sagde dette. Tiltalte har ikke sagt, at han ville slå forurettede ihjel. Foreholdt afhøringsrapport af 12. marts 2010 (ex. side 131), hvoraf fremgår, at vidnet har forklaret, at tiltalte flere gange havde truet med, at han ville slå forurettede ihjel, forkla - rede vidnet; at hun alene har sagt til politiet; at tiltalte ville slå forurettede. Adspurgt af for - svareren forklarede vidnet, at det har gået dem meget på, at forurettede har generet dem: Forurettede har mange gange råbt efter vidnet på gaden. Forurettede var sur over, at han ik- ke kunne få datteren <anonym>EP</anonym> på besøg. Vidnet og forurettede boede tæt på hinanden. Foruret- tede kunne se, når tiltalte gik, hvorefter forurettede kom til stede og generede hende. Vidnet har søgt om at få et tilhold mod forurettede, men hun ved ikke, om tiltalte blev meddelt et tilhold. <anonym>EP</anonym> har været bange for forurettede; når de har mødt ham: Hun turde således ikke gå på legepladsen alene. Forurettede har også forsøgt at hente <anonym>EP</anonym> i børnehaven. <anonym>V2</anonym> har blandt andet forklaret: 7 at han har kendt tiltalte i mange år. De er venner. De så hinanden næsten hver dag hjemme hos vidnet. Tiltalte bor sammen med <anonym>vıane 1</anonym> Tiltalte har omtalt forurettede. Forurettede blev beskrevet som en fordrukken person; der lavede ballade. Forurettede har overfaldet til- talte en gang. Forurettedes barn ville helst ikke se forurettede; da hun var bange for ham. Tiltalte og vidnet mødtes den 12. marts 2010, hvor de drak. Tiltalte var hos vidnet nogle ti- mer. Tiltalte var ikke fuld. De talte ikke om forurettede den pågældende dag.~ <anonym>vıane 1</anonym> ringe- de på et tidspunkt til vidnet, men på dette tidspunkt var tiltalte gået. Tiltaltes humør var ganske normalt den dag. Nogle timer senere kom tiltalte tilbage, vidnet kunne se, at han ik- ke havde det så godt. Tiltalte sagde, at han mente; at der var sket noget uhyggeligt hos foru- rettede. Tiltalte sagde, at han mente, at han havde lavet noget skidt. Tiltalte sad og smågræd og rystede. Vidnet spurgte ikke til, hvad der var sket: Vidnet ringede til politiet efter aftale med tiltalte. Vidnet husker ikke, om han ringede til <anonym>vıane 1</anonym> Foreholdt afhøringsrapport af 12. marts 2010 (ex. side 151-152), hvoraf fremgår, at han har forklaret til politiet; at tiltalte blev sur, efter at han fik at vide, at <anonym>vIane 1</anonym> havde kontaktet forurettede telefonisk; forklare - de vidnet, at han godt kan have sagt sådan; men at han ikke husker det idag; Foreholdt sam- me afhøringsrapport (ex. side 152), hvoraf fremgår, at vidnet har forklaret til politiet, at til- talte flere gange havde sagt, at forurettede skulle have nogle bank, forklarede vidnet; at det godt kan passe. Foreholdt afhøringsrapporten (ex. side 154), hvoraf fremgår, at vidnet til politiet har forklaret; at tiltalte til ham havde sagt "jeg tror, at jeg har slået <anonym>F</anonym> ihjel" forklarede vidnet; at det passer meget godt. Tiltalte plejede ikke at være ked af det eller græde. Vidnet har ikke været sigtet i sagen. Han var indkaldt hos politiet som vidne. Vidnet har ikke opfattet; at han har været sigtet i sagen. Politiet tog hans tøj og undersøgte hans hjem. <anonym>Vidne 3</anonym> har blandt andet forklaret: 7 at hun kendte forurettede fra Grønland, hvor hun arbejdede som sygeplejerske. De har boet sammen efter de kom til Danmark og flyttede fra hinanden i 1995. Vidnet har haft kontakt med forurettede siden; idet vidnet var plejemor for forurettedes sønP2 Vidnet mener, at <anonym>Person 2 (P2)</anonym> de sidst havde kontakt nogle måneder før forurettede blev dræbt. Forurettede har boet sam- men med <anonym>Vidne 1</anonym> og de havde en datter, <anonym>EP</anonym> sammen. Forurettede bekymrede sig meget for sine børn. Han fik ikke lov til at se <anonym>EP</anonym> Forurettede fortalte vidnet; at <anonym>Vidne 1</anonym> var flyttet fra ham; og at han havde svært ved at få lov at se sin datter. Forurettede op- fattede det således; at tiltalte var jaloux på forurettede. Han var bange for helt at miste kon- takten til <anonym>EP</anonym> Forurettede var bange for tiltalte. Han var bange for, at tiltalte og <anonym>vıane 1</anonym> ville forhindre ham i at se sin datter. Forurettede havde endvidere hørt, at tiltalte til flere personer i Rønne havde sagt, at tiltalte ville slå forurettede ihjel. Vidnet opfordrede foruret - tede til at gå til politiet:. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun ikke har hørt no- get om, at forurettede skulle have generet tiltalte og <anonym>vıane 1</anonym> Vidnet ved ikke, om forurette- de har anmeldt noget til politiet. Vidnet har haft kontakt med <anonym>vIane 1</anonym> fordi vidnets plejesøn ved flere lejligheder har besøgt <anonym>vIane 1</anonym> og forurettede. Vidnet havde en aftale med <anonym>vIane 1</anonym> om, at hvis forurettede var fuld, måtteP2 komme på besøg en anden dag; Vidnet har ikke noget personligt forhold til <anonym>Vidne 4</anonym> har blandt andet forklaret: 7 at han foretog en afhøring af tiltalte den 12. marts 2010. Han var med tiltalte på sygehuset; og tiltalte var fuldt ud klar over; hvad der var sket. Tiltalte var påvirket over det, der var sket. Tiltalte blev gjort bekendt med sigtelsen; og at han kunne få en forsvarer til stede. Til- talte sagde, at han ikke mente, at der var nogen advokater på Bornholm; der kunne hjælpe ham; hvorfor han ikke ønskede at få en advokat til stede. Vidnet oplæste stille og roligt rap- porten vedrørende afhøringen af tiltalte for ham: Det var vidnets indtryk; at tiltalte var klar over sagens alvor. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han læste sigtelsen op for tiltalte. Vidnet forklarede ikke forskellen på overtrædelse af straffelovens $ 237 og $ 245 for tiltalte. Han forklarede heller ikke forsætsbegreberne for tiltalte. Tiltalte nævnte først navnet på sin nuværende forsvarer til sidst i afhøringen: Tiltalte forklarede; at han stak foru - rettede med en skruetrækker. Tiltalte sagde på et tidspunkt, at han havde tænkt 'nu nakker jeg ham" Tiltalte var meget rolig og græd ikke. Vidnet kunne ikke mærke på tiltalte, at han var oprørt.' 7 side 7 Der har været fremlagt obduktionserklæring af 15. m arts 2010, udarbejdet af Københavns Universititets Retsmedicinske Institut. Af erklæringens konklu- sion fremgår: "... Der er ved obduktionen af den efter det oplyste alk oholmisbrugende, 45-årige, nomalvægti- ge mand påvist følgende seks stiklæsioner: A: På venstre side af brystkassen, 126 cm over højr e hæl og 1 cm fra midtlinjen, et skråt nedad mod venstre forløbende stiksår målende 0,7 x 0,6 cm. B: På venstre side af brystkassens forside, 126,5 c m over højre hæl og 6 cm fra midtlinjen, et længdeforløbende stiksår målende 0,7 x 0,6 cm. C: På venstre side af brystkassens forside, 127,5 c m over højre hæl og 6,5 cm fra midtlin- jen, et skråt nedad mod venstre forløbende stiksår målende 0,7 x 0,6 cm. For stiklæsionerne A, B og C gjaldt, at de gik genn em hud, underhud og gennem brystvæg- gen mellem 3. og 4. ribben hvor stikkanalerne var d elvist sammenfaldende og herefter ikke kunne skelnes sikkert. To af læsionerne perforerede hjertesækken og højre hjertekammers væg og den ene af disse endte i hjertemuskulaturen, tæt på klapåbningen til lungepulsåren. Stikkanalernes længde var ca. 5 cm. Den tredje stik læsion endte i venstre overlap med en ca. 5 cm lang stikkanal. En af stiklæsionerne perfo rerede randen ind mod hjertet i venstre lunges overlap. Stikretningen for alle stiklæsioner ne var bagud. D: På venstre side af brystkassens forside, 130 cm over højre hæl og 5 cm fra midtlinjen, et længdeforløbende stiksår målende 0,7 x 0,6 cm. Stik læsionen gik gennem hud og underhud og ind i muskulaturen og endte i muskulaturen melle m 2. og 3. ribben. Stikkanalen var ca. 2 cm dyb. Stikretningen var bagud. E: På højre side af halsen, 139 cm over højre hæl o g 2 cm fra midtlinjen, et vandret forlø- bende stiksår målende 0,7 x 0,6 cm. Stiklæsionen gi k gennem hud og underhud, gennem den skrå halsmuskel og endte bløddelsvævet på højre side af halsen. Stikkanalens længde var ca. 5 cm og retningen var nedad og lidt mod ven stre. F: Over højre skulderblad, 142 cm over højre hæl og 5 cm fra midtlinjen, et skråt nedad mod venstre forløbende stiksår målende 0,7 x 0,6 cm . Stiklæsionen gik gennem hud og un- derhud, gennem muskulaturen i højre skulderåg, mell em 2. og 3. ribben helt tæt på rygsøj- len med afsprængning af et lille fragment af 2. rib ben, ind i højre lungehule, perforerede toppen af højre lungespids og endte få mm inde i lu ngevævet. Det var blodansamling langs stikkanalen. Stikkanalen var 9-10 cm lang og stikre tningen var framad og næsten vandret. Samtlige læsioner var friske og opstået i live. Læs ionerne havde karakter af både skarp og stump vold og kan meget vel være opstået ved stik m ed den i sagen omhandlede skruetræk- ker. Der sås luft i bløddelene på venstre side af halsen , blodansamling i brystskillevæggen, 150 ml blod i venstre brysthule, 1300 ml blod i højre b rysthule og 100 ml blod i hjertesækken. Af yderligere tegn på frisk vold påvistes blodansamling under den hårde hjernehinde over højre hjernehalvdel. Desuden sås hudafskrabninger i panden og underhudsblødninger på venstre håndryg og højre side af issen samt blodudt rædning i underhuden og muskulaturen over højre isseregion. Læsionerne var friske og ops tået ved let til moderat stump vold i live. Om opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert siges . Af tegn på vold af ældre dato påvistes spredte hudafskrabninger i ansigtet, på begge arme og venstre ben samt på ryggen. Læsionerne var opstået ved let stump vold. Om opståelses - måden i øvrigt kan intet sikkert siges. Der påvistes ingen tegn på sygdom: Dødsårsagen må antages at være de påviste stiklæsioner i venstre side af brystkassen med perforation af hjertet. I tilslutning til obduktionen er sikret materiale til DNA-profilanalyse og undersøgelse for sure fosfataser (sæd). Resultatet af disse undersøgelser vil blive svaret i en særskilt erklæ- ring fra Retsgenetisk afdeling. Der er endvidere udtaget materiale til alkoholanalyse og retskemisk screening, inklusive un- dersøgelse for misbrugsstoffer. Når resultatet af disse undersøgelser foreligger vil supple- rende erklæring blive fremsendt. Af supplerende erklæring af 15. april 2010 til den retslægelige obduktion fremgår, at der ved alkoholbestemmelse er påvist en koncentration på 3,21 promille i forurettedes blod. Der er under sagen dokumenteret fotos optaget af gerningsstedet 0g af foru - rettedes person. Af konklusion af personundersøgelseserklæring af 17. marts 2010 fra Retspatologisk afdeling vedrørende tiltalte fremgår: KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 13-03-2010, kl. 09.50 af <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> fandtes undersøgte at være en efter det oplyste 39-årig mand med udseende svarende til al- deren: Legemsbygningen var kraftig og ernæringstilstanden over middel. Undersøgte fore - kom ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer. Undersøgte medvirkede villigt ved undersøgelsen og talte sammenhængende. Der fandtes ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden; i ansigt- shuden i øvrigt; i huden bag ørerne eller i mundslimhinden:. Læbebåndene var uden læsioner . Der var ingen tegn på vold mod halsen. Af tegn på frisk vold påvistes en underhudsblødning på venstre underben. Læsionen var op- stået ved let stump vold, meget vel på det i sagen oplyste gerningstidspunkt. Om opståelses - måden i øvrigt kan intet sikkert siges. Af tegn på vold af ældre dato påvistes en hudafskrabning ved venstre albueled og en under - hudsblødning på venstre lår. Disse læsioner var ligeledes opstået ved let stump vold, forud for det i sagen oplyste gerningstidspunkt. Om opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert si- ges. Af tegn påvoldltegn på behandling påvistes skorpedækkede; punktformede sårdannelser med omgivende underhudsblødning på venstre underarm:. Læsionerne var frisk og kan me- get vel være opstået som i sagen oplyst ved blodprøvetagning den 12-02-2010. I tilslutning til undersøgelsen blev med undersøgtes informerede accept sikret kindskrab til DNA-profilanalyse. Forud for undersøgelsen havde <anonym>Læge</anonym> Bornholms Hospital, den 12-03-2010 efter telefonisk aftale med vagthavende retsmediciner sikret neg - leskrab 0g aftørring af begge hænder til undersøgelse for blod og DNA. Resultatet af disse undersøgelser vil blive svaret i en særskilt erklæring fra Retsgenetisk Afdeling. Den 12-03-2010 havde <anonym>Lægen</anonym> ligeledes sikret materiale til alkoholananly- se 0g retskemisk screening . Når resultatet af disse undersøgelser foreligger, vil supplerende erklæring blive fremsendt. Undersøgtes tøj var forud for undersøgelsen sikret af politiet. Af retskemisk erklæring af 18. marts 2010 vedrørende tiltalte fremgår, at til- taltes ethanol, mindsteværdi ved blodprøveudtagning den 12. marts 2010, kl. 20.30, var på 2,13 promille. Tiltalte er under sagen blevet mentalundersøgt. Af konklusionen i menta- lerklæringen af 23. april 2010 fremgår: <anonym>Tiltalte</anonym> er ved den retspsykiatriske undersøgelse fundet psykisk intakt og ikke sindssyg. Der er heller intet belæg for at antage, at har været sindssyg på tids - punktet for den påsigtede handling. Trods et mangeårigt stort alkoholforbrug er der ingen alkoholiske stigmata; specielt ingen tegn på demens eller patologisk rus. Den omstændighed, at han kun udviklede ganske lette alkoholiske abstinenser efter varetægtsfængslingen; tyder på, at han ikke har udviklet af- hængighed af alkohol. Der kan ikke peges på særforanstaltninger. Der er vedrørende <anonym>Tiltalte</anonym> udarbejdet en erklæring i medfør af 'retsplejelovens $ 808. <anonym>Tiltalte</anonym> har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at det er hans ønske, at hans forhold til <anonym>Vidne 1</anonym> kan fortsætte. Det er hans opfattelse; at de stadig er kærester; og <anonym>Vidne 1</anonym> har givet udtryk for; at hun har den samme opfattelse. Tiltalte har et godt forhold til <anonym>Vidne 1 S</anonym> barn med forurettede <anonym>EP</anonym> der stadig indimellem kal - der tiltalte for "far' 7 <anonym>Vidne 1</anonym> modtager pension og børnepenge; 0g det er tiltaltes håb, at de vil kunne klare sig økonomisk. Han vil gøre sit til, at det kan lade sig gøre. Han overvejer under afsoningen at påbegynde en uddannelse som kok eller lignende. <anonym>Tiltalte</anonym> er tidligere straffet af betydning for sagen: side 10 ved Roskilde rets dom af 23. juli 2001 efter straffe lovens § 288, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 8 måneder. Prøveløsladt den 7. ja nuar 2002 med 2 års prøvetid, heraf 6 måneder under tilsyn af Kriminalf orsorgen. Reststraf 81 dage. ved Roskilde rets dom af 22. oktober 2004 efter stra ffelovens § 119, stk. 1, § 172, stk. 1, jf. § 171, jf. tildels § 21, og § 24 4, med en fællesstraf af fængsel i 3 måneder. Løsladt den 25. februar 2005. ved Rønne rets dom af 15. september 2005 efter straf felovens § 244, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 21, § 298, nr. 3, og § 285, stk. 1, jf. § 276, med fængsel i 4 måneder. ved Roskilde rets dom af 27. oktober 2005 efter stra ffelovens § 119, stk. 1, § 244, jf. § 247, stk. 1 og 2, § 252, stk. 1, § 298 , nr. 3, jf. § 21, og færd- selslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1, og § 118, stk . 1, jf. § 3, stk. 1, jf. straffelovens § 89, med en tillægsstraf af fængsel i 5 måneder. Førerret- ten frakendt i 6 måneder fra endelig dom. Prøveløsl adt den 10. marts 2006 med 2 års prøvetid, heraf 6 måneder under tils yn af Kriminalfor- sorgen på vilkår. Afsoningen omfattede tillige dom af 15. september 2005. Reststraf 90 dage. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyl dsspørgsmålet: Kendelse: Samtlige nævninger og dommere finder efter bevisfør elsen, herunder de læ- gelige oplysninger, at måtte lægge til grund, at ti ltalte med en skruetrækker med en 9-10 cm lang klinge, tildelte forurettede ia lt seks stiklæsioner, heraf fire i brystkassen, et på højre side af halsen og e t over højre skulderblad, og at flere af stiklæsionerne i brystkassen var dødeli ge. Samtlige nævninger og dommere lægger endvidere til grund, at tiltalte over- for forurettede nærede en over længere tid opbygget uvilje vedrørende foru- rettedes henvendelser til tiltaltes samlever og sær barn, samt at tiltalte hen- vendte sig på forurettedes bopæl i anledning af det te. Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at der har været et egent- ligt håndgemæng mellem tiltalte og forurettede. Under hensyntagen til det ovenfor anførte og henset til, at tiltalte med stor kraft stak forurettede flere gange dybt i blandt an det brystregionen med skru- etrækkeren, finder samtlige nævninger og dommere, a t tiltalte ved dette an- greb på forurettede må have anset det for overvejen de sandsynligt, at ihvertfald stikkene mod brystregionen ville være dø delige for forurettede. Samtlige nævninger og dommere finder herefter tilta lte skyldig i overtræ- delse af straffelovens 8 237, jf. retsplejelovens $ 891, stk. 4_ Derfor bestemmes: <anonym>Tiltalte</anonym> er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 237. Sanktionsspørgsmålet Samtlige nævninger og samtlige dommere stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år. Samtlige nævninger og samtlige dommere har ved straffastsættelsen lagt vægt på omstændighederne, hvorunder drabet er begået, 0g finder ikke, at det forhold, at tiltalte følte sig generet af forurettedes henvendelser til hans familie, iden givne situation; kan anses for en formildende omstændighed, jf. straffelovens $ 82, stk. 1, nr. 5, eller i øvrigt. Ingen nævninger og ingen dommere finder, at det forhold, at tiltalte opsøgte forurettede på dennes bopæl i den givne situation er en skærpende omstændighed, der bør medfø- re, at udgangspunktet for strafniveauet for manddrab fraviges. Straffen fastsættes derfor til fængsel i 12 år efter straffelovens $ 237. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. marts 2010 til den 26. oktober 2010. Erstatning Dommerne tager den nedlagte påstand om erstatning til følge som nedenfor bestemt. Dommerne har ved afgørelsen heraf lagt vægt på, at der er tale udmåling af normalbidrag svarende til summen af de bidrag, som tiltalte kunne være på - lagt efter lov om børns forsørgelse. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 12 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 131.040,00 kr. i erstatning til <anonym>EP</anonym> Beløbet forrentes med procesrente fra den 12. april 2010. <anonym>Dommer 1</anonym> <anonym>Dommer 2</anonym> <anonym>Dommer 3</anonym>

441

Vederlaget til rekonstruktøren nedsættes til 225.000 kr. plus moms

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-1916/2012-VLR

Skifteretlige tvister

2. instans

380/22

Konkurs og anden insolvens; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 30. november 2012 kl. 11.30 møde på tingstedet i Viborg: Som dommere fungerede landsdommerne Dorte Jensen, Kristian Petersen og Bjerg Han- sen. VLB 1916 12 Direktør påkærer afgørelse om fastsættelse af vederlag til rekonstruktør. Yderligere fremlagte bilag: kæreprocesskrift I af 5. november 2012 vedlagt bilag fra advokat Jan Bech. Ved kendelse af 10. juli 2012 har Skifteretten i Esbjerg bestemt at tillægge rekonstruktør; advokat Jan Bech, et vederlag på 375.000 kr, moms og godtgørelse for positive udlæg pà 28.352,34 kr. Skifteretten har endvidere bestemt at tillægge tillidsmand, statsautoriseret revisor et vederlag pa 52.000 kr. moms. Kendelsen er kæret af direktør med påstand om, at der tillægges advokat Jan Bech et mindre vederlag end det; som skifteretten har fastsat; principalt således at vederlaget fastsættes således; at de samlede omkostninger ved rekon - struktionen ikke overstiger 300.000 kr. eksklusive moms; subsidiært således at vederlaget fastsættes til et beløb under 375.000 kr. plus moms. Landsretten afsagde Kendelse: Det fremgår af retsbogen for Skifteretten Esbjerg, at rekonstruktionsforslaget er vedtaget og stadfæstet den 28. februar 2012. Det fremgår af skifterettens retsbog for den 28. februar 2012, at der efiter anmodning fra SKAT ; forbindelse med stadfæstelsen af rekonstruktions- forslaget blev etableret tilsyn; indtil første rate af akkorden var betalt i maj 2012. Det fremgår af rekonstruktionsforslaget; at det er underskrevet af rekonstruktøren og den regnskabsmæssige tillidsmand den 14. februar 2012, 0g at det er tiltrådt af | samme dag: Afbilag 1 til forslaget fremgår, at den modregnede balance er opgjort pr. 22. november 2011 og ajourført den 18. januar 2012. Heraf fremgår blandt andet; at de skønnede omkostninger ved rekonstruktion udgør 300.000 kr, Dette beløb er ikke ændret i forbindelse med ajourføringen. [en mail af 23. januar 2012 fra advokatfuldmægtig Line Langkjær, Lett Advokatfirma til fiemgår, at hun havde bedt Nordea om at overføre 200.000 kr. som sikkerhed for betaling for rekonstruktionsarbejdet. Det er mailen videre anført: "Jeg be- mærker øvrigt; at omkostningeme til rekonstruktøren overstiger de kr. 200.000, men at vi ikke anser det for nødvendigt på nuværende tidspunkt at kræve mere på forhand. Det fremgår af kæresvarskriftet blandt andet, at den 23. januar 2012 havde afholdt omkostninger til den regnskabskyndige tillidsmand, statsautoriseret revisor med 50.000 kr, som forudbetaling Det fremgår af advokat Jan Bechs kæreprocesskrift I, at der indtil stadfæstelsen er anvendt 186,45 timer p arbejdet med rekonstruktionsforslaget, heraf 143,30 juristtimer. Af disse timer er i alt 82,95 timer udført af advokat Jan Bech og advokat Nicolai Thornemann. Det er videre oplyst; at 44,55 timer er udført af advokat Line Langkjær. Det er ikke oplyst; hvornår Line Langkjær er blevet advokat; men det fremgår af bilagene; at hun i retsmøder- ne i Skifteretten i Esbjerg den 22. november 0g den 20. december 2011 er betegnet advo- katfuldmægtig og denne stillingsbetegnelse er også anvendt i den ovenfor nævnte mail af 23. januar 2012. Det er ikke oplyst; hvem der har udført de resterende 15,80 juristtimer. På det tidspunkt; hvor rekonstruktionsforslaget blev underskrevet, har det været kendt for rekonstruktøren; hvilket omfang arbejdet med rekonstruktionen indtil da havde haft. På denne baggrund må der ved angivelsen af de skønnede omkostninger ved rekonstruktionen være skabt en forventning om, at omkostningerne; såfiremt rekonstruktionsforslaget ville blive stadfæstet, ikke væsentligt ville overstige det skønnede beløb. Landsretten finder, at udgifterne til vurdering; til annoncering i Statstidende og gebyr til Retten i Esbjerg der er refunderet som udlægsgodtgørelse; er omkostninger ved rekon- struktionen; Det fremgår af bilagene; at udgifterne er afholdt før rekonstruktionsforslaget blev underskrevet. Som anført i det supplerende kæreskrift kan disse udgifter opgøres til 14.158,77 kr. eksklusive moms. Efter de oplysninger; der foreligger; må det arbejde; som er udført af statsautoriseret revi- sor også betragtes som omkostninger ved rekonstruktionen Dette arbejde er honoreret med 95.000 kr. eksklusive moms. Fakturaerne er udstedt henholdsvis den 3 og den 12. december 2011 Da rekonstruktionsforslaget blev underskrevet, var der betalt et forskud til den regnskabs - kyndige tillidsmand på 50.000 kr. Det er ikke oplyst, om beløbet er eksklusive moms. Det må således; da rekonstruktionsforslaget blev underskrevet, have stået rekonstruktøren klart; at der udover hans vederlag allerede var afholdt udgifter på 149.158,77 kr. eller 159.158,77 kr. eksklusive moms, afhængigt af om beløbet på 50.000 krv der var betalt til den regnskabskyndige tillidsmand, er eksklusive eller inklusive moms. På denne baggrund og efter en samlet vurdering nedsættes vederlaget til rekonstruktøren til 225.000 kr. plus moms Det, der i øvrigt er anført af advokat Jan Bech, kan ikke føre til andet resultat. Der er i beløbet indeholdt vederlag for arbejde udført i forbindelse med tilsyn, indtil første rate af akkorden var betalt i maj 2012. Skifterettens fastsættelse af udlægsgodtgørelse stadfæstes . Ihi_bestemmes: Vederlaget til rekonstruktøren; advokat Jan Bech, nedsættes til 225.000 kr. plus moms. Skifterettens fastsættelse af udlægsgodtgørelsen stadfæstes. Kæremålets omkostninger ophæves. Kæreafgiften skal betales tilbage. -4- Sagen sluttet. DorteJensen

Vestre Landsret holdt den 30. november 2012 kl. 11.30 møde på tingstedet i Viborg: Som dommere fungerede landsdommerne Dorte Jensen, Kristian Petersen og Bjerg Han- sen. VLB 1916 12 Direktør <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Skyldner AS</anonym> påkærer afgørelse om fastsættelse af vederlag til rekonstruktør. Yderligere fremlagte bilag: kæreprocesskrift I af 5. november 2012 vedlagt bilag fra advokat Jan Bech. Ved kendelse af 10. juli 2012 har Skifteretten i Esbjerg bestemt at tillægge rekonstruktør; advokat Jan Bech, et vederlag på 375.000 kr, moms og godtgørelse for positive udlæg pà 28.352,34 kr. Skifteretten har endvidere bestemt at tillægge tillidsmand, statsautoriseret revisor <anonym>Person 2</anonym> et vederlag pa 52.000 kr. moms. Kendelsen er kæret af direktør <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Skyldner AIS</anonym> med påstand om, at der tillægges advokat Jan Bech et mindre vederlag end det; som skifteretten har fastsat; principalt således at vederlaget fastsættes således; at de samlede omkostninger ved rekon - struktionen ikke overstiger 300.000 kr. eksklusive moms; subsidiært således at vederlaget fastsættes til et beløb under 375.000 kr. plus moms. Landsretten afsagde Kendelse: Det fremgår af retsbogen for Skifteretten Esbjerg, at rekonstruktionsforslaget er vedtaget og stadfæstet den 28. februar 2012. Det fremgår af skifterettens retsbog for den 28. februar 2012, at der efiter anmodning fra SKAT ; forbindelse med stadfæstelsen af rekonstruktions- forslaget blev etableret tilsyn; indtil første rate af akkorden var betalt i maj 2012. Det fremgår af rekonstruktionsforslaget; at det er underskrevet af rekonstruktøren og den regnskabsmæssige tillidsmand den 14. februar 2012, 0g at det er tiltrådt af | <anonym>Person 1</anonym> samme dag: Afbilag 1 til forslaget fremgår, at den modregnede balance er opgjort pr. 22. november 2011 og ajourført den 18. januar 2012. Heraf fremgår blandt andet; at de skønnede omkostninger ved rekonstruktion udgør 300.000 kr, Dette beløb er ikke ændret i forbindelse med ajourføringen. [en mail af 23. januar 2012 fra advokatfuldmægtig Line Langkjær, Lett Advokatfirma til <anonym>Person 1</anonym> fiemgår, at hun havde bedt Nordea om at overføre 200.000 kr. som sikkerhed for betaling for rekonstruktionsarbejdet. Det er mailen videre anført: "Jeg be- mærker øvrigt; at omkostningeme til rekonstruktøren overstiger de kr. 200.000, men at vi ikke anser det for nødvendigt på nuværende tidspunkt at kræve mere på forhand. Det fremgår af kæresvarskriftet blandt andet, at <anonym>yldner AS</anonym> den 23. januar 2012 havde afholdt omkostninger til den regnskabskyndige tillidsmand, statsautoriseret revisor <anonym>Person 2</anonym> med 50.000 kr, som forudbetaling Det fremgår af advokat Jan Bechs kæreprocesskrift I, at der indtil stadfæstelsen er anvendt 186,45 timer p arbejdet med rekonstruktionsforslaget, heraf 143,30 juristtimer. Af disse timer er i alt 82,95 timer udført af advokat Jan Bech og advokat Nicolai Thornemann. Det er videre oplyst; at 44,55 timer er udført af advokat Line Langkjær. Det er ikke oplyst; hvornår Line Langkjær er blevet advokat; men det fremgår af bilagene; at hun i retsmøder- ne i Skifteretten i Esbjerg den 22. november 0g den 20. december 2011 er betegnet advo- katfuldmægtig og denne stillingsbetegnelse er også anvendt i den ovenfor nævnte mail af 23. januar 2012. Det er ikke oplyst; hvem der har udført de resterende 15,80 juristtimer. På det tidspunkt; hvor rekonstruktionsforslaget blev underskrevet, har det været kendt for rekonstruktøren; hvilket omfang arbejdet med rekonstruktionen indtil da havde haft. På denne baggrund må der ved angivelsen af de skønnede omkostninger ved rekonstruktionen være skabt en forventning om, at omkostningerne; såfiremt rekonstruktionsforslaget ville blive stadfæstet, ikke væsentligt ville overstige det skønnede beløb. Landsretten finder, at udgifterne til vurdering; til annoncering i Statstidende og gebyr til Retten i Esbjerg der er refunderet som udlægsgodtgørelse; er omkostninger ved rekon- struktionen; Det fremgår af bilagene; at udgifterne er afholdt før rekonstruktionsforslaget blev underskrevet. Som anført i det supplerende kæreskrift kan disse udgifter opgøres til 14.158,77 kr. eksklusive moms. Efter de oplysninger; der foreligger; må det arbejde; som er udført af statsautoriseret revi- sor <anonym>Person 3</anonym> også betragtes som omkostninger ved rekonstruktionen Dette arbejde er honoreret med 95.000 kr. eksklusive moms. Fakturaerne er udstedt henholdsvis den 3 og den 12. december 2011 Da rekonstruktionsforslaget blev underskrevet, var der betalt et forskud til den regnskabs - kyndige tillidsmand på 50.000 kr. Det er ikke oplyst, om beløbet er eksklusive moms. Det må således; da rekonstruktionsforslaget blev underskrevet, have stået rekonstruktøren klart; at der udover hans vederlag allerede var afholdt udgifter på 149.158,77 kr. eller 159.158,77 kr. eksklusive moms, afhængigt af om beløbet på 50.000 krv der var betalt til den regnskabskyndige tillidsmand, er eksklusive eller inklusive moms. På denne baggrund og efter en samlet vurdering nedsættes vederlaget til rekonstruktøren til 225.000 kr. plus moms Det, der i øvrigt er anført af advokat Jan Bech, kan ikke føre til andet resultat. Der er i beløbet indeholdt vederlag for arbejde udført i forbindelse med tilsyn, indtil første rate af akkorden var betalt i maj 2012. Skifterettens fastsættelse af udlægsgodtgørelse stadfæstes . Ihi_bestemmes: Vederlaget til rekonstruktøren; advokat Jan Bech, nedsættes til 225.000 kr. plus moms. Skifterettens fastsættelse af udlægsgodtgørelsen stadfæstes. Kæremålets omkostninger ophæves. Kæreafgiften skal betales tilbage. -4- Sagen sluttet. DorteJensen

442

Sag om salær i forbindelse med håndtering af sag

Appelleret

Skiftesag

Retten i Esbjerg

SKS-548/2011-ESB

Insolvensskifte

1. instans

379/22

Konkurs;

Nej

Retten i Esbjerg Den 10.juli 2012 kl. 8,00 blev skilteretten sat af Der blev foretaget: SKS 27-548/2011. Rekonstruktion selskab Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes salærindstilling af den 2 maj 2012 fra rekostruktør og tillidsmand; timesagsregistrering fra rekontruktør modtaget den 22. maj 2012, mail af den 7.juni 2012 fra mail af den 22. juni 2012 fra advokat Nicolai Thornemann med forudgåen- de mailkorrespondance mellem parterne; fax af den 9. juli 2012 fra rekonstruktør. Rekonstruktør har indstillet et salær for arbejdet med rekonstruktionen med 375.000 kr. med tillæg af moms. samt for tillidsmanden 52.000 kr. med til- læg af moms. Rekonstruktør har endvidere anmodet om godtgørelse for af- holdte udgifter af 28.352,34 kr. Rekonstruktør er til støtte for sin salærindstilling fremkommet med sine be- mærkninger om, hvorledes arbejdet med rekonstruktionen er forløbet; samt, hvad arbejdet har omfattet. Rekonstruktør har endvidere anført, at der har måttet anvendes betydelige ressourcer på daglige opgaver med at sikre sels - kabets iagttagelse af instruksen samt det økonomiske grundlag for rekon - struktionen. har bemærket; at rekonstruktør ved indledningen hæ - vede 200.000 kr , på selskabets konto til dækning af omkostningerne; at der nu er påløbet yderligere omkostninger på 225.000 kr., samt at rekonstruktør- havde anslået omkostningerne til rekonstruktionen til 300.000 kr. Havde selskabet haft kendskab til det højere salær, havde ordningen med kredito- rerne være tilpasset disse omkostninger . Retten afsagde Kendclse Retten bemærker indledningsvist; at der på baggrund af det af rekonstruktø - ren 0g tillidsmanden udarbejdede rekonstruktionsforslag skete stadfæstelse med en div idcnde til kreditorerne pa 100 0 . Tillidsmand har oplyst at have anvendt 22 timer på rekonstruktionen; mens rekonstruktør har oplyst at have anvendt 187 timer på sagen. Ud over det ved rekonstruktioner sædvanlige arbejde; bemærker skifteretten. at en del af rekonstruktørs arbejde med rekonstruktionen efter det oplyste har bestået i. at der skete en afklaring af det polske datterselskabs betalinger til selskabet. hvilket har været en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af rekon- struktionen. Endvidere har rekonstruktør dagligt i en periode godkendt sels- kabets betalinger ._ Henset til arbejdcts omfang 0g hastende karakter, selskabets beskaffenhed. det med arbejdet forbundne ansvar og navnlig det med rekonstruktionen op- nåede resultat; godkender skifteretten de af rekonstruıktør 0g tillidsmand ind- stillede salærer. Det forhold, at der i rekonstruktionsmaterialet alene er skønnet omkostnin- ger til rekonstruktioncn med 300.000 kr, findes ikke at kunne føre til et an- det resultat. De af rekonstruktor afholdte udlæg i alt 28.352.34 kr. ses at vedrøre rckon- struktionen; hvorfor skifteretten kan godkende disse. sáledes at udlæggene skal refundcres af selskabet. Derfor bestemmcs Der tillagdes rekonstruktør, advokat Jan Bech. salær med 375.000 kr. med tillæg af moms; samt godtgørelse for positive udlæg med 28.352,34 kr in- klusiv moms, i alt 497.102,34 kr. Der tillagdes tillidsmand; statsautoriseret revisor salær med 52.000 kr. med tillæg af moms; i alt 65.000 kI. Udskrift af retsbogen sendes uden retsafgift til rekonstruktør, tillidsmand. samt selskabet; hvoıtil endvidere sendes kærevejledning: Sagen sluttet. Skifteretten hævet

Retten i Esbjerg Den 10.juli 2012 kl. 8,00 blev skilteretten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget: SKS 27-548/2011. Rekonstruktion selskab <anonym>Skyldner AS</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes salærindstilling af den 2 maj 2012 fra rekostruktør og tillidsmand; timesagsregistrering fra rekontruktør modtaget den 22. maj 2012, mail af den 7.juni 2012 fra <anonym>Person 1</anonym> mail af den 22. juni 2012 fra advokat Nicolai Thornemann med forudgåen- de mailkorrespondance mellem parterne; fax af den 9. juli 2012 fra rekonstruktør. Rekonstruktør har indstillet et salær for arbejdet med rekonstruktionen med 375.000 kr. med tillæg af moms. samt for tillidsmanden 52.000 kr. med til- læg af moms. Rekonstruktør har endvidere anmodet om godtgørelse for af- holdte udgifter af 28.352,34 kr. Rekonstruktør er til støtte for sin salærindstilling fremkommet med sine be- mærkninger om, hvorledes arbejdet med rekonstruktionen er forløbet; samt, hvad arbejdet har omfattet. Rekonstruktør har endvidere anført, at der har måttet anvendes betydelige ressourcer på daglige opgaver med at sikre sels - kabets iagttagelse af instruksen samt det økonomiske grundlag for rekon - struktionen. <anonym>Person 1</anonym> har bemærket; at rekonstruktør ved indledningen hæ - vede 200.000 kr , på selskabets konto til dækning af omkostningerne; at der nu er påløbet yderligere omkostninger på 225.000 kr., samt at rekonstruktør- havde anslået omkostningerne til rekonstruktionen til 300.000 kr. Havde selskabet haft kendskab til det højere salær, havde ordningen med kredito- rerne være tilpasset disse omkostninger . Retten afsagde Kendclse Retten bemærker indledningsvist; at der på baggrund af det af rekonstruktø - ren 0g tillidsmanden udarbejdede rekonstruktionsforslag skete stadfæstelse med en div idcnde til kreditorerne pa 100 0 . Tillidsmand har oplyst at have anvendt 22 timer på rekonstruktionen; mens rekonstruktør har oplyst at have anvendt 187 timer på sagen. Ud over det ved rekonstruktioner sædvanlige arbejde; bemærker skifteretten. at en del af rekonstruktørs arbejde med rekonstruktionen efter det oplyste har bestået i. at der skete en afklaring af det polske datterselskabs betalinger til selskabet. hvilket har været en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af rekon- struktionen. Endvidere har rekonstruktør dagligt i en periode godkendt sels- kabets betalinger ._ Henset til arbejdcts omfang 0g hastende karakter, selskabets beskaffenhed. det med arbejdet forbundne ansvar og navnlig det med rekonstruktionen op- nåede resultat; godkender skifteretten de af rekonstruıktør 0g tillidsmand ind- stillede salærer. Det forhold, at der i rekonstruktionsmaterialet alene er skønnet omkostnin- ger til rekonstruktioncn med 300.000 kr, findes ikke at kunne føre til et an- det resultat. De af rekonstruktor afholdte udlæg i alt 28.352.34 kr. ses at vedrøre rckon- struktionen; hvorfor skifteretten kan godkende disse. sáledes at udlæggene skal refundcres af selskabet. Derfor bestemmcs Der tillagdes rekonstruktør, advokat Jan Bech. salær med 375.000 kr. med tillæg af moms; samt godtgørelse for positive udlæg med 28.352,34 kr in- klusiv moms, i alt 497.102,34 kr. Der tillagdes tillidsmand; statsautoriseret revisor <anonym>Person 2</anonym> salær med 52.000 kr. med tillæg af moms; i alt 65.000 kI. Udskrift af retsbogen sendes uden retsafgift til rekonstruktør, tillidsmand. samt selskabet; hvoıtil endvidere sendes kærevejledning: Sagen sluttet. Skifteretten hævet

443

Sprituskørsel

Appelleret

Straffesag

Retten i Roskilde

SS-6022/2014-ROS

Øvrige straffesager

1. instans

486/22

Færdsel;

Nej

1200-80201-00189-14

RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 18. marts 2015 Rettens nr. 18A-6022/2014 Politiets nr. 1200-80201-00189-14 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 14. august 2014. 4600 Køge, er tiltalt for overtrædelse af Eærdselslovens 53 stk L_spirituskørsel ved torsdag den 3. april 2014 kl. 14.52 i Ringsted Kommune at have ført personbil ad Køgevej mod øst ud for nr. 26 efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller ef- ter kørslen oversteg 0,50 promille. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf: Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes fører - retten, 0g at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslovens 8 125, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 5. har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte. Iiltalte har til retsbogen afgivet sålydende forklaring: "Tiltalte forklarede, at han havde drukket alkohol inden kørslen. Han havde om formiddagen været til en større operation hos tandlægen med indsætning afimplantater. Operationen varede indtil kl. 11:00, hvorefter han tog på ar- bejde. En af hans medarbejdere, en tysker; skulle holde op i virksomheden og ville markere dette med en Gammel Dansk som vedkommende holder meget side 2 af. Tiltalte drak i den forbindelse, omkring kl. 11:45, én Gammel Dansk. Det var det eneste alkohol, som han drak inden kørslen. Han havde heller ikke drukket al kohol dagen før. Han har i flere år anvendt mundskyl-lemidlet "Listerine" til at desinficere munden for pardentosebakterier. Det er muligt, at han af og til er kommet til at drikke lidt af mundskyllemidlet, der ellers kun er beregnet til at skylle munden med. Det skal ikke fortyndes. Inden han tog til tandlægen, havde han også skyllet munden med Listerine. Efter endt ope- ration fik han udleveret en flaske Klorhexidin, som han skulle skylle munden med 2 gange dagligt, samt nogle smertestillende piller. Der var ikke "rød tre- kant" på pillerne. Ved siden af dette skulle han fortsætte med at skylle mun- den med Listerine. Han husker ikke nøjagtigt sit "forbrug" af Listerine efter tandlægebesøget, men det var nok omkring 3 "hætter". Han havde på bagsæ- det af sin bil en ny flaske Listerine liggende, som han i hvert fald et par gange skyllede mund og hals med. Det foregik under kørsel fra virksomheden i Bal- lerup og ti l Ringsted, hvor han skulle hente sin søn, der havde været på Fyn. Da han ikke kunne komme til at spytte mundskylle-midlet ud under kørslen, måtte han synke det. Han forlod virksomheden omkring kl. 13:15-13:30 og kørte mod Ringsted. Han blev standset af politiet omkring kl. 14:50. Han, der er uddannet labo- rant, har beregnet, at han den pågældende dag har drukket ca. 122-126 gram Listerine. Dagen efter fandt han ud af, at Listerine har en alkoholkoncen- tration på 21,6 %, så den indtagne mængde svarer til 26 gram ren alkohol eller 3 genstande. På den baggrund passer den målte promille meget godt til 4 genstande. Politimanden fortalte tiltalte, at politiet havde fået en anmeld- else om, at han muligvis kørte spirituskørsel. Det var åbenbart en person, som havde set tiltalte stige ud af bilen på Ringsted Station, der havde ment dette. Ti ltalte var også blevet lidt svimmel, idet han stod ud, men det må tilskrives operationen tidligere. Betjenten sagde ikke noget til tiltalte om, at han snøvlede eller lugtede af alkohol. Han benægtede straks overfor politiet, at han havde drukket for meget alkohol. Han var meget chokeret og var nok lidt overfusende, men det undskyldte han for senere. Han havde først beslut- tet at vedtage bøden og førerretsfrakendelsen, da han jo ikke ville benægte fakta, men efterfølgende fik han talt med sin advokat om det og kunne så se, at han jo under de foreliggende omstændigheder ikke havde gjort det med vilje." Der blev den 3. apri l 2014 kl. 15.16 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprø- ven blev der fundet en mindsteværdi på 0,89 prom ille alkohol. Forsvaret har som bevis i sagen fremlagt en flaske Listerine, 500 ml, og en email af 1. september 2014 med bilag fra tiltalte indeholdende bl.a. oplysnin- ger om mundskyllemidlet Listerine. Retslægerådet har i en erklæring af 20. februar 2015 besvaret et af forsvaret stillet spørgsmål således: side 3 "Tiltalte har oplyst i sin skrivelse dateret 3. juni 2014, at han forud for kørs- len den 3. april 2014 kl. 14.52, havde gennemgået en større tandoperation fra kl. 09.30 til kl. 11.00. Kl. 11.30 deltog han i en festlighed på sit arbejde og indtog 2 cl. Gammel Dansk. Derefter har han ikke spist eller drukket noget, men skyllede og drak ca. 120 gram Listerine i tidsrummet fra kl. 11.30 til kl. 14.52. Under henvisning til bl.a. vedlagte skrivelse fra tiltaltes advokat Lars Dine- sen af den 22. januar 2015 anmoder jeg Retslægerådets udtalelse om tiltal- tes alkoholindtagelse d. 3. april 2014 er forenelig med den målte mindste- værdi på 0,89 promille alkohol? Blodprøven blev udtaget kl. 15.16. Hvad er Retslægerådets bemærkninger hertil? Anklageskrift af 13. august 2014 og rapport vedrørende den aktuelle sag vedlægges. - - - - Det må antages, at sigtedes alkoholindtagelse har været væsentligt til langt større end den af sigtede angivne indtagelse på 2 cl Gl. Dansk og 120 ml Listerine mundskyllevæske (21,6 % alkohol) inden for tidsrummet kl. 11:30 - 14:52. Den tidsmæssige fordeling af alkoholindtagelsen kan ikke vurderes. " Rettens begrundelse og afgørelse Det l ægges som ubestridt til grund, at tiltalte har ført køretøjet med en alko- holpromille på 0,89. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han den pågældende dag skyllede mund og hals med mundskyllemidlet Listerine, herunder at han under kørslen til Ringsted måtte synke mundskyllemidlet. Det kan på det foreliggende grundlag heller ikke forkastes, at brugen og ind- tagel sen af mundskyllemidlet kan have påvirket alkoholkoncentrationen i til- taltes blod. Retten finder det imidlertid usandsynligt, at den omtalte brug af Listerine i sig selv skulle bevirke en alkoholkoncentration i blodet på mindst 0,39 pro- mille, således at alkoholkoncentrationen, hvis der bortses fra mundskyllemid- let, var på 0,50 prom ille eller derunder. Retten må derfor på grundlag af blandt andet Retslægerådets udtalelse i sa- gen lægge til grund, at tiltalte, også når der bortses fra virkningen af Listeri- ne, har ført køretøjet med en alkoholkoncentration på over 0,50 promille ef- ter at have indtaget alkohol svarende hertil. Tiltalte findes med disse bemærkninger skyldig i den rejste tiltale Straffen fastsættes til en indkomstbestemt bøde på 88.000 kr., jf. færdselslo- vens 8 117, stk. 1,jf. 8 53, stk. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes førerretten. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes; jf. færdselslovens 8 125, stk. 5,jf. 8 125, stk. 1, nr. 8 Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve 0g gennemføre et kursus i alkohol 0g trafik (A/T - kursus), jf. færdselslovens $ 60, stk. 3. Thi kendes for ret: skal betale en bøde på 88.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 30 dage. Tiltalte frakendes førerretten:. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 18. marts 2015 Rettens nr. 18A-6022/2014 Politiets nr. 1200-80201-00189-14 Anklagemyndigheden mod <anonym>talte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 14. august 2014. <anonym>talte</anonym> <anonym>dresse</anonym> 4600 Køge, er tiltalt for overtrædelse af Eærdselslovens 53 stk L_spirituskørsel ved torsdag den 3. april 2014 kl. 14.52 i Ringsted Kommune at have ført personbil <anonym>eg_ nr</anonym> ad Køgevej mod øst ud for nr. 26 efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller ef- ter kørslen oversteg 0,50 promille. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf: Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes fører - retten, 0g at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslovens 8 125, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 5. <anonym>talte</anonym> har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte. Iiltalte har til retsbogen afgivet sålydende forklaring: "Tiltalte forklarede, at han havde drukket alkohol inden kørslen. Han havde om formiddagen været til en større operation hos tandlægen med indsætning afimplantater. Operationen varede indtil kl. 11:00, hvorefter han tog på ar- bejde. En af hans medarbejdere, en tysker; skulle holde op i virksomheden og ville markere dette med en Gammel Dansk som vedkommende holder meget side 2 af. Tiltalte drak i den forbindelse, omkring kl. 11:45, én Gammel Dansk. Det var det eneste alkohol, som han drak inden kørslen. Han havde heller ikke drukket al kohol dagen før. Han har i flere år anvendt mundskyl-lemidlet "Listerine" til at desinficere munden for pardentosebakterier. Det er muligt, at han af og til er kommet til at drikke lidt af mundskyllemidlet, der ellers kun er beregnet til at skylle munden med. Det skal ikke fortyndes. Inden han tog til tandlægen, havde han også skyllet munden med Listerine. Efter endt ope- ration fik han udleveret en flaske Klorhexidin, som han skulle skylle munden med 2 gange dagligt, samt nogle smertestillende piller. Der var ikke "rød tre- kant" på pillerne. Ved siden af dette skulle han fortsætte med at skylle mun- den med Listerine. Han husker ikke nøjagtigt sit "forbrug" af Listerine efter tandlægebesøget, men det var nok omkring 3 "hætter". Han havde på bagsæ- det af sin bil en ny flaske Listerine liggende, som han i hvert fald et par gange skyllede mund og hals med. Det foregik under kørsel fra virksomheden i Bal- lerup og ti l Ringsted, hvor han skulle hente sin søn, der havde været på Fyn. Da han ikke kunne komme til at spytte mundskylle-midlet ud under kørslen, måtte han synke det. Han forlod virksomheden omkring kl. 13:15-13:30 og kørte mod Ringsted. Han blev standset af politiet omkring kl. 14:50. Han, der er uddannet labo- rant, har beregnet, at han den pågældende dag har drukket ca. 122-126 gram Listerine. Dagen efter fandt han ud af, at Listerine har en alkoholkoncen- tration på 21,6 %, så den indtagne mængde svarer til 26 gram ren alkohol eller 3 genstande. På den baggrund passer den målte promille meget godt til 4 genstande. Politimanden fortalte tiltalte, at politiet havde fået en anmeld- else om, at han muligvis kørte spirituskørsel. Det var åbenbart en person, som havde set tiltalte stige ud af bilen på Ringsted Station, der havde ment dette. Ti ltalte var også blevet lidt svimmel, idet han stod ud, men det må tilskrives operationen tidligere. Betjenten sagde ikke noget til tiltalte om, at han snøvlede eller lugtede af alkohol. Han benægtede straks overfor politiet, at han havde drukket for meget alkohol. Han var meget chokeret og var nok lidt overfusende, men det undskyldte han for senere. Han havde først beslut- tet at vedtage bøden og førerretsfrakendelsen, da han jo ikke ville benægte fakta, men efterfølgende fik han talt med sin advokat om det og kunne så se, at han jo under de foreliggende omstændigheder ikke havde gjort det med vilje." Der blev den 3. apri l 2014 kl. 15.16 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprø- ven blev der fundet en mindsteværdi på 0,89 prom ille alkohol. Forsvaret har som bevis i sagen fremlagt en flaske Listerine, 500 ml, og en email af 1. september 2014 med bilag fra tiltalte indeholdende bl.a. oplysnin- ger om mundskyllemidlet Listerine. Retslægerådet har i en erklæring af 20. februar 2015 besvaret et af forsvaret stillet spørgsmål således: side 3 "Tiltalte har oplyst i sin skrivelse dateret 3. juni 2014, at han forud for kørs- len den 3. april 2014 kl. 14.52, havde gennemgået en større tandoperation fra kl. 09.30 til kl. 11.00. Kl. 11.30 deltog han i en festlighed på sit arbejde og indtog 2 cl. Gammel Dansk. Derefter har han ikke spist eller drukket noget, men skyllede og drak ca. 120 gram Listerine i tidsrummet fra kl. 11.30 til kl. 14.52. Under henvisning til bl.a. vedlagte skrivelse fra tiltaltes advokat Lars Dine- sen af den 22. januar 2015 anmoder jeg Retslægerådets udtalelse om tiltal- tes alkoholindtagelse d. 3. april 2014 er forenelig med den målte mindste- værdi på 0,89 promille alkohol? Blodprøven blev udtaget kl. 15.16. Hvad er Retslægerådets bemærkninger hertil? Anklageskrift af 13. august 2014 og rapport vedrørende den aktuelle sag vedlægges. - - - - Det må antages, at sigtedes alkoholindtagelse har været væsentligt til langt større end den af sigtede angivne indtagelse på 2 cl Gl. Dansk og 120 ml Listerine mundskyllevæske (21,6 % alkohol) inden for tidsrummet kl. 11:30 - 14:52. Den tidsmæssige fordeling af alkoholindtagelsen kan ikke vurderes. " Rettens begrundelse og afgørelse Det l ægges som ubestridt til grund, at tiltalte har ført køretøjet med en alko- holpromille på 0,89. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han den pågældende dag skyllede mund og hals med mundskyllemidlet Listerine, herunder at han under kørslen til Ringsted måtte synke mundskyllemidlet. Det kan på det foreliggende grundlag heller ikke forkastes, at brugen og ind- tagel sen af mundskyllemidlet kan have påvirket alkoholkoncentrationen i til- taltes blod. Retten finder det imidlertid usandsynligt, at den omtalte brug af Listerine i sig selv skulle bevirke en alkoholkoncentration i blodet på mindst 0,39 pro- mille, således at alkoholkoncentrationen, hvis der bortses fra mundskyllemid- let, var på 0,50 prom ille eller derunder. Retten må derfor på grundlag af blandt andet Retslægerådets udtalelse i sa- gen lægge til grund, at tiltalte, også når der bortses fra virkningen af Listeri- ne, har ført køretøjet med en alkoholkoncentration på over 0,50 promille ef- ter at have indtaget alkohol svarende hertil. Tiltalte findes med disse bemærkninger skyldig i den rejste tiltale Straffen fastsættes til en indkomstbestemt bøde på 88.000 kr., jf. færdselslo- vens 8 117, stk. 1,jf. 8 53, stk. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes førerretten. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes; jf. færdselslovens 8 125, stk. 5,jf. 8 125, stk. 1, nr. 8 Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve 0g gennemføre et kursus i alkohol 0g trafik (A/T - kursus), jf. færdselslovens $ 60, stk. 3. Thi kendes for ret: skal betale en bøde på 88.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 30 dage. Tiltalte frakendes førerretten:. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

444

Byrettens dom stadfæstes

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-1057/2015-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

487/22

Færdsel;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 29. september 2017 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Benedikte Holberg 0g Franjo Stojanovski (kst;)) 14. afd. nr. S-1057-15: Anklagemyndigheden mod (advokat Lars Dinesen, beskikket) Dom afsagt den 18. marts 2015 af Retten i Roskilde (18A-6022/2014) er anket af med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om stadfæstelse; subsidiært at bøden ændres til 78.000 kr. Supplerende sagsfremstilling Ien udtalelse af 19.januar 2016 fra speciallæge i klinisk farmakologi, afdelingslæge; nu overlæge Odense Universitetshospital, anføres følgende: "Jeg er blevet kontaktet af forsvarsadvokat Lars Dinesen; der handler på vegne af sin klient er tiltalt for spirituskørsel, og dømt for spirituskørsel ved dom afsagt af Retten i Roskilde d. 18. marts 2015. Jeg er blevet bedt om at udtale mig om sagen set fra klinisk farmakologisk synspunkt; - 0g ligeledes formulere eventuelle nye spørgsmål til Retslægerådet. - 2 - Jeg har haft mulighed for kort at tale med , men skal i følgende vurdering væsentligst forholde mig til det skrift lige sagsmateriale der er forelagt mig, herunder Udskrift af dombogen fra Retten i Roskilde, Rettens nr 18A - 6022/2014. … Vurdering Det er oplyst, at tiltalte kørte bil i perioden fra mellem kl. 13:15 og 13:30 til ca. kl. 14:50. Det skal derfor vurderes om tiltaltes alkoholpromille i denne periode har været over 0,50 og hvilken betydning indtag af Listerine kan have haft for overskridelsen . Det er oplyst, at tiltalte har indtaget Listerine under kørslen. Det samlede ind- tag af Listerine er skønnet til at indeholde 26 gram alkohol. Tiltaltes vægt er angiveligt 93 kg og højden 183 cm. Det svarer til body mass index på knap 28 kg/m2, hvilket kan klassificeres som overvægtig. Mager kropsvægt kan anslås til 83 kg (beregnet: højde (cm) – 100). Vandfasen, som alk ohol fordeles i, be- regnes derfor til 56 kg (68 % af 83 kg). Påregnes usikkerhed på 25 %, svarer det til vandfase på mellem 42 kg og 70 kg. Den tidsmæssige fordeling af indtag af Listerine er utils trækkeligt belyst. Det kan beregnes at såfremt den samlede mængde Listerine blev indtaget på én gang ville det give en alkoholkoncentra- tion på 0,46 promille [usikkerhed 0.37 -0.62]. Der skal tages højde for forbrænding af alkohol. Sættes denne til 0.15 promille pr time (spændvidde fra 0.1 -0.2), andrager forbrænding i perioden fra kørslens start (kl. 13:15) til kørslens afslutning (kl. 14:52) mellem 0.16 og 0.32 promil- le. Forbrændingen fra kørslens afslutning (14.52) til blodprøvetidspunktet (kl. 15:16) andrager tilsvarende mellem 0.04 og 0.08 promille. Desuden skal der tages højde for, at den målte alkoholpromille kl. 15:16, kun 30 min efter kørslen, skal vurderes med betydeligt forbehold på grund af in- komplet fordeling af alkohol i organismen, idet tiltalte har oplyst at indtage Li- sterine under kørslen op til tidsp unktet hvor han blev standset af politiet. Det kan betyde at den målte alkoholkoncentration på 0.89 promille ved gængse be- regningsmetoder giver anledning til overestimering af alkoholindtaget. Det er næppe muligt at kvantificere denne overestimering. Tre f aktorer må dog i den forbindelse betragtes som skærpende: 1) Det forhold at tiltalte var fastende fra aftenen før, pga tandlægeindgreb, fordi faste påskynder alkohols absorption af tarmen. 2) Den høje alkoholprocent i Listerine, fordi stærk alkohol muligvi s påskynder alkohols absorption fra tarmen. 3) Det forhold at en del af alkohol- indtaget kan være sket tæt på 30 minutter før blodprøven, fordi det netop er på dette tidspunkt at alkoholkoncentrationen i blodet forventeligt topper og gæng- se beregningsmetode r derfor mindst valide. Retslægerådet vurderer at den samlede alkoholindtag i hele perioden fra 11:30 til 14:52 må være større end det oplyste, men at den tidsmæssige fordeling ikke kan vurderes. Jeg er enig i vurderingen, såfremt det kan forudsættes at d et nævnte alkoholindtag var spredt over tidsrummet således at alkoholpromillen på intet tidspunkt har været 0 og at den målte alkoholkoncentration på 0.89 promille er valid som mål for mængden af alkohol i kroppen. T - 3 - Nye spørgsmål til Retslægerådet 1. Ka n Retslægerådet tiltræde nedenstående udsagn vedrørende alkoholkon- centrationer målt ½ til 2 timer efter alkoholindtag: a. At faste kan bevirke højere målt alkoholkoncentration? b. At stærkere alkohol som Listerine, muligt bevirker højere maksimal alkoholkoncentration end samme mængde alkohol indtaget i svagere styrke (eksempvis øl)? c. At den hos tiltalte målte alkoholkoncentration på 0.89 promille under de givne omstændigheder kan være misvisende høj, og dårligt egnet som grundlag for gængse ekstra polationer vedrørende akut alkoholindtag? 2. Finder Retslægerådet at der er rimelig dækning for Roskilde Rets udsagn om at det er usandsynligt, at omtalte brug af Listerine i sig selv skulle kunne bevirke en alkoholkoncentration i blodet på mindst 0.39 promille? Konklusion Såfremt hele eller blot en større af det oplyste Listerineindtag (sv.t. 26 gram al- kohol) er sket på tom mave under kørslen 30 til 120 minutter før blodprøven, er den målte alkoholkoncentration på 0.89 promille ikke umiddelbart tilgæn gelig for gængs vurdering af sammenhæng mellem alkoholindtag og opnået promil- le. -26 gram alkohol indtaget af tiltalte på een gang, er mere end hvad der er nødvendigt for at forklare stigning i alkoholkoncentration fra 0.50 til 0.89 pro- mille, når gængse pr incipper anvendes. Da den tidsmæssige fordeling af indtaget ikke kan vurderes er tilfældet ikke tilgængelig for entydig beregning. På det foreliggende finder jeg ikke at der er rimelig dækning for Rettens udtagelse om at det er usandsynligt at omtalte bru g af Listerine i sig selv skulle bevirke en alkoholkoncentration i blodet på mindst 0.39 promille. ” Den 10. februar 2016 forelagde anklagemyndigheden de foreslåede spørgsmål for Retslæ- gerådet, der den 17. juni 2016 afgav følgende udtalelse: ”Spørgsmål 1 a: Alkoholindtaget i en fastende tilstand kan bevirke en initialt højere alkoholkoncentration end indtagelse af samme mængde alkohol i for- bindelse med fødeindtagelse. Spørgsmål 1b: Indtagelse af stærke alkoholisk e drikke (spiritus) kan medføre en højere maksimal alkoholkoncentration end indtagelse af samme mængde al- kohol i form af øl. Spørgsmål 1c: Retslægerådet kan ikke udelukke, at sigtedes blodalkoholkoncentration på prøvetagningstidspunktet ikke er et helt præcist udtryk for den samlede alkoholmængde i organismen: Ved blodprøveudtagning på en fastende person 30 minutter efter seneste alkohol indtagelse vil Retslægerådet skønne; at blodalkoholkoncentrationen kan ligge 0,1 %0 højere end den værdi, man ville opnå ved tilbageregning fra en senere blodprøveudtagning. Retslægerådet har supplerende skønnet over mængden af alkohol i sigtedes organisme på prøvetagningstidspunktet under hensyntagen til dette forhold og finder fortsat; at sigtedes indtagelse af alkohol må have været væsentligt til langt større end forklaret. Spørgsmål 2: Det kan efter Retslægerådets vurdering ikke kan antages, at indtagelse af 120 ml Listerine (21,6 % alkohol) fordelt over et tidsrum inden for 3 timer og 45 minutter inden blodprøve kan forklare, at den målte promille på prøvetagningstidspunktet findes 0,39 %0 højere end man ville have fundet, såfremt der ikke havde fundet indtagelse af mundskyllemidlet Listerine sted. Retslægerådet skal endvidere bemærke, at man har lagt den alkoholkoncentration (21,6 %), som fremgår af den fremsendte varedeklaration for Listerine Soft Mint Antiseptic, til grund, mens speciallæge må have regnet med en alkoholprocent på 26,9 %. Endvidere har Retslægerådet, som det er vanlig praksis ved angivelse af alkoholprocent i drikkevarer, antaget, at alkoholprocenten er angivet som volvol % (ml ren alkohol/10O ml) Ved kendelse af 7.november 2016 imødekom landsretten delvis forsvarerens anmodning om, at der blev forelagt yderligere spørgsmål for Retslægerådet, idet landsretten anførte følgende: Retslægerådet synes ved besvarelsen af spørgsmål 2 at have forudsat, at tiltalte har indtaget Listerine i et tidsrum inden for 3 timer 0g 45 minutter før blod - prøveudtagningen. Tiltalte har i byretten forklaret, at han indtog Listerine under kørslen; der fandt sted i tidsrummet mellem kl. 13.15-13.30 og cirka kl. 14.50,hvor tiltalte blev standset af politiet efter at være kørt fra Ringsted Sta - tion. Blodprøveudtagningen fandt sted kl. 15.16.Lægges tiltaltes forklaring til grund, indtog han Listerine ca. 30 minutter til 2 timer før blodprøveudtag - ningen. Landsretten finder på den baggrund, at det ikke vil være relevant som fore - slået af forsvareren at stille Retslægerådet spørgsmål om betydningen af, at indtagelsen af Listerine er sket 45-60 minutter, før blodprøven blev udtaget. Det kan imidlertid ikke udelukkes; at det vil kunne have betydning for Rets - lægerådets vurdering af tiltaltes promille; hvis det i overensstemmelse med tiltaltes forklaring lægges til grund; at indtagelsen af Listerine skete over et kortere tidsrum end anført af Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 2, nemlig i et tidsrum mellem ca. 30 minutter 0g 2 timer før blodprøveudtag - ningen. Landsretten tillader derfor; at Retslægerådet anmodes om at genberegne 0g tage stilling til, hvilken betydning det vil have for Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 2, hvis tiltalte indtog 120 ml Listerine i et tidsrum mellem ca: 30 minutter og 2 timer før blodprøveudtagningen. Den 16.januar 2017 afgav Retslægerådet i anledning heraf følgende supplerende udtalelse: "Retslægerådet har gennemgået sagen på ny 0g vurderet, at sigtedes blodalko- holkoncentration på kørselstidspunktet, med fradrag af den promillestigning som indtagelse af 120ml. 21,6 % alkohol (svarende til 20,7 gram ren alkohol) kan beregnes at medføre, må antages at have været over 0,50 %0, men ikke over 0,80 %0. Det er uden betydning om indtagelsen af Listerine mundskyllevæske er påbegyndt 3 timer 0g 45 minutter, 2 timer eller 30 minutter før blodprøve- tagningen. Retslægerådet har ved vurderingen taget hensyn til, at blodprøven er taget ca. 30 minutter efter den seneste alkoholindtagelse. Retslægerådet skal derfor fastholde den tidligere afgivne besvarelse af spørgsmål 2 i erklæring af 17.06.16. Overlæge har den 6. juli 2017 afgivet følgende sammenfattende udta - lelse i anledning af sagen: "SAMMENFATNING TIL ØSTRE LANDSRET Idet der i øvrigt skal henvises til tidligere erklæringer skal sagen her sammen - fattes. Advokat Lars Dinesen kontaktede mig i 2015 med henblik på faglig vurdering. Sagen havde forinden været genstand for faglig vurdering af Retslægerådet. Min konklusion afviger fra Retslægerådets på afgørende punkter. 1. IBekendtgørelsen om Retslægerådet fremgår det; at Rådets "erklæringer skal være ledsaget af en begrundelse; og i fornødent omfang indeholde en kort redegørelse for de omstændigheder som er tillagt væsentlig betyd- ning' Endvidere fremgår det, at "evt. skøn 0g tvivl skal begrundes 0g gø- res rede for" Det centrale spørgsmål i sagen er kompliceret og konklusioner må nød- vendigvis bero på tvivl og skøn. I den forbindelse savner jeg, at Retslæge - rådet fremlægger de antagelser og beregningsmodeller der lægges til grund for konklusionerne. På samme måde savnes omtale og begrundelse for de tvivl og skøn Rådet har foretaget. Det centrale spørgsmål er: Hvor stor en stigning i alkoholpromille kan en givet mængde alkohol maksimalt forårsage hos 2 Af 'biologiske grunde lader dette spørgsmål sig kun besvare med betydelig usikkerhed. I typiske sager om promillekørsel drejer spørgsmålet sig om tilbageregning fra en målt promille. Sådanne beregninger er langt mere sikre end tilfældet er for beregning af maksimalkoncentrationer som er relevant for den aktuelle sag (se også bilag 1). 2 D.16. januar 2017 skriver Retslægerådet; at det -baseret på ny vurdering må antages at alkoholpromille på kørselstidspunktet, med fradrag af en promillestigning som indtagelse af 12OmL 21,6 % alkohol kan beregnes at medføre; -må antages at have været over 0,50 promille, men ikke over 0,80 promille. Det undrer mig, tilfældets kompleksitet taget i betragtning at Rådet fremkommer med en konklusion med to decimalers nøjagtighed, og jeg finder det påfaldende, at den beregnede nedre grænse er 0,01 pro- mille fra den legale promillegrænse på 0,50 promille . Begge dele påkalder sig efter min mening nærmere begrundelse. 3 Det er desuden beklageligt; at Retslægerådet skriver: "Det er uden betyd- ning om indtagelsen af Listerine mundskyllevæske er påbegyndt 3 timer og 45 minutter, 2 timer eller 30 minutter før blodprøvetagningen? . Det er beklageligt, da det fejlagtigt kan give indtryk af at en tidsfaktor af den stør- relsesorden er uvæsentlig for den målte alkoholkoncentration. Forskellen på 30 minutter og 3 timer og 45 minutter (difference på 3 timer og 15 min) har i sagens natur helt afgørende betydning for alkoholpromillen: NEDENNÆVNTE FORHOLD KAN HAVE BETYDNING FOR AL KOHOLPROMILLE, OG SKAL DERFOR OMTALES INDIVIDUELT FOR INDFLYDELSE AF DEN SAMLEDE VURDERING OG KONKLUSION 4 DEN TIDSMÆSSIGE FORDELING AF INDTAGET AF ALKOHOL FRA LISTERINE OG ANDRE KILDER Der foreligger ikke klarhed over hvornår omtalte Listerine blev indtaget. Indtagelsen er sket under kørslen til Ringsted hvorunder så sig nødsa - get til at synke Listerinen i stedet for at spytte det ud. 5 KØRSLENS VARIGHED Køretiden fra Ballerup til Ringsted er uoplyst. Ifølge KRAK omtrent 39 minutter. 6. MÆNGDEN AF INDTAGET ALKOHOL FRA LISTERINE ER UKLAR Isagens akter er mængden ikke gengivet konsekvent. Således er følgende mængdeangivelser vedrørende Listerine at finde i Dombogen fra Retten i Roskilde: "23 hætter? (side 2, afsnit 1) "122-126 gram Listerine? (side 2, afsnit 2) "26 gram ren alkohol? (side 2, afsnit 2) "3 genstande" (side 2, afsnit 2). "ca. 120 gram Listerine? (side 3, afsnit 3) Således er spændvidden fra 20,5 gram til 36 gram (3 genstande). Retslæge - rådet synes konsekvent at have benyttet sig af den laveste mængde (20,5 gram alkohol sv.t 120 mL Listerine (21,6 %)) Retslægerådet kommenterer ikke på mængden 0g har ikke fremlagt konsekvensberegninger der tager højde for større doser end den laveste. 7 BETYDNING AF FASTE var fastende pga en større operation i mundhulen samme morgen. Faste øger absorptionshastigheden af indtaget alkohol. Af den grund alene må indtaget alkohol påregnes at give anledning til højere maksimalkoncentra - tion (promille) end sammenlignet med ikke-faste. 8 BETYDNINGEN AF ALKOHOLSTYRKEN indtog Listerine der har høj alkoholstyrke (ligesom hedvin og spiritus). Indtag af alkohol med høj alkoholstyrke bevirker en højere maksimal al- koholkoncentration end tilsvarende mængde alkohol indtaget i svagere form (f.eks. øl)) 9 JUSTERING AF MÅLT PROMILLE fik målt en blodalkoholkoncentration på 0,89 promille. I en erklæring fra d.17.juni 2016 skønner og "nedjusterer? Retslægerådet effektivt den målte alkoholkoncentration med 0,1 promille. Justeringen er skønnet og angives uden nærmere begrundelse. BEREGNING OG REFERENCE TL VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE Da tilfældet ikke er tilgængeligt for entydig beregning pga: de mange ubekend- te er det nyttigt at beregne hvor meget alkoholpromillen vil forventes at kunne stige ved indtag af Listerine over et tidsrum svarende til omtrent 15-30 min. Grundlaget for beregningen er gjort rede for i tidligere erklæring i sagen (d.19.januar 2016). Således kan akut indtag af henholdsvis laveste og højeste angivne mængde alkohol fra Listerine (se ovenfor), og med 25 % usikkerhed beregnes at medføre en promillestigning hos på mellem 0,3 og 0,9. En videnskabelig undersøgelse fra 2014 (se bilag 1) demonstrerer den store variation der er i maksimal alkoholkoncentration efter akut indtag af alkohol. Femten fastende forsøgspersoner indtog 0,5 gram alkohol pr kg legemsvægt. Figuren bilag 1 viser de opnåede alkoholkoncentrationer over tid. Maksimal blodalkoholkoncentration (Cmax) var 0,774 promille i gennemsnit for spiritus - gruppen: Standard-fejlen på 0,17 promille giver en usikkerhedsspændvidde på 0,34 promille. Ekstrapolation fra disse resultater til situation betyder; at akut indtag af henholdsvis laveste og højeste angivne mængde Listerine (se ovenfor) giver en promille på mellem 0,2 0g 0,9. KONKLUSION Det kan ikke entydigt beregnes hvad konsekvensen af indtag af fra 20,5 0g op til 36 gram alkohol fra Listerine vil være for alkoholpromillen hos Givet at indtaget er sket på kort tid (omtrent mellem 15 og 30 minutter) i fastende til- stand kan det med rimelighed forventes, at promillen vil stige mellem 0,2 og 0,9. Skønsmæssigt; er der derfor ikke rimeligt belæg for en skarp nedre grænse for alkoholpromille på 0,50 på kørselstidspunktet efter fradrag af indtaget alkohol fra Listerine. Den skønnede nedre grænse er nul; og den øvre omtrent 0,7 promille. Det er derfor sandsynligt, at indtag af Listerine i sig selv har bevirket en alkoholkoncentration i blodet på mindst 0,39 promille; således at alkoholkon- centrationen hos når der bortses fra Listerine, var på 0,5 promille eller der - under_ 99 Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet forklaring af speciallæge i klinisk farmakologi; overlæge har forklaret bl.a., at hans kone skulle have hentet deres søn i Ringsted, men var blevet forsinket, og de aftalte derfor; at han skulle hente sønnen. Han kan ikke huske; om han forklarede politiet; at han havde indtaget Listerine. Han var dybt chokeret over; at han overhovedet havde alkohol i blodet. Foreholdt, at han ifølge afhøringsrapport af 10. april 2014, s. 2, 1. afsnit; til politiet forklarede, at han havde drukket en Gammel Dansk, forklarede han, at det godt kan passe. Han anede ikke; at der var alkohol i Listerine, som han havde fået anbefalet af sin tandlæge; 0g han havde derfor ingen anledning til at fortælle politiet; at han havde drukket Listerine. Foreholdt; at han ifølge afhøringsrapport af 10. april 2014, s. 2, 2. afsnit; til politiet forklarede; at han arbej - dede med opløsningsmidler og muligvis havde indåndet dampe; der kunne give udslag i alkometeret; forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at de talte om indånding af opløsningsmidler. Baggrunden var, at han var virkelig chokeret over, at promillen var så høj. Han var helt sikker på, at han ikke havde indtaget alkohol svarende til den målte promille, 0g efterfølgende søgte han derfor på hjemmesider vedrørende Listerine, 0g på den amerikanske hjemmeside fandt han oplysningen om, at der var alkohol i produktet. Der er ingen advarsler på flasken:. Han havde systing i munden efter implantat-operationen; og han havde smerter. For at tage smerterne skyllede han munden med 3 eller 4 "hætter" Listerine, mens han kørte bilen. Han drak væsken; fordi han ikke kunne komme til at spytte det ud. Smagen var stærk, men han overvejede ikke; at der kunne være alkohol i. Han mener ved nærmere eftertanke, at han drak direkte af flasken; da han ikke kunne komme til at hælde væsken over i "hætten' mens han kørte har forklaret bl.a., at han er overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Odense Universitetshospital . Han modtog forespørgslen vedrørende sagen via sin professor, der havde fået en henvendelse fra Bispebjerg Hospital. Efter han havde læst akterne, ville han gerne påtage sig opgaven som - 9 - konsulent på sagen, fordi han kunne se, at han kunne hjælpe. Han modtager et honorar for sin bistand. Han har de indvending er mod Retslægerådets udtalelser, at Retslægerådets konklusion er ganske kort, at rådet lægger et længere tidsrum til grund for vurderingen, end der er belæg for, og at rådet ikke forholder sig til betydningen af faste . Som det fremgår af grafen, der er v edhæftet hans sammenfattende udtalelse af 6. juli 2017 (Tillægsekstrakt 1, s. 74), er der i ”den akutte fase”, dvs. inden for 1 time efter indtagelsen af alkohol, meget store udsving i målingerne af alkoholkoncentration i blodet, alt efter hvilken type alk ohol der er indtaget. Ved indtag else af spiritus ses ved samme alkohol - mængde en højere maksimalkoncentration end ved indtagelse af øl og vin. Alkoholen s art betyder således noget – jo stærkere alkohol, jo hurtigere kommer det i blodet. Efter akut - fasen er alkoholkoncentrationen mere stabil , og der er ikke så stor variation. Hvis man har indtaget alkohol i forvejen, kommer der en ny voldsom stigning i koncentrationen ved for- nyet indtag else af alkohol. Det har endvidere meget stor betydning for, om alkohol koncentrationen er højere eller lavere, at man er fastende. Det var således e fter hans opfattelse afgørende vigtigt, at tiltalte var fastende på grund af sin operation. Dette er baggrunden for, at han i sin udtalelse af 19. januar 2016 foreslog, at der ble v stillet supplerende spørgsmål til Retslægerådet ved - rørende betydningen af faste. Det er rigtigt, at han i den samme udtalelse anførte, at han var enig i Retslægerådets vurde- ring af, at det samlede alkoholindtag måtte være større end det oplyste, under den forud- sætning, at alkoholindtaget var spredt over tidsrummet fra 11.30 -14.52. Det var imidlertid ikke da gået op for ham, at tiltalte havde drukket Listerinen under kørslen umiddelbart in- den målingen af alkohol , men det blev han klar over, da han efter følgende talte med tiltalte . Det ærgrer ham meget, at Retslægerådet ved svaret på spørgsmål 1c i erklæringen af 17. juni 2016 korrigerer med 0,1 i nedadgående retning uden nærmere begrundelse for , hvordan man når t il det tal. Han er sådan set ikke væsen tligt uenig , men der er ikke givet en begrundelse. Når Retslægerådet i svaret samtidig skriver, at man fortsat finder, at tiltal- tes indtagelse af alkohol må have været ”væsentligt til langt større end forklaret”, betyder det nok, ”at man i rådet ellers ikke har kunnet få enderne til at mødes ”. Som nævnt blev han efter Retslægerådets udtalelse klar over, at det tidsrum; der var lagt til grund, ikke passede. Listerinen er indtaget under kørslen; 0g ifølge Krak havde tiltalte kørt i ca. 39 minutter, da han blev standset. Retslægerådet blev herefter bedt om at genberegne 0g tage stilling til betydningen af de ændrede tidsmæssige oplysninger. Når Retslægerådet i erklæringen af 16.januar 2017 her - til blot svarede; at det er uden betydning, hvornår alkoholen blev indtaget; er det efter hans opfattelse "helt ude i hampen' Det er faktuelt forkert og en fejl fra rådets side, idet det har særdeles stor betydning, hvornår alkoholen er indtaget. Som det fremgår af hans sammenfattende udtalelse af 6. juli 2017, er det hans opfattelse, at Retslægerådet mangler at lægge dets begrundelser og tvivl frem: Anvendelsen af to decimaler i svaret af 16.januar 2017 (må antages at have været over 0,50 promille; men ikke over 0,80 promille? angiver en grad af sikkerhed, som ikke forekommer berettiget, når der er så stor usikkerhed. Som anført i pkt. 6i hans sammenfatning, burde Retslægerå - det heller ikke kun lægge den lavest mulige mængde alkohol til grund for beregningen; men burde tage udgangspunkt i yderpunkterne. Efter hans beregninger giver akut indtag af henholdsvis lavest og højest angivne mængde Listerine en promillestigning på mellem 0,2 og 0,9,jf. punktet "Beregning 0g reference til videnskabelig undersøgelse" i hans sammen- fatning. Det er efter hans opfattelse sandsynligt; at promillen fraset Listerinen har været lavere end 0,5 promille. Han kan dog ikke angive en sikker promille; som må ligge inden for det spænd, han har angivet i sin konklusion. Personlige oplysninger Tiltalte har forklaret bl.a., at han har været gift_ i næsten 30 år og har 5 voksne børn. Han er uddannet laborant og driver virksomhed med til lev- nedsmiddelindustrien. Virksomheden er inden for sit område. Den beskæftiger ca. 50 ansatte og har en årlig omsætning på omkring 170 mio. kr. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte har for landsretten erkendt at have ført bil den 3. april 2014 med en alkoholpromil- le på mindst 0,89 efter indtagelsen af en Gammel Dansk, men har nægtet sig skyldig, med henvisning til at den målte promille delvis skyldes; at han under kørslen havde drukket ca. 120 ml. Listerine mundskyllevæske; som han ikke var klar over indeholdt alkohol. - 11 - Af anmeldelsesrapport af 10. april 2014 f remgår , at tiltalte efter at have taget en frivillig alkotest og i forbindelse med anholdelsen forklarede, at han kun havde drukket en enkelt ”Gammel Dansk ” ca. 2 timer tidligere, og at h an ikke havde drukket alkohol under eller efter kørslen . Det fremgår videre af rapporten , at der ikke blev fundet alkohol i bilen, som fremstod pæn og ryddelig , og at der herunder ikke blev fundet henkastede dåser eller fla- sker omkring bilen. Af afhøringsrapport samme da g fremgår, at tiltalte i forbindelse med anholdelsen forklare- de, at han havd e drukket 2 -3 cl. ”Gammel Dansk” for ca. to timer siden , og at han oplyste, at han arbejdede med opløsningsmidler og muligvis havde indåndet nogle af dampene fra opløsningsmidlerne, hvilket muligvis gav udslag i alkometeret. I brev af 3. juni 2014 oplyste tiltalte over for politiet bl.a., at han skyllede og drak ca. 120 gram Listerine i tidsrummet fra kl. 11.30 til kl. 14.52. For byretten har tiltalte forklaret bl.a., at ”[h] an husker ikke sit ’forbrug ’ af Listerine efter tandlægebesøget, men at det nok var omkring 3 ’hætter ’… Han, der er uddannet Laborant, har beregnet, at han den pågældende dag har drukket ca. 122 -126 gram Listerine .” For landsretten har tiltalte forklaret bl.a., at han skyllede munden ”med 3 eller 4 ’hætter’ Listerine, mens han kørte bilen. Han drak væsken, fordi han ikke kunne komme til at spytte det ud … Han mener ved nærmere eftertanke, at han drak direkte af flasken, da han ikke kunne komme til at hælde væsken over i ’hætten’, mens han kørte.” Efter det ovenfor anførte om tiltalt es skiftende forklaringer først til politiet og senere under retssagen tilsidesætter landsretten tiltaltes forklaring om indtagelse af Listerine som med- virkende årsag til den målte promille. Det lægges herefter til grund, at tiltalte forud for kørslen har indtaget mere alkohol end erkendt og i et omfang svarende til 0,89 promille. Herefter findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet. Det tiltrædes, at straffen er udmålt som sket, herunder at der er sket betinget frakendelse af førerretten. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 29. september 2017 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Benedikte Holberg 0g Franjo Stojanovski (kst;)) 14. afd. nr. S-1057-15: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte (T)</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Lars Dinesen, beskikket) Dom afsagt den 18. marts 2015 af Retten i Roskilde (18A-6022/2014) er anket af <anonym>T</anonym> med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om stadfæstelse; subsidiært at bøden ændres til 78.000 kr. Supplerende sagsfremstilling Ien udtalelse af 19.januar 2016 fra speciallæge i klinisk farmakologi, afdelingslæge; nu overlæge <anonym>Vidne</anonym> Odense Universitetshospital, anføres følgende: "Jeg er blevet kontaktet af forsvarsadvokat Lars Dinesen; der handler på vegne af sin klient <anonym>T</anonym> er tiltalt for spirituskørsel, og dømt for spirituskørsel ved dom afsagt af Retten i Roskilde d. 18. marts 2015. Jeg er blevet bedt om at udtale mig om sagen set fra klinisk farmakologisk synspunkt; - 0g ligeledes formulere eventuelle nye spørgsmål til Retslægerådet. - 2 - Jeg har haft mulighed for kort at tale med , men skal i følgende vurdering væsentligst forholde mig til det skrift lige sagsmateriale der er forelagt mig, herunder Udskrift af dombogen fra Retten i Roskilde, Rettens nr 18A - 6022/2014. … Vurdering Det er oplyst, at tiltalte kørte bil i perioden fra mellem kl. 13:15 og 13:30 til ca. kl. 14:50. Det skal derfor vurderes om tiltaltes alkoholpromille i denne periode har været over 0,50 og hvilken betydning indtag af Listerine kan have haft for overskridelsen . Det er oplyst, at tiltalte har indtaget Listerine under kørslen. Det samlede ind- tag af Listerine er skønnet til at indeholde 26 gram alkohol. Tiltaltes vægt er angiveligt 93 kg og højden 183 cm. Det svarer til body mass index på knap 28 kg/m2, hvilket kan klassificeres som overvægtig. Mager kropsvægt kan anslås til 83 kg (beregnet: højde (cm) – 100). Vandfasen, som alk ohol fordeles i, be- regnes derfor til 56 kg (68 % af 83 kg). Påregnes usikkerhed på 25 %, svarer det til vandfase på mellem 42 kg og 70 kg. Den tidsmæssige fordeling af indtag af Listerine er utils trækkeligt belyst. Det kan beregnes at såfremt den samlede mængde Listerine blev indtaget på én gang ville det give en alkoholkoncentra- tion på 0,46 promille [usikkerhed 0.37 -0.62]. Der skal tages højde for forbrænding af alkohol. Sættes denne til 0.15 promille pr time (spændvidde fra 0.1 -0.2), andrager forbrænding i perioden fra kørslens start (kl. 13:15) til kørslens afslutning (kl. 14:52) mellem 0.16 og 0.32 promil- le. Forbrændingen fra kørslens afslutning (14.52) til blodprøvetidspunktet (kl. 15:16) andrager tilsvarende mellem 0.04 og 0.08 promille. Desuden skal der tages højde for, at den målte alkoholpromille kl. 15:16, kun 30 min efter kørslen, skal vurderes med betydeligt forbehold på grund af in- komplet fordeling af alkohol i organismen, idet tiltalte har oplyst at indtage Li- sterine under kørslen op til tidsp unktet hvor han blev standset af politiet. Det kan betyde at den målte alkoholkoncentration på 0.89 promille ved gængse be- regningsmetoder giver anledning til overestimering af alkoholindtaget. Det er næppe muligt at kvantificere denne overestimering. Tre f aktorer må dog i den forbindelse betragtes som skærpende: 1) Det forhold at tiltalte var fastende fra aftenen før, pga tandlægeindgreb, fordi faste påskynder alkohols absorption af tarmen. 2) Den høje alkoholprocent i Listerine, fordi stærk alkohol muligvi s påskynder alkohols absorption fra tarmen. 3) Det forhold at en del af alkohol- indtaget kan være sket tæt på 30 minutter før blodprøven, fordi det netop er på dette tidspunkt at alkoholkoncentrationen i blodet forventeligt topper og gæng- se beregningsmetode r derfor mindst valide. Retslægerådet vurderer at den samlede alkoholindtag i hele perioden fra 11:30 til 14:52 må være større end det oplyste, men at den tidsmæssige fordeling ikke kan vurderes. Jeg er enig i vurderingen, såfremt det kan forudsættes at d et nævnte alkoholindtag var spredt over tidsrummet således at alkoholpromillen på intet tidspunkt har været 0 og at den målte alkoholkoncentration på 0.89 promille er valid som mål for mængden af alkohol i kroppen. T - 3 - Nye spørgsmål til Retslægerådet 1. Ka n Retslægerådet tiltræde nedenstående udsagn vedrørende alkoholkon- centrationer målt ½ til 2 timer efter alkoholindtag: a. At faste kan bevirke højere målt alkoholkoncentration? b. At stærkere alkohol som Listerine, muligt bevirker højere maksimal alkoholkoncentration end samme mængde alkohol indtaget i svagere styrke (eksempvis øl)? c. At den hos tiltalte målte alkoholkoncentration på 0.89 promille under de givne omstændigheder kan være misvisende høj, og dårligt egnet som grundlag for gængse ekstra polationer vedrørende akut alkoholindtag? 2. Finder Retslægerådet at der er rimelig dækning for Roskilde Rets udsagn om at det er usandsynligt, at omtalte brug af Listerine i sig selv skulle kunne bevirke en alkoholkoncentration i blodet på mindst 0.39 promille? Konklusion Såfremt hele eller blot en større af det oplyste Listerineindtag (sv.t. 26 gram al- kohol) er sket på tom mave under kørslen 30 til 120 minutter før blodprøven, er den målte alkoholkoncentration på 0.89 promille ikke umiddelbart tilgæn gelig for gængs vurdering af sammenhæng mellem alkoholindtag og opnået promil- le. -26 gram alkohol indtaget af tiltalte på een gang, er mere end hvad der er nødvendigt for at forklare stigning i alkoholkoncentration fra 0.50 til 0.89 pro- mille, når gængse pr incipper anvendes. Da den tidsmæssige fordeling af indtaget ikke kan vurderes er tilfældet ikke tilgængelig for entydig beregning. På det foreliggende finder jeg ikke at der er rimelig dækning for Rettens udtagelse om at det er usandsynligt at omtalte bru g af Listerine i sig selv skulle bevirke en alkoholkoncentration i blodet på mindst 0.39 promille. ” Den 10. februar 2016 forelagde anklagemyndigheden de foreslåede spørgsmål for Retslæ- gerådet, der den 17. juni 2016 afgav følgende udtalelse: ”Spørgsmål 1 a: Alkoholindtaget i en fastende tilstand kan bevirke en initialt højere alkoholkoncentration end indtagelse af samme mængde alkohol i for- bindelse med fødeindtagelse. Spørgsmål 1b: Indtagelse af stærke alkoholisk e drikke (spiritus) kan medføre en højere maksimal alkoholkoncentration end indtagelse af samme mængde al- kohol i form af øl. Spørgsmål 1c: Retslægerådet kan ikke udelukke, at sigtedes blodalkoholkoncentration på prøvetagningstidspunktet ikke er et helt præcist udtryk for den samlede alkoholmængde i organismen: Ved blodprøveudtagning på en fastende person 30 minutter efter seneste alkohol indtagelse vil Retslægerådet skønne; at blodalkoholkoncentrationen kan ligge 0,1 %0 højere end den værdi, man ville opnå ved tilbageregning fra en senere blodprøveudtagning. Retslægerådet har supplerende skønnet over mængden af alkohol i sigtedes organisme på prøvetagningstidspunktet under hensyntagen til dette forhold og finder fortsat; at sigtedes indtagelse af alkohol må have været væsentligt til langt større end forklaret. Spørgsmål 2: Det kan efter Retslægerådets vurdering ikke kan antages, at indtagelse af 120 ml Listerine (21,6 % alkohol) fordelt over et tidsrum inden for 3 timer og 45 minutter inden blodprøve kan forklare, at den målte promille på prøvetagningstidspunktet findes 0,39 %0 højere end man ville have fundet, såfremt der ikke havde fundet indtagelse af mundskyllemidlet Listerine sted. Retslægerådet skal endvidere bemærke, at man har lagt den alkoholkoncentration (21,6 %), som fremgår af den fremsendte varedeklaration for Listerine Soft Mint Antiseptic, til grund, mens speciallæge <anonym>Vidne</anonym> må have regnet med en alkoholprocent på 26,9 %. Endvidere har Retslægerådet, som det er vanlig praksis ved angivelse af alkoholprocent i drikkevarer, antaget, at alkoholprocenten er angivet som volvol % (ml ren alkohol/10O ml) Ved kendelse af 7.november 2016 imødekom landsretten delvis forsvarerens anmodning om, at der blev forelagt yderligere spørgsmål for Retslægerådet, idet landsretten anførte følgende: Retslægerådet synes ved besvarelsen af spørgsmål 2 at have forudsat, at tiltalte har indtaget Listerine i et tidsrum inden for 3 timer 0g 45 minutter før blod - prøveudtagningen. Tiltalte har i byretten forklaret, at han indtog Listerine under kørslen; der fandt sted i tidsrummet mellem kl. 13.15-13.30 og cirka kl. 14.50,hvor tiltalte blev standset af politiet efter at være kørt fra Ringsted Sta - tion. Blodprøveudtagningen fandt sted kl. 15.16.Lægges tiltaltes forklaring til grund, indtog han Listerine ca. 30 minutter til 2 timer før blodprøveudtag - ningen. Landsretten finder på den baggrund, at det ikke vil være relevant som fore - slået af forsvareren at stille Retslægerådet spørgsmål om betydningen af, at indtagelsen af Listerine er sket 45-60 minutter, før blodprøven blev udtaget. Det kan imidlertid ikke udelukkes; at det vil kunne have betydning for Rets - lægerådets vurdering af tiltaltes promille; hvis det i overensstemmelse med tiltaltes forklaring lægges til grund; at indtagelsen af Listerine skete over et kortere tidsrum end anført af Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 2, nemlig i et tidsrum mellem ca. 30 minutter 0g 2 timer før blodprøveudtag - ningen. Landsretten tillader derfor; at Retslægerådet anmodes om at genberegne 0g tage stilling til, hvilken betydning det vil have for Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 2, hvis tiltalte indtog 120 ml Listerine i et tidsrum mellem ca: 30 minutter og 2 timer før blodprøveudtagningen. Den 16.januar 2017 afgav Retslægerådet i anledning heraf følgende supplerende udtalelse: "Retslægerådet har gennemgået sagen på ny 0g vurderet, at sigtedes blodalko- holkoncentration på kørselstidspunktet, med fradrag af den promillestigning som indtagelse af 120ml. 21,6 % alkohol (svarende til 20,7 gram ren alkohol) kan beregnes at medføre, må antages at have været over 0,50 %0, men ikke over 0,80 %0. Det er uden betydning om indtagelsen af Listerine mundskyllevæske er påbegyndt 3 timer 0g 45 minutter, 2 timer eller 30 minutter før blodprøve- tagningen. Retslægerådet har ved vurderingen taget hensyn til, at blodprøven er taget ca. 30 minutter efter den seneste alkoholindtagelse. Retslægerådet skal derfor fastholde den tidligere afgivne besvarelse af spørgsmål 2 i erklæring af 17.06.16. Overlæge <anonym>Vidne</anonym> har den 6. juli 2017 afgivet følgende sammenfattende udta - lelse i anledning af sagen: "SAMMENFATNING TIL ØSTRE LANDSRET Idet der i øvrigt skal henvises til tidligere erklæringer skal sagen her sammen - fattes. Advokat Lars Dinesen kontaktede mig i 2015 med henblik på faglig vurdering. Sagen havde forinden været genstand for faglig vurdering af Retslægerådet. Min konklusion afviger fra Retslægerådets på afgørende punkter. 1. IBekendtgørelsen om Retslægerådet fremgår det; at Rådets "erklæringer skal være ledsaget af en begrundelse; og i fornødent omfang indeholde en kort redegørelse for de omstændigheder som er tillagt væsentlig betyd- ning' Endvidere fremgår det, at "evt. skøn 0g tvivl skal begrundes 0g gø- res rede for" Det centrale spørgsmål i sagen er kompliceret og konklusioner må nød- vendigvis bero på tvivl og skøn. I den forbindelse savner jeg, at Retslæge - rådet fremlægger de antagelser og beregningsmodeller der lægges til grund for konklusionerne. På samme måde savnes omtale og begrundelse for de tvivl og skøn Rådet har foretaget. Det centrale spørgsmål er: Hvor stor en stigning i alkoholpromille kan en givet mængde alkohol maksimalt forårsage hos 2 Af 'biologiske grunde lader dette spørgsmål sig kun besvare med betydelig usikkerhed. I typiske sager om promillekørsel drejer spørgsmålet sig om tilbageregning fra en målt promille. Sådanne beregninger er langt mere sikre end tilfældet er for beregning af maksimalkoncentrationer som er relevant for den aktuelle sag (se også bilag 1). 2 D.16. januar 2017 skriver Retslægerådet; at det -baseret på ny vurdering må antages at <anonym>Ts</anonym> alkoholpromille på kørselstidspunktet, med fradrag af en promillestigning som indtagelse af 12OmL 21,6 % alkohol kan beregnes at medføre; -må antages at have været over 0,50 promille, men ikke over 0,80 promille. Det undrer mig, tilfældets kompleksitet taget i betragtning at Rådet fremkommer med en konklusion med to decimalers nøjagtighed, og jeg finder det påfaldende, at den beregnede nedre grænse er 0,01 pro- mille fra den legale promillegrænse på 0,50 promille . Begge dele påkalder sig efter min mening nærmere begrundelse. 3 Det er desuden beklageligt; at Retslægerådet skriver: "Det er uden betyd- ning om indtagelsen af Listerine mundskyllevæske er påbegyndt 3 timer og 45 minutter, 2 timer eller 30 minutter før blodprøvetagningen? . Det er beklageligt, da det fejlagtigt kan give indtryk af at en tidsfaktor af den stør- relsesorden er uvæsentlig for den målte alkoholkoncentration. Forskellen på 30 minutter og 3 timer og 45 minutter (difference på 3 timer og 15 min) har i sagens natur helt afgørende betydning for alkoholpromillen: NEDENNÆVNTE FORHOLD KAN HAVE BETYDNING FOR <anonym>T's</anonym> AL KOHOLPROMILLE, OG SKAL DERFOR OMTALES INDIVIDUELT FOR INDFLYDELSE AF DEN SAMLEDE VURDERING OG KONKLUSION 4 DEN TIDSMÆSSIGE FORDELING AF INDTAGET AF ALKOHOL FRA LISTERINE OG ANDRE KILDER Der foreligger ikke klarhed over hvornår omtalte Listerine blev indtaget. Indtagelsen er sket under kørslen til Ringsted hvorunder så sig nødsa - get til at synke Listerinen i stedet for at spytte det ud. 5 KØRSLENS VARIGHED Køretiden fra Ballerup til Ringsted er uoplyst. Ifølge KRAK omtrent 39 minutter. 6. MÆNGDEN AF INDTAGET ALKOHOL FRA LISTERINE ER UKLAR Isagens akter er mængden ikke gengivet konsekvent. Således er følgende mængdeangivelser vedrørende Listerine at finde i Dombogen fra Retten i Roskilde: "23 hætter? (side 2, afsnit 1) "122-126 gram Listerine? (side 2, afsnit 2) "26 gram ren alkohol? (side 2, afsnit 2) "3 genstande" (side 2, afsnit 2). "ca. 120 gram Listerine? (side 3, afsnit 3) Således er spændvidden fra 20,5 gram til 36 gram (3 genstande). Retslæge - rådet synes konsekvent at have benyttet sig af den laveste mængde (20,5 gram alkohol sv.t 120 mL Listerine (21,6 %)) Retslægerådet kommenterer ikke på mængden 0g har ikke fremlagt konsekvensberegninger der tager højde for større doser end den laveste. 7 BETYDNING AF FASTE var fastende pga en større operation i mundhulen samme morgen. Faste øger absorptionshastigheden af indtaget alkohol. Af den grund alene må indtaget alkohol påregnes at give anledning til højere maksimalkoncentra - tion (promille) end sammenlignet med ikke-faste. 8 BETYDNINGEN AF ALKOHOLSTYRKEN indtog Listerine der har høj alkoholstyrke (ligesom hedvin og spiritus). Indtag af alkohol med høj alkoholstyrke bevirker en højere maksimal al- koholkoncentration end tilsvarende mængde alkohol indtaget i svagere form (f.eks. øl)) 9 JUSTERING AF MÅLT PROMILLE fik målt en blodalkoholkoncentration på 0,89 promille. I en erklæring fra d.17.juni 2016 skønner og "nedjusterer? Retslægerådet effektivt den målte alkoholkoncentration med 0,1 promille. Justeringen er skønnet og angives uden nærmere begrundelse. BEREGNING OG REFERENCE TL VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE Da tilfældet ikke er tilgængeligt for entydig beregning pga: de mange ubekend- te er det nyttigt at beregne hvor meget alkoholpromillen vil forventes at kunne stige ved indtag af Listerine over et tidsrum svarende til omtrent 15-30 min. Grundlaget for beregningen er gjort rede for i tidligere erklæring i sagen (d.19.januar 2016). Således kan akut indtag af henholdsvis laveste og højeste angivne mængde alkohol fra Listerine (se ovenfor), og med 25 % usikkerhed beregnes at medføre en promillestigning hos på mellem 0,3 og 0,9. En videnskabelig undersøgelse fra 2014 (se bilag 1) demonstrerer den store variation der er i maksimal alkoholkoncentration efter akut indtag af alkohol. Femten fastende forsøgspersoner indtog 0,5 gram alkohol pr kg legemsvægt. Figuren bilag 1 viser de opnåede alkoholkoncentrationer over tid. Maksimal blodalkoholkoncentration (Cmax) var 0,774 promille i gennemsnit for spiritus - gruppen: Standard-fejlen på 0,17 promille giver en usikkerhedsspændvidde på 0,34 promille. Ekstrapolation fra disse resultater til <anonym>T's</anonym> situation betyder; at akut indtag af henholdsvis laveste og højeste angivne mængde Listerine (se ovenfor) giver en promille på mellem 0,2 0g 0,9. KONKLUSION Det kan ikke entydigt beregnes hvad konsekvensen af indtag af fra 20,5 0g op til 36 gram alkohol fra Listerine vil være for alkoholpromillen hos Givet at indtaget er sket på kort tid (omtrent mellem 15 og 30 minutter) i fastende til- stand kan det med rimelighed forventes, at promillen vil stige mellem 0,2 og 0,9. Skønsmæssigt; er der derfor ikke rimeligt belæg for en skarp nedre grænse for <anonym>T's</anonym> alkoholpromille på 0,50 på kørselstidspunktet efter fradrag af indtaget alkohol fra Listerine. Den skønnede nedre grænse er nul; og den øvre omtrent 0,7 promille. Det er derfor sandsynligt, at <anonym>Ts</anonym> indtag af Listerine i sig selv har bevirket en alkoholkoncentration i blodet på mindst 0,39 promille; således at alkoholkon- centrationen hos når der bortses fra Listerine, var på 0,5 promille eller der - under_ 99 Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet forklaring af speciallæge i klinisk farmakologi; overlæge <anonym>Vidne</anonym> <anonym>T</anonym> har forklaret bl.a., at hans kone skulle have hentet deres søn i Ringsted, men var blevet forsinket, og de aftalte derfor; at han skulle hente sønnen. Han kan ikke huske; om han forklarede politiet; at han havde indtaget Listerine. Han var dybt chokeret over; at han overhovedet havde alkohol i blodet. Foreholdt, at han ifølge afhøringsrapport af 10. april 2014, s. 2, 1. afsnit; til politiet forklarede, at han havde drukket en Gammel Dansk, forklarede han, at det godt kan passe. Han anede ikke; at der var alkohol i Listerine, som han havde fået anbefalet af sin tandlæge; 0g han havde derfor ingen anledning til at fortælle politiet; at han havde drukket Listerine. Foreholdt; at han ifølge afhøringsrapport af 10. april 2014, s. 2, 2. afsnit; til politiet forklarede; at han arbej - dede med opløsningsmidler og muligvis havde indåndet dampe; der kunne give udslag i alkometeret; forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at de talte om indånding af opløsningsmidler. Baggrunden var, at han var virkelig chokeret over, at promillen var så høj. Han var helt sikker på, at han ikke havde indtaget alkohol svarende til den målte promille, 0g efterfølgende søgte han derfor på hjemmesider vedrørende Listerine, 0g på den amerikanske hjemmeside fandt han oplysningen om, at der var alkohol i produktet. Der er ingen advarsler på flasken:. Han havde systing i munden efter implantat-operationen; og han havde smerter. For at tage smerterne skyllede han munden med 3 eller 4 "hætter" Listerine, mens han kørte bilen. Han drak væsken; fordi han ikke kunne komme til at spytte det ud. Smagen var stærk, men han overvejede ikke; at der kunne være alkohol i. Han mener ved nærmere eftertanke, at han drak direkte af flasken; da han ikke kunne komme til at hælde væsken over i "hætten' mens han kørte <anonym>Vidnet</anonym> har forklaret bl.a., at han er overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Odense Universitetshospital . Han modtog forespørgslen vedrørende sagen via sin professor, der havde fået en henvendelse fra Bispebjerg Hospital. Efter han havde læst akterne, ville han gerne påtage sig opgaven som - 9 - konsulent på sagen, fordi han kunne se, at han kunne hjælpe. Han modtager et honorar for sin bistand. Han har de indvending er mod Retslægerådets udtalelser, at Retslægerådets konklusion er ganske kort, at rådet lægger et længere tidsrum til grund for vurderingen, end der er belæg for, og at rådet ikke forholder sig til betydningen af faste . Som det fremgår af grafen, der er v edhæftet hans sammenfattende udtalelse af 6. juli 2017 (Tillægsekstrakt 1, s. 74), er der i ”den akutte fase”, dvs. inden for 1 time efter indtagelsen af alkohol, meget store udsving i målingerne af alkoholkoncentration i blodet, alt efter hvilken type alk ohol der er indtaget. Ved indtag else af spiritus ses ved samme alkohol - mængde en højere maksimalkoncentration end ved indtagelse af øl og vin. Alkoholen s art betyder således noget – jo stærkere alkohol, jo hurtigere kommer det i blodet. Efter akut - fasen er alkoholkoncentrationen mere stabil , og der er ikke så stor variation. Hvis man har indtaget alkohol i forvejen, kommer der en ny voldsom stigning i koncentrationen ved for- nyet indtag else af alkohol. Det har endvidere meget stor betydning for, om alkohol koncentrationen er højere eller lavere, at man er fastende. Det var således e fter hans opfattelse afgørende vigtigt, at tiltalte var fastende på grund af sin operation. Dette er baggrunden for, at han i sin udtalelse af 19. januar 2016 foreslog, at der ble v stillet supplerende spørgsmål til Retslægerådet ved - rørende betydningen af faste. Det er rigtigt, at han i den samme udtalelse anførte, at han var enig i Retslægerådets vurde- ring af, at det samlede alkoholindtag måtte være større end det oplyste, under den forud- sætning, at alkoholindtaget var spredt over tidsrummet fra 11.30 -14.52. Det var imidlertid ikke da gået op for ham, at tiltalte havde drukket Listerinen under kørslen umiddelbart in- den målingen af alkohol , men det blev han klar over, da han efter følgende talte med tiltalte . Det ærgrer ham meget, at Retslægerådet ved svaret på spørgsmål 1c i erklæringen af 17. juni 2016 korrigerer med 0,1 i nedadgående retning uden nærmere begrundelse for , hvordan man når t il det tal. Han er sådan set ikke væsen tligt uenig , men der er ikke givet en begrundelse. Når Retslægerådet i svaret samtidig skriver, at man fortsat finder, at tiltal- tes indtagelse af alkohol må have været ”væsentligt til langt større end forklaret”, betyder det nok, ”at man i rådet ellers ikke har kunnet få enderne til at mødes ”. Som nævnt blev han efter Retslægerådets udtalelse klar over, at det tidsrum; der var lagt til grund, ikke passede. Listerinen er indtaget under kørslen; 0g ifølge Krak havde tiltalte kørt i ca. 39 minutter, da han blev standset. Retslægerådet blev herefter bedt om at genberegne 0g tage stilling til betydningen af de ændrede tidsmæssige oplysninger. Når Retslægerådet i erklæringen af 16.januar 2017 her - til blot svarede; at det er uden betydning, hvornår alkoholen blev indtaget; er det efter hans opfattelse "helt ude i hampen' Det er faktuelt forkert og en fejl fra rådets side, idet det har særdeles stor betydning, hvornår alkoholen er indtaget. Som det fremgår af hans sammenfattende udtalelse af 6. juli 2017, er det hans opfattelse, at Retslægerådet mangler at lægge dets begrundelser og tvivl frem: Anvendelsen af to decimaler i svaret af 16.januar 2017 (må antages at have været over 0,50 promille; men ikke over 0,80 promille? angiver en grad af sikkerhed, som ikke forekommer berettiget, når der er så stor usikkerhed. Som anført i pkt. 6i hans sammenfatning, burde Retslægerå - det heller ikke kun lægge den lavest mulige mængde alkohol til grund for beregningen; men burde tage udgangspunkt i yderpunkterne. Efter hans beregninger giver akut indtag af henholdsvis lavest og højest angivne mængde Listerine en promillestigning på mellem 0,2 og 0,9,jf. punktet "Beregning 0g reference til videnskabelig undersøgelse" i hans sammen- fatning. Det er efter hans opfattelse sandsynligt; at promillen fraset Listerinen har været lavere end 0,5 promille. Han kan dog ikke angive en sikker promille; som må ligge inden for det spænd, han har angivet i sin konklusion. Personlige oplysninger Tiltalte har forklaret bl.a., at han har været gift_ i næsten 30 år og har 5 voksne børn. Han er uddannet laborant og driver virksomhed med <anonym>Udeladt</anonym> til lev- nedsmiddelindustrien. Virksomheden er <anonym>Udeladt</anonym> inden for sit område. Den beskæftiger ca. 50 ansatte og har en årlig omsætning på omkring 170 mio. kr. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte har for landsretten erkendt at have ført bil den 3. april 2014 med en alkoholpromil- le på mindst 0,89 efter indtagelsen af en Gammel Dansk, men har nægtet sig skyldig, med henvisning til at den målte promille delvis skyldes; at han under kørslen havde drukket ca. 120 ml. Listerine mundskyllevæske; som han ikke var klar over indeholdt alkohol. - 11 - Af anmeldelsesrapport af 10. april 2014 f remgår , at tiltalte efter at have taget en frivillig alkotest og i forbindelse med anholdelsen forklarede, at han kun havde drukket en enkelt ”Gammel Dansk ” ca. 2 timer tidligere, og at h an ikke havde drukket alkohol under eller efter kørslen . Det fremgår videre af rapporten , at der ikke blev fundet alkohol i bilen, som fremstod pæn og ryddelig , og at der herunder ikke blev fundet henkastede dåser eller fla- sker omkring bilen. Af afhøringsrapport samme da g fremgår, at tiltalte i forbindelse med anholdelsen forklare- de, at han havd e drukket 2 -3 cl. ”Gammel Dansk” for ca. to timer siden , og at han oplyste, at han arbejdede med opløsningsmidler og muligvis havde indåndet nogle af dampene fra opløsningsmidlerne, hvilket muligvis gav udslag i alkometeret. I brev af 3. juni 2014 oplyste tiltalte over for politiet bl.a., at han skyllede og drak ca. 120 gram Listerine i tidsrummet fra kl. 11.30 til kl. 14.52. For byretten har tiltalte forklaret bl.a., at ”[h] an husker ikke sit ’forbrug ’ af Listerine efter tandlægebesøget, men at det nok var omkring 3 ’hætter ’… Han, der er uddannet Laborant, har beregnet, at han den pågældende dag har drukket ca. 122 -126 gram Listerine .” For landsretten har tiltalte forklaret bl.a., at han skyllede munden ”med 3 eller 4 ’hætter’ Listerine, mens han kørte bilen. Han drak væsken, fordi han ikke kunne komme til at spytte det ud … Han mener ved nærmere eftertanke, at han drak direkte af flasken, da han ikke kunne komme til at hælde væsken over i ’hætten’, mens han kørte.” Efter det ovenfor anførte om tiltalt es skiftende forklaringer først til politiet og senere under retssagen tilsidesætter landsretten tiltaltes forklaring om indtagelse af Listerine som med- virkende årsag til den målte promille. Det lægges herefter til grund, at tiltalte forud for kørslen har indtaget mere alkohol end erkendt og i et omfang svarende til 0,89 promille. Herefter findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet. Det tiltrædes, at straffen er udmålt som sket, herunder at der er sket betinget frakendelse af førerretten. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>T</anonym> stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

445

Holbæk Fogedrets afgørelse om forvaring stadfæstes

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-2111/2012-OLR

Forældreansvarssag

2. instans

489/22

Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 21. september 2012 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 42, Køben - havn. Som dommere fungerede landsdommerne John Mosegaard, Anne Louise Bormann og Kar- sten Rifbjerg Erichsen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Der foretoges 13. afd. nr. B-2111-12: (advokat Christine la Cour, besk.) mod (advokat Lone Holt Rafn) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes udskrift af retsbogen den 22.juni 2012, hvoraf fremgår, at advokat Christi - ne la Cour på vegne af kærede Holbæk Fogedrets afgørelser samme dag (FS 40-4223/2012) om fastsættelse af erstatningssamvær 0g om at tage 1 forvaring ved politiets foranstaltning; indtil hun indvilliger i at opfylde sin oplysningspligt vedrørende opholdssted for 2007, 0g 2008, dog ikke ud over 6 måneder. Der fremlagdes kæreskrift af 25. juni 2012 fra advokat la Cour, fogedrettens fremsendelsesbrev af 22. juni 2012, foged- rettens fremsendelsesbrev af 26.juni 2012, udskrift af retsbogen den 27.juni 2012 0g e- mail af 28.juni 2012 fra advokat la Cour. Endvidere fremlagdes brev af 9. august 2012 fra advokat Lone Holt Rafn på vegne af Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede, herunder Holbæk Fogedrets sager FS 40-4223/2012, 3270/2012,-1878/2012,-7418/2011, -6001/2011, -12233/2010,-5258/2010 0g 1752/2010 samt udskrift af retsbog i sag FS 40-1488/2011. Kærende har frafaldet kæremålet for så vidt angår fogedrettens fastsættelse af erstatnings - samvær den 22. juni 2012til 24. juni 2012 Efter votering afsagdes følgende KENDELS E: Da kærende har været hensat i forvaring i henhold til den påkærende kendelse fra den 22. juni 2012 kl. 15.35 til den 27.juni 2012 kl. 14.00, finder landsretten; at kærende har retlig interesse i at kære afgørelsen; jf. UfR 2005.420 V. Indkæredes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Landsretten er enig i fogedrettens afgørelse og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens afgørelse. Thi bestemme s Holbæk Fogedrets afgørelse om forvaring stadfæstes. Kæremålsomkostningerne ophæves . - 3 - Da kærende er meddelt fri proces, skal kæreafgiften tilbagebetales, jf. retsafgiftslovens § 55, nr. 2, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, jf. retsplejelovens § 500, stk. 2, jf. § 331, stk. 1, nr. 1. I salær for landsretten tilkendes de beskikkede advokat er, advokat Christina la Cour og advokat Lone Holt Rafn, hver 2.000 kr. med tillæg af moms. Beløbene betales af statska s- sen med forbehold for retshjælpsdækning. Retten hævet.

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 21. september 2012 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 42, Køben - havn. Som dommere fungerede landsdommerne John Mosegaard, Anne Louise Bormann og Kar- sten Rifbjerg Erichsen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> Der foretoges 13. afd. nr. B-2111-12: <anonym>Mor</anonym> (advokat Christine la Cour, besk.) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Lone Holt Rafn) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes udskrift af retsbogen den 22.juni 2012, hvoraf fremgår, at advokat Christi - ne la Cour på vegne af <anonym>Moren</anonym> kærede Holbæk Fogedrets afgørelser samme dag (FS 40-4223/2012) om fastsættelse af erstatningssamvær 0g om at tage <anonym>Moren</anonym> 1 forvaring ved politiets foranstaltning; indtil hun indvilliger i at opfylde sin oplysningspligt vedrørende opholdssted for <anonym>Barn 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> 2007, 0g <anonym>Barn 2</anonym> født <anonym>Dato 2</anonym> 2008, dog ikke ud over 6 måneder. Der fremlagdes kæreskrift af 25. juni 2012 fra advokat la Cour, fogedrettens fremsendelsesbrev af 22. juni 2012, foged- rettens fremsendelsesbrev af 26.juni 2012, udskrift af retsbogen den 27.juni 2012 0g e- mail af 28.juni 2012 fra advokat la Cour. Endvidere fremlagdes brev af 9. august 2012 fra advokat Lone Holt Rafn på vegne af <anonym>Faren</anonym> Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede, herunder Holbæk Fogedrets sager FS 40-4223/2012, 3270/2012,-1878/2012,-7418/2011, -6001/2011, -12233/2010,-5258/2010 0g 1752/2010 samt udskrift af retsbog i sag FS 40-1488/2011. Kærende har frafaldet kæremålet for så vidt angår fogedrettens fastsættelse af erstatnings - samvær den 22. juni 2012til 24. juni 2012 Efter votering afsagdes følgende KENDELS E: Da kærende har været hensat i forvaring i henhold til den påkærende kendelse fra den 22. juni 2012 kl. 15.35 til den 27.juni 2012 kl. 14.00, finder landsretten; at kærende har retlig interesse i at kære afgørelsen; jf. UfR 2005.420 V. Indkæredes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Landsretten er enig i fogedrettens afgørelse og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens afgørelse. Thi bestemme s Holbæk Fogedrets afgørelse om forvaring stadfæstes. Kæremålsomkostningerne ophæves . - 3 - Da kærende er meddelt fri proces, skal kæreafgiften tilbagebetales, jf. retsafgiftslovens § 55, nr. 2, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, jf. retsplejelovens § 500, stk. 2, jf. § 331, stk. 1, nr. 1. I salær for landsretten tilkendes de beskikkede advokat er, advokat Christina la Cour og advokat Lone Holt Rafn, hver 2.000 kr. med tillæg af moms. Beløbene betales af statska s- sen med forbehold for retshjælpsdækning. Retten hævet.

446

Sag om samvær

Appelleret

Fogedsag

Retten i Holbæk

FS-4223/2012-HBK

Særlig fogedsag

1. instans

488/22

Fogedret proces;

Nej

Retten i Holbæk Den 22 juni 2012 kl. 13.30 blev fogedretten sat Retten i Holbæk, mødelokale 5 af Der blev foretaget FS 40-4223/2012 mod var mødt. var mødt med advokat Christine la Cour; der blev beskikket for jf. retsplejelovens 8 500, stk. 2 Til stede var endvidere børesagkyndig 0g Det tidligere fremlagte til retsbogen af 15.juni 2012 var til stede Der fremlagdes endvidere € post af 19.juni 2012 fra med bilag Fogeden udleverede udskrift af retsbogen af 15.juni 2012 til begge parter; kopi af e-post af 19.juni 2012 til samt kopi afbegæringer af 23. maj 2012 0g 4.juni 2012 til Der blev herefter afholdt pause i retsmøde til brug for parternes gennemlæsning af det udleverede. Der var enighed om, at denne sag skal ses i sammenhæng med de tidligere sager; der har verseret mellem partere; nedlagde påstand om erstatningssamvær med således at de udleveres til samvær i nærværende weekend i forlængelse af retsmødet. Han fastholdt påstanden om forvaring; jf. retsbogen af 15.juni 2012, ligesom han fastholdt påstanden om tvangsbøder, jf. anmodning af 23. maj 2012. begærede sagen nægtet fremme forklarede behørigt formanet; at samværet med 'sidste weekend forløb rigtigt fint og uproblematisk. forklarede behørigt formanet, at hun kan henholde sig til sin forklaring i bilaget til e-posten af 19. juni 2012 vedrørende; hvorfor hun afbrød telefonsamtalen med fogeden den 15. juni 2012. Hun ved ikke; hvor 0g Bar 'er henne nu, Hun vil ikke medvirke til en udlevering; hvis der fastsættes erstatningssamvær. Hun kan garantere; at der sker udlevering af alle fire børn næste weekend til ogParn 'skal indlægges den 2. juli 2012 med tre ovematninger på en børneafdeling jf: femlagt indkaldelse i e-post af 19.juni 2012. Hun ønsker derved at få dokumenteret; hvordan de rcacerer, når de har været på samvgc med ogear 'har været på samvær hos Earer har det taget dem 1% måned at fà tillid til tilværelsen og livsmodet igen, Hun vil ikke modsætte sig samvær; men det skal være en optrapning startende med et par timers samvær. Hun vil ud fra børnenes signaler vurdere; hvordan og hvornår samværet vil kunne udvides. Hun overholdt ikke aftalen om optrapning jf; retsbogen af 17. maj 2011* da børnene blev meget syge; blandt da de var ved at blive indkørt i børnehave. fastholdt sin begæring om bl.a, erstatnings - samvær. Advokat Christine la Cour gjorde på vegne gældende; at bømene kender deres far og er glade for ham. Der appelleres til, at der først skal være samvær næste weekend. Samværet med 05 Barn 4 'fungerer uproblematisk; og det kommer også på sigt til at gælde for og hvorfor det er et tidsbegrænset problem. Fogeden traf efter sagens forløb og de foreliggende oplysninger afgorelse om, at der forelå misligholdelse af samværsresolutionen i forhold til 0g Barn 'skal derfor ~ 0g da der ikke foreligger oplysninger; der giver fogeden grundlag for at antage; at en udlevering vil være til alvorlig fare for deres legemlige eller sjælelige sundhed udleveres til erstatningssamvær 1 dag i forlængelse af retsmødet med afhentning af på søndag i kl. 15.45. Sagen blev drøftet. tilkendegav; at han vil være indstillet på ogsà at have ogFarZ'med på samvær i denne weekend, hvis er mere tryg ved det. fik mulighed for at drøfte sagen enrum med sin advokat. Retten blev på ny sat; hvorunder tilkendegav, at hun ikke vil udlevere nogen afbgmene til samvær i dag 0g at hun ikke vil oplyse, hvor ogRarn 'opholder sig Fogedretten tilkendegav; at denne ville være indstillet på, at samvær på søndag i et tidsrum; hvilket ikke førte til en ændret opfattelse hos tilbød; som eu muliched for at forlige sagen; at samværet ; denne weekend mec PE. ogBarn Zalene blev med én overnatning hos ham, dvs. med afhentning i morgen lørdag i stedet. Heller ikke dette førte til en ændret opfattelse hos Fogedretten vejledte om hendes oplysningspligt og om muligheden for at tage hende i forvaring jf. retsplejelovens $ 497, stk. 2. tilkendegav at hun fortsat ikke ville medvirke til at oplyse; hvor ogfarn 'opholdt sig til brug for en udlevering til samvær. De mulige konsekvenser heraf blev nøje indskærpet havde på ny mulighed for at drøfte sagen i enrum med sin advokat. Da retten igen blev sat, oplyste at hun ikke vil sige, hvor ogRErn 'opholder sig Hun oplyste; at det er en bevidst beslutning fra hende side. Parteme havde mulighed for at udtale sig Retten optog sagen til kendelse til afsigelse senere i samme retsmøde KI. 15.35 afsagde retten sålydende Kendelse Fogedrettens afgørelser om tvangsfuldbyrdelse af 23. marts 2012 0g 20. april 2012 er den 7.juni 2012 stadfæstet af Østre Landsret, päberåber sig stedse en_oPtrgpning i forhold til ogfar Sagen har haft et ualmindeligt langstrakt forløb. Alle forsøg på at finde en mindelig løsning er blevet afvist af Herefter; 0g da 0g tages hun i forvaring; indtil hun indvilliger i at opfylde sin oplysnings-pligt; jf. retsplejelovens $ 497, stk 2 Derfor bestemmes: tages i forvaring ved politiets foranstaltning indtil hun indvilliger iat opfylde sin oplysningspligt vedrørende opholdssted fori Barn født 2008, dog ikke ud over 6 måneder. Advokat Christine la Cour kærede kendelsen til retsbogen med anmodning om, at kæren blev tillagt opsættende virkning; indbetalte 400 kr. i kæreafgift, Da kassen var lukket; sker der indstempling på mandag Advokat Christine la Cour oplyste; at hun sender kæreskrift til fogedretten og landsretten senest mandag Fogeden besluttede; at kæren ikke tillægges opsættende virkning jf; retsplejelovens $ 587, stk. 1,jf. $ 395. Politiet kom til stede kl. 15.40. Den kommunale repræsentant tog sig af spørgsmälet om varetagelse af ogFlarn Dtarv. KL: 16.06 oplyste politiet; at der var fundet plads i Vestre Fængsel til 2012) KI. 16.10 forlod sammen med politiet; 0g retten blev hævet. Advokat Christine la Cour og fik stillet et lokale til rådighed, da de ønskede en drøftelse Fogedens private mobilnummer blev udleveret til advokat Christine la Cour og advokat Lone Holt Rafn (som var i telefonisk kontakt til), samt til det stedlige politi; såfremt der blev behov for kontakt i løbet af weekenden. Sagen udsat. Fogedretten hævet;

Retten i Holbæk Den 22 juni 2012 kl. 13.30 blev fogedretten sat Retten i Holbæk, mødelokale 5 af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget FS 40-4223/2012 <anonym>Far</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Mor</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>Faren</anonym> var mødt. <anonym>Moren</anonym> var mødt med advokat Christine la Cour; der blev beskikket for <anonym>Moren</anonym> jf. retsplejelovens 8 500, stk. 2 Til stede var endvidere børesagkyndig <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Kommune</anonym> Det tidligere fremlagte til retsbogen af 15.juni 2012 var til stede Der fremlagdes endvidere € post af 19.juni 2012 fra <anonym>Moren</anonym> med bilag Fogeden udleverede udskrift af retsbogen af 15.juni 2012 til begge parter; kopi af e-post af 19.juni 2012 til <anonym>Faren</anonym> samt kopi afbegæringer af 23. maj 2012 0g 4.juni 2012 til <anonym>Moren</anonym> Der blev herefter afholdt pause i retsmøde til brug for parternes gennemlæsning af det udleverede. Der var enighed om, at denne sag skal ses i sammenhæng med de tidligere sager; der har verseret mellem partere; <anonym>Faren</anonym> nedlagde påstand om erstatningssamvær med <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> således at de udleveres til samvær i nærværende weekend i forlængelse af retsmødet. Han fastholdt påstanden om forvaring; jf. retsbogen af 15.juni 2012, ligesom han fastholdt påstanden om tvangsbøder, jf. anmodning af 23. maj 2012. <anonym>Moren</anonym> begærede sagen nægtet fremme <anonym>Faren</anonym> forklarede behørigt formanet; at samværet med <anonym>Barn 3</anonym> 0g <anonym>Dain 4</anonym> 'sidste weekend forløb rigtigt fint og uproblematisk. forklarede behørigt formanet, at hun kan henholde sig til sin forklaring i bilaget til e-posten af 19. juni 2012 vedrørende; hvorfor hun afbrød telefonsamtalen med fogeden den 15. juni 2012. Hun ved ikke; hvor <anonym>Barn 1</anonym> 0g Bar 'er henne nu, Hun vil ikke medvirke til en udlevering; hvis der fastsættes erstatningssamvær. Hun kan garantere; at der sker udlevering af alle fire børn næste weekend til <anonym>Faren</anonym> Hun bar nemlig fået en aftale om, at <anonym>Barn 1</anonym> ogParn 'skal indlægges den 2. juli 2012 med tre ovematninger på en børneafdeling jf: femlagt indkaldelse i e-post af 19.juni 2012. Hun ønsker derved at få dokumenteret; hvordan de rcacerer, når de har været på samvgc med <anonym>Faren</anonym> De gange <anonym>Barn 1</anonym> ogear 'har været på samvær hos Earer har det taget dem 1% måned at fà tillid til tilværelsen og livsmodet igen, Hun vil ikke modsætte sig samvær; men det skal være en optrapning startende med et par timers samvær. Hun vil ud fra børnenes signaler vurdere; hvordan og hvornår samværet vil kunne udvides. Hun overholdt ikke aftalen om optrapning jf; retsbogen af 17. maj 2011* da børnene blev meget syge; blandt da de var ved at blive indkørt i børnehave. <anonym>Faren</anonym> fastholdt sin begæring om bl.a, erstatnings - samvær. Advokat Christine la Cour gjorde på vegne <anonym>Moren</anonym> gældende; at bømene kender deres far og er glade for ham. Der appelleres til, at der først skal være samvær næste weekend. Samværet med <anonym>Barn 3</anonym> 05 Barn 4 'fungerer uproblematisk; og det kommer også på sigt til at gælde for <anonym>Barn 1</anonym> og hvorfor det er et tidsbegrænset problem. Fogeden traf efter sagens forløb og de foreliggende oplysninger afgorelse om, at der forelå misligholdelse af samværsresolutionen i forhold til <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> 0g Barn 'skal derfor ~ 0g da der ikke foreligger oplysninger; der giver fogeden grundlag for at antage; at en udlevering vil være til alvorlig fare for deres legemlige eller sjælelige sundhed udleveres til erstatningssamvær 1 dag i forlængelse af retsmødet med afhentning af <anonym>Moren</anonym> på søndag i <anonym>By 1</anonym> kl. 15.45. Sagen blev drøftet. <anonym>Faren</anonym> tilkendegav; at han vil være indstillet på ogsà at have <anonym>Barn 3</anonym> ogFarZ'med på samvær i denne weekend, hvis <anonym>Moren</anonym> er mere tryg ved det. <anonym>Moren</anonym> fik mulighed for at drøfte sagen enrum med sin advokat. Retten blev på ny sat; hvorunder <anonym>Moren</anonym> tilkendegav, at hun ikke vil udlevere nogen afbgmene til samvær i dag 0g at hun ikke vil oplyse, hvor <anonym>Barn 1</anonym> ogRarn 'opholder sig Fogedretten tilkendegav; at denne ville være indstillet på, at <anonym>Person 1</anonym> overværer <anonym>Farens</anonym> samvær på søndag i et tidsrum; hvilket ikke førte til en ændret opfattelse hos <anonym>Moren</anonym> <anonym>Faren</anonym> tilbød; som eu muliched for at forlige sagen; at samværet ; denne weekend mec PE. ogBarn Zalene blev med én overnatning hos ham, dvs. med afhentning i morgen lørdag i stedet. Heller ikke dette førte til en ændret opfattelse hos <anonym>Moren</anonym> Fogedretten vejledte om hendes oplysningspligt og om muligheden for at tage hende i forvaring jf. retsplejelovens $ 497, stk. 2. <anonym>Moren</anonym> tilkendegav at hun fortsat ikke ville medvirke til at oplyse; hvor <anonym>Barn 1</anonym> ogfarn 'opholdt sig til brug for en udlevering til samvær. De mulige konsekvenser heraf blev nøje indskærpet <anonym>Moren</anonym> <anonym>Moren</anonym> havde på ny mulighed for at drøfte sagen i enrum med sin advokat. Da retten igen blev sat, oplyste <anonym>Moren</anonym> at hun ikke vil sige, hvor <anonym>Barn 1</anonym> ogRErn 'opholder sig Hun oplyste; at det er en bevidst beslutning fra hende side. Parteme havde mulighed for at udtale sig Retten optog sagen til kendelse til afsigelse senere i samme retsmøde KI. 15.35 afsagde retten sålydende Kendelse Fogedrettens afgørelser om tvangsfuldbyrdelse af 23. marts 2012 0g 20. april 2012 er den 7.juni 2012 stadfæstet af Østre Landsret, <anonym>Moren</anonym> päberåber sig stedse en_oPtrgpning i forhold til <anonym>Farens</anonym> samvær med <anonym>Barn 1</anonym> ogfar Sagen har haft et ualmindeligt langstrakt forløb. Alle forsøg på at finde en mindelig løsning er blevet afvist af <anonym>Moren</anonym> Herefter; 0g da <anonym>Moren</anonym> nægter at oplyste opholdsstedet for <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> tages hun i forvaring; indtil hun indvilliger i at opfylde sin oplysnings-pligt; jf. retsplejelovens $ 497, stk 2 Derfor bestemmes: <anonym>Moren</anonym> tages i forvaring ved politiets foranstaltning indtil hun indvilliger iat opfylde sin oplysningspligt vedrørende opholdssted fori Barn født <anonym>Dato</anonym> 2008, dog ikke ud over 6 måneder. Advokat Christine la Cour kærede kendelsen til retsbogen med anmodning om, at kæren blev tillagt opsættende virkning; <anonym>Moren</anonym> indbetalte 400 kr. i kæreafgift, Da kassen var lukket; sker der indstempling på mandag Advokat Christine la Cour oplyste; at hun sender kæreskrift til fogedretten og landsretten senest mandag Fogeden besluttede; at kæren ikke tillægges opsættende virkning jf; retsplejelovens $ 587, stk. 1,jf. $ 395. Politiet kom til stede kl. 15.40. Den kommunale repræsentant tog sig af spørgsmälet om varetagelse af <anonym>Barn 3</anonym> <anonym>Barn 4</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> ogFlarn Dtarv. KL: 16.06 oplyste politiet; at der var fundet plads i Vestre Fængsel til <anonym>Moren</anonym> 0g hendes yngste søn; Bar <anonym>Født</anonym> 2012) KI. 16.10 forlod <anonym>Moren</anonym> sammen med politiet; 0g retten blev hævet. Advokat Christine la Cour og <anonym>Faren</anonym> fik stillet et lokale til rådighed, da de ønskede en drøftelse Fogedens private mobilnummer blev udleveret til advokat Christine la Cour og advokat Lone Holt Rafn (som <anonym>Faren</anonym> var i telefonisk kontakt til), samt til det stedlige politi; såfremt der blev behov for kontakt i løbet af weekenden. Sagen udsat. Fogedretten hævet; <anonym>Dommer</anonym>

447

Byrettens dom stadfæstes med følgende ændring: Hos tiltalte konfiskeres en Audi A4, personbil

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-2086/2012-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

491/22

Formueforbrydelser; Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 24. september 2012 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, John Mosegaard og Joachim Kromann (kst.) med domsmænd). 12. afd. nr. S-2086-12: Anklagemyndigheden mod (advokat Mads Lyshøj Ulrikkeholm; besk:) Roskilde Rets dom af 15.juni 2012 (54-1391/2012) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse således, at provenuet for bortauktionering eller salg af bilen ikke udbetales til tiltalte men tilfalder statskassen. Forsvareren har påstået stadfæstelse. Tiltalte har supplerende om sine personlige forhold forklaret; at han nu har holdt sig ædru i 8 måneder og ikke længere spiller. Hans forhold er i øvrigt som forklaret for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Straffen omfatter blandt andet straf for 6 førstegangs kørsler i frakendelsestiden; jf. færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1, hvoraf 3 af forholdene er begået i 2011 og 3 af forholdene i 2012 Det følger herefter af færdselslovens 8 133a, stk. 4, at der skal ske konfiskation af tiltaltes bil. Det forhold, at tiltaltes personbil er betalt med midler fra en invaliditetserstatning og på en sådan måde, at bilen er omfattet af reglerne om kreditorbeskyttelse; jf. retsplejelovens $ 513, bevirker ikke, at konfiskation af tiltaltes personbil ikke kan ske. Landsretten finder endvidere ikke; at der foreligger sådanne omstændigheder; der kunne give grundlag for at undlade konfiskation i medfør af færdselslovens $ 133a, stk. 6. Landsretten finder heller ikke grundlag for at fravige lovens sædvanlige ordning vedrørende retsvirkningen af en konfiskation. Tiltaltes personbil skal derfor konfiskeres med den virkning at provenuet for bortauktionering eller salg af bilen tilfalder statskassen. Konfiskationen sker med respekt af tredjemands bedre ret, jf. straffelovens 8 76, stk. 3 Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med følgende ændring: Hos tiltalte konfiskeres en Audi A4, personbil, Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 24. september 2012 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, John Mosegaard og Joachim Kromann (kst.) med domsmænd). 12. afd. nr. S-2086-12: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Mads Lyshøj Ulrikkeholm; besk:) Roskilde Rets dom af 15.juni 2012 (54-1391/2012) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse således, at provenuet for bortauktionering eller salg af bilen ikke udbetales til tiltalte men tilfalder statskassen. Forsvareren har påstået stadfæstelse. Tiltalte har supplerende om sine personlige forhold forklaret; at han nu har holdt sig ædru i 8 måneder og ikke længere spiller. Hans forhold er i øvrigt som forklaret for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Straffen omfatter blandt andet straf for 6 førstegangs kørsler i frakendelsestiden; jf. færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1, hvoraf 3 af forholdene er begået i 2011 og 3 af forholdene i 2012 Det følger herefter af færdselslovens 8 133a, stk. 4, at der skal ske konfiskation af tiltaltes bil. Det forhold, at tiltaltes personbil er betalt med midler fra en invaliditetserstatning og på en sådan måde, at bilen er omfattet af reglerne om kreditorbeskyttelse; jf. retsplejelovens $ 513, bevirker ikke, at konfiskation af tiltaltes personbil ikke kan ske. Landsretten finder endvidere ikke; at der foreligger sådanne omstændigheder; der kunne give grundlag for at undlade konfiskation i medfør af færdselslovens $ 133a, stk. 6. Landsretten finder heller ikke grundlag for at fravige lovens sædvanlige ordning vedrørende retsvirkningen af en konfiskation. Tiltaltes personbil skal derfor konfiskeres med den virkning at provenuet for bortauktionering eller salg af bilen tilfalder statskassen. Konfiskationen sker med respekt af tredjemands bedre ret, jf. straffelovens 8 76, stk. 3 Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes med følgende ændring: Hos tiltalte konfiskeres en Audi A4, personbil, <anonym>Reg.nr.</anonym> Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

448

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1, af færdselslovens § 118, jf. § 80, stk. 1, af straffelovens § 164, stk. 1 og tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1 mv. Påstand om konfiskation af bil.

Appelleret

Straffesag

Retten i Roskilde

SS-1391/2012-ROS

Tilståelsessag

1. instans

490/22

Formueforbrydelser; Færdsel; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

1200-70671-00059-11

RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 15.juni 2012 Rettens nr. 5A-1391/2012 Politiets nr. 1200-70671-00059-11 Anklagemyndigheden mod Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 20. februar 2012. 4000 Roskilde er tiltalt for overtrædelse af 1 overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1, ved den 19. oktober 2011 ca. kl: 14.55, at have ført personbil, ad Jernbanegade, ved p-pladsen til Føtex i Roskilde selv om han ved udenretlig vedtagelse af 060711 er frakendt førerretten ubetinget indtil 050714. 2 overtrædelse af færdselslovens 8 118, jf. 8 80, stk. 1, ved den 19. oktober 2012 ca. kl. 14.55 under den i forhold 1 beskrevne kørsel at have ført personbil, uden at anvende sikkerhedssele. 3 overtrædelse af straffelovens $ 164, stk. 1, ved den 19. oktober 2011 ca. kl. 14.55 under afhøring som sigtet for forhold 1 og 2 Roskilde med forsæt til at en uskyldig blev sigtet for et strafbart forhold, urigtigt overfor politiassistent i Roskilde. 4 Frafaldet 5 overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1, ved den 22 oktober 2011 ca. kl. 02.40, at have ført Audi A4 personbil, ad Skolegade i sydlig retning i Aarhus C., selv om han ved udenretlig vedtagelse af 060711, er frakendt førerretten ubetinget indtil 050714. 6 overtrædelse af retsplejelovens $ 750, ved den 22 oktober 2011 ca. kl. 02.40 urigtigt overfor politiassistent at have oplyst at være 7 tyveri efter straffelovens $ 276, jf. $ 285, stk. 1, ved den 22. oktober 2011 ca. kl 14.10 i Expert, Storcenter Nord i Aarhus i åbningstiden at have stjålet 1 stk. Sony Playstation 3, til en værdi af 1.999,00 kr. 8. tyveri efter straffelovens $ 276, jf. 8 285, stk. 1, ved i tidsrummet mellem den 22. oktober 2011 ca. kl:. 00.00 til den 24. oktober 2011 ca. kl. 18.00 fra ikke identificeret Statoil-tank i centrum af Århus at have stjålet en 5-liters dunk med motorolie til en værdi af 599,95 kr. 9. tyveri efter straffelovens $ 276, jf. $ 285, stk. 1, i perioden fra den 22 oktober 2011 ca. kl. 00.00 til den 24. oktober 2011 ca. kl. 18.00 fra Shell, Randersvej 164, Århus at have stjålet motorolie og bilplejeprodukter til en samlet værdi af 1.843,90 kr. 10. tyveri efter straffelovens 8 276, jf. 8 285, stk.1, ved den 24. oktober 2011 ad flere gange forud for kl. 17.30, 1 Føtex Storcenter Nord 1 Aarhus 1 åbningstiden at have stjålet 2 DVD afspillere, kød, parfume mv. til en samlet værdi på kr. 7.863,38. 11. overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1, ved den 24. oktober 2011,ca. kl 17.35, at have ført Audi A4 personbil CG49359, på P-pladsen ved Føtex Storcenter Nord i Aarhus, selv om han ved en udenretlig vedtagelse af 060711 er frakendt førerretten ubetinget indtil 050714. 12. tyveri efter straffelovens $ 276, ved den 17. oktober 2011 ca. kl. 12.00 i SuperBest, Skomagergade 11 i Roskilde åbningstiden at have stjålet 4 stk. oksemørbrad til en samlet værdi på kr. 2.000,00. 13 overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1, ved den 20. januar 2012 ca. kl. 14.30, at have ført Audi A4 personbil, ad Borgediget i Roskilde; selv om han ved udenretlig vedtagelse den 060711 er frakendt førerretten ubetinget indtil den 050714. 14 overtrædelse af retsplejelovens 8 750, ved den 20. januar 2012 ca. kl. 14.30 urigtigt overfor politibetjent at have oplyst at være 15. frafaldet 16. overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1, ved den 20. januar 2012 ca. kl. 23.10 at have ført Audi A4 personbil, til Shell/SevenEleven, Ringstedgade i Roskilde; selv om han ved en udenretlig vedtagelse den 060711 er frakendt førerretten ubetinget indtil den 050714. 17. overtrædelse af færdselslovens 8 117a, stk. 2, nr. 1, ved den 21. januar 2012, ca. kl. 09.15, at have ført Audi A4 personbil, til p- pladsen ved Wiemosen 93 1 Roskilde; selv om han ved en udenretlig vedtagelse den 060711 er frakendt førerretten ubetinget indtil 050714. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf, der gøres betin - get. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af Audi A4, personbil, hos tiltalte; jf. færdselslovens $ 133a, stk. 4. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger har forklaret vedrørende forhold 1, at han førte bilen. Han skulle handle. Han vidste godt, at han var frakendt førerretten. Han vid- ste ikke; at sanktionerne var så hårde. Han købte Audien i slutningen af okto- ber 2010. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at han kørte uden sikkerhedssele. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at politiet kom hen til ham og spurgte, hvem han var, og at han svarede, at han var Han kendte cpr.nr. De har kendt hinanden længe. Han tænkte, 7 'går den; så går den" . Han tænkte ikke, at ville få en bøde. Han ville holde ude af fedtefadet. Han håbede, at betjenten bare ville give en advarsel. Foreholdt forhold 3, bilag 1, side 1 forklarede tiltalte; at han har forklaret;, som det står i rapporten: Han tænkte; at han ville betale den bøde; som fik. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4, at han ikke begik tyveriet. Han havde handlet i butikken. Han gik ikke gennem kasselinien; men personalet troede; at han var på vej væk. Han gemte ikke varerne under sin jakke. Superbest fik sine varer tilbage . Anklageren frafaldt forholdet. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5 og 6, at han kørte om natten. Han skulle hente en kammerat. Politiet spurgte efter kørekort og navn. Han sagde, at han havde glemt kørekortet; og at han hed Han regnede ikke med, at han blev skrevet. Anklageren berigtigede herefter anklageskriftet til en sigtelse for overtrædelse af retsplejelovens $ 750. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 7, at han stjal en playstation. Han er ædru alkoholiker og ludoman; der er stoppet med at spille. Han var ikke stoppet med at spille dengang; Han skulle derfor bruge mange penge. Han solgte den for 700 kr. Han har senere betalt forretningens tab. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at han stjal dunken. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 9, at han stjal produkterne. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 10, at han stjal tingene. Han har afleveret varerne. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 11, at han startede bilen og slukkede den. Han erkender forholdet. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 12, at han stjal kødet. Han har betalt butikken. Han blev afsløret af et overvågningskamera. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 13 og 14, at han kørte den dag. Det er ligesom i forhold 5 og 6. Han erkender fuldt ud. Han kan ikke huske, at der blev taget et billede af ham: Anklageren berigtigede retsmødebegæringen således, at der sigtes for overtrædelse af retsplejelovens $ 750. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 15, at han nægter sig skyldig. var med i bilen. var skidefuld. Tiltalte bad fylde benzin på for ca. 200 kr. gik ind for at betale. Tiltalte kørte, mens var inde og betale, fordi han var træt af Tiltalte troede, at ville betale 200 kr. for benzinen. Der skyldes ikke noget til benzintanken. Han har selv betalt. Anklageren frafaldt forhold 15. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 16og 17, at han kørte begge dage. Politiet beslaglagde efterfølgende Audien. side 5 Tiltalte er straffet, senest ved udenretligt den 6. juli 2011 efter Østjyllands Politis tilkendegivelse for overtrædel se af færdselslovens § 53, stk. 1, med en bøde på 22.000 samt ubetinget frakendelse af førerretten i 3 år fra den 6. juli 2011. Af en 808-undersøgelse dateret den 12. december 2011 fremgår, at tiltalte er egnet ti l at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste even- tuelt med vilkår om behandling mod misbrug af alkohol og behandling imod ludomani. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke længere er ansat i Esbjerg. Han er nu sygemeldt og i behandling for alkoholmisbrug. Han får syge/dagpenge. Det er 16.000 kr. om måneden før skat. Han får ca. 10.000 kr. udbetalt. Han går til AA-møder tre gange om ugen og til samtaler. Han taler om ludom ani med center for misbrug. Der er lagt en spærre på hans pc., så han ikke kan spille. Det hjælper ham. Han stoppede med at drikke for 9 u- ger siden på sit eget initiativ. Han cykler og er kommet i god form og har det meget bedre. Han er klar til at søge job igen. Det er ikke den bedste tid at sø- ge job i. Han har spillet alle sine penge op. Han har et godt forhold til sine forældre, som hjælper ham. Han ser dem næsten hver dag. Anklagemyndigheden vil ikke bestride, at den i sagen omhandlede bil er købt for en kreditorbeskyttet invaliditetssum, således som det fremgår af akterne i sagen. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Det l ægges til grund, at der blandt andet er tale om 6 førstegangs kørsler uden førerret. Straf fen fastsættes til fængsel i 3 måneder og en bøde på 10.000 kr., jf. straffelovens § 164, stk. 1, straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1, færdselslo- vens § 117a, stk. 2, nr. 1, § 118, j f. § 80, stk. 1, og retspl ejelo vens § 750. Straf fen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 30 timer og undergive sig behandling, som nedenfor anført. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på sagens karakter og på tiltaltes personlige forhold. Retten har vedrørende konfiskation af bilen lagt til grund, at det beløb, som bilen er betalt med hidrører fra en invaliditetserstatning; der har været af- sondret på en kreditorbeskyttet konto, hvorfra beløbet er overført direkte til bilforhandleren; således at bilen er omfattet af reglerne om kreditorbeskyttel - se, jf. retsplejelovens $ 513. Kreditorbeskyttelsen kan imidlertid ikke føre til, at bilen ikke kan konfiskeres. Bilen konfiskeres herefter, dog således at pro- venuet for bortauktionering eller salg af bilen vil være at udbetale til tiltalte med fradrag af omkostninger og med respekt af tredjemands bedre ret. Ret - ten tager herefter 'påstanden om konfiskation til følge, jf. færdselslovens $ 133a, stk. 4 med særlige vilkår, som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 3 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udfø- re ulønnet samfundstjeneste i 30 timer. 3 Tiltalte skal i 2 år være under 'tilsyn af Kriminalforsorgen; og skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af alkohol og behandling for ludomani. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Hos tiltalte konfiskeres en Audi A4, personbil;, dog såle- des, at provenuet for bortauktionering eller salg afbilen vil være at udbetale til tiltalte med fradrag af omkostninger 0g med respekt af tredjemands bedre ret. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen D0 M afsagt den 15.juni 2012 Rettens nr. 5A-1391/2012 Politiets nr. 1200-70671-00059-11 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 20. februar 2012. <anonym>talte</anonym> 4000 Roskilde er tiltalt for overtrædelse af 1 overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1, ved den 19. oktober 2011 ca. kl: 14.55, at have ført personbil, <anonym>eg.nr.</anonym> ad Jernbanegade, ved p-pladsen til Føtex i Roskilde selv om han ved udenretlig vedtagelse af 060711 er frakendt førerretten ubetinget indtil 050714. 2 overtrædelse af færdselslovens 8 118, jf. 8 80, stk. 1, ved den 19. oktober 2012 ca. kl. 14.55 under den i forhold 1 beskrevne kørsel at have ført personbil, <anonym>eg.nr.</anonym> uden at anvende sikkerhedssele. 3 overtrædelse af straffelovens $ 164, stk. 1, ved den 19. oktober 2011 ca. kl. 14.55 under afhøring som sigtet for forhold 1 og 2 Roskilde med forsæt til at en uskyldig blev sigtet for et strafbart forhold, urigtigt overfor politiassistent <anonym>Person 1</anonym> at have oplyst at være <anonym>erson 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> boende <anonym>dresse 2</anonym> i Roskilde. 4 Frafaldet 5 overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1, ved den 22 oktober 2011 ca. kl. 02.40, at have ført Audi A4 personbil, <anonym>eg.nr.</anonym> ad Skolegade i sydlig retning i Aarhus C., selv om han ved udenretlig vedtagelse af 060711, er frakendt førerretten ubetinget indtil 050714. 6 overtrædelse af retsplejelovens $ 750, ved den 22 oktober 2011 ca. kl. 02.40 urigtigt overfor politiassistent <anonym>Person 3</anonym> at have oplyst at være <anonym>erson 2</anonym> 7 tyveri efter straffelovens $ 276, jf. $ 285, stk. 1, ved den 22. oktober 2011 ca. kl 14.10 i Expert, Storcenter Nord i Aarhus i åbningstiden at have stjålet 1 stk. Sony Playstation 3, til en værdi af 1.999,00 kr. 8. tyveri efter straffelovens $ 276, jf. 8 285, stk. 1, ved i tidsrummet mellem den 22. oktober 2011 ca. kl:. 00.00 til den 24. oktober 2011 ca. kl. 18.00 fra ikke identificeret Statoil-tank i centrum af Århus at have stjålet en 5-liters dunk med motorolie til en værdi af 599,95 kr. 9. tyveri efter straffelovens $ 276, jf. $ 285, stk. 1, i perioden fra den 22 oktober 2011 ca. kl. 00.00 til den 24. oktober 2011 ca. kl. 18.00 fra Shell, Randersvej 164, Århus at have stjålet motorolie og bilplejeprodukter til en samlet værdi af 1.843,90 kr. 10. tyveri efter straffelovens 8 276, jf. 8 285, stk.1, ved den 24. oktober 2011 ad flere gange forud for kl. 17.30, 1 Føtex Storcenter Nord 1 Aarhus 1 åbningstiden at have stjålet 2 DVD afspillere, kød, parfume mv. til en samlet værdi på kr. 7.863,38. 11. overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1, ved den 24. oktober 2011,ca. kl 17.35, at have ført Audi A4 personbil CG49359, på P-pladsen ved Føtex Storcenter Nord i Aarhus, selv om han ved en udenretlig vedtagelse af 060711 er frakendt førerretten ubetinget indtil 050714. 12. tyveri efter straffelovens $ 276, ved den 17. oktober 2011 ca. kl. 12.00 i SuperBest, Skomagergade 11 i Roskilde åbningstiden at have stjålet 4 stk. oksemørbrad til en samlet værdi på kr. 2.000,00. 13 overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1, ved den 20. januar 2012 ca. kl. 14.30, at have ført Audi A4 personbil, <anonym>eg.nr.</anonym> ad Borgediget i Roskilde; selv om han ved udenretlig vedtagelse den 060711 er frakendt førerretten ubetinget indtil den 050714. 14 overtrædelse af retsplejelovens 8 750, ved den 20. januar 2012 ca. kl. 14.30 urigtigt overfor politibetjent <anonym>Person 4</anonym> at have oplyst at være <anonym>erson 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> 15. frafaldet 16. overtrædelse af færdselslovens $ 117a, stk. 2, nr. 1, ved den 20. januar 2012 ca. kl. 23.10 at have ført Audi A4 personbil, <anonym>eg.nr.</anonym> til Shell/SevenEleven, Ringstedgade i Roskilde; selv om han ved en udenretlig vedtagelse den 060711 er frakendt førerretten ubetinget indtil den 050714. 17. overtrædelse af færdselslovens 8 117a, stk. 2, nr. 1, ved den 21. januar 2012, ca. kl. 09.15, at have ført Audi A4 personbil, <anonym>eg.nr.</anonym> til p- pladsen ved Wiemosen 93 1 Roskilde; selv om han ved en udenretlig vedtagelse den 060711 er frakendt førerretten ubetinget indtil 050714. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf, der gøres betin - get. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af Audi A4, personbil, <anonym>eg.nr.</anonym> hos tiltalte; jf. færdselslovens $ 133a, stk. 4. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>talte</anonym> har forklaret vedrørende forhold 1, at han førte bilen. Han skulle handle. Han vidste godt, at han var frakendt førerretten. Han vid- ste ikke; at sanktionerne var så hårde. Han købte Audien i slutningen af okto- ber 2010. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at han kørte uden sikkerhedssele. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at politiet kom hen til ham og spurgte, hvem han var, og at han svarede, at han var <anonym>erson 2</anonym> Han kendte <anonym>erson 2's</anonym> cpr.nr. De har kendt hinanden længe. Han tænkte, 7 'går den; så går den" . Han tænkte ikke, at <anonym>erson 2</anonym> ville få en bøde. Han ville holde <anonym>erson 2</anonym> ude af fedtefadet. Han håbede, at betjenten bare ville give en advarsel. Foreholdt forhold 3, bilag 1, side 1 forklarede tiltalte; at han har forklaret;, som det står i rapporten: Han tænkte; at han ville betale den bøde; som <anonym>erson 2</anonym> fik. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4, at han ikke begik tyveriet. Han havde handlet i butikken. Han gik ikke gennem kasselinien; men personalet troede; at han var på vej væk. Han gemte ikke varerne under sin jakke. Superbest fik sine varer tilbage . Anklageren frafaldt forholdet. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5 og 6, at han kørte om natten. Han skulle hente en kammerat. Politiet spurgte efter kørekort og navn. Han sagde, at han havde glemt kørekortet; og at han hed <anonym>erson 2</anonym> Han regnede ikke med, at han blev skrevet. Anklageren berigtigede herefter anklageskriftet til en sigtelse for overtrædelse af retsplejelovens $ 750. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 7, at han stjal en playstation. Han er ædru alkoholiker og ludoman; der er stoppet med at spille. Han var ikke stoppet med at spille dengang; Han skulle derfor bruge mange penge. Han solgte den for 700 kr. Han har senere betalt forretningens tab. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at han stjal dunken. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 9, at han stjal produkterne. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 10, at han stjal tingene. Han har afleveret varerne. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 11, at han startede bilen og slukkede den. Han erkender forholdet. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 12, at han stjal kødet. Han har betalt butikken. Han blev afsløret af et overvågningskamera. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 13 og 14, at han kørte den dag. Det er ligesom i forhold 5 og 6. Han erkender fuldt ud. Han kan ikke huske, at der blev taget et billede af ham: Anklageren berigtigede retsmødebegæringen således, at der sigtes for overtrædelse af retsplejelovens $ 750. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 15, at han nægter sig skyldig. var med i bilen. var skidefuld. Tiltalte bad fylde benzin på for ca. 200 kr. gik ind for at betale. Tiltalte kørte, mens var inde og betale, fordi han var træt af Tiltalte troede, at ville betale 200 kr. for benzinen. Der skyldes ikke noget til benzintanken. Han har selv betalt. Anklageren frafaldt forhold 15. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 16og 17, at han kørte begge dage. Politiet beslaglagde efterfølgende Audien. side 5 Tiltalte er straffet, senest ved udenretligt den 6. juli 2011 efter Østjyllands Politis tilkendegivelse for overtrædel se af færdselslovens § 53, stk. 1, med en bøde på 22.000 samt ubetinget frakendelse af førerretten i 3 år fra den 6. juli 2011. Af en 808-undersøgelse dateret den 12. december 2011 fremgår, at tiltalte er egnet ti l at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste even- tuelt med vilkår om behandling mod misbrug af alkohol og behandling imod ludomani. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke længere er ansat i Esbjerg. Han er nu sygemeldt og i behandling for alkoholmisbrug. Han får syge/dagpenge. Det er 16.000 kr. om måneden før skat. Han får ca. 10.000 kr. udbetalt. Han går til AA-møder tre gange om ugen og til samtaler. Han taler om ludom ani med center for misbrug. Der er lagt en spærre på hans pc., så han ikke kan spille. Det hjælper ham. Han stoppede med at drikke for 9 u- ger siden på sit eget initiativ. Han cykler og er kommet i god form og har det meget bedre. Han er klar til at søge job igen. Det er ikke den bedste tid at sø- ge job i. Han har spillet alle sine penge op. Han har et godt forhold til sine forældre, som hjælper ham. Han ser dem næsten hver dag. Anklagemyndigheden vil ikke bestride, at den i sagen omhandlede bil er købt for en kreditorbeskyttet invaliditetssum, således som det fremgår af akterne i sagen. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Det l ægges til grund, at der blandt andet er tale om 6 førstegangs kørsler uden førerret. Straf fen fastsættes til fængsel i 3 måneder og en bøde på 10.000 kr., jf. straffelovens § 164, stk. 1, straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1, færdselslo- vens § 117a, stk. 2, nr. 1, § 118, j f. § 80, stk. 1, og retspl ejelo vens § 750. Straf fen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 30 timer og undergive sig behandling, som nedenfor anført. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på sagens karakter og på tiltaltes personlige forhold. Retten har vedrørende konfiskation af bilen lagt til grund, at det beløb, som bilen er betalt med hidrører fra en invaliditetserstatning; der har været af- sondret på en kreditorbeskyttet konto, hvorfra beløbet er overført direkte til bilforhandleren; således at bilen er omfattet af reglerne om kreditorbeskyttel - se, jf. retsplejelovens $ 513. Kreditorbeskyttelsen kan imidlertid ikke føre til, at bilen ikke kan konfiskeres. Bilen konfiskeres herefter, dog således at pro- venuet for bortauktionering eller salg af bilen vil være at udbetale til tiltalte med fradrag af omkostninger og med respekt af tredjemands bedre ret. Ret - ten tager herefter 'påstanden om konfiskation til følge, jf. færdselslovens $ 133a, stk. 4 med særlige vilkår, som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>talte</anonym> skal straffes med fængsel i 3 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udfø- re ulønnet samfundstjeneste i 30 timer. 3 Tiltalte skal i 2 år være under 'tilsyn af Kriminalforsorgen; og skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af alkohol og behandling for ludomani. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Hos tiltalte konfiskeres en Audi A4, personbil;, <anonym>eg.nr.</anonym> dog såle- des, at provenuet for bortauktionering eller salg afbilen vil være at udbetale til tiltalte med fradrag af omkostninger 0g med respekt af tredjemands bedre ret. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>ommer</anonym>

449

Sagen hjemvises til behandling hos SKAT med henblik på fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2007

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2129/2011-VLR

Almindelig civil sag

1. instans

493/22

Retspleje og civilproces; Skat;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 22. august 2012 af Vestre_Landsrets 5. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Kirsten Thorup og Grithı Rosleff (kst.)) i 1. instanssag VL. B 2129 /1 (advokat Christian Falk Hansen, Åbyhøj) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten v advokat Lars Apostoli, København) Påstandc Sagsøgeren; har principalt nedlagt påstand om; at sag- søgte; Skatteministeriet; tilpligtes at anerkende; at hans skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med 487.320 kr. Subsidiært har pastået Skatteministeriet tilpligtet at aner- kende; at den del af den afståelsessum; som han opnåede ved overdragelsen af 0g eller ordre i 2007, 0g som kan henføres til værdien af den overordnede strukturering 0g tilret- telæggelse af investeringsprojektet, skal fastsættes til 85 % af den videresalgsavance; som opnaede ved salget af investeringsprojektet til ham og de øvrige kom - manditister i 2004. Mere subsidiært har påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende; at hans skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med et af landsretten fastsat beløb. Mest subsidiært har påstået, at hans skatteansættelse for indkomstdret 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT. Skatteministeriet har påstået frifindelse over for principale og subsidiære påstande og i øvrigt hjemvisning af sagen med henblik på fornyet ansættelse af skattepligtige indkomst for indkomståret 2007. Skatteministeriet har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af principale påstand. Sagen er anlagt ved Retten i Ålborg den 11. marts 2011. Ved kendelse af 19. august 2011 er sagen i medfør af retsplejelovens $ 226, stk. 1, henvist til behandling ved Vestre Lands - ret. Sagsfremstilling Denne sag drejer sig om opgørelsen af den skattepligtige ejendomsavance; som til 2007. Sagen drejer sig første række om; hvorvidt der ved opgørelse af anskaffelsessummen for den hovedejendom; der indgår i opgørelsen; skal fratrækkes yderligere 6.961.717 kr., som efter SKATs opfattelse vedrører den overordnede strukturering 0g tilrettelæggelse af pro- jektet og ikke selve ejendommen. Af beløbet vedrører 7 100 svarende til 487.320 kr. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt der ved opgørelsen af den skattepligtige ejen - domsavance som en konsekvens af den regulering af anskaffelsessummen; som SKAT har foretaget også ved opgørelse af afståelsessummen for ejendommen ved salget i 2007 til den oprindelige projektudbyder skal fradrages et beleb; der kan henføres til den over- ordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet; Endelig skal landsretten tage stilling til, om sagen som følge af Østre Landsrets dom af 31. maj 2011, hvorefter der tilfaldt et yderligere beløb i for- bindelse med salget af anparterne; skal hjemvises med henblik pà forhøjelse af hans skatte - pligtige ejendomsavance; eller om Skatteministeriet har fortabt retten til at forhøje ansæt- telsen. Sagens nærmere omstændighedcr Ved slutseddel af 23.juni 2004 og med overtagelsesdag den 1. august 2004 solgte Aatikala v "eller ordre' Det fremgår af slutsedlen; at den offentlige ejendomsværdi for 2003 var ansat til 63 mio. kr:, og at købesummen var aftalt til 109 mio. kr. Købsaftalen var bl.a. betinget af, at en af lejerne; Hennes & Mauritz A S, accepterede en uopsigelighed i 5 år. Afale herom blev endeligt indgaet 2, august 2004, 0g tillæg til leje - kontrakten blev underskrevet den 7. august 2004 af Hennes & Mauritz A S. Samtidig med forlængelsen fik Hennes & Mauritz A $ forøget det lejede areal med ca. 150 m til i alt ca. 1.300 m? , for hvilken forøgelse der ikke skulle betales særskilt leje. hvis formal var at drive virksomhed med køb og udlejning af hovedejendommen. Det er oplyst; at senere fik skøde på ejendommen: Skødet blev efter det oplyste ud- stedt af henhold til slut- sedlens bestemmelse om, at erhververen af ejendommen var "eller or- dre Komplementar i Af vedtægteme for der forelå ved stiftelsen; men først blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 11. april 2005, fremgar bl.a at selskabets "stamkapital" udgør 15 mio. kr. opdelt i 100 kommanditanparter a 150.000 kr. Anparterne i blev udbudt i et prospekt af 25.juni 2004. Af pro- spektet fremgår bl.a , at den samlede købesum for projektet var 116,5 mio. kr. inklusive en forventet avance til på 6.542.680 kr, samt forventede omkostninger på 957.320 kr., i alt 7,5 mio. kr. Af prospektet fremgår videre; at der i ejendommen var 23 forskellige lejemål, ligesom der var en nærmere præsentation af de forskellige lejere; her- under af de væsentligste lejere Hennes & Mauritz A S, Jensens Bøflıus A S, Danske Bank A/S og Inspiration. Det blev oplyst, at der med Hennes & Mauritz A $ var indgået en 5- årig lejekontrakt; der løb til den 31. oktober 2009. Prospektet indeholdt ogsa en beregning af 'udviklingen i selskabets egenkapital over en 10-årig periode frem til 2014. Beregningen viste; at egenkapitalen ville vokse til mere end 51,3 mio. kr. Det blev oplyst; at yderligere rådgivning kunne fås hos der ligeledes ville foretage kreditvurderin- gen. Endelig indeholdt prospektet diverse budgetter, herunder investorbudget; dels ved egenfinansiering dels ved lånefinansiering; beregning af skattebetaling ved salg; følsom - hedsberegninger og balance. Hovedejendommen forventedes overtaget 1. oktober 2004 og udgjorde sammen med kassebeholdningen (selskabets trækningsret) selskabets eneste akti - ver. I en beregning på prospektets side 23 blev ejendommens værdi indekseret med ud- gangspunkt i skødeprisen på 109 mio. kr:, med tillæg af de nævnte 7,5 mio. kr. saledes at ejendommen i årene 2004-2007 var medtaget til 116,5 mio. kr. Først herefter blev værdien opskrevet med 2 % P.a. Den 7. september 2004 underskrev aftale om køb af 7 an- parter i Ved specifikationen 1 købsaftalen af de budgetterede; overdragne aktiver og gældsforpligtelser blev som eneste aktiver anført grund og bygning til en værdi af 116,5 mio. kr. Ved købsaftale af 5.juni 2006 erlıvervede ejendommen belig- gende for 5.950.000 kr., og der blev den 15. februar 2007 tinglyst skøde. Med henblik på et eventuelt salg af anparterne i blev der gennem Tirlcomhad 1/€ omfattede såvel hovedejendommen og som en yderligere ejen- dom beliggende Ejendom- mene blev samlet vurderet til 162 mio. kr , fordelt med 150 mio. kr. på hovedejendommen og 12 mio. kr. på de to andre ejendomme. Efterfølgende fremsatte ønskede at købe såvel ho- vedejendommen 0g som Svendborg Kommune ejede. 1 købstilbuddet og i den senere overdragelsesaftale var det bestemt, at kommanditselskabet ud over købesummen på 155 mio. kr. ville mod- tage mio. kr., hvis Det er oplyst; at 0g at begge sel - skaber ejes af Der har mellem verseret en retssag om, hvorvidt kommanditselskabet og dermed inve- storeme var berettiget til at modtage beløbet på 1 mio. kI., samt om, hvorvidt betalingen for var inkluderet i prisen på 155 mio. kr, Ved Østre Landsrets dom af 31. maj 2011 blev det fastslået; at skulle betale en tillægskøbesum på 1 mio. kr. til investorerne, idet selskabet havde haft mulighed for at erhverve ligesom ud over de 155 mio. kr. skulle betale 5.984.624 kr. for ioncom regnskabet for for perioden 1.januar 2007 til 31. marts 2007, der er udarbejdet den 2 november 2007, er selskabets ejendomme værdiansat til 155 mio. kr. Anskaffelsessummen for hovedejendommen er i en opgørelse af genvundne afskrivnin- ger og ejendomsavance for indkomståret 2007 opgjort til 116.686.270 kr , og anskaffelses- summen for er opgjort til 5.984.624 kI , svarende til en samlet kontant anskaffelsessum i alt 122.670.894 kr. F opgørelsen er der ved beregningen af ejen- domsavance taget udgangspunkt i en kontant salgspris på 155 mio. kr. [ årsrapporten for 2007 for |medtaget med en bogført værdi på 155 mio. kr. Af årsrapporten for 2009 for fiemgar; at den offentlige ejendomsvurdering for 2008 for hovedejendommen og var 187 mio. kr. En af de andre kommanditister i har under en klage- sag for Landsskatteretten gjort gældende, at afståelsessummen skal nedsættes med et be- løb, der relaterer sig til kursregulering af Iån hos kreditforeningen: Det er under hovedfor- handlingen landsretten oplyst; at Landsskatteretten ved kendelse af 12. marts 2012 ikke har givet medhold i klagen: Revisor 0g som har re- præsenteret flere anpartshavere, bl.a. over for Skat, har vedrørende anpartshaveres avancebeskatning korresponderet pr. email med SKAT ved har i en mail af 8. juni 2010 oplyst om den sag; der senere blev afgjort ved dom Østre Landsrets dom af 31. maj 2011, ligesom hun efter anmodning fra SKAT sendte byrettens dom af 6. september 2010. Den 14. juli 2011 sendte sag om kurs- regulering og vedlagde desuden dommen af 31.maj 2011. SKAT traf den 20. april 2010 afgørelse om bl.a. opgørelse af skattepligtig ejendomsavance for skattepligtige ejendomsavance for skatteåret 2007 forhøjet med 519.427 kI., hvoraf de 32.107 kr. vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt salgssummen for ejendommen skulle nedsættes som følge af kursregulering af kreditforeningslån. Dette spørgsmål ikke er omfattet af denne sag indbragte SKATs afgørelse for Landsskatteretten; Han har herefter den 11. marts 2011 i medfør af 'skatteforvaltningslovens 48, stk. 2, indbragt sa- gen for domstolene. Skatteministeriets påstand om, at sagen som følge af Østre Landsrets dom af 31. maj 2011 skal hjemvises med henblik på forhøjelse af ejendoms- avance; er 'nedlagt i duplik af 14. november 2011 Forklaringer har afgivet forklaring for landsretten. har forklaret; at hun er statsautoriseret revisor. Hun hørte om projektet lirk IIS punkt var der ikke tidligere solgt butikscentre på KIS-basis. Der er en anden risikoprofil i et butikscenter, hvor der er flere lejere end i et traditionelt projekt med én lejer, ligesom der kan blive tale om løbende indbetalinger til brug for renovering af lejemål i forbindelse med lejerskifte. Investorerne skulle derfor være kapitalstærke. Hun fik prospektet fra og senere også lejekontrakterne. Hun mente; projektet kunne blive en god in- vestering; og hun havde nogle klienter; der kunne være interesscrede. Hun meddelte dette til og det blev aftalt, at hun skulle styre; hvem der kom med i projek- tet. Hun holdt derefter møder med sine klienter. Der var også et fælles møde, hvor var repræsenteret . Klienterne fik prospektet og hendes indstilling For sit arbejde fik hun et honorar fra hvilket klienterne var bekendte med. Honoraret var på 300.000 kr. Det var hende; der sørgede for; at investorerne blev kreditvurderet banken. var den eneste investor; der ikke var klient hos hende. Han blev henvist af Det var hendes beslutning; at han fik lov til at komme med i projektet. Hun gik selv med som investor. De købte anparterne i augustlseptember 2004, hvorefter hendes arbejde sluttede. Hun interesserede sig for, om prisen på projektet var rigtig; og ikke for, hvilken fortjeneste der forhandlede købet fra og i den forbindelse sørgede for; at aftalerne med lejerne, f.eks. Hennes & Mauritz A S, blev forbedret. havde købt ejendommen for 109 mio. kr. Prisforskellen op til de 116,5 mio. kr. skyldtes dels, at lejegrundlaget var ble- vet forbedret i forbindelse med købet, dels den risiko påtog sig ved at erhverve ejendommen uden at vide; om anparterne i projektet ville blive solgt. Det var ri- meligt, at skulle have en fortjeneste ved salget; og de 116,5 mio. kr. var markedsværdien for ejendommen. Hun har til brug for denne sag beregnet, at ejen - dommen blev ca. 6,5 mio. kr. mere værd, da lejekontrakten med Hennes & Mauritz A/S blev forlænget i 5 år. Dengang hun skulle rådgive om projektet, regnede hun på, om afka- stet på ejendommen var fornuftigt i forhold til den risiko; der var, og ikke på værdien af den enkelte lejekontrakt. Det var hende; der rådgav investorerne; og ikke Hun lavede også opgørelsere til banken til brug for kreditvurderingen. Kommandit- selskabet blev administreret hos Hun var ikke med i bestyrelsen. Kø- bet af der ligger som nabo til hovedejendommen; blev besluttet på en generalforsamling kommanditselskabet. Hun husker ikke den nærmere baggrund for købet, eller hvomår det blev besluttet; men det kan godt have været der oplyste bestyrelsen om muligheden. I september oktober 2006 kontaktede kom - manditselskabets bestyrelse hende; idet man ville have hendes vurdering af et projekt med udbygning af centret, opførelse og senere frasalg af ejerlejligheder. Gennemførelse af pro- jektet forudsatte køb af- Hun syntes; projektet så risikobetonet ud, 0g foreslog at de i stedet undersøgte; om ejendommene kunne sælges med muligheden for projektet. AlS vurderede de 3 ejendomme til 162 mio. kr. til sammen. Hun sagde ikke til A/S at De regnede med, at de kunne fà den for 6 mio. kr. Hun tvivlede på, om de kunne få 150 mio. kr. for hovedejendommen alene og uden de muligheder; der lå i de øvrige ejen- domme. Hun kontaktede forskellige ejendomsudviklingsselskaber med henblik på et salg herunder også Han var meget ivrig efter at købe Hun ved ikke; hvad ville bruge ejendommene til. Der kom et købstilbud fra tilbuddet lå, at hvis betales yderligere 1 mio. kr. Bilag 1 til købsaftalen om foreløbig opgørelse af købesum- men samt principperne for beregningen af "ejendommens værdi blev aldrig lavet; Der opstod derfor en tvist om; hvorvidt var med i prisen på de 155 mio. kr. Hun mente; at ejendommen efter aftalen skulle sælges til den bogførte værdi. Det kom domstolene også senere frem til Hun var revisor for alle investorerne, bortset fra Hun kunne ikke være revisor for da hun selv var investor. Komman - ditselskabets revisor lavede i 2008 en opgørelse over genvundne afskrivninger og ejen- domsavance til brug for investorernes selvangivelse for 2007. Hun sagde til sine kunder, at de skulle lægge 500.000 kr. oveni den afstaelsessum; som revisor havde beregnet; da de havde et yderligere krav mod Hun kontaktede der behandlede sagen om udbyderhonorar 0g om avanceopgørelse hos SKAT, og orienterede om, at der verserede en retssag om salgs- summen; da denne sag ville påvirke avanceopgørelsen. Hun sendte Iøbende dommene til behandlede sagerne vedrørende alle investorerne; bortset fra et dødsbo. Procedure har til støtte for sin principale påstand gjort gældende; at videresalgsavance skal indgå som en del af den skattemæssige bereg- ning af anskaffelsessummen for hovedejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningsloven $ 4, stk. 2 ved at købe anparter fia og ikke ved nytegning af anparter. Iirk I/S Jhavde således en reel risiko; da det ikke på forhånd var sikkert, at anparterne, 0g dermed ejendommen, kunne sælges videre. At ejendommens værdi steg betydeligt i : udviklede ejendommen; bl.a. ved at indgå en bedre lejeaftale med Hennes & Mauritz A S. Endvidere havde som professionel ejendomsudvikler indgaet en god aftale med sin sælger. En- delig var der i perioden en generel stigning i ejendomsprisere; Markedsprisen for ejen - dommen var på tidspunktet for overdragelsen 116,5 mio. kr. Merprisen i forhold til købs- aftalen var saledes ikke et honorar til men udtryk for; at ejendommen i til avance. har vedrørende sine subsidiære pastande gjort gældende, at hvis videresalgsavance ikke kan indgå ved opgørelsen af anskaffel- sessummen; skal der ved opgørelsen af afstäelsessummen ligeledes fratrækkes et beløb. En del af afståelsessummen er i så fald udtryk for en værdi, der ikke kan henføres ti] ejen- dommen; men er knyttet til det at få adgang til at deltage i et igangværende investerings- projekt. Landsretten bør fastsætte værdien heraf, passende til 85 % af merprisen; subsidiært til et mindre beløb. Mest subsidiært må sagen hjemvises til fornyet behandling ved skatte- myndighederne, hvilket er overensstemmelse med Skatteministeriets pastand. Skatteministeriets påstand om, at sagen 1 forlængelse af Østre Landsrets dom af 31. maj 2011 skal hjemvises til SKAT med henblik på forhøjelse af den skattemæssige afstaelses - sum; skal derimod ikke tages til følge. Betalingen på 1 mio. kr. for mulighed for at erhverve skal beskattes hos kommanditisterne; men 2011 0g ikke i 2007, idet investoreme først i 201 lopnåede ret til beløbet. Hertil kommer; at beløbet ikke har en sådan tilknytning til ejendommen; at det skal indgå i opgørelsen af ejendoms- avancen. Det beløb, skal beskattes i 2007. Imidlertid har SKAT relation til dette beløb ikke overholdt fristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2. Kravet kan ikke som sket blot inddrages af Skat- teministeriet under en verserende retssag. Desuden er der ikke reageret inden for 6 måne- ders fristen; idet SKAT allerede i 2010 fik kendskab til, at der verserede en sag, der ville kunne fà betydning for 0g ikke først opnåede kendskab til forholdet; da den 14. juli 2011 sendte dommen til SKAT. SKAT har således ikke løftet bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, er op- fyldt. Skatteministeriet har til støtte for sin påstand særligt vedrørende spørgsmålet om opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum gjort gældende; at SKAT ud over skødesummerne har godkendt købsomkostninger for hovedejendommen med 706.003 kr. og for med 53.174 kr. Efter praksis kan et selvstændigt faktureret udbyderhonorar ikke medregnes som en del af anskaffelsessummen; da udgiften ikke kan henføres til be- rigtigelse og gennemførelse af selve købet af ejendommen; men er en etableringsudgift. 1 denne sag er udbyderhonoraret ikke særskilt faktureret, men indregnet i videresalgsprisen; således at opnår en fortjeneste ved videresalg af anparteme i komman- ditselskabet. 1 begge tilfælde er indtægten skattepligtig indkomst for men for kommanditisterne forøges afskrivningsgrundlaget og en eventuel ejendomsavance formindskes; hvis udbyderhonoraret kan indregnes i anskaffelsesummen: At projektet er attraktivt; er en fordel for 0g parterne har dermed en fælles interesse i, at den skattemæssige anskaffelsessum for ejendommen bliver størst mulig Den benyttede fremgangsmåde med indregning af honoraret i videresalgsprisen er udtryk for omgåelse 0g som sådan genstand for skattemyndighedens prøvelse; jf. ejendomsavancebeskatningslo- vens $ 4, stk. 6, og afskrivningslovens $ 45, stk. 3. Dette princip er også kommet til udtryk i SKATs styresignal udsendt den 14. april 2009. Realiteten er, at investorerne ud over den faste ejendom har købt en veltilrettelagt erhvervsvirksomhed med udlejning af fast ejen - dom; ligesom den overordnede struktur for selve investeringsprojektet med budgetter; skattemæssige beregninger 0g salgsprospekt er omfattet af købet. Merprisen i forhold til de 109 mio. kr. er derfor reelt et udbyderhonorar, Der er ikke grundlag for at anse beløbet for en reel avance, idet værdien af ejendommen ikke er forøget korte ejertid. At principperne for opgørelse af afskrivningsgrundlaget kan overføres til opgørelse af anskaffelsessummen er både i overensstemmelse med forarbejdeme til de respektive love og med retspraksis. For så vidt angår afståelsessummen har Skatteministeriet under sagen anerkendt; at udby- derhonoraret i lighed med det foran anførte i den konkrete situation delvis skal fiagå ved opgørelsen; da en del af salgsprisen ved salget ti] kan henføres til oprindelige overordnede tilrettelæggelse af projektet;, Hvor meget der skal fragå, beror på en skønsmæssig ansættelse; der skal overlades til SKAT, bl.a. efter partshø - ring af jf; ejendomsavancebeskatningslovens $ 4, stk. 8 0g 9. De faktiske op- lysninger; der foreligger i sagen; er ikke tilstrækkelige til, at landsretten kan foretage skøn- net. Ved opgørelse af afståelsessummen skal salgssummen som følge af dommen af 31. maj 2011 forhøjes med 5.984.624 kr. vedrørende og med 1 mio. kr., som vedrører Begge beløb skal beskattes 2007, hvilket for sà vidt angår de 5.984,624 kr. ikke er bestridt. For sa vidt angår beløbet på 1 mio. kr. er beløbet efter købsaftalens ordlyd en del afkøbesummen, idet købesummen skulle reduceres, hvis ikke fik mulighed for at erhverve 1 Skatteministeriet har adgang til at nedlægge pastand om skærpelse af skatteansættelsen under en verserende retssag 0g er ikke er begrænset af skatteforvaltningslovens 10g $ 14, stk. |, nr, ] Reaktıonsfristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, er overholdt, idet 6 maneders fri- sten tidligst kan regnes fra det tidspunkt; hvor en skattemyndighed første gang fik kend- skab til landsrettens afgørelse af 31. maj 2011, hvilket skete den 14.juli 2011. Påstanden om forhøjelse blev fremsat i duplikken af 14. november 2011, hvilket er inden for fristen. Landsrcttens begrundelse og resultat Ved købsaftale af 23. junı 2004 erhvervede for en kontant købesum på 109 mio, kr, Den 25.juni 2004 blev anparterne i udbudt til salg i henhold til et prospekt af samme dato. Den 28. juni 2004 blev som enekomman - ditist. tilskødet direkte. Anpartere i blev solgt til interesserede investorer. 7 anparter blev således ved købsaftale af 7 . september 2004 solgt til Investoremes samlede købesum for anparterne var 116,5 mio. kr. Dette beløb omfattede efter 'prospektet en forventet avance til på 6.542.680 kr. samt forven- tede omkostninger på 957.320 kI., i alt 7,5 mio. kr. Skatteministeriet har gjort gældende; at ud af de 116,5 mio. kr. svarer et beløb på 6.961.717 kr. til et udbyderhonorar; der ikke kan medregnes ved den skattemæssige opgørelse af anskaffelsessummen for hovedejendom - men; Dette er baggrunden for, at den skattemæssige anskaffelsessum for hovedejendom- men kun er godkendt med 109.736.003 kr. Det lægges til grund, at er professionel ejendomsudbyder; 0g at ejen - dommen alene blev erhvervet med henblik på videresalg til interesserede investorer i et ejendomsprojekt Når henses hertil og til det udarbejdede prospekt; lægges det til grund; at har udført et arbejde svarende til, hvad der er sædvanligt i forbindelse med salg af ejendomsprojekter. Revisor forklaring om sin rolle og kontakt til investorerne ændrer ikke herpa. har imidlertid ikke opkrævet honorar for dette arbejde, men har i prospektet dateret 25.juni 2004, dvs. 2 dage efter erhvervelsen af ejendommen; forudsat; at investorernes købesum for anparteme vil udgøre 7,5 mio. kr. mere end købesum for ejendommen: Herefter og da og investorerne har haft en fælles interesse i fastlæg- gelse af en høj købesum og dened ct højt afskrivningsgrundlag for ejendommen; kan det ikke alene på grundlag af prospektet lægges til grund, at den fastsatte købesum var udtryk for handelsværdien på overdragelsestidspunktet. Derimod finder landsretten; at forhøjelsen af prisen på ejendommen er udtryk for den værdi for investorerne; der følger af, at de ind- trådte i et struktureret og tilrettelagt investeringsprojekt med udlejning af fast ejendom. Ved Højesterets dom af 25. november 2008, offentliggjort i UfR 2009 5. 449, er det fast- slået, at en udgift; som ikke kan henføres til berigtigelse 0g gennemførelse af selve ejen- domskøbet; men som angår etablering af erhvervsvirksomheden, ikke kan indgå i en kom- manditists afskrivningsgrundlag efter afskrivningsloven. Som anført i Østre Landsrets dom af 19. januar 2012, offentliggjort i TfS 2012 s. 152, må det efter forarbejderne til ejen- domsavancebeskatningsloven antages at have været lovgivers hensigt; at anskaffelses- summen henhold til disse love skal opgøres efter ensartede principper. Den merpris; som anskaffelsespris og godkendte omkostninger; svarer til et udbyderhonorar; og angår derfor ikke alene gennemførelsen og berigtigelsen af selve købet af hovedejendommen. principale påstand tages derfor ikke til følge. Partere er enige om, at det herefter forbindelse med opgørelsen af afståelsessummen skal vurderes; hvilken del heraf der reelt vedrører fordelen ved at indtræde i et struktureret 0g tilrettelagt investeringsprojekt med udlejning af fast ejendom. Da dette skøn bør foretages af skattemyndígheden; tager landsretten mest subsidiære påstand, som Skatteministeriet har tilsluttet sig; til følge Skatteministeriet har som følge af dommen af 31. maj 2011 i duplik af 14. november 2011 nedlagt påstand om hjemvisning med henblik på forhøjelse af den skattepligtige indkomst for 2007. Skatteforvaltningslovens $ 48 er ikke til hinder for nedlæggelse af denne påstand. 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens $ 27, stk. 2, kan tidligst regnes fia endelig dom, hvorfor påstanden er nedlagt rettidigt. For så vidt angår beløbet på 1 mio. kr. vedrørende bemærkes, at dette har en sådan tilknytning til købsaftalen; at der skal ske beskatning i 2007 og ikke som anført af 2011. Landsretten tager herefter også denne del af Skatteministeriets pastand til følge og hjemvi- ser sagen med henblik på fomyet ansættelse 0g eventuel forhøjelse af skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 tillige på grundlag af dom- men af 31. maj 2011. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal betale delvise sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 50.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inklusive moms; da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økono- miske værdi og dens omfang Ihi_kendes for Let: Sagen hjemvises ti] behandling hos SKAT med henblik på foryet ansættelse af sagsøge- rens, skattepligtige indkomst for indkomståret 2007. skal betale sagens omkostninger til sagsøgte Skattemini- steriet, med 50.000 kr. -14- Deidomtesagsomkostninger skalbetalesinden14dageogforrentes efter rentelovens §8 a. MichaelEllehauge KirstenThorup GrithRosleff (kst.)

afsagt den 22. august 2012 af Vestre_Landsrets 5. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Kirsten Thorup og Grithı Rosleff (kst.)) i 1. instanssag VL. B 2129 /1 <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> (advokat Christian Falk Hansen, Åbyhøj) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten v advokat Lars Apostoli, København) Påstandc Sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> har principalt nedlagt påstand om; at sag- søgte; Skatteministeriet; tilpligtes at anerkende; at hans skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med 487.320 kr. Subsidiært har <anonym>Part 1</anonym> pastået Skatteministeriet tilpligtet at aner- kende; at den del af den afståelsessum; som han opnåede ved overdragelsen af <anonym>VIrK. 1 K/S</anonym> 0g <anonym>Vırksomhed 1 ApS</anonym> <anonym>Vırk. 2 Aps</anonym> eller ordre i 2007, 0g som kan henføres til værdien af den overordnede strukturering 0g tilret- telæggelse af investeringsprojektet, skal fastsættes til 85 % af den videresalgsavance; som <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> opnaede ved salget af investeringsprojektet til ham og de øvrige kom - manditister i 2004. Mere subsidiært har <anonym>Part 1</anonym> påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende; at hans skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med et af landsretten fastsat beløb. Mest subsidiært har <anonym>Part 1</anonym> påstået, at hans skatteansættelse for indkomstdret 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT. Skatteministeriet har påstået frifindelse over for <anonym>Part 1's</anonym> principale og subsidiære påstande og i øvrigt hjemvisning af sagen med henblik på fornyet ansættelse af <anonym>Part 1's</anonym> skattepligtige indkomst for indkomståret 2007. Skatteministeriet har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af <anonym>Part 1's</anonym> principale påstand. Sagen er anlagt ved Retten i Ålborg den 11. marts 2011. Ved kendelse af 19. august 2011 er sagen i medfør af retsplejelovens $ 226, stk. 1, henvist til behandling ved Vestre Lands - ret. Sagsfremstilling Denne sag drejer sig om opgørelsen af den skattepligtige ejendomsavance; som <anonym>Part 1</anonym> har opnået ved salg af sine anparter <anonym>Virk. 1 KIS</anonym> til <anonym>VIIK. 2 Ap</anonym> 2007. Sagen drejer sig første række om; hvorvidt der ved opgørelse af anskaffelsessummen for den hovedejendom; der indgår i opgørelsen; skal fratrækkes yderligere 6.961.717 kr., som efter SKATs opfattelse vedrører den overordnede strukturering 0g tilrettelæggelse af pro- jektet og ikke selve ejendommen. Af beløbet vedrører 7 100 <anonym>Part 1</anonym> svarende til 487.320 kr. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt der ved opgørelsen af den skattepligtige ejen - domsavance som en konsekvens af den regulering af anskaffelsessummen; som SKAT har foretaget også ved opgørelse af afståelsessummen for ejendommen ved salget i 2007 til den oprindelige projektudbyder skal fradrages et beleb; der kan henføres til den over- ordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet; Endelig skal landsretten tage stilling til, om sagen som følge af Østre Landsrets dom af 31. maj 2011, hvorefter der tilfaldt <anonym>Part 1</anonym> et yderligere beløb i for- bindelse med salget af anparterne; skal hjemvises med henblik pà forhøjelse af hans skatte - pligtige ejendomsavance; eller om Skatteministeriet har fortabt retten til at forhøje ansæt- telsen. Sagens nærmere omstændighedcr Ved slutseddel af 23.juni 2004 og med overtagelsesdag den 1. august 2004 solgte <anonym>Virksomhed 2 KIS</anonym> ejendommen <anonym>IVIall IntII IUIIIITICI</anonym> Aatikala v <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> (hovedejendommen) til <anonym>Vırk. 1 1/5</anonym> "eller ordre' Det fremgår af slutsedlen; at den offentlige ejendomsværdi for 2003 var ansat til 63 mio. kr:, og at købesummen var aftalt til 109 mio. kr. Købsaftalen var bl.a. betinget af, at en af lejerne; Hennes & Mauritz A S, accepterede en uopsigelighed i 5 år. Afale herom blev endeligt indgaet 2, august 2004, 0g tillæg til leje - kontrakten blev underskrevet den 7. august 2004 af Hennes & Mauritz A S. Samtidig med forlængelsen fik Hennes & Mauritz A $ forøget det lejede areal med ca. 150 m til i alt ca. 1.300 m? , for hvilken forøgelse der ikke skulle betales særskilt leje. <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> stiftede den 28.juni 2004 <anonym>VIrK. 1 K/S</anonym> hvis formal var at drive virksomhed med køb og udlejning af hovedejendommen. Det er oplyst; at <anonym>Virk 1 KS</anonym> senere fik skøde på ejendommen: Skødet blev efter det oplyste ud- stedt af <anonym>Virksomhed 2 KS</anonym> direkte til <anonym>Virk 1 KS</anonym> henhold til slut- sedlens bestemmelse om, at erhververen af ejendommen var <anonym>Virk 1 I/S</anonym> "eller or- dre Komplementar i <anonym>Virk 1 KIS</anonym> var <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> Af vedtægteme for <anonym>Vırk 1 KIS</anonym> der forelå ved stiftelsen; men først blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 11. april 2005, fremgar bl.a at selskabets "stamkapital" udgør 15 mio. kr. opdelt i 100 kommanditanparter a 150.000 kr. Anparterne i <anonym>Vırk. 1 K/S</anonym> blev udbudt i et prospekt af 25.juni 2004. Af pro- spektet fremgår bl.a , at den samlede købesum for projektet var 116,5 mio. kr. inklusive en forventet avance til <anonym>Vırk 1 I/S</anonym> på 6.542.680 kr, samt forventede omkostninger på 957.320 kr., i alt 7,5 mio. kr. Af prospektet fremgår videre; at der i ejendommen var 23 forskellige lejemål, ligesom der var en nærmere præsentation af de forskellige lejere; her- under af de væsentligste lejere Hennes & Mauritz A S, Jensens Bøflıus A S, Danske Bank A/S og Inspiration. Det blev oplyst, at der med Hennes & Mauritz A $ var indgået en 5- årig lejekontrakt; der løb til den 31. oktober 2009. Prospektet indeholdt ogsa en beregning af 'udviklingen i selskabets egenkapital over en 10-årig periode frem til 2014. Beregningen viste; at egenkapitalen ville vokse til mere end 51,3 mio. kr. Det blev oplyst; at yderligere rådgivning kunne fås hos der ligeledes ville foretage kreditvurderin- gen. Endelig indeholdt prospektet diverse budgetter, herunder investorbudget; dels ved egenfinansiering dels ved lånefinansiering; beregning af skattebetaling ved salg; følsom - hedsberegninger og balance. Hovedejendommen forventedes overtaget 1. oktober 2004 og udgjorde sammen med kassebeholdningen (selskabets trækningsret) selskabets eneste akti - ver. I en beregning på prospektets side 23 blev ejendommens værdi indekseret med ud- gangspunkt i skødeprisen på 109 mio. kr:, med tillæg af de nævnte 7,5 mio. kr. saledes at ejendommen i årene 2004-2007 var medtaget til 116,5 mio. kr. Først herefter blev værdien opskrevet med 2 % P.a. Den 7. september 2004 underskrev <anonym>Part 1</anonym> aftale om køb af 7 an- parter i <anonym>Virk. 1 KIS</anonym> Ved specifikationen 1 købsaftalen af de budgetterede; overdragne aktiver og gældsforpligtelser blev som eneste aktiver anført grund og bygning til en værdi af 116,5 mio. kr. Ved købsaftale af 5.juni 2006 erlıvervede <anonym>Vırk. 1 K/S</anonym> ejendommen belig- gende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> <anonym>Ejendom 1</anonym> for 5.950.000 kr., og der blev den 15. februar 2007 tinglyst skøde. Med henblik på et eventuelt salg af anparterne i <anonym>Virk. 1 KIS</anonym> blev der gennem <anonym>V /l [OUiniu Ni U v Ni</anonym> Tirlcomhad 1/€ omfattede såvel hovedejendommen og <anonym>Ejendom 1</anonym> som en yderligere ejen- dom beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By</anonym> kaldet <anonym>Ejendom 2</anonym> Ejendom- mene blev samlet vurderet til 162 mio. kr , fordelt med 150 mio. kr. på hovedejendommen og 12 mio. kr. på de to andre ejendomme. Efterfølgende fremsatte <anonym>Vırk. 2 Aps</anonym> et købstilbud. <anonym>Vırk. 2 Aps</anonym> ønskede at købe såvel ho- vedejendommen 0g <anonym>Ejendom 1</anonym> som den tredje ejendom; <anonym>Ejendom 2</anonym> som Svendborg Kommune ejede. 1 købstilbuddet og i den senere overdragelsesaftale var det bestemt, at kommanditselskabet ud over købesummen på 155 mio. kr. ville mod- tage mio. kr., hvis <anonym>Virk. 2 ApS</anonym> erhvervede <anonym>Ejendom 2</anonym> Det er oplyst; at <anonym>Virk. 2 ApS</anonym> er koncernforbundet med <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> 0g at begge sel - skaber ejes af <anonym>Person 1</anonym> Der har mellem <anonym>Virk. 2 ApS</anonym> og investorerne i kommanditselskabet, heriblandt <anonym>Part 1</anonym> verseret en retssag om, hvorvidt kommanditselskabet og dermed inve- storeme var berettiget til at modtage beløbet på 1 mio. kI., samt om, hvorvidt betalingen for <anonym>Ejendom 1</anonym> var inkluderet i prisen på 155 mio. kr, Ved Østre Landsrets dom af 31. maj 2011 blev det fastslået; at <anonym>Vırk. 2 Aps</anonym> skulle betale en tillægskøbesum på 1 mio. kr. til investorerne, idet selskabet havde haft mulighed for at erhverve <anonym>CICIIUUIII 4</anonym> ligesom <anonym>Vırk. 2 Aps</anonym> ud over de 155 mio. kr. skulle betale 5.984.624 kr. for <anonym>LCiiuui</anonym> ioncom regnskabet for <anonym>Virk. 1 KIS</anonym> for perioden 1.januar 2007 til 31. marts 2007, der er udarbejdet den 2 november 2007, er selskabets ejendomme værdiansat til 155 mio. kr. Anskaffelsessummen for hovedejendommen er i en opgørelse af genvundne afskrivnin- ger og ejendomsavance for indkomståret 2007 opgjort til 116.686.270 kr , og anskaffelses- summen for <anonym>Ejendom 1</anonym> er opgjort til 5.984.624 kI , svarende til en samlet kontant anskaffelsessum i alt 122.670.894 kr. F opgørelsen er der ved beregningen af ejen- domsavance taget udgangspunkt i en kontant salgspris på 155 mio. kr. [ årsrapporten for 2007 for <anonym>Vırk. 2 Aps</anonym> er <anonym>Nuveuejeruurı</anonym> |medtaget med en bogført værdi på 155 mio. kr. Af årsrapporten for 2009 for fiemgar; at den offentlige ejendomsvurdering for 2008 for hovedejendommen og <anonym>Ejendom 1</anonym> var 187 mio. kr. En af de andre kommanditister i <anonym>Vırk. 1 K/S</anonym> <anonym>Person 2</anonym> har under en klage- sag for Landsskatteretten gjort gældende, at afståelsessummen skal nedsættes med et be- løb, der relaterer sig til kursregulering af Iån hos kreditforeningen: Det er under hovedfor- handlingen landsretten oplyst; at Landsskatteretten ved kendelse af 12. marts 2012 ikke har givet <anonym>Person 2</anonym> medhold i klagen: Revisor <anonym>Vidne 1</anonym> der selv har ejet anparter i <anonym>Virk 1 KIS</anonym> 0g som har re- præsenteret flere anpartshavere, bl.a. <anonym>Person 2</anonym> men ikke <anonym>Part 1</anonym> over for Skat, har vedrørende anpartshaveres avancebeskatning korresponderet pr. email med SKAT ved <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Vıdne 1</anonym> har i en mail af 8. juni 2010 oplyst om den sag; der senere blev afgjort ved dom Østre Landsrets dom af 31. maj 2011, ligesom hun efter anmodning fra SKAT sendte byrettens dom af 6. september 2010. Den 14. juli 2011 sendte <anonym>Vidne 1</anonym> et brev til SKAT vedrørende <anonym>Person 2's</anonym> sag om kurs- regulering og vedlagde desuden dommen af 31.maj 2011. SKAT traf den 20. april 2010 afgørelse om bl.a. opgørelse af skattepligtig ejendomsavance for <anonym>Part 1</anonym> for skatteåret 2007. Ved afgørelsen blev <anonym>Part 1's</anonym> skattepligtige ejendomsavance for skatteåret 2007 forhøjet med 519.427 kI., hvoraf de 32.107 kr. vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt salgssummen for ejendommen skulle nedsættes som følge af kursregulering af kreditforeningslån. Dette spørgsmål ikke er omfattet af denne sag <anonym>Part 1</anonym> indbragte SKATs afgørelse for Landsskatteretten; Han har herefter den 11. marts 2011 i medfør af 'skatteforvaltningslovens 48, stk. 2, indbragt sa- gen for domstolene. Skatteministeriets påstand om, at sagen som følge af Østre Landsrets dom af 31. maj 2011 skal hjemvises med henblik på forhøjelse af <anonym>Part 1's</anonym> ejendoms- avance; er 'nedlagt i duplik af 14. november 2011 Forklaringer <anonym>vIane 1</anonym> har afgivet forklaring for landsretten. <anonym>Vıdne 1</anonym> har forklaret; at hun er statsautoriseret revisor. Hun hørte om projektet <anonym>VIrK- KS</anonym> ijuni 2004 fra <anonym>Person 4</anonym> lirk IIS punkt var der ikke tidligere solgt butikscentre på KIS-basis. Der er en anden risikoprofil i et butikscenter, hvor der er flere lejere end i et traditionelt projekt med én lejer, ligesom der kan blive tale om løbende indbetalinger til brug for renovering af lejemål i forbindelse med lejerskifte. Investorerne skulle derfor være kapitalstærke. Hun fik prospektet fra <anonym>(</anonym> og senere også lejekontrakterne. Hun mente; projektet kunne blive en god in- vestering; og hun havde nogle klienter; der kunne være interesscrede. Hun meddelte dette til <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> og det blev aftalt, at hun skulle styre; hvem der kom med i projek- tet. Hun holdt derefter møder med sine klienter. Der var også et fælles møde, hvor <anonym>Virk 1 I/S</anonym> var repræsenteret . Klienterne fik prospektet og hendes indstilling For sit arbejde fik hun et honorar fra <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> hvilket klienterne var bekendte med. Honoraret var på 300.000 kr. Det var hende; der sørgede for; at investorerne blev kreditvurderet banken. <anonym>Part 1</anonym> var den eneste investor; der ikke var klient hos hende. Han blev henvist af <anonym>Person 4</anonym> Det var hendes beslutning; at han fik lov til at komme med i projektet. Hun gik selv med som investor. De købte anparterne i augustlseptember 2004, hvorefter hendes arbejde sluttede. Hun interesserede sig for, om prisen på projektet var rigtig; og ikke for, hvilken fortjeneste <anonym>VIrK. 1 1/5</anonym> ville få. Det var <anonym>Person 5</anonym> der forhandlede købet fra <anonym>vIrksomnea 2 K/S</anonym> og i den forbindelse sørgede for; at aftalerne med lejerne, f.eks. Hennes & Mauritz A S, blev forbedret. <anonym>VIrK. 1 1/5</anonym> havde købt ejendommen for 109 mio. kr. Prisforskellen op til de 116,5 mio. kr. skyldtes dels, at lejegrundlaget var ble- vet forbedret i forbindelse med købet, dels den risiko <anonym>Vırk 1 1/5</anonym> påtog sig ved at erhverve ejendommen uden at vide; om anparterne i projektet ville blive solgt. Det var ri- meligt, at <anonym>VIrK. 1 1/5</anonym> skulle have en fortjeneste ved salget; og de 116,5 mio. kr. var markedsværdien for ejendommen. Hun har til brug for denne sag beregnet, at ejen - dommen blev ca. 6,5 mio. kr. mere værd, da lejekontrakten med Hennes & Mauritz A/S blev forlænget i 5 år. Dengang hun skulle rådgive om projektet, regnede hun på, om afka- stet på ejendommen var fornuftigt i forhold til den risiko; der var, og ikke på værdien af den enkelte lejekontrakt. Det var hende; der rådgav investorerne; og ikke <anonym>Vırk. 1 1/5</anonym> Hun lavede også opgørelsere til banken til brug for kreditvurderingen. Kommandit- selskabet blev administreret hos <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> Hun var ikke med i bestyrelsen. Kø- bet af <anonym>Ejendom 1</anonym> der ligger som nabo til hovedejendommen; blev besluttet på en generalforsamling kommanditselskabet. Hun husker ikke den nærmere baggrund for købet, eller hvomår det blev besluttet; men det kan godt have været <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> der oplyste bestyrelsen om muligheden. I september oktober 2006 kontaktede kom - manditselskabets bestyrelse hende; idet man ville have hendes vurdering af et projekt med udbygning af centret, opførelse og senere frasalg af ejerlejligheder. Gennemførelse af pro- jektet forudsatte køb af- <anonym>Ejendom 2</anonym> Hun syntes; projektet så risikobetonet ud, 0g foreslog at de i stedet undersøgte; om ejendommene kunne sælges med muligheden for projektet. AlS vurderede de 3 ejendomme til 162 mio. kr. til sammen. Hun sagde ikke til A/S at <anonym>Virk. 1 KIS</anonym> endnu ikke havde erhvervet <anonym>Ejendom 2</anonym> De regnede med, at de kunne fà den for 6 mio. kr. Hun tvivlede på, om de kunne få 150 mio. kr. for hovedejendommen alene og uden de muligheder; der lå i de øvrige ejen- domme. Hun kontaktede forskellige ejendomsudviklingsselskaber med henblik på et salg herunder også <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> ved <anonym>Person 1</anonym> Han var meget ivrig efter at købe Hun ved ikke; hvad <anonym>Virk 1 I/S</anonym> ville bruge ejendommene til. Der kom et købstilbud fra <anonym>Vırk. 2 ApS</anonym> der også ejes af <anonym>Person 1</anonym> tilbuddet lå, at hvis <anonym>Virk. 2 ApS</anonym> fik mulighed for at købe <anonym>CJEIIUUIII 4</anonym> skulle <anonym>Vırk. 2 Aps</anonym> betales yderligere 1 mio. kr. Bilag 1 til købsaftalen om foreløbig opgørelse af købesum- men samt principperne for beregningen af "ejendommens værdi blev aldrig lavet; Der opstod derfor en tvist om; hvorvidt <anonym>Ejendom 1</anonym> var med i prisen på de 155 mio. kr. Hun mente; at ejendommen efter aftalen skulle sælges til den bogførte værdi. Det kom domstolene også senere frem til Hun var revisor for alle investorerne, bortset fra <anonym>Part 1</anonym> Hun kunne ikke være revisor for <anonym>Vırk. 1 K/S</anonym> da hun selv var investor. Komman - ditselskabets revisor lavede i 2008 en opgørelse over genvundne afskrivninger og ejen- domsavance til brug for investorernes selvangivelse for 2007. Hun sagde til sine kunder, at de skulle lægge 500.000 kr. oveni den afstaelsessum; som revisor havde beregnet; da de havde et yderligere krav mod <anonym>Vırk. 2 ApS</anonym> Hun skrev også dette til <anonym>Part 1</anonym> Hun kontaktede <anonym>Person 3</anonym> der behandlede sagen om udbyderhonorar 0g om avanceopgørelse hos SKAT, og orienterede om, at der verserede en retssag om salgs- summen; da denne sag ville påvirke avanceopgørelsen. Hun sendte Iøbende dommene til <anonym>Person 3</anonym> Hun gik ud fra, at <anonym>Person 3</anonym> behandlede sagerne vedrørende alle investorerne; bortset fra et dødsbo. Procedure <anonym>Part 1</anonym> har til støtte for sin principale påstand gjort gældende; at <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> videresalgsavance skal indgå som en del af den skattemæssige bereg- ning af anskaffelsessummen for hovedejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningsloven $ 4, stk. 2 <anonym>Part 1</anonym> er indtradt som kommanditist i <anonym>Vırk. 1 K/S</anonym> ved at købe anparter fia <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> og ikke ved nytegning af anparter. Iirk I/S Jhavde således en reel risiko; da det ikke på forhånd var sikkert, at anparterne, 0g dermed ejendommen, kunne sælges videre. At ejendommens værdi steg betydeligt i : <anonym>Virk 1 I/S'</anonym> ejerperiode skyldes, at <anonym>VIIn. 9</anonym> udviklede ejendommen; bl.a. ved at indgå en bedre lejeaftale med Hennes & Mauritz A S. Endvidere havde <anonym>Virk 1 I/S</anonym> som professionel ejendomsudvikler indgaet en god aftale med sin sælger. En- delig var der i perioden en generel stigning i ejendomsprisere; Markedsprisen for ejen - dommen var på tidspunktet for overdragelsen 116,5 mio. kr. Merprisen i forhold til købs- aftalen var saledes ikke et honorar til <anonym>Vırk. 1 I/S</anonym> men udtryk for; at ejendommen i <anonym>VIrK. 1 1/5</anonym> ejertid var blevet tilført en merværdi, som berettigede <anonym>VIrK. 1 1/5</anonym> til avance. <anonym>Part 1</anonym> har vedrørende sine subsidiære pastande gjort gældende, at hvis <anonym>Virk 1 I/S</anonym> videresalgsavance ikke kan indgå ved opgørelsen af anskaffel- sessummen; skal der ved opgørelsen af afstäelsessummen ligeledes fratrækkes et beløb. En del af afståelsessummen er i så fald udtryk for en værdi, der ikke kan henføres ti] ejen- dommen; men er knyttet til det at få adgang til at deltage i et igangværende investerings- projekt. Landsretten bør fastsætte værdien heraf, passende til 85 % af merprisen; subsidiært til et mindre beløb. Mest subsidiært må sagen hjemvises til fornyet behandling ved skatte- myndighederne, hvilket er overensstemmelse med Skatteministeriets pastand. Skatteministeriets påstand om, at sagen 1 forlængelse af Østre Landsrets dom af 31. maj 2011 skal hjemvises til SKAT med henblik på forhøjelse af den skattemæssige afstaelses - sum; skal derimod ikke tages til følge. Betalingen på 1 mio. kr. for <anonym>Vırk. 2 Aps'</anonym> mulighed for at erhverve <anonym>Ejendom 2</anonym> skal beskattes hos kommanditisterne; men 2011 0g ikke i 2007, idet investoreme først i 201 lopnåede ret til beløbet. Hertil kommer; at beløbet ikke har en sådan tilknytning til ejendommen; at det skal indgå i opgørelsen af ejendoms- avancen. Det beløb, <anonym>Virk 2 ApS</anonym> ifølge af dommen skal betale for <anonym>Ejendom 1</anonym> skal beskattes i 2007. Imidlertid har SKAT relation til dette beløb ikke overholdt fristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2. Kravet kan ikke som sket blot inddrages af Skat- teministeriet under en verserende retssag. Desuden er der ikke reageret inden for 6 måne- ders fristen; idet SKAT allerede i 2010 fik kendskab til, at der verserede en sag, der ville kunne fà betydning for <anonym>Part 1</anonym> 0g ikke først opnåede kendskab til forholdet; da <anonym>Vidne 1</anonym> den 14. juli 2011 sendte dommen til SKAT. SKAT har således ikke løftet bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, er op- fyldt. Skatteministeriet har til støtte for sin påstand særligt vedrørende spørgsmålet om opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum gjort gældende; at SKAT ud over skødesummerne har godkendt købsomkostninger for hovedejendommen med 706.003 kr. og for <anonym>Ejendom 1</anonym> med 53.174 kr. Efter praksis kan et selvstændigt faktureret udbyderhonorar ikke medregnes som en del af anskaffelsessummen; da udgiften ikke kan henføres til be- rigtigelse og gennemførelse af selve købet af ejendommen; men er en etableringsudgift. 1 denne sag er udbyderhonoraret ikke særskilt faktureret, men indregnet i videresalgsprisen; således at <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> opnår en fortjeneste ved videresalg af anparteme i komman- ditselskabet. 1 begge tilfælde er indtægten skattepligtig indkomst for <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> men for kommanditisterne forøges afskrivningsgrundlaget og en eventuel ejendomsavance formindskes; hvis udbyderhonoraret kan indregnes i anskaffelsesummen: At projektet er attraktivt; er en fordel for 0g parterne har dermed en fælles interesse i, at den skattemæssige anskaffelsessum for ejendommen bliver størst mulig Den benyttede fremgangsmåde med indregning af honoraret i videresalgsprisen er udtryk for omgåelse 0g som sådan genstand for skattemyndighedens prøvelse; jf. ejendomsavancebeskatningslo- vens $ 4, stk. 6, og afskrivningslovens $ 45, stk. 3. Dette princip er også kommet til udtryk i SKATs styresignal udsendt den 14. april 2009. Realiteten er, at investorerne ud over den faste ejendom har købt en veltilrettelagt erhvervsvirksomhed med udlejning af fast ejen - dom; ligesom den overordnede struktur for selve investeringsprojektet med budgetter; skattemæssige beregninger 0g salgsprospekt er omfattet af købet. Merprisen i forhold til de 109 mio. kr. er derfor reelt et udbyderhonorar, Der er ikke grundlag for at anse beløbet for en reel avance, idet værdien af ejendommen ikke er forøget <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> korte ejertid. At principperne for opgørelse af afskrivningsgrundlaget kan overføres til opgørelse af anskaffelsessummen er både i overensstemmelse med forarbejdeme til de respektive love og med retspraksis. For så vidt angår afståelsessummen har Skatteministeriet under sagen anerkendt; at udby- derhonoraret i lighed med det foran anførte i den konkrete situation delvis skal fiagå ved opgørelsen; da en del af salgsprisen ved salget ti] <anonym>Virk 2 ApS</anonym> kan henføres til <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> oprindelige overordnede tilrettelæggelse af projektet;, Hvor meget der skal fragå, beror på en skønsmæssig ansættelse; der skal overlades til SKAT, bl.a. efter partshø - ring af <anonym>Virk 2 ApS</anonym> jf; ejendomsavancebeskatningslovens $ 4, stk. 8 0g 9. De faktiske op- lysninger; der foreligger i sagen; er ikke tilstrækkelige til, at landsretten kan foretage skøn- net. Ved opgørelse af afståelsessummen skal salgssummen som følge af dommen af 31. maj 2011 forhøjes med 5.984.624 kr. vedrørende <anonym>Ejendom 1</anonym> og med 1 mio. kr., som vedrører <anonym>VIrK. 2 Aps</anonym> mulighed for at erhverve <anonym>Ejendom 2</anonym> Begge beløb skal beskattes 2007, hvilket for sà vidt angår de 5.984,624 kr. ikke er bestridt. For sa vidt angår beløbet på 1 mio. kr. er beløbet efter købsaftalens ordlyd en del afkøbesummen, idet købesummen skulle reduceres, hvis <anonym>Virk 2 ApS</anonym> ikke fik mulighed for at erhverve 1 <anonym>Ejendom 2</anonym> Skatteministeriet har adgang til at nedlægge pastand om skærpelse af skatteansættelsen under en verserende retssag 0g er ikke er begrænset af skatteforvaltningslovens 10g $ 14, stk. |, nr, ] Reaktıonsfristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, er overholdt, idet 6 maneders fri- sten tidligst kan regnes fra det tidspunkt; hvor en skattemyndighed første gang fik kend- skab til landsrettens afgørelse af 31. maj 2011, hvilket skete den 14.juli 2011. Påstanden om forhøjelse blev fremsat i duplikken af 14. november 2011, hvilket er inden for fristen. Landsrcttens begrundelse og resultat Ved købsaftale af 23. junı 2004 erhvervede <anonym>Hovedejendommen</anonym> for en kontant købesum på 109 mio, kr, Den 25.juni 2004 blev anparterne i <anonym>Virk 1 KIS</anonym> udbudt til salg i henhold til et prospekt af samme dato. Den 28. juni 2004 blev <anonym>Virk. 1 KIS</anonym> stiftet med <anonym>Vırk 1 1/5</anonym> som enekomman - ditist. <anonym>Hovedejendommen</anonym> blev af sælgeren <anonym>Vırksomhed 2 KIS</anonym> tilskødet <anonym>Virk 1 KIS</anonym> direkte. Anpartere i <anonym>Virk. 1 KS</anonym> blev solgt til interesserede investorer. 7 anparter blev således ved købsaftale af 7 . september 2004 solgt til <anonym>Part 1</anonym> Investoremes samlede købesum for anparterne var 116,5 mio. kr. Dette beløb omfattede efter 'prospektet en forventet avance til <anonym>Virk 1 I/S</anonym> på 6.542.680 kr. samt forven- tede omkostninger på 957.320 kI., i alt 7,5 mio. kr. Skatteministeriet har gjort gældende; at ud af de 116,5 mio. kr. svarer et beløb på 6.961.717 kr. til et udbyderhonorar; der ikke kan medregnes ved den skattemæssige opgørelse af anskaffelsessummen for hovedejendom - men; Dette er baggrunden for, at den skattemæssige anskaffelsessum for hovedejendom- men kun er godkendt med 109.736.003 kr. Det lægges til grund, at <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> er professionel ejendomsudbyder; 0g at ejen - dommen alene blev erhvervet med henblik på videresalg til interesserede investorer i et ejendomsprojekt Når henses hertil og til det udarbejdede prospekt; lægges det til grund; at <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> har udført et arbejde svarende til, hvad der er sædvanligt i forbindelse med salg af ejendomsprojekter. Revisor <anonym>Vıdne 1 S</anonym> forklaring om sin rolle og kontakt til investorerne ændrer ikke herpa. <anonym>Vırk. 1 I/S</anonym> har imidlertid ikke opkrævet honorar for dette arbejde, men har i prospektet dateret 25.juni 2004, dvs. 2 dage efter erhvervelsen af ejendommen; forudsat; at investorernes købesum for anparteme vil udgøre 7,5 mio. kr. mere end <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> købesum for ejendommen: Herefter og da <anonym>Virk. 1 I/S</anonym> og investorerne har haft en fælles interesse i fastlæg- gelse af en høj købesum og dened ct højt afskrivningsgrundlag for ejendommen; kan det ikke alene på grundlag af prospektet lægges til grund, at den fastsatte købesum var udtryk for handelsværdien på overdragelsestidspunktet. Derimod finder landsretten; at forhøjelsen af prisen på ejendommen er udtryk for den værdi for investorerne; der følger af, at de ind- trådte i et struktureret og tilrettelagt investeringsprojekt med udlejning af fast ejendom. Ved Højesterets dom af 25. november 2008, offentliggjort i UfR 2009 5. 449, er det fast- slået, at en udgift; som ikke kan henføres til berigtigelse 0g gennemførelse af selve ejen- domskøbet; men som angår etablering af erhvervsvirksomheden, ikke kan indgå i en kom- manditists afskrivningsgrundlag efter afskrivningsloven. Som anført i Østre Landsrets dom af 19. januar 2012, offentliggjort i TfS 2012 s. 152, må det efter forarbejderne til ejen- domsavancebeskatningsloven antages at have været lovgivers hensigt; at anskaffelses- summen henhold til disse love skal opgøres efter ensartede principper. Den merpris; som <anonym>Virk. 1 KIS</anonym> og dermed investorerne har betalt ud over <anonym>Virk. 1 KS'</anonym> anskaffelsespris og godkendte omkostninger; svarer til et udbyderhonorar; og angår derfor ikke alene gennemførelsen og berigtigelsen af selve købet af hovedejendommen. <anonym>Part 1's</anonym> principale påstand tages derfor ikke til følge. Partere er enige om, at det herefter forbindelse med opgørelsen af afståelsessummen skal vurderes; hvilken del heraf der reelt vedrører fordelen ved at indtræde i et struktureret 0g tilrettelagt investeringsprojekt med udlejning af fast ejendom. Da dette skøn bør foretages af skattemyndígheden; tager landsretten <anonym>Part 1's</anonym> mest subsidiære påstand, som Skatteministeriet har tilsluttet sig; til følge Skatteministeriet har som følge af dommen af 31. maj 2011 i duplik af 14. november 2011 nedlagt påstand om hjemvisning med henblik på forhøjelse af den skattepligtige indkomst for 2007. Skatteforvaltningslovens $ 48 er ikke til hinder for nedlæggelse af denne påstand. 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens $ 27, stk. 2, kan tidligst regnes fia endelig dom, hvorfor påstanden er nedlagt rettidigt. For så vidt angår beløbet på 1 mio. kr. vedrørende <anonym>Ejendom 2</anonym> bemærkes, at dette har en sådan tilknytning til købsaftalen; at der skal ske beskatning i 2007 og ikke som anført af <anonym>Part 1</anonym> 2011. Landsretten tager herefter også denne del af Skatteministeriets pastand til følge og hjemvi- ser sagen med henblik på fomyet ansættelse 0g eventuel forhøjelse af <anonym>Part 1's</anonym> skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 tillige på grundlag af dom- men af 31. maj 2011. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal <anonym>Part 1</anonym> betale delvise sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 50.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inklusive moms; da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økono- miske værdi og dens omfang Ihi_kendes for Let: Sagen hjemvises ti] behandling hos SKAT med henblik på foryet ansættelse af sagsøge- rens, <anonym>Part 1's</anonym> skattepligtige indkomst for indkomståret 2007. <anonym>Part 1</anonym> skal betale sagens omkostninger til sagsøgte Skattemini- steriet, med 50.000 kr. -14- Deidomtesagsomkostninger skalbetalesinden14dageogforrentes efter rentelovens §8 a. MichaelEllehauge KirstenThorup GrithRosleff (kst.)

450

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 21, stk. 2, nr.1, færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 2. Påstand om kørselsforbud.

