Datasets:

alexandrainst

/

domsdatabasen

like 1

1

Sagen drejer sig om, hvorvidt opsigelsen af sagsøgeren overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om sagsøgte har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse

Appelleret

Civilsag

Vestre Landsret

BS-19416/2020-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

2/21

Ansættelsesforhold;

Dommer - Eva Staal; Dommer - Marie Kathrine Nielsen; Dommer - Thomas Klyver; Advokat - Helene Amsinck; Advokat - Morten Skov Tornbo; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

192962,97

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 15. juni 2021 Sag BS-19416/2020-VLR (1. afdeling) 2B - Bedst og Billigst som mandatar for Part 1 (advokat Morten Skov Tornbo) mod Part A (advokat Helene Amsinck) Landsdommerne Eva Staal, Thomas Klyver og Marie Kathrine Nielsen har del- taget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Randers den 24. februar 2020. Ved kendelse af 7. maj 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt Part A ved opsigelsen af Part 1 overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om Part A har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. I bekræftende fald angår sagen, om godtgørelsen skal beregnes på bag-grund af den faktiske løn, som arbejdsgiveren udbetaler, eller om et flekslønstilskud indgår. Påstande Sagsøgeren, Part 1, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Part A, skal betale 192.962,97 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. 2 Part A har principalt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det af sagsøger påståede. Sagsfremstilling Der er mellem parterne enighed om, at Part 1 er omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb. Parterne er endvidere enige om den beløbsmæssige opgørelse af påstandsbeløbet. Part 1 var i perioden fra den 9. maj 2017 til den 21. marts 2018 i virksomhedspraktik hos Part A. Efter jobafklaringsforløbet blev Part 1 bevilliget et midlertidigt fleksjob hos Part A, hvor hun i perioden fra den 15. november 2018 til den 30. april 2019 varetog en stilling som idrætskoordinator med en ugentlig arbejdstid på 4 timer. Den 14. maj 2019 blev bevillingen af midlertidigt fleksløns- tilskud til ansættelsen som idrætskoordinator hos Part A forlænget for perioden 16. maj 2019 til den 15. maj 2020, og den ugentlig arbejdstid blev forøget til 7 timer. Ved brev af 6. november 2019 blev Part 1 opsagt med følgende begrundelse: ”… Efter grundig overvejelse vælger Part A at opsige ansættelsen med virkning fra 31-12-2019. Vi vælger at afbryde samarbejdet, med den begrundelse at vi desværre med beklagelse ikke kan efterleve de skåne behov som Part 1 har i forhold til ansættelsen. Part 1 er en dygtig medarbejder og vi håber derfor at Part 1 kan få, en ansættelse der kan efterkomme hendes skåne hensyn. Vi takker for samarbejdet.” Ved brev af 19. november 2019 bad Det Faglige Hus Part A om at uddybe opsigelsen af Part 1. Part A ved formanden, Vidne 1, svarede den 22. november 2019 følgende: ” … Svar vedrørende opsigelse af Part 1 3 Part A er en meget lille idrætsforening med 90 medlemmer, som fortrinsvis er psykisk sårbare borgere. Foreningen har været drevet af personale frem til 31 dec. 2018, betalt af Kommune. Dette sam-arbejde ophørte fra januar 2019 og foreningen overgik til drift på frivillig basis. Vi har dog været så heldig at der efterfølgende er beslutte at ansætte en koordinator under Institution, som er bevilget timer i Part A. Disse timer skal efter aftale med Kommune anvendes til arbejde med, at fremme frivillighed og samarbejde med fore-ninger i kommunen, samt idrætsorganisationer som DAI, DIF, DGI m.m. Dette for at opfylde Kommunes målsætning om at få flere borgere til at være idrætsaktive. Koordinatoren ville ikke kunne være til rådighed i Part 1's arbejdstid. På grund af denne store organisationsændring, har vi som forening ikke mulighed for at efterkomme Part 1's skånebehov. Arbejdet som Part 1 havde var alene arbejde, hvilket ikke efterlever hendes skånebehov, men som hun selv har sagt ja til. Dette gør at vi ikke kan støtte Part 1 i grænsesætning over for borgerne, vi kan ikke skabe tydelig og rolige rammer da der hele tiden vil opstå løbende ændringer i arbejdsopgaverne. Mange opgaver i foreningen varetages af frivillige. Vi er derfor nød til at efterkomme vores frivilliges behov for fleksibilitet. Vi har ligeledes ikke mulighed for at give Part 1 en fast kontaktperson, som hun hurtig ville kunne få kontakt med og samtaler med. Jeg er som formand tiltrådt 26 marts 2019. Og valgt sammen med den nye bestyrelse at forlænge Part 1's ansættelse, da jeg som formand ikke kendte Part 1 særlig godt og ikke har været med til at ansætte Part 1 i nov. 18. Vi kan nu se at vi ikke har mulighed for at give Part 1 den støtte i hendes arbejde som hun har brug for. Derfor har vi for at tilgodese alle parter truffet denne beslutning. Vi håber derfor at Part 1 får en ansættelse andet sted, der vil kunne opfylde hendes skåne behov. …” Den 22. november 2019 rejste Det Faglige Hus krav om, at Part A skulle betale 192.962,97 kr. i godtgørelse til Part 1 og henviste til, at opsigelsen var i sket i strid med forskelsbehandlingslovens § 2. Part A tilbød den 29. november 2019 at trække opsigelsen af Part 1 tilbage med følgende begrundelse: 4 ”… Efter nærmere drøftelse og gennemlæsning af korrespondance med Det Faglige Hus. Har vi valgt at omstrukturer i foreningen. Vi vil derfor gerne byde Part 1 velkommen tilbage på vores kontor. Part 1 har 7 timer om ugen, som ganske udmær-ket kan bruges på kontoret. Vi ønsker dem anvendt tirsdag og torsdag fra kl. 09.30 - 13.00 Begge dage. Dette skulle imødekomme struktur og ikke for megen kørsel til og fra arbejde. …” Af årsrapporten for 2018 for Part A fremgår, at foreningen i 2018 havde et overskud på 64.124 kr. og en egenkapital på 120.558 kr. Udgiften til lønninger var på 26.044 kr. I 2019 havde Part A ifølge årsrapporten et overskud på 66.479 kr. og en egenkapital på 188.535 kr. Foreningens udgift til lønninger i 2019 var i alt på 80.193,54 kr. Forklaringer Part 1, Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forklaring. Part 1 har forklaret, at hun er uddannet socialpædagog. Hun har arbejdet inden for faget siden 1995. Han fik på et tidspunkt nogle psykiske udfordringer, som gjorde, at hun kom i et jobafklaringsforløb. Hun var i den forbindelse i 10 måneders virksomhedspraktik i foreningen Part A i By. Hun blev efterfølgende ansat i fleksjob i foreningen. Det var foreningens tidligere idrætskoordinator, Person 1, der tilbød hende ansættelsen. Hun blev først ansat med en arbejdstid på 4 timer. Det gik fint med at varetage arbejdsopgaverne. Hendes arbejde blev ikke påvirket af organisationsændringen i foreningen primo 2019. Efter organisationsændringen udførte hun således stadig de samme arbejdsopgaver som før. Der var 1-2 brugere, der deltog i foreningens aktivitet med svømning. Hun var alene om at stå for denne aktivitet. Under den årlige livredderprøve ”panikkede” hun under en af delprøverne, som foregik på dybt vand. Hun fik lov at gen- nemføre prøven på lavt vand, da foreningens svømmeaktiviteter foregik på lavt vand. 5 Hun ville gerne fortsætte sin ansættelse, da den første ansættelsesperiode udløb i foråret 2019. Da økonomien faldt på plads, blev det muligt for hende at blive forlænget. Hun tilkendegav under en MUS-samtale med Vidne 1 og Vidne 2 i starten eller midten af april 2019, at hun gerne ville fritages for svømmeaktiviteten på grund af forløbet omkring livredderprøven. Ved forlængelsen af ansættelsesforholdet blev arbejdstiden forøget fra 4 til 7 ti- mer. Det gik fint med den forøgede arbejdstid. 5 timer af arbejdstiden brugte hun på aktiviteter for brugerne og resten blev brugt på administrativt arbejde mv. Hun forestod selv fire aktiviteter for brugerne. Det omfattede bl.a. svømning. Hun var alene ved afvikling af de aktiviteter, som hun stod for. Hun har aldrig fået en advarsel eller lignende af foreningen. I begyndelsen af august 2019 fik hun udleveret en telefon af foreningen. Det blev understreget over for hende, at telefonen ikke måtte løbe tør for strøm. Det var et problem for hende, at hun skulle være tilgængelig på telefonen hele tiden. Hun havde i oktober 2019 et møde med Vidne 1 og Vidne 2. Han havde selv bedt om mødet for at tale om problemerne med at have telefonen og at gennemføre den kommende årlige livredderprøve. På mødet fandt de en løsning på telefon- problematikken. De fandt ikke en løsning på svømmeaktiviteten. Hun foreslog på mødet, at hun i stedet for svømning kunne stå for andre af foreningens aktiviteter. Vidne 1 og Vidne 2 sagde, at dette skulle vendes i bestyrelsen, og at de ville vende tilbage med et svar. Hun husker ikke, at de talte om hendes behov for en kontaktperson på mødet. Person 2 begyndte at arbejde i foreningen den 1. oktober 2019. Han blev ansat som frivillighedskoordinator og skulle som den eneste aktivitet stå for foreningens aktiviteter med badminton. Hun blev indkaldt til et møde den 6. november 2019. Hun fik på mødet oplyst, at det efter drøftelse i bestyrelsen var blevet besluttet, at hun skulle opsiges. Hun fik i den forbindelse at vide, at opsigelsen skyldtes, at hun ikke kunne tage den kommende livredderprøve og derfor ikke kunne forestå foreningens svøm- meaktivitet. Hun sagde, at hun ikke kunne forstå det. Hun blev ked af det. Hun fik kort tid efter mødet tilsendt den skriftlige opsigelse med anbefalet brev. Hun er ikke i tvivl om, at hun blev opsagt den 6. november 2019. Han lavede facebookopslaget i ekstraktens side 105. Facebookgruppen er for foreningens ansatte og brugere. Hun fik ingen reaktion på opslaget fra foreningen. 6 Hun havde ikke lyst til at vende tilbage til arbejdet i foreningen, da hun fik til- buddet herom i ekstrakten side 113. Hendes tillid til foreningens ledelse var væk. Hun blev overrasket over, at det nu var muligt for foreningen at tilbyde hende 7 timers administrativt arbejde. Hun talte på et tidspunkt under sin ansættelse i foreningen med Vidne 2 og Vidne 1 om en situation, som hun havde haft med en bruger. Hun ønskede at få sparring med hensyn til, hvordan hun skulle håndtere brugeren. Hun har aldrig sagt, at hun ikke ville have noget med denne bruger at gøre. Hun har heller aldrig talt med brugere om betaling af kontingent. Hun vidste ikke, hvilke brugere der havde betalt kontingent, da det ikke var en del af hendes arbejdsopgaver. Vidne 1 har forklaret, at hun er formand for foreningen. Det er frivilligt arbejde, som hun udfører i foreningen. Hun er til daglig ansat som aktivitetsmedarbejder i Institution i Kommune. I 2018 kom hun ind i foreningen som bestyrelsesmedlem. Hun blev formand i 2019. Foreningen har til huse i Institution i By. Hun arbejder 4-5 timer om ugen i foreningen. Foreningen blev startet i 1990’erne med henblik på gennem idræt at give borgere med sindslidelser et øget velbefindende. Foreningen skulle ligne en almindelig forening mest muligt. Foreningen blev derfor organiseret som en almindelig idrætsforening med kontingentbetaling mv. Foreningen finansieres af § 18-mid-ler fra Kommune (folkeoplysningslovens § 18). Der skal ansøges om midler hvert år til foreningens aktiviteter. Det var den tidligere idrætskoordinator i foreningen, Person 1, som i sin tid ansatte Part 1. Person 1 var selv fleksjobber, men hun udførte også frivilligt arbejde i foreningen. Kommune besluttede med virkning fra den 1. januar 2019, at kommu-nens ansatte ikke måtte bruge arbejdstid på foreningens aktiviteter. Det førte til, at den tidligere formand stoppede. Der gik herefter politik i sagen, og det blev besluttet, at kommunen støttede foreningen ved bl.a. at betale for Person 1's 12 ti-mer. Person 1 sagde op pr. 31. maj 2019. Der skulle derfor ansættes en ny idrætskoordi- nator. Det blev Person 2, som begyndte den 3. oktober 2019. Person 2 skulle varetage arbejdsopgaverne i forhold til foreningens frivillige. Person 2 skulle også varetage kontakten til samarbejdspartnerne. Han skulle som udgangspunkt ikke selv stå for idrætsaktiviteter. Han måtte dog gerne stå for at udvikle nogle aktiviteter. Da Person 2 begyndte, var han med til badmintonaktiviteterne for at lære brugerne at kende. Det var hende, som stod for badmintonaktiviteterne. Person 2 prøvede også at opstarte nogle fitnessaktiviteter. 7 Hun havde sammen med Vidne 2 et møde med Part 1 i forbindelse med forlængel- sen af Part 1's ansættelsesforhold i foråret 2019. Mødet blev afholdt i april 2019. På mødet drøftede de bl.a. arbejdstiden og endte med 7 timer. De talte om, at Part 1 skulle fortsætte med at forestå svømmeaktiviteten. Part 1 nævnte ikke, at hun havde problemer med at fortsætte med aktiviteten, eller at hun ikke kunne tage liv- redderprøven. Efter forlængelsen udførte Part 1 de aftalte arbejdsopgaver. Foreningen har haft svømmeaktiviteten siden foreningens start. Som følge af brugernes psykiske udfordringer er det svingende, hvor mange der deltager i foreningens aktiviteter. Det gælder også for svømmeaktiviteten. Der kan derfor godt være flere end 1-2 deltagere til svømning – måske 3-4 deltagere. I september 2019 fortalte Part 1 for første gang, at hun havde det svært med livred- derprøven. Hun tilbød, at hendes datter kunne hjælpe Part 1 med svømmeaktivi- teten, så Part 1 kunne træne op til prøven. Det var Part 1, der bad om mødet i oktober 2019. Part 1 fortalte på mødet, at hun havde talt med sin jobkonsulent om sine skånebehov. Part 1 fortalte bl.a. om sit behov for en kontaktperson, som hun kunne få fat på i arbejdstiden. Part 1 havde en kontaktperson, men kontaktpersonen kunne ikke stå til rådighed, når Part 1 var på arbejde. Part 1 fortalte også, om en telefonsamtale med en bruger, som havde ført til, at hun havde fået et angstanfald. De aftalte, at Part 1 ikke skulle tale i telefon med brugerne uden for arbejdstiden. De talte endvidere om, hvordan Part 1 i øvrigt kunne håndtere den pågældende bruger, og at foreningen ikke havde mulighed for at tilbyde Part 1 en kontaktperson. De talte også om livredderprøven på mødet. Part 1 sagde, at hun ikke ønskede at tage livredderprøven. Der er krav om livredderprøve for at kunne forestå foreningens svømmeaktivitet. Der var ikke andre livreddere i foreningen. Hun fortalte derfor Part 1, at hun ville tale med bestyrelsen om det. Spørgsmålet blev herefter drøftet i bestyrelsen. Hun havde ikke fastlagt sin holdning til spørgsmålet forud for bestyrelsesmødet. Foreningen overvejede ikke at standse svømmeaktiviteten i en periode. Det ville koste 400 kr. i timen at skaffe en livredder udefra, og det havde foreningen ikke råd til. Foreningen spurgte andre foreninger om hjælp til at forestå svømmeaktiviteten, men det var kun muligt at få hjælp i en kortere periode. Foreningen var derfor nødt til at fastholde, at Part 1 skulle forestå svømmeaktiviteten. Hun indkaldte herefter Part 1 til et møde den 6. november 2019, hvor hun, Part 1 og Vidne 2 deltog. Hun indledte mødet med at redegøre for, at foreningen efter drøftelse i bestyrelsen ikke havde mulighed for at imødekomme Part 1's ønske om at blive fritaget for svømmeaktiviteten. Part 1 blev ked af det og vred og forlod 8 herefter mødet. På vej ud ad døren sagde Part 1, at hun ikke havde mere at snakke med foreningen om. Det blev derfor et kort møde. Hun modtog senere samme dag en sygemelding på SMS fra Part 1. Efter mødet talte de i foreningen om forløbet af mødet og endte med, at det var bedst for alle parter, at Part 1 blev opsagt. Hun begyndte derfor at skrive den skriftlige opsi- gelse, som Vidne 2 senere sendte til Part 1 med anbefalet brev. Hun begyndte at skrive opsigelsen efter, at hun havde modtaget sygemeldingen fra Part 1. Hun for- søgte at skrive opsigelsen på en pæn måde. Hun nævnte derfor ikke specifikt svømmeaktiviteten, Part 1's angst og problemer med nogle af brugerne. Da hun modtog brevet fra Det Faglige Hus, fik hun et chok. Foreningen havde ikke midler til at betale en godtgørelse. Foreningens midler var øremærkede til specifikke aktiviteter, og midlerne skulle betales tilbage, hvis de ikke blev an- vendt til disse aktiviteter. For at redde foreningen fik hun af sin leder lov til at bruge noget af sin arbejdstid i foreningen. Person 2 fik også lov til at forestå nogle af foreningens aktiviteter. Vidne 2 påtog sig også yderligere aktiviteter. Det blev derfor muligt at give Part 1 det tilbud, som fremgår i ekstraktens side 113, frem til, at hendes 1-årige ansættelsesforhold udløb i foråret 2020. Efter opsigelsen af Part 1 søgte foreningen en ny medarbejder til at varetage Part 1's opgaver. Timetallet var dog forhøjet i forhold til Part 1's. Foreningen har i dag to lønnede med medarbejdere – Person 2 og Person 3. Person 2 er ansat som idrætskoordinator. Person 3 laver administrativt arbejde, herunder bogføring, hjemmeside mv. Person 3 har også overtaget nogle af Part 1's opgaver, herunder svømmeaktiviteten. Person 3 forestod således svømmeaktiviteten fra januar 2020 og frem til corona-nedlukningen i marts 2020. Person 3 er ansat i fleksjob. Foreningen ansatte endnu en fleksjobber på grund af foreningens ønske om at have en social profil. Stigningen i lønudgifter fra 2018 til 2019 skyldtes, at foreningen selv skulle betale løn til medarbejderne efter Kommunes beslutning fra primo 2019. Posten ”vederlag instruktør” i regnskabet for 2019 dækker over skattefrit vederlag til foreningens frivillige. Hun har løbende under Part 1's ansættelsesforhold talt med hende om de ting, der har været, herunder hendes håndtering af brugerne. Hun har ikke skrevet det ned, når der har været problemer. Vidne 2 har forklaret, at hun er kasserer i foreningen. Hun har været kasserer i 3 år. Det er frivilligt arbejde, som hun udfører. Hun får et skattefrit vederlag af foreningen. Hun er ellers ikke aflønnet af foreningen. Hun tegner sammen med Vidne 1 foreningen. Ud over sit arbejde som kasserer har hun stået 9 for foreningens aktivitet med skydning og har hjulpet til med andre aktiviteter. Hun er førtidspensionist, da hun lider af PTSD. Hun var involveret, da Part 1 fik forlænget sin ansættelse i foråret 2019. De havde et møde med Part 1 i den forbindelse. Deres tidligere idrætskoordinator, Person 1, havde sagt op, og de kunne derfor tilbyde Part 1 nogle flere timer. De talte på mø- det om alle de aktiviteter, som Part 1 skulle stå for. Det drejede sig om bowling, styrketræning, dans og svømning. Part 1 nævnte ikke, at hun var bange for livred- derprøven. Hvis Part 1 havde sagt dette, havde foreningen nok overvejet at ansæt- te en anden. Part 1 stod herefter for de aftalte aktiviteter. Part 1 havde nogle episoder med brugerne. De talte med Part 1 om, at det – som følge af de udfordringer, som foreningens brugere har – kan være nødvendigt at ”trykke på pyt-knappen” . Det var særligt en mandlig bruger, som det drejede om. De talte også med den pågældende bruger om hans opførsel. Det skal være meget voldsomt, inden foreningen bortviser brugere. Part 1 har også talt med en kvindelig bruger om manglende kontingentbetaling. Brugeren gik til vidnet, hvilket Part 1 blev irriteret over. Foreningen har aldrig bedt Part 1 om at tage telefonen uden for arbejdstiden. Part 1 havde en telefon, og i starten havde hun også foreningens hovednummer. Hun sagde til Part 1, at det var meget vigtigt, at telefonen ikke løb tør for strøm, så man kunne se, hvis nogen havde ringet. Opkaldene kunne så besvares i arbejdstiden. Da de kunne mærke, at Part 1 havde det svært med telefonen, blev der lavet en aftale om, at vidnet og Part 1 byttede telefonnummer, og at Part 1 kunne viderestille sin telefon til vidnet. De byttede nummer i august 2019. Det var ikke først efter mødet i oktober. På et tidspunkt efter sommerferien hørte hun fra Vidne 1, at Part 1 var nervøs for livredderprøven. Vidne 1 havde i den forbindelse tilbudt, at Vidne 1's datter, som hun også havde gjort første gang, kunne hjælpe Part 1 med svømmeaktiviteten. I oktober 2019 bad Part 1 om et møde med Vidne 1 og vidnet. På mødet fortalte Part 1, at hun ikke kunne tage livredderprøven. De sagde til Part 1, at de ville drøfte det i bestyrelsen. Part 1 sagde også på mødet, at hun efter fleksjobbevillingen skulle have en kontaktperson, som stod til rådighed for hende, når hun var på arbejde. Det havde foreningen ikke været opmærksom på tidligere. Part 1 sagde endvidere, at hun hellere ville fyres end at tage livredderprøven. De talte ikke om telefon-problemerne på mødet. Part 1's skånebehov blev herefter drøftet i bestyrelsen. De syntes i bestyrelsen, at der var underligt, at Part 1 – kort efter, at hun have accepteret fortsat ansættelse – nu kom og sagde, at hun ikke kunne udføre det aftale arbejde. Foreningen havde ikke mulighed for at fritage Part 1 for svømmeaktiviteten, der er en vigtig akti- 10 vitet i foreningen, som har været med fra foreningens start. Der var i 2019 normalt omkring 2-3 brugere, som deltog i svømmeaktiviteten. Person 2 kunne ikke overtage opgaven, da han havde andre opgaver og ikke var livredder. Vidnet kunne ikke svømme, og det kunne Vidne 1 kan heller ikke. De øvrige frivillige, der også var brugere, var ikke egnet til at forestå svømningen og tage livredderprøve. Det ville koste 400 kr. i timen at få en livredder udefra. Det havde foreningen ikke økonomisk mulighed for. Drøftelsen i bestyrelsen endte med, at der skulle holdes et møde med Part 1 for at finde en løsning. På mødet den 6. november 2019 blev Part 1 orienteret om, at foreningen ikke kun- ne imødekomme hendes ønsker. Part 1 blev herefter vred. De spurgte Part 1, om de ikke kunne tale om det, men det ønskede Part 1 ikke. Part 1 forlod herefter mødet Efter mødet blev der skrevet en fyreseddel til Part 1. Hun sendte fyresedlen til Part 1 om fredagen. Hun fandt en livredder fra en anden forening, som kunne forestå svømmeaktiviteten frem til jul. Fra den 1. januar 2020 blev Person 3 ansat, og hun varetog herefter svømmeaktiviteten som permanent løsning. Person 3 blev først ansat med en arbejdstid på 10 timer, som senere blev sat op til 12 timer. Vidne 1 skrev brevet til Det Faglige Hus i ekstraktens side 110. Vidnet havde set svaret, inden det blev sendt. Hun blev rystet, da hun så svaret fra Det Faglige Hus i ekstraktens side 111. Foreningen havde ikke penge til at betale det rejste krav, da deres midler var øremærkede. De tænkte, at hvis foreningen genansatte Part 1, vil det hele nok gå væk. Foreningen tilbød derfor Part 1, at hun kunne lave noget af det administrative arbejde, som vidnet og Vidne 1 lavede. Vidnet kunne så i stedet forestå bowling og være til stede ved svømning sammen med livredderen. Vidne 1 påtog sig nogle af Part 1's andre aktiviteter. De overtog også nogle af Part 1's opgaver ud af huset. Det administrative arbejde, som foreningen tilbød Part 1, svarerede reelt til 3-4 timer om ugen. Posten ”lønninger” på 26.044 kr. i regnskabet for 2018 dækker over løn til Part 1 og Person 1. Foreningen havde valgt at betale 4 timer til Person 1 ved siden af den løn, som hun på daværende tidspunkt fik fra kommunen. I 2019-regnskabet er lønudgifterne væsentligt højere, idet foreningen bl.a. nu havde Part 1 og Person 1 ansat. I april 2019 deltog hun i en MUS-samtale med Part 1. De talte ikke om svømmeaktiviteten under samtalen. Foreningen har i dag Person 2 ansat på 12 timer, hvoraf foreningen betaler 4 ti- mer, mens resten betales af Institution. Foreningen har endvidere Person 3 ansat i fleksjob på 12 timer, hvor foreningen betaler alle timerne. Der er 4-5 frivillige, som får skattefrit vederlag af foreningen. 11 Person 2 blev den 1. oktober 2019 ansat som idræts- og frivilligkoordinator. I be- gyndelsen brugte Person 2 en stor del af sin arbejdstid på komme ind i arbejdet. Person 2 havde ikke aktiviteter med brugerne. Han hjalp dog måske nogle gange med styrketræningsaktiviteterne. I 2020 begyndte han at stå for foreningens badmintonaktiviteter. Retsgrundlaget Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskels- behandlingslovens) gælder der et forbud mod forskelsbehandling af lønmodtagere på grund af bl.a. handicap. Af lovens § 1, § 2 og § 2 a fremgår bl.a. følgende: ”§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indi- rekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, po- litisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. § 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Stk. 2. … § 2 a. Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssi-ge i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddan- nelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være ufor- holdsmæssig stor.” Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder lovens § 2 a, blev indsat i forskelsbehandlingslovens ved lov om 1417 af 22. december 2004, som angik indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven. Af lovforslaget til lovændringen (lovforslag nr. L 92 af 11. november 2004) fremgår bl.a. følgende: ”I. Indledning Med lovforslaget foreslås det at indsætte diskriminationskriterierne »han- dicap og alder« i forskelsbehandlingsloven, således at lovens anvendelses- område udvides til at omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap på arbejdsmarkedet. Endvidere foreslås en pligt for 12 arbejdsgiveren til at foretage rimelige tilpasninger for at sikre en person med handicap adgang til beskæftigelse m.v. … … 2. Baggrund for forslaget Forslaget gennemfører den resterende del af Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til be- skæftigelse og erhverv, jf. EF-Tidende 2000, nr. L 303, s. 16 (beskæftigelses- direktivet), i dansk ret, dvs. bestemmelserne om alder og handicap. Direk- tivets øvrige forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro og seksuel orientering blev gennemført ved lov nr. 253 af 7. april 2004 om ændring af forskelsbehandlingsloven. … 2.1.1. Direktivets særbestemmelser om handicap Direktivets udgangspunkt er, at direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap er forbudt, jf. artikel 2. Med henblik på at sikre over- holdelse af princippet om ligebehandling indeholder direktivets artikel 5 en selvstændig forpligtelse for arbejdsgiveren til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger. Tilpasningerne skal være hensigtsmæssige i forhold til den handicappede persons konkrete behov. Arbejdsgiveren må dog ikke pålægges en uforholdsmæssig økonomisk byrde. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang gennem foranstaltninger, der er normale elementer i den pågældende medlemsstats handicappolitik, anses den ikke for at være uforholdsmæssig stor. Den forpligtelse, arbejdsgiveren har i henhold til artikel 5 til at foretage til- pasninger, skal efter omstændighederne indgå i vurderingen af, hvorvidt en person med handicap udsættes for indirekte forskelsbehandling, jf. arti-kel 2, stk. 2, litra b. … Til nr. 11 [§ 2 a] Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 5. Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i loven, hvorefter arbejdsgiveren forpligtes til at foretage tilpasninger for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse m.v. Samtidig forslås det at lovfæste, at en uforholdsmæssig stor byrde, der lettes i tilstrækkeligt omfang i medfør af offentlige foranstaltninger, ikke anses for at være urimelig byrdefuld. 13 Tilpasningsforpligtelsen vil alene være relevant i de tilfælde, hvor personen med handicap har de nødvendige kvalifikationer for at kunne bestride det pågældende job, med de eventuelle påkrævede tilpasninger. Arbejds- miljøreglerne fastlægger allerede i dag, at der ved indretning af faste ar- bejdssteder i givet fald skal tages hensyn til personer med handicap. Til- pasningsforpligtelsen efter dette lovforslag indebærer således en yderligere forpligtelse for arbejdsgiveren. Formålet med bestemmelsen er at fastslå arbejdsgiverens forpligtelse til at træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de kon- krete behov, den pågældende person med handicap har, for at få adgang til arbejdsmarkedet, bibeholde en ansættelse og udvikle sig i sin stilling, således som det er tilfældet for andre kolleger, der ikke er handicappede. Bestemmelsen er central for at fastlægge omfanget af arbejdsgiverens for- pligtelser til at træffe foranstaltninger i forhold til ansøgere med handicap og allerede ansatte, der senere bliver handicappede. Når omfanget af de foranstaltninger, der er påkrævet for at kunne vurdere, hvad der skal til for at ansætte en person med handicap er afklaret, skal arbejdsgiveren, afhængig af udgiftens størrelse, afholde denne. Ved vurderingen af, om arbejdsgiveren pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, skal der tages hensyn til, om det offentlige dækker en del eller alle udgifter. Dækkes udgifterne i tilstrækkeligt omfang af staten, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor. Konsekvensen af lovforslaget vil derfor være, at en ansøger med handicap fremover skal vurderes på lige fod med andre ansøgere. Det springende punkt i forhold til en eventuel ansættelse vil være, om den tilpasning, der skal foretages, vil være urimelig byrdefuld og derfor ikke kan kræves fore- taget. Såfremt dette er tilfældet, vil arbejdsgiveren lovligt kunne afvise at ansætte vedkommende. Betragtningerne til direktivet giver en række fortolkningsbidrag m.h.t. hvilke tilpasninger, der fx kunne komme på tale, og hvilke hensyn der vil kunne indgå i vurderingen af, hvornår en byrde er uforholdsmæssig stor. I betragtning 20 opregnes følgende eksempler på tilpasninger: Indretning af lokaler eller tilpasning af udstyr, arbejdsmønstre, opgavefordeling, samt adgang til uddannelse og instruktion. For tilpasningerne gælder, at de skal være passende, dvs. effektive og praktiske. Betragtning 21 fastslår, at: ”Når det vurderes, om disse tilpasninger medfører en uforholdsmæssig stor byrde, bør der navnlig tages hensyn til de finansielle og andre omkostninger, der er forbundet hermed, samt til organisationens eller virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentlige tilskud eller anden støtte.” 14 Som eksempler på situationer, hvor der vil skulle overvejes tilpasninger kan nævnes følgende: Eksempel 1 : En arbejdsgiver stiller krav om kørekort. Der er ikke tale om et chaufførjob, men et job, hvor det et par gange om ugen er nødvendigt at køre til en anden afdeling af virksomheden. Blinde personer er i sagens natur afskåret fra at kunne opfylde den betingelse. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om indirekte saglig begrundet forskelsbehandling af blinde ansøgere, må det overvejes, hvor påkrævet den ønskede kvalifikation er. Er den virkelig nødvendig, eller er den blot en fordel? Kunne en kollega i virksomheden klare arbejdsopgaven for den blinde kollega? Resultatet vil afhænge af de konkrete forhold, men eksemplet illustrerer de overvejelser, det er nødvendigt at gøre sig, forinden en handicappet ansøger afvises. Eksempel 2 : En person i kørestol, der også har mistet førligheden i sine ar- me søger en stilling som juridisk sagsbehandler i et forsikringsselskab. Det er utvivlsomt, at ansøgeren vil kunne bestride stillingen på nær skrive- funktionen. Såfremt arbejdsgiveren ser bort fra ansøgeren alene på grund af handicappet, vil det være direkte forskelsbehandling. En afvisning af ansøgeren skal altså kunne begrundes i saglig indirekte forskelsbehandling. Kravet om kendskab til tekstbehandling er en umid- delbart neutral bestemmelse, men afskærer ikke desto mindre personer med begrænset førlighed i kroppen fra traditionelle sagsbehandlingsjobs. Ved vurderingen af, om der er tale om indirekte forskelsbehandling, må det overvejes om kravet om kendskab til tekstbehandling er »objektivt be- grundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæs- sige og nødvendige«. I eksemplet er kravet relevant, men arbejdsgiveren kan ikke afvise ansøgeren af den grund, idet arbejdsgiveren nu også er forpligtet til at undersøge, hvilke tilpasninger, der skal træffes, for at ansøgeren kan fungere i stillingen. Afhængig af udgifterne, herunder mulighederne for at få disse dækket af det offentlige, vil arbejdsgiveren skulle vurdere ansøgeren med handicap på lige fod med andre kvalificerede ansøgere. Først når mulighederne er undersøgt, vil arbejdsgiveren have opfyldt sine forpligtelser i henhold til lovforslagets § 2a.” Anbringender Part 1 har anført, at hun blev opsagt fra sin ansættelse i foreningen Part A i strid med forskelsbehandlingsloven, og at hun derfor har krav på en godtgørelse. Hun har i hele ansættelsen passet sit arbejde tilfredsstillende, ligesom hun ikke har haft sygefravær, modtaget advarsler eller 15 lignende. Foreningen angiver selv i opsigelsesskrivelsen, at hun var en dygtig medarbejder. På opsigelsestidspunktet havde hun således i det hele passet sit arbejde til fulde. Hun var derfor kompetent, egnet og disponibel til at varetage sin stilling. Ultimo 2019 blev hun tiltagende nervøs, presset og angst over, at hun skulle forny livreddercertifikatet i januar 2020. Forud for opsigelsen havde hun flere gange spurgt, om hun kunne få lov til at erstatte den ugentlige svømmetime med en anden arbejdsopgave. Foreningen har ikke har godtgjort, hvorfor hendes skånebehov ikke med rimelighed kunne imødekommes. Tværtimod er det ved foreningens tilbud af 29. november 2019 om fortsat ansættelse dokumenteret, at foreningen kunne have imødekommet hendes ønske, hvis foreningen havde haft viljen til det. Foreningen har derfor ikke iagttaget tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Det er i retspraksis fastslået, at godtgørelsesniveauet efter forskelsbehandlings- loven som udgangspunkt skal udmåles efter de retningslinjer, der har udviklet sig i praksis på ligebehandlingsområdet, hvorefter minimumsgodtgørelsen alt- overvejende udgør 6 måneders løn. Derudover gives der godtgørelser svarende til 9 eller 12 måneders løn. Hun blev opsagt som direkte følge af hendes handicap, og det er en skærpende omstændighed, at foreningen relativt let kunne have tilpasset stillingen. Når dette sammenholdes med hendes samlede anciennitet på ca. 1 år, bør godtgørelsen udmåles svarende til 9 måneders indtægt. I op-gørelsen af indtægten skal både lønnen fra foreningen og fleksløntilskuddet indgå. Det vil være i strid med EU-retten, herunder effektivitetsprincippet, hvis godtgørelsen alene udmåles på grundlag af den løn, som foreningen udbetalte til hende. Kun ved at lade fleksløntilskuddet indgå, vil godtgørelsen få den fornødne pønale virkning. Part A har anført, at opsigelsen af Part 1 ikke er sket i strid med forskelsbehandlingsloven, og at hun derfor ikke har krav på en godtgørelse. Foreningen har løftet bevisbyrden for, at hun ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage stillingen, og at der ikke foreligger nogen tilsidesættelse af tilpasningsforpligtelsen. Det var en væsentlig forudsætning for ansættelsen af Part 1 i den nye tidsbegrænsede stilling fra 16. maj 2019 til 15. maj 2020, at hun kunne varetage idrætsaktiviteterne, herunder svømningen. Hun var bekendt hermed og bekræftede dette forud for ansættelsen. Efterfølgende viste det sig, at hun alligevel ikke var indstillet på at varetage svømningen, og at hun havde behov for at have en person, som hun kunne tilkalde, når hun arbejdede. Selv om svømmeaktiviteten kun udgjorde en time ud af hendes samlede arbejdstid på syv timer, var svømning en vigtig del af ansættelsesforholdet. Svømning har altid været en af de tilbudte aktiviteter i foreningen, og der var ikke andre, der kunne varetage den, da ingen andre havde livredderprøven. Foreningen havde ikke mulighed for at imødekomme de skånebehov, som hun angav, og som gik langt ud over, hvad foreningen som en lille forening havde mulighed for og var forpligtet til at imødekomme. Skånebe- 16 hovene indebar i realiteten, at hun ikke kunne varetage den stilling, hun var ansat til. Tilbuddet om, at Part 1 eventuelt kunne arbejde på kontoret i resten af ansættelsesperioden, var en mulighed, der opstod i forbindelse med den midlertidige løsning, som blev fundet efter hendes sygemelding. Løsningen var ikke holdbar over længere tid. For det tilfælde, at landsretten måtte nå frem til, at Part 1 skal tilkendes en godtgørelse, kan denne maksimalt udgøre 6 måneders løn. Godtgørelsen skal alene beregnes på grundlag af foreningens faktiske lønudgift uden indregning af fleksløntilskuddet. Dette udmålingsgrundlag opfylder fuldt ud EU-rettens krav om effektiv implementering og afskrækkende virkning. En godtgørelse på 25.291,98 kr., svarende til 6 måneders løn fra foreningen, vil således gøre et betydeligt indhug i foreningens meget beskedne økonomi, der er præget af, at foreningens aktiviteter i udstrakt grad er baseret på frivillige aktiviteter. Landsrettens begrundelse og resultat Parterne er enige om, at Part 1 er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Efter at have været i virksomhedspraktik i foreningen i ca. 10 måneder i forbin- delse med jobafklaringsforløb bevilligede kommunen den 19. november 2018 midlertidigt fleksjob 4 timer om ugen hos foreningen. Det fremgår af bevillingen, at Part 1's skånebehov i form af bl.a. nedsat tid, behov for fast struktur, tydelige og rolige rammer, støtte i forhold til grænsesætning, undgå stress og en fast kontaktperson kunne opfyldes. Den 5. december 2018 blev ansættelseskontrakten herefter oprettet. Den 14. maj 2019 ændrede jobcentret bevillingen til midlertidigt fleksjob hos foreningen 7 timer om ugen, og der blev udfærdiget en ny ansættelseskontrakt, der skulle gælde fra den 15. maj 2019 til den 15. maj 2020. Skånebehovene var ikke ændret i den nye bevilling. Den 6. november 2019 blev Part 1 opsagt med virkning fra den 31. december 2019 med den begrundelse, at foreningen ikke kunne efterleve Part 1's skånebehov. Part 1 har anlagt sag mod foreningen, idet hun mener, at opsigelsen er i strid med for- skelsbehandlingslovens § 2, og at foreningen derfor skal betale hende en godt- gørelse efter lovens § 7. Sagen er blevet henvist til landsretten som principiel, idet godtgørelsen efter Part 1's opfattelse skal fastsættes til 9 måneders løn inklusive tilskuddet fra kommunen og ikke kun til den løn, som foreningen udbetalte til Part 1. Part 1's arbejdsgiver er en lille forening med ca. 90 psykisk sårbare medlemmer og en beskeden økonomi. Foreningen modtager støtte 17 fra Kommune og DGI, og foreningens aktiviteter er i høj grad baseret på frivilligt arbejde. Det fremgår af forklaringerne afgivet af to af foreningens bestyrelsesmedlemmer, at foreningen har en social profil, og derfor var den per- son, der blev ansat efter Part 1 også i fleksjob. Små foreninger, der ansætter personer i fleksjob, skal overholde forskelsbehandlingsloven, men ved vurderingen af om reglerne, f.eks. om iagttagelse af tilpasningsforpligtelsen, er overholdt, spiller arbejdsgiverens størrelse ind. Det kan efter bestyrelsesmedlemmernes forklaring lægges til grund, at foreningen ikke ville have forlænget ansættelseskontrakten i foråret 2019, hvis Part 1 på dette tidspunkt havde meddelt, at hun ikke ønskede at tage en ny livredderprøve i januar 2020, idet Part 1 var den eneste, der kunne stå for denne aktivitet, og foreningen lagde stor vægt på at kunne tilbyde medlemmerne svømmeaktiviteten, og foreningen havde ikke mulighed for at betale livredder for at være til stede. Landsretten lægger derfor til grund, at Part 1 ikke i foråret 2019 tilkendegav, at hun ikke på ny ville tage livredderprøven. På foranledning af Part 1 var der ultimo oktober 2019 et møde med deltagelse af Part 1, Vidne 1 og Vidne 2. På mødet gjorde Part 1 det klart, at hun på grund af angst ikke ville tage livredderprøven i januar 2020, og det kan endvidere lægges til grund, at Part 1 også gjorde opmærksom på behovet for at kunne tilkalde en person de 7 timer, hun var på arbejde, hvis hun havde brug for det. Efter afholdelse af et bestyrelsesmøde var der den 6. november 2019 et opfølg- ningsmøde, og Part 1 fik på mødet at vide, at foreningen ikke havde andre, der kunne tage sig af svømmeaktiviteten, og at foreningen ikke havde ressourcer til at stille en person til rådighed, som Part 1 kunne få fat på, når hun var på arbejde. Part 1 fik også at vide, at hun risikerede at blive afskediget, hvis hun fastholdt ikke at ville tage livredderprøven og fastholdt kravet om, at der skulle være en person til rådighed for hende, når hun var på arbejde. Da Part 1 fastholdt kravene, blev hun opsagt, idet foreningen ikke kunne opfylde skånebehovene. Part 1 blev opsagt på grund af sit handicap, og det er derfor foreningen, der har bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var begrundet i handicappet, jf. forskelsbehandlingslovens § 7 a, og at foreningen ikke havde mulighed for ved hjælp at tilpasningsforanstaltninger at imødekomme skånebehovene. 18 Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der ikke var andre tilknyttet for- eningen, der kunne varetage svømmeundervisningen efter Part 1's tilkendegivelse, ligesom det kan lægges til grund, at det ikke var muligt for foreningen at imødekomme hendes behov for at kunne tilkalde en person fra foreningen, når hun var på arbejde. Part 1 kunne ikke kræve, at foreningen betalte for en livredder, eller at foreningen droppede svømmeundervisningen i en periode. Herefter finder landsretten, at foreningen har løftet bevisbyrden for, at den ikke har handlet i strid med forskelsbehandlingslovens § 2 og § 2 a ved at opsige Part 1. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Vidne 1 og Vidne 2's forklaringer om baggrunden for, at foreningen ville trække opsigelsen tilbage og tilbyde Part 1 at udføre kontorarbejde frem til ansættelsesforholdets udløb, og dette er heller ikke udtryk for, at foreningen havde mulighed for før opsigelsen at iagttage sin tilpasningsforpligtelse. Herefter frifindes foreningen for Part 1's krav om betaling af en godtgørelse, og landsretten kommer således ikke til at tage stilling til sagens principielle spørgsmål. Efter sagens udfald skal 2B – Bedst og Billigst som mandatar for Part 1 i sagsomkostninger betale 40.000 kr. til Part A til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Part A frifindes. I sagsomkostninger skal 2 B – Bedst og Billigst som mandatar for Part 1 inden 14 dage betale 40.000 kr. til Part A. Beløbet for-rentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 15-06-2021 kl. 10:00 Modtagere: Mandatar 2B - Bedst og Billigst, Advokat (L) Morten Skov Tornbo, Sagsøger Part 1, Advokat (H) Helene Amsinck, Sagsøgte Part A div> div>

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 15. juni 2021 Sag BS-19416/2020-VLR (1. afdeling) 2B Bedst og Billigst som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> (advokat Morten Skov Tornbo) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat Helene Amsinck) Landsdommerne Eva Staal, Thomas Klyver og Marie Kathrine Nielsen har del- taget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Randers den 24. februar 2020. Ved kendelse af 7.maj 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens $ 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt <anonym>Part A</anonym> ved opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om <anonym>Part A</anonym> har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. I bekræftende fald angår sagen; om godtgørelsen skal beregnes på bag-grund af den faktiske løn, som arbejdsgiveren udbetaler; eller om et flekslønstilskud indgår Påstande Sagsøgeren, <anonym>Part 1</anonym> har nedlagt påstand om, at sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal betale 192.962,97 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. 2 <anonym>Part A</anonym> har principalt påstået frifindelse; subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det af sagsøger påståede. Sagsfremstilling Der er mellem parterne enighed om; at <anonym>Part 1</anonym> er omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb . Parterne er endvidere enige om den beløbsmæssige opgørelse af påstandsbeløbet. <anonym>Part 1</anonym> var i perioden fra den 9. maj 2017 til den 21_ marts 2018 i virksomhedspraktik hos <anonym>Part A</anonym> Efter jobafklaringsforløbet blev <anonym>Part 1</anonym> bevilliget et midlertidigt fleksjob hos <anonym>Part A</anonym> hvor hun i perioden fra den 15.november 2018 til den 30. april 2019 varetog en stilling som idrætskoordinator med en ugentlig arbejdstid på 4 timer; Den 14. maj 2019 blev bevillingen af midlertidigt fleksløns - tilskud til ansættelsen som idrætskoordinator hos <anonym>Part A</anonym> forlænget for perioden 16. maj 2019 til den 15.maj 2020, og den ugentlig arbejdstid blev forøget til 7 timer Ved brev af 6. november 2019 blev <anonym>Part 1</anonym> opsagt med følgende begrundelse: 99 Efter grundig overvejelse vælger <anonym>Part A</anonym> at opsige ansættelsen med virkning fra 31-12-2019. Vi vælger at afbryde samarbejdet, med den begrundelse at vi desværre med beklagelse ikke kan efterleve de skåne behov som <anonym>Part 1</anonym> har i forhold til ansættelsen. <anonym>Part 1</anonym> er en dygtig medarbejder og vi håber derfor at <anonym>Part 1</anonym> kan få, en ansættelse der kan efterkomme hendes skåne hensyn. Vi takker for samarbejdet;: Ved brev af 19.november 2019 bad Det Faglige Hus <anonym>Part A</anonym> om at uddybe opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part A</anonym> ved formanden; <anonym>Vidne 1</anonym> svarede den 22. november 2019 følgende: 99 Svar vedrørende opsigelse af <anonym>Part 1</anonym> 3 <anonym>Part A</anonym> er en meget lille idrætsforening med 90 medlemmer; som fortrinsvis er 'psykisk sårbare borgere. Foreningen har været drevet af personale frem til 31 dec. 2018, betalt af <anonym>Kommune</anonym> Dette sam-arbejde ophørte fra januar 2019 0g foreningen overgik til drift på frivillig basis. Vi har dog været så heldig at der efterfølgende er beslutte at ansætte en koordinator under <anonym>Institution</anonym> som er bevilget timer i <anonym>Part A</anonym> Disse timer skal efter aftale med <anonym>Kommune</anonym> anvendes til arbejde med, at fremme frivillighed og samarbejde med fore-ninger i kommunen; samt idrætsorganisationer som DAI, DIF, DGI m.m. Dette for at opfylde <anonym>Kommunes</anonym> målsætning om at få flere borgere til at være idrætsaktive. Koordinatoren ville ikke kunne være til rådighed i <anonym>Part 1's</anonym> arbejdstid. På grund af denne store organisationsændring, har vi som forening ikke mulighed for at efterkomme <anonym>Part 1's</anonym> skånebehov. Arbejdet som <anonym>Part 1</anonym> havde var alene arbejde; hvilket ikke efterlever hendes skånebehov; men som hun selv har sagt ja til. Dette gør at vi ikke kan støtte <anonym>Part 1</anonym> grænsesætning over for borgerne; vi kan ikke skabe tydelig og rolige rammer da der hele tiden vil opstå løbende ændringer i arbejdsopgaverne. Mange opgaver i foreningen varetages af frivillige. Vi er derfor nød til at efterkomme vores frivilliges behov for fleksibilitet. Vi har ligeledes ikke mulighed for at give <anonym>Part 1</anonym> en fast kontaktperson; som hun hurtig ville kunne få kontakt med og samtaler med. Jeg er som formand tiltrådt 26 marts 2019. Og valgt sammen med den nye bestyrelse at forlænge <anonym>Part 1's</anonym> ansættelse, da jeg som formand ikke kendte <anonym>Part 1</anonym> særlig godt og ikke har været med til at ansætte <anonym>Part 1</anonym> inov. 18. Vi kan nu se at vi ikke har mulighed for at give <anonym>Part 1</anonym> den støtte i hendes arbejde som hun har brug for. Derfor har vi for at tilgodese alle parter truffet denne beslutning. Vi håber derfor at <anonym>Part 1</anonym> får en ansættelse andet sted, der vil kunne opfylde hendes skåne behov. Den 22. november 2019 rejste Det Faglige Hus krav om, at <anonym>Part A</anonym> skulle betale 192.962,97 kr: i godtgørelse til <anonym>Part 1</anonym> og henviste til;, at opsigelsen var i sket i strid med forskelsbehandlingslovens 8 2 <anonym>Part A</anonym> tilbød den 29.november 2019 at trække opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> tilbage med følgende begrundelse: Efter nærmere drøftelse og gennemlæsning af korrespondance med Det Faglige Hus. Har vi valgt at omstrukturer i foreningen. Vi vil derfor gerne byde <anonym>Part 1</anonym> velkommen tilbage på vores kontor: <anonym>Part 1</anonym> har 7 timer om ugen; som ganske udmær-ket kan bruges på kontoret. Vi ønsker dem anvendt tirsdag og torsdag fra kl. 09.30 - 13.00 Begge dage. Dette skulle imødekomme struktur og ikke for megen kørsel til og fra arbejde. Af årsrapporten for 2018 for <anonym>Part A</anonym> fremgår, at foreningen i 2018 havde et overskud på 64.124 kr. og en egenkapital på 120.558 kr. Udgiften til lønninger var på 26.044 kr. I 2019 havde <anonym>Part A</anonym> ifølge årsrapporten et overskud på 66.479 kr: og en egenkapital på 188.535 kr. Foreningens udgift til lønninger i 2019 var i alt på 80.193,54 kr: Forklaringer <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> har afgivet forklaring. <anonym>Part 1</anonym> har forklaret; at hun er uddannet socialpædagog. Hun har arbejdet inden for faget siden 1995. Han fik på et tidspunkt nogle psykiske udfordringer; som gjorde, at hun kom i et jobafklaringsforløb. Hun var i den forbindelse i 10 måneders virksomhedspraktik i foreningen <anonym>Part A</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Hun blev efterfølgende ansat i fleksjob i foreningen: Det var foreningens tidligere idrætskoordinator; <anonym>Person 1</anonym> der tilbød hende ansættelsen. Hun blev først ansat med en arbejdstid på 4 timer. Det gik fint med at varetage arbejdsopgaverne. Hendes arbejde blev ikke påvirket af organisationsændringen i foreningen primo 2019. Efter organisationsændringen udførte hun således stadig de samme arbejdsopgaver som før: Der var 1-2 brugere; der deltog i foreningens aktivitet med svømning. Hun var alene om at stå for denne aktivitet. Under den årlige livredderprøve "panikkede? 29 hun under en af delprøverne, som foregik på dybt vand. Hun fik lov at gen- nemføre prøven på lavt vand, da foreningens svømmeaktiviteter foregik på lavt vand. 5 Hun ville gerne fortsætte sin ansættelse; da den første ansættelsesperiode udløb i foråret 2019.Da økonomien faldt på plads, blev det muligt for hende at blive forlænget. Hun tilkendegav under en MUS-samtale med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> starten eller midten af april 2019, at hun gerne ville fritages for svømmeaktiviteten på grund af forløbet omkring livredderprøven. Ved forlængelsen af ansættelsesforholdet blev arbejdstiden forøget fra 4 til 7 ti- mer. Det gik fint med den forøgede arbejdstid. 5 timer af arbejdstiden brugte hun på aktiviteter for brugerne 0g resten blev brugt på administrativt arbejde mv. Hun forestod selv fire aktiviteter for brugerne. Det omfattede bl.a. svømning. Hun var alene ved afvikling af de aktiviteter; som hun stod for; Hun har aldrig fået en advarsel eller lignende af foreningen: I begyndelsen af august 2019 fik hun udleveret en telefon af foreningen: Det blev understreget over for hende, at telefonen ikke måtte løbe tør for strøm. Det var et problem for hende, at hun skulle være tilgængelig på telefonen hele tiden. Hun havde i oktober 2019 et møde med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Han havde selv bedt om mødet for at tale om problemerne med at have telefonen 0g at gennemføre den kommende årlige livredderprøve. På mødet fandt de en løsning på telefon - problematikken. De fandt ikke en løsning på svømmeaktiviteten. Hun foreslog på mødet; at hun i stedet for svømning kunne stå for andre af foreningens aktiviteter <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at dette skulle vendes i bestyrelsen; og at de ville vende tilbage med et svar: Hun husker ikke; at de talte om hendes behov for en kontaktperson på mødet. <anonym>Person 2</anonym> begyndte at arbejde i foreningen den 1. oktober 2019. Han blev ansat som frivillighedskoordinator og skulle som den eneste aktivitet stå for foreningens aktiviteter med badminton:. Hun blev indkaldt til et møde den 6. november 2019. Hun fik på mødet oplyst; at det efter drøftelse i bestyrelsen var blevet besluttet, at hun skulle opsiges. Hun fik i den forbindelse at vide; at opsigelsen skyldtes; at hun ikke kunne tage den kommende livredderprøve 0g derfor ikke kunne forestå foreningens svøm- meaktivitet. Hun sagde, at hun ikke kunne forstå det. Hun blev ked af det. Hun fik kort tid efter mødet tilsendt den skriftlige opsigelse med anbefalet brev. Hun er ikke i tvivl om; at hun blev opsagt den 6.november 2019. Han lavede facebookopslaget i ekstraktens side 105. Facebookgruppen er for foreningens ansatte og brugere . Hun fik ingen reaktion på opslaget fra foreningen: Hun havde ikke lyst til at vende tilbage til arbejdet i foreningen; da hun fik til- buddet herom i ekstrakten side 113. Hendes tillid til foreningens ledelse var væk. Hun blev overrasket over; at det nu var muligt for foreningen at tilbyde hende 7 timers administrativt arbejde. Hun talte på et tidspunkt under sin ansættelse i foreningen med <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> om en situation; som hun havde haft med en bruger. Hun ønskede at få sparring med hensyn til, hvordan hun skulle håndtere brugeren. Hun har aldrig sagt; at hun ikke ville have noget med denne bruger at gøre. Hun har heller aldrig talt med brugere om betaling af kontingent. Hun vidste ikke, hvilke brugere der havde betalt kontingent; da det ikke var en del af hendes arbejdsopgaver: <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun er formand for foreningen. Det er frivilligt arbejde, som hun udfører i foreningen: Hun er til daglig ansat som aktivitetsmedarbejder i <anonym>Institution</anonym> 1 <anonym>Kommune</anonym> 12018 kom hun ind i foreningen som bestyrelsesmedlem. Hun blev formand i 2019. Foreningen har til huse i <anonym>Institution</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Hun arbejder 4-5 timer om ugen i foreningen: Foreningen blev startet i 1990'erne med henblik på gennem idræt at give borgere med sindslidelser et øget velbefindende. Foreningen skulle ligne en almindelig forening mest muligt. Foreningen blev derfor organiseret som en almindelig idrætsforening med kontingentbetaling mv. Foreningen finansieres af $ 18-mid-ler fra <anonym>Kommune</anonym> (folkeoplysningslovens $ 18). Der skal ansøges om midler hvert år til foreningens aktiviteter Det var den tidligere idrætskoordinator i foreningen; <anonym>Person 1</anonym> som i sin tid ansatte <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Person 1</anonym> var selv fleksjobber; men hun udførte også frivilligt arbejde i foreningen. <anonym>Kommune</anonym> besluttede med virkning fra den 1.januar 2019, at kommu-nens ansatte ikke måtte bruge arbejdstid på foreningens aktiviteter; Det førte til, at den tidligere formand stoppede. Der gik herefter politik i sagen; 0g det blev besluttet; at kommunen støttede foreningen ved bl.a. at betale for <anonym>Person 1's</anonym> 12 ti-mer <anonym>Person 1</anonym> sagde op pr. 31. maj 2019. Der skulle derfor ansættes en ny idrætskoordi - nator. Det blev <anonym>Person 2</anonym> som begyndte den 3. oktober 2019. <anonym>Person 2</anonym> skulle varetage arbejdsopgaverne i forhold til foreningens frivillige. <anonym>Person 2</anonym> skulle også varetage kontakten til samarbejdspartnerne. Han skulle som udgangspunkt ikke selv stå for idrætsaktiviteter: Han måtte dog gerne stå for at udvikle nogle aktiviteter Da <anonym>Person 2</anonym> begyndte, var han med til badmintonaktiviteterne for at lære brugerne at kende. Det var hende; som stod for badmintonaktiviteterne. <anonym>Person 2</anonym> prøvede også at opstarte nogle fitnessaktiviteter: Hun havde sammen med <anonym>Vidne 2</anonym> et møde med <anonym>Part 1</anonym> 1 forbindelse med forlængel- sen af <anonym>Part 1's</anonym> ansættelsesforhold i foråret 2019. Mødet blev afholdt i april 2019. På mødet drøftede de bl.a. arbejdstiden og endte med 7 timer. De talte om, at <anonym>Part</anonym> <anonym>1</anonym> skulle fortsætte med at forestå svømmeaktiviteten <anonym>Part 1</anonym> nævnte ikke, at hun havde problemer med at fortsætte med aktiviteten; eller at hun ikke kunne tage liv- redderprøven. Efter forlængelsen udførte <anonym>Part 1</anonym> de aftalte arbejdsopgaver: Foreningen har haft svømmeaktiviteten siden foreningens start. Som følge af brugernes psykiske udfordringer er det svingende; hvor mange der deltager i foreningens aktiviteter: Det gælder - også for svømmeaktiviteten. Der kan derfor godt være flere end 1-2 deltagere til svømning måske 3-4 deltagere. I september 2019 fortalte <anonym>Part 1</anonym> for første gang at hun havde det svært med livred- derprøven. Hun tilbød, at hendes datter kunne hjælpe <anonym>Part 1</anonym> med svømmeaktivi - teten; så <anonym>Part 1</anonym> kunne træne op til prøven. Det var <anonym>Part 1</anonym> der bad om mødet i oktober 2019 <anonym>Part 1</anonym> fortalte på mødet, at hun havde talt med sin jobkonsulent om sine skånebehov. <anonym>Part 1</anonym> fortalte bl.a. om sit behov for en kontaktperson; som hun kunne få fat på i arbejdstiden. <anonym>Part 1</anonym> havde en kontaktperson; men kontaktpersonen kunne ikke stå til rådighed, når <anonym>Part 1</anonym> var på arbejde. <anonym>Part 1</anonym> fortalte også, om en telefonsamtale med en bruger; som havde ført til, at hun havde fået et angstanfald. De aftalte, at <anonym>Part 1</anonym> ikke skulle tale i telefon med brugerne uden for arbejdstiden. De talte endvidere om, hvordan <anonym>Part 1</anonym> iøvrigt kunne håndtere den pågældende bruger; og at foreningen ikke havde mulighed for at tilbyde <anonym>Part 1</anonym> en kontaktperson. De talte også om livredderprøven på mødet. <anonym>Part 1</anonym> sagde; at hun ikke ønskede at tage livredderprøven:. Der er krav om livredderprøve for at kunne forestå foreningens svømmeaktivitet:. Der var ikke andre livreddere i foreningen. Hun fortalte derfor <anonym>Part 1</anonym> at hun ville tale med bestyrelsen om det. Spørgsmålet blev herefter drøftet i bestyrelsen. Hun havde ikke fastlagt sin holdning til spørgsmålet forud for bestyrelsesmødet. Foreningen overvejede ikke at standse svømmeaktiviteten i en periode. Det ville koste 400 kr: i timen at skaffe en livredder udefra, 0g det havde foreningen ikke råd til. Foreningen spurgte andre foreninger om hjælp til at forestå svømmeaktiviteten; men det var kun muligt at få hjælp i en kortere periode. Foreningen var derfor nødt til at fastholde, at <anonym>Part 1</anonym> skulle forestå svømmeaktiviteten. Hun indkaldte herefter <anonym>Part 1</anonym> til et møde den 6.november 2019, hvor hun, <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> deltog. Hun indledte mødet med at redegøre for; at foreningen efter drøftelse i bestyrelsen ikke havde mulighed for at imødekomme <anonym>Part 1's</anonym> ønske om at blive fritaget for svømmeaktiviteten. <anonym>Part 1</anonym> blev ked af det og vred og forlod 8 herefter mødet. På vej ud ad døren sagde <anonym>Part 1</anonym> at hun ikke havde mere at snakke med foreningen om. Det blev derfor et kort møde. Hun modtog senere samme dag en sygemelding på SMS fra <anonym>Part 1</anonym> Efter mødet talte de i foreningen om forløbet af mødet og endte med, at det var bedst for alle parter; at <anonym>Part 1</anonym> blev opsagt; Hun begyndte derfor at skrive den skriftlige opsi - gelse; som <anonym>Vidne 2</anonym> senere sendte til <anonym>Part 1</anonym> med anbefalet brev. Hun begyndte at skrive opsigelsen efter; at hun havde modtaget sygemeldingen fra <anonym>Part 1</anonym> Hun for- søgte at skrive opsigelsen på en pæn måde. Hun nævnte derfor ikke specifikt svømmeaktiviteten; <anonym>Part 1's</anonym> angst 0g problemer med nogle af brugerne. Da hun modtog brevet fra Det Faglige Hus; fik hun et chok. Foreningen havde ikke midler til at betale en godtgørelse. Foreningens midler var øremærkede til specifikke aktiviteter; 0g midlerne skulle betales tilbage, hvis de ikke blev an- vendt til disse aktiviteter For at redde foreningen fik hun af sin leder lov til at bruge noget af sin arbejdstid i foreningen: <anonym>Person 2</anonym> fik også lov til at forestå nogle af 'foreningens aktiviteter <anonym>Vidne 2</anonym> påtog sig også yderligere aktiviteter. Det blev derfor muligt at give <anonym>Part 1</anonym> det tilbud, som fremgår i ekstraktens side 113, frem til, at hendes 1-årige ansættelsesforhold udløb i foråret 2020. Efter opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> søgte foreningen en ny medarbejder til at varetage <anonym>Part</anonym> <anonym>1's</anonym> opgaver Timetallet var dog forhøjet i forhold til <anonym>Part 1's</anonym> Foreningen har i dag to lønnede med medarbejdere <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> er ansat som idrætskoordinator: <anonym>Person 3</anonym> laver administrativt arbejde, herunder bogføring, hjemmeside mv. <anonym>Person 3</anonym> har også overtaget nogle af <anonym>Part 1's</anonym> opgaver; herunder svømmeaktiviteten. <anonym>Person 3</anonym> forestod således svømmeaktiviteten fra januar 2020 0g frem til corona-nedlukningen i marts 2020. <anonym>Person 3</anonym> er ansat i fleksjob. Foreningen ansatte endnu en fleksjobber på grund af 'foreningens ønske om at have en social profil. Stigningen i lønudgifter fra 2018 til 2019 skyldtes; at foreningen selv skulle betale løn til medarbejderne efter <anonym>Kommunes</anonym> beslutning fra primo 2019. Posten "vederlag instruktør' i regnskabet for 2019 dækker over skattefrit vederlag til foreningens frivillige Hun har løbende under <anonym>Part 1's</anonym> ansættelsesforhold talt med hende om de ting, der har været, herunder hendes håndtering afbrugerne. Hun har ikke skrevet det ned, når der har været problemer; <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun er kasserer i foreningen. Hun har været kasserer i 3 år Det er frivilligt arbejde; som hun udfører. Hun får et skattefrit vederlag af foreningen. Hun er ellers ikke aflønnet af foreningen. Hun tegner sammen med <anonym>Vidne 1</anonym> foreningen. Ud over sit arbejde som kasserer har hun stået for foreningens aktivitet med skydning og har hjulpet til med andre aktiviteter Hun er førtidspensionist; da hun lider af PTSD. Hun var involveret, da <anonym>Part 1</anonym> fik forlænget sin ansættelse i foråret 2019.De havde et møde med <anonym>Part 1</anonym> iden forbindelse. Deres tidligere idrætskoordinator; <anonym>Person 1</anonym> havde sagt op, og de kunne derfor tilbyde <anonym>Part 1</anonym> nogle flere timer De talte på mø- det om alle de aktiviteter; som <anonym>Part 1</anonym> skulle stå for; Det drejede sig om bowling styrketræning, dans og svømning. <anonym>Part 1</anonym> nævnte ikke; at hun var bange for livred- derprøven. Hvis <anonym>Part 1</anonym> havde sagt dette, havde foreningen nok overvejet at ansæt- te en anden. <anonym>Part 1</anonym> stod herefter for de aftalte aktiviteter. <anonym>Part 1</anonym> havde nogle episoder med brugerne. De talte med <anonym>Part 1</anonym> om, at det som følge af de udfordringer; som foreningens brugere har~ kan være nødvendigt at "trykke på pyt-knappen" Det var særligt en mandlig bruger; som det drejede om. De talte også med den pågældende bruger om hans opførsel. Det skal være meget voldsomt, inden foreningen bortviser brugere. <anonym>Part 1</anonym> har også talt med en kvindelig bruger om manglende kontingentbetaling. Brugeren gik til vidnet, hvilket <anonym>Part 1</anonym> blev irriteret over. Foreningen har aldrig bedt <anonym>Part 1</anonym> om at tage telefonen uden for arbejdstiden. <anonym>Part 1</anonym> havde en telefon; og i starten havde hun også foreningens hovednummer. Hun sagde til <anonym>Part 1</anonym> at det var meget vigtigt; at telefonen ikke løb tør for strøm; så man kunne se, hvis nogen havde ringet. Opkaldene kunne så besvares i arbejdstiden. Da de kunne mærke, at <anonym>Part 1</anonym> havde det svært med telefonen blev der lavet en aftale om; at vidnet og <anonym>Part 1</anonym> byttede telefonnummer; og at <anonym>Part 1</anonym> kunne viderestille sin telefon til vidnet. De byttede nummer i august 2019. Det var ikke først efter mødet i oktober. På et tidspunkt efter sommerferien hørte hun fra <anonym>Vidne 1</anonym> at <anonym>Part 1</anonym> var nervøs for livredderprøven. <anonym>Vidne 1</anonym> havde i den forbindelse tilbudt, at <anonym>Vidne 1's</anonym> datter; som hun også havde gjort første gang, kunne hjælpe <anonym>Part 1</anonym> med svømmeaktiviteten. Ioktober 2019 bad <anonym>Part 1</anonym> om et møde med <anonym>Vidne 1</anonym> og vidnet. På mødet fortalte <anonym>Part 1</anonym> at hun ikke kunne tage livredderprøven: De sagde til <anonym>Part 1</anonym> at de ville drøfte det i bestyrelsen. <anonym>Part 1</anonym> sagde også på mødet, at hun efter fleksjobbevillingen skulle have en kontaktperson; som stod til rådighed for hende, når hun var på arbejde. Det havde foreningen ikke været opmærksom på tidligere. <anonym>Part 1</anonym> sagde endvidere; at hun hellere ville fyres end at tage livredderprøven. De talte ikke om telefon-problemerne på mødet. <anonym>Part 1's</anonym> skånebehov blev herefter drøftet i bestyrelsen. De syntes i bestyrelsen; at der var underligt; at <anonym>Part 1</anonym> kort efter; at hun have accepteret fortsat ansættelse nu kom 0g sagde; at hun ikke kunne udføre det aftale arbejde. Foreningen havde ikke mulighed for at fritage <anonym>Part 1</anonym> for svømmeaktiviteten; der er en vigtig akti- 10 vitet i foreningen; som har været med fra foreningens start. Der var i 2019 normalt omkring 2-3 brugere; som deltog i svømmeaktiviteten. <anonym>Person 2</anonym> kunne ikke overtage opgaven; da han havde andre opgaver og ikke var livredder: Vidnet kunne ikke svømme; og det kunne <anonym>Vidne 1</anonym> kan heller ikke. De øvrige frivillige; der også var brugere, var ikke egnet til at forestå svømningen 0g tage livredderprøve. Det ville koste 400 kr. i timen at få en livredder udefra. Det havde foreningen ikke økonomisk mulighed for. Drøftelsen i bestyrelsen endte med, at der skulle holdes et møde med <anonym>Part 1</anonym> for at finde en løsning. På mødet den 6. november 2019 blev <anonym>Part 1</anonym> orienteret om, at foreningen ikke kun- ne imødekomme hendes ønsker. <anonym>Part 1</anonym> blev herefter vred. De spurgte <anonym>Part 1</anonym> om de ikke kunne tale om det, men det ønskede <anonym>Part 1</anonym> ikke <anonym>Part 1</anonym> forlod herefter mødet Efter mødet blev der skrevet en fyreseddel til <anonym>Part 1</anonym> Hun sendte fyresedlen til <anonym>Part</anonym> <anonym>1</anonym> om fredagen. Hun fandt en livredder fra en anden forening, som kunne forestå svømmeaktiviteten frem til jul. Fra den 1.januar 2020 blev <anonym>Person 3</anonym> ansat, og hun varetog herefter svømmeaktiviteten som permanent løsning. <anonym>Person 3</anonym> blev først ansat med en arbejdstid på 10 timer; som senere blev sat op til 12 timer <anonym>Vidne 1</anonym> skrev brevet til Det Faglige Hus i ekstraktens side 110. Vidnet havde set svaret, inden det blev sendt. Hun blev rystet; da hun så svaret fra Det Faglige Hus i ekstraktens side 111. Foreningen havde ikke penge til at betale det rejste krav; da deres midler var øremærkede. De tænkte, at hvis foreningen genansatte <anonym>Part 1</anonym> vil det hele nok gå væk Foreningen tilbød derfor <anonym>Part 1</anonym> at hun kunne lave noget af det administrative arbejde; som vidnet 0g <anonym>Vidne 1</anonym> lavede. Vidnet kunne så i stedet forestå bowling 0g være til stede ved svømning sammen med livredderen. <anonym>Vidne 1</anonym> påtog sig nogle af <anonym>Part 1's</anonym> andre aktiviteter De overtog også nogle af <anonym>Part 1's</anonym> opgaver ud afhuset. Det administrative arbejde; som foreningen tilbød <anonym>Part 1</anonym> svarerede reelt til 3-4 timer om ugen. Posten "lønninger? på 26.044 kr. i regnskabet for 2018 dækker over løn til <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> Foreningen havde valgt at betale 4 timer til <anonym>Person 1</anonym> ved siden af den løn, som hun på daværende tidspunkt fik fra kommunen. I 2019-regnskabet er lønudgifterne væsentligt højere, idet foreningen bl.a. nu havde <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> ansat. I april 2019 deltog hun i en MUS-samtale med <anonym>Part 1</anonym> De talte ikke om svømmeaktiviteten under samtalen. Foreningen har i dag <anonym>Person 2</anonym> ansat på 12 timer; hvoraf foreningen betaler 4 ti- mer; mens resten betales af <anonym>Institution</anonym> Foreningen har endvidere <anonym>Person 3</anonym> ansat i fleksjob på 12 timer; hvor foreningen betaler alle timerne. Der er 4-5 frivillige; som får skattefrit vederlag af foreningen. 11 <anonym>Person 2</anonym> blev den 1. oktober 2019 ansat som idræts- og frivilligkoordinator. I be - gyndelsen brugte <anonym>Person 2</anonym> en stor del af sin arbejdstid på komme ind i arbejdet. <anonym>Person 2</anonym> havde ikke aktiviteter med brugerne. Han bjalp dog måske nogle gange med styrketræningsaktiviteterne. I 2020 begyndte han at stå for foreningens badmintonaktiviteter. Retsgrundlaget Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskels - behandlingslovens) gælder der et forbud mod forskelsbehandling af lønmodtagere på grund af bl.a. handicap. Aflovens $ 1, 8 2 og 8 2a fremgår bl.a følgende: 93 '8 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indi- rekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve; religion eller tro, po- litisk anskuelse; seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. 8 2 En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse; afskedigelse; forflyttelse; forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Stk. 2 8 2 a Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger; der er hensigtsmæssi-ge 1 betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse; til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse; eller for at give en person med handicap adgang til uddan- nelse. Dette gælder dog ikke; hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger; anses byrden ikke for at være ufor - holdsmæssig stor: 99 Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap; herunder lovens 8 2 2, blev indsat i forskelsbehandlingslovens ved lov om 1417 af 22. december 2004, som angik indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven. Af lovforslaget til lovændringen (lovforslag nr. L 92 af 11.november 2004) fremgår bl.a følgende: 9?I Indledning Med lovforslaget foreslås det at indsætte diskriminationskriterierne phan - dicap 0g alderk i forskelsbehandlingsloven; således at lovens anvendelses - område udvides til at omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap på arbejdsmarkedet. Endvidere foreslås en pligt for 12 arbejdsgiveren til at foretage rimelige tilpasninger for at sikre en person med handicap adgang til beskæftigelse m.v . … … 2. Baggrund for forslaget Forslaget gennemfører den resterende del af Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til be- skæftigelse og erhverv , jf. EF-T idende 2000, nr . L 303, s. 16 (beskæftigelses- direktivet), i dansk ret, dvs. bestemmelserne om alder og handicap. Direk- tivets øvrige forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro og seksuel orientering blev gennemført ved lov nr . 253 af 7. april 2004 om ændring af forskelsbehandlingsloven. … 2.1.1. Direktivets særbestemmelser om handicap Direktivets udgangspunkt er , at direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap er forbudt, jf. artikel 2. Med henblik på at sikre over - holdelse af princippet om ligebehandling indeholder direktivets artikel 5 en selvstændig forpligtelse for arbejdsgiveren til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger . Tilpasningerne skal være hensigtsmæssige i forhold til den handicappede persons konkrete behov . Arbejdsgiveren må dog ikke pålægges en uforholdsmæssig økonomisk byrde. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang gennem foranstaltninger , der er normale elementer i den pågældende medlemsstats handicappolitik, anses den ikke for at være uforholdsmæssig stor . Den forpligtelse, arbejdsgiveren har i henhold til artikel 5 til at foretage til- pasninger , skal efter omstændighederne indgå i vurderingen af, hvorvidt en person med handicap udsættes for indirekte forskelsbehandling, jf. arti-kel 2, stk. 2, litra b. … Til nr. 11 [§ 2 a] Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 5. Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i loven, hvorefter arbejdsgiveren forpligtes til at foretage tilpasninger for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse m.v . Samtidig forslås det at lovfæste, at en uforholdsmæssig stor byrde, der lettes i tilstrækkeligt omfang i medfør af of fentlige foranstaltninger , ikke anses for at være urimelig byrdefuld. 13 Tilpasningsforpligtelsen vil alene være relevant i de tilfælde, hvor personen med handicap har de nødvendige kvalifikationer for at kunne bestride det pågældende job, med de eventuelle påkrævede tilpasninger . Arbejds- miljøreglerne fastlægger allerede i dag, at der ved indretning af faste ar - bejdssteder i givet fald skal tages hensyn til personer med handicap. T il- pasningsforpligtelsen efter dette lovforslag indebærer således en yderligere forpligtelse for arbejdsgiveren. Formålet med bestemmelsen er at fastslå arbejdsgiverens forpligtelse til at træffe de foranstaltninger , der er hensigtsmæssige i betragtning af de kon- krete behov , den pågældende person med handicap har , for at få adgang til arbejdsmarkedet, bibeholde en ansættelse og udvikle sig i sin stilling, således som det er tilfældet for andre kolleger , der ikke er handicappede. Bestemmelsen er central for at fastlægge omfanget af arbejdsgiverens for - pligtelser til at træf fe foranstaltninger i forhold til ansøgere med handicap og allerede ansatte, der senere bliver handicappede. Når omfanget af de foranstaltninger , der er påkrævet for at kunne vurdere, hvad der skal til for at ansætte en person med handicap er afklaret, skal arbejdsgiveren, afhængig af udgiftens størrelse, afholde denne. V ed vurderingen af, om arbejdsgiveren pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, skal der tages hensyn til, om det offentlige dækker en del eller alle udgifter . Dækkes udgifterne i tilstrækkeligt omfang af staten, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor . Konsekvensen af lovforslaget vil derfor være, at en ansøger med handicap fremover skal vurderes på lige fod med andre ansøgere. Det springende punkt i forhold til en eventuel ansættelse vil være, om den tilpasning, der skal foretages, vil være urimelig byrdefuld og derfor ikke kan kræves fore- taget. Såfremt dette er tilfældet, vil arbejdsgiveren lovligt kunne afvise at ansætte vedkommende. Betragtningerne til direktivet giver en række fortolkningsbidrag m.h.t. hvilke tilpasninger , der fx kunne komme på tale, og hvilke hensyn der vil kunne indgå i vurderingen af, hvornår en byrde er uforholdsmæssig stor . I betragtning 20 opregnes følgende eksempler på tilpasninger: Indretning af lokaler eller tilpasning af udstyr , arbejdsmønstre, opgavefordeling, samt adgang til uddannelse og instruktion. For tilpasningerne gælder , at de skal være passende, dvs. ef fektive og praktiske. Betragtning 21 fastslår , at: ”Når det vurderes, om disse tilpasninger medfører en uforholdsmæssig stor byrde, bør der navnlig tages hensyn til de finansielle og andre omkostninger , der er forbundet hermed, samt til or ganisationens eller virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå of fentlige tilskud eller anden støtte.” 14 Som eksempler på situationer, hvor der vil skulle overvejes tilpasninger kan nævnes følgende: Eksempel 1 En arbejdsgiver stiller krav om kørekort. Der er ikke tale om et chaufførjob, men et job, hvor det et par gange om ugen er nødvendigt at køre til en anden afdeling af virksomheden. Blinde personer er i sagens natur afskåret fra at kunne opfylde den betingelse. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om indirekte saglig begrundet forskelsbehandling af blinde ansøgere, må det overvejes, hvor påkrævet den ønskede kvalifikation er, Er den virkelig nødvendig, eller er den blot en fordel? Kunne en kollega i virksomheden klare arbejdsopgaven for den blinde kollega? Resultatet vil afhænge af de konkrete forhold, men eksemplet illustrerer de overvejelser; det er nødvendigt at gøre sig, forinden en handicappet ansøger afvises . Eksempel 2 En person i kørestol, der også har mistet førligheden i sine ar- me søger en stilling som juridisk sagsbehandler i et forsikringsselskab. Det er utvivlsomt; at ansøgeren vil kunne bestride stillingen på nær skrive- funktionen. Såfremt arbejdsgiveren ser bort fra ansøgeren alene på grund af handicappet; vil det være direkte forskelsbehandling. En afvisning af ansøgeren skal altså kunne begrundes i saglig indirekte forskelsbehandling. Kravet om kendskab til tekstbehandling er en umid- delbart neutral bestemmelse; men afskærer ikke desto mindre personer med begrænset førlighed i kroppen fra traditionelle sagsbehandlingsjobs. Ved vurderingen af, om der er tale om indirekte forskelsbehandling må det overvejes om kravet om kendskab til tekstbehandling er vobjektivt be- grundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæs - sige 0g nødvendigek I eksemplet er kravet relevant;, men arbejdsgiveren kan ikke afvise ansøgeren af den grund, idet arbejdsgiveren nu også er forpligtet til at undersøge, hvilke tilpasninger; der skal træffes, for at ansøgeren kan fungere i stillingen: Afhængig af udgifterne herunder mulighederne for at få disse dækket af det offentlige, vil arbejdsgiveren skulle vurdere ansøgeren med handicap på lige fod med andre kvalificerede ansøgere. Først når mulighederne er undersøgt; vil arbejdsgiveren have opfyldt sine forpligtelser i henhold til lovforslagets $ 2a. 99 Anbringender <anonym>Part 1</anonym> har anført, at hun blev opsagt fra sin ansættelse i foreningen <anonym>Part A</anonym> istrid med forskelsbehandlingsloven; 0g at hun derfor har krav på en godtgørelse. Hun har i hele ansættelsen passet sit arbejde tilfredsstillende; ligesom hun ikke har haft sygefravær; modtaget advarsler eller 15 lignende. Foreningen angiver selv i opsigelsesskrivelsen; at hun var en dygtig medarbejder. På opsigelsestidspunktet havde hun således i det hele passet sit arbejde til fulde. Hun var derfor kompetent;, egnet og disponibel til at varetage sin stilling. Ultimo 2019 blev hun tiltagende nervøs; presset 0g angst over; at hun skulle forny livreddercertifikatet i januar 2020. Forud for opsigelsen havde hun flere gange spurgt; om hun kunne få lov til at erstatte den ugentlige svømmetime med en anden arbejdsopgave. Foreningen har ikke har godtgjort, hvorfor hendes skånebehov ikke med rimelighed kunne imødekommes. Tværtimod er det ved foreningens tilbud af 29. november 2019 om fortsat ansættelse dokumenteret; at foreningen kunne have imødekommet hendes ønske, hvis foreningen havde haft viljen til det. Foreningen har derfor ikke iagttaget tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingslovens $ 2 a. Det er i retspraksis fastslået; at godtgørelsesniveauet efter forskelsbehandlings - loven som udgangspunkt skal udmåles efter de retningslinjer; der har udviklet sig i praksis på ligebehandlingsområdet; hvorefter minimumsgodtgørelsen alt- overvejende udgør 6 måneders løn. Derudover gives der godtgørelser svarende til 9 eller 12 måneders løn Hun blev opsagt som direkte følge af hendes handicap; 0g det er en skærpende omstændighed, at foreningen relativt let kunne have tilpasset stillingen. Når dette sammenholdes med hendes samlede anciennitet på ca. 1 år, bør godtgørelsen udmåles svarende til 9 måneders indtægt. Iop-gørelsen af indtægten skal både lønnen fra foreningen 0g fleksløntilskuddet indgå. Det vil være i strid med EU-retten; herunder effektivitetsprincippet; hvis godtgørelsen alene udmåles på grundlag af den løn; som foreningen udbetalte til hende. Kun ved at lade fleksløntilskuddet indgå, vil godtgørelsen få den fornødne pønale virkning. <anonym>Part A</anonym> har anført; at opsigelsen af <anonym>Part 1</anonym> ikke er sket i strid med forskelsbehandlingsloven; 0g at hun derfor ikke har krav på en godtgørelse. Foreningen har løftet bevisbyrden for; at hun ikke var kompetent; egnet og disponibel til at varetage stillingen; og at der ikke foreligger nogen tilsidesættelse af tilpasningsforpligtelsen. Det var en væsentlig forudsætning for ansættelsen af <anonym>Part 1</anonym> iden nye tidsbegrænsede stilling fra 16. maj 2019 til 15. maj 2020, at hun kunne varetage idrætsaktiviteterne; herunder svømningen. Hun var bekendt hermed og bekræftede dette forud for ansættelsen. Efterfølgende viste det sig, at hun alligevel ikke var indstillet på at varetage svømningen; og at hun havde behov for at have en person, som hun kunne tilkalde, når hun arbejdede. Selv om svømmeaktiviteten kun udgjorde en time ud af hendes samlede arbejdstid på syv timer; var svømning en vigtig del af ansættelsesforholdet. Svømning har altid været en af de tilbudte aktiviteter i foreningen; og der var ikke andre, der kunne varetage den; da ingen andre havde livredderprøven. Foreningen havde ikke mulighed for at imødekomme de skånebehov; som hun angav, 0g som gik langt ud over, hvad foreningen som en lille forening havde mulighed for 0g var forpligtet til at imødekomme. Skånebe- 16 hovene indebar i realiteten; at hun ikke kunne varetage den stilling, hun var ansat til. Tilbuddet om, at <anonym>Part 1</anonym> eventuelt kunne arbejde på kontoret i resten af ansættelsesperioden; var en mulighed, der opstod i forbindelse med den midlertidige løsning; som blev fundet efter hendes sygemelding. Løsningen var ikke holdbar over længere tid For det tilfælde, at landsretten måtte nå frem til, at <anonym>Part 1</anonym> skal tilkendes en godtgørelse; kan denne maksimalt udgøre 6 måneders løn. Godtgørelsen skal alene beregnes på grundlag af foreningens faktiske lønudgift uden indregning af fleksløntilskuddet. Dette udmålingsgrundlag opfylder fuldt ud EU-rettens krav om effektiv implementering og afskrækkende virkning. En godtgørelse på 25.291,98 kr., svarende til 6 måneders løn fra foreningen; vil således gøre et betydeligt indhug i foreningens meget beskedne økonomi; der er præget af, at foreningens aktiviteter i udstrakt grad er baseret på frivillige aktiviteter; Landsrettens begrundelse og resultat Parterne er enige om, at <anonym>Part 1</anonym> er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Efter at have været i virksomhedspraktik i foreningen i ca. 10 måneder i forbin- delse med jobafklaringsforløb bevilligede kommunen den 19. november 2018 midlertidigt fleksjob 4 timer om ugen hos foreningen. Det fremgår af bevillingen; at <anonym>Part 1's</anonym> skånebehov i form af bl.a. nedsat tid, behov for fast struktur; tydelige 0g rolige rammer; støtte i forhold til grænsesætning, undgå stress 0g en fast kontaktperson kunne opfyldes. Den 5. december 2018 blev ansættelseskontrakten herefter oprettet. Den 14.maj 2019 ændrede jobcentret bevillingen til midlertidigt fleksjob hos foreningen 7 timer om ugen; 0g der blev udfærdiget en ny ansættelseskontrakt, der skulle gælde fra den 15.maj 2019 til den 15.maj 2020. Skånebehovene var ikke ændret i den nye bevilling: Den 6. november 2019 blev <anonym>Part 1</anonym> opsagt med virkning fra den 31. december 2019 med den begrundelse, at foreningen ikke kunne efterleve <anonym>Part 1's</anonym> skånebehov. <anonym>Part</anonym> <anonym>1</anonym> har anlagt sag mod foreningen; idet hun mener; at opsigelsen er i strid med for - skelsbehandlingslovens $ 2, 0g at foreningen derfor skal betale hende en godt- gørelse efter lovens $ 7. Sagen er blevet henvist til landsretten som principiel; idet godtgørelsen efter <anonym>Part 1's</anonym> opfattelse skal fastsættes til 9 måneders løn inklusive tilskuddet fra kommunen og ikke kun til den løn, som foreningen udbetalte til <anonym>Part</anonym> <anonym>1</anonym> <anonym>Part 1's</anonym> arbejdsgiver er en lille forening med ca. 90 psykisk sårbare medlemmer 0g en beskeden økonomi. Foreningen modtager støtte 17 fra <anonym>Kommune</anonym> og DGI, 0g foreningens aktiviteter er i høj grad baseret på frivilligt arbejde. Det fremgår af forklaringerne afgivet af to af foreningens bestyrelsesmedlemmer; at foreningen har en social profil, 0g derfor var den per - son; der blev ansat efter <anonym>Part 1</anonym> også 1 fleksjob. Små foreninger; der ansætter personer i fleksjob, skal overholde forskelsbehandlingsloven; men ved vurderingen af om reglerne, feks. om iagttagelse af tilpasningsforpligtelsen; er overholdt; spiller arbejdsgiverens størrelse ind. Det kan efter bestyrelsesmedlemmernes forklaring lægges til grund, at foreningen ikke ville have forlænget ansættelseskontrakten i foråret 2019, hvis <anonym>Part 1</anonym> på dette tidspunkt havde meddelt; at hun ikke ønskede at tage en ny livredderprøve i januar 2020, idet <anonym>Part 1</anonym> var den eneste; der kunne stå for denne aktivitet, og foreningen lagde stor vægt på at kunne tilbyde medlemmerne svømmeaktiviteten; 0g foreningen havde ikke mulighed for at betale livredder for at være til stede. Landsretten lægger derfor til grund, at <anonym>Part 1</anonym> ikke i foråret 2019 tilkendegav; at hun ikke på ny ville tage livredderprøven: På foranledning af <anonym>Part 1</anonym> var der ultimo oktober 2019 et møde med deltagelse af <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> På mødet gjorde <anonym>Part 1</anonym> det klart; at hun på grund af angst ikke ville tage livredderprøven i januar 2020, 0g det kan endvidere lægges til grund, at <anonym>Part 1</anonym> også gjorde opmærksom på behovet for at kunne tilkalde en person de 7 timer, hun var på arbejde, hvis hun havde brug for det. Efter afholdelse af et bestyrelsesmøde var der den 6. november 2019 et opfølg - ningsmøde, 0g <anonym>Part 1</anonym> fik på mødet at vide; at foreningen ikke havde andre; der kunne tage sig af svømmeaktiviteten; 0g at foreningen ikke havde ressourcer til at stille en person til rådighed, som <anonym>Part 1</anonym> kunne få fat på, når hun var på arbejde. <anonym>Part 1</anonym> fik også at vide; at hun risikerede at blive afskediget, hvis hun fastholdt ikke at ville tage livredderprøven og fastholdt kravet om, at der skulle være en person til rådighed for hende, når hun var på arbejde. Da <anonym>Part 1</anonym> fastholdt kravene; blev hun opsagt; idet foreningen ikke kunne opfylde skånebehovene. <anonym>Part 1</anonym> blev opsagt på grund af sit handicap; og det er derfor foreningen; der har bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var begrundet i handicappet;, jf forskelsbehandlingslovens 8 7 a, 0g at foreningen ikke havde mulighed for ved hjælp at tilpasningsforanstaltninger at imødekomme skånebehovene. 18 Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der ikke var andre tilknyttet for- eningen; der kunne varetage svømmeundervisningen efter <anonym>Part 1's</anonym> tilkendegivelse, ligesom det kan lægges til grund, at det ikke var muligt for foreningen at imødekomme hendes behov for at kunne tilkalde en person fra foreningen; når hun var på arbejde. <anonym>Part 1</anonym> kunne ikke kræve, at foreningen betalte for en livredder; eller at foreningen droppede svømmeundervisningen i en periode. Herefter finder landsretten; at foreningen har løftet bevisbyrden for, at den ikke har handlet i strid med forskelsbehandlingslovens $ 2 og $ 2 a ved at opsige <anonym>Part 1</anonym> Der er ikke grundlag for at tilsidesætte <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaringer om baggrunden for, at foreningen ville trække opsigelsen tilbage og tilbyde <anonym>Part 1</anonym> at udføre kontorarbejde frem til ansættelsesforholdets udløb, og dette er heller ikke udtryk for; at foreningen havde mulighed for før opsigelsen at iagttage sin tilpasningsforpligtelse. Herefter frifindes foreningen for <anonym>Part 1's</anonym> krav om betaling af en godtgørelse, 0g landsretten kommer således ikke til at tage stilling til sagens principielle spørgsmål. Efter sagens udfald skal 2B - Bedst og Billigst som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> sagsomkostninger betale 40.000 kr. til <anonym>Part A</anonym> til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: <anonym>Part A</anonym> frifindes. I sagsomkostninger skal 2 B - Bedst og Billigst som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> inden 14 dage betale 40.000 kr. til <anonym>Part A</anonym> Beløbet for-rentes efter rentelovens $ 8 a. Publiceret til portalen d. 15-06-2021 kl. 10.00 Modtagere: Mandatar 2B Bedst og Billigst, Advokat (L) Morten Skov Tornbo; Sagsøger <anonym>Part 1</anonym> Advokat (H) Helene Amsinck; Sagsøgte <anonym>Part A</anonym> div>

2

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har vundet hævd på at færdes ad en sti på sagsøgtes ejendom

Afgørelse

Civilsag

Retten på Bornholm

BS-26867/2018-BOR

Almindelig civil sag

1. instans

3/21

Almindelige emner;

Advokat - John Jørgensen; Advokat - Peter Paldan Sørensen;

Nej

Nej

Nej

/ RETTEN PÅ BORNHOLM DOM afsagt den 13. december 2018 ________________________________________________________________________________________________________ Sag BS-26867/2018-BOR Part 1, Part 2, Part 3, Part 4, Part 5, Part 6, Part 7, Part 8, Part 9, Part 10, Part 11, Part 12, Part 13, Part 14, Part 15 og Part 16 (alle advokat Peter Paldan Sørensen) mod Part A (advokat John Jørgensen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. / 2 Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 24. juli 2018, drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har vundet hævd på at færdes ad en sti på sagsøgtes ejendom. Sagsøgerne har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Part A, skal anerkende, at der er vundet hævd til færdsel til fods og på cykel for sagsøgerne og efterfølgende ejere af disses ejendomme ad sti langs sagsøgtes grund, og at sagsøgte medvirker til tinglysning af en servitut vedrørende denne adgang til færdsel til fods og på cykel for de til enhver tid værende ejere af ejendomme beliggende på Vej 1, By Sagsøgte har påstået frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at sagsøgerne omfatter alle lodsejere på Vej 1 i Område ved By. Den i sagen omhandlede sti forbinder Vej 2 og en adgangsvej fra Vej 1 til en transformatorbygning placeret på Matrikel nr. (Adresse 1) tæt på sagsøgtes ejendom. Stien er markeret på følgende kort, hvor sagsøgtes ejendom – Adresse 2 -, hvorpå findes både en helårsbeboelse og en sommerbeboelse, er markeret med en prik. [ Foto udeladt ] / 3 På følgende kort over matrikel- og gadenumre samt gadenavne i området, er sagsøgtes ejendoms boligenheder – helårsbeboelse og sommerbeboelse –marke- ret med blå skrift. Den omhandlede sti er beliggende mod sagsøgtes ejendoms skel til ejendommen beliggende Adresse 3 og de sagsøgte Part 8 og Part 7's ejendom beliggende Adresse 4. [ Foto udeladt ] Retten har i forbindelse med hovedforhandlingen foretaget besigtigelse. Der har været fremlagt fotos, herunder historiske fotos af forholdene. Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøgerne Part 15, Part 8 og Part 7 samt af sagsøgte. Der er afgivet vidneforklaring af Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. Part 15 har forklaret blandt andet, at han flyttede ind på Adresse 5 i 1971. På det tidspunkt var der, udover hans eget, kun huse på Adresse 6 og Adresse 4. Person, som boede på Adresse 7 fortalte ham, at der var en sti mellem Adresse 3 og Adresse 2, som kunne benyttes til at komme fra Vej 1 til Vej 2. I 1971 var der huse på Adresse 3 og Adresse 2. I foråret omkring 1972 blev der plantet en hæk mellem Adresse 2 og stien. Han har brugt stien / 4 dagligt, siden han flyttede ind på Vej 1, og han har aldrig indgået aftale om brugen eller blevet gjort opmærksom på, at han ikke måtte benytte stien. Alle beboere på Vej 1 benyttede sig af stien. Part 8 har forklaret blandt andet, at hendes mand Part 7 og hun byggede deres hus på Adresse 4 i 1963, hvorefter de flyttede ind i huset i 1964. I 1964 var der ikke andre huse på Vej 1. Der var huse på Adresse 3 og Adresse 2. Mellem disse to ejendomme var der en sti, som alle Vej 1's beboere benyttede. Hun har aldrig oplevet problemer med brugen af stien, før sagsøgte flyttede ind på Adresse 2. Efter sagsøgte flyttede ind, var der til tider sat tråd og skilte op ved stien, men de var kort tid efter fjernet igen. Hun har aldrig talt med sagsøgte om brug af stien. Part 7 har forklaret blandt andet, at han har boet på Adresse 4 siden 1964 med sin hustru Part 8. Der var ikke andre huse på Vej 1 i 1964. Der var huse på Adresse 3 og Adresse 2. Mellem disse to ejendomme var der en uafgrænset stiadgang fra Vej 1 til Vej 2. Han har benyttet stien dagligt i al den tid, han har boet på Vej 1. Alle Vej 1's beboere har benyttet stien. Ingen har sat hindringer op for brug af stien, før sagsøgte flyttede ind. Han kom i kontakt med sagsøgte angående stien, da Vidne 2 og han selv var i færd med at klippe hækken mellem stien og Adresse 2, for at stien fortsat kunne benyttes. Sagsøgte oplyste, at hun påtænkte at lukke stien, fordi kommunen havde oplyst hende om, at hun kunne ifalde erstatnings- ansvar, hvis nogen kom til skade på stien. Der er ikke indgået nogen aftale med sagsøgte om, at stien kunne benyttes, mod at sagsøgtes hæk blev klippet. Sagsøgte har forklaret blandt andet, at hun, der er social- og sundhedsassistent, købte Adresse 2 i 2012, fordi hun gerne ville have et hus, hvor hun var tæt på vandet uden at have naboer tæt på. På ejendommen er der både en helårsbe- boelse og et sommerhus. Stien mellem Adresse 3 og Adresse 2 blev benyttet som direkte adgang til den fra Vej 2 fjerneste del af ejendommen, hvor sommerhuset ligger. Hun har senere flyttet den direkte adgang til sommerhuset til dens nuværende placering lidt nærmere Vej 2. Ejendommen blev købt som dødsbo, og hun blev ikke oplyst af ejendomsmægleren, at andre benyttede stien, som lå på hendes ejendom. Hun blev opmærksom på brugen af stien ved, at Part 8 sagde til hende, at hun skulle klippe sin hæk, så stien kunne benyttes. Hun fortalte Part 8, at det var hendes sti, og at hun ikke var forpligtet til at klippe hækken. Senere erfarede hun, at Part 7 og Vidne 2 klippede hækken, hvorfor hun bad dem om en forklaring. Part 7 og Vidne 2 sagde, at de klippede hækken, da stien ikke var farbar. Hun var chokeret over, at de ikke først havde spurgt hende. Hun udtrykte forståelse for, at de ønskede at benytte stien, og at hun gerne ville finde en løsning. Vidne 2 gav udtryk for at være af den opfattelse, at det var aftalt med sagsøgte, at de skulle klippe hendes hæk, og hun aftalte da også med Part 7 og Vidne 2, at de kunne benytte stien på den betingel- / 5 se, at de efter forudgående aftale med hende klippede hækken, så stien var fremkommelig. Det var endvidere en betingelse, at hun ikke skulle have nogle udgifter til deres brug af stien. Hun fandt sidenhen ud af, at hun kunne risikere at ifalde erstatningsansvar, hvis nogen kom til skade på stien, da den ligger på hendes ejendom. Hun opsatte derfor skilte, hvorpå der stod, at færdsel på stien skete på eget ansvar. Kort tid efter havde nogen fjernet skiltene. Da hun efter- følgende havde dårlige oplevelser med fremmede personers brug og uforsvarlig cykelkørsel på stien, aftalte hun med Part 5 fra Adresse 8, at han ville lave nogle træskilte, der oplyste, at stien var på privat grund, og at der var adgang forbudt. Samtidig med at disse blev sat op, blev det aftalt, at Vej 1's beboere fortsat måtte benytte stien. Hun gjorde dog udtrykkeligt opmærksom på, at der ikke måtte cykles på stien. Imidlertid blev de nye skilte også fjernet, og hun så sig derfor nødsaget til at sætte et hegn op, for at hindre adgangen til stien. Imidlertid fjernede nogen hegnet kort tid efter. Hun ved ikke hvem, der fjernede skiltene eller hegnet. Hun satte herefter det nuværende permanente hegn op. I den tid hun har boet på ejendommen, blev stien anvendt af såvel Vej 1's beboere som af andre i området, herunder hotelgæster fra Hotel 1 og Hotel 2. I perioder har hun talt op til 25 personer, der har anvendt stien inden for en halv time. På ældre fotos af forholdene ses ikke nogen sti mellem Adresse 3 og Adresse 2. Konsekvensen af hendes afspærring af stien er, at Vej 1's beboere skal gå en omvej på 0 til 100 meter for at komme til Vej 2, alt efter hvor på Vej 1 de bor. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at hendes far købte Adresse 2 i 1979. Hun var dengang 11 år. Hun boede der indtil omkring 1997. Da hun flyttede ind, var der en sti mellem Adresse 3 og Adresse 2. Der var en hæk mellem stien og Adresse 2. Stien blev brugt af lejere af sommerhuset på Adresse 2 og mange andre, herunder Vej 1's beboere. Mens hun boede på Vej 2 var der ikke opsat hindringer for brugen af stien. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han boede på Adresse 9 fra maj 1971 til december 2015. I 1971 var der også huse på Adresse 6 og Adresse 4. Der var huse på Adresse 3 og Adresse 2, og der var en sti mellem de to ejendomme, der gik fra Vej 1 til Vej 2. Der var grus på stien, og beboerne på Vej 1 sørgede for, at stien var fremkommelig. Han har, ligesom Vej 1's øvrige beboere, benyttet stien dagligt både til fods og på cykel. Der har ikke været nogle problemer med brug af stien før i 2015. Fra 2012, hvor sagsøgte flyttede ind på Adresse 2, blev hækken mellem stien og sagsøgtes have ikke klippet, så Vej 1's beboere sørgede selv for at gøre dette. Han var med til at klippe hækken en enkelt gang, hvor sagsøgte kom ud og bad dem vise hensyn til hendes syrener. Efter de havde klippet hækken, belønnede sagsøgte dem med øl. Han har aldrig hørt om, at der var indgået en aftale om, at stien kunne benyttes, mod at hækken blev klippet. / 6 Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er født og opvokset på Adresse 3. Han er født i 1955. I så lang tid han kan huske, har der været en sti mellem Adresse 3 og Adresse 2, og der var stadig en sti, da han flyttede derfra i 1975. Han har selv benyttet stien til at køre med aviser. I den tid han boede på Vej 2, var der ikke sat nogle former for hindringer op for brugen af stien. Parternes synspunkter Sagsøgerne har i overensstemmelse med deres påstandsdokument gjort gæl- dende, at færdslen til fods og på cykel på stien langs sagsøgtes grund har fore- gået på et ikke-aftaleretligt grundlag af de på Vej 1 beliggende ejendommes ejere i mere en 40 år, hvorfor der er vundet hævd. Stien har været tydeligt indrettet som færdselsvej, og færdslen har ikke tidligere været forhindret. Der er tale om en færdselsret for en defineret gruppe af mennesker bosiddende på Vej 1, Område, By. Sagsøgte har i overensstemmelse med sit påstandsdokument gjort gældende, at sagsøgernes påstand ikke findes egnet til at kunne indgå i en domskonklusion, hvorfor sagsøgte allerede af den grund frifindes. Da sagsøgerne i det store hele ikke har ejet sine ejendomme i en periode der kan give grundlag for hævd, skal sagsøgte også af denne grund frifindes. I den periode hvor sagsøgte har ejet sin ejendom, har anvendelse af den pågældende sti i den periode, hvor den har været anvendt, fundet sted efter aftale, hvilket ikke giver grundlag for hævdserhverv- else. Endelig må det antages, at sagsøgerne ikke har en sådan særlig eller selvstændig interesse i eller særegen betydning for benyttelsen af stien, at det kan begrunde en hævdserhvervelse. Sammenfattende skal sagsøgte derfor fri- findes. Rettens begrundelse og resultat Retten finder, at sagsøgernes påstand ikke savner tilstrækkelig klarhed til at kunne danne grundlag for behandling af sagens realitet. Retten lægger herved til grund, at sagsøgerne umiddelbart kan identificeres som en tilstrækkeligt af- grænset og identificeret gruppe af lodsejere, ligesom stien findes tilstrækkeligt identificeret og afgrænset. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der i hvert fald siden 1964 på sagsøgtes ejendom beliggende Adresse 2 har eksisteret en ubefæstet sti mod skellet til ejendommene beliggende Adresse 3 og Adresse 4, og at stien stedse har tjent som direkte adgang fra Vej 2 til sommerhuset på sagsøgtes ejendom. Retten lægger endvidere til grund, at stien, der munder ud i en adgangsvej fra Vej 1 til en transformatorbygning på naboejendommen, samtidig har været anvendt af såvel Vej 1's beboere som af andre færden- / 7 de i området, herunder gæster fra to nærliggende strandhoteller. Retten finder ikke grundlag for at fastslå, at denne færdsel er sket efter aftale med sagsøgte eller tidligere ejere af sagsøgtes ejendom. Da stien har stået åben for alle og ikke alene for sagsøgerne som gruppe at an- vende, og da afspærring af stien alene vil medføre en omvej til Vej 2 på indtil ca. 150 meter for sagsøgerne, finder retten imidlertid, at sagsøgernes færdsel ad stien ikke har haft en sådan særegen betydning for netop denne gruppe, at deres benyttelse af stien kan begrunde en færdselsret på sagsøgtes ejendom som påstået. Retten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens karakter, forløb og udfald fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 25.000 kr. inkl. moms. T H I K E N D E S F O R R E T : Sagsøgte Part A frifindes. Sagsøgerne skal en for alle, alle for en til sagsøgte betale sagsomkostninger med 25.000 kr. inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

RETTEN PÅ BORNHOLM DOM afsagt den 13. december 2018 Sag BS-26867/2018-BOR <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part 2</anonym> <anonym>Part 3</anonym> <anonym>Part 4</anonym> <anonym>Part 5</anonym> <anonym>Part 6</anonym> <anonym>Part 7</anonym> <anonym>Part 8</anonym> <anonym>Part 9</anonym> <anonym>Part 10</anonym> <anonym>Part 11</anonym> <anonym>Part 12</anonym> <anonym>Part 13</anonym> <anonym>Part 14</anonym> <anonym>Part 15</anonym> 0g <anonym>Part 16</anonym> (alle advokat Peter Paldan Sørensen) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat John Jørgensen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> 2 Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 24.juli 2018, drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har vundet hævd på at færdes ad en sti på sagsøgtes ejendom. Sagsøgerne har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal anerkende, at der er vundet hævd til færdsel til fods og på cykel for sagsøgerne 0g efterfølgende ejere af disses ejendomme ad sti langs sagsøgtes grund, og at sagsøgte medvirker til tinglysning af en servitut vedrørende denne adgang til færdsel til fods og på cykel for de til enhver tid værende ejere af ejendomme beliggende på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>By</anonym> Sagsøgte har påstået frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen; at sagsøgerne omfatter alle lodsejere på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Område</anonym> ved <anonym>By</anonym> Den i sagen omhandlede sti forbinder <anonym>Vej 2</anonym> 0g en adgangsvej fra <anonym>Vej 1</anonym> til en transformatorbygning placeret på <anonym>Matrikel nr.</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> tæt på sagsøgtes ejendom: Stien er markeret på følgende kort, hvor sagsøgtes ejendom <anonym>Adresse 2</anonym> hvorpå findes både en helårsbeboelse og en sommerbeboelse; er markeret med en prik. [ Foto udeladt ] 3 På følgende kort over matrikel- og gadenumre samt gadenavne i området; er sagsøgtes ejendoms boligenheder helårsbeboelse og sommerbeboelse ~marke - ret med blå skrift. Den omhandlede sti er beliggende mod sagsøgtes ejendoms skel til ejendommen beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> 0g de sagsøgte <anonym>Part 8</anonym> 0g <anonym>Part 7's</anonym> ejendom beliggende <anonym>Adresse 4</anonym> [ Foto udeladt ] Retten har i forbindelse med hovedforhandlingen foretaget besigtigelse. Der har været fremlagt fotos, herunder historiske fotos af forholdene. Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøgerne <anonym>Part 15</anonym> <anonym>Part 8</anonym> 0g <anonym>Part 7</anonym> samt af sagsøgte. Der er afgivet vidneforklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Part 15</anonym> har forklaret blandt andet; at han flyttede ind på <anonym>Adresse 5</anonym> i 1971. På det tidspunkt var der, udover hans eget, kun huse på <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>Person</anonym> som boede på <anonym>Adresse 7</anonym> fortalte ham, at der var en sti mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> som kunne benyttes til at komme fra <anonym>Vej 1</anonym> til <anonym>Vej 2</anonym> 11971 var der huse på <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> I foråret omkring 1972 blev der plantet en hæk mellem <anonym>Adresse 2</anonym> og stien. Han har brugt stien dagligt; siden han flyttede ind på <anonym>Vej 1</anonym> og han har aldrig indgået aftale om brugen eller blevet gjort opmærksom på, at han ikke måtte benytte stien. Alle beboere på <anonym>Vej 1</anonym> benyttede sig af stien. <anonym>Part 8</anonym> har forklaret blandt andet; at hendes mand <anonym>Part 7</anonym> og hun byggede deres hus på <anonym>Adresse 4</anonym> 1 1963, hvorefter de flyttede ind i huset i 1964.I 1964 var der ikke andre huse på <anonym>Vej 1</anonym> Der var huse på <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> Mellem disse to ejendomme var der en sti, som alle <anonym>Vej 1's</anonym> beboere benyttede. Hun har aldrig oplevet problemer med brugen af stien; før sagsøgte flyttede ind på <anonym>Adresse 2</anonym> Efter sagsøgte flyttede ind, var der til tider sat tråd og skilte op ved stien, men de var kort tid efter fjernet igen. Hun har aldrig talt med sagsøgte om brug af stien. <anonym>Part 7</anonym> har forklaret blandt andet; at han har boet på <anonym>Adresse 4</anonym> siden 1964 med sin hustru <anonym>Part 8</anonym> Der var ikke andre huse på <anonym>Vej 1</anonym> i 1964. Der var huse på <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> Mellem disse to ejendomme var der en uafgrænset stiadgang fra <anonym>Vej 1</anonym> til <anonym>Vej 2</anonym> Han har benyttet stien dagligt i al den tid, han har boet på <anonym>Vej 1</anonym> Alle <anonym>Vej 1's</anonym> beboere har benyttet stien. Ingen har sat hindringer op for brug af stien; før sagsøgte flyttede ind. Han kom i kontakt med sagsøgte angående stien; da <anonym>Vidne 2</anonym> og han selv var i færd med at klippe hækken mellem stien og <anonym>Adresse</anonym> <anonym>2</anonym> for at stien fortsat kunne benyttes. Sagsøgte oplyste, at hun påtænkte at lukke stien; fordi kommunen havde oplyst hende om, at hun kunne ifalde erstatnings - ansvar; hvis nogen kom til skade på stien. Der er ikke indgået nogen aftale med sagsøgte om, at stien kunne benyttes, mod at sagsøgtes hæk blev klippet. Sagsøgte har forklaret blandt andet; at hun; der er social- og sundhedsassistent, købte <anonym>Adresse 2</anonym> i 2012, fordi hun gerne ville have et hus, hvor hun var tæt på vandet uden at have naboer tæt på. På ejendommen er der både en helårsbe - boelse og et sommerhus. Stien mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> blev benyttet som direkte adgang til den fra <anonym>Vej 2</anonym> fjerneste del af ejendommen; hvor sommerhuset ligger. Hun har senere flyttet den direkte adgang til sommerhuset til dens nuværende placering lidt nærmere <anonym>Vej 2</anonym> Ejendommen blev købt som dødsbo, 0g hun blev ikke oplyst af ejendomsmægleren; at andre benyttede stien; som lå på hendes ejendom. Hun blev opmærksom på brugen af stien ved, at <anonym>Part 8</anonym> sagde til hende; at hun skulle klippe sin hæk; så stien kunne benyttes . Hun fortalte <anonym>Part 8</anonym> at det var hendes sti, og at hun ikke var forpligtet til at klippe hækken. Senere erfarede hun; at <anonym>Part 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> klippede hækken; hvorfor hun bad dem om en forklaring. <anonym>Part 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> sagde; at de klippede hækken; da stien ikke var farbar. Hun var chokeret over; at de ikke først havde spurgt hende. Hun udtrykte forståelse for, at de ønskede at benytte stien; og at hun gerne ville finde en løsning. <anonym>Vidne 2</anonym> gav udtryk for at være af den opfattelse; at det var aftalt med sagsøgte; at de skulle klippe hendes hæk; og hun aftalte da også med <anonym>Part 7</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> at de kunne benytte stien på den betingel - 5 se, at de efter forudgående aftale med hende klippede hækken; så stien var fremkommelig Det var endvidere en betingelse, at hun ikke skulle have nogle udgifter til deres brug af stien. Hun fandt sidenhen ud af, at hun kunne risikere at ifalde erstatningsansvar; hvis nogen kom til skade på stien; da den ligger på hendes ejendom: Hun opsatte derfor skilte hvorpå der stod, at færdsel på stien skete på eget ansvar: Kort tid efter havde nogen fjernet skiltene. Da hun efter- følgende havde dårlige oplevelser med fremmede personers brug og uforsvarlig cykelkørsel på stien; aftalte hun med <anonym>Part 5</anonym> fra <anonym>Adresse 8</anonym> at han ville lave nogle træskilte; der oplyste, at stien var på privat grund, og at der var adgang forbudt. Samtidig med at disse blev sat op, blev det aftalt, at <anonym>Vej 1's</anonym> beboere fortsat måtte benytte stien Hun gjorde dog udtrykkeligt opmærksom på, at der ikke måtte cykles på stien. Imidlertid blev de nye skilte også fjernet, og hun så sig derfor nødsaget til at sætte et hegn op, for at hindre adgangen til stien. Imidlertid fjernede nogen hegnet kort tid efter. Hun ved ikke hvem; der fjernede skiltene eller hegnet. Hun satte herefter det nuværende permanente hegn op. Iden tid hun har boet på ejendommen; blev stien anvendt af såvel <anonym>Vej 1's</anonym> beboere som af andre i området, herunder hotelgæster fra <anonym>Hotel 1</anonym> 0g <anonym>Hotel 2</anonym> I perioder har hun talt op til 25 personer; der har anvendt stien inden for en halv time. På ældre fotos af forholdene ses ikke nogen sti mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> Konsekvensen af hendes afspærring af stien eI, at <anonym>Vej 1's</anonym> beboere skal gå en omvej på 0 til 100 meter for at komme til <anonym>Vej 2</anonym> alt efter hvor på <anonym>Vej 1</anonym> de bor <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet; at hendes far købte <anonym>Adresse 2</anonym> i 1979. Hun var dengang 1l år Hun boede der indtil omkring 1997. Da hun flyttede ind, var der en sti mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> Der var en hæk mellem stien og <anonym>Adresse</anonym> <anonym>2</anonym> Stien blev brugt af lejere af sommerhuset på <anonym>Adresse 2</anonym> og mange andre, herunder <anonym>Vej 1's</anonym> beboere. Mens hun boede på <anonym>Vej 2</anonym> var der ikke opsat hindringer for brugen af stien <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at han boede på <anonym>Adresse 9</anonym> fra maj 1971 til december 2015.I1971 var der også huse på <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> Der var huse på <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> og der var en sti mellem de to ejendomme, der gik fra <anonym>Vej 1</anonym> til <anonym>Vej 2</anonym> Der var grus på stien; og beboerne på <anonym>Vej 1</anonym> sørgede for, at stien var fremkommelig. Han har, ligesom <anonym>Vej 1's</anonym> øvrige beboere, benyttet stien dagligt både til fods og på cykel. Der har ikke været nogle problemer med brug af stien før i 2015. Fra 2012,hvor sagsøgte flyttede ind på <anonym>Adresse 2</anonym> blev hækken mellem stien og sagsøgtes have ikke klippet; så <anonym>Vej 1's</anonym> beboere sørgede selv for at gøre dette. Han var med til at klippe hækken en enkelt gang, hvor sagsøgte kom ud 0g bad dem vise hensyn til hendes syrener: Efter de havde klippet hækken; belønnede sagsøgte dem med øl. Han har aldrig hørt om, at der var indgået en aftale om, at stien kunne benyttes, mod at hækken blev klippet. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet, at han er født og opvokset på <anonym>Adresse 3</anonym> Han er født i 1955. I så lang tid han kan huske, har der været en sti mellem <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> og der var stadig en sti, da han flyttede derfra i 1975. Han har selv benyttet stien til at køre med aviser. I den tid han boede på <anonym>Vej 2</anonym> var der ikke sat nogle former for hindringer op for brugen af stien. Parternes synspunkter Sagsøgerne har i overensstemmelse med deres påstandsdokument gjort gæl- dende; at færdslen til fods og på cykel på stien langs sagsøgtes grund har fore - gået på et ikke-aftaleretligt grundlag af de på <anonym>Vej 1</anonym> beliggende ejendommes ejere i mere en 40 år, hvorfor der er vundet hævd. Stien har været tydeligt indrettet som færdselsvej, og færdslen har ikke tidligere været forhindret. Der er tale om en færdselsret for en defineret gruppe af mennesker bosiddende på <anonym>Vej 1</anonym> <anonym>Område</anonym> <anonym>By</anonym> Sagsøgte har i overensstemmelse med sit påstandsdokument gjort gældende;, at sagsøgernes påstand ikke findes egnet til at kunne indgå i en domskonklusion; hvorfor sagsøgte allerede af den grund frifindes. Da sagsøgerne i det store hele ikke har ejet sine ejendomme i en periode der kan give grundlag for hævd, skal sagsøgte også af denne grund frifindes. I den periode hvor sagsøgte har ejet sin ejendom; har anvendelse af den pågældende sti i den periode, hvor den har været anvendt; fundet sted efter aftale; hvilket ikke giver grundlag for hævdserhverv- else. Endelig må det antages, at sagsøgerne ikke har en sådan særlig eller selvstændig interesse i eller særegen betydning for benyttelsen af stien; at det kan begrunde en hævdserhvervelse. Sammenfattende skal sagsøgte derfor fri- findes. Rettens begrundelse og resultat Retten finder; at sagsøgernes påstand ikke savner tilstrækkelig klarhed til at kunne danne grundlag for behandling af sagens realitet. Retten lægger herved til grund, at sagsøgerne umiddelbart kan identificeres som en tilstrækkeligt af- grænset og identificeret gruppe af lodsejere; ligesom stien findes tilstrækkeligt identificeret og afgrænset. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der i hvert fald siden 1964 på sagsøgtes ejendom beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> har eksisteret en ubefæstet sti mod skellet til ejendommene beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> 0g <anonym>Adresse 4</anonym> og at stien stedse har tjent som direkte adgang fra <anonym>Vej 2</anonym> til sommerhuset på sagsøgtes ejendom. Retten lægger endvidere til grund, at stien; der munder ud i en adgangsvej fra <anonym>Vej 1</anonym> til en transformatorbygning på naboejendommen; samtidig har været anvendt af såvel <anonym>Vej 1's</anonym> beboere som af andre færden- de i området, herunder gæster fra to nærliggende strandhoteller: Retten finder ikke grundlag for at fastslå, at denne færdsel er sket efter aftale med sagsøgte eller 'tidligere ejere af sagsøgtes ejendom. Da stien har stået åben for alle og ikke alene for sagsøgerne som gruppe at an- vende, 0g da afspærring af stien alene vil medføre en omvej til <anonym>Vej 2</anonym> på indtil ca. 150 meter for sagsøgerne, finder retten imidlertid; at sagsøgernes færdsel ad stien ikke har haft en sådan særegen betydning for netop denne gruppe; at deres benyttelse af stien kan begrunde en færdselsret på sagsøgtes ejendom som påstået. Retten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens karakter; forløb 0g udfald fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 25.000 kr. inkl. moms. THI KE NDES FOR RET: Sagsøgte <anonym>Part A</anonym> frifindes. Sagsøgerne skal en for alle, alle for en til sagsøgte betale sagsomkostninger med 25.000 kr. inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a.

3

Tiltale for dokumentmisbrug, jf. straffelovens § 174, jf. § 81 d, stk. 4

Afgørelse

Straffesag

Retten i Odense

SS-6940/2021-ODE

Tilståelsessag

1. instans

15/21

Betalingsmidler, dokumenter og bevismaterialer;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

2300-70831-00011-21

Corona;

RETTEN I ODENSE - 4.afdeling Udskrift af dombogen D O M afsagt den 19. oktober 2021 Rettens nr. 4-6940/2021 Politiets nr. 2300-70831-00011-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Adresse, 5000 Odense C Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 24. august 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 174, jf. § 81 d, stk. 4, ved den 21. juni 2021 om aftenen ved ”Street-Food” -markedet, Storms Pakhus, Lerchesgade i Odense, at have forevist Forurettedes mobiltelefon med hans downloadede coronapas i forsøg på – trods manglende eget coronapas – at skaffe sig adgang til Storms Pakhus. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig, men påstået bødestraf. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte i overensstemmelse med tiltalen. Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Retsgrundlag Straffelovens § 81 d, stk. 4, er indført ved lov nr. 349 af 2. april 2020. I for- arbejderne til bestemmelsen er blandt andet anført: ". . . Std 75325 side 2 Efter den foreslåede § 81 d, stk. 4, skal det ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19- epidemien i Danmark. Bestemmelsen finder anvendelse på alle typer af kriminalitet, som ikke er nævnt i den foreslåede § 81 d, stk. 1. På samme måde som i forhold til stk. 1 eller 2, er det en betingelse for at skærpe straffen, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation, som covid-19- epidemien har medført i Danmark. . . ." Rettens begrundelse og resultat Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 174. Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 81 d, stk. 4, at det er en be- tingelse for at skærpe straffen efter denne bestemmelse, at lovovertrædelsen helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation, som covid-19-epidemien har medført i Danmark. Efter sagens oplysninger må det lægges til grund, at tiltalte har benyttet en vens coronapas for at komme ind til et arrangement, hvor coronapas var på- krævet, men at han ikke begik denne lovovertrædelse for at udnytte den situation, som covid-19-epidemien har medført i Danmark. Der er derfor ikke grundlag for at skærpe straffen efter straffelovens § 81 d, stk. 4. Den af tiltalte begåede kriminalitet er sammenlignelig med kriminaliteten omhandlet i U2007.626, hvor en mindreårig blev straffet med dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 174. Straffen fastsættes på denne baggrund til 10 dagbøder à 200 kr., jf. straffelovens § 174. Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at bødeniveauet generelt er steget siden 2007, og at der af den grund bør udmåles en større bøde end i U2007.626. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med 10 dagbøder à 200 kr. side 3 Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Dommer /Init. Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I ODENSE - 4.afdeling, den 5. november 2021 Medarbejder ved retten

RETTEN ODENSE 4.afdeling Udskrift af dombogen DO M afsagt den 19. oktober 2021 Rettens nr: 4-6940/2021 Politiets nr. 2300-70831-00011-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 5000 Odense C Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 24. august 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 174, jf. 8 81 d, stk. 4, ved den 21.juni 2021 om aftenen ved "Street-Food"" ~markedet; Storms Pakhus, Lerchesgade i Odense, at have forevist <anonym>Forurettedes</anonym> mobiltelefon med hans downloadede coronapas i forsøg på trods manglende eget coronapas at skaffe sig adgang til Storms Pakhus . Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig; men påstået bødestraf: Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte i overensstemmelse med tiltalen: Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen: Retsgrundlag Straffelovens 8 81 d, stk. 4, er indført ved lov nr 349 af 2 april 2020. I for- arbejderne til bestemmelsen er blandt andet anført: Efter den foreslåede 8 81 d, stk. 4, skal det ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser; som ikke er omfattet af stk. 1 eller 2,i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19- epidemien i Danmark. Bestemmelsen finder anvendelse på alle typer af kriminalitet, som ikke er nævnt i den foreslåede $ 81 d, stk. 1.På samme måde som i forhold til stk. 1 eller 2, er det en betingelse for at skærpe straffen; at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation; som covid-19- epidemien har medført i Danmark. Rettens begrundelse og resultat Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig Tilståelsen støttes af de op lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 174. Det fremgår af forarbejderne til straffelovens $ 81 d, stk. 4, at det er en be- tingelse for at skærpe straffen efter denne bestemmelse; at lovovertrædelsen helt eller delvis skal have været motiveret af at udnytte den situation; som covid-19-epidemien har medført i Danmark. Efter sagens oplysninger må det lægges til grund, at tiltalte har benyttet en vens coronapas for at komme ind til et arrangement, hvor coronapas var på - krævet, men at han ikke begik denne lovovertrædelse for at udnytte den situation; som covid-19-epidemien har medført i Danmark. Der er derfor ikke grundlag for at skærpe straffen efter straffelovens $ 81 d, stk. 4. Den af tiltalte begåede kriminalitet er sammenlignelig med kriminaliteten omhandlet i U2007.626,hvor en mindreårig blev straffet med dagbøder for overtrædelse af straffelovens 8 174. Straffen fastsættes på denne baggrund til 10 dagbøder à 200 kr., = jf straffelovens 8 174. Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at bødeniveauet generelt er steget siden 2007, 0g at der af den grund bør udmåles en større bøde end i U2007.626. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med 10 dagbøder à 200 kr: Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> Udskriftens rigtighed bekræftes . RETTEN I ODENSE 4.afdeling, den 5. november 2021 <anonym>Medarbejder ved retten</anonym>

4

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af en fortjeneste, som sagsøgeren opnåede ved i 2018 at sælge bitcoins

Appelleret

Civilsag

Vestre Landsret

BS-19699/2020-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

6/21

Skat;