Appelleret

Straffesag

Retten i Næstved

SS-298/2010-NAE

Bødesag

1. instans

492/22

Færdsel;

Nej

1900-81130-00002-08

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DO M afsagt den 8.juni 2011 Rettens nr. 21-298/2010 Politiets nr. 1900-81130-00002-08 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 15.januar 2010. er tiltalt for overtrædelse af 1_ færdselslovens $ 118, stk. 1,jf. 8 21, stk. 2, nr.l, ved torsdag den 27. marts 2008 kl. 07.59, at have ført personbil ad Slagelse Landevej i ret- ning fra Slagelse mod Fuglebjerg i Slagelse Kommune og herunder foretaget overhaling af 2 varebiler ved 28,8 km-mærket uden at sikre sig, at det kunne ske uden fare, idet vognbanen; hvor overhalingen skulle foregå, ikke var fri for modkørende færdsel på en tilstrækkelig lang strækning, hvilket medfør- te, at føreren af en modkørende varebil måtte bremse og undvige for at und- gå påkørsel. 2 færdselslovens $ 118, stk. 1,jf. $ 42, stk. 1, nr. 2, ved torsdag den 27. marts 2008 kl. 08.04, at have ført personbil ad Slagelse Landevej i ret - ning fra Slagelse mod Fuglebjerg fra 24,0 k-mærket i Slagelse Kommune, med en gennemsnitshastighed på mindst 109 km/t;, selv om hastigheden uden for tættere bebygget område ikke må overstige 80 kmlt, hvilket udgjor- de en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om kørselsforbud, jf. færdselslo - vens $ 125, stk. 2, nr. 1 og nr. 5,jf. stk. 3,jf. $ 127. har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger har forklaret, at han husker, at han kørte ad Slagelse Landevej og blev standset af politiet. Han mener, at hans hastighed har lig - ger omkring 100 kmlt. Han kører på speedometeret; 0g det lå 0g svingede omkring 100 kmlt. Inden standsningen havde han overhalet to varebiler. Han mener ikke; at det var til gene for nogen. Den politibil, der standsede ham; kørte bag ham. Han mener, at den ligesom pressede ham til at køre stærkere. Politiassistent har som vidne forklaret; at han den 27 marts 2008 kørte færdselskontrol i en civil patruljevogn med videoudstyr. Han kørte fra Slagelse mod Næstved. Ved Rosted blev han overhalet af en bil. Han selv kørte i en række på 4-5 biler, hvoraf den forreste var en større varebil. Der var ikke mellem de 4-5 biler plads til, at den overhalende kunne trække ind, 0g udsynet var ikke tilstrækkeligt. Han så, at tiltaltes bil var på siden af den forreste varebil, da der kom en modkørende. Han tænkte at det ville gå galt, men den modkørende varebil bremsede kraftigt op og trak ud, og undgik derved en påkørsel. Han startede en hastighedmåling på tiltalte med police-pilot; og denne måling viste en gennemsnitshastighed på 109 kmlt; men hastigheden har lejlighedsvis været væsentlig højere; da tiltalte flere gange bremsede ned på grund af forankørende biler, hvorefter han ac- celererede, når de pågældende var trukket til side for ham. Han standsede til- talte og gjorde ham bekendt med målingen og med videooptagelsen; og til- talte så videoafspilningen: Vidnet afspillede i retten videooptagelsen 0g redegjorde for den foretagne hastighedsmåling, herunder at den blev foretaget over en strækning på 2.684 meter, der blev gennemkørt på 88,20 sek. Tiltalte har første gang erhvervet førerret den 23.juli 2007. Tiltalte er 'tidligere straffet af betydning for denne sag. ved bødeforlæg den 5.maj 2008 for overtrædele af færdselslovens $ 118, jf. $ 4, stk. 1. Bøde 300 kr. Klipværdi: 01. Rettens begrundelse og afgørelse Efter vidnets forklaring 0g den optagne video af tiltaltes kørsel, er det bevist at tiltalte har kørt som beskrevet i anklageskriftet og derfor er skyldig Straffen fastsættes til en bøde på 2.500 kr., jf. færdselslovens $ 118, stk. 1, jf. 8 21, stk. 2, nr. 1 og 8 42, stk. 1, nr. 2 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Da de to forhold og afgørelsen af 5.maj 2008 er sket inden for en periode af tre år, er betingelserne for at frakende førerretten betinget opfyldt; jf. færd- selslovens 8 125, stk. 2, nr. 1 og nr. 5. Under hensyn til at påkendelsen sker næsten 4 år efter at tiltalte første gang har erhvervet førerret, findes der ikke i stedet for betinget frakendelse at burde nedlægges kørselsforbud i medfør af færdselslovens 8 127. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at fø- rerretten skal frakendes, jf. færdselslovens $ 125, stk. 5,jf. $ 125, stk. 2, nr. 1og 5. Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve; jf. færdselslovens 8 60, stk. 3. Thi kendes for ret: skal betale en bøde på 2.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke igen inden for 3 år fra ende - lig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fra- kendes ham. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DO M afsagt den 8.juni 2011 Rettens nr. 21-298/2010 Politiets nr. 1900-81130-00002-08 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 15.januar 2010. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1_ færdselslovens $ 118, stk. 1,jf. 8 21, stk. 2, nr.l, ved torsdag den 27. marts 2008 kl. 07.59, at have ført personbil <anonym>Reg.nr. 1</anonym> ad Slagelse Landevej i ret- ning fra Slagelse mod Fuglebjerg i Slagelse Kommune og herunder foretaget overhaling af 2 varebiler ved 28,8 km-mærket uden at sikre sig, at det kunne ske uden fare, idet vognbanen; hvor overhalingen skulle foregå, ikke var fri for modkørende færdsel på en tilstrækkelig lang strækning, hvilket medfør- te, at føreren af en modkørende varebil måtte bremse og undvige for at und- gå påkørsel. 2 færdselslovens $ 118, stk. 1,jf. $ 42, stk. 1, nr. 2, ved torsdag den 27. marts 2008 kl. 08.04, at have ført personbil <anonym>Reg.nr. 2</anonym> ad Slagelse Landevej i ret - ning fra Slagelse mod Fuglebjerg fra 24,0 k-mærket i Slagelse Kommune, med en gennemsnitshastighed på mindst 109 km/t;, selv om hastigheden uden for tættere bebygget område ikke må overstige 80 kmlt, hvilket udgjor- de en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om kørselsforbud, jf. færdselslo - vens $ 125, stk. 2, nr. 1 og nr. 5,jf. stk. 3,jf. $ 127. <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at han husker, at han kørte ad Slagelse Landevej og blev standset af politiet. Han mener, at hans hastighed har lig - ger omkring 100 kmlt. Han kører på speedometeret; 0g det lå 0g svingede omkring 100 kmlt. Inden standsningen havde han overhalet to varebiler. Han mener ikke; at det var til gene for nogen. Den politibil, der standsede ham; kørte bag ham. Han mener, at den ligesom pressede ham til at køre stærkere. Politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at han den 27 marts 2008 kørte færdselskontrol i en civil patruljevogn med videoudstyr. Han kørte fra Slagelse mod Næstved. Ved Rosted blev han overhalet af en bil. Han selv kørte i en række på 4-5 biler, hvoraf den forreste var en større varebil. Der var ikke mellem de 4-5 biler plads til, at den overhalende kunne trække ind, 0g udsynet var ikke tilstrækkeligt. Han så, at tiltaltes bil var på siden af den forreste varebil, da der kom en modkørende. Han tænkte at det ville gå galt, men den modkørende varebil bremsede kraftigt op og trak ud, og undgik derved en påkørsel. Han startede en hastighedmåling på tiltalte med police-pilot; og denne måling viste en gennemsnitshastighed på 109 kmlt; men hastigheden har lejlighedsvis været væsentlig højere; da tiltalte flere gange bremsede ned på grund af forankørende biler, hvorefter han ac- celererede, når de pågældende var trukket til side for ham. Han standsede til- talte og gjorde ham bekendt med målingen og med videooptagelsen; og til- talte så videoafspilningen: Vidnet afspillede i retten videooptagelsen 0g redegjorde for den foretagne hastighedsmåling, herunder at den blev foretaget over en strækning på 2.684 meter, der blev gennemkørt på 88,20 sek. Tiltalte har første gang erhvervet førerret den 23.juli 2007. Tiltalte er 'tidligere straffet af betydning for denne sag. ved bødeforlæg den 5.maj 2008 for overtrædele af færdselslovens $ 118, jf. $ 4, stk. 1. Bøde 300 kr. Klipværdi: 01. Rettens begrundelse og afgørelse Efter vidnets forklaring 0g den optagne video af tiltaltes kørsel, er det bevist at tiltalte har kørt som beskrevet i anklageskriftet og derfor er skyldig Straffen fastsættes til en bøde på 2.500 kr., jf. færdselslovens $ 118, stk. 1, jf. 8 21, stk. 2, nr. 1 og 8 42, stk. 1, nr. 2 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Da de to forhold og afgørelsen af 5.maj 2008 er sket inden for en periode af tre år, er betingelserne for at frakende førerretten betinget opfyldt; jf. færd- selslovens 8 125, stk. 2, nr. 1 og nr. 5. Under hensyn til at påkendelsen sker næsten 4 år efter at tiltalte første gang har erhvervet førerret, findes der ikke i stedet for betinget frakendelse at burde nedlægges kørselsforbud i medfør af færdselslovens 8 127. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at fø- rerretten skal frakendes, jf. færdselslovens $ 125, stk. 5,jf. $ 125, stk. 2, nr. 1og 5. Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve; jf. færdselslovens 8 60, stk. 3. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 2.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke igen inden for 3 år fra ende - lig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fra- kendes ham. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

451

Byrettens dom ændres til kørselsforbud

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-1892/2011-OLR

Bødesag

2. instans

494/22

Færdsel;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 4. oktober 2011 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Taber Rasmussen og Mikael Friis Rasmussen (kst.)). 11. afd. a.s. nr. S-1892-11: Anklagemyndigheden mod (advokat Henrik Emil Rasmussen, besk.) Næstved Rets dom af 8. juni 2011 (21-298/2010) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse; således at der i stedet for en betinget frakendelse idømmes et kørselsforbud, jf. færdselslovens $ 127. har endeligt påstået stadfæstelse, subsidiært formildelse som følge af lang sagsbehandlingstid. Anklagemyndigheden har oplyst; at 1. retsmøde i sagen var be- rammet til den 9. september 2010. Tiltalte er siden den kørsel, som denne sag angår; straffet flere gange, herunder ved Næst- ved Rets dom af 24. november 2010 med fængsel i 60 dage for vold. Landsrettens begrundelse 0g resultat Henset til, at sagen er omfattet af straffelovens $ 89, og til den lange sagsbehandlingstid siden kørslen den 27. marts 2008, uden at dette i det væsentlige kan tilskrives tiltaltes for - hold, finder landsretten ikke grundlag for at fastsætte en bøde som tillægsstraf. Ved Højesterets dom i U2009.1236 H er det fastslået; at kørselsforbud efter færdselslovens 8 127 er en obligatorisk retsfølge. Efter sammenhængen mellem de aktuelle forhold og tidspunktet for, at tiltalte første gang erhvervede førerret, er betingelserne for kørselsforbud opfyldt, jf. færdselslovens 8 125, stk. 2, nr. 1 og 5,jf. stk. 3,jf. 8 127. Der har derfor ikke været hjemmel til at undlade at idømme tiltalte kørselsforbud i anled- ning af den aktuelle kørsel, selv om denne har fundet sted for nu ca. 312 år siden; og i ste- det idømme betinget førerretsfrakendelse. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod ændres således, at bestemmelserne om bødestraf og betinget førerretsfrakendelse udgår, og således at han i stedet pålægges kør- selsforbud. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 4. oktober 2011 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Taber Rasmussen og Mikael Friis Rasmussen (kst.)). 11. afd. a.s. nr. S-1892-11: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Henrik Emil Rasmussen, besk.) Næstved Rets dom af 8. juni 2011 (21-298/2010) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse; således at der i stedet for en betinget frakendelse idømmes et kørselsforbud, jf. færdselslovens $ 127. <anonym>Tiltalte</anonym> har endeligt påstået stadfæstelse, subsidiært formildelse som følge af lang sagsbehandlingstid. Anklagemyndigheden har oplyst; at 1. retsmøde i sagen var be- rammet til den 9. september 2010. Tiltalte er siden den kørsel, som denne sag angår; straffet flere gange, herunder ved Næst- ved Rets dom af 24. november 2010 med fængsel i 60 dage for vold. Landsrettens begrundelse 0g resultat Henset til, at sagen er omfattet af straffelovens $ 89, og til den lange sagsbehandlingstid siden kørslen den 27. marts 2008, uden at dette i det væsentlige kan tilskrives tiltaltes for - hold, finder landsretten ikke grundlag for at fastsætte en bøde som tillægsstraf. Ved Højesterets dom i U2009.1236 H er det fastslået; at kørselsforbud efter færdselslovens 8 127 er en obligatorisk retsfølge. Efter sammenhængen mellem de aktuelle forhold og tidspunktet for, at tiltalte første gang erhvervede førerret, er betingelserne for kørselsforbud opfyldt, jf. færdselslovens 8 125, stk. 2, nr. 1 og 5,jf. stk. 3,jf. 8 127. Der har derfor ikke været hjemmel til at undlade at idømme tiltalte kørselsforbud i anled- ning af den aktuelle kørsel, selv om denne har fundet sted for nu ca. 312 år siden; og i ste- det idømme betinget førerretsfrakendelse. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres således, at bestemmelserne om bødestraf og betinget førerretsfrakendelse udgår, og således at han i stedet pålægges kør- selsforbud. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

452

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 2 år og 3 måneder

Afgørelse

Straffesag

Vestre Landsret

SS-831/2018-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

497/22

Narkotika; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Nej

afsagt den 22. august 2018 af Vestre_Landsrets_1. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Eva Staal og Mie Obel Thomsen (kst.) med domsmænd) i ankesag VL S-0831-18 Anklagemyndigheden mod født 1990 (advokat Rasmus Amandusson; Aalborg) Retten i Aalborg har den 5. april 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 10-1963/2018). Påstande Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte har påstået formildelse og i den forbindelse påstået forholdet henført under våben- lovens $ 10, stk. 1. Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen således, at tiltalen i forhold 1 alene vedrører overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, og ikke stk. 3. Det var tabletter af mærket Rivotril og ikke Ritotril, der blev fundet under ransagningen hos tiltalte; og konfiskationen angår derfor rettelig Rivotril. - 2 - Det fremgår af ransagningsrapporten fra den 7. februar 2018 , at der under en bunke tøj på sengen i stuen blev fundet 5 skarpe patroner i en klar frysepose, og at ja gtgeværet blev fundet under den midterste sofahynde i sofaen. Kriminalforsorgen i Aalborg har den 29. maj 2018 udfærdiget en erklæring, hvoraf bl.a. fremgår, at Kriminalforsorgen vu rderer, at tiltalte på grund af sit mangeårige massive mis - brug ikke er eg net til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfunds - tjeneste. Forklaringer Tiltalte har supplerende forklaret, at han stadig ikke vil fortælle, hvor han har fået geværet fra. Han har ikke i grundlovsforhøret forklaret, at han havde stukket geværløbet gennem dørsprækken, for det kan ikke lade sig gøre , som han forklarede i byretten, og i den forbin - delse truet med at sk yde et underben af. De personer, der var efter ham , mente, at han hav - de voldtaget en pige, som havde boet hos ham en kort p eriode, men det passer ikke , og den påståede voldtægt er heller ikke blevet anmeldt . Patronerne lå i en lukket pose på hans al - tan, men da han fik øje på de mange svært bevæbnede politifolk, hentede han patronerne, og de havde derfor kun være t i hans lejlighed et kort øjeblik, da politiet fandt dem under noget tøj, hvor han havde gemt dem. Plastposen, patronerne lå i, var lukket med en knude, og han ha vde aldrig haft patronerne ude af posen. Han gik ud fra, at patronerne ville kunne affyres fr a geværet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været i misbrugsbehandling i flere år, men ikke under var etægtsfængslingen. Han har røget hash et par gange under v are- tægtsfængslingen. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte har på sin bopæl , en lejlighed beliggende i en større boligblok i bymæssig bebyg - gelse, været i besiddelse af et jagtgevær og 5 dertil hørende patroner , der blev fundet i en lukket klar plastpose . Jagtgeværet lå gemt under en hynde i sofaen, og patronerne blev op - bevaret i en særskilt pose i hans seng . Tiltalte har forklaret, at han havde anskaffet geværet, fordi han følte sig truet og havde modtaget dødstrusler , og tiltalte ha vde sat en barrikade op - 3 - ved indgangsdøren . Tiltalte har haft et mangeår igt misbrug af euforiserende stoffer, og han blev da også fundet i besiddelse af euforiserende stoffer ved anho ldelsen. Besiddelse af et skydevåben under særligt skærpende o mstændigheder efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, foru dsætter, at besidde lsen har indebåret en nærliggende risiko for, at våbnet vil blive brugt til fare for andre. Uanset at patr onerne ikke havde været opbevaret i samme rum som geværet, før politiet kom til stede, tiltrædes det efter tiltaltes egen fo rkla- ring om formålet med anskaffelsen af geværet og tiltaltes forklaring under hovedforhand - lingen om, at han på et tid spunkt havde truet en person med at skyde underbenet af, at for - holdet er henført under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Efter forarbejderne til den senes te ændring af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. lov nr. 494 af 22. maj 2017, forudsættes straffen for besiddelse på et ikke offentligt tilgængeligt sted af et sk ydevåben som det foreliggende sammen med ammunition, der kan aff yres med skydevåbnet, s om udgangspunkt fastsat til fængsel i 2 år og 3 måneder i førstegangstilfæl - de. Tiltalte har forklaret, at han havde anskaffet geværet og amm unitionen , fordi han følte sig truet, men dette er i kke en formildende omstændighed, idet der så netop var en nærli g- gende risiko for , at våbnet ville blive brugt til fare for andre. Der er derfor ikke grundlag for at nedsætte straffen under den foreskrevne strafferamme med henvisning til straffelovens § 83. Herefter forhøjes straffen, der fastsættes efter de beste mmelser, der er nævnt i byretten bortset fra stk. 3 i § 192 a og straffelovens § 83 , til fængsel i 2 år og 3 måneder. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberø vet under anken. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 2 år og 3 må - neder . - 4 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten , dog således at statskassen skal betale 5.000 kr. + moms af salæret til forsvareren . Thomas Jønler Eva Staal Mie Obel Thomsen (kst.)

afsagt den 22. august 2018 af Vestre_Landsrets_1. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Eva Staal og Mie Obel Thomsen (kst.) med domsmænd) i ankesag VL S-0831-18 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1990 (advokat Rasmus Amandusson; Aalborg) Retten i Aalborg har den 5. april 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 10-1963/2018). Påstande Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte har påstået formildelse og i den forbindelse påstået forholdet henført under våben- lovens $ 10, stk. 1. Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen således, at tiltalen i forhold 1 alene vedrører overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, og ikke stk. 3. Det var tabletter af mærket Rivotril og ikke Ritotril, der blev fundet under ransagningen hos tiltalte; og konfiskationen angår derfor rettelig Rivotril. - 2 - Det fremgår af ransagningsrapporten fra den 7. februar 2018 , at der under en bunke tøj på sengen i stuen blev fundet 5 skarpe patroner i en klar frysepose, og at ja gtgeværet blev fundet under den midterste sofahynde i sofaen. Kriminalforsorgen i Aalborg har den 29. maj 2018 udfærdiget en erklæring, hvoraf bl.a. fremgår, at Kriminalforsorgen vu rderer, at tiltalte på grund af sit mangeårige massive mis - brug ikke er eg net til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfunds - tjeneste. Forklaringer Tiltalte har supplerende forklaret, at han stadig ikke vil fortælle, hvor han har fået geværet fra. Han har ikke i grundlovsforhøret forklaret, at han havde stukket geværløbet gennem dørsprækken, for det kan ikke lade sig gøre , som han forklarede i byretten, og i den forbin - delse truet med at sk yde et underben af. De personer, der var efter ham , mente, at han hav - de voldtaget en pige, som havde boet hos ham en kort p eriode, men det passer ikke , og den påståede voldtægt er heller ikke blevet anmeldt . Patronerne lå i en lukket pose på hans al - tan, men da han fik øje på de mange svært bevæbnede politifolk, hentede han patronerne, og de havde derfor kun være t i hans lejlighed et kort øjeblik, da politiet fandt dem under noget tøj, hvor han havde gemt dem. Plastposen, patronerne lå i, var lukket med en knude, og han ha vde aldrig haft patronerne ude af posen. Han gik ud fra, at patronerne ville kunne affyres fr a geværet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været i misbrugsbehandling i flere år, men ikke under var etægtsfængslingen. Han har røget hash et par gange under v are- tægtsfængslingen. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte har på sin bopæl , en lejlighed beliggende i en større boligblok i bymæssig bebyg - gelse, været i besiddelse af et jagtgevær og 5 dertil hørende patroner , der blev fundet i en lukket klar plastpose . Jagtgeværet lå gemt under en hynde i sofaen, og patronerne blev op - bevaret i en særskilt pose i hans seng . Tiltalte har forklaret, at han havde anskaffet geværet, fordi han følte sig truet og havde modtaget dødstrusler , og tiltalte ha vde sat en barrikade op - 3 - ved indgangsdøren . Tiltalte har haft et mangeår igt misbrug af euforiserende stoffer, og han blev da også fundet i besiddelse af euforiserende stoffer ved anho ldelsen. Besiddelse af et skydevåben under særligt skærpende o mstændigheder efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, foru dsætter, at besidde lsen har indebåret en nærliggende risiko for, at våbnet vil blive brugt til fare for andre. Uanset at patr onerne ikke havde været opbevaret i samme rum som geværet, før politiet kom til stede, tiltrædes det efter tiltaltes egen fo rkla- ring om formålet med anskaffelsen af geværet og tiltaltes forklaring under hovedforhand - lingen om, at han på et tid spunkt havde truet en person med at skyde underbenet af, at for - holdet er henført under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Efter forarbejderne til den senes te ændring af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. lov nr. 494 af 22. maj 2017, forudsættes straffen for besiddelse på et ikke offentligt tilgængeligt sted af et sk ydevåben som det foreliggende sammen med ammunition, der kan aff yres med skydevåbnet, s om udgangspunkt fastsat til fængsel i 2 år og 3 måneder i førstegangstilfæl - de. Tiltalte har forklaret, at han havde anskaffet geværet og amm unitionen , fordi han følte sig truet, men dette er i kke en formildende omstændighed, idet der så netop var en nærli g- gende risiko for , at våbnet ville blive brugt til fare for andre. Der er derfor ikke grundlag for at nedsætte straffen under den foreskrevne strafferamme med henvisning til straffelovens § 83. Herefter forhøjes straffen, der fastsættes efter de beste mmelser, der er nævnt i byretten bortset fra stk. 3 i § 192 a og straffelovens § 83 , til fængsel i 2 år og 3 måneder. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberø vet under anken. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 2 år og 3 må - neder . - 4 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten , dog således at statskassen skal betale 5.000 kr. + moms af salæret til forsvareren . Thomas Jønler Eva Staal Mie Obel Thomsen (kst.)

453

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1 og 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be-k... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Aalborg

SS-1963/2018-ALB

Almindelig domsmandssag

1. instans

495/22

Narkotika; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Nej

5100-71296-00001-18

RETTEN AALBORG Udskrift af retsbogen Den 18. april 2018 kl. 12.00 blev retten sat af Rettens nr. 10-1963/2018 Politiets nr. 5100-71296-00001-18 Anklagemyndigheden mod Ingen var mødt. Rettens dom af 5. april 2018 er anket. Under hovedforhandlingen er afgivet følgende forklaringer: har forklaret, at det er korrekt, at han var i besiddelse af de nævnte effekter. Han ønsker ikke at oplyse; hvor han har geværet fra. Han anskaffede det, fordi han følte sig meget truet og havde fået dødstrusler på sin telefon. Han har kun haft geværet i højest 14 dage. Han har fået trusler; fordi nogen mener, at han har voldtaget en pige. Han ønsker ikke at oplyse, hvem det er, som har truet ham. Sidst han var i retten havde han to blå øjne, som han havde fået af dem; der også truede ham samt nogle stykker andre. Han havde modtaget trusler 3-4 måneder forud for, at han an - skaffede geværet. Han havde ikke tænkt sig at bruge geværet. Det kunne han aldrig finde på. Patronerne fik han sammen med geværet, som var et han lånte. Han havde en forventning om, at patronerne passede til geværet. Til- talte har ikke haft geværet fremme for nogen højest en kammerat har set det. Han har ikke fremvist det overfor nogle af de personer, som truede ham. Tiltalte følte sig forfulgt og bange. Han var blevet opsøgt derbjemme 0g en af de samme personer skrev til ham en dag, at han ville komme hjem til ham igen. Det havde tiltalte ikke lyst til, og det er muligt han i den forbin - delse har nævnt geværet. Tiltalte havde lavet en barrikade op ved døren af en stor titaniumplade; så den ikke kunne sparkes ind. Foreholdt retsbog af 8. februar 2018 side 2 forklarede tiltalte; at der var en sprække i døren, men når låsen var for, var sprækken så lille, at geværløbet ikke kunne komme ud af den. Han har ikke holdt geværet op, så det kunne ses. Det er rigtigt det med, at tiltalte har sagt, at han ville blæse underbenet af ham. Tiltalte husker dog ikke; om det var sagt i en samtale eller i en sms, efter at personen havde ki - met tiltalte ned. Han blev beskyldt for at have voldtaget har boet hos ham i 3 uger 0g også i 14 dage efter; at det angiveligt skulle være sket. Det er, fordi hun ikke vil indrømme overfor sin ekskæreste, at hun har haft et forhold til tiltalte, 0g derfor har hun i stedet sagt, at han har voldtaget hende. ekskæreste er den af de personer, som har truet ham. Geværet blev opbevaret under sofaen: Det er som regel der, han sidder eller i en stol. Han havde ikke rigtig et skab, hvor det kunne være. Han men- te heller ikke at folk ville kigge under sofaen. Det var ikke for, at han nemt kunne få det frem. Patronerne var i en aflukket æske på altanen; men han havde nået at gemme dem under dynen; inden politiet kom: Tiltalte havde en klar forventning om, at patronerne passede 0g, at geværet virkede. Han ville aldrig have anskaffet det, hvis han ikke følte sig så truet. Tiltalte har betalt for at låne geværet. Han ved ikke; om ejeren af geværet har tilladelse til at have det, men det tror han ikke. Det fundne amfetamin og MDMA var til eget brug. Han har recept på nogle piller, men ikke lige Ritoril, som han havde anskaffet sig, fordi, det han får på recept; ikke altid helt er nok. Tiltalte kommer på misbrugscentret. Tiltalte har aldrig prøvet at skyde med et gevær. Det var ikke ladt, og han har heller ikke prøvet at gøre det. Han fik at vide; hvordan man gjorde, da han lånte det; men har ikke prøvet. Han har ikke haft det fremme fra sofaen; siden han lånte det. Sagen sluttet. Retten hævet.

RETTEN AALBORG Udskrift af retsbogen Den 18. april 2018 kl. 12.00 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> Rettens nr. 10-1963/2018 Politiets nr. 5100-71296-00001-18 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Ingen var mødt. Rettens dom af 5. april 2018 er anket. Under hovedforhandlingen er afgivet følgende forklaringer: <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at det er korrekt, at han var i besiddelse af de nævnte effekter. Han ønsker ikke at oplyse; hvor han har geværet fra. Han anskaffede det, fordi han følte sig meget truet og havde fået dødstrusler på sin telefon. Han har kun haft geværet i højest 14 dage. Han har fået trusler; fordi nogen mener, at han har voldtaget en pige. Han ønsker ikke at oplyse, hvem det er, som har truet ham. Sidst han var i retten havde han to blå øjne, som han havde fået af dem; der også truede ham samt nogle stykker andre. Han havde modtaget trusler 3-4 måneder forud for, at han an - skaffede geværet. Han havde ikke tænkt sig at bruge geværet. Det kunne han aldrig finde på. Patronerne fik han sammen med geværet, som var et han lånte. Han havde en forventning om, at patronerne passede til geværet. Til- talte har ikke haft geværet fremme for nogen højest en kammerat har set det. Han har ikke fremvist det overfor nogle af de personer, som truede ham. Tiltalte følte sig forfulgt og bange. Han var blevet opsøgt derbjemme 0g en af de samme personer skrev til ham en dag, at han ville komme hjem til ham igen. Det havde tiltalte ikke lyst til, og det er muligt han i den forbin - delse har nævnt geværet. Tiltalte havde lavet en barrikade op ved døren af en stor titaniumplade; så den ikke kunne sparkes ind. Foreholdt retsbog af 8. februar 2018 side 2 forklarede tiltalte; at der var en sprække i døren, men når låsen var for, var sprækken så lille, at geværløbet ikke kunne komme ud af den. Han har ikke holdt geværet op, så det kunne ses. Det er rigtigt det med, at tiltalte har sagt, at han ville blæse underbenet af ham. Tiltalte husker dog ikke; om det var sagt i en samtale eller i en sms, efter at personen havde ki - met tiltalte ned. Han blev beskyldt for at have voldtaget <anonym>Person (P)</anonym> <anonym>P</anonym> har boet hos ham i 3 uger 0g også i 14 dage efter; at det angiveligt skulle være sket. Det er, fordi hun ikke vil indrømme overfor sin ekskæreste, at hun har haft et forhold til tiltalte, 0g derfor har hun i stedet sagt, at han har voldtaget hende. <anonym>P's</anonym> ekskæreste er den af de personer, som har truet ham. Geværet blev opbevaret under sofaen: Det er som regel der, han sidder eller i en stol. Han havde ikke rigtig et skab, hvor det kunne være. Han men- te heller ikke at folk ville kigge under sofaen. Det var ikke for, at han nemt kunne få det frem. Patronerne var i en aflukket æske på altanen; men han havde nået at gemme dem under dynen; inden politiet kom: Tiltalte havde en klar forventning om, at patronerne passede 0g, at geværet virkede. Han ville aldrig have anskaffet det, hvis han ikke følte sig så truet. Tiltalte har betalt for at låne geværet. Han ved ikke; om ejeren af geværet har tilladelse til at have det, men det tror han ikke. Det fundne amfetamin og MDMA var til eget brug. Han har recept på nogle piller, men ikke lige Ritoril, som han havde anskaffet sig, fordi, det han får på recept; ikke altid helt er nok. Tiltalte kommer på misbrugscentret. Tiltalte har aldrig prøvet at skyde med et gevær. Det var ikke ladt, og han har heller ikke prøvet at gøre det. Han fik at vide; hvordan man gjorde, da han lånte det; men har ikke prøvet. Han har ikke haft det fremme fra sofaen; siden han lånte det. Sagen sluttet. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

454

Tiltale for bl.a. voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, og andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, vold efter straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1, psykisk vold efter straffelovens... Vis mere

Endelig

Straffesag

Retten i Holbæk

SS-2267/2021-HBK

Nævningesag

1. instans

329/21

Forbrydelser mod offentlig myndighed; Narkotika; Seksual forbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Nina Nielsen; Bistandsadvokat - Thomas Philip;

Ja

1200-72301-00024-20

/ RETTEN I HOLBÆK Udskrift af dombogen D O M afsagt den 15. december 2021 Rettens nr. 60-2267/2021 Politiets nr. 1200-72301-00024-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 2. september 2021. Tiltalte er tiltalt for 1. voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), og andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, ved i perioden fra omkring oktober 2018 og frem til medio august 2020, på forskellige adresser, herunder i et sommerhus på Adresse 1, Område i By 1, og på adresserne Adresse 2 i Kalundborg og Adresse 3 i By 2, uden samtykke og ved vold eller trussel om vold, herunder den i situationen foreliggende trussel om yderligere vold, gentagne gange at have tiltvunget sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 1, idet han holdt Forurettede 1 fast i håndled og arme og lagde sig på hende uagtet at hun sagde ”nej” , ”stop” og græd, hvorunder han gentagne gange a) tiltvang sig både vaginalt og analt samleje, b) stak effekter, herunder en buttplug og en dildo, op i anus på hende, c) tiltvang sig oralsex, idet han pressede hendes hoved ned over hans kønslem, mens han fastholdt hendes hoved med sine ben, ligesom hun på grund af den i situationen foreliggende trussel om vold, i slutnin-gen af perioden undlod at protestere over oralsex. 2. vold efter straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra januar 2019 og frem til medio august 2020, på forskellige adresser, herunder på adresserne Adresse 2 i Kalundborg og Adresse 3 i By 2, gentagne gange at have udsat sin kæreste og samlever Forurettede 1 for vold, idet tiltalte nev hende, bed hende og tog hende hårdt i Std 75274 / side 2 armen, så hun fik mærker, gav hende lussinger og skubbede hende ned på gulvet og holdt hende for munden, samt i et enkelt tilfælde trak tiltalte hende i benene ned ad sengen og hen over gulvet med mærker på hende til følge. 3. psykisk vold efter straffelovens § 243, ved i perioden fra den 1. april 2019 og frem til medio august 2020, på for- skellige adresser, herunder på adresserne Adresse 2 i Kalundborg og Adresse 3 i By 2, gentagne gange at have udsat sin kæreste og samlever Forurettede 1 for groft nedværdigende, forulempende eller krænken-de adfærd, der var egnet til utilbørligt at styre hende, idet tiltalte blandt andet ofte nedgjorde hende og kaldte hende latterlig og fed, havde adgang til hen-des mailkonto og sociale medier og installeret en overvågnings-app på hen-des telefon, bestemte over hvilket tøj, hun skulle have på og hvor hun måtte tage hen og grinede af hende, når han havde udsat hende for det i forhold 2 beskrevne, ligesom han, hvis hun forlod ham, fulgte efter hende og opsøgte hende fysisk eller via beskeder og opkald, samt truede med at gøre skade på sig selv eller tage sit eget liv, alt hvilket påvirkede hendes psykiske tilstand og selvfølelse negativt, ligesom det begrænsede hendes mulighed for at fær-des frit. 4. voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), ved den 7. oktober 2020 ca. kl. 23.00 på Adresse 4 i Kalundborg, uden samtykke og ved vold eller trussel om vold, at have tiltvunget sig sam-leje med Forurettede 2, idet tiltalte lagde sig oven på hende, fastholdt hendes hænder over hendes hoved og tiltvang sig vaginalt samleje, uagtet at Forurettede 2 gentagne gange sagde "nej" og ”du skal stoppe” til ham samt forsøgte at skubbe ham væk. 5. vold og vidnetrusler efter straffelovens § 123, stk. 1, ved den 26. oktober 2020 ca. kl. 22.00, ved vold og den i situationen liggen-de trussel om vold at have forulempet Forurettede 2 i anledning af det i forhold 4 beskrevne og Forurettede 2's forventede forklaring til politiet he-rom, idet tiltalte opsøgte Forurettede 2 på hendes Adresse 4 i Kalundborg, hvor tiltalte formåede Forurettede 2 til at sætte sig ind i hans bil, hvorefter tiltalte kørte afsted imens han råbte højt af Forurettede 2, herunder ”Du er syg i hovedet, det var ikke voldtægt” og ”Du er syg i hovedet og en fucking møgkælling” eller lignede, hvorefter tiltalte standsede bilen ved en p-plads ved Rørby Stadion, Mogensbanke 2 i Kalundborg, hvor Forurettede 2 steg ud af bilen og løb, hvorefter tiltalte løb efter Forurettede 2 og råbte højt af hende og skubbede hende hårdt i brystkassen, hvorefter Forurettede 2 gik fra stedet. 6. forsøg på voldtægt ved samleje og andet seksuelt forhold end samleje ef- / side 3 ter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, alt jf. § 21, samt blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved den 25. december 2020 ca. kl. 22.00 på Adresse 2 i Kalundborg, uden samtykke og ved vold og trussel om vold at have forsøgt at tiltvinge sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 3, født Dato, som efter at have røget adskillige joints var træt og om-tumlet, idet tiltalte satte sig på Forurettede 3's bryst, så hun ikke kunne flytte sig, hvorefter han trak sine underbukser ned og gentagne gange tog sit erigerede lem hen til Forurettede 3's ansigt og udtalte: "Sut min pik!" eller lignende, og han bad Forurettede 3 om at røre ved hans lem, hvilket imidlertid ikke lykkedes, idet Forurettede 3 nægtede, ligesom han hev Forurettede 3's bukser ned og sagde ”jeg ved du har lyst” eller lignende i den hensigt at opnå samleje med hende, hvilket imidlertid ikke lykkedes, idet Forurettede 3 hev bukserne op igen og sagde ”stop” og ”lad være” , li-gesom tiltalte berørte Forurettede 3 på brysterne, ballerne og i skridtet, alt hvilket var egnet til at krænke Forurettede 3's blufærdighed. 7. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bil-ag 1, liste B, nr. 131, ved den 15. juni 2021 ca. kl. 11.00 i sin celle i Kalundborg Arrest, Slotsvæn-get 1 i Kalundborg, at have været i besiddelse af 37 ecstasytabletter (MDMA) til eget brug. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstem- melse med anklageskriftet, dog således at forhold 7 i medfør af retspleje-lovens § 883, stk. 4, henføres til dopingloven. Anklagemyndigheden har ned-lagt påstand om fængselsstraf i ikke under 6 år. Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han i forhold 7 dog har er-kendt besiddelse af 37 tabletter, som efter hans opfattelse var anabolske ste-reoider. Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 250.000 kr. i godtgø-relse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, 82.000 kr. i godtgørel-se for svie og smerte samt foreløbigt 281.850 kr. i godtgørelse for varigt mén. Kravet er påstået forrentet i medfør af erstatningsansvarslovens § 16. Kravet er modtaget i retten den 15. november 2021. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse. Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26. Kravet er påstået for-rentet i medfør af erstatningsansvarslovens § 16. Kravet er modtaget i retten / side 4 den 17. november 2021. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Forurettede 3 har påstået, at tiltalte skal betale 60.000 kr. i godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, subsidiært § 26, stk. 3. Kra-vet er modtaget i retten den 6. december 2021. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Forurettede 2, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Forurettede 3 og Vidne 10. Tiltaltes forklaring er i retsbogen gengivet således: "Tiltalte, forklarede om forhold 3, at han lærte Forurettede 1 at kende, da han gik på efterskole, og hun gik på friskole samme sted. De blev kærester omkring den 17. december 2018. Forud havde der i et par må-neder været flirteri mellem dem. Han boede da hos sin mor og papfar, og hun boede hos sine forældre, men de flyttede hurtigt hjem til ham. Det var i star-ten af 2019 og et par uger efter, at de blev kærester. Han havde to værelser i kælderen hos sin mor og papfar, og der var plads til hende. Forurettede 1 var ikke så glad for at bo hos sine forældre, så hun ville gerne bo hos ham. De boede hos hans mor og papfar i ca. syv måneder. De boede også lidt hos hendes forældre - i ca. tre uger - men han husker ikke hvorfor. På et tidspunkt gad Forurettede 1 ikke længere bo hos nogen af deres forældre, og hun foreslog, at de skulle finde en lejlighed sammen. Han syntes egentlig, at det var en dårlig idé, men de fandt lejligheden på Adresse 3 i By 2 sammen og flyttede ind omtrent et halvt år inden, at de gik fra hinanden. Der var opture og nedture i deres forhold, men de havde det egentlig fint nok. Der var mange gange, hvor de skændtes, men de blev gode venner igen. Det kørte op i en spids, men når hun var faldet ned igen, kunne de tale om tingene, og hun undskyldte ofte over, at hun havde været lidt for hård. Det var tid, der fik hende til at falde ned igen. Hun har en dårlig psyke. Når hun blev sur, blev hun meget psykotisk, og så ville han gerne være der for hende. Så var det ikke så godt, at hun bare tog hjem til sine forældre. Han prøvede derfor at tale hende ned, så hun blev hos ham og ikke tog hjem til sine for-ældre. Der var jalousi i deres forhold. I starten af deres forhold kendte han ikke til jalousi, men hun havde haft en ekskæreste, der havde været hende u-tro, så hun opsatte regler for, at han ikke måtte se andre piger. Det var dog hans opfattelse, at hvis det skulle gå den ene vej, skulle det også gå den an- / side 5 den vej, og så måtte hun heller ikke se andre drenge. De aftalte en prøveperi- ode på et halvt år, og det var for at gøre hende tryg, men han havde egentlig ingen grund til at være jaloux. Det var selvfølgelig nederen, at han ikke måtte se andre på den måde, men han tænkte, at det kunne han godt være med til i et halvt år, når det også skulle gælde den anden vej. Hvis det skulle gå ud over ham, skulle det også gå ud over hende. Han kørte tit på noget, der hedder Striben, hvor man tager sin bil med til bil- træf. Forurettede 1 ringede hele tiden til ham og spurgte, hvor han var. De installe-rede en overvågningsapp på telefonen, og han er ret sikker på, at hun var med idéen. Det var ikke på grund af episoden på Striben, men bare generelt, for så kunne de se, hvor de hver især var henne, og de skulle ikke hele tiden skrive til den anden og spørge, hvor er du. Appen virkede for dem begge via hans Googlekonto, og de var hele tiden logget ind, så de begge havde ad-gang. De havde tillige adgang til hinandens mail, Instagram, Snapchat og Fa-cebook. Det kom sig af, at hun hele tiden ville kigge i hans mobil, fordi hun var bange for, at han var hende utro, og igen havde han det sådan, at hvis det skulle gå ud over ham, så skulle det også gå ud over hende. Hendes jalousi smittede af på ham, og han begyndte også at blive jaloux, og det startede nok efter ca. et halvt år. De prøvede på hans opfordring at afinstallere appen, men hun ville have den tilbage igen. Han brugte ikke appen ret meget, men han har dog brugt den, men han husker ikke hvornår eller hvorfor, og han tror ik-ke, at der var konkrete årsager hertil. Han kan ikke sige, hvor mange gange han har brugt den, men i al fald en gang om ugen. Han holdt ikke øje med, om appen fungerede, men det gjorde hun, og når den ikke fungerede, skrev hun til ham, at hun ikke kunne se ham på appen. Foreholdt sms-korrespondance, tillægsekstrakt 2, side 25, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han skrev til Forurettede 1 og spurgte, hvorfor hun havde slået appen fra. Han tror, at han var inde på appen og kigge og undrede sig over, at den ikke virkede. Han tror ikke, at hun havde slået appen fra, men det var appen, der havde problemer. Han har logget sig ind på hendes mail, men det var for at supportere hendes mail. De havde synkroniserede mailindbakker, men han har - så vidt han hus- ker - ikke kigget i de mails, som hun fik. De poppede automatisk op på hans telefon. Foreholdt Messenger-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 1, tillægsekstrakt 2, side 53, forklarede tiltalte, at han husker, at han skrev med hende, men det er lidt fjernt for ham. Han kiggede ikke specifikt i hen-des mail, men det var fordi, at de bare poppede op hos ham. Han kunne fore-stille sig, at det var fordi, at han var på appen, at han kunne se, at hun var i REMA, og han spurgte hende om det. Han husker en episode, hvor han tjekkede appen. Forurettede 1 havde social angst og sås ikke rigtig med nogen, og de havde aftalt, at tiltalte kunne mødes med / side 6 en af sine kammerater og dennes kæreste. De aftalte så, at Forurettede 1 også kun-ne ses med drenge, men når hun skulle mødes med andre, skulle det ske i det offentlige rum, så der ikke kunne ske noget. Forurettede 1 havde aftalt at mødes med en Person 1 i Slagelse. Tiltalte tjekkede på et kort, hvor hun var, og han kunne se, at hun var på et hotel i Slagelse. Det var mærkeligt, da de hav-de aftalt, at hun skulle være i det offentlige rum. Han konfronterede hende med det, og hun havde rigtig nok været på hotellet med Person 1, og hun undskyldte overfor tiltalte. Han har ikke holdt øje med hende, når hun tog hjem til sine forældre, men han har nogle gange holdt ved hendes forældres adresse i de perioder, hvor de havde slået op. Han ville ikke være respektløs og bare dukke op hos hen-des forældre, så han ventede i bilen og skrev til hende, om hun ville tale med ham. Han gjorde ikke noget for at gøre opmærksom på, at han var der. De fleste gange tog han nok bare et billede af hendes forældres hus og sendte det til hende, så hun vidste, at han var der. Han kunne ikke bare finde på at holde ved hendes forældres hus uden, at han skrev til hende, at han var der. Han har ikke bestemt, hvilket tøj hun skulle have på, og han havde ingen ind- flydelse på det. Han ved, at hendes ekskæreste bestemte, hvad hun skulle ha-ve på, men tiltalte har aldrig nogen siden selv gjort det. De har været gået fra hinanden seks eller syv gange, og det var ofte efter et skænderi, og så fandt de sammen igen. Flere gange var de kun væk fra hinan- den i få timer. Når Forurettede 1 faldt ned igen, fandt de sammen igen. De slog ik-ke op, da de boede i lejligheden. Da de første gang gik fra hinanden, var det hans valg, men de andre gange var det Forurettede 1's valg. Hendes begrundelse var, at de skulle holde en pause eller noget lignende. Hun slog op via beske-der, men den sidste gang hun slog op med ham, ringede hun til ham. Han vid-ste ikke, hvor hun var. Han var meget ked af det, når hun slog op, for sådan er det jo med en, man elsker meget. Når det hele kørte op i en spids, og hun slog op, forsøgte han at berolige hende og spørge, om det virkelig var det, som hun ville. På et tidspunkt var han så psykisk nede over, at hun slog op, og blev så ked af det, at han truede med at gøre skade på sig selv, men han husker ikke ordret, hvad han skrev til hende. Foreholdt sms-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 1, eks-trakt 1, side 182, forklarede tiltalte, at han husker denne korrespondance, og det er den, som han lige har forklaret om. Korrespondancen beskrev, hvor-dan han havde det. Han var psykisk langt nede og kunne ikke se klart. Han skrev bare noget. På et tidspunkt kørte de galt på Slagelse Landevej, hvor de var på vej til jubilæum. De kørte bagved en hestetrailer, og den forankørende ville ikke overhale, så tiltalte overhalede, og bilisten foran trak ud, og de endte i en grøft. Det påvirkede Forurettede 1 meget, men han var ikke så påvirket af det. Da han skrev det, var han langt ude, og han lavede en hentydning til, at han var så langt nede, at han havde lyst til at køre galt. / side 7 Forevist sms-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 1, eks-trakt 1, side 155, bekræftede tiltalte, at han sendte billedet og skrev til Forurettede 1, at han havde lyst til at køre galt, men han husker ikke denne episode. Han vil ikke sige, at han har presset Forurettede 1 til at komme tilbage, men han har forsøgt at tale sin sag. Foreholdt sms-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 1, eks-trakt 1, side 171, forklarede tiltalte, at han ikke husker denne korrespondan-ce, men han var rigtig ked af det. Han skrev nok ”Jeg kommer ikke til at slip-pe dig igen” , fordi han ikke ville miste hende, da han elskede hende for meget og ikke ville miste hende. Det var nok det, han mente. Når han kørte hen til hendes forældres hus, så ville hun nogle gange tale med ham, andre gange ikke. Det endte som regel med, at hun kom ud og talte med ham. Han kunne holde og vente på hende i op mod en time. Da de sidste gang gik fra hinanden, kom Forurettede 1 brasende ind til ham i deres soveværelse, og hun kastede hans telefon i hovedet på ham og sagde, at det var slut. Hun havde kigget i hans telefon og troede, at han havde været hende utro, men han havde bare været på Striben. Han ved ikke, hvor hun derefter tog hen. De skulle dele deres ting, men da han ikke vidste, hvor hun var, fik han det ordnet med hendes mor. Han fandt ikke ud af, hvor hun var, og han forsøgte selv at komme videre. Foreholdt Messenger-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 1, tillægsekstrakt 1, side 130, forklarede tiltalte, at når han spurgte, ”hvem er du sammen med” , så var det fordi, han ikke rigtig vidste, hvad han skulle skrive. De var fortsat fine venner, og han ville bare starte en samtale. Så det var bare for at spørge om noget. Foreholdt samme korrespondance, side 131, forklarede tiltalte, at han ikke husker, at han spurgte, om han måtte vide navnet på vedkommende, som Forurettede 1 var sammen med, eller hvorfor han spurgte om det. Han kendte ikke til nogen Person 2. Han var ked af, at Forurettede 1 var gået fra ham, men det sene-ste halve år havde han selv overvejet at gå fra hende på grund af alle skænde-rierne, og han havde måske også mistet interessen for hende. Han ved ikke, om han overvejede, om hun havde fundet en anden. Han havde måske en ja-lousi og kunne nok godt have skrevet til hende, om hun havde en anden. Han vidste ikke, at Forurettede 1 var flyttet på et krisecenter. Det fik han først at vide, da han blev afhørt. Forurettede 1 havde ingen venner. Hun havde måske en veninde, der hedder Vidne 3, men hende har han kun set én gang. Forurettede 1 var mest til at tale med folk på Messenger, og han opfordrede hende til at finde venner i nærområdet, som hun kunne mødes med. Han har kaldt Forurettede 1 for fed og latterlig, men det var kun i sjov. Hun træne- / side 8 de jo seks gange om ugen, og hun var slank og så egentlig godt ud. Når hun poserede foran spejlet, drillede han hende og kunne finde på at sige: ”Har du ikke taget lidt på ?” , og hun kaldte så også ham for fed. Som han opfattede det, reagerede hun som om, at hun syntes, at det var sjovt. Det undrede ham, at hun så kunne bringe det op efter tre måneder og pludselig være ked af det. Ved nærmere eftertanke kan han godt se, at han kunne såre hende ved at kal-de hende fed, men det var noget svært at gennemskue, da hun jo havde para-noid skizofreni, så det kunne ændre sig for hende meget hurtigt. Når hun bragte det op igen, så fik det ikke så indflydelse hos ham på, om han ville gø-re det igen. Han tænkte over det og stoppede måske lidt med det, men hvis hun sagde noget til ham igen, så kaldte han hende tyk igen. Han har ikke kaldt hende noget i andres påhør. Om forhold 2 forklarede tiltalte, at der har været vold frem og tilbage mel-lem dem. Der var skænderier, hvor hun var helt psykotisk og rev ham i ansig-tet og slog. Han har én gang givet hende en lussing i forbindelse med et skænderi, men han kan ikke huske, hvornår det var. Hun blev ked af det, og bagefter talte de om det. Han sagde til hende, at han var ked af det, og at han ikke skulle have gjort det. Han husker ikke, hvorfor han gjorde det. Det var nok impulsivt, og han blev ked af, at han havde gjort det. De har bidt og ne-vet hinanden, men det var også bare i sjov, ligesom når de kaldte hinanden for fed. Han husker ikke nogen specifikke episoder, men det kunne f.eks. væ-re, når de sad ved spisebordet hos hans forældre og kedede sig lidt, og så nev hun ham, og han nev hende tilbage. Han har taget fat i hendes arme for at be-rolige hende og tale hende ned, når hun blev psykotisk, og det var også for at beskytte sig selv. Hun blev en helt anden person, når hun blev sur. Han ved ikke, om der er andre, der har set hende blive psykotisk. Han kunne måske godt have ladet hende være, men så var det nok gået ud over ham, og så hav-de hun nok revet ham i ansigtet. Det skete kun, når de skændtes. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, ekstrakt 1, side 55, forklarede tiltalte, at han har forklaret sådan. Det er sket, at han daskede hende på skul- deren, når de skændtes. Det skete kun én gang, at han gav hende en lussing, og den var ikke særlig hård. Han husker ikke en specifik episode med dask. Hun græd ikke, når han tog fat i hende, men hun havde ild i øjnene og var sur. Han har holdt hende for munden, og det var da de boede i lejligheden. Han holdt hende for munden for at få hende til at stoppe med at råbe og skri-ge, så de i stedet for bare kunne tale stille og roligt sammen. Bagefter kunne hun godt se, at det var forkert gjort. Han har ikke skubbet hende ned på gulvet, men han har trukket hende i bene-ne hen over sengen. Det var ikke noget alvorligt, og det var bare fordi, de skulle noget, og hun havde ikke gjort sig klar. Han tog fat i hendes ene ankel i mindre end et sekund og sagde, kom nu, gør dig klar. Han har ikke trukket hende ned ad sengen. Forurettede 1 har sandsynligvis haft mærker efter, at han har haft fat i hendes arme / side 9 i forbindelse med skænderier. Han har set nogle på hendes arme. Det var nok efter et skænderi, hvor han tog fat, fordi hun var ved at fare op i hovedet på ham. Hun græd ikke, når han tog fat, men var bare sur. Han ved ikke, om deres skænderier eskalerede i løbet af deres forhold. Om forhold 1 forklarede tiltalte, at han ikke husker den første gang, han havde sex med Forurettede 1. Han kan ikke huske, at han har haft sex med hende i sin mors sommerhus. Han husker ikke episoden. Deres seksuelle forhold var på mange måder eksperimenterede, og det var noget, som de begge havde lyst til. På et tidspunkt købte de en Sinful juleka- lender, som de hver betalte halvdelen af. Det var nok i julen 2019, men han husker det ikke. Han husker heller ikke, hvis idé det var. Der var sexlegetøj i kalenderen. Forurettede 1 syntes, at det var fint, og hun havde jo selv været med til at købe den. De brugte nogle af tingene i julekalenderen, og det var en fælles beslutning. Der var bl.a. en dildo og en buttplug i kalenderen, som de brugte måske to eller tre gange. Det kunne Forurettede 1 godt lide, og det var begges idé, når de brugte tingene. De tog begge initiativ til sex, men det er ikke noget, som han specifikt har lagt mærke til. Han har ikke klædt hende af, når de skulle have sex. Han har sikkert holdt hendes hænder på mange måder, når de havde sex, men hun kunne godt komme fri, da grebet ikke var særlig hårdt. Han har holdt hendes hænder over hendes hoved i den forbindelse, og hun har ikke givet tegn til, at hun ville fri, og det kunne hun altid komme. Hun har ikke grædt under sex. De har haft oralsex, og det var begges idé. Han har ikke fastholdt hende, og hvis hun ville frigøre sig, kunne hun det. Han har sikkert siddet ovenpå hen-des bryst, men han har ikke lagt sin vægt i. Det er nok sket én gang, at han har siddet ovenpå hende, mens hun gav ham et blowjob, og han tror, at hun havde det fint med det. Det var bare en stilling. Han kunne se hendes ansigt, og hun prøvede ikke at dreje ansigtet væk. Der var ret meget oralsex i deres forhold, og det var ofte som forspil. Det kunne f.eks. være, når han kom træt hjem fra arbejde. Så kunne han nogle gange sige, at hun skulle give ham et blow job, fordi han ellers ikke ville blive tændt. Så gjorde hun det nogle gan-ge, og så havde de sex bagefter. De havde analsex én gang, men det var ikke noget for dem. De var enige om det, og han trængte op i hendes anus. De har brugt buttplug et par gange. Det var Forurettede 1's egen vilje, og det kunne være dem begge, der satte den i hende. Han husker ikke, hvem der fandt den frem. Der var ingen tvang, og han har ikke indtryk af, at det var noget, som hun gjorde for hans skyld. De har set porno sammen en eller to gange, men han husker ikke, hvis idé det var. Det var nok på telefonen, at de så porno, men han ved ikke hvis tele-fon, de så porno på. Han har ikke lagt en pude over hendes ansigt eller taget kvælertag på hende, når de havde sex. Han har holdt en hånd på hendes bryst, men det var ikke et kvælertag, og hun reagerede fint på det. Det kunne / side 10 måske se ud som et kvælertag, men det var det ikke. Det kom meget bag på ham, at han bliver beskyldt for voldtægt. Den eneste gang hun har sagt, at hun ikke ville have sex, var på en 14 dages rejse til Egypten, da hun havde en idé om, at de ikke måtte have sex i et muslimsk land. Hun har skrevet til ham om ting, der tidligere var foregået, og som hun ikke var indforstået med. Han var meget uforstående overfor det, og han snakke-de med hende om det. Der har været så mange episoder, og han snakkede hende bare efter munden, da han var bange for, at hun ville gå fra ham. Han husker ikke nogen specifikke episoder. Foreholdt sms-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 1, eks-trakt 1, side 84, forklarede tiltalte, at han ikke husker den konkrete episode, men han har skrevet med hende. Hun kom med alle mulige beskyldninger, og han kunne ikke gøre andet end at beklage, da hun ellers ville gå fra ham. Han er enig i, at det ser ud som om, at han erkender, men han talte hende bare ef-ter munden, fordi han var bange for, at hun ellers ville gå fra ham. Det har han også skrevet til hende. Foreholdt samme korrespondance, side 81, forklarede tiltalte, at der har væ-ret rigtig mange af sådanne beskeder. Det er korrekt, at han bare skrev unds-kyld til hende. Foreholdt samme korrespondance, side 117, forklarede tiltalte, at han ikke li-ge husker denne korrespondance, men han har jo skrevet det. Han skrev det med at have en plan om at stoppe for at tale hende ned. I dag ved han ikke li-ge, hvad det var, han skulle stoppe med. Mange af de beskyldninger, som hun kom med, var jo opdigtede, og beskederne kom derfor bag på ham, hvil-ket man kan se af hans svar. Han anede ikke, hvorfor hun skrev, som hun gjorde, og han talte hende bare efter munden. Foreholdt samme korrespondance, side 118, forklarede tiltalte, at det handle-de om, at Forurettede 1 ikke ville have, at han tog til fest, fordi han ikke måtte mø- de andre piger. På et tidspunkt overtalte han hende til at tage med, hvis hen-des veninde Vidne 3 også gik med. Efter festen beskyldte Forurettede 1 ham for at have været sammen med både den ene og den anden tøs under festen. Han talte hende så bare efter munden, som han så tit gjorde. Foreholdt samme korrespondance, side 111, forklarede tiltalte, at han ikke li-ge kan komme i tanke om, hvorfor han skrev sådan. Han tror, at hvis han ik-ke skrev sådan til hende, ville hun nok ikke tale med ham. Han tænker i dag, at det var dumt, at han ikke gav udtryk for sin egen me-ning og stod op for sig selv. Han skulle ikke bare have talt hende efter mun-den, men han var bange for at miste hende. Han tror, at han har talt med sine / side 11 kammerater Person 3 og Vidne 9 og med sin mor om beskyldningerne fra Forurettede 1, men han husker ikke hvornår. Han talte i al fald med sin mor og nok og-så med Forurettede 1's mor om deres skænderier. Han ville gerne vide, hvorfor hun reagerede, som hun gjorde. Han har gået til thaiboksning, men det har han ikke brugt overfor Forurettede 1. Han og Forurettede 1 har røget hash sammen et par gange, men det var ikke årsa-gen til, at hun blev sur, og det påvirkede ikke deres forhold. I starten af deres forhold tog han medicin for sin ADHD, men Forurettede 1's mor mente, at det var bedre for ham at tage Omega-3, så han stoppede med at ta-ge medicinen. Forurettede 1 stoppede også med at tage sin medicin, og under deres forhold tog de faktisk ikke deres medicin. Når han ikke tager sin medicin, bli-ver han rastløs og urolig, og han ved ikke, hvad han skal tage sig til. Han ro- der så med biler og tager en tur på sin motorcykel. Om han tager medicinen eller ej, påvirker ikke hans humør, og han bliver ikke mere sur eller let- antændelig. På et tidspunkt havde Forurettede 1 den opfattelse, at han havde brug for hjælp, men han ved ikke hvorfor, så det må man spørge hende om. Foreholdt samme korrespondance, side 119, forklarede tiltalte, at han husker korrespondancen. Han aner ikke, hvad hun mener, at han har brug for hjælp til. Han kom nemt i drillehumør, hvis han ikke tog sin medicin. Han tror, at det var det, som hun hentydede til. Han ved ikke, om han har sværere ved at sætte grænser, når han ikke tager sin medicin. Han bliver bare mere afslap-pet, når han tager sin medicin og mere ligeglad, hvis hun drillede ham. Hvis hun drillede ham, hvorfor skulle han så ikke have lov at drille hende. På et tidspunkt blev Forurettede 1 indlagt på psykiatrisk afdeling, og som han hus-ker det, var det hendes psykiater Vidne 4, der tvangsindlagde hende. Han husker ikke, om han havde kontakt til hendes læge eller psykiater, imens hun var indlagt. Han syntes, at det var hårdt, at hun var indlagt, men han kunne besø-ge hende, og det var godt for hende. Han hjalp hende ikke med at blive ud- skrevet, det gjorde Forurettede 1's mor. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han på det tidspunkt arbejdede hos en tømrermester. Han mødte kl. 5 og var hjemme ved 18-tiden. Det tog ham ca. 15 minutter at komme på arbejde. Forurettede 1 gik på uddannelse i to u-ger, men så droppede hun ud og lavede derefter ingenting. Hun var derfor hjemme i løbet af dagen, og hun tog ind imellem hjem til sine forældre. Det kunne være et problem for ham, at hun havde været alene hele dagen, for så ville hun gerne være sammen med ham, når han kom hjem, men han ville og-så gerne være sammen med sine kammerater. Han tror, at det forhold, at hun var hjemme hele tiden, og han var på arbejde, gjorde, at hun var mere jaloux. Han har aldrig brugt overvågningsappen særlig meget, for han vidste, hvor hun var. Hun var altid hjemme. Hun holdt hele tiden øje med ham, når han / side 12 var ude og køre på motorcykel. Når han så standede for at ryge en smøg, skrev hun hele tiden til ham og spurgte: ”Hvad laver du, hvad laver du?” , og hvis han ikke svarede indenfor de fem minutter, hvor han holdt pause, blev hun sur. Foreholdt Messenger-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 1, tillægsekstrakt 2, side 24-25, forklarede tiltalte, at han kan huske denne korrespondance, og de har haft mange af den slags. Han har mange gange sagt til hende, at han ikke kunne kigge på sin mobil, når han kørte. Der er mange eksempler på, at hun fulgte ham på appen. Hun holdt øje med ham he-le tiden. Han måtte ikke se andre piger, og det gjaldt også familiemedlemmer. Han måtte gerne mødes med en kammerat, men hvis kammeraten havde sin kæreste med, så måtte han ikke være sammen med sin kammerat. Forurettede 1 har også været jaloux på tiltaltes papsøster Vidne 6, og han måtte heller ikke være sammen med hende. Forurettede 1 troede også, at han kunne finde på at lave noget med sin papsøster. Hans mor har mange gange sagt til ham, at han skulle gå fra Forurettede 1, da der-es forhold ikke var godt for ham, men han kunne ikke indse det. Han tænkte, at det var kærlighed. Han har et meget tæt forhold til sin mor. Siden han var lille, har de haft en regel om, at de kunne sige alt til hinanden, men de måtte ikke blive sure på hinanden, når de fortalte noget, og derfor har de haft et rigtig tæt forhold. I starten af deres forhold var de i retten, fordi Forurettede 1 havde anmeldt sin sto-rebror for at have voldtaget hende, da hun var lille. Han kørte hende til ret- ten, hvor sagen endte med, at storebroren blev frikendt. Tiltalte var meget støttende omkring Forurettede 1, men efter at han er røget ind i denne sag, har han tænkt over, om det overhovedet var sandt, at hun blev voldtaget af sin bror. På daværende tidspunkt tænkte han ikke så meget over det, men var bare støttende. Det har været svært for hende i forbindelse med sex, da hun fik flashbacks. Forurettede 1 har i fortrolighed sagt til ham, at hun også tidligere i sit liv har været udsat for andre overgreb, så der har været traumer, der har haft indvirkning på deres sexliv. Forurettede 1 har ikke grædt under sex eller sagt fra, og han har på ingen måde flå-et tøjet af hende. Han kan ikke afvise, at de har klædt hinanden af. Hans værelse i kælderen ligger lige under hans mors og papfars soveværelse. Der er gasbeton imellem, og der er meget lydt. Forældrenes stue ligger i den anden ende af huset, og han kan alligevel høre tv’et. Hans mor er aldrig kom- met ned til dem for at spørge, hvad der foregik. Forurettede 1 gad ikke spise sam-men med hans mor, så han og Forurettede 1 spiste nedenunder. Der er to hoveddø-re i huset, og han og Forurettede 1 kunne komme ind via kældertrappen uden først at skulle gå ind i huset. Forurettede 1 har aldrig sagt hej til hans mor, når hun kom hjem. / side 13 På et tidspunkt spurgte han Forurettede 1, om de skulle slette overvågningsappen, men det var hun ikke meget for. Hun brokkede sig og ville ikke være med til det. Hvis han havde slettet den, så var hun blev tosset. Det kan godt være, at han slettede den én gang, men det kan han ikke huske. Foreholdt Messenger-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 1, tillægsekstrakt 2, side 26, forklarede tiltalte, at Forurettede 1 kunne se, at han havde slettet appen, da der ikke var nogen forbindelse, og så kunne hun ikke se, hvor han var henne. Om forhold 4 og 5 forklarede tiltalte, at han kender Forurettede 2 via sin kammerat Vidne 9. I oktober 2020 havde han kendt Forurettede 2 i ca. to måneder. De gik i skole det samme sted, og de havde mødt hinanden der. De havde kørt sammen til skole. Den pågældende dag var han ude at køre med sin kammerat Person 4 og Forurettede 2. Han og Person 4 havde røget hash. De havde kørt rundt og hygget sig, og han havde sat Person 4 af. Han skulle også sætte Forurettede 2 af, men hun sag-de, om han ikke skulle sove hos hende, for han var ikke i stand til at køre hjem, fordi han havde røget. Det endte med, at han sov hos hende. Der havde været noget flirteri mellem dem på korrespondance inden, men der havde ik-ke været noget mellem dem i bilen. Han opfattede det som hendes grund til at få ham til at blive. Da de kom hjem til Forurettede 2, drak de en sodavand og så en film på hendes værel-se. De sad på sengen og så film. Forurettede 2 boede hos sine forældre, men han mød-te dem ikke. Senere skulle de sove, og de havde vist nok hver deres dyne. De klædte sig af, og han havde kun underbukser på. Han tror, at hun havde un-dertøj på. De begyndte at pille ved hinanden, og så havde de sex. Han husker ikke hvem, der startede med at pille, men det var gensidigt, og det udartede sig. Han pillede lidt ved hende over det hele. Han husker ikke, om hun havde taget sit undertøj af. Han var ikke så påvirket af hashen, men han husker ik-ke, hvordan de rørte ved hinanden, eller om de fik undertøjet af. Hun sagde vist ikke noget til ham, da de havde samleje. Han kunne se hendes ansigt, og hun så normal ud. Han tror, at han havde fat i hendes arme. Hun lå med ar-mene lidt oppe over hovedet, og han havde fat ved hendes albuer. Det var ik-ke hele tiden, og han tror, at hun syntes, at det var fint, og hun kunne sagtens komme fri. Hun sagde på intet tidspunkt, at han skulle stoppe, og hun for-søgte heller ikke at skubbe ham væk med benene. Det var almindelig sex. Han havde kondom på, som han tog af og bandt en knude på og lagde ved siden af sengen. Han husker ikke, hvor han havde kondomet fra. De puttede lidt bagefter, og så sov de. De sov i samme seng, og hun lå inderst. Næste morgen skulle de i skole, og stemningen var fin mellem dem. Han kør-te i skole, men han tror ikke, at hun kørte med. Det var vist meningen, at hun / side 14 skulle være kørt med. Der var ikke noget ved hendes adfærd om morgenen, som han hæftede sig ved. Han tror, at de skrev sammen på Snapchat og nok også på Messenger senere samme dag, og der var ikke noget særligt i deres korrespondance, som han hæftede sig ved. Hun var sig selv, og hun gav ud-tryk for, at hun gerne ville ham igen. Det sagde hun også til ham, blandt an-det da de på et tidspunkt sad på hendes forældres terrasse. Et par uger efter blev han ringet op af sin kammerat Vidne 9, der sagde, at Forurettede 2 i åbent forum med et smil på læben havde sagt, at tiltalte havde voldtaget hende. Tiltalte tænkte, at det var noget mærkeligt noget at gå og fortælle an-dre. Han ville holde lav profil for at se, hvad hun gjorde, men der skete ikke noget. Han undlod at kontakte hende. Han skrev ikke til hende, hvad han havde hørt. Han stoppede med at sende hjerter til hende, som han ellers hav-de gjort, når de skrev sammen. Hun fortsatte med at sende hjerter til ham, som om intet var hændt. Han mærkede ingen ændring i hendes adfærd, og hun skrev til ham, at hun savnede at være sammen med ham. Han tror, at han bare ventede. Den 26. oktober 2020 var han sammen med Person 4, Vidne 10 og Person 5. De holdt ved Raklev Kirke, og han skrev til Forurettede 2 og spurgte hende, om de kunne mødes. Han ville konfrontere hende med det, som hun havde sagt om voldtægt. Han havde forinden sagt til de andre, at han ville konfrontere hende. Han husker ikke, hvad han skrev til hende, men det var nok noget i stil med, om de skulle køre en tur. Hun skrev først, at hun ikke kunne, da hun nok vidste, at de andre tre var der, fordi han havde sendt et foto af dem alle. Han satte de andre af ca. 200 meter fra, hvor Forurettede 2 bor. Han kørte derefter hen til Forurettede 2, der nu gerne ville køre med, fordi de an-dre ikke længere var der. For at lokke hende ind i bilen havde han skrevet noget til hende om, at han var ked af det, og at der var noget, som han gerne ville snakke med hende om. De kørte 200 meter tilbage ad vejen og samlede de tre andre op igen. Han tænkte bare, at det var så forkert, at hun havde for-talt, som hun havde. Det var nok en dum idé, men det var for at give hende en lærestreg, fordi hun havde sagt sådan noget. I starten reagerede hun ikke på, at de andre kom ind i bilen. Hun reagerede først, da han spurgte hende, hvorfor hun gik og sagde til folk, at han havde voldtaget hende. Hun svarede noget i stil med, at hun også ville sige det til ham. Men han fandt aldrig ud af, hvad hun mente med det. En af de andre sagde til hende: ”Hvordan kan du være 20 år og sige, at du er blevet voldtaget?” Dørene i bilen låses automa-tisk udefra, når man har kørt ca. 10 meter, og man kan høre klikket, så hun kunne godt have fået det indtryk, at dørene var låst, men ikke på en måde, så hun ikke kunne komme ud af bilen. Da de kom hen til rundkørslen, ville hun af, og han satte hende af. Han havde råbt af hende i bilen, og hun virkede bange, da han satte hende af. Tonelejet havde været ret højt. Han gik også ud af bilen, da han ville konfrontere hende / side 15 yderligere. De råbte de af hinanden, men han husker ikke hvad, de råbte. Han fulgte efter hende ca. 10 meter. Hun tog fat i ham i kraven, og han skubbede hende væk. Skubbet, der ramte hende i brystet, var et medium hårdt skub, men hun faldt ikke. Hun så lidt forvirret ud, men hun græd ikke, og han lagde ikke mærke til, om hun havde tårer i øjnene. Hun gik, og han satte sig ind i bilen og kørte mod Kalundborg. Da de kørte forbi hende, råbte de sikkert et eller andet til hende fra bilen, men han husker ikke hvad. Han råbte ikke selv. Han ved ikke, om der blev kastet noget efter hende. Han var rimelig sur, og der blev sikkert råbt noget med fucking møgkælling, og at hun ikke var ble-vet voldtaget. Han havde på ingen måde regnet med, at hun ville anmelde det til politiet. Han ville blot bevise over for sine kammerater, at han ikke havde gjort det. Det er hans opfattelse, at kammeraterne troede på ham. Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at Kalundborg er et lille lukket samfund, og han og Forurettede 2 kender den samme omgangskreds. Hun sagde det direkte til hans bedste kammerat, Vidne 9, som han har kendt hele sit liv, og der var flere til stede, da hun sagde det om voldtægten. Han ved ikke, om hun vidste, at Vidne 9 er hans bedste kammerat. Han ved ikke, om hun fore-stillede sig, at det ville komme videre til tiltalte, men det var helt sikkert en mulighed. Tiltalte hørte om det en uge senere, og han blev sur og ked af det, og han følte sig også ramt på sin stolthed. Det var Forurettede 2, der inviterede ham hjem den 7. oktober. Hun sagde ikke nej på noget tidspunkt. Han husker ikke, om der skete noget inden, de så film. For-ud for den 7. oktober havde hun ved flere lejligheder givet udtryk for, at hun gerne ville putte med ham og gerne ville sutte pik på ham. Hun havde blandt andet sagt det foran Person 4. Tiltalte blev foreholdt sin forklaring til politiet den 27. januar 2021, ekstrakt 2, side 78, hvoraf det fremgår: ” Forurettede 2 havde mange gange i sjov sagt, at hun ville sutte hans pik, hans min-dedes at hun havde sagt dette foran Vidne 9, dette sagde hun ud af det blå nogen gange, han syntes, at det var lidt mærkeligt men også sjovt.” Tiltalte bekræftede, at han har forklaret sådan til politiet. Forurettede 2 sagde det nok foran flere, og det kan godt passe, at Vidne 9 også har hørt det. Da han blev afhørt af politiet, afleverede han noget korrespondance mellem ham og Forurettede 2. Som han husker det, blev han ikke forevist korrespondance, som Forurettede 2 havde afleveret til politiet. Han gemmer generelt sin korrespondan-ce, og politiet tog fotos af korrespondancen. Af den korrespondance, som han afleverede til politiet, fremgik det, at Forurettede 2 efter den 7. oktober skrev til ham, at hun gerne ville putte med ham igen. / side 16 Forevist foto af Snapchat korrespondance, ekstrakt 2, side 89-92, bekræftede tiltalte, at det var fotos af korrespondance mellem ham og Forurettede 2. Forurettede 2 kaldte tiltalte for Tiltalte. Hun skrev til ham efterfølgende, om de skulle putte igen. På dette tidspunkt, hvor hun skrev, havde tiltalte fået at vide fra Vidne 9, hvad hun havde sagt om voldtægt, og det undrede ham derfor, at hun skrev sådan. Han talte med Vidne 9 om det. De kørte fortsat frem og tilbage til skole sam-men. Hun spurgte ham også, om han ville med hende på en tur til Jylland. Han prøvede også at få hende til at fortælle, om der var noget, som han skul-le være sur over. Hun sagde ikke på noget tidspunkt, at hun havde anmeldt noget eller tænkt sig at gøre det. Den dag, hvor de var ude at køre, sagde hun heller ikke noget om, at hun havde tænkt sig at anmelde det. På et tidspunkt var han og Forurettede 2 var til havnefest i Kalundborg, og de var en hel masse til stede. Da han skulle hjem, kom Forurettede 2 løbende hen til ham og prøvede på at kysse ham. Han afviste hende, da han på det tidspunkt havde fået at vide, at hun havde sagt det med voldtægten. Hun forsøgte igen at kys-se ham, men han afviste hende igen. Om forhold 6 forklarede tiltalte, at han havde lært Forurettede 3 at kende via en kammerat, men han husker ikke hvornår. De havde måske kendt hinanden i 2 måneder. Forurettede 3 var en relativ ny veninde, og når de mødtes, var der andre til stede, og før den 25. december havde de ikke været alene sammen. Den 25. december 2020 mødtes de, og de havde aftalt, at de skulle ryge hash, hvilket de ikke havde gjort sammen før. Han husker ikke, hvem der havde foreslået, at de skulle ryge. Hun tog bussen hjem til ham, og han hen-tede hende, og de kørte forbi en kiosk, hvorefter de kørte hjem til ham. I starten var der ikke noget flirteri, og han satte musik på, og de begyndte at ryge. Hun fandt på noget med en navneleg, hvor man skulle tage et hvæs og sende den videre. Han ved ikke, hvor meget han røg. Han tror, at hun røg en eller halvanden joint over fire timer. Han røg nok fire, og de blev begge skæ-ve. Hun havde sagt til ham, at hun var vant til at ryge hash, og hun så ikke mere skæv ud end andre. Det var aftalt, at hun skulle sove der. Han sagde til hende, at hun kunne væl-ge at sove på sofaen eller i hans seng, og hun valgte sengen. De lagde sig i sengen, og han havde underbukser på, men som han husker det, havde hun ikke taget sit tøj af. Han lå inderst, og de lå ligesom i ske, og han holdt om hende. Han mener ikke, at han rørte ved hende - måske nussede han hende på armen. Han husker ikke, om de kyssede. Hun begyndte at gnubbe sin røv op ad ham, og han tænkte på, om hun var blevet tændt. Han satte sig op ovenpå hendes bryst, men han lagde ingen vægt i. Han tog sin penis frem og spurgte, om hun ville sutte den, og hun sagde nej. Han spurgte formentlig: / side 17 ”Hvorfor ikke?” , men det ville hun bare ikke, og han hoppede af. Han tror, at hans penis var ca. 30 cm. fra hendes ansigt, og han havde rejsning. Han gik på toilettet og gjorde sig færdig. Han kom tilbage og røg igen. Han har ikke sagt til hende, at han vidste, at hun havde lyst, sådan som det er anført i an- klageskriftet. Han sad på hende i 10-12 sekunder. Hun sagde ikke noget og kiggede bare på ham. Bagefter lå hun og kiggede på sin telefon eller sov, og han husker ikke, om de snakkede sammen. Hun sagde ikke noget om, at hun ville hjem, for så ville han have kørt hende hjem. Næste dag sov de over sig. Hun havde aftalt med sin mor, at hun skulle være hjemme kl. 11.00, men de sov nok til kl. 13.00. Han satte hende af ved VestsjællandsCentret i Slagelse, da hun bad ham om det. Han tilbød at køre hende helt hjem, men det ville hun ikke. Der var ikke en mærkelig stemning i bilen. Han husker ikke, om de efterfølgende havde kontakt, men han blev senere konfronteret af Forurettede 3 og hendes veninde, som vist hedder Person 6. De konfron-terede ham med det, som står i anklageskriftet. Han fik beskeder fra dem begge. Beskederne fra Forurettede 3 gik på, at han havde voldtaget hende. Han blev noget forbavset over det, og hun skrev blandt andet, at han selv skulle an-melde det, men han tænkte, hvorfor han dog skulle det. Han ved ikke, om Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 kender hinanden. Han har tænkt lidt over det, men han kan ikke komme på, at de skulle kende hinanden, men det kan sagtens være en mulighed, da det er et mindre område, som de bor i. Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at han hentede Forurettede 3 på statio-nen. Hun havde glemt sin oplader, og hun spurgte, om hun kunne låne tiltal-tes. Hun var meget på sin telefon i løbet af aftenen. Forurettede 3 havde en aftale med sin mor om, at hun skulle være hjemme kl. 11.00 den næste dag, men han ved ikke, om hun havde sagt til sin mor, hvor hun var henne. Måske havde hun fortalt sin mor, at hun var et andet sted. Hun kunne mærke, at han havde rejsning, da hun gnubbede sig op af ham. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, ekstrakt 1, side 59, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan, men hvis han under grundlovsforhøret forklarede, at Forurettede 3 gav ham et handjob, så var det nok sådan. Det er lang tid siden. Det kan sagtens passe, at de rørte ved hinanden, men han kan ikke huske det i dag. Forurettede 3 vidste helt sikkert, at han var tændt. Da Forurettede 3 og hendes veninde kontaktede ham efterfølgende, interesserede de sig for erstatning, og de skrev til ham, at han skulle melde sig selv. Da han spurgte hvorfor, at han dog skulle gøre det, skrev de tilbage, at det var fordi, Forurettede 3 skulle have erstatning. Om forhold 7 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han blev taget med pil- / side 18 ler i arresten, men det var ikke ecstasy. Det var anabolske steroider, som han skulle bruge til træning. Han erkender besiddelse af disse piller. Han skulle tage en pille om dagen, og en kur består af 100 piller. Han ønsker ikke at ud-tale sig om, hvor han havde dem fra. Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at pillerne i fængslet blev testet som ecstasy, men senere sagde politiet, at det var amfetamin. Hvis han havde taget en ecstasypille hver dag, ville han nok have mærket det. Han begyndte at træne, fordi han havde fået lidt mave, og han tænkte, at nu var der en an-ledning til at træne." Forurettede 1's forklaring er i retsbogen gengivet således: [ Dørlukning ] / side 19 [ Dørlukning ] / side 20 [ Dørlukning ] / side 21 [ Dørlukning ] / side 22 [ Dørlukning ] / side 23 [ Dørlukning ] / side 24 [ Dørlukning ] / side 25 [ Dørlukning ] / side 26 [ Dørlukning ] / side 27 [ Dørlukning ] / side 28 [ Dørlukning ] / side 29 [ Dørlukning ] / side 30 [ Dørlukning ] / side 31 [ Dørlukning ] Vidne 1's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at hun er mor til Forurettede 1. Hun kendte ikke Tiltalte, inden han og Forurettede 1 blev kærester. Der gik et stykke tid, inden han begyndte at komme hjem til dem. Hun syntes, at Tiltalte var en utrolig dejlig og charmerende ung mand, og både hun og hendes mand kunne utroligt godt lide ham. Forurettede 1 og Tiltalte virkede glade for hinanden, men der var forskel på den måde, som Forurettede 1 og Tiltalte var sammen på set i forhold til vidnets andre døtre og deres kærester. Det var som om, at der var en fysisk distance mellem dem. Hun talte ikke med Forurettede 1 om det, men accepterede det, som det var, da det nok var sådan, de havde indrettet sig i deres forhold. Tiltalte havde en lille lejlighed hos sin mor, hvor han boede, og hvor de kunne være sig selv, så det var måske derfor, at de valgte at være der. Tiltalte og Forurettede 1 havde et on/off forhold, og hun gik tit fra ham. Hun kom så kom hjem til dem og var der et stykke tid. Nogle gange var det dage og andre gange en uge. Når Forurettede 1 kom hjem til dem, begyndte hun og Tiltalte at snakke sammen over mail, og han holdt på ved deres adresse og gassede op, og så var de lige pludselig sammen igen. Hun tror, at Forurettede 1 en gang imellem fik lidt ondt af Tiltalte, når han sagde til hende, at han ville tage sit eget liv. Det er noget, som Forurettede 1 først senere har fortalt om. Tiltalte holdt flere gange ude på vejen ved deres hus og gassede op, og det kunne være på alle tider af døgnet, Det var ikke vidnets indtryk, at de havde en aftale om, at han skulle komme, og Forurettede 1 blev ked af det og havde det ikke godt med det. / side 32 Hun fik indtryk af, at Tiltalte holdt øje med Forurettede 1. På et tidspunkt kørte hun Forurettede 1 hen til en veninde, og Tiltalte fulgte efter dem hele vejen. Hun husker også en episode i fitness, hvor han holdt i bilen og lyste ind gennem vinduer-ne. Vidnet var med Forurettede 1 i fitness, fordi Forurettede 1 var lidt nervøs for Tiltalte i de perioder, hvor de havde slået op. Hun vidste på det tidspunkt ikke, hvor-for Forurettede 1 var nervøs, og hun var ikke klar over, at Forurettede 1 blev udsat for fysisk og seksuel vold. I slutningen af deres forhold havde hun måske en mis-tanke om psykisk vold, og hun sagde til Forurettede 1, at hun skulle se at komme ud af forholdet. Det var først, da de havde slået op, at Forurettede 1 fortalte, at han havde voldtaget hende. På et tidspunkt viste Forurettede 1 hende nogle blå mærker, og hun fortalte, at Tiltalte havde taget hårdt fat i hende. Forurettede 1 havde en langærmet trøje på, og hun havde kortvarigt taget trøjen af, hvorfor vidnet så mærkerne. Forurettede 1 tog hurtigt trøjen på igen, for hun ville ikke have, at man skulle se mærkerne. Hun sagde igen til Forurettede 1, at hun skulle se at komme ud af forholdet. Vidnet tror, at det skete kort tid efter, at Tiltalte og Forurettede 1 var flyttet ind i lejlighe-den i By 2. Vidnet så også et mærke på Forurettede 1's lår eller hofte, og Forurettede 1 sagde, at Tiltalte havde skubbet til hende, så hun var faldet. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 22. januar 2021, ekstrakt 1, side 224, hvoraf det fremgår: ” Adspurgt om afhørte på noget tidspunkt havde set, at Forurettede 1 havde nogen mærker på kroppen, svarede hun at datteren jo altid var meget tildækket, hun gik med lange bukser selv om sommeren, men datteren Forurettede 1 havde selv fortalt og vist hende, at hun havde nogen mærker, det var nogle blå mærker på hendes arme, hvor Forurettede 1 havde sagt at Tiltalte havde taget me-get hårdt fat i hende, at Forurettede 1 og Tiltalte havde været uenige og Tiltalte tog hårdt fat i hende, hun havde en enkelt gang set et mærke på hoften, hvor Forurettede 1 havde sagt at Tiltalte havde skubbet hende ned og havde slæbt hende ud i køkkenet.” Vidnet bekræftede, at hun forklarede sådan til politiet, og det er sådan, hun husker det i dag. Forurettede 1 havde forklaret, at hun var blevet skubbet og slæbt ud i køkkenet. Det skete vist, da de boede i lejligheden. Forurettede 1 fandt en sms på Tiltaltes telefon, hvor han havde skrevet sammen med en anden pige, og så forlod hun ham. Forurettede 1 havde selv fundet et sted, hvor hun kunne tage hen. Vidnet var hos hende, da hun kontaktede en voldslinje, som anbefalede hende at tage på krisecenter. Forurettede 1 tog på krisecenter, for hun havde brug for hjælp og var bange for, at Tiltalte ville opsøge hende. Forurettede 1 var også bange for, at hun ville gå tilbage til ham. Tiltalte skrev til vidnet for at få at vide, hvor Forurettede 1 var, men det oplyste hun ikke. Da Forurettede 1 var sammen med Tiltalte, var hun ikke så meget sammen med sine veninder, som hun før havde været. Forurettede 1 var navnlig meget glad for Vidne 3, / side 33 hvilket Tiltalte ikke var, og det accepterede Forurettede 1 nok. Vidnet var bekendt med, at Tiltalte har ADHD. Hun talte med ham om medi- cin. Hun har ikke sagt til ham, at han ikke skulle tage sin medicin. Hendes generelle holdning er, at man ikke skal fylde unge mennesker med medicin, hvilket hun nok har givet udtryk for, imens han hørte det, men han lyttede slet ikke efter, hvad hun sagde. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er hendes holdning, at unge mennesker ikke skal tage narkotika eller unødvendig medicin, men der kan jo være medicin, som er nødvendig. Forurettede 1 var meget hos Tiltalte. Hun gik i en periode på gymnasiet, og ellers var hun hos Tiltalte. Hun er en stille pige, og hun har altid være meget føl-som, nok mere end andre piger. Hun tror ikke helt på, at Forurettede 1 er paranoid skizofren. Hun er ved at blive udredt for PTSD i stedet. Forurettede 1 fik en medi-cinindsprøjtning af Vidne 4 en gang om måneden. I starten prøvede Forurettede 1 at ta-ge medicinen i pilleform, men det gik ikke. Der har været episoder, som Forurettede 1 har forklaret om, men som vidnet ikke gjorde noget ved. Det burde hun have gjort, og det fortryder hun. Hun har flere gange sagt til Forurettede 1, at hun skulle gå fra Tiltalte, men det var ikke no-get, som hun kunne bestemme. Når Forurettede 1 og Tiltalte havde slået op, og han holdt foran deres hus, endte det ofte med, at Forurettede 1 gik ud for at tale med Tiltalte og kørte med ham. Hun ved ikke, om der er en grund til, at Forurettede 1 ikke sagde noget om overgrebene til dem. Det er måske fordi, Forurettede 1 tidli-gere har været i retten angående hendes bror, og det var en hård sag. Det er korrekt, at hun forklarede til politiet, at hvis man ikke vidste det, så ville man ikke tro, at han kunne finde på de ting, han har gjort, men dengang kunne hun jo ikke se det. Hvis hun kunne se det dengang, så havde hun jo gjort no-get. Hun betvivler slet ikke Forurettede 1. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at Forurettede 1 på et tids-punkt fortalte, at Tiltalte havde fået fat på det filmklip, hvor to unge piger fik skåret halsen over. Han havde tvunget hende til at se det, og hun havde fået det så dårligt af at se det, at hun kastede op. Forurettede 1 fortalte om det i sidste del af deres forhold, og vidnet blev her klar over, at der var noget helt galt. Hun husker ikke helt præcist, hvornår det var. Der er nok meget, som Forurettede 1 ikke har fortalt om." Vidne 2 forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at hun er Tiltaltes mor. Hun kendte ikke Forurettede 1 inden, at Forurettede 1 og Tiltalte blev kærester. Hun mødte Forurettede 1 første gang i december 2018. Tiltalte og Forurettede 1 var meget forelskede og kunne nærmest ikke und-være hinanden. Forurettede 1 flyttede ind hos dem i første kvartal af 2019. På et tidspunkt spurgte Forurettede 1 og Tiltalte i munden på hinanden, om Forurettede 1 kun- / side 34 ne flytte ind. Forurettede 1 fortalte, at hun ikke kunne holde ud at være hos sine forældre, idet hun følte, at hun ikke blev værdsat. Hun ville også gerne være tættere på Tiltalte. Vidnet oplevede jalousi fra Forurettede 1's side, og Tiltalte bad ofte vidnet om at ta-le med Forurettede 1, der græd over, at han havde veninder på Facebook, og som Forurettede 1 ville have, at han skulle slette. Hun oplevede ikke jalousi fra Tiltaltes side, men hun følte, at han var presset, fordi Forurettede 1 var ”på ham” hele tiden. Hvis han skulle ud med sine kammerater, måtte der ikke være piger med, da de jo kunne tage ham fra hende. Hun oplevede ikke, at Tiltalte var på samme måde overfor Forurettede 1. Forurettede 1 havde kontakt til andre, og Forurettede 1 havde fx en aftale med en ung mand, som hun skulle mødes med på Slagelse Station. Forurettede 1 og Tiltalte havde en app på telefonen, så Forurettede 1 kunne se, hvor Tiltalte var henne. Vidnet talte med Forurettede 1 og Tiltalte om, at de måtte stole på hinanden. Hun husker en episode, hvor Tiltalte en dag besøgte vidnets sand-wichbar. Forurettede 1 ringede til Tiltalte imens. Senere på dagen ringede Tiltalte til vidnet og bad hende bekræfte, at han havde været hos hende på sandwichba-ren, for Forurettede 1 troede ikke på det. Forurettede 1 holdt øje med, hvor han var via appen, men vidnet ved ikke, om han også holdt øje med Forurettede 1. Tiltalte og Forurettede 1 gik fra hinanden en del gange, og som vidnet har hørt det, var det ofte Forurettede 1's beslutning. Forurettede 1 tog så hjem til sin forældre, og man-ge gange var de sammen igen dagen efter. De havde en form for afhængig-hedsforhold til hinanden. Tiltalte blev ked af det og ville gerne have hende til-bage. Hun ved ikke, om Tiltalte gjorde noget aktivt for at få Forurettede 1 tilbage, og hun ved ikke, om Tiltalte kørte ud til Forurettede 1, når de var gået fra hinanden. Hun ved ikke, om Tiltalte har slået Forurettede 1. De havde tit fat i hinanden og skulle prøve kræfter med hinanden og vise, hvor stærke de var i forbindelse med træning. På et tidspunkt gik de og småbed hinanden. Hun ved ikke, om det var i sjov, men hun spurgte: ”Hvad fanden er det for noget?” Hun så et bidemærke på Forurettede 1's arm, og Forurettede 1 fortalte, at det var Tiltalte, der havde bidt hende. Kort tid efter så hun et mærke på Tiltalte og fik at vide, at Forurettede 1 havde bidt ham. Forurettede 1 havde let ved at få blå mærker, så hun fik let mærker af deres brydekampe. Hun har set mærker på Forurettede 1's ene arm én gang. Hun spurgte Forurettede 1, der sagde, at Tiltalte havde haft fat i hende, og vidnet gik ud fra, at det var i forbindelse med en af deres brydekampe, men ellers var det ikke noget, som Forurettede 1 fortalte om. Hun har ikke tænkt over Tiltaltes og Forurettede 1's indbyrdes sprogbrug, og hun ikke hørt Tiltalte kalde Forurettede 1 for fed eller doven. Det var hendes opfattelse, at de talte pænt til hinanden. Forurettede 1 talte hele tiden om, at hun ville flytte hjemmefra, når hun blev 18 år, og Forurettede 1 og Tiltalte talte om, at det var smart, at de fik deres eget. / Vidnet kiggede på lejlighed sammen med dem, og de fandt en lejlighed i By 2. Det / side 35 var Forurettede 1, der var mest opsat på at flytte, og det var Tiltalte ikke i samme omfang. Vidnet har, som tiden skred frem, ikke bemærket en forskel i Tiltaltes og Forurettede 1's forhold. Tiltalte har ADHD og får medicin. Da Tiltalte og Forurettede 1 på et tidspunkt boe-de hos Forurettede 1's forældre, stoppede Tiltalte med at tage sin medicin. Forurettede 1's familie var af den opfattelse, at han i stedet kunne kureres ved at spise lever-tran om morgenen. Forurettede 1 tog heller ikke sin medicin. Det påvirkede Tiltalte, at han ikke tog sin medicin, og han blev mere rastløs og urolig. Han kunne ikke koncentrere sig. Som følge af ADHD’en skal man respektere Tiltaltes grænser. Hvis man ikke stopper, når han når sine grænser, så kan han ikke rumme mere og kan i afmagt blive sur eller ked af det. Hun har oplevet, at han har kastet med ting, men hun kender ikke noget til, at han har kastet med knive. Det er hendes opfattelse, at han er god til at respektere andres græn-ser. Anklageren afspillede videoklip, optaget den 11. februar 2020, og vidnet for- klarede, at Tiltalte kildede hende og optog det på video. Han kildede hende, fordi hun kom med en sjov lyd, når man kildede hende ved halsen. Foreholdt, at hun flere gange bad ham stoppe, men at han fortsatte, forklarede vidnet, at han også stoppede på et tidspunkt, men hun husker ikke hvornår. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede 1 hverken sagde goddag eller farvel, da hun boede hos dem, men bare gik direkte gennem huset og ned i kælderen uden at sige noget. Hun virkede asocial og ville kun være sammen med Tiltalte. Hun havde kun én veninde, som vist hedder Vidne 3, men hun så hende ikke ret tit. Det virkede heller ikke som om, at hun var særlig tæt med sine forældre, og Forurettede 1 sagde tit, at hun følte sig tilovers derhjem- me. Forurettede 1 skulle tage en masse forskellig slags medicin. De havde en fælles me-dicinskuffe, så de kunne huske hinanden på at tage medicinen. Forurettede 1 skulle mindes om det. Vidnet er bekendt med, at Forurettede 1 er diagnosticeret paranoid skizofren. Hun kunne blive helt panisk og hyperventilere. Hendes forældre kørte hende ikke til kontroller og undersøgelser på sygehuset. Det var Tiltalte, der tog fri fra arbejde og var med hende. Vidnets og Tiltaltes forhold er godt, og hun har altid sagt til Tiltalte, at han kan sige alt til hende. Hun har også sagt til ham, at hun måske bliver sur, når han fortæller hende noget, men der er tillid mellem dem, og hun siger tinge-ne, som de er. Om mærket på Forurettede 1's arm forklarede vidnet yderligere, at hun blot sagde til Forurettede 1 og Tiltalte, at de skulle stoppe med deres brydekampe. Hun har set små bidemærker på Tiltalte, men tænkte ikke nærmere over det. Hun har ikke ellers tænkt over, om han havde mærker, for han arbejder et sted, hvor man kan få blå mærker ved at løfte på tunge ting. / side 36 Det er ret lydt i vidnets hus, og hun kunne høre, når Tiltalte spillede Counter- Strike. Hun kunne også høre, når Forurettede 1 og Tiltalte skændtes. Hun har ikke blandet sig, men på et tidspunkt gik ned til dem og bad dem dæmpe sig lidt. Hvis nogen havde råbt ”stop” , ville hun have reageret. Hvis Tiltalte havde kontakt til andre piger, truede Forurettede 1 med at slå op. Tiltalte blev ked af, for han ville gerne have kontakt til sine gamle veninder, men dem måtte han droppe. De skændtes og råbte højt ad hinanden, og det endte ofte med, at Tiltalte satte sig til at spille ved computeren, og Forurettede 1 lagde sig i sengen i det andet rum. Det er vidnets indtryk, at Tiltalte snakkede Forurettede 1 efter munden for at få ro og stoppe diskussionen. Da Forurettede 1 skulle mødes med den anden mand på Slagelse Station, sagde Tiltalte til Forurettede 1, at det var en dum idé at mødes med en vildt fremmed på en station efter mør-kets frembrud, men han forbød hende ikke at gøre det. Hun er bekendt med, at Forurettede 1 havde anmeldt sin bror for seksuelle over- greb. Forurettede 1's forældre tog på ferie under sagen, og Tiltalte tog med hende i retten. Hendes bror blev frikendt. Forurettede 1 var meget indstillet på at få erstat-ning, og hvad hun kunne få. Forurettede 1 og hendes bror har efterfølgende fået et godt forhold, og Tiltalte og Forurettede 1 har besøgt ham. På et tidspunkt kørte Tiltalte og Forurettede 1 galt i bilen. Hun kørte tilfældigt forbi og genkendte Tiltaltes bil i grøften og forsøgte at ringe til ham, men han sva-rede ikke med det samme. Tiltalte og Forurettede 1 var på Holbæk Sygehus, og hun kørte derhen. Forurettede 1 havde en krave på og havde vist også slået sin ene hånd. Hun så ikke, om Forurettede 1 ellers havde mærker. Uheldet skete, da der var kræmmermarked i By 1 i juli eller august 2019." Vidne 3's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at hun er Forurettede 1's bedste veninde, og de har kendt hinan-den, siden de var 6 år. De har altid haft kontakt, men indimellem var det lidt on/off. Hun kendte ikke Tiltalte, inden Forurettede 1 blev hans kæreste, men hun vidste, hvem ham var. Hun var ikke så tit alene sammen med Forurettede 1, da Forurettede 1 og Tiltalte var kærester. Nogle gange var de sammen med Tiltalte. Hun havde det lidt ambivalent med at være sammen med Forurettede 1, når Tiltalte også var der, da hun ikke selv havde en kæreste. Vidnet fik travlt, da hun st-artede på gymnasiet, og derfor så hun ikke Forurettede 1 så tit i den periode. Forurettede 1's og Tiltaltes forhold virkede ret normalt ude fra. Der var dog en situ-ation til Skt. Hans, hvor det virkede som om, at Tiltalte tvang Forurettede 1 til at spise noget oksekød og til at spise mere og mere, uanset Forurettede 1 ikke havde lyst det. Tiltalte og Forurettede 1 kunne godt grine sammen og have det sjovt. Hun husker ikke helt, hvordan de talte til hinanden, men hun fik ikke indtryk af, at de talte nedladende til hinanden. Det erindrer hun ikke. / side 37 har fortalt mange ting om, hvordan det var mellem dem, herunder at hun blev tvunget til sex og oralsex. Forurettede 1 fortalte om episoder, hvor Tiltalte havde sat sig ovenpå hende og havde taget kvælertag, hvis han ikke fik oral-sex. Hun fortalte også, at han tvang hende til oralsex i bilen, da han ellers truede med at ville køre galt. Forurettede 1 kom med disse betroelser, imens hun og Tiltalte stadig var i forhold. Vidnet prøvede tit at sige til Forurettede 1, at Tiltalte ikke var den rette for hende, og at Forurettede 1 var en anden, når hun var sammen med Tiltalte. Tiltalte virkede manipulerende overfor Forurettede 1. Forurettede 1 virkede deprimeret og virkede som en anden. Vidnet opfordrede Forurettede 1 til at slå op med Tiltalte. Det skete også flere gange, at hun slog op med Tiltalte, men de fandt sammen igen, og han ændrede sig ikke, selv om han lovede det. Forurettede 1 ville ringe til vidnet og grædende fortælle, at nu havde de slået op, men efter et par dage var de sammen igen. Forurettede 1 viste vidnet beskeder, hvor Tiltalte havde lovet at ændre sig. Det er vidnets opfattelse, at Tiltalte manipulerede Forurettede 1 til at blive ved med at være sammen med ham. Han sagde ét, men gjorde noget andet. Vidnet har aldrig set Tiltalte være voldelig overfor Forurettede 1. Forurettede 1 har for-talt, at Tiltalte piskede og bed hende, og Forurettede 1 har sendt billeder af blå mærker. Vidnet har ikke selv opdaget mærker på Forurettede 1, men Forurettede 1 viste hende på et tidspunkt bidemærker på sine arme og baller og fortalte, at det var Tiltalte, der havde gjort det. Forurettede 1 fortalte hende, at hun og Tiltalte havde en app, hvor de kunne spore hinanden. Vidnet ved ikke, hvis idé det var. Hun har ikke hørt om episoder, hvor Tiltalte har brugt appen. Vidnet har hørt om en situation, hvor Tiltalte har holdt øje med Forurettede 1. På et tidspunkt kørte Tiltalte vidnet og Forurettede 1 ud til en strand, og som vidnet husker det, så kørte Tiltalte og hans ven igen, da vidnet og Forurettede 1 var blevet sat af. Hun husker ikke, hvad hun og Forurettede 1 talte om på stranden. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 25. januar 2021, ekstrakt 1, side 238, hvoraf det fremgår: ” Hun forklarede, at der var en dag, hvor afhørte skulle være sammen med Forurettede 1, de var ude på en strand, hvor Tiltalte havde sat dem af, hvor de ef-terfølgende var hjemme hos afhørte, hvor hun Forurettede 1 følte sig overvåget, hvilket afhørte ikke kunne forstå, da Forurettede 1 ofte havde været hos hende tid-ligere, hun havde en fornemmelse af at Tiltalte holdte øje med hende hele ti-den.” Vidnet bekræftede, at hun havde forklaret sådan til politiet. De var hos vid-net, og Forurettede 1 virkede meget bange, fordi gardinerne ikke var trukket for, og hun følte, at nogen overvågede hende. Forurettede 1 sagde ikke, at det var Tiltalte, der overvågede hende. Forurettede 1 ringede til hende lige efter, at hun havde slået op med Tiltalte. Forurettede 1 / side 38 fortalte, at hun havde kigget i Tiltaltes telefon og set, at han havde skrevet med en anden pige. Forurettede 1 havde vækket Tiltalte og sagt, at nu ville hun gå fra ham. Forurettede 1 fortalte vidnet, at hun var på et krisecenter, så Tiltalte ikke kunne finde hende. Vidnet besøgte ikke Forurettede 1 på krisecentret, men de talte sammen en eller to gange, imens hun var der, om hele situationen med Tiltalte, og Forurettede 1 var virkelig ked af det. Da Forurettede 1 senere kom hjem, var hun stadig ked af det og bange for, at Tiltalte skulle komme efter hende. Hun har altid kendt Forurettede 1 som en glad person, og i starten af deres forhold var Forurettede 1 glad for at have fundet en kæreste. Senere tabte Forurettede 1 sig me-get, og hun virkede fraværende og deprimeret. Vidnet og Forurettede 1 så hinan-den mindre i perioden, hvor Forurettede 1 og Tiltalte var kærester, men det var nok, fordi vidnet lige var startet i gymnasiet og flyttet på kostskole. Det er hendes indtryk, at Tiltalte ikke havde noget imod, at hun og Forurettede 1 sås. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun mener, at Forurettede 1 fortalte, at hun og Tiltalte havde givet hinanden lov til at kigge i hinandens telefoner, men hvem der kiggede mest, ved vidnet ikke. Vidnet husker ikke at have set fotos af beskeder, som Tiltalte havde sendt til andre piger. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 25. januar 2021, ekstrakt 1, side 239, hvoraf det fremgår: ” Forurettede 1 havde sendt billeder af beskeder, som Tiltalte havde sendt til andre piger, hvilket var upassende når man var i et forhold, det havde Forurettede 1 det dårligt med, hvilket gjorde hende usikker i forholdet.” Vidnet forklarede, at hun ikke husker, at hun har forklaret sådan til politiet, men det kan være, at hun har. Det er vidnets indtryk, at Forurettede 1 var usikker på sig selv i forholdet. Tiltalte sagde til hende, at hun var for tyk, når hun ikke var det, og når hun så havde tabt sig, sagde han, at hun var for tynd. Forurettede 1 var usikker på Tiltalte, for han skrev med andre piger. Hun ved, at Forurettede 1 havde en lille spiseforstyrrel-se. Der var perioder, hvor hun trænede meget. Forurettede 1 har fortalt om sin diagnose, men også om at hun mener, at hun er fejldiagnosticeret. Vidnet har ikke involveret sine eller Forurettede 1's forældre i denne sag. Hun er ret sikker på, at Forurettede 1 heller ikke selv har fortalt noget om det til sine forældre. Vidnet har ikke anmeldt noget til politiet, men hun har flere gange tænkt på at skrive til Forurettede 1's forældre, men hun gjorde det ikke, da hun ikke ville gø-re noget mod Forurettede 1's vilje. Forurettede 1 kunne i perioder godt føle, at forældrene ikke var der så meget for hende. I skolen var Forurettede 1 en enspænder, og hun har aldrig haft mange veninder. / side 39 Vidnet har talt med Forurettede 1 om sagen. Forurettede 1 har ikke fortalt vidnet noget om, hvad der blev spurgt om i retten. De var sammen i går, da vidnet gerne ville have dæmpet sine nerver og gerne ville vide, hvordan det foregik. Forurettede 1 fortalte hende om, hvem der var i retten. De talte ikke om selve sagen." Vidne 4's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han er psykiatrisk sygeplejerske med 32 års erfaring, og han er ansat i psykiatrien i Kalundborg. Han har været behandler for Forurettede 1 siden 2019. Han ønsker ikke at udtale sig om Forurettede 1's behandling og di-agnose. Han fik kontakt til Forurettede 1 i august 2019. Hun var henvist til behandling på baggrund af nogle psykiske udfordringer. Under deres samtaler fortalte hun om sit parforhold, og det gav ham anledning til at lave nogle notater. Forurettede 1 bad inderligt om, at det ikke blev noteret. problemer i hendes forhold til Tiltalte, men Forurettede 1 ønskede ikke, at det skulle føres til notat. De drøftede hen-des problemer i forholdet, og hun fortalte, at hun følte sig styret og domine-ret. Tiltalte overskred hendes grænser. Hun fortalte to gange, at Tiltalte tvang hende til seksuelle ydelser, som hun ikke ønskede. Hun fortalte også, at hun fra tid til anden oplevede, at hun blev taget hårdt i armene, og hun viste ham ret så voldsomme blå mærker. Hun ville ikke have, at han skrev det ned. Han har notatpligt, og når han får et ønske om ikke at føre noget til notat, skal han notere det. Det er vidnets vurdering, at Forurettede 1's udfordringer i parfor-holdet unægteligt havde sammenhæng med hendes psykiske problemer og påvirkede hende, men han ved ikke, om problemerne opstod som følge heraf. Det kan han ikke udtale sig om. Forurettede 1 blev indlagt i februar 2020 på vidnets foranledning. Hun var psykisk dårlig, var psykotisk og havde selvmordstanker. Han kan ikke svare på, om hendes privatliv og forholdet til Tiltalte havde noget med det at gøre. Han kan ikke huske, om det blev drøftet. Foreholdt kontinuationsnotater, ekstrakt 1, side 73, forklarede vidnet, at det er notater, som han har skrevet. Der er sammenhæng mellem alvoren af en psykose og en persons stressniveau, og Forurettede 1's privatlivet kunne i høj grad have haft indvirkning på hendes udvikling af en psykose. Som han husker det, var Forurettede 1 indstillet på at blive indlagt. Han fik en sms fra Tiltalte, mens Forurettede 1 var indlagt, og han tror, at det havde noget med indlæggelsen at gø-re, men han husker det ikke. Han svarede Tiltalte, at han ikke ville drøfte Forurettede 1 forhold med ham. Vidnet opfattede det sådan, at Tiltalte ikke mente, at Forurettede 1 var så syg, som hun foregav. Forurettede 1 nævnte på et tidspunkt overfor vidnet, at hun havde svært ved at finde ud af hvilket tøj, hun skulle have på, da Tiltalte havde en mening om det. Han husker ikke, om der var nogen, der pressede på, at Forurettede 1 skulle udskrives. Han har kun sporadisk kontakt med sine patienter, når de er indlagt. / side 40 I juli 2020 havde han en samtale med Forurettede 1, hvor hun fortalte, at hun ople-vede kæresten som voldelig og grænseløs, hvilket hun gentog under en sene-re samtale. Vidnet havde ikke så meget kontakt med Forurettede 1, da hun var på krisecenter. I en samtale med Forurettede 1 i september 2020 oplevede han hende som meget bange og nervøs, bare hun hørte en bil, der mindede om Tiltaltes. Han havde den sidste samtale med Forurettede 1 i december 2020, hvor Forurettede 1 be-skrev Tiltalte som truende og dominerende, og at han udsatte hende for sek-suelle overgreb. Hun beskrev ikke de seksuelle overgreb nærmere. I decem-ber oplevede han, at Forurettede 1 havde mere ro på sig. Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han oplevede, at Forurettede 1 hav-de det svært i familien, og forholdet til hendes forældre var ikke hjerteligt. Familiedynamikken påvirkede til tider Forurettede 1, og hun følte sig ikke altid for-stået. Foreholdt kontinuationsnotater, ekstrakt 1, side 72, forklarede vidnet, at han husker at have skrevet dette notat, herunder at Forurettede 1 generelt oplevede tomhed i forhold til andre mennesker. Hvis man så på Forurettede 1's psykiske ud-fordringer, kunne hun have svært ved at skabe relationer til andre mennesker. I perioder havde Forurettede 1 det ikke godt med at deltage i sociale arrangemen-ter, og han fik det indtryk, at familien ikke havde forståelse herfor. Der var samtaler med de pårørende, og de fik undervisning undervejs og fik en bedre forståelse for hendes forhold, herunder i forhold til at kunne være i større sammenhænge. Vidnet og Forurettede 1 talte ind imellem om, at der var familiear-rangementer, som Forurettede 1 ikke helt kunne overskue at skulle deltage i, og det noterede han. Det er fx det, der fremgår af notatet, ekstrakt 1, side 74. Han har to gange noteret, at Forurettede 1 ikke ønskede, at det skulle noteres, når hun fortalte om de seksuelle overgreb. Han diskuterer ikke - og navnlig ikke i disse tider - seksuelle relationer med sine unge kvindelige patienter, og hvis det sker, foregår det med åben dør, hvor en kollega kan overhøre samtalen. Han drøftede derfor ikke disse forhold yderligere med hende. Forholdt samme bilag, side 74, næstsidste afsnit, forklarede vidnet, at Forurettede 1 havde svært ved at forstå Tiltaltes ageren i forhold til andre piger og kvinder. Hun kunne ikke forstå, at han havde behov for det. Det er vidnets erfaring, at unge kvinder med de psykiske problemstillinger, som Forurettede 1 havde, generelt har et meget dårligt selvværd. Han kender ikke til, at Forurettede 1 har løjet sig til indlæggelse, og hvis man skal lyve sig til en indlæggelse, skal man være skarp, da det professionelle miljø jo har særlige spørgeteknikker, som de anvender, når indlæggelse kommer på tale. Det er muligt at lyve om alvoren af sine problemer, men om Forurettede 1 har gjort det, kan han ikke vurdere. I notat af 9. december 2020 beskrev Forurettede 1 seksuelle ydelser, og vidnet har to gange tidligere noteret, at der blev talt om seksuelle forhold, der ikke / side 41 skulle føres til notat. Vidnet har også i sine notater beskrevet, at Forurettede 1 op-levede Tiltalte som grænseløs og voldelig, og i et andet notat står der, at Forurettede 1 oplevede Tiltalte som dominerende, og at han overvågede og truede hen-de. Vidnet blev af anklageren foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrap-port af 1. februar 2021, ekstrakt 1, side 242, hvoraf det fremgår: ” Forurettede 1 flyttede i lejlighed den 1. maj 2020 sammen med Tiltalte og den 5. juni 2020, ca. 1 ½ måned efter havde han en lang snak med Forurettede 1, hvor han kort noterede i journalen at Tiltalte havde en ret grænseoverskridende adfærd over for Forurettede 1, han optrådte nærmest voldelig, han tiltvinger sig seksuelle ydelser, som hun ikke er interesseret i at give ham, men som hun gør alligevel, sådan har han forstået og opfattet hende.” Vidnet f orklarede, at han nok har sagt sådan til politiet. Han husker ikke, hvad han skrev i notatet den 5. juni 2020. I december var hun mere specifik om de seksuelle ydelser, men hun havde også fortalt om sådanne inden, uden at han specifikt skrev om det i sine notater. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det ikke er ham, der har udleve-ret journalnotater til politiet. Forurettede 1 har formentlig selv downloadet dem fra Min Sundhedsplatform eller Sundhed.dk., hvor alle hendes journalnotater lig- ger." Forurettede 2's forklaring er i retsbogen gengivet således: [ Dørlukning ] / side 42 [ Dørlukning ] / side 43 [ Dørlukning ] / side 44 [ Dørlukning ] / side 45 [ Dørlukning ] / side 46 [ Dørlukning ] / side 47 [ Dørlukning ] / side 48 [ Dørlukning ] Vidne 5's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han er far til Forurettede 2. Om episoden i for-hold 5 forklarede han, at han bemærkede en bil, der holdt uden for deres hus, og der blev spillet høj musik. Naboerne har klaget over støj, så han gik ud til bilen og bad føreren om at skrue ned. Forurettede 2 sagde til vidnet, at hun havde styr på det, og hun talte med føreren af bilen. Han så kun én person i bilen. Forurettede 2 sagde, at hun skulle tale med en, der var ked af det. Da klokken var over ni, og hun skulle i skole næste dag, syntes han ikke, at det var en god idé. Hun sagde til vidnet, at det bare var en kort samtale. Han havde ikke bemærket bilen før, men Forurettede 2 fortalte vidnet, at den havde holdt der før. Føreren var vist en, som Forurettede 2 havde gået i klasse med. Forurettede 2 kørte med. Senere blev vidnet ringet op af en af sine andre døtre, der sagde noget med, at manden i bilen var ved at tæve Forurettede 2. Vidnet tog bilen og kørte ud for at finde hende. Vidne 7, en Forurettede 2's kammerater, fandt hende først. Vidnet kunne på en app se, hvor hun var, og han mødte Forurettede 2 og Vidne 7. Forurettede 2 var rimeligt rystet og græd helt vildt. Hun fortalte, at de havde skubbet til hende for at true hende til ikke at anmelde en voldtægt. Han og Forurettede 2 ringede til politiet og anmeldte begge forhold. Forurettede 2 indså, at / side 49 hun ikke skulle have fortiet det, men hun var nok bange for Tiltaltes reaktion. Forurettede 2 var bange for repressalier fra de andre i bilen, hvorfor hun var bange for at anmelde forholdet. De vidste jo, hvor hun boede. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de ringede til politiet ca. 10 mi- nutter efter, at de kom hjem. Politiet tog kontakt til vidnet, da de forgæves havde forsøgt at få fat i Forurettede 2. Hun kunne ikke tage sin telefon, da hun var på arbejde, så politiet ringede til ham i stedet. Forurettede 2 overvejede sin anmeldelse, fordi hun mest af alt var bange for, at de andre drenge kunne finde på at gøre livet surt for hende. Forurettede 2 har efterfølgende vist ham nogle Snapchat-beske-der, som hun fik fra andre, om at hun skulle tænke sig om. Forurettede 2 havde ikke lyst til, at det skulle spredes ud i hele hendes vennekreds. Han er ikke klar over, om Forurettede 2 havde betroet sig til andre." Vidne 6's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at hun er Tiltaltes bonussøster. Der er et år mellem hende og Tiltalte. Hun har mødt Forurettede 1 én gang i en weekend i januar 2020, hvor hun besøgte familien. Forurettede 1 var der, og idet vidnet kom ind ad døren, mær-kede hun en afvisning fra Forurettede 1. Vidnet var uforstående overfor det, da hun kom med et åbnet sind, og hun er Tiltaltes bonussøster. Forurettede 1 ville ikke sige hej til hende eller tage hendes hånd. Tiltalte og vidnet skulle hente pizza, og da de skulle køre, gik Forurettede 1 ned på værelset og var sur. Tiltalte talte med hende og fortalte, at Forurettede 1 ikke ville have, at vidnet var der, fordi hun var en pige, og Forurettede 1 var bange for, at der skulle ske noget seksuelt mellem ham og vidnet. Det var jo utænkeligt, for de er papsøskende og har været det siden 2010. Under turen skrev Forurettede 1 til Tiltalte: ”Hvor er I, og hvad laver I?” . Da de kom tilbage, spiste Forurettede 1 sammen med dem, men når vidnet be-gyndte at sige noget, sendte Forurettede 1 hende øjne. De kiggede på familiebille-der fra ferier, men Forurettede 1 ville ikke deltage. Dagen efter spurgte Tiltalte, om Forurettede 1 og vidnet ville med ud i haven og skyde med bue og pil, men Forurettede 1 ville ikke være med, når vidnet var der. Forurettede 1 kom pludselig ud til dem og sagde, at hun havde ringet efter sin mor. Tiltalte gik ind og talte med hende igen, og hun blev ikke hentet. Forurettede 1 ville vel bare have Tiltaltes opmærk-somhed. Forurettede 1 var sur hele weekenden og talte ikke til hende, og Tiltalte isolerede sig sammen med Forurettede 1 i kælderen for husfredens skyld. Episoden var meget mærkelig, og hun talte med familien om det. Vidnet tænkte en del over, om hun havde gjort noget forkert, og om hun ikke læn-gere kunne besøge sin familie. Da Tiltalte blev anmeldt i februar 2021, ringe-de han til hende og spurgte, om hun ville vidne. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det er den eneste gang, hun har mødt Forurettede 1." Vidne 7's forklaring er i retsbogen gengivet såle-des: / side 50 "Vidnet forklarede om forhold 5, at han den 26. oktober 2020 var Forurettede 2's ven, og nu er de kærester. Den pågældende aften var han hjemme hos Forurettede 2. Han hørte, at Tiltalte, som han ikke kendte, havde skrevet til Forurettede 2 og havde været ude og vende på hendes bopæl. Forurettede 2 og hen-des far sagde til vidnet, at han ikke skulle gøre noget. Han så en eller to Snapchat beskeder fra Tiltalte til Forurettede 2. Vidnet havde hørt noget ude i byen om en voldtægt, men det var ikke noget, som man talte om. Han hørte det fra en, der hedder Vidne 8. Forurettede 2 var lidt tilba-geholdende med informationer, og han spurgte Vidne 8, hvorfor Forurettede 2 var så-dan. Vidne 8 fortalte lidt om det, men vidste ikke noget i detaljer, men der var sket noget mellem Tiltalte og Forurettede 2, og som vidnet forstod det, var det en voldtægt. På det tidspunkt var han lige begyndt at tale med Forurettede 2, og han ville ikke snage, så han talte ikke med hende om det. Den 26. oktober 2020 havde han stadig ikke talt med Forurettede 2 om voldtægten. Tiltalte ville tale med Forurettede 2, og vidnet valgte at køre hjem. Han sagde til Forurettede 2, at hun ikke skulle hoppe ind i bilen til Tiltalte, da det ikke var trygt, men hun skulle i stedet for tale med Tiltalte i indkørslen. Ca. 15 minutter efter blev han ringet op af Forurettede 2, der tudbrølede. Hun var ved kirken. Han kørte straks af-sted for at hente hende, og da han fandt hende, var hun meget ked af det, bange og svær at forstå. Hun fortalte, at hun var blevet overfaldet, og at hun var blevet skubbet ned i en grøft, da hun var kommet ud af bilen, og der var blevet kastet en flaske efter hende. Der havde været tre andre i bilen foruden Tiltalte. Han havde ikke lagt mærke til, om der var andre i bilen, da Tiltalte holdt foran huset ved Forurettede 2. Han kørte Forurettede 2 hjem, og på vejen mødte de Forurettede 2's far. Forurettede 2 havde vist fået fat i en af sine søstre, som havde talt med faren. Da de kom hjem, fortalte Forurettede 2 sin far om det, der var sket, og de ringede til politiet. Da hun talte med politiet, blev det med voldtægten nævnt. Han var selv i et andet rum, da Forurettede 2 talte med politiet, da han ikke er så god til at sty-re sit temperament. Inden der blev ringet til politiet, havde han ikke hørt hen-de sige noget om voldtægten. Vidnet ringede rundt til nogle kammerater for at få fat i Tiltalte, og Tiltalte kontaktede ham. De talte om episoden. Vidnet var oppe at køre og sagde til Tiltalte, at han skulle lade Forurettede 2 være. Tiltalte fortalte, at de havde skubbet Forurettede 2, og at der var røget en flaske ud af bilen, men han fortalte ikke hvorfor. Det var Forurettede 2's far, der bad hende anmelde voldtægten. Vidnet talte efterføl-gende også med Forurettede 2 om, at den slags skal anmeldes. Han bor nu sammen med Forurettede 2, og hun er stadigvæk påvirket af det. Hun vågner grædende mindst en gang om ugen. I starten var det hyppigere, og da retssagen kom tættere på, eskalerede det igen. De har fået fat i en psykolog til hende, men hun vil ikke rigtig tale med vidnet om det. / side 51 Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han lærte Forurettede 2 at kende tre eller fire måneder før overfaldet den 26. oktober, og de startede med at flirte en måneds tid inden. Da han blev afhørt af politiet, fortalte han, at de var kære- ster, men det var helt nyt, og han vidste ikke helt, hvad de var. De havde sex, da hun blev overfaldet. Han kendte ikke Forurettede 2, da overgrebet skete. Politiet kontaktede ham kun vedrørende overfaldet den 26. oktober 2020. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet den 25. januar 2021, ekstrakt 2, side 61, hvoraf det fremgår: ” Adspurgt om hans relation til forurettede, oplyste han at de var venner, el-ler måske nærmere en slags kærester, hvilket de havde været fra omkring det tidspunkt hvor Forurettede 2 var udsat for et overgreb.” Vidnet forklarede, at han ikke har brugt ordet overgreb under sin forklaring ved politiet. Han har forklaret om overfaldet, og det var det, som han blev afhørt om. Foreholdt, at overgrebet fandt sted den 7. oktober, forklarede han, at han ikke ved, hvornår voldtægten fandt sted, men hvis han lærte Forurettede 2 at kende tre eller fire måneder før overfaldet den 26. oktober 2020, så har han åbenbart kendt Forurettede 2, da overgrebet skete. Men han ved ikke noget om voldtægten, eller hvornår det skete, for Forurettede 2 vil ikke tale med ham om det. Han tror på, at Forurettede 2 er blevet udsat for en voldtægt. Da han hørte det fra Vidne 8, troede han også på det, da det ikke er noget, som man bare "smider rundt med". Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet 28. januar 2021, ekstrakt 2, si-de 64, hvoraf det fremgår: ” Adspurgt om afhørte var bekendt med, hvad der var sket forud for den 26. oktober 2020, svarede han, at Forurettede 2 på et tidspunkt havde nævnt noget, og han havde hørt noget ude i byen. Han var klar over, at det også derfor at Tiltalte kontaktede Forurettede 2, men ikke sådan rigtig noget han som sådan havde troet på, da man hørte meget og piger fortrød med videre, på daværende tidspunkt havde de kendt hinanden i kort tid.” Vidnet forklarede, at han har forklaret sådan til politiet. Han troede ikke rig-tig på det, fordi han flere gange har hørt om piger, der har fortrudt, blandt andet fordi de allerede havde en kæreste. Om den 26. oktober forklarede han yderligere, at Forurettede 2 sagde, at det var en ven, der skrev til hende, og vidnet lagde ikke noget i det. De havde ingen planer for aftenen, og han skulle bare være hos hende i et par timer. Han kør-te før, at tiltalte kom. Han tænkte, at hvis Forurettede 2 skulle tale med tiltalte, var der ingen grund til, at han var der. Det ville bare se mærkeligt ud. Han har siden fortrudt hver eneste dag, at han kørte. Han sagde til Forurettede 2, at hun ikke skulle / side 52 stige ind i bilen til Tiltalte, for han kendte til, at Tiltalte har røget alverdens stoffer, og hun skulle ikke hoppe ind i en bil til en narkopåvirket fører." Vidne 8's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at tiltalte er hendes ven, og det var han også i oktober 2020. Forurettede 2 var også hendes ven på det tidspunkt, men det er hun ikke længe- re. Forurettede 2 fortalte hende om voldtægten i oktober måned. Hun spurgte Forurettede 2, om hun havde meldt det, og Forurettede 2 tøvede og var stille. Hun ville ikke anmelde det. Det skulle være sket dagen før. Vidnet spurgte hende, hvad hun havde lavet dagen før, og hun fortalte, at hun havde været sammen med tiltalte. Ef-ter lidt tid fortalte hun, at hun var blevet voldtaget. Hun fortalte ikke hvor-dan. Vidnet havde på det tidspunkt hentet Forurettede 2 i sin bil, og de var på vej hen til to kammerater, der var på et værksted. Forurettede 2 sagde også, at vidnet ikke måtte sige det til nogen, men da de kom hen til værkstedet, fortalte Forurettede 2 og-så til de to andre, at hun var blevet voldtaget, og at de ikke måtte sige det til nogen. Det var Person 10 og Vidne 9. Forurettede 2 sagde det bare sådan lidt ud af det blå, at hun var blevet voldtaget, og at de ikke måtte sige det til nogen. Det overraskede vidnet, da Forurettede 2 jo havde sagt til hende, at hun ikke måtte si-ge det til andre. Vidnet holdt det fortroligt, og hun talte først med Tiltalte om det, da Forurettede 2 havde sagde det til alle andre i vennegruppen. Hun har ikke selv hørt Forurettede 2 sige det til andre end de to på værkstedet, men til sidst vidste alle det. Det er en meget lille vennekreds. Det er på grund af denne sag, at hun ikke længere er Forurettede 2's ven, og fordi hun anmeldte tiltalte for voldtægt. Hun har efterfølgende set Forurettede 2 sammen med tiltalte på Ungdomsskole. Det var underligt, at hun rendte sammen med Tiltalte, når hun havde anmeldt ham for voldtægt, og hun spurgte Forurettede 2 herom. Det blev de uvenner over, og de skændtes. Vidnet syntes, at det var mærkeligt, men hun ville ikke blande sig yderligere. Hun ved ikke noget om episoden den 26. oktober 2020. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun i oktober 2020 var venner med både Forurettede 2 og Tiltalte. Hun havde kendt Forurettede 2 i ca. 3 måneder, og de var ikke helt fortrolige, men kunne godt tale om ting, der ikke skulle ud til andre. Hun havde nok kendt Tiltalte i to måneder. Vidnet har ikke efterfølgende hørt noget om, at Forurettede 2 har sagt, at hun ikke var blevet voldtaget. Vidnet synes ikke, at det lyder rigtigt, at Forurettede 2 er blevet voldtaget. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 28. januar 2021, ekstrakt 2, side 55, hvoraf det fremgår: ” Adspurgt om hun kendte en Forurettede 2, svarede hun, at det gjorde hun, Forurettede 2 var en gammel veninde, som hun havde haft nogle problemer med, idet hun gik / side 53 og sagde, at hun var blevet voldtaget og dette var en løgn, tilføjede hun. Adspurgt om hvor hun vidste fra, at Forurettede 2 ikke talte sandt, svarede hun, at det havde Forurettede 2 selv sagt. Adspurgt om, hvad hun havde fortalt til afhørte svarede hun, at Forurettede 2 havde sagt, at hun var blevet voldtaget og at hun gik videre fra at sige dette til andre.” Vidnet forklarede, at hun tror, at politiet har misforstået det, hun forklarede. Hun mente, at Forurettede 2 bagefter ikke sagde noget om voldtægt til dem, der spurgte hende, og hun ville ikke anmelde det, og det fik vidnet til at tro, at det ikke var rigtigt. Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring, ekstrakt 2, side 55, hvoraf det fremgår: ” Forurettede 2 var dagen efter sammen med Tiltalte, hvor afhørte havde sagt til Forurettede 2, hvordan hun dagen efter at hun havde fortalt at hun var voldtaget, kunne være sammen med den person igen.” Vidnet forklarede, at Forurettede 2 fortalte, at det var sket dagen før. Forurettede 2 var sam-men med Tiltalte igen kort tid efter. Vidnet talte med Tiltalte lang tid efter. Han sagde til hende, at han ikke havde gjort det. Hun husker ikke, om Tiltalte sagde, at han og Forurettede 2 havde haft sex. Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring, ekstrakt 2, side 55, hvoraf det fremgår: "Adspurgt om det Tiltalte hun havde fortalt om, svarede hun ja. Adspurgt om, hvornår hun får dette af vide, svarer hun, at det var dagen efter, det var om aftenen, hvor afhørte hentede Forurettede 2, hvor hun fortalte om voldtægten, hun sagde bare, at Tiltalte havde voldtaget hende om natten, hun havde for- klaret, at hun havde sagt nej flere gange, afhørte spurgte ind til, hvad Tiltalte gjorde, Forurettede 2 sagde, at Tiltalte tog på hende. Afhørte havde talt med Tiltalte om dette, om der var noget, han havde sagt, at han ikke havde voldtaget Forurettede 2, da hun selv var med på den. Tiltalte havde ikke benægtet, at de havde haft sex, Forurettede 2 sagde at hun var ble-vet voldtaget.” Vidnet forklarede, at hun ikke kan huske noget fra dengang. Forurettede 2 sendte hende et foto af Tiltalte. Det skete efter, at Forurettede 2 skulle være ble-vet voldtaget. Vidnet kunne ikke bedømme, hvor fotoet var taget henne. Ef-ter hendes opfattelse var Forurettede 2 og tiltalte derfor i al fald sammen to gange ef- / side 54 ter den nat, hvor Forurettede 2 mente, at hun var blevet voldtaget. Vidnet ved ikke, hvorfor Forurettede 2 sagde til hende, at hun var blevet voldtaget. Vidnet kendte ikke Forurettede 2 så godt på det tidspunkt. Tiltalte og Vidne 9 havde været venner længe, og vidnet tror, at Forurettede 2 vidste, at de var venner. Vidnet ved ikke, om Forurettede 2 troede, at det på et tidspunkt ville komme til Tiltaltes kendskab. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 28. januar 2021, ekstrakt 2, side 57, hvoraf det fremgår: "Afhørte havde ikke gemt billedet, da man skulle tage screenshot af det. Af- hørte kunne se, at Forurettede 2 var hjemme hos Tiltalte forklarede hun.” Vidnet bekræftede, at hun havde forklaret sådan. Hun kunne regne ud, at de var hjemme hos tiltalte." Vidne 9's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han har kendt Tiltalte længe, og de er venner. Han kendte Forurettede 2 i folkeskolen, men derefter har han ikke talt med hende – heller ikke i oktober 2020. Han har mødt hende til nogle fester. Han har hørt Forurettede 2 sige, at hun var blevet voldtaget af Tiltalte. Det var i en garage, hvor Vidne 8 og Person 10 også var til stede. Forurettede 2 sagde det bare, og hun sagde, at det skulle være foregået en nat, hvor Tiltalte sov hos hende. Hun sagde ikke mere om det, og vidnet spurgte ikke. Forurettede 2 sagde ikke, at de ikke måtte sige det til no-gen. Han hørte ikke rigtig efter, da Forurettede 2 sagde det, for han talte med Person 10 og Person 11, ejeren af stedet, samtidig. Et par timer efter ringede han til Tiltalte og spurgte, om han havde voldtaget Forurettede 2. Tiltalte sagde nej, og vidnet stolede på sin ven, som han har kendt læn-ge. De talte ikke så meget mere om det. Tiltalte sagde noget om, at han og Forurettede 2 havde været ude at køre sent den pågældende aften, og Forurettede 2 havde spurgt ham, om han ville sove hos hende, og hun havde lagt op til ham. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede 2 altid har kunnet lide at la-ve rygter - også i folkeskolen, og det var en af grundene til, at han ikke troe-de på hende. Tiltalte, som han har kendt i næsten 8 år, ville aldrig gøre en pi-ge fortræd. Vidnet har ikke talt med Forurettede 2 siden folkeskolen. Vidnet har mødt Forurettede 1 én gang. Han så eller talte ikke med Tiltalte i den periode, hvor Tiltalte var sammen med Forurettede 1, da Forurettede 1 ikke ville have det." Forurettede 3's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede om forhold 6, at hun lærte Tiltalte at kende i september / side 55 2020. Hun havde noget kørende med Person 12, der var Tiltaltes gode ven. En af-ten kørte Tiltalte Person 12 ud til hende, og det var første gang, hun så Tiltalte. De skrev derefter lidt sammen, om de skulle ses, men det blev ikke til noget. Først den 25. december 2020 blev det til noget, idet de aftalte, at de skulle ryge hash sammen. Hun havde røget hash nogle få gange inden. Hun skulle sove hos ham, og han spurgte flere gange, om det var ok, at de sov i samme seng og under samme dyne. Hun havde svaret, at det måtte de se på. Det var aftalt, at hun skulle sove hos ham, fordi hendes mor ikke vidste noget om, at hun skulle ryge hash. Hun kunne derfor ikke tage hjem. Hun tog bussen, og Tiltalte hentede hende på Kalundborg Station. Hun opda- gede, at hun havde glemt sin mobiloplader, og Tiltalte sagde, at hun kunne lå-ne en af ham. Det skete dog ikke. På vej hjem til Tiltalte, købte han nogle smøger. Da de ankom, gik de ned på hans værelser i kælderen i hans mors hus, og de røg hash. De hørte musik og hyggede sig, og Tiltalte viste hende, at han kunne spille på klaver. De røg en del, og da hun ikke tidligere havde røget så meget, blev hun ret skæv. De røg fem eller seks joints. De sad i en sofa, og hun blev rigtig træt, hvilket hun fortalte Tiltalte. Han prikkede til hende og sagde, at hun ikke var træt. Hun sagde flere gange, at hun var træt, og hun lagde sig yderst i hans seng med alt tøjet på. Han lagde sig inderst, og han havde boksershorts på. De lå under hans dyne. Hun havde sorte tights på, som hun havde fået i julegave dagen før, og en langærmet lilla trøje på. Hun lå med ansigtet væk fra ham, og han begyndte at gnide sig op af hende. Han rørte ved hende, som hvis de var seksuelt aktive, men med tøj på. Han tog hende på brysterne, og hun bad ham om at stoppe. Hun vendte sig med ansigtet mod ham, og han kyssede hende. Hun drejede ansigtet væk og sag-de: ”Gider du godt stoppe - jeg har ikke lyst” . Han tog igen på hendes bry-ster inde under blusen. Hun havde bh på, og hun er usikker på, om han rørte ved hendes bryster inden under eller udenpå bh’en. Da det ikke virkede, lag-de hun sig på ryggen. Han forsøgte med alle sine kræfter at hive hendes buk-ser af, og hun hev dem op igen. De hev hendes bukser op og ned, og til sidst fik hun hevet dem helt op, og han gav op. Hun er usikker på, om der blev sagt noget. Han satte sig ovenpå hende og tog sit lem ud af underbukserne og sagde, at hun skulle sutte på hans pik. Hun sagde nej, og han sagde så, at hun skulle slikke på den, og hun sagde igen nej. Han prøvede på at overtale hende, og hans tonefald var bestemt og overbevisende. Han sagde: ”Kom nu, jeg ved du har lyst, for det har Person 12 fortalt” . Hendes arme lå ned langs siden, og han sad på hendes overkrop helt oppe ved hendes ansigt. Hun sagde, at hun ikke havde lyst til at få kontakt med hans kønsdel, og hun forsøgte at ryste ham af, men det kunne hun ikke. Han fastholdt hende, og hun kunne ikke komme ud af situationen. Det hele varede nok i 15-20 minutter. Han havde rejsning, og han blev ved med at sige, at hun skulle sutte på hans pik. Det stoppede, da han hoppede ned og lagde sig inderst i sengen. Hun lagde sig igen med ansigtet udad, og hun var så træt, at hun faldt søvn. Han gned sig fortsat op ad hende, og han fortsatte med at røre ved hende i skridtet uden på bukserne / side 56 og på hendes bryster. Han havde taget sit lem ind i underbukserne igen. Hun husker ikke, om han sagde andre ting end sut min pik og slik min pik. Tonefaldet var bestemt og overbevisende. Hun sagde nej, men han blev ved. Han bad hende ikke om at røre ved ham. Hun var ikke bange for ham. Hun overvejede ikke at ringe til sin mor, da det var sent. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 3. februar 2021, ekstrakt 2, side 145, hvoraf det fremgår: ” Tiltalte sad på hendes bryst i ca. 20 minutter, mens han bad hende om at sutte og røre ved hans lem. Afhørte rørte dog ikke ved hans erigerede lem.” Vidnet forklarede, at hun ikke i dag husker, at hun har forklaret, at han bad hende om at røre ved sit lem, men hun vil ikke afvise det. Hun husker det ik-ke. Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring, ekstrakt 2, side 145, hvoraf det fremgår: ” Afhørte fik lavet et eller andet spjæt med benene, herefter hoppede Tiltalte af hende.” Vidnet forklarede, at hun længe forsøgte at bevæge arme og ben, men i dag er hun ikke sikker på, at hun fik lavet et direkte spjæt, og hun er derfor ikke sikker på, at det var derfor, at han gik af hende. I dag husker hun ikke et di-rekte spjæt. Han rørte hende udenpå bukserne ved hendes kønsdele, men han prøvede ik-ke at få hendes bukser af på det tidspunkt. Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring, ekstrakt 2, side 145-146, hvoraf det fremgår: ” Herefter begyndte det hele forfra. Han begyndte også at pille ved afhørte. Både på brysterne og i skridtet udenpå. Han forsøgte også at trække hendes legins ned, men hun fik af al sin kraft trukket dem op igen, mens hun sagde; "stop" og " lad vær". Tiltalte sagde: "jeg ved du har lyst, for Person 12 har også fortalt, at du er liderlig hele natten, så jeg ved du har lyst". Vidnet forklarede, at det var den episode, som hun lige har forklaret om. Det skete i den rækkefølge, som hun lige har forklaret om, og det startede såle-des med, at han prøvede at trække bukserne af hende. Det kom ikke til sidst. Hun havde en aftale med sin mor om, at hun skulle være hjemme næste dag kl. 12.00. Hun og Tiltalte vågnede for sent, så hun kunne ikke nå bussen, hvorfor Tiltalte kørte hende hjem. Hun sad og var helt ”frosset” på passager- / side 57 sædet i samme position og kiggede bare ud ad ruden under hele turen. Hun gav ham en falsk adresse, da han ikke skulle vide, hvor hun boede. Han satte hende af, og hun gik det sidste stykke hjem. Hun tror ikke, at de talte sam-men i bilen, og hun var lammet. Der gik nogle uger, inden hun fortalte nogen om det. Hun vidste ikke, om det, der var sket, var forkert, eller om det var normalt. Hun fortalte det til to veninder og den ene venindes storesøster. Hun spurgte dem, om det var nor- malt. Hun ved ikke, hvorfor hun var i tvivl, men havde en mistanke om, at det nok ikke var ok. Hun fortalte dem, hvad der var sket, og de sagde, at det ikke var ok. De sagde, at hun skulle tale med sin mor om det. Der gik tre u-ger og 6 dage, inden hun fortalte sin mor om det. De blev enige om, at det skulle anmeldes, og de ringede til politiet. Hendes ene veninde, Person 13, skrev til Tiltalte og spurgte ind til det, men han be-nægtede alt. Vidnet ved ikke, hvad der blev skrevet. Hun skrev selv til Tiltalte, om han syntes, at det var ok, det som han havde gjort, og han sagde, at han havde det rigtig dårligt med det, og han ville give hende alt, hvad hun vil-le have, for at det ikke kom ud. Hun gemte ikke beskederne, som blev sendt på billeder via Snapchat. Sådanne billeder bliver ikke gemt, og det gør med- følgende tekst heller ikke. Tiltalte sendte et billede tilbage og skrev, at han havde det rigtig dårligt og bare havde lyst til at kaste op. Hun havde korrespondance med tiltalte både før og efter episoden den 25. december 2020, og hun har udleveret det, som hun havde gemt, til politiet. Det, hun udleverede, var fra før episoden. Hendes profilnavn er Profilnavn, og kælenavnet for profilen er Kælenavn. Forholdt korrespondance i tillægsekstrakt 1, side 57, bekræftede vidnet, at hun har haft den pågældende korrespondance med tiltalte efter episoden. Hun tror, at når han skrev, at han blev ”overfaldet af din veninde” til hende, så var det en reference til de beskeder, som Person 13 havde sendt til ham. Der er ikke blevet gjort noget fysisk. Han spurgte, om der var noget, som han kunne give hende, som gjorde det bedre. Hun tror, at hun skrev noget om, at hun så kunne få et erstatningskrav. Man kan ikke redigere i beskeder på Snapchat. Hun tror, at han blev nødt til at skrive, som han gjorde, fordi det senere kun-ne bruges i sagen. Hun havde taget det som en selvfølge, at der ikke skulle være noget seksuelt mellem dem, da hun på det tidspunkt jo så Tiltaltes bedste kammerat. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 3. februar 2021, ekstrakt 2, side 143, hvoraf det fremgår: ” Afhørte havde tidligere skrevet, at hun havde været kæreste med Person 12, og at hun ikke ønskede noget seksuelt sammen med Tiltalte.” / side 58 Vidnet forklarede, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun udtrykte det klart over for ham, og hun sagde nej. Da Tiltalte sad på hende, sagde han, at han havde fået at vide af Person 12, at hun havde lyst. Det sagde han flere gange, både før og imens han sad på hende. Hun ved ikke, hvad han hentydede til, men hun havde klart indtryk af, at til- talte ville have samleje med hende. Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun udleverede screenshots fra Snapchat til politiet. Man kan slette sine egne beskeder, men det kan modtageren ikke. Tiltalte nåede at slette nogle, før hun viste det til sin mor. Hun tog ikke et screenshot, lige da hun modtog beskederne. Hun har derfor ikke alle beskeder. Hun hørte ikke, at hendes mor ringede til politiet. Hun dukkede ikke op til første afhøring, da hun havde nogle diskussioner med sin mor, der trykkede hende, og derfor blev hun væk. Hendes mor var ikke med til afhøringen, da det ville have været ubehageligt at tale om med hende til stede. Hun havde i stedet en socialrådgiver med til afhøringen. Hun havde inden den 25. decem-ber haft en lidt dårlig periode, og hun havde prøvet at ryge hash, men hun havde ikke et misbrug. Hun var ikke kæreste med Person 12, men hun havde væ-ret i seng med ham. Det havde ikke været noget flirtende mellem hende og Tiltalte inden den 25. december 2020. Tiltalte havde spurgt en del ind til, om det var ok, at de sov i samme seng og under samme dyne, men det var også det eneste. Foreholdt screenshots af korrespondance mellem vidnet og tiltalte, ekstrakt 2, side 158, forklarede vidnet, at det overhovedet ikke var en korrespondan-ce om, at de skulle være mere end bare venner. Hun havde sagt til sin mor, at hun skulle hjem til sin gode ven Person 3 i By 3. Hendes mor vidste derfor ikke, at hun var hos tiltalte i Kalundborg. To uger efter, at det skete, fortalte hun om det til Person 13, Person 14 og Person 14's storesøster. Hun var imod, at de skulle skrive til tiltalte. Hun var måske lidt flov over det, der var sket, og hun tvivlede selv på, om hun var blevet udsat for noget forkert. Hun googlede, hvornår man kunne anmelde sådan noget, og der stod noget med fire uger, og hun anmeldte det, inden de fire uger var gået. Dagen efter vågnede hun og Tiltalte kl. 11.30, og hun havde aftalt med sin mor, at hun skulle være hjemme kl. 12.00. Hun talte ikke med Tiltalte, men han prøvede ikke på at undvige hende. Han var bare mere stille og påpasselig end sædvanlig. Hun tror ikke, at man på det tidspunkt kunne vide, at hun havde det dårligt. Hun havde ikke selv brug for at tale med ham og kunne ik- / side 59 ke bruge hans mening til noget som helst. Hun blokerede ikke Tiltalte på Snapchat og Messenger. Han havde ikke kon- taktet hende, og hvis han gjorde det, kunne hun vælge ikke at svare. Hun hå- bede overhovedet ikke, at han tog kontakt til hende igen, og det var jo hen-des valg, om hun ville svare eller skrive til ham. Hun har tænkt tanken, om hun kunne have lagt op til noget, som Tiltalte kun-ne have misforstået, men det mener hun ikke, for hun sagde nej så mange gange. Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun har fået det rigtig dårligt med ældre personer. Hun får hurtigt en mistanke om, at de er ude på noget, og at der er fare på færde. Hun er blevet mere vagtsom i sin omgang med andre mennesker. Fem gange om ugen kommer der kontaktpersoner hjem til hende og taler med hende. Det er sat i stand af kommunen, og det er et bredt tilbud af blandt andet familiebehandlere, pædagoger og psykologer. Hun har fået at vide, at man igennem livet kan opbygge PTSD, som en vold-som hændelse eller traume herefter kan udløse. Hun blev akut traumebehand-let lige efter hændelsen." Vidne 10's forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han var sammen med tiltalte den 26. oktober 2020. De kørte rundt og hyggede sig. De røg joints. Person 4 og en anden kom til. I bil-en fortalte Tiltalte, at han fra nogen andre havde hørt rygter om, at han skulle have voldtaget Forurettede 2. Det var helt spontant, at de kørte ud til Forurettede 2. Tiltalte vil-le tale med hende om rygterne om voldtægten. De var fire i bilen, og vidnet og de to andre blev sat af, og Tiltalte kørte hen til Forurettede 2. Tiltalte havde skrevet med Forurettede 2, og hun ville kun snakke med Tiltalte, hvis de andre ikke var med. Tiltalte ville derfor køre op og hente hende. Lidt efter kom Tiltalte kørende med Forurettede 2, der sad på passagersædet, og vidnet og de to andre steg igen ind i bilen. Stemningen mellem Forurettede 2 og Tiltalte var akavet. Tiltalte sagde til Forurettede 2, at det ikke kunne være rigtigt, at hun rendte rundt og sagde sådan noget, og hun svarede, at det gjorde hun ikke. Tiltaltes tonefald var almindeligt i star-ten, men det ændrede sig senere, da hun bad om at blive sat af. Han husker ikke, om der blev sagt andet i bilen, eller om Forurettede 2 blev kaldt skældsord. Tiltalte standsede bilen, og Forurettede 2 steg ud. Tiltalte gik ud til Forurettede 2, og de diskutere-de lidt. Vidnet stod selv ved bilen 10-15 meter fra Forurettede 2 og Tiltalte. Forurettede 2 gik, og Tiltalte fulgte efter. Tiltalte og Forurettede 2 råbte begge to. Han ved ikke, hvad der blev sagt eller råbt. Han så ikke, at der blev skubbet. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 19. febru-ar 2021, ekstrakt 2, side 113, hvoraf det fremgår: ” Tiltalte skubbede til Forurettede 2. / side 60 Adspurgt om Forurettede 2 havde fat i ham på noget tidspunkt, svarede han, at det mente han, at det nok også var noget sådan skubagtigt.” Vidnet forklarede, at han ikke mindes at have forklaret sådan. Tiltalte tog fat i Forurettede 2 og vendte hende om, så han kunne snakke med hende, men Tiltalte skubbede ikke til Forurettede 2. Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring, ekstrakt 2, side 111, hvoraf det fremgår: ” De kørte lidt og Tiltalte konfronterede hende med det, ikke sådan noget sær- ligt, afhørte sagde ikke noget, indskød han, så bad Forurettede 2 om at bilen skulle stoppes og så stoppede de bilen og hun kom ud, så skubbede Tiltalte så til hende.” Vidnet forklarede, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan. Han husker ikke så meget, da det er længe siden. Han husker ikke, om Forurettede 2 skub- bede til Tiltalte. Tiltalte og Forurettede 2 diskuterede, og det endte med, at de gik hver til sit. Det så ikke ud som om, at Forurettede 2 havde det særlig godt. Hun var ked af det, og hun græd. Han ved ikke, om hun var bange. Tiltaltes temperament var meget normalt, men det var ikke en normal situation for ham. Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring, ekstrakt 2, side 113, hvoraf det fremgår: ” Adspurgt om afhørte kunne beskrive Tiltalte, svarede han, at han var en fla- bet type, han var flink og han kunne også blive sur og når han blev dette var han ikke så god til at styre sig.” Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan. Når Tiltalte bliver sur, har han svært ved at styre sig, men sådan er det vel med alle. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke kender Forurettede 2, og han vidste ikke noget om, at Forurettede 2 havde sagt, at hun var blevet voldtaget af Tiltalte, inden de sad i bilen. Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring, ekstrakt 2, side 112, hvoraf det fremgår: ” Det var hele tiden Tiltalte der forud for at de blev sat af førte ordet, han hav- de sagt til de andre, at han ville konfrontere Forurettede 2 med det som hun gik og sagde om ham. De vidste alle at Forurettede 2 sagde, at Tiltalte havde voldtaget hen-de.” Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan, men det var først på dagen, at de fik det at vide. Tiltalte var sur over det, hvilket vidnet godt kan forstå. Han kender Tiltalte godt, og han tror ikke, at Tiltalte kunne finde på sådan noget. Tiltalte sagde ikke noget til Forurettede 2 om, at hun ikke måtte anmelde det til politiet / side 61 eller tale med politiet." Sagens øvrige oplysninger Der er foretaget dokumentation af en stor mængde beskeder via Snapchat, Messenger og sms mellem tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 hver især. Der er under hovedforhandlingen afspillet tre videoklip fundet på tiltaltes mobiltelefon. Oplysninger om tiltaltes personlige forhold Tiltalte er tidligere straffet, senest ved dom af 27. oktober 2020 med bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af lov om eforiserende stoffer § 3, stk. , jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørel-se om euforiserede stoffer § 27, stk 1, jf. § 2, stk 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af retpsykiatrisk erklæring af 8. juli 2021 blandt andet, at "Observanden findes herefter ikke sindssyg, ligesom han ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunkterne for det påsigtede. Han er normalt bega-vet, og han lider ikke af epilepsi eller anden hjerneorganisk lidelse. Observan-den var påvirket af cannabis ved nogle af de påsigtede forhold, men man har ikke mistanke om, at en abnorm rustilstand skulle have foreligget. Observanden er opvokset i By 4 som enebarn af samlevende forældre under gode og stabile kår. Faren afgik ved døden efter længere tids sygdom, da observanden var 18 år gammel, og moren har indgået et nyt parforhold . Observanden har afsluttet 9. klasse afgangs prøve med et middelgodt resultat men havde dog indlæringsvanskeligheder ved skolegangens start. Frem til fængslingen havde han ge nnem to år været i gang med at uddanne sig til Uddannelse. Observanden er ugift, enlig og har ingen børn. Han er bosidden-de hos sin mor og stedfar og har hidtil haft fast indtægt i forbindelse med sin uddannelse. Det aktuelle netværk består af familierelationer samt få venner og beskrives som betydningsfuldt. Observanden har fra 16-17-årsalderen røget hash sporadisk. Der var ultimo 2020 gennem to uger dagligt misbrug, hvorefter misbruget er ophørt. Han har derudover sporadiske erfaringer med amfetamin samt kokain en enkelt gang. Observanden fik i 2008 ved børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium stil-let diagnosen forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (ADHD), og der blev påbegyndt medikamentel behandling med god effekt. Han har siden, fraset en / side 62 kort periode, været i medicinsk behandling for ADHD. Ved aktuelle undersøgelse findes ikke tegn på sindssygelige symptomer. Per- sonlighedsmæssigt får man indtryk af en vis idyllisering, umodenhed og baga- tellisering. Ved den psykologiske delundersøgelse findes observanden normalt begavet uden tegn på psykose eller anden alvorlig psykopatologi. Personlighedsmæssigt ses visse afvigende træk inden for det affektive og in terpersonelle spektrum, men der er ikke fundet tegn på egentlig seksuel afvi-gelse, og risikoen for recidiv til seksualkriminalitet vurderes at være moderat. Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ik-ke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminali-tet, som mere formålstjenlig end straf. Det vurderes ikke, at observanden udgør en så væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel fin-des påkrævet." Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en udtalelse af 29. juli 2021 har anført blandt andet, at: "Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte er omfattet af straffelo-vens § 69, lidende af ADHD med symptomer på personlighedsforstyrrelse, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig i det påsigtede, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens§ 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligea1iet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf. Retslægerådet finder ikke, at Tiltalte frembyder en sådan nærlig-gende eller væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anven-delse af forvaring stedet for fængsel er påkrævet." Tiltalte har ikke oplyst yderligere om sine personlige forhold. Han har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. februar 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldspørgsmålet: "Kendelse: Forhold 1, 2 og 3 Alle voterende udtaler: Det kan efter forklaringerne lægges til grund, at tiltalte og Forurettede 1 / side 63 var kærester fra den 17. december 2018 til august 2020. De boede i en lejlighed på Adresse 3 i By 2 fra midten af april 2020 og frem til samlivsophævelsen i august 2020, hvorefter Forurettede 1 flyttede på krisecenter. Fra den 17. december 2018, og indtil de flyttede ind i lejligheden, opholdt de sig for det meste sammen på tiltaltes adresse, Adresse 2, Kalundborg, hvor han havde to værelser i kælderen hos sin mor og dennes ægtefælle. Forurettede 1 har i retten afgivet en lang, detaljeret og sammenhæn-gende forklaring, der fremstod selvoplevet og troværdig. Hendes forklaring om forholdet mellem hende og tiltalte og navnlig om, at hun under forholdet blev udsat for fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb af tiltalte, er un-derstøttet af andre beviser i sagen, herunder fotos, korrespondance og jour-nalnotater, og til dels af tiltaltes egen forklaring om, at han i et mindre om-fang udsatte hende for vold, og af vidneforklaringer i sagen som nedenfor be-skrevet. På denne baggrund lægges Forurettede 1's forklaring til grund ved sa-gens bedømmelse. Forurettede 1 har således forklaret om tre voldtægter; en voldtægt, der fandt sted i tiltaltes mors sommerhus i efteråret 2018, inden hun og tiltal-te blev kærester, en voldtægt på værelset i kælderen hos tiltalte samt en vold-tægt i lejligheden i By 2. Hun har forklaret, at tiltalte under den første vold-tægt sad på hende og holdt hende fast omkring hendes håndled, og at hun ik-ke kunne komme fri og sagde stop og nej flere gange. Om de to andre vold-tægter, som fandt sted, da de var blevet kærester, har hun forklaret, at han igen satte sig oven på hende, at hun sagde nej og begyndte at græde, så han kunne høre det. Hun var bange for, at han skulle blive voldelig over for hen-de, og hun følte ikke, at hun kunne gøre noget. Han brugte teknikker fra tha-iboksning til at ligge oven på hende og holde hende fast. Hun har også for-klaret om to episoder, hvor tiltalte tiltvang sig analt samleje med hende. Hun har om disse anale samlejer forklaret, at hun blev holdt fast, så hun ikke kun-ne komme væk. Hun sagde, at han skulle stoppe, og at det gjorde ondt, og hun græd. Om brugen af buttplug og dildo har hun forklaret, at parterne køb-te disse sammen i en julekalender, og at hun havde sagt til tiltalte, at hun ikke ville have stukket noget ind analt. Begge dele blev alligevel brugt analt, og hun sagde, at det var ubehageligt. Han holdt hende ikke fast i den forbindel-se, og nogle gange tog hun selv buttpluggen ud. Hun har også forklaret, at tiltalte tiltvang sig oralsex, og at dette i slutningen af deres forhold skete næ-sten hver dag. Om disse overgreb har hun forklaret, at tiltalte sad på knæ over hendes ansigt, og hun kunne ikke bevæge sit hoved. Hun følte, at han trængte længere ned i halsen på hende, hvis hun bevægede sig. Hvis hun ikke åbnede munden, tog han fat med sine fingre i siden af hendes kæbe for at få hende til at åbne munden. Det gjorde ondt, og hun græd. I andre situationer / side 64 kunne han finde på at skubbe hendes hoved ned mod sit lem eller tage fat om hendes hår i en hestehale og trække hendes hoved ned. Forurettede 1 har også forklaret om fysisk vold som beskrevet i for-hold 2, herunder at tiltalte gentagne gange nev og bed hende. Han bed hende blandt andet i brystet, ballerne og armen. Han tog hårdt fat i hende og gav hende en lussing. På et tidspunkt hev han hende i armen ned ad sengen, så hun røg ned på gulvet og ramte dørkarmen med sin ene hofte. Han trak hen-de hen over gulvet, selvom hun græd og ikke ville med. Hun tog billeder af blå mærker, og hun gav politiet disse billeder. Hun har ikke kunnet forklare, hvilke konkrete episoder de enkelte billeder vedrørte, men har samtidig for-klaret, at der var mange episoder. Hun har endvidere forklaret, at forholdet mellem hende og tiltalte var godt i starten. Tiltalte støttede hende, og han lyttede, når hun havde det svært. For- holdet udviklede sig dog, og hun blev udsat for de ovenfor beskrevne for-hold, som navnlig eskalerede, da de flyttede i lejlighed. Tiltalte havde en me-ning om, hvilket tøj hun skulle gå i og nedgjorde hendes udseende, blandt an-det sagde han, at hun havde appelsinhud på lårene, og hun fik det så dårligt med at kigge på sig selv, at hun kastede op, men han stoppede ikke. Når han udsatte hende for overgreb, og hun græd, sagde han, at hun hylede som en ulv, og han grinede ad hende og plagierede hende. Han kaldte hende fed og doven. Han havde adgang til hendes mailkonto og andre sociale medier og brugte denne adgang til at følge hendes færden. De havde begge installeret en app, hvor de gensidigt kunne overvåge hinandens færden, og flere gange fulgte han efter hende. Da de ikke længere havde hinandens koder, tog han bare mobiltelefonen fra hende og gennemgik søgehistorikken. Hun slog op med ham mange gange, og flere gange truede han hende med, at han ville ta-ge sit eget liv eller køre galt, hvis hun ikke kom tilbage. Tiltalte har erkendt, at han gav Forurettede 1 en lussing, og at han under skænderier tog fat i hendes arme for at berolige hende, og at hun nok fik mærker på armene efter dette. De har gensidigt bidt og nevet hinanden, men det var kun for sjov, og hvis de fx kedede sig. Herudover har tiltalte nægtet at have udøvet vold imod hende. Han har erkendt, at han har holdt hende for munden for at få hende til at holde op med at råbe og skrige, og at han kaldte hende latterlig og fed, men har forklaret, at det var kun i sjov, at han sagde sådan. Han har også forklaret, at de i enighed installerede en over-vågningsapp på deres mobiltelefoner, men at det var Forurettede 1, der især brugte denne, idet hun var jaloux, og tiltalte måtte ikke have kontakt til andre piger. Han fulgte ikke efter hende, men opsøgte hende for at få hen-de i tale, når hun var taget hjem til sine forældre. Han har nægtet, at han ud-satte hende for seksuelle overgreb. Der er forevist fotos, som Forurettede 1 har forklaret, at hun har ta- / side 65 get af blå mærker, som hun fik som følge af vold, som tiltalte udsatte hende for. Der er desuden foretaget dokumentation af et stort antal beskeder på Messenger, Snapchat og sms mellem tiltalte og Forurettede 1, og det fremgår heraf, at hun gentagne gange under deres forhold konfronterede til-talte med overgrebene, og at han undskyldte og lovede, at han ikke ville gøre det igen. Vidne 3 har forklaret, at Forurettede 1, imens Forurettede 1 og tiltalte var i forhold, betroede sig til hende om, at tiltalte tvang hende til sex og oralsex. Forurettede 1 fortalte også, at han var voldelig overfor hende og sendte billeder af blå mærker til vidnet. Forurettede 1 viste hende bidemærker på si-ne arme og baller og fortalte, at det var tiltalte, der havde gjort det. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte var manipulerende overfor Forurettede 1. Forurettede 1 vir- kede deprimeret og fraværende og tabte sig meget. Vidnet opfordrede Forurettede 1 til at slå op, og det skete også flere gange, men Forurettede 1 og tiltalte fandt sammen igen. I den forbindelse viste Forurettede 1 hende beskeder, hvor tiltalte lo-vede at ændre sig, men efter vidnets opfattelse lovede han ét og gjorde noget andet. Vidne 4 har forklaret, at han i sin egenskab af psykiatrisk sygeple-jerske havde en række samtaler med Forurettede 1, herunder i forbin-delse med at hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling i februar 2020, hvor hun var psykotisk og havde selvmordstanker. Under samtalerne fortalte hun om sit parforhold, herunder at hun følte sig styret og domineret af tiltalte, som blandt andet havde en mening om, hvilket tøj hun skulle gå i. Hun beskrev til-talte som voldelig, dominerende og grænseløs, og hun viste vidnet ret så voldsomme blå mærker. Hun fortalte blandt andet, at hun blev taget hårdt i armene. Hun fortalte også om seksuelle overgreb fra tiltaltes side. Det var vidnets professionelle vurdering, at hendes udfordringer i parforholdet unæg-telig havde sammenhæng med hendes psykiske problemer på det tidspunkt. Vidne 1 har forklaret, at Forurettede 1 flere gange viste hende blå mær-ker. Forurettede 1 fortalte, at tiltalte havde taget meget hårdt fat i hende, og en an- den gang at han havde skubbet hende ned og slæbt hende ud i køkkenet.Forurettede 1 gik tit fra ham, og når dette skete, og hun kom hjem til dem, så kom til-talte kørende i sin bil til deres hus og holdt uden for og gassede op, indtil Forurettede 1 gik ud til ham. Det kunne være på alle tider af døgnet. Han holdt øje med Forurettede 1, og vidnet oplevede, at han fulgte efter hende og Forurettede 1 i bil, li-gesom han på et tidspunkt holdt i bilen og lyste ind gennem vinduerne, da Forurettede 1 og vidnet var i fitnesscenter. Vidnet var med Forurettede 1 i fitnesscenter, fordi Forurettede 1 var nervøs for tiltalte i de perioder, hvor de havde slået op. På baggrund af disse forklaringer og oplysninger er det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i vold efter straffelovens § 244, stk. 1, som beskrevet i for-hold 2. Efter karakteren og antallet af voldsepisoder, der foregik over en pe- / side 66 riode på ca. 1½ år og navnlig i den sidste del af tiltaltes og Forurettede 1's forhold, hvor de boede sammen i lejligheden i By 2, anses volds-udøvelsen endvidere for omfattet af straffelovens § 244, stk. 2. Alle voterende stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i forhold 2 i over- ensstemmelse med den rejste tiltale. Efter Forurettede 1's forklaring, der på væsentlige punkter støttes af forklaringen fra Vidne 4 og dennes journalnotater, er det bevist, at tiltalte tre gange vaginalt og to gange analt skaffede sig samleje med Forurettede 1 uden samtykke og ved vold eller den i situationen forelig-gende trussel om vold, idet han holdt fast i hendes håndled og lagde sig på hende, uagtet at hun græd og sagde stop og nej. Det er også bevist, at tiltalte gentagne gange tiltvang sig oralsex, idet han satte sig på Forurettede 1's bryst med hendes hoved mellem sine ben og tvang sit lem ind i hendes mund, hvilket blandt andet kunne ske ved, at han tvang hendes kæber op, el-ler at han i andre situationer tog fat om hendes hår som i en hestehale og trak hendes hoved ned til sit lem. Efter hendes forklaring må det lægges til grund, at disse overgreb navnlig fandt sted i slutningen af deres forhold, da de var flyttet i lejlighed, og at det skete flere gange om ugen, ligesom hun i denne periode blev tiltagende mere bange for, at han skulle være voldelig, hvorfor hun undlod at protestere. Forurettede 1's forklaring er også understøttet af korrespondancen mellem hende og tiltalte, hvoraf det fremgår, at hun flere gange under deres forhold konfronterede ham med overgrebene, og at han undskyldte og blandt andet lovede, at han ville ændre sig og stoppe med det. Tiltaltes forklaring om, at han blot talte hende efter munden og ikke kunne gøre andet end at be-klage, da han ellers var bange for, at hun ville gå fra ham, må anses som kon-strueret til lejligheden og tilsidesættes derfor. Sådan som Forurettede 1 har forklaret om den anale brug af buttplug og dildo, herunder blandt andet at hun undervejs sagde til tiltalte, at det var ubehageligt, og at buttpluggen skulle ud, at hun ikke blev holdt fast i forbin-delse med brugen af disse effekter, og at hun nogle gange selv tog buttplug-gen ud, finder retten, at der ikke er det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte under anvendelse af vold eller trussel om vold brugte disse effekter på hende. Tiltalte er derfor ikke skyldig i denne del (pkt. b) af den rejste tiltale i forhold 1. Tiltalte har derfor gjort sig skyldig i voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1) og andet seksuelt forhold end samleje ef-ter straffelovens § 225. Alle voterende stemmer på denne baggrund for at finde tiltalte skyldig i for- / side 67 hold 1 i det anførte omfang. Som ovenfor beskrevet er det bevist, at tiltalte udsatte Forurettede 1 for fysisk vold og seksuelle overgreb, der eskalerede navnlig efter, at de var flyttet i lejlighed sammen. Navnlig efter Forurettede 1's forklaring, der understøttes blandt andet af forklaringen fra psykiatrisk sygeplejerske Vidne 4 og dennes journalnotater og den omfattende korrespon-dance mellem Forurettede 1 og tiltalte, er det bevist, at tiltalte i en periode på mere end et år ved sine handlinger og sin adfærd, der har haft en groft nedværdigende, manipulerende og krænkende karakter, har underlagt Forurettede 1 et handlingsmønster, der var præget af utryghed og en underliggende frygt for yderligere vold og seksuelle overgreb, og som der-med var egnet til utilbørligt at styre hende. Betingelserne i straffelovens § 243 er dermed opfyldt. Retten har således lagt vægt på Forurettede 1's beskrivelse af tiltaltes gentagne verbale nedgørelser af hende, der også fandt sted under de seksuel-le og voldelige episoder, og som startede et par måneder efter, at de blev kæ-rester. Hun har endvidere forklaret, at han var styrende i hendes tøjvalg, at de havde installeret en overvågningsapp på deres mobiltelefoner, og at tiltalte havde adgang til hendes sociale medier i øvrigt. Hun har samtidig beskrevet, at tiltalte truede med at gøre skade på sig selv for at få hende til at blive i for-holdet, hvilket understøttes af korrespondancen mellem dem, og både Forurettede 1 og Vidne 1 har forklaret om episoder, hvor til-talte fulgte efter hende. Der er ved vurderingen lagt særlig vægt på forklarin-gen fra Vidne 4 om indholdet af samtalerne mellem ham og Forurettede 1 samt hans professionelle vurdering af den negative betyd-ning, som forholdet mellem tiltalte og Forurettede 1 havde på hendes psykiske udfordringer. Tiltalte er således skyldig i psykisk vold efter straffelovens § 243 i overens- stemmelse med den i forhold 3 rejste tiltale. Alle voterende stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i forhold 3 i over- ensstemmelse med den rejste tiltale. Forhold 4 Alle voterende udtaler: Forurettede 2 har forklaret, at tiltalte tiltvang sig samleje med hende den 7. oktober 2020, da han overnattede hos hende. Hun har forklaret blandt andet, at han tog tøjet af hende og holdt hendes hænder fast ved hånd-leddene. Hun sagde stop, men han fortsatte. Hun har ligeledes forklaret, at han blev der om natten, og at hun ikke tænkte på at sige, at han skulle gå, el- / side 68 ler at kontakte hendes forældre, der også var i huset. Hun har forklaret om den efterfølgende kontakt, som hun og tiltalte havde via sociale medier, her-under at hun var sammen med ham på Ungdomsskole, og at hun bad ham om at køre hende til Jylland. Hun har om flere beskeder, der er skrevet fra hendes tele-fon til tiltalte efter den 7. oktober 2020, herunder om de snart skulle putte, forklaret, at de er skrevet af en anden. Hun gav sin telefon videre til en klas-sekammerat, som svarede for hende, men hun kan ikke huske, hvem denne person er. Forurettede 2 er afhørt fem gange af politiet. I retten fremstod hun tydeligt påvirket af situationen og usikker, og hendes forklaring fremstod på væsentlige punkter i direkte modsætning til hendes forklaringer til politiet, der indbyrdes ej heller stemmer overens. Efter en samlet vurdering finder retten, at Forurettede 2's for-klaring ikke har en sådan tilstrækkelig sammenhængende og troværdig ka-rakter, at denne imod tiltaltes benægtelse alene kan danne grundlag for en domfældelse. Da forklaringen endvidere afsvækkes af indholdet af den efter-følgende korrespondance og kontakten mellem vidnet og tiltalte, er det ikke udenfor enhver rimelig tvivl bevist, at tiltalte er skyldig i voldtægt i dette for-hold. Alle voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte i forhold 4. Forhold 5 Alle voterende udtaler: Det er ubestridt, at tiltalte den 26. oktober 2020 vidste, at Forurettede 2 havde fortalt andre, at han havde voldtaget hende. Det er også ubestridt, at dette var baggrunden for, at han kørte hjem til hende den pågæl-dende aften, og han har således forklaret, at han ville konfrontere hende med det, som hun havde sagt om voldtægt, og at han ville give hende en lære-streg. Efter bevisførelsen lægges om hændelsesforløbet til grund, at Forurettede 2 i første omgang ikke ønskede at tale med tiltalte, men at han under påskud af at være ked af det, fik lokket hende ind i bilen. Da de havde kørt få hundrede meter, steg tre af tiltaltes venner ind i bilen. Forurettede 2 har forklaret, at der blev sagt og råbt til hende, at hun ikke var blevet voldtaget, at hun var en løgner, og at hun var syg i hovedet. De var sure, og hun blev kaldt skældsord. Det lægges videre til grund, at hun blev sat af, da hun bad om det, men at til- talte også stod ud af bilen og fortsatte med at råbe højt ad hende, og tiltalte / side 69 har forklaret, at han ville konfrontere hende yderligere. Han har erkendt, at han på et tidspunkt skubbede hende i brystet. Da tiltalte og dennes venner kørte derfra, blev der kastet en flaske efter hende. Under disse omstændigheder finder retten, at tiltalte ved vold og den i situa- tionen underliggende trussel om yderligere vold forulempede Forurettede 2, og at dette skete i anledning af den forklaring, som han på ger-ningstidspunktet måtte forvente, at hun ville afgive til politiet i anledning af den voldtægt, som hun mente sig udsat for. Tiltalte har således gjort sig skyl-dig i vold og vidnetrusler efter straffelovens § 123, stk. 1. Alle voterende stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i forhold 5 i over- ensstemmelse med den rejste tiltale. Forhold 6 Alle voterende udtaler: Forurettede 3, der på gerningstidspunktet var 15 år gammel, har forkla-ret, at hun sammen med tiltalte havde røget hash, og at hun var meget påvir-ket heraf, da hun var uvant med dette. Hun lagde sig til at sove i tiltaltes seng med sit tøj på. Hun har også forklaret, at tiltalte begyndte at gnide sig op ad hende, røre hendes bryster og kysse hende, og at hun flere gange bad ham stoppe. Han forsøgte at hive hendes bukser ned, hun tog dem op, og han for-søgte igen at hive dem ned. Det lykkedes hende at få dem på igen. Han satte sig herefter på hendes overkrop og tog sit lem frem og sagde, at hun skulle sutte på hans pik. Hun sagde nej, men han blev ved, og han sagde flere gan-ge, at hun skulle sutte hans pik, eller at han vidste, at hun havde lyst. Hun prøvede at ruske ham af sig, men det kunne hun ikke, og hun kunne ikke komme ud af situationen. Han havde rejsning og sad sådan på hende i mange minutter og blev ved med at sige, at hun skulle. Han lagde sig derefter ned ved siden af hende og fortsatte med at gnide sig op ad hende, røre hende i skridtet uden på bukserne og på hendes bryster. Hun faldt i søvn. Forurettede 3's forklaring i retten var detaljeret og sammenhængende, og den fremstod selvoplevet og troværdig. På baggrund af denne forklaring finder retten, at tiltalte har haft forsæt til an-det seksuelt forhold end samleje, da han forsøgte at tvinge Forurettede 3 til oralsex, og at det blev ved forsøget på grund af hendes modstand. Det er også bevist, at han ved berøringerne af hende udsatte hende for blufærdig-hedskrænkelse. Tiltalte har således gjort sig skyldig i forsøg på andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, jf. § 21, samt blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232. / side 70 Forurettede 3 har som anført ovenfor i retten forklaret, at tiltalte indled-ningsvis forsøgte at hive hendes bukser ned, og at han, da dette ikke lykke-des, i stedet satte sig på hendes overkrop og forsøgte at tvinge hende til oral-sex. Hun har forklaret, at hun er sikker på, at det skete i denne rækkefølge og ikke i den rækkefølge, som hun forklarede om til politiet. Retten lægger hendes forklaring afgivet under hovedforhandlingen om rækkefølgen i hæn-delsesforløbet til grund og finder herefter, at der ikke er det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte, da han indledningsvis forsøgte at hive hendes bukser ned, havde forsæt til at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel he-rom. Tiltalte er derfor ikke skyldig i denne del af den rejste tiltale i forhold 6. Alle voterende stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig i forhold 6 i det anførte omfang. Forhold 7 Alle voterende udtaler: Tiltalte har erkendt, at han var i besiddelse af piller i arresten i Kalundborg, men at der var tale om anabolske steroider og ikke ecstasy. Der er rejst tiltale for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 131, ved besiddelse af 37 ecstasytabletter (MDMA) til eget brug i Kalundborg Arrest. Retten finder ikke, at der med hjemmel i retsplejelovens § 883, stk. 4, er grundlag for at fravige den rejste tiltale og domfælde for forsøg på overtrædelse af dopingloven ved besiddelse af anabolske steroider. Herefter, og da der ikke i øvrigt er ført et bevis for, at tiltalte var i besiddelse af 37 ecstasytabletter (MDMA) i arresten, frifindes han i dette forhold. Alle voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte i forhold 7. Sammenfatning: Tiltalte findes skyldig i forhold 1 med undtagelse af pkt. b, og i forhold 2, 3 og 5. Tiltalte findes skyldig i forhold 6 i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, jf. § 21, og § 232. Tiltalte frifindes i forhold 4 og 7. Tiltalte er således skyldig i voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), andet seksuelt forhold end samleje efter / side 71 straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, og for-søg herpå, jf. straffelovens § 21, blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, vold efter straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1, psykisk vold efter straf-felovens § 243 og vold og vidnetrusler efter straffelovens § 123, stk. 1. Derfor bestemmes: Tiltalte er skyldig i forhold 1 med undtagelse af pkt. b, og i forhold 2, 3 og 5. Tiltalte er skyldig i forhold 6 i overtrædelse af straffe-lovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. § 225, jf. § 21, og § 232. Tiltalte er ikke skyldig i forhold 4 og 7." Sanktionsspørgsmålet Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år. Straffen fastsættes derfor til fængsel i 6 år efter straffelovens § 216, stk 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), jf. til dels § 225, jf. til dels jf. § 21, § 232 § 243, § 244, stk. 2, jf. stk. 1 og § 123, stk. 1, jf. til dels § 89. Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på forholdenes karakter og grovhed, herunder antallet af voldtægter og andre seksuelle overgreb be-gået mod Forurettede 1, og at forholdene blev begået i hjemmet over en længere periode, og at tiltalte i samme periode udsatte hende for vold og psykisk vold. Retten har også lagt vægt på, at tiltalte er dømt for yderligere et forsøg på andet seksuelt forhold end samleje mod en 15-årig. Erstatning Forurettede 1 Henset til omfanget, karakteren og grovheden af voldtægtsforholdene og de øvrige seksuelle overgreb, der blev begået over en længere periode i parter-nes samliv, tager de juridiske dommere Forurettede 1's påstand om godtgørelse for tort til følge med 150.000 kr. Kravet forrentes med procesrente fra den 15. december 2021, jf. erstatnings- ansvarslovens § 16. De øvrige krav fremsat af Forurettede 1 tages ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1, idet oplysningerne til støtte for kravene er u- fuldstændige. Forurettede 2 Da tiltalte er frifundet i forhold 4, tages det fremsatte krav om godtgørelse / side 72 for tort ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1. Forurettede 3 Henset til forholdets karakter og grovhed, herunder forurettedes unge alder og at overgrebet ikke kan antages at have været helt kortvarigt, tager de juri-diske dommere Forurettede 3's påstand om godtgørelse for tort til følge med 20.000 kr. Kravet forrentes med procesrente fra den 6. januar 2022. Thi kendes for ret: Tiltalte, skal straffes med fængsel i 6 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal til Forurettede 1 v/bistandsadvokat Nina Nielsen, inden 14 dage betale 150.000 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra den 15. de-cember 2021. Tiltalte skal til Forurettede 3 v/bistandsadvokat Thomas Philip, inden 14 dage betale 20.000 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra den 6. januar 2022. Dommer /