Nej

Nej

Nej

6863688,82

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 18. august 2021 BS-19699/2020-VLR (15. afdeling) (advokat Niels Gade-Jacobsen) mod Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) Landsdommerne Olav D. Larsen; Jens Røn og Annette Nørby har deltaget i sa- gens afgørelse. Sagen er anlagt den 3. januar 2020. Ved kendelse afsagt af Retten i Horsens den 14. maj 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje - lovens S 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af en fortjeneste, som han opnåede ved i 2018 at sælge bitcoins . Påstande har 'nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet; skal aner - kende; at indkomst for 2018 nedsættes med 10.432.807 kr. Han har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skatteministeriet har påstået frifindelse. Parterne er enige om sagens beløbsmæssige forhold. 2 Sagsfremstilling Skattestyrelsen traf den 21. oktober 2019 afgørelse om ændring af skat. I afgørelsen hedder det bla: 11 'Skattestyrelsens ændringer Indkomståret 2018 Fortjenester ved salg af kryptovaluta med spekulationshensigt er skattepligtig ihenhold til statsskattelovens S 5, stk. 1, litra a. Fortjeneste ved salg af Bitcoins i relation til hobbyvirksomhed er skattepligtig i henhold til statsskattelovens S 4, stk. 1, litra a. Din personlig indkomst forhøjes med (rubrik 20) Sagsfremstilling 0g begrundelse 1. Handel med kryptovaluta 1.1. De 'faktiske forhold Indkomståret 2017 vedrørende salg af kryptovaluta er tidligere behand- let af Skattestyrelsen. Afgørelsen af 1.maj 2019 (sagsid 258155301) er påklaget 0g er i øjeblikket under behandling i Skatteankestyrelsen Denne afgørelse benævnes i det efterfølgende som SKAT-1-MAJ-2019. Efter aftale med din advokat behandler vi indkomståret 2018 ud fra samme forudsætninger, som Skattestyrelsen behandlede påklagede af - gørelse. Faktiske forholdjævnfør tidligere afgørelse SKAI-1 MAI2012 I påklagede afgørelse SKAT-1-MAJ-2019 blev der redegjort for de fakti- ske forhold i forbindelse med din erhvervelse 0g salg af Bitcoins 0g Bitcoin Cash. Du har i din redegørelse 0g beregninger af dine samlede fortjenester for indkomståret 2018 ovenfor taget udgangspunkt i samme faktiske forhold. Disse faktiske forhold følger uredigeret nedenfor: Du er uddannet datalog 0g har under hele dit ungdoms - 0g voksenliv været engageret i samfundsudvikling, herunder særligt hvordan matematik; krypto - grafi 0g teknologi kan udvikle samfundet i en mere decentral retning: Du har arbejdet professionelt med softwareudvikling siden du fik din kandidatgrad i Datalogi på Århus Universitet i 2001. Ialle årene har du været beskæftiget på fuld tid 0g levet af at lave software. Siden februar 2013 har du levet af at lave 3 software for Bitcoin-relaterede virksomheder . I 2014 var du medstifter af 0g har i dag stillingsbetegnelsen CTO (Chief Te- chnology Officer ) . Selskabet er domicileret i USA, 0g har udviklet en af de før - ende teknologier inden for undersøgelse af Bitcoin blockchain. Donationer Din interesse for Bitcoin-teknologien gjorde; at du fra 2011-2013 i din fritid udviklede på nogle programmer til at opbevare Bitcoins (BTC) i såkaldte wal - lets. Du har blandt andet udviklet app'en som er en gratis wal - let til Android. Disse wallet-udviklinger var fritidsaktiviteter , som du ikke fik honorar for . Derimod har du haft to offentlige Bitcoin-adresser , hvor folk, der kunne lide din gratis software, har kunnet indsætte Bitcoins: Bitcoin-adresse Ide tidlige år, da Bitcoin blev kendt; var det normalt for alle at bruge en forumside; der hedder BitcoinTalk (https:llBitcointalkorgl ) , hvor man havde en donationsadresse i sin 'signature' på sin profil. Denne signatur blev vist i bunden af alle de diskussionsindlæg man lavede Bitcoinadresserne fremgår ik - ke længere af folks profiler , da det blev kendt; at man ved analyse kan spore en persons øvrige Bitcoin-adresser . Den førstnævnte Bitcoin-adresse til donationer blev anvendt i forbindelse med udvikling af software til Bitcoin wallets i programmeringssproget Java er basis software). Den anden Bitcoinadresse til donationer vedrører ud- vikling af app'en Du har brugt to brugerprofiler på BitcoinTalk: har du brugt siden starten Profilen har du brugt kortvarigt De modtagne Bitcoins har du kaldt 'donationer' 0g udgør samlet 49,5031389 BTC. De første donationer blev modtaget den 13. august 2011, 0g de sidste den 13. juli 2015. Samlede donationerne samt værdien heraf: <table> |:--------------------|:--------------------------------------|:-------------------------------------------| | Indkomstår | Donationer | Værdi DKK | | 2011 2012 2013 2014 | 16,65 BTC 32,21 BTC 0,63 BTC 0,00 BTC | 276,07 kr. 1.083,26 kr. 57,50 kr. 0,00 kr. | </table> 4 <table> |:-----|:----------|:-------------| | 2015 | 0,01 BTC | 0,00 kr. | | Ialt | 49,50 BTC | 1.416,84 kr. | </table> Kilde: Modtaget transaktionsoversigt: Excel-filen 'Donations' . Ved omregning til DKK anvendes oplyste 'Bitcoin Value' . Den væsentligste andel ses at være modtaget i perioden 2011-2012 08 er fordelt på 37 donationer. I alt er der modtaget 749 donationer hvoraf de fleste består af overførsler i 2014-2015 på 0,00001 BTC, som har en værdi tæt på 0 kr. Som dokumentation har du fremsendt en transaktionsoversigt kaldet 'dona- tions' , der er genereret via analyseprogrammet Chainalysis Reactor , Program- met er udviklet i regi af din På møde i Skattesty - relsen den 4. december 2018 har du gennemgäet; hvordan programmet virker , herunder hvordan dine fremsendte transaktionsoversigter er generet. Der er endvidere modtaget eksempler på samtaler i Bitcoin chatrooms; hvor der tales om donationer ved udviklingen 0g test af Køb og salg af Bitcoins Du har i alt købt Bitcoins af tre omgange på to børser , fra en privatperson i San Fransisco samt fra to virksomheder i forbindelse med test af integrationen mel - lem din wallet 08 en service fra et firma; der hedder BitIn- stant. Ved denne service kan man gå ind i banker 0g visse butikker i USA 0g købe Bitcoins. <table> |:-----------|:---------------|:-----------|:-----------|:-------------| | Dato | Børs | Køb BTC | Køb Valuta | Køb DKK | | 14-06-2011 | MtGox.com | 10,696 BTC | 215,31 USD | 1.173,27 kr. | | 21-10-2011 | MtGox.com | 70,41 BTC | 200 USD | 1.206,22 kr. | | 30-11-2011 | InterSango.com | 121,73 BTC | 270 EUR | 2.025,96 kr. | | 15-06-2012 | Wells Fargo | 15,64 BTC | 102,29 USD | 603,48 kr. | | 29-06-2012 | CVS | 15,7 BTC | 102,29 USD | 603,94 kr. | | 20-07-2012 | Privatperson | 125,00 BTC | 1.100 USD | 6.707,69 kr. | | Ialt | | 359,18 BTC | | 12320,56 kr. | </table> Kilde: Modtaget handelsoversigt: Excel-filen 'Køb 0g salg af Bitcoins' . Sidste kolonne er tilføjet af Skattestyrelsen. Her anvendes den gennemsnitlige kurs på USD 0g EUR oplyst af Nationalbanken. 12017 sælger du 200 Bitcoins på den amerikanske børs Kraken.com: 5 <table> |:-----------|:-----------|:----------------|:---------------|:-----------------| | Dato | Børs | Salg BTC | Salg - ~ EUR | Salg - DKK | | 24-05-2017 | Kraken.com | 99,99853510 BTC | 223.435,82 EUR | 1.659.465,73 kr. | | 14-06-2017 | Kraken.com | 99,99903723 BTC | 243.852,80 EUR | 1.810.126,69 kr. | | Ialt | | 199,9975723 BTC | 467.288,62 EUR | 3.469.592,42 kr. | </table> Kilde: Modtaget handels- 0g transaktionsoversigt: Excel-filerne 'Køb 0g salg af Bitco - ins' samt 'Transactions' . Køb 0g salg af Bitcoins er verificeret via bankkontoudtog fra Sydbank samt kommunikation med 'pågældende børser i form af mails. Endvidere er modtagne transaktionsoversigt 'Transactions' gennemgået 0g sammenholdt med opslag på Blockchainexplorer .com; som er én blandt mange offentlige tilgængelige hjemmesider, hvor man kan få information om udførte Bitcoin-transaktioner i relation til bestemte Bitcoin-adresser . Transaktionerne blev endvidere gennem- gået på mødet den 4. december 2018 via programmet Chainalisys Reactor . Bitcoin fork pr. 1. august 201Z Imidten af 2017 udarbejdede en gruppe udviklere; der ønskede at øge Bitcoins blokstørrelse; en kodeændring. Endringen; kaldet en 'hard fork' , trådte i kraft den 1. august 2017. Som følge heraf blev Bitcoins blockchain og selve kryptova- lutaen delt i to. På tidspunktet for denne 'hard fork' blev alle ejere af Bitcoins tildelt Bitcoin Cash-enheder , svarende til antallet af Bitcoins i deres behold- ning; Din beholdning af Bitcoin var pr. 1. august 2017 222,43 BTC, hvorfor du fik tildelt 222,43 Bitcoin Cash (BCH) . Iløbet af august 2017 solgte du din beholdning af Bitcoin Cash 0g modtog til vengæld Bitcoins: <table> |:-----------|:-----------|:-----------|:-------------| | Dato | Børs | Salg - BCH | Køb - BTC | | 18-08-2017 | Kraken.com | 22,44 BCH | 2,56298 BTC | | 28-08-2017 | Kraken.com | 199,99 BCH | 28,1115 BTC | | Ialt | | 222,43 BCH | 30,67413 BTC | </table> Kilde: Modtaget handels- 0g transaktionsoversigt: Excel-filerne 'Køb 0g salg af Bitcoins' samt 'Transactions Transaktionerne kan verificeres via modtagne transaktionsoversigt 'Transa- ctions' 0g er sammenholdt med opslag på Blockchainexplorer com. Akkumulerede Bitcoins du ikke_kan gøre rede for Du oplyser , at du i forbindelse med udvikling 08 test af Bitcoin wallet software både har sendt 0g modtaget Bitcoins mellem dig 0g andre softwareudviklere. 6 Det har ikke været muligt for dig at redegøre for hvilke personer du har sendt 08 modtaget til 0g fra. Endvidere har der været transaktioner i forbindelse med øvrige køb eller donationer, som du heller ikke har kunnet gøre rede for . Samlet har disse transaktioner resulteret i, at din beholdning af Bitcoins er forøget med 14,1107071 BTC. Akkumuleringen af Bitcoins er således et residual af de i ovenstående afsnit nævnte transaktioner: <table> |:---------------------------------------------------------------|:---------------| | Transaktioner | Bitcoins | | BTC-beholdning før frasalg af 200 BTC | 422,791146 BTC | | Køb af Bitcoin på MtGox.com og InterSango.com | 359,18 BTC | | Mængden af donationer | 49,5031389 BTC | | 'Overskud' af Bitcoins i forbindelse med udvikling 0g test mv. | 14,1107071 BTC | </table> Kilde: Modtaget handels- 0g transaktionsoversigt: Excel-filerne 'Køb 0g salg af Bitcoins 'Transactions' samt 'Donations' . Ultimo 2017 udgør din beholdning af Bitcoins følgende: <table> |:---------------------------------------------------------------------|:-----------------| | Transaktioner | Bitcoins | | BTC-beholdning før frasalg af 200 BTC | 422,791146 BTC | | Salg af Bitcoins i indkomståret 2017 | -199,9975723 BTC | | Køb af Bitcoins for Bitcoin Cash | 30,67413 BTC | | Bitcoins sendt den 19. december 2017 (delmængde af ikkeredegjorte) | ~0,270448 BTC | | Bitcoins modtaget pr. 22 december 2017 (delmængde af ikkeredegjorte) | 0,27048 BTC | | Beholdning pr. 31-12-2017 | 253,4677357 BTC | </table> Anmodning om bindende svar Den 31. januar 2018 anmoder du om bindende svar . Det blev aftalt med enhe- den 'Bindende Svar 1 (nu benævnt 'PP Bindende Svar 1') 0g med din repræ- sentant; advokat Niels Gade-Jacobsen fra Njord Law Firm, at SKAT (nu Skat- testyrelsen) tager stilling til skatteansættelsen for indkomståret 2017 0g even- tuelt tidligere år. I anmodning om bindende svar , udarbejdet af advokat Niels Gade-Jacobsen, fremgår blandt andet følgende vedrørende din holdning til den 7 skattemæssige ansættelse: ” …. For at fastslå, hvorvidt der foreligger næring, vil et afgørende kriterium være, hvilken placering det pågældende aktiv har i skatteyderens økonomi. Derudover omfatter udtrykket næring den systematiske og professionelle om- sætning af aktiver, som er produceret eller erhvervet med videresalg for 'øje' og med henblik på at opnå et samlet økonomisk overskud. Baseret på de angivne oplysninger, særligt henset til det lave antal transaktioner samt Spørgers be- skedne erhvervelse, er det vores vurdering, at Spørger ikke skal betragtes som værende næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta. …. Baseret på de angivne oplysninger, særligt henset til Spørgers tidlige er- hvervelse af kryptovaluta og den stærke ideologiske interesse for den bagvedlig- gende teknologi, har Spørger således ikke erhvervet Bitcoins i spekulationsøje- med, men ud fra teknologisk og ideelle interesser. Der er endvidere ikke nogle objektive omstændigheder som skulle godtgøre, at der skulle være tale om en spekulationshensigt.” 1.2. Dine bemærkninger Skattestyrelsen har ikke modtaget indsigelse i forhold til tidligere frem- sendte forslag af 19. september 2019. 1.3. Retsregler og praksis … 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Indledningsvist kan Skattestyrelsen fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede Bitcoins. Følgende dokumentation lægges til grund: Din dokumentation for overførsler af Fiat-valuta til din bank, Sydbank fra vekslingstjenesten Kraken. Modtaget CSV-fil fra Kraken med samtlige transaktioner i 2018: Transaktionsoversigter er gennemgået og sammenholdt med op- slag på www.blockchain.com/explorer. De faktiske forhold vedrørende 2018 stemmer overens med på- klagede afgørelse SKAT-1-MAJ-2019. Idet de faktiske forhold beskrevet i påklagede afgørelse SKAT-1-MAJ- 2019 er uændret, er Skattestyrelsens forudsætninger for at træffe afgø- relse for indkomståret 2018 dermed de samme. Skattestyrelsens be- grundelser for den skattemæssige klassifikation af solgte Bitcoins for indkomståret 2018 er dermed også uændret. Nedenfor følger derfor Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser fra SKAT-1-MAJ-2019 uredigeret. Herefter følger Skattestyrelsens forslag til forhøjelse af din personlige indkomst for 2018. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser, jf. SKAT-1-MAJ-2019 Indledningsvist kan Skattestyrelsen fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sa- gen omhandlede Bitcoins. Følgende dokumentation lægges til grund: Din dokumentation for overførsler af Fiat-valuta til og fra din bank, Sydbank. Kommunikation med de børser du har handlet på i form af mails. 8 Modtagne transaktionsoversigter der er gennemgået og sammenholdt med opslag på Blockchainexplorer.com. Bitcoins er et formuegode omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, jf. SKM2014.226.SR, SKM2018.130.SR, SKM2018.104.SR, SKM2018.288.SR, SKM2018.458.SR og SKM2019.10.SR. Avancer og tab ved salg af et formue- gode omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er den skattepligtige ind- komst uvedkommende, såfremt formuegodet ikke er erhvervet i spekulationsø- jemed eller som led i næring. Ad næring I Den juridiske vejledning forstås næring som den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med vide- resalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Det er dog også en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det kon- krete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste. Din interesse for Bitcoin-teknologien gjorde, at du fra 2011-2012 i din fritid udviklede på nogle programmer til at opbevare Bitcoins i såkaldte wallets. Efter det oplyste har du i forbindelse med denne aktivitet modtaget i alt 49,5031389 BTC, der består af 37 donationer. Værdien af de modtagne donationer er oven- for udregnet til 1.416,84 kr. og udgør herved anskaffelsessummen for disse Bitcoins. Vi vurderer på denne baggrund, at donationerne ikke har karakter af indtægter i forbindelse med næringsvirksomhed, idet der ikke har været tale om et egent- lig salg af softwareprodukter til kunder. Endvidere har der ikke været en omfat- tende og systematisk omsætning af et aktiv med det formål at opnå et overskud. Det skal herefter vurderes, hvorvidt de erhvervede Bitcoins er sket i spekula- tionsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Ad spekulation Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, indebærer, at det pågæl- dende formuegode skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Det er hensigten med erhvervelsen på erhvervelsestidspunktet, der er afgørende. Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen. Dette udtrykkes i flere domme ved henvisning til sandsynligheden for fortjene- ste ved videresalg og den rolle, denne spillede ved erhvervelsen. Se hertil UfR 1960.181 H, UfR 1965.229 H, UfR 1976.362 H, UfR 1976.540 H, UfR 1981.245 H, UfR 1985.308 H, UfR 1985.749 H, UfR 1986.308 H, UfR 1986.639 H, UfR 1986.747 H, og UfR 1988.53 H. Det afgørende kriterium i en sådan vurdering er subjektivt, nemlig hensigten med erhvervelsen. Da det kan være overordentligt vanskeligt at bedømme, hvorvidt en erhverver af et formuegode har haft den fornødne subjektive speku- lationshensigt ved erhvervelsen, har domspraksis derfor lagt vægt på de objek- 9 tive omstændigheder ved købet – både før, på og efter erhvervelsestidspunktet. De objektive omstændigheder kan give indikationer af, hvad hensigten med er- hvervelsen har været. En objektiv omstændighed kan eksempelvis være arten af formuegodet eller en forventet prisstigning. Arten af formuegodet: Et sædvanligt spekulationsobjekt er kendetegnet ved, at godet er let omsætte- ligt, at det kun i lav eller ingen grad har en praktisk anvendelsesmulighed, og at der ikke knytter sig nogen særlig veneration hertil. Der knytter sig ikke nogle praktiske anvendelsesmuligheder til Bitcoins, jf. SKM2018.104.SR, SKM2018.288.SR, SKM2018.458.SR og SKM2019.10.SR. Bitcoins kan handles på vekslingstjenester og er således fuldstændig omsætteli- ge, eftersom det er muligt at veksle dem til eksempelvis USD inden for kort tid. Dette var også muligt tilbage i 2011 og 2012, selvom mulighederne var færre. Denne egenskab gør dem særligt velegnet som spekulationsobjekter. Forventet prisstigning: I SKM2018.104.SR, SKM2018.288.SR og SKM2018.458.SR fandt Skatterådet bl.a. med henvisning til den gennemsnitlige prisstigning for Bitcoins siden 2013 og en omfangsrig medieomtale omkring Bitcoins, at spørgerne i alle tre sager havde erhvervet de omhandlede Bitcoins i spekulationsøjemed. Det indikerer således en spekulationshensigt, såfremt at skatteyderen på er- hvervelsestidspunktet har en forventning til, at formuegodet vil stige i værdi i fremtiden. Efter Skattestyrelsens opfattelse udelukker det ikke en spekulations- hensigt, såfremt et formuegode er erhvervet på et tidspunkt, hvor prisen på denne forud for erhvervelsestidspunktet har været gennemsnitligt faldende. Erhvervelsen kan i dette tilfælde konkret være udtryk for en forventning om en fremtidig værdistigning. Dette beror på en konkret vurdering. I SKM2018.104.SR, SKM2018.288.SR, SKM2018.458.SR og SKM2019.10.SR har skatteyderen erhvervet Bitcoins og Ethereum på et tids- punkt, hvor de gennemsnitlige priser for begge virtuelle valutaer er steget mar- kant i perioden forud for spørgers erhvervelser. Du har om hensigten med erhvervelsen af Bitcoins anført, at det var i forlæn- gelse med udvikling og test af software til Bitcoin wallets. Med baggrund i din personlige, faglige og ideologiske interesse for denne teknologi erhvervede du i 2011-2013 i alt 359,18 BTC via køb, 49,50 BTC via donationer samt en reste- rende mængde Bitcoins på 14,11 BTC, som du ikke har kunnet gøre rede for. Selvom du fremhæver personlige, faglige og ideologiske interesser, som bevæg- grund for erhvervelsen af Bitcoins i 2011-2013, indikerer kursudviklingen frem mod dit første køb af Bitcoins, den 14. juni 2011, at det på daværende tids- punkt har været meget sandsynligt, at erhvervelser af Bitcoins som oftest også er sket med spekulation for øje. Af www.blockchain.com, som flere gange dagligt måler den gennemsnitlige kurs fra de største bitcoinbørser, ses følgende kursudvikling målt i USD for pe- rioden siden introduktionen af bitcoins i 2009 og frem til 2018: 10 … På www.blockchain.com indgår den første kurs til en værdi af 0,074 USD den 18. august 2010. Dit første køb sker den 14. juni 2011 på børsen MtGox.com, hvor du køber 10,696 BTC til en kurs på 20 USD. I dette tidsrum er prisen på Bitcoin således steget med en faktor 272. I de foregående 6 måneder er prisen steget med en faktor 50. Henset til kursudviklingen forud for dine køb af 359,18 BTC på to børser, fra en privatperson i San Fransisco samt fra to virksomheder, må forventningen om en eventuel gevinst efter Skattestyrelsens opfattelse også have spillet en ikke uvæsentlig rolle ved erhvervelsen af disse Bitcoins. Den omstændighed, at din hensigt med købet af bitcoins var fagligt og ideolo- gisk begrundet, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke ændre ved, at købet også anses for foretaget med spekulationshensigt. Det er ikke afgørende for vurderingen, at du også har haft andre formål end spekulation ved erhvervel- sen. Det afgørende er, at du også havde spekulation for øje. Skattestyrelsen har i denne forbindelse ligeledes tillagt det vægt, at hvis formålet med købet var fagligt og ideologisk, ville det formål kunne være opnået ved væsentlig mindre investeringer på fx 5 USD – se SKM2018.288.SR. Test af software nødven- diggør ikke en beholdning på de tilkøbte 359,18 BTC til en værdi 12.320 kr. Som følge heraf anses hensigten med købet af 359,18 BTC i 2011-2012, ud over at være af faglig interesse, også for at indeholde en spekulationshensigt. Derved skal gevinster og tab ved afståelse af disse Bitcoins indgå i den skat- tepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinsterne skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Særligt om modtagne donationer mfl.: De modtagne Bitcoins fra andre udviklere og brugere af din software har du kaldt ’donationer’ og udgør samlet 49,5031389 BTC. De første donationer 11 modtager du den 13. august 2011 (0,05 BTC), og din beholdning udgør på det- te tidspunkt 10,767 BTC. Herudover har du samlet modtaget 14,11 BTC, som du ikke kan gøre rede for i forhold til, hvem der er afsendere. Du kan dog slå fast, at alle dine erhvervede Bitcoins i princippet er anvendt til test og udvik- ling af software. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed sker ved en samlet, konkret vurdering efter en række kriterier, fx om rentabilitet. Ikke-erhvervsmæssig virksomhed kaldes undertiden hobbyvirk- somhed, fordi afgrænsningsproblemerne ofte vil opstå i forbindelse med visse former for virksomhed, der synes at have private formål som de primære. Disse private formål kan fx være boligformål, eller sportsinteresser, som fx rid- ning, hestevæddeløb og sejlads, eller det kan være dyrehold, som fx heste, kani- ner, fjerkræ eller lignende. Hobbyvirksomhed har på den ene side fælles træk med erhvervsvirksomhed, men er på den anden side karakteriseret ved, at systematisk indtægtserhvervel- se ikke er det afgørende formål for skatteyderen. Ved den type virksomheder, hvor indehaverens personlige indsats er det væsentligste aktiv, vil virksomhe- den ofte blive anset for at være en hobbyvirksomhed, medmindre den fremstår som professionelt anlagt, hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens ud- dannelse. Skattestyrelsen vurderer, at modtagelse af donationerne mfl. (49,50 BTC + 14,11 BTC) skal sidestilles med virksomhedsindkomst i forbindelse med hob- byvirksomhed, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Din test og udvikling af software falder derfor inden for den private sfære, og udspringer af din tekniske og ideologiske interesse for blockchain-teknologien. Om din private interesse i forhold til test og udvikling af software lægges til grund, at du er uddannet datalog og har under hele dit ungdoms- og voksenliv været engageret i samfundsudvikling, herunder særligt hvordan matematik, kryptografi og teknologi kan udvikle samfundet i en mere decentral retning. Ved siden af din professionelle karriere som softwareudvikler i forskellige virk- somheder, har du i din fritid, i perioden 2011-2013, udviklet på nogle pro- grammer til at opbevare Bitcoins i såkaldte wallets. Efter de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, må en erhvervsvirksomhed dels have et vist omfang, dels være etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapi- tal og arbejdsindsats. Skattestyrelsen finder på det foreliggende grundlag, at formålet med at opnå et økonomisk overskud ved din aktivitet i perioden 2011 til 2013 ikke har været et element af nogen særlig betydning, og at aktiviteten herudover har været i et mindre omfang. På den baggrund finder Skattestyrelsen ikke, at den mangeåri- ge faste praksis for karakterisering af en erhvervsmæssig virksomhed kan anses for opfyldt. Derimod findes din personlige interesse for blockchain-teknologien, at være den bærende årsag til, at du har udviklet programmer til at opbevare Bitcoins i wal- lets. 12 Hvis hobbyvirksomhed 0g anden ikke erhvervsmæssig virksomhed giver ind- tægt; beskattes en eventuel nettoindkomst efter SL $ 4, stk. 1, litra a, jf. afsnit C.C.1.1.2 i Den juridiske vejledning. Nettoindkomsten er personlig indkomst. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af indtægt ved hobbyvirksomhed. Donationerne mfl. på i alt 63,61 BTC (49,50 BTC + 14,11 BTC) er modtaget i indkomstårene 2011-2013 0g udgør samlet en værdi af 1.416 kr . De 14,11 BTC vurderes at have en anskaffelsessum på 0 kr . da det ikke været muligt for dig, at redegøre for erhvervelsen af disse. Nettoindkomst i hobbvvirksomheden fordelt på indkomstår: <table> |:-------------------------|:-----------------------------------------------|:----------------------------------------------------| | Indkomstår | Donationer | Værdi DKK | | 2011 2012 2013 2014 2015 | 16,65 BTC 32,21 BTC 0,63 BTC 0,00 BTC 0,01 BTC | 276,07 kr. 1.083,26 kr. 57,50 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. | | Ialt | 49,50 BTC | 1.416,84 kr. | </table> Kilde: Modtaget transaktionsoversigt: Excel-filen 'Donations' . Ved omregning til DKK anvendes oplyste 'Bitcoin Value' . Det samlede beløb på 1.416,84 kr . udgør samtidig anskaffelsessummen for de erhvervede Bitcoins. Indkomstårene vil dog ikke blive genoptaget; da den nor - male ligningsfrist er overskredet; jf. skatteforvaltningslovens $ 26, stk. 2 I forhold til en senere afståelse af disse Bitcoins fremgår det af SKM2019.7.SR: "Er der derimod tale om erhvervede eller producerede aktiver , som indgår i hobbyvirksomheden som følge af driftsaktiviteten heri; kan sådanne aktiver ef- ter Skattestyrelsens opfattelse ikke afstås skattefrit; da disse aktiver ikke udgør indkomstgrundlaget eller en del heraf. Avance eller tab ved afståelse af sådanne driftsaktiver anses for omfattet af virksomhedsindkomsten; jf. statsskattelovens S 4. IDen Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.2. er det anført: "Der vil være en formodning for, at den erhvervsdrivende har modtaget aktivet med henblik på senere omsætning, men hvis den næringsdrivende afkræfter denne formodning 0g beviser , at aktivet ikke er indgået i omsætningsformuen; altså at det er erhvervet som anlægsformue eller til privat brug vil beskatnin - gen ske efter de almindelige regler for afståelse af den pågældende type aktiv. Efter Skattestyrelsen opfattelse har det formodningen imod sig, at de erhverve - de bitcoins ikke er modtaget med henblik på videresalg eller med henblik på at 13 indgå i hobbyvirksomheden på et senere tidspunkt. Skattestyrelsen bygger dette på, at alle erhvervede Bitcoins i princippet er anvendt i hobbyvirksomheden til løbende test 0g udvikling af software: Det er endvidere Skattestyrelsens opfat- telse; at selvom hobbyvirksomheden i senere indkomstår indstilles, vil de tidli- gere erhvervede Bitcoins stadig være en del af hobbyvirksomhedens virksom- hedsindkomst 0g skal dermed beskattes efter statsskattelovens $ 4, stk. 1, litra a ved afståelse på et senere tidspunkt. Til støtte for Skattestyrelsens opfattelse henvises til Vestre Landsrets tilkende- givelse i IfS 1996, 177 VL. Sagen viser efter Skattestyrelsens opfattelse; at en hobbyvirksomhed, kan være "passiv' i mange år for at blive "aktiv" igen på et senere tidspunkt; når et aktiv afstås; 0g sagen viser også, at aktiver ikke auto- matisk overgår til 1l 'privat anvendelse , blot fordi hobbyvirksomheden indstilles i en periode. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse; at en delafståelse af de erhvervede do- nationer mfl. i relation til din hobbyvirksomhed i indkomståret 2017, skal be- skattes efter statsskattelovens $ 4, stk. 1, litra a. Salg af 200 Bitcoins i indkomståret 201Z Skattestyrelsen vurderer ud fra ovenstående gennemgang, at dine samlede fortjenester ved salg af 200 BTC i indkomståret 2017 skal indgå i din skat- tepligtige indkomst. Fortjenester skal medregnes som personlig indkomst; jf. personskattelovens $ 3, stk. 1. Fortjenester ved afståelse af Bitcoins efter stats - skattelovens $ 4, stk. 1 0g litra a (hobbyvirksomhed) og $ 5, stk. 1, litra a (spe- kulation) er ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven; hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf. Fortieneste ved salg af 200 Bitcoins kan herefter gøres således op: <table> |:-----------|:----------------|:--------------|:-----------------|:-----------------| | Dato | Salg BTC | Anskafsum DKK | Salgssum DKK | Fortjeneste DKK | | 24-05-2017 | 99,99853510 BTC | 2.832,94 kr. | 1.659.465 73 kr. | 1.656.632,79 kr. | | 14-06-2017 | 99,99903723 BTC | 1.744,76 kr. | 1.810.126 69 kr. | 1.808.381,93 kr. | | Ialt | 199,9975723 BTC | 4.577,70 kr. | 3.469.592 42 kr. | 3.465.014,72 kr. | </table> Kilde vedrørende salgssummer: Modtaget handelsoversigt: Excel-filen 'Køb 0g salg af Bitcoins' . Fordelingen af opgiorte fortieneste mellem hobbyvirksomhed og spekulation: <table> |:----------------|:----------------------|:---------------|:-------------|:---------------| | Fordeling | Klassifikation | BTC Afståelse. | Andel i pct. | Fortjeneste | | Hobbyvirksomhed | Statsskattelovens S 4 | 14,0634981 BTC | 7,03 | 243.590,53 kr. | </table> 14 <table> |:------------|:----------------------|:----------------|:-------|:----------------| | Spekulation | Statsskattelovens S 5 | 185,9340742 BTC | 92,97 | 3.221.424,19 kr | | Ialt | | 199,9975723 BTC | 100,00 | 3.465.014,72 kr | </table> Kilde: Modtaget handels- 0g transaktionsoversigt: Excel-filerne 'Køb 0g salg af Bitcoins' , 'Transactions samt 'Donations' Opgørelse af dine fortjenester foretages under hensyntagen til FIFO- princippet. Kolonnen Anskafsum DKK' vedrørende spekulation er dermed opgjort ved at beregne anskaffelsessummen på de første 100 BTC solgt, fordelt på de købte Bitcoins , de værdiansatte modtagne donationer samt de akkumule- rede Bitcoins du ikke har kunnet gøre rede for herefter beregnes anskaffelses - summen på de næste 100 BTC solgt. Akkumulerede Bitcoins du ikke har kun- net gøre rede for indgår i beregningerne med anskaffelsessummen kr. 0. Læs nedenstående afsnit omkring vores begrundelser for anvendelse af FIFO - princippet. Vedrørende salg af Bitcoins skal din personlige indkomst dermed forhøjes med 3.465.015 kr . Tildeling 08 salg @f Bitcoin Cash (BCH)i indkomståret 201Z Det er vores opfattelse; at tildelingen af 222,43 BCH er skattefri på tildelings - tidspunktet den 1. august 2017, idet tildelingen må anses som en del af de alle- rede eksisterende Bitcoins 0g dermed også anskaffet i samme hensigt. Dette in- debærer, at beskatningen af Bitcoin Cash først finder sted ved din veksling af disse til 30,67413 BTC henholdsvis den 18.0g 28. august 2017, såfremt der fo- religger spekulation henholdsvis hobbyvirksomhed se SKM2018.104.SR I spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger spekulation 0g hobbyvirksomhed hen- vises til ovenstående gennemgang. Anskaffelsessummen ved afståelse af din beholdning af Bitcoin Cash skal efter vores opfattelse; opgøres særskilt 0g ikke sammen med dine Bitcoins Salgs- summen for den tildelte beholdning %f Bitcoin Cash skal fuldt ud medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst; jf. personskattelovens $ 3, stk. 1, da den skattefrie tildeling ikke meåfører en fradragsberettiget anskaffel - sessum. Fortjeneste ved salg af Bitcoin Cash kan herefter gøres således op: <table> |:-----------|:-------------|:-------------|:---------------|:----------------| | Dato | Bitcoin Cash | Kurs BCH USD | Salgssum DKK | Fortjeneste DKK | | 18-08-2017 | 22,44 BCH | 702,0000 USD | 99.781,89 kr. | 99.781,89 kr. | | 28-08-2017 | 199,99 BCH | 589,0229 USD | 737.875,35 kr. | 737.875,35 kr. | | Ialt | 222,43 BCH | | 834.657,24 kr. | 834.657,24 kr. | </table> 15 Kilde: Kurser for Bitcoin Cash er fundet ved opslag på Bitcoincharts.com vedr . Kraken.com, hvor kryp- tovalutaen er solgt. Fordelingen af opgjorte fortjeneste mellem hobbyvirksomhed 0g spekulation: <table> |:----------------|:----------------------|:--------------|:--------------|:---------------| | Fordeling | Klassifikation | Andel i pct:. | BCH Afståelse | Fortjeneste | | Hobbyvirksomhed | Statsskattelovens S 4 | 7,03 | 15,6368 BCH | 58.676,40 kr. | | Spekulation | Statsskattelovens S 5 | 92,97 | 206,7932 BCH | 775.980,84 kr. | | Ialt | | 100,00 | 222,43 BCH | 834.657,24 kr. | </table> Kilde: Modtaget handels- 0g transaktionsoversigt: Excel-filerne 'Køb 0g salg af Bitcoins' . Ved tildelingen af Bitcoin Cash vurderes anskaffelsessummen til kr . 0, idet der ikke foreligger en modydelse. Fortjenesten opgøres derfor til salgssummen: Vi har ikke anvendt FIFÖ-princippet 1 'forhold til Bitcoin Cash. Læs nedenstående afsnit omkring vores begrundelser for ikke at anvende FIFO-princippet. Vedrørende salg af Bitcoin Cash skal din personlige indkomst dermed forhøjes med 834.657 kr . Din samlede personlige indkomst vedrørende salg af kryptovaluta forhøjes med 4.299.672 kr. FIFQ-princippet Bitcoins: I ovenstående opgørelse af fortjenester vedrørende Bitcoins anvendes FIFO- princippet. Ved et salg af en del af beholdningen af Bitcoins (delafståelse) , 0g særligt i til- fælde hvor der er foretaget flere køb af Bitcoins, kan det være vanskeligt at iden- tificere de solgte Bitcoins, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare. Såfremt det ikke er muligt at identificere solgte Bitcoins , er det heller ikke mu- ligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte Bitco- ins. Statsskattelovens $ 5, stk: 1, litra a, forudsætter , at tab 0g gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum 0g afståelsessum for det pågældende formuegode; men be- stemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en behold - ning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekula - tionshensigt. Når det ikke er muligt at identificere de solgte Bitcoins ved delafståelser 0g dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i be - holdningen først anskaffede Bitcoins indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse. 16 Dette princip kaldes FIFO (First In First Out). Samme princip er indført i bl.a. aktieavancebeskatningsloven 0g kursgevinstloven. Se også SKM2018.104.SR, SKM2018.13O.SR, SKM2O18.288.SR 0g SKM2019.10.SR, hvor Skatterådet fandt; at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser . Ovenstående regelsæt omkring FIFO gælder også ved delafståelser af Bitcoins i forbindelse med hobbyvirksomhed (statsskattelovens $ 4), jf. SKM2O19.7.SR Bitcoin Cash: Iovenstående opgørelse af fortjenester vedrørende Bitcoin Cash anvendes FI- FO-princippet ikke ISKM2019.67.SR tager Skatterådet stilling til denne problemstilling . Skatte- rådet fandt, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip i statsskat - telovens $ 5, stk. 1, litra a, 0g undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det til- fælde; hvor der sker delafståelser af et formuegode; som ikke er enkeltvis identi- ficerbart. Idet det er muligt at identificere de solgte Bitcoin Cash, kan fortjene - sten opgøres som forskellen mellem afståelsessummerne 0g anskaffelsessum - men. Ovenstående regelsæt omkring aktiv-for-aktiv princippet vurderes også at gæl - de ved afståelser af Bitcoins Cash i forbindelse med hobbyvirksomhed (stats- skattelovens $ 4) Restbeholdninger ud fra klassifikation Efter afståelse af 200 Bitcoins i indkomståret 2017 fordeler restbeholdningen af Bitcoins sig på følgende måde fordelt på hobbyvirksomhed 0g spekulation: <table> |:----------------|:-----------------|:----------------|:--------------|:--------------------| | Fordeling | Beh. før frasalg | Salg - BTC | Tilgang BTC | Rest pr. 31.12.2017 | | Hobbyvirksomhed | 63,613846 BTC | 14,0634981 BTC | 0,000032 BTC | 49,5503799 BTC | | Spekulation | 359,177300 BTC | 185,9340742 BTC | 30,67413 BTC | 203,9173558 BTC | | Ialt | 422,791146 BTC | 199,9975723 BTC | 30,674162 BTC | 253,4677357 BTC | </table> Kilde: Sammendrag fra tidligere tabeller . Afståelser af disse restbeholdninger i efterfølgende indkomstår skal opgøres ef ter FIFO-metoden. Hvis du både får fortjeneste og tab ved dine handler , skal du som udgangspunkt oplyse fortjeneste fra dine salg i rubrik 20 på årsopgø - relsen 0g tab i rubrik 58 på årsopgørelsen: Du må ikke modregne tabet i fortjenesten. Dinehandlermed Bitcoins på Kraken Skattestyrelsen kan ikke imødekomme dit forslag om at forhøje din per- sonlige indkomst med 10.382.652 kr, for indkomståret 2018. Det lægges til grund, at du; for den del af de solgte Bitcoins, som vedrører ikke- 17 identificerbare Bitcoins, har anvendt gennemsnitsmetoden Ifølge SKAT-1-MAJ-2019 skal fortjenester ved salg af disse Bitcoins opgøres efter FIFO-metoden, jf. ovenstående afsnit. Første_Bitcoinsalg 28,10809 BIC: Salget af 'Konvertering-2 , 28,10809 BTC, er identificerbar og fortjene- sten kan opgøres efter Aktiv-for-Aktiv-metoden; jf: din egen opgørelse. Det har således været muligt at spore den oprindelige anskaffelse ved- rørende de solgte Bitcoins, hvorfor FIFO-metoden ikke anvendes i dette tilfælde: <table> |:-----------|:-------------|:---------------|:-----------------|:-----------------| | Dato | Salg - BTC | Anskafsuml | Salgssum | Fortjeneste | | 01-01-2018 | 28,10809 BTC | 734.875,35 kr. | 2.417.993,63 kr. | 1.683.118,28 kr. | </table> Kilde: Din beretning 2018 samt Skattestyrelsens opgørelse (excel-fil fremsendt pr. mail til din repræsentant) Andet 0g tredje Bitcoinsalg 49,99795 BTC + 49,99905 BTC: Skattestyrelsen har anvendt FIFO-metoden ved opgørelsen af fortjene- ster ved salg af 49,99795 BTC + 49,99905 BTC henholdsvis den 01.01.2018 0g 03.01.2018,jf. din beretning 2018: <table> |:-----------|:-------------|:--------------|:-----------------|:-----------------| | Dato | Salg - BTC | Anskafsum | Salgssum | Fortjeneste | | 01.01.2018 | 49,99795 BTC | 479,95 kr. | 4.376.564,45 kr. | 4.376.084,50 kr. | | 03.01.2018 | 49,99905 BTC | 3.056,72 kr . | 4.376.660,73 kr. | 4.373.604,02 kr. | | Ialt | 99,99700 BTC | 3.536,67 kr. | 8.753.225,18 kr. | 8.749.688,51 kr. | </table> Kilde: Din beretning 2018 samt Skattestyrelsens FIFO-opgørelse (excel-fil fremsendt pr. mail til din repræsentant) . Dine samlede fortjenester ved salg af i alt 128,10509 BTCi 2018 udgør 10.432.807 kr. Det du i din redegørelse kalder Konvertering-1, Konvertering 2 0g Købt-2011-2012 er i Skattestyrelsens opgørelser nedenfor akkumuleret 0g benævnes 'Spekulation' , 08 donationer benævnes 'Hobbyvirksom- hed' , jf. SKAT-1-MAJ-2019. Efter afståelse af 128,10509 BTCi 2018 fordeler restbeholdningen af dine Bitcoins sig på følgende måde fordelt på hobbyvirksomhed 0g spekula- tion: 18 <table> |:----------------|:----------------------|:-----------------|:--------------|:----------------| | Fordeling | Klassifikation | Beh. før frasalg | Salg - BTC | Rest 31.12.2018 | | Hobbyvirksomhed | Statsskattelovens $ 4 | 49,550380 BTC | 24,78017 BTC | 24,77021 BTC | | Spekulation | Statsskattelovens $ 5 | 203,91736 BTC | 103,32492 BTC | 100,59243 BTC | | Ialt | | 253,46774 BTC | 128,10509 BTC | 125,36265 BTC | </table> Kilde: Skattestyrelsens FIFO-opgørelse (excel-fil fremsendt pr. mail) Fordelingen af opgjorte fortjenester mellem hobbyvirksomhed 0g spe- kulation: <table> |:----------------|:----------------------|:----------------|:-------------|:------------------| | Fordeling | Klassifikation | BTC - afståelse | Andel i pct. | Fortjeneste | | Hobbyvirksomhed | Statsskattelovens $ 4 | 24,78017 BTC | 19,3 % | 2.018.083,06 kr. | | Spekulation | Statsskattelovens $ 5 | 103,32492 BTC | 80,7 %. | 8.414.723,74 kr. | | Ialt | | 128,10509 BTC | 100,0 % | 10.432.806,79 kr. | </table> Kilde: Skattestyrelsens FIFO-opgørelse (excel-fil fremsendt pr. mail) Skattestyrelsen foreslår ud fra ovenstående gennemgang, at dine sam- lede fortjenester ved salg af 128,10509 BTC i indkomståret 2018 skal indgå i din skattepligtige indkomst. Fortjenester skal medregnes som personlig indkomst; jf: personskattelovens $ 3, stk. 1. Fortjenester ved afståelse af Bitcoins efter statsskattelovens $ 4, stk. 1, litra a (hobbyvirk- somhed) og $ 5, stk. 1, litra a (spekulation) er ikke omfattet af arbejds- markedsbidragsloven, hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf. Afståelser af din Bitcoin-restbeholdning 1 efterfølgende indkomstår skal opgøres efter FIFO-metoden: Hvis du både får fortjeneste 0g tab ved dine handler, skal du som udgangspunkt oplyse fortjeneste fra dine salg i rubrik 20 på årsopgørelsen 0g tab i rubrik 58 på årsopgørelsen. Der er for landsretten fremlagt en række artikler om bitcoins, herunder Ingeniø - rens artikel "Hvordan virker Bitcoins?" offentliggjort den 27.maj 2011 (bilag C) Ingeniørens artikel "Bitcoins: Økonomisk revolution eller ny it-boble?" offent- liggjort samme dato (bilag D) 0g Berlingske Tidendes netavis' artikel "Ny digi- tal valuta kan ikke spores" offentliggjort den 31.maj 2011 (bilag J). Der er desuden fremlagt udskrift fra internetarkivet "waybackmachine" for mt- 11 gox com's hovedside pr. 12 juni 2011 (bilag A) 0g for mtgoxc com' = s underside "Trade data" pr. samme dato (bilag B). 19 på bitcointalkorg den 13. august 2011. Den 15. august 2011 skrev han i samme tråd bla at 11 _ maybe I can make a dime or two on providing this service going forward. As noted on the wiki; my goal is to provide this for free, and running it on donations" _ på bitcointalk org den 23. november 2011, hvor han præsenterede den som han havde udviklet. Den 25.november 2011 skrev han i tråden at alt var gratis, 08 omtalte muligheden for 11 donations" 0g udgiften til servere på 50 USD om måneden: på bitcointalkorg med en besked den 10. juli 2012 Der er fremlagt nogle udskrifter om kursudviklingen på bitcoins. Det drejer sig om en udskrift fra bitcoincharts.com med kursudvikling (inkl. rådata) på Mt. Gox 1.januar 2011 19.juni 2011, en udskrift fra bitcoincharts.com med kurs- udvikling (inkl. rådata) på Mt. Gox 1.januar 2011 10. januar 2013 0g en ud- skrift fra bitcoincharts.com med kursudvikling (inkl. rådata) på Intersango 1. januar 2011 10. januar 2013 samt en udskrift fra bitcoincharts.com med kurs- udvikling (inkl. rådata) på Kraken 1.januar 2017 10. januar 2018. på bitcointalkorg med en besked den 27.marts 2014. Forklaring har forklaret, at han er uddannet datalog 0g altid har været fascine - ret af kryptografi 0g software. Hanhørte første gang om bitcoins i foråret 2011 fra en kollega. Han brugte derefter al sin fritid på at læse om og forstå bitcoins, herunder skrive software. Det var i 2011-12 et fritidsprojekt. I februar 2013 blev han ansat i en østrigsk virksomhed, hvor han udviklede software til bitcoins. I efteråret 2014 var han medstifter af en virksomhed, som i dag har 270 ansatte på internationalt plan: Han stoppede af private årsager i virksomheden for ca. 112 år siden. Han fik i foråret 2011 af 'kollegaen at vide; at man kunne få bitcoins gratis på en hjemmeside Det fremgik af hjemmesiden; at man tidligere havde kunnet få 5 bitcoins, men det var nu alene 0,01 bitcoin Han så ikke i 2011 artiklerne om bitcoins; som er fremlagt i sagen (bilag C, D og J). Hans første køb den 14. juni 2011 skete som led i hans interesse for at forstå bitcoins. Han overførte den 9.juni 2011 150 euro plus et gebyr på ca. 7 euro til en bankkonto i Frankrig. Fem dage senere fik han en mail fra Mt. Gox om; at beløbet var konverteret til USD 0g til rådighed på hjemmesiden; hvorefter han 20 købte bitcoins. Han var klar over, at prisen for bitcoins svingede, og at bitcoins var steget i værdi, men det var ikke motiverende for købet. På Bitcoin Forum annoncerede han i august 2011 den API, som han havde ud- viklet for at gøre det enklere at have en bitcoin wallet på en mobiltelefon. Han er optaget af at udvikle software og løse komplicerede problemer og blive aner- kendt for sin indsats, hvilket han blev på Bitcoin Forum. Han købte bitcoins den 21. oktober 2011, da han skulle bruge bitcoins i sit ud- viklingsarbejde og teste softwaren med transaktioner med større beløb. Det in- teresserede ham ikke, at der i 2011 havde været store prisudsving på bitcoins. Han foretrak en stabil pris, som gav ro til at udvikle en sikker software. Det var i 2011 almindeligt, at man gav bitcoins til hinanden. Han udlovede f.eks. en bitcoin til den første, som brugte hans wallet, og til den med det bedste forslag til, hvor en bitcoin kunne bruges. Han har givet en bitcoin til i hvert fald fem personer, som installerede hans software. Der kom desuden flere brugere af hans wallet og for at holde sig skarp i arbejdet med softwaren, ville han have lige så mange bitcoins, som den bruger med flest bitcoins. Han købte derfor flere bitcoins den 30. november 2011. Han kunne som administrator se andre brugeres beholdning af bitcoins, men brugerne kunne ikke se de andres beholdninger. Han følte en moralsk forplig- telse over for dem, der brugte hans software mere og mere. Hvis han lavede fejl, kunne deres bitcoins gå tabt. Nogle havde mere end 100 bitcoins, og på et tids- punkt havde en bruger 6.500 bitcoins. Alle brugerne på Bitcoin Forum havde en bitcoin-adresse. Han går ud fra, at han har modtaget bitcoins fra nogen, som ville anerkende hans arbejde med softwaren. Da han i 2012 flyttede til USA, aftalte han med et amerikansk firma, at han uden betaling ville udvikle en software, så bitcoins kunne købes via mobiltelefonen i stedet for over firmaets hjemmeside. Han testede softwaren i Wells Fargo og på et apotek (kæden CVS), hvor han begge gange købte bitcoins for 100 USD, hvor- til kom et gebyr på 2,29 USD. Da han skulle forlade USA, havde han 1.100 USD i kontanter. I stedet for at be- tale et gebyr i forbindelse med hjemrejsen til Danmark købte han bitcoins af en person, som han tidligere havde mødt til et møde om bitcoins. Han vil tro, at han var opmærksom på, at prisen på bitcoins var steget, men husker ikke, hvordan de nåede frem til prisen. 21 Når han i beskeden den 10. juli 2012 på Bitcoin Forum (bilag L) nævner "BS&T" er det en sarkastisk henvisning til "Bitcoins Savings and Trust" , hvor en bruger påstod; at han kunne forrente bitcoins med 7 % om ugen; svarende til 3.000 % om året. Han begyndte at sælge bitcoins i 2017, da det gik op for ham, at de var steget meget i værdi, så han bLa. kunne indfri sine lån Når man handler med bitcoins, får man en fornemmelse af, hvor meget prisen varierer. Anbringender Part erhvervede Bitcoins tilbage i 2011-2012 med en spekulationshensigt; jf. stats - skattelovens $ 5, litra a, 0g at det ikke er påvist, at fortjenesten vedrørende salg af modtagne gaver skal beskattes som virksomhedsaktivitet; jf. statsskatte- lovens $ 4, litra a. Det er vigtigt at understrege; at denne sag ikke handler om, hvad Bitcoin er i dag men hvad Bitcoin var i 2011-2012 0g hensigt dengang. Bitcoin Den 31. oktober 2008 offentliggjorde Satoshi Nakamoto (pseudonym) sin forsk- ningsartikel (White Paper) om Bitcoin: Heri beskrev Bitcoins opfinder; hvad formålet med Bitcoin var, og hvordan Bitcoin-protokollen skulle fungere. Det fremgik af artiklen; at det udtrykkelige formål med Bitcoin var at skabe et nyt betalingssystem. Den 3.januar 2009 blev systemet gjort tilgængeligt for alle med internet. Syste- met blev herefter testet af brugere. Den 22 maj 2010 blev Bitcoins første gang brugt til at købe varer med i den ik- ke-virtuelle verden (amerikaneren købte to pizza'er for 10.000 Bitcoin). var i 2010 ikke bekendt med Bitcoin. hørte første gang om Bitcoin i foråret 2011 er uddannet datalog 0g han har i hele sit ungdoms- og voksenliv været engageret i samfundsudvikling herunder særligt hvordan matematik, kryptologi 0g teknologi kan udvikle samfundet i en mere decentral retning: 22 har arbejdet professionelt med softwareudvikling siden han fik sin kandidatgrad i datalogi på Aarhus Universitet i 2001.I alle årene har været beskæftiget på fuld tid og levet af at udvikle software. blev første gang bekendt med Bitcoin i foråret 2011, idet en kollega fortalte ham om fænomenet. fandt emnet interessant_ Herefter studerede teknologiens egenskaber 0g muligheder. Det var navnlig mulighederne for at ændre den måde, at verdens samhandel 0g kom - munikation fungerede på, som udgjorde et væsentligt moment for senere køb af Bitcoins. Bitcoin-teknologien kunne blive en helt ny platform for transaktioner 0g meddelelser troede han på det tidspunkt. anså ikke Bitcoins som en økonomisk 11 'investering' men som noget nyt og spændende inden for hans felt. Han var drevet af faglig nysgerrighed for denne nye teknologi, som samtidig måske kunne være med til at skabe et helt nyt betalingsmiddel. Derudover var Bitcoins også ~ på dette tidspunkt - ~ bare en 11 'sjov ting som skulle 1 nørdes"_ købte første gang ca 10 Bitcoin for 1.173 kr. ijuni 2011 ville i 2011 også gerne 71 se giraffen" . Én ting er at læse om "det der Bitcoin" . Noget andet er at få det mellem fingrene. På dette tidspunkt kunne man købe Bitcoins kontant via brev til sælgere, som man sendte kontanter til. Den dengang 40-årige fandt dog dette lidt specielt:. Han spurgte derfor en bekendt; hvor man ellers kunne købe Bitcoins, 0g blev henvist til spillekortshjemmesiden; Mt. Gox. købte den 14.juni 2011 første gang 10,69 Bitcoin for 1.173 kr. (215 USD). Formålet var at prøve dette fænomen af. bestrider, at dette køb skete 1 spekulationsøjemed. Det gøres gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet sin bevisbyrde for at tilsidesætte forklaring i forhold til dette køb. havde på dette tidspunkt ikke lavet noget program til Bitcoins; 08 han havde heller ikke planer herom. Han ville se, hvad det var for noget. Han købte som nævnt disse Bitcoins på en hjemmeside ved navn Mt. Gox. Mt. Gox blev ikke stiftet som børs for handel med Bitcoins. Mt. Gox var en hjem- meside, som blev stiftet i 2006 med det formål; at personer, som havde en inter- esse for spillekortene "Magic: The Gathering Online" , kunne bytte spillekort med hinanden. 23 Ijuli 2010 besluttede stifteren af Mt. Gox-hjemmesiden amerikaneren Person 2 at det på hjemmesiden Mt. Gox også skulle være muligt at købe 0g sælge Bitcoins. Det bestrides selvsagt ikke, at der blev købt 0g solgt Bitcoins på Mt. Gox (det er 'præcist det; som har oplyst i sagen) Men at lægge til grund; at Mt. Gox udgjorde noget; der lignende en reguleret børs, bestrides 0g er ikke dokumenteret ved bilag A-B. Mt. Gox besad 0g offentliggjorde oplysninger om, hvad Bitcoins blev købt 0g solgt til på Mt. Gox' hjemmeside ~ ikke andet. Der eksisterede ikke børser for Bitcoins som der gør i dag' eller børser sammenlignelige med, hvad der anses som en professionel handelsplatform for finansielle aktiver. Efterfølgende i løbet af sensommeren 2011 blev aktiv på bloggen bitcointalk.org, hvor mulighederne ved Bitcoins blev diskuteret:. andet køb af ca 7O Bitcoins for 1.206kr. i oktober 2011 Iaugust 2011 oplyste iet indlæg på bitcointalk.org, at han ville prøve at bygge sit eget program til at 'opbevare Bitcoin (såkaldt "Wallet"') . Dette pro - jekt blev kaldt For en udenforstående kan det måske virke som en stor opgave at lave et program: Men for en entusiastisk IT-nørd som var det en naturlig ting at prøve af. Den 21. oktober 2011 købte 70,41 Bitcoins for 1.206 kr. (200 USD) , som han ville prøve af til dette formål. tredje køb af ca. 121 Bitcoins for 2 025 kr.inovember 2011 Ioktober 2011 omdøbte 0g videreudviklede 08 kaldte programmet Han skrev på bitcointalk.org at han nu havde lavet dette program. kunne se, at der kom flere brugere af programmet. Brugere stolede på programmet; da de begyndte at opbevare Bitcoins i programmet. Idet der kun skal en lille softwarefejl til for at miste de Bitcoins, man opbevarer - i app'en er det meget vigtigt; at software udvikles med stor omhu. Derfor valgte at prøve at have samme niveau af Bitcoins i app'en som de brugere der havde flest. Ved at have mere på spil følte at han kunne holde sig skarp når han lavede software, som andre brugere brugte til at opbevare deres Bitcoins. Derfor købte han den 30.november 2011 for 2.025 kr. Bitcoins (121,73 stk.). Økonomisk var beløbet irrelevant for privatøkonomi; men det handlede for ham om at have 71 'skinin the ga- me" 24 hensigt var således ikke at spekulere i nogen værdistigning men at vise, at han selv stolede på sit eget hyggeprojekt. begyndte at modtage Bitcoins i gaver bad ikke om betaling for sin udvikling af sit program. Han 0g andre entusiaster overførte løbende Bitcoins mellem hinanden for at afprøve forskelli - ge programmer. Værdien af disse Bitcoins var på dette tidspunkt økonomisk set komplet ubetydelig ~ både objektivt set 0g i forhold til samlede økonomi (feks. 276 kr. i 2011) Som nævnt var aktiviteten en ren fritidsinteresse, 0g gav alle sine udviklede programmer gratis til andre, som også var velkomne til at videreud - vikle og bruge program; som de ønskede Der var nogle; som frivil- ligt forærede Bitcoins til formentlig som et udslag af gavmildhed over, at udviklede software, som han gratis stillede til rådighed for andre. Hvis en person modtager gaver; er disse gaver i udgangspunktet skattepligtige: Dette er parterne enige om. er således helt enig i, at han skal betale skat af modtagne gaver på 276 kr. i 2011 0gi alt 1.416,84 kr. for hele perioden dette uanset; om der er tale om Bitcoins eller andre gaver. Dette drejer sagen sig ikke om. Sagen drejer sig om, hvorvidt skal beskattes af et senere salg af de gaver, han modtog i perioden 2011-2015. Ialt blev det til 49,5 Bitcoins i gaver. De første gaver blev modtaget den 13. au- gust 2011 0g de sidste den 13. juli 2015. samlede antal modtagne gaver fordeler sig således: <table> |:-----|:----------------|:-------------| | Ar | Gaver | Værdi DKK | | 2011 | 16,65 Bitcoins. | 276,07 kr. | | 2012 | 32,21 Bitcoins | 1.083,26 kr. | | 2013 | 0,63 Bitcoins | 57,50 kr | | 2014 | 0,00 Bitcoins | 0,00 kr. | | 2015 | 0,01 Bitcoins | 0,00 kr. | | Ialt | 49,50 Bitcoins | 1.416,84 kr | </table> Den væsentligste andel ses at være modtaget i perioden 2011-2012 0g er fordelt på 37 gaver. Ialt er der modtaget 749 gaver; hvoraf de fleste består af overførs- ler i 2014-2015 på 0,00001 Bitcoins; som har en værdi tæt på 0 kr. 25 flyttede med sin familie til USA i 2012 flyttede med sin familie til Silicon Valley i USA. Dette skete i 2012 Flytningen skyldtes, at daværende arbejdsgiver ønskede ham tætte- re på selskabets hovedkontor. har i hele sit voksenliv haft et fuldtidsarbejde, som han 2 kombineret med sit familieliv har brugt stort set al sin tid på. Mens levede i USA, blev han opmærksom på, at regninger ofte blev betalt på det lokale apotek. Feks. havde et selskab (BitInstant) lavet et system som bl.a. muliggjorde, at kunder kunne betale deres regninger hos apoteket (i stedet for at skulle gå i banken). Mens levede i USA, talte han med en ansat ved BitInstant; som hav - de lavet et system; hvor man kunne købe Bitcoins i tusindvis af banker 0g apo- teker i hele landet gennem selskabet MoneyGram. MoneyGram bruges af man- ge mennesker i USA til at betale regninger. Ved hjælp af BitInstant's system kunne man gå ind iet apotek eller en bank og betale en "regning' 71 måde købe Bitcoins. Det var en lidt bøvlet proces, fordi MoneyGram ikke var bygget til det formål, men det virkede. indså, at hvis han ændrede så app'en kommunikerede med BitInstant; ville processen mel- lem brugeren; MoneyGram og BitInstant fungere meget bedre. øn- skede ikke, 0g fik ikke, betaling for denne softwareændring. Men han følte, at det var vigtigt for hans brugere = 0g Bitcoin generelt - at det blev nemmere at anskaffe sig Bitcoins . Softwaren skulle testes, 0g derfor gik indien filial af Wells Fargo (en bank i USA) og købte ca. 15 Bitcoins (100 USD) gennem MoneyGram og BitInstant. Det samme forsøgte han hos CVS (en apotekskæde i USA) . Begge dele virkede: Det bemærkes igen at ingen spekulationshensigt havde ved disse køb- 0g hans familie rejste hjem til Danmark igen i sensommeren 2012 Forud for familiens hjemrejse havde overskydende amerikanske kontanter. Han havde ikke noget at bruge disse USD til i Danmark. Han byttede dem derfor til Bitcoins fra en amerikansk ven den 20. juli 2012, da det var billi - gere end at betale vekselkurs i en dansk bank. Da kom til Danmark, beholdt han blot disse Bitcoins, da han ikke manglede danske kroner. Igen var der ingen spekulationshensigt 26 Omtale af Bitcoin i pressen Skatteministeriet gør gældende; at forklaring skal tilsidesættes; idet Skatteministeriet henviser til to artikler fra den 27.maj 2011 i Ingeniøren 0g en artikel i Berlingske den 31.maj 2011. har ikke hørt om disse artikler forud for denne sag. fastholder; at Bitcoin stort set var uomtalt i 2011. Bitcoin fik først bredere opmærksomhed i 2013 i kraft af Danmarks Radios indslag om emnet "So ein Ding" fra oktober 2013. Denne dokumentar fra DR fremkom mere end 1 år efter, at havde købt sine sidste Bitcoins. Dokumentaren afspejler, hvordan Bitcoin blev brugt 0g anset i 2013. To DR-journalister tager bl.a. rundt i butikker i København 0g Berlin for at betale med Bitcoin-apps på deres mobilte- lefoner. Bitcoin omtales konsekvent som et muligt betalingsmiddel om end omtalerne bærer præg af, at dette ikke rigtig tages seriøst Omtalen i indslaget omhandler ikke Bitcoins som investeringsobjekt; men handler derimod om hvorvidt Bitcoins kan blive et fremtidigt betalingsmiddel. Bitcoins var fortsat mest 'for sjov" 0g hvis man ønskede at modtage gratis Bitcoins kunne man f.eks. skrive sin email-adresse op til et nyhedsbrev eller lignende. Som eksempel herpå nævnes en konference i San Jose om Bitcoin i 2013, hvor selskabet Coinbase gratis gav 0,01 Bitcoin til alle, som sendte deres wallet- adresse til selskabet. Bitcoins udgør uden tvivl et finansielt aktiv i dag - men det var ikke tilfældet for over 10 år siden Bitcointalk org chat Det er ikke holdbart; når Skatteministeriet gør gældende; at forkla- ring skal tilsidesættes idet Skatteministeriet henviser til ytringer i chat-diskussionen på hjemmesiden bitcointalk.org. 0g gav appen gratis væk Det var ønske; at appen skulle forblive gratis. At andre frivilligt donerede penge til ham; formentlig i taknemmelighed over dette arbejde var selvfølgelig noget, som valgte at gengælde taknemligheden ved at anvende donationerne til at dække udgifter til servere. Ichatten beskrev sin begejstring over, at der faktisk er interesse for appen; 0g at han tilmed har modtaget gaver, som han har besluttet at bruge til at dække nogle server-udgifter til sit ~projekt. Idet der var tale 27 om gaver, har det selvsagt været op til selv at afgøre, hvad han ville bruge gaverne eller donationerne til. udvikler gratis software til Bitcoinfællesskabet; 0g han tog kærkomment imod donationer; som kunne hjælpe til at dække udgifter forbundet med app'en hvilket i praksis dog viste sig at være begrænset. "Donation income' er i virkeligheden meget lidt visende for, hvad disse dona- tioner var gaver, formentlig af taknemlighed over, at gratis stillede sin app til rådighed. er imidlertid hverken ekspert i engelsk eller re- vision; hvorfor det ikke er rimeligt; at han skal stå til regnskab for et ordvalg i et indlæg han skrev for snart 10 år siden. Heller ikke kom- menterer på afgørelsen SKM 2014.226 SR, er udtryk for, at opfattede sit sind væ- ret "business" . Han levede af det fuldtidsjob, som han havde. Han var, da han skrev indlægget; udmærket klar over, at visse virksomheder 'spekulerede = i Bitcoins. Spekulation var imidlertid ikke 0g er fortsat ikke hans egen bevæg grund. Prisernefor Bitcoin Det er også uholdbart, når Skatteministeriet gør gældende, at for- klaring om hensigten med sin erhvervelse af Bitcoins skal tilsidesættes, idet den omstændighed; at priserne på Bitcoins ændrede sig i sig selv må medføre, at der skulle have foreligget en spekulationshensigt hos ved det første køb af Bitcoins for 1.173 kr. 0g efterfølgende. købte sine Bitcoins i 2011 0g 2012 Der er ingen særlig prisudvikling op til var bekendt med, idet der på daværende tidspunkt ikke var nogen offentlig kurs for Bitcoins. Med undtagelse af spillekorthjemmesiden Mt. Gox' data fra 2011 er de grafer; som er fremlagt i sagen; efterfabrikerede Der var slet ikke dengang -i2011 el- ler 2012 en sådan fokus på prisudviklingen for Bitcoins. De efterfølgende gra- fer om Bitcoins prisudvikling kan i hvert fald ikke anvendes til at illustrere, hvad måtte have tænkt, da han købte sine Bitcoins. Det kan derimod konstateres at første køb i 2011 var et køb af ca. 10 Bitcoins til 1.173,27 kr. Dette svarer til en pris på ca. 110 kr. pr. Bitcoin. Dette er en højere stykpris, end betalte for alle tre køb i 2012 I 2012 købte 28 sine Bitcoins i gennemsnit til ca. 50 kr. pr. Bitcoin: Således kan det læg ges til grund, at ikke på det tidspunkt, hvor han købte Bitcoins, kan have været motiveret af nogle prisstigninger. Tværtimod. købte Bitcoins inden den gennemsnitlige prisstigning i 2013 0g inden den omfangsrige medieomtale. Der er således ingen objektive momenter, der taler for, at købte sine Bitcoins i 2011-2012 med spekulationshensigt. Antallet af købte_Bitcoins Skatteministeriet gør gældende, at fordi købte 10 Bitcoins for 1.173 kr., skal hans forklaring om, at hans køb var båret af interesse, tilsidesættes. Skatteministeriets ræsonnement er her, at han hypotetisk kunne have købt fær- re Bitcoins, hvis han alene interesserede sig for det tekniske i Bitcoins. Denne argumentation er i sin natur urimelig, fordi den forsøger at vende en bevisbyrde mod hvilket er forkert; jf. ordlyden af statsskattelovens $ 5,hvorefter borgerens forklaring lægges til grund, medmindre andet godtgøres . Derudover gav det slet ikke mening at købe for så få Bitcoins. Købene skete via hjemmesider i udlandet (Japan), 0g igennem disse blev en bestilling gennemført via udenlandske bankoverførsler, hvilket i sig selv udløser gebyrer. Hvis man f.eks. købte for 100 kr. Bitcoins, ville man formentlig have haft en anskaffelses - sum på omkring 150 kr: pr. Bitcoin i gebyrer osv. Transaktionsomkostningerne ved at købe Bitcoins på det tidspunkt gjorde det således ulogisk at købe for så lidt. Derudover er 10 Bitcoins ikke meget at 'teste med" Endelig var de beløb, som der her er tale om, ubetydelige for priva - tøkonomi både dengang 0g i dag; Om noget understøtter beløbenes beskedne størrelse haft et ønske om at foretage en 'investering' 1 Bitcoin ville han have købt for et beløb, som bare nogenlun- de svarende til hans økonomiske formåen. Skatteministeriet/Skattestyrelsen nedsatte i 2017-2018 særskilte enheder med fokus på virtuelle valutaer. Det kan synes hensigtsmæssigt, da man godt kan forstå, hvis Skatteministeriet er af den opfattelse, at personer, som købte Bitco- ins i 2017 ~ i kraft af medieomtale 0g prisudvikling osv . formodningsvist må have haft en spekulationshensigt. Det er bare ikke det; som denne sag omhandler. Denne sag handler om hensigt i 2011 0g 2012 position er således ikke at anfægte, at det meget vel kan tænkes, at Bitcoins på et tidspunkt skiftede karakter til et spekulationsobjekt. Dette kan 29 være relevant for personer, som købte Bitcoins i 2017 0g frem; men ikke for som købte i enhelt anden tid. solgte i 2017 0g igen i 2018 en del af sine Bitcoins, da de - til hans overraskelse var blevet mange penge værd. Denne sag omhandler salg i 2018. Iøvrigt begyndte Skattestyrelsen i 2018 at udtale sig om, at den oprindelige af- gørelse fra 2014 slet ikke havde noget med spekulationsbeskatning at gøre. særlige forhold har aldrig haft en spekulationshensigt, da han købte Bitcoins. Eller for den sags skyld, da andre gav nogle til ham i gave. Det følger direkte af statsskattelovens $ 5, litra a, retspraksis 0g den skatteretli- ge litteratur i sin helhed, at udsagn må lægges til grund, medmin- dre objektive omstændigheder taler imod. har ikke ved sine handlinger demonstreret; at hans hensigt skulle være utroværdig: Tværtimod illustrerer handlinger efter erhvervel- sen af de omhandlede Bitcoins i den grad, at han ikke havde en spekulations - hensigt, idet følgende gør sig gældende: 1 Part erhvervede sine første Bitcoins af ren nysgerrighed, 2 Part 1 har anvendt Bitcoins som test i softwareudviklinger, 3 Part 1 har udviklet teknologiske løsninger med Bitcoins, 4 Part 1 udviklede i årene 2011 til 2012 5. Part 1 var dermed en af landets førende eksperter i at fremme en udbredelse af Bitcoins som valuta ikke som spekulationsinstrument 0g blockchain-teknologi som sådan, 6. De beløb, som brugte på sin interesse, var ubetydelige for privatøkonomi; 08 7 faktisk brugte flere penge på sin hobby end værdien af Bitcoins gav anledning til, fordi han netop ikke var drevet af noget økonomisk spekulationsmotiv. Der er således ikke nogen objektive momenter, som tilsiger en tilsidesættelse af forklaring Derimod er det opfattelse, at Skattestyrelsen anlægger en kunstig argumentation baseret på en efterrationalisering af prisudviklingen i Bitcoin: Skattestyrelsen foretager således slet ikke en vurdering af, om aktivet er blevet konkret erhvervet med en spekulationshensigt. 30 Endvidere gør gældende, at Skattestyrelsen har foretaget en prak- sisændring i relation til sin vurdering af Bitcoin. DeBitcoins som harkøbt Skatteministeriet har gjort gældende; at selv hvis Skatteministeriet ikke kan godtgøre en spekulationshensigt hos for alle eller visse af de købte Bitcoins , jf. statsskattelovens $ 5, litra a, er disse Bitcoins alligevel undergivet beskatning efter statsskattelovens $ 4, litra a. Skatteministeriets argumentation er uholdbar, fordi aldrig har dre - vet nogen virksomhed. Han har haft en hobby . Hvis en IT-entusiast køber noget; som han bruger til sin hobby , kan det ikke anses som et omsætningsaktiv formålet med købet er jo ikke at sælge dette. har netop aldrig solgt noget som helst:. Definitorisk kan der derfor slet ikke være tale om et omsætningsaktiv, når man henser til de Bitcoins, som har aldrig solgt Bitco- ins som en vare. DeBitcoins som har fået i gave Ser man på de Bitcoins; som enig med Skatteministeriet i (0g det er også det, som han fra starten har givet udtryk for) at han går ud fra, at de Bitcoins, som han modtog i gaver, skyldes tak - nemmelighed hos personer; som har brugt den software, som han har lavet. Det skal dog holdes for øje, at aldrig har solgt noget eller forsøgt at gøre dette har blot stillet en service gratis til rådighed for omverdenen. er enig i, at han skal beskattes af de Bitcoins; som han modtog i gave på det tidspunkt, hvor han fik disse Bitcoins i gave. Dette med den værdi; som gaven havde; da han modtog den. Det bemærkes, at såvel Skattestyrelsen som Skatterådet i SKM2O19.78.SR kom frem til, at Bitcoins modtaget som gave afstås skattefrit efter statsskatteloven. Det blev fremhævet i afgørelsen at en gevinst ved afståelse af Bitcoins som ud- gangspunkt ikke er skattepligtig 0g tab ved afståelse af samme som udgangs- punkt ikke giver adgang til fradrag jf. statsskattelovens $ 5, litra a, 0g at gave- modtageren ikke har en spekulationshensigt. 31 Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed (også kaldet næring) 0g ikke-erhvervsmæssig virksomhed (også kaldet hobbyvirksomhed) er relevant i forhold til spørgsmålet om fradrag for underskud. Hobbyvirksomhed 0g næringsvirksomhed har det tilfælles, at der skal sælges et produkt. Forskellen kan derimod navnlig ligge i intensiteten den personlige interesse 0g rentabiliteten Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse; at Skattestyrelsen ikke mener, at de modtagne gaver kan betragtes som et salg af softwareprodukter til kunder, 0g at fortjenesten af en efterfølgende værdistigning fra gaverne ikke kan beskattes som næringsvirksomhed. Denne betragtning er enig med Skattesty - relsen i. De modtagne gaver er udtryk for gavmildhed 0g er ikke en transaktion med en ydelse 0g en modydelse: Der er slet ikke tale om "salg" har aldrig solgt sin software, 0g dis- kussionen om næring er slet ikke relevant. Et senere salg af de modtagne gaver har ikke karakter af indtægter i forbindelse med hobbyvirksomhed; idet der ikke har været tale om et salg af softwarepro- dukter til kunder. Fortjenesten ved et sådant salg af de modtagne gaver kan derfor ikke beskattes efter statsskattelovens $ 4, litra a, ved afståelse på et senere tidspunkt. Skatteministeriet har gjort gældende; at for så vidt angår de købte bitcoins er skattepligtig fordi købene er udtryk for spekulation. købte ved seks handler på 13 måneder bitcoins for 12.320,56 kr. uden han har kunnet påvise nogen anvendelse af eller nogen konkrete anven- delsesmuligheder for de indkøbte bitcoins. første køb blev desuden foretaget den første dag hvor bitcoin-kursen steg efter betydelige kursfald, efter bitcoin-kursen ellers var steget med over 3.000 % gennem en periode på et halvt år. For så vidt angår alle 2art erhvervet ved køb, er i alle tilfælde skattepligtig fordi erhvervelsen er sket som led i ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Når bitcoins indgår i en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, skal gevinster med- regnes som en del af indkomsten; jf. statsskattelovens $ 4, idet de ikke udgør en del af indkomstgrundlaget 0g derfor ikke er gjort skattefrie efter statsskatte - lovens $ 5, stk. 1, litra a. Overordnet om bitcoins 32 Skatteministeriet henviser generelt til beskrivelsen af bitcoin-systemet i SKM 2014.226 SR. Skatteministeriet fremhæver i den forbindelse at bitcoins trods beskrivelsen som en virtuel valuta - i højere grad har karakter af et immaterielt aktiv end en valuta. Kursen på bitcoins er ikke underlagt nogen central styring, men afhæn - ger alene af udbud 0g efterspørgsel, 0g det samlede antal bitcoins er maksime- ret til 21 mio , som senest vil være dannet i 2140. Skatteministeriet fremhæver endvidere, at bitcoins som følge af de meget bety- delige kursudsving (som også fandt sted i 2011 0g 2012, hvor købte sine bitcoins) ikke er egnet som betalingsmiddel. Både i 2011 0g i dag er bitcoins et aktiv med betydelige spekulative elementer. Det at besidde bitcoins kan slet ikke sammenlignes med erhvervsaktiver eller sædvanlige investeringsaktiver. Erhvervsaktiver som maskiner 0g bygninger kan give et afkast i form af produkter/varer, de kan udlejes 08 være redskaber i en almindelig erhvervsvirksomhed. Værdisætninger på investeringsmidler som aktier 0g obligationer er knyttet til den almindelige økonomiske samfundsud- vikling herunder om det "går godt" ierhvervslivet osv. Man "opbevarer'" hel- ler ikke bitcoins for at bruge dem som betalingsmidler: Kursudviklingen er alt for voldsom. Gevinsterne på dekøbte_bitcoins er skattepligtige som følge af spekulation Efter statsskattelovens $ 5, stk. 1, litra a, er køb foretaget i spekulationsøjemed ikke omfattet af skattefritagelsen for formueforøgelser ved salg af den skat- tepligtiges ejendele. Indkomst opnået ved spekulationskøb henregnes derfor til den skattepligtige indkomst. Det følger af retspraksis; at vurderingen af, om der foreligger spekulation; skal foretages på baggrund af de objektive omstændigheder i forbindelse med købet 0g salget af det pågældende aktiv. Den skattepligtiges forklaring spiller når den ikke er understøttet af objektive kendsgerninger ~ naturligt nok en mindre rolle, da forklaringen risikerer at blive påvirket af det resultat; som den skat- tepligtige ønsker at opnå. Hvis det efter denne vurdering må lægges til grund; at spekulationshensigten har spillet en ikke uvæsentlig rolle, vil gevinsten være skattepligtig mens den omvendt vil være skattefri; hvis spekulationshensigten har været uvæsentlig: Der kan således ikke opstilles et krav om, at spekulation er hovedformålet. I vurderingen inddrages aktivets "karakter" . Jo mere spekulativt et aktiv er, jo nemmere anses aktivet erhvervet i spekulationsøjemed. Bitcoins er ihøj grad et spekulativt aktiv . 33 seks køb af bitcoins er under hensyntagen til bitcoins karakter, manglende behov for de købte bitcoins samt tidspunkterne for køb 0g salg sket i spekulationsøjemed. Til støtte herfor henviser Skatteministeriet til omstændighederne ved første køb 0g omstændighederne ved de efterfølgende køb. købte bitcoins første gang den 14. juni 2011 på Mt. Gox hvis hjem- meside dengang havde det indhold, der fremgår af udskriften fra internetarki- vet 'waybackmachine" for den 12juni 2011 (bilag A). Som det fremgår, betegnede Mt. Gox sig som en bitcoin-børs, 0g der var på hjemmesiden fire hovedfaner: Én om bitcoins, en anden om køb af bitcoins, en tredje om salg af bitcoins 0g en fjerde om avanceret handel, herunder mulighed for automatiseret handel. Endvidere var der en graf med prisudviklingen over de seneste 48 timer 0g et link til en underside med yderligere handelsinformationer ("Trade data'"). På denne underside var det muligt at se udviklingen over kursen i de seneste 48 timer, kursen i "all time' (altså fra handlens påbegyndelse) markedsdybden (antallet af købere 0g sælgere samt købs- 0g salgsantal, der er ved forskellige kurser) 0g en "mega graf" jf. udskriften for undersiden Trade data for den 12 juni 2011 (bilag B). Det af under sagens skriftveksling anførte om, at der 'i2011-2012 [ikke eksisterede] informationer om "prisudvikling" eller andre forhold som i dag' hvor Bitcoins har fået karakter af et egentligt aktiv. Bitcoins blev alene handlet på markedspladser (en form for digital Den Blå Avis) 0g ikke på børser; som der er mulighed for i dag" er dermed ikke korrekt. Det er heller ikke korrekt; når anfører, at "På tidspunktet for køb var Bitcoins uomtalt i offentligheden" Ide fremlagte artikler fra maj 2011 (bilag C, D og J) 0g dermed ca. 2 uger før første bitcoin-køb er omtalt bitcoins, de betydelige værdistigninger 0g udsigten til yderligere værdistigninger. køb den 14.juni 2011 skete efter (bl.a.) disse artikler 0g i umiddelbar forlængelse af en markant udvikling i bitcoin-kursen; jf. grafen over kursen på Mt. Gox med tilhørende rådata fra hjemmesiden bitcoincharts.com. Fra den 1.januar 2011 til den 1.juni 2011 steg kursen fra 0,3 til 9,57, altså en kursudvikling på 3.190 %. Ijuni 2011 fortsatte kursen med at stige frem til 8. juni 2011, hvor kursen nåede et maksimum på 31,9, dvs. en stigning på 10.633 % siden 1.januar 2011 0g 333 % siden 1.juni 2011. 34 Fra den 8. til den 12juni 2011 var der betydelige kursfald, idet kursen faldt til 10,3, dvs. et fald på 67,7 %. Den 13.juni 2011 begyndte kursen igen at stige, 08 dagen efter - den 14. juni 2011 ~ købte 10,696 bitcoins til en kurs på 20,13, dvs. 36,7 % lavere end den hidtidige makskurs 6 dage tidligere. Det er dermed heller ikke korrekt, når under skriftvekslingen har anført; at "Der er ingen særlig prisudvikling op til første køb . [blev] bekendt med Bitcoins i 2011. Herefter studerede intensivt teknologiens egenskaber 0g muligheder Det kan ikke lægges til grund; at ikke skulle have konstateret den meget markante kursudvikling 0g ikke var bekendt med prisudviklingen på tidspunktet for sit første køb som led i disse 'intensive studier" . Prisudviklin- gen har efter det foreliggende også været tydeligt afspejlet på hjemmesiden; hvor købte sine første bitcoins (mtgox.com) jf. udskrifterne fra hjemmesiden (bilag A 0g B). køb af mere end 10 bitcoins var desuden unødvendigt for at opfylde de (inkonsistente) formål, som har angivet i form af undersøgelse af teknologi 0g praktisk anvendelse, at støtte op 0m bitcoins af personli - gelideologiske grunde og placering i sin egen software, for at vise tillid til den. De omstændigheder, som Skatteministeriet har påvist; medfører; at der ikke kan lægges vægt på motivforklaringer. De anvendelsesmuligheder; som har omtalt; har han ikke påvist sin egen anvendelse af, 0g under alle omstændigheder kan anvendelsesmulighe- derne ikke forklare omfanget af køb 0g salg af bitcoins. I modsætning til, hvad hævder, udgør det endvidere ikke et tilnær- melsesvis objektivt forhold; der taler imod spekulation; at ifølge ham selv ikke anså 1.173,27 kr. (svarende til beløbet; som første gang køb- te bitcoins for) for et beløb af økonomisk betydning i 2011 ~ og navnlig ikke når henses til efterfølgende køb. At køb for begrænsede beløb ikke udelukker spekulationshensigt illustreres af Børsens artikel af 6. november 2017 om bitcoin-investoren (bilag K), som også illustrerer det uholdbare i insisteren på, at bitco- ins i 2011 ikke var et egentligt aktiv. Ibeskeden på bitcoin-forummet bitcointalkorg af 10.juli 2012 (bilag L) ~ 0g dermed ca. et år efter første køb 08 en uge før hans sidste køb ~ ud- viste da også stor bevidsthed om økonomiske forhold. 35 Ibeskeden på bitcointalk org af 27. marts 2014 (bilag M) hvor kom med sin egen udlægning af den første skatterådsafgørelse om bitcoins; jf. SKM 2014.226 SR, anførte også i tilknytning til sin omtale af; at afgørelsen ikke omfatter tilfælde; hvor der er ageret på en måde, der minder om spekula- tion, at most of us do that'" (altså agerer på en måde, der minder om spekula - tion) På baggrund af det ovenfor anførte skal det lægges til grund, at spekulation var et ikke uvæsentligt element ved første køb af bitcoins. spekulationshensigt ved det første køb understøttes også af efterfølgende køb 0g salg. har ikke redegjort nærmere for, hvorfor han købte yderligere bitco- ins i 2011 0g 2012, eller hvorfor han solgte sine bitcoins igen i 2017 0g 2018. Købene kan ikke forklares ud fra de formål, som selv har anført, 0g de yderligere køb taler derfor for, at samtlige køb er foretaget i spekulationsø- jemed; navnlig i lyset af, at ubestridt ikke havde (for)brugt de bitco- ins, som han allerede havde købt (og modtaget på anden vis). andet køb 0g tredje køb, den 21. oktober 0g 30.november 2011, blev desuden foretaget efter et betydeligt fald i bitcoin-kursen i løbet af efteråret 2011,jf. graferne over kursudviklingen på bitcoinbørserne Mt. Gox 0g Inter - Sango med tilhørende rådata fra hjemmesiden bitcoincharts com (bilag F hen- holdsvis G) Ved sit andet køb den 21. oktober 2011 erhvervede 70,41 bitcoins til en kurs på 2,84. Ved sit tredje køb, der fandt sted allerede godt en måned senere, den 30. november 2011, købte yderligere 121,73 bitcoins på bitcoin-børsen InterSango til en kurs på 2,33 EUR, svarende til en kurs på ca. 3,13 USD . Ved sit sidste køb, den 20. juli 2012, købte ligeledes en større mæng - de bitcoins (125 stk:) 0g denne gang til et beløb på mere end det samme som samtlige hidtidige køb (dvs. mere end en fordobling af den samlede anskaffel- sessum) 0g igen uden nogen påvist ikke-spekulativ årsag; Heller ikke salg er forklaret ud fra de anførte formål. Det kan deri- mod konstateres, at der forud for salgene i både 2017 (24. maj 0g 14. juni) 0g 2018 (1. 0g 3. januar) havde været en positiv kursudvikling jf: grafen med tilhø- rende rådata fra hjemmesiden bitcoincharts.com for Kraken com (bilag H), hvor solgte sine bitcoins. 36 Idet samtlige køb herefter skal anses for foretaget i spekulationsøjemed; er skattepligtig af gevinsten på de købte bitcoins. Gevinsterne på alle bitcoins er skattepligtige som følge af virksomhedsudøvelse Det fremgår udtrykkeligt af statsskattelovens $ 4, litra a, at indtægter fra en hvilken som helst virksomhed, herunder virksomhed, der ikke er næring (som omtales særskilt) , betragtes som skattepligtig indkomst:. Statsskattelovens $ 5, stk. 1, litra a, 1. pkt; , indebærer bla at indtægter ved salg af den skattepligtiges ejendele ikke er skattepligtig Bestemmelsen afspejler dermed den grundlæggende sondring mellem indkomst i statsskattelovens $ 4 0g formuen (indkomstgrundlaget) i statsskattelovens $ 5. Ioverensstemmelse med retspraksis er det afgørende for, om indtægter fra ik- ke-erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtige; hvorvidt indtægten vedrører selve indkomstgrundlaget; eller om den må anses for en sædvanligt forekom- mende løbende indtægt. Statsskattelovens bestemmelser giver således ikke grundlag for at sondre mellem; om en indtægt er erhvervet ved erhvervsmæs - sig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Under de foreliggende omstændigheder; hvor det = som også erkendt af er sandsynligt, at årsagen til donationerne fra tredjemænd er udviklin- gen af men omvendt er ganske usandsynligt; at fremmede per- soner skulle sende donationer til netop Part de, at donationerne ikke skyldtes Den- ne bevisbyrde har ikke løftet. udvikling af et it-program af en kvalitet 0g karakter, som brugere ville honorere, skal anses for udøvelse af virksomhed i skattemæssig forstand. Det understøttes af; at aktiviteten havde et ikke ubetydeligt omfang (ifølge ud- dannelse 0g erhverv 0g blev videreført i den virksomhed, hvor også blev ansat. Donationerne fra brugerne af software kan ikke anses for gaver, som har hævdet, men har uanset at de er erlagt frivilligt - karakter af vederlag for anvendelse af it-program 0g eventuelt støtte til hans udviklingsaktivitet. beskeder på bitcointalk org af 13. 0g 15. august 2011 i (bilag N) samt beskeden af 25. november 2011 i it-udvikling havde karakter af ikke-erhvervsmæssig virksomhed; der var baseret på indtjening ved frivillige donationer fra brugere 0g andre interesserede Ibeskederne redegjor- 37 de dels for sine forretningsmæssigt orienterede planer med dels for sin donation income" i form af donationer fra tredjemænd. bitcoins erhvervet som led i hans ikke-erhvervsmæssige virksom- hed skal efter karakteren af bitcoins herunder som betalingsmiddel; anses for et omsætningsaktiv i virksomheden. Særligt for så vidt angår de bitcoins, som har erhvervet ved donation fra tredjemænd, gælder det, at de har karakter af sædvanligt forekommende løbende indtægt i anledning af udvikling af it-programmet ja, faktisk den eneste indtægt. Der er således heller ikke grundlag for at anse de donerede bitcoins for gaver. Imidlertid er det under alle omstændig- heder uden betydning for skattepligten; om de pågældende bitcoins blev over - ført som 1 'gaver' eller på baggrund af en aftale herom; jf. også statsskattelovens S 4, litra c Der er desuden intet grundlag for at anse nogen af bitcoins for en del af et indkomstgrundlag idet bitcoins ikke kan danne grundlag for nogen indkomsterhvervelse. har da også erkendt, at hans bitcoins har karakter af et driftsaktiv" Det er ikke rigtigt når har anført; at han ikke er skattepligtig af ge- vinsten på sine bitcoins, fordi de er 11 anvendt i virksomheden"- Gevinsten fra salg af bitcoins er derfor skattepligtig, jf. statsskatte- lovens $ 4, litra a. Dette understøttes af principperne om vederlagsnæring, som er udtryk for, at et aktiv bliver en del af (nærings)virksomhedens omsætningsaktiver, når aktivet er modtaget som (usædvanligt) vederlag. Særligt om administrativ praksis har flere gange anført; at Skattestyrelsen skulle have ændret sin praksis vedrørende beskatning af bitcoins. har imidlertid hverken redegjort for, endsige dokumenteret; indhol- det af den hævdede praksis , som skulle være ændret; eller gjort nogen anbrin- gender gældende i anledning heraf, selvom Skatteministeriet siden svarskriftet har bestridt, at der foreligger nogen praksisændring De opfordringer, som har fremsat vedrørende praksisspørgsmålet 0g nogle anførte antagelser herom er i lyset heraf også uden betydning for sagens afgørelse. 38 Der er derfor ikke noget grundlag for, at kan undgå beskatning af sin gevinst på bitcoins som følge af en bindende administrativ praksis. Landsrettens begrundelse 0g resultat Spørgsmålene i sagen er i første række, om køb af bitcoins i 2011-12 må anses for foretaget i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens S 5, stk. 1, litra a, 0g om indkomst ved salg af bitcoins modtaget som donationer skal beskattes efter statsskattelovens $ 4, litra a. Bitcoins er en virtuel valuta, som ikke handles på et reguleret marked, 0g som har meget begrænsede praktiske anvendelsesmuligheder f.eks. som betalings- middel i almindelig samhandel. købte seks gange i perioden fra juni 2011 til juli 2012i alt 359,18 bitcoins for i alt 12.320,56 kr. Markedet for bitcoins har været præget af store værdisvingninger, 0g der var også iden nævnte periode betydelige kursuds- ving for bitcoins herunder i tiden lige inden købte bitcoins første gang den 14. juni 2011. har forklaret; at han fra foråret 2011 brugte sin fritid på at forstå bitcoins ligesom han var klar over, at prisen på bitcoins svingede: udviklede en særlig software til bitcoins; som han annoncerede på Bitcoin Forum den 13. august 2011. Landsretten lægger på denne baggrund til grund, at allerede fra købet af de første bitcoins i juni 2011 havde en betyde- lig indsigt i bitcoins, herunder i markedet for bitcoins 0g de store kursudsving med deraf følgende muligheder for betydelige fortjenester ved handel med bitcoins. Efter en samlet vurdering finder landsretten herefter, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins har spillet en sådan rolle ved køb af bitcoins i 2011-12, at han må anses for at have foretaget købene i spe- kulationsøjemed. Den omstændighed, at også foretog købene som følge af en faglig interesse i at forstå bitcoins 0g udvikle software hertil, kan ikke føre til et andet resultat. gevinst ved salg af de købte bitcoins er derfor skattepligtig i medfør af statsskattelovens $ 5, stk. 1, litra a. Landsretten lægger til grund; at i 2011-12 drev hobbyvirksomhed, hvor han udviklede en særlig software til bitcoins. Denne software blev stillet gratis til rådighed for den enkelte bruger. modtog i 2011-12 donationer på i alt ca. 49 bitcoins. Han har forkla- ret; at han går ud fra, at han modtog disse bitcoins fra personer, som ville aner - kende hans arbejde med softwaren Det fremgår i den forbindelse af et opslag 39 på Bitcoin Forum den 25.november 2011, at håbede, at softwaren fortsat kunne drives via donationer; 0g at han havde udgifter på 50 USD om måneden alene til serverne. Landsretten finder på denne baggrund; at de modtagne donationer i bitcoins må anses for at være knyttet direkte til hobbyvirksomhed, 08 at do- nationerne reelt må anses for eller sidestilles med vederlag for hans arbejde med softwaren til bitcoins. De modtagne bitcoins har ikke karakter af et almin- deligt anerkendt 0g sædvanligt betalingsmiddel; og det kan ikke føre til en an- den vurdering at det blandt personer, der særligt interesserede sig for bitcoins , på daværende tidspunkt måtte være sædvanligt at udveksle bitcoins i form af betaling gaver mv. Landsretten finder herefter, at fortjenesten ved det senere salg af de modtagne bitcoins under de foreliggende omstændigheder må anses for et tillæg til den oprindelige indkomst i hobbyvirksomhed; således at fortjenesten skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens $ 4, litra a, svarende til princip- perne om beskatning ved vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed. Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald skal 1 sagsomkostninger betale 300.000 kr. til Skatteministeriet: Beløbet angår advokatudgifter (inkl. moms) . Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens forløb. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes Isagsomkostninger skal inden 14 dage betale 300.000 kr. til Skatte- ministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a.

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 18. august 2021 BS-19699/2020-VLR (15. afdeling) <anonym>Part 1</anonym> (advokat Niels Gade-Jacobsen) mod Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) Landsdommerne Olav D. Larsen; Jens Røn og Annette Nørby har deltaget i sa- gens afgørelse. Sagen er anlagt den 3. januar 2020. Ved kendelse afsagt af Retten i Horsens den 14. maj 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje - lovens S 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren <anonym>Part 1</anonym> er skattepligtig af en fortjeneste, som han opnåede ved i 2018 at sælge bitcoins . Påstande <anonym>Part 1</anonym> har 'nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet; skal aner - kende; at <anonym>Part 1's</anonym> indkomst for 2018 nedsættes med 10.432.807 kr. Han har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skatteministeriet har påstået frifindelse. Parterne er enige om sagens beløbsmæssige forhold. 2 Sagsfremstilling Skattestyrelsen traf den 21. oktober 2019 afgørelse om ændring af <anonym>Part 1's</anonym> skat. I afgørelsen hedder det bla: 11 'Skattestyrelsens ændringer Indkomståret 2018 Fortjenester ved salg af kryptovaluta med spekulationshensigt er skattepligtig ihenhold til statsskattelovens S 5, stk. 1, litra a. Fortjeneste ved salg af Bitcoins i relation til hobbyvirksomhed er skattepligtig i henhold til statsskattelovens S 4, stk. 1, litra a. Din personlig indkomst forhøjes med (rubrik 20) Sagsfremstilling 0g begrundelse 1. Handel med kryptovaluta 1.1. De 'faktiske forhold Indkomståret 2017 vedrørende salg af kryptovaluta er tidligere behand- let af Skattestyrelsen. Afgørelsen af 1.maj 2019 (sagsid 258155301) er påklaget 0g er i øjeblikket under behandling i Skatteankestyrelsen Denne afgørelse benævnes i det efterfølgende som SKAT-1-MAJ-2019. Efter aftale med din advokat behandler vi indkomståret 2018 ud fra samme forudsætninger, som Skattestyrelsen behandlede påklagede af - gørelse. Faktiske forholdjævnfør tidligere afgørelse SKAI-1 MAI2012 I påklagede afgørelse SKAT-1-MAJ-2019 blev der redegjort for de fakti- ske forhold i forbindelse med din erhvervelse 0g salg af Bitcoins 0g Bitcoin Cash. Du har i din redegørelse 0g beregninger af dine samlede fortjenester for indkomståret 2018 ovenfor taget udgangspunkt i samme faktiske forhold. Disse faktiske forhold følger uredigeret nedenfor: Du er uddannet datalog 0g har under hele dit ungdoms - 0g voksenliv været engageret i samfundsudvikling, herunder særligt hvordan matematik; krypto - grafi 0g teknologi kan udvikle samfundet i en mere decentral retning: Du har arbejdet professionelt med softwareudvikling siden du fik din kandidatgrad i Datalogi på Århus Universitet i 2001. Ialle årene har du været beskæftiget på fuld tid 0g levet af at lave software. Siden februar 2013 har du levet af at lave 3 software for Bitcoin-relaterede virksomheder . I 2014 var du medstifter af <anonym>Virksomhed 1</anonym> 0g har i dag stillingsbetegnelsen CTO (Chief Te- chnology Officer ) . Selskabet er domicileret i USA, 0g har udviklet en af de før - ende teknologier inden for undersøgelse af Bitcoin blockchain. Donationer Din interesse for Bitcoin-teknologien gjorde; at du fra 2011-2013 i din fritid udviklede på nogle programmer til at opbevare Bitcoins (BTC) i såkaldte wal - lets. Du har blandt andet udviklet app'en <anonym>Navn 1</anonym> som er en gratis wal - let til Android. Disse wallet-udviklinger var fritidsaktiviteter , som du ikke fik honorar for . Derimod har du haft to offentlige Bitcoin-adresser , hvor folk, der kunne lide din gratis software, har kunnet indsætte Bitcoins: Bitcoin-adresse <anonym>Bitcoin-adresse 2</anonym> Ide tidlige år, da Bitcoin blev kendt; var det normalt for alle at bruge en forumside; der hedder BitcoinTalk (https:llBitcointalkorgl ) , hvor man havde en donationsadresse i sin 'signature' på sin profil. Denne signatur blev vist i bunden af alle de diskussionsindlæg man lavede Bitcoinadresserne fremgår ik - ke længere af folks profiler , da det blev kendt; at man ved analyse kan spore en persons øvrige Bitcoin-adresser . Den førstnævnte Bitcoin-adresse til donationer blev anvendt i forbindelse med udvikling af software til Bitcoin wallets i programmeringssproget Java <anonym>Navn 2</anonym> er basis software). Den anden Bitcoinadresse til donationer vedrører ud- vikling af app'en <anonym>Navn 1</anonym> Du har brugt to brugerprofiler på BitcoinTalk: <anonym>Profil 1</anonym> har du brugt siden starten Profilen <anonym>Navn 1</anonym> har du brugt kortvarigt De modtagne Bitcoins har du kaldt 'donationer' 0g udgør samlet 49,5031389 BTC. De første donationer blev modtaget den 13. august 2011, 0g de sidste den 13. juli 2015. Samlede donationerne samt værdien heraf: <table> |:--------------------|:--------------------------------------|:-------------------------------------------| | Indkomstår | Donationer | Værdi DKK | | 2011 2012 2013 2014 | 16,65 BTC 32,21 BTC 0,63 BTC 0,00 BTC | 276,07 kr. 1.083,26 kr. 57,50 kr. 0,00 kr. | </table> 4 <table> |:-----|:----------|:-------------| | 2015 | 0,01 BTC | 0,00 kr. | | Ialt | 49,50 BTC | 1.416,84 kr. | </table> Kilde: Modtaget transaktionsoversigt: Excel-filen 'Donations' . Ved omregning til DKK anvendes oplyste 'Bitcoin Value' . Den væsentligste andel ses at være modtaget i perioden 2011-2012 08 er fordelt på 37 donationer. I alt er der modtaget 749 donationer hvoraf de fleste består af overførsler i 2014-2015 på 0,00001 BTC, som har en værdi tæt på 0 kr. Som dokumentation har du fremsendt en transaktionsoversigt kaldet 'dona- tions' , der er genereret via analyseprogrammet Chainalysis Reactor , Program- met er udviklet i regi af din <anonym>Virksomhed 1</anonym> På møde i Skattesty - relsen den 4. december 2018 har du gennemgäet; hvordan programmet virker , herunder hvordan dine fremsendte transaktionsoversigter er generet. Der er endvidere modtaget eksempler på samtaler i Bitcoin chatrooms; hvor der tales om donationer ved udviklingen 0g test af <anonym>Navn 1</anonym> Køb og salg af Bitcoins Du har i alt købt Bitcoins af tre omgange på to børser , fra en privatperson i San Fransisco samt fra to virksomheder i forbindelse med test af integrationen mel - lem din wallet <anonym>Navn 1</anonym> 08 en service fra et firma; der hedder BitIn- stant. Ved denne service kan man gå ind i banker 0g visse butikker i USA 0g købe Bitcoins. <table> |:-----------|:---------------|:-----------|:-----------|:-------------| | Dato | Børs | Køb BTC | Køb Valuta | Køb DKK | | 14-06-2011 | MtGox.com | 10,696 BTC | 215,31 USD | 1.173,27 kr. | | 21-10-2011 | MtGox.com | 70,41 BTC | 200 USD | 1.206,22 kr. | | 30-11-2011 | InterSango.com | 121,73 BTC | 270 EUR | 2.025,96 kr. | | 15-06-2012 | Wells Fargo | 15,64 BTC | 102,29 USD | 603,48 kr. | | 29-06-2012 | CVS | 15,7 BTC | 102,29 USD | 603,94 kr. | | 20-07-2012 | Privatperson | 125,00 BTC | 1.100 USD | 6.707,69 kr. | | Ialt | | 359,18 BTC | | 12320,56 kr. | </table> Kilde: Modtaget handelsoversigt: Excel-filen 'Køb 0g salg af Bitcoins' . Sidste kolonne er tilføjet af Skattestyrelsen. Her anvendes den gennemsnitlige kurs på USD 0g EUR oplyst af Nationalbanken. 12017 sælger du 200 Bitcoins på den amerikanske børs Kraken.com: 5 <table> |:-----------|:-----------|:----------------|:---------------|:-----------------| | Dato | Børs | Salg BTC | Salg - ~ EUR | Salg - DKK | | 24-05-2017 | Kraken.com | 99,99853510 BTC | 223.435,82 EUR | 1.659.465,73 kr. | | 14-06-2017 | Kraken.com | 99,99903723 BTC | 243.852,80 EUR | 1.810.126,69 kr. | | Ialt | | 199,9975723 BTC | 467.288,62 EUR | 3.469.592,42 kr. | </table> Kilde: Modtaget handels- 0g transaktionsoversigt: Excel-filerne 'Køb 0g salg af Bitco - ins' samt 'Transactions' . Køb 0g salg af Bitcoins er verificeret via bankkontoudtog fra Sydbank samt kommunikation med 'pågældende børser i form af mails. Endvidere er modtagne transaktionsoversigt 'Transactions' gennemgået 0g sammenholdt med opslag på Blockchainexplorer .com; som er én blandt mange offentlige tilgængelige hjemmesider, hvor man kan få information om udførte Bitcoin-transaktioner i relation til bestemte Bitcoin-adresser . Transaktionerne blev endvidere gennem- gået på mødet den 4. december 2018 via programmet Chainalisys Reactor . Bitcoin fork pr. 1. august 201Z Imidten af 2017 udarbejdede en gruppe udviklere; der ønskede at øge Bitcoins blokstørrelse; en kodeændring. Endringen; kaldet en 'hard fork' , trådte i kraft den 1. august 2017. Som følge heraf blev Bitcoins blockchain og selve kryptova- lutaen delt i to. På tidspunktet for denne 'hard fork' blev alle ejere af Bitcoins tildelt Bitcoin Cash-enheder , svarende til antallet af Bitcoins i deres behold- ning; Din beholdning af Bitcoin var pr. 1. august 2017 222,43 BTC, hvorfor du fik tildelt 222,43 Bitcoin Cash (BCH) . Iløbet af august 2017 solgte du din beholdning af Bitcoin Cash 0g modtog til vengæld Bitcoins: <table> |:-----------|:-----------|:-----------|:-------------| | Dato | Børs | Salg - BCH | Køb - BTC | | 18-08-2017 | Kraken.com | 22,44 BCH | 2,56298 BTC | | 28-08-2017 | Kraken.com | 199,99 BCH | 28,1115 BTC | | Ialt | | 222,43 BCH | 30,67413 BTC | </table> Kilde: Modtaget handels- 0g transaktionsoversigt: Excel-filerne 'Køb 0g salg af Bitcoins' samt 'Transactions Transaktionerne kan verificeres via modtagne transaktionsoversigt 'Transa- ctions' 0g er sammenholdt med opslag på Blockchainexplorer com. Akkumulerede Bitcoins du ikke_kan gøre rede for Du oplyser , at du i forbindelse med udvikling 08 test af Bitcoin wallet software både har sendt 0g modtaget Bitcoins mellem dig 0g andre softwareudviklere. 6 Det har ikke været muligt for dig at redegøre for hvilke personer du har sendt 08 modtaget til 0g fra. Endvidere har der været transaktioner i forbindelse med øvrige køb eller donationer, som du heller ikke har kunnet gøre rede for . Samlet har disse transaktioner resulteret i, at din beholdning af Bitcoins er forøget med 14,1107071 BTC. Akkumuleringen af Bitcoins er således et residual af de i ovenstående afsnit nævnte transaktioner: <table> |:---------------------------------------------------------------|:---------------| | Transaktioner | Bitcoins | | BTC-beholdning før frasalg af 200 BTC | 422,791146 BTC | | Køb af Bitcoin på MtGox.com og InterSango.com | 359,18 BTC | | Mængden af donationer | 49,5031389 BTC | | 'Overskud' af Bitcoins i forbindelse med udvikling 0g test mv. | 14,1107071 BTC | </table> Kilde: Modtaget handels- 0g transaktionsoversigt: Excel-filerne 'Køb 0g salg af Bitcoins 'Transactions' samt 'Donations' . Ultimo 2017 udgør din beholdning af Bitcoins følgende: <table> |:---------------------------------------------------------------------|:-----------------| | Transaktioner | Bitcoins | | BTC-beholdning før frasalg af 200 BTC | 422,791146 BTC | | Salg af Bitcoins i indkomståret 2017 | -199,9975723 BTC | | Køb af Bitcoins for Bitcoin Cash | 30,67413 BTC | | Bitcoins sendt den 19. december 2017 (delmængde af ikkeredegjorte) | ~0,270448 BTC | | Bitcoins modtaget pr. 22 december 2017 (delmængde af ikkeredegjorte) | 0,27048 BTC | | Beholdning pr. 31-12-2017 | 253,4677357 BTC | </table> Anmodning om bindende svar Den 31. januar 2018 anmoder du om bindende svar . Det blev aftalt med enhe- den 'Bindende Svar 1 (nu benævnt 'PP Bindende Svar 1') 0g med din repræ- sentant; advokat Niels Gade-Jacobsen fra Njord Law Firm, at SKAT (nu Skat- testyrelsen) tager stilling til skatteansættelsen for indkomståret 2017 0g even- tuelt tidligere år. I anmodning om bindende svar , udarbejdet af advokat Niels Gade-Jacobsen, fremgår blandt andet følgende vedrørende din holdning til den 7 skattemæssige ansættelse: ” …. For at fastslå, hvorvidt der foreligger næring, vil et afgørende kriterium være, hvilken placering det pågældende aktiv har i skatteyderens økonomi. Derudover omfatter udtrykket næring den systematiske og professionelle om- sætning af aktiver, som er produceret eller erhvervet med videresalg for 'øje' og med henblik på at opnå et samlet økonomisk overskud. Baseret på de angivne oplysninger, særligt henset til det lave antal transaktioner samt Spørgers be- skedne erhvervelse, er det vores vurdering, at Spørger ikke skal betragtes som værende næringsdrivende med køb og salg af kryptovaluta. …. Baseret på de angivne oplysninger, særligt henset til Spørgers tidlige er- hvervelse af kryptovaluta og den stærke ideologiske interesse for den bagvedlig- gende teknologi, har Spørger således ikke erhvervet Bitcoins i spekulationsøje- med, men ud fra teknologisk og ideelle interesser. Der er endvidere ikke nogle objektive omstændigheder som skulle godtgøre, at der skulle være tale om en spekulationshensigt.” 1.2. Dine bemærkninger Skattestyrelsen har ikke modtaget indsigelse i forhold til tidligere frem- sendte forslag af 19. september 2019. 1.3. Retsregler og praksis … 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Indledningsvist kan Skattestyrelsen fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede Bitcoins. Følgende dokumentation lægges til grund: Din dokumentation for overførsler af Fiat-valuta til din bank, Sydbank fra vekslingstjenesten Kraken. Modtaget CSV-fil fra Kraken med samtlige transaktioner i 2018: Transaktionsoversigter er gennemgået og sammenholdt med op- slag på www.blockchain.com/explorer. De faktiske forhold vedrørende 2018 stemmer overens med på- klagede afgørelse SKAT-1-MAJ-2019. Idet de faktiske forhold beskrevet i påklagede afgørelse SKAT-1-MAJ- 2019 er uændret, er Skattestyrelsens forudsætninger for at træffe afgø- relse for indkomståret 2018 dermed de samme. Skattestyrelsens be- grundelser for den skattemæssige klassifikation af solgte Bitcoins for indkomståret 2018 er dermed også uændret. Nedenfor følger derfor Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser fra SKAT-1-MAJ-2019 uredigeret. Herefter følger Skattestyrelsens forslag til forhøjelse af din personlige indkomst for 2018. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser, jf. SKAT-1-MAJ-2019 Indledningsvist kan Skattestyrelsen fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sa- gen omhandlede Bitcoins. Følgende dokumentation lægges til grund: Din dokumentation for overførsler af Fiat-valuta til og fra din bank, Sydbank. Kommunikation med de børser du har handlet på i form af mails. 8 Modtagne transaktionsoversigter der er gennemgået og sammenholdt med opslag på Blockchainexplorer.com. Bitcoins er et formuegode omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, jf. SKM2014.226.SR, SKM2018.130.SR, SKM2018.104.SR, SKM2018.288.SR, SKM2018.458.SR og SKM2019.10.SR. Avancer og tab ved salg af et formue- gode omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er den skattepligtige ind- komst uvedkommende, såfremt formuegodet ikke er erhvervet i spekulationsø- jemed eller som led i næring. Ad næring I Den juridiske vejledning forstås næring som den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med vide- resalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Det er dog også en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det kon- krete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste. Din interesse for Bitcoin-teknologien gjorde, at du fra 2011-2012 i din fritid udviklede på nogle programmer til at opbevare Bitcoins i såkaldte wallets. Efter det oplyste har du i forbindelse med denne aktivitet modtaget i alt 49,5031389 BTC, der består af 37 donationer. Værdien af de modtagne donationer er oven- for udregnet til 1.416,84 kr. og udgør herved anskaffelsessummen for disse Bitcoins. Vi vurderer på denne baggrund, at donationerne ikke har karakter af indtægter i forbindelse med næringsvirksomhed, idet der ikke har været tale om et egent- lig salg af softwareprodukter til kunder. Endvidere har der ikke været en omfat- tende og systematisk omsætning af et aktiv med det formål at opnå et overskud. Det skal herefter vurderes, hvorvidt de erhvervede Bitcoins er sket i spekula- tionsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Ad spekulation Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, indebærer, at det pågæl- dende formuegode skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Det er hensigten med erhvervelsen på erhvervelsestidspunktet, der er afgørende. Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen. Dette udtrykkes i flere domme ved henvisning til sandsynligheden for fortjene- ste ved videresalg og den rolle, denne spillede ved erhvervelsen. Se hertil UfR 1960.181 H, UfR 1965.229 H, UfR 1976.362 H, UfR 1976.540 H, UfR 1981.245 H, UfR 1985.308 H, UfR 1985.749 H, UfR 1986.308 H, UfR 1986.639 H, UfR 1986.747 H, og UfR 1988.53 H. Det afgørende kriterium i en sådan vurdering er subjektivt, nemlig hensigten med erhvervelsen. Da det kan være overordentligt vanskeligt at bedømme, hvorvidt en erhverver af et formuegode har haft den fornødne subjektive speku- lationshensigt ved erhvervelsen, har domspraksis derfor lagt vægt på de objek- 9 tive omstændigheder ved købet – både før, på og efter erhvervelsestidspunktet. De objektive omstændigheder kan give indikationer af, hvad hensigten med er- hvervelsen har været. En objektiv omstændighed kan eksempelvis være arten af formuegodet eller en forventet prisstigning. Arten af formuegodet: Et sædvanligt spekulationsobjekt er kendetegnet ved, at godet er let omsætte- ligt, at det kun i lav eller ingen grad har en praktisk anvendelsesmulighed, og at der ikke knytter sig nogen særlig veneration hertil. Der knytter sig ikke nogle praktiske anvendelsesmuligheder til Bitcoins, jf. SKM2018.104.SR, SKM2018.288.SR, SKM2018.458.SR og SKM2019.10.SR. Bitcoins kan handles på vekslingstjenester og er således fuldstændig omsætteli- ge, eftersom det er muligt at veksle dem til eksempelvis USD inden for kort tid. Dette var også muligt tilbage i 2011 og 2012, selvom mulighederne var færre. Denne egenskab gør dem særligt velegnet som spekulationsobjekter. Forventet prisstigning: I SKM2018.104.SR, SKM2018.288.SR og SKM2018.458.SR fandt Skatterådet bl.a. med henvisning til den gennemsnitlige prisstigning for Bitcoins siden 2013 og en omfangsrig medieomtale omkring Bitcoins, at spørgerne i alle tre sager havde erhvervet de omhandlede Bitcoins i spekulationsøjemed. Det indikerer således en spekulationshensigt, såfremt at skatteyderen på er- hvervelsestidspunktet har en forventning til, at formuegodet vil stige i værdi i fremtiden. Efter Skattestyrelsens opfattelse udelukker det ikke en spekulations- hensigt, såfremt et formuegode er erhvervet på et tidspunkt, hvor prisen på denne forud for erhvervelsestidspunktet har været gennemsnitligt faldende. Erhvervelsen kan i dette tilfælde konkret være udtryk for en forventning om en fremtidig værdistigning. Dette beror på en konkret vurdering. I SKM2018.104.SR, SKM2018.288.SR, SKM2018.458.SR og SKM2019.10.SR har skatteyderen erhvervet Bitcoins og Ethereum på et tids- punkt, hvor de gennemsnitlige priser for begge virtuelle valutaer er steget mar- kant i perioden forud for spørgers erhvervelser. Du har om hensigten med erhvervelsen af Bitcoins anført, at det var i forlæn- gelse med udvikling og test af software til Bitcoin wallets. Med baggrund i din personlige, faglige og ideologiske interesse for denne teknologi erhvervede du i 2011-2013 i alt 359,18 BTC via køb, 49,50 BTC via donationer samt en reste- rende mængde Bitcoins på 14,11 BTC, som du ikke har kunnet gøre rede for. Selvom du fremhæver personlige, faglige og ideologiske interesser, som bevæg- grund for erhvervelsen af Bitcoins i 2011-2013, indikerer kursudviklingen frem mod dit første køb af Bitcoins, den 14. juni 2011, at det på daværende tids- punkt har været meget sandsynligt, at erhvervelser af Bitcoins som oftest også er sket med spekulation for øje. Af www.blockchain.com, som flere gange dagligt måler den gennemsnitlige kurs fra de største bitcoinbørser, ses følgende kursudvikling målt i USD for pe- rioden siden introduktionen af bitcoins i 2009 og frem til 2018: 10 … På www.blockchain.com indgår den første kurs til en værdi af 0,074 USD den 18. august 2010. Dit første køb sker den 14. juni 2011 på børsen MtGox.com, hvor du køber 10,696 BTC til en kurs på 20 USD. I dette tidsrum er prisen på Bitcoin således steget med en faktor 272. I de foregående 6 måneder er prisen steget med en faktor 50. Henset til kursudviklingen forud for dine køb af 359,18 BTC på to børser, fra en privatperson i San Fransisco samt fra to virksomheder, må forventningen om en eventuel gevinst efter Skattestyrelsens opfattelse også have spillet en ikke uvæsentlig rolle ved erhvervelsen af disse Bitcoins. Den omstændighed, at din hensigt med købet af bitcoins var fagligt og ideolo- gisk begrundet, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke ændre ved, at købet også anses for foretaget med spekulationshensigt. Det er ikke afgørende for vurderingen, at du også har haft andre formål end spekulation ved erhvervel- sen. Det afgørende er, at du også havde spekulation for øje. Skattestyrelsen har i denne forbindelse ligeledes tillagt det vægt, at hvis formålet med købet var fagligt og ideologisk, ville det formål kunne være opnået ved væsentlig mindre investeringer på fx 5 USD – se SKM2018.288.SR. Test af software nødven- diggør ikke en beholdning på de tilkøbte 359,18 BTC til en værdi 12.320 kr. Som følge heraf anses hensigten med købet af 359,18 BTC i 2011-2012, ud over at være af faglig interesse, også for at indeholde en spekulationshensigt. Derved skal gevinster og tab ved afståelse af disse Bitcoins indgå i den skat- tepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinsterne skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Særligt om modtagne donationer mfl.: De modtagne Bitcoins fra andre udviklere og brugere af din software har du kaldt ’donationer’ og udgør samlet 49,5031389 BTC. De første donationer 11 modtager du den 13. august 2011 (0,05 BTC), og din beholdning udgør på det- te tidspunkt 10,767 BTC. Herudover har du samlet modtaget 14,11 BTC, som du ikke kan gøre rede for i forhold til, hvem der er afsendere. Du kan dog slå fast, at alle dine erhvervede Bitcoins i princippet er anvendt til test og udvik- ling af software. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed sker ved en samlet, konkret vurdering efter en række kriterier, fx om rentabilitet. Ikke-erhvervsmæssig virksomhed kaldes undertiden hobbyvirk- somhed, fordi afgrænsningsproblemerne ofte vil opstå i forbindelse med visse former for virksomhed, der synes at have private formål som de primære. Disse private formål kan fx være boligformål, eller sportsinteresser, som fx rid- ning, hestevæddeløb og sejlads, eller det kan være dyrehold, som fx heste, kani- ner, fjerkræ eller lignende. Hobbyvirksomhed har på den ene side fælles træk med erhvervsvirksomhed, men er på den anden side karakteriseret ved, at systematisk indtægtserhvervel- se ikke er det afgørende formål for skatteyderen. Ved den type virksomheder, hvor indehaverens personlige indsats er det væsentligste aktiv, vil virksomhe- den ofte blive anset for at være en hobbyvirksomhed, medmindre den fremstår som professionelt anlagt, hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens ud- dannelse. Skattestyrelsen vurderer, at modtagelse af donationerne mfl. (49,50 BTC + 14,11 BTC) skal sidestilles med virksomhedsindkomst i forbindelse med hob- byvirksomhed, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Din test og udvikling af software falder derfor inden for den private sfære, og udspringer af din tekniske og ideologiske interesse for blockchain-teknologien. Om din private interesse i forhold til test og udvikling af software lægges til grund, at du er uddannet datalog og har under hele dit ungdoms- og voksenliv været engageret i samfundsudvikling, herunder særligt hvordan matematik, kryptografi og teknologi kan udvikle samfundet i en mere decentral retning. Ved siden af din professionelle karriere som softwareudvikler i forskellige virk- somheder, har du i din fritid, i perioden 2011-2013, udviklet på nogle pro- grammer til at opbevare Bitcoins i såkaldte wallets. Efter de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed, må en erhvervsvirksomhed dels have et vist omfang, dels være etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapi- tal og arbejdsindsats. Skattestyrelsen finder på det foreliggende grundlag, at formålet med at opnå et økonomisk overskud ved din aktivitet i perioden 2011 til 2013 ikke har været et element af nogen særlig betydning, og at aktiviteten herudover har været i et mindre omfang. På den baggrund finder Skattestyrelsen ikke, at den mangeåri- ge faste praksis for karakterisering af en erhvervsmæssig virksomhed kan anses for opfyldt. Derimod findes din personlige interesse for blockchain-teknologien, at være den bærende årsag til, at du har udviklet programmer til at opbevare Bitcoins i wal- lets. 12 Hvis hobbyvirksomhed 0g anden ikke erhvervsmæssig virksomhed giver ind- tægt; beskattes en eventuel nettoindkomst efter SL $ 4, stk. 1, litra a, jf. afsnit C.C.1.1.2 i Den juridiske vejledning. Nettoindkomsten er personlig indkomst. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af indtægt ved hobbyvirksomhed. Donationerne mfl. på i alt 63,61 BTC (49,50 BTC + 14,11 BTC) er modtaget i indkomstårene 2011-2013 0g udgør samlet en værdi af 1.416 kr . De 14,11 BTC vurderes at have en anskaffelsessum på 0 kr . da det ikke været muligt for dig, at redegøre for erhvervelsen af disse. Nettoindkomst i hobbvvirksomheden fordelt på indkomstår: <table> |:-------------------------|:-----------------------------------------------|:----------------------------------------------------| | Indkomstår | Donationer | Værdi DKK | | 2011 2012 2013 2014 2015 | 16,65 BTC 32,21 BTC 0,63 BTC 0,00 BTC 0,01 BTC | 276,07 kr. 1.083,26 kr. 57,50 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. | | Ialt | 49,50 BTC | 1.416,84 kr. | </table> Kilde: Modtaget transaktionsoversigt: Excel-filen 'Donations' . Ved omregning til DKK anvendes oplyste 'Bitcoin Value' . Det samlede beløb på 1.416,84 kr . udgør samtidig anskaffelsessummen for de erhvervede Bitcoins. Indkomstårene vil dog ikke blive genoptaget; da den nor - male ligningsfrist er overskredet; jf. skatteforvaltningslovens $ 26, stk. 2 I forhold til en senere afståelse af disse Bitcoins fremgår det af SKM2019.7.SR: "Er der derimod tale om erhvervede eller producerede aktiver , som indgår i hobbyvirksomheden som følge af driftsaktiviteten heri; kan sådanne aktiver ef- ter Skattestyrelsens opfattelse ikke afstås skattefrit; da disse aktiver ikke udgør indkomstgrundlaget eller en del heraf. Avance eller tab ved afståelse af sådanne driftsaktiver anses for omfattet af virksomhedsindkomsten; jf. statsskattelovens S 4. IDen Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.2. er det anført: "Der vil være en formodning for, at den erhvervsdrivende har modtaget aktivet med henblik på senere omsætning, men hvis den næringsdrivende afkræfter denne formodning 0g beviser , at aktivet ikke er indgået i omsætningsformuen; altså at det er erhvervet som anlægsformue eller til privat brug vil beskatnin - gen ske efter de almindelige regler for afståelse af den pågældende type aktiv. Efter Skattestyrelsen opfattelse har det formodningen imod sig, at de erhverve - de bitcoins ikke er modtaget med henblik på videresalg eller med henblik på at 13 indgå i hobbyvirksomheden på et senere tidspunkt. Skattestyrelsen bygger dette på, at alle erhvervede Bitcoins i princippet er anvendt i hobbyvirksomheden til løbende test 0g udvikling af software: Det er endvidere Skattestyrelsens opfat- telse; at selvom hobbyvirksomheden i senere indkomstår indstilles, vil de tidli- gere erhvervede Bitcoins stadig være en del af hobbyvirksomhedens virksom- hedsindkomst 0g skal dermed beskattes efter statsskattelovens $ 4, stk. 1, litra a ved afståelse på et senere tidspunkt. Til støtte for Skattestyrelsens opfattelse henvises til Vestre Landsrets tilkende- givelse i IfS 1996, 177 VL. Sagen viser efter Skattestyrelsens opfattelse; at en hobbyvirksomhed, kan være "passiv' i mange år for at blive "aktiv" igen på et senere tidspunkt; når et aktiv afstås; 0g sagen viser også, at aktiver ikke auto- matisk overgår til 1l 'privat anvendelse , blot fordi hobbyvirksomheden indstilles i en periode. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse; at en delafståelse af de erhvervede do- nationer mfl. i relation til din hobbyvirksomhed i indkomståret 2017, skal be- skattes efter statsskattelovens $ 4, stk. 1, litra a. Salg af 200 Bitcoins i indkomståret 201Z Skattestyrelsen vurderer ud fra ovenstående gennemgang, at dine samlede fortjenester ved salg af 200 BTC i indkomståret 2017 skal indgå i din skat- tepligtige indkomst. Fortjenester skal medregnes som personlig indkomst; jf. personskattelovens $ 3, stk. 1. Fortjenester ved afståelse af Bitcoins efter stats - skattelovens $ 4, stk. 1 0g litra a (hobbyvirksomhed) og $ 5, stk. 1, litra a (spe- kulation) er ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven; hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf. Fortieneste ved salg af 200 Bitcoins kan herefter gøres således op: <table> |:-----------|:----------------|:--------------|:-----------------|:-----------------| | Dato | Salg BTC | Anskafsum DKK | Salgssum DKK | Fortjeneste DKK | | 24-05-2017 | 99,99853510 BTC | 2.832,94 kr. | 1.659.465 73 kr. | 1.656.632,79 kr. | | 14-06-2017 | 99,99903723 BTC | 1.744,76 kr. | 1.810.126 69 kr. | 1.808.381,93 kr. | | Ialt | 199,9975723 BTC | 4.577,70 kr. | 3.469.592 42 kr. | 3.465.014,72 kr. | </table> Kilde vedrørende salgssummer: Modtaget handelsoversigt: Excel-filen 'Køb 0g salg af Bitcoins' . Fordelingen af opgiorte fortieneste mellem hobbyvirksomhed og spekulation: <table> |:----------------|:----------------------|:---------------|:-------------|:---------------| | Fordeling | Klassifikation | BTC Afståelse. | Andel i pct. | Fortjeneste | | Hobbyvirksomhed | Statsskattelovens S 4 | 14,0634981 BTC | 7,03 | 243.590,53 kr. | </table> 14 <table> |:------------|:----------------------|:----------------|:-------|:----------------| | Spekulation | Statsskattelovens S 5 | 185,9340742 BTC | 92,97 | 3.221.424,19 kr | | Ialt | | 199,9975723 BTC | 100,00 | 3.465.014,72 kr | </table> Kilde: Modtaget handels- 0g transaktionsoversigt: Excel-filerne 'Køb 0g salg af Bitcoins' , 'Transactions samt 'Donations' Opgørelse af dine fortjenester foretages under hensyntagen til FIFO- princippet. Kolonnen Anskafsum DKK' vedrørende spekulation er dermed opgjort ved at beregne anskaffelsessummen på de første 100 BTC solgt, fordelt på de købte Bitcoins , de værdiansatte modtagne donationer samt de akkumule- rede Bitcoins du ikke har kunnet gøre rede for herefter beregnes anskaffelses - summen på de næste 100 BTC solgt. Akkumulerede Bitcoins du ikke har kun- net gøre rede for indgår i beregningerne med anskaffelsessummen kr. 0. Læs nedenstående afsnit omkring vores begrundelser for anvendelse af FIFO - princippet. Vedrørende salg af Bitcoins skal din personlige indkomst dermed forhøjes med 3.465.015 kr . Tildeling 08 salg @f Bitcoin Cash (BCH)i indkomståret 201Z Det er vores opfattelse; at tildelingen af 222,43 BCH er skattefri på tildelings - tidspunktet den 1. august 2017, idet tildelingen må anses som en del af de alle- rede eksisterende Bitcoins 0g dermed også anskaffet i samme hensigt. Dette in- debærer, at beskatningen af Bitcoin Cash først finder sted ved din veksling af disse til 30,67413 BTC henholdsvis den 18.0g 28. august 2017, såfremt der fo- religger spekulation henholdsvis hobbyvirksomhed se SKM2018.104.SR I spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger spekulation 0g hobbyvirksomhed hen- vises til ovenstående gennemgang. Anskaffelsessummen ved afståelse af din beholdning af Bitcoin Cash skal efter vores opfattelse; opgøres særskilt 0g ikke sammen med dine Bitcoins Salgs- summen for den tildelte beholdning %f Bitcoin Cash skal fuldt ud medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst; jf. personskattelovens $ 3, stk. 1, da den skattefrie tildeling ikke meåfører en fradragsberettiget anskaffel - sessum. Fortjeneste ved salg af Bitcoin Cash kan herefter gøres således op: <table> |:-----------|:-------------|:-------------|:---------------|:----------------| | Dato | Bitcoin Cash | Kurs BCH USD | Salgssum DKK | Fortjeneste DKK | | 18-08-2017 | 22,44 BCH | 702,0000 USD | 99.781,89 kr. | 99.781,89 kr. | | 28-08-2017 | 199,99 BCH | 589,0229 USD | 737.875,35 kr. | 737.875,35 kr. | | Ialt | 222,43 BCH | | 834.657,24 kr. | 834.657,24 kr. | </table> 15 Kilde: Kurser for Bitcoin Cash er fundet ved opslag på Bitcoincharts.com vedr . Kraken.com, hvor kryp- tovalutaen er solgt. Fordelingen af opgjorte fortjeneste mellem hobbyvirksomhed 0g spekulation: <table> |:----------------|:----------------------|:--------------|:--------------|:---------------| | Fordeling | Klassifikation | Andel i pct:. | BCH Afståelse | Fortjeneste | | Hobbyvirksomhed | Statsskattelovens S 4 | 7,03 | 15,6368 BCH | 58.676,40 kr. | | Spekulation | Statsskattelovens S 5 | 92,97 | 206,7932 BCH | 775.980,84 kr. | | Ialt | | 100,00 | 222,43 BCH | 834.657,24 kr. | </table> Kilde: Modtaget handels- 0g transaktionsoversigt: Excel-filerne 'Køb 0g salg af Bitcoins' . Ved tildelingen af Bitcoin Cash vurderes anskaffelsessummen til kr . 0, idet der ikke foreligger en modydelse. Fortjenesten opgøres derfor til salgssummen: Vi har ikke anvendt FIFÖ-princippet 1 'forhold til Bitcoin Cash. Læs nedenstående afsnit omkring vores begrundelser for ikke at anvende FIFO-princippet. Vedrørende salg af Bitcoin Cash skal din personlige indkomst dermed forhøjes med 834.657 kr . Din samlede personlige indkomst vedrørende salg af kryptovaluta forhøjes med 4.299.672 kr. FIFQ-princippet Bitcoins: I ovenstående opgørelse af fortjenester vedrørende Bitcoins anvendes FIFO- princippet. Ved et salg af en del af beholdningen af Bitcoins (delafståelse) , 0g særligt i til- fælde hvor der er foretaget flere køb af Bitcoins, kan det være vanskeligt at iden- tificere de solgte Bitcoins, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare. Såfremt det ikke er muligt at identificere solgte Bitcoins , er det heller ikke mu- ligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte Bitco- ins. Statsskattelovens $ 5, stk: 1, litra a, forudsætter , at tab 0g gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum 0g afståelsessum for det pågældende formuegode; men be- stemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en behold - ning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekula - tionshensigt. Når det ikke er muligt at identificere de solgte Bitcoins ved delafståelser 0g dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i be - holdningen først anskaffede Bitcoins indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse. 16 Dette princip kaldes FIFO (First In First Out). Samme princip er indført i bl.a. aktieavancebeskatningsloven 0g kursgevinstloven. Se også SKM2018.104.SR, SKM2018.13O.SR, SKM2O18.288.SR 0g SKM2019.10.SR, hvor Skatterådet fandt; at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser . Ovenstående regelsæt omkring FIFO gælder også ved delafståelser af Bitcoins i forbindelse med hobbyvirksomhed (statsskattelovens $ 4), jf. SKM2O19.7.SR Bitcoin Cash: Iovenstående opgørelse af fortjenester vedrørende Bitcoin Cash anvendes FI- FO-princippet ikke ISKM2019.67.SR tager Skatterådet stilling til denne problemstilling . Skatte- rådet fandt, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip i statsskat - telovens $ 5, stk. 1, litra a, 0g undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det til- fælde; hvor der sker delafståelser af et formuegode; som ikke er enkeltvis identi- ficerbart. Idet det er muligt at identificere de solgte Bitcoin Cash, kan fortjene - sten opgøres som forskellen mellem afståelsessummerne 0g anskaffelsessum - men. Ovenstående regelsæt omkring aktiv-for-aktiv princippet vurderes også at gæl - de ved afståelser af Bitcoins Cash i forbindelse med hobbyvirksomhed (stats- skattelovens $ 4) Restbeholdninger ud fra klassifikation Efter afståelse af 200 Bitcoins i indkomståret 2017 fordeler restbeholdningen af Bitcoins sig på følgende måde fordelt på hobbyvirksomhed 0g spekulation: <table> |:----------------|:-----------------|:----------------|:--------------|:--------------------| | Fordeling | Beh. før frasalg | Salg - BTC | Tilgang BTC | Rest pr. 31.12.2017 | | Hobbyvirksomhed | 63,613846 BTC | 14,0634981 BTC | 0,000032 BTC | 49,5503799 BTC | | Spekulation | 359,177300 BTC | 185,9340742 BTC | 30,67413 BTC | 203,9173558 BTC | | Ialt | 422,791146 BTC | 199,9975723 BTC | 30,674162 BTC | 253,4677357 BTC | </table> Kilde: Sammendrag fra tidligere tabeller . Afståelser af disse restbeholdninger i efterfølgende indkomstår skal opgøres ef ter FIFO-metoden. Hvis du både får fortjeneste og tab ved dine handler , skal du som udgangspunkt oplyse fortjeneste fra dine salg i rubrik 20 på årsopgø - relsen 0g tab i rubrik 58 på årsopgørelsen: Du må ikke modregne tabet i fortjenesten. Dinehandlermed Bitcoins på Kraken Skattestyrelsen kan ikke imødekomme dit forslag om at forhøje din per- sonlige indkomst med 10.382.652 kr, for indkomståret 2018. Det lægges til grund, at du; for den del af de solgte Bitcoins, som vedrører ikke- 17 identificerbare Bitcoins, har anvendt gennemsnitsmetoden Ifølge SKAT-1-MAJ-2019 skal fortjenester ved salg af disse Bitcoins opgøres efter FIFO-metoden, jf. ovenstående afsnit. Første_Bitcoinsalg 28,10809 BIC: Salget af 'Konvertering-2 , 28,10809 BTC, er identificerbar og fortjene- sten kan opgøres efter Aktiv-for-Aktiv-metoden; jf: din egen opgørelse. Det har således været muligt at spore den oprindelige anskaffelse ved- rørende de solgte Bitcoins, hvorfor FIFO-metoden ikke anvendes i dette tilfælde: <table> |:-----------|:-------------|:---------------|:-----------------|:-----------------| | Dato | Salg - BTC | Anskafsuml | Salgssum | Fortjeneste | | 01-01-2018 | 28,10809 BTC | 734.875,35 kr. | 2.417.993,63 kr. | 1.683.118,28 kr. | </table> Kilde: Din beretning 2018 samt Skattestyrelsens opgørelse (excel-fil fremsendt pr. mail til din repræsentant) Andet 0g tredje Bitcoinsalg 49,99795 BTC + 49,99905 BTC: Skattestyrelsen har anvendt FIFO-metoden ved opgørelsen af fortjene- ster ved salg af 49,99795 BTC + 49,99905 BTC henholdsvis den 01.01.2018 0g 03.01.2018,jf. din beretning 2018: <table> |:-----------|:-------------|:--------------|:-----------------|:-----------------| | Dato | Salg - BTC | Anskafsum | Salgssum | Fortjeneste | | 01.01.2018 | 49,99795 BTC | 479,95 kr. | 4.376.564,45 kr. | 4.376.084,50 kr. | | 03.01.2018 | 49,99905 BTC | 3.056,72 kr . | 4.376.660,73 kr. | 4.373.604,02 kr. | | Ialt | 99,99700 BTC | 3.536,67 kr. | 8.753.225,18 kr. | 8.749.688,51 kr. | </table> Kilde: Din beretning 2018 samt Skattestyrelsens FIFO-opgørelse (excel-fil fremsendt pr. mail til din repræsentant) . Dine samlede fortjenester ved salg af i alt 128,10509 BTCi 2018 udgør 10.432.807 kr. Det du i din redegørelse kalder Konvertering-1, Konvertering 2 0g Købt-2011-2012 er i Skattestyrelsens opgørelser nedenfor akkumuleret 0g benævnes 'Spekulation' , 08 donationer benævnes 'Hobbyvirksom- hed' , jf. SKAT-1-MAJ-2019. Efter afståelse af 128,10509 BTCi 2018 fordeler restbeholdningen af dine Bitcoins sig på følgende måde fordelt på hobbyvirksomhed 0g spekula- tion: 18 <table> |:----------------|:----------------------|:-----------------|:--------------|:----------------| | Fordeling | Klassifikation | Beh. før frasalg | Salg - BTC | Rest 31.12.2018 | | Hobbyvirksomhed | Statsskattelovens $ 4 | 49,550380 BTC | 24,78017 BTC | 24,77021 BTC | | Spekulation | Statsskattelovens $ 5 | 203,91736 BTC | 103,32492 BTC | 100,59243 BTC | | Ialt | | 253,46774 BTC | 128,10509 BTC | 125,36265 BTC | </table> Kilde: Skattestyrelsens FIFO-opgørelse (excel-fil fremsendt pr. mail) Fordelingen af opgjorte fortjenester mellem hobbyvirksomhed 0g spe- kulation: <table> |:----------------|:----------------------|:----------------|:-------------|:------------------| | Fordeling | Klassifikation | BTC - afståelse | Andel i pct. | Fortjeneste | | Hobbyvirksomhed | Statsskattelovens $ 4 | 24,78017 BTC | 19,3 % | 2.018.083,06 kr. | | Spekulation | Statsskattelovens $ 5 | 103,32492 BTC | 80,7 %. | 8.414.723,74 kr. | | Ialt | | 128,10509 BTC | 100,0 % | 10.432.806,79 kr. | </table> Kilde: Skattestyrelsens FIFO-opgørelse (excel-fil fremsendt pr. mail) Skattestyrelsen foreslår ud fra ovenstående gennemgang, at dine sam- lede fortjenester ved salg af 128,10509 BTC i indkomståret 2018 skal indgå i din skattepligtige indkomst. Fortjenester skal medregnes som personlig indkomst; jf: personskattelovens $ 3, stk. 1. Fortjenester ved afståelse af Bitcoins efter statsskattelovens $ 4, stk. 1, litra a (hobbyvirk- somhed) og $ 5, stk. 1, litra a (spekulation) er ikke omfattet af arbejds- markedsbidragsloven, hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf. Afståelser af din Bitcoin-restbeholdning 1 efterfølgende indkomstår skal opgøres efter FIFO-metoden: Hvis du både får fortjeneste 0g tab ved dine handler, skal du som udgangspunkt oplyse fortjeneste fra dine salg i rubrik 20 på årsopgørelsen 0g tab i rubrik 58 på årsopgørelsen. Der er for landsretten fremlagt en række artikler om bitcoins, herunder Ingeniø - rens artikel "Hvordan virker Bitcoins?" offentliggjort den 27.maj 2011 (bilag C) Ingeniørens artikel "Bitcoins: Økonomisk revolution eller ny it-boble?" offent- liggjort samme dato (bilag D) 0g Berlingske Tidendes netavis' artikel "Ny digi- tal valuta kan ikke spores" offentliggjort den 31.maj 2011 (bilag J). Der er desuden fremlagt udskrift fra internetarkivet "waybackmachine" for mt- 11 gox com's hovedside pr. 12 juni 2011 (bilag A) 0g for mtgoxc com' = s underside "Trade data" pr. samme dato (bilag B). 19 <anonym>Part 1</anonym> oprettede <anonym>Tråd 1</anonym> på bitcointalkorg den 13. august 2011. Den 15. august 2011 skrev han i samme tråd bla at 11 _ maybe I can make a dime or two on providing this service going forward. As noted on the wiki; my goal is to provide this for free, and running it on donations" _ <anonym>Part 1</anonym> oprettede <anonym>Tråd 2</anonym> på bitcointalk org den 23. november 2011, hvor han præsenterede den <anonym>Navn 1</anonym> som han havde udviklet. Den 25.november 2011 skrev han i tråden at alt var gratis, 08 omtalte muligheden for 11 donations" 0g udgiften til servere på 50 USD om måneden: <anonym>Part 1</anonym> bidrog til <anonym>Tråd 3</anonym> på bitcointalkorg med en besked den 10. juli 2012 Der er fremlagt nogle udskrifter om kursudviklingen på bitcoins. Det drejer sig om en udskrift fra bitcoincharts.com med kursudvikling (inkl. rådata) på Mt. Gox 1.januar 2011 19.juni 2011, en udskrift fra bitcoincharts.com med kurs- udvikling (inkl. rådata) på Mt. Gox 1.januar 2011 10. januar 2013 0g en ud- skrift fra bitcoincharts.com med kursudvikling (inkl. rådata) på Intersango 1. januar 2011 10. januar 2013 samt en udskrift fra bitcoincharts.com med kurs- udvikling (inkl. rådata) på Kraken 1.januar 2017 10. januar 2018. <anonym>Part 1</anonym> bidrog til <anonym>Tråd 4</anonym> på bitcointalkorg med en besked den 27.marts 2014. Forklaring <anonym>Part 1</anonym> har forklaret, at han er uddannet datalog 0g altid har været fascine - ret af kryptografi 0g software. Hanhørte første gang om bitcoins i foråret 2011 fra en kollega. Han brugte derefter al sin fritid på at læse om og forstå bitcoins, herunder skrive software. Det var i 2011-12 et fritidsprojekt. I februar 2013 blev han ansat i en østrigsk virksomhed, hvor han udviklede software til bitcoins. I efteråret 2014 var han medstifter af en virksomhed, som i dag har 270 ansatte på internationalt plan: Han stoppede af private årsager i virksomheden for ca. 112 år siden. Han fik i foråret 2011 af 'kollegaen at vide; at man kunne få bitcoins gratis på en hjemmeside Det fremgik af hjemmesiden; at man tidligere havde kunnet få 5 bitcoins, men det var nu alene 0,01 bitcoin Han så ikke i 2011 artiklerne om bitcoins; som er fremlagt i sagen (bilag C, D og J). Hans første køb den 14. juni 2011 skete som led i hans interesse for at forstå bitcoins. Han overførte den 9.juni 2011 150 euro plus et gebyr på ca. 7 euro til en bankkonto i Frankrig. Fem dage senere fik han en mail fra Mt. Gox om; at beløbet var konverteret til USD 0g til rådighed på hjemmesiden; hvorefter han 20 købte bitcoins. Han var klar over, at prisen for bitcoins svingede, og at bitcoins var steget i værdi, men det var ikke motiverende for købet. På Bitcoin Forum annoncerede han i august 2011 den API, som han havde ud- viklet for at gøre det enklere at have en bitcoin wallet på en mobiltelefon. Han er optaget af at udvikle software og løse komplicerede problemer og blive aner- kendt for sin indsats, hvilket han blev på Bitcoin Forum. Han købte bitcoins den 21. oktober 2011, da han skulle bruge bitcoins i sit ud- viklingsarbejde og teste softwaren med transaktioner med større beløb. Det in- teresserede ham ikke, at der i 2011 havde været store prisudsving på bitcoins. Han foretrak en stabil pris, som gav ro til at udvikle en sikker software. Det var i 2011 almindeligt, at man gav bitcoins til hinanden. Han udlovede f.eks. en bitcoin til den første, som brugte hans wallet, og til den med det bedste forslag til, hvor en bitcoin kunne bruges. Han har givet en bitcoin til i hvert fald fem personer, som installerede hans software. Der kom desuden flere brugere af hans wallet og for at holde sig skarp i arbejdet med softwaren, ville han have lige så mange bitcoins, som den bruger med flest bitcoins. Han købte derfor flere bitcoins den 30. november 2011. Han kunne som administrator se andre brugeres beholdning af bitcoins, men brugerne kunne ikke se de andres beholdninger. Han følte en moralsk forplig- telse over for dem, der brugte hans software mere og mere. Hvis han lavede fejl, kunne deres bitcoins gå tabt. Nogle havde mere end 100 bitcoins, og på et tids- punkt havde en bruger 6.500 bitcoins. Alle brugerne på Bitcoin Forum havde en bitcoin-adresse. Han går ud fra, at han har modtaget bitcoins fra nogen, som ville anerkende hans arbejde med softwaren. Da han i 2012 flyttede til USA, aftalte han med et amerikansk firma, at han uden betaling ville udvikle en software, så bitcoins kunne købes via mobiltelefonen i stedet for over firmaets hjemmeside. Han testede softwaren i Wells Fargo og på et apotek (kæden CVS), hvor han begge gange købte bitcoins for 100 USD, hvor- til kom et gebyr på 2,29 USD. Da han skulle forlade USA, havde han 1.100 USD i kontanter. I stedet for at be- tale et gebyr i forbindelse med hjemrejsen til Danmark købte han bitcoins af en person, som han tidligere havde mødt til et møde om bitcoins. Han vil tro, at han var opmærksom på, at prisen på bitcoins var steget, men husker ikke, hvordan de nåede frem til prisen. 21 Når han i beskeden den 10. juli 2012 på Bitcoin Forum (bilag L) nævner "BS&T" er det en sarkastisk henvisning til "Bitcoins Savings and Trust" , hvor en bruger påstod; at han kunne forrente bitcoins med 7 % om ugen; svarende til 3.000 % om året. Han begyndte at sælge bitcoins i 2017, da det gik op for ham, at de var steget meget i værdi, så han bLa. kunne indfri sine lån Når man handler med bitcoins, får man en fornemmelse af, hvor meget prisen varierer. Anbringender Part erhvervede Bitcoins tilbage i 2011-2012 med en spekulationshensigt; jf. stats - skattelovens $ 5, litra a, 0g at det ikke er påvist, at fortjenesten vedrørende salg af modtagne gaver skal beskattes som virksomhedsaktivitet; jf. statsskatte- lovens $ 4, litra a. Det er vigtigt at understrege; at denne sag ikke handler om, hvad Bitcoin er i dag men hvad Bitcoin var i 2011-2012 0g <anonym>Part 1 's</anonym> hensigt dengang. Bitcoin Den 31. oktober 2008 offentliggjorde Satoshi Nakamoto (pseudonym) sin forsk- ningsartikel (White Paper) om Bitcoin: Heri beskrev Bitcoins opfinder; hvad formålet med Bitcoin var, og hvordan Bitcoin-protokollen skulle fungere. Det fremgik af artiklen; at det udtrykkelige formål med Bitcoin var at skabe et nyt betalingssystem. Den 3.januar 2009 blev systemet gjort tilgængeligt for alle med internet. Syste- met blev herefter testet af brugere. Den 22 maj 2010 blev Bitcoins første gang brugt til at købe varer med i den ik- ke-virtuelle verden (amerikaneren <anonym>Person 1</anonym> købte to pizza'er for 10.000 Bitcoin). <anonym>Part 1</anonym> var i 2010 ikke bekendt med Bitcoin. <anonym>Part 1</anonym> hørte første gang om Bitcoin i foråret 2011 <anonym>Part 1</anonym> er uddannet datalog 0g han har i hele sit ungdoms- og voksenliv været engageret i samfundsudvikling herunder særligt hvordan matematik, kryptologi 0g teknologi kan udvikle samfundet i en mere decentral retning: 22 <anonym>Part 1</anonym> har arbejdet professionelt med softwareudvikling siden han fik sin kandidatgrad i datalogi på Aarhus Universitet i 2001.I alle årene har <anonym>Part 1</anonym> været beskæftiget på fuld tid og levet af at udvikle software. <anonym>Part 1</anonym> blev første gang bekendt med Bitcoin i foråret 2011, idet en kollega fortalte ham om fænomenet. <anonym>Part 1</anonym> fandt emnet interessant_ Herefter studerede <anonym>Part 1</anonym> teknologiens egenskaber 0g muligheder. Det var navnlig mulighederne for at ændre den måde, at verdens samhandel 0g kom - munikation fungerede på, som udgjorde et væsentligt moment for <anonym>Part 1's</anonym> senere køb af Bitcoins. Bitcoin-teknologien kunne blive en helt ny platform for transaktioner 0g meddelelser troede han på det tidspunkt. <anonym>Part 1</anonym> anså ikke Bitcoins som en økonomisk 11 'investering' men som noget nyt og spændende inden for hans felt. Han var drevet af faglig nysgerrighed for denne nye teknologi, som samtidig måske kunne være med til at skabe et helt nyt betalingsmiddel. Derudover var Bitcoins også ~ på dette tidspunkt - ~ bare en 11 'sjov ting som skulle 1 nørdes"_ <anonym>Part 1</anonym> købte første gang ca 10 Bitcoin for 1.173 kr. ijuni 2011 <anonym>Part 1</anonym> ville i 2011 også gerne 71 se giraffen" . Én ting er at læse om "det der Bitcoin" . Noget andet er at få det mellem fingrene. På dette tidspunkt kunne man købe Bitcoins kontant via brev til sælgere, som man sendte kontanter til. Den dengang 40-årige <anonym>Part 1</anonym> fandt dog dette lidt specielt:. Han spurgte derfor en bekendt; hvor man ellers kunne købe Bitcoins, 0g blev henvist til spillekortshjemmesiden; Mt. Gox. <anonym>Part 1</anonym> købte den 14.juni 2011 første gang 10,69 Bitcoin for 1.173 kr. (215 USD). Formålet var at prøve dette fænomen af. <anonym>Part 1</anonym> bestrider, at dette køb skete 1 spekulationsøjemed. Det gøres gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet sin bevisbyrde for at tilsidesætte <anonym>Part 1's</anonym> forklaring i forhold til dette køb. <anonym>Part 1</anonym> havde på dette tidspunkt ikke lavet noget program til Bitcoins; 08 han havde heller ikke planer herom. Han ville se, hvad det var for noget. Han købte som nævnt disse Bitcoins på en hjemmeside ved navn Mt. Gox. Mt. Gox blev ikke stiftet som børs for handel med Bitcoins. Mt. Gox var en hjem- meside, som blev stiftet i 2006 med det formål; at personer, som havde en inter- esse for spillekortene "Magic: The Gathering Online" , kunne bytte spillekort med hinanden. 23 Ijuli 2010 besluttede stifteren af Mt. Gox-hjemmesiden amerikaneren Person 2 at det på hjemmesiden Mt. Gox også skulle være muligt at købe 0g sælge Bitcoins. Det bestrides selvsagt ikke, at der blev købt 0g solgt Bitcoins på Mt. Gox (det er 'præcist det; som <anonym>Part 1</anonym> har oplyst i sagen) Men at lægge til grund; at Mt. Gox udgjorde noget; der lignende en reguleret børs, bestrides 0g er ikke dokumenteret ved bilag A-B. Mt. Gox besad 0g offentliggjorde oplysninger om, hvad Bitcoins blev købt 0g solgt til på Mt. Gox' hjemmeside ~ ikke andet. Der eksisterede ikke børser for Bitcoins som der gør i dag' eller børser sammenlignelige med, hvad der anses som en professionel handelsplatform for finansielle aktiver. Efterfølgende i løbet af sensommeren 2011 blev <anonym>Part 1</anonym> aktiv på bloggen bitcointalk.org, hvor mulighederne ved Bitcoins blev diskuteret:. <anonym>Part 1's</anonym> andet køb af ca 7O Bitcoins for 1.206kr. i oktober 2011 Iaugust 2011 oplyste <anonym>Part 1</anonym> iet indlæg på bitcointalk.org, at han ville prøve at bygge sit eget program til at 'opbevare Bitcoin (såkaldt "Wallet"') . Dette pro - jekt blev kaldt <anonym>Navn 2</anonym> For en udenforstående kan det måske virke som en stor opgave at lave et program: Men for en entusiastisk IT-nørd som var det en naturlig ting at prøve af. Den 21. oktober 2011 købte <anonym>Part 1</anonym> 70,41 Bitcoins for 1.206 kr. (200 USD) , som han ville prøve af til dette formål. <anonym>Part 1's</anonym> tredje køb af ca. 121 Bitcoins for 2 025 kr.inovember 2011 Ioktober 2011 omdøbte 0g videreudviklede <anonym>Part 1</anonym> sit program <anonym>Navn 2</anonym> 08 kaldte programmet <anonym>Navn 1</anonym> Han skrev på bitcointalk.org at han nu havde lavet dette program. <anonym>Part 1</anonym> kunne se, at der kom flere brugere af programmet. Brugere stolede på programmet; da de begyndte at opbevare Bitcoins i <anonym>Navn 1</anonym> programmet. Idet der kun skal en lille softwarefejl til for at miste de Bitcoins, man opbevarer - i app'en er det meget vigtigt; at software udvikles med stor omhu. Derfor valgte <anonym>Part 1</anonym> at prøve at have samme niveau af Bitcoins i app'en som de brugere der havde flest. Ved at have mere på spil følte <anonym>Part 1</anonym> at han kunne holde sig skarp når han lavede software, som andre brugere brugte til at opbevare deres Bitcoins. Derfor købte han den 30.november 2011 for 2.025 kr. Bitcoins (121,73 stk.). Økonomisk var beløbet irrelevant for <anonym>Part 1's</anonym> privatøkonomi; men det handlede for ham om at have 71 'skinin the ga- me" 24 <anonym>Part 1's</anonym> hensigt var således ikke at spekulere i nogen værdistigning men at vise, at han selv stolede på sit eget hyggeprojekt. <anonym>Part 1</anonym> begyndte at modtage Bitcoins i gaver <anonym>Part 1</anonym> bad ikke om betaling for sin udvikling af sit program. Han 0g andre entusiaster overførte løbende Bitcoins mellem hinanden for at afprøve forskelli - ge programmer. Værdien af disse Bitcoins var på dette tidspunkt økonomisk set komplet ubetydelig ~ både objektivt set 0g i forhold til <anonym>Part 1's</anonym> samlede økonomi (feks. 276 kr. i 2011) Som nævnt var aktiviteten en ren fritidsinteresse, 0g <anonym>Part 1</anonym> gav alle sine udviklede programmer gratis til andre, som også var velkomne til at videreud - vikle og bruge <anonym>Part 1's</anonym> program; som de ønskede Der var nogle; som frivil- ligt forærede Bitcoins til <anonym>Part 1</anonym> formentlig som et udslag af gavmildhed over, at <anonym>Part 1</anonym> udviklede software, som han gratis stillede til rådighed for andre. Hvis en person modtager gaver; er disse gaver i udgangspunktet skattepligtige: Dette er parterne enige om. <anonym>Part 1</anonym> er således helt enig i, at han skal betale skat af modtagne gaver på 276 kr. i 2011 0gi alt 1.416,84 kr. for hele perioden dette uanset; om der er tale om Bitcoins eller andre gaver. Dette drejer sagen sig ikke om. Sagen drejer sig om, hvorvidt <anonym>Part 1</anonym> skal beskattes af et senere salg af de gaver, han modtog i perioden 2011-2015. Ialt blev det til 49,5 Bitcoins i gaver. De første gaver blev modtaget den 13. au- gust 2011 0g de sidste den 13. juli 2015. <anonym>Part 1 's</anonym> samlede antal modtagne gaver fordeler sig således: <table> |:-----|:----------------|:-------------| | Ar | Gaver | Værdi DKK | | 2011 | 16,65 Bitcoins. | 276,07 kr. | | 2012 | 32,21 Bitcoins | 1.083,26 kr. | | 2013 | 0,63 Bitcoins | 57,50 kr | | 2014 | 0,00 Bitcoins | 0,00 kr. | | 2015 | 0,01 Bitcoins | 0,00 kr. | | Ialt | 49,50 Bitcoins | 1.416,84 kr | </table> Den væsentligste andel ses at være modtaget i perioden 2011-2012 0g er fordelt på 37 gaver. Ialt er der modtaget 749 gaver; hvoraf de fleste består af overførs- ler i 2014-2015 på 0,00001 Bitcoins; som har en værdi tæt på 0 kr. 25 <anonym>Part 1</anonym> flyttede med sin familie til USA i 2012 <anonym>Part 1</anonym> flyttede med sin familie til Silicon Valley i USA. Dette skete i 2012 Flytningen skyldtes, at <anonym>Part 1 's</anonym> daværende arbejdsgiver ønskede ham tætte- re på selskabets hovedkontor. <anonym>Part 1</anonym> har i hele sit voksenliv haft et fuldtidsarbejde, som han 2 kombineret med sit familieliv har brugt stort set al sin tid på. Mens <anonym>Part 1</anonym> levede i USA, blev han opmærksom på, at regninger ofte blev betalt på det lokale apotek. Feks. havde et selskab (BitInstant) lavet et system som bl.a. muliggjorde, at kunder kunne betale deres regninger hos apoteket (i stedet for at skulle gå i banken). Mens <anonym>Part 1</anonym> levede i USA, talte han med en ansat ved BitInstant; som hav - de lavet et system; hvor man kunne købe Bitcoins i tusindvis af banker 0g apo- teker i hele landet gennem selskabet MoneyGram. MoneyGram bruges af man- ge mennesker i USA til at betale regninger. Ved hjælp af BitInstant's system kunne man gå ind iet apotek eller en bank og betale en "regning' 71 måde købe Bitcoins. Det var en lidt bøvlet proces, fordi MoneyGram ikke var bygget til det formål, men det virkede. <anonym>Part 1</anonym> indså, at hvis han ændrede <anonym>Navn 1</anonym> så app'en kommunikerede med BitInstant; ville processen mel- lem brugeren; MoneyGram og BitInstant fungere meget bedre. <anonym>Part 1</anonym> øn- skede ikke, 0g fik ikke, betaling for denne softwareændring. Men han følte, at det var vigtigt for hans brugere = 0g Bitcoin generelt - at det blev nemmere at anskaffe sig Bitcoins . Softwaren skulle testes, 0g derfor gik <anonym>Part 1</anonym> indien filial af Wells Fargo (en bank i USA) og købte ca. 15 Bitcoins (100 USD) gennem <anonym>Navn 1</anonym> MoneyGram og BitInstant. Det samme forsøgte han hos CVS (en apotekskæde i USA) . Begge dele virkede: Det bemærkes igen at <anonym>Part 1</anonym> ingen spekulationshensigt havde ved disse køb- <anonym>Part 1</anonym> 0g hans familie rejste hjem til Danmark igen i sensommeren 2012 Forud for familiens hjemrejse havde <anonym>Part 1</anonym> overskydende amerikanske kontanter. Han havde ikke noget at bruge disse USD til i Danmark. Han byttede dem derfor til Bitcoins fra en amerikansk ven den 20. juli 2012, da det var billi - gere end at betale vekselkurs i en dansk bank. Da <anonym>Part 1</anonym> kom til Danmark, beholdt han blot disse Bitcoins, da han ikke manglede danske kroner. Igen var der ingen spekulationshensigt 26 Omtale af Bitcoin i pressen Skatteministeriet gør gældende; at <anonym>Part 1's</anonym> forklaring skal tilsidesættes; idet Skatteministeriet henviser til to artikler fra den 27.maj 2011 i Ingeniøren 0g en artikel i Berlingske den 31.maj 2011. <anonym>Part 1</anonym> har ikke hørt om disse artikler forud for denne sag. <anonym>Part 1</anonym> fastholder; at Bitcoin stort set var uomtalt i 2011. Bitcoin fik først bredere opmærksomhed i 2013 i kraft af Danmarks Radios indslag om emnet "So ein Ding" fra oktober 2013. Denne dokumentar fra DR fremkom mere end 1 år efter, at <anonym>Part 1</anonym> havde købt sine sidste Bitcoins. Dokumentaren afspejler, hvordan Bitcoin blev brugt 0g anset i 2013. To DR-journalister tager bl.a. rundt i butikker i København 0g Berlin for at betale med Bitcoin-apps på deres mobilte- lefoner. Bitcoin omtales konsekvent som et muligt betalingsmiddel om end omtalerne bærer præg af, at dette ikke rigtig tages seriøst Omtalen i indslaget omhandler ikke Bitcoins som investeringsobjekt; men handler derimod om hvorvidt Bitcoins kan blive et fremtidigt betalingsmiddel. Bitcoins var fortsat mest 'for sjov" 0g hvis man ønskede at modtage gratis Bitcoins kunne man f.eks. skrive sin email-adresse op til et nyhedsbrev eller lignende. Som eksempel herpå nævnes en konference i San Jose om Bitcoin i 2013, hvor selskabet Coinbase gratis gav 0,01 Bitcoin til alle, som sendte deres wallet- adresse til selskabet. Bitcoins udgør uden tvivl et finansielt aktiv i dag - men det var ikke tilfældet for over 10 år siden Bitcointalk org chat Det er ikke holdbart; når Skatteministeriet gør gældende; at <anonym>Part 1 's</anonym> forkla- ring skal tilsidesættes idet Skatteministeriet henviser til <anonym>Part 1 's</anonym> ytringer i chat-diskussionen på hjemmesiden bitcointalk.org. <anonym>Part 1</anonym> skrev softwaren til <anonym>Navn 1</anonym> 0g gav appen gratis væk Det var <anonym>Part 1's</anonym> ønske; at appen skulle forblive gratis. At andre frivilligt donerede penge til ham; formentlig i taknemmelighed over dette arbejde var selvfølgelig noget, som <anonym>Part 1</anonym> blev glad 0g beæret over. <anonym>Part 1</anonym> valgte at gengælde taknemligheden ved at anvende donationerne til at dække udgifter til servere. Ichatten beskrev <anonym>Part 1</anonym> sin begejstring over, at der faktisk er interesse for appen; 0g at han tilmed har modtaget gaver, som han har besluttet at bruge til at dække nogle server-udgifter til sit <anonym>Navn 1</anonym> ~projekt. Idet der var tale 27 om gaver, har det selvsagt været op til <anonym>Part 1</anonym> selv at afgøre, hvad han ville bruge gaverne eller donationerne til. <anonym>Part 1</anonym> har aldrig tænkt i kroner 0g ører for så vidt angår Bitcoins. <anonym>Part 1</anonym> udvikler gratis software til Bitcoinfællesskabet; 0g han tog kærkomment imod donationer; som kunne hjælpe til at dække udgifter forbundet med app'en <anonym>Navn 1</anonym> hvilket i praksis dog viste sig at være begrænset. "Donation income' er i virkeligheden meget lidt visende for, hvad disse dona- tioner var gaver, formentlig af taknemlighed over, at <anonym>Part 1</anonym> gratis stillede sin app til rådighed. <anonym>Part 1</anonym> er imidlertid hverken ekspert i engelsk eller re- vision; hvorfor det ikke er rimeligt; at han skal stå til regnskab for et ordvalg i et indlæg han skrev for snart 10 år siden. Heller ikke <anonym>Part 1's</anonym> chatindlæg den 27. marts 2014, hvor <anonym>Part 1</anonym> kom- menterer på afgørelsen SKM 2014.226 SR, er udtryk for, at <anonym>Part 1</anonym> opfattede sit <anonym>Navn 1</anonym> ~projekt som "business" . Det har aldrigi <anonym>Part 1's</anonym> sind væ- ret "business" . Han levede af det fuldtidsjob, som han havde. Han var, da han skrev indlægget; udmærket klar over, at visse virksomheder 'spekulerede = i Bitcoins. Spekulation var imidlertid ikke 0g er fortsat ikke hans egen bevæg grund. Prisernefor Bitcoin Det er også uholdbart, når Skatteministeriet gør gældende, at <anonym>Part 1's</anonym> for- klaring om hensigten med sin erhvervelse af Bitcoins skal tilsidesættes, idet den omstændighed; at priserne på Bitcoins ændrede sig i sig selv må medføre, at der skulle have foreligget en spekulationshensigt hos <anonym>Part 1</anonym> ved det første køb af Bitcoins for 1.173 kr. 0g efterfølgende. <anonym>Part 1</anonym> købte sine Bitcoins i 2011 0g 2012 Der er ingen særlig prisudvikling op til <anonym>Part 1 's</anonym> første køb, eller i hvert fald ikke en prisudvikling <anonym>Part 1</anonym> var bekendt med, idet der på daværende tidspunkt ikke var nogen offentlig kurs for Bitcoins. Med undtagelse af spillekorthjemmesiden Mt. Gox' data fra 2011 er de grafer; som er fremlagt i sagen; efterfabrikerede Der var slet ikke dengang -i2011 el- ler 2012 en sådan fokus på prisudviklingen for Bitcoins. De efterfølgende gra- fer om Bitcoins prisudvikling kan i hvert fald ikke anvendes til at illustrere, hvad <anonym>Part 1</anonym> måtte have tænkt, da han købte sine Bitcoins. Det kan derimod konstateres at <anonym>Part 1 's</anonym> første køb i 2011 var et køb af ca. 10 Bitcoins til 1.173,27 kr. Dette svarer til en pris på ca. 110 kr. pr. Bitcoin. Dette er en højere stykpris, end <anonym>Part 1</anonym> betalte for alle tre køb i 2012 I 2012 købte 28 <anonym>Part 1</anonym> sine Bitcoins i gennemsnit til ca. 50 kr. pr. Bitcoin: Således kan det læg ges til grund, at <anonym>Part 1</anonym> ikke på det tidspunkt, hvor han købte Bitcoins, kan have været motiveret af nogle prisstigninger. Tværtimod. <anonym>Part 1</anonym> købte Bitcoins inden den gennemsnitlige prisstigning i 2013 0g inden den omfangsrige medieomtale. Der er således ingen objektive momenter, der taler for, at <anonym>Part 1</anonym> købte sine Bitcoins i 2011-2012 med spekulationshensigt. Antallet af købte_Bitcoins Skatteministeriet gør gældende, at fordi <anonym>Part 1</anonym> købte 10 Bitcoins for 1.173 kr., skal hans forklaring om, at hans køb var båret af interesse, tilsidesættes. Skatteministeriets ræsonnement er her, at han hypotetisk kunne have købt fær- re Bitcoins, hvis han alene interesserede sig for det tekniske i Bitcoins. Denne argumentation er i sin natur urimelig, fordi den forsøger at vende en bevisbyrde mod <anonym>Part 1</anonym> hvilket er forkert; jf. ordlyden af statsskattelovens $ 5,hvorefter borgerens forklaring lægges til grund, medmindre andet godtgøres . Derudover gav det slet ikke mening at købe for så få Bitcoins. Købene skete via hjemmesider i udlandet (Japan), 0g igennem disse blev en bestilling gennemført via udenlandske bankoverførsler, hvilket i sig selv udløser gebyrer. Hvis man f.eks. købte for 100 kr. Bitcoins, ville man formentlig have haft en anskaffelses - sum på omkring 150 kr: pr. Bitcoin i gebyrer osv. Transaktionsomkostningerne ved at købe Bitcoins på det tidspunkt gjorde det således ulogisk at købe for så lidt. Derudover er 10 Bitcoins ikke meget at 'teste med" Endelig var de beløb, som der her er tale om, ubetydelige for <anonym>Part 1's</anonym> priva - tøkonomi både dengang 0g i dag; Om noget understøtter beløbenes beskedne størrelse <anonym>Part 1's</anonym> forklaring: Havde <anonym>Part 1</anonym> haft et ønske om at foretage en 'investering' 1 Bitcoin ville han have købt for et beløb, som bare nogenlun- de svarende til hans økonomiske formåen. Skatteministeriet/Skattestyrelsen nedsatte i 2017-2018 særskilte enheder med fokus på virtuelle valutaer. Det kan synes hensigtsmæssigt, da man godt kan forstå, hvis Skatteministeriet er af den opfattelse, at personer, som købte Bitco- ins i 2017 ~ i kraft af medieomtale 0g prisudvikling osv . formodningsvist må have haft en spekulationshensigt. Det er bare ikke det; som denne sag omhandler. Denne sag handler om <anonym>Part 1's</anonym> hensigt i 2011 0g 2012 <anonym>Part 1's</anonym> position er således ikke at anfægte, at det meget vel kan tænkes, at Bitcoins på et tidspunkt skiftede karakter til et spekulationsobjekt. Dette kan 29 være relevant for personer, som købte Bitcoins i 2017 0g frem; men ikke for <anonym>Part 1</anonym> som købte i enhelt anden tid. <anonym>Part 1</anonym> solgte i 2017 0g igen i 2018 en del af sine Bitcoins, da de - til hans overraskelse var blevet mange penge værd. Denne sag omhandler <anonym>Part 1's</anonym> salg i 2018. Iøvrigt begyndte Skattestyrelsen i 2018 at udtale sig om, at den oprindelige af- gørelse fra 2014 slet ikke havde noget med spekulationsbeskatning at gøre. <anonym>Part 1's</anonym> særlige forhold <anonym>Part 1</anonym> har aldrig haft en spekulationshensigt, da han købte Bitcoins. Eller for den sags skyld, da andre gav nogle til ham i gave. Det følger direkte af statsskattelovens $ 5, litra a, retspraksis 0g den skatteretli- ge litteratur i sin helhed, at <anonym>Part 1 's</anonym> udsagn må lægges til grund, medmin- dre objektive omstændigheder taler imod. <anonym>Part 1</anonym> har ikke ved sine handlinger demonstreret; at hans hensigt skulle være utroværdig: Tværtimod illustrerer <anonym>Part 1's</anonym> handlinger efter erhvervel- sen af de omhandlede Bitcoins i den grad, at han ikke havde en spekulations - hensigt, idet følgende gør sig gældende: 1 Part erhvervede sine første Bitcoins af ren nysgerrighed, 2 Part 1 har anvendt Bitcoins som test i softwareudviklinger, 3 Part 1 har udviklet teknologiske løsninger med Bitcoins, 4 Part 1 udviklede i årene 2011 til 2012 <anonym>Navn 1</anonym> 5. Part 1 var dermed en af landets førende eksperter i at fremme en udbredelse af Bitcoins som valuta ikke som spekulationsinstrument 0g blockchain-teknologi som sådan, 6. De beløb, som <anonym>Part 1</anonym> brugte på sin interesse, var ubetydelige for <anonym>Part 1's</anonym> privatøkonomi; 08 7 <anonym>Part 1</anonym> faktisk brugte flere penge på sin hobby end værdien af Bitcoins gav anledning til, fordi han netop ikke var drevet af noget økonomisk spekulationsmotiv. Der er således ikke nogen objektive momenter, som tilsiger en tilsidesættelse af <anonym>Part 1's</anonym> forklaring Derimod er det <anonym>Part 1's</anonym> opfattelse, at Skattestyrelsen anlægger en kunstig argumentation baseret på en efterrationalisering af prisudviklingen i Bitcoin: Skattestyrelsen foretager således slet ikke en vurdering af, om aktivet er blevet konkret erhvervet med en spekulationshensigt. 30 Endvidere gør <anonym>Part 1</anonym> gældende, at Skattestyrelsen har foretaget en prak- sisændring i relation til sin vurdering af Bitcoin. DeBitcoins som <anonym>Part 1</anonym> harkøbt Skatteministeriet har gjort gældende; at selv hvis Skatteministeriet ikke kan godtgøre en spekulationshensigt hos <anonym>Part 1</anonym> for alle eller visse af de købte Bitcoins , jf. statsskattelovens $ 5, litra a, er disse Bitcoins alligevel undergivet beskatning efter statsskattelovens $ 4, litra a. Skatteministeriets argumentation er uholdbar, fordi <anonym>Part 1</anonym> aldrig har dre - vet nogen virksomhed. Han har haft en hobby . Hvis en IT-entusiast køber noget; som han bruger til sin hobby , kan det ikke anses som et omsætningsaktiv formålet med købet er jo ikke at sælge dette. <anonym>Part 1</anonym> har netop aldrig solgt noget som helst:. Definitorisk kan der derfor slet ikke være tale om et omsætningsaktiv, når man henser til de Bitcoins, som <anonym>Part 1</anonym> har købt. <anonym>Part 1</anonym> har aldrig solgt Bitco- ins som en vare. DeBitcoins som <anonym>Part 1</anonym> har fået i gave Ser man på de Bitcoins; som <anonym>Part 1</anonym> har modtaget i gave, er <anonym>Part 1</anonym> enig med Skatteministeriet i (0g det er også det, som han fra starten har givet udtryk for) at han går ud fra, at de Bitcoins, som han modtog i gaver, skyldes tak - nemmelighed hos personer; som har brugt den software, som han har lavet. Det skal dog holdes for øje, at <anonym>Part 1</anonym> aldrig har solgt noget eller forsøgt at gøre dette <anonym>Part 1</anonym> har blot stillet en service gratis til rådighed for omverdenen. <anonym>Part 1</anonym> er enig i, at han skal beskattes af de Bitcoins; som han modtog i gave på det tidspunkt, hvor han fik disse Bitcoins i gave. Dette med den værdi; som gaven havde; da han modtog den. Det bemærkes, at såvel Skattestyrelsen som Skatterådet i SKM2O19.78.SR kom frem til, at Bitcoins modtaget som gave afstås skattefrit efter statsskatteloven. Det blev fremhævet i afgørelsen at en gevinst ved afståelse af Bitcoins som ud- gangspunkt ikke er skattepligtig 0g tab ved afståelse af samme som udgangs- punkt ikke giver adgang til fradrag jf. statsskattelovens $ 5, litra a, 0g at gave- modtageren ikke har en spekulationshensigt. 31 Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed (også kaldet næring) 0g ikke-erhvervsmæssig virksomhed (også kaldet hobbyvirksomhed) er relevant i forhold til spørgsmålet om fradrag for underskud. Hobbyvirksomhed 0g næringsvirksomhed har det tilfælles, at der skal sælges et produkt. Forskellen kan derimod navnlig ligge i intensiteten den personlige interesse 0g rentabiliteten Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse; at Skattestyrelsen ikke mener, at de modtagne gaver kan betragtes som et salg af softwareprodukter til kunder, 0g at fortjenesten af en efterfølgende værdistigning fra gaverne ikke kan beskattes som næringsvirksomhed. Denne betragtning er <anonym>Part 1</anonym> enig med Skattesty - relsen i. De modtagne gaver er udtryk for gavmildhed 0g er ikke en transaktion med en ydelse 0g en modydelse: Der er slet ikke tale om "salg" <anonym>Part 1</anonym> har aldrig solgt sin software, 0g dis- kussionen om næring er slet ikke relevant. Et senere salg af de modtagne gaver har ikke karakter af indtægter i forbindelse med hobbyvirksomhed; idet der ikke har været tale om et salg af softwarepro- dukter til kunder. Fortjenesten ved et sådant salg af de modtagne gaver kan derfor ikke beskattes efter statsskattelovens $ 4, litra a, ved afståelse på et senere tidspunkt. Skatteministeriet har gjort gældende; at <anonym>Part 1</anonym> for så vidt angår de købte bitcoins er skattepligtig fordi købene er udtryk for spekulation. <anonym>Part 1</anonym> købte ved seks handler på 13 måneder bitcoins for 12.320,56 kr. uden han har kunnet påvise nogen anvendelse af eller nogen konkrete anven- delsesmuligheder for de indkøbte bitcoins. <anonym>Part 1's</anonym> første køb blev desuden foretaget den første dag hvor bitcoin-kursen steg efter betydelige kursfald, efter bitcoin-kursen ellers var steget med over 3.000 % gennem en periode på et halvt år. For så vidt angår alle 2art erhvervet ved køb, er <anonym>Part 1</anonym> i alle tilfælde skattepligtig fordi erhvervelsen er sket som led i <anonym>Part 1's</anonym> ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Når bitcoins indgår i en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, skal gevinster med- regnes som en del af indkomsten; jf. statsskattelovens $ 4, idet de ikke udgør en del af indkomstgrundlaget 0g derfor ikke er gjort skattefrie efter statsskatte - lovens $ 5, stk. 1, litra a. Overordnet om bitcoins 32 Skatteministeriet henviser generelt til beskrivelsen af bitcoin-systemet i SKM 2014.226 SR. Skatteministeriet fremhæver i den forbindelse at bitcoins trods beskrivelsen som en virtuel valuta - i højere grad har karakter af et immaterielt aktiv end en valuta. Kursen på bitcoins er ikke underlagt nogen central styring, men afhæn - ger alene af udbud 0g efterspørgsel, 0g det samlede antal bitcoins er maksime- ret til 21 mio , som senest vil være dannet i 2140. Skatteministeriet fremhæver endvidere, at bitcoins som følge af de meget bety- delige kursudsving (som også fandt sted i 2011 0g 2012, hvor <anonym>Part 1</anonym> købte sine bitcoins) ikke er egnet som betalingsmiddel. Både i 2011 0g i dag er bitcoins et aktiv med betydelige spekulative elementer. Det at besidde bitcoins kan slet ikke sammenlignes med erhvervsaktiver eller sædvanlige investeringsaktiver. Erhvervsaktiver som maskiner 0g bygninger kan give et afkast i form af produkter/varer, de kan udlejes 08 være redskaber i en almindelig erhvervsvirksomhed. Værdisætninger på investeringsmidler som aktier 0g obligationer er knyttet til den almindelige økonomiske samfundsud- vikling herunder om det "går godt" ierhvervslivet osv. Man "opbevarer'" hel- ler ikke bitcoins for at bruge dem som betalingsmidler: Kursudviklingen er alt for voldsom. Gevinsterne på dekøbte_bitcoins er skattepligtige som følge af spekulation Efter statsskattelovens $ 5, stk. 1, litra a, er køb foretaget i spekulationsøjemed ikke omfattet af skattefritagelsen for formueforøgelser ved salg af den skat- tepligtiges ejendele. Indkomst opnået ved spekulationskøb henregnes derfor til den skattepligtige indkomst. Det følger af retspraksis; at vurderingen af, om der foreligger spekulation; skal foretages på baggrund af de objektive omstændigheder i forbindelse med købet 0g salget af det pågældende aktiv. Den skattepligtiges forklaring spiller når den ikke er understøttet af objektive kendsgerninger ~ naturligt nok en mindre rolle, da forklaringen risikerer at blive påvirket af det resultat; som den skat- tepligtige ønsker at opnå. Hvis det efter denne vurdering må lægges til grund; at spekulationshensigten har spillet en ikke uvæsentlig rolle, vil gevinsten være skattepligtig mens den omvendt vil være skattefri; hvis spekulationshensigten har været uvæsentlig: Der kan således ikke opstilles et krav om, at spekulation er hovedformålet. I vurderingen inddrages aktivets "karakter" . Jo mere spekulativt et aktiv er, jo nemmere anses aktivet erhvervet i spekulationsøjemed. Bitcoins er ihøj grad et spekulativt aktiv . 33 <anonym>Part 1's</anonym> seks køb af bitcoins er under hensyntagen til bitcoins karakter, <anonym>Part 1's</anonym> manglende behov for de købte bitcoins samt tidspunkterne for køb 0g salg sket i spekulationsøjemed. Til støtte herfor henviser Skatteministeriet til omstændighederne ved <anonym>Part 1's</anonym> første køb 0g omstændighederne ved de efterfølgende køb. <anonym>Part 1</anonym> købte bitcoins første gang den 14. juni 2011 på Mt. Gox hvis hjem- meside dengang havde det indhold, der fremgår af udskriften fra internetarki- vet 'waybackmachine" for den 12juni 2011 (bilag A). Som det fremgår, betegnede Mt. Gox sig som en bitcoin-børs, 0g der var på hjemmesiden fire hovedfaner: Én om bitcoins, en anden om køb af bitcoins, en tredje om salg af bitcoins 0g en fjerde om avanceret handel, herunder mulighed for automatiseret handel. Endvidere var der en graf med prisudviklingen over de seneste 48 timer 0g et link til en underside med yderligere handelsinformationer ("Trade data'"). På denne underside var det muligt at se udviklingen over kursen i de seneste 48 timer, kursen i "all time' (altså fra handlens påbegyndelse) markedsdybden (antallet af købere 0g sælgere samt købs- 0g salgsantal, der er ved forskellige kurser) 0g en "mega graf" jf. udskriften for undersiden Trade data for den 12 juni 2011 (bilag B). Det af <anonym>Part 1</anonym> under sagens skriftveksling anførte om, at der 'i2011-2012 [ikke eksisterede] informationer om "prisudvikling" eller andre forhold som i dag' hvor Bitcoins har fået karakter af et egentligt aktiv. Bitcoins blev alene handlet på markedspladser (en form for digital Den Blå Avis) 0g ikke på børser; som der er mulighed for i dag" er dermed ikke korrekt. Det er heller ikke korrekt; når <anonym>Part 1</anonym> anfører, at "På tidspunktet for <anonym>Part 1's</anonym> køb var Bitcoins uomtalt i offentligheden" Ide fremlagte artikler fra maj 2011 (bilag C, D og J) 0g dermed ca. 2 uger før <anonym>Part 1's</anonym> første bitcoin-køb er omtalt bitcoins, de betydelige værdistigninger 0g udsigten til yderligere værdistigninger. <anonym>Part 1's</anonym> køb den 14.juni 2011 skete efter (bl.a.) disse artikler 0g i umiddelbar forlængelse af en markant udvikling i bitcoin-kursen; jf. grafen over kursen på Mt. Gox med tilhørende rådata fra hjemmesiden bitcoincharts.com. Fra den 1.januar 2011 til den 1.juni 2011 steg kursen fra 0,3 til 9,57, altså en kursudvikling på 3.190 %. Ijuni 2011 fortsatte kursen med at stige frem til 8. juni 2011, hvor kursen nåede et maksimum på 31,9, dvs. en stigning på 10.633 % siden 1.januar 2011 0g 333 % siden 1.juni 2011. 34 Fra den 8. til den 12juni 2011 var der betydelige kursfald, idet kursen faldt til 10,3, dvs. et fald på 67,7 %. Den 13.juni 2011 begyndte kursen igen at stige, 08 dagen efter - den 14. juni 2011 ~ købte <anonym>Part 1</anonym> 10,696 bitcoins til en kurs på 20,13, dvs. 36,7 % lavere end den hidtidige makskurs 6 dage tidligere. Det er dermed heller ikke korrekt, når <anonym>Part 1</anonym> under skriftvekslingen har anført; at "Der er ingen særlig prisudvikling op til <anonym>Part 1's</anonym> første køb . <anonym>Part 1</anonym> har under skriftvekslingen også oplyst; at <anonym>Part 1</anonym> [blev] bekendt med Bitcoins i 2011. Herefter studerede <anonym>Part 1</anonym> intensivt teknologiens egenskaber 0g muligheder Det kan ikke lægges til grund; at <anonym>Part 1</anonym> ikke skulle have konstateret den meget markante kursudvikling 0g ikke var bekendt med prisudviklingen på tidspunktet for sit første køb som led i disse 'intensive studier" . Prisudviklin- gen har efter det foreliggende også været tydeligt afspejlet på hjemmesiden; hvor <anonym>Part 1</anonym> købte sine første bitcoins (mtgox.com) jf. udskrifterne fra hjemmesiden (bilag A 0g B). <anonym>Part 1's</anonym> køb af mere end 10 bitcoins var desuden unødvendigt for at opfylde de (inkonsistente) formål, som <anonym>Part 1</anonym> har angivet i form af undersøgelse af teknologi 0g praktisk anvendelse, at støtte op 0m bitcoins af personli - gelideologiske grunde og placering i sin egen software, <anonym>Navn 1</anonym> for at vise tillid til den. De omstændigheder, som Skatteministeriet har påvist; medfører; at der ikke kan lægges vægt på <anonym>Part 1's</anonym> motivforklaringer. De anvendelsesmuligheder; som <anonym>Part 1</anonym> har omtalt; har han ikke påvist sin egen anvendelse af, 0g under alle omstændigheder kan anvendelsesmulighe- derne ikke forklare omfanget af <anonym>Part 1's</anonym> køb 0g salg af bitcoins. I modsætning til, hvad <anonym>Part 1</anonym> hævder, udgør det endvidere ikke et tilnær- melsesvis objektivt forhold; der taler imod spekulation; at <anonym>Part 1</anonym> ifølge ham selv ikke anså 1.173,27 kr. (svarende til beløbet; som <anonym>Part 1</anonym> første gang køb- te bitcoins for) for et beløb af økonomisk betydning i 2011 ~ og navnlig ikke når henses til <anonym>Part 1's</anonym> efterfølgende køb. At køb for begrænsede beløb ikke udelukker spekulationshensigt illustreres af Børsens artikel af 6. november 2017 om bitcoin-investoren <anonym>Person 3</anonym> (bilag K), som også illustrerer det uholdbare i <anonym>Part 1's</anonym> insisteren på, at bitco- ins i 2011 ikke var et egentligt aktiv. Ibeskeden på bitcoin-forummet bitcointalkorg af 10.juli 2012 (bilag L) ~ 0g dermed ca. et år efter <anonym>Part 1's</anonym> første køb 08 en uge før hans sidste køb ~ ud- viste <anonym>Part 1</anonym> da også stor bevidsthed om økonomiske forhold. 35 Ibeskeden på bitcointalk org af 27. marts 2014 (bilag M) hvor <anonym>Part 1</anonym> kom med sin egen udlægning af den første skatterådsafgørelse om bitcoins; jf. SKM 2014.226 SR, anførte <anonym>Part 1</anonym> også i tilknytning til sin omtale af; at afgørelsen ikke omfatter tilfælde; hvor der er ageret på en måde, der minder om spekula- tion, at most of us do that'" (altså agerer på en måde, der minder om spekula - tion) På baggrund af det ovenfor anførte skal det lægges til grund, at spekulation var et ikke uvæsentligt element ved <anonym>Part 1's</anonym> første køb af bitcoins. <anonym>Part 1's</anonym> spekulationshensigt ved det første køb understøttes også af <anonym>Part 1's</anonym> efterfølgende køb 0g salg. <anonym>Part 1</anonym> har ikke redegjort nærmere for, hvorfor han købte yderligere bitco- ins i 2011 0g 2012, eller hvorfor han solgte sine bitcoins igen i 2017 0g 2018. Købene kan ikke forklares ud fra de formål, som <anonym>Part 1</anonym> selv har anført, 0g de yderligere køb taler derfor for, at samtlige køb er foretaget i spekulationsø- jemed; navnlig i lyset af, at <anonym>Part 1</anonym> ubestridt ikke havde (for)brugt de bitco- ins, som han allerede havde købt (og modtaget på anden vis). <anonym>Part 1's</anonym> andet køb 0g tredje køb, den 21. oktober 0g 30.november 2011, blev desuden foretaget efter et betydeligt fald i bitcoin-kursen i løbet af efteråret 2011,jf. graferne over kursudviklingen på bitcoinbørserne Mt. Gox 0g Inter - Sango med tilhørende rådata fra hjemmesiden bitcoincharts com (bilag F hen- holdsvis G) Ved sit andet køb den 21. oktober 2011 erhvervede <anonym>Part 1</anonym> 70,41 bitcoins til en kurs på 2,84. Ved sit tredje køb, der fandt sted allerede godt en måned senere, den 30. november 2011, købte <anonym>Part 1</anonym> yderligere 121,73 bitcoins på bitcoin-børsen InterSango til en kurs på 2,33 EUR, svarende til en kurs på ca. 3,13 USD . Ved sit sidste køb, den 20. juli 2012, købte <anonym>Part 1</anonym> ligeledes en større mæng - de bitcoins (125 stk:) 0g denne gang til et beløb på mere end det samme som samtlige hidtidige køb (dvs. mere end en fordobling af den samlede anskaffel- sessum) 0g igen uden nogen påvist ikke-spekulativ årsag; Heller ikke <anonym>Part 1's</anonym> salg er forklaret ud fra de anførte formål. Det kan deri- mod konstateres, at der forud for salgene i både 2017 (24. maj 0g 14. juni) 0g 2018 (1. 0g 3. januar) havde været en positiv kursudvikling jf: grafen med tilhø- rende rådata fra hjemmesiden bitcoincharts.com for Kraken com (bilag H), hvor <anonym>Part 1</anonym> solgte sine bitcoins. 36 Idet samtlige køb herefter skal anses for foretaget i spekulationsøjemed; er <anonym>Part 1</anonym> skattepligtig af gevinsten på de købte bitcoins. Gevinsterne på alle bitcoins er skattepligtige som følge af virksomhedsudøvelse Det fremgår udtrykkeligt af statsskattelovens $ 4, litra a, at indtægter fra en hvilken som helst virksomhed, herunder virksomhed, der ikke er næring (som omtales særskilt) , betragtes som skattepligtig indkomst:. Statsskattelovens $ 5, stk. 1, litra a, 1. pkt; , indebærer bla at indtægter ved salg af den skattepligtiges ejendele ikke er skattepligtig Bestemmelsen afspejler dermed den grundlæggende sondring mellem indkomst i statsskattelovens $ 4 0g formuen (indkomstgrundlaget) i statsskattelovens $ 5. Ioverensstemmelse med retspraksis er det afgørende for, om indtægter fra ik- ke-erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtige; hvorvidt indtægten vedrører selve indkomstgrundlaget; eller om den må anses for en sædvanligt forekom- mende løbende indtægt. Statsskattelovens bestemmelser giver således ikke grundlag for at sondre mellem; om en indtægt er erhvervet ved erhvervsmæs - sig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Under de foreliggende omstændigheder; hvor det = som også erkendt af <anonym>Part 1</anonym> er sandsynligt, at årsagen til donationerne fra tredjemænd er udviklin- gen af <anonym>Navn 1</anonym> men omvendt er ganske usandsynligt; at fremmede per- soner skulle sende donationer til netop Part de, at donationerne ikke skyldtes <anonym>Part 1's</anonym> arbejde med <anonym>Navn 1</anonym> Den- ne bevisbyrde har <anonym>Part 1</anonym> ikke løftet. <anonym>Part 1's</anonym> udvikling af et it-program af en kvalitet 0g karakter, som brugere ville honorere, skal anses for udøvelse af virksomhed i skattemæssig forstand. Det understøttes af; at aktiviteten havde et ikke ubetydeligt omfang (ifølge <anonym>Part 1's</anonym> CV brugte han al sin fritid herpå) lå i forlængelse af <anonym>Part 1's</anonym> ud- dannelse 0g erhverv 0g blev videreført i den virksomhed, hvor <anonym>Part 1</anonym> også blev ansat. Donationerne fra brugerne af <anonym>Part 1's</anonym> software kan ikke anses for gaver, som <anonym>Part 1</anonym> har hævdet, men har uanset at de er erlagt frivilligt - karakter af vederlag for anvendelse af <anonym>Part 1's</anonym> it-program 0g eventuelt støtte til hans udviklingsaktivitet. <anonym>Part 1's</anonym> beskeder på bitcointalk org af 13. 0g 15. august 2011 i <anonym>Tråd 1</anonym> (bilag N) samt beskeden af 25. november 2011 i <anonym>Tråd 2</anonym> (bilag O) viser også, at <anonym>Part 1's</anonym> it-udvikling havde karakter af ikke-erhvervsmæssig virksomhed; der var baseret på indtjening ved frivillige donationer fra brugere 0g andre interesserede Ibeskederne redegjor- 37 de <anonym>Part 1</anonym> dels for sine forretningsmæssigt orienterede planer med <anonym>Navn 1</anonym> dels for sin donation income" i form af donationer fra tredjemænd. <anonym>Part 1's</anonym> bitcoins erhvervet som led i hans ikke-erhvervsmæssige virksom- hed skal efter karakteren af bitcoins herunder som betalingsmiddel; anses for et omsætningsaktiv i virksomheden. Særligt for så vidt angår de bitcoins, som <anonym>Part 1</anonym> har erhvervet ved donation fra tredjemænd, gælder det, at de har karakter af sædvanligt forekommende løbende indtægt i anledning af <anonym>Part 1's</anonym> udvikling af it-programmet <anonym>Navn 1</anonym> ja, faktisk den eneste indtægt. Der er således heller ikke grundlag for at anse de donerede bitcoins for gaver. Imidlertid er det under alle omstændig- heder uden betydning for skattepligten; om de pågældende bitcoins blev over - ført som 1 'gaver' eller på baggrund af en aftale herom; jf. også statsskattelovens S 4, litra c Der er desuden intet grundlag for at anse nogen af <anonym>Part 1's</anonym> bitcoins for en del af et indkomstgrundlag idet bitcoins ikke kan danne grundlag for nogen indkomsterhvervelse. <anonym>Part 1</anonym> har da også erkendt, at hans bitcoins har karakter af et driftsaktiv" Det er ikke rigtigt når <anonym>Part 1</anonym> har anført; at han ikke er skattepligtig af ge- vinsten på sine bitcoins, fordi de er 11 anvendt i virksomheden"- Gevinsten fra <anonym>Part 1's</anonym> salg af bitcoins er derfor skattepligtig, jf. statsskatte- lovens $ 4, litra a. Dette understøttes af principperne om vederlagsnæring, som er udtryk for, at et aktiv bliver en del af (nærings)virksomhedens omsætningsaktiver, når aktivet er modtaget som (usædvanligt) vederlag. Særligt om administrativ praksis <anonym>Part 1</anonym> har flere gange anført; at Skattestyrelsen skulle have ændret sin praksis vedrørende beskatning af bitcoins. <anonym>Part 1</anonym> har imidlertid hverken redegjort for, endsige dokumenteret; indhol- det af den hævdede praksis , som skulle være ændret; eller gjort nogen anbrin- gender gældende i anledning heraf, selvom Skatteministeriet siden svarskriftet har bestridt, at der foreligger nogen praksisændring De opfordringer, som <anonym>Part 1</anonym> har fremsat vedrørende praksisspørgsmålet 0g nogle anførte antagelser herom er i lyset heraf også uden betydning for sagens afgørelse. 38 Der er derfor ikke noget grundlag for, at <anonym>Part 1</anonym> kan undgå beskatning af sin gevinst på bitcoins som følge af en bindende administrativ praksis. Landsrettens begrundelse 0g resultat Spørgsmålene i sagen er i første række, om <anonym>Part 1's</anonym> køb af bitcoins i 2011-12 må anses for foretaget i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens S 5, stk. 1, litra a, 0g om <anonym>Part 1's</anonym> indkomst ved salg af bitcoins modtaget som donationer skal beskattes efter statsskattelovens $ 4, litra a. Bitcoins er en virtuel valuta, som ikke handles på et reguleret marked, 0g som har meget begrænsede praktiske anvendelsesmuligheder f.eks. som betalings- middel i almindelig samhandel. <anonym>Part 1</anonym> købte seks gange i perioden fra juni 2011 til juli 2012i alt 359,18 bitcoins for i alt 12.320,56 kr. Markedet for bitcoins har været præget af store værdisvingninger, 0g der var også iden nævnte periode betydelige kursuds- ving for bitcoins herunder i tiden lige inden <anonym>Part 1</anonym> købte bitcoins første gang den 14. juni 2011. <anonym>Part 1</anonym> har forklaret; at han fra foråret 2011 brugte sin fritid på at forstå bitcoins ligesom han var klar over, at prisen på bitcoins svingede: <anonym>Part 1</anonym> udviklede en særlig software til bitcoins; som han annoncerede på Bitcoin Forum den 13. august 2011. Landsretten lægger på denne baggrund til grund, at <anonym>Part 1</anonym> allerede fra købet af de første bitcoins i juni 2011 havde en betyde- lig indsigt i bitcoins, herunder i markedet for bitcoins 0g de store kursudsving med deraf følgende muligheder for betydelige fortjenester ved handel med bitcoins. Efter en samlet vurdering finder landsretten herefter, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins har spillet en sådan rolle ved <anonym>Part 1's</anonym> køb af bitcoins i 2011-12, at han må anses for at have foretaget købene i spe- kulationsøjemed. Den omstændighed, at <anonym>Part 1</anonym> også foretog købene som følge af en faglig interesse i at forstå bitcoins 0g udvikle software hertil, kan ikke føre til et andet resultat. <anonym>Part 1's</anonym> gevinst ved salg af de købte bitcoins er derfor skattepligtig i medfør af statsskattelovens $ 5, stk. 1, litra a. Landsretten lægger til grund; at <anonym>Part 1</anonym> i 2011-12 drev hobbyvirksomhed, hvor han udviklede en særlig software til bitcoins. Denne software blev stillet gratis til rådighed for den enkelte bruger. <anonym>Part 1</anonym> modtog i 2011-12 donationer på i alt ca. 49 bitcoins. Han har forkla- ret; at han går ud fra, at han modtog disse bitcoins fra personer, som ville aner - kende hans arbejde med softwaren Det fremgår i den forbindelse af et opslag 39 på Bitcoin Forum den 25.november 2011, at <anonym>Part 1</anonym> håbede, at softwaren fortsat kunne drives via donationer; 0g at han havde udgifter på 50 USD om måneden alene til serverne. Landsretten finder på denne baggrund; at de modtagne donationer i bitcoins må anses for at være knyttet direkte til <anonym>Part 1's</anonym> hobbyvirksomhed, 08 at do- nationerne reelt må anses for eller sidestilles med vederlag for hans arbejde med softwaren til bitcoins. De modtagne bitcoins har ikke karakter af et almin- deligt anerkendt 0g sædvanligt betalingsmiddel; og det kan ikke føre til en an- den vurdering at det blandt personer, der særligt interesserede sig for bitcoins , på daværende tidspunkt måtte være sædvanligt at udveksle bitcoins i form af betaling gaver mv. Landsretten finder herefter, at fortjenesten ved det senere salg af de modtagne bitcoins under de foreliggende omstændigheder må anses for et tillæg til den oprindelige indkomst i <anonym>Part 1's</anonym> hobbyvirksomhed; således at fortjenesten skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens $ 4, litra a, svarende til princip- perne om beskatning ved vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed. Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald skal <anonym>Part 1</anonym> 1 sagsomkostninger betale 300.000 kr. til Skatteministeriet: Beløbet angår advokatudgifter (inkl. moms) . Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens forløb. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes Isagsomkostninger skal <anonym>Part 1</anonym> inden 14 dage betale 300.000 kr. til Skatte- ministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a.