RETTEN HOLBÆK Udskrift af dombogen DO M afsagt den 15. december 2021 Rettens nr. 60-2267/2021 Politiets nr. 1200-72301-00024-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 2. september 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1 voldtægt efter straffelovens $ 216, stk. 1 (dagældende $ 216, stk. 1, nr. 1), 0g andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens $ 225, ved i perioden fra omkring oktober 2018 0g frem til medio august 2020, på forskellige adresser; herunder i et sommerhus på <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Område</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> 0g på adresserne <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Kalundborg 0g <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> uden samtykke og ved vold eller trussel om vold, herunder den i situationen foreliggende trussel om yderligere vold, gentagne gange at have tiltvunget sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med <anonym>Forurettede 1</anonym> idet han holdt <anonym>Forurettede 1</anonym> fast i håndled og arme og lagde sig på hende uagtet at hun sagde "nej? 99 'stop' og græd, hvorunder han gentagne gange a) tiltvang sig både vaginalt 0g analt samleje; b) stak effekter; herunder en buttplug og en dildo; op i anus på hende, c) tiltvang sig oralsex, idet han pressede hendes hoved ned over hans kønslem; mens han fastholdt hendes hoved med sine ben, ligesom hun på grund af den i situationen foreliggende trussel om vold, i slutnin-gen af perioden undlod at protestere over oralsex. 2 vold efter straffelovens $ 244, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra januar 2019 0g frem til medio august 2020, på forskellige adresser; herunder på adresserne <anonym>Adresse 2</anonym> i Kalundborg 0g <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> gentagne gange at have udsat sin kæreste og samlever <anonym>Forurettede 1</anonym> for vold, idet tiltalte nev hende, bed hende og tog hende hårdt i armen; så hun fik mærker; gav hende lussinger og skubbede hende ned på gulvet og holdt hende for munden; samt i et enkelt tilfælde trak tiltalte hende i benene ned ad sengen og hen over gulvet med mærker på hende til følge. 3 psykisk vold efter straffelovens $ 243, ved i perioden fra den 1. april 2019 og frem til medio august 2020, på for- skellige adresser, herunder på adresserne <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Kalundborg 0g <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> gentagne gange at have udsat sin kæreste og samlever <anonym>Forurettede 1</anonym> for groft nedværdigende, forulempende eller krænken-de adfærd, der var egnet til utilbørligt at styre hende, idet tiltalte blandt andet ofte nedgjorde hende 0g kaldte hende latterlig og fed, havde adgang til hen-des mailkonto og sociale medier og installeret en overvågnings-app på hen-des telefon; bestemte over hvilket tøj, hun skulle have på og hvor hun måtte tage hen 0g grinede afhende; når han havde udsat hende for det i forhold 2 beskrevne; ligesom han, hvis hun forlod ham, fulgte efter hende 0g opsøgte hende fysisk eller via beskeder og opkald, samt truede med at gøre skade på sig selv eller tage sit eget liv; alt hvilket påvirkede hendes psykiske tilstand 0g selvfølelse negativt, ligesom det begrænsede hendes mulighed for at fær-des frit. 4 voldtægt efter straffelovens $ 216, stk. 1 (dagældende $ 216, stk. 1, nr 1), ved den 7.oktober 2020 ca. kl. 23.00 på <anonym>Adresse 4</anonym> i Kalundborg; uden samtykke 0g ved vold eller trussel om vold; at have tiltvunget sig sam-leje med <anonym>Forurettede 2</anonym> idet tiltalte lagde sig oven på hende, fastholdt hendes hænder over hendes hoved og tiltvang sig vaginalt samleje; uagtet at <anonym>Forurettede 2</anonym> gentagne gange sagde "nej' 1 og "du skal stoppe" til ham samt forsøgte at skubbe ham væk 5 vold og vidnetrusler efter straffelovens $ 123, stk. 1, ved den 26. oktober 2020 ca. kl. 22.00, ved vold og den i situationen liggen-de trussel om vold at have forulempet <anonym>Forurettede 2</anonym> 1 anledning af det i forhold 4 beskrevne og <anonym>Forurettede 2's</anonym> forventede forklaring til politiet he-rom; idet tiltalte opsøgte <anonym>Forurettede 2</anonym> på hendes <anonym>Adresse 4</anonym> 1 Kalundborg, hvor tiltalte formåede <anonym>Forurettede 2</anonym> til at sætte sig ind i hans bil, hvorefter tiltalte kørte afsted imens han råbte højt af <anonym>Forurettede 2</anonym> herunder "Du er syg i hovedet; det var ikke voldtægt?' 0g "Du er syg i hovedet 0g en fucking møgkælling? eller lignede; hvorefter tiltalte standsede bilen ved en p-plads ved Rørby Stadion; Mogensbanke 2 i Kalundborg; hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> steg ud af bilen og løb, hvorefter tiltalte løb efter <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g råbte højt af hende og skubbede hende hårdt i brystkassen; hvorefter <anonym>Forurettede 2</anonym> gik fra stedet. 6 forsøg på voldtægt ved samleje og andet seksuelt forhold end samleje ef- ter straffelovens $ 216, stk. 1 (dagældende $ 216, stk. 1, nr. 1) jf. til dels $ 225, alt jf. 8 21, samt blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232, ved den 25. december 2020 ca. kl. 22.00 på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Kalundborg, uden samtykke 0g ved vold og trussel om vold at have forsøgt at tiltvinge sig samleje 0g andet seksuelt forhold end samleje med <anonym>Forurettede 3</anonym> født <anonym>Dato</anonym> som efter at have røget adskillige joints var træt 0g om-tumlet; idet tiltalte satte sig på <anonym>Forurettede 3 's</anonym> bryst; så hun ikke kunne flytte sig, hvorefter han trak sine underbukser ned og gentagne gange tog sit erigerede lem hen til <anonym>Forurettede 3 's</anonym> ansigt og udtalte: "Sut min pik! 71 eller lignende, og han bad <anonym>Forurettede 3</anonym> om at røre ved hans lem hvilket imidlertid ikke lykkedes; idet <anonym>Forurettede 3</anonym> nægtede; ligesom han hev <anonym>Forurettede 3 's</anonym> bukser ned og sagde "jeg ved du har lyst' eller lignende i den hensigt at opnå samleje med hende, hvilket imidlertid ikke lykkedes, idet <anonym>Forurettede 3</anonym> hev buksemne op igen og sagde "stop' 99 være" , li-gesom tiltalte berørte <anonym>Forurettede 3</anonym> på brysterne; ballerne og i skridtet, alt hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 3 's</anonym> blufærdighed. 7 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf: $ 3, stk. 2, jf. bil-ag 1, liste B, nr. 131, ved den 15.juni 2021 ca kl. 11.00 i sin celle i Kalundborg Arrest, Slotsvæn-get 1 i Kalundborg, at have været i besiddelse af 37 ecstasytabletter (MDMA) til eget brug; Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstem- melse med anklageskriftet, dog således at forhold 7 i medfør af retspleje-lovens $ 883, stk. 4, henføres til dopingloven: Anklagemyndigheden har ned-lagt påstand om fængselsstraf i ikke under 6 år <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig; idet han i forhold 7 dog har er-kendt besiddelse af 37 tabletter; som efter hans opfattelse var anabolske ste-reoider; <anonym>Forurettede 1</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 250.000 kr. i godtgø-relse for tort, jf. erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1, 82.000 kr i godtgørel-se for svie og smerte samt foreløbigt 281.850 kr. i godtgørelse for varigt mén. Kravet er påstået forrentet i medfør af erstatningsansvarslovens $ 16. Kravet er modtaget i retten den 15.november 2021. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse. <anonym>Forurettede 2</anonym> har påstået;, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens $ 26. Kravet er påstået for-rentet i medfør af erstatningsansvarslovens $ 16. Kravet er modtaget i retten den 17.november 2021_ Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. <anonym>Forurettede 3</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 60.000 kr. i godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 1, subsidiært $ 26, stk: 3. Kra-vet er modtaget i retten den 6. december 2021. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne</anonym> 2 <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Tiltaltes</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: <anonym>Tiltalte</anonym> forklarede om forhold 3, at han lærte <anonym>Forurettede 1</anonym> at kende; da han gik på efterskole; 0g hun gik på friskole samme sted. De blev kærester omkring den 17.december 2018. Forud havde der i et par må-neder været flirteri mellem dem. Han boede da hos sin mor og papfar; og hun boede hos sine forældre; men de flyttede hurtigt hjem til ham. Det var i star-ten af 2019 og et par uger efter; at de blev kærester:. Han havde to værelser i kælderen hos sin mor og papfar; og der var 'plads til hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> var ikke så glad for at bo hos sine forældre; så hun ville gerne bo hos ham. De boede hos hans mor og papfar i ca. syv måneder De boede også lidt hos hendes forældre i ca. tre uger men han husker ikke hvorfor. På et tidspunkt gad <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke længere bo hos nogen af deres forældre; 0g hun foreslog at de skulle finde en lejlighed sammen. Han syntes egentlig, at det var en dårlig idé, men de fandt lejligheden på <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> sammen og flyttede ind omtrent et halvt år inden; at de gik fra hinanden. Der var opture og nedture i deres forhold, men de havde det egentlig fint nok. Der var mange gange, hvor de skændtes, men de blev gode venner igen. Det kørte op i en spids, men når hun var faldet ned igen, kunne de tale om tingene, og hun undskyldte ofte over; at hun havde været lidt for hård. Det var tid, der fik hende til at falde ned igen. Hun har en dårlig psyke. Når hun blev sur, blev hun meget psykotisk; og så ville han gerne være der for hende. Så var det ikke så godt; at hun bare tog hjem til sine forældre. Han prøvede derfor at tale hende ned, så hun blev hos ham og ikke tog hjem til sine for-ældre. Der var jalousi i deres forhold. I starten af deres forhold kendte han ikke til jalousi, men hun havde haft en ekskæreste, der havde været hende u-tro, så hun opsatte regler for, at han ikke måtte se andre piger. Det var dog hans opfattelse; at hvis det skulle gå den ene vej, skulle det også gå den an- den vej, og så måtte hun heller ikke se andre drenge. De aftalte en prøveperi- ode på et halvt år, og det var for at gøre hende tryg, men han havde egentlig ingen grund til at være jaloux. Det var selvfølgelig nederen; at han ikke måtte se andre på den måde, men han tænkte, at det kunne han godt være med til i et halvt år, når det også skulle gælde den anden vej. Hvis det skulle gå ud over ham, skulle det også gå ud over hende. Han kørte tit på noget, der hedder Striben; hvor man tager sin bil med til bil- træf. <anonym>Forurettede 1</anonym> ringede hele tiden til ham og spurgte, hvor han var. De installe-rede en overvågningsapp på telefonen; og han er ret sikker på, at hun var med idéen Det var ikke på grund af episoden på Striben; men bare generelt; for så kunne de se, hvor de hver især var henne, og de skulle ikke hele tiden skrive til den anden og spørge; hvor er du. Appen virkede for dem begge via hans Googlekonto; og de var hele tiden logget ind, så de begge havde ad-gang De havde tillige adgang til hinandens mail, Instagram; Snapchat og Fa-cebook. Det kom sig af, at hun hele tiden ville kigge i hans mobil, fordi hun var bange for, at han var hende utro, 0g igen havde han det sådan; at hvis det skulle gå ud over ham; så skulle det også gå ud over hende. Hendes jalousi smittede af på ham; og han begyndte også at blive jaloux, 0g det startede nok efter ca. et halvt år De prøvede på hans opfordring at afinstallere appen; men hun ville have den tilbage igen Han brugte ikke appen ret meget, men han har dog brugt den, men han husker ikke hvornår eller hvorfor; og han tror ik-ke, at der var konkrete årsager hertil. Han kan ikke sige, hvor mange gange han har brugt den; men i al fald en gang om ugen. Han holdt ikke øje med, om appen fungerede; men det gjorde hun; og når den ikke fungerede, skrev hun til ham at hun ikke kunne se ham på appen. Foreholdt sms-korrespondance, tillægsekstrakt 2, side 25, forklarede tiltalte; at det er korrekt, at han skrev til <anonym>Forurettede 1</anonym> og spurgte, hvorfor hun havde slået appen fra. Han tror, at han var inde på appen og kigge 0g undrede sig over; at den ikke virkede. Han tror ikke; at hun havde slået appen fra, men det var appen; der havde problemer Han har logget sig ind på hendes mail, men det var for at supportere hendes mail . De havde synkroniserede mailindbakker; men han har så vidt han hus - ker ikke kigget i de mails; som hun fik De poppede automatisk op på hans telefon. Foreholdt Messenger-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> tillægsekstrakt 2, side 53, forklarede tiltalte, at han husker; at han skrev med hende, men det er lidt fjernt for ham. Han kiggede ikke specifikt i hen-des mail, men det var fordi; at de bare poppede op hos ham. Han kunne fore-stille sig, at det var fordi, at han var på appen; at han kunne se, at hun var i REMA, og han spurgte hende om det. Han husker en episode, hvor han tjekkede appen. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde social angst og sås ikke rigtig med nogen; og de havde aftalt, at tiltalte kunne mødes med en af sine kammerater og dennes kæreste. De aftalte så, at <anonym>Forurettede 1</anonym> også kun-ne ses med drenge, men når hun skulle mødes med andre, skulle det ske i det offentlige rum; så der ikke kunne ske noget. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde aftalt at mødes med en <anonym>Person 1</anonym> 1 Slagelse. Tiltalte tjekkede på et kort, hvor hun var, 0g han kunne se at hun var på et hotel i Slagelse. Det var mærkeligt; da de hav-de aftalt, at hun skulle være i det offentlige rum. Han konfronterede hende med det, og hun havde rigtig nok været på hotellet med <anonym>Person 1</anonym> og hun undskyldte overfor tiltalte. Han har ikke holdt øje med hende, når hun tog hjem til sine forældre; men han har nogle gange holdt ved hendes forældres adresse i de perioder; hvor de havde slået op. Han ville ikke være respektløs og bare dukke op hos hen-des forældre, så han ventede i bilen 0g skrev til hende, om hun ville tale med ham. Han gjorde ikke noget for at gøre opmærksom på, at han var der. De fleste gange tog han nok bare et billede af hendes forældres hus og sendte det til hende; så hun vidste; at han var der. Han kunne ikke bare finde på at holde ved hendes forældres hus uden; at han skrev til hende, at han var der: Han har ikke bestemt, hvilket tøj hun skulle have på, og han havde ingen ind- flydelse på det. Han ved, at hendes ekskæreste bestemte, hvad hun skulle ha-ve på, men tiltalte har aldrig nogen siden selv gjort det. De har været gået fra hinanden seks eller syv gange, og det var ofte efter et skænderi, og så fandt de sammen igen. Flere gange var de kun væk fra hinan- den i få timer. Når <anonym>Forurettede 1</anonym> faldt ned igen, fandt de sammen igen. De slog ik-ke op, da de boede i lejligheden. Da de første gang gik fra hinanden; var det hans valg; men de andre gange var det <anonym>Forurettede 1's</anonym> valg. Hendes begrundelse var; at de skulle holde en pause eller noget lignende. Hun slog op via beske-der; men den sidste gang hun slog op med ham; ringede hun til ham. Han vid-ste ikke, hvor hun var. Han var meget ked af det, når hun slog op, for sådan er det jo med en, man elsker meget. Når det hele kørte op i en spids, og hun slog op, forsøgte han at berolige hende og spørge; om det virkelig var det; som hun ville. På et tidspunkt var han så psykisk nede over; at hun slog op, 0g blev så ked af det, at han truede med at gøre skade på sig selv; men han husker ikke ordret, hvad han skrev til hende. Foreholdt sms-korrespondance mellem tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> eks-trakt 1, side 182, forklarede tiltalte, at han husker denne korrespondance, og det er den; som han lige har forklaret om. Korrespondancen beskrev; hvor-dan han havde det. Han var 'psykisk langt nede og kunne ikke se klart. Han skrev bare noget. På et tidspunkt kørte de galt på Slagelse Landevej, hvor de var på vej til jubilæum: De kørte bagved en hestetrailer; og den forankørende ville ikke overhale; så tiltalte overhalede; og bilisten foran trak ud, og de endte i en grøft. Det påvirkede <anonym>Forurettede 1</anonym> meget, men han var ikke så påvirket af det. Da han skrev det, var han langt ude, og han lavede en hentydning til, at han var så langt nede, at han havde lyst til at køre galt. Forevist sms-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> eks-trakt 1, side 155, bekræftede tiltalte; at han sendte billedet og skrev til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han havde lyst til at køre galt, men han husker ikke denne episode. Han vil ikke sige at han har presset <anonym>Forurettede 1</anonym> til at komme tilbage, men han har forsøgt at tale sin sag. Foreholdt sms-korrespondance mellem tiltalte 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> eks-trakt 1, side 171, forklarede tiltalte, at han ikke husker denne korrespondan-ce, men han var rigtig ked af det. Han skrev nok "Jeg kommer ikke til at slip-pe dig igen? fordi han ikke ville miste hende; da han elskede hende for meget og ikke ville miste hende. Det var nok det, han mente. Når han kørte hen til hendes forældres hus; så ville hun nogle gange tale med ham; andre gange ikke. Det endte som regel med, at hun kom ud og talte med ham. Han kunne holde og vente på hende i op mod en time. Da de sidste gang gik fra hinanden; kom <anonym>Forurettede 1</anonym> brasende ind til ham i deres soveværelse, og hun kastede hans telefon i hovedet på ham og sagde, at det var slut. Hun havde kigget i hans telefon og troede, at han havde været hende utro, men han havde bare været på Striben. Han ved ikke; hvor hun derefter tog hen. De skulle dele deres ting; men da han ikke vidste; hvor hun var, fik han det ordnet med hendes mor. Han fandt ikke ud af, hvor hun var; og han forsøgte selv at komme videre. Foreholdt Messenger-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> tillægsekstrakt 1, side 130, forklarede tiltalte; at når han spurgte, "hvem er du sammen med? så var det fordi, han ikke rigtig vidste, hvad han skulle skrive. De var fortsat fine venner; og han ville bare starte en samtale. Så det var bare for at spørge om noget. Foreholdt samme korrespondance, side 131, forklarede tiltalte; at han ikke husker; at han spurgte, om han måtte vide navnet på vedkommende; som <anonym>Forurettede 1</anonym> var sammen med, eller hvorfor han spurgte om det. Han kendte ikke til nogen <anonym>Person 2</anonym> Han var ked af, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var gået fra ham; men det sene-ste halve år havde han selv overvejet at gå fra hende på grund af alle skænde-rierne; og han havde måske også mistet interessen for hende. Han ved ikke; om han overvejede, om hun havde fundet en anden. Han havde måske en ja-lousi og kunne nok godt have skrevet til hende, om hun havde en anden. Han vidste ikke; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var flyttet på et krisecenter: Det fik han først at vide, da han blev afhørt. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde ingen venner. Hun havde måske en veninde, der hedder <anonym>Vidne 3</anonym> men hende har han kun set én gang. <anonym>Forurettede 1</anonym> var mest til at tale med folk på Messenger; 0g han opfordrede hende til at finde venner i nærområdet, som hun kunne mødes med. Han har kaldt <anonym>Forurettede 1</anonym> for fed og latterlig; men det var kun i sjov. Hun træne - de jo seks gange om ugen; og hun var slank og så egentlig godt ud. Når hun poserede foran spejlet; drillede han hende og kunne finde på at sige: "Har du ikke taget lidt på ? og hun kaldte så også ham for fed Som han opfattede det, reagerede hun som om, at hun syntes, at det var sjovt. Det undrede ham; at hun så kunne bringe det op efter tre måneder og pludselig være ked af det. Ved nærmere eftertanke kan han godt se, at han kunne såre hende ved at kal-de hende fed, men det var noget svært at gennemskue; da hun jo havde para-noid skizofreni, så det kunne ændre sig for hende meget hurtigt. Når hun bragte det op igen, så fik det ikke så indflydelse hos ham på, om han ville gø-re det igen. Han tænkte over det og stoppede måske lidt med det, men hvis hun sagde noget til ham igen; så kaldte han hende tyk igen. Han har ikke kaldt hende noget i andres påhør. Om forhold 2 forklarede tiltalte; at der har været vold frem og tilbage mel-lem dem. Der var skænderier; hvor hun var helt psykotisk 0g rev ham i ansig-tet 0g slog; Han har én gang givet hende en lussing i forbindelse med et skænderi; men han kan ikke huske, hvornår det var. Hun blev ked af det, og bagefter talte de om det. Han sagde til hende, at han var ked af det, 0g at han ikke skulle have gjort det. Han husker ikke, hvorfor han gjorde det. Det var nok impulsivt; 0g han blev ked af, at han havde gjort det. De har bidt og ne-vet hinanden; men det var også bare i sjov, ligesom når de kaldte hinanden for fed. Han husker ikke nogen specifikke episoder; men det kunne feks. væ-re; når de sad ved spisebordet hos hans forældre og kedede sig lidt, 0g så nev hun ham; og han nev hende tilbage. Han har taget fat i hendes arme for at be-rolige hende og tale hende ned, når hun blev psykotisk; 0g det var også for at beskytte sig selv. Hun blev en helt anden person; når hun blev sur. Han ved ikke; om der er andre, der har set hende blive psykotisk. Han kunne måske godt have ladet hende være, men så var det nok gået ud over ham, og så hav-de hun nok revet ham i ansigtet. Det skete kun, når de skændtes . Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret; ekstrakt 1, side 55, forklarede tiltalte; at han har forklaret sådan. Det er sket; at han daskede hende på skul- deren; når de skændtes. Det skete kun én gang, at han gav hende en lussing 0g den var ikke særlig hård. Han husker ikke en specifik episode med dask. Hun græd ikke; når han tog fat i hende, men hun havde ild i øjnene og var sur. Han har holdt hende for munden; og det var da de boede i lejligheden. Han holdt hende for munden for at få hende til at stoppe med at råbe og skri-ge, så de i stedet for bare kunne tale stille og roligt sammen. Bagefter kunne hun godt se, at det var forkert gjort. Han har ikke skubbet hende ned på gulvet, men han har trukket hende i bene-ne hen over sengen. Det var ikke noget alvorligt, og det var bare fordi; de skulle noget, og hun havde ikke gjort sig klar. Han tog fat i hendes ene ankel i mindre end et sekund og sagde, kom nu; gør dig klar: Han har ikke trukket hende ned ad sengen. <anonym>Forurettede 1</anonym> har sandsynligvis haft mærker efter; at han har haft fat i hendes arme i forbindelse med skænderier Han har set nogle på hendes arme. Det var nok efter et skænderi, hvor han tog fat, fordi hun var ved at fare op i hovedet på ham. Hun græd ikke; når han tog fat, men var bare sur; Han ved ikke; om deres skænderier eskalerede i løbet af deres forhold. Om forhold 1 forklarede tiltalte, at han ikke husker den første gang, han havde sex med <anonym>Forurettede 1</anonym> Han kan ikke huske; at han har haft sex med hende i sin mors sommerhus. Han husker ikke episoden. Deres seksuelle forhold var på mange måder eksperimenterede, og det var noget; som de begge havde lyst til. På et tidspunkt købte de en Sinful juleka- lender; som de hver betalte halvdelen af. Det var nok i julen 2019, men han husker det ikke. Han husker heller ikke, hvis idé det var. Der var sexlegetøj i kalenderen. <anonym>Forurettede 1</anonym> syntes, at det var fint, og hun havde jo selv været med til at købe den. De brugte nogle af tingene i julekalenderen; og det var en fælles beslutning. Der var bL.a. en dildo 0g en buttplug i kalenderen; som de brugte måske to eller tre gange. Det kunne <anonym>Forurettede 1</anonym> godt lide; 0g det var begges idé, når de brugte tingene. De tog begge initiativ til sex, men det er ikke noget, som han specifikt har lagt mærke til. Han har ikke klædt hende af, når de skulle have sex. Han har sikkert holdt hendes hænder på mange måder, når de havde sex, men hun kunne godt komme fri; da grebet ikke var særlig hårdt. Han har holdt hendes hænder over hendes hoved i den forbindelse, og hun har ikke givet tegn til, at hun ville fri, og det kunne hun altid komme. Hun har ikke grædt under sex. De har haft oralsex; og det var begges idé. Han har ikke fastholdt hende; og hvis hun ville frigøre sig, kunne hun det. Han har sikkert siddet ovenpå hen-des bryst; men han har ikke lagt sin vægt i. Det er nok sket én gang, at han har siddet ovenpå hende, mens hun gav ham et blowjob, og han tror; at hun havde det fint med det. Det var bare en stilling. Han kunne se hendes ansigt; og hun prøvede ikke at dreje ansigtet væk. Der var ret meget oralsex i deres forhold, og det var ofte som forspil. Det kunne feks. være, når han kom træt hjem fra arbejde. Så kunne han nogle gange sige, at hun skulle give ham et blow job, fordi han ellers ikke ville blive tændt. Så gjorde hun det nogle gan-ge, og så havde de sex bagefter De havde analsex én gang men det var ikke noget for dem. De var enige om det; og han trængte op i hendes anus. De har brugt buttplug et par gange. Det var <anonym>Forurettede 1's</anonym> egen vilje; 0g det kunne være dem begge; der satte den i hende. Han husker ikke; hvem der fandt den frem. Der var ingen tvang; og han har ikke indtryk af; at det var noget; som hun gjorde for hans skyld. De har set porno sammen en eller to gange, men han husker ikke, hvis idé det var. Det var nok på telefonen; at de så porno, men han ved ikke hvis tele-fon, de så porno på. Han har ikke lagt en pude over hendes ansigt eller taget kvælertag på hende, når de havde sex: Han har holdt en hånd på hendes bryst; men det var ikke et kvælertag, 0g hun reagerede fint på det. Det kunne måske se ud som et kvælertag, men det var det ikke. Det kom meget bag på ham at han bliver beskyldt for voldtægt. Den eneste gang hun har sagt; at hun ikke ville have sex; var på en 14 dages rejse til Egypten; da hun havde en idé om, at de ikke måtte have sex i et muslimsk land Hun har skrevet til ham om ting; der tidligere var foregået, og som hun ikke var indforstået med. Han var meget uforstående overfor det, og han snakke-de med hende om det. Der har været så mange episoder; 0g han snakkede hende bare efter munden; da han var bange for, at hun ville gå fra ham. Han husker ikke nogen specifikke episoder: Foreholdt sms-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> eks-trakt 1, side 84, forklarede tiltalte, at han ikke husker den konkrete episode, men han har skrevet med hende. Hun kom med alle mulige beskyldninger; og han kunne ikke gøre andet end at beklage, da hun ellers ville gå fra ham. Han er enig i, at det ser ud som om, at han erkender; men han talte hende bare ef-ter munden; fordi han var bange for, at hun ellers ville gå fra ham. Det har han også skrevet til hende. Foreholdt samme korrespondance; side 81, forklarede tiltalte, at der har væ-ret rigtig mange af sådanne beskeder; Det er korrekt, at han bare skrev unds-kyld til hende_ Foreholdt samme korrespondance; side 117, forklarede tiltalte; at han ikke li-ge husker denne korrespondance, men han har jo skrevet det. Han skrev det med at have en plan om at stoppe for at tale hende ned. I dag ved han ikke li-ge, hvad det var; han skulle stoppe med: Mange af de beskyldninger; som hun kom med, var jo opdigtede; 0g beskederne kom derfor bag på ham; hvil-ket man kan se af hans svar. Han anede ikke; hvorfor hun skrev, som hun gjorde; og han talte hende bare efter munden. Foreholdt samme korrespondance; side 118, forklarede tiltalte; at det handle-de om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke ville have, at han tog til fest, fordi han ikke måtte mø- de andre piger. På et tidspunkt overtalte han hende til at tage med, hvis hen-des veninde <anonym>Vidne 3</anonym> også gik med. Efter festen beskyldte <anonym>Forurettede 1</anonym> ham for at have været sammen med både den ene og den anden tøs under festen. Han talte hende så bare efter munden, som han så tit gjorde. Foreholdt samme korrespondance, side 111, forklarede tiltalte, at han ikke li-ge kan komme i tanke om, hvorfor han skrev sådan. Han tror, at hvis han ik-ke skrev sådan til hende, ville hun nok ikke tale med ham. Han tænker i dag at det var dumt, at han ikke gav udtryk for sin egen me-ning og stod op for sig selv. Han skulle ikke bare have talt hende efter mun-den; men han var bange for at miste hende. Han tror, at han har talt med sine kammerater <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> og med sin mor om beskyldningerne fra <anonym>Forurettede 1</anonym> men han husker ikke hvornår. Han talte i al fald med sin mor og nok og-så med <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor om deres skænderier. Han ville gerne vide, hvorfor hun reagerede, som hun gjorde. Han har gået til thaiboksning men det har han ikke brugt overfor <anonym>Forurettede 1</anonym> Han og <anonym>Forurettede 1</anonym> har røget hash sammen et par gange; men det var ikke årsa-gen til, at hun blev sur, og det påvirkede ikke deres forhold. I starten af deres forhold tog han medicin for sin ADHD, men <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor mente, at det var bedre for ham at tage Omega-3, så han stoppede med at ta-ge medicinen. <anonym>Forurettede 1</anonym> stoppede også med at tage sin medicin; 0g under deres forhold tog de faktisk ikke deres medicin. Når han ikke tager sin medicin; bli-ver han rastløs 0g urolig, 0g han ved ikke, hvad han skal tage sig til. Han ro- der så med biler og tager en tur på sin motorcykel: Om han tager medicinen eller ej, påvirker ikke hans humør; og han bliver ikke mere sur eller let- antændelig; På et tidspunkt havde <anonym>Forurettede 1</anonym> den opfattelse; at han havde brug for hjælp; men han ved ikke hvorfor; så det må man spørge hende om. Foreholdt samme korrespondance, side 119, forklarede tiltalte, at han husker korrespondancen. Han aner ikke, hvad hun mener; at han har brug for hjælp til. Han kom nemt i drillehumør; hvis han ikke tog sin medicin Han tror, at det var det; som hun hentydede til. Han ved ikke; om han har sværere ved at sætte grænser, når han ikke tager sin medicin Han bliver bare mere afslap-pet, når han tager sin medicin og mere ligeglad, hvis hun drillede ham: Hvis hun drillede ham; hvorfor skulle han så ikke have lov at drille hende. På et tidspunkt blev <anonym>Forurettede 1</anonym> indlagt på psykiatrisk afdeling, 0g som han hus-ker det; var det hendes psykiater <anonym>Vidne 4</anonym> der tvangsindlagde hende. Han husker ikke; om han havde kontakt til hendes læge eller psykiater; imens hun var indlagt. Han syntes, at det var hårdt; at hun var indlagt; men han kunne besø-ge hende, 0g det var godt for hende. Han hjalp hende ikke med at blive ud- skrevet; det gjorde <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han på det tidspunkt arbejdede hos en tømrermester. Han mødte kl. 5 og var hjemme ved 18-tiden. Det tog ham ca. 15 minutter at komme på arbejde. <anonym>Forurettede 1</anonym> gik på uddannelse i to u-ger, men så droppede hun ud og lavede derefter ingenting. Hun var derfor hjemme i løbet af dagen; og hun tog ind imellem hjem til sine forældre. Det kunne være et problem for ham; at hun havde været alene hele dagen; for så ville hun gerne være sammen med ham; når han kom hjem, men han ville og-så gerne være sammen med sine kammerater: Han tror, at det forhold, at hun var hjemme hele tiden, og han var på arbejde, gjorde, at hun var mere jaloux. Han har aldrig brugt overvågningsappen særlig meget, for han vidste, hvor hun var. Hun var altid hjemme. Hun holdt hele tiden øje med ham; når han var ude og køre på motorcykel. Når han så standede for at ryge en smøg; skrev hun hele tiden til ham og spurgte: "Hvad laver du, hvad laver du?" og hvis han ikke svarede indenfor de fem minutter; hvor han holdt pause, blev hun sur. Foreholdt Messenger-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> tillægsekstrakt 2, side 24-25, forklarede tiltalte, at han kan huske denne korrespondance, og de har haft mange af den slags. Han har mange gange sagt til hende, at han ikke kunne kigge på sin mobil, når han kørte. Der er mange eksempler på, at hun fulgte ham på appen. Hun holdt øje med ham he-le tiden. Han måtte ikke se andre piger; 0g det gjaldt også familiemedlemmer: Han måtte gerne mødes med en kammerat; men hvis kammeraten havde sin kæreste med, så måtte han ikke være sammen med sin kammerat. <anonym>Forurettede 1</anonym> har også været jaloux på tiltaltes papsøster <anonym>Vidne 6</anonym> og han måtte heller ikke være sammen med hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> troede også, at han kunne finde på at lave noget med sin papsøster Hans mor har mange gange sagt til ham, at han skulle gå fra <anonym>Forurettede 1</anonym> da der-es forhold ikke var godt for ham; men han kunne ikke indse det. Han tænkte, at det var kærlighed. Han har et meget tæt forhold til sin mor. Siden han var lille; har de haft en regel om, at de kunne sige alt til hinanden; men de måtte ikke blive sure på hinanden, når de fortalte noget, og derfor har de haft et rigtig tæt forhold. I starten af deres forhold var de i retten, fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> havde anmeldt sin sto-rebror for at have voldtaget hende; da hun var lille. Han kørte hende til ret- ten; hvor sagen endte med, at storebroren blev frikendt. Tiltalte var meget støttende omkring <anonym>Forurettede 1</anonym> men efter at han er røget ind i denne sag, har han tænkt over; om det overhovedet var sandt, at hun blev voldtaget af sin bror. På daværende tidspunkt tænkte han ikke så meget over det; men var bare støttende. Det har været svært for hende i forbindelse med sex; da hun fik flashbacks. <anonym>Forurettede 1</anonym> har i fortrolighed sagt til ham; at hun også tidligere i sit liv har været udsat for andre overgreb, så der har været traumer, der har haft indvirkning på deres sexliv. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke grædt under sex eller sagt fra, og han har på ingen måde flå-et tøjet afhende. Han kan ikke afvise; at de har klædt hinanden af. Hans værelse i kælderen ligger lige under hans mors og papfars soveværelse. Der er gasbeton imellem; 0g der er meget lydt. Forældrenes stue ligger i den anden ende af huset; og han kan alligevel høre tv'et. Hans mor er aldrig kom- met ned til dem for at spørge, hvad der foregik. <anonym>Forurettede 1</anonym> gad ikke spise sam-men med hans mor, så han og <anonym>Forurettede 1</anonym> spiste nedenunder. Der er to hoveddø-re i huset, og han og <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne komme ind via kældertrappen uden først at skulle gå ind i huset. <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig sagt hej til hans mor, når hun kom hjem. På et tidspunkt spurgte han <anonym>Forurettede 1</anonym> om de skulle slette overvågningsappen; men det var hun ikke meget for. Hun brokkede sig og ville ikke være med til det. Hvis han havde slettet den, så var hun blev tosset. Det kan godt være, at han slettede den én gang, men det kan han ikke huske. Foreholdt Messenger-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> tillægsekstrakt 2, side 26, forklarede tiltalte, at <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne se, at han havde slettet appen; da der ikke var nogen forbindelse; og så kunne hun ikke se, hvor han var henne. Om forhold 4 og 5 forklarede tiltalte, at han kender <anonym>Forurettede 2</anonym> via sin kammerat <anonym>Vidne 9</anonym> Ioktober 2020 havde han kendt <anonym>Forurettede 2</anonym> ica. to måneder. De gik i skole det samme sted, og de havde mødt hinanden der De havde kørt sammen til skole. Den pågældende dag var han ude at køre med sin kammerat <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> Han og <anonym>Person 4</anonym> havde røget hash. De havde kørt rundt og hygget sig og han havde sat <anonym>Person 4</anonym> af. Han skulle også sætte <anonym>Forurettede 2</anonym> af, men hun sag-de; om han ikke skulle sove hos hende for han var ikke i stand til at køre hjem; fordi han havde røget. Det endte med, at han sov hos hende. Der havde været noget flirteri mellem dem på korrespondance inden; men der havde ik-ke været noget mellem dem i bilen. Han opfattede det som hendes grund til at få ham til at blive. Da de kom hjem til <anonym>Forurettede 2</anonym> drak de en sodavand og så en film på hendes værel-se. De sad på sengen og så film. <anonym>Forurettede 2</anonym> boede hos sine forældre, men han mød-te dem ikke. Senere skulle de sove, og de havde vist nok hver deres dyne. De klædte sig af, og han havde kun underbukser på. Han tror, at hun havde un-dertøj på. De begyndte at pille ved hinanden; og så havde de sex. Han husker ikke hvem; der startede med at pille; men det var gensidigt, og det udartede sig. Han pillede lidt ved hende over det hele. Han husker ikke, om hun havde taget sit undertøj af. Han var ikke så påvirket af hashen, men han husker ik-ke, hvordan de rørte ved hinanden; eller om de fik undertøjet af. Hun sagde vist ikke noget til ham; da de havde samleje. Han kunne se hendes ansigt; 0g hun så normal ud. Han tror, at han havde fat i hendes arme. Hun lå med ar-mene lidt oppe over hovedet, og han havde fat ved hendes albuer. Det var ik-ke hele tiden; og han tror; at hun syntes, at det var fint; og hun kunne sagtens komme fri. Hun sagde på intet tidspunkt; at han skulle stoppe; og hun for-søgte heller ikke at skubbe ham væk med benene. Det var almindelig sex. Han havde kondom på, som han tog af og bandt en knude på og lagde ved siden af sengen. Han husker ikke, hvor han havde kondomet fra. De puttede lidt bagefter; 0g så sov de. De sov i samme seng, og hun lå inderst. Næste morgen skulle de i skole; 0g stemningen var fin mellem dem: Han kør-te 1 skole, men han tror ikke, at hun kørte med. Det var vist meningen, at hun skulle være kørt med. Der var ikke noget ved hendes adfærd om morgenen; som han hæftede sig ved. Han tror, at de skrev sammen på Snapchat og nok også på Messenger senere samme dag og der var ikke noget særligt i deres korrespondance, som han hæftede sig ved. Hun var sig selv; og hun gav ud-tryk for, at hun gerne ville ham igen. Det sagde hun også til ham; blandt an-det da de på et tidspunkt sad på hendes forældres terrasse. Et par uger efter blev han ringet op af sin kammerat <anonym>Vidne 9</anonym> der sagde; at <anonym>Forurettede 2</anonym> i åbent forum med et smil på læben havde sagt, at tiltalte havde voldtaget hende. Tiltalte tænkte; at det var noget mærkeligt noget at gå og fortælle an-dre. Han ville holde lav profil for at se, hvad hun gjorde, men der skete ikke noget. Han undlod at kontakte hende. Han skrev ikke til hende, hvad han havde hørt. Han stoppede med at sende hjerter til hende; som han ellers hav-de gjort, når de skrev sammen. Hun fortsatte med at sende hjerter til ham, som om intet var hændt. Han mærkede ingen ændring i hendes adfærd, og hun skrev til ham; at hun savnede at være sammen med ham: Han tror, at han bare ventede. Den 26. oktober 2020 var han sammen med <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> De holdt ved Raklev Kirke, og han skrev til <anonym>Forurettede 2</anonym> og spurgte hende, om de kunne mødes. Han ville konfrontere hende med det, som hun havde sagt om voldtægt. Han havde forinden sagt til de andre, at han ville konfrontere hende. Han husker ikke, hvad han skrev til hende, men det var nok noget i stil med, om de skulle køre en tur. Hun skrev først, at hun ikke kunne; da hun nok vidste, at de andre tre var der; fordi han havde sendt et foto af dem alle. Han satte de andre af ca. 200 meter fra, hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> bor. Han kørte derefter hen til <anonym>Forurettede 2</anonym> der nu gerne ville køre med, fordi de an-dre ikke længere var der. For at lokke hende ind i bilen havde han skrevet noget til hende om, at han var ked af det; og at der var noget; som han gerne ville snakke med hende om. De kørte 200 meter tilbage ad vejen og samlede de tre andre op igen. Han tænkte bare, at det var så forkert;, at hun havde for-talt, som hun havde. Det var nok en dum idé, men det var for at give hende en lærestreg, fordi hun havde sagt sådan noget. I starten reagerede hun ikke på, at de andre kom ind i bilen. Hun reagerede først; da han spurgte hende, hvorfor hun gik og sagde til folk; at han havde voldtaget hende. Hun svarede noget i stil med, at hun også ville sige det til ham. Men han fandt aldrig ud af, hvad hun mente med det. En af de andre sagde til hende: "Hvordan kan du være 20 år og sige, at du er blevet voldtaget?? Dørene i bilen låses automa-tisk udefra, når man har kørt ca. 10 meter; og man kan høre klikket; så hun kunne godt have fået det indtryk; at dørene var låst, men ikke på en måde, så hun ikke kunne komme ud af bilen: Da de kom hen til rundkørslen; ville hun af, og han satte hende af. Han havde råbt af hende i bilen; og hun virkede bange; da han satte hende af. Tonelejet havde været ret højt. Han gik også ud afbilen, da han ville konfrontere hende yderligere. De råbte de afhinanden; men han husker ikke hvad; de råbte. Han fulgte efter hende ca. 10 meter. Hun tog fat i ham i kraven; og han skubbede hende væk. Skubbet; der ramte hende i brystet; var et medium hårdt skub; men hun faldt ikke. Hun så lidt forvirret ud, men hun græd ikke, og han lagde ikke mærke til, om hun havde tårer i øjnene. Hun gik, og han satte sig ind i bilen 0g kørte mod Kalundborg. Da de kørte forbi hende, råbte de sikkert et eller andet til hende fra bilen; men han husker ikke hvad. Han råbte ikke selv. Han ved ikke, om der blev kastet noget efter hende. Han var rimelig sur; og der blev sikkert råbt noget med fucking møgkælling 0g at hun ikke var ble-vet voldtaget. Han havde på ingen måde regnet med, at hun ville anmelde det til politiet. Han ville blot bevise over for sine kammerater; at han ikke havde gjort det. Det er hans opfattelse; at kammeraterne troede på ham. Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte; at Kalundborg er et lille lukket samfund, og han og <anonym>Forurettede 2</anonym> kender den samme omgangskreds . Hun sagde det direkte til hans bedste kammerat, <anonym>Vidne 9</anonym> som han har kendt hele sit liv, 0g der var flere til stede; da hun sagde det om voldtægten. Han ved ikke; om hun vidste, at <anonym>Vidne 9</anonym> er hans bedste kammerat. Han ved ikke; om hun fore-stillede sig at det ville komme videre til tiltalte; men det var helt sikkert en mulighed. Tiltalte hørte om det en uge senere, 0g han blev sur og ked af det, og han følte sig også ramt på sin stolthed. Det var <anonym>Forurettede 2</anonym> der inviterede ham hjem den 7. oktober: Hun sagde ikke nej på noget tidspunkt. Han husker ikke, om der skete noget inden; de så film. For-ud for den 7. oktober havde hun ved flere lejligheder givet udtryk for, at hun gerne ville putte med ham og gerne ville sutte pik på ham. Hun havde blandt andet sagt det foran <anonym>Person 4</anonym> Tiltalte blev foreholdt sin forklaring til politiet den 27. januar 2021, ekstrakt 2, side 78, hvoraf det fremgår: <anonym>Forurettede 2</anonym> havde mange gange i sjov sagt, at hun ville sutte hans pik; hans min-dedes at hun havde sagt dette foran <anonym>Vidne 9</anonym> dette sagde hun ud af det blå nogen gange; han syntes; at det var lidt mærkeligt men også sjovt. Tiltalte bekræftede; at han har forklaret sådan til politiet. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde det nok foran flere, og det kan godt passe, at <anonym>Vidne 9</anonym> også har hørt det. Da han blev afhørt af politiet; afleverede han noget korrespondance mellem ham og <anonym>Forurettede 2</anonym> Som han husker det, blev han ikke forevist korrespondance, som <anonym>Forurettede 2</anonym> havde afleveret til politiet. Han gemmer generelt sin korrespondan-ce, og politiet tog fotos af korrespondancen. Af den korrespondance; som han afleverede til politiet; fremgik det; at <anonym>Forurettede 2</anonym> efter den 7. oktober skrev til ham, at hun gerne ville putte med ham igen Forevist foto af Snapchat korrespondance; ekstrakt 2, side 89-92, bekræftede tiltalte; at det var fotos af korrespondance mellem ham og <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> kaldte tiltalte for <anonym>Tiltalte</anonym> Hun skrev til ham efterfølgende, om de skulle putte igen. På dette tidspunkt, hvor hun skrev, havde tiltalte fået at vide fra <anonym>Vidne 9</anonym> hvad hun havde sagt om voldtægt; 0g det undrede ham derfor; at hun skrev sådan. Han talte med <anonym>Vidne 9</anonym> om det. De kørte fortsat frem og tilbage til skole sam-men: Hun spurgte ham også, om han ville med hende på en tur til Jylland. Han prøvede også at få hende til at fortælle; om der var noget, som han skul-le være sur over: Hun sagde ikke på noget tidspunkt; at hun havde anmeldt noget eller tænkt sig at gøre det. Den dag, hvor de var ude at køre, sagde hun heller ikke noget om; at hun havde tænkt sig at anmelde det. På et tidspunkt var han og <anonym>Forurettede 2</anonym> var til havnefest i Kalundborg, 0g de var en hel masse til stede. Da han skulle hjem; kom <anonym>Forurettede 2</anonym> løbende hen til ham 0g prøvede på at kysse ham: Han afviste hende; da han på det tidspunkt havde fået at vide; at hun havde sagt det med voldtægten: Hun forsøgte igen at kys-se ham, men han afviste hende igen. Om forhold 6 forklarede tiltalte; at han havde lært <anonym>Forurettede 3</anonym> at kende via en kammerat, men han husker ikke hvornår De havde måske kendt hinanden i 2 måneder. <anonym>Forurettede 3</anonym> var en relativ ny veninde, 0g når de mødtes, var der andre til stede, og før den 25. december havde de ikke været alene sammen. Den 25. december 2020 mødtes de, og de havde aftalt, at de skulle ryge hash, hvilket de ikke havde gjort sammen før. Han husker ikke, hvem der havde foreslået; at de skulle ryge. Hun tog bussen hjem til ham; og han hen-tede hende, 0g de kørte forbi en kiosk; hvorefter de kørte hjem til ham. I starten var der ikke noget flirteri; 0g han satte musik på, og de begyndte at ryge. Hun fandt på noget med en navneleg, hvor man skulle tage et hvæs 0g sende den videre. Han ved ikke; hvor meget han røg. Han tror; at hun røg en eller halvanden joint over fire timer. Han røg nok fire, og de blev begge skæ-ve. Hun havde sagt til ham, at hun var vant til at ryge hash; og hun så ikke mere skæv ud end andre. Det var aftalt;, at hun skulle sove der. Han sagde til hende, at hun kunne væl-ge at sove på sofaen eller i hans seng, og hun valgte sengen. De lagde sig i sengen; og han havde underbukser på, men som han husker det, havde hun ikke taget sit tøj af. Han lå inderst, 0g de lå ligesom i ske; og han holdt om hende. Han mener ikke, at han rørte ved hende måske nussede han hende på armen. Han husker ikke; om de kyssede. Hun begyndte at gnubbe sin røv op ad ham; og han tænkte på, om hun var blevet tændt. Han satte sig op ovenpå hendes bryst; men han lagde ingen vægt i. Han tog sin penis frem og spurgte, om hun ville sutte den; og hun sagde nej. Han spurgte formentlig: "Hvorfor ikke?? men det ville hun bare ikke; og han hoppede af. Han tror; at hans penis var ca. 30 cm. fra hendes ansigt, 0g han havde rejsning. Han gik på toilettet og gjorde sig færdig. Han kom tilbage 0g røg igen. Han har ikke sagt til hende, at han vidste, at hun havde lyst, sådan som det er anført i an- klageskriftet. Han sad på hende i 10-12 sekunder; Hun sagde ikke noget 0g kiggede bare på ham. Bagefter lå hun og kiggede på sin telefon eller sov, og han husker ikke, om de snakkede sammen. Hun sagde ikke noget om, at hun ville hjem; for så ville han have kørt hende hjem Næste dag sov de over sig. Hun havde aftalt med sin mor, at hun skulle være hjemme kl. 11.00, men de sov nok til kl. 13.00. Han satte hende af ved VestsjællandsCentret i Slagelse, da hun bad ham om det. Han tilbød at køre hende helt hjem; men det ville hun ikke Der var ikke en mærkelig stemning i bilen. Han husker ikke; om de efterfølgende havde kontakt, men han blev senere konfronteret af <anonym>Forurettede 3</anonym> og hendes veninde, som vist hedder <anonym>Person 6</anonym> De konfron-terede ham med det, som står i anklageskriftet. Han fik beskeder fra dem begge. Beskederne fra <anonym>Forurettede 3</anonym> gik på, at han havde voldtaget hende. Han blev noget forbavset over det, og hun skrev blandt andet, at han selv skulle an-melde det, men han tænkte; hvorfor han dog skulle det. Han ved ikke; om <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> kender hinanden. Han har tænkt lidt over det, men han kan ikke komme på, at de skulle kende hinanden; men det kan sagtens være en mulighed, da det er et mindre område; som de bor i Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte; at han hentede <anonym>Forurettede 3</anonym> på statio-nen. Hun havde glemt sin oplader; og hun spurgte; om hun kunne låne tiltal-tes . Hun var meget på sin telefon i løbet af aftenen <anonym>Forurettede 3</anonym> havde en aftale med sin mor om, at hun skulle være hjemme kl. 11.00 den næste dag, men han ved ikke; om hun havde sagt til sin mor, hvor hun var henne. Måske havde hun fortalt sin mor, at hun var et andet sted. Hun kunne mærke, at han havde rejsning, da hun gnubbede sig op af ham. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret; ekstrakt 1, side 59, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan; men hvis han under grundlovsforhøret forklarede, at <anonym>Forurettede 3</anonym> gav ham et handjob, så var det nok sådan. Det er lang tid siden. Det kan sagtens passe, at de rørte ved hinanden; men han kan ikke huske det i dag <anonym>Forurettede 3</anonym> vidste helt sikkert; at han var tændt. Da <anonym>Forurettede 3</anonym> og hendes veninde kontaktede ham efterfølgende, interesserede de sig for erstatning, og de skrev til ham; at han skulle melde sig selv. Da han spurgte hvorfor; at han dog skulle gøre det, skrev de tilbage, at det var fordi, <anonym>Forurettede 3</anonym> skulle have erstatning. Om forhold 7 forklarede tiltalte, at det er korrekt; at han blev taget med pil- ler i arresten; men det var ikke ecstasy. Det var anabolske steroider; som han skulle bruge til træning. Han erkender besiddelse af disse piller Han skulle tage en pille om dagen, og en kur består af 100 piller. Han ønsker ikke at ud-tale sig om, hvor han havde dem fra. Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte; at pillerne i fængslet blev testet som ecstasy; men senere sagde politiet; at det var amfetamin. Hvis han havde taget en ecstasypille hver dag ville han nok have mærket det. Han begyndte at træne, fordi han havde fået lidt mave, og han tænkte; at nu var der en an-ledning til at træne. <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: [ Dørlukning ] /side 19 [ Dørlukning ] /side 20 [ Dørlukning ] /side 21 [ Dørlukning ] /side 22 [ Dørlukning ] /side 23 [ Dørlukning ] /side 24 [ Dørlukning ] /side 25 [ Dørlukning ] /side 26 [ Dørlukning ] /side 27 [ Dørlukning ] /side 28 [ Dørlukning ] /side 29 [ Dørlukning ] /side 30 [ Dørlukning ] [ Dørlukning ] <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at hun er mor til <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun kendte ikke <anonym>Tiltalte</anonym> inden han og <anonym>Forurettede 1</anonym> blev kærester; Der gik et stykke tid, inden han begyndte at komme hjem til dem. Hun syntes, at <anonym>Tiltalte</anonym> var en utrolig dejlig og charmerende ung mand, og både hun og hendes mand kunne utroligt godt lide ham. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> virkede glade for hinanden; men der var forskel på den måde, som <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> var sammen på set i forhold til vidnets andre døtre 0g deres kærester Det var som om; at der var en fysisk distance mellem dem. Hun talte ikke med <anonym>Forurettede 1</anonym> om det, men accepterede det, som det var; da det nok var sådan; de havde indrettet sig i deres forhold <anonym>Tiltalte</anonym> havde en lille lejlighed hos sin mor, hvor han boede, 0g hvor de kunne være sig selv, så det var måske derfor; at de valgte at være der. <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> havde et onloff forhold, og hun gik tit fra ham. Hun kom så kom hjem til dem og var der et stykke tid. Nogle gange var det dage og andre gange en uge. Når <anonym>Forurettede 1</anonym> kom hjem til dem, begyndte hun og <anonym>Tiltalte</anonym> at snakke sammen over mail, og han holdt på ved deres adresse og gassede op, og så var de lige pludselig sammen igen. Hun tror, at <anonym>Forurettede 1</anonym> en gang imellem fik lidt ondt af <anonym>Tiltalte</anonym> når han sagde til hende, at han ville tage sit eget liv Det er noget, som <anonym>Forurettede 1</anonym> først senere har fortalt om <anonym>Tiltalte</anonym> holdt flere gange ude på vejen ved deres hus og gassede op, og det kunne være på alle tider af døgnet; Det var ikke vidnets indtryk, at de havde en aftale om, at han skulle komme; og <anonym>Forurettede 1</anonym> blev ked af det og havde det ikke godt med det. Hun fik indtryk af, at <anonym>Tiltalte</anonym> holdt øje med <anonym>Forurettede 1</anonym> På et tidspunkt kørte hun <anonym>Forurettede 1</anonym> hen til en veninde; og <anonym>Tiltalte</anonym> fulgte efter dem hele vejen. Hun husker også en episode i fitness; hvor han holdt i bilen og lyste ind gennem vinduer-ne. Vidnet var med <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 fitness, fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> var lidt nervøs for <anonym>Tiltalte</anonym> ide perioder; hvor de havde slået op. Hun vidste på det tidspunkt ikke; hvor-for <anonym>Forurettede 1</anonym> var nervøs, og hun var ikke klar over; at <anonym>Forurettede 1</anonym> blev udsat for fysisk og seksuel vold. Islutningen af deres forhold havde hun måske en mis-tanke om psykisk vold, og hun sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun skulle se at komme ud af forholdet Det var først; da de havde slået op, at <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte; at han havde voldtaget hende. På et tidspunkt viste <anonym>Forurettede 1</anonym> hende nogle blå mærker; og hun fortalte, at <anonym>Tiltalte</anonym> havde taget hårdt fat i hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde en langærmet trøje på, og hun havde kortvarigt taget trøjen af, hvorfor vidnet så mærkerne. <anonym>Forurettede</anonym> 1 tog hurtigt trøjen på igen; for hun ville ikke have; at man skulle se mærkerne. Hun sagde igen til <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun skulle se at komme ud af forholdet. Vidnet tror; at det skete kort tid efter; at <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var flyttet ind i lejlighe-den i <anonym>By 2</anonym> Vidnet så også et mærke på <anonym>Forurettede 1's</anonym> lår eller hofte, 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde, at <anonym>Tiltalte</anonym> havde skubbet til hende, så hun var faldet. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 22. januar 2021, ekstrakt 1, side 224, hvoraf det fremgår: Adspurgt om afhørte på noget tidspunkt havde set, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde nogen mærker på kroppen; svarede hun at datteren jo altid var meget tildækket; hun gik_ med lange bukser selv om sommeren; men datteren <anonym>Forurettede 1</anonym> havde selv fortalt og vist hende; at hun havde nogen mærker; det var nogle blå mærker på hendes arme; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> havde sagt at <anonym>Tiltalte</anonym> havde taget me-get hårdt fat i hende; at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> havde været uenige og <anonym>Tiltalte</anonym> tog hårdt fat i hende; hun havde en enkelt gang set et mærke på hoften; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> havde sagt at <anonym>Tiltalte</anonym> havde skubbet hende ned og havde slæbt hende ud i køkkenet. 3 Vidnet bekræftede; at hun forklarede sådan til politiet; 0g det er sådan; hun husker det i dag; <anonym>Forurettede 1</anonym> havde forklaret, at hun var blevet skubbet 0g slæbt ud i køkkenet Det skete vist, da de boede i lejligheden. <anonym>Forurettede 1</anonym> fandt en sms på <anonym>Tiltaltes</anonym> telefon; hvor han havde skrevet sammen med en anden pige, og så forlod hun ham. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde selv fundet et sted, hvor hun kunne tage hen. Vidnet var hos hende da hun kontaktede en voldslinje; som anbefalede hende at tage på krisecenter. <anonym>Forurettede 1</anonym> tog på krisecenter, for hun havde brug for hjælp og var bange for, at <anonym>Tiltalte</anonym> ville opsøge hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> var også bange for, at hun ville gå tilbage til ham. <anonym>Tiltalte</anonym> skrev til vidnet for at få at vide; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> var; men det oplyste hun ikke. Da <anonym>Forurettede 1</anonym> var sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> var hun ikke så meget sammen med sine veninder; som hun før havde været. <anonym>Forurettede 1</anonym> var navnlig meget glad for <anonym>Vidne 3</anonym> hvilket <anonym>Tiltalte</anonym> ikke var; og det accepterede <anonym>Forurettede 1</anonym> nok. Vidnet var bekendt med, at <anonym>Tiltalte</anonym> har ADHD. Hun talte med ham om medi- cin. Hun har ikke sagt til ham, at han ikke skulle tage sin medicin. Hendes generelle holdning er, at man ikke skal fylde unge mennesker med medicin, hvilket hun nok har givet udtryk for, imens han hørte det, men han lyttede slet ikke efter, hvad hun sagde. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet;, at det er hendes holdning; at unge mennesker ikke skal tage narkotika eller unødvendig medicin; men der kan jo være medicin; som er nødvendig. <anonym>Forurettede 1</anonym> var meget hos <anonym>Tiltalte</anonym> Hun gik i en periode på gymnasiet; 0g ellers var hun hos <anonym>Tiltalte</anonym> Hun er en stille pige, og hun har altid være meget føl-som; nok mere end andre piger. Hun tror ikke helt på, at <anonym>Forurettede 1</anonym> er paranoid skizofren. Hun er ved at blive udredt for PTSD i stedet. <anonym>Forurettede 1</anonym> fik en medi-cinindsprøjtning af <anonym>Vidne 4</anonym> en gang om måneden. I starten prøvede <anonym>Forurettede 1</anonym> at ta-ge medicinen i pilleform; men det gik ikke. Der har været episoder; som <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret om, men som vidnet ikke gjorde noget ved. Det burde hun have gjort; 0g det fortryder hun. Hun har flere gange sagt til <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun skulle gå fra <anonym>Tiltalte</anonym> men det var ikke no-get, som hun kunne bestemme. Når <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> havde slået op, og han holdt foran deres hus, endte det ofte med, at <anonym>Forurettede 1</anonym> gik ud for at tale med <anonym>Tiltalte</anonym> og kørte med ham. Hun ved ikke; om der er en grund til, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke sagde noget om overgrebene til dem. Det er måske fordi; <anonym>Forurettede 1</anonym> tidli-gere har været i retten angående hendes bror; og det var en hård sag. Det er korrekt, at hun forklarede til politiet; at hvis man ikke vidste det, så ville man ikke tro, at han kunne finde på de ting; han har gjort; men dengang kunne hun jo ikke se det. Hvis hun kunne se det dengang så havde hun jo gjort no-get. Hun betvivler slet ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende; at <anonym>Forurettede 1</anonym> på et tids-punkt fortalte, at <anonym>Tiltalte</anonym> havde fået fat på det filmklip, hvor to unge piger fik skåret halsen over. Han havde tvunget hende til at se det, og hun havde fået det så dårligt af at se det, at hun kastede op. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte om det i sidste del af deres forhold, og vidnet blev her klar over, at der var noget helt galt. Hun husker ikke helt præcist, hvornår det var. Der er nok meget, som <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke har fortalt om <anonym>Vidne 2</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at hun er <anonym>Tiltaltes</anonym> mor. Hun kendte ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> inden, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> blev kærester. Hun mødte <anonym>Forurettede 1</anonym> første gang i december 2018. <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> var meget forelskede og kunne nærmest ikke und-være hinanden. <anonym>Forurettede 1</anonym> flyttede ind hos dem i første kvartal af 2019. På et tidspunkt spurgte <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> imunden på hinanden; om <anonym>Forurettede 1</anonym> kun- ne flytte ind. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte; at hun ikke kunne holde ud at være hos sine forældre, idet hun følte, at hun ikke blev værdsat. Hun ville også gerne være tættere på <anonym>Tiltalte</anonym> Vidnet oplevede jalousi fra <anonym>Forurettede 1's</anonym> side; 0g <anonym>Tiltalte</anonym> bad ofte vidnet om at ta-le med <anonym>Forurettede 1</anonym> der græd over; at han havde veninder på Facebook, 0g som <anonym>Forurettede 1</anonym> ville have; at han skulle slette. Hun oplevede ikke jalousi fra <anonym>Tiltaltes</anonym> side, men hun følte; at han var presset, fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> var " 'på ham hele tiden Hvis han skulle ud med sine kammerater; måtte der ikke være piger med, da de jo kunne tage ham fra hende. Hun oplevede ikke; at <anonym>Tiltalte</anonym> var på samme måde overfor <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> havde kontakt til andre, 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> havde fx en aftale med en ung mand, som hun skulle mødes med på Slagelse Station. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> havde en app på telefonen; så <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne se, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> var henne. Vidnet talte med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> om, at de måtte stole på hinanden. Hun husker en episode, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> en dag besøgte vidnets sand-wichbar. <anonym>Forurettede 1</anonym> ringede til <anonym>Tiltalte</anonym> imens. Senere på dagen ringede <anonym>Tiltalte</anonym> til vidnet og bad hende bekræfte; at han havde været hos hende på sandwichba-ren; for <anonym>Forurettede 1</anonym> troede ikke på det. <anonym>Forurettede 1</anonym> holdt øje med, hvor han var via appen; men vidnet ved ikke; om han også holdt øje med <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> gik fra hinanden en del gange, og som vidnet har hørt det, var det ofte <anonym>Forurettede 1's</anonym> beslutning. <anonym>Forurettede 1</anonym> tog så hjem til sin forældre; og man-ge gange var de sammen igen dagen efter. De havde en form for afhængig-hedsforhold til hinanden. <anonym>Tiltalte</anonym> blev ked af det og ville gerne have hende til-bage. Hun ved ikke, om <anonym>Tiltalte</anonym> gjorde noget aktivt for at få <anonym>Forurettede 1</anonym> tilbage; og hun ved ikke; om <anonym>Tiltalte</anonym> kørte ud til <anonym>Forurettede 1</anonym> når de var gået fra hinanden. Hun ved ikke, om <anonym>Tiltalte</anonym> har slået <anonym>Forurettede 1</anonym> De havde tit fat i hinanden og skulle prøve kræfter med hinanden og vise, hvor stærke de var i forbindelse med træning. På et tidspunkt gik de og småbed hinanden. Hun ved ikke; om det var i sjov; men hun spurgte: "Hvad fanden er det for noget?" Hun så et bidemærke på <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm, 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte, at det var <anonym>Tiltalte</anonym> der havde bidt hende. Kort tid efter så hun et mærke på <anonym>Tiltalte</anonym> og fik at vide, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde bidt ham. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde let ved at få blå mærker; så hun fik let mærker af deres brydekampe. Hun har set mærker på <anonym>Forurettede 1's</anonym> ene arm én gang. Hun spurgte <anonym>Forurettede 1</anonym> der sagde; at <anonym>Tiltalte</anonym> havde haft fat 1 hende, 0g vidnet gik ud fra, at det var i forbindelse med en af deres brydekampe; men ellers var det ikke noget; som <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte om. Hun har ikke tænkt over <anonym>Tiltaltes</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> indbyrdes sprogbrug 0g hun ikke hørt <anonym>Tiltalte</anonym> kalde <anonym>Forurettede 1</anonym> for fed eller doven. Det var hendes opfattelse; at de talte pænt til binanden. <anonym>Forurettede 1</anonym> talte hele tiden om, at hun ville flytte hjemmefra, når hun blev 18 år, og <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> talte om at det var smart, at de fik deres eget. Vidnet kiggede på lejlighed sammen med dem, 0g de fandt en lejlighed i <anonym>By 2</anonym> Det var <anonym>Forurettede 1</anonym> der var mest opsat på at flytte, og det var <anonym>Tiltalte</anonym> ikke i samme omfang. Vidnet har, som tiden skred frem; ikke bemærket en forskel i <anonym>Tiltaltes</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold. <anonym>Tiltalte</anonym> har ADHD og får medicin. Da <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> på et tidspunkt boe-de hos <anonym>Forurettede 1's</anonym> forældre; stoppede <anonym>Tiltalte</anonym> med at tage sin medicin. <anonym>Forurettede 1's</anonym> familie var af den opfattelse, at han i stedet kunne kureres ved at spise lever-tran om morgenen. <anonym>Forurettede 1</anonym> tog heller ikke sin medicin. Det påvirkede <anonym>Tiltalte</anonym> at han ikke tog sin medicin; 0g han blev mere rastløs 0g urolig. Han kunne ikke koncentrere sig. Som følge af ADHD'en skal man respektere <anonym>Tiltaltes</anonym> grænser. Hvis man ikke stopper; når han når sine grænser; så kan han ikke rumme mere og kan i afmagt blive sur eller ked af det. Hun har oplevet; at han har kastet med ting men hun kender ikke noget til, at han har kastet med knive. Det er hendes opfattelse, at han er god til at respektere andres græn-ser Anklageren afspillede videoklip; optaget den 11.februar 2020, og vidnet for- klarede; at <anonym>Tiltalte</anonym> kildede hende og optog det på video. Han kildede hende; fordi hun kom med en sjov lyd, når man kildede hende ved halsen. Foreholdt; at hun flere gange bad ham stoppe, men at han fortsatte, forklarede vidnet, at han også stoppede på et tidspunkt, men hun husker ikke hvornår: Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede 1</anonym> hverken sagde goddag eller farvel, da hun boede hos dem; men bare gik direkte gennem huset og ned i kælderen uden at sige noget. Hun virkede asocial og ville kun være sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> Hun havde kun én veninde, som vist hedder <anonym>Vidne 3</anonym> men hun så hende ikke ret tit. Det virkede heller ikke som om, at hun var særlig tæt med sine forældre, og <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde tit, at hun følte sig tilovers derhjem- me. <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle tage en masse forskellig slags medicin. De havde en fælles me-dicinskuffe, så de kunne huske hinanden på at tage medicinen. <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle mindes om det. Vidnet er bekendt med, at <anonym>Forurettede 1</anonym> er diagnosticeret paranoid skizofren. Hun kunne blive helt panisk og hyperventilere. Hendes forældre kørte hende ikke til kontroller og undersøgelser på sygehuset. Det var <anonym>Tiltalte</anonym> der tog fri fra arbejde og var med hende. Vidnets og <anonym>Tiltaltes</anonym> forhold er godt, og hun har altid sagt til <anonym>Tiltalte</anonym> at han kan sige alt til hende. Hun har også sagt til ham at hun måske bliver SUI, når han fortæller hende noget, men der er tillid mellem dem; og hun siger tinge-ne; som de er. Om mærket på <anonym>Forurettede 1's</anonym> arm forklarede vidnet yderligere, at hun blot sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> at de skulle stoppe med deres brydekampe. Hun har set små bidemærker på <anonym>Tiltalte</anonym> men tænkte ikke nærmere over det. Hun har ikke ellers tænkt over; om han havde mærker, for han arbejder et sted, hvor man kan få blå mærker ved at løfte på tunge ting. Det er ret lydt i vidnets hus, og hun kunne høre, når <anonym>Tiltalte</anonym> spillede Counter- Strike. Hun kunne også høre, når <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> skændtes. Hun har ikke blandet sig, men på et tidspunkt gik ned til dem og bad dem dæmpe sig lidt. Hvis nogen havde råbt "stop 99 ville hun have reageret. Hvis <anonym>Tiltalte</anonym> havde kontakt til andre piger; truede <anonym>Forurettede 1</anonym> med at slå op. <anonym>Tiltalte</anonym> blev ked af, for han ville gerne have kontakt til sine gamle veninder; men dem måtte han droppe. De skændtes og råbte højt ad hinanden; og det endte ofte med, at <anonym>Tiltalte</anonym> satte sig til at spille ved computeren; og <anonym>Forurettede 1</anonym> lagde sig i sengen i det andet rum Det er vidnets indtryk, at <anonym>Tiltalte</anonym> snakkede <anonym>Forurettede 1</anonym> efter munden for at få ro 0g stoppe diskussionen. Da <anonym>Forurettede</anonym> 1 skulle mødes med den anden mand på Slagelse Station; sagde <anonym>Tiltalte</anonym> til <anonym>Forurettede 1</anonym> at det var en dum idé at mødes med en vildt fremmed på en station efter mør-kets frembrud, men han forbød hende ikke at gøre det. Hun er bekendt med, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde anmeldt sin bror for seksuelle over- greb. <anonym>Forurettede 1's</anonym> forældre tog på ferie under sagen, og <anonym>Tiltalte</anonym> tog med hende i retten. Hendes bror blev frikendt. <anonym>Forurettede 1</anonym> var meget indstillet på at få erstat-ning, og hvad hun kunne få. <anonym>Forurettede 1</anonym> og hendes bror har efterfølgende fået et godt forhold, og <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> har besøgt ham. På et tidspunkt kørte <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> galt i bilen. Hun kørte tilfældigt forbi og genkendte <anonym>Tiltaltes</anonym> bil i grøften og forsøgte at ringe til ham, men han sva-rede ikke med det samme <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var på Holbæk Sygehus, og hun kørte derhen. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde en krave på og havde vist også slået sin ene hånd. Hun så ikke; om <anonym>Forurettede 1</anonym> ellers havde mærker: Uheldet skete, da der var kræmmermarked i <anonym>By 1</anonym> ijuli eller august 2019. 71 <anonym>Vidne 3 's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at hun er <anonym>Forurettede 1's</anonym> bedste veninde, og de har kendt hinan-den;, siden de var 6 år. De har altid haft kontakt, men indimellem var det lidt onloff. Hun kendte ikke <anonym>Tiltalte</anonym> inden <anonym>Forurettede 1</anonym> blev hans kæreste, men hun vidste; hvem ham var. Hun var ikke så tit alene sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> da <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> var kærester. Nogle gange var de sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> Hun havde det lidt ambivalent med at være sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> når <anonym>Tiltalte</anonym> også var der;, da hun ikke selv havde en kæreste. Vidnet fik travlt, da hun st-artede på gymnasiet; og derfor så hun ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> så tit i den periode. <anonym>Forurettede 1's</anonym> 0g <anonym>Tiltaltes</anonym> forhold virkede ret normalt ude fra. Der var dog en situ-ation til Skt. Hans, hvor det virkede som om, at <anonym>Tiltalte</anonym> tvang <anonym>Forurettede 1</anonym> til at spise noget oksekød og til at spise mere og mere, uanset <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke havde lyst det. <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne godt grine sammen og have det sjovt. Hun husker ikke helt, hvordan de talte til hinanden; men hun fik ikke indtryk af, at de talte nedladende til hinanden. Det erindrer hun ikke. har fortalt mange ting om, hvordan det var mellem dem, herunder at hun blev tvunget til sex og oralsex. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte om episoder; hvor <anonym>Tiltalte</anonym> havde sat sig ovenpå hende og havde taget kvælertag, hvis han ikke fik oral-sex. Hun fortalte også, at han tvang hende til oralsex i bilen; da han ellers truede med at ville køre galt. <anonym>Forurettede 1</anonym> kom med disse betroelser; imens hun og <anonym>Tiltalte</anonym> stadig var i forhold. Vidnet prøvede tit at sige til <anonym>Forurettede 1</anonym> at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke var den rette for hende, 0g at <anonym>Forurettede 1</anonym> var en anden; når hun var sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> virkede manipulerende overfor <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> virkede deprimeret og virkede som en anden: Vidnet opfordrede <anonym>Forurettede 1</anonym> til at slå op med <anonym>Tiltalte</anonym> Det skete også flere gange, at hun slog op med <anonym>Tiltalte</anonym> men de fandt sammen igen; og han ændrede sig ikke, selv om han lovede det. <anonym>Forurettede 1</anonym> ville ringe til vidnet og grædende fortælle; at nu havde de slået op, men efter et par dage var de sammen igen. <anonym>Forurettede 1</anonym> viste vidnet beskeder, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> havde lovet at ændre sig. Det er vidnets opfattelse, at <anonym>Tiltalte</anonym> manipulerede <anonym>Forurettede 1</anonym> til at blive ved med at være sammen med ham. Han sagde ét, men gjorde noget andet. Vidnet har aldrig set <anonym>Tiltalte</anonym> være voldelig overfor <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> har for-talt;, at <anonym>Tiltalte</anonym> piskede og bed hende; 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> har sendt billeder af blå mærker. Vidnet har ikke selv opdaget mærker på <anonym>Forurettede 1</anonym> men <anonym>Forurettede 1</anonym> viste hende på et tidspunkt bidemærker på sine arme og baller 0g fortalte, at det var <anonym>Tiltalte</anonym> der havde gjort det. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte hende, at hun og <anonym>Tiltalte</anonym> havde en app, hvor de kunne spore hinanden. Vidnet ved ikke; hvis idé det var. Hun har ikke hørt om episoder, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> har brugt appen. Vidnet har hørt om en situation; hvor <anonym>Tiltalte</anonym> har holdt øje med <anonym>Forurettede 1</anonym> På et tidspunkt kørte <anonym>Tiltalte</anonym> vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> ud til en strand, og som vidnet husker det, så kørte <anonym>Tiltalte</anonym> 0g hans ven igen, da vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> var blevet sat af. Hun husker ikke, hvad hun og <anonym>Forurettede 1</anonym> talte om på stranden. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 25.januar 2021, ekstrakt 1, side 238, hvoraf det fremgår: Hun forklarede; at der var en dag hvor afhørte skulle være sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> de var ude på en strand, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> havde sat dem af hvor de ef-terfølgende var hjemme hos afhørte; hvor hun <anonym>Forurettede 1</anonym> følte sig overvåget; hvilket afhørte ikke kunne forstå, da <anonym>Forurettede 1</anonym> ofte havde været hos hende tid-ligere; hun havde en fornemmelse af at <anonym>Tiltalte</anonym> holdte øje med hende hele ti-den. Vidnet bekræftede, at hun havde forklaret sådan til politiet. De var hos vid-net, 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> virkede meget bange; fordi gardinerne ikke var trukket for, 0g hun følte, at nogen overvågede hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde ikke; at det var <anonym>Tiltalte</anonym> der overvågede hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> ringede til hende lige efter; at hun havde slået op med <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte; at hun havde kigget i <anonym>Tiltaltes</anonym> telefon og set, at han havde skrevet med en anden pige. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde vækket <anonym>Tiltalte</anonym> 0g sagt, at nu ville hun gå fra ham. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte vidnet, at hun var på et krisecenter; så <anonym>Tiltalte</anonym> ikke kunne finde hende. Vidnet besøgte ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> på krisecentret, men de talte sammen en eller to gange, imens hun var der, om hele situationen med <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var virkelig ked af det. Da <anonym>Forurettede 1</anonym> senere kom hjem; var hun stadig ked af det og bange for, at <anonym>Tiltalte</anonym> skulle komme efter hende_ Hun har altid kendt <anonym>Forurettede 1</anonym> som en glad person; og i starten af deres forhold var <anonym>Forurettede 1</anonym> glad for at have fundet en kæreste. Senere tabte <anonym>Forurettede 1</anonym> sig me-get, 0g hun virkede fraværende 0g deprimeret. Vidnet 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> så hinan-den mindre i perioden; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> var kærester; men det var nok; fordi vidnet lige var startet i gymnasiet og flyttet på kostskole. Det er hendes indtryk, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke havde noget imod, at hun og <anonym>Forurettede 1</anonym> sås. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at hun mener; at <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte, at hun 0g <anonym>Tiltalte</anonym> havde givet hinanden lov til at kigge i binandens telefoner; men hvem der kiggede mest; ved vidnet ikke. Vidnet husker ikke at have set fotos af beskeder; som <anonym>Tiltalte</anonym> havde sendt til andre piger: Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 25. januar 2021, ekstrakt 1, side 239, hvoraf det fremgår: <anonym>Forurettede 1</anonym> havde sendt billeder af beskeder; som <anonym>Tiltalte</anonym> havde sendt til andre piger; hvilket var upassende når man var i et forhold, det havde <anonym>Forurettede 1</anonym> det dårligt med, hvilket gjorde hende usikker i forholdet. Vidnet forklarede, at hun ikke husker; at hun har forklaret sådan til politiet; men det kan være, at hun har: Det er vidnets indtryk; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var usikker på sig selv i forholdet. <anonym>Tiltalte</anonym> sagde til hende; at hun var for tyk, når hun ikke var det; og når hun så havde tabt sig, sagde han; at hun var for tynd. <anonym>Forurettede 1</anonym> var usikker på <anonym>Tiltalte</anonym> for han skrev med andre piger. Hun ved, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde en lille spiseforstyrrel-se. Der var perioder; hvor hun trænede meget. <anonym>Forurettede 1</anonym> har fortalt om sin diagnose; men også om at hun mener; at hun er fejldiagnosticeret. Vidnet har ikke involveret sine eller <anonym>Forurettede 1's</anonym> forældre i denne sag. Hun er ret sikker på, at <anonym>Forurettede 1</anonym> heller ikke selv har fortalt noget om det til sine forældre. Vidnet har ikke anmeldt noget til politiet;, men hun har flere gange tænkt på at skrive til <anonym>Forurettede 1's</anonym> forældre; men hun gjorde det ikke, da hun ikke ville gø-re noget mod <anonym>Forurettede 1's</anonym> vilje <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne i perioder godt føle, at forældrene ikke var der så meget for hende. I skolen var <anonym>Forurettede 1</anonym> en enspænder; og hun har aldrig haft mange veninder. Vidnet har talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> om sagen. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke fortalt vidnet noget om, hvad der blev spurgt om i retten. De var sammen i går, da vidnet gerne ville have dæmpet sine nerver og gerne ville vide, hvordan det foregik <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte hende om, hvem der var i retten. De talte ikke om selve sagen. <anonym>Vidne 4s</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede; at han er psykiatrisk sygeplejerske med 32 års erfaring; 0g han er ansat i psykiatrien 1 Kalundborg. Han har været behandler for <anonym>Forurettede</anonym> 1 siden 2019. Han ønsker ikke at udtale sig om <anonym>Forurettede 1's</anonym> behandling 0g di-agnose. Han fik kontakt til <anonym>Forurettede 1</anonym> i august 2019. Hun var henvist til behandling på baggrund af nogle psykiske udfordringer. Under deres samtaler fortalte hun om sit parforhold, 0g det gav ham anledning til at lave nogle notater <anonym>Forurettede 1</anonym> bad inderligt om, at det ikke blev noteret. problemer i hendes forhold til <anonym>Tiltalte</anonym> men <anonym>Forurettede 1</anonym> ønskede ikke; at det skulle føres til notat. De drøftede hen-des problemer i forholdet; og hun fortalte; at hun følte sig styret 0g domine-ret. <anonym>Tiltalte</anonym> overskred hendes grænser. Hun fortalte to gange, at <anonym>Tiltalte</anonym> tvang hende til seksuelle ydelser; som hun ikke ønskede. Hun fortalte også, at hun fra tid til anden oplevede; at hun blev taget hårdt i armene; og hun viste ham ret så voldsomme blå mærker: Hun ville ikke have, at han skrev det ned. Han har notatpligt; og når han får et ønske om ikke at føre noget til notat, skal han notere det. Det er vidnets vurdering; at <anonym>Forurettede 1's</anonym> udfordringer i parfor-holdet unægteligt havde sammenhæng med hendes psykiske problemer 0g påvirkede hende, men han ved ikke; om problemerne opstod som følge heraf. Det kan han ikke udtale sig om. <anonym>Forurettede 1</anonym> blev indlagt i februar 2020 på vidnets foranledning. Hun var psykisk dårlig, var psykotisk og havde selvmordstanker. Han kan ikke svare på, om hendes privatliv og forholdet til <anonym>Tiltalte</anonym> havde noget med det at gøre. Han kan ikke huske, om det blev drøftet. Foreholdt kontinuationsnotater, ekstrakt 1, side 73, forklarede vidnet; at det er notater; som han har skrevet. Der er sammenhæng mellem alvoren af en psykose 0g en persons stressniveau; 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> privatlivet kunne i høj grad have haft indvirkning på hendes udvikling af en psykose. Som han husker det, var <anonym>Forurettede 1</anonym> indstillet på at blive indlagt. Han fik en sms fra <anonym>Tiltalte</anonym> mens <anonym>Forurettede 1</anonym> var indlagt; og han tror; at det havde noget med indlæggelsen at gø-re, men han husker det ikke. Han svarede <anonym>Tiltalte</anonym> at han ikke ville drøfte <anonym>Forurettede 1</anonym> forhold med ham: Vidnet opfattede det sådan; at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke mente, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var så syg, som hun foregav. <anonym>Forurettede 1</anonym> nævnte på et tidspunkt overfor vidnet; at hun havde svært ved at finde ud af hvilket tøj, hun skulle have på, da <anonym>Tiltalte</anonym> havde en mening om det. Han husker ikke; om der var nogen; der pressede på, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle udskrives. Han har kun sporadisk kontakt med sine patienter; når de er indlagt. Ijuli 2020 havde han en samtale med <anonym>Forurettede 1</anonym> hvor hun fortalte; at hun ople-vede kæresten som voldelig 0g grænseløs, hvilket hun gentog under en sene-re samtale. Vidnet havde ikke så meget kontakt med <anonym>Forurettede 1</anonym> da hun var på krisecenter; I en samtale med <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 september 2020 oplevede han hende som meget bange og nervøs; bare hun hørte en bil, der mindede om <anonym>Tiltaltes</anonym> Han havde den sidste samtale med <anonym>Forurettede 1</anonym> i december 2020, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> be-skrev <anonym>Tiltalte</anonym> som truende 0g dominerende, 0g at han udsatte hende for sek-suelle overgreb. Hun beskrev ikke de seksuelle overgreb nærmere. I decem-ber oplevede han; at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde mere ro på sig. Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han oplevede, at <anonym>Forurettede 1</anonym> hav-de det svært i familien; og forholdet til hendes forældre var ikke hjerteligt. Familiedynamikken påvirkede til tider <anonym>Forurettede 1</anonym> og hun følte sig ikke altid for-stået. Foreholdt kontinuationsnotater; ekstrakt 1, side 72, forklarede vidnet; at han husker at have skrevet dette notat;, herunder at <anonym>Forurettede 1</anonym> generelt oplevede tomhed i forhold til andre mennesker: Hvis man så på <anonym>Forurettede 1's</anonym> psykiske ud-fordringer, kunne hun have svært ved at skabe relationer til andre mennesker. I perioder havde <anonym>Forurettede 1</anonym> det ikke godt med at deltage i sociale arrangemen-ter; og han fik det indtryk at familien ikke havde forståelse herfor Der var samtaler med de pårørende, og de fik undervisning undervejs 0g fik en bedre forståelse for hendes forhold, herunder i forhold til at kunne være i større sammenhænge. Vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> talte ind imellem om, at der var familiear-rangementer; som <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke helt kunne overskue at skulle deltage i, og det noterede han. Det er fx det; der fremgår af notatet, ekstrakt 1, side 74. Han har to gange noteret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke ønskede, at det skulle noteres, når hun fortalte om de seksuelle overgreb. Han diskuterer ikke og navnlig ikke i disse tider seksuelle relationer med sine unge kvindelige patienter; og hvis det sker; foregår det med åben dør, hvor en kollega kan overhøre samtalen. Han drøftede derfor ikke disse forhold yderligere med hende. Forholdt samme bilag; side 74, næstsidste afsnit, forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde svært ved at forstå <anonym>Tiltaltes</anonym> ageren i forhold til andre piger og kvinder. Hun kunne ikke forstå, at han havde behov for det. Det er vidnets erfaring, at unge kvinder med de psykiske problemstillinger; som <anonym>Forurettede 1</anonym> havde; generelt har et meget dårligt selvværd. Han kender ikke til, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har løjet sig til indlæggelse; og hvis man skal lyve sig til en indlæggelse; skal man være skarp, da det professionelle miljø jo har særlige spørgeteknikker; som de anvender, når indlæggelse kommer på tale. Det er muligt at lyve om alvoren af sine problemer; men om <anonym>Forurettede 1</anonym> har gjort det, kan han ikke vurdere. Inotat af 9. december 2020 beskrev <anonym>Forurettede 1</anonym> seksuelle ydelser; 0g vidnet har to gange tidligere noteret;, at der blev talt om seksuelle forhold, der ikke skulle føres til notat. Vidnet har også i sine notater beskrevet, at <anonym>Forurettede 1</anonym> op-levede <anonym>Tiltalte</anonym> som grænseløs og voldelig og i et andet notat står der; at <anonym>Forurettede 1</anonym> oplevede <anonym>Tiltalte</anonym> som dominerende, 0g at han overvågede 0g truede hen-de. Vidnet blev af anklageren foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrap-port af 1. februar 2021, ekstrakt 1, side 242, hvoraf det fremgår: <anonym>Forurettede 1</anonym> flyttede i lejlighed den 1. maj 2020 sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> og den 5.juni 2020, ca 1 ' måned efter havde han en lang snak med <anonym>Forurettede 1</anonym> hvor han kort noterede i journalen at <anonym>Tiltalte</anonym> havde en ret grænseoverskridende adfærd over for <anonym>Forurettede 1</anonym> han optrådte nærmest voldelig, han tiltvinger sig seksuelle ydelser; som hun ikke er interesseret i at give ham, men som hun gør alligevel, sådan har han forstået 0g opfattet hende. 99 Vidnet f orklarede, at han nok har sagt sådan til politiet. Han husker ikke, hvad han skrev i notatet den 5.juni 2020.I december var hun mere specifik om de seksuelle ydelser, men hun havde også fortalt om sådanne inden; uden at han specifikt skrev om det i sine notater. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det ikke er ham; der har udleve-ret journalnotater til politiet; <anonym>Forurettede 1</anonym> har formentlig selv downloadet dem fra Min Sundhedsplatform eller Sundhed dk , hvor alle hendes journalnotater lig- ger. 11 <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: [ Dørlukning ] /side 42 [ Dørlukning ] /side 43 [ Dørlukning ] /side 44 [ Dørlukning ] /side 45 [ Dørlukning ] /side 46 [ Dørlukning ] /side 47 [ Dørlukning ] [ Dørlukning ] <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede; at han er far til <anonym>Forurettede 2</anonym> Om episoden i for-hold 5 forklarede han, at han bemærkede en bil, der holdt uden for deres hus, og der blev spillet høj musik Naboerne har klaget over støj, så han gik ud til bilen 0g bad føreren om at skrue ned. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde til vidnet, at hun havde styr på det; og hun talte med føreren af bilen. Han så kun én person i bilen. <anonym>Forurettede</anonym> 2 sagde; at hun skulle tale med en, der var ked af det. Da klokken var over ni, og hun skulle i skole næste dag, syntes han ikke; at det var en god idé. Hun sagde til vidnet, at det bare var en kort samtale. Han havde ikke bemærket bilen før, men <anonym>Forurettede 2</anonym> fortalte vidnet, at den havde holdt der før. Føreren var vist en, som <anonym>Forurettede 2</anonym> havde gået i klasse med. <anonym>Forurettede 2</anonym> kørte med. Senere blev vidnet ringet op af en af sine andre døtre, der sagde noget med, at manden i bilen var ved at tæve <anonym>Forurettede 2</anonym> Vidnet tog bilen og kørte ud for at finde hende. <anonym>Vidne 7</anonym> en <anonym>Forurettede 2's</anonym> kammerater; fandt hende først. Vidnet kunne på en app se, hvor hun var, og han mødte <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> var rimeligt rystet 0g græd helt vildt. Hun fortalte, at de havde skubbet til hende for at true hende til ikke at anmelde en voldtægt. Han 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> ringede til politiet 0g anmeldte begge forhold: <anonym>Forurettede</anonym> 2 indså, at hun ikke skulle have fortiet det, men hun var nok bange for <anonym>Tiltaltes</anonym> reaktion <anonym>Forurettede 2</anonym> var bange for repressalier fra de andre i bilen; hvorfor hun var bange for at anmelde forholdet. De vidste jo; hvor hun boede. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at de ringede til politiet ca. 10 mi- nutter efter, at de kom hjem Politiet tog kontakt til vidnet, da de forgæves havde forsøgt at få fat i <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun kunne ikke tage sin telefon; da hun var på arbejde; så politiet ringede til ham i stedet. <anonym>Forurettede 2</anonym> overvejede sin anmeldelse; fordi hun mest af alt var bange for, at de andre drenge kunne finde på at gøre livet surt for hende. <anonym>Forurettede 2</anonym> har efterfølgende vist ham nogle Snapchat-beske-der; som hun fik fra andre, om at hun skulle tænke sig om. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde ikke lyst til, at det skulle spredes ud i hele hendes vennekreds. Han er ikke klar over; om <anonym>Forurettede 2</anonym> havde betroet sig til andre.' 11 <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede; at hun er <anonym>Tiltaltes</anonym> bonussøster. Der er et år mellem hende og <anonym>Tiltalte</anonym> Hun har mødt <anonym>Forurettede 1</anonym> én gang i en weekend i januar 2020, hvor hun besøgte familien. <anonym>Forurettede 1</anonym> var der; 0g idet vidnet kom ind ad døren mær-kede hun en afvisning fra <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet var uforstående overfor det, da hun kom med et åbnet sind, 0g hun er <anonym>Tiltaltes</anonym> bonussøster. <anonym>Forurettede</anonym> 1 ville ikke sige hej til hende eller tage hendes hånd. <anonym>Tiltalte</anonym> og vidnet skulle hente pizza, 0g da de skulle køre; gik <anonym>Forurettede 1</anonym> ned på værelset 0g var sur. <anonym>Tiltalte</anonym> talte med hende og fortalte, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke ville have; at vidnet var der, fordi hun var en pige, 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var bange for, at der skulle ske noget seksuelt mellem ham 0g vidnet. Det var jo utænkeligt; for de er papsøskende og har været det siden 2010. Under turen skrev <anonym>Forurettede 1</anonym> til <anonym>Tiltalte</anonym> "Hvor er I, og hvad laver I2" Da de kom tilbage; spiste <anonym>Forurettede 1</anonym> sammen med dem; men når vidnet be-gyndte at sige noget, sendte <anonym>Forurettede 1</anonym> hende øjne. De kiggede på familiebille-der fra ferier, men <anonym>Forurettede 1</anonym> ville ikke deltage. Dagen efter spurgte <anonym>Tiltalte</anonym> om <anonym>Forurettede 1</anonym> og vidnet ville med ud i haven og skyde med bue og pil, men <anonym>Forurettede 1</anonym> ville ikke være med, når vidnet var der. <anonym>Forurettede 1</anonym> kom pludselig ud til dem og sagde, at hun havde ringet efter sin mor. <anonym>Tiltalte</anonym> gik ind og talte med hende igen; og hun blev ikke hentet. <anonym>Forurettede 1</anonym> ville vel bare have <anonym>Tiltaltes</anonym> opmærk-somhed. <anonym>Forurettede</anonym> 1 var sur hele weekenden og talte ikke til hende, 0g <anonym>Tiltalte</anonym> isolerede sig sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> i kælderen for husfredens skyld. Episoden var meget mærkelig, 0g hun talte med familien om det. Vidnet tænkte en del over, om hun havde gjort noget forkert; og om hun ikke læn-gere kunne besøge sin familie. Da <anonym>Tiltalte</anonym> blev anmeldt i februar 2021 9 ringe-de han til hende og spurgte, om hun ville vidne. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at det er den eneste gang, hun har mødt <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 7's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet såle-des: "Vidnet forklarede om forhold 5, at han den 26. oktober 2020 var <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>2's</anonym> ven; og nu er de kærester. Den pågældende aften var han hjemme hos <anonym>Forurettede 2</anonym> Han hørte, at <anonym>Tiltalte</anonym> som han ikke kendte, havde skrevet til <anonym>Forurettede 2</anonym> og havde været ude og vende på hendes bopæl. <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g hen-des far sagde til vidnet, at han ikke skulle gøre noget. Han så en eller to Snapchat beskeder fra <anonym>Tiltalte</anonym> til <anonym>Forurettede 2</anonym> Vidnet havde hørt noget ude i byen om en voldtægt; men det var ikke noget, som man talte om. Han hørte det fra en, der hedder <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> var lidt tilba-geholdende med informationer; og han spurgte <anonym>Vidne 8</anonym> hvorfor <anonym>Forurettede 2</anonym> var så-dan. <anonym>Vidne 8</anonym> fortalte lidt om det, men vidste ikke noget i detaljer; men der var sket noget mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> og som vidnet forstod det, var det en voldtægt. På det tidspunkt var han lige begyndt at tale med <anonym>Forurettede 2</anonym> og han ville ikke snage, så han talte ikke med hende om det. Den 26. oktober 2020 havde han stadig ikke talt med <anonym>Forurettede 2</anonym> om voldtægten. <anonym>Tiltalte</anonym> ville tale med <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g vidnet valgte at køre hjem. Han sagde til <anonym>Forurettede 2</anonym> at hun ikke skulle hoppe ind i bilen til <anonym>Tiltalte</anonym> da det ikke var trygt; men hun skulle i stedet for tale med <anonym>Tiltalte</anonym> i indkørslen. Ca. 15 minutter efter blev han ringet op af <anonym>Forurettede 2</anonym> der tudbrølede. Hun var ved kirken. Han kørte straks af-sted for at hente hende, 0g da han fandt hende, var hun meget ked af det, bange og svær at forstå. Hun fortalte, at hun var blevet overfaldet; 0g at hun var blevet skubbet ned i en grøft;, da hun var kommet ud af bilen; og der var blevet kastet en flaske efter hende. Der havde været tre andre i bilen foruden <anonym>Tiltalte</anonym> Han havde ikke lagt mærke til, om der var andre i bilen; da <anonym>Tiltalte</anonym> holdt foran huset ved <anonym>Forurettede 2</anonym> Han kørte <anonym>Forurettede 2</anonym> hjem; og på vejen mødte de <anonym>Forurettede 2's</anonym> far. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde vist fået fat i en af sine søstre, som havde talt med faren. Da de kom hjem; fortalte <anonym>Forurettede 2</anonym> sin far om det, der var sket; og de ringede til politiet. Da hun talte med politiet; blev det med voldtægten nævnt. Han var selv i et andet rum; da <anonym>Forurettede 2</anonym> talte med politiet;, da han ikke er så god til at sty-re sit temperament. Inden der blev ringet til politiet;, havde han ikke hørt hen-de sige noget om voldtægten: Vidnet ringede rundt til nogle kammerater for at få fat i <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> kontaktede ham. De talte om episoden: Vidnet var oppe at køre 0g sagde til <anonym>Tiltalte</anonym> at han skulle lade <anonym>Forurettede 2</anonym> være. <anonym>Tiltalte</anonym> fortalte, at de havde skubbet <anonym>Forurettede 2</anonym> og at der var røget en flaske ud af bilen; men han fortalte ikke hvorfor. Det var <anonym>Forurettede 2's</anonym> far, der bad hende anmelde voldtægten. Vidnet talte efterføl-gende også med <anonym>Forurettede 2</anonym> om, at den slags skal anmeldes. Han bor nu sammen med <anonym>Forurettede 2</anonym> og hun er stadigvæk påvirket af det. Hun vågner grædende mindst en gang om ugen. I starten var det hyppigere; 0g da retssagen kom tættere på, eskalerede det igen De har fået fat i en psykolog til hende, men hun vil ikke rigtig tale med vidnet om det. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han lærte <anonym>Forurettede 2</anonym> at kende tre eller fire måneder før overfaldet den 26. oktober; og de startede med at flirte en måneds tid inden. Da han blev afhørt af politiet; fortalte han, at de var kære - ster, men det var helt nyt; og han vidste ikke helt, hvad de var. De havde sex; da hun blev overfaldet. Han kendte ikke <anonym>Forurettede 2</anonym> da overgrebet skete. Politiet kontaktede ham kun vedrørende overfaldet den 26. oktober 2020. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet den 25.januar 2021, ekstrakt 2, side 61, hvoraf det fremgår: Adspurgt om hans relation til forurettede; oplyste han at de var venner; el-ler måske nærmere en slags kærester; hvilket de havde været fra omkring det tidspunkt hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> var udsat for et overgreb. Vidnet forklarede; at han ikke har brugt ordet overgreb under sin forklaring ved politiet. Han har forklaret om overfaldet, 0g det var det; som han blev afhørt om. Foreholdt; at overgrebet fandt sted den 7. oktober, forklarede han; at han ikke ved, hvornår voldtægten fandt sted, men hvis han lærte <anonym>Forurettede 2</anonym> at kende tre eller fire måneder før overfaldet den 26. oktober 2020, så har han åbenbart kendt <anonym>Forurettede 2</anonym> da overgrebet skete. Men han ved ikke noget om voldtægten; eller hvornår det skete; for <anonym>Forurettede 2</anonym> vil ikke tale med ham om det. Han tror på, at <anonym>Forurettede 2</anonym> er blevet udsat for en voldtægt. Da han hørte det fra <anonym>Vidne 8</anonym> troede han også på det, da det ikke er noget, som man bare "smider rundt med" Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet 28. januar 2021, ekstrakt 2, si-de 64, hvoraf det fremgår: Adspurgt om afhørte var bekendt med, hvad der var sket forud for den 26. oktober 2020, svarede han, at <anonym>Forurettede 2</anonym> på et tidspunkt havde nævnt noget; og han havde hørt noget ude i byen. Han var klar over; at det også derfor at <anonym>Tiltalte</anonym> kontaktede <anonym>Forurettede 2</anonym> men ikke sådan rigtig noget han som sådan havde troet på, da man hørte meget og piger fortrød med videre; på daværende tidspunkt havde de kendt hinanden i kort tid. Vidnet forklarede, at han har forklaret sådan til politiet; Han troede ikke rig-tig på det, fordi han flere gange har hørt om piger; der har fortrudt, blandt andet fordi de allerede havde en kæreste. Om den 26. oktober forklarede han yderligere, at <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde, at det var en ven; der skrev til hende, og vidnet lagde ikke noget i det. De havde ingen planer for aftenen; og han skulle bare være hos hende i et par timer. Han kør-te før; at tiltalte kom. Han tænkte; at hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle tale med tiltalte, var der ingen grund til, at han var der. Det ville bare se mærkeligt ud. Han har siden fortrudt hver eneste dag, at han kørte. Han sagde til <anonym>Forurettede 2</anonym> at hun ikke skulle stige ind i bilen til <anonym>Tiltalte</anonym> for han kendte til, at <anonym>Tiltalte</anonym> har røget alverdens stoffer; og hun skulle ikke hoppe ind i en bil til en narkopåvirket fører: 7 <anonym>Vidne 8's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at tiltalte er hendes ven, og det var han også ioktober 2020_ <anonym>Forurettede 2</anonym> var også hendes ven på det tidspunkt, men det er hun ikke længe- re_ <anonym>Forurettede 2</anonym> fortalte hende om voldtægten i oktober måned. Hun spurgte <anonym>Forurettede 2</anonym> om hun havde meldt det; 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> tøvede og var stille. Hun ville ikke anmelde det. Det skulle være sket dagen før Vidnet spurgte hende, hvad hun havde lavet dagen før, og hun fortalte, at hun havde været sammen med tiltalte. Ef-ter lidt tid fortalte hun; at hun var blevet voldtaget. Hun fortalte ikke hvor-dan: Vidnet havde på det tidspunkt hentet <anonym>Forurettede 2</anonym> isin bil, og de var på vej hen til to kammerater; der var på et værksted. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde også, at vidnet ikke måtte sige det til nogen, men da de kom hen til værkstedet; fortalte <anonym>Forurettede 2</anonym> og-så til de to andre, at hun var blevet voldtaget; og at de ikke måtte sige det til nogen. Det var <anonym>Person 10</anonym> 0g <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde det bare sådan lidt ud af det blå, at hun var blevet voldtaget, og at de ikke måtte sige det til nogen. Det overraskede vidnet, da <anonym>Forurettede 2</anonym> jo havde sagt til hende, at hun ikke måtte si-ge det til andre. Vidnet holdt det fortroligt; og hun talte først med <anonym>Tiltalte</anonym> om det; da <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagde det til alle andre i vennegruppen. Hun har ikke selv hørt <anonym>Forurettede 2</anonym> sige det til andre end de to på værkstedet; men til sidst vidste alle det. Det er en meget lille vennekreds. Det er på grund af denne sag, at hun ikke længere er <anonym>Forurettede 2's</anonym> ven, 0g fordi hun anmeldte tiltalte for voldtægt. Hun har efterfølgende set <anonym>Forurettede 2</anonym> sammen med tiltalte på <anonym>Ungdomsskole</anonym> Det var underligt; at hun rendte sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> når hun havde anmeldt ham for voldtægt; og hun spurgte <anonym>Forurettede 2</anonym> herom. Det blev de uvenner over, og de skændtes . Vidnet syntes, at det var mærkeligt; men hun ville ikke blande sig yderligere. Hun ved ikke noget om episoden den 26. oktober 2020. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun i oktober 2020 var venner med både <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> Hun havde kendt <anonym>Forurettede 2</anonym> ica. 3 måneder; og de var ikke helt fortrolige; men kunne godt tale om ting, der ikke skulle ud til andre. Hun havde nok kendt <anonym>Tiltalte</anonym> i to måneder. Vidnet har ikke efterfølgende hørt noget om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> har sagt; at hun ikke var blevet voldtaget. Vidnet synes ikke; at det lyder rigtigt, at <anonym>Forurettede 2</anonym> er blevet voldtaget. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 28.januar 2021, ekstrakt 2, side 55, hvoraf det fremgår: Adspurgt om hun kendte en <anonym>Forurettede 2</anonym> svarede hun, at det gjorde hun; <anonym>Forurettede 2</anonym> var en gammel veninde; som hun havde haft nogle problemer med, idet hun gik 0g sagde, at hun var blevet voldtaget 0g dette var en løgn, tilføjede hun. Adspurgt om hvor hun vidste fra, at <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke talte sandt; svarede hun; at det havde <anonym>Forurettede 2</anonym> selv sagt. Adspurgt om, hvad hun havde fortalt til afhørte svarede hun; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagt; at hun var blevet voldtaget 0g at hun gik videre fra at sige dette til andre. Vidnet forklarede; at hun tror; at politiet har misforstået det, hun forklarede. Hun mente, at <anonym>Forurettede 2</anonym> bagefter ikke sagde noget om voldtægt til dem; der spurgte hende, 0g hun ville ikke anmelde det, og det fik vidnet til at tro; at det ikke var rigtigt Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring; ekstrakt 2, side 55,hvoraf det fremgår: <anonym>Forurettede 2</anonym> var dagen efter sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> hvor afhørte havde sagt til <anonym>Forurettede 2</anonym> hvordan hun dagen efter at hun havde fortalt at hun var voldtaget; kunne være sammen med den person igen. Vidnet forklarede, at <anonym>Forurettede 2</anonym> fortalte, at det var sket dagen før <anonym>Forurettede 2</anonym> var sam-men med <anonym>Tiltalte</anonym> igen kort tid efter; Vidnet talte med <anonym>Tiltalte</anonym> lang tid efter. Han sagde til hende, at han ikke havde gjort det. Hun husker ikke; om <anonym>Tiltalte</anonym> sagde; at han og <anonym>Forurettede 2</anonym> havde haft sex. Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring, ekstrakt 2, side 55, hvoraf det fremgår: "Adspurgt om det <anonym>Tiltalte</anonym> hun havde fortalt om, svarede hun ja. Adspurgt om, hvornår hun får dette af vide; svarer hun; at det var dagen efter; det var om aftenen; hvor afhørte hentede <anonym>Forurettede 2</anonym> hvor hun fortalte om voldtægten; hun sagde bare, at <anonym>Tiltalte</anonym> havde voldtaget hende om natten; hun havde for - klaret; at hun havde sagt nej flere gange; afhørte spurgte ind til, hvad <anonym>Tiltalte</anonym> gjorde, <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde; at <anonym>Tiltalte</anonym> tog på_ hende. Afhørte havde talt med <anonym>Tiltalte</anonym> om dette; om der var noget, han havde sagt; at han ikke havde voldtaget <anonym>Forurettede 2</anonym> da hun selv var med på den. <anonym>Tiltalte</anonym> havde ikke benægtet; at de havde haft sex; <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde at hun var ble-vet voldtaget. 39 Vidnet forklarede, at hun ikke kan huske noget fra dengang. <anonym>Forurettede 2</anonym> sendte hende et foto af <anonym>Tiltalte</anonym> Det skete efter; at <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle være ble-vet voldtaget. Vidnet kunne ikke bedømme; hvor fotoet var taget henne. Ef-ter hendes opfattelse var <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte derfor i al fald sammen to gange ef- ter den nat, hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> mente, at hun var blevet voldtaget. Vidnet ved ikke; hvorfor <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde til hende, at hun var blevet voldtaget. Vidnet kendte ikke <anonym>Forurettede 2</anonym> så godt på det tidspunkt. <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Vidne 9</anonym> havde været venner længe; 0g vidnet trOr; at <anonym>Forurettede 2</anonym> vidste; at de var venner Vidnet ved ikke, om <anonym>Forurettede 2</anonym> troede, at det på et tidspunkt ville komme til <anonym>Tiltaltes</anonym> kendskab. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 28. januar 2021, ekstrakt 2, side 57, hvoraf det fremgår: "Afhørte havde ikke gemt billedet, da man skulle tage screenshot af det. Af- hørte kunne se, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var hjemme hos <anonym>Tiltalte</anonym> forklarede hun Vidnet bekræftede; at hun havde forklaret sådan. Hun kunne regne ud, at de var hjemme hos tiltalte. 11 <anonym>Vidne 9's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han har kendt <anonym>Tiltalte</anonym> længe, 0g de er venner: Han kendte <anonym>Forurettede 2</anonym> 1 folkeskolen; men derefter har han ikke talt med hende ~ heller ikke i oktober 2020. Han har mødt hende til nogle fester. Han har hørt <anonym>Forurettede 2</anonym> sige; at hun var blevet voldtaget af <anonym>Tiltalte</anonym> Det var i en garage, hvor <anonym>Vidne 8</anonym> 0g <anonym>Person 10</anonym> også var til stede. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde det bare, og hun sagde, at det skulle være foregået en nat, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> sov hos hende. Hun sagde ikke mere om det, 0g vidnet spurgte ikke. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde ikke, at de ikke måtte sige det til no-gen. Han hørte ikke rigtig efter; da <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde det, for han talte med <anonym>Person 10</anonym> og <anonym>Person 11</anonym> ejeren af stedet, samtidig Et par timer efter ringede han til <anonym>Tiltalte</anonym> og spurgte; om han havde voldtaget <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> sagde nej, og vidnet stolede på sin ven, som han har kendt læn-ge. De talte ikke så meget mere om det. <anonym>Tiltalte</anonym> sagde noget om, at han 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> havde været ude at køre sent den pågældende aften; 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> havde spurgt ham; om han ville sove hos hende og hun havde lagt op til ham: Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede 2</anonym> altid har kunnet lide at la-ve rygter også 1 folkeskolen; 0g det var en af grundene til, at han ikke troe-de på hende. <anonym>Tiltalte</anonym> som han har kendt i næsten 8 år, ville aldrig gøre en pi-ge fortræd. Vidnet har ikke talt med <anonym>Forurettede 2</anonym> siden folkeskolen. Vidnet har mødt <anonym>Forurettede 1</anonym> én gang. Han så eller talte ikke med <anonym>Tiltalte</anonym> i den periode, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> var sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> da <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke ville have det. 11 <anonym>Forurettede 3 's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede om forhold 6, at hun lærte <anonym>Tiltalte</anonym> at kende i september 2020. Hun havde noget kørende med <anonym>Person 12</anonym> der var <anonym>Tiltaltes</anonym> gode ven. En af-ten kørte <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Person 12</anonym> ud til hende, og det var første gang, hun så <anonym>Tiltalte</anonym> De skrev derefter lidt sammen, om de skulle ses, men det blev ikke til noget. Først den 25. december 2020 blev det til noget; idet de aftalte; at de skulle ryge hash sammen. Hun havde røget hash nogle få gange inden. Hun skulle sove hos ham; og han spurgte flere gange, om det var ok, at de sov i samme seng og under samme dyne. Hun havde svaret, at det måtte de se på. Det var aftalt, at hun skulle sove hos ham; fordi hendes mor ikke vidste noget om, at hun skulle ryge hash. Hun kunne derfor ikke tage hjem. Hun tog bussen; 0g <anonym>Tiltalte</anonym> hentede hende på Kalundborg Station. Hun opda - gede; at hun havde glemt sin mobiloplader; og <anonym>Tiltalte</anonym> sagde, at hun kunne lå-ne en af ham. Det skete dog ikke. På vej hjem til <anonym>Tiltalte</anonym> købte han nogle smøger Da de ankom; gik de ned på hans værelser i kælderen i hans mors hus, og de røg hash. De hørte musik og hyggede sig 0g <anonym>Tiltalte</anonym> viste hende, at han kunne spille på klaver: De røg en del, og da hun ikke tidligere havde røget så meget;, blev hun ret skæv. De røg fem eller seks joints. De sad i en sofa, og hun blev rigtig træt, hvilket hun fortalte <anonym>Tiltalte</anonym> Han prikkede til hende 0g sagde; at hun ikke var træt. Hun sagde flere gange, at hun var træt, og hun lagde sig yderst i hans seng med alt tøjet på. Han lagde sig inderst, og han havde boksershorts på. De lå under hans dyne. Hun havde sorte tights på, som hun havde fået i julegave dagen før, og en langærmet lilla trøje på. Hun lå med ansigtet væk fra ham; og han begyndte at gnide sig op afhende. Han rørte ved hende, som hvis de var seksuelt aktive, men med tøj på. Han tog hende på brysterne; og hun bad ham om at stoppe. Hun vendte sig med ansigtet mod ham; og han kyssede hende. Hun drejede ansigtet væk og sag-de: "Gider du godt stoppe - jeg har ikke lyst" Han tog igen på hendes bry-ster inde under blusen. Hun havde bh på, og hun er usikker på, om han rørte ved hendes bryster inden under eller udenpå bh'en Da det ikke virkede, lag-de hun sig på ryggen. Han forsøgte med alle sine kræfter at hive hendes buk-ser af, og hun hev dem op igen. De hev hendes bukser op og ned, 0g til sidst fik hun hevet dem helt op, 0g han gav op. Hun er usikker på, om der blev sagt noget. Han satte sig ovenpå hende og tog sit lem ud af underbukserne og sagde; at hun skulle sutte på hans pik. Hun sagde nej, og han sagde så, at hun skulle slikke på den, og hun sagde igen nej. Han prøvede på at overtale hende, og hans tonefald var bestemt og overbevisende. Han sagde: "Kom nu jeg ved du har lyst; for det har <anonym>Person 12</anonym> fortalt?' Hendes arme lå ned langs siden; og han sad på hendes overkrop helt oppe ved hendes ansigt. Hun sagde, at hun ikke havde lyst til at få kontakt med hans kønsdel, og hun forsøgte at ryste ham af, men det kunne hun ikke. Han fastholdt hende, 0g hun kunne ikke komme ud af situationen Det hele varede nok i 15-20 minutter. Han havde rejsning og han blev ved med at sige; at hun skulle sutte på hans pik. Det stoppede; da han hoppede ned og lagde sig inderst i sengen. Hun lagde sig igen med ansigtet udad, og hun var så træt, at hun faldt søvn. Han gned sig fortsat op ad hende, og han fortsatte med at røre ved hende i skridtet uden på bukserne og på hendes bryster. Han havde taget sit lem ind i underbukserne igen Hun husker ikke, om han sagde andre ting end sut min pik og slik min pik. Tonefaldet var bestemt 0g overbevisende. Hun sagde nej, men han blev ved. Han bad hende ikke om at røre ved ham: Hun var ikke bange for ham. Hun overvejede ikke at ringe til sin mor, da det var sent. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 3. februar 2021, ekstrakt 2, side 145, hvoraf det fremgår: <anonym>Tiltalte</anonym> sad på hendes bryst i ca. 20 minutter; mens han bad hende om at sutte og røre ved hans lem. Afhørte rørte dog ikke ved hans erigerede lem. Vidnet forklarede, at hun ikke i dag husker; at hun har forklaret; at han bad hende om at røre ved sit lem; men hun vil ikke afvise det. Hun husker det ik-ke. Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring; ekstrakt 2, side 145, hvoraf det fremgår: Afhørte fik lavet et eller andet spjæt med benene, herefter hoppede <anonym>Tiltalte</anonym> af hende. Vidnet forklarede, at hun længe forsøgte at bevæge arme og ben; men i dag er hun ikke sikker på, at hun fik lavet et direkte spjæt; og hun er derfor ikke sikker på, at det var derfor; at han gik af hende. I dag husker hun ikke et di-rekte spjæt. Han rørte hende udenpå bukserne ved hendes kønsdele; men han prøvede ik-ke at få hendes bukser af på det tidspunkt. Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring; ekstrakt 2, side 145-146, hvoraf det fremgår: Herefter begyndte det hele forfra. Han begyndte også at pille ved afhørte Både på brysterne 0g i skridtet udenpå. Han forsøgte også at trække hendes legins ned, men hun fik af al sin kraft trukket dem op igen; mens hun sagde; "stop' og 7 lad vær <anonym>Tiltalte</anonym> sagde: "jeg ved du har lyst; for <anonym>Person 12</anonym> har også fortalt, at du er liderlig hele natten; så jeg ved du har lyst' Vidnet forklarede; at det var den episode, som hun lige har forklaret om. Det skete i den rækkefølge; som hun lige har forklaret om, og det startede såle-des med, at han prøvede at trække bukserne af hende. Det kom ikke til sidst. Hun havde en aftale med sin mor om, at hun skulle være hjemme næste dag kl. 12.00. Hun og <anonym>Tiltalte</anonym> vågnede for sent; så hun kunne ikke nå bussen; hvorfor <anonym>Tiltalte</anonym> kørte hende hjem. Hun sad og var helt "frosset" på passager- sædet i samme position 0g kiggede bare ud ad ruden under hele turen. Hun gav ham en falsk adresse, da han ikke skulle vide, hvor hun boede. Han satte hende af, og hun gik det sidste stykke hjem. Hun tror ikke; at de talte sam-men i bilen; og hun var lammet. Der gik nogle uger; inden hun fortalte nogen om det. Hun vidste ikke, om det; der var sket, var forkert, eller om det var normalt. Hun fortalte det til to veninder 0g den ene venindes storesøster. Hun spurgte dem; om det var nor- malt. Hun ved ikke, hvorfor hun var i tvivl, men havde en mistanke om, at det nok ikke var ok Hun fortalte dem, hvad der var sket; og de sagde, at det ikke var ok. De sagde; at hun skulle tale med sin mor om det. Der gik tre u-ger og 6 dage, inden hun fortalte sin mor om det. De blev enige om, at det skulle anmeldes; 0g de ringede til politiet. Hendes ene veninde; <anonym>Person 13</anonym> skrev til <anonym>Tiltalte</anonym> og spurgte ind til det, men han be-nægtede alt. Vidnet ved ikke; hvad der blev skrevet. Hun skrev selv til <anonym>Tiltalte</anonym> om han syntes; at det var ok, det som han havde gjort, og han sagde; at han havde det rigtig dårligt med det, og han ville give hende alt, hvad hun vil-le have; for at det ikke kom ud. Hun gemte ikke beskederne, som blev sendt på billeder via Snapchat. Sådanne billeder bliver ikke gemt, og det gør med- følgende tekst heller ikke. <anonym>Tiltalte</anonym> sendte et billede tilbage og skrev, at han havde det rigtig dårligt og bare havde lyst til at kaste op. Hun havde korrespondance med tiltalte både før 0g efter episoden den 25. december 2020, og hun har udleveret det, som hun havde gemt, til politiet, Det, hun udleverede, var fra før 'episoden: Hendes profilnavn er <anonym>Profilnavn</anonym> 0g kælenavnet for profilen er <anonym>Kælenavn</anonym> Forholdt korrespondance i tillægsekstrakt 1, side 57, bekræftede vidnet; at hun har haft den pågældende korrespondance med tiltalte efter episoden. Hun tror; at når han skrev, at han blev "overfaldet af din veninde?' til hende, så var det en reference til de beskeder; som <anonym>Person 13</anonym> havde sendt til ham. Der er ikke blevet gjort noget fysisk. Han spurgte, om der var noget; som han kunne give hende, som gjorde det bedre. Hun tror;, at hun skrev noget om, at hun så kunne få et erstatningskrav. Man kan ikke redigere i beskeder på Snapchat. Hun tror, at han blev nødt til at skrive, som han gjorde, fordi det senere kun-ne bruges i sagen. Hun havde taget det som en selvfølge; at der ikke skulle være noget seksuelt mellem dem; da hun på det tidspunkt jo så <anonym>Tiltaltes</anonym> bedste kammerat. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 3. februar 2021, ekstrakt 2, side 143, hvoraf det fremgår: Afhørte havde tidligere skrevet; at hun havde været kæreste med <anonym>Person 12</anonym> og at hun ikke ønskede noget seksuelt sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> Vidnet forklarede, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun udtrykte det klart over for ham, og hun sagde nej. Da <anonym>Tiltalte</anonym> sad på hende; sagde han; at han havde fået at vide af <anonym>Person 12</anonym> at hun havde lyst. Det sagde han flere gange, både før og imens han sad på hende. Hun ved ikke, hvad han hentydede til, men hun havde klart indtryk af, at til- talte ville have samleje med hende. Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun udleverede screenshots fra Snapchat til politiet, Man kan slette sine egne beskeder; men det kan modtageren ikke. Tiltalte nåede at slette nogle, før hun viste det til sin mor. Hun tog ikke et screenshot, lige da hun modtog beskederne. Hun har derfor ikke alle beskeder. Hun hørte ikke; at hendes mor ringede til politiet, Hun dukkede ikke op til første afhøring da hun havde nogle diskussioner med sin mor; der trykkede hende, 0g derfor blev hun væk. Hendes mor var ikke med til afhøringen; da det ville have været ubehageligt at tale om med hende til stede. Hun havde i stedet en socialrådgiver med til afhøringen. Hun havde inden den 25.decem-ber haft en lidt dårlig periode, og hun havde prøvet at ryge hash;, men hun havde ikke et misbrug. Hun var ikke kæreste med <anonym>Person 12</anonym> men hun havde væ-ret i seng med ham Det havde ikke været noget flirtende mellem hende 0g <anonym>Tiltalte</anonym> inden den 25. december 2020. <anonym>Tiltalte</anonym> havde spurgt en del ind til, om det var ok, at de sov i samme seng 0g under samme dyne, men det var også det eneste. Foreholdt screenshots af korrespondance mellem vidnet og tiltalte; ekstrakt 2, side 158, forklarede vidnet, at det overhovedet ikke var en korrespondan-ce om, at de skulle være mere end bare venner. Hun havde sagt til sin mor; at hun skulle hjem til sin gode ven <anonym>Person 3</anonym> <anonym>By 3</anonym> Hendes mor vidste derfor ikke, at hun var hos tiltalte i Kalundborg. To uger efter; at det skete, fortalte hun om det til <anonym>Person 13</anonym> <anonym>Person 14</anonym> 0g <anonym>Person 14's</anonym> storesøster. Hun var imod, at de skulle skrive til tiltalte. Hun var måske lidt flov over det, der var sket, og hun tvivlede selv på, om hun var blevet udsat for noget forkert. Hun googlede, hvornår man kunne anmelde sådan noget, og der stod noget med fire uger, og hun anmeldte det; inden de fire uger var gået. Dagen efter vågnede hun 0g <anonym>Tiltalte</anonym> kl. 11.30, 0g hun havde aftalt med sin mor; at hun skulle være hjemme kl. 12.00. Hun talte ikke med <anonym>Tiltalte</anonym> men han prøvede ikke på at undvige hende. Han var bare mere stille og påpasselig end sædvanlig. Hun tror ikke; at man på det tidspunkt kunne vide; at hun havde det dårligt. Hun havde ikke selv brug for at tale med ham og kunne ik- ke bruge hans mening til noget som helst. Hun blokerede ikke <anonym>Tiltalte</anonym> på Snapchat og Messenger. Han havde ikke kon- taktet hende, og hvis han gjorde det, kunne hun vælge ikke at svare. Hun hå - bede overhovedet ikke; at han tog kontakt til hende igen; og det var jo hen-des valg, om hun ville svare eller skrive til ham. Hun har tænkt tanken; om hun kunne have lagt op til noget; som <anonym>Tiltalte</anonym> kun-ne have misforstået; men det mener hun ikke; for hun sagde nej så mange gange. Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet; at hun har fået det rigtig dårligt med ældre personer. Hun får hurtigt en mistanke om, at de er ude på noget; og at der er fare på færde. Hun er blevet mere vagtsom i sin omgang med andre mennesker. Fem gange om ugen kommer der kontaktpersoner hjem til hende og taler med hende. Det er sat i stand af kommunen, og det er et bredt tilbud af blandt andet familiebehandlere, pædagoger og psykologer: Hun har fået at vide, at man igennem livet kan opbygge PTSD, som en vold-som hændelse eller traume herefter kan udløse. Hun blev akut traumebehand-let lige efter hændelsen <anonym>Vidne 10's</anonym> forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han var sammen med tiltalte den 26. oktober 2020. De kørte rundt og hyggede sig. De røg joints. <anonym>Person 4</anonym> og en anden kom til. I bil-en fortalte <anonym>Tiltalte</anonym> at han fra nogen andre havde hørt rygter om, at han skulle have voldtaget <anonym>Forurettede 2</anonym> Det var helt spontant; at de kørte ud til <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> vil-le tale med hende om rygterne om voldtægten: De var fire i bilen, og vidnet 0g de t0 andre blev sat af, og <anonym>Tiltalte</anonym> kørte hen til <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> havde skrevet med <anonym>Forurettede 2</anonym> og hun ville kun snakke med <anonym>Tiltalte</anonym> hvis de andre ikke var med. <anonym>Tiltalte</anonym> ville derfor køre op og hente hende. Lidt efter kom <anonym>Tiltalte</anonym> kørende med <anonym>Forurettede 2</anonym> der sad på passagersædet, og vidnet 0g de to andre steg igen ind i bilen. Stemningen mellem <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> var akavet. <anonym>Tiltalte</anonym> sagde til <anonym>Forurettede 2</anonym> at det ikke kunne være rigtigt, at hun rendte rundt 0g sagde sådan noget; 0g hun svarede; at det gjorde hun ikke. <anonym>Tiltaltes</anonym> tonefald var almindeligt i star-ten;, men det ændrede sig senere, da hun bad om at blive sat af. Han husker ikke; om der blev sagt andet i bilen; eller om <anonym>Forurettede 2</anonym> blev kaldt skældsord. <anonym>Tiltalte</anonym> standsede bilen, og <anonym>Forurettede 2</anonym> steg ud <anonym>Tiltalte</anonym> gik ud til <anonym>Forurettede 2</anonym> og de diskutere-de lidt. Vidnet stod selv ved bilen 10-15 meter fra <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> gik; 0g <anonym>Tiltalte</anonym> fulgte efter <anonym>Tiltalte</anonym> og <anonym>Forurettede 2</anonym> råbte begge to. Han ved ikke; hvad der blev sagt eller råbt. Han så ikke, at der blev skubbet. Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politiet i afhøringsrapport af 19. febru-ar 2021, ekstrakt 2, side 113, hvoraf det fremgår: <anonym>Tiltalte</anonym> skubbede til <anonym>Forurettede 2</anonym> Adspurgt om <anonym>Forurettede 2</anonym> havde fat i ham på noget tidspunkt, svarede han; at det mente han, at det nok også var noget sådan skubagtigt. 39 Vidnet forklarede, at han ikke mindes at have forklaret sådan. <anonym>Tiltalte</anonym> tog fat i <anonym>Forurettede 2</anonym> og vendte hende om, så han kunne snakke med hende, men <anonym>Tiltalte</anonym> skubbede ikke til <anonym>Forurettede 2</anonym> Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring, ekstrakt 2, side 1l1, hvoraf det fremgår: De kørte lidt 0g <anonym>Tiltalte</anonym> konfronterede hende med det, ikke sådan noget sær- ligt, afhørte sagde ikke noget; indskød han; så bad <anonym>Forurettede 2</anonym> om at bilen skulle stoppes og så stoppede de bilen og hun kom ud, så skubbede <anonym>Tiltalte</anonym> så til hende. Vidnet forklarede, at han ikke kan huske; at han har forklaret sådan. Han husker ikke så meget, da det er længe siden. Han husker ikke, om <anonym>Forurettede 2</anonym> skub - bede til <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> diskuterede, 0og det endte med, at de gik hver til sit. Det så ikke ud som om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde det særlig godt. Hun var ked af det, og hun græd. Han ved ikke; om hun var bange. <anonym>Tiltaltes</anonym> temperament var meget normalt; men det var ikke en normal situation for ham. Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring, ekstrakt 2, side 113,hvoraf det fremgår: Adspurgt om afhørte kunne beskrive <anonym>Tiltalte</anonym> svarede han, at han var en fla - bet type, han var flink og han kunne også blive sur 0g når han blev dette var han ikke så god til at styre sig. Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan. Når <anonym>Tiltalte</anonym> bliver sur; har han svært ved at styre sig men sådan er det vel med alle. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet; at han ikke kender <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g han vidste ikke noget om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagt, at hun var blevet voldtaget af <anonym>Tiltalte</anonym> inden de sad i bilen. Vidnet blev foreholdt fra samme forklaring, ekstrakt 2, side 112, hvoraf det fremgår: Det var hele tiden <anonym>Tiltalte</anonym> der forud for at de blev sat af førte ordet; han hav- de sagt til de andre; at han ville konfrontere <anonym>Forurettede 2</anonym> med det som hun gik 0g sagde om ham. De vidste alle at <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde; at <anonym>Tiltalte</anonym> havde voldtaget hen-de. 99 Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan; men det var først på dagen; at de fik det at vide. <anonym>Tiltalte</anonym> var sur over det, hvilket vidnet godt kan forstå. Han kender <anonym>Tiltalte</anonym> godt, 0g han tror ikke; at <anonym>Tiltalte</anonym> kunne finde på sådan noget. <anonym>Tiltalte</anonym> sagde ikke noget til <anonym>Forurettede 2</anonym> om, at hun ikke måtte anmelde det til politiet eller tale med politiet; 11 Sagens øvrige oplysninger Der er foretaget dokumentation af en stor mængde beskeder via Snapchat, Messenger og sms mellem tiltalte og vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> hver især Der er under hovedforhandlingen afspillet tre videoklip fundet på tiltaltes mobiltelefon. Oplysninger om tiltaltes personlige forhold <anonym>Tiltalte</anonym> er tidligere straffet, senest ved dom af 27. oktober 2020 med bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af lov om eforiserende stoffer $ 3, stk jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørel-se om euforiserede stoffer $ 27, stk I,jf. 8 2, stk 4,jf. bilag 1, liste A, nr 1. Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af retpsykiatrisk erklæring af 8. juli 2021 blandt andet; at "Observanden findes herefter ikke sindssyg ligesom han ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunkterne for det påsigtede. Han er normalt bega-vet; og han lider ikke af epilepsi eller anden hjerneorganisk lidelse. Observan-den var påvirket af cannabis ved nogle af de påsigtede forhold, men man har ikke mistanke om, at en abnorm rustilstand skulle have foreligget. Observanden er opvokset i <anonym>By 4</anonym> som enebarn af samlevende forældre under gode og stabile kår: Faren afgik ved døden efter længere tids sygdom; da observanden var 18 år gammel, og moren har indgået et nyt parforhold _ Observanden har afsluttet 9. klasse afgangs prøve med et middelgodt resultat men havde dog indlæringsvanskeligheder ved skolegangens start. Frem til fængslingen havde han ge nnem to år været i gang med at uddanne sig til <anonym>Uddannelse</anonym> Observanden er ugift; enlig 0g har ingen børn. Han er bosidden-de hos sin mor 0g stedfar og har hidtil haft fast indtægt i forbindelse med sin uddannelse. Det aktuelle netværk består af familierelationer samt få venner og beskrives som betydningsfuldt. Observanden har fra 16-17-årsalderen røget hash sporadisk. Der var ultimo 2020 gennem to uger dagligt misbrug hvorefter misbruget er ophørt. Han har derudover sporadiske erfaringer med amfetamin samt kokain en enkelt gang Observanden fik i 2008 ved børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium stil-let diagnosen forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (ADHD); og der blev påbegyndt medikamentel behandling med god effekt. Han har siden; fraset en kort periode; været i medicinsk behandling for ADHD. Ved aktuelle undersøgelse findes ikke tegn på sindssygelige symptomer. Per- sonlighedsmæssigt får man indtryk af en vis idyllisering, umodenhed og baga - tellisering. Ved den psykologiske delundersøgelse findes observanden normalt begavet uden tegn på psykose eller anden alvorlig psykopatologi. Personlighedsmæssigt ses visse afvigende træk inden for det affektive og in terpersonelle spektrum; men der er ikke fundet tegn på egentlig seksuel afvi-gelse og risikoen for recidiv til seksualkriminalitet vurderes at være moderat. Observanden findes herefter omfattet af straffelovens $ 69, men man kan ik-ke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning; jf. straffelovens $ 68,2 pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminali-tet, som mere formålstjenlig end straf. Det vurderes ikke, at observanden udgør en så væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel fin-des påkrævet; ' 1 Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en udtalelse af 29. juli 2021 har anført blandt andet; at: "Retslægerådet finder herefter; at <anonym>Tiltalte</anonym> er omfattet af straffelo-vens $ 69, lidende af ADHD med symptomer på personlighedsforstyrrelse, men man kan ikke; såfremt han findes skyldig i det påsigtede; pege på nogen foranstaltning jf. straffelovens$ 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligealiet kriminalitet; som mere formålstjenlig end straf. Retslægerådet finder ikke; at <anonym>Tiltalte</anonym> frembyder en sådan nærlig-gende eller væsentlig fare for andres liv legeme, helbred eller frihed, at anven-delse af forvaring stedet for fængsel er påkrævet: ' <anonym>Tiltalte</anonym> har ikke oplyst yderligere om sine personlige forhold. Han har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. februar 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldspørgsmålet: "Kendelse: Forhold 1, 2 0g 3 Alle voterende udtaler: Det kan efter forklaringerne lægges til grund, at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> var kærester fra den 17. december 2018 til august 2020. De boede i en lejlighed på <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> fra midten af april 2020 og frem til samlivsophævelsen i august 2020, hvorefter <anonym>Forurettede 1</anonym> flyttede på krisecenter. Fra den 17. december 2018, og indtil de flyttede ind i lejligheden; opholdt de sig for det meste sammen på tiltaltes adresse, <anonym>Adresse 2</anonym> Kalundborg, hvor han havde to værelser i kælderen hos sin mor og dennes ægtefælle. <anonym>Forurettede 1</anonym> har i retten afgivet en lang detaljeret og sammenhæn-gende forklaring; der fremstod selvoplevet og troværdig. Hendes forklaring om forholdet mellem hende og tiltalte og navnlig om, at hun under forholdet blev udsat for fysisk og psykisk vold 0g seksuelle overgreb af tiltalte; er un-derstøttet af andre beviser i sagen; herunder fotos, korrespondance og jour-nalnotater; og til dels af tiltaltes egen forklaring om, at han i et mindre om-fang udsatte hende for vold; 0g af vidneforklaringer i sagen som nedenfor be-skrevet. På denne baggrund lægges <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring til grund ved sa-gens bedømmelse. <anonym>Forurettede 1</anonym> har således forklaret om tre voldtægter; en voldtægt; der fandt sted i tiltaltes mors sommerhus i efteråret 2018, inden hun og tiltal-te blev kærester; en voldtægt på værelset i kælderen hos tiltalte samt en vold-tægt i lejligheden i <anonym>By 2</anonym> Hun har forklaret, at tiltalte under den første vold-tægt sad på hende 0g holdt hende fast omkring hendes håndled, 0g at hun ik-ke kunne komme fri og sagde stop og nej flere gange. Om de t0 andre vold-tægter; som fandt sted, da de var blevet kærester;, har hun forklaret; at han igen satte sig oven på hende, at hun sagde nej og begyndte at græde, så han kunne høre det. Hun var bange for, at han skulle blive voldelig over for hen-de, 0g hun følte ikke; at hun kunne gøre noget, Han brugte teknikker fra tha-iboksning til at ligge oven på hende og holde hende fast. Hun har også for-klaret om to episoder; hvor tiltalte tiltvang sig analt samleje med hende. Hun har om disse anale samlejer forklaret, at hun blev holdt fast, så hun ikke kun-ne komme væk Hun sagde, at han skulle stoppe, og at det gjorde ondt, og hun græd. Om brugen af buttplug og dildo har hun forklaret; at parterne køb-te disse sammen i en julekalender; 0g at hun havde sagt til tiltalte, at hun ikke ville have stukket noget ind analt. Begge dele blev alligevel brugt analt, og hun sagde, at det var ubehageligt. Han holdt hende ikke fast i den forbindel-se, og nogle gange tog hun selv buttpluggen ud. Hun har også forklaret; at tiltalte tiltvang sig oralsex, 0g at dette i slutningen af deres forhold skete næ-sten hver dag: Om disse overgreb har hun forklaret, at tiltalte sad på knæ over hendes ansigt; og hun kunne ikke bevæge sit hoved Hun følte, at han trængte længere ned i halsen på hende, hvis hun bevægede sig. Hvis hun ikke åbnede munden; tog han fat med sine fingre i siden af hendes kæbe for at få hende til at åbne munden. Det gjorde ondt, og hun græd. I andre situationer kunne han finde på at skubbe hendes hoved ned mod sit lem eller tage fat om hendes hår i en hestehale og trække hendes hoved ned. <anonym>Forurettede 1</anonym> har også forklaret om fysisk vold som beskrevet i for-hold 2, herunder at tiltalte gentagne gange nev og bed hende. Han bed hende blandt andet i brystet, ballerne og armen. Han tog hårdt fat i hende og gav hende en lussing. På et tidspunkt hev han hende i armen ned ad sengen; så hun røg ned på gulvet og ramte dørkarmen med sin ene hofte. Han trak hen-de hen over gulvet, selvom hun græd og ikke ville med. Hun tog billeder af blå mærker; og hun gav politiet disse billeder. Hun har ikke kunnet forklare; hvilke konkrete episoder de enkelte billeder vedrørte; men har samtidig for-klaret, at der var mange episoder; Hun har endvidere forklaret; at forholdet mellem hende og tiltalte var godt i starten. Tiltalte støttede hende, og han lyttede, når hun havde det svært. For- holdet udviklede sig dog; og hun blev udsat for de ovenfor beskrevne for-hold, som navnlig eskalerede; da de flyttede i lejlighed. Tiltalte havde en me-ning om, hvilket tøj hun skulle gå i og nedgjorde hendes udseende; blandt an-det sagde han; at hun havde appelsinhud på lårene; og hun fik det så dårligt med at kigge på sig selv; at hun kastede op, men han stoppede ikke. Når han udsatte hende for overgreb, 0g hun græd, sagde han; at hun hylede som en ulv; og han grinede ad hende og plagierede hende. Han kaldte hende fed og doven. Han havde adgang til hendes mailkonto og andre sociale medier 0g brugte denne adgang til at følge hendes færden De havde begge installeret en apps hvor de gensidigt kunne overvåge hinandens færden; 0g flere gange fulgte han efter hende. Da de ikke længere havde hinandens koder; tog han bare mobiltelefonen fra hende 0g gennemgik søgehistorikken. Hun slog op med ham mange gange, og flere gange truede han hende med, at han ville ta-ge sit eget liv eller køre galt, hvis hun ikke kom tilbage. Tiltalte har erkendt, at han gav <anonym>Forurettede 1</anonym> en lussing og at han under skænderier tog fat i hendes arme for at berolige hende; og at hun nok fik mærker på armene efter dette. De har gensidigt bidt og nevet hinanden; men det var kun for sjov; 0g hvis de fx kedede sig. Herudover har tiltalte nægtet at have udøvet vold imod hende. Han har erkendt, at han har holdt hende for munden for at få hende til at holde op med at råbe og skrige; og at han kaldte hende latterlig og fed, men har forklaret; at det var kun i sjov; at han sagde sådan. Han har også forklaret; at de i enighed installerede en over-vågningsapp på deres mobiltelefoner; men at det var <anonym>Forurettede 1</anonym> der især brugte denne; idet hun var jaloux, 0g tiltalte måtte ikke have kontakt til andre piger. Han fulgte ikke efter hende, men opsøgte hende for at få hen-de i tale når hun var taget hjem til sine forældre. Han har nægtet; at han ud-satte hende for seksuelle overgreb . Der er forevist fotos, som <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret, at hun har ta- get af blå mærker; som hun fik som følge af vold, som tiltalte udsatte hende for. Der er desuden foretaget dokumentation af et stort antal beskeder på Messenger; Snapchat og sms mellem tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> og det fremgår heraf, at hun gentagne gange under deres forhold konfronterede til-talte med overgrebene, 0g at han undskyldte og lovede; at han ikke ville gøre det igen. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> imens <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte var i forhold, betroede sig til hende om, at tiltalte tvang hende til sex og oralsex . <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte også, at han var voldelig overfor hende og sendte billeder afblå mærker til vidnet. <anonym>Forurettede 1</anonym> viste hende bidemærker på si-ne arme og baller 0g fortalte; at det var tiltalte; der havde gjort det. Det var vidnets opfattelse; at tiltalte var manipulerende overfor <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> vir- kede deprimeret og fraværende og tabte sig meget. Vidnet opfordrede <anonym>Forurettede 1</anonym> til at slå op, og det skete også flere gange, men <anonym>Forurettede 1</anonym> tiltalte fandt sammen igen. I den forbindelse viste <anonym>Forurettede 1</anonym> hende beskeder; hvor tiltalte lo-vede at ændre sig, men efter vidnets opfattelse lovede han ét 0g gjorde noget andet. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret; at han i sin egenskab af psykiatrisk sygeple-jerske havde en række samtaler med <anonym>Forurettede 1</anonym> herunder i forbin-delse med at hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling i februar 2020,hvor hun var psykotisk 0g havde selvmordstanker. Under samtalerne fortalte hun om sit parforhold, herunder at hun følte sig styret 0g domineret af tiltalte; som blandt andet havde en mening om, hvilket tøj hun skulle gå i. Hun beskrev til-talte som voldelig dominerende og grænseløs, og hun viste vidnet ret så voldsomme blå mærker. Hun fortalte blandt andet, at hun blev taget hårdt i armene. Hun fortalte også om seksuelle overgreb fra tiltaltes side. Det var vidnets professionelle vurdering; at hendes udfordringer i parforholdet unæg-telig havde sammenhæng med hendes psykiske problemer på det tidspunkt. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> flere gange viste hende blå mær-ker. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte, at tiltalte havde taget meget hårdt fat i hende, 0g en an- den gang at han havde skubbet hende ned og slæbt hende ud i køkkenet. <anonym>Forurettede 1</anonym> gik tit fra ham; og når dette skete, og hun kom hjem til dem; så kom til-talte kørende i sin bil til deres hus og holdt uden for og gassede op, indtil <anonym>Forurettede 1</anonym> gik ud til ham. Det kunne være på alle tider af døgnet. Han holdt øje med <anonym>Forurettede 1</anonym> og vidnet oplevede; at han fulgte efter hende og <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 bil, li-gesom han på et tidspunkt holdt i bilen 0g lyste ind gennem vinduerne, da <anonym>Forurettede 1</anonym> og vidnet var i fitnesscenter. Vidnet var med <anonym>Forurettede 1</anonym> i fitnesscenter; fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> var nervøs for tiltalte i de perioder; hvor de havde slået op. På baggrund af disse forklaringer 0g oplysninger er det bevist; at tiltalte har gjort sig skyldig i vold efter straffelovens 8 244, stk. 1, som beskrevet i for-hold 2 Efter karakteren og antallet af voldsepisoder; der foregik over en pe- riode på ca. 1'/2 år og navnlig i den sidste del af tiltaltes og <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold, hvor de boede sammen i lejligheden i <anonym>By 2</anonym> anses volds-udøvelsen endvidere for omfattet af straffelovens 8 244, stk. 2. Alle voterende stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i forhold 2 i over- ensstemmelse med den rejste tiltale. Efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring, der på væsentlige punkter støttes af forklaringen fra <anonym>Vidne 4</anonym> 0g dennes journalnotater; er det bevist; at tiltalte tre gange vaginalt og to gange analt skaffede sig samleje med <anonym>Forurettede 1</anonym> uden samtykke 0g ved vold eller den i situationen forelig-gende trussel om vold, idet han holdt fast i hendes håndled og lagde sig på hende, uagtet at hun græd 0g sagde stop og nej. Det er også bevist; at tiltalte gentagne gange tiltvang sig oralsex, idet han satte sig på <anonym>Forurettede 1's</anonym> bryst med hendes hoved mellem sine ben og tvang sit lem ind i hendes mund, hvilket blandt andet kunne ske ved, at han tvang hendes kæber op, el-ler at han i andre situationer tog fat om hendes hår som i en hestehale og trak hendes hoved ned til sit lem Efter hendes forklaring må det lægges til grund, at disse overgreb navnlig fandt sted i slutningen af deres forhold, da de var flyttet i lejlighed, og at det skete flere gange om ugen, ligesom hun i denne periode blev tiltagende mere bange for, at han skulle være voldelig; hvorfor hun undlod at protestere. <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring er også understøttet af korrespondancen mellem hende og tiltalte, hvoraf det fremgår; at hun flere gange under deres forhold konfronterede ham med overgrebene; og at han undskyldte og blandt andet lovede; at han ville ændre sig 0g stoppe med det. Tiltaltes forklaring om, at han blot talte hende efter munden 0g ikke kunne gøre andet end at be-klage; da han ellers var bange for, at hun ville gå fra ham; må anses som kon-strueret til lejligheden og tilsidesættes derfor. Sådan som <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret om den anale brug afbuttplug 0g dildo, herunder blandt andet at hun undervejs sagde til tiltalte, at det var ubehageligt; 0g at buttpluggen skulle ud, at hun ikke blev holdt fast i forbin-delse med brugen af disse effekter; og at hun nogle gange selv tog buttplug-gen ud, finder retten; at der ikke er det til domfældelse fornødne bevis for; at tiltalte under anvendelse af vold eller trussel om vold brugte disse effekter på hende. Tiltalte er derfor ikke skyldig i denne del (pkt. b) af den rejste tiltale i forhold 1. Tiltalte har derfor gjort sig skyldig i voldtægt efter straffelovens 8 216, stk. 1, (dagældende $ 216, stk. 1, nr. 1) 0g andet seksuelt forhold end samleje ef-ter straffelovens 8 225. Alle voterende stemmer på denne baggrund for at finde tiltalte skyldig i for- hold 1 i det anførte omfang. Som ovenfor beskrevet er det bevist; at tiltalte udsatte <anonym>Forurettede 1</anonym> for fysisk vold og seksuelle overgreb, der eskalerede navnlig efter; at de var flyttet i lejlighed sammen. Navnlig efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring, der understøttes blandt andet af forklaringen fra psykiatrisk sygeplejerske <anonym>Vidne 4</anonym> og dennes joumnalnotater og den omfattende korrespon-dance mellem <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g tiltalte; er det bevist, at tiltalte i en periode på mere end et år ved sine handlinger og sin adfærd, der har haft en groft nedværdigende; manipulerende 0g krænkende karakter, har underlagt <anonym>Forurettede 1</anonym> et handlingsmønster, der var præget af utryghed og en underliggende frygt for yderligere vold og seksuelle overgreb, 0g som der-med var egnet til utilbørligt at styre hende. Betingelserne i straffelovens 8 243 er dermed opfyldt:. Retten har således lagt vægt på <anonym>Forurettede 1's</anonym> beskrivelse af tiltaltes gentagne verbale nedgørelser af hende, der også fandt sted under de seksuel-le og voldelige episoder; 0g som startede et par måneder efter; at de blev kæ-rester; Hun har endvidere forklaret; at han var styrende i hendes tøjvalg, at de havde installeret en overvågningsapp på deres mobiltelefoner; og at tiltalte havde adgang til hendes sociale medier i øvrigt. Hun har samtidig beskrevet, at tiltalte truede med at gøre skade på sig selv for at få hende til at blive i for-holdet; hvilket understøttes af korrespondancen mellem dem; og både <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret om episoder; hvor til-talte fulgte efter hende. Der er ved vurderingen lagt særlig vægt på forklarin-gen fra <anonym>Vidne 4</anonym> om indholdet af samtalerne mellem ham og <anonym>Forurettede 1</anonym> samt hans professionelle vurdering af den negative betyd-ning, som forholdet mellem tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> havde på hendes psykiske udfordringer: Tiltalte er således skyldig i psykisk vold efter straffelovens $ 243 i overens - stemmelse med den i forhold 3 rejste tiltale. Alle voterende stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i forhold 3 i over- ensstemmelse med den rejste tiltale. Forhold 4 Alle voterende udtaler: <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret, at tiltalte tiltvang sig samleje med hende den 7 . oktober 2020, da han overnattede hos hende. Hun har forklaret blandt andet, at han tog tøjet af hende og holdt hendes hænder fast ved hånd-leddene. Hun sagde stop, men han fortsatte. Hun har ligeledes forklaret, at han blev der om natten; og at hun ikke tænkte på at sige, at han skulle gå, el- ler at kontakte hendes forældre, der også var i huset. Hun har forklaret om den efterfølgende kontakt; som hun 0g tiltalte havde via sociale medier, her-under at hun var sammen med ham på <anonym>Ungdomsskole</anonym> og at hun bad ham om at køre hende til Jylland. Hun har om flere beskeder; der er skrevet fra hendes tele-fon til tiltalte efter den 7. oktober 2020, herunder om de snart skulle putte, forklaret; at de er skrevet af en anden. Hun gav sin telefon videre til en klas-sekammerat, som svarede for hende; men hun kan ikke huske; hvem denne person er. <anonym>Forurettede 2</anonym> er afhørt fem gange af politiet, I retten fremstod hun tydeligt påvirket af situationen 0g usikker; 0g hendes forklaring fremstod på væsentlige punkter i direkte modsætning til hendes forklaringer til politiet; der indbyrdes ej heller stemmer overens. Efter en samlet vurdering finder retten; at <anonym>Forurettede 2's</anonym> for-klaring ikke har en sådan tilstrækkelig sammenhængende og troværdig ka-rakter; at denne imod tiltaltes benægtelse alene kan danne grundlag for en domfældelse. Da forklaringen endvidere afsvækkes af indholdet af den efter-følgende korrespondance og kontakten mellem vidnet og tiltalte; er det ikke udenfor enhver rimelig tvivl bevist, at tiltalte er skyldig i voldtægt i dette for-hold. Alle voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte i forhold 4. Forhold 5 Alle voterende udtaler: Det er ubestridt; at tiltalte den 26. oktober 2020 vidste; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde fortalt andre; at han havde voldtaget hende. Det er også ubestridt, at dette var baggrunden for, at han kørte hjem til hende den pågæl-dende aften; og han har således forklaret, at han ville konfrontere hende med det, som hun havde sagt om voldtægt; og at han ville give hende en lære-streg. Efter bevisførelsen lægges om hændelsesforløbet til grund, at <anonym>Forurettede 2</anonym> første omgang ikke ønskede at tale med tiltalte; men at han under påskud af at være ked af det, fik lokket hende ind i bilen. Da de havde kørt få hundrede meter; steg tre af tiltaltes venner ind i bilen. <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret, at der blev sagt og råbt til hende, at hun ikke var blevet voldtaget; at hun var en løgner; og at hun var syg i hovedet. De var sure, og hun blev kaldt skældsord. Det lægges videre til grund, at hun blev sat af, da hun bad om det; men at til- talte også stod ud afbilen og fortsatte med at råbe højt ad hende, 0g tiltalte har forklaret; at han ville konfrontere hende yderligere. Han har erkendt; at han på et tidspunkt skubbede hende i brystet. Da tiltalte 0g dennes venner kørte derfra, blev der kastet en flaske efter hende. Under disse omstændigheder finder retten, at tiltalte ved vold og den i situa- tionen underliggende trussel om yderligere vold forulempede <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g at dette skete i anledning af den forklaring, som han på ger-ningstidspunktet måtte forvente; at hun ville afgive til politiet i anledning af den voldtægt; som hun mente sig udsat for. Tiltalte har således gjort sig skyl-dig i vold og vidnetrusler efter straffelovens $ 123, stk. 1. Alle voterende stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i forhold 5 i over- ensstemmelse med den rejste tiltale. Forhold 6 Alle voterende udtaler: <anonym>Forurettede 3</anonym> der på gerningstidspunktet var 15 år gammel, har forkla-ret; at hun sammen med tiltalte havde røget hash, og at hun var meget påvir-ket heraf, da hun var uvant med dette. Hun lagde sig til at sove i tiltaltes seng med sit tøj på. Hun har også forklaret; at tiltalte begyndte at gnide sig op ad hende, røre hendes bryster og kysse hende 0g at hun flere gange bad ham stoppe. Han forsøgte at hive hendes bukser ned, hun tog dem op, og han for-søgte igen at hive dem ned. Det lykkedes hende at få dem på igen. Han satte sig herefter på hendes overkrop 0g tog sit lem frem og sagde, at hun skulle sutte på hans pik. Hun sagde nej, men han blev ved, og han sagde flere gan-ge, at hun skulle sutte hans pik, eller at han vidste, at hun havde lyst. Hun prøvede at ruske ham af sig men det kunne hun ikke, og hun kunne ikke komme ud af situationen. Han havde rejsning og sad sådan på hende i mange minutter og blev ved med at sige; at hun skulle. Han lagde sig derefter ned ved siden af hende og fortsatte med at gnide sig op ad hende, røre hende i skridtet uden på bukserne 0g på hendes bryster: Hun faldt i søvn. <anonym>Forurettede 3 's</anonym> forklaring i retten var detaljeret og sammenhængende; og den fremstod selvoplevet og troværdig. På baggrund af denne forklaring finder retten;, at tiltalte har haft forsæt til an-det seksuelt forhold end samleje; da han forsøgte at tvinge <anonym>Forurettede 3</anonym> til oralsex; 0g at det blev ved forsøget på grund af hendes modstand. Det er også bevist; at han ved berøringerne af hende udsatte hende for blufærdig-hedskrænkelse. Tiltalte har således gjort sig skyldig i forsøg på andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens 8 216, stk. 1 (dagældende $ 216, stk. 1, nr. I),jf. $ 225,jf. $ 21, samt blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232. <anonym>Forurettede 3</anonym> har som anført ovenfor i retten forklaret; at tiltalte indled-ningsvis forsøgte at hive hendes bukser ned, 0g at han; da dette ikke lykke-des; i stedet satte sig på hendes overkrop 0g forsøgte at tvinge hende til oral-sex. Hun har forklaret, at hun er sikker på, at det skete i denne rækkefølge 0g ikke i den rækkefølge; som hun forklarede om til politiet. Retten lægger hendes forklaring afgivet under hovedforhandlingen om rækkefølgen i hæn-delsesforløbet til grund og finder herefter, at der ikke er det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte; da han indledningsvis forsøgte at hive hendes bukser ned, havde forsæt til at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel he-rom. Tiltalte er derfor ikke skyldig i denne del af den rejste tiltale i forhold 6. Alle voterende stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig i forhold 6 i det anførte omfang: Forhold 7 Alle voterende udtaler: Tiltalte har erkendt; at han var i besiddelse af piller i arresten i Kalundborg; men at der var tale om anabolske steroider og ikke ecstasy. Der er rejst tiltale for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf: $ 3, stk. 2, jf: bilag 1, liste B, nr. 131, ved besiddelse af 37 ecstasytabletter (MDMA) til eget brug i Kalundborg Arrest. Retten finder ikke; at der med hjemmel i retsplejelovens 8 883, stk; 4, er grundlag for at fravige den rejste tiltale 0g domfælde for forsøg på overtrædelse af dopingloven ved besiddelse af anabolske steroider. Herefter; og da der ikke i øvrigt er ført et bevis for, at tiltalte var i besiddelse af 37 ecstasytabletter (MDMA) i arresten; frifindes han i dette forhold Alle voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte i forhold 7. Sammenfatning: Tiltalte findes skyldig i forhold 1 med undtagelse af pkt. b, og i forhold 2, 3 og 5. Tiltalte findes skyldig i forhold 6 i overtrædelse af straffelovens $ 216, stk 1 (dagældende 8 216, stk. 1, nr. 1) jf. $ 225,jf. $ 21, 0g 8 232. Tiltalte frifindes i forhold 4 og 7. Tiltalte er således skyldig i voldtægt efter straffelovens $ 216, stk 1 (dagældende 8 216, stk. 1, nr. 1), andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens $ 216, stk. 1 (dagældende $ 216, stk. 1, nr. 1) jf. $ 225, og for-søg herpå, jf. straffelovens $ 21, blufærdighedskrænkelse efter straffelovens $ 232, vold efter straffelovens $ 244, stk. 2,jf:. stk. 1, psykisk vold efter straf-felovens 8 243 og vold og vidnetrusler efter straffelovens $ 123, stk. 1. Derfor bestemmes: <anonym>Tiltalte</anonym> er skyldig i forhold 1 med undtagelse af pkt. b, og i forhold 2, 3 og 5. Tiltalte er skyldig i forhold 6 i overtrædelse af straffe-lovens 8 216, stk. 1 (dagældende 8 216, stk. 1, nr. I),jf. 8 225,jf. 8 21, og 8 232 Tiltalte er ikke skyldig i forhold 4 0g 7." Sanktionsspørgsmålet Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år Straffen fastsættes derfor til fængsel i 6 år efter straffelovens 8 216, stk 1 (dagældende 8 216, stk. 1, nr: 1), jf. til dels $ 225,jf. til dels jf. 8 21, 8 232 8 243, 8 244, stk. 2, jf. stk. 1 og $ 123, stk. 1,jf. til dels $ 89. Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på forholdenes karakter og grovhed, herunder antallet af voldtægter 0g andre seksuelle overgreb be-gået mod <anonym>Forurettede 1</anonym> og at forholdene blev begået i hjemmet over en længere periode, og at tiltalte i samme periode udsatte hende for vold og psykisk vold: Retten har også lagt vægt på, at tiltalte er dømt for yderligere et forsøg på andet seksuelt forhold end samleje mod en 1S-årig. Erstatning <anonym>Forurettede 1</anonym> Henset til omfanget; karakteren og grovheden af voldtægtsforholdene 0g de øvrige seksuelle overgreb, der blev begået over en længere periode i parter-nes samliv, tager de juridiske dommere <anonym>Forurettede 1's</anonym> påstand om godtgørelse for tort til følge med 150.000 kr: Kravet forrentes med procesrente fra den 15. december 2021, jf. erstatnings - ansvarslovens $ 16. De øvrige krav fremsat af <anonym>Forurettede 1</anonym> tages ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens $ 992, stk: 1, idet oplysningerne til støtte for kravene er u- fuldstændige. <anonym>Forurettede 2</anonym> Da tiltalte er frifundet i forhold 4, tages det fremsatte krav om godtgørelse for tort ikke under påkendelse; jf. retsplejelovens $ 992, stk. 1. <anonym>Forurettede 3</anonym> Henset til forholdets karakter og grovhed, herunder forurettedes unge alder og at overgrebet ikke kan antages at have været helt kortvarigt; tager de juri-diske dommere <anonym>Forurettede 3 's</anonym> påstand om godtgørelse for tort til følge med 20.000 kr. Kravet forrentes med procesrente fra den 6.januar 2022. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 6 år Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal til <anonym>Forurettede 1</anonym> vlbistandsadvokat Nina Nielsen; inden 14 dage betale 150.000 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra den 15. de-cember 2021 . Tiltalte skal til <anonym>Forurettede 3</anonym> vlbistandsadvokat Thomas Philip, inden 14 dage betale 20.000 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra den 6. januar 2022 <anonym>Dommer</anonym> /

455

Tiltale for bl.a. bedrageri af særlig grov beskaffenhed

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-22822/2014-KBH

Almindelig domsmandssag

1. instans

500/22

Formueforbrydelser;

Nej

Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 5. maj 2015 i sag SS 2-22822/2014 + 2-23367/2014 Anklagemyndigheden mod 0g clo 2700 Brønshøj Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 19. september 2014. er tiltalt for 1 overtrædelseaf straffelovens 286 stk 2 jf 8 279 (bedrageri af særlig grov_ beskaffenhed) ved i forening 0g efter forudgående aftale med de sigtede for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding i oktober måned 2010 at have aftalt at spille ca. 100.000 kr. på en fodboldkamp 24. oktober 2010 mellem uagtet de havde indflydelse på kam- pens resultat, idet som alle spillede for efter aftale skulle sørge for, at der blev scoret minimum 4 mål mod 0g var ikke udtaget), som tabte 4-2 Alle sigtede fik del i gevinsten på ca. 300.000 kr., hvor - ved blandt andre Danske Spil, men også andre spiludbydere blev påført et formuetab eller en væsentlig risiko herfor. 2 overtrædelse af straffelovens 286 stk 2 if 279 (bedrageri af særlig grov_ beskaffenhed) ved i forening 0g efter forudgående aftale med de sigtede og for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding i oktober eller no - vember måned 2010 at have aftalt at spille ca. 270.000 kr. på en fodbold - kamp 14. november 2010 mellemkh 3 0g uagtet de havde indfly- delse på kampens resultat; idet 0g efter aftale skulle sør- ge for, at tog var reserve) som tabte 5-0. Alle sigtede fik del i gevinsten på ca. 600.000 kI., hvorved blandt andre Danske Spil, men også andre spiludbydere blev påført et formuetab eller en væsentlig risiko herfor. 3 overtrædelse af straffelovens 286 stk 2 if 8 279 if 8 23 if 8 21 (forsøg på medvirken til bedrageri af særlig grov beskaffenhed) ved i oktober eller november 2010 at have orienteret personer tilknyttet en filippinsk organisation om, at resultatet af den i forhold 2 nævnte fodbold- kamp 14.november 2010 mellem KInh 3 0g var aftalt som anført i forhold 2, hvilket medførte; at filippinerne spillede 2-3 mio. kr. på kampen hos spiludbydere i Asien; hvorved disse spiludbydere led et betydeligt formu- etab eller en væsentlig risiko herfor. 4 overtrædelse af straffelovens 279 if 285 (bedrageri) ved i november måned 2010 at have spillet 10.000 kr. på en fodboldkamp den 14. november 2010 mellemKInh 0g uagtet han vidste, at der af andre, herunder i København var indgået aftaler, hvo- refter ville tabe kampen; hvorved spiludbydere blev påført et for- muetab eller en væsentlig risiko derfor. tabte kampen; 0g tiltalte fik udbetalt en gevinst ca. 18.000 kr: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om;, at der hos i medfør af straffelovens $ 75, stk. 1, konfiskeres 132.500 kr., 0g at der hos imedfør af straffelovens $ 75, stk. 1, konfiskeres 8.000 kr. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom De tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af 0g politi- assistent har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Udspurgt af forsvareren forklarede at baggrunden for, at han har fortalt politiet om matchfixing er, at han fik en opringning fra Københavns Politi om, at hvis hans beskyttelse i forbindelse med det overfald han var blevet udsat for, hvor han fik en kniv ned i halsen skulle fort-sætte, skulle han give politiet noget til gengæld. Tiltalte skulle herunder afgive for - klaring omkring hans viden om matchfixing. De forklaringer; der gengives i politirapporterne er ikke sande, men noget tiltalte til sidst sagde_ ja til, fordi han følte sig presset. Det var betjenten; der efter opslag på bold.dk; nævnte navnene på de medsigtede fodboldspillere. Tiltalte var på et tidspunkt profes - sionel sportsbetter, hvor han bla. spillede i Asien Udspurgt af anklageren forklarede tiltalte; at kampene mellem 0g var kampe; tiltalte selv fortalte politi- et om. Det var efter aftale med tiltalte, at der blev udleveret spilkuponer til politiet. Det ville være hovedløst at spille hos Danske Spil på de kampe; som sagen er bygget op omkring fordi der er bedre odds i udlandet. Tiltalte vil ikke udtale sig om sagen; fordi han er bange for at blive misforstået. Det er ikke rigtigt, hvad der står i politirapporterne. fremstod på ny og forklarede adspurgt af advokat Kåre Philmann; at han er bekendt med, at odds ændres op til en kamp og ved livebetting i løbet af en kamp. Priserne stiger og falder bla. afhængigt af spil- lene. Han ved, at udbetalingsprocenten er 94 % i Danske Spil. Udbetalings - procenten er højere i Asien. Hvis der spilles et højt beløb på en kamp, vil oddset på efterfølgende spil typisk blive justeret ned, så udbetalingsprocenten ikke øges. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, Danske Spil godt kan tabe penge på de enkelte kampe, selv om oddsene justeres op og ned for at tilstræbe; at udbetalingsprocenten ikke stiger over de 94% Adspurgt af advokat Henrik Juel Halberg forklarede tiltalte; at han tror; at Danske Spil ikke har rejst et erstatningskrav, fordi de ikke har lidt et tab i forbindelse med de to kampe. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarede, at han kender fra gymnasiet, hvor de gik i klasse sammen i tre år. De gik ud af gymnasiet i 2007.De har set hinan- den til nogle enkelte arrangementer efterfølgende; men de har ikke set hinan- den privat. Vidnet gik også 1 gymnasiet med 0g vidnet har set hinanden gennem fælles venner og til fester. Vidnet kender og- så gennem fælles venner, men han kender ham ikke særlig godt. Vidnet kender gennem fodbold. De har også været til de samme fester . er vidnets gode ven. De har spillet fodbold sammen; siden de var juni - orspillere iKInh Vidnet og P5 ses jævnligt. Vidnet vidste ikke noget om, at resultatet af fodboldkampe måske var aftalt på forhånd. Foreholdt afhøringsrapport af 12. marts 2013, bilag 15, side 5, 3. afsnit, for- klarede vidnet, at han ikke har forklaret sådan til politiet, Den kvindelige be - tjent truede vidnet på en indirekte måde ved at sige, at vidnet ville blive sigtet isagen, hvis han ikke skrev under på det, hun skrev i rapporten. Først sagde vidnet nej til alt, hvad betjenten spurgte ham om, men da hun blev ved, be- kræftede han noget af det, hun sagde. Vidnet er ret sikker på, at han ikke har sagt som anført. Vidnet kan ikke huske, om han har sagt, at han var blevet ringet op af en gymnasieven. Vidnet kan huske; at han blev han spurgt om, hvorvidt var hans gymnasieven. Vidnet har ikke givet nummer til Foreholdt samme rapport, side 5, afsnit 2, forklarede vidnet; at han ikke kan huske at have forklaret sådan til politiet: Vidnet ved, at har 'spillet meget på Oddset hos Danske Spil, men han ved ikke; om han har spurgt nogen omkring matchfixing. Foreholdt samme rapport; side 5, nederst forklarede vidnet; at det er rigtigt; at han forklarede, at havde været bange 0g ville anskaffe sig en pistol. Han har også forklaret; at havde forsøgt at få spille for 0g om de ville oddse for ham, og det kunne være i forbindelse med hvilken som helst kamp. Vidnet er en enkelt gang blevet spurgt af om vidnet ville være med til matchfixing; fordi vidnets lillebror spiller fodbold på højt plan var fuld, da han spurgte vidnet om matchfixing. Vidnet sagde blankt nej til at medvirke til matchfixing; her - under nej til at spørge sin lillebror; om han ville være med til matchfixing. Foreholdt samme rapport, bilag 15, side 2, 4. afsnit; bekræftede vidnet; at han har forklaret som anført. Vidnet havde hørt i krogene, at andre på skolen er blevet spurgt af om hvorvidt de ville være med til matchfixing. Foreholdt samme rapport, side 6, sidste afsnit, forklarede vidnet, at han bare sagde ja til sidst i afhøringen; fordi han ikke vidste bedre; 0g han følte sig presset. Vidnets forklaring om udveksling af telefonnumre 0g, at han havde kendskab til de fixede kampene, var noget han følte sig tvunget til at sige ja til. Der kan godt være noget om, at har haft ringet til vidnet; men vidnet er ikke helt sikker. Vidnet tror ikke; at politibetjenten har fundet på, at har spurgt om, hvorvidt han havde spillet på de kampe, som var blevet matchfixet; og han kan godt have forklaret som gengivet. Vidnet ved, at har være i Macao sammen med Vidnet ved, at var gode venner, og det kan godt væ- re, at de har været ude og rejse sammen. Vidnet kan ikke huske, om har været i forbindelse med nogle fodboldspillere fra Vidnet kan ikke huske; hvomnår han første gang hørte om sagerne om matchfixing. De to kampe; der skulle være matchfixet, hørte han første gang om ved afhøringen hos politiet. Udspurgt af forsvareren advokat Kåre Philmann forklarede vidnet; at det; der fremgår af samme rapport, side 6, 4. afsnit; at vidnet blev presset ved afhø- ringen. I begyndelsen af vidneafhøringen; fik han afspillet nogle aflyttede te- lefonsamtaler. Udspurgt af forsvareren Henrik Juel Halberg, forklarede vidnet; at han ikke opfattede det som ulovligt; at prøvede at få andre til at spille for sig. Det var meget normalt, at man fik andre til at spille for sig hvis man ikke lige selv kunne nå det, eller ikke havde en konto hos spiludbyderen. Vidnet gennemlæste ikke rapporten efter, at han havde skrevet den under har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarede; at han kender fra gymnasiet; som de af- sluttede i 2007. Vidnet har set efter de afsluttede gymna- siet. De var gode kammerater, men de snakker ikke sammen længere, da de er gledet fra hinanden. har vidnet også gået i gymnasiet med, og de har arbejdet sammen efter gymnasiet. De har besøgt hinanden enkelte gange. Vidnet har også gået i gymnasiet med men vidnet har ikke rigtig set ham efter gymnasiet. Vidnet kendte ikke nogen som i 2010 spillede fodbold for fra gymnasi - et, og de er fortsat gode venner. De har blandt andet boet sammen. Vidnet er ikke blevet kontaktet af omkring matchfixing af fodbold- kampe; 0g har ikke ringet til vidnet omkring dette emne. Vidnet har ikke specifik viden om, hvorvidt oddser meget, og han har ikke kendskab til, om har spurgt nogen; om de ville spille for ham. Efter at havde været inde 0g afgive forklaring hos politiet, bad han vidnet om at understøtte; at han ikke havde haft noget med matchfixing at gøre. Før vidnet kom til afhøring hos politiet; havde han til fester hørt snak i krogene om matchfixing. Vidnet kan ikke huske at have hørt navn i forbindelse om snak om matchfixing. Vidnet har ikke selv fået noget at vide om matchfixing. Foreholdt afhøringsrapport af 22. april 2013, bilag 17, side 2, 4. afsnit; for- klarede vidnet; at han ikke kan huske; om han har forklaret til politiet; at han havde talt med om, at to fodboldkampe havde være fixet. Han er ik- ke blevet spurgt; om han vil spille på kampe. Det er meget lang tid siden; at vidnet har afgivet forklaring til politiet; 0g derfor har han svært ved at huske, hvad han har forklaret. Foreholdt samme rapport; side 2, sidste afsnit forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret som anført. Foreholdt samme rapport, side 3, 3. afsnit forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han har forklaret som anført. Vidnet ved ikke; om det som er an- ført lyder sandsynligt. Vidnet kan ikke huske, om han fik lejlighed til at gen- nemlæse eller underskrive sin forklaring Vidnet bekræfter; at det er hans un- derskrift på rapporten. Vidnet kan godt huske, at han har været til afhøring hos politiet angående sagen om aftalte fodboldkampe. Foreholdt samme rapport; side 3, 4. afsnit forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret som anført. Vidnet har nogle enkelte gange har hørt tale om sit spille - ri, herunder forklaret, at han nogle gange vandt og nogle gange tabte. Vidnet politiassistent har til retsbogen afgivet føl- gende forklaring: Vidnet forklarede foreholdt Rapport Mulig gmænd dateret den 30. marts 2012 (bilag 44), at der var politi på gerningsstedet; efter blev overfaldet den 30. marts 2012. Vidnet modtog sagen efterfølgende. Vid- net havde over en længere periode kontakt med i forbindelse med overfaldet, og han talte derfor tit med fik tildelt en alarmtelefon. Foreholdt Rapport Trusselsbrev dateret den 15.juni 2012 (bilag 37) og Rap- port Telenor dateret den 28.juni 2012 (bilag 46) forklarede vidnet; at han husker at have fået udleveret trusselbrevet af far, men hvad der helt konkret skete, husker han ikke. Foreholdt Rapport Kontakt til fou dateret den 3. august 2012 (bilag 38) for- klarede vidnet; at han ikke husker; hvilke datoer han ringede til Politiet kunne ikke komme længere med afpresningssagen: Vidnet ringede til var ok. Den 24. september 2012 blev vidnet kontaktet af fordi der var kommet to asiatiske mænd til var blevet bange igen og troede, at der var tale om et nyt tæskehold. Vidnet husker ikke samtalen ord for ord. En alarmtelefon bliver udleveret, når der er behov for det. Hvis der ikke sker noget, bliver den inddraget igen. Foreholdt Afhøringsrapport Vidne dateret den 27. september 2012 (bilag 2) forklarede vidnet, at forud for afhøringen blev vidnet ringet op en eftermid - dag af var bekymret. var i tvivl om, hvad han skulle gøre. Vidnet troede, at det var, fordi at han skulle overveje meget nøje, hvad han ville. Da sagde, at han ville fortælle om matchfixing; vejledte vidnet ham om en sigtets rettigheder. Det var i denne telefonsamtale; at første gang nævnte matchfixing. De aftalte, at fortalte, hvilke hold det drejede sig om, og at det drejede sig om to kampe. Baggrunden for trusselsagen var, at havde tabt nogle væddemål: Ved afhøringen var der en rigtig høj detaljegrad. Det er egne ord, der fremgår af rapporten; idet rapporten blev skrevet på computer, mens afgav forklaringen. De brugte www.bold.dk for at finde ud af, hvilke datoer kam- pene var blevet spillet. De brugte ikke www.bold.dk for at finde navnene på de spillere der kom med navnene på fodboldspillerne. Foreholdt; at tiltalte har forklaret, at han fik at vide, at han skulle fortælle om matchfixing, for at politiet ville gå videre med afpresningssagen; forklarede vidnet; at det ikke er rigtigt. Vidnet har aldrig tilbudt noget. Efter afhøringen skrev vidnet rapporten ud, 0g underskrev rappor - ten side for side. Foreholdt Afhøringsrapport Vidne dateret den 27. september 2012 (bilag 3) forklarede vidnet, at han også afhørte tiltalte ankom til stationen sammen. sad på gangen og ventede, til det blev hans tur. Afhøringen 0g underskrivningen af rapporten foregik på samme måde som med Adspurgt af advokat Henrik Juel Halberg forklarede vidnet; at der ikke blev lavet en rapport om den telefonsamtale vidnet havde med inden af- høringen den 27. september 2012, hvor han første gang nævnte matchfixing. Det skyldes, at vidnet ville beskytte og give ham tid til at tænke sig om. Vidnet og var nervøs for, at der ikke skulle ske mere i afpresningssagen. Han var også nervøs for - di, de asiater der kom og ringede på hans dør. Vidnet mener, at han sagde til at hvis politiet kendte baggrunden for afpresningssagen; var der mere at gå efter. Det er rigtig, at ide indledende afhøringer opgav nogle navne på mistænkte i afpresningssagen. Da vidnet havde talt i telefon med gennemgik vidnet og kollegaerne straffeloven; for at finde frem til, hvilken 88 sagen drejede sig om. Vidnet sagde til at han måtte gøre op med sig selv, hvad han ville sige; 0g vidnet gjorde inden afhø- ringen opmærksom på, at han kunne blive sigtet og straffet for matchfixing. Det er rigtigt; at der på et tidspunkt blev afleveret et brev med et kontonummer på en konto i en tysk bank. Det er vidnets opfattelse; at det kontonummeret tilhøret en stråmand, og at det derfor ikke ville give noget, at undersøge det. Vidnet husker ikke; om han har nævnt det for Vidnet er ikke bekendt med, om der blev taget kontakt til den tyske bank ef- terfølgende. Vidnet kendte intet til matchfixing; før fortalte om det. Kort efter afhøringerne af den 27. september 2012 blev afpresningssagen overgivet til den afdeling i Københavns Politi;, der skulle ef- terforske matchfixingsagen: Vidnet ved ikke; om afpresningssagen er færdi - gefterforsket. Adspurgt af advokat Kåre Philmann forklarede vidnet; at han ikke husker; om han set kontoudtog fra konto. Vidnet har ikke undersøgt, hvor KInb eller lå i forhold til binanden i 1. division Vidnet politiassistent har til retsbogen afgivet følgende forkla - ring; Vidnet forklarede, at hun er efterforsker i Advokatur Særlov og har efterfor- sket matchfixingsagen: Hun husker afhøringen af den 12. marts 2013 (bilag 15). Hun havde på det tidspunkt kontor i St. Kongensagde; 0g det var her, blev afhørt. Vidnet husker; at hun foreholdt ham; at andre vidner havde forklaret; at det var ham der havde skabt kontakten mellem Vidnet mener, at han nægtede at have skabt kontakten. Vidnet forklarede videre, at havde modtaget et brev fra retten om, at hans telefon havde været aflyttet. Vidnet mener, at hun startede med at læse op for hvad der var blevet sagt i telefonsamtalen; og derefter afspillede hun aflytningen:. Rapporten blev skrevet; mens afhøringen fandt sted: Det er talte i den aflyttede samtale med sin kæreste ke ville have noget med sagen at gøre. sagde, at han havde lyst til at fortælle det hele, som det var. talte også om penge på hans konto; 0g om det kunne bevises, om pengene stammede fra matchfixing: Vidnet mener, at og fodboldspilleren fra havde mødt hinanden til en fest. Foreholdt at her i retten har forklaret, at den kvindelige betjent truede vidnet på en indirekte måde ved at sige; at vidnet ville blive sigtet i sagen; hvis han ikke skrev under på det, hun skrev i rapporten; forklarede vidnet, at der var en kollega til stede under hele afhøringen Vidnet er sikker på, at kol- legaen vil kunne bekræfte; at vidnet ikke har truet på nogen måde. Vidnet forklarede videre, at var irriteret over, at være blandet ind i sa- gen, 0g at han forklarede som gengivet i rapporten. Vidnet truede ham ikke til at skrive under. Vidnet vidste godt, hvem var, fordi han havde samme adresse som blev nævnt. Det er rigtigt, at hun afhørte Grun- den til at hun afhørte ham var; at Jhavde rin- get op til ham og fortalt om matchfixing af kampen; jf. Afhøringsrapport Vidne dateret den 22. april 2013 (bilag 17). Da vidnet afhørte ham, ville han ikke sige, hvem det var der havde ringet til ham og sagt;, at han kunne spille på denne kamp; fordi den var fixet:. Vidnet har holdt sig fuldstændigt til reg - lerne vedrørende underskrivning af rapporten. Vidnet forklarede videre, at hun på afhentede nogle oddsetkuponer. Det var der afleverede dem til hende, fordi ikke boede på adressen på det tidspunkt. Foreholdt Rapport Dokumentation dateret den 1.november 2012 (bilag 7) og mail fra dateret den 9. november 2012 (bilag 2-1-1) forklarede vidnet; at hun spurgte om telefonnum- mer. Det havde han, og han gav det til hende. Vidnet og talte om, hvorvidt der var udbetalt penge til fodboldspillerne. sagde; at han havde nogle bankpapirer; der viste at han havde udbetalt ca. 100.000 kr. Han mistænkte hans tidligere arbejdsgiver presningen. Vedrørende forklarede vidnet; at hun lavede fotomapper med fodbold- spillerne, som hun viste til Han kunne ikke genkende nogen af perso- nerne i fotomapperne. Adspurgt af advokat Henrik Juel Halberg 0g foreholdt Rapport Kontakt Com center dateret den 17. september 2013 (bilag 41) forklarede vidnet, at hun skrev til Com centeret. Hun prøvede via filippinsk politi; at finde frem til, hvem oprindelig var fra Kina. Vidnet havde kontakt med immigrationsmyndighederne på Filippinerne; men der kom ikke noget ud af det. Foreholdt Rapport Kontakt til Wirecard Bank dateret den 17. september 20123 (bilag 42, side 1, sidste afsnit) forklarede vidnet; at hun husker denne telefonsamtale. Forehold samme rapport (bilag 42, side 2, 4. afsnit) forklarede vidnet; at allerede havde identificeret kontoen; 0g derfor gjorde hun ikke me- re ud af det. og han genkendte det tyske kontonummer herfra. Vidnet ville identificeret og da hun havde læst alle bilagene igennem; fandt hun ud af; at havde identificeret kontoen; som tilhørende Afpressningssagen blev henlagt i sep- tember 2014. Foreholdt Rapport Sagen i avisen dateret den 16. september 2014 (bilag 43, 1 linje) forklarede vidnet; at der ikke er nogen forbindelse mellem; at trak sin tilståelse tilbage, 0g at afpresningssagen blev henlagt. Der var ikke mere at gå efter i afpresningssagen. Hun vil tage sagen op igen; hvis hun kan finde frem til, hvem er. Vidnet ved ikke; om der skal opgives nav- net på en person og et personnummer, når man opretter en bankkonto i Tyskland Adspurgt af advokat Kåre Philmann og foreholdt Afhøringsrapport Mistænkt dateret den 12. marts 2013 (bilag 15, side 6, næstsidste afsnit) forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun under afhøringen sagde til at "hvis han ikke på nuværende tidspunkt fortalte hvem det var han havde skabt kontakt imellem så måtte jeg sigte ham, idet han tydeligvis lige havde fortalt, at han havde skabt en kontakt. 7 Vidnet sagde det ikke for at true men fordi hun mente han var indblandet i sagen, hvis han tilbageholdt informationer. Vidnet er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at det ikke er en hen- sigtsmæssig måde at afhøre mistænkte på. Hun har afhørt men ikke ef- terforsket vedrørende ham; og har derfor ikke indhentet bankoplysninger vedrørende ham. Hun forsøgte ikke at indhente masteoplysninger; fordi de ikke opbevares så lang tid tilbage. Hun fik kun oddsetkuponer fra vedrørende kampen mellem jo havde fundet sted i Asien. Vidnet ved ved, at i sæsonen 2010/ 2011 rykkede ned, 0g at KInh 3 endte i op til en kamp 0g ved livebetting ændres under kampen; men hun kender ik - ke til teknikken bag Vidnet forklarede videre; at Danske Spil har ikke fremsendt et erstatnings - krav til hende, 0g hun kender ikke baggrunden herfor. Vidnet ved ikke, hvor mange spiludbydere, der tilbyder livebetting. Oplysningerne i sagen Af 'retsbogen fra hovedforhandlingen den 23. marts 2015 fremgår blandt andet følgende: "Forsvareren Henrik Juel Halberg oplyste; at ikke ønsker at udtale sig. Forsvareren Kåre Philmann oplyste; at ikke ønsker at udtale sig. Anklageren anmodede om, at retten efter retsplejelovens $ 871, stk. 4, tillader, at følgende politirapporter dokumenteres og benyttes som bevismidler: bilag 2 (afhøringsrapport af af 27. september 2012), bilag 2-1 (afhøringsrapport af af 12. oktober 2012) bilag 2-4 (afhøringsrapport af af 18.juni 2013) bilag 3 (afhøringsrapport af af 27. september 2012) og bilag 27 (afhøringsrapport af af 19. september 2014). Forsvareren for protesterede herimod. Forsvareren for protesterede imod dokumentation af bilag 3. Der var ingen bemærkninger til dokumentation af ~ 'bilag 27. Forsvareren oplyste, at ønskede at udtale sig om få spørgsmål af betydning for rettens stillingtagen til anklagemyndighedens begæring. Udspurgt af forsvareren forklarede at baggrunden for, at han har fortalt politiet om matchfixing er, at han fik en opringning fra Københavns Politi om, at hvis hans beskyttelse Anklageren og forsvarerne redegjorde for deres synspunkter. Efter votering afsagdes sålydende KENDELSE: forklaringer til politirapporterne den 27 . september 2012, den 12. oktober 2012 og den 18.juni 2013 og forklaringer til politirapporterne den 27. september 2012 0g 19. september 2014 fandt sted under iagttagelse af retsplejelovens $ 752, stk. 1 Da begge de tiltalte nu under hovedforhandlingen har tilkendegivet; at de ikke ønsker at udtale sig finder retten; at betingelserne i retsplejelovens $ 871, stk. 4, for undtagelsesvis at benytte politirapporterne som bevismiddel er 'opfyldt: Retten bemærker herved, at art. 6, stk. 3, litra d, i den europæiske Menneskerettighedskonvention ikke er til hinder for dokumentation af forklaringerne, idet retten lægger til grund, at forklaringerne efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis ikke kan udgøre det eneste bevis i sagen; og idet retten i sin bevisvurdering af de dokumenterede forklaringer vil inddrage den bevismæssigt svækkede værdi af forklaringer afgivet uden sædvanlig adgang til at stille modspørgsmål. Thi bestemmes: Anklagemyndighedens begæring om at benytte politirapporterne i bilag 2 (afhøringsrapport af 27. september 2012) bilag 2-1 (afhøringsrapport af 12. oktober 2012), bilag 2-4 (afhøringsrapport af 18.juni 2013) bilag 3 (afhøringsrapport af 27. september 2012) 0g bilag 27afhøringsrapport af 19. september 2014) som bevismidler i sagen; tages til følge. 7 De anførte politirapporter er således blevet dokumenteret under sagen og kan benyttes som bevismidler, jf. retsplejelovens $ 871, stk. 4 Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom; herunder med vilkår om samfundstjeneste. er ikke tidligere straffet. Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende hvoraf det blandt andet fremgår; at tiltalte er fundet eg- net til betinget dom; herunder med vilkår om samfundstjeneste. er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse forhold 1 og 2 har ved de to politiafhøringer den 27. september 2012 og den 12. oktober 2012, der er gengivet i politirapporterne af samme dato i bil- ag 2 0g bilag 2-1, 0g som efter retsplejelovens $ 871, stk. 4, er blevet doku- menteret og kan anvendes som bevismiddel, jf. rettens kendelse af 23. marts 2015, aflagt en uforbeholden tilståelse og detaljeret forklaret om sin afgøren- de og centrale rolle i matchfixingen af de to kampe i den danske 1. division; der er nævnt i forhold 1 0g 2 Det fremgår endvidere tillige af politirapporten af 18.juni 2013 i bilag 2-4, at tiltalte erkender sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 286, stk. 2,jf. 8 279 i forbindelse med matchfixingen. Det lægges efter indholdet af rapporterne og vidneforklaringerne fra politassi- stenterne til grund, at tiltalte i forbindelse med alle afhøringerne er blevet gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig til politiet; og at han ikke ved afhøringerne er blevet udsat for nogen form for pres. Som anført i kendelsen af 23. marts 2015 kan tiltaltes forklaringer til politi- rapporterne efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis ikke udgøre det eneste bevis i sagen Hertil kommer, at retten i sin bevisvurdering skal tillægge det betydning, at forklaringerne er afgivet uden; at tiltalte ønsk - ede, at en forsvarer var til stede, 0g at en forsvarer derfor ikke har haft lejlig - hed til at stille spørgsmål til tiltalte under afhøringerne. Retten finder; at rigtigheden af tiltaltes forklaringer til rapporterne bekræftes af en lang række øvrige beviser, herunder blandet andet; at kampen omfattet af forhold 1 rent faktisk endte som forklaret af tiltalte med, at der blev scoret minimum 4 mål imod som var det resultat tiltalte have spillet på hos Danske Spil, hvilket fremgår af de 92 oddsetkuponer, som tiltalte sørge- de for blev afleveret til politiet 0g af den omstændighed; at det er dokumen - teret, at tiltalte efter kampen fik udbetalt 120.000 kr. fra Danske Spil, jf. op- lysningerne i bilag 2-1-1, 7-2, 0g 22. Rigtigheden af tiltaltes forklaring vedrø- rende forhold 2 bekræftes, foruden af den omstændighed, at kampen endte med, at den 14.november 2010 tabte kampen modkIh 3 med mi- nimum 2 mål blandt andet også af de omstændigheder; at det fremgår af til- taltes pas, at han var i Macao fra den 13. november til den 16. november 2010, at tiltalte efter det kontoudtog i bilag 2-1-1, han selv afleverede til po- litiet, den 11.november 2010 hævede fremmed valuta for 34.147,80 kr. og efter samme kontoudtog den 17.november 2010 og 22. november 2010 fra Moneybookers Ldt. modtog i alt 134.534 kr. Sammenfattende finder retten; at der er et sikkert grundlag for at lægge til grund, at tiltalte i forhold 1 skaffede sig selv 0g andre uberettiget vinding idet tiltalte aftalte med 4 fodboldspillere fra at der i kampen mod den 24. oktober 2010 skulle scores mindst 4 mål imod og i den forbindelse spillede ca. 100.000 kr. på dette og op- nåede en gevinst på ca. 300.000 kr,, der blev delt med spillerne. Der er lige - ledes sikkert grundlag for at lægge til grund, at tiltalte i forhold 2 med de samme fire fodboldspillere aftalte, at de skulle sørge for, at kampen mod den 14. november 2010 skulle tabes med minimum 2 mål, og i den forbin- delse ved at spille ca. 270.000 kr. på dette opnåede en gevinst på ca. 600.000 kr., der blev delt med fodboldspillerne fra Retten finder; at tiltalte ved at handle som anført på en retsstridig måde har påført Danske Spil, andre spiludbydere og andre spillere på kampene et betydeligt formuetab eller en væsentlig risiko herfor. Retten finder grundlag for at henføre begge forhold til straffelovens $ 286, stk. 2. Som følge af det anførte er skyldig i den rejste tiltale i forhold 1 og 2 forhold 3 Uanset, at under de dokumenterede politiafhøringer; der ef- ter retsplejelovens $ 871, stk. 4, kan benyttes som bevismiddel, har forklaret;, hvad der svarer til den rejste tiltale i forhold 3, finder retten; at forklaringerne om, at ikke nærmere angivne filippinere hos ikke nærmere angivne spiludby - dere i Asien spillede 2 3 mio kr. på det matchfixede resultat i kampen mel- lemKIh 0g ikke er bekræftet af andre beviser. Som følge heraf frifindes for den rejste tiltale i forhold 3. forhold 4 Uanset, at under de dokumenterede politiafhøringer, der efter retsplejelovens $ 871, stk. 4, kan benyttes som bevismiddel; har forklaret, hvad der svarer til den rejste tiltale i forhold 4, finder retten; at forklaringen om, at han med kendskab til det matchfixede resultat i kampen mellem KIih 3 0g spillede på kampen 0g opnåede en gevinst på ca. 18.000 kr., ik- ke er bekræftet af andre beviser. Som følge heraf frifindes for den rejste tiltale i forhold 4. Straffen for fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffe - lovens 8 286, stk. 2,jf. 8 279. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer; jf. straffelovens 88 62 0g 63. Retten har herved lagt vægt på den tid, der er forløbet siden overtrædelserne i forhold 1 og 2 blev begået og på oplysningerne om tiltaltes ustraffede vandel og gode per - sonlige forhold. Der henvises endvidere til den ændring af reglerne vedrøren- de samfundstjeneste; der er sket ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ænd- ring af straffeloven Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt med et beløb på 130.000 kr. Thi kendes for ret: straffes med fængsel i 1 år. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden; at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 år. Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom og prøvetiden ophører, når længstetiden udløber. Hos tiltalte konfiskeres 130.000 kr. frifindes. skal betale sagens omkostninger, herunder 50.200 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Henrik Juel Halberg. Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende herun- der 34.400 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Kåre Philmann.

Københavns Byret Udskrift af dombogen D0O M afsagt den 5. maj 2015 i sag SS 2-22822/2014 + 2-23367/2014 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2 (T2)</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> clo <anonym>Navn</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 2700 Brønshøj Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 19. september 2014. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> er tiltalt for 1 <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtrædelseaf straffelovens 286 stk 2 jf 8 279 (bedrageri af særlig grov_ beskaffenhed) ved i forening 0g efter forudgående aftale med de sigtede <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 5 (P5)</anonym> for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding i oktober måned 2010 at have aftalt at spille ca. 100.000 kr. på en fodboldkamp 24. oktober 2010 mellem <anonym>Klub 1</anonym> 0g <anonym>Klub 2</anonym> uagtet de havde indflydelse på kam- pens resultat, idet <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>P5</anonym> som alle spillede for <anonym>Klub 2</anonym> efter aftale skulle sørge for, at der blev scoret minimum 4 mål mod <anonym>Klub 2</anonym> <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 4</anonym> spillede kampen <anonym>P5</anonym> var ikke udtaget), som <anonym>Klub 2</anonym> tabte 4-2 Alle sigtede fik del i gevinsten på ca. 300.000 kr., hvor - ved blandt andre Danske Spil, men også andre spiludbydere blev påført et formuetab eller en væsentlig risiko herfor. 2 <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtrædelse af straffelovens 286 stk 2 if 279 (bedrageri af særlig grov_ beskaffenhed) ved i forening 0g efter forudgående aftale med de sigtede <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>P5</anonym> og for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding i oktober eller no - vember måned 2010 at have aftalt at spille ca. 270.000 kr. på en fodbold - kamp 14. november 2010 mellemkh 3 0g <anonym>Klub 2</anonym> uagtet de havde indfly- delse på kampens resultat; idet <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>P5</anonym> som alle spillede for <anonym>Klub 2</anonym> efter aftale skulle sør- ge for, at <anonym>Klub 2</anonym> tabte kampen med minimum 2 mål. <anonym>Person 2</anonym> <anonym>P5</anonym> tog <anonym>Person 4</anonym> spillede kampen <anonym>Person 3</anonym> var reserve) som <anonym>Klub 2</anonym> tabte 5-0. Alle sigtede fik del i gevinsten på ca. 600.000 kI., hvorved blandt andre Danske Spil, men også andre spiludbydere blev påført et formuetab eller en væsentlig risiko herfor. 3 <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtrædelse af straffelovens 286 stk 2 if 8 279 if 8 23 if 8 21 (forsøg på medvirken til bedrageri af særlig grov beskaffenhed) ved i oktober eller november 2010 at have orienteret personer tilknyttet en filippinsk organisation om, at resultatet af den i forhold 2 nævnte fodbold- kamp 14.november 2010 mellem KInh 3 0g <anonym>Klub 2</anonym> var aftalt som anført i forhold 2, hvilket medførte; at filippinerne spillede 2-3 mio. kr. på kampen hos spiludbydere i Asien; hvorved disse spiludbydere led et betydeligt formu- etab eller en væsentlig risiko herfor. 4 <anonym>T2</anonym> overtrædelse af straffelovens 279 if 285 (bedrageri) ved i november måned 2010 at have spillet 10.000 kr. på en fodboldkamp den 14. november 2010 mellemKInh 0g <anonym>Klub 2</anonym> uagtet han vidste, at der af andre, herunder <anonym>Tiltalte 1</anonym> i København var indgået aftaler, hvo- refter <anonym>Klub 2</anonym> ville tabe kampen; hvorved spiludbydere blev påført et for- muetab eller en væsentlig risiko derfor. <anonym>Klub 2</anonym> tabte kampen; 0g tiltalte fik udbetalt en gevinst ca. 18.000 kr: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om;, at der hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> i medfør af straffelovens $ 75, stk. 1, konfiskeres 132.500 kr., 0g at der hos <anonym>T2</anonym> imedfør af straffelovens $ 75, stk. 1, konfiskeres 8.000 kr. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom De tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte 1</anonym> og vidnerne <anonym>Vidne 1 (V1)</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> 0g politi- assistent <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Udspurgt af forsvareren forklarede <anonym>Tiltalte 1</anonym> at baggrunden for, at han har fortalt politiet om matchfixing er, at han fik en opringning fra Københavns Politi om, at hvis hans beskyttelse i forbindelse med det overfald han var blevet udsat for, hvor han fik en kniv ned i halsen skulle fort-sætte, skulle han give politiet noget til gengæld. Tiltalte skulle herunder afgive for - klaring omkring hans viden om matchfixing. De forklaringer; der gengives i politirapporterne er ikke sande, men noget tiltalte til sidst sagde_ ja til, fordi han følte sig presset. Det var betjenten; der efter opslag på bold.dk; nævnte navnene på de medsigtede fodboldspillere. Tiltalte var på et tidspunkt profes - sionel sportsbetter, hvor han bla. spillede i Asien Udspurgt af anklageren forklarede tiltalte; at kampene mellem <anonym>Klub 1</anonym> 0g <anonym>Klub 2</anonym> og mellemkIb 3 og <anonym>Klub 2</anonym> var kampe; tiltalte selv fortalte politi- et om. Det var efter aftale med tiltalte, at der blev udleveret spilkuponer til politiet. Det ville være hovedløst at spille hos Danske Spil på de kampe; som sagen er bygget op omkring fordi der er bedre odds i udlandet. Tiltalte vil ikke udtale sig om sagen; fordi han er bange for at blive misforstået. Det er ikke rigtigt, hvad der står i politirapporterne. <anonym>Tiltalte 1</anonym> fremstod på ny og forklarede adspurgt af advokat Kåre Philmann; at han er bekendt med, at odds ændres op til en kamp og ved livebetting i løbet af en kamp. Priserne stiger og falder bla. afhængigt af spil- lene. Han ved, at udbetalingsprocenten er 94 % i Danske Spil. Udbetalings - procenten er højere i Asien. Hvis der spilles et højt beløb på en kamp, vil oddset på efterfølgende spil typisk blive justeret ned, så udbetalingsprocenten ikke øges. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, Danske Spil godt kan tabe penge på de enkelte kampe, selv om oddsene justeres op og ned for at tilstræbe; at udbetalingsprocenten ikke stiger over de 94% Adspurgt af advokat Henrik Juel Halberg forklarede tiltalte; at han tror; at Danske Spil ikke har rejst et erstatningskrav, fordi de ikke har lidt et tab i forbindelse med de to kampe. <anonym>V1</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarede, at han kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> fra gymnasiet, hvor de gik i klasse sammen i tre år. De gik ud af gymnasiet i 2007.De har set hinan- den til nogle enkelte arrangementer efterfølgende; men de har ikke set hinan- den privat. Vidnet gik også 1 gymnasiet med <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> 0g vidnet har set hinanden gennem fælles venner og til fester. Vidnet kender og- så <anonym>Person 1</anonym> gennem fælles venner, men han kender ham ikke særlig godt. Vidnet kender <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 4</anonym> og <anonym>P5</anonym> gennem fodbold. De har også været til de samme fester . <anonym>P5</anonym> er vidnets gode ven. De har spillet fodbold sammen; siden de var juni - orspillere iKInh Vidnet og P5 ses jævnligt. Vidnet vidste ikke noget om, at resultatet af fodboldkampe måske var aftalt på forhånd. Foreholdt afhøringsrapport af 12. marts 2013, bilag 15, side 5, 3. afsnit, for- klarede vidnet, at han ikke har forklaret sådan til politiet, Den kvindelige be - tjent truede vidnet på en indirekte måde ved at sige, at vidnet ville blive sigtet isagen, hvis han ikke skrev under på det, hun skrev i rapporten. Først sagde vidnet nej til alt, hvad betjenten spurgte ham om, men da hun blev ved, be- kræftede han noget af det, hun sagde. Vidnet er ret sikker på, at han ikke har sagt som anført. Vidnet kan ikke huske, om han har sagt, at han var blevet ringet op af en gymnasieven. Vidnet kan huske; at han blev han spurgt om, hvorvidt <anonym>Vidne 2</anonym> var hans gymnasieven. Vidnet har ikke givet <anonym>Tiltalte 1's</anonym> nummer til P5 og han har heller ikke givet <anonym>P5's</anonym> nummer til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Foreholdt samme rapport, side 5, afsnit 2, forklarede vidnet; at han ikke kan huske at have forklaret sådan til politiet: Vidnet ved, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har 'spillet meget på Oddset hos Danske Spil, men han ved ikke; om han har spurgt nogen omkring matchfixing. Foreholdt samme rapport; side 5, nederst forklarede vidnet; at det er rigtigt; at han forklarede, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde været bange 0g ville anskaffe sig en pistol. Han har også forklaret; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde forsøgt at få <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>P6</anonym> til at spille for ham. Vidnet ved ikke, hvordan de skulle <anonym>Person 6 (P6)</anonym> spille for <anonym>Tiltalte 1</anonym> udover; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> spurgte <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>P6</anonym> om de ville oddse for ham, og det kunne være i forbindelse med hvilken som helst kamp. Vidnet er en enkelt gang blevet spurgt af <anonym>Iltalte 1</anonym> om vidnet ville være med til matchfixing; fordi vidnets lillebror spiller fodbold på højt plan <anonym>Tiltalte 1</anonym> var fuld, da han spurgte vidnet om matchfixing. Vidnet sagde blankt nej til at medvirke til matchfixing; her - under nej til at spørge sin lillebror; om han ville være med til matchfixing. Foreholdt samme rapport, bilag 15, side 2, 4. afsnit; bekræftede vidnet; at han har forklaret som anført. Vidnet havde hørt i krogene, at andre på skolen er blevet spurgt af <anonym>Tiltalte 1</anonym> om hvorvidt de ville være med til matchfixing. Foreholdt samme rapport, side 6, sidste afsnit, forklarede vidnet, at han bare sagde ja til sidst i afhøringen; fordi han ikke vidste bedre; 0g han følte sig presset. Vidnets forklaring om udveksling af telefonnumre 0g, at han havde kendskab til de fixede kampene, var noget han følte sig tvunget til at sige ja til. Der kan godt være noget om, at <anonym>Vidne 2</anonym> har haft ringet til vidnet; men vidnet er ikke helt sikker. Vidnet tror ikke; at politibetjenten har fundet på, at <anonym>Vidne 2</anonym> har spurgt om, hvorvidt han havde spillet på de kampe, som var blevet matchfixet; og han kan godt have forklaret som gengivet. Vidnet ved, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> rejste meget, men vidnet kan ikke huske, om <anonym>Iltalte 1</anonym> har være i Macao sammen med <anonym>Person 1</anonym> Vidnet ved, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> var gode venner, og det kan godt væ- re, at de har været ude og rejse sammen. Vidnet kan ikke huske, om <anonym>Iltalte 1</anonym> har været i forbindelse med nogle fodboldspillere fra <anonym>Klub 2</anonym> Vidnet kan ikke huske; hvomnår han første gang hørte om sagerne om matchfixing. De to kampe; der skulle være matchfixet, hørte han første gang om ved afhøringen hos politiet. Udspurgt af forsvareren advokat Kåre Philmann forklarede vidnet; at det; der fremgår af samme rapport, side 6, 4. afsnit; at vidnet blev presset ved afhø- ringen. I begyndelsen af vidneafhøringen; fik han afspillet nogle aflyttede te- lefonsamtaler. Udspurgt af forsvareren Henrik Juel Halberg, forklarede vidnet; at han ikke opfattede det som ulovligt; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> prøvede at få andre til at spille for sig. Det var meget normalt, at man fik andre til at spille for sig hvis man ikke lige selv kunne nå det, eller ikke havde en konto hos spiludbyderen. Vidnet gennemlæste ikke rapporten efter, at han havde skrevet den under <anonym>Vidne 2</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnet forklarede; at han kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> fra gymnasiet; som de af- sluttede i 2007. Vidnet har set <anonym>Tiltalte 1</anonym> efter de afsluttede gymna- siet. De var gode kammerater, men de snakker ikke sammen længere, da de er gledet fra hinanden. <anonym>T1</anonym> har vidnet også gået i gymnasiet med, og de har arbejdet sammen efter gymnasiet. De har besøgt hinanden enkelte gange. Vidnet har også gået i gymnasiet med <anonym>Person 1</anonym> men vidnet har ikke rigtig set ham efter gymnasiet. Vidnet kendte ikke nogen som i 2010 spillede fodbold for <anonym>Klub 2</anonym> Vidnet kender også <anonym>V1</anonym> fra gymnasi - et, og de er fortsat gode venner. De har blandt andet boet sammen. Vidnet er ikke blevet kontaktet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> omkring matchfixing af fodbold- kampe; 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ikke ringet til vidnet omkring dette emne. Vidnet har ikke specifik viden om, hvorvidt <anonym>Tiltalte 1</anonym> oddser meget, og han har ikke kendskab til, om <anonym>Tiltalte 1</anonym> har spurgt nogen; om de ville spille for ham. Efter at <anonym>V1</anonym> havde været inde 0g afgive forklaring hos politiet, bad han vidnet om at understøtte; at han ikke havde haft noget med matchfixing at gøre. Før vidnet kom til afhøring hos politiet; havde han til fester hørt snak i krogene om matchfixing. Vidnet kan ikke huske at have hørt <anonym>Tiltalte 1's</anonym> navn i forbindelse om snak om matchfixing. Vidnet har ikke selv fået noget at vide om matchfixing. Foreholdt afhøringsrapport af 22. april 2013, bilag 17, side 2, 4. afsnit; for- klarede vidnet; at han ikke kan huske; om han har forklaret til politiet; at han havde talt med <anonym>V1</anonym> om, at to fodboldkampe havde være fixet. Han er ik- ke blevet spurgt; om han vil spille på kampe. Det er meget lang tid siden; at vidnet har afgivet forklaring til politiet; 0g derfor har han svært ved at huske, hvad han har forklaret. Foreholdt samme rapport; side 2, sidste afsnit forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret som anført. Foreholdt samme rapport, side 3, 3. afsnit forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han har forklaret som anført. Vidnet ved ikke; om det som er an- ført lyder sandsynligt. Vidnet kan ikke huske, om han fik lejlighed til at gen- nemlæse eller underskrive sin forklaring Vidnet bekræfter; at det er hans un- derskrift på rapporten. Vidnet kan godt huske, at han har været til afhøring hos politiet angående sagen om aftalte fodboldkampe. Foreholdt samme rapport; side 3, 4. afsnit forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret som anført. Vidnet har nogle enkelte gange har hørt <anonym>Tiltalte 1</anonym> tale om sit spille - ri, herunder forklaret, at han nogle gange vandt og nogle gange tabte. Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> har til retsbogen afgivet føl- gende forklaring: Vidnet forklarede foreholdt Rapport Mulig gmænd dateret den 30. marts 2012 (bilag 44), at der var politi på gerningsstedet; efter <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev overfaldet den 30. marts 2012. Vidnet modtog sagen efterfølgende. Vid- net havde over en længere periode kontakt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> i forbindelse med overfaldet, og han talte derfor tit med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik tildelt en alarmtelefon. Foreholdt Rapport Trusselsbrev dateret den 15.juni 2012 (bilag 37) og Rap- port Telenor dateret den 28.juni 2012 (bilag 46) forklarede vidnet; at han husker at have fået udleveret trusselbrevet af <anonym>Tiltalte 1's</anonym> far, men hvad der helt konkret skete, husker han ikke. Foreholdt Rapport Kontakt til fou dateret den 3. august 2012 (bilag 38) for- klarede vidnet; at han ikke husker; hvilke datoer han ringede til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Politiet kunne ikke komme længere med afpresningssagen: Vidnet ringede til <anonym>Tiltalte 1</anonym> for at høre om <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ok. Den 24. september 2012 blev vidnet kontaktet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> fordi der var kommet to asiatiske mænd til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> adresse og havde ringet på. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var blevet bange igen og troede, at der var tale om et nyt tæskehold. Vidnet husker ikke samtalen ord for ord. En alarmtelefon bliver udleveret, når der er behov for det. Hvis der ikke sker noget, bliver den inddraget igen. Foreholdt Afhøringsrapport Vidne dateret den 27. september 2012 (bilag 2) forklarede vidnet, at forud for afhøringen blev vidnet ringet op en eftermid - dag af <anonym>Tiltalte 1</anonym> De havde en længere samtale; fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> var bekymret. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var i tvivl om, hvad han skulle gøre. Vidnet troede, at det var, fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville angive overfaldsmændene. Vidnet sagde til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han skulle overveje meget nøje, hvad han ville. Da <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde, at han ville fortælle om matchfixing; vejledte vidnet ham om en sigtets rettigheder. Det var i denne telefonsamtale; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> første gang nævnte matchfixing. De aftalte, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle afhøres på stationen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> fortalte, hvilke hold det drejede sig om, og at det drejede sig om to kampe. Baggrunden for trusselsagen var, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde tabt nogle væddemål: Ved afhøringen var der en rigtig høj detaljegrad. Det er <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egne ord, der fremgår af rapporten; idet rapporten blev skrevet på computer, mens <anonym>Tiltalte 1</anonym> afgav forklaringen. De brugte www.bold.dk for at finde ud af, hvilke datoer kam- pene var blevet spillet. De brugte ikke www.bold.dk for at finde navnene på de spillere <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde aftalt matchfixingen med. Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der kom med navnene på fodboldspillerne. Foreholdt; at tiltalte har forklaret, at han fik at vide, at han skulle fortælle om matchfixing, for at politiet ville gå videre med afpresningssagen; forklarede vidnet; at det ikke er rigtigt. Vidnet har aldrig tilbudt <anonym>Tiltalte 1</anonym> noget. Efter afhøringen skrev vidnet rapporten ud, 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> underskrev rappor - ten side for side. Foreholdt Afhøringsrapport Vidne dateret den 27. september 2012 (bilag 3) forklarede vidnet, at han også afhørte tiltalte <anonym>T2</anonym> <anonym>T2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> ankom til stationen sammen. <anonym>T2</anonym> sad på gangen og ventede, til det blev hans tur. Afhøringen 0g underskrivningen af rapporten foregik på samme måde som med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Adspurgt af advokat Henrik Juel Halberg forklarede vidnet; at der ikke blev lavet en rapport om den telefonsamtale vidnet havde med <anonym>Tiltalte 1</anonym> inden af- høringen den 27. september 2012, hvor han første gang nævnte matchfixing. Det skyldes, at vidnet ville beskytte <anonym>Tiltalte 1</anonym> og give ham tid til at tænke sig om. Vidnet og <anonym>Tiltalte 1</anonym> aftalte i telefonen; at de ville tale om det, når <anonym>til-</anonym> <anonym>talte</anonym> kom ind på stationen til den endelige afhøring. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var nervøs for, at der ikke skulle ske mere i afpresningssagen. Han var også nervøs for - di, de asiater der kom og ringede på hans dør. Vidnet mener, at han sagde til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at hvis politiet kendte baggrunden for afpresningssagen; var der mere at gå efter. Det er rigtig, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ide indledende afhøringer opgav nogle navne på mistænkte i afpresningssagen. Da vidnet havde talt i telefon med <anonym>Tiltalte 1</anonym> gennemgik vidnet og kollegaerne straffeloven; for at finde frem til, hvilken 88 sagen drejede sig om. Vidnet sagde til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han måtte gøre op med sig selv, hvad han ville sige; 0g vidnet gjorde inden afhø- ringen <anonym>Tiltalte 1</anonym> opmærksom på, at han kunne blive sigtet og straffet for matchfixing. Det er rigtigt; at der på et tidspunkt blev afleveret et brev med et kontonummer på en konto i en tysk bank. Det er vidnets opfattelse; at det kontonummeret tilhøret en stråmand, og at det derfor ikke ville give noget, at undersøge det. Vidnet husker ikke; om han har nævnt det for <anonym>Tiltalte 1</anonym> Vidnet er ikke bekendt med, om der blev taget kontakt til den tyske bank ef- terfølgende. Vidnet kendte intet til matchfixing; før <anonym>Tiltalte 1</anonym> fortalte om det. Kort efter afhøringerne af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>T2</anonym> den 27. september 2012 blev afpresningssagen overgivet til den afdeling i Københavns Politi;, der skulle ef- terforske matchfixingsagen: Vidnet ved ikke; om afpresningssagen er færdi - gefterforsket. Adspurgt af advokat Kåre Philmann forklarede vidnet; at han ikke husker; om han set kontoudtog fra <anonym>T2's</anonym> konto. Vidnet har ikke undersøgt, hvor KInb eller <anonym>Klub 2</anonym> lå i forhold til binanden i 1. division Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 4</anonym> har til retsbogen afgivet følgende forkla - ring; Vidnet forklarede, at hun er efterforsker i Advokatur Særlov og har efterfor- sket matchfixingsagen: Hun husker afhøringen af <anonym>V1</anonym> den 12. marts 2013 (bilag 15). Hun havde på det tidspunkt kontor i St. Kongensagde; 0g det var her, <anonym>V1</anonym> blev afhørt. Vidnet husker; at hun foreholdt ham; at andre vidner havde forklaret; at det var ham der havde skabt kontakten mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> og spillerne fra <anonym>Klub 2</anonym> Vidnet mener, at han nægtede at have skabt kontakten. Vidnet forklarede videre, at <anonym>V1</anonym> havde modtaget et brev fra retten om, at hans telefon havde været aflyttet. Vidnet mener, at hun startede med at læse op for <anonym>V1</anonym> hvad der var blevet sagt i telefonsamtalen; og derefter afspillede hun aflytningen:. Rapporten blev skrevet; mens afhøringen fandt sted: Det er <anonym>V1's</anonym> ord, der fremgår af rapporten: <anonym>V1</anonym> talte i den aflyttede samtale med sin kæreste <anonym>P7</anonym> og han sagde; at politiet havde ringet til ham; 0g at han ik- <anonym>Person 7 (P7)</anonym> ke ville have noget med sagen at gøre. <anonym>V1</anonym> sagde, at han havde lyst til at fortælle det hele, som det var. <anonym>V1</anonym> 0g <anonym>P6</anonym> talte også om penge på hans konto; 0g om det kunne bevises, om pengene stammede fra matchfixing: Vidnet mener, at <anonym>V1</anonym> sagde; at de" <anonym>Tiltalte 1</anonym> og fodboldspilleren fra <anonym>Klub 2</anonym> havde mødt hinanden til en fest. Foreholdt at <anonym>V1</anonym> her i retten har forklaret, at den kvindelige betjent truede vidnet på en indirekte måde ved at sige; at vidnet ville blive sigtet i sagen; hvis han ikke skrev under på det, hun skrev i rapporten; forklarede vidnet, at der var en kollega til stede under hele afhøringen Vidnet er sikker på, at kol- legaen vil kunne bekræfte; at vidnet ikke har truet <anonym>V1</anonym> på nogen måde. Vidnet forklarede videre, at <anonym>V1</anonym> var irriteret over, at være blandet ind i sa- gen, 0g at han forklarede som gengivet i rapporten. Vidnet truede ham ikke til at skrive under. Vidnet vidste godt, hvem <anonym>Vidne 2</anonym> var, fordi han havde samme adresse som <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det var første gang i sagen, at <anonym>Vidne 2</anonym> blev nævnt. Det er rigtigt, at hun afhørte <anonym>Vidne 2</anonym> lige efter, hun havde afhørt <anonym>V1</anonym> Grun- den til at hun afhørte ham var; at <anonym>V1</anonym> havde forklaret; at <anonym>vIane 2</anonym> Jhavde rin- get op til ham og fortalt om matchfixing af kampen; jf. Afhøringsrapport Vidne dateret den 22. april 2013 (bilag 17). Da vidnet afhørte ham, ville han ikke sige, hvem det var der havde ringet til ham og sagt;, at han kunne spille på denne kamp; fordi den var fixet:. Vidnet har holdt sig fuldstændigt til reg - lerne vedrørende underskrivning af rapporten. Vidnet forklarede videre, at hun på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> adresse efter aftale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> afhentede nogle oddsetkuponer. Det var <anonym>T2</anonym> der afleverede dem til hende, fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke boede på adressen på det tidspunkt. Foreholdt Rapport Dokumentation dateret den 1.november 2012 (bilag 7) og mail fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> dateret den 9. november 2012 (bilag 2-1-1) forklarede vidnet; at hun spurgte om <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde <anonym>P2's</anonym> telefonnum- mer. Det havde han, og han gav det til hende. Vidnet og <anonym>Tiltalte 1</anonym> talte om, hvorvidt der var udbetalt penge til fodboldspillerne. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde; at han havde nogle bankpapirer; der viste at han havde udbetalt ca. 100.000 kr. Han mistænkte hans tidligere arbejdsgiver <anonym>P8</anonym> fra <anonym>Virksomhed</anonym> for at stå bag af- <anonym>Person 8 (P8)</anonym> presningen. Vedrørende <anonym>T2</anonym> forklarede vidnet; at hun lavede fotomapper med fodbold- spillerne, som hun viste til <anonym>T2</anonym> Han kunne ikke genkende nogen af perso- nerne i fotomapperne. Adspurgt af advokat Henrik Juel Halberg 0g foreholdt Rapport Kontakt Com center dateret den 17. september 2013 (bilag 41) forklarede vidnet, at hun skrev til Com centeret. Hun prøvede via filippinsk politi; at finde frem til, hvem <anonym>P8</anonym> var. Det vidste sig at <anonym>P8</anonym> oprindelig var fra Kina. Vidnet havde kontakt med immigrationsmyndighederne på Filippinerne; men der kom ikke noget ud af det. Foreholdt Rapport Kontakt til Wirecard Bank dateret den 17. september 20123 (bilag 42, side 1, sidste afsnit) forklarede vidnet; at hun husker denne telefonsamtale. Forehold samme rapport (bilag 42, side 2, 4. afsnit) forklarede vidnet; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> allerede havde identificeret kontoen; 0g derfor gjorde hun ikke me- re ud af det. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde været ansat hos <anonym>P8</anonym> og han genkendte det tyske kontonummer herfra. Vidnet ville identificeret <anonym>P8</anonym> og da hun havde læst alle bilagene igennem; fandt hun ud af; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde identificeret kontoen; som tilhørende <anonym>Virksomhed</anonym> Afpressningssagen blev henlagt i sep- tember 2014. Foreholdt Rapport Sagen i avisen dateret den 16. september 2014 (bilag 43, 1 linje) forklarede vidnet; at der ikke er nogen forbindelse mellem; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> trak sin tilståelse tilbage, 0g at afpresningssagen blev henlagt. Der var ikke mere at gå efter i afpresningssagen. Hun vil tage sagen op igen; hvis hun kan finde frem til, hvem <anonym>P8</anonym> er. Vidnet ved ikke; om der skal opgives nav- net på en person og et personnummer, når man opretter en bankkonto i Tyskland Adspurgt af advokat Kåre Philmann og foreholdt Afhøringsrapport Mistænkt dateret den 12. marts 2013 (bilag 15, side 6, næstsidste afsnit) forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun under afhøringen sagde til <anonym>V1</anonym> at "hvis han ikke på nuværende tidspunkt fortalte hvem det var han havde skabt kontakt imellem så måtte jeg sigte ham, idet han tydeligvis lige havde fortalt, at han havde skabt en kontakt. 7 Vidnet sagde det ikke for at true <anonym>V1</anonym> men fordi hun mente han var indblandet i sagen, hvis han tilbageholdt informationer. Vidnet er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at det ikke er en hen- sigtsmæssig måde at afhøre mistænkte på. Hun har afhørt <anonym>T2</anonym> men ikke ef- terforsket vedrørende ham; og har derfor ikke indhentet bankoplysninger vedrørende ham. Hun forsøgte ikke at indhente masteoplysninger; fordi de ikke opbevares så lang tid tilbage. Hun fik kun oddsetkuponer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> vedrørende kampen mellem <anonym>Klub 2</anonym> 0g <anonym>Klub 1</anonym> fordi hans spil vedrørende kampen Klnh 3 og <anonym>Klub 2</anonym> jo havde fundet sted i Asien. Vidnet ved ved, at <anonym>Klub 2</anonym> i sæsonen 2010/ 2011 rykkede ned, 0g at KInh 3 endte i op til en kamp 0g ved livebetting ændres under kampen; men hun kender ik - ke til teknikken bag Vidnet forklarede videre; at Danske Spil har ikke fremsendt et erstatnings - krav til hende, 0g hun kender ikke baggrunden herfor. Vidnet ved ikke, hvor mange spiludbydere, der tilbyder livebetting. Oplysningerne i sagen Af 'retsbogen fra hovedforhandlingen den 23. marts 2015 fremgår blandt andet følgende: "Forsvareren Henrik Juel Halberg oplyste; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke ønsker at udtale sig. Forsvareren Kåre Philmann oplyste; at <anonym>T2</anonym> ikke ønsker at udtale sig. Anklageren anmodede om, at retten efter retsplejelovens $ 871, stk. 4, tillader, at følgende politirapporter dokumenteres og benyttes som bevismidler: bilag 2 (afhøringsrapport af <anonym>Tiltalte 1</anonym> af 27. september 2012), bilag 2-1 (afhøringsrapport af <anonym>Tiltalte 1</anonym> af 12. oktober 2012) bilag 2-4 (afhøringsrapport af <anonym>Tiltalte 1</anonym> af 18.juni 2013) bilag 3 (afhøringsrapport af <anonym>T2</anonym> af 27. september 2012) og bilag 27 (afhøringsrapport af <anonym>T2</anonym> af 19. september 2014). Forsvareren for <anonym>Tiltalte 1</anonym> protesterede herimod. Forsvareren for <anonym>T2</anonym> protesterede imod dokumentation af bilag 3. Der var ingen bemærkninger til dokumentation af ~ 'bilag 27. Forsvareren oplyste, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ønskede at udtale sig om få spørgsmål af betydning for rettens stillingtagen til anklagemyndighedens begæring. Udspurgt af forsvareren forklarede <anonym>Tiltalte 1</anonym> at baggrunden for, at han har fortalt politiet om matchfixing er, at han fik en opringning fra Københavns Politi om, at hvis hans beskyttelse Anklageren og forsvarerne redegjorde for deres synspunkter. Efter votering afsagdes sålydende KENDELSE: <anonym>Tiltalte 1 S</anonym> forklaringer til politirapporterne den 27 . september 2012, den 12. oktober 2012 og den 18.juni 2013 og <anonym>T2's</anonym> forklaringer til politirapporterne den 27. september 2012 0g 19. september 2014 fandt sted under iagttagelse af retsplejelovens $ 752, stk. 1 Da begge de tiltalte nu under hovedforhandlingen har tilkendegivet; at de ikke ønsker at udtale sig finder retten; at betingelserne i retsplejelovens $ 871, stk. 4, for undtagelsesvis at benytte politirapporterne som bevismiddel er 'opfyldt: Retten bemærker herved, at art. 6, stk. 3, litra d, i den europæiske Menneskerettighedskonvention ikke er til hinder for dokumentation af forklaringerne, idet retten lægger til grund, at forklaringerne efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis ikke kan udgøre det eneste bevis i sagen; og idet retten i sin bevisvurdering af de dokumenterede forklaringer vil inddrage den bevismæssigt svækkede værdi af forklaringer afgivet uden sædvanlig adgang til at stille modspørgsmål. Thi bestemmes: Anklagemyndighedens begæring om at benytte politirapporterne i bilag 2 (afhøringsrapport af 27. september 2012) bilag 2-1 (afhøringsrapport af 12. oktober 2012), bilag 2-4 (afhøringsrapport af 18.juni 2013) bilag 3 (afhøringsrapport af 27. september 2012) 0g bilag 27afhøringsrapport af 19. september 2014) som bevismidler i sagen; tages til følge. 7 De anførte politirapporter er således blevet dokumenteret under sagen og kan benyttes som bevismidler, jf. retsplejelovens $ 871, stk. 4 Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom; herunder med vilkår om samfundstjeneste. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er ikke tidligere straffet. Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende <anonym>T2</anonym> hvoraf det blandt andet fremgår; at tiltalte er fundet eg- net til betinget dom; herunder med vilkår om samfundstjeneste. <anonym>T2</anonym> er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse forhold 1 og 2 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ved de to politiafhøringer den 27. september 2012 og den 12. oktober 2012, der er gengivet i politirapporterne af samme dato i bil- ag 2 0g bilag 2-1, 0g som efter retsplejelovens $ 871, stk. 4, er blevet doku- menteret og kan anvendes som bevismiddel, jf. rettens kendelse af 23. marts 2015, aflagt en uforbeholden tilståelse og detaljeret forklaret om sin afgøren- de og centrale rolle i matchfixingen af de to kampe i den danske 1. division; der er nævnt i forhold 1 0g 2 Det fremgår endvidere tillige af politirapporten af 18.juni 2013 i bilag 2-4, at tiltalte erkender sig skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 286, stk. 2,jf. 8 279 i forbindelse med matchfixingen. Det lægges efter indholdet af rapporterne og vidneforklaringerne fra politassi- stenterne <anonym>Vidne 3</anonym> og <anonym>Vidne 4</anonym> til grund, at tiltalte i forbindelse med alle afhøringerne er blevet gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig til politiet; og at han ikke ved afhøringerne er blevet udsat for nogen form for pres. Som anført i kendelsen af 23. marts 2015 kan tiltaltes forklaringer til politi- rapporterne efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis ikke udgøre det eneste bevis i sagen Hertil kommer, at retten i sin bevisvurdering skal tillægge det betydning, at forklaringerne er afgivet uden; at tiltalte ønsk - ede, at en forsvarer var til stede, 0g at en forsvarer derfor ikke har haft lejlig - hed til at stille spørgsmål til tiltalte under afhøringerne. Retten finder; at rigtigheden af tiltaltes forklaringer til rapporterne bekræftes af en lang række øvrige beviser, herunder blandet andet; at kampen omfattet af forhold 1 rent faktisk endte som forklaret af tiltalte med, at der blev scoret minimum 4 mål imod <anonym>Klub 2</anonym> som var det resultat tiltalte have spillet på hos Danske Spil, hvilket fremgår af de 92 oddsetkuponer, som tiltalte sørge- de for blev afleveret til politiet 0g af den omstændighed; at det er dokumen - teret, at tiltalte efter kampen fik udbetalt 120.000 kr. fra Danske Spil, jf. op- lysningerne i bilag 2-1-1, 7-2, 0g 22. Rigtigheden af tiltaltes forklaring vedrø- rende forhold 2 bekræftes, foruden af den omstændighed, at kampen endte med, at <anonym>Klub 2</anonym> den 14.november 2010 tabte kampen modkIh 3 med mi- nimum 2 mål blandt andet også af de omstændigheder; at det fremgår af til- taltes pas, at han var i Macao fra den 13. november til den 16. november 2010, at tiltalte efter det kontoudtog i bilag 2-1-1, han selv afleverede til po- litiet, den 11.november 2010 hævede fremmed valuta for 34.147,80 kr. og efter samme kontoudtog den 17.november 2010 og 22. november 2010 fra Moneybookers Ldt. modtog i alt 134.534 kr. Sammenfattende finder retten; at der er et sikkert grundlag for at lægge til grund, at tiltalte i forhold 1 skaffede sig selv 0g andre uberettiget vinding idet tiltalte aftalte med 4 fodboldspillere fra <anonym>Klub 2</anonym> at der i kampen mod <anonym>Klub 1</anonym> den 24. oktober 2010 skulle scores mindst 4 mål imod <anonym>Klub 2</anonym> og i den forbindelse spillede ca. 100.000 kr. på dette og op- nåede en gevinst på ca. 300.000 kr,, der blev delt med spillerne. Der er lige - ledes sikkert grundlag for at lægge til grund, at tiltalte i forhold 2 med de samme fire fodboldspillere aftalte, at de skulle sørge for, at kampen mod <anonym>Klub 3</anonym> den 14. november 2010 skulle tabes med minimum 2 mål, og i den forbin- delse ved at spille ca. 270.000 kr. på dette opnåede en gevinst på ca. 600.000 kr., der blev delt med fodboldspillerne fra <anonym>Klub 2</anonym> Retten finder; at tiltalte ved at handle som anført på en retsstridig måde har påført Danske Spil, andre spiludbydere og andre spillere på kampene et betydeligt formuetab eller en væsentlig risiko herfor. Retten finder grundlag for at henføre begge forhold til straffelovens $ 286, stk. 2. Som følge af det anførte er <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig i den rejste tiltale i forhold 1 og 2 forhold 3 Uanset, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> under de dokumenterede politiafhøringer; der ef- ter retsplejelovens $ 871, stk. 4, kan benyttes som bevismiddel, har forklaret;, hvad der svarer til den rejste tiltale i forhold 3, finder retten; at forklaringerne om, at ikke nærmere angivne filippinere hos ikke nærmere angivne spiludby - dere i Asien spillede 2 3 mio kr. på det matchfixede resultat i kampen mel- lemKIh 0g <anonym>Klub 2</anonym> ikke er bekræftet af andre beviser. Som følge heraf frifindes <anonym>Tiltalte 1</anonym> for den rejste tiltale i forhold 3. forhold 4 Uanset, at <anonym>T2</anonym> under de dokumenterede politiafhøringer, der efter retsplejelovens $ 871, stk. 4, kan benyttes som bevismiddel; har forklaret, hvad der svarer til den rejste tiltale i forhold 4, finder retten; at forklaringen om, at han med kendskab til det matchfixede resultat i kampen mellem KIih 3 0g <anonym>Klub 2</anonym> spillede på kampen 0g opnåede en gevinst på ca. 18.000 kr., ik- ke er bekræftet af andre beviser. Som følge heraf frifindes <anonym>T2</anonym> for den rejste tiltale i forhold 4. Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffe - lovens 8 286, stk. 2,jf. 8 279. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer; jf. straffelovens 88 62 0g 63. Retten har herved lagt vægt på den tid, der er forløbet siden overtrædelserne i forhold 1 og 2 blev begået og på oplysningerne om tiltaltes ustraffede vandel og gode per - sonlige forhold. Der henvises endvidere til den ændring af reglerne vedrøren- de samfundstjeneste; der er sket ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ænd- ring af straffeloven Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt med et beløb på 130.000 kr. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 1 år. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden; at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 år. Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom og prøvetiden ophører, når længstetiden udløber. Hos tiltalte konfiskeres 130.000 kr. <anonym>T2</anonym> frifindes. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal betale sagens omkostninger, herunder 50.200 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer; advokat Henrik Juel Halberg. Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende <anonym>T2</anonym> herun- der 34.400 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Kåre Philmann. <anonym>Dommer</anonym>

456

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at der hos tiltalte 1 konfiskeres 140.000 kr.

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-1299/2015-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

501/22

Formueforbrydelser;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 3. maj 2016 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommerne Ole Dybdahl Mikael Sjöberg og Lise Leth-Nissen (kst: med doms - mænd). 24. afd. nr. S-1299-15: Anklagemyndigheden Mod (advokat Henrkk Juel Haberg, besk.) Københavns Byrets dom af 5. maj 2015 (SS 2-22822/2014) er anket af med påstand om frifindelse: Anklagemyndigheden har påstået domfældele efter anklageskriftet samt skærpelse, navn- lig således at der udmåles en Jængere straf hvis der sker domfældelse 1 anklageskriftets forhold 3. Anklagemyndigheden har endvidere påstået konfiskation af 140.000 kr. Landsretten har ved kendele af 9. december 2015 på forsvarerens anmodning tilladt, at der er stillet en række spørgsmål tl Danske Spi Spørgsmålene vedrører navnlig Danske Spils mulighed for at reducere risikoen for tab ved Jøbende justeringer af odds, om hvorvidt der blv foretaget Jøbende justeringer på de to kampe den 24. oktober 2010 og KIb den 14. november 2010, og om Danske Spil registrerede usædvanligt tab på disse to kampe. Danske Spils bevarelse af spørgsmålene foreligger iform af en poli- tirapport af 18. januar 2016. Besvarelen er uddybet i en e-mail af 19.januar 2016 fra Dan- ske Spil samt en e-mail fra same af 28. april 2016, hvori Danske Spil opgør tabet på 'Den Lange" på de to kampe. Forklarnger Der er i Jandsretten afgivet supplrende forklaring af tiltahe og vidnerne 0g politi- assistent begge Danske Spil Titale har supplrende forklaret blandt andet; at han efter drøftelse md sin advokat valgte kkke at ville udtale sig i byretten Dele af indholdet i politirapporterne er ikke sande; og det ville han ikke udtale sig nærmere om Politiassistent forlangte efter drøftel se nd SØIK - i forbindelse med afhøringen den 27. september 2012, at han udtale sig om matchfixing hvis gjorde det ret klart, at han måtte give noget til gengæld, hvis politiet skulle gøre noget ved truslerne om afpresning og opretholde beskyttelsen af han Han føbe sig presset og nævnte ordet matchfixing i samtaln Han fik en overfaldsalarm 0g politiet begyndte at efterforske trus - selssagen igen Foreholdt politira 'apport fra september 2012, hvor han tilsyneladende indvil- gede i at aflevere sin alarmtekfon 1 september 2012, oplyste han, at der intet skete i august 2012, men at han et par dage efter samtaln med 1 september 2012 på ny blv opsøgt. Det har han fortalt Han har i store træk forklaret al det, der står i rapporten; mn det er idholdsmæssigt kke sandt. Foreholdt at afhøringsrapporten af 27. september 2012 er underskrevet på hver side, udtalte tiltale, at den ikke er gennemlæst. Han husker kkke, at gjorde ham opmærksom på en sigtets rettigheder eller retten ti en advokat. Han for- talte selv om de to fodboldkampe; men del af forklaringen er kkke korekte. Han omtalte også kampen KInh men her var der kkke en aftale mllm ham og spillerne. Han spillede på denne kamp, men tabte på den: Han lå inde med kuponer vedrørende denne kamp, 0g det var grunden ti, at han forklarede som i rapporten; mn han har ikke aftal noget med spillerne. Genafhøringen den 12. oktober 2012 er heller ikke gennemlæst; og det er rigtigt; at den intet ideholder om at indholdet af den første rapport er ndholdsmæssig forkert. Det sag- de han kkke noget om for at opretholde beskyttelsen: Da overtog sagen efer til at tal usandt. Han ville gerne fortsat være beskyttet Han mener stadig at han var truet, da han blv genafhørt af ijuni 2013. Han kan godt have erkendt sigtelerne over for hende på dette tidspunkt. Den 30. januar 2014 tikkendegav at sagen mod ham vilk blive Jukket; hvis der ikke kom yderligere beviser. Samme dag han trak sin tilståele til politiet; ophørte beskyttelsen af ham Han havde i 2010 tilfældigt mødt som oplyste ham om omstændighederne 1 var beruset. Spillerne var trætte af at spille i klubben og flere af dem var ikke mre interesseret i fodbold. Nogle af dem havde heller ikke fået forlænget deres kon- trakter. Det kunne derfor være sjovt at spille på Han Javede imidlertid igen aftal med hæn- ger meget godt sammen med hans forklaring ti rapporten af 27. september 2012, side 3 nederst hvorefter havde fortak ham at spillerne var interesserede i at spille på resultaterne, fordi de var Jøst fra deres kontrakter. Tiltale har imidlertid kun tal med Oplysningerne ti rapporten om at det skyldtes tidsnød, er ikke rigtige. Han havde en konto hos og kunne derfor spille når som helst. Han har aldrig tal md andre end var beruset. Han spillede 15.000 kr. på ciflfertips på den første kamp. Han har muligvis forklaret til politiet som gen- givet i politirapporten om satsningerne, men det var helt forkerte beløb. De aftalte heller ingen væddemål De spillede kun hos Danske Spil. Han kan godt have sagt, at de spillede hos europæiske bookmakere. Han husker kkke, om han tl politiet har forklaret om flere bookmakere. Han var med for at se kampen Det var kke usædvanligt at tage den Jange vej for at se en kamp. Når man var til stede, kunne man også bedre livebette. Politiet ønskede dokumentation; og han udkverede derfor sine kuponer ti politiet Igen var forklaringen konstrueret ti Jejligheden Politiet ville have det sådan; 0g uden den forklaring havde han kke fået sin beskyttelse. Han vandt 120.000 kr. på den før- ste kamp og havde satset godt 18.000 kr. Han ved ikke, hvor de andre taloplysninger irap- porten stamer fra. og KInb 3 lå i toppen af divisi- onen Det var derfor forventeligt; at ville tabe ti] de to klubber. Derfor var der handicap på som på forhånd var tildelt et mål Tilale har kun spillet på de to kampe iDanske Spi Han levede dengang af at spille på sportskampe. Han spille - de online på Asien hvor han havde en agentaftale. Oddsene er generel Jangt bedre i Asien end for eksempel i Danmark. Som professionel spiller analyserer man kampe, ser på stati stik; 0g staldtips betyder rigtig meget. Man kan sagtens belønne et godt tip, og det kan ske både forud for eller efter en kamp. Han havde mange klder; og han udvekslede oplysnin- ger med andre spillere. Det var usædvanligt for ham at spille på Danske Spil og det var baggrunden for; at han tog disse kampe md. Han kunne have over ti spil i gang på samme tid, 0g det var altid hos asiaterne. Det var nærmest for sjov, at han spillede på Det var også lidt usædvanligt for ham at spille ciffertips. IAsien spiller man sædvanligvis på handicap. Han har aldrig mødtes md spillerne i sin lejlighed. Det er rigtigt; at han forklaret sådan til politiet; men det var kkke sandheden mn det, ville høre. Han nævnte nogle navne 1 flæng Der var intet møde i lejligheden; og beløbsangivelerne irapporten er opdig- tede. Han har nok forklaret om det til politiet; mn oplysningerne er ikke sande. Der har aldrig som forklaret til rapporten været store pengesedler fremme i hans lejlighed. var heller ikke ti stede, selvom det står i rapporten: Han har heller aldrig talt med nogen spillere i sin lejlighed om de to kampe. Nogle af spillernavnene opstod undervejs 1 afhørigen og blv fundet på bold.dk, men var ligesom udgangspunktet Nav- net siger ham intet. Han har ikke betalt ti spillere før, under eller efer kampen og heller kkke dusører. De omtale spillere har ikke fået nogen andel Han kender dem som sagt kkke. Beløbene på 80.000 kr. og 20.000 kr., der er trukket på hans konto i Nordea den 26. oktober 2010, var kkke som oprindeligt forklaret ti men derimod til Oplysningen 1 rapporten af 27. september 2012 side 6 om udlevering af penge til har aldrig været hos ham Tiltale beklager; at han har hængt ud både med sin forklaring og md at give telfonnummer til politiet. Forklaringen om udbetaling af 600.000 kr. og fordelin- gen bla. ti er også opspind. Han tog i november 2010 til Macao sammen md men havde fået kontakt md var masteragent. Formålet med rej- sen var ikke at tale om konkrete kampe. Han spillede på igen ude fra Macao. Han benyttede den viden om klubben han tilfældigt havde fået af Det var aftal; at skulle tage ti KImb 0g overvære kampen så de kunne foretage livebet- ting; Det var dog kkke den eneste kamp, de spillede på, og beløbsstørrelserne 1 rapporten passer ikke. De oplysninger om denne kamp; som fremgår af politirapporten af 27. sep- tember 2012 side 6-8 om ndsatser 0g gevinster samt nvolveringen af spillerne fra kan han være fremkommet nd, men de er kkke sande. Heller ikke beløbet til spillerne er kun en del af "spillet? overfor politiet. Han fik ca. 100.000 kr. i overskud. Der gik minimum t0 uger, før agenterne udbetale gevinst; fordi gevinsterne sjældent var relateret t7 en enkel kamp: Kontoudtoget for november 2010 er derfor for tidligt i tid til at vise gevinsten fra kampen mod KInb Kontoudtoget er misvisende, idet det dækker over overskud fra en række kam- pe 0g en række forskelige engagementer ned de enkelte bookmakere. Man får pengene fra bookmakerne noget senere, end kampene er spillet. Kontoudtoget bekræfter bare den "ikke rigtige historie Samarbejdet med fortsatte efter besøget i november 2010, og tiltalte besøgte ham i Manila i 2011 md henblik på drøftelser af, om tiltale skulle være agent i Europa. De fik senere uoverensstemmelser;, og han tror, at står bag afpresningen Tiltale slyngede bare nogle beløb ud, da han forklarede politiet om sin asiatiske forbindel- se, 0g beløbet 2-3 millioner kroner i forhold 3 har heller ikke dækning i virkeligheden har supplrende forklaret blandt andet, at han kender tilalte rigtig godt. De har kendt binanden siden gymasiet. Vidner spiller ikke selv, men han vidste godt at tiltalte var spiller. Vidnet kender intet til aftal spil i de to kampe. Han har sikkert gennemlæst sin forklaring til poli- trapport, hvis det står sådan; men han husker kke ndholdet af forklaringen Han husker kkke at være vejledt om sigtedes rettigheder og om eventuel advokatbistand. Han husker kkke, om der var møder i tiltales lejlighed med nogk spillere men hvis står det i rapporten må det være rigtigt. Han er interesseret ifodbold men kendte ingen spillere fra spillere 1 Jejligheden; har han i hvert fald ikke vidst det. Han husker kkke en aftal om at skulle tabe til KInb Han var selv til stede under kampen i KIb men det var efter aftale med tiltal lte; der selv var i Macao. Tiltalte havde spurgt, om han ville tage ti og se kampen med henblik på, at tilale kunne få opdateringer og livebette. Han husker kkke, hvorfor tiltalte skulle til Macao, eller hvor mange penge han tog md sig Han har kkke selv spillet på kampen; selvom der måtte stå noget andet i politirapporten Han husker heller ikke; at t0 spillere skulle være dukket op hos tiltale og fået en masse pengesedler udleveret; som de måtte bruge to hænder til at samle op. Politiet anmodede ham om at møde op for at se billeder af forskellige fodbold- spillere, men han genkendte igen Vidnet har været md tiltalte på Filippinerne. Det var noget om en stilling hos som tilalte skulle overtage. Baggrunden for overfaldet på tiltalte var noget med penge og denne mn nærmere ved han kkke. Det var tiltalte; der fortalte ham om overfaldet. Vidnet kom hjem til tiltalte og blev mget rystet over at se ham Han fulgte tiltalte ved anmeldel sen på station City- Vidnet erndrer efterforskningen som useriøs . Tilalte fortalte ham at politiet havde tikkendegivet; at det var noget for noget at politiet ikke ville efterforske; hvis tilalte ikke fortalte om matchfixing. Det sagde tiltalte til ham efer at han havde fået en alarm Politiet hentede på et tidspunkt alarmen og tilkendegav, at tilalte ville få den igen hvis han ville samarbejde. Formålet md at gå md ti afhørngen hos politiet var, at tilalte skulle have sin alarm igen Vidnet Jj over for politiet så tiltale kunne få si alarm har supplerende forklaret blandt andet; at der var en ubehagelig steming under politia ıfhøringen Han blv truet md sigtelser og føle sig presset. Den kvindelige politiassistent blv ved med at spørge til hans kontakt til P5 og hun stillede ham de same spørgsmål igen og igen Tll sidst gav han op 0g sagde, at han havde skaflet en kontakt Han har imidlrtid kkke skaffet kontakt til nogen spillere. Han kendte P5 og et par andre spillere. De var meget ambitiøse; men kunne også godt lide at feste. Han har kun hørt tiltalte omtal matchfixing en enket gang men da var tiltale meget beruset har supplerende forklaret blandt andet, at der var Iidt snak 1 krogene om matchfixing men der var kkke noget konkret: Der var snak om en kamp, men han ved ikke, om den var matchfixed. Han husker heller ikke, hvem han har talt med. Vidnet_politiassistent har supplerende forklaret blandt andet; at han tale med tiltale flere gange. De aftale den første afhøring en lille uges tid før den 27. september 2012. Tiltale var meget bekymret; 0g vidnet gkk ud fra, at de skulle tale om overfaldet og truslerne , men det var som om tiltale gemte på noget som om han ville sige noget mre. Vidnet havde en fornemmelse af, at tiltalte godt vidste, hvem gerningsmændene var. Sagen hang kkke rigtigt sammen For eksempel var det uklart, hvor- for der var et kontonummer på en kineser i Tyskland, og hvorfor tiltale skulle skylde så mange penge. Overfaldssagen var afsluttet, men tiltalte havde tilsyneladende noget; som måske, måske ikke kunne åbne sagen igen Pludselig begyndte tiltalte at tale om aftalte kampe. Det var noget hel nyt; som kkke havde været freme før; og vidnet fandt derfor anledning til at vejlede tiltale om hans rettigheder. Oplysningerne kom bag på vidnet Om de havde noget med voldssagen at gøre vides fortsat kkke. Fra politiets side var der ingen forbindelse mllem voldssagen og oplysningerne om matchfixing Man tibød ingen be- skyttelse af tilale og lovede intet; hvis tilale forklarede sig. Tilalte var under afbøringen itvivl om datoen for de spillede kampe; men han var kke itvivl om, hvikke spillere der var tale om Vidnet_politiassistent_ har supplerende forklaret blandt andet at da hun havde tilalte til afhøring talte de om dokumentation Det var der udleverede ku- ponerne. Den 30. januar 2014 opsøgte hun tiltalte . Hun kan kke afslutte sager, og hun har heller kkke på noget tidspunkt givet udtryk for, at hun ville indstille sagen mod ham til slutning Der var intet i tiltaltes afhøringer, der tydede på, at han kkke tale sandt. Det har aldrig været på tal under afhøringerne; at han skulle tal usandt og der har aldrig været mistanke om det. Ved en gennemlæsning af sagen fandt hun ud af, at kontoen tilhørende fotomapper af mulige Kub ? spillere, mn han kunne på det tidspunkt ikke huske nogen: Han tikkendegav ikke; at han aldrig havde mødt nogen spillere i tiltaltes lejlighed. i Danske Spil;, hvor han har været ansat siden 1993. Han har det overordnede ansvar for Oddset og tips. Han har delta - get i møder med politiet om denne sag 0g er bekendt med de svar; Danske spi har givet på forsvarerens spørgsmål Forevist oversigt over spi på kampen mllem forklarer han at det er udtræk af væddemål Indsatserne vedrører ciffertips og burde dække alle indsatser på kampen mlem den 24. oktober 2010. Den noget kortere oversigt ideholder tilsyneladende kun større indsatser fra 50 kr. 0g op. Handicapspillet; hvor på forhånd var tildel 1 mål førig fra starten af kampen; gk ud på, at 'Klub 8*kulle vinde med mindst grunde sjældent odds undervejs; for man kan ikke vide, om kunderne ændrer adfærd 0g spiller anderkdes. Her er odds ændret lige op ti kampstart, men han ved kkke hvorfor. Danske Spil har indført et system hvor man får en "alarm', hvis et givet resultat giver et større tab end forventet. Man kan kkke skaffe sig af med riskkoen for tab ved en kamp ved at overføre den til andre kampe, mn man kan begrænse riskkoen på den enkelte kamp ved at justere oddsene på denne kamp. Danske Spils strategi er kkke at begrænse riskkoen men at udbyde de rigtige priser:. Det giver af og ti tab, men idet lange Jøb udligner det sig; Et tab fremkommer ved, at udbetalingen er større end indskuddet. Tibagebetalingsprocenten er omkring 90. Ved de højeste odds er den 95. Idet tilvejebragte materiale er hele tabet kkke opgjort . Vidnet vl skønne, at tabet på kampen mellem er ca. 90.000 kr. større, når tabet på "den lange" medregnes. Maksimum for indskuddet på cifler- tips var i 2010 på 200 kr. På "den Jange' kunne man spille op til 500 kr. pr. kupon men man kunne spille flere kuponer; hel op ti 4.500 kr: pr. kunde. i Danske Spil siden 2011. Han skal overvåge spillene og maksimere overskuddet Om kampen den 14. no- vember 2010 fik de en mistanke om at den eller de same få personer havde spillet store belb på terminalr i kiosker i København og i Vejle (Vejle Banegård samt Føtex og UnoX 1 Vejle, henholdsvis 4.500 kr., 4.000 kr. og 3.000 kr.). Der tegnede sig et særligt mønster. Man kan på grund af beløbsstørrelserne ikke se, hvem der har hævet gevinsten i modsæt- nig til udbetalinger af større gevinster; der sker via bankoverførsler. Personlige oplysninger Tiltale læser i dag astrofysik på Niels Bohr-instiuttet. Han har læst i 1 år. Han bor fortsat sammen md sin kæreste i samme bolig og lever af SU. Han holdt med at spille omkring tidspunktet for overfaldet. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltale nægtede at udtale sig i byretten; og byretten Jagde derfor blandt andet tiltaltes for- klaringer tl de dokumenterede politirapporter til grund for domfældelsen Ito politia fhø- ringer havde tiltale aflagt en uforbeholden tilståelse 0g detaljeret forklaret om sin afgøren- de 0g centrale role i matchfixingen af de to fodboldkampe; der er nævnt i anklageskriftets forhold 1 og 2 Tiltale har j Jandsretten forklaret blandt andet, at hans forklaring t1 politirapporterne om matchfixing er opspind fra hans side og afgivet for, at politiet skulle yde ham beskyttelse 1 en sag om trusler mod hans person Tilale har endvidere forklaret; at han føle sig presset af de afhørende betjente til at komme med oplysninger om mtchfixing som "modydelse for politiets forfølgelse af trusselssagen. Landsretten finder; at tiltales forklaring om tiblivelsen og ndholdet af politirapporterne er utroværdig. Landsretten har her navnlig Jagt vægt på, at forklaringen ti politirapporterne er detaljeret med nøjagtig angivelse af kampe, fodboldspillere 1 samt spillede beløb og udbetalte gevinster; 0g at forklaringerne til politirapporterne idet hele støttes af forklaring t1 politiet 0g af en række øvrige omstændigheder isagen herun- der de af tiltalte til politiet udleverede spillekuponer samt kontobevægelserne på tiltaltes konto forud for og efter de t0 kampe. Tilale har gennemlæst sie forklaringer ti politi- rapporterne, og han er forud for begge afhørnger blevet vejledt om sine rettigheder: Tiltal te har endvidere påtegnet alle sider i den første politirapport og underskrevet begge rappor- ter. Omstændighederne ved politia fbøringerne støttes af de af vidnerne; politiassistenterne afgivne forklaringer; og der er for Jandsretten kkke anført omstændigheder; der giver grundlag for at antage; at tiltaltes forklaringer om matchfixing ikke blev givet på hans eget initiativ. Tiltalte har da heller ikke i landsretten givet en tro- værdig forklaring på tilbagekaldelen af sine forklaringer til politirapporterne . Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde findes tiltale skyldig i tilalen for be- drageri i forhold 1og 2 Landsretten bemærker i den forbindelse, at forholdene nd matchfixing hvor Danske Spil eller andre spiludbydere har lidt et tab eller har været udsat for en væsentlig riskko herfor; omfattes af straffelovens 8 279. Danske Spils eventuelle mulighed for gennem ændrede odds at imødegå tab er uden betydning for denne vurdering Under henvisning ti den opnåede viding og til, at forbrydelen er planlagt og begået af flere i forening er forholdene med rette henført under straffelovens 8 286, stk. 2_ Også efter bevisførelen for Jandsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde at tilalte er frifundet for tiltaln 1 anklageskriftets forhold 3 Straffen på et 1 års fængsel findes passende. Landsretten tiltræder byrettens begrundelse for at gøre straflen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndighedens påstand om konfiskation af 140.000 kr. tages til følge. Landsretten stadfæster i øvrigt dommen Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring at der hos konfiskeres 140.000 kr. - 10 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.)

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 3. maj 2016 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommerne Ole Dybdahl Mikael Sjöberg og Lise Leth-Nissen (kst: med doms - mænd). 24. afd. nr. S-1299-15: Anklagemyndigheden Mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> (advokat Henrkk Juel Haberg, besk.) Københavns Byrets dom af 5. maj 2015 (SS 2-22822/2014) er anket af <anonym>Tiltalte 1</anonym> med påstand om frifindelse: Anklagemyndigheden har påstået domfældele efter anklageskriftet samt skærpelse, navn- lig således at der udmåles en Jængere straf hvis der sker domfældelse 1 anklageskriftets forhold 3. Anklagemyndigheden har endvidere påstået konfiskation af 140.000 kr. Landsretten har ved kendele af 9. december 2015 på forsvarerens anmodning tilladt, at der er stillet en række spørgsmål tl Danske Spi Spørgsmålene vedrører navnlig Danske Spils mulighed for at reducere risikoen for tab ved Jøbende justeringer af odds, om hvorvidt der blv foretaget Jøbende justeringer på de to kampe <anonym>Klub 1</anonym> <anonym>Klub 2</anonym> den 24. oktober 2010 og KIb <anonym>Klub 2</anonym> den 14. november 2010, og om Danske Spil registrerede usædvanligt tab på disse to kampe. Danske Spils bevarelse af spørgsmålene foreligger iform af en poli- tirapport af 18. januar 2016. Besvarelen er uddybet i en e-mail af 19.januar 2016 fra Dan- ske Spil samt en e-mail fra same af 28. april 2016, hvori Danske Spil opgør tabet på 'Den Lange" på de to kampe. Forklarnger Der er i Jandsretten afgivet supplrende forklaring af tiltahe og vidnerne <anonym>Vidne 1 (V1)</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> poltiassistent <anonym>Vidne 3 (V3)</anonym> 0g politi- assistent <anonym>Vidne 4</anonym> Der er endvidere givet forklaring af <anonym>Vidne 5 tidl_ T2</anonym> <anonym>Stilling 1</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Stilling 2</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> begge Danske Spil Titale har supplrende forklaret blandt andet; at han efter drøftelse md sin advokat valgte kkke at ville udtale sig i byretten Dele af indholdet i politirapporterne er ikke sande; og det ville han ikke udtale sig nærmere om Politiassistent <anonym>V3</anonym> forlangte efter drøftel se nd SØIK - i forbindelse med afhøringen den 27. september 2012, at han udtale sig om matchfixing hvis <anonym>V3</anonym> omvendt skulle tage truslerne mod ham alvorligt <anonym>V3</anonym> gjorde det ret klart, at han måtte give noget til gengæld, hvis politiet skulle gøre noget ved truslerne om afpresning og opretholde beskyttelsen af han Han føbe sig presset og nævnte ordet matchfixing i samtaln Han fik en overfaldsalarm 0g politiet begyndte at efterforske trus - selssagen igen Foreholdt politira 'apport fra september 2012, hvor han tilsyneladende indvil- gede i at aflevere sin alarmtekfon 1 september 2012, oplyste han, at der intet skete i august 2012, men at han et par dage efter samtaln med <anonym>V3</anonym> 1 september 2012 på ny blv opsøgt. Det har han fortalt <anonym>V3</anonym> Han har i store træk forklaret al det, der står i rapporten; mn det er idholdsmæssigt kke sandt. Foreholdt at afhøringsrapporten af 27. september 2012 er underskrevet på hver side, udtalte tiltale, at den ikke er gennemlæst. Han husker kkke, at <anonym>V3</anonym> gjorde ham opmærksom på en sigtets rettigheder eller retten ti en advokat. Han for- talte selv om de to fodboldkampe; men del af forklaringen er kkke korekte. Han omtalte også kampen KInh <anonym>Klub 5</anonym> men her var der kkke en aftale mllm ham og spillerne. Han spillede på denne kamp, men tabte på den: Han lå inde med kuponer vedrørende denne kamp, 0g det var grunden ti, at han forklarede som i rapporten; mn han har ikke aftal noget med spillerne. Genafhøringen den 12. oktober 2012 er heller ikke gennemlæst; og det er rigtigt; at den intet ideholder om at indholdet af den første rapport er ndholdsmæssig forkert. Det sag- de han kkke noget om for at opretholde beskyttelsen: Da <anonym>Vidne 4</anonym> overtog sagen efer <anonym>V3</anonym> ville han kke fortæle hende, at han føle sig presset af <anonym>V3</anonym> til at tal usandt. Han ville gerne fortsat være beskyttet Han mener stadig at han var truet, da han blv genafhørt af <anonym>Vidne 4</anonym> ijuni 2013. Han kan godt have erkendt sigtelerne over for hende på dette tidspunkt. Den 30. januar 2014 tikkendegav <anonym>Vidne 4</anonym> at sagen mod ham vilk blive Jukket; hvis der ikke kom yderligere beviser. Samme dag han trak sin tilståele til politiet; ophørte beskyttelsen af ham Han havde i 2010 tilfældigt mødt <anonym>Person 2 (P2)</anonym> som oplyste ham om omstændighederne 1 <anonym>Klub 2</anonym> <anonym>P2</anonym> var beruset. Spillerne var trætte af at spille i klubben og flere af dem var ikke mre interesseret i fodbold. Nogle af dem havde heller ikke fået forlænget deres kon- trakter. Det kunne derfor være sjovt at spille på <anonym>Klub 2</anonym> Han Javede imidlertid igen aftal med <anonym>P2</anonym> og har heller kkke gjort det siden: Hans samtale med <anonym>P2</anonym> hæn- ger meget godt sammen med hans forklaring ti rapporten af 27. september 2012, side 3 nederst hvorefter <anonym>V1</anonym> havde fortak ham at spillerne var interesserede i at spille på resultaterne, fordi de var Jøst fra deres kontrakter. Tiltale har imidlertid kun tal med <anonym>P2</anonym> og det var denne ene gang. <anonym>Virksomhed</anonym> blev ikke involveret 1 kampen mod <anonym>Klub 1</anonym> Oplysningerne ti rapporten om at det skyldtes tidsnød, er ikke rigtige. Han havde en konto hos <anonym>Virksomhed</anonym> og kunne derfor spille når som helst. Han har aldrig tal md andre end <anonym>P2</anonym> og det var kun ved en ljlighed, hvor <anonym>P2</anonym> var beruset. Han spillede 15.000 kr. på ciflfertips på den første kamp. Han har muligvis forklaret til politiet som gen- givet i politirapporten om satsningerne, men det var helt forkerte beløb. De aftalte heller ingen væddemål De spillede kun hos Danske Spil. Han kan godt have sagt, at de spillede hos europæiske bookmakere. Han husker kkke, om han tl politiet har forklaret om flere bookmakere. Han var med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Klub 1</anonym> for at se kampen Det var kke usædvanligt at tage den Jange vej for at se en kamp. Når man var til stede, kunne man også bedre livebette. Politiet ønskede dokumentation; og han udkverede derfor sine kuponer ti politiet Igen var forklaringen konstrueret ti Jejligheden Politiet ville have det sådan; 0g uden den forklaring havde han kke fået sin beskyttelse. Han vandt 120.000 kr. på den før- ste kamp og havde satset godt 18.000 kr. Han ved ikke, hvor de andre taloplysninger irap- porten stamer fra. <anonym>Klub 2</anonym> lå i eferåret 2010ti nedrykning og både <anonym>Klub 1</anonym> og KInb 3 lå i toppen af divisi- onen Det var derfor forventeligt; at <anonym>Klub 2</anonym> ville tabe ti] de to klubber. Derfor var der handicap på <anonym>Klub 2</anonym> som på forhånd var tildelt et mål Tilale har kun spillet på de to <anonym>Klub 2</anonym> kampe iDanske Spi Han levede dengang af at spille på sportskampe. Han spille - de online på Asien hvor han havde en agentaftale. Oddsene er generel Jangt bedre i Asien end for eksempel i Danmark. Som professionel spiller analyserer man kampe, ser på stati stik; 0g staldtips betyder rigtig meget. Man kan sagtens belønne et godt tip, og det kan ske både forud for eller efter en kamp. Han havde mange klder; og han udvekslede oplysnin- ger med andre spillere. Det var usædvanligt for ham at spille på Danske Spil og det var baggrunden for; at han tog disse kampe md. Han kunne have over ti spil i gang på samme tid, 0g det var altid hos asiaterne. Det var nærmest for sjov, at han spillede på <anonym>Klub 2</anonym> Det var også lidt usædvanligt for ham at spille ciffertips. IAsien spiller man sædvanligvis på handicap. Han har aldrig mødtes md <anonym>Klub 2</anonym> spillerne i sin lejlighed. Det er rigtigt; at han forklaret sådan til politiet; men det var kkke sandheden mn det, <anonym>V3</anonym> ville høre. Han nævnte nogle navne 1 flæng Der var intet møde i lejligheden; og beløbsangivelerne irapporten er opdig- tede. Han har nok forklaret om det til politiet; mn oplysningerne er ikke sande. Der har aldrig som forklaret til rapporten været store pengesedler fremme i hans lejlighed. <anonym>Vidne 5</anonym> var heller ikke ti stede, selvom det står i rapporten: Han har heller aldrig talt med nogen spillere i sin lejlighed om de to kampe. Nogle af spillernavnene opstod undervejs 1 afhørigen og blv fundet på bold.dk, men <anonym>P2</anonym> var ligesom udgangspunktet Nav- net <anonym>Person 9</anonym> siger ham intet. Han har ikke betalt ti spillere før, under eller efer kampen og heller kkke dusører. De omtale <anonym>Klub 2</anonym> spillere har ikke fået nogen andel Han kender dem som sagt kkke. Beløbene på 80.000 kr. og 20.000 kr., der er trukket på hans konto i Nordea den 26. oktober 2010, var kkke som oprindeligt forklaret ti <anonym>P2</anonym> men derimod til <anonym>Person 1</anonym> Oplysningen 1 rapporten af 27. september 2012 side 6 om udlevering af penge til <anonym>P2</anonym> er heller ikke sand. <anonym>P2</anonym> har aldrig været hos ham Tiltale beklager; at han har hængt <anonym>P2</anonym> ud både med sin forklaring og md at give <anonym>P2's</anonym> telfonnummer til politiet. Forklaringen om udbetaling af 600.000 kr. og fordelin- gen bla. ti <anonym>V1</anonym> er også opspind. Han tog i november 2010 til Macao sammen md <anonym>Person 1</anonym> for at mødes md <anonym>P8</anonym> men havde fået kontakt md <anonym>P8</anonym> et par år før. <anonym>P8</anonym> var masteragent. Formålet med rej- sen var ikke at tale om konkrete kampe. Han spillede på <anonym>Klub 2</anonym> igen ude fra Macao. Han benyttede den viden om klubben han tilfældigt havde fået af <anonym>P2</anonym> Det var aftal; at <anonym>Vidne 5</anonym> skulle tage ti KImb 0g overvære kampen så de kunne foretage livebet- ting; Det var dog kkke den eneste kamp, de spillede på, og beløbsstørrelserne 1 rapporten passer ikke. De oplysninger om denne kamp; som fremgår af politirapporten af 27. sep- tember 2012 side 6-8 om ndsatser 0g gevinster samt nvolveringen af spillerne fra <anonym>Klub 2</anonym> kan han være fremkommet nd, men de er kkke sande. Heller ikke beløbet til spillerne <anonym>Virksomhed</anonym> var ham bekendt ikke involveret og omtalen af <anonym>Virksomhed</anonym> er kun en del af "spillet? overfor politiet. Han fik ca. 100.000 kr. i overskud. Der gik minimum t0 uger, før agenterne udbetale gevinst; fordi gevinsterne sjældent var relateret t7 en enkel kamp: Kontoudtoget for november 2010 er derfor for tidligt i tid til at vise gevinsten fra kampen mod KInb Kontoudtoget er misvisende, idet det dækker over overskud fra en række kam- pe 0g en række forskelige engagementer ned de enkelte bookmakere. Man får pengene fra bookmakerne noget senere, end kampene er spillet. Kontoudtoget bekræfter bare den "ikke rigtige historie Samarbejdet med <anonym>P8</anonym> fortsatte efter besøget i november 2010, og tiltalte besøgte ham i Manila i 2011 md henblik på drøftelser af, om tiltale skulle være agent i Europa. De fik senere uoverensstemmelser;, og han tror, at <anonym>P8</anonym> står bag afpresningen Tiltale slyngede bare nogle beløb ud, da han forklarede politiet om sin asiatiske forbindel- se, 0g beløbet 2-3 millioner kroner i forhold 3 har heller ikke dækning i virkeligheden <anonym>Vidne 5</anonym> har supplrende forklaret blandt andet, at han kender tilalte rigtig godt. De har kendt binanden siden gymasiet. Vidner spiller ikke selv, men han vidste godt at tiltalte var spiller. <anonym>Person 1</anonym> kom også 1 lejligheden 1 <anonym>Vej</anonym> Vidnet kender intet til aftal spil i de to kampe. Han har sikkert gennemlæst sin forklaring til poli- trapport, hvis det står sådan; men han husker kke ndholdet af forklaringen Han husker kkke at være vejledt om sigtedes rettigheder og om eventuel advokatbistand. Han husker kkke, om der var møder i tiltales lejlighed med nogk <anonym>Klub 2</anonym> spillere men hvis står det i rapporten må det være rigtigt. Han er interesseret ifodbold men kendte ingen spillere fra <anonym>Klub 2</anonym> Hvis der har været <anonym>Klub 2</anonym> spillere 1 Jejligheden; har han i hvert fald ikke vidst det. Han husker kkke en aftal om at <anonym>Klub 2</anonym> skulle tabe til KInb Han var selv til stede under kampen i KIb men det var efter aftale med tiltal lte; der selv var i Macao. Tiltalte havde spurgt, om han ville tage ti <anonym>Klub 3</anonym> og se kampen med henblik på, at tilale kunne få opdateringer og livebette. Han husker kkke, hvorfor tiltalte skulle til Macao, eller hvor mange penge han tog md sig Han har kkke selv spillet på kampen; selvom der måtte stå noget andet i politirapporten Han husker heller ikke; at t0 spillere skulle være dukket op hos tiltale og fået en masse pengesedler udleveret; som de måtte bruge to hænder til at samle op. Politiet anmodede ham om at møde op for at se billeder af forskellige fodbold- spillere, men han genkendte igen Vidnet har været md tiltalte på Filippinerne. Det var noget om en stilling hos <anonym>P8</anonym> som tilalte skulle overtage. Baggrunden for overfaldet på tiltalte var noget med penge og denne <anonym>P8</anonym> mn nærmere ved han kkke. Det var tiltalte; der fortalte ham om overfaldet. Vidnet kom hjem til tiltalte og blev mget rystet over at se ham Han fulgte tiltalte ved anmeldel sen på station City- Vidnet erndrer efterforskningen som useriøs . Tilalte fortalte ham at politiet havde tikkendegivet; at det var noget for noget at politiet ikke ville efterforske; hvis tilalte ikke fortalte om matchfixing. Det sagde tiltalte til ham efer at han havde fået en alarm Politiet hentede på et tidspunkt alarmen og tilkendegav, at tilalte ville få den igen hvis han ville samarbejde. Formålet md at gå md ti afhørngen hos politiet var, at tilalte skulle have sin alarm igen Vidnet Jj over for politiet så tiltale kunne få si alarm <anonym>V1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at der var en ubehagelig steming under politia ıfhøringen Han blv truet md sigtelser og føle sig presset. Den kvindelige politiassistent blv ved med at spørge til hans kontakt til P5 og hun stillede ham de same spørgsmål igen og igen Tll sidst gav han op 0g sagde, at han havde skaflet en kontakt Han har imidlrtid kkke skaffet kontakt til nogen <anonym>Klub 2</anonym> spillere. Han kendte P5 og et par andre <anonym>Klub 2</anonym> spillere. De var meget ambitiøse; men kunne også godt lide at feste. Han har kun hørt tiltalte omtal matchfixing en enket gang men da var tiltale meget beruset <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at der var Iidt snak 1 krogene om matchfixing men der var kkke noget konkret: Der var snak om en <anonym>Klub 2</anonym> kamp, men han ved ikke, om den var matchfixed. Han husker heller ikke, hvem han har talt med. Vidnet_politiassistent <anonym>V3</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han tale med tiltale flere gange. De aftale den første afhøring en lille uges tid før den 27. september 2012. Tiltale var meget bekymret; 0g vidnet gkk ud fra, at de skulle tale om overfaldet og truslerne , men det var som om tiltale gemte på noget som om han ville sige noget mre. Vidnet havde en fornemmelse af, at tiltalte godt vidste, hvem gerningsmændene var. Sagen hang kkke rigtigt sammen For eksempel var det uklart, hvor- for der var et kontonummer på en kineser i Tyskland, og hvorfor tiltale skulle skylde så mange penge. Overfaldssagen var afsluttet, men tiltalte havde tilsyneladende noget; som måske, måske ikke kunne åbne sagen igen Pludselig begyndte tiltalte at tale om aftalte kampe. Det var noget hel nyt; som kkke havde været freme før; og vidnet fandt derfor anledning til at vejlede tiltale om hans rettigheder. Oplysningerne kom bag på vidnet Om de havde noget med voldssagen at gøre vides fortsat kkke. Fra politiets side var der ingen forbindelse mllem voldssagen og oplysningerne om matchfixing Man tibød ingen be- skyttelse af tilale og lovede intet; hvis tilale forklarede sig. Tilalte var under afbøringen itvivl om datoen for de spillede kampe; men han var kke itvivl om, hvikke spillere der var tale om Vidnet_politiassistent_ <anonym>Vidne 4</anonym> har supplerende forklaret blandt andet at da hun havde tilalte til afhøring talte de om dokumentation Det var <anonym>Vidne 5</anonym> der udleverede ku- ponerne. Den 30. januar 2014 opsøgte hun tiltalte . Hun kan kke afslutte sager, og hun har heller kkke på noget tidspunkt givet udtryk for, at hun ville indstille sagen mod ham til slutning Der var intet i tiltaltes afhøringer, der tydede på, at han kkke tale sandt. Det har aldrig været på tal under afhøringerne; at han skulle tal usandt og der har aldrig været mistanke om det. Ved en gennemlæsning af sagen fandt hun ud af, at kontoen tilhørende <anonym>P8</anonym> allerede var identificeret af tiltale. Hun viste <anonym>Vidne 5</anonym> fotomapper af mulige Kub ? spillere, mn han kunne på det tidspunkt ikke huske nogen: Han tikkendegav ikke; at han aldrig havde mødt nogen spillere i tiltaltes lejlighed. <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret blandt andet at han er <anonym>Stilling 1</anonym> i Danske Spil;, hvor han har været ansat siden 1993. Han har det overordnede ansvar for Oddset og tips. Han har delta - get i møder med politiet om denne sag 0g er bekendt med de svar; Danske spi har givet på forsvarerens spørgsmål Forevist oversigt over spi på kampen mllem <anonym>Klub 1</anonym> 0g <anonym>Klub 2</anonym> forklarer han at det er udtræk af væddemål Indsatserne vedrører ciffertips og burde dække alle indsatser på kampen mlem <anonym>Klub 1</anonym> <anonym>Klub 2</anonym> den 24. oktober 2010. Den noget kortere oversigt ideholder tilsyneladende kun større indsatser fra 50 kr. 0g op. Handicapspillet; hvor <anonym>Klub 2</anonym> på forhånd var tildel 1 mål førig fra starten af kampen; gk ud på, at 'Klub 8*kulle vinde med mindst grunde sjældent odds undervejs; for man kan ikke vide, om kunderne ændrer adfærd 0g spiller anderkdes. Her er odds ændret lige op ti kampstart, men han ved kkke hvorfor. Danske Spil har indført et system hvor man får en "alarm', hvis et givet resultat giver et større tab end forventet. Man kan kkke skaffe sig af med riskkoen for tab ved en kamp ved at overføre den til andre kampe, mn man kan begrænse riskkoen på den enkelte kamp ved at justere oddsene på denne kamp. Danske Spils strategi er kkke at begrænse riskkoen men at udbyde de rigtige priser:. Det giver af og ti tab, men idet lange Jøb udligner det sig; Et tab fremkommer ved, at udbetalingen er større end indskuddet. Tibagebetalingsprocenten er omkring 90. Ved de højeste odds er den 95. Idet tilvejebragte materiale er hele tabet kkke opgjort . Vidnet vl skønne, at tabet på kampen mellem <anonym>V</anonym> KIııh 3 pog <anonym>Klub 2</anonym> er ca. 90.000 kr. større, når tabet på "den lange" medregnes. Maksimum for indskuddet på cifler- tips var i 2010 på 200 kr. På "den Jange' kunne man spille op til 500 kr. pr. kupon men man kunne spille flere kuponer; hel op ti 4.500 kr: pr. kunde. <anonym>Vidne 7</anonym> har forklaret blandt andet, at han har været er <anonym>Stilling 2</anonym> i Danske Spil siden 2011. Han skal overvåge spillene og maksimere overskuddet Om kampen den 14. no- vember 2010 fik de en mistanke om at den eller de same få personer havde spillet store belb på terminalr i kiosker i København og i Vejle (Vejle Banegård samt Føtex og UnoX 1 Vejle, henholdsvis 4.500 kr., 4.000 kr. og 3.000 kr.). Der tegnede sig et særligt mønster. Man kan på grund af beløbsstørrelserne ikke se, hvem der har hævet gevinsten i modsæt- nig til udbetalinger af større gevinster; der sker via bankoverførsler. Personlige oplysninger Tiltale læser i dag astrofysik på Niels Bohr-instiuttet. Han har læst i 1 år. Han bor fortsat sammen md sin kæreste i samme bolig og lever af SU. Han holdt med at spille omkring tidspunktet for overfaldet. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltale nægtede at udtale sig i byretten; og byretten Jagde derfor blandt andet tiltaltes for- klaringer tl de dokumenterede politirapporter til grund for domfældelsen Ito politia fhø- ringer havde tiltale aflagt en uforbeholden tilståelse 0g detaljeret forklaret om sin afgøren- de 0g centrale role i matchfixingen af de to fodboldkampe; der er nævnt i anklageskriftets forhold 1 og 2 Tiltale har j Jandsretten forklaret blandt andet, at hans forklaring t1 politirapporterne om matchfixing er opspind fra hans side og afgivet for, at politiet skulle yde ham beskyttelse 1 en sag om trusler mod hans person Tilale har endvidere forklaret; at han føle sig presset af de afhørende betjente til at komme med oplysninger om mtchfixing som "modydelse for politiets forfølgelse af trusselssagen. Landsretten finder; at tiltales forklaring om tiblivelsen og ndholdet af politirapporterne er utroværdig. Landsretten har her navnlig Jagt vægt på, at forklaringen ti politirapporterne er detaljeret med nøjagtig angivelse af kampe, fodboldspillere 1 <anonym>Klub 2</anonym> samt spillede beløb og udbetalte gevinster; 0g at forklaringerne til politirapporterne idet hele støttes af <anonym>Vidne 5's</anonym> forklaring t1 politiet 0g af en række øvrige omstændigheder isagen herun- der de af tiltalte til politiet udleverede spillekuponer samt kontobevægelserne på tiltaltes konto forud for og efter de t0 kampe. Tilale har gennemlæst sie forklaringer ti politi- rapporterne, og han er forud for begge afhørnger blevet vejledt om sine rettigheder: Tiltal te har endvidere påtegnet alle sider i den første politirapport og underskrevet begge rappor- ter. Omstændighederne ved politia fbøringerne støttes af de af vidnerne; politiassistenterne <anonym>V3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> afgivne forklaringer; og der er for Jandsretten kkke anført omstændigheder; der giver grundlag for at antage; at tiltaltes forklaringer om matchfixing ikke blev givet på hans eget initiativ. Tiltalte har da heller ikke i landsretten givet en tro- værdig forklaring på tilbagekaldelen af sine forklaringer til politirapporterne . Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde findes tiltale skyldig i tilalen for be- drageri i forhold 1og 2 Landsretten bemærker i den forbindelse, at forholdene nd matchfixing hvor Danske Spil eller andre spiludbydere har lidt et tab eller har været udsat for en væsentlig riskko herfor; omfattes af straffelovens 8 279. Danske Spils eventuelle mulighed for gennem ændrede odds at imødegå tab er uden betydning for denne vurdering Under henvisning ti den opnåede viding og til, at forbrydelen er planlagt og begået af flere i forening er forholdene med rette henført under straffelovens 8 286, stk. 2_ Også efter bevisførelen for Jandsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde at tilalte er frifundet for tiltaln 1 anklageskriftets forhold 3 Straffen på et 1 års fængsel findes passende. Landsretten tiltræder byrettens begrundelse for at gøre straflen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndighedens påstand om konfiskation af 140.000 kr. tages til følge. Landsretten stadfæster i øvrigt dommen Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> stadfæstes med den ændring at der hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> konfiskeres 140.000 kr. - 10 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.)