5

Tiltale for overtrædelse af museumslovens § 29 p, stk. 1, jf. § 40 a, stk. 1, nr. 1, samt § 29 o, stk. 4, jf. § 40 a, stk. 1, nr. 2. Påstand om tvangsbøder

Afgørelse truffet

Straffesag

Retten i Hillerød

SS-3628/2020-HIL

Bødesag

1. instans

22/21

Almenskadelige handlinger;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

0900-84990-00013-19

Retten i Hillerød Udskrift af dombogen D O M afsagt den 27. september 2021 Rettens nr. 7-3628/2020 Politiets nr. 0900-84990-00013-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1 og Tiltalte 2 CPR nr. 2 Anklageskrift er modtaget den 19. august 2020. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af museumslovens § 29 p, stk. 1, jf. § 40 a, stk. 1, nr. 1, samt § 29 o, stk. 4, jf. § 40 a, stk. 1, nr. 2 ved som ejere af ejendommen Matrikel nr., at have undladt at efterkomme Slots- og Kulturstyrelsens påbud af 19. juni 2015 om at reetablere det beskyttede dige Nr. på ejendommen inden den i påbuddet fastsatte frist den 15. oktober 2015. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at hver af de tiltalte idømmes en bøde på 5.000 kr. Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, nedlagt påstand om tvangsbøder på ikke under 2.000 kr. om måneden. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte 2 og arkæolog Vidne. Tiltalte 2 har forklaret, at de tiltalte på et tidspunkt modtog det i sagen omhandlede påbud, men hun kan ikke huske hvornår. De tiltalte købte ejendommen i 2007 af hendes forældre, der omkring 2004 havde erhvervet denne. Der var ikke et dige på ejedommen, da de tiltalte overtog Std 75271 side 2 denne. Der, hvor der skulle være dige ifølge de foreliggende tegninger, var en stor tjørnehæk. De har ikke fjernet noget dige. I 2010-2011 foretog de en ombygning. I den forbindelse blev tjørnehækken trukket op. Der var intet di- ge. De tiltalte ville meget gerne have et dige, ligesom på naboejendommen. Derfor har de ikke fjernet et dige. Der har som nævnt aldrig været et dige som angivet af Kulturstyrelsen i bilag 15. Foreholdt bilag 15, side 7, foto, forklarede tiltalte, at dette område var dækket af træer, der blev fældet for 3-4 år siden af Naturstyrelsen, da området tilhører dem. På dette tidspunkt kunne de viste sten ses. De tiltalte havde ikke lagt mærke til disse tidligere. Der, hvor der var tjørnehæk, som de tiltalte trak op , kan der godt have været 1-3 store sten svarende til dem, som vises på fotoet. De er i så fald trillet ned. De har opsat en ny hæk, jf. foto side 6. Foreholdt bilag 12, TAK3 - rapport udarbejdet af Museum anførte tiltate, at hun var til stede under deres første besøg, der er grundlaget for rapporten. De rev tjørnehækken op i 2010 eller 2011. Foreholdt bilag 16, kort og luftfotos, foto 3 og 4, der skulle være luftfotos af ejendommen fra 2010 og 2012. Der var ikke stendige på foto fra 2010. På foto fra 2012 kunne man ifølge tiltalte se, at tjørnehækken var fjernet, og der var i stedet sat en lille hæk. Foreholdt bilag 13, Varsling af påbud og høring af 12. november 2014 meddelt af Kulturstyrelsen. Forklarede tiltalte, at de på intet tidspunkt søgte om dispensation eller ændring af diget, da de slet ikke var bekendt med, at der var et dige. Foreholdt bilag 15, fremkom Tiltalte 1 med bemærkninger af 25. november 2014. De var alene bekendt med, at der på grunden lå 4-5 store sten, der lå i hjørnet, som biprodukt af fjernelse af tjørnehækken. De var bevidste om, at nogen sten ved hjørnet til naboen rullede ned, da de fjernede tjørnehækken. De tænkte efter deres svar af 25. november 2014 tænkte de tiltalte, at det under alle omstændigheder alene drejede sig om et par store sten fra deres ejendom, og aldrig at det kunne være et stendige. Foreholdt bilag 15, svar fra Kulturstyrelsen af 26. november 2014 mener hun, at de til Kulturstyrelsen sendte et foto af tjørnehækken set indefra. De havde intet fra den anden side, da der var 10-15 meter høje træer. Hun kan ikke huske, hvorvidt der kom svar på deres reaktion. Foreholdt bilag 15, jf. påbud om at bringe ulovligt forhold i orden på beskyt-tet dige, dateret 2. april 2019. De modtog påbudet inden de blev poltianmeldt. Efterfølgende ringede de igen til Kulturstyrelsen og anmodede om at få yderligere oplysninger. De har ikke reetableret diget. De har ej heller påbegynt arbejde hertil. De har side 3 slet ikke været i kontakt med Kulturstyrelsen siden 15. oktober 2015, der var fristen for reetablering. Der var klagevejledning på påbuddet. De overvejede ikke, at indbringe sagen for retten. De vidste ikke hvad de skulle gøre. Stenene ned langs skrænten er ikke blev flyttet og ligger fortsat, hvor de har ligget hele tiden. Adspurgt af forsvareren angående luftfoto fra bilag 16. Forklarede tiltalte, at de ikke havde kontakt med Museum inden deres ombygning. De har kun haft kontakt med Kommune vedrørende tilladelse til udbygning. Da de rev hækken op, var der stadig træer på stykket foran. Naturstyrelsen besluttede at fælde træerne for 2-3 år siden. De har ikke rykket nogle sten på noget tidspunkt. De ville rigtig gerne have haft et stendige, da de havde brugt mere end 200.000kr. på at opretholde hækken samt at sætte et rækværk og holde kommunens træer udenfor deres ejendom. Man kan meget tydeligt se stendige på naboens skrænt. Hvis de skal opsætte et dige, vil det antageligt koste mere end ½ mio. kr. Hun frygter, at de i så fald skal gå fra huset. De har været for naive i forhold til at stole på Kulturstyrelsens vurdering, når de har gennemgået diget sammen med dem. De er indforstået med at indgå i en drøftelse, men forstår ikke hvorfor de er påbudt at lave et dige de aldrig har revet ned. Vidne har forklaret, at han er uddanet arkæolog og ansat på Museum, hvor han er tilstandsansvarlig for Nordsjælland. I 2016 blev han tilsynsførende samme sted, hvor han overtog Persons stilling. Det er hende, der har besigtiget ejendommen og di-get i 2015. Han blev konktaktet af politiet angående diget, men havde ikke set det og derfor blev han bedt om at foretage en besigtigelse, hvilket han gjorde den 14. maj 2020. Foreholdt bilag 8, fotorapport af nordlig nabo, hvor stendiget ses, jf. foto 9, forklarede vidnet, at han har taget fotos ved sin besigtigelse. På fotoet ses stendiget hos tiltaltes nabo i nr. 10A. Man kan se bundsten i jorden, hvor der er 1 eller 2 sten, der ligger løst ovenpå. Det er et stendige-fundament. De tiltalte bor i nr. 8. De første par meter mod syd kan man se noget tilsvarende lavt bevaret dige. Fra den sydlige nabo fortsætter det lave dårligt bevarede dige ind under nr. 8's matrikel. Jf. foto 5, fundamentet ligger ned af skræntet under det opstatte hegn. Foreholdt bilag 12, TAK3 rapport udarbejdet af Person forklarede tiltalte, at denne besigtigelse blev gennemført med medtiltalte, Tiltalte 1. Der var ifølge rapporten fjernet vegetation, og det var derfor tydeligere at se den sydlige del af digefundamentet. Det må have været langt vanskeligere i 2015. Denne vurdering udleder han på grundlag af rapporten og en mailkorrespondance. Han så alene diget i 2020. På den omhandlede grund er der et hul i diget, hvor der mangler 20-25 meter i den nordlige del. En reetablering af diget kræver, at raftehegnet fjernes. Det er muligt, at fundamentet af diget helt eller delvist findes, hvor der kunne tilføjes en til to sten oven- side 4 på. Det er ikke hans tanke, at det er nødvendigt at lave et dige som det ses i den nordlige del. Han vil mene, at det er er nok med et dige som i den sydlige del, der er mindre markant, og vil kunn etableres for et noget mindre beløb. Foreholdt bilag 16, kort for arealet forklarede vidnet, at diget fremgår af Arealinfo på Miljøportalen, hvor diget er markeret. Seneste 4-cm kort er fra 1992. På det tidspunkt er der næppe foretaget en fornyet opmåling, men kor-tet er baseret på tidligere kort. Der blev foretaget en digitalisering på grund-lag af kendte oplysninger. Matrikelgrænsen er markeret med en mindre tyk sort linje, mens diget vises med den lysegrå tykkere linje på indersiden af ma- trikelgrænsen. Det ældste kort, der findes for området er fra 1800-tallet, hvor diget er registreret. Diget kan følges på de følgende kort fra de næste 150 år. Det er absolut muligt, at man ved et køb af ejendommen i 2004 ikke har væ-ret opmærksom på, at der var et registreret dige. Det er den til enhver tid værende ejers ansvar at være bekendt med digets eksistens og sikre dettes opretholdelse. Der er tale om et beskyttet fortidsminde. Påbud om reetablering sker ikke ofte. Foreholdt bilag 16 på ny anførtes, at det på luftfoto fra 2010 ikke lader sig gøre at se diget, da dette er dækket af vegetation, der kan være en tjørnehæk. På foto fra 2012 er der lysere områder, som viser at vegetationen er fjernet. Han kan ikke se et dige, men der er lavet anlægsarbejder. Det kan godt være rigtigt, at man i 2007 ikke har kunne konstatere digets eksistens. Man kan ik-ke se, hvornår diget er blevet ændret udfra de viste fotos. Når der kan SES dige hos begge naboer, så vil man gå udfra, at diget fortsætter på ejendom-men på nr. 8 også, også selvom man ikke ville kunne se det grundet vegetati-on. Der er en synligt rest af et dige i dag på ejendommen. Der er også noget, som ikke er synligt. Der kan meget vel være fjernet dige mellem 2010 og 2012 i forbindelse med anlægsarbejde. Foreholdt bilag 8, foto 2, anført af vidnet, at man nedenfor hegnet i vegetati- onen kan se nogle sten fra diget, der fortsætter op langs hegnet. Slots- og Kulturstyrelsen beslutter, hvordan reetableringen skal gennemføres. Det er sædvanligt at mindre huller kan ordnes af ejeren, mens større huller i et dige vil kunne kræve specialister og derfor udføres af styrelsen for ejers regning. Foreholdt bilag 15, side 3 øverst, om indholdet af påbuddet anførte vidnet, at dette er en beskrivelse af, hvorledes reetablering skal gennemføres, og denne vil få diget til at ligne den sydlige nabos dige og ikke det markante dige på naboejendommen. Der er meddelt påbud til de tiltalte. Dette er dateret 2. april 2019. Samtidig er det i påbuddet angivet, at de tiltalte har en frist reetablering til den 15. oktober 2015. De tiltalte er blevet varslet om påbuddet ultimo 2014 og er frem- side 5 kommet med bemærkninger hertil den 25. november 2014, mens svar herpå er givet den 26. november 2014. I sagens materiale fremgår, at påbud er meddelt ved skrivelse af 19. juni 2015. Endvidere er politianmeldelsen indgivet den 2. april 2019. Rettens begrundelse og afgørelse De tiltalte har erkendt, at der på deres ejendom mangler dige på en strækning af 20-25 meter. De har ikke kendskab til, hvornår diget skulle være forsvundet, men blot at dette er før deres og foregående ejers ejertid, der begyndte i 2004. En mindre del af diget findes nedenfor en opsat rækværk på de tiltaltes ejendom, hvor der var anlægsarbejder omkring 2011. Herefter sammenholdt med de foreliggende autoritative oplysninger om diget findes de tiltalte skyl- dige efter anklageskriftet. De tiltalte vidste, at der var meddelt et påbud, og har ikke taget initiativ til en reetablering. Det fremgår af sagens materiale, at der er meddelt påbud den 19. juni 2015, hvilket har rigtig god samhæng med fristen for reetablering til den 15. oktober 2015. Der blev indgivet politianmeldelse mod de tiltalte på grund af manglende reetablering den 2. april 2019, hvilket er samme dag som påbuddet i sagen er dateret. Retten finder det herefter åbenbart, at dateringen til den 2. april 2019 er urigtig og med den fornødne sikkerhed er 19. juni 2015. Påbuddet er ikke mangelfuldt på en sådan måde, at dette er ugyldigt. De tiltalte er herefter skyldige efter anklagskriftet. Sagen har været undergivet en meget lang sagsbehandlingstid, der ikke kan tilskrives de tiltalte. På grundlag heraf finder retten, at den forskyldte straf bortfalder, jf. straffelovens § 82, nr. 13 og 14 samt § 83. De tiltalte har ikke foretaget reetablering, men er indstillet herpå, når de er fundet skyldige . Der er derfor grundlag for tvangsbøder, da retten finder, at beskrivelsen af det angivne påbud er klart for så vidt angår reetablering. Imiddelertid bør der under de foreliggende omstændigheder gives de tiltalte længere tid end sædvanligt til en reetablering, hvorfor der om tvangsbøder bestemmes som nedenfor anført, jf. retsplejelovens § 997, stk. 3. Thi kendes for ret: Den forskyldte straf for Tiltalte 1 bortfalder. Den forskyldte straf for Tiltalte 2 bortfalder. Tiltalte 1 skal betalte tvangsbøder på 750 kr. fra den 1. april 2022, indtil reetablering er foretaget. Tiltalte 2 skal betale tvangsbøder på 750 kr. fra den 1. april 2022, indtil reetablering er foretaget. side 6 De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger. Dommer Dommer div> div>

Retten Hillerød Udskrift af dombogen DO M afsagt den 27. september 2021 Rettens nr. 7-3628/2020 Politiets nr. 0900-84990-00013-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr. 2</anonym> Anklageskrift er modtaget den 19. august 2020. <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for overtrædelse af museumslovens $ 29 p, stk. 1, jf. $ 40 a, stk. 1, nr 1, samt $ 29 0 stk. 4, jf. 8 40 a, stk. 1, nr 2 ved som ejere af ejendommen <anonym>Matrikel nr.</anonym> at have undladt at efterkomme Slots - og Kulturstyrelsens påbud af 19.juni 2015 om at reetablere det beskyttede dige <anonym>Nr.</anonym> på ejendommen inden den i påbuddet fastsatte frist den 15. oktober 2015. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at hver af de tiltalte idømmes en bøde på 5.000 kr: Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af 'retsplejelovens $ 997, stk. 3, nedlagt påstand om tvangsbøder på ikke under 2.000 kr:. om måneden. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte 2</anonym> og arkæolog <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at de tiltalte på et tidspunkt modtog det i sagen omhandlede påbud, men hun kan ikke huske hvornår: De tiltalte købte ejendommen i 2007 af hendes forældre; der omkring 2004 havde erhvervet denne. Der var ikke et dige på ejedommen; da de tiltalte overtog denne. Der; hvor der skulle være dige ifølge de foreliggende tegninger; var en stor tjørnehæk . De har ikke fjernet noget dige. I 2010-2011 foretog de en ombygning. I den forbindelse blev tjørnehækken trukket op. Der var intet di- ge. De tiltalte ville meget gerne have et dige, ligesom på naboejendommen. Derfor har de ikke fjernet et dige. Der har som nævnt aldrig været et dige som angivet af Kulturstyrelsen i bilag 15. Foreholdt bilag 15, side 7, foto, forklarede tiltalte; at dette område var dækket af træer;, der blev fældet for 3-4 år siden af Naturstyrelsen; da området tilhører dem. På dette tidspunkt kunne de viste sten ses. De tiltalte havde ikke lagt mærke til disse tidligere. Der; hvor der var tjørnehæk; som de tiltalte trak op kan der godt have været 1-3 store sten svarende til dem; som vises på fotoet. De er i så fald trillet ned. De har opsat en ny hæk; jf. foto side 6. Foreholdt bilag 12, TAK3 rapport udarbejdet af <anonym>Museum</anonym> anførte tiltate; at hun var til stede under deres første besøg, der er grundlaget for rapporten. De rev tjørnehækken op i 2010 eller 2011. Foreholdt bilag 16, kort og luftfotos; foto 3 og 4, der skulle være luftfotos af ejendommen fra 2010 og 2012. Der var ikke stendige på foto fra 2010. På foto fra 2012 kunne man ifølge tiltalte se, at tjørnehækken var fjernet; 0g der var i stedet sat en lille hæk. Foreholdt bilag 13, Varsling af påbud og høring af 12. november 2014 meddelt af Kulturstyrelsen. Forklarede tiltalte, at de på intet tidspunkt søgte om dispensation eller ændring af diget, da de slet ikke var bekendt med, at der var et dige. Foreholdt bilag 15, fremkom <anonym>Tiltalte 1</anonym> med bemærkninger af 25. november 2014. De var alene bekendt med, at der på grunden lå 4-5 store sten; der lå i hjørnet, som biprodukt af fjernelse af tjørnehækken. De var bevidste om, at nogen sten ved hjørnet til naboen rullede ned, da de fjernede tjørnehækken. De tænkte efter deres svar af 25. november 2014 tænkte de tiltalte, at det under alle omstændigheder alene drejede sig om et par store sten fra deres ejendom; 0g aldrig at det kunne være et stendige. Foreholdt bilag 15, svar fra Kulturstyrelsen af 26. november 2014 mener hun; at de til Kulturstyrelsen sendte et foto af tjørnehækken set indefra. De havde intet fra den anden side, da der var 10-15 meter høje træer. Hun kan ikke huske, hvorvidt der kom svar på deres reaktion. Foreholdt bilag 15,jf. påbud om at bringe ulovligt forhold i orden på beskyt-tet dige, dateret 2 april 2019.De modtog påbudet inden de blev poltianmeldt. Efterfølgende ringede de igen til Kulturstyrelsen og anmodede om at få yderligere oplysninger. De har ikke reetableret diget. De har ej heller påbegynt arbejde hertil. De har slet ikke været i kontakt med Kulturstyrelsen siden 15. oktober 2015, der var fristen for reetablering. Der var klagevejledning på påbuddet; De overvejede ikke; at indbringe sagen for retten. De vidste ikke hvad de skulle gøre. Stenene ned langs skrænten er ikke blev flyttet og ligger fortsat; hvor de har ligget hele tiden. Adspurgt af forsvareren angående luftfoto fra bilag 16. Forklarede tiltalte, at de ikke havde kontakt med <anonym>Museum</anonym> inden deres ombygning. De har kun haft kontakt med <anonym>Kommune</anonym> vedrørende tilladelse til udbygning. Da de rev hækken op, var der stadig træer på stykket foran. Naturstyrelsen besluttede at fælde træerne for 2-3 år siden: De har ikke rykket nogle sten på noget tidspunkt. De ville rigtig gerne have haft et stendige; da de havde brugt mere end 200.OOOkr; på at opretholde hækken samt at sætte et rækværk og holde kommunens træer udenfor deres ejendom. Man kan meget tydeligt se stendige på naboens skrænt. Hvis de skal opsætte et dige, vil det antageligt koste mere end ' mio. kr: Hun frygter; at de i så fald skal gå fra huset. De har været for naive i forhold til at stole på Kulturstyrelsens vurdering, når de har gennemgået diget sammen med dem. De er indforstået med at indgå i en drøftelse, men forstår ikke hvorfor de er påbudt at lave et dige de aldrig har revet ned. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret; at han er uddanet arkæolog 0g ansat på <anonym>Museum</anonym> hvor han er tilstandsansvarlig for Nordsjælland. I 2016 blev han tilsynsførende samme sted, hvor han overtog <anonym>Persons</anonym> stilling. Det er hende, der har besigtiget ejendommen og di-get i 2015. Han blev konktaktet af politiet angående diget, men havde ikke set det og derfor blev han bedt om at foretage en besigtigelse, hvilket han gjorde den 14. maj 2020. Foreholdt bilag 8, fotorapport af nordlig nabo, hvor stendiget ses, jf. foto 9, forklarede vidnet, at han har taget fotos ved sin besigtigelse. På fotoet ses stendiget hos tiltaltes nabo i nr. IOA. Man kan se bundsten i jorden hvor der er 1 eller 2 sten, der ligger løst ovenpå. Det er et stendige-fundament. De tiltalte bor i nr. 8.De første par meter mod syd kan man se noget tilsvarende lavt bevaret dige. Fra den sydlige nabo fortsætter det lave dårligt bevarede dige ind under nr. 8's matrikel. Jf. foto 5, fundamentet ligger ned af skræntet under det opstatte hegn. Foreholdt bilag 12, TAK3 rapport udarbejdet af <anonym>Person</anonym> forklarede tiltalte, at denne besigtigelse blev gennemført med medtiltalte; <anonym>Tiltalte 1</anonym> Der var ifølge rapporten fjernet vegetation; og det var derfor tydeligere at se den sydlige del af digefundamentet. Det må have været langt vanskeligere i 2015. Denne vurdering udleder han på grundlag af rapporten 0g en mailkorrespondance. Han så alene diget i 2020. På den omhandlede grund er der et hul i diget, hvor der mangler 20-25 meter i den nordlige del. En reetablering af diget kræver, at raftehegnet fjernes. Det er muligt; at fundamentet af diget helt eller delvist findes, hvor der kunne tilføjes en til to sten oven- side 4 på. Det er ikke hans tanke, at det er nødvendigt at lave et dige som det ses i den nordlige del. Han vil mene, at det er er nok med et dige som i den sydlige del, der er mindre markant, og vil kunn etableres for et noget mindre beløb. Foreholdt bilag 16, kort for arealet forklarede vidnet, at diget fremgår af Arealinfo på Miljøportalen, hvor diget er markeret. Seneste 4-cm kort er fra 1992. På det tidspunkt er der næppe foretaget en fornyet opmåling, men kor -tet er baseret på tidligere kort. Der blev foretaget en digitalisering på grund-lag af kendte oplysninger . Matrikelgrænsen er markeret med en mindre tyk sort linje, mens diget vises med den lysegrå tykkere linje på indersiden af ma- trikelgrænsen. Det ældste kort, der findes for området er fra 1800-tallet, hvor diget er registreret. Diget kan følges på de følgende kort fra de næste 150 år . Det er absolut muligt, at man ved et køb af ejendommen i 2004 ikke har væ-ret opmærksom på, at der var et registreret dige. Det er den til enhver tid værende ejers ansvar at være bekendt med digets eksistens og sikre dettes opretholdelse. Der er tale om et beskyttet fortidsminde. Påbud om reetablering sker ikke ofte. Foreholdt bilag 16 på ny anførtes, at det på luftfoto fra 2010 ikke lader sig gøre at se diget, da dette er dækket af vegetation, der kan være en tjørnehæk. På foto fra 2012 er der lysere områder , som viser at vegetationen er fjernet. Han kan ikke se et dige, men der er lavet anlægsarbejder . Det kan godt være rigtigt, at man i 2007 ikke har kunne konstatere digets eksistens. Man kan ik-ke se, hvornår diget er blevet ændret udfra de viste fotos. Når der kan SES dige hos begge naboer , så vil man gå udfra, at diget fortsætter på ejendom-men på nr . 8 også, også selvom man ikke ville kunne se det grundet vegetati-on. Der er en synligt rest af et dige i dag på ejendommen. Der er også noget, som ikke er synligt. Der kan meget vel være fjernet dige mellem 2010 og 2012 i forbindelse med anlægsarbejde. Foreholdt bilag 8, foto 2, anført af vidnet, at man nedenfor hegnet i vegetati- onen kan se nogle sten fra diget, der fortsætter op langs hegnet. Slots- og Kulturstyrelsen beslutter , hvordan reetableringen skal gennemføres. Det er sædvanligt at mindre huller kan ordnes af ejeren, mens større huller i et dige vil kunne kræve specialister og derfor udføres af styrelsen for ejers regning. Foreholdt bilag 15, side 3 øverst, om indholdet af påbuddet anførte vidnet, at dette er en beskrivelse af, hvorledes reetablering skal gennemføres, og denne vil få diget til at ligne den sydlige nabos dige og ikke det markante dige på naboejendommen. Der er meddelt påbud til de tiltalte. Dette er dateret 2. april 2019. Samtidig er det i påbuddet angivet, at de tiltalte har en frist reetablering til den 15. oktober 2015. De tiltalte er blevet varslet om påbuddet ultimo 2014 og er frem- kommet med bemærkninger hertil den 25.november 2014, mens svar herpå er givet den 26. november 2014. I sagens materiale fremgår, at påbud er meddelt ved skrivelse af 19.juni 2015. Endvidere er politianmeldelsen indgivet den 2. april 2019 Rettens begrundelse og afgørelse De tiltalte har erkendt; at der på deres ejendom mangler dige på en strækning af 20-25 meter. De har ikke kendskab til, hvornår diget skulle være forsvundet;, men blot at dette er før deres og foregående ejers ejertid, der begyndte i 2004. En mindre del af diget findes nedenfor en opsat rækværk på de tiltaltes ejendom; hvor der var anlægsarbejder omkring 2011. Herefter sammenholdt med de foreliggende autoritative oplysninger om diget findes de tiltalte skyl- dige efter anklageskriftet. De tiltalte vidste; at der var meddelt et påbud, og har ikke taget initiativ til en reetablering. Det fremgår af sagens materiale; at der er meddelt påbud den 19.juni 2015,hvilket har rigtig god samhæng med fristen for reetablering til den 15. oktober 2015.Der blev indgivet politianmeldelse mod de tiltalte på grund af manglende reetablering den 2. april 2019, hvilket er samme dag som påbuddet i sagen er dateret. Retten finder det herefter åbenbart; at dateringen til den 2. april 2019 er urigtig og med den fornødne sikkerhed er 19.juni 2015. Påbuddet er ikke mangelfuldt på en sådan måde; at dette er ugyldigt. De tiltalte er herefter skyldige efter anklagskriftet. Sagen har været undergivet en meget lang sagsbehandlingstid, der ikke kan tilskrives de tiltalte. På grundlag heraf finder retten;, at den forskyldte straf bortfalder; jf. straffelovens 8 82, nr. 13 og 14 samt 8 83 De tiltalte har ikke foretaget reetablering; men er indstillet herpå, når de er fundet skyldige Der er derfor grundlag for tvangsbøder; da retten finder; at beskrivelsen af det angivne påbud er klart for så vidt angår reetablering. Imiddelertid bør der under de foreliggende omstændigheder gives de tiltalte længere tid end sædvanligt til en reetablering; hvorfor der om tvangsbøder bestemmes som nedenfor anført, jf. retsplejelovens 8 997, stk. 3. Thi kendes for ret: Den forskyldte straf for <anonym>Tiltalte 1</anonym> bortfalder: Den forskyldte straf for <anonym>Tiltalte 2</anonym> bortfalder. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal betalte tvangsbøder på 750 kr: fra den 1. april 2022, indtil reetablering er foretaget. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale tvangsbøder på 750 kr: fra den 1. april 2022, indtil reetablering er foretaget. De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym> <anonym>Dommer</anonym> div>

6

Sagen vedrører spørgsmålet om forrentning af sagsøgers erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Appelleret

Civilsag

Vestre Landsret

BS-14009/2019-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

7/21

Ansættelsesforhold; Arbejdsskade og arbejdsmiljø; Erstatning uden for kontrakt;

Sagsøgte - Nordjysk Stillads Udlejning A/S; Dommer - Cecilie Kabel Revsbech; Dommer - Elisabeth Mejnertz; Dommer - Linda Hangaard; Advokat - Christina Neugebauer; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

2255448,54

/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 11. juni 2021 Sag BS-14009/2019-VLR (11. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger (advokat Peter Sejersen) mod Nordjysk Stillads Udlejning A/S (advokat Christina Neugebauer) Landsdommerne Elisabeth Mejnertz, Cecilie Kabel Revsbech og Linda Hangaard har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Aalborg den 3. september 2018. Ved kendelse af 28. marts 2019 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen vedrører spørgsmålet om forrentning af Sagsøgers, krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Påstande Sagsøger har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Nordjysk Stil-lads Udlejning A/S, skal betale 93.562,54 kr. med procesrente af 86.591,55 kr. fra den 1. marts 2018 og af 6.970,99 kr. fra den 17. december 2019, subsidiært, at Nordjysk Stillads Udlejning A/S skal betale 73.713,10 kr. med pro- cesrente af 66.742,11 kr. fra den 1. marts 2018 og af 6.970,99 kr. fra den 17. de- cember 2019, og / 2 mere subsidiært, at Nordjysk Stillads Udlejning A/S skal betale 6.970,99 kr. med procesrente fra den 17. december 2019. Sagsøger har opgjort værdien af sine påstande således: Den principale påstand: Renter vedrørende erstatningsopgørelse 3-11 86.591,55 kr. Renter vedrørende erstatningsopgørelse 12-13 6.970,99 kr. I alt 93.562,54 kr. Den subsidiære påstand: Renter vedrørende erstatningsopgørelse 3-6 66.742,11 kr. Renter vedrørende erstatningsopgørelse 12-13 6.970,99 kr. I alt 73.713,10 kr. Den mere subsidiære påstand: Renter vedrørende erstatningsopgørelse 12-13 6.970,99 kr. I alt 6.970,99 kr. Rentekravet er opgjort i forhold til den reviderede erstatningsopgørelse, som Sagsøger udarbejdede på baggrund af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings afgørelse om midlertidigt erhvervsevnetab af 14. december 2017. Nordjysk Stillads Udlejning A/S har påstået frifindelse. Nordjysk Stillads Udlej- ning A/S har ikke haft bemærkninger til opgørelsen af Sagsøgers rente-krav. Sagsfremstilling Sagsøger kom til skade under arbejde for Nordjysk Stillads Udlejning den 8. august 2012. Nordjysk Stillads Udlejning A/S’ forsikringsselskab, Tryg, anerkendte erstat- ningspligten i forbindelse med ulykken og udbetalte erstatning for tabt arbejds- fortjeneste og godtgørelse for svie og smerte frem til den 24. februar 2014, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) traf afgørelse om midlertidigt er- hvervsevnetab på 50 % med virkning fra samme dato. Tryg afviste herefter at betale yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med den begrundelse, at ”Da der er risiko for, at Arbejdsskadestyrelsen træffer endelig afgørelse med til- bagevirkende kraft, er det ikke muligt for os på nuværende tidspunkt at tage stilling til det fremsatte krav om tabt arbejdsfortjeneste.” / 3 Sagsøger fremsendte fortsat løbende krav for tabt arbejdsfortjeneste til Tryg, som med den samme begrundelse afviste at udbetale yderligere erstat-ning. Tryg udbetalte løbende erstatning for erhvervsevnetab på baggrund af AES’ af- gørelse af 24. februar 2014. Den 12. august 2016 blev Sagsøger godkendt til fleksjob, og den 1. sep-tember 2017 påbegyndte han et fleksjob. AES traf den 14. december 2017 en ny afgørelse om midlertidigt erhvervsevne- tab. Den nye afgørelse havde virkning fra den 8. januar 2016. Erhvervseventabet blev fastsat til 85% fra 8. januar 2016 til 11. august 2016, til 75 % fra 12. august 2016 til 31. august 2017 og til 55 % fra 1. september 2017. Tryg udbetalte herefter løbende erstatning for erhvervsevnetab i overensstemmelse med den nye afgø- relse. På baggrund af AES’ afgørelse af 14. december 2017 reviderede Sagsøger de tidligere fremsendte erstatningsopgørelser. Det samlede krav på tabt ar- bejdsfortjeneste ifølge de 9 erstatningsopgørelser, som var fremsendt til Tryg ef- ter den 24. februar 2014, var oprindeligt 746.439,94 kr., mens det reviderede krav var 571.166,61 kr. Det reviderede krav bestod af erstatningsopgørelse 3-6, som ikke blev berørt af den nye afgørelse, på samlet 315.945,44 kr. for perioden 24. februar 2014 til 30. september 2015, og erstatningsopgørelse 7-11 for perio-den 1. oktober 2015 til 31. august 2017, som revideret var på samlet 255.221,17 kr. Den 28. februar 2018 udbetalte Tryg erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i hen- hold til den reviderede erstatningsopgørelse. Desuden betalte Tryg renter fra den 14. januar 2018 til den 28. februar 2018. Sagsøger fremsendte yderligere krav på tabt arbejdsfortjeneste til Tryg for perioden 1. september 2017 til 31. maj 2018 på samlet 56.155,05 kr. (erstat- ningsopgørelse 12 og 13). Den 6. december 2019 traf AES endelig afgørelse om erhvervsevnetab, som blev fastsat til 55 %, og den 9. januar 2020 traf AES afgørelse om kapitalisering af den størst mulige del af den løbende erstatning. Tryg har herefter den 16. december 2019 udbetalt yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til erstatningsopgørelse 12 og 13. Sagen angår således alene spørgsmålet om forrentning af Sagsøgers krav på tabt arbejdsfortjeneste. / 4 Forklaringer Der er ikke afgivet forklaringer under sagen. Anbringender Sagsøger har bl.a. anført, at erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, efter ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen må forstås således, at der skal være sammenfald mellem det tidspunkt, hvor retten til erstatning for tabt arbejds-fortjeneste ophører, og hvor retten til erstatning for erhvervsevnetab indtræder, således at der ved erstatningsdækningen ikke opstår huller mellem de to erstat-ningsposter. Erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2, må efter ordlyden og forarbejderne forstås således, at en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab ikke stopper kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men at kravet fortsætter med at løbe, ind-til der træffes en endelig afgørelse om erhvervsevnetab, eller der er foretaget et forsvarligt skøn på forsvarligt grundlag over erhvervsevnetabet, og der udbeta-les erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil. Efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, er skadevolder forpligtet til konkret at forholde sig til det fremsatte krav, og det forhold, at der endnu ikke er truffet en endelig afgørelse om erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen, kan ikke i sig selv berettige skadevolder til ikke at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste. Tryg har ikke forholdt sig konkret til de løbende fremsatte krav, og Tryg har ik-ke indhentet en vejledende udtalelse om erhvervsevnetabet, jf. erstatnings- ansvarslovens § 10, stk. 1. Tryg har heller ikke selv på forsvarligt grundlag fore- taget et forsvarligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning i forhold hertil. Kravene er løbende opgjort og fremsat over for Tryg, og Tryg har haft mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger for at kunne bedømme kravene. Tryg havde således mulighed for at opgøre og afregne den del af kravene, som Tryg ville mene skulle betales, og derfor skal Tryg betale renter 1 måned efter, at de enkelte krav er fremsat over for selskabet, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2. Nordjysk Stillads Udlejning A/S har bl.a. anført, at sagen drejer sig om fortolk- ning af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1 og 2, sammenholdt med erstatnings- ansvarslovens § 15, § 16 og § 30 samt arbejdsskadesikringslovens § 17, § 29, stk. 2, og § 77. / 5 Det følger af erstatningsansvarslovens § 2, at skadelidte har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil virkningstidspunktet af den første endelige af-gørelse vedrørende tab af erhvervsevne i skadelidtes arbejdsskadesag, eller ind-til skadevolder eller skadevolders ansvarsforsikringsselskab bedømmer skade-lidtes erhvervsevnetab midlertidigt eller endeligt i henhold til erstatnings-ansvarsloven og udbetaler erstatning svarende hertil. Det indebærer, at hvis der træffes afgørelse om tab af erhvervsevne med tilba- gevirkende kraft, ophører retten til tabt arbejdsfortjeneste fra virkningstids- punktet. Endvidere skal der ved opgørelsen af tabt arbejdsfortjeneste ske fradrag for løbende ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, jf. erstatnings-ansvarslovens § 2, stk. 2. Derfor var det ikke på stævningstidspunktet muligt at konstatere, om og i hvil-ket omfang sagsøger måtte have forfaldne krav på erstatning for tabt arbejds- fortjeneste, idet hans arbejdsskadesag på daværende tidspunkt var mere end 6 år gammel, og idet der var rimelig udsigt til, at der kunne blive truffet en ende-lig afgørelse med tilbagevirkende kraft. Det var således nok muligt at opgøre sagsøgers bruttokrav på tabt arbejdsfortje- neste, men det var ikke muligt at opgøre nettokravet (efter fradrag af ASL ydel- ser), og dermed er der ikke mulighed for at dømme sagsøgte til at betale kravet, idet det ikke er bevist, at der i periodemæssig henseende består et krav, der er forfaldent til betaling. Med hensyn til renter består der desuden tidligst, jf. erstatningsansvarslovens § 16 sammenholdt med § 30 og arbejdsskadesikringslovens § 77 og § 29, stk. 2, og § 17, et nettokrav, der er forfaldent til betaling, månedsdagen efter, at der er truffet afgørelse i arbejdsskadesagen. At kravene løbende er opgjort og frem-sendt til sagsøgers ansvarsforsikringsselskab, ændrer ikke derpå, idet kravene ikke er berettigede, inden det er givet, at der skal betales. Der er ingen tvivl om, at tabt arbejdsfortjeneste i henhold til erstatningsansvars- lovens § 2 er et ”differencekrav” , hvis opgørelse i det hele afhænger af de afgø- relser, der træffes i skadelidtes arbejdsskadesag. At sagsøger oplever en periodeforskydning, er ikke det samme som, at der op-står et ”hul” . Det er blot udtryk for, at sagsøger får sin erstatning, men må vente på, at erstatningen kan opgøres korrekt. Reglerne skal sikre, at skadelidte ikke opnår et ”overlap” og derigennem bliver overkompenseret, og at skadevolder får det af lovgiver fastlagte fradrag for de løbende ydelser ved opgørelsen af den tabte arbejdsfortjeneste uden at skulle ri- sikere at lide tab. / 6 Landsrettens begrundelse og resultat Sagsøger kom den 8. august 2012 til skade under arbejde for Nordjysk Stillads Udlejning A/S, og Tryg har som ansvarsforsikringsselskab for Nordjysk Stillads Udlejning A/S anerkendt erstatningspligten. Tryg har for perioden 24. februar 2014 til 31. maj 2018 udbetalt 627.321,66 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til Sagsøger, idet Tryg den 28. fe-bruar 2018 betalte 571.166,61 kr. og den 16. december 2019 betalte 56.155,05 kr. Sagen angår, om der skal betales renter af beløbet. Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, at erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det an- tages, at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Ifølge erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., kan godtgørelse og erstat-ning kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at ind-hente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted, givet, at skadevolderen i hvert fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del ifølge § 16, stk. 1, 2. pkt., forlanges udbetalt efter reglerne i 1. pkt. Det fremgår af § 16, stk. 2, at beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1, med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Sagsøger har løbende i perioden 21. oktober 2014 til 12. juni 2018 frem-sendt krav om betaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 24. februar 2014 til 31. maj 2018. Landsretten finder, at det følger af erstatningsansvarslovens § 2 sammenholdt med § 16, at Sagsøger var berettiget til som sket løbende at fremsætte krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, idet kravene må anses for forfald-ne, og at han derfor også har krav på renter som påstået efter erstatnings-ansvarslovens § 16. Den omstændighed, at der endnu ikke var truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen, berettigede ikke Tryg til at stoppe udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Landsretten tager derfor Sagsøgers principale påstand til følge. Efter sagens udfald skal Nordjysk Stillads A/S i sagsomkostninger betale 52.560 kr. til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger. 50.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand og 2.560 kr. til rets- og be- / 7 rammelsesafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til ad- vokat taget hensyn til sagens omfang, hovedforhandlingens varighed og sagens betydning. Beløbet er ikke tillagt moms, da Fagligt Fælles Forbund mødte ved ansat advokat. THI KENDES FOR RET: Nordjysk Stillads Udlejning A/S skal inden 14 dage betale Sagsøger 93.562,54 kr. med procesrente af 86.591,55 kr. fra den 1. marts 2018 og af 6.970,99 kr. fra den 17. december 2019. I sagsomkostninger skal Nordjysk Stillads Udlejning A/S inden 14 dage betale 52.560 kr. til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. /

VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 11. juni 2021 Sag BS-14009/2019-VLR (11. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Peter Sejersen) mod Nordjysk Stillads Udlejning A/S (advokat Christina Neugebauer) Landsdommerne Elisabeth Mejnertz; Cecilie Kabel Revsbech 0g Linda Hangaard har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Aalborg den 3. september 2018. Ved kendelse af 28. marts 2019 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens $ 226, stk. 1. Sagen vedrører spørgsmålet om forrentning af <anonym>Sagsøgers</anonym> krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Påstande <anonym>Sagsøger</anonym> har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Nordjysk Stil-lads Udlejning A/S, skal betale 93.562,54 kr: med procesrente af 86.591,55 kr: fra den 1 marts 2018 og af 6.970,99 kr. fra den 17. december 2019, subsidiært, at Nordjysk Stillads Udlejning A/S skal betale 73.713,10 kr. med pro- cesrente af 66.742,11 kr. fra den 1. marts 2018 0g af 6.970,99 kr. fra den 17.de- cember 2019,0g 2 mere subsidiært, at Nordjysk Stillads Udlejning A/S skal betale 6.970,99 kr. med procesrente fra den 17.december 2019. <anonym>Sagsøger</anonym> har opgjort værdien af sine påstande således: Den principale påstand: Renter vedrørende erstatningsopgørelse 3-11 Renter vedrørende erstatningsopgørelse 12-13 Ialt Den subsidiære påstand: Renter vedrørende erstatningsopgørelse 3-6 Renter vedrørende erstatningsopgørelse 12-13 Ialt Den mere subsidiære påstand: Renter vedrørende erstatningsopgørelse 12-13 Ialt Rentekravet er opgjort i forhold til den reviderede erstatningsopgørelse; som <anonym>Sagsøger</anonym> udarbejdede på baggrund af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings afgørelse om midlertidigt erhvervsevnetab af 14. december 2017 . Nordjysk Stillads Udlejning A/S har påstået frifindelse. Nordjysk Stillads Udlej - ning A/S har ikke haft bemærkninger til opgørelsen af <anonym>Sagsøgers</anonym> rente-krav. Sagsfremstilling <anonym>Sagsøger</anonym> kom til skade under arbejde for Nordjysk Stillads Udlejning den 8. august 2012_ Nordjysk Stillads Udlejning A/S' forsikringsselskab, Tryg, anerkendte erstat- ningspligten i forbindelse med ulykken 0g udbetalte erstatning for tabt arbejds - fortjeneste og godtgørelse for svie og smerte frem til den 24. februar 2014, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) traf afgørelse om midlertidigt er - hvervsevnetab på 50 % med virkning fra samme dato. Tryg afviste herefter at betale yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med den begrundelse; at "Da der er risiko for, at Arbejdsskadestyrelsen træffer endelig afgørelse med til- bagevirkende kraft;, er det ikke muligt for os på nuværende tidspunkt at tage stilling til det fremsatte krav om tabt arbejdsfortjeneste. 99 3 <anonym>Sagsøger</anonym> fremsendte fortsat løbende krav for tabt arbejdsfortjeneste til Tryg som med den samme begrundelse afviste at udbetale yderligere erstat-ning. Tryg udbetalte løbende erstatning for erhvervsevnetab på baggrund af AES' af- gørelse af 24. februar 2014. Den 12. august 2016 blev <anonym>Sagsøger</anonym> godkendt til fleksjob, 0g den 1. sep-tember 2017 påbegyndte han et fleksjob. AES traf den 14. december 2017 en ny afgørelse om midlertidigt erhvervsevne - tab. Den nye afgørelse havde virkning fra den 8. januar 2016. Erhvervseventabet blev fastsat til 85% fra 8. januar 2016 til 11. august 2016,til 75 % fra 12. august 2016 til 31. august 2017 og til 55 % fra 1. september 2017. Tryg udbetalte herefter løbende erstatning for erhvervsevnetab i overensstemmelse med den nye afgø- relse. På baggrund af AES? afgørelse af 14. december 2017 reviderede <anonym>Sagsøger</anonym> de tidligere fremsendte erstatningsopgørelser: Det samlede krav på tabt ar- bejdsfortjeneste ifølge de 9 erstatningsopgørelser; som var fremsendt til Tryg ef- ter den 24. februar 2014, var oprindeligt 746.439,94 kr. 9 mens det reviderede krav var 571.166,61 kr. Det reviderede krav bestod af erstatningsopgørelse 3-6, som ikke blev berørt af den nye afgørelse; på samlet 315.945,44 kr: for perioden 24. februar 2014 til 30. september 2015, 0g erstatningsopgørelse 7-11 for perio-den 1. oktober 2015 til 31. august 2017, som revideret var på samlet 255.221,17 kr. Den 28. februar 2018 udbetalte Tryg erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i hen- hold til den reviderede erstatningsopgørelse. Desuden betalte Tryg renter fra den 14. januar 2018 til den 28. februar 2018. <anonym>Sagsøger</anonym> fremsendte yderligere krav på tabt arbejdsfortjeneste til Tryg for perioden 1. september 2017 til 31.maj 2018 på samlet 56.155,05 kr: (erstat- ningsopgørelse 12 og 13). Den 6. december 2019 traf AES endelig afgørelse om erhvervsevnetab; som blev fastsat til 55 %, 0g den 9 januar 2020 traf AES afgørelse om kapitalisering af den størst mulige del af den løbende erstatning. Tryg har herefter den 16. december 2019 udbetalt yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til erstatningsopgørelse 12 og 13. Sagen angår således alene spørgsmålet om forrentning af <anonym>Sagsøgers</anonym> krav på tabt arbejdsfortjeneste. Forklaringer Der er ikke afgivet forklaringer under sagen. Anbringender <anonym>Sagsøger</anonym> har bla. anført, at erstatningsansvarslovens 8 2, stk. 1, efter ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen må forstås således, at der skal være sammenfald mellem det tidspunkt; hvor retten til erstatning for tabt arbejds-fortjeneste ophører; og hvor retten til erstatning for erhvervsevnetab indtræder; således at der ved erstatningsdækningen ikke opstår huller mellem de t0 erstat-ningsposter Erstatningsansvarslovens $ 2, stk. 2, må efter ordlyden og forarbejderne forstås således, at en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab ikke stopper kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste; men at kravet fortsætter med at løbe, ind-til der træffes en endelig afgørelse om erhvervsevnetab, eller der er foretaget et forsvarligt skøn på forsvarligt grundlag over erhvervsevnetabet; 0g der udbeta-les erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil. Efter erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 1, er skadevolder forpligtet til konkret at forholde sig til det fremsatte krav; 0g det forhold, at der endnu ikke er truffet en endelig afgørelse om erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen; kan ikke i sig selv berettige skadevolder til ikke at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjene-ste. Tryg har ikke forholdt sig konkret til de løbende fremsatte krav; og Tryg har ik-ke indhentet en vejledende udtalelse om erhvervsevnetabet, jf. erstatnings - ansvarslovens 8 10, stk. 1. Tryg har heller ikke selv på forsvarligt grundlag fore - taget et forsvarligt skøn over erhvervsevnetabet 0g udbetalt erstatning i forhold hertil. Kravene er løbende opgjort og fremsat over for Tryg, 0g Tryg har haft mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger for at kunne bedømme kravene. Tryg havde således mulighed for at opgøre 0g afregne den del af kravene, som Tryg ville mene skulle betales, og derfor skal Tryg betale renter 1 måned efter; at de enkelte krav er fremsat over for selskabet, jf. erstatningsansvarslovens 8 16, stk. 2 Nordjysk Stillads Udlejning A/S har bl.a. anført; at sagen drejer sig om fortolk- ning af erstatningsansvarslovens $ 2, stk: 1 og 2, sammenholdt med erstatnings- ansvarslovens $ 15, 8 16 og 8 30 samt arbejdsskadesikringslovens 8 17, 8 29, stk. 2, 0g 8 77. /5 Det følger af erstatningsansvarslovens § 2, at skadelidte har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil virkningstidspunktet af den første endelige af-gørelse vedrørende tab af erhvervsevne i skadelidtes arbejdsskadesag, eller ind-til skadevolder eller skadevolders ansvarsforsikringsselskab bedømmer skade-lidtes erhvervsevnetab midlertidigt eller endeligt i henhold til erstatnings-ansvarsloven og udbetaler erstatning svarende hertil. Det indebærer , at hvis der træf fes afgørelse om tab af erhvervsevne med tilba- gevirkende kraft, ophører retten til tabt arbejdsfortjeneste fra virkningstids- punktet. Endvidere skal der ved opgørelsen af tabt arbejdsfortjeneste ske fradrag for løbende ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, jf. erstatnings-ansvarslovens § 2, stk. 2. Derfor var det ikke på stævningstidspunktet muligt at konstatere, om og i hvil-ket omfang sagsøger måtte have forfaldne krav på erstatning for tabt arbejds- fortjeneste, idet hans arbejdsskadesag på daværende tidspunkt var mere end 6 år gammel, og idet der var rimelig udsigt til, at der kunne blive truf fet en ende-lig afgørelse med tilbagevirkende kraft. Det var således nok muligt at opgøre sagsøgers bruttokrav på tabt arbejdsfortje- neste, men det var ikke muligt at opgøre nettokravet (efter fradrag af ASL ydel- ser), og dermed er der ikke mulighed for at dømme sagsøgte til at betale kravet, idet det ikke er bevist, at der i periodemæssig henseende består et krav , der er forfaldent til betaling. Med hensyn til renter består der desuden tidligst, jf. erstatningsansvarslovens § 16 sammenholdt med § 30 og arbejdsskadesikringslovens § 77 og § 29, stk. 2, og § 17, et nettokrav , der er forfaldent til betaling, månedsdagen efter , at der er truf fet afgørelse i arbejdsskadesagen. At kravene løbende er opgjort og frem-sendt til sagsøgers ansvarsforsikringsselskab, ændrer ikke derpå, idet kravene ikke er berettigede, inden det er givet, at der skal betales. Der er ingen tvivl om, at tabt arbejdsfortjeneste i henhold til erstatningsansvars- lovens § 2 er et ”dif ferencekrav” , hvis opgørelse i det hele afhænger af de afgø- relser , der træf fes i skadelidtes arbejdsskadesag. At sagsøger oplever en periodeforskydning, er ikke det samme som, at der op-står et ”hul” . Det er blot udtryk for , at sagsøger får sin erstatning, men må vente på, at erstatningen kan opgøres korrekt. Reglerne skal sikre, at skadelidte ikke opnår et ”overlap” og derigennem bliver overkompenseret, og at skadevolder får det af lovgiver fastlagte fradrag for de løbende ydelser ved opgørelsen af den tabte arbejdsfortjeneste uden at skulle ri- sikere at lide tab. Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Sagsøger</anonym> kom den 8. august 2012 til skade under arbejde for Nordjysk Stillads Udlejning A/S, 0g Tryg har som ansvarsforsikringsselskab for Nordjysk Stillads Udlejning A/S anerkendt erstatningspligten. Tryg har for perioden 24. februar 2014 til 31.maj 2018 udbetalt 627.321,66 kr; i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til <anonym>Sagsøger</anonym> idet Tryg den 28. fe-bruar 2018 betalte 571.166,61 kr. og den 16. december 2019 betalte 56.155,05 kr; Sagen angår; om der skal betales renter af beløbet. Det fremgår af erstatningsansvarslovens $ 2, stk . 1, at erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste ydes; indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det an- tages; at skadelidte vil lide et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover; ydes erstatning indtil det tidspunkt; hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Ifølge erstatningsansvarslovens $ 16, stk. 1, 1. pkt. 9 kan godtgørelse og erstat-ning kræves betalt 1 måned efter; at skadevolderen har været i stand til at ind-hente de oplysninger; der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse. Er det;, forinden endelig opgørelse kan finde sted, givet, at skadevolderen i hvert fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del ifølge $ 16, stk 1, 2. pkt. forlanges udbetalt efter reglerne i 1.pkt. Det fremgår af $ 16, stk. 2, at beløbet forrentes fra det tidspunkt; hvor det kan kræves betalt efter stk. 1, med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens 8 5. <anonym>Sagsøger</anonym> har løbende i perioden 21. oktober 2014 til 12.juni 2018 frem-sendt krav om betaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 24. februar 2014 til 31.maj 2018 Landsretten finder; at det følger af erstatningsansvarslovens 8 2 sammenholdt med 8 16, at <anonym>Sagsøger</anonym> var berettiget til som sket løbende at fremsætte krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste; idet kravene må anses for forfald-ne, 0g at han derfor også har krav på renter som påstået efter erstatnings-ansvarslovens $ 16. Den omstændighed, at der endnu ikke var truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab i arbejdsskadesagen; berettigede ikke Tryg til at stoppe udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Landsretten tager derfor <anonym>Sagsøgers</anonym> principale påstand til følge. Efter sagens udfald skal Nordjysk Stillads A/S i sagsomkostninger betale 52.560 kr: til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> 50.000 kr: afbeløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand og 2.560 kr. til rets- og be- rammelsesafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til ad- vokat taget hensyn til sagens omfang, hovedforhandlingens varighed og sagens betydning. Beløbet er ikke tillagt moms, da Fagligt Fælles Forbund mødte ved ansat advokat. THI KENDES FOR RET: Nordjysk Stillads Udlejning A/S skal inden 14 dage betale <anonym>Sagsøger</anonym> 93.562,54 kr: med procesrente af 86.591,55 kr. fra den 1.marts 2018 og af 6.970,99 kr. fra den 17.december 2019. I sagsomkostninger skal Nordjysk Stillads Udlejning A/S inden 14 dage betale 52.560 kr. til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for <anonym>Sagsøger</anonym> Sagsomkostningemne forrentes efter rentelovens 8 8 a. /

7

Sagen vedrører spørgsmålet om anerkendelse af patientskade.

Appelleret

Civilsag

Retten i Hjørring

BS-2/2008-HJO

Almindelig civil sag

1. instans

72/21

Erstatning uden for kontrakt; Sociale forhold og sundhedsforhold;

Nej

Nej

Ja

RETTEN HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 10. februar 2010 i sag nr. BS 1-2 2008: mod Paticntskadeankenævnet Vimmelskaftet 43, 2. sal 1161 København K Sagens baggrund og parterncs pastandc har nedlagt [ølgcndc pastand: Sagsogle dommes til al anerkcndc at den skadc sagsøger Cr pålont forbindclse med bchandlingen pa Sy gchus Vendsy ssel Hjørrıng og hos egen lææege 1 forbindelse med beskadigelsc af højrc fod 1 aprıl 2005 kan omtattes a/ palienllorsikringslovens rcgler Sagsogte har pastact frifindelse Oply sningerne sagen Dcnne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. jl. retspleje- lovens $ 218 a, stk. 2 Parterncs synspunkter Sagsøgeren har til Slotte for sin pastand pastandsdokumentet anfort folgende: Det gøres således sammenfattende gældende: At sagsoger har været udsat for en anerkendt patıentskade. Al diagnosen burde være stillet pa et langt tidligere tidspunkt; Al der saledes ikke er lev el op lil bedsle specialis standard, jfr. PFL $ 2. stk . 1. nr. 1 . Al den forsınkede diagnose har betydet. at sagsogers gener er blevet Side2/4 ganskebetydeligeogatdeliggerudoverhvadmanmedrimelighed måtåle,jfr.PFL§2,stk.I,nr.4, Atdetafdetlægeligematerialefremgår.atsagsøgererpåførtet betydeligtménefterpatientskaden, Atsagsøgererpåførtetbetydeligterhvervsevnernbsomfølgeaf patientskaden. Sagsøgteharipåstandsdokumentetanførtfølgendetilstøtteforsinpåstand: Tilstøtteforfrilindelsespåstandengøresdetgældende,atderintetgrundlag erforattilsidesættePatieniskadeankenævnetsafgørelseaf10.september 2007(bilag8). LægerdeltogibehandlingenafsagenvedbådePatieniforsikringenogPati entskadeankenævnet.Beggeinstanserharmedkendskabtildetmedstæv ningenfremlagtelægeligematerialevurderet,atsagsøgerensfølgereftertil skadekomsteniapril2005medovervejendesandsynlighedskyldtesselve tilskadekomsten.ikkedenefterihlgendebehandling. Retslægerådciharisvaretpaspørgsmdl3anlhrt.atsagsøgerensnuværende genererendirektefølgeaftraumetmodhøjreIbdden24.april2005,ogat komplikationenrekleksdstrofiofteervanskeligatdiagnosticereidetpost traumatiskeforløb. Retslægerådetharvidereisvaretpåspørgsmål4anført,atbehandlingenbå dehosegenlægeogpåsygehusetiVendsysselitilslutningtilogiefterlbr løbetafovennævntetraumeerforetagetihenholdtilalmindeligtanerkendt fagligstandard. Detgørespadenbaggrundgældende,atderikkeerdetfornødnesikre grundlagforattilsidesættePatientskadeankenævnetsvurdering. Detbestridesåledessomurigtigt,atsagsøgerenskullehaveværetudsatfor enpatientskade. Nårfølgerneafsagsøgerenstilskadekomsterforårsagetaftilskadekomsten ogikkeafbehandlingellerundersøgelserm.v..erdetudenbetydningforsa gensafgørelse,ombehandlingensvarertilden,enerfarenspecialistvilleha veydet.jf.patientforsikringslovens§2.stk.Lnr.I.samtomgenerneer mereomfattende,endsagsøgerenmedrimelighedmåtåle.jEpatiensforsik ringslovens§2.stk,I.nr.4. Extutogøresdetgældende.athellerikkebetingelsernelbratydeerstatning ipatientforsikringslovens§2.stk.I.nr.I.og§2.stk.1.nr.4.eropfyldt. Rettens begrundclsc og afgorelse Af sagens oplysninger fremgår, at sagsogeren den 23. april 2005 faldt over et dørtrin og slog sin fod, 0g at der udı ikledes en posttraumatisk refleksdystrofi , der må antages at have medført varige mén 0g erhvervseı netab. Refleksdystrolien blev diagnosticeret den 25. oktober 2005, hvorefter behandling blev iværksat. Retslægeradet har udtalt, a del er radets klare vurdering, al sazsogerens nuværende gener er en direkte følge af traumet mod hojre fod den 25 april 2005. Retten kan henholde sig hertil. Overlæge har 1 en erklæring af 8 februar 2007 udtalt, at CRPS er en sygdom; som det er vanskeligt at behandle, 0g han har under hovedforhandlingen oplyst; at der er en dårlig prognose, uanset hvorår behandlingen sættes ind' Ilan har videre oplyst, at det er et succeskritenum, hvis man kan hjælpc 10-20' Pa denne baggrund findcr retten ikke. at sagsøgcren har godtgjort, at en tidligere diagnose 0g behandling havde ændret sagsøgerens sygdomsforlob. Sagsogeren er saledes ikke blevet pafort en skade , dcr er omfattet af lov om patientforsikring: Sagsøgtes frilindelsespastand tages dcrfor tıl folge Sagsomkostningerne dækker sagsogtes udgiftcr til advokatbistand Thi kendes for rct: Sagsogte. Patientskadeankenævnet. frifindes for det af under dennc sag rejse krav. sagsomkostninger skal sagsøgeren inden 14 dage til sagsøgte betale kr 20.000,00. ~~OoOoo-_ Bilag med redegørelse efter retsplejelovens $ 218a, stk. 3 er vedhæfiel som Side4/4 retsbog.

RETTEN HJØRRING Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 10. februar 2010 i sag nr. BS 1-2 2008: <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> mod Paticntskadeankenævnet Vimmelskaftet 43, 2. sal 1161 København K Sagens baggrund og parterncs pastandc <anonym>Fdll</anonym> har nedlagt [ølgcndc pastand: Sagsogle dommes til al anerkcndc at den skadc sagsøger Cr pålont forbindclse med bchandlingen pa Sy gchus Vendsy ssel Hjørrıng og hos egen lææege 1 forbindelse med beskadigelsc af højrc fod 1 aprıl 2005 kan omtattes a/ palienllorsikringslovens rcgler Sagsogte har pastact frifindelse Oply sningerne sagen Dcnne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. jl. retspleje- lovens $ 218 a, stk. 2 Parterncs synspunkter Sagsøgeren har til Slotte for sin pastand pastandsdokumentet anfort folgende: Det gøres således sammenfattende gældende: At sagsoger har været udsat for en anerkendt patıentskade. Al diagnosen burde være stillet pa et langt tidligere tidspunkt; Al der saledes ikke er lev el op lil bedsle specialis standard, jfr. PFL $ 2. stk . 1. nr. 1 . Al den forsınkede diagnose har betydet. at sagsogers gener er blevet Side2/4 ganskebetydeligeogatdeliggerudoverhvadmanmedrimelighed måtåle,jfr.PFL§2,stk.I,nr.4, Atdetafdetlægeligematerialefremgår.atsagsøgererpåførtet betydeligtménefterpatientskaden, Atsagsøgererpåførtetbetydeligterhvervsevnernbsomfølgeaf patientskaden. Sagsøgteharipåstandsdokumentetanførtfølgendetilstøtteforsinpåstand: Tilstøtteforfrilindelsespåstandengøresdetgældende,atderintetgrundlag erforattilsidesættePatieniskadeankenævnetsafgørelseaf10.september 2007(bilag8). LægerdeltogibehandlingenafsagenvedbådePatieniforsikringenogPati entskadeankenævnet.Beggeinstanserharmedkendskabtildetmedstæv ningenfremlagtelægeligematerialevurderet,atsagsøgerensfølgereftertil skadekomsteniapril2005medovervejendesandsynlighedskyldtesselve tilskadekomsten.ikkedenefterihlgendebehandling. Retslægerådciharisvaretpaspørgsmdl3anlhrt.atsagsøgerensnuværende genererendirektefølgeaftraumetmodhøjreIbdden24.april2005,ogat komplikationenrekleksdstrofiofteervanskeligatdiagnosticereidetpost traumatiskeforløb. Retslægerådetharvidereisvaretpåspørgsmål4anført,atbehandlingenbå dehosegenlægeogpåsygehusetiVendsysselitilslutningtilogiefterlbr løbetafovennævntetraumeerforetagetihenholdtilalmindeligtanerkendt fagligstandard. Detgørespadenbaggrundgældende,atderikkeerdetfornødnesikre grundlagforattilsidesættePatientskadeankenævnetsvurdering. Detbestridesåledessomurigtigt,atsagsøgerenskullehaveværetudsatfor enpatientskade. Nårfølgerneafsagsøgerenstilskadekomsterforårsagetaftilskadekomsten ogikkeafbehandlingellerundersøgelserm.v..erdetudenbetydningforsa gensafgørelse,ombehandlingensvarertilden,enerfarenspecialistvilleha veydet.jf.patientforsikringslovens§2.stk.Lnr.I.samtomgenerneer mereomfattende,endsagsøgerenmedrimelighedmåtåle.jEpatiensforsik ringslovens§2.stk,I.nr.4. Extutogøresdetgældende.athellerikkebetingelsernelbratydeerstatning ipatientforsikringslovens§2.stk.I.nr.I.og§2.stk.1.nr.4.eropfyldt. Rettens begrundclsc og afgorelse Af sagens oplysninger fremgår, at sagsogeren den 23. april 2005 faldt over et dørtrin og slog sin fod, 0g at der udı ikledes en posttraumatisk refleksdystrofi , der må antages at have medført varige mén 0g erhvervseı netab. Refleksdystrolien blev diagnosticeret den 25. oktober 2005, hvorefter behandling blev iværksat. Retslægeradet har udtalt, a del er radets klare vurdering, al sazsogerens nuværende gener er en direkte følge af traumet mod hojre fod den 25 april 2005. Retten kan henholde sig hertil. Overlæge <anonym>Person</anonym> har 1 en erklæring af 8 februar 2007 udtalt, at CRPS er en sygdom; som det er vanskeligt at behandle, 0g han har under hovedforhandlingen oplyst; at der er en dårlig prognose, uanset hvorår behandlingen sættes ind' Ilan har videre oplyst, at det er et succeskritenum, hvis man kan hjælpc 10-20' Pa denne baggrund findcr retten ikke. at sagsøgcren har godtgjort, at en tidligere diagnose 0g behandling havde ændret sagsøgerens sygdomsforlob. Sagsogeren er saledes ikke blevet pafort en skade , dcr er omfattet af lov om patientforsikring: Sagsøgtes frilindelsespastand tages dcrfor tıl folge Sagsomkostningerne dækker sagsogtes udgiftcr til advokatbistand Thi kendes for rct: Sagsogte. Patientskadeankenævnet. frifindes for det af <anonym>Part 1</anonym> under dennc sag rejse krav. sagsomkostninger skal sagsøgeren inden 14 dage til sagsøgte betale kr 20.000,00. <anonym>Dommer</anonym> ~~OoOoo-_ Bilag med redegørelse efter retsplejelovens $ 218a, stk. 3 er vedhæfiel som Side4/4 retsbog.

8

Byrettens afgørelse stadfæstet.

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-517/2010-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

74/21

Erstatning uden for kontrakt; Sociale forhold og sundhedsforhold;

Nej

Nej

Ja

afsagt den 6. december 20/0 af Vestre Landsrets 6 afdcling (dommerne Kristian Petersen, Henrik Estrup og Hanne Kirk Deichmann (kst.)) i ankesag V.L. B 0517 10 (advokat Jørgen Lorenzen, Vildsund) mod Patientskadeankenævnet (Kammeradvokaten v advokat Rune Wold, København) Retten i Hjørring har den 10. februar 20/0 afsagt dom i 1. instans (BS 1-2 2008). Påstande For landsretten har gentaget sin påstand for by" retten . Indstævnte, Patientskadeankenævnet, har påstået dommen stadfæstet . Supplercnde oplysninger Det er oplyst; at "Sygehus Vendsyssel" og "Sygehus Vendsyssel Hjørring' der er omtalt i sagen, også omfatter Frederiksshavn Sygehus, hvor Py" dersøgt den 23. august 2005. Forklaringer har supplerende forklaret; at han er speciallæge i anæstesiologi, der angår både bedøvelse 0g smertebehandling. Man kan ikke sige noget om, hvorvidt en tidligere diagnose i det enkelte tilfælde ville have haft betydning for udviklingen og forløbet af en refleksdystrofi , ogsà kaldet CRPS, men generelt, set over et stort antal sager, kan man sige, at det er afgørende; at diagnosen stilles hurtigt; så behandlingen kan komme i gang CRPS er altid en følge af et traume; men det er meget forskelligt, hvor alvorligt et traume der skal til for at udløse CRPS. Da han den 15. november 2005 første gang så havde hun klare symptomer på CRPS. Røntgenfotograferingen efter traumet i april 2005 viste ingen tegn på brud, og man fonmodede derfor på det tidspunkt; at der var tale om cn forstuvning: Hvis der havde været tale om en forstuvning; burde der imidlertid være ind- trådt en bedring inden for et par uger, men det skete ikke. Tværtimod blev smerterne værre. Han ville på den baggrund have overvejet diagnosen CRPS, hvis det var ham, der havde foretaget undersøgelsen af den 23. august 2005. CRPS be- handles med fysioterapi, og for at gennemføre fysioterapien er det nødvendigt at smertebe - handle patienten. Hvis en kateterspids er displaceret fra nerven; er der ingen effekt af smer- tebehandlingen, 0g fysioterapien kan derfor ikke gennemføres. Man kan ikke iværksætte fysioterapi for tidligt efter at have stillet diagnosen CRPS. Han er ikke enig i Patientforsik - ringens opfattelse; som gengivet i Patientskadeankenævnets afgørelse af 10. septembcr 2007, hvorefter man bør være varsom med at iværksætte en fysioterapeutisk behandling af patienter med CRPS, især meget tidligt i forløbet. Han ved ikke, hvad det er for kilder, Pa- tientforsikringen støtter sin opfattelse på. Han mener, at man efter undersøgelsen den 23. august 2005 kunne og burde have anbefalet at påbegynde fy- sioterapi. Den CT-scanning, der i forbindelse med undersøgelsen den 23. august 2005 blev bestilt; kan ikke have haft til formål at stille diagnosen CRPS; der er en klinisk diagnose. Det var dog relevant på det pågældende tidspunkt at få foretaget en CT-scanning; idet man derved kunne udelukke f eks. ledskred som årsag til smerterne. Når denne mulighed var udelukket; var diagnosen CRPS efter hans opfattelse klar. har supplerende forklaret; at hun fortsat har smerter hver dag Hun fàr fuld dosis Lyrica; der egentlig er medicin mod epilepsi, men som også har en smer- testillende virkning; Hun er visiteret til et fleksjob. Efter en arbejdsprøvning i sommer er hendes arbejdstid sat op fra 13 til 14 timer om ugen. Hun er dog ikke i arbejde for tiden, idet der ikke er mange jobs i Skagen i vinterhalvåret. Hun modtager derfor ledighcdsydelse. Ide første år efter; at diagnosen CRPS var stillet , fik hun regelmæssig fysioterapi, men den havde ingen effckt, og hun er derfor ophørt med fysioterapi. Hun har fåct at vide; at der ikke er udsigt til, at hendes tilstand bliver bedre, idet der ikke er indtrådt nogen bedring i de år, der er gået, siden hun kom til skade. Procedure Parterne har gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse 0g resultat Det frcmgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4, at udredningen 0g behandlingen hos egen læge 0g på Sygehus Vendsyssel efter tilskadekomst efter Retslægerådets opfattelse skete i henhold til alment anerkendt faglig standard. Der er på den baggrund ikke holdepunkt for at fastslå, at det beroede på en lægelig fejl, at diagnosen reflcksdystrofi først blev stillet den 25. oktober 2005 0g ikke allerede i forbin- delse med undersøgelsen den 23. august 2005. Landsretten har i den forbindelse også lagt vægt på, at det efter overlæge forklaring må lægges til grund, at den CT- scanning, som i forbindelse med undersøgelsen den 23. august 2005 blcv bestilt, 0g som blev foretaget den 20. september 2005, var relevant som et middel til at kunne udelukke feks. ledskred som en mulig årsag til smerter. Herefler 0g i øvrigt af de grunde; som byretten har anført, tiltrædes det, at det ikke er godt - gjort, at en tidligere diagnose og behandling med overvejende sandsynlighed ville have Endret sygdomsforløb. Skaden er dermed ikke omfattet aflov om patientforsikring; og landsretten stadfæster derfor dommen. skal betale sagsomkostninger for landsretten til Patientskade - ankenævnet med 20.000 kr. Beløbet, der indeholder moms, omfatter udgifter til advokatbi- stand . Landsretten har lagt vægt på sagens oplyste værdi, forløb og udfald. Ihi_kendes fo_Let: Byrettens dom stadfæstcs. skal betale sagens omkostninger for landsretten til Patientska - deankenævnct med 20.000 kr. Sagsomkostningere skal betales inden 14 dage 0g forrentes efter rentelovens $ 8 a. Kristian Petersen

afsagt den 6. december 20/0 af Vestre Landsrets 6 afdcling (dommerne Kristian Petersen, Henrik Estrup og Hanne Kirk Deichmann (kst.)) i ankesag V.L. B 0517 10 <anonym>Part 1</anonym> (advokat Jørgen Lorenzen, Vildsund) mod Patientskadeankenævnet (Kammeradvokaten v advokat Rune Wold, København) Retten i Hjørring har den 10. februar 20/0 afsagt dom i 1. instans (BS 1-2 2008). Påstande For landsretten har <anonym>Part 1</anonym> gentaget sin påstand for by" retten . Indstævnte, Patientskadeankenævnet, har påstået dommen stadfæstet . Supplercnde oplysninger Det er oplyst; at "Sygehus Vendsyssel" og "Sygehus Vendsyssel Hjørring' der er omtalt i sagen, også omfatter Frederiksshavn Sygehus, hvor <anonym>aI L</anonym> Py" dersøgt den 23. august 2005. Forklaringer <anonym>Person</anonym> har supplerende forklaret; at han er speciallæge i anæstesiologi, der angår både bedøvelse 0g smertebehandling. Man kan ikke sige noget om, hvorvidt en tidligere diagnose i det enkelte tilfælde ville have haft betydning for udviklingen og forløbet af en refleksdystrofi , ogsà kaldet CRPS, men generelt, set over et stort antal sager, kan man sige, at det er afgørende; at diagnosen stilles hurtigt; så behandlingen kan komme i gang CRPS er altid en følge af et traume; men det er meget forskelligt, hvor alvorligt et traume der skal til for at udløse CRPS. Da han den 15. november 2005 første gang så <anonym>Part 1</anonym> havde hun klare symptomer på CRPS. Røntgenfotograferingen efter traumet i april 2005 viste ingen tegn på brud, og man fonmodede derfor på det tidspunkt; at der var tale om cn forstuvning: Hvis der havde været tale om en forstuvning; burde der imidlertid være ind- trådt en bedring inden for et par uger, men det skete ikke. Tværtimod blev smerterne værre. Han ville på den baggrund have overvejet diagnosen CRPS, hvis det var ham, der havde foretaget undersøgelsen af <anonym>Part 1</anonym> den 23. august 2005. CRPS be- handles med fysioterapi, og for at gennemføre fysioterapien er det nødvendigt at smertebe - handle patienten. Hvis en kateterspids er displaceret fra nerven; er der ingen effekt af smer- tebehandlingen, 0g fysioterapien kan derfor ikke gennemføres. Man kan ikke iværksætte fysioterapi for tidligt efter at have stillet diagnosen CRPS. Han er ikke enig i Patientforsik - ringens opfattelse; som gengivet i Patientskadeankenævnets afgørelse af 10. septembcr 2007, hvorefter man bør være varsom med at iværksætte en fysioterapeutisk behandling af patienter med CRPS, især meget tidligt i forløbet. Han ved ikke, hvad det er for kilder, Pa- tientforsikringen støtter sin opfattelse på. Han mener, at man efter undersøgelsen den 23. august 2005 kunne og burde have anbefalet <anonym>Part 1</anonym> at påbegynde fy- sioterapi. Den CT-scanning, der i forbindelse med undersøgelsen den 23. august 2005 blev bestilt; kan ikke have haft til formål at stille diagnosen CRPS; der er en klinisk diagnose. Det var dog relevant på det pågældende tidspunkt at få foretaget en CT-scanning; idet man derved kunne udelukke f eks. ledskred som årsag til smerterne. Når denne mulighed var udelukket; var diagnosen CRPS efter hans opfattelse klar. <anonym>Part 1</anonym> har supplerende forklaret; at hun fortsat har smerter hver dag Hun fàr fuld dosis Lyrica; der egentlig er medicin mod epilepsi, men som også har en smer- testillende virkning; Hun er visiteret til et fleksjob. Efter en arbejdsprøvning i sommer er hendes arbejdstid sat op fra 13 til 14 timer om ugen. Hun er dog ikke i arbejde for tiden, idet der ikke er mange jobs i Skagen i vinterhalvåret. Hun modtager derfor ledighcdsydelse. Ide første år efter; at diagnosen CRPS var stillet , fik hun regelmæssig fysioterapi, men den havde ingen effckt, og hun er derfor ophørt med fysioterapi. Hun har fåct at vide; at der ikke er udsigt til, at hendes tilstand bliver bedre, idet der ikke er indtrådt nogen bedring i de år, der er gået, siden hun kom til skade. Procedure Parterne har gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse 0g resultat Det frcmgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4, at udredningen 0g behandlingen hos egen læge 0g på Sygehus Vendsyssel efter <anonym>Part 1 S</anonym> tilskadekomst efter Retslægerådets opfattelse skete i henhold til alment anerkendt faglig standard. Der er på den baggrund ikke holdepunkt for at fastslå, at det beroede på en lægelig fejl, at diagnosen reflcksdystrofi først blev stillet den 25. oktober 2005 0g ikke allerede i forbin- delse med undersøgelsen den 23. august 2005. Landsretten har i den forbindelse også lagt vægt på, at det efter overlæge <anonym>Persons</anonym> forklaring må lægges til grund, at den CT- scanning, som i forbindelse med undersøgelsen den 23. august 2005 blcv bestilt, 0g som blev foretaget den 20. september 2005, var relevant som et middel til at kunne udelukke feks. ledskred som en mulig årsag til <anonym>Part 1 S</anonym> smerter. Herefler 0g i øvrigt af de grunde; som byretten har anført, tiltrædes det, at det ikke er godt - gjort, at en tidligere diagnose og behandling med overvejende sandsynlighed ville have Endret <anonym>Part 1's</anonym> sygdomsforløb. Skaden er dermed ikke omfattet aflov om patientforsikring; og landsretten stadfæster derfor dommen. <anonym>Part 1</anonym> skal betale sagsomkostninger for landsretten til Patientskade - ankenævnet med 20.000 kr. Beløbet, der indeholder moms, omfatter udgifter til advokatbi- stand . Landsretten har lagt vægt på sagens oplyste værdi, forløb og udfald. Ihi_kendes fo_Let: Byrettens dom stadfæstcs. <anonym>Part 1</anonym> skal betale sagens omkostninger for landsretten til Patientska - deankenævnct med 20.000 kr. Sagsomkostningere skal betales inden 14 dage 0g forrentes efter rentelovens $ 8 a. Kristian Petersen

9

Sagen handler om spørgsmålet om differencekrav efter arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 3 samt spørgsmålet om krav mod erstatning... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Københavns Byret

BS-5263/2017-KBH

Almindelig civil sag

1. instans

76/21

Erstatning uden for kontrakt;

[Sagsoegte] - FAH - Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtig ansvarsforsikring for hunde; Forsikringsselskab - Tryg; Mandatar - 3F;

Nej

Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 22. marts 2018 i sag nr. BS 23A-5263/2017: Sagsøger Adresse By mod FAH (Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtig ansvarsforsikring for hunde) Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 24. juli 2017, angår spørgsmålet, om der er ind- trådt forældelse af Sagsøgers eventuelle krav på erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en ulykke, der fandt sted den 6. maj 2008, og om ulykken skal anerkendes som forvoldt af en ukendt hund, således at kra-vet er omfattet den lovpligtige ansvarsforsikring for hunde. Retten har besluttet, at spørgsmålet om forældelse samt spørgsmålet om, hvorvidt uheldet skal anerkendes som forvoldt af en hund, skal udskilles til særskilt forhandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1. Under denne delhovedforhandling har Sagsøger, over for sagsøgte, FAH, nedlagt følgende påstande: 1. FAH tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers erstatningskrav ikke er forældet. 2. FAH tilpligtes endvidere at anerkende, at ulykken den 6. maj 2008 må an- tages at være forvoldt af en hund. FAH har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Af epikrise af 6. maj 2008 fra Roskilde Sygehus fremgår følgende: STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 2/12 "Fører af bus med ca. 20 km i timen, forsøger pt. at undvige dyr på vejen, kører herefter i et hul på vejen, kører opad igen, og bringes til standsning. Pt. har sikkerhedssele på og airbag udløses. ..." Arbejdsskaden blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen den 2. juli 2008. Af anmeldelsen fremgår blandt andet: "Kommer kørende fra Ejby med ca. 40 km/time. Er på vej til busslusen. Er ca. halvvejs inde i busslusen, da jeg får øje på en løs hund, der kommer fra den førstkommende tværvej. For at undgå at påkøre hunden drejer jeg re- fleksmæssigt rattet. Jeg undgår at påkøre hunden, men kører ned i hullet. Jeg kontakter kollega, som kører mig på skadestuen på Roskilde Sygehus." Forsikringsselskabet Tryg, der var ansvarsforsikrer for det uheldsramte køre- tøj, har oplyst, at man den 26. juni 2008 har noteret følgende på sagen: "Anmeldt af Vidne 1 Føreren Sagsøger undviger en hund og kører i vandgrav." Den 23. februar 2009 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen ulykken den 6. maj 2008 som en arbejdsskade, og at skaden i form af smerter og aflåsning af venstre albue var forårsaget af, at sagsøgeren den 6. maj 2008 kørte galt med en bus. Varigt mén anerkendtes foreløbigt med 5 procent, men da tilstanden ikke vurderedes som stationær, tilkendegav Arbejdsskadestyrelsen at ville se på mén igen den 15. december 2009. Ved samme afgørelse traf Arbejdsska- destyrelsen endvidere afgørelse om, at erhvervsevnen var nedsat mindre end 15 procent. Vedrørende erhvervsevnetab anførtes, at den erhvervsmæssige situation var uafklaret, fordi sagsøger var sygemeldt og modtog dagpenge. Det anførtes videre: "Vi vurderer ud fra omfanget af skaden i din højre albue, at du i løbet af kortere tid igen vil kunne arbejde og derved have et indtægtsniveau som før skaden." Arbejdsskadestyrelsen kunne derfor ikke vurdere, om arbejdsskaden havde nedsat sagsøgerens evne til at tjene penge ved arbejde. Denne afgørelse blev for så vidt angår erhvervsevnetabet stad-fæstet af Ankestyrelsen den 19. november 2009. Ved afgørelse af 24. februar 2010 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse med forhøjelse af sagsøgerens varige mén til 8 procent. Som grundlag for denne afgørelse forelå en funktionsattest fra sagsøgerens læge, hvorefter der var smerter i højre albue, smerter ved løft af højre arm og stikken i hele armen specielt om natten. Det fremgik desuden, at sagsøger ikke kunne lave armbe- lastende funktioner. Den 3. januar 2011 anmodede sagsøger om genoptagelse af afgørelsen om varigt mèn. Ved afgørelse af 14. april 2011 fastholdt Arbejdsskadestyrelsen sin afgørelse af 24. februar 2010. Af sidstnævnte afgørelse fremgik blandt andet: STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 3/12 "Du klager aktuelt over smerter i højre albue ved mindste brug af højre arm med udstråling til hånd og nakke. Der er smerteforværring ved brug af mus. Du kan ikke klare grovere rengøring eller løfte tunge ting med høje arm." Begge disse afgørelser, dvs. afgørelse af 24. februar 2010 og afgørelse af 14. april 2011, blev tiltrådt af Ankestyrelsen den 15. september 2011. Ved afgørelse af 27. december 2013 fastholdt Arbejdsskadestyrelsen den tidligere afgørelse for så vidt angår varigt mén og traf midlertidig afgørelse om, at sagsøgerens erhvervsevnetab kunne fastsættes til 15 procent. Vedrø- rende erhvervsevnetab anførtes, at den erhvervsmæssige situation endnu ik-ke var endeligt afklaret. Det anførtes videre: "Vi har derfor vurderet, at din samlede erhvervsevne er nedsat med 1/3 eller svarende til 30 procent. Vi vurderer imidlertid, at din erhvervsmæssige situ-ation ikke er afklaret, og at du udover arbejdsskadens følger har en del andre gener, som medfører problemer med at komme tilbage på det ordinære ar-bejdsmarked. Vi skønner derfor, at det ikke kun er arbejdsskadens følger, der har været skyld i, at du endnu ikke er afklaret erhvervsmæssigt, og vi har vurderet, at arbejdsskadens følger udgør ca. 1/2 af dit samlede erhvervsevnetab svarende til 15 procent." Arbejdsskadestyrelsen tilkendegav samtidig, at man ville se på erhvervsev- netabet igen den 15. februar 2014. Den 10. januar 2014 blev et differencekrav vedrørende svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste anmeldt over for FAH, der afviste kravet den 24. april 2014 med henvisning til, at kravet var forældet. Ved afgørelse af 29. maj 2015 opretholdt Ankestyrelsen afgørelsen af 27. december 2013 for så vidt angår erhvervsevnetabsprocenten på 15 procent, idet årslønnen dog blev forhøjet fra 303.000 kr. til 419.000 kr. Af denne af-gørelse fremgår blandt andet: "Vi vurderer, at din erhvervsmæssige situation er for uafklaret til, at vi kan træffe endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, men at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at arbejdsskadens følger er med til at forhind-re dig i at genoptage arbejdet som buschauffør, og i at opnå samme indtje-ning som før arbejdsskaden." Ved afgørelse af 31. marts 2016 traf Arbejdsskadestyrelsen midlertidig afgø- relse om tab af erhvervsevne og fastsatte erhvervsevnetabet til 25 procent, og ved afgørelse af 4. august 2016 nedsattes det midlertidige erhvervsevne-tab til 20 procent. Den 27. januar 2017 blev erhvervsevnetabet herefter en-deligt fastsat til 20 procent. Forklaringer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 4/12 Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 2. Sagsøger har forklaret, at hun på daværende tidspunkt var ansat som chauffør i et busselskab. Hun var på uheldsdagen mødt ind op ad for-middagen. Der kom en opringning fra en borger, som ønskede at køre med telebussen. Telebussen var en mindre bus med plads til 24 passagerer. På u-heldsstedet mellem Ejby og Kyndeløse er der en bussluse. Da hun var kom-met ca. ½ meter ind i busslusen, kom en hund løbende over vejen. Rent re-fleksmæssigt hev hun straks i rattet for at undgå påkørsel af hunden. Bussen røg herved ned i hullet i busslusen og op igen. Der var tale om en mellem-stor hund af labradorstørrelse. Hunden var mørk eller sort. Der var på dagen fine kørselsforhold og det var lyst. Uheldet skete i et område med blandet sommerhus- og helårsbeboelse. Der var ingen passagerer i bussen. Der var ingen vidner til uheldet. Hun havde kørt på stedet flere gange tidligere. Folk går ofte tur i området med deres hunde. Hun har også tidligere set løse hun-de i området. Efter uheldet følte hun sig chokeret og omtumlet. Hun ringede straks til sin kollega Vidne 2, der boede i området. Han kom kort efter til stede og sørge-de for, at deres fælles arbejdsgiver blev orienteret om uheldet, ligesom han ringede efter en mekaniker. Vidne 2 havde kørt morgenturen med bussen. Hun ringede udelukkende til ham, fordi hun vidste at han boede tæt på. He-refter kørte Vidne 2 hende ind på skadestuen i Roskilde. Vidne 2 var også med inde på skadestuen. Ved uheldet havde hun fået et stød igennem hele kroppen, og hun følte sig øm over det hele, men der var ikke brækket noget. Hun oplyste på skadestuen, at det var en hund, der var løbet ud foran bussen. Hun har ikke sagt, at det var et "dyr". Hun modtog ingen behandling på ska-destuen, men fik alene nogle smertestillende piller med hjem. Hun talte sam-me dag med sin nærmeste foresatte, Person, om færdselsuheldet. Det er først for ganske nylig, at hun har set sin egen journal. Hun var i reva- lidering i 2010-2011. I 2012 var hun i praktik i en køreskole, men det måtte hun opgive, da hun ikke kunne klare skrivearbejdet. Armen gav hende fort-sat problemer. I 2014 var hun i praktik på Virksomhed 1 fra marts til september. Hun arbejdede ca. 10 timer om ugen. Hun blev herefter ind-stillet til et fleksjob, hvilket hun fik i november 2014 ved Virksomhed 2. Hun startede med at køre skoleture i Virksomhed 2, men det kunne hun ikke holde til. Herefter kom hun ind på kontoret. Fra september/oktober 2016 har hun haft arbejde hos Virksomhed 2 ca. 10 timer om ugen. Hun har netop indgået ny kontrakt med Virksomhed 2. Hun har hele tiden tænkt, at hun nok skulle komme i almindeligt arbejde igen. Hun forsøgte at genoptage arbejdet efter uheldet, men hun måtte flere gange sygemelde sig, fordi generne blev værre, når hun belastede armen. Hun har også senere flere gange forsøgt at gå op i tid, men det har hun ikke kunnet klare. Hun modtog en samlet udbetaling for erhvervsevnetab i ar- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 5/12 bejdsskadesagen i februar 2017. Hun købte en bil for den udbetalte erstat-ning. Hun har under hele sagen været repræsenteret af 3F, som hun kontaktede al- lerede et par dage efter uheldet. Der blev indgivet anmeldelse i arbejdsska- desagen den 2. juli 2008. Hun skulle selv sørge for anmeldelse mv., selvom hun havde 3F som rådgiver. Hun besluttede sig derfor til at kontakte en ad- vokat ultimo 2013. Vidne 2 har forklaret, at han har været kollega med Sagsøger. Han havde kørt morgenturen med telebussen på uheldsdagen. Sagsøger havde mellemvagten. Senere på formiddagen blev han ringet op af Sagsøger, der grædende fortalte ham, at hun var kørt galt med bussen, fordi en hund var løbet over vejen foran hende. Han kørte ned til uheldsstedet og konstaterede, at bussen ikke kunne køre fra stedet. Han kørte herefter Sagsøger på skadestuen i Roskilde. Han gik med ind og var til stede, mens Sagsøger blev tilset af sundhedspersonalet. Sagsøger fortalte personalet, at en hund var løbet ud foran hendes bus. Han er helt sikker på, at der blev nævnt en hund. Her-efter kørte han Sagsøger hjem igen. Efter uheldet forsøgte Sagsøger at komme tilbage til arbejdet igen, men hun måtte sygemelde sig igen. Hun kom aldrig tilbage til arbejdet igen. Deres fælles arbejdsgiver gik konkurs i december 2008. Han har efterfølgende talt med Sagsøger nogle gange, når de tilfældigt er mødtes. Vidne 1 har forklaret, at han har været kollega med Sagsøger. Han arbejdede som mekaniker i Ringsted, mens Sagsøger arbejdede i By. Han forestod al vedligeholdelse af firmaets busser. På u-heldsdagen ringede Sagsøger til ham og fortalte, at hun var kørt galt med bus-sen. Hun forklarede ham, hvor bussen holdt. Hun fortalte også, at hun var blevet hentet af en kollega. Sagsøger oplyste om selve uheldet, at hun måtte undvige for en hund. Derved ramte hun ved siden af busslusen, og bussen blev skadet. Der blev helt sikkert nævnt, at det var en hund, der var løbet ud foran bussen. Han tog efterfølgende ud og besigtigede bussen, som var total-skadet. Uheldsstedet ligger i et sommerhusområde. Sagsøger stoppede i firmaet kort tid efter uheldet. Han har ikke senere haft nogen kontakt med Sagsøger. Parternes synspunkter Sagsøger har i påstandsdokument af 6. februar 2018 anført føl-gende: Forældelse Ved U 2017.2583H er det fastslået, at "Efter Arbejdsskadesikringslovens § 77 nedsættes den tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den erstat- ningsansvarlige, i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende efter arbejdsskadesikringsloven. Reglen indebærer, at når STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 6/12 et sådant krav kan være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, er den tilska- dekomne ikke berettiget til at forfølge sit eventuelle krav efter erstatningsan- svarsloven, før spørgsmålet om hans tilsvarende krav efter arbejdsskadesik- ringsloven er afgjort, jf. hermed U 1995.843H. Det følger herefter af arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 2, og 3, sammen- holdt med forældelsesloven § 2, stk. 1, at den 5-årige forældelsesfrist for så vidt angår differencekrav som udgangspunkt skal regnes fra afgørelsen i ar- bejdsskadesagen. Dette følger og af retspraksis jf. herved U 2001.1119/2V og U 2012.3181H. For så vidt angår differencekrav kan forfaldstidspunktet således ikke anses for at være tidspunktet for skadens indtræden." Højesteret henviser i afgørelsen endvidere til U 1995.843H og anfører, i lig- hed med landsretten, ”at skadelidte ikke er berettiget til at forfølge sit even- tuelle krav efter erstatningsansvarsloven, før spørgsmålet om hans tilsvaren-de krav efter arbejdsskadesikringsloven er afgjort” . Herefter henviser Høje-steret til spørgsmål til Retsudvalget spørgsmål 20, og konkluderer at foræl- delsesfristen vedrørende krav efter erstatningsansvarsloven tidligst kan udlø-be 1 år efter afgørelsen af kravet i henhold til arbejdsskadesikringsloven. ”Højesteret tiltræder derfor, at den 5-årige forældelsesfrist for differencekrav i anledning af en arbejdsskade skal regnes fra den endelige afgørelse i ar- bejdsskadesagen, jf. herved også Højesterets dom af 5. juli 2012 (U 2012.3181H). Højesteret må med U 1995.843H, U 2012.381H og navnlig U 2017.2583H anses for at have gjort endeligt op med retsstillingen. Som følge heraf, må man i nærværende sag konkludere, at Sagsøger ikke var berettiget til at forfølge sit krav på differencetab førend kravet kan opgøres og dermed forfalder. Tidligste tidspunkt hvorefter sagsøger kunne opgøre sit differencekrav, var ved modtagelsen af afgørelsen af 27. ja-nuar 2017, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter erhvervsevne-tabet til 20 %. Herved traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endelig afgø-relse i sagen, hvorved kravet kunne kapitaliseres. Det fradrag som anføres i ASL § 77 fremkommer herved for første gang i sagen. Herefter opgøres kra-vet tilsvarende i henhold til erstatningsansvarsloven, kravet i henhold til ar- bejdsskadesikringsloven fradrages og differencekravet forfalder. Det tidligste tidspunkt, hvor sagsøger herefter var berettiget til at fremsætte differencekravet i sagen, var efter den 27. januar 2017, og kravet fremsættes overfor FAH den 10. marts 2017. Sammenholdt med Højesterets præmisser, må man herefter konkludere: at sagsøger tidligst var berettiget til at fremsætte sit krav på differencetab ef-ter den 27. januar 2017, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 7/12 at den 5-årige forældelse for differencekrav skal regnes fra den endelige af- gørelse i arbejdsskadesagen - hvorefter kravet forfaldet altså den 27. januar 2017. Stævningen blev fremsendt til Københavns byret den 17. juli 2017 hvorfor kravet på differencetab ikke er forældet. Sagsøgtes anbringender: Sagsøgte har i processkrift A fremført, at sagen blev afgjort første gang den 23. februar 2009 og stadfæstet af Ankestyrelsen den 19. november 2009. Afgørelserne er ikke relevante i nærværende sag, idet Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen blot fastslår, at de ikke på dét tidspunkt kunne fastsætte et erhvervsevnetab, idet kommunen endnu ikke havde afprøvet sagsøgers evner til at arbejde efter skaden. Styrelserne anfører samtidig, at hvis sagsøger se- nere sender dokumentation for, at hun har indskrænket arbejdsevne som føl-ge af ulykken, vil man undersøge om sagen kan/skal genoptages. Når styrel-sen selv anfører, at sagsøger er velkommen til at indsende dokumentation senere for, at erhvervsevnen er svækket, kan afgørelsen af 23. februar 2019 og efterfølgende afgørelse fra Ankestyrelsen af 19. november 2009 ikke an-ses for at være endelige i relation til arbejdsskadesikringslovens § 77. Arbejdsevnen blev derefter undersøgt af kommunen, og Arbejdsskadestyrel- sen traf en række midlertidige afgørelser i 2013 og frem, hvor man fastslog det midlertidige tab, imedens afklaringen i kommunen fortsatte. Ingen af disse afgørelser kunne tjene til at opgøre differencekravet, idet disse udeluk-kende var midlertidige afgørelser med løbende udbetalinger, som ikke kunne kapitaliseres. Øvelsen med at opgøre kravet og fremsætte det, jf. Højesterets præmisser ovenfor, var således ikke muligt, idet kravet på differencetab end-nu ikke kunne opgøres, hvorfor kravet på differencetab endnu ikke var for-faldent, og således ikke kunne forfølges. Først med afgørelsen af 27. januar 2017 - som sagsøgte også anfører som den endelige afgørelse - kunne kravet opgøres. Det fremgår endvidere af denne afgørelse, at den er endelig og at styrelsen af dén grund aflyser en el-lers planlagt revision af erhvervsevnetabet. Sagsøgtes anbringende om at forældelse skal regnes fra 19. november 2009 må derfor afvises, idet sagsøger ingen ret havde til at fremføre et differen-cekrav, som ikke kunne opgøres på det tidspunkt, fordi hendes arbejdsevne ikke var afprøvet af kommunen. Hun kendte derfor ikke sit erhvervsevnetab på dét tidspunkt. Erhvervsevnetabet blev efterfølgende midlertidigt sat til 25 % og først i januar 2017 til 20 % endeligt, da den kommunale udredning var afsluttet, og arbejdsevnen endeligt fastslået. Differencekravet kunne således ikke opgøres korrekt, før denne endelige afgørelse forelå. Sagsøgtes anbringende om at forældelsesfristen er 3 år bestrides endvidere, idet Højesteret i U 2017.2583H har anført, at forældelsesfristerne for diffe- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 8/12 rencekrav er 5 år. Dette spørgsmål er imidlertid ikke af betydning for nærværende sag, idet stævning er indsendt ca. 4½ måneder efter afgørelsen af 27. januar 2017. Ansvar for fagforeningen: Sagsøgers advokat har allerede i replik, som svar på opfordring 1 i svarskrift anført, at nærværende sag alene vedrører spørgsmålet om differencekrav ef-ter erstatningsansvarsloven. Drøftelserne med 3F angik spørgsmål vedrørende svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste. Poster som på dét tidspunkt (korrekt) var afvist af FAH som forældede, og derfor var afsluttede mellem sagsøger og sagsøgte, jf. og-så brev til FAH af 10. marts 2017. Da sagen med 3F alene omhandlede svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste, har korrespondancen ingen relevans for nærværende sag. Hund - Anerkendelse Ansvarsgrundlaget findes i bekendtgørelse nr. 485 om ansvar for hunde § 4, der er en bevisregel, som kun stiller krav om ”antagelse” . Af domspraksis henvises fx til U 1998.1418V samt U 2017.1598V som uddyber hvornår domstolene har fundet denne bevisbyrde løftet. Sagsøger har vedholdende fremført, at hun forulykkede på grund af en u-kendt hund som hun forsøgte at undvige. Dette er fremført af sagsøger selv på skadestue, hos læger, m.v., og er yderligere bestyrket af anmeldelse af ar- bejdsskaden, af vidneudsagn, men også af sagsøgers arbejdsgiver i forbin-delse med dennes anmeldelse af ulykken til Tryg forsikring. Sagsøger gør gældende, at det må anses for en velbegrundet og ikke usæd- vanlig og refleksmæssig handling, at forsøge at undgå at påkøre en hund som løber ud foran ens køretøj. Ved den af Sagsøger afgivne forklaring og ved de afgivne vidne-forklaringer er det godtgjort, at uheldet er forvoldt af en ukendt hund. Sagsø-ger har således ved den stedfundne bevisførelse løftet bevisbyrden for at sagsøgers ulykke er omfattet af bekendtgørelsen, hvorfor sagsøgte hæfter for sagsøgers skader, her nærmere bestemt differencekravet i henholdt til erstat-ningsansvarsloven. FAH har i påstandsdokument af 8. februar 2018 anført følgende: at forældelsesfristen for så vidt angår erhvervsevnetabserstatning løb fra datoen for den første endelige administrative afgørelse, at dette krav er undergivet en 3-årig forældelsesfrist, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 9/12 at den 3-årige forældelsesfrist udløb på 3-års dagen for den endelige administrative afgørelse, det vil sige den 19. november 2012. Der er hverken i lovgivningen eller i retspraksis belæg for sagsøgers syns- punkt om, at differencekrav på erhvervsevnetabserstatning i en situation som nærværende, hvor kravet rejses mod tredjemand, er undergivet en 5-årig for- ældelsesfrist. Det gøres herunder nærmere gældende, at såfremt der gjaldt en 5- årig forældelsesfrist, ville sagsøgers eventuelle krav mod sagsøgte være forældet den 19. november 2014. Det gøres endvidere gældende, at det påhviler sagsøger at bevise, at sagsø-ger 3 år forud for den 10. januar 2014, hvor sagen blev anmeldt til sagsøgte, ikke havde krav på erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarslo-ven. Sagsøger havde fuldt ud kendskab til sagsøgtes eksistens og sine mulige krav, og sagsøger anmeldte sagen til sagsøgte den 10. januar 2014. Selv hvis sagsøger havde været uvidende om sine eventuelle krav indtil tidspunktet for anmeldelsen, er sagen forældet, idet sagsanlægget skete den 17. juli 2017, dvs. mere end 3 år efter anmeldelsestidspunktet. Det gøres på ovenstående baggrund sammenfattende gældende, at sagsøgers eventuelle krav er forældet. I forhold til spørgsmålet om anerkendelse, gøres det gældende, at sagsøger på dagen for uheldet oplyste på skadestuen, at hun havde forsøgt at undvige et dyr, og var kørt galt. Oplysninger om, at der skulle være tale om en ukendt hund, fremkom først næsten 2 måneder efter uheldet. Der var ingen vidner til uheldet, og de frem- lagte vidneerklæringer er først indhentet efter tvistens opståen, og må derfor tillægges ganske begrænset bevismæssig værdi, Det gøres samlet set gældende, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at uheldet var forårsaget af en ukendt hund. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse Efter arbejdsskadesikringslovens § 77, 2. pkt., skal tilskadekomnes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes, i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til denne efter arbejdsskadesikringsloven. Det inde-bærer, at der ved udmåling af erstatning efter erstatningsansvarsloven skal ske fradrag for tilsvarende poster, som skadelidte har fået eller vil få dækket efter arbejdsskadesikringsloven. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 10/12 For så vidt angår differencekrav, der rettes mod en arbejdsgiver, er det ved Højesterets dom af 16. august 1995, gengivet i U 1995.843, fastslået, at den skadelidte ikke er berettiget til at forfølge sit eventuelle krav efter erstat- ningsansvarsloven, før spørgsmålet om hans tilsvarende krav efter arbejds- skadeforsikringsloven er afgjort. Ved Højesterets dom af 24. maj 2017, gen- givet i U 2017.2583, er det endvidere fastslået, at forældelsesfristen efter ar- bejdsskadesikringslovens § 36, stk. 3, for krav som nævnt i stk. 2, dvs. krav efter loven eller mod arbejdsgiveren, regnes fra den endelige afgørelse i ar- bejdsskadesagen. Sagsøgerens krav under denne sag er ikke omfattet af arbejdsskadesikrings- loven, og kravet er heller ikke et differencekrav rejst mod arbejdsgiveren. Der er derimod tale om et differencekrav, rejst mod tredjemand, efter erstat- ningsansvarslovens almindelige regler. Reglen i arbejdsskadesikringsloven § 36, stk. 3, der indeholder en fravigelse fra den almindelige forældelsesfrist efter forældelsesloven, finder herefter ikke anvendelse på det krav, der er rejst af sagsøgeren under denne sag. Kravet er derfor omfattet af den almin-delige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Efter forældelseslovens § 2, stk. 4, regnes forældelsesfristen for fordringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kontraktforhold fra tidspunktet for skadens indtræden, medmindre der er grundlag for sus-pension af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter § 3. Det fremgår af forarbejderne til forældelsesloven, jf. lovforslagets bemærk- ninger til § 2, stk. 4 (lovforslag L 165, Folketingstidende 2006-2007, tillæg A, s. 5613 f.), at bestemmelsen viderefører gældende praksis med hensyn til fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet ved erstatningskrav uden for kon- trakt, at det som udgangspunkt er tidspunktet for lidelsens opståen, der er af- gørende, hvis der ved personskade er forskel på den skadelige påvirkning og tidspunktet for lidelsens opståen, og at fristen i disse tilfælde løber fra det tidspunkt, hvor de følger, der kræves erstatning for, har vist sig på en sådan måde, at skadelidte havde rimelig anledning til og mulighed for at rejse et - eventuelt foreløbigt - erstatningskrav. Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 23. februar 2009 anerkendtes ar- bejdsskaden, men det anførtes vedrørende eventuelt erhvervsevnetab, at den erhvervsmæssige situation var uafklaret, fordi sagsøger var sygemeldt og modtog dagpenge. Afgørelsen af 23. februar 2009 blev - for så vidt angår er- hvervsevnetabet - stadfæstet af Ankestyrelsen den 19. november 2009. Sidstnævnte afgørelse var dermed - for så vidt angår erhvervsevnetab - en endelig afgørelse. Retten finder imidlertid, at de mulige følger af skaden i form af et eventuelt erhvervsevnetab ikke havde vist sig på en sådan måde, at der var rimelig anledning for sagsøger til på dette tidspunkt - den 19. no-vember 2009 - at rejse et erstatningskrav. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 11/12 Som grundlag for Arbejdskadestyrelsens afgørelse af 24. februar 2010, der blev stadfæstet af Ankestyrelsen den 15. september 2011, og hvorved det va- rige mén forhøjedes til 8 procent, forelå en funktionsattest fra sagsøgerens læge, hvorefter der var smerter i højre albue, smerter ved løft af højre arm og stikken i hele armen specielt om natten, ligesom det fremgik, at sagsøger ikke kunne lave armbelastende funktioner. Sagsøger måtte endvi-dere opgive at gennemføre en bevilget revalidering i 2010-2011 som hen-holdsvis kørelærer og som kørselsdisponent på grund af problemerne med højre arm. Retten finder på denne baggrund, at forældelsesfristen efter er-statningsansvarslovens § 2, stk. 4, senest må løbe fra Ankestyrelsens afgø-relse af 15. september 2011, hvormed sagsøgerens mulige følger af skaden var blevet fastslået på en sådan måde, at der var anledning til at gøre et er-statningskrav gældende vedrørende erhvervsevnetab. Den omstændighed, at størrelsen af kravet på dette tidspunkt ikke med sikkerhed kunne fastslås, findes ikke at kunne føre til andet resultat, herunder da kravet kunne rejses som et foreløbigt krav. Den omstændighed, at Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende traf en række midlertidige afgørelser vedrørende erhvervsevnetab, finder ikke at kunne fø-re til yderligere forlængelse eller suspension af forældelsesfristens begyn- delsestidspunkt. Det forhold, at størrelsen af fradraget efter arbejdsskadesik- ringslovens § 77, 2. pkt., ikke med sikkerhed kunne fastslås på dette tids-punkt, findes heller ikke at kunne føre til andet resultat. Sagsøgerens krav var således ikke forældet, da kravet blev rejst over for FAH den 10. januar 2014. FAH afviste sagsøgerens krav ved brev af 24. april 2014. Da sagsøgeren først har anlagt sag den 14. juli 2017, er kravet forældet. Retten tager heref-ter sagsøgtes frifindelsespåstand til følge som nedenfor bestemt. Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet ret-ten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med 31.250 kr. inkl. moms. Retten har ved fastsættelsen ta-get hensyn til sagens værdi, forløb og udfald. Thi kendes for ret: FAH frifindes. Sagsøger skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til FAH med 31.250 kr. De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Side 12/12 dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 4. marts 2020. Medarbejder ved retten, kontorfuldmægtig STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24

Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 22 marts 2018 i sag nr. BS 23A-5263/2017: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> mod FAH (Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtig ansvarsforsikring for hunde) Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 24.juli 2017, angår spørgsmålet; om der er ind- trådt forældelse af <anonym>Sagsøgers</anonym> eventuelle krav på erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en ulykke, der fandt sted den 6. maj 2008, 0g om ulykken skal anerkendes som forvoldt af en ukendt hund, således at kra-vet er omfattet den lovpligtige ansvarsforsikring for hunde. Retten har besluttet; at spørgsmålet om forældelse samt spørgsmålet om, hvorvidt uheldet skal anerkendes som forvoldt af en hund, skal udskilles til særskilt forhandling 0g afgørelse; jf. retsplejelovens 8 253, stk 1. Under denne delhovedforhandling har <anonym>Sagsøger</anonym> over for sagsøgte, FAH; nedlagt følgende påstande: 1. FAH tilpligtes at anerkende, at <anonym>Sagsøgers</anonym> erstatningskrav ikke er forældet. 2. FAH tilpligtes endvidere at anerkende; at ulykken den 6. maj 2008 må an- tages at være forvoldt af en hund. FAH har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens $ 218 a. Oplysningerne i sagen Af epikrise af 6.maj 2008 fra Roskilde Sygehus fremgår følgende: "Fører afbus med ca. 20 km itimen; forsøger pt. at undvige dyr på vejen; kører herefter i et hul på vejen; kører opad igen; og bringes til standsning. Pt. har sikkerhedssele på og airbag udløses . Arbejdsskaden blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen den 2. juli 2008.Af anmeldelsen fremgår blandt andet: "Kommer kørende fra Ejby med ca. 40 kmltime. Er på vej til busslusen. Er ca. halvvejs inde i busslusen; da jeg får øje på en løs hund, der kommer fra den førstkommende tværvej. For at undgå at påkøre hunden drejer jeg re- fleksmæssigt rattet. Jeg undgår at påkøre hunden; men kører ned i hullet; Jeg kontakter kollega; som kører mig på skadestuen på Roskilde Sygehus. 11 Forsikringsselskabet Tryg, der var ansvarsforsikrer for det uheldsramte køre - tøj, har oplyst; at man den 26.juni 2008 har noteret følgende på sagen: 1 Anmeldt af <anonym>Vidne 1</anonym> Føreren <anonym>Sagsøger</anonym> undviger en hund og kører i vandgrav:' 11 Den 23. februar 2009 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen ulykken den 6. maj 2008 som en arbejdsskade, 0g at skaden i form af smerter og aflåsning af venstre albue var forårsaget af, at sagsøgeren den 6. maj 2008 kørte galt med en bus. Varigt mén anerkendtes foreløbigt med 5 procent; men da tilstanden ikke vurderedes som stationær; tilkendegav Arbejdsskadestyrelsen at ville se på mén igen den 15. december 2009. Ved samme afgørelse traf Arbejdsska - destyrelsen endvidere afgørelse om, at erhvervsevnen var nedsat mindre end 15 procent. Vedrørende erhvervsevnetab anførtes; at den erhvervsmæssige situation var uafklaret; fordi sagsøger var sygemeldt og modtog dagpenge. Det anførtes videre: "Vi vurderer ud fra omfanget af skaden i din højre albue, at du i løbet af kortere tid igen vil kunne arbejde og derved have et indtægtsniveau som før skaden. 11 Arbejdsskadestyrelsen kunne derfor ikke vurdere; om arbejdsskaden havde nedsat sagsøgerens evne til at tjene penge ved arbejde. Denne afgørelse blev for så vidt angår erhvervsevnetabet stad-fæstet af Ankestyrelsen den 19. november 2009. Ved afgørelse af 24. februar 2010 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse med forhøjelse af sagsøgerens varige mén til 8 procent. Som grundlag for denne afgørelse forelå en funktionsattest fra sagsøgerens læge, hvorefter der var smerter i højre albue, smerter ved løft af højre arm og stikken i hele armen specielt om natten. Det fremgik desuden; at sagsøger ikke kunne lave armbe - lastende funktioner. Den 3.januar 2011 anmodede sagsøger om genoptagelse af afgørelsen om varigt mèn. Ved afgørelse af 14. april 2011 fastholdt Arbejdsskadestyrelsen sin afgørelse af 24. februar 2010. Af sidstnævnte afgørelse fremgik blandt andet: Side 3/12 "Du klager aktuelt over smerter i højre albue ved mindste brug af højre arm med udstråling til hånd og nakke. Der er smerteforværring ved brug af mus. Du kan ikke klare grovere rengøring eller løfte tunge ting med høje arm." Begge disse afgørelser , dvs. afgørelse af 24. februar 2010 og afgørelse af 14. april 201 1, blev tiltrådt af Ankestyrelsen den 15. september 201 1. Ved afgørelse af 27. december 2013 fastholdt Arbejdsskadestyrelsen den tidligere afgørelse for så vidt angår varigt mén og traf midlertidig afgørelse om, at sagsøgerens erhvervsevnetab kunne fastsættes til 15 procent. V edrø- rende erhvervsevnetab anførtes, at den erhvervsmæssige situation endnu ik-ke var endeligt afklaret. Det anførtes videre: "Vi har derfor vurderet, at din samlede erhvervsevne er nedsat med 1/3 eller svarende til 30 procent. V i vurderer imidlertid, at din erhvervsmæssige situ-ation ikke er afklaret, og at du udover arbejdsskadens følger har en del andre gener , som medfører problemer med at komme tilbage på det ordinære ar -bejdsmarked. Vi skønner derfor , at det ikke kun er arbejdsskadens følger , der har været skyld i, at du endnu ikke er afklaret erhvervsmæssigt, og vi har vurderet, at arbejdsskadens følger udgør ca. 1/2 af dit samlede erhvervsevnetab svarende til 15 procent." Arbejdsskadestyrelsen tilkendegav samtidig, at man ville se på erhvervsev- netabet igen den 15. februar 2014. Den 10. januar 2014 blev et dif ferencekrav vedrørende svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste anmeldt over for FAH, der afviste kravet den 24. april 2014 med henvisning til, at kravet var forældet. Ved afgørelse af 29. maj 2015 opretholdt Ankestyrelsen afgørelsen af 27. december 2013 for så vidt angår erhvervsevnetabsprocenten på 15 procent, idet årslønnen dog blev forhøjet fra 303.000 kr . til 419.000 kr . Af denne af-gørelse fremgår blandt andet: "Vi vurderer , at din erhvervsmæssige situation er for uafklaret til, at vi kan træf fe endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, men at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at arbejdsskadens følger er med til at forhind-re dig i at genoptage arbejdet som buschauf før, og i at opnå samme indtje-ning som før arbejdsskaden." Ved afgørelse af 31. marts 2016 traf Arbejdsskadestyrelsen midlertidig afgø- relse om tab af erhvervsevne og fastsatte erhvervsevnetabet til 25 procent, og ved afgørelse af 4. august 2016 nedsattes det midlertidige erhvervsevne-tab til 20 procent. Den 27. januar 2017 blev erhvervsevnetabet herefter en-deligt fastsat til 20 procent. Forklaringer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at hun på daværende tidspunkt var ansat som chauffør i et busselskab . Hun var på uheldsdagen mødt ind op ad for-middagen . Der kom en opringning fra en borger; som ønskede at køre med telebussen Telebussen var en mindre bus med plads til 24 passagerer På u-heldsstedet mellem Ejby og Kyndeløse er der en bussluse. Da hun var kom-met ca. ' meter indi busslusen; kom en hund løbende over vejen: Rent re-fleksmæssigt hev hun straks i rattet for at undgå påkørsel af hunden. Bussen røg herved ned i hullet i busslusen 0g op igen. Der var tale om en mellem-stor hund af labradorstørrelse. Hunden var mørk eller sort. Der var på dagen fine kørselsforhold og det var lyst. Uheldet skete i et område med blandet sommerhus - og helårsbeboelse. Der var ingen passagerer i bussen. Der var ingen vidner til uheldet. Hun havde kørt på stedet flere gange tidligere. Folk går ofte tur i området med deres hunde. Hun har også tidligere set løse hun-de i området. Efter uheldet følte hun sig chokeret og omtumlet. Hun ringede straks til sin kollega <anonym>Vidne 2</anonym> der boede i området. Han kom kort efter til stede og sørge-de for, at deres fælles arbejdsgiver blev orienteret om uheldet; ligesom han ringede efter en mekaniker. <anonym>Vidne 2</anonym> havde kørt morgenturen med bussen. Hun ringede udelukkende til ham, fordi hun vidste at han boede tæt på. He-refter kørte <anonym>Vidne 2</anonym> hende ind på skadestuen i Roskilde. <anonym>Vidne 2</anonym> var også med inde på skadestuen. Ved uheldet havde hun fået et stød igennem hele kroppen; og hun følte sig øm over det hele, men der var ikke brækket noget. Hun oplyste på skadestuen, at det var en hund, der var løbet ud foran bussen. Hun har ikke sagt; at det var et "dyr" . Hun modtog ingen behandling på ska-destuen; men fik alene nogle smertestillende piller med hjem. Hun talte sam-me dag med sin nærmeste foresatte, <anonym>Person</anonym> om færdselsuheldet. Det er først for ganske nylig; at hun har set sin egen journal. Hun var i reva- lidering i 2010-2011.I 2012 var hun i praktik i en køreskole, men det måtte hun opgive; da hun ikke kunne klare skrivearbejdet. Armen gav hende fort-sat problemer; I 2014 var hun i praktik på <anonym>Virksomhed 1</anonym> fra marts til september. Hun arbejdede ca. 10 timer om ugen. Hun blev herefter ind-stillet til et fleksjob; hvilket hun fik i november 2014 ved <anonym>Virksomhed 2</anonym> Hun startede med at køre skoleture i <anonym>Virksomhed 2</anonym> men det kunne hun ikke holde til. Herefter kom hun ind på kontoret. Fra septemberloktober 2016 har hun haft arbejde hos <anonym>Virksomhed 2</anonym> ca. 10 timer om ugen. Hun har netop indgået ny kontrakt med <anonym>Virksomhed 2</anonym> Hun har hele tiden tænkt; at hun nok skulle komme i almindeligt arbejde igen Hun forsøgte at genoptage arbejdet efter uheldet, men hun måtte flere gange sygemelde sig, fordi generne blev værre, når hun belastede armen. Hun har også senere flere gange forsøgt at gå op itid, men det har hun ikke kunnet klare. Hun modtog en samlet udbetaling for erhvervsevnetab i ar- bejdsskadesagen i februar 2017. Hun købte en bil for den udbetalte erstat-ning Hun har under hele sagen været repræsenteret af 3F som hun kontaktede al- lerede et par dage efter uheldet Der blev indgivet anmeldelse i arbejdsska- desagen den 2.juli 2008. Hun skulle selv sørge for anmeldelse mv , selvom hun havde 3F som rådgiver Hun besluttede sig derfor til at kontakte en ad- vokat ultimo 2013. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han har været kollega med <anonym>Sagsøger</anonym> Han havde kørt morgenturen med telebussen på uheldsdagen. <anonym>Sagsøger</anonym> havde mellemvagten. Senere på formiddagen blev han ringet op af <anonym>Sagsøger</anonym> der grædende fortalte ham, at hun var kørt galt med bussen, fordi en hund var løbet over vejen foran hende. Han kørte ned til uheldsstedet og konstaterede, at bussen ikke kunne køre fra stedet. Han kørte herefter <anonym>Sagsøger</anonym> på skadestuen i Roskilde. Han gik med ind og var til stede, mens <anonym>Sagsøger</anonym> blev tilset af sundhedspersonalet. <anonym>Sagsøger</anonym> fortalte personalet; at en hund var løbet ud foran hendes bus. Han er helt sikker på, at der blev nævnt en hund. Her-efter kørte han <anonym>Sagsøger</anonym> hjem igen. Efter uheldet forsøgte <anonym>Sagsøger</anonym> at komme tilbage til arbejdet igen; men hun måtte sygemelde sig igen. Hun kom aldrig tilbage til arbejdet igen. Deres fælles arbejdsgiver gik konkurs i december 2008. Han har efterfølgende talt med <anonym>Sagsøger</anonym> nogle gange, når de tilfældigt er mødtes. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at han har været kollega med <anonym>Sagsøger</anonym> Han arbejdede som mekaniker i Ringsted, mens <anonym>Sagsøger</anonym> arbejdede i <anonym>By</anonym> Han forestod al vedligeholdelse af firmaets busser; På u-heldsdagen ringede <anonym>Sagsøger</anonym> til ham og fortalte, at hun var kørt galt med bus-sen. Hun forklarede ham; hvor bussen holdt. Hun fortalte også, at hun var blevet hentet af en kollega. <anonym>Sagsøger</anonym> oplyste om selve uheldet; at hun måtte undvige for en hund. Derved ramte hun ved siden af busslusen, og bussen blev skadet. Der blev helt sikkert nævnt, at det var en hund, der var løbet ud foran bussen. Han tog efterfølgende ud og besigtigede bussen; som var total-skadet. Uheldsstedet ligger i et sommerhusområde. <anonym>Sagsøger</anonym> stoppede i firmaet kort tid efter uheldet. Han har ikke senere haft nogen kontakt med <anonym>Sagsøger</anonym> Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har i påstandsdokument af 6. februar 2018 anført føl-gende: Forældelse Ved U 2017.2583H er det fastslået; at "Efter Arbejdsskadesikringslovens $ 77 nedsættes den tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den erstat- ningsansvarlige; i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende efter arbejdsskadesikringsloven. Reglen indebærer; at når et sådant krav kan være omfattet af arbejdsskadesikringsloven; er den tilska - dekomne ikke berettiget til at forfølge sit eventuelle krav efter erstatningsan- svarsloven; før spørgsmålet om hans tilsvarende krav efter arbejdsskadesik - ringsloven er afgjort; jf. hermed U 1995.843H. Det følger herefter af arbejdsskadesikringslovens $ 36, stk. 2, 0g 3, sammen- holdt med forældelsesloven 8 2, stk. 1, at den 5-årige forældelsesfrist for så vidt angår differencekrav som udgangspunkt skal regnes fra afgørelsen i ar- bejdsskadesagen: Dette følger og af retspraksis jf. herved U 2001.1119/2V 0g U 2012.3181H. For så vidt angår differencekrav kan forfaldstidspunktet således ikke anses for at være tidspunktet for skadens indtræden. Højesteret henviser i afgørelsen endvidere til U 1995.843H og anfører, i lig- hed med landsretten; "at skadelidte ikke er berettiget til at forfølge sit even- tuelle krav efter erstatningsansvarsloven; før spørgsmålet om hans tilsvaren-de krav efter arbejdsskadesikringsloven er afgjort? Herefter henviser Høje-steret til spørgsmål til Retsudvalget spørgsmål 20, og konkluderer at foræl- delsesfristen vedrørende krav efter erstatningsansvarsloven tidligst kan udlø-be 1 år efter afgørelsen af kravet i henhold til arbejdsskadesikringsloven: "Højesteret tiltræder derfor; at den 5-årige forældelsesfrist for differencekrav i anledning af en arbejdsskade skal regnes fra den endelige afgørelse i ar - bejdsskadesagen; jf. herved også Højesterets dom af 5.juli 2012 (U 2012.3181H). Højesteret må med U 1995.843H, U 2012.38IH og navnlig U 2017.2583H anses for at have gjort endeligt op med retsstillingen. Som følge heraf, må man i nærværende sag konkludere, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke var berettiget til at forfølge sit krav på differencetab førend kravet kan opgøres og dermed forfalder. Tidligste tidspunkt hvorefter sagsøger kunne opgøre sit differencekrav; var ved modtagelsen af afgørelsen af 27.ja-nuar 2017, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter erhvervsevne-tabet til 20 %. Herved traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endelig afgø-relse i sagen; hvorved kravet kunne kapitaliseres . Det fradrag som anføres i ASL $ 77 fremkommer herved for første gang i sagen. Herefter opgøres kra-vet tilsvarende i henhold til erstatningsansvarsloven; kravet i henhold til ar- bejdsskadesikringsloven fradrages og differencekravet forfalder: Det tidligste tidspunkt, hvor sagsøger herefter var berettiget til at fremsætte differencekravet i sagen; var efter den 27.januar 2017, og kravet fremsættes overfor FAH den 10. marts 2017. Sammenholdt med Højesterets præmisser; må man herefter konkludere: at sagsøger tidligst var berettiget til at fremsætte sit krav på differencetab ef-ter den 27.januar 2017, Side 7/12 at den 5-årige forældelse for dif ferencekrav skal regnes fra den endelige af- gørelse i arbejdsskadesagen - hvorefter kravet forfaldet altså den 27. januar 2017. Stævningen blev fremsendt til Københavns byret den 17. juli 2017 hvorfor kravet på dif ferencetab ikke er forældet. Sagsøgtes anbringender: Sagsøgte har i processkrift A fremført, at sagen blev afgjort første gang den 23. februar 2009 og stadfæstet af Ankestyrelsen den 19. november 2009. Afgørelserne er ikke relevante i nærværende sag, idet Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen blot fastslår , at de ikke på dét tidspunkt kunne fastsætte et erhvervsevnetab, idet kommunen endnu ikke havde afprøvet sagsøgers evner til at arbejde efter skaden. Styrelserne anfører samtidig, at hvis sagsøger se- nere sender dokumentation for , at hun har indskrænket arbejdsevne som føl-ge af ulykken, vil man undersøge om sagen kan/skal genoptages. Når styrel-sen selv anfører , at sagsøger er velkommen til at indsende dokumentation senere for, at erhvervsevnen er svækket, kan afgørelsen af 23. februar 2019 og efterfølgende afgørelse fra Ankestyrelsen af 19. november 2009 ikke an-ses for at være endelige i relation til arbejdsskadesikringslovens § 77. Arbejdsevnen blev derefter undersøgt af kommunen, og Arbejdsskadestyrel- sen traf en række midlertidige afgørelser i 2013 og frem, hvor man fastslog det midlertidige tab, imedens afklaringen i kommunen fortsatte. Ingen af disse afgørelser kunne tjene til at opgøre dif ferencekravet, idet disse udeluk-kende var midlertidige afgørelser med løbende udbetalinger , som ikke kunne kapitaliseres. Øvelsen med at opgøre kravet og fremsætte det, jf. Højesterets præmisser ovenfor , var således ikke muligt, idet kravet på dif ferencetab end-nu ikke kunne opgøres, hvorfor kravet på dif ferencetab endnu ikke var for -faldent, og således ikke kunne forfølges. Først med afgørelsen af 27. januar 2017 - som sagsøgte også anfører som den endelige afgørelse - kunne kravet opgøres. Det fremgår endvidere af denne afgørelse, at den er endelig og at styrelsen af dén grund aflyser en el-lers planlagt revision af erhvervsevnetabet. Sagsøgtes anbringende om at forældelse skal regnes fra 19. november 2009 må derfor afvises, idet sagsøger ingen ret havde til at fremføre et dif feren-cekrav , som ikke kunne opgøres på det tidspunkt, fordi hendes arbejdsevne ikke var afprøvet af kommunen. Hun kendte derfor ikke sit erhvervsevnetab på dét tidspunkt. Erhvervsevnetabet blev efterfølgende midlertidigt sat til 25 % og først i januar 2017 til 20 % endeligt, da den kommunale udredning var afsluttet, og arbejdsevnen endeligt fastslået. Dif ferencekravet kunne således ikke opgøres korrekt, før denne endelige afgørelse forelå. Sagsøgtes anbringende om at forældelsesfristen er 3 år bestrides endvidere, idet Højesteret i U 2017.2583H har anført, at forældelsesfristerne for dif fe- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 rencekrav er 5 år. Dette spørgsmål er imidlertid ikke af betydning for nærværende sag, idet stævning er indsendt ca. 4' måneder efter afgørelsen af 27.januar 2017. Ansvar for fagforeningen: Sagsøgers advokat har allerede i replik; som svar på opfordring 1 i svarskrift anført; at nærværende sag alene vedrører spørgsmålet om differencekrav ef-ter erstatningsansvarsloven. Drøftelserne med 3F angik spørgsmål vedrørende svie 0g smerte samt tabt arbejdsfortjeneste. Poster som på dét tidspunkt (korrekt) var afvist af FAH som forældede, 0g derfor var afsluttede mellem sagsøger og sagsøgte, jf. og-så brev til FAH af 10. marts 2017.Da sagen med 3F alene omhandlede svie 0g smerte samt tabt arbejdsfortjeneste; har korrespondancen ingen relevans for nærværende sag: Hund Anerkendelse Ansvarsgrundlaget findes i bekendtgørelse nr. 485 om ansvar for hunde $ 4, der er en bevisregel, som kun stiller krav om 99 'antagelse" Af domspraksis henvises fx til U 1998.1418V samt U 2017.1598V som uddyber hvornår domstolene har fundet denne bevisbyrde løftet. Sagsøger har vedholdende fremført; at hun forulykkede på grund af en u-kendt hund som hun forsøgte at undvige. Dette er fremført af sagsøger selv på skadestue; hos læger; mv og er yderligere bestyrket af anmeldelse af ar- bejdsskaden; af vidneudsagn; men også af sagsøgers arbejdsgiver i forbin-delse med dennes anmeldelse af ulykken til Tryg forsikring. Sagsøger gør gældende; at det må anses for en velbegrundet og ikke usæd- vanlig 0g refleksmæssig handling, at forsøge at undgå at påkøre en hund som løber ud foran ens køretøj. Ved den af <anonym>Sagsøger</anonym> afgivne forklaring 0g ved de afgivne vidne-forklaringer er det godtgjort; at uheldet er forvoldt af en ukendt hund. Sagsø-ger har således ved den stedfundne bevisførelse løftet bevisbyrden for at sagsøgers ulykke er omfattet af bekendtgørelsen; hvorfor sagsøgte hæfter for sagsøgers skader; her nærmere bestemt differencekravet i henholdt til erstat-ningsansvarsloven: <anonym>FAH</anonym> har i påstandsdokument af 8. februar 2018 anført følgende: <anonym>at</anonym> datoen for den første endelige administrative afgørelse, <anonym>at</anonym> <anonym>at</anonym> administrative afgørelse; det vil sige den 19. november 2012. Der er hverken i lovgivningen eller i retspraksis belæg for sagsøgers syns- punkt om, at differencekrav på erhvervsevnetabserstatning i en situation som nærværende, hvor kravet rejses mod tredjemand, er undergivet en 5-årig for- ældelsesfrist. Det gøres herunder nærmere gældende; at såfremt der gjaldt en 5 - årig forældelsesfrist, ville sagsøgers eventuelle krav mod sagsøgte være forældet den 19.november 2014. Det gøres endvidere gældende; at det påhviler sagsøger at bevise; at sagsø-ger 3 år forud for den 10.januar 2014, hvor sagen blev anmeldt til sagsøgte, ikke havde krav på erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarslo-ven Sagsøger havde fuldt ud kendskab til sagsøgtes eksistens og sine mulige krav; og sagsøger anmeldte sagen til sagsøgte den 10. januar 2014. Selv hvis sagsøger havde været uvidende om sine eventuelle krav indtil tidspunktet for anmeldelsen; er sagen forældet; idet sagsanlægget skete den 17.juli 2017, dvs. mere end 3 år efter anmeldelsestidspunktet. Det gøres på ovenstående baggrund sammenfattende gældende, at sagsøgers eventuelle krav er forældet. Iforhold til spørgsmålet om anerkendelse; gøres det gældende; at sagsøger på dagen for uheldet oplyste på skadestuen; at hun havde forsøgt at undvige et dyr; og var kørt galt. Oplysninger om, at der skulle være tale om en ukendt hund, fremkom først næsten 2 måneder efter uheldet. Der var ingen vidner til uheldet; og de frem- lagte vidneerklæringer er først indhentet efter tvistens opståen; 0g må derfor tillægges ganske begrænset bevismæssig værdi, Det gøres samlet set gældende; at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for; at uheldet var forårsaget af en ukendt hund. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse Efter arbejdsskadesikringslovens $ 77, 2. pkt., skal tilskadekomnes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes, i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til denne efter arbejdsskadesikringsloven. Det inde-bærer; at der ved udmåling af erstatning efter erstatningsansvarsloven skal ske fradrag for tilsvarende poster; som skadelidte har fået eller vil få dækket efter arbejdsskadesikringsloven. Side 10/12 For så vidt angår dif ferencekrav , der rettes mod en arbejdsgiver , er det ved Højesterets dom af 16. august 1995, gengivet i U 1995.843, fastslået, at den skadelidte ikke er berettiget til at forfølge sit eventuelle krav efter erstat- ningsansvarsloven, før spør gsmålet om hans tilsvarende krav efter arbejds- skadeforsikringsloven er afgjort. V ed Højesterets dom af 24. maj 2017, gen- givet i U 2017.2583, er det endvidere fastslået, at forældelsesfristen efter ar - bejdsskadesikringslovens § 36, stk. 3, for krav som nævnt i stk. 2, dvs. krav efter loven eller mod arbejdsgiveren, regnes fra den endelige afgørelse i ar - bejdsskadesagen. Sagsøgerens krav under denne sag er ikke omfattet af arbejdsskadesikrings- loven, og kravet er heller ikke et dif ferencekrav rejst mod arbejdsgiveren. Der er derimod tale om et dif ferencekrav , rejst mod tredjemand, efter erstat- ningsansvarslovens almindelige regler . Reglen i arbejdsskadesikringsloven § 36, stk. 3, der indeholder en fravigelse fra den almindelige forældelsesfrist efter forældelsesloven, finder herefter ikke anvendelse på det krav , der er rejst af sagsøgeren under denne sag. Kravet er derfor omfattet af den almin-delige forældelsesfrist på 3 år , jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Efter forældelseslovens § 2, stk. 4, regnes forældelsesfristen for fordringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kontraktforhold fra tidspunktet for skadens indtræden, medmindre der er grundlag for sus-pension af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter § 3. Det fremgår af forarbejderne til forældelsesloven, jf. lovforslagets bemærk- ninger til § 2, stk. 4 (lovforslag L 165, Folketingstidende 2006-2007, tillæg A, s. 5613 f.), at bestemmelsen viderefører gældende praksis med hensyn til fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet ved erstatningskrav uden for kon- trakt, at det som udgangspunkt er tidspunktet for lidelsens opståen, der er af- gørende, hvis der ved personskade er forskel på den skadelige påvirkning og tidspunktet for lidelsens opståen, og at fristen i disse tilfælde løber fra det tidspunkt, hvor de følger , der kræves erstatning for , har vist sig på en sådan måde, at skadelidte havde rimelig anledning til og mulighed for at rejse et - eventuelt foreløbigt - erstatningskrav . Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 23. februar 2009 anerkendtes ar - bejdsskaden, men det anførtes vedrørende eventuelt erhvervsevnetab, at den erhvervsmæssige situation var uafklaret, fordi sagsøger var sygemeldt og modtog dagpenge. Afgørelsen af 23. februar 2009 blev - for så vidt angår er - hvervsevnetabet - stadfæstet af Ankestyrelsen den 19. november 2009. Sidstnævnte afgørelse var dermed - for så vidt angår erhvervsevnetab - en endelig afgørelse. Retten finder imidlertid, at de mulige følger af skaden i form af et eventuelt erhvervsevnetab ikke havde vist sig på en sådan måde, at der var rimelig anledning for sagsøger til på dette tidspunkt - den 19. no-vember 2009 - at rejse et erstatningskrav . STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D24 Som grundlag for Arbejdskadestyrelsens afgørelse af 24. februar 2010, der blev stadfæstet af Ankestyrelsen den 15.september 2011, 0g hvorved det va - rige mén forhøjedes til 8 procent, forelå en funktionsattest fra sagsøgerens læge; hvorefter der var smerter i højre albue, smerter ved løft afhøjre arm og stikken i hele armen specielt om natten; ligesom det fremgik; at sagsøger ikke kunne lave armbelastende funktioner. <anonym>Sagsøger</anonym> måtte endvi-dere opgive at gennemføre en bevilget revalidering i 2010-2011 som hen-holdsvis kørelærer 0g som kørselsdisponent på grund af problemerne med højre arm. Retten finder på denne baggrund, at forældelsesfristen efter er-statningsansvarslovens $ 2, stk. 4, senest må løbe fra Ankestyrelsens afgø-relse af 15. september 2011 hvormed sagsøgerens mulige følger af skaden var blevet fastslået på en sådan måde; at der var anledning til at gøre et er-statningskrav gældende vedrørende erhvervsevnetab . Den omstændighed, at størrelsen af kravet på dette tidspunkt ikke med sikkerhed kunne fastslås, findes ikke at kunne føre til andet resultat, herunder da kravet kunne rejses som et foreløbigt krav. Den omstændighed, at Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende traf en række midlertidige afgørelser vedrørende erhvervsevnetab, finder ikke at kunne fø-re til yderligere forlængelse eller suspension af forældelsesfristens begyn- delsestidspunkt. Det forhold; at størrelsen af fradraget efter arbejdsskadesik- ringslovens $ 77, 2. pkt., ikke med sikkerhed kunne fastslås på dette tids-punkt; findes heller ikke at kunne føre til andet resultat. Sagsøgerens krav var således ikke forældet; da kravet blev rejst over for FAH den 10.januar 2014. FAH afviste sagsøgerens krav ved brev af 24. april 2014. Da sagsøgeren først har anlagt sag den 14.juli 2017, er kravet forældet. Retten tager heref-ter sagsøgtes frifindelsespåstand til følge som nedenfor bestemt. Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt; idet ret-ten kan oplyse; at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med 31.250 kr. inkl. moms. Retten har ved fastsættelsen ta-get hensyn til sagens værdi, forløb og udfald Thi kendes for ret: FAH frifindes. <anonym>Sagsøger</anonym> skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til FAH med 31.250 kr: De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens 8 8 a. <anonym>Dommer</anonym> dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 4 marts 2020. <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> kontorfuldmægtig

10

Sagen har for landsretten alene omhandlet spørgsmålet om forældelse.