457

Sagsøgte blev tilpligtet at betale 98.100 kr. med tillæg af renter fra den 22. maj 2015 til sagsøgeren

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-41492/2019-HJR

Almindelig civil sag

3. instans

504/22

Retspleje og civilproces; Strafferet og proces;

Nej

Nej

Nej

/ Om statens regres mod skadevolder efter offererstatningsordningen Sag BS-41492/2019-HJR Dom afsagt den 14. maj 2020 A mod Sydøstjyllands Politi Skadevolder kunne ikke under regressag efter offererstatningsloven få prøvet indsigelser mod Erstatningsnævnets behandling af skadelidtes krav A var fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245 ved i februar 2009 at have tildelt B et slag i hovedet med et ølglas, der knustes ved slaget, hvorved B mistede synet på venstre øje og fik flere flænger i ansigtet. Erstatningsnævnet havde efterfølgende ved en række afgørelser tilkendt B godtgørelse for varigt mén svarende til en méngrad på 55 %, heraf 35 % for fysiske gener og 20 % for psykiske gener. A anerkendte, at politiet havde regresadgang for udbetalt godtgørelse svarende til en méngrad på 33 % for fysiske gener, og sagen handlede således om differencen på 22 % for psykiske gener (20 %) og for fysiske gener (2 %). Spørgsmålet for Højesteret var bl.a., om A under regressagen kunne gøre indsigelse gældende vedrørende Erstatningsnævnets behandling af B’s krav. A gjorde bl.a. gældende, at B’s krav om yderligere méngodtgørelse var blevet fremsat for sent over for Erstatningsnævnet, og at nævnet derfor burde have afvist kravet. Efter offererstatningslovens § 17 indtræder staten i skadelidtes krav mod skadevolderen, i det omfang der ydes erstatning. Højesteret fandt, at det følger af denne bestemmelse, at skadevolder i en regressag har samme indsigelser over for staten, som skadevolder ville have i en erstatningssag direkte mellem skadelidte og skadevolder, og at skadevolder dermed kan gøre gældende, at dansk rets almindelige regler om en skadevolders erstatningsansvar ikke er opfyldt. Højesteret fandt endvidere, at der under en sådan efterfølgende regressag mod skadevolder ikke kan ske en prøvelse af, om Erstatningsnævnets afgørelse er ugyldig f.eks. på grund af manglende overholdelse af fristregler. A’s indsigelser kunne her efter ikke føre til, at staten var afskåret fra at gøre regres gældende mod ham. B havde efter voldsepisoden i februar 2009 været udsat for tre overfald i 2010, 2011 og 2012. Højesteret fandt, at det måtte lægges til grund, at B’s psykiske gener var en fø lge af alle fire overfald, og at der dermed var grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering. Højesteret tiltrådte efter en samlet vurdering, at den méngrad for psykiske gener, der relaterede sig til voldsepisoden i 2009, var fastsat til 10 %. Landsretten var nået til samme resultat.

458

Byrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-23651/2018-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

503/22

Retspleje og civilproces; Strafferet og proces;

Nej

Nej

Nej

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 16. april 2019 Sag BS-23651/2018-VLR (14. afdeling) (advokat Theresa Dam Andersen) mod Sydøstjyllands Politi Ledelsessekretariatet (advokat Elisabeth Andersen-Møller) Retten i Horsens har den 19.juni 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-150- 715/2015). Landsdommerne Erik P. Bentzen Eva Staal og Bjarke Stig Andersen (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten Part frifindelse. Subsidiært har nedlagt påstand om; at han skal betale et mindre beløb end krævet af Sydøstjyllands Politi Ledelsessekre- tariatet. Indstævnte, Sydøstjyllands Politi Ledelsessekretariatet; i det følgende Politiet; har påstået, at skal betale 179.850 kr. Subsidiært har Poli- tiet 'nedlagt påstand om, at skal betale 138.975 kr., mere subsidiært et mindre beløb end 138.975 kr., men højere end 98.100 kr., 0g mest subsidiært stadfæstelse, idet alle beløb kræves forrentet fra den 22maj 2015. 2 Supplerende sagsfremstilling Der er under ankesagen fremlagt uddrag af journal fra der angiver at have haft samtaler med i 21/2 måned i 2009-2010. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i erklæring af 28. juni 2018 på ny vurde- ret det varige mén til 55 %, 0g det fremgår af erklæringen; at det er den lægelige vurdering, at overfaldene i henholdsvis 2010, 2011 0g 2012 ikke har medført en nævneværdig forværring af psykiske tilstand; 0g at der derfor ikke er grundlag for et fradrag i méngraden Sydøstjyllands Politi har den 13. september 2017 oplyst; at ikke har anmeldt nogen af de andre overfald til politiet: Forklaringer har afgivet 'supplerende forklaring; har forklaret, at han stadig er ansat som 1 3-stjernet, 0g han har været isnart 4 år. Episoden med skete, som han forklarede i byretten. slog helt umotive- ret på struben, 0g så slog han ud med hånden hvori han havde et ølglas. Han ville bare have væk 0g havde ikke til hensigt at udøve vold mod Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. har i landsretten gjort gældende; at et eventuelt regres - krav fra Politiet er forældet. Såfremt havde psykiske ge- ner inden for 6 måneder efter overfaldet, burde have indset; at der kunne være et krav på godtgørelse for psykisk mén og på et tid- ligt tidspunkt rejst krav herom over for Erstatningsnævnet. Erstatningsnævnet skulle derfor have afvist kravet på godtgørelse for psykisk mén, jf. offererstat- ningslovens $ 13, stk. 3, idet først rejste krav om godt- gørelse for 'psykiske gener efter januar 2013. Fristen i offererstatningslovens $ 13 på 2 år er under alle omstændigheder overskredet; uanset om fristen regnes fra den 21. februar 2009 eller 6 måneder efter denne dato. Vedrørende spørgsmålet om årsagsforbindelse har for så vidt angår psykiske skader inden for en periode på 6 måneder fra den 21. febru - ar 2009 anført; at der ikke er noget i journalen fra der dokumenterer, at har haft psykiske skader inden for en periode på 6 måneder fra hændelsen den 21. februar 2009 0g dermed 3 symptomer, som kan begrunde den stillede PTSD-diagnose. kan ikke have haft samtaler med ica. 21/2 måned i 2009-2010, idet psykoterapeuten bLa. skriver; at føler, at han svig- ter sit barn; fordi han har svært ved at spille fodbold 0g tumle med barnet, 08 at han har været ude for, at øjet er faldet på gulvet; men han fik først øjet bortope- reret i december 2011 gav endvidere over for psykote- rapeuten udtryk for bekymring over, om han kunne færdiggøre sin uddannelse. Samtalerne må have fundet sted i 2012 0g ikke som oplyst af psykoterapeuten i 2009-2010. Egen læge skrev heller ikke i erklæringen af 17.marts 2010, der blev sendt til Erstatningsnævnet; noget om psykiske gener. har efter appellantens opfattelse givet forkerte oplysninger til psykoterapeuten 0g der har baseret sin erklæring på disse oplysninger. Ar- bejdsmarkedets Erhvervssikring havde ikke i 2014 grundlag for at fastsætte det psykiske mén efter episoden i februar 2009 til 20 %, 0g Arbejdsmarkedets Er- hvervssikring har blot stædigt fastholdt vurderingen ijuni 2018 efter at være gjort bekendt med alle overfald. gør ikke for landsretten gældende; at der i givet fald skal ske en nedsættelse efter erstatningsansvarslovens S 24, idet der i stedet henvises til offererstatningslovens $ 6 a. Det gøres fortsat gældende; at har udvist egen skyld ved at fremprovokere voldsepisoden. Politiet har heroverfor anført; at kravet ikke er forældet; jf. Højesterets dom gengivet i U.2015.944. Erstatningsnævnet traf afgørelse den 30. oktober 2014, 0g stævning blev udtaget den 28. juli 2015 0g således inden udløbet af forældelses- fristen. advokat anmodede ved brev af 2 februar 2012 Erstatningsnævnet om at genoptage sagen; 0g der blev taget forbehold for sene- re at fremsætte krav om méngodtgørelse for 'psykiske gener, fordi var blevet henvist til psykolog. Den 20. februar 2012 tilkendte Er- statningsnævnet yderligere godtgørelse for mén Den 14. januar 2013 blev Er- statningsnævnet på ny anmodet om at genoptage sagen vedrørende mén, her- under for 'psykiske gener. Kravet om godtgørelse for de psykiske gener er ikke fremsat for sent; men selv hvis dette skulle være tilfældet, kunne Erstat - ningsnævnet have dispenseret; jf. offererstatningslovens $ 13, stk. 3, sidste led. Det bestrides, at har udvist passivitet; 08 at Erstat- ningsnævnet ikke skulle have været berettiget til at behandle kravet. Vedrørende årsagsforbindelse har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring haft ad- gang til alle relevante sagsakter, herunder omfattende lægeligt materiale; 08 været bekendt med de øvrige overfald:. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har med deltagelse af lægekonsulenter vurderet; at det var hændelsen den 21. fe- bruar 2009, der har været årsagen til psykiske gener; 0g denne vurdering er der ikke et sikkert grundlag for at tilsidesætte. Landsrettens begrundelse 0g resultat Forældelsesspørgsmålet Erstatningsnævnet traf afgørelse den 30. oktober 2014, 0g der blev anlagt rets- sag i juli 2015 inden udløbet af forældelsesfristen jf. Højesterets dom gengivet i U.2015.944. Der er ikke i Erstatningsnævnets afgørelse henvist til offererstat- ningslovens $ 13, men under alle omstændigheder har nævnet haft hjemmel til at behandle ansøgningen fra 2013 om yderligere godtgørelse for varigt mén for de psykiske gener efter episoden den 21. februar 2009, idet nævnet kan behand- le sene ansøgninger, jf. S 13, stk. 3, in fine. Landsretten finder derfor, at det mu- lige regreskrav fra Politiet ikke var forældet ved sagens anlæg; Spørgsmålet om årsagsforbindelse Som anført af byretten kræves der et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsi- desætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af méngraden 0g for at tilsidesætte Erstatningsnævnets afgørelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i udtalelsen af 28.juni 2018 fastholdt en méngrad på 55 %, idet det vurderes, at overfaldene i 2010, 2011 0g 2012 ikke har haft nævneværdig indflydelse på méngraden. Der må være en fejl i uddraget fra psykoterapeutens journal med hensyn til tidspunktet for samtalerne med idet samtalerne ikke kanhave fundet sted gennem 21 måned i 2009-2010. Landsretten tillægger der - for ikke oplysningerne fra psykoterapeuten nogen betydning ved afgørelsen af, om det kan lægges til grund, at de 'psykiske lidelser opstod som følge af vold- sepisoden den 21. februar 2009. Det fremgår af erklæring, at han var bekendt med; at i2011 på eget initiativ opsøgte behandling ved en psykotera- peut 0g dermed med, at det ikke var i 2009-2010, at havde samta- ler med Landsretten lægger herefter vægt på erklærin- gen fra 0g hans diagnose om posttraumatisk belastningsre - aktionlpersonlighedsændring efter en katastrofeoplevelse i februar 2009 samt på skønsmandens besvarelse af de stillede spørgsmål, herunder særligt spørgs - mål 6, hvori det anføres, at de psykiske gener vurderes at være en følge af de fi- re overfald i perioden 21. februar 2009 til 30. september 2012, 0g at de tre sidste overfald som minimum har været med til at forstærke 0g vedligeholde diagno- sen. Landsretten er på denne baggrund enig med byretten i, at det kan lægges til grund, at psykiske gener er en følge af alle fire over- fald, 0g at der dermed er grundlag for at tilsidesætte Erstatningsnævnets afgø- 5 relse, således at det ikke alene er der gøres ansvarlig for den samlede psykiske méngrad. Landsretten kan endvidere tiltræde; at mén- graden; der relaterer sig til episoden den 21. februar 2009, er fastsat til 10 %. blev i 2009 dømt for overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1, 08 således som landsrettens præmisser i ankedommen af 25. august 2009 er formuleret vedrørende afgørelsen om skyldspørgsmålet 0g strafudmålingen; finder landsretten at der ikke er grundlag for i medfør af $ 6 a i offererstat- ningsloven at lempe erstatningsansvaret. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsret- ten til den anden part, jf. retsplejelovens $ 313, stk 1. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 16. april 2019 Sag BS-23651/2018-VLR (14. afdeling) (advokat Theresa Dam Andersen) mod Sydøstjyllands Politi Ledelsessekretariatet (advokat Elisabeth Andersen-Møller) Retten i Horsens har den 19.juni 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-150- 715/2015). Landsdommerne Erik P. Bentzen Eva Staal og Bjarke Stig Andersen (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten Part frifindelse. Subsidiært har nedlagt påstand om; at han skal betale et mindre beløb end krævet af Sydøstjyllands Politi Ledelsessekre- tariatet. Indstævnte, Sydøstjyllands Politi Ledelsessekretariatet; i det følgende Politiet; har påstået, at skal betale 179.850 kr. Subsidiært har Poli- tiet 'nedlagt påstand om, at skal betale 138.975 kr., mere subsidiært et mindre beløb end 138.975 kr., men højere end 98.100 kr., 0g mest subsidiært stadfæstelse, idet alle beløb kræves forrentet fra den 22maj 2015. 2 Supplerende sagsfremstilling Der er under ankesagen fremlagt uddrag af journal fra <anonym>ykoterapeut</anonym> der angiver at have haft samtaler med <anonym>erson 1 (P1)</anonym> i 21/2 måned i 2009-2010. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i erklæring af 28. juni 2018 på ny vurde- ret det varige mén til 55 %, 0g det fremgår af erklæringen; at det er den lægelige vurdering, at overfaldene i henholdsvis 2010, 2011 0g 2012 ikke har medført en nævneværdig forværring af psykiske tilstand; 0g at der derfor ikke er grundlag for et fradrag i méngraden Sydøstjyllands Politi har den 13. september 2017 oplyst; at ikke har anmeldt nogen af de andre overfald til politiet: Forklaringer har afgivet 'supplerende forklaring; har forklaret, at han stadig er ansat som <anonym>9</anonym> 1 3-stjernet, 0g han har været <anonym>9</anonym> isnart 4 år. Episoden med skete, som han forklarede i byretten. slog helt umotive- ret på struben, 0g så slog han ud med hånden hvori han havde et ølglas. Han ville bare have væk 0g havde ikke til hensigt at udøve vold mod Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. har i landsretten gjort gældende; at et eventuelt regres - krav fra Politiet er forældet. Såfremt havde psykiske ge- ner inden for 6 måneder efter overfaldet, burde have indset; at der kunne være et krav på godtgørelse for psykisk mén og på et tid- ligt tidspunkt rejst krav herom over for Erstatningsnævnet. Erstatningsnævnet skulle derfor have afvist kravet på godtgørelse for psykisk mén, jf. offererstat- ningslovens $ 13, stk. 3, idet først rejste krav om godt- gørelse for 'psykiske gener efter januar 2013. Fristen i offererstatningslovens $ 13 på 2 år er under alle omstændigheder overskredet; uanset om fristen regnes fra den 21. februar 2009 eller 6 måneder efter denne dato. Vedrørende spørgsmålet om årsagsforbindelse har for så vidt angår psykiske skader inden for en periode på 6 måneder fra den 21. febru - ar 2009 anført; at der ikke er noget i journalen fra <anonym>ykoterapeuten</anonym> der dokumenterer, at har haft psykiske skader inden for en periode på 6 måneder fra hændelsen den 21. februar 2009 0g dermed 3 symptomer, som kan begrunde den stillede PTSD-diagnose. <anonym>ykoterapeuten</anonym> kan ikke have haft samtaler med ica. 21/2 måned i 2009-2010, idet psykoterapeuten bLa. skriver; at føler, at han svig- ter sit barn; fordi han har svært ved at spille fodbold 0g tumle med barnet, 08 at han har været ude for, at øjet er faldet på gulvet; men han fik først øjet bortope- reret i december 2011 gav endvidere over for psykote- rapeuten udtryk for bekymring over, om han kunne færdiggøre sin uddannelse. Samtalerne må have fundet sted i 2012 0g ikke som oplyst af psykoterapeuten i 2009-2010. Egen læge skrev heller ikke i erklæringen af 17.marts 2010, der blev sendt til Erstatningsnævnet; noget om psykiske gener. har efter appellantens opfattelse givet forkerte oplysninger til psykoterapeuten 0g <anonym>ge 1</anonym> der har baseret sin erklæring på disse oplysninger. Ar- bejdsmarkedets Erhvervssikring havde ikke i 2014 grundlag for at fastsætte det psykiske mén efter episoden i februar 2009 til 20 %, 0g Arbejdsmarkedets Er- hvervssikring har blot stædigt fastholdt vurderingen ijuni 2018 efter at være gjort bekendt med alle overfald. gør ikke for landsretten gældende; at der i givet fald skal ske en nedsættelse efter erstatningsansvarslovens S 24, idet der i stedet henvises til offererstatningslovens $ 6 a. Det gøres fortsat gældende; at har udvist egen skyld ved at fremprovokere voldsepisoden. Politiet har heroverfor anført; at kravet ikke er forældet; jf. Højesterets dom gengivet i U.2015.944. Erstatningsnævnet traf afgørelse den 30. oktober 2014, 0g stævning blev udtaget den 28. juli 2015 0g således inden udløbet af forældelses- fristen. advokat anmodede ved brev af 2 februar 2012 Erstatningsnævnet om at genoptage sagen; 0g der blev taget forbehold for sene- re at fremsætte krav om méngodtgørelse for 'psykiske gener, fordi var blevet henvist til psykolog. Den 20. februar 2012 tilkendte Er- statningsnævnet yderligere godtgørelse for mén Den 14. januar 2013 blev Er- statningsnævnet på ny anmodet om at genoptage sagen vedrørende mén, her- under for 'psykiske gener. Kravet om godtgørelse for de psykiske gener er ikke fremsat for sent; men selv hvis dette skulle være tilfældet, kunne Erstat - ningsnævnet have dispenseret; jf. offererstatningslovens $ 13, stk. 3, sidste led. Det bestrides, at har udvist passivitet; 08 at Erstat- ningsnævnet ikke skulle have været berettiget til at behandle kravet. Vedrørende årsagsforbindelse har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring haft ad- gang til alle relevante sagsakter, herunder omfattende lægeligt materiale; 08 været bekendt med de øvrige overfald:. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har med deltagelse af lægekonsulenter vurderet; at det var hændelsen den 21. fe- bruar 2009, der har været årsagen til psykiske gener; 0g denne vurdering er der ikke et sikkert grundlag for at tilsidesætte. Landsrettens begrundelse 0g resultat Forældelsesspørgsmålet Erstatningsnævnet traf afgørelse den 30. oktober 2014, 0g der blev anlagt rets- sag i juli 2015 inden udløbet af forældelsesfristen jf. Højesterets dom gengivet i U.2015.944. Der er ikke i Erstatningsnævnets afgørelse henvist til offererstat- ningslovens $ 13, men under alle omstændigheder har nævnet haft hjemmel til at behandle ansøgningen fra 2013 om yderligere godtgørelse for varigt mén for de psykiske gener efter episoden den 21. februar 2009, idet nævnet kan behand- le sene ansøgninger, jf. S 13, stk. 3, in fine. Landsretten finder derfor, at det mu- lige regreskrav fra Politiet ikke var forældet ved sagens anlæg; Spørgsmålet om årsagsforbindelse Som anført af byretten kræves der et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsi- desætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af méngraden 0g for at tilsidesætte Erstatningsnævnets afgørelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i udtalelsen af 28.juni 2018 fastholdt en méngrad på 55 %, idet det vurderes, at overfaldene i 2010, 2011 0g 2012 ikke har haft nævneværdig indflydelse på méngraden. Der må være en fejl i uddraget fra psykoterapeutens journal med hensyn til tidspunktet for samtalerne med idet samtalerne ikke kanhave fundet sted gennem 21 måned i 2009-2010. Landsretten tillægger der - for ikke oplysningerne fra psykoterapeuten nogen betydning ved afgørelsen af, om det kan lægges til grund, at de 'psykiske lidelser opstod som følge af vold- sepisoden den 21. februar 2009. Det fremgår af <anonym>ge 1 S</anonym> erklæring, at han var bekendt med; at i2011 på eget initiativ opsøgte behandling ved en psykotera- peut 0g dermed med, at det ikke var i 2009-2010, at <anonym>ykoterapeuten</anonym> havde samta- ler med Landsretten lægger herefter vægt på erklærin- gen fra <anonym>ge 1</anonym> 0g hans diagnose om posttraumatisk belastningsre - aktionlpersonlighedsændring efter en katastrofeoplevelse i februar 2009 samt på skønsmandens besvarelse af de stillede spørgsmål, herunder særligt spørgs - mål 6, hvori det anføres, at de psykiske gener vurderes at være en følge af de fi- re overfald i perioden 21. februar 2009 til 30. september 2012, 0g at de tre sidste overfald som minimum har været med til at forstærke 0g vedligeholde diagno- sen. Landsretten er på denne baggrund enig med byretten i, at det kan lægges til grund, at psykiske gener er en følge af alle fire over- fald, 0g at der dermed er grundlag for at tilsidesætte Erstatningsnævnets afgø- 5 relse, således at det ikke alene er der gøres ansvarlig for den samlede psykiske méngrad. Landsretten kan endvidere tiltræde; at mén- graden; der relaterer sig til episoden den 21. februar 2009, er fastsat til 10 %. blev i 2009 dømt for overtrædelse af straffelovens $ 245, stk. 1, 08 således som landsrettens præmisser i ankedommen af 25. august 2009 er formuleret vedrørende afgørelsen om skyldspørgsmålet 0g strafudmålingen; finder landsretten at der ikke er grundlag for i medfør af $ 6 a i offererstat- ningsloven at lempe erstatningsansvaret. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsret- ten til den anden part, jf. retsplejelovens $ 313, stk 1. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

459

Sag om, hvorvidt sagsøgeren, Sydøstjyllands Politi, kan gøre regres overfor sagsøgte for godtgørelse udbetalt under voldsoffererstatningsordningen

Appelleret

Civilsag

Retten i Horsens

BS-715/2015-HRS

Almindelig civil sag

1. instans

499/22

Retspleje og civilproces; Strafferet og proces;

Nej

Nej

Nej

RETTEN HORSENS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 19.juni 2018 i sag nr. BS 150-715/2015: Sydøstjyllands Politi, Ledelsessekretariatet Holmboes Alle 2 8700 Horsens mod 8700 Horsens Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, som er anlagt den 28.juli 2015, drejer sig om, hvorvidt sagsøge- ren, Sydøstjyllands Polit, kan gøre regres over for sagsøgte, for godtgørelse udbetalt under voldsoffererstatningsordningen; idet sagen angår navnlig spørgsmålet om årsagssammenhæng. Sydøstjyllands Politis påstand er, at til Sydøstjyllands Politi tilpligtes at betale 179.850 kr. med tillæg af renter fra den 22. maj 2015. påstand er frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens 8 218 a, stk. 2, men indeholder dog en gengivelse af de afgivne for- klaringer. Ved ankedom af 25. august 2009 blev idømt 6 måne - ders fængsel, hvoraf 3 måneder blev gjort betinget, for at have overtrådt straffelovens 8 245, stk. 1, ved "den 21 februar 2009 at have tildelt et slag i hovedet med 12 I-ølgals med indhold, der knustes ved slaget, hvorved mistede synet på venstre øje og fik flere flænger 1 ansigtet. ' Af ankedommen fremgår følgende vedrørende skyldspørgsmålet: "Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at tiltalte slog med højre hånd, hvori han holdt et glas, at slaget ramte på venstre øje, at glasset blev knust; og at slaget medførte alvor- lige læsioner i og omkring øjet med varig tab af synet på venstre øje til følge. Der er ikke grundlag for at afvise tiltaltes forklaring om, at baggrun- den var, at umiddelbart forinden havde slået ud efter tiltaltes kammerat, Efter vidneforklaringerne om episoden havde denne tumultagtig karakter. Efter karakteren af til - taltes slag med glasset kan dette ikke karakteriseres som rent reflekto- risk, og slaget med glasset er i forhold til den forudgående episode åbenbart gået ud over det forsvarlige 0g var ikke rimeligt begrundet i handlemåde. Tiltaltes slag med glasset er der- for ikke straffri som nødværge efter straffelovens $ 13, stk. 1, og heller ikke straffri efter straffelovens $ 13, stk. 2, om rimelig overskridelse af grænserne for nødværge. ' Der har under sagen været fremlagt blandt andet lægejournaler, og heraf fremgår blandt andet, at venstre øje blev bortope- reret i december 2011, hvor der blev isat en protese. Der er enighed om, at efter 'episoden den 21. febru - ar 2009 har været udsat for tre overfald henholdsvis den 18. maj 2010, 4. november 2011 0g 30. september 2012. Af lægejournalen fremgår vedrørende den 18.maj 2010 følgende: Pt. er ved 2-tiden i nat blevet slået ned uden for sin bopæl. Han har selv komplet amnesi for episoden; men iflg. kæresten; som kom tilste - de kort efter, havde han modtaget 2 knytnæveslag, muligvis flere; mod ansigtet. OBJEKTIVT der sese hævelse og misfarvning i ve. side af panden;, hvor der også er nogle buler. Endvidere hævelse og misfarvning på ve. side af næseyg - gen og ned over nedre rand af orbita. Der er også en bule i baghovedet. Desuden ses på ve. overlæbe en mindre flænge, ca. 3 mm dyb, Y2-1 cm lang. Vedrørende overfaldet den 4. november 2011 fremgår af lægejournalen blandt andet, at han er blevet overfaldet af fire mænd uden for et diskotek, og at der var mistanke om hjernerystelse. Af lægejournalen vedrørende den 30. september 2012 fremgår blandt andet. Pt. kommer efter; at han d.d. er blevet overfaldet af 3-4 mænd på sin bopæl. Har hukommelsesproblemer for episoden; men fortæller; at han er blevet sparket og trampet i ansigtet. Har ligget på hø. side 0g af- værget med ve. hænd. Pt. har hovedpine, har ondt i høj. side af ansigtet. der er sm. sv.t. ve. side af brystkasse og bg. underarme. Obj- ansigt: I panden, ved yderste øjenkrog hø. side og høj. kæbe ses diffuse røde mærker og små hudafskrabninger; intet karakteristisk mønster. Hovedet; ca. 5 cm. over øreflippen ses 10x 10 cm. stort hæ - matom; ligeledes ses på modsatte side et lidt mindre hæmatom. Pt. informeres om commotio varsel Der er skadestuenotater fra overfaldene den 4. november 2011 og den 30. september 2012. Sydøstjyllands Politi har oplyst; at de pågældende tre over - fald ikke har været anmeldt. Til brug for Erstatningsnævnets behandling af sagen afgav Arbejdsskadesty - relsen to udtalelser . Af Arbejdsskadestyrelsens vurdering af 10. juni 2014 fremgår det bl.a: Vurdering Méngraden er vurderet til 20 procent, jf. erstatningsansvarslovens $ 4 Styrelsens psykiatriske 0g neurokirurgiske speciallægekonsulenter har medvirket ved sagens vurdering. Begrundelse for méngrad Vi har lagt vægt på sagens lægelige oplysninger, herunder især: Speciallægeerklæringen af 25. februar 2014 fra speciallæge i psykiatri Speciallægeerklæringen af 6. maj 2014 fra speciallæge i neuro kirurgi Journal fra egen læge Svar på spørgeskema om helbred Psykiske klager Ifølge de lægelige akter har fem år efter overfaldet symptomer i form af angst; undgåelsesadfærd, utryghed ved at færdes i byen; søvnforstyrrelser; natlige angstanfald, mareridt; kognitive van- skeligheder; anspændthed, følelsesmæssig ustabilitet, irritabilitet 0g periodisk grådlabilitet. Vi vurderer; at der er årsagssammenhæng mellem overfaldet, hvor han også mistede synet på det ene øje, 0g de psykiske gener. Vi har lagt vægt på, at der i den psykiatriske speciallægeerklæring en- tydigt er beskrevet; at det psykiske men er en følge af aktuelle over- fald, hvilket også er tilsluttet i den neurokirurgiske speciallægeerklæ - ring selvom der siden har været endnu tre overfald. Vi har lagt vægt på, at der ikke forud for overfaldet har været en for- udbestående psykisk lidelse. Vi har fastsat det varige mén efter vores vejledende méntabel. Efter tabellens punkt J.1.3 vurderes middelsvær posttraumatisk belast- ningsreaktion til 20 procent. Vi vurderer; at tilstand svarer til en middelsvær svær- hedsgrad af PTSD; og det varige mén skal derfor skønsmæssigt fast- sættes til 20 procent. Af vurdering af 13. oktober 2014 fra Arbejdsskadestyrelsen fremgår det bl.a.: Revurdering Vi afgav udtalelse i sagen den 10.juni 2014, hvor méngraden blev vurderet til 20 procent. Vi vurderede som det fremgår af udtalelsen ikke generne vedrørende mistet syn 0g vansir; idet vi ikke var opmærksomme på, at Erstat - ningsnævnet i brev af 8.november 2013 tillige havde bedt os om en vurdering af dette også. Vi har på den baggrund foretaget en vurdering af også disse gener. Da vi ikke har fået bemærkninger vedrørende hovedtraumet og de psy- kiske gener, har vi ikke foretaget en fornyet vurdering af disse gener. Vi vurderer nu 55 méngraden. Vedrørende méngrad: Sagen har på ny været forelagt for styrelsens neurokirurgiske 0g orto - pædkirurgiske speciallægekonsulenter 0g styrelsens øjenlægekonsu - lent med jeres bemærkninger og de lægelige oplysninger i sagen. Ifølge sagen akter har neuralgiforme smerter omkring venstre øje. Objektivt er det konstateret tab af det venstre øje med indsættelse af protese og ar ved venstre øje og ned på venstre kind. Vi har fastsat det varige mén efter vores vejledende méntabel. Efter tabellens punkt A.5.10 vurderes tab af ét øje eller tab af synet på ét øje med komplikationer (eksempelvis skrumpeøje), til 25 procent. Efter tabellens punkt H.2 vurderes skæmmende ar i ansigtet; for ek- sempel større misfarvning, eller deformerede øjenlåg eller mundomgi - velser, til 5-15 procent. Vi vurderer; at tabet af øje svarer til punktet A.5.10, således at det va- rige mén skal fastsættes til 25 procent; men at der dertil skal gives et varigt mén på skønsmæssigt 5 procent for de neuralgiforme smerter og skønsmæssigt 5 procent for vansir i form af brede uregelmæssige ar ved venstre øje og ned på venstre kind med henvisning til punktet H.2. Vi vurderer på den baggrund, at det samlede varige mén efter overfal - det inklusiv de psykiske gener derfor skal fastsættes til skønsmæssigt 55 procent. Til brug for Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagen blev der indhentet psykiatrisk speciallægeerklæring af 25. februar 2014, udarbejdet af overlæge; speciallæge i psykiatri, og erklæring af 6. maj 2014 udarbejdet af overlæge, speciallæge i neurokirurgi, Erstatningsnævnet traf den 30. oktober 2014 afgørelse om at tilkende godtgørelse for varigt mén svarende til en samlet méngrad på 55 %. Det fremgår heraf blandt andet, at der tidligere er tilkendt godtgø- relse for 33 % mén, og at der ved afgørelsen tilkendes godtgørelse for yderli - gere 22 % mén. Det er oplyst; at der i forbindelse med straffesagen og en senere civil sag er truffet afgørelse om, at er erstatningsansvarlig for 33 % i méngodtgørelse. Sagen omhandler som følge heraf de resterende 22 %, idet sagen nærmere angår spørgsmålet om årsagssammenhæng, 0g om der foreligger egen skyld eller accept af risiko. Der har under sagens behandling i retten været indhentet skønserklæring fra overlæge; ph.d , speciallæge i psykiatri. Af skønserklæringen af 22. januar 2018 fra fremgår det: SYNS-OG SKØNSTEMA I SAGEN BS 150-715/2015 Rapporten er udarbejdet på baggrund af de omfattende sagsakter som fremgår af den fremsendte bilagsfortegnelse dateret 18.12.17. Bilags- fortegnelsen er vedlagt som bilag A. Spørgsmål 1: "Skønsmanden bedes oplyse om efter hændelsen den 21. februar 2009, har klaget over psykiske gener" ? "Såfremt spørgsmålet besvarer bekræftende; bedes skønsmanden oply- se hvilke psykiske gener, der klaget over og hvornår"? "Skønsmanden bedes om muligt angive de(n) relevante diagnose(r)' blev overfaldet den 21.02.09. Der var tale om et voldsomt over - fald af exceptionel truende karakter, hvor patienten utvivlsomt må væ- re i overhængende fare; 0g efterfølgende mistede synet på venstre øje, og fik andre fysiske skader. Ud fra sagsakterne kan det ikke med sik - kerhed afgøres, hvornår patientens psykiske symptomer debuterede. I egen læges journal er der første gang skrevet om de psykiske sympto- mer den 02.01.12, men en egentlig symptombeskrivelse foreligger ik - ke på det tidspunkt. Den 24.01.12 noterer egen læge, at patienten har søvnbesvær 0g efter overfaldet. Det er dog ikke angivet; hvilket over- fald der er tale om. På det tidspunkt havde patienten været overfaldet tre gange, den 21.02.09, 18.05.10 og 04.11.11. Den 15.05.12 beskrives det af lægen; at patienten er berørt af et dødsfald 0g et brudt parfor- hold. Den 25.02.14 bliver patienten psykiatrisk speciallægeundersøgt ved speciallæge i psykiatri Ierklæringen beskrives det, at patienten har et fuldt symptombillede på PTSD ledsaget af person - lighedsændring efter katastrofeoplevelse. I attesten er det ikke angivet; hvornår symptomerne debuterede. På undersøgelsestidspunktet for speciallægeundersøgelsen er patienten overfaldet i alt fire gange nemlig den 21.02.09, 18.05.10,04.11.11 og 30.09.12. I speciallægeat - testen er de seneste 3 overfald ikke anført; 0g attesten fokuserer ude - lukkende på overfaldet den 21.02.09. Dette skyldes med stor sandsyn - lighed, at speciallægen ikke har været orienteret om de tre sidste over- fald i perioden 18.05.10 til 30.09.12. Ispeciallægeerklæringen fra 25.02.14 er patientens symptomer tyde - ligt beskrevet. Patienten fremtræder med symptomer på PTSD og per- sonlighedsændring efter katastrofeoplevelse. Begge diagnoser er givet i henhold ICD-10's diagnosekriterier. Diagnoserne skønnes at være korrekte; men der mangler dog angivelse af hvomnår symptomerne er opstået. Det må dog antages, at speciallæ - gen har undersøgt debuttidspunktet og taget det med i de diagnostiske overvejelser. Spørgsmål 2: "Skønsmanden bedes oplyse om de generlsymptomer, som er anført under besvarelsen til spørgsmål 1, kan føre til en PTSD diagnose"? Ispeciallægeerklæringen fra 25. februar 2014 er patientens symptomer grundig beskrevet. Der er beskrevet angstsymptomer med undgåelses - adfærd, utryghed ved at færdes i byen, behov for ledsagelse udenfor hjemmet, utryghed i forretninger eller på offentlige lokaliteter, søvn- problemer med afbrudt søvn; natlige angstanfald og mareridt. Desuden er der beskrevet hukommelsessvigt og nedsat koncentrations - evne samt vedvarende anspændthed og utryghed. Patienten beskrives som stemningsustabil med tidvis selvskadende adfærd, afrnagtsfølelse og frustration. Patienten beskrives som irritabel 0g periodisk grådlabil, og der er også beskrevet flashbackfænomener. Der er beskrevet selv - henførende personlighedstræk uden at dette er uddybet nærmere. Der beskrives social isolationstendens og afhængighed af nærtstående personlig støtte. Disse symptomer er forenelig med en posttraumatisk belastningsreak - tion; såfremt de optræder indenfor 6 måneder efter det udløsende trau- me Symptomerne er også forenelig med en personlighedsændring ef- ter katastrofeoplevelse. Diagnoserne støttes af; at der ikke er fundet tegn på tidligere misbrug eller tidligere psykisk lidelse. Spørgsmål 3: "Skønsmanden anmodes om at oplyse; om der er grundlag for at kon- statere, at kan diagnosticeres som lidende af PTSD" "Hvis der ikke er gundlag for diagnosen PTSD; anmodes skønsman- den om at oplyse hvilke diagnose der da er den relevante" Det vurderes, at er diagnosticeret korrekt ved psykiatriske under - søgelse den 25.02.14. Patienten er undersøgt ved speciallæge i psykiat- ri, 0g der er efterfølgende udarbejdet en grundig psykiatrisk speciallæ - geerklæring, som sluttes af med at patienten lider af PTSD og person - lighedsændring efter katastrofeoplevelse. Diagnoserne støttes af, at der ikke tidligere har været har været misbrug eller psykisk lidelse. Det må antages; at patientens symptomer er startet senest 6 måneder efter det psykiske traume, selvom det ikke er anført i speciallægeerklærin - gen: Enhver speciallæge i psykiatri ved; at dette tidskriterie skal være opfyldt; og det må antages at være opfyldt i dette tilfælde; selvom det ikke er dokumenteret i lægeerklæringen. Spørgsmål 4: "Skønsmanden anmodes om at oplyse; om der i henhold til ICD-10 di- agnosesystemet er en tidsmæssig grænse for, hvor længe efter en hæn- delse; at symptomerne på PTSD skal have vist sig for at der er lægeli - ge grundlag for at fastslå, at en konkret hændelse har udløst PTSD" ? WHO's diagnosesystem ICD-10 er meget klar på dette punkt. IICD-10 er det anført, at symptomerne skal optræde indenfor 6 måneder efter den traumatiske oplevelse. Spørgsmål 5: "Skønsmanden bedes oplyse om overfaldene den 18.maj 2010, den 4_ november 2011 0g den 30. september 2012, hvor bl.a. har været slået bevidstløs, og gentagende gange er blevet sparket og trampet i ansigtet; er egnet til at give psykiske gener (bilag J, side 18-21 0g side 24)"? "Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende bedes skønsmanden oplyse om overfaldene den 18. maj 2010, den 4. november 2011 0g den 30. september 2012 er egnet til at give PTSD"? De tre pågældende overfald har alle været voldsomme 0g af exceptio - nel truende karakter og egnet til at give psykiske gener. Overfaldene må antages at medføre kraftig psykisk påvirkning hos praktisk talt en- hver. De tre overfald vil hver især opfylde betingelserne som udløsen- de faktor for en PTSD-diagnose. Spørgsmål 6: "Skønsmanden bedes oplyse om det er mest sandsynligt, at psy - kiske gener beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens mén-vurdering af 10. juli 2014 og den psykiatriske speciallægeerklæring af 25.februar 2014, skyldes hændelsen den 21. februar 2009 eller andre forhold, henset til dokumentationen for tidspunktet for udvikling af genen' 71 2 "Skønsmanden bedes begrunde svaret" ~ "Har det betydning for besvarelsen af spørgsmålet; at ifølge psy - kiatrisk speciallægeerklæring af 25. februar 2014 (bilag 4) ikke forud for hændelsen den 21. februar havde psykiske gener' " 2 De psykiske gener der er beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens mén-vur - dering af 10.juni 2014 0g den psykiatriske speciallægeerklæring af 25. februar 2014 vurderes at være en følge af de fire overfald patienten har været udsat for i perioden 21. februar 2009 til 30. september 2012. De tre sidste overfald har som minimum været med til at forstærke og vedligeholde patientens PTSD. Det er velkendt; at gentagende psykis- ke traumer oftest forværrer og vedligeholder PTSD. De gentagende traumer det vil sige de fire overfald, som patienten har været udsat for har tilsammen resulteret i den tilstand der er beskrevet i speciallæge - erklæring den 25.februar 2014, det vil sige posttraumatisk belast- ningsreaktion (PTSD) og personlighedsændring efter katastrofeople- velse. I speciallægeerklæringen fra 25. februar 2014 er det beskrevet, at patienten ikke forud for hændelsen den 21.februar 2009 havde psy- kiske gener. Dette er med til at styrke PTSD diagnosen; idet det anta - ges, at allerede eksisterende psykisk lidelse og eller misbrug er med til at sænke tærsklen for udvikling af PTSD. Spørgsmål 7: "Skønsmanden bedes vurdere, om de fysiske gener som anført i Ar- bejdsskadestyrelsens vurdering af 31. oktober 2014 med overvejende sandsynlighed alene kan henføre til hændelsen den 21.februar 2009 eller om generne kan henføres til de efterfølgende voldsepisoder, hen- set karakteren heraf 0g tidspunktet for udvikling af generne' "Skønsmanden bedes begrunde svaret" Som jeg på forhånd har oplyst; er jeg ikke speciallæge i øjensygdom eller neurokirurgi. Jeg har dog en almindelig lægeuddannelse, 0g ud fra denne vil jeg vurdere, at de fysiske gener som der er anført i Ar- bejdsskadestyrelsens vurdering af 13. oktober 2014 med overvejende sandsynlighed alene kan anføres til hændelsen den 21. februar 2009. Dette skyldes de ret karakteristiske eftervirkninger nemlig blindhed, smerter og føleforstyrrelser samt ar i det område i ansigtet, som blev ramt den pågældende dag; Spørgsmål 8: "Skønsmanden bedes oplyse om hændelsen den 18. maj 2010, hvor da beskrevet, at efter overfaldet fik konstateret "hævelse og mis- farvning i venstre side af panden, hvor der også er nogle buler. Endvi- dere hævelse og misfarvning på venstre side af næseryggen og ned nedre rand af orbita. Der er også konstateret en bule i baghovedet samt en flænge på venstre overlæbe' 11 (bilag J, side 18) kan have indflydelse på, at den 14. december 2010 klager over tiltagende sløret syn 7 2 "iforlængelse heraf bedes skønsmanden oplyse; om det er overvejende sandsynligt; at det alene er hændelsen den 21. februar 2009, som har været årsag øjenprotese operation godt 2 1/2 år efter skaden i december 2011 Igen må det anføres, at undertegnede ikke er speciallæge i øjensyg- dom. Ud fra min almindelige lægeuddannelse lyder det dog som mest sandsynligt; at det alene er hændelsen den 21. februar 2009, som har været årsag til øjenprotese operationen godt 21/2 år efter skaden. Re- sten af dette spørgsmål har jeg desværre ikke viden nok til at svare på. Spørgsmål 9: "Skønsmanden bedes oplyse; om de tre andre overfald, der er har fun- det sted i perioden 18. maj 2010 til 30. september 2012 kan have be - tydning for psykiske tilstand" ? "Skønsmanden bedes begrunde svaret 71 De tre pågældende overfald har med overvejende sandsynlighed medvirket til den psykiske tilstand, der er beskrevet i speciallægeerk- læring den 25. februar 2014. Det er velkendt; at gentagende psykiske traumer forstærker 0g vedligeholder allerede eksisterende PTSD til- stande. De tre pågældende overfald skal derfor tages i betragtning, når tilstanden bedømmes i sin helhed. De tre pågældende overfald har hver især været af så voldsomme og truende karakter, at hver især vil kunne medføre udvikling af PTSD. Spørgsmål 10: "Skønsmanden bedes vurdere; om det er muligt af fastlægge med sik - kerhed hvilke af de fire voldsepisoder; der har udløst de i speciallæge - erklæringen af 24. februar 2014 beskrevne symptomer' 7 "Skønsmanden bedes begrunde svaret" . Det skønnes; at det med stor sandsynlighed er hændelsen den 21. feb- ruar 2009, der har udløst de i speciallægeerklæringen beskrevne symp- tomer. I speciallægeerklæringen mangler der dog en beskrivelse af de- buttidspunktet for de psykiske symptomer; hvilket besværliggør besva - relse af spørgsmålet. Det må dog antages, at speciallægen har konsta - teret et debuttidspunkt indenfor 6 måneder efter overfaldet den 21. februar 2009, men speciallægen har ikke dokumenteret det i sin udta- lelse. De tre senere overfald har med stor sandsynlighed været med til at forstærke og vedligeholde PTSD tilstanden; og det symptombillede der er beskrevet i speciallægeerklæringen er derfor med stor sandsyn- lighed en følge af alle fire overfald. Speciallægen i psykiatri der har udfærdiget aktuelle speciallægeerklæ - ring har formentlig ikke været i besiddelse af oplysninger omkring de tre seneste overfald, og de er derfor ikke dokumenteret i lægeerklærin- gen. Spørgsmål 11: "Skønsmanden bedes oplyse, om brug af hash kan medføre de besva- relsen til spørgsmål 1 angivne psykiske gener (bilag J, side 4)"? "Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende; bedes skønsmanden oply - se hvilke af de i besvarelsen til spørgsmål 1 angivne psykiske gener, som brug af hash kan medføre" "Skønsmanden bedes endvidere oplyse; hvor mange gange man skal have benyttet hash for at de angivne psykiske gener kan opstå" Patienten har til egen læge i 2005 oplyst; at han i en festlig periode på 3 uger 3 år tidligere enkelte gange har røget hash. Han faldt i søvn af det og anvender det ikke mere jævnfør egen læges journal. Side 11/27 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D60Der er i sagsakterne ikke andre oplysninger om hash misbrug. Det skønnes ikke, at patientens tidligere kortvarig e hashforbrug har indflydelse på nuværende psykiske tilstand. Dels li gger det mange år tilbage og dels har der angiveligt været tale om et meget kortvarigt forbrug af hash. Generelt kan det dog anføres, at et langvarigt jævn ligt forbrug af hash kan give psykiske symptomer f.eks. koncentrationsfo rstyrrelser, hu- mørsvingninger, angst og sløvhed. I sjældne tilfæld e kan cannabisforbrug udløse egentlige psykotiske tilstan de. Som hovedre- gel skal man således benytte hash rigtig mange gang e over lang tid før man får psykiske eftervirkninger. Et præcist antal gange kan dog ikke angives, idet det er meget individuelt fra person t il person. I den konk- rete sag skønnes forbruget af så lille omfang, at d et ikke kan antages at påvirke patientens psykiske tilstand mange år efter . Spørgsmål 12: "Skønsmanden bedes oplyse hvilken betydning det kan have på hel- bredet, såvel fysisk som psykisk at sniffe Ketamin i kombination med 7-8 store fadøl (bilag J, side 9)"? "I forlængelse heraf bedes skønsmanden oplyse, om m an ved at sniffe Ketamin i kombination med indtag af 7-8 store fadøl , kan udvikle de i besvarelsen til spørgsmål 1 angivne psykiske gener" ? Ketamin er et middel, der har været brugt til bedøv else både af men- nesker, men især af dyr. Det bruges sjældent som ru smiddel. Ketamin optages hurtigt i kroppen og udskilles hurtigt igen . I det omfattende bilagsmateriale om patienten er det angivet, at han i 2008 har sniffet 0,1 mg Ketamin og desuden indtaget 7-8 store fadøl samtidig. Han blev så sløv heraf, at han blev indbragt på skadest uen, men hurtigt ud- skrevet igen. I den lægefaglige litteratur er der b eskrevet meget lidt omkring eftervirkninger af indtagelse af Ketamin sa mtidig med alko- hol. I den konkrete sag skønnes det ikke at en enke lt indtagelse af Ke- tamin i forbindelse med indtag af 7-8 store fadøl k an have længereva- rende eftervirkninger. Det skønnes derfor usandsynl igt, at de i special- lægeerklæringen beskrevne symptomer fra 25. februar 2014 er udløst af Ketamin og alkoholindtag. Spørgsmål 13: "Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvilken betydnin g indtag af kreatintilskud kan have på helbredet, såvel fysisk som psykisk (bilag J, side 14)"? "I forlængelse heraf bedes skønsmanden oplyse om ma n ved at indtage Kreatin tilskud i kombination med indtag af 7-8 sto re fadøl kan udvik- le de i besvarelsen til spørgsmål 1 angivne psykisk e gener"? I sagsakterne er der ingen steder dokumenteret, at patienten indtager Kreatin. I august 2012 (bilag J) skrives det, at pa tienten har forhøjet kreatinin; men at dette er stabilt, og lægen skønner at det enten skyldes patientens store muskelmasse eller at han tager kreatintilskud i forbin- delse med træning. Lægen har på samme tidspunkt også mistanke om doping, men dette er heller ikke dokumenteret yderligere. Kreatin er et kosttilskud som medfører, at der kan ophobes i skelet- muskulatur. I teorien kan dette medføre for lidt væske i resten af krop- pen 0g dette kan i teorien føre til svaghed, svimmelhed, nervøsitet og angstsymptomer samt forvirring. I den lægelige litteratur findes der dog ingen eksempler på, at Kreatinindtag har medført symptomer der minder om de symptomer der er beskrevet i den psykiatriske special - lægeerklæring fra 25. februar 2014. Der findes heller ikke lægevidenskabelig litteratur; der beskriver effekten af at indtage Krea - tin tilskud i kombination med alkohol. Det skønnes derfor ikke at kreatintilskud kan fremkaldte de sympto- mer der er beskrevet i speciallægeerklæringen 25. februar 2014. Spørgsmål 14: "Idet der henvises spørgsmål 11 til 13 bedes skønsmanden oplyse; om forbrug afde ovennævnte rusmidler stoffer præparater med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) er årsag til hans psykiske gener, som beskrevet i speciallægeerklæring af 25. februar 2014 (bilag 4)"? Det i sagsakterne beskrevne forbrug af rusmidler stoffer præparater har været af så lille et omfang, at det ikke skønnes at kunne udløse de psykiske gener som er beskrevet i speciallægeerklæringen af 25. febru - ar 2014. Det skønnes således usandsynligt; at indtagelse af de nævnte rusmidler stoffer præparater i det konkrete tilfælde har udløst de psykiske gener. Spørgsmål 15: "Skønsmanden bedes oplyse; om skønsmanden har bemærkninger til sagen i øvrigt"? Iden psykiatriske speciallægeerklæring fra 25. februar 2014 er det kun hændelsen den 21. februar 2009, der er beskrevet. De tre efterfølgende overfald inden speciallægeundersøgelsen er ikke beskrevet, hvilket med stor sandsynlighed skyldes at speciallægen ikke er blevet gjort be - kendt med disse overfald. Forklaringer har forklaret, at han arbejder som produktionsleder. Den 21.januar 2009 var han i byen med nogle kammerater. De var på café, hvor de hyggede sig. Han og hans kammerat, var ude på gaden; hvor de røg. De pjattede 0g grinede; 0g kom da gående mod dem og gik forbi. på struben helt umotiveret. De havde ikke talt med og kendte ham ikke. Han prø- vede at afværge slag. Isin hånd havde han et ølglas, som han holdt med sin hånd ovenpå glasset. Han førte sin hånd med glasset op mod ansigt, 0g glasset blev splintret; så han også selv fik skåret sin hånd. Episo- den tog kun 2 sekunder. Episoden står klart i hans erindring. Han havde drukket ca. 6-7 genstande. Han gik i panik efter episoden; da fire mennesker kom truende imod ham, og han tænkte, at det var venner, så han stak af. Han har aldrig tidligere eller efterfølgende været oppe at slås. Han har ik - ke ud over denne sag været straffet. Episoden påvirker ham stadig. Han vil gerne have sagen afsluttet. Han er også ked af det på vegne, idet det ikke var hans mening. ansat. Han dri - ver en virksomhed sammen med sin bror, hvor de reparerer lystbåde. Han har været tilknytte virksomheden i 25 år 0g er i dag ejer af halvdelen heraf. efter en ledighedsperiode startede i praktik med løntilskud. Det kan godt passe, at blev ansat i lære pr. 1.juli 2010 som bådmekaniker. var ansat på fuld tid. Der blev ikke taget særlige hensyn til som kunne beskæftige sig med alt. Ar- bejdet foregik både indendørs og udendørs; og betjente både biler og gaffeltrucks . ansættelsesforhold ophørte; da de desværre måtte bortvi - se ham den 21. august 2012. De opdagede; at på nettet havde sat nogle af deres ting til salg, hvilket de konfronterede ham med, og derfor kunne de desværre ikke længere have ham ansat. Han bemærkede ikke; at under sit ansættelsesforhold var 'psykisk påvirket eller ændrede adfærd. hav - de mange tatoveringer ved ansættelsens start og de aftalte; at disse skulle fjernes. Dette skete dog ikke tværtimod fik færdedes i rockermiljøet. Han har ikke set eller er bekendt med, at på- førte sig snitlæsioner på hænderne. Han har ikke bemærket, at ikke kunne gå selv ude i byen. Han kendte ikke før ansættelsen i 2010. Han kender ikke noget til, at skulle have indtaget smertestillende medicin under ansættelsen i et så - dant omfang, at han ikke kunne betjene maskiner. Parternes synspunkter Sydøstiyllands Politi har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter, hvoraf fremgår følgende: Det gøres overordnet gældende; at staten i medfør af offererstatnings - loven $ 17 er berettiget til at gøre et regreskrav gældende mod ger - ningsmanden; for så vidt angår den ydelse; som den forurettede i hen- hold til Erstatningsnævnets afgørelse måtte få udbetalt:. Sagsøgers regreskrav hviler i det hele på Erstatningsnævnets afgørelse af 30. oktober 2014 ( ), 0g det gøres gældende, at denne er truffet på et fuldt tilstrækkeligt faktuelt grundlag, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. havde ikke partsstatus under erstatningssagens behandling hos Erstatningsnævnet; hvilket er i overensstemmelse med lovgivningen på området;, hvorefter skadevolderen i en straffesag ikke er part i en efterfølgende sag hos Erstatningsnævnet. Denne sag er et inter partes anliggende mellem skadelidte og det offentlige. har derimod været part i den efterfølgende regressag hos Sydøstjyllands Politi, i hvilken forbindelse han endvide - re er blevet partshørt. har benyttet sig af sin ret til at afgive partsindlæg ( ). Hans interesser i sagen er herved blevet tilgodeset. er herefter pligtig til at betale det beløb; som Sydøstjyllands Politi i henhold til Erstatningsnævnets afgørelse har udbetalt til forurettede For så vidt angår rentekravet; støttes dette på, at Sydøstjyllands Politi ved afgørelse af 22 april 2015 ( ) har fremsat betalingskrav i over- ensstemmelse med rentelovens 8 3, stk. 2 Ad årsagssammenhæng Det følger af retspraksis på området; at bevisbyrden for både årsags - sammenhængen og tabets dokumentation er lempet for så vidt angår skadegørende handlinger; der er begået forsætligt eller ved grov uagt - somhed, jf. bl.a. U2002.1496H. Dette gælder særligt for sager om voldsofferregres,hvor de skadegørende handlinger pr. definition begås forsætligt. Herefter anses det for tilstrækkeligt til at statuere årsagsforbindelse, at det bedømmes som mere sandsynligt; at skaden ikke ville være ind- trådt uden volden; end at skaden ville være indtrådt også uden den ud - øvede vold. Erstatningsnævnets afgørelse er truffet på baggrund af Arbejdsskade - styrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) udtalelse i sagen. Arbejdsskadestyrelsen har gennem behandlingen af et stort omfang af personskadesager en betydelig erfaring med vurdering af årsagssammenhæng 0g udmåling af méngrader. Det følger derfor også af fast Højesteretspraksis, at der skal foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vejleden - de udtalelser om méngrad og erhvervsevnetab, jf. bl.a. U.1999.1565H og U.2005.3273H. Det gøres gældende, at ikke har tilvejebragt et sådant grundlag. Arbejdsskadestyrelsen har ved sin vejledende udtalelse ( ) i sagen fundet, at der er årsagssammenhæng mellem forurettedes gener og strafbare handling. Dette skete under inddragelse lægefaglig bistand (speciallægeerklæringerne fremlagt som bilag 4 0g 5) 0g under med- virken af Arbejdsskadestyrelsens egne interne psykiatriske og neurolo- giske lægekonsulenter. Det skal i den forbindelse fremhæves; at Arbejdsskadestyrelsen har haft adgang til relevante sagsakter; herunder omfattende lægeligt ma- teriale. Arbejdsskadestyrelsen har været bekendt med, at forurettede efter overfaldet den 21.februar 2009 tillige har været udsat for andre overfald. Arbejdsskadestyrelsen har således inddraget dette i sin vur- dering, men alligevel fundet det godtgjort; at det var hændelsen den 21. februar 2009, der har været årsagen til forurettedes psykiske gener. Det bemærkes, at de i sagen foreliggende speciallægeerklæringer ( ) er foranlediget indhentet af Arbejdsskadestyrelsen; 0g at speciallæger - ne derfor også må være i besiddelse af opdragsskrivelserne 0g akterne; herunder oplysningerne om de senere overfald. Det bestrides således; at der skulle være afgivet urigtige oplysninger eller tilbageholdt oplysninger for speciallæge Der fremgår desuden direkte af speciallægeerklæringen fra overlæge og speciallæge i psykiatri ()og Arbejdsskadesty - relsens udtalelse ( ), at forurettede ikke havde forudbestående psykis - ke lidelser eller fandtes at være disponeret for sådanne lidelser. Følgende fremgår af den psykiatriske speciallægeerklæring ( ): JP1 [forurettede] har på intet tidspunkt før overfaldet oplevet behov for at søge behandling for nogen psykisk lidelseltilstand. Følgende fremgår desuden under afsnittet "Beskrivelse af gene- relle problematik 0g aktuelle tilstand?: "Det må igen anføres, at PT] på intet tidspunkt før overfaldet; natten til 21. Februar 2009, på noget tidspunkt har frembudt tegn på tilstedevæ - relse af nogen psykisk lidelse. Det kan derfor lægges til grund, at forurettede ikke havde forud bestå - ende psykiske lidelser. Det er dog reelt uden betydning for sagen; hvorvidt forurettede havde en eventuel disposition for psykiske lidelser. må som skadevolder tage skadelidte; som skadelidte er. Afgørende er, at forurettedes psykiske problemer først optrådte efter overfaldet den 21. februar 2009_ Den under sagen indhentede sagkyndige erklæring fra speciallæge i psykiatri, understøtter desuden, at det er over- faldet den 21. februar 2009, der er årsag til både fysiske og psykiske gener. Det gøres i den forbindelse gældende, at karakteren af overfaldet den 21. februar 2009 og efterfølgende symptom- billede opfylder betingelserne for PTSD. hav - de ikke før overfaldet den 21. februar 2009 haft psykiske gener; 0g overfaldet den 21. februar 2009 må dermed anses for at have været den udløsende faktor for psykiske gener; jf. både den sagkyndige erklæring (svaret på spørgsmål 10) 0g den psyki - atriske speciallægeerklæring fra (bilag 4). Det faktum; at det i den sagkyndige erklæring er tilkendegivet; at de senere overfald kan være egnede til at udløse PTSD og har været med til at forstærke eller vedligeholde PTSD-tilstanden; udgør ikke et til- strækkeligt sikkert grundlag til at tilsidesætte udtalelsen fra Arbejds - skadestyrelsen. Tilsvarende udgør påståede oplysninger om skilsmisse; dødsfald i fa- milien; bortvisning fra arbejdspladsen; forhøjet kreatinindhold i blo- det; et enkeltstående tilfælde af indtagelse af ketamin; indtagelse af hash i en periode på 3 uger 7 år før overfaldet mv. som anført af heller ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for en til- sidesættelse af udtalelsen fra Arbejdsskadestyrelsen. Sydøstjyllands Politi har herefter løftet bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem voldsepisoden og forurettedes varige mén. Hvis retten skulle nå frem til, at der ikke kan gives Sydøstjyllands Po- liti fuldt ud medhold i den nedlagte påstand, men vil følge subsidiære påstand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb, gøres det gældende; at subsidiært bør tilpligtes at betale skønsmæssigt 3/4 af det beløb, der relaterer sig til psykiske gener med tillæg af 2 % mén for de fysiske gener, eller i hvert fald 1/2 af det beløb; der relaterer sig til psykiske gener med tillæg af 2 % mén for de fysiske gener. Det gøres i den forbindelse gældende; at overfaldet den 21. februar 2009 har været den udløsende faktor for forurettedes psykiske gener og dermed må anses for at være den overvejende årsag til forurettedes samlede symptombillede. Der henvises i den forbindelse til de ovenfor anførte argumenter, herunder særligt svaret på spørgsmål 10i den sag - kyndige erklæring fra speciallæge i psykiatri, 3/4 af ménet;, der relaterer sig til forurettedes psykiske gener svarer til 15 % mén, og med tillæg af 2 % for de fysiske gener udgør dette i alt 17 % svarende til kr. 138.975 (kr. 8.175 x 17). 1/2 af ménet, der relaterer sig til forurettede psykiske gener svarer til 10 % mén, og med tillæg af 2 % for de fysiske gener udgør dette i alt 12 % svarende til kr. 98.100 (kr. 8.175 x 12) Adlempelse efter 24 Det er der har bevisbyrden for, at der er grun- dlag for at nedsætte kravet. Det gøres gældende; at ikke har tilvejebragt grundlag for en lempelse af erstat - ningsansvaret. Det skal i den forbindelse fremhæves, at der ved vurderingen efter $ 24 skal lægges vægt på bl.a. ansvarets beskaffenhed, 0g at der sædvan- ligvis ikke sker lempelse, når det ansvarspådragende forhold er begået forsætligt; jf. bl.a. U 1995.443H, U 2002.1496H, FED 2004.767V, FED 2012.2Ø og U.2015.944H. strafbare handling er begået forsætligt; hvilket i det hele taler imod erstatningsansvarets lempelse Det skal hertil be - mærkes, at 1 straffesagen er blevet dømt for vold i medfør af straffelovens $ 245, stk. 1, dvs. et legemsangreb af særlig, rå, brutal eller farlig karakter. Det afvises endvidere, at der skulle være misforhold mellem den skadegørende handling og skaden. Det bestrides, at erstatningskravet vil være urimeligt tyngende for sag - søgte, ligesom der ikke i øvrigt er fremkommet med oplysninger, der kan begrunde en lempelse efter reglen i erstatningsansvarslovens $ 24, stk. 1 Sydøstjyllands Politi har under proceduren tillige gjort gældende; at et anbringende om forældelse er et nyt anbringende; der ikke skal tillades fremsat. I øvrigt er kravet ikke forældet, jf. U 2015.944 H. har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvoraf fremår følgende: Det gøres gældende, at ved hændelsen den 21 februar 2009 blev ramt af et glas over venstre øje og på venstre side af ansigtet. Han lagde sig efterfølgende ned på jorden; fordi han ikke kunne se på øjet. Det gøres endvidere gældende; at efter skaden var velbehandlet og han udover manglende syn på venstre øje ikke havde yderligere gener, som følge af hændelsen den 21. februar 2009. ( Øjenproteseoperatonen; der blev foretaget i december 2011, skete af kosmetiske årsager. ( ) har anerkendt og betalt erstatninglgodtgørelse til sagsøger for, de gener det har påført at han har mistet synet på venstre øje, som følge af hændelsen den 21. februar 2009. Sagsøger har ikke bevist; at det krav der nu rejses erstatning for, har sammenhæng med hændel-sen den 21. februar 2009. skal derfor ikke betale yderligere erstatning. Det gøres gældende; at efter hændelsen den 21. februar 2009 har været udsat for 3 overfald af meget grov karakter. Der henvises i den sammenhæng til: At den 18.maj 2010 var offer for et voldsomt overfald, hvor han blev slået bevidstløs;, og fik flere slag mod ansigtet og venstre øje. Efter overfaldet var har komplet hukommelsestab for episoden. At efter overfaldet kunne der konstateres hævelse og mis - farvning i venstre side af panden; hvor han var pådraget buler samt misfarvning på venstre side af næseryggen 0g ved venstre øje, ligesom der blev konstateret en bule i baghovedet, samt en flænge på venstre overlæbe. At havde kvalme 0g opkastninger efter overfaldet. Der henvises videre til: At den 4. november 2011 var på ny udsat for et overfald, som ske-te udenfor et diskotek på Falster. Her blev han overfaldet af 4 mænd. Det er oplyst; at han var meget beruset og ikke husker detaljer nøjagtigt. Ved overfaldet blev han slået i ansigtet 0g på nakken. Der henvises yderligere til: At igen den 30. september 2012 blev overfaldet. Denne gang af 3-4 personer på sin bopæl. At også her havde hukommelses problemer for episoden; men han oplyste på skadestuen; at han blev sparket og trampet i ansigtet ved overfaldet. Det gøres endvidere gældende; at overfaldene den 18. maj 2010, den 4.november 2011 0g den 30. september 2012 var meget voldsomme 0g de har været af grov karakter, hvor der har deltaget flere gernings - mænd. De efterfølgende overfald har været af langt alvorligere karakter end hændelsen den 21. februar 2009 Iøvrigt gøres det gældende; at ikke opfylder kriterierne for PTSD Der henvises i den sammenhæng til: At symptomer på PTSD skal opstå indenfor 6 måneder ef- ter traumet; for at der kan doku-menteres årsagssammen hæng; At den under sagen indhentede erklæring fra speciallæge i psykiatri, klart bekræfter, at symp- tomer på PTSD skal opstå indenfor 6 måneder efter trau- met, for at der kan konstateres PTSD, som følge af en konkret hændelse. At hændelsen den 21. februar 2009 ikke er af så katastro- feagtig karakter; at den kan udløse PTSD. At det ikke fremgår af den psykiatriske speciallægeerklæ - ring (bilag 4) hvor der alene er bemærket, at speciallægen konkluderer, at IP1 har udviklet kroniske psykiske pro - blemer med karakter af kronificeret posttraumatisk belast- ningsreaktion eller nærmere personlighedsændring efter katastrofeoplevelse. Det gøres yderligere gældende, at psykiske gener først er nævnt i læge-akterne 3 år efter hændelsen den 21. febru- ar 2009 Iden forbindelse henvises til: At det af sagsøgers advokat er oplyst, at blev henvist til psykolog den 2 januar 2012. At der af 'henvisningen fremgår, "Tidl. svær skade på ene øje 0g cranie 0g fortæller nu; at have fået fjernet det ene øje 0g har kunstigt øje. Jeg vil bede dig modtage pt. til samtale-forløb At der af 'henvisningen direkte fremgår, at henvisningen sker grundet skade på 'cranie? At der ikke skete skade på kraniet i forbindelse med hæn - delsen den 21.februar 2009. Det er først ved de efterføl- gende overfald, at der skete skade på kraniet. At det i øvrigt ikke kan lægges til grund, at har deltaget i psykolog samtaler; idet han selv har oplyst; at han aldrig har været hos psykolog hvorfor han ikke har kunnet fremlægge journal herfra:. Der er herefter først angivet noget i de lægelige akter omkring psykis - ke gener den 15.maj 2012 (mere end 3 år efter hændelsen) debuterede psykiske gener hos Der er ikke nævnt psykis - ke gener før denne dato, hvor det af lægejournalen (bilag J) fremgår; "berørt af onkels dødsfald 0g brudt forhold, samtale herom 8 af 11 Videre fremgår, at efter debut af psykiske ge- ner var påvirket af skilsmisse, 2 nære dødsfald og fængselsdom. Endvidere blev bortvist fra sin arbejdsplads; fordi han havde stjålet genstande fra sin arbejdsplads, som han forsøg- te at videresælge. Iøvrigt gøres det gældende; at de psykiske gener først er omtalt i læ - gejournalen 3 år efter hændelsen den 21.februar 2009, til trods for; at der har været adskillige lægehenvendelser om andre gener i mellemti - den. Hertil kommer; at på tidspunktet for debut af de psykiske gener benyttede kreatintilskud (doping) jf. bilag J, hvor der også fremgår, at der blev fundet forhøjet kreatinindhold i blodprøver. Kreatintilskud kan i sig selv kan give alvorlige psykiske skader 0g svimmelhed. Det gøres også gældende; at lider af øvrige konkurrerende gener, som ikke kan henføres til hændelsen den 21. februar 2009 og som ikke kan gøres ansvarlig for. Iden forbindelse henvises til: At der af de lægelige akter fremgår, at har benyttet Ketamin; 0g været indlagt grundet over dosis af stoffet, Stoffet Ketamin er et hallucine - rende stof, som og så kan give psykiske bivirkninger. At det fremgår af de lægelige akter, at efter hændelsen den 21. februar 2009 har taget stero - ider. At det fremgår, at har røget hash, hvilket også kan medføre psykiske gener. Der er således ikke dokumenteret; at der er årsagssammenhæng mel- lem hændelsen den 21. februar 2009 og de psykiske gener. Det gøres endvidere gældende; at der er afgivet urigtige oplysninger og tilbageholdt væsentlige og relevante oplysninger overfor speciallæ - ge i psykiatri, Der henvises i den sammenhæng til: At det af erklæringen fra den 25.januar 2014 fremgår, at P1 oplever sig svært utryg ved at færdes i byen; hvor han skal ledsages af samlever eller andre nærtstående personer. Videre er anført TP1 har aldrig haft misbrugsproblemer, men P1 tåler ej heller alkohol, hvor han bliver meget trist 0g grådlabil, når han indtager selv små mængder alko- hol Disse oplysninger stemmer ikke med de oplysninger; der fremgår af de øvrige akter; hvor det fremgår; at har levet et meget aktivt byliv med bytu - re, hvor han også flere gange har været involveret i slags mål og ifølge egne oplysninger drukket meget alkohol. har endvidere i forbindelse med session selv oplyst; at han har haft et stofmisbrug. Det gøres endvidere gældende; at ikke har modtaget medicinsk eller terapeutisk behandling for de påståede psy kiske gener. Af vurderingen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ( ) fremgår, at de har lagt vægt på op-lysningerne i den psykiatriske speciallægeerk - læring. På den baggrund gøres det gældende; at afgørelsen omkring udbetaling af mén for 'psykiske gener, er truffet på et fejloplyst grundlag idet har afgivet urigtige oplysninger og har undladt at oplyse; at han udover overfaldet den 21. februar 2009, har været udsat for minimum 3 yderligere overfald, som har været af langt gro- vere karakter end overfaldet den 21. februar 2009. På den baggrund gøres det gældende; at der foreligger et tilstrækkeligt sikkert grundlag til at tilsidesætte den vejledende udtalelse fra Ar - bejdsmarkedets Erhvervssikring. Det gøres også gældende, at lider af forudbe - stående gener og der er hændelser før skaden den 21. februar 2009, som kan have indflydelse på psykiske ti]- stand. Iden forbindelse gøres det gældende; at det af lægejournalen ( fremgår under den 4. august 2007, at havde været på skadestuen og fået syet sår i hovedbunden;, hvor der efterføl- gende blev fjernet sting; Den 23. oktober 2007 (.) fremgår, at periode - vist var plaget af indsættende smerter i den ene halvdel af thorax. Det kommer i begge sider, men aldrig samtidig Videre fremgår; at døjer med skæv ryg. Den 30. april 2008 () fremgår; at fik henvis- ning til fysioterapeut, idet han siden folkeskolealderen har haft dårlig ryg; Han arbejdede som bådebygger;, hvilket var belastende for ryggen: Den 6.juni 2008 ( ) fremgår, at blev indlagt med Falck, efter han havde sniffet Ketamin i kombination med 7-8 store fadøl. Den 7 juli 2008 (bilag J) fremgår, at fik svar på røntgenundersøgelse af ryggen. Af journalen fremgår, 'Haft smer- ter i hele sit liv taler om hvilke mekanismer der er rådende 0g forsøg at aflede 0g tænke positivt Den 15. oktober 2008 (bilag J) fremgår, For 3 dage siden solo bil ut hvor han kørte ind i en pæl med ukendt fart men ikke så hurtigt" 99 Det gøres også gældende, at først blev syge- meldt efter endt læretid i januar 2014, 0g det er ikke dokumenteret, at sygemeldingen har sammenhæng med hændelsen den 21. februar 2009. Der fremgår ikke af sagens akter, at sygemeldingen skyldes psy - kiske problemer; derimod er det direkte anført i speciallægeerklæring, fra aktu- elt var sygemeldt, til trods for, at han kunne arbejde indendørs og i varmt vejr, fordi han var blevet afskediget. Den under sagen indhentede erklæring fra speciallæge i psykiatri, under-støtter desuden; at de efterfølgende overfald, som har været udsat for, alle har været vold- somme 0g af exceptionel truende karakter 0g egnet til at give psykiske gener. Speciallægen anfører endvidere til besvarelsen til spørgsmål 5 "Overfaldende må antages at med-føre kraftig psykisk _ påvirkning hos praktisk talt enhver. De tre overfald vil hver især opfylde betingelser- ne som udløsende faktor for en PTSD diagnose 99 Speciallægen konkluderer videre i besvarelsen til spørgsmål 6, at De tre sidste overfald har som minimum været med til at forstærke 0g vedligeholde patientens PTSD. Det er velkendt; at gentagende_ psykis- ke traumer oftest forværrer 0g vedligeholder PTSD" Det er således ikke overfaldet den 21. februar 2009, som har været det udløsende traume for tilstand, og overfaldet den 21.februar 2009, har ikke i sig selv medført, at er pådraget varig mén for psykisk skade. Såfremt retten mod forventning måtte finde, at sagsøger har bevist; at der er årsagssammenhæng mellem hændelsen den 21. februar 2009 og de psykiske gener; gøres det gældende til støtte for den subsidiære på - stand, at sagsøger alene delvist har løftet sin bevisbyrde for at hæn- delsen den 21. februar 2009 har medvirket til at påføre psykiske gener, hvorfor alene skal beta - le et beløb svarende til '/4 af det psykiske mén, svarende til 5% opgjort til 40.875(5*8.175). Til støtte for den subsidiære påstand gøres det endvidere gældende; at der skal ske nedsættelse under henvisning til den af udviste egen skyld. Iden sammenhæng henvises til: At det fremgår af $ 6 ai Lov om erstatning fra staten til of- re for forbrydelser, at dansk rets almindelige regler om skadevolderens erstatningsansvar finder anvendelse ved afgørelser om erstatning. Efter de almindelige erstatnings retlige regler, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfal - de, såfremt der er tale om egen skyld eller accept af risiko At har selv umotiveret slået skade volde rens kammerat og dermed og accepteret risikoen for at indgå i slåskamp. At det derfor gøres gældende at erstatningen skal nedsæt- tes ud fra de almindelige erstatningsretlige regler om egen skyld og accept af risiko. At det er der fremprovokerede epi- soden; da han først begyndte at skændes med skadevolders kammerat og tildelte ham slag. At har uvist en så høj grad af egen skyld; at erstatningen bør bortfalde. At i hvert fald har et sådant med- ansvar, at ansvaret bør lempes, jf. FED 1995.908 Iøvrigt gøres det gældende; at et eventuelt erstatningsansvar skal ned- sættes, eller bortfalde, jf. EAL $ 24. Iden forbindelse henvises til: At det gøres gældende; at der er et udtalt misforhold mel lem den skadevoldende handling 0g tabets størrelse. At der er tale om et slag i ansigtet med et glas under noget tumult på en bytur. Skadelidte har efterfølgende været ud sat for flere betydeligt mere voldsomme overfald, som på ingen måde kan sammenlignes med den skadevoldende handling den 21. februar 2009. At der ikke er nogen udsigt til at vil kunne betale erstatningen grundet hans økonomiske for hold, jf. også U 1993.430. At grundet personlige og økono- miske forhold, findes betingelserne i Erstatningsansvarslo vens $ 24 for at lempe erstatningsansvaret at være opfyldt; da det anses som værende urimeligt tyngende for jf. FED 1995.908. har under proceduren tillige gjort gældende, at så - fremt retten måtte anse det for bevist; at de psykiske lidelser var til stede helt tilbage i februar 2009, vil et krav være forældet. Rettens begrundelse og afgørelse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (dagældende Arbejdsskadestyrelse) har efter indhentelse af to speciallægeerklæringer vurderet, at samlede méngrad i alt udgør 55 %, hvoraf de psykiske følger udgør 20 % svarende til en middelsvær sværhedsgrad af PTSD, mens de fysiske gener; som vedrører generne fra øjet og vansir; er vurderet til 35 %. Erstat- ningsnævnet har truffet afgørelse om méngraden i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse; 0g Sydøstjyllands Politi har udbetalt erstatning på baggrund heraf. Sagen angår spørgsmålet om, hvor- vidt der har været årsagssammenhæng mellem volden og den skade, som har givet anledning til, at har fået udbetalt godtgørelse for varigt mén på i alt 55 %. Der kræves et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmar - kedets Erhvervssikrings vurdering af méngraden 0g for at tilsidesætte Erstat- ningsankenævnets afgørelse Det følger af Højesterets dom af 16. april 2002 (Ugeskrift for Retsvæsen 2002, side 1496), at det i vurderingen af, om der er årsagsforbindelse i en erstatningssag som den foreliggende; er tilstrækkeligt; at det bedømmes som mere sandsynligt; at skaden ikke ville være indtrådt uden volden, end at skaden ville være indtrådt også uden volden. Efter bevisførelsen; herunder oplysningerne om den skadevoldende hæn- delse; som fremgår af Vestre Landsret Ankedom af 25. august 2009, samt de lægelige oplysninger i sagen, herunder også oplysningerne om de efterføl - gende overfald og skønserklæringen; er der ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af méngraden vedrørende de fysiske gener efter hændelsen den 21. februar 2009, som er fastsat til i alt 35 %. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Erstatningsnævnets afgø- relse vedrørende disse gener. Da der allerede er tilkendt en méngodtgørelse på 33 %, kan Sydøstjyllands Politi gøre regres for yderligere 2 % vedrørende de fysiske gener. Med hensyn til de psykiske gener lægger retten til grund, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med udtalelsen om méngraden var bekendt med, at efter den 21.februar 2009 havde været ud- sat for yderligere tre overfald. De efterfølgende overfald angives imidlertid ikke i speciallægeerklæringen af 25. februar 2014, som udelukkende fokuse - rer på overfaldet den 21. februar 2009, og der er heller ikke i speciallægeerk - læringen angivet; hvilke lægelige bilag speciallægen har været i besiddelse af. Som det fremgår af skønserklæring af 22. januar 2018, er der i lægejourna - len ikke angivet psykiske gener før januar 2012, hvor der henvises til et overfald uden angivelse af, hvilket overfald der er tale om. Iden pyskiatriske speciallægeerklæring af 25. februar 2014 er ikke angivet, hvornår de psykis - ke gener debuterede; og af skønserklæringen af 22. januar 2018 fremgår blandt andet, at symptomerne; som er beskrevet i den psykiatriske speciallæ - geerklæring; er forenelige med en posttraumatisk belastningsreaktion; hvis de optræder inden for 6 måneder efter det udløsende traume. Af speciallægeerklæring af 6. maj 2014, udarbejdet af speciallæge i neuroki- rurgi fremgår; at speciallægen har været i besiddelse af journaluddrag fra psykoterapeut for perioden 2009-2010. Som følge heraf og på baggrund af den psykiatriske speciallægeerklæring sammenholdt med skønserklæringen lægger retten til grund, at også har haft psykiske lidelser inden for 6 måneder efter overfaldet den 21. februar 2009, men at de ikke dengang var af samme omfang som de efterfølgende gener, idet de psykiske gener først er omtalt i lægejournalen fra januar 2012 Efter bevisførelsen; herunder navnlig lægejournalen og skønserklæringen; er det bevist; at de symptomer; som er beskrevet i speciallægeerklæringen af 24. februar 2014, er en følge af alle fire overfald, som efter skønserklærin - gen hver især opfylder betingelserne som udløsende faktor for en PTSD-di - agnose. Det er herefter godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Erstatningsan- kenævnets afgørelse vedrørende den del af méngraden, der vedrører de psy- kiske symptomer; og det er godtgjort; at det er mere sandsynligt, at den sam- lede psykiske méngrad på 20 % ikke ville være opstået uden volden, end at skaden ville være indtrådt også uden den udøvede vold, men det er ikke godtgjort; at det er mere sandsynligt; at den samlede psykiske méngrad på 20 % ville være indtrådt alene på baggrund af voldsepisoden den 21. februar 2009 Efter indholdet af de lægelige oplysninger i sagen, herunder navnlig skøn- serklæringen; speciallægeerklæringen af 24. februar 2014 og den omstæn- dighed, at de psykiske gener først er omtalt i lægejournalen i 2012, fastsæt - tes den méngrad, der relaterer sig til de psykiske gener efter overfaldet den 21.februar 2009, til halvdelen af den samlede méngrad vedrørende psykiske lidelser svarende til 10 %. Efter karakteren af skadevoldende adfærd og dennes følger for er der ikke grundlag for at lempe erstat- ningsansvaret i medfør af erstatningsansvarslovens $ 24, stk. 1, og der er heller ikke grundlag for at antage, at der foreligger egen skyld. Som følge heraf kan Sydøstjyllands Politi efter offererstatningslovens $ 17 gøre regres mod for en samlet méngrad på 12 %, sva - rende til 98.100 kr. med tillæg af renter som påstået, idet det bemærkes, at et anbringende om forældelse er et nyt anbringende, der ikke tillades fremsat. Efter sagens resultat skal betale sagsomkostninger til Sydøstjyllands Politi med i alt 46.410 kr., hvoraf retsafgiften af det vundne beløb udgør 2.660 kr., og det resterende beløb udgør Sydøstjyllands Politis udgift til advokatbistand inklusive moms. Ved fastsættelse af sagens om- kostninger har retten lagt vægt på sagens værdi i forhold til det beløb, Syd- østjyllands Politi har fået medhold i, sagens karakter og forløb, herunder for- løbet under sagens forberedelse; og at der har været indhentet skønserklæ - ring. Retten har ikke fundet anledning til at tilkende et særskilt beløb for ud- arbejdelse af materialesamling, idet der ikke er givet pålæg herom, men ud- arbejdelsen heraf er indgået i rettens samlede vurdering af sagens karakter. Thi kendes for ret: Sagsøgte, tilpligtes til sagsøgeren; Sydøstjyllands Po- liti, at betale 98.100 kr. med tillæg af renter fra den 22. maj 2015. Sagsøgte skal til sagsøgeren, Sydøstjyllands Politi, betales sagsomkostninger med i alt 46.410 kr. De idømte beløb skal betales inden 14 dage, 0g sagsomkostningerne forren - tes efter rentelovens 8 8 a

RETTEN HORSENS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 19.juni 2018 i sag nr. BS 150-715/2015: Sydøstjyllands Politi, Ledelsessekretariatet Holmboes Alle 2 8700 Horsens mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 8700 Horsens Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, som er anlagt den 28.juli 2015, drejer sig om, hvorvidt sagsøge- ren, Sydøstjyllands Polit, kan gøre regres over for sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> for godtgørelse udbetalt under voldsoffererstatningsordningen; idet sagen angår navnlig spørgsmålet om årsagssammenhæng. Sydøstjyllands Politis påstand er, at <anonym>Part A</anonym> til Sydøstjyllands Politi tilpligtes at betale 179.850 kr. med tillæg af renter fra den 22. maj 2015. <anonym>Part A's</anonym> påstand er frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens 8 218 a, stk. 2, men indeholder dog en gengivelse af de afgivne for- klaringer. Ved ankedom af 25. august 2009 blev <anonym>Part A</anonym> idømt 6 måne - ders fængsel, hvoraf 3 måneder blev gjort betinget, for at have overtrådt straffelovens 8 245, stk. 1, ved "den 21 februar 2009 at have tildelt <anonym>Person 1 (P1)</anonym> et slag i hovedet med 12 I-ølgals med indhold, der knustes ved slaget, hvorved <anonym>P1</anonym> mistede synet på venstre øje og fik flere flænger 1 ansigtet. ' Af ankedommen fremgår følgende vedrørende skyldspørgsmålet: "Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at tiltalte slog <anonym>P1</anonym> med højre hånd, hvori han holdt et glas, at slaget ramte på venstre øje, at glasset blev knust; og at slaget medførte alvor- lige læsioner i og omkring øjet med varig tab af synet på venstre øje til følge. Der er ikke grundlag for at afvise tiltaltes forklaring om, at baggrun- den var, at <anonym>P1</anonym> umiddelbart forinden havde slået ud efter tiltaltes kammerat, <anonym>Person 2 (P2)</anonym> Efter vidneforklaringerne om episoden havde denne tumultagtig karakter. Efter karakteren af til - taltes slag med glasset kan dette ikke karakteriseres som rent reflekto- risk, og slaget med glasset er i forhold til den forudgående episode åbenbart gået ud over det forsvarlige 0g var ikke rimeligt begrundet i <anonym>P1 S</anonym> handlemåde. Tiltaltes slag med glasset er der- for ikke straffri som nødværge efter straffelovens $ 13, stk. 1, og heller ikke straffri efter straffelovens $ 13, stk. 2, om rimelig overskridelse af grænserne for nødværge. ' Der har under sagen været fremlagt blandt andet lægejournaler, og heraf fremgår blandt andet, at <anonym>P1 S</anonym> venstre øje blev bortope- reret i december 2011, hvor der blev isat en protese. Der er enighed om, at <anonym>P1</anonym> efter 'episoden den 21. febru - ar 2009 har været udsat for tre overfald henholdsvis den 18. maj 2010, 4. november 2011 0g 30. september 2012. Af lægejournalen fremgår vedrørende den 18.maj 2010 følgende: Pt. er ved 2-tiden i nat blevet slået ned uden for sin bopæl. Han har selv komplet amnesi for episoden; men iflg. kæresten; som kom tilste - de kort efter, havde han modtaget 2 knytnæveslag, muligvis flere; mod ansigtet. OBJEKTIVT der sese hævelse og misfarvning i ve. side af panden;, hvor der også er nogle buler. Endvidere hævelse og misfarvning på ve. side af næseyg - gen og ned over nedre rand af orbita. Der er også en bule i baghovedet. Desuden ses på ve. overlæbe en mindre flænge, ca. 3 mm dyb, Y2-1 cm lang. Vedrørende overfaldet den 4. november 2011 fremgår af lægejournalen blandt andet, at han er blevet overfaldet af fire mænd uden for et diskotek, og at der var mistanke om hjernerystelse. Af lægejournalen vedrørende den 30. september 2012 fremgår blandt andet. Pt. kommer efter; at han d.d. er blevet overfaldet af 3-4 mænd på sin bopæl. Har hukommelsesproblemer for episoden; men fortæller; at han er blevet sparket og trampet i ansigtet. Har ligget på hø. side 0g af- værget med ve. hænd. Pt. har hovedpine, har ondt i høj. side af ansigtet. der er sm. sv.t. ve. side af brystkasse og bg. underarme. Obj- ansigt: I panden, ved yderste øjenkrog hø. side og høj. kæbe ses diffuse røde mærker og små hudafskrabninger; intet karakteristisk mønster. Hovedet; ca. 5 cm. over øreflippen ses 10x 10 cm. stort hæ - matom; ligeledes ses på modsatte side et lidt mindre hæmatom. Pt. informeres om commotio varsel Der er skadestuenotater fra overfaldene den 4. november 2011 og den 30. september 2012. Sydøstjyllands Politi har oplyst; at de pågældende tre over - fald ikke har været anmeldt. Til brug for Erstatningsnævnets behandling af sagen afgav Arbejdsskadesty - relsen to udtalelser . Af Arbejdsskadestyrelsens vurdering af 10. juni 2014 fremgår det bl.a: Vurdering Méngraden er vurderet til 20 procent, jf. erstatningsansvarslovens $ 4 Styrelsens psykiatriske 0g neurokirurgiske speciallægekonsulenter har medvirket ved sagens vurdering. Begrundelse for méngrad Vi har lagt vægt på sagens lægelige oplysninger, herunder især: Speciallægeerklæringen af 25. februar 2014 fra speciallæge i psykiatri <anonym>Læge 1</anonym> Speciallægeerklæringen af 6. maj 2014 fra speciallæge i neuro kirurgi <anonym>Læge 2</anonym> Journal fra egen læge Svar på spørgeskema om helbred Psykiske klager Ifølge de lægelige akter har <anonym>P1</anonym> fem år efter overfaldet symptomer i form af angst; undgåelsesadfærd, utryghed ved at færdes i byen; søvnforstyrrelser; natlige angstanfald, mareridt; kognitive van- skeligheder; anspændthed, følelsesmæssig ustabilitet, irritabilitet 0g periodisk grådlabilitet. Vi vurderer; at der er årsagssammenhæng mellem overfaldet, hvor han også mistede synet på det ene øje, 0g de psykiske gener. Vi har lagt vægt på, at der i den psykiatriske speciallægeerklæring en- tydigt er beskrevet; at det psykiske men er en følge af aktuelle over- fald, hvilket også er tilsluttet i den neurokirurgiske speciallægeerklæ - ring selvom der siden har været endnu tre overfald. Vi har lagt vægt på, at der ikke forud for overfaldet har været en for- udbestående psykisk lidelse. Vi har fastsat det varige mén efter vores vejledende méntabel. Efter tabellens punkt J.1.3 vurderes middelsvær posttraumatisk belast- ningsreaktion til 20 procent. Vi vurderer; at <anonym>P1's</anonym> tilstand svarer til en middelsvær svær- hedsgrad af PTSD; og det varige mén skal derfor skønsmæssigt fast- sættes til 20 procent. Af vurdering af 13. oktober 2014 fra Arbejdsskadestyrelsen fremgår det bl.a.: Revurdering Vi afgav udtalelse i sagen den 10.juni 2014, hvor méngraden blev vurderet til 20 procent. Vi vurderede som det fremgår af udtalelsen ikke generne vedrørende mistet syn 0g vansir; idet vi ikke var opmærksomme på, at Erstat - ningsnævnet i brev af 8.november 2013 tillige havde bedt os om en vurdering af dette også. Vi har på den baggrund foretaget en vurdering af også disse gener. Da vi ikke har fået bemærkninger vedrørende hovedtraumet og de psy- kiske gener, har vi ikke foretaget en fornyet vurdering af disse gener. Vi vurderer nu 55 méngraden. Vedrørende méngrad: Sagen har på ny været forelagt for styrelsens neurokirurgiske 0g orto - pædkirurgiske speciallægekonsulenter 0g styrelsens øjenlægekonsu - lent med jeres bemærkninger og de lægelige oplysninger i sagen. Ifølge sagen akter har <anonym>P1</anonym> neuralgiforme smerter omkring venstre øje. Objektivt er det konstateret tab af det venstre øje med indsættelse af protese og ar ved venstre øje og ned på venstre kind. Vi har fastsat det varige mén efter vores vejledende méntabel. Efter tabellens punkt A.5.10 vurderes tab af ét øje eller tab af synet på ét øje med komplikationer (eksempelvis skrumpeøje), til 25 procent. Efter tabellens punkt H.2 vurderes skæmmende ar i ansigtet; for ek- sempel større misfarvning, eller deformerede øjenlåg eller mundomgi - velser, til 5-15 procent. Vi vurderer; at tabet af øje svarer til punktet A.5.10, således at det va- rige mén skal fastsættes til 25 procent; men at der dertil skal gives et varigt mén på skønsmæssigt 5 procent for de neuralgiforme smerter og skønsmæssigt 5 procent for vansir i form af brede uregelmæssige ar ved venstre øje og ned på venstre kind med henvisning til punktet H.2. Vi vurderer på den baggrund, at det samlede varige mén efter overfal - det inklusiv de psykiske gener derfor skal fastsættes til skønsmæssigt 55 procent. Til brug for Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagen blev der indhentet psykiatrisk speciallægeerklæring af 25. februar 2014, udarbejdet af <anonym>Læge 1</anonym> overlæge; speciallæge i psykiatri, og erklæring af 6. maj 2014 udarbejdet af overlæge, speciallæge i neurokirurgi, <anonym>Læge 2</anonym> Erstatningsnævnet traf den 30. oktober 2014 afgørelse om at tilkende <anonym>P1</anonym> godtgørelse for varigt mén svarende til en samlet méngrad på 55 %. Det fremgår heraf blandt andet, at der tidligere er tilkendt godtgø- relse for 33 % mén, og at der ved afgørelsen tilkendes godtgørelse for yderli - gere 22 % mén. Det er oplyst; at der i forbindelse med straffesagen og en senere civil sag er truffet afgørelse om, at <anonym>Part A</anonym> er erstatningsansvarlig for 33 % i méngodtgørelse. Sagen omhandler som følge heraf de resterende 22 %, idet sagen nærmere angår spørgsmålet om årsagssammenhæng, 0g om der foreligger egen skyld eller accept af risiko. Der har under sagens behandling i retten været indhentet skønserklæring fra <anonym>Skønsmand</anonym> overlæge; ph.d , speciallæge i psykiatri. Af skønserklæringen af 22. januar 2018 fra <anonym>Skønsmanden</anonym> fremgår det: SYNS-OG SKØNSTEMA I SAGEN BS 150-715/2015 Rapporten er udarbejdet på baggrund af de omfattende sagsakter som fremgår af den fremsendte bilagsfortegnelse dateret 18.12.17. Bilags- fortegnelsen er vedlagt som bilag A. Spørgsmål 1: "Skønsmanden bedes oplyse om <anonym>P1</anonym> efter hændelsen den 21. februar 2009, har klaget over psykiske gener" ? "Såfremt spørgsmålet besvarer bekræftende; bedes skønsmanden oply- se hvilke psykiske gener, der klaget over og hvornår"? "Skønsmanden bedes om muligt angive de(n) relevante diagnose(r)' <anonym>P1</anonym> blev overfaldet den 21.02.09. Der var tale om et voldsomt over - fald af exceptionel truende karakter, hvor patienten utvivlsomt må væ- re i overhængende fare; 0g efterfølgende mistede synet på venstre øje, og fik andre fysiske skader. Ud fra sagsakterne kan det ikke med sik - kerhed afgøres, hvornår patientens psykiske symptomer debuterede. I egen læges journal er der første gang skrevet om de psykiske sympto- mer den 02.01.12, men en egentlig symptombeskrivelse foreligger ik - ke på det tidspunkt. Den 24.01.12 noterer egen læge, at patienten har søvnbesvær 0g efter overfaldet. Det er dog ikke angivet; hvilket over- fald der er tale om. På det tidspunkt havde patienten været overfaldet tre gange, den 21.02.09, 18.05.10 og 04.11.11. Den 15.05.12 beskrives det af lægen; at patienten er berørt af et dødsfald 0g et brudt parfor- hold. Den 25.02.14 bliver patienten psykiatrisk speciallægeundersøgt ved speciallæge i psykiatri <anonym>Læge 1</anonym> Ierklæringen beskrives det, at patienten har et fuldt symptombillede på PTSD ledsaget af person - lighedsændring efter katastrofeoplevelse. I attesten er det ikke angivet; hvornår symptomerne debuterede. På undersøgelsestidspunktet for speciallægeundersøgelsen er patienten overfaldet i alt fire gange nemlig den 21.02.09, 18.05.10,04.11.11 og 30.09.12. I speciallægeat - testen er de seneste 3 overfald ikke anført; 0g attesten fokuserer ude - lukkende på overfaldet den 21.02.09. Dette skyldes med stor sandsyn - lighed, at speciallægen ikke har været orienteret om de tre sidste over- fald i perioden 18.05.10 til 30.09.12. Ispeciallægeerklæringen fra 25.02.14 er patientens symptomer tyde - ligt beskrevet. Patienten fremtræder med symptomer på PTSD og per- sonlighedsændring efter katastrofeoplevelse. Begge diagnoser er givet i henhold ICD-10's diagnosekriterier. Diagnoserne skønnes at være korrekte; men der mangler dog angivelse af hvomnår symptomerne er opstået. Det må dog antages, at speciallæ - gen har undersøgt debuttidspunktet og taget det med i de diagnostiske overvejelser. Spørgsmål 2: "Skønsmanden bedes oplyse om de generlsymptomer, som er anført under besvarelsen til spørgsmål 1, kan føre til en PTSD diagnose"? Ispeciallægeerklæringen fra 25. februar 2014 er patientens symptomer grundig beskrevet. Der er beskrevet angstsymptomer med undgåelses - adfærd, utryghed ved at færdes i byen, behov for ledsagelse udenfor hjemmet, utryghed i forretninger eller på offentlige lokaliteter, søvn- problemer med afbrudt søvn; natlige angstanfald og mareridt. Desuden er der beskrevet hukommelsessvigt og nedsat koncentrations - evne samt vedvarende anspændthed og utryghed. Patienten beskrives som stemningsustabil med tidvis selvskadende adfærd, afrnagtsfølelse og frustration. Patienten beskrives som irritabel 0g periodisk grådlabil, og der er også beskrevet flashbackfænomener. Der er beskrevet selv - henførende personlighedstræk uden at dette er uddybet nærmere. Der beskrives social isolationstendens og afhængighed af nærtstående personlig støtte. Disse symptomer er forenelig med en posttraumatisk belastningsreak - tion; såfremt de optræder indenfor 6 måneder efter det udløsende trau- me Symptomerne er også forenelig med en personlighedsændring ef- ter katastrofeoplevelse. Diagnoserne støttes af; at der ikke er fundet tegn på tidligere misbrug eller tidligere psykisk lidelse. Spørgsmål 3: "Skønsmanden anmodes om at oplyse; om der er grundlag for at kon- statere, at <anonym>P1</anonym> kan diagnosticeres som lidende af PTSD" "Hvis der ikke er gundlag for diagnosen PTSD; anmodes skønsman- den om at oplyse hvilke diagnose der da er den relevante" Det vurderes, at <anonym>P1</anonym> er diagnosticeret korrekt ved psykiatriske under - søgelse den 25.02.14. Patienten er undersøgt ved speciallæge i psykiat- ri, 0g der er efterfølgende udarbejdet en grundig psykiatrisk speciallæ - geerklæring, som sluttes af med at patienten lider af PTSD og person - lighedsændring efter katastrofeoplevelse. Diagnoserne støttes af, at der ikke tidligere har været har været misbrug eller psykisk lidelse. Det må antages; at patientens symptomer er startet senest 6 måneder efter det psykiske traume, selvom det ikke er anført i speciallægeerklærin - gen: Enhver speciallæge i psykiatri ved; at dette tidskriterie skal være opfyldt; og det må antages at være opfyldt i dette tilfælde; selvom det ikke er dokumenteret i lægeerklæringen. Spørgsmål 4: "Skønsmanden anmodes om at oplyse; om der i henhold til ICD-10 di- agnosesystemet er en tidsmæssig grænse for, hvor længe efter en hæn- delse; at symptomerne på PTSD skal have vist sig for at der er lægeli - ge grundlag for at fastslå, at en konkret hændelse har udløst PTSD" ? WHO's diagnosesystem ICD-10 er meget klar på dette punkt. IICD-10 er det anført, at symptomerne skal optræde indenfor 6 måneder efter den traumatiske oplevelse. Spørgsmål 5: "Skønsmanden bedes oplyse om overfaldene den 18.maj 2010, den 4_ november 2011 0g den 30. september 2012, hvor <anonym>P1</anonym> bl.a. har været slået bevidstløs, og gentagende gange er blevet sparket og trampet i ansigtet; er egnet til at give psykiske gener (bilag J, side 18-21 0g side 24)"? "Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende bedes skønsmanden oplyse om overfaldene den 18. maj 2010, den 4. november 2011 0g den 30. september 2012 er egnet til at give PTSD"? De tre pågældende overfald har alle været voldsomme 0g af exceptio - nel truende karakter og egnet til at give psykiske gener. Overfaldene må antages at medføre kraftig psykisk påvirkning hos praktisk talt en- hver. De tre overfald vil hver især opfylde betingelserne som udløsen- de faktor for en PTSD-diagnose. Spørgsmål 6: "Skønsmanden bedes oplyse om det er mest sandsynligt, at <anonym>P1's</anonym> psy - kiske gener beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens mén-vurdering af 10. juli 2014 og den psykiatriske speciallægeerklæring af 25.februar 2014, skyldes hændelsen den 21. februar 2009 eller andre forhold, henset til dokumentationen for tidspunktet for udvikling af genen' 71 2 "Skønsmanden bedes begrunde svaret" ~ "Har det betydning for besvarelsen af spørgsmålet; at <anonym>P1</anonym> ifølge psy - kiatrisk speciallægeerklæring af 25. februar 2014 (bilag 4) ikke forud for hændelsen den 21. februar havde psykiske gener' " 2 De psykiske gener der er beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens mén-vur - dering af 10.juni 2014 0g den psykiatriske speciallægeerklæring af 25. februar 2014 vurderes at være en følge af de fire overfald patienten har været udsat for i perioden 21. februar 2009 til 30. september 2012. De tre sidste overfald har som minimum været med til at forstærke og vedligeholde patientens PTSD. Det er velkendt; at gentagende psykis- ke traumer oftest forværrer og vedligeholder PTSD. De gentagende traumer det vil sige de fire overfald, som patienten har været udsat for har tilsammen resulteret i den tilstand der er beskrevet i speciallæge - erklæring den 25.februar 2014, det vil sige posttraumatisk belast- ningsreaktion (PTSD) og personlighedsændring efter katastrofeople- velse. I speciallægeerklæringen fra 25. februar 2014 er det beskrevet, at patienten ikke forud for hændelsen den 21.februar 2009 havde psy- kiske gener. Dette er med til at styrke PTSD diagnosen; idet det anta - ges, at allerede eksisterende psykisk lidelse og eller misbrug er med til at sænke tærsklen for udvikling af PTSD. Spørgsmål 7: "Skønsmanden bedes vurdere, om de fysiske gener som anført i Ar- bejdsskadestyrelsens vurdering af 31. oktober 2014 med overvejende sandsynlighed alene kan henføre til hændelsen den 21.februar 2009 eller om generne kan henføres til de efterfølgende voldsepisoder, hen- set karakteren heraf 0g tidspunktet for udvikling af generne' "Skønsmanden bedes begrunde svaret" Som jeg på forhånd har oplyst; er jeg ikke speciallæge i øjensygdom eller neurokirurgi. Jeg har dog en almindelig lægeuddannelse, 0g ud fra denne vil jeg vurdere, at de fysiske gener som der er anført i Ar- bejdsskadestyrelsens vurdering af 13. oktober 2014 med overvejende sandsynlighed alene kan anføres til hændelsen den 21. februar 2009. Dette skyldes de ret karakteristiske eftervirkninger nemlig blindhed, smerter og føleforstyrrelser samt ar i det område i ansigtet, som blev ramt den pågældende dag; Spørgsmål 8: "Skønsmanden bedes oplyse om hændelsen den 18. maj 2010, hvor da beskrevet, at <anonym>P1</anonym> efter overfaldet fik konstateret "hævelse og mis- farvning i venstre side af panden, hvor der også er nogle buler. Endvi- dere hævelse og misfarvning på venstre side af næseryggen og ned nedre rand af orbita. Der er også konstateret en bule i baghovedet samt en flænge på venstre overlæbe' 11 (bilag J, side 18) kan have indflydelse på, at <anonym>P1</anonym> den 14. december 2010 klager over tiltagende sløret syn 7 2 "iforlængelse heraf bedes skønsmanden oplyse; om det er overvejende sandsynligt; at det alene er hændelsen den 21. februar 2009, som har været årsag <anonym>P1's</anonym> øjenprotese operation godt 2 1/2 år efter skaden i december 2011 Igen må det anføres, at undertegnede ikke er speciallæge i øjensyg- dom. Ud fra min almindelige lægeuddannelse lyder det dog som mest sandsynligt; at det alene er hændelsen den 21. februar 2009, som har været årsag til øjenprotese operationen godt 21/2 år efter skaden. Re- sten af dette spørgsmål har jeg desværre ikke viden nok til at svare på. Spørgsmål 9: "Skønsmanden bedes oplyse; om de tre andre overfald, der er har fun- det sted i perioden 18. maj 2010 til 30. september 2012 kan have be - tydning for <anonym>P1's</anonym> psykiske tilstand" ? "Skønsmanden bedes begrunde svaret 71 De tre pågældende overfald har med overvejende sandsynlighed medvirket til den psykiske tilstand, der er beskrevet i speciallægeerk- læring den 25. februar 2014. Det er velkendt; at gentagende psykiske traumer forstærker 0g vedligeholder allerede eksisterende PTSD til- stande. De tre pågældende overfald skal derfor tages i betragtning, når tilstanden bedømmes i sin helhed. De tre pågældende overfald har hver især været af så voldsomme og truende karakter, at hver især vil kunne medføre udvikling af PTSD. Spørgsmål 10: "Skønsmanden bedes vurdere; om det er muligt af fastlægge med sik - kerhed hvilke af de fire voldsepisoder; der har udløst de i speciallæge - erklæringen af 24. februar 2014 beskrevne symptomer' 7 "Skønsmanden bedes begrunde svaret" . Det skønnes; at det med stor sandsynlighed er hændelsen den 21. feb- ruar 2009, der har udløst de i speciallægeerklæringen beskrevne symp- tomer. I speciallægeerklæringen mangler der dog en beskrivelse af de- buttidspunktet for de psykiske symptomer; hvilket besværliggør besva - relse af spørgsmålet. Det må dog antages, at speciallægen har konsta - teret et debuttidspunkt indenfor 6 måneder efter overfaldet den 21. februar 2009, men speciallægen har ikke dokumenteret det i sin udta- lelse. De tre senere overfald har med stor sandsynlighed været med til at forstærke og vedligeholde PTSD tilstanden; og det symptombillede der er beskrevet i speciallægeerklæringen er derfor med stor sandsyn- lighed en følge af alle fire overfald. Speciallægen i psykiatri der har udfærdiget aktuelle speciallægeerklæ - ring har formentlig ikke været i besiddelse af oplysninger omkring de tre seneste overfald, og de er derfor ikke dokumenteret i lægeerklærin- gen. Spørgsmål 11: "Skønsmanden bedes oplyse, om brug af hash kan medføre de besva- relsen til spørgsmål 1 angivne psykiske gener (bilag J, side 4)"? "Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende; bedes skønsmanden oply - se hvilke af de i besvarelsen til spørgsmål 1 angivne psykiske gener, som brug af hash kan medføre" "Skønsmanden bedes endvidere oplyse; hvor mange gange man skal have benyttet hash for at de angivne psykiske gener kan opstå" Patienten har til egen læge i 2005 oplyst; at han i en festlig periode på 3 uger 3 år tidligere enkelte gange har røget hash. Han faldt i søvn af det og anvender det ikke mere jævnfør egen læges journal. Side 11/27 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D60Der er i sagsakterne ikke andre oplysninger om hash misbrug. Det skønnes ikke, at patientens tidligere kortvarig e hashforbrug har indflydelse på nuværende psykiske tilstand. Dels li gger det mange år tilbage og dels har der angiveligt været tale om et meget kortvarigt forbrug af hash. Generelt kan det dog anføres, at et langvarigt jævn ligt forbrug af hash kan give psykiske symptomer f.eks. koncentrationsfo rstyrrelser, hu- mørsvingninger, angst og sløvhed. I sjældne tilfæld e kan cannabisforbrug udløse egentlige psykotiske tilstan de. Som hovedre- gel skal man således benytte hash rigtig mange gang e over lang tid før man får psykiske eftervirkninger. Et præcist antal gange kan dog ikke angives, idet det er meget individuelt fra person t il person. I den konk- rete sag skønnes forbruget af så lille omfang, at d et ikke kan antages at påvirke patientens psykiske tilstand mange år efter . Spørgsmål 12: "Skønsmanden bedes oplyse hvilken betydning det kan have på hel- bredet, såvel fysisk som psykisk at sniffe Ketamin i kombination med 7-8 store fadøl (bilag J, side 9)"? "I forlængelse heraf bedes skønsmanden oplyse, om m an ved at sniffe Ketamin i kombination med indtag af 7-8 store fadøl , kan udvikle de i besvarelsen til spørgsmål 1 angivne psykiske gener" ? Ketamin er et middel, der har været brugt til bedøv else både af men- nesker, men især af dyr. Det bruges sjældent som ru smiddel. Ketamin optages hurtigt i kroppen og udskilles hurtigt igen . I det omfattende bilagsmateriale om patienten er det angivet, at han i 2008 har sniffet 0,1 mg Ketamin og desuden indtaget 7-8 store fadøl samtidig. Han blev så sløv heraf, at han blev indbragt på skadest uen, men hurtigt ud- skrevet igen. I den lægefaglige litteratur er der b eskrevet meget lidt omkring eftervirkninger af indtagelse af Ketamin sa mtidig med alko- hol. I den konkrete sag skønnes det ikke at en enke lt indtagelse af Ke- tamin i forbindelse med indtag af 7-8 store fadøl k an have længereva- rende eftervirkninger. Det skønnes derfor usandsynl igt, at de i special- lægeerklæringen beskrevne symptomer fra 25. februar 2014 er udløst af Ketamin og alkoholindtag. Spørgsmål 13: "Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvilken betydnin g indtag af kreatintilskud kan have på helbredet, såvel fysisk som psykisk (bilag J, side 14)"? "I forlængelse heraf bedes skønsmanden oplyse om ma n ved at indtage Kreatin tilskud i kombination med indtag af 7-8 sto re fadøl kan udvik- le de i besvarelsen til spørgsmål 1 angivne psykisk e gener"? I sagsakterne er der ingen steder dokumenteret, at patienten indtager Kreatin. I august 2012 (bilag J) skrives det, at pa tienten har forhøjet kreatinin; men at dette er stabilt, og lægen skønner at det enten skyldes patientens store muskelmasse eller at han tager kreatintilskud i forbin- delse med træning. Lægen har på samme tidspunkt også mistanke om doping, men dette er heller ikke dokumenteret yderligere. Kreatin er et kosttilskud som medfører, at der kan ophobes i skelet- muskulatur. I teorien kan dette medføre for lidt væske i resten af krop- pen 0g dette kan i teorien føre til svaghed, svimmelhed, nervøsitet og angstsymptomer samt forvirring. I den lægelige litteratur findes der dog ingen eksempler på, at Kreatinindtag har medført symptomer der minder om de symptomer der er beskrevet i den psykiatriske special - lægeerklæring fra 25. februar 2014. Der findes heller ikke lægevidenskabelig litteratur; der beskriver effekten af at indtage Krea - tin tilskud i kombination med alkohol. Det skønnes derfor ikke at kreatintilskud kan fremkaldte de sympto- mer der er beskrevet i speciallægeerklæringen 25. februar 2014. Spørgsmål 14: "Idet der henvises spørgsmål 11 til 13 bedes skønsmanden oplyse; om <anonym>P1 S</anonym> forbrug afde ovennævnte rusmidler stoffer præparater med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) er årsag til hans psykiske gener, som beskrevet i speciallægeerklæring af 25. februar 2014 (bilag 4)"? Det i sagsakterne beskrevne forbrug af rusmidler stoffer præparater har været af så lille et omfang, at det ikke skønnes at kunne udløse de psykiske gener som er beskrevet i speciallægeerklæringen af 25. febru - ar 2014. Det skønnes således usandsynligt; at indtagelse af de nævnte rusmidler stoffer præparater i det konkrete tilfælde har udløst de psykiske gener. Spørgsmål 15: "Skønsmanden bedes oplyse; om skønsmanden har bemærkninger til sagen i øvrigt"? Iden psykiatriske speciallægeerklæring fra 25. februar 2014 er det kun hændelsen den 21. februar 2009, der er beskrevet. De tre efterfølgende overfald inden speciallægeundersøgelsen er ikke beskrevet, hvilket med stor sandsynlighed skyldes at speciallægen ikke er blevet gjort be - kendt med disse overfald. Forklaringer <anonym>Part A</anonym> har forklaret, at han arbejder som produktionsleder. Den 21.januar 2009 var han i byen med nogle kammerater. De var på café, hvor de hyggede sig. Han og hans kammerat, <anonym>P2</anonym> var ude på gaden; hvor de røg. De pjattede 0g grinede; 0g <anonym>P1</anonym> kom da gående mod dem og gik forbi. <anonym>P1</anonym> vendte pludselig om og slog <anonym>P2</anonym> på struben helt umotiveret. De havde ikke talt med <anonym>P1</anonym> og kendte ham ikke. Han prø- vede at afværge <anonym>P1's</anonym> slag. Isin hånd havde han et ølglas, som han holdt med sin hånd ovenpå glasset. Han førte sin hånd med glasset op mod <anonym>P1's</anonym> ansigt, 0g glasset blev splintret; så han også selv fik skåret sin hånd. Episo- den tog kun 2 sekunder. Episoden står klart i hans erindring. Han havde drukket ca. 6-7 genstande. Han gik i panik efter episoden; da fire mennesker kom truende imod ham, og han tænkte, at det var <anonym>P1's</anonym> venner, så han stak af. Han har aldrig tidligere eller efterfølgende været oppe at slås. Han har ik - ke ud over denne sag været straffet. Episoden påvirker ham stadig. Han vil gerne have sagen afsluttet. Han er også ked af det på <anonym>P1's</anonym> vegne, idet det ikke var hans mening. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han har haft <anonym>P1</anonym> ansat. Han dri - ver en virksomhed sammen med sin bror, hvor de reparerer lystbåde. Han har været tilknytte virksomheden i 25 år 0g er i dag ejer af halvdelen heraf. <anonym>P1</anonym> blev vist ansat i 2010. Han mener, at <anonym>P1</anonym> efter en ledighedsperiode startede i praktik med løntilskud. Det kan godt passe, at <anonym>P1</anonym> blev ansat i lære pr. 1.juli 2010 som bådmekaniker. <anonym>P1</anonym> var ansat på fuld tid. Der blev ikke taget særlige hensyn til <anonym>P1</anonym> som kunne beskæftige sig med alt. Ar- bejdet foregik både indendørs og udendørs; og <anonym>P1</anonym> betjente både biler og gaffeltrucks . <anonym>P1's</anonym> ansættelsesforhold ophørte; da de desværre måtte bortvi - se ham den 21. august 2012. De opdagede; at <anonym>P1</anonym> på nettet havde sat nogle af deres ting til salg, hvilket de konfronterede ham med, og derfor kunne de desværre ikke længere have ham ansat. Han bemærkede ikke; at <anonym>P1</anonym> under sit ansættelsesforhold var 'psykisk påvirket eller ændrede adfærd. <anonym>P1</anonym> hav - de mange tatoveringer ved ansættelsens start og de aftalte; at disse skulle fjernes. Dette skete dog ikke tværtimod fik <anonym>P1</anonym> flere. Han ved, at <anonym>P1</anonym> færdedes i rockermiljøet. Han har ikke set eller er bekendt med, at <anonym>P1</anonym> på- førte sig snitlæsioner på hænderne. Han har ikke bemærket, at <anonym>P1</anonym> ikke kunne gå selv ude i byen. Han kendte ikke <anonym>P1</anonym> før ansættelsen i 2010. Han kender ikke noget til, at <anonym>P1</anonym> skulle have indtaget smertestillende medicin under ansættelsen i et så - dant omfang, at han ikke kunne betjene maskiner. Parternes synspunkter Sydøstiyllands Politi har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter, hvoraf fremgår følgende: Det gøres overordnet gældende; at staten i medfør af offererstatnings - loven $ 17 er berettiget til at gøre et regreskrav gældende mod ger - ningsmanden; for så vidt angår den ydelse; som den forurettede i hen- hold til Erstatningsnævnets afgørelse måtte få udbetalt:. Sagsøgers regreskrav hviler i det hele på Erstatningsnævnets afgørelse af 30. oktober 2014 ( ), 0g det gøres gældende, at denne er truffet på et fuldt tilstrækkeligt faktuelt grundlag, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. <anonym>Part A</anonym> havde ikke partsstatus under erstatningssagens behandling hos Erstatningsnævnet; hvilket er i overensstemmelse med lovgivningen på området;, hvorefter skadevolderen i en straffesag ikke er part i en efterfølgende sag hos Erstatningsnævnet. Denne sag er et inter partes anliggende mellem skadelidte og det offentlige. <anonym>Part A</anonym> har derimod været part i den efterfølgende regressag hos Sydøstjyllands Politi, i hvilken forbindelse han endvide - re er blevet partshørt. <anonym>Part A</anonym> har benyttet sig af sin ret til at afgive partsindlæg ( ). Hans interesser i sagen er herved blevet tilgodeset. <anonym>Part A</anonym> er herefter pligtig til at betale det beløb; som Sydøstjyllands Politi i henhold til Erstatningsnævnets afgørelse har udbetalt til forurettede For så vidt angår rentekravet; støttes dette på, at Sydøstjyllands Politi ved afgørelse af 22 april 2015 ( ) har fremsat betalingskrav i over- ensstemmelse med rentelovens 8 3, stk. 2 Ad årsagssammenhæng Det følger af retspraksis på området; at bevisbyrden for både årsags - sammenhængen og tabets dokumentation er lempet for så vidt angår skadegørende handlinger; der er begået forsætligt eller ved grov uagt - somhed, jf. bl.a. U2002.1496H. Dette gælder særligt for sager om voldsofferregres,hvor de skadegørende handlinger pr. definition begås forsætligt. Herefter anses det for tilstrækkeligt til at statuere årsagsforbindelse, at det bedømmes som mere sandsynligt; at skaden ikke ville være ind- trådt uden volden; end at skaden ville være indtrådt også uden den ud - øvede vold. Erstatningsnævnets afgørelse er truffet på baggrund af Arbejdsskade - styrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) udtalelse i sagen. Arbejdsskadestyrelsen har gennem behandlingen af et stort omfang af personskadesager en betydelig erfaring med vurdering af årsagssammenhæng 0g udmåling af méngrader. Det følger derfor også af fast Højesteretspraksis, at der skal foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vejleden - de udtalelser om méngrad og erhvervsevnetab, jf. bl.a. U.1999.1565H og U.2005.3273H. Det gøres gældende, at <anonym>Part A</anonym> ikke har tilvejebragt et sådant grundlag. Arbejdsskadestyrelsen har ved sin vejledende udtalelse ( ) i sagen fundet, at der er årsagssammenhæng mellem forurettedes gener og <anonym>Part A's</anonym> strafbare handling. Dette skete under inddragelse lægefaglig bistand (speciallægeerklæringerne fremlagt som bilag 4 0g 5) 0g under med- virken af Arbejdsskadestyrelsens egne interne psykiatriske og neurolo- giske lægekonsulenter. Det skal i den forbindelse fremhæves; at Arbejdsskadestyrelsen har haft adgang til relevante sagsakter; herunder omfattende lægeligt ma- teriale. Arbejdsskadestyrelsen har været bekendt med, at forurettede efter overfaldet den 21.februar 2009 tillige har været udsat for andre overfald. Arbejdsskadestyrelsen har således inddraget dette i sin vur- dering, men alligevel fundet det godtgjort; at det var hændelsen den 21. februar 2009, der har været årsagen til forurettedes psykiske gener. Det bemærkes, at de i sagen foreliggende speciallægeerklæringer ( ) er foranlediget indhentet af Arbejdsskadestyrelsen; 0g at speciallæger - ne derfor også må være i besiddelse af opdragsskrivelserne 0g akterne; herunder oplysningerne om de senere overfald. Det bestrides således; at der skulle være afgivet urigtige oplysninger eller tilbageholdt oplysninger for speciallæge <anonym>Læge 1</anonym> Der fremgår desuden direkte af speciallægeerklæringen fra overlæge og speciallæge i psykiatri <anonym>Læge 1</anonym> ()og Arbejdsskadesty - relsens udtalelse ( ), at forurettede ikke havde forudbestående psykis - ke lidelser eller fandtes at være disponeret for sådanne lidelser. Følgende fremgår af den psykiatriske speciallægeerklæring ( ): JP1 [forurettede] har på intet tidspunkt før overfaldet oplevet behov for at søge behandling for nogen psykisk lidelseltilstand. Følgende fremgår desuden under afsnittet "Beskrivelse af <anonym>P1's</anonym> gene- relle problematik 0g aktuelle tilstand?: "Det må igen anføres, at PT] på intet tidspunkt før overfaldet; natten til 21. Februar 2009, på noget tidspunkt har frembudt tegn på tilstedevæ - relse af nogen psykisk lidelse. Det kan derfor lægges til grund, at forurettede ikke havde forud bestå - ende psykiske lidelser. Det er dog reelt uden betydning for sagen; hvorvidt forurettede havde en eventuel disposition for psykiske lidelser. <anonym>Part A</anonym> må som skadevolder tage skadelidte; som skadelidte er. Afgørende er, at forurettedes psykiske problemer først optrådte efter overfaldet den 21. februar 2009_ Den under sagen indhentede sagkyndige erklæring fra speciallæge i psykiatri, <anonym>Skønsmanden</anonym> understøtter desuden, at det er over- faldet den 21. februar 2009, der er årsag til både <anonym>P1's</anonym> fysiske og psykiske gener. Det gøres i den forbindelse gældende, at karakteren af overfaldet den 21. februar 2009 og <anonym>P1's</anonym> efterfølgende symptom- billede opfylder betingelserne for PTSD. <anonym>P1</anonym> hav - de ikke før overfaldet den 21. februar 2009 haft psykiske gener; 0g overfaldet den 21. februar 2009 må dermed anses for at have været den udløsende faktor for <anonym>P1's</anonym> psykiske gener; jf. både den sagkyndige erklæring (svaret på spørgsmål 10) 0g den psyki - atriske speciallægeerklæring fra <anonym>Læge 1</anonym> (bilag 4). Det faktum; at det i den sagkyndige erklæring er tilkendegivet; at de senere overfald kan være egnede til at udløse PTSD og har været med til at forstærke eller vedligeholde PTSD-tilstanden; udgør ikke et til- strækkeligt sikkert grundlag til at tilsidesætte udtalelsen fra Arbejds - skadestyrelsen. Tilsvarende udgør påståede oplysninger om skilsmisse; dødsfald i fa- milien; bortvisning fra arbejdspladsen; forhøjet kreatinindhold i blo- det; et enkeltstående tilfælde af indtagelse af ketamin; indtagelse af hash i en periode på 3 uger 7 år før overfaldet mv. som anført af <anonym>Part A</anonym> heller ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for en til- sidesættelse af udtalelsen fra Arbejdsskadestyrelsen. Sydøstjyllands Politi har herefter løftet bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem voldsepisoden og forurettedes varige mén. Hvis retten skulle nå frem til, at der ikke kan gives Sydøstjyllands Po- liti fuldt ud medhold i den nedlagte påstand, men vil følge <anonym>Part A's</anonym> subsidiære påstand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb, gøres det gældende; at <anonym>Part A</anonym> subsidiært bør tilpligtes at betale skønsmæssigt 3/4 af det beløb, der relaterer sig til psykiske gener med tillæg af 2 % mén for de fysiske gener, eller i hvert fald 1/2 af det beløb; der relaterer sig til psykiske gener med tillæg af 2 % mén for de fysiske gener. Det gøres i den forbindelse gældende; at overfaldet den 21. februar 2009 har været den udløsende faktor for forurettedes psykiske gener og dermed må anses for at være den overvejende årsag til forurettedes samlede symptombillede. Der henvises i den forbindelse til de ovenfor anførte argumenter, herunder særligt svaret på spørgsmål 10i den sag - kyndige erklæring fra speciallæge i psykiatri, <anonym>Skønsmanden</anonym> 3/4 af ménet;, der relaterer sig til forurettedes psykiske gener svarer til 15 % mén, og med tillæg af 2 % for de fysiske gener udgør dette i alt 17 % svarende til kr. 138.975 (kr. 8.175 x 17). 1/2 af ménet, der relaterer sig til forurettede psykiske gener svarer til 10 % mén, og med tillæg af 2 % for de fysiske gener udgør dette i alt 12 % svarende til kr. 98.100 (kr. 8.175 x 12) Adlempelse efter 24 Det er <anonym>Part A</anonym> der har bevisbyrden for, at der er grun- dlag for at nedsætte kravet. Det gøres gældende; at <anonym>Part A</anonym> ikke har tilvejebragt grundlag for en lempelse af erstat - ningsansvaret. Det skal i den forbindelse fremhæves, at der ved vurderingen efter $ 24 skal lægges vægt på bl.a. ansvarets beskaffenhed, 0g at der sædvan- ligvis ikke sker lempelse, når det ansvarspådragende forhold er begået forsætligt; jf. bl.a. U 1995.443H, U 2002.1496H, FED 2004.767V, FED 2012.2Ø og U.2015.944H. <anonym>Part A's</anonym> strafbare handling er begået forsætligt; hvilket i det hele taler imod erstatningsansvarets lempelse Det skal hertil be - mærkes, at <anonym>Part A</anonym> 1 straffesagen er blevet dømt for vold i medfør af straffelovens $ 245, stk. 1, dvs. et legemsangreb af særlig, rå, brutal eller farlig karakter. Det afvises endvidere, at der skulle være misforhold mellem den skadegørende handling og skaden. Det bestrides, at erstatningskravet vil være urimeligt tyngende for sag - søgte, ligesom der ikke i øvrigt er fremkommet med oplysninger, der kan begrunde en lempelse efter reglen i erstatningsansvarslovens $ 24, stk. 1 Sydøstjyllands Politi har under proceduren tillige gjort gældende; at et anbringende om forældelse er et nyt anbringende; der ikke skal tillades fremsat. I øvrigt er kravet ikke forældet, jf. U 2015.944 H. <anonym>Part A</anonym> har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvoraf fremår følgende: Det gøres gældende, at <anonym>P1</anonym> ved hændelsen den 21 februar 2009 blev ramt af et glas over venstre øje og på venstre side af ansigtet. Han lagde sig efterfølgende ned på jorden; fordi han ikke kunne se på øjet. Det gøres endvidere gældende; at <anonym>P1</anonym> efter skaden var velbehandlet og han udover manglende syn på venstre øje ikke havde yderligere gener, som følge af hændelsen den 21. februar 2009. ( Øjenproteseoperatonen; der blev foretaget i december 2011, skete af kosmetiske årsager. ( ) <anonym>Part A</anonym> har anerkendt og betalt erstatninglgodtgørelse til sagsøger for, de gener det har påført <anonym>P1</anonym> at han har mistet synet på venstre øje, som følge af hændelsen den 21. februar 2009. Sagsøger har ikke bevist; at det krav der nu rejses erstatning for, har sammenhæng med hændel-sen den 21. februar 2009. <anonym>Part A</anonym> skal derfor ikke betale yderligere erstatning. Det gøres gældende; at <anonym>P1</anonym> efter hændelsen den 21. februar 2009 har været udsat for 3 overfald af meget grov karakter. Der henvises i den sammenhæng til: At den 18.maj 2010 var <anonym>P1</anonym> offer for et voldsomt overfald, hvor han blev slået bevidstløs;, og fik flere slag mod ansigtet og venstre øje. Efter overfaldet var <anonym>P1</anonym> uklar 0g uforståelig i tale. <anonym>P1</anonym> har komplet hukommelsestab for episoden. At efter overfaldet kunne der konstateres hævelse og mis - farvning i venstre side af panden; hvor han var pådraget buler samt misfarvning på venstre side af næseryggen 0g ved venstre øje, ligesom der blev konstateret en bule i baghovedet, samt en flænge på venstre overlæbe. At <anonym>P1</anonym> havde kvalme 0g opkastninger efter overfaldet. Der henvises videre til: At den 4. november 2011 var <anonym>P1</anonym> på ny udsat for et overfald, som ske-te udenfor et diskotek på Falster. Her blev han overfaldet af 4 mænd. Det er oplyst; at han var meget beruset og ikke husker detaljer nøjagtigt. Ved overfaldet blev han slået i ansigtet 0g på nakken. Der henvises yderligere til: At igen den 30. september 2012 blev <anonym>P1</anonym> overfaldet. Denne gang af 3-4 personer på sin bopæl. At også her havde <anonym>P1</anonym> hukommelses problemer for episoden; men han oplyste på skadestuen; at han blev sparket og trampet i ansigtet ved overfaldet. Det gøres endvidere gældende; at overfaldene den 18. maj 2010, den 4.november 2011 0g den 30. september 2012 var meget voldsomme 0g de har været af grov karakter, hvor der har deltaget flere gernings - mænd. De efterfølgende overfald har været af langt alvorligere karakter end hændelsen den 21. februar 2009 Iøvrigt gøres det gældende; at <anonym>P1</anonym> ikke opfylder kriterierne for PTSD Der henvises i den sammenhæng til: At symptomer på PTSD skal opstå indenfor 6 måneder ef- ter traumet; for at der kan doku-menteres årsagssammen hæng; At den under sagen indhentede erklæring fra speciallæge i psykiatri, <anonym>Skønsmanden</anonym> klart bekræfter, at symp- tomer på PTSD skal opstå indenfor 6 måneder efter trau- met, for at der kan konstateres PTSD, som følge af en konkret hændelse. At hændelsen den 21. februar 2009 ikke er af så katastro- feagtig karakter; at den kan udløse PTSD. At det ikke fremgår af den psykiatriske speciallægeerklæ - ring (bilag 4) hvor der alene er bemærket, at speciallægen konkluderer, at IP1 har udviklet kroniske psykiske pro - blemer med karakter af kronificeret posttraumatisk belast- ningsreaktion eller nærmere personlighedsændring efter katastrofeoplevelse. Det gøres yderligere gældende, at <anonym>P1's</anonym> psykiske gener først er nævnt i læge-akterne 3 år efter hændelsen den 21. febru- ar 2009 Iden forbindelse henvises til: At det af sagsøgers advokat er oplyst, at <anonym>P1</anonym> blev henvist til psykolog den 2 januar 2012. At der af 'henvisningen fremgår, "Tidl. svær skade på ene øje 0g cranie 0g fortæller nu; at have fået fjernet det ene øje 0g har kunstigt øje. Jeg vil bede dig modtage pt. til samtale-forløb At der af 'henvisningen direkte fremgår, at henvisningen sker grundet skade på 'cranie? At der ikke skete skade på kraniet i forbindelse med hæn - delsen den 21.februar 2009. Det er først ved de efterføl- gende overfald, at der skete skade på kraniet. At det i øvrigt ikke kan lægges til grund, at <anonym>P1</anonym> har deltaget i psykolog samtaler; idet han selv har oplyst; at han aldrig har været hos psykolog hvorfor han ikke har kunnet fremlægge journal herfra:. Der er herefter først angivet noget i de lægelige akter omkring psykis - ke gener den 15.maj 2012 (mere end 3 år efter hændelsen) debuterede psykiske gener hos <anonym>P1</anonym> Der er ikke nævnt psykis - ke gener før denne dato, hvor det af lægejournalen (bilag J) fremgår; "berørt af onkels dødsfald 0g brudt forhold, samtale herom 8 af 11 Videre fremgår, at <anonym>P1</anonym> efter debut af psykiske ge- ner var påvirket af skilsmisse, 2 nære dødsfald og fængselsdom. Endvidere blev <anonym>P1</anonym> bortvist fra sin arbejdsplads; fordi han havde stjålet genstande fra sin arbejdsplads, som han forsøg- te at videresælge. Iøvrigt gøres det gældende; at de psykiske gener først er omtalt i læ - gejournalen 3 år efter hændelsen den 21.februar 2009, til trods for; at der har været adskillige lægehenvendelser om andre gener i mellemti - den. Hertil kommer; at <anonym>P1</anonym> på tidspunktet for debut af de psykiske gener benyttede kreatintilskud (doping) jf. bilag J, hvor der også fremgår, at der blev fundet forhøjet kreatinindhold i <anonym>P1's</anonym> blodprøver. Kreatintilskud kan i sig selv kan give alvorlige psykiske skader 0g svimmelhed. Det gøres også gældende; at <anonym>P1</anonym> lider af øvrige konkurrerende gener, som ikke kan henføres til hændelsen den 21. februar 2009 og som <anonym>Part A</anonym> ikke kan gøres ansvarlig for. Iden forbindelse henvises til: At der af de lægelige akter fremgår, at <anonym>P1</anonym> har benyttet Ketamin; 0g været indlagt grundet over dosis af stoffet, Stoffet Ketamin er et hallucine - rende stof, som og så kan give psykiske bivirkninger. At det fremgår af de lægelige akter, at <anonym>P1</anonym> efter hændelsen den 21. februar 2009 har taget stero - ider. At det fremgår, at <anonym>P1</anonym> har røget hash, hvilket også kan medføre psykiske gener. Der er således ikke dokumenteret; at der er årsagssammenhæng mel- lem hændelsen den 21. februar 2009 og de psykiske gener. Det gøres endvidere gældende; at der er afgivet urigtige oplysninger og tilbageholdt væsentlige og relevante oplysninger overfor speciallæ - ge i psykiatri, <anonym>Læge 1</anonym> Der henvises i den sammenhæng til: At det af erklæringen fra den 25.januar 2014 fremgår, at P1 oplever sig svært utryg ved at færdes i byen; hvor han skal ledsages af samlever eller andre nærtstående personer. Videre er anført TP1 har aldrig haft misbrugsproblemer, men P1 tåler ej heller alkohol, hvor han bliver meget trist 0g grådlabil, når han indtager selv små mængder alko- hol Disse oplysninger stemmer ikke med de oplysninger; der fremgår af de øvrige akter; hvor det fremgår; at <anonym>P1</anonym> har levet et meget aktivt byliv med bytu - re, hvor han også flere gange har været involveret i slags mål og ifølge egne oplysninger drukket meget alkohol. <anonym>P1</anonym> har endvidere i forbindelse med session selv oplyst; at han har haft et stofmisbrug. Det gøres endvidere gældende; at <anonym>P1</anonym> ikke har modtaget medicinsk eller terapeutisk behandling for de påståede psy kiske gener. Af vurderingen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ( ) fremgår, at de har lagt vægt på op-lysningerne i den psykiatriske speciallægeerk - læring. På den baggrund gøres det gældende; at afgørelsen omkring udbetaling af mén for 'psykiske gener, er truffet på et fejloplyst grundlag idet <anonym>P1</anonym> har afgivet urigtige oplysninger og har undladt at oplyse; at han udover overfaldet den 21. februar 2009, har været udsat for minimum 3 yderligere overfald, som har været af langt gro- vere karakter end overfaldet den 21. februar 2009. På den baggrund gøres det gældende; at der foreligger et tilstrækkeligt sikkert grundlag til at tilsidesætte den vejledende udtalelse fra Ar - bejdsmarkedets Erhvervssikring. Det gøres også gældende, at <anonym>P1</anonym> lider af forudbe - stående gener og der er hændelser før skaden den 21. februar 2009, som kan have indflydelse på <anonym>P1's</anonym> psykiske ti]- stand. Iden forbindelse gøres det gældende; at det af lægejournalen ( fremgår under den 4. august 2007, at <anonym>P1</anonym> havde været på skadestuen og fået syet sår i hovedbunden;, hvor der efterføl- gende blev fjernet sting; Den 23. oktober 2007 (.) fremgår, at <anonym>P1</anonym> periode - vist var plaget af indsættende smerter i den ene halvdel af thorax. Det kommer i begge sider, men aldrig samtidig Videre fremgår; at <anonym>P1</anonym> døjer med skæv ryg. Den 30. april 2008 () fremgår; at <anonym>P1</anonym> fik henvis- ning til fysioterapeut, idet han siden folkeskolealderen har haft dårlig ryg; Han arbejdede som bådebygger;, hvilket var belastende for ryggen: Den 6.juni 2008 ( ) fremgår, at <anonym>P1</anonym> blev indlagt med Falck, efter han havde sniffet Ketamin i kombination med 7-8 store fadøl. Den 7 juli 2008 (bilag J) fremgår, at <anonym>P1</anonym> fik svar på røntgenundersøgelse af ryggen. Af journalen fremgår, 'Haft smer- ter i hele sit liv taler om hvilke mekanismer der er rådende 0g forsøg at aflede 0g tænke positivt Den 15. oktober 2008 (bilag J) fremgår, For 3 dage siden solo bil ut hvor han kørte ind i en pæl med ukendt fart men ikke så hurtigt" 99 Det gøres også gældende, at <anonym>P1</anonym> først blev syge- meldt efter endt læretid i januar 2014, 0g det er ikke dokumenteret, at sygemeldingen har sammenhæng med hændelsen den 21. februar 2009. Der fremgår ikke af sagens akter, at sygemeldingen skyldes psy - kiske problemer; derimod er det direkte anført i speciallægeerklæring, fra <anonym>Læge 2</anonym> fra maj 2014 ( ), at <anonym>P1</anonym> aktu- elt var sygemeldt, til trods for, at han kunne arbejde indendørs og i varmt vejr, fordi han var blevet afskediget. Den under sagen indhentede erklæring fra speciallæge i psykiatri, <anonym>Skønsmanden</anonym> under-støtter desuden; at de efterfølgende overfald, som <anonym>P1</anonym> har været udsat for, alle har været vold- somme 0g af exceptionel truende karakter 0g egnet til at give psykiske gener. Speciallægen anfører endvidere til besvarelsen til spørgsmål 5 "Overfaldende må antages at med-føre kraftig psykisk _ påvirkning hos praktisk talt enhver. De tre overfald vil hver især opfylde betingelser- ne som udløsende faktor for en PTSD diagnose 99 Speciallægen konkluderer videre i besvarelsen til spørgsmål 6, at De tre sidste overfald har som minimum været med til at forstærke 0g vedligeholde patientens PTSD. Det er velkendt; at gentagende_ psykis- ke traumer oftest forværrer 0g vedligeholder PTSD" Det er således ikke overfaldet den 21. februar 2009, som har været det udløsende traume for <anonym>P1's</anonym> tilstand, og overfaldet den 21.februar 2009, har ikke i sig selv medført, at <anonym>P1</anonym> er pådraget varig mén for psykisk skade. Såfremt retten mod forventning måtte finde, at sagsøger har bevist; at der er årsagssammenhæng mellem hændelsen den 21. februar 2009 og de psykiske gener; gøres det gældende til støtte for den subsidiære på - stand, at sagsøger alene delvist har løftet sin bevisbyrde for at hæn- delsen den 21. februar 2009 har medvirket til at påføre <anonym>P1</anonym> psykiske gener, hvorfor <anonym>Part A</anonym> alene skal beta - le et beløb svarende til '/4 af det psykiske mén, svarende til 5% opgjort til 40.875(5*8.175). Til støtte for den subsidiære påstand gøres det endvidere gældende; at der skal ske nedsættelse under henvisning til den af <anonym>P1's</anonym> udviste egen skyld. Iden sammenhæng henvises til: At det fremgår af $ 6 ai Lov om erstatning fra staten til of- re for forbrydelser, at dansk rets almindelige regler om skadevolderens erstatningsansvar finder anvendelse ved afgørelser om erstatning. Efter de almindelige erstatnings retlige regler, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfal - de, såfremt der er tale om egen skyld eller accept af risiko At <anonym>P1</anonym> har selv umotiveret slået skade volde rens kammerat og dermed og accepteret risikoen for at indgå i slåskamp. At det derfor gøres gældende at erstatningen skal nedsæt- tes ud fra de almindelige erstatningsretlige regler om egen skyld og accept af risiko. At det er <anonym>P1</anonym> der fremprovokerede epi- soden; da han først begyndte at skændes med skadevolders kammerat og tildelte ham slag. At <anonym>P1</anonym> har uvist en så høj grad af egen skyld; at erstatningen bør bortfalde. At <anonym>P1</anonym> i hvert fald har et sådant med- ansvar, at ansvaret bør lempes, jf. FED 1995.908 Iøvrigt gøres det gældende; at et eventuelt erstatningsansvar skal ned- sættes, eller bortfalde, jf. EAL $ 24. Iden forbindelse henvises til: At det gøres gældende; at der er et udtalt misforhold mel lem den skadevoldende handling 0g tabets størrelse. At der er tale om et slag i ansigtet med et glas under noget tumult på en bytur. Skadelidte har efterfølgende været ud sat for flere betydeligt mere voldsomme overfald, som på ingen måde kan sammenlignes med den skadevoldende handling den 21. februar 2009. At der ikke er nogen udsigt til at <anonym>Part A</anonym> vil kunne betale erstatningen grundet hans økonomiske for hold, jf. også U 1993.430. At grundet <anonym>Part A's</anonym> personlige og økono- miske forhold, findes betingelserne i Erstatningsansvarslo vens $ 24 for at lempe erstatningsansvaret at være opfyldt; da det anses som værende urimeligt tyngende for <anonym>Part A</anonym> jf. FED 1995.908. <anonym>Part A</anonym> har under proceduren tillige gjort gældende, at så - fremt retten måtte anse det for bevist; at de psykiske lidelser var til stede helt tilbage i februar 2009, vil et krav være forældet. Rettens begrundelse og afgørelse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (dagældende Arbejdsskadestyrelse) har efter indhentelse af to speciallægeerklæringer vurderet, at <anonym>P1's</anonym> samlede méngrad i alt udgør 55 %, hvoraf de psykiske følger udgør 20 % svarende til en middelsvær sværhedsgrad af PTSD, mens de fysiske gener; som vedrører generne fra øjet og vansir; er vurderet til 35 %. Erstat- ningsnævnet har truffet afgørelse om méngraden i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse; 0g Sydøstjyllands Politi har udbetalt erstatning på baggrund heraf. Sagen angår spørgsmålet om, hvor- vidt der har været årsagssammenhæng mellem volden og den skade, som har givet anledning til, at <anonym>P1</anonym> har fået udbetalt godtgørelse for varigt mén på i alt 55 %. Der kræves et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmar - kedets Erhvervssikrings vurdering af méngraden 0g for at tilsidesætte Erstat- ningsankenævnets afgørelse Det følger af Højesterets dom af 16. april 2002 (Ugeskrift for Retsvæsen 2002, side 1496), at det i vurderingen af, om der er årsagsforbindelse i en erstatningssag som den foreliggende; er tilstrækkeligt; at det bedømmes som mere sandsynligt; at skaden ikke ville være indtrådt uden volden, end at skaden ville være indtrådt også uden volden. Efter bevisførelsen; herunder oplysningerne om den skadevoldende hæn- delse; som fremgår af Vestre Landsret Ankedom af 25. august 2009, samt de lægelige oplysninger i sagen, herunder også oplysningerne om de efterføl - gende overfald og skønserklæringen; er der ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af méngraden vedrørende de fysiske gener efter hændelsen den 21. februar 2009, som er fastsat til i alt 35 %. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Erstatningsnævnets afgø- relse vedrørende disse gener. Da der allerede er tilkendt <anonym>P1</anonym> en méngodtgørelse på 33 %, kan Sydøstjyllands Politi gøre regres for yderligere 2 % vedrørende de fysiske gener. Med hensyn til de psykiske gener lægger retten til grund, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med udtalelsen om méngraden var bekendt med, at <anonym>P1</anonym> efter den 21.februar 2009 havde været ud- sat for yderligere tre overfald. De efterfølgende overfald angives imidlertid ikke i speciallægeerklæringen af 25. februar 2014, som udelukkende fokuse - rer på overfaldet den 21. februar 2009, og der er heller ikke i speciallægeerk - læringen angivet; hvilke lægelige bilag speciallægen har været i besiddelse af. Som det fremgår af skønserklæring af 22. januar 2018, er der i lægejourna - len ikke angivet psykiske gener før januar 2012, hvor der henvises til et overfald uden angivelse af, hvilket overfald der er tale om. Iden pyskiatriske speciallægeerklæring af 25. februar 2014 er ikke angivet, hvornår de psykis - ke gener debuterede; og af skønserklæringen af 22. januar 2018 fremgår blandt andet, at symptomerne; som er beskrevet i den psykiatriske speciallæ - geerklæring; er forenelige med en posttraumatisk belastningsreaktion; hvis de optræder inden for 6 måneder efter det udløsende traume. Af speciallægeerklæring af 6. maj 2014, udarbejdet af speciallæge i neuroki- rurgi <anonym>Læge 2</anonym> fremgår; at speciallægen har været i besiddelse af journaluddrag fra psykoterapeut for perioden 2009-2010. Som følge heraf og på baggrund af den psykiatriske speciallægeerklæring sammenholdt med skønserklæringen lægger retten til grund, at <anonym>P1</anonym> også har haft psykiske lidelser inden for 6 måneder efter overfaldet den 21. februar 2009, men at de ikke dengang var af samme omfang som de efterfølgende gener, idet de psykiske gener først er omtalt i lægejournalen fra januar 2012 Efter bevisførelsen; herunder navnlig lægejournalen og skønserklæringen; er det bevist; at de symptomer; som er beskrevet i speciallægeerklæringen af 24. februar 2014, er en følge af alle fire overfald, som efter skønserklærin - gen hver især opfylder betingelserne som udløsende faktor for en PTSD-di - agnose. Det er herefter godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Erstatningsan- kenævnets afgørelse vedrørende den del af méngraden, der vedrører de psy- kiske symptomer; og det er godtgjort; at det er mere sandsynligt, at den sam- lede psykiske méngrad på 20 % ikke ville være opstået uden volden, end at skaden ville være indtrådt også uden den udøvede vold, men det er ikke godtgjort; at det er mere sandsynligt; at den samlede psykiske méngrad på 20 % ville være indtrådt alene på baggrund af voldsepisoden den 21. februar 2009 Efter indholdet af de lægelige oplysninger i sagen, herunder navnlig skøn- serklæringen; speciallægeerklæringen af 24. februar 2014 og den omstæn- dighed, at de psykiske gener først er omtalt i lægejournalen i 2012, fastsæt - tes den méngrad, der relaterer sig til de psykiske gener efter overfaldet den 21.februar 2009, til halvdelen af den samlede méngrad vedrørende psykiske lidelser svarende til 10 %. Efter karakteren af <anonym>Part A's</anonym> skadevoldende adfærd og dennes følger for <anonym>P1</anonym> er der ikke grundlag for at lempe erstat- ningsansvaret i medfør af erstatningsansvarslovens $ 24, stk. 1, og der er heller ikke grundlag for at antage, at der foreligger egen skyld. Som følge heraf kan Sydøstjyllands Politi efter offererstatningslovens $ 17 gøre regres mod <anonym>Part A</anonym> for en samlet méngrad på 12 %, sva - rende til 98.100 kr. med tillæg af renter som påstået, idet det bemærkes, at et anbringende om forældelse er et nyt anbringende, der ikke tillades fremsat. Efter sagens resultat skal <anonym>Part A</anonym> betale sagsomkostninger til Sydøstjyllands Politi med i alt 46.410 kr., hvoraf retsafgiften af det vundne beløb udgør 2.660 kr., og det resterende beløb udgør Sydøstjyllands Politis udgift til advokatbistand inklusive moms. Ved fastsættelse af sagens om- kostninger har retten lagt vægt på sagens værdi i forhold til det beløb, Syd- østjyllands Politi har fået medhold i, sagens karakter og forløb, herunder for- løbet under sagens forberedelse; og at der har været indhentet skønserklæ - ring. Retten har ikke fundet anledning til at tilkende et særskilt beløb for ud- arbejdelse af materialesamling, idet der ikke er givet pålæg herom, men ud- arbejdelsen heraf er indgået i rettens samlede vurdering af sagens karakter. Thi kendes for ret: Sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> tilpligtes til sagsøgeren; Sydøstjyllands Po- liti, at betale 98.100 kr. med tillæg af renter fra den 22. maj 2015. Sagsøgte <anonym>Part A</anonym> skal til sagsøgeren, Sydøstjyllands Politi, betales sagsomkostninger med i alt 46.410 kr. De idømte beløb skal betales inden 14 dage, 0g sagsomkostningerne forren - tes efter rentelovens 8 8 a <anonym>Dommer</anonym>

460

Sag om tilbagegivelse af børn, jf. børnebortførelseslovens § 10

Appelleret

Fogedsag

Retten i Viborg

FS-3838/2013-VIB

Særlig fogedsag

1. instans

496/22

Fogedret proces;

Nej

Retten i Viborg Den 12.juli 2013 kl. 12.00 blev fogedretten sat på embedskontoret af Der blev foretaget FS 2-3838/2013 11798 New York USA mod 8600 Silkeborg Ingen indkaldt eller mødt. Det tidligere fremlagte var til stede. Påstande har påstået sagen fremmet; således at børnene; født den jf. børnebort- førelseslovens $ 10. påstod sagen nægtet fremmet; således at tilbagegivelse nægtes. Sagens oplysninger blev gift i USA den 1. oktober 2006. 2007 og 2008. Parterne har herudover et fællesbam; der blev født i Danmark den er amerikanske statsborgere. erdanske statsborgere. den 15 oktober 2010. Hun fødte i Danmark i sommeren 2011 og børnene har ikke været i USA efterfølgende. fik forlænget sin opholdstilladelse i USA i2011, men ikke i 2012, hvorfor denne nu er udløbet. indledte børnebortførelsessag den 9. april 2013 . Ved brev af 13. maj 2013 fra United States Department of State sendt til Danmark. Fogedretten modtog ansøgningen den 17.maj 2013 ved brev af 16. maj 2013 fra Social- 0g Integrationsministeriet; Ansøgningen vedrører børnene Sagen blev i første omgang berammet til den 25.juni 2013, hvor parter - ne blev tilbudt retsmægling. Parteme deltog i retsmæglig ved retsmæg- ler blev sagen omberammet til den 9. juli 2013. Forklaringer har forklaret; at han er 40 år gammel. Han bor på Long Island i New York. Han har boet der i 7 år. Han er ejendomsmæg - ler. Han har sit eget firma og har været i branchen i 12 år. Han arbejder hver dag. Han har altid kunnet betale for familien i USA, herunder også for hus, bil mv. Han og mødtes i 2004 via internettet; De flyttede sammen ca. september 2006. De blev gift ijuni 2006. De flyttede ind i hans hus i New York. Huset har seks soveværelser og 2 badeværelser . Huset er ca. 2000 kvadratfod stor. Pigerne har stadig deres egne værelser. Værelserne står med samme møbler og legetøj; som da de rejste fra USA. tog børnene med til Danmark den 15. decem- ber 2010. De ville gerne have, at mor skulle opleve fødslen af deres tredje barn. rejste til Danmark; da hun var tre måneder gravid. Hun tog til Danmark for at føde bamet i Danmark. De talte ikke om; hvorfor hun skulle af sted så tidligt, men hvis hun fx skulle af sted senere i graviditeten; kunne hun eventuelt ikke få lov til at flyve De aftalte; at og pigemne skulle returnere til USA, når hun havde født bamet; Det skulle have været umiddelbart efter fødslen den 12 juli 2011. oplyste at hendes mor var blevet syg med kræft eller hjerteproblem- er Morens mor havde fået en blodprop forud for 2010. Han fik at vide, at ville gerne tilbringe noget tid sammen med sin mor. Det var han indforstået med, da han selv er et familiemen- neske. Han mener, han var i Danmark i september 2011, 0g der talte de om, at skulle vende tilbage til USA i løbet af sommeren 2012 eksamen var overstået. De havde talt om; at det var en mulighed, at skulle starte en uddannelse i Danmark, Dette var også årsagen til, at de hele tiden talte om; at hun skulle komme hjem efter sine eksamener. Han vil- le gerne have; at kom heller ikke tilbage i sommeren 2012. Hun havde altid forskellige und - skyldninger. opstillede ikke nogen betingelser for at returnere til USA. Han har været meget aktiv for at besøge dem og være sammen med dem; og forsøgt at få dem med tilbage. Han kom blandt andet til Danmark to gange i 2012. Én gang i april 2012 0g én gang i december 2012. Han har ikke givet samtykke til, at og børnene flyttede permanent til Danmark. De talte om det; men han har aldrig givet sit samtykke dertil. Børnene gik i daginstitution i Danmark. Det havde han accepteret. Han har ikke accepteret; at børnene fik folkeregisteradresse i Danmark. Han er ikke klar over; at det var nødvendigt; at børnene havde folkeregisteradresse i Danmark. I december 2012 talte de om deres ægteskab, og om hvordan de kunne få tingene til at fungere. De havde ikke havde ægteskabeligt samvær; da de var enige om, at de skulle tage "baby-skridt" . De startede med at give hinanden hånden og et kys på kinden De talte også om; at 0g børnene skulle komme tilbage til USA i sommeren 2013. Dengang talte de om daginstitution; ikke om skole Ingen af børnene havde alderen til at starte skole De talte slet ikke om, at børnene skulle indskrives i sko- le. Han kender ikke til, at skulle have betalt for privatskolen alle- rede i 2012 fortalte ikke noget om, at hun havde været til infor- mationsmøde på skolen Han kan ikke huske; at de i januar 2013 skrev sammen om, at børnene var blevet indskrevet i privatskolen Under hans besøg i december 2012 gik til og fra lejligheden hele tiden. Hun havde sin computer med Op til februar 2013 var hun meget hemmelighedsfuld. Det hele faldt sammen i februar 2013,hvor det gik op for ham; at deres ægteskab ikke var til at redde. fortalte, at hun havde en kæreste; at hun ikke havde til hensigt at vende tilbage til USA med bømene; og at hun ville flytte med sin nye kæreste til Jordan. indledte sit forhold til sin kæreste i januar 2013. Han har ikke noget personligt udestående med den unge mand, som na fortalte ham; at børnene skulle med til Jordan. Han fik konkret at vi- de, at hun ville gifte sig med og flytte med ham til Jordan sammen med bømnene. Han fik i den forbindelse en masse bandeord smidt i hovedet, og han samtidig at vide; at han burde dø, og at han var en forfølger. Det var først i februar 2013 han fandt ud af, at hun ikke havde intention- er om at vende tilbage til USA. Det var på den baggrund, at han indledte denne sag. Han accepterede, at hvis han tabte denne sag, ville han ikke stille sig i vejen for, at børnene fik den bedste uddannelse. Derfor gav han samtyk- ke til, at bømene kunne opskrives i privatskole i Danmark Siden børnene rejse til Danmark, har han mødt bømene 2 gange om året; hvor han kom til Danmark. På et tidspunkt prøvede han at trappe det op til 4 gange om året;, men det ville ikke have. Han boede hos 1 lejligheden under sine besøg indtil det sidste besøg. De boede sammen; når han besøgte dem; også i december 2012. Han har i hele perioden prøvet at Skype med børnene hver dag, men i2013 blev der problemer, 0g det blev mere sporadisk. Nogen gange kan de skype flere timer ad gangen. Han lader bare børnene lege med deres dukker foran skype; så han kan se dem lege. Han taler engelsk med børnene; og de taler engelsk til ham. De har haft en god kontakt indtil 2013, hvor kontakten blev mere sporadisk. Han har også været alene med børnene, blandt andet i 2011, da var i USA for at få fomnyet sit greencard. De fleste gange har han været sammen med 1 lejligheden. Han har badet bømnene, skiftet ble mv. Han har ikke så god til at ordne deres hår, men det kræver bare lidt øvelse. beskrives som hans "tvilling" . Hun er udadvendt; atletisk og har en glad personlighed. er mere indadvendt. Hun græder meget og kalder på sin far. Han tror; at det er fordi hun savner ham. Hun græder ikke, når hun er sammen med ham. Han talte blandt andet med en nabo, der fortalte, at græder; når han ikke er der. Han er deres far. Han tager dem med ud. Han leger med børnene. De nyder hin- andens selskab. Han guider børnene, da han skal vise dem vejen: Da han var her sidst, havde han dem alle tre, også med overnatning på hotellet. Den yngste dreng faldt endda godt i søvn uden sin flaske som han ellers plejer at få ved sengetid. Han så sidst bømnene for 3 uger siden; hvor børnene var sammen med ham på hotellet. Børnene vil gerne tilbage til USA. De har en stor familie i USA, med masser af onkler og tanter. Børnene taler også med familien via Skype. Børnene vil ikke lide nogen form for skade ved at komme tilbage til USA. Børnene har familie både i USA og Danmark og de skal have kontakt med begge familier. Han bor fx 10 minutter fra sin mor; og 15 minutter fra hans bror. En stor koncentration af hans familie bor lige i nærheden. Børnene kender fami- lien. De blev blandt andet helt ekstatiske; da de skypede med hans mor. De har ikke glemt hans mor. Hans mor lider af gigt og har derfor smer- ter, men de prøver at komme derhen så tit som de kan Han vil gerne be- tale for at børnene kommer 'tilbage til deres mor i Danmark; for børnene skal have en god og tæt kontakt med deres mor. Børnene vil kunne gå i skole; hvor han bor. Han ejer sit firma, og han kan tilrettelægge sine ar - bejdstider efter børnenes behov Han har ikke haft en kæreste imens har været i Danmark. Han havde en god ven; som gerne ville indlede et forhold, men det ville han ikke. Han har ikke været utro under deres ægteskab. De havde helt almindelige ægteskabelige problemer; da og pigemne rejste til Danmark. Det er hans opfattelse; at de kunne klare sig igennem Han har ikke slettet hele e-mailkorrespondancen mellem dem i sagen. Han har stadig e-mailkorrespondancen. Han har adgang til alle hans e- mail. Hans ønsker selvfølgelig, at børnene skal forblive sammen; Han mener, at børnene skal være hos den forælder der er bedst til at hjælpe børnene, blandt andet med deres uddannelse. Det er svært at svare på, hvem af forældrene børnene er mest knyttet til følelsesmæssigt. Sædvanligvis knytter piger sig til deres far, men forhåbentlig elsker piger begge deres forældre lige meget. De har indledt forhandlinger om skilsmisse. har forklaret; at hun 0g Faren lev gift i juni 2006. Det var et islamisk bryllup. De blev juridisk gift i oktober 2006. Hun har boet i USA i 4 år. Hun kom til USA for at bo sammen med Hun kommer oprindeligt fra Aalborg; hvor hun boede da hun mødte ham på internettet i 2004. Hun flyttede til USA i 2006. Hun blev gravid på sit første besøg i 2006. 2008 blev født. Hun var gravid i december 2010, da hun flyt- tede til Danmark._Hun flyttede til Danmark, fordi hun fandt billeder af andre kvinder på'Farens mail og nogle eks-kæresteproblemer. Hun hav- de flere gange truet med at flytte fra ham; men han overtalte hende hele tiden til at blive. Hun rejste til Danmark uden tidshorisont på, hvornår eller om hun skulle flytte retur til USA. Faren zav samtykke til at de tog til Danmark. Hun bor nu tæt på sin mor og søster. Hendes mor har ikke været syg siden hun fik en blodprop i 2010. Hun har ikke brugt sin mors sygdom for at blive i Danmark. Deres tredje barn er dansk statsborger. Earen var ikke med til fødslen af deres tredje barn. Han sagde; at han blev forhindret. Da rar i Danmark i maj 2011 ledte han efter job i Danmark; blandt andet via internettet. Han sagde også til hendes fami- lie, at det var bedre, at hun og børnene blev i Danmark; da han ikke hav- de råd til at betale for familien i USA. Hun tog til USA i 6 dage i 2011 for at få fornyet opholdstilladelsen: I den tid passede' Jørnene i Danmark i hendes lejlighed Faren var også alene med børnene en enkelt dag idecember 2011- Farenhar boet hos hende, når han var i Danmark. Når Fnrenbesøgte dem; var han bare i lejligheden De har talt meget om, at hun skulle returnere til USA, men der opstod hele tiden noget; der gjorde; at hun ikke ønskede at returnere til USA. Da han kom i maj 2012 forholdt han sig passiv i forhold til Danmark I juni 2012 oplyste hun endeligt, at de ikke skulle være sammen mere, men det ville ikke acceptere. I december 2012 opdagede hun e-mails fra en kvinde til Oki ndgående og der var 0g- så fotos i e-mailen. Hun taler dansk med børnene. taler flydende dansk og engelsk; taler dansk. Børnene har en tæt relation med hendes familie. De ser hendes mor og hendes søster måske 5 gange om ugen. Børnene_havde ingen tæt kontakt med Farens 'iamilie i USA. De kan genkende Farens Inor 0g far på billeder, men ikke mere end det; De boede i huset i 4 år uden at få besøg. Hun tog sig af alt i huset da de bo- ede i huset i USA Faren Srbejdede meget, nogen gange en hel uge ad gangen. Han har ikke meget tæt kontakt med børnene. Der har 'aldrig været et tidspunkt, hvor Faren har talt med børnene hver dag. Det er forskelligt hvem af dem; der har kaldt op på Skype Der har været perioder; hvor | arenhar været på ferie, uden at fortælle hvor han var. Hun afskar på et tidspunkt skype; da han svinene hende til foran børnene. Faren sender op til 2-300 sms'er om dagen til hende. Hun fandt en ny kæreste, da deres ægteskab efter hendes opfattelse var sluttet Hun fortalte at hun havde fået en kæreste i februar 2013. Da Earen 'fandt ud af, at hun havde en kæreste, begyndte han at opføre sig helt tosset. Hun har ikke fortalt ham; at hun ville flytte permanent til Jordan med børnene. Hun vil blive i Danmark, hvor hun har sin familie Det har hun også fortalt til Farenflere gange. Hun går på HF . Planen er, at hun vil læse spansk på universitetet. Det har været planen i lang tid Det har hun også fortalt ti] Hun har ikke længere opholdstilladelse 1 USA, da hun ikke var i USA i 2012 Opholdstilladelsen udløber nor - malt efter ét år. Det krævede ikke Earens accept; at børnene fik folkeregisteradresse i Danmark. Det var en forudsætning for at børnene kunne få daginstituti - on. De var enige om at skulle starte på en privatskole i august 2013 i Danmark Farenkil stadig gerne have; at skole i Danmark. Han gav sit samtykke hertil forud for februar 2013. De har talt om, at hun og børnene skulle komme til USA på ferie i 6 u- ger i sommeren 2013. Der skete imidlertid noget der gjorde; at hun ikke havde lyst til at komme med til USA. Hunmener; at hele sagen drejer sig om, at hun har fået en kæreste, 0g atEarenhar indgivet begæringen for at få hævn. Børene ville blive ødelagt; hvis de skal retur til USA. De har det godt nok med deres far, men de har været væk så længe; og de er mere vant til at være hos hende 'Faren'1ar meget lange arbejdstider, hvorfor børne - ne ville skulle blive passet meget. Hun kan ikke tage med til USA, hvis børnene hjemgives til dertil. Procedure har påstået sagen fremmet; således at børnene; født den 2008, tilbagegives til USA, jf. børnebortførelseslov- ens $ 10. Til støtter herfor har han anført; at der i medfør af bømnebortfø- relseslovens $ 10, stk.1, jf. Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 art. 3,i såvel den danske som den engelske udgave; skal foretages en vurde- ring afbarnets bopæl, svarende til barnets sædvanlige opholdssted. Det- te er ikke det midlertidige opholdssted, og det er ikke muligt; at have to opholdssteder . Parterne boede sammen i USA Bømene er født i USA Parterne har fælles forældremyndighed, 0g Qkon '1ar udøvet sine rettig- heder i henhold hertil, hvorfor betingelserne i $ 10, stk 2,er opfyldt. Børnene har venner 0g familie i nærheden af bopælen i USA, selvom de har boet de seneste 2 år i Danmark Det at børnene har fået registreret folkeregisteradresse i Danmark betyder intet; da dette skal gøres, men registreringen har intet at gøre med, at børnene har taget ophold her i Danmark . Dette svarer til afgørelsen U 2007.1205 H, hvor Højesteret kom frem til, at børnene senest pr. 1.maj skulle returnere til Australien. Børnene blev tilbagegivet til Australien; da forældrene ikke var enige om; at ændre børnenes opholdssted. Det er der skal løfte bevis- byrden; og har ikke løftet bevisbyrden for, at Faren JaI givet sit samtykke til, at børnene kunne tage permanent ophold i Danmark. Da og pigerne tog til Danmark i december 2010 var det aftalen; at og børnene skulle returnere til USA efter fødslen af deres tredje barn. Det kan ikke lægges til grund; at Earen nar givet samtykke til, at børnene kunne tage permanent ophold i Danmark. I sagen gengivet i U 2012.3361 H, lagde Højesteret til grund, at der var et udtrykkeligt skrift- ligt samtykke. Højesteret henviste til ordlyden af samtykket og den for- udgående e-mailkorrespondance mellem parterne. Der er ikke fra parterne gjort gældende, at der foreligger e-mailkorre - spondance; der indeholder et sådant samtykke. Der har været løbende drøftelser om hvornår skulle komme retur til USA. De har hele tiden løbende sat deadlines på, hvornår og børnene skulle retur- nere til USA. Det at skulle læse spansk er også relevant i forhold til at spansk anvendes mere i USA. Det er ikke relevant; at børnene er indmeldt i skole i Danmark; at har været under uddannelse i Danmark; da parterne har boet sammen; når 1ar været i Danmark da de har beholdt deres fælles bolig i USA, og den omstændighed, at Mnrenbor i lejet lejlighed: Det er derfor ikke grundlag for at lægge vitet til grund. taler regelmæssigt med børnene. Senest i december 2012 drøftede parterne, at og børnene skulle returnere til USA. har været under uddannelse i Danmark. Det er derfor ikke usæd- vanligt; at hun har været i Danmark i et par år, svarende til udstatione- ringssager; har også været i USA i 2011 for at få fornyet sin op- holdstilladelse_ har selv valgt at blive i Danmark ud over hvad parterne har aftalt. Fristberegningen i børebortførelseslovens $ 11, skal regnes fra februar 2013, hvor meddelerFaren] at hun ikke agter at returnere til USA med børnene, subsidiært i juni 2012, hvor efter hendes forklaring oplyser; at hun anser deres ægteskab for ophørt i religiøs forstand. Det er uden betydning; at børnene har været i institution i Danmark i perio- den, meget lig ovennævnte sag. Det er ikke et problem; at skille børnene ad. Fogedretten skal ikke se på, hvor børnene vil have godt af at bo fremadrettet; men hvor børnene har deres sædvanlige opholdssted Huset i USA med børneværelser mv. er bevaret som da og pigerne forlod USA. Der er ikke alvorlig risiko for, at børnene legemlige og sjælelige helbred vil tage alvorlig skade; hvis de tilbagegives til USA. Børnene er knyttet til deres far, 0g de taler engelsk medFaren Der er ikke tale om meget små børn. Børnene har eget sprog og har haft kontakt med perio- den. Det vil ikke være til skade for børnene at blive tilbagegivet. Hvis tiden hvor barnet har været i Danmark skal lægges til grund, vil reglerne 1 Haagerkonventionen ikke give meget mening Per ex slet ingen risiko. Ved en vurdering af forældrene i retten i dag, vil Faron cunne tage fuldt ud vare på bømnene; og retten kan derfor ikke anvende undtagelsen i bør- nebortførelseslovens $ 11 for at nægte at tilbagegive børene. Det må herefter være op til de amerikanske myndigheder at tage stilling til hvor børnene skal bo, og hvad der skal ske fremadrettet. TFA 2013.333 er ikke relevant for denne sag, da sagen er helt unik. I U 2004.2816 V var omstændighederne, at far først efter udløber af 1 - årsfristen anlægger sagen om bortførelse Sagen er derfor ikke relevant i forhold til sagen mellem I TFA 2012.186 Ø havde par- terne ikke boet sammen i 5 år forud for udrejsen fra Litauen til Dan- mark, og der havde i den periode kun været sporadisk kontakt mellem børnene og faderen. Sagen er derfor ikke relevant i nærværende sag. Faren giver lige som sit samtykke til børnesagkyndig undersøgel- se. har påstået sagen nægtet fremmet; således at tilbage- givelse nægtes. Til Støtte herfor har hun anført; at børnenes sædvanlige opholdssted er Danmark; og børnene flytter til Danmark med samtykke fra Earen '3ør gældende; at samtykket er givet med tidsbe- grænsning. Det må derfor være der skal løfte bevisbyrden for, at samtykket er givet med tidsbegræsning . Dette er forskellig fra U 2007 1205 H har afgivet en stilfærdig 0g troværdig forklaring om; at hun og pigerne flytter til Danmark ' år forud for fødslen af deres tredje barn; 0g at hun flytter på grund af ægteskabelige problemer. Dette støt- tes af de ydre omstændigheder; at hun flytter ' år fødslen af bam nr. tre, at hun føder barnet i Danmark uden'Faronslilstedeværelse, at tredje barn er dansk statsborger; at hendes mor ikke har været syg efter flyt- tede til Danmark, at børnene har en folkeregisteradresse i Danmark og bliver indskrevet i daginstitutioner; at er indmeldt i skolen; at indmeldelse af børn i skolen foregår i december 2012, og at bekræftel - sen på indmeldelsen i skolen modtages i januar 2013, at foråret 2011 er i Danmark og ytrer over for familie ønske om selv at finde arbejde i Danmark; at rejser til USA for at få fornyet sin opholdstilladelse i USA i 2011,men ikke i 2012 0g at e-mail-korrespon- dancen mellem parterne eksisterer ikke. Det er uden betydning at part- erne fortsat er gift. har vedholdende forklaret; at der ikke var tale om et midlertidigt ophold i Danmark. Hun har opstillet betingelser for at hun eventuelt kunne vende tilbage til USA; men disse betingelser blev aldrig opfyldt; I medfør af Haagerkonventionens art. 13, stk. 1, litra a, har Faren ved passivitet samtykket i, at og børnene forbliver i Danmark. Da ikke flytter hjem til USA efter fødslen af deres tredje barn; accepterer at hun ikke rejser retur til USA. Han accep- terer derimod, at hun opstarter en uddannelse i Danmark; med det for- mål at læse på universitetet. Hvorfor skulle hun tage en dansk uddannel- se, hvis det var meningen; at hun skulle retur til USA. De har derfor haft en aftale fra december 2010, subsidiært juli 2011,hvor den yngste dreng bliver født, om at og børnene kunne tage permanent ophold i Danmark. Dette svarer til situationen i U 1994.518 Ø, hvor mor flytter til Danmark fra USA uden samtykke fra faren: Faren kommer til Dan- mark i 2Y måned; og søger opholdstilladelse i Danmark. Han boede ik- ke hos familien; men havde samvær med børnene. Tilbagegivelse blev nægtet, da landsretten fandt; at far efterfølgende havde affundet sig med, at børene opholdt sig i Danmark hos deres mor. har dernæst ikke udøvet sine rettigheder som forældremyndigheds - indehaver i tiden efter 2010. I hvert fald ikke som han har skullet gøre. sørget for, men han har ikke udfyldt sine rettigheder som forældremyndighedsindehaver. I U 2012 3361 Hblev to drenge ikke ulovligt tilbageholdt; da deres far havde givet et givet udtrykkeligt samtykke til; at børnene kunne tage ophold i Danmark sammen med moren Højesteret fastslog; at far havde givet samtykket uden begrænsninger, hverken i tid eller på anden måde. I IFA 2013.333 Ø havde far ikke givet tilladelse til, at drengen skulle have fast bopæl i Østrig; Sagen blev indledt umiddelbart efter oplys- ningen om; at drengen forblev i Østrig med sin mor. Drengen var ikke udskrevet af folkeregistret eller børnehave mv. Fristen i børnebortførelseslovens $ 11, stk. 1, nr. 1, skal regnes fra de- cember 2010, subsidiært juli 2011. Der er gået mere end 1 år siden børn- ene er tilbageholdt, men K2 1ar intet gjort før foråret 2013. Fristen skal derfor regnes derfra jf. U2004.2816 V, hvor moren allerede ved udrejsen havde besluttet; at hun ikke ville vende tilbage. Udrejsen var sket uden at far havde givet sit samtykke dertil. Da far indgav begæring - en, var der gået så lang tid, at tidsfiisten på 1 år var overskredet. Børnene er faldet til i Danmark. De har været i Danmark i 2' år. Der vil derfor være med alvorlig risiko for bømnenes legemlige og sjælelige hel- bred lider skade, hvis de tilbagegives til USA. Der er tale om små børn: De har ingen erindring om at bo i USA, eller om at bo sammen med de - res far. Parternes tredje barn er født i Danmark. Det mellemste bamn har boet i Danmark i mere en halvdelen af sin levetid. Det ældste barn har boet her i mere en 1/3 af sit liv. Det vil ikke været i orden; at skille de tre børn fra hinanden: Det er helt afgjort efter danske regler; at børnene har den tætteste til- knytning til mor. Bømene har ingen tilknytning til nogen i USA. De har samværskontakt med deres far, men deres dagligdag med deres mor. Der er risiko foI, at børene vil lide psykisk overlast ved at blive tilbag- egivet til USA. Ligesom i TFA 2012.186 Ø, hvor tilbagegivelse blev nægtet i medfør af børebortførelseslovens $ 11 9 nr. 2og 3, har børnene i denne sag haft en meget løs kontakt med Det er i den forbindelse også vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om små børn vil overlade det til retten at tage stilling til, om der skal foretages en børnesagkyndig undersøgelse eller eventuelt samtale med der er 6 år. Der blev afsagt kendelse: Fogedretten finder; at der ikke er grundlag for at indhente en børesag- kyndig undersøgelse i medfør af børnebortførelseslovens $ 18, stk. 1,jf. retsplejelovens 8 536, stk:. 3. Fogedretten finder ligeledes; at der er 6 år; ikke skal indkaldes til en børnesamtale i forbindelse med sagen; jf. børebortførelseslovens $ 18, stk. 1, jf retsplejelovens $ 537, stk. 2 Ved vurderingen i bømebortførelseslovens $ 10, stk 1, om hvor fah 0g havde bopæl umiddelbart forinden tilbageholdelsen; skal der tages stilling til, hvor de havde fast bopæl og ikke midlertidig bopæl. =aron gav samtykke til;, at rejste til Dan- mark i december 2010. Som sagen er forelagt fogedretten; lægger fo- gedretten til grund; at dette samtykke var tidsbegrænset; således at 7aron g bømene skulle returnere til USA, når fællesbarnet, var blevet født i sommeren 2011 Farengav senere Danmark kunne forlænges; i første omgang indtil sommeren 2012 og senere indtil sommeren 2013. har således ikke løftet bevisførelsen for, at samtykket var uden begrænsning hverken i tid eller på anden måde. meddelte i februar 2013, at hun ikke agtede at rejse retur til USA med børnene. På denne baggrund lægger fogedretten til grund, at havde fast bopæl i USA umiddelbart forinden tilbageholdelsen i februar 2013. Det er ubestridt i sagen; atFaren g har fælles forældremyndig - hed. Fogedretten lægger efter det oplyste til grund, at 1døvede dis- se rettigheder, da tilbageholdelsen fandt sted, og at Iloron ikke har løf- tet bevisførelsen for, at Earenhar samtykket i eller efterfølgende har af- fundet sig med tilbageholdelsen. Tilbageholdelsen af 0g er derfor for ulovlig; jf. børnebortførelseslovens $ 10, stk. 2 meddelte i februar 2013, at hun og børnene ikke agtede at retur- nere til USA. Fogedretten lægger herefter til grund, at tilbagegivelsesan - modningen er indgivet til fogedretten inden fra 1 år fra den ulovlige til- bageholdelse; jf. bømnebortførelsesovens $ 11, stk. 1 og det lægges til grund; at de efter deres alder og den tid de har op- holdt sig i Danmark næppe kan huske at have boet i USA. Bømene har imidlertid haft jævnlig kontakt med'Earen )åde personligt og via Skype i perioden fra december 2010 og indtil foråret 2013,0g selv om det vil betyde en omvæltning i deres liv, som kræver tilvænning; er det ikke godtgjort at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem i en situation; som de ikke bør tåle; jf. børne- bortførelseslovens $ 11, stk. 2, hvorfor bestennes: anmodning om tilbagegivelse af børnene født den 2008, tages til følge. Sagen udsat. Fogedretten hævet.

Retten i Viborg Den 12.juli 2013 kl. 12.00 blev fogedretten sat på embedskontoret af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget FS 2-3838/2013 <anonym>Far</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 11798 New York USA mod <anonym>Mor</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 8600 Silkeborg Ingen indkaldt eller mødt. Det tidligere fremlagte var til stede. Påstande <anonym>Far</anonym> har påstået sagen fremmet; således at børnene; <anonym>Barn 1</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 2007, 0g <anonym>Barn 2</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> 2008, tilbagegives til <anonym>Faren</anonym> jf. børnebort- førelseslovens $ 10. <anonym>Moren</anonym> påstod sagen nægtet fremmet; således at tilbagegivelse nægtes. Sagens oplysninger <anonym>Faren</anonym> 0g <anonym>Moren</anonym> blev gift i USA den 1. oktober 2006. <anonym>Barn 1</anonym> blev født i USA den <anonym>Dato 1</anonym> 2007 og <anonym>Barn 2</anonym> blev født i USA den <anonym>Dato 2</anonym> 2008. Parterne har herudover et fællesbam; <anonym>Barn 3</anonym> der blev født i Danmark den <anonym>Dato 3</anonym> 2011 <anonym>Faren</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> er amerikanske statsborgere. <anonym>Moren</anonym> 0g <anonym>Barn 3</anonym> erdanske statsborgere. <anonym>Moren</anonym> rejste til Danmark med <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> den 15 oktober 2010. Hun fødte <anonym>Barn 3</anonym> i Danmark i sommeren 2011 og børnene har ikke været i USA efterfølgende. <anonym>Moren</anonym> fik forlænget sin opholdstilladelse i USA i2011, men ikke i 2012, hvorfor denne nu er udløbet. <anonym>Faren</anonym> indledte børnebortførelsessag den 9. april 2013 . Ved brev af 13. maj 2013 fra United States Department of State sendt til Danmark. Fogedretten modtog ansøgningen den 17.maj 2013 ved brev af 16. maj 2013 fra Social- 0g Integrationsministeriet; Ansøgningen vedrører børnene <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> Sagen blev i første omgang berammet til den 25.juni 2013, hvor parter - ne blev tilbudt retsmægling. Parteme deltog i retsmæglig ved retsmæg- ler <anonym>Person 1</anonym> den 13.juni 2013. Efter anmodning fia <anonym>Faren</anonym> blev sagen omberammet til den 9. juli 2013. Forklaringer <anonym>Faren</anonym> har forklaret; at han er 40 år gammel. Han bor på Long Island i New York. Han har boet der i 7 år. Han er ejendomsmæg - ler. Han har sit eget firma og har været i branchen i 12 år. Han arbejder hver dag. Han har altid kunnet betale for familien i USA, herunder også for hus, bil mv. Han og <anonym>Moren</anonym> mødtes i 2004 via internettet; De flyttede sammen ca. september 2006. De blev gift ijuni 2006. De flyttede ind i hans hus i New York. Huset har seks soveværelser og 2 badeværelser . Huset er ca. 2000 kvadratfod stor. Pigerne <anonym>Barn 1</anonym> og <anonym>Barn 2</anonym> har stadig deres egne værelser. Værelserne står med samme møbler og legetøj; som da de rejste fra USA. <anonym>Moren</anonym> tog børnene med til Danmark den 15. decem- ber 2010. De ville gerne have, at <anonym>Morens</anonym> mor skulle opleve fødslen af deres tredje barn. <anonym>Moren</anonym> rejste til Danmark; da hun var tre måneder gravid. Hun tog til Danmark for at føde bamet i Danmark. De talte ikke om; hvorfor hun skulle af sted så tidligt, men hvis hun fx skulle af sted senere i graviditeten; kunne hun eventuelt ikke få lov til at flyve De aftalte; at <anonym>Moren</anonym> og pigemne skulle returnere til USA, når hun havde født bamet; Det skulle have været umiddelbart efter fødslen den 12 juli 2011. <anonym>Moren</anonym> kom ikke tilbage efter fødslen: Årsagen hertil VaI, at <anonym>Moren</anonym> oplyste at hendes mor var blevet syg med kræft eller hjerteproblem- er Morens mor havde fået en blodprop forud for 2010. Han fik at vide, at <anonym>IVIUIUI13</anonym> Qca mor var syg. <anonym>Moren</anonym> ville gerne tilbringe noget tid sammen med sin mor. Det var han indforstået med, da han selv er et familiemen- neske. Han mener, han var i Danmark i september 2011, 0g der talte de om, at <anonym>Moren</anonym> skulle vende tilbage til USA i løbet af sommeren 2012 <anonym>Moren</anonym> og bømnene skulle returnere til USA efter at <anonym>Morens</anonym> eksamen var overstået. De havde talt om; at det var en mulighed, at <anonym>Moren</anonym> skulle starte en uddannelse i Danmark, Dette var også årsagen til, at de hele tiden talte om; at hun skulle komme hjem efter sine eksamener. Han vil- le gerne have; at <anonym>Moren</anonym> skulle færdiggøre sin uddannelse; <anonym>Moren</anonym> kom heller ikke tilbage i sommeren 2012. Hun havde altid forskellige und - skyldninger. <anonym>Moren</anonym> opstillede ikke nogen betingelser for at returnere til USA. Han har været meget aktiv for at besøge dem og være sammen med dem; og forsøgt at få dem med tilbage. Han kom blandt andet til Danmark to gange i 2012. Én gang i april 2012 0g én gang i december 2012. Han har ikke givet samtykke til, at <anonym>Moren</anonym> og børnene flyttede permanent til Danmark. De talte om det; men han har aldrig givet sit samtykke dertil. Børnene gik i daginstitution i Danmark. Det havde han accepteret. Han har ikke accepteret; at børnene fik folkeregisteradresse i Danmark. Han er ikke klar over; at det var nødvendigt; at børnene havde folkeregisteradresse i Danmark. I december 2012 talte de om deres ægteskab, og om hvordan de kunne få tingene til at fungere. De havde ikke havde ægteskabeligt samvær; da de var enige om, at de skulle tage "baby-skridt" . De startede med at give hinanden hånden og et kys på kinden De talte også om; at <anonym>Moren</anonym> 0g børnene skulle komme tilbage til USA i sommeren 2013. Dengang talte de om daginstitution; ikke om skole Ingen af børnene havde alderen til at starte skole De talte slet ikke om, at børnene skulle indskrives i sko- le. Han kender ikke til, at <anonym>Moren</anonym> skulle have betalt for privatskolen alle- rede i 2012 <anonym>Moren</anonym> fortalte ikke noget om, at hun havde været til infor- mationsmøde på skolen Han kan ikke huske; at de i januar 2013 skrev sammen om, at børnene var blevet indskrevet i privatskolen Under hans besøg i december 2012 gik <anonym>Moren</anonym> til og fra lejligheden hele tiden. Hun havde sin computer med Op til februar 2013 var hun meget hemmelighedsfuld. Det hele faldt sammen i februar 2013,hvor det gik op for ham; at deres ægteskab ikke var til at redde. <anonym>Moren</anonym> fortalte, at hun havde en kæreste; at hun ikke havde til hensigt at vende tilbage til USA med bømene; og at hun ville flytte med sin nye kæreste til Jordan. <anonym>Moren</anonym> indledte sit forhold til sin kæreste i januar 2013. Han har ikke noget personligt udestående med den unge mand, som <anonym>Moren</anonym> sCI. <anonym>Moren</anonym> na fortalte ham; at børnene skulle med til Jordan. Han fik konkret at vi- de, at hun ville gifte sig med <anonym>Person 2</anonym> og flytte med ham til Jordan sammen med bømnene. Han fik i den forbindelse en masse bandeord smidt i hovedet, og han samtidig at vide; at han burde dø, og at han var en forfølger. Det var først i februar 2013 han fandt ud af, at hun ikke havde intention- er om at vende tilbage til USA. Det var på den baggrund, at han indledte denne sag. Han accepterede, at hvis han tabte denne sag, ville han ikke stille sig i vejen for, at børnene fik den bedste uddannelse. Derfor gav han samtyk- ke til, at bømene kunne opskrives i privatskole i Danmark Siden børnene rejse til Danmark, har han mødt bømene 2 gange om året; hvor han kom til Danmark. På et tidspunkt prøvede han at trappe det op til 4 gange om året;, men det ville <anonym>Moren</anonym> ikke have. Han boede hos <anonym>Moren</anonym> 1 lejligheden under sine besøg indtil det sidste besøg. De boede sammen; når han besøgte dem; også i december 2012. Han har i hele perioden prøvet at Skype med børnene hver dag, men i2013 blev der problemer, 0g det blev mere sporadisk. Nogen gange kan de skype flere timer ad gangen. Han lader bare børnene lege med deres dukker foran skype; så han kan se dem lege. Han taler engelsk med børnene; og de taler engelsk til ham. De har haft en god kontakt indtil 2013, hvor kontakten blev mere sporadisk. Han har også været alene med børnene, blandt andet i 2011, da <anonym>Moren</anonym> var i USA for at få fomnyet sit greencard. De fleste gange har han været sammen med <anonym>Moren</anonym> 1 lejligheden. Han har badet bømnene, skiftet ble mv. Han har ikke så god til at ordne deres hår, men det kræver bare lidt øvelse. <anonym>Barn 1</anonym> beskrives som hans "tvilling" . Hun er udadvendt; atletisk og har en glad personlighed. <anonym>Barn 2</anonym> er mere indadvendt. Hun græder meget og kalder på sin far. Han tror; at det er fordi hun savner ham. Hun græder ikke, når hun er sammen med ham. Han talte blandt andet med en nabo, der fortalte, at <anonym>Barn 2</anonym> græder; når han ikke er der. Han er deres far. Han tager dem med ud. Han leger med børnene. De nyder hin- andens selskab. Han guider børnene, da han skal vise dem vejen: Da han var her sidst, havde han dem alle tre, også med overnatning på hotellet. Den yngste dreng faldt endda godt i søvn uden sin flaske som han ellers plejer at få ved sengetid. Han så sidst bømnene for 3 uger siden; hvor børnene var sammen med ham på hotellet. Børnene vil gerne tilbage til USA. De har en stor familie i USA, med masser af onkler og tanter. Børnene taler også med familien via Skype. Børnene vil ikke lide nogen form for skade ved at komme tilbage til USA. Børnene har familie både i USA og Danmark og de skal have kontakt med begge familier. Han bor fx 10 minutter fra sin mor; og 15 minutter fra hans bror. En stor koncentration af hans familie bor lige i nærheden. Børnene kender fami- lien. De blev blandt andet helt ekstatiske; da de skypede med hans mor. De har ikke glemt hans mor. Hans mor lider af gigt og har derfor smer- ter, men de prøver at komme derhen så tit som de kan Han vil gerne be- tale for at børnene kommer 'tilbage til deres mor i Danmark; for børnene skal have en god og tæt kontakt med deres mor. Børnene vil kunne gå i skole; hvor han bor. Han ejer sit firma, og han kan tilrettelægge sine ar - bejdstider efter børnenes behov Han har ikke haft en kæreste imens <anonym>Moren</anonym> har været i Danmark. Han havde en god ven; som gerne ville indlede et forhold, men det ville han ikke. Han har ikke været <anonym>Moren</anonym> utro under deres ægteskab. De havde helt almindelige ægteskabelige problemer; da <anonym>Moren</anonym> og pigemne rejste til Danmark. Det er hans opfattelse; at de kunne klare sig igennem Han har ikke slettet hele e-mailkorrespondancen mellem dem i sagen. Han har stadig e-mailkorrespondancen. Han har adgang til alle hans e- mail. Hans ønsker selvfølgelig, at børnene skal forblive sammen; Han mener, at børnene skal være hos den forælder der er bedst til at hjælpe børnene, blandt andet med deres uddannelse. Det er svært at svare på, hvem af forældrene børnene er mest knyttet til følelsesmæssigt. Sædvanligvis knytter piger sig til deres far, men forhåbentlig elsker piger begge deres forældre lige meget. De har indledt forhandlinger om skilsmisse. <anonym>Moren</anonym> har forklaret; at hun 0g Faren lev gift i juni 2006. Det var et islamisk bryllup. De blev juridisk gift i oktober 2006. Hun har boet i USA i 4 år. Hun kom til USA for at bo sammen med <anonym>Faren</anonym> Hun kommer oprindeligt fra Aalborg; hvor hun boede da hun mødte ham på internettet i 2004. Hun flyttede til USA i 2006. Hun blev gravid på sit første besøg i 2006. <anonym>Barn 1</anonym> blev født <anonym>Dato 1</anonym> 2007 og <anonym>Dato 2</anonym> 2008 blev <anonym>Barn 2</anonym> født. Hun var gravid i december 2010, da hun flyt- tede til Danmark._Hun flyttede til Danmark, fordi hun fandt billeder af andre kvinder på'Farens mail og nogle eks-kæresteproblemer. Hun hav- de flere gange truet med at flytte fra ham; men han overtalte hende hele tiden til at blive. Hun rejste til Danmark uden tidshorisont på, hvornår eller om hun skulle flytte retur til USA. Faren zav samtykke til at de tog til Danmark. Hun bor nu tæt på sin mor og søster. Hendes mor har ikke været syg siden hun fik en blodprop i 2010. Hun har ikke brugt sin mors sygdom for at blive i Danmark. Deres tredje barn er dansk statsborger. <anonym>1</anonym> Earen var ikke med til fødslen af deres tredje barn. Han sagde; at han blev forhindret. Da rar i Danmark i maj 2011 ledte han efter job i Danmark; blandt andet via internettet. Han sagde også til hendes fami- lie, at det var bedre, at hun og børnene blev i Danmark; da han ikke hav- de råd til at betale for familien i USA. Hun tog til USA i 6 dage i 2011 for at få fornyet opholdstilladelsen: I den tid passede' <anonym>FdlUII</anonym> Jørnene i Danmark i hendes lejlighed Faren var også alene med børnene en enkelt dag idecember 2011- Farenhar boet hos hende, når han var i Danmark. Når Fnrenbesøgte dem; var han bare i lejligheden De har talt meget om, at hun skulle returnere til USA, men der opstod hele tiden noget; der gjorde; at hun ikke ønskede at returnere til USA. Da han kom i maj 2012 forholdt han sig passiv i forhold til Danmark I juni 2012 oplyste hun endeligt, at de ikke skulle være sammen mere, men det ville <anonym>Faren</anonym> ikke acceptere. I december 2012 opdagede hun e-mails fra en kvinde til <anonym>Faren</anonym> hvor kvinden beskrev sit forhold til <anonym>aIC1</anonym> Oki ndgående og der var 0g- så fotos i e-mailen. Hun taler dansk med børnene. <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> taler flydende dansk og engelsk; <anonym>Barn 3</anonym> taler dansk. Børnene har en tæt relation med hendes familie. De ser hendes mor og hendes søster måske 5 gange om ugen. Børnene_havde ingen tæt kontakt med Farens 'iamilie i USA. De kan genkende Farens Inor 0g far på billeder, men ikke mere end det; De boede i huset i 4 år uden at få besøg. Hun tog sig af alt i huset da de bo- ede i huset i USA Faren Srbejdede meget, nogen gange en hel uge ad gangen. Han har ikke meget tæt kontakt med børnene. Der har 'aldrig været et tidspunkt, hvor Faren har talt med børnene hver dag. Det er forskelligt hvem af dem; der har kaldt op på Skype Der har været perioder; hvor | arenhar været på ferie, uden at fortælle hvor han var. Hun afskar på et tidspunkt skype; da han svinene hende til foran børnene. Faren sender op til 2-300 sms'er om dagen til hende. Hun fandt en ny kæreste, da deres ægteskab efter hendes opfattelse var sluttet Hun fortalte <anonym>Faren</anonym> at hun havde fået en kæreste i februar 2013. Da Earen 'fandt ud af, at hun havde en kæreste, begyndte han at opføre sig helt tosset. Hun har ikke fortalt ham; at hun ville flytte permanent til Jordan med børnene. Hun vil blive i Danmark, hvor hun har sin familie Det har hun også fortalt til Farenflere gange. Hun går på HF . Planen er, at hun vil læse spansk på universitetet. Det har været planen i lang tid Det har hun også fortalt ti] <anonym>Faren</anonym> Hun har ikke længere opholdstilladelse 1 USA, da hun ikke var i USA i 2012 Opholdstilladelsen udløber nor - malt efter ét år. Det krævede ikke Earens accept; at børnene fik folkeregisteradresse i Danmark. Det var en forudsætning for at børnene kunne få daginstituti - on. De var enige om at <anonym>Barn 1</anonym> skulle starte på en privatskole i august 2013 i Danmark Farenkil stadig gerne have; at skole i Danmark. Han gav sit samtykke hertil forud for februar 2013. De har talt om, at hun og børnene skulle komme til USA på ferie i 6 u- ger i sommeren 2013. Der skete imidlertid noget der gjorde; at hun ikke havde lyst til at komme med til USA. Hunmener; at hele sagen drejer sig om, at hun har fået en kæreste, 0g atEarenhar indgivet begæringen for at få hævn. Børene ville blive ødelagt; hvis de skal retur til USA. De har det godt nok med deres far, men de har været væk så længe; og de er mere vant til at være hos hende 'Faren'1ar meget lange arbejdstider, hvorfor børne - ne ville skulle blive passet meget. Hun kan ikke tage med til USA, hvis børnene hjemgives til dertil. Procedure <anonym>Faren</anonym> har påstået sagen fremmet; således at børnene; <anonym>Barn 1</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 2007, 0g <anonym>Barn 2</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> 2008, tilbagegives til USA, jf. børnebortførelseslov- ens $ 10. Til støtter herfor har han anført; at der i medfør af bømnebortfø- relseslovens $ 10, stk.1, jf. Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 art. 3,i såvel den danske som den engelske udgave; skal foretages en vurde- ring afbarnets bopæl, svarende til barnets sædvanlige opholdssted. Det- te er ikke det midlertidige opholdssted, og det er ikke muligt; at have to opholdssteder . Parterne boede sammen i USA Bømene er født i USA Parterne har fælles forældremyndighed, 0g <anonym>altii</anonym> Qkon '1ar udøvet sine rettig- heder i henhold hertil, hvorfor betingelserne i $ 10, stk 2,er opfyldt. Børnene har venner 0g familie i nærheden af bopælen i USA, selvom de har boet de seneste 2 år i Danmark Det at børnene har fået registreret folkeregisteradresse i Danmark betyder intet; da dette skal gøres, men registreringen har intet at gøre med, at børnene har taget ophold her i Danmark . Dette svarer til afgørelsen U 2007.1205 H, hvor Højesteret kom frem til, at børnene senest pr. 1.maj skulle returnere til Australien. Børnene blev tilbagegivet til Australien; da forældrene ikke var enige om; at ændre børnenes opholdssted. Det er <anonym>Moren</anonym> der skal løfte bevis- byrden; og <anonym>Moren</anonym> har ikke løftet bevisbyrden for, at Faren JaI givet sit samtykke til, at børnene kunne tage permanent ophold i Danmark. Da <anonym>Moren</anonym> og pigerne tog til Danmark i december 2010 var det aftalen; at <anonym>Moren</anonym> og børnene skulle returnere til USA efter fødslen af deres tredje barn. Det kan ikke lægges til grund; at Earen nar givet samtykke til, at børnene kunne tage permanent ophold i Danmark. I sagen gengivet i U 2012.3361 H, lagde Højesteret til grund, at der var et udtrykkeligt skrift- ligt samtykke. Højesteret henviste til ordlyden af samtykket og den for- udgående e-mailkorrespondance mellem parterne. Der er ikke fra parterne gjort gældende, at der foreligger e-mailkorre - spondance; der indeholder et sådant samtykke. Der har været løbende drøftelser om hvornår <anonym>Moren</anonym> skulle komme retur til USA. De har hele tiden løbende sat deadlines på, hvornår <anonym>Moren</anonym> og børnene skulle retur- nere til USA. Det at <anonym>Moren</anonym> skulle læse spansk er også relevant i forhold til at spansk anvendes mere i USA. Det er ikke relevant; at børnene er indmeldt i skole i Danmark; at <anonym>Moren</anonym> har været under uddannelse i Danmark; da parterne har boet sammen; når <anonym>Faren</anonym> 1ar været i Danmark da de har beholdt deres fælles bolig i USA, og den omstændighed, at Mnrenbor i lejet lejlighed: Det er derfor ikke grundlag for at lægge vitet til grund. <anonym>Faren</anonym> taler regelmæssigt med børnene. Senest i december 2012 drøftede parterne, at <anonym>Moren</anonym> og børnene skulle returnere til USA. <anonym>Moren</anonym> har været under uddannelse i Danmark. Det er derfor ikke usæd- vanligt; at hun har været i Danmark i et par år, svarende til udstatione- ringssager; <anonym>Moren</anonym> har også været i USA i 2011 for at få fornyet sin op- holdstilladelse_ <anonym>Moren</anonym> har selv valgt at blive i Danmark ud over hvad parterne har aftalt. Fristberegningen i børebortførelseslovens $ 11, skal regnes fra februar 2013, hvor <anonym>Moren</anonym> meddelerFaren] at hun ikke agter at returnere til USA med børnene, subsidiært i juni 2012, hvor <anonym>Moren</anonym> efter hendes forklaring oplyser; at hun anser deres ægteskab for ophørt i religiøs forstand. Det er uden betydning; at børnene har været i institution i Danmark i perio- den, meget lig ovennævnte sag. Det er ikke et problem; at skille børnene ad. Fogedretten skal ikke se på, hvor børnene vil have godt af at bo fremadrettet; men hvor børnene har deres sædvanlige opholdssted Huset i USA med børneværelser mv. er bevaret som da <anonym>Moren</anonym> og pigerne forlod USA. Der er ikke alvorlig risiko for, at børnene legemlige og sjælelige helbred vil tage alvorlig skade; hvis de tilbagegives til USA. Børnene er knyttet til deres far, 0g de taler engelsk medFaren Der er ikke tale om meget små børn. Børnene har eget sprog og har haft kontakt med <anonym>Fdreu</anonym> perio- den. Det vil ikke være til skade for børnene at blive tilbagegivet. Hvis tiden hvor barnet har været i Danmark skal lægges til grund, vil reglerne 1 Haagerkonventionen ikke give meget mening Per ex slet ingen risiko. Ved en vurdering af forældrene i retten i dag, vil Faron cunne tage fuldt ud vare på bømnene; og retten kan derfor ikke anvende undtagelsen i bør- nebortførelseslovens $ 11 for at nægte at tilbagegive børene. Det må herefter være op til de amerikanske myndigheder at tage stilling til hvor børnene skal bo, og hvad der skal ske fremadrettet. TFA 2013.333 er ikke relevant for denne sag, da sagen er helt unik. I U 2004.2816 V var omstændighederne, at far først efter udløber af 1 - årsfristen anlægger sagen om bortførelse Sagen er derfor ikke relevant i forhold til sagen mellem <anonym>Moren</anonym> og <anonym>Faren</anonym> I TFA 2012.186 Ø havde par- terne ikke boet sammen i 5 år forud for udrejsen fra Litauen til Dan- mark, og der havde i den periode kun været sporadisk kontakt mellem børnene og faderen. Sagen er derfor ikke relevant i nærværende sag. Faren giver lige som <anonym>Moren</anonym> sit samtykke til børnesagkyndig undersøgel- se. <anonym>Moren</anonym> har påstået sagen nægtet fremmet; således at tilbage- givelse nægtes. Til Støtte herfor har hun anført; at børnenes sædvanlige opholdssted er Danmark; <anonym>Moren</anonym> og børnene flytter til Danmark med samtykke fra <anonym>Faren</anonym> Earen '3ør gældende; at samtykket er givet med tidsbe- grænsning. Det må derfor være <anonym>Faren</anonym> der skal løfte bevisbyrden for, at samtykket er givet med tidsbegræsning . Dette er forskellig fra U 2007 1205 H <anonym>Moren</anonym> har afgivet en stilfærdig 0g troværdig forklaring om; at hun og pigerne flytter til Danmark ' år forud for fødslen af deres tredje barn; 0g at hun flytter på grund af ægteskabelige problemer. Dette støt- tes af de ydre omstændigheder; at hun flytter ' år fødslen af bam nr. tre, at hun føder barnet i Danmark uden'Faronslilstedeværelse, at tredje barn <anonym>alciid</anonym> er dansk statsborger; at hendes mor ikke har været syg efter <anonym>Moren</anonym> flyt- tede til Danmark, at børnene har en folkeregisteradresse i Danmark og bliver indskrevet i daginstitutioner; at <anonym>Barn 1</anonym> er indmeldt i skolen; at indmeldelse af børn i skolen foregår i december 2012, og at bekræftel - sen på indmeldelsen i skolen modtages i januar 2013, at <anonym>Faren</anonym> foråret 2011 er i Danmark og ytrer over for <anonym>Morens</anonym> familie ønske om selv at finde arbejde i Danmark; at <anonym>Moren</anonym> rejser til USA for at få fornyet sin opholdstilladelse i USA i 2011,men ikke i 2012 0g at e-mail-korrespon- dancen mellem parterne eksisterer ikke. Det er uden betydning at part- erne fortsat er gift. <anonym>Moren</anonym> har vedholdende forklaret; at der ikke var tale om et midlertidigt ophold i Danmark. Hun har opstillet betingelser for at hun eventuelt kunne vende tilbage til USA; men disse betingelser blev aldrig opfyldt; I medfør af Haagerkonventionens art. 13, stk. 1, litra a, har Faren ved passivitet samtykket i, at <anonym>Moren</anonym> og børnene forbliver i Danmark. Da <anonym>Moren</anonym> ikke flytter hjem til USA efter fødslen af deres tredje barn; accepterer <anonym>Faren</anonym> at hun ikke rejser retur til USA. Han accep- terer derimod, at hun opstarter en uddannelse i Danmark; med det for- mål at læse på universitetet. Hvorfor skulle hun tage en dansk uddannel- se, hvis det var meningen; at hun skulle retur til USA. De har derfor haft en aftale fra december 2010, subsidiært juli 2011,hvor den yngste dreng bliver født, om at <anonym>Moren</anonym> og børnene kunne tage permanent ophold i Danmark. Dette svarer til situationen i U 1994.518 Ø, hvor mor flytter til Danmark fra USA uden samtykke fra faren: Faren kommer til Dan- mark i 2Y måned; og søger opholdstilladelse i Danmark. Han boede ik- ke hos familien; men havde samvær med børnene. Tilbagegivelse blev nægtet, da landsretten fandt; at far efterfølgende havde affundet sig med, at børene opholdt sig i Danmark hos deres mor. <anonym>Faren</anonym> har dernæst ikke udøvet sine rettigheder som forældremyndigheds - indehaver i tiden efter 2010. I hvert fald ikke som han har skullet gøre. <anonym>Farenı</anonym> 1ar haft samvær; for det har <anonym>Moren</anonym> sørget for, men han har ikke udfyldt sine rettigheder som forældremyndighedsindehaver. I U 2012 3361 Hblev to drenge ikke ulovligt tilbageholdt; da deres far havde givet et givet udtrykkeligt samtykke til; at børnene kunne tage ophold i Danmark sammen med moren Højesteret fastslog; at far havde givet samtykket uden begrænsninger, hverken i tid eller på anden måde. I IFA 2013.333 Ø havde far ikke givet tilladelse til, at drengen skulle have fast bopæl i Østrig; Sagen blev indledt umiddelbart efter oplys- ningen om; at drengen forblev i Østrig med sin mor. Drengen var ikke udskrevet af folkeregistret eller børnehave mv. Fristen i børnebortførelseslovens $ 11, stk. 1, nr. 1, skal regnes fra de- cember 2010, subsidiært juli 2011. Der er gået mere end 1 år siden børn- ene er tilbageholdt, men <anonym>dItII</anonym> K2 1ar intet gjort før foråret 2013. Fristen skal derfor regnes derfra jf. U2004.2816 V, hvor moren allerede ved udrejsen havde besluttet; at hun ikke ville vende tilbage. Udrejsen var sket uden at far havde givet sit samtykke dertil. Da far indgav begæring - en, var der gået så lang tid, at tidsfiisten på 1 år var overskredet. Børnene er faldet til i Danmark. De har været i Danmark i 2' år. Der vil derfor være med alvorlig risiko for bømnenes legemlige og sjælelige hel- bred lider skade, hvis de tilbagegives til USA. Der er tale om små børn: De har ingen erindring om at bo i USA, eller om at bo sammen med de - res far. Parternes tredje barn er født i Danmark. Det mellemste bamn har boet i Danmark i mere en halvdelen af sin levetid. Det ældste barn har boet her i mere en 1/3 af sit liv. Det vil ikke været i orden; at skille de tre børn fra hinanden: Det er helt afgjort efter danske regler; at børnene har den tætteste til- knytning til mor. Bømene har ingen tilknytning til nogen i USA. De har samværskontakt med deres far, men deres dagligdag med deres mor. Der er risiko foI, at børene vil lide psykisk overlast ved at blive tilbag- egivet til USA. Ligesom i TFA 2012.186 Ø, hvor tilbagegivelse blev nægtet i medfør af børebortførelseslovens $ 11 9 nr. 2og 3, har børnene i denne sag haft en meget løs kontakt med <anonym>Faren</anonym> Det er i den forbindelse også vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om små børn <anonym>Moren</anonym> vil overlade det til retten at tage stilling til, om der skal foretages en børnesagkyndig undersøgelse eller eventuelt samtale med <anonym>Barn 1</anonym> der er 6 år. Der blev afsagt kendelse: Fogedretten finder; at der ikke er grundlag for at indhente en børesag- kyndig undersøgelse i medfør af børnebortførelseslovens $ 18, stk. 1,jf. retsplejelovens 8 536, stk:. 3. Fogedretten finder ligeledes; at <anonym>Barn 1</anonym> der er 6 år; ikke skal indkaldes til en børnesamtale i forbindelse med sagen; jf. børebortførelseslovens $ 18, stk. 1, jf retsplejelovens $ 537, stk. 2 Ved vurderingen i bømebortførelseslovens $ 10, stk 1, om hvor <anonym>Barn 1</anonym> fah 0g <anonym>Barn 2</anonym> havde bopæl umiddelbart forinden tilbageholdelsen; skal der tages stilling til, hvor de havde fast bopæl og ikke midlertidig bopæl. =aron gav samtykke til;, at <anonym>IVIOrEII</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> rejste til Dan- mark i december 2010. Som sagen er forelagt fogedretten; lægger fo- gedretten til grund; at dette samtykke var tidsbegrænset; således at 7aron g bømene skulle returnere til USA, når fællesbarnet, <anonym>Barn 3</anonym> var blevet født i sommeren 2011 Farengav senere Danmark kunne forlænges; i første omgang indtil sommeren 2012 og senere indtil sommeren 2013. <anonym>Moren</anonym> har således ikke løftet bevisførelsen for, at samtykket var uden begrænsning hverken i tid eller på anden måde. <anonym>Moren</anonym> meddelte i februar 2013, at hun ikke agtede at rejse retur til USA med børnene. På denne baggrund lægger fogedretten til grund, at <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> havde fast bopæl i USA umiddelbart forinden tilbageholdelsen i februar 2013. Det er ubestridt i sagen; atFaren g <anonym>Moren</anonym> har fælles forældremyndig - hed. Fogedretten lægger efter det oplyste til grund, at <anonym>Faren</anonym> 1døvede dis- se rettigheder, da tilbageholdelsen fandt sted, og at <anonym>UICII</anonym> Iloron ikke har løf- tet bevisførelsen for, at Earenhar samtykket i eller efterfølgende har af- fundet sig med tilbageholdelsen. Tilbageholdelsen af <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> er derfor for ulovlig; jf. børnebortførelseslovens $ 10, stk. 2 <anonym>Moren</anonym> meddelte i februar 2013, at hun og børnene ikke agtede at retur- nere til USA. Fogedretten lægger herefter til grund, at tilbagegivelsesan - modningen er indgivet til fogedretten inden fra 1 år fra den ulovlige til- bageholdelse; jf. bømnebortførelsesovens $ 11, stk. 1 <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> har uden tvivl deres nærmeste tilknytning ti] <anonym>oren</anonym> og det lægges til grund; at de efter deres alder og den tid de har op- holdt sig i Danmark næppe kan huske at have boet i USA. Bømene har imidlertid haft jævnlig kontakt med'Earen )åde personligt og via Skype i perioden fra december 2010 og indtil foråret 2013,0g selv om det vil betyde en omvæltning i deres liv, som kræver tilvænning; er det ikke godtgjort at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2's</anonym> sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte dem i en situation; som de ikke bør tåle; jf. børne- bortførelseslovens $ 11, stk. 2, hvorfor bestennes: <anonym>Farens</anonym> anmodning om tilbagegivelse af børnene <anonym>Barn 1</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 2007,0g <anonym>Barn 2</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> 2008, tages til følge. Sagen udsat. Fogedretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

461

Fogedretten kendelse stadfæstes

Appelleret

Civilsag

Vestre Landsret

BS-1895/2013-VLR

Forældreansvarssag

2. instans

498/22

Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

KENDELSE afsagt den 24. oktober 2013 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mej - nertz, Henrik Twilhøj 0g Charlotte Hove Lasthein (kst.)) i kæresag VL. B--189513 (advokat Maryla Rytter Wróblewski, København) mod (advokat Johan Hartmann Stæger, København) Fogedretten i Viborg har den 12. juli 2013 afsagt kendelse i 1. instans (rettens nr. FS 2- 3838/2013). Påstande For landsretten har kærende; gentaget sine påstande for fogedretten. Mere subsidiært har påstået sagen udsat på indhentelse af børnesagkyn- dig undersøgelse. Indkærede har påstået kendelsen stadfæstet. Forklaringer har afgivet supplerende forklaring for landsretten: har supplerende forklaret; at hun tog til Danmark med børnene i decem- ber 2010. De havde tidligere drøftet en fælles flytning til Danmark; fordi hun savnede sin familie i Danmark; men flytningen blev ikke til noget, idet Earen kke ville med. Hun opda- gede i november nogle mails på 'omputer, som gav hende indtryk af, at han var hende utro. Hun rejste til Danmark ca. 3 uger senere. De havde ingen dialog om, at det var tidsbegrænset. Der var ikke noget hemmeligt i afrejsen. Saron <ørte dem til lufthavnen. De talte heller ikke i den forbindelse om, at hun kun skulle midlertidigt til Danmark. sagde til børnene; at de snart ville se ham igen; da han ville komme til Danmark. Kort efter deres ankomst til Danmark skrev Faren 'ilhende; at de skulle forsøge at finde sammen igen: I februar 2011 fandt de sammen igen. Hun skulle dog blive boende i Danmark. Farenl talte meget om, at de skulle tilbage til USA. Hun har lyttet; men har aldrig givet udtryk for, at hun ville tilbage til USA. Hun tilmeldte sig i april 2010 til fag på VUC og søgte lejlighed i Silkeborg: Hun sendte Faren 'billeder fra Danmark; og han var imponeret over hendes lejlig- hed, 0g at hun kunne klare sig selv. Pigerne startede i institution; efter hun havde født Deres forsøg på at finde sammen igen varede til sommeren 2012. Hun opgav tan- ken om skilsmisse fordi hun troede, at hun skulle til USA for at blive skilt. Hun oplyste de danske myndigheder om, at hun var separeret; 0g der var ikke behov for registrering af deres ægteskab i Danmark, da de ikke skulle være sammen mere. Under retsmæglingen i sommeren 2013 fik hun oplyst; at hun kunne indlede skilsmissesag i Danmark. Hun har efterfølgende udfyldt papirerne til statsforvaltningen; men der er ikke sket yderligere; da hun ogFarenikke kunne blive enige om, hvem der skulle betale de 900 koster. Hun lever af SU og får ca. 11.000 kr. før skat. Hendes økonomi er presset. Hun har forsøgt at få en religiøs skilsmisse; men de personer; som hun søgte hjælp hos i det islamiske samfund i Danmark, afslog at hjælpe hende; da de mente; at skilsmissen var for kompliceret. Hun har været muslim siden 2003. Hun startede uddannelse på HF i august 2011. Uddannelsen er et 3-årigt forløb; og hun går der fortsat. Den danske HF ville være spild af tid, hvis hun skulle flytte tilbage til USA, da den ikke kan bruges der. I efteråret 2011 fík hun fomnyet sin opholdstilladelse i USA. Det sker ved, at man skal op- holde sig i USA. Hun skulle blot have stemplet sit pas. Med en opholdstilladelse er det meget nemmere at komme ind i USA. Hun har prøvet at være tilbageholdt i 2 timer i pas- kontrollen. Der er i USA skærpet opmærksomhed over for muslimer ved indrejse. Hun rejste ikke til USA i 2012,da det var for dyrt med billetter. I efteråret 2012 var parterne derudover uenige om den islamiske skilsmisse. Hun fandt senere ud af, at hun faktisk allerede i 2010 var blevet religiøst skilt, da re gange havde sagt; at de var islamisk skilt. Mere skal der ikke til. De er nu enige om, at de er islamisk skilt, men de er fortsat civilretligt gift. var 'på besøg 2 gange i 2011 og 2 gange i 2012. Hans ophold var på 2-3 uger hver gang. I2011 var det i alt 34 dage og i 2012 24 dage. Han har været sammen med børnene i Danmark i alt 7 gange. I 2013 har han været i Danmark til retsmæglingen; fogedretsmødet og nu Laren Da hun i februar 2013 oplyste 5m, at hun havde fået en ny kæreste, blev han rasende. Han hackede hendes Facebook-profil. Hun bruger Facebook til at dele personlige forhold med sine venner og familie Det er en lukket profil, så det er kun Facebook-venner; der kan se hendes profil. Hun droppede sin ene i2011, da der var problemer med log in. Derfor oprettede hun en ny; De to profiler virker nu begge, 0g hun 0g Earen r "venner" med hinanden af personlige profiler og hendes private mails. Pludselig i marts 2013 fik hun problemer med adgang og hun kunne ikke skifte password. 1ar indrømmet, at han havde foretaget nogle ændringer. Alle hendes mails, herunder samtaler med er slettet fra hendes pro- fil. Hun og 0*e2 1avde haft detaljerede samtaler; men dem kan hun nu ikke finde. Hun har rettet henvendelse til Facebook om problememne og har fået svar om; at hendes Facebook blev "reset?' i marts 2013 af en person i Lindenhurst i USA, som ikke ligger langt fra deres hjem i USA. Hun har for nylig følt sig chikaneret igen; da'Earenkingede til hende konstant: SMS-en fra hendes kæreste til Faren skyldtes, at ko 1avde sendt billeder af sig selv, hvor han var halvnøgen; hvilket var meget grænseoverskridende for hende Under opholdet i Danmark har pigerne aldrig haft en stabil kontakt med idet der kunne gå et par uger, hvor hun og børnene ikke kunne få fat i ham. Nu er børnene vant til det. Han har leget med børnene; men det har hele tiden været hende; som har varetaget bleskif, madlavning og det praktiske. Hendes mor var back up og tog sig af pigerne; da hun i2011 var i USA for at forny sin opholdstilladelse. Hun har forud for dette retsmøde rykket akon 'or at aftale planlægning af hans besøg. Han svarede ikke; men pludselig stod han i døren i mandags . Han tog bømene; som var ude og lege De lavede en aftale for de efterfølgende dage. Det er i orden; at han er sammen med børnene; men hun vil geme have en aftale, så hun ved, hvor børnene er. Han må komme, når han har lyst, men han skal ikke bo i hendes lejlighed. også går. Børnene har et meget tæt indbyrdes forhold. De opfatter deres far som en legeonkel, som de er glade for, men de er mest knyttet til hende. Hendes nye kæreste bor i Jordan i en flygtningelejr. Hun har besøgt ham en gang ijuli 2013. Rejsen betalte hun selv Faren ar ikke betalt børnepenge siden april 2013. Hun vil ikke rejse til USA, fordi hun har problemer med sin opholdstilladelse Hun har heller ikke råd til en amerikansk advokat. Hun fandt for ca. en måned siden ud af, at børnene talte med iia Skype inde fra na- boen: Hun har bedt naboen stoppe det; men det er ikke sket. Naboen passer ikke børnene men børnene er på besøg på skift hos naboen og hende. har supplerende forklaret, at det ikke er korrekt; at de i april 2010 talte om, at de skulle flytte til Danmark. rejste til Danmark for, at hendes familie kunne tage del i fødslen af deres tredje barn. Det var kun et midlertidigt ophold. Han har hele ti- den bakket op om familielivet. Han kom til Danmark i november 2011 for at passe børnene; så kunne rejse til USA 0g fomy sin opholdstilladelse. Han passede deres børn; medens var i USA. Hendes mor passede ikke bømene; men det er rigtigt; at hun havde dem med ude på et tidspunkt for at have lidt bedsteforældretid. Faktisk var mor meget imponeret over, hvor godt han klarede det. Et af vilkårene fra hans side for deres samliv i USA var; at skulle have et 'high school" diplom eller noget, der var tilsvarende; hvilket hun over for ham havde givet ud- tryk - for, at hun havde. Det var vigtigt; da hun så også kunne være et godt eksempel for børnene Det har hele tiden været aftalt; at hun skulle komme tilbage til USA efter sin af- sluttende eksamen. De har aftalt sig frem en sommer ad gangen. ville læse spansk; hvilket er meget brugbart i New York. I USA kunne hun have fået sin afgangseksamen på en måned. Det foreslog han; men da nok fik mest ud af at tage eksamen i Danmark; bakkede han op. Det var meningen; at hun efterfølgende skulle læse på college i USA. Han har hele tiden bidraget økonomisk, også selvom der ikke var fastsat et bidrag Det ligger i hans kultur. Han har altid sendt penge; også til en tur til Amsterdam; selvom hun havde fortalt om den nye kæreste. Han har sendt minimum 650 dollars om måneden Det er ikke rigtigt; at det er så svært at komme ind i USA, som beskriver. Han kan nemt skaffe hende ind. Ijuni 2013 bekræftede han at de var islamisk skilt. Han ønskede ikke; at hun skulle være "fanget" i deres forhold. Han har også tilbudt at betale for den civile skilsmisse. Det står hans advokat for. Lige nu venter de- på at papirerne skal underskrives. Det regner de med at gøre, mens han er her. Det er rigtigt, at han var i Danmark i 34 dage i 2011, ogi 2012 var det mindst 24 dage. Det er også korrekt, at han har lavet mindre ændringer på Facebook. De indgik en aftale om; at han kunne komme til at se sine børn på Skype mod;, at fik sin Facebook-profil igen. gik straks ind og slettede alle mails. Han har en meget sporadisk kontakt med pigerne på Skype De forsøgte at lave en aftale med 3 gange om ugen. Partemne aftalte; at det skulle være kl. 15 dansk tid, men på det tids- punkt var pigerne dog ofte inde hos naboen; så han har kun kunnet se sin søn på Skype. Han har udvekslet telefonnumre med en nabo, som lader ham se pigeme på Skype. Derved undgår han også kontakt med Børene vil gerne skype med ham især når det fore- går fra naboen. Skypeopkald hos naboen er 5-10 minutter. Tidligere; da det foregik hjemme fra var det flere timer; mens børnene legede; så de kunne føle, at han var lidt med. Han opsøgte børnene på legepladsen forleden for at undgå fjendskab med Naboen havde opsynet med bømene, og han og bømene gik med ind til naboen; da naboen invite- rede ham på kaffe. Han har ikke gjort krav på sin søn; da han ikke er amerikansk statsborger. Han troI, at bør- nene vil få det godt i USA, og han kan give dem en god opdragelse. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for fogedretten og har procederet i overensstemmelse hermed. har herudover præciseret; at den tid, som børnene har været i Danmark; indebærer, at børnene har fået fast bopæl i Danmark; og at $ 10i lov om intemnational fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. derfor ikke finder anvendelse. Landsrettens begrundelse og resultat Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten kan det lægges til grund, at 0g og børnene rejste til Danmark eller efterfølgende har aftalt eller har haft en fælles forståelse om, at skulle bosætte sig permanent med børnene i Danmark . Landsretten tiltræder så- ledes, at alene har 'samtykket til et midlertidigt ophold; som efterfølgende er blevet forlænget ad flere omgange. Landsretten lægger efter partemnes forklaringer til grund, at de forsøgte at få deres parfor- hold til at fungere indtil i hvert fald medio 2012, at har været på længere besøg i Danmark t0 gange årligt, at jævnligt har haft kontakt med Aoren 2g børnene via blandt andet Skype, at først i 2012 undlod at fomny sin opholdstilladelse i USA, 0g at først i februar 2013 forstod, at hans 0g meddelte; at hun havde fået en ny kæreste. På denne baggrund, og uanset at havde opholdt sig her i godt 2 år, da børnebortførelsessagen blev indledt; og at bømene efter det oplyste er velintegrerede i Danmark, finder landsretten efter en samlet vurdering at længden af opholdet i Danmark 0g den tilknytning som børnene har fået under opholdet; ikke kan medføre; at børnene har skiftet bopæl fra USA til Danmark i bømebortførelseslovens $ 10's forstand. Med disse bemærkninger og af de grunde; der i øvrigt er anført af fogedretten; tiltræder landsretten; at betingelsemne for at tilbagegive USA er opfyldt; jf: $ 10ilov om intemnational fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørel - -7- ser mv. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse. T h i b e s t e m m e s: Fogedrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Elisabeth Mejnertz Henrik Twilhøj Charlotte Hove Lasthein (kst.)

KENDELSE afsagt den 24. oktober 2013 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mej - nertz, Henrik Twilhøj 0g Charlotte Hove Lasthein (kst.)) i kæresag VL. B--189513 <anonym>Mor</anonym> (advokat Maryla Rytter Wróblewski, København) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Johan Hartmann Stæger, København) Fogedretten i Viborg har den 12. juli 2013 afsagt kendelse i 1. instans (rettens nr. FS 2- 3838/2013). Påstande For landsretten har kærende; <anonym>Mor</anonym> gentaget sine påstande for fogedretten. Mere subsidiært har <anonym>Moren</anonym> påstået sagen udsat på indhentelse af børnesagkyn- dig undersøgelse. Indkærede <anonym>Far</anonym> har påstået kendelsen stadfæstet. Forklaringer <anonym>Moren</anonym> 0g <anonym>Faren</anonym> har afgivet supplerende forklaring for landsretten: <anonym>Moren</anonym> har supplerende forklaret; at hun tog til Danmark med børnene i decem- ber 2010. De havde tidligere drøftet en fælles flytning til Danmark; fordi hun savnede sin familie i Danmark; men flytningen blev ikke til noget, idet Earen kke ville med. Hun opda- gede i november nogle mails på 'omputer, som gav hende indtryk af, at han var hende utro. Hun rejste til Danmark ca. 3 uger senere. De havde ingen dialog om, at det var tidsbegrænset. Der var ikke noget hemmeligt i afrejsen. Saron <ørte dem til lufthavnen. De talte heller ikke i den forbindelse om, at hun kun skulle midlertidigt til Danmark. <anonym>Faren</anonym> sagde til børnene; at de snart ville se ham igen; da han ville komme til Danmark. Kort efter deres ankomst til Danmark skrev Faren 'ilhende; at de skulle forsøge at finde sammen igen: I februar 2011 fandt de sammen igen. Hun skulle dog blive boende i Danmark. Farenl talte meget om, at de skulle tilbage til USA. Hun har lyttet; men har aldrig givet udtryk for, at hun ville tilbage til USA. Hun tilmeldte sig i april 2010 til fag på VUC og søgte lejlighed i Silkeborg: Hun sendte Faren 'billeder fra Danmark; og han var imponeret over hendes lejlig- hed, 0g at hun kunne klare sig selv. Pigerne startede i institution; efter hun havde født <anonym>Barn 3</anonym> Deres forsøg på at finde sammen igen varede til sommeren 2012. Hun opgav tan- ken om skilsmisse fordi hun troede, at hun skulle til USA for at blive skilt. Hun oplyste de danske myndigheder om, at hun var separeret; 0g der var ikke behov for registrering af deres ægteskab i Danmark, da de ikke skulle være sammen mere. Under retsmæglingen i sommeren 2013 fik hun oplyst; at hun kunne indlede skilsmissesag i Danmark. Hun har efterfølgende udfyldt papirerne til statsforvaltningen; men der er ikke sket yderligere; da hun ogFarenikke kunne blive enige om, hvem der skulle betale de 900 koster. Hun lever af SU og får ca. 11.000 kr. før skat. Hendes økonomi er presset. Hun har forsøgt at få en religiøs skilsmisse; men de personer; som hun søgte hjælp hos i det islamiske samfund i Danmark, afslog at hjælpe hende; da de mente; at skilsmissen var for kompliceret. Hun har været muslim siden 2003. Hun startede uddannelse på HF i august 2011. Uddannelsen er et 3-årigt forløb; og hun går der fortsat. Den danske HF ville være spild af tid, hvis hun skulle flytte tilbage til USA, da den ikke kan bruges der. I efteråret 2011 fík hun fomnyet sin opholdstilladelse i USA. Det sker ved, at man skal op- holde sig i USA. Hun skulle blot have stemplet sit pas. Med en opholdstilladelse er det meget nemmere at komme ind i USA. Hun har prøvet at være tilbageholdt i 2 timer i pas- kontrollen. Der er i USA skærpet opmærksomhed over for muslimer ved indrejse. Hun rejste ikke til USA i 2012,da det var for dyrt med billetter. I efteråret 2012 var parterne derudover uenige om den islamiske skilsmisse. Hun fandt senere ud af, at hun faktisk allerede i 2010 var blevet religiøst skilt, da re gange havde sagt; at de var islamisk skilt. Mere skal der ikke til. De er nu enige om, at de er islamisk skilt, men de er fortsat civilretligt gift. var 'på besøg 2 gange i 2011 og 2 gange i 2012. Hans ophold var på 2-3 uger hver gang. I2011 var det i alt 34 dage og i 2012 24 dage. Han har været sammen med børnene i Danmark i alt 7 gange. I 2013 har han været i Danmark til retsmæglingen; fogedretsmødet og nu Laren Da hun i februar 2013 oplyste 5m, at hun havde fået en ny kæreste, blev han rasende. Han hackede hendes Facebook-profil. Hun bruger Facebook til at dele personlige forhold med sine venner og familie Det er en lukket profil, så det er kun Facebook-venner; der kan se hendes profil. Hun droppede sin ene <anonym>Profil 1</anonym> i2011, da der var problemer med log in. Derfor oprettede hun en ny; <anonym>Profil 2</anonym> De to profiler virker nu begge, 0g hun 0g Earen r "venner" med hinanden af personlige profiler og hendes private mails. Pludselig i marts 2013 fik hun problemer med adgang og hun kunne ikke skifte password. 1ar indrømmet, at han havde foretaget nogle ændringer. Alle hendes mails, herunder samtaler med er slettet fra hendes pro- fil. Hun og 0*e2 1avde haft detaljerede samtaler; men dem kan hun nu ikke finde. Hun har rettet henvendelse til Facebook om problememne og har fået svar om; at hendes Facebook blev "reset?' i marts 2013 af en person i Lindenhurst i USA, som ikke ligger langt fra deres hjem i USA. Hun har for nylig følt sig chikaneret igen; da'Earenkingede til hende konstant: SMS-en fra hendes kæreste til Faren skyldtes, at <anonym>aIC1</anonym> ko 1avde sendt billeder af sig selv, hvor han var halvnøgen; hvilket var meget grænseoverskridende for hende Under opholdet i Danmark har pigerne aldrig haft en stabil kontakt med <anonym>Faren</anonym> idet der kunne gå et par uger, hvor hun og børnene ikke kunne få fat i ham. Nu er børnene vant til det. Han har leget med børnene; men det har hele tiden været hende; som har varetaget bleskif, madlavning og det praktiske. Hendes mor var back up og tog sig af pigerne; da hun i2011 var i USA for at forny sin opholdstilladelse. Hun har forud for dette retsmøde rykket akon 'or at aftale planlægning af hans besøg. Han svarede ikke; men pludselig stod han i døren i mandags . Han tog bømene; som var ude og lege De lavede en aftale for de efterfølgende dage. Det er i orden; at han er sammen med børnene; men hun vil geme have en aftale, så hun ved, hvor børnene er. Han må komme, når han har lyst, men han skal ikke bo i hendes lejlighed. <anonym>Barn 1</anonym> går i 0. klasse; og <anonym>Barn 2</anonym> går i bømnehave, hvor <anonym>Barn 3</anonym> også går. Børnene har et meget tæt indbyrdes forhold. De opfatter deres far som en legeonkel, som de er glade for, men de er mest knyttet til hende. Hendes nye kæreste bor i Jordan i en flygtningelejr. Hun har besøgt ham en gang ijuli 2013. Rejsen betalte hun selv Faren ar ikke betalt børnepenge siden april 2013. Hun vil ikke rejse til USA, fordi hun har problemer med sin opholdstilladelse Hun har heller ikke råd til en amerikansk advokat. Hun fandt for ca. en måned siden ud af, at børnene talte med iia Skype inde fra na- boen: Hun har bedt naboen stoppe det; men det er ikke sket. Naboen passer ikke børnene men børnene er på besøg på skift hos naboen og hende. <anonym>Faren</anonym> har supplerende forklaret, at det ikke er korrekt; at de i april 2010 talte om, at de skulle flytte til Danmark. <anonym>Moren</anonym> rejste til Danmark for, at hendes familie kunne tage del i fødslen af deres tredje barn. Det var kun et midlertidigt ophold. Han har hele ti- den bakket op om familielivet. Han kom til Danmark i november 2011 for at passe børnene; så <anonym>Moren</anonym> kunne rejse til USA 0g fomy sin opholdstilladelse. Han passede deres børn; medens <anonym>Moren</anonym> var i USA. Hendes mor passede ikke bømene; men det er rigtigt; at hun havde dem med ude på et tidspunkt for at have lidt bedsteforældretid. Faktisk var <anonym>Morens</anonym> mor meget imponeret over, hvor godt han klarede det. Et af vilkårene fra hans side for deres samliv i USA var; at <anonym>Moren</anonym> skulle have et 'high school" diplom eller noget, der var tilsvarende; hvilket hun over for ham havde givet ud- tryk - for, at hun havde. Det var vigtigt; da hun så også kunne være et godt eksempel for børnene Det har hele tiden været aftalt; at hun skulle komme tilbage til USA efter sin af- sluttende eksamen. De har aftalt sig frem en sommer ad gangen. <anonym>Moren</anonym> ville læse spansk; hvilket er meget brugbart i New York. I USA kunne hun have fået sin afgangseksamen på en måned. Det foreslog han; men da <anonym>Moren</anonym> nok fik mest ud af at tage eksamen i Danmark; bakkede han op. Det var meningen; at hun efterfølgende skulle læse på college i USA. Han har hele tiden bidraget økonomisk, også selvom der ikke var fastsat et bidrag Det ligger i hans kultur. Han har altid sendt penge; også til en tur til Amsterdam; selvom hun havde fortalt om den nye kæreste. Han har sendt minimum 650 dollars om måneden Det er ikke rigtigt; at det er så svært at komme ind i USA, som <anonym>Moren</anonym> beskriver. Han kan nemt skaffe hende ind. Ijuni 2013 bekræftede han at de var islamisk skilt. Han ønskede ikke; at hun skulle være "fanget" i deres forhold. Han har også tilbudt at betale for den civile skilsmisse. Det står hans advokat for. Lige nu venter de- på at papirerne skal underskrives. Det regner de med at gøre, mens han er her. Det er rigtigt, at han var i Danmark i 34 dage i 2011, ogi 2012 var det mindst 24 dage. Det er også korrekt, at han har lavet mindre ændringer på Facebook. De indgik en aftale om; at han kunne komme til at se sine børn på Skype mod;, at <anonym>Moren</anonym> fik sin Facebook-profil igen. <anonym>Moren</anonym> gik straks ind og slettede alle mails. Han har en meget sporadisk kontakt med pigerne på Skype De forsøgte at lave en aftale med 3 gange om ugen. Partemne aftalte; at det skulle være kl. 15 dansk tid, men på det tids- punkt var pigerne dog ofte inde hos naboen; så han har kun kunnet se sin søn på Skype. Han har udvekslet telefonnumre med en nabo, som lader ham se pigeme på Skype. Derved undgår han også kontakt med <anonym>Moren</anonym> Børene vil gerne skype med ham især når det fore- går fra naboen. Skypeopkald hos naboen er 5-10 minutter. Tidligere; da det foregik hjemme fra <anonym>Moren</anonym> var det flere timer; mens børnene legede; så de kunne føle, at han var lidt med. Han opsøgte børnene på legepladsen forleden for at undgå fjendskab med <anonym>Moren</anonym> Naboen havde opsynet med bømene, og han og bømene gik med ind til naboen; da naboen invite- rede ham på kaffe. Han har ikke gjort krav på sin søn; da han ikke er amerikansk statsborger. Han troI, at bør- nene vil få det godt i USA, og han kan give dem en god opdragelse. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for fogedretten og har procederet i overensstemmelse hermed. <anonym>Moren</anonym> har herudover præciseret; at den tid, som børnene har været i Danmark; indebærer, at børnene har fået fast bopæl i Danmark; og at $ 10i lov om intemnational fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. derfor ikke finder anvendelse. Landsrettens begrundelse og resultat Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten kan det lægges til grund, at <anonym>Faren</anonym> 0g <anonym>Moren</anonym> idecember 2010 - i forbindelse med at <anonym>Moren</anonym> og børnene rejste til Danmark eller efterfølgende har aftalt eller har haft en fælles forståelse om, at <anonym>Moren</anonym> skulle bosætte sig permanent med børnene i Danmark . Landsretten tiltræder så- ledes, at <anonym>aren</anonym> alene har 'samtykket til et midlertidigt ophold; som efterfølgende er blevet forlænget ad flere omgange. Landsretten lægger efter partemnes forklaringer til grund, at de forsøgte at få deres parfor- hold til at fungere indtil i hvert fald medio 2012, at <anonym>Faren</anonym> har været på længere besøg i Danmark t0 gange årligt, at <anonym>Faren</anonym> jævnligt har haft kontakt med Aoren 2g børnene via blandt andet Skype, at <anonym>Moren</anonym> først i 2012 undlod at fomny sin opholdstilladelse i USA, 0g at <anonym>Faren</anonym> først i februar 2013 forstod, at hans 0g <anonym>Morens</anonym> parforhold var endelig slut, da <anonym>Moren</anonym> meddelte; at hun havde fået en ny kæreste. På denne baggrund, og uanset at <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> havde opholdt sig her i godt 2 år, da børnebortførelsessagen blev indledt; og at bømene efter det oplyste er velintegrerede i Danmark, finder landsretten efter en samlet vurdering at længden af opholdet i Danmark 0g den tilknytning som børnene har fået under opholdet; ikke kan medføre; at børnene har skiftet bopæl fra USA til Danmark i bømebortførelseslovens $ 10's forstand. Med disse bemærkninger og af de grunde; der i øvrigt er anført af fogedretten; tiltræder landsretten; at betingelsemne for at tilbagegive <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> til <anonym>Faren</anonym> USA er opfyldt; jf: $ 10ilov om intemnational fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørel - -7- ser mv. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse. T h i b e s t e m m e s: Fogedrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Elisabeth Mejnertz Henrik Twilhøj Charlotte Hove Lasthein (kst.)

462

Landsretten afgørelse ændres, således at børnene ikke tilbagegives

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-12/2014-HJR

Forældreansvarssag

3. instans

502/22

Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

UDSKRIFT HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. maj 2014 Sag 12/2014 (advokat Maryla Rytter Wróblewski, beskikket) mod (advokat Johan Hartmann Stæger, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af fogedretten i Viborg den 12.juli 2013 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 24. oktober 2013. Ipåkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen;, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Oliver Talevski og Lars Apostoli . Påstande Kærende, i USA. Subsidiært har hun nedlagt påstand om, at sagen udsættes på gennemførelse af en børnesagkyndig under- søgelse. Indkærede, 1, har påstået landsrettens kendelse stadfæstet. Anbringender har gjort gældende; at der ikke er tale om en ulovlig tilbageholdelse; idet børene umiddelbart før anmodningen om tilbagegivelse havde bopæl Danmark. har - i hvert fald stiltiende - givet samtykke til, at børnenes bopæl er blevet ændret fra USA til Danmark . Børnene havde således på tidspunktet for anmodningen boet i Danmark ica. 2' år sammen med hende i hendes lejlighed og havde fået en hverdag med børnehave 0g skole; 0g havde accepteret dette. Under alle omstændigheder medfører opholdets længde; at der er sket bopælsskifte. Opholdet i Danmark havde således varet i ca. 2' år, da retssagen blev indledt; 0g bømnene havde kun boet i USA, til de var henholdsvis 2 ' og 3 3/4 år. Børnene havde derfor tættere tilknytning til Danmark end til USA. Da børnene således havde bopæl i Danmark på det tidspunkt; hvor ikke længere var indforstået med deres ophold her, er den grundlæggende betingelse for tilbage- givelse af børnene i medfør af 8 10 i bømebortførelsesloven ikke opfyldt. ikke har overholdt fristen på et år for at indgive anmodning om tilbagegivelse af børnene; jf:. børnebortførelseslovens 11,nr. 1.I øvrigt er betingelsen for at nægte tilbagegivelse i medfør af lovens $ 11, nr. 2, også opfyldt; fordi det ville være til skade for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed at sende dem til USA på nuværende tidspunkt. Under alle omstændigheder må en tilbagegivelse af børnene til i USA uden forudgående børesagkyndig undersøgelse være helt udelukket. fra februar 2013 har tilbageholdt børnene ulovligt i Danmark, og at børnene havde bopæl i USA umiddelbart før tilbageholdel- sen. Betingelserne for tilbagegivelse af børnene til ham i medfør af børnebortførelseslovens $ 10 er derfor opfyldt. Der har ikke været en aftale mellem parterne om varigt ophold Danmark, og han har heller ikke efterfølgende givet samtykke hertil, hverken udtrykkeligt eller stiltiende. Han har således bevaret hjemmet i USA , ligesom han har bevaret kontakten til børnene; der fortsat taler fly- dende engelsk. Bopælen er ikke ændret som følge af opholdets længde. Selv om børnene har en vis familie - mæssig 0g social tilknytning til Danmark, har de en tilsvarende tilknytning til USA. Der må ved afgørelsen af bopælen lægges afgørende vægt på forældrenes intentioner og ikke blot på varigheden af opholdet i det nye land og børnenes trivsel i de nye omgivelser. Det er således strid med formålet med Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 at anerkende en ændring af børnenes bopæl alene som følge af børnenes ophold i det nye land uden hensyn til forældre - nes fælles intentioner. En sådan anerkendelse vil motivere til bortførelse eller ulovlig tilbage- holdelse håb om, at tiden og børnenes evne til at tilpasse sig de nye omgivelser vil føre til ændring af børnenes bopæl. Etårsfristen for sagsanlæg er overholdt; 0g har ikke løftet sin bevisbyrde for, at tilbagegivelse vil være til skade for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed eller på an- den måde vil sætte dem i en situation, de ikke bør tåle. Betingelserne for at nægte tilbage- givelse af bømene i medfør af lovens $ 11 er derfor ikke opfyldt. En bømnesagkyndig under- søgelse er ikke nødvendig men i givet fald er han indstillet på at samarbejde herom. Højesterets begrundelse og resultat Problemstillingen Sagen angår, om børnene der siden december 2010 har opholdt sig i Danmark sammen med efter reglerne i børnebortførelsesloven skal tilbagegives til der bor i USA 0g sammen med har forældremyndigheden over børnene. Børnene havde bopæl USA, før de sammen med deres mor 0g med deres fars indforståelse rejste til Danmark i december 2010. Hovedspørgsmålet er, om børnene i foråret 2013, da fa- deren modsatte sig deres fortsatte ophold her, havde bopæl i USA eller i Danmark, idet tilbagegivelse til faderen i USA kun kan finde sted, hvis de fortsat havde bopæl der, jf. bøme- bortførelseslovens $ 10, stk. 1 Begrebet 'bopæl 1 børnebortførelsesloven Formålet med børnebortførelsesloven er bl.a. at gennemføre Haagerkonventionen af 25. okto- ber 1980 om de civilretlige virkninger af børnebortførelser. Udtrykket "bopæl" i børnebort- førelseslovens $ 10, stk. 1, skal derfor forstås i overensstemmelse med Haagerkonventionens artikel 3 (""the State in which the child was habitually resident") . Det er ikke i Haagerkonventionen defineret, hvad der forstås ved "habitually resident? , og spørgsmålet er heller ikke defineret i forarbejdeme til konventionen. Det er således efter kon- ventionen overladt til medlemsstaterne ud fra forholdene i hvert enkelt tilfælde at afgøre, hvornår et barn må anses for "habitually resident?' i et land. Højesteret finder; at afgørelsen af, om et barn har bopæl ("'habitual residence" i Danmark; må bero på en helhedsvurdering. Heri må navnlig indgå dels forældrenes eventuelle fælles inten- tioner og aftaler om formålet og varigheden af opholdet i Danmark, dels barnets situation, herunder varigheden af opholdet her i landet og barnets tilknytning til det nuværende 0g tid- ligere opholdssted. Den konkrete vurdering ind- forståelse. I foråret 2013 modsatte sig børnenes fortsatte ophold hos mode- ren Danmark; efter at han havde fået at vide; at hun havde fået en kæreste. Forældrene er 'uenige om, hvad der var baggrunden og vilkårene for opholdet i Danmark. har forklaret; at baggrunden var ægteskabelige problemer, 0g at de ikke talte om nogen tidshorisont for, om og i givet fald hvomår hun skulle rejse tilbage til USA. har forklaret; at han alene gav tilladelse til et midlertidigt ophold i Danmark, 0g at tilladelsen flere gange blev forlænget med forskellig begrundelse, senest til sommeren 2013. Højesteret lægger herefter til grund; at forældrene ikke har haft en fælles intention eller fast aftale om formålet med og varighed af børnenes ophold Danmark. var henholdsvis 3 og 2 år gamle, da de kom til Danmark i december 2010. De er født i USA og er såvel amerikanske som danske statsborgere. Parrets tredje barn blev født i Danmark i juli 2011. etablerede sig i egen bolig med børnene tæt på sin familie og påbegyndte en uddannelse her, og begyndte i dag- institution i august 2011. som var bekendt med disse forhold, kom på besøg to gange i 2011 og igen t0 gange 2012. Han har endvidere haft kontakt med børnene via Skype. Da foråret 2013 modsatte sig børnenes fortsatte ophold i Danmark, var de 6 0g ' 4 år og havde været her i landet i mere end 2 år sammen med deres mor og lille- bror. På denne baggrund finder Højesteret efter en helhedsvurdering; at havde skiftet bopæl fra USA til Danmark, inden modsatte sig deres fortsatte ophold her, 0g at bømene derfor ikke er tilbageholdt ulovligt. Hans anmodning om tilbage - givelse af børnene kan derfor ikke tages til følge. Thi bestemmes: USA Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for nogen instans til den anden part eller til statskassen.

UDSKRIFT HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. maj 2014 Sag 12/2014 <anonym>Mor</anonym> (advokat Maryla Rytter Wróblewski, beskikket) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Johan Hartmann Stæger, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af fogedretten i Viborg den 12.juli 2013 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 24. oktober 2013. Ipåkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen;, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Oliver Talevski og Lars Apostoli . Påstande Kærende, <anonym>Mor</anonym> har principalt nedlagt påstand om, at <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> ikke skal tilbagegives til indkærede, <anonym>Far</anonym> i USA. Subsidiært har hun nedlagt påstand om, at sagen udsættes på gennemførelse af en børnesagkyndig under- søgelse. Indkærede, <anonym>Far</anonym> 1, har påstået landsrettens kendelse stadfæstet. Anbringender <anonym>Moren</anonym> har gjort gældende; at der ikke er tale om en ulovlig tilbageholdelse; idet børene umiddelbart før anmodningen om tilbagegivelse havde bopæl Danmark. <anonym>Faren</anonym> har - i hvert fald stiltiende - givet samtykke til, at børnenes bopæl er blevet ændret fra USA til Danmark . Børnene havde således på tidspunktet for anmodningen boet i Danmark ica. 2' år sammen med hende i hendes lejlighed og havde fået en hverdag med børnehave 0g skole; 0g <anonym>Faren</anonym> havde accepteret dette. Under alle omstændigheder medfører opholdets længde; at der er sket bopælsskifte. Opholdet i Danmark havde således varet i ca. 2' år, da retssagen blev indledt; 0g bømnene havde kun boet i USA, til de var henholdsvis 2 ' og 3 3/4 år. Børnene havde derfor tættere tilknytning til Danmark end til USA. Da børnene således havde bopæl i Danmark på det tidspunkt; hvor <anonym>Faren</anonym> ikke længere var indforstået med deres ophold her, er den grundlæggende betingelse for tilbage- givelse af børnene i medfør af 8 10 i bømebortførelsesloven ikke opfyldt. <anonym>Moren</anonym> har endvidere gjort gældende; at <anonym>Faren</anonym> ikke har overholdt fristen på et år for at indgive anmodning om tilbagegivelse af børnene; jf:. børnebortførelseslovens 11,nr. 1.I øvrigt er betingelsen for at nægte tilbagegivelse i medfør af lovens $ 11, nr. 2, også opfyldt; fordi det ville være til skade for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed at sende dem til USA på nuværende tidspunkt. Under alle omstændigheder må en tilbagegivelse af børnene til <anonym>Faren</anonym> i USA uden forudgående børesagkyndig undersøgelse være helt udelukket. <anonym>Faren</anonym> har gjort gældende; at <anonym>Moren</anonym> fra februar 2013 har tilbageholdt børnene ulovligt i Danmark, og at børnene havde bopæl i USA umiddelbart før tilbageholdel- sen. Betingelserne for tilbagegivelse af børnene til ham i medfør af børnebortførelseslovens $ 10 er derfor opfyldt. Der har ikke været en aftale mellem parterne om varigt ophold Danmark, og han har heller ikke efterfølgende givet samtykke hertil, hverken udtrykkeligt eller stiltiende. Han har således bevaret hjemmet i USA , ligesom han har bevaret kontakten til børnene; der fortsat taler fly- dende engelsk. Bopælen er ikke ændret som følge af opholdets længde. Selv om børnene har en vis familie - mæssig 0g social tilknytning til Danmark, har de en tilsvarende tilknytning til USA. Der må ved afgørelsen af bopælen lægges afgørende vægt på forældrenes intentioner og ikke blot på varigheden af opholdet i det nye land og børnenes trivsel i de nye omgivelser. Det er således strid med formålet med Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 at anerkende en ændring af børnenes bopæl alene som følge af børnenes ophold i det nye land uden hensyn til forældre - nes fælles intentioner. En sådan anerkendelse vil motivere til bortførelse eller ulovlig tilbage- holdelse håb om, at tiden og børnenes evne til at tilpasse sig de nye omgivelser vil føre til ændring af børnenes bopæl. Etårsfristen for sagsanlæg er overholdt; 0g <anonym>Moren</anonym> har ikke løftet sin bevisbyrde for, at tilbagegivelse vil være til skade for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed eller på an- den måde vil sætte dem i en situation, de ikke bør tåle. Betingelserne for at nægte tilbage- givelse af bømene i medfør af lovens $ 11 er derfor ikke opfyldt. En bømnesagkyndig under- søgelse er ikke nødvendig men i givet fald er han indstillet på at samarbejde herom. Højesterets begrundelse og resultat Problemstillingen Sagen angår, om børnene <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> der siden december 2010 har opholdt sig i Danmark sammen med <anonym>Moren</anonym> efter reglerne i børnebortførelsesloven skal tilbagegives til <anonym>Faren</anonym> der bor i USA 0g sammen med <anonym>Moren</anonym> har forældremyndigheden over børnene. Børnene havde bopæl USA, før de sammen med deres mor 0g med deres fars indforståelse rejste til Danmark i december 2010. Hovedspørgsmålet er, om børnene i foråret 2013, da fa- deren modsatte sig deres fortsatte ophold her, havde bopæl i USA eller i Danmark, idet tilbagegivelse til faderen i USA kun kan finde sted, hvis de fortsat havde bopæl der, jf. bøme- bortførelseslovens $ 10, stk. 1 Begrebet 'bopæl 1 børnebortførelsesloven Formålet med børnebortførelsesloven er bl.a. at gennemføre Haagerkonventionen af 25. okto- ber 1980 om de civilretlige virkninger af børnebortførelser. Udtrykket "bopæl" i børnebort- førelseslovens $ 10, stk. 1, skal derfor forstås i overensstemmelse med Haagerkonventionens artikel 3 (""the State in which the child was habitually resident") . Det er ikke i Haagerkonventionen defineret, hvad der forstås ved "habitually resident? , og spørgsmålet er heller ikke defineret i forarbejdeme til konventionen. Det er således efter kon- ventionen overladt til medlemsstaterne ud fra forholdene i hvert enkelt tilfælde at afgøre, hvornår et barn må anses for "habitually resident?' i et land. Højesteret finder; at afgørelsen af, om et barn har bopæl ("'habitual residence" i Danmark; må bero på en helhedsvurdering. Heri må navnlig indgå dels forældrenes eventuelle fælles inten- tioner og aftaler om formålet og varigheden af opholdet i Danmark, dels barnets situation, herunder varigheden af opholdet her i landet og barnets tilknytning til det nuværende 0g tid- ligere opholdssted. Den konkrete vurdering <anonym>Moren</anonym> og børnene rejste i december 2010 til Danmark med <anonym>Farens</anonym> ind- forståelse. I foråret 2013 modsatte <anonym>Faren</anonym> sig børnenes fortsatte ophold hos mode- ren Danmark; efter at han havde fået at vide; at hun havde fået en kæreste. Forældrene er 'uenige om, hvad der var baggrunden og vilkårene for opholdet i Danmark. <anonym>Moren</anonym> har forklaret; at baggrunden var ægteskabelige problemer, 0g at de ikke talte om nogen tidshorisont for, om og i givet fald hvomår hun skulle rejse tilbage til USA. <anonym>Faren</anonym> har forklaret; at han alene gav tilladelse til et midlertidigt ophold i Danmark, 0g at tilladelsen flere gange blev forlænget med forskellig begrundelse, senest til sommeren 2013. Højesteret lægger herefter til grund; at forældrene ikke har haft en fælles intention eller fast aftale om formålet med og varighed af børnenes ophold Danmark. <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> var henholdsvis 3 og 2 år gamle, da de kom til Danmark i december 2010. De er født i USA og er såvel amerikanske som danske statsborgere. Parrets tredje barn blev født i Danmark i juli 2011. <anonym>Moren</anonym> etablerede sig i egen bolig med børnene tæt på sin familie og påbegyndte en uddannelse her, og <anonym>Barn 1</anonym> og <anonym>Barn 2</anonym> begyndte i dag- institution i august 2011. <anonym>Faren</anonym> som var bekendt med disse forhold, kom på besøg to gange i 2011 og igen t0 gange 2012. Han har endvidere haft kontakt med børnene via Skype. Da <anonym>Faren</anonym> foråret 2013 modsatte sig børnenes fortsatte ophold i Danmark, var de 6 0g ' 4 år og havde været her i landet i mere end 2 år sammen med deres mor og lille- bror. På denne baggrund finder Højesteret efter en helhedsvurdering; at <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 2</anonym> havde skiftet bopæl fra USA til Danmark, inden <anonym>Faren</anonym> modsatte sig deres fortsatte ophold her, 0g at bømene derfor ikke er tilbageholdt ulovligt. Hans anmodning om tilbage - givelse af børnene kan derfor ikke tages til følge. Thi bestemmes: <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> skal ikke tilbagegives til <anonym>Faren</anonym> USA Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for nogen instans til den anden part eller til statskassen.

463

Tiltale for overtrædelse af gødningsanvendelseslovens § 5, jf. § 29, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1

Appelleret

Straffesag

Retten i Holstebro

SS-1475/2015-HOL

Bødesag

1. instans

506/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

4200-84990-00091-11

RETTEN HOLSTEBRO DO M afsagt den 8. september 2016 Rettens nr. 2-1475/2015 Politiets nr. 4200-84990-00091-11 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 16. juni 2015. er efter berigtigelse af tiltalen under sagens hovedforhand- ling tiltalt for overtrædelse af 1 _ gødningsanvendelseslovens $ 5,jf. 8 29, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i planperioden 2006/2007, i landbrugsvirksomheden beliggende 1 Nykøbing Mors , at have gennemført gødskning med tilførsel af 62.256 kg kvælstof, hvilket oversteg virksomhedens tilladte beregnede kvote på 55.247 kg kvælstof med 7.008 kg , 2 gødningsanvendelseslovens $ 5,jf. $ 29, ved i planperioden 2008/2009,i landbrugsvirksomheden beliggende 1 Nykøbing Mors, at have gennemført gødskning med tilførsel af 67.187 kg kvælstof, hvilket oversteg virksomhedens tilladte beregnede kvote på 61.594 kg kvælstof med 5.593 kg. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har påstået frifindelse. Det erkendes; at tiltalte i de omhandlede plan- perioder har indkøbt kvælstofgødning i et sådant omfang, at der ville have været tale om overgødskning som anført i tiltalen; hvis den indkøbte gød- ning havde været anvendt til gødskning, hvilket imidlertid ikke er sket; idet gødningen har været anvendt til opbygning af et lager. Endvidere har tiltalte henvist til, at strafansvaret er forældet, samt til, at an- vendelse af straffelovens 8 3, stk. 1, må føre til frifindelse. Sagens oplysninger har forklaret; at han siden 1996/1997 har drevet landbrugs - virksomheden på Han drev først virksomheden i interes- sentskab med sin far og mor, men fra 2006/2007 har han drevet virksom- heden alene Der gik nogen tid, vist 3 år, inden skiftet fra interessentskabs- drift til enkeltmandsdrift blev registreret i gødningsregistret. Der var pro- blemer med at få registreringen igennem. Der er tale om en grisegård med søer 0g salg af 30-kilos grise. Han har nu 1.230 søer. Han har nu ca. 350 ha Det er rigtigt, at han to gange, 0g første gang i begyndelsen af 2007, har købt handelsgødning af Han købte vist der, fordi det var et godt tilbud. På daværende tidspunkt købte han normalt sin handels - gødning fra hos Agri Nord eller hos DLG. Han husker ikke; hvordan han kom i kontakt med men han har handlet forskellige andre ting end gødning med og hans samhandel med annoncerede i landsbladet. Han gik ud fra, at var registreret til salg af handelsgødning, men han vidste på daværende tidspunkt ikke; at gødningshandlere skulle være registreret Den handelsgødning, han fik fra kom i bigbags med 1.000 kg i hver. Det kan godt passe, at han i 2007 fik 25-26 af sådanne bigbags Gødningen blev vist leveret udenfor hans maskinhuset; og han sørgede vist selv for, at den blev kørt ind i maskinhuset. Gødningen blev placeret i et hjørne ved en gavl i maskinhuset modsat indkørslen til maskinhuset i den anden gavl. Der opmagasinerede han normalt sådanne ting. Han gøder med handelsgødning om foråret. Den gødning han fik i 2007, spredte han ikke i foråret 2007. Gødningen stod på lager i en årrække. Han købte idet planår også handelsgødning hos selvom gødningen var billigere hos Årsagen var, at han hos fik gødningen leveret i en gødningsspreder, som han straks kunne bruge til at sprede den leverede gødning. Han havde ikke selv en gødningsspreder. Foreholdt de i bilag 1/5, under bilag J og K; fremlagte fakturaer af 6. 0g 7. februar 2007, vil han ikke bestride; at det er disse fakturaer, der blev udstedt for hans køb af gødningen. Det er et "godt 99 spørgsmål" , hvorfor gødningen er faktureret som foderhvede. Det var hans mor, der dengang stod for det administrative; herunder betaling af regninger. De købte også korn ind, og hans mor er åbenbart ikke faldet over det. Foreholdt den som bilag 2/12, e, fremlagte faktura; vil han ikke bestride; at det er den, der blev udstedt i forbindelse med hans køb af gødning i 2009_ Han ved ikke; hvad patent patentkali er. Han ved generelt ikke, hvorfor regningerne er udstedt på andre produkter end dem; der er leveret. Han begyndte at bruge af sit lager af handelsgødning, da han ifølge sit gødnings- regnskab havde plads til det. Han husker ikke; hvornår han begyndte at bruge af den gødning, der var leveret i 2007.Det var hans daværende plante- avlskonsulent; der da lavede hans gødningsregnskaber. Når han brugte gødning fra sit lager, fortalte han det til i forbin- delse med, at han og holdt møder, når gødningsregnskabet skulle aflægges. Han ved; at han i et program; som hans landboforening har, har slutlagere af handelsgødning for de omhandlede planår. Han ved ikke; hvorfor korrektionerne i gødningsregnskabet først kom den 22. februar 2011. Han har ikke selv haft løs gødning liggende på lager. Den gødning, han havde på lager;, viste sig, på grund af fugt, at være helt hård, da den skulle tages ud af bigbagsene og bringes ud. Det var derfor besværligt at bruge gødningen. hjalp ham; da gødningen skulle bruges. Hans egen foderhvede slog ikke til. Han køber foderhvede hvert år. Det var ham; der stod for det praktiske; herunder at bestille varer hjem. Det var hans mor; der betalte regningerne dengang. En regning for foderhvede ville være helt normal. Han tror, at det meste af den gødning; han fik fra stod i måske 3 år, inden den blev brugt. Han fortalte at der var et gødningslager. har efterfølgende fået en hjerneblødning. Han er blevet trukket ca. 160.000 kr. i landbrugsstøtte i forbindelse med denne sag. Han husker ikke; om det primolager; som blev anført i gødningsregnskabet for 2009/2010, var den handelsgødning, han havde købt i Den gødning; der var svær at køre ud, må have været den fra men han kan ikke sige hvorfor. Han har dog aldrig haft handelsgødning fra andre leverandører liggende på lager. De sække som han ellers har haft liggende, har været med andet end gødning. Det lager af husdyrgødning som det er anført i gødningsregnskabet; beror på et skøn baseret på det anslåede indehold af gylletanken. Der er dog husdyr - gødning mange andre steder end i gylletanken; såsom i fortanken og i gyllekanaler. Der kan således måske være op til 3.000 kubikmeter; som ikke er i gylletanken. 1 mange år, når har brug for hjælp. Han husker leve- ring af gødningen i sække. Han har også læsset gødning fra sække i en gød - ningsspreder, når en sådan spreder har været lejet ind. Han husker noget gødning, der stod i maskinhusets hjørne. Gødningen var meget klumpet; da den skulle bruges. Han måtte stå med en skovl og skille det ad, da det skulle køres ud. Det har han aldrig været ude for før, og derfor husker han det. Der blev flyttet rundt på gødningen; mens den stod i maskinhuset. Han har selv været med til at flytte rundt på gødningen. Han tror; at gødningen måske stod i maskinhuset i ca. 3 år. har altid haft bigbags i stort antal, for eksempel i form af kalk, mineraler eller sædekorn. Han kan ikke sikkert sige, at den fugtige gødning, som han var med til at køre ud, var den gødning, der blev leveret i 2007 og 2009. har som vidne forklaret, at han i 11 år har arbejdet som planteavlskonsulent hos Landbo Limfjord i Skive. er en af hans kunder. Han overtog som fik en blodprop i 2011. Når man laver et gødningsregnskab, tager man for så vidt angår handelsgødningen dels et træk fra indberetningerne; dels spørger man landmanden om, hvorvidt der er købt yderligere. Produktionen af husdyrgødning udregnes efter standarder i forhold til besætningens størrelse og sammensætning. I relation til lagerbeholdningen af husdyrgød- ning spørger man landmanden; hvornår gylletanken er blevet tømt, 0g man sætter så lageret til 0 ved den skete tømning. Hvis landmanden ikke har tømt gylletanken helt, så skønner man i forhold til landmandens oplysninger om, hvor meget der var 'tilbage i gylletanken. For så vidt angår handelsgødningen får han typisk af landmanden at vide, hvor meget der er på lager. Han har lavet bilag 0 ud fra de for ham foreliggende oplysninger "Landbrugsindbe- retning DK" som er dertil, hvor gødningsregnskaber indberettes "DBLRITIBedriftløsning/MarkOnline? er landbrugsforeningernes gødnings - program. I 2006/2007 er der i gødningsprogrammet et slutlager på 7.020 kg. Han ved ikke, hvad forskellen i forhold til gødningsregnskabet skyldes . Han har set den brevveksling, der har været vedrørende tilmeldingen af til gødningsregnskabet. Måske skyldes uoverensstemmelsen noget i forhold til det. Tallet på de 7.020 kg. må have fået at vide og han kan kun forestille sig, at tallet stammer fra De 7.020 kg går igen som slutlager for 2007/2008. Faldet i lageret af husdyrgødning til 2008/2009 kan skyldes, at gyllen var kørt senere ud. Det kan også skyldes; at der har været færre dyr. Han kan ikke af faldet i lageret udlede; at der har været brugt fra et lager af handelsgødning, men det kan også være en forklaring. Han ved ikke, hvorfor der er blevet lavet to gødningsregnskaber for 2009/2010. Der kan være kommet nye oplysninger til efter indgivelsen af det første. Begge gødningsregnskaberne er indgivet indenfor fristen. Der skal foreligge en forklaring fra landmanden; før man indgiver et nyt regnskab. Der er nok også her kommet nye oplysninger til. I 2006 2008 kunne man meget let ændre i gødningsregnskabet, også efter fristudløb. Senere er man begyndt at se mere strikst på ændringer af gødningsregnskabet. Han kan ikke afvise; at det skyldes en fejl fra at de 7.020 kg. slutlager ikke er indberettet i gødningsregnskabet. Han bekendt fremgår tallet på de 7.020 kg. af tal fra 2008. Foreholdt at bilag B med landboforeningens tal for 2006/2007 er udskrevet i 2015, har vidnet forklaret; at tallene blev trukket fra et gammelt edb-system. Han ved ikke; hvorfor indberetningen af slutlageret først skete i februar 2011, hvis tallene har ligget hos landboforeningen siden 2008. Han kan ikke udelukke; at tallet fra 2008 for slutlageret først er sat ind i landboforeningens program i 2011. Han ved ikke, om det via en log kan afklares, hvornår de 7.020 kg er plottet ind i systemet. Der foreligger ikke en fysisk mappe med noget tilsvarende. Foreholdt at det af gødningsregnskabet for 2008/2009, bilag 2/5, punkt 3.7 sammenholdt med punkt 3.4 fremgår, at gødningsregnskabet stort set "går op selv om der ikke er noget slutlager, har vidnet forklaret; at man ikke sender et gødningsregnskab ind med overgødskning med mindre landmanden siger, at man må, i forhold til den elastik; der ligger i tallet for husdyrgødningen. Rettens begrundelse 0g afgørelse Frem til gennemførelsen af fødevare- og landbrugspakken var kvælstofnor- merne, som for hvert planår finder nærmere udtryk i de årlige bekendtgørel- side 5 ser om jordbrugets anvendelse af gødning, på et niv eau, der var reduceret med omkring 20 procent under den økonomisk optimale anvendelse. På gødskningsområdet gik fødevare- og landbrugspakk en ud på, at der skulle ske udfasning af de reducerede kvælstofnorme r forhold til økonomisk optimal anvendelse, idet udfasningen blev planlagt til at ske med 2/3 i dyrkningssæsonen 2015/2016 og 1/3 i dyrkningssæsone n 2016/2017. For at sikre overholdelse af de EU-retlige forpligt elser, skulle forøgelsen af kvælstofnormerne i nødvendigt omfang modsvares af m iljøkompenserende foranstaltninger. På gødskningsområdet skete implementeringen af føde vare- og landsbrugspakken ved en ændring af affattelsen af l ov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække § 6, stk. 3 , som med ikrafttrædelse den 4. marts 2016 blev gennemført v ed lov nr. 186 af 2. marts 2016. Første del af udfasningen af de reducerede kvælstof normer i forhold til økonomisk optimal anvendelse skete herefter med uds tedelsen af bekendtgørelse nr. 280 af 16. marts 2016 om jordbru gets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016, som med ikrafttræ delse den 18. marts 2016 afløste den hidtil gældende bekendtgørelse for det gældende planår, og anden del af udfasningen skete med udstedelsen af b ekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødnin g i planperioden 2016/ 2017, som trådte i kraft den 1. august 2016. Efter parternes oplysninger tillader de nugældende regler gødskning i det omfang, som tiltalte i denne sag er tiltalt for at have foretaget. Spørgsmålet bliver herefter - som omtalt i lovforsl aget (lovforslag L 68 2015-2016) til lov nr. 186 af 2. marts 2016 - om sa gen skal vurderes ud fra de nugældende regler med den følge, at der skal ske frifindelse, allerede fordi der nu ikke er tale om strafbare forhold, ell er om der skal ske en nærmere vurdering af forholdene ud fra de gødskning regler, der var gældende på de angivne gerningstidspunkter, jf. her ved straffelovens § 3, stk. 1. I lovforslaget var der herom anført: "Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, a t håndhævelsen af overtrædelser af reglerne for det maksimale brug af kvælstofholdig gødning (overgødskning) i tidligere planperioder ik ke bliver påvirket af ændringen af reglerne, jf. U1998. 736 V. .... Den omfordeling af kvælstofreduktionsindsatsen, der sker ved udfasningen af reduktionen af kvælstofnormerne foru dsætter, at det på et fagligt grundlag vurderes, at natur, overfladeva nd, grundvand og klima ikke forringes ved tilførsel af den forøgende mængde kvælstof. Der er med andre ord ikke tale om, at regelændringerne skyldes en ændret opfattelse af forholdets strafværdighed; men skyldes ydre, strafskylden uvedkommende forhold, jf. straffelovens $ 3, stk. 1, 2 pkt. Som følge af ovenstående vil NaturErhvervstyrelsen; også efter lovforslagets fremsættelse og vedtagelse; kontrollere 0g anmelde overtrædelser af reglerne på det grundlag; der var gældende i den pågældende planperiode. Den endelige afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en overtrædelse skal bedømmes på baggrund af reglerne for den pågældende planperiode; hvori brugen af den kvælstofholdig gødning har fundet sted, eller efter den ændrede regulering fastsat i medfør af den ændrede bemyndigelse i lovforslagets $ 1, stk. 1, henhører under domstolene Retten deler ikke den anførte vurdering angående straffelovens $ 3, stk. 1. Med de gennemførte ændringer bortfalder således adskillige års regulering med reducerede kvælstofnormer i forhold til økonomisk optimal anvendelse; og der kan herefter 'gødes betydeligt mere end hidtil. De kompenserende miljøtiltag påtænkes endvidere ikke gennemført som indgreb; der rammer de enkelte landbrugere på en sådan måde; at den økonomiske fordel ved øget tilladt gødskning modsvares af andre nye omkostninger. Tværtimod ses de kompenserende miljøtiltag påtænkt gennemført baseret på frivillighed og mod kompensation. Hertil kommer; at det i forarbejderne til loven anført, at fjernelsen af de reducerede gødskningsnormer vil have en negativ klimaeffekt. På den anførte baggrund finder retten; at fastsættelsen af de nugældende kvælstofnormer ikke beror på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, men på en ændret samfundsmæssig vurdering af normerne, 0g * Vauu? frifindes herefter i medfør af straffelovens $ 3, stk. 1_ Thi kendes for ret: frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. 4 Berigtiges i medfør af retsplejelovens $ 221, stk. 1, således at 7 ændres til Holstebro, den 2 november 2016

RETTEN HOLSTEBRO DO M afsagt den 8. september 2016 Rettens nr. 2-1475/2015 Politiets nr. 4200-84990-00091-11 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 16. juni 2015. <anonym>Tiltalte</anonym> er efter berigtigelse af tiltalen under sagens hovedforhand- ling tiltalt for overtrædelse af 1 _ gødningsanvendelseslovens $ 5,jf. 8 29, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i planperioden 2006/2007, i landbrugsvirksomheden beliggende <anonym>Adresse</anonym> 1 Nykøbing Mors , <anonym>CVR nr</anonym> at have gennemført gødskning med tilførsel af 62.256 kg kvælstof, hvilket oversteg virksomhedens tilladte beregnede kvote på 55.247 kg kvælstof med 7.008 kg , 2 gødningsanvendelseslovens $ 5,jf. $ 29, ved i planperioden 2008/2009,i landbrugsvirksomheden beliggende <anonym>Adresse</anonym> 1 Nykøbing Mors, <anonym>CVR nr</anonym> at have gennemført gødskning med tilførsel af 67.187 kg kvælstof, hvilket oversteg virksomhedens tilladte beregnede kvote på 61.594 kg kvælstof med 5.593 kg. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har påstået frifindelse. Det erkendes; at tiltalte i de omhandlede plan- perioder har indkøbt kvælstofgødning i et sådant omfang, at der ville have været tale om overgødskning som anført i tiltalen; hvis den indkøbte gød- ning havde været anvendt til gødskning, hvilket imidlertid ikke er sket; idet gødningen har været anvendt til opbygning af et lager. Endvidere har tiltalte henvist til, at strafansvaret er forældet, samt til, at an- vendelse af straffelovens 8 3, stk. 1, må føre til frifindelse. Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at han siden 1996/1997 har drevet landbrugs - virksomheden på <anonym>Adresse</anonym> Han drev først virksomheden i interes- sentskab med sin far og mor, men fra 2006/2007 har han drevet virksom- heden alene Der gik nogen tid, vist 3 år, inden skiftet fra interessentskabs- drift til enkeltmandsdrift blev registreret i gødningsregistret. Der var pro- blemer med at få registreringen igennem. Der er tale om en grisegård med søer 0g salg af 30-kilos grise. Han har nu 1.230 søer. Han har nu ca. 350 ha Det er rigtigt, at han to gange, 0g første gang i begyndelsen af 2007, har købt handelsgødning af <anonym>Vırks_ ApS</anonym> ved <anonym>Person 1</anonym> Han købte vist der, fordi det var et godt tilbud. På daværende tidspunkt købte han normalt sin handels - gødning fra <anonym>Virksomhed</anonym> hos Agri Nord eller hos DLG. Han husker ikke; hvordan han kom i kontakt med <anonym>Person 1</anonym> men han har handlet forskellige andre ting end gødning med <anonym>Person 1</anonym> og hans samhandel med <anonym>Person 1</anonym> går helt tilbage fra interessentskabstiden. <anonym>erson 1</anonym> annoncerede i landsbladet. Han gik ud fra, at <anonym>Person 1</anonym> var registreret til salg af handelsgødning, men han vidste på daværende tidspunkt ikke; at gødningshandlere skulle være registreret Den handelsgødning, han fik fra <anonym>Person 1</anonym> kom i bigbags med 1.000 kg i hver. Det kan godt passe, at han i 2007 fik 25-26 af sådanne bigbags Gødningen blev vist leveret udenfor hans maskinhuset; og han sørgede vist selv for, at den blev kørt ind i maskinhuset. Gødningen blev placeret i et hjørne ved en gavl i maskinhuset modsat indkørslen til maskinhuset i den anden gavl. Der opmagasinerede han normalt sådanne ting. Han gøder med handelsgødning om foråret. Den gødning han fik i 2007, spredte han ikke i foråret 2007. Gødningen stod på lager i en årrække. Han købte idet planår også handelsgødning hos <anonym>Virksomhed</anonym> selvom gødningen var billigere hos <anonym>Virks 1</anonym> Årsagen var, at han hos <anonym>Virksomhed</anonym> fik gødningen leveret i en gødningsspreder, som han straks kunne bruge til at sprede den leverede gødning. Han havde ikke selv en gødningsspreder. Foreholdt de i bilag 1/5, under bilag J og K; fremlagte fakturaer af 6. 0g 7. februar 2007, vil han ikke bestride; at det er disse fakturaer, der blev udstedt for hans køb af gødningen. Det er et "godt 99 spørgsmål" , hvorfor gødningen er faktureret som foderhvede. Det var hans mor, der dengang stod for det administrative; herunder betaling af regninger. De købte også korn ind, og hans mor er åbenbart ikke faldet over det. Foreholdt den som bilag 2/12, e, fremlagte faktura; vil han ikke bestride; at det er den, der blev udstedt i forbindelse med hans køb af gødning i 2009_ Han ved ikke; hvad patent patentkali er. Han ved generelt ikke, hvorfor regningerne er udstedt på andre produkter end dem; der er leveret. Han begyndte at bruge af sit lager af handelsgødning, da han ifølge sit gødnings- regnskab havde plads til det. Han husker ikke; hvornår han begyndte at bruge af den gødning, der var leveret i 2007.Det var hans daværende plante- avlskonsulent; <anonym>Person 2</anonym> der da lavede hans gødningsregnskaber. Når han brugte gødning fra sit lager, fortalte han det til <anonym>Person 2</anonym> i forbin- delse med, at han og <anonym>Person 2</anonym> holdt møder, når gødningsregnskabet skulle aflægges. Han ved; at han i et program; som hans landboforening har, har slutlagere af handelsgødning for de omhandlede planår. Han ved ikke; hvorfor korrektionerne i gødningsregnskabet først kom den 22. februar 2011. Han har ikke selv haft løs gødning liggende på lager. Den gødning, han havde på lager;, viste sig, på grund af fugt, at være helt hård, da den skulle tages ud af bigbagsene og bringes ud. Det var derfor besværligt at bruge gødningen. <anonym>Vidne 1</anonym> hjalp ham; da gødningen skulle bruges. Hans egen foderhvede slog ikke til. Han køber foderhvede hvert år. Det var ham; der stod for det praktiske; herunder at bestille varer hjem. Det var hans mor; der betalte regningerne dengang. En regning for foderhvede ville være helt normal. Han tror, at det meste af den gødning; han fik fra <anonym>Virks ApS</anonym> stod i måske 3 år, inden den blev brugt. Han fortalte <anonym>Person 2</anonym> at der var et gødningslager. <anonym>Person 2</anonym> har efterfølgende fået en hjerneblødning. Han er blevet trukket ca. 160.000 kr. i landbrugsstøtte i forbindelse med denne sag. Han husker ikke; om det primolager; som blev anført i gødningsregnskabet for 2009/2010, var den handelsgødning, han havde købt i <anonym>Virks. ApS</anonym> Den gødning; der var svær at køre ud, må have været den fra <anonym>Virks. ApS</anonym> men han kan ikke sige hvorfor. Han har dog aldrig haft handelsgødning fra andre leverandører liggende på lager. De sække som han ellers har haft liggende, har været med andet end gødning. Det lager af husdyrgødning som det er anført i gødningsregnskabet; beror på et skøn baseret på det anslåede indehold af gylletanken. Der er dog husdyr - gødning mange andre steder end i gylletanken; såsom i fortanken og i gyllekanaler. Der kan således måske være op til 3.000 kubikmeter; som ikke er i gylletanken. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at han har arbejdet for <anonym>Tiltalte</anonym> 1 mange år, når <anonym>Tiltalte</anonym> har brug for hjælp. Han husker leve- ring af gødningen i sække. Han har også læsset gødning fra sække i en gød - ningsspreder, når en sådan spreder har været lejet ind. Han husker noget gødning, der stod i maskinhusets hjørne. Gødningen var meget klumpet; da den skulle bruges. Han måtte stå med en skovl og skille det ad, da det skulle køres ud. Det har han aldrig været ude for før, og derfor husker han det. Der blev flyttet rundt på gødningen; mens den stod i maskinhuset. Han har selv været med til at flytte rundt på gødningen. Han tror; at gødningen måske stod i maskinhuset i ca. 3 år. <anonym>Tiltalte</anonym> har altid haft bigbags i stort antal, for eksempel i form af kalk, mineraler eller sædekorn. Han kan ikke sikkert sige, at den fugtige gødning, som han var med til at køre ud, var den gødning, der blev leveret i 2007 og 2009. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at han i 11 år har arbejdet som planteavlskonsulent hos Landbo Limfjord i Skive. <anonym>Tiltalte</anonym> er en af hans kunder. Han overtog <anonym>Tiltalte</anonym> som kunde fra <anonym>Person 2</anonym> som fik en blodprop i 2011. Når man laver et gødningsregnskab, tager man for så vidt angår handelsgødningen dels et træk fra indberetningerne; dels spørger man landmanden om, hvorvidt der er købt yderligere. Produktionen af husdyrgødning udregnes efter standarder i forhold til besætningens størrelse og sammensætning. I relation til lagerbeholdningen af husdyrgød- ning spørger man landmanden; hvornår gylletanken er blevet tømt, 0g man sætter så lageret til 0 ved den skete tømning. Hvis landmanden ikke har tømt gylletanken helt, så skønner man i forhold til landmandens oplysninger om, hvor meget der var 'tilbage i gylletanken. For så vidt angår handelsgødningen får han typisk af landmanden at vide, hvor meget der er på lager. Han har lavet bilag 0 ud fra de for ham foreliggende oplysninger "Landbrugsindbe- retning DK" som er dertil, hvor gødningsregnskaber indberettes "DBLRITIBedriftløsning/MarkOnline? er landbrugsforeningernes gødnings - program. I 2006/2007 er der i gødningsprogrammet et slutlager på 7.020 kg. Han ved ikke, hvad forskellen i forhold til gødningsregnskabet skyldes . Han har set den brevveksling, der har været vedrørende tilmeldingen af <anonym>Tiltalte</anonym> til gødningsregnskabet. Måske skyldes uoverensstemmelsen noget i forhold til det. Tallet på de 7.020 kg. må <anonym>Person 2</anonym> have fået at vide og han kan kun forestille sig, at tallet stammer fra <anonym>Tiltalte</anonym> De 7.020 kg går igen som slutlager for 2007/2008. Faldet i lageret af husdyrgødning til 2008/2009 kan skyldes, at gyllen var kørt senere ud. Det kan også skyldes; at der har været færre dyr. Han kan ikke af faldet i lageret udlede; at der har været brugt fra et lager af handelsgødning, men det kan også være en forklaring. Han ved ikke, hvorfor der er blevet lavet to gødningsregnskaber for 2009/2010. Der kan være kommet nye oplysninger til efter indgivelsen af det første. Begge gødningsregnskaberne er indgivet indenfor fristen. Der skal foreligge en forklaring fra landmanden; før man indgiver et nyt regnskab. Der er nok også her kommet nye oplysninger til. I 2006 2008 kunne man meget let ændre i gødningsregnskabet, også efter fristudløb. Senere er man begyndt at se mere strikst på ændringer af gødningsregnskabet. Han kan ikke afvise; at det skyldes en fejl fra at de 7.020 kg. slutlager ikke er indberettet i gødningsregnskabet. Han bekendt fremgår tallet på de 7.020 kg. af tal fra 2008. Foreholdt at bilag B med landboforeningens tal for 2006/2007 er udskrevet i 2015, har vidnet forklaret; at tallene blev trukket fra et gammelt edb-system. Han ved ikke; hvorfor indberetningen af slutlageret først skete i februar 2011, hvis tallene har ligget hos landboforeningen siden 2008. Han kan ikke udelukke; at tallet fra 2008 for slutlageret først er sat ind i landboforeningens program i 2011. Han ved ikke, om det via en log kan afklares, hvornår de 7.020 kg er plottet ind i systemet. Der foreligger ikke en fysisk mappe med noget tilsvarende. Foreholdt at det af gødningsregnskabet for 2008/2009, bilag 2/5, punkt 3.7 sammenholdt med punkt 3.4 fremgår, at gødningsregnskabet stort set "går op selv om der ikke er noget slutlager, har vidnet forklaret; at man ikke sender et gødningsregnskab ind med overgødskning med mindre landmanden siger, at man må, i forhold til den elastik; der ligger i tallet for husdyrgødningen. Rettens begrundelse 0g afgørelse Frem til gennemførelsen af fødevare- og landbrugspakken var kvælstofnor- merne, som for hvert planår finder nærmere udtryk i de årlige bekendtgørel- side 5 ser om jordbrugets anvendelse af gødning, på et niv eau, der var reduceret med omkring 20 procent under den økonomisk optimale anvendelse. På gødskningsområdet gik fødevare- og landbrugspakk en ud på, at der skulle ske udfasning af de reducerede kvælstofnorme r forhold til økonomisk optimal anvendelse, idet udfasningen blev planlagt til at ske med 2/3 i dyrkningssæsonen 2015/2016 og 1/3 i dyrkningssæsone n 2016/2017. For at sikre overholdelse af de EU-retlige forpligt elser, skulle forøgelsen af kvælstofnormerne i nødvendigt omfang modsvares af m iljøkompenserende foranstaltninger. På gødskningsområdet skete implementeringen af føde vare- og landsbrugspakken ved en ændring af affattelsen af l ov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække § 6, stk. 3 , som med ikrafttrædelse den 4. marts 2016 blev gennemført v ed lov nr. 186 af 2. marts 2016. Første del af udfasningen af de reducerede kvælstof normer i forhold til økonomisk optimal anvendelse skete herefter med uds tedelsen af bekendtgørelse nr. 280 af 16. marts 2016 om jordbru gets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016, som med ikrafttræ delse den 18. marts 2016 afløste den hidtil gældende bekendtgørelse for det gældende planår, og anden del af udfasningen skete med udstedelsen af b ekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødnin g i planperioden 2016/ 2017, som trådte i kraft den 1. august 2016. Efter parternes oplysninger tillader de nugældende regler gødskning i det omfang, som tiltalte i denne sag er tiltalt for at have foretaget. Spørgsmålet bliver herefter - som omtalt i lovforsl aget (lovforslag L 68 2015-2016) til lov nr. 186 af 2. marts 2016 - om sa gen skal vurderes ud fra de nugældende regler med den følge, at der skal ske frifindelse, allerede fordi der nu ikke er tale om strafbare forhold, ell er om der skal ske en nærmere vurdering af forholdene ud fra de gødskning regler, der var gældende på de angivne gerningstidspunkter, jf. her ved straffelovens § 3, stk. 1. I lovforslaget var der herom anført: "Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, a t håndhævelsen af overtrædelser af reglerne for det maksimale brug af kvælstofholdig gødning (overgødskning) i tidligere planperioder ik ke bliver påvirket af ændringen af reglerne, jf. U1998. 736 V. .... Den omfordeling af kvælstofreduktionsindsatsen, der sker ved udfasningen af reduktionen af kvælstofnormerne foru dsætter, at det på et fagligt grundlag vurderes, at natur, overfladeva nd, grundvand og klima ikke forringes ved tilførsel af den forøgende mængde kvælstof. Der er med andre ord ikke tale om, at regelændringerne skyldes en ændret opfattelse af forholdets strafværdighed; men skyldes ydre, strafskylden uvedkommende forhold, jf. straffelovens $ 3, stk. 1, 2 pkt. Som følge af ovenstående vil NaturErhvervstyrelsen; også efter lovforslagets fremsættelse og vedtagelse; kontrollere 0g anmelde overtrædelser af reglerne på det grundlag; der var gældende i den pågældende planperiode. Den endelige afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en overtrædelse skal bedømmes på baggrund af reglerne for den pågældende planperiode; hvori brugen af den kvælstofholdig gødning har fundet sted, eller efter den ændrede regulering fastsat i medfør af den ændrede bemyndigelse i lovforslagets $ 1, stk. 1, henhører under domstolene Retten deler ikke den anførte vurdering angående straffelovens $ 3, stk. 1. Med de gennemførte ændringer bortfalder således adskillige års regulering med reducerede kvælstofnormer i forhold til økonomisk optimal anvendelse; og der kan herefter 'gødes betydeligt mere end hidtil. De kompenserende miljøtiltag påtænkes endvidere ikke gennemført som indgreb; der rammer de enkelte landbrugere på en sådan måde; at den økonomiske fordel ved øget tilladt gødskning modsvares af andre nye omkostninger. Tværtimod ses de kompenserende miljøtiltag påtænkt gennemført baseret på frivillighed og mod kompensation. Hertil kommer; at det i forarbejderne til loven anført, at fjernelsen af de reducerede gødskningsnormer vil have en negativ klimaeffekt. På den anførte baggrund finder retten; at fastsættelsen af de nugældende kvælstofnormer ikke beror på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, men på en ændret samfundsmæssig vurdering af normerne, 0g * <anonym>IVavll</anonym> Vauu? frifindes herefter i medfør af straffelovens $ 3, stk. 1_ Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> 4 Berigtiges i medfør af retsplejelovens $ 221, stk. 1, således at 7 <anonym>Navn</anonym> ændres til <anonym>Tiltalte</anonym> Holstebro, den 2 november 2016 <anonym>Dommer</anonym>

464

Byrettens dom ændres således, at tiltalte blev idømt en bøde på 24.500 kr.

Appelleret

Straffesag

Vestre Landsret

SS-278/2017-VLR

Bødesag

2. instans

507/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

afsagt den 21. december 2017 af Vestre_Landsrets_11. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Vogter og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag VL S-0278-17 Anklagemyndigheden mod født 1970 (advokat Uffe Baller, Aarhus, (beskikket forsvarer) 0g advokat Hans Sønderby Christensen, Randers, (valgt forsvarer)) Retten i Holstebro har den 8. september 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2- 1475/2015). Påstande Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1.instans. har påstået stadfæstelse, subsidiært at sagen udsættes med henblik på forelæggelse for EU Domstolen. Supplerende oplysninger Den 3. februar 2017 har Procesbevillingsnævnet meddelt anklagemyndigheden tilladelse til anke. Landbrugskonsulent har til brug for ankesagen udarbejdet følgen - de opgørelse fra de indberettede gødningsregnskaber: <table> |:----------|:--------|:---------------------------------------------------|:-----------------------------------------------------|:----------------------------| | år | Ha | Husdyrgødning indgår i gødningsregnskabet med Kg N | Handelsgødning indgår i gødningsregn skabet med Kg N | Indkøbt handelsgødning Kg N | | 2006/2007 | 342 | 29556 | 25668 | 25680 | | 2007/2008 | 361= 46 | 27884 | 27998 | 27998 | | 2008/2009 | 361,39 | 33523 | 27184 | 27184 | | 2009/2010 | 374,44 | 26458 | 28081 | 28431 | | 2010/2011 | 374,44 | 31922 | 29650 | 16650 | </table> Specialkonsulent i Landbrugsstyrelsen, har den 27.november 2017 udarbejdet følgende oversigt over de indberettede gødningsregnskaber: Indberettede gødningsregnskaber før 4. januar 2011: <table> |:------------|:----------------|:-----------------------------|:----------------------------|:-----------------------|:--------------------| | Planperiode | Indberettet den | Startlager af handelsgødning | Slutlager af handelsgødning | Indkøbt handelsgødning | Kvote minus forbrug | | 2006/2007 | 13-02-2008 | 0 | 0 | 25.680 | 11 | | 2007/2008 | 27-11-2008 | 0 | 0 | 27.998 | 6 | | 2008/2009 | 29-03-2010 | 0 | 0 | 27.184 | 887 | | 2009/2010 | 14-12-2010 | 0 | 2.450 | 28.431 | 16 | </table> Indsendte gødningsregnskaber efter 4. januar 2011: <table> |:------------|:------------|:----------------|:----------------|:-----------------------------|:----------------------------|:-----------------------|:--------------------| | Planperiode | Planperiode | Indberettet den | Indberettet den | Startlager af handelsgødning | Slutlager af handelsgødning | Indkøbt handelsgødning | Kvote minus forbrug | | | 2006/2007 | 01-02-20 | 1 | 0 | 7.020 | 32.700 | 11 | | | 2007/2008 | 01-02-20 | 1 | 7.020 | 7.020 | 27.998 | 6 | | | 2008/2009 | 01-02-20 | 1 | 7.020 | 12.650 | 33.664 | 37 | | | 2009/2010 | 22-02-20 | 1 | 12.650 | 13.000 | 28.431 | 5 | | 2010/2011 | 2010/2011 | 04-01-2012 | 04-01-2012 | 13.000 | 0 | 16.650 | 46 | </table> Forklaringer Tiltalte og vidnerne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1.instans. Der er endvidere afgivet forklaring af specialkonsu - lent Tiltalte har supplerende forklaret; at han ikke så, hvad noterede ned, da han talte med ham. Han hæftede sig ikke efterfølgende ved, at de indberettede gødnings - regnskaber viste start- 0g slutlager med 0 kg N. Han så ikke fakturaerne fra Han husker ikke noget om berigtigelserne af gødningsregnskaberne i 2011. Gødningen stod i maskinhuset bagerst til venstre. Det stod på den plads det meste af tiden; men blev flyttet lidt rundt. Han brugte ikke gødningen indkøbt i 2007. Den stod urørt i hvert fald i 3 år. Gødningen indkøbt i 2009 stod også på lager. Han mener, at han begyndte at bruge af den oplagrede gødning i 2011. Det gik først i januar 2011, da han fik brev fra Plantedirek - toratet;, op for ham; at der var sket omfakturering. Der blev købt meget foderkorn ind til landbrugsdriften; så hans mor, der stod for regnskaberne, havde ingen grund til at studse over køb af foderkorn. Han blev i byretten bedt om på en skitse at indtegne; hvor gødnin - gen lå oplagret i maskinhuset. I gødningsperioden 2010/2011 brugte han af lageret, og han har derfor netop i denne periode indkøbt væsentligt mindre handelsgødning end normalt. De tal for slutlager; som landboforeningen har, er nogle, han har givet. Han var ikke oprin - deligt bekendt med, at der var problemer med registreringen af ham i gødningsregistret. Det gik først op for ham senere. Han havde forud for 2007 handlet med 0g i 1-2 år. Hele lagret fra 2007 var i behold, da han købte gødning igen i 2009. Det var billig gødning, så han købte mere; selv om han havde meget på lager i forve- jen. Gødningsforbruget ændrer sig fra år til år efter vejrforholdene; 0g efter hvor mange marker med vintersæd, der går til. Han har ikke frivilligt påtaget sig at udlægge efterafgrø - der. har 'supplerende forklaret, at tidsfaktoren i sagen; der går helt ti]- bage til planperioden 2006/2007, har betydning for, at han ikke i dag nærmere kan redegø- re for visse forhold vedrørende de ældre gødningsregnskaber. Landboforeningen har også skiftet edb-systemer for gødnings- og husdyrregnskaber flere gange. Indberetningen fra landboforeningens system til ministeriets system sker elektronisk, men der kan være sket en menneskelig fejl i forbindelse med indtastning eller en teknisk fejl i forbindelse med overførslen af data. Indtastningen kan også være foregået efterfølgende. Gødskning af marker ophører typisk primo eller medio juni måned i dyrkningsåret. Gødningsforbruget kan skifte fra år til år alt efter, hvordan de faktiske forhold er på gødningstidspunktet, her- under hvordan navnlig vinterafgrøden står. Vinteren kan tage en del af vintersæden. har forklaret, at gødskningskravene i de omhandlede planperioder lå omkring 20 % under "økonomisk optimum' Den mængde gødning, der påstås at være lagt på lager, ville i dag lovligt kunne udbringes på tiltaltes marker. Kolonnen "Kvote mi- nus forbrug" er målt ikg N. I2011 blev der indsendt et papirregnskab, hvor den ekstra indkøbte gødning blev medtaget; 0g slutlagret blev opskrevet med det ekstra indkøbte. Ko- lonnen "Kvote minus forbrug? er uændret. Der er nu forskellige tiltag, der skal hindre miljøskader som følge af de nye regler, der til- lader udbringning af mere gødning. Der må ikke bruges randzoner, og der skal sås efteraf- grøder. Der kan nu søges tilskud til efterafgrøder. Der kan komme et obligatorisk krav om efterafgrøder, så Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forhold til EU, hvis tiltagene ikke opnås på frivilligt grundlag. I 2011 var der ikke praksis for at gennemføre fysisk kon- trol. Heller ikke selv om landmanden bad om det. Grunden hertil er, at man ikke har vished for; at det er den samme gødning, der står på lagret ved besigtigelsen. Landmændene er ikke pålagt at reducere deres kvoter, men landmændene som helhed skal fortsat kompensere for de miljømæssige konsekvenser af mere gødskning gennem forskel- lige miljøforanstaltninger. De frivillige efterafgrøder er nu så store, at der ikke er tale om at stille obligatoriske krav til den enkelte landmand herom. har supplerende forklaret; at han ikke kan huske; om det var første eller andet parti gødning, der stod i maskinhuset i 3 år. Der blev flyttet rundt på sækkene; for der var ikke for meget plads i maskinhuset. Det meste af tiden stod sækkene i venstre hjørne af maskinhuset. Det er ikke kendetegnende; at gødningen opbevares i længere tid. Tiltalte har ikke egen gødningsspreder. Den lejes ind typisk sammen med køb af den gødning; der skal udbringes, 0g gødningen udbringes således med det samme. I byretten udpegede han på en skitse, hvor gødningen var placeret i maskinhuset. Han har periodevis været ansat hos til- talte gennem en årrække. Han var ansat hos tiltalte i 2007 og 2009. Han husker ikke; hvil- ket år gødningen blev sat på lager i nederste venstre hjørne af maskinhuset. Det blev opbe - varet i maskinhuset i 3 lag; Der var vel nok i alt 10-15 sække. Han tror nok; at han havde fat i alle sækkene; da gødningen skulle hakkes i stykker med en skovl, inden den komi gødningssprederen. Alle sækkene blev brugt på en gang. Landsrettens begrundelse 0g resultat Spørgsmålet om anvendelse af straffelovens $ 3 m.v Der er i sagen rejst tiltale mod for overtrædelse af gødningsanvendelseslo - vens 8 5,jf. $ 29, stk. 2,jf. stk. 1, ved i planperioderne 2006/2007 og 2008/2009 at have anvendt henholdsvis 7.008 kg 0g 5.593 kg kvælstof for meget i forhold til de tildelte kvo- ter. Ved lov nr. 186 af 2. marts 2016 blev kvoteordningen ændret; således at kvoterne ikke længere skulle fastsættes til under "økonomisk optimum? , men i øvrigt blev kvoteordnin- gen bevaret, herunder for at opfylde Danmarks forpligtelser efter EU-retten. I forarbejder - ne til loven er om nyordningen blandt andet anført følgende: 'Almindelige bemærkninger Reducerede kvælstofnormer indgår i opfyldelsen af målsætningerne i en række af natur- 0g miljødirektiverne, særligt nitratdirektivet og vandramme - direktivet. Udfasning af reduktionen af afgrødernes kvælstofnormer i forhold til det økonomiske optimum forudsætter derfor, at det er vurderet, at tilførsel af den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EU-retlige for - pligtelser i forhold til natur, overfladevand, grundvand og klima. Principperne for normfastsættelsen videreføres, således at der tages udgangs- punkt i en økonomisk optimal kvælstoftildeling, som indstilles af Normud- valget:. Ved fastlæggelsen af de gennemsnitlige økonomiske optimale kvæl- stofnormer vil kvælstofprognosen for den pågældende planperiode 0g udbyt- testigninger, der gennem forsøgsresultater kan dokumenteres at ville kunne realiseres uden restriktioner i kvælstoftilførslen; som hidtil indgå. Det er hensigten; at kvælstofnormerne fortsat fastsættes årligt ved bekendtgø- relsen med virkning for en konkret planperiode; 0g at der fastsættes en kvæl- stofnorm for hver enkelt afgrødekategori ved standardudbytte for klimaområ - der, jordbonitet og særlige vandingsbehov . - 6 - I de specielle bemærkninger anføres blandt andet følge nde: ”… Principperne for nor mfastsættelsen videreføres, således at der tages u d- gangspunkt i en økonomisk optimal kvælstoftildeling, som indstilles af Normudvalget. Ved fastlæggelsen af de gennemsnitlige økonomiske optimale kvælstofnormer vil kvælstofprognosen for den pågældende planp eriode og udbyttestigninger, der gennem forsøgsresultater kan dokumenteres at ville kunne realiseres uden restriktioner i kvælstoftilførslen, som hi dtil indgå. … Det er hensigten, at der med hjemmel i foreslåede bestemmelse vil kunne ske udfasning af de re ducerede kvælstofnormer i forhold til det økonomiske o p- timum. Det er en foru dsætning for udfasningen af reduktionen af afgrødernes kvælstofnormer, at det på fagligt og juridisk grundlag er vurderet, at miljø, natur, overfladevand og grundvand ikke forringe s ved ti lførslen af den ekstra mængde kvælstof. Udmøntningen af bemyndigelsen forudsættes at ske på grundlag af en pol i- tisk aftale om den fremtidige natur - og miljøindsats på landbrugsområdet, herunder udfasningen af kvælstofnormreduktionen inden for ramm erne af bemyndigelsen, således at det sikres, at Danmark fortsat kan leve op til de EU-retlige og internationale forpligtelser på natur - og miljøområdet, herunder vandrammedirektivet, nitratdirektivet, habitatdirektivet, havstrategirammed i- rektivet, grundva ndsdirektivet og dri kkevandsdirektivet. Udmøntningen af bemyndigelsen til at fastsætte kvælstofnormerne vil som hidtil ske ved bekendtgørelse med virkning for en konkret planperiode og v i- dereføre princippet om, at der fastsættes en kvælstofnorm for hver e nkelt a f- grødekategori ved standardudbytte for klimaområder, jordbonitet og særlige vandingsbehov. … Overtrædelse af reglerne om det maksimale brug af kvælstofholdig gødning, jf. lovens § 5, er strafbelagt i lovens § 29, stk. 1. Det er Miljø - og Fødevaremi nisteriets vurdering, at håndhævelsen af ove r- trædelser af reglerne for det maksimale brug af kvælstofholdig gødning (overgødskning) i tidligere planperi oder ikke bliver påvirket af ændringen af reglerne, jf. U1998. 736 V. I den pågældende sag var der, efter overtr ædelsen var begået, sket ændring af normtallene for kvælstofindhold i husdyrgø dning. Af Vestre Landsrets dom fremgår, at efter det for landsretten oplyste om baggrund en for ændringerne i regelsættet måtte antages, at ændringerne skyldtes ydre, strafskylden uvedkommende forhold. Det fremgår endvidere, at da straffen således er anvendt som led i en af ydre forhold bestemt og for t- sat praktiseret reguleringsteknik, tiltræd es det, at behovet og forbruget af kvælstof i tiltales bedrift er opgjort efter de regler, der var gældende i pla n- året 1994/95, og at straffen er fastsat i forhold hertil, jf. straffel ovens § 3, stk. 1, 2. pkt. - 7 - Den omfordeling af kvælstofreduktionsindsatsen, der sker ved udfa sningen af reduktionen af kvælstofnormerne forudsætter, at det på et fagligt grundlag vurderes, at natur, overfladevand, grundvand og klima ikke forrin ges ved ti l- førsel af den forøgende mængde kvælstof. Der er med andre ord ikke tale om, at regelændringerne skyldes en ændret opfattelse af forholdets strafværdi g- hed, men skyldes ydre, strafskylden uvedkommende forhold, jf. straffelovens § 3, stk. 1 , 2. pkt. Som følge af ovenstående vil NaturErhvervstyrelsen, også efter lovfor slagets fremsættelse og vedtagelse, kontrollere og anmelde overtrædelser af reglerne på det grundlag , der var gældende i den pågældende planper iode. …” Den nyere lovgivning og de dertil hørende bekendtgørelser ændrer således hverken efter lovens ordlyd , opbygning eller forarbejder grundlæggende ved, at gødskning ud over de tildelte kv oter er ulovlig og s trafbelagt. Ved den nærmere fastlæggelse af kvoterne for kvælstof for de pågældende planperioder finder de bekendtgørelser om jor dbrugets anvendelse af gødning, som regulerer de pågæl- dende perioder, fortsat anvendelse. Der er da heller ikke lovteknisk ske t ophævelse af be- kendtgørelserne. Den omstændighed, at kvoterne og de tekniske principper for og beregningerne af kvoterne er ændret, fører herefter ikke til, at forholdet er omfattet af straffelovens § 3 , stk. 1, jf. til- svarende Vestre Landsrets dom af 7 . september 2016 geng ivet i TfK 2016 , side 1377. Artikel 49 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæ ggende rettigheder, artikel 7 i den Europæiske Menneskere ttighedskonvention og artikel 15 i den Internationale konve ntion om borgerlige og politiske retti gheder finder af de anfø rte grunde heller ikke anvendelse. Der er således ikke grun dlag for at træffe bestemmelse om præjudiciel forelæ ggelse for EU Domstolen, og tiltaltes påstand herom tages derfor ikke til følge. Skylds spørgsmålet Det er ubestridt, at tiltalte i 2007 og 2009 indkøbte henhold svis godt 26 t og 24 t kalkamo- nsalpeter. Gødningen blev indkøbt gennem en forhandler, der ikke var registreret til salg af gødning, og gødningen blev efter importen omfaktureret . Tiltaltes daværende landbrugs- konsule nt indberettede gø dningsregnskabet for planperioderne 2006/2007 -2008/2009 til Plantedirektoratet med angivelse af gødning slager et - såvel startlager som statuslager ved planperiodens udløb som 0 kg N. Tiltalte, der fik de indberettede gødningsregnskaber, hæftede sig i ingen af regnskabsårene herved, uagtet at han efter sin forklaring havde op- lyst landbrugskonsulenten om sit lager. Efter indberetningen fremstår den indkøbte gød - ning i henholdsvis 2007 og 2009 herefter som forbrugt i de pågældende planperioder med en overgødskning til følge som angivet i tiltalen. Spørgsmålet om gødningen er forbrugt i planperioden eller oplagret 0g forbrugt i en eller flere senere planperioder; 0g om tiltalte derfor er skyldig i overgødskning i overensstem- melse med den rejste tiltale; må afgøres efter en samlet bedømmelse af bevisførelsen. Tiltalte har forklaret; at han indkøbte gødningspartierne, fordi de var billige; og at han op- lagrede dem i længere tid. Tiltaltes forklaring er ikke bekræftet af oplysninger fra hans skatteregnskaber. Tiltaltes forklaring om, at gødningsindkøbene i 2007 og 2009 blev lagt på lager, er der - imod til dels bekræftet af vidneforklaringen fra som har set 10-15 "big bags" gødning på lager i den bagerste del af maskinhuset i flere år, hvorefter gødningen på grund af fugt var blevet klumpet og vanskelig at anvende på det senere tidspunkt, hvor gødningen blev bragt ud. Vidnets mængdeangivelse afviger dog væsentligt fra tiltaltes mængdeangivelse og fra sagens handels- og transportdokumenter; der omhandler i alt 50 "bigbags' har heller ikke kunnet angive, hvilke år, han så gødning op- lagret eller, hvornår den blev anvendt. Det fremgår af Landbo Limfjords interne gødningsregnskab for tiltalte for planperioden 2006/2007 (Gødnings- og husdyrindberetning (GHI), at der er registreret et slutlager pr. 31.juli 2007 på 7.020 kg N. Efter forklaring lægges det til grund, at størrelsen af lagerbeholdningen kun kan være oplyst af tiltalte. Landbo Limfjords Gødnings- 0g husdyrindberetning (GHI) indeholder for de to følgende planperioder en tilsvarende eller højere lagerstatus . Efter forklaring kan der være flere forklaringer på de interne lagertal, herunder at det ikke kan udelukkes; at tallene for slutlagret først er indsat i landboforeningens edb-program i 2011 i forbindelse med de æn- dringer; der da skete i indberetningerne til ministeriet. Den omstændighed, at tiltalte i planåret 2010/2011 har haft et mindre indkøb af handels - gødning end i tidligere år, kan ikke tillægges betydning, da det for en del ligger efter, at tiltalte er gjort bekendt med kontrolsagen. Under de anførte omstændigheder, herunder oplysningerne om de indkøbte mængder 0g om pladsforholdene i tiltaltes maskinhus; er der herefter uden for enhver rimelig tvivl ført bevis for, at tiltalte har brugt gødningen i de planperioder; hvor den er indkøbt. Efter gødningsanvendelseslovens $ 29, stk. 4, gælder der en forældelsesfrist på 4 år for overtrædelser af gødningsanvendelsesloven eller regler udfærdiget i medfør heraf. Foræl - delsesfristen regnes fra den dag; da den strafbare virksomhed er ophørt, hvilket er den dag, hvor den sidste udbringning af gødning i planperioden fandt sted, jf. herved Østre Lands - rets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, side 509. Efter bevisførelsen; herunder dateringen af de forskellige fakturaer 0g dokumenterne ved- rørende levering, lægges det til grund, at den gødning, der er indkøbt i forhold 1, er leveret til tiltalte i begyndelsen af februar 2007 0g forbrugt i løbet af foråret 2007 . har oplyst; at gødning senest udbringes primo til medio juni måned. Det frem- går af Plantedirektoratets anmeldelse af 23.maj 2011, at det som hovedregel må påregnes, at det sidste tidspunkt for udbringning af gødning på virksomheden i planperioden ifølge almindelig god landmandspraksis typisk vil ligge i aprillmaj. Det er herefter ikke bevist, at tiltalte har udbragt gødning efter aprillmaj 2007. Da tiltalte først er sigtet i forhold 1 den 14. juni 2011, er forholdet forældet; jf. gødningsanvendelses - lovens $ 29, stk. 4. Tiltalte frifindes herefter i forhold 1, jf. straffelovens $ 92 Tiltalte findes således skyldig i forhold 2 i overensstemmelse med den rejste tiltale. Straf Bøden for overtrædelse af gødningsanvendelsesloven i forhold 2 fastsættes med udgangs - punkt i anklagemyndighedens påstand om en bøde på 54.000 kr:. Sagsbehandlingstiden har imidlertid, uden at dette skyldes tiltaltes forhold; i så væsentligt omfang oversteget; hvad der under hensyn til sagens karakter 0g omfang må anses for rimeligt; at tiltalte ligeledes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand skal kompenseres herfor ved en nedsættelse af bøden; jf. straffelovens 8 82,nr. 13. Endvidere kompenseres tiltalte ved, at statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. Bøden, der fastsættes i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning 0g om plante - dække $ 29, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,jf. 8 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017, tid- ligere lovbekendtgørelse nr. 757 af 29.juni 2006, $ 29, stk. 2,jf. stk. 1,jf. $ 5,jf. bekendt- gørelse nr. 786 af 22. juli 2008 om jordbrugets anvendelse af gødning 0g om plantedække i planperioden 2008/2009 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1183 af 9. december 2008 og bekendtgørelse nr. 754 af 15.juli 2009), nedsættes herefter med 5.000 kr. og halvdelen af det resterende beløb til en bøde på 24.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage. Ihi_kendes for fet: skal betale en bøde på 24.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. Hanne Aagaard

afsagt den 21. december 2017 af Vestre_Landsrets_11. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Vogter og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag VL S-0278-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1970 (advokat Uffe Baller, Aarhus, (beskikket forsvarer) 0g advokat Hans Sønderby Christensen, Randers, (valgt forsvarer)) Retten i Holstebro har den 8. september 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2- 1475/2015). Påstande Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1.instans. <anonym>Tiltalte</anonym> har påstået stadfæstelse, subsidiært at sagen udsættes med henblik på forelæggelse for EU Domstolen. Supplerende oplysninger Den 3. februar 2017 har Procesbevillingsnævnet meddelt anklagemyndigheden tilladelse til anke. Landbrugskonsulent <anonym>Vidne 2</anonym> har til brug for ankesagen udarbejdet følgen - de opgørelse fra de indberettede gødningsregnskaber: <table> |:----------|:--------|:---------------------------------------------------|:-----------------------------------------------------|:----------------------------| | år | Ha | Husdyrgødning indgår i gødningsregnskabet med Kg N | Handelsgødning indgår i gødningsregn skabet med Kg N | Indkøbt handelsgødning Kg N | | 2006/2007 | 342 | 29556 | 25668 | 25680 | | 2007/2008 | 361= 46 | 27884 | 27998 | 27998 | | 2008/2009 | 361,39 | 33523 | 27184 | 27184 | | 2009/2010 | 374,44 | 26458 | 28081 | 28431 | | 2010/2011 | 374,44 | 31922 | 29650 | 16650 | </table> Specialkonsulent i Landbrugsstyrelsen, <anonym>Vidne 3</anonym> har den 27.november 2017 udarbejdet følgende oversigt over de indberettede gødningsregnskaber: Indberettede gødningsregnskaber før 4. januar 2011: <table> |:------------|:----------------|:-----------------------------|:----------------------------|:-----------------------|:--------------------| | Planperiode | Indberettet den | Startlager af handelsgødning | Slutlager af handelsgødning | Indkøbt handelsgødning | Kvote minus forbrug | | 2006/2007 | 13-02-2008 | 0 | 0 | 25.680 | 11 | | 2007/2008 | 27-11-2008 | 0 | 0 | 27.998 | 6 | | 2008/2009 | 29-03-2010 | 0 | 0 | 27.184 | 887 | | 2009/2010 | 14-12-2010 | 0 | 2.450 | 28.431 | 16 | </table> Indsendte gødningsregnskaber efter 4. januar 2011: <table> |:------------|:------------|:----------------|:----------------|:-----------------------------|:----------------------------|:-----------------------|:--------------------| | Planperiode | Planperiode | Indberettet den | Indberettet den | Startlager af handelsgødning | Slutlager af handelsgødning | Indkøbt handelsgødning | Kvote minus forbrug | | | 2006/2007 | 01-02-20 | 1 | 0 | 7.020 | 32.700 | 11 | | | 2007/2008 | 01-02-20 | 1 | 7.020 | 7.020 | 27.998 | 6 | | | 2008/2009 | 01-02-20 | 1 | 7.020 | 12.650 | 33.664 | 37 | | | 2009/2010 | 22-02-20 | 1 | 12.650 | 13.000 | 28.431 | 5 | | 2010/2011 | 2010/2011 | 04-01-2012 | 04-01-2012 | 13.000 | 0 | 16.650 | 46 | </table> Forklaringer Tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1.instans. Der er endvidere afgivet forklaring af specialkonsu - lent <anonym>Vidne 3</anonym> Tiltalte har supplerende forklaret; at han ikke så, hvad <anonym>Person 2</anonym> noterede ned, da han talte med ham. Han hæftede sig ikke efterfølgende ved, at de indberettede gødnings - regnskaber viste start- 0g slutlager med 0 kg N. Han så ikke fakturaerne fra <anonym>Virks ApS</anonym> Han husker ikke noget om berigtigelserne af gødningsregnskaberne i 2011. Gødningen stod i maskinhuset bagerst til venstre. Det stod på den plads det meste af tiden; men blev flyttet lidt rundt. Han brugte ikke gødningen indkøbt i 2007. Den stod urørt i hvert fald i 3 år. Gødningen indkøbt i 2009 stod også på lager. Han mener, at han begyndte at bruge af den oplagrede gødning i 2011. Det gik først i januar 2011, da han fik brev fra Plantedirek - toratet;, op for ham; at der var sket omfakturering. Der blev købt meget foderkorn ind til landbrugsdriften; så hans mor, der stod for regnskaberne, havde ingen grund til at studse over køb af foderkorn. Han blev i byretten bedt om på en skitse at indtegne; hvor gødnin - gen lå oplagret i maskinhuset. I gødningsperioden 2010/2011 brugte han af lageret, og han har derfor netop i denne periode indkøbt væsentligt mindre handelsgødning end normalt. De tal for slutlager; som landboforeningen har, er nogle, han har givet. Han var ikke oprin - deligt bekendt med, at der var problemer med registreringen af ham i gødningsregistret. Det gik først op for ham senere. Han havde forud for 2007 handlet med <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Virks ApS</anonym> i 1-2 år. Hele lagret fra 2007 var i behold, da han købte gødning igen i 2009. Det var billig gødning, så han købte mere; selv om han havde meget på lager i forve- jen. Gødningsforbruget ændrer sig fra år til år efter vejrforholdene; 0g efter hvor mange marker med vintersæd, der går til. Han har ikke frivilligt påtaget sig at udlægge efterafgrø - der. <anonym>Vidne 2</anonym> har 'supplerende forklaret, at tidsfaktoren i sagen; der går helt ti]- bage til planperioden 2006/2007, har betydning for, at han ikke i dag nærmere kan redegø- re for visse forhold vedrørende de ældre gødningsregnskaber. Landboforeningen har også skiftet edb-systemer for gødnings- og husdyrregnskaber flere gange. Indberetningen fra landboforeningens system til ministeriets system sker elektronisk, men der kan være sket en menneskelig fejl i forbindelse med indtastning eller en teknisk fejl i forbindelse med overførslen af data. Indtastningen kan også være foregået efterfølgende. Gødskning af marker ophører typisk primo eller medio juni måned i dyrkningsåret. Gødningsforbruget kan skifte fra år til år alt efter, hvordan de faktiske forhold er på gødningstidspunktet, her- under hvordan navnlig vinterafgrøden står. Vinteren kan tage en del af vintersæden. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at gødskningskravene i de omhandlede planperioder lå omkring 20 % under "økonomisk optimum' Den mængde gødning, der påstås at være lagt på lager, ville i dag lovligt kunne udbringes på tiltaltes marker. Kolonnen "Kvote mi- nus forbrug" er målt ikg N. I2011 blev der indsendt et papirregnskab, hvor den ekstra indkøbte gødning blev medtaget; 0g slutlagret blev opskrevet med det ekstra indkøbte. Ko- lonnen "Kvote minus forbrug? er uændret. Der er nu forskellige tiltag, der skal hindre miljøskader som følge af de nye regler, der til- lader udbringning af mere gødning. Der må ikke bruges randzoner, og der skal sås efteraf- grøder. Der kan nu søges tilskud til efterafgrøder. Der kan komme et obligatorisk krav om efterafgrøder, så Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forhold til EU, hvis tiltagene ikke opnås på frivilligt grundlag. I 2011 var der ikke praksis for at gennemføre fysisk kon- trol. Heller ikke selv om landmanden bad om det. Grunden hertil er, at man ikke har vished for; at det er den samme gødning, der står på lagret ved besigtigelsen. Landmændene er ikke pålagt at reducere deres kvoter, men landmændene som helhed skal fortsat kompensere for de miljømæssige konsekvenser af mere gødskning gennem forskel- lige miljøforanstaltninger. De frivillige efterafgrøder er nu så store, at der ikke er tale om at stille obligatoriske krav til den enkelte landmand herom. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at han ikke kan huske; om det var første eller andet parti gødning, der stod i maskinhuset i 3 år. Der blev flyttet rundt på sækkene; for der var ikke for meget plads i maskinhuset. Det meste af tiden stod sækkene i venstre hjørne af maskinhuset. Det er ikke kendetegnende; at gødningen opbevares i længere tid. Tiltalte har ikke egen gødningsspreder. Den lejes ind typisk sammen med køb af den gødning; der skal udbringes, 0g gødningen udbringes således med det samme. I byretten udpegede han på en skitse, hvor gødningen var placeret i maskinhuset. Han har periodevis været ansat hos til- talte gennem en årrække. Han var ansat hos tiltalte i 2007 og 2009. Han husker ikke; hvil- ket år gødningen blev sat på lager i nederste venstre hjørne af maskinhuset. Det blev opbe - varet i maskinhuset i 3 lag; Der var vel nok i alt 10-15 sække. Han tror nok; at han havde fat i alle sækkene; da gødningen skulle hakkes i stykker med en skovl, inden den komi gødningssprederen. Alle sækkene blev brugt på en gang. Landsrettens begrundelse 0g resultat Spørgsmålet om anvendelse af straffelovens $ 3 m.v Der er i sagen rejst tiltale mod <anonym>Tiltalte</anonym> for overtrædelse af gødningsanvendelseslo - vens 8 5,jf. $ 29, stk. 2,jf. stk. 1, ved i planperioderne 2006/2007 og 2008/2009 at have anvendt henholdsvis 7.008 kg 0g 5.593 kg kvælstof for meget i forhold til de tildelte kvo- ter. Ved lov nr. 186 af 2. marts 2016 blev kvoteordningen ændret; således at kvoterne ikke længere skulle fastsættes til under "økonomisk optimum? , men i øvrigt blev kvoteordnin- gen bevaret, herunder for at opfylde Danmarks forpligtelser efter EU-retten. I forarbejder - ne til loven er om nyordningen blandt andet anført følgende: 'Almindelige bemærkninger Reducerede kvælstofnormer indgår i opfyldelsen af målsætningerne i en række af natur- 0g miljødirektiverne, særligt nitratdirektivet og vandramme - direktivet. Udfasning af reduktionen af afgrødernes kvælstofnormer i forhold til det økonomiske optimum forudsætter derfor, at det er vurderet, at tilførsel af den ekstra mængde kvælstof holdes inden for Danmarks EU-retlige for - pligtelser i forhold til natur, overfladevand, grundvand og klima. Principperne for normfastsættelsen videreføres, således at der tages udgangs- punkt i en økonomisk optimal kvælstoftildeling, som indstilles af Normud- valget:. Ved fastlæggelsen af de gennemsnitlige økonomiske optimale kvæl- stofnormer vil kvælstofprognosen for den pågældende planperiode 0g udbyt- testigninger, der gennem forsøgsresultater kan dokumenteres at ville kunne realiseres uden restriktioner i kvælstoftilførslen; som hidtil indgå. Det er hensigten; at kvælstofnormerne fortsat fastsættes årligt ved bekendtgø- relsen med virkning for en konkret planperiode; 0g at der fastsættes en kvæl- stofnorm for hver enkelt afgrødekategori ved standardudbytte for klimaområ - der, jordbonitet og særlige vandingsbehov . - 6 - I de specielle bemærkninger anføres blandt andet følge nde: ”… Principperne for nor mfastsættelsen videreføres, således at der tages u d- gangspunkt i en økonomisk optimal kvælstoftildeling, som indstilles af Normudvalget. Ved fastlæggelsen af de gennemsnitlige økonomiske optimale kvælstofnormer vil kvælstofprognosen for den pågældende planp eriode og udbyttestigninger, der gennem forsøgsresultater kan dokumenteres at ville kunne realiseres uden restriktioner i kvælstoftilførslen, som hi dtil indgå. … Det er hensigten, at der med hjemmel i foreslåede bestemmelse vil kunne ske udfasning af de re ducerede kvælstofnormer i forhold til det økonomiske o p- timum. Det er en foru dsætning for udfasningen af reduktionen af afgrødernes kvælstofnormer, at det på fagligt og juridisk grundlag er vurderet, at miljø, natur, overfladevand og grundvand ikke forringe s ved ti lførslen af den ekstra mængde kvælstof. Udmøntningen af bemyndigelsen forudsættes at ske på grundlag af en pol i- tisk aftale om den fremtidige natur - og miljøindsats på landbrugsområdet, herunder udfasningen af kvælstofnormreduktionen inden for ramm erne af bemyndigelsen, således at det sikres, at Danmark fortsat kan leve op til de EU-retlige og internationale forpligtelser på natur - og miljøområdet, herunder vandrammedirektivet, nitratdirektivet, habitatdirektivet, havstrategirammed i- rektivet, grundva ndsdirektivet og dri kkevandsdirektivet. Udmøntningen af bemyndigelsen til at fastsætte kvælstofnormerne vil som hidtil ske ved bekendtgørelse med virkning for en konkret planperiode og v i- dereføre princippet om, at der fastsættes en kvælstofnorm for hver e nkelt a f- grødekategori ved standardudbytte for klimaområder, jordbonitet og særlige vandingsbehov. … Overtrædelse af reglerne om det maksimale brug af kvælstofholdig gødning, jf. lovens § 5, er strafbelagt i lovens § 29, stk. 1. Det er Miljø - og Fødevaremi nisteriets vurdering, at håndhævelsen af ove r- trædelser af reglerne for det maksimale brug af kvælstofholdig gødning (overgødskning) i tidligere planperi oder ikke bliver påvirket af ændringen af reglerne, jf. U1998. 736 V. I den pågældende sag var der, efter overtr ædelsen var begået, sket ændring af normtallene for kvælstofindhold i husdyrgø dning. Af Vestre Landsrets dom fremgår, at efter det for landsretten oplyste om baggrund en for ændringerne i regelsættet måtte antages, at ændringerne skyldtes ydre, strafskylden uvedkommende forhold. Det fremgår endvidere, at da straffen således er anvendt som led i en af ydre forhold bestemt og for t- sat praktiseret reguleringsteknik, tiltræd es det, at behovet og forbruget af kvælstof i tiltales bedrift er opgjort efter de regler, der var gældende i pla n- året 1994/95, og at straffen er fastsat i forhold hertil, jf. straffel ovens § 3, stk. 1, 2. pkt. - 7 - Den omfordeling af kvælstofreduktionsindsatsen, der sker ved udfa sningen af reduktionen af kvælstofnormerne forudsætter, at det på et fagligt grundlag vurderes, at natur, overfladevand, grundvand og klima ikke forrin ges ved ti l- førsel af den forøgende mængde kvælstof. Der er med andre ord ikke tale om, at regelændringerne skyldes en ændret opfattelse af forholdets strafværdi g- hed, men skyldes ydre, strafskylden uvedkommende forhold, jf. straffelovens § 3, stk. 1 , 2. pkt. Som følge af ovenstående vil NaturErhvervstyrelsen, også efter lovfor slagets fremsættelse og vedtagelse, kontrollere og anmelde overtrædelser af reglerne på det grundlag , der var gældende i den pågældende planper iode. …” Den nyere lovgivning og de dertil hørende bekendtgørelser ændrer således hverken efter lovens ordlyd , opbygning eller forarbejder grundlæggende ved, at gødskning ud over de tildelte kv oter er ulovlig og s trafbelagt. Ved den nærmere fastlæggelse af kvoterne for kvælstof for de pågældende planperioder finder de bekendtgørelser om jor dbrugets anvendelse af gødning, som regulerer de pågæl- dende perioder, fortsat anvendelse. Der er da heller ikke lovteknisk ske t ophævelse af be- kendtgørelserne. Den omstændighed, at kvoterne og de tekniske principper for og beregningerne af kvoterne er ændret, fører herefter ikke til, at forholdet er omfattet af straffelovens § 3 , stk. 1, jf. til- svarende Vestre Landsrets dom af 7 . september 2016 geng ivet i TfK 2016 , side 1377. Artikel 49 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæ ggende rettigheder, artikel 7 i den Europæiske Menneskere ttighedskonvention og artikel 15 i den Internationale konve ntion om borgerlige og politiske retti gheder finder af de anfø rte grunde heller ikke anvendelse. Der er således ikke grun dlag for at træffe bestemmelse om præjudiciel forelæ ggelse for EU Domstolen, og tiltaltes påstand herom tages derfor ikke til følge. Skylds spørgsmålet Det er ubestridt, at tiltalte i 2007 og 2009 indkøbte henhold svis godt 26 t og 24 t kalkamo- nsalpeter. Gødningen blev indkøbt gennem en forhandler, der ikke var registreret til salg af gødning, og gødningen blev efter importen omfaktureret . Tiltaltes daværende landbrugs- konsule nt indberettede gø dningsregnskabet for planperioderne 2006/2007 -2008/2009 til Plantedirektoratet med angivelse af gødning slager et - såvel startlager som statuslager ved planperiodens udløb som 0 kg N. Tiltalte, der fik de indberettede gødningsregnskaber, hæftede sig i ingen af regnskabsårene herved, uagtet at han efter sin forklaring havde op- lyst landbrugskonsulenten om sit lager. Efter indberetningen fremstår den indkøbte gød - ning i henholdsvis 2007 og 2009 herefter som forbrugt i de pågældende planperioder med en overgødskning til følge som angivet i tiltalen. Spørgsmålet om gødningen er forbrugt i planperioden eller oplagret 0g forbrugt i en eller flere senere planperioder; 0g om tiltalte derfor er skyldig i overgødskning i overensstem- melse med den rejste tiltale; må afgøres efter en samlet bedømmelse af bevisførelsen. Tiltalte har forklaret; at han indkøbte gødningspartierne, fordi de var billige; og at han op- lagrede dem i længere tid. Tiltaltes forklaring er ikke bekræftet af oplysninger fra hans skatteregnskaber. Tiltaltes forklaring om, at gødningsindkøbene i 2007 og 2009 blev lagt på lager, er der - imod til dels bekræftet af vidneforklaringen fra <anonym>Vidne 1</anonym> som har set 10-15 "big bags" gødning på lager i den bagerste del af maskinhuset i flere år, hvorefter gødningen på grund af fugt var blevet klumpet og vanskelig at anvende på det senere tidspunkt, hvor gødningen blev bragt ud. Vidnets mængdeangivelse afviger dog væsentligt fra tiltaltes mængdeangivelse og fra sagens handels- og transportdokumenter; der omhandler i alt 50 "bigbags' <anonym>Vidne 1</anonym> har heller ikke kunnet angive, hvilke år, han så gødning op- lagret eller, hvornår den blev anvendt. Det fremgår af Landbo Limfjords interne gødningsregnskab for tiltalte for planperioden 2006/2007 (Gødnings- og husdyrindberetning (GHI), at der er registreret et slutlager pr. 31.juli 2007 på 7.020 kg N. Efter <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring lægges det til grund, at størrelsen af lagerbeholdningen kun kan være oplyst af tiltalte. Landbo Limfjords Gødnings- 0g husdyrindberetning (GHI) indeholder for de to følgende planperioder en tilsvarende eller højere lagerstatus . Efter <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring kan der være flere forklaringer på de interne lagertal, herunder at det ikke kan udelukkes; at tallene for slutlagret først er indsat i landboforeningens edb-program i 2011 i forbindelse med de æn- dringer; der da skete i indberetningerne til ministeriet. Den omstændighed, at tiltalte i planåret 2010/2011 har haft et mindre indkøb af handels - gødning end i tidligere år, kan ikke tillægges betydning, da det for en del ligger efter, at tiltalte er gjort bekendt med kontrolsagen. Under de anførte omstændigheder, herunder oplysningerne om de indkøbte mængder 0g om pladsforholdene i tiltaltes maskinhus; er der herefter uden for enhver rimelig tvivl ført bevis for, at tiltalte har brugt gødningen i de planperioder; hvor den er indkøbt. Efter gødningsanvendelseslovens $ 29, stk. 4, gælder der en forældelsesfrist på 4 år for overtrædelser af gødningsanvendelsesloven eller regler udfærdiget i medfør heraf. Foræl - delsesfristen regnes fra den dag; da den strafbare virksomhed er ophørt, hvilket er den dag, hvor den sidste udbringning af gødning i planperioden fandt sted, jf. herved Østre Lands - rets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, side 509. Efter bevisførelsen; herunder dateringen af de forskellige fakturaer 0g dokumenterne ved- rørende levering, lægges det til grund, at den gødning, der er indkøbt i forhold 1, er leveret til tiltalte i begyndelsen af februar 2007 0g forbrugt i løbet af foråret 2007 . <anonym>Vidne 2</anonym> har oplyst; at gødning senest udbringes primo til medio juni måned. Det frem- går af Plantedirektoratets anmeldelse af 23.maj 2011, at det som hovedregel må påregnes, at det sidste tidspunkt for udbringning af gødning på virksomheden i planperioden ifølge almindelig god landmandspraksis typisk vil ligge i aprillmaj. Det er herefter ikke bevist, at tiltalte har udbragt gødning efter aprillmaj 2007. Da tiltalte først er sigtet i forhold 1 den 14. juni 2011, er forholdet forældet; jf. gødningsanvendelses - lovens $ 29, stk. 4. Tiltalte frifindes herefter i forhold 1, jf. straffelovens $ 92 Tiltalte findes således skyldig i forhold 2 i overensstemmelse med den rejste tiltale. Straf Bøden for overtrædelse af gødningsanvendelsesloven i forhold 2 fastsættes med udgangs - punkt i anklagemyndighedens påstand om en bøde på 54.000 kr:. Sagsbehandlingstiden har imidlertid, uden at dette skyldes tiltaltes forhold; i så væsentligt omfang oversteget; hvad der under hensyn til sagens karakter 0g omfang må anses for rimeligt; at tiltalte ligeledes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand skal kompenseres herfor ved en nedsættelse af bøden; jf. straffelovens 8 82,nr. 13. Endvidere kompenseres tiltalte ved, at statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. Bøden, der fastsættes i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning 0g om plante - dække $ 29, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,jf. 8 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017, tid- ligere lovbekendtgørelse nr. 757 af 29.juni 2006, $ 29, stk. 2,jf. stk. 1,jf. $ 5,jf. bekendt- gørelse nr. 786 af 22. juli 2008 om jordbrugets anvendelse af gødning 0g om plantedække i planperioden 2008/2009 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1183 af 9. december 2008 og bekendtgørelse nr. 754 af 15.juli 2009), nedsættes herefter med 5.000 kr. og halvdelen af det resterende beløb til en bøde på 24.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage. Ihi_kendes for fet: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 24.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. Hanne Aagaard

465

Landsrettens dom stadfæstes

Afgørelse

Straffesag

Højesteret

SS-103/2018-HJR

Bødesag

3. instans

508/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

/ 103/2018 Anklagemyndigheden mod T 04-06-2019 Resumé: T blev straffet med bøde for overtrædelse af gødningsanvendelsesloven T var fundet skyldig i overtrædelse af gødningsanvendelsesloven ved i sin landbrugsvirksomhed at have gennemført gødskning med tilførsel af mere kvælstof end virksomhedens tilladte årlige kvote for planperioden 2008/2009. Højesteret fastslog, at det var u den betydning for T’s strafansvar, at reglerne for fastsættelse af de årlige kvoter blev æn- dret i 2016, idet den nugældende straffelovgivning ikke var forskellig fra den, som var gældende, da T begik det strafbare forhold. Lovovertrædelsen skulle derfor bedømmes efter den lovgivning, som var gældende, da T begik handlingen, og som stadig var gældende for den planperiode, som sagen angik. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder var heller ikke til hinder for, at T kunne straffes. Højesteret fastslog endvidere, at en eventuel tilsidesættelse af procedurereglerne i habitatdirektivet og SMV-direktivet ikke kunne føre til, at T ikke kunne straffes. Højesteret fastslog endvidere, at forældelsesfristen blev afbrudt, da T modtog et administrativt bødeforelæg, og at det ikke med sikkerhed kunne udledes af landsrettens bevisresultat, at sidste udbringning af gødning var sket mindre end 4 år før det tidspunkt, hvor T havde modtaget bødeforelægget. Højesteret tiltrådte derfor, at et yderligere forhold begået i planperioden 2006/2007 var forældet. Der var ved bødefastsættelsen taget hensyn til den lange sagsbehandlingstid, og Højesteret fandt ikke grundlag for yder- ligere nedsættelse. Landsretten var nået til samme resultat.

466

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 15, stk. 3 og færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1

Appelleret

Straffesag

Retten i Lyngby

SS-55/2017-LYN

Bødesag

1. instans

511/22

Efterforskning og straffeproces; Færdsel;

Nej

0900-81061-00081-16

Retten i Lyngby Udskrift af 'retsbogen Den 7. september 2017 kl. 13.00 blev retten sat af Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-55/2017 Politiets nr. 0900-81061-00081-16 Anklagemyndigheden mod cpr-nummer 120578- Ingen var mødt. Der blev fremlagt e-mail af den 30. august 2017 fra advokat Glen Odgaard. Det bemærkedes, at begge de to aflysninger; der er nævnt af forsvareren; er foretaget to dage før de planlagte retsmøder. Herefter og efter resultatet ved dommen er der ikke grundlag for at lade statskassen betale delvise sagsom- kostninger. Retten afsagde Dom: (se dombogen) Retten fastsatte salær på 7.500 kr. med tillæg af moms til den beskikkede ad- vokat, advokat Glen Odgaard. Salæret betales af domfældte. Sagen sluttet. Retten hævet.

Retten i Lyngby Udskrift af 'retsbogen Den 7. september 2017 kl. 13.00 blev retten sat af Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-55/2017 Politiets nr. 0900-81061-00081-16 Anklagemyndigheden mod cpr-nummer 120578- Ingen var mødt. Der blev fremlagt e-mail af den 30. august 2017 fra advokat Glen Odgaard. Det bemærkedes, at begge de to aflysninger; der er nævnt af forsvareren; er foretaget to dage før de planlagte retsmøder. Herefter og efter resultatet ved dommen er der ikke grundlag for at lade statskassen betale delvise sagsom- kostninger. Retten afsagde Dom: (se dombogen) Retten fastsatte salær på 7.500 kr. med tillæg af moms til den beskikkede ad- vokat, advokat Glen Odgaard. Salæret betales af domfældte. Sagen sluttet. Retten hævet.

467

Kæremålet om, hvem der skal betale sagens omkostninger, afvises. Byrettens afgørelse om det tilkendte salær til den beskikkede forsvarer stadfæstes

Afgørelse

Straffesag

Østre Landsret

SS-1917/2018-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

512/22

Færdsel;

Nej

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 4. september 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, Køben - havn. Som dommere fungerede landsdommerne Lene Jensen; Michael Kistrup og Imke Christine Thilkjær (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 22. afd. nr. S-1917-18: Anklagemyndigheden mod (advokat Glen Odgaard, besk) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes kæreskrift af 11.juni 2018 fra hvorved han har kæret Retten i Lyngbys afgørelse i dom og retsbog af 7. september 2017 (1-55/2017) om sags - omkostninger, herunder at der er tilkendt hans beskikkede forvarer, advokat Glen Odgaard, et salær på 7.500 kr. med tillæg af moms. Endvidere fremlagdes rettens fremsendelsesbrev af 6.juli 2018 og udskrift af retsbogen samt dombogen. Det er af Retten i Lyngby telefonisk oplyst; at ikke har fået tilsendt retsbogen; hvor forsvarerens salær er blevet fastsat. Det er endvidere af advokat Glen Odgaard telefonisk oplyst; at han ikke har informeret om salærets størrelse. Efter votering afsagdes kendelse : Ved dom af 7. september 2017 blev dømt til at betale sagens omkost- ninger. Ved retsbog af samme dato blev den beskikkede forsvarers salær fastsat til 7.500 kr. med tillæg af moms. Landsretten har forstået kæreskriftet således, at har kæret både afgørel - sen om, at han skal betale sagens omkostninger, og størrelsen af det tilkendte salær til hans forsvarer. Spørgsmålet om, hvem der skal betale sagens omkostninger, er afgjort ved byrettens dom: Kærefristen for dette spørgsmål regnes derfor fra dommens dato, hvorfor kærefristen var udløbet ved modtagelsen af kæreskriftet den 11.juni 2018. Denne del af kæremålet afvises derfor, jf. retsplejelovens $ 969, stk. 1. Det kan efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at først ved poli - tiets opkrævning den 5.juni 2018 blev gjort bekendt med størrelsen af salæret til forsvare - ren. Kærefristen må vedrørende denne del af kæremålet derfor regnes fra modtagelse af opkrævningen; og kærefristen var således ikke udløbet ved kæreskrif - tets modtagelse den 11.juni 2018. Det fremgår af sagen, at hovedforhandlingen strakte sig over to retsmøder. Da disse rets - møder ses at kunne begrunde det tilkendte salær efter de vejledende takster, stadfæstes byrettens afgørelse. Thi be stemmes : - 3 - Kæremålet om, hvem der skal betale sag ens omkostninger , afvises. Afgørelsen om det tilkendte salær til den beskikkede forsvarer, advokat Glen Odgaard, stadfæstes. Sagen sluttet. Retten hævet.

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 4. september 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, Køben - havn. Som dommere fungerede landsdommerne Lene Jensen; Michael Kistrup og Imke Christine Thilkjær (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 22. afd. nr. S-1917-18: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Glen Odgaard, besk) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes kæreskrift af 11.juni 2018 fra <anonym>Tiltalte</anonym> hvorved han har kæret Retten i Lyngbys afgørelse i dom og retsbog af 7. september 2017 (1-55/2017) om sags - omkostninger, herunder at der er tilkendt hans beskikkede forvarer, advokat Glen Odgaard, et salær på 7.500 kr. med tillæg af moms. Endvidere fremlagdes rettens fremsendelsesbrev af 6.juli 2018 og udskrift af retsbogen samt dombogen. Det er af Retten i Lyngby telefonisk oplyst; at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke har fået tilsendt retsbogen; hvor forsvarerens salær er blevet fastsat. Det er endvidere af advokat Glen Odgaard telefonisk oplyst; at han ikke har informeret <anonym>Tiltalte</anonym> om salærets størrelse. Efter votering afsagdes kendelse : Ved dom af 7. september 2017 blev <anonym>Tiltalte</anonym> dømt til at betale sagens omkost- ninger. Ved retsbog af samme dato blev den beskikkede forsvarers salær fastsat til 7.500 kr. med tillæg af moms. Landsretten har forstået kæreskriftet således, at <anonym>Tiltalte</anonym> har kæret både afgørel - sen om, at han skal betale sagens omkostninger, og størrelsen af det tilkendte salær til hans forsvarer. Spørgsmålet om, hvem der skal betale sagens omkostninger, er afgjort ved byrettens dom: Kærefristen for dette spørgsmål regnes derfor fra dommens dato, hvorfor kærefristen var udløbet ved modtagelsen af kæreskriftet den 11.juni 2018. Denne del af kæremålet afvises derfor, jf. retsplejelovens $ 969, stk. 1. Det kan efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at <anonym>Tiltalte</anonym> først ved poli - tiets opkrævning den 5.juni 2018 blev gjort bekendt med størrelsen af salæret til forsvare - ren. Kærefristen må vedrørende denne del af kæremålet derfor regnes fra <anonym>Tiltaltes</anonym> modtagelse af opkrævningen; og kærefristen var således ikke udløbet ved kæreskrif - tets modtagelse den 11.juni 2018. Det fremgår af sagen, at hovedforhandlingen strakte sig over to retsmøder. Da disse rets - møder ses at kunne begrunde det tilkendte salær efter de vejledende takster, stadfæstes byrettens afgørelse. Thi be stemmes : - 3 - Kæremålet om, hvem der skal betale sag ens omkostninger , afvises. Afgørelsen om det tilkendte salær til den beskikkede forsvarer, advokat Glen Odgaard, stadfæstes. Sagen sluttet. Retten hævet.

468

Landsrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-29280/2019-HJR

Almindelig civil sag

3. instans

513/22

Ansættelsesforhold; Forvaltningsret;

Nej

Nej

Nej

/ BS-29280/2019-HJR HK/Danmark som mandatar for A mod Ankestyrelsen 07-04-2020 Resumé: Minimalerstatning var med rette fradraget i fleksløntilskud A blev i 2010 ansat i fleksjob. Da A's arbejdsgiver gik konkurs, fik A i 2014 udbetalt en minimalerstatning efter funktio- nærloven fra Lønmodtagernes Garantifond. Kort efter konkursen blev A ansat i et nyt fleksjob, hvorefter Herlev Kom- mune traf afgørelse o m at fradrage minimalerstatningen i A’s fleksløntilskud vedrørende det nye fleksjob. Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse, hvorefter HK/Danmark som mandatar for A anlagde sag mod Ankestyrelsen. Sagen angik, om minimalerstatningen kunne anses for lønindtægt, således at der kunne ske fradrag i fleksløntilskuddet. Højesteret var enig med landsretten i, at minimalerstatningen udbetalt til A måtte anses for lønindtægt, og at minimaler-statningen derfor med rette var fradraget i A’s fleksløntilskud.

469

Byrettens dom blev stadfæstet

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-29789/2018-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

510/22

Ansættelsesforhold; Forvaltningsret;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 26. marts 2019 Sag BS-29789/2018-OLR (5. afdeling) Mandatar HK/Danmark for (advokat Ulla Jacobsen) mod Ankestyrelsen (advokat Aleksander Lind) Retten i Glostrup har den 4. juli 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-9538/2017 - GLO) Landsdommerne Olaf Tingleff, Ulla Langholz 0g Carsten Kristian Vollmer har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande HK/Danmark som mandatar for har som for byretten ned- lagt påstand om, at Ankestyrelsen til HKJDanmark som mandatar for skal betale 36.233,85 kr. med procesrente af 13.541,41 kr. fra den 30. september 2014, af 13.541,41 kr. fra den 31. oktober 2014, af 13.541,41 kr. fra den 30. november 2014 til den 31.maj 2016 0g af 9.151,03 kr. fra den 1.juni 2016. Ankestyrelsen har påstået dommen stadfæstet:. 2 Anbringender HK/Danmark som mandatar for har til støtte for betalings - påstanden anført navnlig at minimalerstatning efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, udredes som følge af arbejdsgiverens grove misligholdelse af ansættelses- forholdet 0g udgør en kompensation til arbejdstageren bLa. for det tab af an- ciennitet; som misligholdelsen medfører, for den usikkerhed, der skabes ved tab af eksistensgrundlag 0g for de ulemper der er knyttet til stillingsskiftet. Mini- malerstatningen udgør således efter sit indhold en erstatning; Der er tale om en tabsuafhængig ydelse, hvor der ikke ved nyt arbejde vil ske fradrag. Minimaler - statningen har karakter af en arbejdsfri indtægt; der ikke kan sidestilles med løn; heller ikke når minimalerstatningen ~ som i denne sag - udbetales af Løn- modtagernes Garantifond. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at minima- lerstatning ligesom bl.a: godtgørelse efter funktionærlovens $ 2a0g $ 2b - der anses for arbejdsfri indtægt ~ skattemæssigt betragtes som A-indkomst:. Det må kræve klar hjemmel for at kunne fradrage minimalerstatning udbetalt efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, i fleksløntilskud som sket. Minimalerstatningen er imidlertid ikke omtalt i hverken beskæftigelsesindsatslovens $ 70 f eller af de tilknyttede administrative forskrifter. Hvis der sker fradrag stilles modtagere af fleksløntilskud ringere end andre arbejdstagere ved en arbejdsgivers konkurs. Ankestyrelsen har heroverfor anført navnlig at minimalerstatning efter funk- tionærlovens $ 3, stk. 1, er af arbejdsretlig 08 ikke erstatningsretlig karakter. Minimalerstatningen dækker alene mistet løn: I tilfælde af arbejdsgiverens kon - kurs udbetales minimalerstatningen af Lønmodtagernes Garantifond 0g beskat- tes på samme måde som lønindtægt fra arbejdsgiveren med fradrag af A-skat 0g arbejdsmarkedsbidrag. Minimalerstatningen udgør derfor "lønindtægt' i be- skæftigelsesindsatslovens forstand, således som dette begreb defineres i den da- gældende (og gældende) bekendtgørelse om beregning af 0g fradrag i flekslønt- ilskud. Minimalerstatningen skal derfor indgå ved beregning af fleksløntilskud. Det fremgår endvidere af forarbejderne til $ 68 a ilov om aktiv socialpolitik, der blev indført 'samtidig med $ 70 f i beskæftigelsesindsatsloven at reglen om fradrag i ressourceforløbydelsen er fastsat i lighed med, hvad der gælder for fradrag i fleksløntilskud. Det fremgår endvidere; at den høje fradragsregel gæl - der for indtægter der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked; her- under udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejds - givers konkurs m.v. Adgangen til at foretage fradrag i fleksløntilskud af mini- malerstatning efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, følger også modsætningsvis af vejledningen udstedt af Styrelsen for Arbejdsmarked 0g Rekruttering: Retsgrundlag Funktionærloven Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere 0g funktionærer, jf. lovbekendtgø- relse nr. 1002 af 24. august 2017, indeholder i $ 3 følgende bestemmelse: 3 ”§ 3. Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæ - ren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstem- melse med § 2, er arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstat- ningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstat- ning, svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller – såfremt han allerede var opsagt – til opsigelsesfristens udløb. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er 3 måneder eller mindre tilbage af denne ansættelse. Stk. 2. Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstat- ningen at fastsætte efter de almindelige erstatningsregler. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er mere end 3 måneder tilbage af denne ansættelse. Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måne- ders varsel i overensstemmelse med § 2. Stk. 3. Denne paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funktionæren hæver tjenesteforholdet på grund af grov mislighol- delse fra arbejdsgiverens side.” Bestemmelsen går tilbage til lov nr. 168 af 13. april 1938 om retsforholdet mel - lem arbejdsgivere og funktionærer i private erhvervsvirksomheder (1938-loven), hvorved indførtes følgende bestemmelse: ”§ 3. Hvis Arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage den ansatte i sin Tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra Tjenesten, er han pligtig til, saafremt almindelige Erstatningsregler ikke maatte medføre et større Ansvar, at udrede en Erstatning, svarende til Lønnen indtil det Tids- punkt, til hvilket den ansatte den paagældende Dag lovligt kunde have været opsagt, eller – saafremt han allerede var opsagt – til Opsigelsesfri - stens Udløb. Er paagældende ansat paa længere Tid end 3 Maaneders Opsigelse, bliver Erstatningen dog at fastsætte efter de almindelige Erstatningsreg- ler, men saaledes, at han mindst kan kræve den Erstatning, som vilde tilkomme ham efter nærværende Paragrafs første Stykke, saafremt Tje- nesteforholdet var indgaaet paa 3 Maaneders Opsigelse. Tilsvarende Bestemmelser gælder i Tilfælde af, at paagældende er ansat for en bestemt Tid. Denne paragrafs Bestemmelser kommer ogsaa til Anvendelse i Til - fælde af, at den ansatte hæver Tjenesteforholdet paa grund af grov Mis- ligholdelse fra Arbejdsgiverens Side. De heromhandlede Erstatningskrav er i Konkurstilfælde privilegere- de paa samme Maade som Løn efter Konkurslovens § 33, Nr. 2 f.” Af forarbejderne hertil, jf. Rigsdagstidende 1937-38, tillæg B, spalte 2075 (ud- valgsbetænkning af 6. april 1938), fremgår bl.a.: ”Derimod er der i § 3 fastsat Regler om Funktionærers Erstatningskrav mod Arbejdsgiveren i Tilfælde af uberettiget Bortvisning m. m., Regler, 4 der tilsigter at fastslaa Erstatningens Størrelse uden Krav om Bevis fra Funktionærens Side for, hvilket Tab han har lidt, da dette Tab ofte vil være meget vanskeligt af dokumentere.” En revision af 1938-loven førte til den gældende funktionærlov (lov nr. 261 af 9. juni 1948), hvor bestemmelsen i § 3 i alt væsentligt fik sin nuværende ordlyd (ændringerne af bestemmelsen gennemført ved lov nr. 333 af 18. juni 1969 og lov nr. 371 af 28. maj 2003 er ikke relevante i nærværende sammenhæng). Af forarbejderne til 1948-loven, jf. Rigsdagstidende 1947-48, tillæg A, spalte 3988 (bemærkningerne til lovforslag af 20. februar 1948), fremgår bl.a.: ” Til § 3. Paragraffen fastsætter Regler for den Funktionæren tilkommende Er- statning i Tilfælde af Arbejdsgiverens uberettigede Nægtelse af at mod- tage Funktionæren i Tjenesten, Ophævelse af Tjenesteforholdet eller grove Misligholdelse af Forholdet. Bestemmelserne svarer til den gældende Lovs § 3, idet der er til- stræbt en Tydeliggørelse af Lovens tilsvarende Formulering. Loven bygger paa hidtidig Retspraksis. Funktionæren skal have Er- statning for det ham ved Arbejdsgiverens Misligholdelse paaførte Tab. Af praktiske Grunde fastsætter Loven en minimal Erstatning, som Funktionæren altid kan kræve uden Hensyn til, hvorledes Beviset stiller sig for Tabets Størrelse, nemlig Løn indtil lovlig Opsigelse i alle Tilfæl - de, hvor der haves Krav paa et Opsigelsesvarsel paa indtil 3 Maaneder til en Maaneds Udgang. Med Hensyn til Tjenesteforhold for et bestemt Tidsrum af 3 Maaneder eller derunder haves tilsvarende Krav. For Tjenesteforhold paa længere Opsigelse eller for længere Tid ha- ves udover det angivne Krav Ret til Erstatning efter almindelige Erstat- ningsregler. For at ikke den Funktionæren gennem lang Tjenestetid ved Loven til- sikrede længere Opsigelsesfrist, der ved selve Loven er begrænset til maksimalt 6 Maaneder, skal gøres illusorisk, er det Udvalgets Opfattel- se, at Funktionæren i de Tilfælde, hvor han endnu ikke har opnaaet ny Ansættelse paa det Tidspunkt, da Erstatningskravet kommer til Paakendelse for Domstolene, bør have Erstatning i Forhold til hele det ham efter Loven tilkommende Varsel. Der bør ikke i disse Tilfælde til Skade for Funktionæren regnes med den usikre Mulighed for, at han kan opnaa ny Ansættelse inden Opsigelsesfristens Udløb. Dette er efter Udvalgets Opfattelse ogsaa i Overensstemmelse med gældende Rets- praksis.” Beskæftigelsesindsatsloven Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, med senere ændringer indeholder i kapitel 13 regler om fleksjob. Af bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 70 e fremgår bl.a., at arbejdsgi - veren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført. Løn - 5 nen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtæg - ten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. lovens § 70 f. Bestemmelsen i § 70 f om fleksløntilskud er sålydende: ”§ 70 f. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver efter § 70 e. Til- skuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløs- hedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 månedsvis bagud. Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og ar- bejdsgiverens pensionsbidrag. Stk. 3-11. … Stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvil - ken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan indtægter, der dæk - ker flere måneder, skal fordeles. Beskæftigelsesministeren kan endvide- re fastsætte regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.” Bestemmelsen i § 70 f blev indsat i beskæftigelsesindsatsloven ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabilite- ringsteam, fleksløntilskud m.v.) pr. 1. januar 2013 og havde følgende ordlyd: ”§ 70 f. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob. Til - skuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløs- hedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsik- ring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 må- nedsvis bagud. Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkeds- bidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et an- sættelsesforhold. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kom- munen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Stk. 3-10. … Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om be - regning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, at kom- munen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkom- stregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet.” 6 Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 53 af 1. november 2012 (de almindelige bemærkninger) fremgår om den foreslåede fleksjobordning bl.a.: ”2.2.3. Udbetaling af fleksløntilskud 2.2.3.1. Gældende ret Der udbetales efter de gældende regler ikke tilskud direkte til den en- kelte ansatte i fleksjob, men derimod til arbejdsgiveren, som har ansat en person i fleksjob. Efter de gældende regler ansættes en person i fleksjob på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Den pågældende får således udbetalt fuld løn fra arbejdsgiveren, selv om personen fx kun arbejder 18 timer om ugen. Arbejdsgiveren får som kompensation for den ansattes nedsatte arbejd- sevne udbetalt et tilskud fra kommunen. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle ud- gifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halv - delen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbi- drag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Til - skuddet til lønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 466.594 kr. (2012-niveau) på årsbasis eller 242,50 kr. (2012-niveau) på timebasis. … 2.2.3.2. Den foreslåede ordning Det foreslås, at arbejdsgiveren betaler løn inkl. pension for den arbejds - indsats, den ansatte i et fleksjob reelt yder. Kommunen supplerer løn- nen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lø- nindtægten. … Herudover foreslås det, at tilskuddet aftrappes med en modregnings- sats på 30 pct., indtil en løn før skat på 13.000 kr. inkl. pension pr. må- ned. Det betyder, at når lønnen øges med 1.000 kr., modregnes der 300 kr. i tilskuddet, og den samlede indkomst for den ansatte i et fleksjobbet bliver dermed 700 kr. højere. Når lønnen og den ansattes eget og ar- bejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er oprettet som led i ansættelsesforholdet overstiger 13.000 kr. om måneden, er modreg- ningssatsen 55 pct. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pensionsbidrag på 36.352 kr. pr. måned (2012 niveau). Lønindtægt defineres som A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag samt det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesfor- hold. Fleksløntilskuddet aftrappes på samme måde for andre arbejds- indtægter. … 7 Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksløntilskuddet, herunder at fleksløntilskuddet i den første måned i fleksjobbet udbetales på bag- grund af det beregnede (forventede) tilskud med en eventuel efterføl- gende regulering. Hvis der efterfølgende sker ændringer i løn eller an - den lønindkomst, kan der ske efterregulering af fleksløntilskuddet. Be- regning og efterregulering administreres af kommunen. Der vil endvi - dere blive fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, når der samtidig udbetales syge- eller barselsdagpenge m.v. … 2.2.5. Ledighedsydelse 2.2.5.1. Gældende ret Efter de gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til ledighedsydelse, hvis de opfylder visse betingelser, som fremgår af lov om aktiv socialpolitik. En person skal ved visitationen være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtage sygedagpenge, deltage i revali- dering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv be- skæftigelsesindsats eller modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. … Efter de gældende regler, skal der foretages fradrag i ledighedsydelsen, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har arbejde af kortere varighed. Hvis personen har udført arbejdet uden for normal arbejdstid eller på helligdage, medfører det også fradrag. Drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører også fradrag i ledighedsy - delsen. Løbende udbetalinger af pension inkl. tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører ligeledes fradrag i le-dighedsydelsen. Dette gælder uanset størrelsen på arbejdsgiverens bi- drag. … Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i for - bindelse med ophør af ansættelsen. Der skal ikke ske fradrag for privattegnede pensionsordninger, som ik - ke har forbindelse med et ansættelsesforhold. Det gælder også tilfælde, hvor en arbejdsgiver tilbageholder bidrag i den ansattes løn og indbeta- ler beløbet til den ansattes private pensionsordning. Dette kan fx ske som en serviceordning fra arbejdsgiveren. 8 Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Arbejdsfrie indtægter er fx: -Kapitalpensioner og kapitalforsikringer. -Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring. -Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold. -Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som føl- ge af arbejdsskade (tilskadekomstpension). Fradrag for arbejde, indtægter, pensioner m.v. sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres eller for den periode, som indtægterne dækker. 2.2.5.2. Den foreslåede ordning Det foreslås, at alle ledige fleksjobvisiterede skal modtage ledighedsy- delse, men på forskelligt niveau afhængigt af deres hidtidige forsørgel - sesgrundlag. … Hvis en person har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag for ind- tægten i ledighedsydelsen. Arbejde af kortere varighed kan fx være et kort vikariat eller en enkeltstående opgave af få timers varighed. Kom- munen vil altid skulle vurdere, om beskæftigelsen skal behandles efter reglerne om ansættelse i fleksjob. … Det foreslås endvidere, at beregningen af fradrag i ledighedsydelsen for A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag og pensionsbidrag (eget og arbejdsgiverens) foretages på samme måde som beregning af det til - skud, der udbetales til den ansatte i et fleksjob. Dvs., at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en lønindkomst m.v. før skat på 13.000 kr. inkl. pensionsbidrag pr. måned (2012-niveau) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede bruttoindkomst m.v. før skat overstiger 13.000 kr. inkl. pensionsbidrag pr. måned (2012-niveau). Fradraget er således lønindkomstbaseret. Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om fradrag i ledighedsydelsen. Hjemlen vil blive benyttet til at fastsætte regler om fradrag, der svarer til de regler, der gælder i dag. Der vil bl.a. blive fast- sat regler om, at det medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis der er lø- nindtægter, løbende udbetalinger af pensioner, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen m.v. Baggrunden er, at pensio-nen anses for at træde i stedet for en arbejdsindkomst. Ved beregningen ses der i lighed med i dag bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring, svage - lighedspension m.v. Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgø - relsestidspunktet, foreslås det, at fradraget i ydelsen sker forskudt i for- hold til den aktuelle måned. Det betyder, at fradrag for arbejde i en gi- 9 ven måned først vil blive fradraget i den følgende måned. Reglerne om beregning af ledighedsydelse tilpasses, så beregningen kan foregå på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret. Se pkt. 2.2.3.2.” Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 70 f om fleksløntilskud fremgår bl.a. (lovforslagets § 1, nr. 41): ”Stk. 1 Det foreslås i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen udbetaler et fleksløntilskud direkte til den ansatte i fleksjobbet. Tilskuddet ydes som et supplement til den løn, den ansatte modtager for sit arbejde. … Det følger endvidere af forslaget, at kommunen udbetaler flekslønt - ilskuddet til den pågældendes NemKonto. Udbetalingen sker bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret samt eventuelle andre økonomiske oplysninger, som skal indgå i bereg- ningen af fleksløntilskuddet. Den ansattes eget og arbejdsgiverens pen-sionsbidrag medfører også modregning i fleksløntilskuddet. Lønind- komst fra andre (ordinære) job modregnes på samme vis i tilskuddet, således at den samlede lønindkomst modregnes. Stk. 2 Efter forslaget til § 70 f, stk. 2, skal tilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten op til et beløb på 13.000 kr. før skat. Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 13.000 kr. per måned før skat. Tilskuddet er helt aftrappet ved en månedlig lø- nindtægt før skat på 36.330 kr. (2012-pl). Ved lønindtægt forstås A-ind- komst, hvor der skal betales AM-bidrag samt det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Der henvises til den tekniske beskrivelse om begreber i indkomstregistret, som SKAT har udsendt vedrørende definitionen af A-indkomst. … Stk. 11 Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beregningen af fleksløntilskuddet. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om modregning i fleksløntilskuddet for løn (A-indkomst, hvor der skal betales AM-bi- drag), jf. stk. 2, som fremgår af indkomstregistret samt modregning af personens eget og arbejdsgiveren bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. … 10 Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte nærmere regler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom, modtager syge- eller barselsdagpenge efter stk. 5. Hvis personen har mistet retten til sygedagpenge, beregnes fleksløntilskuddet på baggrund af indberetning til indkomstregistret af udbetalte sygedagpenge i den forudgående måned. Hvis der på grund af for sen anmodning om sygedagpenge, jf. stk. 6, ikke er udbetalt syge- dagpenge, sker beregningen på baggrund af de sygedagpenge, som den pågældende ville have været berettiget til. Der bliver også fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, hvis en person delvist genoptager arbejdet i forbindelse med sygdom.” Bestemmelserne i beskæftigelsesindsatslovens § 70 f, stk. 1 og 11 (nu stk. 12) blev pr. 30. april 2014 nyaffattet ved lov nr. 400 af 28. april 2014, hvorved be- stemmelserne fik deres nuværende ordlyd (citeret ovenfor). Endvidere ophæve- des bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., om, hvad der forstås ved lønindtægt. Af forarbejderne, jf. lovforslag nr. L 140 af 26. februar 2014 (de almindelige be - mærkninger, pkt. 2.2 om ændring af lønindtægtsbegrebet), fremgår bl.a.: ”2.2.1. Gældende ret Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik defineres lønindtægt som A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pen- sionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Der findes imidlertid jobtyper, hvor lønindtægten kan bestå af andet end A-indkomst. Gældende regler medfører, at der ikke kan foretages fradrag for fx B- indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det har ikke været hensigten med reglerne, at der ikke kan foretages fradrag i fleksløntilskuddet for ansættelser i fleksjob, hvor der udbetales en lø- nindkomst, blot fordi der ikke er tale om A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det samme gør sig gældende i forhold til fradrag i ledighedsydelse, når en fleksjobvisiteret har arbejde af kortere varighed. 2.2.2. Lovforslagets indhold Det foreslås, at definitionen af lønindkomst udgår af bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, samt at beskæftigelsesministeren i stedet får bemyndigelse til at fastsæt- te, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindkomst forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales ar- bejdsmarkedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnes arbejdsmar- kedsbidrag m.v. I lønindkomst indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er et led i ansættelsesforholdet, og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet. Forslaget medfører, at der vil blive fastsat nærmere regler i bekendt- gørelsesform om, at også personer, der modtager lønindkomst, der er 11 B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foretaget fradrag i fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsen. Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indtægt for selv- stændig bibeskæftigelse skal indgå i beregningen af lønindtægten, når der skal ske fradrag i fleksløntilskuddet.” Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 70 f, stk. 11, fremgår bl.a. (lovforslagets § 1, nr. 4): ”Den eksisterende bemyndigelse, som videreføres i forslaget til ny § 70 f, stk. 11 , i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil endvidere bli - ve anvendt til at fastsætte regler om modregning i fleksløntilskuddet i lighed med de gældende regler … Med forslaget til ændringen af lovens § 70 f, stk. 11, udvides beskæfti - gelsesministerens bemyndigelse til også at kunne fastsætte regler om, hvilken indkomst, der indgår i lønindtægt. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejds- markedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnes arbejdsmarkeds- bidrag m.v. I lønindtægt indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bi- drag til en pensionsordning, som er et led i ansættelsesforholdet, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bi- drager til pensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet. Forslaget medfører, at også personer, der modtager lønindtægt, der er B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foreta- get fradrag i fleksløntilskuddet i lighed med, hvad der gælder for per - soner, hvis lønindtægt er A-indkomst, og hvoraf der skal betales ar- bejdsmarkedsbidrag. B-indkomst er indkomst, hvor der ikke er trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden borgeren får udbetalt beløbet. Det kan fx være, hvis den fleksjobvisiterede er ansat som hushjælp eller anden medhjælp til en privat husholdning, og arbejdsgiveren ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende. Når en ansat i fleksjob af- lønnes med B-indkomst, skal den pågældende således selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag af indtægten. Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indkomst for selv- stændig bibeskæftigelse skal indgå i beregningen af lønindtægten. Den fleksjobansatte skal selv oplyse kommunen om indtægter fra selvstæn-dig bibeskæftigelse, herunder om den pågældende har udtaget løn eller andre beløb til eget forbrug. Kommunen kan ved regnskabsårets ud - gang indhente et årsregnskab fra den pågældende eller anvende de op- lysninger, som den pågældende har indberettet til SKAT til at kontrolle- re, om der skal ske en efterregulering af fleksløntilskuddet. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bliver bemyndi- get til at fastsætte regler om, hvordan en løn i form af resultatløn m.v., fx provision og honorar, kan fordeles over den periode, som arbejdet dækker. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fast[s]ætte nærmere regler for, hvordan der sker fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalt resultatløn 12 m.v., som ikke er indgået i beregningen for den eller de måneder, som resultatlønnen dækker.” Af dagældende bekendtgørelse nr. 811 af 27. juni 2014 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud fremgår bl.a.: ”§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1)Lønindtægt: Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pen- sionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. 2)Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættel - sesforhold: Den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til en pen-sionsordning, som er led i et ansættelsesforhold og fastsat på bag- grund af en overenskomst, herunder lokaloverenskomst eller en afta- le mellem den ansatte og arbejdsgiveren. 3)Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse: Overskud, inklusive løn el- ler andre beløb, der er udtaget til eget forbrug.” Af vejledning af 7. april 2017 om fleksjob m.v., udstedt af Styrelsen for Arbejds- marked og Rekruttering, fremgår bl.a. af pkt. 7.1: ”Udbetaling af fleksløntilskud fra kommunen forudsætter, at der er en lønudbetaling fra arbejdsgiveren. Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, der på grund af den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne er min- dre end lønnen for fuldtidsarbejde. Lønnen behøver ikke at komme til udbetaling samtidig med fleksløntilskuddet, fx i tilfælde hvor en lønud- betaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at den fleksjobansatte modtager løn fra arbejdsgiveren for det udførte arbejde. Der kan såle- des ikke udbetales fleksløntilskud til job, hvor der ikke udbetales løn. Dette gælder fx, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i forbindelse med konkurs. Hvis den fleksjobansatte efterfølgende får udbetalt erstat- ning fra Lønmodtagernes Garantifond, kan kommunen efterfølgende udbetale fleksløntilskud.” Videre fremgår bl.a.: ”7.2.2. Fradrag i fleksløntilskud Indtægter, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægten fra fleksjob- bet, inkl. den fleksjobansattes og arbejdsgiverens pensionsbidrag til en pensionsordning, der er led i ansættelsesforholdet. Der foretages også fradrag i fleksløntilskuddet for den fleksjobansattes eventuelle andre lø- nindtægter samt indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse. Der skal som hovedregel kun foretages fradrag for en lønindtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor den fleksjobansat- te er ansat i et fleksjob. 13 Lønindtægt defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som løn, der er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Når en ansat i fleksjob aflønnes med B-indkomst, skal den pågældende selv indbetale skat og arbejdsmar- kedsbidrag til SKAT. En person kan være ansat med B-indkomst ved ansættelse i fx en privat husholdning som hushjælp eller anden med- hjælp, hvor arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at tilbageholde og ind- betale A-skat. Lønindtægt fra andre job fradrages på samme måde i fleksløntilskuddet som lønindtægt fra fleksjobbet. … Vederlag/indtægter, der ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet Der skal ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejdsfrie indtægter. Arbejdsfrie indtægter er fx: -… -Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring. -… -Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædel- sesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter lige - behandlingsloven. -… Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende. Indtægter, der kan si- destilles med de ovenfor nævnte, medfører ikke fradrag.” Lov om aktiv socialpolitik Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, inde- holder bl.a. følgende bestemmelser: ”§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en perio- de, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Til-svarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb. Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, her - under beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren el- ler Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover. Stk. 3-5. … … 14 § 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere va- righed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garan- tifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledig- hedsydelse. Stk. 3-5. …” Bestemmelserne blev indført ved ovennævnte lov nr. 1380 af 23. december 2012 samtidig med bestemmelsen i § 70 f i beskæftigelsesindsatsloven (idet bestem - melsen i § 68 a, stk. 1, 2. og 3. pkt. dog først er indføjet ved en lovændring i 2015). Af forarbejderne til § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår bl.a. (ovennævnte lovforslag nr. L 53 af 1. november 2012, de specielle bemærknin- ger til lovforslagets § 3, nr. 10): ”Til § 68 a Stk. 1 og 2 Efter kontanthjælpsreglerne (§ 30) skal indtægter som hovedregel fra- trækkes krone for krone i den beregnede kontanthjælp. Det foreslås i lighed hermed, at indtægter også som hovedregel skal fra- trækkes krone for krone i ressourceforløbsydelsen, med de undtagelser der følger nedenfor. Det betyder bl.a., at hvis personen fx modtager sy-gedagpenge som led i et ansættelsesforhold, eller andre offentlige ydel- ser, der træder i stedet for løn, vil dette beløb blive fradraget i ressour - ceforløbsydelsen eller lignende. Dermed undgås, at personen modtager dobbeltforsørgelse fra det offentlige under sygdom. … Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at personer, der deltager i et ressourceforløb, skal have mulighed for at be - holde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked, end efter de regler der gælder for kontanthjælp. Fradra- get i ressourceforløbsydelsen skal således følge reglerne for fleksjobord- ningen. Det foreslås derfor, at ressourceforløbsydelsen, i lighed med hvad der gælder for fleksløntilskuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 41 (§ 70 f), nedsæt - tes med 30 pct. af lønnen inklusiv pension op til en løn på 13.000 kr. før skat, og derefter med 55 pct. af lønnen. Den høje fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejds - marked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i for- bindelse med arbejdsgivers konkurs m.v. Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med ud- giften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af ressourceforløbsy- 15 delsens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, som trækkes fra med ovennævnte modifikationer. 7 Af de 'specielle bemærkninger til $ 74 d ilov om aktiv socialpolitik fremgår bl.a (lovforslagets $ 3, nr. 14): "Det foreslås i $ 74 d, stk. 2,ilov om aktiv socialpolitik at der i lighed med tidligere skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst og anden indkomst; der træder i stedet for lønindkomst; når en person har arbejde af kortere varighed. Det foreslås, at beregningen af fradraget i ledighedsydelsen sker efter de samme principper, som anvendes ved beregningen af det tilskud, der udbetales til personer; der er ansat i fleksjob. Bet betyder, at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en A- indkomst; hvor der skal betales AM-bidrag herunder personens eget 0g arbejdsgiverens pensionsbidrag mv.før skat på 13.000 kr. pr. måned (2012-pl) og derefter et fradrag på 55 pct , hvis den samlede arbejdsind- komst før skat overstiger 13.000 kr. inkl: pension pr. måned (2012-pl). Landsrettens begrundelse 0g resultat Sagen angår, om udbetalingen den 28. august 2014 fra Lønmodtagernes Garan - tifond til af minimalerstatning efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, vedrørende perioden 1. august 2 31. oktober 2014 med rette er fradraget i fleksløntilskud vedrørende hendes ansættelse i fleksjob pr. 1. september 2014 efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er mellem parterne enighed om, at fradraget i givet fald udgør 36.233,85 kr. Landsretten bemærker indledningsvis, at minimalerstatning efter funktionær - lovens $ 3, stk. 1, efter bestemmelsens ordlyd 0g forarbejder har karakter af en erstatning for arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af ansættelsesforholdet. Det fratager ikke minimalerstatningens karakter af at være en erstatning, at ud- betalingen sker fra Lønmodtagernes Garantifond efter $ 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond om dækning af lønmodtagers krav på løn m.v; at erstatningen svarer til løniet antal måneder, ændrer ikke herpå. Herefter bemærkes, at efter S 70 f, stk. 1, i beskæftigelsesindsatsloven udbetaler kommunen fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren. Efter lovens $ 70 f, stk. 2, nedsættes tilskuddet dels med lønindtægten i fleksjobbet; dels med anden lønindtægt. I tilknytning hertil var det i dagældende bekendtgørelse nr. 811 af 27.juni 2014 om bereg- ning af og fradrag i fleksløntilskud fastsat; at begrebet "lønindtægt'" omfattede bl.a. løn som var A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skulle betales ar- bejdsmarkedsbidrag: Minimalerstatning efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, dækker den mistede lø- nindtægt; jf. Højesterets dom af 6. marts 2014 (UfR 2014.1708). Det følger endvi- 16 dere af $ 2, stk. 1, 2 pkt i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at minimaler - statning udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond alene omfatter nettolønnen efter fradrag af A-indkomst 0g arbejdsmarkedsbidrag. Hverken beskæftigelsesindsatslovens $ 70 f, forarbejderne hertil eller de admi- nistrative regler udstedt i medfør heraf undtager udbetalinger fra Lønmodta - gernes Garantifond efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, fra fradragsreglen Det fremgår tværtimod af forarbejderne, at al A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag som udgangspunkt skal fradrages i fleksløntilskuddet:. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af $ 68 a, stk. 2, 0g $ 74 d, stk. 2, ilov om aktiv socialpolitik der er indført 'samtidig med beskæftigelsesindsatslovens S 70 f - at ydelsen til en person, der er visiteret til et ressourceforløb henholds- vis til et fleksjob, bl.a. nedsættes med beløb, som modtages fra Lønmodtagernes Garantifond. Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne til den nævnte $ 68 a, stk. 2, at nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen sker 'i lighed med hvad der gælder for fleksløntilskuddet; jf. lovforslagets $ 1, nr. 41 (S 70 fY"' , 0g det anføres i bemærkningerne; at den høje fradragsregel gælder for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, 'herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v. Af lovbe- mærkningerne til den nævnte $ 74 d, stk. 2, fremgår, at der i lighed med tidlige- re skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst 0g 'anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst'' . Det fremgår, at beregningen af fradraget sker 'ef- ter de samme principper, som anvendes ved beregningen af ffleksløntilskud" . På denne baggrund tiltrædes det; at minimalerstatningen udbetalt til efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, for perioden 1. august 2 31. okto- ber 2014 må anses for en "lønindtægt' 1 beskæftigelsesindsatslovens forstand, der skal fradrages i hendes fleksløntilskud efter lovens S 70 f som sket. Det kan ikke føre til et andet resultat, at minimalerstatning efter funktionær- lovens $ 3, stk. 1, udbetales uden fradrag af anden lønindtægt. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom. Efter sagens udfald skal HK/Danmark som mandatar for sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fast- sættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang forløb 0g betydning. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. 17 I sagsomkostninger for landsretten skal HK som mandatar for inden 14 dage betale 15.000 kr. til Ankestyrelsen. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 26. marts 2019 Sag BS-29789/2018-OLR (5. afdeling) Mandatar HK/Danmark for (advokat Ulla Jacobsen) mod Ankestyrelsen (advokat Aleksander Lind) Retten i Glostrup har den 4. juli 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-9538/2017 - GLO) Landsdommerne Olaf Tingleff, Ulla Langholz 0g Carsten Kristian Vollmer har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande HK/Danmark som mandatar for har som for byretten ned- lagt påstand om, at Ankestyrelsen til HKJDanmark som mandatar for skal betale 36.233,85 kr. med procesrente af 13.541,41 kr. fra den 30. september 2014, af 13.541,41 kr. fra den 31. oktober 2014, af 13.541,41 kr. fra den 30. november 2014 til den 31.maj 2016 0g af 9.151,03 kr. fra den 1.juni 2016. Ankestyrelsen har påstået dommen stadfæstet:. 2 Anbringender HK/Danmark som mandatar for har til støtte for betalings - påstanden anført navnlig at minimalerstatning efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, udredes som følge af arbejdsgiverens grove misligholdelse af ansættelses- forholdet 0g udgør en kompensation til arbejdstageren bLa. for det tab af an- ciennitet; som misligholdelsen medfører, for den usikkerhed, der skabes ved tab af eksistensgrundlag 0g for de ulemper der er knyttet til stillingsskiftet. Mini- malerstatningen udgør således efter sit indhold en erstatning; Der er tale om en tabsuafhængig ydelse, hvor der ikke ved nyt arbejde vil ske fradrag. Minimaler - statningen har karakter af en arbejdsfri indtægt; der ikke kan sidestilles med løn; heller ikke når minimalerstatningen ~ som i denne sag - udbetales af Løn- modtagernes Garantifond. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at minima- lerstatning ligesom bl.a: godtgørelse efter funktionærlovens $ 2a0g $ 2b - der anses for arbejdsfri indtægt ~ skattemæssigt betragtes som A-indkomst:. Det må kræve klar hjemmel for at kunne fradrage minimalerstatning udbetalt efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, i fleksløntilskud som sket. Minimalerstatningen er imidlertid ikke omtalt i hverken beskæftigelsesindsatslovens $ 70 f eller af de tilknyttede administrative forskrifter. Hvis der sker fradrag stilles modtagere af fleksløntilskud ringere end andre arbejdstagere ved en arbejdsgivers konkurs. Ankestyrelsen har heroverfor anført navnlig at minimalerstatning efter funk- tionærlovens $ 3, stk. 1, er af arbejdsretlig 08 ikke erstatningsretlig karakter. Minimalerstatningen dækker alene mistet løn: I tilfælde af arbejdsgiverens kon - kurs udbetales minimalerstatningen af Lønmodtagernes Garantifond 0g beskat- tes på samme måde som lønindtægt fra arbejdsgiveren med fradrag af A-skat 0g arbejdsmarkedsbidrag. Minimalerstatningen udgør derfor "lønindtægt' i be- skæftigelsesindsatslovens forstand, således som dette begreb defineres i den da- gældende (og gældende) bekendtgørelse om beregning af 0g fradrag i flekslønt- ilskud. Minimalerstatningen skal derfor indgå ved beregning af fleksløntilskud. Det fremgår endvidere af forarbejderne til $ 68 a ilov om aktiv socialpolitik, der blev indført 'samtidig med $ 70 f i beskæftigelsesindsatsloven at reglen om fradrag i ressourceforløbydelsen er fastsat i lighed med, hvad der gælder for fradrag i fleksløntilskud. Det fremgår endvidere; at den høje fradragsregel gæl - der for indtægter der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked; her- under udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejds - givers konkurs m.v. Adgangen til at foretage fradrag i fleksløntilskud af mini- malerstatning efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, følger også modsætningsvis af vejledningen udstedt af Styrelsen for Arbejdsmarked 0g Rekruttering: Retsgrundlag Funktionærloven Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere 0g funktionærer, jf. lovbekendtgø- relse nr. 1002 af 24. august 2017, indeholder i $ 3 følgende bestemmelse: 3 ”§ 3. Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæ - ren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstem- melse med § 2, er arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstat- ningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstat- ning, svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller – såfremt han allerede var opsagt – til opsigelsesfristens udløb. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er 3 måneder eller mindre tilbage af denne ansættelse. Stk. 2. Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstat- ningen at fastsætte efter de almindelige erstatningsregler. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er mere end 3 måneder tilbage af denne ansættelse. Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måne- ders varsel i overensstemmelse med § 2. Stk. 3. Denne paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funktionæren hæver tjenesteforholdet på grund af grov mislighol- delse fra arbejdsgiverens side.” Bestemmelsen går tilbage til lov nr. 168 af 13. april 1938 om retsforholdet mel - lem arbejdsgivere og funktionærer i private erhvervsvirksomheder (1938-loven), hvorved indførtes følgende bestemmelse: ”§ 3. Hvis Arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage den ansatte i sin Tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra Tjenesten, er han pligtig til, saafremt almindelige Erstatningsregler ikke maatte medføre et større Ansvar, at udrede en Erstatning, svarende til Lønnen indtil det Tids- punkt, til hvilket den ansatte den paagældende Dag lovligt kunde have været opsagt, eller – saafremt han allerede var opsagt – til Opsigelsesfri - stens Udløb. Er paagældende ansat paa længere Tid end 3 Maaneders Opsigelse, bliver Erstatningen dog at fastsætte efter de almindelige Erstatningsreg- ler, men saaledes, at han mindst kan kræve den Erstatning, som vilde tilkomme ham efter nærværende Paragrafs første Stykke, saafremt Tje- nesteforholdet var indgaaet paa 3 Maaneders Opsigelse. Tilsvarende Bestemmelser gælder i Tilfælde af, at paagældende er ansat for en bestemt Tid. Denne paragrafs Bestemmelser kommer ogsaa til Anvendelse i Til - fælde af, at den ansatte hæver Tjenesteforholdet paa grund af grov Mis- ligholdelse fra Arbejdsgiverens Side. De heromhandlede Erstatningskrav er i Konkurstilfælde privilegere- de paa samme Maade som Løn efter Konkurslovens § 33, Nr. 2 f.” Af forarbejderne hertil, jf. Rigsdagstidende 1937-38, tillæg B, spalte 2075 (ud- valgsbetænkning af 6. april 1938), fremgår bl.a.: ”Derimod er der i § 3 fastsat Regler om Funktionærers Erstatningskrav mod Arbejdsgiveren i Tilfælde af uberettiget Bortvisning m. m., Regler, 4 der tilsigter at fastslaa Erstatningens Størrelse uden Krav om Bevis fra Funktionærens Side for, hvilket Tab han har lidt, da dette Tab ofte vil være meget vanskeligt af dokumentere.” En revision af 1938-loven førte til den gældende funktionærlov (lov nr. 261 af 9. juni 1948), hvor bestemmelsen i § 3 i alt væsentligt fik sin nuværende ordlyd (ændringerne af bestemmelsen gennemført ved lov nr. 333 af 18. juni 1969 og lov nr. 371 af 28. maj 2003 er ikke relevante i nærværende sammenhæng). Af forarbejderne til 1948-loven, jf. Rigsdagstidende 1947-48, tillæg A, spalte 3988 (bemærkningerne til lovforslag af 20. februar 1948), fremgår bl.a.: ” Til § 3. Paragraffen fastsætter Regler for den Funktionæren tilkommende Er- statning i Tilfælde af Arbejdsgiverens uberettigede Nægtelse af at mod- tage Funktionæren i Tjenesten, Ophævelse af Tjenesteforholdet eller grove Misligholdelse af Forholdet. Bestemmelserne svarer til den gældende Lovs § 3, idet der er til- stræbt en Tydeliggørelse af Lovens tilsvarende Formulering. Loven bygger paa hidtidig Retspraksis. Funktionæren skal have Er- statning for det ham ved Arbejdsgiverens Misligholdelse paaførte Tab. Af praktiske Grunde fastsætter Loven en minimal Erstatning, som Funktionæren altid kan kræve uden Hensyn til, hvorledes Beviset stiller sig for Tabets Størrelse, nemlig Løn indtil lovlig Opsigelse i alle Tilfæl - de, hvor der haves Krav paa et Opsigelsesvarsel paa indtil 3 Maaneder til en Maaneds Udgang. Med Hensyn til Tjenesteforhold for et bestemt Tidsrum af 3 Maaneder eller derunder haves tilsvarende Krav. For Tjenesteforhold paa længere Opsigelse eller for længere Tid ha- ves udover det angivne Krav Ret til Erstatning efter almindelige Erstat- ningsregler. For at ikke den Funktionæren gennem lang Tjenestetid ved Loven til- sikrede længere Opsigelsesfrist, der ved selve Loven er begrænset til maksimalt 6 Maaneder, skal gøres illusorisk, er det Udvalgets Opfattel- se, at Funktionæren i de Tilfælde, hvor han endnu ikke har opnaaet ny Ansættelse paa det Tidspunkt, da Erstatningskravet kommer til Paakendelse for Domstolene, bør have Erstatning i Forhold til hele det ham efter Loven tilkommende Varsel. Der bør ikke i disse Tilfælde til Skade for Funktionæren regnes med den usikre Mulighed for, at han kan opnaa ny Ansættelse inden Opsigelsesfristens Udløb. Dette er efter Udvalgets Opfattelse ogsaa i Overensstemmelse med gældende Rets- praksis.” Beskæftigelsesindsatsloven Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, med senere ændringer indeholder i kapitel 13 regler om fleksjob. Af bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 70 e fremgår bl.a., at arbejdsgi - veren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført. Løn - 5 nen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtæg - ten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. lovens § 70 f. Bestemmelsen i § 70 f om fleksløntilskud er sålydende: ”§ 70 f. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver efter § 70 e. Til- skuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløs- hedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 månedsvis bagud. Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og ar- bejdsgiverens pensionsbidrag. Stk. 3-11. … Stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvil - ken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, hvordan indtægter, der dæk - ker flere måneder, skal fordeles. Beskæftigelsesministeren kan endvide- re fastsætte regler om, at kommunen ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.” Bestemmelsen i § 70 f blev indsat i beskæftigelsesindsatsloven ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabilite- ringsteam, fleksløntilskud m.v.) pr. 1. januar 2013 og havde følgende ordlyd: ”§ 70 f. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob. Til - skuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløs- hedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsik- ring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 må- nedsvis bagud. Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkeds- bidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et an- sættelsesforhold. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kom- munen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Stk. 3-10. … Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om be - regning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, at kom- munen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkom- stregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet.” 6 Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 53 af 1. november 2012 (de almindelige bemærkninger) fremgår om den foreslåede fleksjobordning bl.a.: ”2.2.3. Udbetaling af fleksløntilskud 2.2.3.1. Gældende ret Der udbetales efter de gældende regler ikke tilskud direkte til den en- kelte ansatte i fleksjob, men derimod til arbejdsgiveren, som har ansat en person i fleksjob. Efter de gældende regler ansættes en person i fleksjob på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Den pågældende får således udbetalt fuld løn fra arbejdsgiveren, selv om personen fx kun arbejder 18 timer om ugen. Arbejdsgiveren får som kompensation for den ansattes nedsatte arbejd- sevne udbetalt et tilskud fra kommunen. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle ud- gifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halv - delen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbi- drag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Til - skuddet til lønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 466.594 kr. (2012-niveau) på årsbasis eller 242,50 kr. (2012-niveau) på timebasis. … 2.2.3.2. Den foreslåede ordning Det foreslås, at arbejdsgiveren betaler løn inkl. pension for den arbejds - indsats, den ansatte i et fleksjob reelt yder. Kommunen supplerer løn- nen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lø- nindtægten. … Herudover foreslås det, at tilskuddet aftrappes med en modregnings- sats på 30 pct., indtil en løn før skat på 13.000 kr. inkl. pension pr. må- ned. Det betyder, at når lønnen øges med 1.000 kr., modregnes der 300 kr. i tilskuddet, og den samlede indkomst for den ansatte i et fleksjobbet bliver dermed 700 kr. højere. Når lønnen og den ansattes eget og ar- bejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er oprettet som led i ansættelsesforholdet overstiger 13.000 kr. om måneden, er modreg- ningssatsen 55 pct. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pensionsbidrag på 36.352 kr. pr. måned (2012 niveau). Lønindtægt defineres som A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag samt det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesfor- hold. Fleksløntilskuddet aftrappes på samme måde for andre arbejds- indtægter. … 7 Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksløntilskuddet, herunder at fleksløntilskuddet i den første måned i fleksjobbet udbetales på bag- grund af det beregnede (forventede) tilskud med en eventuel efterføl- gende regulering. Hvis der efterfølgende sker ændringer i løn eller an - den lønindkomst, kan der ske efterregulering af fleksløntilskuddet. Be- regning og efterregulering administreres af kommunen. Der vil endvi - dere blive fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, når der samtidig udbetales syge- eller barselsdagpenge m.v. … 2.2.5. Ledighedsydelse 2.2.5.1. Gældende ret Efter de gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til ledighedsydelse, hvis de opfylder visse betingelser, som fremgår af lov om aktiv socialpolitik. En person skal ved visitationen være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtage sygedagpenge, deltage i revali- dering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv be- skæftigelsesindsats eller modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. … Efter de gældende regler, skal der foretages fradrag i ledighedsydelsen, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har arbejde af kortere varighed. Hvis personen har udført arbejdet uden for normal arbejdstid eller på helligdage, medfører det også fradrag. Drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører også fradrag i ledighedsy - delsen. Løbende udbetalinger af pension inkl. tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører ligeledes fradrag i le-dighedsydelsen. Dette gælder uanset størrelsen på arbejdsgiverens bi- drag. … Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i for - bindelse med ophør af ansættelsen. Der skal ikke ske fradrag for privattegnede pensionsordninger, som ik - ke har forbindelse med et ansættelsesforhold. Det gælder også tilfælde, hvor en arbejdsgiver tilbageholder bidrag i den ansattes løn og indbeta- ler beløbet til den ansattes private pensionsordning. Dette kan fx ske som en serviceordning fra arbejdsgiveren. 8 Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Arbejdsfrie indtægter er fx: -Kapitalpensioner og kapitalforsikringer. -Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring. -Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold. -Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som føl- ge af arbejdsskade (tilskadekomstpension). Fradrag for arbejde, indtægter, pensioner m.v. sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres eller for den periode, som indtægterne dækker. 2.2.5.2. Den foreslåede ordning Det foreslås, at alle ledige fleksjobvisiterede skal modtage ledighedsy- delse, men på forskelligt niveau afhængigt af deres hidtidige forsørgel - sesgrundlag. … Hvis en person har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag for ind- tægten i ledighedsydelsen. Arbejde af kortere varighed kan fx være et kort vikariat eller en enkeltstående opgave af få timers varighed. Kom- munen vil altid skulle vurdere, om beskæftigelsen skal behandles efter reglerne om ansættelse i fleksjob. … Det foreslås endvidere, at beregningen af fradrag i ledighedsydelsen for A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag og pensionsbidrag (eget og arbejdsgiverens) foretages på samme måde som beregning af det til - skud, der udbetales til den ansatte i et fleksjob. Dvs., at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en lønindkomst m.v. før skat på 13.000 kr. inkl. pensionsbidrag pr. måned (2012-niveau) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede bruttoindkomst m.v. før skat overstiger 13.000 kr. inkl. pensionsbidrag pr. måned (2012-niveau). Fradraget er således lønindkomstbaseret. Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om fradrag i ledighedsydelsen. Hjemlen vil blive benyttet til at fastsætte regler om fradrag, der svarer til de regler, der gælder i dag. Der vil bl.a. blive fast- sat regler om, at det medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis der er lø- nindtægter, løbende udbetalinger af pensioner, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen m.v. Baggrunden er, at pensio-nen anses for at træde i stedet for en arbejdsindkomst. Ved beregningen ses der i lighed med i dag bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring, svage - lighedspension m.v. Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgø - relsestidspunktet, foreslås det, at fradraget i ydelsen sker forskudt i for- hold til den aktuelle måned. Det betyder, at fradrag for arbejde i en gi- 9 ven måned først vil blive fradraget i den følgende måned. Reglerne om beregning af ledighedsydelse tilpasses, så beregningen kan foregå på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret. Se pkt. 2.2.3.2.” Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 70 f om fleksløntilskud fremgår bl.a. (lovforslagets § 1, nr. 41): ”Stk. 1 Det foreslås i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen udbetaler et fleksløntilskud direkte til den ansatte i fleksjobbet. Tilskuddet ydes som et supplement til den løn, den ansatte modtager for sit arbejde. … Det følger endvidere af forslaget, at kommunen udbetaler flekslønt - ilskuddet til den pågældendes NemKonto. Udbetalingen sker bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret samt eventuelle andre økonomiske oplysninger, som skal indgå i bereg- ningen af fleksløntilskuddet. Den ansattes eget og arbejdsgiverens pen-sionsbidrag medfører også modregning i fleksløntilskuddet. Lønind- komst fra andre (ordinære) job modregnes på samme vis i tilskuddet, således at den samlede lønindkomst modregnes. Stk. 2 Efter forslaget til § 70 f, stk. 2, skal tilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten op til et beløb på 13.000 kr. før skat. Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 13.000 kr. per måned før skat. Tilskuddet er helt aftrappet ved en månedlig lø- nindtægt før skat på 36.330 kr. (2012-pl). Ved lønindtægt forstås A-ind- komst, hvor der skal betales AM-bidrag samt det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Der henvises til den tekniske beskrivelse om begreber i indkomstregistret, som SKAT har udsendt vedrørende definitionen af A-indkomst. … Stk. 11 Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beregningen af fleksløntilskuddet. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om modregning i fleksløntilskuddet for løn (A-indkomst, hvor der skal betales AM-bi- drag), jf. stk. 2, som fremgår af indkomstregistret samt modregning af personens eget og arbejdsgiveren bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. … 10 Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte nærmere regler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom, modtager syge- eller barselsdagpenge efter stk. 5. Hvis personen har mistet retten til sygedagpenge, beregnes fleksløntilskuddet på baggrund af indberetning til indkomstregistret af udbetalte sygedagpenge i den forudgående måned. Hvis der på grund af for sen anmodning om sygedagpenge, jf. stk. 6, ikke er udbetalt syge- dagpenge, sker beregningen på baggrund af de sygedagpenge, som den pågældende ville have været berettiget til. Der bliver også fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, hvis en person delvist genoptager arbejdet i forbindelse med sygdom.” Bestemmelserne i beskæftigelsesindsatslovens § 70 f, stk. 1 og 11 (nu stk. 12) blev pr. 30. april 2014 nyaffattet ved lov nr. 400 af 28. april 2014, hvorved be- stemmelserne fik deres nuværende ordlyd (citeret ovenfor). Endvidere ophæve- des bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., om, hvad der forstås ved lønindtægt. Af forarbejderne, jf. lovforslag nr. L 140 af 26. februar 2014 (de almindelige be - mærkninger, pkt. 2.2 om ændring af lønindtægtsbegrebet), fremgår bl.a.: ”2.2.1. Gældende ret Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik defineres lønindtægt som A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pen- sionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Der findes imidlertid jobtyper, hvor lønindtægten kan bestå af andet end A-indkomst. Gældende regler medfører, at der ikke kan foretages fradrag for fx B- indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det har ikke været hensigten med reglerne, at der ikke kan foretages fradrag i fleksløntilskuddet for ansættelser i fleksjob, hvor der udbetales en lø- nindkomst, blot fordi der ikke er tale om A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Det samme gør sig gældende i forhold til fradrag i ledighedsydelse, når en fleksjobvisiteret har arbejde af kortere varighed. 2.2.2. Lovforslagets indhold Det foreslås, at definitionen af lønindkomst udgår af bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, samt at beskæftigelsesministeren i stedet får bemyndigelse til at fastsæt- te, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindkomst forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales ar- bejdsmarkedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnes arbejdsmar- kedsbidrag m.v. I lønindkomst indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning, som er et led i ansættelsesforholdet, og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet. Forslaget medfører, at der vil blive fastsat nærmere regler i bekendt- gørelsesform om, at også personer, der modtager lønindkomst, der er 11 B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foretaget fradrag i fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsen. Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indtægt for selv- stændig bibeskæftigelse skal indgå i beregningen af lønindtægten, når der skal ske fradrag i fleksløntilskuddet.” Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 70 f, stk. 11, fremgår bl.a. (lovforslagets § 1, nr. 4): ”Den eksisterende bemyndigelse, som videreføres i forslaget til ny § 70 f, stk. 11 , i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil endvidere bli - ve anvendt til at fastsætte regler om modregning i fleksløntilskuddet i lighed med de gældende regler … Med forslaget til ændringen af lovens § 70 f, stk. 11, udvides beskæfti - gelsesministerens bemyndigelse til også at kunne fastsætte regler om, hvilken indkomst, der indgår i lønindtægt. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at der ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejds- markedsbidrag, B-indkomst, hvoraf der skal beregnes arbejdsmarkeds- bidrag m.v. I lønindtægt indgår også den ansattes og arbejdsgiverens samlede bi- drag til en pensionsordning, som er et led i ansættelsesforholdet, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bi- drager til pensionen. Dette kan være på baggrund af en overenskomst eller en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet. Forslaget medfører, at også personer, der modtager lønindtægt, der er B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, får foreta- get fradrag i fleksløntilskuddet i lighed med, hvad der gælder for per - soner, hvis lønindtægt er A-indkomst, og hvoraf der skal betales ar- bejdsmarkedsbidrag. B-indkomst er indkomst, hvor der ikke er trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden borgeren får udbetalt beløbet. Det kan fx være, hvis den fleksjobvisiterede er ansat som hushjælp eller anden medhjælp til en privat husholdning, og arbejdsgiveren ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende. Når en ansat i fleksjob af- lønnes med B-indkomst, skal den pågældende således selv indbetale skat og arbejdsmarkedsbidrag af indtægten. Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indkomst for selv- stændig bibeskæftigelse skal indgå i beregningen af lønindtægten. Den fleksjobansatte skal selv oplyse kommunen om indtægter fra selvstæn-dig bibeskæftigelse, herunder om den pågældende har udtaget løn eller andre beløb til eget forbrug. Kommunen kan ved regnskabsårets ud - gang indhente et årsregnskab fra den pågældende eller anvende de op- lysninger, som den pågældende har indberettet til SKAT til at kontrolle- re, om der skal ske en efterregulering af fleksløntilskuddet. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bliver bemyndi- get til at fastsætte regler om, hvordan en løn i form af resultatløn m.v., fx provision og honorar, kan fordeles over den periode, som arbejdet dækker. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fast[s]ætte nærmere regler for, hvordan der sker fradrag i fleksløntilskuddet for udbetalt resultatløn 12 m.v., som ikke er indgået i beregningen for den eller de måneder, som resultatlønnen dækker.” Af dagældende bekendtgørelse nr. 811 af 27. juni 2014 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud fremgår bl.a.: ”§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1)Lønindtægt: Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pen- sionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. 2)Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættel - sesforhold: Den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til en pen-sionsordning, som er led i et ansættelsesforhold og fastsat på bag- grund af en overenskomst, herunder lokaloverenskomst eller en afta- le mellem den ansatte og arbejdsgiveren. 3)Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse: Overskud, inklusive løn el- ler andre beløb, der er udtaget til eget forbrug.” Af vejledning af 7. april 2017 om fleksjob m.v., udstedt af Styrelsen for Arbejds- marked og Rekruttering, fremgår bl.a. af pkt. 7.1: ”Udbetaling af fleksløntilskud fra kommunen forudsætter, at der er en lønudbetaling fra arbejdsgiveren. Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, der på grund af den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne er min- dre end lønnen for fuldtidsarbejde. Lønnen behøver ikke at komme til udbetaling samtidig med fleksløntilskuddet, fx i tilfælde hvor en lønud- betaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at den fleksjobansatte modtager løn fra arbejdsgiveren for det udførte arbejde. Der kan såle- des ikke udbetales fleksløntilskud til job, hvor der ikke udbetales løn. Dette gælder fx, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i forbindelse med konkurs. Hvis den fleksjobansatte efterfølgende får udbetalt erstat- ning fra Lønmodtagernes Garantifond, kan kommunen efterfølgende udbetale fleksløntilskud.” Videre fremgår bl.a.: ”7.2.2. Fradrag i fleksløntilskud Indtægter, der medfører fradrag i fleksløntilskuddet Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægten fra fleksjob- bet, inkl. den fleksjobansattes og arbejdsgiverens pensionsbidrag til en pensionsordning, der er led i ansættelsesforholdet. Der foretages også fradrag i fleksløntilskuddet for den fleksjobansattes eventuelle andre lø- nindtægter samt indtægter fra selvstændig bibeskæftigelse. Der skal som hovedregel kun foretages fradrag for en lønindtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor den fleksjobansat- te er ansat i et fleksjob. 13 Lønindtægt defineres i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud som løn, der er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Når en ansat i fleksjob aflønnes med B-indkomst, skal den pågældende selv indbetale skat og arbejdsmar- kedsbidrag til SKAT. En person kan være ansat med B-indkomst ved ansættelse i fx en privat husholdning som hushjælp eller anden med- hjælp, hvor arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at tilbageholde og ind- betale A-skat. Lønindtægt fra andre job fradrages på samme måde i fleksløntilskuddet som lønindtægt fra fleksjobbet. … Vederlag/indtægter, der ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet Der skal ikke ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejdsfrie indtægter. Arbejdsfrie indtægter er fx: -… -Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring. -… -Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædel- sesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter lige - behandlingsloven. -… Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende. Indtægter, der kan si- destilles med de ovenfor nævnte, medfører ikke fradrag.” Lov om aktiv socialpolitik Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, inde- holder bl.a. følgende bestemmelser: ”§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en perio- de, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Til-svarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb. Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, her - under beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren el- ler Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover. Stk. 3-5. … … 14 § 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere va- righed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garan- tifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledig- hedsydelse. Stk. 3-5. …” Bestemmelserne blev indført ved ovennævnte lov nr. 1380 af 23. december 2012 samtidig med bestemmelsen i § 70 f i beskæftigelsesindsatsloven (idet bestem - melsen i § 68 a, stk. 1, 2. og 3. pkt. dog først er indføjet ved en lovændring i 2015). Af forarbejderne til § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår bl.a. (ovennævnte lovforslag nr. L 53 af 1. november 2012, de specielle bemærknin- ger til lovforslagets § 3, nr. 10): ”Til § 68 a Stk. 1 og 2 Efter kontanthjælpsreglerne (§ 30) skal indtægter som hovedregel fra- trækkes krone for krone i den beregnede kontanthjælp. Det foreslås i lighed hermed, at indtægter også som hovedregel skal fra- trækkes krone for krone i ressourceforløbsydelsen, med de undtagelser der følger nedenfor. Det betyder bl.a., at hvis personen fx modtager sy-gedagpenge som led i et ansættelsesforhold, eller andre offentlige ydel- ser, der træder i stedet for løn, vil dette beløb blive fradraget i ressour - ceforløbsydelsen eller lignende. Dermed undgås, at personen modtager dobbeltforsørgelse fra det offentlige under sygdom. … Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at personer, der deltager i et ressourceforløb, skal have mulighed for at be - holde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked, end efter de regler der gælder for kontanthjælp. Fradra- get i ressourceforløbsydelsen skal således følge reglerne for fleksjobord- ningen. Det foreslås derfor, at ressourceforløbsydelsen, i lighed med hvad der gælder for fleksløntilskuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 41 (§ 70 f), nedsæt - tes med 30 pct. af lønnen inklusiv pension op til en løn på 13.000 kr. før skat, og derefter med 55 pct. af lønnen. Den høje fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejds - marked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i for- bindelse med arbejdsgivers konkurs m.v. Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med ud- giften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af ressourceforløbsy- 15 delsens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, som trækkes fra med ovennævnte modifikationer. 7 Af de 'specielle bemærkninger til $ 74 d ilov om aktiv socialpolitik fremgår bl.a (lovforslagets $ 3, nr. 14): "Det foreslås i $ 74 d, stk. 2,ilov om aktiv socialpolitik at der i lighed med tidligere skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst og anden indkomst; der træder i stedet for lønindkomst; når en person har arbejde af kortere varighed. Det foreslås, at beregningen af fradraget i ledighedsydelsen sker efter de samme principper, som anvendes ved beregningen af det tilskud, der udbetales til personer; der er ansat i fleksjob. Bet betyder, at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en A- indkomst; hvor der skal betales AM-bidrag herunder personens eget 0g arbejdsgiverens pensionsbidrag mv.før skat på 13.000 kr. pr. måned (2012-pl) og derefter et fradrag på 55 pct , hvis den samlede arbejdsind- komst før skat overstiger 13.000 kr. inkl: pension pr. måned (2012-pl). Landsrettens begrundelse 0g resultat Sagen angår, om udbetalingen den 28. august 2014 fra Lønmodtagernes Garan - tifond til <anonym>art 1</anonym> af minimalerstatning efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, vedrørende perioden 1. august 2 31. oktober 2014 med rette er fradraget i <anonym>art 1's</anonym> fleksløntilskud vedrørende hendes ansættelse i fleksjob pr. 1. september 2014 efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er mellem parterne enighed om, at fradraget i givet fald udgør 36.233,85 kr. Landsretten bemærker indledningsvis, at minimalerstatning efter funktionær - lovens $ 3, stk. 1, efter bestemmelsens ordlyd 0g forarbejder har karakter af en erstatning for arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af ansættelsesforholdet. Det fratager ikke minimalerstatningens karakter af at være en erstatning, at ud- betalingen sker fra Lønmodtagernes Garantifond efter $ 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond om dækning af lønmodtagers krav på løn m.v; at erstatningen svarer til løniet antal måneder, ændrer ikke herpå. Herefter bemærkes, at efter S 70 f, stk. 1, i beskæftigelsesindsatsloven udbetaler kommunen fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren. Efter lovens $ 70 f, stk. 2, nedsættes tilskuddet dels med lønindtægten i fleksjobbet; dels med anden lønindtægt. I tilknytning hertil var det i dagældende bekendtgørelse nr. 811 af 27.juni 2014 om bereg- ning af og fradrag i fleksløntilskud fastsat; at begrebet "lønindtægt'" omfattede bl.a. løn som var A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skulle betales ar- bejdsmarkedsbidrag: Minimalerstatning efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, dækker den mistede lø- nindtægt; jf. Højesterets dom af 6. marts 2014 (UfR 2014.1708). Det følger endvi- 16 dere af $ 2, stk. 1, 2 pkt i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at minimaler - statning udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond alene omfatter nettolønnen efter fradrag af A-indkomst 0g arbejdsmarkedsbidrag. Hverken beskæftigelsesindsatslovens $ 70 f, forarbejderne hertil eller de admi- nistrative regler udstedt i medfør heraf undtager udbetalinger fra Lønmodta - gernes Garantifond efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, fra fradragsreglen Det fremgår tværtimod af forarbejderne, at al A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag som udgangspunkt skal fradrages i fleksløntilskuddet:. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af $ 68 a, stk. 2, 0g $ 74 d, stk. 2, ilov om aktiv socialpolitik der er indført 'samtidig med beskæftigelsesindsatslovens S 70 f - at ydelsen til en person, der er visiteret til et ressourceforløb henholds- vis til et fleksjob, bl.a. nedsættes med beløb, som modtages fra Lønmodtagernes Garantifond. Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne til den nævnte $ 68 a, stk. 2, at nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen sker 'i lighed med hvad der gælder for fleksløntilskuddet; jf. lovforslagets $ 1, nr. 41 (S 70 fY"' , 0g det anføres i bemærkningerne; at den høje fradragsregel gælder for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, 'herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v. Af lovbe- mærkningerne til den nævnte $ 74 d, stk. 2, fremgår, at der i lighed med tidlige- re skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst 0g 'anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst'' . Det fremgår, at beregningen af fradraget sker 'ef- ter de samme principper, som anvendes ved beregningen af ffleksløntilskud" . På denne baggrund tiltrædes det; at minimalerstatningen udbetalt til efter funktionærlovens $ 3, stk. 1, for perioden 1. august 2 31. okto- ber 2014 må anses for en "lønindtægt' 1 beskæftigelsesindsatslovens forstand, der skal fradrages i hendes fleksløntilskud efter lovens S 70 f som sket. Det kan ikke føre til et andet resultat, at minimalerstatning efter funktionær- lovens $ 3, stk. 1, udbetales uden fradrag af anden lønindtægt. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom. Efter sagens udfald skal HK/Danmark som mandatar for sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fast- sættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang forløb 0g betydning. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. 17 I sagsomkostninger for landsretten skal HK som mandatar for inden 14 dage betale 15.000 kr. til Ankestyrelsen. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.

470

Sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt minimalerstatning ydet i medfør af funktionærlovens § 3 kan fradrages i fleksløntilskud ydet efter tidligere gældende lov om aktiv beskæftigelsesind... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Retten i Glostrup

BS-2231/2017-GLO

Almindelig civil sag

1. instans

509/22

Ansættelsesforhold; Forvaltningsret;

Nej

Nej

Nej

Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 4. juli 2018 i sag nr. BS 10F-2231/2017: HK Danmark som mandatar for mod Ankestyrelsen 9000 Aalborg Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 18. september 2017, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt minimalerstatning ydet i medfør af funktionærlovens 8 3 kan fra - drages i fleksløntilskud ydet efter tidligere gældende lov om aktiv beskæf- tigelsesindsats $ 70 fog bekendtgørelse fastsat i medfør heraf. Sagsøgeren, HK Danmark har som mandatar for nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen tilpligtes til HK som mandatar for at betale 36.233,85 kr. med procesrente af 13.541,41 kr. fra den 30. september 2014, af 13.541,41 kr. fra den 31. oktober 2014, af 14.541,41 kr. fra en 30. november 2014 til den 31. maj 2016 0g af 9.151,03 kr. fra den 1. juni 2016 til betaling sker. Kravet fremkommer således: Flexløntilskud for 1. september ~ 30. november 2014 udbetalt fleksløntilskud for sm: periode Tilgodehavende flekstilskud Sagsøgte; Ankestyrelsen; har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2 Den 25. april 2016 stadfæstede Ankestyrelsen Herlev Kommunes afgørelse af 12 december 2014 om, at Herlev Kommune var berettiget til at regulere fleksløntilskud for perioden den 1. august 31. oktober 2014 på grundlag af engangsudbetaling af minimalerstatning efter funktio - nærlovens $ 3 den 28. august 2014 fra Lønmodtagernes Garantifond, der dækkede perioden den 1. august 31. oktober 2014. Sagens nærmere omstændigheder er således, at blev an- sat i fleksjob den 1. september 2010 hos Lærernes Indkøbscentral efter de dagældende regler om lov om aktiv beskæftigelsesindsats . Ordningen funge - rede således, at arbejdsgiveren udbetalte den fulde løn til den ansatte i fleks - job påbegyndt før den 1.januar 2013 og arbejdsgiverens fik herefter et nær - mere reguleret tilskud udbetalt af kommunen. Den 16.juli 2014 blev opsagt og fritstillet som følge af, at arbejdsgiveren gik konkurs . Den 28. august 2014 udbetalte Lønmodtagernes Garantifond blandt andet minimalerstatning for perioden 1. august 31. oktober 2014 efter funktio- nærlovens $ 3 til Den 1. september 2014 blev ansat i fleksjob hos ny ar- bejdsgiver; Det fremgår af ansættelseskontrakt af 15. september 2014 blandt andet; at kan arbejde 12 timer u- gentligt med 100 procent intensitet, svarende til en effektiv arbejdstid på 12 timer.' Ansættelsesforholdet blev reguleret af nye regler, der gjaldt for ansættelses - forhold etableret efter den 1.januar 2013. I medfør af lov om aktiv beskæfti- gelsesindsats $ 70 f, stk. 1, var ordningen ændret således; at arbejdsgiver alene betalte løn for det af fleksjobberen faktisk udførte antal arbejdstimer; hvorefter kommunen udbetalte fleksløntilskud til fleksjobberen selv som supplement til den løn, der blev udbetalt af arbejdsgiveren. Den 22. september 2014 beregnede Herlev Kommune fleksløntilskud i fleksjobbet hos pr. 1. september 2014. På baggrund af oplysninger om bruttoløn på 6.500 kr Imdr. og ansættelses - forhold om arbejdstid på 12 timer om ugen; som kommunen fik fra Jobcen- teret, beregnede kommunen; at var berettiget til brutto 13.541,41 kr. pr. måned i fleksløntilskud. Den 6.november 2014 traf Herlev Kommune afgørelse om fradrag af ind- tægt i fleksløntilskuddet. Af kommunens afgørelse fremgår blandt andet: "Du har i forbindelse med etablering af dit nye fleksjob med opstart den 1. september 2014 oplyst, at der for månederne september 0g oktober 2014 vil blive udbetalt løn fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med, at din tidligere arbejdsgiver er gået konkurs. Center for Borgerservice har truffet beslutning om at lønnen udbetalt i september 0g oktober måned 2014, skal fratrækkes i dit flekslønsti] - skud for oktober 0g november måned 2014,jf. $ 3 stk. 5 og 8 8 i Be- kendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Den 1. december 2014 påklagede HK på vegne af Herlev Kommunes afgørelse af 6. november 2014. Den 12. december 2014 fastholdt Herlev Kommune sin tidligere afgørelse 0g videresendte klagen til Ankestyrelsen. Den 21. december 2015 traf Ankestyrelsen afgørelse i sagen 0g stadfæstede kommunens afgørelse. Begrundelsen for afgørelsen lød således: "Vi lægger til grund, at din hidtidige arbejdsgiver, LIC, gik konkurs den 16.juli 2014, 0g at du hermed blev opsagt og fritstillet. Vi lægger også til grund, at du den 1. september 2014 bliver ansat i et nyt fleksjob. Vi vurderer; at udbetalingerne fra Lønmodtagernes Garantifond (LG) den 30. september 2014 0g den 31. oktober 2014 skal fradrages i be- regningen af dit fleksløntilskud for henholdsvis september 2014 og oktober 2014. Vi har lagt vægt på kommunens oplysninger om, at udbetalingerne fra LG i form af minimalerstatning er foretaget via din tidligere arbejdsgi - vers CVR nummer 31. august 2014, den 30. september 2014 og den 31. oktober 2014 med 19.443 kroner hver måned. Det fremgår des - uden af oplysningerne fra indkomstregisteret, at de nævnte beløb er udbetalt til dig på de nævnte datoer via LIC's CVR nummer. Vi har ligeledes lagt vægt på, at minimalerstatningen; som er udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond 31. august 2014, den 30. september 2014 og den 31. oktober 2014 med 19.443 kroner hver måned, er løn- indtægt i beskæftigelseslovens forstand, da der er tale om en A-ind- komst; hvoraf du har betalt arbejdsmarkedsbidrag. Efter reglerne udbetaler kommunen flekstilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver. Fleksløntilskuddet kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til 98 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb; svarende til 17.008 kr. pr. måned (2013-niveau) Fleksløntilskuddet nedsættes med henholds - vis 30 0g 50 % af lønindtægten; alt efter lønindtægtens størrelse. Reglerne om nedtrapning af fleksløntilskud finder tilsvarende anvend- else, hvis en fleksjobansat har en anden lønindtægt eller indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse. Lønindtægt defineres efter reglerne som; løn;, som er A-indkomst eller B-indkomst; hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det sam- lede bidrag til en pensionsordning, som er et led i et ansættelsesfor - hold. Kommunen skal ved beregningen af fleksløntilskuddet anvende oplys- ninger om løn, løn under sygdom eller barsel; syge - og barselsdagpen - ge m. V., som er indberettet til indkomstregisteret. Fleksløntilskuddet udbetales månedvis bagud. Nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker bagud i den følgende måned på baggrund af beregning af og fradrag i tilskuddet efter 88 3-7. Den 17.marts 2016 meddelte HK til Ankestyrelsen; at Ankestyrelsens afgø- relse syntes at være baseret på faktuelt forkerte oplysninger; idet udbetaling - en af minimalerstatningen efter funktionærlovens $ 3 var udbetalt én gang den 28. august 2014 og ikke sket løbende hen over 3 måneder som lagt til grund i Ankestyrelsens afgørelse. Endvidere havde LG over for HK oplyst; at beløbet efter aftale med SKAT teknisk blev placeret på de enkelte måne - der, 0g det er oplyst; at udbetalingerne fra LG blev indberettet på LGs cvr. nummer. Den 25- april 2016 fastholdt Ankestyrelsen sin afgørelse af 21. december 2015. Af afgørelsen fremgår følgende blandt andet: 1 Ankestyrelsen har genoptaget sagen på ulovbestemt grundlag, 0g vi har truffet ny afgørelse i din sag om klage over Herlev Kommunes af- gørelse truffet den 21. december 2014. Resultatet er: Kommunen har ret til at regulere fleksløntilskuddet for perioden 1. august 2014 til 31. oktober 2014 på grundlag af engangsudbetalingen af minimalerstatningen af 28 august fra Lønmodtagernes Garantifond, der dækker perioden 1. august til 31. oktober 2014. Udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond skal fordeles månedsvis over denne pe- riode. Herefter meddelte Herlev Kommune den 27.maj 2016 til at kommunen herefter havde reguleret fleksløntilskuddet i overens - stemmelse med Ankestyrelsens afgørelse af 25. april 2016. Det fremgår blandt andet af brevet; at der vil ske modregning for perioden 1. september_ 30. november 2014. Det fremgår endvidere; at der til brug for beregningen blev anvendt oplysninger fra E-indkomst for samme periode. Beregningen viste herefter; at var berettiget til at få udbetalt brutto 4.390,38 kr. for perioden 1. september til 30. november 2014. Herefter korresponderede HK og Ankestyrelsen om andre afgørelser truffet af Ankestyrelsen. HK var af den opfattelse, at disse afgørelser var lig nær- værende sag. Ankestyrelsen var uenig og Ankestyrelsen fandt ikke anled- ning til at genoptage afgørelsen af 25. april 2016. Parternes korrespondance ophørte i maj 2017, hvorefter nærværende sag blev anlagt den 20. september 2017. Parternes synspunkter HK Danmark har som mandatar for i påstandsdokument af 23.maj 2018 anført følgende: "Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende; at minimalerstatning imedfør af funktionærlovens 8 3 er en erstatning 0g ikke en lønindtægt; der berettiger til modregning. Minimalerstatning kan således ikke sidestilles med løn Minimalerstatning er en tabsuafhængig ydelse; hvor der ikke ved nyt arbejde vil ske fradrag eller modregning. Minimalerstatning betales som følge af ar- bejdsgiverens grove misligholdelse af ansættelsesforholdet; og den forfalder til betaling på én gang 0g ikke løbende. Der kan kun foretages modregning i fleksløntilskuddet; hvis der er tale om lønindtægt i overensstemmelse med bekendtgørelse om beregning af og fra - drag i fleksløntilskud $ 1, stk.1. Renter i henhold til rentelovens $ 3. Sagsøger har under sagens behandling supplerende henvist til Lars Svenning Andersen, Funktionærret; 5. udgave; s. 994, hvoraf fremgår: "Det er mere nærliggende at betragte minimalerstatningsreglen som indeholdende tillige en erstatning for det tab af anciennitet, bortvisningen medfører, for den usik - kerhed, der skabes ved, at funktionæren mister sit eksistensgrundlag 0g for de ulemper der er knyttet til stillingsskiftet" . Dette understøtter således, at der ikke kan ske fradrag. Det forhold at minimalerstatningen er udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond gør ingen forskel i nærværende sag. Den 1.januar 2013 trådte nye regler i kraft, herunder $ 70 filov om aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter fleksløntilskud herefter var at betragte som et lønsupplement til personen i fleksjob. Side 6/10 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19Af bekendtgørelse nr. 811 af 27. juni 2014 om bereg ning af og fradrag i fleksløntilskud, som fastsat i medfør af § 70 f i l ov om aktiv beskæftigelses- indsats fremgår af bekendtgørelsens § 1, nr. 1, def initionen af lønindtægt så- ledes; Lønindtægt: løn, som er A-indkomst eller B-i ndkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Samme bekendtgø relse § 3, stk. 1 og 2, foreskriver, at kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejd sgiveren. Der er således intet grundlag for, at kommunen og efterfølgende An kestyrelsen foretager fradrag i den udbetalte minimalerstatning. Endvidere er det gjort gældende, at Vejledning nr. 9345 om fleksjob m.v. ik- ke forholder sig til situationen som nærværende, hv orfor der således savner hjemmelsgrundag herfor fra både kommunen og Ankesty relsen til at fastslå fradragsadgang. Vejledningen anfører nærmere side 7, at der ikke ka n ske fradrag i fleksløn- tilskuddet for arbejdsfrie indtægter. Minimalerstat ning i medfør af funkti- onlnærovens § 3 må sidestilles hermed. Ankestyrelsen har i påstandsdokument af 18. maj 2018 gjort følge nde gæl- dende: "... Anbringender RETSGRUNDLAGET Det fremgår af den dagældende beskæftigelsesindsats lovs § 70 f, stk. 11, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten ved beregning af fleksløn tilskud. Med hjemmel i denne bestemmelse har ministeren udst edt den på afgørel- sestidspunktet gældende bekendtgørelse nr. 811 af 2 7. juni 2014 om bereg- ning af og fradrag i fleksløntilskud. I § 1, nr. 1, defineres lønindtægt som: "Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en p ensionsordning, som er led i ansættelsesforhold." Det fremgår af dagældende bekendtgørelses § 3, stk. 2, at: "Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønind tægten, indtil ind- tægten inkl. arbejdsgiverens og den ansattes pensio nsbidrag pr. må- ned før skat udgør 13.446 kr. (2014-niveau). For de n lønindtægt, der Side 7/10 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19ligger over 13.446 kr. (2014-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct." Anden lønindtægt, som den ansatte i fleksjob måtte have, medfører på sam- me måde fradrag i fleksløntilskuddet, jf. bekendtgø relsens § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 2. Minimalerstatning udbetales af Lønmodtagernes Garan tifond efter § 2, stk. 1, 1. pkt. , jf. § 1, stk.1, nr. 1, i lov om Lønmod tagernes Garantifond og be- skattes på samme måde som en lønindtægt, dvs. at de r fratrækkes A-skat og AM-bidrag. Lønmodtagernes Garantifond er en sikringsordning, s om alle private ar- bejdsgivere indbetaler bidrag til. Fonden ledes af arbejdsmarkedets parter og er reguleret ved en særlig lov. Det fremgår således af § 1, stk. 1, i lov om Lønmod tagernes Garantifond, at fonden er oprettet til sikring af lønmodtagernes kr av på løn m.v. i tilfælde af arbejdsgivers konkurs, arbejdsgivers død, virksomhe dens ophør og under ar- bejdsgivers rekonstruktionsbehandling. Ifølge § 2, stk. 1, 1. pkt., omfatter garantien kra v på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godt gørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Det fremgår af § 2, stk. 1, 2. pkt., at minimalerstatni ngen ikke omfatter erstat- ning af den del af lønnen, som arbejdsgiveren skull e have indeholdt i skat. Samtidig fremgår det af " Vejledning om LG´s dækning ved konkurs, ophør eller død ", fra marts 2017, at Lønmodtagernes Garantifond ud betaler løn-, erstatnings- og godtgørelseskrav til lønmodtageren. Ved udbetaling af løn beregner og fratrækker Lønmodtagernes Garantifond d en A-skat, som ar- bejdsgiver skulle have indeholdt. Videre fremgår af lov om retsforholdet mellem arbej dsgivere og funktionæ- rers (herefter funktionærloven) § 3, at erstatning svarende til lønnen udbeta- les indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte d en pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller - såfremt han allere de var opsagt - til opsigel- sesfristens udløb, hvis almindelige erstatningsregl er ikke måtte medføre et større ansvar. De krav, der ligger bag minimalerstatningen, er sål edes af arbejdsretlig og ikke erstatningsretlig karakter. Der er tale om en sikringsordning, hvor der udbetales et arbejdsretligt krav på løn m.v., som d en ansatte har til gode. Det bemærkes i forlængelse heraf, at spørgsmålet om ret til minimalerstat- ning heller ikke er omfattet af dansk rets almindel ige erstatningsretlige reg- ler. Der kan desuden henvises til Beskæftigelsesministeriets Vejledning om fleksjob m.v. nr. 9345 af 7. april 2017, pkt. 7.1, hvoraf fremgår: " Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, der på grund af den fleks - jobansattes nedsatte arbejdsevne er mindre end lønnen for fuldtids - arbejde. Lønnen behøver ikke at komme til udbetaling samtidig med fleksløntilskuddet; fx det tilfælde hvor en lønudbetaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at den fleksjobansatte modtager løn fra arbejdsgiveren for det udførte arbejde. Der kan således ikke udbetales fleksløntilskud til job, hvor der ikke udbetales løn. Dette gælder fx; hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i forbindelse med konkurs. Hvis den fleksjobansatte efterfølgende får udbetalt erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond, kan kommunen efterfølgende udbetale fleksløntilskud 11 Det kan således udledes af vejledningen; at udbetaling af erstatning fra Løn - modtagernes Garantifond anses for lønindtægt. Endelig kan der henvises til, at det fremgår af forarbejderne til $ 68 a, i lov om aktiv socialpolitik (lovforslag L53 af 1. november 2012, s. 105), at den foreslåede fradragsregel for ressurceforløbsydelse fastsættes i lighed med, hvad der gælder for fleksløntilskuddet. Det fremgår videre, at den høje fra - dragsregel alene gælder for indtægter; der stammer fra arbejde på det ordi - nære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v- DEN KONKRETE AFGØRELSE har ikke tilvejebragt den fornødne grundlag for at tilside - sætte Ankestyrelsens afgørelse af 25. april 2016 (bilag 11) om, at Herlev Kommune havde ret til at regulere fleksløntilskuddet for perioden 1. august til 31. oktober 2014 på grundlag af engangsudbetalingen af minimalerstat - ning af 28. august 2014 fra Lønmodtagernes Garantifond, der dækker perio - den 1. august til 31. oktober 2014. Det er som har bevisbyrden for, at der foreligger et grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse; og har ikke løftet denne bevisbyrde. Ved afgørelsen (bilag 11) vurderede Ankestyrelsen; at udbetaling af minima - lerstatningen den 28. august 2014 fra Lønmodtagernes Garantifond, svaren - de til 3 måneders løn, må anses for en lønindtægt i beskæftigelsesindsatslo - vens forstand. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgår af udbetalingsoplysninger fra Lønmodtagernes Garantifond (bilag 3), at der er tale om A-indkomst; hvoraf har betalt arbejdsmarkedsbidrag. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at var ansat i et fleksjob hos Lærernes Indkøbscentral indtil den 16.juli 2014, hvor hun blev opsagt; 0g at hun den 1. september 2014 blev ansat i nyt fleksjob. Udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond dækkede således arbejde, som skulle have været udført i perioden august; september 0g oktober 2014, hvilket medfører, at udbetalingen skulle modregnes i fleksløntilskuddet for samme periode. Den omstændighed, at den ydelse; som Lønmodtagernes Garantifond udbe - taler efter $ 2, stk. 1, 1. pkt., jf.8 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. funktionærlovens $ 3, omtales som erstatning, kan ikke tilsi- desætte det forhold, at der materielt er tale om en sikringsordning; der ikke beror på et erstatningsretligt grundlag. Sammenfattende gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilside- sætte Ankestyrelsens afgørelse af 25. april 2016 (bilag 11) om, at Herlev Kommune havde ret til at foretage modregning i fleks - løntilskud. Rettens begrundelse og afgørelse Forholdet under nærværende skal bedømmes efter reglerne i den på tids - punktet gældende beskæftigelsesindsatslov $ 70 f, stk. 11 (L415 af 24. april 2013), hvoraf fremgik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg - ler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten ved beregning af fleks - løntilskud. Med hjemmel heri udstedte ministeren den på tidspunktet gældende be - kendtgørelse nr. 811 af 27.juni 2014 om beregning af og fradrag i fleksløn- tilskud. Bekendtgørelsens $ 1, nr. 1, definerede lønindtægt som løn, der er A-indkomst eller B-indkomst; hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er et led i et ansættelses - forhold. Spørgsmålet om, hvad der nærmere specifikt skulle anses som værende om- fattet af definitionen lønindtægt i bekendtgørelsens 8 1, nr. 1, ses ikke nær - mere omtalt i forarbejderne til beskæftigelsesindsatsloven mv. Derimod fremgår det af vejledning nr. 9345 om fleksjob m.v., hvori der gø- res rede for regler og praksis vedrørende fleksjobordningen og som især ret- ter sig mod de ændringer i reglerne for fleksjob, der blev gennemført med reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft den 1.januar 2013, blandt andet, at der ikke skal ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejdsfrie indtægter. Som arbejdsfrie indtægter angives en lang række specificerede indtægter; som feks. efterløn efter funktionærlovens $ 8, godtgørelse for u- saglig afskedigelse efter funktionærlovens $ 2 b m.v , fratrædelsesgodtgørel - se efter funktionærlovens $ 2 a. Minimalerstatning efter funktionærlovens $ 3 er ikke specifikt nævnt som en arbejdsfri indtægt. Herefter 0g når henses minimalerstatningens størrelse og dermed det princip Lønmodtagernes Garantifond lagde til grund ved beregningen heraf, findes det udbetalte beløb at måtte anses som at træde i stedet for, hvad sagsøger ville have oppebåret i sin ansættelse som fleksjobber for tiden fra konkursen og indtil det tidspunkt en opsigelse kunne have været sket. Hertil kommer, at der af beløbet blev betalt arbejdsmarkedsbidrag. Retten findes derfor, at det udbetalte beløb fra Lønmodtagernes Garantifond er at anse som lønindtægt og dermed omfattet af definitionen i den dagæl- dende bekendtgørelse 8 1, nr. 1, med den følge, at der kunne foretages fra- drag i sagsøgers fleksløntilskud som sket. Det bemærkes, at det efter rettens opfattelse er uden betydning for sagens vurdering, hvorvidt minimalerstatningen er kommet til udbetaling som et engangsbeløb eller i rater. Ankestyrelsens frifindelsespåstand vil herefter være at tage til følge. Som mandatar for skal HK Danmark betale 12.500 kr. + moms i sagsomkostninger til Ankestyrelsen. Der er lagt vægt på sagens ud- fald, art 0g omfang. Thi kendes for ret: Ankestyrelsen frifindes . I sagsomkostninger skal HK Danmark som mandatar for betale 12.500 kr. + moms til Ankestyrelsen. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.

Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 4. juli 2018 i sag nr. BS 10F-2231/2017: HK Danmark som mandatar for <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod Ankestyrelsen 9000 Aalborg Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 18. september 2017, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt minimalerstatning ydet i medfør af funktionærlovens 8 3 kan fra - drages i fleksløntilskud ydet efter tidligere gældende lov om aktiv beskæf- tigelsesindsats $ 70 fog bekendtgørelse fastsat i medfør heraf. Sagsøgeren, HK Danmark har som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen tilpligtes til HK som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> at betale 36.233,85 kr. med procesrente af 13.541,41 kr. fra den 30. september 2014, af 13.541,41 kr. fra den 31. oktober 2014, af 14.541,41 kr. fra en 30. november 2014 til den 31. maj 2016 0g af 9.151,03 kr. fra den 1. juni 2016 til betaling sker. Kravet fremkommer således: Flexløntilskud for 1. september ~ 30. november 2014 udbetalt fleksløntilskud for sm: periode Tilgodehavende flekstilskud Sagsøgte; Ankestyrelsen; har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2 Den 25. april 2016 stadfæstede Ankestyrelsen Herlev Kommunes afgørelse af 12 december 2014 om, at Herlev Kommune var berettiget til at regulere <anonym>Part 1's</anonym> fleksløntilskud for perioden den 1. august 31. oktober 2014 på grundlag af engangsudbetaling af minimalerstatning efter funktio - nærlovens $ 3 den 28. august 2014 fra Lønmodtagernes Garantifond, der dækkede perioden den 1. august 31. oktober 2014. Sagens nærmere omstændigheder er således, at <anonym>Part 1</anonym> blev an- sat i fleksjob den 1. september 2010 hos Lærernes Indkøbscentral efter de dagældende regler om lov om aktiv beskæftigelsesindsats . Ordningen funge - rede således, at arbejdsgiveren udbetalte den fulde løn til den ansatte i fleks - job påbegyndt før den 1.januar 2013 og arbejdsgiverens fik herefter et nær - mere reguleret tilskud udbetalt af kommunen. Den 16.juli 2014 blev <anonym>Part 1</anonym> opsagt og fritstillet som følge af, at arbejdsgiveren gik konkurs . Den 28. august 2014 udbetalte Lønmodtagernes Garantifond blandt andet minimalerstatning for perioden 1. august 31. oktober 2014 efter funktio- nærlovens $ 3 til <anonym>Part 1</anonym> Den 1. september 2014 blev <anonym>Part 1</anonym> ansat i fleksjob hos ny ar- bejdsgiver; <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> Det fremgår af ansættelseskontrakt af 15. september 2014 blandt andet; at <anonym>Part 1</anonym> kan arbejde 12 timer u- gentligt med 100 procent intensitet, svarende til en effektiv arbejdstid på 12 timer.' Ansættelsesforholdet blev reguleret af nye regler, der gjaldt for ansættelses - forhold etableret efter den 1.januar 2013. I medfør af lov om aktiv beskæfti- gelsesindsats $ 70 f, stk. 1, var ordningen ændret således; at arbejdsgiver alene betalte løn for det af fleksjobberen faktisk udførte antal arbejdstimer; hvorefter kommunen udbetalte fleksløntilskud til fleksjobberen selv som supplement til den løn, der blev udbetalt af arbejdsgiveren. Den 22. september 2014 beregnede Herlev Kommune <anonym>Part 1's</anonym> fleksløntilskud i fleksjobbet hos <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> pr. 1. september 2014. På baggrund af oplysninger om bruttoløn på 6.500 kr Imdr. og ansættelses - forhold om arbejdstid på 12 timer om ugen; som kommunen fik fra Jobcen- teret, beregnede kommunen; at <anonym>Part 1</anonym> var berettiget til brutto 13.541,41 kr. pr. måned i fleksløntilskud. Den 6.november 2014 traf Herlev Kommune afgørelse om fradrag af ind- tægt i fleksløntilskuddet. Af kommunens afgørelse fremgår blandt andet: "Du har i forbindelse med etablering af dit nye fleksjob med opstart den 1. september 2014 oplyst, at der for månederne september 0g oktober 2014 vil blive udbetalt løn fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med, at din tidligere arbejdsgiver er gået konkurs. Center for Borgerservice har truffet beslutning om at lønnen udbetalt i september 0g oktober måned 2014, skal fratrækkes i dit flekslønsti] - skud for oktober 0g november måned 2014,jf. $ 3 stk. 5 og 8 8 i Be- kendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Den 1. december 2014 påklagede HK på vegne af <anonym>Part 1</anonym> Herlev Kommunes afgørelse af 6. november 2014. Den 12. december 2014 fastholdt Herlev Kommune sin tidligere afgørelse 0g videresendte klagen til Ankestyrelsen. Den 21. december 2015 traf Ankestyrelsen afgørelse i sagen 0g stadfæstede kommunens afgørelse. Begrundelsen for afgørelsen lød således: "Vi lægger til grund, at din hidtidige arbejdsgiver, LIC, gik konkurs den 16.juli 2014, 0g at du hermed blev opsagt og fritstillet. Vi lægger også til grund, at du den 1. september 2014 bliver ansat i et nyt fleksjob. Vi vurderer; at udbetalingerne fra Lønmodtagernes Garantifond (LG) den 30. september 2014 0g den 31. oktober 2014 skal fradrages i be- regningen af dit fleksløntilskud for henholdsvis september 2014 og oktober 2014. Vi har lagt vægt på kommunens oplysninger om, at udbetalingerne fra LG i form af minimalerstatning er foretaget via din tidligere arbejdsgi - vers CVR nummer 31. august 2014, den 30. september 2014 og den 31. oktober 2014 med 19.443 kroner hver måned. Det fremgår des - uden af oplysningerne fra indkomstregisteret, at de nævnte beløb er udbetalt til dig på de nævnte datoer via LIC's CVR nummer. Vi har ligeledes lagt vægt på, at minimalerstatningen; som er udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond 31. august 2014, den 30. september 2014 og den 31. oktober 2014 med 19.443 kroner hver måned, er løn- indtægt i beskæftigelseslovens forstand, da der er tale om en A-ind- komst; hvoraf du har betalt arbejdsmarkedsbidrag. Efter reglerne udbetaler kommunen flekstilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver. Fleksløntilskuddet kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til 98 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb; svarende til 17.008 kr. pr. måned (2013-niveau) Fleksløntilskuddet nedsættes med henholds - vis 30 0g 50 % af lønindtægten; alt efter lønindtægtens størrelse. Reglerne om nedtrapning af fleksløntilskud finder tilsvarende anvend- else, hvis en fleksjobansat har en anden lønindtægt eller indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse. Lønindtægt defineres efter reglerne som; løn;, som er A-indkomst eller B-indkomst; hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det sam- lede bidrag til en pensionsordning, som er et led i et ansættelsesfor - hold. Kommunen skal ved beregningen af fleksløntilskuddet anvende oplys- ninger om løn, løn under sygdom eller barsel; syge - og barselsdagpen - ge m. V., som er indberettet til indkomstregisteret. Fleksløntilskuddet udbetales månedvis bagud. Nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker bagud i den følgende måned på baggrund af beregning af og fradrag i tilskuddet efter 88 3-7. Den 17.marts 2016 meddelte HK til Ankestyrelsen; at Ankestyrelsens afgø- relse syntes at være baseret på faktuelt forkerte oplysninger; idet udbetaling - en af minimalerstatningen efter funktionærlovens $ 3 var udbetalt én gang den 28. august 2014 og ikke sket løbende hen over 3 måneder som lagt til grund i Ankestyrelsens afgørelse. Endvidere havde LG over for HK oplyst; at beløbet efter aftale med SKAT teknisk blev placeret på de enkelte måne - der, 0g det er oplyst; at udbetalingerne fra LG blev indberettet på LGs cvr. nummer. Den 25- april 2016 fastholdt Ankestyrelsen sin afgørelse af 21. december 2015. Af afgørelsen fremgår følgende blandt andet: 1 Ankestyrelsen har genoptaget sagen på ulovbestemt grundlag, 0g vi har truffet ny afgørelse i din sag om klage over Herlev Kommunes af- gørelse truffet den 21. december 2014. Resultatet er: Kommunen har ret til at regulere fleksløntilskuddet for perioden 1. august 2014 til 31. oktober 2014 på grundlag af engangsudbetalingen af minimalerstatningen af 28 august fra Lønmodtagernes Garantifond, der dækker perioden 1. august til 31. oktober 2014. Udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond skal fordeles månedsvis over denne pe- riode. Herefter meddelte Herlev Kommune den 27.maj 2016 til <anonym>Part 1</anonym> at kommunen herefter havde reguleret fleksløntilskuddet i overens - stemmelse med Ankestyrelsens afgørelse af 25. april 2016. Det fremgår blandt andet af brevet; at der vil ske modregning for perioden 1. september_ 30. november 2014. Det fremgår endvidere; at der til brug for beregningen blev anvendt oplysninger fra E-indkomst for samme periode. Beregningen viste herefter; at <anonym>Part 1</anonym> var berettiget til at få udbetalt brutto 4.390,38 kr. for perioden 1. september til 30. november 2014. Herefter korresponderede HK og Ankestyrelsen om andre afgørelser truffet af Ankestyrelsen. HK var af den opfattelse, at disse afgørelser var lig nær- værende sag. Ankestyrelsen var uenig og Ankestyrelsen fandt ikke anled- ning til at genoptage afgørelsen af 25. april 2016. Parternes korrespondance ophørte i maj 2017, hvorefter nærværende sag blev anlagt den 20. september 2017. Parternes synspunkter HK Danmark har som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> i påstandsdokument af 23.maj 2018 anført følgende: "Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende; at minimalerstatning imedfør af funktionærlovens 8 3 er en erstatning 0g ikke en lønindtægt; der berettiger til modregning. Minimalerstatning kan således ikke sidestilles med løn Minimalerstatning er en tabsuafhængig ydelse; hvor der ikke ved nyt arbejde vil ske fradrag eller modregning. Minimalerstatning betales som følge af ar- bejdsgiverens grove misligholdelse af ansættelsesforholdet; og den forfalder til betaling på én gang 0g ikke løbende. Der kan kun foretages modregning i fleksløntilskuddet; hvis der er tale om lønindtægt i overensstemmelse med bekendtgørelse om beregning af og fra - drag i fleksløntilskud $ 1, stk.1. Renter i henhold til rentelovens $ 3. Sagsøger har under sagens behandling supplerende henvist til Lars Svenning Andersen, Funktionærret; 5. udgave; s. 994, hvoraf fremgår: "Det er mere nærliggende at betragte minimalerstatningsreglen som indeholdende tillige en erstatning for det tab af anciennitet, bortvisningen medfører, for den usik - kerhed, der skabes ved, at funktionæren mister sit eksistensgrundlag 0g for de ulemper der er knyttet til stillingsskiftet" . Dette understøtter således, at der ikke kan ske fradrag. Det forhold at minimalerstatningen er udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond gør ingen forskel i nærværende sag. Den 1.januar 2013 trådte nye regler i kraft, herunder $ 70 filov om aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter fleksløntilskud herefter var at betragte som et lønsupplement til personen i fleksjob. Side 6/10 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19Af bekendtgørelse nr. 811 af 27. juni 2014 om bereg ning af og fradrag i fleksløntilskud, som fastsat i medfør af § 70 f i l ov om aktiv beskæftigelses- indsats fremgår af bekendtgørelsens § 1, nr. 1, def initionen af lønindtægt så- ledes; Lønindtægt: løn, som er A-indkomst eller B-i ndkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Samme bekendtgø relse § 3, stk. 1 og 2, foreskriver, at kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejd sgiveren. Der er således intet grundlag for, at kommunen og efterfølgende An kestyrelsen foretager fradrag i den udbetalte minimalerstatning. Endvidere er det gjort gældende, at Vejledning nr. 9345 om fleksjob m.v. ik- ke forholder sig til situationen som nærværende, hv orfor der således savner hjemmelsgrundag herfor fra både kommunen og Ankesty relsen til at fastslå fradragsadgang. Vejledningen anfører nærmere side 7, at der ikke ka n ske fradrag i fleksløn- tilskuddet for arbejdsfrie indtægter. Minimalerstat ning i medfør af funkti- onlnærovens § 3 må sidestilles hermed. Ankestyrelsen har i påstandsdokument af 18. maj 2018 gjort følge nde gæl- dende: "... Anbringender RETSGRUNDLAGET Det fremgår af den dagældende beskæftigelsesindsats lovs § 70 f, stk. 11, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten ved beregning af fleksløn tilskud. Med hjemmel i denne bestemmelse har ministeren udst edt den på afgørel- sestidspunktet gældende bekendtgørelse nr. 811 af 2 7. juni 2014 om bereg- ning af og fradrag i fleksløntilskud. I § 1, nr. 1, defineres lønindtægt som: "Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en p ensionsordning, som er led i ansættelsesforhold." Det fremgår af dagældende bekendtgørelses § 3, stk. 2, at: "Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønind tægten, indtil ind- tægten inkl. arbejdsgiverens og den ansattes pensio nsbidrag pr. må- ned før skat udgør 13.446 kr. (2014-niveau). For de n lønindtægt, der Side 7/10 STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19ligger over 13.446 kr. (2014-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct." Anden lønindtægt, som den ansatte i fleksjob måtte have, medfører på sam- me måde fradrag i fleksløntilskuddet, jf. bekendtgø relsens § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 2. Minimalerstatning udbetales af Lønmodtagernes Garan tifond efter § 2, stk. 1, 1. pkt. , jf. § 1, stk.1, nr. 1, i lov om Lønmod tagernes Garantifond og be- skattes på samme måde som en lønindtægt, dvs. at de r fratrækkes A-skat og AM-bidrag. Lønmodtagernes Garantifond er en sikringsordning, s om alle private ar- bejdsgivere indbetaler bidrag til. Fonden ledes af arbejdsmarkedets parter og er reguleret ved en særlig lov. Det fremgår således af § 1, stk. 1, i lov om Lønmod tagernes Garantifond, at fonden er oprettet til sikring af lønmodtagernes kr av på løn m.v. i tilfælde af arbejdsgivers konkurs, arbejdsgivers død, virksomhe dens ophør og under ar- bejdsgivers rekonstruktionsbehandling. Ifølge § 2, stk. 1, 1. pkt., omfatter garantien kra v på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godt gørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Det fremgår af § 2, stk. 1, 2. pkt., at minimalerstatni ngen ikke omfatter erstat- ning af den del af lønnen, som arbejdsgiveren skull e have indeholdt i skat. Samtidig fremgår det af " Vejledning om LG´s dækning ved konkurs, ophør eller død ", fra marts 2017, at Lønmodtagernes Garantifond ud betaler løn-, erstatnings- og godtgørelseskrav til lønmodtageren. Ved udbetaling af løn beregner og fratrækker Lønmodtagernes Garantifond d en A-skat, som ar- bejdsgiver skulle have indeholdt. Videre fremgår af lov om retsforholdet mellem arbej dsgivere og funktionæ- rers (herefter funktionærloven) § 3, at erstatning svarende til lønnen udbeta- les indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte d en pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller - såfremt han allere de var opsagt - til opsigel- sesfristens udløb, hvis almindelige erstatningsregl er ikke måtte medføre et større ansvar. De krav, der ligger bag minimalerstatningen, er sål edes af arbejdsretlig og ikke erstatningsretlig karakter. Der er tale om en sikringsordning, hvor der udbetales et arbejdsretligt krav på løn m.v., som d en ansatte har til gode. Det bemærkes i forlængelse heraf, at spørgsmålet om ret til minimalerstat- ning heller ikke er omfattet af dansk rets almindel ige erstatningsretlige reg- ler. Der kan desuden henvises til Beskæftigelsesministeriets Vejledning om fleksjob m.v. nr. 9345 af 7. april 2017, pkt. 7.1, hvoraf fremgår: " Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, der på grund af den fleks - jobansattes nedsatte arbejdsevne er mindre end lønnen for fuldtids - arbejde. Lønnen behøver ikke at komme til udbetaling samtidig med fleksløntilskuddet; fx det tilfælde hvor en lønudbetaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at den fleksjobansatte modtager løn fra arbejdsgiveren for det udførte arbejde. Der kan således ikke udbetales fleksløntilskud til job, hvor der ikke udbetales løn. Dette gælder fx; hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i forbindelse med konkurs. Hvis den fleksjobansatte efterfølgende får udbetalt erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond, kan kommunen efterfølgende udbetale fleksløntilskud 11 Det kan således udledes af vejledningen; at udbetaling af erstatning fra Løn - modtagernes Garantifond anses for lønindtægt. Endelig kan der henvises til, at det fremgår af forarbejderne til $ 68 a, i lov om aktiv socialpolitik (lovforslag L53 af 1. november 2012, s. 105), at den foreslåede fradragsregel for ressurceforløbsydelse fastsættes i lighed med, hvad der gælder for fleksløntilskuddet. Det fremgår videre, at den høje fra - dragsregel alene gælder for indtægter; der stammer fra arbejde på det ordi - nære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v- DEN KONKRETE AFGØRELSE <anonym>Part 1</anonym> har ikke tilvejebragt den fornødne grundlag for at tilside - sætte Ankestyrelsens afgørelse af 25. april 2016 (bilag 11) om, at Herlev Kommune havde ret til at regulere fleksløntilskuddet for perioden 1. august til 31. oktober 2014 på grundlag af engangsudbetalingen af minimalerstat - ning af 28. august 2014 fra Lønmodtagernes Garantifond, der dækker perio - den 1. august til 31. oktober 2014. Det er <anonym>Part 1</anonym> som har bevisbyrden for, at der foreligger et grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse; og <anonym>Part 1</anonym> har ikke løftet denne bevisbyrde. Ved afgørelsen (bilag 11) vurderede Ankestyrelsen; at udbetaling af minima - lerstatningen den 28. august 2014 fra Lønmodtagernes Garantifond, svaren - de til 3 måneders løn, må anses for en lønindtægt i beskæftigelsesindsatslo - vens forstand. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgår af udbetalingsoplysninger fra Lønmodtagernes Garantifond (bilag 3), at der er tale om A-indkomst; hvoraf <anonym>Part 1</anonym> har betalt arbejdsmarkedsbidrag. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at <anonym>Part 1</anonym> var ansat i et fleksjob hos Lærernes Indkøbscentral indtil den 16.juli 2014, hvor hun blev opsagt; 0g at hun den 1. september 2014 blev ansat i nyt fleksjob. Udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond dækkede således arbejde, som skulle have været udført i perioden august; september 0g oktober 2014, hvilket medfører, at udbetalingen skulle modregnes i fleksløntilskuddet for samme periode. Den omstændighed, at den ydelse; som Lønmodtagernes Garantifond udbe - taler efter $ 2, stk. 1, 1. pkt., jf.8 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. funktionærlovens $ 3, omtales som erstatning, kan ikke tilsi- desætte det forhold, at der materielt er tale om en sikringsordning; der ikke beror på et erstatningsretligt grundlag. Sammenfattende gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilside- sætte Ankestyrelsens afgørelse af 25. april 2016 (bilag 11) om, at Herlev Kommune havde ret til at foretage modregning i <anonym>Part 1's</anonym> fleks - løntilskud. Rettens begrundelse og afgørelse Forholdet under nærværende skal bedømmes efter reglerne i den på tids - punktet gældende beskæftigelsesindsatslov $ 70 f, stk. 11 (L415 af 24. april 2013), hvoraf fremgik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg - ler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten ved beregning af fleks - løntilskud. Med hjemmel heri udstedte ministeren den på tidspunktet gældende be - kendtgørelse nr. 811 af 27.juni 2014 om beregning af og fradrag i fleksløn- tilskud. Bekendtgørelsens $ 1, nr. 1, definerede lønindtægt som løn, der er A-indkomst eller B-indkomst; hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er et led i et ansættelses - forhold. Spørgsmålet om, hvad der nærmere specifikt skulle anses som værende om- fattet af definitionen lønindtægt i bekendtgørelsens 8 1, nr. 1, ses ikke nær - mere omtalt i forarbejderne til beskæftigelsesindsatsloven mv. Derimod fremgår det af vejledning nr. 9345 om fleksjob m.v., hvori der gø- res rede for regler og praksis vedrørende fleksjobordningen og som især ret- ter sig mod de ændringer i reglerne for fleksjob, der blev gennemført med reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft den 1.januar 2013, blandt andet, at der ikke skal ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejdsfrie indtægter. Som arbejdsfrie indtægter angives en lang række specificerede indtægter; som feks. efterløn efter funktionærlovens $ 8, godtgørelse for u- saglig afskedigelse efter funktionærlovens $ 2 b m.v , fratrædelsesgodtgørel - se efter funktionærlovens $ 2 a. Minimalerstatning efter funktionærlovens $ 3 er ikke specifikt nævnt som en arbejdsfri indtægt. Herefter 0g når henses minimalerstatningens størrelse og dermed det princip Lønmodtagernes Garantifond lagde til grund ved beregningen heraf, findes det udbetalte beløb at måtte anses som at træde i stedet for, hvad sagsøger ville have oppebåret i sin ansættelse som fleksjobber for tiden fra konkursen og indtil det tidspunkt en opsigelse kunne have været sket. Hertil kommer, at der af beløbet blev betalt arbejdsmarkedsbidrag. Retten findes derfor, at det udbetalte beløb fra Lønmodtagernes Garantifond er at anse som lønindtægt og dermed omfattet af definitionen i den dagæl- dende bekendtgørelse 8 1, nr. 1, med den følge, at der kunne foretages fra- drag i sagsøgers fleksløntilskud som sket. Det bemærkes, at det efter rettens opfattelse er uden betydning for sagens vurdering, hvorvidt minimalerstatningen er kommet til udbetaling som et engangsbeløb eller i rater. Ankestyrelsens frifindelsespåstand vil herefter være at tage til følge. Som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> skal HK Danmark betale 12.500 kr. + moms i sagsomkostninger til Ankestyrelsen. Der er lagt vægt på sagens ud- fald, art 0g omfang. Thi kendes for ret: Ankestyrelsen frifindes . I sagsomkostninger skal HK Danmark som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> betale 12.500 kr. + moms til Ankestyrelsen. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. <anonym>Dommer</anonym>

471

Sag om opkrævning af renter af forældet del af fordring

Appelleret

Fogedsag

Retten i Aarhus

FS-11882/2018-ARH

Almindelig fogedsag

1. instans

514/22

Fogedret proces; Pengekrav;

Nej

Side 1 af 2 Retten i Aarhus Den 18. januar 2019 kl. 09.00 blev Fogedretten i Aarbus sat i retssal KS af Der blev foretaget FS 20-11882/2018 Lowell Danmark AJS Langmarksvej 57 D 8700 Horsens mod 8200 Aarhus N Rekvirenten Lowell Danmark A/S , mødte ikke. Skyldner; mødte ikke. Der blev fremlagt korrigeret udlægsbegæring med bilag modtaget i fogedretten den 27. december 2018. Fogedretten bemærkede; at ikke har været hørt om sagen. Fogedretten afsagde følgende Kendelse: Som anført i retsbogen af 3. december 2018 støttes rekvirentens krav på et gældsbrev af 18.juni 2006. Kravet har været forfulgt af den daværende kreditor, Nordea Bank Danmnark A/S, ved udlægsbegæring af 6.januar 2009 ti] Fogedretten i Aarbus, bvori det blev opgjort ti] 182.532,81 kr:. med tillæg af renter frem til den 6. januar 2009 på 6.707,66 kI., i alt 189.240,47 kI. Afbegæringen fra Nordea Bank Danmark A/S fremgik at sagen af omkostningsmæssige grunde alene blev begæret "berammet for 30.000,00 k7 idet restgælden tilsvarende vil blive gjort gældende såfremt debitor ejer udlægsegnede aktiver udover dette beløb. Der blev i forbindelse med sagens bebandling i fogedretten betalt retsafgift med 440 k. svarende til retsafgift af den begrænsede fordring på 30.000 kr. Fogedretten foretog i et retsmøde den 3.marts 2009 udlæg bos for kravet. Sagen blev i den forbindelse opgjort til 30.440,00 kr. D8ECCCB-4D91-46E*-BC85 C31981C76204 Side 2 af2 Fogedretten bverken prøvede eller opgjorde rekvirentens krav ud over dette beløb. Nordea Bank Danmark AlS 's udlægsbegæring af 6.januar 2009 bar herefter alene afbrudt forældelsen vedrørende beløbet på 30.000 kI., _ jf forældelseslovens $ 18, stk. 1_ Idet der ikke efter de foreliggende oplysninger i øvrigt er sket afbrydelse afkravets forældelse; ınå den del af rekvirentens krav, der ligger ud over 30.000 kI., berefter anses som forældet; jf. forældelseslovens 8 5, stk. 1, DI. 1 Rekvirentens krav mod mà derfor opgøres ti] 30.000 kr. der efter forældelseslovens $ 19, stk. 7, kan tillægges den retsafgift på 440 k., der indgik i fogedrettens opgørelse af 3. marts 2009. Kravet på i alt 30.440 kan desuden tillægges rente i 3 år forud for sagens indlevering til fogedretten den 19.november 2018,jf. forældelseslovens 8 5, stk. 2, jf. $ 3, stk. 1.Rente berudover må anses som forældet, jf. forældelseslovens $ 23, stk, 2. Rekvirenten har i sin korrigerede opgørelse; der er modtaget i fogedretten den 27. december 2018, trods fogedrettens opfordring i retsbog af 3. december 2018 til blandt andet at korrigere sit rentekrav, 3 fastboldt et krav på 3 års rente af beløbet på 182.532,81 kr. Da rekvirenten således bar opkrævet rente af en forældet del af hovedstolen i strid med forældelseslovens $ 23, stk. 2, er der ikke tilstrækkelig grundlag for at fremme sagen som opgjort af rekvirenten; bvorfor sagen afvises, jf retsplejelovens $ 489, stk. 1. Derfor bestemmes: Denne sag afvises. Sagen sluctet. Fogedretten hævet. DBEZCOCB-4091-46EB-BCE5-CJ1981C76204

Side 1 af 2 Retten i Aarhus Den 18. januar 2019 kl. 09.00 blev Fogedretten i Aarbus sat i retssal KS af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget FS 20-11882/2018 Lowell Danmark AJS Langmarksvej 57 D 8700 Horsens mod <anonym>Debitor</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 8200 Aarhus N Rekvirenten Lowell Danmark A/S , mødte ikke. Skyldner; <anonym>Debitor</anonym> mødte ikke. Der blev fremlagt korrigeret udlægsbegæring med bilag modtaget i fogedretten den 27. december 2018. Fogedretten bemærkede; at <anonym>Debitor</anonym> ikke har været hørt om sagen. Fogedretten afsagde følgende Kendelse: Som anført i retsbogen af 3. december 2018 støttes rekvirentens krav på et gældsbrev af 18.juni 2006. Kravet har været forfulgt af den daværende kreditor, Nordea Bank Danmnark A/S, ved udlægsbegæring af 6.januar 2009 ti] Fogedretten i Aarbus, bvori det blev opgjort ti] 182.532,81 kr:. med tillæg af renter frem til den 6. januar 2009 på 6.707,66 kI., i alt 189.240,47 kI. Afbegæringen fra Nordea Bank Danmark A/S fremgik at sagen af omkostningsmæssige grunde alene blev begæret "berammet for 30.000,00 k7 idet restgælden tilsvarende vil blive gjort gældende såfremt debitor ejer udlægsegnede aktiver udover dette beløb. Der blev i forbindelse med sagens bebandling i fogedretten betalt retsafgift med 440 k. svarende til retsafgift af den begrænsede fordring på 30.000 kr. Fogedretten foretog i et retsmøde den 3.marts 2009 udlæg bos <anonym>Debitor</anonym> for kravet. Sagen blev i den forbindelse opgjort til 30.440,00 kr. D8ECCCB-4D91-46E*-BC85 C31981C76204 Side 2 af2 Fogedretten bverken prøvede eller opgjorde rekvirentens krav ud over dette beløb. Nordea Bank Danmark AlS 's udlægsbegæring af 6.januar 2009 bar herefter alene afbrudt forældelsen vedrørende beløbet på 30.000 kI., _ jf forældelseslovens $ 18, stk. 1_ Idet der ikke efter de foreliggende oplysninger i øvrigt er sket afbrydelse afkravets forældelse; ınå den del af rekvirentens krav, der ligger ud over 30.000 kI., berefter anses som forældet; jf. forældelseslovens 8 5, stk. 1, DI. 1 Rekvirentens krav mod <anonym>Debitor</anonym> mà derfor opgøres ti] 30.000 kr. der efter forældelseslovens $ 19, stk. 7, kan tillægges den retsafgift på 440 k., der indgik i fogedrettens opgørelse af 3. marts 2009. Kravet på i alt 30.440 kan desuden tillægges rente i 3 år forud for sagens indlevering til fogedretten den 19.november 2018,jf. forældelseslovens 8 5, stk. 2, jf. $ 3, stk. 1.Rente berudover må anses som forældet, jf. forældelseslovens $ 23, stk, 2. Rekvirenten har i sin korrigerede opgørelse; der er modtaget i fogedretten den 27. december 2018, trods fogedrettens opfordring i retsbog af 3. december 2018 til blandt andet at korrigere sit rentekrav, 3 fastboldt et krav på 3 års rente af beløbet på 182.532,81 kr. Da rekvirenten således bar opkrævet rente af en forældet del af hovedstolen i strid med forældelseslovens $ 23, stk. 2, er der ikke tilstrækkelig grundlag for at fremme sagen som opgjort af rekvirenten; bvorfor sagen afvises, jf retsplejelovens $ 489, stk. 1. Derfor bestemmes: Denne sag afvises. Sagen sluctet. Fogedretten hævet. <anonym>Dommer</anonym> DBEZCOCB-4091-46EB-BCE5-CJ1981C76204

472

Fogedrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling

[Hjemvisning]

Civilsag

Vestre Landsret

BS-74/2019-VLR

Visse kæresager

2. instans

517/22

Fogedret;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsrets 11. afdeling holdt den 29. marts 2019 kl. 11.15 møde på tingstedet i Vi- borg; Som dommere fungerede landsdommerne Elisabeth Mejnertz, Thomas Klyver og Neia Volstrup Andersen (kst.). VL. B-007419 Lowell Danmark A/S mod Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 18. februar 2019 fra Fogedretten i Aarhus udskrift af retsbogen (sag nr. FS 20-11882/2018). Ved kendelse af 18. januar 2019 har Fogedretten i Aarhus afvist en udlægsbegæring mod Kendelsen er kæret af Lowell Danmark A/S med påstand om, at sagen fremmes i henhold til Lowell Danmark A/S' justerede begæring subsidiært at sagen hjemvises til fornyet be- handling. Til støtte for påstanden har Lowell Danmark A/S navnlig anført; at der kan gøres renter gældende, som disse var 'opgjort ved daværende kreditor, Nordea Bank Danmark A/S' udlægsbegæring af 6.januar 2009, idet forældelsen af disse renter herved blev af- brudt, uanset at udlægsbegæringen var begrænset beløbsmæssigt. har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet. Landsretten afsagde - 2 - K e n d e l s e : Forældelsen af renterne af hovedstolen i henhold til gældsbrevet blev afbrudt ved indgivel- se af udlægsbegæringen i 2009 , der indeholdt en opgørelse af det fulde rentebeløb og f or- behold om udlæ g for daværende kreditor Nordea Bank Danmark A/S’ fulde tilgodehaven- de. Hovedstolen blev i 2009 opgjort til 182.532,81 kr. med tillæg af renter 6.707,66 kr. Den omstænd ighed, at udlægsbegæringen i 2009 foreløbig var begrænset til et mindre be- løb, ændrer ik ke herved. Sagen kan derfor fremmes i overensstemmelse med Lowell Danmark A/S’ opgørelse i kæ- reskriftet med udgangspunkt i den begrænsede del af fordringen , som denne blev opgjort af fogedretten den 3. marts 2009 til 30.440 kr. med tillæg af renter på 6. 707,66 kr. Sagen hjemvises derfor til fornyet behandling ved fogedretten. T h i b e s t e m m e s : Foged rettens kendelse ophæves , og sagen hjemvises til fornyet behandling . Kæremålets omkostninger ophæves. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Elisabeth Mejnertz

Vestre Landsrets 11. afdeling holdt den 29. marts 2019 kl. 11.15 møde på tingstedet i Vi- borg; Som dommere fungerede landsdommerne Elisabeth Mejnertz, Thomas Klyver og Neia Volstrup Andersen (kst.). VL. B-007419 Lowell Danmark A/S mod <anonym>Debitor</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 18. februar 2019 fra Fogedretten i Aarhus udskrift af retsbogen (sag nr. FS 20-11882/2018). Ved kendelse af 18. januar 2019 har Fogedretten i Aarhus afvist en udlægsbegæring mod <anonym>Debitor</anonym> Kendelsen er kæret af Lowell Danmark A/S med påstand om, at sagen fremmes i henhold til Lowell Danmark A/S' justerede begæring subsidiært at sagen hjemvises til fornyet be- handling. Til støtte for påstanden har Lowell Danmark A/S navnlig anført; at der kan gøres renter gældende, som disse var 'opgjort ved daværende kreditor, Nordea Bank Danmark A/S' udlægsbegæring af 6.januar 2009, idet forældelsen af disse renter herved blev af- brudt, uanset at udlægsbegæringen var begrænset beløbsmæssigt. <anonym>Debitor</anonym> har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet. Landsretten afsagde - 2 - K e n d e l s e : Forældelsen af renterne af hovedstolen i henhold til gældsbrevet blev afbrudt ved indgivel- se af udlægsbegæringen i 2009 , der indeholdt en opgørelse af det fulde rentebeløb og f or- behold om udlæ g for daværende kreditor Nordea Bank Danmark A/S’ fulde tilgodehaven- de. Hovedstolen blev i 2009 opgjort til 182.532,81 kr. med tillæg af renter 6.707,66 kr. Den omstænd ighed, at udlægsbegæringen i 2009 foreløbig var begrænset til et mindre be- løb, ændrer ik ke herved. Sagen kan derfor fremmes i overensstemmelse med Lowell Danmark A/S’ opgørelse i kæ- reskriftet med udgangspunkt i den begrænsede del af fordringen , som denne blev opgjort af fogedretten den 3. marts 2009 til 30.440 kr. med tillæg af renter på 6. 707,66 kr. Sagen hjemvises derfor til fornyet behandling ved fogedretten. T h i b e s t e m m e s : Foged rettens kendelse ophæves , og sagen hjemvises til fornyet behandling . Kæremålets omkostninger ophæves. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Elisabeth Mejnertz

473

Landsrettens dom stadfæstes

Endelig

Straffesag

Højesteret

SS-57/2018-HJR

Øvrige straffesager

3. instans

518/22

Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Strafudmåling; Udlændinge;

Nej

/ 57/2018 Rigsadvokaten mod T 19-09-2018 Resumé: Grov vold straffet med fængsel i 6 måneder og udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke i strid med Danmarks internationale forpligtelser T, en nu 23-årig irakisk statsborger, der havde opholdt sig i Danmark, siden han var 4 år, var ved byrettens og landsret- tens dom fundet skyldig i vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde. Landsretten havde idømt en ubetinget straf af fængsel i 6 måneder og han var endvidere udvist af Danmark. T, der var tidligere straffet, var betinget udvist to gange. Den grove vold var begået i prøvetiden for den seneste betingede udvisning. Sagen for Højesteret angik straffastsættelsen og spørgsmålet om udvisning. Højesteret tiltrådte, at straffen var fastsat til fængsel i 6 måneder. For så vidt angik udvisningen af T udtalte Højesteret bl.a., at T skulle udvises ubetinget med indrejseforbud i 6 år, medmindre dette ville være i strid med Danmarks internatio- nale forpligtelser. Efter arten og grovheden af såvel hans nuværende som hans tidligere kriminalitet fandt Højesteret ef-ter en samlet vurdering, at ubetinget udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke var et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Landsretten var nået til samme resultat.

474

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 6 måneder

Appelleret

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1693/2017-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

516/22

Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;

Nej

DQM afsagt den 25. oktober 2017 af Vestre_Landsrets 8 afdeling (dommerne Esben Hvam; Olav D Larsen og Søren Rune Schrøder (kst. med domsmænd) i ankesag VL. S-1693-17 Anklagemyndigheden mod født den 1994 (advokat Berit Ernst, Aarhus) Retten i Viborg har den 11. august 2017 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. 977/2017). Påstande har 'påstået formildelse samt frifindelse for påstanden om udvisning, således at der alene sker betinget udvisning Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen. Supplerende oplysninger Til brug for ankesagen har familieterapeut Familiecenter Silkeborg; afgivet en udtalelse af 24. august 2017 om tiltalte. Løsladelsen af tiltalte efter afsoning af dommen af 28. marts 2014 skete den 6. november 2014. Retten i Viborg har ved kendelse af 11. august 2017 bestemt; at den idømte fængselsstraf fastsat ved dommen af 27. november 2015 i det hele skal fuldbyrdes. Forklaringer Tiltalte har for landsretten afgivet supplerende forklaring om sine personlige forhold. Der er endvidere afgivet forklaring af Iiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at har hjulpet med at beskrive familiens flugt fra Irak til Danmark via Tyrkiet og Bulgarien; som det er angivet i udtalelsen af 24. august 2017. Han har nu i nogle uger deltaget i et kursusforløb arrangeret af Silkeborg Kommune. Kursusforløbet sigter mod senere at tage en uddannelse eller at få et arbejde. Han har 'tidligere gået på HG og hf, men har ikke færdiggjort en uddannelse. Han har ikke noget job for tiden. Han har tidligere haft forskellige jobs. Han kender ingen i Irak, og han vil ikke kunne klare sig i Irak. Han taler assyrisk og dansk med sin familie. Assyrisk er et mindretalssprog i Irak . Han kan ikke tale arabisk . Hans nærmeste familie er hans mor og tre søskende samt hans bedsteforældre. Han bor hos sin mor og stedfar. Han har altid boet sammen med sin mor. har forklaret, at han er ansat som familieterapeut i Silkeborg Kommune. Han har kendt tiltalte siden januar 2017, hvor han blev tilknyttet familien Han besøger familien en gang om ugen for at yde støtte og vejledning; Familien omfatter tiltaltes mor og stedfar samt tiltalte og tre mindre søskende. Hans primære opgave er at støtte forældrene. Hans kontakt med tiltalte har været sporadisk. Familien har økonomiske problemer. Han er ikke involveret i spørgsmål om tiltaltes uddannelse eller arbejde. - 3 - Hans udtalelse af 24. august 2017 er udarbejdet i samarbejde med tiltaltes mor. Oplysningerne i udtalelsen stammer fra hende. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig med byretten i, at der ved fastsættelsen af straffen skal tages hensyn til de omstændigheder, som byretten har fremhævet, og at straffen skal fastsættes som en tillægsstraf i forhold til dommen af 5. oktober 2016. Landsretten finder herefter, at straffen for den meningsløse vold skal fastsættes til fængsel i 6 måneder. Anvendelse af betinget straf er udelukket. Ved afgørelsen af spørgsmålet om udvisning skal der, som byretten har anført, tages hensyn til voldskriminalitetens grovhed samt tiltaltes tilknytning til Danmark og meget begrænsede tilknytning til Irak. Tiltalte, der nu er 22 år, har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 15 år, og tiltaltes mor og tre søskende bor i Danmark. Der skal også tages hensyn til, at tiltalte ikke selv har stiftet familie i Danmark. Han har ikke gennemført en uddannelse, og han har kun haft en beskeden tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal yderligere tages hensyn til, at tiltalte tidligere to gange er straffet for vold, og at han tidligere to gange er blevet udvist betinget med en prøvetid på 2 år, senest ved dommen af 27. november 2015, der angik narkokriminalitet. Landsretten tiltræder, at udvisning af tiltalte med et indrejseforbud på 6 år efter en samlet vurdering må anses for en proportional foranstaltning, og at udvisning dermed ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, sammenholdt med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Med den anførte forhøjelse af straffen stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 6 måneder. - 4 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Esben Hvam Olav D. Larsen Søren Rune Schrøder

DQM afsagt den 25. oktober 2017 af Vestre_Landsrets 8 afdeling (dommerne Esben Hvam; Olav D Larsen og Søren Rune Schrøder (kst. med domsmænd) i ankesag VL. S-1693-17 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1994 (advokat Berit Ernst, Aarhus) Retten i Viborg har den 11. august 2017 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. 977/2017). Påstande <anonym>Tiltalte</anonym> har 'påstået formildelse samt frifindelse for påstanden om udvisning, således at der alene sker betinget udvisning Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen. Supplerende oplysninger Til brug for ankesagen har familieterapeut <anonym>Vidne 4</anonym> Familiecenter Silkeborg; afgivet en udtalelse af 24. august 2017 om tiltalte. Løsladelsen af tiltalte efter afsoning af dommen af 28. marts 2014 skete den 6. november 2014. Retten i Viborg har ved kendelse af 11. august 2017 bestemt; at den idømte fængselsstraf fastsat ved dommen af 27. november 2015 i det hele skal fuldbyrdes. Forklaringer Tiltalte har for landsretten afgivet supplerende forklaring om sine personlige forhold. Der er endvidere afgivet forklaring af <anonym>Vidne 4</anonym> Iiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at <anonym>Vidne 4</anonym> har hjulpet med at beskrive familiens flugt fra Irak til Danmark via Tyrkiet og Bulgarien; som det er angivet i udtalelsen af 24. august 2017. Han har nu i nogle uger deltaget i et kursusforløb arrangeret af Silkeborg Kommune. Kursusforløbet sigter mod senere at tage en uddannelse eller at få et arbejde. Han har 'tidligere gået på HG og hf, men har ikke færdiggjort en uddannelse. Han har ikke noget job for tiden. Han har tidligere haft forskellige jobs. Han kender ingen i Irak, og han vil ikke kunne klare sig i Irak. Han taler assyrisk og dansk med sin familie. Assyrisk er et mindretalssprog i Irak . Han kan ikke tale arabisk . Hans nærmeste familie er hans mor og tre søskende samt hans bedsteforældre. Han bor hos sin mor og stedfar. Han har altid boet sammen med sin mor. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at han er ansat som familieterapeut i Silkeborg Kommune. Han har kendt tiltalte siden januar 2017, hvor han blev tilknyttet familien Han besøger familien en gang om ugen for at yde støtte og vejledning; Familien omfatter tiltaltes mor og stedfar samt tiltalte og tre mindre søskende. Hans primære opgave er at støtte forældrene. Hans kontakt med tiltalte har været sporadisk. Familien har økonomiske problemer. Han er ikke involveret i spørgsmål om tiltaltes uddannelse eller arbejde. - 3 - Hans udtalelse af 24. august 2017 er udarbejdet i samarbejde med tiltaltes mor. Oplysningerne i udtalelsen stammer fra hende. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig med byretten i, at der ved fastsættelsen af straffen skal tages hensyn til de omstændigheder, som byretten har fremhævet, og at straffen skal fastsættes som en tillægsstraf i forhold til dommen af 5. oktober 2016. Landsretten finder herefter, at straffen for den meningsløse vold skal fastsættes til fængsel i 6 måneder. Anvendelse af betinget straf er udelukket. Ved afgørelsen af spørgsmålet om udvisning skal der, som byretten har anført, tages hensyn til voldskriminalitetens grovhed samt tiltaltes tilknytning til Danmark og meget begrænsede tilknytning til Irak. Tiltalte, der nu er 22 år, har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 15 år, og tiltaltes mor og tre søskende bor i Danmark. Der skal også tages hensyn til, at tiltalte ikke selv har stiftet familie i Danmark. Han har ikke gennemført en uddannelse, og han har kun haft en beskeden tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal yderligere tages hensyn til, at tiltalte tidligere to gange er straffet for vold, og at han tidligere to gange er blevet udvist betinget med en prøvetid på 2 år, senest ved dommen af 27. november 2015, der angik narkokriminalitet. Landsretten tiltræder, at udvisning af tiltalte med et indrejseforbud på 6 år efter en samlet vurdering må anses for en proportional foranstaltning, og at udvisning dermed ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, sammenholdt med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Med den anførte forhøjelse af straffen stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 6 måneder. - 4 - Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Esben Hvam Olav D. Larsen Søren Rune Schrøder

475

Tiltale for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 245, stk. 1 jf. § 247, stk. 1

Appelleret

Straffesag

Retten i Viborg

SS-977/2017-VIB

Almindelig domsmandssag

1. instans

515/22

Liv og legeme; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;

Nej

4100-73251-00110-16

RETTEN I VIBORG Den 1. september 2017 kl. 13.00 blev retten sat af Rettens nr. 977/2017 Politiets nr. 4100-73251-00110-16 Anklagemyndigheden mod født 1994. Sagen blev genoptaget. Ingen var mødt eller tilsagt. Rettens dom af 11. august 2017 er anket. Under hovedforhandlingen blev der afgivet følgende forklaringer: Tiltalte forklarede, at han den 18. september 2016 om natten var i byen i Silkeborg . Han kom alene i byen og mødtes med nogle venner. Han var sammen med mange forskellige. Han havde drukket meget alkohol. Han var meget påvirket af alkohol om morgenen. Han gik ind på en bar, men gik hurtigt ud igen; da han gerne ville hjem. Han var i stand til selv at tage hjem. På det tidspunkt var han sammen med der måske hed Han vidste ikke; hvad hed til efternavn. Han mødte dem om morgenen. De fulgtes ud af diskoteket;, fik noget at spise og gik så over mod en bar for at se, hvad der skete der. Der skete ikke noget, så de gik hjemad. De gik forbi en bænk, hvor der sad nogle personer. Han kunne huske at der blev sagt noget, men ikke hvad der blev sagt, eller hvem der sagde det. Der sad en pige 0g to drenge på bænken. Den største af drengene rejste sig op og skubbede tiltalte hårdt ind i brystet, så han faldt ned og fik sår på albuen. Tiltalte rejste sig op 0g slog drengen tilbage én gang og gik derefter derfra. Tiltalte slog drengen i ansigtet; han vidste ikke; om det var med knyttet hånd. Han så, at drengen faldt. Tiltalte blev chokeret, så han gik hjemad. Længere nede ad gaden; tæt på hans hjem; blev han taget af politiet. Han var ikke tæt på bænken og ved ikke, hvorfor han blev slået. Det kunne godt være, at det var ham, der sagde noget, men han vidste det ikke. Han var fuld og kunne ikke rigtig huske det. De andre, der var til stede, blev der, da han gik Han så ikke mere. Han gik til at starte med alene hjemad. Da han nærmede sig sit hjem, ringede og spurgte, om de ikke skulle følges hjem. De boede lige ved siden af hinanden. Han mødtes med for at følges. De blev begge anholdt. Tiltalte blev skubbet først og faldt. Han rejste sig op 0g slog drengen. Han slog ikke begge drenge, kun den største af dem: Der lå glasskår på jorden; det var derfor; at tiltalte skar sig på armen. Tiltalte sparkede ikke nogen; 0g han så ikke nogen blive sparket. Tiltalte slog drengen én gang, hvorefter drengen faldt omkuld. Da drengen faldt, blev tiltalte bange 0g gik derfra. Det var ikke meningen; at drengen skulle falde. Tiltalte ville gøre det samme ved drengen; som drengen havde gjort ved ham. Tiltalte kunne ikke forklare de skader; der var på Han vidste, at han ramte den ene. Den anden så han ikke, kun da han sad på bænken. Han så ham ikke rejse sig op. I grundlovsforhøret ville tiltalte ikke sige, at han havde slået drengen; fordi han ikke ville have straffen for det. Han forklarede ikke til politiet eller i retten, at han var blevet skubbet, inden han havde slået, fordi han ikke havde lyst til det, før han indså, at det skulle være sådan. Han snakkede med sin advokat, 0g anerkendte det nu, fordi det var det bedste for ham; i stedet for at han skulle sidde varetægtsfængslet i flere måneder. forklarede, at han natten til den 18. september var i byen. Han var sammen med De var i byen 0g mødte nogle kammerater og veninder. Da diskoteket lukkede omkring kl. 5-6 om morgenen, ville de over på et lokalt værtshus og have en øl. Inden de gik derover, satte de sig på en bænk på Skoletorvet. Det var vidnet, dennes veninde 0g De satte sig på bænken; og der kom 3-4 personer hen til dem 0g spurgte, om de havde nogle cigaretter. Det svarede de nej til. Så gik personerne lidt frem og tilbage og spurgte igen; om de havde hash 0g cigaretter. Vidnet kunne se på den ene, at han var ude på ballade. Det kunne han se på hans ansigtsudtryk. Han sagde til gruppen flere gange, at de skulle gå, fordi han og hans venner ikke ville deltage i noget. Det virkede til, at de andre holdt sig tilbage. Det var kun ham; der stod i front, der virkede tændt på det. Der var en person; der kom hen og begyndte at slå vidnet i hovedet. Han bøjede sig forover og fik pareret. havde siddet på bænken. Han rejste sig op 0g gik hen imod de tre andre. havde bagefter fortalt, at de tre slog ham ned. Vidnet så det ikke. Det skete cirka 10 meter væk. Han hørte et smæld og kunne se, at lå på jorden og ikke bevægede sig. Han løb hen imod og kunne se, at han havde et fodaftryk i hovedet. De ringede til alarmcentralen og politiet, og ambulancen kom. De kørte på skadestuen 1 Århus, hvor blev behandlet. Vidnet blev ikke selv behandlet. Han sad på bænken og rejste sig op. Han forsøgte at skubbe personen foran sig væk, så han kunne komme hen til Da de sad på bænken, blev den ene person ved med at gå tæt på ham. Vidnet forsøgte at få ham væk og sagde, at han ikke ville deltage i noget. Han sagde gentagne gange, at de skulle gå væk. Til sidst fik han slag i ansigtet. Vidnet huskede ikke; at nogen blev skubbet i jorden. Da vidnet sad på bænken, stod personen foran ham med sin mave i vidnets hovedhøjde. Vidnet forsøgte at få personen væk ved at skubbe til dennes hofter, mens han selv stadig sad ned. Han blev slået, mens han stadig sad ned. Han blev slået gentagne gange i ansigtet. Vidnet vidste ikke; hvor de andre i gruppen var henne, da han blev slået. Han ville mene, at episoden tog cirka 10 minutter, fra gruppen første gang rettede henvendelse til dem indtil han 0g hans venner ringede til alarmcentralen. Vidnet havde drukket en del alkohol, men ikke så meget, at han ikke var ved bevidsthed eller kunne stå ved sine handlinger. Vidnet kendte ikke nogen 1 gruppen. Han havde set den ene af dem 1 byen 1 Silkeborg før. Det var ikke tiltalte. Det var kun én, som han havde set, 0g det var ikke en, som han kendte. Samtalen handlede kun om noget med cigaretter og hash. Det var kun en person, der startede samtalen; dette var ikke personen, der slog vidnet. Vidnet sagde; at de ikke var interesseret i noget, hvorefter personen, der senere slog ham, kom hen og sagde, at vidnet skulle holde mund. Vidnet sagde at gruppen skulle gå væk; hvorefter han blev slået 1 ansigtet. Personen, der slog ham; var en lille, spinkel fyr med udenlandsk baggrund. Han mente, at personen havde sort hættetrøje på. Han vidste ikke; hvad personen hed, men han havde ikke set ham før. Inden vidnet blev slået, stod tiltalte forrest i gruppen. Han vidste ikke; hvor tiltalte stod, da han blev slået. Det var tiltalte, der førte ordet til at starte med. Det var ikke tiltalte, der slog ham. Vidnet så ikke episoden med Han hørte kun slaget 0g så, at faldt. forklarede, at han den 18. september 2016 var i byen med Da de sad på bænken på Skoletorvet, sad de stille og roligt 0g snakkede. Pludseligt kom der en gruppe hen til dem og ville slås. Det sagde vidnet og at de ikke ville. Gruppen sagde ikke direkte, at de ville slås, men de var meget provokerende og højtråbende 0g sagde en masse ting Han kendte ikke nogen i gruppen, han havde aldrig set dem før. Han sagde til gruppen; at de skulle stoppe, og at han 0g ikke gad mere. Han rejste sig op, fordi han ville gå, og blev så slået i hovedet. Derefter kunne han ikke huske så meget mere, men havde fået at vide, at han blev slået ned bagfra. Han kunne ikke selv huske, at han blev slået ned bagfra. Han vågnede, da ambulancefolkene kom. sad på bænken sammen med ham. Der var måske en eller t0 piger på bænken også. Han kunne huske, at han blev slået to gange i hovedet forfra. Det var en lille fyr; der slog ham_ Vidnet så ikke, at blev slået. Han vidste ikke, om han var besvimet på det tidspunkt. Da han rejste sig op fra bænken, blev han slået i hovedet. Han troede, at sad på bænken; men kunne ikke helt huske det. Han mente ikke; at det kunne være den lille fyr, der slog ham bagfra. Der var to personer, der slog ham; den lille fyr og en mere bagved ham. Han mistede bevidstheden og vågnede op i ambulancen. Han havde meget ondt i sit ben og kunne se, at hans fod så meget mærkelig ud. Han havde fået noget i hovedet; men han kunne ikke huske noget om det. Dagen efter kunne han se et fodaftryk i sit ansigt; men kunne ikke huske, hvordan det var kommet. Lægerne fortalte; at benet var brækket ét sted, 0g at der var en masse stumper. Han blev opereret og fik en skinne 0g syv skruer sat ind. Han havde stadig problemer med det. Bruddet på benet var sket i forbindelse med episoden; han havde ikke haft problemer med benet før. Han slog ikke nogen; 0g han var ikke aggressiv. Han og ville bare væk fra situationen. Han var bange for, at situationen skulle udvikle sig. Han gjorde, hvad han kunne for at komme væk fra situationen. Han havde drukket en del alkohol, han og havde nok delt en flaske spiritus. Han var 99 'pænt påvirket" men havde en god fornemmelse af, hvad der skete, indtil han mistede bevidstheden. Gruppen gik først forbi dem, da de sad på bænken; men kom så tilbage. Første gang de gik forbi, snakkede gruppen ikke til dem. Han så ikke, at skulle være aggressiv eller truende på nogen måde. Gruppen var på tre - fire personer. I den første rapport omtalte han fem-seks personer; i den næste var det færre. Det var tre-fire personer. forklarede, at hun den 18. september 2016 overværede episoden på Skoletorvet. Hun sad sammen med tre kammerater; sad ikke så langt fra bænken. Hun så to drenge 0g t0 piger sidde på bænken. Hun kendte dem ikke. Hun havde set den ene af drengene før; hun var gået forbi ham på et diskotek. Der kom fire drenge gående hen imod bænken. Gruppen, der kom hen til bænken; begyndte at provokere. Hun kunne se, at dem; der sad på bænken; blev utrygge; og hun kunne høre, at de bad gruppen om at gå. Hun sad ikke så langt derfra og kunne høre hvad der blev sagt. Drengene på bænken sagde; at de ikke ville noget og bad gruppen om at gå. Drengene på bænken rejste sig op, 0g så begyndte tumulten: Da drengene rejste sig, begyndte personerne at skubbe til hinanden. Gruppen begyndte at skubbe til drengene, og drengene skubbede lidt igen. De begyndte at slå på hinanden. Den ene dreng løb væk sammen med de to piger. Den anden dreng stod tilbage; og de fire "gik amok" på ham: Der gik en person om bag drengen 0g slog ham 1 tindingen; så han besvimede og væltede bagover, hvorefter gruppen stod og sparkede til ham: Det var alle fire i gruppen, der var med til det; de stod rundt omkring den dreng der var tilbage. Hun kunne ikke sige; hvem der havde startet, eller hvem der havde skubbet først. Hun så ikke tiltalte blive skubbet og vælte bagover. Hun så ikke blive slået; mens han sad på bænken: Hun hørte kun; at gruppen blev bedt om at gå væk, 0g at der blev noget tumult. Det var først, da drengene rejste sig 0g gik lidt væk, 0g de begyndte at slås, at hun og hendes kammerater blandede sig. Da de var fire personer, omkring den dreng der lå på jorden; blandede vidnet og hendes kammerater sig. De løb derhen, og gruppen løb væk derfra. Vidnet og hendes kammerater ringede efter politiet. Hun blev afhørt af politiet i forbindelse med sagen den 18. september om morgenen; umiddelbart efter episoden. Foreholdt afhøringsrapport af 18. september 2016 forklarede vidnet; at det var rigtigt, at hun havde forklaret; at personerne af udenlandsk herkomst tydeligvis ønskede en konfrontation; hvorimod personerne på bænken ønskede at undgå en konfrontation; og en af personerne på bænken bad de side 5 udenlandske mænd gå væk, samt at de udenlandske mæn d ikke fulgte denne anmodning, hvorfor den ene person fra bænken, en un g mand, rejste sig og herefter blev tildelt flere slag i ansigtet. Person en på bænken rejste sig op, fordi han gerne ville have, at gruppen gik. Hun ved ikke, om personerne på bænken kunne have skubbet til gruppen. Det var førs t idet, at drengen rejste sig fra bænken, at slåskampen startede. Ham, der re jste sig, blev slået flere gange i hovedet. Han stak af sammen med pigerne og overfaldet på den anden dreng skete efterfølgende. Det virkede som om, at gruppen af udenlandske mænd kendte hinanden. De kom gående sammen, forholdsvis målrettet, hen mod d em på bænken. Da hun først så dem, tænkte hun, at de to grupper måsk e kendte hinanden. Hun vurderede, at gruppen af udenlandske mænd var fælle s om det. Der var ikke én, der tog lederskab; de kom alle fire på samme ti d og provokerede lige meget. Mændene forsvandt to og to i hver deres retn ing. Hun så to af dem senere, da hun tog hjem. Det ringede hun til politi et og fortalte. De to andre blev fundet længere oppe i byen. Hun så dem forsvin de to og to, da hun og hendes kammerater kom hen for at hjælpe ham, der lå ned. Hun havde drukket, men det var ikke ''vildt og toss et''. Hun var bare ude for at hygge sig. Foreholdt afhøringsrapport, forklarede vidnet, at h un ikke mindedes at have fortalt til politiet, at hun havde bemærket tre-fir e unge mænd med udenlandsk herkomst, der stod med front til persone rne på bænken. Der havde hele tiden været fire. Hun havde ikke holdt ø je med den ene dreng og de to piger, men de forsvandt; der stod kun den ene dreng tilbage. Hun lagde ikke mærke til dem, men da hun stod ovre ved drenge n, var hans kammerat væk. Kammeraten var så langt væk, at hun ikke ved, hvor han blev af. Hun mødte en af pigerne, der kom tilbage, og som ringed e til nummer to dreng. Ham, der lå på jorden, kaldte på en eller anden. Hu n troede, at det var kammeraten, men hun kendte ikke navnene på dem. Da hun og hendes kammerater sad med drengen på jorden, så hun kun pi gen. Hun ved ikke, om kammeraten kunne have stået bag dem, men der gik no get tid, fra drengen på jorden kaldte på ham, til han kom derhen. Da hun og hendes kammerater løb over til ham, der blev slået ned, var alle fire indvandrere omkring ham. Hun vidste ikke, hvor kammeraten var henne. Der var fire personer, der stod omkring drengen på jorden og trampede på ham. Foreholdt politirapport forklarede hun, at det var rigtigt, at hun havde forklaret, at yderligere en person fra bænken rejst e sig, og denne pludselig blev slået i baghovedet af den af de udenlandske pe rsoner, som var mest lys i huden, og personen der blev slået i baghovedet he refter væltede omkuld og landede på ryggen, hvorefter den person, der havde slået ham i baghovedet, sparkede den liggende person i hovedet. Alle fire p ersoner var der, men den ene stod ved drengens hoved, de andre stod ved hans ben. De gjorde alle noget, men det var ham, der stod ved hovedet, der v ar mest voldsom og slog drengen i hovedet. De andre sparkede ham. Hun mente , at hun havde fortalt til politiet; at de alle gjorde noget. Hun talte med en kvinde på politistationen: Politirapporten var underskrevet af en mand: Hun var sikker på, at det var en kvinde, hun talte med. Hun havde forklaret til politiet, at hun muligvis ville kunne genkende ham;, der slog personen i baghovedet 0g sparkede ham i ansigtet. Hun var ikke blevet forevist fotos til genkendelse. Hun var blevet afhørt om morgenen den 18. september af en mand og senere på politistationen af en kvinde. forklarede; at han den 18. september 2016 var til stede på Skoletorvet. Han sad på torvet sammen med 0g en kammerat, i nærheden af bænken. Han så t0 drenge og en pige sidde på en bænk. Der kom tre fyre hen til dem. Herefter kiggede han væk og snakkede med sine venner. Der var lidt råben; hvorfor han kiggede derover og fulgte lidt med i, hvad der skete. Det øjeblik blev der slået efter den ene af de drenge, der havde siddet på bænken; han røg ned 0g blev sparket af de tre. Vidnet var rimelig sikker på, at der var tre i gruppen; der kom hen; 0g at der sad tre på bænken:. Stemningen var trykket; det virkede som om, at de, der sad på bænken; ikke ville snakke med de andre. Der var noget mundhuggeri. Han ved ikke, hvad der blev sagt, men det var med hævede stemmer. Han mindedes, at der var provokationer, men kunne ikke sige i hvilken form. Det var gruppen, der kom hen til bænken; som var provokerende: Gruppen var frembrusende i deres adfærd og virkede til at lede efter ballade. Han kan ikke rigtigt huske; hvad der blev sagt, 0g på den afstand var det ikke nemt at høre, hvem der sagde hvad. Han mindedes, at den ene dreng fra bænken rejste sig op, efter der havde været mundhuggeri. Han prøvede at få gruppen væk. Drengen fik et slag i hovedet af en af de tre 0g røg vist ned på jorden. Så var der nogle få spark, på ham der røg ned. Han og hans venner reagerede og råbte 0g gik hen imod dem De tre fra gruppen gik deres vej, da de kom derhen. Han og hans venner gik hen 0g tjekkede ham, der lå på jorden. Han kendte ikke nogen af personerne. Han havde set pigen på bænken før, men ikke de t0 andre drenge på bænken. Heller ikke nogen af de tre i gruppen. Han kunne huske, at han blev afhørt to gange af politiet i forbindelse med sagen; én gang om formiddagen for episoden 0g én gang senere. Foreholdt afbøringsrapport, forklarede han; at det godt kunne passe, at han havde sagt; at han forud for gerningstidspunktet opholdt sig sammen med tre venner på Skoletorvet 1 Silkeborg hvor de sad på nogle bænke 0g spiste noget morgenmad, 0g hvor han bemærkede fire unge mænd, formentligt af udenlandsk herkomst; hvoraf de tre var mørke og en lidt lysere, som kom gående hen til tre personer, der sad på en bænk 5-7 meter væk fra vidnets placering. Han mindedes nu, at der kun var tre personer. Forevist den underskrevne afhøringsrapport forklarede han, at der nok måtte have været fire personer, 0g at det var et år siden; at det var sket 0g, at han ikke gik 0g tænkte på det hver dag Hvis han på daværende tidspunkt havde sagt, at der var fire, måtte det have været sådan. Dengang var hans hukommelse nok lidt bedre. Foreholdt afhøringsrapporten forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at han havde forklaret; at de fire gik hen til de tre på bænken og henvendte sig til forurettedes kammerat, at der blev talt lidt frem 0g tilbage, 0g at kammeraten på et tidspunkt rejste sig op 0g i det samme blev ramt af fire- fem slag i ansigtet; samt at han forespurgt oplyste; at der var tale om slag med flad hånd og med knyttede næver, og at han i første omgang ikke så, hvem der slog men blot at der blev slået. Han mindedes, at han kun så den ene person forvolde skade. Foreholdt afhøringsrapport forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at han havde forklaret til politiet; at den ene person på bænken først blev overfaldet med fire-fem slag i ansigtet; hvorefter kammeraten rejste sig 0g også blev overfalder. Vidnet bemærkede, at det var svært at huske, når det var så lang tid siden. Som han huskede, var det en stor fyr, der blev overfaldet og kom til skade, og som efterfølgende blev hentet af ambulance. Han blev slået, faldt ned og blev sparket af dem; der var i gruppen. Det kunne godt passe, at der var fire i gruppen, hvis det var sådan; han havde forklaret til politiet på det givne tidspunkt. Han kendte ikke nogen i gruppen af de mænd, der fik hen til bænken. Han havde ikke set dem før eller lagt mærke til dem. Han kunne ikke huske, om der var nogen 1 gruppen, der var mere frembrusende end andre; han kunne ikke huske, hvem der tog initiativet. Da de gik hen til drengen; der lå ned, mindedes han; at gruppen af mænd gik væk. Han gik ud fra, at de var færdige med det; som de ville. Mens drengen lå ned, mindedes vidnet, at have set ham blive sparket. Han kunne ikke huske; om det var en eller flere personer, der sparkede. Vidnet havde drukket alkohol. Han var ikke meget påvirket; han havde en god fatning. Det var ikke på grund af alkohol, at han havde svært ved at huske episoden; det skyldtes; at det var lang tid siden. Han så, at drengen var kommet til skade, men lagde ikke mærke til konkrete skader. Det var mere hans venner, der holdt øje med drengen. Han stod sammen med en ven og ventede på politiet 0g ambulancen. Han ville tro, at episoden varede maksimum 10 minutter. Vidnet forklarede; at det, som han tidligere havde sagt til politiet, både på tidspunktet efter episoden 0g ved senere afhøring; måtte passe; da han på det tidspunkt havde det friskt i hukommelsen. Nogle af tingene kunne han, når det blev nævnt; godt huske, men det lå ikke friskt i hukommelsen. forklarede, at han den 18. september 2016 befandt sig på Skoletorvet sammen med nogle venner 0g sad tæt placeret på nogle bænke, hvor der udspillede sig en episode. Han så tre personer sidde på en bænk 0g spise. Lidt ud af ingenting hørte han nogle råb og skænderier derovre fra, hvor der efterhånden havde samlet sig nogle flere mennesker. De tre på bænken bad i første omgang de personer, der var kommet derhen; om at gå væk, fordi de gerne vil passe sig selv på bænken. Personerne nægtede at gå og blev stående og fortsatte med at råbe og provokere. Der blev råbt ind i ansigtet 0g skubbet lidt; da personerne på bænken fortsat bad gruppen om at gå. En af de mænd, der var kommet hen til bænken, slog ud efter en af personerne på bænken. Han ramte personen på bænken; men ikke hårdt. De andre personer, der var kommet; til begyndte at slå på personen på bænken. Der blev slået hurtigt et par gange, og så var en af mændene kommet om bag personen 0g slog ham hårdt, skråt bagfra, ind i ansigtet. Personen blev slået ud 0g slog hovedet imod stenene. Det så ud til, at han mistede bevidstheden. Han røg i jorden; 0g gruppen sparkede til ham. Vidnet mente, at der var fire i gruppen. Det virkede ikke til, at de tre på bænken var provokerende;, men blev påvirkede af de fire mænd, der kom hen, da de blev ved at stå 0g råbe. Helt fra start bad personerne på bænken gruppen om at gå. Gruppen var truende, da de kom hen til bænken. Han så personerne på bænken rejse sig op, men ellers gjorde de ikke noget. Han mindedes ikke; at de tre nåede at slå, inden den første af dem blev slået. Han mindedes; at begge drenge på bænken blev slået, men det var kun den ene, som røg ned, der blev slået gentagne gange. Efter han røg ned, sparkede de til ham og ramte ham i maven og i ansigtet. Der blev sparket med fuld kraft. Vidnet så én i gruppen sparke. Han mindedes ikke at have set andre sparke. Det var to-tre hurtige spark, der ramte i maven og i ansigtet. De stod alle fire stadig samlet omkring drengen. Han ved ikke, hvor de to andre fra bænken var på dette tidspunkt; han så dem ikke, mens personen lå på jorden. Vidnet og hans kammerat løb begge hen til personen på jorden 0g fik kontakt til ham. De koncentrerede sig om ham; der lå på jorden og om at få kontakt til ham. Han var ved bevidsthed, da de nåede hen til ham Da drengen blev slået bagfra og faldt, så baghovedet ramte fliserne, så det ud til på afstand, at han var bevidstløs. De fire fra gruppen forsvandt; da vidnet 0g hans ven kom løbende. Han så ikke, om de forsvandt sammen. Han var ikke synderligt påvirket af alkohol; det var morgen; de var stoppet med at feste og ventede blot på en taxa. Han var ved sine sansers fulde brug; Han syntes, at alle i gruppen var lige provokerende og havde lige stor del i episoden forud for volden: Han huskede det ikke, som at alle nåede at slå, men alle var med i "optakten" til det. Der var tre personer på bænken, t0 drenge og en pige. Han så ikke; da de fire personer forsvandt. Han så ikke, om de forsvandt samtidigt eller i samme retning; han havde fokus på personen på jorden. Sagen sluttet på ny . Retten hævet.

RETTEN I VIBORG Den 1. september 2017 kl. 13.00 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> Rettens nr. 977/2017 Politiets nr. 4100-73251-00110-16 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1994. Sagen blev genoptaget. Ingen var mødt eller tilsagt. Rettens dom af 11. august 2017 er anket. Under hovedforhandlingen blev der afgivet følgende forklaringer: Tiltalte forklarede, at han den 18. september 2016 om natten var i byen i Silkeborg . Han kom alene i byen og mødtes med nogle venner. Han var sammen med mange forskellige. Han havde drukket meget alkohol. Han var meget påvirket af alkohol om morgenen. Han gik ind på en bar, men gik hurtigt ud igen; da han gerne ville hjem. Han var i stand til selv at tage hjem. På det tidspunkt var han sammen med <anonym>P1</anonym> <anonym>P2</anonym> 0g en person mere, <anonym>(P1)</anonym> <anonym>(P2)</anonym> der måske hed <anonym>Person 3</anonym> Det kunne godt passe, at han hed <anonym>Person 3</anonym> Han vidste ikke; hvad <anonym>P2</anonym> hed til efternavn. Han mødte dem om morgenen. De fulgtes ud af diskoteket;, fik noget at spise og gik så over mod en bar for at se, hvad der skete der. Der skete ikke noget, så de gik hjemad. De gik forbi en bænk, hvor der sad nogle personer. Han kunne huske at der blev sagt noget, men ikke hvad der blev sagt, eller hvem der sagde det. Der sad en pige 0g to drenge på bænken. Den største af drengene rejste sig op og skubbede tiltalte hårdt ind i brystet, så han faldt ned og fik sår på albuen. Tiltalte rejste sig op 0g slog drengen tilbage én gang og gik derefter derfra. Tiltalte slog drengen i ansigtet; han vidste ikke; om det var med knyttet hånd. Han så, at drengen faldt. Tiltalte blev chokeret, så han gik hjemad. Længere nede ad gaden; tæt på hans hjem; blev han taget af politiet. Han var ikke tæt på bænken og ved ikke, hvorfor han blev slået. Det kunne godt være, at det var ham, der sagde noget, men han vidste det ikke. Han var fuld og kunne ikke rigtig huske det. De andre, der var til stede, blev der, da han gik Han så ikke mere. Han gik til at starte med alene hjemad. Da han nærmede sig sit hjem, ringede <anonym>P2</anonym> og spurgte, om de ikke skulle følges hjem. De boede lige ved siden af hinanden. Han mødtes med <anonym>P2</anonym> for at følges. De blev begge anholdt. Tiltalte blev skubbet først og faldt. Han rejste sig op 0g slog drengen. Han slog ikke begge drenge, kun den største af dem: Der lå glasskår på jorden; det var derfor; at tiltalte skar sig på armen. Tiltalte sparkede ikke nogen; 0g han så ikke nogen blive sparket. Tiltalte slog drengen én gang, hvorefter drengen faldt omkuld. Da drengen faldt, blev tiltalte bange 0g gik derfra. Det var ikke meningen; at drengen skulle falde. Tiltalte ville gøre det samme ved drengen; som drengen havde gjort ved ham. Tiltalte kunne ikke forklare de skader; der var på <anonym>F1</anonym> 0g <anonym>F2</anonym> Han vidste, at han ramte den ene. Den anden så han ikke, kun da han sad på bænken. Han så ham <anonym>Forurettede 2 (F2)</anonym> ikke rejse sig op. I grundlovsforhøret ville tiltalte ikke sige, at han havde slået drengen; fordi han ikke ville have straffen for det. Han forklarede ikke til politiet eller i retten, at han var blevet skubbet, inden han havde slået, fordi han ikke havde lyst til det, før han indså, at det skulle være sådan. Han snakkede med sin advokat, 0g anerkendte det nu, fordi det var det bedste for ham; i stedet for at han skulle sidde varetægtsfængslet i flere måneder. <anonym>Fl</anonym> forklarede, at han natten til den 18. september var i byen. Han var sammen med <anonym>F2</anonym> De var i byen 0g mødte nogle kammerater og veninder. Da diskoteket lukkede omkring kl. 5-6 om morgenen, ville de over på et lokalt værtshus og have en øl. Inden de gik derover, satte de sig på en bænk på Skoletorvet. Det var vidnet, dennes veninde <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>F2</anonym> De satte sig på bænken; og der kom 3-4 personer hen til dem 0g spurgte, om de havde nogle cigaretter. Det svarede de nej til. Så gik personerne lidt frem og tilbage og spurgte igen; om de havde hash 0g cigaretter. Vidnet kunne se på den ene, at han var ude på ballade. Det kunne han se på hans ansigtsudtryk. Han sagde til gruppen flere gange, at de skulle gå, fordi han og hans venner ikke ville deltage i noget. Det virkede til, at de andre holdt sig tilbage. Det var kun ham; der stod i front, der virkede tændt på det. Der var en person; der kom hen og begyndte at slå vidnet i hovedet. Han bøjede sig forover og fik pareret. <anonym>F2</anonym> havde siddet på bænken. Han rejste sig op 0g gik hen imod de tre andre. <anonym>F2</anonym> havde bagefter fortalt, at de tre slog ham ned. Vidnet så det ikke. Det skete cirka 10 meter væk. Han hørte et smæld og kunne se, at <anonym>F2</anonym> lå på jorden og ikke bevægede sig. Han løb hen imod <anonym>F2</anonym> og kunne se, at han havde et fodaftryk i hovedet. De ringede til alarmcentralen og politiet, og ambulancen kom. De kørte på skadestuen 1 Århus, hvor <anonym>F2</anonym> blev behandlet. Vidnet blev ikke selv behandlet. Han sad på bænken og rejste sig op. Han forsøgte at skubbe personen foran sig væk, så han kunne komme hen til <anonym>F2</anonym> Da de sad på bænken, blev den ene person ved med at gå tæt på ham. Vidnet forsøgte at få ham væk og sagde, at han ikke ville deltage i noget. Han sagde gentagne gange, at de skulle gå væk. Til sidst fik han slag i ansigtet. Vidnet huskede ikke; at nogen blev skubbet i jorden. Da vidnet sad på bænken, stod personen foran ham med sin mave i vidnets hovedhøjde. Vidnet forsøgte at få personen væk ved at skubbe til dennes hofter, mens han selv stadig sad ned. Han blev slået, mens han stadig sad ned. Han blev slået gentagne gange i ansigtet. Vidnet vidste ikke; hvor de andre i gruppen var henne, da han blev slået. Han ville mene, at episoden tog cirka 10 minutter, fra gruppen første gang rettede henvendelse til dem indtil han 0g hans venner ringede til alarmcentralen. Vidnet havde drukket en del alkohol, men ikke så meget, at han ikke var ved bevidsthed eller kunne stå ved sine handlinger. Vidnet kendte ikke nogen 1 gruppen. Han havde set den ene af dem 1 byen 1 Silkeborg før. Det var ikke tiltalte. Det var kun én, som han havde set, 0g det var ikke en, som han kendte. Samtalen handlede kun om noget med cigaretter og hash. Det var kun en person, der startede samtalen; dette var ikke personen, der slog vidnet. Vidnet sagde; at de ikke var interesseret i noget, hvorefter personen, der senere slog ham, kom hen og sagde, at vidnet skulle holde mund. Vidnet sagde at gruppen skulle gå væk; hvorefter han blev slået 1 ansigtet. Personen, der slog ham; var en lille, spinkel fyr med udenlandsk baggrund. Han mente, at personen havde sort hættetrøje på. Han vidste ikke; hvad personen hed, men han havde ikke set ham før. Inden vidnet blev slået, stod tiltalte forrest i gruppen. Han vidste ikke; hvor tiltalte stod, da han blev slået. Det var tiltalte, der førte ordet til at starte med. Det var ikke tiltalte, der slog ham. Vidnet så ikke episoden med <anonym>F2</anonym> Han hørte kun slaget 0g så, at <anonym>F2</anonym> faldt. <anonym>F2</anonym> forklarede, at han den 18. september 2016 var i byen med <anonym>F1</anonym> Da de sad på bænken på Skoletorvet, sad de stille og roligt 0g snakkede. Pludseligt kom der en gruppe hen til dem og ville slås. Det sagde vidnet og <anonym>F1</anonym> at de ikke ville. Gruppen sagde ikke direkte, at de ville slås, men de var meget provokerende og højtråbende 0g sagde en masse ting Han kendte ikke nogen i gruppen, han havde aldrig set dem før. Han sagde til gruppen; at de skulle stoppe, og at han 0g <anonym>F1</anonym> ikke gad mere. Han rejste sig op, fordi han ville gå, og blev så slået i hovedet. Derefter kunne han ikke huske så meget mere, men havde fået at vide, at han blev slået ned bagfra. Han kunne ikke selv huske, at han blev slået ned bagfra. Han vågnede, da ambulancefolkene kom. <anonym>F1</anonym> sad på bænken sammen med ham. Der var måske en eller t0 piger på bænken også. Han kunne huske, at han blev slået to gange i hovedet forfra. Det var en lille fyr; der slog ham_ Vidnet så ikke, at <anonym>F1</anonym> blev slået. Han vidste ikke, om han var besvimet på det tidspunkt. Da han rejste sig op fra bænken, blev han slået i hovedet. Han troede, at <anonym>F1</anonym> sad på bænken; men kunne ikke helt huske det. Han mente ikke; at det kunne være den lille fyr, der slog ham bagfra. Der var to personer, der slog ham; den lille fyr og en mere bagved ham. Han mistede bevidstheden og vågnede op i ambulancen. Han havde meget ondt i sit ben og kunne se, at hans fod så meget mærkelig ud. Han havde fået noget i hovedet; men han kunne ikke huske noget om det. Dagen efter kunne han se et fodaftryk i sit ansigt; men kunne ikke huske, hvordan det var kommet. Lægerne fortalte; at benet var brækket ét sted, 0g at der var en masse stumper. Han blev opereret og fik en skinne 0g syv skruer sat ind. Han havde stadig problemer med det. Bruddet på benet var sket i forbindelse med episoden; han havde ikke haft problemer med benet før. Han slog ikke nogen; 0g han var ikke aggressiv. Han og <anonym>F1</anonym> ville bare væk fra situationen. Han var bange for, at situationen skulle udvikle sig. Han gjorde, hvad han kunne for at komme væk fra situationen. Han havde drukket en del alkohol, han og <anonym>F1</anonym> havde nok delt en flaske spiritus. Han var 99 'pænt påvirket" men havde en god fornemmelse af, hvad der skete, indtil han mistede bevidstheden. Gruppen gik først forbi dem, da de sad på bænken; men kom så tilbage. Første gang de gik forbi, snakkede gruppen ikke til dem. Han så ikke, at <anonym>F1</anonym> skulle være aggressiv eller truende på nogen måde. Gruppen var på tre - fire personer. I den første rapport omtalte han fem-seks personer; i den næste var det færre. Det var tre-fire personer. <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede, at hun den 18. september 2016 overværede episoden på Skoletorvet. Hun sad sammen med tre kammerater; <anonym>V2</anonym> <anonym>Person 5</anonym> ogidino Q på nogle plasticstole på Skoletorvet 0g spiste. De <anonym>(V2)</anonym> sad ikke så langt fra bænken. Hun så to drenge 0g t0 piger sidde på bænken. Hun kendte dem ikke. Hun havde set den ene af drengene før; hun var gået forbi ham på et diskotek. Der kom fire drenge gående hen imod bænken. Gruppen, der kom hen til bænken; begyndte at provokere. Hun kunne se, at dem; der sad på bænken; blev utrygge; og hun kunne høre, at de bad gruppen om at gå. Hun sad ikke så langt derfra og kunne høre hvad der blev sagt. Drengene på bænken sagde; at de ikke ville noget og bad gruppen om at gå. Drengene på bænken rejste sig op, 0g så begyndte tumulten: Da drengene rejste sig, begyndte personerne at skubbe til hinanden. Gruppen begyndte at skubbe til drengene, og drengene skubbede lidt igen. De begyndte at slå på hinanden. Den ene dreng løb væk sammen med de to piger. Den anden dreng stod tilbage; og de fire "gik amok" på ham: Der gik en person om bag drengen 0g slog ham 1 tindingen; så han besvimede og væltede bagover, hvorefter gruppen stod og sparkede til ham: Det var alle fire i gruppen, der var med til det; de stod rundt omkring den dreng der var tilbage. Hun kunne ikke sige; hvem der havde startet, eller hvem der havde skubbet først. Hun så ikke tiltalte blive skubbet og vælte bagover. Hun så ikke <anonym>F1</anonym> blive slået; mens han sad på bænken: Hun hørte kun; at gruppen blev bedt om at gå væk, 0g at der blev noget tumult. Det var først, da drengene rejste sig 0g gik lidt væk, 0g de begyndte at slås, at hun og hendes kammerater blandede sig. Da de var fire personer, omkring den dreng der lå på jorden; blandede vidnet og hendes kammerater sig. De løb derhen, og gruppen løb væk derfra. Vidnet og hendes kammerater ringede efter politiet. Hun blev afhørt af politiet i forbindelse med sagen den 18. september om morgenen; umiddelbart efter episoden. Foreholdt afhøringsrapport af 18. september 2016 forklarede vidnet; at det var rigtigt, at hun havde forklaret; at personerne af udenlandsk herkomst tydeligvis ønskede en konfrontation; hvorimod personerne på bænken ønskede at undgå en konfrontation; og en af personerne på bænken bad de side 5 udenlandske mænd gå væk, samt at de udenlandske mæn d ikke fulgte denne anmodning, hvorfor den ene person fra bænken, en un g mand, rejste sig og herefter blev tildelt flere slag i ansigtet. Person en på bænken rejste sig op, fordi han gerne ville have, at gruppen gik. Hun ved ikke, om personerne på bænken kunne have skubbet til gruppen. Det var førs t idet, at drengen rejste sig fra bænken, at slåskampen startede. Ham, der re jste sig, blev slået flere gange i hovedet. Han stak af sammen med pigerne og overfaldet på den anden dreng skete efterfølgende. Det virkede som om, at gruppen af udenlandske mænd kendte hinanden. De kom gående sammen, forholdsvis målrettet, hen mod d em på bænken. Da hun først så dem, tænkte hun, at de to grupper måsk e kendte hinanden. Hun vurderede, at gruppen af udenlandske mænd var fælle s om det. Der var ikke én, der tog lederskab; de kom alle fire på samme ti d og provokerede lige meget. Mændene forsvandt to og to i hver deres retn ing. Hun så to af dem senere, da hun tog hjem. Det ringede hun til politi et og fortalte. De to andre blev fundet længere oppe i byen. Hun så dem forsvin de to og to, da hun og hendes kammerater kom hen for at hjælpe ham, der lå ned. Hun havde drukket, men det var ikke ''vildt og toss et''. Hun var bare ude for at hygge sig. Foreholdt afhøringsrapport, forklarede vidnet, at h un ikke mindedes at have fortalt til politiet, at hun havde bemærket tre-fir e unge mænd med udenlandsk herkomst, der stod med front til persone rne på bænken. Der havde hele tiden været fire. Hun havde ikke holdt ø je med den ene dreng og de to piger, men de forsvandt; der stod kun den ene dreng tilbage. Hun lagde ikke mærke til dem, men da hun stod ovre ved drenge n, var hans kammerat væk. Kammeraten var så langt væk, at hun ikke ved, hvor han blev af. Hun mødte en af pigerne, der kom tilbage, og som ringed e til nummer to dreng. Ham, der lå på jorden, kaldte på en eller anden. Hu n troede, at det var kammeraten, men hun kendte ikke navnene på dem. Da hun og hendes kammerater sad med drengen på jorden, så hun kun pi gen. Hun ved ikke, om kammeraten kunne have stået bag dem, men der gik no get tid, fra drengen på jorden kaldte på ham, til han kom derhen. Da hun og hendes kammerater løb over til ham, der blev slået ned, var alle fire indvandrere omkring ham. Hun vidste ikke, hvor kammeraten var henne. Der var fire personer, der stod omkring drengen på jorden og trampede på ham. Foreholdt politirapport forklarede hun, at det var rigtigt, at hun havde forklaret, at yderligere en person fra bænken rejst e sig, og denne pludselig blev slået i baghovedet af den af de udenlandske pe rsoner, som var mest lys i huden, og personen der blev slået i baghovedet he refter væltede omkuld og landede på ryggen, hvorefter den person, der havde slået ham i baghovedet, sparkede den liggende person i hovedet. Alle fire p ersoner var der, men den ene stod ved drengens hoved, de andre stod ved hans ben. De gjorde alle noget, men det var ham, der stod ved hovedet, der v ar mest voldsom og slog drengen i hovedet. De andre sparkede ham. Hun mente , at hun havde fortalt til politiet; at de alle gjorde noget. Hun talte med en kvinde på politistationen: Politirapporten var underskrevet af en mand: Hun var sikker på, at det var en kvinde, hun talte med. Hun havde forklaret til politiet, at hun muligvis ville kunne genkende ham;, der slog personen i baghovedet 0g sparkede ham i ansigtet. Hun var ikke blevet forevist fotos til genkendelse. Hun var blevet afhørt om morgenen den 18. september af en mand og senere på politistationen af en kvinde. <anonym>V2</anonym> forklarede; at han den 18. september 2016 var til stede på Skoletorvet. Han sad på torvet sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g en kammerat, i nærheden af bænken. Han så t0 drenge og en pige sidde på en bænk. Der kom tre fyre hen til dem. Herefter kiggede han væk og snakkede med sine venner. Der var lidt råben; hvorfor han kiggede derover og fulgte lidt med i, hvad der skete. Det øjeblik blev der slået efter den ene af de drenge, der havde siddet på bænken; han røg ned 0g blev sparket af de tre. Vidnet var rimelig sikker på, at der var tre i gruppen; der kom hen; 0g at der sad tre på bænken:. Stemningen var trykket; det virkede som om, at de, der sad på bænken; ikke ville snakke med de andre. Der var noget mundhuggeri. Han ved ikke, hvad der blev sagt, men det var med hævede stemmer. Han mindedes, at der var provokationer, men kunne ikke sige i hvilken form. Det var gruppen, der kom hen til bænken; som var provokerende: Gruppen var frembrusende i deres adfærd og virkede til at lede efter ballade. Han kan ikke rigtigt huske; hvad der blev sagt, 0g på den afstand var det ikke nemt at høre, hvem der sagde hvad. Han mindedes, at den ene dreng fra bænken rejste sig op, efter der havde været mundhuggeri. Han prøvede at få gruppen væk. Drengen fik et slag i hovedet af en af de tre 0g røg vist ned på jorden. Så var der nogle få spark, på ham der røg ned. Han og hans venner reagerede og råbte 0g gik hen imod dem De tre fra gruppen gik deres vej, da de kom derhen. Han og hans venner gik hen 0g tjekkede ham, der lå på jorden. Han kendte ikke nogen af personerne. Han havde set pigen på bænken før, men ikke de t0 andre drenge på bænken. Heller ikke nogen af de tre i gruppen. Han kunne huske, at han blev afhørt to gange af politiet i forbindelse med sagen; én gang om formiddagen for episoden 0g én gang senere. Foreholdt afbøringsrapport, forklarede han; at det godt kunne passe, at han havde sagt; at han forud for gerningstidspunktet opholdt sig sammen med tre venner på Skoletorvet 1 Silkeborg hvor de sad på nogle bænke 0g spiste noget morgenmad, 0g hvor han bemærkede fire unge mænd, formentligt af udenlandsk herkomst; hvoraf de tre var mørke og en lidt lysere, som kom gående hen til tre personer, der sad på en bænk 5-7 meter væk fra vidnets placering. Han mindedes nu, at der kun var tre personer. Forevist den underskrevne afhøringsrapport forklarede han, at der nok måtte have været fire personer, 0g at det var et år siden; at det var sket 0g, at han ikke gik 0g tænkte på det hver dag Hvis han på daværende tidspunkt havde sagt, at der var fire, måtte det have været sådan. Dengang var hans hukommelse nok lidt bedre. Foreholdt afhøringsrapporten forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at han havde forklaret; at de fire gik hen til de tre på bænken og henvendte sig til forurettedes kammerat, at der blev talt lidt frem 0g tilbage, 0g at kammeraten på et tidspunkt rejste sig op 0g i det samme blev ramt af fire- fem slag i ansigtet; samt at han forespurgt oplyste; at der var tale om slag med flad hånd og med knyttede næver, og at han i første omgang ikke så, hvem der slog men blot at der blev slået. Han mindedes, at han kun så den ene person forvolde skade. Foreholdt afhøringsrapport forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at han havde forklaret til politiet; at den ene person på bænken først blev overfaldet med fire-fem slag i ansigtet; hvorefter kammeraten rejste sig 0g også blev overfalder. Vidnet bemærkede, at det var svært at huske, når det var så lang tid siden. Som han huskede, var det en stor fyr, der blev overfaldet og kom til skade, og som efterfølgende blev hentet af ambulance. Han blev slået, faldt ned og blev sparket af dem; der var i gruppen. Det kunne godt passe, at der var fire i gruppen, hvis det var sådan; han havde forklaret til politiet på det givne tidspunkt. Han kendte ikke nogen i gruppen af de mænd, der fik hen til bænken. Han havde ikke set dem før eller lagt mærke til dem. Han kunne ikke huske, om der var nogen 1 gruppen, der var mere frembrusende end andre; han kunne ikke huske, hvem der tog initiativet. Da de gik hen til drengen; der lå ned, mindedes han; at gruppen af mænd gik væk. Han gik ud fra, at de var færdige med det; som de ville. Mens drengen lå ned, mindedes vidnet, at have set ham blive sparket. Han kunne ikke huske; om det var en eller flere personer, der sparkede. Vidnet havde drukket alkohol. Han var ikke meget påvirket; han havde en god fatning. Det var ikke på grund af alkohol, at han havde svært ved at huske episoden; det skyldtes; at det var lang tid siden. Han så, at drengen var kommet til skade, men lagde ikke mærke til konkrete skader. Det var mere hans venner, der holdt øje med drengen. Han stod sammen med en ven og ventede på politiet 0g ambulancen. Han ville tro, at episoden varede maksimum 10 minutter. Vidnet forklarede; at det, som han tidligere havde sagt til politiet, både på tidspunktet efter episoden 0g ved senere afhøring; måtte passe; da han på det tidspunkt havde det friskt i hukommelsen. Nogle af tingene kunne han, når det blev nævnt; godt huske, men det lå ikke friskt i hukommelsen. <anonym>Vidne 3</anonym> forklarede, at han den 18. september 2016 befandt sig på Skoletorvet sammen med nogle venner 0g sad tæt placeret på nogle bænke, hvor der udspillede sig en episode. Han så tre personer sidde på en bænk 0g spise. Lidt ud af ingenting hørte han nogle råb og skænderier derovre fra, hvor der efterhånden havde samlet sig nogle flere mennesker. De tre på bænken bad i første omgang de personer, der var kommet derhen; om at gå væk, fordi de gerne vil passe sig selv på bænken. Personerne nægtede at gå og blev stående og fortsatte med at råbe og provokere. Der blev råbt ind i ansigtet 0g skubbet lidt; da personerne på bænken fortsat bad gruppen om at gå. En af de mænd, der var kommet hen til bænken, slog ud efter en af personerne på bænken. Han ramte personen på bænken; men ikke hårdt. De andre personer, der var kommet; til begyndte at slå på personen på bænken. Der blev slået hurtigt et par gange, og så var en af mændene kommet om bag personen 0g slog ham hårdt, skråt bagfra, ind i ansigtet. Personen blev slået ud 0g slog hovedet imod stenene. Det så ud til, at han mistede bevidstheden. Han røg i jorden; 0g gruppen sparkede til ham. Vidnet mente, at der var fire i gruppen. Det virkede ikke til, at de tre på bænken var provokerende;, men blev påvirkede af de fire mænd, der kom hen, da de blev ved at stå 0g råbe. Helt fra start bad personerne på bænken gruppen om at gå. Gruppen var truende, da de kom hen til bænken. Han så personerne på bænken rejse sig op, men ellers gjorde de ikke noget. Han mindedes ikke; at de tre nåede at slå, inden den første af dem blev slået. Han mindedes; at begge drenge på bænken blev slået, men det var kun den ene, som røg ned, der blev slået gentagne gange. Efter han røg ned, sparkede de til ham og ramte ham i maven og i ansigtet. Der blev sparket med fuld kraft. Vidnet så én i gruppen sparke. Han mindedes ikke at have set andre sparke. Det var to-tre hurtige spark, der ramte i maven og i ansigtet. De stod alle fire stadig samlet omkring drengen. Han ved ikke, hvor de to andre fra bænken var på dette tidspunkt; han så dem ikke, mens personen lå på jorden. Vidnet og hans kammerat løb begge hen til personen på jorden 0g fik kontakt til ham. De koncentrerede sig om ham; der lå på jorden og om at få kontakt til ham. Han var ved bevidsthed, da de nåede hen til ham Da drengen blev slået bagfra og faldt, så baghovedet ramte fliserne, så det ud til på afstand, at han var bevidstløs. De fire fra gruppen forsvandt; da vidnet 0g hans ven kom løbende. Han så ikke, om de forsvandt sammen. Han var ikke synderligt påvirket af alkohol; det var morgen; de var stoppet med at feste og ventede blot på en taxa. Han var ved sine sansers fulde brug; Han syntes, at alle i gruppen var lige provokerende og havde lige stor del i episoden forud for volden: Han huskede det ikke, som at alle nåede at slå, men alle var med i "optakten" til det. Der var tre personer på bænken, t0 drenge og en pige. Han så ikke; da de fire personer forsvandt. Han så ikke, om de forsvandt samtidigt eller i samme retning; han havde fokus på personen på jorden. Sagen sluttet på ny . Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

476

Kendelse om edition vedrørende telefonsamtaler

Appelleret

Straffesag

Retten på Frederiksberg

SS-6465/2010-FRB

Sag under efterforskning

1. instans

519/22

Efterforskning og straffeproces;

Ja

Retten på Frederiksberg Udskrift af 'retsbogen Udskrift af retsbogen Den 16. september 2010 kl.9.30 blev Retten på Frederiksberg sat i retsloka - le Haf Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 1-6465/2010 Foranstaltning under efterforskning mødte for anklagemyndigheden 0g frem- lagde rapport af 15. september 2010 med bilag med anmodning om rettens kendelse om edition hos Vridsløselille Statsfængsel af lagrede telefonsamta - ler, jf. retsplejelovens $ 804, stk. 1,jf. $ 806, stk. 2_ Dommeren bemærkede henset til karakteren af det begærede indgreb, at be- gæringen bør behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71._ Retten beskikkede herefter advokat Rasmus Anberg, der var mødt, som ind- grebsadvokat. Anklageren oplyste; at Vridsløselille Statsfængsel har tilkendegivet; at de ik- ke ønskede at være repræsenteret i forbindelse med retsmødet. Anklageren begærede sagen behandlet for lukkede døre. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Der afsagdes sålydende KENDELSE : Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning tages den fremsatte begæring til følge i medfør af retsplejelovens $ 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor b e s t em me s : Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene lukkedes kl.l1.16. Anklageren gjorde rede for sagen 0g anmodede om, at det pålægges Vridslø- selille Statsfængsel at udlevere lagrede telesamtaler foretaget den 10. septem- ber 2010 i tidsrummet fra kl. 08.00 til kl. 12.55 fra telefon opsat i Vridsløse- lille Statsfængsel, afdeling Al, idet af fængselspersonalet i dette tidsrum havde fået lov til at benytte denne telefon; efter at han havde fået oplyst; at han skulle flyttes til Politigårdens Fængsel samme dag ca. kl. 12.30. der afsoner en dom for bl.a drabsforsøg 0g er i banden "Ishøj Outlaws" blev samme dag kl. 12.55 forsøgt befriet af et pt. ukendt antal gerningsmænd i forbindelse med, at han skulle overflyttes til Politigårdens Fængsel. Den beskikkede advokat protesterede imod, at begæringen imødekommes. Der afsagdes sålydende KENDEL S E: Efter de foreliggende oplysninger er der bestemte grund til at antage; at der via den anførte telefon er givet meddelelser til eller fra en person; som er mis - tænkt for overtrædelse af straffelovens 8 124, stk: 2, og at der er grund til at antage; at de omhandlede oplysninger kan tjene som bevis i sagen. Da endvidere indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efter- forskningen; er betingelserne i retsplejelovens $ 804, stk. 1,jfr: $ 780, stk. 1, nr. 1,jf $ 781, stk. 1, således opfyldt. Der ses endvidere ikke at foreligge omstændigheder som nævnt i retsplejelovens $ 805 til hinder for det ønskede indgreb_ Anklagemyndighedens begæring tages derfor til følge. Thi b e ste mm e s: Det pålægges Vridsløselille Statsfængsel til Københavns Politi at udlevere lagrede telesamtaler foretaget af den 10. september 2010 i tidsrummet fra kl. 08.00 til kl. 12.55 fra telefon opsat i Vridsløselille Statsfængsel, afdeling Al. Forsvareren kærede rettens kendelse og vil indgive kæreskrift. Anklageren meddelte; at hun ligeledes vil indgive kæreskrift. Dørene åbnedes . Retten hævet.

Retten på Frederiksberg Udskrift af 'retsbogen Udskrift af retsbogen Den 16. september 2010 kl.9.30 blev Retten på Frederiksberg sat i retsloka - le Haf <anonym>ommer</anonym> Protokolfører var <anonym>edarbejder</anonym> Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 1-6465/2010 Foranstaltning under efterforskning <anonym>ode</anonym> <anonym>ager</anonym> mødte for anklagemyndigheden 0g frem- lagde rapport af 15. september 2010 med bilag med anmodning om rettens kendelse om edition hos Vridsløselille Statsfængsel af lagrede telefonsamta - ler, jf. retsplejelovens $ 804, stk. 1,jf. $ 806, stk. 2_ Dommeren bemærkede henset til karakteren af det begærede indgreb, at be- gæringen bør behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71._ Retten beskikkede herefter advokat Rasmus Anberg, der var mødt, som ind- grebsadvokat. Anklageren oplyste; at Vridsløselille Statsfængsel har tilkendegivet; at de ik- ke ønskede at være repræsenteret i forbindelse med retsmødet. Anklageren begærede sagen behandlet for lukkede døre. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Der afsagdes sålydende KENDELSE : Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning tages den fremsatte begæring til følge i medfør af retsplejelovens $ 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor b e s t em me s : Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene lukkedes kl.l1.16. Anklageren gjorde rede for sagen 0g anmodede om, at det pålægges Vridslø- selille Statsfængsel at udlevere lagrede telesamtaler foretaget den 10. septem- ber 2010 i tidsrummet fra kl. 08.00 til kl. 12.55 fra telefon opsat i Vridsløse- lille Statsfængsel, afdeling Al, idet <anonym>omfældte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> af fængselspersonalet i dette tidsrum havde fået lov til at benytte denne telefon; efter at han havde fået oplyst; at han skulle flyttes til Politigårdens Fængsel samme dag ca. kl. 12.30. <anonym>omfældte</anonym> der afsoner en dom for bl.a drabsforsøg 0g er i banden "Ishøj Outlaws" blev samme dag kl. 12.55 forsøgt befriet af et pt. ukendt antal gerningsmænd i forbindelse med, at han skulle overflyttes til Politigårdens Fængsel. Den beskikkede advokat protesterede imod, at begæringen imødekommes. Der afsagdes sålydende KENDEL S E: Efter de foreliggende oplysninger er der bestemte grund til at antage; at der via den anførte telefon er givet meddelelser til eller fra en person; som er mis - tænkt for overtrædelse af straffelovens 8 124, stk: 2, og at der er grund til at antage; at de omhandlede oplysninger kan tjene som bevis i sagen. Da endvidere indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efter- forskningen; er betingelserne i retsplejelovens $ 804, stk. 1,jfr: $ 780, stk. 1, nr. 1,jf $ 781, stk. 1, således opfyldt. Der ses endvidere ikke at foreligge omstændigheder som nævnt i retsplejelovens $ 805 til hinder for det ønskede indgreb_ Anklagemyndighedens begæring tages derfor til følge. Thi b e ste mm e s: Det pålægges Vridsløselille Statsfængsel til Københavns Politi at udlevere lagrede telesamtaler foretaget af <anonym>omfældte</anonym> den 10. september 2010 i tidsrummet fra kl. 08.00 til kl. 12.55 fra telefon opsat i Vridsløselille Statsfængsel, afdeling Al. Forsvareren kærede rettens kendelse og vil indgive kæreskrift. Anklageren meddelte; at hun ligeledes vil indgive kæreskrift. Dørene åbnedes . Retten hævet. <anonym>ommer</anonym>

477

Byrettens kendelse stadfæstes

Straffesag

Østre Landsret

SS-2828/2010-OLR

Sag under efterforskning

2. instans

520/22

Efterforskning og straffeproces;

Nej

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 22. oktober 2010 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne B. O. Jespersen; Ole Dybdahl og Rasmus Kieffer-Kristensen (kst. ), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Der foretoges for lukkede døre: 14. afd. kære nr. S-2828-10: Foranstaltning under efterforskning (advokat Rasmus Anberg, besk) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Frederiksberg Ret samt dommerens fremsendelsesbrev af 16. september 2010. Endvidere fremlagdes kæreskrift af 17. september 2010 fra den beskikkede advokat samt kæresvarskrift fremsendt af Københavns Politi med telefax den 20. september 2010. De modtagne bilag var til stede. - 2 - Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e : Advokat Rasmus Anberg , der er beskikket advokat for den, som indgrebet vedrører, har kæret Frederiksberg Rets kendelse af 16. september 2010 (SS 1-6465/2010 ) om at pålægge Vridsløselille Statsfængsel til Københavns Politi at udlevere optagelser af telefonsamtaler foretaget af Kriminalforsorgen den 10. september 2010 i tidsrum met fra kl. 8.00 til kl. 12.55 fra en kort telefon opsat i Vridsløsel ille Statsfængsel. Sagen drejer sig om udlevering af lydoptagelser af telefonsamtaler , som er optaget rutinemæssigt af fængselsmyndighederne efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 57 og bekendtgørelse nr. 1020 af 28. oktober 2009 om adgangen til at telefonere for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (telefonbekendtgørelsen) . Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3, at indsa ttes telefonsamtaler i lukkede institutioner kan påhøres eller aflyttes af personale i institutionen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes nødvendigt af ordens eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved l ovovertrædelsen. Samtaleparterne skal, såfremt telefonsamtalen påhøres eller aflyttes, forinden skal gøres bekendt hermed. Efter telefonbekendtgørelsen s § 10, stk. 3, jf. § 11, stk. 1, jf. § 15 , sker k ontrol af indsattes telefonsamtaler, der føres fra tel efoner opsat i lukkede fængsler (såkaldte ”korttelefoner”), ved aflytning, som foretages således, at indholdet af alle telefonsamtaler optages og efterfølgende kontrolleres gennem hyppige stikprøvekontroller . Efter bekendtgørelsens §§ 10, stk. 2, nr. 1, jf . § 10, stk. 1, skal såvel den indsatte, som indehaveren af de telefoner, hvortil den indsatte har tilladelse til at telefonere til, inden tilladelse gives, vejledes om og skriftligt erklære sig indforstået med, at der føres særlig kontrol med telefonsamta lerne . Det skal endvidere fremgå af et tydeligt og letlæseligt opslag , at samtaler, som føres fra den pågældende telefon, optages og kan kontrol leres , jf. bekendtgørelsens § 14. - 3 - Den beskikkede advokat har nedlagt påstand om, at anklagemyndighedens begærin g om edition ikke tages til følge, og har til støtte herfor gjort gældende: ”… at indgreb i meddelelseshemmeligheden til brug for efterforskningen af en straffesag kun må foretages af politiet, jf. retsplejelovens § 780. Indgrebet må endvidere kun foretag es efter forudgående indhentelse af rettens kendelse eller på øjemedet og forelæggelse for retten inden 24 timer. Indgrebet i denne sag er foretaget af personalet i Vridsløselille Statsfængs el, idet personalet har optaget og lagret indsattes private telefo nsamtaler med ikke indsatte. Optagelserne er alene foretaget af sikkerhedsmæssige grunde og burde være destrueret, når det af fængselspersonalet blev konstateret, at oplysningerne i samtalerne ikke udgjorde en sikkerhedsrisiko. Det gøres gældende, at editi on af optagne private telefonsamtaler foretaget af en anden myndighed end politiet vil være en omgåelse af regler i retsplejelovens kapitel 71.” Københavns Politi har nedlagt påstand om, at kendelsen stadfæstes, dog med den ændring, at pålægget om at udle vere de omhandlede oplysninger alene gives i medfør af reglerne om edition i retsplejelovens § 804, stk. 1, jf. § 806, stk. 2. Københavns Politi har til støtte herfor anført, at udleveringen af lydoptagelser af telefonsamtaler fra et fængsel må sidestilles med udlevering af video - eller lydoptagelser, som er optaget af private. Dommerne Ole Dybdahl og Rasmus Kieffer -Kristensen (kst.) udtaler: Udlevering af optagelser af stedfundne telefonsamtaler , der er optaget af fængsels - myndighederne under de i sagen foreliggende omstændigheder , kan efter vores opfattelse ikke anses for eller sidestilles med indgreb i meddelelseshemmeligheden efter retsplejelovens § 780. Herefter, og idet betingelserne for at meddele editions pålæg i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2 , jf. § 804, stk. 1, er opfyldt , stemmer vi for at stadfæste byrettens kendelse. Dommer B.O. Jespersen udtaler: Jeg finder , at indgre bet efter dets karakter må sidestilles med indgreb vedrørende lagrede teleoplysninger, og at betingelserne for såvel indgreb i meddelelseshemmeligheden som editionspålæg derfor skal være opfyldt for at imødekomme politiets anmodning. - 4 - Herefter, og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, finder jeg, at betingelserne for at imødekomme politiets anmodning om, at det pålægges Statsfængslet i Vridsløselille at udlevere de optagne telefonsamtaler, er opfyldt, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, jf. § 804, stk. 1. Med denne begrundelse stemmer jeg for at stadfæste byrettens kendelse. T h i b e s t e m m e s Byrettens kendelse stadfæstes. Retten hævet.

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 22. oktober 2010 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne B. O. Jespersen; Ole Dybdahl og Rasmus Kieffer-Kristensen (kst. ), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> Der foretoges for lukkede døre: 14. afd. kære nr. S-2828-10: Foranstaltning under efterforskning <anonym>Kode</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Rasmus Anberg, besk) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Frederiksberg Ret samt dommerens fremsendelsesbrev af 16. september 2010. Endvidere fremlagdes kæreskrift af 17. september 2010 fra den beskikkede advokat samt kæresvarskrift fremsendt af Københavns Politi med telefax den 20. september 2010. De modtagne bilag var til stede. - 2 - Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e : Advokat Rasmus Anberg , der er beskikket advokat for den, som indgrebet vedrører, har kæret Frederiksberg Rets kendelse af 16. september 2010 (SS 1-6465/2010 ) om at pålægge Vridsløselille Statsfængsel til Københavns Politi at udlevere optagelser af telefonsamtaler foretaget af Kriminalforsorgen den 10. september 2010 i tidsrum met fra kl. 8.00 til kl. 12.55 fra en kort telefon opsat i Vridsløsel ille Statsfængsel. Sagen drejer sig om udlevering af lydoptagelser af telefonsamtaler , som er optaget rutinemæssigt af fængselsmyndighederne efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 57 og bekendtgørelse nr. 1020 af 28. oktober 2009 om adgangen til at telefonere for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (telefonbekendtgørelsen) . Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3, at indsa ttes telefonsamtaler i lukkede institutioner kan påhøres eller aflyttes af personale i institutionen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes nødvendigt af ordens eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved l ovovertrædelsen. Samtaleparterne skal, såfremt telefonsamtalen påhøres eller aflyttes, forinden skal gøres bekendt hermed. Efter telefonbekendtgørelsen s § 10, stk. 3, jf. § 11, stk. 1, jf. § 15 , sker k ontrol af indsattes telefonsamtaler, der føres fra tel efoner opsat i lukkede fængsler (såkaldte ”korttelefoner”), ved aflytning, som foretages således, at indholdet af alle telefonsamtaler optages og efterfølgende kontrolleres gennem hyppige stikprøvekontroller . Efter bekendtgørelsens §§ 10, stk. 2, nr. 1, jf . § 10, stk. 1, skal såvel den indsatte, som indehaveren af de telefoner, hvortil den indsatte har tilladelse til at telefonere til, inden tilladelse gives, vejledes om og skriftligt erklære sig indforstået med, at der føres særlig kontrol med telefonsamta lerne . Det skal endvidere fremgå af et tydeligt og letlæseligt opslag , at samtaler, som føres fra den pågældende telefon, optages og kan kontrol leres , jf. bekendtgørelsens § 14. - 3 - Den beskikkede advokat har nedlagt påstand om, at anklagemyndighedens begærin g om edition ikke tages til følge, og har til støtte herfor gjort gældende: ”… at indgreb i meddelelseshemmeligheden til brug for efterforskningen af en straffesag kun må foretages af politiet, jf. retsplejelovens § 780. Indgrebet må endvidere kun foretag es efter forudgående indhentelse af rettens kendelse eller på øjemedet og forelæggelse for retten inden 24 timer. Indgrebet i denne sag er foretaget af personalet i Vridsløselille Statsfængs el, idet personalet har optaget og lagret indsattes private telefo nsamtaler med ikke indsatte. Optagelserne er alene foretaget af sikkerhedsmæssige grunde og burde være destrueret, når det af fængselspersonalet blev konstateret, at oplysningerne i samtalerne ikke udgjorde en sikkerhedsrisiko. Det gøres gældende, at editi on af optagne private telefonsamtaler foretaget af en anden myndighed end politiet vil være en omgåelse af regler i retsplejelovens kapitel 71.” Københavns Politi har nedlagt påstand om, at kendelsen stadfæstes, dog med den ændring, at pålægget om at udle vere de omhandlede oplysninger alene gives i medfør af reglerne om edition i retsplejelovens § 804, stk. 1, jf. § 806, stk. 2. Københavns Politi har til støtte herfor anført, at udleveringen af lydoptagelser af telefonsamtaler fra et fængsel må sidestilles med udlevering af video - eller lydoptagelser, som er optaget af private. Dommerne Ole Dybdahl og Rasmus Kieffer -Kristensen (kst.) udtaler: Udlevering af optagelser af stedfundne telefonsamtaler , der er optaget af fængsels - myndighederne under de i sagen foreliggende omstændigheder , kan efter vores opfattelse ikke anses for eller sidestilles med indgreb i meddelelseshemmeligheden efter retsplejelovens § 780. Herefter, og idet betingelserne for at meddele editions pålæg i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2 , jf. § 804, stk. 1, er opfyldt , stemmer vi for at stadfæste byrettens kendelse. Dommer B.O. Jespersen udtaler: Jeg finder , at indgre bet efter dets karakter må sidestilles med indgreb vedrørende lagrede teleoplysninger, og at betingelserne for såvel indgreb i meddelelseshemmeligheden som editionspålæg derfor skal være opfyldt for at imødekomme politiets anmodning. - 4 - Herefter, og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, finder jeg, at betingelserne for at imødekomme politiets anmodning om, at det pålægges Statsfængslet i Vridsløselille at udlevere de optagne telefonsamtaler, er opfyldt, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, jf. § 804, stk. 1. Med denne begrundelse stemmer jeg for at stadfæste byrettens kendelse. T h i b e s t e m m e s Byrettens kendelse stadfæstes. Retten hævet.

478

Byrettens kendelse ændres således, at de sagsøgtes anmodning ikke tages til følge.

Afgørelse

Civilsag

Østre Landsret

BS-4242/2012-OLR

Småsag

2. instans

525/22

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 14. januar 2013 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Hedegaard Madsen; Olaf Tingleff og Lise Krüger Andersen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Der foretoges 2. afd. nr. B-4242-12: mod 1) 2) (begge ved advokat Finn Henrik Träff) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 19. november 2012, hvorved har kæret Køben - havn Byrets afgørelse af 7. november 2012 om, at sagen ikke længere skal behandles efter reglerne om småsager. Der fremlagdes videre byrettens fremsendelsesbrev af 27. november 2012 med udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse 0g brev af 11. decem- ber 2012 fra modkrav på 25.000 kr. ikke skal medtages 1 opgørelsen af sagens værdi. har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Der afsagdes sålydende Kendels e: Ifølge retsplejelovens 8 402, stk. 2, kan retten efter anmodning fra en part henvise en sag der behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om småsager, til almindelig proces, hvis påstanden udvides ud over beløbsgrænsen på 50.000 kr., som angivet i retsplejelovens 8 400, stk. 1, nr. 1. Sagens værdi i 8 400 bestemmes efter 'påstanden i stævningen; jf. 8 401, stk 1, 1. pkt. Hvis påstanden omfatter flere krav mellem de to parter; er sagens værdi den samlede værdi af disse krav, jf. 8 401, stk. 1, 2. pkt. Landsretten finder, at de sagsøgtes selvstændigt nedlagte påstand på 25.000 kr. ikke med- fører, at sagens værdi i den foreliggende sag overstiger 50.000 kI., jf. retsplejelovens $ 401, stk. 1, 2. pkt., samt det i betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III, side 452 anførte. Thi be stemme s: Byrettens kendelse ændres således; at *de sagsøgtes anmodning ikke tages til følge. Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten ved sagens slutning. Kæreafgiften skal tilbagebetales . Retten hævet. - 3 - (Sign.) ___ ___ ___ *) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1. Kbh. den 14. februar 2013

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 14. januar 2013 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Hedegaard Madsen; Olaf Tingleff og Lise Krüger Andersen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> Der foretoges 2. afd. nr. B-4242-12: <anonym>Part 1</anonym> mod 1) <anonym>Part A (sagsøgte)</anonym> 2) <anonym>Part B (sagsøgte)</anonym> (begge ved advokat Finn Henrik Träff) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 19. november 2012, hvorved <anonym>Part 1</anonym> har kæret Køben - havn Byrets afgørelse af 7. november 2012 om, at sagen ikke længere skal behandles efter reglerne om småsager. Der fremlagdes videre byrettens fremsendelsesbrev af 27. november 2012 med udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse 0g brev af 11. decem- ber 2012 fra <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part 1</anonym> har navnlig gjort gældende; at <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Part B's</anonym> modkrav på 25.000 kr. ikke skal medtages 1 opgørelsen af sagens værdi. <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Part B</anonym> har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Der afsagdes sålydende Kendels e: Ifølge retsplejelovens 8 402, stk. 2, kan retten efter anmodning fra en part henvise en sag der behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om småsager, til almindelig proces, hvis påstanden udvides ud over beløbsgrænsen på 50.000 kr., som angivet i retsplejelovens 8 400, stk. 1, nr. 1. Sagens værdi i 8 400 bestemmes efter 'påstanden i stævningen; jf. 8 401, stk 1, 1. pkt. Hvis påstanden omfatter flere krav mellem de to parter; er sagens værdi den samlede værdi af disse krav, jf. 8 401, stk. 1, 2. pkt. Landsretten finder, at de sagsøgtes selvstændigt nedlagte påstand på 25.000 kr. ikke med- fører, at sagens værdi i den foreliggende sag overstiger 50.000 kI., jf. retsplejelovens $ 401, stk. 1, 2. pkt., samt det i betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III, side 452 anførte. Thi be stemme s: Byrettens kendelse ændres således; at *de sagsøgtes anmodning ikke tages til følge. Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten ved sagens slutning. Kæreafgiften skal tilbagebetales . Retten hævet. - 3 - (Sign.) ___ ___ ___ *) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1. Kbh. den 14. februar 2013

479

Sag om, hvorvidt reglerne i kapitel 39 i retsplejeloven skulle anvendes

Appelleret

Civilsag

Københavns Byret

BS-4088/2012-KBH

Småsag

1. instans

523/22

Retspleje og civilproces;

Nej

Ja

Nej

Københavns Byret Udskrift af retsbogen Den 7.november 2012 kl 13:15 blev retten sat på Kontor 30S af Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 16B-4088/2012: mod 2300 København $ og 2300 København $ Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes stævning 0g svarskrift. Der blev afsagt Kendelse Da sagsøgte har nedlagt selvstændig påstand om betaling; 0g da sagens sam- lede krav herefter overstiger 50.000 kr., besluttede retten; at sagens videre behandling skal ske uden anvendelse af reglerne i kapital 39 iretsplejeloven; jf retsplejelovens $ 402,jf. $ 401, 2. pkt. og 8 400, stk. 1, nr. 1. Derfor bestemmes: Sagens viderebehandling skal ske uden anvendelse af reglerne i kapitel 39 i retsplejeloven. Sagen udsat. Retten hævet.

Københavns Byret Udskrift af retsbogen Den 7.november 2012 kl 13:15 blev retten sat på Kontor 30S af <anonym>ommer</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 16B-4088/2012: <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>København K</anonym> mod <anonym>art A (sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 2300 København $ og <anonym>(sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 2300 København $ Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes stævning 0g svarskrift. Der blev afsagt Kendelse Da sagsøgte har nedlagt selvstændig påstand om betaling; 0g da sagens sam- lede krav herefter overstiger 50.000 kr., besluttede retten; at sagens videre behandling skal ske uden anvendelse af reglerne i kapital 39 iretsplejeloven; jf retsplejelovens $ 402,jf. $ 401, 2. pkt. og 8 400, stk. 1, nr. 1. Derfor bestemmes: Sagens viderebehandling skal ske uden anvendelse af reglerne i kapitel 39 i retsplejeloven. Sagen udsat. Retten hævet. <anonym>ommer</anonym>

480

Sag om konkurskarantæne

Appelleret

Civilsag

Retten i Aalborg

BS-14340/2018-ALB

Konkurskarantæne

1. instans

522/22

Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

RETTEN I AALBORG KENDELSE afsagt den 22. februar 2019 Sag BS-14340/2018-ALB Advokat Ulrik Andreas Henriksen mod (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen) Denne afgørelse er truffet af Sagens baggrund 0g parternes påstande Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af kon- kursboet efter Kurator har i processkrift af 25. april 2018 fremsat påstand om, at pålægges konkurskarantæne i tre år. har fremsat påstand om frifindelse; subsidiært at der alene pålægges konkurskarantæne i en kortere periode. Oplysningerne i sagen 2 Denne kendelse indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. konkurs- lovens $ 160, stk. 2, jf: $ 243, jf. retsplejelovens $ 218 b,jf: $ 218 a, stk. 2 blev stiftet den 20. oktober 2015 af med en selskabskapital på 50.000 kr. har siden den 15. april 2016 0g frem til den 9. december 2017 været registreret som direktør i sel- skabet. Selskabets formål var handel med skrot samt anden hermed beslægtet virksomhed. Erhvervsstyrelsen traf den 9. december 2017 beslutning om tvangsopløsning af selskabet; 0g den 11. januar 2018 blev advokat Ulrik Andreas Henriksen ud- nævnt som likvidator. På dennes anmodning blev selskabet den 5. februar 2018 taget under konkursbehandling, 0g likvidator blev samtidig udpeget som kura- tor i konkursboet. Skifteretten tog den 16. april 2018 kurators indstilling om at indlede konkurska - rantænesag mod til følge. Af kurators processkrift af 25. april 2018 fremgår blandt andet: Iforbindelse med inkassosag FS 15-353/2017 oplyste at han var udtrådt af selskabet i august 2016, 0g at den nye direktør befandt sig i Thailand. På grund af den nye direktørs ophold i udlandet var ikke i stand til at afmelde sig som direktør ved Erhvervsstyrelsen. Selskabets gæld stammer 'primært fra tiden inden maj 2017,hvor fungerede som direktør. Der er anmeldt 15 krav i boet med et samlet beløb på kr. 359.561,07. Det fremgår af flere anmeldelser af krav i boet fra hen- holdsvis Brobizz, samt at flere af de skyldige beløb stammer fra køb på kredit. Kurator har ikke kunnet få udleveret nogen form for bogføringsmateriale. Ku- rator har haft særdeles svært ved at få kontakt med Der er ikke offentliggjort nogle årsrapporter i hele selskabets levetid. Selskabet har derudover ikke indbetalt til SKAT. SKAT har anmeldt krav i konkursboet på kr. 92.648,94. Af selskabets skattekonto fremgår ligeledes, at anmeldelsen fra SKAT beror på foreløbige fastsatte beløb, 0g at SKAIs tilgodehavende på denne baggrund ikke er fuldstændig opgjort. Selskabet var registreret hos SKAT for A-skat; AM-bidrag ATP , moms mv. Det fremgår dog af SKATs anmeldelse, at selskabet ikke har hverken indberettet, re- gistreret eller betalt skat, moms mv.i bedømmelsesperioden Det kan derfor forventes, at SKAT har et langt større tilgodehavende hos selskabet end oven- nævnte anmeldelse. 3 Af svarskrift af 2 august 2018 fra advokat Jacob Dalsgaard Hansen fremgår blandt andet: Idenne sag kan det umiddelbart faktuelt lægges til grund, at kort tid forinden sin tiltrædelse i ledelsen i selskabet konstaterede, at en del af det skrotmateriale, som blev afleveret til 0g som skulle afregnes til virksomheden ikke blev betalt. Efter eget udsagn viste det sig, at virksomhedens ejerkreds 0g ledelse havde konti, som der ikke var adgang til for direktøren hvortil de likvide midler til- gik. På denne baggrund rettede henvendelse telefonisk til Erhvervsstyrelsen med konkret anmodning om at blive noteret som slettet som fungerende direktør i selskabet. Hos Erhvervsstyrelsen henvistes til at rette henvendelse til ejeren af den nu konkursramte virksomhed, hvilket han gjorde i umiddelbar forlængelse heraf. Der blev efterfølgende afholdt et møde, hvor det blev lovet; at der ville blive rettet op på tingene, herunder de økonomiske forhold, 0g at man blot skulle kontakte advokaterne 0g fra som efter det oplyste var med i virksomhedens besty - relse. kontaktede advokatfirmaet 0g fik oplyst; at han "ikke skulle bekymre sig" 0g at han ville blive afregistreret som direktør: Herefter kunne ikke komme i kontakt med ejeren af virksomheden; 0g inden der skete ændringer, blev kapitalselskabet erklæret konkurs. Det kan med en vis berettigelse hævdes, at de facto ikke har deltaget i driften hverken på ledelsesniveau eller med indflydelse på eller mulighed for betaling af virksomhedens løbende omkostninger, herun- der betaling af A-skat; AM-bidrag, moms eller andre offentligretlige udgifter, 0g har ikke fået indsigt i drifteniet omfang som kan begrunde, at han kan pålægges konkurskarantæne. Der er handlet på kredit, men kreditgiver er fri til at give den ønskede kredit; gennemgå regnskaber eller lignende bogføring 0g forhold før kreditgivning el- ler anmode om, at der stilles sikkerhed for købet. At selskabets samarbejdspart- nere har ønsket at fortsætte samarbejdet beror alene på kreditgiver. De ting som selskabet har købt på kredit, har alle været ting der skal indgå i selskabets drift 0g følger selskabets strategi. Det er således ikke ting som ville kunne be- nyttes privat eller med det formål at unddrage kreditorer. 4 Der har således ikke været udvist groft uforsvarlig adfærd (forretningsførelse) fra side, som er krævet i henhold til konkurslovens $ 157. har i en skriftlig vidneerklæring af 17. oktober 2018 an- ført: Dernæst skal jeg oplyse, at jeg erindrer at være blevet kontaktet af 2art henvendte sig til mit kontor, idet han var blevet uvenner men en person ved navn 0g ønskede at fratræde som direktør. Jeg erindrer ikke hvilket selskab; det drejede sig om. Jeg tilrådede at kontakte ejeren af selskabet vedrø- rende sin fratræden alternativt at rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen med meddelelse om, at han ønskede at fratræde som direktør. Jeg skal i den forbindelse pointere, at jeg ikke ønskede at udføre arbejdet for uden forudgående betaling har forklaret; at han har drevet selvstændig virksom- hed tre-fire gange Han har ikke selv erfaring med økonomistyring eller regn- skab, 0g som selvstændig overlod han disse opgaver til andre. Han havde ikke kendskab til selskabet, inden han blev direktør. Han blev af 08 der sad i selskabets bestyrelse, anmodet om at indtræde som direktør, hvilket han accepterede. oplyste, at selskabet var i drift 0g kørte med skrot. Han kendte ikke selskabets kunder. Han fik oplyst; at han skulle være på kontoret to-tre gange om ugen i tre timer. Han skulle tage imod posten; men ikke åbne den; samle bilag sammen 0g lægge det parat til af- hentning af Nogle af bilagene var regninger; der skulle til revisor. Dette skulle sørge for. Han havde ikke selv kontakt med revisor. Han er ikke klar over, hvor selskabets bilag var. Han skulle endvidere aflytte te- lefonsvareren 0g notere telefonnumre fra indtalte beskeder. Han tog også imod timesedler fra folkene. Han havde ikke andre funktioner. Han havde ikke en le- dende funktion Han kender ikke den tidligere direktør var blevet anholdt den 9. februar. Han skulle have 6.000 kr. brutto om måneden i løn. Han skulle ikke være ansat fra oktober til marts, hvor opholdt sig i udlandet. Der blev ikke udarbejdet en ansættelses- kontrakt. Efter sin egen opfattelse var han ikke direktør i selskabet. Der blev ik- ke talt om, hvorfor 2ars så kun få gange. Han kendte ikke selskabets kreditorer og havde ikke indsigt i økonomien Han havde ikke adgang til selskabets konti. Han har ikke haft noget at gøre med det andet selskab; der har brugt navnet:. Efter hans forslag blev der indrettet et kontor i en ejendom på hvor hans børn 5 boede, 0g hvor der var ledige lokaler. Han havde sin egen bærbare computer 0g sin egen telefon har væ- ret på kontoret en eller to gange, mens han har været der. Der var kun po- stadresse 0g telefon. Der blev ikke oplagret skrot på ejendommen. Lastbiler 0g varebiler stod på ejendommen om natten Han modtog i april 2016 et brev fra Erhvervsstyrelsen hvoraf fremgik; at 0g sad i selskabets bestyrelse. Da han ikke modtog sin løn i 2016, ønskede han at fratræde som direktør. Han blev i august måned 2016 kontaktet på sin bopæl af en af selskabets kreditorer. Han oplyste, at han var fratrådt som direktør. Han kontaktede Erhvervsstyrel- sen for at blive afmeldt. Han fik oplyst; at han skulle henvende sig til selskabets ledelse ogleller ejer. I slutningen af juli måned eller begyndelsen af august må - ned 2016 ringede han til kontor. Han talte med Han ringede på mobilnummer uden at komme igennem 0g sendte en sms til ham. I september eller oktober 2016 kom han igennem til der ville kontakte ham, hvilket imidlertid ikke skete. Han deltog i slut- ningen af februar 2017 i et møde med 08 der lovede, at han ville få sin løn og blive afmeldt som direktør. oplyste, at ikke kunne være direktør; da der verserede en sag mod ham. er identisk med Han oplyste den 18. oktober 2017 i fogedretten at han var udtrådt som direktør i 2016. Han skrev til at alt vedrørende ville blive sat ud til vejen. skulle selv være direktør. Han op- lyste over for skifteretten den 10. januar 2018, at han ikke havde haft noget med selskabet at gøre siden maj 2016, 0g ikke som anført i skiftebogen maj 2017. Han kontaktede 1 2017 vedrørende en anden sag. Han satte tin- gene ud i august 2016. De blev afhentet af Inovember 2017 afslog han at genindtræde som direktør. Han har mange gange været i fogedretten vedrørende selskabet. Parternes synspunkter Kurator har anført, at har deltaget i ledelsen af det kon- kursramte selskab i bedømmelsesperioden samt at han har udvist groft ufor - svarlig forretningsførelse jf. konkurslovens $ 157, stk. 1, ved manglende indbe- retning 0g registrering af skat 0g moms. Herudover gøres det gældende, at der er udvist groft uforsvarlig forretningsfø- relse, idet der ikke foreligger nogen bogføring bankkonti eller andet; der kan dokumentere selskabets økonomiske status. Endelig gøres det gældende, at der er udvist groft uforsvarlig forretningsførelse ved oparbejdelsen af en væsentlig gæld til det offentlige samt hos flere varele- verandører. Det bestrides at sagsøger ikke tidsmæssigt har haft mulighed for at rette op på selskabets drift, herunder at der er foretaget ulovlig udlodning af selskabets midler til ejerkredsen; samt at der hverken er bogført eller indberettet moms 0g skat. Det bestrides at sagsøgte ikke har haft ledelsesbeføjelser i det konkursramte selskab, 0g det gøres herudover også gældende; at reglerne om konkurskaran- tæne omfatter stråmandsindsættelser. Der henvises i den forbindelse til afgørel- sen UfR 2017.424 Ø For så vidt angår rimelighedsvurderingen; jf. konkurslovens $ 157, stk. 2, gøres det gældende, at konkurskarantænen med rimelighed bør indtræde på bag; grund af de adskillige former for groft uforsvarlig forretningsførelse, der gøres gældende ovenfor. Den groft uforsvarlige forretningsførelse har medført væ- sentlige tab hos SKAI, 0g ledelsen har i selskabets levetid ikke gjort forsøg på at rette op på dette. Med hensyn til karantæneperiodens længde gøres det gældende, at skal pålægges konkurskarantæne i 3 år, jf. konkurslovens $ 158, stk. 1, idet der ikke foreligger særlige grunde for at pålægge konkurskarantæne ien kortere periode. har anført; at det umiddelbart kan lægges til grund, at selskabet under tvangsopløsning i konkurs er stiftet af med virkning fra den 20. oktober 2015. Det ses, at fungerede frem til den 15. april 2016 som direktør idet konkursramte selskab, hvorefter tiltrådte. Det gø- res overordnet gældende at ikke har haft andel i selska- bets ledelse i et omfang der gør det påkrævet; at han skal pålægges konkurska - rantæne. Selv hvis retten måtte lægge til grund; at han først udtrådte af selska- bets ledelse i december 2017, må ansættelsesforholdets korte varighed kunne begrunde, at han ikke skal pålægges konkurskarantæne for en 3-årig periode; jf. konkurslovens S 158, stk. 1. konstaterede allerede efter kort tid i stillingen uregel- mæssigheder iselskabets drift, men det er uklart, hvad baggrunden var for; at aldrig modtog en direktørs rettigheder 0g beføjelser. Foranlediget heraf gøres det gældende; at rettede hen- vendelse til ejerkredsen 0g dernæst til Erhvervsstyrelsen på et meget tidligt tidspunkt 0g længe før Erhvervsstyrelsens beslutning om at sende selskabet til tvangsopløsning med det formål straks at blive afnoteret som direktør i selska- bet. Endvidere følger det af retsbogen fra fogedretsmødet i oktober 2017, at allerede i august 2016 reelt var fratrådt som direktør i selskabet. Den bagvedliggende årsag var, at han aldrig modtog løn for sit arbejde. Det gøres gældende; at der blev afholdt et møde med ejerkredsen, hvilket førte til, at forlod sig på, at ejerkredsen ville sørge for, at hans ønske blev imødekommet, således at han ville blive slettet som direktør i Er- hvervsstyrelsens register. Da han hverken formelt eller reelt havde beslutnings - kompetence eller myndighed til at foretage ændringen selv, hvilket krævede ejernes vilje 08 accept; har det ikke været praktisk muligt for at rette op på driften 0g selskabets bogføring 08 samtidig sørge for, at der blev indberettet korrekt skat 0g moms. Det gøres endvidere gældende, at det er ikke korrekt, når kurator anfører, at har erkendt at have forbindelse til det konkursramte sel- skab indtil maj 2017. Den eneste forbindelse, der har været mellem part 0g selskabet i den anførte periode; var den kontakt; forsøgte ved at nå igennem til der havde bistået med selskabsstiftelsen. Den af fremlagte vidneerklæring understøtter, at rettede henvendelse til advokatfirmaet med henblik på at få hjælp til at blive afregistreret. Der er dog usikkerhed om, hvornår henvendelsen skete, men det kan udledes heraf, at advokaterne ikke ønskede at bistå med af - noteringen; men vejledte i stedet iat rette henvendelse til ejerkredsen og til Erhvervsstyrelsen; hvilket han allerede havde forsøgt uden held Det bestrides ikke; at selskabet sandsynligvis har handlet på kredit; men køb herigennem blev ikke foretaget af da disse beføjelser al- drig tilkom ham; ligesom han ikke foretog overførelser af likvide midler til ejer- kredsen. Det bestrides derimod, at ansættelsen af som direktør har haft karakter af stråmandsindsættelse. Der har fra start været tale om et re- elt ønske om at drive forretning i et samarbejde med selskabets ejer, men at samarbejdet ikke har haft det forventede resultat, 0g at selskabet ikke har kun- 8 net drives rentabelt kan ikke betyde; at skal pålægges konkurskarantæne. Rettens begrundelse 0g resultat Erhvervsstyrelsen traf den 9. december 2017 beslutning om tvangsopløsning af 0g den relevante periode for bedømmelse af sagen; jf: konkurslovens $ 157, stk. 1, er således tiden efter den 9. december 2016. var fra den 15. april 2016 0g frem til den 9. december 2017 regi- streret som selskabets direktør. var således registreret som direktør i den relevante periode. Der er i konkursboet anmeldt gæld for ca. 359.000 kr. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om konkurskarantæne vedrø- rende spørgsmålet om, hvornår der foreligger groft uforsvarlig forretningsførel- se, at en registreret direktør, der alene fungerer som stråmand og dermed ikke udøver nogen reel ledelse af selskabet, idet den daglige ledelse reelt udelukken- de udøves af en anden person i den registrerede direktørs navn; har handlet groft uforsvarligt ved at have overladt den daglige ledelse til en anden person. Udgangspunktet er således, at en registreret direktør, der alene fungerer som stråmand 0g dermed ikke udøver nogen reel ledelse af selskabet, har foretaget en groft uforsvarlig forretningsførelse efter konkurslovens $ 157, stk. 1_ lod sig i april 2016 registrere som direktør i selskabet mod et månedligt honorar, der aldrig kom til udbetaling. Efter 2art N'o beskrivelse af sine arbejdsopgaver lægges til grund, at aldrig udøvede reelle ledelsesbeføjelser i selskabet. Det måtte ved beskri- velsen af hans arbejdsopgaver have stået ham klart allerede inden hans tiltræ- delse, at han ikke skulle fungere som direktør. Der findes ifølge kurator intet bogføringsmateriale; 0g der blev ikke udarbejdet årsrapporter. SKAT har anmeldt krav i konkursboet på kr. 92.648,94. Anmeldel- sen fra SKAT beror på foreløbigt fastsatte beløb, 0g SKAIs tilgodehavende er ikke fuldstændig opgjort. Selskabet var registreret hos SKAT for A-skat, AM-bi- drag ATP 0g moms, men har hverken indberettet, registreret eller betalt skat 0g moms mv.1 bedømmelsesperioden Det kan derfor forventes; at SKAT har et langt større tilgodehavende hos selskabet end det anmeldte krav . Der er på denne baggrund ikke grundlag for at fravige det anførte udgangs- punkt om, at en person, der som led i en stråmandskonstruktion er registreret som direktør, har foretaget en groft uforsvarlig forretningsførelse. var også registreret som direktør senere end et år før 'fristdagen 0g har således i den relevante periode foretaget en groft uforsvarlig forretningsfø- relse. Retten finder det ikke godtgjort; at har udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at blive afmeldt som direktør hos Erhvervsstyrel- sen. Herefter, 08 efter en samlet vurdering af hans handlemåde 0g omstændig - hederne i øvrigt; finder retten, at fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed; 0g det findes rimeligt at pålæg- ge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens $ 157, stk. 10g 2 Karantæneperioden fastsættes til 3 år, idet der ikke findes at være grundlag for at fravige udgangspunktet herom; jf. konkurslovens $ 158, stk. 1. Ved fastsættelsen af omkostningerne har retten lagt vægt på sagens omfang 08 forløb samt sagens udfald. Der er endvidere lagt vægt på, at sagen er blevet ho- vedforhandlet. Vederlaget til kurator advokat Ulrik Andreas Henriksen for sagens førelse fast- sættes til 24.000 kr. med tillæg af moms 6.000 kr., i alt 30.000 kr. Den for beskikkede advokat; advokat Jakob Dalsgaard- Hansen; tilkendes et salær på 15.000 kr. med tillæg af moms 3.750 kr. samt godt - gørelse af udgift til vidne 1.740 kr. med tillæg af moms 435 kr. 2.175 kr i alt 20.925 kr. Beløbene udredes foreløbig af statskassen. Efter resultatet skal erstatte statskassens udgifter til ve- derlag til kurator 0g til den for ham beskikkede advokat samt udgift til vidne- godtgørelse, jf. konkurslovens $ 165, stk. 1 0g 2 Sagsomkostningerne skal beta- les til statskassen. THI BESTEMMES: pålægges konkurskarantæne i tre år fra endelig kendel- se skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til statskas- sen med 50.925 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.

RETTEN I AALBORG KENDELSE afsagt den 22. februar 2019 Sag BS-14340/2018-ALB Advokat Ulrik Andreas Henriksen mod (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>ommer</anonym> Sagens baggrund 0g parternes påstande Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af kon- kursboet efter <anonym>pS</anonym> Kurator har i processkrift af 25. april 2018 fremsat påstand om, at pålægges konkurskarantæne i tre år. <anonym>art A</anonym> har fremsat påstand om frifindelse; subsidiært at der alene pålægges konkurskarantæne i en kortere periode. Oplysningerne i sagen 2 Denne kendelse indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. konkurs- lovens $ 160, stk. 2, jf: $ 243, jf. retsplejelovens $ 218 b,jf: $ 218 a, stk. 2 <anonym>pS</anonym> blev stiftet den 20. oktober 2015 af med en selskabskapital på 50.000 kr. har siden den 15. april 2016 0g frem til den 9. december 2017 været registreret som direktør i sel- skabet. Selskabets formål var handel med skrot samt anden hermed beslægtet virksomhed. Erhvervsstyrelsen traf den 9. december 2017 beslutning om tvangsopløsning af selskabet; 0g den 11. januar 2018 blev advokat Ulrik Andreas Henriksen ud- nævnt som likvidator. På dennes anmodning blev selskabet den 5. februar 2018 taget under konkursbehandling, 0g likvidator blev samtidig udpeget som kura- tor i konkursboet. Skifteretten tog den 16. april 2018 kurators indstilling om at indlede konkurska - rantænesag mod til følge. Af kurators processkrift af 25. april 2018 fremgår blandt andet: Iforbindelse med inkassosag FS 15-353/2017 oplyste at han var udtrådt af selskabet i august 2016, 0g at den nye direktør befandt sig i Thailand. På grund af den nye direktørs ophold i udlandet var <anonym>art A</anonym> ikke i stand til at afmelde sig som direktør ved Erhvervsstyrelsen. Selskabets gæld stammer 'primært fra tiden inden maj 2017,hvor fungerede som direktør. Der er anmeldt 15 krav i boet med et samlet beløb på kr. 359.561,07. Det fremgår af flere anmeldelser af krav i boet fra hen- holdsvis Brobizz, samt <anonym>pS</anonym> at flere af de skyldige beløb stammer fra køb på kredit. Kurator har ikke kunnet få udleveret nogen form for bogføringsmateriale. Ku- rator har haft særdeles svært ved at få kontakt med Der er ikke offentliggjort nogle årsrapporter i hele selskabets levetid. Selskabet har derudover ikke indbetalt til SKAT. SKAT har anmeldt krav i konkursboet på kr. 92.648,94. Af selskabets skattekonto fremgår ligeledes, at anmeldelsen fra SKAT beror på foreløbige fastsatte beløb, 0g at SKAIs tilgodehavende på denne baggrund ikke er fuldstændig opgjort. Selskabet var registreret hos SKAT for A-skat; AM-bidrag ATP , moms mv. Det fremgår dog af SKATs anmeldelse, at selskabet ikke har hverken indberettet, re- gistreret eller betalt skat, moms mv.i bedømmelsesperioden Det kan derfor forventes, at SKAT har et langt større tilgodehavende hos selskabet end oven- nævnte anmeldelse. 3 Af svarskrift af 2 august 2018 fra advokat Jacob Dalsgaard Hansen fremgår blandt andet: Idenne sag kan det umiddelbart faktuelt lægges til grund, at kort tid forinden sin tiltrædelse i ledelsen i selskabet konstaterede, at en del af det skrotmateriale, som blev afleveret til 0g som skulle afregnes til virksomheden ikke blev betalt. Efter eget udsagn viste det sig, at virksomhedens ejerkreds 0g ledelse havde konti, som der ikke var adgang til for direktøren hvortil de likvide midler til- gik. På denne baggrund rettede <anonym>art A</anonym> henvendelse telefonisk til Erhvervsstyrelsen med konkret anmodning om at blive noteret som slettet som fungerende direktør i selskabet. Hos Erhvervsstyrelsen henvistes til at rette henvendelse til ejeren af den nu konkursramte virksomhed, hvilket han gjorde i umiddelbar forlængelse heraf. Der blev efterfølgende afholdt et møde, hvor det blev lovet; at der ville blive rettet op på tingene, herunder de økonomiske forhold, 0g at man blot skulle kontakte advokaterne <anonym>Advokat 1</anonym> 0g fra som efter det oplyste var med i virksomhedens besty - relse. kontaktede advokatfirmaet 0g fik oplyst; at han "ikke skulle bekymre sig" 0g at han ville blive afregistreret som direktør: Herefter kunne ikke komme i kontakt med ejeren af virksomheden; 0g inden der skete ændringer, blev kapitalselskabet erklæret konkurs. Det kan med en vis berettigelse hævdes, at de facto ikke har deltaget i driften hverken på ledelsesniveau eller med indflydelse på eller mulighed for betaling af virksomhedens løbende omkostninger, herun- der betaling af A-skat; AM-bidrag, moms eller andre offentligretlige udgifter, 0g har ikke fået indsigt i drifteniet omfang som kan begrunde, at han kan pålægges konkurskarantæne. Der er handlet på kredit, men kreditgiver er fri til at give den ønskede kredit; gennemgå regnskaber eller lignende bogføring 0g forhold før kreditgivning el- ler anmode om, at der stilles sikkerhed for købet. At selskabets samarbejdspart- nere har ønsket at fortsætte samarbejdet beror alene på kreditgiver. De ting som selskabet har købt på kredit, har alle været ting der skal indgå i selskabets drift 0g følger selskabets strategi. Det er således ikke ting som ville kunne be- nyttes privat eller med det formål at unddrage kreditorer. 4 Der har således ikke været udvist groft uforsvarlig adfærd (forretningsførelse) fra <anonym>art A's</anonym> side, som er krævet i henhold til konkurslovens $ 157. <anonym>dvokat 1</anonym> har i en skriftlig vidneerklæring af 17. oktober 2018 an- ført: Dernæst skal jeg oplyse, at jeg erindrer at være blevet kontaktet af 2art henvendte sig til mit kontor, idet han var blevet uvenner men en person ved navn 0g ønskede at fratræde som direktør. Jeg erindrer ikke hvilket selskab; det drejede sig om. Jeg tilrådede at kontakte ejeren af selskabet vedrø- rende sin fratræden alternativt at rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen med meddelelse om, at han ønskede at fratræde som direktør. Jeg skal i den forbindelse pointere, at jeg ikke ønskede at udføre arbejdet for uden forudgående betaling har forklaret; at han har drevet selvstændig virksom- hed tre-fire gange Han har ikke selv erfaring med økonomistyring eller regn- skab, 0g som selvstændig overlod han disse opgaver til andre. Han havde ikke kendskab til selskabet, inden han blev direktør. Han blev af 08 <anonym>dvokat 2</anonym> der sad i selskabets bestyrelse, anmodet om at indtræde som direktør, hvilket han accepterede. oplyste, at selskabet var i drift 0g kørte med skrot. Han kendte ikke selskabets kunder. Han fik oplyst; at han skulle være på kontoret to-tre gange om ugen i tre timer. Han skulle tage imod posten; men ikke åbne den; samle bilag sammen 0g lægge det parat til af- hentning af Nogle af bilagene var regninger; der skulle til revisor. Dette skulle <anonym>erson 2</anonym> sørge for. Han havde ikke selv kontakt med revisor. Han er ikke klar over, hvor selskabets bilag var. Han skulle endvidere aflytte te- lefonsvareren 0g notere telefonnumre fra indtalte beskeder. Han tog også imod timesedler fra folkene. Han havde ikke andre funktioner. Han havde ikke en le- dende funktion Han kender ikke den tidligere direktør <anonym>erson 1</anonym> var blevet anholdt den 9. februar. Han skulle have 6.000 kr. brutto om måneden i løn. Han skulle ikke være ansat fra oktober til marts, hvor opholdt sig i udlandet. Der blev ikke udarbejdet en ansættelses- kontrakt. Efter sin egen opfattelse var han ikke direktør i selskabet. Der blev ik- ke talt om, hvorfor 2ars så kun få gange. Han kendte ikke selskabets kreditorer og havde ikke indsigt i økonomien Han havde ikke adgang til selskabets konti. Han har ikke haft noget at gøre med det andet selskab; der har brugt navnet:. Efter hans forslag blev der indrettet et kontor i en ejendom på <anonym>'</anonym> hvor hans børn 5 boede, 0g hvor der var ledige lokaler. Han havde sin egen bærbare computer 0g sin egen telefon <anonym>erson 2</anonym> anvendte en Mac computer. <anonym>erson 2</anonym> har væ- ret på kontoret en eller to gange, mens han har været der. Der var kun po- stadresse 0g telefon. Der blev ikke oplagret skrot på ejendommen. Lastbiler 0g varebiler stod på ejendommen om natten Han modtog i april 2016 et brev fra Erhvervsstyrelsen hvoraf fremgik; at 0g <anonym>erson 1</anonym> sad i selskabets bestyrelse. Da han ikke modtog sin løn i 2016, ønskede han at fratræde som direktør. Han blev i august måned 2016 kontaktet på sin bopæl af en af selskabets kreditorer. Han oplyste, at han var fratrådt som direktør. Han kontaktede Erhvervsstyrel- sen for at blive afmeldt. Han fik oplyst; at han skulle henvende sig til selskabets ledelse ogleller ejer. I slutningen af juli måned eller begyndelsen af august må - ned 2016 ringede han til kontor. Han talte med <anonym>Advokat 1</anonym> der ville give beskeden videre til <anonym>dvokat 2</anonym> Han ringede på mobilnummer uden at komme igennem 0g sendte en sms til ham. I september eller oktober 2016 kom han igennem til <anonym>dvokat 2</anonym> der ville kontakte ham, hvilket imidlertid ikke skete. Han deltog i slut- ningen af februar 2017 i et møde med 08 der lovede, at han ville få sin løn og blive afmeldt som direktør. oplyste, at ikke kunne være direktør; da der verserede en sag mod ham. er identisk med <anonym>avn</anonym> Han oplyste den 18. oktober 2017 i fogedretten at han var udtrådt som direktør i 2016. Han skrev til at alt vedrørende <anonym>pS</anonym> ville blive sat ud til vejen. <anonym>Person 2</anonym> skulle selv være direktør. Han op- lyste over for skifteretten den 10. januar 2018, at han ikke havde haft noget med selskabet at gøre siden maj 2016, 0g ikke som anført i skiftebogen maj 2017. Han kontaktede 1 2017 vedrørende en anden sag. Han satte tin- gene ud i august 2016. De blev afhentet af Inovember 2017 afslog han at genindtræde som direktør. Han har mange gange været i fogedretten vedrørende selskabet. Parternes synspunkter Kurator har anført, at har deltaget i ledelsen af det kon- kursramte selskab i bedømmelsesperioden samt at han har udvist groft ufor - svarlig forretningsførelse jf. konkurslovens $ 157, stk. 1, ved manglende indbe- retning 0g registrering af skat 0g moms. Herudover gøres det gældende, at der er udvist groft uforsvarlig forretningsfø- relse, idet der ikke foreligger nogen bogføring bankkonti eller andet; der kan dokumentere selskabets økonomiske status. Endelig gøres det gældende, at der er udvist groft uforsvarlig forretningsførelse ved oparbejdelsen af en væsentlig gæld til det offentlige samt hos flere varele- verandører. Det bestrides at sagsøger ikke tidsmæssigt har haft mulighed for at rette op på selskabets drift, herunder at der er foretaget ulovlig udlodning af selskabets midler til ejerkredsen; samt at der hverken er bogført eller indberettet moms 0g skat. Det bestrides at sagsøgte ikke har haft ledelsesbeføjelser i det konkursramte selskab, 0g det gøres herudover også gældende; at reglerne om konkurskaran- tæne omfatter stråmandsindsættelser. Der henvises i den forbindelse til afgørel- sen UfR 2017.424 Ø For så vidt angår rimelighedsvurderingen; jf. konkurslovens $ 157, stk. 2, gøres det gældende, at konkurskarantænen med rimelighed bør indtræde på bag; grund af de adskillige former for groft uforsvarlig forretningsførelse, der gøres gældende ovenfor. Den groft uforsvarlige forretningsførelse har medført væ- sentlige tab hos SKAI, 0g ledelsen har i selskabets levetid ikke gjort forsøg på at rette op på dette. Med hensyn til karantæneperiodens længde gøres det gældende, at skal pålægges konkurskarantæne i 3 år, jf. konkurslovens $ 158, stk. 1, idet der ikke foreligger særlige grunde for at pålægge konkurskarantæne ien kortere periode. har anført; at det umiddelbart kan lægges til grund, at selskabet under tvangsopløsning i konkurs er stiftet af med virkning fra den 20. oktober 2015. Det ses, at fungerede frem til den 15. april 2016 som direktør idet konkursramte selskab, hvorefter tiltrådte. Det gø- res overordnet gældende at <anonym>art A</anonym> ikke har haft andel i selska- bets ledelse i et omfang der gør det påkrævet; at han skal pålægges konkurska - rantæne. Selv hvis retten måtte lægge til grund; at han først udtrådte af selska- bets ledelse i december 2017, må ansættelsesforholdets korte varighed kunne begrunde, at han ikke skal pålægges konkurskarantæne for en 3-årig periode; jf. konkurslovens S 158, stk. 1. <anonym>art A</anonym> konstaterede allerede efter kort tid i stillingen uregel- mæssigheder iselskabets drift, men det er uklart, hvad baggrunden var for; at <anonym>art A</anonym> aldrig modtog en direktørs rettigheder 0g beføjelser. Foranlediget heraf gøres det gældende; at rettede hen- vendelse til ejerkredsen 0g dernæst til Erhvervsstyrelsen på et meget tidligt tidspunkt 0g længe før Erhvervsstyrelsens beslutning om at sende selskabet til tvangsopløsning med det formål straks at blive afnoteret som direktør i selska- bet. Endvidere følger det af retsbogen fra fogedretsmødet i oktober 2017, at allerede i august 2016 reelt var fratrådt som direktør i selskabet. Den bagvedliggende årsag var, at han aldrig modtog løn for sit arbejde. Det gøres gældende; at der blev afholdt et møde med ejerkredsen, hvilket førte til, at forlod sig på, at ejerkredsen ville sørge for, at hans ønske blev imødekommet, således at han ville blive slettet som direktør i Er- hvervsstyrelsens register. Da han hverken formelt eller reelt havde beslutnings - kompetence eller myndighed til at foretage ændringen selv, hvilket krævede ejernes vilje 08 accept; har det ikke været praktisk muligt for at rette op på driften 0g selskabets bogføring 08 samtidig sørge for, at der blev indberettet korrekt skat 0g moms. Det gøres endvidere gældende, at det er ikke korrekt, når kurator anfører, at har erkendt at have forbindelse til det konkursramte sel- skab indtil maj 2017. Den eneste forbindelse, der har været mellem part 0g selskabet i den anførte periode; var den kontakt; forsøgte ved at nå igennem til <anonym>dvokatfirmaet</anonym> der havde bistået med selskabsstiftelsen. Den af fremlagte vidneerklæring understøtter, at <anonym>art A</anonym> rettede henvendelse til advokatfirmaet med henblik på at få hjælp til at blive afregistreret. Der er dog usikkerhed om, hvornår henvendelsen skete, men det kan udledes heraf, at advokaterne ikke ønskede at bistå med af - noteringen; men vejledte i stedet <anonym>art A</anonym> iat rette henvendelse til ejerkredsen og til Erhvervsstyrelsen; hvilket han allerede havde forsøgt uden held Det bestrides ikke; at selskabet sandsynligvis har handlet på kredit; men køb herigennem blev ikke foretaget af da disse beføjelser al- drig tilkom ham; ligesom han ikke foretog overførelser af likvide midler til ejer- kredsen. Det bestrides derimod, at ansættelsen af som direktør har haft karakter af stråmandsindsættelse. Der har fra start været tale om et re- elt ønske om at drive forretning i et samarbejde med selskabets ejer, men at samarbejdet ikke har haft det forventede resultat, 0g at selskabet ikke har kun- 8 net drives rentabelt kan ikke betyde; at skal pålægges konkurskarantæne. Rettens begrundelse 0g resultat Erhvervsstyrelsen traf den 9. december 2017 beslutning om tvangsopløsning af <anonym>pS</anonym> 0g den relevante periode for bedømmelse af sagen; jf: konkurslovens $ 157, stk. 1, er således tiden efter den 9. december 2016. var fra den 15. april 2016 0g frem til den 9. december 2017 regi- streret som selskabets direktør. var således registreret som direktør i den relevante periode. Der er i konkursboet anmeldt gæld for ca. 359.000 kr. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om konkurskarantæne vedrø- rende spørgsmålet om, hvornår der foreligger groft uforsvarlig forretningsførel- se, at en registreret direktør, der alene fungerer som stråmand og dermed ikke udøver nogen reel ledelse af selskabet, idet den daglige ledelse reelt udelukken- de udøves af en anden person i den registrerede direktørs navn; har handlet groft uforsvarligt ved at have overladt den daglige ledelse til en anden person. Udgangspunktet er således, at en registreret direktør, der alene fungerer som stråmand 0g dermed ikke udøver nogen reel ledelse af selskabet, har foretaget en groft uforsvarlig forretningsførelse efter konkurslovens $ 157, stk. 1_ lod sig i april 2016 registrere som direktør i selskabet mod et månedligt honorar, der aldrig kom til udbetaling. Efter 2art N'o beskrivelse af sine arbejdsopgaver lægges til grund, at <anonym>art A</anonym> aldrig udøvede reelle ledelsesbeføjelser i selskabet. Det måtte ved beskri- velsen af hans arbejdsopgaver have stået ham klart allerede inden hans tiltræ- delse, at han ikke skulle fungere som direktør. Der findes ifølge kurator intet bogføringsmateriale; 0g der blev ikke udarbejdet årsrapporter. SKAT har anmeldt krav i konkursboet på kr. 92.648,94. Anmeldel- sen fra SKAT beror på foreløbigt fastsatte beløb, 0g SKAIs tilgodehavende er ikke fuldstændig opgjort. Selskabet var registreret hos SKAT for A-skat, AM-bi- drag ATP 0g moms, men har hverken indberettet, registreret eller betalt skat 0g moms mv.1 bedømmelsesperioden Det kan derfor forventes; at SKAT har et langt større tilgodehavende hos selskabet end det anmeldte krav . Der er på denne baggrund ikke grundlag for at fravige det anførte udgangs- punkt om, at en person, der som led i en stråmandskonstruktion er registreret som direktør, har foretaget en groft uforsvarlig forretningsførelse. var også registreret som direktør senere end et år før 'fristdagen 0g har således i den relevante periode foretaget en groft uforsvarlig forretningsfø- relse. Retten finder det ikke godtgjort; at har udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at blive afmeldt som direktør hos Erhvervsstyrel- sen. Herefter, 08 efter en samlet vurdering af hans handlemåde 0g omstændig - hederne i øvrigt; finder retten, at fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed; 0g det findes rimeligt at pålæg- ge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens $ 157, stk. 10g 2 Karantæneperioden fastsættes til 3 år, idet der ikke findes at være grundlag for at fravige udgangspunktet herom; jf. konkurslovens $ 158, stk. 1. Ved fastsættelsen af omkostningerne har retten lagt vægt på sagens omfang 08 forløb samt sagens udfald. Der er endvidere lagt vægt på, at sagen er blevet ho- vedforhandlet. Vederlaget til kurator advokat Ulrik Andreas Henriksen for sagens førelse fast- sættes til 24.000 kr. med tillæg af moms 6.000 kr., i alt 30.000 kr. Den for beskikkede advokat; advokat Jakob Dalsgaard- Hansen; tilkendes et salær på 15.000 kr. med tillæg af moms 3.750 kr. samt godt - gørelse af udgift til vidne 1.740 kr. med tillæg af moms 435 kr. 2.175 kr i alt 20.925 kr. Beløbene udredes foreløbig af statskassen. Efter resultatet skal <anonym>art A</anonym> erstatte statskassens udgifter til ve- derlag til kurator 0g til den for ham beskikkede advokat samt udgift til vidne- godtgørelse, jf. konkurslovens $ 165, stk. 1 0g 2 Sagsomkostningerne skal beta- les til statskassen. THI BESTEMMES: <anonym>art A</anonym> pålægges konkurskarantæne i tre år fra endelig kendel- se skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til statskas- sen med 50.925 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.

481

Byrettens kendelse stadfæstes

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-10071/2019-VLR

Konkurskarantæne

2. instans

527/22

Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 8 april 2019 holdt Vestre Landsret møde på bitingstedet i Aalborg. Landsdommerne Bjerg Hansen; Helle Korsgaard Lund-Andersen 0g Mie Obel Thomsen (kst:) behandlede sagen. Sag BS-10071/2019-VLR (2. afdeling) (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen) mod Kurator i konkursboet advokat Ulrik Andreas Henriksen Ved kendelse af 22 februar 2019 har Retten i Aalborg (sag BS-14340/2018-ALB) bestemt, at pålægges konkurskarantæne i 3 år. har kæret afgørelsen med påstand om frifindelse, subsi- diært at konkurskarantæne kun pålægges i 1 år. Til støtte for 'påstanden har navnlig anført; at der ikke har været tale om groft ufor- svarlig forretningsførelse fra hans side. Han har et meget begrænset kendskab til økonomistyring, 0g opgaven med regnskaber 0g økonomi er derfor blev overladt til selskabets ejer, ligesom kun har handlet ef - ter instruks 0g under tilsyn Han var presset til at acceptere et samarbejde med selskabets ejer af økonomiske grunde. blev efter kort tids ansættelse opmærksom på, at selskabets ejer alene havde til hensigt at an- vende identitet 0g uvidenhed om virksomhedsdrift, 0g han forsøgte derfor allerede efter 3 1/2 måneders ansættelse uden løn at blive af- meldt som direktør. skulle overtage funktionen fra den tidligere direktør, som blev pålagt en strafferetlig sanktion men information 0g adgang til selskabets konti, herunder bogføring og legitimation til at handle på 2 selskabets vegne, forblev ved selskabets ejer. Han har derfor aldrig haft praktisk mulighed for at rette op på de uregelmæssigheder ved driften; som han efter kort tids ansættelse kunne konstatere_ har videre anført; at det forhold, at han ikke lykkedes med at blive afmeldt som direktør, skyldes, at han ikke kunne komme i kontakt med selskabets ejer, 08 han kunne ikke få hjælp hverken ved Erhvervsstyrelsen eller advokatfirmaet; der havde medvirket til at stifte selskabet. Der blev på et tidspunkt afholdt et møde med ejerkredsen, hvorefter forlod sig på, at ejerkredsen ville sørge, at han blev afmeldt som direktør. En stråmandskonstruktion i konkurskarantænebestemmelsernes forstand for - udsætter, at har været klar over situationen i subjektiv forstand, hvilket han ikke har. Hertil kommer, at ikke tidligere har deltaget i selskaber; der er gået konkurs eller blevet tvangsopløst. Endelig har anført; at der, hvis betingelserne for kon- kurskarantæne er opfyldt; henset til karakteren af forsømmelserne 0g den korte tid som direktør foreligger særlige grunde, der taler for maksimalt at pålægge konkurskarantæne i 1 år Advokat Ulrik Andreas Henriksen har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet. Byretten har ligeledes ikke haft bemærkninger. Landsretten afsagde KENDELSE Af de grunde; som byretten har anført; 0g efter det oplyste om baggrunden for, at blev indsat som direktøri den 15. april 2016, tiltræder landsretten, at aldrig har udøvet reelle ledelsesbeføjelser i selskabet 0g alene har haft en rolle som stråmand. Landsretten tiltræder ligeledes; at det må have stået klart, at hans rolle havde den nævnte karakter, idet han var vidende om bag grunden for indsættelsen 0g også efter sine egne oplysninger var uden noget kendskab til virksomheden i øvrigt 0g uden forudsætninger for at bestride de ledelsesmæssige opgaver, der knyttede sig til selskabets drift. har oplyst; at han formentlig i sommeren 2017 blev kontaktet telefonisk af der ønskede at fratræde som di- rektør, 0g at han i den forbindelse henviste ham til ejeren af selskabet, alterna - tivt Erhvervsstyrelsen. har oplyst, at han efter kort tids ansættelse blev opmærksom på, at selskabets ejer alene havde til hensigt at an- 3 vende hans identitet 0g uvidenhed om virksomhedsdrift i mangel af en direk - tør, men at han efter et møde med ejerkredsen forlod sig på, at ejerkredsen ville sørge for at imødekomme hans ønske om at blive afregistreret som direktør. har videre oplyst; at han ikke har haft noget med selska- bet at gøre siden maj 2016, men at han er blevet opsøgt på sin bopæl af en kredi- tor ligesom han mange gange har været i fogedretten vedrørende selskabet; se- nest den 18. oktober 2017. Under disse omstændigheder tiltræder landsretten; at ikke har udvist tilstrækkelige bestræbelser på at blive afmeldt som direktør i selskabet 0g således har accepteret den fortsatte registrering frem til Erhvervs- styrelsens anmodning om tvangsopløsning den 9. december 2017. Det fremgår af udskriften fra skattekontoen at der som foreløbige fastsættel - ser er 'påløbet væsentlige momsrestancer inden for det seneste år før fristda- gen, 0g at der ikke er posteringer vedrørende A-skat, AM-bidrag 0g ATP, selv om at selskabet ifølge SKAT er registreret i disse relationer, 0g har oplyst; at selskabet havde 4 ansatte. Den samlede foreløbigt opgjorte gæld til SKAT udgør 92.648,94 kr. Der er foreløbigt anmeldt krav i boet for 359.561,07 kr. Kurator har oplyst, at der ikke foreligger nogen bogføring bank - konti eller andet, der kan dokumentere selskabets økonomiske status, herunder for det seneste år før fristdagen; hvor var registreret som direktør. Herefter 0g i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten; at har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse 0g på den baggrund må anses for uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk- somhed, ligesom det er rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne; jf. kon- kurslovens $ 157, stk. 1 0g 2 Hverken karakteren af den udviste forsømmelse, herunder længden af den pe- riode; hvor var direktør, eller sagens oplysninger i øv- rigt giver grundlag for at fastsætte konkurskarantæneperioden til mindre end 3 år, jf. konkurslovens $ 158, stk. 1 Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. Efter kæresagens udfald skal erstatte statskassen sagens omkostninger for landsretten til vederlag til kurator med 1.250 kr. THI BESTEMMES: Byrettens kendelse stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal inden 14 dage betale 1.000 kr. + moms til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. Landsretten fastsatte vederlaget til kurator, advokat Ulrik Andreas Henriksen til 1.000 kr. + moms. Beløbet betales af statskassen. Sagen sluttet.

VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 8 april 2019 holdt Vestre Landsret møde på bitingstedet i Aalborg. Landsdommerne Bjerg Hansen; Helle Korsgaard Lund-Andersen 0g Mie Obel Thomsen (kst:) behandlede sagen. Sag BS-10071/2019-VLR (2. afdeling) (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen) mod Kurator i konkursboet <anonym>pS</anonym> advokat Ulrik Andreas Henriksen Ved kendelse af 22 februar 2019 har Retten i Aalborg (sag BS-14340/2018-ALB) bestemt, at <anonym>art A</anonym> pålægges konkurskarantæne i 3 år. har kæret afgørelsen med påstand om frifindelse, subsi- diært at konkurskarantæne kun pålægges i 1 år. Til støtte for 'påstanden har navnlig anført; at der ikke har været tale om groft ufor- svarlig forretningsførelse fra hans side. Han har et meget begrænset kendskab til økonomistyring, 0g opgaven med regnskaber 0g økonomi er derfor blev overladt til selskabets ejer, ligesom kun har handlet ef - ter instruks 0g under tilsyn Han var presset til at acceptere et samarbejde med selskabets ejer af økonomiske grunde. blev efter kort tids ansættelse opmærksom på, at selskabets ejer alene havde til hensigt at an- vende <anonym>art A's</anonym> identitet 0g uvidenhed om virksomhedsdrift, 0g han forsøgte derfor allerede efter 3 1/2 måneders ansættelse uden løn at blive af- meldt som direktør. skulle overtage funktionen fra den tidligere direktør, som blev pålagt en strafferetlig sanktion men information 0g adgang til selskabets konti, herunder bogføring og legitimation til at handle på 2 selskabets vegne, forblev ved selskabets ejer. Han har derfor aldrig haft praktisk mulighed for at rette op på de uregelmæssigheder ved driften; som han efter kort tids ansættelse kunne konstatere_ har videre anført; at det forhold, at han ikke lykkedes med at blive afmeldt som direktør, skyldes, at han ikke kunne komme i kontakt med selskabets ejer, 08 han kunne ikke få hjælp hverken ved Erhvervsstyrelsen eller advokatfirmaet; der havde medvirket til at stifte selskabet. Der blev på et tidspunkt afholdt et møde med ejerkredsen, hvorefter forlod sig på, at ejerkredsen ville sørge, at han blev afmeldt som direktør. En stråmandskonstruktion i konkurskarantænebestemmelsernes forstand for - udsætter, at <anonym>art A</anonym> har været klar over situationen i subjektiv forstand, hvilket han ikke har. Hertil kommer, at ikke tidligere har deltaget i selskaber; der er gået konkurs eller blevet tvangsopløst. Endelig har anført; at der, hvis betingelserne for kon- kurskarantæne er opfyldt; henset til karakteren af forsømmelserne 0g den korte tid som direktør foreligger særlige grunde, der taler for maksimalt at pålægge konkurskarantæne i 1 år Advokat Ulrik Andreas Henriksen har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet. Byretten har ligeledes ikke haft bemærkninger. Landsretten afsagde KENDELSE Af de grunde; som byretten har anført; 0g efter det oplyste om baggrunden for, at blev indsat som direktøri <anonym>pS</anonym> den 15. april 2016, tiltræder landsretten, at <anonym>Part A</anonym> aldrig har udøvet reelle ledelsesbeføjelser i selskabet 0g alene har haft en rolle som stråmand. Landsretten tiltræder ligeledes; at det må have stået klart, at hans rolle havde den nævnte karakter, idet han var vidende om bag grunden for indsættelsen 0g også efter sine egne oplysninger var uden noget kendskab til virksomheden i øvrigt 0g uden forudsætninger for at bestride de ledelsesmæssige opgaver, der knyttede sig til selskabets drift. <anonym>dvokat 1</anonym> har oplyst; at han formentlig i sommeren 2017 blev kontaktet telefonisk af der ønskede at fratræde som di- rektør, 0g at han i den forbindelse henviste ham til ejeren af selskabet, alterna - tivt Erhvervsstyrelsen. har oplyst, at han efter kort tids ansættelse blev opmærksom på, at selskabets ejer alene havde til hensigt at an- 3 vende hans identitet 0g uvidenhed om virksomhedsdrift i mangel af en direk - tør, men at han efter et møde med ejerkredsen forlod sig på, at ejerkredsen ville sørge for at imødekomme hans ønske om at blive afregistreret som direktør. har videre oplyst; at han ikke har haft noget med selska- bet at gøre siden maj 2016, men at han er blevet opsøgt på sin bopæl af en kredi- tor ligesom han mange gange har været i fogedretten vedrørende selskabet; se- nest den 18. oktober 2017. Under disse omstændigheder tiltræder landsretten; at ikke har udvist tilstrækkelige bestræbelser på at blive afmeldt som direktør i selskabet 0g således har accepteret den fortsatte registrering frem til Erhvervs- styrelsens anmodning om tvangsopløsning den 9. december 2017. Det fremgår af udskriften fra skattekontoen at der som foreløbige fastsættel - ser er 'påløbet væsentlige momsrestancer inden for det seneste år før fristda- gen, 0g at der ikke er posteringer vedrørende A-skat, AM-bidrag 0g ATP, selv om at selskabet ifølge SKAT er registreret i disse relationer, 0g har oplyst; at selskabet havde 4 ansatte. Den samlede foreløbigt opgjorte gæld til SKAT udgør 92.648,94 kr. Der er foreløbigt anmeldt krav i boet for 359.561,07 kr. Kurator har oplyst, at der ikke foreligger nogen bogføring bank - konti eller andet, der kan dokumentere selskabets økonomiske status, herunder for det seneste år før fristdagen; hvor <anonym>art A</anonym> var registreret som direktør. Herefter 0g i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten; at har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse 0g på den baggrund må anses for uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk- somhed, ligesom det er rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne; jf. kon- kurslovens $ 157, stk. 1 0g 2 Hverken karakteren af den udviste forsømmelse, herunder længden af den pe- riode; hvor var direktør, eller sagens oplysninger i øv- rigt giver grundlag for at fastsætte konkurskarantæneperioden til mindre end 3 år, jf. konkurslovens $ 158, stk. 1 Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. Efter kæresagens udfald skal erstatte statskassen sagens omkostninger for landsretten til vederlag til kurator med 1.250 kr. THI BESTEMMES: Byrettens kendelse stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal inden 14 dage betale 1.000 kr. + moms til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. Landsretten fastsatte vederlaget til kurator, advokat Ulrik Andreas Henriksen til 1.000 kr. + moms. Beløbet betales af statskassen. Sagen sluttet.

482

Tiltale for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Påstand om konfiskation

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-3811/2011-KBH

Almindelig domsmandssag

1. instans

526/22

Narkotika; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Nej

Fortsat udskrift af retsbogen Den 17. oktober 2010 kl. 9.30 blev Københavns Byret sat i retslokale 27 af opapa Der foretoges sag SS 3-3811/2011 Anklagemyndigheden mod Ingen var mødt eller tilsagt. Der fremlagdes brev af 14. oktober 2011 fra advokat David Francis Lublin; hvoraf fremgår; at domfældte anker sagen til Østre Landsret med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Nedenstående forklaring er afgivet i retsmødet den 4. oktober 2011, hvor hovedforhandlingen fandt sted. forklarede; at han kan vedstå sin forklaring af- givet den 2 november 2010 i retten. Han forklarede videre, at han fik antibi- otika på et hospital i Thailand og fik en recept, hvorefter han gik ned og købte en pakke á 100 stk. på hospitalets apotek i stueetagen. Han og hans kæreste skulle tage flere tabletter efter operationen: Det er korrekt, at han skulle fortsætte kuren i syv dage. Han skulle endvidere tage piller, hvis smerterne fortsatte. Det er korrekt, at han havde 180 tabletter med hjem; incl. kærestens tabletter. Han havde fået piller af lægen og købte pakken som forklaret på apoteket. Han har ikke købt yderligere i Thailand. Foreholdt sagens bilag 3, side 2, 5.-3. sidste linie bekræftede vidnet; at have forklaret som anført, idet det stemmer med det, han allerede har forklaret. Han kan ikke huske, hvor mange piller han fik på hospitalet og tog, før han begyndte at tage af pakken. Han er tidligere blevet opereret på Herlev 0g Gentofte Sygehuse, hvor han har fået samme medicin. Hans egen læge har også ordineret den samme medicin. Han lider af fantomsmerter og medici - nen hjælper. Han regnede ikke med, at han ikke måtte tage pillerne med hjem; da han havde fået dem på et stort hospital. Han viste selv piller og re- cept til tolderne i lufthavnen. Retten hævet.

Fortsat udskrift af retsbogen Den 17. oktober 2010 kl. 9.30 blev Københavns Byret sat i retslokale 27 af <anonym>UUIMnici</anonym> opapa Der foretoges sag SS 3-3811/2011 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Ingen var mødt eller tilsagt. Der fremlagdes brev af 14. oktober 2011 fra advokat David Francis Lublin; hvoraf fremgår; at domfældte <anonym>Tiltalte</anonym> anker sagen til Østre Landsret med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Nedenstående forklaring er afgivet i retsmødet den 4. oktober 2011, hvor hovedforhandlingen fandt sted. <anonym>Tiltalte</anonym> forklarede; at han kan vedstå sin forklaring af- givet den 2 november 2010 i retten. Han forklarede videre, at han fik antibi- otika på et hospital i Thailand og fik en recept, hvorefter han gik ned og købte en pakke á 100 stk. på hospitalets apotek i stueetagen. Han og hans kæreste skulle tage flere tabletter efter operationen: Det er korrekt, at han skulle fortsætte kuren i syv dage. Han skulle endvidere tage piller, hvis smerterne fortsatte. Det er korrekt, at han havde 180 tabletter med hjem; incl. kærestens tabletter. Han havde fået piller af lægen og købte pakken som forklaret på apoteket. Han har ikke købt yderligere i Thailand. Foreholdt sagens bilag 3, side 2, 5.-3. sidste linie bekræftede vidnet; at have forklaret som anført, idet det stemmer med det, han allerede har forklaret. Han kan ikke huske, hvor mange piller han fik på hospitalet og tog, før han begyndte at tage af pakken. Han er tidligere blevet opereret på Herlev 0g Gentofte Sygehuse, hvor han har fået samme medicin. Hans egen læge har også ordineret den samme medicin. Han lider af fantomsmerter og medici - nen hjælper. Han regnede ikke med, at han ikke måtte tage pillerne med hjem; da han havde fået dem på et stort hospital. Han viste selv piller og re- cept til tolderne i lufthavnen. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

483

Tiltalte frifindes

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-3200/2011-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

528/22

Narkotika;

Nej

S3200002- JO ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 6.januar 2012 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Anne Louise Bormann, Lotte Wetterling 0g Søren Schou Frandsen (kst.) med domsmænd). 13. afd. nr. $-3200-11: Anklagemyndigheden mod (advokat Stig Gammelgaard, besk.) Københavns Byrets dom af 4. oktober 2011 (SS 3-3811/2011) er anket af med påstand om frifindelse; subsidiært til formildelse. Tiltalte har principalt gjort gældende; at anklageskriftet ikke opfylder kravene i retsplejelovens 8 834, idet tiltalen er rejst efter bekendtgørelse om euforiserende stoffer 0g ikke bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler. Tiltalte har subsidiært gjort gældende; at hans indførsel af pillerne var i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte; der har forklaret i det væsent - lige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han også fik Alprazolam på hospitalet i Thailand. Han skulle fortsætte kuren længere end de sædvanlige 7 dage, fordi han fik en - 2 - form for infektion efter operat ionen . Han mener, at han også har forklaret dette tidligere. Han fik ordineret 3 piller pr. dag. Han var ikke færdig med kuren, da han rejste tilbage til Danmark. De t var fordi, de rejste hjem før tid på grund af hans meget store smerter. Det var også derfor, han bar en gipsmaske under hjemrejsen. Han og hans kæreste havde en fælles håndtaske under rejsen , blandt andet med deres medicin , som han bar . Deres medi - cinforbrug var ens, så halvdelen af tabletterne var hans kæreste s. Han har ikke købt tablet - ter ud over dem, han havde fået recept på. Politiet kom først noget tid efter, at han havde henvendt sig til tolderne og talte med dem om sagen . I 2006 fik han ordineret Alprazolam i Danmark efter en voldsom trafikulykke i Sverige, som medførte, at han fik ampu teret en del af sit ene ben. Han fik medicinen ordineret både på hospitalet og af sin egen læge. Han fik de nne medicin i en periode på ca. otte måneder og senere igen i en måned . Landsrettens begrundelse og resultat Efter bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3 må de stoffer, der er omfattet af be - kendtgørelsen, kun besiddes til videnskabeligt eller medicinsk brug, og ind - og udførsel må kun ske i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser. Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, er besidd else tilladt for bl.a. p ersoner, der modtager midlerne i henhold til en efter de til enhver tid gældende regler udfærdiget recept eller rekvisition, eller som modtager midlerne af dyrlæge eller læge i henhold til de om disses distribuering af læge - midler g ældende regler . § 5, stk. 1, nr. 1, må forstås således, at midlerne skal være modta - get i henhold til en recept udfærdiget efter de gældende danske regler herom, eller at mid - lerne skal være indført lovligt i henhold til beken dtgørelse om privates indførse l af læge - midler. Hvis det må lægges ti l grund, at tiltaltes indførsel af de i sagen omhandlede tabletter er sket i strid med beken dtgørelse om privates indførsel af lægemidler, indebærer dette således, at besiddelsen har været i strid med bekendtgørelse om euforiserende stoffer, og tiltalen er derfor med rette rejst efter denne bekendtgørelse. Landsretten finder derfor, at anklage - skriftet opfylder betingelserne i retsplejelovens § 834. Det må lægges til grund , at tiltalte fik ordineret tabletterne på r ecept i Thailand til behand - ling af eftervirkningerne af en operation, og at behandlingen ikke var afsluttet, da han ind - rejste i Danmark, men skulle fortsætte et stykke tid endnu i overensstemmelse med den thailandske læges anvisning. Tiltaltes besiddelse af lægemidlerne ved ankomster til Dan - mark har derfor været lovlig efter bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler $ 4, stk. 1 Det følger af samme bekendtgørelses $ 7, stk. 1, at lægemidler, der indeholder euforise- rende stoffer optaget på liste B, C, D eller E i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, kun må indføres i mængder, der svarer til højst 14 dages forbrug. Efter $ 7, stk: 2, må en rej sende med bopæl i et land, der har tiltrådt Schengenkonventionen dog medbringe de nævnte lægemidler i mængder; der svarer til højst 30 dages forbrug. Tiltalte har bopæl i Danmark, der har tiltrådt Schengenkonventionen; og efter ordlyden af $ 7, stk. 2, har til - talte derfor været berettiget til at indføre medicin til højst 30 dages forbrug. Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det; at forbruget må beregnes på grundlag af en maksimal dosis på 3 tabletter pr. døgn, og tiltalte har således været berettiget til at indføre 90 tabletter. Tiltalte er indrejst i Danmark sammen med sin kæreste, 0g der er fremlagt dokumentation for, at også hun har været indlagt i Thailand og har modtaget de nævnte tabletter på recept. Tiltaltes forklaring om, at de opbevarede begges medicin i en fælles taske; som han bar; 0g at 90 af tabletterne tilhørte hende, må således lægges til grund, og alene 90 tabletter kan derfor anses for indført af ham: Da tiltaltes indførsel af tabletterne således er sket til personlig brug til sygdomsforebyg - gelse og inden for de mængdebegrænsninger, der gælder efter bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler $ 7, stk. 2, har tiltalte ikke overtrådt bekendtgørelse om euforise - rende stoffer Som følge heraf skal tiltalte frifindes . Thi kendes for ret: frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

S3200002- JO ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 6.januar 2012 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Anne Louise Bormann, Lotte Wetterling 0g Søren Schou Frandsen (kst.) med domsmænd). 13. afd. nr. $-3200-11: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Stig Gammelgaard, besk.) Københavns Byrets dom af 4. oktober 2011 (SS 3-3811/2011) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse; subsidiært til formildelse. Tiltalte har principalt gjort gældende; at anklageskriftet ikke opfylder kravene i retsplejelovens 8 834, idet tiltalen er rejst efter bekendtgørelse om euforiserende stoffer 0g ikke bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler. Tiltalte har subsidiært gjort gældende; at hans indførsel af pillerne var i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte; der har forklaret i det væsent - lige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han også fik Alprazolam på hospitalet i Thailand. Han skulle fortsætte kuren længere end de sædvanlige 7 dage, fordi han fik en - 2 - form for infektion efter operat ionen . Han mener, at han også har forklaret dette tidligere. Han fik ordineret 3 piller pr. dag. Han var ikke færdig med kuren, da han rejste tilbage til Danmark. De t var fordi, de rejste hjem før tid på grund af hans meget store smerter. Det var også derfor, han bar en gipsmaske under hjemrejsen. Han og hans kæreste havde en fælles håndtaske under rejsen , blandt andet med deres medicin , som han bar . Deres medi - cinforbrug var ens, så halvdelen af tabletterne var hans kæreste s. Han har ikke købt tablet - ter ud over dem, han havde fået recept på. Politiet kom først noget tid efter, at han havde henvendt sig til tolderne og talte med dem om sagen . I 2006 fik han ordineret Alprazolam i Danmark efter en voldsom trafikulykke i Sverige, som medførte, at han fik ampu teret en del af sit ene ben. Han fik medicinen ordineret både på hospitalet og af sin egen læge. Han fik de nne medicin i en periode på ca. otte måneder og senere igen i en måned . Landsrettens begrundelse og resultat Efter bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3 må de stoffer, der er omfattet af be - kendtgørelsen, kun besiddes til videnskabeligt eller medicinsk brug, og ind - og udførsel må kun ske i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser. Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, er besidd else tilladt for bl.a. p ersoner, der modtager midlerne i henhold til en efter de til enhver tid gældende regler udfærdiget recept eller rekvisition, eller som modtager midlerne af dyrlæge eller læge i henhold til de om disses distribuering af læge - midler g ældende regler . § 5, stk. 1, nr. 1, må forstås således, at midlerne skal være modta - get i henhold til en recept udfærdiget efter de gældende danske regler herom, eller at mid - lerne skal være indført lovligt i henhold til beken dtgørelse om privates indførse l af læge - midler. Hvis det må lægges ti l grund, at tiltaltes indførsel af de i sagen omhandlede tabletter er sket i strid med beken dtgørelse om privates indførsel af lægemidler, indebærer dette således, at besiddelsen har været i strid med bekendtgørelse om euforiserende stoffer, og tiltalen er derfor med rette rejst efter denne bekendtgørelse. Landsretten finder derfor, at anklage - skriftet opfylder betingelserne i retsplejelovens § 834. Det må lægges til grund , at tiltalte fik ordineret tabletterne på r ecept i Thailand til behand - ling af eftervirkningerne af en operation, og at behandlingen ikke var afsluttet, da han ind - rejste i Danmark, men skulle fortsætte et stykke tid endnu i overensstemmelse med den thailandske læges anvisning. Tiltaltes besiddelse af lægemidlerne ved ankomster til Dan - mark har derfor været lovlig efter bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler $ 4, stk. 1 Det følger af samme bekendtgørelses $ 7, stk. 1, at lægemidler, der indeholder euforise- rende stoffer optaget på liste B, C, D eller E i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, kun må indføres i mængder, der svarer til højst 14 dages forbrug. Efter $ 7, stk: 2, må en rej sende med bopæl i et land, der har tiltrådt Schengenkonventionen dog medbringe de nævnte lægemidler i mængder; der svarer til højst 30 dages forbrug. Tiltalte har bopæl i Danmark, der har tiltrådt Schengenkonventionen; og efter ordlyden af $ 7, stk. 2, har til - talte derfor været berettiget til at indføre medicin til højst 30 dages forbrug. Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det; at forbruget må beregnes på grundlag af en maksimal dosis på 3 tabletter pr. døgn, og tiltalte har således været berettiget til at indføre 90 tabletter. Tiltalte er indrejst i Danmark sammen med sin kæreste, 0g der er fremlagt dokumentation for, at også hun har været indlagt i Thailand og har modtaget de nævnte tabletter på recept. Tiltaltes forklaring om, at de opbevarede begges medicin i en fælles taske; som han bar; 0g at 90 af tabletterne tilhørte hende, må således lægges til grund, og alene 90 tabletter kan derfor anses for indført af ham: Da tiltaltes indførsel af tabletterne således er sket til personlig brug til sygdomsforebyg - gelse og inden for de mængdebegrænsninger, der gælder efter bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler $ 7, stk. 2, har tiltalte ikke overtrådt bekendtgørelse om euforise - rende stoffer Som følge heraf skal tiltalte frifindes . Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

484

Landsrettens dom blev stadfæstet, og sagen blev hjemvist til boligretten til fortsat behandling, idet udlejer, som havde solgt ejendom, ikke havde lidt et tab som følge af lejers manglende ist... Vis mere

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-13497/2018-HJR

Boligretssag

3. instans

529/22

Aftaler; Fast Ejendom; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

13497/2018 Sagens parter: Part 1 mod Nordea Bank Danmark A/S Afgørelsesdato: 16-11-2018 Resumé: Udlejer, som havde solgt ejendom, havde ikke lidt et tab som følge af lejers manglende istandsættelse af erhvervslejemål Part 1 udlejede en ejendom til Nordea. Ved en købsaftale, der blev underskrevet i december 2013, solgte Part 1 ejendommen til overtagelse ultimo marts 2015. Det var en betingelse for køber, at Nordea var fraflyttet på overtagelsesdagen, og ejendommen skulle overtages i den stand, som den var på tidspunktet for købsaftalen s underskrift. Part 1 skulle sørge for, at ”alle forhold med lejer er udlig-net senest pr. overtagelsesdagen” . I begyndelsen af 2015 fraflyttede Nordea lejemålet. Efter lejekontrakten skulle Nordea aflevere lejemålet i samme stand som ved overleveringen. Parterne var enige om, at Nordea ikke opfyldte denne forpligtelse. Som følge af Nordeas manglende istandsættelse rejste Part 1 krav mod Nordea om betaling af ca. 1,8 mio. kr. Højesteret fastslog, at Part 1 ikke havde lidt et tab som følge af den manglende istandsættelse. Højesteret henviste bl.a. til, at ejendommen – da Nordea fraflyttede lejemålet – allerede var videresolgt til en fast pris, uden at køber havde krav på istandsættelse, og en istandsættelse ville derfor ikke have haft nogen værdi for Part 1 . Landsretten var nået til samme resultat.

13497/2018 Sagens parter: <anonym>Part 1</anonym> mod Nordea Bank Danmark A/S Afgørelsesdato: 16-11-2018 Resumé: Udlejer; som havde solgt ejendom; havde ikke lidt et tab som følge af lejers manglende istandsættelse af erhvervslejemål <anonym>Part 1</anonym> udlejede en ejendom til Nordea: Ved en købsaftale; der blev underskrevet i december 2013, solgte <anonym>Part</anonym> <anonym>1</anonym> 'jendommen til overtagelse ultimo marts 2015. Det var en betingelse for køber; at Nordea var fraflyttet på overtagelsesdagen; og ejendommen skulle overtages i den stand, som den var på tidspunktet for købsaftalen $ underskrift. <anonym>Part 1</anonym> skulle sørge for, at 'alle forhold med lejer er udlig-net senest pr. overtagelsesdagen? 1 begyndelsen af 2015 fraflyttede Nordea lejemålet. Efter lejekontrakten skulle Nordea aflevere lejemålet i samme stand som ved overleveringen. Parterne var enige om, at Nordea ikke ' opfyldte denne forpligtelse. Som følge af Nordeas manglende istandsættelse rejste <anonym>Part 1</anonym> krav mod Nordea om betaling af ca. 1,8 mio. kr. Højesteret fastslog, at <anonym>Part 1</anonym> ikke havde lidt et tab som følge af den manglende istandsættelse. Højesteret henviste bl.a. til, at ejendommen - ~ da Nordea fraflyttede lejemålet~ ~ allerede var videresolgt til en fast pris, uden at køber havde krav på istandsættelse; 0g en istandsættelse ville derfor ikke have haft nogen værdi for <anonym>Part 1</anonym> Landsretten var nået til samme resultat.

485

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at sagen blev hjemvist til boligretten til fortsat behandling

Appelleret

Civilsag

Vestre Landsret

BS-981/2016-VLR

Boligretssag

2. instans

524/22

Aftaler; Fast Ejendom; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 10. oktober 2017 af Vestre Landsrets 4. afdcling (dommere Ida Skouvig, Eva Staal og Søren Rune Schroder (kst.)) i ankesag VL B-0981 16 (advokat Niels Lindeborg Johansen; Vejle) mod Nordea Bank Denmark A/S (advokat Kristian Paaschburg; København) Retten Holslebro har som boligret den 27. juni 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 7-758 2015). Påstandc For landsretten har appellanten; påstaet sagen hjemvist til bo- ligretten til fortsat behandling af udlejers krav. Indstævnte; Nordea Bank Denmark A/S, har pastaet dommen stadfæstet, dog saledes at sagen tilfælde af stadfæstelse hjemvises til Retten i Holstebro til behandling af bankens selvstændige krav om tilbagebetaling af depositum. Supplercndc sagsfremstilling Det fremgar af boligrettens retsbog; at sagen den 30. maj 2016 blev optaget til delafgørel - se, der skulle afsiges den 27.juni 20/6,og at boligretten efter domsafsigelsen sluttede sa - gen. Udlejer har under anken fremlagt udkast til betinget købsaltale Ira 2011, hvoraf [remgar, at ejendommen skulle sælges til Entreprenor- og byggefirma eller ordre for 32.580.012 kr. 0g at kobesummen var [astsat ud fra en forudsætning om, at første ars nel- tohusleje udgjorde 1.857,476 kr. Den belingede altale blev ikke gennemført, da al han ikke ønskede at være bundel af aflalen. Forhandlingerne mellem parterne blev senere genoptaget, 0g det endte med en kobsaftale mellem udlejer og eller ordre med en kobesum pa 26 mio. kr. med overtagelse af ejendommen den 31. december 20/4. Banken har i boligretten adciteret der har overtaget ejendommen 0g dermed fonpligtelsen til eventuelt at skulle tilbagebetale bankens depositum; Forklaringcr har afgivet supplerende forklaring for Iandsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af har supplerende [orklaret; at han siden boligrettens dom har hørt, at pro- jektet om centeret ikke bliver til noget 1201/ henvendle sig på vegne af 0g spurgte; om ejendommen var til salg, 0g del var den, hvis prisen var rigtig Køber hıavde planer om; at ejendommen skulle være en del af det planlagte center Ejendommen har den bedst mulige beliggenhed, klasse A, sa det skul- le ikke være et problem at finde nye lejere igen pa banen i 2013. Han gik fra sine erfaringer med lejemålet i Kolding med Nordea ud fra, at Nordea ville betale udlejer for at istandsætte lejemålet; og det var på denne baggrund, at købesummen i 2013 blev fastsat til 26 mio. kr., hvilket svarede til en købesum pà 32,5 mio. kr., når der blev taget hensyn til lejeindtægten frem til fraflytningen og istandsættelsesfor- pligtelsen: Han ville ikke have solgt ejendommen for 26 mio; kr , hvis han havde vidst; at kalkulen ikke holdt Kalkulen var forinden blevet droftet med Efter opsi - gelsen tilkendegav Nordea ikke; at banken ikke ville istandsætte lejemålet eller betale her- for, Hans selskab solgte ejendommen i fordi selskabet ville koncentrere sig om ejendomme i Aarhus og Vejle-området. Han er ikke ekspert i lejeniveauet men han vil vurdere; at kvadratmeterlejen er på mellem 2.000 0g 2.500 kr. for selve butiksde - len; når der er tale om slrøgbeliggenhed Han vurderer ogsa, at istandsættelsen til en ny lejer efter bankens fraflytning ville have kostet omkring et par millioner. var 201/ bekendt med bankens lejekontrakt, for han mener; at en afhans medarbejdere 2011 havde udleveret lejekontrakten til Han udleverer aldrig lejekon trakter til ejendomsmæglere; og lejekontraklen blev ikke udleveret til køber 2013, for da havde Nordea sagt op. har supplerende forklarel; at han 2013 beskæltigede sig med salg afbl.a udlejningsejendomme i Vurderingen pa 33 mio. kr. var seriøs Prisen endte på 26 mio. kr., fordi køber ikke ville give 33 mio kr , og det endte så med en losning; hvoref ter sælger frem til overlagelsen modtog lejen; og sælger skulle handle af med lejeren ved rorende istandsættelsen Køber var bekendı med baggrunden for prisen på 26 mio. kr Det er en meget attraktiv ejendom men der ma forventes en vis istandsættelse; før der kan ske genudlejning; Lejeniveauet i den del, hvor banken lå, er gennemsnit pà om kring 2.500 kr. pr. kvadratmeter. Der var ikke el pres fra sælgers side på al fã solgt ejen - dommen: Sælger havde fået en sagkyndig til at vurdere, hvad det ville koste at gøre leje- malet klar Lil genudlejning: Vidnet havde ikke set lejekontrakten; men han kendte dele af lejekontrakten. spurggle ind til retableringen; men han kendte ikke leje - kontrakten. Ham bekendt har lejemålet ikke været fuldı udlejet efter salget. Det er vist om kring et halvt ar siden; at planere om el centerbyggeri blev droppel: Ved Jer lejeniveauet omkring 1.850 kr har forklaret; at han arbejder med udvikling af butikscentre og køb af fast ejendom selskabet Omkring 2010 arbejdede han med planlægning af et butikscenter bag 0g han var på udkig efter en ejendom; der kunne give adgang til centeret fra Han kon- taktede og der var nogle drøftelser; 0g de førte til et udkast til en betinget købsaftale. Der havde været tale om en optionsaftale, for køber var ikke klar til at overtage ejendommen på det tidspunkt og forhandlingere endte med, at meddel- te; at han ikke ville være bundet af en sådan aftale. Pa det tidspunkt var ejendommen lejet ud til Nordea; men der var rygter om, at banken overvejede en anden placering; 0g derfor gik han ud fra, at lejemålet ikke ville volde problemer. Hans selskab købte naboejendom- men og havde dermed fãet adgang til gågaden: henvendte sig i 2013,0g forhandlingerne blev genoptaget. På det tidspunkt vidste man; at banken ville flytte For- handlingeme endte med, at selv skulle handle af med lejer; således at hans selskab ikke skulle handtere en fraflyttende lejer. Ejendommen skulle indgå i centerprojek - tel og opdeles i flere butikker; og naboejendommen skulle rives ned. Han kender ikke no- get til sælgers kalkule, hvorefter prisen kom ned fra 33 mio. kr. til 26 mio. kr. På del lids- punkt prægede finanskrisen stadig branchen: ville ikke udlevere lejekon - Iraklen; men omkring 2011 så han lejekontrakten Ejendommen skal nu ombyggcs til bu- tikslejemal; og man skal linde lejere. Han arbejder p.t på at beregne; om der skal indrettes en 1.sal. Han vil vurdere gennemsnitslejen i stueplan til omkring 1.500 kr. og en lavere Ieje til eventuelle kontorlejemål på 1. sal. Ejendommen endte med at blive solgt til Holstebro i 2014. Proccdurc Partere har i det væsentlige gentagel deres anbringender for boligretten og har procederet overensstemmelse hermed. Landsrettens bcgrundelsc og rcsultat Det fremgar af forklaringen fra al køber ikke ønskede at købe ejendommen til en pris pa 33 mio. kr. har forklaret, at køber var interesseret i al undgå al skulle handtere en fraflyttende lejer, og at køber erhvervede ejendommen, for at den kunne indgå i cenlerbyggeriet. har forklarel om kalkulen; der førte til en nedsætlelse af købesummen fra 33 mio. kr. til 26 mio. kr. Herefter tiltrædes det ogsa efter bevisførelsen for landsretten; at ikke har bevist; at prisen for ejendommen ville have været hejere, hvis lejemälet ved bankens fra - flytning blev istandsat og dermed, at der er lidt et tab som følge afbankens manglende opfyldelse af istandsættelsespligten; Landsretten tiltræder derfor; at banken er blevet frifundet for krav . Da boligretten har sluttet sagen ved at afsige dom uden at tage stilling til bankens krav om tilbagebetaling af depositum; tager landsretten bankens pästand til følge Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal betale sagsomkostninger for landsretten til Nordea Bank Denmark A/S med 80.000 kr. Belobet omfatter udgifter 1il advokatbistand og er inkl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens okonomiske værdi og dens omfang; Ihi_kendes for_Lel: Boligrettens dom stadfæstes med den ændring; at sagen hjemvises til boligretlen til fortsat behandling skal betale sagens omkostninger for landsretten til Nordea Bank Denmark A/S mcd 80.000 kr. De idomte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningeme [orrentes efter rentelovens $ 8 a. Ida Skouvig

afsagt den 10. oktober 2017 af Vestre Landsrets 4. afdcling (dommere Ida Skouvig, Eva Staal og Søren Rune Schroder (kst.)) i ankesag VL B-0981 16 <anonym>Part 1 A/S</anonym> (advokat Niels Lindeborg Johansen; Vejle) mod Nordea Bank Denmark A/S (advokat Kristian Paaschburg; København) Retten Holslebro har som boligret den 27. juni 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 7-758 2015). Påstandc For landsretten har appellanten; <anonym>Part 1 A/S</anonym> påstaet sagen hjemvist til bo- ligretten til fortsat behandling af udlejers krav. Indstævnte; Nordea Bank Denmark A/S, har pastaet dommen stadfæstet, dog saledes at sagen tilfælde af stadfæstelse hjemvises til Retten i Holstebro til behandling af bankens selvstændige krav om tilbagebetaling af depositum. Supplercndc sagsfremstilling Det fremgar af boligrettens retsbog; at sagen den 30. maj 2016 blev optaget til delafgørel - se, der skulle afsiges den 27.juni 20/6,og at boligretten efter domsafsigelsen sluttede sa - gen. Udlejer har under anken fremlagt udkast til betinget købsaltale Ira 2011, hvoraf [remgar, at ejendommen skulle sælges til <anonym>Virk. 1 AIS</anonym> Entreprenor- og byggefirma eller ordre for 32.580.012 kr. 0g at kobesummen var [astsat ud fra en forudsætning om, at første ars nel- tohusleje udgjorde 1.857,476 kr. Den belingede altale blev ikke gennemført, da <anonym>Vidne 2</anonym> den 3. april 2011 meddelte <anonym>Vıdne 4</anonym> al han ikke ønskede at være bundel af aflalen. Forhandlingerne mellem parterne blev senere genoptaget, 0g det endte med en kobsaftale mellem udlejer og <anonym>Vırksomhed 1 ApS</anonym> eller ordre med en kobesum pa 26 mio. kr. med overtagelse af ejendommen den 31. december 20/4. Banken har i boligretten adciteret <anonym>Virksomhed 2 A/S</anonym> der har overtaget ejendommen 0g dermed fonpligtelsen til eventuelt at skulle tilbagebetale bankens depositum; Forklaringcr <anonym>Vidne 2</anonym> 0g ' <anonym>Vidne 3</anonym> har afgivet supplerende forklaring for Iandsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vıdne 2</anonym> har supplerende [orklaret; at han siden boligrettens dom har hørt, at pro- jektet om centeret ikke bliver til noget 1201/ henvendle <anonym>Vıdne 4</anonym> sig på vegne af <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> 0g <anonym>Virk. 1 A/S</anonym> 0g spurgte; om ejendommen var til salg, 0g del var den, hvis prisen var rigtig Køber hıavde planer om; at ejendommen skulle være en del af det planlagte center Ejendommen har den bedst mulige beliggenhed, klasse A, sa det skul- le ikke være et problem at finde nye lejere <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> kom via <anonym>Virk. 1 A/S</anonym> igen pa banen i 2013. Han gik fra sine erfaringer med lejemålet i Kolding med Nordea ud fra, at Nordea ville betale udlejer for at istandsætte lejemålet; og det var på denne baggrund, at købesummen i 2013 blev fastsat til 26 mio. kr., hvilket svarede til en købesum pà 32,5 mio. kr., når der blev taget hensyn til lejeindtægten frem til fraflytningen og istandsættelsesfor- pligtelsen: Han ville ikke have solgt ejendommen for 26 mio; kr , hvis han havde vidst; at kalkulen ikke holdt Kalkulen var forinden blevet droftet med <anonym>Vıdne 3</anonym> Efter opsi - gelsen tilkendegav Nordea ikke; at banken ikke ville istandsætte lejemålet eller betale her- for, Hans selskab solgte ejendommen i <anonym>By</anonym> fordi selskabet ville koncentrere sig om ejendomme i Aarhus og Vejle-området. Han er ikke ekspert i lejeniveauet <anonym>By</anonym> men han vil vurdere; at kvadratmeterlejen er på mellem 2.000 0g 2.500 kr. for selve butiksde - len; når der er tale om slrøgbeliggenhed Han vurderer ogsa, at istandsættelsen til en ny lejer efter bankens fraflytning ville have kostet omkring et par millioner. <anonym>Vidne 4</anonym> var 201/ bekendt med bankens lejekontrakt, for han mener; at en afhans medarbejdere 2011 havde udleveret lejekontrakten til <anonym>vIane 4</anonym> Han udleverer aldrig lejekon trakter til ejendomsmæglere; og lejekontraklen blev ikke udleveret til køber 2013, for da havde Nordea sagt op. <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklarel; at han 2013 beskæltigede sig med salg afbl.a udlejningsejendomme i <anonym>By</anonym> Vurderingen pa 33 mio. kr. var seriøs Prisen endte på 26 mio. kr., fordi køber ikke ville give 33 mio kr , og det endte så med en losning; hvoref ter sælger frem til overlagelsen modtog lejen; og sælger skulle handle af med lejeren ved rorende istandsættelsen Køber var bekendı med baggrunden for prisen på 26 mio. kr Det er en meget attraktiv ejendom men der ma forventes en vis istandsættelse; før der kan ske genudlejning; Lejeniveauet i <anonym>Vej</anonym> den del, hvor banken lå, er gennemsnit pà om kring 2.500 kr. pr. kvadratmeter. Der var ikke el pres fra sælgers side på al fã solgt ejen - dommen: Sælger havde fået en sagkyndig til at vurdere, hvad det ville koste at gøre leje- malet klar Lil genudlejning: Vidnet havde ikke set lejekontrakten; men han kendte dele af lejekontrakten. <anonym>vIane 4</anonym> spurggle ind til retableringen; men han kendte ikke leje - kontrakten. Ham bekendt har lejemålet ikke været fuldı udlejet efter salget. Det er vist om kring et halvt ar siden; at planere om el centerbyggeri blev droppel: Ved <anonym>ButIkscenter</anonym> Jer lejeniveauet omkring 1.850 kr <anonym>vIane 4</anonym> har forklaret; at han arbejder med udvikling af butikscentre og køb af fast ejendom selskabet <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> i samarbejde med <anonym>Virk. 1 AS</anonym> Omkring 2010 arbejdede han med planlægning af et butikscenter bag <anonym>Vejen</anonym> 0g han var på udkig efter en ejendom; der kunne give adgang til centeret fra <anonym>Vejen</anonym> Han kon- taktede <anonym>Part 1 A/S</anonym> og der var nogle drøftelser; 0g de førte til et udkast til en betinget købsaftale. Der havde været tale om en optionsaftale, for køber var ikke klar til at overtage ejendommen på det tidspunkt og forhandlingere endte med, at <anonym>vIane 2</anonym> meddel- te; at han ikke ville være bundet af en sådan aftale. Pa det tidspunkt var ejendommen lejet ud til Nordea; men der var rygter om, at banken overvejede en anden placering; 0g derfor gik han ud fra, at lejemålet ikke ville volde problemer. Hans selskab købte naboejendom- men og havde dermed fãet adgang til gågaden: <anonym>Vidne 3</anonym> henvendte sig i 2013,0g forhandlingerne blev genoptaget. På det tidspunkt vidste man; at banken ville flytte For- handlingeme endte med, at <anonym>Part 1 AIS</anonym> selv skulle handle af med lejer; således at hans selskab ikke skulle handtere en fraflyttende lejer. Ejendommen skulle indgå i centerprojek - tel og opdeles i flere butikker; og naboejendommen skulle rives ned. Han kender ikke no- get til sælgers kalkule, hvorefter prisen kom ned fra 33 mio. kr. til 26 mio. kr. På del lids- punkt prægede finanskrisen stadig branchen: <anonym>vIane 2</anonym> ville ikke udlevere lejekon - Iraklen; men omkring 2011 så han lejekontrakten Ejendommen skal nu ombyggcs til bu- tikslejemal; og man skal linde lejere. Han arbejder p.t på at beregne; om der skal indrettes en 1.sal. Han vil vurdere gennemsnitslejen i stueplan til omkring 1.500 kr. og en lavere Ieje til eventuelle kontorlejemål på 1. sal. Ejendommen endte med at blive solgt til Holstebro i 2014. Proccdurc Partere har i det væsentlige gentagel deres anbringender for boligretten og har procederet overensstemmelse hermed. Landsrettens bcgrundelsc og rcsultat Det fremgar af forklaringen fra <anonym>Vidne 3</anonym> al køber ikke ønskede at købe ejendommen til en pris pa 33 mio. kr. <anonym>vIane 4</anonym> har forklaret, at køber var interesseret i al undgå al skulle handtere en fraflyttende lejer, og at køber erhvervede ejendommen, for at den kunne indgå i cenlerbyggeriet. <anonym>Vıdne 2</anonym> har forklarel om kalkulen; der førte til en nedsætlelse af købesummen fra 33 mio. kr. til 26 mio. kr. Herefter tiltrædes det ogsa efter bevisførelsen for landsretten; at <anonym>Part 1 AIS</anonym> ikke har bevist; at prisen for ejendommen ville have været hejere, hvis lejemälet ved bankens fra - flytning blev istandsat og dermed, at der er lidt et tab som følge afbankens manglende opfyldelse af istandsættelsespligten; Landsretten tiltræder derfor; at banken er blevet frifundet for <anonym>Part 1 AIS'</anonym> krav . Da boligretten har sluttet sagen ved at afsige dom uden at tage stilling til bankens krav om tilbagebetaling af depositum; tager landsretten bankens pästand til følge Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal <anonym>Part 1 AS</anonym> betale sagsomkostninger for landsretten til Nordea Bank Denmark A/S med 80.000 kr. Belobet omfatter udgifter 1il advokatbistand og er inkl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens okonomiske værdi og dens omfang; Ihi_kendes for_Lel: Boligrettens dom stadfæstes med den ændring; at sagen hjemvises til boligretlen til fortsat behandling <anonym>Part 1 A/S</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten til Nordea Bank Denmark A/S mcd 80.000 kr. De idomte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningeme [orrentes efter rentelovens $ 8 a. Ida Skouvig

486

Sag om, hvorvidt sagsøger havde lidt et tab ved, at sagsøgte (Nordea) var fraflyttet lejemålet uden at istandsætte og uden at betale sagsøgeren den kapitaliserede værdi af istandsættelsen

Appelleret

Civilsag

Retten i Holstebro

BS-758/2015-HOL

Boligretssag

1. instans

521/22

Aftaler; Fast Ejendom; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

RETTEN HOLSTEBRO Udskrift af 'dombogen DOM Afsagt den 27. juni 2016 i sag nr. BS 7-758 2015: 7100 Vejle mod Nordea Bank Danmark A/S Strandgade 3 1401 København K Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt den 16. november 2015. Retten har den 15.januar 2016 besluttet at udskille spørgsmålet; om sagsøgeren, i det følgende kaldet har lidt et tab ved, at sagsøgte; Nordea Bank Danmark A/S, i det følgende kaldet Nordea; er fraflyttet leje- målet uden at istandsætte dette og uden at betale den kapitaliserede værdi af istandsættelsen. Ved delhovedforhandlingen har medvirket boligdommere; Under delhovedforhandlingen har nedlagt påstand om, at sagen fortsættes med henblik på opgørelse af tab i forbin- delse med Nordeas fraflytning af den omhandlede ejendom. Nordea har nedlagt påstand om frifindelse Oplysningerne sagen Nordea lejede i en årrække ejendommen beliggende 12003 blev der indgået en lejekontrakt med den daværende ejer, som blandt andet regulerede forholdene ved fiaflytning: På et tidspunkt købte den omhandlede ejendom. Ved købs- aftale af 3. december 2013 blev den videresolgt til eller ordre for 26 millioner kroner. Det er i købsaftalen oplyst; at ejendom- men blev solgt i den stand, hvori den var og forefandtes på tidspunktet for købsaftalens underskrif: Overtagelse var aftalt til den 31. december 2014. Køber skulle overtage ejendommen fri for lejemål, og lejeaftalen med Nor- dea blev ikke femvist for køber. Køber betingede sig oprindeligt; at der in- den den 20. december 2013 kunne opnås en tilfiredsstillende løsning med Holstebro Kommune om inddragelse af ejendommen i en kommende center- bebyggelse; der grænser op til ejendommen; Der er i købsafitalen ingen op- lysninger om, at bestemte forhold har spillet en rolle ved prisfastsættelsen Den 1 september 2014 opsagde Nordea sit lejemål i ejendommen til fraflyt- ning primo december 2014. Lokalerne ville være ryddet senest den 1_ marts 2015. Nordea fraflyttede lejemålet uden at istandsætte dette og afviste et senere krav fra i den anledning Ejendommen blev i april 2012 af Nordea vurderet til 32,9 millioner kroner ud ffa en nettoleje på 2,0 millioner kroner og afkast på 6 % Revisor har i en erklæring af 13. november 2015 om aftal- te arbejdshandlinger oplyst at ejendommen i årsrapportere for 2012 0g 2013 er indregnet til en værdi på 33 millioner kroner, at BRF Kredit i 2012 vurderede ejendommen til 32,9 millioner kroner; og at Nybolig har vurderet og udbudt ejendommen til salg for 32,9 millioner kroner. Videre fremgår det, at ejendommen er solgt for 26 millioner kroner, Den reducerede salgs- pris i forhold til udbudsprisen afspejler sig til dels i overdragelsen af den ui- standsatte ejendom til køber. Der er mellem parterne enighed om, at Nordea efter lejekontrakten skal be - tale for istandsættelse; men der er uenighed om, hvorvidt har lidt et tab ved den manglende istandsættelse; idet der er uenighed om, hvorvidt ejendommens stand har haft nogen betydning for salgsprisen Der er 'også uenighed om; hvem der bærer bevisbyrden for dette forhold. Forklaringer forklaret; at han er direktør for selskabet og har arbejdet med ejendomme i 30 år. Den omhandlede ejendom købte han i 2007 i en samlet pakke med 4 andre ejen - domme. Den tinglyste pris var vist 18-19 millioner; men de handlede for et stort beløb; 0g sælger fordelte summen på ejendommene. De lavede en gen- nemgang 0g en vurdering da købet skete. Ejendommen ligger i gågaden i . Samarbejdet med Nordea funge- rede uden problemer. Han stillede ikke krav om noget; mens de drev deres virksomhed i ejendommen I2011 blev værdien opskrevet til 33 millioner kroner baseret på en huslejeforhøjelse til Nordea. Omkring 2012 2013 hørte han fira anden side om; at Nordea ville flytte; og det bekræftede Nordea. Han valgte derfor at sælge ejendommen. Han ville gerne afvikle nogle ejendom - me. Køber henvendte sig selv; 0g der var kontakt med Nybolig Heming; Køber kendte godt ejendommen. Da han vidste, at Nordea skulle flytte; ville han ikke forevise lejekontrakten. Han husker ikke præcist forløbet. Vurderingen af ejendommen var god i forhold til købsprisen. Prisen på 33 millioner blev beregnet ud fra nettohuslejen. Kreditforeningeme bekræfitede vurderingen Han husker ikke næmmere, hvordan Nordeas vurdering fiemkom. Selvom der ingen lejer var i ejendommen burde det ikke påvirke vurderingen syn - derligt; for ejendommen er velbeliggende. Han blev enig med køber; og købsaftalen blev indgået: Husleje fra Nordea frem til fraflytning og et istandsættelseskrav mod Nordea blev indkalkuleret i prisen, så den reelle pris blev 32 millioner kroner. Køber skulle acceptere at overtage ejendom- men i den foreliggende stand. Han vidste på handelstidspunktet; at Nordea ville flytte; men ikke om de ville istandsætte ejendommen . 1 Kolding valgte Nordea ved fraflytning af en afhans ejendomme at betale i stedet for selv at sætte i stand, så det forventede han også i Lokalemne i Kolding er bygget om for godt 3 millioner kroner til en Fakta butik. Det er et større pro - jekt at istandsætte en ejendom til en ny lejer; og Nordea driver ikke entrepre - nørvirksomhed; så det ville banken næppe kaste sig ud i. Da Nordea var ude; bar ejendommen præg af at skulle renoveres 0g ombyg- ges til en ny lejer Den var bare efterladt 0g ikke rengjort: Alt blev flyttet; 0g der blev grovrengjort inden den endelige fraflytningsdag; Han har selv lavet fraflytningsrapporten; og billederne er taget undervejs. var vist 0g- så med til en gennemgang Det var først senere, at han fandt ud af, at Nordea ikke ville være med til at betale Købers overtagelse gik uden problemer. Han har hørt; at ejendommen nu er sporadisk udlejet; Centeret skal ligge bag bygningen; som skal bestå. Statsautoriseret ejendomsmægler har som vidne forkla- ret; at han har været statsautoriseret ejendomsmægler med erhvervsejendom - me fa 2007 til 2015 og nu er direktør for et ejendomsselskab , Han havde møder med om ejendommen Nordea var da lejer, men det forlød, at banken var ved at bygge et nyt domicil. Ejendommen var efter hans opfattelse en attraktiv investeringsejendom; Beliggenheden var attrak- tiv og størrelsen god. Han vurderede den til et afkast på 6 % af den oplyste Ieje svarende til 33 millioner kroner. Han kendte ikke lejekontrakten eller betingelseme for fraflytning; Han har solgt en del ejendomme på gågaden: Udbudsprisen ville have været højere, hvis der var en ny lejer til en højere leje inde i billedet. Fra dette skulle trækkes istandsættelse. Han havde forhandlinger med køberen De havde naboejendommene og der var planer om et centerbyggeri. De var først ikke interesserede i ejendom- men 0g den indgik ikke i centerbyggeriet; men fra sælgers side kløede de på Det endte med en aftale med en lav pris på 26 millioner kroner; fordi der var tale om en sen overtagelse; hvor modtog huslejen så længe; 0g selv stod for mellemværendet med lejer. Istandsættelsen blev kapitaliseret: De lavede et overslag på 2 millioner plus moms for stueetagen: Efter handlen havde han ikke mere med sagen at gøre: [øjeblikket benyttes ejendommen til pop up outlets 0g er således delvist i brug; Køber planlægger at bevare bygningen 0g bruge den som en del afdet nye center, Køber købte ejendommen som tom 0g som beset; 0g prisen er fastsat under den forudsætning; Hvis ejendommen havde været sat i stand, havde prisen måske været højere; men køber har overtaget ejendommen; som de skulle bruge den. Statsautoriseret revisor har som vidne forklaret; at han siden 2011 har været revisor for Erklæringen af 13. november 2015 omhandler størrelsen af tabet; som har lidt ved at sælge ejendommen for 26 millioner kroner 0g ik- ke til den bogførte værdi. Oplysningemne i erklæringens_ punkt ~ 4 stammer fra har på rotation fåct alle ejendomme vurderet og har supple- ret med en beregning af værdien ud fra huslejen Da finanskrisen kom; kom der et cirkulære om vurdering af disse ejendomme Det er baseret på afkast- krav. sammenholder i hvert tilfælde sin egen vurdering med dette og supplerer med mæglervurderinger. I dette tilfælde var ejen - dommen sat til salg hos en mægler og dermed vurderet ekstemt. Isalgsprisen på 26 millioner kroner var indregnet noget istandsættelse 0g noget leje. var ikke med i salgsforhandlingerne; men han talte med sagde; at leje og istandsættelse på omkring 4 millioner kroner skulle ind- regnes. Han ved ikke; hvad ejendommen er købt for. Han anvendte en anden revisionsstrategi end den forige revisor. Når der ingen lejer var i ejendom- men; ville han forholde sig til en ekstern vurdering Ejendommen er nok op- skrevet fra 19 til 33 millioner kroner fratrukket 25 % skat:. Den er således solgt med gevinst; Parternes synspunkter har lidt et tab. Lejemålet skulle afleveres vel vedligeholdt:. Nordea havde den indvendige vedligeholdelse: Ved erhverslejemål kan lejer tilpligtes at vedligeholde almindelig slid 0g ælde, 0g det er aftalt her. Der er enighed om, at Nordea ikke istandsatte lejemålet ved fraflytningen. Det kapitalisere - de istandsættelseskrav kan gøres gældende overfor Nordea, da det er udtryk keligt bestemt i lejekontrakten; at ejendommen ska] afleveres i samme stand som den blev modtaget. I Kolding betalte Nordea da også i en tilsvarende sag. Ejendommen er solgt; som den er I prisen blev indkalkuleret; at ejendom- men ikke var istandsat; og at skulle tage dette opgør med Nordea. Det klare udgangspunkt er; at Nordea skal betale. Kun hvis den manglende istandsættelse klart har været uden betydning for salgsprisen; er Nordea fri. Nordea skal bevise, at dette er tilfældet. Her har Nordea ikke ført et sådant bevis. Der er ikke tale om en ejendom solgt til nedrivning men om en ejen- dom, der skal istandsættes og bruges igen: Da købsaftalen blev indgået, vidste man ikke; om Nordea ville vælge istandsættelse eller kapitalisering; men det var en kalkuleret risiko; som tog Nordea har til støtte for påstanden gjort gældende; at ikke har lidt et tab som følge af Nordeas manglende istandsættelse af ejendom- men. Såfiremt Nordea skal betale for istandsættelse; vil der- for opnå en uberettiget vinding Nordea er enig i, at Nordea som udgangspunkt skal betale for istandsættelse af ejendommen; uanset der ikke aktuelt er sket istandsættelse; men i dette tilfælde; hvor ejendommen er solgt, vil på intet tidspunkt komme til at istandsætte ejendommen. kan derfor kun kræ- ve udgiften erstattet; hvis man kan dokumentere at have lidt et tab i form af lavere salgspris på grund af manglende istandsættelse; Den; der mødes med et krav, skal ikke bevise; at modparten ikke har lidt et tab, 0g det er derfor i denne sag der har bevisbyrden: Det angivelige nedslag på grund af ejendommens stand er givet på grundlag af ejendommens stand 1'2 år før faflytning Der er intet oplyst om, at køber ville give mere for ejendommen; hvis den var istandsat. Køber har givet 26 millioner kroner for ejendommen i den stand, de skulle bruge den i_ Det er egne beregninger i forhold til bogførte værdier; som her skal dokumentere et tab, 0g ikke oplysninger om forhandlinger med køber. Der fremgår intet af købsaftalen om, at standen har haft betydning for prisen: opnåede handelsprisen på tidspunktet: Der er ikke givet nedslag på grund af standen; men blot solgt til under den bogførte pris. Der er således ikke Iidt et tab. Ejendommen blev solgt uden indtægter; så køber kunne kun basere prisen på sin egen forventede anvendelse af den. Revisors og kreditforeningers beregninger dokumenterer heller ikke et tab, for de do - kumenterer ikke en reel handelsværdi. Dette støttes af det forhold, at ejen- dommen få år forinden er købt for et noget mindre beløb. Rettens begrundelse og afgørelse Der er mellem parteme enighed om; at Nordea fraflyttede lejemalet uden at istandsætte dette i overensstemmelse med den ind- gåede lejeaftale. Partere er således enige om, at Nordea som udgangspunkt skal betale for istandsættelse; men uenige om, hvorvidt denne pligt er bortfaldet ved |salg af ejendommen til tredjemand. Der er i den forbindelse uenighed om, hvorvidt den opnåede pris på 26 millioner kroner ville have været højere; såfiremt ejendommen havde været istandsat, og uenighed om, hvem der bærer bevisbyrden for dette Retten finder; at bevisbytden for, at efter overdragelsen af ejendommen og dermed bortfaldet af pligten til på et tidspunkt rent faktisk at istandsætte denne - har lidt et tab i anledning af den manglende istandsæt - telse; påhviler som en del afbevisbyrden for kravet. Det be- mærkes i den forbindelse; at det er som aftalepart ved salget af ejendommen; der har rådighed over de oplysninger; som skal bruges til at bevise hvilke momenter, der spillede ind ved fastsættelsen af prisen for ejen- dommen; Nordea har som udenforstäende tredjepart ikke adgang ti] disse oplysninger. Det ftemgår af købsaftalen mellem som sælger 0g Virksomhed_ Aps som køber; at ejendommen er solgt uistandsat; men ikke at dette har spillet nogen rolle for prisfastsættelsen:. Den medvirkende mægler, har heller ikke forklaret om prisforhandlinger mellem par- terne; som inddrog ejendommens stand. Køber af ejendommen har ikke væ- ret indkaldt til som vidne at forklare om, hvad standen betød for prisen; 0g har ikke i retten forklaret om sådanne forhandlinger; men kun at muligheden for at kræve kapitalisering af istandsættelsen spillede en rolle for hans accept af den tilbudte pris. Der er derfor ikke på nogen måde ført bevis for, at prisen for ejendommen ville have været højere, såfremt denne havde været istandsat. har dermed ikke bevist; at der er lidt et tab. Nordea frifindes herefter. Det følger af sagens udfald, at skal betale sagsomkostninger til Nordea som efter sagens værdi, karakter og omfang fastsættes til 80.000 kr. til dækning af advokatomkostninger. Thi kendes for ret: Sagsøgte Nordea Bank Danmark A/S , frifindes. Sagsøgeren; skal inden 14 dage til Nordea Bank Danmark A/S betale sagsomkostninger med 80.000 kr.

RETTEN HOLSTEBRO Udskrift af 'dombogen DOM Afsagt den 27. juni 2016 i sag nr. BS 7-758 2015: <anonym>(Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 7100 Vejle mod Nordea Bank Danmark A/S Strandgade 3 1401 København K Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt den 16. november 2015. Retten har den 15.januar 2016 besluttet at udskille spørgsmålet; om sagsøgeren, <anonym>Part 1 A/S</anonym> i det følgende kaldet <anonym>Part 1 A/S</anonym> har lidt et tab ved, at sagsøgte; Nordea Bank Danmark A/S, i det følgende kaldet Nordea; er fraflyttet leje- målet <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> uden at istandsætte dette og uden at betale <anonym>Part 1 A/S</anonym> den kapitaliserede værdi af istandsættelsen. Ved delhovedforhandlingen har medvirket boligdommere; Under delhovedforhandlingen har <anonym>Part 1 A/S</anonym> nedlagt påstand om, at sagen fortsættes med henblik på opgørelse af <anonym>Part 1 A/S</anonym> tab i forbin- delse med Nordeas fraflytning af den omhandlede ejendom. Nordea har nedlagt påstand om frifindelse Oplysningerne sagen Nordea lejede i en årrække ejendommen beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> 12003 blev der indgået en lejekontrakt med den daværende ejer, som blandt andet regulerede forholdene ved fiaflytning: På et tidspunkt købte <anonym>Farı A/2</anonym> den omhandlede ejendom. Ved købs- aftale af 3. december 2013 blev den videresolgt til <anonym>Vırksomhed 1 Aps</anonym> eller ordre for 26 millioner kroner. Det er i købsaftalen oplyst; at ejendom- men blev solgt i den stand, hvori den var og forefandtes på tidspunktet for købsaftalens underskrif: Overtagelse var aftalt til den 31. december 2014. Køber skulle overtage ejendommen fri for lejemål, og lejeaftalen med Nor- dea blev ikke femvist for køber. Køber betingede sig oprindeligt; at der in- den den 20. december 2013 kunne opnås en tilfiredsstillende løsning med Holstebro Kommune om inddragelse af ejendommen i en kommende center- bebyggelse; der grænser op til ejendommen; Der er i købsafitalen ingen op- lysninger om, at bestemte forhold har spillet en rolle ved prisfastsættelsen Den 1 september 2014 opsagde Nordea sit lejemål i ejendommen til fraflyt- ning primo december 2014. Lokalerne ville være ryddet senest den 1_ marts 2015. Nordea fraflyttede lejemålet uden at istandsætte dette og afviste et senere krav fra <anonym>Part 1 AS</anonym> i den anledning Ejendommen blev i april 2012 af Nordea vurderet til 32,9 millioner kroner ud ffa en nettoleje på 2,0 millioner kroner og afkast på 6 % Revisor har i en erklæring af 13. november 2015 om aftal- te arbejdshandlinger oplyst at ejendommen i årsrapportere for 2012 0g 2013 er indregnet til en værdi på 33 millioner kroner, at BRF Kredit i 2012 vurderede ejendommen til 32,9 millioner kroner; og at Nybolig har vurderet og udbudt ejendommen til salg for 32,9 millioner kroner. Videre fremgår det, at ejendommen er solgt for 26 millioner kroner, Den reducerede salgs- pris i forhold til udbudsprisen afspejler sig til dels i overdragelsen af den ui- standsatte ejendom til køber. Der er mellem parterne enighed om, at Nordea efter lejekontrakten skal be - tale for istandsættelse; men der er uenighed om, hvorvidt <anonym>Part 1 A/S</anonym> har lidt et tab ved den manglende istandsættelse; idet der er uenighed om, hvorvidt ejendommens stand har haft nogen betydning for salgsprisen Der er 'også uenighed om; hvem der bærer bevisbyrden for dette forhold. Forklaringer <anonym>Vıdne 2</anonym> har som partsrepræsentant for <anonym>Part 1 AS</anonym> forklaret; at han er direktør for selskabet og har arbejdet med ejendomme i 30 år. Den omhandlede ejendom købte han i 2007 i en samlet pakke med 4 andre ejen - domme. Den tinglyste pris var vist 18-19 millioner; men de handlede for et stort beløb; 0g sælger fordelte summen på ejendommene. De lavede en gen- nemgang 0g en vurdering da købet skete. Ejendommen ligger i gågaden i . <anonym>By</anonym> Samarbejdet med Nordea funge- rede uden problemer. Han stillede ikke krav om noget; mens de drev deres virksomhed i ejendommen I2011 blev værdien opskrevet til 33 millioner kroner baseret på en huslejeforhøjelse til Nordea. Omkring 2012 2013 hørte han fira anden side om; at Nordea ville flytte; og det bekræftede Nordea. Han valgte derfor at sælge ejendommen. Han ville gerne afvikle nogle ejendom - me. Køber henvendte sig selv; 0g der var kontakt med Nybolig Heming; Køber kendte godt ejendommen. Da han vidste, at Nordea skulle flytte; ville han ikke forevise lejekontrakten. Han husker ikke præcist forløbet. Vurderingen af ejendommen var god i forhold til købsprisen. Prisen på 33 millioner blev beregnet ud fra nettohuslejen. Kreditforeningeme bekræfitede vurderingen Han husker ikke næmmere, hvordan Nordeas vurdering fiemkom. Selvom der ingen lejer var i ejendommen burde det ikke påvirke vurderingen syn - derligt; for ejendommen er velbeliggende. Han blev enig med køber; og købsaftalen blev indgået: Husleje fra Nordea frem til fraflytning og et istandsættelseskrav mod Nordea blev indkalkuleret i prisen, så den reelle pris blev 32 millioner kroner. Køber skulle acceptere at overtage ejendom- men i den foreliggende stand. Han vidste på handelstidspunktet; at Nordea ville flytte; men ikke om de ville istandsætte ejendommen . 1 Kolding valgte Nordea ved fraflytning af en afhans ejendomme at betale i stedet for selv at sætte i stand, så det forventede han også i <anonym>By</anonym> Lokalemne i Kolding er bygget om for godt 3 millioner kroner til en Fakta butik. Det er et større pro - jekt at istandsætte en ejendom til en ny lejer; og Nordea driver ikke entrepre - nørvirksomhed; så det ville banken næppe kaste sig ud i. Da Nordea var ude; bar ejendommen præg af at skulle renoveres 0g ombyg- ges til en ny lejer Den var bare efterladt 0g ikke rengjort: Alt blev flyttet; 0g der blev grovrengjort inden den endelige fraflytningsdag; Han har selv lavet fraflytningsrapporten; og billederne er taget undervejs. <anonym>Person 1</anonym> var vist 0g- så med til en gennemgang Det var først senere, at han fandt ud af, at Nordea ikke ville være med til at betale Købers overtagelse gik uden problemer. Han har hørt; at ejendommen nu er sporadisk udlejet; Centeret skal ligge bag bygningen; som skal bestå. Statsautoriseret ejendomsmægler <anonym>Vıdne 3</anonym> har som vidne forkla- ret; at han har været statsautoriseret ejendomsmægler med erhvervsejendom - me fa 2007 til 2015 og nu er direktør for et ejendomsselskab , Han havde møder med <anonym>Vıdne 2</anonym> om ejendommen Nordea var da lejer, men det forlød, at banken var ved at bygge et nyt domicil. Ejendommen var efter hans opfattelse en attraktiv investeringsejendom; Beliggenheden var attrak- tiv og størrelsen god. Han vurderede den til et afkast på 6 % af den oplyste Ieje svarende til 33 millioner kroner. Han kendte ikke lejekontrakten eller betingelseme for fraflytning; Han har solgt en del ejendomme på gågaden: Udbudsprisen ville have været højere, hvis der var en ny lejer til en højere leje inde i billedet. Fra dette skulle trækkes istandsættelse. Han havde forhandlinger med køberen De havde naboejendommene og der var planer om et centerbyggeri. De var først ikke interesserede i ejendom- men 0g den indgik ikke i centerbyggeriet; men fra sælgers side kløede de på Det endte med en aftale med en lav pris på 26 millioner kroner; fordi der var tale om en sen overtagelse; hvor <anonym>Part 1 A/S</anonym> modtog huslejen så længe; 0g selv stod for mellemværendet med lejer. Istandsættelsen blev kapitaliseret: De lavede et overslag på 2 millioner plus moms for stueetagen: Efter handlen havde han ikke mere med sagen at gøre: [øjeblikket benyttes ejendommen til pop up outlets 0g er således delvist i brug; Køber planlægger at bevare bygningen 0g bruge den som en del afdet nye center, Køber købte ejendommen som tom 0g som beset; 0g prisen er fastsat under den forudsætning; Hvis ejendommen havde været sat i stand, havde prisen måske været højere; men køber har overtaget ejendommen; som de skulle bruge den. Statsautoriseret revisor <anonym>dne 1</anonym> har som vidne forklaret; at han siden 2011 har været revisor for <anonym>Part 1 A/S</anonym> Erklæringen af 13. november 2015 omhandler størrelsen af tabet; som <anonym>Part 1 A/S</anonym> har lidt ved at sælge ejendommen for 26 millioner kroner 0g ik- ke til den bogførte værdi. Oplysningemne i erklæringens_ punkt ~ 4 stammer fra <anonym>Vıdne 2</anonym> <anonym>Part 1 A/S</anonym> har på rotation fåct alle ejendomme vurderet og har supple- ret med en beregning af værdien ud fra huslejen Da finanskrisen kom; kom der et cirkulære om vurdering af disse ejendomme Det er baseret på afkast- krav. <anonym>vIane</anonym> sammenholder i hvert tilfælde sin egen vurdering med dette og supplerer med mæglervurderinger. I dette tilfælde var ejen - dommen sat til salg hos en mægler og dermed vurderet ekstemt. Isalgsprisen på 26 millioner kroner var indregnet noget istandsættelse 0g noget leje. <anonym>vIane</anonym> var ikke med i salgsforhandlingerne; men han talte med <anonym>vIdne 2</anonym> 1 forbindelse med årsrapporten. <anonym>Vıdne 2</anonym> sagde; at leje og istandsættelse på omkring 4 millioner kroner skulle ind- regnes. Han ved ikke; hvad ejendommen er købt for. Han anvendte en anden revisionsstrategi end den forige revisor. Når der ingen lejer var i ejendom- men; ville han forholde sig til en ekstern vurdering Ejendommen er nok op- skrevet fra 19 til 33 millioner kroner fratrukket 25 % skat:. Den er således solgt med gevinst; Parternes synspunkter <anonym>Part 1 A/S</anonym> har til støtte for påstanden gjort gældende; at <anonym>Part 1 A/S</anonym> har lidt et tab. Lejemålet skulle afleveres vel vedligeholdt:. Nordea havde den indvendige vedligeholdelse: Ved erhverslejemål kan lejer tilpligtes at vedligeholde almindelig slid 0g ælde, 0g det er aftalt her. Der er enighed om, at Nordea ikke istandsatte lejemålet ved fraflytningen. Det kapitalisere - de istandsættelseskrav kan gøres gældende overfor Nordea, da det er udtryk keligt bestemt i lejekontrakten; at ejendommen ska] afleveres i samme stand som den blev modtaget. I Kolding betalte Nordea da også i en tilsvarende sag. Ejendommen er solgt; som den er I prisen blev indkalkuleret; at ejendom- men ikke var istandsat; og at <anonym>Part 1 A/S</anonym> skulle tage dette opgør med Nordea. Det klare udgangspunkt er; at Nordea skal betale. Kun hvis den manglende istandsættelse klart har været uden betydning for salgsprisen; er Nordea fri. Nordea skal bevise, at dette er tilfældet. Her har Nordea ikke ført et sådant bevis. Der er ikke tale om en ejendom solgt til nedrivning men om en ejen- dom, der skal istandsættes og bruges igen: Da købsaftalen blev indgået, vidste man ikke; om Nordea ville vælge istandsættelse eller kapitalisering; men det var en kalkuleret risiko; som <anonym>Part 1 A/S</anonym> tog Nordea har til støtte for påstanden gjort gældende; at <anonym>art 1 A/S</anonym> ikke har lidt et tab som følge af Nordeas manglende istandsættelse af ejendom- men. Såfiremt Nordea skal betale for istandsættelse; vil <anonym>Part 1 A/S</anonym> der- for opnå en uberettiget vinding Nordea er enig i, at Nordea som udgangspunkt skal betale for istandsættelse af ejendommen; uanset der ikke aktuelt er sket istandsættelse; men i dette tilfælde; hvor ejendommen er solgt, vil <anonym>Part 1 AS</anonym> på intet tidspunkt komme til at istandsætte ejendommen. <anonym>Part 1 A/S</anonym> kan derfor kun kræ- ve udgiften erstattet; hvis man kan dokumentere at have lidt et tab i form af lavere salgspris på grund af manglende istandsættelse; Den; der mødes med et krav, skal ikke bevise; at modparten ikke har lidt et tab, 0g det er derfor i denne sag <anonym>Part 1 A/S</anonym> der har bevisbyrden: Det angivelige nedslag på grund af ejendommens stand er givet på grundlag af ejendommens stand 1'2 år før faflytning Der er intet oplyst om, at køber ville give mere for ejendommen; hvis den var istandsat. Køber har givet 26 millioner kroner for ejendommen i den stand, de skulle bruge den i_ Det er <anonym>Part 1 A/S</anonym> egne beregninger i forhold til bogførte værdier; som her skal dokumentere et tab, 0g ikke oplysninger om forhandlinger med køber. Der fremgår intet af købsaftalen om, at standen har haft betydning for prisen: <anonym>Part 1 AS</anonym> opnåede handelsprisen på tidspunktet: Der er ikke givet nedslag på grund af standen; men blot solgt til under den bogførte pris. Der er således ikke Iidt et tab. Ejendommen blev solgt uden indtægter; så køber kunne kun basere prisen på sin egen forventede anvendelse af den. Revisors og kreditforeningers beregninger dokumenterer heller ikke et tab, for de do - kumenterer ikke en reel handelsværdi. Dette støttes af det forhold, at ejen- dommen få år forinden er købt for et noget mindre beløb. Rettens begrundelse og afgørelse Der er mellem parteme enighed om; at Nordea fraflyttede lejemalet <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> uden at istandsætte dette i overensstemmelse med den ind- gåede lejeaftale. Partere er således enige om, at Nordea som udgangspunkt skal betale for istandsættelse; men uenige om, hvorvidt denne pligt er bortfaldet ved <anonym>Part 1 A/S</anonym> |salg af ejendommen til tredjemand. Der er i den forbindelse uenighed om, hvorvidt den opnåede pris på 26 millioner kroner ville have været højere; såfiremt ejendommen havde været istandsat, og uenighed om, hvem der bærer bevisbyrden for dette Retten finder; at bevisbytden for, at <anonym>Part 1 A/S</anonym> efter overdragelsen af ejendommen og dermed bortfaldet af pligten til på et tidspunkt rent faktisk at istandsætte denne - har lidt et tab i anledning af den manglende istandsæt - telse; påhviler som en del afbevisbyrden for kravet. Det be- mærkes i den forbindelse; at det er <anonym>Part 1 A/S</anonym> som aftalepart ved salget af ejendommen; der har rådighed over de oplysninger; som skal bruges til at bevise hvilke momenter, der spillede ind ved fastsættelsen af prisen for ejen- dommen; Nordea har som udenforstäende tredjepart ikke adgang ti] disse oplysninger. Det ftemgår af købsaftalen mellem som sælger 0g Virksomhed_ Aps som køber; at ejendommen er solgt uistandsat; men ikke at dette har spillet nogen rolle for prisfastsættelsen:. Den medvirkende mægler, <anonym>Vıdne 3</anonym> har heller ikke forklaret om prisforhandlinger mellem par- terne; som inddrog ejendommens stand. Køber af ejendommen har ikke væ- ret indkaldt til som vidne at forklare om, hvad standen betød for prisen; 0g <anonym>Vıdne 2</anonym> har ikke i retten forklaret om sådanne forhandlinger; men kun at muligheden for at kræve kapitalisering af istandsættelsen spillede en rolle for hans accept af den tilbudte pris. Der er derfor ikke på nogen måde ført bevis for, at prisen for ejendommen ville have været højere, såfremt denne havde været istandsat. <anonym>Part 1 A/S</anonym> har dermed ikke bevist; at der er lidt et tab. Nordea frifindes herefter. Det følger af sagens udfald, at <anonym>Fdrl A/2</anonym> skal betale sagsomkostninger til Nordea som efter sagens værdi, karakter og omfang fastsættes til 80.000 kr. til dækning af advokatomkostninger. Thi kendes for ret: Sagsøgte Nordea Bank Danmark A/S , frifindes. Sagsøgeren; <anonym>Part 1 A/S</anonym> skal inden 14 dage til Nordea Bank Danmark A/S betale sagsomkostninger med 80.000 kr. <anonym>Dommer</anonym>

487

FS Finans A/S frifindes.