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-552/2018-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

77/21

Almindelige emner; Erstatning uden for kontrakt;

Appelindstævnte - FAH; Dommer - Henrik Gam; Dommer - Karen Hald; Dommer - Nicolai Uggerhøj-Winther; Advokat - Michael Hans Christensen; Vis flere...

B055200G - JVN UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 24. maj 2019 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Henrik Gam, Karen Hald og Nicolai Uggerhøj-Winther (kst.)). 21. afd. nr. B-552-18: Appellant (tidligere Sagsøger) (advokat Michael Hans Christensen) mod FAH (advokat Nicolai Mailund Clan v/Advokatfuldmægtig) Københavns Byrets dom af 22. marts 2018 (BS 23A-5263/2017) er anket af Appellant med påstand om, at byrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved byretten. Indstævnte, FAH, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Sagen har for landsretten alene omhandlet spørgsmålet om forældelse. Appellant blev med visitationsdato fra den 3. november 2014 af Jobcenter Lejre vurderet omfattet af fleksjobbestemmelserne og dermed omfattet af reglerne for ledighedsydelse indtil ansættelse i fleksjob. - 2 - Forklaring Appellant har i landsretten supplerende forklaret blandt andet, at hun i 2010-2011 var i revalidering som kørelærer, hvilket hun ikke kunne holde til. Derefter var hun i revalide-ring som kørselsdisponent i et transportfirma, men der måtte hun stoppe omkring novem-ber 2012, fordi hun skulle opereres i skulderen som følge af arbejdsskaden. Hun fik derfor af sin sagsbehandler at vide, at hun ikke blev bevilget færdiggørelse af revalideringen som kørselsdisponent, fordi hun ikke ville kunne klare de resterende to et halvt år med skriv-ning. I stedet måtte hun søge praktikplads, hvilket hun fik på en campingplads. I hele peri-oden har hun selv haft den forståelse, at målet var fuldtidsbeskæftigelse. Først da hun var færdig med praktikken på campingpladsen i 2014, kom afgørelsen af november 2014 om fleksjob. Først blev hun i april 2016 tildelt fleksjob 14 timer ugentligt, hvor hun ikke måtte belaste armen overhovedet. Dette bestod i at køre en skolebustur morgen og en tur efter-middag, men dette kunne hun ikke holde til. Efterfølgende fik hun omkring septem-ber/oktober 2016 fleksjob i 10 timer ugentligt på kørselskontoret med at udfærdige kørsels-sedler. Her er hun fortsat ansat i samme omfang. Efter ulykken i maj 2008 var hun først sygemeldt enkelte dage, og så forsøgte hun at be- gynde på arbejde igen, men det lykkedes ikke, idet hun flere gange måtte sygemelde sig på grund af følger af ulykken. Fra september 2008 blev hun fuldtidssygemeldt, og hun har ikke efter ulykken varetaget et job på samme niveau som før. Efterfølgende har hun forsøgt at komme tilbage i arbejde på fuld tid, men hendes arbejdsskade er hele tiden blevet for-værret. Revalideringsperioderne har også været med henblik på at komme i arbejde på fuld tid. Under praktikken på campingpladsen gik hun op og ned i tid alt afhængig af, hvordan armen havde det. Først efter praktikken på campingpladsen blev det klart for hende, at hun ikke kunne klare at arbejde på fuld tid. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Det rejste krav angår erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven og er rejst mod FAH som forsikringsselskab for den ukendte hund, der angivelig forårsagede arbejdsulykken den 6. maj 2008. Herefter og af de grunde, der er anført af byretten, tiltræ-der landsretten, at kravet er omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 3 år. - 3 - Med Ankestyrelsens afgørelse af 19. november 2009, der stadfæstede Arbejdsskadestyrel- sens afgørelse af 23. februar 2009, forelå der en endelig, administrativ afgørelse af Appellants krav efter arbejdsskadesikringsloven på erstatning i anledning af erhvervsevnetab. Hun var derfor fra dette tidspunkt berettiget til at forfølge et eventuelt differencekrav efter erstatningsansvarsloven, og forældelsesfristen skal som udgangspunkt regnes fra dette tidspunkt. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger omstændigheder, som kan begrunde, at foræl- delsesfristen skal beregnes fra et senere tidspunkt. Uanset om det lægges til grund, at der siden november 2009 er sket en forværring af Appellants tilstand, findes det efter bevis- førelsen godtgjort, at det i hvert fald på tidspunktet for afgørelsen af 19. november 2009 må have stået Appellant klart, at hendes erhvervsevne var begrænset i ikke ubetydelig grad. Landsretten har herved lagt vægt på oplysningerne i Overlæges erklæring af 11. marts 2009 om, at Appellant siden september 2008 konstant havde væ-ret sygemeldt, ligesom der lægges vægt på Appellants forklaring om, at hun ikke siden sygemeldingen i september 2008 har varetaget et job på samme niveau som før ulykken. Hendes forklaring om, at hun blev revalideret med henblik på at varetage et fuldtidsarbej-de, og at det først blev klart for hende efter praktikken på campingpladsen, at hun ikke kunne klare at arbejde på fuld tid, kan ikke ændre ved denne vurdering. Landsretten finder herefter, at der ikke foreligger omstændigheder, som kan begrunde, at forældelsesfristen skal beregnes fra et senere tidspunkt end den 19. november 2009. Med denne begrundelse tiltræder landsretten, at kravet er forældet. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Appellant skal betale sagsomkostninger for landsretten til FAH med i alt 27.500 kr., der dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er herved taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. - 4 - I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant betale 27.500 kr. til FAH. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

B055200G - JVN ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 24.maj 2019 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Henrik Gam; Karen Hald og Nicolai Uggerhøj-Winther (kst;)) 21. afd. nr. B-552-18: <anonym>Appellant</anonym> (tidligere <anonym>Sagsøger</anonym> (advokat Michael Hans Christensen) mod FAH (advokat Nicolai Mailund Clan vl <anonym>Advokatfuldmægtig</anonym> Københavns Byrets dom af 22. marts 2018 (BS 23A-5263/2017) er anket af <anonym>Appellant</anonym> med påstand om, at byrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved byretten. Indstævnte, FAH, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Sagen har for landsretten alene omhandlet spørgsmålet om forældelse. <anonym>Appellant</anonym> blev med visitationsdato fra den 3. november 2014 af Jobcenter Lejre vurderet omfattet af fleksjobbestemmelserne og dermed omfattet af reglerne for ledighedsydelse indtil ansættelse i fleksjob. Forklaring <anonym>Appellant</anonym> har i landsretten supplerende forklaret blandt andet, at hun i 2010-2011 var i revalidering som kørelærer; hvilket hun ikke kunne holde til. Derefter var hun i revalide-ring som kørselsdisponent i et transportfirma; men der måtte hun stoppe omkring novem-ber 2012, fordi hun skulle opereres i skulderen som følge af arbejdsskaden. Hun fik derfor af sin sagsbehandler at vide; at hun ikke blev bevilget færdiggørelse af revalideringen som kørselsdisponent, fordi hun ikke ville kunne klare de resterende to et halvt år med skriv-ning. Istedet måtte hun søge praktikplads, hvilket hun fik på en campingplads. I hele peri-oden har hun selv haft den forståelse; at målet var fuldtidsbeskæftigelse. Først da hun var færdig med praktikken på campingpladsen i 2014, kom afgørelsen af november 2014 om fleksjob. Først blev hun i april 2016 tildelt fleksjob 14 timer ugentligt; hvor hun ikke måtte belaste armen overhovedet. Dette bestod i at køre en skolebustur morgen og en tur efter-middag; men dette kunne hun ikke holde til. Efterfølgende fik hun omkring septem-berloktober 2016 fleksjob i 10 timer ugentligt på kørselskontoret med at udfærdige kørsels-sedler. Her er hun fortsat ansat i samme omfang. Efter ulykken i maj 2008 var hun først sygemeldt enkelte dage; 0g så forsøgte hun at be- gynde på arbejde igen, men det lykkedes ikke, idet hun flere gange måtte sygemelde sig på grund af følger af ulykken. Fra september 2008 blev hun fuldtidssygemeldt; og hun har ikke efter ulykken varetaget et job på samme niveau som før. Efterfølgende har hun forsøgt at komme tilbage i arbejde på fuld tid, men hendes arbejdsskade er hele tiden blevet for-værret. Revalideringsperioderne har også været med henblik på at komme i arbejde på fuld tid. Under praktikken på campingpladsen gik hun op og ned i tid alt afhængig af, hvordan armen havde det. Først efter praktikken på campingpladsen blev det klart for hende; at hun ikke kunne klare at arbejde på fuld tid. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Det rejste krav angår erstatning for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven og er rejst mod FAH som forsikringsselskab for den ukendte hund, der angivelig forårsagede arbejdsulykken den 6. maj 2008. Herefter og af de grunde, der er anført af byretten, tiltræ-der landsretten; at kravet er omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 3 år Med Ankestyrelsens afgørelse af 19.november 2009, der stadfæstede Arbejdsskadestyrel - sens afgørelse af 23. februar 2009, forelå der en endelig, administrativ afgørelse af <anonym>Appellants</anonym> krav efter arbejdsskadesikringsloven på erstatning i anledning af erhvervsevnetab . Hun var derfor fra dette tidspunkt berettiget til at forfølge et eventuelt differencekrav efter erstatningsansvarsloven; og forældelsesfristen skal som udgangspunkt regnes fra dette tidspunkt. Spørgsmålet er herefter; om der foreligger omstændigheder; som kan begrunde, at foræl- delsesfristen skal beregnes fra et senere tidspunkt. Uanset om det lægges til grund, at der siden november 2009 er sket en forværring af <anonym>Appellants</anonym> tilstand, findes det efter bevis- førelsen godtgjort; at det i hvert fald på tidspunktet for afgørelsen af 19.november 2009 må have stået <anonym>Appellant</anonym> klart; at hendes erhvervsevne var begrænset i ikke ubetydelig grad. Landsretten har herved lagt vægt på oplysningerne i <anonym>Overlæges</anonym> erklæring af 11. marts 2009 om, at <anonym>Appellant</anonym> siden september 2008 konstant havde væ-ret sygemeldt; ligesom der lægges vægt på <anonym>Appellants</anonym> forklaring om, at hun ikke siden sygemeldingen i september 2008 har varetaget et job på samme niveau som før ulykken: Hendes forklaring om, at hun blev revalideret med henblik på at varetage et fuldtidsarbej-de, 0g at det først blev klart for hende efter praktikken på campingpladsen; at hun ikke kunne klare at arbejde på fuld tid, kan ikke ændre ved denne vurdering. Landsretten finder herefter; at der ikke foreligger omstændigheder; som kan begrunde; at forældelsesfristen skal beregnes fra et senere tidspunkt end den 19. november 2009. Med denne begrundelse tiltræder landsretten; at kravet er forældet. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. <anonym>Appellant</anonym> skal betale sagsomkostninger for landsretten til FAH med i alt 27.500 kr., der dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er herved taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant</anonym> betale 27.500 kr. til FAH Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den

11

Sagen drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af at konkursbo.

Appelleret

Civilsag

Retten i Holstebro

BS-42/2017-HOL

Konkurskarantæne

1. instans

87/21

Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

RETTEN HOLSTEBRO Den 3. april 2017 kl. 09.00 blev retten sat af Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS SKSo-42/2017, BS SKSo-43/2017 og BS SKSo-44/2017: Kurator, advokat Lars Kopp i konkursb. 7800 Skive mod 7500 Holstebro 7500 Holstebro 7500 Holstebro Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev afsagt Kendelse Indledning Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet Påstande Sagsøgeren har nedlagt påstand om;, at 0g pålægges konkurskarantæne i 3 år. Processkriftet er personligt forkyndt for den 12. februar 2017, for personligt den 12 februar 2017, og for personligt den 20. februar 2017. De pågældende har ved forkyndelsen fået udleveret rettens brev af 31.januar 2017. Brevet indeholdt en svarfrist på 14 dage fra forkyndelsen. De sagsøgte har ikke svaret på rettens henvendelse 0g har således hverken nedlagt en påstand eller anmodet om mundtlig behandling. Sagen er herefter behandlet på skriftligt grundlag. Qplysninger i sagen I kurators processkrift er blandt andet anført følgende: Selskabet stiftedes den 11.07.1997 af direktør sammen med Sidstnævnte udtrådte af selskabets direktion den 12.01.2015, idet 7500 Holstebro samtidig den 12.01.2015 indtrådte som nyt medlem af direktionen. De to førstnævnte direktionsmedlemmer har været direktører siden selskabets stiftelse; medens som sagt er tiltrådt 12.01.2015. Selskabet er erklæret konkurs ved Skifteretten 1 Holstebro, den 01. december 2016, efter begæring af SKAT. Undertegnede blev i Skifterettens møde udmeldt som kurator. Selskabet har i henhold til sit formål drevet handel, herunder eksport og import;, investeringsvirksomhed, 0g har 1 øvrigt beskæftiget sig med aktiviteter indenfor skovdrift, altså i det hele momspligtig virksomhed. Virksomheden har således været registreret hos SKAT for A-skat; AM- bidrag, ATP, Moms, eksport og import samt selskabsskat. Virksomhedens gæld: Virksomheden skylder i henhold til ovenstående aktiviteter et beløb stort kr. 475.099,00 opgjort pr. 24. november 2016, hvortil kommer renter fra skattekontoen på kr. 3.323,00,i alt kr. 478.422,00. Af det samlede gældsbeløb udgør kr. 345.912,00 moms for første halvår 2016 0g ligger således indenfor 1 år fra konkursdekretets afsigelse den 01. december 2016. I Skifteretsmødet var fremmødt direktør Direktør oplyste 1 Skifteretten foreholdt sandhedsansvar og oplysningspligt; at selskabet ikke ejer aktiver, og at selskabet helt bevidst har brugt SKAT som billig kredit. Selskabets øvrige gæld andrager ca. kr. 3.367.161,00 og kan henføres til gæld til nærtstående selskablselskaber. Under hensyntagen til, at selskabets aktiviteter er ophørt, og der ikke har været væsentlige aktiviteter i selskabet op til konkursdekretets afsigelse, sammenholdt med, at selskabets underbalance i henhold til senest aflagte regnskab pr. 30.06.2016 godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03.10.2016, udviser en negativ egenkapital på kr. 3.993.704,00, fører dette til nedenstående: 7 Skat har anmeldt et krav på 475.099 kr., som vedrører manglende indbetaling af moms; A-skat 0g AM-bidrag samt renter 0g gebyrer. Synspunkter Kurator har i sit processkrift til støtte for påstanden blandt andet anført: 1. at det på et langt tidligere tidspunkt må have stået ledelsen klart, at det ikke var muligt at drive selskabet på forsvarlig vis, og at ledelsen derfor har haft pligt til selv at indgive konkursbegæring, hvilket ikke skete. 2 at driften 1 sidste fase har været groft uforsvarlig, hvilket skal sammenholdes med direktør udtalelse 1 Skifteretten om, at selskabet ikke ejede aktiver; og at selskabet helt bevidst havde brugt SKAT som billig kredit. 3. at der som følge af ovenstående fra den samlede direktions side foreligger en overtrædelse af selskabslovens $ 118. 4. at alle 3 direktører, uanset evt. intern arbejdsdeling, som medlem af ledelsen i selskabet har pådraget sig ansvar for ovennævnte forhold. 5. at der som følge af ovennævnte forhold foreligger en overtrædelse af konkurslovens 8 157, idet der ikke alene foreligger grov uforsvarlig forretningsførelse, men bevidst udnyttelse af regler til at skaffe sig billig kredit, hvilket har ført til tab for kreditorerne. Skifterettens begrundelse Det er i kurators processkrift oplyst; at de sagsøgte bevidst har anvendt SKAT som en billig kredit, og at de sagsøgte inden for 1 år regnet fra den 1. december 2015 har oparbejdet en gæld til SKAT på 345.912 kr. på grund af denne forretningsførelse. Det lægges som ubestridt til grund, at de sagsøgte har deltaget i ledelsen af selskabet senere end et år før den 1. december 2016. Herefter og under hensyn til omstændighederne i øvrigt er det rimeligt at pålægge de sagsøgte konkurskarantæne, jf. konkurslovens 8 157, stk. 1 og 2 Der findes ikke grundlag for at fravige det almindelige udgangspunkt; hvorefter konkurskarantæne pålægges for 3 år, som regnes fra det tidspunkt; hvor denne kendelse er endelig. De sagsøgte skal betale sagsomkostninger til konkursboet, som i medfør af konkurslovens $ 166 fastsættes til 5.000 kr. med tillæg af moms for hver af de sagsøgte. Skifteretten har herved lagt vægt på sagens resultat 0g det med sagen forbundne arbejde, herunder at kurator har undersøgt grundlaget for konkurskarantæne i sagen; afgivet indstilling herom og har udarbejdet processkrift. Skifteretten har endvidere lagt vægt på, at de tre sager er behandlet sammen og i samme processkrift. Beløbene afholdes foreløbigt af statskassen; idet 1 medfør konkurslovens $ 165 dog skal erstatte beløbet inden 14 dage, som nedenfor bestemt. Derfor bestemmes: pålægges konkurskarantæne. Den pålagte konkurskarantæne løber i 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor kendelsen er endelig. skal hver for sig inden 14 dage til statskassen betale sagens omkostninger med 5.000 kr. med tillæg af moms, i alt 6.250 kr. Retten fastsatte salær til kurator, advokat Lars Kopp, til 15.000 kr. med til- læg af moms, i alt 18.750 kI., som udredes foreløbigt af statskassen. Sagerne sluttet. Retten hævet.

RETTEN HOLSTEBRO Den 3. april 2017 kl. 09.00 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS SKSo-42/2017, BS SKSo-43/2017 og BS SKSo-44/2017: Kurator, advokat Lars Kopp i konkursb. <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 7800 Skive mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 7500 Holstebro <anonym>Part B</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 7500 Holstebro <anonym>Part C</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 7500 Holstebro Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev afsagt Kendelse Indledning Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>CVR nr</anonym> Påstande Sagsøgeren har nedlagt påstand om;, at <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part B</anonym> 0g <anonym>Part C</anonym> pålægges konkurskarantæne i 3 år. Processkriftet er personligt forkyndt for <anonym>Part A</anonym> ved <anonym>Part B</anonym> den 12. februar 2017, for <anonym>Part B</anonym> personligt den 12 februar 2017, og for <anonym>Part C</anonym> personligt den 20. februar 2017. De pågældende har ved forkyndelsen fået udleveret rettens brev af 31.januar 2017. Brevet indeholdt en svarfrist på 14 dage fra forkyndelsen. De sagsøgte har ikke svaret på rettens henvendelse 0g har således hverken nedlagt en påstand eller anmodet om mundtlig behandling. Sagen er herefter behandlet på skriftligt grundlag. Qplysninger i sagen I kurators processkrift er blandt andet anført følgende: Selskabet <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>CVR nr</anonym> stiftedes den 11.07.1997 af direktør <anonym>Part B</anonym> 0g <anonym>Part C</anonym> sammen med <anonym>Person</anonym> Sidstnævnte udtrådte af selskabets direktion den 12.01.2015, idet <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 7500 Holstebro samtidig den 12.01.2015 indtrådte som nyt medlem af direktionen. De to førstnævnte direktionsmedlemmer har været direktører siden selskabets stiftelse; medens <anonym>Part A</anonym> som sagt er tiltrådt 12.01.2015. Selskabet er erklæret konkurs ved Skifteretten 1 Holstebro, den 01. december 2016, efter begæring af SKAT. Undertegnede blev i Skifterettens møde udmeldt som kurator. Selskabet har i henhold til sit formål drevet handel, herunder eksport og import;, investeringsvirksomhed, 0g har 1 øvrigt beskæftiget sig med aktiviteter indenfor skovdrift, altså i det hele momspligtig virksomhed. Virksomheden har således været registreret hos SKAT for A-skat; AM- bidrag, ATP, Moms, eksport og import samt selskabsskat. Virksomhedens gæld: Virksomheden skylder i henhold til ovenstående aktiviteter et beløb stort kr. 475.099,00 opgjort pr. 24. november 2016, hvortil kommer renter fra skattekontoen på kr. 3.323,00,i alt kr. 478.422,00. Af det samlede gældsbeløb udgør kr. 345.912,00 moms for første halvår 2016 0g ligger således indenfor 1 år fra konkursdekretets afsigelse den 01. december 2016. I Skifteretsmødet var fremmødt direktør <anonym>Part C</anonym> Direktør <anonym>Part C</anonym> oplyste 1 Skifteretten foreholdt sandhedsansvar og oplysningspligt; at selskabet ikke ejer aktiver, og at selskabet helt bevidst har brugt SKAT som billig kredit. Selskabets øvrige gæld andrager ca. kr. 3.367.161,00 og kan henføres til gæld til nærtstående selskablselskaber. Under hensyntagen til, at selskabets aktiviteter er ophørt, og der ikke har været væsentlige aktiviteter i selskabet op til konkursdekretets afsigelse, sammenholdt med, at selskabets underbalance i henhold til senest aflagte regnskab pr. 30.06.2016 godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03.10.2016, udviser en negativ egenkapital på kr. 3.993.704,00, fører dette til nedenstående: 7 Skat har anmeldt et krav på 475.099 kr., som vedrører manglende indbetaling af moms; A-skat 0g AM-bidrag samt renter 0g gebyrer. Synspunkter Kurator har i sit processkrift til støtte for påstanden blandt andet anført: 1. at det på et langt tidligere tidspunkt må have stået ledelsen klart, at det ikke var muligt at drive selskabet på forsvarlig vis, og at ledelsen derfor har haft pligt til selv at indgive konkursbegæring, hvilket ikke skete. 2 at driften 1 sidste fase har været groft uforsvarlig, hvilket skal sammenholdes med direktør <anonym>Part C's</anonym> udtalelse 1 Skifteretten om, at selskabet ikke ejede aktiver; og at selskabet helt bevidst havde brugt SKAT som billig kredit. 3. at der som følge af ovenstående fra den samlede direktions side foreligger en overtrædelse af selskabslovens $ 118. 4. at alle 3 direktører, uanset evt. intern arbejdsdeling, som medlem af ledelsen i selskabet har pådraget sig ansvar for ovennævnte forhold. 5. at der som følge af ovennævnte forhold foreligger en overtrædelse af konkurslovens 8 157, idet der ikke alene foreligger grov uforsvarlig forretningsførelse, men bevidst udnyttelse af regler til at skaffe sig billig kredit, hvilket har ført til tab for kreditorerne. Skifterettens begrundelse Det er i kurators processkrift oplyst; at de sagsøgte bevidst har anvendt SKAT som en billig kredit, og at de sagsøgte inden for 1 år regnet fra den 1. december 2015 har oparbejdet en gæld til SKAT på 345.912 kr. på grund af denne forretningsførelse. Det lægges som ubestridt til grund, at de sagsøgte har deltaget i ledelsen af selskabet senere end et år før den 1. december 2016. Herefter og under hensyn til omstændighederne i øvrigt er det rimeligt at pålægge de sagsøgte konkurskarantæne, jf. konkurslovens 8 157, stk. 1 og 2 Der findes ikke grundlag for at fravige det almindelige udgangspunkt; hvorefter konkurskarantæne pålægges for 3 år, som regnes fra det tidspunkt; hvor denne kendelse er endelig. De sagsøgte skal betale sagsomkostninger til konkursboet, som i medfør af konkurslovens $ 166 fastsættes til 5.000 kr. med tillæg af moms for hver af de sagsøgte. Skifteretten har herved lagt vægt på sagens resultat 0g det med sagen forbundne arbejde, herunder at kurator har undersøgt grundlaget for konkurskarantæne i sagen; afgivet indstilling herom og har udarbejdet processkrift. Skifteretten har endvidere lagt vægt på, at de tre sager er behandlet sammen og i samme processkrift. Beløbene afholdes foreløbigt af statskassen; idet <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part B</anonym> 0g <anonym>Part C</anonym> 1 medfør konkurslovens $ 165 dog skal erstatte beløbet inden 14 dage, som nedenfor bestemt. Derfor bestemmes: <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part B</anonym> 0g <anonym>Part C</anonym> pålægges konkurskarantæne. Den pålagte konkurskarantæne løber i 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor kendelsen er endelig. <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part B</anonym> 0g <anonym>Part C</anonym> skal hver for sig inden 14 dage til statskassen betale sagens omkostninger med 5.000 kr. med tillæg af moms, i alt 6.250 kr. Retten fastsatte salær til kurator, advokat Lars Kopp, til 15.000 kr. med til- læg af moms, i alt 18.750 kI., som udredes foreløbigt af statskassen. Sagerne sluttet. Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

12

De kærende blev frifundet.

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-640/2017-VLR

Konkurskarantæne

2. instans

97/21

Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

Nej

Kendelse afsagt den 30. oktober 2017 af Vestre_Landsrets 2 afdeling (landsdommerne Linda Hangaard, Esben Hvam og Søren Rune Schrøder (kst.)) i kæresag VL. B-0640-17 (advokat Pernille Bloch, Holstebro) mod under konkurs ved kurator, advokat Lars Kopp (advokat Peter Nisgaard Brink, Skive) VL. B 0641-17 (advokat Pernille Bloch, Holstebro) mod under konkurs ved kurator, advokat Lars Kopp (advokat Peter Nisgaard Brink, Skive) 0g VL. B 0642-17 (advokat Pernille Bloch, Holstebro) mod under konkurs ved kurator, advokat Lars Kopp (advokat Peter Nisgaard Brink, Skive) Skifteretten i Holstebro har den 3. april 2017 afsagt kendelse i 1.instans (sags nr. BS SKSO-42/2017, BS SKSO-43/2017 og BS SKSO-44/2017) Påstande For landsretten har de kærende, påstået frifindelse, subsidiært at konkurskarantæne idømmes for en kortere peri - ode end 3 år. Indkærede, under konkurs, ved kurator, advokat Lars Kopp; har påstået kendelsen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Det fremgår af hoved- 0g nøgletal fremlagt for landsretten vedrørende at årets resultater for selskabet i regnskabsårene 2008/2009 2013/2014 bortset fra regnskabsåret 2012/2013 var negative; men at de i regnskabsårene 2014/2015 og 2015/2016 var positive med henholdsvis 11.000 kr. 0g 430.000 kr. Det fremgår endvi- dere, at selskabets egenkapital har været negativ siden udgangen af regnskabsåret 2010/2011 og var negativ med henholdsvis 4,424 mio. kr. og 3,994 mio. kr. ved udgangen af regnskabsårene i 2014/2015 og 2015/2016. Ien mail af 11.januar 2016 fra Nordea til er det anført blandt an- det: "Likviditetlafdrag Qua ovenfor har samarbejdet været meget udfordret bl.a. med bag- grund i manglende likviditet. Jf. seneste genforhandlinsgbrev skal rammerne nedskrives med tDKK 1OO/kvartal. Rammen i trading er d.d. nedskrevet med tDKK 400 svarende til det som der skulle ned- bringes i 2016 jf. aftale. Vedr. likviditetsbehov til driften udarbejder I en oversigt over hvad der er behovet og hvornår beløbet forventes inddækket. Forventes indleveret ca. 15/2. Iønsker størst mulig kreditforening, samt størst mulig afdragsfrihed. Jeg vil taget dette med i næste kreditbehandling: Vi kan som tidligere ikke accepterer overtræk på de forskellige li- kviditetsrammer fremadrettet laver I automatiske overførsler, som dækker rentetilskrivningerne. Pt. er følgende konti i overtræk: 3499-948-866, maksimum tDKK 2.000 aktuelt træk tDKK 2.021 5850-199-745, maksimum tDKK 3.850+TDKK 250 = tDKK 4.100 2 aktuelt træk tDKK 4.106" blev den 1. december 2016 taget under konkursbehand- ling. Selskabet havde under mødet i Skifteretten tilbudt at afdrage SKATs tilgodehavende med 10-15.000 kr. om måneden; hvilket var blevet afvist af SKAT. Forklaringer Der er for landsretten afgivet forklaring af 0g har forklaret, at hun er 34 år 0g uddannet frisør. Hun har tidligere arbejdet som frisør og har haft sin egen salon indtil juli 2015. Hun blev direktør i som blev syg. bror. Hun stillede ikke spørgs - målstegn ved, at hun skulle være direktør i virksomheden. Hun har reelt ikke haft noget med virksomheden at gøre, siden hun indtrådte som direktør. Hun har alene underskrevet nogle dokumenter vedrørende selskabet, herunder årsregnska - berne; men hun gennemgik ikke regnskaberne. Hun har bistået med betaling af regninger via Nem-ID, da ikke er IT-kyndig. Det er sket efter Part Cs anvisninger. Hun arbejder i dag i som er en handels - virksomhed, hvor hun bistår med bogholderi, kundebetjening mv. Hun vidste ikke, at skyldte penge i skat. Det kom som en overraskelse for hende, da hun fik brev om, at selskabet var blevet begæret konkurs . beskæftiger sig med køb 0g salg af diverse udstyr. blev stiftet i 1997 og beskæftigede sig med køb 0g salg af træhuse produceret i Østeuropa. Han, drev virk- somheden sammen. Hans far stod for fabrikkemne i Østeuropa 0g regnskaberne; hans bror stod for byggeriet, 0g han beskæftigede sig primært med salg 0g beregnede tilbud. Der var ansat en række sælgere; som arbejdede for ham. Han kendte regnskabernes indhold, men havde ikke noget med regnskaberne at gøre. Han var fuldtidsansat i virksomheden frem til 2011.I 2012 var han ansat på halv tid, 0g derefter var han ikke på lønningslisten. Han har dog kørt lidt med truck for virksomheden; da han er den eneste, der har truckcertifikat. Det gik godt med virksomhedens salg af træhuse frem til 2007, og virksomheden tjente flere millioner årligt indtil finanskrisen; hvor årets resultat begyndte at være negativt. Mar- kedet gik i stå fra den ene dag til den anden; og efter krisens indtræden modtog virksomhe- den nærmest ikke ordrer. blev på et tidspunkt meget syg 0g måtte gå på førtidspension; 0g derfor spurgte han og hans far indtrådte, havde virksomheden fået overskud igen. Han 0g modtog regnskaber en gang årligt, som han bare underskrev . fra PwC stod for at udarbejde regnska- berne. Han var klar over, at han og var en del af direktionen; men ikke; at de fungerede som direktører på linje med hans far. Han forstod det nok mest, som om han 0g var bestyrelsesmedlemmer. Han havde ikke kautioneret for Han kendte ikke til mel- lemværendet med SKAT. Han er medlem af bestyrelsen i som hans far ejer. har forklaret, at han har beskæftiget sig med en række erhverv, her- under haft restauranter, solgt biler og bygget fabrikker i Rusland. som han ejer, er en stor virksomhed inden for juletræsproduktion. Efter at han med succes havde købt 0g videresolgt træhuse i Estland i personligt regi i nog- le år, blev oprettet for at varetage denne virksomhed. har over årene også handlet med blandt andet tømmer 0g juletræspaller. Det var efter råd fra revisoren, at virksomheden havde tre direktører, hvilket imidlertid var en fejl. Han troede, at det var et krav, at der var tre direktører. Revisoren stod for regnska- berne; 0g han 0g de øvrige direktører skrev blot under på regnskaberne. De gik ikke op i papirarbejdet. kom også kun ind i direktionen; fordi de troede, at der skulle være tre direktører i virksomheden. Han kan ikke betjene en computer, og derfor har hjulpet ham med at betale regninger. gik fra i løbet af få måneder at have en omsætning på 30- 40 mio. kr. på årsbasis til kun 4 mio. kr. omkring 2007 og 2008. Der havde været cirka 200 ansatte på fabrikkerne i Østeuropa; 0g der måtte afskediges en række ansatte. Han skød på et tidspunkt, formentlig i 2010, ca. 4 mio. kr. indi og skød senere yderligere 3-4 mio. kr. ind i selskabet. Han havde en intention om, at selskabet skulle fortsætte. Han begyndte at blive syg i januar 2016, fik en lille blodprop i sommeren 2016 og så en stor blodprop i november 2016. Nordea lukkede kassen helt i januar 2017, da han var ble - vet syg. Der var herefter ikke midler til den løbende drift. Han mener, at han i dag har en bankgæld på ca. 4,5 mio. kr. og en mindre gæld til kreditforeningen . Han har nedbragt bankgælden betydeligt gennem årene. momsgæld fra 2015 hidrører fra salg af få træhuse. I2015 solgte virksomheden et hus cirka hver fjerde måned. Virksomhedens momsgæld fra 1.halvår 2016 på 345.912 kr. angår dels moms fra salg af nogle træhuse; dels moms fra salg af nogle aktiver, som bl.a. bestod af en truck og andre maskiner, til Størstedelen af momsbeløbet vedrørte salg af træhu- se. Det var i april måned 2016, at overdrog aktiverne til på beløbet, som efter hans hukommelse udgjorde 200.000 300.000 kr. + moms. Han gjorde det efter råd fra sin revisor. Han er ikke selv inde i bogholderiet. Det var begyndt at gå bedre i i2015 0g 2016, 0g omsæt- ningen var steget. Virksomhedens kassekredit i Nordea blev nedsat løbende fra 2007 og frem. Det var i samråd med virksomhedens revisor besluttet, at juletræsaktiviteterne skulle flyttes over i for at udnytte virksomhedens skattemæssige under - skud. Virksomheden blev imidlertid erklæret konkurs forud for, at dette kunne iværksættes. Han var ikke blevet kontaktet om mulighederne for at afdrage virksomhedens gæld til SKAT forud for konkursbegæringen. Han tilbød i forbindelse med konkursen at afdrage virksomhedens gæld til SKAT med sine private midler. Han tilbød i første omgang at betale 10 _ 20.000 kr. om måneden; men nævnte, at han forventede at kunne betale den samlede gæld på få måneder. Han fik få må - neder senere et overskud på 1,2 mio. kr. fra juletræshandelen. Han har en samlet produktion på 2,1 mio. juletræer. Desuden køber 0g videresælger han juletræer. Ved køb 0g videresalg er fortjenesten normalt 60 kr. pr. træ. Han har kautioneret for sine virksomheders gæld til Nordea. Nordea afkrævede ham lø- bende de indtægter;, som hans forretninger kastede af sig. Han har ingen driftskredit i Nor - dea længere. Det var af nød, at brugte SKAT som kredit. Det var en billig kredit;, 0g SKAT iværksatte ikke inddrivelse. Virksomheden var ikke kommet igen- nem krisen i foråret 2016, hvis den ikke havde kunnet bruge af midlerne; som den skyldte SKAT. Han havde tænkt sig at betale SKAT, når han fik mulighed for det. Procedure har overordnet gjort gældende; at der ikke er foretaget en groft uforsvarlig forretningsførelse i selskabet; og at betingelserne for at pålægge dem konkurskarantæne ikke er opfyldt. Det var planlagt, at selskabet skulle fortsætte sin drift og opnå indtægter fra salg af juletræer fra slutningen af 2016, og af samme grund tilbød under skifteretsmødet at afdrage gælden til SKAT. har derudover gjort gældende; at hun på intet tidspunkt reelt har deltaget i driften eller ledelsen af selskabet, 0g har gjort gældende, at det samme gælder ham; siden hans ansættelse i selskabet ophørte. Det er derfor heller ikke rimeligt, hvis de bliver pålagt konkurskarantæne. Konkursboet har gentaget sine synspunkter fra byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Det er en betingelse for at pålægge konkurskarantæne, at den pågældende, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af virksomheden; på grund af groft uforsvarlig for - retningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og det under hensyn til hans handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt, jf. konkurslovens $ 157_ har forklaret, at han igennem en lang årrække har drevet virksom- heder inden for forskellige brancher, 0g at er den eneste af hans virksomheder, der er gået konkurs . Driften af var i perioden 2008 til 2011 tabgivende; 0g egenkapitalen blev undervejs i perioden negativ. Selskabet blev uanset dette videreført; 0g har forklaret, at han ad flere omgange skød nye midler i selskabet; idet han havde intentioner om, at selskabet skulle fortsætte. Det fremgår samtidig af nøgletal fra selskabets regnskaber, at årets resultat i årsregnskabet gav et overskud på 11.000 kr. og i 2015/2016 et overskud på 430.000 kr., og at selskabets negative egenkapital i denne periode blev tilsvarende forbedret. blev efter det oplyste ramt af flere blodpropper i løbet af 2016, og i overensstemmelse med hans forklaring lægges det til grund; at helbredsproblemer begyndte i starten af 2016. Banken nedskrev selskabets kreditfacilitet med 400.000 kr. i januar 2016, og det fremgår af korrespondancen mellem 0g banken, at der på dette tidspunkt var drøftelser mellem banken og ham om hans samlede engagement med banken. Ved konkursens indtræden havde selskabet en samlet gæld til Skat på 475.099 kI., hvoraf 112.059 kr. vedrører perioden 2014-2015,0g 345.912 kr. vedrører moms for 1.halvår 2016, hvortil kommer gebyrer og rente. har forklaret, at den manglende afregning af moms var moms fra salg af visse af selskabets aktiver samt salg af nogle træhuse, og at han havde til hensigt at skaffe indtægter til selskabet til betaling af den manglende moms, blandt andet ved at over- føre salget af juletræer fra en af sine andre virksomheder til selskabet, ligesom han i skifte - retten tilbød at afdrage på gælden til SKAT af sine private midler. Der foreligger ingen oplysninger om, at selskabet har tilsidesat sine forpligtelser med ben- syn til bogføring eller indberetning af skat 0g moms; 0g det fremgår af selskabets årsrap- port for 2015/2016, at selskabets gæld udover gælden til Skat i det væsentligste var til til- knyttede virksomheder. Uanset at selskabets fortsatte drift i løbet af 2016 fremstod som usikker, og selskabets manglende momsafregning derfor må anses for uforsvarlig, foreligger der efter en samlet vurdering ikke forhold af en sådan karakter eller grovhed, at der er grundlag for at fastslå, at har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse omfattet af kon- kurslovens 8 157. Landsretten tager på den baggrund påstand om frifindelse til følge 0g allerede af den grund endvidere påstande om frifindelse til følge. Efter sagens udfald skal statskassen betale sagens omkostninger for begge retter. Thi_bestemmes: frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. Kæreafgiften skal betales tilbage. Linda Hangaard

Kendelse afsagt den 30. oktober 2017 af Vestre_Landsrets 2 afdeling (landsdommerne Linda Hangaard, Esben Hvam og Søren Rune Schrøder (kst.)) i kæresag VL. B-0640-17 <anonym>Part A</anonym> (advokat Pernille Bloch, Holstebro) mod <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> under konkurs ved kurator, advokat Lars Kopp (advokat Peter Nisgaard Brink, Skive) VL. B 0641-17 <anonym>Part B</anonym> (advokat Pernille Bloch, Holstebro) mod <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> under konkurs ved kurator, advokat Lars Kopp (advokat Peter Nisgaard Brink, Skive) 0g VL. B 0642-17 <anonym>Part C</anonym> (advokat Pernille Bloch, Holstebro) mod <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> under konkurs ved kurator, advokat Lars Kopp (advokat Peter Nisgaard Brink, Skive) Skifteretten i Holstebro har den 3. april 2017 afsagt kendelse i 1.instans (sags nr. BS SKSO-42/2017, BS SKSO-43/2017 og BS SKSO-44/2017) Påstande For landsretten har de kærende, <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part B</anonym> <anonym>Part C</anonym> påstået frifindelse, subsidiært at konkurskarantæne idømmes for en kortere peri - ode end 3 år. Indkærede, <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> under konkurs, ved kurator, advokat Lars Kopp; har påstået kendelsen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Det fremgår af hoved- 0g nøgletal fremlagt for landsretten vedrørende <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> at årets resultater for selskabet i regnskabsårene 2008/2009 2013/2014 bortset fra regnskabsåret 2012/2013 var negative; men at de i regnskabsårene 2014/2015 og 2015/2016 var positive med henholdsvis 11.000 kr. 0g 430.000 kr. Det fremgår endvi- dere, at selskabets egenkapital har været negativ siden udgangen af regnskabsåret 2010/2011 og var negativ med henholdsvis 4,424 mio. kr. og 3,994 mio. kr. ved udgangen af regnskabsårene i 2014/2015 og 2015/2016. Ien mail af 11.januar 2016 fra Nordea til <anonym>Part C</anonym> er det anført blandt an- det: "Likviditetlafdrag Qua ovenfor har samarbejdet været meget udfordret bl.a. med bag- grund i manglende likviditet. Jf. seneste genforhandlinsgbrev skal rammerne nedskrives med tDKK 1OO/kvartal. Rammen i trading er d.d. nedskrevet med tDKK 400 svarende til det som der skulle ned- bringes i 2016 jf. aftale. Vedr. likviditetsbehov til driften udarbejder I en oversigt over hvad der er behovet og hvornår beløbet forventes inddækket. Forventes indleveret ca. 15/2. Iønsker størst mulig kreditforening, samt størst mulig afdragsfrihed. Jeg vil taget dette med i næste kreditbehandling: Vi kan som tidligere ikke accepterer overtræk på de forskellige li- kviditetsrammer fremadrettet laver I automatiske overførsler, som dækker rentetilskrivningerne. Pt. er følgende konti i overtræk: 3499-948-866, maksimum tDKK 2.000 aktuelt træk tDKK 2.021 5850-199-745, maksimum tDKK 3.850+TDKK 250 = tDKK 4.100 2 aktuelt træk tDKK 4.106" <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> blev den 1. december 2016 taget under konkursbehand- ling. Selskabet havde under mødet i Skifteretten tilbudt at afdrage SKATs tilgodehavende med 10-15.000 kr. om måneden; hvilket var blevet afvist af SKAT. Forklaringer Der er for landsretten afgivet forklaring af <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part B</anonym> 0g <anonym>Part C</anonym> <anonym>Part A</anonym> har forklaret, at hun er 34 år 0g uddannet frisør. Hun har tidligere arbejdet som frisør og har haft sin egen salon indtil juli 2015. Hun blev direktør i <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> i stedet for <anonym>Person 1</anonym> som blev syg. <anonym>Person 1</anonym> er hendes mand <anonym>Part B's</anonym> bror. Hun stillede ikke spørgs - målstegn ved, at hun skulle være direktør i virksomheden. Hun har reelt ikke haft noget med virksomheden at gøre, siden hun indtrådte som direktør. Hun har alene underskrevet nogle dokumenter vedrørende selskabet, herunder årsregnska - berne; men hun gennemgik ikke regnskaberne. Hun har bistået <anonym>Part C</anonym> med betaling af regninger via Nem-ID, da <anonym>Part C</anonym> ikke er IT-kyndig. Det er sket efter Part Cs anvisninger. Hun arbejder i dag i <anonym>Part B's</anonym> <anonym>Virksomhed 2 ApS</anonym> som er en handels - virksomhed, hvor hun bistår med bogholderi, kundebetjening mv. Hun vidste ikke, at <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> skyldte penge i skat. Det kom som en overraskelse for hende, da hun fik brev om, at selskabet var blevet begæret konkurs . <anonym>Part B</anonym> har forklaret; at han er 41 år. Hans nuværende <anonym>Virksomhed 2 ApS</anonym> beskæftiger sig med køb 0g salg af diverse udstyr. <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> blev stiftet i 1997 og beskæftigede sig med køb 0g salg af træhuse produceret i Østeuropa. Han, <anonym>Part C</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> drev virk- somheden sammen. Hans far stod for fabrikkemne i Østeuropa 0g regnskaberne; hans bror stod for byggeriet, 0g han beskæftigede sig primært med salg 0g beregnede tilbud. Der var ansat en række sælgere; som arbejdede for ham. Han kendte regnskabernes indhold, men havde ikke noget med regnskaberne at gøre. Han var fuldtidsansat i virksomheden frem til 2011.I 2012 var han ansat på halv tid, 0g derefter var han ikke på lønningslisten. Han har dog kørt lidt med truck for virksomheden; da han er den eneste, der har truckcertifikat. Det gik godt med virksomhedens salg af træhuse frem til 2007, og virksomheden tjente flere millioner årligt indtil finanskrisen; hvor årets resultat begyndte at være negativt. Mar- kedet gik i stå fra den ene dag til den anden; og efter krisens indtræden modtog virksomhe- den nærmest ikke ordrer. <anonym>Person 1</anonym> blev på et tidspunkt meget syg 0g måtte gå på førtidspension; 0g derfor spurgte han og hans far <anonym>Part A</anonym> om hun ville indtræde i direktionen. Da <anonym>Part A</anonym> indtrådte, havde virksomheden fået overskud igen. Han 0g <anonym>Part A</anonym> modtog regnskaber en gang årligt, som han bare underskrev . <anonym>Person 2</anonym> fra PwC stod for at udarbejde regnska- berne. Han var klar over, at han og <anonym>Part A</anonym> var en del af direktionen; men ikke; at de fungerede som direktører på linje med hans far. Han forstod det nok mest, som om han 0g <anonym>Part A</anonym> var bestyrelsesmedlemmer. Han havde ikke kautioneret for <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> Han kendte ikke til mel- lemværendet med SKAT. Han er medlem af bestyrelsen i <anonym>Virksomhed 3 A/S</anonym> som hans far ejer. <anonym>Part C</anonym> har forklaret, at han har beskæftiget sig med en række erhverv, her- under haft restauranter, solgt biler og bygget fabrikker i Rusland. <anonym>Virksomhed 3 AS</anonym> som han ejer, er en stor virksomhed inden for juletræsproduktion. Efter at han med succes havde købt 0g videresolgt træhuse i Estland i personligt regi i nog- le år, blev <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> oprettet for at varetage denne virksomhed. <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> har over årene også handlet med blandt andet tømmer 0g juletræspaller. Det var efter råd fra revisoren, at virksomheden havde tre direktører, hvilket imidlertid var en fejl. Han troede, at det var et krav, at der var tre direktører. Revisoren stod for regnska- berne; 0g han 0g de øvrige direktører skrev blot under på regnskaberne. De gik ikke op i papirarbejdet. <anonym>Part A</anonym> kom også kun ind i direktionen; fordi de troede, at der skulle være tre direktører i virksomheden. Han kan ikke betjene en computer, og derfor har <anonym>Part A</anonym> hjulpet ham med at betale regninger. <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> gik fra i løbet af få måneder at have en omsætning på 30- 40 mio. kr. på årsbasis til kun 4 mio. kr. omkring 2007 og 2008. Der havde været cirka 200 ansatte på fabrikkerne i Østeuropa; 0g der måtte afskediges en række ansatte. Han skød på et tidspunkt, formentlig i 2010, ca. 4 mio. kr. indi <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> og skød senere yderligere 3-4 mio. kr. ind i selskabet. Han havde en intention om, at selskabet skulle fortsætte. Han begyndte at blive syg i januar 2016, fik en lille blodprop i sommeren 2016 og så en stor blodprop i november 2016. Nordea lukkede kassen helt i januar 2017, da han var ble - vet syg. Der var herefter ikke midler til den løbende drift. Han mener, at han i dag har en bankgæld på ca. 4,5 mio. kr. og en mindre gæld til kreditforeningen . Han har nedbragt bankgælden betydeligt gennem årene. <anonym>Virksomhed 1 ApS'</anonym> momsgæld fra 2015 hidrører fra salg af få træhuse. I2015 solgte virksomheden et hus cirka hver fjerde måned. Virksomhedens momsgæld fra 1.halvår 2016 på 345.912 kr. angår dels moms fra salg af nogle træhuse; dels moms fra salg af nogle aktiver, som bl.a. bestod af en truck og andre maskiner, til <anonym>Virksomhed 3 AIS</anonym> Størstedelen af momsbeløbet vedrørte salg af træhu- se. Det var i april måned 2016, at <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> overdrog aktiverne til <anonym>Virksomhed 3 AS</anonym> Han mener, at der blev skrevet en faktura til <anonym>Virksomhed 3 A/S</anonym> på beløbet, som efter hans hukommelse udgjorde 200.000 300.000 kr. + moms. Han gjorde det efter råd fra sin revisor. Han er ikke selv inde i bogholderiet. Det var begyndt at gå bedre i <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> i2015 0g 2016, 0g omsæt- ningen var steget. Virksomhedens kassekredit i Nordea blev nedsat løbende fra 2007 og frem. Det var i samråd med virksomhedens revisor besluttet, at juletræsaktiviteterne skulle flyttes over i <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> for at udnytte virksomhedens skattemæssige under - skud. Virksomheden blev imidlertid erklæret konkurs forud for, at dette kunne iværksættes. Han var ikke blevet kontaktet om mulighederne for at afdrage virksomhedens gæld til SKAT forud for konkursbegæringen. Han tilbød i forbindelse med konkursen at afdrage virksomhedens gæld til SKAT med sine private midler. Han tilbød i første omgang at betale 10 _ 20.000 kr. om måneden; men nævnte, at han forventede at kunne betale den samlede gæld på få måneder. Han fik få må - neder senere et overskud på 1,2 mio. kr. fra juletræshandelen. Han har en samlet produktion på 2,1 mio. juletræer. Desuden køber 0g videresælger han juletræer. Ved køb 0g videresalg er fortjenesten normalt 60 kr. pr. træ. Han har kautioneret for sine virksomheders gæld til Nordea. Nordea afkrævede ham lø- bende de indtægter;, som hans forretninger kastede af sig. Han har ingen driftskredit i Nor - dea længere. Det var af nød, at <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> brugte SKAT som kredit. Det var en billig kredit;, 0g SKAT iværksatte ikke inddrivelse. Virksomheden var ikke kommet igen- nem krisen i foråret 2016, hvis den ikke havde kunnet bruge af midlerne; som den skyldte SKAT. Han havde tænkt sig at betale SKAT, når han fik mulighed for det. Procedure <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part B</anonym> og <anonym>Part C</anonym> har overordnet gjort gældende; at der ikke er foretaget en groft uforsvarlig forretningsførelse i selskabet; og at betingelserne for at pålægge dem konkurskarantæne ikke er opfyldt. Det var planlagt, at selskabet skulle fortsætte sin drift og opnå indtægter fra salg af juletræer fra slutningen af 2016, og af samme grund tilbød <anonym>Part C</anonym> under skifteretsmødet at afdrage gælden til SKAT. <anonym>Part A</anonym> har derudover gjort gældende; at hun på intet tidspunkt reelt har deltaget i driften eller ledelsen af selskabet, 0g <anonym>Part B</anonym> har gjort gældende, at det samme gælder ham; siden hans ansættelse i selskabet ophørte. Det er derfor heller ikke rimeligt, hvis de bliver pålagt konkurskarantæne. Konkursboet har gentaget sine synspunkter fra byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Det er en betingelse for at pålægge konkurskarantæne, at den pågældende, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af virksomheden; på grund af groft uforsvarlig for - retningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og det under hensyn til hans handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt, jf. konkurslovens $ 157_ <anonym>Part C</anonym> har forklaret, at han igennem en lang årrække har drevet virksom- heder inden for forskellige brancher, 0g at <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> er den eneste af hans virksomheder, der er gået konkurs . Driften af <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> var i perioden 2008 til 2011 tabgivende; 0g egenkapitalen blev undervejs i perioden negativ. Selskabet blev uanset dette videreført; 0g <anonym>Part C</anonym> har forklaret, at han ad flere omgange skød nye midler i selskabet; idet han havde intentioner om, at selskabet skulle fortsætte. Det fremgår samtidig af nøgletal fra selskabets regnskaber, at årets resultat i årsregnskabet gav et overskud på 11.000 kr. og i 2015/2016 et overskud på 430.000 kr., og at selskabets negative egenkapital i denne periode blev tilsvarende forbedret. <anonym>Part C</anonym> blev efter det oplyste ramt af flere blodpropper i løbet af 2016, og i overensstemmelse med hans forklaring lægges det til grund; at <anonym>Part C's</anonym> helbredsproblemer begyndte i starten af 2016. Banken nedskrev selskabets kreditfacilitet med 400.000 kr. i januar 2016, og det fremgår af korrespondancen mellem <anonym>Part C</anonym> 0g banken, at der på dette tidspunkt var drøftelser mellem banken og ham om hans samlede engagement med banken. Ved konkursens indtræden havde selskabet en samlet gæld til Skat på 475.099 kI., hvoraf 112.059 kr. vedrører perioden 2014-2015,0g 345.912 kr. vedrører moms for 1.halvår 2016, hvortil kommer gebyrer og rente. <anonym>Part C</anonym> har forklaret, at den manglende afregning af moms var moms fra salg af visse af selskabets aktiver samt salg af nogle træhuse, og at han havde til hensigt at skaffe indtægter til selskabet til betaling af den manglende moms, blandt andet ved at over- føre salget af juletræer fra en af sine andre virksomheder til selskabet, ligesom han i skifte - retten tilbød at afdrage på gælden til SKAT af sine private midler. Der foreligger ingen oplysninger om, at selskabet har tilsidesat sine forpligtelser med ben- syn til bogføring eller indberetning af skat 0g moms; 0g det fremgår af selskabets årsrap- port for 2015/2016, at selskabets gæld udover gælden til Skat i det væsentligste var til til- knyttede virksomheder. Uanset at selskabets fortsatte drift i løbet af 2016 fremstod som usikker, og selskabets manglende momsafregning derfor må anses for uforsvarlig, foreligger der efter en samlet vurdering ikke forhold af en sådan karakter eller grovhed, at der er grundlag for at fastslå, at <anonym>Part C</anonym> har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse omfattet af kon- kurslovens 8 157. Landsretten tager på den baggrund <anonym>Part C's</anonym> påstand om frifindelse til følge 0g allerede af den grund endvidere <anonym>Part A's</anonym> 0g <anonym>Part B's</anonym> påstande om frifindelse til følge. Efter sagens udfald skal statskassen betale sagens omkostninger for begge retter. Thi_bestemmes: <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part B</anonym> 08 <anonym>Part C</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. Kæreafgiften skal betales tilbage. Linda Hangaard

13

Prøvelse af afslag på prøveløsladelse

Appelleret

Straffesag

Københavns Byret

SS-14228/2017-KBH

Øvrige straffesager

1. instans

96/21

Straffuldbyrdelse;

Nej

Adv. KF 2017-403-00233-0026

Københavns Byret KENDELSE afsagt den 7.juli 2017 i sag SS 1-14228/2017 mod Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er indbragt for retten den 6.juni 2017, vedrører prøvelse af afslag på prøveløsladelse; jf. straffelovens $ 38 og straffuldbyrdelseslovens 8 112, nr. 6. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen; traf den 6. april 2017 afgørelse om, at ikke kunne løslades på prøve på daværende tidspunkt. har anmodet om, at spørgsmålet blev indbragt for retten; Retten har ikke beskikket advokat for Sagen er behandlet skriftligt. har nedlagt påstand om, at han prøveløslades . Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen;, har nedlagt påstand om stadfæstelse; subsidiært om hjemvisning med henblik på fastsættelse af vilkår. Der er henvist til, at betingelserne for løsladelse på prøve efter straffelovens 8 38, stk. 4, ikke er opfyldt. Oplysningerne i sagen afsoner straf fastsat i Østre Landsrets dom af 3. august 2016 på fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens 8 192a, jf. vå- benlovens $ 2,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og 3 0g retten i Glostrups dom af 3. marts 2016 på fængsel i 10 dage for overtrædelse af blandt andet våbenloven. Kriminalforsorgen har den 7. marts 2017 udarbejdet en indstilling om spørgsmålet om prøveløsladelse. Af indstillingen fremgår blandt andet: Boligforhold, herunder præcis løsladelsesadresse: Klienten har oplyst til handleplanen; at han er pt. hjemløs, men han er blevet skrevet op til boligi Dornea. ) Helbred 0g behandling, herunder eventuelt misbrug: Klienten har oplyst til misbrugsmodulet, at han ryger hash til dagligt 0g har gjort det i over 10 år. Han oplyser; at han er motiveret til behandling, 08 er blevet tilbudt at komme i be- handling i andre fængsler, men der er ikke plads til ham: Verserende sager: ja. Af afgørelsen fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen; fremgår blandt andet: 1 Aktuel kriminalitet: Ved Retten i Glostrups dom af 30. maj 2016 (bilag 1) blev kendt skyldig efter straffelovens $ 192 a, jf: våbenlovens $ 2, jf: $ 1, stk. 1, nr. 1 0g nr. 3 Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år. Ved Østre Landsrets dom af 3. august 2016 (bilag 2) blev Retten i Glostrups dom af 30. maj 2016 ændret, således at straffes med fængsel i 1 år 0g 6 måneder. Ved Retten i Glostrups dom af 3. marts 2016 (bilag 3) blev kendt skyldig efter våbenlovens $ 10, stk. 3, jf: 8 4, stk. 1 0g 2, nr. 1, jf. våbenbekendtgørelsens $ 57, stk. 4, jf: 8 16, stk. 1, nr. 6, 0g lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer $ 27, stk. 1, jf: $ 2, stk. 1, jf bilag 1, liste A, nr: 1 Straffen blev fastsat til fængsel i 10 dage. var i forbindelse med sagen varetægtsfængslet i perioden fra den 1. april 2016 0g indtil endelig dom, dvs. til den 3. august 2016. Det fremgår af den foretagne strafberegning, at havde udstået to tredjedele af straffen den 7. april 2107.Datoen for endt straf er den 11. oktober 2017. Det skal oplyses, at afsoningsforløb blev afbrudt den 14. april 2017, idet han blev varetægtsfængslet i en ny sag 0g indsat i Københavns Fængsler. er flere gange forud for den aktuelle dom straffet for ligeartet kriminalitet. Der henvises til bilag3, side 7 for en oplistning af de tidligere straffe. Det kan oplyses; at tidligere er prøveløsladt den 3. maj 2015 efter afsoning af dommen af fængsel i 20 dage for vold Afsoningsmæssige forhold har under afsoningen haft flere disciplinærsager der kan relateres blandt an- det til misbrug af euforiserende stoffer samt vold mod medindsatte. Til belysning af disse forhold vedlægges en del udskrift fra kriminalforsorgens personjournal (bilag 4) Under afsoningen har Nr. Snede udarbejdet flere handleplaner på Den sene- ste handleplan er redigeret den 5.januar 2017 (bilag 5). Under punktet "Afhængighedlmisbrug= i handleplanen fremgår blandt andet: "() har haft et dagligt forbrug af hash inden indsættelsen; 0g urinprøvemodulet viser en kontinuerlig række af positive prøver for hash 0g en enkelt for kokain. er indstillet på at deltage i misbrugsbehandling, idet han erkender; at ophør af misbrug er en forudsæt- ning for at han vil kunne gennemføre et uddannelsesforløb (-)" ~ Det kan oplyses; at under afsoningen har aflagt flere positive urinprøver. Den senest positive urinprøve var afgivet den 24. november 2016 (bilag 6). Nr. Snede Fængsel har til brug _ for behandlingen af spørgsmålet om prøveløsladelse i med- før af straffeloven $ 38, stk. 1, udarbejdet en indstilling (bilag 7). Af fængslets indstilling fremgår blandt andet følgende: Indsattes kontaktperson indstiller et afslag på prøveløsladelse; da han et pt. hjemløs, 0g ikke har afviklet udgang. Ligeledes har han misbrug af hash ( ) "() Endelig afgørelse træffes af juristen i institutionen (-) Kriminalforsorgsområde i Midt- 0g Nordjylland, Nr. Snede Fængsel traf den 20. februar 2017 afgørelse om afslag på prøveløsladelse (bilag 8). Det fremgår blandt andet af afgørelsen: "( Der er ved afgørelsen navnlig lagt vægt på: kriminalitetens art, uafklaret misbrug, som indsatte ikke ønsker at modtage behandling for, problematisk afsoning, med mange disciplinære sager, herunder disciplinær over - førsel for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen; forsøg på undvigelse fra ledsaget udgang den 9.1.17 08 verserende sager (-)" Advokat Erbil Kaya klagede ved mail af 24. februar 2017 over afslag på prøveløsladelse (bilag 9). Direktoratet traf den 6. april 2017 skriftlig afgørelse om afslag på prøveløsladelse (bilag 9) Af afgørelsens begrundelse fremgår det blandt andet: "() Det mener vi især fordi, din klient er dømt for bla. personfarlig kriminalitet, nemlig våbenbesiddelse; din klinet også, flere gange tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet; nemlig vold, din klinet har begået ny kriminalitet allerede den 15. august 2015, det vil sige 3 må- neder 0g 12 dage efter han sidst blev løsladt den 3. maj 2015, 0g din klient har haft en problematisk afsoning med flere disciplinære afgørelser vedrø- rende bla. besiddelse af redskaber, hashmix 0g stikvåben; tyveri, hærværk; vold med me- dindsatte 0g deltagelse i overfald på medindsat; senest den 20. december 2016. Din klinet har endvidere forsøgt at undvige under udgang til Århus Universitetshospital den 10. janu- ar 2017, ligesom din klient disciplinært er overført til anden ligeartet institution på grund af sin adfærd. Det er den slags, der efter reglerne taler imod, at din klinet kan blive prøveløsladt nu ()". Advokat Erbil Kaya har ved mail af 7. april 2017 begæret sagen indbragt til prøvelse for retten (bilag 10). Anbringender Til støtte for stadfæstelsespåstanden gøres det gældende; at Direktoratet for Kriminalfor - sorgen med rette har bestemt; at ikke kunne løslades på prøve den 7 april 2017 efter at have udstået t0 tredjedele af straffen: Efter bestemmelsen i straffelovens $ 38, stk. 4, lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, forudsætter løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at den pågældende er sikret passende ophold 0g arbejde eller andet underhold, 0g at den på- gældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen; som fastsættes efter $ 39, stk. 2 [ straffuldbyrdelsesloven $ 80, stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, er justits- ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om behandling af sager om prøveløsladelse. I tilknytning hertil er udstedt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 354 af 12. april 2016 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) samt Direktora- tet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 9476 af 31.maj 2016 om løsladelse af dømte; der udstår fængselsstraf (løsladelsesvejledningen) Straffuldbyrdelsesloven indeholder endvidere i $ 112, nr. 6, en bestemmelse om, at endelige administrative afgørelser inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte; af denne kan kræves indbragt til prøvelse for retten; hvis der er tale om en afgørelse efter $ 80 om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens $ 38, stk. 1. Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den institution; hvor den på- gældende var indsat i på tidspunktet for den oprindelige afgørelse; er beliggende; jf. herved 8 113, stk. 1 Det fremgår af punkt 6 i løsladelsesvejledningen; at prøveløsladelse efter $ 38, stk. 4, for- udsætter; at den dømtes forhold ikke 8ør prøveløsladelse utilrådelig. Dette betyder, at der ikke må foreligge en væsentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet; som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn 0g eventuelle særvilkår. Om kriminaliteten kan be - tragtes som bagatelagtig beror på en konkret vurdering I denne vurdering indgår krimina - litetens art, tidligere kriminalitet 0g den indsattes personlige forhold. Længden af den straf, som kan idømmes; vil ikke i sig selv være afgørelse for, om kriminaliteten kan betragtes som bagatelagtig, men vil sammen med kriminalitetens art være et moment, der indgår i vurderingen: Det bemærkes; at voldskriminalitet; uanset straffens længde; ikke betragtes som bagatelagtig kriminalitet. Ialle tilfælde foretages en konkret 0g aktuel utilrådelighedsvurdering, hvor der tages stil- ling til, hvor stor vægt de forskellige omstændigheder skal tillægges i den aktuelle sag. Visse momenter vil typisk indgå med særlig vægt; for eksempel vil afslag på prøveløsladel- se kunne komme på tale, hvis der inden for de seneste år har foreligget flere løsladelser el- ler betingede domme med tilbagefald til ny kriminalitet; uden at man dog tillægger _ en be- tinget dom helt samme negative vægt som en_ forudgående prøveløsladelse. Dette fremgår af løsladelsesvejledningens punkt 7. Det følger af punkt 8 i løsladelsesvejledning, at der lægges vægt_ på, hvor hurtigt den ind- satte er recidiveret efter den sidste løsladelse. Det følger af punkt 1l i løsladelsesvejledningen; at kriminalitetens art vil have en vis betyd- ning for bedømmelsen af risikoen for ny kriminalitet. Risikoen for tilbagefald til personfar - lig kriminalitet vil med større vægt tale imod prøveløsladelse end risiko for tilbagefald til (ikke professionel) berigelseskriminalitet. Endelig fremgår det af punkt 12 i løsladelsesvejledningen; at den indsattes forhold under indsættelsen (afsoningen 0g en eventuel varetægtsfængsling) skal tillægges vægt; i det om- fang disse kan give anledning til at formode; at der er risiko for recidiv til fornyet krimina - litet. Det er ikke muligt udtømmende at opregne, hvilke forhold under afsoningen 0g en eventuel varetægtsfængsling der kan være af relevans, men i det følgende nævnes nogle forhold af særlig relevans. Ny kriminalitet eller grove disciplinære forhold under afsoningenlen eventuel vare- tægtsfængsling, feks. i form af voldelig adfærd eller stofmisbrug, vil typisk med betydelig vægt tale imod prøveløsladelse; medmindre den indsatte efterfølgende har undergået en be- tydelig holdningsændring, gennemført misbrugsbehandling, adfærdskorrigerende behand- ling eller lignende. Tilsvarende gælder, hvis den indsatte feks. ved en konfrontationssøgen- de adfærd over for personalet har demonstreret manglende vilje til at ophøre med kriminel adfærd: Også f eks: misbrug af udgang 08 eventuelle undvigelser kan indgå i utilrådelighedsvurde- ringen i det omfang, at disse giver anledning til at formode; at der er risiko for fortsat kri- minel adfærd 0g dermed recidiv til fornyet kriminalitet. Når forhold under afsoningenlen eventuel varetægtsfængsling rejser relevant tvivl om, hvorvidt der kan ske prøveløsladelse, bør det overvejes, om den indsatte bør deltage i 0g kan profitere af et eller flere adfærd- skorrigerende behandlingsprogrammer ogleller i misbrugsbehandling for at nedsætte risi- koen for ny kriminalitet; før der kan ske prøveløsladelse. Idenne sag udstår to fængselsstraffer af henholdsvis 10 dage 0g 1 år 0g 6 må- neder for blandt blandt andet overtrædelse af straffelovens $ 192a (personfarlig kriminali - tet) er tidligere idømt for blandt andet personfarlig kriminalitet (vold). Efter sene- ste løsladelse den 3. maj 2015, begik han ny kriminalitet allerede den 15. august 2015. Det kan konkluderes; at recidiverede relativt hurtigt til ny kriminalitet efter seneste løsladelse. afsoningsforløb var problematisk i den forstand, at han flere gange blev ikendt disciplinære straffe for forhold, der blandt andet kan relateres til misbrug af eufori- serende stoffer samt vold mod medindsatte m.v. Dette_ problematiske afsoningsforløb har resulteret i, at af disciplinære grunde blev overført til anden ligeartet instituti - On. Henset til kriminalitetens art; relativ hurtigt recidiv til ny kriminalitet efter seneste løsla- delse samt problematisk afsoningsforløb med flere disciplinære sager, gøres det gældende, at Direktoratet for Kriminalforsorgen med rette har fundet; at betingelserne for at prøve- løslade ikke var opfyldt; da afgørelse herom blev truffet den 6. april 2017 . Rettens begrundelse og resultat er flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af straffelo- ven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer. afsoningsforløb blev afbrudt den 14. april 2017, idet han blev varetægtsfængslet i en ny sag og indsat i Københavns Fængsler Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen; har ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på risikoen for, at vil begå ny kriminali - tet; 0g har herefter anset prøveløsladelse for utilrådelig. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Thi bestemmes: Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens, afgørelse af 6. april 2017 om afslag på prøveløsladelse af stadfæstes .

Københavns Byret KENDELSE afsagt den 7.juli 2017 i sag SS 1-14228/2017 <anonym>Domfældte (D)</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> mod Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er indbragt for retten den 6.juni 2017, vedrører prøvelse af afslag på prøveløsladelse; jf. straffelovens $ 38 og straffuldbyrdelseslovens 8 112, nr. 6. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen; traf den 6. april 2017 afgørelse om, at <anonym>D</anonym> ikke kunne løslades på prøve på daværende tidspunkt. <anonym>D</anonym> har anmodet om, at spørgsmålet blev indbragt for retten; Retten har ikke beskikket advokat for <anonym>D</anonym> Sagen er behandlet skriftligt. <anonym>D</anonym> har nedlagt påstand om, at han prøveløslades . Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen;, har nedlagt påstand om stadfæstelse; subsidiært om hjemvisning med henblik på fastsættelse af vilkår. Der er henvist til, at betingelserne for løsladelse på prøve efter straffelovens 8 38, stk. 4, ikke er opfyldt. Oplysningerne i sagen <anonym>D</anonym> afsoner straf fastsat i Østre Landsrets dom af 3. august 2016 på fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens 8 192a, jf. vå- benlovens $ 2,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og 3 0g retten i Glostrups dom af 3. marts 2016 på fængsel i 10 dage for overtrædelse af blandt andet våbenloven. Kriminalforsorgen har den 7. marts 2017 udarbejdet en indstilling om spørgsmålet om prøveløsladelse. Af indstillingen fremgår blandt andet: Boligforhold, herunder præcis løsladelsesadresse: Klienten har oplyst til handleplanen; at han er pt. hjemløs, men han er blevet skrevet op til boligi Dornea. ) Helbred 0g behandling, herunder eventuelt misbrug: Klienten har oplyst til misbrugsmodulet, at han ryger hash til dagligt 0g har gjort det i over 10 år. Han oplyser; at han er motiveret til behandling, 08 er blevet tilbudt at komme i be- handling i andre fængsler, men der er ikke plads til ham: Verserende sager: ja. Af afgørelsen fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen; fremgår blandt andet: 1 Aktuel kriminalitet: Ved Retten i Glostrups dom af 30. maj 2016 (bilag 1) blev <anonym>D</anonym> kendt skyldig efter straffelovens $ 192 a, jf: våbenlovens $ 2, jf: $ 1, stk. 1, nr. 1 0g nr. 3 Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år. Ved Østre Landsrets dom af 3. august 2016 (bilag 2) blev Retten i Glostrups dom af 30. maj 2016 ændret, således at <anonym>D</anonym> straffes med fængsel i 1 år 0g 6 måneder. Ved Retten i Glostrups dom af 3. marts 2016 (bilag 3) blev <anonym>D</anonym> kendt skyldig efter våbenlovens $ 10, stk. 3, jf: 8 4, stk. 1 0g 2, nr. 1, jf. våbenbekendtgørelsens $ 57, stk. 4, jf: 8 16, stk. 1, nr. 6, 0g lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer $ 27, stk. 1, jf: $ 2, stk. 1, jf bilag 1, liste A, nr: 1 Straffen blev fastsat til fængsel i 10 dage. <anonym>D</anonym> var i forbindelse med sagen varetægtsfængslet i perioden fra den 1. april 2016 0g indtil endelig dom, dvs. til den 3. august 2016. Det fremgår af den foretagne strafberegning, at <anonym>D</anonym> havde udstået to tredjedele af straffen den 7. april 2107.Datoen for endt straf er den 11. oktober 2017. Det skal oplyses, at <anonym>D's</anonym> afsoningsforløb blev afbrudt den 14. april 2017, idet han blev varetægtsfængslet i en ny sag 0g indsat i Københavns Fængsler. <anonym>D</anonym> er flere gange forud for den aktuelle dom straffet for ligeartet kriminalitet. Der henvises til bilag3, side 7 for en oplistning af de tidligere straffe. Det kan oplyses; at <anonym>D</anonym> tidligere er prøveløsladt den 3. maj 2015 efter afsoning af dommen af fængsel i 20 dage for vold Afsoningsmæssige forhold <anonym>D</anonym> har under afsoningen haft flere disciplinærsager der kan relateres blandt an- det til misbrug af euforiserende stoffer samt vold mod medindsatte. Til belysning af disse forhold vedlægges en del udskrift fra kriminalforsorgens personjournal (bilag 4) Under afsoningen har Nr. Snede udarbejdet flere handleplaner på <anonym>D</anonym> Den sene- ste handleplan er redigeret den 5.januar 2017 (bilag 5). Under punktet "Afhængighedlmisbrug= i handleplanen fremgår blandt andet: "() <anonym>D</anonym> har haft et dagligt forbrug af hash inden indsættelsen; 0g urinprøvemodulet viser en kontinuerlig række af positive prøver for hash 0g en enkelt for kokain. <anonym>D</anonym> er indstillet på at deltage i misbrugsbehandling, idet han erkender; at ophør af misbrug er en forudsæt- ning for at han vil kunne gennemføre et uddannelsesforløb (-)" ~ Det kan oplyses; at <anonym>D</anonym> under afsoningen har aflagt flere positive urinprøver. Den senest positive urinprøve var afgivet den 24. november 2016 (bilag 6). Nr. Snede Fængsel har til brug _ for behandlingen af spørgsmålet om prøveløsladelse i med- før af straffeloven $ 38, stk. 1, udarbejdet en indstilling (bilag 7). Af fængslets indstilling fremgår blandt andet følgende: Indsattes kontaktperson indstiller et afslag på prøveløsladelse; da han et pt. hjemløs, 0g ikke har afviklet udgang. Ligeledes har han misbrug af hash ( ) "() Endelig afgørelse træffes af juristen i institutionen (-) Kriminalforsorgsområde i Midt- 0g Nordjylland, Nr. Snede Fængsel traf den 20. februar 2017 afgørelse om afslag på prøveløsladelse (bilag 8). Det fremgår blandt andet af afgørelsen: "( Der er ved afgørelsen navnlig lagt vægt på: kriminalitetens art, uafklaret misbrug, som indsatte ikke ønsker at modtage behandling for, problematisk afsoning, med mange disciplinære sager, herunder disciplinær over - førsel for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen; forsøg på undvigelse fra ledsaget udgang den 9.1.17 08 verserende sager (-)" Advokat Erbil Kaya klagede ved mail af 24. februar 2017 over afslag på prøveløsladelse (bilag 9). Direktoratet traf den 6. april 2017 skriftlig afgørelse om afslag på prøveløsladelse (bilag 9) Af afgørelsens begrundelse fremgår det blandt andet: "() Det mener vi især fordi, din klient er dømt for bla. personfarlig kriminalitet, nemlig våbenbesiddelse; din klinet også, flere gange tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet; nemlig vold, din klinet har begået ny kriminalitet allerede den 15. august 2015, det vil sige 3 må- neder 0g 12 dage efter han sidst blev løsladt den 3. maj 2015, 0g din klient har haft en problematisk afsoning med flere disciplinære afgørelser vedrø- rende bla. besiddelse af redskaber, hashmix 0g stikvåben; tyveri, hærværk; vold med me- dindsatte 0g deltagelse i overfald på medindsat; senest den 20. december 2016. Din klinet har endvidere forsøgt at undvige under udgang til Århus Universitetshospital den 10. janu- ar 2017, ligesom din klient disciplinært er overført til anden ligeartet institution på grund af sin adfærd. Det er den slags, der efter reglerne taler imod, at din klinet kan blive prøveløsladt nu ()". Advokat Erbil Kaya har ved mail af 7. april 2017 begæret sagen indbragt til prøvelse for retten (bilag 10). Anbringender Til støtte for stadfæstelsespåstanden gøres det gældende; at Direktoratet for Kriminalfor - sorgen med rette har bestemt; at <anonym>D</anonym> ikke kunne løslades på prøve den 7 april 2017 efter at have udstået t0 tredjedele af straffen: Efter bestemmelsen i straffelovens $ 38, stk. 4, lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, forudsætter løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at den pågældende er sikret passende ophold 0g arbejde eller andet underhold, 0g at den på- gældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen; som fastsættes efter $ 39, stk. 2 [ straffuldbyrdelsesloven $ 80, stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, er justits- ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om behandling af sager om prøveløsladelse. I tilknytning hertil er udstedt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 354 af 12. april 2016 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) samt Direktora- tet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 9476 af 31.maj 2016 om løsladelse af dømte; der udstår fængselsstraf (løsladelsesvejledningen) Straffuldbyrdelsesloven indeholder endvidere i $ 112, nr. 6, en bestemmelse om, at endelige administrative afgørelser inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte; af denne kan kræves indbragt til prøvelse for retten; hvis der er tale om en afgørelse efter $ 80 om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens $ 38, stk. 1. Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den institution; hvor den på- gældende var indsat i på tidspunktet for den oprindelige afgørelse; er beliggende; jf. herved 8 113, stk. 1 Det fremgår af punkt 6 i løsladelsesvejledningen; at prøveløsladelse efter $ 38, stk. 4, for- udsætter; at den dømtes forhold ikke 8ør prøveløsladelse utilrådelig. Dette betyder, at der ikke må foreligge en væsentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet; som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn 0g eventuelle særvilkår. Om kriminaliteten kan be - tragtes som bagatelagtig beror på en konkret vurdering I denne vurdering indgår krimina - litetens art, tidligere kriminalitet 0g den indsattes personlige forhold. Længden af den straf, som kan idømmes; vil ikke i sig selv være afgørelse for, om kriminaliteten kan betragtes som bagatelagtig, men vil sammen med kriminalitetens art være et moment, der indgår i vurderingen: Det bemærkes; at voldskriminalitet; uanset straffens længde; ikke betragtes som bagatelagtig kriminalitet. Ialle tilfælde foretages en konkret 0g aktuel utilrådelighedsvurdering, hvor der tages stil- ling til, hvor stor vægt de forskellige omstændigheder skal tillægges i den aktuelle sag. Visse momenter vil typisk indgå med særlig vægt; for eksempel vil afslag på prøveløsladel- se kunne komme på tale, hvis der inden for de seneste år har foreligget flere løsladelser el- ler betingede domme med tilbagefald til ny kriminalitet; uden at man dog tillægger _ en be- tinget dom helt samme negative vægt som en_ forudgående prøveløsladelse. Dette fremgår af løsladelsesvejledningens punkt 7. Det følger af punkt 8 i løsladelsesvejledning, at der lægges vægt_ på, hvor hurtigt den ind- satte er recidiveret efter den sidste løsladelse. Det følger af punkt 1l i løsladelsesvejledningen; at kriminalitetens art vil have en vis betyd- ning for bedømmelsen af risikoen for ny kriminalitet. Risikoen for tilbagefald til personfar - lig kriminalitet vil med større vægt tale imod prøveløsladelse end risiko for tilbagefald til (ikke professionel) berigelseskriminalitet. Endelig fremgår det af punkt 12 i løsladelsesvejledningen; at den indsattes forhold under indsættelsen (afsoningen 0g en eventuel varetægtsfængsling) skal tillægges vægt; i det om- fang disse kan give anledning til at formode; at der er risiko for recidiv til fornyet krimina - litet. Det er ikke muligt udtømmende at opregne, hvilke forhold under afsoningen 0g en eventuel varetægtsfængsling der kan være af relevans, men i det følgende nævnes nogle forhold af særlig relevans. Ny kriminalitet eller grove disciplinære forhold under afsoningenlen eventuel vare- tægtsfængsling, feks. i form af voldelig adfærd eller stofmisbrug, vil typisk med betydelig vægt tale imod prøveløsladelse; medmindre den indsatte efterfølgende har undergået en be- tydelig holdningsændring, gennemført misbrugsbehandling, adfærdskorrigerende behand- ling eller lignende. Tilsvarende gælder, hvis den indsatte feks. ved en konfrontationssøgen- de adfærd over for personalet har demonstreret manglende vilje til at ophøre med kriminel adfærd: Også f eks: misbrug af udgang 08 eventuelle undvigelser kan indgå i utilrådelighedsvurde- ringen i det omfang, at disse giver anledning til at formode; at der er risiko for fortsat kri- minel adfærd 0g dermed recidiv til fornyet kriminalitet. Når forhold under afsoningenlen eventuel varetægtsfængsling rejser relevant tvivl om, hvorvidt der kan ske prøveløsladelse, bør det overvejes, om den indsatte bør deltage i 0g kan profitere af et eller flere adfærd- skorrigerende behandlingsprogrammer ogleller i misbrugsbehandling for at nedsætte risi- koen for ny kriminalitet; før der kan ske prøveløsladelse. Idenne sag udstår <anonym>D</anonym> to fængselsstraffer af henholdsvis 10 dage 0g 1 år 0g 6 må- neder for blandt blandt andet overtrædelse af straffelovens $ 192a (personfarlig kriminali - tet) <anonym>D</anonym> er tidligere idømt for blandt andet personfarlig kriminalitet (vold). Efter sene- ste løsladelse den 3. maj 2015, begik han ny kriminalitet allerede den 15. august 2015. Det kan konkluderes; at <anonym>D</anonym> recidiverede relativt hurtigt til ny kriminalitet efter seneste løsladelse. <anonym>D's</anonym> afsoningsforløb var problematisk i den forstand, at han flere gange blev ikendt disciplinære straffe for forhold, der blandt andet kan relateres til misbrug af eufori- serende stoffer samt vold mod medindsatte m.v. Dette_ problematiske afsoningsforløb har resulteret i, at <anonym>D</anonym> af disciplinære grunde blev overført til anden ligeartet instituti - On. Henset til kriminalitetens art; relativ hurtigt recidiv til ny kriminalitet efter seneste løsla- delse samt problematisk afsoningsforløb med flere disciplinære sager, gøres det gældende, at Direktoratet for Kriminalforsorgen med rette har fundet; at betingelserne for at prøve- løslade <anonym>D</anonym> ikke var opfyldt; da afgørelse herom blev truffet den 6. april 2017 . Rettens begrundelse og resultat <anonym>D</anonym> er flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af straffelo- ven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer. <anonym>D's</anonym> afsoningsforløb blev afbrudt den 14. april 2017, idet han blev varetægtsfængslet i en ny sag og indsat i Københavns Fængsler Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen; har ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på risikoen for, at <anonym>D</anonym> vil begå ny kriminali - tet; 0g har herefter anset prøveløsladelse for utilrådelig. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Thi bestemmes: Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens, afgørelse af 6. april 2017 om afslag på prøveløsladelse af <anonym>D</anonym> stadfæstes . <anonym>Dommer</anonym>

14

Byrettens kendelse ophævet og hjemvist til fornyet behandling i byretten

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-8/2018-OLR

Visse kæresager

2. instans

94/21

Strafferet og proces;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 2. januar 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Ulla Langholz, Peter Mørk Thomsen og Brit Frimann (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 5. afd. nr. B-8-18 (tidligere S-2992-17) (advokat Camilla Møller Juul Martiny) mod Direktoratet for Kriminalforsorgen Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes kæreskrift af 3. august 2017 fra advokat Camilla Martiny, hvorved har kæret Københavns Byrets kendelse af 7.juli 2017 (SS 1-14228/2017), hvorefter byretten stadfæstede Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 6. april 2017 om af - slag på prøveløsladelse. har 'nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i byret - ten 0g har til støtte herfor gjort gældende blandt andet; at han ikke som Direktoratet for Kriminalforsorgen har fået lejlighed til at fremsætte sine synspunkter, inden byretten traf afgørelse i sagen, 0g at dette ikke er i overensstemmelse med grundsætningen om equality of arms. Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse indeholder fejl, 0g væsentlige op- lysninger af betydning for sagen er udeladt i det af Direktoratet for Kriminalforsorgen fremlagte materiale. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Byretten har ved sagens fremsendelse den 2 november 2017 henholdt sig til den trufne afgørelse og oplyst; at tidspunktet for fremsendelsen af kæren beror på byrettens fejl. Efter votering afsagdes kendels e : Den 6. april 2017 traf Direktoratet for Kriminalforsorgen afgørelse om afslag på prøveløs - ladelse af ved advokat Camilla Martiny Direktoratet for Kriminalforsorgen om at indbringe sagen for retten efter straffuldbyrdel- seslovens 8 112, nr. 6, 0g foranledige; at advokaten beskikkes som advokat for under sagen. Direktoratet for Kriminalforsorgen indbragte sagen for Københavns Byret den 6. juni 2017 og oplyste i den forbindelse blandt andet, at advokat Erbil Kaya havde modtaget en genpart af redegørelsen med bilag, ligesom havde modtaget en kopi af redegørelsen. Den 8.juni 2017 bestemte byretten; at sagen skulle behandles på skriftligt grundlag 0g meddelte advokat Erbil Kaya en frist på 7 dage til at fremkomme med sine eventuelle be- mærkninger til sagen. Advokat Erbil Kaya meddelte byretten ved mail af 15.juni 2017, at han ikke havde påtaget sig at føre sagen; men alene havde optrådt som partsrepræsentant for under Direktoratet for Kriminalforsorgens behandling af klagesagen. Han oplyste endvidere; at han på intet tidspunkt havde været antaget advokat under sagens behandling for retten, ligesom han ikke havde indbragt sagen for retten. Ved mail af 15.juni 2017 til byretten oplyste advokat Camilla Martiny, at anmodningen om beskikkelse fastholdes Den 16. juni 2017 besluttede byretten ikke at tage Camilla Martinys anmodning om be - skikkelse til følge. Det fremgår endvidere af retsbogen den 16.juni 2017, at advokat Ca- milla Martiny havde anmodet om en frist til den 23.juni 2017 til eventuelle yderligere bemærkninger, idet hun oplyste, at var varetægtsfængslet under en anden sag. Efter det oplyste sendte byretten retsbogen til advokat Camilla Martiny 0g send- te ikke retsbogen til forkyndelse for Advokat Camilla Martiny meddelte byretten ved mail af 19.juni 2017, at hun ikke påtog sig sagen som antaget advokat. Den 7.juli 2017 stadfæstede byretten Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 6. april 2017. Under disse omstændigheder finder landsretten; at byretten traf afgørelse uden; at reelt havde haft lejlighed til at fremsætte sine synspunkter. Landsretten ophæver herefter byrettens kendelse og hjemviser sagen til fornyet behandling 1 byretten. Thi be stemmes: Byrettens kendelse ophæves; og sagen hjemvises til fomnyet behandling i byretten. Sagen sluttet. Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 2. januar 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Ulla Langholz, Peter Mørk Thomsen og Brit Frimann (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 5. afd. nr. B-8-18 (tidligere S-2992-17) <anonym>Domfældte (D)</anonym> (advokat Camilla Møller Juul Martiny) mod Direktoratet for Kriminalforsorgen Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes kæreskrift af 3. august 2017 fra advokat Camilla Martiny, hvorved <anonym>D</anonym> har kæret Københavns Byrets kendelse af 7.juli 2017 (SS 1-14228/2017), hvorefter byretten stadfæstede Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 6. april 2017 om af - slag på prøveløsladelse. <anonym>D</anonym> har 'nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i byret - ten 0g har til støtte herfor gjort gældende blandt andet; at han ikke som Direktoratet for Kriminalforsorgen har fået lejlighed til at fremsætte sine synspunkter, inden byretten traf afgørelse i sagen, 0g at dette ikke er i overensstemmelse med grundsætningen om equality of arms. Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse indeholder fejl, 0g væsentlige op- lysninger af betydning for sagen er udeladt i det af Direktoratet for Kriminalforsorgen fremlagte materiale. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Byretten har ved sagens fremsendelse den 2 november 2017 henholdt sig til den trufne afgørelse og oplyst; at tidspunktet for fremsendelsen af kæren beror på byrettens fejl. Efter votering afsagdes kendels e : Den 6. april 2017 traf Direktoratet for Kriminalforsorgen afgørelse om afslag på prøveløs - ladelse af <anonym>D</anonym> Samme dag anmodede <anonym>D</anonym> ved advokat Camilla Martiny Direktoratet for Kriminalforsorgen om at indbringe sagen for retten efter straffuldbyrdel- seslovens 8 112, nr. 6, 0g foranledige; at advokaten beskikkes som advokat for <anonym>D</anonym> under sagen. Direktoratet for Kriminalforsorgen indbragte sagen for Københavns Byret den 6. juni 2017 og oplyste i den forbindelse blandt andet, at advokat Erbil Kaya havde modtaget en genpart af redegørelsen med bilag, ligesom <anonym>D</anonym> havde modtaget en kopi af redegørelsen. Den 8.juni 2017 bestemte byretten; at sagen skulle behandles på skriftligt grundlag 0g meddelte advokat Erbil Kaya en frist på 7 dage til at fremkomme med sine eventuelle be- mærkninger til sagen. Advokat Erbil Kaya meddelte byretten ved mail af 15.juni 2017, at han ikke havde påtaget sig at føre sagen; men alene havde optrådt som partsrepræsentant for <anonym>D</anonym> under Direktoratet for Kriminalforsorgens behandling af klagesagen. Han oplyste endvidere; at han på intet tidspunkt havde været antaget advokat under sagens behandling for retten, ligesom han ikke havde indbragt sagen for retten. Ved mail af 15.juni 2017 til byretten oplyste advokat Camilla Martiny, at anmodningen om beskikkelse fastholdes Den 16. juni 2017 besluttede byretten ikke at tage Camilla Martinys anmodning om be - skikkelse til følge. Det fremgår endvidere af retsbogen den 16.juni 2017, at advokat Ca- milla Martiny havde anmodet om en frist til den 23.juni 2017 til <anonym>D's</anonym> eventuelle yderligere bemærkninger, idet hun oplyste, at <anonym>D</anonym> var varetægtsfængslet under en anden sag. Efter det oplyste sendte byretten retsbogen til advokat Camilla Martiny 0g send- te ikke retsbogen til forkyndelse for <anonym>D</anonym> Advokat Camilla Martiny meddelte byretten ved mail af 19.juni 2017, at hun ikke påtog sig sagen som antaget advokat. Den 7.juli 2017 stadfæstede byretten Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 6. april 2017. Under disse omstændigheder finder landsretten; at byretten traf afgørelse uden; at <anonym>D</anonym> reelt havde haft lejlighed til at fremsætte sine synspunkter. Landsretten ophæver herefter byrettens kendelse og hjemviser sagen til fornyet behandling 1 byretten. Thi be stemmes: Byrettens kendelse ophæves; og sagen hjemvises til fomnyet behandling i byretten. Sagen sluttet. Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den

15

Denne sag drejer sig i første række om, hvorvidt sagsøgte, er rette sagsøgte, og i anden række om, hvorvidt sagsøgte har ødelagt varmeanlægget i sagsøgerens bil og er erstatningsansvarl... Vis mere

Endelig

Civilsag

Retten i Aarhus

BS-103/2015-ARH

Småsag

1. instans

24/21

Erstatning uden for kontrakt;

Nej

Nej

/ Retten i Aarhus Udskrift af dombogen DOM afsagt den 23. november 2015 af Retten i Aarhus, 6. afdeling. BS 6-103/2015: Sagsøger Adresse 1 By 1 mod Sagsøgte Virksomhed 1 Adresse 1 By 1 Denne sag drejer sig i første række om, hvorvidt Sagsøgte, er rette sagsøgte, og i anden række om, hvorvidt Sagsøgte har ødelagt varmeanlægget i Sagsøgers, bil og er erstatningsansvarlig herfor og i bekræftende fald om størrelsen af et eventuelt erstatningskrav. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt Sagsøger kan kræve gebyrer vedrørende el-opkrævninger tilbagebetalt fra Sagsøgte. Parternes påstande Sagsøger har nedlagt endelig påstand om, at Sagsøgte inden 14 dage til ham skal betale 17.781,50 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte har principalt påstået afvisning og subsidiært frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagen er behandlet som småsag efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringer Sagsøger har forklaret, at hans bil blev kørt på værksted og at varmean-lægget derefter ikke virkede. Han har efterfølgende i juni 2014 været ved Virksomhed 2 og har fået skiftet en temperaturføler, så bilen ikke kogte over. STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D31 / Side 2/4 Han har endnu ikke fået lavet varmeapparatet i bilen, som vist i tilbuddet i bilag 17. Han har fået bilen omregistreret på et tidspunkt. Han har betalt for termokontakten på bilen med 2.473,75 kr. Men det, denne sag handler om, er varmeapparatet. Bilen er fra 1992 og har kørt 345.000 km. Han har efter- følgende over for Sagsøgte stillet krav om betaling af for meget ind-betalte beløb på de el-regninger, han har modtaget fra Sagsøgte. Han har betalt gebyrer over en længere periode. Han har påtalt det over for Sagsøgte tilbage i 2013. Han har ikke fået elregningerne til tiden fra Sagsøgte, da Viby Elværk vil sende dem direkte til Sagsøgte som udlejer. Derfor er han blevet pålagt at betale gebyrer. Sagsøgte har forklaret, at han driver en enkeltmandsvirksomhed som anpartsselskab. Han har drevet virksomhed i 25 år. Han beskæftiger sig med reparationer og salg af biler. Han driver virksomhed fra Adresse 2 og Adresse 1 i By 2. Anpartsselskabet lejer sig ind i ejendommen Adresse 1. Der er et værksted og en salgsafdeling samt et beboelseslejemål. Anpartsselska-bet fremlejer beboelseslejemålet til Sagsøger til den samme leje, som selskabet selv betaler. Det er anpartsselskabet, der modtager leje fra Sagsøger. Forholdet til Sagsøger er anspændt i dag på grund af sagen. Der har været ubehagelige episoder, hvor hans ansatte har følt sig truet af Sagsøger. Det er navnlig en ansat, der hedder Person. Det er nok et års tid siden. Der er vist lavet noget papir på det, men han kan ikke udtale sig nærmere om det. Sagsøger har forsøgt at få elselskabet til at sende elregningerne til ham direkte. Det ville de ikke, da selskabet hæfter for regningerne. Der gik lidt kludder i det på et tidspunkt, hvor Sagsøger selv kontaktede selskabet. De har lagt elregningerne i Sagsøgers postkasse, da de fik dem. Det har som regel været 1-3 dage efter modtagelse, og der er en 14 dages beta-lingsfrist. Enkelte regninger har selskabet betalt, og så har de lagt en seddel til Sagsøger. Rykkerne er kommet til selskabet, og de har så betalt dem. Regninger med gebyrer er lagt til Sagsøger. Han kan ikke opgøre, hvilke beløb selskabet har betalt og hvilke, som Sagsøger har betalt. Først i 2013 gjorde Sagsøger vrøvl over regningerne og fremsendelsen af dem. Han tror, at de er lige gode om det på den måde, at Sagsøger ikke har få-et betalt de regninger, som er lagt til ham. Vedrørende bilen havde han ikke tid til at lave bilen for Sagsøger, da han først henvendte sig. Han forslog, at de satte elblæseren til for at Sagsøger kunne køre. Sagsøger fik udleveret en sikring, som han skulle sætte til, når han kørte. Elblæseren satte ikke automatisk i gang, så sikringen skulle give strøm til den. De afprøvede løsningen på værkstedet, og Sagsøger skulle køre derfra. Dagen efter kom han igen med bilen og sagde, at varmeapparatet gik i stykker på grund af reparationen. De har ikke repareret varmeapparatet. Et varmeapparat går i stykker som en naturlig ting på en bil af en vis alder. Løsningen, de lavede, har intet med varmeapparatet at gøre. Parternes synspunkter Sagsøger har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at han har været i god tro med hensyn til nærværende sagsanlæg, idet Sagsøgte ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, at han drev virksomhed i selskabs- STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D31 / Side 3/4 form, hvorfor Sagsøgte må være rette sagsøgte. Sagsøgte har ødelagt Sagsøgers varmeanlæg i forbindelse med reparation af Sagsøgers bil og er derfor erstatningsansvarlig herfor. Det er i tilstrækkelig grad ved sagens bilag 5 og bilag 17 dokumenteret, at Sagsøgte har ødelagt varmeanlægget, ligesom udgiften til reparationen fremgår heraf. Varmeanlægget fungerede før Sagsøgtes reparation af bilen. Det skyl-des forhold hos Sagsøgte, at Sagsøger som lejer (fremlejetager) har modtaget el-opkrævninger pålagt gebyrer, hvorfor Sagsøgte som udlejer (fremlejegiver) ikke kan pålægge Sagsøger at betale herfor. Sagsøgte har til støtte for de nedlagte påstande principalt gjort gæl-dende, at Sagsøgte ikke er rette sagsøgte, idet der ikke er et aftalefor-hold mellem parterne, og det bemærkes, at virksomheden drives i selskabs-form som Virksomhed ApS, CVR nr.. Til støtte for den subsi-diære påstand er det gjort gældende, at Sagsøger ikke har løftet sin be-visbyrde for, at Sagsøgte har pådraget sig et erstatningsansvar, lige-som Sagsøger ej heller har dokumenteret at have lidt noget tab. De sene betalinger for el er alene Sagsøgers ansvar, ligesom Sagsøger ikke er berettiget til at kræve de betalte gebyrer tilbagebetalt. Rettens begrundelse og afgørelse Efter sagens oplysninger retter Sagsøger ved søgsmålet flere krav mod Sagsøgte personligt. De omhandlede krav udspringer dels af en repa-ration af Sagsøgers bil, som er foretaget af et autoværksted, som drives at Virksomhed ApS, CVR nr.. Den anden andel af kravet ved-rører et lejeforhold, hvor Sagsøger fremlejer en beboelseslejlighed af selskabet, Virksomhed ApS, CVR nr.. Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at Sagsøger nok under sa-gens forberedelse er blevet bekendt med, at Sagsøgte både driver sit autoværksted og fremlejer beboelseslejemålet i anpartsselskabsform, men at det i øvrigt af sagens bilag, herunder korrespondance mellem parterne, leje-kontrakt og elregniner fra Viby Net A/S hverken fremgår, at Sagsøgte driver autoværkstedet i selskabsform, eller at det er anpartsselskabet, der er udlejer. På denne baggrund giver retten ikke at kunne give Sagsøgte medhold i afvisningspåstanden. Efter sagens oplysninger har Sagsøger indleveret sin bil til reparation, fordi bilen blev for varm under kørslen. Sagsøgte har forklaret, at han ikke havde tid til at reparere bilen, men at han udleverede en sikring til Sagsøger, der skulle bevirke, at Sagsøger kunne køre i bilen med elblæ-seren aktiveret, indtil han kunne få bilen repareret. Der er ikke ført bevist, heller ikke ved syn og skøn, for at en senere indtrådt skade på bilen kan til-skrives Sagsøgte og den omstændighed, at han så på bilen og udleve-rede sikringen til Sagsøger. Efter oplysningerne i sagen har Sagsøger som fremlejetager i lejeperio- STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D31 / Side 4/4 den modtaget elregninger fra Sagsøgte, der er lejer af ejendommen og fremlejegiver af beboelseslejemålet. Der er ikke under sagen ført bevis for, at Sagsøger har modtaget regningerne så sent fra Sagsøgte, at det-te er årsagen til, at der er på senere regninger er blevet pålagt gebyrer som følge af for sen betaling. Sagsøgtes, frifindelsespåstand tages herefter til følge. Efter sagens udfald og forløb skal Sagsøger, betale sagsom-kostninger med 4.000 kr. Thi kendes for ret: Sagsøgte, frifindes. Sagsøger, skal inden 14 dage til Sagsøgte, i sagsomkostninger betale 4.000 kr. Dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Aarhus , den 15. november 2018. Medarbejder ved retten STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D31

Retten Aarhus Udskrift af dombogen DOM afsagt den 23. november 2015 af Retten i Aarhus, 6. afdeling. BS 6-103/2015: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Virksomhed 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> Denne sag drejer sig i første række om, hvorvidt <anonym>Sagsøgte</anonym> er rette sagsøgte, 0g i anden række om, hvorvidt <anonym>Sagsøgte</anonym> har ødelagt varmeanlægget i <anonym>Sagsøgers</anonym> bil og er erstatningsansvarlig herfor og i bekræftende fald om størrelsen af et eventuelt erstatningskrav. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt <anonym>Sagsøger</anonym> kan kræve gebyrer vedrørende el-opkrævninger tilbagebetalt fra <anonym>Sagsøgte</anonym> Parternes påstande <anonym>Sagsøger</anonym> har nedlagt endelig påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> inden 14 dage til ham skal betale 17.781,50 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. <anonym>Sagsøgte</anonym> har principalt påstået afvisning og subsidiært frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagen er behandlet som småsag efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens $ 218 a, stk. 2. Forklaringer <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at hans bil blev kørt på værksted og at varmean-lægget derefter ikke virkede. Han har efterfølgende i juni 2014 været ved <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>2</anonym> og har fået skiftet en temperaturføler; så bilen ikke kogte over; Han har endnu ikke fået lavet varmeapparatet i bilen; som vist i tilbuddet i bilag 17. Han har fået bilen omregistreret på et tidspunkt. Han har betalt for termokontakten på bilen med 2.473,75 kr. Men det; denne sag handler om, er varmeapparatet. Bilen er fra 1992 og har kørt 345.000 km. Han har efter- følgende over for <anonym>Sagsøgte</anonym> stillet krav om betaling af for meget ind-betalte beløb på de el-regninger; han har modtaget fra <anonym>Sagsøgte</anonym> Han har betalt gebyrer over en længere periode . Han har påtalt det over for <anonym>Sagsøgte</anonym> tilbage 1 2013. Han har ikke fået elregningerne til tiden fra <anonym>Sagsøgte</anonym> da Viby Elværk vil sende dem direkte til <anonym>Sagsøgte</anonym> som udlejer. Derfor er han blevet pålagt at betale gebyrer. <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret, at han driver en enkeltmandsvirksomhed som anpartsselskab. Han har drevet virksomhed i 25 år. Han beskæftiger sig med reparationer og salg af biler. Han driver virksomhed fra <anonym>Adresse 2</anonym> 0g <anonym>Adresse</anonym> <anonym>1</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> Anpartsselskabet lejer sig ind i ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> Der er et værksted og en salgsafdeling samt et beboelseslejemål. Anpartsselska-bet fremlejer beboelseslejemålet til <anonym>Sagsøger</anonym> til den samme leje, som selskabet selv betaler. Det er anpartsselskabet, der modtager leje fra <anonym>Sagsøger</anonym> Forholdet til <anonym>Sagsøger</anonym> er anspændt i dag på grund af sagen. Der har været ubehagelige episoder; hvor hans ansatte har følt sig truet af <anonym>Sagsøger</anonym> Det er navnlig en ansat, der hedder <anonym>Person</anonym> Det er nok et års tid siden. Der er vist lavet noget papir på det, men han kan ikke udtale sig nærmere om det. <anonym>Sagsøger</anonym> har forsøgt at få elselskabet til at sende elregningerne til ham direkte. Det ville de ikke, da selskabet hæfter for regningerne. Der gik lidt kludder i det på et tidspunkt; hvor <anonym>Sagsøger</anonym> selv kontaktede selskabet. De har lagt elregningerne i <anonym>Sagsøgers</anonym> postkasse; da de fik dem. Det har som regel været 1-3 dage efter modtagelse; og der er en 14 dages beta-lingsfrist. Enkelte regninger har selskabet betalt;, og så har de lagt en seddel til <anonym>Sagsøger</anonym> Rykkerne er kommet til selskabet, og de har så betalt dem: Regninger med gebyrer er lagt til <anonym>Sagsøger</anonym> Han kan ikke opgøre, hvilke beløb selskabet har betalt og hvilke; som <anonym>Sagsøger</anonym> har betalt. Først i 2013 gjorde <anonym>Sagsøger</anonym> vrøvl over regningerne og fremsendelsen af dem. Han tror, at de er lige gode om det på den måde, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har få-et betalt de regninger; som er lagt til ham. Vedrørende bilen havde han ikke tid til at lave bilen for <anonym>Sagsøger</anonym> da han først henvendte sig. Han forslog at de satte elblæseren til for at <anonym>Sagsøger</anonym> kunne køre. <anonym>Sagsøger</anonym> fik udleveret en sikring som han skulle sætte til, når han kørte. Elblæseren satte ikke automatisk i gang, så sikringen skulle give strøm til den. De afprøvede løsningen på værkstedet, 0g <anonym>Sagsøger</anonym> skulle køre derfra. Dagen efter kom han igen med bilen og sagde, at varmeapparatet gik i stykker på grund af reparationen. De har ikke repareret varmeapparatet. Et varmeapparat går i stykker som en naturlig ting på en bil af en vis alder; Løsningen; de lavede, har intet med varmeapparatet at gøre. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger</anonym> har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende; at han har været i god tro med hensyn til nærværende sagsanlæg idet <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, at han drev virksomhed i selskabs - form; hvorfor <anonym>Sagsøgte</anonym> må være rette sagsøgte. <anonym>Sagsøgte</anonym> har ødelagt <anonym>Sagsøgers</anonym> varmeanlæg i forbindelse med reparation af <anonym>Sagsøgers</anonym> bil og er derfor erstatningsansvarlig herfor. Det er i tilstrækkelig grad ved sagens bilag 5 0g bilag 17 dokumenteret; at <anonym>Sagsøgte</anonym> har ødelagt varmeanlægget;, ligesom udgiften til reparationen fremgår heraf. Varmeanlægget fungerede før <anonym>Sagsøgtes</anonym> reparation af bilen. Det skyl-des forhold hos <anonym>Sagsøgte</anonym> at <anonym>Sagsøger</anonym> som lejer (fremlejetager) har modtaget el-opkrævninger pålagt gebyrer, hvorfor <anonym>Sagsøgte</anonym> som udlejer (fremlejegiver) ikke kan pålægge <anonym>Sagsøger</anonym> at betale herfor. <anonym>Sagsøgte</anonym> har til støtte for de nedlagte påstande principalt gjort gæl-dende, at <anonym>Sagsøgte</anonym> ikke er rette sagsøgte; idet der ikke er et aftalefor-hold mellem parterne, og det bemærkes, at virksomheden drives i selskabs-form som <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>CVR nr.</anonym> Til støtte for den subsi-diære påstand er det gjort gældende, at <anonym>Sagsøger</anonym> ikke har løftet sin be-visbyrde for; at <anonym>Sagsøgte</anonym> har pådraget sig et erstatningsansvar; lige-som <anonym>Sagsøger</anonym> ej heller har dokumenteret at have lidt noget tab. De sene betalinger for el er alene <anonym>Sagsøgers</anonym> ansvar; ligesom <anonym>Sagsøger</anonym> ikke er berettiget til at kræve de betalte gebyrer tilbagebetalt. Rettens begrundelse og afgørelse Efter sagens oplysninger retter <anonym>Sagsøger</anonym> ved søgsmålet flere krav mod <anonym>Sagsøgte</anonym> personligt. De omhandlede krav udspringer dels af en repa-ration af <anonym>Sagsøgers</anonym> bil, som er foretaget af et autoværksted, som drives at <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS</anonym> <anonym>CVR nr.</anonym> Den anden andel af kravet ved-rører et lejeforhold, hvor <anonym>Sagsøger</anonym> fremlejer en beboelseslejlighed af selskabet, <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>CVR</anonym> Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at <anonym>Sagsøger</anonym> nok under sa-gens forberedelse er blevet bekendt med, at <anonym>Sagsøgte</anonym> både driver sit autoværksted og fremlejer beboelseslejemålet i anpartsselskabsform; men at det i øvrigt af sagens bilag; herunder korrespondance mellem parterne, leje-kontrakt 0g elregniner fra Viby Net A/S hverken fremgår; at <anonym>Sagsøgte</anonym> driver autoværkstedet i selskabsform; eller at det er anpartsselskabet, der er udlejer. På denne baggrund giver retten ikke at kunne give <anonym>Sagsøgte</anonym> medhold i afvisningspåstanden. Efter sagens oplysninger har <anonym>Sagsøger</anonym> indleveret sin bil til reparation fordi bilen blev for varm under kørslen. <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret, at han ikke havde tid til at reparere bilen; men at han udleverede en sikring til <anonym>Sagsøger</anonym> der skulle bevirke, at <anonym>Sagsøger</anonym> kunne køre i bilen med elblæ-seren aktiveret; indtil han kunne få bilen repareret. Der er ikke ført bevist, heller ikke ved syn og skøn; for at en senere indtrådt skade på bilen kan til-skrives <anonym>Sagsøgte</anonym> og den omstændighed, at han så på bilen 0g udleve-rede sikringen til <anonym>Sagsøger</anonym> Efter oplysningerne i sagen har <anonym>Sagsøger</anonym> som fremlejetager i lejeperio- den modtaget elregninger fra <anonym>Sagsøgte</anonym> der er lejer af ejendommen og fremlejegiver af beboelseslejemålet. Der er ikke under sagen ført bevis for; at <anonym>Sagsøger</anonym> har modtaget regningerne så sent fra <anonym>Sagsøgte</anonym> at det-te er årsagen til, at der er på senere regninger er blevet pålagt gebyrer som følge af for sen betaling. <anonym>Sagsøgtes</anonym> frifindelsespåstand tages herefter til følge. Efter sagens udfald og forløb skal <anonym>Sagsøger</anonym> betale sagsom-kostninger med 4.000 kr: Thi kendes for ret: <anonym>Sagsøgte</anonym> frifindes. <anonym>Sagsøger</anonym> skal inden 14 dage til <anonym>Sagsøgte</anonym> 1 sagsomkostninger betale 4.000 kr: <anonym>Dommer</anonym> Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Aarhus den 15.november 2018. <anonym>Medarbejder ved retten</anonym>

16

Misligholdelse og manglende afregning i henhold til spilleaftale.

Appelleret

Civilsag

Retten i Aarhus

BS-44/2010-ARH

Almindelig civil sag

1. instans

98/21

Aftaler; Erhverv;

Nej

Nej

Nej

DOM Afsagt den 11.marts 2010 i sag nr, BS 99-44 2010: Elite Gaming A/S Anelystparken 33, B 8381 Tilst mod 6000 Kolding Sagens baggrund og parternes pastande Under denne sag, der er modtaget i retten i Arhus den & januar 2010, har sagsøgeren; Elite Gaming A/S, påstået sagsøgte, dømt til at betale sagsøgeren 580.660,10 kr. med procesrente fra den 8. januar 2010. Beløbet angives at skyldes for misligholdelse og manglende afregning i hen- hold til spilleaftale indgået den 13 juli 2007. Rettens begrundelse og afgorclsc Da sagsøgte skønt lovligt opfordret ikke har svaret sagen; afsiges der dom efter sagsøgerens påstand, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne; med renter og sagsomkostninger som nedenfor anført. Sagsomkostningeme er fastsat således; at 7.120,00 kr. dækker retsafgiften, og 10.710,00 kr. dækker udgiften til advokatbistand. Tbi kcndes for ret: skal inden 14 dage til sagsogeren, Elite Gaming A/S, betale 580.660,10 kr. med procesrente fra den & januar 2010, samt sa - gens omkostninger med 17.830,00 kr, OoOoo-- DOM Afsagt den 29. april 2011 BS 744/2010: Elite Gaming A/S Anelystparken 33, B 8381 Tilst mod 5700 Svendborg Sagens baggrund og parternes påstande underskrev den 13.juli 2007 en aftale om opstil - ling 0g drift af spilleautomater. Aftalen var udarbejdet af sagsøgeren; Elite Gaming A/S. Denne sag drejer sig om, hvorvidt den underskrevne aftale i sin helhed er vedtaget mellem parteme, hvorledes aftalen skal fortolkes; 0g om den helt eller delvist er ugyldig: Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal betale 822.616,10 kr. med tillæg af procesrente af 580.660.10 kr. fra sagens anlæg 0g af 241.956 kr. fia den 14. december 2010. Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Sagen er anlagt den 8.januar 2010. Oplysningerne sagen Sagsøgerens påstand fremkommer saledes; Manglende afregning: 28 måneder a- 20.163 kr : 12 mäneder a 20.163 kr:: [alt: Opgørelsen er ubestridt. Af en aftale om opstilling og drift af spilleautomater; der er dateret den 13. juli 2007,og som både sagsøgeren 0g sagsøgte har underskrevet; fremgår blandt andet; at aftalen træder i kraft den 6. august 2007. Det er angivet; at opstillingsstedet er 7000 Fredericia; 0g det er med handskrift angivet # 'Bestyrerskifte 6 8 2007 ' _ Aftalen vedrører opsti] - ling 0g drift af spilleautomater på opstillingsstedet 7000 Fredericia Side3/9 Aftalenbestårafialtottesider,hvordeførstetresideromhandlerpunkterne 1-3vedrørendehenholdsvis“1.Opstillingsstedet”.‘2.Aftalensindholdog ikrafitædelse’,og“3.Afregning”.Ikrafitrædelsestidspunktetogaftalens punkt3.1.vedrørendeafregningerangivetmedfedskrift.Pkt.3.1.e)inde holderenhenvisningtilpkt.8vedrørendemisligholdelseogpkt.3.1.t’)in deholderenhenvisningvedrørendemislighoidelsetilpkt.6.2.og6.3.Afta lenindeholderimidlertidikkepunkterne8.6.2.og6.3. Påaftalenssidetreermedstørreskrifitypeefterpunkt3.1.litrag)angivet: “2)øvrigevilkår L4erbeholderdeforste2månedersindspilningefterafgift” Øverstpåsidefireharparterneskrevetunder.1-lereftererunderoverskriften “Generellevilkåriaftalensøvrigesiderangivetpunktemei)-7). Detfremgårblandtandetheraf: 6)Opsigelse a)Nærværendeaftaleergældendei48månederfraaftalensindgåelse.He refterfortsætteraftalenmedetopsigelsesvarselpå12månedertilden førsteienmåned.OvenståendeopsigelsesvarselgælderforsåvelOp stillerensomOpstillingsstedet. b)SåvelopstillerensomOpstillingssiedetskalvedopsigelseafnærværen deaftalefremsendeenskriftligopsigelsetilmodsattepart.’ Afbrevaf9.marts2009frasagsøgtetilsagsøgerenfremgårfølgende: “Vedr.Opsigelseafaftaleiforbindelsemcdsalgafkiosk. JegvilhermedopsigeminspilleaftalemedEliteGamingAIS.Daminkiosk ersolgtpr.1/4-2009.Automaterneskalværefjernetindenden31132009. Dadennyeejerskaligangmedenrenoveringaflokalet. Sagsøgerenbekræftedevedbrevaf12.marts2009modtagelseafsagsogtes opsigelseogangavblandtandet: Denaftaleviharindgået,erindgåetden13.juli2007ogeruopsigeligien periodepå48mdr.hvorefteraftalenkanopsigesmed12mdr.varsel.Det fremgårendvidereatdufik2lejefrimånederiforbindelsemedaftalensind gåelse. Under henvisning til, at afialen var uopsigelig forbeholdt sagsøgeren sig endvidere i brevet af 12. marts 2009 at kræve erstatning for tabt lejeindtægt i perioden frem til juli 2012. Sagsøgeren gjorde endvidere sagsøgte opmærk- som på, at sagsøgte havde mulighed for at overdrage aftalen til den nye ejer af forretningen. Sagsøgte reagerede ikke på sagsøgerens brev af 12. marts 2009. Den 23. ok- tober 2009 afviste sagsøgte brev til sagsøgeren at skulle være en retsgæld på 16.081,10 kr. skyldig til sagsøgeren. Forklaringer har forklaret, at han kommer fra Vietnam og kom til Dan- mark den 9. december 1990. Han overtog i Fredericia den 6. august 2007. Han kom i kontakt med sagsøgeren den 6. august 2007. Fore- holdt tidspunktet for kontraktens underskrift forklarede han; at kontrakten først blev skrevet under den dag. da han overtog forretningen; dvs. den 6. august 2007. om der stod noget vigtigt i aftalen; og han fik kun oplyst; at han skulle skrive under; hvis de skulle have et samarbejde. Han fik ikke oplyst; at han havde bundet sig for en periode. Han ville ikke have skrevet under, hvis han havde vidst, hvad der stod deri. Han så kun den ene side, han satte sin un- derskrift pà, Denne side lå øverst. Der var måske nok nogle papirer neden- under; men de blev ikke gennemgået. Han fik at vide, at hvis han ønskede et samarbejde med sagsøgeren, skulle han skrive under. Han fik i alt ni maskiner. Der var otte maskiner i forvejen; som han overtog fra og da kontrakten var indgået, fik han én til. Han snakkede ikke med den tidligere ejer om kontrakten. Han kender ikke den tidligere ejer. Han kom forbi kiosken for at købe cigaretter og den tidligere ejer spurgte ham; om han var interesseret i at købe kiosken: 1august 2007 startede han kiosken op: Tømningen af spilleautomaterne fore - gik hver 14. dag' Han havde ikke nøgler til spilleautomaterne, 0g fore- tog tømningen hver eneste gang. Han havde kun selv nøgler til selve forret- ningen. Han har derfor ikke tilbageholdt penge. Pengene blev optalt på ste- det, Sagsøgeren tog pengene til afgiften. og han fik udleveret resten i kon- tanter. Han opsagde kontrakten den 9. marts 2009, da forretningen ikke gik godt. Han fik en opkrævning fra sagsøgeren om; at han skyldte 80.000 kr. Han troede ikke; han skyldte så mange penge. Han skyldte penge til sin bank, Skat og sagsøgeren. De sidste tre måneder, fik han ikke én krone fra sagsø- geren. Han har ikke lånt penge hos sagsøgeren; og han forstod eller forstar derfor ikke; hvorfor han skulle skylde så mange penge. Han måtte sælge for- retningen; da han ikke havde penge til at drive den: Han fik 50.000 kr, for salget af forretningen. Dette beløb gik til banken. Han spurgte de nye ejere, om de ville overtage spilleautomaterne; men det var de ikke interesseret i Han fik derfor hjælp af en bekendt, en dansker, til at opsige aftalen. Da han fik opkrævningen fra sagsøgeren; sagens bilag B, drøftede han det ikke med nogen; men han tænkte; at det var helt vildt. Han har aldrig fået svar på sit brev af 23. oktober 2009 (bilag C). Han spurgte hvorfor han skulle betale dette beløb; da det jo var der havde tømt maskinere. Han fik aldrig dokumentation for opkrævnigen. Stilling Elite Gaming. Fir- maet er udlejer af gevinstgivende spilleautomater. Det lever de af. De køber automaterne ved producenter og finder opstillingssteder til automaterne. Op- stillingssteder kan både være i spillehaller; værtshuse og kiosker. De er et af de største fimaer inden for branchen pa markedet. Markedet er mættet; så det er vanskeligt at operere i Sagsøgeren har 4.500 aktive automater og har for tiden et varelager på ca. 200 automater. Sidste ar startede de egne spillehaller; og dermed fik de ca. 100 automater ud fra varelageret. Da sagsøgte opsagde aftalen; havde de ca. 300-350 automater på lager. Sagsøgte modtog hver uge en ugeafregning på omsætningen i forretningen. På baggrund af denne ugeafregning opgjorde de afgiften til staten og foretog den øvrige afregning. Et eksempel på ugeafregningen findes i bilag 5e. I u- geafiegningen kan man også se de ni automater, som sagsøgte lejede. Sagsøgte havde en nøgle til maskinerne i starten. Det er en tillidssag, om man fra sagsøgerens side ønsker at lade lejerne have en nøgle, men det spa- rer sagsøgeren for arbejde; hvis lejeme selv tømmer spillemaskinerne. Sag- søgte tømte selv i starten; indtil der forelà misligholdelse; hvorefter sagsøge- ren gik over til at tømme maskinerne. Ugeafregningerne blev trukket over leverandørservice. Afbilag 5a, som er et kontoudtog; kan man se, at afregningsformen ændredes i marts 2008. Bag- grunden herfor var; at sagsøgeren inddrog sagsogtes nøgler til maskineme. Øverst i bilag 5a kan man se, at der er angivet 11 'Afgift 2012-2612' Det bety- der; at der er foretaget en ugetømning for perioden 20. december til 26.de- cember 2008, og at sagsøgte har haft en nøgle. Længere nede i kontoudtoget kan man se, at der nu er angivet "Deltømning' Deltømningerne vedrører ik - ke nødvendigvis én uge. Deltømningeme sker, når sagsøgeren selv har nøgle til maskinerne. 1 bilag 5e er fremlagt acontoafiegning for spilleautomaterne, Disse vedrører januar og februar 2008. Acontoaftegningerne ser ud på denne made, når spillestedet; dvs: sagsøgte, tømmer maskinerne selv. Maskineme er koblet til en boks, som er koblet til sagsøgerens computer. På denne måde kan sagsø- geren se, hvor meget der spillet for; og hvor meget der skal afregnes; Hvis sagsøgeren selv tømmer maskineme udfyldes afregningerne hånden. Dette kan man se i bilag 5d, som vedrører perioden april 2008 til marts 2009. Det var ikke hende; men der var til stede; da lejekontraken med sagsøg- te blev underskrevet. Den generelle fremgangsmåde ved indgåelse af leje- kontrakter er, at en medarbejder hos sagsøgeren gennemgår lejekontrakten vedrørende de væsentlige punkter. De væsentlige punkter er feks , hvomår lejekontrakten træder i kraft; hvordan de afregner og løbetiden; Hun kan se i kontrakten: at sagsøgte har fået to lejefri måneder. Hvis medar- bejdere ved sagsøgeren giver lejefri måneder, spørger hun altid hvorfor Det er sædvanligvis udtryk for, at der har været drøftelser mellem sagsøgeren og lejeren; hvis der er givet lejefri måneder. Der skal noget til, før man kan fà forhandlet sig frem til to måneder uden leje. En almindelig lejeaftalen uden lejefri måneder hedder 36 maneder plus 12 måneders opsigelse. Når de giver lejefri måneder; skal de have noget i den anden ende; 0g derfor er uopsige - lighedsperioden her forlænget fra 36 måneder til 48 måneder. Lejekontrakten er en standardkontrakt. Kontrakten ser ikke sådan ud dag; da der ikke længere står henvisning til punkter; der ikke findes i kontrakten; hvilket der gør i den kontrakt; sagsøgte har skrevet under, I dag er punktet om afregning ogsa flyttet op før underskriften. Selv om sagsøgtes kontrakt indeholder henvisning til punkter, der ikke findes i kontrakten, mener hun, at der ikke er tvivl om tekstens indhold i kontrakten. Hun bekræftede; at det mest byrdefiulde i kontrakten på daværende tidspunkt stod i generelle vilkår og ikke før underskriften. 1ar forklaret at han arbejder ved Elite Gaming som afreg- ningsmand. Han husker Han havde kontakt til ca. én gang om u- gen eller hver 14. dag; Han havde ikke selv problemer med at kommunikere med og kunne kommunikere med ham om spillehallen. Han var til stede; da skrev under på kontrakten. fik ikke kun præ- senteret én side. Han forelagde lejekontrakten og fortalte at han fik to lejefii måneder mod at indga lejekontrakten i sin helhed. Det var de samme vilkår og den samme kontrakt; som den tidligere lejer havde haft: Den tidli- gere lejer var ogsa vietnameser. Han læste ikke kontrakten op, men han for- talte sagsøgte, hvor lang tid kontrakten løb, og hvordan afregningen skulle foregà. Han forklarede ham; at lejeaftalen løb i 3 eller 4 år, 0g at) derfor fik to lejefri maneder. Det var hans indtryk, at fik en nøgle udleveret til at starte med. kvitterede vist ikke for en nøgle Han tømte automatemne ca. 1 gang om ugen. tømt selv starten; men han blev bedt om at komme derud, da det kneb for med at fà betalt. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på- standsdokumentet af 8. marts 2011. Heraf fremgar følgende anbringender: "Til støtte for sagsøgers påstande gøres det gældende a den mellem panteme indgåede kontrakt tidligst kunne opsiges ti] ophør, når der var gaet 60 måneder fra kontraktens indgåelse; det vil sige den 6.7.2012 at sagsøgte er erstatningsansvarlig for sagsøgers tab, som kan opgøres pà baggrund af en gennemsnitlig udregning af spilleindtægter for perioden fra april 2008 til marts 2009,jfr, bilag 3 ar sagsøger har opfyldt sin generelle tabsbegrænsningspligt; at sagsøgers krav er forfalden Endvidere bestrides det, a5 sagsøger har misligholdt kontrakten, at kontrakten er tidsubegrænset at kontrakten er opsigelig i uopsigelighedsperioden @4 kontrakten er uklar og mangelfuld' Sagsøgeren har under proceduren uddybende anført; at uopsigeligheden er aftalt mellem parterne, og at sagsøgte til gengæld ikke skulle betale leje de t0 første maneder af aftaleperioden. har forklaret, at de væsentlige punkter i afialen blev trukket frem. Sagsøgeren har maskiner på lager, og sagsøgeren har derfor opfyldt sin tabsbegrænsningpligt. Selv om der i kontakten mangler punkter; der henvises til, er kontrakten i øvrigt klar og tydelig; De generelle vilkar starter på den side, hvor sagsøgte har skrevet kontrakten under. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund; at sagsøgte selv i starten af lejeperioden forestod tømningere Sagsøgte opsagde afta - len; som sagsøgte saledes ikke ophævede. Sagsøgte har ikke bevist; at sagsø- geren har misligholdt aftalen. Uopsigelighedsbestemmelsen er gyldig, idet det i øvrigt bemærkes; at sagsøgte er erhvervsdrivende. Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit pa- standsdokument af 9 marts 2011. Heraf fiemgår følgende anbringender: Side8/9 “Tilstøttefordennedlagtepåstandgøresdetgældende: gjsagsøgeren harmisligholdt kontrakten. jaftalenertidsubegrænset. ataftalenikkeeruopsigelig. jaftalenkanopsigesmedetrimeligtvarsel. jkontrakten eruklarogmangelhild. koncipistreglen finderanvendelse.” Sagsøgte harunderproceduren uddybende anført,atdegenerelle vilkår iaf talenikkeerunderskrevet, idetkontrakten erskrevetunderforangivelsen af degenerelle vilkår.Kontrakten skalværeklarogtydelig,hvisdenskallæg gessagsøgte tillast.Dereriaftalenhenvisttilbestemmelser, derikkefin des.Detskaltilligetillægges vægt,atsagsøgeren erenstorprofessionel virksomhed, ogsagsøgte varnystartet oghavdesværtvedatforståsproget. Deterikkefrasagsøgerens sidedokumenteret, atpunkterne ikontrakten blevgennemgået. Sagsøgte hartilligegjortgældende, atopsigelsesvarslet på48måneder med tillægaf12måneder erurimeligt efteraftalelovens§36.Opsigelsesvarslet erogsåurimeligt iforholdtil,atsagsøgte haropsagtaftalenpågrundafoko nomiskevanskeligheder. Rettensbegrundelse ogafgørelse Aftalenmellemparterneomopstilling ogdriftafspilleautomater bestårafi altottesider,hvorparternes underskrifter erpåførtsidefire.Sagsøgte har forklaret, at handendag.hvoraftalenbLevunderskrevet, blevpræsenteret fornoglepapirer.ogatdenside,hanskulleskriveunder,låøverst.Påbag grundheraflæggerrettentilgrund.atsagsogte harværetklarover,ataftalen bestodaffleresider,ogatsagsogte valgteatunderskrive aftalenudenat gennemlæse elleratffioversataftalen isinhelhedellerdeleheraf.Pådenne baggrund. ogunderhensyntilatderertaleometaftaleforhold mellemer hven’sdrivende. eraftalen isinhelhedvedtagetmellemparterne. Iaftalenerangivet.atdenne“...ergældende i48måneder fraaftalensindgå else.Herefterfortsætter aftalenmedetopsigelsesvarsel på12måneder til denførste ienmåned”.Detersåledesikkefeks.angivetellerpræciseret. at aftalen ienperiodepå48måneder eruopsigelig. Etvilkåromuopsigelighed erforsagsøgte, somefterfølgende måafbændeforretningen. særdelesbyrde fuldt,hvilketstillerstørrekravtiltydeliggorelse afvilkåret. Deterendvidere ikkebevist,atsagsøgeren iforbindelse medaftaleindgåelsen harfremhævet eller forklaret for sagsøgte; at sagsøgeren ansà aftalen for uopsigelig i 48 måneder. Retten finder herefter; at aftalens opsigelsesbestemmelse er uklar [en fortolkning af et uklart punkt i afalen må det tillægges vægt, at sagsø - geren har udarbejdet aftalen; at der er tale om en standardkontrakt 0g at sag - søgeren i forhold til sagsøgte er den stærkeste part, selv om begge er er- hvervsdrivende. Aftalen skal derfor fortolkes imod sagsøgeren. Opsigelses - bestemmelsen må herefter fortolkes således, at afialen til enhver tid kan op - siges med 12 måneders varsel, idet det ikke fremgår tilstrækkeligt klart; at aftalen er uopsigelig; Et opsigelsesvarsel på 12 maneder har en så betydelig længde; at det ikke skal tillægges særskilt betydning; at sagsøgte ikke har betalt leje til sagsøgeren de første to måneder af afialeperioden. Som følge af ovennævnte skal sagsøgte til sagsøgeren betale 241.956 kr. "9 svarende til 12 måneder a' 20.163 kr. samt restgælden på 16.096,10 kr , idet opgørelsen ikke er bestridt. Da grundlaget for tvisten må antages at bero på begge parters forhold, ophæ - ves sagens omkostninger. Thi kendes for ret: skal til sagsøgeren; Elite Gaming A/S, betale 258.052,10 kr. med tillæg af procesrente fra den 8. januar 2009. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

DOM Afsagt den 11.marts 2010 i sag nr, BS 99-44 2010: Elite Gaming A/S Anelystparken 33, B 8381 Tilst mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 6000 Kolding Sagens baggrund og parternes pastande Under denne sag, der er modtaget i retten i Arhus den & januar 2010, har sagsøgeren; Elite Gaming A/S, påstået sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> dømt til at betale sagsøgeren 580.660,10 kr. med procesrente fra den 8. januar 2010. Beløbet angives at skyldes for misligholdelse og manglende afregning i hen- hold til spilleaftale indgået den 13 juli 2007. Rettens begrundelse og afgorclsc Da sagsøgte skønt lovligt opfordret ikke har svaret sagen; afsiges der dom efter sagsøgerens påstand, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne; med renter og sagsomkostninger som nedenfor anført. Sagsomkostningeme er fastsat således; at 7.120,00 kr. dækker retsafgiften, og 10.710,00 kr. dækker udgiften til advokatbistand. Tbi kcndes for ret: <anonym>Part A</anonym> skal inden 14 dage til sagsogeren, Elite Gaming A/S, betale 580.660,10 kr. med procesrente fra den & januar 2010, samt sa - gens omkostninger med 17.830,00 kr, <anonym>Dommer 1</anonym> OoOoo-- DOM Afsagt den 29. april 2011 BS 744/2010: Elite Gaming A/S Anelystparken 33, B 8381 Tilst mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse '2</anonym> 5700 Svendborg Sagens baggrund og parternes påstande <anonym>Part A</anonym> underskrev den 13.juli 2007 en aftale om opstil - ling 0g drift af spilleautomater. Aftalen var udarbejdet af sagsøgeren; Elite Gaming A/S. Denne sag drejer sig om, hvorvidt den underskrevne aftale i sin helhed er vedtaget mellem parteme, hvorledes aftalen skal fortolkes; 0g om den helt eller delvist er ugyldig: Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal betale 822.616,10 kr. med tillæg af procesrente af 580.660.10 kr. fra sagens anlæg 0g af 241.956 kr. fia den 14. december 2010. Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse; subsidiært betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Sagen er anlagt den 8.januar 2010. Oplysningerne sagen Sagsøgerens påstand fremkommer saledes; Manglende afregning: 28 måneder a- 20.163 kr : 12 mäneder a 20.163 kr:: [alt: Opgørelsen er ubestridt. Af en aftale om opstilling og drift af spilleautomater; der er dateret den 13. juli 2007,og som både sagsøgeren 0g sagsøgte har underskrevet; fremgår blandt andet; at aftalen træder i kraft den 6. august 2007. Det er angivet; at opstillingsstedet er <anonym>Kıosk</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 7000 Fredericia; 0g det er med handskrift angivet # 'Bestyrerskifte 6 8 2007 ' _ Aftalen vedrører opsti] - ling 0g drift af spilleautomater på opstillingsstedet <anonym>Adresse 3</anonym> 7000 Fredericia Side3/9 Aftalenbestårafialtottesider,hvordeførstetresideromhandlerpunkterne 1-3vedrørendehenholdsvis“1.Opstillingsstedet”.‘2.Aftalensindholdog ikrafitædelse’,og“3.Afregning”.Ikrafitrædelsestidspunktetogaftalens punkt3.1.vedrørendeafregningerangivetmedfedskrift.Pkt.3.1.e)inde holderenhenvisningtilpkt.8vedrørendemisligholdelseogpkt.3.1.t’)in deholderenhenvisningvedrørendemislighoidelsetilpkt.6.2.og6.3.Afta lenindeholderimidlertidikkepunkterne8.6.2.og6.3. Påaftalenssidetreermedstørreskrifitypeefterpunkt3.1.litrag)angivet: “2)øvrigevilkår L4erbeholderdeforste2månedersindspilningefterafgift” Øverstpåsidefireharparterneskrevetunder.1-lereftererunderoverskriften “Generellevilkåriaftalensøvrigesiderangivetpunktemei)-7). Detfremgårblandtandetheraf: 6)Opsigelse a)Nærværendeaftaleergældendei48månederfraaftalensindgåelse.He refterfortsætteraftalenmedetopsigelsesvarselpå12månedertilden førsteienmåned.OvenståendeopsigelsesvarselgælderforsåvelOp stillerensomOpstillingsstedet. b)SåvelopstillerensomOpstillingssiedetskalvedopsigelseafnærværen deaftalefremsendeenskriftligopsigelsetilmodsattepart.’ Afbrevaf9.marts2009frasagsøgtetilsagsøgerenfremgårfølgende: “Vedr.Opsigelseafaftaleiforbindelsemcdsalgafkiosk. JegvilhermedopsigeminspilleaftalemedEliteGamingAIS.Daminkiosk ersolgtpr.1/4-2009.Automaterneskalværefjernetindenden31132009. Dadennyeejerskaligangmedenrenoveringaflokalet. Sagsøgerenbekræftedevedbrevaf12.marts2009modtagelseafsagsogtes opsigelseogangavblandtandet: Denaftaleviharindgået,erindgåetden13.juli2007ogeruopsigeligien periodepå48mdr.hvorefteraftalenkanopsigesmed12mdr.varsel.Det fremgårendvidereatdufik2lejefrimånederiforbindelsemedaftalensind gåelse. Under henvisning til, at afialen var uopsigelig forbeholdt sagsøgeren sig endvidere i brevet af 12. marts 2009 at kræve erstatning for tabt lejeindtægt i perioden frem til juli 2012. Sagsøgeren gjorde endvidere sagsøgte opmærk- som på, at sagsøgte havde mulighed for at overdrage aftalen til den nye ejer af forretningen. Sagsøgte reagerede ikke på sagsøgerens brev af 12. marts 2009. Den 23. ok- tober 2009 afviste sagsøgte brev til sagsøgeren at skulle være en retsgæld på 16.081,10 kr. skyldig til sagsøgeren. Forklaringer <anonym>Part A</anonym> har forklaret, at han kommer fra Vietnam og kom til Dan- mark den 9. december 1990. Han overtog <anonym>Kiosken</anonym> i Fredericia den 6. august 2007. Han kom i kontakt med sagsøgeren den 6. august 2007. Fore- holdt tidspunktet for kontraktens underskrift forklarede han; at kontrakten først blev skrevet under den dag. da han overtog forretningen; dvs. den 6. august 2007. <anonym>V2</anonym> var til stede; da han underskrev kontrakten. Han spurgte <anonym>Vıdne 2 (V2)</anonym> <anonym>V2</anonym> om der stod noget vigtigt i aftalen; og han fik kun oplyst; at han skulle skrive under; hvis de skulle have et samarbejde. Han fik ikke oplyst; at han havde bundet sig for en periode. Han ville ikke have skrevet under, hvis han havde vidst, hvad der stod deri. Han så kun den ene side, han satte sin un- derskrift pà, Denne side lå øverst. Der var måske nok nogle papirer neden- under; men de blev ikke gennemgået. Han fik at vide, at hvis han ønskede et samarbejde med sagsøgeren, skulle han skrive under. Han fik i alt ni maskiner. Der var otte maskiner i forvejen; som han overtog fra <anonym>Kiosken</anonym> og da kontrakten var indgået, fik han én til. Han snakkede ikke med den tidligere ejer om kontrakten. Han kender ikke den tidligere ejer. Han kom forbi kiosken for at købe cigaretter og den tidligere ejer spurgte ham; om han var interesseret i at købe kiosken: 1august 2007 startede han kiosken op: Tømningen af spilleautomaterne fore - gik hver 14. dag' Han havde ikke nøgler til spilleautomaterne, 0g <anonym>V2</anonym> fore- tog tømningen hver eneste gang. Han havde kun selv nøgler til selve forret- ningen. Han har derfor ikke tilbageholdt penge. Pengene blev optalt på ste- det, Sagsøgeren tog pengene til afgiften. og han fik udleveret resten i kon- tanter. Han opsagde kontrakten den 9. marts 2009, da forretningen ikke gik godt. Han fik en opkrævning fra sagsøgeren om; at han skyldte 80.000 kr. Han troede ikke; han skyldte så mange penge. Han skyldte penge til sin bank, Skat og sagsøgeren. De sidste tre måneder, fik han ikke én krone fra sagsø- geren. Han har ikke lånt penge hos sagsøgeren; og han forstod eller forstar derfor ikke; hvorfor han skulle skylde så mange penge. Han måtte sælge for- retningen; da han ikke havde penge til at drive den: Han fik 50.000 kr, for salget af forretningen. Dette beløb gik til banken. Han spurgte de nye ejere, om de ville overtage spilleautomaterne; men det var de ikke interesseret i Han fik derfor hjælp af en bekendt, en dansker, til at opsige aftalen. Da han fik opkrævningen fra sagsøgeren; sagens bilag B, drøftede han det ikke med nogen; men han tænkte; at det var helt vildt. Han har aldrig fået svar på sit brev af 23. oktober 2009 (bilag C). Han spurgte <anonym>V'2</anonym> hvorfor han skulle betale dette beløb; da det jo var <anonym>V2</anonym> der havde tømt maskinere. Han fik aldrig dokumentation for opkrævnigen. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at hun arbejder som <anonym>4111111</anonym> Stilling Elite Gaming. Fir- maet er udlejer af gevinstgivende spilleautomater. Det lever de af. De køber automaterne ved producenter og finder opstillingssteder til automaterne. Op- stillingssteder kan både være i spillehaller; værtshuse og kiosker. De er et af de største fimaer inden for branchen pa markedet. Markedet er mættet; så det er vanskeligt at operere i Sagsøgeren har 4.500 aktive automater og har for tiden et varelager på ca. 200 automater. Sidste ar startede de egne spillehaller; og dermed fik de ca. 100 automater ud fra varelageret. Da sagsøgte opsagde aftalen; havde de ca. 300-350 automater på lager. Sagsøgte modtog hver uge en ugeafregning på omsætningen i forretningen. På baggrund af denne ugeafregning opgjorde de afgiften til staten og foretog den øvrige afregning. Et eksempel på ugeafregningen findes i bilag 5e. I u- geafiegningen kan man også se de ni automater, som sagsøgte lejede. Sagsøgte havde en nøgle til maskinerne i starten. Det er en tillidssag, om man fra sagsøgerens side ønsker at lade lejerne have en nøgle, men det spa- rer sagsøgeren for arbejde; hvis lejeme selv tømmer spillemaskinerne. Sag- søgte tømte selv i starten; indtil der forelà misligholdelse; hvorefter sagsøge- ren gik over til at tømme maskinerne. Ugeafregningerne blev trukket over leverandørservice. Afbilag 5a, som er et kontoudtog; kan man se, at afregningsformen ændredes i marts 2008. Bag- grunden herfor var; at sagsøgeren inddrog sagsogtes nøgler til maskineme. Øverst i bilag 5a kan man se, at der er angivet 11 'Afgift 2012-2612' Det bety- der; at der er foretaget en ugetømning for perioden 20. december til 26.de- cember 2008, og at sagsøgte har haft en nøgle. Længere nede i kontoudtoget kan man se, at der nu er angivet "Deltømning' Deltømningerne vedrører ik - ke nødvendigvis én uge. Deltømningeme sker, når sagsøgeren selv har nøgle til maskinerne. 1 bilag 5e er fremlagt acontoafiegning for spilleautomaterne, Disse vedrører januar og februar 2008. Acontoaftegningerne ser ud på denne made, når spillestedet; dvs: sagsøgte, tømmer maskinerne selv. Maskineme er koblet til en boks, som er koblet til sagsøgerens computer. På denne måde kan sagsø- geren se, hvor meget der spillet for; og hvor meget der skal afregnes; Hvis sagsøgeren selv tømmer maskineme udfyldes afregningerne hånden. Dette kan man se i bilag 5d, som vedrører perioden april 2008 til marts 2009. Det var ikke hende; men <anonym>V2</anonym> der var til stede; da lejekontraken med sagsøg- te blev underskrevet. Den generelle fremgangsmåde ved indgåelse af leje- kontrakter er, at en medarbejder hos sagsøgeren gennemgår lejekontrakten vedrørende de væsentlige punkter. De væsentlige punkter er feks , hvomår lejekontrakten træder i kraft; hvordan de afregner og løbetiden; Hun kan se i kontrakten: at sagsøgte har fået to lejefri måneder. Hvis medar- bejdere ved sagsøgeren giver lejefri måneder, spørger hun altid hvorfor Det er sædvanligvis udtryk for, at der har været drøftelser mellem sagsøgeren og lejeren; hvis der er givet lejefri måneder. Der skal noget til, før man kan fà forhandlet sig frem til to måneder uden leje. En almindelig lejeaftalen uden lejefri måneder hedder 36 maneder plus 12 måneders opsigelse. Når de giver lejefri måneder; skal de have noget i den anden ende; 0g derfor er uopsige - lighedsperioden her forlænget fra 36 måneder til 48 måneder. Lejekontrakten er en standardkontrakt. Kontrakten ser ikke sådan ud dag; da der ikke længere står henvisning til punkter; der ikke findes i kontrakten; hvilket der gør i den kontrakt; sagsøgte har skrevet under, I dag er punktet om afregning ogsa flyttet op før underskriften. Selv om sagsøgtes kontrakt indeholder henvisning til punkter, der ikke findes i kontrakten, mener hun, at der ikke er tvivl om tekstens indhold i kontrakten. Hun bekræftede; at det mest byrdefiulde i kontrakten på daværende tidspunkt stod i generelle vilkår og ikke før underskriften. <anonym>V2</anonym> 1ar forklaret at han arbejder ved Elite Gaming som afreg- ningsmand. Han husker <anonym>*</anonym> Han havde kontakt til ca. én gang om u- gen eller hver 14. dag; Han havde ikke selv problemer med at kommunikere med <anonym>*</anonym> og kunne kommunikere med ham om spillehallen. Han var til stede; da skrev under på kontrakten. <anonym>*</anonym> fik ikke kun præ- senteret én side. Han forelagde lejekontrakten og fortalte at han fik to lejefii måneder mod at indga lejekontrakten i sin helhed. Det var de samme vilkår og den samme kontrakt; som den tidligere lejer havde haft: Den tidli- gere lejer var ogsa vietnameser. Han læste ikke kontrakten op, men han for- talte sagsøgte, hvor lang tid kontrakten løb, og hvordan afregningen skulle foregà. Han forklarede ham; at lejeaftalen løb i 3 eller 4 år, 0g at) derfor fik to lejefri maneder. Det var hans indtryk, at <anonym>4</anonym> kunne forsta dansk. <anonym>4</anonym> fik en nøgle udleveret til at starte med. kvitterede vist ikke for en nøgle Han tømte automatemne ca. 1 gang om ugen. <anonym>*</anonym> tømt selv starten; men han blev bedt om at komme derud, da det kneb for med at fà betalt. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på- standsdokumentet af 8. marts 2011. Heraf fremgar følgende anbringender: "Til støtte for sagsøgers påstande gøres det gældende a den mellem panteme indgåede kontrakt tidligst kunne opsiges ti] ophør, når der var gaet 60 måneder fra kontraktens indgåelse; det vil sige den 6.7.2012 at sagsøgte er erstatningsansvarlig for sagsøgers tab, som kan opgøres pà baggrund af en gennemsnitlig udregning af spilleindtægter for perioden fra april 2008 til marts 2009,jfr, bilag 3 ar sagsøger har opfyldt sin generelle tabsbegrænsningspligt; at sagsøgers krav er forfalden Endvidere bestrides det, a5 sagsøger har misligholdt kontrakten, at kontrakten er tidsubegrænset at kontrakten er opsigelig i uopsigelighedsperioden @4 kontrakten er uklar og mangelfuld' Sagsøgeren har under proceduren uddybende anført; at uopsigeligheden er aftalt mellem parterne, og at sagsøgte til gengæld ikke skulle betale leje de t0 første maneder af aftaleperioden. <anonym>V2</anonym> har forklaret, at de væsentlige punkter i afialen blev trukket frem. Sagsøgeren har maskiner på lager, og sagsøgeren har derfor opfyldt sin tabsbegrænsningpligt. Selv om der i kontakten mangler punkter; der henvises til, er kontrakten i øvrigt klar og tydelig; De generelle vilkar starter på den side, hvor sagsøgte har skrevet kontrakten under. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund; at sagsøgte selv i starten af lejeperioden forestod tømningere Sagsøgte opsagde afta - len; som sagsøgte saledes ikke ophævede. Sagsøgte har ikke bevist; at sagsø- geren har misligholdt aftalen. Uopsigelighedsbestemmelsen er gyldig, idet det i øvrigt bemærkes; at sagsøgte er erhvervsdrivende. Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit pa- standsdokument af 9 marts 2011. Heraf fiemgår følgende anbringender: Side8/9 “Tilstøttefordennedlagtepåstandgøresdetgældende: gjsagsøgeren harmisligholdt kontrakten. jaftalenertidsubegrænset. ataftalenikkeeruopsigelig. jaftalenkanopsigesmedetrimeligtvarsel. jkontrakten eruklarogmangelhild. koncipistreglen finderanvendelse.” Sagsøgte harunderproceduren uddybende anført,atdegenerelle vilkår iaf talenikkeerunderskrevet, idetkontrakten erskrevetunderforangivelsen af degenerelle vilkår.Kontrakten skalværeklarogtydelig,hvisdenskallæg gessagsøgte tillast.Dereriaftalenhenvisttilbestemmelser, derikkefin des.Detskaltilligetillægges vægt,atsagsøgeren erenstorprofessionel virksomhed, ogsagsøgte varnystartet oghavdesværtvedatforståsproget. Deterikkefrasagsøgerens sidedokumenteret, atpunkterne ikontrakten blevgennemgået. Sagsøgte hartilligegjortgældende, atopsigelsesvarslet på48måneder med tillægaf12måneder erurimeligt efteraftalelovens§36.Opsigelsesvarslet erogsåurimeligt iforholdtil,atsagsøgte haropsagtaftalenpågrundafoko nomiskevanskeligheder. Rettensbegrundelse ogafgørelse Aftalenmellemparterneomopstilling ogdriftafspilleautomater bestårafi altottesider,hvorparternes underskrifter erpåførtsidefire.Sagsøgte har forklaret, at handendag.hvoraftalenbLevunderskrevet, blevpræsenteret fornoglepapirer.ogatdenside,hanskulleskriveunder,låøverst.Påbag grundheraflæggerrettentilgrund.atsagsogte harværetklarover,ataftalen bestodaffleresider,ogatsagsogte valgteatunderskrive aftalenudenat gennemlæse elleratffioversataftalen isinhelhedellerdeleheraf.Pådenne baggrund. ogunderhensyntilatderertaleometaftaleforhold mellemer hven’sdrivende. eraftalen isinhelhedvedtagetmellemparterne. Iaftalenerangivet.atdenne“...ergældende i48måneder fraaftalensindgå else.Herefterfortsætter aftalenmedetopsigelsesvarsel på12måneder til denførste ienmåned”.Detersåledesikkefeks.angivetellerpræciseret. at aftalen ienperiodepå48måneder eruopsigelig. Etvilkåromuopsigelighed erforsagsøgte, somefterfølgende måafbændeforretningen. særdelesbyrde fuldt,hvilketstillerstørrekravtiltydeliggorelse afvilkåret. Deterendvidere ikkebevist,atsagsøgeren iforbindelse medaftaleindgåelsen harfremhævet eller forklaret for sagsøgte; at sagsøgeren ansà aftalen for uopsigelig i 48 måneder. Retten finder herefter; at aftalens opsigelsesbestemmelse er uklar [en fortolkning af et uklart punkt i afalen må det tillægges vægt, at sagsø - geren har udarbejdet aftalen; at der er tale om en standardkontrakt 0g at sag - søgeren i forhold til sagsøgte er den stærkeste part, selv om begge er er- hvervsdrivende. Aftalen skal derfor fortolkes imod sagsøgeren. Opsigelses - bestemmelsen må herefter fortolkes således, at afialen til enhver tid kan op - siges med 12 måneders varsel, idet det ikke fremgår tilstrækkeligt klart; at aftalen er uopsigelig; Et opsigelsesvarsel på 12 maneder har en så betydelig længde; at det ikke skal tillægges særskilt betydning; at sagsøgte ikke har betalt leje til sagsøgeren de første to måneder af afialeperioden. Som følge af ovennævnte skal sagsøgte til sagsøgeren betale 241.956 kr. "9 svarende til 12 måneder a' 20.163 kr. samt restgælden på 16.096,10 kr , idet opgørelsen ikke er bestridt. Da grundlaget for tvisten må antages at bero på begge parters forhold, ophæ - ves sagens omkostninger. Thi kendes for ret: <anonym>Part A</anonym> skal til sagsøgeren; Elite Gaming A/S, betale 258.052,10 kr. med tillæg af procesrente fra den 8. januar 2009. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. <anonym>Dommer 2</anonym>

17

Appelindstævnte skal til appellanten betale 822.616,10 kr.