Afgørelse

Civilsag

Østre Landsret

BS-387/2011-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

531/22

Erstatning uden for kontrakt; Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 10. oktober 2011 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Jens Kruse Mikkelsen, Niels Boesen og Louise Saul) . 22. afd. a.s. nr. B-387-11: FS Finans A/S (tidligere Roskilde Bank A/S) (advokat Mette Malene Eigtved) mod under konkurs vlkurator, advokat Michael Serring (advokat Michael Serring) 0g 22. afd. a.s. nr. B-852-11: under konkurs vlkurator, advokat Michael Serring (advokat Michael Serring) mod FS Finans A/S (tidligere Roskilde Bank A/S) (advokat Mette Malene Eigtved) Roskilde Rets dom af 4. januar 2011 (BS 1A-3773/2009) er anket af FS Finans A/S (tidli- gere Roskilde Bank A/S), herefter kaldet Roskilde Bank, med påstand som for byretten om frifindelse i relation til under konkurs. Indstævnte, under konkurs (herefter kaldet Kollegiet), har påstået stadfæstelse. Dommen er tillige anket af med påstand som for byretten om, at Roskilde Bank alternativt og subsidiært tilpligtes til at betale 240.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Roskilde Bank har i relation til påstået ankesagen afvist; subsidiært frifindelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet vidneforklaring af der har forklaret blandt andet; at han er tidligere direktør i og ligeledes i de fleste kon- cernselskaber, bortset fra de såkaldte "håndværkerselskaber? . Han var således også direk- tør i Han kunne som direktør disponere over selskabernes bankkonti. Likviditeten var anstrengt i koncernen i 2008, 0g der var af og til problemer med at betale kreditorerne til tiden. blev presset af Roskilde Bank, som oprindeligt var primære ejendomsbankforbindelse; og på et tidspunkt var der to ejendomsengagementer tilbage i som Roskilde Bank ønskede at få afviklet. I 2008 var engagementet med Roskilde Bank dog ikke særlig stort set i forhold til samlede bankengagementer; som var spredt på flere forskellige andre banker. Han har ingen erindring om de 240.000 kr., der den 8. september 2008 blev over - ført fra til Roskilde Bank. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten 0g har procederet i overensstemmelse hermed. - 3 - Roskilde Bank har til støtte for afvisningspåstanden i ankesagen B -852-11 gjort gældende, at anke i medfør af retsplejelovens § 369 kan ske til forandring, ophævelse eller hjemvis - ning, men ikke til stadfæstelse, hvilket er konkursboets principale påstand. Landsrettens begrundelse og resultat Ad Kollegiet Landsretten tiltræder ligesom byretten, at det ikke er dokumenteret, at in dbetalingen på 240.000 kr. til Roskilde Bank er sket ved en fejl. Kollegiet har herudover gjort gældende, at indbetalingen kan omstødes efter konkurslovens § 64. Det er under sagen uoplyst, hvad der er baggrunden for indbetalingen, og hvem der har taget initiativ til indbetalingen. Overførslen er sket fra Kollegiets bank Alm. Brand Bank. Der er ikke godtgjort no get gavemiljø mellem Roskilde Bank og Kollegiet, og der er ikke anført forhold, der sandsynliggør, at Kollegiet, der ingen erhvervsmæssige relationer havde til Roskilde Bank, uden anledning skulle have indbetalt 240.000 kr. til banken som gave, der – i hve rt fald i et vist omfang – må kræve, at indbetalingen er fore taget som et udslag af gavmildhed. Roskilde Bank A/S kunne heller ikke af selve indbe talingen se, hvorfra den stammede, og pengene indgik i øvrigt på en konto i kredit. Lands retten finder derfor, at indbetalingen ikke kan omstødes efter konkurslovens § 64. Landsretten finder endvidere ikke, at betingelserne for omstødelse efter den dagældende konkurslovs § 72, stk. 2, er til stede. Efter denne bestemmelse kunne omstødelse ikke ske overfor den, som hverken vidste eller burde vide, at begæring om konkurs, akkordbehan d- ling eller gældssanering var indgivet , eller at betalingsstandsning var indtrådt. Bestemme l- sen omfattede efter sin ordlyd ikke viden om anmodning om tvangsopløsning , og i øvrigt var Roskilde Bank den 8. september 2008 ikke vidende om, at begæringen om tvangs - opløs ning ville føre til en fristdag den 26. august 2008, da begæringen den 2. se ptember 2008 var blevet tilbagekaldt. Banken havde således samlet ikke anledning til at intere ssere sig for indbet alingen. Ad Roskilde Bank har gjort gældende, at anken skal afvises, da anke til stadfæstelse ikke kan ske; jf. retsplejelovens $ 369. Anken er imidlertid sket som alternativ og subsidiær til på - standen fra Kollegiet over for Roskilde Bank. Når henses hertil finder landsretten ikke, at anke skal afvises; da deres anke beror på og er afhængig af udfaldet mellem Roskilde Bank og Kollegiet. Roskilde Bank stillede i eftersommeren 2008 krav til om yderligere sikkerhedsstillelse til hans personlige engagement 0g engagementer, som han rådede over herunder Efter brevveksling meddelte banken den 9. september 2008, at engagementerne var overgivet til inkasso. Det er imidlertid ikke godtgjort, at indbetalin- gen fra Kollegiet til Roskilde Bank var utilbørlig uanset at der i pressen havde været skrevet om visse økonomiske problemer i eller at Roskilde Bank kendte eller burde have kendt omstændigheder; der gjorde indbetalingen utilbørlig . Roskilde Bank frifindes derfor også for konkursboets påstande om omstødelse i medfør af konkurslovens 8 74 over for Som sagen er gennemført i byretten og landsretten; findes der ved fastsættelse af sagens omkostninger alene anledning til at pålægge Kollegiet at betale sagsomkostninger til Ros - kilde Bank, der for begge retter passende kan fastsættes til 65.000 kr. inkl. moms til dæk- ning af udgifterne til advokatbistand samt i retsafgift 6.060 kr., i alt 71.060 kr. Thi kende s for ret: FS Finans A/S frifindes. Isagsomkostninger for begge retter skal under konkurs be- tale 71.060 kr. til FS Finans A/S inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 10. oktober 2011 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Jens Kruse Mikkelsen, Niels Boesen og Louise Saul) . 22. afd. a.s. nr. B-387-11: FS Finans A/S (tidligere Roskilde Bank A/S) (advokat Mette Malene Eigtved) mod <anonym>Virksomhed 1 ApS (Virks 1 ApS)</anonym> under konkurs vlkurator, advokat Michael Serring (advokat Michael Serring) 0g 22. afd. a.s. nr. B-852-11: <anonym>Virks 1 AIS</anonym> under konkurs vlkurator, advokat Michael Serring (advokat Michael Serring) mod FS Finans A/S (tidligere Roskilde Bank A/S) (advokat Mette Malene Eigtved) Roskilde Rets dom af 4. januar 2011 (BS 1A-3773/2009) er anket af FS Finans A/S (tidli- gere Roskilde Bank A/S), herefter kaldet Roskilde Bank, med påstand som for byretten om frifindelse i relation til <anonym>Vırks. 1 ApS</anonym> under konkurs. Indstævnte, <anonym>Virks_ 1 ApS</anonym> under konkurs (herefter kaldet Kollegiet), har påstået stadfæstelse. Dommen er tillige anket af <anonym>Virks 1 A/S</anonym> under konkurs (herefter kaldet <anonym>Virks. 1 AIS</anonym> med påstand som for byretten om, at Roskilde Bank alternativt og subsidiært tilpligtes til <anonym>Virks 1 AIS</anonym> at betale 240.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Roskilde Bank har i relation til <anonym>Virks_ 1 A/S</anonym> påstået ankesagen afvist; subsidiært frifindelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet vidneforklaring af <anonym>Vidne 3 (tidl. person 1</anonym> der har forklaret blandt andet; at han er tidligere direktør i <anonym>Virks 1 A/S</anonym> og ligeledes i de fleste kon- cernselskaber, bortset fra de såkaldte "håndværkerselskaber? . Han var således også direk- tør i <anonym>Virks 1 ApS</anonym> Han kunne som direktør disponere over selskabernes bankkonti. Likviditeten var anstrengt i koncernen i 2008, 0g der var af og til problemer med at betale kreditorerne til tiden. <anonym>Virks 1 A/S</anonym> blev presset af Roskilde Bank, som oprindeligt var <anonym>Virks. 1 A/S'</anonym> primære ejendomsbankforbindelse; og på et tidspunkt var der to ejendomsengagementer tilbage i <anonym>Virks_ 1 A/S</anonym> som Roskilde Bank ønskede at få afviklet. I 2008 var engagementet med Roskilde Bank dog ikke særlig stort set i forhold til <anonym>Virks 1 A/S'</anonym> samlede bankengagementer; som var spredt på flere forskellige andre banker. Han har ingen erindring om de 240.000 kr., der den 8. september 2008 blev over - ført fra <anonym>Virks_ 1 ApS</anonym> til Roskilde Bank. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten 0g har procederet i overensstemmelse hermed. - 3 - Roskilde Bank har til støtte for afvisningspåstanden i ankesagen B -852-11 gjort gældende, at anke i medfør af retsplejelovens § 369 kan ske til forandring, ophævelse eller hjemvis - ning, men ikke til stadfæstelse, hvilket er konkursboets principale påstand. Landsrettens begrundelse og resultat Ad Kollegiet Landsretten tiltræder ligesom byretten, at det ikke er dokumenteret, at in dbetalingen på 240.000 kr. til Roskilde Bank er sket ved en fejl. Kollegiet har herudover gjort gældende, at indbetalingen kan omstødes efter konkurslovens § 64. Det er under sagen uoplyst, hvad der er baggrunden for indbetalingen, og hvem der har taget initiativ til indbetalingen. Overførslen er sket fra Kollegiets bank Alm. Brand Bank. Der er ikke godtgjort no get gavemiljø mellem Roskilde Bank og Kollegiet, og der er ikke anført forhold, der sandsynliggør, at Kollegiet, der ingen erhvervsmæssige relationer havde til Roskilde Bank, uden anledning skulle have indbetalt 240.000 kr. til banken som gave, der – i hve rt fald i et vist omfang – må kræve, at indbetalingen er fore taget som et udslag af gavmildhed. Roskilde Bank A/S kunne heller ikke af selve indbe talingen se, hvorfra den stammede, og pengene indgik i øvrigt på en konto i kredit. Lands retten finder derfor, at indbetalingen ikke kan omstødes efter konkurslovens § 64. Landsretten finder endvidere ikke, at betingelserne for omstødelse efter den dagældende konkurslovs § 72, stk. 2, er til stede. Efter denne bestemmelse kunne omstødelse ikke ske overfor den, som hverken vidste eller burde vide, at begæring om konkurs, akkordbehan d- ling eller gældssanering var indgivet , eller at betalingsstandsning var indtrådt. Bestemme l- sen omfattede efter sin ordlyd ikke viden om anmodning om tvangsopløsning , og i øvrigt var Roskilde Bank den 8. september 2008 ikke vidende om, at begæringen om tvangs - opløs ning ville føre til en fristdag den 26. august 2008, da begæringen den 2. se ptember 2008 var blevet tilbagekaldt. Banken havde således samlet ikke anledning til at intere ssere sig for indbet alingen. Ad <anonym>Virks 1 A/S</anonym> Roskilde Bank har gjort gældende, at anken skal afvises, da anke til stadfæstelse ikke kan ske; jf. retsplejelovens $ 369. Anken er imidlertid sket som alternativ og subsidiær til på - standen fra Kollegiet over for Roskilde Bank. Når henses hertil finder landsretten ikke, at <anonym>Virks 1 A/S'</anonym> anke skal afvises; da deres anke beror på og er afhængig af udfaldet mellem Roskilde Bank og Kollegiet. Roskilde Bank stillede i eftersommeren 2008 krav til <anonym>Vidne 3</anonym> om yderligere sikkerhedsstillelse til hans personlige engagement 0g engagementer, som han rådede over herunder <anonym>Virks_ 1 A/S</anonym> Efter brevveksling meddelte banken den 9. september 2008, at engagementerne var overgivet til inkasso. Det er imidlertid ikke godtgjort, at indbetalin- gen fra Kollegiet til Roskilde Bank var utilbørlig uanset at der i pressen havde været skrevet om visse økonomiske problemer i <anonym>Virks. 1 AIS</anonym> eller at Roskilde Bank kendte eller burde have kendt omstændigheder; der gjorde indbetalingen utilbørlig . Roskilde Bank frifindes derfor også for konkursboets påstande om omstødelse i medfør af konkurslovens 8 74 over for <anonym>Virks 1 AIS</anonym> Som sagen er gennemført i byretten og landsretten; findes der ved fastsættelse af sagens omkostninger alene anledning til at pålægge Kollegiet at betale sagsomkostninger til Ros - kilde Bank, der for begge retter passende kan fastsættes til 65.000 kr. inkl. moms til dæk- ning af udgifterne til advokatbistand samt i retsafgift 6.060 kr., i alt 71.060 kr. Thi kende s for ret: FS Finans A/S frifindes. Isagsomkostninger for begge retter skal <anonym>Virks 1 ApS</anonym> under konkurs be- tale 71.060 kr. til FS Finans A/S inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.

488

Sag vedrørende krav om omstødelse i medfør af konkurslovens § 64. hhv. § 74, og/eller § 72 som følge af en betaling, som blev foretaget til sagsøgte forholdsvis kort før konkursen

Appelleret

Civilsag

Retten i Roskilde

BS-3773/2009-ROS

Almindelig civil sag

1. instans

530/22

Erstatning uden for kontrakt; Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 4. januar 2011 sag nr. BS 1A-3773/2009: under konkurs vlkurator advokat Michael Serring Langelinie Alle 35 2100 København 0g under konkurs vlkurator advokat Michael Serring Langelinie Allé 35 2100 København Ø mod Roskilde Bank A/S Algade 16 4000 Roskilde Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 21. december 2009, vedrører krav om omstø delse i medfør af konkurslovens 8 64, hhv. 8 74, ogleller $ 72, som følge af en betaling, som blev foretaget af til sagsøgte forholdsvis kort før konkursen. under konkurs har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger 1) 240.000 kr, med tillæg af sædvan lig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Alternativt; at sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger under konkurs 240.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne sagen blev stiftet 24. november 2004, dengang kaldet Selskabets bestyrelse bestod blandt andet af var direktør for selska- bet indtil selskabets konkurs. Sagsøger 1, var kunde i Roskilde Bank, men benyttede også andre pengeinstitutter. Sagsøger 2, under konkurs, var 100 % ejet af sagsøger | , havde ikke noget engagement med Roskilde Bank. Den 14. november 2008 blev sagsøger 1, . taget under konkursbehandling. Konkursbegæringen var modtaget den 30. oktober 2008. (Bilag 3) Sagsøger 2, blev taget under konkursbehand- ling ved Sø- og Handelsrettens skifteret den 21. november 2008 på baggrund af en konkursbegæring indgivet samme dag (bilag 21). Det fremgar, at Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen den 26. august 2008 anmodede skifteretten om at opløse på grund af manglende indlevering af årsrapport for 2007. Imidlertid blev begæringen tilbagekaldt;, men som følge af den efterfølgende konkursbegæring er fristdagen for den 26. august 2008 (bilag 22). var ejet for halvdelens vedkommende af og for den anden halvdels ved- kommende af Det fremgår af en skrivelse fra direktør af 9. maj 2008 (bilag 5), at at man be- sad aktier svarende til 6,26 % af aktie kapitalen, hvilket skulle offentliggøres via OMX København. Der kom herved en vis turbulens omkring selskaber - ne (bilag 6,8,9 og 10), hvoraf blandt andet fremgar, at Børsen den 30. juli 2008 i en artikel oplyste, at var kraftigt bagud med regnskab 0g risikerede at blive tvangsopløst. Af en senere artíkel af 19. september 2008 på www.business.dk fremgik; at redningskrans, og at mål for kapringen af det børsnoterede re- deri hele tiden havde været; at han og samarbejdspartneren Mirkcomhod 4/€ deriet"- Efter konkurs var indtradt anmeldte sagsøgte ved skrivelse af 10. december 2008 (bilag 11) sit krav i sagsøger 1's konkursbo ved kurator advokat Mich- ael Serring. Det fremgår af anmeldelsen; at sagsøgte havde et samlet tilgode havende pa 18.692.245,79 kr., og at banken havde modregnet i konti, herun- der i sikringskonto 61601187398, hvis saldo pr. 14. november 2008 var 1 267.888,88 kr. Beløbet på denne konto fremkommer blandt andet ved, at sagsøger 2 den 8. september 2008 overførte 240.000 kr. til kontoen hos sag- søgte. (Bilag 15). Posteringsteksten lyder "fra 7681 709204' Sagsøger 2 havde en kassekredit på max . 4.500.000 kr. i Alm. Brand Bank. Det fremgår af kontoudskrift (bilag 16), at det nævnte beløb blev hævet og overført til sagsøgte, hvorved saldoen på sagsøger 2's kassekredit androg 4.495.957,46 kr. Sagsøger 1 havde sit engagement hos sagsøgte i dennes Tastrup afdeling: Det fremgår af en korrespondance med afdelingens filialdirektør blandt andet, at sagsøger 1 fremsendte årsrapport og specifikationshæfte for sagsøger 1 for 2007 på begæring af filialdirektøren. Det fremgår af arsrap- porten (bilag 26) blandt andet, at revisionspategningen var uden forbehold, at resultat før skat var på ca. 3.800.000 kr. mod 20.800.000 kr. forrige ar, at likvide beholdninger i koncernen androg ca: 21.000.000 kr. mod 61.000,000 kr, forrige ar og i modervirksomheden 6.700.000 kr. mod 12.800.000 kr. forrige år. Endvidere fremgår under kapitalandele i datter- virksomhed, at ejerandelen var 100 % af sagsøgte 2 1 specifikationshæftet til årsrapporten 2007 (bilag 27) fremgår under noten "tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder, at der ikke var noget tilgod ehavende hos sagsøger 2, Derimod fremgår under note 12 'gæld til tilknyttede virksomheder" at der var en mellemreg ning med på ca. 300.000 kr. Der var en korrespondance mellem fra Sagsøg te omkring sagsøger 1's relaterede selskaber og deres engagementer med sagsøgte, herunder Det fremgår blandt andet, at sagsøgte ønskede at opsige engagement; da en afviklingsordning ikke var overholdt, ligesom det fremgar af et brev af 9 september 2008 (bilag 19). at sagsøgte opsagde en gagementerne med 0g Virksomhed ? Ans blev i øvrigt erklæret konkurs den 17. november 2008. Forklaringer Under sagen er der afgivet vidneforklaringer af tidligere filialdirektør 0g af medarbejder Roskilde Banks kreditafdeling: har forklaret, at sagsøger 1's engagement Iå uden for hendes be- føjelser, da engagementet var så stort. Den afdeling; som hun var filialdirek tør for, foretog sig saledes alene den administrative del. Der skete ufatteligt mange ting i løbet af kort tid hen over sommeren 2008 hos sagsøgte. Nogen kunder skulle videre, mens andre blev banken. Hun havde begrænset kend skab til Der var mange selskaber, og det var ikke hendes kompetence. Hun vidste ikke; hvem der ejede selskaberne i sidste ende. Hun kendte både På det tidspunkt havde hun tilstrækkeligt at tænke pa med sine medarbejdere og bankens situation, sa derfor havde hun ikke så meget fokus på det. Hun ved ikke, om aftalerne var overholdt. Brevene har hun skrevet efter instruks fra oven. Det har nok været fordi, regnskaberne har haltet . Hun husker ikke nærmere, hvorfor man ønskede nedbringelse af kreditten. Der var dog en år- lig gennemgang af engagementer; så det var helt naturligt at bede om regn- skabsmateriale. Hun har givetvis kigget det igennem, men det var ikke inden for hendes kompetence at tage stilling til det, og hun husker ikke regnskabet. Analysen skete "længere oppe' Hun husker ikke; om engagementet var op sagt:. Hun kan ikke engang huske; at hun opsagde engagementet eller om sagsøger 1's engagement med sagsøgte var stort. Hun har ikke interesseret sig for sagsøger 2, og hun har ikke kendskab til selskabet. har forklaret, at han er ansat som kreditchef i sagsøgte. var chef for filialen; som havde engagementet. Vidnet var chef for kre - ditkontoret. skulle følge sine generelle instrukser. Sagsøgers en- gagement var 'rødt" Man havde kendskab til selskabet gennem regnskaber - ne havde ogsa et engagement, 0g han var kautionist. Man fulgte med i, hvad der skete i medierne. Iforåret 2008 var der en diskussion om overtræk. Vilkarene blev i det store hele overholdt. Baggrunden for bekymringerne var, at regnskaberne viste driftsunderskud . Ejendomsmarkedet var vigende; 0g man var bange for, at sikkerheden var for ringe . Han så den summariske koncernoversigt. De hav- de også sikkerhed fra andre selskaber i koncernen. Han har ikke hæftet sig ved alle navnene. I princippet har han set, at sagsøger 2 var der, men det er ikke noget, han har hæftet sig nærmere ved. De likvide beholdninger var mindre i 2007 men der var dog stadig 21.000.000 kr. at gøre godt med. Han har nok ikke hæftet sig så meget ved pengestrømmene, De foregående år var ejendommene vokset værdi. Han spurgte ikke; hvor pengene 240.000 kr. kom fra, for han fulgte ikke med i den daglige kontoførelse. Han lagde naturligvis også vægt på, hvad der stod i ledelsesberetningen, De havde en forventning om, at i sit bagland eller gennem de større banker kunne løfte engagementerne ud af sagsøgte. Det var ikke deres forventning; at tingene fik det forløb, som det reelt fik . Han opfattede sagsøgte som en lille brik, 0g at engagementet kunne være løftet ud, hvis de pressede hårdt nok. Det er rigtigt, at man på konto- udskriften kan se, fra hvilket registreringsnummer pengene kommer fra, 0g man kan også se kontonummer; men ellers kan man ikke se andre oplysnin ger; og han holdt ikke øje med det. Parternes synspunkter Sagsøger har i påstandsdokument af 14. oktober 2010 til støtte for sin pa- stand gjort gældende: under konkurs Fristdagen for konkursboet er 30. oktober 2008. Ved brev af 6. august 2008 til angående personlige engagement og engagementet med selskaberne, som blev stillet krav om supplerende sikkerheder for kr. 3 mio. som betingelse for en forlængelse af engagementet. Ved brev af 29. august 2008 blev det meddelt, at engagementerne, herunder engagementet med ikke kunne forlænges, da der ikke var stillet de ønskede sikkerheder. Engagemen- terne blev krævet indfriet i løbet af otte dage, senest 8. september 2008. Ved brev af 9. september 2008 blev det meddelt; at engagementerne var overgi- vet til inkasso. Det gØres gældende, at betalingen er omstødelig i medfør af konkurslovens 8 74, idet betalingen henset til opsigelsen af engagementet 29. august 2008 og sagsøgtes øvrige kendskab til selskabets forhold har udgjort en utilbør- lig begunstigelse af sagsøgte på de øvrige kreditorers bekostning på et tids punkt, hvor var insolvent, og hvor sagsøgte var eller burde have været bekendt med insolvensen 0g med omstændighederne, som gjorde betalingen utilbørlig. Der blev 15. august 2008 fra Jyske Bank indgivet konkursbegæring mod for en ubetalt gæld pa ca. kr. 40,5 mio. Insolvensen for har endvidere fremgået af den mang- lende evne til at opfylde de stillede krav fra Roskilde Bank, af de offentligt tilgængelige oplysninger om vanskelighederne for 0g selskaberne forbundet direkte eller indirekte med 0g af oplysningerne tilgængelige for Roskilde Bank gennem selskabets arsrap port med tilhørende specifikationer. Sagsøgte havde (eller burde have haft) gennem disse forhold kendskab til insolvensen og til de forhold, der gjorde betalingen utilbørlig: #***8 Det gøres tillige gældende; at betalingen ved overførsel fra bankkontoen til hørende skete i mellemregning pa vegne og at betalingen på samme måde som træk pà en bank- konto i et andet pengeinstitut er sket med midler til rådighed for Sagsøgte er forpligtet til at erstatte konkursboets tab, jf. konkurslovens $ 76. Konkursboets tab svarer tíl beløbet betalt til sagsøgte. Beløbet kunne have været anvendt til andre formal, hvorved øvrige kredi torer indirekte er blevet unddraget et aktiv. har allerede som følge heraf lidt et tab ved betalingen; ligesom betalingen har været til skade for hvert fald én kreditor hos Overfor det anførte i sagsøgtes Processkrift B af 12. oktober 2010 om; at der ikke er lidt noget tab som følge af at betalingen til sagsøgte udgjorde en "tredjemandsbetaling" (idet midlerne ubestrideligt hidrørte fra ), gøres det gældende at en "'tredjemandsbetaling i den af sagsøgte påberåbte form alene foreligger, hvis betalingen eksplicit sker fra en part, som tilkendegiver overfor kreditor at ville foretage hel eller delvis betaling af skyldnerens gæld, således at kreditor på forhånd er bekendt med (og forventer) at der sker en sådan betaling fra en tredjemand med dette for- mål. Dette er ikke tilfældet. havde ikke noget engagement med Roskilde Bank, 0g havde ikke nogen gæld til Roskilde Bank, heller ikke som følge af kaution: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodede 26. august 2008 om; at blev tvangsopløst. Som følge af konkursbegæringen indgivet 21. november 2008 er fristdagen for 26. august 2008, jf. konkurslovens $ 1, stk. 1, nr. 3. Betalingen til sagsøgte er sket efter fristdagen. Det gøres gældende; at sagsøgte var eller burde have været bekendt med, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodede om tvangsopløsning af 0g dermed etableringen af fristdag; da dette fremgik som en offentligt tilgængelig oplysning: Det gØres gældende, at betalingen af kr. 240.000 til sagsøgte må betragtes som og ligestilles med en fejlindbetaling, 0g at sagsøgte som følge heraf er forpligtet til at tilbage betale beløbet, som sagsøgte har modtaget med urette, aL betalingen til sagsøgte er omstødelig i medfør af konkurslovens $ 64, stk. 1 (eller dennes analogi), idet betalingen til sagsøgte har indebaret eller ganske må sidestilles med en gave, som er ydet senere end seks måneder før 'fristdagen, at betalingen til sagsøgte er omstødelig i medfør af konkurslovens $ 72, stk. 2 (eller dennes analogi), idet betalingen er sket efter fristdagen; som sagsøg- te var eller burde have været bekendt med, uden at betalingen er omfattet af undtagelsesbetingelserne i konkurslovens $ 72, stk. 2 Som følge af omstødelse i henhold til konkurslovens $ 64 er sagsøgte for - pligtet til at fralægge sig den opnåede berigelse; jf. konkurslovens ; 75,0g som følge af omstødelse i henhold til konkurslovens $ 72, stk. 2 er sagsøgte forpligtet til at erstatte konkursboets tab, jf. konkurslovens $ 76. Sagsøgte har i påstandsdokument af 15. oktober 2010 til støtte for sin på- stand gjort gældende: Ad sagsøgers 'påstand 1 Det gøres til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand overordnet gælden de, at sagsøger 1 ikke har lidt noget tab, idet der er tale om en tredjemands- betaling, jf. konkurslovens $ 76 modsætningsvist. De omtvistede 240.000 kr. hidrører ubestridt fra havde intet engagement med Roskilde Bank AJS. Det er ubestridt, at betalingen ikke skete_til udligning af et mellemværende mellem Der var såle des ikke tale om en fordring tilhørende Advokat Michael Serring har oplyst; at var in solvent på tidspunktet for betalingen; og at der ikke var grundlag for udbeta - ling af udbytte til moderselskabet repræsenterede saledes reelt ikke noget aktiv for Det er udokumenteret, pa hvilket grundlag kunne dis - ponere over midler tilhørende Det gøres pa den baggrund gældende; at de omtvistede 240.000 kr. ikke var omfattet af eller dets kreditorer derfor ikke har lidt et tab, hvorfor sagsøgte skal frifin des, jf. konkurslovens $ 76 modsætningsvist. Det bestrides endvidere, at betingelserne i konkurslovens $ 74 er opfyldt. havde den 6. august 2008 offentliggjort et regnskab med en positiv egenkapital pa 64.000.000 kr. Det er udokumenteret; at var insolvent, og at Roskilde Bank A/S vidste eller burde have vidst dette. Det forhold;, at det er fremgået af pressen, at andre dele af kon- cernen var i vanskeligheder; er ikke tilstrækkeligt til at statuere ond tro om Der er ikke godtgjort omstændigheder; der gør; at ind betalingen fra er utilbørlig, eller at Roskilde Bank A/S kendte eller burde have kendt omstændighederne; der gjorde ind betalingen utilbørlig. Ad sagsøgers påstand 2 Det gøres til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand overordnet gælden de, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der skulle være tale om en fejlindbetaling; hvorfor det bestrides, at dette skulle være tilfæl- det. Det gøres endvidere gældende; at det hverken er dokumenteret eller sands- ynliggjort, at der skulle være tale om en gavedisposition, jf. konkurslovens $ 64. Tværtimod må det have formodningen mod sig, at et selskab under tvangsopløsning og med økonomiske vanskeligheder vil give en gave på 240.000 kr. til en fremmed bank. Det bestrides derfor tillige; at der skulle være tale om en gavedisposition; jf. konkurslovens $ 64. Det gøres derudover gældende, at sagsøgte ikke vidste; at indbetalingen den 8. september 2008 kom fra der 'foreligger in- gen oplysninger herom i sagen: Det gøres yderligere gældende; at det er udokumenteret, at var insolvent den 5. september endsige; at sagsøgte vidste eller burde have vidst dette. Endvidere vidste sagsøgte ikke og burde ikke have vidst at der var truffet beslutning om at tvangsopløse Roskilde Bank A/S kendte således ikke til, at der var etab- leret en fristdag i jf. konkurslovens $ 72. Det bestrides derfor, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens $8 64 og 72 er til stede. Rettens begrundelse og afgørelse Adsagsøger 22 Der er intet grundlag for at antage; at indbetalingen på 240.000 kr. til sag søgte skete ved en fejl, 0g sagsøger 2) har ihvertfald ikke dokumenteret det - te. Retten lægger til grund, at sagsøger 2) intet engagement havde med sagsøg te, ligesom retten lægger til grund, at sagsøger 1) in tet tilgodehavende havde hos sagsøger 2), tværtimod havde sagsøger 1) en gæld hertil på ca. 300.000 kr. jf. specifikati onerne til årsrapporten fra 2007. (bilag 27). Det lægges videre til grund, at sagsøger 2) ingen interesse havde i den skete disposition; henset til, at selskabets kassekredit ved dispositionen blev truk - ket helt op til maximum; 0g selskabet nærmede sig økonomisk sammenbrud. Der ses derfor ingen forretningsmæssig begrundelse for, at beløbet pa 240.000 kr. blev indbetalt til sagsøgte af sagsøger 2) Sagsøgte har gjort gældende; at sagsøgerne ikke nærmere har redegjort for, hvorfor dispositionen blev foretaget. Der er ikke i sagen fremlagt regnskabs - materiale, som viser; hvorledes beløbet er posteret. Da der som nævnt ikke ses at have foreligget en forretningsmæssig disposition; ma indbetalingen enten betragtes som et lån til sagsøger 1), hvilket må være i strid med sel skabslovgivningen; da sagsøgte 2) er 100 % ejet af sagsøgte 1), eller en ga ve. Retten finder, at der forhold til kreditorerne i sagsøger 2) har foreligget en gavedisposition; som havde til formål at nedbringe sagsøger 1) engagement med sagsøgte, som pressede sagsøger 1) s beslægtede selskaber mv. for yderligere sikkerheder 0g ifølge forkla- ring ønskede engagementet med koncernen afviklet. Det kan undre, at betalingen på 240.000 kr. blev indsat på en kredit; som var i plus 0g ikke på en af kreditterne; der var i minus, men retten finder ikke, at det har betydning for sagens afgørelse; da kontoen af sagsøgte blev bragt i modregning. Der er ingen grund til at antage, at sagsøgte vidste eller burde vide; at indbe- talingen på 240.000 kr, stammede fra et af datterselskaber, eller at betalingen skete under de ovenfor nævnte omstændigheder , Der kan for omstødelse efter konkurslovens 8 64, stk. 1 ikke opstilles noget krav om, at gavemodtager er i ond tro. Retten finder samlet; og da det er ubestridt, at indbetalingen er sket senere end 6 måneder før fristdagen, at indbetalingen skal omstødes i medfør af konkurslovens $ 64, stk. 1 eller af en analogi af samme, idet der ikke var no - gen forretningsmæssig begrundelse for hverken i forhold til eller i forhold til sagsøgte at beløbet blev indbetalt til sagsøgte. Da påstandene er nedlagt alternativt, findes der herefter ikke anledning til at tage stilling til, om betalingen tillige ville kunne omstødes i forhold til sag- søger 1) Sagsøger har betalt 6.060 kr. i retsafgift, hvilket beløb skal godtgøres sagsø- ger 2 af sagsøgte. Herudover skal sagsøger 2 tilkendes et passende beløb til advokatudgifter. Retten finder, at dette kan fastsættes til 32.000 kr, Retten har taget udgangspunkt i de vejledende takster. Sagsøger 2 er ikke momsre gistreret. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Roskilde Bank A/S, skal inden 14 dage betale 240.000 kr. til under konkurs, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 21.december 2009 samt i sagsomkostninger 38.060 kr.

RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 4. januar 2011 sag nr. BS 1A-3773/2009: <anonym>Virksomhed 1 AS</anonym> under konkurs vlkurator advokat Michael Serring Langelinie Alle 35 2100 København 0g <anonym>Vırksomhed 1 Aps</anonym> under konkurs vlkurator advokat Michael Serring Langelinie Allé 35 2100 København Ø mod Roskilde Bank A/S Algade 16 4000 Roskilde Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 21. december 2009, vedrører krav om omstø delse i medfør af konkurslovens 8 64, hhv. 8 74, ogleller $ 72, som følge af en betaling, som blev foretaget af <anonym>Vırksomhed 1 ApS</anonym> til sagsøgte forholdsvis kort før konkursen. <anonym>VIIKSUIIEU H/ -</anonym> under konkurs har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger 1) 240.000 kr, med tillæg af sædvan lig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Alternativt; at sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> under konkurs 240.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne sagen <anonym>Virksomhed 1 AIS</anonym> blev stiftet 24. november 2004, dengang kaldet <anonym>Virksomhed 1A AIS</anonym> Selskabets bestyrelse bestod blandt andet af <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>FeisuiI 0 (Fe)</anonym> <anonym>Person 1</anonym> var direktør for selska- bet indtil selskabets konkurs. Sagsøger 1, <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> var kunde i Roskilde Bank, men benyttede også andre pengeinstitutter. Sagsøger 2, <anonym>Vırksomhed 1 ApS</anonym> under konkurs, var 100 % ejet af sagsøger | , <anonym>Virksomhed 1 AIS</anonym> Sagsøger 2, <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> havde ikke noget engagement med Roskilde Bank. Den 14. november 2008 blev sagsøger 1, . <anonym>Virksomhed 1 A/S</anonym> taget under konkursbehandling. Konkursbegæringen var modtaget den 30. oktober 2008. (Bilag 3) Sagsøger 2, <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> blev taget under konkursbehand- ling ved Sø- og Handelsrettens skifteret den 21. november 2008 på baggrund af en konkursbegæring indgivet samme dag (bilag 21). Det fremgar, at Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen den 26. august 2008 anmodede skifteretten om at opløse <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> på grund af manglende indlevering af årsrapport for 2007. Imidlertid blev begæringen tilbagekaldt;, men som følge af den efterfølgende konkursbegæring er fristdagen for <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> den 26. august 2008 (bilag 22). <anonym>Virksomhed 1 AS</anonym> var ejet for halvdelens vedkommende af <anonym>Person 1</anonym> gennem <anonym>vIrKsomnea 2 ApS</anonym> og for den anden halvdels ved- kommende af <anonym>Fc</anonym> gennem <anonym>Virksomhed 3 ApS</anonym> Det fremgår af en skrivelse fra direktør <anonym>Person 1</anonym> fra <anonym>Virksomhed 2 ApS</anonym> af 9. maj 2008 (bilag 5), at <anonym>Virksomhed 2 ApS</anonym> meddelte <anonym>Vırksomhed 2 A/S</anonym> at man be- sad aktier svarende til 6,26 % af aktie kapitalen, hvilket skulle offentliggøres via OMX København. Der kom herved en vis turbulens omkring selskaber - ne (bilag 6,8,9 og 10), hvoraf blandt andet fremgar, at Børsen den 30. juli 2008 i en artikel oplyste, at <anonym>Virksomhed 1 AIS</anonym> var kraftigt bagud med regnskab 0g risikerede at blive tvangsopløst. Af en senere artíkel af 19. september 2008 på www.business.dk fremgik; at <anonym>Virksomhed 2 AIS</anonym> var <anonym>P2's</anonym> redningskrans, og at <anonym>F s</anonym> mål for kapringen af det børsnoterede re- deri <anonym>Virksomhed 2 AIS</anonym> hele tiden havde været; at han og samarbejdspartneren <anonym>Person 1's</anonym> kriseramte <anonym>1 /jyiin iyu 1/</anonym> Mirkcomhod 4/€ deriet"- Efter konkurs var indtradt anmeldte sagsøgte ved skrivelse af 10. december 2008 (bilag 11) sit krav i sagsøger 1's konkursbo ved kurator advokat Mich- ael Serring. Det fremgår af anmeldelsen; at sagsøgte havde et samlet tilgode havende pa 18.692.245,79 kr., og at banken havde modregnet i konti, herun- der i sikringskonto 61601187398, hvis saldo pr. 14. november 2008 var 1 267.888,88 kr. Beløbet på denne konto fremkommer blandt andet ved, at sagsøger 2 den 8. september 2008 overførte 240.000 kr. til kontoen hos sag- søgte. (Bilag 15). Posteringsteksten lyder "fra 7681 709204' Sagsøger 2 havde en kassekredit på max . 4.500.000 kr. i Alm. Brand Bank. Det fremgår af kontoudskrift (bilag 16), at det nævnte beløb blev hævet og overført til sagsøgte, hvorved saldoen på sagsøger 2's kassekredit androg 4.495.957,46 kr. Sagsøger 1 havde sit engagement hos sagsøgte i dennes Tastrup afdeling: Det fremgår af en korrespondance med afdelingens filialdirektør <anonym>Vidne 1</anonym> blandt andet, at sagsøger 1 fremsendte årsrapport og specifikationshæfte for sagsøger 1 for 2007 på begæring af filialdirektøren. Det fremgår af arsrap- porten (bilag 26) blandt andet, at revisionspategningen var uden forbehold, at resultat før skat var på ca. 3.800.000 kr. mod 20.800.000 kr. forrige ar, at likvide beholdninger i koncernen androg ca: 21.000.000 kr. mod 61.000,000 kr, forrige ar og i modervirksomheden 6.700.000 kr. mod 12.800.000 kr. forrige år. Endvidere fremgår under kapitalandele i datter- virksomhed, at ejerandelen var 100 % af sagsøgte 2 <anonym>Vırksomhed 1 Aps</anonym> 1 specifikationshæftet til årsrapporten 2007 (bilag 27) fremgår under noten "tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder, at der ikke var noget tilgod ehavende hos sagsøger 2, <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> Derimod fremgår under note 12 'gæld til tilknyttede virksomheder" at der var en mellemreg ning med <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> på ca. 300.000 kr. Der var en korrespondance mellem <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> fra Sagsøg te omkring sagsøger 1's relaterede selskaber og deres engagementer med sagsøgte, herunder <anonym>vIrksomnea 2 ApS</anonym> <anonym>Virksomhed 1 A/S</anonym> 0g <anonym>pS</anonym> Det fremgår blandt andet, at sagsøgte ønskede at opsige <anonym>Vırksomheds</anonym> engagement; da en afviklingsordning ikke var overholdt, ligesom det fremgar af et brev af 9 september 2008 (bilag 19). at sagsøgte opsagde en gagementerne med <anonym>VIIKSUIIeU 0 HU-</anonym> <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> 0g <anonym>Person 1's</anonym> eget engagement. <anonym>Virks 4 ApS</anonym> 0g <anonym>7</anonym> Virksomhed ? Ans blev i øvrigt erklæret konkurs den 17. november 2008. Forklaringer Under sagen er der afgivet vidneforklaringer af tidligere filialdirektør <anonym>Vidne 1</anonym> 0g af <anonym>Vidne 2</anonym> medarbejder Roskilde Banks kreditafdeling: <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at sagsøger 1's engagement Iå uden for hendes be- føjelser, da engagementet var så stort. Den afdeling; som hun var filialdirek tør for, foretog sig saledes alene den administrative del. Der skete ufatteligt mange ting i løbet af kort tid hen over sommeren 2008 hos sagsøgte. Nogen kunder skulle videre, mens andre blev banken. Hun havde begrænset kend skab til <anonym>Virksomhed 1 AIS</anonym> Der var mange selskaber, og det var ikke hendes kompetence. Hun vidste ikke; hvem der ejede selskaberne i sidste ende. Hun kendte både <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Fe</anonym> På det tidspunkt havde hun tilstrækkeligt at tænke pa med sine medarbejdere og bankens situation, sa derfor havde hun ikke så meget fokus på det. Hun ved ikke, om aftalerne var overholdt. Brevene har hun skrevet efter instruks fra oven. Det har nok været fordi, regnskaberne har haltet . Hun husker ikke nærmere, hvorfor man ønskede nedbringelse af kreditten. Der var dog en år- lig gennemgang af engagementer; så det var helt naturligt at bede om regn- skabsmateriale. Hun har givetvis kigget det igennem, men det var ikke inden for hendes kompetence at tage stilling til det, og hun husker ikke regnskabet. Analysen skete "længere oppe' Hun husker ikke; om engagementet var op sagt:. Hun kan ikke engang huske; at hun opsagde engagementet eller om sagsøger 1's engagement med sagsøgte var stort. Hun har ikke interesseret sig for sagsøger 2, og hun har ikke kendskab til selskabet. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han er ansat som kreditchef i sagsøgte. var chef for filialen; som havde engagementet. Vidnet var chef for kre - ditkontoret. <anonym>Vidne 1</anonym> skulle følge sine generelle instrukser. Sagsøgers en- gagement var 'rødt" Man havde kendskab til selskabet gennem regnskaber - ne <anonym>P2</anonym> havde ogsa et engagement, 0g han var kautionist. Man fulgte med i, hvad der skete i medierne. Iforåret 2008 var der en diskussion om overtræk. Vilkarene blev i det store hele overholdt. Baggrunden for bekymringerne var, at regnskaberne viste driftsunderskud . Ejendomsmarkedet var vigende; 0g man var bange for, at sikkerheden var for ringe . Han så den summariske koncernoversigt. De hav- de også sikkerhed fra andre selskaber i koncernen. Han har ikke hæftet sig ved alle navnene. I princippet har han set, at sagsøger 2 var der, men det er ikke noget, han har hæftet sig nærmere ved. De likvide beholdninger var mindre i 2007 men der var dog stadig 21.000.000 kr. at gøre godt med. Han har nok ikke hæftet sig så meget ved pengestrømmene, De foregående år var ejendommene vokset værdi. Han spurgte ikke; hvor pengene 240.000 kr. kom fra, for han fulgte ikke med i den daglige kontoførelse. Han lagde naturligvis også vægt på, hvad der stod i ledelsesberetningen, De havde en forventning om, at <anonym>P2</anonym> i sit bagland eller gennem de større banker kunne løfte engagementerne ud af sagsøgte. Det var ikke deres forventning; at tingene fik det forløb, som det reelt fik . Han opfattede sagsøgte som en lille brik, 0g at engagementet kunne være løftet ud, hvis de pressede hårdt nok. Det er rigtigt, at man på konto- udskriften kan se, fra hvilket registreringsnummer pengene kommer fra, 0g man kan også se kontonummer; men ellers kan man ikke se andre oplysnin ger; og han holdt ikke øje med det. Parternes synspunkter Sagsøger har i påstandsdokument af 14. oktober 2010 til støtte for sin pa- stand gjort gældende: <anonym>Virksomhed 1 AIS</anonym> under konkurs Fristdagen for konkursboet er 30. oktober 2008. Ved brev af 6. august 2008 til <anonym>Person 1</anonym> angående personlige engagement og engagementet med selskaberne, som <anonym>Person 1</anonym> kautionerede for, herunder <anonym>Virksomhed 1 AS</anonym> blev stillet krav om supplerende sikkerheder for kr. 3 mio. som betingelse for en forlængelse af engagementet. Ved brev af 29. august 2008 blev det meddelt, at engagementerne, herunder engagementet med <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> ikke kunne forlænges, da der ikke var stillet de ønskede sikkerheder. Engagemen- terne blev krævet indfriet i løbet af otte dage, senest 8. september 2008. Ved brev af 9. september 2008 blev det meddelt; at engagementerne var overgi- vet til inkasso. Det gØres gældende, at betalingen er omstødelig i medfør af konkurslovens 8 74, idet betalingen henset til opsigelsen af engagementet 29. august 2008 og sagsøgtes øvrige kendskab til selskabets forhold har udgjort en utilbør- lig begunstigelse af sagsøgte på de øvrige kreditorers bekostning på et tids punkt, hvor <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> var insolvent, og hvor sagsøgte var eller burde have været bekendt med insolvensen 0g med omstændighederne, som gjorde betalingen utilbørlig. Der blev 15. august 2008 fra Jyske Bank indgivet konkursbegæring mod <anonym>vIrksomned 1 AS</anonym> for en ubetalt gæld pa ca. kr. 40,5 mio. Insolvensen for <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> har endvidere fremgået af den mang- lende evne til at opfylde de stillede krav fra Roskilde Bank, af de offentligt tilgængelige oplysninger om vanskelighederne for <anonym>Virksomhed 1 A/S</anonym> 0g selskaberne forbundet direkte eller indirekte med <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> 0g af oplysningerne tilgængelige for Roskilde Bank gennem selskabets arsrap port med tilhørende specifikationer. Sagsøgte havde (eller burde have haft) gennem disse forhold kendskab til insolvensen og til de forhold, der gjorde betalingen utilbørlig: #***8 Det gøres tillige gældende; at betalingen ved overførsel fra bankkontoen til hørende <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> skete i mellemregning pa vegne <anonym>Virksomhed 1 A/S</anonym> og at betalingen på samme måde som træk pà en bank- konto i et andet pengeinstitut er sket med midler til rådighed for Sagsøgte er forpligtet til at erstatte konkursboets tab, jf. konkurslovens $ 76. Konkursboets tab svarer tíl beløbet betalt til sagsøgte. Beløbet kunne have været anvendt til andre formal, hvorved <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> øvrige kredi torer indirekte er blevet unddraget et aktiv. <anonym>Vırksomhed 1 AS</anonym> har allerede som følge heraf lidt et tab ved betalingen; ligesom betalingen har været til skade for hvert fald én kreditor hos <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> Overfor det anførte i sagsøgtes Processkrift B af 12. oktober 2010 om; at der ikke er lidt noget tab som følge af at betalingen til sagsøgte udgjorde en "tredjemandsbetaling" (idet midlerne ubestrideligt hidrørte fra <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> ), gøres det gældende at en "'tredjemandsbetaling i den af sagsøgte påberåbte form alene foreligger, hvis betalingen eksplicit sker fra en part, som tilkendegiver overfor kreditor at ville foretage hel eller delvis betaling af skyldnerens gæld, således at kreditor på forhånd er bekendt med (og forventer) at der sker en sådan betaling fra en tredjemand med dette for- mål. Dette er ikke tilfældet. <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> havde ikke noget engagement med Roskilde Bank, 0g havde ikke nogen gæld til Roskilde Bank, heller ikke som følge af kaution: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodede 26. august 2008 om; at <anonym>Vırksomhed 1 Aps</anonym> blev tvangsopløst. Som følge af konkursbegæringen indgivet 21. november 2008 er fristdagen for <anonym>Vırksomhed 1 Aps</anonym> 26. august 2008, jf. konkurslovens $ 1, stk. 1, nr. 3. Betalingen til sagsøgte er sket efter fristdagen. Det gøres gældende; at sagsøgte var eller burde have været bekendt med, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodede om tvangsopløsning af <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> 0g dermed etableringen af fristdag; da dette fremgik som en offentligt tilgængelig oplysning: Det gØres gældende, at betalingen af kr. 240.000 til sagsøgte må betragtes som og ligestilles med en fejlindbetaling, 0g at sagsøgte som følge heraf er forpligtet til at tilbage betale beløbet, som sagsøgte har modtaget med urette, aL betalingen til sagsøgte er omstødelig i medfør af konkurslovens $ 64, stk. 1 (eller dennes analogi), idet betalingen til sagsøgte har indebaret eller ganske må sidestilles med en gave, som er ydet senere end seks måneder før 'fristdagen, at betalingen til sagsøgte er omstødelig i medfør af konkurslovens $ 72, stk. 2 (eller dennes analogi), idet betalingen er sket efter fristdagen; som sagsøg- te var eller burde have været bekendt med, uden at betalingen er omfattet af undtagelsesbetingelserne i konkurslovens $ 72, stk. 2 Som følge af omstødelse i henhold til konkurslovens $ 64 er sagsøgte for - pligtet til at fralægge sig den opnåede berigelse; jf. konkurslovens ; 75,0g som følge af omstødelse i henhold til konkurslovens $ 72, stk. 2 er sagsøgte forpligtet til at erstatte konkursboets tab, jf. konkurslovens $ 76. Sagsøgte har i påstandsdokument af 15. oktober 2010 til støtte for sin på- stand gjort gældende: Ad sagsøgers 'påstand 1 Det gøres til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand overordnet gælden de, at sagsøger 1 ikke har lidt noget tab, idet der er tale om en tredjemands- betaling, jf. konkurslovens $ 76 modsætningsvist. De omtvistede 240.000 kr. hidrører ubestridt fra <anonym>Vırksomhed 1 Aps</anonym> <anonym>Vırksomhed 1 Aps</anonym> havde intet engagement med Roskilde Bank AJS. Det er ubestridt, at betalingen ikke skete_til udligning af et mellemværende mellem <anonym>Virksomhed 1 AS</anonym> 0g <anonym>Vırksomhed 1 ApS</anonym> Der var såle des ikke tale om en fordring tilhørende <anonym>Virksomhed 1 A/S</anonym> Advokat Michael Serring har oplyst; at <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> var in solvent på tidspunktet for betalingen; og at der ikke var grundlag for udbeta - ling af udbytte til moderselskabet <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> repræsenterede saledes reelt ikke noget aktiv for <anonym>Virksomhed 1 A/S</anonym> Det er udokumenteret, pa hvilket grundlag <anonym>Virksomhed 1 AIS</anonym> kunne dis - ponere over midler tilhørende <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> Det gøres pa den baggrund gældende; at de omtvistede 240.000 kr. ikke var omfattet af <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> formuesfære, 0g at <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> eller dets kreditorer derfor ikke har lidt et tab, hvorfor sagsøgte skal frifin des, jf. konkurslovens $ 76 modsætningsvist. Det bestrides endvidere, at betingelserne i konkurslovens $ 74 er opfyldt. <anonym>Virksomhed 1 A/S</anonym> havde den 6. august 2008 offentliggjort et regnskab med en positiv egenkapital pa 64.000.000 kr. Det er udokumenteret; at <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> var insolvent, og at Roskilde Bank A/S vidste eller burde have vidst dette. Det forhold;, at det er fremgået af pressen, at andre dele af kon- cernen var i vanskeligheder; er ikke tilstrækkeligt til at statuere ond tro om <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> Der er ikke godtgjort omstændigheder; der gør; at ind betalingen fra <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> er utilbørlig, eller at Roskilde Bank A/S kendte eller burde have kendt omstændighederne; der gjorde ind betalingen utilbørlig. Ad sagsøgers påstand 2 Det gøres til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand overordnet gælden de, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der skulle være tale om en fejlindbetaling; hvorfor det bestrides, at dette skulle være tilfæl- det. Det gøres endvidere gældende; at det hverken er dokumenteret eller sands- ynliggjort, at der skulle være tale om en gavedisposition, jf. konkurslovens $ 64. Tværtimod må det have formodningen mod sig, at et selskab under tvangsopløsning og med økonomiske vanskeligheder vil give en gave på 240.000 kr. til en fremmed bank. Det bestrides derfor tillige; at der skulle være tale om en gavedisposition; jf. konkurslovens $ 64. Det gøres derudover gældende, at sagsøgte ikke vidste; at indbetalingen den 8. september 2008 kom fra <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> der 'foreligger in- gen oplysninger herom i sagen: Det gøres yderligere gældende; at det er udokumenteret, at <anonym>somhed 1 ApS</anonym> var insolvent den 5. september endsige; at sagsøgte vidste eller burde have vidst dette. Endvidere vidste sagsøgte ikke og burde ikke have vidst at der var truffet beslutning om at tvangsopløse <anonym>somhed 1 ApS</anonym> Roskilde Bank A/S kendte således ikke til, at der var etab- leret en fristdag i <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> jf. konkurslovens $ 72. Det bestrides derfor, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens $8 64 og 72 er til stede. Rettens begrundelse og afgørelse Adsagsøger 22 <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> Der er intet grundlag for at antage; at indbetalingen på 240.000 kr. til sag søgte skete ved en fejl, 0g sagsøger 2) har ihvertfald ikke dokumenteret det - te. Retten lægger til grund, at sagsøger 2) intet engagement havde med sagsøg te, ligesom retten lægger til grund, at sagsøger 1) <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> in tet tilgodehavende havde hos sagsøger 2), <anonym>Vırksomhed 1 ApS</anonym> tværtimod havde sagsøger 1) en gæld hertil på ca. 300.000 kr. jf. specifikati onerne til årsrapporten fra 2007. (bilag 27). Det lægges videre til grund, at sagsøger 2) ingen interesse havde i den skete disposition; henset til, at selskabets kassekredit ved dispositionen blev truk - ket helt op til maximum; 0g selskabet nærmede sig økonomisk sammenbrud. Der ses derfor ingen forretningsmæssig begrundelse for, at beløbet pa 240.000 kr. blev indbetalt til sagsøgte af sagsøger 2) Sagsøgte har gjort gældende; at sagsøgerne ikke nærmere har redegjort for, hvorfor dispositionen blev foretaget. Der er ikke i sagen fremlagt regnskabs - materiale, som viser; hvorledes beløbet er posteret. Da der som nævnt ikke ses at have foreligget en forretningsmæssig disposition; ma indbetalingen enten betragtes som et lån til sagsøger 1), hvilket må være i strid med sel skabslovgivningen; da sagsøgte 2) er 100 % ejet af sagsøgte 1), eller en ga ve. Retten finder, at der forhold til kreditorerne i sagsøger 2) har foreligget en gavedisposition; som havde til formål at nedbringe sagsøger 1) <anonym>Vırksomhed 1 A/S</anonym> engagement med sagsøgte, som pressede sagsøger 1) s beslægtede selskaber mv. for yderligere sikkerheder 0g ifølge <anonym>Vıdne 2's</anonym> forkla- ring ønskede engagementet med <anonym>V 1 A/S</anonym> koncernen afviklet. Det kan undre, at betalingen på 240.000 kr. blev indsat på en kredit; som var i plus 0g ikke på en af kreditterne; der var i minus, men retten finder ikke, at det har betydning for sagens afgørelse; da kontoen af sagsøgte blev bragt i modregning. Der er ingen grund til at antage, at sagsøgte vidste eller burde vide; at indbe- talingen på 240.000 kr, stammede fra et af <anonym>Virksomhed 1 A/S'</anonym> datterselskaber, eller at betalingen skete under de ovenfor nævnte omstændigheder , Der kan for omstødelse efter konkurslovens 8 64, stk. 1 ikke opstilles noget krav om, at gavemodtager er i ond tro. Retten finder samlet; og da det er ubestridt, at indbetalingen er sket senere end 6 måneder før fristdagen, at indbetalingen skal omstødes i medfør af konkurslovens $ 64, stk. 1 eller af en analogi af samme, idet der ikke var no - gen forretningsmæssig begrundelse for hverken i forhold til <anonym>Virksomhed 1 A/S</anonym> eller i forhold til sagsøgte at beløbet blev indbetalt til sagsøgte. Da påstandene er nedlagt alternativt, findes der herefter ikke anledning til at tage stilling til, om betalingen tillige ville kunne omstødes i forhold til sag- søger 1) Sagsøger har betalt 6.060 kr. i retsafgift, hvilket beløb skal godtgøres sagsø- ger 2 af sagsøgte. Herudover skal sagsøger 2 tilkendes et passende beløb til advokatudgifter. Retten finder, at dette kan fastsættes til 32.000 kr, Retten har taget udgangspunkt i de vejledende takster. Sagsøger 2 er ikke momsre gistreret. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Roskilde Bank A/S, skal inden 14 dage betale 240.000 kr. til <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> under konkurs, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 21.december 2009 samt i sagsomkostninger 38.060 kr. <anonym>Dommer</anonym>

489

Landsrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-252/2013-HJR

Almindelig civil sag

3. instans

536/22

Fast Ejendom; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. maj 2014 Sag 252/2013 (1. afdeling) (advokat Jens Jacob Halling) mod (advokat Erik Høimark) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 17. april 2012 og af Vestre Lands- rets 3 afdeling den 8. april 2013 . I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Jytte Scharling; Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen; Vibeke Rønne, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende om retsgrundlaget I boligreguleringslovens $ 29 b hedder det: "Reglerne i dette kapitel gælder for lejeforhold i ejendomme; som den 1.januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder; I ejendomme; som ejes af andelsboligfor - eninger, gælder reglerne; såfremt der i ejendommen er 6 eller færre beboelseslejlighe- der, der er udlejet af andelsboligforeningen. 19 I Boligministeriets (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) vejledning om ændringer i lejelovgivningen pr. 1.juli 1994 og 1.januar 1995 hedder det bl.a: -2 - "6. Småejendomme 6.1.1. Andelsboligforeninger For ejendomme, som tilhører andelsboligforeninger, gælder den særlige regel i § 29 b, stk. 1, 2. pkt., hvorefter det er antallet af beboelseslejligheder, som er udlejet af andels­ boligforeningen, der er afgørende for, om de udlejede lejligheder er omfattet af reglerne for små-ejendomme . Det er således uden betydning, hvor mange beboelseslejligheder ejendommen under et indeholder. Kun hvis der i ejendommen er færre end 7 udlejede beboelseslejligheder, vil disse lejeforhold være omfattet afreglerne for små-ejendomme. Også for sådanne lejemål er det antallet pr. 1. januar 1995, der er afgørende for den statusmæssige karakter. Dette betyder, at hvis der pr. 1. januar 1995 er 7 el ler flere be­ boelseslejligheder i ejendommen, vedbliver disse lejemål at være omfattet afreglerne om omkostningsbestem t husleje, selvom antallet på et senere tidspunkt bringes under 7." Højesterets begrundelse og resultat Boligreguleringslovens § 29 b, 1. pkt., bestemmer, at reglerne i lovens kapitel N A om hus­ lejeregulering for mindre ejendomme (småhuse) gælder for lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder. § 29 b, 2. pkt., angår tilfælde, hvor ejendommen ejes af en andelsboligforening, og bestemmer herom, at reglerne i kapitel IV A gælder, hvis der i ejendommen er 6 eller færre beboelseslejligheder, der er udlejet af andelsboligforeningen. Sagen angår en ejendom i Randers med 10 beboelseslejligheder. Den 1. januar 1995 var den ejet af en andelsboligforening, og 2 af lejlighederne var lejet ud af foreningen . Ejendommen var derfor-for så vidt angår den udlejede del -i medfør af boligreguleringslovens § 29 b, 2. pkt., omfattet afregleme om småhuse i lovens kapitel N A. Ejendommen er senere solgt til en privat udlejer og har således skiftet status fra andelsboligforeningsejendom til privat udlej­ ningsejendom. Hovedspørgsmålet under sagen er, om ejendommen fortsat er omfattet af små­ husregleme i lovens kapitel IV A. Højesteret tiltræder, at § 29 b, 2. pkt., må forstås således, at den kun finder anvendelse på ejendomme, som ejes af en andelsboligforening . Efter forarbejderne er meningen med § 29 b, 2. pkt., at lade det antal lejligheder, en andelsboligforening udlejede pr. 1. januar 1995, være 3 afgørende for, om foreningen for så vidt angår den udlejede del af ejendommen er omfat- tet af småhus-regleme. Ændringer i antallet af beboelseslejligheder udlejet af andelsboligfor - eningen skal således ikke påvirke; om ejendommen skal anses for et småhus eller ej. Der er efter bestemmelsens formål og begrundelse imidlertid ikke grundlag for at anse det antal lej- ligheder; andelsboligforeningen har udlejet; for at være afgørende, når der efterfølgende sker en ændring vedrørende ejendommen som helhed, fordi den skifter status fra andelsboligfor- eningsejendom til privat udlejningsejendom. Det er da også 1 god overensstemmelse med ordlyden af $ 29 b, 2. pkt., alene at anvende reglen på ejendomme, som ejes af andelsbolig- foreninger. Det følger af det foran anførte, at ejendommen i Randers efter at være blevet privat udlej - ningsejendom ikke falder ind under reglemne i $ 29 b, og at lovens kapitel IV A ikke gælder for ejendommen. Højesteret stadfæster herefter landsrettens og dermed byrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes [ sagsomkostninger for Højesteret skal inden 14 dage efter denne hø- jesteretsdoms afsigelse betale 30.000 kr. til Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens $ 8 a

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. maj 2014 Sag 252/2013 (1. afdeling) <anonym>Part A</anonym> (advokat Jens Jacob Halling) mod <anonym>Part 1</anonym> (advokat Erik Høimark) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 17. april 2012 og af Vestre Lands- rets 3 afdeling den 8. april 2013 . I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Jytte Scharling; Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen; Vibeke Rønne, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende om retsgrundlaget I boligreguleringslovens $ 29 b hedder det: "Reglerne i dette kapitel gælder for lejeforhold i ejendomme; som den 1.januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder; I ejendomme; som ejes af andelsboligfor - eninger, gælder reglerne; såfremt der i ejendommen er 6 eller færre beboelseslejlighe- der, der er udlejet af andelsboligforeningen. 19 I Boligministeriets (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) vejledning om ændringer i lejelovgivningen pr. 1.juli 1994 og 1.januar 1995 hedder det bl.a: -2 - "6. Småejendomme 6.1.1. Andelsboligforeninger For ejendomme, som tilhører andelsboligforeninger, gælder den særlige regel i § 29 b, stk. 1, 2. pkt., hvorefter det er antallet af beboelseslejligheder, som er udlejet af andels­ boligforeningen, der er afgørende for, om de udlejede lejligheder er omfattet af reglerne for små-ejendomme . Det er således uden betydning, hvor mange beboelseslejligheder ejendommen under et indeholder. Kun hvis der i ejendommen er færre end 7 udlejede beboelseslejligheder, vil disse lejeforhold være omfattet afreglerne for små-ejendomme. Også for sådanne lejemål er det antallet pr. 1. januar 1995, der er afgørende for den statusmæssige karakter. Dette betyder, at hvis der pr. 1. januar 1995 er 7 el ler flere be­ boelseslejligheder i ejendommen, vedbliver disse lejemål at være omfattet afreglerne om omkostningsbestem t husleje, selvom antallet på et senere tidspunkt bringes under 7." Højesterets begrundelse og resultat Boligreguleringslovens § 29 b, 1. pkt., bestemmer, at reglerne i lovens kapitel N A om hus­ lejeregulering for mindre ejendomme (småhuse) gælder for lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder. § 29 b, 2. pkt., angår tilfælde, hvor ejendommen ejes af en andelsboligforening, og bestemmer herom, at reglerne i kapitel IV A gælder, hvis der i ejendommen er 6 eller færre beboelseslejligheder, der er udlejet af andelsboligforeningen. Sagen angår en ejendom i Randers med 10 beboelseslejligheder. Den 1. januar 1995 var den ejet af en andelsboligforening, og 2 af lejlighederne var lejet ud af foreningen . Ejendommen var derfor-for så vidt angår den udlejede del -i medfør af boligreguleringslovens § 29 b, 2. pkt., omfattet afregleme om småhuse i lovens kapitel N A. Ejendommen er senere solgt til en privat udlejer og har således skiftet status fra andelsboligforeningsejendom til privat udlej­ ningsejendom. Hovedspørgsmålet under sagen er, om ejendommen fortsat er omfattet af små­ husregleme i lovens kapitel IV A. Højesteret tiltræder, at § 29 b, 2. pkt., må forstås således, at den kun finder anvendelse på ejendomme, som ejes af en andelsboligforening . Efter forarbejderne er meningen med § 29 b, 2. pkt., at lade det antal lejligheder, en andelsboligforening udlejede pr. 1. januar 1995, være 3 afgørende for, om foreningen for så vidt angår den udlejede del af ejendommen er omfat- tet af småhus-regleme. Ændringer i antallet af beboelseslejligheder udlejet af andelsboligfor - eningen skal således ikke påvirke; om ejendommen skal anses for et småhus eller ej. Der er efter bestemmelsens formål og begrundelse imidlertid ikke grundlag for at anse det antal lej- ligheder; andelsboligforeningen har udlejet; for at være afgørende, når der efterfølgende sker en ændring vedrørende ejendommen som helhed, fordi den skifter status fra andelsboligfor- eningsejendom til privat udlejningsejendom. Det er da også 1 god overensstemmelse med ordlyden af $ 29 b, 2. pkt., alene at anvende reglen på ejendomme, som ejes af andelsbolig- foreninger. Det følger af det foran anførte, at ejendommen i Randers efter at være blevet privat udlej - ningsejendom ikke falder ind under reglemne i $ 29 b, og at lovens kapitel IV A ikke gælder for ejendommen. Højesteret stadfæster herefter landsrettens og dermed byrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes [ sagsomkostninger for Højesteret skal <anonym>Part A</anonym> inden 14 dage efter denne hø- jesteretsdoms afsigelse betale 30.000 kr. til <anonym>Part 1</anonym> Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens $ 8 a

490

Boligrettens dom blev stadfæstet

Appelleret

Civilsag

Vestre Landsret

BS-1161/2012-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

534/22

Fast Ejendom; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 8. apri] 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommeme Annette Dellgren; Eli- sabeth Mejnertz og Hanne Aagaard) i ankesag VL B-1161-12 (advokat Jens Jacob Halling; Randers) mod (advokat Ebbe Gregers Madsen; Aarlus) Boligretten i Randers har den 17. april 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 5- 1749/2010). Påstande For landsretten har appellanten, 2xt tens dom ændres således, at indstævnte; tilpligtes at anerkende; at lejeaftalen vedrørende lejemålet 8900 Randers C, pr. 1. september 2001 er omfattet af boligreguleringslovens $ 29 c, 0g at sagen skal fremmes ved boligret- ten. har påstået dommen stadfæstet: - 2 - Supplerende oplysninger Af den daværende boligministers besvarelse af 27. april 1994 af spørgsmål 13 fra Folke­ tingets Boligudvalg vedrørende det pågældende lovforslag (L 229) fremgår blandt andet følgende: Procedure "Ad. 2. Små-ejendomme -lejeberegning m.v. Fællesforeningen påpeger, at det ikke fremgår klart aflovforslaget, om det for andelsboligforeninger er det samlede antal beboelseslejligheder eller antallet af udlejede beboelseslejligheder, der er afgørende for, om det er reglerne for små-ejendomme, der er gældende eller ej. Efter den gældende fonnulering af bestemmelsen, der fastlægger området for små-ejendomme, er det min opfattelse, at det er antallet af beboelseslej­ ligheder i ejendommen, der er afgørende for, hvilken status ejendommen har. Da jeg imidle1iid samtidig er af den opfattelse, at det vil være mest hen­ sigtsmæssigt og i øvrigt helt i overensstemmelse med baggrunden for forsla­ get, at kriteriet er antallet af udlejede beboelseslejligheder, er det min hen­ sigt at fremsætte ændringsforslag , hvorved det præciseres, at det for ejen­ domme, der ejes af andelsboligforeninger, er antallet af udlejede beboelses­ lejligheder, der er afgørende for, om lejeforholdene er omfattet af små-ejen­ domsreglerne således, at lejeforhold i såda1me ejendomme, hvor andelsbo­ ligforeningen udlejer færre end 7 beboelseslejligheder, er omfattet af reg­ lerneforsmå -ejendomme. I relation til ejerlejlighedsejendomme gør det samme problem sig ikke gæl­ dende, idet det gældende ejendomsbegTeb bevirker, at restejendommen for sig udgør en ejendom." Parterne har gentaget deres anbringender for boligretten og har procederet i overensstem­ melse henned. Landsrettens begrundelse og resultat Dommerne Annette Dellgren og Elisabeth Mej nertz udtaler: Sammenkædningen af en ejendoms status med et bestemt tidspunkt fremgår ikke nf bolig­ reguleringsloven s§ 29 b, 2. pkt. Med denne præcisering er vi enige i boligrettens resultat og begrundelsen herfor. Vi tiltræder derfor, at sagen er hjemvist til huslejenævnet til for- nyet behandling under anvendelse af boligreguleringslovens $ 5, stk . 1, 0g stemmer derfor for at stadfæste boligrettens dom. Dommer Hanne Aagaard udtaler: Boligreguleringslovens $ 29 b, 2. pkt., må forstås som en præcisering af bestemmelsens 1. pkt., hvorfor bestemmelsemne må læses og fortolkes i sammenhæng; Set i lyset af den pågældende lovs tilblivelse, herunder navnlig bemærkningemne til æn- dringsforslagets $ 2, nr. 5, sammenholdt med bemærkningeme til boligreguleringslovens $ 4, stk. 5,0g $ 29 b i det oprindeligt fremsatte lovforslag samt boligministerens besvarelse af 27. april 1994 af Boligudvalgets spørgsmål 13 vedrørende lovforslaget, finder jeg; at der uanset at boligreguleringslovens $ 29 b, 2. pkt,, efter sin ordlyd ikke sammenkæder en ejendoms status med et bestemt tidspunkt eI tilstrækkelige holdepunkter for at fastslå, at der med tilføjelsen i $ 29 b,2. pkt , ikke er tilsigtet en ændring af udgangspunktet om, at det er antallet af udlejede beboelseslejligheder pr. 1.januar 1995, der er afgørende for, hvilke lejeberegningsregler der finder anvendelse. Tilføjelsen i $ 29 b, 2 pkt, må således efter min opfattelse anses for en bestemmelse; der sigter til at præcisere, hvordan lejlig - hedsantallet nærmere skal opgøres pr. 1. januar 1995 i ejendomme; der på dette tidspunkt ejedes af en andelsboligforening. Da der er enighed mellem partemne om, at den omhandlede ejendom den 1.januar 1995 var ejet af en andelsboligforening; der på dette tidspunkt alene udlejede to lejligheder; er det omtvistede lejemål herefter omfattet af boligreguleringslovens $ 29 cjf. $ 29b. Jeg stem- mer derfor for at tage påstand til følge Der afsiges dom efter stemmeflertallet . Efter sagens udfald sammenholdt med partemnes påstande skal be- tale sagsomkostninger for landsretten til med i alt 15.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Belobet er inkl. moms, da ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen afbeløbet agt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang. Ihi_kendes foIIet: Boligrettens dom stadfæstes. med 15.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningeme forrentes efter rentelovens $ 8 a Annette Dellgren

afsagt den 8. apri] 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommeme Annette Dellgren; Eli- sabeth Mejnertz og Hanne Aagaard) i ankesag VL B-1161-12 <anonym>Part A</anonym> (advokat Jens Jacob Halling; Randers) mod <anonym>Part 1</anonym> (advokat Ebbe Gregers Madsen; Aarlus) Boligretten i Randers har den 17. april 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 5- 1749/2010). Påstande For landsretten har appellanten, <anonym>Fal L 1</anonym> 2xt tens dom ændres således, at indstævnte; <anonym>Part 1</anonym> tilpligtes at anerkende; at lejeaftalen vedrørende lejemålet 8900 Randers C, pr. 1. september 2001 er omfattet af boligreguleringslovens $ 29 c, 0g at sagen skal fremmes ved boligret- ten. <anonym>Part 1</anonym> har påstået dommen stadfæstet: - 2 - Supplerende oplysninger Af den daværende boligministers besvarelse af 27. april 1994 af spørgsmål 13 fra Folke­ tingets Boligudvalg vedrørende det pågældende lovforslag (L 229) fremgår blandt andet følgende: Procedure "Ad. 2. Små-ejendomme -lejeberegning m.v. Fællesforeningen påpeger, at det ikke fremgår klart aflovforslaget, om det for andelsboligforeninger er det samlede antal beboelseslejligheder eller antallet af udlejede beboelseslejligheder, der er afgørende for, om det er reglerne for små-ejendomme, der er gældende eller ej. Efter den gældende fonnulering af bestemmelsen, der fastlægger området for små-ejendomme, er det min opfattelse, at det er antallet af beboelseslej­ ligheder i ejendommen, der er afgørende for, hvilken status ejendommen har. Da jeg imidle1iid samtidig er af den opfattelse, at det vil være mest hen­ sigtsmæssigt og i øvrigt helt i overensstemmelse med baggrunden for forsla­ get, at kriteriet er antallet af udlejede beboelseslejligheder, er det min hen­ sigt at fremsætte ændringsforslag , hvorved det præciseres, at det for ejen­ domme, der ejes af andelsboligforeninger, er antallet af udlejede beboelses­ lejligheder, der er afgørende for, om lejeforholdene er omfattet af små-ejen­ domsreglerne således, at lejeforhold i såda1me ejendomme, hvor andelsbo­ ligforeningen udlejer færre end 7 beboelseslejligheder, er omfattet af reg­ lerneforsmå -ejendomme. I relation til ejerlejlighedsejendomme gør det samme problem sig ikke gæl­ dende, idet det gældende ejendomsbegTeb bevirker, at restejendommen for sig udgør en ejendom." Parterne har gentaget deres anbringender for boligretten og har procederet i overensstem­ melse henned. Landsrettens begrundelse og resultat Dommerne Annette Dellgren og Elisabeth Mej nertz udtaler: Sammenkædningen af en ejendoms status med et bestemt tidspunkt fremgår ikke nf bolig­ reguleringsloven s§ 29 b, 2. pkt. Med denne præcisering er vi enige i boligrettens resultat og begrundelsen herfor. Vi tiltræder derfor, at sagen er hjemvist til huslejenævnet til for- nyet behandling under anvendelse af boligreguleringslovens $ 5, stk . 1, 0g stemmer derfor for at stadfæste boligrettens dom. Dommer Hanne Aagaard udtaler: Boligreguleringslovens $ 29 b, 2. pkt., må forstås som en præcisering af bestemmelsens 1. pkt., hvorfor bestemmelsemne må læses og fortolkes i sammenhæng; Set i lyset af den pågældende lovs tilblivelse, herunder navnlig bemærkningemne til æn- dringsforslagets $ 2, nr. 5, sammenholdt med bemærkningeme til boligreguleringslovens $ 4, stk. 5,0g $ 29 b i det oprindeligt fremsatte lovforslag samt boligministerens besvarelse af 27. april 1994 af Boligudvalgets spørgsmål 13 vedrørende lovforslaget, finder jeg; at der uanset at boligreguleringslovens $ 29 b, 2. pkt,, efter sin ordlyd ikke sammenkæder en ejendoms status med et bestemt tidspunkt eI tilstrækkelige holdepunkter for at fastslå, at der med tilføjelsen i $ 29 b,2. pkt , ikke er tilsigtet en ændring af udgangspunktet om, at det er antallet af udlejede beboelseslejligheder pr. 1.januar 1995, der er afgørende for, hvilke lejeberegningsregler der finder anvendelse. Tilføjelsen i $ 29 b, 2 pkt, må således efter min opfattelse anses for en bestemmelse; der sigter til at præcisere, hvordan lejlig - hedsantallet nærmere skal opgøres pr. 1. januar 1995 i ejendomme; der på dette tidspunkt ejedes af en andelsboligforening. Da der er enighed mellem partemne om, at den omhandlede ejendom den 1.januar 1995 var ejet af en andelsboligforening; der på dette tidspunkt alene udlejede to lejligheder; er det omtvistede lejemål herefter omfattet af boligreguleringslovens $ 29 cjf. $ 29b. Jeg stem- mer derfor for at tage <anonym>Part A's</anonym> påstand til følge Der afsiges dom efter stemmeflertallet . Efter sagens udfald sammenholdt med partemnes påstande skal <anonym>Part A</anonym> be- tale sagsomkostninger for landsretten til <anonym>Part 1</anonym> med i alt 15.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Belobet er inkl. moms, da ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen afbeløbet agt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang. Ihi_kendes foIIet: Boligrettens dom stadfæstes. <anonym>Part A</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten til <anonym>Part 1</anonym> med 15.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningeme forrentes efter rentelovens $ 8 a Annette Dellgren

491

Sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt lejemålet er omfattet Boligreguleringsloven § 29 b eller § 5, stk. 1

Appelleret

Civilsag

Retten i Randers

BS-1749/2010-RAN

Almindelig civil sag

1. instans

533/22

Fast Ejendom; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

RETTEN 1 RANDERS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17. april 2012 i sag nr. BS 5-1749/2010: 8900 Randers C mod 8600 Silkeborg Sagens baggrund og parternes påstande Sagen; der er afgjort med deltagelse af boligdommere; vedrører spørgsmålet om, hvorvidt lejemålet er omfattet af Boligreguleringsloven $ 29 eller $ 5, stk. 1 . Sagen er afgjort i medfør af retsplejelovens $ 253. Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende; at huslejenævn - safgørelse af 25. august 2010 j.n. H. 42-10, vedrørende lejemålet 8900 Randers C, hjemvises til huslejenævnet til fornyet be - handling; idet lejemålet er omfattet af Boligreguleringsloven $ 5, stk. 1_ Sagsøgtes påstand er, at sagsøgeren tilpligtes at anerkende; at lejeaftalen vedrørende 8900 Randers C pr. 1. september 2001 er omfattet af Boligreguleringsloven $ 29C, og at sagen skal fremmes ved boligretten. Oplysningerne i sagen Det i sagen omhandlede lejemål, er indgået den 1. september 2001. Af lejeaftalens $ 11 fremgår bl.a. umiddelbart efter en trappelejeklausul: "Uafhængig af ovenstående regulering er udlejer berettiget til at foretage Jejeregulering efter de i Jovgivningen anførte regler om omkostningsbesteint leje, men aldrig ud over det lejedes værdi. 11 Der er mellem partemne enighed on, at den ejendom; hvori lejemålet er beliggende; pr. 1.januar 1995 var en privat andelsboligforening med 10 beboelseslejemål, hvoraf 2 var udlejet af andelsboligforeningen. Der er således enighed om; at ejendommen på daværende tidspunkt var omfattet af Boligreguleringsloven $ 29 b, 2 punktum:. Der ex ligeledes enighed 0n, at ejendommen på et tidspunkt mellem 1. januar 1995 og 1. september 2001 af andelsboligforeningen blev solgt til en privat udlejer. Spørgsmålet om støxrelsen af den leje; sagsøgeren skulle betale; blev i 2002 indbragt for Huslejenævnet i Randers, der den 8. september 2004 traf afg0relse om, at lejen skulle nedsættes. Afgorelsen blev truffet med henvisning til Boligreguleringsloven § S, stk. 1. A fgorelsen blev af sagsr-igte indbragt for boligretten, der den 11. februm 2010 hjemviste sagen til fornyet behandling ved huslejenævnet, på grund af inhabilitet ved et af de nævnsmedlemmer, der havde deltaget i afgørelsen . 1--luslejenævnet i Randers traf den 17. august 2010 fornyet afgørelse i sagen, hvorefter lejen blev godkendt. Afgørelsen blev truffet i medfør af Boligreguleringslov en§ 29c, jf S 2%, 2. pkt. Rec1el0runcll:1u t> b b Boligreguleringslovens § 29 b fik sin nuværende fonnulering ved lov nr. 419afl.juni 1994. Lovforslaget, jf L 229 af 6. april 1994, indeholdt oprindelig alene en § 29 b, der svarede til 1. pkt. i den nugældende § 29 b. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a.: ''Ejendomme med 6 eller fæne beboelseslejligheder i regulerede kommuner overføres til lejelovens område. Hern1ed fritages disse ejendomme fra reglerne om omkostningsbestemt huslejeberegning (clog således, at det omkostningsbestemte lejeniveau fastholdes som maksimum), reglerne om afsætning og binding til vedligeholdelse samt Je særlige regler om varsling af iværksættel se af forbedringsarbej der." Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, stk. 5, fremgår bl.a. "Det foreslås i den nye bestemmelse i § 4, stk. 5, at undtage lejeforhold i ejendomme med 6 eller færre beboelseslejligheder fra reglerne om lejens stø1Telse m.v. ved lejeaftalens indgåelse, de komplicerede regler om omkostningsbestemt leje og de hertil knyttede regler om vedligeholdelse. Ændringen foreslås at skulle gælde for ejendomme, som den 1. januar 1995 indeholder 6 eller fæne beboelseslejligheder. Ved at knytte lejlighedsantall et sammen med et bestemt tidspunkt opnås, at senere lejlighedssammenlægninger ikke bevirker, at ejendommen igen bliver omfattet af den omkostningsbestemte leje. Dette princip svatcr til, hvad de:-g~::lder for 80% ejendommene i Boligrcgulcringslo\'en § 4, stk. 2, nr. 2." Af de specielle bemærkninger til § 29 b, jf lovforslagets § 2, nr. 61, fremgår: "Det foreslås at samle de reg]er, som gælder for lejefastsættelsen for de mindre ejendomme, som pr. 1. januar 1995 ikke længere skal være ornfa11e1 af clen omkostningsbestemte leje, i et særskilt knpitel." Af de SJJecielJe bemærkninger til § 29 c fremr;år: "Det foreslås, at ændre lejefas1sættelsen og lejereguleringen for cle omfattede "småejendomrne" således, at reglerne i lejelovens kzipitel \/]]] Side 2/7 om ændring af lejevilkår gælder for disse cjenclornrne. Det1e bevirker, at lejefastsættelse og -regulering for disse ejendomme ikke længere skal ske i henhold til reglerne om omkostningsbestemt husleje; men efter lejelovens bestemmelser om det lejedes værdi. Baggrunden for at overføre de mindre ejendomme fra bl.a. Boligreguleringsloven lejeberegningsregler til lejelovens regler -med den modifikation, at det lejedes værdi for disse ejendomme er det urnJ.;_u:;luingsl.k.:ik1uk nivc::.:tu -er i:;ær d 0nskc om at ktlt administrationen af disse ej endomrne." Ved Boligudvalgets betænkning af 5. maj 1994 til L 229 blev der foreslået en ændring til § 29 b, idet 2. pkt. blev foreslået indsat. Af bernærlrningerne til ændringsfo rslagets§ 2, nr. 5, fremgår: "Ved den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen i § 29 b præciseres, at det i ejendomme ejet af private andelsboligforeninger er antallet af lejligbeder, der (pr. 1. januar 1995) udlejes af foreningen, som er afgørende for, om ejendommen er omfattet afregleme i kapitel IV A." Parternes synspunkter Sa2sø2eren har gj011 gældende, at Boligreguleringsloven s kap. IV A alene gælder de ejendomme som pr. 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboel­ seslejligheder. Ejendommen i denne sag omfattede pr. 1.januar 1995 i alt 10 beboelseslej ligheder, hvorfor udgangspunktet er, at ejendo1IB11en ikke er et småhus men en storejendom, således at lejen skal reguleres efter reglerne om omkostningsbestemt leje. Udgangspunktet fraviges i det tilfælde, hvor lejeforholdet er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Boligregule1ingsloven § 29 b, 2. pkt. Henset til at andelsboligforeningen ikke pr. 1. januar 1995 udlejede mere end 6 bebo­ elseslejligheder i ejendommen, var ejendommen således under andelsbolig­ foreningens eje omfattet af småhuskapitlet. En ejendom, der er ejet af en an­ delsboligforening der udlejer 6 eller færre beboelseslejligheder, kan imidler­ tid efter en naturlig ordlydsfortolkning af§ 29 b, 2. pkt. godt ændre status i det tilfælde, at ejendommen bliver solgt af andelsboligforeningen. Datoen l. januar 1995 kan ikke tillægges nogen betydning i relation til § 29 b, 2. pkt. Boligreguleringsloven § 29 b, 2. pkt. er en undtagelsesbestemmelse der ale­ ne tilsigter at beskytte andelshaverne, således at man slipper for det besvæ1 og den yderligere administration der ligger i at drive en omkostningsbes temt ejendom i forhold til et smålrns. De beskyttelseshensyn der ligger heri, opbø­ rer med at eksistere ved ejendommens b011salg til en privat investor, og føl­ gelig heraf ophører undtagelsesbestemmelsen i Boligreguleringsloven § 29 b, 2. pkt. også. Der er ingen holdepunkter i lovens ordlyd for at antage, at private investorer skal kunne nyde godt af undtagelsesbestemmelse n i for­ bindelse med opkøb af en andelsbo ligforening. Sidc?,/7 Der kan ikke gives sagsøgte meclholcl i, at det er ejendommens status pr. l. janwir 1995 der er relevant for om ejendommen nu er et srnåhus eller en sto­ rejendom. Ejendomme omfattet af BoligreguleringsloYen ~ 29 bl. pkt. kan efter en almindelig ordlydsfortolkning ikke senere skifte retlig status. Dette folger af, at 1. pkt. er skrevet i datid, således at det er forholdene pr. l. janu­ ar 1995 der er relevante. Omtvistede ejendom er imidlertid som udgangs­ punkt ikke noget småhl1s, idet den indeholder l O beboelseslejligheder. Om- pkt. men derimod af undtagelsesbestemmelsen i Boligreguleringsloven§ 29 b, 2. pkt. der -helt tydeligt -ikke omt8ler ejendommens slc1lus i clntidsvcn­ dinger, men i nuticlsvendinger. Omtvistede ejendom var indtil bortsalget til en privat investor omfollet af ovennævnte 2. pkt. Med overdragelsen til investoren opf)1lder ejendommen ikke længere betingelserne for al være omfattet af Boligreguleringsloven § 29 b, 2. pkt. og ejendommen faldt derfor tilbage til Boligreguleringsloven udgangspunkt Adskillige bestemmelser i boligreguleringsloven l~jemler mulighed for at en ejendom kan ændre status i kraft af ejerskifte jf bl.a. § 4, stk. 2. Da huslejenævnet således har truffet afgørelse efter en forkert bestemmelse, skal sagen hjemvises til huslejnævnet til fornyet behandling. SaQsø[?Jl; har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til Huslejenævnet, da Huslejenævnet korrekt har fastsat lejen jævnfør Boligre­ guleringslovens § 29 C. Det kan uomtvistet lægges til grund, at ejendommen pr. 1. januar 1995 var en andelsforening, der på dette tidspunkt alene udleje­ de 2 lejligheder. Boligreguleringslovens kap. lV, A gælder for lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller fæne beboelseslejlig­ heder. Det fremgår således allerede af ordlyden, at lejefastsættelsen skal ske som forudsat af huslejenævnet. Det kan ikke tillægges afgmende betydning, at Boligreguleringsloven § 29b, 2. pkt. ikke nævner datoen 1. januar J 995, idet 2. pkt. skal læses som en præcisering af l. pkt. og ikke en undtagelse til 1 . pkt. Dette stottes bl.a. af bernærkningc:rnc til det ændring.sfurslilg, LiCJ fur­ te til indsættelsen af 2. pkt. Østre Landsrels afgørelse refereret i T:BB 2010.320 er i direkte modstrid med ordlyden af Boligreguleringslovens § 29 B samt bernærlrningeme til derrne bestemmelse. Afgørelsen er desuden i strid med en række forndgåcn ­ de buslejenævns- og byretsafgørelser jf bl.a. afgørelsen offentliggjort i Grundejernes Domssamling 2008/03. Østre Landsret liar således fejlagtig sluttet modsætningsvis fra bestemmelsen, at spørgsmålet om fastsæi-telse af huslejen i en tilsvarende situation ikke skal afgores efter reglerne i Boligre­ g11leringslovens kap. ]V A Østre Lmclsret lrnr derved i sin afgørelse reelt hm tiltaget sig en lovgivende kompetence. Sid(· 4/7 Måtte retten give sagsøgeren medhold i, at Jejefastsættelsen skal ske efter Boligreguleringsloven $ 5, stk. 1, er sagsøgte enig i, at sagen bør hjemvises til huslejenævnet . Rettens begrundelse 0g afgprelse To voterende; udtaler: Det er ubestridı; al ejendommen; hvori lejemálet er beliggende; pr. 1.januar 1995 indeholdt mere end 6 beboelseslejemål. Ejendommen er således ikke omfattet af ordlyden af Boligreguleringsloven $ 29, 1. pkt. Det er ligeledes ubestridt; at ejendommen ikke længere ejes af en andelsboligforening Ejen- dommen er således heller ikke omfattet af ordlyden af Boligreguleringsloven 8 29b, 2. pkt. En fortolkning af Boligreguleringsloven $ 29b, som er i strid med bestem- melsens ordlyd, kræveI; at der i forarbejdeme er faste holdepunkter foI, at bestemmelsen skal forstås på en anden måde; end det er kommet til udtryk i bestemmelsens formulering. Sammenkædningen af en ejendoms status med et specifikt tidspunkt fremgår eksplicit af Boligreguleringsloven $ 29b, 1. pkt. 0g $ 4, stk. 5, men ikke af Boligreguleringsloven $ 29b, stk. 2 Bestemmelsen læst i sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser støtter således ikke; at bestemmelsen skal for- stås på en anden måde, end det er kommet til udtryk i bestemmelsens formu- lering Af forarbejdeme fremgår, at fommålet med at undtage mindre ejendomme fra bl.a. reglemne om omkostningsbestemt leje var at lette administrationen af disse ejendomme, således at ejere af mindre ejendomme kunne spares for indviklet administration. Så længe en ejendon er ejet af en privat andelsbo- ligforening, hvor typisk kun en mindre del af beboelseslejemålene udlejes af foreningen; mens den resterende del bebos af foreningens andelshavere; stemmer det overens med formålet, at bestemmelsen tillige skal anvendes for sådanne ejendomme under hensyn til antallel af udlejede lejemål uanset ejendommens stønrelse i øvrigt. Hensynet gør sig imidlertid ikke på samme måde gældende; når en sådan ejendom ikke længere ejes af en andelsbolig - forening 0g beboelseslejemålene i det hele udlejes. Der er således ikke i be- stemmelsens fomål holdepunkter for at antage; at bestemmelsen ikke skal fontolkes i overensstemmelse med ordlyden. Det forhold, at der i de særlige bemærkninger til bestenmelsens 2. pkt. i pa- rentes står anført datoen 1.januar 1995, tilsiger heller ikke; at bestemmelsen skal fortolkes på anden måde, end det er kommet til udtryk i fonmuleringen; idet bemærkningerne kun omtaler ejendomme; der er ejet af private andels- boligforeninger, og ikke tager slilling til den situation; hvor ejendommen ik - ke længere er ejet af en sådan. Da lejefastsættelsen for det konkrete lejemål således skulle være sket efter Boligreguleringsloven $ 5, sık . ], og ikke som sket i huslejenævnet efter Bo- Jigreguleringsloven $ 29c, stemmer disse voterende for at tage sagsøgerens påstand on sagens hjemvisning til huslejenævnet til følge. En voterende; udtaler: Buligreguleıiugsluvcu 8 29 b, 2. pkı. m lorsıas sum en præcisering at bestennelsens 1_ pkt mıed den følge; at en andelsforening der pr. 1.januar 1995 udlejer 6 eller fæne lejligheder til ikke andelshavere, er omfattet af de lempeligere lejeberegningsregler i Boligreguleringsloven $ 29 c; uanset at andelsforeningens ejendom pr. 1.januar 1995 i øvrigt omfattede mere end 6 beboelseslejligheder; og uansel om der efter den 1.januar 1995 sker ænd- ringer adkomstforholdene Boligreguleringsloven $ 29 b, 1. pkt. og 2. pkt. skal således læses og for - tolkes i sammenhæng, henunder i lyset af lovens tilblivelse 0g navnlig bemærkningeme til ændringsforslagets $ 2, nr. 5, hvori det udtrykkeligt anføres, at den foreslåede tilføjelse er en præcisering af, at det er antallet af lejligheder; der udlejes af andelsforeningen (pr. 1.januar 1995), der er afgørende foI, om ejendommen er omfattet af 1. pkt. Lovgiver har således ikke med tilføjelsen i 2 pkÉ. villet ændre lovens udgangspunkt; hvorefter det er antallet af udlejede beboelseslejligheder pr. 1.januar 1995, der er afgør - ende for, hvilke lejeberegningsregler; der finder anvendelse. Henvisningen i bemærkningeme til datoen 1.januar 1995 relaterer sig direkle til antallet af lejligheder; der udlejes pr. 1 januar 1995, og ikke ejendommens adkomst- forhold pr. 1.januar 1995, hvorved lovgiver også implicit har præciseret; at efterfølgende ændringer af udlejningsejendommens adkomstforhold er irele- vante Eventuelle ændringer i udlejningsejendommes status efter ].januar 1995 har lovgiver heller ikke andet steds i loven tillagt vægt, feks. ændres lejebereg - ningsreglerne ikke for et Jejemål i en ejerlejlighedsejendom; der pr. 1 januar 1995 blev ejet af en udlejer; der ejede 6 eller fæne beboelseslejligheder; uanset at beboelseslejligheden; som lejemålet omfatter; efterfølgende over- drages til en ejer, der ejer 0g udlejer langt flere end 6 beboelseslejligheder. Det vil endvidere ikke blot være vhensigtsmæssigy, men også stridende mod lejelovgivningens generelt gældende beskyttelseshensyn; hvis lejebereg - ningsregleme skulle være afhængige af de 1il enhver tid gældende tilfældige adkomstforhold. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Sagsomkostningeme er fastsat til dækning af sagsøgerens udgift til advokat- bistand. Beløbet er fastsat under hensyn til sagens omfang og karakter, her - under at hovedforhandlingen og en væsentlig del af forberedelsen alene har vedrørt delsporgsmålet om, efter hvilke regler lejen skal fastsættes . Thi kendes for ret: Sagen hjemvises til huslejenævnet til fomyel behandling- Sagsøgte; skal inden 14 dage til sagsøgeren; betale sagens omkostninger med 12.500 k.

RETTEN 1 RANDERS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17. april 2012 i sag nr. BS 5-1749/2010: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 8900 Randers C mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 8600 Silkeborg Sagens baggrund og parternes påstande Sagen; der er afgjort med deltagelse af boligdommere; vedrører spørgsmålet om, hvorvidt lejemålet er omfattet af Boligreguleringsloven $ 29 eller $ 5, stk. 1 . Sagen er afgjort i medfør af retsplejelovens $ 253. Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende; at huslejenævn - safgørelse af 25. august 2010 j.n. H. 42-10, vedrørende lejemålet <anonym>Adresse 1</anonym> 8900 Randers C, hjemvises til huslejenævnet til fornyet be - handling; idet lejemålet er omfattet af Boligreguleringsloven $ 5, stk. 1_ Sagsøgtes påstand er, at sagsøgeren tilpligtes at anerkende; at lejeaftalen vedrørende <anonym>Adresse 1</anonym> 8900 Randers C pr. 1. september 2001 er omfattet af Boligreguleringsloven $ 29C, og at sagen skal fremmes ved boligretten. Oplysningerne i sagen Det i sagen omhandlede lejemål, er indgået den 1. september 2001. Af lejeaftalens $ 11 fremgår bl.a. umiddelbart efter en trappelejeklausul: "Uafhængig af ovenstående regulering er udlejer berettiget til at foretage Jejeregulering efter de i Jovgivningen anførte regler om omkostningsbesteint leje, men aldrig ud over det lejedes værdi. 11 Der er mellem partemne enighed on, at den ejendom; hvori lejemålet er beliggende; pr. 1.januar 1995 var en privat andelsboligforening med 10 beboelseslejemål, hvoraf 2 var udlejet af andelsboligforeningen. Der er således enighed om; at ejendommen på daværende tidspunkt var omfattet af Boligreguleringsloven $ 29 b, 2 punktum:. Der ex ligeledes enighed 0n, at ejendommen på et tidspunkt mellem 1. januar 1995 og 1. september 2001 af andelsboligforeningen blev solgt til en privat udlejer. Spørgsmålet om støxrelsen af den leje; sagsøgeren skulle betale; blev i 2002 indbragt for Huslejenævnet i Randers, der den 8. september 2004 traf afg0relse om, at lejen skulle nedsættes. Afgorelsen blev truffet med henvisning til Boligreguleringsloven § S, stk. 1. A fgorelsen blev af sagsr-igte indbragt for boligretten, der den 11. februm 2010 hjemviste sagen til fornyet behandling ved huslejenævnet, på grund af inhabilitet ved et af de nævnsmedlemmer, der havde deltaget i afgørelsen . 1--luslejenævnet i Randers traf den 17. august 2010 fornyet afgørelse i sagen, hvorefter lejen blev godkendt. Afgørelsen blev truffet i medfør af Boligreguleringslov en§ 29c, jf S 2%, 2. pkt. Rec1el0runcll:1u t> b b Boligreguleringslovens § 29 b fik sin nuværende fonnulering ved lov nr. 419afl.juni 1994. Lovforslaget, jf L 229 af 6. april 1994, indeholdt oprindelig alene en § 29 b, der svarede til 1. pkt. i den nugældende § 29 b. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a.: ''Ejendomme med 6 eller fæne beboelseslejligheder i regulerede kommuner overføres til lejelovens område. Hern1ed fritages disse ejendomme fra reglerne om omkostningsbestemt huslejeberegning (clog således, at det omkostningsbestemte lejeniveau fastholdes som maksimum), reglerne om afsætning og binding til vedligeholdelse samt Je særlige regler om varsling af iværksættel se af forbedringsarbej der." Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, stk. 5, fremgår bl.a. "Det foreslås i den nye bestemmelse i § 4, stk. 5, at undtage lejeforhold i ejendomme med 6 eller færre beboelseslejligheder fra reglerne om lejens stø1Telse m.v. ved lejeaftalens indgåelse, de komplicerede regler om omkostningsbestemt leje og de hertil knyttede regler om vedligeholdelse. Ændringen foreslås at skulle gælde for ejendomme, som den 1. januar 1995 indeholder 6 eller fæne beboelseslejligheder. Ved at knytte lejlighedsantall et sammen med et bestemt tidspunkt opnås, at senere lejlighedssammenlægninger ikke bevirker, at ejendommen igen bliver omfattet af den omkostningsbestemte leje. Dette princip svatcr til, hvad de:-g~::lder for 80% ejendommene i Boligrcgulcringslo\'en § 4, stk. 2, nr. 2." Af de specielle bemærkninger til § 29 b, jf lovforslagets § 2, nr. 61, fremgår: "Det foreslås at samle de reg]er, som gælder for lejefastsættelsen for de mindre ejendomme, som pr. 1. januar 1995 ikke længere skal være ornfa11e1 af clen omkostningsbestemte leje, i et særskilt knpitel." Af de SJJecielJe bemærkninger til § 29 c fremr;år: "Det foreslås, at ændre lejefas1sættelsen og lejereguleringen for cle omfattede "småejendomrne" således, at reglerne i lejelovens kzipitel \/]]] Side 2/7 om ændring af lejevilkår gælder for disse cjenclornrne. Det1e bevirker, at lejefastsættelse og -regulering for disse ejendomme ikke længere skal ske i henhold til reglerne om omkostningsbestemt husleje; men efter lejelovens bestemmelser om det lejedes værdi. Baggrunden for at overføre de mindre ejendomme fra bl.a. Boligreguleringsloven lejeberegningsregler til lejelovens regler -med den modifikation, at det lejedes værdi for disse ejendomme er det urnJ.;_u:;luingsl.k.:ik1uk nivc::.:tu -er i:;ær d 0nskc om at ktlt administrationen af disse ej endomrne." Ved Boligudvalgets betænkning af 5. maj 1994 til L 229 blev der foreslået en ændring til § 29 b, idet 2. pkt. blev foreslået indsat. Af bernærlrningerne til ændringsfo rslagets§ 2, nr. 5, fremgår: "Ved den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen i § 29 b præciseres, at det i ejendomme ejet af private andelsboligforeninger er antallet af lejligbeder, der (pr. 1. januar 1995) udlejes af foreningen, som er afgørende for, om ejendommen er omfattet afregleme i kapitel IV A." Parternes synspunkter Sa2sø2eren har gj011 gældende, at Boligreguleringsloven s kap. IV A alene gælder de ejendomme som pr. 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboel­ seslejligheder. Ejendommen i denne sag omfattede pr. 1.januar 1995 i alt 10 beboelseslej ligheder, hvorfor udgangspunktet er, at ejendo1IB11en ikke er et småhus men en storejendom, således at lejen skal reguleres efter reglerne om omkostningsbestemt leje. Udgangspunktet fraviges i det tilfælde, hvor lejeforholdet er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Boligregule1ingsloven § 29 b, 2. pkt. Henset til at andelsboligforeningen ikke pr. 1. januar 1995 udlejede mere end 6 bebo­ elseslejligheder i ejendommen, var ejendommen således under andelsbolig­ foreningens eje omfattet af småhuskapitlet. En ejendom, der er ejet af en an­ delsboligforening der udlejer 6 eller færre beboelseslejligheder, kan imidler­ tid efter en naturlig ordlydsfortolkning af§ 29 b, 2. pkt. godt ændre status i det tilfælde, at ejendommen bliver solgt af andelsboligforeningen. Datoen l. januar 1995 kan ikke tillægges nogen betydning i relation til § 29 b, 2. pkt. Boligreguleringsloven § 29 b, 2. pkt. er en undtagelsesbestemmelse der ale­ ne tilsigter at beskytte andelshaverne, således at man slipper for det besvæ1 og den yderligere administration der ligger i at drive en omkostningsbes temt ejendom i forhold til et smålrns. De beskyttelseshensyn der ligger heri, opbø­ rer med at eksistere ved ejendommens b011salg til en privat investor, og føl­ gelig heraf ophører undtagelsesbestemmelsen i Boligreguleringsloven § 29 b, 2. pkt. også. Der er ingen holdepunkter i lovens ordlyd for at antage, at private investorer skal kunne nyde godt af undtagelsesbestemmelse n i for­ bindelse med opkøb af en andelsbo ligforening. Sidc?,/7 Der kan ikke gives sagsøgte meclholcl i, at det er ejendommens status pr. l. janwir 1995 der er relevant for om ejendommen nu er et srnåhus eller en sto­ rejendom. Ejendomme omfattet af BoligreguleringsloYen ~ 29 bl. pkt. kan efter en almindelig ordlydsfortolkning ikke senere skifte retlig status. Dette folger af, at 1. pkt. er skrevet i datid, således at det er forholdene pr. l. janu­ ar 1995 der er relevante. Omtvistede ejendom er imidlertid som udgangs­ punkt ikke noget småhl1s, idet den indeholder l O beboelseslejligheder. Om- pkt. men derimod af undtagelsesbestemmelsen i Boligreguleringsloven§ 29 b, 2. pkt. der -helt tydeligt -ikke omt8ler ejendommens slc1lus i clntidsvcn­ dinger, men i nuticlsvendinger. Omtvistede ejendom var indtil bortsalget til en privat investor omfollet af ovennævnte 2. pkt. Med overdragelsen til investoren opf)1lder ejendommen ikke længere betingelserne for al være omfattet af Boligreguleringsloven § 29 b, 2. pkt. og ejendommen faldt derfor tilbage til Boligreguleringsloven udgangspunkt Adskillige bestemmelser i boligreguleringsloven l~jemler mulighed for at en ejendom kan ændre status i kraft af ejerskifte jf bl.a. § 4, stk. 2. Da huslejenævnet således har truffet afgørelse efter en forkert bestemmelse, skal sagen hjemvises til huslejnævnet til fornyet behandling. SaQsø[?Jl; har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til Huslejenævnet, da Huslejenævnet korrekt har fastsat lejen jævnfør Boligre­ guleringslovens § 29 C. Det kan uomtvistet lægges til grund, at ejendommen pr. 1. januar 1995 var en andelsforening, der på dette tidspunkt alene udleje­ de 2 lejligheder. Boligreguleringslovens kap. lV, A gælder for lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller fæne beboelseslejlig­ heder. Det fremgår således allerede af ordlyden, at lejefastsættelsen skal ske som forudsat af huslejenævnet. Det kan ikke tillægges afgmende betydning, at Boligreguleringsloven § 29b, 2. pkt. ikke nævner datoen 1. januar J 995, idet 2. pkt. skal læses som en præcisering af l. pkt. og ikke en undtagelse til 1 . pkt. Dette stottes bl.a. af bernærkningc:rnc til det ændring.sfurslilg, LiCJ fur­ te til indsættelsen af 2. pkt. Østre Landsrels afgørelse refereret i T:BB 2010.320 er i direkte modstrid med ordlyden af Boligreguleringslovens § 29 B samt bernærlrningeme til derrne bestemmelse. Afgørelsen er desuden i strid med en række forndgåcn ­ de buslejenævns- og byretsafgørelser jf bl.a. afgørelsen offentliggjort i Grundejernes Domssamling 2008/03. Østre Landsret liar således fejlagtig sluttet modsætningsvis fra bestemmelsen, at spørgsmålet om fastsæi-telse af huslejen i en tilsvarende situation ikke skal afgores efter reglerne i Boligre­ g11leringslovens kap. ]V A Østre Lmclsret lrnr derved i sin afgørelse reelt hm tiltaget sig en lovgivende kompetence. Sid(· 4/7 Måtte retten give sagsøgeren medhold i, at Jejefastsættelsen skal ske efter Boligreguleringsloven $ 5, stk. 1, er sagsøgte enig i, at sagen bør hjemvises til huslejenævnet . Rettens begrundelse 0g afgprelse To voterende; <anonym>Dommer</anonym> og [ <anonym>Boligdommer 1</anonym> udtaler: Det er ubestridı; al ejendommen; hvori lejemálet er beliggende; pr. 1.januar 1995 indeholdt mere end 6 beboelseslejemål. Ejendommen er således ikke omfattet af ordlyden af Boligreguleringsloven $ 29, 1. pkt. Det er ligeledes ubestridt; at ejendommen ikke længere ejes af en andelsboligforening Ejen- dommen er således heller ikke omfattet af ordlyden af Boligreguleringsloven 8 29b, 2. pkt. En fortolkning af Boligreguleringsloven $ 29b, som er i strid med bestem- melsens ordlyd, kræveI; at der i forarbejdeme er faste holdepunkter foI, at bestemmelsen skal forstås på en anden måde; end det er kommet til udtryk i bestemmelsens formulering. Sammenkædningen af en ejendoms status med et specifikt tidspunkt fremgår eksplicit af Boligreguleringsloven $ 29b, 1. pkt. 0g $ 4, stk. 5, men ikke af Boligreguleringsloven $ 29b, stk. 2 Bestemmelsen læst i sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser støtter således ikke; at bestemmelsen skal for- stås på en anden måde, end det er kommet til udtryk i bestemmelsens formu- lering Af forarbejdeme fremgår, at fommålet med at undtage mindre ejendomme fra bl.a. reglemne om omkostningsbestemt leje var at lette administrationen af disse ejendomme, således at ejere af mindre ejendomme kunne spares for indviklet administration. Så længe en ejendon er ejet af en privat andelsbo- ligforening, hvor typisk kun en mindre del af beboelseslejemålene udlejes af foreningen; mens den resterende del bebos af foreningens andelshavere; stemmer det overens med formålet, at bestemmelsen tillige skal anvendes for sådanne ejendomme under hensyn til antallel af udlejede lejemål uanset ejendommens stønrelse i øvrigt. Hensynet gør sig imidlertid ikke på samme måde gældende; når en sådan ejendom ikke længere ejes af en andelsbolig - forening 0g beboelseslejemålene i det hele udlejes. Der er således ikke i be- stemmelsens fomål holdepunkter for at antage; at bestemmelsen ikke skal fontolkes i overensstemmelse med ordlyden. Det forhold, at der i de særlige bemærkninger til bestenmelsens 2. pkt. i pa- rentes står anført datoen 1.januar 1995, tilsiger heller ikke; at bestemmelsen skal fortolkes på anden måde, end det er kommet til udtryk i fonmuleringen; idet bemærkningerne kun omtaler ejendomme; der er ejet af private andels- boligforeninger, og ikke tager slilling til den situation; hvor ejendommen ik - ke længere er ejet af en sådan. Da lejefastsættelsen for det konkrete lejemål således skulle være sket efter Boligreguleringsloven $ 5, sık . ], og ikke som sket i huslejenævnet efter Bo- Jigreguleringsloven $ 29c, stemmer disse voterende for at tage sagsøgerens påstand on sagens hjemvisning til huslejenævnet til følge. En voterende; <anonym>Boligdommer 2</anonym> udtaler: Buligreguleıiugsluvcu 8 29 b, 2. pkı. m lorsıas sum en præcisering at bestennelsens 1_ pkt mıed den følge; at en andelsforening der pr. 1.januar 1995 udlejer 6 eller fæne lejligheder til ikke andelshavere, er omfattet af de lempeligere lejeberegningsregler i Boligreguleringsloven $ 29 c; uanset at andelsforeningens ejendom pr. 1.januar 1995 i øvrigt omfattede mere end 6 beboelseslejligheder; og uansel om der efter den 1.januar 1995 sker ænd- ringer adkomstforholdene Boligreguleringsloven $ 29 b, 1. pkt. og 2. pkt. skal således læses og for - tolkes i sammenhæng, henunder i lyset af lovens tilblivelse 0g navnlig bemærkningeme til ændringsforslagets $ 2, nr. 5, hvori det udtrykkeligt anføres, at den foreslåede tilføjelse er en præcisering af, at det er antallet af lejligheder; der udlejes af andelsforeningen (pr. 1.januar 1995), der er afgørende foI, om ejendommen er omfattet af 1. pkt. Lovgiver har således ikke med tilføjelsen i 2 pkÉ. villet ændre lovens udgangspunkt; hvorefter det er antallet af udlejede beboelseslejligheder pr. 1.januar 1995, der er afgør - ende for, hvilke lejeberegningsregler; der finder anvendelse. Henvisningen i bemærkningeme til datoen 1.januar 1995 relaterer sig direkle til antallet af lejligheder; der udlejes pr. 1 januar 1995, og ikke ejendommens adkomst- forhold pr. 1.januar 1995, hvorved lovgiver også implicit har præciseret; at efterfølgende ændringer af udlejningsejendommens adkomstforhold er irele- vante Eventuelle ændringer i udlejningsejendommes status efter ].januar 1995 har lovgiver heller ikke andet steds i loven tillagt vægt, feks. ændres lejebereg - ningsreglerne ikke for et Jejemål i en ejerlejlighedsejendom; der pr. 1 januar 1995 blev ejet af en udlejer; der ejede 6 eller fæne beboelseslejligheder; uanset at beboelseslejligheden; som lejemålet omfatter; efterfølgende over- drages til en ejer, der ejer 0g udlejer langt flere end 6 beboelseslejligheder. Det vil endvidere ikke blot være vhensigtsmæssigy, men også stridende mod lejelovgivningens generelt gældende beskyttelseshensyn; hvis lejebereg - ningsregleme skulle være afhængige af de 1il enhver tid gældende tilfældige adkomstforhold. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Sagsomkostningeme er fastsat til dækning af sagsøgerens udgift til advokat- bistand. Beløbet er fastsat under hensyn til sagens omfang og karakter, her - under at hovedforhandlingen og en væsentlig del af forberedelsen alene har vedrørt delsporgsmålet om, efter hvilke regler lejen skal fastsættes . Thi kendes for ret: Sagen hjemvises til huslejenævnet til fomyel behandling- Sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> skal inden 14 dage til sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> betale sagens omkostninger med 12.500 k. <anonym>Dommer</anonym>

492

Sag om, hvorvidt et dødsbo skal anerkende restkrav i henhold til købekontrakt vedrørende en bil

Appelleret

Civilsag

Retten i Hjørring

BS-1073/2017-HJO

Almindelig civil sag

1. instans

532/22

Aftaler;

Nej

Nej

Nej

RETTEN HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 5. april 2018 i sag nr. BS SKSd-1073/2017: Jyske Finans A/S Kastaniehøjvej 2 8600 Silkeborg mod Dødsboet efter 9800 Hjørring Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet; om dødsboet efter skal anerkende, at Jyske Finans A/S restkrav i henhold til købekontrakt vedrøren - de en bil kan anmeldes i dødsboet. Sagsøgerens påstand er: Sagsøgte tilpligtes at anerkende det af sagsøger anmeldte krav stort 42.968,75 kr. med tillæg procesrente fra den 25. august 2017 til betaling sker. Sagsøgtes påstand er frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens 8 218 a, stk. 2 Sagen er jfr. retsplejelovens 8 400, stk. 2,jf. stk. 1, nr. 1, ikke behandlet ef- ter reglerne i retsplejelovens kapitel 39. døde den 28. februar 2017. Han havde ved kontrakt af 1. april 2014 købt en bil mrk . Mitsubishi af Bjergby Autoværksted A/S. Kø - bet blev financieret af Jyske Finans A/S, der straks fik transport i sælgers rettigheder i henhold til kontrakten; som parterne er enige om er omfattet af kreditaftaleloven. Der blev frem til og med 1- marts 2017 betalt ydelser i henhold til købekontrakten; og der var således ikke tale om betalingsmislig - holdelse ved død. Dødsfald er ikke nævnt som mislig - holdelse i købekontrakten. Boet blev den 3. april 2017 udleveret til advokat Mogens Pahl Christensen til bobestyrerbehandling. Boet behandles ikke ef- ter skiftelovens 8 69 om insolvente boer. Boet ønskede ikke at indtræde i købekontrakten; og bobestyreren meddelte den 30. maj 2017 Jyske Finans A/S, at bilen ville blive afleveret hos Mitsubishi Hjørring og at boet var uden nogen form for likviditet. Bilen blev herefter solgt med et provenu på 49.000 kr., 0g restgælden 42.968,75 kr. blev den 24. august 2017 anmeldt i boet; som afviste kravet den 5. september 2017 under henvisning til, at Jys - ke Finans A/S var forpligtet til at tage bilen tilbage til fuld og endelig afgø- relse. Boet har ikke betalt ydelser i henhold til kontrakten. Af åbningsstatus i boet fremgår; at boets nettoformue er på 4.453.218,71 kr. Det fremgår, at aktiverne navnlig består af hus og sommerhus i Danmark og hus i Spanien; samt bankkonti på ca. 674.000 kr. Passiverne udgøres navnlig af gæld med pant i fast ejendom på ca. 4.145.000 kr. Bobestyreren har op- lyst; at indeståender på bankkonti er låst som følge af pengeinstituttets rega - ranti på realkreditlånene, hvorfor der ikke er likvide midler i boet. Forklaringer 1 Jyske Finans A/S, hvilket han har været i 4 år. Han har ansvar for den juridiske af- deling og for inkassofunktionen. Når der fastsættes en afdragsprofil i forbin- delse med finansiering af biler, fokuseres der på, at gælden skal være afvik- let inden for bilens forventede levetid og gerne med en sikker margin For- ventet levetid for biler i Danmark er 10 år, 0g derfor fastsættes løbetiden til 8 år. Desuden kræves der en udbetaling af hensyn til ejendomsforbeholdet. Den opnåede pris på denne bil er den, det er muligt at opnå. Efter afdrags - ordningen afdrages der lige meget hver måned, men afskrivningen på biler er ikke lineær. Bilen falder mest i værdi i starten; og det kan være svært at lave en kontrakt, der matcher bilens værdi til enhver tid. Det ville kræve en meget høj udbetaling på grund af den såkaldte kantstenseffekt. Konkret er der sket ændringer på registreringsafgifterne på biler i både 2015,2016 0g 2017, hvilket har medført; at brugtvognspriserne er faldet; og bilerne er ble - vet sværere at sælge. Hvis man forestiller sig, at havde ønsket at aflevere bil- en, ville man have forholdt sig konkret til hans økonomi og bedt om doku- mentation. Hvis der var sket afgørende ændringer i hans økonomiske for - hold, der medførte, at han ikke ville kunne overholde aftalen, ville man nok have indgået en aftale; men man ville ikke gøre det med en person med en formue som den; efterlod sig. I sager som denne har Jyske Finans A/S hidtil håndteret det sådan; at man forholder sig til, om boet er solvent; og hvis boet er solvent anmeldes kravet. Jyske Finans A/S har ik- ke været involveret i tilsvarende sager, de solvente boer betaler sædvanlig - vis. Parternes synspunkter Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende: 7 ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende; at forholdet ikke er omfattet af Kreditaftalelovens $ 48, og at udleveringen af bilen til Jyske Finans derfor ikke kan ske til fuld 0g endelig afgørelse. Det gøres i den forbindelse nærmere gældende; at tidspunktet for dødsfaldet er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der forelå misligholdelse af købekontrakten; og købekontrakten var ikke misligholdt; da afgik ved døden den 28. februar 2017, jf. sagens bilag 2, at den omstændighed, at afgik ved døden ikke udgør misligholdelse af købekontrakten; men medførte, at lånet i henhold til købekontrakten forfaldt til betaling, at spørgsmålet om boets likviditet 0g betalingsevne er uden betydning for vurderingen af misligholdelsen; idet der i den sammenhæng tillige bør lægges vægt på, at boet ~ i endog meget betydelig grad er solvent; jf. sagens bilag C at det med baggrund i kreditaftalelovens forarbejder samt den juridiske teori og retspraksis kan lægges til grund, at bestemmelsen i kreditaftalelovens 8 48,jf. $ 41 ikke finder anvendelse, når køber ikke har misligholdt købe- kontrakten at det det var et afgørende element i den af sagsøgte påberåbte afgørelse U2004.2064 H, at der forelå betalingsmisligholdelse hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag at sagsøgtes udlevering af bilen til Jyske Finans ikke omfattet af bestem- melsen i kreditaftalelovens 8 48, idet det forhold, at afgik ved døden ikke kan sidestilles med, at der foreligger betalings - misligholdelse; 0g sagens omstændigheder er følgelig ikke sammen - lignelige med omstændighederne i afgørelsen U 2004.2062 H. Det gøres desuden gældende; at da forholdet ikke er omfattet af kreditaftalelovens regler om udenretlig tilbagetagelse i forbindelse med købers misligholdelse af købekontrakten; er Jyske Finans ikke forpligtet til at tilbagetage den finansierede bil til- bage til fuld og endelig afgørelse; 0g Jyske Finans er derfor berettiget til at anmelde sit restkrav i boet i overensstemmelse med den nedlagte påstand, at den omstændighed, at Jyske Finans har finansieret bilen på en købekon- trakt med ejendomsforbehold ikke kan føre til, at Jyske Finans i en si- tuation; hvor der ikke foreligger misligholdelse; skal stilles ringere end øvrige kreditorer i boet, ligesom den omstændighed, at er afgået ved døden tilsvarende ikke bør medføre, at boet dermed stilles bedre end selv ville have været. 7 Sagsøgeren har i det væsentlige gentaget disse anbringender og har supplerende gjort gældende; at tidspunktet for vurderingen; om der var tale om misligholdelse; er dødsdagen. kunne ikke selv, hvis han havde levet, have afleveret bilen til fuld og endelig afgørelse på dette tidspunkt. Hvis ikke dødsdagen er det afgørende tidspunkt for vurderingen; vil resultatet kunne bero på tilfældigheder; således at eksempelvis en langsom bobestyrer ville give en fordel for boet. Sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende: ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgers anmeldte restkrav er omfattet af Kreditaftalelovens $ 41/48, 0g at der ikke i sagen foreligger særlige omstændigheder som gør, at sagsøger kan anmelde sit restkrav, at manglende betalingsvilje ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed der gØr, at sagsøger kan gøre sit restkrav gældende; jfr. herved Højesterets præmisser 1 afgørelsen U2004.2062H, hvori det anføres tiltræder Højesteret af de grunde; der er anført af landsretten; at disse regler omfatter enhver betalingsmisligholdelse; 0g at undtagelsen i $ 41 ikke kan finde anvendelse, blot fordi køberens misligholdelse skyldes manglende betalingsvilje 08 ikke manglende betalingsevne. 99 at boet var uden likviditet og dermed uden betalingsevne på det aktuelle tidspunkt; hvorfor boet ikke havde nogen betalingsevne, selv om boet ikke behandles efter reglerne om insolvente boer; at boet rent faktisk på tidspunktet for undertegnedes meddelelse af 29. maj 2017 (bilag B) var i misligholdelse; 0g at undtagelsen fra hovedreglen om at et restkrav ikke kan gøres gældende alene omfatter tilfælde, hvor køberen er skyld i, at sælgerens dækning er forringet i forhold til, hvad der var muligt at forudse ved handlens indgåelse, eksempelvis købers uforsvarlige behandling af bilen; jfr. landsrettens præmisser 1 U2004.2062H, 0g som nævnt ovenfor foreligger der ikke en sådan undtagelse i nærværende sag. 7 Sagsøgte har i det væsentlige gentaget disse anbringender og har supplerende gjort gældende; at det ikke giver mening at anvende dødsdagen som skæringstidspunkt for vurdering af, om der er tale om misligholdelse. Der var ingen; der på denne dato kunne handle på boets vegne, det skete først ved boets berigtigelse. Når boet har tilkendegivet; at man ikke ønsker at indtræde, så opfyldes kontrakten ikke; og så er der tale om misligholdelse. Det afgørende tidspunkt er, når bilen leveres tilbage eller stilles til rådighed for Jyske Finans A/S, hvilket skete i juni 2017, og da var der sket misligholdelse; idet der ikke var betalt i henhold til kontrakten siden den 1.marts 2017. Rettens begrundelse og afgørelse Reglen i kreditaftalelovens $ 48, stk. 2, regulerer forholdet mellem parterne i en situation; hvor der som følge af forbrugerens misligholdelse er aftalt udenretlig tilbagetagelse af det solgte. Det kan lægges til grund, at der ikke var tale om betalings - eller anden mis - ligholdelse af kontrakten; da døde den 28. februar 2017, og der foreligger ikke for retten oplysninger, der giver grundlag for at anta- ge, at der uden dødsfaldet ville være sket misligholdelse. På denne bag- grund, 0g da boet ikke; uanset den manglende betaling i april, maj og juni bør stilles bedre, end selv havde været stillet, skal boet anerkende kravet; der ikke er størrelsesmæssigt bestridt. Jyske Finans A/S får derfor medhold i sin 'påstand. Efter sagens udfald skal Boet efter betale sagsomkost- ninger til Jyske Finans A/S. Efter sagsens omfang fastsættes omkostningerne til 15.500 kI., hvoraf 500 kr. dækker retsafgift, og 15.000 kr. inklusive moms vedrører omkostninger til advokatbistand. Thi kendes for ret: Boet efter tilpligtes at anerkende det af Jyske Finans A/ S anmeldte krav på 42.968,75 kr. med procesrente fra den 25. august 2017. Boet efter skal inden 14 dage til Jyske Finans A/S beta- le sagsomkostninger med 15.500 kr.

RETTEN HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 5. april 2018 i sag nr. BS SKSd-1073/2017: Jyske Finans A/S Kastaniehøjvej 2 8600 Silkeborg mod Dødsboet efter <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 9800 Hjørring Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet; om dødsboet efter <anonym>Part A</anonym> skal anerkende, at Jyske Finans A/S restkrav i henhold til købekontrakt vedrøren - de en bil kan anmeldes i dødsboet. Sagsøgerens påstand er: Sagsøgte tilpligtes at anerkende det af sagsøger anmeldte krav stort 42.968,75 kr. med tillæg procesrente fra den 25. august 2017 til betaling sker. Sagsøgtes påstand er frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens 8 218 a, stk. 2 Sagen er jfr. retsplejelovens 8 400, stk. 2,jf. stk. 1, nr. 1, ikke behandlet ef- ter reglerne i retsplejelovens kapitel 39. <anonym>Part A</anonym> døde den 28. februar 2017. Han havde ved kontrakt af 1. april 2014 købt en bil mrk . Mitsubishi af Bjergby Autoværksted A/S. Kø - bet blev financieret af Jyske Finans A/S, der straks fik transport i sælgers rettigheder i henhold til kontrakten; som parterne er enige om er omfattet af kreditaftaleloven. Der blev frem til og med 1- marts 2017 betalt ydelser i henhold til købekontrakten; og der var således ikke tale om betalingsmislig - holdelse ved <anonym>Part A's</anonym> død. Dødsfald er ikke nævnt som mislig - holdelse i købekontrakten. Boet blev den 3. april 2017 udleveret til advokat Mogens Pahl Christensen til bobestyrerbehandling. Boet behandles ikke ef- ter skiftelovens 8 69 om insolvente boer. Boet ønskede ikke at indtræde i købekontrakten; og bobestyreren meddelte den 30. maj 2017 Jyske Finans A/S, at bilen ville blive afleveret hos Mitsubishi Hjørring og at boet var uden nogen form for likviditet. Bilen blev herefter solgt med et provenu på 49.000 kr., 0g restgælden 42.968,75 kr. blev den 24. august 2017 anmeldt i boet; som afviste kravet den 5. september 2017 under henvisning til, at Jys - ke Finans A/S var forpligtet til at tage bilen tilbage til fuld og endelig afgø- relse. Boet har ikke betalt ydelser i henhold til kontrakten. Af åbningsstatus i boet fremgår; at boets nettoformue er på 4.453.218,71 kr. Det fremgår, at aktiverne navnlig består af hus og sommerhus i Danmark og hus i Spanien; samt bankkonti på ca. 674.000 kr. Passiverne udgøres navnlig af gæld med pant i fast ejendom på ca. 4.145.000 kr. Bobestyreren har op- lyst; at indeståender på bankkonti er låst som følge af pengeinstituttets rega - ranti på realkreditlånene, hvorfor der ikke er likvide midler i boet. Forklaringer <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at han er <anonym>Stilling</anonym> 1 Jyske Finans A/S, hvilket han har været i 4 år. Han har ansvar for den juridiske af- deling og for inkassofunktionen. Når der fastsættes en afdragsprofil i forbin- delse med finansiering af biler, fokuseres der på, at gælden skal være afvik- let inden for bilens forventede levetid og gerne med en sikker margin For- ventet levetid for biler i Danmark er 10 år, 0g derfor fastsættes løbetiden til 8 år. Desuden kræves der en udbetaling af hensyn til ejendomsforbeholdet. Den opnåede pris på denne bil er den, det er muligt at opnå. Efter afdrags - ordningen afdrages der lige meget hver måned, men afskrivningen på biler er ikke lineær. Bilen falder mest i værdi i starten; og det kan være svært at lave en kontrakt, der matcher bilens værdi til enhver tid. Det ville kræve en meget høj udbetaling på grund af den såkaldte kantstenseffekt. Konkret er der sket ændringer på registreringsafgifterne på biler i både 2015,2016 0g 2017, hvilket har medført; at brugtvognspriserne er faldet; og bilerne er ble - vet sværere at sælge. Hvis man forestiller sig, at <anonym>Part A</anonym> havde ønsket at aflevere bil- en, ville man have forholdt sig konkret til hans økonomi og bedt om doku- mentation. Hvis der var sket afgørende ændringer i hans økonomiske for - hold, der medførte, at han ikke ville kunne overholde aftalen, ville man nok have indgået en aftale; men man ville ikke gøre det med en person med en formue som den; <anonym>Part A</anonym> efterlod sig. I sager som denne har Jyske Finans A/S hidtil håndteret det sådan; at man forholder sig til, om boet er solvent; og hvis boet er solvent anmeldes kravet. Jyske Finans A/S har ik- ke været involveret i tilsvarende sager, de solvente boer betaler sædvanlig - vis. Parternes synspunkter Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende: 7 ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende; at forholdet ikke er omfattet af Kreditaftalelovens $ 48, og at udleveringen af bilen til Jyske Finans derfor ikke kan ske til fuld 0g endelig afgørelse. Det gøres i den forbindelse nærmere gældende; at tidspunktet for dødsfaldet er afgørende for vurderingen af, hvorvidt der forelå misligholdelse af købekontrakten; og købekontrakten var ikke misligholdt; da <anonym>Part A</anonym> afgik ved døden den 28. februar 2017, jf. sagens bilag 2, at den omstændighed, at <anonym>Part A</anonym> afgik ved døden ikke udgør misligholdelse af købekontrakten; men medførte, at lånet i henhold til købekontrakten forfaldt til betaling, at spørgsmålet om boets likviditet 0g betalingsevne er uden betydning for vurderingen af misligholdelsen; idet der i den sammenhæng tillige bør lægges vægt på, at boet ~ i endog meget betydelig grad er solvent; jf. sagens bilag C at det med baggrund i kreditaftalelovens forarbejder samt den juridiske teori og retspraksis kan lægges til grund, at bestemmelsen i kreditaftalelovens 8 48,jf. $ 41 ikke finder anvendelse, når køber ikke har misligholdt købe- kontrakten at det det var et afgørende element i den af sagsøgte påberåbte afgørelse U2004.2064 H, at der forelå betalingsmisligholdelse hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag at sagsøgtes udlevering af bilen til Jyske Finans ikke omfattet af bestem- melsen i kreditaftalelovens 8 48, idet det forhold, at <anonym>Part A</anonym> afgik ved døden ikke kan sidestilles med, at der foreligger betalings - misligholdelse; 0g sagens omstændigheder er følgelig ikke sammen - lignelige med omstændighederne i afgørelsen U 2004.2062 H. Det gøres desuden gældende; at da forholdet ikke er omfattet af kreditaftalelovens regler om udenretlig tilbagetagelse i forbindelse med købers misligholdelse af købekontrakten; er Jyske Finans ikke forpligtet til at tilbagetage den finansierede bil til- bage til fuld og endelig afgørelse; 0g Jyske Finans er derfor berettiget til at anmelde sit restkrav i boet i overensstemmelse med den nedlagte påstand, at den omstændighed, at Jyske Finans har finansieret bilen på en købekon- trakt med ejendomsforbehold ikke kan føre til, at Jyske Finans i en si- tuation; hvor der ikke foreligger misligholdelse; skal stilles ringere end øvrige kreditorer i boet, ligesom den omstændighed, at <anonym>Part A</anonym> er afgået ved døden tilsvarende ikke bør medføre, at boet dermed stilles bedre end <anonym>Part A</anonym> selv ville have været. 7 Sagsøgeren har i det væsentlige gentaget disse anbringender og har supplerende gjort gældende; at tidspunktet for vurderingen; om der var tale om misligholdelse; er dødsdagen. <anonym>Part A</anonym> kunne ikke selv, hvis han havde levet, have afleveret bilen til fuld og endelig afgørelse på dette tidspunkt. Hvis ikke dødsdagen er det afgørende tidspunkt for vurderingen; vil resultatet kunne bero på tilfældigheder; således at eksempelvis en langsom bobestyrer ville give en fordel for boet. Sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende: ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgers anmeldte restkrav er omfattet af Kreditaftalelovens $ 41/48, 0g at der ikke i sagen foreligger særlige omstændigheder som gør, at sagsøger kan anmelde sit restkrav, at manglende betalingsvilje ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed der gØr, at sagsøger kan gøre sit restkrav gældende; jfr. herved Højesterets præmisser 1 afgørelsen U2004.2062H, hvori det anføres tiltræder Højesteret af de grunde; der er anført af landsretten; at disse regler omfatter enhver betalingsmisligholdelse; 0g at undtagelsen i $ 41 ikke kan finde anvendelse, blot fordi køberens misligholdelse skyldes manglende betalingsvilje 08 ikke manglende betalingsevne. 99 at boet var uden likviditet og dermed uden betalingsevne på det aktuelle tidspunkt; hvorfor boet ikke havde nogen betalingsevne, selv om boet ikke behandles efter reglerne om insolvente boer; at boet rent faktisk på tidspunktet for undertegnedes meddelelse af 29. maj 2017 (bilag B) var i misligholdelse; 0g at undtagelsen fra hovedreglen om at et restkrav ikke kan gøres gældende alene omfatter tilfælde, hvor køberen er skyld i, at sælgerens dækning er forringet i forhold til, hvad der var muligt at forudse ved handlens indgåelse, eksempelvis købers uforsvarlige behandling af bilen; jfr. landsrettens præmisser 1 U2004.2062H, 0g som nævnt ovenfor foreligger der ikke en sådan undtagelse i nærværende sag. 7 Sagsøgte har i det væsentlige gentaget disse anbringender og har supplerende gjort gældende; at det ikke giver mening at anvende dødsdagen som skæringstidspunkt for vurdering af, om der er tale om misligholdelse. Der var ingen; der på denne dato kunne handle på boets vegne, det skete først ved boets berigtigelse. Når boet har tilkendegivet; at man ikke ønsker at indtræde, så opfyldes kontrakten ikke; og så er der tale om misligholdelse. Det afgørende tidspunkt er, når bilen leveres tilbage eller stilles til rådighed for Jyske Finans A/S, hvilket skete i juni 2017, og da var der sket misligholdelse; idet der ikke var betalt i henhold til kontrakten siden den 1.marts 2017. Rettens begrundelse og afgørelse Reglen i kreditaftalelovens $ 48, stk. 2, regulerer forholdet mellem parterne i en situation; hvor der som følge af forbrugerens misligholdelse er aftalt udenretlig tilbagetagelse af det solgte. Det kan lægges til grund, at der ikke var tale om betalings - eller anden mis - ligholdelse af kontrakten; da <anonym>Part A</anonym> døde den 28. februar 2017, og der foreligger ikke for retten oplysninger, der giver grundlag for at anta- ge, at der uden dødsfaldet ville være sket misligholdelse. På denne bag- grund, 0g da boet ikke; uanset den manglende betaling i april, maj og juni bør stilles bedre, end <anonym>Part A</anonym> selv havde været stillet, skal boet anerkende kravet; der ikke er størrelsesmæssigt bestridt. Jyske Finans A/S får derfor medhold i sin 'påstand. Efter sagens udfald skal Boet efter <anonym>Part A</anonym> betale sagsomkost- ninger til Jyske Finans A/S. Efter sagsens omfang fastsættes omkostningerne til 15.500 kI., hvoraf 500 kr. dækker retsafgift, og 15.000 kr. inklusive moms vedrører omkostninger til advokatbistand. Thi kendes for ret: Boet efter <anonym>Part A</anonym> tilpligtes at anerkende det af Jyske Finans A/ S anmeldte krav på 42.968,75 kr. med procesrente fra den 25. august 2017. Boet efter <anonym>Part A</anonym> skal inden 14 dage til Jyske Finans A/S beta- le sagsomkostninger med 15.500 kr. <anonym>Dommer</anonym>

493

Byrettens dom stadfæstes

Appelleret

Civilsag

Vestre Landsret

BS-18660/2018-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

535/22

Aftaler;

Nej

Nej

Nej

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. marts 2019 Sag BS-18660/2018-VLR (5. afdeling) Boet efter v/ bobestyrer, advokat Mogens Pahl Christensen (advokat Jesper Andersen) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) Retten i Hjørring har den 5. april 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-9126/2017 - HJO; tidligere BS SKSd-1073/2017). Landsdommerne Linda Hangaard, Henrik Estrup 0g Kresten Trolle (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten Boet efter v/ bobestyrer, advokat Mogens Pahl Christensen; har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Indstævnte; Jyske Finans A/S, har påstået dommen stadfæstet. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten: Landsrettens begrundelse 0g resultat 2 Købekontrakten var ikke misligholdt; da afgik ved døden, 0g dødsfaldet kan efter vilkårene i kontrakten ikke i sig selv anses for en mislig holdelse eller en anteciperet misligholdelse. Bestemmelsen i kreditaftalelovens $ 48, stk. 2, har til formål at beskytte forbru - gere. Bestemmelsen kan ikke påberåbes af et bobestyrerbo, som vælger at mis- ligholde kontrakten for at tilgodese arvingerne fremfor kreditor. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal Boet efter V bobestyrer, advokat Mogens Pahl Christensen i sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. inkl. moms til Jyske Finans A/S. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand Der er ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi; udfald og forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Boet efter vlbobe- styrer, advokat Mogens Pahl Christensen inden 14 dage betale 15.000 kr. til Jy- ske Finans A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens S 8 a.

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. marts 2019 Sag BS-18660/2018-VLR (5. afdeling) Boet efter v/ bobestyrer, advokat Mogens Pahl Christensen (advokat Jesper Andersen) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) Retten i Hjørring har den 5. april 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-9126/2017 - HJO; tidligere BS SKSd-1073/2017). Landsdommerne Linda Hangaard, Henrik Estrup 0g Kresten Trolle (kst:) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten Boet efter v/ bobestyrer, advokat Mogens Pahl Christensen; har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Indstævnte; Jyske Finans A/S, har påstået dommen stadfæstet. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten: Landsrettens begrundelse 0g resultat 2 Købekontrakten var ikke misligholdt; da afgik ved døden, 0g dødsfaldet kan efter vilkårene i kontrakten ikke i sig selv anses for en mislig holdelse eller en anteciperet misligholdelse. Bestemmelsen i kreditaftalelovens $ 48, stk. 2, har til formål at beskytte forbru - gere. Bestemmelsen kan ikke påberåbes af et bobestyrerbo, som vælger at mis- ligholde kontrakten for at tilgodese arvingerne fremfor kreditor. Landsretten stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal Boet efter <anonym>art A</anonym> V bobestyrer, advokat Mogens Pahl Christensen i sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. inkl. moms til Jyske Finans A/S. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand Der er ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi; udfald og forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Boet efter vlbobe- styrer, advokat Mogens Pahl Christensen inden 14 dage betale 15.000 kr. til Jy- ske Finans A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens S 8 a.

494

Dødsboet frifindes

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-39568/2019-HJR

Almindelig civil sag

3. instans

537/22

Aftaler;

Nej

Nej

Nej

/ Om restkrav i henhold til kontrakt om køb af bil kunne anmeldes i dødsbo Sag BS-39568/2019 Dom afsagt den 17. januar 2020 Boet efter A mod Jyske Finans A/S Kreditgiver kunne ikke gøre restkrav gældende over for dødsbo efter tilbagelevering af bil I 2015 købte A en bil med Jyske Finans som kreditgiver. Jyske Finans tog ejendomsforbehold i bilen. Da A døde i 2017, havde han ikke misligholdt købekontrakten. Dødsboet, der var solvent, ønskede ikke at indtræde i kontrakten og stillede derfor bilen til rådighed for Jyske Finans. Jyske Finans fik herefter videresolgt bilen og opgjorde et restkrav, som blev gjort gældende over for dødsboet. Højesteret fastslog, at bestemmelserne i kreditaftalelovens kapitel 10 – i overensstemmelse med almindelige principper om solvente dødsboers indtræden i afdødes retsstilling – også kunne påberåbes af dødsboet. Højesteret fastslog endvidere, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at Jyske Finans efter at have fået bilen tilbageleveret kunne gøre yderligere krav gældende over for dødsboet. Landsretten var nået til et andet resultat.

495

Byrettens kendelse ændres, således at en indhentet rapport tillades medsendt til syns- og skønsmanden

Afgørelse

Civilsag

Østre Landsret

BS-2150/2008-OLR

Isoleret bevisoptagelse

2. instans

539/22

Retspleje og civilproces;

Isoleret bevisoptagelse;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 11. september 2008 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, Køben - havn. Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen; M. Lerche og Hanne Harritz Pedersen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Der foretoges 8. afd. kære nr. B-2150-08: Nykredit Østifterne Forsikring A/S (advokat Jesper Ravn) mod (advokat Klaus Kastrup-Larsen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 26. august 2008, hvorved advokat Jesper Ravn på vegne af Nykredit Østifterne Forsikring A/S har kæret Roskilde Rets kendelse af 20. august 2008 (BS 10A-1855/2008) om, at en ensidigt indhentet erklæring ikke skal medsendes til syns- og skønsmanden; dommerens fremsendelsesbrev af 27. august 2008 og udskrift af retsbo- gen med den kærede afgørelse. Der fremlagdes endvidere kæresvarskrift af 1. september 2008 fra advokat Klaus Kastrup- Larsen på vegne af indkærede, De modtagne bilag var til stede. Nykredit Østifterne Forsikring A/S har nedlagt principal påstand om, at den af forsikrings- selskabet indhentede rapport af 18.juli 2008 fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut tillades medsendt til syns- og skønsmanden; subsidiært at rapporten, bortset fra pkt. 7.3 (besvarelse af spørgsmål), tillades medsendt. har påstået stadfæstelse. Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. Efter votering afsagdes sålydende kendels e: Det lægges efter det oplyste til grund, at Dansk Brand- 0g sikringsteknisk Instituts rapport af 18.juli 2008 er indhentet af Nykredit Østifterne Forsikring A/S som led i forsikringssel- skabets almindelige skadesbehandling 0g til brug for vurderingen af bl.a , om der er forsik - ringsdækning for skaden. har ikke peget på omstændigheder, som ud fra hans interesser på afgø- rende vis gør det betænkeligt; at syns- og skønsmanden får kendskab til rapporten. Der er derfor ikke grundlag for at nægte, at rapporten medsendes til syns- og skønsmanden; der afgiver sin erklæring under ansvar efter retsplejelovens $ 209 Herefter tages Nykredit Østifterne Forsikring A/S' principale påstand til følge. Omkostningerne i forbindelse med kæremålet henskydes til byrettens afgørelse i forbin - delse med den samlede omkostningsafgørelse, jf. retsplejelovens $ 343, stk. 2 og 3 - 3 - T h i b e s t e m m e s: Byrettens kendelse ændres, således at den af Nykredit Østifterne Forsikring A/S indhen- tede rapport af 18. juli 2008 fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut tillades medsendt til syns- og skønsmanden. Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet.

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 11. september 2008 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, Køben - havn. Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen; M. Lerche og Hanne Harritz Pedersen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> Der foretoges 8. afd. kære nr. B-2150-08: Nykredit Østifterne Forsikring A/S (advokat Jesper Ravn) mod <anonym>Part 1</anonym> (advokat Klaus Kastrup-Larsen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 26. august 2008, hvorved advokat Jesper Ravn på vegne af Nykredit Østifterne Forsikring A/S har kæret Roskilde Rets kendelse af 20. august 2008 (BS 10A-1855/2008) om, at en ensidigt indhentet erklæring ikke skal medsendes til syns- og skønsmanden; dommerens fremsendelsesbrev af 27. august 2008 og udskrift af retsbo- gen med den kærede afgørelse. Der fremlagdes endvidere kæresvarskrift af 1. september 2008 fra advokat Klaus Kastrup- Larsen på vegne af indkærede, <anonym>Part 1</anonym> De modtagne bilag var til stede. Nykredit Østifterne Forsikring A/S har nedlagt principal påstand om, at den af forsikrings- selskabet indhentede rapport af 18.juli 2008 fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut tillades medsendt til syns- og skønsmanden; subsidiært at rapporten, bortset fra pkt. 7.3 (besvarelse af spørgsmål), tillades medsendt. <anonym>Part 1</anonym> har påstået stadfæstelse. Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. Efter votering afsagdes sålydende kendels e: Det lægges efter det oplyste til grund, at Dansk Brand- 0g sikringsteknisk Instituts rapport af 18.juli 2008 er indhentet af Nykredit Østifterne Forsikring A/S som led i forsikringssel- skabets almindelige skadesbehandling 0g til brug for vurderingen af bl.a , om der er forsik - ringsdækning for skaden. <anonym>Part 1</anonym> har ikke peget på omstændigheder, som ud fra hans interesser på afgø- rende vis gør det betænkeligt; at syns- og skønsmanden får kendskab til rapporten. Der er derfor ikke grundlag for at nægte, at rapporten medsendes til syns- og skønsmanden; der afgiver sin erklæring under ansvar efter retsplejelovens $ 209 Herefter tages Nykredit Østifterne Forsikring A/S' principale påstand til følge. Omkostningerne i forbindelse med kæremålet henskydes til byrettens afgørelse i forbin - delse med den samlede omkostningsafgørelse, jf. retsplejelovens $ 343, stk. 2 og 3 - 3 - T h i b e s t e m m e s: Byrettens kendelse ændres, således at den af Nykredit Østifterne Forsikring A/S indhen- tede rapport af 18. juli 2008 fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut tillades medsendt til syns- og skønsmanden. Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet.

496

Sag om, hvorvidt en rapport skulle medsendes til syns- og skønsmand

Appelleret

Civilsag

Retten i Roskilde

BS-1855/2008-ROS

Isoleret bevisoptagelse

1. instans

538/22

Retspleje og civilproces;

Isoleret bevisoptagelse;

Nej

Nej

Nej

RETTEN ROSKILDE Udskrift af retsbogen Den 20. august 2008 k1. 10.00 blev retten sat på Helligkorsvej 7, 4000 Ros- kilde; af Der blev foretaget i et offentligt retsmøde sag nr. BS 10A-1855/2008: mod Nykredit Østifterne Forsikring AJS clo advokat Pia Petersen Dronningens Tværgade 7 1302 København K Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes begæring om isoleret bevisoptagelse af 25.juli 2008, brev af 31.juli 2008 fia skønsindstævnte; telefax af 11. august 2008 fra skønsrekvi- renten og telefax af 13. august 2008 fra skønsindstævnte. Det fremgår heraf, at skønsindstævnte har gjort gældende; at bilag A, der er en rapport udarbej- det af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut den 18.juli 2008, skal med- sendes til syns- og skønsmanden; og at skønsrekvirenten har protesteret heri- mod. Retten afsagde følgende KENDELS E: Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts rapport af 18.juli 2008 er en sag- kyndig erklæring; som skønsindstævnte har indhentet ensidigt. Skønsind- stævnte har hverken godtgjort eller sandsynliggjort; at rapporten er af væ- sentlig betydning for skønsmandens besvarelse af spørgsmål. Retten finder herefter ikke; at rapporten skal medsendes til syns- og skønsmanden hvorfor bestemmes: Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts rapport af 18.juli 2008 skal ikke medsendes til syns- og skønsmanden. Sagen udsat til den 3. september 2008 på parternes enighed om syns- og skønstema og syns- 0g skønsmand. Retten hævet.

RETTEN ROSKILDE Udskrift af retsbogen Den 20. august 2008 k1. 10.00 blev retten sat på Helligkorsvej 7, 4000 Ros- kilde; af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i et offentligt retsmøde sag nr. BS 10A-1855/2008: <anonym>Part 1 (Skønsrekvirent)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> mod Nykredit Østifterne Forsikring AJS <anonym>(skønsindstævnte)</anonym> clo advokat Pia Petersen Dronningens Tværgade 7 1302 København K Ingen indkaldt eller mødt. Der fremlagdes begæring om isoleret bevisoptagelse af 25.juli 2008, brev af 31.juli 2008 fia skønsindstævnte; telefax af 11. august 2008 fra skønsrekvi- renten og telefax af 13. august 2008 fra skønsindstævnte. Det fremgår heraf, at skønsindstævnte har gjort gældende; at bilag A, der er en rapport udarbej- det af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut den 18.juli 2008, skal med- sendes til syns- og skønsmanden; og at skønsrekvirenten har protesteret heri- mod. Retten afsagde følgende KENDELS E: Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts rapport af 18.juli 2008 er en sag- kyndig erklæring; som skønsindstævnte har indhentet ensidigt. Skønsind- stævnte har hverken godtgjort eller sandsynliggjort; at rapporten er af væ- sentlig betydning for skønsmandens besvarelse af spørgsmål. Retten finder herefter ikke; at rapporten skal medsendes til syns- og skønsmanden hvorfor bestemmes: Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts rapport af 18.juli 2008 skal ikke medsendes til syns- og skønsmanden. Sagen udsat til den 3. september 2008 på parternes enighed om syns- og skønstema og syns- 0g skønsmand. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

497

Beslaglæggelsen af de 580.000 kr. blev ophævet

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-2420/2012-VLR

Grundlovssag

2. instans

542/22

Efterforskning og straffeproces;

Nej

Vestre Landsret holdt den 4. december 2012 kl. 16.30 møde på tingstedet i Viborg Som dommer fungerede landsdommer Vogter, VL. $-2420-12 Anklagemyndigheden mod født den 1952 Fremlagte bilag: brev af 7. november 2012 fra Statsadvokaten for Nord- og Østjylland processkrift af 8. november 2012 fra advokat Lars Henriksen. Landsrettens tidligere fremlagte bilag var til stede. Den 17. oktober 2012 har byretten afsagt kendelse om; at det godkendes, at politiet har beslaglagt et indestående på 580.000 kr. på en konto i Danske Bank; 0g at politiet må op- retholde beslaglæggelsen. Kendelsen er kæret af Sagen har været behandlet af landsdommere Vogter; Mogens Heinsen og Michael Thue- sen. Landsretten afsagde Kendelse: Det fremgår af sagen; at Nordjyllands Politi den 11. september 2012 rettede henvendelse til Danske Bank med henblik på beslaglæggelse af 580.000 kr. fra en nærmere angivet bank- konto tilhørende Danske Bank hævede herefter beløbet på kontoen og overførte det til en konto tilhørende Nordjyllands Politi. Kontoen i Danske Bank var en kassekredit; der ved overførslen gik fra en negativ saldo på ~1.762.952 kr. til -2.342.952 kr. Ved den betaling der dannede grundlag for mistanken om groft hæleri og beslaglæggelsen; var kontoen den 6. september 2012 nedbragt fra -2.498.424 kr. til -1.918.424 kr. Efter retsplejelovens $ 802, stk. 1 0g 2, kan "genstande" og 99 'gods", som en mistænkt råder over; beslaglægges under nærmere angivne betingelser. Der er ikke i forarbejderne til rets- plejelovens bestemmelser om beslaglæggelse; herunder betænkning 1223/1991 om beslag- læggelse og edition under efterforskning og lovforslaget med bemærkninger fra 1999, grundlag for at antage; at begreberne "genstande" og "gods" skal forstås således; at de går ud over ordenes naturlige sproglige grænse. Tværtimod er det i forarbejderne angivet; at der med "gods" menes formueaktiver; herunder fordringer. Det kræves ikke; at "gods" kan påvises fysisk. Der kan feks. være tale om "aktiver" registreret i Værdipapircentralen. Det anføres også, at genstande kan være "effekter" uden økonomisk værdi eller penge: Efter en naturlig læsning af lovforslagets bemærkninger må der med "penge" sigtes til fysiske pen- ge i form af sedler og mønter. Retsplejelovens regler om retsvirkningere af beslaglæggel- se, herunder $ 807 b og forarbejdeme hertil, synes heller ikke at give nogen støtte for, at der ved udformningen af reglerne har været en forudsætning om; at der skulle kunne ske beslaglæggelse i 99 'gods", der ikke i almindelig formueretlig forstand kan anses som e for- mueaktiv; feks. en lånemulighed. En ikke unyttet del af en negativ kassekredit er en lånemulighed eller en trækningsret; men er ikke en fordring: Da der ikke er tale om en fordring eller andet 91 'gods" eller i øvrigt om en "genstand"', kan der ikke foretages beslaglæggelse af et beløb som sket. Landsretten ophæver derfor beslaglæggelsen: Thi b e st em mes: Den foretagne beslaglæggelse af 580.000 kr. fra kassekredit ophæves. Sagen sluttet:. Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 5. december 2012 - 3 - Vogter

Vestre Landsret holdt den 4. december 2012 kl. 16.30 møde på tingstedet i Viborg Som dommer fungerede landsdommer Vogter, VL. $-2420-12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Person 1</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1952 Fremlagte bilag: brev af 7. november 2012 fra Statsadvokaten for Nord- og Østjylland processkrift af 8. november 2012 fra advokat Lars Henriksen. Landsrettens tidligere fremlagte bilag var til stede. Den 17. oktober 2012 har byretten afsagt kendelse om; at det godkendes, at politiet har beslaglagt et indestående på 580.000 kr. på en konto i Danske Bank; 0g at politiet må op- retholde beslaglæggelsen. Kendelsen er kæret af <anonym>Person 1</anonym> Sagen har været behandlet af landsdommere Vogter; Mogens Heinsen og Michael Thue- sen. Landsretten afsagde Kendelse: Det fremgår af sagen; at Nordjyllands Politi den 11. september 2012 rettede henvendelse til Danske Bank med henblik på beslaglæggelse af 580.000 kr. fra en nærmere angivet bank- konto tilhørende <anonym>Person 1</anonym> Danske Bank hævede herefter beløbet på kontoen og overførte det til en konto tilhørende Nordjyllands Politi. Kontoen i Danske Bank var en kassekredit; der ved overførslen gik fra en negativ saldo på ~1.762.952 kr. til -2.342.952 kr. Ved den betaling der dannede grundlag for mistanken om groft hæleri og beslaglæggelsen; var kontoen den 6. september 2012 nedbragt fra -2.498.424 kr. til -1.918.424 kr. Efter retsplejelovens $ 802, stk. 1 0g 2, kan "genstande" og 99 'gods", som en mistænkt råder over; beslaglægges under nærmere angivne betingelser. Der er ikke i forarbejderne til rets- plejelovens bestemmelser om beslaglæggelse; herunder betænkning 1223/1991 om beslag- læggelse og edition under efterforskning og lovforslaget med bemærkninger fra 1999, grundlag for at antage; at begreberne "genstande" og "gods" skal forstås således; at de går ud over ordenes naturlige sproglige grænse. Tværtimod er det i forarbejderne angivet; at der med "gods" menes formueaktiver; herunder fordringer. Det kræves ikke; at "gods" kan påvises fysisk. Der kan feks. være tale om "aktiver" registreret i Værdipapircentralen. Det anføres også, at genstande kan være "effekter" uden økonomisk værdi eller penge: Efter en naturlig læsning af lovforslagets bemærkninger må der med "penge" sigtes til fysiske pen- ge i form af sedler og mønter. Retsplejelovens regler om retsvirkningere af beslaglæggel- se, herunder $ 807 b og forarbejdeme hertil, synes heller ikke at give nogen støtte for, at der ved udformningen af reglerne har været en forudsætning om; at der skulle kunne ske beslaglæggelse i 99 'gods", der ikke i almindelig formueretlig forstand kan anses som e for- mueaktiv; feks. en lånemulighed. En ikke unyttet del af en negativ kassekredit er en lånemulighed eller en trækningsret; men er ikke en fordring: Da der ikke er tale om en fordring eller andet 91 'gods" eller i øvrigt om en "genstand"', kan der ikke foretages beslaglæggelse af et beløb som sket. Landsretten ophæver derfor beslaglæggelsen: Thi b e st em mes: Den foretagne beslaglæggelse af 580.000 kr. fra <anonym>Person 1 S</anonym> kassekredit ophæves. Sagen sluttet:. Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 5. december 2012 - 3 - Vogter

498

Sag om beslaglagt indestående på 580.000 kr.

Appelleret

Straffesag

Retten i Aalborg

SS-6757/2012-ALB

Grundlovssag

1. instans

540/22

Efterforskning og straffeproces;

Nej

5100-76141-00480-12

RETTEN AALBORG Udskrift af retsbogen Den 17. oktober 2012 kl. 13.00 blev retten i Aalborg, 8. afdeling, sat af Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 8-6757/2012 Politiets nr. 5100-76141-00480-12 Anklagemyndigheden mod Ingen var mødt eller indkaldt. Retten afsagde Kendelse: Det fremgår af redegørelsen; at et beløb på 1.700.000 kr, er overført fra en konto, hvorpå der ikke var dækning herfor, til en konto tilhørende hvorfra der er sket overførsel til forskellige andre konti, deriblandt Henset til det nærmere oplyste om fremgangsmåden og størrelsen af det be- løb, som er overført til findes han uanset de foreliggende oplysninger om, at der var tale om købesum for et antal guldmønter med ri- melig grund mistænkt for overtrædelse af straffelovens $ 290, stk: 2 Betingelserne i retsplejelovens $ 806, stk. 3,jf. $ 802, stk. 1 og 2, for at be- slaglægge det pågældende beløb på øjemedet; findes derfor at have været opfyldt; hvorfor beslaglæggelsen opretholdes. Den omstændighed, at beløbet er indsat på en kassekredit som sket, findes ikke at ændre herved. Derfor bestemmes: Retten godkender, at politiet har beslaglagt et indestående på 580.000 kr. på i Danske Bank, Åboulevarden 69 i Århus. Politiet må opretholde beslaglæggelsen. Retten fastsatte salær på 2.100 kr med tillæg af moms til den beskik-kede forsvarer, advokat Lars Henriksen. Salæret betales af Sagen sluttet. Retten hævet.

RETTEN AALBORG Udskrift af retsbogen Den 17. oktober 2012 kl. 13.00 blev retten i Aalborg, 8. afdeling, sat af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 8-6757/2012 Politiets nr. 5100-76141-00480-12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Person 1</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Ingen var mødt eller indkaldt. Retten afsagde Kendelse: Det fremgår af redegørelsen; at et beløb på 1.700.000 kr, er overført fra en konto, hvorpå der ikke var dækning herfor, til en konto tilhørende <anonym>Person 2</anonym> hvorfra der er sket overførsel til forskellige andre konti, deriblandt <anonym>Person 1's</anonym> Henset til det nærmere oplyste om fremgangsmåden og størrelsen af det be- løb, som er overført til <anonym>Person 1</anonym> findes han uanset de foreliggende oplysninger om, at der var tale om købesum for et antal guldmønter med ri- melig grund mistænkt for overtrædelse af straffelovens $ 290, stk: 2 Betingelserne i retsplejelovens $ 806, stk. 3,jf. $ 802, stk. 1 og 2, for at be- slaglægge det pågældende beløb på øjemedet; findes derfor at have været opfyldt; hvorfor beslaglæggelsen opretholdes. Den omstændighed, at beløbet er indsat på en kassekredit som sket, findes ikke at ændre herved. Derfor bestemmes: Retten godkender, at politiet har beslaglagt et indestående på 580.000 kr. på <anonym>Kontonummer</anonym> i Danske Bank, Åboulevarden 69 i Århus. Politiet må opretholde beslaglæggelsen. Retten fastsatte salær på 2.100 kr med tillæg af moms til den beskik-kede forsvarer, advokat Lars Henriksen. Salæret betales af <anonym>Person 1</anonym> Sagen sluttet. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

499

Byrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-2400/2012-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

546/22

Forbrydelser i offentlig tjeneste;

Nej

52400004- DG ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 8. november 2012 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Henrik Gam; Ulla Staal og Karsten Rifbjerg Erichsen (kst.) med doms- mænd). 18. afd. nr. $-2400-12: Den militære anklagemyndighed mod (advokat Claus Jonathan Kapler Rehl, besk.) Næstved Rets dom af 18.juli 2012 (3223/2011) er anket af med på - stand om frifindelse, subsidiært formildelse således at han idømmes en bøde Den militære anklagemyndighed har endeligt påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne 0g der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. De i byretten af vidnerne afgivne forklarin- ger er dokumenteret. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hans far altid har været hans fortrolige, 0g at det derfor var naturligt for ham at sende faderen den omhandlede e-mail. Det var i den forbindelse uden betydning, at hans far var sikkerhedsgodkendt til "HEMINS? (hem- meligt/Nato secret) . Han har ikke været på kursus i sikkerhedsinstruksen; og instruksen var heller ikke ophængt i cafeteriet om bord på Over prajeanlægget blev givet mange forskellige meddelelser, herunder dagens briefing, og i relation til den konkrete sag blev der givet besked om, at man skulle undlade at lægge oplysninger ud på Facebook 0g internettet. har supplerende forklaret blandt andet, at der før udsendelsen med blev sendt e-mails til alle besætningsmedlemmer med link til sikkerhedsin- struksen. Under udsendelsen med var der i cafeteriet ophængt en seddel om, at besætningsmedlemmerne skulle sætte sig ind i sikkerhedsinstruksen; 0g over prajean - lægget blev der flere gange givet tilsvarende besked. Der blev prajet så mange gange om sikkerhedsinstruksen 0g om, at man skulle være forsigtig med, hvad man skrev hjem om, at en talsmand på et tidspunkt sagde, at det var voksne mennesker; der var ombord, 0g at beskeden var forstået. Alle oplysninger om igangværende operationer er hemmelige; 0g det er ikke tilladt at videregive hemmelige oplysninger til en person; selv om vedkommende er sikkerhedsgodkendt til "HEMINS? , hvis videregivelsen ikke tillige er i overensstemmelse med princippet "NEED TO KNOW" har supplerende forklaret blandt andet, at der blev orienteret om sikkerhedsinstruksen forud for udsendelsen, men at han i øvrigt ikke husker nærmere herom. Han er klar over; at man ikke må give oplysninger til fare for en operation; 0g un- der briefinger har han hørt om tavshedspligt 0g om; at man midt under en operation ikke til udenforstående må videregive oplysninger af nogen art overhovedet. Han er under udsen- delser meget påpasselig med, hvad han skriver på Facebook, 0g af samme grund skriver han normalt kun om fritidsaktiviteter og lignende. Hvis man er i tvivl om berettigelsen af at videregive oplysninger, skal man lade være med det eller spørge sikkerhedsofficeren. Retsgrundlag FKO BST 358-1, kap. 2, pkt. 5.1 har følgende ordlyd: "5.1. Tavshedspligt Enhver skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som vedkommende under sin tjeneste bliver bekendt med, 0g hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller foreskrevet i de til enhver tid gældende bestemmelser for den militære sikkerhedstjeneste. Tavshedspligten ophører ikke med udtræ - den af tjenesten; hvorfor den i sådanne tilfælde skal indskærpes . Af sikkerhedsinstruks for fremgår blandt andet: "SIKKERHEDSINSTRUKS Er gældende for alt personel tjenestegørende om bord. Alt personel skal kende de sikkerhedsmæssige forpligtelser. Overholdelsen af gældende sikkerhedsbestemmelser påhviler den enkelte. Ved tvivlsspørgsmål har man pligt til at henvende sig til SIKOF [sikkerhedsofficeren]. MILITÆRE TAVSHEDSPLIGT Oplysninger af militær karakter, man uundgåeligt kommer i besiddelse af under den daglige tjeneste, må ikke meddeles til udenforstående, uanset om emnet i sig selv kan betegnes som UKLASSIFICE - RETINATO UNCLASSFFIED Militære emner må heller ikke diskuteres på offentlige steder. Skal ikke lægges på Facebook! Af særlig vigtighed er det; at man ikke over for uvedkommende omta- ler emner, der vedrører støtteskibets umiddelbare sikkerhed, som feks. sikkerhedsbestemmelser, vagtinstrukser 0g vagtordninger, alarmeringer og beredskabsforanstaltninger, herunder resultater af evt. prøvealarme - ringer, øvelsesaktivitet, artilleriskyderesultater, våbnenes rækning m.v. Klassificerede; tjenstlige emner må ikke diskuteres på steder, hvor der kan være fare for, at samtalen kan blive hørt af uvedkommende. Skal ikke lægges på Facebook! Sikkerhedsgodkendelser er afhængig af ens funktion om bord. YDERST HEMMELIGTICOSMIC TOP SECRET (YHEMICTS) HEMMELIGTINATO SECRET (HEMNS) FORTROLIGTINATO CONFIDENTIAL (FTRINC) MEN, princippet er Need-to-Know Landsrettens begrundelse og resultat Det tiltrædes; at tiltaltes oplysninger i e-mailen om aktuelle skygning af det kaprede sejlskib; om kommunikationen med et besætningsmedlem herfra, som havde givet oplysninger om antallet af pirater; deres våben m.v., og om beslutningskompetencen for en eventuel operation alle er oplysninger af en sådan karakter, at de ikke må meddeles til udenforstående. Tiltalte havde pligt til at gøre sig bekendt med de bestemmelser; der gjaldt for hans tjeneste herunder de af tiltalen omhandlede forskrifter; som begge var tilgængelige for ham. Efter vidneforklaringer lægger landsretten endvidere til grund, at reglerne om tavshedspligt gentagne gange blev indskær - pet over for besætningen; senest umiddelbart forud for tiltaltes afsendelse af e-mailen i forbindelse med, at besætningens adgang til internettet blev genåbnet efter i en periode at have været lukket af sikkerhedsmæssige årsager. På denne baggrund, 0g da tiltalte burde have indset, at oplysningerne i e-mailen efter deres karakter ikke måtte meddeles til udenforstående, tiltrædes det, at tiltalte groft har tilsidesat sine pligter i tjenesten; og at han derfor er skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Af de grunde, der er anført af byretten; findes straffen passende. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

52400004- DG ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 8. november 2012 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Henrik Gam; Ulla Staal og Karsten Rifbjerg Erichsen (kst.) med doms- mænd). 18. afd. nr. $-2400-12: Den militære anklagemyndighed mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Claus Jonathan Kapler Rehl, besk.) Næstved Rets dom af 18.juli 2012 (3223/2011) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med på - stand om frifindelse, subsidiært formildelse således at han idømmes en bøde Den militære anklagemyndighed har endeligt påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. De i byretten af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> afgivne forklarin- ger er dokumenteret. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hans far altid har været hans fortrolige, 0g at det derfor var naturligt for ham at sende faderen den omhandlede e-mail. Det var i den forbindelse uden betydning, at hans far var sikkerhedsgodkendt til "HEMINS? (hem- meligt/Nato secret) . Han har ikke været på kursus i sikkerhedsinstruksen; og instruksen var heller ikke ophængt i cafeteriet om bord på <anonym>Skib 1</anonym> Over prajeanlægget blev givet mange forskellige meddelelser, herunder dagens briefing, og i relation til den konkrete sag blev der givet besked om, at man skulle undlade at lægge oplysninger ud på Facebook 0g internettet. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at der før udsendelsen med <anonym>Skib 1</anonym> blev sendt e-mails til alle besætningsmedlemmer med link til sikkerhedsin- struksen. Under udsendelsen med <anonym>Skib 1</anonym> var der i cafeteriet ophængt en seddel om, at besætningsmedlemmerne skulle sætte sig ind i sikkerhedsinstruksen; 0g over prajean - lægget blev der flere gange givet tilsvarende besked. Der blev prajet så mange gange om sikkerhedsinstruksen 0g om, at man skulle være forsigtig med, hvad man skrev hjem om, at en talsmand på et tidspunkt sagde, at det var voksne mennesker; der var ombord, 0g at beskeden var forstået. Alle oplysninger om igangværende operationer er hemmelige; 0g det er ikke tilladt at videregive hemmelige oplysninger til en person; selv om vedkommende er sikkerhedsgodkendt til "HEMINS? , hvis videregivelsen ikke tillige er i overensstemmelse med princippet "NEED TO KNOW" <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at der blev orienteret om sikkerhedsinstruksen forud for udsendelsen, men at han i øvrigt ikke husker nærmere herom. Han er klar over; at man ikke må give oplysninger til fare for en operation; 0g un- der briefinger har han hørt om tavshedspligt 0g om; at man midt under en operation ikke til udenforstående må videregive oplysninger af nogen art overhovedet. Han er under udsen- delser meget påpasselig med, hvad han skriver på Facebook, 0g af samme grund skriver han normalt kun om fritidsaktiviteter og lignende. Hvis man er i tvivl om berettigelsen af at videregive oplysninger, skal man lade være med det eller spørge sikkerhedsofficeren. Retsgrundlag FKO BST 358-1, kap. 2, pkt. 5.1 har følgende ordlyd: "5.1. Tavshedspligt Enhver skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som vedkommende under sin tjeneste bliver bekendt med, 0g hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller foreskrevet i de til enhver tid gældende bestemmelser for den militære sikkerhedstjeneste. Tavshedspligten ophører ikke med udtræ - den af tjenesten; hvorfor den i sådanne tilfælde skal indskærpes . Af sikkerhedsinstruks for <anonym>Skib 1</anonym> <anonym>Skib 2</anonym> fremgår blandt andet: "SIKKERHEDSINSTRUKS Er gældende for alt personel tjenestegørende om bord. Alt personel skal kende de sikkerhedsmæssige forpligtelser. Overholdelsen af gældende sikkerhedsbestemmelser påhviler den enkelte. Ved tvivlsspørgsmål har man pligt til at henvende sig til SIKOF [sikkerhedsofficeren]. MILITÆRE TAVSHEDSPLIGT Oplysninger af militær karakter, man uundgåeligt kommer i besiddelse af under den daglige tjeneste, må ikke meddeles til udenforstående, uanset om emnet i sig selv kan betegnes som UKLASSIFICE - RETINATO UNCLASSFFIED Militære emner må heller ikke diskuteres på offentlige steder. Skal ikke lægges på Facebook! Af særlig vigtighed er det; at man ikke over for uvedkommende omta- ler emner, der vedrører støtteskibets umiddelbare sikkerhed, som feks. sikkerhedsbestemmelser, vagtinstrukser 0g vagtordninger, alarmeringer og beredskabsforanstaltninger, herunder resultater af evt. prøvealarme - ringer, øvelsesaktivitet, artilleriskyderesultater, våbnenes rækning m.v. Klassificerede; tjenstlige emner må ikke diskuteres på steder, hvor der kan være fare for, at samtalen kan blive hørt af uvedkommende. Skal ikke lægges på Facebook! Sikkerhedsgodkendelser er afhængig af ens funktion om bord. YDERST HEMMELIGTICOSMIC TOP SECRET (YHEMICTS) HEMMELIGTINATO SECRET (HEMNS) FORTROLIGTINATO CONFIDENTIAL (FTRINC) MEN, princippet er Need-to-Know Landsrettens begrundelse og resultat Det tiltrædes; at tiltaltes oplysninger i e-mailen om <anonym>Skib 1 S</anonym> aktuelle skygning af det kaprede sejlskib; om kommunikationen med et besætningsmedlem herfra, som havde givet oplysninger om antallet af pirater; deres våben m.v., og om beslutningskompetencen for en eventuel operation alle er oplysninger af en sådan karakter, at de ikke må meddeles til udenforstående. Tiltalte havde pligt til at gøre sig bekendt med de bestemmelser; der gjaldt for hans tjeneste herunder de af tiltalen omhandlede forskrifter; som begge var tilgængelige for ham. Efter <anonym>Vidne 2's</anonym> <anonym>Vidne 1's</anonym> 0g <anonym>Vidne 3's</anonym> vidneforklaringer lægger landsretten endvidere til grund, at reglerne om tavshedspligt gentagne gange blev indskær - pet over for besætningen; senest umiddelbart forud for tiltaltes afsendelse af e-mailen i forbindelse med, at besætningens adgang til internettet blev genåbnet efter i en periode at have været lukket af sikkerhedsmæssige årsager. På denne baggrund, 0g da tiltalte burde have indset, at oplysningerne i e-mailen efter deres karakter ikke måtte meddeles til udenforstående, tiltrædes det, at tiltalte groft har tilsidesat sine pligter i tjenesten; og at han derfor er skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Af de grunde, der er anført af byretten; findes straffen passende. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

500

Tiltale for overtrædelse af pligtforsømmelse af særlig grov karakter efter militær straffelovs § 27, stk. 2, jf. stk. 1, jf. FKO BST 358-1, kap. 2, pkt. 5.1, samt sikkerhedsinstruks for to ski... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Næstved

SS-3223/2011-NAE

Almindelig domsmandssag

1. instans

544/22

Forbrydelser i offentlig tjeneste;

Nej

2011/000445

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DO M afsagt den 18.juli 2012 Rettens nr. 3223/2011 Politiets nr. 2011/000445 Anklagemyndigheden mod Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 11. august 2011. er tiltalt for pligtforsømmelse af særlig grov karakter efter militær straffelovs $ 27, stk. 2, jf. stk. 1, jf. FKO BST 358-1, kap. 2, pkt. 5.1, samt sikkerhedsinstuks for ved den 3.marts 2011 ombord på der var på aktion i udlandet; som maskingast at have tilsidesat reglerne om tavsheds - pligt, idet tiltalte elektronisk via Facebook sendte en mail til sin far, hvor han blandt andet skrev, at "Vi har det godt, vores internet 0g telefoner har været lukket ned pga. situationen med den kaprede danske familie og "det er nogle værre kællinger, vi har i politikken; i fire nætter havde vi skygget det kaprede sejlskib . Skjult for piraterne fik vi endda sms fra faren ombord med detaljerede informationer om hvor mange, hvilke våben; 0g hvor i bå- den; de opholder sig. Befrielsesplanen blev godkendt hele vejen op til For- svarschefen: Men i frygt af forestående valg vis der skulle gå noget galt stoppede den der. Det er meget frustrerende hvorved tiltalte kompromitte - rede den militære sikkerhed ved at afsløre taktiske og operative forhold. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængelsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig: Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har erkendt, at han fra skrev den i sagen omhandlede mail til sin far den 3 marts 2011, på hvilket tidspunkt en dansk familie var blevet kapret af såkaldte "pirater" i deres ud for Somalias kyst. Retten finder, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse det før - ste citat i anklageskriftet fra mailen som en overtrædelse af militær straffe- lovs $ 27. Mailen i øvrigt indeholder dels oplysninger om; at skyggede "piraterne dels at der var en kommunikation mellem faderen på 0g forsvaret om antallet af pirater, deres bevæbning mv. 0g endelig oplysninger om beslutningskompetencen for en eventuel operation: Retten finder, at dis - se oplysninger efter deres indhold har en sådan karakter; at de ikke må kom- munikeres til udenforstående. Der lægges herved især vægt på, at mailen blev sendt, mens familien på var taget som gidsler. Det fremgår af FKO BST 358-1, kapitel 2 punkt 5.1 0g af sikkerhedsinstruk- sen for blandt andet; at der skal iagttages tavshed om de for - hold som vedkommende under sin tjeneste bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse er påkravet for den militære sikkerhedstjeneste; samt at oplysninger af militær karakter; som vedkommende tjenestegørende uundgå- eligt kommer i besiddelse af under daglig tjeneste, ikke må meddeles eller diskuteres med udenforstående, uanset om oplysningerne er klassificeret. De anførte forskrifter; som tiltalte havde pligt til at gøre sig bekendt med, var tilgængelige for tiltalte og kunne læses af ham; uanset at han ikke måtte have være til stede til den briefing; hvor reglerne blev gennemgået. Efter or - logskaptajn forklarin- ger må det endvidere lægges til grund, at reglerne om tavshedspligt gentagne gange blev indskærpet over for besætningen. Det er herefter ubetænkeligt at lægge til grund; at tiltalte kendte reglerne om tavshedspligt og burde have indset, at oplysningerne i mailen ikke skulle videregives til udenforstående. På denne baggrund, og når henses til oplysningernes karakter 0g tidspunktet for afsendelsen af mailen; hvor gidseltagningen stadig pågik, finder retten; at tiltalte groft har tilsidesat sine pligter; hvorfor han straffes for pligtforsøm - melse. Når henses til at mailen blev sendt til tiltaltes far; som efter det oplyste enten er ansat eller tilknyttet NATO og at det må lægges til grund, at tiltalte ikke havde til hensigt, at oplysningerne i mailen skulle viderebringes til andre end hans forældre, finder retten, at forholdet ikke har en sådan særlig grov karakter; at det kan henføres til militær straffelovs $ 27, stk. 2 Tiltalte straffes herefter for overtrædelse af militær straffelovs 8 27, stk. 1, jf. FKO BST 358-1, kapitel 2, pkt. 5.1 og sikkerhedsinstruksen for med fængsel i 14 dage. Imedfør af straffelovens $ 56, stk. 1, gøres straffen betinget som nedenfor bestemt. Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på forholdets karakter, herunder ri- sikoen for repressalier over for den gidseltagne familie, men har i formilden- de retning lagt vægt på, at mailens adressat alene var tiltaltes far og at der i den konkrete sag, efter det oplyste; ikke skete nogen skade. Thi kendes for ret: straffes med fængsel i 14 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prø- vetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DO M afsagt den 18.juli 2012 Rettens nr. 3223/2011 Politiets nr. 2011/000445 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 11. august 2011. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for pligtforsømmelse af særlig grov karakter efter militær straffelovs $ 27, stk. 2, jf. stk. 1, jf. FKO BST 358-1, kap. 2, pkt. 5.1, samt sikkerhedsinstuks for <anonym>Skib 1</anonym> <anonym>Skib 2</anonym> ved den 3.marts 2011 ombord på <anonym>Skib 1</anonym> der var på aktion i udlandet; som maskingast at have tilsidesat reglerne om tavsheds - pligt, idet tiltalte elektronisk via Facebook sendte en mail til sin far, hvor han blandt andet skrev, at "Vi har det godt, vores internet 0g telefoner har været lukket ned pga. situationen med den kaprede danske familie og "det er nogle værre kællinger, vi har i politikken; i fire nætter havde vi skygget det kaprede sejlskib . Skjult for piraterne fik vi endda sms fra faren ombord med detaljerede informationer om hvor mange, hvilke våben; 0g hvor i bå- den; de opholder sig. Befrielsesplanen blev godkendt hele vejen op til For- svarschefen: Men i frygt af forestående valg vis der skulle gå noget galt stoppede den der. Det er meget frustrerende hvorved tiltalte kompromitte - rede den militære sikkerhed ved at afsløre taktiske og operative forhold. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængelsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig: Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har erkendt, at han fra <anonym>Skib 1</anonym> skrev den i sagen omhandlede mail til sin far den 3 marts 2011, på hvilket tidspunkt en dansk familie var blevet kapret af såkaldte "pirater" i deres <anonym>Skib 3 (S3)</anonym> ud for Somalias kyst. Retten finder, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse det før - ste citat i anklageskriftet fra mailen som en overtrædelse af militær straffe- lovs $ 27. Mailen i øvrigt indeholder dels oplysninger om; at <anonym>Skib 1</anonym> skyggede "piraterne dels at der var en kommunikation mellem faderen på <anonym>S3</anonym> 0g forsvaret om antallet af pirater, deres bevæbning mv. 0g endelig oplysninger om beslutningskompetencen for en eventuel operation: Retten finder, at dis - se oplysninger efter deres indhold har en sådan karakter; at de ikke må kom- munikeres til udenforstående. Der lægges herved især vægt på, at mailen blev sendt, mens familien på <anonym>S3</anonym> var taget som gidsler. Det fremgår af FKO BST 358-1, kapitel 2 punkt 5.1 0g af sikkerhedsinstruk- sen for <anonym>Skib 1</anonym> blandt andet; at der skal iagttages tavshed om de for - hold som vedkommende under sin tjeneste bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse er påkravet for den militære sikkerhedstjeneste; samt at oplysninger af militær karakter; som vedkommende tjenestegørende uundgå- eligt kommer i besiddelse af under daglig tjeneste, ikke må meddeles eller diskuteres med udenforstående, uanset om oplysningerne er klassificeret. De anførte forskrifter; som tiltalte havde pligt til at gøre sig bekendt med, var tilgængelige for tiltalte og kunne læses af ham; uanset at han ikke måtte have være til stede til den briefing; hvor reglerne blev gennemgået. Efter or - logskaptajn <anonym>Vidne 1</anonym> og kommandørkaptajn <anonym>Vidne 2's</anonym> forklarin- ger må det endvidere lægges til grund, at reglerne om tavshedspligt gentagne gange blev indskærpet over for besætningen. Det er herefter ubetænkeligt at lægge til grund; at tiltalte kendte reglerne om tavshedspligt og burde have indset, at oplysningerne i mailen ikke skulle videregives til udenforstående. På denne baggrund, og når henses til oplysningernes karakter 0g tidspunktet for afsendelsen af mailen; hvor gidseltagningen stadig pågik, finder retten; at tiltalte groft har tilsidesat sine pligter; hvorfor han straffes for pligtforsøm - melse. Når henses til at mailen blev sendt til tiltaltes far; som efter det oplyste enten er ansat eller tilknyttet NATO og at det må lægges til grund, at tiltalte ikke havde til hensigt, at oplysningerne i mailen skulle viderebringes til andre end hans forældre, finder retten, at forholdet ikke har en sådan særlig grov karakter; at det kan henføres til militær straffelovs $ 27, stk. 2 Tiltalte straffes herefter for overtrædelse af militær straffelovs 8 27, stk. 1, jf. FKO BST 358-1, kapitel 2, pkt. 5.1 og sikkerhedsinstruksen for <anonym>skIb 1</anonym> med fængsel i 14 dage. Imedfør af straffelovens $ 56, stk. 1, gøres straffen betinget som nedenfor bestemt. Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på forholdets karakter, herunder ri- sikoen for repressalier over for den gidseltagne familie, men har i formilden- de retning lagt vægt på, at mailens adressat alene var tiltaltes far og at der i den konkrete sag, efter det oplyste; ikke skete nogen skade. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 14 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prø- vetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

501

Sagen udsættes på forelæggelse af præjudicielt spørgsmål for EU-domstolen

Sluttet uden appelafgørelse

Straffesag

Østre Landsret

SS-1466/2018-OLR

Bødesag

2. instans

545/22

Søfart; Udlændinge;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELS E Afsagt den 20. december 2018 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Ib Hounsgaard Trabjerg og Niels Fenger) . 20. afd. nr. S-1466-18: Anklagemyndigheden mod (advokat Michael Clemmensen) Indledning Iden påankede dom af 4.maj 2018 blev dømt for fire forhold vedrø- rende overtrædelse af udlændingelovens 8 59, stk. 4,jf. stk. 5,jf. 8 61, ved som bestyrende partsreder at have ladet skibe anløbe danske havne med udenlandske medarbejdere, selv om dette personale ikke havde arbejdstilladelse eller var fritaget herfor. har gjort gældende; at landsretten bør forelægge følgende tre spørgs - mål præjudicielt for EU-Domstolen: 1 Skal TEUF art. 49 forstås således, at den er til hinder for en medlemsstats nationale bestemmelse om, at skibe, der er indflaget i medlemsstaten 0g ejet af skibsredere, der er borgere i et andet EU-land end medlemsstaten; hvis besætning helt eller del - vist består af tredjelandsstatsborgere, højst må anløbe medlemsstatens havne 25 gange (henholdsvis 28, hvoraf 3 anløb er værfts-ophold) på et år? 2. Udgør et hensyn om at undgå konkurrence på det danske arbejdsmarked, f.eks. for- di udenlandsk arbejdskraft som følge af lønniveauet udkonkurrerer dansk arbejds - kraft; et tvingende samfundsmæssigt hensyn; der kan begrunde en national lovmæs- sig begrænsning, der udgør en restriktion umiddelbart i strid med TEUF art. 49,ien situation; hvor en medlemsstats nationale bestemmelse om, at skibe i international trafik; der er indflaget i medlemsstaten; 0g ejet af skibsredere; der er borgere i et andet EU-land end medlemsstaten; hvis besætning helt eller delvist består af tredje- landsstatsborgere; højst må anløbe medlemsstatens havne 25 gange (28 gange; hvoraf 3 anløb er værtsophold) på et år? 3 Skal TEUF art. 49 og den dertil knyttede retspraksis forstås således; at en medlems - stat kan indføre restriktioner i umiddelbart strid med TEUF art. 49, uden at kunne påvise konkrete holdepunkter for, hvilke tvingende samfundsmæssige hensyn; der skal begrunde restriktionen; og kan en medlemsstat i sin vurdering af restriktionens forenelighed med TEUF art. 49 nøjes med at vurdere restriktionens egnethed, eller skal medlemsstaten også vurdere, om restriktionen går videre end nødvendigt? Anklagemyndigheden har med henvisning til et responsum af 3.juli 2015 fra Juridisk Spe- cialudvalg udtalt sig imod, at der sker præjudiciel forelæggelse; 0g har subsidiært påstået sagen forelagt for Juridisk Specialudvalg på ny, hvis landsretten finder, at Juridisk Special- udvalgs responsum ikke dækker alle de anbringender, som er fremført for landsretten. Byretten afviste at foretage præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Anbringender har til støtte for anmodningen om præjudiciel forelæggelse anført bl.a., at den frie etableringsret i TEUF art. 49 er til hinder for kravet om arbejdstilladelse for beskæftigelse på skibene i udlændingelovens 8 13, stk. 1, nr. 2, smh. med, hvad der nu er udlændingebekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 8 24, nr. 4, 0g på gemnings - tidspunktet var udlændingebekendtgørelse nr. 270 af 22. marts 2010 $ 33, stk. 1, nr. 4. Tiltalte Aps <an på den baggrund ikke pålægges strafansvar i medfør af, hvad der nu er udlændingelovens 8 59, stk. 5-6. Ifølge har anklagemyndigheden ikke godtgjort; at kravet om arbejds - tilladelse er egnet 0g nødvendigt til at varetage et tvingende samfundsmæssigt hensyn. Det følger allerede af, at det er usikkert, hvilke formål kravet om arbejdstilladelse og omfanget af undtagelsen hertil søger at beskytte. Dels er formålet med reglerne ikke som anført af anklagemyndigheden at sikre stabiliteten på abejdsmarkedet, dels udgør det af byretten anførte om ønsket om at beskytte det danske arbejdsmarked ikke et tvingende hensyn efter EU-retten. Under alle omstændigheder har anklagemyndigheden ikke godtgjort; at reglerne i netop den konkrete sag var nødvendige for at varetage et anerkendelsesværdigt hensyn; herunder i forhold til det påberåbte hensyn vedrørende behovet for at undgå forstyrrelser på det dan- ske arbejdsmarked. Tværtimod er reglerne uegnede til at varetage dette formål. Det skyldes bl.a. 1) at reglerne ikke omfatter skibe registreret i andre landes skibsregistre; 2) at besæt- ningen under alle omstændigheder skal have arbejdstilladelse for at arbejde på havneområ- det eller i øvrigt på dansk landterritorium; 3) at reglerne ikke er til hinder for, at tredje- landsstatsborgeren anløber en dansk havn mere end 25 gange, idet det afgørende alene er, hvor ofte det pågældende skib anløber en dansk havn; og 4) at de danske visumregler i fornødent omfang varetager det påberåbte hensyn til arbejdsmarkedets stabilitet . Det må også indgå, at de omtvistede danske regler på den ene side har et snævert anvendelsesom- råde 0g på den anden side er meget indgribende for skibsredere; der tvinges til at ændre deres ansættelsespolitik. har i den forbindelse henvist til en række domme vedrørende den frie udveksling af tjenesteydelser. Særligt for så vidt angår det foreslåede spørgsmål 3 har anført, at spørgsmålet for så vidt må anses for afklaret i retspraksis, men at det er blevet relevant som følge af den forståelse af EU-retten, som byretten angiveligt har anlagt. Anklagemyndigheden har gjort gældende; at der ikke er grundlag for at foretage præjudici - el forelæggelse, idet Juridisk Specialudvalg med et responsum af 3.juli 2015 har forholdt sig til både spørgsmålet om tvingende almene hensyn 0g proportionaliteten af de omtviste - de danske regler og har fundet, at EU-retten ikke er til hinder for de danske regler. De øn - skede spørgsmål 2 0g 3 er desuden unødvendige for sagens afgørelse, idet de søger at få en efterprøvelse af byrettens præmisser. Det fremgår af Juridisk Specialudvalgs responsum; at udvalget finder, at de omhandlede danske regler udgør en ikke-diskriminerende restriktion for den frie etableringsret. Det an - føres videre, at reglerne varetager de samme formål som det generelle krav om arbejdstil - ladelse i udlændingelovens $ 13, stk. 1, 2. pkt., nemlig hensynet til at sikre stabiliteten på arbejdsmarkedet og derved undgå forstyrrelser heraf. Ifølge udvalget er kravet om arbejds - tilladelse en effektiv og dermed egnet måde at varetage dette hensyn. Juridisk Specialud- - 4 - valg finder også, at de omhandlede regler ikke går videre end nødvendigt, idet tredjelands- statsborgere, der er beskæftiget på et dansk indregistreret skib, der anløber en dansk havn mere end 25 ga nge årlig t, må anses for at have opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet, der svarer til den tilknytning, der foreligger ved tredjelandsstatsborgeres beskæftigelse ved en landbaseret virksomhed. Landsrettens begrundelse og resultat Det følger af EU -Doms tolens praksis efter TEUF artikel 267, stk. 3, at hvis der er rejst et EU-retligt spørgsmål under en retssag ved en ret, hvis afgørelser ifølge de nationale rets- regler ikke kan appelleres, er retten som udgangspunkt pligtig at forelægge sagen for EU - Domsto len. Dette gælder dog ikke, hvis det rejste spørgsmål ikke er relevant, hvis den på- gældende EU -retlige bestemmelse allerede er blevet fortolket i fornøden t omfang af Dom- stolen, eller hvis EU-rettens korrekte anvendelse i øvrigt fremgår med en sådan klarhed , at der ikke er plads til fortolkningstvivl , jf. sag C -379/15, Association Fran ce Nature Envi- ronnement, dom af 28. juli 2016, og sag C -416/17, Kommissionen mod Frankrig, dom af 4. oktober 2018. Forelæggelsespligten gælder endvidere ikke i forhold til mul ige præjudiciel- le spørgsmål, der hviler på urigtige hypoteser eller i øvrigt ikke er relevante for sagens af- gørelse, jf. sag C -136/12, Consiglio nazionale dei geologi, dom af 18. juli 2013. Det tilkommer udelukkende den nationale retsinstans selvstændigt og uafhængigt at vurde- re, om der foreligger »acte clair«, jf. forenede sager C -72/14 og C -197/14, X og T.A. van Dijk, dom af 9. september 2015, og sag C -160/14, Ferriere da Silva, dom af 9. september 2015. Det forhold, at Juridisk Specialudvalg – der best år af medlemmer fra bl.a. samme ministerier som anklagemyndigheden og det ministerium, under hvis ressort den anfægtede lovgivning henhører – har udtalt, at der ikke er anledning til at forelægge præjudicielt , kan ikke føre til, at præjudiciel forelæggelse undlades . Som også anført a f parterne må det lægges til grund, at kravet om arbejdstilladelse i udlæn - dingelovens § 13, stk. 1, jf. udlændingebekendtgørelsens § 24, nr. 4, kan udgøre en restrik- tion for den frie etableringsret som omhandlet i TEUF art. 49, og at denne bestemmelse bl.a. henset til ejerforholdene for de berørte skibe finder anvendelse i den foreliggende sag. Parterne er ikke enige om, hvilke hensyn den anfægtede danske lovgivning søger at vareta- ge. EU -Domstolen kan imidlertid ikke i en præjudiciel sag tage stilling til, hvilke formål en national retsregel forfølger, jf. bl.a. C-344/13 & C -367/13, Blanco & F abretti, dom af 22. - 5 - oktober 2014, og sag C -13/15, Cdiscount, kendelse af 8. september 2015 . Landsretten be- mærker også, at det allerede er afklaret i EU -Domstolens praksis, at det af anklagemyndig- heden påberåbte hensyn til at sikre stabiliteten på arbejdsmarkedet og derved undgå for- styrrelser heraf principielt kan begrunde indskrænkninger i den frie bevægelighed, jf. se- nest sag C -18/17, D anieli & C. Officine Meccaniche SpA, dom af 14. november 2018. EU-Domstolen har i en række domme udtalt sig om, hvilke momenter der efter TEUFs regler skal indgå i en proportionalitetsbedømmelse af restriktioner på en arbejdsgivers frie valg af arbejdsta gere. Denne praksis angår imidlertid navnlig forholdet til reglerne om tje- nesteydelser. EU -Domstolens hidtidige afgørelser giver på den baggrund ikke så sikre hol- depunkter for, hvorledes forholdet mellem de omhandlede danske regler og TEUF art. 49 om etabl eringsretten bør bedømmes, at landsretten som en sidsteinstans efter TEUF art. 267, stk. 3, kan undlade at forelægge præjudicielt. Landsretten finder herefter, at de r er anledning til at forelægge EU -Domstolen spørgsmål om, hvorvidt TEUF art. 49 er til hi nder for regler svarende til de omhandlede danske regler om krav om arbejdstilladelse i relation tredjelandsstatsborgere, der arbejder på skibe, der er indflaget i Danmark og ejet af skibsredere, der er borgere i et andet EU -land. Som anført ovenfor er de r efter TEUF art. 267 ikke anledning til at forelægge præjudicielle spørgsmål, hvis besvarelse ikke vil have betydning for den afgørelse, som landsretten skal træffe i hovedsagen. Landsretten finder, at dette er tilfældet for så vidt angår de foreslåede spørgsmål 2 og 3, der dels tager udgangspunkt i en formulering af den påankede dom, dels forudsætter, at anklagemyndigheden har gjort andre anbringender gældende, end hvad der rent faktisk er tilfældet. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at forelægg e de ønske- de spørgsmål 2 og 3 for EU -Domstolen. Landsretten finder ikke anledning til at udsætte sagen med henblik fornye t forelæggelse for Juridisk Specialudvalg i overensstemmelse med anklagemyndighedens subsidiære anmod- ning. Juridisk Specialudvalg har ikke til opgave at rådgive landsretten – men a lene ankla- gemyndigheden – og det tilkommer ikke landsretten at træffe beslutning om, hvorvidt sa- gen på ny bør forelægges Juridisk Specialudvalg. Landsretten kan ikke have bemærkninger til, om anklagemyndigheden i forbindelse med sagens fortsatte behandling måtte finde an- ledning til at forelægge sagen for Juridisk Specialudvalg med henblik at bistå anklagemyn- digheden hermed. - 6 - Landsretten finder herefter, at der skal ske forelæggelse for EU -Domstolen i det ovenfor angivne omfang. T h i b e s t e m m e s : Sagen udsættes på forelæggelse af præjudicielt spørgsmål for EU -domstolen. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELS E Afsagt den 20. december 2018 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Ib Hounsgaard Trabjerg og Niels Fenger) . 20. afd. nr. S-1466-18: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte ApS</anonym> (advokat Michael Clemmensen) Indledning Iden påankede dom af 4.maj 2018 blev <anonym>Tiltalte ApS</anonym> dømt for fire forhold vedrø- rende overtrædelse af udlændingelovens 8 59, stk. 4,jf. stk. 5,jf. 8 61, ved som bestyrende partsreder at have ladet skibe anløbe danske havne med udenlandske medarbejdere, selv om dette personale ikke havde arbejdstilladelse eller var fritaget herfor. <anonym>Tiltalte ApS</anonym> har gjort gældende; at landsretten bør forelægge følgende tre spørgs - mål præjudicielt for EU-Domstolen: 1 Skal TEUF art. 49 forstås således, at den er til hinder for en medlemsstats nationale bestemmelse om, at skibe, der er indflaget i medlemsstaten 0g ejet af skibsredere, der er borgere i et andet EU-land end medlemsstaten; hvis besætning helt eller del - vist består af tredjelandsstatsborgere, højst må anløbe medlemsstatens havne 25 gange (henholdsvis 28, hvoraf 3 anløb er værfts-ophold) på et år? 2. Udgør et hensyn om at undgå konkurrence på det danske arbejdsmarked, f.eks. for- di udenlandsk arbejdskraft som følge af lønniveauet udkonkurrerer dansk arbejds - kraft; et tvingende samfundsmæssigt hensyn; der kan begrunde en national lovmæs- sig begrænsning, der udgør en restriktion umiddelbart i strid med TEUF art. 49,ien situation; hvor en medlemsstats nationale bestemmelse om, at skibe i international trafik; der er indflaget i medlemsstaten; 0g ejet af skibsredere; der er borgere i et andet EU-land end medlemsstaten; hvis besætning helt eller delvist består af tredje- landsstatsborgere; højst må anløbe medlemsstatens havne 25 gange (28 gange; hvoraf 3 anløb er værtsophold) på et år? 3 Skal TEUF art. 49 og den dertil knyttede retspraksis forstås således; at en medlems - stat kan indføre restriktioner i umiddelbart strid med TEUF art. 49, uden at kunne påvise konkrete holdepunkter for, hvilke tvingende samfundsmæssige hensyn; der skal begrunde restriktionen; og kan en medlemsstat i sin vurdering af restriktionens forenelighed med TEUF art. 49 nøjes med at vurdere restriktionens egnethed, eller skal medlemsstaten også vurdere, om restriktionen går videre end nødvendigt? Anklagemyndigheden har med henvisning til et responsum af 3.juli 2015 fra Juridisk Spe- cialudvalg udtalt sig imod, at der sker præjudiciel forelæggelse; 0g har subsidiært påstået sagen forelagt for Juridisk Specialudvalg på ny, hvis landsretten finder, at Juridisk Special- udvalgs responsum ikke dækker alle de anbringender, som er fremført for landsretten. Byretten afviste at foretage præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Anbringender <anonym>Tiltalte ApS</anonym> har til støtte for anmodningen om præjudiciel forelæggelse anført bl.a., at den frie etableringsret i TEUF art. 49 er til hinder for kravet om arbejdstilladelse for beskæftigelse på skibene i udlændingelovens 8 13, stk. 1, nr. 2, smh. med, hvad der nu er udlændingebekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 8 24, nr. 4, 0g på gemnings - tidspunktet var udlændingebekendtgørelse nr. 270 af 22. marts 2010 $ 33, stk. 1, nr. 4. Tiltalte Aps <an på den baggrund ikke pålægges strafansvar i medfør af, hvad der nu er udlændingelovens 8 59, stk. 5-6. Ifølge <anonym>Tiltalte ApS</anonym> har anklagemyndigheden ikke godtgjort; at kravet om arbejds - tilladelse er egnet 0g nødvendigt til at varetage et tvingende samfundsmæssigt hensyn. Det følger allerede af, at det er usikkert, hvilke formål kravet om arbejdstilladelse og omfanget af undtagelsen hertil søger at beskytte. Dels er formålet med reglerne ikke som anført af anklagemyndigheden at sikre stabiliteten på abejdsmarkedet, dels udgør det af byretten anførte om ønsket om at beskytte det danske arbejdsmarked ikke et tvingende hensyn efter EU-retten. Under alle omstændigheder har anklagemyndigheden ikke godtgjort; at reglerne i netop den konkrete sag var nødvendige for at varetage et anerkendelsesværdigt hensyn; herunder i forhold til det påberåbte hensyn vedrørende behovet for at undgå forstyrrelser på det dan- ske arbejdsmarked. Tværtimod er reglerne uegnede til at varetage dette formål. Det skyldes bl.a. 1) at reglerne ikke omfatter skibe registreret i andre landes skibsregistre; 2) at besæt- ningen under alle omstændigheder skal have arbejdstilladelse for at arbejde på havneområ- det eller i øvrigt på dansk landterritorium; 3) at reglerne ikke er til hinder for, at tredje- landsstatsborgeren anløber en dansk havn mere end 25 gange, idet det afgørende alene er, hvor ofte det pågældende skib anløber en dansk havn; og 4) at de danske visumregler i fornødent omfang varetager det påberåbte hensyn til arbejdsmarkedets stabilitet . Det må også indgå, at de omtvistede danske regler på den ene side har et snævert anvendelsesom- råde 0g på den anden side er meget indgribende for skibsredere; der tvinges til at ændre deres ansættelsespolitik. <anonym>Tiltalte ApS</anonym> har i den forbindelse henvist til en række domme vedrørende den frie udveksling af tjenesteydelser. Særligt for så vidt angår det foreslåede spørgsmål 3 har <anonym>Tiltalte ApS</anonym> anført, at spørgsmålet for så vidt må anses for afklaret i retspraksis, men at det er blevet relevant som følge af den forståelse af EU-retten, som byretten angiveligt har anlagt. Anklagemyndigheden har gjort gældende; at der ikke er grundlag for at foretage præjudici - el forelæggelse, idet Juridisk Specialudvalg med et responsum af 3.juli 2015 har forholdt sig til både spørgsmålet om tvingende almene hensyn 0g proportionaliteten af de omtviste - de danske regler og har fundet, at EU-retten ikke er til hinder for de danske regler. De øn - skede spørgsmål 2 0g 3 er desuden unødvendige for sagens afgørelse, idet de søger at få en efterprøvelse af byrettens præmisser. Det fremgår af Juridisk Specialudvalgs responsum; at udvalget finder, at de omhandlede danske regler udgør en ikke-diskriminerende restriktion for den frie etableringsret. Det an - føres videre, at reglerne varetager de samme formål som det generelle krav om arbejdstil - ladelse i udlændingelovens $ 13, stk. 1, 2. pkt., nemlig hensynet til at sikre stabiliteten på arbejdsmarkedet og derved undgå forstyrrelser heraf. Ifølge udvalget er kravet om arbejds - tilladelse en effektiv og dermed egnet måde at varetage dette hensyn. Juridisk Specialud- - 4 - valg finder også, at de omhandlede regler ikke går videre end nødvendigt, idet tredjelands- statsborgere, der er beskæftiget på et dansk indregistreret skib, der anløber en dansk havn mere end 25 ga nge årlig t, må anses for at have opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet, der svarer til den tilknytning, der foreligger ved tredjelandsstatsborgeres beskæftigelse ved en landbaseret virksomhed. Landsrettens begrundelse og resultat Det følger af EU -Doms tolens praksis efter TEUF artikel 267, stk. 3, at hvis der er rejst et EU-retligt spørgsmål under en retssag ved en ret, hvis afgørelser ifølge de nationale rets- regler ikke kan appelleres, er retten som udgangspunkt pligtig at forelægge sagen for EU - Domsto len. Dette gælder dog ikke, hvis det rejste spørgsmål ikke er relevant, hvis den på- gældende EU -retlige bestemmelse allerede er blevet fortolket i fornøden t omfang af Dom- stolen, eller hvis EU-rettens korrekte anvendelse i øvrigt fremgår med en sådan klarhed , at der ikke er plads til fortolkningstvivl , jf. sag C -379/15, Association Fran ce Nature Envi- ronnement, dom af 28. juli 2016, og sag C -416/17, Kommissionen mod Frankrig, dom af 4. oktober 2018. Forelæggelsespligten gælder endvidere ikke i forhold til mul ige præjudiciel- le spørgsmål, der hviler på urigtige hypoteser eller i øvrigt ikke er relevante for sagens af- gørelse, jf. sag C -136/12, Consiglio nazionale dei geologi, dom af 18. juli 2013. Det tilkommer udelukkende den nationale retsinstans selvstændigt og uafhængigt at vurde- re, om der foreligger »acte clair«, jf. forenede sager C -72/14 og C -197/14, X og T.A. van Dijk, dom af 9. september 2015, og sag C -160/14, Ferriere da Silva, dom af 9. september 2015. Det forhold, at Juridisk Specialudvalg – der best år af medlemmer fra bl.a. samme ministerier som anklagemyndigheden og det ministerium, under hvis ressort den anfægtede lovgivning henhører – har udtalt, at der ikke er anledning til at forelægge præjudicielt , kan ikke føre til, at præjudiciel forelæggelse undlades . Som også anført a f parterne må det lægges til grund, at kravet om arbejdstilladelse i udlæn - dingelovens § 13, stk. 1, jf. udlændingebekendtgørelsens § 24, nr. 4, kan udgøre en restrik- tion for den frie etableringsret som omhandlet i TEUF art. 49, og at denne bestemmelse bl.a. henset til ejerforholdene for de berørte skibe finder anvendelse i den foreliggende sag. Parterne er ikke enige om, hvilke hensyn den anfægtede danske lovgivning søger at vareta- ge. EU -Domstolen kan imidlertid ikke i en præjudiciel sag tage stilling til, hvilke formål en national retsregel forfølger, jf. bl.a. C-344/13 & C -367/13, Blanco & F abretti, dom af 22. - 5 - oktober 2014, og sag C -13/15, Cdiscount, kendelse af 8. september 2015 . Landsretten be- mærker også, at det allerede er afklaret i EU -Domstolens praksis, at det af anklagemyndig- heden påberåbte hensyn til at sikre stabiliteten på arbejdsmarkedet og derved undgå for- styrrelser heraf principielt kan begrunde indskrænkninger i den frie bevægelighed, jf. se- nest sag C -18/17, D anieli & C. Officine Meccaniche SpA, dom af 14. november 2018. EU-Domstolen har i en række domme udtalt sig om, hvilke momenter der efter TEUFs regler skal indgå i en proportionalitetsbedømmelse af restriktioner på en arbejdsgivers frie valg af arbejdsta gere. Denne praksis angår imidlertid navnlig forholdet til reglerne om tje- nesteydelser. EU -Domstolens hidtidige afgørelser giver på den baggrund ikke så sikre hol- depunkter for, hvorledes forholdet mellem de omhandlede danske regler og TEUF art. 49 om etabl eringsretten bør bedømmes, at landsretten som en sidsteinstans efter TEUF art. 267, stk. 3, kan undlade at forelægge præjudicielt. Landsretten finder herefter, at de r er anledning til at forelægge EU -Domstolen spørgsmål om, hvorvidt TEUF art. 49 er til hi nder for regler svarende til de omhandlede danske regler om krav om arbejdstilladelse i relation tredjelandsstatsborgere, der arbejder på skibe, der er indflaget i Danmark og ejet af skibsredere, der er borgere i et andet EU -land. Som anført ovenfor er de r efter TEUF art. 267 ikke anledning til at forelægge præjudicielle spørgsmål, hvis besvarelse ikke vil have betydning for den afgørelse, som landsretten skal træffe i hovedsagen. Landsretten finder, at dette er tilfældet for så vidt angår de foreslåede spørgsmål 2 og 3, der dels tager udgangspunkt i en formulering af den påankede dom, dels forudsætter, at anklagemyndigheden har gjort andre anbringender gældende, end hvad der rent faktisk er tilfældet. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at forelægg e de ønske- de spørgsmål 2 og 3 for EU -Domstolen. Landsretten finder ikke anledning til at udsætte sagen med henblik fornye t forelæggelse for Juridisk Specialudvalg i overensstemmelse med anklagemyndighedens subsidiære anmod- ning. Juridisk Specialudvalg har ikke til opgave at rådgive landsretten – men a lene ankla- gemyndigheden – og det tilkommer ikke landsretten at træffe beslutning om, hvorvidt sa- gen på ny bør forelægges Juridisk Specialudvalg. Landsretten kan ikke have bemærkninger til, om anklagemyndigheden i forbindelse med sagens fortsatte behandling måtte finde an- ledning til at forelægge sagen for Juridisk Specialudvalg med henblik at bistå anklagemyn- digheden hermed. - 6 - Landsretten finder herefter, at der skal ske forelæggelse for EU -Domstolen i det ovenfor angivne omfang. T h i b e s t e m m e s : Sagen udsættes på forelæggelse af præjudicielt spørgsmål for EU -domstolen. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

502

Tiltale for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, jf. stk. 5, jf. § 61

Appelleret

Straffesag

Retten i Odense

SS-6485/2015-ODE

Bødesag

1. instans

543/22

Søfart; Udlændinge;