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-1339/2011-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

99/21

Aftaler; Erhverv;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 22 maj 2012 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommeme Henrik Twilhøj, Stig Glent-Madsen og Jan Tino Knudsen (kst.)) i ankesag VL. B 1339 11 Elite Gaming A/S (advokat Poul Jagd Mogensen, Hellerup) mod (advokat Lis Daugaard, Fredericia) Retten i Århus har den 29. april 2011 afsagt dom 1. instans (rettens nr. BS 7-44 2010). Påstandc For landsretten har appellanten; Elite Gaming A/S , gentaget sin påstand for byretten. Elite Gaming A/S har endvidere nedlagt en subsidiær påstand om, at indstævnte, skal betale 445.509 kr. med tillæg af procesrenter fra 8. januar 2010. Den subsidiære påstand er opgjort til det beløb; som Elite Gaming A/S ville være berettiget til, hvis den tidligere lejer af spillemaskinerne; var forpligtet til at betale ifølge den med ham indgåede aftale har påstået dommen stadfæstet. har ikke bestridt de tabsopgørelser; der ligger til grund for Elite Gaming AJS' principale 0g subsidiære påstande har haft fri proces for landsretten. Supplerende sagsfremstilling For landsretten er der fremlagt lejeaftale mellem Spil 0 Rama A/S (nu Elite Gaming A/S) og den tidligere indehaver af Af lejeaftalens $ 6 fremgår; at lejer får de første 2 måneders spilleindtægter efter afiegning af afgif. Af $ 7 fiemgår; at aftalen er bindende fra den 12 oktober 2006, og at den er gældende i J6 måneder fra op- stilling hvorefter aftalen fortsætter med et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Der er endvidere firemlagt aftale om virksomhedsoverdragelse mellem 0g Af aflalen fremgår; at genstanden for overdragelse er en kiosk og spille- forretning fra lejede lokaler under navnet Fredericia; Overtagelsesdagen er den 6. august 2007. Af aftalens $ 11 fremgår; at virksomhedsoverdragelsen er betinget af; at kan indtræde i den indgåede aftale med Elite Gaming A/S enten over- ensstemmelse med de nuværende vilkär, eller vilkar som han kan forhandle sig til. Forklaringer har afgivet supplerende forklaring for landsretten. har 'supplerende forklaret; at han først så virksomhedsoverdragelsesaftalen den 1. august 2007. forklarede ikke noget om, at det var vigtigt; at der blev indgået aftale med Elite Gaming Den 6. august 2007 ringede kom. Det var første gang han kom i kontakt med Elite Gaming: gav ham et stykke papir 0g sagde, at han skulle skrive under, hvis han ønskede at samarbejde. forklarede; at der var tale om en samarbejdsaftale, men han sagde ikke, hvad kontrakten indeholdt. Han spurgte tilkendegav; at det ikke var betydningsfuldt. sagde, at han ikke skulle betale leje af spilleautomaterne de første to måneder; hvilket gav ham mulighed for at betale købesummen for kiosken. Det var der havde forhandlet dette vilkår. Han kan ikke forstå indholdet af kontrakten; da han har en begrænset skolegang Når han fik breve fra leverandører eller myndigheder; fik han venner til at oversætte indholdet for ham. Han kendte ikke noget til aftalevilkår med Elite Gaming der styrede samtalen. Først ankom Skats medarbejder, og senere kom 0g han drøftede efterfølgende ændringer af indretningen af butikken. Han valgte at sælge kiosken; da han fik en opkræv- ning fra Skat på mere end 300.000 kr;, og han havde allerede et stort underskud på kasse - kreditten. Endvidere fik han en stor regning fra Elite Gaming. Han havde ikke mulighed for at fortsætte; og han solgte derfor forretningen for 50.000 kr. [ forbindelse med salget af kiosken gav han den nye ejer telefonnummer; så de selv kunne aftale nærmere. Par- terne kunne imidlertid ikke blive enige. I forbindelse med salget fortalte han køberen om indtjeningen ved spilleautomaterne. Han kendte imidlertid ikke vilkåret om den lange bin- dingsperiode for leje af spilleautomaterne; Hvis han havde kendt dette vilkår; ville han have indgivet konkursbegæring. Når kom forretningen talte de dansk sammen det omfang; han kunne. Før han købte var han slagteriarbejder; og han tjente 18.000 kr, pr. måned efiter skat. Han havde ikke tidligere erfaringer med at være selvstæn - dig erhvervsdrivende. Da han købte kiosken; havde han ingen penge og der blev derfor indgået aftale om; at han skulle betale købesummen afdragsvis. Han undersøgte ikke ind- tjeningsmulighederne i kiosken; men han kendte andre vietnamesere; der tjente godt ved at Være selvstændige. Han havde alene spurgt til udgifter til el, vand og husleje; Omsætnin- gen i kiosken var baseret på spilleautomatere og Lotto. Han var alene i kiosken: Da han købte kiosken; overtog han også revisor; men efter 6 måneder ville revisoren dog ikke fortsætte samarbejdet; da han var for dårlig til dansk. har supplerende forklaret; at en spilleautomat koster omkring 30.000 35.000 kr. med tillæg af moms. Derudover opsætter Elite Gaming stole, vekselautomater og andre nødvendige ting Der bliver løbende udskiftet automater på spillestederne. Elite Gaming har en teknisk afdeling der vedligeholder automaterne; 0g virksomheden foretager også tømning og afregning til Skat med 41 % af automaternes overskud. Det resterende beløb deles mellem Elite Gaming og spillestedet, dog således at Elite Gaming maksimalt kan få 3.000 kr. pr. automat. tjente i mange tilfælde mere end 3.000 kr. pr. spillema- skine. Spillestedet skal stille lokaler og strøm til rådighed. Afgiften betales af Elite Ga- ming, og Elite Gaming hæfter også for denne afgift. Elite Gaming lægger også et deposi- tum på 85.000 kr. overfor Skat. For mange kiosker er det helt afgørende; at der er spilleau - tomater. kunne godt have indtrådt i den eksisterende aftale med den tidligere lejer, uden at der skete forlængelse af lejeperioden. Elite Gaming hører oftest først om et ejer- skifte på spillestederne; når de er aktuelle 1 forbindelse med salg blev der rettet en forespørgsel til Elite Gaming om man ville indgå en aftale på ændrede vilkår, men det var virksomheden ikke interesseret i. Arsagen til, at bindingsperiode var længere end to måneders lejefrihed. der fortalte; at kiosken blev overdraget til en ny indehaver. Udgangspunktet var; at skulle overtage den eksisterende kontrakt, men ville gerne have lejefrihed to måneder. Det er for- mentlig der har foreslået, at der skulle være 2 måneders lejefrihed. spurgte ikke om indholdet af kontrakten; og vidnet gik ud fra; at 0g havde drøftet det. Han mener ikke; at læste aftalen i detaljer. Vidnet printede hele aftalen ud 0g overgav den til Han mener; at han gjorde opmærksom pà, at kontrakten var gældende i 4 år, da det hang sammen med 2 måneders lejefrihed. Mødet varede '2 1 time. Baggrunden for, at lejeperioden blev forlænget fra 3 til 4 år; var; at den tidligere lejer også havde fået 2 mane- ders lejefrihed; 0g han havde kun haft lejemålet kort tid. Både ved forhandlingere om kontrakten 0g hans senere kontakt med har 'dialogen været på dansk; 0g der har ikke været sprogproblemer. Proccdurc Partere har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Elite Gaming A S har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende; at det under alle omstændigheder var kendeligt for at han som minimum havde en forplig- telse til at betale en leje svarende til den; som skal herefter erstatte Elite Gaming A/S' tab for den resterende lejeperiode på 30 måneder. Landsrettens bcgrundelse og rcsultat Med overtagelsesdag den 6. august 2007 købte [overdragelsesaftalen var det anført som en betingelse; at kunne ind- træde i den indgåede aftale med Elite Gaming A S enten i overensstemmelse med de gæ]- dende vilkår eller vilkår som kunne forhandle sig frem til. De gældende vilkår svarede til en resterende lejeperiode pa ca. 30 maneder; 1 forbindelse med overdragelsen underskrev en ny kontrakt med Elite Ga- ming A/S. Efter det foreliggende tiltrædes det; at der ikke er grundlag for at antage; at afta - Jen ikke er vedtaget mellem parterne. Af kontraktens pkt. 6 a fremgår; at aftalen er 'gældende i 48 måneder fra aftalens indgåelse 0g at aftalen herefter fortsætter med et 'opsigelsesvarsel på 12 måneder. Indholdet af denne bestemmelse firemtræder klart og enkelt; 0g der er således ikke grundlag for ved en for- tolkning at nå frem til, at kan opsige aftalen før efter 48 måneder. I den for- bindelse får det således ikke afgørende betydning; at der er tale om en langvarig forpligtel - se udfærdiget som et standardvilkår i en kontrakt udarbejdet af Elite Gaming A/S. Det lægges efter forklaringere afgivet af ~ til grund, at det aftalte vilkår om to måneders lejefrihed til havde sammenhæng med den udvidede kontraktsperiode på 4 år, Bindingsperioden var gældende for begge parter. Heref- ter 0g efter en samlet vurdering af sagens øvrige oplysninger er der; uanset at aftalen ikke blev gennemgået for inden underskrift, ikke grundlag for at tilsidesætte opsigelsesvilkåret i aftalen medfør af aftalelovens 36. har således misligholdt kontrakten. Herefter; og da der ikke er indsigelser mod det opgjorte erstatningsbeløb, tager landsretten Elite Gaming A/S' principale pastand til følge. Efter sagens udfald sammenholdt med parteres påstande skal betale sags- omkostninger for byretten til Elite Gaming A/S med 60.060 kr., og statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten til Elite Gaming A/S med 53.860 kr. Beløbet for byretten omfatter 40.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 20.060 kr. til retsafgift. Beløbet for Iandsretten omfatter 40.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 13.860 kr. til retsafgift. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er eksklusiv moms . Landsretten har ved fastsættelsen af omkostningsbeløbene lagt vægt på sagens økonomiske værdi 0g dens om - fang Ihi kendes for_Let: skal til Elite Gaming A/S betale 822.616,10 kr, med tillæg af procesrenter af 580.660,10 kr. fira den 8. januar 2010 og af 241.956 kr. fra den 14. december 2010. skal betale sagens omkostninger for byretten til Elite Gaming A/S med 60.060 kr. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Jandsretten til Elite Gaming A/S med 53.860 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a Henrik Twilhøj

afsagt den 22 maj 2012 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommeme Henrik Twilhøj, Stig Glent-Madsen og Jan Tino Knudsen (kst.)) i ankesag VL. B 1339 11 Elite Gaming A/S (advokat Poul Jagd Mogensen, Hellerup) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat Lis Daugaard, Fredericia) Retten i Århus har den 29. april 2011 afsagt dom 1. instans (rettens nr. BS 7-44 2010). Påstandc For landsretten har appellanten; Elite Gaming A/S , gentaget sin påstand for byretten. Elite Gaming A/S har endvidere nedlagt en subsidiær påstand om, at indstævnte, <anonym>Part A</anonym> skal betale 445.509 kr. med tillæg af procesrenter fra 8. januar 2010. Den subsidiære påstand er opgjort til det beløb; som Elite Gaming A/S ville være berettiget til, hvis den tidligere lejer af spillemaskinerne; <anonym>Person (P)</anonym> var forpligtet til at betale ifølge den med ham indgåede aftale <anonym>Part A</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Part A</anonym> har ikke bestridt de tabsopgørelser; der ligger til grund for Elite Gaming AJS' principale 0g subsidiære påstande <anonym>Part A</anonym> har haft fri proces for landsretten. Supplerende sagsfremstilling For landsretten er der fremlagt lejeaftale mellem Spil 0 Rama A/S (nu Elite Gaming A/S) og den tidligere indehaver af <anonym>Kiosken</anonym> <anonym>P</anonym> Af lejeaftalens $ 6 fremgår; at lejer får de første 2 måneders spilleindtægter efter afiegning af afgif. Af $ 7 fiemgår; at aftalen er bindende fra den 12 oktober 2006, og at den er gældende i J6 måneder fra op- stilling hvorefter aftalen fortsætter med et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Der er endvidere firemlagt aftale om virksomhedsoverdragelse mellem <anonym>P</anonym> 0g <anonym>Part A</anonym> Af aflalen fremgår; at genstanden for overdragelse er en kiosk og spille- forretning fra lejede lokaler under navnet <anonym>Kıosken</anonym> Fredericia; Overtagelsesdagen er den 6. august 2007. Af aftalens $ 11 fremgår; at virksomhedsoverdragelsen er betinget af; at <anonym>Part A</anonym> kan indtræde i den indgåede aftale med Elite Gaming A/S enten over- ensstemmelse med de nuværende vilkär, eller vilkar som han kan forhandle sig til. Forklaringer <anonym>Part A</anonym> <anonym>Vıdne 1</anonym> 0g <anonym>vIane 2 (V2)</anonym> har afgivet supplerende forklaring for landsretten. <anonym>Part A</anonym> har 'supplerende forklaret; at han først så virksomhedsoverdragelsesaftalen den 1. august 2007. <anonym>P</anonym> og han drøftede ikke spilleautomateme, og <anonym>P</anonym> forklarede ikke noget om, at det var vigtigt; at der blev indgået aftale med Elite Gaming Den 6. august 2007 ringede <anonym>P</anonym> 0g sagde, at <anonym>V2</anonym> kom. Det var første gang han kom i kontakt med Elite Gaming: <anonym>V2</anonym> spurgte; om det var ham, der ønskede at købe forretningen <anonym>V2</anonym> gav ham et stykke papir 0g sagde, at han skulle skrive under, hvis han ønskede at samarbejde. <anonym>V2</anonym> forklarede; at der var tale om en samarbejdsaftale, men han sagde ikke, hvad kontrakten indeholdt. Han spurgte <anonym>V2</anonym> om papiret var vigtigt; men <anonym>V2</anonym> tilkendegav; at det ikke var betydningsfuldt. <anonym>V2</anonym> sagde, at han ikke skulle betale leje af spilleautomaterne de første to måneder; hvilket gav ham mulighed for at betale købesummen for kiosken. Det var <anonym>P</anonym> der havde forhandlet dette vilkår. Han kan ikke forstå indholdet af kontrakten; da han har en begrænset skolegang Når han fik breve fra leverandører eller myndigheder; fik han venner til at oversætte indholdet for ham. Han kendte ikke noget til <anonym>P's</anonym> aftalevilkår med Elite Gaming <anonym>Kiosken</anonym> fik besøg af Skat; men det var <anonym>V2</anonym> der styrede samtalen. Først ankom Skats medarbejder, og senere kom <anonym>V2</anonym> <anonym>V2</anonym> 0g han drøftede efterfølgende ændringer af indretningen af butikken. Han valgte at sælge kiosken; da han fik en opkræv- ning fra Skat på mere end 300.000 kr;, og han havde allerede et stort underskud på kasse - kreditten. Endvidere fik han en stor regning fra Elite Gaming. Han havde ikke mulighed for at fortsætte; og han solgte derfor forretningen for 50.000 kr. [ forbindelse med salget af kiosken gav han den nye ejer <anonym>V2 S</anonym> telefonnummer; så de selv kunne aftale nærmere. Par- terne kunne imidlertid ikke blive enige. I forbindelse med salget fortalte han køberen om indtjeningen ved spilleautomaterne. Han kendte imidlertid ikke vilkåret om den lange bin- dingsperiode for leje af spilleautomaterne; Hvis han havde kendt dette vilkår; ville han have indgivet konkursbegæring. Når <anonym>V2</anonym> kom forretningen talte de dansk sammen det omfang; han kunne. Før han købte <anonym>Kıosken</anonym> var han slagteriarbejder; og han tjente 18.000 kr, pr. måned efiter skat. Han havde ikke tidligere erfaringer med at være selvstæn - dig erhvervsdrivende. Da han købte kiosken; havde han ingen penge og der blev derfor indgået aftale om; at han skulle betale købesummen afdragsvis. Han undersøgte ikke ind- tjeningsmulighederne i kiosken; men han kendte andre vietnamesere; der tjente godt ved at Være selvstændige. Han havde alene spurgt til udgifter til el, vand og husleje; Omsætnin- gen i kiosken var baseret på spilleautomatere og Lotto. Han var alene i kiosken: Da han købte kiosken; overtog han også <anonym>P's</anonym> revisor; men efter 6 måneder ville revisoren dog ikke fortsætte samarbejdet; da han var for dårlig til dansk. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at en spilleautomat koster omkring 30.000 35.000 kr. med tillæg af moms. Derudover opsætter Elite Gaming stole, vekselautomater og andre nødvendige ting Der bliver løbende udskiftet automater på spillestederne. Elite Gaming har en teknisk afdeling der vedligeholder automaterne; 0g virksomheden foretager også tømning og afregning til Skat med 41 % af automaternes overskud. Det resterende beløb deles mellem Elite Gaming og spillestedet, dog således at Elite Gaming maksimalt kan få 3.000 kr. pr. automat. <anonym>Kiosken</anonym> tjente i mange tilfælde mere end 3.000 kr. pr. spillema- skine. Spillestedet skal stille lokaler og strøm til rådighed. Afgiften betales af Elite Ga- ming, og Elite Gaming hæfter også for denne afgift. Elite Gaming lægger også et deposi- tum på 85.000 kr. overfor Skat. For mange kiosker er det helt afgørende; at der er spilleau - tomater. kunne godt have indtrådt i den eksisterende aftale med den tidligere lejer, uden at der skete forlængelse af lejeperioden. Elite Gaming hører oftest først om et ejer- skifte på spillestederne; når de er aktuelle 1 forbindelse med <anonym>S</anonym> salg blev der rettet en forespørgsel til Elite Gaming om man ville indgå en aftale på ændrede vilkår, men det var virksomheden ikke interesseret i. Arsagen til, at <anonym>S</anonym> bindingsperiode var længere end <anonym>P's</anonym> var; at man for nylig havde givet <anonym>P</anonym> to måneders lejefrihed. <anonym>V2</anonym> har 'supplerende forklaret; at han blev kontaktet af <anonym>P</anonym> der fortalte; at kiosken blev overdraget til en ny indehaver. Udgangspunktet var; at skulle overtage den eksisterende kontrakt, men ville gerne have lejefrihed to måneder. Det er for- mentlig <anonym>P</anonym> der har foreslået, at der skulle være 2 måneders lejefrihed. spurgte ikke om indholdet af kontrakten; og vidnet gik ud fra; at <anonym>P</anonym> 0g havde drøftet det. Han mener ikke; at læste aftalen i detaljer. Vidnet printede hele aftalen ud 0g overgav den til Han mener; at han gjorde opmærksom pà, at kontrakten var gældende i 4 år, da det hang sammen med 2 måneders lejefrihed. Mødet varede '2 1 time. Baggrunden for, at lejeperioden blev forlænget fra 3 til 4 år; var; at den tidligere lejer også havde fået 2 mane- ders lejefrihed; 0g han havde kun haft lejemålet kort tid. Både ved forhandlingere om kontrakten 0g hans senere kontakt med har 'dialogen været på dansk; 0g der har ikke været sprogproblemer. Proccdurc Partere har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Elite Gaming A S har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende; at det under alle omstændigheder var kendeligt for <anonym>Part A</anonym> at han som minimum havde en forplig- telse til at betale en leje svarende til den; som <anonym>P</anonym> havde. <anonym>Part A</anonym> skal herefter erstatte Elite Gaming A/S' tab for den resterende lejeperiode på 30 måneder. Landsrettens bcgrundelse og rcsultat Med overtagelsesdag den 6. august 2007 købte <anonym>Part A</anonym> <anonym>Kıosken</anonym> af <anonym>P</anonym> [overdragelsesaftalen var det anført som en betingelse; at <anonym>Part A</anonym> kunne ind- træde i den indgåede aftale med Elite Gaming A S enten i overensstemmelse med de gæ]- dende vilkår eller vilkår som <anonym>Part A</anonym> kunne forhandle sig frem til. De gældende vilkår svarede til en resterende lejeperiode pa ca. 30 maneder; 1 forbindelse med overdragelsen underskrev <anonym>Part A</anonym> en ny kontrakt med Elite Ga- ming A/S. Efter det foreliggende tiltrædes det; at der ikke er grundlag for at antage; at afta - Jen ikke er vedtaget mellem parterne. Af kontraktens pkt. 6 a fremgår; at aftalen er 'gældende i 48 måneder fra aftalens indgåelse 0g at aftalen herefter fortsætter med et 'opsigelsesvarsel på 12 måneder. Indholdet af denne bestemmelse firemtræder klart og enkelt; 0g der er således ikke grundlag for ved en for- tolkning at nå frem til, at <anonym>Part A</anonym> kan opsige aftalen før efter 48 måneder. I den for- bindelse får det således ikke afgørende betydning; at der er tale om en langvarig forpligtel - se udfærdiget som et standardvilkår i en kontrakt udarbejdet af Elite Gaming A/S. Det lægges efter forklaringere afgivet af ~ <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>V2</anonym> til grund, at det aftalte vilkår om to måneders lejefrihed til <anonym>Part A</anonym> havde sammenhæng med den udvidede kontraktsperiode på 4 år, Bindingsperioden var gældende for begge parter. Heref- ter 0g efter en samlet vurdering af sagens øvrige oplysninger er der; uanset at aftalen ikke blev gennemgået for <anonym>Part A</anonym> inden underskrift, ikke grundlag for at tilsidesætte opsigelsesvilkåret i aftalen medfør af aftalelovens 36. <anonym>Part A</anonym> har således misligholdt kontrakten. Herefter; og da der ikke er indsigelser mod det opgjorte erstatningsbeløb, tager landsretten Elite Gaming A/S' principale pastand til følge. Efter sagens udfald sammenholdt med parteres påstande skal <anonym>Part A</anonym> betale sags- omkostninger for byretten til Elite Gaming A/S med 60.060 kr., og statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten til Elite Gaming A/S med 53.860 kr. Beløbet for byretten omfatter 40.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 20.060 kr. til retsafgift. Beløbet for Iandsretten omfatter 40.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 13.860 kr. til retsafgift. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er eksklusiv moms . Landsretten har ved fastsættelsen af omkostningsbeløbene lagt vægt på sagens økonomiske værdi 0g dens om - fang Ihi kendes for_Let: <anonym>Part A</anonym> skal til Elite Gaming A/S betale 822.616,10 kr, med tillæg af procesrenter af 580.660,10 kr. fira den 8. januar 2010 og af 241.956 kr. fra den 14. december 2010. <anonym>Part A</anonym> skal betale sagens omkostninger for byretten til Elite Gaming A/S med 60.060 kr. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Jandsretten til Elite Gaming A/S med 53.860 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a Henrik Twilhøj

18

Sagen vedrører spørgsmålet om opgørelse og værdiansættelse af fællesbo.

Appelleret

Skiftesag

Retten i Hjørring

SKS-548/2011-HJO

Insolvensskifte

1. instans

100/21

Ægtefælleskifte;

RETTEN HJØRRING Udskrift af dombogen Den 20. december 2012 blev i sag nr. SKS SKIF-548/2011 mod afsagt DOM Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spøgsmål om opgørelse og værdiansættelse af parternes fællesbo. Begge parter har ffri proces. Sagsøgerens påstande er: Påstand 1: Boslod og udlæegstidspunkt: Principalt: Sagsøgte tilpligtes at betale et samlet boslod på kr. 2.095.790,59 til sagsøger i henhold til boopgørelse pr. skæringsdagen den 22. januar 2010, bilag 14 med tillæg af procesrente fra 31. december 2011 og til betaling sker. Subsidiært: Sagsøgtes tilpligtes at betale et samlet boslod pà kr. 1.227.864,44 til sagsøger i henhold til boopgørelse pr. 31. december 2011, bilag 15 med tillæg af procesrente fra en af retten fastsat dato til betaling sker. Mere subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at betale boslod til sagsøgeren med et beløb fastsat af retten med tillæg af procesrenten fra en af retten fastsat dato til betaling sker. Side2/14 Påstand 2:specificering ogværdiansættelse affællesciet: Principalt: Sagsøgte tilpligtes atanerkende, atfølgende aktiverskalindgåifællesboet medværdier ipunkt1-6fastsatafsyns-ogskønsmanden pr.23.november 2009ogpunkt7-9fastsatudfraårsrapporten pr.31.december 2009,i henholdtilboopgørelse pr.skæringsdagen den22.januar2010, bilag 14: 1.Beholdninger 1cr. 200.000,00 2.Maskiner 1cr. 1.250.000,00 3.Driftsinventar 1cr. 1.000.000,00 4.Besætning kr. 1.400.000,00 5.Betalingsrettigheder kr. 350.000,00 6.Mælkekvoter kr. 1.000.000,00 7.Tilgodehavender 1cr. 497.291,00 8.Værdipapirer 1cr. 0,00 9.IndlånNykredit 1cr. 0,00 Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes atanerkende, atfølgende aktiverskalindgåifællesboet medværdier ipunkt1-6fastsatafsyns-ogskønsmanden pr.12.oktober 2011ogpunkt7-9fastsatudfraårsrapporten pr.31.december 2011,i henhold tilboopgørelse pr.31.december2011, bilag15: I.Beholdninger 1cr. 200.000,00 2.Maskiner 1cr. 1.250.000,00 3.Driftsinventar kr. 1.000.000,00 4.Besætning kr. 1.400.000,00 5.Betalingsrettigheder 1cr. 250.000,00 Side3/14 6.Mælkekvoter kr. 1.000.000,00 7.Tilgodehavender kr. 417.961,00 8.Værdipapirer kr. 232.378,00 9.IndlånNykredit kr. 7.174,00 Påstand 3:værdiansættelse afbilerne: [Forligt] Påstand 4:Prioritetsgælden påsærejeejendommene: Principalt: Sagsøgte tilpligtes atanerkende, atprioritetsgælden pr.31.december 2009 påkr.20.822.718,00 skalfratrældces fuldtudisærejeejendommene, somer værdiansat pr.23.november 2009tilkr.22.800.000,00 ihenholdtil boopgørelse pr.skæringsdagen den22.januar2010,bilag14. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes atanerkende, atprioritetsgælden pr.31.december 2011 påkr.21.283.363,00 skalfratrækkes fuldtudisærejeejendommene, værdiansat pr.12.oktober2011 tilkr.19.900.000,00, hvorefter det overskydende beløb,kr.1.383.363,00, skalfradrages ifællesejet ihenhold tilboopgørelse pr.31.december 2011, bilag 15. Påstand 5:kursfastsættelse aflatent skat påsærejeciendommene: Principalt: Sagsøgte tilpligtes atanerkende, atlatentskatpåsærejeejendommene beregnes udfraavancen i2010,ogmedregnes tilkurs30,samtfratrækkes fuldtudisærejeejendommene ihenhold tilboopgørelse pr.skæringsdagen den22.januar2010,bilag14. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes atanerkende, atdenlatenteskatpåejendommen beregnes udfraopgørelsen afavancen i2011ogmedregnes tilkurs30samtsåvidt muligtfratrækkes isærejeejendommene, hvorefter detoverskydende beløb, skalfradrages ifællesejet ihenhold tilboopgørelse pr.31.december 2011, bilag15.. Meresubsidiært: Side4/14 Sagsøgte tilpligtes atanerkende, at denlatenteskatpåejendommen skal medregnes tilen,efter Rettens skøn,fastsatkurslavereend65,98,som påståetafsagsøgte ogsåvidtmuligtfratrækkes isærejeejendommene, hvorefter eteventuelt overskydende beløb,fradrages ifællesejet. Sagsøgtes påstande er: Påstand 1—boslodogudlæ2stidspunkt: Principalt: Frifindelse ihenhold tilboopgørelse opgjortpr.31.12.2011, jf bilagA. Subsidiært: Frifindelse modbetalingafetoSrettenfastsatmindrebeløb medtillægafprocesrenter frarettensafgørelse. Påstand2—specificering ogværdiansættelse affællesejet: Frifindelse. Påstand 3—værdiansættelse afbilerne [Forligt] Påstand4—prioritetsælden påsæreje-ejendommene: Overfordennedlagte principale ogsubsidiære påstand nedlægges påstand omfrifindelse. Sagsøger tilpligtes atanerkende, atdensamlede gældpå erhvervsvirksomheden består delsafprioritetsgæld, dels anden gæld,som bestårafdelsleverandørgæld, delsandengældbestående afbankgæld og kassekredit, negativmarkedsværdi afrenterogvaluta-swap-forretning, momsm.m.,hvorforsagsøger tilpligtes atanerkende, at sagsøgte er berettiget tilatfratrække andelafandengældifællesejeaktiverne medkr. 261.651,00, mensdetresterende beløbskalfratrækkes isærejeaktiverne. Påstand 5—kursfastsættelsen pålatentskatafsæreje-ejendommene: Overfordeafsagsøger nedlagtepåstande påståsfrifindelse. Sagsøger tilpligtes atanerkende, atdenlatenteskatpåejendommen beregnes udfraopgørelsen afavancenpåtidspunktet forsagsøgtes udtagelse afhelelandbrugsvirksomheden ogmedregnes tilkurs65,98ogfratrækkes i virksomhedsaktiverne, hvorefter detoverskydende beløbskal fradrages i fællesejet. Subsidiært: Sagsøger tilpligtes at anerkende; at den latente skat på virksomheden skal medregnes til en efter rettens skøn fastsat lavere kurs end 65,98 men højere end kurs 30. Oplysningerne sagen Parterne etablerede fælles samliv i 1999. Parret har sammen to fællesbøm; født henholdsvis 2005. Der blev forud for ægteskabets indgåelse oprettet ægtepagt der er underskrevet af parterne den 24. juni 2004. Af ægtepagten fremgår bl.a. følgende: 8 ] Den mig tilhørende ideelle halvpart af landbrugsejendommen og den mig tilhørende faste ejendom beliggende skal tilhøre mig som mit skilsmissesæreje, og derfor ikke deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Indtægterne af særejet; samt hvad der træder 1 stedet for særejet skal også være skilsmissesæreje. 8 2 Alt hvad vi i øvrigt indfører i ægteskabet bortset fia det i $ 1 anførte, skal være omfattet af det sædvanlige formuefællesskab, der 1 øvtigt skal være gældende 1 ægteskabet. Dette gælder også hvad vi hver især erhverver os under ægteskabet: ()" Parterne indgik herefter ægteskab den 31.juli 2004. I forbindelse med erhvervelse af den anden halvdel af moderens landbrugsejendomme, beliggende blev der den 23. januar 2007 oprettet endnu en ægtepagt. Af denne ægtepagt fremgår bl.a. følgende: "[Parterne], opretter herved nærværende ægtepagt i anledning af, at jeg 1 henhold til aftale af 23. januar 2007 overtager halvparten af min mors landbrugsejendomme beliggende matrikuleret således Matrnr 0g matrikuleret som med overtagelsesdag den 1.januar 2007, saledes at jeg herefter er eneejer af disse landbrugsejendomme. $ 1 Vi har den 23. juni 2004 oprettet ægtepagt tinglyst 29. juni 2004 Om skilsmissesæreje for så vidt angår den ideelle halvpart af ovennævnte landbrugsejendom; som jeg var ejer af, da vi blev gift den 31.juli 2004 samt ejendommen beliggende Ægtepagten tinglyst 29. juni 2004 skal fortsat være gældende i dens ord og punkter. 2 Ved nærværende ægtepagt bestemmer vi, at den ideelle halvpart af landbrugsejndommen latrn m.fl. beliggende nu overtager efter min mor ligeledes skal være mit skilsmissesæreje. Indtægterne heraf samt hvad der måtte træde 1 stedet skal ligeledes være mit, skilsmissesæreje. 8 3 Det er pt. alene der har en pensionsordning gennem sin arbejdsgiver. Denne ordning skal være hendes skilsmissesæreje 1 tilfælde af separation eller skilsmisse ligesom øvrige pensionsordninger senere opretter, skal være hendes skilsmissesæreje. Evt. pensionsordninger; der oprettes af skal være fælleseje i tilfælde af separation eller skilsmisse. 8 4 Alt hvad vi i øvrigt ejer og erhverver under ægteskabet skal være almindeligt fælleseje Indtægter af fællesejet og hvad der træder i stedet for fællesejet skal ligeledes være fælleseje. ()" Ægtepagteme er tinglyst personbogen. [ februar 2009 ophævede parteme samlivet; idet sagsøgeren fraflyttede den fælles bolig: Forklaringer har forklaret; at hun fortsat er ansat ved Forsvaret; idet hun dog for tiden er pà barselsorlov. Under samlivet med Part A troede hun; at hun var orienteret om deres økonomi; men det har vist sig ikke at være tilfældet. Hun havde ikke egen lønkonto eller andre konti. Hendes løn gik ind pà driftskonto; som hun havde dankort til. Dette har hun først senere fundet ud af. Hun var ikke repræsenteret ved advokat i forbindelse med udfærdigelse af ægtepagtere. Ægtepagteme blev læst op på møde hos advokaten; Hun har vedstàet sig forklaringerne til retsbog af 14. januar 2010 (bilag 4) og 15. november 2010 (bilag 5), hvor hun har forklaret; at hun regnede med, at det var virksomheden som sådan; der var særeje forPart A ikke kun ejendommene. Hun har troet så mange ting om disse ægtepagtel deres formueordning, men det er aldrig blevet penslet ud for hende, hvad der var særeje forPart A Hun husker ikke, hvem det var, der sagde, at hvis hun skulle skilles fraPart A , ville hun få en pose penge. Baggrunden for oprettelse af særejet var, at hun skulle beskyttes, hvis landbruget gik ned. Hun troede måske, at stuehuset var fælleseje, da de jo havde været fælles om istandsættelsesarbejdet: Hverken før eller efter bruddet fraPartA blev hun orienpteret om økonomien i landbruget. PanfA fik et dårligt ben efter at være blevet sparket af en ko. Han var syg længe efter uheldet. 0g han blev gift. Forud herfor havde og han været til en række møder med advokat 1 forbindelse med overdragelsen af landbruget fra hans forældre til ham. De brugte advokat Lars Salling, for han var tilknyttet LandboNord, som rädgav i forbindelse hermed. Ægtepagten havde hele tiden været forudsætningen for at han kunne overtage landbruget pà favorable vilkår fra forældrene. Det var "hele skidtet" der skulle være særeje; for det var det, han købte. Den anden ægtepagt blcv indgået 1 forbindelse med hans overtagelse af den anden halvdel af landbruget. Også her var og han til en masse møder i forbindelse med overdragelsen. De brugte advokat Halkier; fordi hans forældre havde brugt ham gennem årene. Selve ejendomshandlen stod LandboNord for i begge omgange. Han investerede i malkerobot i 2006. Dette var en direkte følge af, at han kort efter giftermålet i 2004 blev sparket ned af en ko, hvorved han brækkede benet. Benet ville ikke hele op, 0g han kunne ikke passe dyrene, hvorfor det kom på tale at sælge besætningen. Det endte så i stedet med indkøb af malkerobot; der var en investering på over en million kr. Indkøbet blev finansieret via realkredit. I 1995 brækkede han ryggen; sà han kan ikke strække og bukke. Pà grund af helbredet er det nødvendigt for ham; at have en ansat medhjælper selvom bedriftens størrelse egentlig ikke er stor nok til det Han ved ikke, om han kan fortsætte til han er 55 år. Han har opkøbt malkekvoter ad flere omgange. Disse opkøb er blevet finansieret over kassekredit og efterfølgende realkredit. Mellemregningen med forældrene er ikke et tilgodehavende, som forældrene skal betale til ham. Han er blevet forklaret; at hvis forældrene lever længe nok, vil mellemregningen forsvinde. [ tidernes morgen havde han kun driftskontoen: Da var det en 0 '18-25 konto"_ Denne konto har aldrig været erhvervsrelateret. Det var denne konto; som havde Dankort til. I forbindelse med samlivsophævelsen gik kontoen 1 nul, sà der er ikke et mellemværende mellem og ham. Under samlivet med er der ikke gået penge fra denne konto over på landbrugsbedriften. Han har ikke hafi indtægt fra andet end landbruget. Bodelingsaftalen af 14. marts 2009 udfærdigede han i fællesskab med advokat; Anette Brinkmann. Der stär ikke noget om landbruget i bodelingsaftalen de vidste nemlig begge; at landbruget var hans særeje, der ikke skulle deles. flyttede ind i sommeren 2009 og fraflyttede sidste år. Økonomien i landbruget er meget dårlig. Han har kørt med underskud stort set hele tiden:. 2012 bliver et rigtigt dårligt àr grundet lave mælkepriser og høje foderpriser. Han kan ikke sælge landbruget; for en eventuel køber vil heller ikke kunne få økonomien til at hænge sammen. Kassekreditten kører med bevilget overtræk. Hans bedsteforældre har ikke været ejere af gården; og han går ikke ud fira, at hans børn ønsker at overtage gården til sin tid. Dorcon har forklaret; at han er revisor hos LandboNord. Han har medvirket ved begge ejendomshandler. Prisfastsættelsen er sket som et generationsskifte ud fra regnskabsmæssige værdier: Der er stramme regler for generationsskifter. Mellemregningen med forældre er opstået ved, at Part Aforud for overtagelsen af den sidste halvdel af ejendommen drev landbruget som et_VIS med forældrene. Dette IJS skulle opløses 1 forbindelse med overtagelse af den sidste del af landbruget. Det økonomiske opgør efter I' S'et kunne imidlertid først ske længe efter ejendomsoverdragelsen; og hermed opstår mellemregningen. De kendte først tallet på et tidspunkt sidste halvdel af 2007. Men det var uden betydning; for de var enige om prisen pà landbruget. Det er meningen; at mellemregningen skal udlignes ved, at Par A eftergiver den som gave til forældrene . Dette har imidlertid ikke kunnet lade sig gøre, eftersom der har været underskud i alle àr. Bankerne vil nok synes; at det ser mærkeligt ud, hvis Part A giver gave; 0g samtidig kører med underskud. Mellemregningen ændrer sig derved at det sker, at Part betaler en regning for forældrene eller omvendt. Hvis Part A fik overskud ville han kunne nedskrive mellemregningen ved at give gave til forældrene. Det har aldrig været meningen; at forældrene skulle betale dette tilgodehavende til Part A Der har i sagen været udmeldt skønsmand, der har afgivet vurderinger af 23. november 2009, 12. oktober 2011 og 27.juni 2012. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres nedenfor gengivne påstandsdokumenter; har til støtte for sine påstande anført følgende i påstandsdokument af 13. november 2012: "Vcdrorendc påstand 1:_ Boslod og udlægstidspunkt: Principalt: a5 landbruget er udtaget af sagsøgte pr. 22. januar 2010, idet: a4 og at der ikke mellem partemne har været tvivl om;, at sagsøgte skulle fortsætte driften af landbruget efter samlivsophævelsen og skilsmissen; at sagsøgte på intet tidspunkt har erklæret; at han ikke har opfattet landbruget som udtaget af ham, at sagsøgte i enhver henseende har drevet landbruget som er en slægtsgård, og altid har haft til hensigt at forsætte driften; idet et salg aldrig har været på tale. Subsidiært; at aktiverne er udlagt til sagsøgte pr. 31. december 2011 til værdien pr. dette tidspunkt Mere subsidiært: at aktiverne er udlagt til sagsøgte på et af retten fastsat tidspunkt. Vedrørende rentec: at boslodskravet skal forrentes med procesrenten fra udlægstidspunktet. Vcdrørendc påstand 2: Specificering og værdiansættelse af fællesejct: at de to ægtepagter alene opretter særeje for de specifikke ejendomme; der er fremhævet ved matr.nr. og at alt derudover er fælleseje, undtagen sagsøgers pensioner, at specifikationskravet til særeje ikke er opfyldt i forhold til driftsmidler; besætning mv. 1 at gyldighedsbetingelsen for oprettelse af særeje er tinglysning i Personbogen; jf. Retsvirkningslovens $ 37, at særejet ikke kan udstrækkes udover det der specifikt er angivet; hverken via aftale; via stiltiende accept eller på anden vis; at det bestrides, at sagsøgers eventuelle opfattelse eller udtalelser har betydning for rækkeviden af ægtepagtemne; at erhvervsvirksomheden ikke er gjort til særeje via angivelse af cvr.nr. samt henvisning til åbningsstatus eller årsregnskab; samt at driftstilbehør; beholdning; mælkekvoter mv. ej heller er særskilt specificeret som er en gyldighedsbetingelse; jf. blandt andet afgørelsen U.2000.2091VLK. Vedrørende tilgodehavendec: at sagsøgte ikke til skade for sagsøgeren kan opgive et tilgodehavende, og at tilgodehavende mod som er sagsøgtes forældre er anført i årsrapporten 2009-2011, som er reviewet af LandboNord uden at dette gav anledning til bemærkninger; og dermed mä anses for at være et reelt tilgodehavende; som skal indgå i boopgørelsen: Vedrørendc påstand 3; Værdiansættclsc af bilerne: [Forligt]. Yedrørcnde påstand 4: Prioritetsgælden på_særeicejendommenc: @t prioritetsgælden med pant i ejendommene skal fratrækkes fuldt ud i særejeejendommene; og den overskydende gæld skal fiadrages i fællesejet idet prioritetsgælden knytter sig til særejeaktivet ejendommene, at det er gælden pr. udlægsdagen den 22. januar 2010, der skal fratrækkes; idet landbrugsvirksomheden er udlagt til sagsøgte pr. Side11/14 dennedato,subsidiært pr.31.december 2011,og detbevismæssigt måkommesagsøgte tilskade,atægtepagten ikke nærmere harspecificeret særejetudovermatrikelnumre, atdetersagsøgtes bevisbyrde, atgodtgøre, atgæld,derknyttersigtil landbmgsejendommene skalfratrækkes ifællesejet, idet udgangspunktet er,atgæld,derrelaterersigtilsærejefuldtudskal fratrækkes isærejet, atdefinition ogafgrænsning afetpantihenhold tiltinglysningslovens reglerikkekanudstrækkes tilatværegældende irelationtil afgrænsning afsæreje,hvorselvespecifikationen iægtepagten og efterfølgende tinglysning erafgørende for,hvadderersæreje. Vedrørende påstand 5:Kursfastsættelsc aflatentskatnå særejeejendommene: latentskateretpassiv,derpåhvilersærejeejendommene ogderfor,så vidtmuligt,skalfradrages isærejeejendommene, atkursfastsættelsen skalskemedudgangspunkt iden rentesats, som det måantages,atsagsøgte villeskullebetaleforatoptageettilsvarende lånibanken, atdenne“estimerede” udlånsrente, må anses atværehøjereend2%,og eftersagsøgers opfattelse kanfastsættes til4%.Somdokumentation er dersom bilag 17fremlagt DanskErhvervs status påudvalgtenøgletal —august2012.Derhenvises tilside5,somerenoversigtover pengeinstitutternes gennemsnitlige udlånsrenter, derviseratde personligt ejedevirksomheder i1.kvartal2012betalteenrentepå 7,2%, atdetikke erdokumenteret, atsagsøgteharfåetenarbejdsskade, hvorfor hanmåantagesatkunne arbejde længereendtildet55.år, atsagsøgte rentfaktiskhardrevetlandbruget alenesiden samlivsophævelsen uden problemer, atsagsøgte kuner34år,ogmå antages atkunnearbejdelængeendnu, atejendomsavancen, somudløserden latente skatblivermindremed årene i medfør af regleme i Ejendomsavancebeskatningsloven; at der er tale om en slægtsgård, der vil kunne overdrages med skattemæssig succession således at der ikke udløses skat ved overdragelsen at sagsøgte har overtaget gården fra sine forældre med succession; 0g har mulighed for selv at overdrage til sine sønner pà tilsvarende vis; at praksis på området viser; at passiveringsprocenten vedrørende ejendomsskat på landbrug sættes langt lavere end den af sagsøgte påståede kurs .' tt har til støtte for sin påstand anført følgende i påstandsdokument af 14. november 2012: "Påstand 1 ~ boslod og udlægstidspunkt: at landbrugsvirksomheden først udlægges sagsøgte i forbindelse med skiftes afslutning, at aktiverne ikke er udlagt til sagsøgte pr. 22. januar 2010, og at opgørelsen i bilag 14 er forkert; aktiverne ikke er udlagt til sagsøgte pr. 31. december 2010, 0g at fordelingen af aktiverne på fælleseje særeje er forkert; at et evt boslodskrav skal forrentes med procesrente fra skiftes slutning Påstand 2 ~ specificering og værdiansættelse af fællesejet: at ejendommen i matriklen er noteret som en landbrugsejendom 0g ogsà er pantsat som en landbrugsejendom; hvilket er ensbetydende med, at ejendommens pant omfatter samtlige ejendommens erhvervsmæssige aktiver; jf. tinglysningslovens $ 37. at det ikke er korrekt; at de i påstand 2 indeholdte aktiver skal indga i fællesejet; at sagsøgte ikke har opgivet noget tilgodehavende; at tilgodehavendet mod ikke er noget reelt tilgodehavende; idet det aldrig har eksisteret. Påstand 3 - værdiansættelse af bileme: [Forligt] Påstand 4 - prioritetsgælden på særeje-ejendommene: at den samlede gæld på landbrugsvirksomheden skal firatrækkes på bileme 0g 1 øvrigt på samtlige landbrugsvirksomhedens Side13/14 erhvervsaktiver, -atdetikkeerkorrektatfratrækkeprioritetsgældenfuldtudpåde fasteejendomme, -atdetergældenpr.skiftetsafslutning,derskalfratrækkes,idet landbrugsvirksomhedenførstpådettetidspunktudlæggessagsøgte, -atsagsøgervedsinforklaringharerkendt,athunheletidenhar opfattetlandbrugsvirksomhedenidethelesomværendesæreje, -de2oprettedeægtepagtereroprettetmedhenblikpåatsikre sagsøgtesærejeoverheledenafhamdrevnevirksomhedincl. driftsmidlerm.m. -sagsøgervarbekendtmedformåletmedægtepagten,deltogi mødeaktivitetheromogidetidligereretsbøgerharforklaret,atden opfattelsesagsøgerhavdeafægtepagtenvarioverensstemmelsemed formåletmedægtepagten, -bestridelsenafomfangetafægtepagtenaleneerkonstrueretmed henblikpåførelseafdennesagiforbindelsemedparternes skilsmisseogistridmedsåvelforklaringersomformålmed ægtepagten, -ægtepagtenertilstrækkeligklar. Påstand5—kursfastsættelsenaflatentskatpåsærejeejendommene: -atlatentskateretpassivhidrørerfralandbrugsvirksomhedensom sådan,ogderforskalfradragesheri, -kursfastsættelsenskalskemedudgangspunktibilagL, -atdetfremlagtebilag17ikkedokumentererrenteniveauetpå udskudtskat, -atdeterdokumenteret,atsagsøgteharfåetenarbejdsskade,der bevirker,athanikkeantagesatkunnearbejdelængereendtildet55. ar, -atstørrelsenafejendomsavancensomudløserdenlatenteskat, afhængerafsalgspriser/vurderingspriseraflandbrugsvirksomheden, -atuansetderertaleomenslægtsgård,daviloverdragelsemed skattemæssigsuccessionalenekunnefindested,såfremtdetiøvrigt ermuligtatoverdrageejendommenunderdisseregler,hvilketikice ertilfældet, -atpassiveringsprocentenafhængerafalder,rentefodogmulighedfor atforbliveierhvervet, atdetikkeergodtgjort,atsagsøgteharmulighedforatforblivei erhvervet,hverkentilsitfyldte55.årellertilsit65.år, -atkonjekturforholdeneilandbrugetpt.ersåledes,at landbrugsvirksomhedenpånuværendetidspunktalenemåforventes atkunnerealiserestilenpris,derikkeoverstigerdensamledegæld. Rettensbegrundelseogafgørelse Ægtepagterneertinglystipersonbogenogdermedgyldige.jf. retsvirkningslovens§37.Ræklceviddenafdettinglystesærejemåfastlægges ved fortolkning Det kan ubestridt lægges til grund; at parterne frem til ægteskabets ophør har haft en fælles forståelse af, at særejet omfaltede landbrugsvirksomheden som sådan; Dg ikke kun ejendommene. Da ægtepagternes særejebestemmelse under bodelingen må fortolkes overensstemmelse med denne fælles forståelse, er det derfor landbrugsvirksomheden som sådan; der er særeje for sagsøgte, hvorfor sagsøgte i det hele frifindes . Begge parter har fri proces; hvorfor sagens omkostninger ophæves. Thi kendes for rct: Sagsøgte frifindes. Sagens omkostninger ophæves.

RETTEN HJØRRING Udskrift af dombogen Den 20. december 2012 blev i sag nr. SKS SKIF-548/2011 <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By2</anonym> afsagt DOM Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spøgsmål om opgørelse og værdiansættelse af parternes fællesbo. Begge parter har ffri proces. Sagsøgerens påstande er: Påstand 1: Boslod og udlæegstidspunkt: Principalt: Sagsøgte tilpligtes at betale et samlet boslod på kr. 2.095.790,59 til sagsøger i henhold til boopgørelse pr. skæringsdagen den 22. januar 2010, bilag 14 med tillæg af procesrente fra 31. december 2011 og til betaling sker. Subsidiært: Sagsøgtes tilpligtes at betale et samlet boslod pà kr. 1.227.864,44 til sagsøger i henhold til boopgørelse pr. 31. december 2011, bilag 15 med tillæg af procesrente fra en af retten fastsat dato til betaling sker. Mere subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at betale boslod til sagsøgeren med et beløb fastsat af retten med tillæg af procesrenten fra en af retten fastsat dato til betaling sker. Side2/14 Påstand 2:specificering ogværdiansættelse affællesciet: Principalt: Sagsøgte tilpligtes atanerkende, atfølgende aktiverskalindgåifællesboet medværdier ipunkt1-6fastsatafsyns-ogskønsmanden pr.23.november 2009ogpunkt7-9fastsatudfraårsrapporten pr.31.december 2009,i henholdtilboopgørelse pr.skæringsdagen den22.januar2010, bilag 14: 1.Beholdninger 1cr. 200.000,00 2.Maskiner 1cr. 1.250.000,00 3.Driftsinventar 1cr. 1.000.000,00 4.Besætning kr. 1.400.000,00 5.Betalingsrettigheder kr. 350.000,00 6.Mælkekvoter kr. 1.000.000,00 7.Tilgodehavender 1cr. 497.291,00 8.Værdipapirer 1cr. 0,00 9.IndlånNykredit 1cr. 0,00 Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes atanerkende, atfølgende aktiverskalindgåifællesboet medværdier ipunkt1-6fastsatafsyns-ogskønsmanden pr.12.oktober 2011ogpunkt7-9fastsatudfraårsrapporten pr.31.december 2011,i henhold tilboopgørelse pr.31.december2011, bilag15: I.Beholdninger 1cr. 200.000,00 2.Maskiner 1cr. 1.250.000,00 3.Driftsinventar kr. 1.000.000,00 4.Besætning kr. 1.400.000,00 5.Betalingsrettigheder 1cr. 250.000,00 Side3/14 6.Mælkekvoter kr. 1.000.000,00 7.Tilgodehavender kr. 417.961,00 8.Værdipapirer kr. 232.378,00 9.IndlånNykredit kr. 7.174,00 Påstand 3:værdiansættelse afbilerne: [Forligt] Påstand 4:Prioritetsgælden påsærejeejendommene: Principalt: Sagsøgte tilpligtes atanerkende, atprioritetsgælden pr.31.december 2009 påkr.20.822.718,00 skalfratrældces fuldtudisærejeejendommene, somer værdiansat pr.23.november 2009tilkr.22.800.000,00 ihenholdtil boopgørelse pr.skæringsdagen den22.januar2010,bilag14. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes atanerkende, atprioritetsgælden pr.31.december 2011 påkr.21.283.363,00 skalfratrækkes fuldtudisærejeejendommene, værdiansat pr.12.oktober2011 tilkr.19.900.000,00, hvorefter det overskydende beløb,kr.1.383.363,00, skalfradrages ifællesejet ihenhold tilboopgørelse pr.31.december 2011, bilag 15. Påstand 5:kursfastsættelse aflatent skat påsærejeciendommene: Principalt: Sagsøgte tilpligtes atanerkende, atlatentskatpåsærejeejendommene beregnes udfraavancen i2010,ogmedregnes tilkurs30,samtfratrækkes fuldtudisærejeejendommene ihenhold tilboopgørelse pr.skæringsdagen den22.januar2010,bilag14. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes atanerkende, atdenlatenteskatpåejendommen beregnes udfraopgørelsen afavancen i2011ogmedregnes tilkurs30samtsåvidt muligtfratrækkes isærejeejendommene, hvorefter detoverskydende beløb, skalfradrages ifællesejet ihenhold tilboopgørelse pr.31.december 2011, bilag15.. Meresubsidiært: Side4/14 Sagsøgte tilpligtes atanerkende, at denlatenteskatpåejendommen skal medregnes tilen,efter Rettens skøn,fastsatkurslavereend65,98,som påståetafsagsøgte ogsåvidtmuligtfratrækkes isærejeejendommene, hvorefter eteventuelt overskydende beløb,fradrages ifællesejet. Sagsøgtes påstande er: Påstand 1—boslodogudlæ2stidspunkt: Principalt: Frifindelse ihenhold tilboopgørelse opgjortpr.31.12.2011, jf bilagA. Subsidiært: Frifindelse modbetalingafetoSrettenfastsatmindrebeløb medtillægafprocesrenter frarettensafgørelse. Påstand2—specificering ogværdiansættelse affællesejet: Frifindelse. Påstand 3—værdiansættelse afbilerne [Forligt] Påstand4—prioritetsælden påsæreje-ejendommene: Overfordennedlagte principale ogsubsidiære påstand nedlægges påstand omfrifindelse. Sagsøger tilpligtes atanerkende, atdensamlede gældpå erhvervsvirksomheden består delsafprioritetsgæld, dels anden gæld,som bestårafdelsleverandørgæld, delsandengældbestående afbankgæld og kassekredit, negativmarkedsværdi afrenterogvaluta-swap-forretning, momsm.m.,hvorforsagsøger tilpligtes atanerkende, at sagsøgte er berettiget tilatfratrække andelafandengældifællesejeaktiverne medkr. 261.651,00, mensdetresterende beløbskalfratrækkes isærejeaktiverne. Påstand 5—kursfastsættelsen pålatentskatafsæreje-ejendommene: Overfordeafsagsøger nedlagtepåstande påståsfrifindelse. Sagsøger tilpligtes atanerkende, atdenlatenteskatpåejendommen beregnes udfraopgørelsen afavancenpåtidspunktet forsagsøgtes udtagelse afhelelandbrugsvirksomheden ogmedregnes tilkurs65,98ogfratrækkes i virksomhedsaktiverne, hvorefter detoverskydende beløbskal fradrages i fællesejet. Subsidiært: Sagsøger tilpligtes at anerkende; at den latente skat på virksomheden skal medregnes til en efter rettens skøn fastsat lavere kurs end 65,98 men højere end kurs 30. Oplysningerne sagen Parterne etablerede fælles samliv i 1999. Parret har sammen to fællesbøm; født henholdsvis <anonym>Dato 1</anonym> 2003 og <anonym>Dato 2</anonym> 2005. Der blev forud for ægteskabets indgåelse oprettet ægtepagt der er underskrevet af parterne den 24. juni 2004. Af ægtepagten fremgår bl.a. følgende: 8 ] Den mig <anonym>Part A</anonym> tilhørende ideelle halvpart af landbrugsejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> og den mig tilhørende faste ejendom beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> skal tilhøre mig som mit skilsmissesæreje, og derfor ikke deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Indtægterne af særejet; samt hvad der træder 1 stedet for særejet skal også være skilsmissesæreje. 8 2 Alt hvad vi i øvrigt indfører i ægteskabet bortset fia det i $ 1 anførte, skal være omfattet af det sædvanlige formuefællesskab, der 1 øvtigt skal være gældende 1 ægteskabet. Dette gælder også hvad vi hver især erhverver os under ægteskabet: ()" Parterne indgik herefter ægteskab den 31.juli 2004. I forbindelse med <anonym>Part A s</anonym> erhvervelse af den anden halvdel af moderens landbrugsejendomme, beliggende <anonym>Adresse 2 og 4</anonym> blev der den 23. januar 2007 oprettet endnu en ægtepagt. Af denne ægtepagt fremgår bl.a. følgende: "[Parterne], opretter herved nærværende ægtepagt i anledning af, at jeg <anonym>Part A</anonym> 1 henhold til aftale af 23. januar 2007 overtager halvparten af min mors landbrugsejendomme beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> matrikuleret således Matrnr <anonym>Matr.nr. 2</anonym> <anonym>Matr.nr. 3</anonym> <anonym>Matr.nr. 4</anonym> <anonym>Matr.nr. 5</anonym> 0g <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 2</anonym> matrikuleret som <anonym>Matr.nr. b</anonym> med overtagelsesdag den 1.januar 2007, saledes at jeg herefter er eneejer af disse landbrugsejendomme. $ 1 Vi har den 23. juni 2004 oprettet ægtepagt tinglyst 29. juni 2004 Om skilsmissesæreje for så vidt angår den ideelle halvpart af ovennævnte landbrugsejendom; som jeg var ejer af, da vi blev gift den 31.juli 2004 samt ejendommen beliggende <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>Matr.nr. 7</anonym> Ægtepagten tinglyst 29. juni 2004 skal fortsat være gældende i dens ord og punkter. 2 Ved nærværende ægtepagt bestemmer vi, at den ideelle halvpart af landbrugsejndommen <anonym>IvQUI U</anonym> latrn m.fl. beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 0</anonym> som jeg <anonym>Part A</anonym> nu overtager efter min mor ligeledes skal være mit skilsmissesæreje. Indtægterne heraf samt hvad der måtte træde 1 stedet skal ligeledes være mit, <anonym>Part A's</anonym> skilsmissesæreje. 8 3 Det er pt. alene <anonym>Part 1</anonym> der har en pensionsordning gennem sin arbejdsgiver. Denne ordning skal være hendes skilsmissesæreje 1 tilfælde af separation eller skilsmisse ligesom øvrige pensionsordninger <anonym>Part 1</anonym> senere opretter, skal være hendes skilsmissesæreje. Evt. pensionsordninger; der oprettes af <anonym>Part A</anonym> skal være fælleseje i tilfælde af separation eller skilsmisse. 8 4 Alt hvad vi i øvrigt ejer og erhverver under ægteskabet skal være almindeligt fælleseje Indtægter af fællesejet og hvad der træder i stedet for fællesejet skal ligeledes være fælleseje. ()" Ægtepagteme er tinglyst personbogen. [ februar 2009 ophævede parteme samlivet; idet sagsøgeren fraflyttede den fælles bolig: Forklaringer <anonym>Part 1</anonym> har forklaret; at hun fortsat er ansat ved Forsvaret; idet hun dog for tiden er pà barselsorlov. Under samlivet med Part A troede hun; at hun var orienteret om deres økonomi; men det har vist sig ikke at være tilfældet. Hun havde ikke egen lønkonto eller andre konti. Hendes løn gik ind pà <anonym>Part A's</anonym> driftskonto; som hun havde dankort til. Dette har hun først senere fundet ud af. Hun var ikke repræsenteret ved advokat i forbindelse med udfærdigelse af ægtepagtere. Ægtepagteme blev læst op på møde hos advokaten; Hun har vedstàet sig forklaringerne til retsbog af 14. januar 2010 (bilag 4) og 15. november 2010 (bilag 5), hvor hun har forklaret; at hun regnede med, at det var virksomheden som sådan; der var særeje forPart A ikke kun ejendommene. Hun har troet så mange ting om disse ægtepagtel deres formueordning, men det er aldrig blevet penslet ud for hende, hvad der var særeje forPart A Hun husker ikke, hvem det var, der sagde, at hvis hun skulle skilles fraPart A , ville hun få en pose penge. Baggrunden for oprettelse af særejet var, at hun skulle beskyttes, hvis landbruget gik ned. Hun troede måske, at stuehuset var fælleseje, da de jo havde været fælles om istandsættelsesarbejdet: Hverken før eller efter bruddet fraPartA blev hun orienpteret om økonomien i landbruget. PanfA fik et dårligt ben efter at være blevet sparket af en ko. Han var syg længe efter uheldet. <anonym>Part A</anonym> har forklaret, at den første ægtepagt blev indgået; før <anonym>Part 1</anonym> 0g han blev gift. Forud herfor havde <anonym>Part 1</anonym> og han været til en række møder med advokat 1 forbindelse med overdragelsen af landbruget fra hans forældre til ham. De brugte advokat Lars Salling, for han var tilknyttet LandboNord, som rädgav i forbindelse hermed. Ægtepagten havde hele tiden været forudsætningen for at han kunne overtage landbruget pà favorable vilkår fra forældrene. Det var "hele skidtet" der skulle være særeje; for det var det, han købte. Den anden ægtepagt blcv indgået 1 forbindelse med hans overtagelse af den anden halvdel af landbruget. Også her var <anonym>Part 1</anonym> og han til en masse møder i forbindelse med overdragelsen. De brugte advokat Halkier; fordi hans forældre havde brugt ham gennem årene. Selve ejendomshandlen stod LandboNord for i begge omgange. Han investerede i malkerobot i 2006. Dette var en direkte følge af, at han kort efter giftermålet i 2004 blev sparket ned af en ko, hvorved han brækkede benet. Benet ville ikke hele op, 0g han kunne ikke passe dyrene, hvorfor det kom på tale at sælge besætningen. Det endte så i stedet med indkøb af malkerobot; der var en investering på over en million kr. Indkøbet blev finansieret via realkredit. I 1995 brækkede han ryggen; sà han kan ikke strække og bukke. Pà grund af helbredet er det nødvendigt for ham; at have en ansat medhjælper selvom bedriftens størrelse egentlig ikke er stor nok til det Han ved ikke, om han kan fortsætte til han er 55 år. Han har opkøbt malkekvoter ad flere omgange. Disse opkøb er blevet finansieret over kassekredit og efterfølgende realkredit. Mellemregningen med forældrene er ikke et tilgodehavende, som forældrene skal betale til ham. Han er blevet forklaret; at hvis forældrene lever længe nok, vil mellemregningen forsvinde. [ tidernes morgen havde han kun driftskontoen: Da var det en 0 '18-25 konto"_ Denne konto har aldrig været erhvervsrelateret. Det var denne konto; som <anonym>Part 1</anonym> havde Dankort til. I forbindelse med samlivsophævelsen gik kontoen 1 nul, sà der er ikke et mellemværende mellem <anonym>Part 1</anonym> og ham. Under samlivet med <anonym>Part 1</anonym> er der ikke gået penge fra denne konto over på landbrugsbedriften. Han har ikke hafi indtægt fra andet end landbruget. Bodelingsaftalen af 14. marts 2009 udfærdigede han i fællesskab med <anonym>Part 1</anonym> Det var ren afskrift af et brev fra <anonym>Part 1's</anonym> advokat; Anette Brinkmann. Der stär ikke noget om landbruget i bodelingsaftalen de vidste nemlig begge; at landbruget var hans særeje, der ikke skulle deles. <anonym>P1</anonym> flyttede ind i sommeren 2009 og fraflyttede sidste år. Økonomien i landbruget er meget dårlig. Han har kørt med underskud stort set hele tiden:. 2012 bliver et rigtigt dårligt àr grundet lave mælkepriser og høje foderpriser. Han kan ikke sælge landbruget; for en eventuel køber vil heller ikke kunne få økonomien til at hænge sammen. Kassekreditten kører med bevilget overtræk. Hans bedsteforældre har ikke været ejere af gården; og han går ikke ud fira, at hans børn ønsker at overtage gården til sin tid. Dorcon <anonym>Ci-u1l</anonym> har forklaret; at han er revisor hos LandboNord. Han har medvirket ved begge ejendomshandler. Prisfastsættelsen er sket som et generationsskifte ud fra regnskabsmæssige værdier: Der er stramme regler for generationsskifter. Mellemregningen med <anonym>Part A's</anonym> forældre er opstået ved, at Part Aforud for overtagelsen af den sidste halvdel af ejendommen drev landbruget som et_VIS med forældrene. Dette IJS skulle opløses 1 forbindelse med <anonym>Part A S</anonym> overtagelse af den sidste del af landbruget. Det økonomiske opgør efter I' S'et kunne imidlertid først ske længe efter ejendomsoverdragelsen; og hermed opstår mellemregningen. De kendte først tallet på et tidspunkt sidste halvdel af 2007. Men det var uden betydning; for de var enige om prisen pà landbruget. Det er meningen; at mellemregningen skal udlignes ved, at Par A eftergiver den som gave til forældrene . Dette har imidlertid ikke kunnet lade sig gøre, eftersom der har været underskud i alle àr. Bankerne vil nok synes; at det ser mærkeligt ud, hvis Part A giver gave; 0g samtidig kører med underskud. Mellemregningen ændrer sig derved at det sker, at Part betaler en regning for forældrene eller omvendt. Hvis Part A fik overskud ville han kunne nedskrive mellemregningen ved at give gave til forældrene. Det har aldrig været meningen; at forældrene skulle betale dette tilgodehavende til Part A Der har i sagen været udmeldt skønsmand, der har afgivet vurderinger af 23. november 2009, 12. oktober 2011 og 27.juni 2012. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres nedenfor gengivne påstandsdokumenter; <anonym>Parı</anonym> har til støtte for sine påstande anført følgende i påstandsdokument af 13. november 2012: "Vcdrorendc påstand 1:_ Boslod og udlægstidspunkt: Principalt: a5 landbruget er udtaget af sagsøgte pr. 22. januar 2010, idet: a4 og at der ikke mellem partemne har været tvivl om;, at sagsøgte skulle fortsætte driften af landbruget efter samlivsophævelsen og skilsmissen; at sagsøgte på intet tidspunkt har erklæret; at han ikke har opfattet landbruget som udtaget af ham, at sagsøgte i enhver henseende har drevet landbruget som er en slægtsgård, og altid har haft til hensigt at forsætte driften; idet et salg aldrig har været på tale. Subsidiært; at aktiverne er udlagt til sagsøgte pr. 31. december 2011 til værdien pr. dette tidspunkt Mere subsidiært: at aktiverne er udlagt til sagsøgte på et af retten fastsat tidspunkt. Vedrørende rentec: at boslodskravet skal forrentes med procesrenten fra udlægstidspunktet. Vcdrørendc påstand 2: Specificering og værdiansættelse af fællesejct: at de to ægtepagter alene opretter særeje for de specifikke ejendomme; der er fremhævet ved matr.nr. og at alt derudover er fælleseje, undtagen sagsøgers pensioner, at specifikationskravet til særeje ikke er opfyldt i forhold til driftsmidler; besætning mv. 1 at gyldighedsbetingelsen for oprettelse af særeje er tinglysning i Personbogen; jf. Retsvirkningslovens $ 37, at særejet ikke kan udstrækkes udover det der specifikt er angivet; hverken via aftale; via stiltiende accept eller på anden vis; at det bestrides, at sagsøgers eventuelle opfattelse eller udtalelser har betydning for rækkeviden af ægtepagtemne; at erhvervsvirksomheden ikke er gjort til særeje via angivelse af cvr.nr. samt henvisning til åbningsstatus eller årsregnskab; samt at driftstilbehør; beholdning; mælkekvoter mv. ej heller er særskilt specificeret som er en gyldighedsbetingelse; jf. blandt andet afgørelsen U.2000.2091VLK. Vedrørende tilgodehavendec: at sagsøgte ikke til skade for sagsøgeren kan opgive et tilgodehavende, og at tilgodehavende mod <anonym>P3</anonym> og <anonym>P4</anonym> som er sagsøgtes forældre er anført i årsrapporten 2009-2011, som er reviewet af LandboNord uden <anonym>Person 4 (P4)</anonym> at dette gav anledning til bemærkninger; og dermed mä anses for at være et reelt tilgodehavende; som skal indgå i boopgørelsen: Vedrørendc påstand 3; Værdiansættclsc af bilerne: [Forligt]. Yedrørcnde påstand 4: Prioritetsgælden på_særeicejendommenc: @t prioritetsgælden med pant i ejendommene skal fratrækkes fuldt ud i særejeejendommene; og den overskydende gæld skal fiadrages i fællesejet idet prioritetsgælden knytter sig til særejeaktivet ejendommene, at det er gælden pr. udlægsdagen den 22. januar 2010, der skal fratrækkes; idet landbrugsvirksomheden er udlagt til sagsøgte pr. Side11/14 dennedato,subsidiært pr.31.december 2011,og detbevismæssigt måkommesagsøgte tilskade,atægtepagten ikke nærmere harspecificeret særejetudovermatrikelnumre, atdetersagsøgtes bevisbyrde, atgodtgøre, atgæld,derknyttersigtil landbmgsejendommene skalfratrækkes ifællesejet, idet udgangspunktet er,atgæld,derrelaterersigtilsærejefuldtudskal fratrækkes isærejet, atdefinition ogafgrænsning afetpantihenhold tiltinglysningslovens reglerikkekanudstrækkes tilatværegældende irelationtil afgrænsning afsæreje,hvorselvespecifikationen iægtepagten og efterfølgende tinglysning erafgørende for,hvadderersæreje. Vedrørende påstand 5:Kursfastsættelsc aflatentskatnå særejeejendommene: latentskateretpassiv,derpåhvilersærejeejendommene ogderfor,så vidtmuligt,skalfradrages isærejeejendommene, atkursfastsættelsen skalskemedudgangspunkt iden rentesats, som det måantages,atsagsøgte villeskullebetaleforatoptageettilsvarende lånibanken, atdenne“estimerede” udlånsrente, må anses atværehøjereend2%,og eftersagsøgers opfattelse kanfastsættes til4%.Somdokumentation er dersom bilag 17fremlagt DanskErhvervs status påudvalgtenøgletal —august2012.Derhenvises tilside5,somerenoversigtover pengeinstitutternes gennemsnitlige udlånsrenter, derviseratde personligt ejedevirksomheder i1.kvartal2012betalteenrentepå 7,2%, atdetikke erdokumenteret, atsagsøgteharfåetenarbejdsskade, hvorfor hanmåantagesatkunne arbejde længereendtildet55.år, atsagsøgte rentfaktiskhardrevetlandbruget alenesiden samlivsophævelsen uden problemer, atsagsøgte kuner34år,ogmå antages atkunnearbejdelængeendnu, atejendomsavancen, somudløserden latente skatblivermindremed årene i medfør af regleme i Ejendomsavancebeskatningsloven; at der er tale om en slægtsgård, der vil kunne overdrages med skattemæssig succession således at der ikke udløses skat ved overdragelsen at sagsøgte har overtaget gården fra sine forældre med succession; 0g har mulighed for selv at overdrage til sine sønner pà tilsvarende vis; at praksis på området viser; at passiveringsprocenten vedrørende ejendomsskat på landbrug sættes langt lavere end den af sagsøgte påståede kurs .' tt <anonym>Part A</anonym> har til støtte for sin påstand anført følgende i påstandsdokument af 14. november 2012: "Påstand 1 ~ boslod og udlægstidspunkt: at landbrugsvirksomheden først udlægges sagsøgte i forbindelse med skiftes afslutning, at aktiverne ikke er udlagt til sagsøgte pr. 22. januar 2010, og at opgørelsen i bilag 14 er forkert; aktiverne ikke er udlagt til sagsøgte pr. 31. december 2010, 0g at fordelingen af aktiverne på fælleseje særeje er forkert; at et evt boslodskrav skal forrentes med procesrente fra skiftes slutning Påstand 2 ~ specificering og værdiansættelse af fællesejet: at ejendommen i matriklen er noteret som en landbrugsejendom 0g ogsà er pantsat som en landbrugsejendom; hvilket er ensbetydende med, at ejendommens pant omfatter samtlige ejendommens erhvervsmæssige aktiver; jf. tinglysningslovens $ 37. at det ikke er korrekt; at de i påstand 2 indeholdte aktiver skal indga i fællesejet; at sagsøgte ikke har opgivet noget tilgodehavende; at tilgodehavendet mod <anonym>P3</anonym> 0g <anonym>P4</anonym> ikke er noget reelt tilgodehavende; idet det aldrig har eksisteret. Påstand 3 - værdiansættelse af bileme: [Forligt] Påstand 4 - prioritetsgælden på særeje-ejendommene: at den samlede gæld på landbrugsvirksomheden skal firatrækkes på bileme 0g 1 øvrigt på samtlige landbrugsvirksomhedens Side13/14 erhvervsaktiver, -atdetikkeerkorrektatfratrækkeprioritetsgældenfuldtudpåde fasteejendomme, -atdetergældenpr.skiftetsafslutning,derskalfratrækkes,idet landbrugsvirksomhedenførstpådettetidspunktudlæggessagsøgte, -atsagsøgervedsinforklaringharerkendt,athunheletidenhar opfattetlandbrugsvirksomhedenidethelesomværendesæreje, -de2oprettedeægtepagtereroprettetmedhenblikpåatsikre sagsøgtesærejeoverheledenafhamdrevnevirksomhedincl. driftsmidlerm.m. -sagsøgervarbekendtmedformåletmedægtepagten,deltogi mødeaktivitetheromogidetidligereretsbøgerharforklaret,atden opfattelsesagsøgerhavdeafægtepagtenvarioverensstemmelsemed formåletmedægtepagten, -bestridelsenafomfangetafægtepagtenaleneerkonstrueretmed henblikpåførelseafdennesagiforbindelsemedparternes skilsmisseogistridmedsåvelforklaringersomformålmed ægtepagten, -ægtepagtenertilstrækkeligklar. Påstand5—kursfastsættelsenaflatentskatpåsærejeejendommene: -atlatentskateretpassivhidrørerfralandbrugsvirksomhedensom sådan,ogderforskalfradragesheri, -kursfastsættelsenskalskemedudgangspunktibilagL, -atdetfremlagtebilag17ikkedokumentererrenteniveauetpå udskudtskat, -atdeterdokumenteret,atsagsøgteharfåetenarbejdsskade,der bevirker,athanikkeantagesatkunnearbejdelængereendtildet55. ar, -atstørrelsenafejendomsavancensomudløserdenlatenteskat, afhængerafsalgspriser/vurderingspriseraflandbrugsvirksomheden, -atuansetderertaleomenslægtsgård,daviloverdragelsemed skattemæssigsuccessionalenekunnefindested,såfremtdetiøvrigt ermuligtatoverdrageejendommenunderdisseregler,hvilketikice ertilfældet, -atpassiveringsprocentenafhængerafalder,rentefodogmulighedfor atforbliveierhvervet, atdetikkeergodtgjort,atsagsøgteharmulighedforatforblivei erhvervet,hverkentilsitfyldte55.årellertilsit65.år, -atkonjekturforholdeneilandbrugetpt.ersåledes,at landbrugsvirksomhedenpånuværendetidspunktalenemåforventes atkunnerealiserestilenpris,derikkeoverstigerdensamledegæld. Rettensbegrundelseogafgørelse Ægtepagterneertinglystipersonbogenogdermedgyldige.jf. retsvirkningslovens§37.Ræklceviddenafdettinglystesærejemåfastlægges ved fortolkning Det kan ubestridt lægges til grund; at parterne frem til ægteskabets ophør har haft en fælles forståelse af, at særejet omfaltede landbrugsvirksomheden som sådan; Dg ikke kun ejendommene. Da ægtepagternes særejebestemmelse under bodelingen må fortolkes overensstemmelse med denne fælles forståelse, er det derfor landbrugsvirksomheden som sådan; der er særeje for sagsøgte, hvorfor sagsøgte i det hele frifindes . Begge parter har fri proces; hvorfor sagens omkostninger ophæves. Thi kendes for rct: Sagsøgte frifindes. Sagens omkostninger ophæves. <anonym>Dommer</anonym>

19

Skifterettens afgørelse stadfæstes.

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-42/2013-VLR

Skifteretlige tvister

2. instans

102/21

Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

afsagt den 18. juni 2014 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Eva Staal 0g Peter Flügge (kst.;)) i ankesag VL. B 0042 13 (advokat Lene Astrup Treffer, Aalborg) mod (advokat Peter Lau Lauritzen, Aalborg) Skifteretten i Hjørring har den 20. december 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. SKS SKIF-548 2011). medfør af retsplejelovens $ 253 er det bestemt; at hovedforhandlingen foreløbig begræn - ses til spørgsmålet om, hvorvidt særeje omfatter hele land- brugsvirksomheden eller kun de faste ejendomme Påstande For landsretten har nedlagt påstand om, at . skal anerkende; at særejet alene omfatter de faste ejendomme har påstået dommen stadfæstet:. Parterne er enige om; at der ikke i den indankede dom er taget stilling til delingen af fæl- lesejet. Det er oplyst; at ægteskabssagen ikke er afsluttet for så vidt angår spørgsmålet om krav på et beløb efter $ 56 i den tidligere ægteskabslov. Også for landsretten har begge parter haft fri proces. Forklaringer har afgivet supplerende forklaring for landsret- ten; Der er endvidere afgivet forklaring af ' har supplerende forklaret; at det var Part Aog hans forældre; der tog initiativ til oprettelsen af ægtepagten i 2004, fordiPart 'skulle overtage halvdelen af gården; De var til møder hos LandboNord, og der var et enkelt møde hos advokaten: Hun husker ikke, hvad der blev talt om på møderne hos LandboNord. Hun vil tro; atPart Afik gården til en særlig favorabel pris af sine forældre. På mødet hos advokaten blev ægtepag- ten vist læst op, som hun forklarede i skifteretten; men hun husker ikke nærmere, hvad der blev drøftet på mødet, hvor ægtepagten blev skrevet under. Hun fik det indtryk; at der sku]- le oprettes en ægtepagt, hvis det ikke gik godt med garden.: Part A 'havde købt et hus i 1999, og det skulle ogsà være hans særeje. Der blev talt om, at hun kunne fà dette hus; hvis det ikke gik godt med gården Part 'og hans forældre var til møde hos LandboNord, da skulle overtage forældrenes halvpart af gården i 2007. I forbindelse med underskriften af den anden ægtepagt hos advokat Halkier blev der ikke talt om indholdet. Hun husker ikke, hvordan bestemmelsen om, at hendes pensionsordning skulle være hendes særeje; kom ind 1 ægtepagten. Hun har aldrig fået at vide, hvad der skulle være særeje; og hvad der skulle være fælleseje; og det har hun aldrig talt med Part A om. Hendes løn gik ind pa' Part As konto; som hun kunne hæve på med sit dankort Pari Aoverførte på et tidspunkt penge til kontoen, da den var i minus. Hun ved ikke; hvordan hun opfattede ordene "virksomheden som sà- dan" , "gården" og "virksomheden' som hun har brugt under afgivelse af forklaringer i retten; og hun har ikke nærmere tænkt over, om feks. køerne og maskinerne hørte til "virksomheden" 0g "gården' men hun er nok gået ud fra, at det var særeje; Hvis hun hav- de vidst; at det var alt, hvad der hørte til ejendommene; der skulle være' Part As særeje, ville hun ikke have skrevet under på ægtepagterne; for så ville hun ikke have noget i tilfælde af skilsmisse. PartA var meget mere inde i forståelsen af bestemmelseme i ægtepagten; end hun var, for han havde deltaget i alle møderne hos LandboNord. har supplerende forklaret; at han var til mange møder hos LandboNord i for- bindelse med overtagelsen af forældrenes gård, for der var mange ting der skulle tages stilling til. Han forlangte; at skulle deltage i møderne; for at hun kunne vide; hvad der var aftalt med forældrene; På mødeme blev der bl.a. talt om prisen for maskinerne; besætningen og mælkekvoterne m.v. Han undrede sig ved oprettelse af ægtepagterne ikke over; at der stod, at det var landbrugsejendommene; der skulle være hans særeje. Han kan ikke forklare, hvorfor far var imod oprettelsen af den første ægtepagt. Han sagde til at de ikke kunne blive gift, hvis der ikke blev oprettet ægtepagt. Der havde været problemer i deres forhold på et tidspunkt omkring 2001, 0g det havde han også i tankere; da ægtepagten blev oprettet. Advokat Salling må have fået oplysningerne til brug for ægtepagten fra LandboNord. Hans drifts- konto har aldrig haft noget at gøre med driften af landbrugsejendommene 1 forbindelse med købet af den første halvpart af gården; blev der oprettet et interessentskab; og det skul- le have været i drift nogle år, før han kunne overtage den anden halvpart. Det var vist ad- vokat Halkier; der foreslog, at pensionsordninger skulle være hendes særeje. Han husker ikke; om stillede spørgsmål forbindelse med underskrivelserne af ægtepag - terne. har forklaret, at hans advokatfirma 2004 i en længere periode havde haft et samarbejde med LandboNord. Firmaet var husadvokat for LandboNord, og samarbejdet indebar; at LandboNord anbefalede hans kontor over for klienterne Det var ham, der for- mulerede ægtepagten fra 2004. Han havde i mange år været advokat for BRF , hvor han især havde beskæftiget sig med tilbehør 0g udskillelse heraf; og han var ikke i tvivl om; at begrebet landbrugsejendom omfattede hele bedriften efter tinglysningslovens $ 37, det vil sige alt det, der skal til for at drive en landbrugsejendom. Han husker ikke; hvad der fore- gik på underskrifitmødet; men han plejede at gøre opmærksom på, at ægtepagten ville bety- de; at manden kunne beholde gården i tilfælde af skilsmisse; ligesom han også plejede at gøre opmærksom på, hvad der skulle være fælleseje; Det var en bestillingsopgave; han havde fäet af LandboNord, og han havde ikke set eller talt med ægtefællerne før de skulle underskrive ægtepagten. har forklaret; at han i 2007 var advokat advokatfirmaet Hjortlund & Partne- re. Han havde været advokat for forældre i mange år. Han husker ikke, om det var eller LandboNord, der bad ham skrive ægtepagten: Det er helt sædvanligt inden for landbruget; at ægtefæller aftaler skilsmissesæreje; for ellers kan en landmand ikke beholde gården; hvis ægtefællerne skal skilles. LandboNord havde stået for aftalerne om overdragelsen af moderens halvpart af landbrugsejendommene til Han var ikke i tvivl om, hvad overdragelsen omfattede. Han husker ikke; om han havde sendt ægtepagtsudkastet til ægtefællerne før underskrivelsen; men det ville hıave været normalt: Han husker, at de på mødet talte om, at alt fra landbrugsejendommene skulle være Part As særeje, mens resten skulle være fælleseje. For at dele sol og vind lige blev det bestemt; at det, havde, nemlig hendes pensionsordning; skulle være hendes særeje. Han er sik - ker på, at begge parter forstod, hvad ægtepagten betød, og han husker; at sagde, at hun syntes, at det var rimeligt, at gården skulle være Part As særeje. Han repræsenterede begge ægtefæller; og da begge ægtefæller var enige om, at gården skulle være særeje; op- fordrede han ikke ægtefællerne ti] at Iade sig repræsentere afhver sin advokat; Proccdurc har til støtte for sin påstand under delhovedforhandlingen bl.a. gjort gældende; at det kun er de specifikke ejendomme; der er særeje; og det fremgår ikke af ægtepagterne; at driftsmidlerne; besætningen m.v. også skulle være særeje. Specifikationskravet er ikke 'opfyldt; 0g dermed er det ikke efter retsvirkningslovens $ 37 gyldigt bestemt; at andet end selve ejendommene skulle være særeje. Ægtepagteme skal fortolkes indskrænkende med udgangspunkt i ordlyden; og fortolkningen skal ses i lyset af, at ægtepagterne er formuleret af og hans rådgivere. Det er uden betydning hvordan parterne har opfattet ægtepagternes indhold. har til støtte for stadfæstelsespåstanden bl.a. gjort gældende; at ægtepagterne er tinglyst personbogen og dermed gyldige, jf. retsvirkningslovens $ 37,0g rækkevidden af betegnelsen "landbrugsejendomme" skal fortolkes som omfattende både ejendommene i snæver forstand, men også den tilknyttede landbrugsvirksomhed med samtlige dertil hø- rende aktiver. I modsat fald ville bestemmelsen vedrørende indtægter af særejet savne me- ning: Landbrugsejendommene er registreret og pantsat som landbrugsejendomme med den konsekvens; at pantet i ejendommene omfatter samtlige ejendommenes erhvervsmæssige aktiver, jf. tinglysningslovens $ 37.Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at parter- ne frem til ægteskabets ophør har haft en fælles forståelse af, hvad særejet omfattede; og der har på intet tidspunkt været risiko for, at vilkårligt kunne forøge skilsmis- sesærejet for fællesejemidler. Landsrettens bcgrundelse og resultat Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at det forbindelse med overta- gelse af først den ene halvpart af Iandbrugsejendommene i 2004 og senere den anden halv- part var et krav fra forældrene og at landbrugsejendommene skulle være i tilfælde af skilsmisse kunne beholde landbrugs- ejendommene Det kan endvidere efter parternes forklaringer under denne sag, ægtefælleskiftesagen 0g ægteskabssagen lægges til grund, at parterne har forstået ægtepagterne på den måde; at det var alle aktivere med tilknytning til Iandbrugsejendommene; som blev overdraget fra for- ældrene; der skulle være særeje. Med denne begrundelse stadfæster landsretten skifterettens dom. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Ihi_kendes for_ret: Skifterettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Fabrin

afsagt den 18. juni 2014 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Eva Staal 0g Peter Flügge (kst.;)) i ankesag VL. B 0042 13 <anonym>Part 1 (Appellanten)</anonym> (advokat Lene Astrup Treffer, Aalborg) mod <anonym>Part A (Appelindstævnte)</anonym> (advokat Peter Lau Lauritzen, Aalborg) Skifteretten i Hjørring har den 20. december 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. SKS SKIF-548 2011). medfør af retsplejelovens $ 253 er det bestemt; at hovedforhandlingen foreløbig begræn - ses til spørgsmålet om, hvorvidt <anonym>Part As</anonym> særeje omfatter hele land- brugsvirksomheden eller kun de faste ejendomme Påstande For landsretten har <anonym>Part 1</anonym> nedlagt påstand om, at . <anonym>Part A</anonym> skal anerkende; at særejet alene omfatter de faste ejendomme <anonym>Part A</anonym> har påstået dommen stadfæstet:. Parterne er enige om; at der ikke i den indankede dom er taget stilling til delingen af fæl- lesejet. Det er oplyst; at ægteskabssagen ikke er afsluttet for så vidt angår spørgsmålet om <anonym>Parı S</anonym> krav på et beløb efter $ 56 i den tidligere ægteskabslov. Også for landsretten har begge parter haft fri proces. Forklaringer <anonym>Part 1</anonym> 2 <anonym>Part A</anonym> har afgivet supplerende forklaring for landsret- ten; Der er endvidere afgivet forklaring af ' <anonym>vıdne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Part 1</anonym> har supplerende forklaret; at det var Part Aog hans forældre; der tog initiativ til oprettelsen af ægtepagten i 2004, fordiPart 'skulle overtage halvdelen af gården; De var til møder hos LandboNord, og der var et enkelt møde hos advokaten: Hun husker ikke, hvad der blev talt om på møderne hos LandboNord. Hun vil tro; atPart Afik gården til en særlig favorabel pris af sine forældre. På mødet hos advokaten blev ægtepag- ten vist læst op, som hun forklarede i skifteretten; men hun husker ikke nærmere, hvad der blev drøftet på mødet, hvor ægtepagten blev skrevet under. Hun fik det indtryk; at der sku]- le oprettes en ægtepagt, hvis det ikke gik godt med garden.: Part A 'havde købt et hus i 1999, og det skulle ogsà være hans særeje. Der blev talt om, at hun kunne fà dette hus; hvis det ikke gik godt med gården Part 'og hans forældre var til møde hos LandboNord, da <anonym>Part A</anonym> skulle overtage forældrenes halvpart af gården i 2007. I forbindelse med underskriften af den anden ægtepagt hos advokat Halkier blev der ikke talt om indholdet. Hun husker ikke, hvordan bestemmelsen om, at hendes pensionsordning skulle være hendes særeje; kom ind 1 ægtepagten. Hun har aldrig fået at vide, hvad der skulle være særeje; og hvad der skulle være fælleseje; og det har hun aldrig talt med Part A om. Hendes løn gik ind pa' Part As konto; som hun kunne hæve på med sit dankort Pari Aoverførte på et tidspunkt penge til kontoen, da den var i minus. Hun ved ikke; hvordan hun opfattede ordene "virksomheden som sà- dan" , "gården" og "virksomheden' som hun har brugt under afgivelse af forklaringer i retten; og hun har ikke nærmere tænkt over, om feks. køerne og maskinerne hørte til "virksomheden" 0g "gården' men hun er nok gået ud fra, at det var særeje; Hvis hun hav- de vidst; at det var alt, hvad der hørte til ejendommene; der skulle være' Part As særeje, ville hun ikke have skrevet under på ægtepagterne; for så ville hun ikke have noget i tilfælde af skilsmisse. PartA var meget mere inde i forståelsen af bestemmelseme i ægtepagten; end hun var, for han havde deltaget i alle møderne hos LandboNord. <anonym>Part A</anonym> har supplerende forklaret; at han var til mange møder hos LandboNord i for- bindelse med overtagelsen af forældrenes gård, for der var mange ting der skulle tages stilling til. Han forlangte; at <anonym>Part 1</anonym> skulle deltage i møderne; for at hun kunne vide; hvad der var aftalt med forældrene; På mødeme blev der bl.a. talt om prisen for maskinerne; besætningen og mælkekvoterne m.v. Han undrede sig ved oprettelse af ægtepagterne ikke over; at der stod, at det var landbrugsejendommene; der skulle være hans særeje. Han kan ikke forklare, hvorfor <anonym>Part 1's</anonym> løn ikke skulle være hendes særeje. <anonym>Part 1's</anonym> far var imod oprettelsen af den første ægtepagt. Han sagde til <anonym>Parı</anonym> at de ikke kunne blive gift, hvis der ikke blev oprettet ægtepagt. Der havde været problemer i deres forhold på et tidspunkt omkring 2001, 0g det havde han også i tankere; da ægtepagten blev oprettet. Advokat Salling må have fået oplysningerne til brug for ægtepagten fra LandboNord. Hans drifts- konto har aldrig haft noget at gøre med driften af landbrugsejendommene 1 forbindelse med købet af den første halvpart af gården; blev der oprettet et interessentskab; og det skul- le have været i drift nogle år, før han kunne overtage den anden halvpart. Det var vist ad- vokat Halkier; der foreslog, at <anonym>Part 1 's</anonym> pensionsordninger skulle være hendes særeje. Han husker ikke; om <anonym>Part 1</anonym> stillede spørgsmål forbindelse med underskrivelserne af ægtepag - terne. <anonym>vIane</anonym> har forklaret, at hans advokatfirma 2004 i en længere periode havde haft et samarbejde med LandboNord. Firmaet var husadvokat for LandboNord, og samarbejdet indebar; at LandboNord anbefalede hans kontor over for klienterne Det var ham, der for- mulerede ægtepagten fra 2004. Han havde i mange år været advokat for BRF , hvor han især havde beskæftiget sig med tilbehør 0g udskillelse heraf; og han var ikke i tvivl om; at begrebet landbrugsejendom omfattede hele bedriften efter tinglysningslovens $ 37, det vil sige alt det, der skal til for at drive en landbrugsejendom. Han husker ikke; hvad der fore- gik på underskrifitmødet; men han plejede at gøre opmærksom på, at ægtepagten ville bety- de; at manden kunne beholde gården i tilfælde af skilsmisse; ligesom han også plejede at gøre opmærksom på, hvad der skulle være fælleseje; Det var en bestillingsopgave; han havde fäet af LandboNord, og han havde ikke set eller talt med ægtefællerne før de skulle underskrive ægtepagten. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at han i 2007 var advokat advokatfirmaet Hjortlund & Partne- re. Han havde været advokat for <anonym>rar A $</anonym> forældre i mange år. Han husker ikke, om det var <anonym>Part A</anonym> eller LandboNord, der bad ham skrive ægtepagten: Det er helt sædvanligt inden for landbruget; at ægtefæller aftaler skilsmissesæreje; for ellers kan en landmand ikke beholde gården; hvis ægtefællerne skal skilles. LandboNord havde stået for aftalerne om overdragelsen af moderens halvpart af landbrugsejendommene til <anonym>Part A</anonym> Han var ikke i tvivl om, hvad overdragelsen omfattede. Han husker ikke; om han havde sendt ægtepagtsudkastet til ægtefællerne før underskrivelsen; men det ville hıave været normalt: Han husker, at de på mødet talte om, at alt fra landbrugsejendommene skulle være Part As særeje, mens resten skulle være fælleseje. For at dele sol og vind lige blev det bestemt; at det, <anonym>Part 1</anonym> havde, nemlig hendes pensionsordning; skulle være hendes særeje. Han er sik - ker på, at begge parter forstod, hvad ægtepagten betød, og han husker; at <anonym>Part 1</anonym> sagde, at hun syntes, at det var rimeligt, at gården skulle være Part As særeje. Han repræsenterede begge ægtefæller; og da begge ægtefæller var enige om, at gården skulle være særeje; op- fordrede han ikke ægtefællerne ti] at Iade sig repræsentere afhver sin advokat; Proccdurc <anonym>Part 1</anonym> har til støtte for sin påstand under delhovedforhandlingen bl.a. gjort gældende; at det kun er de specifikke ejendomme; der er <anonym>Part A's</anonym> særeje; og det fremgår ikke af ægtepagterne; at driftsmidlerne; besætningen m.v. også skulle være særeje. Specifikationskravet er ikke 'opfyldt; 0g dermed er det ikke efter retsvirkningslovens $ 37 gyldigt bestemt; at andet end selve ejendommene skulle være særeje. Ægtepagteme skal fortolkes indskrænkende med udgangspunkt i ordlyden; og fortolkningen skal ses i lyset af, at ægtepagterne er formuleret af <anonym>Part A</anonym> og hans rådgivere. Det er uden betydning hvordan parterne har opfattet ægtepagternes indhold. <anonym>Part A</anonym> har til støtte for stadfæstelsespåstanden bl.a. gjort gældende; at ægtepagterne er tinglyst personbogen og dermed gyldige, jf. retsvirkningslovens $ 37,0g rækkevidden af betegnelsen "landbrugsejendomme" skal fortolkes som omfattende både ejendommene i snæver forstand, men også den tilknyttede landbrugsvirksomhed med samtlige dertil hø- rende aktiver. I modsat fald ville bestemmelsen vedrørende indtægter af særejet savne me- ning: Landbrugsejendommene er registreret og pantsat som landbrugsejendomme med den konsekvens; at pantet i ejendommene omfatter samtlige ejendommenes erhvervsmæssige aktiver, jf. tinglysningslovens $ 37.Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at parter- ne frem til ægteskabets ophør har haft en fælles forståelse af, hvad særejet omfattede; og der har på intet tidspunkt været risiko for, at <anonym>Part A</anonym> vilkårligt kunne forøge skilsmis- sesærejet for fællesejemidler. Landsrettens bcgrundelse og resultat Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at det forbindelse med <anonym>Part A's</anonym> overta- gelse af først den ene halvpart af Iandbrugsejendommene i 2004 og senere den anden halv- part var et krav fra forældrene og <anonym>Part A</anonym> at landbrugsejendommene skulle være <anonym>Part A's</anonym> særeje, for at <anonym>Part A</anonym> i tilfælde af skilsmisse kunne beholde landbrugs- ejendommene Det kan endvidere efter parternes forklaringer under denne sag, ægtefælleskiftesagen 0g ægteskabssagen lægges til grund, at parterne har forstået ægtepagterne på den måde; at det var alle aktivere med tilknytning til Iandbrugsejendommene; som blev overdraget fra for- ældrene; der skulle være <anonym>Part A's</anonym> særeje. Med denne begrundelse stadfæster landsretten skifterettens dom. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Ihi_kendes for_ret: Skifterettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Fabrin

20

Sagen drejer sig om bopæl og værneting

Appelleret

Civilsag

Retten i Horsens

BS-614/2012-HRS

Forældreansvarssag

1. instans

103/21

Familieret og personlige forhold; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

RETTEN HORSENS Udskrift af dombogcn DOM Afsagt den 21.december 2012 i sag nr. BS 190-614/2012: mod Tyskland Sagens baggrund 0g parternes påstande Under denne sag, der er indbragt for retten ved skrivelse af 9.maj 2012 fra Statsforvalt- ningen Nordjylland, har sagsøgeren; 1962, overlor sagsøgte, skal være hos ham. Sagsøgte har ikke været mødt under sagen. Der har været beskikket advokat for sagsøgte i medfør af retsplejelovens $ 449. Sagsøger har under sagen forklaret; at han er 50 år gammel. Han er født i Marokko; men kom her til Danmark for 20 år siden: Han blev dansk statsborger i 1997. Han er uddan - net i juridiske fag i Marokko. I Danmark har han drevet restaurant det meste af tiden frem til 2005. Han oppebærer nu førtidspension. Han ejer et hus i med restaurati - on 0g tre lejligheder. Her bor han sammen med sine tre andre børn, på 15 år; der går i 5.klasse, på 3 år. De er alle tre velfuungerende børn; som alle gerne vil blive til noget. skulle egentlig gå i bømehave; men han passer ham derhjemme. mor døde den Dato ) 2012 37 år gammel af pludselig sygdom. Han var i Marokko i 2007 0g her mødte han Han var 24 år ældre end hende; og han har så oplevet, at hun bar misbrugt ham på den made, at hun bare ville skaffe sig vej til Europa. De fik' 2008 i Marokko; og de boede så sam- men i seks måneder. Herefter skaffede han så visum til Danmark , 0g planen var, at både skulle komme her til Danmark for at de kunne bo sammen. Han hørte imidlertid, at bare ville bruge ham på den made, at hun kunne skaffe sig ophold i Danmark og EU. De kom til Danmark den 15. februar 2009. er dansk statsborger og havde dansk pas. De flyttede ind i hans bolig. blev sammen med ham fra 15. februar 2009 og frem til engang marts måned, hvor hun alene rejste til Tyskland for at besøge en søster. Hun kom til Danmark igen efter få dage og blev sammen med ham. Hun kom ind på, at hun ville søge opholdstilladelse; men det sagde han nej til. Han ville ikke være med til, at hun pa denne måde bare kunne "bruge den gamle" til at skaffe sig opholdstilladelse. De kunne fortsætte med at være venner; og hun kunne søge ophold i Europa, men han ville ikke lade sig udnytte. har to brødre i Tyskland, som han ikke kan lide. De ernærer sig ved at sælge stoffer; og ale- ne til Tyskland igen. Hun kunne ikke tage til Marokko, fordi hun så ikke kunne fà visum igen uden at have "manden" . Han købte en billet til Marokko til hende, 0g hun sagde; at han kunne beholde sit barn; og at han sa ikke skulle kontrollere hendes liv. Han sagde, at hun kunne gøre, hvad bun ville. blev hos ham. Den 22. september ringede en af var på vej for at sc sin datter. Det var i orden for ham, og hun kom ved midnatstid. Der havde ikke i mel- lemtiden været forbindelse mellem dem, 0g' kunne slet ikke huske sin mor. Han oplevede; at om penge, fordi hun gerne ville købe en gave til datteren. Han gav hende penge. Hun tog sà på kommunen, hvor hun fortalte, at hun havde været udsat for vold fra hans side Det passer slet ikke, 0g han har heller aldrig slået sine børn. Han søgte myndighedeme om at fà datteren tilbage 0g ville beskytte men fik ikke svar, og til sidst har han oplevet; at han end ikke har måttet møde op på kommunen. Han synes, at myndigheder- ne har modarbejdet ham; og at kommunen har villet hævne sig. forsvandt her fra landet den 7.november 2009, hvor hun tog til Tyskland med Han 5a først juni måned 2012. Her var han i Tyskland 0g talte ganske kort med hende. Hun kender ham og sagde; at hun havde set billeder af ham. Morbroderen har fortalt hende, at hun skal passe på, og hun må ikke må tage hen til ham på billederne De danske myndigheder har givet falske oplysninger til de tyske myndigheder, så har en asylsag kørende i Tyskland. Han har fået oplyst; at hun vil blive transporteret til Marokko; når den sag er færdig. Hun lever som prostitueret og hendes to brødre ernærer sig som nævnt ved at sælge stoffer. De har end ikke opholdstilladelse i Tyskland, men har børn med tyske mødre. Brødrene har et hus i Marokko; som de har købt for midler, der stammer fra salg af stof- fer. Deres far er et dejligt menneske; men han kan ikke lide sønneme og det sted, de op- holder sig- Han ønsker at redde ud af det og få hende her til Jandet. Hun lever i et meget dårligt miljø. Han vil gere give sine bøm en god fremtid . Hans eget liv betyder mindre. Han og blev gift i Marokko i september 2007. Han rejste sagen vedrørende for- ældremyndighed i Marokko; 0g der faldt dom den 28. september 2010 på et tidspunkt; hvor han befandt sig i Danmark, og befandt sig i Tyskland. Under en sådan sag gives forældreretten automatisk til faderen. Han er den enestc, der har retten. Han kørte ogsà en sag i Danmark i 2010 vedrørende forældremyndigheden: Han blev skilt fra var re- præsenteret af en søster; og dermed kunne de blive skilt, Rettens begrundclse og afgørelse Retten må antage, at sagsøger vil være i stand til at tage vare på i enhver henseen- de og have bopælen for hende. har bortset fra en ca. 4 måneders periode hen over sommeren 2009, hvor hun boede hos sagsøgeren alene hele tiden været hos sin mor; og siden efteråret 2009 hos hende alene i Tyskland. er dansk statsborger; og det var antagelig i begyndelsen af 2009 parternes mening, at hun skulle bo i Danmark. Sagsøger har nu imidlertid i mere end 3 år stort set ikke haft kontakt til og det kan ikke alene i kraft af hans forklaring lægges til grund; at lever under dårlige forhold ; Tyskland. Herefter finder retten det ikke godtgjort, at det vil være det bedste for at hun nu får bopæl hos sagsøger; jf. forældreansvars - lovens $ 17,jf. $ 4, 0g derfor tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge Der har været meddelt sagsøger fri proces; og der har været beskikket advokat for sag- søgte i medfør af retsplejelovens $ 449. [ medfør af denne bestemmelse pålægges det sagsøgte at godtgøre statskassen udgifterne i forbindelse med beskikkelsen, men i øvrigt ophæves sagens omkostninger. Thi kendes for ret Sagsøgte; nedlagte på- stand. Inden 14 dage skal sagsøgte; betale sagsomkostninger til statskassen med 12.500 kr.

RETTEN HORSENS Udskrift af dombogcn DOM Afsagt den 21.december 2012 i sag nr. BS 190-614/2012: <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Aaresse</anonym> <anonym>By</anonym> mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 2</anonym> Tyskland Sagens baggrund 0g parternes påstande Under denne sag, der er indbragt for retten ved skrivelse af 9.maj 2012 fra Statsforvalt- ningen Nordjylland, har sagsøgeren; <anonym>Part 1</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 1962, overlor sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> nedlagt påstand om; at bopælen for parternes datter; <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>4</anonym> skal være hos ham. Sagsøgte har ikke været mødt under sagen. Der har været beskikket advokat for sagsøgte i medfør af retsplejelovens $ 449. Sagsøger har under sagen forklaret; at han er 50 år gammel. Han er født i Marokko; men kom her til Danmark for 20 år siden: Han blev dansk statsborger i 1997. Han er uddan - net i juridiske fag i Marokko. I Danmark har han drevet restaurant det meste af tiden frem til 2005. Han oppebærer nu førtidspension. Han ejer et hus i <anonym>By</anonym> med restaurati - on 0g tre lejligheder. Her bor han sammen med sine tre andre børn, <anonym>Barn 2</anonym> på 15 år; der går i 5.klasse, <anonym>Barn 3</anonym> der er 9 år gammel og går i 3.klasse og sønnen <anonym>Barn 4</anonym> på 3 år. De er alle tre velfuungerende børn; som alle gerne vil blive til noget. <anonym>Barn 4</anonym> skulle egentlig gå i bømehave; men han passer ham derhjemme. <anonym>Barn 3's</anonym> 0g <anonym>Barn 4 s</anonym> mor døde den Dato ) 2012 37 år gammel af pludselig sygdom. Han var i Marokko i 2007 0g her mødte han <anonym>Part A</anonym> Han var 24 år ældre end hende; og han har så oplevet, at hun bar misbrugt ham på den made, at hun bare ville skaffe sig vej til Europa. De fik' <anonym>Uai</anonym> Para den <anonym>Dato 3</anonym> 2008 i Marokko; og de boede så sam- men i seks måneder. Herefter skaffede han så <anonym>Part A</anonym> visum til Danmark , 0g planen var, at både <anonym>Part A</anonym> og <anonym>Barn 1</anonym> skulle komme her til Danmark for at de kunne bo sammen. Han hørte imidlertid, at <anonym>Part A</anonym> bare ville bruge ham på den made, at hun kunne skaffe sig ophold i Danmark og EU. De kom til Danmark den 15. februar 2009. <anonym>Barn 1</anonym> er dansk statsborger og havde dansk pas. De flyttede ind i hans bolig. <anonym>Part A</anonym> blev sammen med ham fra 15. februar 2009 og frem til engang marts måned, hvor hun alene rejste til Tyskland for at besøge en søster. Hun kom til Danmark igen efter få dage og blev sammen med ham. Hun kom ind på, at hun ville søge opholdstilladelse; men det sagde han nej til. Han ville ikke være med til, at hun pa denne måde bare kunne "bruge den gamle" til at skaffe sig opholdstilladelse. De kunne fortsætte med at være venner; og hun kunne søge ophold i Europa, men han ville ikke lade sig udnytte. <anonym>Part A</anonym> har to brødre i Tyskland, som han ikke kan lide. De ernærer sig ved at sælge stoffer; og <anonym>Part A</anonym> bor sammen mec <anonym>Barn</anonym> 'hos dem. Den 11. maj 2009 tog <anonym>Part A</anonym> ale- ne til Tyskland igen. Hun kunne ikke tage til Marokko, fordi hun så ikke kunne fà visum igen uden at have "manden" . Han købte en billet til Marokko til hende, 0g hun sagde; at han kunne beholde sit barn; og at han sa ikke skulle kontrollere hendes liv. Han sagde, at hun kunne gøre, hvad bun ville. <anonym>Barn 1</anonym> blev hos ham. Den 22. september ringede en af <anonym>Part A S</anonym> brødre 0g sagde, at <anonym>Part A</anonym> var på vej for at sc sin datter. Det var i orden for ham, og hun kom ved midnatstid. Der havde ikke i mel- lemtiden været forbindelse mellem dem, 0g' <anonym>Barn 1</anonym> kunne slet ikke huske sin mor. Han oplevede; at <anonym>Part A</anonym> pressede pigen. Den 23. september kl. 9 om morgenen bad <anonym>Part A</anonym> om penge, fordi hun gerne ville købe en gave til datteren. Han gav hende penge. Hun tog sà på kommunen, hvor hun fortalte, at hun havde været udsat for vold fra hans side Det passer slet ikke, 0g han har heller aldrig slået sine børn. Han søgte myndighedeme om at fà datteren tilbage 0g ville beskytte <anonym>Barn 1</anonym> men fik ikke svar, og til sidst har han oplevet; at han end ikke har måttet møde op på kommunen. Han synes, at myndigheder- ne har modarbejdet ham; og at kommunen har villet hævne sig. <anonym>Part A</anonym> forsvandt her fra landet den 7.november 2009, hvor hun tog til Tyskland med <anonym>Barn 1</anonym> Han 5a først <anonym>Barn 1</anonym> juni måned 2012. Her var han i Tyskland 0g talte ganske kort med hende. Hun kender ham og sagde; at hun havde set billeder af ham. Morbroderen har fortalt hende, at hun skal passe på, og hun må ikke må tage hen til ham på billederne De danske myndigheder har givet falske oplysninger til de tyske myndigheder, så <anonym>Part A</anonym> har en asylsag kørende i Tyskland. Han har fået oplyst; at hun vil blive transporteret til Marokko; når den sag er færdig. Hun lever som prostitueret og hendes to brødre ernærer sig som nævnt ved at sælge stoffer. De har end ikke opholdstilladelse i Tyskland, men har børn med tyske mødre. Brødrene har et hus i Marokko; som de har købt for midler, der stammer fra salg af stof- fer. Deres far er et dejligt menneske; men han kan ikke lide sønneme og det sted, de op- holder sig- Han ønsker at redde <anonym>Barn 1</anonym> ud af det og få hende her til Jandet. Hun lever i et meget dårligt miljø. Han vil gere give sine bøm en god fremtid . Hans eget liv betyder mindre. Han og <anonym>Part A</anonym> blev gift i Marokko i september 2007. Han rejste sagen vedrørende for- ældremyndighed i Marokko; 0g der faldt dom den 28. september 2010 på et tidspunkt; hvor han befandt sig i Danmark, og <anonym>Part A</anonym> befandt sig i Tyskland. Under en sådan sag gives forældreretten automatisk til faderen. Han er den enestc, der har retten. Han kørte ogsà en sag i Danmark i 2010 vedrørende forældremyndigheden: Han blev skilt fra <anonym>Part A</anonym> under en sag Marokko i februar 2010, hvor <anonym>Part A</anonym> var re- præsenteret af en søster; og dermed kunne de blive skilt, Rettens begrundclse og afgørelse Retten må antage, at sagsøger vil være i stand til at tage vare på <anonym>Barn 1</anonym> i enhver henseen- de og have bopælen for hende. <anonym>Barn 1</anonym> har bortset fra en ca. 4 måneders periode hen over sommeren 2009, hvor hun boede hos sagsøgeren alene hele tiden været hos sin mor; og siden efteråret 2009 hos hende alene i Tyskland. <anonym>Barn 1</anonym> er dansk statsborger; og det var antagelig i begyndelsen af 2009 parternes mening, at hun skulle bo i Danmark. Sagsøger har nu imidlertid i mere end 3 år stort set ikke haft kontakt til <anonym>Barn 1</anonym> og det kan ikke alene i kraft af hans forklaring lægges til grund; at <anonym>Barn 1</anonym> lever under dårlige forhold ; Tyskland. Herefter finder retten det ikke godtgjort, at det vil være det bedste for <anonym>Barn 1</anonym> at hun nu får bopæl hos sagsøger; jf. forældreansvars - lovens $ 17,jf. $ 4, 0g derfor tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge Der har været meddelt sagsøger fri proces; og der har været beskikket advokat for sag- søgte i medfør af retsplejelovens $ 449. [ medfør af denne bestemmelse pålægges det sagsøgte at godtgøre statskassen udgifterne i forbindelse med beskikkelsen, men i øvrigt ophæves sagens omkostninger. Thi kendes for ret Sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> frifindes for den af sagsøger, <anonym>Part 1</anonym> nedlagte på- stand. Inden 14 dage skal sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> betale sagsomkostninger til statskassen med 12.500 kr. <anonym>Dommer</anonym>

21

Sagen afvises fra domstolene

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-43/2013-VLR

Forældreansvarssag

2. instans

101/21

Familieret og personlige forhold; Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

afsagt den 4. december 2013 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne Erik P. Bentzen, John Lundum og Kirsten Thorup) i ankesag VL B 0043-13 (advokat Karsten Isager, Aarhus) mod (advokat Jørgen Merrild Bie, Horsens) Retten i Horsens har den 21.december 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 190- 614/2012). Under ankesagens behandling har nedlagt påstand om, at sagen afvises; jf. retsplejelovens $ 448 f, stk. 2 Landsretten har udskilt påstanden om afvisning til særskilt behandling 0g afgørelse. Landsretten har meddelt et advokatpålæg i medfør af retsplelovens $ 259, stk. 2, 0g har beskikket advokat for ham i medfør af 'retsplejelovens $ 259, stk. 3_ Landsretten har ; medfør af 'retsplejelovens $ 449 beskikket advokat for Påstande har påstået sagen afvist fra domstolene. har nedlagt påstand om, at ankesagen fremmes . Spørgsmålet om afvisning har været forhandlet mundtligt, Hverken har givet møde under den mundtlige for- handling Supplerende sagsfremstilling Spørgsmålet om afvisning af sagen blev også rejst af under byrcttcns be- handling af sagen. Byretten traf ved kendelse af 29. august 2012 afgørelse om at fremme sagen. Ved dom af 28. september 2010 fra Familiedomstolen i Mohammedia i Marokko blev for- ældremyndigheden ("Sorgerecht, jf. den tyske oversættelse af dommen) over partemes fællesbamn; Ved afgørelse af 18. januar 2012 har Amtsgericht Düsseldorf Familiengericht truffet afgø- relse om at anerkende dommen fra Familiedomstolen Mohammedia. [ afgørelsen er sædvanlige opholdssted er mellem parterne ved Amtsgericht Düsseldorf vedrørende spørgsmålet om forældremyndig- heden ("Sorgerecht" over Der er for landsretten fremlagt sidste side af et brev af 22. juli 2011 underskrevet hvoraf det bl.a. fremgår; at havde anlagt en retssag ved Familie- domstolen i Düsscldorf med påstand om overførsel af forældremyndigheden over (" die übertragung des Sorgerechtes''), 0g at der havde været gennemført en mundtlig forhandling den 11. august 2011. Procedure har til støtte for påstanden om afvisning gjort gældende, at der ikke er værneting her i landet, da i mere end et àr havde været bekendt med, hvor opholdt sig, da denne sag blev anlagt, jf. retsplejelovens $ 448 f, stk, 2, nr. 1. Der er ikke nogen sag om tilbagegivelse af under behandling; jf:. retsplejelovens $ 448 f, stk. 2, nr. 2 Der er endvidere ikke oplysninger om, at ikke skulle være faldct til i sine nye omgivelser; jf. retsplejelovens $ 448 f, stk. 2, nr. 3. Da ikke har bopæl her i landet; er der således ikke værneting for retssagen i Danmark, uanset om måtte værc blevet ført til Tyskland ulovligt i sin tid. Den omstændighed, at ikke søgte landsretten om tilladelse til at kære byrettens kendelse om at fremme sagen; afskærer hende ikke fra at rejse spørgsmålet under anken. har til støtte for sin påstand om, at sagen ikke skal afvises fra domsto- lene; gjort gældende; at værnetingsspørgsmålet er endeligt afgjort ved byrettens kendelse om at fremme retssagen, da ikke anmodede om tilladelse til at kære ken- delsen til landsretten. har endvidere gjort gældende, at han ikke havde haft kendskab til bopæl Tyskland i mere end et år, da denne retssag blev anlagt; jf retsplejelovens $ 448 f, stk. 2, nr. 1 har endvidere bestridt, at betingel - serne i retsplejelovens $ 448 f, stk. 2, nr. 2 0g 3, er opfyldt. Landsrettens begrundelse 0g resultat Bopæl i retsplejelovens $ 448 f skal forstås pa samme måde som "habituel residence" i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. "Habitucl rcsidencc" må efter landsrettens opfat - telse forstås som sædvanligt opholdssted eller lignende. den 7.november 2009 tog tog Op- hold hos på den adresse, hvor de efter det oplyste fortsat opholder sig jf.den adresse; der er angivet for i afgorelsen fra Amtsgericht Düsseldorf Familiengcricht. Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at siden novem- ber 2009 har været bekendt med, at brødre i for byretten har forklaret; at en af brødre ringede til ham den 22. september 2009 og oplystc; at var på vej for at se sin datter. Denne retssag er anlagt den 10. maj 2012, hvor Retten i Horsens modtog sagen fra Stats- forvaltningen Nordjylland, jf. retsplejelovens $ 448 a, stk. 2 Der er efter det oplyste ikke nogen sag om tilbagegivelse af under behandling Der foreligger ingen oplysninger om forhold i Tyskland. Efter det oplyste må det lægges til grund, at der verserer eller har verseret en sag ved Amtsgcricht Düsseldorf Fa- miliengericht mellem om overførelse af forældre - myndigheden ("Sorgerecht" over Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at i den forbindelse ville være blevet bekendt med eventuelle problemer for Landsretten tinder på den baggrund, at det må lægges til grund, at er faldet til i sine nye omgivelser. Alle betingelsere i retsplejelovens $ 448 f, stk. 2, er således opfyldt. Landsretten tager på denne baggrund afvisningspåstand til følge. Efter sagens udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part eller statskassen. Under hensyn til sagens udfald, hvorefter retssagen afvises fra domstolene, bestemmer landsretten endvidere uanset bestemmelsen i retsplejelovens $ 449, at statskassen skal be- tale salæret til den beskikkede advokat for begge retter for så vidt angar 0g at statskassen uanset bestemmelserne i retsplejelovens $ 259,stk. 3,0g $ 260, stk. 10, skal betale salæret for landsretten til den beskikkedc advokat for Ihi_kendes_for_ret: Denne retssag afvises fra domstolene. Ingen af parteme skal betale sagsomkostninger for nogen af retterne til den anden part eller til statskassen. Erik P. Bentzcn

afsagt den 4. december 2013 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne Erik P. Bentzen, John Lundum og Kirsten Thorup) i ankesag VL B 0043-13 <anonym>Part 1</anonym> (advokat Karsten Isager, Aarhus) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat Jørgen Merrild Bie, Horsens) Retten i Horsens har den 21.december 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 190- 614/2012). Under ankesagens behandling har <anonym>Part A</anonym> nedlagt påstand om, at sagen afvises; jf. retsplejelovens $ 448 f, stk. 2 Landsretten har udskilt påstanden om afvisning til særskilt behandling 0g afgørelse. Landsretten har meddelt <anonym>Part 1</anonym> et advokatpålæg i medfør af retsplelovens $ 259, stk. 2, 0g har beskikket advokat for ham i medfør af 'retsplejelovens $ 259, stk. 3_ Landsretten har ; medfør af 'retsplejelovens $ 449 beskikket advokat for <anonym>Part A</anonym> Påstande <anonym>Part A</anonym> har påstået sagen afvist fra domstolene. <anonym>Part 1</anonym> har nedlagt påstand om, at ankesagen fremmes . Spørgsmålet om afvisning har været forhandlet mundtligt, Hverken <anonym>Part 1</anonym> cller <anonym>Part A</anonym> har givet møde under den mundtlige for- handling Supplerende sagsfremstilling Spørgsmålet om afvisning af sagen blev også rejst af <anonym>Part A</anonym> under byrcttcns be- handling af sagen. Byretten traf ved kendelse af 29. august 2012 afgørelse om at fremme sagen. Ved dom af 28. september 2010 fra Familiedomstolen i Mohammedia i Marokko blev for- ældremyndigheden ("Sorgerecht, jf. den tyske oversættelse af dommen) over partemes fællesbamn; <anonym>Barn 1</anonym> efter det oplyste overført fra <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part 1</anonym> Ved afgørelse af 18. januar 2012 har Amtsgericht Düsseldorf Familiengericht truffet afgø- relse om at anerkende dommen fra Familiedomstolen Mohammedia. [ afgørelsen er <anonym>Part As</anonym> adresse angivet som <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Det fremgår endvidere af afgørelsen; at <anonym>Pan A S</anonym> 0g <anonym>Barn 1's</anonym> sædvanlige opholdssted er <anonym>By 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> mellem parterne ved Amtsgericht Düsseldorf vedrørende spørgsmålet om forældremyndig- heden ("Sorgerecht" over <anonym>Barn 1</anonym> Der er for landsretten fremlagt sidste side af et brev af 22. juli 2011 underskrevet <anonym>Person</anonym> hvoraf det bl.a. fremgår; at <anonym>Part A</anonym> havde anlagt en retssag ved Familie- domstolen i Düsscldorf med påstand om overførsel af forældremyndigheden over <anonym>Barn 1</anonym> (" die übertragung des Sorgerechtes''), 0g at der havde været gennemført en mundtlig forhandling den 11. august 2011. Procedure <anonym>Part A</anonym> har til støtte for påstanden om afvisning gjort gældende, at der ikke er værneting her i landet, da <anonym>Part 1</anonym> i mere end et àr havde været bekendt med, hvor <anonym>Barn 1</anonym> opholdt sig, da denne sag blev anlagt, jf. retsplejelovens $ 448 f, stk, 2, nr. 1. Der er ikke nogen sag om tilbagegivelse af <anonym>Barn 1</anonym> under behandling; jf:. retsplejelovens $ 448 f, stk. 2, nr. 2 Der er endvidere ikke oplysninger om, at <anonym>Barn 1</anonym> ikke skulle være faldct til i sine nye omgivelser; jf. retsplejelovens $ 448 f, stk. 2, nr. 3. Da <anonym>Barn 1</anonym> ikke har bopæl her i landet; er der således ikke værneting for retssagen i Danmark, uanset om <anonym>Barn 1</anonym> måtte værc blevet ført til Tyskland ulovligt i sin tid. Den omstændighed, at <anonym>Part A</anonym> ikke søgte landsretten om tilladelse til at kære byrettens kendelse om at fremme sagen; afskærer hende ikke fra at rejse spørgsmålet under anken. <anonym>Part 1</anonym> har til støtte for sin påstand om, at sagen ikke skal afvises fra domsto- lene; gjort gældende; at værnetingsspørgsmålet er endeligt afgjort ved byrettens kendelse om at fremme retssagen, da <anonym>Part A</anonym> ikke anmodede om tilladelse til at kære ken- delsen til landsretten. <anonym>Part 1</anonym> har endvidere gjort gældende, at han ikke havde haft kendskab til <anonym>Barn 1 s</anonym> bopæl Tyskland i mere end et år, da denne retssag blev anlagt; jf retsplejelovens $ 448 f, stk. 2, nr. 1 <anonym>Part 1</anonym> har endvidere bestridt, at betingel - serne i retsplejelovens $ 448 f, stk. 2, nr. 2 0g 3, er opfyldt. Landsrettens begrundelse 0g resultat Bopæl i retsplejelovens $ 448 f skal forstås pa samme måde som "habituel residence" i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. "Habitucl rcsidencc" må efter landsrettens opfat - telse forstås som sædvanligt opholdssted eller lignende. <anonym>Part 1</anonym> har for byretten forklaret; at <anonym>Part A</anonym> den 7.november 2009 tog <anonym>Barn 1</anonym> med sig til Tyskland. Det må lægges til grund, at <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> tog Op- hold hos <anonym>Part A's</anonym> brødre i <anonym>By 2</anonym> på den adresse, hvor de efter det oplyste fortsat opholder sig jf.den adresse; der er angivet for <anonym>Part A</anonym> i afgorelsen fra Amtsgericht Düsseldorf Familiengcricht. Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at <anonym>Part 1</anonym> siden novem- ber 2009 har været bekendt med, at <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> opholdt sig hos <anonym>Part A S</anonym> brødre i <anonym>By 2</anonym> Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at <anonym>Part 1</anonym> for byretten har forklaret; at en af <anonym>Part A's</anonym> brødre ringede til ham den 22. september 2009 og oplystc; at <anonym>Part A</anonym> var på vej for at se sin datter. Denne retssag er anlagt den 10. maj 2012, hvor Retten i Horsens modtog sagen fra Stats- forvaltningen Nordjylland, jf. retsplejelovens $ 448 a, stk. 2 Der er efter det oplyste ikke nogen sag om tilbagegivelse af <anonym>Barn 1</anonym> under behandling Der foreligger ingen oplysninger om <anonym>Barn 1 5</anonym> forhold i Tyskland. Efter det oplyste må det lægges til grund, at der verserer eller har verseret en sag ved Amtsgcricht Düsseldorf Fa- miliengericht mellem <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Part 1</anonym> om overførelse af forældre - myndigheden ("Sorgerecht" over <anonym>Barn 1</anonym> Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at <anonym>Part 1</anonym> i den forbindelse ville være blevet bekendt med eventuelle problemer for <anonym>Barn 1</anonym> under hcndcs ophold hos sin mor ; <anonym>By 2</anonym> Landsretten tinder på den baggrund, at det må lægges til grund, at <anonym>Barn 1</anonym> er faldet til i sine nye omgivelser. Alle betingelsere i retsplejelovens $ 448 f, stk. 2, er således opfyldt. Landsretten tager på denne baggrund <anonym>Part As</anonym> afvisningspåstand til følge. Efter sagens udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part eller statskassen. Under hensyn til sagens udfald, hvorefter retssagen afvises fra domstolene, bestemmer landsretten endvidere uanset bestemmelsen i retsplejelovens $ 449, at statskassen skal be- tale salæret til den beskikkede advokat for begge retter for så vidt angar <anonym>Part A</anonym> 0g at statskassen uanset bestemmelserne i retsplejelovens $ 259,stk. 3,0g $ 260, stk. 10, skal betale salæret for landsretten til den beskikkedc advokat for <anonym>Part 1</anonym> Ihi_kendes_for_ret: Denne retssag afvises fra domstolene. Ingen af parteme skal betale sagsomkostninger for nogen af retterne til den anden part eller til statskassen. Erik P. Bentzcn

22

Sagen vedrører spørgsmålet, om det udgør en tilsidesættelse af god advokatskik, hvis en advokat i en tvist retter direkte henvendelse til en medarbejder hos modparten, når modparten er... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Københavns Byret

BS-204/2014-KBH

Øvrige sager

1. instans

105/21

Retspleje og civilproces; Rådgiveransvar og disciplinærsager;

Nej

Nej

Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 11.juli 2014 i sag nr. BS 44C-204/2014: Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Forhåbningsholms Alle 19, 3. th. 1904 Frederiksberg € mod Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 14.januar 2014, vedrører spørgsmålet; om det udgør en tilsidesættelse af god advokatskik, hvis en advokat i en tvist retter direkte henvendelse til en medarbejder hos modparten; når modparten er repræsenteret af en advokat. Sagsøger har principalt nedlagt påstand om; at sagsøgtes kendelse af 20. december 2013 omhandlende sagsøger ophæves. Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgtes kendelse af 20. december 2013 omhandlende sagsøger formildes til en irettesættelse; eller mere subsidiært en efter rettens skøn fastsat bøde mindre end 10.000 kr. Sagsøgte har nedlagt påstand om stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013 i sagsnr. 2012-2091. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 8 218 a Oplysningerne i sagen Der er i sagen fremlagt Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013, som er til prøvelse i den foreliggende sag: "KENDELSE Sagens parter: Idenne sag har Carlsberg Danmark A/S klaget over advokat København V. Sagens tema: Carlsberg Danmark A/S har klaget over, at advokat har tilsidesat god advo- katskik ved på vegne af 3F at rette direkte henvendelse til en produktionsleder hos Carlsberg Danmark A/S i forbindelse med en verserende arbejdsskadesag; hvor 3F repræ - senterede en tidligere medarbejder hos Carlsberg Danmark A/S. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 14.juni 2012. Sagsfremstilling: I forbindelse med en arbejdsskade i 2009 lagde advokat for 3F sag an mod Carlsberg Danmark A/S på vegne af en tidligere medarbejder. Carlsberg Danmark A/S blev repræsenteret af en ekstern advokat Den 6. juni 2012 skrev advokat hos Carlsberg Danmark A/S, hvori han anmodede om at redegøre for en række forhold til brug for den verserende retssag, idet tidligere havde været involveret i sagen. Advokat havde ikke forinden eller samtidig med e-mailen informeret Carlsberg Danmark A/S' advokat om hans henvendelse til Ad- vokat om; at han ikke havde pligt til at udtale sig. Samme dag skrev jurist hos Carlsberg Danmark A/S , til advokat 0g anmodede ham om at trække sin e-mail tilbage samt beklage forholdet over for ikke gjorde. Herefter var der en del e-mailkor - respondance mellem advokat om hvorvidt advokat henvendelse kunne anses som værende en til- sidesættelse af god advokatskik. Parternes påstande og anbringender: Klager: Carlsberg Danmark A/S har påstået; at advokat har tilsidesat god advokatskik ved at rette direkte henvendelse til en produktionslederlmedarbejder hos Carlsberg Dan- mark A/S, selv om Carlsberg Danmark A/S var repræsenteret af en advokat. Carlsberg Danmark A/S har til støtte herfor bL.a. gjort gældende; at pkt. 17.3 i de advokate- tiske regler også omfatter Carlsberg A/S' medarbejdere " og som minimum omfatter de me- darbejdere; der har deltaget eller deltager i behandlingen af den konkrete sag samt medar- bejdere, som har en ledelsesfunktion; hvilket har. Indklagede: Advokat ikke kan være omfattet af det processuelle partsbegreb, at klientforholdet i henhold til pkt. 17.3 i de advokatetiske regler for et selskab ikke kan udstrækkes til også at omfatte medarbejderne til klientenlselskabet på nær en snævert afgrænset kreds af bestyrelsesmed- lemmer og lederpositioner med direktionsbeføjelser. Advokat hvilket der i medfør af pkt. 8.1 i de advokatetiske regler er krav om, a Carlsberg Dan - mark A/S ikke har retlig interesse; da ikke selv har fremsat kritik eller op- lyst; at henvendelser i forbindelse med den pågældende sag skal rettes til 0g at ikke kan anses for at have deltaget i behandlingen af den konkrete sag på Carlsberg Danmark A/S' vegne. Advokatnævnets behandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 11 medlemmer. Nævnets afgørelse og begrundelse: Det følger af retsplejelovens $ 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd; der stemmer med god advokatskik. Advokatnævnet finder, at Carlsberg Danmark A/S har en retlig interesse i at klage over ad- vokat rettede henvendelse til Carlsberg Danmark A/S' medarbejder, herunder en medarbejder; der ifølge sagens oplysninger tidlige- re havde været involveret i sagen. Advokatnævnet finder, at advokat med konkrete faktiske spørgsmål om sagen; hvor hans arbejdsgiver Carlsberg Dan - mark A/S var modpart og repræsenteret af en ekstern advokat; har tilsidesat god advokats - kik, jf. retsplejelovens $ 126. Advokatnævnet har herved lagt vægt på, at i kraft af sit ansættelsesforhold har en sådan tilknytning til Carlsberg Danmark A/S, at advokat under de givne omstændigheder burde have underrettet om sin henvendelse til Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens $ 147 c, stk. 1, advokat en bøde på 10.000 kr. Advokat kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen; jf. retsplejelovens $ 147 d. Herefter bestemmes: Advokat pålægges en bøde på 10.000 kr. Derudover er der i sagen blandt andet fremlagt e-mail af 6.juni 2012 med emnet Arbejdsskade d. 14. juli 2009" fra sagsøger til ansat hos Carlsberg A/S, hvoraf fremgår: "Hej Jeg skriver til dig, idet der er en vis tvist om hændelsesforløbet i anledning af ovenstående arbejdsskade. Jeg forstår, at du i sin tid var involveret i sagen 0g blandt andet har stået for en del af korrespondancen med 1 anledning af skaden; og blandt andet har bedt om lægeerklæring m.v. efter at den var indtrådt. oplyser; at han også skulle have haft ringet til dig dagen efter skaden og fortalt, at han var nødt til at sygemelde sig, 0g at det skyldes en skade der var sket i renseanlægget da- gen forinden i forbindelse med løft af en fyldt fustage. Hvor meget kan du efterhånden huske fra hændelsesforløbet? Og kan du bekræfte det oplyste om, at ringede til dig efter ulykken og fortalte, hvor og hvordan den var indtruffet? Hvis du er uenig i noget af dette, må du meget gerne redegøre for dine erindringer om hæn- delsesforløbet. Hvis der derudover er oplysninger; som du mener er relevante, må du også meget gerne ori- entere mig om disse. Med venlig hilsen Advokat" Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøger. Sagsøger har forklaret;, at han fik sin advokatbestalling i 2012 hos Ret & Råd i Hillerød. Herefter fik han tilbud om ansættelse i 3F. Hos 3F overtog han i løbet af maj 2012 et større sagskompleks fra sin forgænger. Sagen ved- rørende var ikke særligt godt oplyst. Forgængerens prio - riteter havde ligget et andet sted, nemlig ved hans eget firma. Sagen bar de- suden præg af at være en 'arvesag Sagen havde således været forbi en yderligere advokat allerede før forgængeren fik den. Sagsøger forklarede vi- dere, at det stod i sagen; at der skulle følges op på processen omkring sagen var ble- vet meldt til. Spørgsmålet vedrørende rolle i sagen var dog ikke noget kardinalpunkt; blot ét punkt på en lang liste. Sagsøger rettede henvendelse til den 6. juni 2012, kl. 11:57. Samme dag kl. 13.17 skrev en jurist hos Carlsberg A/S til sagsøger 0g anmodede ham om, at trække sin e-mail tilbage og beklage forholdet overfor Kl. 14.43 sendte sagsøger en kopi af sin mail til til Carlsberg Al S' drøftelser om, hvem der skulle føre som vidne. De kom frem til, at var Carlsberg A/S' vidne; men at begge parter kunne kontakte vidnet. Det var sagsøgers opfattelse, at han og var enige om dette Adspurgt hvorfor han ikke satte 1 kopi på sin e-mail til forklarede sagsøger, at der foregik meget korrespondance i sagen. Desuden havde ikke nogen personlig interesse i sa- gen, 0g der var således ikke tale om nogen form for partsrepræsentation. Der var med tale om en fuldstændig almindelig mand på gulvet, som ikke var involveret i ulykken. eneste engagement i sa- gen var, at det tilfældigvis var ham; der modtog syge- melding. Det er det eneste; der ligger, i sagsøgers formulering i dennes mail til var 'involveret i sagen" Parternes synspunkter Sagsøger har i påstandsdokument af 27 . maj 2014 anført følgende: "Sagens betydning 0g omfang Sagens omfang og konsekvenser er betydelig mere omfattende end blot det konkrete for- hold, der ligger til grund for denne Sagen vedrører således det ganske væsentlige og principielle spørgsmål om hvorvidt en ad- vokat for en lønmodtager ogleller lønmodtagerorganisation kan rette henvendelse til almin - delige 'menige' medarbejdere hos en virksomhed, hvor selve virksomheden er repræsenteret af en advokat. Forholdet er ikke afklaret i hverken teori eller praksis, ligesom der heller ikke er taget stil - ling til det i De Advokatetiske Regler (AER), som regulerer advokaters adfærd. Den af sagsøgte afsagte kendelse der ligger til grund for sagen; beror på et synspunkt om, at der er pligt til at orientere virksomhedens advokat om enhver sådan korrespondance med medarbejdere i virksomheden; uanset virksomhedens størrelse og uanset medarbejderens engagement i den konkrete sag. Hvis dette synspunkt tages til følge; vil det få overordentlig vidtrækkende konksekvenser derved, at samtlige lønmodtager-advokater de facto vil blive afskåret fra at føre fortrolige samtaler med kollegaer; vidner m.v. hos virksomheder i anledning af enhver tvist eller ue - nighed med virksomheden, herunder i samtlige ansættelses - og arbejdsretlige forhold, ar- bejdsskadesager m.v Synspunktet vil tillige indebære; at lønmodtager-advokater vil være nødsaget til at afvise henvendelser fra medarbejdere i sådanne virksomheder, eller som minimum orientere virk - somhedens advokat om henvendelsen; uanset at den medarbejder, der har forestået henven- delsen; har ønsket at tale i fortrolighed. Der findes ikke i hverken AER eller i gældende nævns- eller domstolspraksis regler, der be- grænser dette forhold. Tværtimod vil en sådan henvendelse være i overensstemmelse med både nuværende AER og domstolspraksis. Sagsøgtes afgørelse er alene afsagt på baggrund af en generaliserende betragtning af retsple- jelovens $ 126, stk. 1 og uden hjemmel i AER, 0g nærværende sag vedrører således tillige om der er grundlag for at udstede en normalbøde for overtrædelse af en sådan ikke-kodifi - ceret 0g udefineret generel betragtning, som er væsentlige mere vidtrækkende, end hvad det gældende advokatetiske regelsæt foreskriver. Sagens retslige grundlag Der er enighed mellem parterne om, at begrebet god advokatskik' og derved nærværende sag er til pådømmelse efter retsplejelovens 8 126, stk. 1. Begrebet god advokatskik' udfyldes og suppleres imidlertid af AER, som Advokatrådet i medfør af Advokatsamfundets vedtægter $ 31 er forpligtet til at udfærdige. AER udgør der - ved en væsentlig rettesnor til advokaters forståelse 0g fortolkning af 'god advokatskik' på lige fod med domstols- ellers Advokatnævnspraksis. Der foreligger ikke domstols- eller nævnspraksis vedrørende grundlaget for nærværende sag, hvorfor AER i medfør af vedtægternes 8 31, stk. 3 er og skal være fyldestgørende: På områder, som ikke er afklaret i Advokatnævnets eller domstolenes praksis, udtrykker de ad- vokatetiske regler Advokatrådets opfattelse af 8od advokatskik til vejledning for advokater 0g offentlighed. Sagsøger har under nærværende retssag flere gange forsøgt at formå sagsøgte til at oplyse, hvilke retningslinjer eller principper fra AER; som sagsøgtes kendelse er afsagt med ud- spring i. Isin duplik har sagsøgte herefter gjort gældende; at afgørelsen ikke er afsagt med udspring i nogen af de gældende advokatetiske regler, men ud fra et generaliserende princip om, at tilhørte 'modpartens retslige sfære og at der derfor burde være sket underret- ning til modpartens advokat ved henvendelsen til denne. Det er ikke angivet; hvad der forstås ved begrebet 'modpartens retslige sfære men den an- lagte fortolkning indebærer en betydelig udvidelse af samtlige regler og forpligtigelser; der følger af AER, og begrebet har ikke hjemmel i hverken AER eller den juridiske litteratur ogleller praksis . Sagsøger kunne heller ikke på anden måde have forudset, at han i situationen ville være om- fattet af en definition af 'god advokatskik' , der gik væsentligt udover, hvad der fulgte af AER Idet der er tale om et område, som er uafklaret i praksis, kunne sagsøger med rette have ind- rettet sig efter, at der ikke var tale om en overtrædelse af god advokatskik' idet henvendels- en til skete i overensstemmelse med AER. Relevante bestemmelser fra AER Der er to bestemmelser i AER, som regulerer forhold af interesse for nærværende sag, og sagsøgers adfærd må nødvendigvis vurderes i lyset af de pågældende. AER 17.3 Henvendelse til nogen; der er repræsenteret af advokat AER 17.3 indeholder et forbud mod at henvende sig til personer, der er repræsenteret' af en advokat, og bestemmelsen forudsætter således et egentligt klientladvokat-forhold. Bestemmelsen skal ses i lyset af AER pkt. 8.1, hvori kravet om et direkte klientladvo- kat-forhold understreges, idet det fremgår at: 'En advokat må alene påtage sig en sag for en klient efter direkte anmodning fra klienten [_] Endelig er advokaten i medfør af AER pkt. 13-15 forpligtet til, inden denne påbegynder be- handlingen af sagen; at give klienten en betydelig række oplysninger, herunder blandt andet om omfanget og karakteren af dennes opdrag. Sammenfattende beror AER således på, at en part udelukkende kan blive repræsenteret af en advokat efter direkte og eget ønske; og at advokaten er udtrykkeligt forpligtiget til at ori- entere pågældende klient om omfanget af arbejdet 0g opdraget. Det anses for uomtvistet; at ikke var klient hos en advokat på tidspunktet for sagsøgers henvendelse til denne, 0g at det alene var tilfældet for dennes arbejdsgiver, Carlsberg. Det vil tilsvarende være i strid med samtlige af de anførte regler i AER at forsøge at gen- nemtvinge advokatrepræsentation af en medarbejder uden dennes samtykke; og blot i kraft af; at dennes arbejdsgiver er repræsenteret af en advokat. At den pågældende medarbejder ikke blot kan anses for omfattet af arbejdsgiverens advo- katrepræsentation understøttes navnlig af, at der i nærværende tilfælde er tale om virksom- heden Carlsberg, der målt på omsætning er blandt Danmarks 10 største virksomheder; og ef- ter egne oplysninger beskæftiger mere end 40.000 medarbejdere. AER 18.3 Henvendelse til vidner Det er uomtvistet, at ikke var anført som vidne i retssagen af nogen parter; på tidspunktet for sagsøgers henvendelse til ham. Tværtimod var der på tidspunktet for sagsøgers henvendelse forløbet mere end 3 år siden skaden; og mere end 2 år efter at der var rejst erstatningskrav overfor Carlsberg, uden at no- gen af sagens parter havde inddraget i sagen; eller så meget som havde hen- vist til ham under den indbyrdes brevveksling. Tilsvarende var der under retssagen udvekslet både stævning 0g svarskrift; uden at var påberåbt som vidne af nogen af sagens parter. Såvel sagsøger som sagsøgte er forpligtede til allerede i første processkrift at angive de vid- ner, som de ønsker at føre under sagen; jf. hhv. RPL $ 348, stk. 2, nr. 5 samt RPL $ 351, stk. 4, nr. 4- På denne baggrund kunne sagsøger med rette lægge til grund, at Carlsberg ikke anså for vidne i sagen; og i øvrigt heller ikke havde til hensigt at føre ham som sådan. AER kan ikke tages til udtryk for et udvidet vidne-begreb, som også omfatter ikke-påberåb - te vidner navnlig ikke personer, som advokaten er positivt vidende om, at modparten ikke anser for at være et vidne under retssagen. 1U.2010.2711H underkendte Højesteret tilsvarende en virksomheds synspunkt om, at en medarbejder automatisk skulle anses for at have vidnestatus for virksomheden; 0g Højeste - ret fastslog princippet om, at medarbejderes vidnestatus alene skal vurderes ud fra det al- mindelige princip om, at den, der først begærer vidnerne ført, kan anse dem for sine vidner. Tilsvarende er fastslået i VLK. B-0950-97 af 23.10.2002, gengivet i U.2003B.147, hvor landsretten specifikt fastslog, at der kun forelå vidnemæssig særstatus for personer med partslignende stillinger i en virksomhed. Det er i nærværende sag uomtvistet; at alene har position som en mand på gulvet' , 0g derved ikke er omfattet af den anførte særlige partslignende vidnestatus . Forseelsens grovhed Afslutningsvist skal det påpeges; at den givne henvendelse havde karakter af en saglig, ob- jektiv 0g neutral forespørgsel om konkrete faktuelle omstændigheder. Henvendelsen har således hverken haft til hensigt eller reelt kunne indebære; at modtageren blev sat i en sådan situation; at den var egnet til på nogen måde at påvirke hans erindringer eller ageren i sagen. Herudover må det lægges til grund, at modtageren end ikke selv anså sig for hverken at væ- re repræsenteret af advokat eller at være et vidne i sagen. havde endvidere ikke været involveret i den sag, som henvendelsen vedrør- te; men alene modtaget en sygemelding fra den skadelidte. Han havde således heller ikke hverken kendskab til, engagement i eller interesse i den underliggende tvist. Tilsvarende må det anses for højest tvivlsomt; om Carlsberg selv eller virksomhedens advo- kat i det hele taget var af den overbevisning, at der forelå advokatrepræsentation af modta - geren og Carlsbergs øvrige 40.000 medarbejdere i den givne sag, eller at samtlige de pågæl- dende medarbejdere måtte anses for vidner i sagen. Endelig er rækkevidden af AER pkt. 17.3 og 18.3 behæftede med en betydelig usikkerhed, når det kommer til virksomhedsansatte medarbejdere, hvilket ikke skal komme sagsøger til skade, herunder navnlig i lyset af, at det direkte af Advokatsamfundets vedtægters $ 31, stk. 3 fremgår, at de regler, der fremgår af AER på området, er og skal være fyldestgørende. Idet den givne henvendelse således ingen reel skadevirkninger har kunnet have; og idet der hverken var tale om advokatrepræsentation eller vidnestatus; samt idet en bøde på 10.000 kr. vedrører en klar overtrædelse af AER hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag må sanktionen allerede af denne årsag formildes." Sagsøgte har i påstandsdokument af 28. maj 2014 anført følgende: 1 Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013 (bilag 1) er lovlig og udtryk for god advokatskik under de konkrete omstændigheder. 2 Der er en retlig ~ og dermed beskyttelsesværdig interesse for klager i relation til henvendelser til en medarbejder hos klager; der har været involveret i en sag, som klager er part i. 3 En advokat må respektere denne retlige interesse, når der rettes hen - vendelse til medarbejdere hos en virksomhed, der er part i en retlig konflikt, hvor medarbejderen har været involveret. 4 Det kontradiktoriske princip er generelt afgørende for advokaters op- træden; og en henvendelse til en person; der tilhører modpartens ret- lige sfære, må fordre underretning til modpartens advokat;, hvor en sådan optræder for modparten: 5 Den af advokatnævnet fastsatte sanktion er passende. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse Det følger af forarbejderne til retsplejelovens $ 126, stk. 1, at kravene til ad- vokaters adfærd løbende må tilpasses ændringer i samfundsforholdene og deraf følgende ændrede krav til advokaterne. Den nærmere fastlæggelse af begrebet 'god advokatskik"' foretages af Advokatnævnet ved afgørelse af konkrete sager, under domstolskontrol. Advokatnævnet er i den forbindelse ikke er bundet af de af Advokatrådet udarbejdede vejledende regler om god advokatskik ('de advokatetiske regler'). Det er derfor ikke korrekt, når sag- søger anfører; at sagsøgers adfærd nødvendigvis må vurderes i lyset af punkt 17.3 og 18.3 i de advokatetiske regler. Punkt 17.3 og 18.3 i de advokatetiske regler kan dog være vejledende for rettens afgørelse; idet de er udtryk for Advokatrådets opfattelse af, hvad der er alment accepteret god opførsel på området. Punkt 17.3 vedrører en advokats henvendelse til nogen; som i en konkret sag er repræsenteret af anden advokat. Her bestemmes det; at advokaten i alle tilfælde samtidig eller uden ugrundet ophold skal underrette den anden ad- vokat om enhver sådan henvendelse. Punkt 18.3 vedrører henvendelse til vidner. Her bestemmes det, at advokaten; når det er påkrævet; skal orientere modpartens advokat om den kontakt, advokaten agter at tage eller har haft med et vidne. Sådan information skal navnlig gives, hvis vidnet har en sær - lig relation til modparten. Der er således i de advokatetiske regler lagt op til, at henvendelse til en person som led i en konkret sag i hvert fald "når det er påkrævet?' skal ledsages af en orientering af vedkommendes ogleller mod- partens advokat; 0g at der i visse tilfælde ligefrem gælder en pligt hertil. Iden foreliggende sag henvendte sagsøger sig til ved e-mail af 6. juni 2012 med henblik på blandt andet at få bekræftet, at sagsøgers kli- ent ringede til dagen efter skaden og fortalte, at han var nødt til at sygemelde sig, 0g at det skyldtes en skade, der var sket i renseanlægget dagen forinden i forbindelse med løft af en fyldt fustage. Herefter kan det lægges til grund, at der med er tale om en medarbejder hos Carlsberg A/S, der ifølge sagens oplysninger tidligere har været involveret i sagen. Under hensyn hertil kan retten tiltræde Advokatnævnets vurdering, hvorefter i kraft af sit ansættelsesforhold har haft en sådan tilknytning til Carlsberg Danmark A/S, at sagsøger under de givne omstændigheder bur - de have underrettet Denne vurdering findes i øvrigt at være i overensstemmelse med det princip om underretning, som kan udledes af de advokatetiske regler punkt 17.3 og 18.3. Med hensyn til de konsekvenser; som sagsøger gør gældende, at af Advokat- nævnets afgørelse vil få, herunder at lønmodtager-advokater vil være nødsa - get til at afvise henvendelser fra medarbejdere i virksomheder i anledning af enhver tvist eller uenigheden med virksomheden; herunder i samtlige ansæt- telses - og arbejdsretlige forhold, arbejdsskadesager m.v , eller som mini - mum vil være nødsaget til at orientere virksomhedens advokat om henven - delsen; skal retten bemærke, at Advokatnævnets vurdering til enhver tid vil afhænge af de konkrete omstændigheder i en sag, 0g at afgørelsen i den fore - liggende sag derfor ikke automatisk kan overføres på sådanne situationer. Som følge heraf finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Advokatnæv- nets afgørelse, hvorefter advokat har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens $ 126, stk. 1, ved at undlade at underrette Idet den idømte sanktion findes passende, stadfæster retten i det hele Advo- katnævnets kendelse. Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte. Un- der hensyn til, at skriftveksling og bevisførelse har været beskeden; fastsæt- tes omkostningerne til 10.000 kr. Thi kendes for ret: Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013 stadfæstes Advokat skal inden 14 dage betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Advokatnævnet. De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens $ 8a.

Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 11.juli 2014 i sag nr. BS 44C-204/2014: Fagligt Fælles Forbund som mandatar for <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> Forhåbningsholms Alle 19, 3. th. 1904 Frederiksberg € mod Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 14.januar 2014, vedrører spørgsmålet; om det udgør en tilsidesættelse af god advokatskik, hvis en advokat i en tvist retter direkte henvendelse til en medarbejder hos modparten; når modparten er repræsenteret af en advokat. Sagsøger har principalt nedlagt påstand om; at sagsøgtes kendelse af 20. december 2013 omhandlende sagsøger ophæves. Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgtes kendelse af 20. december 2013 omhandlende sagsøger formildes til en irettesættelse; eller mere subsidiært en efter rettens skøn fastsat bøde mindre end 10.000 kr. Sagsøgte har nedlagt påstand om stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013 i sagsnr. 2012-2091. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 8 218 a Oplysningerne i sagen Der er i sagen fremlagt Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013, som er til prøvelse i den foreliggende sag: "KENDELSE Sagens parter: Idenne sag har Carlsberg Danmark A/S klaget over advokat <anonym>Part 1</anonym> København V. Sagens tema: Carlsberg Danmark A/S har klaget over, at advokat <anonym>Part 1</anonym> har tilsidesat god advo- katskik ved på vegne af 3F at rette direkte henvendelse til en produktionsleder hos Carlsberg Danmark A/S i forbindelse med en verserende arbejdsskadesag; hvor 3F repræ - senterede en tidligere medarbejder hos Carlsberg Danmark A/S. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 14.juni 2012. Sagsfremstilling: I forbindelse med en arbejdsskade i 2009 lagde advokat <anonym>Part 1</anonym> for 3F sag an mod Carlsberg Danmark A/S på vegne af en tidligere medarbejder. Carlsberg Danmark A/S blev repræsenteret af en ekstern advokat <anonym>Advokat</anonym> Den 6. juni 2012 skrev advokat <anonym>Part 1</anonym> en e-mail til produktionsleder <anonym>Person 1</anonym> hos Carlsberg Danmark A/S, hvori han anmodede <anonym>Person 1</anonym> om at redegøre for en række forhold til brug for den verserende retssag, idet <anonym>Person 1</anonym> tidligere havde været involveret i sagen. Advokat <anonym>Part 1</anonym> havde ikke forinden eller samtidig med e-mailen informeret Carlsberg Danmark A/S' advokat om hans henvendelse til <anonym>Person 1</anonym> Ad- vokat <anonym>Part 1</anonym> havde endvidere ikke oplyst <anonym>Person 1</anonym> om; at han ikke havde pligt til at udtale sig. Samme dag skrev jurist hos Carlsberg Danmark A/S , <anonym>Person 2</anonym> til advokat <anonym>Part 1</anonym> 0g anmodede ham om at trække sin e-mail tilbage samt beklage forholdet over for <anonym>Person 1</anonym> hvilket advokat <anonym>Part 1</anonym> ikke gjorde. Herefter var der en del e-mailkor - respondance mellem advokat <anonym>Part 1</anonym> jurist <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Advokat</anonym> om hvorvidt advokat <anonym>Part 1's</anonym> henvendelse kunne anses som værende en til- sidesættelse af god advokatskik. Parternes påstande og anbringender: Klager: Carlsberg Danmark A/S har påstået; at advokat <anonym>Part 1</anonym> har tilsidesat god advokatskik ved at rette direkte henvendelse til en produktionslederlmedarbejder hos Carlsberg Dan- mark A/S, selv om Carlsberg Danmark A/S var repræsenteret af en advokat. Carlsberg Danmark A/S har til støtte herfor bL.a. gjort gældende; at pkt. 17.3 i de advokate- tiske regler også omfatter Carlsberg A/S' medarbejdere " og som minimum omfatter de me- darbejdere; der har deltaget eller deltager i behandlingen af den konkrete sag samt medar- bejdere, som har en ledelsesfunktion; hvilket <anonym>Person 1</anonym> har. Indklagede: Advokat <anonym>Part 1</anonym> har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt anført; a <anonym>Person 1</anonym> ikke kan være omfattet af det processuelle partsbegreb, at klientforholdet i henhold til pkt. 17.3 i de advokatetiske regler for et selskab ikke kan udstrækkes til også at omfatte medarbejderne til klientenlselskabet på nær en snævert afgrænset kreds af bestyrelsesmed- lemmer og lederpositioner med direktionsbeføjelser. Advokat <anonym>Part 1</anonym> har endvidere anført, a der ikke er et direkte opdrag til <anonym>Person 1</anonym> hvilket der i medfør af pkt. 8.1 i de advokatetiske regler er krav om, a Carlsberg Dan - mark A/S ikke har retlig interesse; da <anonym>Person 1</anonym> ikke selv har fremsat kritik eller op- lyst; at henvendelser i forbindelse med den pågældende sag skal rettes til <anonym>Advokat</anonym> 0g at <anonym>Person 1</anonym> ikke kan anses for at have deltaget i behandlingen af den konkrete sag på Carlsberg Danmark A/S' vegne. Advokatnævnets behandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 11 medlemmer. Nævnets afgørelse og begrundelse: Det følger af retsplejelovens $ 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd; der stemmer med god advokatskik. Advokatnævnet finder, at Carlsberg Danmark A/S har en retlig interesse i at klage over ad- vokat <anonym>Part 1's</anonym> adfærd, idet advokat <anonym>Part 1</anonym> rettede henvendelse til Carlsberg Danmark A/S' medarbejder, herunder en medarbejder; der ifølge sagens oplysninger tidlige- re havde været involveret i sagen. Advokatnævnet finder, at advokat <anonym>Part 1</anonym> ved at have rettet henvendelse til <anonym>Person 1</anonym> med konkrete faktiske spørgsmål om sagen; hvor hans arbejdsgiver Carlsberg Dan - mark A/S var modpart og repræsenteret af en ekstern advokat; har tilsidesat god advokats - kik, jf. retsplejelovens $ 126. Advokatnævnet har herved lagt vægt på, at <anonym>Person 1</anonym> i kraft af sit ansættelsesforhold har en sådan tilknytning til Carlsberg Danmark A/S, at advokat <anonym>Part 1</anonym> under de givne omstændigheder burde have underrettet <anonym>Advokat</anonym> om sin henvendelse til <anonym>Person 1</anonym> Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens $ 147 c, stk. 1, advokat <anonym>Part 1</anonym> en bøde på 10.000 kr. Advokat <anonym>Part 1</anonym> kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen; jf. retsplejelovens $ 147 d. Herefter bestemmes: Advokat <anonym>Part 1</anonym> pålægges en bøde på 10.000 kr. Derudover er der i sagen blandt andet fremlagt e-mail af 6.juni 2012 med emnet <anonym>Person 3 (P3)</anonym> Arbejdsskade d. 14. juli 2009" fra sagsøger til <anonym>Person 1</anonym> ansat hos Carlsberg A/S, hvoraf fremgår: "Hej <anonym>Person 1</anonym> Jeg skriver til dig, idet der er en vis tvist om hændelsesforløbet i anledning af ovenstående arbejdsskade. Jeg forstår, at du i sin tid var involveret i sagen 0g blandt andet har stået for en del af korrespondancen med <anonym>P3</anonym> 1 anledning af skaden; og blandt andet har bedt om lægeerklæring m.v. efter at den var indtrådt. <anonym>P3</anonym> oplyser; at han også skulle have haft ringet til dig dagen efter skaden og fortalt, at han var nødt til at sygemelde sig, 0g at det skyldes en skade der var sket i renseanlægget da- gen forinden i forbindelse med løft af en fyldt fustage. Hvor meget kan du efterhånden huske fra hændelsesforløbet? Og kan du bekræfte det oplyste om, at <anonym>P3</anonym> ringede til dig efter ulykken og fortalte, hvor og hvordan den var indtruffet? Hvis du er uenig i noget af dette, må du meget gerne redegøre for dine erindringer om hæn- delsesforløbet. Hvis der derudover er oplysninger; som du mener er relevante, må du også meget gerne ori- entere mig om disse. Med venlig hilsen <anonym>Part 1</anonym> Advokat" Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøger. Sagsøger har forklaret;, at han fik sin advokatbestalling i 2012 hos Ret & Råd i Hillerød. Herefter fik han tilbud om ansættelse i 3F. Hos 3F overtog han i løbet af maj 2012 et større sagskompleks fra sin forgænger. Sagen ved- rørende <anonym>P3</anonym> var ikke særligt godt oplyst. Forgængerens prio - riteter havde ligget et andet sted, nemlig ved hans eget firma. Sagen bar de- suden præg af at være en 'arvesag Sagen havde således været forbi en yderligere advokat allerede før forgængeren fik den. Sagsøger forklarede vi- dere, at det stod i sagen; at der skulle følges op på processen omkring <anonym>P3's</anonym> sygemelding og på, om det var <anonym>Person 1</anonym> sagen var ble- vet meldt til. Spørgsmålet vedrørende <anonym>Person 1's</anonym> rolle i sagen var dog ikke noget kardinalpunkt; blot ét punkt på en lang liste. Sagsøger rettede henvendelse til <anonym>Person 1</anonym> den 6. juni 2012, kl. 11:57. Samme dag kl. 13.17 skrev en jurist hos Carlsberg A/S til sagsøger 0g anmodede ham om, at trække sin e-mail tilbage og beklage forholdet overfor <anonym>Person 1</anonym> Kl. 14.43 sendte sagsøger en kopi af sin mail til <anonym>Person 1</anonym> til Carlsberg Al S' <anonym>Advokat</anonym> Herefter havde sagsøger og <anonym>Advokat</anonym> drøftelser om, hvem der skulle føre <anonym>Person 1</anonym> som vidne. De kom frem til, at <anonym>Person 1</anonym> var Carlsberg A/S' vidne; men at begge parter kunne kontakte vidnet. Det var sagsøgers opfattelse, at han og <anonym>Advokat</anonym> var enige om dette Adspurgt hvorfor han ikke satte <anonym>Advokat</anonym> 1 kopi på sin e-mail til <anonym>Person 1</anonym> forklarede sagsøger, at der foregik meget korrespondance i sagen. Desuden havde <anonym>Person 1</anonym> ikke nogen personlig interesse i sa- gen, 0g der var således ikke tale om nogen form for partsrepræsentation. Der var med <anonym>Person 1</anonym> tale om en fuldstændig almindelig mand på gulvet, som ikke var involveret i ulykken. <anonym>Person 1's</anonym> eneste engagement i sa- gen var, at det tilfældigvis var ham; der modtog <anonym>P3's</anonym> syge- melding. Det er det eneste; der ligger, i sagsøgers formulering i dennes mail til <anonym>Person 1</anonym> om at <anonym>Person 1</anonym> var 'involveret i sagen" Parternes synspunkter Sagsøger har i påstandsdokument af 27 . maj 2014 anført følgende: "Sagens betydning 0g omfang Sagens omfang og konsekvenser er betydelig mere omfattende end blot det konkrete for- hold, der ligger til grund for denne Sagen vedrører således det ganske væsentlige og principielle spørgsmål om hvorvidt en ad- vokat for en lønmodtager ogleller lønmodtagerorganisation kan rette henvendelse til almin - delige 'menige' medarbejdere hos en virksomhed, hvor selve virksomheden er repræsenteret af en advokat. Forholdet er ikke afklaret i hverken teori eller praksis, ligesom der heller ikke er taget stil - ling til det i De Advokatetiske Regler (AER), som regulerer advokaters adfærd. Den af sagsøgte afsagte kendelse der ligger til grund for sagen; beror på et synspunkt om, at der er pligt til at orientere virksomhedens advokat om enhver sådan korrespondance med medarbejdere i virksomheden; uanset virksomhedens størrelse og uanset medarbejderens engagement i den konkrete sag. Hvis dette synspunkt tages til følge; vil det få overordentlig vidtrækkende konksekvenser derved, at samtlige lønmodtager-advokater de facto vil blive afskåret fra at føre fortrolige samtaler med kollegaer; vidner m.v. hos virksomheder i anledning af enhver tvist eller ue - nighed med virksomheden, herunder i samtlige ansættelses - og arbejdsretlige forhold, ar- bejdsskadesager m.v Synspunktet vil tillige indebære; at lønmodtager-advokater vil være nødsaget til at afvise henvendelser fra medarbejdere i sådanne virksomheder, eller som minimum orientere virk - somhedens advokat om henvendelsen; uanset at den medarbejder, der har forestået henven- delsen; har ønsket at tale i fortrolighed. Der findes ikke i hverken AER eller i gældende nævns- eller domstolspraksis regler, der be- grænser dette forhold. Tværtimod vil en sådan henvendelse være i overensstemmelse med både nuværende AER og domstolspraksis. Sagsøgtes afgørelse er alene afsagt på baggrund af en generaliserende betragtning af retsple- jelovens $ 126, stk. 1 og uden hjemmel i AER, 0g nærværende sag vedrører således tillige om der er grundlag for at udstede en normalbøde for overtrædelse af en sådan ikke-kodifi - ceret 0g udefineret generel betragtning, som er væsentlige mere vidtrækkende, end hvad det gældende advokatetiske regelsæt foreskriver. Sagens retslige grundlag Der er enighed mellem parterne om, at begrebet god advokatskik' og derved nærværende sag er til pådømmelse efter retsplejelovens 8 126, stk. 1. Begrebet god advokatskik' udfyldes og suppleres imidlertid af AER, som Advokatrådet i medfør af Advokatsamfundets vedtægter $ 31 er forpligtet til at udfærdige. AER udgør der - ved en væsentlig rettesnor til advokaters forståelse 0g fortolkning af 'god advokatskik' på lige fod med domstols- ellers Advokatnævnspraksis. Der foreligger ikke domstols- eller nævnspraksis vedrørende grundlaget for nærværende sag, hvorfor AER i medfør af vedtægternes 8 31, stk. 3 er og skal være fyldestgørende: På områder, som ikke er afklaret i Advokatnævnets eller domstolenes praksis, udtrykker de ad- vokatetiske regler Advokatrådets opfattelse af 8od advokatskik til vejledning for advokater 0g offentlighed. Sagsøger har under nærværende retssag flere gange forsøgt at formå sagsøgte til at oplyse, hvilke retningslinjer eller principper fra AER; som sagsøgtes kendelse er afsagt med ud- spring i. Isin duplik har sagsøgte herefter gjort gældende; at afgørelsen ikke er afsagt med udspring i nogen af de gældende advokatetiske regler, men ud fra et generaliserende princip om, at <anonym>Person 1</anonym> tilhørte 'modpartens retslige sfære og at der derfor burde være sket underret- ning til modpartens advokat ved henvendelsen til denne. Det er ikke angivet; hvad der forstås ved begrebet 'modpartens retslige sfære men den an- lagte fortolkning indebærer en betydelig udvidelse af samtlige regler og forpligtigelser; der følger af AER, og begrebet har ikke hjemmel i hverken AER eller den juridiske litteratur ogleller praksis . Sagsøger kunne heller ikke på anden måde have forudset, at han i situationen ville være om- fattet af en definition af 'god advokatskik' , der gik væsentligt udover, hvad der fulgte af AER Idet der er tale om et område, som er uafklaret i praksis, kunne sagsøger med rette have ind- rettet sig efter, at der ikke var tale om en overtrædelse af god advokatskik' idet henvendels- en til <anonym>Person 1</anonym> skete i overensstemmelse med AER. Relevante bestemmelser fra AER Der er to bestemmelser i AER, som regulerer forhold af interesse for nærværende sag, og sagsøgers adfærd må nødvendigvis vurderes i lyset af de pågældende. AER 17.3 Henvendelse til nogen; der er repræsenteret af advokat AER 17.3 indeholder et forbud mod at henvende sig til personer, der er repræsenteret' af en advokat, og bestemmelsen forudsætter således et egentligt klientladvokat-forhold. Bestemmelsen skal ses i lyset af AER pkt. 8.1, hvori kravet om et direkte klientladvo- kat-forhold understreges, idet det fremgår at: 'En advokat må alene påtage sig en sag for en klient efter direkte anmodning fra klienten [_] Endelig er advokaten i medfør af AER pkt. 13-15 forpligtet til, inden denne påbegynder be- handlingen af sagen; at give klienten en betydelig række oplysninger, herunder blandt andet om omfanget og karakteren af dennes opdrag. Sammenfattende beror AER således på, at en part udelukkende kan blive repræsenteret af en advokat efter direkte og eget ønske; og at advokaten er udtrykkeligt forpligtiget til at ori- entere pågældende klient om omfanget af arbejdet 0g opdraget. Det anses for uomtvistet; at <anonym>Person 1</anonym> ikke var klient hos en advokat på tidspunktet for sagsøgers henvendelse til denne, 0g at det alene var tilfældet for dennes arbejdsgiver, Carlsberg. Det vil tilsvarende være i strid med samtlige af de anførte regler i AER at forsøge at gen- nemtvinge advokatrepræsentation af en medarbejder uden dennes samtykke; og blot i kraft af; at dennes arbejdsgiver er repræsenteret af en advokat. At den pågældende medarbejder ikke blot kan anses for omfattet af arbejdsgiverens advo- katrepræsentation understøttes navnlig af, at der i nærværende tilfælde er tale om virksom- heden Carlsberg, der målt på omsætning er blandt Danmarks 10 største virksomheder; og ef- ter egne oplysninger beskæftiger mere end 40.000 medarbejdere. AER 18.3 Henvendelse til vidner Det er uomtvistet, at <anonym>Person 1</anonym> ikke var anført som vidne i retssagen af nogen parter; på tidspunktet for sagsøgers henvendelse til ham. Tværtimod var der på tidspunktet for sagsøgers henvendelse forløbet mere end 3 år siden skaden; og mere end 2 år efter at der var rejst erstatningskrav overfor Carlsberg, uden at no- gen af sagens parter havde inddraget <anonym>Person 1</anonym> i sagen; eller så meget som havde hen- vist til ham under den indbyrdes brevveksling. Tilsvarende var der under retssagen udvekslet både stævning 0g svarskrift; uden at <anonym>Person 1</anonym> var påberåbt som vidne af nogen af sagens parter. Såvel sagsøger som sagsøgte er forpligtede til allerede i første processkrift at angive de vid- ner, som de ønsker at føre under sagen; jf. hhv. RPL $ 348, stk. 2, nr. 5 samt RPL $ 351, stk. 4, nr. 4- På denne baggrund kunne sagsøger med rette lægge til grund, at Carlsberg ikke anså <anonym>Person 1</anonym> for vidne i sagen; og i øvrigt heller ikke havde til hensigt at føre ham som sådan. AER kan ikke tages til udtryk for et udvidet vidne-begreb, som også omfatter ikke-påberåb - te vidner navnlig ikke personer, som advokaten er positivt vidende om, at modparten ikke anser for at være et vidne under retssagen. 1U.2010.2711H underkendte Højesteret tilsvarende en virksomheds synspunkt om, at en medarbejder automatisk skulle anses for at have vidnestatus for virksomheden; 0g Højeste - ret fastslog princippet om, at medarbejderes vidnestatus alene skal vurderes ud fra det al- mindelige princip om, at den, der først begærer vidnerne ført, kan anse dem for sine vidner. Tilsvarende er fastslået i VLK. B-0950-97 af 23.10.2002, gengivet i U.2003B.147, hvor landsretten specifikt fastslog, at der kun forelå vidnemæssig særstatus for personer med partslignende stillinger i en virksomhed. Det er i nærværende sag uomtvistet; at <anonym>Person 1</anonym> alene har position som en mand på gulvet' , 0g derved ikke er omfattet af den anførte særlige partslignende vidnestatus . Forseelsens grovhed Afslutningsvist skal det påpeges; at den givne henvendelse havde karakter af en saglig, ob- jektiv 0g neutral forespørgsel om konkrete faktuelle omstændigheder. Henvendelsen har således hverken haft til hensigt eller reelt kunne indebære; at modtageren blev sat i en sådan situation; at den var egnet til på nogen måde at påvirke hans erindringer eller ageren i sagen. Herudover må det lægges til grund, at modtageren end ikke selv anså sig for hverken at væ- re repræsenteret af advokat eller at være et vidne i sagen. <anonym>Person 1</anonym> havde endvidere ikke været involveret i den sag, som henvendelsen vedrør- te; men alene modtaget en sygemelding fra den skadelidte. Han havde således heller ikke hverken kendskab til, engagement i eller interesse i den underliggende tvist. Tilsvarende må det anses for højest tvivlsomt; om Carlsberg selv eller virksomhedens advo- kat i det hele taget var af den overbevisning, at der forelå advokatrepræsentation af modta - geren og Carlsbergs øvrige 40.000 medarbejdere i den givne sag, eller at samtlige de pågæl- dende medarbejdere måtte anses for vidner i sagen. Endelig er rækkevidden af AER pkt. 17.3 og 18.3 behæftede med en betydelig usikkerhed, når det kommer til virksomhedsansatte medarbejdere, hvilket ikke skal komme sagsøger til skade, herunder navnlig i lyset af, at det direkte af Advokatsamfundets vedtægters $ 31, stk. 3 fremgår, at de regler, der fremgår af AER på området, er og skal være fyldestgørende. Idet den givne henvendelse således ingen reel skadevirkninger har kunnet have; og idet der hverken var tale om advokatrepræsentation eller vidnestatus; samt idet en bøde på 10.000 kr. vedrører en klar overtrædelse af AER hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag må sanktionen allerede af denne årsag formildes." Sagsøgte har i påstandsdokument af 28. maj 2014 anført følgende: 1 Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013 (bilag 1) er lovlig og udtryk for god advokatskik under de konkrete omstændigheder. 2 Der er en retlig ~ og dermed beskyttelsesværdig interesse for klager i relation til henvendelser til en medarbejder hos klager; der har været involveret i en sag, som klager er part i. 3 En advokat må respektere denne retlige interesse, når der rettes hen - vendelse til medarbejdere hos en virksomhed, der er part i en retlig konflikt, hvor medarbejderen har været involveret. 4 Det kontradiktoriske princip er generelt afgørende for advokaters op- træden; og en henvendelse til en person; der tilhører modpartens ret- lige sfære, må fordre underretning til modpartens advokat;, hvor en sådan optræder for modparten: 5 Den af advokatnævnet fastsatte sanktion er passende. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse Det følger af forarbejderne til retsplejelovens $ 126, stk. 1, at kravene til ad- vokaters adfærd løbende må tilpasses ændringer i samfundsforholdene og deraf følgende ændrede krav til advokaterne. Den nærmere fastlæggelse af begrebet 'god advokatskik"' foretages af Advokatnævnet ved afgørelse af konkrete sager, under domstolskontrol. Advokatnævnet er i den forbindelse ikke er bundet af de af Advokatrådet udarbejdede vejledende regler om god advokatskik ('de advokatetiske regler'). Det er derfor ikke korrekt, når sag- søger anfører; at sagsøgers adfærd nødvendigvis må vurderes i lyset af punkt 17.3 og 18.3 i de advokatetiske regler. Punkt 17.3 og 18.3 i de advokatetiske regler kan dog være vejledende for rettens afgørelse; idet de er udtryk for Advokatrådets opfattelse af, hvad der er alment accepteret god opførsel på området. Punkt 17.3 vedrører en advokats henvendelse til nogen; som i en konkret sag er repræsenteret af anden advokat. Her bestemmes det; at advokaten i alle tilfælde samtidig eller uden ugrundet ophold skal underrette den anden ad- vokat om enhver sådan henvendelse. Punkt 18.3 vedrører henvendelse til vidner. Her bestemmes det, at advokaten; når det er påkrævet; skal orientere modpartens advokat om den kontakt, advokaten agter at tage eller har haft med et vidne. Sådan information skal navnlig gives, hvis vidnet har en sær - lig relation til modparten. Der er således i de advokatetiske regler lagt op til, at henvendelse til en person som led i en konkret sag i hvert fald "når det er påkrævet?' skal ledsages af en orientering af vedkommendes ogleller mod- partens advokat; 0g at der i visse tilfælde ligefrem gælder en pligt hertil. Iden foreliggende sag henvendte sagsøger sig til <anonym>Person 1</anonym> ved e-mail af 6. juni 2012 med henblik på blandt andet at få bekræftet, at sagsøgers kli- ent ringede til <anonym>Person 1</anonym> dagen efter skaden og fortalte, at han var nødt til at sygemelde sig, 0g at det skyldtes en skade, der var sket i renseanlægget dagen forinden i forbindelse med løft af en fyldt fustage. Herefter kan det lægges til grund, at der med <anonym>Person 1</anonym> er tale om en medarbejder hos Carlsberg A/S, der ifølge sagens oplysninger tidligere har været involveret i sagen. Under hensyn hertil kan retten tiltræde Advokatnævnets vurdering, hvorefter <anonym>Person 1</anonym> i kraft af sit ansættelsesforhold har haft en sådan tilknytning til Carlsberg Danmark A/S, at sagsøger under de givne omstændigheder bur - de have underrettet <anonym>Advokat</anonym> om sin henvendelse til <anonym>Person 1</anonym> Denne vurdering findes i øvrigt at være i overensstemmelse med det princip om underretning, som kan udledes af de advokatetiske regler punkt 17.3 og 18.3. Med hensyn til de konsekvenser; som sagsøger gør gældende, at af Advokat- nævnets afgørelse vil få, herunder at lønmodtager-advokater vil være nødsa - get til at afvise henvendelser fra medarbejdere i virksomheder i anledning af enhver tvist eller uenigheden med virksomheden; herunder i samtlige ansæt- telses - og arbejdsretlige forhold, arbejdsskadesager m.v , eller som mini - mum vil være nødsaget til at orientere virksomhedens advokat om henven - delsen; skal retten bemærke, at Advokatnævnets vurdering til enhver tid vil afhænge af de konkrete omstændigheder i en sag, 0g at afgørelsen i den fore - liggende sag derfor ikke automatisk kan overføres på sådanne situationer. Som følge heraf finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Advokatnæv- nets afgørelse, hvorefter advokat <anonym>Part 1</anonym> har handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens $ 126, stk. 1, ved at undlade at underrette <anonym>Advokat</anonym> om sin henvendelse til <anonym>Person 1</anonym> Idet den idømte sanktion findes passende, stadfæster retten i det hele Advo- katnævnets kendelse. Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte. Un- der hensyn til, at skriftveksling og bevisførelse har været beskeden; fastsæt- tes omkostningerne til 10.000 kr. Thi kendes for ret: Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013 stadfæstes Advokat <anonym>Part 1</anonym> skal inden 14 dage betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Advokatnævnet. De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens $ 8a. <anonym>Dommer</anonym>

23

Byrettens afgørelse stadfæstet med den ændring, at advokaten ikke pålægges nogen sanktion

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-46/2015-OLR

Øvrige sager

2. instans

104/21

Retspleje og civilproces; Rådgiveransvar og disciplinærsager;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 28. januar 2016 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun; Anne Birgitte Fisker og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.)). 3. afd. nr. B-46-15: Fagligt Fælles Forbund som mandatar for (advokat Jesper Schäfer Munk) mod Advokatnævnet (advokat Jakob Skaarup Arrevad) Københavns Byrets dom af 11.juli 2014 (BS 44C-204/2014) er med Procesbevillingsnæv- nets tilladelse af 11. december 2014 anket af Fagligt Fælles Forbund som mandatar for med påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013, subsidiært at sanktionen bortfalder eller formildes til en irettesættelse eller en efter rettens skøn fastsat bøde mindre end 10.000 kr. Indstævnte, Advokatnævnet, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling var ikke anført som vidne i hverken stævning eller svarskrift indgi- vet til Københavns Byret i tilknytning til den anlagte arbejdsskadesag forud for den mail, som advokat sendte til ham den 6. juni 2012. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har i det væsentli- ge procederet i overensstemmelse hermed. har for landsretten yderligere gjort gældende; at såfremt begrebet god advo - katskik skal kunne udvides væsentligt udover, hvad der gælder af de advokatetiske regler og hidtidig praksis, må der stilles særligt skærpende krav til karakteren af overtrædelsen, således at overtrædelsen 0g den deraf følgende sank-tion var åbenbar for advokaten. Det var alene medarbejderens arbejdsgiver, der var repræ-senteret af advokat. Det vil være i strid med de advokatetiske regler, såfremt det blev lagt til grund, at advokaten skulle re- præsentere eller på anden måde have en advokatfunktion over for medarbejderen uden medarbejderens udtrykkelige anmodning 0g samtykke. Begrebet "modpartens retlige sfæ - re? har ikke hjemmel i de advokatetiske regler eller i retspraksis. Begrebet kan alene om- fatte vidner, der allerede er påberåbt under en retssag. Advokatnævnet har for landsretten yderligere gjort gældende; at de advokatetiske regler ikke udgør et hjemmelsgrundlag, da bestemmelserne alene er vejledende. Det er ikke afgø- rende; om klagers advokat er advokat for samtlige medarbejdere; eller om den konkrete medarbejder, der har været involveret i den verserende konflikt; er udpeget som vidne eller skal indkaldes som vidne. Det er for sagen afgørende, at den pågældende medarbejder, der blev rettet henvendelse til, har været involveret i kraft af sin ansættelse hos klager 0g på vegne klager har optrådt i sagen. Der påhvilede derfor modpartens advokat en pligt til at underrette klagers advokat om henvendelsen til den pågældende medarbejder. Landsrettens begrundelse og resultat Af de af Advokatnævnet anførte grunde tiltræder landsretten; at advokat har tilsidesat god advokatskik; jf. retsplejelovens $ 126, stk. 1. Da der er tale om et spørgsmål, der hidtil har været uafklaret i praksis, finder landsretten ikke anledning til at pålægge advokat nogen sanktion. Af samme grund ophæves omkostningerne for byret og landsret som nedenfor nævnt. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at advokat ikke pålægges nogen sanktion. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for byret eller landsret. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 28. januar 2016 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun; Anne Birgitte Fisker og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.)). 3. afd. nr. B-46-15: Fagligt Fælles Forbund som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> (advokat Jesper Schäfer Munk) mod Advokatnævnet (advokat Jakob Skaarup Arrevad) Københavns Byrets dom af 11.juli 2014 (BS 44C-204/2014) er med Procesbevillingsnæv- nets tilladelse af 11. december 2014 anket af Fagligt Fælles Forbund som mandatar for <anonym>Part 1</anonym> med påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 20. december 2013, subsidiært at sanktionen bortfalder eller formildes til en irettesættelse eller en efter rettens skøn fastsat bøde mindre end 10.000 kr. Indstævnte, Advokatnævnet, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling <anonym>Person 1</anonym> var ikke anført som vidne i hverken stævning eller svarskrift indgi- vet til Københavns Byret i tilknytning til den anlagte arbejdsskadesag forud for den mail, som advokat <anonym>Part 1</anonym> sendte til ham den 6. juni 2012. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har i det væsentli- ge procederet i overensstemmelse hermed. <anonym>Part 1</anonym> har for landsretten yderligere gjort gældende; at såfremt begrebet god advo - katskik skal kunne udvides væsentligt udover, hvad der gælder af de advokatetiske regler og hidtidig praksis, må der stilles særligt skærpende krav til karakteren af overtrædelsen, således at overtrædelsen 0g den deraf følgende sank-tion var åbenbar for advokaten. Det var alene medarbejderens arbejdsgiver, der var repræ-senteret af advokat. Det vil være i strid med de advokatetiske regler, såfremt det blev lagt til grund, at advokaten skulle re- præsentere eller på anden måde have en advokatfunktion over for medarbejderen uden medarbejderens udtrykkelige anmodning 0g samtykke. Begrebet "modpartens retlige sfæ - re? har ikke hjemmel i de advokatetiske regler eller i retspraksis. Begrebet kan alene om- fatte vidner, der allerede er påberåbt under en retssag. Advokatnævnet har for landsretten yderligere gjort gældende; at de advokatetiske regler ikke udgør et hjemmelsgrundlag, da bestemmelserne alene er vejledende. Det er ikke afgø- rende; om klagers advokat er advokat for samtlige medarbejdere; eller om den konkrete medarbejder, der har været involveret i den verserende konflikt; er udpeget som vidne eller skal indkaldes som vidne. Det er for sagen afgørende, at den pågældende medarbejder, der blev rettet henvendelse til, har været involveret i kraft af sin ansættelse hos klager 0g på vegne klager har optrådt i sagen. Der påhvilede derfor modpartens advokat en pligt til at underrette klagers advokat om henvendelsen til den pågældende medarbejder. Landsrettens begrundelse og resultat Af de af Advokatnævnet anførte grunde tiltræder landsretten; at advokat <anonym>Part 1</anonym> har tilsidesat god advokatskik; jf. retsplejelovens $ 126, stk. 1. Da der er tale om et spørgsmål, der hidtil har været uafklaret i praksis, finder landsretten ikke anledning til at pålægge advokat <anonym>Part 1</anonym> nogen sanktion. Af samme grund ophæves omkostningerne for byret og landsret som nedenfor nævnt. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at advokat <anonym>Part 1</anonym> ikke pålægges nogen sanktion. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for byret eller landsret. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

24

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de sagsøgte kan anerkende, at de "en for alle og alle for en" - subsidiært en eller flere af de sagsøgte hver for sig - er erstatningsansvarlige for d... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Retten i Viborg

BS-49/2005-VIB

Almindelig civil sag

1. instans

106/21

Erstatning uden for kontrakt;

Nej

Nej

Ja

RETTEN VIBORG Udskrift af dombogen DO MBOG DOM Afsagt den 8. februar 2007 1 sag nr. BS 65-1-49 2005: 8600 Silkeborg mod 0g Dart 8600 Silkeborg 0g 8600 Silkeborg 8600 Silkeborg Sagens baggrund: Fredag den 30. november 2001 om aftenen skete der en alvorlig fyrværkeri- ulykke på et fritidsareal i Sejs ved Silkeborg kaldet "De små Fisk" hvor sag- sogeren, der er født den 1987, under affyringen af et kanonslag kom alvorligt til skade med sin venstre hånd og fik beskadiget begge trommehin der. Omkring en halv time forinden havde sagsøgeren forgæves forsøgt at antænde fyrværkeriet på et andet areal beliggende et par kilometer fra fri- tidsarealet, og umiddelbart før uheldet havde en kammerat til sagsøgeren forsøgt det samme; I førstnævnte tilfælde var kanonslaget under det forgæ- ves forsøg på affyring anbragt i et dertil udgravet jordhul, mens kammera- tens forgæves forsøg fandt sted, mens han holdt fyrværkeriet i sin højre hånd og med den venstre antændte lunten med en lighter. Forinden havde sagsø - geren i sin lomme i ca. 30 minutter båret fyrværkeriet fra det ene sted til det andet. Efter kammeratens forsøg fik sagsøgeren det overdraget, 0g han an- tændte det med en lighter; som han betjente med højre hånd, mens han holdt kanonslaget i sin venstre hånd, og i samme øjeblik gik det af. I sagens anled- ning har Beredskabsstyrelsen den 1. september 2003 til Arbejdernes rets- hjælp; Silkeborg; som sagsøgeren har rådsøgt, sendt sålydende redegørelse over hændelsesforløbet; som styrelsen havde forstået dette; 0g om fyrværke - riets eventuelle ulovlighed: ~Af sagen fremgår, at skadelidte, har fdet sprængt yderste led af to fingre væk og fik brud pà händen; fordi et kanonslag sprængtes i hånden pà ham Yderlıgere fik skadelıdte og en kammerat bekadıget trommehınderne som følge af sprængningen Jhar til polıtıet forklaret; at_han havde modtaget alt 3 røde og 3 sorte ka- nonslag fra en kammerat vcd navn Jhar videre fortalt, at han sammen med en anden kammerat havde antændt et af kanonslagene Efter antændelsen af Iunten havde han kastet kanonslaget fra sig- Kanons- laget sprang imdlertid ikke, 0 dct sà ikke ud, som om der fortsal var ild i Iunten: samlede derfor kanonslaget op for at forsoge at tænde lunten pà ny. Kanonslaget eksploderede herefter handen pd ham Skadelıdtes skolekammerat har til politict forklaret, at han havde fãct ka nonslagene af sin storebror En del af kanonslagene havde han solgt 0g han havde afleverct fortjenesten til sin storcbror har viderc forklaret at han vıdste; at storebrodcren havde fået kanonslagene af en person, der hed med henblik på videresalg De fleste af kanonslagene var efterfølgende blevet vıderesolgt af hans lıllebror Ved ransagning a bolig fandt politiet ca. 80 kg fyrværkeri af forskellig art, samt 58 røde kanonslag, 13 sorle kanonslag og 24 poser med Iıver 50 smä trekantede ka- nonslag; Endvidere fandı politiet pà spisebordet en seddel, hvoraf det fremgik; at en person ved navn havde afıcnlet kanonslag til en pris afialt 1.590 kr. Det fremgàr af sagen; at politiet ligeledes har foretaget ransagning bos Ipà ~ litiet en række fyrvarkeriartikler, herunder knaldfyrværkeri. Endviderc fandt polıtiet diverse fyrværkcridele beregnet túl fyrværkerifremstilling (montering) sàsom paprør 0g tændsnor. Udover fyrværkeriet fandt politiet endvidere ammunition väbendele 0g jagtgevercr. hvor han var ansat. Ivar bekendt med, at han ikke mätte opbevarc så meget fyr - værkeri pà sin bopæl. Han har ikke solgt kanonslag eller strygcre tıl Beredskabsstyrelsen kan oplyse; at kanonslag 0g strygere er omfattet af 8 1, nr, 8 i Inden- rigsministeriets bekendtgørelse nr. 778 af 14. oktobcr 1999 om fyrværkeri. [ medfør af fyr- værkeribekendtgørelsens $ 3, stk. ! må det omhandlede fyrværkeri ikke overdrages, erhver- ves eller anvendes uden cn polititilladelse hertil. Polititilladelsc efter $ 3, stk 1 gives prak - sis alene til personer, der kan dokumentere et konkret behov herfor, Eeks. til maritimt brug- [ modsætning hertil kan almindeligt konsumfyrværkeri (kategori I 0g Il-fyrværker) overdra- ges, crhverves og anvendes uden polititilladelse. Styrelsen kan dog tilføje; at almindeligt konsumfyrværkeri beregnet til udendors brug (kategori [I-fyrværkeri) ikke lovligt kan over - drages til pcrsoner under 18 år; Personer under 18 ár kan derfor næppe heller forventes at kunne opnà politiets tilledelse til køb 'f knaldfyrværkeri. Styrelsen kan oplyse, at anvendelse af kanonslag 0g strygerc, som typisk antændes 0g ka - stes, indebærer risiko for håndskader . Ligeledes indebærer dissc typer af artikler; der alene virker ved en knaldefifekt; som udloses i jordhøjde; nsiko for høreskader for brugeren selv 08 for omkrngstäende eller forbipasserende; Styrelsen findcr på denne baggnund ikke, at disse typer af fyrvzrkeri er egnet til anvendelse af almindelige forbnugere 0g særdelcshed ikke af bøm: Af bilaget til fyrværkeribekendtgørelsen pkt: 11 fremgår det af samme grund, at fyrværkeri beregnet til underholdningsbrug ikke må være konstrueret tıl at holdes bán- den under anvendelsen. Af bilagets pkt . 13 fremgår det endvidere, at fyrværkeri beregnet til underholdningsbrug ikke mà være forsynet med strygesats. Efter styrelsens opfattelse indebærer overdragelse af kanonslag 0g strygere uden den for- nødne polititilladelse en overtrædelse af fyrværkeribekendtgørelsens $ 3, stk. 1. Parternes påstande: Under sagen; der er anlagt den 28. marts 2006, har sagsøgeren påstået de i Beredskabsstyrelsens brev omtalte dømt til som sagsøgte i denne sag at aner- kende; at de "en for alle og alle for en' 11 subsidiært en eller flere af de sag- sogte hver for sig er erstatningsansvarlige for de personskader; der overgik sagsøgeren ved ulykken. De sagsøgte har alle påstået frifindelse tillige subsi - diært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Dommens fom: Dommen er udfærdiget efter retsplejelovens $ 2182, stk. 2 0g indeholder derfor ikke en fuldstændig gengivelse af sagsfremstillingen. Eriproces: Der er meddelt sagsøgeren og fii proces . Eorklaringer: Alle parter har under domsforhandlingen afgivet partsforklaning hvor der tillige er afgivet vidneforklaring af sagsøgerens far, 0g af Om forklaringeme henvises til retsbogen . Parternes_svnspunkter: Sagsøgeren har navnlig anført; at de sagsøgte har udvist culpa ved gennem flere Ied at have medvirket til, at fyrværkeriet; der efter fyrværkerilovgivnin- gen er ulovligt endeligt blev overdraget til sagsøgeren i strid med offentlige forskrifter 0g, at disse omstændigheder har afgørende betydning for culpa- vurderingen; da der alene ved overdragelsen udløses et skadespotentiale. Det erkendes; at sagsøgeren i et vist omfang har udvist uforsigtighed, men den egen skyld, der i givet fald kan komme på tale, kan alene føre til en skyld- fordeling Sagsøgeren vil ikke afvise; at det muligvis ikke kan bevises; at Part har i det væsentligste anført, at sagsøgeren, der først har anlagt sagen i marts 2006, har udvist retsfortabende passivitet; at der for denne sagsøgtes vedkommende ikke er årsagsforbindelse mellem sagsøgtes handlingerlundladelser 0g den sagsøgeren overgåede skade, at sagsøgeren har udvist en sådan grad af egen skyld, at hans erstatning skal nedsættes eller helt bortfalde, og at dct ikke er bevist; al det fyrværkeri, sa - gen angår, hidrører fra sagsøgte. De sagsagte har henholdt sig til de af anførte hovedanbringender og supplerende anført, at den omstændighed, at et bestemt fyrværkeri efier lov- givningen skal bcnævnes som ulovligt og /eller er fremkommetloverdraget i strid med offentlige forskrifter; ikke umiddelbart medfører; at der foreligger et erstatningsansvar, hvis der handles i strid hered, da også et såkaldt lov- Iıgt fyrværkeri under de omstændigheder; som er beskrevet i nærværende sag, vil kunne medfpre et erstatningsansvar. Udgangspunktet er derfor; at den blotte overdragelse af ulovligt fyrværkeri ikke kan medføre erstatnings ansvar for overdrageren: Det afgørende i sagen er imidlertid den ikke ubety delige egen skyld , sagsøgeren har udvist. Allerede efter sin alder må sagsø geren efter den landsomfattende kampagne; der hvert år fremkommer om fyrværkeri i blandt andet TV- spots, have været klar over, at dette herunder ikke mindst sakaldt ulovligt fyrværkeri skal behandles med stor varsom- hed, at dette ikke må genantændes eller transporteres 0g, at antændelsen i øvrigt skal ske under iagttagelse af vısse sikkerhedsforanstaltninger 0g al - drig "håndholdt" Rettens begrundelse og resultat Det lægges til grund, at der gennem flere år 1 offentligheden har været foku- seret meget på fyrværkeri herunder ikke mindst på såkaldt ulovligt knald - fyrværkeri 0g, at der i en årTække ved nytarstid har været tılrettelagt flere kampagner vedrørende farligheden i navnlig antændelsessituationeme, hvor det har været fremhævet; at der i disse som anført af de sagsøgte skal iagttages særlige sikkerhedsforanstaltninger; da uhensigtsmæssigt behandlet fyrværkeri i alle tilfælde kan medføre alvorlig personskade Det lægges vi- dere efter beredskabsstyrelsens brev af 1. september 2003 til grund, at det i sagen omhandlede kanonslag skal betegnes som ulovligt. På denne bag- grund kan det ikke afvises, at samfundsudviklingen i dag vil kunne føre til, at den blotte overdragelse af et sådant fyrværkeri i et tilfælde som det i sa- gen foreliggende som udgangspunkt vil kunne pådrage overdragerne et cul- paansvar forhold til den endelige modtager; der måtte lide en personskade som følge af et ulovligt fyrværkeri alt under forudsætning af; at modtage- ren i øvrigt har handlet hensigtsmæssigt i antændelsesøjeblikket eller været helt uden indflydelse på skadens opståen herunder for eksempel på grund af ung alder manglet indsigt i de farlige egenskaber; som gør, at lovgiv- ningsmagten har valgt at betegne fyrværkeriet som ulovligt. Om bemærkes det særligt, at det ved de modstridende partsforklaringer fra denne sagsøgte og fra ikke kan anses for bevist; at førstnævnte har solgt det kanonslag som beskadigede sagsøgeren; til sidstnævnte; hvorfor allerede af denne årsag skal frifindes. I forhold til de øvrige sagsøgte anses det derimod ved de afgivne forklarin- ger for bevist; at de har besiddet og videreoverdraget det pågældende stykke fyrværkeri. Det bliver derfor afgørende; om den uforsigtighed, som sagsøge- ren i hvert fald har udvist og, som er ubestridt mellem parterne; er af en så- dan karakter, at der foreligger såkaldt egen skyld. Som allerede anført har der gennem en årrække været flere kampagner om fyrværkeris farlighed. Sagsøgeren var på uheldsdagen 14 år gammel, og han må efter bevisførelsen utvivlsomt have forstået det generelle budskab i disse kampagner herunder; at det kan være farligt at gå tilbage til et fyrværkeri, der fuser ud ved lunten. Dertil kommer, at sagsøgeren godt vidste; at det konkrete kanonslag var u- lovligt og kunne være farligt, at han efter forklaring blev gjort opmærksom herpå ved overdragelsen, at han året før hvert fald havde besiddet anden fonm for ulovligt fyrværkeri 0g, at han samme år med sin fader; der er hjemmeværnsmand, også havde deltaget i affyring af lovligt fyrværkeri. Alligevel har sagsøgeren ved behandlingen af fyrværkeriet pa u- heldsdagen valgt en fremgangsmåde; der på denne baggrund forekommer u- lorståelig derved, at han efter forgæves at have forsøgt at antænde kanonsla get, alligevel samlede dette op fra jorden for efterfølgende over en betydelig afstand egenhændigt at bære det i sin lomme til et nyt sted og til slut efer at en kammerat igen havde forsøgt at antænde det håndholdt selv at forsø- ge på tilsvarende måde med den konsekvens; at kanonslaget umiddelbart eksploderede. På baggrund af sagsøgtes forhåndsviden om fyværkeriets egenskaber skal denne handlemåde derfor karakteriseres som egen skyld af en sådan karakter; at sagsøgeren allerede af disse årsager_har mistet sin ret til at kunne få erstatning fra overdragerne. De sagsøgte; 0g skal derfor frifindes. Thi kendes for ret: De sagsøgte; Silkeborg; Dart [ sagsomkostninger skal Silkeborg; til betale 20.000 kr. til dækning af advokatom- kostninger samt 371,25 kr. med tillæg af moms i kørselsgodtgørelse; til 8.000 kr. til dækning af dennes før domsforhandlingen af- holdte advokatomkostninger og til 18.000 kr. til dækning af advokatomkostninger. [ forholdet mellem sagsøgeren 0g ophæves sagens omkostninger; da begge parter har fri proces.

RETTEN VIBORG Udskrift af dombogen DO MBOG DOM Afsagt den 8. februar 2007 1 sag nr. BS 65-1-49 2005: <anonym>Parı</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 8600 Silkeborg mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>BY</anonym> 0g <anonym>0 D</anonym> Dart <anonym>Adresse 3</anonym> 8600 Silkeborg 0g <anonym>Part C (C)</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> 8600 Silkeborg <anonym>Parı V</anonym> <anonym>Aaresse 5</anonym> 8600 Silkeborg Sagens baggrund: Fredag den 30. november 2001 om aftenen skete der en alvorlig fyrværkeri- ulykke på et fritidsareal i Sejs ved Silkeborg kaldet "De små Fisk" hvor sag- sogeren, der er født den <anonym>Dato</anonym> 1987, under affyringen af et kanonslag kom alvorligt til skade med sin venstre hånd og fik beskadiget begge trommehin der. Omkring en halv time forinden havde sagsøgeren forgæves forsøgt at antænde fyrværkeriet på et andet areal beliggende et par kilometer fra fri- tidsarealet, og umiddelbart før uheldet havde en kammerat til sagsøgeren forsøgt det samme; I førstnævnte tilfælde var kanonslaget under det forgæ- ves forsøg på affyring anbragt i et dertil udgravet jordhul, mens kammera- tens forgæves forsøg fandt sted, mens han holdt fyrværkeriet i sin højre hånd og med den venstre antændte lunten med en lighter. Forinden havde sagsø - geren i sin lomme i ca. 30 minutter båret fyrværkeriet fra det ene sted til det andet. Efter kammeratens forsøg fik sagsøgeren det overdraget, 0g han an- tændte det med en lighter; som han betjente med højre hånd, mens han holdt kanonslaget i sin venstre hånd, og i samme øjeblik gik det af. I sagens anled- ning har Beredskabsstyrelsen den 1. september 2003 til Arbejdernes rets- hjælp; Silkeborg; som sagsøgeren har rådsøgt, sendt sålydende redegørelse over hændelsesforløbet; som styrelsen havde forstået dette; 0g om fyrværke - riets eventuelle ulovlighed: ~Af sagen fremgår, at skadelidte, <anonym>Part 1</anonym> har fdet sprængt yderste led af to fingre væk og fik brud pà händen; fordi et kanonslag sprængtes i hånden pà ham Yderlıgere fik skadelıdte og en kammerat bekadıget trommehınderne som følge af sprængningen <anonym>Part 1</anonym> Jhar til polıtıet forklaret; at_han havde modtaget alt 3 røde og 3 sorte ka- nonslag fra en kammerat vcd navn <anonym>Part B</anonym> <anonym>Part 1</anonym> Jhar videre fortalt, at han sammen med en anden kammerat havde antændt et af kanonslagene Efter antændelsen af Iunten havde han kastet kanonslaget fra sig- Kanons- laget sprang imdlertid ikke, 0 dct sà ikke ud, som om der fortsal var ild i Iunten: <anonym>Part 1</anonym> samlede derfor kanonslaget op for at forsoge at tænde lunten pà ny. Kanonslaget eksploderede herefter handen pd ham Skadelıdtes skolekammerat <anonym>Part B</anonym> har til politict forklaret, at han havde fãct ka nonslagene af sin storebror <anonym>Part D</anonym> En del af kanonslagene havde han solgt 0g han havde afleverct fortjenesten til sin storcbror <anonym>Part B</anonym> har viderc forklaret at han vıdste; at storebrodcren havde fået kanonslagene af en person, der hed <anonym>Part D</anonym> har til sagcn forkJaret; at han havde aftazet kanonslagene fra <anonym>Part C</anonym> med henblik på videresalg De fleste af kanonslagene var efterfølgende blevet vıderesolgt af hans lıllebror <anonym>Part B</anonym> Ved ransagning a <anonym>Part C's</anonym> bolig fandt politiet ca. 80 kg fyrværkeri af forskellig art, samt 58 røde kanonslag, 13 sorle kanonslag og 24 poser med Iıver 50 smä trekantede ka- nonslag; Endvidere fandı politiet pà spisebordet en seddel, hvoraf det fremgik; at en person ved navn <anonym>Part D</anonym> havde afıcnlet kanonslag til en pris afialt 1.590 kr. Det fremgàr af sagen; at politiet ligeledes har foretaget ransagning bos <anonym>Part A</anonym> Ipà <anonym>Auipssp</anonym> ~ litiet en række fyrvarkeriartikler, herunder knaldfyrværkeri. Endviderc fandt polıtiet diverse fyrværkcridele beregnet túl fyrværkerifremstilling (montering) sàsom paprør 0g tændsnor. Udover fyrværkeriet fandt politiet endvidere ammunition väbendele 0g jagtgevercr. <anonym>Part A</anonym> har til sagen forklaret; at det fundne fyrværkeri var købt hos <anonym>Vırksomhed</anonym> hvor han var ansat. Ivar bekendt med, at han ikke mätte opbevarc så meget fyr - værkeri pà sin bopæl. Han har ikke solgt kanonslag eller strygcre tıl <anonym>Part C</anonym> Beredskabsstyrelsen kan oplyse; at kanonslag 0g strygere er omfattet af 8 1, nr, 8 i Inden- rigsministeriets bekendtgørelse nr. 778 af 14. oktobcr 1999 om fyrværkeri. [ medfør af fyr- værkeribekendtgørelsens $ 3, stk. ! må det omhandlede fyrværkeri ikke overdrages, erhver- ves eller anvendes uden cn polititilladelse hertil. Polititilladelsc efter $ 3, stk 1 gives prak - sis alene til personer, der kan dokumentere et konkret behov herfor, Eeks. til maritimt brug- [ modsætning hertil kan almindeligt konsumfyrværkeri (kategori I 0g Il-fyrværker) overdra- ges, crhverves og anvendes uden polititilladelse. Styrelsen kan dog tilføje; at almindeligt konsumfyrværkeri beregnet til udendors brug (kategori [I-fyrværkeri) ikke lovligt kan over - drages til pcrsoner under 18 år; Personer under 18 ár kan derfor næppe heller forventes at kunne opnà politiets tilledelse til køb 'f knaldfyrværkeri. Styrelsen kan oplyse, at anvendelse af kanonslag 0g strygerc, som typisk antændes 0g ka - stes, indebærer risiko for håndskader . Ligeledes indebærer dissc typer af artikler; der alene virker ved en knaldefifekt; som udloses i jordhøjde; nsiko for høreskader for brugeren selv 08 for omkrngstäende eller forbipasserende; Styrelsen findcr på denne baggnund ikke, at disse typer af fyrvzrkeri er egnet til anvendelse af almindelige forbnugere 0g særdelcshed ikke af bøm: Af bilaget til fyrværkeribekendtgørelsen pkt: 11 fremgår det af samme grund, at fyrværkeri beregnet til underholdningsbrug ikke må være konstrueret tıl at holdes bán- den under anvendelsen. Af bilagets pkt . 13 fremgår det endvidere, at fyrværkeri beregnet til underholdningsbrug ikke mà være forsynet med strygesats. Efter styrelsens opfattelse indebærer overdragelse af kanonslag 0g strygere uden den for- nødne polititilladelse en overtrædelse af fyrværkeribekendtgørelsens $ 3, stk. 1. Parternes påstande: Under sagen; der er anlagt den 28. marts 2006, har sagsøgeren påstået de i Beredskabsstyrelsens brev omtalte <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part C</anonym> <anonym>Part D</anonym> og <anonym>Part B</anonym> dømt til som sagsøgte i denne sag at aner- kende; at de "en for alle og alle for en' 11 subsidiært en eller flere af de sag- sogte hver for sig er erstatningsansvarlige for de personskader; der overgik sagsøgeren ved ulykken. De sagsøgte har alle påstået frifindelse <anonym>Part G</anonym> tillige subsi - diært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Dommens fom: Dommen er udfærdiget efter retsplejelovens $ 2182, stk. 2 0g indeholder derfor ikke en fuldstændig gengivelse af sagsfremstillingen. Eriproces: Der er meddelt sagsøgeren og <anonym>Part B</anonym> fii proces . Eorklaringer: Alle parter har under domsforhandlingen afgivet partsforklaning hvor der tillige er afgivet vidneforklaring af sagsøgerens far, <anonym>Vıdne 1</anonym> 0g af <anonym>Vıdne 2</anonym> Om forklaringeme henvises til retsbogen . Parternes_svnspunkter: Sagsøgeren har navnlig anført; at de sagsøgte har udvist culpa ved gennem flere Ied at have medvirket til, at fyrværkeriet; der efter fyrværkerilovgivnin- gen er ulovligt endeligt blev overdraget til sagsøgeren i strid med offentlige forskrifter 0g, at disse omstændigheder har afgørende betydning for culpa- vurderingen; da der alene ved overdragelsen udløses et skadespotentiale. Det erkendes; at sagsøgeren i et vist omfang har udvist uforsigtighed, men den egen skyld, der i givet fald kan komme på tale, kan alene føre til en skyld- fordeling Sagsøgeren vil ikke afvise; at det muligvis ikke kan bevises; at <anonym>4i</anonym> Part <anonym>Part A</anonym> har i det væsentligste anført, at sagsøgeren, der først har anlagt sagen i marts 2006, har udvist retsfortabende passivitet; at der for denne sagsøgtes vedkommende ikke er årsagsforbindelse mellem sagsøgtes handlingerlundladelser 0g den sagsøgeren overgåede skade, at sagsøgeren har udvist en sådan grad af egen skyld, at hans erstatning skal nedsættes eller helt bortfalde, og at dct ikke er bevist; al det fyrværkeri, sa - gen angår, hidrører fra sagsøgte. De sagsagte <anonym>Part C</anonym> <anonym>Part D</anonym> OP <anonym>Part B</anonym> har henholdt sig til de af <anonym>Part A's</anonym> anførte hovedanbringender og supplerende anført, at den omstændighed, at et bestemt fyrværkeri efier lov- givningen skal bcnævnes som ulovligt og /eller er fremkommetloverdraget i strid med offentlige forskrifter; ikke umiddelbart medfører; at der foreligger et erstatningsansvar, hvis der handles i strid hered, da også et såkaldt lov- Iıgt fyrværkeri under de omstændigheder; som er beskrevet i nærværende sag, vil kunne medfpre et erstatningsansvar. Udgangspunktet er derfor; at den blotte overdragelse af ulovligt fyrværkeri ikke kan medføre erstatnings ansvar for overdrageren: Det afgørende i sagen er imidlertid den ikke ubety delige egen skyld , sagsøgeren har udvist. Allerede efter sin alder må sagsø geren efter den landsomfattende kampagne; der hvert år fremkommer om fyrværkeri i blandt andet TV- spots, have været klar over, at dette herunder ikke mindst sakaldt ulovligt fyrværkeri skal behandles med stor varsom- hed, at dette ikke må genantændes eller transporteres 0g, at antændelsen i øvrigt skal ske under iagttagelse af vısse sikkerhedsforanstaltninger 0g al - drig "håndholdt" Rettens begrundelse og resultat Det lægges til grund, at der gennem flere år 1 offentligheden har været foku- seret meget på fyrværkeri herunder ikke mindst på såkaldt ulovligt knald - fyrværkeri 0g, at der i en årTække ved nytarstid har været tılrettelagt flere kampagner vedrørende farligheden i navnlig antændelsessituationeme, hvor det har været fremhævet; at der i disse som anført af de sagsøgte skal iagttages særlige sikkerhedsforanstaltninger; da uhensigtsmæssigt behandlet fyrværkeri i alle tilfælde kan medføre alvorlig personskade Det lægges vi- dere efter beredskabsstyrelsens brev af 1. september 2003 til grund, at det i sagen omhandlede kanonslag skal betegnes som ulovligt. På denne bag- grund kan det ikke afvises, at samfundsudviklingen i dag vil kunne føre til, at den blotte overdragelse af et sådant fyrværkeri i et tilfælde som det i sa- gen foreliggende som udgangspunkt vil kunne pådrage overdragerne et cul- paansvar forhold til den endelige modtager; der måtte lide en personskade som følge af et ulovligt fyrværkeri alt under forudsætning af; at modtage- ren i øvrigt har handlet hensigtsmæssigt i antændelsesøjeblikket eller været helt uden indflydelse på skadens opståen herunder for eksempel på grund af ung alder manglet indsigt i de farlige egenskaber; som gør, at lovgiv- ningsmagten har valgt at betegne fyrværkeriet som ulovligt. Om <anonym>4I</anonym> bemærkes det særligt, at det ved de modstridende partsforklaringer fra denne sagsøgte og fra <anonym>Part C</anonym> ikke kan anses for bevist; at førstnævnte har solgt det kanonslag som beskadigede sagsøgeren; til sidstnævnte; hvorfor <anonym>Part C</anonym> allerede af denne årsag skal frifindes. I forhold til de øvrige sagsøgte anses det derimod ved de afgivne forklarin- ger for bevist; at de har besiddet og videreoverdraget det pågældende stykke fyrværkeri. Det bliver derfor afgørende; om den uforsigtighed, som sagsøge- ren i hvert fald har udvist og, som er ubestridt mellem parterne; er af en så- dan karakter, at der foreligger såkaldt egen skyld. Som allerede anført har der gennem en årrække været flere kampagner om fyrværkeris farlighed. Sagsøgeren var på uheldsdagen 14 år gammel, og han må efter bevisførelsen utvivlsomt have forstået det generelle budskab i disse kampagner herunder; at det kan være farligt at gå tilbage til et fyrværkeri, der fuser ud ved lunten. Dertil kommer, at sagsøgeren godt vidste; at det konkrete kanonslag var u- lovligt og kunne være farligt, at han efter <anonym>Part B's</anonym> forklaring blev gjort opmærksom herpå ved overdragelsen, at han året før hvert fald havde besiddet anden fonm for ulovligt fyrværkeri 0g, at han samme år med sin fader; der er hjemmeværnsmand, også havde deltaget i affyring af lovligt fyrværkeri. Alligevel har sagsøgeren ved behandlingen af fyrværkeriet pa u- heldsdagen valgt en fremgangsmåde; der på denne baggrund forekommer u- lorståelig derved, at han efter forgæves at have forsøgt at antænde kanonsla get, alligevel samlede dette op fra jorden for efterfølgende over en betydelig afstand egenhændigt at bære det i sin lomme til et nyt sted og til slut efer at en kammerat igen havde forsøgt at antænde det håndholdt selv at forsø- ge på tilsvarende måde med den konsekvens; at kanonslaget umiddelbart eksploderede. På baggrund af sagsøgtes forhåndsviden om fyværkeriets egenskaber skal denne handlemåde derfor karakteriseres som egen skyld af en sådan karakter; at sagsøgeren allerede af disse årsager_har mistet sin ret til at kunne få erstatning fra overdragerne. De sagsøgte; <anonym>Part C</anonym> <anonym>Part D</anonym> 0g <anonym>Part B</anonym> skal derfor frifindes. Thi kendes for ret: De sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> <anonym>L</anonym> <anonym>Part C</anonym> Silkeborg; <anonym>Part D</anonym> sammesteds, og <anonym>9 D</anonym> Dart [ sagsomkostninger skal <anonym>Part 1</anonym> Silkeborg; til <anonym>Part A</anonym> betale 20.000 kr. til dækning af advokatom- kostninger samt 371,25 kr. med tillæg af moms i kørselsgodtgørelse; til <anonym>Part C</anonym> 8.000 kr. til dækning af dennes før domsforhandlingen af- holdte advokatomkostninger og til <anonym>Part D</anonym> 18.000 kr. til dækning af advokatomkostninger. [ forholdet mellem sagsøgeren 0g <anonym>Part B</anonym> ophæves sagens omkostninger; da begge parter har fri proces. <anonym>Dommer</anonym>

25

Byrettens afgørelse stadfæstes.

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-353/2007-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

107/21

Erstatning uden for kontrakt;

Nej

Nej

Ja

afsagt den 4 _ Marts 2008 af Vestre Landsrets 2 _ afdeling (landsdommerne Bjerg Hansen, Eva Staal 0g Mikkel Mielsen (kst) ) 1 ankesag 8-0353-07 (advokat Ole Dueholm, Silkeborg) mod (advokat Ole Krabbe, Silkeborg) (advokat Sten Christensen, Silkeborg) 0g (advokat Sten Christensen, Silkeborg) Retten 1 Viborg har den 8 februar 2007 afsagt dom i 1. in- stans (BS 65-1-49/05) For landsretten har appellanten, gen - taget sin påstand for byretten over for De indstævnte, har påstäet dommen stadfæstet har ogsà for landsretten haft fri pro- Ces Efter det oplyste er maksimumbeløbet på hans rets- hjælpsforsikring overskredet_ 0g han har derfor ikke rets- hjælpsdækning for landaretten_ har for landsretten haft fri proces uden rets- hjælpsdækning _ har også for landsretten haft fri proces , jf . retsplejelovens 331, stk. 4 Det er oplyst, at sagsomkost- ninger i relation til ham er omfattet af hang angvarsforsik- ring har supplerende forklaret at det ikke var en hemmelighed pà skolen, at solgte fyrværkeri gik 1 en parallelklasse. Ulykken skete Som beskrevet i byretsdommerens gengivelse af hans Eorklaring, 0g hans ska - der pà handen 0g høreskaden (tinnitus) er ogsà som beskrevet i byretsdommen _ Han var sammen med en kammerat, pà ulykkestidspunktet _ smed det kanonslag, han demonstre- rede , fra sig, inden det gik af Han nåede ikke selv at smi- de det røde kanonslag fra sig, før det gik af Det var na- turligvis ikke meningen, at kanonslaget skulle eksplodere 1 händen pä bam Han har ikke modtaget erstatning fra noget forsikringsselskab, 0g han ved ikke 1 oM han har en ulykkes - forsikring har supplerende forklaret, at han har fået en bøde for overtrædelse af fyrværkerilovgivingen, bade fordi han opbevarede for meget lovligt fyrværkeri og havde ulov- ligt fyrværkeri Han var ikke hjemme, da hentede fyrværkeri hos ham , 0g lagde så en seddel Han regnede med, at selv skulle bruge fyrværkeriet. Han har aldrig selv solgt ulovligt fyrværkeri til en person under 18 àr_ Han havde tilladelse til at sælge lovligt Eyr- værkeri_ har supplerende forklaret , at han er født 1 1982 _ Han var godt klar over at det fyrværkeri 1 han havde købt hos blev videresolgt af lillebroderen til skoleelever pà har supplerende forklaret , at det var rygtedes blandt hans skolekammerater_ 1 at solgte fyrværkeri, 09 de bad sà ham skaffe dem noget , fordi de ikke kunne købe ulovligt fyrværkeri andre steder_ Han husker ikke , hvor Man- ge kammerater han har overdraget ulovligt fyrværkeri til, men det kan godt passe, at det drejer sig om 4 -5 stykker _ Der var lunte pà kanonslagene, sà han gik ud fra, at man skulle Sætte ild til lunten, 0g at Man ikke kunne " stryge" dem Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten Dandarettene begrundelee 0g rebultat Det lægges til grund, 1 at det ulovlige kanons lag kom Era som havde tilladelse til at sælge lovligt fyrvær- keri Kanonslaget og andet ulovligt fyrværkeri blev solgt til der var over 18 år_ Det lægges efter det oplyste endvidere til grund, at ikke har solgt ulovligt fyrvarkeri til personer , der ikke var mnyndi- ge , 0g da han efter det oplyste ikke havde nogen viden OM , at ville overdrage fyrværkeriet til sin Min dreårige bror er der ikke noget grundlag for at fastslà, at har handlet erstatningepädragende 1 forhold til Herefter, 0g da selve den omstandighed, at som led 1 en omsætningsrække har overdraget ulovligt fyrværkeri til en anden voksen person, ikke 1 sig selv kan indebære, at han i forhold til den mindreårige slutbruger er erstatnings- ansvarlig, tiltrædes det , at er frifundet Det tiltrædes endvidere som anført i byrettens dom , at en direkte overdragelse af ulovligt fyrværkeri til en person under 15 àr efter omstændighederne vil kunne medføre, at en voksen overdrager kan blive erstatningsansvarlig for den mindreåriges skader 1 forbindelse med brug af fyrværkeriet Overdragens ansvar Mà dog afvejes over for den konkrete min- dreårige modtagers indeigt 1 fyrværkeriets farlige egenska- ber 0g den adfærd, som den mindreàrige har udvist i forbin- delse med handteringen 0g anvendelsen af fyrværkeriet. Det var kendt pà at det var muligt at købe ulov- lige kanonslag af 0g det benyttede den den - gang 14-arige var klar over , at kanonslagene var ulovlige, 0g han var ogsà klar over, at Man skulle passe pà, nar Man fyrede kanonslag af I forbindelse med affyringen af det kanonslag, der forarsa- gede skaden, forsøgte 0g hans kammerat i alt 3 gange at tænde kanonslaget _ Da kanonslaget gik af 4 holdt det i handen, selv om han Var bekendt med de fundamentale sikkerhedsforskrifter, der gæl - der for brugen af både lovligt Og ulovligt fyrværkeri Da saledes var bekendt med den indly- sende fare, der var, for at fyrværkeriet under de anførte omstændigheder kunne sprænges 1 hans hànd , har han med sin tankeløse adfærd i meget betydeligt omfang overtrådt disse sikkerhedsforskrifter_ Pà denne baggrund tiltræder landsretten, at ogsà 0g hans lillebror der er jævnaldrende med ligeledes er frifundet_ Da frifindes 09 har en forsikring, der omfat- ter hans sagsomkostninger ændres byrettens dom 1 relation til sagsomkostningerne, saledes at skal til- lægges sagsomkostninger til dækning af hans udgifter til ad- vokatbistand for byretten-_ Da maksimumbeløbet på retehjælpsforsikring er overskredet , skal det salær pà 18_ 000 kr + moms som byretten har fastsat til ad- vokat Sten Christensen, betales af statskassen_ I øvrigt stadfæstes byrettens afgørelse vedrørende sagsom- kostninger _ Da bade for landsret- ten har fri proces uden retshjalpsdækning, ophæves sagsom- kostningerne for landsretten 1 forholdet mellem disse to parter _ Statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten til med 10.000 kr_ incl moms til dækning af disse indstævn tes udgifter til advokatbistand. Det bemærkes , at de under ankesagen har Været repræsenteret af den samme advokat 1 h i k e n d e 8 f 0 r r e t: Byrettens dom stadfæstes Med den ændring, at statskassen skal betale sagsomkostninger for byretten til Med 22.500 kr_ Sagsomkostningerne for landsretten 1 forhold mellem appel- lanten, ophæves _ Statskassen skal for landsretten betale sagsomkostninger til med 10 . 000 kr De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage _ Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 5 8 a. Bjerg Hansen

afsagt den 4 _ Marts 2008 af Vestre Landsrets 2 _ afdeling (landsdommerne Bjerg Hansen, Eva Staal 0g Mikkel Mielsen (kst) ) 1 ankesag 8-0353-07 <anonym>Part 1</anonym> (advokat Ole Dueholm, Silkeborg) mod <anonym>Part C</anonym> (advokat Ole Krabbe, Silkeborg) <anonym>Part D</anonym> (advokat Sten Christensen, Silkeborg) 0g <anonym>Part B</anonym> (advokat Sten Christensen, Silkeborg) Retten 1 Viborg har den 8 februar 2007 afsagt dom i 1. in- stans (BS 65-1-49/05) For landsretten har appellanten, <anonym>Part 1</anonym> gen - taget sin påstand for byretten over for <anonym>Part U</anonym> <anonym>Part D</anonym> 0g <anonym>Part B</anonym> De indstævnte, <anonym>Part C</anonym> <anonym>Part D</anonym> 0g <anonym>Part B</anonym> har påstäet dommen stadfæstet <anonym>Part 1</anonym> har ogsà for landsretten haft fri pro- Ces Efter det oplyste er maksimumbeløbet på hans rets- hjælpsforsikring overskredet_ 0g han har derfor ikke rets- hjælpsdækning for landaretten_ <anonym>Part C</anonym> har for landsretten haft fri proces uden rets- hjælpsdækning _ <anonym>Part B</anonym> har også for landsretten haft fri proces , jf . retsplejelovens 331, stk. 4 Det er oplyst, at sagsomkost- ninger i relation til ham er omfattet af hang angvarsforsik- ring <anonym>Part 1</anonym> har supplerende forklaret at det ikke var en hemmelighed pà skolen, at <anonym>Part B</anonym> solgte fyrværkeri <anonym>Part B</anonym> gik 1 en parallelklasse. Ulykken skete Som beskrevet i byretsdommerens gengivelse af hans Eorklaring, 0g hans ska - der pà handen 0g høreskaden (tinnitus) er ogsà som beskrevet i byretsdommen _ Han var sammen med en kammerat, <anonym>Person</anonym> pà ulykkestidspunktet _ <anonym>Part B</anonym> smed det kanonslag, han demonstre- rede , fra sig, inden det gik af Han nåede ikke selv at smi- de det røde kanonslag fra sig, før det gik af Det var na- turligvis ikke meningen, at kanonslaget skulle eksplodere 1 händen pä bam Han har ikke modtaget erstatning fra noget forsikringsselskab, 0g han ved ikke 1 oM han har en ulykkes - forsikring <anonym>Part G</anonym> har supplerende forklaret, at han har fået en bøde for overtrædelse af fyrværkerilovgivingen, bade fordi han opbevarede for meget lovligt fyrværkeri og havde ulov- ligt fyrværkeri Han var ikke hjemme, da <anonym>Part D</anonym> hentede fyrværkeri hos ham , 0g <anonym>Part D</anonym> lagde så en seddel Han regnede med, at <anonym>Part D</anonym> selv skulle bruge fyrværkeriet. Han har aldrig selv solgt ulovligt fyrværkeri til en person under 18 àr_ Han havde tilladelse til at sælge lovligt Eyr- værkeri_ <anonym>Part D</anonym> har supplerende forklaret , at han er født 1 1982 _ Han var godt klar over at det fyrværkeri 1 han havde købt hos <anonym>Part C</anonym> blev videresolgt af lillebroderen til skoleelever pà <anonym>Skole</anonym> <anonym>Part B</anonym> har supplerende forklaret , at det var rygtedes blandt hans skolekammerater_ 1 at <anonym>Part D</anonym> solgte fyrværkeri, 09 de bad sà ham skaffe dem noget , fordi de ikke kunne købe ulovligt fyrværkeri andre steder_ Han husker ikke , hvor Man- ge kammerater han har overdraget ulovligt fyrværkeri til, men det kan godt passe, at det drejer sig om 4 -5 stykker _ Der var lunte pà kanonslagene, sà han gik ud fra, at man skulle Sætte ild til lunten, 0g at Man ikke kunne " stryge" dem Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten Dandarettene begrundelee 0g rebultat Det lægges til grund, 1 at det ulovlige kanons lag kom Era <anonym>all</anonym> som havde tilladelse til at sælge lovligt fyrvær- keri Kanonslaget og andet ulovligt fyrværkeri blev solgt til <anonym>Part D</anonym> der var over 18 år_ Det lægges efter det oplyste endvidere til grund, at <anonym>Part C</anonym> ikke har solgt ulovligt fyrvarkeri til personer , der ikke var mnyndi- ge , 0g da han efter det oplyste ikke havde nogen viden OM , at <anonym>Part D</anonym> ville overdrage fyrværkeriet til sin Min dreårige bror er der ikke noget grundlag for at fastslà, at <anonym>Part C</anonym> har handlet erstatningepädragende 1 forhold til <anonym>Part 1</anonym> Herefter, 0g da selve den omstandighed, at <anonym>Part C</anonym> som led 1 en omsætningsrække har overdraget ulovligt fyrværkeri til en anden voksen person, ikke 1 sig selv kan indebære, at han i forhold til den mindreårige slutbruger er erstatnings- ansvarlig, tiltrædes det , at <anonym>Part C</anonym> er frifundet Det tiltrædes endvidere som anført i byrettens dom , at en direkte overdragelse af ulovligt fyrværkeri til en person under 15 àr efter omstændighederne vil kunne medføre, at en voksen overdrager kan blive erstatningsansvarlig for den mindreåriges skader 1 forbindelse med brug af fyrværkeriet Overdragens ansvar Mà dog afvejes over for den konkrete min- dreårige modtagers indeigt 1 fyrværkeriets farlige egenska- ber 0g den adfærd, som den mindreàrige har udvist i forbin- delse med handteringen 0g anvendelsen af fyrværkeriet. Det var kendt pà <anonym>Skolen</anonym> at det var muligt at købe ulov- lige kanonslag af <anonym>Part B</anonym> 0g det benyttede den den - gang 14-arige <anonym>Part 1</anonym> sig af_ <anonym>Part 1</anonym> var klar over , at kanonslagene var ulovlige, 0g han var ogsà klar over, at Man skulle passe pà, nar Man fyrede kanonslag af I forbindelse med affyringen af det kanonslag, der forarsa- gede skaden, forsøgte <anonym>Part 1</anonym> 0g hans kammerat i alt 3 gange at tænde kanonslaget _ Da kanonslaget gik af 4 holdt <anonym>Part 1</anonym> det i handen, selv om han Var bekendt med de fundamentale sikkerhedsforskrifter, der gæl - der for brugen af både lovligt Og ulovligt fyrværkeri Da <anonym>Part 1</anonym> saledes var bekendt med den indly- sende fare, der var, for at fyrværkeriet under de anførte omstændigheder kunne sprænges 1 hans hànd , har han med sin tankeløse adfærd i meget betydeligt omfang overtrådt disse sikkerhedsforskrifter_ Pà denne baggrund tiltræder landsretten, at ogsà <anonym>Part D</anonym> 0g hans lillebror <anonym>Part B</anonym> der er jævnaldrende med <anonym>Part 1</anonym> ligeledes er frifundet_ Da <anonym>Part B</anonym> frifindes 09 har en forsikring, der omfat- ter hans sagsomkostninger ændres byrettens dom 1 relation til sagsomkostningerne, saledes at <anonym>Part B</anonym> skal til- lægges sagsomkostninger til dækning af hans udgifter til ad- vokatbistand for byretten-_ Da maksimumbeløbet på <anonym>Part 1's</anonym> retehjælpsforsikring er overskredet , skal det salær pà 18_ 000 kr + moms som byretten har fastsat til ad- vokat Sten Christensen, betales af statskassen_ I øvrigt stadfæstes byrettens afgørelse vedrørende sagsom- kostninger _ Da bade <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part C</anonym> for landsret- ten har fri proces uden retshjalpsdækning, ophæves sagsom- kostningerne for landsretten 1 forholdet mellem disse to parter _ Statskassen skal betale sagsomkostninger for landsretten til <anonym>Part D</anonym> med 10 .000 kr incl_ MoMs 0g til <anonym>Part B</anonym> med 10.000 kr_ incl moms til dækning af disse indstævn tes udgifter til advokatbistand. Det bemærkes , at de under ankesagen har Været repræsenteret af den samme advokat 1 h i k e n d e 8 f 0 r r e t: Byrettens dom stadfæstes Med den ændring, at statskassen skal betale sagsomkostninger for byretten til <anonym>Part B</anonym> Med 22.500 kr_ Sagsomkostningerne for landsretten 1 forhold mellem appel- lanten, <anonym>Part 1</anonym> 0g indstævnte <anonym>Part C</anonym> ophæves _ Statskassen skal for landsretten betale sagsomkostninger til <anonym>Part D</anonym> Med 10 _ 000 kr 0g til <anonym>Part B</anonym> med 10 . 000 kr De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage _ Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 5 8 a. Bjerg Hansen

26

Sagen drejer sig om en lejes størrelse.

Appelleret

Civilsag

Retten i Randers

BS-54/2012-RAN

Boligretssag småsag

1. instans

113/21

Lejeret;

Nej

Nej

RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 12. september 2013 sag nr. BS 6-54/2012: Cepheus Ejendomme A/S 8900 Randers mod 8900 Randers C Sagcns baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 16.januar 2012, vedrører lejens størrelse for le- jemålet 8900 Randers C. Sagsøgeren; Cepheus Ejendomme A/S, har i stævningen nedlagt påstand om; at sagsøgte, skal anerkende; at huslejen pr. 1.de- cember 2008 fastsættes til 35.993,52 kr , samt at der ud over huslejen skal betales en månedlig ydelse for trappevask på 160,00 kr, Sagsøgte, har i et korrigeret svarskrift nedlagt påstand oM frifindelse; og at Cepheus Ejendomme A/S skal anerkende; at lejen for lejemål fastsættes ti] 23.292,08 kr. Der er under sagen truffet bestemmelse om en delhovedforhandling vedrø- rende spørgsmälet; om fristen i boligreguleringslovens $ 17 er overholdt. Under denne delhovedforhandling har sagsøgeren; Cepheus Ejendomme A' S, nedlagt påstand om, at krav er fremsat for sent overfor Huslejenævnet. Sagsøgte; har nedlagt påstand om, at Cepheus Ejen- domme AlS skal anerkende, at boligreguleringslovens 8 17, stk. 1,2 punk- tum, ikke er til hinder for; at Huslejenævnet har truffet afgørelse som gjort. Det fremgår af sagen; at med virkning fra den 1.de- cember 2008 lejede lejligheden beliggende 8900 Ran- ders C af Cepheus Ejendomme A/S. Lejen er fastsat som en omkostnings - bestemt leje. fraflyttede lejemålet den 13.juli 2009. indbragte sagen for Huslejenævnet den 6. november 2010. Under Huslejenævnets behandling nedlagde udlejer påstand om afvis ning, under henvisning til, at 1 års fristen for anlæggelse af sag i boligregu- leringslovens $ 17 var overskredet. anførte overfor Huslejenævnet; at boligreguleringslovens $ 17 om forældelse alene vedrører sager om det lejedes værdi. Huslejenævnet har i sin afgørelse ikke forholdt sig til denne problemstilling. Parternes synspunkter Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort gældende; at lejeren først har indbragt sagen for Huslejenævnet 15 1/2 måned efter fraflytningen. Ifølge boligreguleringslovens $ 17 skal krav ifølge dennes stk. 1 være Ejort gæl- dende overfor Huslejenævnet inden 1 år fra fraflytningstidspunktet, hvilket således ikke er sket. Sagsøgeren har endvidere henvist til Ugeskrift for Ret - svæsen 1990, side 359Ø. Sagsøgte har til støtte for påstanden gjort gældende; at reglen alene gælder ved succession på udlejersiden; 0g at succession ikke har fundet sted i nær- værende sag. Cepheus Ejendomme A $ nyder således ikke beskyttelse hen- hold til boligreguleringslovens $ 17, stk. 1, 2. punktum; idet bestemmelsen går ud på at beskytte fremtidige erhververe 0g ikke en oprindelig udlejer. Sagsøgte har henvist ti] Højesterets kendelse af 19. april 2012. Rettens begrundelse og afgorclsc Det fremgår af boligreguleringslovens $ 17, stk. 1, 2 punktum; at ved leje- forholdets ophør skal lejers krav være gjort gældende overfor Huslejenævnet inden 1 år fra fraflytningstidspunktet. Det kan ved sagens afgørelse lægges til grund, at fraflyttede lejemålet den 13.juli 2009,0g at sagen først er indbragt for Huslejenævnet den 6. november 2010. To voterende finder; at der efter ordlyden af boligreguleringslovens $ 17 ik ke er grundlag for at fortolke bestemmelsen på den made; at fristen alene gælder overfor fremtidige erhververe af en ejendom. Herefter finder disse t0 voterende; at har indbragt sagen for sent for Husleje - nævnet og vil derfor give sagsøgeren medhold i den nedlagte påstand. En voterende finder, at reglen i boligreguleringslovens $ 17 skal forstås säle- des; at kravet om 1 år alene gælder som beskyttelse for erhververe af en ejendom; jf. Højesterets kendelse af 19. april 2012, hvorfor denne voterende vil tage sagsøgtes påstand til følge. Der afsiges dom efter flertallet, hviket medfører; at sagen anses for indbragt for sent for Huslejenævnet med den følge; at huslejen pr. 1. december 2008 fastsættes til årligt 35.993,52 kr. Med hensyn til omkostningsbeløbet er der taget udgangspunkt sagens om- fang og karakter. Thi kcndes for ret: Sagsøgte; skal anerkende; at sagen er indbragt for sent for Huslejenævnet. Sagsøgte; skal endvidere anerkende, at den årlige hus - leje pr. 1. december 2008 for lejemâlet 8900 Randers C, fastsættes til 35.993,52 kr. Sagsøgte; skal inden 14 dage til sagsøgeren; Cepheus Ejendomme A/S , betale 10.000 kr. i sagsomkostninger,

RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 12. september 2013 sag nr. BS 6-54/2012: Cepheus Ejendomme A/S <anonym>Adresse 1</anonym> 8900 Randers mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 8900 Randers C Sagcns baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 16.januar 2012, vedrører lejens størrelse for le- jemålet <anonym>Adresse 2</anonym> 8900 Randers C. Sagsøgeren; Cepheus Ejendomme A/S, har i stævningen nedlagt påstand om; at sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> skal anerkende; at huslejen pr. 1.de- cember 2008 fastsættes til 35.993,52 kr , samt at der ud over huslejen skal betales en månedlig ydelse for trappevask på 160,00 kr, Sagsøgte, <anonym>Part A</anonym> har i et korrigeret svarskrift nedlagt påstand oM frifindelse; og at Cepheus Ejendomme A/S skal anerkende; at lejen for <anonym>Part A's</anonym> lejemål fastsættes ti] 23.292,08 kr. Der er under sagen truffet bestemmelse om en delhovedforhandling vedrø- rende spørgsmälet; om fristen i boligreguleringslovens $ 17 er overholdt. Under denne delhovedforhandling har sagsøgeren; Cepheus Ejendomme A' S, nedlagt påstand om, at <anonym>Part A's</anonym> krav er fremsat for sent overfor Huslejenævnet. Sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> har nedlagt påstand om, at Cepheus Ejen- domme AlS skal anerkende, at boligreguleringslovens 8 17, stk. 1,2 punk- tum, ikke er til hinder for; at Huslejenævnet har truffet afgørelse som gjort. Det fremgår af sagen; at <anonym>Part A</anonym> med virkning fra den 1.de- cember 2008 lejede lejligheden beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 8900 Ran- ders C af Cepheus Ejendomme A/S. Lejen er fastsat som en omkostnings - bestemt leje. <anonym>Part A</anonym> fraflyttede lejemålet den 13.juli 2009. <anonym>Part A</anonym> indbragte sagen for Huslejenævnet den 6. november 2010. Under Huslejenævnets behandling nedlagde udlejer påstand om afvis ning, under henvisning til, at 1 års fristen for anlæggelse af sag i boligregu- leringslovens $ 17 var overskredet. <anonym>Part A</anonym> anførte overfor Huslejenævnet; at boligreguleringslovens $ 17 om forældelse alene vedrører sager om det lejedes værdi. Huslejenævnet har i sin afgørelse ikke forholdt sig til denne problemstilling. Parternes synspunkter Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort gældende; at lejeren først har indbragt sagen for Huslejenævnet 15 1/2 måned efter fraflytningen. Ifølge boligreguleringslovens $ 17 skal krav ifølge dennes stk. 1 være Ejort gæl- dende overfor Huslejenævnet inden 1 år fra fraflytningstidspunktet, hvilket således ikke er sket. Sagsøgeren har endvidere henvist til Ugeskrift for Ret - svæsen 1990, side 359Ø. Sagsøgte har til støtte for påstanden gjort gældende; at reglen alene gælder ved succession på udlejersiden; 0g at succession ikke har fundet sted i nær- værende sag. Cepheus Ejendomme A $ nyder således ikke beskyttelse hen- hold til boligreguleringslovens $ 17, stk. 1, 2. punktum; idet bestemmelsen går ud på at beskytte fremtidige erhververe 0g ikke en oprindelig udlejer. Sagsøgte har henvist ti] Højesterets kendelse af 19. april 2012. Rettens begrundelse og afgorclsc Det fremgår af boligreguleringslovens $ 17, stk. 1, 2 punktum; at ved leje- forholdets ophør skal lejers krav være gjort gældende overfor Huslejenævnet inden 1 år fra fraflytningstidspunktet. Det kan ved sagens afgørelse lægges til grund, at <anonym>Part A</anonym> fraflyttede lejemålet den 13.juli 2009,0g at sagen først er indbragt for Huslejenævnet den 6. november 2010. To voterende finder; at der efter ordlyden af boligreguleringslovens $ 17 ik ke er grundlag for at fortolke bestemmelsen på den made; at fristen alene gælder overfor fremtidige erhververe af en ejendom. Herefter finder disse t0 voterende; at <anonym>Part A</anonym> har indbragt sagen for sent for Husleje - nævnet og vil derfor give sagsøgeren medhold i den nedlagte påstand. En voterende finder, at reglen i boligreguleringslovens $ 17 skal forstås säle- des; at kravet om 1 år alene gælder som beskyttelse for erhververe af en ejendom; jf. Højesterets kendelse af 19. april 2012, hvorfor denne voterende vil tage sagsøgtes påstand til følge. Der afsiges dom efter flertallet, hviket medfører; at sagen anses for indbragt for sent for Huslejenævnet med den følge; at huslejen pr. 1. december 2008 fastsættes til årligt 35.993,52 kr. Med hensyn til omkostningsbeløbet er der taget udgangspunkt sagens om- fang og karakter. Thi kcndes for ret: Sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> skal anerkende; at sagen er indbragt for sent for Huslejenævnet. Sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> skal endvidere anerkende, at den årlige hus - leje pr. 1. december 2008 for lejemâlet <anonym>Adresse 2</anonym> 8900 Randers C, fastsættes til 35.993,52 kr. Sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> skal inden 14 dage til sagsøgeren; Cepheus Ejendomme A/S , betale 10.000 kr. i sagsomkostninger, <anonym>Dommer</anonym>

29

Fogedrettens beslutning blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-59/2009-OLR

Visse kæresager

2. instans

116/21

Fast Ejendom;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 30. januar 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Lyngesen; Rosenløv og Niels Christian Baark (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Der foretoges 6. afd. kære nr. B-59-09: BRFkredit als (advokat Svend Raether) mod Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 22. december 2008 med bilag 1-7, hvorved advokat Svend Raether på vegne af BRFkredit als har kæret Næstved Fogedrets beslutning af 9. december 2008 (FS 4-10291/2008) om afvisning af anmodning om tvangsfuldbyrdelse, fogedrettens fremsendelsesbrev af 5.januar 2009 0g udskrift af retsbogen med den kærede afgørelse. De indkærede har ikke udtalt sig om kæren. Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende kendels e: Ved påtegning af 3.juni 1994 har BRFkredit als kvitteret det foreliggende pantebrev til aflysning som fuldt indfriet. BRFkredit als har ikke i forbindelse med kvitteringspåtegnin - gen givet udtryk for, at den personlige fordring mod forbeholdes . Herefter; og uanset at der efter det oplyste er sket anmeldelse af BRFkredit als fordring i en sag om gældssanering indledt for findes der ikke at være en sådan klarhed over fordringens eksistens; at pantebrevet kan danne grundlag for udlæg i medfør af retsplejelovens $ 478, stk. 1 nr. 6. Derfor b e s t emme s: Fogedrettens beslutning stadfæstes . Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsrets kontor, den

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 30. januar 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Lyngesen; Rosenløv og Niels Christian Baark (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Anonymiseret</anonym> Der foretoges 6. afd. kære nr. B-59-09: BRFkredit als (advokat Svend Raether) mod <anonym>Indkærede 1 (Tidl. Skyldner 1)</anonym> <anonym>Indkærede 2 (Tidl. Skyldner 2)</anonym> Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 22. december 2008 med bilag 1-7, hvorved advokat Svend Raether på vegne af BRFkredit als har kæret Næstved Fogedrets beslutning af 9. december 2008 (FS 4-10291/2008) om afvisning af anmodning om tvangsfuldbyrdelse, fogedrettens fremsendelsesbrev af 5.januar 2009 0g udskrift af retsbogen med den kærede afgørelse. De indkærede har ikke udtalt sig om kæren. Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende kendels e: Ved påtegning af 3.juni 1994 har BRFkredit als kvitteret det foreliggende pantebrev til aflysning som fuldt indfriet. BRFkredit als har ikke i forbindelse med kvitteringspåtegnin - gen givet udtryk for, at den personlige fordring mod <anonym>Indkærede 1</anonym> 0g <anonym>Indkærede 2</anonym> forbeholdes . Herefter; og uanset at der efter det oplyste er sket anmeldelse af BRFkredit als fordring i en sag om gældssanering indledt for <anonym>Indkærede 1</anonym> 0g <anonym>Indkærede 2</anonym> findes der ikke at være en sådan klarhed over fordringens eksistens; at pantebrevet kan danne grundlag for udlæg i medfør af retsplejelovens $ 478, stk. 1 nr. 6. Derfor b e s t emme s: Fogedrettens beslutning stadfæstes . Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsrets kontor, den

30

Sagen afvist efter retsplejelovene § 489, idet fogedretten fandt, at der ikke kunne foretages tvangsfuldbyrdelse på det foreliggende grundlag.

Appelleret

Fogedsag

Retten i Næstved

FS-10291/2008-NAE

Almindelig fogedsag

1. instans

115/21

Udlæg;

Nej

RETTEN NÆSTVED Udskrift af 'retsbogen Den 9. december 2008 kl. 10:17 blev fogedretten sat på fuldmægtigkontoret af Der blev foretaget FS 4-10291/2008 BRFkredit A/S Klampenborgvej 205 2800 Lyngby mod 0g Ingen indkaldt eller mødt. Rekvisition med bilag. Det skyldige beløb blev opgjort således: Sagen opgjort til Ialt Sagen afvises efter retsplejelovens $ 489, idet fogedretten finder, at der ikke kan foretages tvangsfuldbyrdelse på det foreliggende grundlag. Skrivelse herom sendes til sagens parter og sagen tilbagesendes . Sagen sluttet. Fogedretten hævet.

RETTEN NÆSTVED Udskrift af 'retsbogen Den 9. december 2008 kl. 10:17 blev fogedretten sat på fuldmægtigkontoret af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget FS 4-10291/2008 BRFkredit A/S Klampenborgvej 205 2800 Lyngby mod <anonym>Skyldner 1</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> 0g <anonym>Skyldner 2</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Ingen indkaldt eller mødt. Rekvisition med bilag. Det skyldige beløb blev opgjort således: Sagen opgjort til Ialt Sagen afvises efter retsplejelovens $ 489, idet fogedretten finder, at der ikke kan foretages tvangsfuldbyrdelse på det foreliggende grundlag. Skrivelse herom sendes til sagens parter og sagen tilbagesendes . Sagen sluttet. Fogedretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>

31

Boligrettens dom ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling i boligretten

Hjemvisning

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2288/2013-VLR

Boligretssag småsag

2. instans

114/21

Lejeret;

Nej

Nej

afsagt den 22. september 2014 af Vestre Landsrets 3 afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Eva Staal og Mia Grosen Skovbo (kst,)) i ankesag VL. B 2288 13 (advokat Claus Bonnez; Aarhus v advokat Lasse Hummelhof Frandsen; Videbæk mod Cepheus Ejendomme A/S (advokat Pia Egsgaard, Bjerringbro) Retten i Randers hıar som boligret den 12. september 2013 afsagt dom 1. instans (rettens nr, BS 6-54/2012). Påstandc For landsretten har appellanten; nedlagt pastand om, at boligrettens dom ophæves; 0g sagen hjemvises til fornyet behandling ved boligretten: Subsidiært har nedlagt påstand om; at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten til Cepheus Ejendomme A/S. Indstævnte; Cepheus Ejendommes A/S , har påstået dommen stadfæstet. subsidiære påstand er nedlagt under henvisning til , at hun havde fri proces i boligretten. -2- Procedure Parterneharidetvæsentlige gentagetderesanbdngender forbyrettenogharprocederet i overensstemmelse hermed. Retsgrundlaget Vedlovnr.238af8.juni1979ommidlertidig regulering afboligforholdene (boligregule ringsloven) fik§17følgende ordlyd: “17 Harudlejeren opkrævet højereleje,depositum, indskudel.lign.,kanlejeren krævedetformegetbetaltetilbage. Stk.2.Sagomnedsættelse aflejenmeddenbegrundelse. atlejenoverstiger detlejedesværdi,skalværerejstinden Iärefterdettidspunkt. lejeneller denforhøjede lejeførstegangskalbetales. Ibemærkningerne tillovforslag nr.142(Folketingstidende 1978-79, TillægA)erdetved rørendebestemmelsen i§17anført(sp.2600): Bestemmelsen vedrørersomdengældende lovs§21lejerensrettilatkræve detformegetbetaltetilbage.Ligesom efterlejeloven foreslåsdet,attilba gebetalingskravet skalværeubetinget. Idengældende lovs§21stk.3.erdetfastsat,atlejerenskravpåtilbagebe talingforældes påetårfradettidspunkt. dalejerenerkommet tilkendskab omsitkrav. Efteratmanharindførtdenomkostningsbestemte leje,hvorenoffentlig myndigheds godkendelse kunerpåkrævet, nårparterneikkeerenige,synes denneregelmindrehensigtsmæssig. Reglenforeslåsafløstafenbestemmelse, hvorefter enlejer,derønskerned sættelse, fordilejenoverstiger detlejedesværdi,skalrejsesagoverfor nævnetsenest 1årefterdettidspunkt, hvorlejenellerdenforhøjede leje førstegangskalbetales.Denneregelsvarertillejelovens forældelsesregel vedrørende misforholdslejen. Iandresituationer —f.eks.hvorlejenedsæt telsekrævessomfølgeafforhøjbudgetleje —foreslåsingenspecielle regler omforældelse iloven. -3- Vedlovnr.610af2l.december 1983blev§17,stk.I.ændret,såledesatdersom2.pkt. blevindsatfølgende bestemmelse: “Vedlejeforholdets ophørskallejerenskravværegjortgældende forhusle jenævnet indeniårfrafraflytningstidspunktet.” ITillægsbetænkning tillovforslag nr.8og9omændringaflejeloven ogboligreguledngs lovenerdervedrørende bestemmelsen i§17,stk.I,2.pkt.,henvisttilbemærkningerne til lejelovens §7,stk.1,3.pkt.Afdissebemærkninger fremgårbla.(Folketingstidende 1983- 84,TillægB,sp.1951’.): Deterenalmindelig formueretlig regel,atenskyldner ietgensidigtbebyr denderetsforhold ikkekansætteenandenskyldner isitsted.Såledeskanen lejer —medmindre dereraftaltafståelsesret —ikkesætteenandenlejerisit sted.Enafdefåundtagelser fradettehovedprincip er,atenudlejer ietleje- forholdkansætteenandenskyldner isitsted,nemligvedsalgafejendom men.Medlejerettigheder forholder detsigpåsammemådesommedseiwi tutterogandrebyrder,nemligatdeudensærligaftalemellemensælgerog enkøbergåroverpådennyekøber,samtatdetteikkekræverdenservitut berettigedes ellerandreberettigedes samtykke. Lejeretten erpåligefodmed enservitutenbyrde,derhvilerpåejendommen. Modstykket tildennead gangtilforenudlejeratsætteenandenskyldner —ennyudlejer —isitsted er,atdenpågældende nyeudlejerindtræder iforgængerens forpligtelser overforlejerne.Dettehovedprincip brydesudelukkende afekstinktions reglerne itinglysningslovens §1.hvorfraderigengøresundtagelser med hensyntilrettigheder, derergyldigemodenhverudentinglysning. Detteer engentagelse atÇhvadderforanersagtom,atogsåtinglysningslovens §3 og4erundtagelser fraekstinktionsreglen §1.Påsammemådeersom nævntlejelovens §7,stk.I,enundtagelse fraekstinktionsmuligheden i tinglysningsloven §I. Imidlertid kanderværenogetrimeligt i,atenerhverver afenfastejendom ikkeskalkunnemødesmedkravfralejere,somerbortfly4tet forlangtidsi den.Derfølesintetsærligtbehovforatgivelejere,somerfraflyttet for mereendIårsiden,adgangtilpludselig atfremsætte kravoverforenkøber afejendommen, nårkøberen erigodtromedhensyntillejerenskrav. Danoglespørgsmål vedrørende lejeresrettigheder modennyudlejerafgø resafhuslejenævnet, findesdeturimeligt, atlejereskalværetvungettilat anlæggesagvedboligretten inden Iårefterlejeforholdets ophør.Nårsag kanindbringes forhuslejenævnet ellermåskeovenikøbeterindbragtfor huslejenævnet, vildetværeurimeligt atkrævesagsanlæg. Derforforeslåsen tilsvarende regelindsat iboligreguleringslovens §17stk.I,blotmedden forskel, at kravet skal være gjort gældende for huslejenævnet inden 1 år fra ophørstidspunktet:. Samme regel bør gælde tilbagebetalingskrav i anledning af ulovligt opkrævede forbedringsforhøjelser. Landsrettens bcgrundelse 0g resultat Efter indholdet af huslejenævnets afgørelse af 21. december 2011 vedrører krav om lejenedsættelse en række poster i det budget; der har dannet grundlag for fastsættelsen af den aflalte leje; jf. herved boligreguleringslovens $ 5, stk. 1. Kravet er ind- bragt for huslejenævnet mere end 1 år efter hendes fraflytning; og tvisten drejer sig herefter om således som parterne også er enige om hvorvidt boligreguleringslovens $ 17, stk. 1 2 pkt , medfører; at kravet skal afvises i en situation; hvor der ikke er sket ejerskifte på udlejersiden Lejelovens $ 7, stk. 1, 3. pkt , om; at lejerens krav skal være gjort gældende ved sagsanlæg inden [ ar fra ophørstidspunktet; regulerer efter sammenhængen med bestemmelsens 1. og 2. pkt. lejerens rettigheder i forbindelse med ejerskifte på udlejersiden. Hverken ordlyden afboligreguleringslovens $ 17, stk. 1, 2 pkt , eller sammenhængen med bestemmelsens 1 pkt , giver et tilsvarende grundlag for at fastslå, at 1 års fristen kun kan gøres gældende i forbindelse med ejerskifte pà udlejersiden. Efter forarbejderne til boligreguleringslovens $ 17, stk. 1, 2. pkt , der henviser tıl bemærk- ningerne til lejelovens $ 7, stk. 1, 3. pkt , er bestemmelsen i 2. pkt. i boligreguleringslovens 17 foreslået som en tilsvarende regel i forhold til lejelovens $ 7, stk. 1, 3. pkt., og med baggrund i, at nogle spørgsmål vedrørende lejeres rettigheder mod en ny udlejer afgøres af huslejenævnet. Bestemmelsen 2 pkt. begrænser lejerens rettigheder og er en undtagelse til de almindelige forældelsesregler: På denne baggrund må bestemmelsen i $ 17, stk. 1,2 pkt , forstås således, at den kun omfatter den situation; hvor der er sket ejerskifte på udle- jersiden: Det er ikke tilfældet i denne sag, 0g landsretten tager derfor påstand om ophævelse og hjemvisning til følge. Efter sagens udfald tager landsretten ikke stilling til sagens omkostninger. -5- Thikendes forret: Boligrettens domophæves, ogsagenhjemvises tilfornyetbehandling vedboligretten. LisbethParbo EvaStaal MiaGrosen Skovbo (kst.)

afsagt den 22. september 2014 af Vestre Landsrets 3 afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Eva Staal og Mia Grosen Skovbo (kst,)) i ankesag VL. B 2288 13 <anonym>Part A</anonym> (advokat Claus Bonnez; Aarhus v advokat Lasse Hummelhof Frandsen; Videbæk mod Cepheus Ejendomme A/S (advokat Pia Egsgaard, Bjerringbro) Retten i Randers hıar som boligret den 12. september 2013 afsagt dom 1. instans (rettens nr, BS 6-54/2012). Påstandc For landsretten har appellanten; <anonym>Part A</anonym> nedlagt pastand om, at boligrettens dom ophæves; 0g sagen hjemvises til fornyet behandling ved boligretten: Subsidiært har <anonym>Part A</anonym> nedlagt påstand om; at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten til Cepheus Ejendomme A/S. Indstævnte; Cepheus Ejendommes A/S , har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Part A's</anonym> subsidiære påstand er nedlagt under henvisning til , at hun havde fri proces i boligretten. -2- Procedure Parterneharidetvæsentlige gentagetderesanbdngender forbyrettenogharprocederet i overensstemmelse hermed. Retsgrundlaget Vedlovnr.238af8.juni1979ommidlertidig regulering afboligforholdene (boligregule ringsloven) fik§17følgende ordlyd: “17 Harudlejeren opkrævet højereleje,depositum, indskudel.lign.,kanlejeren krævedetformegetbetaltetilbage. Stk.2.Sagomnedsættelse aflejenmeddenbegrundelse. atlejenoverstiger detlejedesværdi,skalværerejstinden Iärefterdettidspunkt. lejeneller denforhøjede lejeførstegangskalbetales. Ibemærkningerne tillovforslag nr.142(Folketingstidende 1978-79, TillægA)erdetved rørendebestemmelsen i§17anført(sp.2600): Bestemmelsen vedrørersomdengældende lovs§21lejerensrettilatkræve detformegetbetaltetilbage.Ligesom efterlejeloven foreslåsdet,attilba gebetalingskravet skalværeubetinget. Idengældende lovs§21stk.3.erdetfastsat,atlejerenskravpåtilbagebe talingforældes påetårfradettidspunkt. dalejerenerkommet tilkendskab omsitkrav. Efteratmanharindførtdenomkostningsbestemte leje,hvorenoffentlig myndigheds godkendelse kunerpåkrævet, nårparterneikkeerenige,synes denneregelmindrehensigtsmæssig. Reglenforeslåsafløstafenbestemmelse, hvorefter enlejer,derønskerned sættelse, fordilejenoverstiger detlejedesværdi,skalrejsesagoverfor nævnetsenest 1årefterdettidspunkt, hvorlejenellerdenforhøjede leje førstegangskalbetales.Denneregelsvarertillejelovens forældelsesregel vedrørende misforholdslejen. Iandresituationer —f.eks.hvorlejenedsæt telsekrævessomfølgeafforhøjbudgetleje —foreslåsingenspecielle regler omforældelse iloven. -3- Vedlovnr.610af2l.december 1983blev§17,stk.I.ændret,såledesatdersom2.pkt. blevindsatfølgende bestemmelse: “Vedlejeforholdets ophørskallejerenskravværegjortgældende forhusle jenævnet indeniårfrafraflytningstidspunktet.” ITillægsbetænkning tillovforslag nr.8og9omændringaflejeloven ogboligreguledngs lovenerdervedrørende bestemmelsen i§17,stk.I,2.pkt.,henvisttilbemærkningerne til lejelovens §7,stk.1,3.pkt.Afdissebemærkninger fremgårbla.(Folketingstidende 1983- 84,TillægB,sp.1951’.): Deterenalmindelig formueretlig regel,atenskyldner ietgensidigtbebyr denderetsforhold ikkekansætteenandenskyldner isitsted.Såledeskanen lejer —medmindre dereraftaltafståelsesret —ikkesætteenandenlejerisit sted.Enafdefåundtagelser fradettehovedprincip er,atenudlejer ietleje- forholdkansætteenandenskyldner isitsted,nemligvedsalgafejendom men.Medlejerettigheder forholder detsigpåsammemådesommedseiwi tutterogandrebyrder,nemligatdeudensærligaftalemellemensælgerog enkøbergåroverpådennyekøber,samtatdetteikkekræverdenservitut berettigedes ellerandreberettigedes samtykke. Lejeretten erpåligefodmed enservitutenbyrde,derhvilerpåejendommen. Modstykket tildennead gangtilforenudlejeratsætteenandenskyldner —ennyudlejer —isitsted er,atdenpågældende nyeudlejerindtræder iforgængerens forpligtelser overforlejerne.Dettehovedprincip brydesudelukkende afekstinktions reglerne itinglysningslovens §1.hvorfraderigengøresundtagelser med hensyntilrettigheder, derergyldigemodenhverudentinglysning. Detteer engentagelse atÇhvadderforanersagtom,atogsåtinglysningslovens §3 og4erundtagelser fraekstinktionsreglen §1.Påsammemådeersom nævntlejelovens §7,stk.I,enundtagelse fraekstinktionsmuligheden i tinglysningsloven §I. Imidlertid kanderværenogetrimeligt i,atenerhverver afenfastejendom ikkeskalkunnemødesmedkravfralejere,somerbortfly4tet forlangtidsi den.Derfølesintetsærligtbehovforatgivelejere,somerfraflyttet for mereendIårsiden,adgangtilpludselig atfremsætte kravoverforenkøber afejendommen, nårkøberen erigodtromedhensyntillejerenskrav. Danoglespørgsmål vedrørende lejeresrettigheder modennyudlejerafgø resafhuslejenævnet, findesdeturimeligt, atlejereskalværetvungettilat anlæggesagvedboligretten inden Iårefterlejeforholdets ophør.Nårsag kanindbringes forhuslejenævnet ellermåskeovenikøbeterindbragtfor huslejenævnet, vildetværeurimeligt atkrævesagsanlæg. Derforforeslåsen tilsvarende regelindsat iboligreguleringslovens §17stk.I,blotmedden forskel, at kravet skal være gjort gældende for huslejenævnet inden 1 år fra ophørstidspunktet:. Samme regel bør gælde tilbagebetalingskrav i anledning af ulovligt opkrævede forbedringsforhøjelser. Landsrettens bcgrundelse 0g resultat Efter indholdet af huslejenævnets afgørelse af 21. december 2011 vedrører <anonym>Parı A $</anonym> krav om lejenedsættelse en række poster i det budget; der har dannet grundlag for fastsættelsen af den aflalte leje; jf. herved boligreguleringslovens $ 5, stk. 1. Kravet er ind- bragt for huslejenævnet mere end 1 år efter hendes fraflytning; og tvisten drejer sig herefter om således som parterne også er enige om hvorvidt boligreguleringslovens $ 17, stk. 1 2 pkt , medfører; at kravet skal afvises i en situation; hvor der ikke er sket ejerskifte på udlejersiden Lejelovens $ 7, stk. 1, 3. pkt , om; at lejerens krav skal være gjort gældende ved sagsanlæg inden [ ar fra ophørstidspunktet; regulerer efter sammenhængen med bestemmelsens 1. og 2. pkt. lejerens rettigheder i forbindelse med ejerskifte på udlejersiden. Hverken ordlyden afboligreguleringslovens $ 17, stk. 1, 2 pkt , eller sammenhængen med bestemmelsens 1 pkt , giver et tilsvarende grundlag for at fastslå, at 1 års fristen kun kan gøres gældende i forbindelse med ejerskifte pà udlejersiden. Efter forarbejderne til boligreguleringslovens $ 17, stk. 1, 2. pkt , der henviser tıl bemærk- ningerne til lejelovens $ 7, stk. 1, 3. pkt , er bestemmelsen i 2. pkt. i boligreguleringslovens 17 foreslået som en tilsvarende regel i forhold til lejelovens $ 7, stk. 1, 3. pkt., og med baggrund i, at nogle spørgsmål vedrørende lejeres rettigheder mod en ny udlejer afgøres af huslejenævnet. Bestemmelsen 2 pkt. begrænser lejerens rettigheder og er en undtagelse til de almindelige forældelsesregler: På denne baggrund må bestemmelsen i $ 17, stk. 1,2 pkt , forstås således, at den kun omfatter den situation; hvor der er sket ejerskifte på udle- jersiden: Det er ikke tilfældet i denne sag, 0g landsretten tager derfor <anonym>Part A's</anonym> påstand om ophævelse og hjemvisning til følge. Efter sagens udfald tager landsretten ikke stilling til sagens omkostninger. -5- Thikendes forret: Boligrettens domophæves, ogsagenhjemvises tilfornyetbehandling vedboligretten. LisbethParbo EvaStaal MiaGrosen Skovbo (kst.)

32

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger, der i 22 år var samlevende med sagsøgte, har et kompensationskrav

Appelleret

Civilsag

Retten i Næstved

BS-283/2011-NAE

Almindelig civil sag

1. instans

118/21

Almindelige emner; Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 20. december 2012 i sag nr. BS 18-283/2011: 4700 Næstved mod 4700 Næstved Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt der i 22 år var samlevende med har et kompensationskrav. skal betale 350.000 kr. med procesrente fra den 10. december 2010, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn påstand er frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2 var samlevende i 22 år fra 1988 til 2010. Ved samlivets ophør havde en formue bestående af en friværdi i en fast ejendom, som han havde købt i 1984, samt af en båd. Parterne er enige om; at værdien af ejendommen i dag kan fastsættes til 950.000 kr. Der er restgæld til kreditforeningen på ca. 72.000 kr. Værdien af båden udgør ca. 50.000 kr. havde ved samlivets ophør et sommerhus uden friværdi, som hun havde købt i 2006. Begge parter havde ved samlivsophævelsen en ældre bil af ukendt værdi. Forklaringer mødte hi - nanden i 1987.I 1988 flyttede hun ind hos i hans hus. Hun hav- de på daværende tidspunkt selv et rækkehus, som hun solgte med et tab på 30.000 kr. Hun arbeidede som sygeplejerske. De fik sammen 2 døtre, som var 21 år 0g Datter 2 som var 19 år. Under den første graviditet talte de om at blive gift, men ville alligevel ikke. Hun har under hele samlivet haft den fulde forældremyndig - hed over børnene, idet fravalgte forældremyndigheden. Fra hun flyttede ind og frem til januar 1994 betalte hun 2.000 kr. månedligt i husleje til forslag; at hun skulle betale 2.000 kr. om måneden. Hun kunne ikke huske de nærmere drøftelser, men hun blev ikke forelagt et regnskab over udgifterne; Hun var sikker på, at hun betalte frem til januar 1994, for da begyndte dagpleje. Udgiften til dagpleje udgjorde omkring 2.200 kr. månedligt; 0g de var enige om, at hun skulle afholde udgiften; og at hun så til gengæld ikke længere skulle be- tale husleje tilbød hende i 1994 at købe 1/3 af huset. Hun skulle betale for friværdien i huset, 0g de fremtidige udgifter skulle fordeles ligeligt imellem dem. Hun havde imidlertid ikke råd, idet det var hende, der betalte for alle udgifter til børnenes institutions pladser; øvrige udgifter i forbindelse med børnene og for husholdningsudgifterne. Der blev ikke lagt op til, at der skulle være en anden fordeling af disse udgifter. De har på intet tidspunkt drøftet; hvordan hun blev sikret økonomisk. De har heller ikke talt om eller indgået en aftale om, hvordan deres udgifter skulle fordeles . Det blev bare sådan. De har ikke haft fælles bankkonti; og der har ikke været en sammenblanding af deres økonomi. Idet tidsrum; hvor hun har boet i huset, blev der lavet skråvægge på 1. sal og lagt et nyt tag på udhuset. lavede selv skråvæggene; 0g hen - des far hjalp ham med taget. betalte for materialerne. Hun har foretaget indvendig vedligeholdelse i form af maling 0g tapetsering 0g hun har også betalt udgifterne til materialerne. betalte alle faste udgifter til huset og forbrugsudgifter som el, vand, varme. Hun betalte for alle de mindre inventargenstande som gardiner, tæpper 0g puder. Hun har endvidere betalt for hårde hvidevarer som 1 vas- kemaskine; 2 tørretumblere; 0g en opvaskemaskine. Hvidevarerne blev i hu- set, da hun flyttede i 2010. Hun betalte for alle udgifter til børnenes institutionspladser og deres øvrige udgifter som fritidsaktiviteter; tøj, legetøj 0g øvrigt udstyr. Børnene har gået i dagpleje, børnehave og derefter privat skole. Udgiften til skole udgjorde omkring 2.000 kr. månedligt. gav børnene julegaver. Hun betalte for langt størstedelen af husholdningsudgifterne. købte ind en gang imellem; hvis hun ikke kunne nå det. Hun ville skønne, at de betalte husholdningsudgifter i forholdet 90/10. Frem til 2004 betalte hun sin egen ulykkesforsikring For at opnå en bespa- relse samlede de i 2004 deres forsikringer. Derefter afholdt ud- giften. Han betalte også for børnenes ulykkesforsikring, mens hun betalte for deres medlemskab af Sygesikring Danmark. Da børnene var små, lejede de ofte sommerhus i ferierne. De var fælles om udgiften hertil. Da børnene blev større, rejste hun flere gange til udlandet med dem alene. Hun afholdt selv alle udgifter hertil. foretrak at være hjemme i ferierne. Hun var ikke involveret i den låneomlægning der skete i 1996, og hun ved ikke; hvad provenuet på 189.000 kr. blev anvendt til, men det kan have væ - ret til finansiering af har købt en båd. Hun var ikke involveret i det, 0g ved ikke; hvad den kostede. Da hun mødte arbejdede hun på fuld tid som sygeplejerske. Hun gik efter aftale med ned på 30 timer i september 1990. Hun var gravid; og havde et problematisk svangerskab, hvor hun var sengeliggen - de i 3 måneder. Fra Datter ? var 6 måneder og 2 år frem arbejdede hun 38 ti- mer over 14 dage. Dette var også efter aftale med Fra januar 1996 og frem til juli 2002 arbejde hun 30 timer ugentligt. Da børnene blev større, begyndte hun igen at arbejde fuldtid. Fra 2002 til 2005 tog hun en di- plom uddannelse i ledelse. Hun var i skole en aften ugentligt fra kl. 18 til 21. Da hun var færdiguddannet, blev hun ansat som afdelingsledersygeplejerske først i Køge og siden på medicinsk ambulatorium i Næstved. Hun ville skønne; at hendes årsindtægter efter 2005 har været omkring 350.000 kr. til 425.000 kr. Hendes indtægt var langt lavere, da hun arbejdede som alminde - lig sygeplejerske. I dag tjener en fuldtidsansat sygeplejerske under 300.000 kr. Omkring 1998 overtog en bil efter sin far at mrk. Volvo Amazo - ne. Hendes bil skulle skrottes; og hun fik lov til at benytte bil mod at betale alle udgifter til bilen som vægtafgift, forsikring 0g reparatio - ner. Der var ikke tale om, at hun skulle betale for bilen. Hun ville skønne; at den havde en værdi af omkring 15.000 til 20.000 kr. Hun kørte i bilen frem til 2003, hvor hun købte en bil af mrk. Peugeot for 58.000 kr. Det var hendes forældre, der gav hende pengene hertil som arveforskud. Hun har fortsat bil- en I2006 købte hun et sommerhus for 860.000 kr. Hendes forældre gav hende 100.000 kr. som arveforskud, hvoraf 70.000 kr. blev anvendt til udbetaling. Det viste sig at der var alvorlig svamp i sommerhuset; og der har i 5 år ver- seret en forsikringssag, som nu er afsluttet. Der er ingen friværdi i sommer- huset. Hun har ikke foretaget en opsparing under samlivet. Hendes indtægter er fuldt ud gået til familien. har forklaret blandt andet, at han købte ejendommen beliggende i 1984 for 340.000 kr. Udbetalingen udgjorde omkring 70.000 kr. Som han husker det, havde han en opsparing på omkring 30.000 kr,, 0g omkring 40.000 kr. i provenu fra salg af en fast ejendom; som han havde ejet sammen med en tidligere samlever. betalte 2.000 kr. til ham i husleje i nogle få måneder. Han mener, at han frabad sig husleje, for at kunne betale den gæld, der var opstået i forbindelse med salg af hendes rækkehus . Han var ikke klar over, om hun havde betalt gælden. Datter Efter at var født; talte de om at gifte sig, men de fik aldrig gjort alvor af det. Han ønskede fælles forældremyndighed over børnene; men afviste det. Omkring samme tidspunkt drøftede de; om skulle købe en andel af huset. Han forslog først; at hun skulle overtage halvdelen; men da hun ikke havde råd, foreslog han 1/3 og derefter 1/4. var ikke in- teresseret. Det var en selvfølge; at der i givet fald skulle ske en omfordeling af deres udgifter. De havde ikke fælles økonomi. De har ikke nærmere drøftet eller aftalt; hvem der skulle betale for de forskellige udgifter. Det var noget; der kom af sig selv. Han betalte for udgifterne i forbindelse med den faste ejendom; her - under finansieringsudgifter, ejendomsskat, vand, varme og strøm. har betalt langt størstedelen af husholdningen. betalte udgifterne til børnenes institutioner; 0g det var samtidig hende; der modtog børneydelse fra det offentlige. Han har været med til at betale for noget af børnenes ud- styr. I 1996 foretog han en låneomlægning for at finansiere installation af fjern- varme. Han har betalt for materialerne til et nyt udhustag og han udførte ar- bejdet sammen med far. Han har lavet en skunk på værelserne på 1. salen; og har selv betalt for materialerne hertil. betalte langt hen ad vejen for den indvendige vedligeholdelse i form af maling og tapetsering. Da børnene var små, holdt de ofte ferier i sommerhus. Det var som regel et sommerhus; de lejede igennem hans arbejde, og derfor har han også betalt for det. Lejen udgjorde omkring 1.500 kr. Han mener, at han har betalt for en ferie til Grand Canarie; og at de var fælles om at betale for ferier til Kreta og Berlin; men han kunne ikke helt huske det. Han er uddannet maskintekniker og har været ansat i den samme virksom- hed under hele deres samliv. Han har en årlig indtægt på omkring 450.000 kr. Han kunne ikke huske; hvor meget han tjente tilbage i 80erne 0g 90/erne. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres på - standsdokumenter. Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 20. november 2012 gjort gælden - de: "Der mellem sagsøger 0g sagsøgte under deres lange samliv, er opstået et formløst sameje omkring sagsøgtes ejendom; hvorfor sagsøger er beretti- get til at modtage en del af den i ejendommen genererede friværdi som kompensation. Sagsøger og sagsøgte har under deres samliv haft et økonomisk fælles - skab, begge har haft arbejde og har efter bedste evne bidraget økonomisk til fællesskabet. Sagsøger har i en del af parternes samliv arbejdet på nedsat tid, dette for at passe hjem og børn, og har under alle omstændigheder haft en væsent- lig lavere indtægt samlet set. Sagsøgte ikke ville have kunnet generer den opnåede friværdi i sin ejen- dom eller båd, uden sagsøgers betaling af udgifterne til husholdning samt; alle nødvendigheder til parrets børn og deres særlige behov, under parternes 22 år lange samliv . Sagsøgers bidrag med sin fulde lønindtægt til fællesskabet, har således været en nødvendig forudsætning for, at sagsøgte har kunnet generere den i ejendommen 4700 Næstved værende friværdi, og kun i minimal grad af sin løn har betalt til andet end ejendommens drift og finansiering. Sagsøger har også ydet til fællesskabet på anden måde, der i sagens natur Side 6/8 ikke generere et afkast eller opsparing, og er følge lig berettiget til at bli- ve kompenseret herfor. Sagsøger skal, som følge af parternes meget lange samliv og det faktum at de begge med deres lønindtægter har bidraget til fællesskabets opret- holdelse, tillægges et kompensationskrav, allerede i det at sagsøgers bi- drag til fællesskabet med sin fulde løn, der medgik til betaling af udgif- terne til parrets børn, husholdning og familiens ferie og fornøjelser, såle- des har været en forudsætning for den i sagsøgtes ejendom skabte frivær- di. Sagsøger har yderligere i perioden 1988 - 1994, betalt husleje til sagsøg- te med kr. 2.000,00 pr. måned eller i alt kr. 144.000,00 og har også her- ved direkte bidraget til den i ejendommen generede friværdi. Henset til at sagsøgte erhvervede omhandlede ejendom i 1984 og at sag- søger flyttede ind hos denne i 1988, må det kunne lægges til grund at der på tidspunktet for samlivets begyndelse reelt ingen, eller blot en meget beskeden friværdi har været i sagsøgtes ejendom. Sagsøger har derfor krav på kompensation. Dette kompensationskrav passende kan fastsættes til påstandsbeløbet." Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 12. november 2012 gjort gældende: "Det bestrides, at der er grundlag for et kompensationsbeløb til sagsøger. Parterne har under samlivet haft særskilt økonomi og har selv kunnet indrette deres økonomi således, at der blev en opsparing, hvis det ønske- des. Den faste ejendom er erhvervet af sagsøgte før samlivets etablering for midler tilhørende sagsøgte. Der er ikke foretaget væsentlig værdiforø- gende arbejder på ejendommen og den skete værdistigning skyldes alene generelle stigninger i prisen på fast ejendom. Sagsøger har således ikke medvirket til at skabe eller bevare sagsøgtes formue, hvorfor der ikke er grundlag for et kompensationskrav. Sagsøger har heller ikke betalt udgifter til sagsøgtes ejendom, hvorfor der ikke er grundlag for et almindeligt refusionskrav. Endeligt gøres det gældende ex tuto, at der ikke er grundlag for at statue- re sameje." Rettens begrundelse 0g afgørelse Parterne har boet sammen i omkring 22 år og har 2 børn. De har begge un- der hele samlivet haft arbejdsindtægter; og har haft en højere indtægt. Forskellen i indtægt har dels været begrundet i, at har arbejdet på deltid, mens børnene var små. Parterne er enige om;, at alle udgifter vedrørende ejendommen; som har erhvervet inden samlivets etablering, har været betalt af ham: Det lægges efter bevisførelsen til grund, at udgifterne til den fælles daglige husholdning og udgifterne til børnene i alle årene til gengæld i det væsentlige er betalt af Hun har endvidere sørget for pas - ning af hjemmet og børnene. Der er ikke grundlag for at fastslå, at der er opstået et egentligt sameje om ejendommen. har gennem deltagelse i parternes fælles udgifter i væsent- lig grad har bidraget til, at som følge af værdistignin- gen på familiens bolig har kunnet skabe sig en formue på omkring 900.000 kr., og hun har været berettiget til at forudsætte, at hun ved samlivets ophør ikke kom til at stå uden midler. har derfor krav på et kom- pensationsbeløb. Ved fastsættelsen af kompensationsbeløbets størrelse lægger retten vægt på det langvarige samliv, parternes arbejdsdeling og indtægtsforhold under samlivet; og den betydelige forskel i parternes økonomiske forhold ved sam- livets ophør. Efter en samlet vurdering fastsættes kompensationsbeløbet til 150.000 kr. Efter sagens værdi og udfald fastsættes sagsomkostningerne til 36.400 kr. Af beløbet udgør 3.900 kr. forholdsmæssig dækning af retsafgift i forhold til det vundne beløb, 0g resten dækning af advokatbistand. Thi kendes for ret: betale 150.000 kr. med procesrente fra den 10. december 2010. betale sa- gens omkostninger med 36.400 kr.

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 20. december 2012 i sag nr. BS 18-283/2011: <anonym>Part 1 (Sagsøger)</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 4700 Næstved mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 4700 Næstved Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt <anonym>Part 1</anonym> der i 22 år var samlevende med <anonym>Part A</anonym> har et kompensationskrav. <anonym>Part 1's</anonym> påstand er, at <anonym>Part A</anonym> skal betale 350.000 kr. med procesrente fra den 10. december 2010, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn <anonym>Part A's</anonym> påstand er frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2 <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part A</anonym> var samlevende i 22 år fra 1988 til 2010. Ved samlivets ophør havde <anonym>Part A</anonym> en formue bestående af en friværdi i en fast ejendom, som han havde købt i 1984, samt af en båd. Parterne er enige om; at værdien af ejendommen i dag kan fastsættes til 950.000 kr. Der er restgæld til kreditforeningen på ca. 72.000 kr. Værdien af båden udgør ca. 50.000 kr. <anonym>Part 1</anonym> havde ved samlivets ophør et sommerhus uden friværdi, som hun havde købt i 2006. Begge parter havde ved samlivsophævelsen en ældre bil af ukendt værdi. Forklaringer <anonym>Part 1</anonym> har forklaret blandt andet, at hun og <anonym>Part A</anonym> mødte hi - nanden i 1987.I 1988 flyttede hun ind hos <anonym>Part A</anonym> i hans hus. Hun hav- de på daværende tidspunkt selv et rækkehus, som hun solgte med et tab på 30.000 kr. Hun arbeidede som sygeplejerske. De fik sammen 2 døtre, <anonym>Datter 1</anonym> som var 21 år 0g Datter 2 som var 19 år. Under den første graviditet talte de om at blive gift, men <anonym>Part A</anonym> ville alligevel ikke. Hun har under hele samlivet haft den fulde forældremyndig - hed over børnene, idet <anonym>Part A</anonym> fravalgte forældremyndigheden. Fra hun flyttede ind og frem til januar 1994 betalte hun 2.000 kr. månedligt i husleje til <anonym>Part A</anonym> Det var <anonym>Part A's</anonym> forslag; at hun skulle betale 2.000 kr. om måneden. Hun kunne ikke huske de nærmere drøftelser, men hun blev ikke forelagt et regnskab over udgifterne; Hun var sikker på, at hun betalte frem til januar 1994, for da begyndte dagpleje. Udgiften til dagpleje udgjorde omkring 2.200 kr. månedligt; 0g de var enige om, at hun skulle afholde udgiften; og at hun så til gengæld ikke længere skulle be- tale husleje <anonym>Part A</anonym> tilbød hende i 1994 at købe 1/3 af huset. Hun skulle betale for friværdien i huset, 0g de fremtidige udgifter skulle fordeles ligeligt imellem dem. Hun havde imidlertid ikke råd, idet det var hende, der betalte for alle udgifter til børnenes institutions pladser; øvrige udgifter i forbindelse med børnene og for husholdningsudgifterne. Der blev ikke lagt op til, at der skulle være en anden fordeling af disse udgifter. De har på intet tidspunkt drøftet; hvordan hun blev sikret økonomisk. De har heller ikke talt om eller indgået en aftale om, hvordan deres udgifter skulle fordeles . Det blev bare sådan. De har ikke haft fælles bankkonti; og der har ikke været en sammenblanding af deres økonomi. Idet tidsrum; hvor hun har boet i huset, blev der lavet skråvægge på 1. sal og lagt et nyt tag på udhuset. <anonym>Part A</anonym> lavede selv skråvæggene; 0g hen - des far hjalp ham med taget. <anonym>Part A</anonym> betalte for materialerne. Hun har foretaget indvendig vedligeholdelse i form af maling 0g tapetsering 0g hun har også betalt udgifterne til materialerne. <anonym>Part A</anonym> betalte alle faste udgifter til huset og forbrugsudgifter som el, vand, varme. Hun betalte for alle de mindre inventargenstande som gardiner, tæpper 0g puder. Hun har endvidere betalt for hårde hvidevarer som 1 vas- kemaskine; 2 tørretumblere; 0g en opvaskemaskine. Hvidevarerne blev i hu- set, da hun flyttede i 2010. Hun betalte for alle udgifter til børnenes institutionspladser og deres øvrige udgifter som fritidsaktiviteter; tøj, legetøj 0g øvrigt udstyr. Børnene har gået i dagpleje, børnehave og derefter privat skole. Udgiften til skole udgjorde omkring 2.000 kr. månedligt. <anonym>Part A</anonym> gav børnene julegaver. Hun betalte for langt størstedelen af husholdningsudgifterne. <anonym>Part A</anonym> købte ind en gang imellem; hvis hun ikke kunne nå det. Hun ville skønne, at de betalte husholdningsudgifter i forholdet 90/10. Frem til 2004 betalte hun sin egen ulykkesforsikring For at opnå en bespa- relse samlede de i 2004 deres forsikringer. Derefter afholdt <anonym>Part A</anonym> ud- giften. Han betalte også for børnenes ulykkesforsikring, mens hun betalte for deres medlemskab af Sygesikring Danmark. Da børnene var små, lejede de ofte sommerhus i ferierne. De var fælles om udgiften hertil. Da børnene blev større, rejste hun flere gange til udlandet med dem alene. Hun afholdt selv alle udgifter hertil. <anonym>Part A</anonym> foretrak at være hjemme i ferierne. Hun var ikke involveret i den låneomlægning der skete i 1996, og hun ved ikke; hvad provenuet på 189.000 kr. blev anvendt til, men det kan have væ - ret til finansiering af <anonym>Part A's</anonym> bil af mrk. Ford Mondeo. <anonym>Part A</anonym> har købt en båd. Hun var ikke involveret i det, 0g ved ikke; hvad den kostede. Da hun mødte <anonym>Part A</anonym> arbejdede hun på fuld tid som sygeplejerske. Hun gik efter aftale med <anonym>Part A</anonym> ned på 30 timer i september 1990. Hun var gravid; og havde et problematisk svangerskab, hvor hun var sengeliggen - de i 3 måneder. Fra Datter ? var 6 måneder og 2 år frem arbejdede hun 38 ti- mer over 14 dage. Dette var også efter aftale med <anonym>Part A</anonym> Fra januar 1996 og frem til juli 2002 arbejde hun 30 timer ugentligt. Da børnene blev større, begyndte hun igen at arbejde fuldtid. Fra 2002 til 2005 tog hun en di- plom uddannelse i ledelse. Hun var i skole en aften ugentligt fra kl. 18 til 21. Da hun var færdiguddannet, blev hun ansat som afdelingsledersygeplejerske først i Køge og siden på medicinsk ambulatorium i Næstved. Hun ville skønne; at hendes årsindtægter efter 2005 har været omkring 350.000 kr. til 425.000 kr. Hendes indtægt var langt lavere, da hun arbejdede som alminde - lig sygeplejerske. I dag tjener en fuldtidsansat sygeplejerske under 300.000 kr. Omkring 1998 overtog <anonym>Part A</anonym> en bil efter sin far at mrk. Volvo Amazo - ne. Hendes bil skulle skrottes; og hun fik lov til at benytte <anonym>Part A's</anonym> bil mod at betale alle udgifter til bilen som vægtafgift, forsikring 0g reparatio - ner. Der var ikke tale om, at hun skulle betale for bilen. Hun ville skønne; at den havde en værdi af omkring 15.000 til 20.000 kr. Hun kørte i bilen frem til 2003, hvor hun købte en bil af mrk. Peugeot for 58.000 kr. Det var hendes forældre, der gav hende pengene hertil som arveforskud. Hun har fortsat bil- en I2006 købte hun et sommerhus for 860.000 kr. Hendes forældre gav hende 100.000 kr. som arveforskud, hvoraf 70.000 kr. blev anvendt til udbetaling. Det viste sig at der var alvorlig svamp i sommerhuset; og der har i 5 år ver- seret en forsikringssag, som nu er afsluttet. Der er ingen friværdi i sommer- huset. Hun har ikke foretaget en opsparing under samlivet. Hendes indtægter er fuldt ud gået til familien. <anonym>Part A</anonym> har forklaret blandt andet, at han købte ejendommen beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> i 1984 for 340.000 kr. Udbetalingen udgjorde omkring 70.000 kr. Som han husker det, havde han en opsparing på omkring 30.000 kr,, 0g omkring 40.000 kr. i provenu fra salg af en fast ejendom; som han havde ejet sammen med en tidligere samlever. <anonym>Part 1</anonym> betalte 2.000 kr. til ham i husleje i nogle få måneder. Han mener, at han frabad sig husleje, for at <anonym>Part 1</anonym> kunne betale den gæld, der var opstået i forbindelse med salg af hendes rækkehus . Han var ikke klar over, om hun havde betalt gælden. Datter Efter at var født; talte de om at gifte sig, men de fik aldrig gjort alvor af det. Han ønskede fælles forældremyndighed over børnene; men <anonym>Part 1</anonym> afviste det. Omkring samme tidspunkt drøftede de; om <anonym>Part 1</anonym> skulle købe en andel af huset. Han forslog først; at hun skulle overtage halvdelen; men da hun ikke havde råd, foreslog han 1/3 og derefter 1/4. <anonym>Part 1</anonym> var ikke in- teresseret. Det var en selvfølge; at der i givet fald skulle ske en omfordeling af deres udgifter. De havde ikke fælles økonomi. De har ikke nærmere drøftet eller aftalt; hvem der skulle betale for de forskellige udgifter. Det var noget; der kom af sig selv. Han betalte for udgifterne i forbindelse med den faste ejendom; her - under finansieringsudgifter, ejendomsskat, vand, varme og strøm. <anonym>Part 1</anonym> har betalt langt størstedelen af husholdningen. <anonym>Part 1</anonym> betalte udgifterne til børnenes institutioner; 0g det var samtidig hende; der modtog børneydelse fra det offentlige. Han har været med til at betale for noget af børnenes ud- styr. I 1996 foretog han en låneomlægning for at finansiere installation af fjern- varme. Han har betalt for materialerne til et nyt udhustag og han udførte ar- bejdet sammen med <anonym>Part 1's</anonym> far. Han har lavet en skunk på værelserne på 1. salen; og har selv betalt for materialerne hertil. <anonym>Part 1</anonym> betalte langt hen ad vejen for den indvendige vedligeholdelse i form af maling og tapetsering. Da børnene var små, holdt de ofte ferier i sommerhus. Det var som regel et sommerhus; de lejede igennem hans arbejde, og derfor har han også betalt for det. Lejen udgjorde omkring 1.500 kr. Han mener, at han har betalt for en ferie til Grand Canarie; og at de var fælles om at betale for ferier til Kreta og Berlin; men han kunne ikke helt huske det. Han er uddannet maskintekniker og har været ansat i den samme virksom- hed under hele deres samliv. Han har en årlig indtægt på omkring 450.000 kr. Han kunne ikke huske; hvor meget han tjente tilbage i 80erne 0g 90/erne. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres på - standsdokumenter. Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 20. november 2012 gjort gælden - de: "Der mellem sagsøger 0g sagsøgte under deres lange samliv, er opstået et formløst sameje omkring sagsøgtes ejendom; hvorfor sagsøger er beretti- get til at modtage en del af den i ejendommen genererede friværdi som kompensation. Sagsøger og sagsøgte har under deres samliv haft et økonomisk fælles - skab, begge har haft arbejde og har efter bedste evne bidraget økonomisk til fællesskabet. Sagsøger har i en del af parternes samliv arbejdet på nedsat tid, dette for at passe hjem og børn, og har under alle omstændigheder haft en væsent- lig lavere indtægt samlet set. Sagsøgte ikke ville have kunnet generer den opnåede friværdi i sin ejen- dom eller båd, uden sagsøgers betaling af udgifterne til husholdning samt; alle nødvendigheder til parrets børn og deres særlige behov, under parternes 22 år lange samliv . Sagsøgers bidrag med sin fulde lønindtægt til fællesskabet, har således været en nødvendig forudsætning for, at sagsøgte har kunnet generere den i ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> 4700 Næstved værende friværdi, og kun i minimal grad af sin løn har betalt til andet end ejendommens drift og finansiering. Sagsøger har også ydet til fællesskabet på anden måde, der i sagens natur Side 6/8 ikke generere et afkast eller opsparing, og er følge lig berettiget til at bli- ve kompenseret herfor. Sagsøger skal, som følge af parternes meget lange samliv og det faktum at de begge med deres lønindtægter har bidraget til fællesskabets opret- holdelse, tillægges et kompensationskrav, allerede i det at sagsøgers bi- drag til fællesskabet med sin fulde løn, der medgik til betaling af udgif- terne til parrets børn, husholdning og familiens ferie og fornøjelser, såle- des har været en forudsætning for den i sagsøgtes ejendom skabte frivær- di. Sagsøger har yderligere i perioden 1988 - 1994, betalt husleje til sagsøg- te med kr. 2.000,00 pr. måned eller i alt kr. 144.000,00 og har også her- ved direkte bidraget til den i ejendommen generede friværdi. Henset til at sagsøgte erhvervede omhandlede ejendom i 1984 og at sag- søger flyttede ind hos denne i 1988, må det kunne lægges til grund at der på tidspunktet for samlivets begyndelse reelt ingen, eller blot en meget beskeden friværdi har været i sagsøgtes ejendom. Sagsøger har derfor krav på kompensation. Dette kompensationskrav passende kan fastsættes til påstandsbeløbet." Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 12. november 2012 gjort gældende: "Det bestrides, at der er grundlag for et kompensationsbeløb til sagsøger. Parterne har under samlivet haft særskilt økonomi og har selv kunnet indrette deres økonomi således, at der blev en opsparing, hvis det ønske- des. Den faste ejendom er erhvervet af sagsøgte før samlivets etablering for midler tilhørende sagsøgte. Der er ikke foretaget væsentlig værdiforø- gende arbejder på ejendommen og den skete værdistigning skyldes alene generelle stigninger i prisen på fast ejendom. Sagsøger har således ikke medvirket til at skabe eller bevare sagsøgtes formue, hvorfor der ikke er grundlag for et kompensationskrav. Sagsøger har heller ikke betalt udgifter til sagsøgtes ejendom, hvorfor der ikke er grundlag for et almindeligt refusionskrav. Endeligt gøres det gældende ex tuto, at der ikke er grundlag for at statue- re sameje." Rettens begrundelse 0g afgørelse Parterne har boet sammen i omkring 22 år og har 2 børn. De har begge un- der hele samlivet haft arbejdsindtægter; og <anonym>Part A</anonym> har haft en højere indtægt. Forskellen i indtægt har dels været begrundet i, at <anonym>Part 1</anonym> har arbejdet på deltid, mens børnene var små. Parterne er enige om;, at alle udgifter vedrørende ejendommen; som <anonym>Part A</anonym> har erhvervet inden samlivets etablering, har været betalt af ham: Det lægges efter bevisførelsen til grund, at udgifterne til den fælles daglige husholdning og udgifterne til børnene i alle årene til gengæld i det væsentlige er betalt af <anonym>Part 1</anonym> Hun har endvidere sørget for pas - ning af hjemmet og børnene. Der er ikke grundlag for at fastslå, at der er opstået et egentligt sameje om ejendommen. <anonym>Part 1</anonym> har gennem deltagelse i parternes fælles udgifter i væsent- lig grad har bidraget til, at <anonym>Part A</anonym> som følge af værdistignin- gen på familiens bolig har kunnet skabe sig en formue på omkring 900.000 kr., og hun har været berettiget til at forudsætte, at hun ved samlivets ophør ikke kom til at stå uden midler. <anonym>Part 1</anonym> har derfor krav på et kom- pensationsbeløb. Ved fastsættelsen af kompensationsbeløbets størrelse lægger retten vægt på det langvarige samliv, parternes arbejdsdeling og indtægtsforhold under samlivet; og den betydelige forskel i parternes økonomiske forhold ved sam- livets ophør. Efter en samlet vurdering fastsættes kompensationsbeløbet til 150.000 kr. Efter sagens værdi og udfald fastsættes sagsomkostningerne til 36.400 kr. Af beløbet udgør 3.900 kr. forholdsmæssig dækning af retsafgift i forhold til det vundne beløb, 0g resten dækning af advokatbistand. Thi kendes for ret: <anonym>Part A</anonym> skal inden 14 dage til <anonym>Part 1</anonym> betale 150.000 kr. med procesrente fra den 10. december 2010. <anonym>Part A</anonym> skal inden samme frist til <anonym>Part 1</anonym> betale sa- gens omkostninger med 36.400 kr. <anonym>Dommer</anonym>

33

Sagsøgte skal til sagsøger betale 100.000 kr. med tillæg af procesrente

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-65/2013-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

119/21

Almindelige emner; Familieret og personlige forhold;

Nej

Nej

Nej

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 11. december 2013 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard, Anne Louise Bormann og Anna Sólvá Eiriksdóttir (kst.)) 13. afd. nr. B-65-13: (advokat Erling Pedersen) mod (advokat Ole Madsen) Næstved Rets dom af 20. december 2012 (BS 18-283/2011) er anket af med principal påstand om, at han frifindes for den af indstævnte for byretten nedlag - te påstand; subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. tilpligtes at betale ind- stævnte 350.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. december 2010 til betaling sker. Supplerende sagsfremstilling Af en udskrift fra skattemappe fremgår; at han i 2010 indbetalte ca. 105.000 kr: på pensions- og forsikringsordninger. har for landsretten oplyst, at lånene i hans ejendom i samlivsperio- den er nedbragt med ca. 350.000 kr. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af 0g har supplerende forklaret blandt andet, at de talte om at gifte sig fle- re gange, men det løb ud i sandet. Han har aldrig sagt, at han ikke ville giftes. De har aldrig talt nærmere om de retlige konsekvenser af ikke at være gift, men han mener, at de begge vidste, at man ikke skal dele sin formue, hvis man ikke er gift. har hele tiden haft forældremyndigheden alene over pigerne. Han nævnte på et tidspunkt; at det ville være praktisk at have fælles forældremyndighed, men det afviste på det bestemteste. Han oplevede det som en magtdemonstration; men accepterede det for familiefredens skyld. Det var en selvfølge; at skulle betale husleje; da hun flyttede ind, men kort tid efter blev han bekendt med, at hun havde gæld fra et tidligere hussalg, 0g han sagde; at hun skulle afvikle den gæld, og så skulle han ikke have nogen husleje. Han er 100 % sikker på, at kun betalte husleje i få måneder, maksimalt 6. De var enige om, at børnene skulle i privatskole. Han fik at vide; at hun nok skulle passe børnene, 0g så kunne han pas - se sit hus. Det var aldrig til diskussion. Han betalte størstedelen af nyanskaffelser 0g gaver til børnene. betalte størstedelen af deres tøj. Han betalte begge konfirmationer. Det er rigtigt, at 0g pigerne har været på ferie uden ham, men det var sammen med forældre. Der har været en rejse til Lissabon og en til Paris . Han ved ikke, hvem der betalte. I 1985-86 satte han nye vinduer i ejendommen og hulmursisolerede den. far var med til at lave arbejde på taget. Det var han noget betænkelig ved på grund af faderens alder, men pressede på for, at faderen skulle være med. Faderen var en god hjælp. Det var mest der malede og tapetserede, men han har også del- taget. Han betalte primært udgifterne til materialer. Der blev lavet en konto hos en farve - handler, 0g han betalte regningerne. afviste hans tilbud om at købe en del af ejen- dommen;, fordi hun ikke havde råd. Han mener, at han foreslog, at hun kunne købe til ejen- domsvurderingen; men hun sagde klart, at hun ikke ønskede at eje en del af huset. Han optog lån i 1996 til at optage fjernvarme. Han sad ikke hårdt i det. Han kunne sagtens have betalt huset, selv om ikke havde været der. Han er ikke enig i vurderingen af ejen- dommen; fordi der ikke er lavet en tilstandsrapport. Ejendomsmægleren brugte maksimalt 20 minutter på vurderingen. Han fortalte ham; at der var alvorlige fejl i badeværelset, 0g ejendomsmægleren svarede; at det kunne næsten ikke undgås. Ejendommen er fra 1920erne. Han mener ikke; at den kan sælges for 950.000 kr. Han kan se, at udbudspriser- ne på tilsvarende huse i området er lavere. Han har ikke planer om at sælge. Han havde ikke noget med køb af sommerhus at gøre, bortset fra at han var med ude at kig- ge på nogle huse. Priserne var helt forrykte på det tidspunkt. Hun betalte 850.000 kr. for et lille træhus på en meget lille grund, der vist er lejet. Det viste sig, at der var svamp i huset, og han var med til at lave nogle udluftningsriste 0g sørge for afledning af regnvand. Han købte også nye senge til huset. Han har købt flere brugte biler under samlivet. havde en polsk bil, der var helt færdig. Han købte sin fars Volvo; 0g forærede så sin folkevogn Jetta; som hun kørte ii 5-6 år. Hun havde skiftet den ud, da samlivet ophør - te. Han har en lille båd, som han bruger til fisketure og ture med pigerne. Han har haft den til salg i 2 år, 0g der er kommet et bud på 30.000 kr. I 2001-2004 fik han arveforskud fra sin far på det maksimale afgiftsfrie beløb. De blev blandt andet brugt til køb af bil og feri- er. Han har altid 10-20.000 kr. til uforudsete udgifter, men ellers ikke nogen likvid opspa- ring; Han har en aftale med sin arbejdsgiver om arbejdsgiveradministreret pensionsindbeta- ling; Han kan ikke huske; om der var nogen restgæld i ejendommen ved omprioriteringen i 1996. Det mener han, at der var. Ydelsen blev højere. Han har købt møbler til børnene, herunder senge, 0g computere og musikinstrumenter. De har ikke haft faste aftaler om for- deling af udgifterne. Han var glad for det, han fik lov at betale til bømnene. Deres udgifts - fordeling kom naturligt. Han købte en Ford Mondeo i 2001 for 140.000 kr. Den blev total- skadet i 2010. Forsikringssummen var ca. 30.000 kr., og han købte en golf_ i 2010 for 60.000 kr. har supplerende forklaret blandt andet; at opvaskemaskinen rettelig var en julegave til hende fra Da børnene var små, holdt de sommerferie i et firma- sommerhus , som betalte, men de har også holdt ferie i sommerhuse, som hun har betalt. Hun har betalt de fleste af udlandsrejserne. Hun mener, at betalte den til Grand Canaria. Med har hun været 3 gange i udlandet. Derudover har hun været af sted med børnene alene eller sammen med sine forældre. Hun betalte noget, og hendes forældre betalte noget. Som hun husker det;, ville helst være der- hjemme. Hun betalte vaccinationer til børnene for 5-6.000 kr., da de skulle på udveksling i Datter Tsl Kenya. Hun har også betalt ivmoderhalskræftvaccine. Hun betalte børnenes tøj. købte elektronik til dem som jule- og fødselsdagsgaver. Hun har en obligato- risk arbejdsmarkedspensionsordning. Det var en fælles aftale, at hun gik på deltid, mens børnene var små, 0g at hun igen gik op itid. Hun var på fuld tid fra juli 2005. De flyttede fra hinanden i september 2010.I1996 gav de hinanden et minianlæg til ca. 3000 kr. ijule- gave. De har aldrig rigtig drøftet deres økonomi. De talte om, at han betalte huset, 0g at hun betalte børnenes institution og maden. Hun er sikker på, at hun betalte husleje, indtil Datter Zstartede i vuggestue. Hun betalte kontant. sere eller male. Han har betalt nogle få materialer. De drøftede første gang ægteskab; da hun var gravid med'atter alligevel ikke; 0g så sagde hun; at så syntes hun heller ikke; at han skulle have del i foræl- dremyndigheden: Hun tilbød ham fælles forældremyndighed i 1995, men han lagde papiret i skuffen. Da de drøftede hendes køb af ejendommen; var hun på halv tid, så det havde hun ikke råd til. Hun har stået for det meste af arbejdet i hjemmet, også mens hun arbejdede på fuld tid. Hun betalte af på gælden fra sit hussalg i starten af samlivet. De har hver især af- holdt udgifterne til deres biler. I 2003 købte hun en Peugeot med hjælp fra sine forældre. De talte ikke om ægteskab eller forældremyndighed, da Datter lev født. Hun kendte ikke til økonomi. Hun var mere åben om sin egen. Hun vidste, at han tjente meget mere end hende. Hun blev færdig som sygeplejerske i 1981. De første 8 år stiger man ikke iløn Hun fik børnefamilieydelsen. Hendes sommerhus ligger på en anpartsgrund. Det var både en investering og for at bruge det. Det er rigtigt, at lavede nogle ventilati - onsriste på sommerhuset. Hun vidste godt, at fik gaver af sin far, men ikke hvor meget. Procedure For landsretten har frafaldet anbringendet om, at der er opstået sameje vedrørende ejendommen. Parterne har i øvrigt for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har proce- deret i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Parterne har under hele samlivet begge været udearbejdende; og har samlet set i samlivspe - rioden haft ca. samme indtægt; idet har haft en lavere indtægt i nogle år, hvor hun var på deltid mens børnene var små, men i den sidste del af samlivsperioden en højere indtægt. Parterne er enige om, at har betalt alle udgifter vedrørende ejen- dommen, som han ejede, da samlivet blev etableret. Parterne er endvidere enige om, at har betalt alle udgifter til børnenes daginstitutioner, privatskole 0g tøj, 0g at hun har betalt den overvejende del af familiens udgift til dagligvarer. Ved sin deltagelse i betalingen af familiens fælles udgifter har bidraget til, at har kunnet forøge sin formue blandt andet ved nedbringelse af gæld i ejendommen; køb af en båd samt betydelige pensionsindbetalinger. Under disse omstændigheder har hun været berettiget til at forudsætte; at hun ikke ved det langvarige samlivs ophør ville stå praktisk talt uden midler. Det tiltrædes derfor, at har krav på et kompensationsbeløb, der efter sam- livets varighed og parternes økonomiske forhold passende kan fastsættes til 100.000 kr: har fået medhold i sin påstand om, at hun er berettiget til et kompensati - onsbeløb. At hun har påstået et væsentligt større beløb, kan ikke antages at have forøget udgifterne ved sagens førelse. må derfor samlet set anses for at have vun- det sagen, 0g skal betale delvise sagsomkostninger til hende med 40.000 kr. til dækning af advokatudgifter for begge retter. Herudover skal betale 2.700 kr. til dækning af retsafgift for byretten i forhold til det vundne beløb med fradrag af 500 kr. svarende til retsafgiften af det beløb, hvormed han har fået medhold for landsretten. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang 0g varighed og til, at har fået delvist medhold for så vidt angår beløbets størrelse. Thi kendes for ret: med tillæg af procesrente fra den 10. december 2010. Isagsomkostninger for begge retter skal betale 42.200 kr. til - 6 - Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 11. december 2013 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard, Anne Louise Bormann og Anna Sólvá Eiriksdóttir (kst.)) 13. afd. nr. B-65-13: <anonym>Part A (Appellant)</anonym> (advokat Erling Pedersen) mod <anonym>Part 1 (Appelindstævnte)</anonym> (advokat Ole Madsen) Næstved Rets dom af 20. december 2012 (BS 18-283/2011) er anket af <anonym>Part A</anonym> med principal påstand om, at han frifindes for den af indstævnte for byretten nedlag - te påstand; subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. <anonym>Part 1</anonym> har 'påstået; at <anonym>Part A</anonym> tilpligtes at betale ind- stævnte 350.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. december 2010 til betaling sker. Supplerende sagsfremstilling Af en udskrift fra <anonym>Part A's</anonym> skattemappe fremgår; at han i 2010 indbetalte ca. 105.000 kr: på pensions- og forsikringsordninger. <anonym>Part A</anonym> har for landsretten oplyst, at lånene i hans ejendom i samlivsperio- den er nedbragt med ca. 350.000 kr. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Part 1</anonym> <anonym>Part A</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at de talte om at gifte sig fle- re gange, men det løb ud i sandet. Han har aldrig sagt, at han ikke ville giftes. De har aldrig talt nærmere om de retlige konsekvenser af ikke at være gift, men han mener, at de begge vidste, at man ikke skal dele sin formue, hvis man ikke er gift. <anonym>Part 1</anonym> har hele tiden haft forældremyndigheden alene over pigerne. Han nævnte på et tidspunkt; at det ville være praktisk at have fælles forældremyndighed, men det afviste <anonym>Part 1</anonym> på det bestemteste. Han oplevede det som en magtdemonstration; men accepterede det for familiefredens skyld. Det var en selvfølge; at <anonym>Part 1</anonym> skulle betale husleje; da hun flyttede ind, men kort tid efter blev han bekendt med, at hun havde gæld fra et tidligere hussalg, 0g han sagde; at hun skulle afvikle den gæld, og så skulle han ikke have nogen husleje. Han er 100 % sikker på, at <anonym>Part 1</anonym> kun betalte husleje i få måneder, maksimalt 6. De var enige om, at børnene skulle i privatskole. Han fik at vide; at hun nok skulle passe børnene, 0g så kunne han pas - se sit hus. Det var aldrig til diskussion. Han betalte størstedelen af nyanskaffelser 0g gaver til børnene. <anonym>Part 1</anonym> betalte størstedelen af deres tøj. Han betalte begge konfirmationer. Det er rigtigt, at <anonym>Part 1</anonym> 0g pigerne har været på ferie uden ham, men det var sammen med <anonym>Part 1 's</anonym> forældre. Der har været en rejse til Lissabon og en til Paris . Han ved ikke, hvem der betalte. I 1985-86 satte han nye vinduer i ejendommen og hulmursisolerede den. <anonym>Part 1's</anonym> far var med til at lave arbejde på taget. Det var han noget betænkelig ved på grund af faderens alder, men <anonym>Part 1</anonym> pressede på for, at faderen skulle være med. Faderen var en god hjælp. Det var mest <anonym>Part 1</anonym> der malede og tapetserede, men han har også del- taget. Han betalte primært udgifterne til materialer. Der blev lavet en konto hos en farve - handler, 0g han betalte regningerne. <anonym>Part 1</anonym> afviste hans tilbud om at købe en del af ejen- dommen;, fordi hun ikke havde råd. Han mener, at han foreslog, at hun kunne købe til ejen- domsvurderingen; men hun sagde klart, at hun ikke ønskede at eje en del af huset. Han optog lån i 1996 til at optage fjernvarme. Han sad ikke hårdt i det. Han kunne sagtens have betalt huset, selv om <anonym>Part 1</anonym> ikke havde været der. Han er ikke enig i vurderingen af ejen- dommen; fordi der ikke er lavet en tilstandsrapport. Ejendomsmægleren brugte maksimalt 20 minutter på vurderingen. Han fortalte ham; at der var alvorlige fejl i badeværelset, 0g ejendomsmægleren svarede; at det kunne næsten ikke undgås. Ejendommen er fra 1920erne. Han mener ikke; at den kan sælges for 950.000 kr. Han kan se, at udbudspriser- ne på tilsvarende huse i området er lavere. Han har ikke planer om at sælge. Han havde ikke noget med <anonym>Part 1 's</anonym> køb af sommerhus at gøre, bortset fra at han var med ude at kig- ge på nogle huse. Priserne var helt forrykte på det tidspunkt. Hun betalte 850.000 kr. for et lille træhus på en meget lille grund, der vist er lejet. Det viste sig, at der var svamp i huset, og han var med til at lave nogle udluftningsriste 0g sørge for afledning af regnvand. Han købte også nye senge til huset. Han har købt flere brugte biler under samlivet. <anonym>Part 1</anonym> havde en polsk bil, der var helt færdig. Han købte sin fars Volvo; 0g forærede så <anonym>Part 1</anonym> sin folkevogn Jetta; som hun kørte ii 5-6 år. Hun havde skiftet den ud, da samlivet ophør - te. Han har en lille båd, som han bruger til fisketure og ture med pigerne. Han har haft den til salg i 2 år, 0g der er kommet et bud på 30.000 kr. I 2001-2004 fik han arveforskud fra sin far på det maksimale afgiftsfrie beløb. De blev blandt andet brugt til køb af bil og feri- er. Han har altid 10-20.000 kr. til uforudsete udgifter, men ellers ikke nogen likvid opspa- ring; Han har en aftale med sin arbejdsgiver om arbejdsgiveradministreret pensionsindbeta- ling; Han kan ikke huske; om der var nogen restgæld i ejendommen ved omprioriteringen i 1996. Det mener han, at der var. Ydelsen blev højere. Han har købt møbler til børnene, herunder senge, 0g computere og musikinstrumenter. De har ikke haft faste aftaler om for- deling af udgifterne. Han var glad for det, han fik lov at betale til bømnene. Deres udgifts - fordeling kom naturligt. Han købte en Ford Mondeo i 2001 for 140.000 kr. Den blev total- skadet i 2010. Forsikringssummen var ca. 30.000 kr., og han købte en golf_ i 2010 for 60.000 kr. <anonym>Part 1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at opvaskemaskinen rettelig var en julegave til hende fra <anonym>Part A</anonym> Da børnene var små, holdt de sommerferie i et firma- sommerhus , som <anonym>Part A</anonym> betalte, men de har også holdt ferie i sommerhuse, som hun har betalt. Hun har betalt de fleste af udlandsrejserne. Hun mener, at <anonym>Part A</anonym> betalte den til Grand Canaria. Med <anonym>Part A</anonym> har hun været 3 gange i udlandet. Derudover har hun været af sted med børnene alene eller sammen med sine forældre. Hun betalte noget, og hendes forældre betalte noget. Som hun husker det;, ville <anonym>Part A</anonym> helst være der- hjemme. Hun betalte vaccinationer til børnene for 5-6.000 kr., da de skulle på udveksling i Datter Tsl Kenya. Hun har også betalt ivmoderhalskræftvaccine. Hun betalte børnenes tøj. <anonym>Part A</anonym> købte elektronik til dem som jule- og fødselsdagsgaver. Hun har en obligato- risk arbejdsmarkedspensionsordning. Det var en fælles aftale, at hun gik på deltid, mens børnene var små, 0g at hun igen gik op itid. Hun var på fuld tid fra juli 2005. De flyttede fra hinanden i september 2010.I1996 gav de hinanden et minianlæg til ca. 3000 kr. ijule- gave. De har aldrig rigtig drøftet deres økonomi. De talte om, at han betalte huset, 0g at hun betalte børnenes institution og maden. Hun er sikker på, at hun betalte husleje, indtil Datter Zstartede i vuggestue. Hun betalte kontant. sere eller male. Han har betalt nogle få materialer. De drøftede første gang ægteskab; da hun var gravid med'atter <anonym>W 5 5</anonym> 5g de talte om at blive gift efter fødslen. Det ville <anonym>Part A</anonym> alligevel ikke; 0g så sagde hun; at så syntes hun heller ikke; at han skulle have del i foræl- dremyndigheden: Hun tilbød ham fælles forældremyndighed i 1995, men han lagde papiret i skuffen. Da de drøftede hendes køb af ejendommen; var hun på halv tid, så det havde hun ikke råd til. Hun har stået for det meste af arbejdet i hjemmet, også mens hun arbejdede på fuld tid. Hun betalte af på gælden fra sit hussalg i starten af samlivet. De har hver især af- holdt udgifterne til deres biler. I 2003 købte hun en Peugeot med hjælp fra sine forældre. De talte ikke om ægteskab eller forældremyndighed, da Datter lev født. Hun kendte ikke til <anonym>Part A's</anonym> økonomi. Hun var mere åben om sin egen. Hun vidste, at han tjente meget mere end hende. Hun blev færdig som sygeplejerske i 1981. De første 8 år stiger man ikke iløn Hun fik børnefamilieydelsen. Hendes sommerhus ligger på en anpartsgrund. Det var både en investering og for at bruge det. Det er rigtigt, at <anonym>Part A</anonym> lavede nogle ventilati - onsriste på sommerhuset. Hun vidste godt, at <anonym>Part A</anonym> fik gaver af sin far, men ikke hvor meget. Procedure For landsretten har <anonym>Part 1</anonym> frafaldet anbringendet om, at der er opstået sameje vedrørende ejendommen. Parterne har i øvrigt for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har proce- deret i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Parterne har under hele samlivet begge været udearbejdende; og har samlet set i samlivspe - rioden haft ca. samme indtægt; idet <anonym>Part 1</anonym> har haft en lavere indtægt i nogle år, hvor hun var på deltid mens børnene var små, men i den sidste del af samlivsperioden en højere indtægt. Parterne er enige om, at <anonym>Part A</anonym> har betalt alle udgifter vedrørende ejen- dommen, som han ejede, da samlivet blev etableret. Parterne er endvidere enige om, at <anonym>Part 1</anonym> har betalt alle udgifter til børnenes daginstitutioner, privatskole 0g tøj, 0g at hun har betalt den overvejende del af familiens udgift til dagligvarer. Ved sin deltagelse i betalingen af familiens fælles udgifter har <anonym>Part 1</anonym> bidraget til, at <anonym>Part A</anonym> har kunnet forøge sin formue blandt andet ved nedbringelse af gæld i ejendommen; køb af en båd samt betydelige pensionsindbetalinger. Under disse omstændigheder har hun været berettiget til at forudsætte; at hun ikke ved det langvarige samlivs ophør ville stå praktisk talt uden midler. Det tiltrædes derfor, at <anonym>Part 1</anonym> har krav på et kompensationsbeløb, der efter sam- livets varighed og parternes økonomiske forhold passende kan fastsættes til 100.000 kr: <anonym>Part 1</anonym> har fået medhold i sin påstand om, at hun er berettiget til et kompensati - onsbeløb. At hun har påstået et væsentligt større beløb, kan ikke antages at have forøget udgifterne ved sagens førelse. <anonym>Part 1</anonym> må derfor samlet set anses for at have vun- det sagen, 0g <anonym>Part A</anonym> skal betale delvise sagsomkostninger til hende med 40.000 kr. til dækning af advokatudgifter for begge retter. Herudover skal <anonym>Part A</anonym> betale 2.700 kr. til dækning af <anonym>Part 1's</anonym> retsafgift for byretten i forhold til det vundne beløb med fradrag af 500 kr. svarende til retsafgiften af det beløb, hvormed han har fået medhold for landsretten. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang 0g varighed og til, at <anonym>Part A</anonym> har fået delvist medhold for så vidt angår beløbets størrelse. Thi kendes for ret: <anonym>Part A</anonym> skal betale 100.000 kr. til <anonym>Part 1</anonym> med tillæg af procesrente fra den 10. december 2010. Isagsomkostninger for begge retter skal <anonym>Part A</anonym> betale 42.200 kr. til <anonym>Part 1</anonym> - 6 - Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

34

Tiltalte blev frifundet

Endelig

Straffesag

Østre Landsret

SS-689/2010-OLR

Øvrige straffesager

2. instans

121/21

Færdsel;

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG *Berigtiget i medfør af 'retsplejelovens 8 221, stk. 1. Østre Landsrets 8. afdeling, den 27. maj 2010. Afsagt den 20. maj 2010 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Lene Jensen 0g Lene Damkjær Christensen (kst.) med *(med domsmænd udgået) 8. afd. a.s. nr. $-689-10: Anklagemyndigheden mod (advokat Claus Olsen, besk.) Svendborg Rets dom af 16. februar 2010 (99-1582/2009) er anket af med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnerne Endvidere har afgivet forklaring for landsretten. Tiltalte har 'supplerende forklaret; at minibussen var så langt væk; at han under normale vejrforhold ville have kunnet nå over 3 gange. Han kørte ikke frem i hak, men i en gli- dende bevægelse. Han forsøgte ikke at bakke tilbage igen Det ville have krævet tid at skifte gear, hvilket han ikke kunne nå, og han havde ikke mulighed for at se, om der kom biler bag bussen. Da der var tale om en bevægelse fremad, 0g han havde få sekunder til at reagere i, valgte han at fortsætte frem. Bussen løb ikke af vejen. Bussen var på vejbanen under hele kørslen. Han havde fornemmelsen af, at han var nået længere over vejen end vist på skitsen. har supplerende forklaret, at han så bussen første gang, da han var ca. 30-50 meter fra den; 0g den var på vej ud over hajtænderne. Det var så frygteligt et vejr, så han kunne ikke køre mere end 40-45 kmlt. Han tror ikke, at bussen havde set ham inden fremkørslen:. Han mener; han nåede at give bremsen et lille tryk. Han forsøgte at styre ven- stre om og nåede ikke mere, før han ramte bussen. har supplerende forklaret; at afstanden ikke var 25-50 me- ter, som hun forklarede i byretten. Hun har efterfølgende kørt strækningen og mener nu; at hun så minibussen første gang, da den var små 100 meter fra dem og lige var kommet op over bakken. Hun så ikke minibussen, da bussen holdt stille; men først da bussen var på vej ud. Hun syntes, at minibussen kom med høj fart, hvorfor de gjorde sig klar til et eventuelt sammenstød. Efter at bussen havde holdt stille; skulle den op ad en lille forhøjning og have fat i vejbanen. Da den havde fået fat 0g var på vej ud i krydset, fik hun øje på minibussen. Den lille forhøjning er nu væk, fordi busserne har svært ved at komme over den. Hun tror, at minibussen havde set dem, men måske var minibuschaufføren gået i chok. Hun var over- rasket over, at de bare kunne sidde 0g vente på et brag. Hun syntes, at deres buschauffør gjorde; som han skulle. Svinget tog længere tid end under normale vejrforhold. har forklaret, at hun sad i en minibus på det forreste sæde. Hun kunne se ud ad frontruden. Det var sjappet og glat. Buschaufføren sagde, at det var dårligt føre, hvorfor han kørte langsomt. Han havde dårligt sagt det, før der kørte en bus ud foran dem. Hun fik øje på bussen kort tid før sammenstødet. Hun mener; at bussen på dette tids - punkt kørte. De ramte bussen lige midt på. Hun tør ikke sige; hvorfor uheldet skete. har supplerende forklaret, at da han holdt bag bussen, så han minibussen og vurderede, at han kunne nå med bussen over. Han kan ikke vurdere, om minibussen kørte for hurtigt. Det undrede ham; at minibussen ikke tog farten af. Minibus - sen fortsatte uændret inden sammenstødet:. De i byretten af vidnerne afgivne forkla- ringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Landsrettens begrundelse og resultat Det lægges efter tiltaltes 0g de samstemmende vidneforklaringer til grund, at tiltalte holdt stille og overholdt sin ubetingede vigepligt; inden han kørte frem i krydset. Tiltalte har forklaret, at han vurderede, at han kunne nå at gennemføre svingningen; inden minibussen nåede frem; og at minibussen befandt sig så langt væk, at han under normale vejrforhold kunne nå over 3 gange. Efter bilinspektørens beregninger befandt minibussen sig mellem 319 m og 383 m fra uheldsstedet på det tidspunkt; hvor tiltalte påbegyndte sin fremkørsel. På denne baggrund, 0g efter vidneforklaringen afgivet af der holdt bag tiltalte, 0g som vurderede, at han kunne nå med bussen over, finder landsretten; at til- talte ved sin fremkørsel under de givne vejrforhold har udvist så ringe uagtsomhed, at han i det hele bør frifindes for den rejste tiltale, herunder for påstanden om betinget frakendelse af førerretten. Thi kendes for ret: frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG *Berigtiget i medfør af 'retsplejelovens 8 221, stk. 1. Østre Landsrets 8. afdeling, den 27. maj 2010. Afsagt den 20. maj 2010 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Lene Jensen 0g Lene Damkjær Christensen (kst.) med *(med domsmænd udgået) 8. afd. a.s. nr. $-689-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> (advokat Claus Olsen, besk.) Svendborg Rets dom af 16. februar 2010 (99-1582/2009) er anket af <anonym>Tiltalte 2</anonym> med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> Endvidere har <anonym>Vidne 6</anonym> afgivet forklaring for landsretten. Tiltalte har 'supplerende forklaret; at minibussen var så langt væk; at han under normale vejrforhold ville have kunnet nå over 3 gange. Han kørte ikke frem i hak, men i en gli- dende bevægelse. Han forsøgte ikke at bakke tilbage igen Det ville have krævet tid at skifte gear, hvilket han ikke kunne nå, og han havde ikke mulighed for at se, om der kom biler bag bussen. Da der var tale om en bevægelse fremad, 0g han havde få sekunder til at reagere i, valgte han at fortsætte frem. Bussen løb ikke af vejen. Bussen var på vejbanen under hele kørslen. Han havde fornemmelsen af, at han var nået længere over vejen end vist på skitsen. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret, at han så bussen første gang, da han var ca. 30-50 meter fra den; 0g den var på vej ud over hajtænderne. Det var så frygteligt et vejr, så han kunne ikke køre mere end 40-45 kmlt. Han tror ikke, at bussen havde set ham inden fremkørslen:. Han mener; han nåede at give bremsen et lille tryk. Han forsøgte at styre ven- stre om og nåede ikke mere, før han ramte bussen. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret; at afstanden ikke var 25-50 me- ter, som hun forklarede i byretten. Hun har efterfølgende kørt strækningen og mener nu; at hun så minibussen første gang, da den var små 100 meter fra dem og lige var kommet op over bakken. Hun så ikke minibussen, da bussen holdt stille; men først da bussen var på vej ud. Hun syntes, at minibussen kom med høj fart, hvorfor de gjorde sig klar til et eventuelt sammenstød. Efter at bussen havde holdt stille; skulle den op ad en lille forhøjning og have fat i vejbanen. Da den havde fået fat 0g var på vej ud i krydset, fik hun øje på minibussen. Den lille forhøjning er nu væk, fordi busserne har svært ved at komme over den. Hun tror, at minibussen havde set dem, men måske var minibuschaufføren gået i chok. Hun var over- rasket over, at de bare kunne sidde 0g vente på et brag. Hun syntes, at deres buschauffør gjorde; som han skulle. Svinget tog længere tid end under normale vejrforhold. <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret, at hun sad i en minibus på det forreste sæde. Hun kunne se ud ad frontruden. Det var sjappet og glat. Buschaufføren sagde, at det var dårligt føre, hvorfor han kørte langsomt. Han havde dårligt sagt det, før der kørte en bus ud foran dem. Hun fik øje på bussen kort tid før sammenstødet. Hun mener; at bussen på dette tids - punkt kørte. De ramte bussen lige midt på. Hun tør ikke sige; hvorfor uheldet skete. <anonym>Vidne 4</anonym> har supplerende forklaret, at da han holdt bag bussen, så han minibussen og vurderede, at han kunne nå med bussen over. Han kan ikke vurdere, om minibussen kørte for hurtigt. Det undrede ham; at minibussen ikke tog farten af. Minibus - sen fortsatte uændret inden sammenstødet:. De i byretten af vidnerne <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 5 (Bilinspektør)</anonym> afgivne forkla- ringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens $ 923. Landsrettens begrundelse og resultat Det lægges efter tiltaltes 0g de samstemmende vidneforklaringer til grund, at tiltalte holdt stille og overholdt sin ubetingede vigepligt; inden han kørte frem i krydset. Tiltalte har forklaret, at han vurderede, at han kunne nå at gennemføre svingningen; inden minibussen nåede frem; og at minibussen befandt sig så langt væk, at han under normale vejrforhold kunne nå over 3 gange. Efter bilinspektørens beregninger befandt minibussen sig mellem 319 m og 383 m fra uheldsstedet på det tidspunkt; hvor tiltalte påbegyndte sin fremkørsel. På denne baggrund, 0g efter vidneforklaringen afgivet af <anonym>Vidne 4</anonym> der holdt bag tiltalte, 0g som vurderede, at han kunne nå med bussen over, finder landsretten; at til- talte ved sin fremkørsel under de givne vejrforhold har udvist så ringe uagtsomhed, at han i det hele bør frifindes for den rejste tiltale, herunder for påstanden om betinget frakendelse af førerretten. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

35

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 3 stk. 1 og § 26 stk. 2

Appelleret

Straffesag

Retten i Svendborg

SS-1582/2009-SVE

Øvrige straffesager

1. instans

117/21

Færdsel;

2300-80113-00011-09

RETTEN 1 SVENDBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 16. februar 2010 Rettens nr. 99-1582/2009 Politiets nr. 2300-80113-00011-09 Anklagemyndigheden mod 0g Anklageskrift er modtaget den 20. august 2009. er tiltalt for overtrædelse af 1 overtrædelse af færdselslovens $ 118,jf. 8 3 stk. 1 og $ 26 stk. 2, ved den 10. februar 2009 kl. 14.07, uden at udvise agtpågivenhed og under tilsidesættelse a væsentlige hensyn til færdselssikkerheden; at have ført stor personbil ad Gryagervej mod vest i Gudbjerg; Svendborg kom- mune og indi krydset med Ørbækvej uden at overholde den ubetingede vi- gepligt; hvorved der skete sammenstød med stor personbil der kørte ad Ørbækvej mod nord. er tiltalt for 2 overtrædelse af færdselslovens $ 118,jf. 8 67 stk. 1 og stk. 2, ved den 10. februar 2009 kl. 14.07, som ejer af stor personbil at være ansvarlig for at køretøjet ikke var i lovlig stand og indrettet således og holdt i en sådan stand, at det kunne benyttes uden fare og ulempe for andre, idet et stolesæde i passagerkabinen; i forbindelse med færdselsuheldet; som nævnt i forhold 1, rev sig løs fra sin befæstigelse i bunden, hvorved en passa - ger kom alvorligt til skade. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf til og frifindelse for så vidt angår Anklagemyndigheden har påstået; at skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort, 0g at frakendelsen skal ske betinget; jf. færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 1. har nægtet sig skyldig. har nægtet sig skyldig Sagens oplysninger har forklaret, at han var kontormand i firmaet. Han skulle føre regnskab . Han gik personlig konkurs i 2008. Firmaet blev købt af en anden person. Han blev ansat i det firma. Det er selskabet, der ejede selskabet da uheldet skete. Han forklarede vedrørende sædet, at der sidder nogle skinner; som sædet bliver spændt fast på. Kontrollen af sædet foregår ved, at der slås på ryglænet, så kan man høre, om sædet sidder fast. Han mente ikke, at der kunne ske noget med sædet ved et uheld, da sædet ville rykke fremad. Sædet ville blive i skinnen; når der blev bremset op. Der er i dag 3 befæstninger 0g ikke som ved uheldet kun 2 befæstninger. Det var den originale befæstning bussen anvendte på uheldstidspunktet. har forklaret, at han kører bus til daglig. Han havde kørt bus i 1 år og 3 måneder før uheldet. Han havde fået kørekort til bus lige inden. Han havde været i Odense og var på vej tilbage. Han er kendt med ruten. Ved Hesselager 0g i Gudme var vejen ikke ryddet og han skøjte - de rundt. Ved Grydagervej var det som "brun sæbe" . Ved krydset tog han farten af og stoppede op. Han bremsede ikke meget. I krydset var der ikke ryddet for sne. Han kan ikke huske; hvor meget trafik der var på Ørbækvej . Han holdt stille og orienterede sig. Han kunne se en bus længere nede. Bus- sen kom fra venstre. Han kunne se langt til begge sider. Han kørte ud og bussen skøjtede ud og bussen løb af vejen. Han prøvede at fortsætte fremad. Han kom måske helt frem; måske halvt ude på den første banehalvdel. Han hang med bussen ude i krydset. Bagenden skred fremad. Han stoppede ikke op. Han holdt bussen i gang for at få bussen væk. Han kan ikke huske; hvor lang tid der gik. Det var en glidende bevægelse. Lige pludselig kom den an- den bus. Han så uheldet i bakspejlet. Minibussen ramte den bus han førte i si- den. Det gav et ordentlig brag; Han kunne ikke sætte tid på, hvor lang tid han var om at svinge bussen over i vognbanen. Det tog måske tre gange så lang tid at komme over, som hvis det var normalt fører. Der var 2 passager i bussen. har forklaret; at han kørte minibussen. Han havde en passager med. Passageren sad på første sæde på modsatte side. Han kom kø- rende ved Grydagervej. Han er kendt i området. Der holdt en bus på vejen. Han kørte ind i siden på bussen. Han slog hovedet mod frontruden. Bus - chaufføren kom hen til ham: Han kom fra Ørbækvej og han skulle til Ørbæk. Han kørte 40 45 kmlt. Vejen var ligesom 7 brun sæbe" . Der var faldet sne og der var ikke saltet. Han havde set, at bussen var på vej op på hovedvejen. Den var måske 30 50 meter væk. Vidnet kom nede fra, og han forsøgte at styre sig ud af det. Han ville over i den anden side. Han forsøgte at styre ven- stre om Men lige pludselig ramte han bussen. Han erindrede, at bussen var på den lille bakke. Han var måske 40 50 meter fra bussen. Det var gråvejr, men han kunne se op ad bakken. Han så ikke, at bussens hjul snurrede rundt. Han så, at fronten på bussen var kommet ud over hajtænderne. Forevist rids forklarede vidnet, at bussen var ude på højre halvdel, da uheldet skete. Bus - sen var på vej rundt. Minibussen drejede mod højre, det var glat; og han kon- traststyrede mod venstre. har forklaret, at hun sad i rutebilen. Hun sad på det sidste sæde i højre side midt i bussen, lige før udgangen. Vejret blev være, jo længere syd på de kom. Der stod en kollega på i Gudme. De bemær- kede, at bussen ikke kunne komme op på Ørbækvej . Der var ingen biler til højre eller venstre. Chaufføren prøvede flere gange, at få bussen over. Rute- bilen kørte frem i ryk. Hun viste ikke; om den kørte lidt tilbage eller gik i stå. Minibussen var måske ca. 25 50 meter væk. De registrerer først minibus - sen, da han er over bakken. Hun ved ikke om den kørte lidt tilbage eller gik i stå. Chaufføren prøvede flere gang, at få bussen over. Bussen holdt på skrå af vejen. Lige op over bakken kom minibussen. Hun sagde til kollegaen; 7 'gud han bremser ikke" . De tog fat i håndtaget i bussen. Hun viste; at han ville kø- re ind i dem Der lød et brag Hun mente, at minibussen havde kørt for stærkt efter vejrliget. Chaufføren på minibussen forsøgte ikke at undvige. har forklaret, at hun var passager i Arrivabussen. Hun kører med bussen hver dag. Det var snevejr og glat. Det var glat på for - tovet. Det sneede meget. Ved krydset kørte chaufføren op og kunne ikke komme over. Hun kunne ikke huske, hvor langt tid det tog Hun så første gang minibussen; da den ved lige ved at køre ind i dem. Hun ved ikke hvor langt fra minibussen var, og hun kunne ikke sige noget om hastigheden. Fo- reholdt sin forklaring til politiet, forklarede vidnet; at bussen kørt frem iryk Bussen havde holdt stille ved sin ubetingede vigepligt. Vidnet mente, at mini- bussen havde overset Arrivabussen. har forklaret, at han var bag ved Arrivabussen. Han holdt bag ved bussen i krydset. Det var glat. Bussen standsede op ved krydset. Han ville med over sammen med bussen. Minibussen var langt væk. Der var fornuftigt udsyn. Bussen kunne ikke kommer over. Det tog et stykke tid. Bagenden skred ud og ramte et skilt. Minibussen kom og ramte Arriva- bussen. Arrivabussen var halvt ude på vejen; da minibussen ramte den Vid- ner mente ikke, at minibussen bremsede op. Vidner viste ikke, om minibus - sen havde overset Arrivabussen. Minibussen kørte med "standardfart" mås- ke 80 kmlt. Arrivabussen var lang tid om at komme over. Han hang ude på midten af vejen. Det tog måske 2 - 3 sekunder. Han troede, at minibussen ville stoppe. Vidnet kunne ikke nå at komme med over. Da Arrivabussen slog med bagenden, besluttede vidnet sig til, at han ikke skulle med over. har forklaret, at han undersøgte biler- ne på stedet 0g senere på værkstedet. Det var snevejr. Den store bus under- søgte han fs.v. angår dato i tachografen. Efterfølgende var den på værksted. Det var ingen tekniske fejl og mangler ved Arrivabussen. Tachografen regist- rerer tidspunkt; hastighed m.m En detaljeret hastighedsudskrift viste; at bus - sen havde holdt stille og herefter en "hakket" kørsel. Tachografen viste hju- lomdrejningerne. Undersøgelse af minibussen gav ikke anledning til bemærk - ninger vedrørende styretøj 0g bremser. Han bemærkede; at det var et sædet;, der have revet sig løs. Sædet var revet ud af befæstningen i gulvet. Sikker- hedsselen sad fast på selve sædet; hvorfor befæstningen ikke var korrekt. Be- fæstningen skal være anderledes; når der er sikkerhedssele fastmonteret på sædet. Rettens begrundelse og afgørelse Frifindes frifindes i henhold til anklagerens påstand. findes skyldig. Retten har lagt vægt på, at der kræves agtpågivenhed at føre motordrevet køretøj i snevejr. Det faktum; at det sner eller er glat ændre ikke vigepligt- reglerne hvorfor ikke må køre frem før der er fri bane I det konkrete tilfælde, var det ikke uberegneligt eller pludseligt, at føret blev således; at bussen havde svært ved at køre frem; ligesom det var påregneligt at det skulle bruges længere tid til at manøvrere. Efter forklaringerne var det allerede i starten af kørselen "hak" i kørselen. Bussen hang så og sige ikke pludselig og uforudsigelig fast på tværs af kørebanen. Straffen fastsættes til en bøde på 1.500 kr., jf færdselslovens $ 118, stk. 1, nr 1, jf $ 3, stk. 1 og 26, stk. 2 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Forklaringen fra hvoraf det fremgå at vidnet kørte 40 45 kmlt findes troværdig og sammenhængende. Det findes endvidere troværdig; at vidnet ikke havde mulighed for at bremse hårdt op grundet føret. Det fin- des ikke; at denne manglende mulighed skal have indvirkning på den sanktio - nen overfor tiltalte, da det var vidnet der havde kørselsretten. forklaring om at kørte med ca. 80 kmlt tilsidesæt- tes, her er der henset til de indtrufne skader samt den troværdige forklaring fra frakendes derfor retten til at føre mo- tordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerret- ten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køre - tøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens $ 125, stk. 4,jf 8 125, stk. 1, nr. 1. Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve; jf. færdselslovens $ 60, stk. 3_ Der er ved herværende dom ikke er taget stilling til erstatningsretlige spørgsmål mellem parterne eller mellem parternes forsikringsselskaber; disse spørgsmål findes at skulle behandles i civilrettens former. Thi kendes for ret: frifindes. skal betale en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fraken - des ham. skal betale egne sagsomkostninger. Statskassen skal betale de resterende sagsomkostninger.

RETTEN 1 SVENDBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 16. februar 2010 Rettens nr. 99-1582/2009 Politiets nr. 2300-80113-00011-09 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr 2</anonym> Anklageskrift er modtaget den 20. august 2009. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 overtrædelse af færdselslovens $ 118,jf. 8 3 stk. 1 og $ 26 stk. 2, ved den 10. februar 2009 kl. 14.07, uden at udvise agtpågivenhed og under tilsidesættelse a væsentlige hensyn til færdselssikkerheden; at have ført stor personbil <anonym>Reg.nr. 1</anonym> ad Gryagervej mod vest i Gudbjerg; Svendborg kom- mune og indi krydset med Ørbækvej uden at overholde den ubetingede vi- gepligt; hvorved der skete sammenstød med stor personbil <anonym>Reg.nr. 2</anonym> der kørte ad Ørbækvej mod nord. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er tiltalt for 2 overtrædelse af færdselslovens $ 118,jf. 8 67 stk. 1 og stk. 2, ved den 10. februar 2009 kl. 14.07, som ejer af stor personbil <anonym>Reg.nr. 2</anonym> at være ansvarlig for at køretøjet ikke var i lovlig stand og indrettet således og holdt i en sådan stand, at det kunne benyttes uden fare og ulempe for andre, idet et stolesæde i passagerkabinen; i forbindelse med færdselsuheldet; som nævnt i forhold 1, rev sig løs fra sin befæstigelse i bunden, hvorved en passa - ger kom alvorligt til skade. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og frifindelse for så vidt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> Anklagemyndigheden har påstået; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort, 0g at frakendelsen skal ske betinget; jf. færdselslovens $ 125, stk. 1, nr. 1. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at han var kontormand i firmaet. Han skulle føre regnskab . Han gik personlig konkurs i 2008. Firmaet blev købt af en anden person. Han blev ansat i det firma. Det er selskabet, <anonym>Virk. A/S</anonym> der ejede selskabet da uheldet skete. Han forklarede vedrørende sædet, at der sidder nogle skinner; som sædet bliver spændt fast på. Kontrollen af sædet foregår ved, at der slås på ryglænet, så kan man høre, om sædet sidder fast. Han mente ikke, at der kunne ske noget med sædet ved et uheld, da sædet ville rykke fremad. Sædet ville blive i skinnen; når der blev bremset op. Der er i dag 3 befæstninger 0g ikke som ved uheldet kun 2 befæstninger. Det var den originale befæstning bussen anvendte på uheldstidspunktet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at han kører bus til daglig. Han havde kørt bus i 1 år og 3 måneder før uheldet. Han havde fået kørekort til bus lige inden. Han havde været i Odense og var på vej tilbage. Han er kendt med ruten. Ved Hesselager 0g i Gudme var vejen ikke ryddet og han skøjte - de rundt. Ved Grydagervej var det som "brun sæbe" . Ved krydset tog han farten af og stoppede op. Han bremsede ikke meget. I krydset var der ikke ryddet for sne. Han kan ikke huske; hvor meget trafik der var på Ørbækvej . Han holdt stille og orienterede sig. Han kunne se en bus længere nede. Bus- sen kom fra venstre. Han kunne se langt til begge sider. Han kørte ud og bussen skøjtede ud og bussen løb af vejen. Han prøvede at fortsætte fremad. Han kom måske helt frem; måske halvt ude på den første banehalvdel. Han hang med bussen ude i krydset. Bagenden skred fremad. Han stoppede ikke op. Han holdt bussen i gang for at få bussen væk. Han kan ikke huske; hvor lang tid der gik. Det var en glidende bevægelse. Lige pludselig kom den an- den bus. Han så uheldet i bakspejlet. Minibussen ramte den bus han førte i si- den. Det gav et ordentlig brag; Han kunne ikke sætte tid på, hvor lang tid han var om at svinge bussen over i vognbanen. Det tog måske tre gange så lang tid at komme over, som hvis det var normalt fører. Der var 2 passager i bussen. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret; at han kørte minibussen. Han havde en passager med. Passageren sad på første sæde på modsatte side. Han kom kø- rende ved Grydagervej. Han er kendt i området. Der holdt en bus på vejen. Han kørte ind i siden på bussen. Han slog hovedet mod frontruden. Bus - chaufføren kom hen til ham: Han kom fra Ørbækvej og han skulle til Ørbæk. Han kørte 40 45 kmlt. Vejen var ligesom 7 brun sæbe" . Der var faldet sne og der var ikke saltet. Han havde set, at bussen var på vej op på hovedvejen. Den var måske 30 50 meter væk. Vidnet kom nede fra, og han forsøgte at styre sig ud af det. Han ville over i den anden side. Han forsøgte at styre ven- stre om Men lige pludselig ramte han bussen. Han erindrede, at bussen var på den lille bakke. Han var måske 40 50 meter fra bussen. Det var gråvejr, men han kunne se op ad bakken. Han så ikke, at bussens hjul snurrede rundt. Han så, at fronten på bussen var kommet ud over hajtænderne. Forevist rids forklarede vidnet, at bussen var ude på højre halvdel, da uheldet skete. Bus - sen var på vej rundt. Minibussen drejede mod højre, det var glat; og han kon- traststyrede mod venstre. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at hun sad i rutebilen. Hun sad på det sidste sæde i højre side midt i bussen, lige før udgangen. Vejret blev være, jo længere syd på de kom. Der stod en kollega på i Gudme. De bemær- kede, at bussen ikke kunne komme op på Ørbækvej . Der var ingen biler til højre eller venstre. Chaufføren prøvede flere gange, at få bussen over. Rute- bilen kørte frem i ryk. Hun viste ikke; om den kørte lidt tilbage eller gik i stå. Minibussen var måske ca. 25 50 meter væk. De registrerer først minibus - sen, da han er over bakken. Hun ved ikke om den kørte lidt tilbage eller gik i stå. Chaufføren prøvede flere gang, at få bussen over. Bussen holdt på skrå af vejen. Lige op over bakken kom minibussen. Hun sagde til kollegaen; 7 'gud han bremser ikke" . De tog fat i håndtaget i bussen. Hun viste; at han ville kø- re ind i dem Der lød et brag Hun mente, at minibussen havde kørt for stærkt efter vejrliget. Chaufføren på minibussen forsøgte ikke at undvige. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at hun var passager i Arrivabussen. Hun kører med bussen hver dag. Det var snevejr og glat. Det var glat på for - tovet. Det sneede meget. Ved krydset kørte chaufføren op og kunne ikke komme over. Hun kunne ikke huske, hvor langt tid det tog Hun så første gang minibussen; da den ved lige ved at køre ind i dem. Hun ved ikke hvor langt fra minibussen var, og hun kunne ikke sige noget om hastigheden. Fo- reholdt sin forklaring til politiet, forklarede vidnet; at bussen kørt frem iryk Bussen havde holdt stille ved sin ubetingede vigepligt. Vidnet mente, at mini- bussen havde overset Arrivabussen. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret, at han var bag ved Arrivabussen. Han holdt bag ved bussen i krydset. Det var glat. Bussen standsede op ved krydset. Han ville med over sammen med bussen. Minibussen var langt væk. Der var fornuftigt udsyn. Bussen kunne ikke kommer over. Det tog et stykke tid. Bagenden skred ud og ramte et skilt. Minibussen kom og ramte Arriva- bussen. Arrivabussen var halvt ude på vejen; da minibussen ramte den Vid- ner mente ikke, at minibussen bremsede op. Vidner viste ikke, om minibus - sen havde overset Arrivabussen. Minibussen kørte med "standardfart" mås- ke 80 kmlt. Arrivabussen var lang tid om at komme over. Han hang ude på midten af vejen. Det tog måske 2 - 3 sekunder. Han troede, at minibussen ville stoppe. Vidnet kunne ikke nå at komme med over. Da Arrivabussen slog med bagenden, besluttede vidnet sig til, at han ikke skulle med over. <anonym>Vidne 5 (Bilinspektør)</anonym> har forklaret, at han undersøgte biler- ne på stedet 0g senere på værkstedet. Det var snevejr. Den store bus under- søgte han fs.v. angår dato i tachografen. Efterfølgende var den på værksted. Det var ingen tekniske fejl og mangler ved Arrivabussen. Tachografen regist- rerer tidspunkt; hastighed m.m En detaljeret hastighedsudskrift viste; at bus - sen havde holdt stille og herefter en "hakket" kørsel. Tachografen viste hju- lomdrejningerne. Undersøgelse af minibussen gav ikke anledning til bemærk - ninger vedrørende styretøj 0g bremser. Han bemærkede; at det var et sædet;, der have revet sig løs. Sædet var revet ud af befæstningen i gulvet. Sikker- hedsselen sad fast på selve sædet; hvorfor befæstningen ikke var korrekt. Be- fæstningen skal være anderledes; når der er sikkerhedssele fastmonteret på sædet. Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Tiltalte 1</anonym> Frifindes frifindes i henhold til anklagerens påstand. <anonym>Tiltalte 2</anonym> findes skyldig. Retten har lagt vægt på, at der kræves agtpågivenhed at føre motordrevet køretøj i snevejr. Det faktum; at det sner eller er glat ændre ikke vigepligt- reglerne hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke må køre frem før der er fri bane I det konkrete tilfælde, var det ikke uberegneligt eller pludseligt, at føret blev således; at bussen havde svært ved at køre frem; ligesom det var påregneligt at det skulle bruges længere tid til at manøvrere. Efter forklaringerne var det allerede i starten af kørselen "hak" i kørselen. Bussen hang så og sige ikke pludselig og uforudsigelig fast på tværs af kørebanen. Straffen fastsættes til en bøde på 1.500 kr., jf færdselslovens $ 118, stk. 1, nr 1, jf $ 3, stk. 1 og 26, stk. 2 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Forklaringen fra <anonym>Vidne 1</anonym> hvoraf det fremgå at vidnet kørte 40 45 kmlt findes troværdig og sammenhængende. Det findes endvidere troværdig; at vidnet ikke havde mulighed for at bremse hårdt op grundet føret. Det fin- des ikke; at denne manglende mulighed skal have indvirkning på den sanktio - nen overfor tiltalte, da det var vidnet der havde kørselsretten. <anonym>Vidne 4's</anonym> forklaring om at <anonym>Vidne 1</anonym> kørte med ca. 80 kmlt tilsidesæt- tes, her er der henset til de indtrufne skader samt den troværdige forklaring fra <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> frakendes derfor retten til at føre mo- tordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerret- ten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køre - tøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens $ 125, stk. 4,jf 8 125, stk. 1, nr. 1. Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve; jf. færdselslovens $ 60, stk. 3_ Der er ved herværende dom ikke er taget stilling til erstatningsretlige spørgsmål mellem parterne eller mellem parternes forsikringsselskaber; disse spørgsmål findes at skulle behandles i civilrettens former. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> frifindes. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale en bøde på 1.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage. <anonym>Tiltalte 2</anonym> frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fraken - des ham. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale egne sagsomkostninger. Statskassen skal betale de resterende sagsomkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

36

Sagen vedrører spørgsmålet om betaling af kontingent til en grundejerforening, og herunder om en på generalforsamlingen enstemmigt vedtaget vedtægtsændring er i strid med l... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Retten i Horsens

BS-457/2011-HRS

Almindelig civil sag

1. instans

120/21

Selskaber, fonde og foreninger;

Ja

Nej

RETTEN I HORSENS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 19.juni 2012 i sag nr. BS 150-457/2011: Grundejerforeningen vlformand mod Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om betaling af kontingent til en grundejerforening; og herunder om en på generalforsamlingen enstemmigt vedtaget vedtægtsændring er 1 strid med lokalplaner for grundejerforeningens område, 0g om vedtægtsændringen kræver kommunens godkendelse. Sagsøgeren Grundejerforeningen idet følgende benævnt It 'Grundejerforeningen' har nedlagt påstand om; at sagsøgte; skal betale 2.800 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Påstanden eI fremkommet ved opkrævning af kontingent til Grundejerforeningen for 2010 på 1.800 kr., og opkrævning af ekstraordinær indbetaling på 1,000 kr. som vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 26. oktober 2010- bar nedlagt påstand om frifindelse, men har 1 øvrigt tilkendegivet; at han er indforstået med at betale et nærmere endnu ikke opgjort beløb for kontingent fratrukket vedligeholdelsesudgifter vedrørende Grundejerforeningens private veje; stier og pladser. Oplysningerne i sagen Ved kendelse den 26. august 2011 bestemte retten at sagen ikke skal behandles efter retsplejelovens regler om småsager, jf. retsplejelovens $ 402, stk. 1, nr. 1. Grundejerforeningen består af tre boligområder; der omfatter t 1 nr. 2-14, og med 12 boliger i nr. 40-62, samt de omhandlede grønne arealer og veje. Grundejerforeningen blev stiftet på baggrund af daværende lokalplan nr. 21 og lokalplan nr. 23, der er udarbejdet 1 1997. I lokalplan nr. 21, der gælder for er følgende bla. anført: 8 10 Grundejerforening 10.1 Der etableres én grundejerforening inden for lokalplanens afgræsning. På hver storparcel kan der etablere sig andre foreninger (andels- 3 ejer- el. lign ) hvor pligtmedlemskab er gældende. 10.2 Samtlige beboerforeninger eller enkelte beboere inden for lokalplanområdet skal være medlemmer af grundejerfor- eningen; 0g skal overholde foreningens love og vedtæg- ter. Samtlige skal betale kontingent til grundejerforeningen samt deltage ide udgifter; som grundejerforeningens generalforsamling vedtager at afholde; eller som er en følge af de forpligtelser, der påhviler foreningen og dens medlem - mer ifølge nærværende lokalplan. 10.3 Grundejerforeningens opgaver er at varetage foreningens og medlemmemnes fælles interesser som grundejere. Således skal foreningen sørge for ren- og, vedligeholdelse af evt. fælles arealer; herunder evt. stianlæg; veje 0g pladser:. Af lokalplan nr. 23, der gælder for fremgår bl.a. følgende: 8 10 Grundejerforening 10.1 Beboerforeninger eller grundejere indenfor lokalplanområdet skal være medlemmer af den i henhold til lokalplan 21 etablerede grundejerforening; og skal overholde foreningens love og vedtægter: Samtlige skal betale kontingent til grund- ejerforeningen samt deltage i de udgifter, som grundejerfor- eningens generalforsamling vedtager at afholde; eller som er en følge af de forpligtelser; der påhviler foreningen og dens medlemmer ifølge nærværende lokalplan. 10.2 Grundejerforeningens opgaver er at varetage foreningens og medlemmemnes fælles interesser som grundejere. Således skal foreningen sørge for ren- og vedligeholdelse af evt. fælles- arealer, herunder evt; stianlæg, veje og pladser. Af Grundejerforeningens vedtægter, der blev vedtaget den 18. august 1998 på en stiftende generalforsamling; fremgår bl.a: M1 Formål 3.1_ Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmemnes nuværende 0g fremtidige fælles interesser af enbver art i forbindelse med de under foreningen hørende ejendomme alt i overensstemmelse med de den 30. juni 1997 i lokalplan nI. 21 og de den 24. november 1997 i lokalplan nr. 23 inde- holdte bestemmelser om at ren- og vedligeholde fællesarealer, interne færdselsarealer og om pligt til medlemskab af grundejerforeningen mv. Medlemmer og disses forhold til foreningen: 4.1 Foreningens medlemmer er de til enhver tid værende ejere af de grunde, der omfattes af lokalplan nr. 21 af 30.juni 1997 0g lokalplan nr. 23 af 24. november 1997. Husstande i er ikke medlem. Fællesanlæg og arealer: 18.1. Grundejerforeningen drager omsorg for ren- og vedligeholdelse af fællesarealer; vej- og stianlæg og grønne områder omfattet af lokalplan nr. 21 af 30.juni 1997 og lokalplan nr. 23 af 24. november 1997 Særlige bestemmelser 20.2. Ingen vedtægtsbestemmelse må være i strid med tinglyste deklarationer; eller nogen kommunal vedtægt. Den 31.marts 2008 blev der afholdt generalforsamling i Grundejerforeningen og i referatet heraf fremgår bl.a: 4. Rettidigt indkomne forslag Der var 1 forslag fra bestyrelsen 0g 5 forslag fra alle rettidigt indkomne. Bestyrelsens forslag blev behandlet først 0g var som følger: Følgende blev sendt til afstemning $ 3.1. udvides til følgende Grundejerforeningen står for den samlede sommer 0g vinterved- ligeholdelse inden for Grundejerforeningens område. D.v.s. stikveje og plæner. Dog skal eventuel fremtidige reparationer ud fra det udseende og den beskaffenhed vejene og stieme har i dag og kan kun ske med en enig bestyrelses accept. Skader som en beboer; eller dennes håndværkerlentreprenør har forårsaget på foreningens område; som ligger uden for alm. Slidtage; såsom dagrenovation; skal betales 0g udbedres af den 'pågældende. Forslaget blev enstemmigt vedtaget 0g vil blive tilføjet foreningens vedtægter I bedes venligst vedhæfte ovenstående til jeres vedtægter. Derefter trak sine forste 4 forslag tilbage. trak efterfølgende ligeledes sit 5. forslag tilbage- Ved brev af 12 april 2008 rettede henvendelse til på baggrund af det på generalforsamlingen passerede. henvendelse ved brev af 23. februar 2009, hvoraf bla. fremgår: Konklusioner: Der kan ikke på en generalforsamling i en grundejerforening ved- tages en gyldig beslutning om ændring eller tilføjelse til grund - ejerforeningens vedtægter; som er i strid med bestemmelser i en lokalplan for det pågældende område. Alle ændringer i en grundejer-forenings vedtægter skal godkendes af den pågældende kommune. Det eI opfattelse; at færdselsarealet på som er 'privat vej (som har skøde på), alene skal administreres anlægges og vedligeholdes af Heraf følger; at også udgifteme i forbindelse med administration; anlæg og vedlige-holdelse alene skal afholdes af Færdselsarealerne på er privat vej (ikke privat fællesvej) idet vejarealet ligger på samme ejendom; i dette tilfælde også samne matr- DI., som de boliger; vejarealet betjener . Færdsels - arealet på svarer til færdselsarealeme (forpladsl indkørsel) på eksempelvis Det er ikke opfattelse; at der på en general - forsamling i grundejerforeningen kan vedtages en gyldig beslutning om ændring eller tilføjelse til grundejerforeningens vedtægter, som indebærer; at feks. stikvejene på og det grønne område mellem disse alene skal vedligeholdes af ejerne af Af et mødereferat af 23 marts 2009 fremgår, at Grundejerforeningen ved 0g Grundejerforeningen) , ); holdt møde med og hvor gyldigheden af vedtægtsændringen på Grundejerforeningens generalforsamling den 31.marts 2008 blev drøftet. sendte den 25. januar 2010 et brev til Grndejerforeningens formand, hvorefter kommunen fastholdt sin afgørelse 0g fortolkning, 0g at generalforsamlingens vedtægtsændring på generalforsamlingen den 31. marts 2008 ikke kunne godkendes af i det omfang ændringen indebar, at Grundejerforeningen forpligtes til at afholde udgifter til vedligeholdelse af det private vejareal på I brevet medfulgte en klagevejledning med adgang til at klage til Vejdirektoratet. Ingen af partemne har påklaget afgørelse til Vejdirektoratet. Grundejerforeningen indbragte herefter spørgsmålet for retten i Horsens den 28. marts 2011. Forklaringer 1 nI. 56 i boligen længst væk fra Han er formand for både den samlede grundejerforening Grundejerforeningen består af 3 boligområder der hver er repræsenteret i Grundejerforeningen. Han var som bestyrelsesmedlem med til at stifte Grundejerforeningen i 1998, 0g han er siden blevet formand for Grundejerforeningen. 0g tI er særskilt matrikuleret. Grundejerforeningen omfattede tidligere yderligere et boligområde, IT Pr med 22 husstande;, og Grundejerforeningen havde som følge heraf problemer med at opnå enghed om vedligeholdelsesforpligtelserne, fordi der var så mange forskellige interesser repræsenteret 1 Grundejerforeningen. De var derfor glade for, at blev skilt ud af Grundejerforeningen 1 2004, således at der kun var 3 foreninger repræsenteret i Grundejerforeningen. Før Grundejerforeningen traf beslutning om vedtægtsændringen i 2008, var vedligeholdelsesforpligtelserne fordelt således; at Grundejerforeningen stod for fælles græsarealer; 0g den store stamvej, mens tI selv stod for at slå egne græsarealer og for at sørge for vintervedligeholdelse; snerydning mv. Denne fordeling gav lidt problemer. "1 fik på et tidspunkt asfalteret deres veje; og i den forbindelse spurgte han 2 ejere fra IF 1I om de ville være med til at få asfalteret vejene; så de kunne fà det billigere. Det ville de ikke; og han blev nærest smidt ud, da han spurgte dem. På generalforsamlingen i marts 2008 fremsatte bestyrelsen derfor et forslag om en anden og mere fomuftig måde at fordele vedligeholdelsesudgifterne på, sådan at alle udgifter blev slået sammen i Grundejerforeningen. Det var en bedre løsning, fordi foreningen derved undgik uenighed Det var en enig bestyrelse, som bestod af 0g ham selv, der fremsatte forslaget. På generalforsamlingen fremsatte 5 forslag . Det var bestyrelsens forslag der blev behandlet først, hvorefter forslag blev trukket tilbage. Det var bam; der fremlagde bestyrelsens forslag, 0g alle var klar over, hvad forslaget indebar. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Han har ikke truet på nogen måde, og det er ikke hans opfattelse; at følte sig presset til at stemme for forslaget; Der blev efterfelgende sendt et referat af generalforsamlingen ud til medlemmerne; og der var ingen indsigelser imod referatet. Han holdt ofte møder med om problematikken: fta kommuen havde sagt, at generalforsamlingen var den øverste myndighed; 0g at den principielt kunne vedtage alt. Han husker ikke, om havde sagt det til ham før eller efter generalforsamlingen 1 marts 2008 Ca. 8-9 måneder efter generalforsamlingen i marts 2008 modtog han et brev fra kommunen; som meddelte; at kommunen ikke kunne godkende vedtægtsændringen. Bestyrelsen var herefter til et møde hos kommunen. På bestyrelsens spørgsmål om, bvor det var anført, at kommunen skulle godkende vedtægtsændringen; fik de at vide; at det ikke stod nogen steder. Kommunen traf herefter en afgørelse; og han var igen til møde på kommunen. Her fik bestyrelsen at vide, at de kunne ringe til Vejdirektoratet, hvilket forsøgte; men bestyrelsen opgav at forfølge det. Kommunen meddelte ham 0g den øvrige bestyrelse; at det var bedre, hvis de selv kunne finde en løsning på problemet. De var ikke enige i kommunens fortolkning; ligesom de ikke var enige i, at vedtægtsændringen krævede kommunens godkendelse. Problematikken er efterfølgende hvert år blevet drøftet på generalforsamlingerne; 0g det fylder meget i bverdagen betalte sit kontingent for 2009, men han har ikke betalt for 2010 og de efterfølgende år. Der EF ikke afholdt yderligere afstemning på generalforsamlingen 1 anledning af kommunens afgørelse. har forklaret, at Grundejerforeningen ikke vedligeholdte de 2 stikveje ind til "I N før det blev besluttet ved vedtægtsændringen i 2008. Baggrunden for, at han stemte for vedtægtsændringen på generalforsamlingen i ınarts 2008 var; at havde henvist til, at fra kommunen havde meddelt, at generalforsamlingen kunne vedtage hvad som helst, når der var enighed. Han rettede efterfølgende henvendelse til først telefonisk; hvor han talte med som sendte bam et brev om, at beslutningen på generalforsamlingen ikke kunne vedtages. Han bar derfor ikke betalt kontingent for 2010 og fremefter; Han er imidlertid indforstået med at betale noget i kontingent; når det er afklaret; om beslutningen er gyldig og når regnskabet er gjort op. Han betalte kontingentet for 2009 under protest på grund af kommunens brev af 23. februar 2009. Parternes synspunkter Grundeierforeningen har i sit påstandsdokument gjort gældende, "at det påstævnte beløb skyldes for kontingent til sagsøger for 2010, at sagsøgtes ejendom #I beliggende i område omfattet af lokalplan 23 endeligt vedtaget af daværende den 24. november 1997, at sagsøgte har pligt til at være medlem af den i henhold til lokalplan 21 etablerede grundejerforening; at sagsøgte er pligtig at betae kontingent til grundejerforeningen (sagsøger), samt deltage 1 de udgifter; som grundejerforeningens generalforsamling vedtager at afholde eller som er en følge af de forpligtelser; der påhviler foreningen 0g dens medlemmer ifølge lokalplanen; at grundejerforeningens opgaver er at varetage foreningens 0g medlemmemnes fælles interesser som grundejere, at der den 31. marts 2008 afholdtes ordinær generalforsamling 1 gundejerforeningen; 0g hvor det 1 enighed besluttedes at ændre foreningens vedtægter angående vedligeholdelse, at sagsøgte stemte for vedtægtsændringen; 9t sagsøgte er bundet af sin stemmeafgivning; som hverken hvilede på forkerte forudsætninger; eller at der var afgivet forkerte oplysninger; at det på generalforsamlingen vedtagne ikke er sket i strid med lokalplan 23 eller andre bestemmelser, at ommun vedtægtsændringen, at sagsøgers opkrævning af kontingent hos sagsøgte hviler på en gyldig vedtægtsændring; der hverken er 1 strid med lokalplanerne 21 0g 23 eller skal godkendes af samt at sagsøgte ikke har modtaget ukorrekte oplysninger på generalforsamlingens i marts 2008. 71 Grundejerforeningen har endvidere anført, at hjemlen til at opkræve konting-entet fremgår af lokalplan nr. 23 $ 10, 1, udgifterne enten kan opkræves på baggrund af generalforsamlingens vedtagelse; eller som følge af de forpligtelser; der påhviler foreningen og dens medlemmer ifølge lokal - planen. Der er således ikke noget til hinder for, at generalforsamlingen har vedtaget; at Grundejerforeningen skal afholde ren- og vedligeholdelsesud- gifter vedrørende alle Grundejerforeningens veje og arealer. der stemte for vedtægsændringen og betalte kontingent for 2009 er bundet heraf. burde have undersøgt beslutmngens lovlighed, før han stemte for forslaget; og han kan ikke efterfølgende bestride vedtægtsændringen. Det fremgår ikke af hverken lokalplanen eller planloven; at kommunen skal godkende vedtægterne, eller vedtægtsændringen. Vedtægtsændringen er gyldig; fordi den varetager en fællesinteresse for hele grundejerforeningen. Grundejerforeningen har ikke haft anledning til at påklage kommunens afgørelse til Vejdirektoratet, fordi vedtægtsændringen ikke kræver kommunens godkendelse. har i sit påstandsdokument gjort gældende, "at generalforsamling afholdt i Grundejerforeningen d. 31.marts 2008 alene havde kompetence til at træffe beslutninger og ændre fore - ningens vedtægter i overensstemmelse med Lokalplan 21 og Lokalplan 23, idet disse udgør den retlige ramme for foreningens virke, at generalforsamlingen i overensstemmelse med Lokalplan 21 0g Lokalplan 23 alene kunne beslutte at påtage sig ren- og vedligeholdelsesforpligtelsen for de fælles områder i Grund- ejerforeningen, at generalforsamlingens beslutning om at ændre Grundejerforeningens vedtægter; så foreningen tillige påtager sig at ren- og vedligeholde et privat areal er ugyldig idet en sådan beslutning er i strid med hjemmelsgrundlaget for Grundejerforeningen, at Lokalplan nr. 21 af juni 1997, og Lokalplan nr. 23 af september 1997, normerer, hvad Grundejerforeningen kan vedtage på foreningens generalforsamlinger; at skal godkende vedtægtsændringer, før vedtægteme er endelige og gyldige. har ikke og ikke agter at godkende det på generalforsamligen i 2008 besluttede; idet vedtægtsændringerne strider imod lokalplanemnes be- stemmelser . Vedtægterne kan således ikke være hjemmel for det opkrævede kontingent idet vedtægteme ikke er gyldige, at sagsøgte som følge heraf ikke er forpligtet til at betale et kontingent; der er opkrævet på et forkert og ugyldigt grundlag; at sagsøgtes beslutning om at stemme for vedtægtsændringerne skyldtes; at forand på generalforsamlingen fortalte, at overfor sagsøger havde oplyst; at generalforsamlingen kunne vedtage hvad som helst i relation til vedtægtsændringer; at sagsøgte som følge heraf ikke er bundet af sin stemmeafgivning; idet denne hvilede på forkerte forudsætninger. 71 har endvidere gjort gældende; at vedtægtsændringens gyldighed skal ses 1 et foreningsretligt lys. Det er 1 den forbindelse et afgørende moment, at der er tale om en grundejerforening; som Er pligtig at være medlem af, hvorfor det er en naturlig følge, at der er begrænsninger foI, hvad Grundejerforeningen kan vedtage på generalforsamlingen; når det ikke er muligt at melde sig ud af foreningen. Beslutninger skal derfor; uanset om de træffes i enighed, være i overensstemmelse med lokalplanerne, som udgør den retlige ramme for generalforsamlingens vedtagelse, jf vedtægternes punkt 20.2- Havde det været en grundejerforening med frivilligt medlemskab, og dermed mulighed for at melde sig ud og lå beslutningen inden for foreningens fotmål, ville generalforsamlingen kunne vedtage hvad som helst. Vedtægtsændringen der blev vedtaget på generalforsamlingen 1 marts 2008, indebar, at en privatretlig ren- 0g vedligeholdelsespligt; der påhvilede den enkelte private ejer; uden videre blev overført til tredjemand. Dette er i strid med lokalplanens $ 10.2, der alene omhandler ren- og vedligeholdelse af fælles arealer. Lokalplanens $ 10.1 skal fortolkes i overensstemmelse med $ 10.2, således at de udgifter; generalforsamlingen kan beslutte at afholde, skal ligge inden for rammemne af $ 10.2. Det afgørende er, at Gnndejerforeningens vedtægter ikke er i strid med lokalplanen; og ikke; om der 'foreligger ~ en kommunal godkendelse. Rettens begrundelse 0g afgørelse Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Grundejerforeningens vedtægter blev ændret den 31. marts 2008 med den konsekvens; at al vedligeholdelse indenfor Grundejerforeningens område skulle afboldes af alle medlemmer af Grundejerforeningen 1 fællesskab, således at vedligeholdelsesudgifter; der før vedtægtsændringen blev afholdt af vedrørende arealer inden for deres respektive områder; nu skulle afholdes af den samlede Grundejerforening. Det er ubestridt; at der inden for Grundejerforeningens område er både private veje og private fællesveje, idet tI område, der alene udgøres af ét matrikelnummer; er betegnet som privat vej. Det er ligeledes ubestridt; at området inden for H arealer er særskilt matrikuleret, ligesom det er tilfældet for Efter Grundejerforeningens vedtægter punkt 3.1. 0g 20.2 sammenholdt med <table> |---:|:----------------------------------------------------------| | 0 | zalplanemes 1 skal vedtægterne være I overensstemmelse me | </table> lokalplanere; hvorved der opstilles_begrænsninger foI, hvad der kan vedtages på en generalforsam] ling; Efter lokalplan nr 21 $ 10.3 og lokalplan nr. 23 $ 10.2, der er enslydende og som omfatter henholdsvis HF 0g " ", skal Grundejerforeningen sørge for ren- og vedligeholdelse af eventuelle fælles arealer, herunder eventuelle stianlæg veje og pladser; Herefter, 0g da hverken en ordlyds- eller formålsfortolkning af disse bestemmelser kan føre til, at ren- og vedligeholdelsesforpligtelsen også skal gælde for private veje mv , på I1 område, eI vedtægtsændringen på generalforsamlingen den 31. marts 2008 i strid med lokalplan nr. 21 og nr. lokalplan nr. 23 På denne baggrund, 0g da det ikke har nogen betydnings at vedtægtsændringen blev enstemmigt vedtaget; 0g da en godkendelse fia kommunen ikke kan anses for en gyldighedsbetingelse; eI vedtægtsændringen ugyldig. påstand tages derfor til følge. Efter sagens karakter, parternes påstande og synspunkter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part, jf. retsplejelovens $ 313, stk. 1 . Thi kendes for ret frifindes Sagsomkostningerne ophæves.

RETTEN I HORSENS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 19.juni 2012 i sag nr. BS 150-457/2011: Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> vlformand <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om betaling af kontingent til en grundejerforening; og herunder om en på generalforsamlingen enstemmigt vedtaget vedtægtsændring er 1 strid med lokalplaner for grundejerforeningens område, 0g om vedtægtsændringen kræver kommunens godkendelse. Sagsøgeren Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> ved formanden <anonym>Person 1</anonym> idet følgende benævnt It 'Grundejerforeningen' har nedlagt påstand om; at sagsøgte; <anonym>Part A</anonym> skal betale 2.800 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Påstanden eI fremkommet ved opkrævning af kontingent til Grundejerforeningen for 2010 på 1.800 kr., og opkrævning af ekstraordinær indbetaling på 1,000 kr. som vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 26. oktober 2010- <anonym>Part A</anonym> bar nedlagt påstand om frifindelse, men har 1 øvrigt tilkendegivet; at han er indforstået med at betale et nærmere endnu ikke opgjort beløb for kontingent fratrukket vedligeholdelsesudgifter vedrørende Grundejerforeningens private veje; stier og pladser. Oplysningerne i sagen Ved kendelse den 26. august 2011 bestemte retten at sagen ikke skal behandles efter retsplejelovens regler om småsager, jf. retsplejelovens $ 402, stk. 1, nr. 1. Grundejerforeningen består af tre boligområder; der omfatter <anonym>Område 1</anonym> med 12 boliger i nr. 1-23, <anonym>Område 2</anonym> t 1 nr. 2-14, og <anonym>Område 3</anonym> med 12 boliger i nr. 40-62, samt de omhandlede grønne arealer og veje. <anonym>Part A</anonym> ejer <anonym>Matr.nr. 1</anonym> beliggende i " <anonym>Område 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> Grundejerforeningen blev stiftet på baggrund af daværende <anonym>Kommune 1's</anonym> lokalplan nr. 21 og lokalplan nr. 23, der er udarbejdet 1 1997. I lokalplan nr. 21, der gælder for <anonym>Område 3</anonym> er følgende bla. anført: 8 10 Grundejerforening 10.1 Der etableres én grundejerforening inden for lokalplanens afgræsning. På hver storparcel kan der etablere sig andre foreninger (andels- 3 ejer- el. lign ) hvor pligtmedlemskab er gældende. 10.2 Samtlige beboerforeninger eller enkelte beboere inden for lokalplanområdet skal være medlemmer af grundejerfor- eningen; 0g skal overholde foreningens love og vedtæg- ter. Samtlige skal betale kontingent til grundejerforeningen samt deltage ide udgifter; som grundejerforeningens generalforsamling vedtager at afholde; eller som er en følge af de forpligtelser, der påhviler foreningen og dens medlem - mer ifølge nærværende lokalplan. 10.3 Grundejerforeningens opgaver er at varetage foreningens og medlemmemnes fælles interesser som grundejere. Således skal foreningen sørge for ren- og, vedligeholdelse af evt. fælles arealer; herunder evt. stianlæg; veje 0g pladser:. Af lokalplan nr. 23, der gælder for <anonym>Område 1</anonym> samt <anonym>Område 2</anonym> fremgår bl.a. følgende: 8 10 Grundejerforening 10.1 Beboerforeninger eller grundejere indenfor lokalplanområdet skal være medlemmer af den i henhold til lokalplan 21 etablerede grundejerforening; og skal overholde foreningens love og vedtægter: Samtlige skal betale kontingent til grund- ejerforeningen samt deltage i de udgifter, som grundejerfor- eningens generalforsamling vedtager at afholde; eller som er en følge af de forpligtelser; der påhviler foreningen og dens medlemmer ifølge nærværende lokalplan. 10.2 Grundejerforeningens opgaver er at varetage foreningens og medlemmemnes fælles interesser som grundejere. Således skal foreningen sørge for ren- og vedligeholdelse af evt. fælles- arealer, herunder evt; stianlæg, veje og pladser. Af Grundejerforeningens vedtægter, der blev vedtaget den 18. august 1998 på en stiftende generalforsamling; fremgår bl.a: M1 Formål 3.1_ Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmemnes nuværende 0g fremtidige fælles interesser af enbver art i forbindelse med de under foreningen hørende ejendomme alt i overensstemmelse med de den 30. juni 1997 i lokalplan nI. 21 og de den 24. november 1997 i lokalplan nr. 23 inde- holdte bestemmelser om at ren- og vedligeholde fællesarealer, interne færdselsarealer og om pligt til medlemskab af grundejerforeningen mv. Medlemmer og disses forhold til foreningen: 4.1 Foreningens medlemmer er de til enhver tid værende ejere af de grunde, der omfattes af lokalplan nr. 21 af 30.juni 1997 0g lokalplan nr. 23 af 24. november 1997. Husstande i <anonym>Område 3</anonym> <anonym>Omrade 4</anonym> er ikke medlem. Fællesanlæg og arealer: 18.1. Grundejerforeningen drager omsorg for ren- og vedligeholdelse af fællesarealer; vej- og stianlæg og grønne områder omfattet af lokalplan nr. 21 af 30.juni 1997 og lokalplan nr. 23 af 24. november 1997 Særlige bestemmelser 20.2. Ingen vedtægtsbestemmelse må være i strid med tinglyste deklarationer; eller nogen kommunal vedtægt. Den 31.marts 2008 blev der afholdt generalforsamling i Grundejerforeningen og i referatet heraf fremgår bl.a: 4. Rettidigt indkomne forslag Der var 1 forslag fra bestyrelsen 0g 5 forslag fra <anonym>Part A</anonym> alle rettidigt indkomne. Bestyrelsens forslag blev behandlet først 0g var som følger: Følgende blev sendt til afstemning $ 3.1. udvides til følgende Grundejerforeningen står for den samlede sommer 0g vinterved- ligeholdelse inden for Grundejerforeningens område. D.v.s. <anonym>Vej 1</anonym> stikveje og plæner. Dog skal eventuel fremtidige reparationer ud fra det udseende og den beskaffenhed vejene og stieme har i dag og kan kun ske med en enig bestyrelses accept. Skader som en beboer; eller dennes håndværkerlentreprenør har forårsaget på foreningens område; som ligger uden for alm. Slidtage; såsom dagrenovation; skal betales 0g udbedres af den 'pågældende. Forslaget blev enstemmigt vedtaget 0g vil blive tilføjet foreningens vedtægter I bedes venligst vedhæfte ovenstående til jeres vedtægter. Derefter trak <anonym>Part A</anonym> sine forste 4 forslag tilbage. <anonym>Part A</anonym> trak efterfølgende ligeledes sit 5. forslag tilbage- Ved brev af 12 april 2008 rettede <anonym>Part A</anonym> henvendelse til <anonym>Kommune 2</anonym> på baggrund af det på generalforsamlingen passerede. <anonym>Kommune 2</anonym> behandlede <anonym>Part A's</anonym> henvendelse ved brev af 23. februar 2009, hvoraf bla. fremgår: Konklusioner: Der kan ikke på en generalforsamling i en grundejerforening ved- tages en gyldig beslutning om ændring eller tilføjelse til grund - ejerforeningens vedtægter; som er i strid med bestemmelser i en lokalplan for det pågældende område. Alle ændringer i en grundejer-forenings vedtægter skal godkendes af den pågældende kommune. Det eI <anonym>Kommune 2's</anonym> opfattelse; at færdselsarealet på <anonym>Matr.nr. 2</anonym> <anonym>By</anonym> som er 'privat vej (som <anonym>Område 3</anonym> har skøde på), alene skal administreres anlægges og vedligeholdes af <anonym>Område 3</anonym> Heraf følger; at også udgifteme i forbindelse med administration; anlæg og vedlige-holdelse alene skal afholdes af <anonym>Område 3</anonym> Færdselsarealerne på <anonym>Matr.nr. 2</anonym> er privat vej (ikke privat fællesvej) idet vejarealet ligger på samme ejendom; i dette tilfælde også samne matr- DI., som de boliger; vejarealet betjener . Færdsels - arealet på <anonym>Matr.nr. 2</anonym> svarer til færdselsarealeme (forpladsl indkørsel) på eksempelvis <anonym>Matr.nr. 3</anonym> <anonym>Matr.nr. 1</anonym> 0g <anonym>Matr.nr. 4</anonym> Det er ikke <anonym>Kommune 2's</anonym> opfattelse; at der på en general - forsamling i grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> kan vedtages en gyldig beslutning om ændring eller tilføjelse til grundejerforeningens vedtægter, som indebærer; at feks. stikvejene på <anonym>Vej 1</anonym> og det grønne område mellem disse alene skal vedligeholdes af ejerne af <anonym>Matr . nr 1 3 m.fl</anonym> <anonym>By</anonym> Af et mødereferat af 23 marts 2009 fremgår, at Grundejerforeningen ved <anonym>Person 1</anonym> (som repræsentant for <anonym>Område 3</anonym> 0g Grundejerforeningen) , <anonym>Person 2</anonym> (som repræsentant for <anonym>Område 5</anonym> <anonym>Område 1</anonym> samt <anonym>Person 3</anonym> (som repræsentant for <anonym>Område 2</anonym> ); holdt møde med <anonym>Kommune 2</anonym> ved <anonym>Person 4</anonym> og <anonym>Person 5</anonym> hvor gyldigheden af vedtægtsændringen på Grundejerforeningens generalforsamling den 31.marts 2008 blev drøftet. <anonym>Kommune 2</anonym> sendte den 25. januar 2010 et brev til Grndejerforeningens formand, <anonym>Person 1</anonym> hvorefter kommunen fastholdt sin afgørelse 0g fortolkning, 0g at generalforsamlingens vedtægtsændring på generalforsamlingen den 31. marts 2008 ikke kunne godkendes af <anonym>Kommune 2</anonym> i det omfang ændringen indebar, at Grundejerforeningen forpligtes til at afholde udgifter til vedligeholdelse af det private vejareal på <anonym>Område 3</anonym> <anonym>Matr.nr. 2</anonym> <anonym>By</anonym> I brevet medfulgte en klagevejledning med adgang til at klage til Vejdirektoratet. Ingen af partemne har påklaget <anonym>Kommune 2's</anonym> afgørelse til Vejdirektoratet. Grundejerforeningen indbragte herefter spørgsmålet for retten i Horsens den 28. marts 2011. Forklaringer <anonym>Person 1</anonym> har forklaret, at han bor i <anonym>Område 3</anonym> 1 nI. 56 i boligen længst væk fra <anonym>Vej 2</anonym> Han er formand for både den samlede grundejerforening <anonym>Område 3</anonym> Grundejerforeningen består af 3 boligområder <anonym>Område 3</anonym> 11 71 <anonym>Område 1</anonym> 0g <anonym>Område 2</anonym> der hver er repræsenteret i Grundejerforeningen. Han var som bestyrelsesmedlem med til at stifte Grundejerforeningen i 1998, 0g han er siden blevet formand for Grundejerforeningen. <anonym>Område 3</anonym> består af ét matrikelnummer, mens <anonym>Område 1</anonym> 0g <anonym>Område 2</anonym> tI er særskilt matrikuleret. Grundejerforeningen omfattede tidligere yderligere et boligområde, IT <anonym>Område 4</anonym> Pr med 22 husstande;, og Grundejerforeningen havde som følge heraf problemer med at opnå enghed om vedligeholdelsesforpligtelserne, fordi der var så mange forskellige interesser repræsenteret 1 Grundejerforeningen. De var derfor glade for, at <anonym>Omrade 4</anonym> blev skilt ud af Grundejerforeningen 1 2004, således at der kun var 3 foreninger repræsenteret i Grundejerforeningen. Før Grundejerforeningen traf beslutning om vedtægtsændringen i 2008, var vedligeholdelsesforpligtelserne fordelt således; at Grundejerforeningen stod for fælles græsarealer; 0g den store stamvej, <anonym>Vej 1</anonym> mens <anonym>Område 3</anonym> 08 <anonym>Område 1</anonym> tI selv stod for at slå egne græsarealer og for at sørge for vintervedligeholdelse; snerydning mv. Denne fordeling gav lidt problemer. <anonym>Område 3</anonym> 0g fI <anonym>Område 1</anonym> "1 fik på et tidspunkt asfalteret deres veje; og i den forbindelse spurgte han 2 ejere fra IF <anonym>Område 2</anonym> 1I om de ville være med til at få asfalteret vejene; så de kunne fà det billigere. Det ville de ikke; og han blev nærest smidt ud, da han spurgte dem. På generalforsamlingen i marts 2008 fremsatte bestyrelsen derfor et forslag om en anden og mere fomuftig måde at fordele vedligeholdelsesudgifterne på, sådan at alle udgifter blev slået sammen i Grundejerforeningen. Det var en bedre løsning, fordi foreningen derved undgik uenighed Det var en enig bestyrelse, som bestod af <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> 0g ham selv, der fremsatte forslaget. På generalforsamlingen fremsatte <anonym>Part A</anonym> 5 forslag . Det var bestyrelsens forslag der blev behandlet først, hvorefter <anonym>Part A's</anonym> forslag blev trukket tilbage. Det var bam; der fremlagde bestyrelsens forslag, 0g alle var klar over, hvad forslaget indebar. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Han har ikke truet <anonym>Part A</anonym> på nogen måde, og det er ikke hans opfattelse; at <anonym>Part A</anonym> følte sig presset til at stemme for forslaget; Der blev efterfelgende sendt et referat af generalforsamlingen ud til medlemmerne; og der var ingen indsigelser imod referatet. Han holdt ofte møder med <anonym>Kommune 2</anonym> tidligere <anonym>Kommune 1</anonym> om problematikken: <anonym>Person 6</anonym> fta kommuen havde sagt, at generalforsamlingen var den øverste myndighed; 0g at den principielt kunne vedtage alt. Han husker ikke, om <anonym>Person 6</anonym> havde sagt det til ham før eller efter generalforsamlingen 1 marts 2008 Ca. 8-9 måneder efter generalforsamlingen i marts 2008 modtog han et brev fra kommunen; som meddelte; at kommunen ikke kunne godkende vedtægtsændringen. Bestyrelsen var herefter til et møde hos kommunen. På bestyrelsens spørgsmål om, bvor det var anført, at kommunen skulle godkende vedtægtsændringen; fik de at vide; at det ikke stod nogen steder. Kommunen traf herefter en afgørelse; og han var igen til møde på kommunen. Her fik bestyrelsen at vide, at de kunne ringe til Vejdirektoratet, hvilket <anonym>Person 3</anonym> forsøgte; men bestyrelsen opgav at forfølge det. Kommunen meddelte ham 0g den øvrige bestyrelse; at det var bedre, hvis de selv kunne finde en løsning på problemet. De var ikke enige i kommunens fortolkning; ligesom de ikke var enige i, at vedtægtsændringen krævede kommunens godkendelse. Problematikken er efterfølgende hvert år blevet drøftet på generalforsamlingerne; 0g det fylder meget i bverdagen <anonym>Part A</anonym> betalte sit kontingent for 2009, men han har ikke betalt for 2010 og de efterfølgende år. Der EF ikke afholdt yderligere afstemning på generalforsamlingen 1 anledning af kommunens afgørelse. <anonym>Part A</anonym> har forklaret, at Grundejerforeningen ikke vedligeholdte de 2 stikveje ind til "I <anonym>Område 2</anonym> N før det blev besluttet ved vedtægtsændringen i 2008. Baggrunden for, at han stemte for vedtægtsændringen på generalforsamlingen i ınarts 2008 var; at <anonym>Person 1</anonym> havde henvist til, at <anonym>Person 6</anonym> fra kommunen havde meddelt, at generalforsamlingen kunne vedtage hvad som helst, når der var enighed. Han rettede efterfølgende henvendelse til <anonym>Kommune 2</anonym> først telefonisk; hvor han talte med <anonym>Person 6</anonym> Derefter havde han kontakt til <anonym>Person 5</anonym> som sendte bam et brev om, at beslutningen på generalforsamlingen ikke kunne vedtages. Han bar derfor ikke betalt kontingent for 2010 og fremefter; Han er imidlertid indforstået med at betale noget i kontingent; når det er afklaret; om beslutningen er gyldig og når regnskabet er gjort op. Han betalte kontingentet for 2009 under protest på grund af kommunens brev af 23. februar 2009. Parternes synspunkter Grundeierforeningen har i sit påstandsdokument gjort gældende, "at det påstævnte beløb skyldes for kontingent til sagsøger for 2010, at sagsøgtes ejendom <anonym>Adresse 2</anonym> #I beliggende i område omfattet af lokalplan 23 endeligt vedtaget af daværende <anonym>Kommune 1</anonym> den 24. november 1997, at sagsøgte har pligt til at være medlem af den i henhold til lokalplan 21 etablerede grundejerforening; at sagsøgte er pligtig at betae kontingent til grundejerforeningen (sagsøger), samt deltage 1 de udgifter; som grundejerforeningens generalforsamling vedtager at afholde eller som er en følge af de forpligtelser; der påhviler foreningen 0g dens medlemmer ifølge lokalplanen; at grundejerforeningens opgaver er at varetage foreningens 0g medlemmemnes fælles interesser som grundejere, at der den 31. marts 2008 afholdtes ordinær generalforsamling 1 gundejerforeningen; 0g hvor det 1 enighed besluttedes at ændre foreningens vedtægter angående vedligeholdelse, at sagsøgte stemte for vedtægtsændringen; 9t sagsøgte er bundet af sin stemmeafgivning; som hverken hvilede på forkerte forudsætninger; eller at der var afgivet forkerte oplysninger; at det på generalforsamlingen vedtagne ikke er sket i strid med lokalplan 23 eller andre bestemmelser, at <anonym>1[iiuiiy</anonym> ommun vedtægtsændringen, at sagsøgers opkrævning af kontingent hos sagsøgte hviler på en gyldig vedtægtsændring; der hverken er 1 strid med lokalplanerne 21 0g 23 eller skal godkendes af <anonym>Kommune 2</anonym> samt at sagsøgte ikke har modtaget ukorrekte oplysninger på generalforsamlingens i marts 2008. 71 Grundejerforeningen har endvidere anført, at hjemlen til at opkræve konting-entet fremgår af lokalplan nr. 23 $ 10, 1, udgifterne enten kan opkræves på baggrund af generalforsamlingens vedtagelse; eller som følge af de forpligtelser; der påhviler foreningen og dens medlemmer ifølge lokal - planen. Der er således ikke noget til hinder for, at generalforsamlingen har vedtaget; at Grundejerforeningen skal afholde ren- og vedligeholdelsesud- gifter vedrørende alle Grundejerforeningens veje og arealer. <anonym>Part A</anonym> der stemte for vedtægsændringen og betalte kontingent for 2009 er bundet heraf. <anonym>Part A</anonym> burde have undersøgt beslutmngens lovlighed, før han stemte for forslaget; og han kan ikke efterfølgende bestride vedtægtsændringen. Det fremgår ikke af hverken lokalplanen eller planloven; at kommunen skal godkende vedtægterne, eller vedtægtsændringen. Vedtægtsændringen er gyldig; fordi den varetager en fællesinteresse for hele grundejerforeningen. Grundejerforeningen har ikke haft anledning til at påklage kommunens afgørelse til Vejdirektoratet, fordi vedtægtsændringen ikke kræver kommunens godkendelse. <anonym>Part A</anonym> har i sit påstandsdokument gjort gældende, "at generalforsamling afholdt i Grundejerforeningen d. 31.marts 2008 alene havde kompetence til at træffe beslutninger og ændre fore - ningens vedtægter i overensstemmelse med Lokalplan 21 og Lokalplan 23, idet disse udgør den retlige ramme for foreningens virke, at generalforsamlingen i overensstemmelse med Lokalplan 21 0g Lokalplan 23 alene kunne beslutte at påtage sig ren- og vedligeholdelsesforpligtelsen for de fælles områder i Grund- ejerforeningen, at generalforsamlingens beslutning om at ændre Grundejerforeningens vedtægter; så foreningen tillige påtager sig at ren- og vedligeholde et privat areal er ugyldig idet en sådan beslutning er i strid med hjemmelsgrundlaget for Grundejerforeningen, at Lokalplan nr. 21 af juni 1997, <anonym>Kommune 1</anonym> og Lokalplan nr. 23 af september 1997, <anonym>Kommune 1</anonym> normerer, hvad Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> kan vedtage på foreningens generalforsamlinger; at <anonym>Kommune 2</anonym> skal godkende vedtægtsændringer, før vedtægteme er endelige og gyldige. <anonym>nlUIIIIUI IC 4</anonym> har ikke og ikke agter at godkende det på generalforsamligen i 2008 besluttede; idet vedtægtsændringerne strider imod lokalplanemnes be- stemmelser . Vedtægterne kan således ikke være hjemmel for det opkrævede kontingent idet vedtægteme ikke er gyldige, at sagsøgte som følge heraf ikke er forpligtet til at betale et kontingent; der er opkrævet på et forkert og ugyldigt grundlag; at sagsøgtes beslutning om at stemme for vedtægtsændringerne skyldtes; at forand <anonym>Person 1</anonym> på generalforsamlingen fortalte, at <anonym>Kommune 2</anonym> overfor sagsøger havde oplyst; at generalforsamlingen kunne vedtage hvad som helst i relation til vedtægtsændringer; at sagsøgte som følge heraf ikke er bundet af sin stemmeafgivning; idet denne hvilede på forkerte forudsætninger. 71 <anonym>Part A</anonym> har endvidere gjort gældende; at vedtægtsændringens gyldighed skal ses 1 et foreningsretligt lys. Det er 1 den forbindelse et afgørende moment, at der er tale om en grundejerforening; som <anonym>Part A</anonym> Er pligtig at være medlem af, hvorfor det er en naturlig følge, at der er begrænsninger foI, hvad Grundejerforeningen kan vedtage på generalforsamlingen; når det ikke er muligt at melde sig ud af foreningen. Beslutninger skal derfor; uanset om de træffes i enighed, være i overensstemmelse med lokalplanerne, som udgør den retlige ramme for generalforsamlingens vedtagelse, jf vedtægternes punkt 20.2- Havde det været en grundejerforening med frivilligt medlemskab, og dermed mulighed for at melde sig ud og lå beslutningen inden for foreningens fotmål, ville generalforsamlingen kunne vedtage hvad som helst. Vedtægtsændringen der blev vedtaget på generalforsamlingen 1 marts 2008, indebar, at en privatretlig ren- 0g vedligeholdelsespligt; der påhvilede den enkelte private ejer; uden videre blev overført til tredjemand. Dette er i strid med lokalplanens $ 10.2, der alene omhandler ren- og vedligeholdelse af fælles arealer. Lokalplanens $ 10.1 skal fortolkes i overensstemmelse med $ 10.2, således at de udgifter; generalforsamlingen kan beslutte at afholde, skal ligge inden for rammemne af $ 10.2. Det afgørende er, at Gnndejerforeningens vedtægter ikke er i strid med lokalplanen; og ikke; om der 'foreligger ~ en kommunal godkendelse. Rettens begrundelse 0g afgørelse Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Grundejerforeningens vedtægter blev ændret den 31. marts 2008 med den konsekvens; at al vedligeholdelse indenfor Grundejerforeningens område skulle afboldes af alle medlemmer af Grundejerforeningen 1 fællesskab, således at vedligeholdelsesudgifter; der før vedtægtsændringen blev afholdt af <anonym>Område 3</anonym> 0g " <anonym>Område 1</anonym> vedrørende arealer inden for deres respektive områder; nu skulle afholdes af den samlede Grundejerforening. Det er ubestridt; at der inden for Grundejerforeningens område er både private veje og private fællesveje, idet tI <anonym>Område 3's</anonym> område, der alene udgøres af ét matrikelnummer; er betegnet som privat vej. Det er ligeledes ubestridt; at området inden for <anonym>Område 1's</anonym> H arealer er særskilt matrikuleret, ligesom det er tilfældet for <anonym>Område 2</anonym> Efter Grundejerforeningens vedtægter punkt 3.1. 0g 20.2 sammenholdt med <table> |---:|:----------------------------------------------------------| | 0 | zalplanemes 1 skal vedtægterne være I overensstemmelse me | </table> lokalplanere; hvorved der opstilles_begrænsninger foI, hvad der kan vedtages på en generalforsam] ling; Efter lokalplan nr 21 $ 10.3 og lokalplan nr. 23 $ 10.2, der er enslydende og som omfatter henholdsvis HF <anonym>Område 3</anonym> <anonym>Område 1</anonym> 0g " <anonym>Område 2</anonym> ", skal Grundejerforeningen sørge for ren- og vedligeholdelse af eventuelle fælles arealer, herunder eventuelle stianlæg veje og pladser; Herefter, 0g da hverken en ordlyds- eller formålsfortolkning af disse bestemmelser kan føre til, at ren- og vedligeholdelsesforpligtelsen også skal gælde for private veje mv , på <anonym>Område 3's</anonym> I1 område, eI vedtægtsændringen på generalforsamlingen den 31. marts 2008 i strid med lokalplan nr. 21 og nr. lokalplan nr. 23 På denne baggrund, 0g da det ikke har nogen betydnings at vedtægtsændringen blev enstemmigt vedtaget; 0g da en godkendelse fia kommunen ikke kan anses for en gyldighedsbetingelse; eI vedtægtsændringen ugyldig. <anonym>Part A's</anonym> påstand tages derfor til følge. Efter sagens karakter, parternes påstande og synspunkter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part, jf. retsplejelovens $ 313, stk. 1 . Thi kendes for ret <anonym>Part A</anonym> frifindes Sagsomkostningerne ophæves. <anonym>Dommer</anonym>

37

Sagen vedrører spørgsmålet om betaling af kontingent til en grundejerforening, og herunder om en på generalforsamlingen enstemmigt vedtaget vedtægtsændring er i strid med l... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Vestre Landsret

BS-2625/2012-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

122/21

Selskaber, fonde og foreninger;

Ja

Nej

afsagt den 23. oktober 2013 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommemne Henrik Twilhøj , Hanne Kildal og Charlotte Hove Lasthein (kst.)) i ankesag VL. B-2625-12 Grundejerforeningen (advokat Johnny Mæhlisen; Høming) mod (advokat Niels Lomborg Aarhus) Retten i Horsens har den 19.juni 2012 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. BS 150- 457/2011). Påstande For landsretten har appellanten; Grundejerforeningen gentaget sin påstand for byretten. Indstævnte; har påstået dommen stadfæstet:. Forklaringer har afgivet supplerende forklaring for landsretten: Der er end- videre afgivet forklaring af har supplerende forklaret; at han mener, at han på generalforsamlingen i 2008 sagde 'noget i retning af;, at generalforsamlingen kunne vedtage det; medlemmerne kunne blive enige om, således som havde givet udtryk for. Det er ham personligt; der har renholdt den lille stikvej fra til som beboeme bruger, når de feks. skal i indkøbscentret, Da ikke længere betaler kontingent; orienteres han ikke om forholdene i grundejerfore - ningen. Person 3 har forklaret; at han er medlem af grundejerforeningens bestyrelse som valgt af ejeme af 7: Han bor selv i en af villaere Han var næstformand i be- styrelsen i 2008. Han har ikke bil 0g anvender ofte stikvejen over til får ikke længere tilsendt indkaldelser til generalforsam- linger i grundejerforeningen eller referater; idet 91 om ikke-medlem; da han ikke betaler sit kontingent. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten 0g har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Grundejerforeningen er etableret i henhold til $ 10 i lokalplan 21 henholds- vis lokalplan 23, 0g det følger heraf, at erundejeme i foreningens område har pligt til at være medlem af grundejerforeningen. Af foreningens vedtægter $ 3.1 fremgår i overens- stemmelse med lokalplanernes 8 10 blandt andet, at "grundejerforeningens formål er at varetage medlemmemes nuværende 0g fremtidige fælles interesser af enhver art i forbin- delse med de under foreningen hørende ejendomme? . Dommerne Henrik Twilhøj og Charlotte Hove Lasthein (kst.) udtaler herefter: Vi finder, at vedtægtsændringen vedtaget på grundejerforeningens generalforsamling den 31. marts 2008, hvorefter grundejerforeningen skal forestå ren- og vedligeholdelse af et ikke ubetydeligt privat vejareal beliggende på matrikel, alene eri en del afmedlemmernes interesse, 0g at der derfor ikke er hjemmel til i grundejerforenin- gens regi at vedtage den anførte ændring af vedtægteme. Den nedlagte betalingspåstand udgøres af kontingent og vejbidrag som er fastsat blandt andet på baggrund af vedtægtsændringen: Herefter 0g under hensyntagen til den måde, hvorpå sagen har været forelagt landsretten; stemmer vi for at stadfæste byrettens dom: Dommer Hanne Kildal udtaler: Vedtægtsændringen er foretaget i overensstemmelse med vedtægtemes bestemmelser her - om 0g efter, at samtlige stemmeberettigede på generalforsamlingen har stemt for har forklaret om de problemer; som grundejerforeningen; der består af medlemmer fra 3 forskellige boligområder, gennem en årrække har haft med hensyn til bl.a. vinterved- ligeholdelse af de vejstrækninger; som benyttes af grundejerne Under disse omstændighe- der finder jeg ikke; at der er noget til hinder for; at generalforsamlingen med virkning for grundejerforeningens medlemmer kan træffe en ændret bestemmelse om fordeling af ud- gifteme til sommer- og vintervedligeholdelse og en næmere bestemmelse om deltagelse i reparationer afhele områdets vejanlæg Jeg stemmer derfor for at tage grundejerforeningens påstand til følge; Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Grundejerforeningen med 15.000 kr. til dæk- ning af udgifter til advokatbistand. Beløbet er inklusive moms, da ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi 0g dens omfang. Thi_kendes_ for_Iet: Byrettens dom stadfæstes . Grundejerforeningen skal betale sagens omkostninger for Landsretten til med 15.000 kr. -4 - De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens§ 8 a. Henrik Twilhøj Hanne K.ildal Charlotte Hove Lasthein (kst.) Kommune 1

afsagt den 23. oktober 2013 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommemne Henrik Twilhøj , Hanne Kildal og Charlotte Hove Lasthein (kst.)) i ankesag VL. B-2625-12 Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> (advokat Johnny Mæhlisen; Høming) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat Niels Lomborg Aarhus) Retten i Horsens har den 19.juni 2012 afsagt dom i 1.instans (rettens nr. BS 150- 457/2011). Påstande For landsretten har appellanten; Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> gentaget sin påstand for byretten. Indstævnte; <anonym>Part A</anonym> har påstået dommen stadfæstet:. Forklaringer <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Part A</anonym> har afgivet supplerende forklaring for landsretten: Der er end- videre afgivet forklaring af <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 1</anonym> har supplerende forklaret; at han mener, at han på generalforsamlingen i 2008 sagde 'noget i retning af;, at generalforsamlingen kunne vedtage det; medlemmerne kunne blive enige om, således som <anonym>Person 6</anonym> fra daværende <anonym>Kommune 1</anonym> havde givet udtryk for. Det er ham personligt; der har renholdt den lille stikvej fra <anonym>Område 3</anonym> til <anonym>Vej 3</anonym> som beboeme bruger, når de feks. skal i indkøbscentret, Da <anonym>Part A</anonym> ikke længere betaler kontingent; orienteres han ikke om forholdene i grundejerfore - ningen. Person 3 har forklaret; at han er medlem af grundejerforeningens bestyrelse som valgt af ejeme af 7: <anonym>Område 2</anonym> Han bor selv i en af villaere Han var næstformand i be- styrelsen i 2008. Han har ikke bil 0g anvender ofte stikvejen over <anonym>Område 3</anonym> til <anonym>Vej 3</anonym> <anonym>Part A</anonym> får ikke længere tilsendt indkaldelser til generalforsam- linger i grundejerforeningen eller referater; idet 91 <anonym>Område 2</anonym> 37 betragter <anonym>Part A</anonym> om ikke-medlem; da han ikke betaler sit kontingent. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten 0g har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> er etableret i henhold til $ 10 i lokalplan 21 henholds- vis lokalplan 23, 0g det følger heraf, at erundejeme i foreningens område har pligt til at være medlem af grundejerforeningen. Af foreningens vedtægter $ 3.1 fremgår i overens- stemmelse med lokalplanernes 8 10 blandt andet, at "grundejerforeningens formål er at varetage medlemmemes nuværende 0g fremtidige fælles interesser af enhver art i forbin- delse med de under foreningen hørende ejendomme? . Dommerne Henrik Twilhøj og Charlotte Hove Lasthein (kst.) udtaler herefter: Vi finder, at vedtægtsændringen vedtaget på grundejerforeningens generalforsamling den 31. marts 2008, hvorefter grundejerforeningen skal forestå ren- og vedligeholdelse af et ikke ubetydeligt privat vejareal beliggende på <anonym>Område 3's</anonym> matrikel, alene eri en del afmedlemmernes interesse, 0g at der derfor ikke er hjemmel til i grundejerforenin- gens regi at vedtage den anførte ændring af vedtægteme. Den nedlagte betalingspåstand udgøres af kontingent og vejbidrag som er fastsat blandt andet på baggrund af vedtægtsændringen: Herefter 0g under hensyntagen til den måde, hvorpå sagen har været forelagt landsretten; stemmer vi for at stadfæste byrettens dom: Dommer Hanne Kildal udtaler: Vedtægtsændringen er foretaget i overensstemmelse med vedtægtemes bestemmelser her - om 0g efter, at samtlige stemmeberettigede på generalforsamlingen har stemt for <anonym>Person 1</anonym> har forklaret om de problemer; som grundejerforeningen; der består af medlemmer fra 3 forskellige boligområder, gennem en årrække har haft med hensyn til bl.a. vinterved- ligeholdelse af de vejstrækninger; som benyttes af grundejerne Under disse omstændighe- der finder jeg ikke; at der er noget til hinder for; at generalforsamlingen med virkning for grundejerforeningens medlemmer kan træffe en ændret bestemmelse om fordeling af ud- gifteme til sommer- og vintervedligeholdelse og en næmere bestemmelse om deltagelse i reparationer afhele områdets vejanlæg Jeg stemmer derfor for at tage grundejerforeningens påstand til følge; Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> betale sagsomkostninger for landsretten til <anonym>Part A</anonym> med 15.000 kr. til dæk- ning af udgifter til advokatbistand. Beløbet er inklusive moms, da <anonym>Part A</anonym> ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi 0g dens omfang. Thi_kendes_ for_Iet: Byrettens dom stadfæstes . Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> skal betale sagens omkostninger for Landsretten til <anonym>Part A</anonym> med 15.000 kr. -4 - De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens§ 8 a. Henrik Twilhøj Hanne K.ildal Charlotte Hove Lasthein (kst.) Kommune 1

38

Sagen vedrører spørgsmålet om betaling af kontingent til en grundejerforening, og herunder om en på generalforsamlingen enstemmigt vedtaget vedtægtsændring er i strid med l... Vis mere

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-64/2014-HJR

Almindelig civil sag

3. instans

125/21

Selskaber, fonde og foreninger;

Ja

Nej

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015 Sag 64/2014 (2. afdeling) Grundejerforeningen (advokat Lone Møller) mod (advokat Niels Lomborg; beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Horsens den 19. juni 2012 og af Vestre Lands- rets 13. afdeling den 23. oktober 2013. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen; Vibeke Rønne, Michael Rekling; Oliver Talevski og Lars Apostoli. Påstande mv. Parterne har gentaget deres påstande. Der er enighed om; at indstævnte under alle omstændigheder er forpligtet til at betale medlemskontingent til appellanten; Grundejerforeningen og at størrelsen af det skyldige beløb afhænger af sagens udfald. Der skal imidlertid ikke tages stilling til den beløbsmæssige opgørelse under sagen; der alene angår; om vedtægtsændringen i 2008 er bin- dende for Anbringender Grundejerforeningen har navnlig anført; at forslaget om vedtægtsændring blev enstemmigt vedtaget på generalforsamlingen den 31. marts 2008, og stemte såle - 2 des også selv for forslaget. Bortset fra har ingen af grundejerforeningens med- lemmer efterfølgende anfægtet gyldigheden af vedtægtsændringen; som derfor er gyldig og bindende for alle medlemmerne også for Hans indsigelse om, at han stemte under urigtige forudsætninger, 0g at han derfor ikke er bundet af sin stemmeafgivning; er uholdbar. Det er uden betydning, at har nægtet at godkende vedtægtsændrin - gen; for kommunens godkendelse er ikke en gyldighedsbetingelse Det følger således hverken af lokalplanerne eller grundejerforeningens vedtægter; at en vedtægtsændring skal godkendes af kommunen. I øvrigt er spørgsmålet om fordelingen af udgifterne til vedligeholdelse af de private veje og fællesveje mv. i området et privatretligt anliggende; som er uden betydning for de offentlige interesser; som varetages i lokalplanerne. Vedtægtsændringen er ikke i strid med lokalplanerne for området, som må fortolkes i lyset af den matrikulære udstykning og bebyggelse, som har fundet sted med kommunens godken- delse. Der er således etableret en række interne færdselsarealer og fællesarealer i de enkelte delområderlstorparceller, som er dækket af lokalplanerne; og som grundejerforeningens om- råde består af. Det afspejles også 1 punkt 3.1 i grundejerforeningens oprindelige formålsbe- stemmelse, der bL.a. omtaler grundejerforeningens pligt til ren- 0g vedligeholdelse af forenin- gens 'interne færdselsarealer Der er således tale om, at grundejerforeningen kun har påtaget sig yderligere opgaver, som ligger inden for rammen af formålsbestemmelsen, som den var affattet allerede inden vedtægtsændringen. Udvidelsen af grundejerforeningens opgaver hol - der sig også inden for rammen af medlemmernes fælles interesser. Det gælder, uanset at de interne færdselsarealer og fællesarealer på findes på et enkelt matrikelnummer. har navnlig anført; at hjemmelsgrundlaget for grundejerforeningen er lokalplan 21 og lokalplan 23,og at grundejerforeningens vedtægter derfor nødvendigvis skal være i over- ensstemmelse med lokalplanerne. En vedtægtsændring i strid med lokalplanerne er derfor også ugyldig, uanset om den vedtages enstemmigt af grundejerforeningens medlemmer. Ifølge lokalplanerne er det alene grundejerforeningens opgave at varetage ren- og vedligehol- delsesopgaven; for så vidt angår de fælles områder inden for grundejerforeningen. Derfor kan foreningen ikke pålægges at overtage ren- 0g vedligeholdelsesopgaver på et areal, som alene tilhører en enkelt grundejer. De interne veje og grønne arealer på tilhører alene og er derfor ikke private fællesveje eller fælles are- aler i øvrigt, men derimod rent private veje og områder. Af den grund er vedtægtsændringen i 2008 i strid med lokalplanemne og dermed ugyldig. Den er også i strid med formålsbestem- melsen i grundejerforeningens oprindelige vedtægter. Begrænsningen af mulighederne for via en vedtægtsændring at vælte enkelte grundejeres op- gaver og byrder over på grundejerforeningen 0g dermed fællesskabet skal også ses i sammen- hæng med det pligtmæssige medlemskab af grundejerforeningen. Det påhviler at påse, at grundejerforeningens vedtægter er overens - stemmelse med lokalplanerne. Kommunens godkendelse af vedtægtsændringen er derfor en gyldighedsbetingelse. Kommunen har med rette nægtet at godkende vedtægtsændringen i 2008. Vedtægtsændringen og den deraf følgende udvidelse af grundejerforeningens opgaver er således også ugyldig af den grund. At han stemte for vedtægtsændringen på generalforsamlingen; skyldtes en vildfarelse; idet grundejerforeningens formand havde sagt; at grundejerforeningen ifølge oplysninger fra kommunen kunne vedtage hvad som helst. Denne oplysning var ikke korrekt; og urigtige for- udsætninger var derfor bestemmende for hans stemmeafgivning. Af den grund er han ikke bundet af sin stemmeafgivning på generalforsamlingen. Supplerende sagsfremstilling Grundejerforeningen har 31 medlemmer; som er fordelt således på de tre boligområder; som er omfattet af foreningen: Område 2 )mråde Område De tre boligområder er beskrevet som "delområder"" og "storparceller" i de lokalplaner; der omfatter dem: Lokalplan 21 omfatter bl.a. området med og i denne lokalplan er beskrevet som "delområde 3 Lokalplan 23 om- fatter området med og de Dmrarle ?] og i denne skrevet som henholdsvis "delområde 1" og "delområde 2" . I lokalplaneme er der ikke foreta - 4 get markering af fællesarealer for de tre delområder bortset fra den del af der forbinder dem (stamvejen) og som i lokalplanemne blot er markeret som "vejudlæg' Der er heller ikke afsat fællesarealer inden for de enkelte delområderlstorparceller hverken i form af veje eller grønne arealer. Selv om det ikke er forudsat i lokalplanerne; blev et større grønt areal samt to stikveje, der findes i villaområdet (delområde 2), udlagt som fællesareal med Grundejerforeningen som ejer. Derimod er grundejerforeningen ikke ejer af nogen af fællesarealemne i området med (delområde 3 i lokalplan 21). Før vedtægtsændringen i 2008 varetog Grundejerforeningen ren- 0g vedlige- holdelsen af den del af som udgør den oprindelige stamvej ifølge lokalpla- nerne, samt det grønne areal i villaområdet, som foreningen selv var ejer af. Derimod var ren- 0g vedligeholdelsen af øvrige veje og grønne arealer overladt til beboerne i de enkelte delom- råder. Efter vedtægtsændringen er der sket en udvidelse af grundejerforeningens ren- og ved- ligeholdelsesopgaver, idet den nu har overtaget disse opgaver for så vidt angår såvel de to stikveje i villaområdet (delområde 2 i lokalplan 23) som de dele af der går igennem (delområde 3 i lokalplan 21). Udvidelsen omfatter alene grønne arealer og vejarealer; som benyttes af flere af foreningens medlemmer. Lokalplan 21 indeholder bL.a. følgende yderligere bestemmelse: "5.7 Alle inteme færdselsarealer på storparcelleme administreres, anlægges og vedlige - holdes af parcellens andels-Igrundejerforening En tilsvarende bestemmelse findes i lokalplan 23. Bestemmelsen har følgende ordlyd: "5.5 Alle interne færdselsarealer i henholdsvis delområde 1 og 2 administreres; anlæg- ges og vedligeholdes af pgl andels-/grundejerforening. Grundejerforeningens vedtægter indeholder bl.a. følgende yderligere bestemmelser: 5 "10.2. Hvert medlem har én stemme for hver grund han ejer. Hver husstand i tilknyttede andelsboligforeninger har ligeledes én stemme. 11.1. Til vedtagelse på en generalforsamling af beslutninger; der går ud på ændret an- vendelse af fællesarealer end angivet i lokalplanen/vedtægterne, forandring af forenin- gens vedtægter eller ordensreglement kræves at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer." Højesterets begrundelse 0g resultat Den omtvistede vedtægtsændring blev enstemmigt vedtaget på generalforsamlingen i Grund- ejerforeningen selv stemte for vedtægts- ændringen. Spørgsmålet er, om vedtægtsændringen på trods heraf ikke er bindende for fordi den indebærer, at der retligt eller faktisk etableres forhold i strid med de for om- rådet gældende lokalplaner, jf. planlovens $ 18, eller fordi vedtagelsen er i strid med for- eningsretlige regler. Da det hverken fremgår af lokalplanerne eller vedtægterne; at en vedtægtsændring skal god- kendes af kommunen; og da der heller ikke er påvist noget andet grundlag for et krav herom; finder Højesteret, at kommunens godkendelse ikke er en betingelse for vedtægtsændringens gyldighed. Vedtægtsændringen i 2008 medførte en udvidelse af de ren- og vedligeholdelsesopgaver, som grundejerforeningen hidtil havde varetaget. Ændringen indebar; at grundejerforeningen påtog sig ren- og vedligeholdelsespligten for visse yderligere grønne arealer og veje; der var fælles i den forstand, at de ikke var forbeholdt noget enkelt medlem af grundejerforeningen. Ifølge lokalplanerne skal grundejerforeningen varetage foreningens 0g medlemmernes fælles inte - resser som grundejere og således sørge for ren- og vedligeholdelse af eventuelle fælles area - ler, herunder eventuelle stianlæg; veje 0g pladser. Under hensyn hertil 0g henset til de plan- hensyn; som lokalplanerne tilsigter at varetage, finder Højesteret; at udvidelsen af grundejer- foreningens opgaver ikke er i strid med lokalplanerne. Højesteret finder; at den vedtagne udvidelse af grundejerforeningens opgaver falder inden for grundejerforeningens formål og naturlige virksomhed. Den blev vedtaget med et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer på generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtæg - 6 ternes punkt 11.1, 0g den indebar en saglig varetagelse af medlemmernes behov for ren- og vedligeholdelse af interne færdselsarealer mv. Da vedtægtsændringen herefter hverken er i strid med lokalplanerne; jf. planlovens $ 18, eller foreningsretlige regler, er den bindende for Højesteret tager derfor grundejerfore- ningens påstand til følge. Efter sagens udfald skal subsidiært statskassen; betale sagsomkostninger for Hø- jesteret til grundejerforeningen med 31.500 kr heraf 30.000 kr, til dækning af advokatudgif- ter 0g 1.500 kr. til dækning af retsafgift. skal endvidere betale sagsomkostninger for byret og landsret til grundejerforeningen med 41.250 kr., heraf 40.000 kr. til dækning af advokatudgifter og 1.250 kr. til dækning af retsafgifter. Thi kendes for ret: betale 2.800 kr. med procesrente fra den 28. marts 2011. I sagsomkostninger for Højesteret skal subsidiært statskassen; betale 31.500 kr. til Grundejerforeningen 1 sagsomkostninger for byret og landsret skal De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens $ 8 a. ~ooOoo-

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015 Sag 64/2014 (2. afdeling) Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> (advokat Lone Møller) mod <anonym>Part A</anonym> (advokat Niels Lomborg; beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Horsens den 19. juni 2012 og af Vestre Lands- rets 13. afdeling den 23. oktober 2013. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen; Vibeke Rønne, Michael Rekling; Oliver Talevski og Lars Apostoli. Påstande mv. Parterne har gentaget deres påstande. Der er enighed om; at indstævnte <anonym>Part A</anonym> under alle omstændigheder er forpligtet til at betale medlemskontingent til appellanten; Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> og at størrelsen af det skyldige beløb afhænger af sagens udfald. Der skal imidlertid ikke tages stilling til den beløbsmæssige opgørelse under sagen; der alene angår; om vedtægtsændringen i 2008 er bin- dende for <anonym>Part A</anonym> Anbringender Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> har navnlig anført; at forslaget om vedtægtsændring blev enstemmigt vedtaget på generalforsamlingen den 31. marts 2008, og <anonym>Part A</anonym> stemte såle - 2 des også selv for forslaget. Bortset fra <anonym>Part A</anonym> har ingen af grundejerforeningens med- lemmer efterfølgende anfægtet gyldigheden af vedtægtsændringen; som derfor er gyldig og bindende for alle medlemmerne også for <anonym>Part A</anonym> Hans indsigelse om, at han stemte under urigtige forudsætninger, 0g at han derfor ikke er bundet af sin stemmeafgivning; er uholdbar. Det er uden betydning, at <anonym>Kommune 2</anonym> har nægtet at godkende vedtægtsændrin - gen; for kommunens godkendelse er ikke en gyldighedsbetingelse Det følger således hverken af lokalplanerne eller grundejerforeningens vedtægter; at en vedtægtsændring skal godkendes af kommunen. I øvrigt er spørgsmålet om fordelingen af udgifterne til vedligeholdelse af de private veje og fællesveje mv. i området et privatretligt anliggende; som er uden betydning for de offentlige interesser; som varetages i lokalplanerne. Vedtægtsændringen er ikke i strid med lokalplanerne for området, som må fortolkes i lyset af den matrikulære udstykning og bebyggelse, som har fundet sted med kommunens godken- delse. Der er således etableret en række interne færdselsarealer og fællesarealer i de enkelte delområderlstorparceller, som er dækket af lokalplanerne; og som grundejerforeningens om- råde består af. Det afspejles også 1 punkt 3.1 i grundejerforeningens oprindelige formålsbe- stemmelse, der bL.a. omtaler grundejerforeningens pligt til ren- 0g vedligeholdelse af forenin- gens 'interne færdselsarealer Der er således tale om, at grundejerforeningen kun har påtaget sig yderligere opgaver, som ligger inden for rammen af formålsbestemmelsen, som den var affattet allerede inden vedtægtsændringen. Udvidelsen af grundejerforeningens opgaver hol - der sig også inden for rammen af medlemmernes fælles interesser. Det gælder, uanset at de interne færdselsarealer og fællesarealer på <anonym>Område 3</anonym> findes på et enkelt matrikelnummer. <anonym>Part A</anonym> har navnlig anført; at hjemmelsgrundlaget for grundejerforeningen er lokalplan 21 og lokalplan 23,og at grundejerforeningens vedtægter derfor nødvendigvis skal være i over- ensstemmelse med lokalplanerne. En vedtægtsændring i strid med lokalplanerne er derfor også ugyldig, uanset om den vedtages enstemmigt af grundejerforeningens medlemmer. Ifølge lokalplanerne er det alene grundejerforeningens opgave at varetage ren- og vedligehol- delsesopgaven; for så vidt angår de fælles områder inden for grundejerforeningen. Derfor kan foreningen ikke pålægges at overtage ren- 0g vedligeholdelsesopgaver på et areal, som alene tilhører en enkelt grundejer. De interne veje og grønne arealer på <anonym>Område 3</anonym> tilhører alene <anonym>Område 3</anonym> og er derfor ikke private fællesveje eller fælles are- aler i øvrigt, men derimod rent private veje og områder. Af den grund er vedtægtsændringen i 2008 i strid med lokalplanemne og dermed ugyldig. Den er også i strid med formålsbestem- melsen i grundejerforeningens oprindelige vedtægter. Begrænsningen af mulighederne for via en vedtægtsændring at vælte enkelte grundejeres op- gaver og byrder over på grundejerforeningen 0g dermed fællesskabet skal også ses i sammen- hæng med det pligtmæssige medlemskab af grundejerforeningen. Det påhviler <anonym>Kommune 2</anonym> at påse, at grundejerforeningens vedtægter er overens - stemmelse med lokalplanerne. Kommunens godkendelse af vedtægtsændringen er derfor en gyldighedsbetingelse. Kommunen har med rette nægtet at godkende vedtægtsændringen i 2008. Vedtægtsændringen og den deraf følgende udvidelse af grundejerforeningens opgaver er således også ugyldig af den grund. At han stemte for vedtægtsændringen på generalforsamlingen; skyldtes en vildfarelse; idet grundejerforeningens formand havde sagt; at grundejerforeningen ifølge oplysninger fra kommunen kunne vedtage hvad som helst. Denne oplysning var ikke korrekt; og urigtige for- udsætninger var derfor bestemmende for hans stemmeafgivning. Af den grund er han ikke bundet af sin stemmeafgivning på generalforsamlingen. Supplerende sagsfremstilling Grundejerforeningen har 31 medlemmer; som er fordelt således på de tre boligområder; som er omfattet af foreningen: Område 2 )mråde Område De tre boligområder er beskrevet som "delområder"" og "storparceller" i de lokalplaner; der omfatter dem: Lokalplan 21 omfatter bl.a. området med <anonym>Område 3</anonym> og i denne lokalplan er <anonym>Område 3's</anonym> beskrevet som "delområde 3 Lokalplan 23 om- fatter området med <anonym>Område 1</anonym> og de Dmrarle ?] og i denne skrevet som henholdsvis "delområde 1" og "delområde 2" . I lokalplaneme er der ikke foreta - 4 get markering af fællesarealer for de tre delområder bortset fra den del af <anonym>Vej 1</anonym> der forbinder dem (stamvejen) og som i lokalplanemne blot er markeret som "vejudlæg' Der er heller ikke afsat fællesarealer inden for de enkelte delområderlstorparceller hverken i form af veje eller grønne arealer. Selv om det ikke er forudsat i lokalplanerne; blev et større grønt areal samt to stikveje, der findes i villaområdet (delområde 2), udlagt som fællesareal med Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> som ejer. Derimod er grundejerforeningen ikke ejer af nogen af fællesarealemne i området med <anonym>Område 1</anonym> (delområde 1 i lokalplan 23) eller i området med <anonym>Område 3</anonym> (delområde 3 i lokalplan 21). Før vedtægtsændringen i 2008 varetog Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> ren- 0g vedlige- holdelsen af den del af <anonym>Vej 1</anonym> som udgør den oprindelige stamvej ifølge lokalpla- nerne, samt det grønne areal i villaområdet, som foreningen selv var ejer af. Derimod var ren- 0g vedligeholdelsen af øvrige veje og grønne arealer overladt til beboerne i de enkelte delom- råder. Efter vedtægtsændringen er der sket en udvidelse af grundejerforeningens ren- og ved- ligeholdelsesopgaver, idet den nu har overtaget disse opgaver for så vidt angår såvel de to stikveje i villaområdet (delområde 2 i lokalplan 23) som de dele af <anonym>Vej 1</anonym> der går igennem <anonym>UMII duE</anonym> (delområde 1 i lokalplan 23) 0g <anonym>Område 3</anonym> (delområde 3 i lokalplan 21). Udvidelsen omfatter alene grønne arealer og vejarealer; som benyttes af flere af foreningens medlemmer. Lokalplan 21 indeholder bL.a. følgende yderligere bestemmelse: "5.7 Alle inteme færdselsarealer på storparcelleme administreres, anlægges og vedlige - holdes af parcellens andels-Igrundejerforening En tilsvarende bestemmelse findes i lokalplan 23. Bestemmelsen har følgende ordlyd: "5.5 Alle interne færdselsarealer i henholdsvis delområde 1 og 2 administreres; anlæg- ges og vedligeholdes af pgl andels-/grundejerforening. Grundejerforeningens vedtægter indeholder bl.a. følgende yderligere bestemmelser: 5 "10.2. Hvert medlem har én stemme for hver grund han ejer. Hver husstand i tilknyttede andelsboligforeninger har ligeledes én stemme. 11.1. Til vedtagelse på en generalforsamling af beslutninger; der går ud på ændret an- vendelse af fællesarealer end angivet i lokalplanen/vedtægterne, forandring af forenin- gens vedtægter eller ordensreglement kræves at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer." Højesterets begrundelse 0g resultat Den omtvistede vedtægtsændring blev enstemmigt vedtaget på generalforsamlingen i Grund- ejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> den 31. marts 2008, hvor <anonym>Part A</anonym> selv stemte for vedtægts- ændringen. Spørgsmålet er, om vedtægtsændringen på trods heraf ikke er bindende for <anonym>Part A</anonym> fordi den indebærer, at der retligt eller faktisk etableres forhold i strid med de for om- rådet gældende lokalplaner, jf. planlovens $ 18, eller fordi vedtagelsen er i strid med for- eningsretlige regler. Da det hverken fremgår af lokalplanerne eller vedtægterne; at en vedtægtsændring skal god- kendes af kommunen; og da der heller ikke er påvist noget andet grundlag for et krav herom; finder Højesteret, at kommunens godkendelse ikke er en betingelse for vedtægtsændringens gyldighed. Vedtægtsændringen i 2008 medførte en udvidelse af de ren- og vedligeholdelsesopgaver, som grundejerforeningen hidtil havde varetaget. Ændringen indebar; at grundejerforeningen påtog sig ren- og vedligeholdelsespligten for visse yderligere grønne arealer og veje; der var fælles i den forstand, at de ikke var forbeholdt noget enkelt medlem af grundejerforeningen. Ifølge lokalplanerne skal grundejerforeningen varetage foreningens 0g medlemmernes fælles inte - resser som grundejere og således sørge for ren- og vedligeholdelse af eventuelle fælles area - ler, herunder eventuelle stianlæg; veje 0g pladser. Under hensyn hertil 0g henset til de plan- hensyn; som lokalplanerne tilsigter at varetage, finder Højesteret; at udvidelsen af grundejer- foreningens opgaver ikke er i strid med lokalplanerne. Højesteret finder; at den vedtagne udvidelse af grundejerforeningens opgaver falder inden for grundejerforeningens formål og naturlige virksomhed. Den blev vedtaget med et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer på generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtæg - 6 ternes punkt 11.1, 0g den indebar en saglig varetagelse af medlemmernes behov for ren- og vedligeholdelse af interne færdselsarealer mv. Da vedtægtsændringen herefter hverken er i strid med lokalplanerne; jf. planlovens $ 18, eller foreningsretlige regler, er den bindende for <anonym>Part A</anonym> Højesteret tager derfor grundejerfore- ningens påstand til følge. Efter sagens udfald skal <anonym>Part A</anonym> subsidiært statskassen; betale sagsomkostninger for Hø- jesteret til grundejerforeningen med 31.500 kr heraf 30.000 kr, til dækning af advokatudgif- ter 0g 1.500 kr. til dækning af retsafgift. <anonym>Part A</anonym> skal endvidere betale sagsomkostninger for byret og landsret til grundejerforeningen med 41.250 kr., heraf 40.000 kr. til dækning af advokatudgifter og 1.250 kr. til dækning af retsafgifter. Thi kendes for ret: <anonym>Part A</anonym> skal til Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> betale 2.800 kr. med procesrente fra den 28. marts 2011. I sagsomkostninger for Højesteret skal <anonym>Part A</anonym> subsidiært statskassen; betale 31.500 kr. til Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> 1 sagsomkostninger for byret og landsret skal <anonym>Part A</anonym> betale 41.250 kr. til Grundejerforeningen <anonym>Part 1</anonym> De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens $ 8 a. ~ooOoo-

39

Sagen drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte hæfter for en indeståelse for betaling af leje i 3 år

Appelleret

Civilsag

Retten i Aarhus

BS-1412/2013-ARH

Almindelig civil sag

1. instans

124/21

Aftaler; Fast Ejendom;

Nej

Nej

Nej

DOM Afsagt den 16. december 2013 af Retten i Aarhus i sag BS 9-1412/2013 Aberdeen Property Copenhagen Beta ApS clo Aberdeen Assert Management Denmark A/S (advokat Karsten Havkrog Pedersen) mod Advokaterne 0g (advokat Lone Møller) Sagens baggrund. Parternes pastande De sagsøgte; advokaterne solgte i foråret 2010 udlejningsejendommen København K til sagsøgeren; Aberdeen Property Copenhagen Beta ApS, for 184 mio. kr. I forbindelse med handlen påtog de sagsøgte sig en indeståelse for betaling afleje i 3 år for et lejemål på ejendommens 3 . sal; som på handelstidspunktet ikke var udlejet. For det 3. år (1. maj 2012 til 30. april 2013) var garantien maksimeret til 797.100 kr. Til sikkerhed for indeståelsen stillede de sagsøgte en bankgaranti med en gyldighedsperiode til 1. maj 2013 Sagsøgerne fremsatte i brev af 21.maj 2013 over for de sagsøgte krav om betaling af det garanterede beløb; 797.100 kr. De sagsøgte har afvist at betale under henvisning til, at garantien er udløbet. Sagsøgerens påstand er, at de sagsøgte solidarisk skal betale 797.100 kr. med tillæg af renter fra 20. juni 2013, subsidiært fra tidspunktet for sagens anlæg, den 26.juni 2013. De sagsøgte har påstået frifindelse. Sagen har været behandlet uden mundtlig hovedforhandling; jf. retsplejelovens $ 366. Sagens oplysninger 2 Detfremgårafkøbsaftalen, somdesagsøgte harunderskrevet 25.mai-ts2010, atderidensolgteejendom varetledigtkontorlejemål på3.salmedet nettoareal på702m2inklusive tagterrasse. Overtagelsesdagen vardenI.maj 2010. Ikøbsaftalens punkt4.4.findesderbestemmelser omsælgernes garanti forlejeindtægter. Dethedderher: a)SælgerindeståroverforKøberfor,atlejeogandrepligtige pengevdelser fordeledigekontorlokaler sombeskrevet ipunkt4.1 betalesfraogmedovertagelsesdagen. Købersørgerudenugrnndet opholdforatforetagerimelige udLejningsbestræbelser. ogafholder udgifterne herved.Dennegarantigælder itreårfraovertagelsesdagen —detvilsigetildenI.maj2013 -oggarantibeløbet erforh&edenne3 årsperiodemaksimeret til2.841.900 kr.,hvilketgarantibeløb forde enkeltetregarantiår —1.maj2010til30.april2011,I.maj2011til30. april2012ogI.maj2012til30.april2013 -ermaksimeret således: Forgarantiåret 2012-2013: Lejeogandrepligtigeydelseroptilialt 797.100 1cr.,fordeltmed737.100 kr.somlejeog60.000kr.som lejemålets bidragtilejendommens driftsudgifter. Ovennævnte driftsudgifter erfastsatvedaftaleogkanikkekræves reguleret itilfældeaf,atdefaktiskeudgifterafvigerfradeaftalte udgifter. ItilfældeafatdetlykkesKøberen atudlejedisseledigekontorlokaler ogSælgersgarantisåledesheltellerdelvisikkebliveraktuel,betaler SælgertilKøberkontant25%(altsåenfjerdedel) afdenbesparelse, somSælgerdervedharopnåetved,atderikkeheltellerdelvisudløses betalingunderlejegarantien. HvisKøberønskerudbetaling ihenhold tildennegaranti,ogsåsom nævnt idetforegående afsnit,skaldetskriftligt meddeles tilSælger medangivelse afartenafkravetogeventuelt denpåståede misligholdelse ogstørrelsen afdetkrævede beløb. DerstillesafSælgerefteraftalemedKøberfuldgodsikkerhed for opfyldelse afdennegaranti;hvisenighedikkeopnåsomformenfor sikkerheden forbliver etbeløbpå2.841.900 kr.indestående på depotkontoen efter§7,punkt7.2nedenfor, tilsikkerhed forsælgers opfyldelse afgarantien, ogKøbererisåfaldberettiget tilathævesine tilgodehavender ihenhold tilnærværende garantifradennekonto. Garantien ophørerden1.maj2013kl.14,menidenforudgående garantiperiode nedskrives garantien efterudløbafhvertgarantiår med detbeløb,somKøberikkemåttehavekrævetudbetalt, dogmaksimalt meddetenkeltegarantiårs maksimumsbeløb, ogdettebeløbkan(hvis dettebliversikkerhedsordningen) afSæigerhævesmedrenterfra depotkontoen. Detgælderdogikke,hvisKøberforinden overfor Sælgerskriftligt harfremsatkravihenhold tilgarantien. Isåfald nedskrives, respektive ophører garantien; når Købers tilgodehavende er betalt; eventuel gennem hævning på depotkontoen, 4u I købsaftalens $ 7, punkt 7.2 hedder det: Den 29. april 2010 opgør Realkredit Danmark kontantværdien af de t0 i ejendommen indestaende 0g tinglyste realkreditlån: Ligeledes den 29. april 2009 deponerer Køber kontant et beløb svarende til differencen mellem købesummen (184 mio. kr,) 0g kontantværdien af ovennævnte to Iån på en særskilt nyoprettet deponeringskonto i Danske Bank til fordel for Sælger. Den 8.juni 2010 udstedte Danske Bank en garanti, hvorefter banken pa foranledning af de sagsøgte holdt 2.841.900 kr, til disposition for sagsøgeren (garantinummer 2470810). Det hedder i garantien: Beløbet, der vedrører sikkerhedsstillelse for 0g . forpligtelser ved salg af ejendommen i henhold til købsaftale af 25. marts 2010 $ 4.4.a betales, til Dem på anfordring uden rettergang og uden forudgående henvendelse til garantirekvirenten med henvisning til misligholdelse af den indgåede aftale. Garantien er gyldig til den 1.maj 2013 Hvis banken ikke har modtaget skriftligt påkrav under garantien senest nævnte dato; er bankens betalingsforpligtelse ophørt, 0g garantibrevet skal leveres tilbage til banken. Det er oplyst; at maksimalbeløbene blev aktuelle og blev betalt i garantiårene 2010-2011 0g 2011-2012. Der er ikke fremlagt bilag til belysning af dokumentgangen. I brev af 21. maj 2013 til de sagsøgte opgjorde sagsøgerens administrationsselskab lejetabet for det 3. år inklusive fællesudgifter og varme til 1.042.708 kr. 0g anmodede om betaling af garantibeløbet pa 797.100 kr. Brevet var vedlagt fællesregnskab for 2012 (udateret) 0g varmeregnskab, udskrevet 11. april 2013. De sagsøgte bekræftede i brev af 24. maj 2013 modtagelsen af brevet; men afviste betaling under henvisning til, at sælgergarantien i henhold til den indgåede købsaftale var ophørt den 1 maj 2013, kl. 14.00. De sagsøgte bemærkede; at der efter det oplyste heller ikke var fremsat krav over for Danske Bank under garantien 2470810, der var gyldig til den 1.maj 2013. 4 Sagsøgeren fastholdt imidlertid kravet. Parternes synspunkter (anbringender) Sagsøgeren hargjortgældende, atdetkrav,dererrejst,eromfattetafde sagsøgtes forpligtelse ihenholdtilgarantien efterkøbsaflalens punkt4.4.a. Anmeldelsen ogopgørelsen af21.maj2013opfylder deaftaltevilkårogligger indenforgarantiens indhold,idetkravetvedrører tab,derliggerindenforden sidstetidsperiode forsælgernes lejegaranti. Tidsgrænsen —udløbetafdettredje garantiår/1. maj2013 —eroverholdt. Dereringenindsigelser imodkravets opgørelse. Dererikkeaftaltnogenanmeldelsesfrist iforholdtildesagsøgte. Detosagsøgte harpåtagetsigoverforsagsøgeren enindeslåelse forlejeog andrepligtigepengeydelser forlejemålet på3.salidensolgteejendom oghar påtagetsigatafdækkedennegarantimeden“ffildgod sikkerhed”. Denne sikkerhed varikketilafløsning afdesagsøgtes personlige garanti,mentil sikkerhed forderesopfyldelse afderesgaranti.Dererikøbsaftalen intetbelæg for,atdesagsøgtes garantiforlejeerblevetafløstafenbankgaranti. Det fremgårikkeafbankgarantien ellersagensdokumenter iøvrigt,atderskulle væreforetaget ændringer ikøbsaftalens handelsvilkår. Desagsøgtes anbringende om,atbankgarantien harafløstdenpersonlige garantier uforenelig medvilkårene ikøbsaftalen. Desagsøgte harheletidenværetoger fortsatforpligtede overforsagsøgeren efterkobsaftalens indhold.Bankenhar tilføjetetsærskiltvilkåromophørafbankensbetalingsforpligtelse. Deterikke ukendt,atbankerforderesvedkommende indføjersådanneanmeldelsesvilkår. mendetændrerikkevedaftalenmellemkøberogsælger. Dererikkeikøbsaftalens punkt4,4.aaftaltnogenanmeldeisesfrist for sælgergarantien. Dererhellerikkeidentitetmellemdetoforskellige garantiers anmeldelsesvilkår. Sagsøgeren accepterede enordningmedenbankgaranti (på beløbet) istedetforetkontantdepot,mendetændrerikkedeaftalte handelsvilkår ifølgekøbsaftalen. Garantiens indholdefterkøbsaftalen eren indeståelse frasælgernes sideforlejenidenaftaltetidsperiode. Denne tidsperiode erikkeentidsfristforanmeldelse, hellerikkemedprækluderende virkning: Ibankgarantien erdersometudtrykkeligt supplement tilføjeten anmeldelsesfrist ogvirkningen afmanglende overholdelse, mensådanne bestemmelser findesikkeideaftaltevilkår(punkt4.4.a).Derersåledesikke aftaltenpræklusiv anmeldelsesfrist ikobsaftalens punkt4.4.a. Tidsbegrænsningen erforbeggegarantier (desagsøgtes ogbankens) imateriel henseende den1.maj2013ogdækkerbeggetabitidsperioden optildenI. maj2013.Datoen ibankensgarantierikkeenpræcisangivelse afdet tidspunkt, påhvilketderskalhaveværetforetaget enanmeldelse ellerfremsat 5 etpåkravoverforsælgerneihenholdtilkobsaftalensvilkår.Sælgergaramieni handlenmedsagsøgerenerikkeenanfordringsgaranti,menforudsætter opgørelseafkravet.Tidsbegrænsningafsælgergarantienangårforpligtelsens indhold,ikkedensvarighed.Denomstændighed,atbankgarantienindeholder enudtrykkeligsupplerendeanmeldelsesfrist,harikkedenvirkning,atden primæregaranti —sælgernesgaranti —erbortfaldet.Detsekundæredokument (bankgarantien)erikkestyrendeforindholdetellerfortolkningenafindholdet afelleranmeldelsesvilkåretisælgernesgarantiihenholdtilkøbsaftalenspunkt 4.4.a.Denfortolkning,somdesagsøgtestøtterderespåstandpå,harikkestøttei retspraksispåområdet.DerhenvisestildeiUIR1991.95H,1992.39011, 1994.228Hog2001.1543Hsamt2005.2837Hrefereredehøjesteretsdomme. Idenførstnævnteafgørelse,hvorenkaution“løbertil15.8.1988”udtalte Højesteret,at“tidsbestemmelsenikautionserklæringen ...kunbegrænser kautionsforpligtelsensindhold ...“.Afgørelsenfra1992,hvordervarsket deponeringienbanktilsikkerhedforenlejeforpligtelse”gældendefremtil 1.3.89.”erganskepålinjehermed.Køjesteretsafgørelsenfra1994viser,hvad derkrævesihenseendetilklarhed,foratentidsbegrænsningkanværeen prækluderendeanrneldelsesfrist.Isagenhavdebankenpåegetinitiativindføjet entidsbegrænsningaffølgendeindhold:“Nærværendegarantiergyldigtilog medovennævntedato.Eventuellekravihenholdtilgarantienskalsenest nævntedatoværebankenihænde,idetgarantienimodsatfaldansesfor bortfaldet.”Iafgørelsenfra2001antogHøjesteret(underfremhævelseafen rækkekonkreteomstændigheder),atenudtalelseom,atenkautionsforpligtelse borfaldtenbestemtdato,ikkekunneforståssomenbegrænsningaf varighedenafkautionsforpligtelsen.menalenesigtedetil kautionsforpligtelsensgenstand,såledesatkautionenikkeomfattedegæld, stiftetefterdennævntedato.Dervarsåledesikketaleomenprækluderende anmeldelsesfrist.Iafgørelsenfra2005vardenomtvistedeordlyd:“This guaranteeisvaliduntilthe31ofDecember1999”,hvoromHøjesteretudtalte, at“entidsbegrænsningiensådangaranti(må)forståssomenbegrænsning,der aleneangårforpligtelsensgenstand,medmindredererklareholdepunkterfor, atbegrænsningenvedrørerforpligtelsensvarighed.”Denjuridiskelitteraturer pålinjehermed,jEfeks.HansViggoGodskPetersenKaution(5.udgave, 1999)side46ffogBankgarantier(2udgave,2003)side106ff. Omrenterhenvisestilrentelovens§3,stk.2ogstk.4,derergrundlagetfor påstandensrentekrav. 6 Desagsogtehargjortgældende,atdenenestegarantiforpligtelse,som sagsøgerenkanpåberåbesig,erbankgarantienaf8.juni2010.Dereri parternesaftalegrundlag,dererformuleretafsagsøgeren,detaljeredereglerom densikkerhed,somblevetableretogskulleetableresafdesagsøgte,idetdet indledningsvistvaraftalt,atderskullehenståetdeponeretkontantbeløb,som sagsøgerkunnetrækkepå,indtildetresterendedeponeredekontantbeløbmåtte udbetalestilsælgerden1.maj2013kl.14.00. Såledessomparternehavdeaftalt,blevderikkeetableretnogetkontantdepot, ogdet,somsagsøgerherefterkanretteetkravimod,erudelukkende bankgarantien.Derersåledesikkevedsidenafgarantiennogenhæftelseeller forpligtelsefordesagsøgte,idetdenindeståelse,somdesagsøgte indledningsvisthavdepåtagetsigsomsælgere,blevafløstafdenetablerede garanti,somsagsøgerenkrævede,ogsomdesagsøgteetablerede.Denne garantierherefter ciiselvstændigfordring,somsagsøgerenkangøregældende forudsat,atgarantivilkårenetillæggersagsøgerendenneret.Selvstændigheden hardenretsvirkning,atdenikkeerafhængigafdetunderliggenderetsforhold, menerløsrevetherfraogfastsætteregnebetingelserforudbetalingmv.Deter herefteraleneerdenneselvstændigekontrakt,somsagsøgerenkanrettesit kravimod. Deteruomtvistet,atDanskeBankikkefrasagsøgerenmodtogetpåkravom udbetalingindenudløbetafgarantiensgyldighedsperiodeden1.maj2013. Bestemmelsenomgarantiensgyldighedsperiode(1.maj2013)kanenten forståssåledes,atudløbsdagenangiverafslutningenafdenperiode,indenfor hvilketkravskalværestiftet,ellersomdendato,dererdensenesteforatgøre etkravgældende.Ombestemmelsenmåforståspådeneneellerandenmåde måafgøresvedfortolkning,hvorparternesaftalegrundlagharafgørende betydning.Detbemærkesidenibrbindelse,atdenselvstændigegaranti,der efteraftalemellemparterneblevetableretafDanskeBank,medførte,at sagsøgerenaccepterede,atdetdepot,somerbeskrevetikøbsaftalen,blev udbetalt.Såfremtderblevetableretdepot,kunnesagsøgerenefteraftalegrundlaget kræveudbetalingløbendeide3beskrevnegarantiårindenfordeangivne maksimumbeløb.Hvisgarantibeløbetfordetenkeltegarantiårikkeblev udbetalt.kunnedesagsøgtekrævederesindeståelsenedskrevetmeddetikke anvendtebeløb,såledesateteventueltrestbelob.derikkevaranvendtaf sagsøgerenden1.maj2013kl.14.00,kunnehævesafdesagsøgte.Såfremt dennefremgangsmådevarblevetvalgt,villedersåledesværeudbetalttilde sagsøgteinklusiverenterindtildettidspunkt,hvorsagsøgerenfremsattekravet 7 ombetalingafdetpåstævnte beløbb.797.700. Detteunderstotter, at bankgarantien, dereftersitindholdharheltdensammeudlobsdato, skalforstås påsammemåde.Dennedatovarforlængstpasseret. dasagsøgeren fremsatte sitkrav.Garantien skalfortolkes ioverensstemmelse medkøbsaftalen og bankgarantien, hvilketførertil,atdenI.maj2013erdensenestedato,hvoret kravkangøresgældende. Dereretalmindeligt fortolkningsprincip, athvisengarantieretableret foren gæld,derskalopståforfremtiden, vilderformentlig væreenformodning for, atenangivendatomåansesforatværeenperiodeafgrænsning, såledesat kravetblotskalværeopståetindenfordenangivnedato. Inærværende sagergarantien etableret forialt3garantiår ogafdækker betalingafhuslejeogandreforpligtelser ihenhold tilfællesregnskab og varmeregnskab forperioden 1.januartil31.december 2012.Udoverudgifter i henhold tilregnskaber, derafsluttes 31.december 2012,dækkergarantien manglende lejebetaling indtilultimoapril2013,ogdettelejebeløb har sagsøgeren kunnetopgørealleredeprimoapril.dadetvistesig,atlejemålet ikkeblevgenudlejet vedenlejekontrakt medikrafttræden senest1.april2013. Sagsøger harsåledes,uansetatgarantien varformuleret forhvertgarantiår som engarantiforfremtidig forfaldne krav,haftmulighed forindenudløbsdatoen at gøregarantikravet op.Derersåledesikkenogenanledning tilattilsidesætte denklarebestemmelse omudløbsdato iaftalegrundlag (forsåvidtangåret deponeret beløb). Måtterettenkommefremtil,atdesagsøgte uansetbankgarantien iDanske Bank,fortsaterforpligtet afdenoprindeligt afgivneindeståelse, gøresdet gældende, atindholdet afindeståelsen, herunder indeståelsens udlobsdato, er sammenfaldende medgarantiens udløbsdato,jf. ovenfor, detvilsige1.maj 2013kl.14.00.Daderikkeerfremsatkravoverfordenafgivneindeståelse indendettetidspunkt, erdendermedbortfaldet. Retspraksis støtterdesagsøgtes synspunkt. IHøjesterets afgørelse, U1994.228H, varderoprettetenbankgaranti påbankenssædvanlige garantiformular. Garantien angavatværegyldigtilogmedI.marts1989,og detvarbestemt, ateventuelle kravihenhold tilgarantien senestskullevære banken ihændeindendennævntedato, “idetgarantien imodsatfaldansesfor bortfaldet”. Højesteret fandt,atgyldighedsperioden medførte, atkravfremsat senereendudløbsdatoen ikkekunnegøresgældende undergarantien. Detbestrides, atsagsøger harhjemmel tilatopkræve renterfraettidligere tidspunkt endsagsanlægget. Byrettens afgørelse og begrundelse Det fremgår af købsaftalens punkt 4.4 a) at de sagsøgte efter nærmere aftale mellem parterne skal stille "fuldgod sikkerhed" for opfyldelsen af den garanti;, som de sagsøgte; som sælgere; har påtaget sig i købsaftalen for betaling af leje for et ledigt lejemål. Det fremgår videre af bestemmelsen; at sikkerheden stilles ved deponering af så stor en del af købesummen; som garantien maksimalt kan gøres gældende med, medmindre parterne bliver enige om andet. Det er nøje aftalt; hvilke krav, der med angivne maksimumbeløb kan gøres gældende i henhold til garantien: Det fremgår endvidere; at garantien ophører 1. maj 2013 kI. 14.00, 0g at de sagsøgte kan hæve et restbeløb; medmindre sagsøgeren inden garantiens ophør over for sælger skriftligt har fremsat krav i henhold til garantien. Den angivne frist er således en præklusiv anmeldelsesfrist 0g ikke blot en begrænsning; der knytter sig til forpligtelsens genstand. Købsaftalen ma forstås således; at der ikke udover det deponerede beløb vil kunne gøres noget personligt krav gældende mod de sagsøgte i anledning af det ledige lejemåt. Da de sagsøgte ønskede frigivet hele købesummen, blev der i stedet stillet en bankgaranti. Det kan ikke antages; at det har været meningen; at de sagsøgte herved skulle forpligte sig i videre omfang, end hvad der følger af købsaftalen; således at de sagsøgtes hæftelse i anledning af huslejeindestäelsen er begrænset til bankgarantien; hvis vilkår kun på et enkelt punkt afviger fra købsaftalen idet gyldighedsperioden er angivet til den 1.maj 2013, hvilket må forstås som ved udløbet af den pågældende bankdag. Sagsøgeren har ikke fremsat noget krav henhold til bankgarantien og kan ikke længere fremsætte et sådant; hvorfor også de sagsøgtes hæftelse er bortfaldet. Det tilføjes, at resultatet i øvrigt støttes af, at det aftalte beløb til dækning af driftsomkostninger for de 3 garantiår ikke kan ændres 0g derfor er uafhængig af det konkrete driftsresultat, Anmeldelsesfristen er derfor ikke urimelig kort. De sagsøgtes frifindelsespåstand tages således til følge. Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til de sagsøgte til dækning af deres advokatomkostninger , Efter sagens værdi og forløb, herunder at der ikke har været mundtlig hovedforhandling, fastsættes beløbet til 25.000 kr. Thi kendes for ret: De sagsøgte, advokaterne frifindes. Inden 14 dage skal sagsøgeren; Aberdeen Property Copenhagen Beta ApS; i sagsomkostninger til de sagsøgte betale 25.000 kr. bekræftes. december 2013.Udskrifiens Rette: 670065548-SC I-31011(899.03-fl-LO IM14-IRIfl

DOM Afsagt den 16. december 2013 af Retten i Aarhus i sag BS 9-1412/2013 Aberdeen Property Copenhagen Beta ApS clo Aberdeen Assert Management Denmark A/S (advokat Karsten Havkrog Pedersen) mod Advokaterne <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Part B</anonym> (advokat Lone Møller) Sagens baggrund. Parternes pastande De sagsøgte; advokaterne <anonym>Part A</anonym> og <anonym>Part B</anonym> solgte i foråret 2010 udlejningsejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> København K til sagsøgeren; Aberdeen Property Copenhagen Beta ApS, for 184 mio. kr. I forbindelse med handlen påtog de sagsøgte sig en indeståelse for betaling afleje i 3 år for et lejemål på ejendommens 3 . sal; som på handelstidspunktet ikke var udlejet. For det 3. år (1. maj 2012 til 30. april 2013) var garantien maksimeret til 797.100 kr. Til sikkerhed for indeståelsen stillede de sagsøgte en bankgaranti med en gyldighedsperiode til 1. maj 2013 Sagsøgerne fremsatte i brev af 21.maj 2013 over for de sagsøgte krav om betaling af det garanterede beløb; 797.100 kr. De sagsøgte har afvist at betale under henvisning til, at garantien er udløbet. Sagsøgerens påstand er, at de sagsøgte solidarisk skal betale 797.100 kr. med tillæg af renter fra 20. juni 2013, subsidiært fra tidspunktet for sagens anlæg, den 26.juni 2013. De sagsøgte har påstået frifindelse. Sagen har været behandlet uden mundtlig hovedforhandling; jf. retsplejelovens $ 366. Sagens oplysninger 2 Detfremgårafkøbsaftalen, somdesagsøgte harunderskrevet 25.mai-ts2010, atderidensolgteejendom varetledigtkontorlejemål på3.salmedet nettoareal på702m2inklusive tagterrasse. Overtagelsesdagen vardenI.maj 2010. Ikøbsaftalens punkt4.4.findesderbestemmelser omsælgernes garanti forlejeindtægter. Dethedderher: a)SælgerindeståroverforKøberfor,atlejeogandrepligtige pengevdelser fordeledigekontorlokaler sombeskrevet ipunkt4.1 betalesfraogmedovertagelsesdagen. Købersørgerudenugrnndet opholdforatforetagerimelige udLejningsbestræbelser. ogafholder udgifterne herved.Dennegarantigælder itreårfraovertagelsesdagen —detvilsigetildenI.maj2013 -oggarantibeløbet erforh&edenne3 årsperiodemaksimeret til2.841.900 kr.,hvilketgarantibeløb forde enkeltetregarantiår —1.maj2010til30.april2011,I.maj2011til30. april2012ogI.maj2012til30.april2013 -ermaksimeret således: Forgarantiåret 2012-2013: Lejeogandrepligtigeydelseroptilialt 797.100 1cr.,fordeltmed737.100 kr.somlejeog60.000kr.som lejemålets bidragtilejendommens driftsudgifter. Ovennævnte driftsudgifter erfastsatvedaftaleogkanikkekræves reguleret itilfældeaf,atdefaktiskeudgifterafvigerfradeaftalte udgifter. ItilfældeafatdetlykkesKøberen atudlejedisseledigekontorlokaler ogSælgersgarantisåledesheltellerdelvisikkebliveraktuel,betaler SælgertilKøberkontant25%(altsåenfjerdedel) afdenbesparelse, somSælgerdervedharopnåetved,atderikkeheltellerdelvisudløses betalingunderlejegarantien. HvisKøberønskerudbetaling ihenhold tildennegaranti,ogsåsom nævnt idetforegående afsnit,skaldetskriftligt meddeles tilSælger medangivelse afartenafkravetogeventuelt denpåståede misligholdelse ogstørrelsen afdetkrævede beløb. DerstillesafSælgerefteraftalemedKøberfuldgodsikkerhed for opfyldelse afdennegaranti;hvisenighedikkeopnåsomformenfor sikkerheden forbliver etbeløbpå2.841.900 kr.indestående på depotkontoen efter§7,punkt7.2nedenfor, tilsikkerhed forsælgers opfyldelse afgarantien, ogKøbererisåfaldberettiget tilathævesine tilgodehavender ihenhold tilnærværende garantifradennekonto. Garantien ophørerden1.maj2013kl.14,menidenforudgående garantiperiode nedskrives garantien efterudløbafhvertgarantiår med detbeløb,somKøberikkemåttehavekrævetudbetalt, dogmaksimalt meddetenkeltegarantiårs maksimumsbeløb, ogdettebeløbkan(hvis dettebliversikkerhedsordningen) afSæigerhævesmedrenterfra depotkontoen. Detgælderdogikke,hvisKøberforinden overfor Sælgerskriftligt harfremsatkravihenhold tilgarantien. Isåfald nedskrives, respektive ophører garantien; når Købers tilgodehavende er betalt; eventuel gennem hævning på depotkontoen, 4u I købsaftalens $ 7, punkt 7.2 hedder det: Den 29. april 2010 opgør Realkredit Danmark kontantværdien af de t0 i ejendommen indestaende 0g tinglyste realkreditlån: Ligeledes den 29. april 2009 deponerer Køber kontant et beløb svarende til differencen mellem købesummen (184 mio. kr,) 0g kontantværdien af ovennævnte to Iån på en særskilt nyoprettet deponeringskonto i Danske Bank til fordel for Sælger. Den 8.juni 2010 udstedte Danske Bank en garanti, hvorefter banken pa foranledning af de sagsøgte holdt 2.841.900 kr, til disposition for sagsøgeren (garantinummer 2470810). Det hedder i garantien: Beløbet, der vedrører sikkerhedsstillelse for <anonym>Part B</anonym> 0g . <anonym>Part A's</anonym> forpligtelser ved salg af ejendommen i henhold til købsaftale af 25. marts 2010 $ 4.4.a betales, til Dem på anfordring uden rettergang og uden forudgående henvendelse til garantirekvirenten med henvisning til misligholdelse af den indgåede aftale. Garantien er gyldig til den 1.maj 2013 Hvis banken ikke har modtaget skriftligt påkrav under garantien senest nævnte dato; er bankens betalingsforpligtelse ophørt, 0g garantibrevet skal leveres tilbage til banken. Det er oplyst; at maksimalbeløbene blev aktuelle og blev betalt i garantiårene 2010-2011 0g 2011-2012. Der er ikke fremlagt bilag til belysning af dokumentgangen. I brev af 21. maj 2013 til de sagsøgte opgjorde sagsøgerens administrationsselskab lejetabet for det 3. år inklusive fællesudgifter og varme til 1.042.708 kr. 0g anmodede om betaling af garantibeløbet pa 797.100 kr. Brevet var vedlagt fællesregnskab for 2012 (udateret) 0g varmeregnskab, udskrevet 11. april 2013. De sagsøgte bekræftede i brev af 24. maj 2013 modtagelsen af brevet; men afviste betaling under henvisning til, at sælgergarantien i henhold til den indgåede købsaftale var ophørt den 1 maj 2013, kl. 14.00. De sagsøgte bemærkede; at der efter det oplyste heller ikke var fremsat krav over for Danske Bank under garantien 2470810, der var gyldig til den 1.maj 2013. 4 Sagsøgeren fastholdt imidlertid kravet. Parternes synspunkter (anbringender) Sagsøgeren hargjortgældende, atdetkrav,dererrejst,eromfattetafde sagsøgtes forpligtelse ihenholdtilgarantien efterkøbsaflalens punkt4.4.a. Anmeldelsen ogopgørelsen af21.maj2013opfylder deaftaltevilkårogligger indenforgarantiens indhold,idetkravetvedrører tab,derliggerindenforden sidstetidsperiode forsælgernes lejegaranti. Tidsgrænsen —udløbetafdettredje garantiår/1. maj2013 —eroverholdt. Dereringenindsigelser imodkravets opgørelse. Dererikkeaftaltnogenanmeldelsesfrist iforholdtildesagsøgte. Detosagsøgte harpåtagetsigoverforsagsøgeren enindeslåelse forlejeog andrepligtigepengeydelser forlejemålet på3.salidensolgteejendom oghar påtagetsigatafdækkedennegarantimeden“ffildgod sikkerhed”. Denne sikkerhed varikketilafløsning afdesagsøgtes personlige garanti,mentil sikkerhed forderesopfyldelse afderesgaranti.Dererikøbsaftalen intetbelæg for,atdesagsøgtes garantiforlejeerblevetafløstafenbankgaranti. Det fremgårikkeafbankgarantien ellersagensdokumenter iøvrigt,atderskulle væreforetaget ændringer ikøbsaftalens handelsvilkår. Desagsøgtes anbringende om,atbankgarantien harafløstdenpersonlige garantier uforenelig medvilkårene ikøbsaftalen. Desagsøgte harheletidenværetoger fortsatforpligtede overforsagsøgeren efterkobsaftalens indhold.Bankenhar tilføjetetsærskiltvilkåromophørafbankensbetalingsforpligtelse. Deterikke ukendt,atbankerforderesvedkommende indføjersådanneanmeldelsesvilkår. mendetændrerikkevedaftalenmellemkøberogsælger. Dererikkeikøbsaftalens punkt4,4.aaftaltnogenanmeldeisesfrist for sælgergarantien. Dererhellerikkeidentitetmellemdetoforskellige garantiers anmeldelsesvilkår. Sagsøgeren accepterede enordningmedenbankgaranti (på beløbet) istedetforetkontantdepot,mendetændrerikkedeaftalte handelsvilkår ifølgekøbsaftalen. Garantiens indholdefterkøbsaftalen eren indeståelse frasælgernes sideforlejenidenaftaltetidsperiode. Denne tidsperiode erikkeentidsfristforanmeldelse, hellerikkemedprækluderende virkning: Ibankgarantien erdersometudtrykkeligt supplement tilføjeten anmeldelsesfrist ogvirkningen afmanglende overholdelse, mensådanne bestemmelser findesikkeideaftaltevilkår(punkt4.4.a).Derersåledesikke aftaltenpræklusiv anmeldelsesfrist ikobsaftalens punkt4.4.a. Tidsbegrænsningen erforbeggegarantier (desagsøgtes ogbankens) imateriel henseende den1.maj2013ogdækkerbeggetabitidsperioden optildenI. maj2013.Datoen ibankensgarantierikkeenpræcisangivelse afdet tidspunkt, påhvilketderskalhaveværetforetaget enanmeldelse ellerfremsat 5 etpåkravoverforsælgerneihenholdtilkobsaftalensvilkår.Sælgergaramieni handlenmedsagsøgerenerikkeenanfordringsgaranti,menforudsætter opgørelseafkravet.Tidsbegrænsningafsælgergarantienangårforpligtelsens indhold,ikkedensvarighed.Denomstændighed,atbankgarantienindeholder enudtrykkeligsupplerendeanmeldelsesfrist,harikkedenvirkning,atden primæregaranti —sælgernesgaranti —erbortfaldet.Detsekundæredokument (bankgarantien)erikkestyrendeforindholdetellerfortolkningenafindholdet afelleranmeldelsesvilkåretisælgernesgarantiihenholdtilkøbsaftalenspunkt 4.4.a.Denfortolkning,somdesagsøgtestøtterderespåstandpå,harikkestøttei retspraksispåområdet.DerhenvisestildeiUIR1991.95H,1992.39011, 1994.228Hog2001.1543Hsamt2005.2837Hrefereredehøjesteretsdomme. Idenførstnævnteafgørelse,hvorenkaution“løbertil15.8.1988”udtalte Højesteret,at“tidsbestemmelsenikautionserklæringen ...kunbegrænser kautionsforpligtelsensindhold ...“.Afgørelsenfra1992,hvordervarsket deponeringienbanktilsikkerhedforenlejeforpligtelse”gældendefremtil 1.3.89.”erganskepålinjehermed.Køjesteretsafgørelsenfra1994viser,hvad derkrævesihenseendetilklarhed,foratentidsbegrænsningkanværeen prækluderendeanrneldelsesfrist.Isagenhavdebankenpåegetinitiativindføjet entidsbegrænsningaffølgendeindhold:“Nærværendegarantiergyldigtilog medovennævntedato.Eventuellekravihenholdtilgarantienskalsenest nævntedatoværebankenihænde,idetgarantienimodsatfaldansesfor bortfaldet.”Iafgørelsenfra2001antogHøjesteret(underfremhævelseafen rækkekonkreteomstændigheder),atenudtalelseom,atenkautionsforpligtelse borfaldtenbestemtdato,ikkekunneforståssomenbegrænsningaf varighedenafkautionsforpligtelsen.menalenesigtedetil kautionsforpligtelsensgenstand,såledesatkautionenikkeomfattedegæld, stiftetefterdennævntedato.Dervarsåledesikketaleomenprækluderende anmeldelsesfrist.Iafgørelsenfra2005vardenomtvistedeordlyd:“This guaranteeisvaliduntilthe31ofDecember1999”,hvoromHøjesteretudtalte, at“entidsbegrænsningiensådangaranti(må)forståssomenbegrænsning,der aleneangårforpligtelsensgenstand,medmindredererklareholdepunkterfor, atbegrænsningenvedrørerforpligtelsensvarighed.”Denjuridiskelitteraturer pålinjehermed,jEfeks.HansViggoGodskPetersenKaution(5.udgave, 1999)side46ffogBankgarantier(2udgave,2003)side106ff. Omrenterhenvisestilrentelovens§3,stk.2ogstk.4,derergrundlagetfor påstandensrentekrav. 6 Desagsogtehargjortgældende,atdenenestegarantiforpligtelse,som sagsøgerenkanpåberåbesig,erbankgarantienaf8.juni2010.Dereri parternesaftalegrundlag,dererformuleretafsagsøgeren,detaljeredereglerom densikkerhed,somblevetableretogskulleetableresafdesagsøgte,idetdet indledningsvistvaraftalt,atderskullehenståetdeponeretkontantbeløb,som sagsøgerkunnetrækkepå,indtildetresterendedeponeredekontantbeløbmåtte udbetalestilsælgerden1.maj2013kl.14.00. Såledessomparternehavdeaftalt,blevderikkeetableretnogetkontantdepot, ogdet,somsagsøgerherefterkanretteetkravimod,erudelukkende bankgarantien.Derersåledesikkevedsidenafgarantiennogenhæftelseeller forpligtelsefordesagsøgte,idetdenindeståelse,somdesagsøgte indledningsvisthavdepåtagetsigsomsælgere,blevafløstafdenetablerede garanti,somsagsøgerenkrævede,ogsomdesagsøgteetablerede.Denne garantierherefter ciiselvstændigfordring,somsagsøgerenkangøregældende forudsat,atgarantivilkårenetillæggersagsøgerendenneret.Selvstændigheden hardenretsvirkning,atdenikkeerafhængigafdetunderliggenderetsforhold, menerløsrevetherfraogfastsætteregnebetingelserforudbetalingmv.Deter herefteraleneerdenneselvstændigekontrakt,somsagsøgerenkanrettesit kravimod. Deteruomtvistet,atDanskeBankikkefrasagsøgerenmodtogetpåkravom udbetalingindenudløbetafgarantiensgyldighedsperiodeden1.maj2013. Bestemmelsenomgarantiensgyldighedsperiode(1.maj2013)kanenten forståssåledes,atudløbsdagenangiverafslutningenafdenperiode,indenfor hvilketkravskalværestiftet,ellersomdendato,dererdensenesteforatgøre etkravgældende.Ombestemmelsenmåforståspådeneneellerandenmåde måafgøresvedfortolkning,hvorparternesaftalegrundlagharafgørende betydning.Detbemærkesidenibrbindelse,atdenselvstændigegaranti,der efteraftalemellemparterneblevetableretafDanskeBank,medførte,at sagsøgerenaccepterede,atdetdepot,somerbeskrevetikøbsaftalen,blev udbetalt.Såfremtderblevetableretdepot,kunnesagsøgerenefteraftalegrundlaget kræveudbetalingløbendeide3beskrevnegarantiårindenfordeangivne maksimumbeløb.Hvisgarantibeløbetfordetenkeltegarantiårikkeblev udbetalt.kunnedesagsøgtekrævederesindeståelsenedskrevetmeddetikke anvendtebeløb,såledesateteventueltrestbelob.derikkevaranvendtaf sagsøgerenden1.maj2013kl.14.00,kunnehævesafdesagsøgte.Såfremt dennefremgangsmådevarblevetvalgt,villedersåledesværeudbetalttilde sagsøgteinklusiverenterindtildettidspunkt,hvorsagsøgerenfremsattekravet 7 ombetalingafdetpåstævnte beløbb.797.700. Detteunderstotter, at bankgarantien, dereftersitindholdharheltdensammeudlobsdato, skalforstås påsammemåde.Dennedatovarforlængstpasseret. dasagsøgeren fremsatte sitkrav.Garantien skalfortolkes ioverensstemmelse medkøbsaftalen og bankgarantien, hvilketførertil,atdenI.maj2013erdensenestedato,hvoret kravkangøresgældende. Dereretalmindeligt fortolkningsprincip, athvisengarantieretableret foren gæld,derskalopståforfremtiden, vilderformentlig væreenformodning for, atenangivendatomåansesforatværeenperiodeafgrænsning, såledesat kravetblotskalværeopståetindenfordenangivnedato. Inærværende sagergarantien etableret forialt3garantiår ogafdækker betalingafhuslejeogandreforpligtelser ihenhold tilfællesregnskab og varmeregnskab forperioden 1.januartil31.december 2012.Udoverudgifter i henhold tilregnskaber, derafsluttes 31.december 2012,dækkergarantien manglende lejebetaling indtilultimoapril2013,ogdettelejebeløb har sagsøgeren kunnetopgørealleredeprimoapril.dadetvistesig,atlejemålet ikkeblevgenudlejet vedenlejekontrakt medikrafttræden senest1.april2013. Sagsøger harsåledes,uansetatgarantien varformuleret forhvertgarantiår som engarantiforfremtidig forfaldne krav,haftmulighed forindenudløbsdatoen at gøregarantikravet op.Derersåledesikkenogenanledning tilattilsidesætte denklarebestemmelse omudløbsdato iaftalegrundlag (forsåvidtangåret deponeret beløb). Måtterettenkommefremtil,atdesagsøgte uansetbankgarantien iDanske Bank,fortsaterforpligtet afdenoprindeligt afgivneindeståelse, gøresdet gældende, atindholdet afindeståelsen, herunder indeståelsens udlobsdato, er sammenfaldende medgarantiens udløbsdato,jf. ovenfor, detvilsige1.maj 2013kl.14.00.Daderikkeerfremsatkravoverfordenafgivneindeståelse indendettetidspunkt, erdendermedbortfaldet. Retspraksis støtterdesagsøgtes synspunkt. IHøjesterets afgørelse, U1994.228H, varderoprettetenbankgaranti påbankenssædvanlige garantiformular. Garantien angavatværegyldigtilogmedI.marts1989,og detvarbestemt, ateventuelle kravihenhold tilgarantien senestskullevære banken ihændeindendennævntedato, “idetgarantien imodsatfaldansesfor bortfaldet”. Højesteret fandt,atgyldighedsperioden medførte, atkravfremsat senereendudløbsdatoen ikkekunnegøresgældende undergarantien. Detbestrides, atsagsøger harhjemmel tilatopkræve renterfraettidligere tidspunkt endsagsanlægget. Byrettens afgørelse og begrundelse Det fremgår af købsaftalens punkt 4.4 a) at de sagsøgte efter nærmere aftale mellem parterne skal stille "fuldgod sikkerhed" for opfyldelsen af den garanti;, som de sagsøgte; som sælgere; har påtaget sig i købsaftalen for betaling af leje for et ledigt lejemål. Det fremgår videre af bestemmelsen; at sikkerheden stilles ved deponering af så stor en del af købesummen; som garantien maksimalt kan gøres gældende med, medmindre parterne bliver enige om andet. Det er nøje aftalt; hvilke krav, der med angivne maksimumbeløb kan gøres gældende i henhold til garantien: Det fremgår endvidere; at garantien ophører 1. maj 2013 kI. 14.00, 0g at de sagsøgte kan hæve et restbeløb; medmindre sagsøgeren inden garantiens ophør over for sælger skriftligt har fremsat krav i henhold til garantien. Den angivne frist er således en præklusiv anmeldelsesfrist 0g ikke blot en begrænsning; der knytter sig til forpligtelsens genstand. Købsaftalen ma forstås således; at der ikke udover det deponerede beløb vil kunne gøres noget personligt krav gældende mod de sagsøgte i anledning af det ledige lejemåt. Da de sagsøgte ønskede frigivet hele købesummen, blev der i stedet stillet en bankgaranti. Det kan ikke antages; at det har været meningen; at de sagsøgte herved skulle forpligte sig i videre omfang, end hvad der følger af købsaftalen; således at de sagsøgtes hæftelse i anledning af huslejeindestäelsen er begrænset til bankgarantien; hvis vilkår kun på et enkelt punkt afviger fra købsaftalen idet gyldighedsperioden er angivet til den 1.maj 2013, hvilket må forstås som ved udløbet af den pågældende bankdag. Sagsøgeren har ikke fremsat noget krav henhold til bankgarantien og kan ikke længere fremsætte et sådant; hvorfor også de sagsøgtes hæftelse er bortfaldet. Det tilføjes, at resultatet i øvrigt støttes af, at det aftalte beløb til dækning af driftsomkostninger for de 3 garantiår ikke kan ændres 0g derfor er uafhængig af det konkrete driftsresultat, Anmeldelsesfristen er derfor ikke urimelig kort. De sagsøgtes frifindelsespåstand tages således til følge. Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til de sagsøgte til dækning af deres advokatomkostninger , Efter sagens værdi og forløb, herunder at der ikke har været mundtlig hovedforhandling, fastsættes beløbet til 25.000 kr. Thi kendes for ret: De sagsøgte, advokaterne <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Part B</anonym> frifindes. Inden 14 dage skal sagsøgeren; Aberdeen Property Copenhagen Beta ApS; i sagsomkostninger til de sagsøgte betale 25.000 kr. <anonym>Dommer</anonym> bekræftes. december 2013.Udskrifiens Rette: 670065548-SC I-31011(899.03-fl-LO IM14-IRIfl

40

De sagsøgte skal solidarisk til sagsøgeren betale 797.100 kr. med tillæg af rente

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-87/2014-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

127/21

Aftaler; Fast Ejendom;

Nej

Nej

Nej

afsagt den 10. april 2015 af Vestre_Landsrets 5. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Chr. Bache og Astrid Bøgh) i ankesag VL. B 0087 14 Aberdeen Property Copenhagen Beta ApS (advokat Torben Byskov Petersen, København) mod 0g (advokat Lone Møller, Aarhus) Retten Aarhus har den 16. december 2013 afsagt dom 1. instans (rettens nr. BS 9- 1412 2013). Påstande For landsretten har appellanten; Aberdeen Property Copenhagen Beta ApS (Aberdeen), gentaget sin påstand for byretten. De indstævnte; har pastaet dommen stadfæstet. Supplerendc sagsfremstilling For landsretten er fiemlagt 2 breve af henholdsvis 2. maj 2011 og 21. maj 2012, hvorved Aberdeen over for fremsatte krav om betaling i henhold til salgsgarantien for lejeindtægter for 2010 - 2011 med 976.833 kr. 0g for 2011 2012 med 927.300 kr. Procedure Parteme har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Aberdeen har sammenfattende anført, at parteres aftale skal fortolkes lyset af dens for- mål, som er at sikre køber en vis dækning af manglende lejeindtægter. Tidsfiristen i garan - tien; som angår fremtidige krav, må i overensstemmelse med retspraksis i mangel af klare holdepunkter for andet anses for at angå garantiens genstand. Det må herved tages i be- tragtning at fremsættelse af kravet uanset maksimeringen kræver en egentlig opgørelse. Sikkerhedsstillelsen er både efter den fravalgte deponering og den vedtagne bankgaranti en anfordringsgaranti. Fristen den 1. maj 2013 kl. 14.00 angår sikkerhedsstillelsen. Sikker- hedsstillelsen erstatter imidlertid ikke sælgers realforpligtelse. Der er herefter ikke grund- lag for at anse kravet for fremsat for sent. har fremhævet; at køber efter aftalens bestemmelse om deponering kunne hæve beløbet på depotkontoen senest den 1. maj 2013 kl. 14.00. Denne ordning er imidlertid erstattet af bankgarantien; der herefter udgjorde den eneste forpligtelse i medfør af indeståelsen for manglende leje mv. Hvis det antages; at der ved siden af bankgarantien bestod en forpligtelse for sælger; må det følge af aftalen; at denne forpligtelse er ophørt den 1.maj 2013 kI. 14. Denne frist kan således ikke anses for at angå forpligtelsens genstand, der i aftalen er beskrevet som leje mv. for tiden 1.maj 2010 til 30. april 2013. Sælger har uden problemer kunnet opgøre sit krav inden den 1. maj 2013. Landsrettens begrundclse og resultat Bankgarantien har på baggrund af købsaftalens udformning haft karakter af en sikkerheds- stillelse for sælgers forpligtelse i kraft af indeståelsen:. Bortfald af bankgarantien kan derfor ikke indebære; at indeståelsen er 'ophørt. Efter købsaftalen skal indeståelsen sikre køber en vis leje i 3 år fra overtagelsesdagen. In- deståelsen angår således fremtidige fordringer. Tidsbegrænsning af indeståelsen må derfor forstås som en begrænsning der alene angår forpligtelsens genstand, medmindre der er klare holdepunkter for, at begrænsningen vedrører forpligtelsens varighed. Fristen til den 1. maj kl. 14.00 i købsaftalens bestemmelser om indeståelsen for leje mv. kan efiter ordlyden opfattes som en yderligere frist i forhold til aftalens tidsmæssige fast- læggelse af indeståelsens genstand. Det har imidlertid lyset af formålet med indeståelsen formodningen imod sig at der skulle gælde en præklusiv frist på 14 timer for fremsættel- sen af krav om den aftalte godtgørelse af manglende leje mv , som efter aftalens vilkår for- udsætter en opgørelse. Der findes herefter ikke at foreligge sådanne holdepunkter for, at parternes afiale skulle udelukke en senere fremsættelse af kravet, at indeståelsen kan anses for bortfaldet; Landsretten tager herefiter appellantens påstand til følge Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal 0g betale sagsomkostninger for begge retter til Aberdeen med i alt 113.880 kr. Beløbet omfatter 38.880 kr. til retsafgift og 75.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er ekskl. moms, da Aberdeen er moms - registreret:. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang; herunder at sagen er skriftligt forhandlet for byretten: Thikendes for_ret: Advokaterne skal solidarisk til Aberdeen Property Copenhagen Beta ApS betale 797.100 kr. med tillæg af renter fra den 20.juni 2013 samt -4- sagensomkostninger forbeggerettermed113.880kr. Detidømteskalbetalesinden14dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens §8a. HenrikIwilhøj Chr.Bache Astrid Bøgh

afsagt den 10. april 2015 af Vestre_Landsrets 5. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Chr. Bache og Astrid Bøgh) i ankesag VL. B 0087 14 Aberdeen Property Copenhagen Beta ApS (advokat Torben Byskov Petersen, København) mod <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Part B</anonym> (advokat Lone Møller, Aarhus) Retten Aarhus har den 16. december 2013 afsagt dom 1. instans (rettens nr. BS 9- 1412 2013). Påstande For landsretten har appellanten; Aberdeen Property Copenhagen Beta ApS (Aberdeen), gentaget sin påstand for byretten. De indstævnte; <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Part B</anonym> har pastaet dommen stadfæstet. Supplerendc sagsfremstilling For landsretten er fiemlagt 2 breve af henholdsvis 2. maj 2011 og 21. maj 2012, hvorved Aberdeen over for <anonym>Advokatfirma</anonym> fremsatte krav om betaling i henhold til salgsgarantien for lejeindtægter for 2010 - 2011 med 976.833 kr. 0g for 2011 2012 med 927.300 kr. Procedure Parteme har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Aberdeen har sammenfattende anført, at parteres aftale skal fortolkes lyset af dens for- mål, som er at sikre køber en vis dækning af manglende lejeindtægter. Tidsfiristen i garan - tien; som angår fremtidige krav, må i overensstemmelse med retspraksis i mangel af klare holdepunkter for andet anses for at angå garantiens genstand. Det må herved tages i be- tragtning at fremsættelse af kravet uanset maksimeringen kræver en egentlig opgørelse. Sikkerhedsstillelsen er både efter den fravalgte deponering og den vedtagne bankgaranti en anfordringsgaranti. Fristen den 1. maj 2013 kl. 14.00 angår sikkerhedsstillelsen. Sikker- hedsstillelsen erstatter imidlertid ikke sælgers realforpligtelse. Der er herefter ikke grund- lag for at anse kravet for fremsat for sent. <anonym>Part A</anonym> <anonym>Part B</anonym> har fremhævet; at køber efter aftalens bestemmelse om deponering kunne hæve beløbet på depotkontoen senest den 1. maj 2013 kl. 14.00. Denne ordning er imidlertid erstattet af bankgarantien; der herefter udgjorde den eneste forpligtelse i medfør af indeståelsen for manglende leje mv. Hvis det antages; at der ved siden af bankgarantien bestod en forpligtelse for sælger; må det følge af aftalen; at denne forpligtelse er ophørt den 1.maj 2013 kI. 14. Denne frist kan således ikke anses for at angå forpligtelsens genstand, der i aftalen er beskrevet som leje mv. for tiden 1.maj 2010 til 30. april 2013. Sælger har uden problemer kunnet opgøre sit krav inden den 1. maj 2013. Landsrettens begrundclse og resultat Bankgarantien har på baggrund af købsaftalens udformning haft karakter af en sikkerheds- stillelse for sælgers forpligtelse i kraft af indeståelsen:. Bortfald af bankgarantien kan derfor ikke indebære; at indeståelsen er 'ophørt. Efter købsaftalen skal indeståelsen sikre køber en vis leje i 3 år fra overtagelsesdagen. In- deståelsen angår således fremtidige fordringer. Tidsbegrænsning af indeståelsen må derfor forstås som en begrænsning der alene angår forpligtelsens genstand, medmindre der er klare holdepunkter for, at begrænsningen vedrører forpligtelsens varighed. Fristen til den 1. maj kl. 14.00 i købsaftalens bestemmelser om indeståelsen for leje mv. kan efiter ordlyden opfattes som en yderligere frist i forhold til aftalens tidsmæssige fast- læggelse af indeståelsens genstand. Det har imidlertid lyset af formålet med indeståelsen formodningen imod sig at der skulle gælde en præklusiv frist på 14 timer for fremsættel- sen af krav om den aftalte godtgørelse af manglende leje mv , som efter aftalens vilkår for- udsætter en opgørelse. Der findes herefter ikke at foreligge sådanne holdepunkter for, at parternes afiale skulle udelukke en senere fremsættelse af kravet, at indeståelsen kan anses for bortfaldet; Landsretten tager herefiter appellantens påstand til følge Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Part B</anonym> betale sagsomkostninger for begge retter til Aberdeen med i alt 113.880 kr. Beløbet omfatter 38.880 kr. til retsafgift og 75.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er ekskl. moms, da Aberdeen er moms - registreret:. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang; herunder at sagen er skriftligt forhandlet for byretten: Thikendes for_ret: Advokaterne <anonym>Part A</anonym> 0g <anonym>Part B</anonym> skal solidarisk til Aberdeen Property Copenhagen Beta ApS betale 797.100 kr. med tillæg af renter fra den 20.juni 2013 samt -4- sagensomkostninger forbeggerettermed113.880kr. Detidømteskalbetalesinden14dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens §8a. HenrikIwilhøj Chr.Bache Astrid Bøgh

41

Byrettens kendelse blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-433/2010-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

128/21

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Nej

Vestre Landsret holdt den 9. april 2010 kl. 9.00 møde pa tingstedet i Viborg: Som dommer fungerede landsdommer Chr. Bache, Lis Frost og Ida Skouvig Som retssekretær fungerede Der foretoges: VL. B 0433 10 Freeway Holding ApS mod 0g Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 26. februar 2010 fra Retten i Kolding udskrift af retsbogen af 16. februar 2010 fra Retten i Kolding (sag nr, BS 98 - 2877 2009). Sagens øvrige bilag var til stede. Ved kendelse af 16. februar 2010 har retten bestemt; at sagsøgerens begæring om afsigelse af udeblivelsesdom ikke tages til følge Landsretten afsagde -7- ICendeIse: Denændrede affattelse afreglerne omudeblivelse medsvarskrift vedlovnr.538af8.juni 2006(domstolsreformen) findes,somforarbejderne erudformet, ikkeatindebære, atprin cipperne identidligere §354.stk.7.ikkelængerefinderanvendelse. Indsigelse fradeindkæredes sideerfremsatalleredeforudforsagsanlægget. ogsvarskrift erindgåetpr.faxden7.januar2010 og ioriginalden8.januar2010. Efterensamletvurdering, herunder afdeomstændigheder, dereranført ibyrettens kendel se,tiltræder landsretten herefter, atderikkeerafsagtudeblivelsesdom. Landsretten stadfæ sterderforkendelsen. Thibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Chr.Bache Udskriften udstedes udenbetaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg,den9.april2010

Vestre Landsret holdt den 9. april 2010 kl. 9.00 møde pa tingstedet i Viborg: Som dommer fungerede landsdommer Chr. Bache, Lis Frost og Ida Skouvig Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder</anonym> Der foretoges: VL. B 0433 10 Freeway Holding ApS mod <anonym>Part A Aps</anonym> <anonym>Part B Aps</anonym> <anonym>Part C ApS</anonym> <anonym>Part D</anonym> <anonym>Parı E</anonym> <anonym>Part F</anonym> 0g <anonym>Part G</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 26. februar 2010 fra Retten i Kolding udskrift af retsbogen af 16. februar 2010 fra Retten i Kolding (sag nr, BS 98 - 2877 2009). Sagens øvrige bilag var til stede. Ved kendelse af 16. februar 2010 har retten bestemt; at sagsøgerens begæring om afsigelse af udeblivelsesdom ikke tages til følge Landsretten afsagde -7- ICendeIse: Denændrede affattelse afreglerne omudeblivelse medsvarskrift vedlovnr.538af8.juni 2006(domstolsreformen) findes,somforarbejderne erudformet, ikkeatindebære, atprin cipperne identidligere §354.stk.7.ikkelængerefinderanvendelse. Indsigelse fradeindkæredes sideerfremsatalleredeforudforsagsanlægget. ogsvarskrift erindgåetpr.faxden7.januar2010 og ioriginalden8.januar2010. Efterensamletvurdering, herunder afdeomstændigheder, dereranført ibyrettens kendel se,tiltræder landsretten herefter, atderikkeerafsagtudeblivelsesdom. Landsretten stadfæ sterderforkendelsen. Thibestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Chr.Bache Udskriften udstedes udenbetaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg,den9.april2010

42

Retten tog ikke sagsøgerens begæring om afsigelse af udeblivelsesdom til følge

Appelleret

Civilsag

Retten i Kolding

BS-2877/2009-KOL

Almindelig civil sag

1. instans

126/21

Retspleje og civilproces;

Nej

Nej

Retten Kolding Udskrift af retsbogen Dcn 16. februer 2010 kl. 15.00 blcv rcttcn sat på Juristkontor 3 af Dcr blev foretaget i offentligt rctsmøde sag nc, BS 98-2877/2009: Frceway Holding APS Sct, Leonis Gade 5, 8800 Viborg mod 6000 Kolding 08 6000 Kolding 0g 722r 6000 Kolding 08 08 6000 Kolding 08 6000 Koldipg 0g 6000 Kolding Ingen indkaldt eller mødt Dommeren fremlagde: Side2/3 -Stævning medbilagi -13 -Brevaf20.november 2009frasagsøgtes advokatmcdanmodning omfor længelseaffristenforafgivelse afsvarskrift. -Brevaf23.november 2009frarettentilsagsogtes advokatomforlængelse affristenfor svarskriftets afgivelse tilden7.december 2009. -Brevaf7.december 2009frasagsøgerens advokattilretten med anmod ningomforlængelse affristenforafgivelse afsvarskrifteL -Brevaf10.december 2009frarettentilsagsøgtes advokatmedtilkendegi velseomatfristenforafgivelseafsvarskriftet. fastsættes tilden5.januar 2010. -Svarskrift medbilagA-C. -Brevaf7.januar2010frasagsøgerens advokat. -Brevaf27.januar2010li-asagsøgtcs advokat. -Brevaf28.januar2010 frasagsøgerens advokat. -Brevaf3.februar2010frasagsøgtes advokat. -Brevaf9.februar2010frasagsøgerens advokat. Derafsagdes følgende: KENDELSE Sagsøgeren haranmodetrettenoptagesagentildom,fordisagsøgte ikkehar overholdt fristenforafgivelse afsvarskriftet, derskullehaveværetrettenog modparten ihændesenestden5.januar2010. Rettenmodtogsvarskriftet den8.januar2010. Sagsøgtes advokatharibrevetaf27.januar2010oplyst,atfi-istoverskridels enskyldesenfejlfrahansside. Ibetragtning afbaggrunden fordenbeskedne fristoverskridelse oghensettil, atsagenmåforventes genoptaget, såfremtderafsigesudeblivelsesdom, bestemmes: Rettentagerikkesagsøgerens begæring omafsigelseafudcblivelsesdorn til I følge. Sagen udsat lor at afvente kærcfristcns udløb og tilrcttclæggelse af forbere - delscn Retten hævet. Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Kolding; den 1 matts 2010.