Nej

2300-84137-00003-12

RETTEN | ODENSE 1. afdeling D0 M afsagt den 4. maj 2018 Rettens nr. 1-6485/2015 Politiets nr. 2300-84137-00003-12 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 28. juli 2015 og er berigtiget under hovedfor- handlingen. er tiltalt for 1 overtrædelse af udlændingelovens 8 59, stk. 4, jf. stk 5, jf; $ 61, ved som bestyrende partsreder i der i perioden fra den 22. august 2010 til den 22. august 2011 anløb danske havne med mere end 25 gange, at have beskæftiget 9 udenlandske medarbejdere, i tilsammen 37 påbegyndte måneder; på skibet, selvom dette personale ikke havde arbejdstilladelse; og personalet ikke var fiitaget for krav om arbejds- tilladelse efter udlændingelovens $ 14. 2. overtrædelse af udlændingelovens $ 59, stk. 4, jf. stk. 5, jf. $ 61, ved som bestyrende partsreder i der i perioden fra den 22. au- gust 2010 til den 22. august 2011 anløb danske havne med me- re end 25 gange; at have beskæftiget 12 udenlandske medarbejdere, i tilsam- men 48 påbegyndte måneder, på skibet, selvom dette personale ikke havde arbejdstilladelse; og personalet ikke var fritaget for krav om arbejdstilladelse efter udlændingelovens $ 14, 3. overtrædelse af udlændingelovens $ 59, stk. 4, jf. stk 5, jf: $ 61, ved som bestyrende partsreder i der i perioden fra den 22. august 2010 til den 22. august 2011 anløb danske havne mere end 25 gange med at have beskæftiget 10 udenlandske medarbejde - re, i tilsammen 57 påbegyndte måneder, på skibet, selvom dette personale ikke havde arbejdstilladelse; og personalet ikke var fritaget for krav om ar- bejdstilladelse efter udlændingelovens $ 14. 4 overtrædelse af udlændingelovens $ 59, stk 4,jf. stk. 5,jf. $ 61, ved som bestyrende partsreder i der i perioden fra den 22. august 2010 til den 22. august 2011 anløb danske havne mere end 25 gange med at have beskæftiget 11 udenlandske medar- bejdere; i tilsammen 24 påbegyndte måneder; på skibet, selvom dette perso- nale ikke havde arbejdstilladelse, og personalet ikke var fritaget for krav om arbejdstilladelse efter udlændingelovens $ 14. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Regelgrundlaget Følgende fremgår af udlændingelovens $ 59, stk. 5 og stk, 6, tidligere $ 59, stk. 4 og stk. 5: "Stk. 5: Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som be- skæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller 1 strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Stk. 6: Ved straffens udmåling efter stk 5 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsæt- ligt; at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økono- misk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlæn- dingen ikke har ret til at opholde sig her i landet Af udlændingelovens $ 13, stk. 1, fremgår: Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet el- ler ulønnet beskæftigelse; for at udøve selvstændig erhvervsvirk- somhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydels- er her i landet. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn...' I9 Udlændingebekendtgørelsens $ 33, stk, I, nr, 4, var frem til 11. maj 2015 så- lydende: "Følgende udlændinge er fritaget for kravet om arbejdstilladelse: Personale på danske lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn højst 25 gange, løbende regnet et år bagud uafhæn­ gigt af kalenderåret, såfremt arbejdstilladelse kræves hertil, jf. udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. punktum . ., Bestemmelsen blev ændret fra 11. maj 2015, idet danske skibe derefter fik mulighed for yderligere 3 anløb til danske havne, hvis disse anløb udeluk­ kende sker med henblik på værftsophold. Anklagemyndigheden har fortolket bestemmelsen således, at det efter de nu­ gældende regler, er lovligt at foretage 28 anløb uden krav om arbejdstilla­ delse, hvis det kan dokumenteres, at 3 af anløbene er værftsanløb. Styrelsen for Arbejdsmarked/Rekruttering har den 22. april 2015 udstedt et vejledningsnotat "om fritagelse for krav om arbejdstilladelse for udlændinge på danske lastskibe i international trafik", hvoraf blandt andet fremgår: "Udlændingebekendtgørelsens§ 24, stk. 1, nr. 4, indebærer, at et dansk lastskib i international trafik med udenlandsk personale kan anvende 25 årlige anløb til dansk havn til såvel egentlige havneanløb som til eksempelvis værftsophold. Et sådant dansk lastskib har derudover mulighed for yderligere 3 anløb til dansk havn, hvis disse anløb udelukkende sker med henblik på værftsophold. Definition af værftsophold ... Ved et værftsophold skelnes ikke mellem 11type af værftsop­ hold". Det er således uden betydning om det danske lastskib i forbindelse med reparationsarbejdet eksempelvis "ligger på bed­ ding" (skrående underlag til udskibning), "på reden" (venteområde ifrn. havn), "i tørdok" (udgravet rum/område, der kan lukkes af mod havet og tømmes for vand), "ved kaj" (i havn) eller "på land" (f.eks. værftshal). Det afgørende er, om der udfø­ res værftsarbejde, og ikke hvor værftsarbejdet foregår ... Ved anløb til dansk havn er det almindeligt, at der samtidigt med af-og pålæsning af gods også kan foretages mindre værftsarbej­ der. Ved anløb med henblik på værftsophold, udover de 25 årli­ ge anløb, må lastskibet dog ikke foretage af-eller pålæsning af gods (og dermed være i kommerciel drift). Et sådant anløb må således udelukkende have til fonnål at fa foretaget værftsarbej­ de. Arbejde under værftsophold for den udenlandske besætning Som under et almindeligt anløb til dansk havn, må det danske lastskibs udenlandske personale alene arbejde ombord på lastski-side 3 bet med arbejdsopgaver, som også kan foretages, når skibet er i kommerciel drift på havet. .. " Udlændingestyrelsen, Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen, har udsendt en notat af 16. jwii 2005, hvoraf fremgår "om rækkevidden af ud­ lændingebekendtgørelsens § 33, stk. 1, nr. 4" (nu§ 24, stk. 1, nr. 4). Udlændingestyrelsen oplyser vedrørende "praksis", at styrelsen administre­ rer bestemmelsen således: "... grænsen på 25 anløb beregnes ud fra skibets samlede antal anløb til dansk havn, og ikke efter, hvor mange gange den enkel­ te sømand om bord på skibet, har anløbet dansk havn ... Bestemmelsen i§ 33, stk. 1, nr. 4, er indsat som en undtagelses­ bestemmelse til hovedreglen i udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. pkt... Da der netop er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal dække begrænsede tilfælde, finder styrelsen ikke holdepunkter for en udvidende fortolkning af§ 33, stk. 1, nr. 4." Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har den 29. februar 2012 udtalt blandt andet: "Det er således skibets anløb i dansk havn (med udenlandsk per­ sonale, som ikke er fritaget for krav om arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 14), der er afgørende, og ikke den enkelte udlændinges tilstedeværelse på skibet. 11 Styrelsen for International Rekruttering og Integration har til Fyns Politi den 8. juni 2016 afgivet sålydende udtalelse vedrørende denne straffesag: " ... Efterudlændingelovens§ 13, stk. 1 skal udlændinge have en arbejdstilladelse (medmindre de er fritaget for arbejdstilladelse eller efter afgørelse fra Udlændingestyrelsen kan tage beskæfti­ gelse uden arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14 og 14 a) for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selv­ stændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves tilli­ ge til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn el­ ler lufthavn. Efter udlændingelovens § 59, stk. 5 straffes den, som beskæfti­ ger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, med bøde side 4 eller fængsel indtil 2 år. Fyns Politi har tidligere bl.a oplyst over for styrelsen; at det er den danske virksomhed (rederi) der ansæt - ter 0g aflønner ansatte ombord på rederiets dansk indregistrerede skibe, ligesom eksempelvis kan indgå afta- Ier om udlejning af rederiets skibe til eksterne kunder. Ien sådan situation vil styrelsen normalt anmode politiet om at rejse sigtelse mod men styrelsen ser sig i øvrigt ikke i stand til at udtale sig nærmere om, hvem der kan anses som værende rette ansvarssubjekt i sagen. Fyns Politi har i brev af 12 april 2016 oplyst, at er hjemmehørende i Danmark og på gerningstidspunktet fungerede som bestyrende rederi for en række skibe under dansk flag: Skibene blev ejet af flere partredere, og havde ikke nogen ejerandel i skibene. Reglerne for partrederier er reguleret i Søloven; kapitel 5, og vedrører bl.a. forhold omkring hvordan den enkelte partreder hæfter for rederiets forpligtelser. Området hører ressortmæssigt ikke under Udlændinge-, Integra - tions- og Boligministeriet. Styrelsen ser sig derfor ikke i stand ti] at udtale sig nærmere om denne virksomhedsform og skal henvi- se til rette myndigheder herom." Af TEUF artikel 49 fremgår om etableringsretten: "Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der for- bud mod restriktioner; som hindrer statsborgere i en medlems- stat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område. Dette forbud omfatter også hindringer for, at statsborgere i en med- lemsstat; bosat på en medlemsstats område, opretter agenturer, filialer eller datterselskaber. Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet vedrørende kapita- len indebærer etableringsfriheden adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette 0g lede virk- somheder herunder navnlig selskaber i den i artikel 54 anførte betydning, på de vilkår, som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere. N Sagens oplysninger Direktør for har i retsmøde den 1.feb- ruar 2016 forklaret; at han er shippinguddannet; og at han har været direktør i rederiet siden 1. marts 2013. Han kender ikke nærmere til ejerforholdene i rederiselskabet. Han mener, at de 2 personer med efternavnet har en bestemmende indflydelse på selskabet. Det hele har en partsrederistruk- tur, var en form for postkasse for partrederne. Skibene blev flaget ind under dansk flag; driver rederi. En ordre sendes til Danmark, men man age- rer i Sverige vedrørende det daglige arbejde. Han er daglig leder for Danmark Han er en form for frontløber i Danmark, for at rederiet kan få lov at sejle under dansk flag Han udfører det strategiske overordnede arbejde. Der er ikke ansat noget personale i det danske udover ham. De 4 skibe sejlede formodningsvist i den i anklageskriftet nævnte periode med olieprodukter mellem havne. Skibene får last efter, at man i Gøteborg har bestemt; hvor de skal sejle hen; Det er formentlig de 2 der giver instruktioner til Gøteborg. De personer, de er hyret til skibene, er blevet an- sat i Han har intet med ansættelse af personale at gø- re. Skibe kan udlejes på 4 forskellige måder, herunder ved timecharter; kon - traktsdækning spotsejlads og barebaout, Han kender ikke til de 4 skibes nærmere status i gerningsperioden. Når det fremgår af bilag 12, side 2, var udlejet til er det formentlig rigtigt; men han ved ikke noget om det. Det fremgår af samme forklaring; at skibene var udlejet på volumenkontrakt. Han ved ikke nærmere om det. Partrederiaftalerne er for- mentlig indgået under svensk ret, men heller ikke dette er han bekendt med. Han har ikke kontrakterne. Han formoder, men han ved det ikke; at svensk- erne på det i anklageskriftet nævnte gerningstidspunkt ikke var bekendt med reglerne om maksimalt 25 anløb i Danmark . har i retsmøde den 29. september 2016 forklaret; at han, da selskabet blev stiftet, sad i direktionen. Sammen med 0g udgjorde de bestyrelsen. Han var som nævnt direk- tør. De 2 er brødre og bosiddende i Sverige. De 2 var korrespon- derende reder for 1 Gøteborg. Det at være korresponde - rende reder betyder, at de tager sig af alt vedrørende rederiet. Det eneste han tog sig af, var kontakten med Søfartsstyrelsen i Danmark. Han er uddannet skibsingeniør og har arbejdet som sådan i 30 år på skibsværfter senest i Fre- dericia Han kendte gennem sit arbejde som ingeniør; og han var lige gået på pension; da han blev kontaktet; om han ville være direktør. Han fik 10.000 kr. om måneden som direktør, og hans opgave var at besvare henvendelser til i Danmark. Han gik med en mobil i lommen. Den ringede stort set aldrig: Det var rent teknisk; at han var i kontakt med Sø- fartsstyrelsen . Han var til rådighed, når de svenske skibe blandt andet blev indflaget til Danmark: Skibenes teknik blev overført til Danmark, 90 % er klasseskibe, mens ca, 10 % udgjorde andet f.eks. redningsmidler. Han skulle tage vare på, at skibenes standard svarede til danske regler. Han var aldrig ude på skibene. Foreholdt forhold 1, bilag 14, side 3 har han forklaret, at i Fredericia er På stedet havde han som direktør blot et brandsikret skab og en stol. De originale partsrederikontrak - ter 0g øvrige kontrakter lå i skabet. Det drejede sig om skibene Der blev den 22. juni 2010 afholdt et partsrederimøde på vedrørende 2 af skibene. Dokumenterne fra mødet lå i skabet 0g blev flyttet med til den 30. oktober 2010, da flyttede til Der havde han også et skab og en stol, Han udleverede referatet fra partsre- derimødet til anklageren; der vil sørge for; at der bliver taget en kopi heraf. Vedrørende bilag 14, side 2, har han forklaret; at selskabet den 27. septem- ber 2012 flyttede til Ålborg; da ønskede en daglig leder, som vistnok blev Derefter skilte man sig af med ham Han tror, at var involveret i befragtningen af skibene. Om bilag 14-1 har han forklaret, at formålet, der er angivet for er korrekt beskrevet. Alt hvad der hed befragtning; teknisk mana- gement og øvrigt management foregik fra Gøteborg. Han tror, at selskabet betalte et vederlag til for at fà ordnet alle tjenester bortset fra kon- takt til de danske myndigheder; som han stod for. Fra Gøteborg sørgede man for bemanding af skibene og fragt. Han ved ikke, hvad der blev betalt herfor. Telefontrafikken til hans telefon drejede sig mest om fagforeninger; der rin- gede. De ville normalt ikke sige, hvem de var, og han henviste hver gang til kontoret i Gøteborg ; De spurgte; om der var ledige jobs, og han henviste sta- dig til Gøteborg Han så i papirerne; at der var 50 % af skibenes ansatte; der var EU-borgere; mens 50 % var tredjelandsborgere; Den person i Gøteborg; der stod for ansættelse af søfolk, var ofte på Filippinerne. Han havde ikke meget kontakt til den pågældende person. Om bilag 26, den 5. side har han forklaret; at det er en partsrederiaftale for Han tror; at det er en af de kontrakter, han har været i besiddelse af i original. Han hus- ker ikke, om de 4 aftaler vedrørende de 4 skibe var ens. Det fremgår af side 2 i aftalen; at partredeme havde valgt som dets besty - rende reder. Det vidste han ikke. Om $ 5 har han forklaret; at han ikke var opmærksom på de to øverste afsnit på siden. Han har nok læst afsnittene. Muligvis var ansvaret hans, men alle ydelser blev købt i Gøteborg. Vedrørende partsrederiaftalen på side 3 under $ 5, 2. afsnit på siden har han forklaret; at han ikke var opmærksom på, hvad der stod, og han var ikke in- volveret i det; der står. Han har ikke på noget tidspunkt været involveret i noget med partsreder. Han har fået besked på, at det tog man sig af i Gøte- borg; Han følte sig selv som stråmand. Han var jævnligt i kontakt med advo- kat ansatte vidnet. Han havde tæt kontakt med De holdt bestyrelsesmøder og talte om regnskab og småting. stod for indflagning af skibene til Danmark. Det var ordnet; inden han kom ind i selskabet. Om forhold 1 bilag 12 mødet på politigården med side 2, nederste afsnit, 8 linier fra neden og 4 linier frem har han forklaret; at det er muligt; at det er korrekt, hvad der står, men han var ikke involveret i det. Der var ikke andre ansatte i i Danmark end ham. De 2 andre 1 bestyrelsen varetog vel de opgaver; der er nævnt. Som nævnt betalte andre for at udføre arbejdet:. De 2 brødre traf beslutninger ved- rørende Vidnet politiassistent har i retsmøde den 29. septem- ber 2016 forklaret, at han har efterforsket sagen. Der var drøftelser med bad om et møde, og han betragtede som en del af bestyrelsen af Mødet blev afholdt på Odense Politigård. Han lod 0g forklarede om oprettelse af anpartsselska - bet og om indflagning af skibene. Han tog referat efter at have taget notat 0g skrev det rent næste formiddag . Han husker ikke; om han sendte referatet til flere gange til vidnet og sendte kopi af mails. Han har ikke modtaget nogen anmodning om berigti- gelse vedrørende mødereferatet. Om bilag 12, side 2, "rederiet" i 3 linie forklarede han, at det var Han husker ikke forklaringen; der blev afgivet i den forbindelse. Når der står "rederiet" mener han, at det er Vedrørende bilag 12, side 2, nederste afsnit, 8 linier fra neden 0g 4 linier frem, har han forklaret; at han ikke husker præcist; hvad der blev sagt. Han henholder sig i det hele til mødereferatet. Bemandingslisterne fulgte vist med anmeldelsen fra Sømændenes Forbund. Han må jf. sagens forhold 1, bilag 5 have skaffet bemandlingslisterne fra Han erindrer ikke, om Søfartsstyrelsen var inde over. Sagen startede efter en anmeldelse fra Sømændenes Forbund. Materialet i sagen blev fremsendt af dette for- bund. De sendte feks. bemandingslisterne. Sømandsforbundet, som i dag hedder ITF har forkla- ret, at han er inspektør. Om forhold 1, bilag 1 "Vessel Movement By Ves- sel" forklarede han; at det er ham; der har indhentet disse oplysninger. Han er blandt andet uddannet skibsfører 0g styrmand. Han besøger skibe i danske havne. Han bruger listerne i sit daglige arbejde og henter dem på Lloyds li- ste De har alt om forskellige skibe i verden i Lloyds Skibsregister. Det er et privat drevet selskab. Listerne kan trækkes på nettet, men man kan også abonnere på Lloyds. Alle skibene skal have listerne ombord. Skibene sender via GPS oplysninger om kurs og fart, og listerne er via en satellit indsendt. Det var kun, når skibene var i kystnære områder, han kunne se dem på Llo- yds. Udenfor de områder var de ikke synbare for Lloyds. Om forhold 1, bilag 1, sidste side (side 4) har han forklaret, at Anchorage er reden. Det viser AIS via en bøje, at skibet ligger for anker. Fredericia er Fre- dericia havn; og Kalundborg Anchorage er Kalundborg red og Asnæs havn er en havn. Om bemandingslisterne har han forklaret; at forhold 1 bilag 5 er et eksempel vedrørende Det fremgår som en eksempel om den for den 23. juni 2010, at styrmanden var dansk; og i øvrigt var besætningen personer fra Fi- lippinerne og Sverige. Der blev antaget søfolk fra Phillippinerne på grund af økonomi, Danske faglige organisationer kan ikke tegne overenskomst med dem efter lovens $ 10, stk. 2 og 3. Man kan mønstre en filippinsk mand til 500 dollar pr. måned, Der er ingen fagforening på Phillipinerne. Han kender ikke lønniveauet på disse skibe. Afhørt af forsvareren har han forklaret vedrørende sagens bilag 1 om at logoet i øverste venstre hjørne er forbundets, fordi man der trykker lister- ne ud. Der er ikke foretaget noget bearbejdning af listen. Om bilag 28 har han forklaret; at dette skib i perioden fra den 22. august 2010 til den 22. august 2011 eksempelvis havde anløb markeret som nr. 11 og 12 den 19. april og 20. april som er 2 anløb på Lloyds liste. Sammenhol- der man med bilag 28 lå skibet den ene dag nord for Fredericia for anker. Det fremgår af skibets dagbog om det, når det ligger på reden; også har væ- ret i havn. Lloyds liste viser 2 anløb. Han mener; at skibet har anløbet Frede- ricia 2 gange på det tidspunkt. Sådan læser han det. Om bilag 1 har han forklaret om den 31.januar 2011, at der er en arrived da- to; 0g det skal sammenholdes med bilag 28 under position 29, hvorefter ski- bet har været ved Enstedværket. Han er enig med Lloyds liste i bilag 1 har i retsmøde den 29. september 2016 forklaret; at han er ansat Søfartsstyrelsen og arbejder med sejladssikkerhed . Søfartsstyrelsen anvender AIS for at kortlægge trafik, Systemet opdaterer hele tiden 0g sik- rer, at der sker færre kollisioner. Opdateringer går til andre skibe og lægges på Søfartsstyrelsens server. Der er ingen mellemled mellem serveren og af- sendermasten, "Vessel Movement By Vessel" er et privat drevet foretagen- de, 0g der er visse huller i det system. F.eks. har han set, at Odense Fjord og Guldborgsund omkring Nykøbing Falster ikke har dækning med det system. Søfartsstyrelsens data er mere fintmasket. Listerne; der figurerer i bilag 28, side 3 om anløb af danske havne for er udfærdiget manuelt af ham på baggrund af de oplysninger; Søfartsstyrelsen har fra AIS systemet. Man kan 1 systemet se, hvilken kurs skibet har, hvor hurtigt det sejler; og hvad det er for et skib. Hvis farten er 0, konkluderer han; at skibet ligger stille. Når det feks. ud for nr. 1 er anført lokalitet Fredericia den 17-8 2011 3.10 er det Fredericia Havn, og skibet har været der fra 3.10 til 6.02 den 18. august 2011. Ud for punktemne 11 og 12 er anført, at skibet den 20. april 2011 kl. 10.13 til 8.56 har ligget til ankers nord for Fredericia på Fredericia red. Under position 12 fremgår det, at skibet fra den 19 april 2011 til den 20. april 2011 fra 6.20 til 00.06 går til kaj og kommer tilbage. Han har truk- ket it-data ud og sat ind i et geografisk skema for en periode. Han foreviste på computer; at skibet kl. 00.06 den 20. april sejlede fra Fredericia Havn Man kan se, at det sejlede indtil kL. 00.33, hvor det kastede anker nord for Fredericia KI. 9.03 sejlede det fra Fredericia Red og ankom til Fredericia kl. 10.13. Skibet har således i disse dage været 2 dage ved kaj. Han har også konstateret; at skibet den 31. januar 2011 kl. 10.16 var ved Enstedværket ved Åbenrå. Om position 42 har han forklaret, at først ligger ved kaj 1 i Fredericia Havn; og derefter senere flytter til Vesthavnen. Skibet har således ligget ved 2 forskellige kajpladser i Fredericia Havn Dette skal sammenholdes med bilag 1, side 4 af 4. Skibet er flyttet i havnen fra en kaj til en anden kaj den pågældende dag; Om den I. september 2010 og 2. september 2010 har han forklaret; at skibet har ligget til kaj i Århus og herefter den 2. september er anløbet Fredericia. Lloyds mangler anløbet i Fredericia den 2. september, Han demonstrerede på skærm; at skibet anløb Fredericia. Om position 36, 37 0g 38 har han forklaret; at skibet i position 38 har anlø- bet Fredericia; og skibet var den 4. september ikke i havn Om position 33 har han forklaret, at skibet ligger først ved kaj 1 0g derefter ved kaj 2. Havneanløbet mangler i det hele i Lloyds system den 28. decem- ber, Der er således en fejl i Lloyds system. har i retsmøde den 29. september 2016 forklaret; at han er ansat i Udlændingestyrelsen, Lovovertrædelsen i denne sag er en del af styrelsens område. Han har beskæftiget sig med sagen i flere år. Det påses, om der kræves arbejdstilladelse i en situation som den forelig- gende. har i retsmøde den 13. november 2017 for- klaret under henvisning til den afgørelse; som Østre Landsret har truffet, at det nok skal være rigtigt; at er stiftet den 16. marts 2010. Han var advokat for selskabet; 0g han var medlem af bestyrelsen af selskabet og er det stadig i dag som er brødre og svenskere 0g formentlig også var med- lemmer af bestyrelsen; Som bestyrelsesmedlem sørgede han for det formelle vedrørende indberetninger; og han skrev referat fra bestyrelsesmøderne. Han var endvidere opmærksom på regnskabsforhold og budgetlægning; Han hav - de ikke noget med den daglige drift at gøre; da virksomheden havde en di- rektør. Han havde ikke løbende kontakt med Han var "inde over" 3 da virksomheden flyttede fra Fredericia til Han har også forestået virksomhedens registrering i Skibsregistret . Partrederiaftaler- ne så han til bestyrelsesmøderne, 0g det var ham; der skrev dem som advo- kat for virksomheden. Partrederiaftalemnes indhold, formoder han, er nogen - lunde ens for de enkelte skibe. Partrederiaftalen gælder for hvert enkelt skib . Partrederiaftalerne skal anmeldes til Skibsregistret. Da skibene blev indfla- get til Danmark var det fra svensk registrering til dansk registrering Han mener, at der var nogle diskussioner i den anledning vedrørende registre- ringsforholdene fra Sverige til Danmark. Det var i 2010. Skibene blev ind- flaget til Danmark over formentlig % års tid. De danske partrederiaftaler er dannet af ham. Aftalen fremgår blandt andet af bilag 1.26 side 4 og fremef- ter vedrørende og samme bilag sidste side, hvoraf det fremgår; at aftalen vedrørende partrederiet blev sendt til Erhvervsstyrelsen; Det endte med, at det måtte anmeldes til Skibsregistertilsynet; idet Erhvervsstyrelsen ikke kunne modtage anmeldelsen med henblik på at oprette et cvr-nummer. Da Erhvervsstyrelsen fik dokumenterne, vidste styrelsen ikke, hvad de skul- le stille op. Om partrederiaftalen side 2, $ 3 har han forklaret, at han tror, at det var sam- me ordlyd for hvert af de andre skibe, men han husker det ikke. Den besty- rende reder havde et cvr-nummer sammenholdt med aftalen $ 5, side 3. Han husker bestemmelsen, Partrederiaftalen kan nok være enslydende for hvert af de øvrige skibe. var bestyrende reder for de andre skibe. Der skulle administreres ens for de 4 skibe. De sejlede med de samme kon- trakter. Det fremgår af forhold 1, bilag 14, at blev stiftet 16 marts 2010. Selskabet skulle være bestyrende reder for de andre skibe. Om forhold 1, bilag 4 har han forklaret; at det nok er rigtigt, som det står i udskriften fra Erhvervsstyrelsen; hvad selskabets formål var. Selskabet skul- le drive den virksomhed, der var virksomhedens formål. drev vel be- fragtning . Han har nok i bestyrelsen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer drøftet "befragtning" Formandskabet og direktionen stod for selskabets drift; og han var ikke involveret deri. har indgået kontrakter vedrøren - de transport. På bestyrelsesmøderne gennemgik man regnskaberne. Man drøftede også, hvad skibene blev brugt til. Han har ikke nogen erindring om, at der har været drøftet bemanding af skibene på bestyrelsesmøderne. Skibs - føreren var typisk svensk 0g var ansvarlig for skibet. Der var drøftelser med Søfartsstyrelsen om, hvorledes svenskerne, som ansvarlige på skibet; kunne være myndighedspersoner. Han var ikke bekendt med, at der anvendtes phil- lipinske søfartsfolk på skibene. Han var ikke involveret i, hvordan skibene blev anvendt i 2010 og 2011, men han vidste; at der blev indgået kontrakter om at flytte blandt andet brændstof fra rederier til brændstoflagre. Bortfrag- teren skulle sørge for lastekapacitet; at den var tilstede, og kunden bestemte, hvor skibet skulle sejle hen. Kunden bestemte ikke; at det var der skulle sejle. Der skulle bare være et skib. Hans kontakt med der var direktør, var vel at han indimellem havde telefonisk forbindelse til ham nok engang hver anden måned. Han så ham også til be- styrelsesmøderne. Hvis det drejede sig om driften, måtte tale med en af ~brødrene. Om forklaring til retsbogen den 29. september 2016 har han forklaret, at han ikke har været involveret i driften jf. herved nederste afsnit på udskriften side 2 var ikke nogen form for stråmand. Han var, som det fremgår af retsbogen; side 2, 3. afsnit, en, der havde forbindelse til Sverige: Opgaverne lå i Sverige. Skibenes tek- niske drift foregik fra Sverige. Ligeledes foregik bemandingen derfra; Han ved ikke, om det var der forestod dette, men det var et selskab i Sverige. Så har betalt et beløb til det svenske selskab for driften var daglig leder og var involveret i befragt- ningsforholdene. Kun Foreholdt forhold 1, bilag 14 b, side 5 og 6 vedrørende antal ansatte har han forklaret, at han ikke aner, hvor de tal kommer fra. Han deltog i mødet hos politiet den 9. oktober 2012 som advokat for Han tror, at han har set mødereferatet i efteråret 2012. Han husker ikke; om han reagerede på det. Han husker ikke, om han tog kontakt til politiet vedrørende referat, Det kan være vidnet; der har forklaret det; der står i rapporten side 2. Det lyder no- genlunde korrekt. Det, der står i næstnederste afsnit side 2, 0g fremefter; kan han have udtalt sig om, Han vil ikke udtale sig om det, der står på side 2, 2 afsnit; idet det er en del af hans advokatarbejde. Det; der står på bilaget side 2, 3. afsnit, forklarede han; at de 5 første linier i afsnittet lyder rigtige. Han ved ikke, hvem det er, betjenten i referatet kalder rederiet. Om anløb af danske havne har han selvfølgelig forklaret; at anløbene skulle indføre anløb lovligt. Han husker ikke det; der er "hakket" ind på siden, Han kan ikke tage stilling til det, der står vedrørende "rederiet" Om bilag 22 har han forklaret om sidste side, at han ikke har nogen mening om mailen; Han husker den ikke. Han kan ikke svare på spørgsmål vedrø- rende mailen. Rettens begrundelse 0g afgørelse Det lægges til grund, at udlændingelovens bestemmelser om skibes anløb i Danmark på det i sagen omhandlede tidspunkt var således; %t skibe med udenlandsk besætning uden arbejdstilladelse måtte anløbe dansk havn 25 gange årligt fra maj 2015, 28 gange årligt, såfremt 3 anløb var med henblik på værftsophold og udelukkende dette De 4 skibe, der er omfattet tiltalen havde beskæftiget udenlandske borgere uden arbejdstilladelse på det i tilta- len anførte tidspunkt, Således som reglere blev administreret; var det ude- lukkende skibenes anløb, der var afgørende. Såfremt udlændingene var på skibet 26. henholdsvis 29. gang skibet anløb dansk havn; skulle de pågæl- dende have arbejdstilladelse. Skibene måtte således den 26. henholdsvis den 29. gang anses for skibe, der var blevet til en dansk arbejdsplads, hvortil der krævedes arbejdstilladelse. var bestyrende reder for de fire skibe og måtte i perio- den fra 22. august 2010 til 22. august 2011 kun anløbe dansk havn 25 gange, fordi selskabet havde ansat udenlandsk arbejdskraft uden arbejdstilladelse på skibene. Det er godtgjort; at skibene i denne periode har anløbet dansk havn mere end 25 gange. har afgivet forklaring om AIS systemet, og denne forkla - ring har retten fundet stemmer med de registreringer, der er foretaget af ski- bene. AIS systemet må anses for at være fintmasket og langt mere sikkert end Lloyds skibsregister. I det omfang, der er uoverensstemmelser mellem disse to, har retten fundet at kunne lægge AIS systemet til grund for skibets position også på baggrund af; at tiltalte som modbevis kunne have fremlagt logbøger eller egne registreringer, hvilket ikke er sket. Tiltalte har heller ik- ke godtgjort, at der har været værftsbesøg blandt anløbene, hvilket kunne have været dokumenteret eller sandsynliggjort gennem regninger og logbø- ger. Skibene har været registreret i Danmark og må anses for drevet af og skibene har været indflaget og dermed hjemmehørende i Danmark, jf. herved også partrederiaftalen; der er fremlagt vedrørende skibet forklaring; var formentlig enslydende med partrederiaftalerne for de øvrige skibe. Skibene må således anses for drevet i Danmark, 0g selskabet anses for at være den, der har ansat og lønnet de ansatte, der har været ombord på skibene Det er der- for berettiget, at tiltalen har fundet sted mod som såle- des er rette ansvarssubjekt i sagen: Selskabet har derfor været forpligtet til at overholde de danske regler, der var gældende på området. Der er godtgjort forskellige mindre fejl i bemandingslisterne; hvilke fejl for - mentlig skyldes den indtastning; der har fundet sted af besætningernes nav- ne; idet listerne har været menneskeligt bearbejdede. Det er i det væsentlige godtgjort, at listerne er revisende; og at rederiet derfor har overtrådt reglerne på området. Det må anses som uomtvistet; at udlændingelovens regler på området og de hertil knyttede bekendtgørelser m.V. udgør en restriktion for udenlandske selskaber, der ønsker at etablere sig i Danmark og derfor er en begrænsning af den fri etableringsret jf: TEUF artikel 49,jf. artikel 54. Det må efter den retspraksis, der har udviklet sig ved EU-domstolen; lægges til grund, at re- striktioner for etableringsfriheden;, der finder anvendelse uden forskelsbe- handling på grundlag af nationalitet kan accepteres forudsat at de er begrun- det i tvingende almene hensyn 0g proportionale; dvs. at de er egnede til at sikre, at det tilstræbte formål nås, 0g at det ikke går ud over; hvad der er nødvendigt med henblik på at nå dette mål. Henset til baggrunden for indfø- relsen af udlændingelovens regler om tredjelands besætning er begrundede i ikke at underminere det danske arbejdsmarked, idet filipinsk arbejdskraft som følge af lønniveauet udkonkurrerer dansk arbejdskraft, må det anses for at være en restriktion; der er begrundet i tvingende almene hensyn og prO- portionalt 0g ikke går ud over; hvad der er nødvendigt med henblik på at nå målet, Kravet om arbejdstilladelse er en effektivt egnet måde til at sikre sta- bilitet på arbejdsmarkedet og derved undgå forstyrrelser af det nationale ar- bejdsmarked. På den baggrund har retten fundet restriktionemne lovlige og har ikke fundet anledning til at stille et præjudicielt spørgsmål til EU-dom- stolen. Det forhold; at det påhviler anklagemyndigheden at godtgøre; at det har væ - ret berettiget at opstille restriktioner for de EU-retlige frihedsrettigheder; ændrer ikke heri henset til det ovenfor anførte om baggrunden for restriktio- neme. [ sagen foreligger der skærpende momenter vedrørende straffastsættelsen. De udenlandske sømænd aflønnes lavere end danske sømænd, dvs. der er opnået en økonomisk gevinst. Det må lægges til grund, at overtrædelsen har været forsætlig og er begået med flere skibe, samt at de pågældende udlæn- dinge ikke har haft ret til at opholde sig i Danmark. Der er imidlertid nogen usikkerhed om, hvor mange sømænd, der har været ombord på skibene, og i hvilket omfang skibene har anløbet dansk havn. Det må endvidere lægges til grund, at sagsbehandlingstiden har været ekstremt lang henset til sagens komplicerede karakter 0g til spørgsmålet om de EU-retlige problemstillinger i sagen 0g til, at der har været kontakter mellem forskellige styrelser og an- klagemyndigheden og tiltaltes advokat og endelig til kæremålet vedrørende status under sagen. Under henvisning til en samlet bedømmelse findes bøden passende at kunne fastsættes til 1.500.000 kI., jf. udlændingelovens $ 59, stk. 4, jf. stk. 5, jf. $ 61. Thi kendes for ret: skal betale en bøde på 1.500.000 kr; Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

RETTEN | ODENSE 1. afdeling D0 M afsagt den 4. maj 2018 Rettens nr. 1-6485/2015 Politiets nr. 2300-84137-00003-12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte ApS (T ApS)</anonym> <anonym>CVR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 28. juli 2015 og er berigtiget under hovedfor- handlingen. <anonym>T ApS</anonym> er tiltalt for 1 overtrædelse af udlændingelovens 8 59, stk. 4, jf. stk 5, jf; $ 61, ved som bestyrende partsreder i <anonym>Partsrederi 1</anonym> der i perioden fra den 22. august 2010 til den 22. august 2011 anløb danske havne med <anonym>Skib 1</anonym> mere end 25 gange, at have beskæftiget 9 udenlandske medarbejdere, i tilsammen 37 påbegyndte måneder; på skibet, selvom dette personale ikke havde arbejdstilladelse; og personalet ikke var fiitaget for krav om arbejds- tilladelse efter udlændingelovens $ 14. 2. overtrædelse af udlændingelovens $ 59, stk. 4, jf. stk. 5, jf. $ 61, ved som bestyrende partsreder i <anonym>Partsrederi 2</anonym> der i perioden fra den 22. au- gust 2010 til den 22. august 2011 anløb danske havne med <anonym>Skib 2</anonym> me- re end 25 gange; at have beskæftiget 12 udenlandske medarbejdere, i tilsam- men 48 påbegyndte måneder, på skibet, selvom dette personale ikke havde arbejdstilladelse; og personalet ikke var fritaget for krav om arbejdstilladelse efter udlændingelovens $ 14, 3. overtrædelse af udlændingelovens $ 59, stk. 4, jf. stk 5, jf: $ 61, ved som bestyrende partsreder i <anonym>Partsrederi 3</anonym> der i perioden fra den 22. august 2010 til den 22. august 2011 anløb danske havne mere end 25 gange med <anonym>Skib 3</anonym> at have beskæftiget 10 udenlandske medarbejde - re, i tilsammen 57 påbegyndte måneder, på skibet, selvom dette personale ikke havde arbejdstilladelse; og personalet ikke var fritaget for krav om ar- bejdstilladelse efter udlændingelovens $ 14. 4 overtrædelse af udlændingelovens $ 59, stk 4,jf. stk. 5,jf. $ 61, ved som bestyrende partsreder i <anonym>Partsrederi 4</anonym> der i perioden fra den 22. august 2010 til den 22. august 2011 anløb danske havne mere end 25 gange med <anonym>Skib 4</anonym> at have beskæftiget 11 udenlandske medar- bejdere; i tilsammen 24 påbegyndte måneder; på skibet, selvom dette perso- nale ikke havde arbejdstilladelse, og personalet ikke var fritaget for krav om arbejdstilladelse efter udlændingelovens $ 14. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Regelgrundlaget Følgende fremgår af udlændingelovens $ 59, stk. 5 og stk, 6, tidligere $ 59, stk. 4 og stk. 5: "Stk. 5: Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som be- skæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller 1 strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Stk. 6: Ved straffens udmåling efter stk 5 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsæt- ligt; at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økono- misk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlæn- dingen ikke har ret til at opholde sig her i landet Af udlændingelovens $ 13, stk. 1, fremgår: Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet el- ler ulønnet beskæftigelse; for at udøve selvstændig erhvervsvirk- somhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydels- er her i landet. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn...' I9 Udlændingebekendtgørelsens $ 33, stk, I, nr, 4, var frem til 11. maj 2015 så- lydende: "Følgende udlændinge er fritaget for kravet om arbejdstilladelse: Personale på danske lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn højst 25 gange, løbende regnet et år bagud uafhæn­ gigt af kalenderåret, såfremt arbejdstilladelse kræves hertil, jf. udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. punktum . ., Bestemmelsen blev ændret fra 11. maj 2015, idet danske skibe derefter fik mulighed for yderligere 3 anløb til danske havne, hvis disse anløb udeluk­ kende sker med henblik på værftsophold. Anklagemyndigheden har fortolket bestemmelsen således, at det efter de nu­ gældende regler, er lovligt at foretage 28 anløb uden krav om arbejdstilla­ delse, hvis det kan dokumenteres, at 3 af anløbene er værftsanløb. Styrelsen for Arbejdsmarked/Rekruttering har den 22. april 2015 udstedt et vejledningsnotat "om fritagelse for krav om arbejdstilladelse for udlændinge på danske lastskibe i international trafik", hvoraf blandt andet fremgår: "Udlændingebekendtgørelsens§ 24, stk. 1, nr. 4, indebærer, at et dansk lastskib i international trafik med udenlandsk personale kan anvende 25 årlige anløb til dansk havn til såvel egentlige havneanløb som til eksempelvis værftsophold. Et sådant dansk lastskib har derudover mulighed for yderligere 3 anløb til dansk havn, hvis disse anløb udelukkende sker med henblik på værftsophold. Definition af værftsophold ... Ved et værftsophold skelnes ikke mellem 11type af værftsop­ hold". Det er således uden betydning om det danske lastskib i forbindelse med reparationsarbejdet eksempelvis "ligger på bed­ ding" (skrående underlag til udskibning), "på reden" (venteområde ifrn. havn), "i tørdok" (udgravet rum/område, der kan lukkes af mod havet og tømmes for vand), "ved kaj" (i havn) eller "på land" (f.eks. værftshal). Det afgørende er, om der udfø­ res værftsarbejde, og ikke hvor værftsarbejdet foregår ... Ved anløb til dansk havn er det almindeligt, at der samtidigt med af-og pålæsning af gods også kan foretages mindre værftsarbej­ der. Ved anløb med henblik på værftsophold, udover de 25 årli­ ge anløb, må lastskibet dog ikke foretage af-eller pålæsning af gods (og dermed være i kommerciel drift). Et sådant anløb må således udelukkende have til fonnål at fa foretaget værftsarbej­ de. Arbejde under værftsophold for den udenlandske besætning Som under et almindeligt anløb til dansk havn, må det danske lastskibs udenlandske personale alene arbejde ombord på lastski-side 3 bet med arbejdsopgaver, som også kan foretages, når skibet er i kommerciel drift på havet. .. " Udlændingestyrelsen, Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen, har udsendt en notat af 16. jwii 2005, hvoraf fremgår "om rækkevidden af ud­ lændingebekendtgørelsens § 33, stk. 1, nr. 4" (nu§ 24, stk. 1, nr. 4). Udlændingestyrelsen oplyser vedrørende "praksis", at styrelsen administre­ rer bestemmelsen således: "... grænsen på 25 anløb beregnes ud fra skibets samlede antal anløb til dansk havn, og ikke efter, hvor mange gange den enkel­ te sømand om bord på skibet, har anløbet dansk havn ... Bestemmelsen i§ 33, stk. 1, nr. 4, er indsat som en undtagelses­ bestemmelse til hovedreglen i udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. pkt... Da der netop er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal dække begrænsede tilfælde, finder styrelsen ikke holdepunkter for en udvidende fortolkning af§ 33, stk. 1, nr. 4." Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har den 29. februar 2012 udtalt blandt andet: "Det er således skibets anløb i dansk havn (med udenlandsk per­ sonale, som ikke er fritaget for krav om arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 14), der er afgørende, og ikke den enkelte udlændinges tilstedeværelse på skibet. 11 Styrelsen for International Rekruttering og Integration har til Fyns Politi den 8. juni 2016 afgivet sålydende udtalelse vedrørende denne straffesag: " ... Efterudlændingelovens§ 13, stk. 1 skal udlændinge have en arbejdstilladelse (medmindre de er fritaget for arbejdstilladelse eller efter afgørelse fra Udlændingestyrelsen kan tage beskæfti­ gelse uden arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14 og 14 a) for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selv­ stændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves tilli­ ge til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn el­ ler lufthavn. Efter udlændingelovens § 59, stk. 5 straffes den, som beskæfti­ ger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, med bøde side 4 eller fængsel indtil 2 år. Fyns Politi har tidligere bl.a oplyst over for styrelsen; at det er den danske virksomhed (rederi) <anonym>T ApS</anonym> der ansæt - ter 0g aflønner ansatte ombord på rederiets dansk indregistrerede skibe, ligesom <anonym>T ApS</anonym> eksempelvis kan indgå afta- Ier om udlejning af rederiets skibe til eksterne kunder. Ien sådan situation vil styrelsen normalt anmode politiet om at rejse sigtelse mod <anonym>T ApS</anonym> men styrelsen ser sig i øvrigt ikke i stand til at udtale sig nærmere om, hvem der kan anses som værende rette ansvarssubjekt i sagen. Fyns Politi har i brev af 12 april 2016 oplyst, at <anonym>T ApS</anonym> er hjemmehørende i Danmark og på gerningstidspunktet fungerede som bestyrende rederi for en række skibe under dansk flag: Skibene blev ejet af flere partredere, og <anonym>T ApS</anonym> havde ikke nogen ejerandel i skibene. Reglerne for partrederier er reguleret i Søloven; kapitel 5, og vedrører bl.a. forhold omkring hvordan den enkelte partreder hæfter for rederiets forpligtelser. Området hører ressortmæssigt ikke under Udlændinge-, Integra - tions- og Boligministeriet. Styrelsen ser sig derfor ikke i stand ti] at udtale sig nærmere om denne virksomhedsform og skal henvi- se til rette myndigheder herom." Af TEUF artikel 49 fremgår om etableringsretten: "Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der for- bud mod restriktioner; som hindrer statsborgere i en medlems- stat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område. Dette forbud omfatter også hindringer for, at statsborgere i en med- lemsstat; bosat på en medlemsstats område, opretter agenturer, filialer eller datterselskaber. Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet vedrørende kapita- len indebærer etableringsfriheden adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette 0g lede virk- somheder herunder navnlig selskaber i den i artikel 54 anførte betydning, på de vilkår, som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere. N Sagens oplysninger Direktør for <anonym>T ApS</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> har i retsmøde den 1.feb- ruar 2016 forklaret; at han er shippinguddannet; og at han har været direktør i rederiet siden 1. marts 2013. Han kender ikke nærmere til ejerforholdene i rederiselskabet. Han mener, at de 2 personer med efternavnet <anonym>Navn</anonym> har en bestemmende indflydelse på selskabet. Det hele har en partsrederistruk- tur, <anonym>T ApS</anonym> driver 14-15 skibe. Formålet med at stifte <anonym>T ApS</anonym> var en form for postkasse for partrederne. Skibene blev flaget ind under dansk flag; <anonym>T ApS</anonym> driver rederi. En ordre sendes til Danmark, men man age- rer i Sverige vedrørende det daglige arbejde. Han er daglig leder for <anonym>T ApS</anonym> Danmark Han er en form for frontløber i Danmark, for at rederiet kan få lov at sejle under dansk flag Han udfører det strategiske overordnede arbejde. Der er ikke ansat noget personale i det danske <anonym>T ApS</anonym> udover ham. De 4 skibe sejlede formodningsvist i den i anklageskriftet nævnte periode med olieprodukter mellem havne. Skibene får last efter, at man i Gøteborg har bestemt; hvor de skal sejle hen; Det er formentlig de 2 <anonym>Navn</anonym> der giver instruktioner til Gøteborg. De personer, de er hyret til skibene, er blevet an- sat i <anonym>Virksomhed 1</anonym> Han har intet med ansættelse af personale at gø- re. Skibe kan udlejes på 4 forskellige måder, herunder ved timecharter; kon - traktsdækning spotsejlads og barebaout, Han kender ikke til de 4 skibes nærmere status i gerningsperioden. Når det fremgår af bilag 12, side 2, <anonym>Vidne 7's</anonym> forklaring 3. afsnit; at skibene <anonym>Skib 1</anonym> 0g <anonym>Skib 3</anonym> var udlejet til <anonym>Virksomhed 2</anonym> er det formentlig rigtigt; men han ved ikke noget om det. Det fremgår af samme forklaring; at skibene <anonym>Skib 2</anonym> 0g <anonym>Skib 4</anonym> var udlejet på volumenkontrakt. Han ved ikke nærmere om det. Partrederiaftalerne er for- mentlig indgået under svensk ret, men heller ikke dette er han bekendt med. Han har ikke kontrakterne. Han formoder, men han ved det ikke; at svensk- erne på det i anklageskriftet nævnte gerningstidspunkt ikke var bekendt med reglerne om maksimalt 25 anløb i Danmark . <anonym>Vidne 2 (V2)</anonym> har i retsmøde den 29. september 2016 forklaret; at han, da selskabet blev stiftet, sad i direktionen. Sammen med <anonym>Person 1 (P1)</anonym> 0g <anonym>Person 2 (P2)</anonym> udgjorde de bestyrelsen. Han var som nævnt direk- tør. De 2 <anonym>Navn</anonym> er brødre og bosiddende i Sverige. De 2 var korrespon- derende reder for <anonym>Virksomhed AB</anonym> 1 Gøteborg. Det at være korresponde - rende reder betyder, at de tager sig af alt vedrørende rederiet. Det eneste han tog sig af, var kontakten med Søfartsstyrelsen i Danmark. Han er uddannet skibsingeniør og har arbejdet som sådan i 30 år på skibsværfter senest i Fre- dericia Han kendte <anonym>T ApS</anonym> gennem sit arbejde som ingeniør; og han var lige gået på pension; da han blev kontaktet; om han ville være direktør. Han fik 10.000 kr. om måneden som direktør, og hans opgave var at besvare henvendelser til <anonym>T ApS</anonym> i Danmark. Han gik med en mobil i lommen. Den ringede stort set aldrig: Det var rent teknisk; at han var i kontakt med Sø- fartsstyrelsen . Han var til rådighed, når de svenske skibe blandt andet blev indflaget til Danmark: Skibenes teknik blev overført til Danmark, 90 % er klasseskibe, mens ca, 10 % udgjorde andet f.eks. redningsmidler. Han skulle tage vare på, at skibenes standard svarede til danske regler. Han var aldrig ude på skibene. Foreholdt forhold 1, bilag 14, side 3 har han forklaret, at <anonym>Adresse 1</anonym> i Fredericia er <anonym>Udeladt</anonym> På stedet havde han som direktør blot et brandsikret skab og en stol. De originale partsrederikontrak - ter 0g øvrige kontrakter lå i skabet. Det drejede sig om skibene <anonym>Skib 3</anonym> <anonym>Skib 2</anonym> <anonym>Skib 4</anonym> 0g <anonym>Skib 1</anonym> Der blev den 22. juni 2010 afholdt et partsrederimøde på <anonym>Sted 1</anonym> vedrørende 2 af skibene. Dokumenterne fra mødet lå i skabet 0g blev flyttet med til <anonym>Sted 2</anonym> den 30. oktober 2010, da flyttede til <anonym>By</anonym> og herefter havde han adresse <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Der havde han også et skab og en stol, Han udleverede referatet fra partsre- derimødet til anklageren; der vil sørge for; at der bliver taget en kopi heraf. Vedrørende bilag 14, side 2, har han forklaret; at selskabet den 27. septem- ber 2012 flyttede til Ålborg; da <anonym>T ApS</anonym> ønskede en daglig leder, som vistnok blev <anonym>Vidne 1</anonym> Derefter skilte man sig af med ham Han tror, at <anonym>Vidne 1</anonym> var involveret i befragtningen af skibene. Om bilag 14-1 har han forklaret, at formålet, der er angivet for <anonym>T ApS</anonym> er korrekt beskrevet. Alt hvad der hed befragtning; teknisk mana- gement og øvrigt management foregik fra Gøteborg. Han tror, at selskabet betalte et vederlag til <anonym>Virks_ AB</anonym> for at fà ordnet alle tjenester bortset fra kon- takt til de danske myndigheder; som han stod for. Fra Gøteborg sørgede man for bemanding af skibene og fragt. Han ved ikke, hvad der blev betalt herfor. Telefontrafikken til hans telefon drejede sig mest om fagforeninger; der rin- gede. De ville normalt ikke sige, hvem de var, og han henviste hver gang til kontoret i Gøteborg ; De spurgte; om der var ledige jobs, og han henviste sta- dig til Gøteborg Han så i papirerne; at der var 50 % af skibenes ansatte; der var EU-borgere; mens 50 % var tredjelandsborgere; Den person i Gøteborg; der stod for ansættelse af søfolk, var ofte på Filippinerne. Han havde ikke meget kontakt til den pågældende person. Om bilag 26, den 5. side har han forklaret; at det er en partsrederiaftale for <anonym>Partsrederi 3</anonym> Han tror; at det er en af de kontrakter, han har været i besiddelse af i original. Han hus- ker ikke, om de 4 aftaler vedrørende de 4 skibe var ens. Det fremgår af side 2 i aftalen; at partredeme havde valgt <anonym>T ApS</anonym> som dets besty - rende reder. Det vidste han ikke. Om $ 5 har han forklaret; at han ikke var opmærksom på de to øverste afsnit på siden. Han har nok læst afsnittene. Muligvis var ansvaret hans, men alle ydelser blev købt i Gøteborg. Vedrørende partsrederiaftalen på side 3 under $ 5, 2. afsnit på siden har han forklaret; at han ikke var opmærksom på, hvad der stod, og han var ikke in- volveret i det; der står. Han har ikke på noget tidspunkt været involveret i noget med partsreder. Han har fået besked på, at det tog man sig af i Gøte- borg; Han følte sig selv som stråmand. Han var jævnligt i kontakt med advo- kat <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>P1 og P2</anonym> ansatte vidnet. Han havde tæt kontakt med <anonym>Vidne 7</anonym> De holdt bestyrelsesmøder og talte om regnskab og småting. <anonym>Vidne 7</anonym> var også i bestyrelsen; og <anonym>Vidne 7</anonym> stod for indflagning af skibene til Danmark. Det var ordnet; inden han kom ind i selskabet. Om forhold 1 bilag 12 mødet på politigården med <anonym>Vidne 7</anonym> side 2, nederste afsnit, 8 linier fra neden og 4 linier frem har han forklaret; at det er muligt; at det er korrekt, hvad der står, men han var ikke involveret i det. Der var ikke andre ansatte i <anonym>T ApS</anonym> i Danmark end ham. De 2 andre 1 bestyrelsen varetog vel de opgaver; der er nævnt. Som nævnt betalte <anonym>T ApS</anonym> andre for at udføre arbejdet:. De 2 brødre traf beslutninger ved- rørende <anonym>T ApS</anonym> Vidnet politiassistent <anonym>Vidne 3</anonym> har i retsmøde den 29. septem- ber 2016 forklaret, at han har efterforsket sagen. Der var drøftelser med <anonym>Vidne 7</anonym> der kom som advokat for <anonym>T ApS</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> bad om et møde, og han betragtede <anonym>Vidne 7</anonym> som en del af bestyrelsen af <anonym>T ApS</anonym> Mødet blev afholdt på Odense Politigård. Han lod <anonym>Vidne 7</anonym> indlede Mødet blev afholdt mellem ham, <anonym>Vidne 7</anonym> 0g <anonym>Anklager</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> forklarede om oprettelse af anpartsselska - bet og om indflagning af skibene. Han tog referat efter at have taget notat 0g skrev det rent næste formiddag . Han husker ikke; om han sendte referatet til <anonym>Vidne 7</anonym> Efterfølgende skrev <anonym>Vidne 7</anonym> flere gange til vidnet og sendte kopi af mails. Han har ikke modtaget nogen anmodning om berigti- gelse vedrørende mødereferatet. Om bilag 12, side 2, "rederiet" i 3 linie forklarede han, at det var <anonym>T ApS</anonym> Han husker ikke forklaringen; der blev afgivet i den forbindelse. Når der står "rederiet" mener han, at det er <anonym>T ApS</anonym> Vedrørende bilag 12, side 2, nederste afsnit, 8 linier fra neden 0g 4 linier frem, har han forklaret; at han ikke husker præcist; hvad der blev sagt. Han henholder sig i det hele til mødereferatet. Bemandingslisterne fulgte vist med anmeldelsen fra Sømændenes Forbund. Han må jf. sagens forhold 1, bilag 5 have skaffet bemandlingslisterne fra <anonym>T ApS</anonym> Han erindrer ikke, om Søfartsstyrelsen var inde over. Sagen startede efter en anmeldelse fra Sømændenes Forbund. Materialet i sagen blev fremsendt af dette for- bund. De sendte feks. bemandingslisterne. <anonym>Vidne 4</anonym> Sømandsforbundet, som i dag hedder ITF har forkla- ret, at han er inspektør. Om forhold 1, bilag 1 "Vessel Movement By Ves- sel" forklarede han; at det er ham; der har indhentet disse oplysninger. Han er blandt andet uddannet skibsfører 0g styrmand. Han besøger skibe i danske havne. Han bruger listerne i sit daglige arbejde og henter dem på Lloyds li- ste De har alt om forskellige skibe i verden i Lloyds Skibsregister. Det er et privat drevet selskab. Listerne kan trækkes på nettet, men man kan også abonnere på Lloyds. Alle skibene skal have listerne ombord. Skibene sender via GPS oplysninger om kurs og fart, og listerne er via en satellit indsendt. Det var kun, når skibene var i kystnære områder, han kunne se dem på Llo- yds. Udenfor de områder var de ikke synbare for Lloyds. Om forhold 1, bilag 1, sidste side (side 4) har han forklaret, at Anchorage er reden. Det viser AIS via en bøje, at skibet ligger for anker. Fredericia er Fre- dericia havn; og Kalundborg Anchorage er Kalundborg red og Asnæs havn er en havn. Om bemandingslisterne har han forklaret; at forhold 1 bilag 5 er et eksempel vedrørende <anonym>Skib 1</anonym> Det fremgår som en eksempel om den for den 23. juni 2010, at styrmanden var dansk; og i øvrigt var besætningen personer fra Fi- lippinerne og Sverige. Der blev antaget søfolk fra Phillippinerne på grund af økonomi, Danske faglige organisationer kan ikke tegne overenskomst med dem efter lovens $ 10, stk. 2 og 3. Man kan mønstre en filippinsk mand til 500 dollar pr. måned, Der er ingen fagforening på Phillipinerne. Han kender ikke lønniveauet på disse skibe. Afhørt af forsvareren har han forklaret vedrørende sagens bilag 1 om <anonym>Skib 1</anonym> at logoet i øverste venstre hjørne er forbundets, fordi man der trykker lister- ne ud. Der er ikke foretaget noget bearbejdning af listen. Om bilag 28 har han forklaret; at dette skib i perioden fra den 22. august 2010 til den 22. august 2011 eksempelvis havde anløb markeret som nr. 11 og 12 den 19. april og 20. april som er 2 anløb på Lloyds liste. Sammenhol- der man med bilag 28 lå skibet den ene dag nord for Fredericia for anker. Det fremgår af skibets dagbog om det, når det ligger på reden; også har væ- ret i havn. Lloyds liste viser 2 anløb. Han mener; at skibet har anløbet Frede- ricia 2 gange på det tidspunkt. Sådan læser han det. Om bilag 1 har han forklaret om den 31.januar 2011, at der er en arrived da- to; 0g det skal sammenholdes med bilag 28 under position 29, hvorefter ski- bet har været ved Enstedværket. Han er enig med Lloyds liste i bilag 1 <anonym>Vidne 5</anonym> har i retsmøde den 29. september 2016 forklaret; at han er ansat Søfartsstyrelsen og arbejder med sejladssikkerhed . Søfartsstyrelsen anvender AIS for at kortlægge trafik, Systemet opdaterer hele tiden 0g sik- rer, at der sker færre kollisioner. Opdateringer går til andre skibe og lægges på Søfartsstyrelsens server. Der er ingen mellemled mellem serveren og af- sendermasten, "Vessel Movement By Vessel" er et privat drevet foretagen- de, 0g der er visse huller i det system. F.eks. har han set, at Odense Fjord og Guldborgsund omkring Nykøbing Falster ikke har dækning med det system. Søfartsstyrelsens data er mere fintmasket. Listerne; der figurerer i bilag 28, side 3 om anløb af danske havne for <anonym>Skib 1</anonym> er udfærdiget manuelt af ham på baggrund af de oplysninger; Søfartsstyrelsen har fra AIS systemet. Man kan 1 systemet se, hvilken kurs skibet har, hvor hurtigt det sejler; og hvad det er for et skib. Hvis farten er 0, konkluderer han; at skibet ligger stille. Når det feks. ud for nr. 1 er anført lokalitet Fredericia den 17-8 2011 3.10 er det Fredericia Havn, og skibet har været der fra 3.10 til 6.02 den 18. august 2011. Ud for punktemne 11 og 12 er anført, at skibet <anonym>Skib 1</anonym> den 20. april 2011 kl. 10.13 til 8.56 har ligget til ankers nord for Fredericia på Fredericia red. Under position 12 fremgår det, at skibet fra den 19 april 2011 til den 20. april 2011 fra 6.20 til 00.06 går til kaj og kommer tilbage. Han har truk- ket it-data ud og sat ind i et geografisk skema for en periode. Han foreviste på computer; at skibet kl. 00.06 den 20. april sejlede fra Fredericia Havn Man kan se, at det sejlede indtil kL. 00.33, hvor det kastede anker nord for Fredericia KI. 9.03 sejlede det fra Fredericia Red og ankom til Fredericia kl. 10.13. Skibet har således i disse dage været 2 dage ved kaj. Han har også konstateret; at skibet den 31. januar 2011 kl. 10.16 var ved Enstedværket ved Åbenrå. Om position 42 har han forklaret, at <anonym>Skib 1</anonym> først ligger ved kaj 1 i Fredericia Havn; og derefter senere flytter til Vesthavnen. Skibet har således ligget ved 2 forskellige kajpladser i Fredericia Havn Dette skal sammenholdes med bilag 1, side 4 af 4. Skibet er flyttet i havnen fra en kaj til en anden kaj den pågældende dag; Om den I. september 2010 og 2. september 2010 har han forklaret; at skibet har ligget til kaj i Århus og herefter den 2. september er anløbet Fredericia. Lloyds mangler anløbet i Fredericia den 2. september, Han demonstrerede på skærm; at skibet anløb Fredericia. Om position 36, 37 0g 38 har han forklaret; at skibet i position 38 har anlø- bet Fredericia; og skibet var den 4. september ikke i havn Om position 33 har han forklaret, at skibet ligger først ved kaj 1 0g derefter ved kaj 2. Havneanløbet mangler i det hele i Lloyds system den 28. decem- ber, Der er således en fejl i Lloyds system. <anonym>Vidne 6</anonym> har i retsmøde den 29. september 2016 forklaret; at han er ansat i Udlændingestyrelsen, Lovovertrædelsen i denne sag er en del af styrelsens område. Han har beskæftiget sig med sagen i flere år. Det påses, om der kræves arbejdstilladelse i en situation som den forelig- gende. <anonym>Vidne 7</anonym> har i retsmøde den 13. november 2017 for- klaret under henvisning til den afgørelse; som Østre Landsret har truffet, at det nok skal være rigtigt; at <anonym>T ApS</anonym> er stiftet den 16. marts 2010. Han var advokat for selskabet; 0g han var medlem af bestyrelsen af selskabet og er det stadig i dag <anonym>P1</anonym> og <anonym>P2</anonym> som er brødre og svenskere 0g formentlig også <anonym>V2</anonym> var med- lemmer af bestyrelsen; Som bestyrelsesmedlem sørgede han for det formelle vedrørende indberetninger; og han skrev referat fra bestyrelsesmøderne. Han var endvidere opmærksom på regnskabsforhold og budgetlægning; Han hav - de ikke noget med den daglige drift at gøre; da virksomheden havde en di- rektør. Han havde ikke løbende kontakt med <anonym>V2</anonym> Han var "inde over" 3 da virksomheden flyttede fra Fredericia til <anonym>By</anonym> Han har også forestået virksomhedens registrering i Skibsregistret . Partrederiaftaler- ne så han til bestyrelsesmøderne, 0g det var ham; der skrev dem som advo- kat for virksomheden. Partrederiaftalemnes indhold, formoder han, er nogen - lunde ens for de enkelte skibe. Partrederiaftalen gælder for hvert enkelt skib . Partrederiaftalerne skal anmeldes til Skibsregistret. Da skibene blev indfla- get til Danmark var det fra svensk registrering til dansk registrering Han mener, at der var nogle diskussioner i den anledning vedrørende registre- ringsforholdene fra Sverige til Danmark. Det var i 2010. Skibene blev ind- flaget til Danmark over formentlig % års tid. De danske partrederiaftaler er dannet af ham. Aftalen fremgår blandt andet af bilag 1.26 side 4 og fremef- ter vedrørende <anonym>Skib 3</anonym> og samme bilag sidste side, hvoraf det fremgår; at aftalen vedrørende partrederiet blev sendt til Erhvervsstyrelsen; Det endte med, at det måtte anmeldes til Skibsregistertilsynet; idet Erhvervsstyrelsen ikke kunne modtage anmeldelsen med henblik på at oprette et cvr-nummer. Da Erhvervsstyrelsen fik dokumenterne, vidste styrelsen ikke, hvad de skul- le stille op. Om partrederiaftalen side 2, $ 3 har han forklaret, at han tror, at det var sam- me ordlyd for hvert af de andre skibe, men han husker det ikke. Den besty- rende reder havde et cvr-nummer sammenholdt med aftalen $ 5, side 3. Han husker bestemmelsen, Partrederiaftalen kan nok være enslydende for hvert af de øvrige skibe. <anonym>T ApS</anonym> var bestyrende reder for de andre skibe. Der skulle administreres ens for de 4 skibe. De sejlede med de samme kon- trakter. Det fremgår af forhold 1, bilag 14, at <anonym>T ApS</anonym> blev stiftet 16 marts 2010. Selskabet skulle være bestyrende reder for de andre skibe. Om forhold 1, bilag 4 har han forklaret; at det nok er rigtigt, som det står i udskriften fra Erhvervsstyrelsen; hvad selskabets formål var. Selskabet skul- le drive den virksomhed, der var virksomhedens formål. <anonym>T ApS</anonym> drev vel be- fragtning . Han har nok i bestyrelsen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer drøftet "befragtning" Formandskabet og direktionen stod for selskabets drift; og han var ikke involveret deri. <anonym>T ApS</anonym> har indgået kontrakter vedrøren - de transport. På bestyrelsesmøderne gennemgik man regnskaberne. Man drøftede også, hvad skibene blev brugt til. Han har ikke nogen erindring om, at der har været drøftet bemanding af skibene på bestyrelsesmøderne. Skibs - føreren var typisk svensk 0g var ansvarlig for skibet. Der var drøftelser med Søfartsstyrelsen om, hvorledes svenskerne, som ansvarlige på skibet; kunne være myndighedspersoner. Han var ikke bekendt med, at der anvendtes phil- lipinske søfartsfolk på skibene. Han var ikke involveret i, hvordan skibene blev anvendt i 2010 og 2011, men han vidste; at der blev indgået kontrakter om at flytte blandt andet brændstof fra rederier til brændstoflagre. Bortfrag- teren skulle sørge for lastekapacitet; at den var tilstede, og kunden bestemte, hvor skibet skulle sejle hen. Kunden bestemte ikke; at det var <anonym>Skib 3</anonym> der skulle sejle. Der skulle bare være et skib. Hans kontakt med <anonym>V2</anonym> der var direktør, var vel at han indimellem havde telefonisk forbindelse til ham nok engang hver anden måned. Han så ham også til be- styrelsesmøderne. Hvis det drejede sig om driften, måtte <anonym>V2</anonym> tale med en af <anonym>Navn</anonym> ~brødrene. Om <anonym>V2's</anonym> forklaring til retsbogen den 29. september 2016 har han forklaret, at han ikke har været involveret i driften jf. herved nederste afsnit på udskriften side 2 <anonym>V2</anonym> var ikke nogen form for stråmand. Han var, som det fremgår af retsbogen; side 2, 3. afsnit, en, der havde forbindelse til Sverige: Opgaverne lå i Sverige. Skibenes tek- niske drift foregik fra Sverige. Ligeledes foregik bemandingen derfra; Han ved ikke, om det var <anonym>Virks. AB</anonym> der forestod dette, men det var et selskab i Sverige. Så har <anonym>T ApS</anonym> betalt et beløb til det svenske selskab for driften <anonym>V2</anonym> var daglig leder og var involveret i befragt- ningsforholdene. Kun <anonym>V2</anonym> var ansat i <anonym>T ApS</anonym> Foreholdt forhold 1, bilag 14 b, side 5 og 6 vedrørende antal ansatte har han forklaret, at han ikke aner, hvor de tal kommer fra. Han deltog i mødet hos politiet den 9. oktober 2012 som advokat for <anonym>T ApS</anonym> Han tror, at han har set mødereferatet i efteråret 2012. Han husker ikke; om han reagerede på det. Han husker ikke, om han tog kontakt til politiet vedrørende referat, Det kan være vidnet; der har forklaret det; der står i rapporten side 2. Det lyder no- genlunde korrekt. Det, der står i næstnederste afsnit side 2, 0g fremefter; kan han have udtalt sig om, Han vil ikke udtale sig om det, der står på side 2, 2 afsnit; idet det er en del af hans advokatarbejde. Det; der står på bilaget side 2, 3. afsnit, forklarede han; at de 5 første linier i afsnittet lyder rigtige. Han ved ikke, hvem det er, betjenten i referatet kalder rederiet. Om anløb af danske havne har han selvfølgelig forklaret; at anløbene skulle indføre anløb lovligt. Han husker ikke det; der er "hakket" ind på siden, Han kan ikke tage stilling til det, der står vedrørende "rederiet" Om bilag 22 har han forklaret om sidste side, at han ikke har nogen mening om mailen; Han husker den ikke. Han kan ikke svare på spørgsmål vedrø- rende mailen. Rettens begrundelse 0g afgørelse Det lægges til grund, at udlændingelovens bestemmelser om skibes anløb i Danmark på det i sagen omhandlede tidspunkt var således; %t skibe med udenlandsk besætning uden arbejdstilladelse måtte anløbe dansk havn 25 gange årligt fra maj 2015, 28 gange årligt, såfremt 3 anløb var med henblik på værftsophold og udelukkende dette De 4 skibe, der er omfattet tiltalen havde beskæftiget udenlandske borgere uden arbejdstilladelse på det i tilta- len anførte tidspunkt, Således som reglere blev administreret; var det ude- lukkende skibenes anløb, der var afgørende. Såfremt udlændingene var på skibet 26. henholdsvis 29. gang skibet anløb dansk havn; skulle de pågæl- dende have arbejdstilladelse. Skibene måtte således den 26. henholdsvis den 29. gang anses for skibe, der var blevet til en dansk arbejdsplads, hvortil der krævedes arbejdstilladelse. <anonym>T ApS</anonym> var bestyrende reder for de fire skibe og måtte i perio- den fra 22. august 2010 til 22. august 2011 kun anløbe dansk havn 25 gange, fordi selskabet havde ansat udenlandsk arbejdskraft uden arbejdstilladelse på skibene. Det er godtgjort; at skibene i denne periode har anløbet dansk havn mere end 25 gange. <anonym>Vidne 5</anonym> har afgivet forklaring om AIS systemet, og denne forkla - ring har retten fundet stemmer med de registreringer, der er foretaget af ski- bene. AIS systemet må anses for at være fintmasket og langt mere sikkert end Lloyds skibsregister. I det omfang, der er uoverensstemmelser mellem disse to, har retten fundet at kunne lægge AIS systemet til grund for skibets position også på baggrund af; at tiltalte som modbevis kunne have fremlagt logbøger eller egne registreringer, hvilket ikke er sket. Tiltalte har heller ik- ke godtgjort, at der har været værftsbesøg blandt anløbene, hvilket kunne have været dokumenteret eller sandsynliggjort gennem regninger og logbø- ger. Skibene har været registreret i Danmark og må anses for drevet af <anonym>T ApS</anonym> og skibene har været indflaget og dermed hjemmehørende i Danmark, jf. herved også partrederiaftalen; der er fremlagt vedrørende skibet <anonym>Skib 3</anonym> og ifølge advokat <anonym>Vidne 7's</anonym> forklaring; var formentlig enslydende med partrederiaftalerne for de øvrige skibe. Skibene må således anses for drevet i Danmark, 0g selskabet <anonym>T ApS</anonym> anses for at være den, der har ansat og lønnet de ansatte, der har været ombord på skibene Det er der- for berettiget, at tiltalen har fundet sted mod <anonym>T ApS</anonym> som såle- des er rette ansvarssubjekt i sagen: Selskabet har derfor været forpligtet til at overholde de danske regler, der var gældende på området. Der er godtgjort forskellige mindre fejl i bemandingslisterne; hvilke fejl for - mentlig skyldes den indtastning; der har fundet sted af besætningernes nav- ne; idet listerne har været menneskeligt bearbejdede. Det er i det væsentlige godtgjort, at listerne er revisende; og at rederiet derfor har overtrådt reglerne på området. Det må anses som uomtvistet; at udlændingelovens regler på området og de hertil knyttede bekendtgørelser m.V. udgør en restriktion for udenlandske selskaber, der ønsker at etablere sig i Danmark og derfor er en begrænsning af den fri etableringsret jf: TEUF artikel 49,jf. artikel 54. Det må efter den retspraksis, der har udviklet sig ved EU-domstolen; lægges til grund, at re- striktioner for etableringsfriheden;, der finder anvendelse uden forskelsbe- handling på grundlag af nationalitet kan accepteres forudsat at de er begrun- det i tvingende almene hensyn 0g proportionale; dvs. at de er egnede til at sikre, at det tilstræbte formål nås, 0g at det ikke går ud over; hvad der er nødvendigt med henblik på at nå dette mål. Henset til baggrunden for indfø- relsen af udlændingelovens regler om tredjelands besætning er begrundede i ikke at underminere det danske arbejdsmarked, idet filipinsk arbejdskraft som følge af lønniveauet udkonkurrerer dansk arbejdskraft, må det anses for at være en restriktion; der er begrundet i tvingende almene hensyn og prO- portionalt 0g ikke går ud over; hvad der er nødvendigt med henblik på at nå målet, Kravet om arbejdstilladelse er en effektivt egnet måde til at sikre sta- bilitet på arbejdsmarkedet og derved undgå forstyrrelser af det nationale ar- bejdsmarked. På den baggrund har retten fundet restriktionemne lovlige og har ikke fundet anledning til at stille et præjudicielt spørgsmål til EU-dom- stolen. Det forhold; at det påhviler anklagemyndigheden at godtgøre; at det har væ - ret berettiget at opstille restriktioner for de EU-retlige frihedsrettigheder; ændrer ikke heri henset til det ovenfor anførte om baggrunden for restriktio- neme. [ sagen foreligger der skærpende momenter vedrørende straffastsættelsen. De udenlandske sømænd aflønnes lavere end danske sømænd, dvs. der er opnået en økonomisk gevinst. Det må lægges til grund, at overtrædelsen har været forsætlig og er begået med flere skibe, samt at de pågældende udlæn- dinge ikke har haft ret til at opholde sig i Danmark. Der er imidlertid nogen usikkerhed om, hvor mange sømænd, der har været ombord på skibene, og i hvilket omfang skibene har anløbet dansk havn. Det må endvidere lægges til grund, at sagsbehandlingstiden har været ekstremt lang henset til sagens komplicerede karakter 0g til spørgsmålet om de EU-retlige problemstillinger i sagen 0g til, at der har været kontakter mellem forskellige styrelser og an- klagemyndigheden og tiltaltes advokat og endelig til kæremålet vedrørende <anonym>Vidne 7's</anonym> status under sagen. Under henvisning til en samlet bedømmelse findes bøden passende at kunne fastsættes til 1.500.000 kI., jf. udlændingelovens $ 59, stk. 4, jf. stk. 5, jf. $ 61. Thi kendes for ret: <anonym>T ApS</anonym> skal betale en bøde på 1.500.000 kr; Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

503

Sagen om, hvorvidt et konkursbo er berettiget til honorar for administration af et konkursbos ejendom, solgt på tvangsauktion

Appelleret

Skiftesag

Retten i Aalborg

SKS-821/2008-ALB

Insolvensskifte

1. instans

547/22

Konkurs;

Nej

RETTENIAALBORG Udskriftafdombogen Den25.januar2010blevisagnr.SKS31-821/2008 ExodusApS Bygmestervej1 9370Hals afsagtKendelse Sagenvedrørerspørgsmåletom.hvorvidtkonkursboeterberettigettiletho norarforadministrationafetkonkursbosejendom.solgtpåtvangsauktion. SelskabetExodusApSbleverklæretkonkursden24.februar2009medad vokatJorgenHausehildtsomkurator.SelskabetejedeejendommenRevlin gerenden7.Lonstup.9800IIjorring.matr.nr.44amli.bvuningnr.217.Ku ratorbegæredeejendommensolgtpatvangsauktion.Førsteauktionblevaf holdtden12.august2009ogandenauktionden16.september2009.Højest- bydendepå2.auktionble’.FinanshusetFarsøA/Smedetbudpå1.300.000 kr..forh’.ilketderblevmeddelthammerslag. Storstebelohetblevpaandenauktionopgjorttil75.332.13kr.ekskl.aukti onsafgift.Ibeløbetindgiketadministrationsgebyrpå5.000kr.medtillægal’ moms.IføLeauktionshogenblevdergjortindsigelsemoddettegeh>r.og detaftaltes.atspørgsmåletomadministrationsgebretsberettigelsekunne indbringesforskifteretten. [lojesibvdendeFinanshusetFarsøAISharden30.september2009indbragt spørgsmåletomadministrationsgebyretsherettigelseforskifteretten. Kuratorharfastholdtbeløbet. Dererfremlagtfølgendeopgørelseoverstorstebelohet: Storstehelobihenholdtilsalgsopstillinu Annonceranslået -i5.000.00kr. Faktiskudgifti.auktion12.885.04kr. Faktiskudgift2.auktion13.025.99kr. RestaneeHjorrinVandselskah Restancereno’.ation I.åsesmedAdministrationsgehr Korrigeretstorsteheloh Kontantatbetaleinden4uger52.828.75kr. 10.910.70kr. 4.080.90kr. 937.50kr. 1.57-1.28kr 5.000.00kr. 75.332.13kr. 75.332.13kr. Istorstehelobetihenholdtilsalgsopstiliingen52.828.75kr.indgikrekviren q7tn’;’I..;t;..,.,Ill.T;.L,z.st!. Side2/3 tensinkasso-.udlægs-ogauktionsomkostningermed44.978,75kr.,herun deretrekvirentsalærpå27.343,75kr. Detfremgårafsalgsopstillingen.atejendommeneretsommerhuspålejet grund.Detfremgårvidereafsalgsopstillingen.at“Ejendommenerubeboe ligpånuværendetidspunkt.Ejendommenhenstårubeboetogfriforlejere.” FinanshusetFarsøharanfort.atdearbejdsopgaver.kuratorharudført,erna turligeopgaverforkurator.ogatkuratorbliverhonoreretherforvedkon kurssalæretogrekvirentsalæretogsåledesikkeogsåkankrævedetsomad ministrationsgebyroverforFinanshusetFarsøsomauktionskøber. KuratoradvokatJørgenHauschildtharanført,atboetsadministrationhar omfattetfølgendeopgaver,dererudførtfra24.februar2009til16.septem ber2009: •Gennemgangafbilagsmaterialevedrørendeejendommen •Meddelelseafkonkurstiltinglysningsretten •Meddelelseafkonkurstilforsyningsselskaber •Meddelelseafkonkurstilpanthaver •Gennemgangafopkrævningerogbetalingtilforsyningsselskaber •Korrespondanceogtelefoniskedrøftelsermedläsesmed •Korrespondanceogtelefoniskedrøftelsermedpanthaver •Korrespondanceogtelefoniskedrøftelsermedkommunen Kuratorharvidereanført,atadministrationshonoraretsvarertilderesurser. someranvendtiforbindelsemedudførelsenafdepågældendearbejdsopga ver.Arbejdsopgaverneerudelukkendeudførtipanthavemesinteresseoger påingenmådekommetkreditoremeiboettilgode. Skifterettensafgorelse: Derharikkeværetindtægterveddriften,ogdetanførtesalærersåledesud tn’kforunderskudpåpanthaverregnskabet. Ejendommeneretuheboeligtsommerhusfriforlejere.Dakurator.dermod tageretrekvirentsalærtildækningafdetsædvanligearbejdevedatsætteen ejendompåtvangsauktion.ikkenærmereharredegjonfor,hvoridetsærlige arbejdevedrørendeadministrationafejendommenbestår,findeskonkursbo etikkeberettigettiletadministrationssalær.Thibestemmes: KonkursboetExodusApSerikkeberettigettiletadministrationssalærved rørendetvangsauktionenoverejendommenmatr.nr.44amitbygningnr. 217.AS248i2009RetteniHjormnu.

RETTENIAALBORG Udskriftafdombogen Den25.januar2010blevisagnr.SKS31-821/2008 ExodusApS Bygmestervej1 9370Hals afsagtKendelse Sagenvedrørerspørgsmåletom.hvorvidtkonkursboeterberettigettiletho norarforadministrationafetkonkursbosejendom.solgtpåtvangsauktion. SelskabetExodusApSbleverklæretkonkursden24.februar2009medad vokatJorgenHausehildtsomkurator.SelskabetejedeejendommenRevlin gerenden7.Lonstup.9800IIjorring.matr.nr.44amli.bvuningnr.217.Ku ratorbegæredeejendommensolgtpatvangsauktion.Førsteauktionblevaf holdtden12.august2009ogandenauktionden16.september2009.Højest- bydendepå2.auktionble’.FinanshusetFarsøA/Smedetbudpå1.300.000 kr..forh’.ilketderblevmeddelthammerslag. Storstebelohetblevpaandenauktionopgjorttil75.332.13kr.ekskl.aukti onsafgift.Ibeløbetindgiketadministrationsgebyrpå5.000kr.medtillægal’ moms.IføLeauktionshogenblevdergjortindsigelsemoddettegeh>r.og detaftaltes.atspørgsmåletomadministrationsgebretsberettigelsekunne indbringesforskifteretten. [lojesibvdendeFinanshusetFarsøAISharden30.september2009indbragt spørgsmåletomadministrationsgebyretsherettigelseforskifteretten. Kuratorharfastholdtbeløbet. Dererfremlagtfølgendeopgørelseoverstorstebelohet: Storstehelobihenholdtilsalgsopstillinu Annonceranslået -i5.000.00kr. Faktiskudgifti.auktion12.885.04kr. Faktiskudgift2.auktion13.025.99kr. RestaneeHjorrinVandselskah Restancereno’.ation I.åsesmedAdministrationsgehr Korrigeretstorsteheloh Kontantatbetaleinden4uger52.828.75kr. 10.910.70kr. 4.080.90kr. 937.50kr. 1.57-1.28kr 5.000.00kr. 75.332.13kr. 75.332.13kr. Istorstehelobetihenholdtilsalgsopstiliingen52.828.75kr.indgikrekviren q7tn’;’I..;t;..,.,Ill.T;.L,z.st!. Side2/3 tensinkasso-.udlægs-ogauktionsomkostningermed44.978,75kr.,herun deretrekvirentsalærpå27.343,75kr. Detfremgårafsalgsopstillingen.atejendommeneretsommerhuspålejet grund.Detfremgårvidereafsalgsopstillingen.at“Ejendommenerubeboe ligpånuværendetidspunkt.Ejendommenhenstårubeboetogfriforlejere.” FinanshusetFarsøharanfort.atdearbejdsopgaver.kuratorharudført,erna turligeopgaverforkurator.ogatkuratorbliverhonoreretherforvedkon kurssalæretogrekvirentsalæretogsåledesikkeogsåkankrævedetsomad ministrationsgebyroverforFinanshusetFarsøsomauktionskøber. KuratoradvokatJørgenHauschildtharanført,atboetsadministrationhar omfattetfølgendeopgaver,dererudførtfra24.februar2009til16.septem ber2009: •Gennemgangafbilagsmaterialevedrørendeejendommen •Meddelelseafkonkurstiltinglysningsretten •Meddelelseafkonkurstilforsyningsselskaber •Meddelelseafkonkurstilpanthaver •Gennemgangafopkrævningerogbetalingtilforsyningsselskaber •Korrespondanceogtelefoniskedrøftelsermedläsesmed •Korrespondanceogtelefoniskedrøftelsermedpanthaver •Korrespondanceogtelefoniskedrøftelsermedkommunen Kuratorharvidereanført,atadministrationshonoraretsvarertilderesurser. someranvendtiforbindelsemedudførelsenafdepågældendearbejdsopga ver.Arbejdsopgaverneerudelukkendeudførtipanthavemesinteresseoger påingenmådekommetkreditoremeiboettilgode. Skifterettensafgorelse: Derharikkeværetindtægterveddriften,ogdetanførtesalærersåledesud tn’kforunderskudpåpanthaverregnskabet. Ejendommeneretuheboeligtsommerhusfriforlejere.Dakurator.dermod tageretrekvirentsalærtildækningafdetsædvanligearbejdevedatsætteen ejendompåtvangsauktion.ikkenærmereharredegjonfor,hvoridetsærlige arbejdevedrørendeadministrationafejendommenbestår,findeskonkursbo etikkeberettigettiletadministrationssalær.Thibestemmes: KonkursboetExodusApSerikkeberettigettiletadministrationssalærved rørendetvangsauktionenoverejendommenmatr.nr.44amitbygningnr. 217.AS248i2009RetteniHjormnu. <anonym>Dommer</anonym>

504

Skifterettens kendelse stadfæstes

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-329/2010-VLR

Visse kæresager

2. instans

548/22

Konkurs og anden insolvens; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 11. maj 2010 kl. 15.00 møde på tingstedet i Viborg: Som dommer fungerede landsdommer Lisbeth Parbo. Som retssekretær fungerede Der foretoges: VL. B 0329 10 Konkursboet Exodus ApS ved kurator; advokat Jørgen Hauschildt mod Finanshuset Farsø A/S Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 11. februar 2010 fra Skifteretten i Aalborg udskrift af retsbogen fra Skifteretten Aalborg (SKS 31-8212008). Ved kendelse af 25. januar 2010 har skifteretten bestemt; at Exodus ApS under konkurs ikke er berettiget til et administrationssalær pà 5.000 kr. i forbindelse med en tvangsaukti- on over boets sommerhus, Afgørelsen er kæret af kurator i konkursboet, advokat Jørgen Hauschildt, med pastand om, at konkursboet anses for berettiget til at opkræve et administrationssalær på 5.000 kr. Landsdommerne Lisbeth Parbo, Eva Staal og Lene H. Mortensen (kst.;) har behandlet sa - gen. Landsretten afsagde KendeIse: Detbemærkes indledningsvis, atafgørelsen omtilkendelse afadministrationssalær burde væretruffetaffogedretten, jf.retsplejelovens §582,1.punktum. Underhensyntil,atpar terneharværetenigeom,atskifteretten kunnetræffeafgørelse, ogtilsagenskarakterer der imidlertid ikkeanledning tilatophævekendelsen. Dearbejdsopgaver, somkurator,advokatJørgenHausehildt, harhenvisttilsomgrundlag foranmodningen omatfåtilkendt etadministrationssalær, eropgaver, somovervejende dækkesafrekvirentsalæret. Dadeopgaver, derherudover erhenvisttil,efterdereskarakter ogomfangmå anses forogsåatværeudførtpåvegneafkonkursboet ogikkekunpåvenge afpanthaverne, tiltræder landsretten, atkonkursboet ikkeerberettiget tiletadministrati onssalær. Landsretten stadfæster derforskifterettens kendelse. Thibesteni mes: Skifterettens kendelse stadfæstes. Kæremålets omkostninger ophæves. Sagensluttet. LisbethParbo Skyldner 2

Vestre Landsret holdt den 11. maj 2010 kl. 15.00 møde på tingstedet i Viborg: Som dommer fungerede landsdommer Lisbeth Parbo. Som retssekretær fungerede <anonym>Anonym.</anonym> Der foretoges: VL. B 0329 10 Konkursboet Exodus ApS ved kurator; advokat Jørgen Hauschildt mod Finanshuset Farsø A/S Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 11. februar 2010 fra Skifteretten i Aalborg udskrift af retsbogen fra Skifteretten Aalborg (SKS 31-8212008). Ved kendelse af 25. januar 2010 har skifteretten bestemt; at Exodus ApS under konkurs ikke er berettiget til et administrationssalær pà 5.000 kr. i forbindelse med en tvangsaukti- on over boets sommerhus, Afgørelsen er kæret af kurator i konkursboet, advokat Jørgen Hauschildt, med pastand om, at konkursboet anses for berettiget til at opkræve et administrationssalær på 5.000 kr. Landsdommerne Lisbeth Parbo, Eva Staal og Lene H. Mortensen (kst.;) har behandlet sa - gen. Landsretten afsagde KendeIse: Detbemærkes indledningsvis, atafgørelsen omtilkendelse afadministrationssalær burde væretruffetaffogedretten, jf.retsplejelovens §582,1.punktum. Underhensyntil,atpar terneharværetenigeom,atskifteretten kunnetræffeafgørelse, ogtilsagenskarakterer der imidlertid ikkeanledning tilatophævekendelsen. Dearbejdsopgaver, somkurator,advokatJørgenHausehildt, harhenvisttilsomgrundlag foranmodningen omatfåtilkendt etadministrationssalær, eropgaver, somovervejende dækkesafrekvirentsalæret. Dadeopgaver, derherudover erhenvisttil,efterdereskarakter ogomfangmå anses forogsåatværeudførtpåvegneafkonkursboet ogikkekunpåvenge afpanthaverne, tiltræder landsretten, atkonkursboet ikkeerberettiget tiletadministrati onssalær. Landsretten stadfæster derforskifterettens kendelse. Thibesteni mes: Skifterettens kendelse stadfæstes. Kæremålets omkostninger ophæves. Sagensluttet. LisbethParbo Skyldner 2

505

Byrettens dom stadfæstes

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-2279/2017-OLR

Bødesag

2. instans

549/22

Forbrydelser i offentlig tjeneste;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 22. februar 2018 af Østre Landsrets 7 . afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen; Karen Hald og Lars Holm (kst.)) 7. afd. nr. $-2279-17: Anklagemyndigheden mod (advokat Torben Koch) Odense Rets dom af 7.juni 2017 (6-2342/2017) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han studsede over henvendelsen fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og fokus var i starten på anmeldelsen af en falsk politi - rapport, som han intet havde at gøre med. Under overleveringen af vagten fik han de op- lysninger, som han senere videregav til pressen. Han har vist mødt en enkelt gang tidligere; 0g var vist almindeligt kendt af politiet. Pressen vidste i forvejen, at var anholdt, og han videregav så oplysninger om, at ved anholdelsen var sammen med en prostitueret, 0g at de havde taget narko. Han overvejede ikke; at det i situationen kunne være i strid med hans tavshedspligt at oplyse dette. Det var i forvejen kendt, at var undveget fra fængslet 0g havde holdt sig skjult i en periode. Der var derfor interesse for at finde ud af, hvor 0g hvordan han havde været i stand til at gemme sig. Landsrettens begrundelse 0g resultat Tiltalte har ubestridt videregivet oplysninger til pressen om, at ved anhol- delsen natten forinden var sammen med en prostitueret;, og at de havde indtaget narkotika sammen. Landsretten tiltræder, at sådanne oplysninger vedrører private forhold og derfor er omfattet af forvaltningslovens $ 27. Landsretten tiltræder endvidere, at det ikke i den konkrete situation var relevant at offentliggøre de omhandlede oplysninger af for eksempel efterforskningsmæssige hensyn. Tiltalte var som vagtleder hos politiet bekendt med regler- ne for videregivelse af oplysninger til pressen; og han findes som følge heraf at have haft det fornødne forsæt til at overtræde straffelovens 8 152, stk. 1. Der er ikke grundlag for at forhøje straffen;, der findes passende. Landsretten har herved lagt vægt på karakteren 0g omstændighederne, herunder at tiltalte som vagtleder var for- pligtet til at varetage kontakten med pressen. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 22. februar 2018 af Østre Landsrets 7 . afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen; Karen Hald og Lars Holm (kst.)) 7. afd. nr. $-2279-17: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Torben Koch) Odense Rets dom af 7.juni 2017 (6-2342/2017) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han studsede over henvendelsen fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og fokus var i starten på anmeldelsen af en falsk politi - rapport, som han intet havde at gøre med. Under overleveringen af vagten fik han de op- lysninger, som han senere videregav til pressen. Han har vist mødt <anonym>Forurettede</anonym> en enkelt gang tidligere; 0g <anonym>Forurettede</anonym> var vist almindeligt kendt af politiet. Pressen vidste i forvejen, at <anonym>Forurettede</anonym> var anholdt, og han videregav så oplysninger om, at <anonym>Forurettede</anonym> ved anholdelsen var sammen med en prostitueret, 0g at de havde taget narko. Han overvejede ikke; at det i situationen kunne være i strid med hans tavshedspligt at oplyse dette. Det var i forvejen kendt, at <anonym>Forurettede</anonym> var undveget fra fængslet 0g havde holdt sig skjult i en periode. Der var derfor interesse for at finde ud af, hvor 0g hvordan han havde været i stand til at gemme sig. Landsrettens begrundelse 0g resultat Tiltalte har ubestridt videregivet oplysninger til pressen om, at <anonym>Forurettede</anonym> ved anhol- delsen natten forinden var sammen med en prostitueret;, og at de havde indtaget narkotika sammen. Landsretten tiltræder, at sådanne oplysninger vedrører private forhold og derfor er omfattet af forvaltningslovens $ 27. Landsretten tiltræder endvidere, at det ikke i den konkrete situation var relevant at offentliggøre de omhandlede oplysninger af for eksempel efterforskningsmæssige hensyn. Tiltalte var som vagtleder hos politiet bekendt med regler- ne for videregivelse af oplysninger til pressen; og han findes som følge heraf at have haft det fornødne forsæt til at overtræde straffelovens 8 152, stk. 1. Der er ikke grundlag for at forhøje straffen;, der findes passende. Landsretten har herved lagt vægt på karakteren 0g omstændighederne, herunder at tiltalte som vagtleder var for- pligtet til at varetage kontakten med pressen. Landsretten stadfæster derfor dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

506

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1

Appelleret

Straffesag

Retten i Odense

SS-2342/2017-ODE

Bødesag

1. instans

541/22

Forbrydelser i offentlig tjeneste;

Nej

SAV-2016-1300401-100

RETTEN ODENSE 6.afdeling D0 M afsagt den 7.juni 2017 Rettens nr. 6-2342/2017 Politiets nr. SAV-2016-1300401-100 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 22. marts 2017. er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 152, stk 1, ved den 22. december 2014 i tjenesten som politikommissær hos Fyns Politi uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger til pressen om ved sin anholdelse samme dag var sammen med en prostitueret, og at de have taget stoffer sammen eller lignende. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen; Rettens begrundelse og resułtat Tiltalte har erkendt; at han den 22. december 2014 gav de i sigtelsen nævnte oplysninger til pressen. Retten finder, at begge udtalelser vedrører private forhold, jf. forvaltningslovens $ 27.Da udtalelserne ikke har været relevante i forhold til for eksempel efterforskningsmæssige hensyn; og da oplysningemne ikke findes at være en varetagelse af en åbenbar almen in- teresse, findes tiltalte skyldig i det påsigtede forhold. Straffen fastsættes efter straffelovens $ 152, stk 1, til 6 dagbøder á 500 kI. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Der er ved udmålingen lagt vægt på udtalelsernes karakter, at oplysningerne blev givet til pressen; at tiltalte var bekendt med, at pressen kendte navn samt den tid, der er er gået, fra udtalelseme blev fremsat. Thi kendes for ret: straffes med 6 dagbøder á 500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

RETTEN ODENSE 6.afdeling D0 M afsagt den 7.juni 2017 Rettens nr. 6-2342/2017 Politiets nr. SAV-2016-1300401-100 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Anklageskrift er modtaget den 22. marts 2017. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 152, stk 1, ved den 22. december 2014 i tjenesten som politikommissær hos Fyns Politi uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger til pressen om <anonym>Forurettedes</anonym> private forhold, idet tiltalte som vagtchef udtalte; at <anonym>Forurettede</anonym> ved sin anholdelse samme dag var sammen med en prostitueret, og at de have taget stoffer sammen eller lignende. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen; Rettens begrundelse og resułtat Tiltalte har erkendt; at han den 22. december 2014 gav de i sigtelsen nævnte oplysninger til pressen. Retten finder, at begge udtalelser vedrører <anonym>Forurettedes</anonym> private forhold, jf. forvaltningslovens $ 27.Da udtalelserne ikke har været relevante i forhold til for eksempel efterforskningsmæssige hensyn; og da oplysningemne ikke findes at være en varetagelse af en åbenbar almen in- teresse, findes tiltalte skyldig i det påsigtede forhold. Straffen fastsættes efter straffelovens $ 152, stk 1, til 6 dagbøder á 500 kI. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Der er ved udmålingen lagt vægt på udtalelsernes karakter, at oplysningerne blev givet til pressen; at tiltalte var bekendt med, at pressen kendte <anonym>Forurettedes</anonym> navn samt den tid, der er er gået, fra udtalelseme blev fremsat. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med 6 dagbøder á 500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

507

Sag om udlæg i mobiltelefon

Appelleret

Fogedsag

Retten i Horsens

FS-7498/2013-HRS

Almindelig fogedsag

1. instans

550/22

Fogedret proces; Pengekrav; Udlæg;

Nej

Udskrift af fogedbogen Retten i Horsens Den 8. januar 2014 kl. 14:15 blev fogedretten sat af Kontorfuldmægtig Anonımiceret Der blev foretaget FS 350-7498/2013 Den Jyske Sparekasse Borgergade 3 7200 Grindsted mod 0g Rekvirent Den Jyske Sparekasse mødte ved advokat Bjarne Lindrum Petersen ved duokatfuldm?atia mødte personlig. mødte personlig. Der blev fremlagt: Rekv , gældsbrev Det skyldige beløb blev opgjort således: Sagen opgjort til Salær Moms Ialt: blev afkrævet det opgjorte beløb og foreholdt oplysningspligten og strafansvaret. erklærede sig ude af stand til at betale. Under iagttagelse af skyldnerens udtagelsesret og påvisningsret foretoges udlæg i følgende: Depositumlforudbetalt leje på ca. 22.800 kr. til udlejer Side 2 af 3 Der er den 27. august 2013 foretaget udlæg i depositummet for så vidt angår men da skyldnerne oplyser; at de begge står på lejekontrakten; foretages der nu udlæg i depositummet for sa vidt angår begge skyldnere. Pà rekvirentens spørgsmål oplyste at hun ejer en Iphone 5 blev tilkaldt kl. 14.35 og ledede den fortsatte behandling af sagen. Rekvirenten begærede udlæg foretaget i telefon en Iphone 5. oplyste, at hun havde købt telefonen i forbindelse med tegning af et abonnement for 1 år siden Det er hendes opfattelse af sælger har ret til at tage telefonen tilbage; hvis hun ikke betaler abonnementet. Telefonen er hendes eneste telefon. Fogedretten afsagde Kendelse En mobiltelefon er et aktiv der er nødvendigt for opretholdelse af en beskeden levefod. Iphone 5 købt for et år siden er derfor omfattet af retsplejelovens $ 509 stk. 1 så udlæg ikke kan gøres i telefonen. Derfor bestemmes Rekvirenten Den Jyske Sparekasses begæring om udlæg i en Iphone 5 tilhørende tages ikke til følge. Rekvirenten anmodede om, at fogedretten retter henvendelse til Videnscentret for Landbrug (heste) med henblik på at få oplyst; hvilke heste skyldnerne er registreret som ejer af. Fogeden opfordrede rekvirenten til første omgang at udspørge skyldnerne omkring deres heste for at se, om rekvirenten kan fà svar på sine spørgsmål. Herefter oplyste skyldneme; at de ejer en hest; som der tidligere er foretaget udlæg i den 27. august 2013. Herudover har de to ponyer; som er deres børns. Skyldnerne har ejet 3 heste en hoppe Blade Fera og to hingste Blade Garcon samt Blade Hide. På grund af de økonomiske vanskeligheder, der blandt andet førte til tvangsauktion over deres ejendom; havde de ikke råd til at købe foder til hestene. De forærede derfor de tre heste til 1 juni 2013.I forbindelse med overdragelsen blev der udfærdiget en dags dato. har ladet sig registrere som ejer af hestene hos Videnscentret for Landbrug. En registrering medfører udgifter til dyrlæge for injektion af en chip og for hingstes vedkommende også en DNA- undersøgelse. En forespørgsel til Videnscentret for Landbrug på heste, hun er registreret som ejer af, vil sikkert oplyse flere heste; som hun har solgt til købere; der ikke har ladet sig registrere som ejere. Fogedretten udsatte sagen til mandag den 27. januar 2014 kl. 13.00 i fogedrettcn; modelokale 2, Godsbanegadc 2, 1. th , 8700 Horsens Tidspunktet blev forkyndt mundtligt for skyldnerne; der ligeledes blev vejledt om mødepligt og udeblivelsesvirkning: Der udsendes ikke nye indkaldelser. Rekvirenten vil modtage en mail med tidspunktet. Skyldnemne sørger for at indkalde til mødet for at varetage sine interesser i sagen. Sagen udsat. Fogedretten hævet.

Udskrift af fogedbogen Retten i Horsens Den 8. januar 2014 kl. 14:15 blev fogedretten sat af Kontorfuldmægtig Anonımiceret Der blev foretaget FS 350-7498/2013 Den Jyske Sparekasse Borgergade 3 7200 Grindsted mod <anonym>Skyldner 1</anonym> <anonym>AuI CddC</anonym> <anonym>By 1</anonym> 0g <anonym>Skyldner 2</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Rekvirent Den Jyske Sparekasse mødte ved advokat Bjarne Lindrum Petersen ved <anonym>4v Jiiuliuiuiliuyuy</anonym> duokatfuldm?atia <anonym>okyIIIE[</anonym> mødte personlig. <anonym>KyIUIer 0</anonym> mødte personlig. Der blev fremlagt: Rekv , gældsbrev Det skyldige beløb blev opgjort således: Sagen opgjort til Salær Moms Ialt: <anonym>OnJIUI IE1</anonym> 0g <anonym>Skyldner 2</anonym> blev afkrævet det opgjorte beløb og foreholdt oplysningspligten og strafansvaret. <anonym>JKJIUIIE</anonym> 0g <anonym>yldner 2</anonym> erklærede sig ude af stand til at betale. Under iagttagelse af skyldnerens udtagelsesret og påvisningsret foretoges udlæg i følgende: Depositumlforudbetalt leje på ca. 22.800 kr. til udlejer Side 2 af 3 Der er den 27. august 2013 foretaget udlæg i depositummet for så vidt angår <anonym>Skyldner 2</anonym> men da skyldnerne oplyser; at de begge står på lejekontrakten; foretages der nu udlæg i depositummet for sa vidt angår begge skyldnere. Pà rekvirentens spørgsmål oplyste <anonym>Skyldner 2</anonym> at hun ejer en Iphone 5 <anonym>Dommer</anonym> blev tilkaldt kl. 14.35 og ledede den fortsatte behandling af sagen. Rekvirenten begærede udlæg foretaget i <anonym>Skyldner 2 S</anonym> telefon en Iphone 5. <anonym>Skyldner 2</anonym> oplyste, at hun havde købt telefonen i forbindelse med tegning af et abonnement for 1 år siden Det er hendes opfattelse af sælger har ret til at tage telefonen tilbage; hvis hun ikke betaler abonnementet. Telefonen er hendes eneste telefon. Fogedretten afsagde Kendelse En mobiltelefon er et aktiv der er nødvendigt for opretholdelse af en beskeden levefod. <anonym>Skyldner 2's</anonym> Iphone 5 købt for et år siden er derfor omfattet af retsplejelovens $ 509 stk. 1 så udlæg ikke kan gøres i telefonen. Derfor bestemmes Rekvirenten Den Jyske Sparekasses begæring om udlæg i en Iphone 5 tilhørende <anonym>Skyldner 2</anonym> tages ikke til følge. Rekvirenten anmodede om, at fogedretten retter henvendelse til Videnscentret for Landbrug (heste) med henblik på at få oplyst; hvilke heste skyldnerne er registreret som ejer af. Fogeden opfordrede rekvirenten til første omgang at udspørge skyldnerne omkring deres heste for at se, om rekvirenten kan fà svar på sine spørgsmål. Herefter oplyste skyldneme; at de ejer en hest; som der tidligere er foretaget udlæg i den 27. august 2013. Herudover har de to ponyer; som er deres børns. Skyldnerne har ejet 3 heste en hoppe Blade Fera og to hingste Blade Garcon samt Blade Hide. På grund af de økonomiske vanskeligheder, der blandt andet førte til tvangsauktion over deres ejendom; havde de ikke råd til at købe foder til hestene. De forærede derfor de tre heste til <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>DY 2</anonym> 1 juni 2013.I forbindelse med overdragelsen blev der udfærdiget en dags dato. <anonym>Skyldner 2</anonym> mener ikke <anonym>Person 2</anonym> har ladet sig registrere som ejer af hestene hos Videnscentret for Landbrug. En registrering medfører udgifter til dyrlæge for injektion af en chip og for hingstes vedkommende også en DNA- undersøgelse. En forespørgsel til Videnscentret for Landbrug på heste, hun er registreret som ejer af, vil sikkert oplyse flere heste; som hun har solgt til købere; der ikke har ladet sig registrere som ejere. Fogedretten udsatte sagen til mandag den 27. januar 2014 kl. 13.00 i fogedrettcn; modelokale 2, Godsbanegadc 2, 1. th , 8700 Horsens Tidspunktet blev forkyndt mundtligt for skyldnerne; der ligeledes blev vejledt om mødepligt og udeblivelsesvirkning: Der udsendes ikke nye indkaldelser. Rekvirenten vil modtage en mail med tidspunktet. Skyldnemne sørger for at indkalde <anonym>Person 2</anonym> til mødet for at varetage sine interesser i sagen. Sagen udsat. Fogedretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

508

Fogedrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg i mobiltelefon

[Hjemvisning]

Civilsag

Vestre Landsret

BS-431/2014-VLR

Visse kæresager

2. instans

551/22

Fogedret; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsrets 3. afdeling holdt den 25. april 2014 kl. 11.15 møde på tingstedet i Viborg Som dommere fungerede landsdommerne Lisbeth Parbo, Annette Dellgren 0g Katrine Wit- trup-Jensen (kst;) VL. B 0431 14 Den Jyske Sparekasse mod Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag brev af 18. februar 2014 fia Fogedretten i Horsens udskrift af retsbogen (sag nr. FS 350-7498 2013). Ved kendelse af 8. Januar 2014 har Fogedretten i Horsens nægtet Den Jyske Sparekasse at få udlæg i en mobiltelefon af mærket iPhone 5. Kendelsen er kæret af sparekassen med 'påstand om, at anmodningen om udlæg i mobiltele- fonen tages til følge. Til støtte herfor har sparekassen navnlig anført, at den nuværende gennemsnitspris for en brugt mobiltelefon af mærket iPhone 5 er pà ca. 3.000 kr , 0g at mobiltelefonen ikke er omfattet af trangsbeneficiet henset til dens funktion og prisklasse. Landsretten afsagde Kendelse: Det er ikke oplyst; at mobiltelefonen er nødvendig ti] eller til hendes husstands erhverv eller uddannelse Henset til værdien af mobiltelefonen af mærket iPhone 5, der er købt for ca. 1 år siden, kan den ikke anses for nødvendig til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for og hendes hus - stand. Da mobiltelefonen således ikke er undtaget fra udlæg efter retsplejelovens 509, stk. 3, eller $ 509, stk. |, ophæver landsretten fogedrettens kendelse og hjemviser sagen ti] fogedretten med henblik på, at der foretages udlæg i mobiltele- fon af mærket iPhone 5. Ihi_bestemmes: Fogedrettens kendelse ophæves; og sagen hjemvises til fogedretten med henblik pa, at der foretages udlæg i mobiltelefon af mærket iPhone 5. Kæreafgiften skal betales tilbage Sagen sluttet. Lisbeth Parbo

Vestre Landsrets 3. afdeling holdt den 25. april 2014 kl. 11.15 møde på tingstedet i Viborg Som dommere fungerede landsdommerne Lisbeth Parbo, Annette Dellgren 0g Katrine Wit- trup-Jensen (kst;) VL. B 0431 14 Den Jyske Sparekasse mod <anonym>Skyldner 2</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag brev af 18. februar 2014 fia Fogedretten i Horsens udskrift af retsbogen (sag nr. FS 350-7498 2013). Ved kendelse af 8. Januar 2014 har Fogedretten i Horsens nægtet Den Jyske Sparekasse at få udlæg i en mobiltelefon af mærket iPhone 5. Kendelsen er kæret af sparekassen med 'påstand om, at anmodningen om udlæg i mobiltele- fonen tages til følge. Til støtte herfor har sparekassen navnlig anført, at den nuværende gennemsnitspris for en brugt mobiltelefon af mærket iPhone 5 er pà ca. 3.000 kr , 0g at mobiltelefonen ikke er omfattet af trangsbeneficiet henset til dens funktion og prisklasse. Landsretten afsagde Kendelse: Det er ikke oplyst; at mobiltelefonen er nødvendig ti] <anonym>Skyldner 2's</anonym> eller til hendes husstands erhverv eller uddannelse Henset til værdien af mobiltelefonen af mærket iPhone 5, der er købt for ca. 1 år siden, kan den ikke anses for nødvendig til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for <anonym>Skyldner 2</anonym> og hendes hus - stand. Da mobiltelefonen således ikke er undtaget fra udlæg efter retsplejelovens 509, stk. 3, eller $ 509, stk. |, ophæver landsretten fogedrettens kendelse og hjemviser sagen ti] fogedretten med henblik på, at der foretages udlæg i <anonym>Skyldner 2's</anonym> mobiltele- fon af mærket iPhone 5. Ihi_bestemmes: Fogedrettens kendelse ophæves; og sagen hjemvises til fogedretten med henblik pa, at der foretages udlæg i <anonym>Skyldner 2's</anonym> mobiltelefon af mærket iPhone 5. Kæreafgiften skal betales tilbage Sagen sluttet. Lisbeth Parbo

509

Byrettens dom stadfæstet med de ændringer, at Tiltalte 2 straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder, og at Tiltalte 3 udvises med indrejseforbud i 6 år

Appelleret

Straffesag

Østre Landsret

SS-195/2020-OLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

142/21

Narkotika; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Lars Larsen Lihme; Dommer - Michael Kistrup; Dommer - Tine Bransholm Ginnerup; Advokat - Sten Balslev; Vis flere...

Nej

/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 13. november 2020 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Lars Larsen Lihme (kst.) og Tine Bransholm Ginnerup (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-195-20: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 3 (CPR nr. 3) (advokat Sten Balslev, besk.) 2) Tiltalte 2 (CPR nr. 2) (advokat David Francis Lublin, besk.) Retten i Næstveds dom af 9. januar 2020 (10374/2019) er anket af anklagemyndigheden, for så vidt angår Tiltalte 3 og af Tiltalte 2. Anklagemyndigheden har vedrørende Tiltalte 3, nedlagt endelig påstand om skærpelse således, at der sker udvisning med indrejseforbud i 6 år, og har vedrørende Tiltalte 2, påstået skærpelse. Tiltalte 3, har nedlagt endelig påstand om formildelse, subsidiært stadfæstelse af byrettens dom. / - 2 - Tiltalte 2, har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse. Der er under hovedforhandlingen fremlagt og dokumenteret Messenger-korrespondance mellem Tiltalte 2 og Vidne, tidligere Tiltalte 1 i perioden fra den 2. juni 2019 til den 6. juni 2019. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, og Vidne, tidligere Tiltalte 1. Tiltalte 3 har forklaret blandt andet, at han skulle opbevare amfetaminen for en kammerat i en måneds tid. Hans kammerat var kommet i problemer med nogle rockere og havde brug for hjælp. Kammeraten er ikke tilknyttet KV-gruppen. Han vil ikke oplyse kammeratens navn, men der er ikke medtiltalte, Tiltalte 2. Han mødte ikke Vidne, tidligere Tiltalte 1 gennem Tiltalte 2. Han fortalte Vidne, tidligere Tiltalte 1, hvad det drejede sig om, og at hun bare skulle sige at stofferne var hans, hvis politiet kom. Vidne, tidligere Tiltalte 1 ville få 2.000 kr. for at opbevare amfetaminen i en måneds tid. Han var alene, da han et par dage senere bragte stofferne hen til Vidne, tidligere Tiltalte 1. Han var efterfølgende hjemme hos Vidne, tidligere Tiltalte 1 to til tre gange, alene. Han har i den forbindelse en eller to gange taget noget af amfetaminen, for at give det videre. Han har herudover været til en fest hos Vidne, tidligere Tiltalte 1. Han så ikke, om Tiltalte 2 var med til festen. Han har kun én gang været hos Vidne, tidligere Tiltalte 1 sammen med Tiltalte 2. De drak øl og røg joints. Der var ikke andre til stede, og de talte ikke om amfetaminen. Han så ved denne lejlighed ikke til amfetaminen, som Tiltalte 2 ikke kendte noget til. Han bragte efterfølgende posen med skunk ud til Vidne, tidligere Tiltalte 1. Han skulle opbevare skunken for den samme kammerat, som han opbevarede amfetaminen for. Skunken skulle også opbevares en måneds tid. Han tror, at rygsækken, hvori skunken blev fundet, er Vidnes, tidligere Tiltalte 1. Vidnes, tidligere Tiltalte 1 veninde Person 2 var der, da han kom med stofferne. Person 2 skrev flere gange, om hun måtte tage nogle ”streger” . Det måtte hun gerne. Han måtte gerne bestemme det, så længe der kun var tale om et par gram. Der blev ikke taget noget af skunken, og de talte slet ikke om den. Rygsækken med skunk var gemt af vejen. / - 3 - Han kender ikke til Tlf nr. eller personen, der på Vidnes, tidligere Tiltalte 1 telefon er benævnt ”Tiltalte 3's Ven 2” . Han har aldrig været ude med Vidne, tidligere Tiltalte 1, og de har kun mødt hinanden tilfældigt i byen. Han kender ikke til, at der blev ringet fra hans telefon til Tlf nr., den 2. juli 2019 kl. 00:46:27, efter hans telefon var gået i stykker. Han blev først bekendt med, at Vidne, tidligere Tiltalte 1 var blevet anholdt, efter han meldte sig selv. Foreholdt SMS’er, sendt fra Vidnes, tidligere Tiltalte 1 telefon den 2. august 2019 til en personen benævnt ”Tiltalte 3's Ven 2” , hvori er anført blandt andet, at ”kan du få fat på Tiltalte 3” og ”Fordi Person 2 vil gerne have lidt du ved nok” , har tiltalte forklaret, at ”Tiltalte 3's Ven 2” ikke er den kammerat, som han holdt stofferne for. Han tror, at Vidne, tidligere Tiltalte 1 forsøgte at få fat i ham gennem Tiltalte 2, da hun vidste, at han og Tiltalte 2 var gode venner. Grunden til at han nu står frem er, at han har dårlig samvittighed overfor Tiltalte 2, der er blevet uskyldigt dømt i byretten. Tiltalte 2 har forklaret blandt andet, at han ikke kan huske den præcise dato, hvor de var til efterfest hos Vidne, tidligere Tiltalte 1. Det var mere end seks måneder forud for, at han blev afhørt af politiet i september 2019. Han havde været i byen med medtiltalte, Tiltalte 3, og havde skrevet med Vidne, tidligere Tiltalte 1 på Badoo. Han og Tiltalte 3 fortsatte efter byturen sammen til fest hos Vidne, tidligere Tiltalte 1, hvor de drak nogle øl og røg lidt. Han har kun mødt Vidne, tidligere Tiltalte 1 til efterfesten, ikke andre gange. Vidne, tidligere Tiltalte 1 har ikke været på besøg hos ham. Der blev ikke taget stoffer til efterfesten hos Vidne, tidligere Tiltalte 1. Han så ikke i køleskabet, og lagde ikke mærke til, om der lå noget. Foreholdt iMessage-besked, sendt den 15. juni 2019 fra Vidnes, tidligere Tiltalte 1 telefon til kontakten” Person 2” :,, hvoraf fremgår: ”Tiltalte 2 Tiltalte 3 og en eller anden har lige været her i over en time bare for sidde og ryge osv….” , har tiltalte forklaret, at han er sikker på, at han kun har været hos Vidne, tidligere Tiltalte 1 en gang og det var til efterfesten. Han har ikke været der alene sammen med Tiltalte 3. / - 4 - Han har ikke haft Tlf nr. og kender ikke til nogen, der har det nummer. Han kender ikke personen, der kaldes ”C” . Han har holdt fester i sin fars lejlighed, men aldrig med Vidne, tidligere Tiltalte 1. Han kender ikke nogen, der hedder Person 3. Hans fætter hedder Person 5. Person 1 er hans ven. Han har festet sammen med Person 1. Foreholdt iMessage-besked, sendt fra Vidnes, tidligere Tiltalte 1 telefon til en person benævnt ”Person 2” den 2. juni 2019, om blandt andet, at Vidne, tidligere Tiltalte 1 havde sovet ved siden af ”Tiltalte 2” , har tiltalte forklaret, at h an og Vidne, tidligere Tiltalte 1 havde sex til efterfesten. Til festen synes han, at han kunne mærke, at der var en trykket stemning mellem Vidne, tidligere Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Vidne, tidligere Tiltalte 1 kiggede meget på Tiltalte 3 og omvendt. Han troede, at der var en flirt imellem de to. Han har ikke hørt noget om, at nogen blev forsøgt voldtaget til festen. Vidne, tidligere Tiltalte 1 fortalte ham på et tidspunkt, at der havde været noget med hendes veninde. Foreholdt iMessage-besked, sendt fra Vidnes, tidligere Tiltalte 1 telefon til en person benævnt ”Person 2” den 3. juni 2019, om blandt andet, at Vidne, tidligere Tiltalte 1 ville snakke med Tiltalte 2 og prøve at få ”ham ders fulde navn” , har tiltalte forklaret, at Vidne, tidligere Tiltalte 1 ikke spurgte ham om et navn. Han var ikke på en altan sammen med Vidne, tidligere Tiltalte 1 til efterfesten, og han har ikke bedt hende om at opbevare noget for sig. Vidnes, tidligere Tiltalte 1 storesøster bor over hans fars lejlighed. Han havde derfor set Vidne, tidligere Tiltalte 1 en gang før ved opgangen, men de talte ikke sammen. Han har ingen ide om, hvorfor Vidne, tidligere Tiltalte 1 har peget på ham som en af dem, der kom med amfetaminen. Han tror, at Vidne, tidligere Tiltalte 1 var såret, fordi hun troede, at der skulle være mere imellem dem. Hun har derfor sagt, at det var ham, for at ødelægge ham og sætte ham i et dårligt lys. Han hørte først om sagen, efter Tiltalte 3 var blevet anholdt af politiet. Han blev ringet op af politiet på sit arbejde, og indkaldt til en afhøring. Han vidste ikke, hvad det drejede sig om, og spurgte ind til det i telefonen. Han fik ikke et svar. Han mødte op på politistationen uden en forsvarer og afgav forklaring. Det var først på politistationen, han hørte om sigtelsen. Han har ikke aftalt noget om opbevaring af stoffer, og han vidste ikke noget om, at der blev opbevaret stoffer hos Vidne, tidligere Tiltalte 1. Til korrespondancen mellem tiltalte og Vidne, tidligere Tiltalte 1 i perioden fra den 2. juni 2019 til den 6. juni 2019, har tiltalte forklaret blandt andet, at den drejer sig om, at han og Vidne, tidligere Tiltalte 1 havde ”hygget” , og at han fik lyst til at hygge igen. Han ville tale med Vidne, tidligere Tiltalte 1 / - 5 - om, hvor det skulle være. Hun skrev: ”…skal jeg bare komme over på Kv” fordi de skulle mødes for at have sex. Hun foreslog Vej, fordi hun havde en veninde på besøg. De kunne ikke være hos ham, da han bor hos sin far. Han skrev derfor, at det ville være nemmere hos hende. Beskederne har ikke noget med stofferne at gøre. Han så ikke Vidne, tidligere Tiltalte 1 så meget, men de skrev sammen. De mødte kun den ene gang til efterfesten. Vidne, tidligere Tiltalte 1 har forklaret blandt andet, at hun var med til en fest på Tiltalte 2's fars adresse. Tiltalte 2 spurgte i forbindelse hermed, om de skulle ryge en joint på altanen. Ude på altanen spurgte han, om hun ville holde noget for ham. Han sagde, at det ikke var nogen ulovligt. Hun var fuld og fik sagt ja, men fortrød det dagen efter. De skrev lidt sammen efter festen, og hun oplyste i den forbindelse Tiltalte 2 sin adresse. Tiltalte 2 kom derefter sammen med Tiltalte 3 og Tiltalte 2. De havde en nettopose, som indeholdt amfetaminen. De talte de lidt sammen i døråbningen. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 kom de helt op i hendes ansigt og var meget frembrusende. Hun husker ikke med sikkerhed, hvem af dem, der lagde posen med amfetamin i køleskabet, men mener, at det var Tiltalte 2. Tiltalte 3 kom forbi hende tre eller fire gange, hvor han var alene. Tiltalte 2 kom forbi hende to til tre gange, hvor han var alene. De kom også forbi sammen to eller tre gange. De gange Tiltalte 3 og Tiltalte 2 kom forbi sammen, røg de joints i hendes lejlighed. En gang havde de også en person med, som hun blev bedt om at kalde ”C” . Når de kom, kiggede de til amfetaminen. Hun husker ikke, om Tiltalte 2 så til amfetaminen, når han kom alene. Tiltalte 3 kiggede til amfetaminen. Hun bemærkede ikke, om de tog noget af amfetaminen. Foreholdt afhøringsrapport af 2. juli 2010, hvori politiet har anført, at vidnet har forklaret blandt andet, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 nogle gange, inden for den aktuelle måned, havde været forbi, og at de i den forbindelse havde taget 10 gram amfetamin, vedstod vidnet forklaringen.. Hun husker ikke, om det var Tiltalte 3 eller Tiltalte 2, der tog af amfetaminen. Tiltalte 3, Tiltalte 2 og ”C” dukkede op med rygsækken med skunk. Tiltalte 2 og C kom først, og Tiltalte 3 ko m senere. Hun havde ikke mødt ”C” før. De sagde ikke noget om rygsækken. De kiggede alle sammen til rygsækken, efter at C havde stillet den i hendes lejlighed. Så lavede de en joint og røg den. Hun kan ikke huske, om de talte om stoffer. Der var på et tidspunkt en, der tog en knaptelefon frem, og en anden der sagde: ”nå, du har den i dag” . Hun kan ikke huske, hvem der tog telefonen frem. Rygsækken stod hos hende i hele perioden, bortset fra ca. to / - 6 - dage, hvor ”C” havde fjernet den. Det var ca. en uge før hun blev anholdt. Foreholdt afhøringsrapport af 26. september 2019, hvori politiet har anført, at vidnet har forklaret blandt andet, at hun overhørte en samtale, hvor Tiltalte 2 spurgte Tiltalte 3's ven, om det var ham, der havde telefonen i dag, vedstod vidnet forklaringen. Hun husker episoden efter at være blevet mindet om den. ”C” var hos hende flere gange alene. Han var der i 5 til 10 minutter ad gangen. Tiltalte 2 ville ikke have mere med amfetaminen at gøre, da hun sagde til ham og Tiltalte 3, at hun havde en flirt med en person fra København. Tiltalte 2 sagde i denne forbindelse, at hun fremover kun skulle kontakte Tiltalte 3 om amfetaminen. Både Tiltalte 3 og Tiltalte 2 var til stede, da Tiltalte 2 sagde det. Det var efter mødet, hvor ”C” var med. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 blev jaloux. Hun havde ikke noget kørende med Tiltalte 2 og har ikke været forelsket i ham eller kysset eller haft sex med ham. Hun mener ikke, at hun har sovet ved siden af ham, men husker det ikke. Til festen hos Tiltalte 2 forsøgte en person ved navn Person 3 at trække hendes bukser af, mens hun lå og sov. Hun fik skubbet Person 3 væk, men han gik videre over til Person 2, der også lå og sov. Han trak derefter bukserne af Person 2 og hev sine egne bukser ned, hvorefter han lagde sig oven på Person 2. Vidnet rejste sig og gik hen og råbte ad Person 3 for at få ham til at stoppe. Person 1 og Tiltalte 2 kom derefter tilstede. Det er denne episode, som hendes iMessage- beskeder fra den 3. juni 2019 drejer sig om. Til korrespondancen mellem vidnet og Tiltalte 2 i perioden fra den 2. juni 2019 til den 6. juni 2019, har vidnet forklaret, at beskederne drejer sig om, hvad hun talte med Tiltalte 2 om på altanen til festen hos Tiltalte 2's far. Det var nogle dage, før Tiltalte 3 og Tiltalte 2 kom med amfetaminen. Hun fandt først ud af, at det var amfetamin, der lå i hendes køleskab et par dage før, politiet kom. Det var hendes opfattelse, at det var Tiltalte 3's amfetamin, efter Tiltalte 2 sagde, at han ikke ville være med til det længere. Det skete måske to uger efter, at hun havde modtaget det. Personlige oplysninger Tiltalte 3 har om sine personlige forhold forklaret, at hans forældre rettelig er tyrkiske statsborgere. Han har tre søstre, som bor i Danmark og har dansk pas. De er henholdsvis 30, 32 og 34 år. Han har ikke familie i Tyrkiet, som han kender til. Han har haft arbejde siden / - 7 - 2015, hvor han var 15 år gammel. Han forventer at kunne genoptage sit arbejde efter afsoning af fængselsstraffen. Hans chef har sagt sagt, at han er velkommen tilbage. Det vil han gerne. Han er fortsat sammen med sin kæreste, som han ikke bor sammen med. Han opfatter sig selv som dansk. Hans fars søskende bor i Slagelse. Hans mors søskende bor i Frankrig. Han har kun været i Tyrkiet to gange, begge gange på badeferie-Den ene af gangene var inden for de sidste fire år. Han talte ikke tyrkisk, da han var dernede. Han forstår og taler noget tyrkisk. Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 10. december 2019, anført blandt andet følgende om Tiltalte 3: ”Opholdsgrundlag og længde Tiltalte 3 blev den 23. juli 1999 født i Danmark og tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Tiltalte 3 var på baggrund heraf og af sine forældres opholdstilladelse fritaget fra selvstændig opholdstilladelse i Danmark indtil sit 18. fyldte år, hvorefter Tiltalte 3 skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. Tiltalte 3 fik den 3. november 2017 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens 5 9, stk. 1, nr. 3 Indtil den 3. november 2021. Længden af Tiltalte 3's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 23. juli 1999, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens 5 27, stk. 1. Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1. Tiltalte 3 har således — når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes — haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år. … § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 3 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 12. september 2019. / - 8 - Heraf fremgår at Tiltalte 3 blandt andet har oplyst, at han: • Er født og opvokset i Danmark • Har forældre og søskende i Danmark • Har gennemført dansk folkeskole • Har haft forskelligt arbejde i Danmark • Har en dansk kæreste • Ikke har nogen familiær tilknytning til Tyrkiet Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU … Det fremgår endvidere, at Tiltalte 3 til sagen har oplyst: - At han har arbejdet for danske fragtmænd fra sommeren 2015 til nu - At han har arbejdet som sælger i firmaet CleanStep fra 2016 og halvandet år frem - At hans forældre er danske statsborgere - At hans mor enten er sygemeldt eller pensioneret, men tidligere har arbejdet som landbrugsmedarbejder i Danmark - At hans far er uddannet smed i Danmark og har arbejdet i over 30 år som smed i Danmark Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at: - Tiltalte 3 er ugift og uden børn - Tiltalte 3's mor er tyrkisk statsborger og indrejste i Danmark den 28. april 1998 - Tiltalte 3's far er tyrkisk statsborger og indrejste i Danmark den 31. maj 1992 - Tiltalte 3 har boet på samme adresse som sin mor frem til den 19. august 2017 - Tiltalte 3 har boet på samme adresse som sin far frem til den 30. marts 2016 Det fremgår af E-indkomstregisteret, at: - Tiltalte 3 siden 2015 har haft varierende lønindtægter fra samme arbejdsgiver - Tiltalte 3's far siden 2008 har modtaget lønindtægter fra samme arbejdsgiver - Tiltalte 3's mor siden 2008 har modtaget offentlige ydelser i form af dagpenge og kontanthjælp Artikel 6 vurdering Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at Tiltalte 3 vil være omfattet af artikel 6, idet han kan statueres som værende en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger omfattet af det EU- retlige arbejdstagerbegreb. Udlændingestyrelsen har ved vurderingen lagt til grund, at han inden for en nærmere årrække har haft lovlig / - 9 - beskæftigelse som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende. Udlændingestyrelsen har lagt vægt på oplysningerne fra e-indkomst, hvoraf det fremgår, at Tiltalte 3 siden 2015 har haft varierende lønindtægter fra samme arbejdsgiver. Artikel 7 vurdering Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at Tiltalte 3 vil have optjent rettigheder efter artikel 7, stk. 1, og således opnået den i artikel 14 nævnte beskyttelse mod udvisning, idet Tiltalte 3 har boet med en af sine forældre i 3 år, inden sit fyldte 21.-23. år, og at denne forælder i samme periode har været økonomisk aktiv tyrkisk statsborger i en periode på minimum 3 år. … Udtalelse om udvisningsspørgsmålet … På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 3 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn. kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4 eller § 22, nr. 6.” Tiltalte 2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han startede på pædagogudddannelsen efter sommerferien. Han kommer i en klub i Område, hvor han hjælper unge med at få en bedre fremtid. Tiltalte 3, har under sagen været frihedsberøvet siden 2. juli 2019. Tiltalte 2, har under sagen været frihedsberøvet fra den 9. januar 2020 til den 14. januar 2020. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Efter Vidnes, tidligere Tiltalte 1 forklaring, der også for landsretten har fremstået overbevisende og sikker, Tiltalte 3's forklaring om sin egen involvering og i øvrigt / - 10 - af de af byretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 er skyldige efter anklageskriftet i forhold 3 og 4. Strafudmåling Straffen for Tiltalte 3 findes af de af byretten anførte grunde passende udmålt. Straffen for Tiltalte 2 skærpes til fængsel i 2 år og 9 måneder. Landsretten lægger herved vægt på hans rolle i den pådømte kriminalitet - herunder at det var ham, som indgik aftalen Vidne, tidligere Tiltalte 1 om opbevaring af amfetaminen - og i øvrigt de samme grunde, som er anført af byretten. Udvisningsspørgsmålet Tiltalte 3, er tyrkisk statsborger, og han er idømt en ubetinget fængselsstraf på 3 år, for narkokrimiminalitet under særligt skærpende omstændigheder. Da tiltalte har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, skal tiltalte udvises, med mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 26, stk. 2. Spørgsmålet er derfor, om udvisningen af tiltalte, med sikkerhed vil være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 eller artikel 14 , 6 eller 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet), således som den er fortolket af EU-domstolen. Tiltalte er født og opvokset i Danmark. Han er 21 år og har haft lovligt ophold i ca. 20 år. Han har gennemført sin skolegang til og med 9. klasse. Han har ingen uddannelse i øvrigt. Han har været i arbejde siden 2015 og frem til anholdelsen. Han har ikke aftjent sin værnepligt i Tyrkiet. Tiltaltes forældre og hans tre voksne søskende bor i Danmark. Han har ingen børn. Han har ikke nogen familiær tilknytning til Tyrkiet. I byretten har tiltalte forklaret, at han har været medlem af en fagforening i et år, og at han har en dansk kæreste. Bl.a. hans onkler bor i Danmark. I landsretten har tiltalte forklaret, at han fortsat er sammen med sin kæreste, som han ikke bor sammen med. Hans forældre er ikke danske statsborgere, men hans søskende har danske pas. Han forstår tyrkisk, taler det noget og har to gange været på badeferie i Tyrkiet. Afgørelsen af, om det vil være i strid med Danmark internationale forpligtelser at udvise tiltalte, beror i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på en vurdering af, / - 11 - om udvisning efter en konkret proportionalitetsvurdering vil være et uforholdsmæssigt indgreb i tiltaltes ret til respekt for et privatliv. Under hensyn til, at tiltalte er født og har haft sin opvækst og skolegang her i landet, må der ved vurderingen heraf stilles meget strenge krav til den kriminalitet, der kan føre til udvisning. I forhold til associeringsaftalen beror afgørelsen navnlig på, om tiltaltes adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. På baggrund af karakteren af tiltaltes handlinger, der angår alvorlig narkokriminalitet i forening med andre, må de anses for at udgøre en aktuel, reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Herefter, og efter en samlet bedømmelse af på den ene side, at tiltalte er idømt en lang fængselsstraf for meget alvorlig narkokriminalitet, at han forstår tyrkisk og kan tale noget tyrkisk, hvorfor han ikke kan anses for at være ganske uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Tyrkiet, og på den anden side, at tiltalte har en stærk tilknytning til Danmark, hvor han er vokset op og har sin nærmeste familie, og at han ikke har nogen relevant tilknytning til Tyrkiet, finder landsretten, at udvisning af tiltalte udgør en samfundsmæssigt nødvendig og proportional foranstaltning, der er i overensstemmelse med associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, artikel 6 og artikel 7, samt art. 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. På baggrund af det ovenfor anførte om tiltaltes stærke tilknytning til Danmark vil varigheden af et indrejseforbud have selvstændig og afgørende betydning for, om udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Varigheden af indrejseforbuddet fastsættes derfor i overenesstemmelse med anklagemyndighedens påstand til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 7. Af disse grunde, finder landsretten, at Tiltalte 3, skal udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. I øvrigt stadfæstes dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : / - 12 - Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 3 og Tiltalte 2 stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte 2 straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder, og at Tiltalte 3 udvises med indrejseforbud i 6 år. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DO M Afsagt den 13. november 2020 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Lars Larsen Lihme (kst.) og Tine Bransholm Ginnerup (kst;) med domsmænd) . 22. afd. nr: S-195-20: Anklagemyndigheden mod 1) <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr 3</anonym> (advokat Sten Balslev, besk.) 2) <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> (advokat David Francis Lublin; besk) Retten i Næstveds dom af 9 januar 2020 (10374/2019) er anket af anklagemyndigheden; for så vidt angår <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Anklagemyndigheden har vedrørende <anonym>Tiltalte 3</anonym> nedlagt endelig påstand om skærpelse således, at der sker udvisning med indrejseforbud i 6 åI, og har vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> påstået skærpelse. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har nedlagt endelig påstand om formildelse, subsidiært stadfæstelse af byrettens dom. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse. Der er under hovedforhandlingen fremlagt og dokumenteret Messenger-korrespondance mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> 1 perioden fra den 2 juni 2019 til den 6.juni 2019. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte, <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Vidne,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret blandt andet; at han skulle opbevare amfetaminen for en kammerat i en måneds tid. Hans kammerat var kommet i problemer med nogle rockere og havde brug for hjælp. Kammeraten er ikke tilknyttet KV-gruppen. Han vil ikke oplyse kammeratens navn; men der er ikke medtiltalte, <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han mødte ikke <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> gennem <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han fortalte <anonym>Vidne, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvad det drejede sig om, og at hun bare skulle sige at stofferne var hans, hvis politiet kom. <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> ville få 2.000 kr. for at opbevare amfetaminen i en måneds tid Han var alene, da han et par dage senere bragte stofferne hen til <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> Han var efterfølgende hjemme hos <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> to til tre gange, alene. Han har i den forbindelse en eller to gange taget noget af amfetaminen; for at give det videre. Han har herudover været til en fest hos <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> Han så ikke, om <anonym>Tiltalte 2</anonym> var med til festen. Han har kun én gang været hos <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> De drak øl og røg joints. Der var ikke andre til stede; og de talte ikke om amfetaminen. Han så ved denne lejlighed ikke til amfetaminen; som <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke kendte noget til. Han bragte efterfølgende posen med skunk ud til <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> Han skulle opbevare skunken for den samme kammerat, som han opbevarede amfetaminen for. Skunken skulle også opbevares en måneds tid. Han tror, at rygsækken; hvori skunken blev fundet; er <anonym>Vidnes, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidnes, tidligere Tiltalte 1</anonym> veninde <anonym>Person 2</anonym> var der;, da han kom med stofferne. <anonym>Person 2</anonym> skrev flere gange om hun måtte tage nogle "streger?" 99 gerne bestemme det, så længe der kun var tale om et par gram. Der blev ikke taget noget af skunken; og de talte slet ikke om den Rygsækken med skunk var gemt af vejen. Han kender ikke til <anonym>Tlf nr.</anonym> eller personen, der på <anonym>Vidnes, tidligere Tiltalte 1</anonym> telefon er benævnt 99 <anonym>Tiltalte 3's</anonym> Ven 2" Han har aldrig været ude med <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> 0g de har kun mødt hinanden tilfældigt i byen. Han kender ikke til, at der blev ringet fra hans telefon til <anonym>Tlfnr.</anonym> den 2. juli 2019 kl. 00.46.27, efter hans telefon var gået i stykker. Han blev først bekendt med, at <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> var blevet anholdt; efter han meldte sig selv. Foreholdt SMS? er, sendt fra <anonym>Vidnes, tidligere Tiltalte 1</anonym> telefon den 2. august 2019 til en personen benævnt 99 <anonym>Tiltalte 3's</anonym> Ven 2" hvori er anført blandt andet; at "kan du få fat på <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3</anonym> og "Fordi <anonym>Person 2</anonym> vil gerne have lidt du ved nok? har tiltalte forklaret, at 99 <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> Ven 2" ikke er den kammerat, som han holdt stofferne for. Han tror, at <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> forsøgte at få fat i ham gennem <anonym>Tiltalte 2</anonym> da hun vidste, at han og <anonym>Tiltalte 2</anonym> var gode venner: Grunden til at han nu står frem er; at han har dårlig samvittighed overfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> der er blevet uskyldigt dømt i byretten. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret blandt andet; at han ikke kan huske den præcise dato, hvor de var til efterfest hos <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> Det var mere end seks måneder forud for; at han blev afhørt af politiet i september 2019. Han havde været i byen med medtiltalte, <anonym>Tiltalte 3</anonym> og havde skrevet med <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> på Badoo. Han og <anonym>Tiltalte 3</anonym> fortsatte efter byturen sammen til fest hos <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> hvor de drak nogle øl og røg lidt. Han har kun mødt <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> til efterfesten; ikke andre gange. <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> har ikke været på besøg hos ham. Der blev ikke taget stoffer til efterfesten hos <anonym>Vidne, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han så ikke i køleskabet, 0g lagde ikke mærke til, om der lå noget. Foreholdt iMessage-besked, sendt den 15.juni 2019 fra <anonym>Vidnes, tidligere Tiltalte 1</anonym> telefon til kontakten' 99 <anonym>Person 2</anonym> hvoraf fremgår: <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> og en eller anden har lige været her iover en time bare for sidde og ryge OSv . 99 har tiltalte forklaret, at han er sikker på, at han kun har været hos <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> en gang og det var til efterfesten. Han har ikke været der alene sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han har ikke haft <anonym>Tlfnr.</anonym> og kender ikke til nogen; der har det nummer. Han kender ikke personen; der kaldes "C? Han har holdt fester i sin fars lejlighed, men aldrig med <anonym>Vidne,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 1</anonym> Han kender ikke nogen; der hedder <anonym>Person 3</anonym> Hans fætter hedder <anonym>Person 5</anonym> <anonym>Person 1</anonym> er hans ven. Han har festet sammen med <anonym>Person 1</anonym> Foreholdt iMessage-besked, sendt fra <anonym>Vidnes, tidligere Tiltalte 1</anonym> telefon til en person benævnt 99 <anonym>Person 2</anonym> den 2. juni 2019, om blandt andet; at <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> havde sovet ved siden af 99 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har tiltalte forklaret; at h an 0g <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> havde sex til efterfesten. Til festen synes han, at han kunne mærke; at der var en trykket stemning mellem <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> kiggede meget på <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g omvendt:. Han troede; at der var en flirt imellem de to. Han har ikke hørt noget om, at nogen blev forsøgt voldtaget til festen. <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> fortalte ham på et tidspunkt, at der havde været noget med hendes veninde. Foreholdt iMessage-besked, sendt fra <anonym>Vidnes, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> telefon til en person benævnt <anonym>Person 2</anonym> den 3.juni 2019, om blandt andet, at <anonym>Vidne,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 1</anonym> ville snakke med <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g prøve at få "ham ders fulde navn har tiltalte forklaret; at <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> ikke spurgte ham om et navn: Han var ikke på en altan sammen med <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> til efterfesten; og han har ikke bedt hende om at opbevare noget for sig. <anonym>Vidnes, tidligere Tiltalte 1</anonym> storesøster bor over hans fars lejlighed. Han havde derfor set <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> en gang før ved opgangen; men de talte ikke sammen Han har ingen ide om, hvorfor <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> har peget på ham som en af dem; der kom med amfetaminen. Han tror; at <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> var såret, fordi hun troede; at der skulle være mere imellem dem: Hun har derfor sagt; at det var ham; for at ødelægge ham 0g sætte ham i et dårligt lys. Han hørte først om sagen, efter <anonym>Tiltalte 3</anonym> var blevet anholdt af politiet. Han blev ringet op af politiet på sit arbejde; 0g indkaldt til en afhøring. Han vidste ikke, hvad det drejede sig om, 0g spurgte ind til det i telefonen. Han fik ikke et svar. Han mødte op på politistationen uden en forsvarer og afgav forklaring. Det var først på politistationen;, han hørte om sigtelsen. Han har ikke aftalt noget om opbevaring af stoffer; og han vidste ikke noget om, at der blev opbevaret stoffer hos <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> Til korrespondancen mellem tiltalte 0g <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> i perioden fra den 2 juni 2019 til den 6.juni 2019, har tiltalte forklaret blandt andet;, at den drejer sig om, at han 0g <anonym>Vidne,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 1</anonym> havde "hygget og at han fik lyst til at hygge igen. Han ville tale med <anonym>Vidne,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 1</anonym> om, hvor det skulle være. Hun skrev: skal jeg bare komme over på Kv" fordi de skulle mødes for at have sex. Hun foreslog <anonym>Vej</anonym> fordi hun havde en veninde på besøg. De kunne ikke være hos ham; da han bor hos sin far: Han skrev derfor; at det ville være nemmere hos hende. Beskederne har ikke noget med stofferne at gøre. Han så ikke <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> så meget, men de skrev sammen. De mødte kun den ene gang til efterfesten. <anonym>Vidne, tidligere Tiltalte 1</anonym> har forklaret blandt andet, at hun var med til en fest på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> fars adresse. <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte i forbindelse hermed, om de skulle ryge en joint på altanen: Ude på altanen spurgte han, om hun ville holde noget for ham. Han sagde, at det ikke var nogen ulovligt. Hun var fuld og fik sagt ja, men fortrød det dagen efter. De skrev lidt sammen efter festen; og hun oplyste i den forbindelse <anonym>Tiltalte 2</anonym> sin adresse. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom derefter sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> De havde en nettopose, som indeholdt amfetaminen. De talte de lidt sammen i døråbningen. <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom de helt op i hendes ansigt og var meget frembrusende. Hun husker ikke med sikkerhed, hvem af dem; der lagde posen med amfetamin i køleskabet, men mener; at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom forbi hende tre eller fire gange, hvor han var alene. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom forbi hende to til tre gange, hvor han var alene. De kom også forbi sammen to eller tre gange. De gange <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom forbi sammen; røg de joints i hendes lejlighed. En gang havde de også en person med, som hun blev bedt om at kalde "C? Når de kom; kiggede de til amfetaminen. Hun husker ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> så til amfetaminen; når han kom alene. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kiggede til amfetaminen. Hun bemærkede ikke; om de tog noget af amfetaminen. Foreholdt afhøringsrapport af 2. juli 2010, hvori politiet har anført; at vidnet har forklaret blandt andet; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> nogle gange; inden for den aktuelle måned, havde været forbi, 0g at de i den forbindelse havde taget 10 gram amfetamin; vedstod vidnet forklaringen . Hun husker ikke, om det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> eller <anonym>Tiltalte 2</anonym> der tog af amfetaminen. <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> og "C"' dukkede op med rygsækken med skunk <anonym>Tiltalte 2</anonym> og C kom først; 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> ko m senere. Hun havde ikke mødt "C?' før. De sagde ikke noget om rygsækken De kiggede alle sammen til rygsækken; efter at C havde stillet den i hendes lejlighed. Så lavede de en joint og røg den. Hun kan ikke huske; om de talte om stoffer. Der var på et tidspunkt en, der tog en knaptelefon frem; 0g en anden der sagde: "nå, du har den i dag? Hun kan ikke huske, hvem der tog telefonen frem. Rygsækken stod hos hende i hele perioden; bortset fra ca. to dage; hvor "C" havde fjernet den. Det var ca. en uge før hun blev anholdt. Foreholdt afhøringsrapport af 26. september 2019,hvori politiet har anført; at vidnet har forklaret blandt andet; at hun overhørte en samtale; hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> ven; om det var ham, der havde telefonen i dag, vedstod vidnet forklaringen: Hun husker episoden efter at være blevet mindet om den. "C?' var hos hende flere gange alene. Han var der i 5 til 10 minutter ad gangen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville ikke have mere med amfetaminen at gøre; da hun sagde til ham og <anonym>Tiltalte 3</anonym> at hun havde en flirt med en person fra København. <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde i denne forbindelse; at hun fremover kun skulle kontakte <anonym>Tiltalte 3</anonym> om amfetaminen. Både <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var til stede, da <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde det. Det var efter mødet, hvor "C? var med. Hun ved ikke, om <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>2</anonym> blev jaloux. Hun havde ikke noget kørende med <anonym>Tiltalte 2</anonym> og har ikke været forelsket i ham eller kysset eller haft sex med ham. Hun mener ikke, at hun har sovet ved siden af ham men husker det ikke. Til festen hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> forsøgte en person ved navn <anonym>Person 3</anonym> at trække hendes bukser af, mens hun lå og sov. Hun fik skubbet <anonym>Person 3</anonym> væk, men han gik videre over til <anonym>Person 2</anonym> der også lå og sov. Han trak derefter bukserne af <anonym>Person 2</anonym> og hev sine egne bukser ned, hvorefter han lagde sig oven på <anonym>Person 2</anonym> Vidnet rejste sig og gik hen og råbte ad <anonym>Person 3</anonym> for at få ham til at stoppe. <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom derefter tilstede. Det er denne episode; som hendes iMessage - beskeder fra den 3.juni 2019 drejer sig om. Til korrespondancen mellem vidnet 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 perioden fra den 2. juni 2019 til den 6.juni 2019,har vidnet forklaret, at beskederne drejer sig om, hvad hun talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om på altanen til festen hos <anonym>Tiltalte 2's</anonym> far. Det var nogle dage; før <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom med amfetaminen. Hun fandt først ud af, at det var amfetamin; der lå i hendes køleskab et par dage før, politiet kom. Det var hendes opfattelse, at det var <anonym>Tiltalte 3's</anonym> amfetamin; efter <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde, at han ikke ville være med til det længere. Det skete måske to uger efter; at hun havde modtaget det. Personlige oplysninger <anonym>Tiltalte 3</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at hans forældre rettelig er tyrkiske statsborgere. Han har tre søstre, som bor i Danmark og har dansk pas. De er henholdsvis 30, 32 og 34 år Han har ikke familie i Tyrkiet, som han kender til. Han har haft arbejde siden 2015, hvor han var 15 år gammel. Han forventer at kunne genoptage sit arbejde efter afsoning af fængselsstraffen: Hans chef har sagt sagt; at han er velkommen tilbage. Det vil han gerne . Han er fortsat sammen med sin kæreste, som han ikke bor sammen med. Han opfatter sig selv som dansk. Hans fars søskende bor i Slagelse. Hans mors søskende bor i Frankrig. Han har kun været i Tyrkiet to gange, begge gange på badeferie-Den ene af gangene var inden for de sidste fire år. Han talte ikke tyrkisk, da han var dernede. Han forstår og taler noget tyrkisk. Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 10. december 2019, anført blandt andet følgende om <anonym>Tiltalte 3</anonym> "Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev den 23. juli 1999 født i Danmark og tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR) . <anonym>Tiltalte 3</anonym> var på baggrund heraf og af sine forældres opholdstilladelse fritaget fra selvstændig opholdstilladelse i Danmark indtil sit 18.fyldte år, hvorefter <anonym>Tiltalte 3</anonym> skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. <anonym>Tiltalte 3</anonym> fik den 3.november 2017 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens 5 9, stk. 1, nr. 3 Indtil den 3. november 2021. Længden af <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 23.juli 1999, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens 5 27, stk. 1 Efter udlændingelovens 8 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens 8 27, stk. 1. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har således når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år 8 26, stk 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte 3</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 12. september 2019. Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte 3</anonym> blandt andet har oplyst, at han: Er født 0g opvokset i Danmark Har forældre og søskende i Danmark Har gennemført dansk folkeskole Har haft forskelligt arbejde i Danmark Har en dansk kæreste Ikke har nogen familiær tilknytning til Tyrkiet Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU Det fremgår endvidere; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> til sagen har oplyst: At han har arbejdet tor danske fragtmænd fra sommeren 2015 til nu At han har arbejdet som sælger i firmaet CleanStep fra 2016 og halvandet år frem At hans forældre er danske statsborgere At hans mor enten er sygemeldt eller pensioneret; men tidligere har arbejdet som landbrugsmedarbejder i Danmark At hans far er uddannet smed i Danmark og har arbejdet i over 30 år som smed i Danmark Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR) , at: <anonym>Tiltalte 3</anonym> er ugift og uden børn <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> mor er tyrkisk statsborger og indrejste i Danmark den 28. april 1998 <anonym>Tiltalte 35</anonym> far er tyrkisk statsborger 0g indrejste i Danmark den 31.maj 1992 <anonym>Tiltalte 3</anonym> har boet på samme adresse som sin mor frem til den 19. august 2017 <anonym>Tiltalte 3</anonym> har boet på samme adresse som sin far frem til den 30. marts 2016 Det fremgår af E-indkomstregisteret; at: <anonym>Tiltalte 3</anonym> siden 2015 har haft varierende lønindtægter fra samme arbejdsgiver <anonym>Tiltalte 3's</anonym> far siden 2008 har modtaget lønindtægter fra samme arbejdsgiver <anonym>Tiltalte 35</anonym> mor siden 2008 har modtaget offentlige ydelser i form af dagpenge og kontanthjælp Artikel 6 vurdering Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> vil være omfattet af artikel 6, idet han kan statueres som værende en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger omfattet af det EU- retlige arbejdstagerbegreb . Udlændingestyrelsen har ved vurderingen lagt til grund, at han inden for en nærmere årrække har haft lovlig beskæftigelse som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende. Udlændingestyrelsen har lagt vægt på oplysningerne fra e-indkomst; hvoraf det fremgår; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> siden 2015 har haft varierende lønindtægter fra samme arbejdsgiver. Artikel 7 vurdering Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> vil have optjent rettigheder efter artikel 7, stk. 1, 0g således opnået den i artikel 14 nævnte beskyttelse mod udvisning; idet <anonym>Tiltalte 3</anonym> har boet med en af sine forældre i 3 år, inden sit fyldte 21.-23. år, og at denne forælder i samme 'periode har været økonomisk aktiv tyrkisk statsborger i en periode på minimum 3 år. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter; og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 3 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk. 2 nævnte hensyn. kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens $ 22, nr. 4 eller 8 22, nr. 6." <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at han startede på pædagogudddannelsen efter sommerferien. Han kommer i en klub i <anonym>Område</anonym> hvor han hjælper unge med at få en bedre fremtid. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har under sagen været frihedsberøvet siden 2. juli 2019. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har under sagen været frihedsberøvet fra den 9. januar 2020 til den 14. januar 2020. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Efter <anonym>Vidnes, tidligere Tiltalte 1</anonym> forklaring, der også for landsretten har fremstået overbevisende og sikker; <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> forklaring om sin egen involvering og i øvrigt af de afbyretten anførte grunde; tiltræder landsretten; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er skyldige efter anklageskriftet i forhold 3 0g 4. Strafudmåling Straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> findes af de af byretten anførte grunde passende udmålt. Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> skærpes til fængsel i 2 år og 9 måneder. Landsretten lægger herved vægt på hans rolle i den pådømte kriminalitet herunder at det var ham; som indgik aftalen <anonym>Vidne,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 1</anonym> om opbevaring af amfetaminen og i øvrigt de samme grunde som er anført af byretten. Udvisningsspørgsmålet <anonym>Tiltalte 3</anonym> er tyrkisk statsborger; 0g han er idømt en ubetinget fængselsstraf på 3 år, for narkokrimiminalitet under særligt skærpende omstændigheder. Da tiltalte har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, skal tiltalte udvises, med mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. udlændingelovens $ 22, stk. 1, nr. 2 og nr. 4,jf. 8 26, stk. 2. Spørgsmålet er derfor; om udvisningen af tiltalte, med sikkerhed vil være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 eller artikel 14 6 eller 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet), således som den er fortolket af EU-domstolen. Tiltalte er født og opvokset i Danmark. Han er 21 år og har haft lovligt ophold i ca. 20 år. Han har gennemført sin skolegang til og med 9. klasse. Han har ingen uddannelse i øvrigt Han har været i arbejde siden 2015 og frem til anholdelsen. Han har ikke aftjent sin væmnepligt i Tyrkiet. Tiltaltes forældre og hans tre voksne søskende bor i Danmark Han har ingen børn. Han har ikke nogen familiær tilknytning til Tyrkiet. I byretten har tiltalte forklaret, at han har været medlem af en fagforening i et år, og at han har en dansk kæreste. Bl.a. hans onkler bor i Danmark I landsretten har tiltalte forklaret, at han fortsat er sammen med sin kæreste, som han ikke bor sammen med Hans forældre er ikke danske statsborgere; men hans søskende har danske pas . Han forstår tyrkisk, taler det noget og har to gange været på badeferie i Tyrkiet Afgørelsen af, om det vil være i strid med Danmark internationale forpligtelser at udvise tiltalte; beror i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på en vurdering af, om udvisning efter en konkret proportionalitetsvurdering vil være et uforholdsmæssigt indgreb i tiltaltes ret til respekt for et privatliv. Under hensyn til, at tiltalte er født og har haft sin opvækst 0g skolegang her i landet; må der ved vurderingen heraf stilles meget strenge krav til den kriminalitet, der kan føre til udvisning. I forhold til associeringsaftalen beror afgørelsen navnlig på, om tiltaltes adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel; der berører en grundlæggende samfundsinteresse. På baggrund af karakteren af tiltaltes handlinger; der angår alvorlig narkokriminalitet i forening med andre, må de anses for at udgøre en aktuel, reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse . Herefter; 0g efter en samlet bedømmelse af på den ene side; at tiltalte er idømt en lang fængselsstraf for meget alvorlig narkokriminalitet; at han forstår tyrkisk 0g kan tale noget tyrkisk, hvorfor han ikke kan anses for at være ganske uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Tyrkiet; og på den anden side at tiltalte har en stærk tilknytning til Danmark, hvor han er vokset op og har sin nærmeste familie; og at han ikke har nogen relevant tilknytning til Tyrkiet; finder landsretten; at udvisning af tiltalte udgør en samfundsmæssigt nødvendig og proportional foranstaltning; der er i overensstemmelse med associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, artikel 6 og artikel 7, samt art. 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. På baggrund af det ovenfor anførte om tiltaltes stærke tilknytning til Danmark vil varigheden af et indrejseforbud have selvstændig 0g afgørende betydning for; om udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Varigheden af indrejseforbuddet fastsættes derfor i overenesstemmelse med anklagemyndighedens påstand til 6 år, jf. udlændingelovens $ 32, stk. 5, nr. 1,jf. stk. 4, nr. 7. Af disse grunde, finder landsretten; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal udvises af Danmark med et indrejseforbud i6 år. I øvrigt stadfæstes dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> stadfæstes med de ændringer; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder; 0g at <anonym>Tiltalte 3</anonym> udvises med indrejseforbud i 6 år De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

510

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 60 dage

Endelig

Straffesag

Vestre Landsret

SS-2358/2012-VLR

Øvrige straffesager

2. instans

553/22

Færdsel;

Nej

afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Torben Gene - ser, Ida Skouvig 0g Mette Øvre (kst;)) i ankesag VL $ 2358 12 Anklagemyndigheden mod født den 1952 (advokat Niels Pedersen; Nibe) Retten Aalborg har den 16. oktober 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 12- 5593 2012). Påstandc Anklagemyndigheden har påstået skærpelse; således at straffen forhøjes til fængsel i 60 dage Tiltalte har påstået stadfæstelse. Landsrettens begrundelse og resultat Der foreligger to femtegangs spirituskørsler på lille knallert til samtidig pådømmelse; Dommerne Ida Skouvig og Mette Øvre udtaler herefter: Straffen for én femtegangskørsel er 30 dages fængsel. Vi finder derfor; at straffen i det foreliggende tilfælde; hvor der er to kørsler til samtidig påkendelse; bør udmåles til fæng- sel i 60 dage -2- Dommer TorbenGeneserudtaler: Efterforarbejdeme tilfærdselslovens §117cerstraffenforspirituskørsel pålilleknallert i tredjegangstilfælde fængsel i10dage,ogstraffenskalskærpesforhvergang,denpågæl dendekørerspirituskørsel påikkeregistreringspligtig knallert. Dermådogsommedhen syntilstraffenforkørsel ifrakendelsestiden antagesatværeengrænseforensådanforhø jelseafstraffen igentagelsestilfælde, hvorderikkeforeligger særligeomstændigheder, jf. hervedU2010.3075V ogTfl(20l2.3500. Detbemærkes herved,atstraffen igentagelsestil fældekanstigetilfængselindtil Iårog6måneder vedkørsel ifrakendelsestiden, jffærd selslovens §117a.stk.2,nr.2,ogtilfængselindtillårvedspirituskørsel medlilleknal lert,jf.færdselslovens §117c.2.pkt.Pådennebaggrund børderfølgesentilsvarende praksis itilfælde,hvorderforeligger flerespirituskorsler pålilleknallerttilsamtidigpå dommelse. somhvorderertaleomtierekørsler ifrakendelsestiden tilsamtidigpådom melse.Straffenfortofemtegangs spirituskorsler pålilleknallerttilsamtidig pådommelse findesherefterpassende fastsattilfængsel i40dage.Jegstemmer derforforatstadfæste dommen. Dertræffesafgorelse efterstemmeflertallet. Landsretten stadfæster derforbyrettens dommeddenændring, atstraffenforhøjes til fængsel i60dage. Thikendes forret: Byrettens domstadfæstes meddenændring, atstraffenforhøjes tilfængsel i60dage. Tiltalteskalbetalesagensomkostninger forlandsretten. TorbenGeneser IdaSkouvig MetteØvre (kst.)

afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Torben Gene - ser, Ida Skouvig 0g Mette Øvre (kst;)) i ankesag VL $ 2358 12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 1952 (advokat Niels Pedersen; Nibe) Retten Aalborg har den 16. oktober 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 12- 5593 2012). Påstandc Anklagemyndigheden har påstået skærpelse; således at straffen forhøjes til fængsel i 60 dage Tiltalte har påstået stadfæstelse. Landsrettens begrundelse og resultat Der foreligger to femtegangs spirituskørsler på lille knallert til samtidig pådømmelse; Dommerne Ida Skouvig og Mette Øvre udtaler herefter: Straffen for én femtegangskørsel er 30 dages fængsel. Vi finder derfor; at straffen i det foreliggende tilfælde; hvor der er to kørsler til samtidig påkendelse; bør udmåles til fæng- sel i 60 dage -2- Dommer TorbenGeneserudtaler: Efterforarbejdeme tilfærdselslovens §117cerstraffenforspirituskørsel pålilleknallert i tredjegangstilfælde fængsel i10dage,ogstraffenskalskærpesforhvergang,denpågæl dendekørerspirituskørsel påikkeregistreringspligtig knallert. Dermådogsommedhen syntilstraffenforkørsel ifrakendelsestiden antagesatværeengrænseforensådanforhø jelseafstraffen igentagelsestilfælde, hvorderikkeforeligger særligeomstændigheder, jf. hervedU2010.3075V ogTfl(20l2.3500. Detbemærkes herved,atstraffen igentagelsestil fældekanstigetilfængselindtil Iårog6måneder vedkørsel ifrakendelsestiden, jffærd selslovens §117a.stk.2,nr.2,ogtilfængselindtillårvedspirituskørsel medlilleknal lert,jf.færdselslovens §117c.2.pkt.Pådennebaggrund børderfølgesentilsvarende praksis itilfælde,hvorderforeligger flerespirituskorsler pålilleknallerttilsamtidigpå dommelse. somhvorderertaleomtierekørsler ifrakendelsestiden tilsamtidigpådom melse.Straffenfortofemtegangs spirituskorsler pålilleknallerttilsamtidig pådommelse findesherefterpassende fastsattilfængsel i40dage.Jegstemmer derforforatstadfæste dommen. Dertræffesafgorelse efterstemmeflertallet. Landsretten stadfæster derforbyrettens dommeddenændring, atstraffenforhøjes til fængsel i60dage. Thikendes forret: Byrettens domstadfæstes meddenændring, atstraffenforhøjes tilfængsel i60dage. Tiltalteskalbetalesagensomkostninger forlandsretten. TorbenGeneser IdaSkouvig MetteØvre (kst.)

511

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 117c, jf. § 53, stk. 1 og overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1. Påstand om ubetinget fængselsstraf

Appelleret

Straffesag

Retten i Aalborg

SS-5593/2012-ALB

Øvrige straffesager

1. instans

552/22

Færdsel;

Nej

5100-80117-00038-12

RETTEN AALBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 16. oktober 2012 af Retten i Aalborg 12. afdeling Rettens nr. 12-5593/2012 Politiets nr. 5100-80117-00038-12 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 7. august 2012. er tiltalt for 1. spirituskørsel efter færdselslovens 8 117c, jf. $ 53, stk. 1 0g overtrædelse af færdselslovens $ 118,jf. $ 3, stk. 1, ved den 27.maj 2012 kl. 23.55 at have ført lille knallert på parkeringspladsen ved Rosbjergvej 9A, Volstrup; 9500 Hobro efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille; idet en blodprøve udtaget samme dag viste en mindsteværdi på 2,15 promille alkohol og uden at optræde hensynsfuldt og udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, hvilket bevirkede, at han med materiel skade ti] følge påkørte personbilerne der holdt parkeret på stedet 2 spirituskørsel efter færdselslovens $ 117c, jf. $ 53, stk. 1 og overtrædelse af færdselslovens 8 118,jf. $ 3, stk. 1, ved den 11.juni 2012 kl. 15.28 at have ført lille knallert ad Jernbanegade i østlig retning ved nr. 60, 9500 Hobro efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, idet en blodprøve udtaget samme dag kl. 16.45 viste en mindsteværdi på 1,08 promille alkohol, 0g uden at optræde hensynsfuldt 0g udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, hvilket bevirkede, at han med materiel skade til følge påkørte personbil der holdt parkeret på stedet. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf. har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger Der blev den 28.maj 2012 kl. 02.00 taget en blodprøve fra tiltalte. Iblod- prøven blev der fundet en mindsteværdi på 2,15 promille alkohol. Der blev den 11.juni 2012 kl. 16.45 taget en blodprøve fra tiltalte. I blod- prøven blev der fundet en mindsteværdi på 1,08 promille alkohol. har forklaret om forhold 1, at det er rigtigt, at han kørte på sin knallert den 27.maj om aftenen. Han havde forinden drukket nogle øl, men han kan ikke sige nøjagtigt hvor mange. Han vil ikke bestride at have drukket alkohol svarende til den målte promille. Han havde været ude at fiske 0g drukket øl. Det var på vej hjem; uheldet skete. Det skete på parkeringspladsen; hvor scooteren holdt. Han ramte nogle biler, fordi scoo- teren skred ud. Han drak ikke alkohol efter uheldet; og indtil blodprøven blev udtaget. Han kom et par timer senere til blodprøveudtagning. Han kom ikke til skade ved uheldet. Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at det er rigtigt; at han kørte på sin knal- lert den 11.juni 2012 om eftermiddagen Han havde nok drukket 5 øl forud for kørslen. Han vil ikke bestride at have drukket alkohol svarende til den målte promille. Han kørte på knallerten ad Stationsvej, 0g der kom et sving, hvorefter vejen går nedad. Der stod pludselig en bil foran ham; og han røg ind i bilen. Han tror, han har fået et blackout eller lignende. Han kom til ska- de ved uheldet, 0g han har fået sat en plade i hofteskålen; hvorfor han nu sidder i kørestol og skal til genoptræning. Han drak ikke alkohol efter kørs - len. Tiltalte er tidligere straffet den 23.juni 2006 med udenretlig bødevedtagelse for overtrædelse af færd- selslovens $ 53, stk. 2,jf. $ 1l8,jf. $ 4, stk. 2, den 27.maj 2008 med udenretlig bødevedtagelse for overtrædelse af færd- selslovens $ 117,jf. 8 53, stk. 1, den 1. oktober 2009 med fængselsstraf i 20 dage for overtrædelse af færd- selslovens 8 117,jf. 8 53, stk. 1 og 8 3, stk. 1, 0g den 21. december 2010 med fængselstraf i 20 dage for overtrædelse af færd- selslovens $ 1l7c, jf. $ 53, stk. 1 Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig: Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. færdselslovens 8 117 c, 2 pkt., jf. 8 53, stk 1, 0g 8 118, stk. 1, nr. 1,jf. 8 3, stk. 1. Der er ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at der er tale om to femte gangs spirituskørsler til samtidig pådømmelse, 0g at der er tale om to for - skellige kørsler. Der er endvidere lagt vægt på oplysningerne om tiltaltes forstraffe. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 40 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

RETTEN AALBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 16. oktober 2012 af Retten i Aalborg 12. afdeling Rettens nr. 12-5593/2012 Politiets nr. 5100-80117-00038-12 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 7. august 2012. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for 1. spirituskørsel efter færdselslovens 8 117c, jf. $ 53, stk. 1 0g overtrædelse af færdselslovens $ 118,jf. $ 3, stk. 1, ved den 27.maj 2012 kl. 23.55 at have ført lille knallert <anonym>Reg.nr. 1</anonym> på parkeringspladsen ved Rosbjergvej 9A, Volstrup; 9500 Hobro efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille; idet en blodprøve udtaget samme dag viste en mindsteværdi på 2,15 promille alkohol og uden at optræde hensynsfuldt og udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, hvilket bevirkede, at han med materiel skade ti] følge påkørte personbilerne <anonym>Reg.nr. 2</anonym> 0g <anonym>Reg.nr. 3</anonym> der holdt parkeret på stedet 2 spirituskørsel efter færdselslovens $ 117c, jf. $ 53, stk. 1 og overtrædelse af færdselslovens 8 118,jf. $ 3, stk. 1, ved den 11.juni 2012 kl. 15.28 at have ført lille knallert <anonym>Reg.nr. 1</anonym> ad Jernbanegade i østlig retning ved nr. 60, 9500 Hobro efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, idet en blodprøve udtaget samme dag kl. 16.45 viste en mindsteværdi på 1,08 promille alkohol, 0g uden at optræde hensynsfuldt 0g udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, hvilket bevirkede, at han med materiel skade til følge påkørte personbil <anonym>Reg.nr. 4</anonym> der holdt parkeret på stedet. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf. <anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger Der blev den 28.maj 2012 kl. 02.00 taget en blodprøve fra tiltalte. Iblod- prøven blev der fundet en mindsteværdi på 2,15 promille alkohol. Der blev den 11.juni 2012 kl. 16.45 taget en blodprøve fra tiltalte. I blod- prøven blev der fundet en mindsteværdi på 1,08 promille alkohol. <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret om forhold 1, at det er rigtigt, at han kørte på sin knallert den 27.maj om aftenen. Han havde forinden drukket nogle øl, men han kan ikke sige nøjagtigt hvor mange. Han vil ikke bestride at have drukket alkohol svarende til den målte promille. Han havde været ude at fiske 0g drukket øl. Det var på vej hjem; uheldet skete. Det skete på parkeringspladsen; hvor scooteren holdt. Han ramte nogle biler, fordi scoo- teren skred ud. Han drak ikke alkohol efter uheldet; og indtil blodprøven blev udtaget. Han kom et par timer senere til blodprøveudtagning. Han kom ikke til skade ved uheldet. Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at det er rigtigt; at han kørte på sin knal- lert den 11.juni 2012 om eftermiddagen Han havde nok drukket 5 øl forud for kørslen. Han vil ikke bestride at have drukket alkohol svarende til den målte promille. Han kørte på knallerten ad Stationsvej, 0g der kom et sving, hvorefter vejen går nedad. Der stod pludselig en bil foran ham; og han røg ind i bilen. Han tror, han har fået et blackout eller lignende. Han kom til ska- de ved uheldet, 0g han har fået sat en plade i hofteskålen; hvorfor han nu sidder i kørestol og skal til genoptræning. Han drak ikke alkohol efter kørs - len. Tiltalte er tidligere straffet den 23.juni 2006 med udenretlig bødevedtagelse for overtrædelse af færd- selslovens $ 53, stk. 2,jf. $ 1l8,jf. $ 4, stk. 2, den 27.maj 2008 med udenretlig bødevedtagelse for overtrædelse af færd- selslovens $ 117,jf. 8 53, stk. 1, den 1. oktober 2009 med fængselsstraf i 20 dage for overtrædelse af færd- selslovens 8 117,jf. 8 53, stk. 1 og 8 3, stk. 1, 0g den 21. december 2010 med fængselstraf i 20 dage for overtrædelse af færd- selslovens $ 1l7c, jf. $ 53, stk. 1 Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig: Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. færdselslovens 8 117 c, 2 pkt., jf. 8 53, stk 1, 0g 8 118, stk. 1, nr. 1,jf. 8 3, stk. 1. Der er ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at der er tale om to femte gangs spirituskørsler til samtidig pådømmelse, 0g at der er tale om to for - skellige kørsler. Der er endvidere lagt vægt på oplysningerne om tiltaltes forstraffe. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 40 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

512

Byrettens dom blev ændret, således at tiltalte blev straffet med en bøde på 5.000 kr.

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-1334/2016-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

555/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 9. februar 2017 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Ole Græsbøll Olesen og Henrik Elmquist (kst.)). 11. afd. nr. S-1334-16: Anklagemyndigheden mod (advokat Klaus Henrik Lindblad, besk.) Hillerød Rets dom af 14. april 2016 (7-4206/2015) er anket af med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Sagen blev ved afslutningen af hovedforhandlingen den 4. oktober 2016 optaget til dom med afsigelse den 1. november 2016. Efter votering besluttede landsretten at genoptage hovedforhandlingen med henblik på parternes stillingtagen til anvendelse af det skærpede bødeniveau; der følger af forarbejderne til lov nr. 489 af 21. maj 2013 om ændring af kemikalieloven i en situation som den foreliggende; hvor tiltalen er rejst efter den dagæl- dende bekendtgørelse nr. 907 af 24.juni 2016 om bekæmpelsesmidler $ 63, stk. 1, nr. 8,jf. 8 22, og ikke bekendtgørelsens 8 63, stk. 2, jf. 8 22, nu bekendtgørelse nr. 1574 af 12 december 2016 om $ 63, stk. 1, nr. 8,jf. 8 22, og ikke bekendtgørelsens $ 63, stk. 2,jf. $ 22 Ved den fortsatte hovedforhandling den 26.januar 2017 anførte anklagemyndigheden; at det skærpede bødeniveau ligeledes skal afspejles i sager, hvor overtrædelsen er begået ved simpel uagtsomhed for herved at opnå en sammenhæng i sanktionsniveauet. Der regnes i den forbindelse med 75 pct. af bødesatserne anført i forarbejderne til ændringsloven. Anklageren oplyste; at dette ikke fremgår af forarbejderne; men af en intern vejledning i Miljøstyrelsen; ligesom det er omtalt på styrelsens hjemmeside. Tiltalte har bestridt, at der er hjemmel til en sådan forhøjelse af bødeniveauet; når der ikke er rejst tiltale efter de relevante bestemmelser. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g af vidnerne Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke har erkendt at have brugt Maladan 44 EW. Han ophørte med at bruge dette produkt for 4-5 år siden. Iforhold til de andre produkter har han anvendt dem tidligere; men ikke i en længere årrække. Kerb 500 SC er anvendt op til det blev forbudt, 0g derefter har han brugt andre produkter med samme aktivstof. Kerb 500 SC kan købes i en fortyndet udgave med samme aktivstof. Nogle af de andre midler kan stadig købes i udlandet. Produkterne blev købt i beholdere med et rumindhold op til 20 liter: Kerb 500 SC havde han i 3 eller 5 liters dunke, hvorimod de 20 liter Fox 480 SC var fordelt på 4 dunke med 5 liter i hver. De omhandlede produkter er købt for mange år siden 0g udgør et restlager, som ikke er blevet brugt. Der står ikke på dunkene; hvornår de udløber. I dag findes en app, som giver mulighed for at scanne stregekoderne på produkterne. App'en angiver med rød farve, hvis et produkt er ulovligt; eller hvornår det eventuelt udløber. Han benytter et program på computeren; når han laver sprøjteplaner. Programmet kommer med en afvisning hvis man forsøger at bruge et produkt;, der ikke er godkendt længere. De omhandlede produkter er ikke indgået i en sprøjteplan. Der har ikke været risiko for forurening, da han ikke har villet bruge produkterne. Programmet til udarbejdelse af sprøjteplanerne ville have vist en advarsel, hvis han havde forsøgt at anvende dem. I dag er han mere opmærksom på reglerne. har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke fandtes en app på tidspunktet for kontrolbesøget. Registreringsnumrene på de enkelte produkter blev nedskrevet og undersøgt på kontoret. En landmand skal lave en tilsvarende undersøgelse. Landmanden kan eventuelt benytte en ekstern konsulent. Der er ikke noget fast tidspunkt på året, som udgør et generelt skæringstidspunkt for, hvornår produkter blive ulovlige Programmer til udarbejdelse af sprøjteplaner kan vise; om et produkt er ulovligt: Hvis et produkt er ulovligt 0g findes på stedet; sendes sagen videre til politiet. Der skal gives en bøde; 0g ingen landsmænd slipper. Ved kontrolbesøget sås ikke indtørrede produkter. Der stod måske 30-35 produkter i alt. Der var ordentlige forhold på stedet, 0g tiltalte samarbejdede med myndighederne. De "gule" produkter behøver ikke at have været 99 tilladt i Danmark på noget tidspunkt. har 'supplerende forklaret blandt andet; at 'gule? produkter kan være produkter, der har været godkendt i Danmark, men ikke er det længere, fordi godkendelsen er udløbet 0g ikke er søgt fornyet. "Gule? produkter indeholder aktivstoffer; der ikke er godkendt i Danmark, men er det i andre EU-lande. Når en godkendelse udløber; skal der søges igen: Godkendelser løber typisk i 10 år. Det kan koste op mod en million kroner at få godkendt et produkt, 0g det samme gælder en fornyelse. Økonomiske hensyn kan derfor ligesom mange andre forhold ligge bag en manglende fornyelse. Når et produkt bliver ulovligt; kommer der indledningsvist et forbud mod at sælge produktet, 0g først på et senere tidspunkt bliver det ulovligt at besidde produktet. Når et produkt bliver ulovligt; bliver det offentliggjort på nettet mv. De benyttede satser ved bødeberegningen stammer fra lovbemærkningerne til kemikalieloven: Satserne bliver multipliceret to gange med 0,75, fordi der dels er tale om mindre alvorlige tilfælde, dels 99 'gule?" produkter. Der er således taget højde for; at det alene er besiddelse; der rejses tiltale for, ved bødeberegningen:. En EU-forordning indførte et krav om, at midler skal være godkendt, hvis de skal anvendes, og ikke-godkendte midler skal derfor udfases. Det er registreringsnumret; som er afgørende for, om et produkt er lovligt eller ej, 0g ikke aktivstoffet i produktet. Forskellen på Kerb 500 SC og Kerb 400 SC er dels navnet; dels indholdet af aktivstoffet; dvs. hvilken koncentration produktet har. Doseringsforholdene er således forskellige. Dimethoate udgør aktivstoffet i Danadim Progress, som er godkendt i flere EU-lande, men ikke Danmark. Aktivstoffet bifenox indgår i Fox 480 SC og er ligeledes godkendt i mange lande. Han kender ikke til PPDB (Pesticide Properties Database) . BI pr. enhed vedrører aktivstoffets påvirkning af miljøet. Kerb 400 SC påvirker således miljøet mindre end Kerb 500 SC. Retsgrundlaget Kemikalielovens $ 59 har blandt andet følgende indhold: - 4 - ”Stk. 2. Straffen kan stige til fæng sel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på mennesker eller hussdyr eller fremkaldt fare derfor, 2) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 3) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre … Stk. 4. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af § 4 a, § 7 a, § 7 b, § 10, stk. 4 og 5, § 10 a, § 15 c, § 22, stk. 2 -4, § 22 a, § 22 b, § 22 c, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 30 e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 35, § 36, stk. 2, § 37, § 38 a, § 38 b , stk. 1 -3, § 38 d, § 38 e, § 39, § 39 b, § 41, § 42, § 42 a, § 43, § 43 a og § 47 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i 2 år under omstænd igheder som beskrevet i stk. 2. … Stk. 6. Under omstændigheder som beskrevet i § 59, stk. 2, udmåles en skærpet straf i tilfælde af markedsføring eller anvendelse af ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler i strid med artikel 28 og 53 i Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 a f 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv. Det samme gælder ved overtrædelse af reglerne om besiddelse af plantebeskyttelsesmidler fastsat i medfør af lovens § 4 a.” Efter kemikalielovens § 4 a kan miljøministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om adgangen til at besidde stoffer og blandinger og varer, som er reguleret i medfør af ka - pitel 6, ell er som ikke er godkendt til anvendelse i Danmark, jf. kapitel 7. En bestemmelse svarende til kemikalielovens § 59, stk. 2, fremgår af § 63, stk. 2, i den nugældende bekendtgørelse nr. 1574 af 12. december 2016 om bekæmpelsesmidler (dagældende bekendtgørel se nr. 151 af 18. februar 2014 , § 63, stk. 2 ). § 59, stk. 6, i kemikalieloven er indført ved lov nr. 489 af 21. maj 2013 om ændring af loven. I bemærkningerne til lovforslaget til § 59, stk. 6, fremgår blandt andet (Folketingstidende 2012 -13, lovforslag n r. 173 , fremsat den 28. februar 2013, de almindelige bemær kninger pkt. 3.1.3.1.1): ”Det foreslås, at der i kemikalieloven indsættes en ny bestemmelse (ny § 59, stk. 6, se lovforslaget § 1, nr. 10), hvorefter der skal udmåles en skærpet straf for markedsfø ring, anvendelse eller besiddelse af ikke godkendte - 5 - plantebeskyttelsesmidler. Der vurderes at være behov for et større incitament til at overholde reglerne i netop disse sagstyper, mens der ikke for nærværende ses behov for at indføre regler om skærpet str af i sager om f.eks. ulovlig anvendelse af et godkendt plantebeskyttelsesmiddel (f.eks. anvendt på græs, men kun godkendt til anvendelse på korn). Det foreslås, at udmåling af en skærpet straf kun gælder for overtrædelser, der er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv. Rent private forhold, eksempelvis anvendelse af et ulovligt middel i en privat have, er således ikke omfattet af forslaget. Udmåling af en skærpet bøde efter forslaget forudsætter - udover at lovovertrædelsen sker i erhvervsmæssig sam menhæng - at der er tale om overtrædelser, som sanktioneres efter lovens § 59, stk. 2, eller efter tilsvarende regler (udstedt i medfør af § 59, stk. 4, 2. pkt.) i sager om ulovlig besiddelse efter bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, dvs. i sager, hvor der f oreligger forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved ove rtrædelsen enten er voldt skade eller fare for skade på miljø eller sundhed - eller der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder besparelse for den pågældende selv eller andre. Domfældels e eller vedtagelse af bødeforelæg sker som nævnt i dag næsten udelukkende efter kemikalielovens § 59, stk. 1, på trods af, at domfældelse eller vedtagelse af bødeforelæg formentlig i mange tilfælde ville kunne ske efter lovens § 59, stk. 2, idet overtrædel sen må anses for begået forsætligt eller groft uagtsomt, og der er o pnået eller tilsigtet en økonomisk fordel eller besparelse. Herudover vil der i øvrigt også som oftest foreligge fare for miljøskade. Der bør således fremover tillige være en skærpet opmær ksomhed på, at tiltale rejses, og dermed at grundlag etableres for domfældelse, efter lovens § 59, stk. 2, eller tilsvarende regler udstedt i medfør af § 59, stk. 4, 2. pkt., om skærpet strafudmåling, når betingelserne herfor er opfyldt. Udover betydning f or anvendelsen af den foreslåede nye § 59, stk. 6, om en skærpet strafudmåling vil dette endvidere have betydning for, hvornår en autorisation kan frakendes, jf. herom nedenfor i afsnit 3.2.2. I tilknytning til § 59, stk. 6, jf. stk. 2 foreslås et vejleden de »bødekatalog«, der opdeles i RØDE, GULE og GRØNNE plantebeskyttelsesmidler, alt afhængig af om aktivstoffet i det plantebeskyttelsesmiddel, som er markedsført, anvendt eller besiddet ulovligt, ikke er godkendt i EU (RØDE), er godkendt i EU, men hvor mid let ikke er godkendt i Danmark (GULE), eller hvor et andet (identisk eller næsten identisk) middel med det pågældende aktivstof er godkendt i Danmark (GRØNNE). …” Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tilta lte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. Der er rejst tiltale for overtrædelse af overtrædelse af § 63, stk. 1, nr. 8, jf. § 23, i den dagældende bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse (nugældende bekendtgørelse nr. 1574 af 12. de cember 2016 § 63, stk. 1, nr. 8, jf. § 22). Derimod er der ikke rejst tiltale efter § 63, stk. 2. Det fremgår af lovbemærkningerne til strafskærpelsen i kemikalielovens $ 59, stk. 6, at det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen; at der er tale om overtrædelser; som sanktioneres efter $ 59, stk. 2, i loven, eller tilsvarende regler udstedt i medfør af $ 59, stk. 4, 2. pkt , om skærpet strafudmåling, jf. herved $ 63, stk. 2,i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. Da tiltalen ikke omfatter omstændigheder nævnt i bekendtgørelsens $ 63, stk. 2, der heller ikke er citeret i anklageskriftet, finder strafskærpelsen indført ved lov nr. 489 af 21. maj 2013 ikke anvendelse ved strafudmålingen. Landsretten finder endvidere ikke; at der med lovændringen er en forhøjelse af straffen for overtrædelser begået ved simpel uagtsomhed. Bødestraffen; der fastsættes efter $ 63, stk. 1, nr. 8,jf. $ 22,i den nugældende bekendtgørelse nr. 1574 af 12. december 2016 om bekæmpelsesmidler; nedsættes på den baggrund til 5.000 kr. Iøvrigt stadfæstes dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod straffes med en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 9. februar 2017 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Ole Græsbøll Olesen og Henrik Elmquist (kst.)). 11. afd. nr. S-1334-16: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Klaus Henrik Lindblad, besk.) Hillerød Rets dom af 14. april 2016 (7-4206/2015) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Sagen blev ved afslutningen af hovedforhandlingen den 4. oktober 2016 optaget til dom med afsigelse den 1. november 2016. Efter votering besluttede landsretten at genoptage hovedforhandlingen med henblik på parternes stillingtagen til anvendelse af det skærpede bødeniveau; der følger af forarbejderne til lov nr. 489 af 21. maj 2013 om ændring af kemikalieloven i en situation som den foreliggende; hvor tiltalen er rejst efter den dagæl- dende bekendtgørelse nr. 907 af 24.juni 2016 om bekæmpelsesmidler $ 63, stk. 1, nr. 8,jf. 8 22, og ikke bekendtgørelsens 8 63, stk. 2, jf. 8 22, nu bekendtgørelse nr. 1574 af 12 december 2016 om $ 63, stk. 1, nr. 8,jf. 8 22, og ikke bekendtgørelsens $ 63, stk. 2,jf. $ 22 Ved den fortsatte hovedforhandling den 26.januar 2017 anførte anklagemyndigheden; at det skærpede bødeniveau ligeledes skal afspejles i sager, hvor overtrædelsen er begået ved simpel uagtsomhed for herved at opnå en sammenhæng i sanktionsniveauet. Der regnes i den forbindelse med 75 pct. af bødesatserne anført i forarbejderne til ændringsloven. Anklageren oplyste; at dette ikke fremgår af forarbejderne; men af en intern vejledning i Miljøstyrelsen; ligesom det er omtalt på styrelsens hjemmeside. Tiltalte har bestridt, at der er hjemmel til en sådan forhøjelse af bødeniveauet; når der ikke er rejst tiltale efter de relevante bestemmelser. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke har erkendt at have brugt Maladan 44 EW. Han ophørte med at bruge dette produkt for 4-5 år siden. Iforhold til de andre produkter har han anvendt dem tidligere; men ikke i en længere årrække. Kerb 500 SC er anvendt op til det blev forbudt, 0g derefter har han brugt andre produkter med samme aktivstof. Kerb 500 SC kan købes i en fortyndet udgave med samme aktivstof. Nogle af de andre midler kan stadig købes i udlandet. Produkterne blev købt i beholdere med et rumindhold op til 20 liter: Kerb 500 SC havde han i 3 eller 5 liters dunke, hvorimod de 20 liter Fox 480 SC var fordelt på 4 dunke med 5 liter i hver. De omhandlede produkter er købt for mange år siden 0g udgør et restlager, som ikke er blevet brugt. Der står ikke på dunkene; hvornår de udløber. I dag findes en app, som giver mulighed for at scanne stregekoderne på produkterne. App'en angiver med rød farve, hvis et produkt er ulovligt; eller hvornår det eventuelt udløber. Han benytter et program på computeren; når han laver sprøjteplaner. Programmet kommer med en afvisning hvis man forsøger at bruge et produkt;, der ikke er godkendt længere. De omhandlede produkter er ikke indgået i en sprøjteplan. Der har ikke været risiko for forurening, da han ikke har villet bruge produkterne. Programmet til udarbejdelse af sprøjteplanerne ville have vist en advarsel, hvis han havde forsøgt at anvende dem. I dag er han mere opmærksom på reglerne. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke fandtes en app på tidspunktet for kontrolbesøget. Registreringsnumrene på de enkelte produkter blev nedskrevet og undersøgt på kontoret. En landmand skal lave en tilsvarende undersøgelse. Landmanden kan eventuelt benytte en ekstern konsulent. Der er ikke noget fast tidspunkt på året, som udgør et generelt skæringstidspunkt for, hvornår produkter blive ulovlige Programmer til udarbejdelse af sprøjteplaner kan vise; om et produkt er ulovligt: Hvis et produkt er ulovligt 0g findes på stedet; sendes sagen videre til politiet. Der skal gives en bøde; 0g ingen landsmænd slipper. Ved kontrolbesøget sås ikke indtørrede produkter. Der stod måske 30-35 produkter i alt. Der var ordentlige forhold på stedet, 0g tiltalte samarbejdede med myndighederne. De "gule" produkter behøver ikke at have været 99 tilladt i Danmark på noget tidspunkt. <anonym>Vidne 2</anonym> har 'supplerende forklaret blandt andet; at 'gule? produkter kan være produkter, der har været godkendt i Danmark, men ikke er det længere, fordi godkendelsen er udløbet 0g ikke er søgt fornyet. "Gule? produkter indeholder aktivstoffer; der ikke er godkendt i Danmark, men er det i andre EU-lande. Når en godkendelse udløber; skal der søges igen: Godkendelser løber typisk i 10 år. Det kan koste op mod en million kroner at få godkendt et produkt, 0g det samme gælder en fornyelse. Økonomiske hensyn kan derfor ligesom mange andre forhold ligge bag en manglende fornyelse. Når et produkt bliver ulovligt; kommer der indledningsvist et forbud mod at sælge produktet, 0g først på et senere tidspunkt bliver det ulovligt at besidde produktet. Når et produkt bliver ulovligt; bliver det offentliggjort på nettet mv. De benyttede satser ved bødeberegningen stammer fra lovbemærkningerne til kemikalieloven: Satserne bliver multipliceret to gange med 0,75, fordi der dels er tale om mindre alvorlige tilfælde, dels 99 'gule?" produkter. Der er således taget højde for; at det alene er besiddelse; der rejses tiltale for, ved bødeberegningen:. En EU-forordning indførte et krav om, at midler skal være godkendt, hvis de skal anvendes, og ikke-godkendte midler skal derfor udfases. Det er registreringsnumret; som er afgørende for, om et produkt er lovligt eller ej, 0g ikke aktivstoffet i produktet. Forskellen på Kerb 500 SC og Kerb 400 SC er dels navnet; dels indholdet af aktivstoffet; dvs. hvilken koncentration produktet har. Doseringsforholdene er således forskellige. Dimethoate udgør aktivstoffet i Danadim Progress, som er godkendt i flere EU-lande, men ikke Danmark. Aktivstoffet bifenox indgår i Fox 480 SC og er ligeledes godkendt i mange lande. Han kender ikke til PPDB (Pesticide Properties Database) . BI pr. enhed vedrører aktivstoffets påvirkning af miljøet. Kerb 400 SC påvirker således miljøet mindre end Kerb 500 SC. Retsgrundlaget Kemikalielovens $ 59 har blandt andet følgende indhold: - 4 - ”Stk. 2. Straffen kan stige til fæng sel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på mennesker eller hussdyr eller fremkaldt fare derfor, 2) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 3) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre … Stk. 4. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af § 4 a, § 7 a, § 7 b, § 10, stk. 4 og 5, § 10 a, § 15 c, § 22, stk. 2 -4, § 22 a, § 22 b, § 22 c, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 30 e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 35, § 36, stk. 2, § 37, § 38 a, § 38 b , stk. 1 -3, § 38 d, § 38 e, § 39, § 39 b, § 41, § 42, § 42 a, § 43, § 43 a og § 47 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i 2 år under omstænd igheder som beskrevet i stk. 2. … Stk. 6. Under omstændigheder som beskrevet i § 59, stk. 2, udmåles en skærpet straf i tilfælde af markedsføring eller anvendelse af ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler i strid med artikel 28 og 53 i Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 a f 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv. Det samme gælder ved overtrædelse af reglerne om besiddelse af plantebeskyttelsesmidler fastsat i medfør af lovens § 4 a.” Efter kemikalielovens § 4 a kan miljøministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om adgangen til at besidde stoffer og blandinger og varer, som er reguleret i medfør af ka - pitel 6, ell er som ikke er godkendt til anvendelse i Danmark, jf. kapitel 7. En bestemmelse svarende til kemikalielovens § 59, stk. 2, fremgår af § 63, stk. 2, i den nugældende bekendtgørelse nr. 1574 af 12. december 2016 om bekæmpelsesmidler (dagældende bekendtgørel se nr. 151 af 18. februar 2014 , § 63, stk. 2 ). § 59, stk. 6, i kemikalieloven er indført ved lov nr. 489 af 21. maj 2013 om ændring af loven. I bemærkningerne til lovforslaget til § 59, stk. 6, fremgår blandt andet (Folketingstidende 2012 -13, lovforslag n r. 173 , fremsat den 28. februar 2013, de almindelige bemær kninger pkt. 3.1.3.1.1): ”Det foreslås, at der i kemikalieloven indsættes en ny bestemmelse (ny § 59, stk. 6, se lovforslaget § 1, nr. 10), hvorefter der skal udmåles en skærpet straf for markedsfø ring, anvendelse eller besiddelse af ikke godkendte - 5 - plantebeskyttelsesmidler. Der vurderes at være behov for et større incitament til at overholde reglerne i netop disse sagstyper, mens der ikke for nærværende ses behov for at indføre regler om skærpet str af i sager om f.eks. ulovlig anvendelse af et godkendt plantebeskyttelsesmiddel (f.eks. anvendt på græs, men kun godkendt til anvendelse på korn). Det foreslås, at udmåling af en skærpet straf kun gælder for overtrædelser, der er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv. Rent private forhold, eksempelvis anvendelse af et ulovligt middel i en privat have, er således ikke omfattet af forslaget. Udmåling af en skærpet bøde efter forslaget forudsætter - udover at lovovertrædelsen sker i erhvervsmæssig sam menhæng - at der er tale om overtrædelser, som sanktioneres efter lovens § 59, stk. 2, eller efter tilsvarende regler (udstedt i medfør af § 59, stk. 4, 2. pkt.) i sager om ulovlig besiddelse efter bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, dvs. i sager, hvor der f oreligger forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved ove rtrædelsen enten er voldt skade eller fare for skade på miljø eller sundhed - eller der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder besparelse for den pågældende selv eller andre. Domfældels e eller vedtagelse af bødeforelæg sker som nævnt i dag næsten udelukkende efter kemikalielovens § 59, stk. 1, på trods af, at domfældelse eller vedtagelse af bødeforelæg formentlig i mange tilfælde ville kunne ske efter lovens § 59, stk. 2, idet overtrædel sen må anses for begået forsætligt eller groft uagtsomt, og der er o pnået eller tilsigtet en økonomisk fordel eller besparelse. Herudover vil der i øvrigt også som oftest foreligge fare for miljøskade. Der bør således fremover tillige være en skærpet opmær ksomhed på, at tiltale rejses, og dermed at grundlag etableres for domfældelse, efter lovens § 59, stk. 2, eller tilsvarende regler udstedt i medfør af § 59, stk. 4, 2. pkt., om skærpet strafudmåling, når betingelserne herfor er opfyldt. Udover betydning f or anvendelsen af den foreslåede nye § 59, stk. 6, om en skærpet strafudmåling vil dette endvidere have betydning for, hvornår en autorisation kan frakendes, jf. herom nedenfor i afsnit 3.2.2. I tilknytning til § 59, stk. 6, jf. stk. 2 foreslås et vejleden de »bødekatalog«, der opdeles i RØDE, GULE og GRØNNE plantebeskyttelsesmidler, alt afhængig af om aktivstoffet i det plantebeskyttelsesmiddel, som er markedsført, anvendt eller besiddet ulovligt, ikke er godkendt i EU (RØDE), er godkendt i EU, men hvor mid let ikke er godkendt i Danmark (GULE), eller hvor et andet (identisk eller næsten identisk) middel med det pågældende aktivstof er godkendt i Danmark (GRØNNE). …” Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tilta lte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. Der er rejst tiltale for overtrædelse af overtrædelse af § 63, stk. 1, nr. 8, jf. § 23, i den dagældende bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse (nugældende bekendtgørelse nr. 1574 af 12. de cember 2016 § 63, stk. 1, nr. 8, jf. § 22). Derimod er der ikke rejst tiltale efter § 63, stk. 2. Det fremgår af lovbemærkningerne til strafskærpelsen i kemikalielovens $ 59, stk. 6, at det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen; at der er tale om overtrædelser; som sanktioneres efter $ 59, stk. 2, i loven, eller tilsvarende regler udstedt i medfør af $ 59, stk. 4, 2. pkt , om skærpet strafudmåling, jf. herved $ 63, stk. 2,i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. Da tiltalen ikke omfatter omstændigheder nævnt i bekendtgørelsens $ 63, stk. 2, der heller ikke er citeret i anklageskriftet, finder strafskærpelsen indført ved lov nr. 489 af 21. maj 2013 ikke anvendelse ved strafudmålingen. Landsretten finder endvidere ikke; at der med lovændringen er en forhøjelse af straffen for overtrædelser begået ved simpel uagtsomhed. Bødestraffen; der fastsættes efter $ 63, stk. 1, nr. 8,jf. $ 22,i den nugældende bekendtgørelse nr. 1574 af 12. december 2016 om bekæmpelsesmidler; nedsættes på den baggrund til 5.000 kr. Iøvrigt stadfæstes dommen. Thi kende s for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres, således at <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

513

Tiltale for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1750 af 14. december 2015 om bekæmpelsesmidler § 62, stk. 1, nr. 8jf. § 22, jf. den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 151 af 18... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Hillerød

SS-4206/2015-HIL

Øvrige straffesager

1. instans

554/22

Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;

Nej

0900-88990-00003-15

Retten Hillerød Udskrift af dombogen DO M afsagt den 14. april 2016 Rettens nr. 7-4206/2015 Politiets nr. 0900-88990-00003-15 Anklagemyndigheden mod Anklageskrift er modtaget den 26. oktober 2015. er tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1750 af 14. december 2015 om bekæm- pelsesmidler $ 62, stk 1, nr. 8jf: $ 22,jf. den tidligere gældende bekendtgø- relse nr. 151 af 18. februar 2014 om bekæmpelsesmidler $ 63, stk. 1, nr. 8, jf. $ 23, ved den 16.juni 2014 på Hillerød Kommune; at have besiddet følgende plantebeskyttelsesmider; der ikke er godkendt i Danmark: 2,5 liter Danadim Progress (registreringsnummer 11-25) 20 liter Fox 480 SC (registreringsnummer 396-27) 18 liter Kerb 500 SC (registreringsnummer 64-59) 0g 2,5 liter Maladan 44 EW (registreringsnummer 11-13), hvilket blev konstateret ved NaturErhvervsstyrelsens kontrolbesøg samme dato. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 23.620 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig Sagens oplysninger har forklaret, at han forud for det omhandlende kontrol- besøg ikke var bekendt med at stofferne angivet i anklageskriftet var ulovli- ge. Efter han blev opmærksom herpå, har han afleveret stofferne på gen- brugsstationen. Han har været landmand i 25 år og har en stor gård. Han er ikke tidligere dømt for overtrædelser; og ved de øvrige kontrolbesøg, har der ikke været forhold, der er blevet indskærpet overfor ham. Til opbevaring af bekæmpelsesmidlerne har han et godkendt kemikalierum. Han indkøber løbende kemikalier; som han forventer at bruge; og opbevarer dem efter de gældende regler på området. På tidspunktet for kontrolbesøget havde han en liste, som han dagligt tjekkede. Der blev lavet status en gang om året. Statuslisten skal tjekkes i forhold til en database med ca. 5000 mid- ler, og der kan flere gange i løbet af året være produkter, der bliver ulovlige i Danmark. Han har åbenbart været uopmærksom på et par enkelte dunke. Der har dog ikke været nogen forureningsrisiko; idet han altid ville tjekke midlet, inden det blev hældt på sprøjten. I dag kan han, via en app på sin telefon; tjekke om nogle af kemikalierne på lageret er udløbet. Når han har haft lavet sin sprøjteplan; har han kunne se, hvilke midler der var ulovlige. Sprøjtejournalen er efterfølgende indsendt til NaturErhvervsstyrel - sen I Kerb 500 SC er det aktive stof propyzamid. Propyzamid er ikke ulovligt og man kan også lovligt købe Kerb, men med et andet batchnummer. Den dunk som han havde stående havde et udløbet batchnummer. Danadim Progress er et middel til bekæmpelse af insekter. Det er nok 10 år siden; at han har anvendt det. Det var blevet anvendt til bekæmpelse af fluer i en gammel stald. Han har ikke anvendt det siden; men han har ikke været op- mærksom på, at det stod på hylden. Han har ikke ville bruge midlet, og han ville have tjekket det, inden det skulle anvendes. Fox 480 SC er et ukrudtsmiddel. Han har tjekket sprøjtejoumnalen og kan se, at det ikke har været anvendt siden det blev ulovligt i 2012 Maladan 44 EW er et insektmiddel, der er blevet anvendt til bekæmpelse af eventuelle skadedyr. Han har anvendt en deciliter om året. Der er brugt af dunken i mange år. Det aktive stof i Maladan er malathion. Han har hørt, at malathion kan købes i fortyndet grad i for eksempel Bauhaus . Når produktet er kategoriseret "gutl" er det ikke godkendt i Danmark, men 7 det kan godt være godkendt i EU. Kemikalierne er godkendt i en periode, 0g virksomhederne skal selv sørge for at forny godkendelsen. Hvis der ikke an- søges om fomyelse; udløber midlet. Besiddelsen bliver derfor ulovlig, fordi et andet privat firma vælger ikke at forny deres godkendelse. De fire produkter er købt i Danmark og er afgiftsberigtiget i Danmark. fra NaturErhvervstyrelsen har som vidne forklaret, at han deltog i et uanmeldt kontrolbesøget hos tiltalte den 16.juni 2014. Ved an- komst havde han præsenteret sig 0g forklaret anledningen til besøget. Vidnet havde medbragt en tjekliste; der skulle gennemgås. Registreringsnumrene på midlerne i tiltaltes kemikalielager blev scannet via vidnets telefon; hvor vidnet har en app liggende. Det blev konstateret; at der var fire midler, der ikke måtte være på lageret. De fire midler blev lagt ind i systemet; og der blev ef- terfølgende lavet et høringsbrev til tiltalte. Vidnet var ikke bekendt med om nogle af de aktive stoffer; i de ulovlige midler; er lovlige. De midler, der har grøn markering er ulovlige. De midler; der er markeret med gul er tilfælde hvor registreringen er opsagt; og de derfor ikke længere kan købes. Man må i en periode godt anvende midlerne. En udfasningsperio- de er typisk 18 måneder. Årsagen til at midlerne ikke længere må bruges er, at producenten har fået et nyt produkt. I nogle tilfælde svarer det nye pro- dukt til det gamle. Vidnet vidste ikke om stofferne kunne dekomprimere. Vidnet var ikke bekendt med om Kerb kan købes i butikker eller om nogle af produkterne er på marked igen i dag Foreholdt udskrift af databasen vedrørende Kerb forklarede vidnet; at det ak- tive stof "propyxamid" også er det, der er i Agros Propyzamid. Agros Propy- zamid er lovligt frem til 29.juli 2016. Det var vidnets opfattelse; at tiltalte i øvrigt havde styr på tingene. Vidnet havde gennemgået sprøjtejournalen; og det fremgik af den; at produkterne ikke var blevet anvendt. Det var vidnets opfattelse; at der ikke har været no- gen forureningsfare, når produkterne blot har stået på hylden. fra NaturErhvervsstyrelsen har som vidne forklaret, at Da- nadim Progress er et produkt i gul kategori. Produktet er trukket tilbage af sundheds- og miljømæssige hensyn. Danadim findes ikke i en anden udgave i dag i Danmark. Fox er i samme kategori. Kerb kan købes i handlen i dag under navnet Kerb 400 S. Derfor falder det også 1 kategorien grøn. Med forordningen fra 2009 blev det indført; at hvis et middel ikke var godkendt; så var det ulovligt. Danmark blev også forpligtet til at sætte en dato for 'udfasning af forskellige stoffer. Maladan 44 EW er et produkt i gul kategori. Vidnet kunne ikke sige hvilke skader produktet kunne resultere i De røde produkter er forbudt ihele EU. Ide gule midler kan man godt have produkter; der er anvendt i ander EU lande, men i Danmark er det besluttet aktivt at udfase aktivstoffemne, fordi de er sundhedsskadelige og miljøfarlige. Adspurgt af forsvaren bekræftede vidnet; at man kan godt forestille sig, at et nuværende gul produkt skifter til grøn kategori, hvis det aktive stof ikke er blevet forbudt. Der har været fremlagt høringsbrev af 23.juli 2014 (bilag 3.-1), kvittering for aflevering af plantebeskyttelsesmidler (bilag 3-2) og bødeberegning (bilag 3- 3) Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har nægtet sig skyldig, men har erkendt at have været i besiddelse af de i anklageskriftet anførte plantebeskyttelsesmidler ved kontrolbesøget den 16.juni 2014. Efter vidnernes forklaringer finder retten det bevist; at plante- beskyttelsesmidlerne Danadim Progress, Fox 480 SC, Kerb 500 SC og Mala- dan 44 EW ikke var 'godtkendt i Danmark ijuni 2014. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig: Straffen fastsættes til en bøde på 23.000 kr., jf; nu gældende bekendtgørelse nr. 1750 af 14. december 2015 om bekæmpelsesmidler $ 62, stk. 1, nr. 8,jf. 8 22,jf. den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 151 af 18. februar 2014 om bekæmpelsesmidler $ 63, stk. 1, nr. 8,jf. $ 23. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Retten har ved fastsættelse af bødens størrelse lagt bødeberegningen fra Na- turErhvervsstyrelsen til grund samt bemærket, at bøden er beregnet i over- ensstemmelse med forarbejderne; og at der er taget hensyn til midlets katego- risering samt mængden. Retten har også taget hensyn til, at formålet med lo- vændringen i 2013 også har været at hæve bødeniveauet samt sikre en ensar - tet bødefastsættelse. Bøden er rundet ned til nærmeste 1.000 kr. Thi kendes for ret: skal betale en bøde på 23.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Retten Hillerød Udskrift af dombogen DO M afsagt den 14. april 2016 Rettens nr. 7-4206/2015 Politiets nr. 0900-88990-00003-15 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Anklageskrift er modtaget den 26. oktober 2015. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1750 af 14. december 2015 om bekæm- pelsesmidler $ 62, stk 1, nr. 8jf: $ 22,jf. den tidligere gældende bekendtgø- relse nr. 151 af 18. februar 2014 om bekæmpelsesmidler $ 63, stk. 1, nr. 8, jf. $ 23, ved den 16.juni 2014 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Hillerød Kommune; at have besiddet følgende plantebeskyttelsesmider; der ikke er godkendt i Danmark: 2,5 liter Danadim Progress (registreringsnummer 11-25) 20 liter Fox 480 SC (registreringsnummer 396-27) 18 liter Kerb 500 SC (registreringsnummer 64-59) 0g 2,5 liter Maladan 44 EW (registreringsnummer 11-13), hvilket blev konstateret ved NaturErhvervsstyrelsens kontrolbesøg samme dato. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 23.620 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at han forud for det omhandlende kontrol- besøg ikke var bekendt med at stofferne angivet i anklageskriftet var ulovli- ge. Efter han blev opmærksom herpå, har han afleveret stofferne på gen- brugsstationen. Han har været landmand i 25 år og har en stor gård. Han er ikke tidligere dømt for overtrædelser; og ved de øvrige kontrolbesøg, har der ikke været forhold, der er blevet indskærpet overfor ham. Til opbevaring af bekæmpelsesmidlerne har han et godkendt kemikalierum. Han indkøber løbende kemikalier; som han forventer at bruge; og opbevarer dem efter de gældende regler på området. På tidspunktet for kontrolbesøget havde han en liste, som han dagligt tjekkede. Der blev lavet status en gang om året. Statuslisten skal tjekkes i forhold til en database med ca. 5000 mid- ler, og der kan flere gange i løbet af året være produkter, der bliver ulovlige i Danmark. Han har åbenbart været uopmærksom på et par enkelte dunke. Der har dog ikke været nogen forureningsrisiko; idet han altid ville tjekke midlet, inden det blev hældt på sprøjten. I dag kan han, via en app på sin telefon; tjekke om nogle af kemikalierne på lageret er udløbet. Når han har haft lavet sin sprøjteplan; har han kunne se, hvilke midler der var ulovlige. Sprøjtejournalen er efterfølgende indsendt til NaturErhvervsstyrel - sen I Kerb 500 SC er det aktive stof propyzamid. Propyzamid er ikke ulovligt og man kan også lovligt købe Kerb, men med et andet batchnummer. Den dunk som han havde stående havde et udløbet batchnummer. Danadim Progress er et middel til bekæmpelse af insekter. Det er nok 10 år siden; at han har anvendt det. Det var blevet anvendt til bekæmpelse af fluer i en gammel stald. Han har ikke anvendt det siden; men han har ikke været op- mærksom på, at det stod på hylden. Han har ikke ville bruge midlet, og han ville have tjekket det, inden det skulle anvendes. Fox 480 SC er et ukrudtsmiddel. Han har tjekket sprøjtejoumnalen og kan se, at det ikke har været anvendt siden det blev ulovligt i 2012 Maladan 44 EW er et insektmiddel, der er blevet anvendt til bekæmpelse af eventuelle skadedyr. Han har anvendt en deciliter om året. Der er brugt af dunken i mange år. Det aktive stof i Maladan er malathion. Han har hørt, at malathion kan købes i fortyndet grad i for eksempel Bauhaus . Når produktet er kategoriseret "gutl" er det ikke godkendt i Danmark, men 7 det kan godt være godkendt i EU. Kemikalierne er godkendt i en periode, 0g virksomhederne skal selv sørge for at forny godkendelsen. Hvis der ikke an- søges om fomyelse; udløber midlet. Besiddelsen bliver derfor ulovlig, fordi et andet privat firma vælger ikke at forny deres godkendelse. De fire produkter er købt i Danmark og er afgiftsberigtiget i Danmark. <anonym>Vidne 1</anonym> fra NaturErhvervstyrelsen har som vidne forklaret, at han deltog i et uanmeldt kontrolbesøget hos tiltalte den 16.juni 2014. Ved an- komst havde han præsenteret sig 0g forklaret anledningen til besøget. Vidnet havde medbragt en tjekliste; der skulle gennemgås. Registreringsnumrene på midlerne i tiltaltes kemikalielager blev scannet via vidnets telefon; hvor vidnet har en app liggende. Det blev konstateret; at der var fire midler, der ikke måtte være på lageret. De fire midler blev lagt ind i systemet; og der blev ef- terfølgende lavet et høringsbrev til tiltalte. Vidnet var ikke bekendt med om nogle af de aktive stoffer; i de ulovlige midler; er lovlige. De midler, der har grøn markering er ulovlige. De midler; der er markeret med gul er tilfælde hvor registreringen er opsagt; og de derfor ikke længere kan købes. Man må i en periode godt anvende midlerne. En udfasningsperio- de er typisk 18 måneder. Årsagen til at midlerne ikke længere må bruges er, at producenten har fået et nyt produkt. I nogle tilfælde svarer det nye pro- dukt til det gamle. Vidnet vidste ikke om stofferne kunne dekomprimere. Vidnet var ikke bekendt med om Kerb kan købes i butikker eller om nogle af produkterne er på marked igen i dag Foreholdt udskrift af databasen vedrørende Kerb forklarede vidnet; at det ak- tive stof "propyxamid" også er det, der er i Agros Propyzamid. Agros Propy- zamid er lovligt frem til 29.juli 2016. Det var vidnets opfattelse; at tiltalte i øvrigt havde styr på tingene. Vidnet havde gennemgået sprøjtejournalen; og det fremgik af den; at produkterne ikke var blevet anvendt. Det var vidnets opfattelse; at der ikke har været no- gen forureningsfare, når produkterne blot har stået på hylden. <anonym>Vidne 2</anonym> fra NaturErhvervsstyrelsen har som vidne forklaret, at Da- nadim Progress er et produkt i gul kategori. Produktet er trukket tilbage af sundheds- og miljømæssige hensyn. Danadim findes ikke i en anden udgave i dag i Danmark. Fox er i samme kategori. Kerb kan købes i handlen i dag under navnet Kerb 400 S. Derfor falder det også 1 kategorien grøn. Med forordningen fra 2009 blev det indført; at hvis et middel ikke var godkendt; så var det ulovligt. Danmark blev også forpligtet til at sætte en dato for 'udfasning af forskellige stoffer. Maladan 44 EW er et produkt i gul kategori. Vidnet kunne ikke sige hvilke skader produktet kunne resultere i De røde produkter er forbudt ihele EU. Ide gule midler kan man godt have produkter; der er anvendt i ander EU lande, men i Danmark er det besluttet aktivt at udfase aktivstoffemne, fordi de er sundhedsskadelige og miljøfarlige. Adspurgt af forsvaren bekræftede vidnet; at man kan godt forestille sig, at et nuværende gul produkt skifter til grøn kategori, hvis det aktive stof ikke er blevet forbudt. Der har været fremlagt høringsbrev af 23.juli 2014 (bilag 3.-1), kvittering for aflevering af plantebeskyttelsesmidler (bilag 3-2) og bødeberegning (bilag 3- 3) Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har nægtet sig skyldig, men har erkendt at have været i besiddelse af de i anklageskriftet anførte plantebeskyttelsesmidler ved kontrolbesøget den 16.juni 2014. Efter vidnernes forklaringer finder retten det bevist; at plante- beskyttelsesmidlerne Danadim Progress, Fox 480 SC, Kerb 500 SC og Mala- dan 44 EW ikke var 'godtkendt i Danmark ijuni 2014. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig: Straffen fastsættes til en bøde på 23.000 kr., jf; nu gældende bekendtgørelse nr. 1750 af 14. december 2015 om bekæmpelsesmidler $ 62, stk. 1, nr. 8,jf. 8 22,jf. den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 151 af 18. februar 2014 om bekæmpelsesmidler $ 63, stk. 1, nr. 8,jf. $ 23. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Retten har ved fastsættelse af bødens størrelse lagt bødeberegningen fra Na- turErhvervsstyrelsen til grund samt bemærket, at bøden er beregnet i over- ensstemmelse med forarbejderne; og at der er taget hensyn til midlets katego- risering samt mængden. Retten har også taget hensyn til, at formålet med lo- vændringen i 2013 også har været at hæve bødeniveauet samt sikre en ensar - tet bødefastsættelse. Bøden er rundet ned til nærmeste 1.000 kr. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 23.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

514

Anke modtaget rettidigt

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-1778/2019-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

557/22

Efterforskning og straffeproces; Færdsel;

Nej

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 3. oktober 2019 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Malou Kragh Halling, Frosell og Bo Østergaard; førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 10. afd. nr. S-1778-19: Anklagemyndigheden mod (advokat Annette With Sørensen) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes anklageskrift og ankemeddelelse af 18.juni 2019 fra Statsadvokaten i Kø- benhavn og mail af 1. februar 2019 fra den for tiltalte i byretten beskikkede forsvarer; ad- vokat Klaus Søborg Jørgensen. Retten i Holbæk har afsagt dom i sagen den 18. december 2018, 0g anke af dommen er modtaget den 1.februar 2019. Anklagemyndigheden har påstået anken afvist som for sent indgivet og har anmodet om, at spørgsmålet om admittering af anken afgøres forlods og på skriftligt grundlag. Den for tiltalte i byretten beskikkede forsvarer, advokat Klaus Søborg Jørgensen; har an- modet om; at anken admitteres efter retsplejelovens $ 910, stk. 2, og har i den forbindelse henvist til bl.a., at retsmødet den 11.december 2018 blev gennemført uden tiltaltes tilste - deværelse 0g uden forsvarerens samtykke; 0g at indkaldelsen til retsmødet ikke er sket personligt; men derimod via e-boks. Endvidere har advokat Klaus Søborg Jørgensen anført; at tiltalte på grund af en hjemneskade ikke på egen hånd er i stand til at åbne e-boks eller at reagere fornødent herpå. Der fremlagdes mail af 20. august 2019 fra den for tiltalte i landsretten beskikkede forsva- rer, Annette With Sørensen; med vedhæftet specialpædagogisk udtalelse af 2. august 2019 fra Videnscenter for Specialpædagogik. Endelig fremlagdes mail af 28. august 2019 fra Statsadvokaten i København; hvori anføres bl.a., at indkaldelsen til retsmødet via e-boks opfylder kravet i retsplejelovens $ 219 a, stk. 5, om personlig forkyndelse; og at der ikke ses at være dokumentation for, at ikke på egen hånd skulle være i stand til at åbne e-boks eller reagere fornødent herpå. Efter votering afsagdes følgende Kendels e : Det fremgår af Retten i Holbæks retsbog af 11. december 2018, at tiltalte; der ikke var mødt; var indkaldt til retsmødet ved forenklet digital forkyndelse; jf. retsplejelovens $ 156 c, 0g at retten havde modtaget kvitteringsmeddelelse den 27. november 2018. Tiltalte hav- de ikke meddelt lovligt forfald, 0g sagen blev fremmet til hovedforhandling i medfør af retsplejelovens $ 855, stk:. 3, nr. 4. Dommen blev afsagt den 18. december 2018 og med- delt via forenklet digital forkyndelse samme dag. Efter retsplejelovens $ 219 a, stk . 5, sidste pkt;, skal forkyndelse af udskrift af dommen ske for tiltalte personligt, hvor sagen har været fremmet i tiltaltes fravær i medfør af retspleje - lovens $ 855, stk. 3, nr. 4, med mindre tilsigelsen har været forkyndt personligt. Det følger heraf, at enten tilsigelsens eller dommens forkyndelse skal ske for tiltalte personligt. - 3 - Spørgsmålet er herefter , om forenklet digital forkyndelse i medfør af retsplejelovens § 156 c, opfylder kravet om personlig forkyndelse i § 219 a, stk. 5 . Kravet om personlig forkyndelse i straffesager, hvor tiltalte idømmes straf som udeb leven, blev indført ved lov nr. 369 af 18. m aj 1994, hvor dagældende § 163 fik tilføjet et nyt stk. 2, hvorom de t i lovforslaget s almindelige bemærkninger er anført: ”For at sikre, at den tiltalte er bekendt med domsforhandlingen, er det endvide- re en betingelse for, at sagen kan fremmes, at der er sket forkyndelse for den tiltalte personlig. Dette krav betrygger den tiltaltes retsstilling yderligere i for- hold til retsplejelovens almindelige regel. Er forkyndelse således sket for med- lemmer af den tiltaltes husstand, udlejer, arbejdsgiver m.fl., kan sagen ikke fremmes til udeblivelsesdom efter den foreslåede bestemmelse.” Ved forenklet digital forkyndelse gøres meddelelsen tilgængelig for den pågældende i en digital postkasse, der anvendes til sikker digital kommunikation med det offen tlige, jf. retsplejelovens § 155 , stk. 1, nr. 3, og meddelelsen anses for forkyndt , hvis der sker åbning eller anden behandling af meddelelsen, den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet, eller et bilag eller en anden meddelelse, der er vedhæftet beskeden, jf. § 156 c . Af de almindelige bemærkninger til lov nr. 1242 af 18. december 2012 om ændring af retsplejeloven mv. ( Revision af reglerne om forkyndelse m.v.) , hvor bestemmelserne om forenklet digital forkyndelse blev indført, fremgår bl.a.: ”Herudover peger Retsple jerådet på, at det ikke i forbindelse med forenklet di- gital forkyndelse kan konstateres, hvem der har åbnet meddelelsen, idet en per- son f.eks. kan have givet andre adgang til at åbne sin digitale postkasse. Be- stemmelserne om forenklet digital forkyndelse b ør på den baggrund udformes således, at det ikke er et krav, at meddelelsen skal åbnes af ”den pågældende”, for at forkyndelse kan anses for sket. Det bør således være den pågældendes eget ansvar, hvem den pågældende måtte give adgang til den digitale post kas- se.” Af bemærkningerne t il § 155, stk. 1, nr. 3, fremgår , at forenklet digital forkyndelse ikke kræver ”aktiv medvirken ud over, at den pågældende skal åbne den digitale meddelelse. Hvis modtageren ikke åbner den digitale meddelelse, må der anvendes en anden forkyndelsesform. Det er dog den pågældendes eget ansvar, hvem den på- gældende måtte give adgang til den digitale postkasse. Forkyndelse anses for sket, når beskeden er åbnet uanset, at dette ikke er sket af den pågældende selv.” Landsretten finder; at det beskyttelseshensyn der, som også anført i forarbejderne til rets- plejelovens dagældende 8 163, stk. 2, må antages at begrunde kravet om personlig forkyn- delse i retsplejelovens $ 219 a, stk . 5, sidste pkt;, ikke er fuldt tilstrækkeligt varetaget ved anvendelsen af forenklet digital forkyndelse; hvor forkyndelse anses for sket, når medde- lelsen; den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet; eller et bilag eller en anden meddelel - se, der er vedhæftet beskeden; er behandlet, uanset at dette ikke er gjort af den pågældende selv. Landsretten finder herefter, at forenklet digital forkyndelse i medfør af retsplejelo- vens $ 155, stk. 1, nr. 3, ikke opfylder kravet om personlig forkyndelse i $ 219 a, stk. 5, sidste pkt. Idet hverken indkaldelsen til retsmødet eller Retten i Holbæks dom af 18. december 2018 således har været personligt forkyndt for er anken iværksat inden udløb af ankefristen; der efter retsplejelovens $ 904, stk. 2, regnes fra forkyndelsen; hvorfor b e stemme s : anke er rettidig. Sagen udsat på berammelse. Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 3. oktober 2019 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Malou Kragh Halling, Frosell og Bo Østergaard; førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 10. afd. nr. S-1778-19: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> (advokat Annette With Sørensen) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes anklageskrift og ankemeddelelse af 18.juni 2019 fra Statsadvokaten i Kø- benhavn og mail af 1. februar 2019 fra den for tiltalte i byretten beskikkede forsvarer; ad- vokat Klaus Søborg Jørgensen. Retten i Holbæk har afsagt dom i sagen den 18. december 2018, 0g anke af dommen er modtaget den 1.februar 2019. Anklagemyndigheden har påstået anken afvist som for sent indgivet og har anmodet om, at spørgsmålet om admittering af anken afgøres forlods og på skriftligt grundlag. Den for tiltalte i byretten beskikkede forsvarer, advokat Klaus Søborg Jørgensen; har an- modet om; at anken admitteres efter retsplejelovens $ 910, stk. 2, og har i den forbindelse henvist til bl.a., at retsmødet den 11.december 2018 blev gennemført uden tiltaltes tilste - deværelse 0g uden forsvarerens samtykke; 0g at indkaldelsen til retsmødet ikke er sket personligt; men derimod via e-boks. Endvidere har advokat Klaus Søborg Jørgensen anført; at tiltalte på grund af en hjemneskade ikke på egen hånd er i stand til at åbne e-boks eller at reagere fornødent herpå. Der fremlagdes mail af 20. august 2019 fra den for tiltalte i landsretten beskikkede forsva- rer, Annette With Sørensen; med vedhæftet specialpædagogisk udtalelse af 2. august 2019 fra Videnscenter for Specialpædagogik. Endelig fremlagdes mail af 28. august 2019 fra Statsadvokaten i København; hvori anføres bl.a., at indkaldelsen til retsmødet via e-boks opfylder kravet i retsplejelovens $ 219 a, stk. 5, om personlig forkyndelse; og at der ikke ses at være dokumentation for, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke på egen hånd skulle være i stand til at åbne e-boks eller reagere fornødent herpå. Efter votering afsagdes følgende Kendels e : Det fremgår af Retten i Holbæks retsbog af 11. december 2018, at tiltalte; der ikke var mødt; var indkaldt til retsmødet ved forenklet digital forkyndelse; jf. retsplejelovens $ 156 c, 0g at retten havde modtaget kvitteringsmeddelelse den 27. november 2018. Tiltalte hav- de ikke meddelt lovligt forfald, 0g sagen blev fremmet til hovedforhandling i medfør af retsplejelovens $ 855, stk:. 3, nr. 4. Dommen blev afsagt den 18. december 2018 og med- delt <anonym>Tiltalte</anonym> via forenklet digital forkyndelse samme dag. Efter retsplejelovens $ 219 a, stk . 5, sidste pkt;, skal forkyndelse af udskrift af dommen ske for tiltalte personligt, hvor sagen har været fremmet i tiltaltes fravær i medfør af retspleje - lovens $ 855, stk. 3, nr. 4, med mindre tilsigelsen har været forkyndt personligt. Det følger heraf, at enten tilsigelsens eller dommens forkyndelse skal ske for tiltalte personligt. - 3 - Spørgsmålet er herefter , om forenklet digital forkyndelse i medfør af retsplejelovens § 156 c, opfylder kravet om personlig forkyndelse i § 219 a, stk. 5 . Kravet om personlig forkyndelse i straffesager, hvor tiltalte idømmes straf som udeb leven, blev indført ved lov nr. 369 af 18. m aj 1994, hvor dagældende § 163 fik tilføjet et nyt stk. 2, hvorom de t i lovforslaget s almindelige bemærkninger er anført: ”For at sikre, at den tiltalte er bekendt med domsforhandlingen, er det endvide- re en betingelse for, at sagen kan fremmes, at der er sket forkyndelse for den tiltalte personlig. Dette krav betrygger den tiltaltes retsstilling yderligere i for- hold til retsplejelovens almindelige regel. Er forkyndelse således sket for med- lemmer af den tiltaltes husstand, udlejer, arbejdsgiver m.fl., kan sagen ikke fremmes til udeblivelsesdom efter den foreslåede bestemmelse.” Ved forenklet digital forkyndelse gøres meddelelsen tilgængelig for den pågældende i en digital postkasse, der anvendes til sikker digital kommunikation med det offen tlige, jf. retsplejelovens § 155 , stk. 1, nr. 3, og meddelelsen anses for forkyndt , hvis der sker åbning eller anden behandling af meddelelsen, den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet, eller et bilag eller en anden meddelelse, der er vedhæftet beskeden, jf. § 156 c . Af de almindelige bemærkninger til lov nr. 1242 af 18. december 2012 om ændring af retsplejeloven mv. ( Revision af reglerne om forkyndelse m.v.) , hvor bestemmelserne om forenklet digital forkyndelse blev indført, fremgår bl.a.: ”Herudover peger Retsple jerådet på, at det ikke i forbindelse med forenklet di- gital forkyndelse kan konstateres, hvem der har åbnet meddelelsen, idet en per- son f.eks. kan have givet andre adgang til at åbne sin digitale postkasse. Be- stemmelserne om forenklet digital forkyndelse b ør på den baggrund udformes således, at det ikke er et krav, at meddelelsen skal åbnes af ”den pågældende”, for at forkyndelse kan anses for sket. Det bør således være den pågældendes eget ansvar, hvem den pågældende måtte give adgang til den digitale post kas- se.” Af bemærkningerne t il § 155, stk. 1, nr. 3, fremgår , at forenklet digital forkyndelse ikke kræver ”aktiv medvirken ud over, at den pågældende skal åbne den digitale meddelelse. Hvis modtageren ikke åbner den digitale meddelelse, må der anvendes en anden forkyndelsesform. Det er dog den pågældendes eget ansvar, hvem den på- gældende måtte give adgang til den digitale postkasse. Forkyndelse anses for sket, når beskeden er åbnet uanset, at dette ikke er sket af den pågældende selv.” Landsretten finder; at det beskyttelseshensyn der, som også anført i forarbejderne til rets- plejelovens dagældende 8 163, stk. 2, må antages at begrunde kravet om personlig forkyn- delse i retsplejelovens $ 219 a, stk . 5, sidste pkt;, ikke er fuldt tilstrækkeligt varetaget ved anvendelsen af forenklet digital forkyndelse; hvor forkyndelse anses for sket, når medde- lelsen; den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet; eller et bilag eller en anden meddelel - se, der er vedhæftet beskeden; er behandlet, uanset at dette ikke er gjort af den pågældende selv. Landsretten finder herefter, at forenklet digital forkyndelse i medfør af retsplejelo- vens $ 155, stk. 1, nr. 3, ikke opfylder kravet om personlig forkyndelse i $ 219 a, stk. 5, sidste pkt. Idet hverken indkaldelsen til retsmødet eller Retten i Holbæks dom af 18. december 2018 således har været personligt forkyndt for <anonym>Tiltalte</anonym> er anken iværksat inden udløb af ankefristen; der efter retsplejelovens $ 904, stk. 2, regnes fra forkyndelsen; hvorfor b e stemme s : <anonym>Tiltaltes</anonym> anke er rettidig. Sagen udsat på berammelse. Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

515

Tiltalte for bl.a. spirituskørsel efter færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 53, stk. 1.

Appelleret

Straffesag

Retten i Holbæk

SS-1735/2018-HBK

Øvrige straffesager