Retten Kolding Udskrift af retsbogen Dcn 16. februer 2010 kl. 15.00 blcv rcttcn sat på Juristkontor 3 af <anonym>Dommer</anonym> Dcr blev foretaget i offentligt rctsmøde sag nc, BS 98-2877/2009: Frceway Holding APS Sct, Leonis Gade 5, 8800 Viborg mod <anonym>Part A ApS</anonym> <anonym>UVH LII</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 6000 Kolding 08 <anonym>Part B ApS</anonym> <anonym>U V N</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 6000 Kolding 0g <anonym>Part C ApS</anonym> <anonym>UV</anonym> 722r <anonym>Adresse 3</anonym> 6000 Kolding 08 <anonym>Part D</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>DY</anonym> 08 <anonym>Part E</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 6000 Kolding 08 <anonym>Part F</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 6000 Koldipg 0g <anonym>Part G</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 6000 Kolding Ingen indkaldt eller mødt Dommeren fremlagde: Side2/3 -Stævning medbilagi -13 -Brevaf20.november 2009frasagsøgtes advokatmcdanmodning omfor længelseaffristenforafgivelse afsvarskrift. -Brevaf23.november 2009frarettentilsagsogtes advokatomforlængelse affristenfor svarskriftets afgivelse tilden7.december 2009. -Brevaf7.december 2009frasagsøgerens advokattilretten med anmod ningomforlængelse affristenforafgivelse afsvarskrifteL -Brevaf10.december 2009frarettentilsagsøgtes advokatmedtilkendegi velseomatfristenforafgivelseafsvarskriftet. fastsættes tilden5.januar 2010. -Svarskrift medbilagA-C. -Brevaf7.januar2010frasagsøgerens advokat. -Brevaf27.januar2010li-asagsøgtcs advokat. -Brevaf28.januar2010 frasagsøgerens advokat. -Brevaf3.februar2010frasagsøgtes advokat. -Brevaf9.februar2010frasagsøgerens advokat. Derafsagdes følgende: KENDELSE Sagsøgeren haranmodetrettenoptagesagentildom,fordisagsøgte ikkehar overholdt fristenforafgivelse afsvarskriftet, derskullehaveværetrettenog modparten ihændesenestden5.januar2010. Rettenmodtogsvarskriftet den8.januar2010. Sagsøgtes advokatharibrevetaf27.januar2010oplyst,atfi-istoverskridels enskyldesenfejlfrahansside. Ibetragtning afbaggrunden fordenbeskedne fristoverskridelse oghensettil, atsagenmåforventes genoptaget, såfremtderafsigesudeblivelsesdom, bestemmes: Rettentagerikkesagsøgerens begæring omafsigelseafudcblivelsesdorn til I følge. <anonym>Dommer</anonym> Sagen udsat lor at afvente kærcfristcns udløb og tilrcttclæggelse af forbere - delscn Retten hævet. <anonym>Dommer</anonym> Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Kolding; den 1 matts 2010.

43

Byrettens dom ændret.

Endelig

Civilsag

Vestre Landsret

BS-285/2015-VLR

Almindelig civil sag

2. instans

131/21

Erhverv; Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

afsagt den 12. oktober 2015 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommeme Hans-Jorgen Ny- mark Beck, Vogter og Malene Urup) i ankesag VL, B 0285 15 (advokat Jacob Bohsen, Viborg) mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug 0g Fiskeri (Kammeradvokaten ved advokat Casper Christiansen, Kobenhavn) Retten Holstebro har den 4. februar 2015 afsagt dom i 1. instans (BS 7-113 2014). Påstande For landsretten har appellanten; gentaget sine påstande for by- retten om principalt; at indstævnte, Ministeriet for Fodevarer;, Landbrug og Fiskeri, skal anerkende; at ministeriets afgorelse af 16. august 2013 sag 17937 er ugyldig. subsidiært at kravet bortfalder eller nedsættes. Ministeriet for Fodevarer, Landbrug og Fiskeri har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Det er for landsretten oplyst; at konkursboet udlejede bygninger og driftsmateriel til i en kortere periode efter konkursen; 0g at perioden efterfolgende blev forlænget; indtil bygninger og driftsmateriel blev solgt til på et tidspunkt 2013. Der er for landsretten fremlagt praksis fra Fodevarestyrelsen. Forklaringer har afgivet supplerende forklaring for landsretten. ikke var hans fars virksomhed. Hans far var blot en af flere aktionærer. Der var ikke planer om at drive virksomheden videre, da man indgav konkursbegæring for Vestjysk Bank blev infoneret herom: Han ville vende tilbage til sit studium. Kurator "kom på om mandagen' Vestjysk Bank var interesseret i at sikre sit pant ved, at virksomheden blev fortsat, Banken lagde et voldsomt pres på ham for at fà virksomheden fort videre. Hans bror ville nu ogsà gerne gang af hensyn til muligheden for at beholde leverandorerne. Eferfolgende var det således hans tanke; at han kunne videreføre salgssiden sammen med, at han passede de fortsatte studier. Hæftelseskravet kom ikke på bordet fra starten. Var det kommet frem, ville aldrig være startet. Det var i givet fald Vestjysk Bank, der skulle være kommet med pengene; og det ville de næppe. Under modet; hvor den fremadrettede produktion blev droftet, nævnte ikke noget om kravet. De blev altid bagud faktureret for Fodevarestyrelsens omkostninger, har supplerende forklaret; at hun vidste; at der var et tilgodehavende; men ikke at der var en hæftelse. Hun lå ikke inde med viden om betaling. Det var noget; juristen tog sig af. Hun har været med i en enkelt sag ud over der også angik konkurs. Procedurc Parterne har det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Fredag den 13.juli 2012 indstillede driften 0g indgav konkursbegæ- ring Den 16.juli 2012 blev selskabet taget under konkursbehandling. Driften blev ikke genoptaget af konkursboet og medarbejderne var eller blev sendt hjem. Den 18. juli 2012 blev stiftet, og konkursboet overdrog med overtagelse den 19. juli 2012 varelager og immaterielle rettigheder til det nye selskab. Ingen ansatte fulgte med overdragelsen. Bygninger og materiel blev udlejet af konkursboet i en kortere periode; der senere blev forlænget. Efter bevisforelsen lægges det således til grund, at standsede sine aktiviteter; og at konkursboet ikke videreførte nogen del af virksomhedens drift. Konkurs - boet videresolgte blot dele af den konkursramte virksomheds aktiver. har således ikke overtaget eller viderefort en virksomhed, jf. fodevarelovens 45, stk. 12. Der er ikke bestemmelsen eller i forarbejderne til denne del af bestemmelsen fornodent grundlag for at antage, at udtrykket 'overtager en virksomhed" skulle omfatte tilfælde, hvor driften ikke fortsættes af konkursboet; 0g hvor der således på grund af den mellemkommende konkurs ikke er sket en overdragelse eller videreforelse af virksomheden som sàdan fra det konkursramte selskab til Der har herefter ikke fodevarelovens 45, stk. 12, været hjemmel til at fastholde hæftel- sen for gamle gæld form af skyldige afgifter og gebyrer over for og ministeriets afgorelse herom er derfor ugyldig. Allerede af den grund tager landsretten principale påstand til folge. Det bemærkes herved; at den omstændighed, at ansogte om overtagelse af den tidligere virksomheds autorisationsnummer; ikke kan tillægges betyd- ning ved vurderingen af, om der er sket overtagelse af en virksomhed. Virksomheden havde indstillet driften og var gået konkurs; og den omstændighed, at en ny virksomhed på grund af det elektroniske ansogningsskemas udformning o8 for at spare tid har anmodet om at måtte overtage et autorisationsnummer, fritager ikke Fodevarestyrelsen fra at fore - tage en selvstændig vurdering af; hvorvidt der realiteten er sket overdragelse af virksom- heden. Det bemærkes endvidere, at det brud på konkursordenen. som en videreforelse afhæftelsen for afgifter 0g gebyrer efter konkurs ville afstedkomme; under alle omstændigheder måtte kræve sikre holdepunkter herfor lovens ordlyd eller forarbejder, hvilket ikke er tilfældet. Indsættelsen af udtrykket "helt eller delvis videreforer aktiviteterne en virksomhed" i lo- vens $ 45, stk.12, havde efter forarbejdeme alene til formål at hindre omgåelse; hvilket ikke er tilfældet ved frasalg af boaktiver ; forbindelse med konkurs. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Ministeriet for Fodevarer; Landbrug og Fiskeri betale sagsomkostninger for begge retter til med i alt 128.889,52 kr. Belobet omfatter 8.000 kr. til retsafgift; 889,52 kr. til bevisfo - relse for byretten og 120.000 kr. uden moms vedrorende udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af belobet lagt vægt på sagens okonomiske værdi og dens begrænsede omfang; herunder varigheden af hovedforhandlingen for landsretten: Ihikendes for Let: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal anerkende, at ministeriets afgorelse af 16. august 2013 sag 17937 er ugyldig. Ministeriet for Fodevarer; Landbrug og Fiskeri skal betale sagens omkostninger for begge retter til med 128.889,52 kr. De idomte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningere forrentes efier rentelovens $ 8 a. Hans-Jørgen Nymark Beck

afsagt den 12. oktober 2015 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommeme Hans-Jorgen Ny- mark Beck, Vogter og Malene Urup) i ankesag VL, B 0285 15 <anonym>Part 1 A/S</anonym> (advokat Jacob Bohsen, Viborg) mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug 0g Fiskeri (Kammeradvokaten ved advokat Casper Christiansen, Kobenhavn) Retten Holstebro har den 4. februar 2015 afsagt dom i 1. instans (BS 7-113 2014). Påstande For landsretten har appellanten; <anonym>Part 1 A/S</anonym> gentaget sine påstande for by- retten om principalt; at indstævnte, Ministeriet for Fodevarer;, Landbrug og Fiskeri, skal anerkende; at ministeriets afgorelse af 16. august 2013 sag 17937 er ugyldig. subsidiært at kravet bortfalder eller nedsættes. Ministeriet for Fodevarer, Landbrug og Fiskeri har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Det er for landsretten oplyst; at konkursboet udlejede bygninger og driftsmateriel til <anonym>Part 1 A/S</anonym> i en kortere periode efter konkursen; 0g at perioden efterfolgende blev forlænget; indtil bygninger og driftsmateriel blev solgt til <anonym>Virksomhed ApS</anonym> på et tidspunkt 2013. Der er for landsretten fremlagt praksis fra Fodevarestyrelsen. Forklaringer <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vıdne 4</anonym> har afgivet supplerende forklaring for landsretten. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at <anonym>Virksomhed AS</anonym> ikke var hans fars virksomhed. Hans far var blot en af flere aktionærer. Der var ikke planer om at drive virksomheden videre, da man indgav konkursbegæring for <anonym>Vırksomhed A/S</anonym> Vestjysk Bank blev infoneret herom: Han ville vende tilbage til sit studium. Kurator "kom på om mandagen' Vestjysk Bank var interesseret i at sikre sit pant ved, at virksomheden blev fortsat, Banken lagde et voldsomt pres på ham for at fà virksomheden fort videre. Hans bror ville nu ogsà gerne gang af hensyn til muligheden for at beholde leverandorerne. Eferfolgende var det således hans tanke; at han kunne videreføre salgssiden sammen med, at han passede de fortsatte studier. Hæftelseskravet kom ikke på bordet fra starten. Var det kommet frem, ville <anonym>Part 1 AS</anonym> aldrig være startet. Det var i givet fald Vestjysk Bank, der skulle være kommet med pengene; og det ville de næppe. Under modet; hvor den fremadrettede produktion blev droftet, nævnte <anonym>Vidne 4</anonym> ikke noget om kravet. De blev altid bagud faktureret for Fodevarestyrelsens omkostninger, <anonym>Vidne 4</anonym> har supplerende forklaret; at hun vidste; at der var et tilgodehavende; men ikke at der var en hæftelse. Hun lå ikke inde med viden om betaling. Det var noget; juristen tog sig af. Hun har været med i en enkelt sag ud over <anonym>Virksomhed A/S</anonym> der også angik konkurs. Procedurc Parterne har det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Fredag den 13.juli 2012 indstillede <anonym>vIrksomnea AS</anonym> driften 0g indgav konkursbegæ- ring Den 16.juli 2012 blev selskabet taget under konkursbehandling. Driften blev ikke genoptaget af konkursboet og medarbejderne var eller blev sendt hjem. Den 18. juli 2012 blev <anonym>Part 1 AS</anonym> stiftet, og konkursboet overdrog med overtagelse den 19. juli 2012 varelager og immaterielle rettigheder til det nye selskab. Ingen ansatte fulgte med overdragelsen. Bygninger og materiel blev udlejet af konkursboet i en kortere periode; der senere blev forlænget. Efter bevisforelsen lægges det således til grund, at <anonym>Vırksomhed A/S</anonym> standsede sine aktiviteter; og at konkursboet ikke videreførte nogen del af virksomhedens drift. Konkurs - boet videresolgte blot dele af den konkursramte virksomheds aktiver. <anonym>Part 1 A/S</anonym> har således ikke overtaget eller viderefort en virksomhed, jf. fodevarelovens 45, stk. 12. Der er ikke bestemmelsen eller i forarbejderne til denne del af bestemmelsen fornodent grundlag for at antage, at udtrykket 'overtager en virksomhed" skulle omfatte tilfælde, hvor driften ikke fortsættes af konkursboet; 0g hvor der således på grund af den mellemkommende konkurs ikke er sket en overdragelse eller videreforelse af virksomheden som sàdan fra det konkursramte selskab til <anonym>Part 1 A/S</anonym> Der har herefter ikke fodevarelovens 45, stk. 12, været hjemmel til at fastholde hæftel- sen for <anonym>Vırksomhed AS</anonym> gamle gæld form af skyldige afgifter og gebyrer over for <anonym>Parı AS</anonym> og ministeriets afgorelse herom er derfor ugyldig. Allerede af den grund tager landsretten <anonym>Parı A/S</anonym> principale påstand til folge. Det bemærkes herved; at den omstændighed, at <anonym>Part 1 A/S</anonym> ansogte om overtagelse af den tidligere virksomheds autorisationsnummer; ikke kan tillægges betyd- ning ved vurderingen af, om der er sket overtagelse af en virksomhed. Virksomheden havde indstillet driften og var gået konkurs; og den omstændighed, at en ny virksomhed på grund af det elektroniske ansogningsskemas udformning o8 for at spare tid har anmodet om at måtte overtage et autorisationsnummer, fritager ikke Fodevarestyrelsen fra at fore - tage en selvstændig vurdering af; hvorvidt der realiteten er sket overdragelse af virksom- heden. Det bemærkes endvidere, at det brud på konkursordenen. som en videreforelse afhæftelsen for afgifter 0g gebyrer efter konkurs ville afstedkomme; under alle omstændigheder måtte kræve sikre holdepunkter herfor lovens ordlyd eller forarbejder, hvilket ikke er tilfældet. Indsættelsen af udtrykket "helt eller delvis videreforer aktiviteterne en virksomhed" i lo- vens $ 45, stk.12, havde efter forarbejdeme alene til formål at hindre omgåelse; hvilket ikke er tilfældet ved frasalg af boaktiver ; forbindelse med konkurs. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Ministeriet for Fodevarer; Landbrug og Fiskeri betale sagsomkostninger for begge retter til <anonym>Part 1 A/S</anonym> med i alt 128.889,52 kr. Belobet omfatter 8.000 kr. til retsafgift; 889,52 kr. til bevisfo - relse for byretten og 120.000 kr. uden moms vedrorende udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af belobet lagt vægt på sagens okonomiske værdi og dens begrænsede omfang; herunder varigheden af hovedforhandlingen for landsretten: Ihikendes for Let: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal anerkende, at ministeriets afgorelse af 16. august 2013 sag 17937 er ugyldig. Ministeriet for Fodevarer; Landbrug og Fiskeri skal betale sagens omkostninger for begge retter til <anonym>Part 1 A/S</anonym> med 128.889,52 kr. De idomte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningere forrentes efier rentelovens $ 8 a. Hans-Jørgen Nymark Beck

44

Sagen vedrører spørgsmålet om en afgørelse truffet af sagsøgte, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 16. august 2013, hvorefter Ministeriet stadfæstede Fødevarestyrel... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Retten i Holstebro

BS-113/2014-HOL

Almindelig civil sag

1. instans

130/21

Erhverv; Konkurs og anden insolvens;

Nej

Nej

RETTEN HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 4. februar 2015 sag nr. BS 7-113/2014: 7500 Holstebro mod Ministerict for Fødevarcr, Landbrug 0g Fiskeri , Fødevareministeriets Klagecenter Rentemestervej 8 2400 København NV Sagens beggrund og parternes pàstande Segen er anlagt den 14. februar 2014 0g vedrørcr spørgsmålet; om en afgø- relse ıruffet af sagsøgte; Ministcriet for Fødevarer;, Landbrug og Fiskeri; i det følgende kaldct Ministerict, den 16. august 2013, hvorefter Ministerict stad - fæstede Fødcvarcstyrelscns afgørelse af 5 . oktober 2012, som pålagde sagse- geren, at betale skyldige kontrolomkosrninger pà 900.186 KI., havde hjemmel føde - varelovens $ 45, stk. 12. Parterne €r den forbindelsc uenige om, hvorvidt 0g om, hvorvidt fødevarelovens $ 45, stk . 12, finder anvendelse i den situation; hvor en virksomhed erhvervcs af et konkursbo. påstand er førstc række; at Ministcrict tilpligtcs at aner- kendc, at Ministcricts afgørclsc af 16. august 2013 sag nr. 17937 er ugyldig mcd dcn konsekvens; at det meddelte påbud annullcres. pàstand er anden række, at kravet bortfalder eller ncd- sættes. Ministcriets påstand cr fifindelsc. Oplyspingerne sagen blev stiftet den 24. august 2007 0g var beliggende pà 7500 Holstebro. Virksomheden var ct svineslagteri og var underlagt krav om kontrol og tilsyn efter fødcvareloven: blev taget under konkursbehandling af Skifiteretten Holstebro mandag den 16. juli 2012 på baggrund af en egenbegæring indleveret til skiftcretten frcdag den 13. juli 2012, Den 13.juli 2012 indstilledc virksomheden driften: Pà konkurstidspunktet var direktar Virksomhed AIS 0g (formand) 0g udgjorde bestyrelsen. Tidligere havde deltaget 1 både bescyrelsen 0g direktionen; Pà konkurstidspunktet havde et udestàende pà alt 900.186 kr. i kontrolafgifter til Fødevarestyrelsens Kødkontrol, idet virksomheden ikke havde betalt for skyldige kontrolafgifter siden àrsskiflet 2011 2012 Der blev arbejdet pà et salg af aktivitetere til en ny ejer; og den 18. juli 2012 blev stiftet Dct nye selskab var cjet af Virksomhed ApS som ultimativt ejes af der er formand for bestyrelsen og bror til er ligeledes medlem af bestyrelsen 0g desuden direktør. Det trcdje bestyrelsesmedlem er 0g tidligere ejer af en del af Samme dag indgik konkursboet en aktivoverdragelsesafiale med som med overtagelsesdag den 19. juli 2012 overtog varelager o€ immaterielle renighedcr , Ingen ansatte fulgte med i overdragclsen; men ansatre 13 mcdarbejdere hvoraf et ikke nærere oplyst anlal tidligere havde været ansat i Den 18.juli 2012 indsendte til Fødevarestyrelsens Kødkontrol en meddelelse om, at virksomheden var blevet overdraget til og der blev sendt en elektronisk anmeldelse af "ejerskifte for autorisation 894", hvilket var qutorisationsnummer. Af meddclelsen fiemgik det ogsà, at den nye virksomhed ønskede at starte med slegtning scncst ficdøg den 20.juli 2012 hvorfor der blcv anmodet om tilladelse hertil snarest muligt [ anmeldelsen; som skete pà en blanket med begrænsede valgmuligheder; anførte autorisationsnummeret Der blcv krydset "Nej" rubrikken 'Jeg vil starte ny virksomhed" , "Ja" i rubrikken "Jeg" er ny ejer af en eksisterende virksomhed" 0g "Ja" i nubrikken "Jeg fortsætter virksomheden uændret 0g ønsker kontrolhistorik overfønt fa tidligere ejer" . [ rubrikken "Angiv evt. bemærkninger" anførte "Afhensyn til bibcholdelse af arbejdspladser, leverandører og kunder er det af starste vigtighed, 8t tilladclsc til fortsat drift henhold til tidligere autorisation meddeles os omgàende, saledes at slagtning kan opstartes senest fredag den 20.juli 2012" Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved kødkontrolchef besvarcde samme dag henvendelsen 0g oplyste; at dcr var disponeret over den velerinære stab til anden side, samt at der var flerc uafklaredc juridiske aspekter, hvorfor sagsbehandlingen ikke ville kunne afsluttes; sà virksomheden kunne opstarte produktionen allerede firedag den 20.juli 2012. Fødevarestyrelsens Kødkontrol anmodede desuden om en række yderligere oplysninger: Den 19.juli 2012 blev Fødevarestyrelsens Kødkontrol orienteret om aktivoverdragelsesaftelen mellem konkursboet 0g og modtog desuden en tilladelse til at overføre kontrolhistorik til ny cjer af virksomheden. Den 19.juli 2012 sendte ogsa det materiale; som Fødevarestyrelsens Kødkontrol havde bedt om, og der blev afholdt ct møde mellcm den 23.juli 2012. Pà dette møde blev der mundtligt givet tilladelse til at genoptage produktionen den 24.juli 2012, hvilket skcte. Den skriftlige tilladelse blev givet den 25.juli 20/4. Autorisationsnummeret ver fortsat 894. Fødevarestyrelsens Kødkontrol opkrævede brey~ af 23. juli 2012 de 'skzldige kontrolafgifter fra advokat gjorde samme dag indsigelse mod kravet og bad om et mede. Det afslog i brev af 24.juli 2012, 0g hun fastholdt kravet Eftcr at have udsendt rykkere af den 1. august 2012 og den 9. august 2012 udstcdte Fødevarestyrelsens Kødkontrol den 5. oktober 2012 et pàbud til om betaling af de skyldigc kontrolafgifter. 1 begrundelsen for pàbudet er blandt andet anført følgende: Ifølge mærkninger pbegurrtroiognacistl til fødevarelovens lovforslag 0g yderligere be - med en lovændring; er det afgørende for an- vendelsen afbcstemmelsen; at den nyc cjer hclt ellcr dclvist vidcrcforer dc aktiviteter i en virksomhed, som er omfattet af autorisationen. Dctte indcbærer; at den oprindeligc virksomhed formelt 0g rcelt skal være ophørt mcd aktivitcicrnc under fødcvarclovcn; for at $ 45, stk 10 ikke finder anvendelse. Den oprindelige virksomhed skal saledcs have afneldt autorisationcn hos Fødcvarestyrelsen; 0g desuden vil aktivite- temc typisk skulle have været stoppct i en periode før overtagelsen. 1 hcnhold til jcres oplysningcr blcv Virkcnmhed A /Sltaget udcr kon - kursbchandling mandag den 16.juli 20112. Dagen giilcr mailer jeres ad - vokat og oplyscr; at konkursboct ligecr ; forhandlingcr omkring cn overtagelse af virksomheden; den 8.juli 2012 anmeldes cjerskiftct elektronisk tl Fødevarestyrelsen og virksomheden hedder nu [ anmodcde om tilladclsc til at slagtc sà hurtigt som muligt 0g senest fredag; Autorisationen har sàledes ikke været afmeldt konkursboet er umid- delbart efter konkursen blevet overdraget 0g har ønskct fortsattclsc af aktiviteteme sà hurtigt som muligt Fødevarestyrelsens Kødkontrol vurdcrer dcrfor; at aktiviteternc udc - lukkende har værct stoppct for at @à dc lovmæssigc formaliteter pà plads, og finder derfor; at det nye selskab hæfter for de skyldigc kontroludgiftcr. Afgørelsen blcv påklaget til Fødevareministericts Klageccnter; som den 16. august 2012 stadfæstede den, hvorefter sagen blev indbragt for rctten: Forklarioger var hans fars virksomhed, 0g den gik ikke sà godL sà valgte 20[ / at forlade sine økonomistudi- er 0g forsøge at gørc en forskel. Situationen vistc sig dog at være uoprette - Jig Fadcren havde primart landbrug 08 investerede desuden Mirkcomhod 4/9 som han var primær leverandør til. Faderen er efterfølgcnde gået kon- kurs med sit landbrug; ~ har ogsà selv drcvet land- brug, siden han var 20 àr. Han lejede pà et tidspunkt sit landbrug ud til sin far, uden at dcr skcte et salg. Han gik derfor ogsà sclv konkurs; da faderen Ejorde det 0g udsigten til dette var en del af motivationen for at gà ind virksomheden i 2011, hvor han blev direktør; Da var status at likviditeten var under pres. 7 starten af 2012 blev fadcrens selskab sat under administrationy og der var store udeståendcr. Det kunne ikke fort- sætte, 0g derfor kom konkursen som en kapitulation. ønskede da ikke selv at fortsætte. Han havde en nærtstàende ven; som døde den 22.juni i en arbejdsulykke pà slagteriet og han var i tiden efter ik- ke fuld tid på kontorct. Konkursdekretet blev afsagt mandag den 16. juli 2012. Virksomheden blev afleveret til kurator samme dag Fødevarestyrelsen var der vist ogsà og hen- tede deres pc mv. Kurator tog nok korrespondancen. Der viste sig mulighed for at overdrage til en ny ejer. Det var afgørende, at det kunne ske sà hurtigt, &t lcverandøreme kunne bcvarcs; det vil sige inden- for dage. En uge er kritisk dette tilfælde; for producentere leverer svin hver uge. Tingene faldt pà plads; 0g der var forhandlinger med banken tirs- dag 0g onsdag- blandt andet ansøgningen til Fødevarestyrelsen. De drøftede; at der ikke var noget pà blanketten; som passedc til situationen; men de skulle barc gang. var ikke inde over sclve udfyldclsen afblanketten. 7D 'meldte tilbage at det ikke kunne lade sig gore at stante op firedag den 20. juli. 0g ringede til hende. Hun sagde, at noget juridisk skulle afklares; men kom ikke nærmere ind pà, hvad. Hun sagde vist intct om tidshorisonten for en godkendelse. og bad ham hjælpe. vendte tilbage 0g bad om oplysninger om slagtetider 0g driftstider . Hun skulle vurdere, hvad der var behov for. Der var et møde den 23.juli 2012 mellem 0g De løb budgefter og driftstider igennem. Han huskcr ikke, om hun havd kravet pà de 900,000 kr, mcd cller sendte det senere pà dagen. Han kunne nok huske det, hvis hun havdc det med. Det var blandet ind over tilladelsen til start af produktion. Alt var klar tit at køre. Produktionsfaciliter- nc blev lejet afkonkursboet for 5 màneder. Det var usikkert; om der var en rcel fremtid for Det havde været en anden forhandling, hvis kravet pà 900.000 kr. havde været kendt under forhandlingerne forud for den 23. juli 2012. Forskellen pà | er ikke stor. Der blev dog slagtct mange slagtesvin hvoraf mange kom fra fadcrens gard. slagter kun søer, for slagtesvin er Danish Crown bedst til. Der er nogle f gengangere blandt medarbejderne. Andre fik ikke mulighed for at blive ansat. Bygninger og materiel er dct sammc. har et ejendomsselskab; som cjcr byeningere. benytter samme autorisationsnummer som havde intet at gøre med det gamle selskab, men er september 2012 blevet ansat Konsuledt har forklarct; at han blev involverct i pà beggrund af godt 40 àrs arbejde i virksomhed inden for kødbranchen som virksomhedslcder og med salg; 7 2006 blev han pensio- nist; 0g han blev via fælles bekendte opfordret til at besøge Mirkenmhorl 4/9 som havde en sag, hvor man fik tilskud til produktudvikling; Han blev konsu - lcnt pà dette projekt:. Han hjalp desuden med op- startsfasen i Dct skulle sikres at den nye virksomhed havde en autorisetion. Den opgave påtog sig- Han havde et par àr forinden søgt autorisa- tion til cn anden virksomhed, som blev startet fra bunden af. Procedurcn tog da 3-4 máneder. Blanketten; som skulle anvendes; havde en rubrik omkring historikken. Den overvejede han, hvordan der skulle udfyldes; og han udfyld- te den først med "nej Efterfølgendc fandt han ud af, at historikken skulle mcd, hvis de ville bruge dcn hidtidige autorisation; Han huskcr ikke, hvem der oplyste det Den hidtidige autorisation skulle bruges; for alle var ef den opfattelse; at en ansøgning om ny autorisation ville tage for lang tid i forhold til at hokde på lcvcrandører 0g ansatte. Der var ingen drøftelser mcd Fødeva- restyrelsen om selve ansøgningen; men muligvis om historikken. Da det trak ud med en godkendelse; var der tale om, at det hastede med en tilladlsc, 08 han argumcntercdc med arbejdspladser mv. Dct var der ingen forståclsc for undcr semtalen mcd Hun ville undcr allc omstændighe- der diskutere sagen med en jurist; som først var tilbage om mandagen. Det fandt uvæsentligt forhold til at starte en virksomhed OP, men der var intet at gørc. Der var ingen tale om, hvad hun skulle tale med juristen om. Det fortalte hun heller ikke ved en anden Iejlighed. Hun sagdc heller ikke, om det vedrørte den nye eller den gamle virksomhed. ville kunne huske det hvis hun havdc nævnt noget om ct krav pà 900.000 kr , for dct ville have lukket munden på ham. Noget sàdant skulle forelægges vidste ik - ke, at der var et mellemværende med ' Virkcaminar da han lavede ansøgningen: Advokat har forklaret; at han var advokat forVirksomhed AIS foråret 2012. Han blev involveret ved udgangen af2071,da der blev holdt et møde omkring den økonomiske situation; som var presset:. 7 januar 2012 gik de i gang med at takle udfordringer på grund af en negativ egenkapital. Dc lavede en plan om at nedskyde aktiviteterne i et dattersel- skab, som alt undtagen fast ejendom skulle med ned i. Vestjysk Bank 0g Nordea skulle inddrages i forhandlingere. var kredi- tOr, drev landbrug 0g var medejer af Han var ogsà presset 0g havde Nordea som benk. I maj 2012 var man langt femme med planerne; men Nordea aflyste ct møde pà grund af en anden stor sag. Der var sideløbende drøftelser med Vestjysk Bank. Vanskelighederne øgedes; da der den 22.juni 2012 skete en ulykke, hvor meget for var ogsà forretningsmæssigt meget vigtig. Nor- dca vendle ikke rigtigt tilbage; og fagforeningen meldte sig på banen med u- betalte lønkrav. Det medførte alt i alt, at konklusionen var; at _ ikke ville være leder fremover, men ville tilbage til sit studium. skulle i stedet være midlertidig direktør . Den 12juli 2012 blev der afholdt et møde hos Vestjysk Bank. Her deltog 08 0g en me- darbejder ved navn sionen blev, et ikke kunne fortsætte; 0g at aktiviteten skulle stoppe. Vestjysk Bank sagde fra overfor at finansiere et nyt selskab 0g en akkordering; Del betød noget for Vestjysk Bank, at sagde; at han ikke ville fortsætte i virksomheden; for ham havde de tillid til. Det blev drøftet; om virksomheden kunne fortsætte; men det kom ikke længere, for G var bekymrel for; at den nye ejer kom til at overtage lønmodtagerkrav . havde et tilgodehavende pà 800.000 k. som kom ind den 20.juli 2012 0g som Vestjysk Bank gerne ville have i kassen; men det frarà - dede da ledelsen kunne pådrage sig et ansvar ved fortsat drif, 0g produktionen blev stoppet den 13.juli 2012. De talte ogsa om; hvem dcr skulle være kurator. Fra lørdag den I4.juli 2012 holdt ferie. Mandag den 16. juli blev konkursdekretet afsagt Onsdag den 18. juli modtog han et udkast til et dokument om lejeaftalcr mv . Han var ikke involveret i stifielsen af Det tog kurator sig af. Det var vigtigt at komme i gang hurtigt for ikke at mistc kundegrundlaget; Landmændene skulle hcle tiden afmed dyr og mdtte derfor hurtigt finde alternative afsætningsmuligheder; hvis virk- somheden ikke kom i drif. ringede den I9.juli og sagde; at de havde et problem , fordi godkendelsen trak ud. var presset, 0B 9g forklarede hende situationen; Hun sagde; at hun ikke kunne hjælpe; for hun havde disponeret over dyrlægemne til anden side. Hun forventedc; at der ville gà 2-3 ugcr, før de kunne kommc gang. Der var ingen tale om &t afkla- re en hæftelse for gammel gæld Der var før konkursen ingcn konkrete drøftelscr om at stifte et nyt selskab til vidercferelse af virksomheden; for da ville ikke fortsætte; 0B var bekymret for lønmodtagerkravene. Han rådgav ikke øvrigt om den konstruktion, som det endte med. Afdelingschef . har forklarct; at hun nu er afdelingschefi Kystdirektoratet I 2012 var hun kødkontrolchef: Hun er uddannet dydæge; Virksomheder; der foretager slagtning; er underlagt regler; som betyder; at der €r krav om fast personale til kontol på virksomheden. Der er systemer til beregning af, hvor mange folk den enkelte virksomhed skal have til opgaven. Det koordineres med den enkelte virksomhed. Fødevarestyrelsen hørte fiedag den 13. juli 2012 pà vandrørere a havde indgivet konkursbegæring; Mandag undersogte de det nænmere 0g tømte kontoreme pà virksomheden: De tilknyttede dyrlæger blev hurtigst muligt disponeret til andre opgaver for at spare udgiftcr. Kødkontrollen forvcntede at fã besked hurtigst muligs; 0g det fik de tirsdag. Det tog dercfter cirka 14 dage at kalde dyrlægeme tilbage til virksomheden. Mandag herte fa afdelingsdyrlægen; at der var bestilt levende syn til tirsdag; Hun ville derefier sikre sig, at der var en ansvarlig leder af virksomheden. Tirsdag den 17.juli 2012 kontaktede cn konsulent fia virksomhedcn hende. Hun var da optaget af private aktiviteter 0g kunne kun oplyse om proceduren for at søge tilladelse. Kontrolhistorikken udlagde nogle vilkdr for virksomhedens produktion og de ville kunne videreføres. Hvis autorisationen i stedet blev opsagt; startede man fra bunden af, og det tog 1-2 máneder at f0 ansøgningen behandlet De repræsentanter for virksomheden som hun talte med; var meget forhippede på at komme hurtigt gang; og hun vejledte derfor om muligheden for at videreføre kontrolhistorikken. Hun fik at vide; at det var en ny virksomhed med ny cjerkreds. I de tilfælde holder de et møde med de nye ejere til at drøfte budgetter 0g produktion. Hun blev ikke spurgt til hæftelse for restanccr 0g talte ikke med rpræsentanterne om det emne; Juristen var på ferie den uge; 0g der var usikkerhed om nogle juridiske krav til overdragelsen 0g den nye juridiske person i forbindelse med autorisationen. Flere elementer var ikke afklaret og hun skulle derfor tale med juristen Det gjorde hun mundtligt 0g skiftligt virksomheden opmærksom pà Hun lagde derefter budget og der blev afholdt et møde med virksomheden mandag den 23.juli 2012 Det_ gamle autorisationsnummer skulle viderføres ; for at produktioncn kunne genopstartes sà hurtigt som muligt Hun vidste godt at der var en hæftelse, men vidste ikke; hvordan regleme virkede i sitautionen; altsà om der blev tele om en hæftelse eller ej for Dct gjorde juristen hende opmærksom pà, at der blev; da vedkommende kom tilbage. Brevet om dette er skrevet samme dag,~ som budgetedet blev afholdt men hun husker ikke rækkefølgen Tilladelsen blev formelt først givet den 25. juli 2012. Da var kravet rejst Slegtningen gik gang den 24.juli 2012. Tilladelsen var reelt givet den 23.juli 2012. Der er ingen produktionsmæssig forskel på 0g de tre centrale kontaktpersoner er de samme begge selskaber; nemlig slageresteren; 0g en kontoransat. Parternes synspunkter har til støtte for pastanden gjort gældende; at der ikke for- arbejder eller praksis er taget stilling til, om den foreliggende situation er om- fattet af fødevarelovens $ 45, stk, 12. Driften virksomheden ophørte rent faktisk den 13.juli 2012 blev stiftet flere dage senere og havde intet med at gøre. Der var tale om en helt ny cjcr. Overdragelsesaftalen blev indgået flere dage senere, og produktionen blev først genopstarlet den 24.juli 2012 Bestemmelsen fødevarelovens $ 45, stk. 12, skal sikre det offentlige mod tab ved overdragelse afen virksomhed. Her er virksomheden gået konkurs. Ved afsigelsen afkonkursdekretet skete der en overdragelse; som alene gav tilgodehavendet $ 97 status konkursboet; og i princippet blev boet ejer. Ak- tiviteten i ophørte derfor definitivt ved konkursdekre- tet 0g det er ikke relevant at drøfte, om der skete en videreførsel af virksom - heden; Boct havde ingcn forpligtelser overfor Fødevarstyrelsen og drev ikke virksomhed. Konkurs kan aldrig være omgåelse af reglerne. Den gamle ejerkreds kunne i den situation ikke bestemme proceduren. Der skal være en forskel pà, om man er indenfor eller udenfor konkurslovens regi. Et konkurs- bo kan godt vælge at fortsætte en drif, mcn gjorde det ikke denne sag. Selvom boet havde fortsat driften; indtil vidcresalg var sket; ville kravet al- drig have fdet massekravsstatus, for noget sådant har ikke udtrykkelig lov- hjemmel. Selvom der sà var massekravsstatus; ville ct krav alligevel ikke kunne videreføres til næste ejer. Der er en parallel problemstilling i virksomhcdsoverdragelsesloven. Arbejds- ministeriet fortolker denne lov sàdan, at erhververen konkurssituationen alene hæfter for tiden efter dekretet:. Samme fortolkning skal anlægges her; da andet ikke vil give mening; Kontrolomkostningere kan således ikke vide- reføres. Hvis fødevareloven fortolkes anderledes, opstår der en art panteret for kontrolomkostninger; som vil have konsekvenser for mulighedere for at rckonstruerc fedcvarevirksomheder. En videreførsel vil kræve udtrykkelig hjemmel, 0g den findes ikke. Der er heller intet nævnt forarbejdere. Dette er nok også den praksis; der følgcs; for andct cr ikkc dokumenteret af Mini- sterict pà trods af, at reglen har eksisteret gennem mange àr. opherte formelt 0g reelt med sine aktivitetcr; da kon- kursdekretet blev afsagt. Det er konkursboets forhold, at dcr ikke er sket af- melding; En rekonstruktion skulle desuden gå hurtigt 0g dct kunne kun ske ved at overtage historik og autorisationsnummer. Uklamhed om bestemmelsens rækkevidde mà ikke komme borgeren til skade. Der var ikke hjemmel til at meddele påbud som sket; 0g pà- buddet er derfor ugyldigt 0g skal annullcres. Fødevarestyrelsen har subsidiært groft tilsidesat sin vejledningspligt eficr for- valtningslovens $ 7. Vejledningen skal sikre; at borgeren konkrct er fyldest- Eørende orienteret om konsekvenserne af sinc valg; %8 det er ikke skct her. har anvist den fulgte fremgangsmade; men har ikke gjort opmærksom pà problemet med hæftelse. Det bør medføre erstatnings- ansvar svarende til dc skyldige omkostninger. Ministeriet har til støtte for den nedlagte påstand overordnet gjort galdende, at afgørelsen am päbud af betaling af kontrolafgifter af 16. august 2013 er lovlig 0g gyldig; Ministeriet har med rette har fundet at hæfter for kontrolafgifterne pà 900.186 kr , som vedrerer tiden før overtagelsen; jf. fødeva- relovens $ 45, stk. 12. Ministeriet har i første række Ejont geldende; % ~ har overtaget jf: fadevarelovens $ 45, stk. 12, og har til stette for syndpunktet henvist til felgende forarbejder: Af forarbejdeme til bestemmelsen (LFF1997-1998.2.9) frcmgar følgende: "Isık 6 er indsat en bestemmelse, hvorefier erhververen en virksomhed, der er underkastet kontrol efier loven; hæfier for kontrolafgifier 08 -gebyrer, som vedrører tiden for erhvervelsen Udtrykket "overtager" anvendtes ogsà den degældende fadevarelovs $ 49, stk 3 (i dag fødevarelovens $ 28 og $ J0 bekendtgørelse nr. 1365 af 9. december 2013 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.) som havde følgende ordlyd; "Sık 3 Den; som overtager en autoriseret; godkendt, registreret eller anmeldı virksomhed, skal anmelde dette ejer- eller brugerskifie til lilsynsmyndigheden autorisation eller 'egodkesanelidi samtidig oplyse; om der ønskes fornyel Afbemærkningeme til $ 49,stk. 3, i forarbejdeme (LFFI997-1998.2.9) fremgar folgende: "Som udgangspunkt indebærer bestemmelsen; at der iłke vede xirksomhedsoverdraeelze skal ske Jornyet autorisatlon; godkendelse eller registrering menaLdenme eier eller brueer er forplieteLtil aLmeddele eicr: eller brugerskifer ril tilsynsmyndigheden. Manglende meddelelse indebærer; at den nye ejer eller bruger driver virksomheden strid med 88 44-46. Da deł Ikke er usædvanligt, at der som led en overdragelse ef en virksomhed ønskes fornyet autorisation eller godkendelse; giver bestemmelsen den nye ejer eller bruger mulighed for at anmode om dette. Er dette tilfældet; vil dei skulle fremga af anmeldelsen om ejer- eller brugerskiñe %der vil skulle betales gebyr efier sædvanlige satser Det skal den forbindelse understreges; ai fornyel aulorisation eller godkendelse ikke fritager den mye ejer eller bruger for den | lovforslagets 9 56, sık 6,Jastsatte hæfielse for afgifer 0g gebyrer, som vedrører tiden Jør overtagelsen. # Der cr således utvivlsomt tale om en overtagelse i fødevarelovens forstand; når der i forbindelse med en virksomhedsoverdregelse anmcldes et ejerskifte. Det har i den forbindelse ingen becydning; hvordan oventagelsen i øvrigt er foregået herunder om der er tale om en aktie- eller aktivoverdragelse; Baggrunden for, at der ersket anmeldelse af ejerskifte; er ligeledes uden betydning for anvendelsesområdet for fødevarelovens $ 45, stk. 12. Det er ubestridt at [den 18.juli 2012 anmcldte cjcrskifle for autorisationsnummer 894 til Fødevarcstyrclsen. Ministeriet har pà den beggrund gjort gældende; at har pvedtaret i fødcvarelovens forstand og %t allerede derfor hæfter for kontrolafglfteme, jf. fødevarelovens $ 45, stk. 12. Et ejerskifle er lig mcd cn overtagelse og den nærmere begrundelse er uden betydning- Det fremgår klart af forarbcjdeme Ministeriet har anden række Ejort gældende; at der er tale om en videreførclse af aktiviteteme en virksomhed omfattet af fødevarelovens $ 45, stk. 12 Ved en lovændring 2001 (lov nr, 279 af 25. april 2001) blev sætningen "eller helt eller delvis viderefører aktiviteteme i en virksomhed' indsat efter "virksomhed; i $ 56, stk. 6, sà bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd. Af forarbejdeme (LFF2OCO-2001.1.133) frcmgar følgende: "Bestemmelsen $ 56, stk 6 var en nyskabelse i forhold til den tidligere lovgivning 0g har således først været gældende jra fodevarelovens ikraftræden den 1.januar 2000. Anvendelsen afbestemmelsen i praksis hor imidlertid visl, at der kan opsta tvivl om, hvilke tilfælde hæfielsen for en tidligere ejers eller brugers _ gæld vedrørende afgifier og gebyrer indtræder. Udtrykket woverlagerr anvendes savel $ 49, stk; 3, 0g $ 56, stk 6. Dette indebærer, at hafielsen for afgifler 0g gebyrer efier $ 36. stk 6, indtræder, hvis der er skel e1 ejier $ 49, stk, 3, anmeldepligtigt ejer- eller brugerskile; Det er i den forbindelse uden betydning; om ejer- eller brugerskifiel i den konkrete Jag er anmeldt som foreskrevel. Som det fremgar af bemærkminger til $ 49, sık 3, idet opri "indelige lovforslag er det desuden ikke afgørende; om der i forbindelse med ejer- eller brugerskiftet er anmodet om fornyet aulorisalion eller godkendelse Istedet for at anmelde overtagelsen afen virksomhed efler $ 49, stk 3. vil en ny ejer eller bruger kunne vælge a falge proceduren for autorisation; godkendelse; registrering eller anmeldelse af en ny virksomhed Med endringsforslaget er dei hensigten at præcisere; at hæfielsen 9gsà kan indıræde i sadanne tilfælde. Det efiørende for anvendelsen af$ 56, stk. 6 er sàledes; om den mye ejer eller bruger helt eller delvist viderefører de aktiviteter i en virksomhed, som er omfaltet @f autorisationen; godkendelsen; registreringen eller anmeldelsen under fødevareloven. Er der ikłe sket anmeldelse af ejer- eller brugerskifie efier $ 49,stk 3, vil der være Iale en konkret vurdering af hvorvidt der er €1 sèdant sammenfald med hensyn til især medarbejdere, bygninger, imventar, kunder 0g leverandører, at der reelt er tale om en overiagelse Delte indebærer; at det som udgangspunkı forudsætter; at den oprindelige virksomhed formeli 0g reelt skal være ophort med aktiviteterne under fødevareloven; for at $ 56, stk 6, ikke finder anvendelse. Den oprindelige virksomhed skal saledes have afmeldt autorisationen; godkendelsen; regislreringen eller anmeldelsen hos fødevareregionen; 0g desuden vil akivileterne ypisk skulle have været stoppet en periode Jør overtagelsen; - Bestemmelsen blev videreført i $ 45, stk. 5,i den nyc hovedlov fra 2005 (lov nr. 526 af 24. juni 2005), hvorved fødevarclovcn blev omskrevet mcd henblik på at tilpassc loven til reformen af dcn curopæiske fedevarelovgivning Bemærkningcme i lovforslaget (LFF2004-2005.2.145) svarer til de oprindelige bemærkninger til $ 56,stk.6, LFFI997-1998.2.9. Vcd en ændring af fødevareloven 201 (lov nr. 604 af /4.juni 2011) blev bestemmelsen flyntet til stk. 10 0g ved en ændring i 2012 (lov nr. 1238 af 18. december 2012) til stk. 12 Som det fremgär af forarbejderne (LFF2OOO-2001.1.133) skal der i tilfælde; hvor der ikke er sket anmeldelse af ejer- eller brugerskifte efter $ 49,stk, 3 foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er et sddant sammenfald med hensyn til især medarbejdere; bygninger, inventar; kunder 0g leveranderer; at der rcelt cr tale om en overtagelse. [ denne sag taler en række forhold tydeligt for, at der reelt er tale om en overtagelse; herunder særligt at den eneste forskel de to virksomheders navne er; aC den nye virksomhed har tilføjet til navnet &t den nyc virksomhed udøver samme aktivitet som dcn Gidligere virksomhed; at den nye virksomhed er beliggende pà dcn samme adresse 0g anvender de samme bygninger; som den tidligere virksomhed, samt at der et ston antal gengangere blandt både den ansvarlige personkreds (direktion 0g bestyrelse) 0g medarbejdere. Det sidste har ikke givet nærmere oplysninger om. Det er er heller ikke præcist oplyst hvor mange kunder og levcrandører; der er fulgt med over. Immaterialrettigheder fulgte ogsa med i overdragelsen. Som det ogsà fremgär af forarbejderne (LFF2OOO-2001.1.133) forudsætter det desuden som udgangspunkt at den oprindelige virksomhed formelt 0g reelt skal Være ophørt med aktiviteterne under fødevareloven; for at $ 45, stk. 12, ikkc finder anvendelse. Den oprindelige virksomhed skal sàledes have afmeldt autorisationen; og desuden skal aktivireteme typisk have været stoppet i en periode før overtagelsen: [ denne sag har autorisationen aldrig været afmeldt 0g aktfvitetere har ifolge oplysninger kun været ophørt i perioden fra firedag den 13.juli 2012 0g frem til tirsdag den 24.juli 2012,hvor produktionen blev gcnoptaget Kurator meddelte allerede tirsdag den 17.juli 2012 Fødevarestyrelsens Kedkontrol, at konkursboet là i forhandlinger om en overdragelse;_%8 den 18,juli 2012 blev overdregelsesaftalen indgået Samme dag anmeldte ejerskiftet til Fødevarcstyrelsens Kedkontrol. Den 24.juli 2012 blev aktiviteten genoptaget For sà vidt angår anbringende om, at Fødevarestyrelsen har tilsidesat en loyal oplysningspligt har Ministeriet gjort gældende; at Fødevarcstyrelsen ikke pà noget tidspunkt har haft pligt til at oplyse eller vejlede ansøgeren om indholdet af fødevarclovens 5 45,sık. 12. Den &fdeling som kontakten var med, beskæftiger sig ikke med hæftelse for kontrolafgifter. Spørgsmälet er under elle omstændigheder uden betydning; da manglende vejledning ikke kan medføre; at Fødevarestyrelsen mister rertcn til at opkræve beløbet hos mcd hjemmel i fødevarelovens $ 45, stk, 12. Fødevarestyrelsen oplyste desuden i en e-mail af 18. juli 2012, at der var flere uafklarede juridiske aspekter af sagen; 0g allercde den 23.juli 2012,det vil sige 5 dage cftcr_modtagelsen af anmeldelse af ejcrskiftct opkrævede beløbet hos Endeligt er det ikke godtgjort at der er lidt et retstab pà grund af manglende vejledning; Vejledningspligten indebærer ikke en rådgivningspligt overfor en professionel part som er. Der er intet belæg for anbringende om, at det ikke her været lovgivers hensigt at fødevarelovens $ 45, stk. 12, skulle omfette konkurssituationer. Bestemmelsen er tværtimod netop aktuel situationer; hvor en virksomhed er nødlidende, idet reglen har til formål at sikre; at myndighedens krav ikke kan efterlades i en konkursramt virksomhed uden akriver til dækning af kravet men aktiviteteme drives videre i en ny virksomhed. Det forhold at overdragelsen denne sag udspringer af konkurs; har derfor ingen berydning for den konkrete vurdering ef, om der reelt er tale om en overdragelse. Personkredsen bag~ virksomhederne kan naturligvis ikke ved et indlevere egenbegæring om konkurs 0g derefter købc aktivemc af konkursboet og videreføre virksomheden i et nyt selskab unddrage sig hæftelsen efiter fødevarelovens $ 45, stk. 12 En sådan fortolkning ville àbne store muligheder for omgåelsc. Der er fødevarelovens $ 45, stk. 12, ikke er tale om en panteret men om at en ny ejer hæfier for bl.a kontrolafgifter fra tiden før overtagelsen: Bestemmelsen indebærer; at €n eventuel gæld til fødevaremyndighedeme i form af feks. ubetalte konurolafgifter følger virksomhedenlaktivitetemc og kan inddrives hos den nye ejer. Rettens begrundelse og afgørelse standscde den 13.juli 2012 produktionen 0g blev dcn 16.juli 2012 erklærct konkurs. købte den 18. juli 2012 mcd overtagelse den [9juli 2012 af konkursboet varelagcret og immatcrielle ret- tigheder; samt overtog lokaler 0g produktionsudstyr . ge- noptog herefter den 24.juli 20/2 produktionen for at betjenc dc hidtidigc le - verandører . Retten finder pà denne baggrund, at har fortsat den af indtil konkursen drevne virksomhed. Det for- hold, at produktionen cflcrfølgende cr tilpasset markedet således, at = ikkc slagtcr slagtcsvin, men kun søer, ændrer ikke ved dette. Sclskabct bag og bestyrelsen bestàr afandrc personcr, mcn dircktørcn €r den samme; 0g det er samme familic, som ejer og driver selskabet, Overtagclsen af virksomheden er skct i umiddelbar forlængelse af konkursdckrctets afsigel- sc, salcdes at produktionen kun ver indstillet fà dage. [ hvcrt fald under dis- se omstændighedcr; og idet bemærkes; at dcr ikkc lovens ordlyd eller forar- bejder er støtte for et synspunkt om, at hæftelsen fødevarclovens $ 45, stk. 12, ikke omfatter gæld stiftet før afsigelse af et konkursdekrct; cr der ikkc grundlag for at anse Ministeriets afgørelse af 16. august 2013 for at værc u- Byldig som følge afmanglende lovhjemmel. Kontekten mellem personkredsen omkring 0g chefen for Fødevarestyrelscns Kødkontrol i dagcne omkring overtagelsen af virksomhc- dcn drejcde sig pà intet tidspunkt om, hvorvidt der kunne være uønskedc økonomiske konsckvenser knyttet til en overtagelsc af virksomheden; herun- der dens autorisationsnummer; 0g kødkontrolchefen var dæ heller ikke en kompetent person dette spørgsmàl. Hcrefter, og da vejledningspligten for- valtningslovens $ 7 er af begrænset omfang en situation; hvor en part som her fremtræder professionel og bistàet af professionelle rådgivcrc, cr dcr ikke grundlag for at fastslà; at Fødevarestyrelsen har tilsidcsat sin vejledningspligt:. Ministeriets frifindelscspastand tages hcrefter til flge. Det følger af sagens udfald, at skal betale sagsomkostninger til Ministeriet som under hensyn til sagens oml fang, problemstillingcr 0g vær- di fastsættes til 75.000 kr. inklusive moms. Tbi kendes for ret: Sagsøgte, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; Fedevareministeri- ets Klagecenter; firifindes. Sagsøgeren; skal inden [4 dage til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; Fødevareministeriets Klagecentcr betale sagsomkostninger med 75.000 kr.

RETTEN HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 4. februar 2015 sag nr. BS 7-113/2014: <anonym>Part 1 AIS</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 7500 Holstebro mod Ministerict for Fødevarcr, Landbrug 0g Fiskeri , Fødevareministeriets Klagecenter Rentemestervej 8 2400 København NV Sagens beggrund og parternes pàstande Segen er anlagt den 14. februar 2014 0g vedrørcr spørgsmålet; om en afgø- relse ıruffet af sagsøgte; Ministcriet for Fødevarer;, Landbrug og Fiskeri; i det følgende kaldct Ministerict, den 16. august 2013, hvorefter Ministerict stad - fæstede Fødcvarcstyrelscns afgørelse af 5 . oktober 2012, som pålagde sagse- geren, <anonym>Parı A/S</anonym> i det følgende kaldet <anonym>Part 1 A/S</anonym> at betale skyldige kontrolomkosrninger pà 900.186 KI., havde hjemmel føde - varelovens $ 45, stk. 12. Parterne €r den forbindelsc uenige om, hvorvidt <anonym>Part 1 AIS</anonym> har overtaget eller videreført aktiviteterne <anonym>Virksomhed A/S</anonym> 0g om, hvorvidt fødevarelovens $ 45, stk . 12, finder anvendelse i den situation; hvor en virksomhed erhvervcs af et konkursbo. <anonym>Part 1 A/S'</anonym> påstand er førstc række; at Ministcrict tilpligtcs at aner- kendc, at Ministcricts afgørclsc af 16. august 2013 sag nr. 17937 er ugyldig mcd dcn konsekvens; at det meddelte påbud annullcres. <anonym>Part 1 AS</anonym> pàstand er anden række, at kravet bortfalder eller ncd- sættes. Ministcriets påstand cr fifindelsc. Oplyspingerne sagen <anonym>Virksomhed A/S</anonym> <anonym>CVR nr</anonym> blev stiftet den 24. august 2007 0g var beliggende pà <anonym>Adresse</anonym> 7500 Holstebro. Virksomheden var ct svineslagteri og var underlagt krav om kontrol og tilsyn efter fødcvareloven: <anonym>Virksomhed AIS</anonym> blev taget under konkursbehandling af Skifiteretten Holstebro mandag den 16. juli 2012 på baggrund af en egenbegæring indleveret til skiftcretten frcdag den 13. juli 2012, Den 13.juli 2012 indstilledc virksomheden driften: Pà konkurstidspunktet var <anonym>Vidne 1</anonym> direktar Virksomhed AIS 0g <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> (formand) 0g <anonym>Person 4</anonym> udgjorde bestyrelsen. Tidligere havde <anonym>Person 5</anonym> deltaget 1 både bescyrelsen 0g direktionen; Pà konkurstidspunktet havde <anonym>Virksomhed AS</anonym> et udestàende pà alt 900.186 kr. i kontrolafgifter til Fødevarestyrelsens Kødkontrol, idet virksomheden ikke havde betalt for skyldige kontrolafgifter siden àrsskiflet 2011 2012 Der blev arbejdet pà et salg af aktivitetere til en ny ejer; og den 18. juli 2012 blev <anonym>Part 1 AIS</anonym> stiftet Dct nye selskab var cjet af Virksomhed ApS som ultimativt ejes af <anonym>Person 6 (P6)</anonym> soM €r gif med <anonym>Person 7 (P7)</anonym> der er formand for bestyrelsen og bror til <anonym>Vıdne 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> er ligeledes medlem af bestyrelsen 0g desuden direktør. Det trcdje bestyrelsesmedlem er <anonym>Person 4</anonym> far til {P7og <anonym>Vidne 1</anonym> 0g tidligere ejer af en del af <anonym>Virksomhed AS</anonym> Samme dag indgik konkursboet en aktivoverdragelsesafiale med <anonym>Part 1 AIS</anonym> som med overtagelsesdag den 19. juli 2012 overtog varelager o€ immaterielle renighedcr , Ingen ansatte fulgte med i overdragclsen; men <anonym>Part 1 AIS</anonym> ansatre 13 mcdarbejdere hvoraf et ikke nærere oplyst anlal tidligere havde været ansat i <anonym>Vırksomhed A/S</anonym> Den 18.juli 2012 indsendte <anonym>Part 1 A/S</anonym> til Fødevarestyrelsens Kødkontrol en meddelelse om, at virksomheden var blevet overdraget til <anonym>Part 1 A/S</anonym> og der blev sendt en elektronisk anmeldelse af "ejerskifte for autorisation 894", hvilket var <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> qutorisationsnummer. Af meddclelsen fiemgik det ogsà, at den nye virksomhed ønskede at starte med slegtning scncst ficdøg den 20.juli 2012 hvorfor der blcv anmodet om tilladelse hertil snarest muligt [ anmeldelsen; som skete pà en blanket med begrænsede valgmuligheder; anførte <anonym>Part 1 A/S</anonym> <anonym>Virksomhed AS'</anonym> autorisationsnummeret Der blcv krydset "Nej" rubrikken 'Jeg vil starte ny virksomhed" , "Ja" i rubrikken "Jeg" er ny ejer af en eksisterende virksomhed" 0g "Ja" i nubrikken "Jeg fortsætter virksomheden uændret 0g ønsker kontrolhistorik overfønt fa tidligere ejer" . [ rubrikken "Angiv evt. bemærkninger" anførte <anonym>Part 1 AS</anonym> "Afhensyn til bibcholdelse af arbejdspladser, leverandører og kunder er det af starste vigtighed, 8t tilladclsc til fortsat drift henhold til tidligere autorisation meddeles os omgàende, saledes at slagtning kan opstartes senest fredag den 20.juli 2012" Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved kødkontrolchef <anonym>Vidne 4</anonym> besvarcde samme dag henvendelsen 0g oplyste; at dcr var disponeret over den velerinære stab til anden side, samt at der var flerc uafklaredc juridiske aspekter, hvorfor sagsbehandlingen ikke ville kunne afsluttes; sà virksomheden kunne opstarte produktionen allerede firedag den 20.juli 2012. Fødevarestyrelsens Kødkontrol anmodede desuden om en række yderligere oplysninger: Den 19.juli 2012 blev Fødevarestyrelsens Kødkontrol orienteret om aktivoverdragelsesaftelen mellem konkursboet 0g <anonym>Part 1 A/S</anonym> og modtog desuden en tilladelse til at overføre kontrolhistorik til ny cjer af virksomheden. Den 19.juli 2012 sendte <anonym>Part 1 AIS</anonym> ogsa det materiale; som Fødevarestyrelsens Kødkontrol havde bedt om, og der blev afholdt ct møde mellcm <anonym>Vıdne 4</anonym> 08 <anonym>Part 1 A/S</anonym> den 23.juli 2012. Pà dette møde blev der mundtligt givet tilladelse til at genoptage produktionen den 24.juli 2012, hvilket skcte. Den skriftlige tilladelse blev givet den 25.juli 20/4. Autorisationsnummeret ver fortsat 894. Fødevarestyrelsens Kødkontrol opkrævede brey~ af 23. juli 2012 de 'skzldige kontrolafgifter fra <anonym>Virksomhed A/S</anonym> hos <anonym>Part 1 A/S</anonym> <anonym>Part 1 A/S'S</anonym> advokat gjorde samme dag indsigelse mod kravet og bad om et mede. Det afslog <anonym>Vıdne 4</anonym> i brev af 24.juli 2012, 0g hun fastholdt kravet Eftcr at have udsendt rykkere af den 1. august 2012 og den 9. august 2012 udstcdte Fødevarestyrelsens Kødkontrol den 5. oktober 2012 et pàbud til <anonym>Part 1 AS</anonym> om betaling af de skyldigc kontrolafgifter. 1 begrundelsen for pàbudet er blandt andet anført følgende: Ifølge mærkninger pbegurrtroiognacistl til fødevarelovens lovforslag 0g yderligere be - med en lovændring; er det afgørende for an- vendelsen afbcstemmelsen; at den nyc cjer hclt ellcr dclvist vidcrcforer dc aktiviteter i en virksomhed, som er omfattet af autorisationen. Dctte indcbærer; at den oprindeligc virksomhed formelt 0g rcelt skal være ophørt mcd aktivitcicrnc under fødcvarclovcn; for at $ 45, stk 10 ikke finder anvendelse. Den oprindelige virksomhed skal saledcs have afneldt autorisationcn hos Fødcvarestyrelsen; 0g desuden vil aktivite- temc typisk skulle have været stoppct i en periode før overtagelsen. 1 hcnhold til jcres oplysningcr blcv Virkcnmhed <anonym>11yy11 11 1 3 0s</anonym> A /Sltaget udcr kon - kursbchandling mandag den 16.juli 20112. Dagen giilcr mailer jeres ad - vokat og oplyscr; at konkursboct ligecr ; forhandlingcr omkring cn overtagelse af virksomheden; den 8.juli 2012 anmeldes cjerskiftct elektronisk tl Fødevarestyrelsen og virksomheden hedder nu <anonym>Part 1 A/S</anonym> [ anmodcde om tilladclsc til at slagtc sà hurtigt som muligt 0g senest fredag; Autorisationen har sàledes ikke været afmeldt konkursboet er umid- delbart efter konkursen blevet overdraget 0g har ønskct fortsattclsc af aktiviteteme sà hurtigt som muligt Fødevarestyrelsens Kødkontrol vurdcrer dcrfor; at aktiviteternc udc - lukkende har værct stoppct for at @à dc lovmæssigc formaliteter pà plads, og finder derfor; at det nye selskab <anonym>Part 1 A/S</anonym> hæfter for de skyldigc kontroludgiftcr. Afgørelsen blcv påklaget til Fødevareministericts Klageccnter; som den 16. august 2012 stadfæstede den, hvorefter sagen blev indbragt for rctten: Forklarioger <anonym>Vıdne 1</anonym> har forklaret at han er direktør for <anonym>Part 1 AS</anonym> <anonym>Virksomhed AS</anonym> var hans fars virksomhed, 0g den gik ikke sà godL sà <anonym>Vidne 1</anonym> valgte 20[ / at forlade sine økonomistudi- er 0g forsøge at gørc en forskel. Situationen vistc sig dog at være uoprette - Jig Fadcren havde primart landbrug 08 investerede desuden Mirkcomhod <anonym>V 11 Fr9y1iniiyu V/</anonym> 4/9 som han var primær leverandør til. Faderen er efterfølgcnde gået kon- kurs med sit landbrug; ~ <anonym>Vidne 1</anonym> har ogsà selv drcvet land- brug, siden han var 20 àr. Han lejede pà et tidspunkt sit landbrug ud til sin far, uden at dcr skcte et salg. Han gik derfor ogsà sclv konkurs; da faderen Ejorde det 0g udsigten til dette var en del af motivationen for at gà ind virksomheden i 2011, hvor han blev direktør; Da var status <anonym>Virksomhed A/S</anonym> at likviditeten var under pres. 7 starten af 2012 blev fadcrens selskab sat under administrationy og der var store udeståendcr. Det kunne ikke fort- sætte, 0g derfor kom konkursen som en kapitulation. <anonym>Vidne 1</anonym> ønskede da ikke selv at fortsætte. Han havde en nærtstàende ven; som døde den 22.juni i en arbejdsulykke pà slagteriet og han var i tiden efter ik- ke fuld tid på kontorct. Konkursdekretet blev afsagt mandag den 16. juli 2012. Virksomheden blev afleveret til kurator samme dag Fødevarestyrelsen var der vist ogsà og hen- tede deres pc mv. Kurator tog nok korrespondancen. Der viste sig mulighed for at overdrage til en ny ejer. Det var afgørende, at det kunne ske sà hurtigt, &t lcverandøreme kunne bcvarcs; det vil sige inden- for dage. En uge er kritisk dette tilfælde; for producentere leverer svin hver uge. Tingene faldt pà plads; 0g der var forhandlinger med banken tirs- dag 0g onsdag- <anonym>Vıdne 2 (V2)</anonym> varetog nogle opgaver for <anonym>Vıdne 1</anonym> blandt andet ansøgningen til Fødevarestyrelsen. De drøftede; at der ikke var noget pà blanketten; som passedc til situationen; men de skulle barc gang. <anonym>Vidne 1</anonym> var ikke inde over sclve udfyldclsen afblanketten. <anonym>V _</anonym> 7D 'meldte tilbage at det ikke kunne lade sig gore at stante op firedag den 20. juli. <anonym>Vidne 1</anonym> kendte <anonym>Vidne 4</anonym> 0g ringede til hende. Hun sagde, at noget juridisk skulle afklares; men kom ikke nærmere ind pà, hvad. Hun sagde vist intct om tidshorisonten for en godkendelse. <anonym>Vıdne 1</anonym> tog derefter fat advokat <anonym>Vıdne 3</anonym> og bad ham hjælpe. <anonym>Vidne 4</anonym> vendte tilbage 0g bad om oplysninger om slagtetider 0g driftstider . Hun skulle vurdere, hvad der var behov for. Der var et møde den 23.juli 2012 mellem <anonym>Vıdne 1</anonym> 0g <anonym>Vıdne 4</anonym> De løb budgefter og driftstider igennem. Han huskcr ikke, om hun havd kravet pà de 900,000 kr, mcd cller sendte det senere pà dagen. Han kunne nok huske det, hvis hun havdc det med. Det var blandet ind over tilladelsen til start af produktion. Alt var klar tit at køre. Produktionsfaciliter- nc blev lejet afkonkursboet for 5 màneder. Det var usikkert; om der var en rcel fremtid for <anonym>Part 1 A/S</anonym> Det havde været en anden forhandling, hvis kravet pà 900.000 kr. havde været kendt under forhandlingerne forud for den 23. juli 2012. Forskellen pà | <anonym>Vırksomhed A/S</anonym> 0g_ <anonym>Part 1 A/S</anonym> er ikke stor. Der blev dog slagtct mange slagtesvin <anonym>Vırksomhed A/S</anonym> hvoraf mange kom fra fadcrens gard. <anonym>Part 1 A/S</anonym> slagter kun søer, for slagtesvin er Danish Crown bedst til. Der er nogle f gengangere blandt medarbejderne. Andre fik ikke mulighed for at blive ansat. Bygninger og materiel er dct sammc. <anonym>Virksomhed ApS</anonym> har et ejendomsselskab; som cjcr byeningere. <anonym>Part 1 A/S</anonym> benytter samme autorisationsnummer som <anonym>Virksomhed A/S</anonym> <anonym>P7</anonym> 0g <anonym>P6</anonym> havde intet at gøre med det gamle selskab, men <anonym>P6</anonym> er september 2012 blevet ansat <anonym>Part 1 AIS</anonym> Konsuledt <anonym>V2</anonym> har forklarct; at han blev involverct i <anonym>Vırksomhed A/S</anonym> pà beggrund af godt 40 àrs arbejde i virksomhed inden for kødbranchen som virksomhedslcder og med salg; 7 2006 blev han pensio- nist; 0g han blev via fælles bekendte opfordret til at besøge Mirkenmhorl <anonym>M uyiiniiju V/</anonym> 4/9 som havde en sag, hvor man fik tilskud til produktudvikling; Han blev konsu - lcnt pà dette projekt:. Han hjalp desuden <anonym>Vidne 1</anonym> med op- startsfasen i <anonym>Part 1 A/S</anonym> Dct skulle sikres at den nye virksomhed havde en autorisetion. Den opgave påtog <anonym>V2</anonym> sig- Han havde et par àr forinden søgt autorisa- tion til cn anden virksomhed, som blev startet fra bunden af. Procedurcn tog da 3-4 máneder. Blanketten; som skulle anvendes; havde en rubrik omkring historikken. Den overvejede han, hvordan der skulle udfyldes; og han udfyld- te den først med "nej Efterfølgendc fandt han ud af, at historikken skulle mcd, hvis de ville bruge dcn hidtidige autorisation; Han huskcr ikke, hvem der oplyste det Den hidtidige autorisation skulle bruges; for alle var ef den opfattelse; at en ansøgning om ny autorisation ville tage for lang tid i forhold til at hokde på lcvcrandører 0g ansatte. Der var ingen drøftelser mcd Fødeva- restyrelsen om selve ansøgningen; men muligvis om historikken. Da det trak ud med en godkendelse; var der tale om, at det hastede med en tilladlsc, 08 han argumcntercdc med arbejdspladser mv. Dct var der ingen forståclsc for undcr semtalen mcd <anonym>Vıdne 4</anonym> Hun ville undcr allc omstændighe- der diskutere sagen med en jurist; som først var tilbage om mandagen. Det fandt <anonym>V2</anonym> uvæsentligt forhold til at starte en virksomhed OP, men der var intet at gørc. Der var ingen tale om, hvad hun skulle tale med juristen om. Det fortalte hun heller ikke ved en anden Iejlighed. Hun sagdc heller ikke, om det vedrørte den nye eller den gamle virksomhed. <anonym>V2</anonym> ville kunne huske det hvis hun havdc nævnt noget om ct krav pà 900.000 kr , for dct ville have lukket munden på ham. Noget sàdant skulle forelægges <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>V2</anonym> vidste ik - ke, at der var et mellemværende med ' Virkcaminar <anonym>M uyiiniiju V/</anonym> da han lavede ansøgningen: Advokat <anonym>Vıdne 3</anonym> har forklaret; at han var advokat forVirksomhed AIS foråret 2012. Han blev involveret ved udgangen af2071,da der blev holdt et møde omkring den økonomiske situation; som var presset:. 7 januar 2012 gik de i gang med at takle udfordringer på grund af en negativ egenkapital. Dc lavede en plan om at nedskyde aktiviteterne i et dattersel- skab, som alt undtagen fast ejendom skulle med ned i. Vestjysk Bank 0g Nordea skulle inddrages i forhandlingere. <anonym>Person 4</anonym> var kredi- tOr, drev landbrug 0g var medejer af <anonym>Virksomhed AIS</anonym> Han var ogsà presset 0g havde Nordea som benk. I maj 2012 var man langt femme med planerne; men Nordea aflyste ct møde pà grund af en anden stor sag. Der var sideløbende drøftelser med Vestjysk Bank. Vanskelighederne <anonym>Vırksomhed AS</anonym> øgedes; da der den 22.juni 2012 skete en ulykke, hvor <anonym>Person 8</anonym> døde. Det berptte <anonym>Vidne 1</anonym> meget for <anonym>Person 8</anonym> var ogsà forretningsmæssigt meget vigtig. Nor- dca vendle ikke rigtigt tilbage; og fagforeningen meldte sig på banen med u- betalte lønkrav. Det medførte alt i alt, at konklusionen var; at _ <anonym>Vıdne 1</anonym> ikke ville være leder fremover, men ville tilbage til sit studium. <anonym>V2</anonym> skulle i stedet være midlertidig direktør . Den 12juli 2012 blev der afholdt et møde hos Vestjysk Bank. Her deltog <anonym>Vıdne 3</anonym> <anonym>Vıdne 1</anonym> <anonym>V2</anonym> 08 <anonym>Person 3</anonym> 0g fra banken deltog <anonym>Person 9</anonym> 0g en me- darbejder ved navn <anonym>PIOI</anonym> Pà mødet_blev modelleme gcnnemgåct og konklu- <anonym>Person 10 (P1o)</anonym> sionen blev, et <anonym>vIrKsomnea A/></anonym> ikke kunne fortsætte; 0g at aktiviteten skulle stoppe. Vestjysk Bank sagde fra overfor at finansiere et nyt selskab 0g en akkordering; Del betød noget for Vestjysk Bank, at <anonym>Vıdne 1</anonym> sagde; at han ikke ville fortsætte i virksomheden; for ham havde de tillid til. Det blev drøftet; om virksomheden kunne fortsætte; men det kom ikke længere, for <anonym>VIUIIe 5</anonym> G var bekymrel for; at den nye ejer kom til at overtage lønmodtagerkrav . <anonym>Vırksomhed A/S</anonym> havde et tilgodehavende pà 800.000 k. som kom ind den 20.juli 2012 0g som Vestjysk Bank gerne ville have i kassen; men det frarà - dede <anonym>Vıdne 3</anonym> da ledelsen kunne pådrage sig et ansvar ved fortsat drif, 0g produktionen blev stoppet den 13.juli 2012. De talte ogsa om; hvem dcr skulle være kurator. Fra lørdag den I4.juli 2012 holdt <anonym>Vıdne 3</anonym> ferie. Mandag den 16. juli blev konkursdekretet afsagt Onsdag den 18. juli modtog han et udkast til et dokument om lejeaftalcr mv . Han var ikke involveret i stifielsen af <anonym>Part 1 AS</anonym> Det tog kurator sig af. Det var vigtigt at komme i gang hurtigt for ikke at mistc kundegrundlaget; Landmændene skulle hcle tiden afmed dyr og mdtte derfor hurtigt finde alternative afsætningsmuligheder; hvis virk- somheden ikke kom i drif. <anonym>Vidne 1</anonym> ringede den I9.juli og sagde; at de havde et problem , fordi godkendelsen trak ud. <anonym>Vidne 1</anonym> var presset, 0B <anonym>Vıdne 3</anonym> ringede til <anonym>Vıdne 4</anonym> 9g forklarede hende situationen; Hun sagde; at hun ikke kunne hjælpe; for hun havde disponeret over dyrlægemne til anden side. Hun forventedc; at der ville gà 2-3 ugcr, før de kunne kommc gang. Der var ingen tale om &t afkla- re en hæftelse for gammel gæld Der var før konkursen ingcn konkrete drøftelscr om at stifte et nyt selskab til vidercferelse af virksomheden; for da ville <anonym>Vıdne 1</anonym> ikke fortsætte; 0B <anonym>Vıdne 3</anonym> var bekymret for lønmodtagerkravene. Han rådgav ikke øvrigt om den konstruktion, som det endte med. Afdelingschef . <anonym>Vıdne 4</anonym> har forklarct; at hun nu er afdelingschefi Kystdirektoratet I 2012 var hun kødkontrolchef: Hun er uddannet dydæge; Virksomheder; der foretager slagtning; er underlagt regler; som betyder; at der €r krav om fast personale til kontol på virksomheden. Der er systemer til beregning af, hvor mange folk den enkelte virksomhed skal have til opgaven. Det koordineres med den enkelte virksomhed. Fødevarestyrelsen hørte fiedag den 13. juli 2012 pà vandrørere a <anonym>vIrksomnea A/S</anonym> havde indgivet konkursbegæring; Mandag undersogte de det nænmere 0g tømte kontoreme pà virksomheden: De tilknyttede dyrlæger blev hurtigst muligt disponeret til andre opgaver for at spare udgiftcr. Kødkontrollen forvcntede at fã besked hurtigst muligs; 0g det fik de tirsdag. Det tog dercfter cirka 14 dage at kalde dyrlægeme tilbage til virksomheden. Mandag herte <anonym>Vıdne 4</anonym> fa afdelingsdyrlægen; at der var bestilt levende syn til tirsdag; Hun ville derefier sikre sig, at der var en ansvarlig leder af virksomheden. Tirsdag den 17.juli 2012 kontaktede cn konsulent fia virksomhedcn hende. Hun var da optaget af private aktiviteter 0g kunne kun oplyse om proceduren for at søge tilladelse. Kontrolhistorikken udlagde nogle vilkdr for virksomhedens produktion og de ville kunne videreføres. Hvis autorisationen i stedet blev opsagt; startede man fra bunden af, og det tog 1-2 máneder at f0 ansøgningen behandlet De repræsentanter for virksomheden som hun talte med; var meget forhippede på at komme hurtigt gang; og hun vejledte derfor om muligheden for at videreføre kontrolhistorikken. Hun fik at vide; at det var en ny virksomhed med ny cjerkreds. I de tilfælde holder de et møde med de nye ejere til at drøfte budgetter 0g produktion. Hun blev ikke spurgt til hæftelse for restanccr 0g talte ikke med rpræsentanterne om det emne; Juristen var på ferie den uge; 0g der var usikkerhed om nogle juridiske krav til overdragelsen 0g den nye juridiske person i forbindelse med autorisationen. Flere elementer var ikke afklaret og hun skulle derfor tale med juristen Det gjorde hun mundtligt 0g skiftligt virksomheden opmærksom pà Hun lagde derefter budget og der blev afholdt et møde med virksomheden mandag den 23.juli 2012 Det_ gamle autorisationsnummer skulle viderføres ; for at produktioncn kunne genopstartes sà hurtigt som muligt Hun vidste godt at der var en hæftelse, men vidste ikke; hvordan regleme virkede i sitautionen; altsà om der blev tele om en hæftelse eller ej for <anonym>Part 1 A/S</anonym> Dct gjorde juristen hende opmærksom pà, at der blev; da vedkommende kom tilbage. Brevet om dette er skrevet samme dag,~ som budgetedet blev afholdt men hun husker ikke rækkefølgen Tilladelsen blev formelt først givet den 25. juli 2012. Da var kravet rejst Slegtningen gik gang den 24.juli 2012. Tilladelsen var reelt givet den 23.juli 2012. Der er ingen produktionsmæssig forskel på <anonym>vIrksomnea A/S</anonym> 08 <anonym>Part 1 A/S</anonym> 0g de tre centrale kontaktpersoner er de samme begge selskaber; nemlig slageresteren; <anonym>Vıdne 1</anonym> 0g en kontoransat. Parternes synspunkter <anonym>Part 1 A/S</anonym> har til støtte for pastanden gjort gældende; at der ikke for- arbejder eller praksis er taget stilling til, om den foreliggende situation er om- fattet af fødevarelovens $ 45, stk, 12. Driften virksomheden ophørte rent faktisk den 13.juli 2012 <anonym>Part 1 A/S</anonym> blev stiftet flere dage senere og havde intet med <anonym>Virksomhed AIS</anonym> at gøre. Der var tale om en helt ny cjcr. Overdragelsesaftalen blev indgået flere dage senere, og produktionen blev først genopstarlet den 24.juli 2012 Bestemmelsen fødevarelovens $ 45, stk. 12, skal sikre det offentlige mod tab ved overdragelse afen virksomhed. Her er virksomheden gået konkurs. Ved afsigelsen afkonkursdekretet skete der en overdragelse; som alene gav tilgodehavendet $ 97 status konkursboet; og i princippet blev boet ejer. Ak- tiviteten i <anonym>Vırksomhed AS</anonym> ophørte derfor definitivt ved konkursdekre- tet 0g det er ikke relevant at drøfte, om der skete en videreførsel af virksom - heden; Boct havde ingcn forpligtelser overfor Fødevarstyrelsen og drev ikke virksomhed. Konkurs kan aldrig være omgåelse af reglerne. Den gamle ejerkreds kunne i den situation ikke bestemme proceduren. Der skal være en forskel pà, om man er indenfor eller udenfor konkurslovens regi. Et konkurs- bo kan godt vælge at fortsætte en drif, mcn gjorde det ikke denne sag. Selvom boet havde fortsat driften; indtil vidcresalg var sket; ville kravet al- drig have fdet massekravsstatus, for noget sådant har ikke udtrykkelig lov- hjemmel. Selvom der sà var massekravsstatus; ville ct krav alligevel ikke kunne videreføres til næste ejer. Der er en parallel problemstilling i virksomhcdsoverdragelsesloven. Arbejds- ministeriet fortolker denne lov sàdan, at erhververen konkurssituationen alene hæfter for tiden efter dekretet:. Samme fortolkning skal anlægges her; da andet ikke vil give mening; Kontrolomkostningere kan således ikke vide- reføres. Hvis fødevareloven fortolkes anderledes, opstår der en art panteret for kontrolomkostninger; som vil have konsekvenser for mulighedere for at rckonstruerc fedcvarevirksomheder. En videreførsel vil kræve udtrykkelig hjemmel, 0g den findes ikke. Der er heller intet nævnt forarbejdere. Dette er nok også den praksis; der følgcs; for andct cr ikkc dokumenteret af Mini- sterict pà trods af, at reglen har eksisteret gennem mange àr. <anonym>Virksomhed AIS</anonym> opherte formelt 0g reelt med sine aktivitetcr; da kon- kursdekretet blev afsagt. Det er konkursboets forhold, at dcr ikke er sket af- melding; En rekonstruktion skulle desuden gå hurtigt 0g dct kunne kun ske ved at overtage <anonym>Virksomhed AS'</anonym> historik og autorisationsnummer. Uklamhed om bestemmelsens rækkevidde mà ikke komme borgeren til skade. Der var ikke hjemmel til at meddele <anonym>Part 1 A/S</anonym> påbud som sket; 0g pà- buddet er derfor ugyldigt 0g skal annullcres. Fødevarestyrelsen har subsidiært groft tilsidesat sin vejledningspligt eficr for- valtningslovens $ 7. Vejledningen skal sikre; at borgeren konkrct er fyldest- Eørende orienteret om konsekvenserne af sinc valg; %8 det er ikke skct her. <anonym>Vıdne 4</anonym> har anvist den fulgte fremgangsmade; men har ikke gjort opmærksom pà problemet med hæftelse. Det bør medføre erstatnings- ansvar svarende til dc skyldige omkostninger. Ministeriet har til støtte for den nedlagte påstand overordnet gjort galdende, at afgørelsen am päbud af betaling af kontrolafgifter af 16. august 2013 er lovlig 0g gyldig; Ministeriet har med rette har fundet at <anonym>Part 1 AS</anonym> hæfter for kontrolafgifterne pà 900.186 kr , som vedrerer tiden før overtagelsen; jf. fødeva- relovens $ 45, stk. 12. Ministeriet har i første række Ejont geldende; % ~ <anonym>Part 1 A/S</anonym> har overtaget <anonym>Virksomhed A/S</anonym> jf: fadevarelovens $ 45, stk. 12, og har til stette for syndpunktet henvist til felgende forarbejder: Af forarbejdeme til bestemmelsen (LFF1997-1998.2.9) frcmgar følgende: "Isık 6 er indsat en bestemmelse, hvorefier erhververen en virksomhed, der er underkastet kontrol efier loven; hæfier for kontrolafgifier 08 -gebyrer, som vedrører tiden for erhvervelsen Udtrykket "overtager" anvendtes ogsà den degældende fadevarelovs $ 49, stk 3 (i dag fødevarelovens $ 28 og $ J0 bekendtgørelse nr. 1365 af 9. december 2013 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.) som havde følgende ordlyd; "Sık 3 Den; som overtager en autoriseret; godkendt, registreret eller anmeldı virksomhed, skal anmelde dette ejer- eller brugerskifie til lilsynsmyndigheden autorisation eller 'egodkesanelidi samtidig oplyse; om der ønskes fornyel Afbemærkningeme til $ 49,stk. 3, i forarbejdeme (LFFI997-1998.2.9) fremgar folgende: "Som udgangspunkt indebærer bestemmelsen; at der iłke vede xirksomhedsoverdraeelze skal ske Jornyet autorisatlon; godkendelse eller registrering menaLdenme eier eller brueer er forplieteLtil aLmeddele eicr: eller brugerskifer ril tilsynsmyndigheden. Manglende meddelelse indebærer; at den nye ejer eller bruger driver virksomheden strid med 88 44-46. Da deł Ikke er usædvanligt, at der som led en overdragelse ef en virksomhed ønskes fornyet autorisation eller godkendelse; giver bestemmelsen den nye ejer eller bruger mulighed for at anmode om dette. Er dette tilfældet; vil dei skulle fremga af anmeldelsen om ejer- eller brugerskiñe %der vil skulle betales gebyr efier sædvanlige satser Det skal den forbindelse understreges; ai fornyel aulorisation eller godkendelse ikke fritager den mye ejer eller bruger for den | lovforslagets 9 56, sık 6,Jastsatte hæfielse for afgifer 0g gebyrer, som vedrører tiden Jør overtagelsen. # Der cr således utvivlsomt tale om en overtagelse i fødevarelovens forstand; når der i forbindelse med en virksomhedsoverdregelse anmcldes et ejerskifte. Det har i den forbindelse ingen becydning; hvordan oventagelsen i øvrigt er foregået herunder om der er tale om en aktie- eller aktivoverdragelse; Baggrunden for, at der ersket anmeldelse af ejerskifte; er ligeledes uden betydning for anvendelsesområdet for fødevarelovens $ 45, stk. 12. Det er ubestridt at <anonym>Part 1 A/S</anonym> [den 18.juli 2012 anmcldte cjcrskifle for autorisationsnummer 894 til Fødevarcstyrclsen. Ministeriet har pà den beggrund gjort gældende; at <anonym>Part 1 A/S</anonym> har pvedtaret <anonym>Vırksomhed AS</anonym> i fødcvarelovens forstand og %t <anonym>Part 1 A/S</anonym> allerede derfor hæfter for kontrolafglfteme, jf. fødevarelovens $ 45, stk. 12. Et ejerskifle er lig mcd cn overtagelse og den nærmere begrundelse er uden betydning- Det fremgår klart af forarbcjdeme Ministeriet har anden række Ejort gældende; at der er tale om en videreførclse af aktiviteteme en virksomhed omfattet af fødevarelovens $ 45, stk. 12 Ved en lovændring 2001 (lov nr, 279 af 25. april 2001) blev sætningen "eller helt eller delvis viderefører aktiviteteme i en virksomhed' indsat efter "virksomhed; i $ 56, stk. 6, sà bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd. Af forarbejdeme (LFF2OCO-2001.1.133) frcmgar følgende: "Bestemmelsen $ 56, stk 6 var en nyskabelse i forhold til den tidligere lovgivning 0g har således først været gældende jra fodevarelovens ikraftræden den 1.januar 2000. Anvendelsen afbestemmelsen i praksis hor imidlertid visl, at der kan opsta tvivl om, hvilke tilfælde hæfielsen for en tidligere ejers eller brugers _ gæld vedrørende afgifier og gebyrer indtræder. Udtrykket woverlagerr anvendes savel $ 49, stk; 3, 0g $ 56, stk 6. Dette indebærer, at hafielsen for afgifler 0g gebyrer efier $ 36. stk 6, indtræder, hvis der er skel e1 ejier $ 49, stk, 3, anmeldepligtigt ejer- eller brugerskile; Det er i den forbindelse uden betydning; om ejer- eller brugerskifiel i den konkrete Jag er anmeldt som foreskrevel. Som det fremgar af bemærkminger til $ 49, sık 3, idet opri "indelige lovforslag er det desuden ikke afgørende; om der i forbindelse med ejer- eller brugerskiftet er anmodet om fornyet aulorisalion eller godkendelse Istedet for at anmelde overtagelsen afen virksomhed efler $ 49, stk 3. vil en ny ejer eller bruger kunne vælge a falge proceduren for autorisation; godkendelse; registrering eller anmeldelse af en ny virksomhed Med endringsforslaget er dei hensigten at præcisere; at hæfielsen 9gsà kan indıræde i sadanne tilfælde. Det efiørende for anvendelsen af$ 56, stk. 6 er sàledes; om den mye ejer eller bruger helt eller delvist viderefører de aktiviteter i en virksomhed, som er omfaltet @f autorisationen; godkendelsen; registreringen eller anmeldelsen under fødevareloven. Er der ikłe sket anmeldelse af ejer- eller brugerskifie efier $ 49,stk 3, vil der være Iale en konkret vurdering af hvorvidt der er €1 sèdant sammenfald med hensyn til især medarbejdere, bygninger, imventar, kunder 0g leverandører, at der reelt er tale om en overiagelse Delte indebærer; at det som udgangspunkı forudsætter; at den oprindelige virksomhed formeli 0g reelt skal være ophort med aktiviteterne under fødevareloven; for at $ 56, stk 6, ikke finder anvendelse. Den oprindelige virksomhed skal saledes have afmeldt autorisationen; godkendelsen; regislreringen eller anmeldelsen hos fødevareregionen; 0g desuden vil akivileterne ypisk skulle have været stoppet en periode Jør overtagelsen; - Bestemmelsen blev videreført i $ 45, stk. 5,i den nyc hovedlov fra 2005 (lov nr. 526 af 24. juni 2005), hvorved fødevarclovcn blev omskrevet mcd henblik på at tilpassc loven til reformen af dcn curopæiske fedevarelovgivning Bemærkningcme i lovforslaget (LFF2004-2005.2.145) svarer til de oprindelige bemærkninger til $ 56,stk.6, LFFI997-1998.2.9. Vcd en ændring af fødevareloven 201 (lov nr. 604 af /4.juni 2011) blev bestemmelsen flyntet til stk. 10 0g ved en ændring i 2012 (lov nr. 1238 af 18. december 2012) til stk. 12 Som det fremgär af forarbejderne (LFF2OOO-2001.1.133) skal der i tilfælde; hvor der ikke er sket anmeldelse af ejer- eller brugerskifte efter $ 49,stk, 3 foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er et sddant sammenfald med hensyn til især medarbejdere; bygninger, inventar; kunder 0g leveranderer; at der rcelt cr tale om en overtagelse. [ denne sag taler en række forhold tydeligt for, at der reelt er tale om en overtagelse; herunder særligt at den eneste forskel de to virksomheders navne er; aC den nye virksomhed har tilføjet <anonym>Arstal</anonym> til navnet &t den nyc virksomhed udøver samme aktivitet som dcn Gidligere virksomhed; at den nye virksomhed er beliggende pà dcn samme adresse 0g anvender de samme bygninger; som den tidligere virksomhed, samt at der et ston antal gengangere blandt både den ansvarlige personkreds (direktion 0g bestyrelse) 0g medarbejdere. Det sidste har <anonym>Part 1 A/S</anonym> ikke givet nærmere oplysninger om. Det er er heller ikke præcist oplyst hvor mange kunder og levcrandører; der er fulgt med over. Immaterialrettigheder fulgte ogsa med i overdragelsen. Som det ogsà fremgär af forarbejderne (LFF2OOO-2001.1.133) forudsætter det desuden som udgangspunkt at den oprindelige virksomhed formelt 0g reelt skal Være ophørt med aktiviteterne under fødevareloven; for at $ 45, stk. 12, ikkc finder anvendelse. Den oprindelige virksomhed skal sàledes have afmeldt autorisationen; og desuden skal aktivireteme typisk have været stoppet i en periode før overtagelsen: [ denne sag har autorisationen aldrig været afmeldt 0g aktfvitetere har ifolge <anonym>Part 1 AS'</anonym> oplysninger kun været ophørt i perioden fra firedag den 13.juli 2012 0g frem til tirsdag den 24.juli 2012,hvor produktionen blev gcnoptaget Kurator meddelte allerede tirsdag den 17.juli 2012 Fødevarestyrelsens Kedkontrol, at konkursboet là i forhandlinger om en overdragelse;_%8 den 18,juli 2012 blev overdregelsesaftalen indgået Samme dag anmeldte <anonym>Part 1 A/S</anonym> ejerskiftet til Fødevarcstyrelsens Kedkontrol. Den 24.juli 2012 blev aktiviteten genoptaget For sà vidt angår <anonym>Part 1 AS</anonym> anbringende om, at Fødevarestyrelsen har tilsidesat en loyal oplysningspligt har Ministeriet gjort gældende; at Fødevarcstyrelsen ikke pà noget tidspunkt har haft pligt til at oplyse eller vejlede ansøgeren om indholdet af fødevarclovens 5 45,sık. 12. Den &fdeling som kontakten var med, beskæftiger sig ikke med hæftelse for kontrolafgifter. Spørgsmälet er under elle omstændigheder uden betydning; da manglende vejledning ikke kan medføre; at Fødevarestyrelsen mister rertcn til at opkræve beløbet hos <anonym>Part 1 AIS</anonym> mcd hjemmel i fødevarelovens $ 45, stk, 12. Fødevarestyrelsen oplyste desuden i en e-mail af 18. juli 2012, at der var flere uafklarede juridiske aspekter af sagen; 0g allercde den 23.juli 2012,det vil sige 5 dage cftcr_modtagelsen af anmeldelse af ejcrskiftct opkrævede beløbet hos <anonym>Part 1 AS</anonym> Endeligt er det ikke godtgjort at der er lidt et retstab pà grund af manglende vejledning; Vejledningspligten indebærer ikke en rådgivningspligt overfor en professionel part som <anonym>Part 1 A/S</anonym> er. Der er intet belæg for <anonym>Part 1 AS</anonym> anbringende om, at det ikke her været lovgivers hensigt at fødevarelovens $ 45, stk. 12, skulle omfette konkurssituationer. Bestemmelsen er tværtimod netop aktuel situationer; hvor en virksomhed er nødlidende, idet reglen har til formål at sikre; at myndighedens krav ikke kan efterlades i en konkursramt virksomhed uden akriver til dækning af kravet men aktiviteteme drives videre i en ny virksomhed. Det forhold at overdragelsen denne sag udspringer af <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> konkurs; har derfor ingen berydning for den konkrete vurdering ef, om der reelt er tale om en overdragelse. Personkredsen bag~ virksomhederne kan naturligvis ikke ved et indlevere egenbegæring om konkurs 0g derefter købc aktivemc af konkursboet og videreføre virksomheden i et nyt selskab unddrage sig hæftelsen efiter fødevarelovens $ 45, stk. 12 En sådan fortolkning ville àbne store muligheder for omgåelsc. Der er fødevarelovens $ 45, stk. 12, ikke er tale om en panteret men om at en ny ejer hæfier for bl.a kontrolafgifter fra tiden før overtagelsen: Bestemmelsen indebærer; at €n eventuel gæld til fødevaremyndighedeme i form af feks. ubetalte konurolafgifter følger virksomhedenlaktivitetemc og kan inddrives hos den nye ejer. Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Virksomhed A/S</anonym> standscde den 13.juli 2012 produktionen 0g blev dcn 16.juli 2012 erklærct konkurs. <anonym>Part 1 A/S</anonym> købte den 18. juli 2012 mcd overtagelse den [9juli 2012 af konkursboet varelagcret og immatcrielle ret- tigheder; samt overtog lokaler 0g produktionsudstyr . <anonym>Part 1 AS</anonym> ge- noptog herefter den 24.juli 20/2 produktionen for at betjenc dc hidtidigc le - verandører . Retten finder pà denne baggrund, at <anonym>Part 1 A/S</anonym> har fortsat den af <anonym>Virksomhed AS'</anonym> indtil konkursen drevne virksomhed. Det for- hold, at produktionen cflcrfølgende cr tilpasset markedet således, at = <anonym>Part 1 A/S</anonym> ikkc slagtcr slagtcsvin, men kun søer, ændrer ikke ved dette. Sclskabct bag <anonym>Part 1 AS</anonym> er ejet af en anden person end <anonym>Virksomhed A/S</anonym> og bestyrelsen bestàr afandrc personcr, mcn dircktørcn €r den samme; 0g det er samme familic, som ejer og driver selskabet, Overtagclsen af virksomheden er skct i umiddelbar forlængelse af konkursdckrctets afsigel- sc, salcdes at produktionen kun ver indstillet fà dage. [ hvcrt fald under dis- se omstændighedcr; og idet bemærkes; at dcr ikkc lovens ordlyd eller forar- bejder er støtte for et synspunkt om, at hæftelsen fødevarclovens $ 45, stk. 12, ikke omfatter gæld stiftet før afsigelse af et konkursdekrct; cr der ikkc grundlag for at anse Ministeriets afgørelse af 16. august 2013 for at værc u- Byldig som følge afmanglende lovhjemmel. Kontekten mellem personkredsen omkring <anonym>Part 1 A/S</anonym> 0g chefen for Fødevarestyrelscns Kødkontrol i dagcne omkring overtagelsen af virksomhc- dcn drejcde sig pà intet tidspunkt om, hvorvidt der kunne være uønskedc økonomiske konsckvenser knyttet til en overtagelsc af virksomheden; herun- der dens autorisationsnummer; 0g kødkontrolchefen var dæ heller ikke en kompetent person dette spørgsmàl. Hcrefter, og da vejledningspligten for- valtningslovens $ 7 er af begrænset omfang en situation; hvor en part som her fremtræder professionel og bistàet af professionelle rådgivcrc, cr dcr ikke grundlag for at fastslà; at Fødevarestyrelsen har tilsidcsat sin vejledningspligt:. Ministeriets frifindelscspastand tages hcrefter til flge. Det følger af sagens udfald, at <anonym>Part 1 AS</anonym> skal betale sagsomkostninger til Ministeriet som under hensyn til sagens oml fang, problemstillingcr 0g vær- di fastsættes til 75.000 kr. inklusive moms. Tbi kendes for ret: Sagsøgte, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; Fedevareministeri- ets Klagecenter; firifindes. Sagsøgeren; <anonym>Part 1 A/S</anonym> skal inden [4 dage til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri; Fødevareministeriets Klagecentcr betale sagsomkostninger med 75.000 kr. <anonym>Dommer</anonym>

45

Byrettens dom blev stadfæstet

Endelig

Civilsag

Østre Landsret

BS-1980/2011-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

134/21

Forvaltningsret; Lejeret;

Nej

Nej

Ja

B1980005 LSA ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 26. april 2012 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer, Hedegaard Madsen og Gitte Arildsen (kst.)). 2. afd. nr. B-1980-11: 1) 2) (begge vladvokat Kjeld Jørgensen) mod Part A ApS (advokat Jan Børjesson) Københavns Byrets dom af 19.maj 2011 (BS 18C-5019/2011) er anket af med påstand om, at indstævnte tilpligtes at aner - kende, at indstævnte er bundet af 8 24 i vedtægten for hvorefter lejligheder i foreningen ikke uden bestyrelsens tilladelse må an- vendes til andet det sædvanlige butiks- eller kontorformål. Over for indstævntes afvisningspåstand påstås frifindelse. Indstævnte, har påstået stadfæstelse; subsi - diært frifindelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af der har forkla- ret bl.a., at ejendomsselskabet fortsat ejer lejligheden i stuen og kælderen. Ejerlejligheden er p.t. tom; 0g han ønsker at leje den ud. Der er udarbejdet et projekt; der også omfatter nabolejemålet; o0g det mest aktuelle vedrørende stue- 0g kælderejerlejligheden er nok, at Ældre Sagen vil kunne overtage lejemålene. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder, at appellanterne; der ejer og bebor lejligheden på 1. sal i ejendommen; har retlig interesse i at få afklaret, hvorvidt der gælder særlige begrænsninger i adgangen til at drive restaurant i stueetagen; selv om der ifølge indstævnte ikke er aktuelle planer herom. Landsretten har herved lagt vægt på, dels at indstævnte som ejer af stueetagen efter appellanternes køb af 1. salslejligheden rent faktisk har søgt om dispensation fra lokalpla - nen til restaurantdrift *må anses for at have betydning for appellanterne, såvel mens de be- bor 1. salslejligheden som ved eventuelt videresalg. Appellanterne har nedlagt påstand om; at indstævnte skal anerkende at være bundet af be- stemmelsen i 8 24 i ejerforeningens vedtægter, hvorefter anvendelse af lejligheder i ejer- foreningen ikke uden bestyrelsens tilladelse kan ske til andet end sædvanlige butiks - eller kontorformål. Bestemmelsen; hvorefter ejerforeningens bestyrelse er påtaleberettiget; er ikke en del af foreningens tinglyste vedtægter. Appellanterne har ved påstandsnedlæggel sen over for indstævnte ikke angivet; i hvilken egenskab som sælger af appellanternes lejlighed eller som ejer af stue- og kælderlejligheden der ønskes anerkendelsesdom over for indstævnte, og rækkevidden heraf blandt andet i relation til de øvrige medlemmer af ejerforeningen er således allerede af den grund uklar og for ubestemt til at kunne danne grundlag for en domstolsprøvelse. Således som påstanden er formuleret, afvises sagen herefter. Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom om afvisning. Appellanterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til indstævnte med i alt 10.000 kr. Ved fastsættelsen heraf er der lagt vægt på sagens begrænsede omfang. Thi kendes for re t: Byrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal appellanterne, 0g Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221, stk. 1, således at der i afsnittet på side 2, 2 sidste afsnit 6. linie efter "restaurantdrift? og før 99 'må anses" indsættes følgende: "men har fået afslag herpå, dels at Kommunalplan 2010 nu indeholder mulighed for at kunne etablere sådan indretning i stueetagen. Landsretten finder, at restaurantdrift? Østre Landsrets 2. afdeling den 15. maj 2012 Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den

B1980005 LSA ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 26. april 2012 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer, Hedegaard Madsen og Gitte Arildsen (kst.)). 2. afd. nr. B-1980-11: 1) <anonym>Part 1</anonym> 2) <anonym>Part 2</anonym> (begge vladvokat Kjeld Jørgensen) mod Part A ApS (advokat Jan Børjesson) Københavns Byrets dom af 19.maj 2011 (BS 18C-5019/2011) er anket af <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> med påstand om, at indstævnte tilpligtes at aner - kende, at indstævnte er bundet af 8 24 i vedtægten for <anonym>Ejerlejlighedsforening</anonym> hvorefter lejligheder i foreningen ikke uden bestyrelsens tilladelse må an- vendes til andet det sædvanlige butiks- eller kontorformål. Over for indstævntes afvisningspåstand påstås frifindelse. Indstævnte, <anonym>Part A ApS</anonym> har påstået stadfæstelse; subsi - diært frifindelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af <anonym>Vidne</anonym> der har forkla- ret bl.a., at ejendomsselskabet fortsat ejer lejligheden i stuen og kælderen. Ejerlejligheden er p.t. tom; 0g han ønsker at leje den ud. Der er udarbejdet et projekt; der også omfatter nabolejemålet; o0g det mest aktuelle vedrørende stue- 0g kælderejerlejligheden er nok, at Ældre Sagen vil kunne overtage lejemålene. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder, at appellanterne; der ejer og bebor lejligheden på 1. sal i ejendommen; har retlig interesse i at få afklaret, hvorvidt der gælder særlige begrænsninger i adgangen til at drive restaurant i stueetagen; selv om der ifølge indstævnte ikke er aktuelle planer herom. Landsretten har herved lagt vægt på, dels at indstævnte som ejer af stueetagen efter appellanternes køb af 1. salslejligheden rent faktisk har søgt om dispensation fra lokalpla - nen til restaurantdrift *må anses for at have betydning for appellanterne, såvel mens de be- bor 1. salslejligheden som ved eventuelt videresalg. Appellanterne har nedlagt påstand om; at indstævnte skal anerkende at være bundet af be- stemmelsen i 8 24 i ejerforeningens vedtægter, hvorefter anvendelse af lejligheder i ejer- foreningen ikke uden bestyrelsens tilladelse kan ske til andet end sædvanlige butiks - eller kontorformål. Bestemmelsen; hvorefter ejerforeningens bestyrelse er påtaleberettiget; er ikke en del af foreningens tinglyste vedtægter. Appellanterne har ved påstandsnedlæggel sen over for indstævnte ikke angivet; i hvilken egenskab som sælger af appellanternes lejlighed eller som ejer af stue- og kælderlejligheden der ønskes anerkendelsesdom over for indstævnte, og rækkevidden heraf blandt andet i relation til de øvrige medlemmer af ejerforeningen er således allerede af den grund uklar og for ubestemt til at kunne danne grundlag for en domstolsprøvelse. Således som påstanden er formuleret, afvises sagen herefter. Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom om afvisning. Appellanterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til indstævnte med i alt 10.000 kr. Ved fastsættelsen heraf er der lagt vægt på sagens begrænsede omfang. Thi kendes for re t: Byrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal appellanterne, <anonym>Part 1</anonym> 0g <anonym>Part 2</anonym> betale 10.000 kr. til indstævnte, <anonym>Part A ApS</anonym> Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8 a. Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den Berigtiget i medfør af retsplejelovens $ 221, stk. 1, således at der i afsnittet på side 2, 2 sidste afsnit 6. linie efter "restaurantdrift? og før 99 'må anses" indsættes følgende: "men har fået afslag herpå, dels at Kommunalplan 2010 nu indeholder mulighed for at kunne etablere sådan indretning i stueetagen. Landsretten finder, at restaurantdrift? Østre Landsrets 2. afdeling den 15. maj 2012 Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret; den

46

Sagen angår spørgsmålet, om sagsøgerne har den fornødne retlige interesse i sagsanlægget og i givet fald, om sagsøgte, er bundet af en bestemmelse i vedtægterne for ejerlejlighedsforenin... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Københavns Byret

BS-5019/2010-KBH

Almindelig civil sag

1. instans

132/21

Forvaltningsret; Lejeret;

Nej

Nej

Ja

Københavns Byret Udskrift af dombogen Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 19.maj 2011 isag nr. BS 18C-5019/2010: 0g mod Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag, der er anlagt den 18. august 2010, angår spørgsmålet; om sagsø- gerne, har den fornødne retlige interesse i sagsanlægget og i givet fald, om sagsøgte, er bundet af en bestemmelse i vedtægterne for hvorefter lejlighe- der i foreningen ikke uden bestyrelsens tilladelse må anvendes til andet end sædvanlige butiks- eller kontorformål. Sagsøgerne har nedlagt følgende påstand: Sagsøgte tilpligtes at anerkende; at sagsøgte er bundet af $ 24 i vedtægten for hvorefter lejligheder 1 foreningen ikke uden bestyrelsens tilladelse må anvendes til andet end sæd- vanlige butiks - eller kontorformål. Overfor sagsøgtes afvisningspåstand har sagsøgerne påstået frifindelse. Sagsøgte har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifin- delse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 8 218 a. Forklaringer. Der er under sagen afgivet forklaring af 0g har forklaret blandt andet; at han er uddannet ar- kitekt. Sagsøgerne, der er meget kræsne hvad angår deres bolig, havde gen- nem længere tid, 2 år, kigget efter en lejlighed i København: Lejligheden havde en passende størrelse og en god beliggenhed. Sagsøgerne var inden købet interesseret i at få at vide, hvad lejligheden i stu- eetagen og kælderen måtte anvendes til. I henhold til det udleverede salgsma- teriale 0g vedtægter for ejerforeningen; måtte der indrettes kontor 0g sæd- vanlig butik i denne lejlighed. Sagsøgerne lagde stor vægt på, at der ikke måtte indrettes restaurant i lejligheden med de hermed forbundne gener i form af blandt andet støj og lugt; herunder ved udendørs servering; Sagsø- gemne lagde afgørende vægt på, at der ikke måtte indrettes restaurant uden ejerforeningens samtykke. Sagsøgerne var inden handlen i kontakt med husker ikke; om han specifikt har drøftet spørgsmålet om restaurationsdrift fra lejligheden med og ejendomsmægleren; men de har drøftet;, hvad lejlig - heden kunne bruges til. Sagsøger er ikke bekendt med, om søger har drøftet spørgsmålet om restaurantionsdrift fra lejligheden med ejendomsmægleren: Sagsøgerne ville ikke have indsigelser mod, at der blev indrettet kontor i lejligheden; men ønskede ikke; at deres drømmelejlig - hed skulle ligger over en restaurant. Sagsøgerne gjorde brug af advokat ved handlen. har forklaret blandt andet, at han; der er uddannet arkitekt; er direktør idet sagsøgte selskab, der investerer i fast ejendom. Vid- net beskæftiger sig med undtagelse af lejligheden med erhverslejligheder Sagsøgte købte lejligheden af som havde købt den på en tvangsauktion i maj 2009. Beslutningsrefe - ratet fra generalforsamlingen den 28. april 2008 var ikke udleveret til sagsøg - te, da sagsøgte købte lejligheden Sagsøgte trak da selv oplysninger fra ting bogen 0g de tinglyste vedtægter fra 2003, hvor $ 24 ikke fremgik: Sagsøgte var bekendt med, at ejendommen skulle have nyt tag, og at udgiften hertil ville påhvile sagsøgte som sælger af lejligheden. Vidnet havde talt med ejer- foreningens administrator om taget Vidnet havde fået ejerforeningens regn- skab 0g vurderede; at der var tale om en sund ejerforening Sagsøgte var in- teresseret i gældende lejekontrakter. 1. salen; der oprindeligt havde været herskabslejlighed, skulle sælges som bolig. Vidnet drøftede ikke stuelejlighe- dens anvendelse med sagsøgerne inden handlen; og vidnet erindrer ikke; at sagsøgerne skulle have sagt; hvad de specifikt ikke ønskede i stuelejligheden . Vidnet har ikke gennemgået de bilag, der blev udleveret til sagsøgerne sam- men med købsaftalen. Dette er et advokatanliggende. Efter salget af 1. salen blev stueetagen og kælderen sat til salg. Disse etager havde været udlejet til erhverv. Døgnnetto viste interesse for at leje stue- og kælderetagen. Vidnet rettede henvendelse til Frederiksberg Kommune herom; hvor den daværende stadsarkitekt foreslog, at der i stedet blev indrettet restaurant i lejligheden. Sagsøgte var i kontakt med Madklubben; som var interesseret i at drive re- staurant fra stedet, og det var på denne baggrund, herunder på opfordring fra den daværende stadsarkitekt, at sagsøgte søgte kommunen om tilladelse til at drive restaurant. Ansøgningen blev afslået, da det efter gældende lokalplan ikke er muligt at drive restaurant fra stedet. Sagsøgte har ingen aktuelle pla- ner om at ville leje lejligheden ud til restaurationsdrift, selv om efter en ny lo- kalplan måtte være muligt at drive restaurationsvirksomhed fra lejligheden. Vidnet blev først bekendt med generalforsamlingsreferatet vedrørende gene- ralforsamlingen den 28. april 2008, herunder vedtægternes $ 24, i foråret 2010 efter at have talt med stadsarkitekten. Den tidligere ejer af lejligheden var ikke til stede under generalforsamlingen den 28. april 2008 og har ikke givet samtykke til vedtægtsændringen. Parternes synspunkter. Sagsøgerne har i påstandsdokument af 30. marts 2011 anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgte er bundet af $ 24 i ejerforeningens vedtægt, selv om vedtægtsbestemmelsen ikke er tinglyst. I forbindelse med sagsøgtes salg af ejerlejligheden ejerlejlighed nr. 58, udleverede sagsøgte til sagsøgerne beslutningsreferatet fra generalforsamlingen; hvor vedtægtsbestemmelsen blev vedtaget. Tilsva - rende fremgår det af den i forbindelse med købet udleverede salgsopstilling at stuelejligheden kan anvendes til en række formål, men alt omfattet af $ 24. Sagsøgte har ikke i forbindelse med købet over for sagsøgerne tilkendegivet; at sagsøgte ikke følte sig bundet af vedtægtsbestemmelsen. I forholdet mellem parterne er tinglysning derfor uden betydning. Ad sagsøgtes afvisningspåstand: Sagsøgte har søgt Frederiksberg Kommune om tilladelse til indretning af re- stauration i stuelejligheden; 0g uanset at der er meddelt afslag; har sagsøger - ne en interesse i på nuværende tidspunkt at få fastslået, at sagsøgte er bundet af $ 24 i vedtægten. Kommunen har tilkendegivet; at kommuneplanen muliggør restauration i lej- ligheden, og kommunalbestyrelsen har en pligt til at arbejde for gennemførel - se af en lokalplan; såfremt den er i overensstemmelse med kommuneplanen. Der er derfor mulighed for, at sagsøgte vil kunne få gennemført en lokalplan; som muliggør restaurationsdrift. Sagsøgte har i påstandsdokument af 30. marts 2011 anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gøres det gældende; at afgjort ved domstolene. Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende; at ligheden 26, 1, at ke er forpligtet over for sagsøgemne på baggrund af oplysninger afgi- vet i forbindelse med salg af lejligheden at ikke har afgivet positive oplysninger; der giver sagsøgerne an- ledning til at forvente sådan forpligtelse, 0g at pligt, Iøvrigt gøres det gældende; at at at Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse. Sagsøgte har under sagen oplyst; at der ikke længere er aktuelle planer om drift af restarationsvirksomhed fra lejligheden Det må endvidere læges til grund, at de nuværende planforhold for lejligheden ikke giver mulighed for en sådan virksomhed. Sagsøgerne fin- des på denne baggrund ikke at have en sådan aktuel og konkret interesse i at få afgjort det spørgsmål; der er nedlagt påstand om, at det bør tillades sagsø - gerne mod sagsøgtes protest på nuværende tidspunkt at få afgjort spørgsmå - let ved domstolene. Sagsøgerne har heller oplyst noget andet grundlag for på nuværende tidspunkt at få spørgsmålet afgjort. Sagsøgtes afvisningspåstand tages derfor til følge. Sagsøgte har i sagens anledning ikke andre omkostninger end udgift til advo - katbistand. Sagsøgte er momsregistreret . Herefter forholdes henset til sagens udfald, omfang og forløb med sagsomkostninger som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Denne sag afvises. Sagsøgerne 0g skal inden 14 dage in solidum til sagsøgte, betale 15.000 kr. i sagsomkostninger.

Københavns Byret Udskrift af dombogen Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 19.maj 2011 isag nr. BS 18C-5019/2010: <anonym>Part 1</anonym> <anonym>dresse 1</anonym> <anonym>9 C</anonym> 0g <anonym>art 2</anonym> <anonym>9 C</anonym> mod <anonym>art A ApS</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag, der er anlagt den 18. august 2010, angår spørgsmålet; om sagsø- gerne, <anonym>art 1</anonym> 0g <anonym>art 2</anonym> har den fornødne retlige interesse i sagsanlægget og i givet fald, om sagsøgte, <anonym>pS</anonym> er bundet af en bestemmelse i vedtægterne for <anonym>jerlejlighedsforening</anonym> hvorefter lejlighe- der i foreningen ikke uden bestyrelsens tilladelse må anvendes til andet end sædvanlige butiks- eller kontorformål. Sagsøgerne har nedlagt følgende påstand: Sagsøgte tilpligtes at anerkende; at sagsøgte er bundet af $ 24 i vedtægten for <anonym>jerlejlighedsforening</anonym> hvorefter lejligheder 1 foreningen ikke uden bestyrelsens tilladelse må anvendes til andet end sæd- vanlige butiks - eller kontorformål. Overfor sagsøgtes afvisningspåstand har sagsøgerne påstået frifindelse. Sagsøgte har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifin- delse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 8 218 a. Forklaringer. Der er under sagen afgivet forklaring af <anonym>art 2</anonym> 0g <anonym>dne</anonym> har forklaret blandt andet; at han er uddannet ar- kitekt. Sagsøgerne, der er meget kræsne hvad angår deres bolig, havde gen- nem længere tid, 2 år, kigget efter en lejlighed i København: Lejligheden <anonym>Adresse 1</anonym> havde en passende størrelse og en god beliggenhed. Sagsøgerne var inden købet interesseret i at få at vide, hvad lejligheden i stu- eetagen og kælderen måtte anvendes til. I henhold til det udleverede salgsma- teriale 0g vedtægter for ejerforeningen; måtte der indrettes kontor 0g sæd- vanlig butik i denne lejlighed. Sagsøgerne lagde stor vægt på, at der ikke måtte indrettes restaurant i lejligheden med de hermed forbundne gener i form af blandt andet støj og lugt; herunder ved udendørs servering; Sagsø- gemne lagde afgørende vægt på, at der ikke måtte indrettes restaurant uden ejerforeningens samtykke. Sagsøgerne var inden handlen i kontakt med <anonym>dnet</anonym> flere gange. Sagsøger <anonym>art 2</anonym> husker ikke; om han specifikt har drøftet spørgsmålet om restaurationsdrift fra lejligheden med <anonym>dnet</anonym> og ejendomsmægleren; men de har drøftet;, hvad lejlig - heden kunne bruges til. Sagsøger <anonym>art 2</anonym> er ikke bekendt med, om søger <anonym>art 1</anonym> har drøftet spørgsmålet om restaurantionsdrift fra lejligheden med ejendomsmægleren: Sagsøgerne ville ikke have indsigelser mod, at der blev indrettet kontor i lejligheden; men ønskede ikke; at deres drømmelejlig - hed skulle ligger over en restaurant. Sagsøgerne gjorde brug af advokat ved handlen. har forklaret blandt andet, at han; der er uddannet arkitekt; er direktør idet sagsøgte selskab, der investerer i fast ejendom. Vid- net beskæftiger sig med undtagelse af lejligheden <anonym>Adresse 1</anonym> med erhverslejligheder Sagsøgte købte lejligheden af <anonym>Person</anonym> som havde købt den på en tvangsauktion i maj 2009. Beslutningsrefe - ratet fra generalforsamlingen den 28. april 2008 var ikke udleveret til sagsøg - te, da sagsøgte købte lejligheden Sagsøgte trak da selv oplysninger fra ting bogen 0g de tinglyste vedtægter fra 2003, hvor $ 24 ikke fremgik: Sagsøgte var bekendt med, at ejendommen skulle have nyt tag, og at udgiften hertil ville påhvile sagsøgte som sælger af lejligheden. Vidnet havde talt med ejer- foreningens administrator om taget Vidnet havde fået ejerforeningens regn- skab 0g vurderede; at der var tale om en sund ejerforening Sagsøgte var in- teresseret i gældende lejekontrakter. 1. salen; der oprindeligt havde været herskabslejlighed, skulle sælges som bolig. Vidnet drøftede ikke stuelejlighe- dens anvendelse med sagsøgerne inden handlen; og vidnet erindrer ikke; at sagsøgerne skulle have sagt; hvad de specifikt ikke ønskede i stuelejligheden . Vidnet har ikke gennemgået de bilag, der blev udleveret til sagsøgerne sam- men med købsaftalen. Dette er et advokatanliggende. Efter salget af 1. salen blev stueetagen og kælderen sat til salg. Disse etager havde været udlejet til erhverv. Døgnnetto viste interesse for at leje stue- og kælderetagen. Vidnet rettede henvendelse til Frederiksberg Kommune herom; hvor den daværende stadsarkitekt foreslog, at der i stedet blev indrettet restaurant i lejligheden. Sagsøgte var i kontakt med Madklubben; som var interesseret i at drive re- staurant fra stedet, og det var på denne baggrund, herunder på opfordring fra den daværende stadsarkitekt, at sagsøgte søgte kommunen om tilladelse til at drive restaurant. Ansøgningen blev afslået, da det efter gældende lokalplan ikke er muligt at drive restaurant fra stedet. Sagsøgte har ingen aktuelle pla- ner om at ville leje lejligheden ud til restaurationsdrift, selv om efter en ny lo- kalplan måtte være muligt at drive restaurationsvirksomhed fra lejligheden. Vidnet blev først bekendt med generalforsamlingsreferatet vedrørende gene- ralforsamlingen den 28. april 2008, herunder vedtægternes $ 24, i foråret 2010 efter at have talt med stadsarkitekten. Den tidligere ejer af lejligheden var ikke til stede under generalforsamlingen den 28. april 2008 og har ikke givet samtykke til vedtægtsændringen. Parternes synspunkter. Sagsøgerne har i påstandsdokument af 30. marts 2011 anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgte er bundet af $ 24 i ejerforeningens vedtægt, selv om vedtægtsbestemmelsen ikke er tinglyst. I forbindelse med sagsøgtes salg af ejerlejligheden <anonym>Adresse 1</anonym> ejerlejlighed nr. 58, udleverede sagsøgte til sagsøgerne beslutningsreferatet fra generalforsamlingen; hvor vedtægtsbestemmelsen blev vedtaget. Tilsva - rende fremgår det af den i forbindelse med købet udleverede salgsopstilling at stuelejligheden kan anvendes til en række formål, men alt omfattet af $ 24. Sagsøgte har ikke i forbindelse med købet over for sagsøgerne tilkendegivet; at sagsøgte ikke følte sig bundet af vedtægtsbestemmelsen. I forholdet mellem parterne er tinglysning derfor uden betydning. Ad sagsøgtes afvisningspåstand: Sagsøgte har søgt Frederiksberg Kommune om tilladelse til indretning af re- stauration i stuelejligheden; 0g uanset at der er meddelt afslag; har sagsøger - ne en interesse i på nuværende tidspunkt at få fastslået, at sagsøgte er bundet af $ 24 i vedtægten. Kommunen har tilkendegivet; at kommuneplanen muliggør restauration i lej- ligheden, og kommunalbestyrelsen har en pligt til at arbejde for gennemførel - se af en lokalplan; såfremt den er i overensstemmelse med kommuneplanen. Der er derfor mulighed for, at sagsøgte vil kunne få gennemført en lokalplan; som muliggør restaurationsdrift. Sagsøgte har i påstandsdokument af 30. marts 2011 anført følgende: Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gøres det gældende; at afgjort ved domstolene. Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende; at ligheden 26, 1, at ke er forpligtet over for sagsøgemne på baggrund af oplysninger afgi- vet i forbindelse med salg af lejligheden <anonym>Adresse 1</anonym> at ikke har afgivet positive oplysninger; der giver sagsøgerne an- ledning til at forvente sådan forpligtelse, 0g at pligt, Iøvrigt gøres det gældende; at at at Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse. Sagsøgte har under sagen oplyst; at der ikke længere er aktuelle planer om drift af restarationsvirksomhed fra lejligheden <anonym>Adresse 1</anonym> Det må endvidere læges til grund, at de nuværende planforhold for lejligheden ikke giver mulighed for en sådan virksomhed. Sagsøgerne fin- des på denne baggrund ikke at have en sådan aktuel og konkret interesse i at få afgjort det spørgsmål; der er nedlagt påstand om, at det bør tillades sagsø - gerne mod sagsøgtes protest på nuværende tidspunkt at få afgjort spørgsmå - let ved domstolene. Sagsøgerne har heller oplyst noget andet grundlag for på nuværende tidspunkt at få spørgsmålet afgjort. Sagsøgtes afvisningspåstand tages derfor til følge. Sagsøgte har i sagens anledning ikke andre omkostninger end udgift til advo - katbistand. Sagsøgte er momsregistreret . Herefter forholdes henset til sagens udfald, omfang og forløb med sagsomkostninger som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Denne sag afvises. Sagsøgerne <anonym>art 1</anonym> 0g skal inden 14 dage in solidum til sagsøgte, <anonym>Part A ApS</anonym> betale 15.000 kr. i sagsomkostninger. <anonym>ommer</anonym>

47

Sagen drejer sig om spørgsmålet om differencekrav for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade er forældet

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-46510/2019-HJR

Almindelig civil sag

3. instans

78/21

Erstatning uden for kontrakt; Retspleje og civilproces;

Appelindstævnte - FAH; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Michael Rekling; Vis flere...

Nej

Nej

Ja

Forældelse af differencekrav for tab af erhvervsevne Sag BS-46510/2019-HJR Dom afsagt den 8. september 2020 Appellant mod FAH (Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtige ansvarsforsikringer for hunde) Differencekrav for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade rejst mod FAH, som ikke var skadelidtes arbejdsgiver, var forældet Spørgsmålet for Højesteret var, om skadelidte Appellantsdifferencekrav mod FAH var forældet, da hun anlagde sag ved byretten den 24. juli 2017. Appellantvar den 6. maj 2008 under sit arbejde som buschauffør involveret i et færdselsuheld, da hun forsøgte at undvige en ukendt hund. Den 23. februar 2009 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) ulykken som en arbejdsskade og fastsatte méngraden til 5 % og erhvervsevnetabet til mindre end 15 %. Afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen og stadfæstet den 19. november 2009. Appellant anmodede den 25. april 2013 Arbejdsskadestyrelsen om genoptagelse af sagen både vedrørende varigt mén og tab af erhvervsevne. Der blev herefter truffet en række afgørelser om midlertidigt tab af erhvervsevne, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 27. januar 2017 på ny traf endelig afgørelse om Appellant tab af erhvervsevne, der blev fastsat til 20 %. Højesteret fastslog, at differencekravet, som var rettet mod tredjemand, var omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 3 år. Forældelsesfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor Appellant fik eller burde have fået kendskab til sit krav. Højesteret udtalte, at et sådant kendskab i hvert fald havde været til stede, da Appellant anmodede om genoptagelse den 25. april 2013, hvilket var mere end tre år før, Appellant anlagde sag ved byretten. Højesteret udtalte desuden, at allerede fordi FAH ikke var part i den administrative afgørelse af 27. januar 2017, medførte den afgørelse ikke en 1-årig tillægsfrist. Appellant krav mod FAH var derfor forældet. Landsretten var nået til samme resultat. div> div>

Forældelse af differencekrav for tab af erhvervsevne Sag BS-46510/2019-HJR Dom afsagt den 8. september 2020 <anonym>Appellant</anonym> mod FAH (Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtige ansvarsforsikringer for hunde) Differencekrav for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade rejst mod FAH, som ikke var skadelidtes arbejdsgiver; var forældet Spørgsmålet for Højesteret var; om skadelidte <anonym>Appellants</anonym> differencekrav mod FAH var forældet, da hun anlagde sag ved byretten den 24.juli 2017. <anonym>Appellant</anonym> var den 6. maj 2008 under sit arbejde som buschauffør involveret i et færdselsuheld, da hun forsøgte at undvige en ukendt hund. Den 23. februar 2009 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) ulykken som en arbejdsskade og fastsatte méngraden til 5 % 0g erhvervsevnetabet til mindre end 15 % Afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen og stadfæstet den 19. november 2009. <anonym>Appellant</anonym> anmodede den 25. april 2013 Arbejdsskadestyrelsen om genoptagelse af sagen både vedrørende varigt mén og tab af erhvervsevne. Der blev herefter truffet en række afgørelser om midlertidigt tab af erhvervsevne, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 27.januar 2017 på ny traf endelig afgørelse om <anonym>Appellant</anonym> tab af erhvervsevne, der blev fastsat til 20 % Højesteret fastslog at differencekravet; som var rettet mod tredjemand, var omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 3 år Forældelsesfristen skulle regnes fra det tidspunkt; hvor <anonym>Appellant</anonym> fik eller burde have fået kendskab til sit krav. Højesteret udtalte, at et sådant kendskab i hvert fald havde været til stede, da <anonym>Appellant</anonym> anmodede om genoptagelse den 25. april 2013, hvilket var mere end tre år før, <anonym>Appellant</anonym> anlagde sag ved byretten. Højesteret udtalte desuden;, at allerede fordi FAH ikke var part i den administrative afgørelse af 27. januar 2017, medførte den afgørelse ikke en 1-årig tillægsfrist. <anonym>Appellant</anonym> krav mod FAH var derfor forældet. Landsretten var nået til samme resultat. div>

48

Sag om, hvorvidt sagsøgers krav på erstatning er bortfaldet efter erstatningsansvarslovens § 19 eller 20

Appelleret

Civilsag

Retten i Glostrup

BS-812/2017-GLO

Almindelig civil sag

1. instans

110/21

Erstatning uden for kontrakt; Forsikring; Retspleje og civilproces;

Sagsøger - DSB; [Sagsoegte] - Concordia Forsikring A/S; [Sagsoegte] - Tryg Forsikring A/S; Advokat - Camilla Sjøberg Nielsen; Advokat - Henrik Valdorf-Hansen; Vis flere...

Nej

Nej

/ Retten i Glostrup DOM Afsagt den 14. maj 2018 i sag nr. BS 10E-812/2017: DSB Telegade 2 2630 Taastrup mod Concordia Forsikring A/S Tietgens Allé 112-114 5230 Odense M og Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører et spørgsmål om, hvorvidt DSBs krav på erstatning er bort- faldet efter erstatningsansvarslovens § 19 eller 20. DSB har fremsat påstand om, at Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsik-ring A/S solidarisk, subsidiært hver for sig, skal betale 817.930,64 kr. til DSB, med tillæg af procesrente fra den 15. februar 2015. Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S har påstået frifindelse. Sagen er anlagt ved retten i Glostrup den 28. marts 2017. Oplysningerne i sagen Den 6. april 2013 påkørte DSB's tog en løsslubbet hest, efter at rytteren hav-de mistet herredømmet over hesten. Ved påkørslen led DSB tab i form af tingsskade og driftstab. Kravet er opgjort til 817.930,64 kr. Hestens ejer er objektivt ansvarlig for skaden. Ejeren har tegnet lovpligtig ansvarsforsikring hos Concordia Forsikring A/S og hos Tryg Forsikring A/S. Der er enighed om de faktiske omstændigheder og om tabsopgørelsen. Sagen angår således alene spørgsmålet om, hvorvidt erstatningspligen er bortfaldet i medfør af erstatningsansvarslovens §§ 19-20, og spørgsmålet om forrentningsdatoen af et evt. krav. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Under hovedforhandlingen er der afgivet vidneforklaring af Vidne 1 og af Vidne 2 Parternes synspunkter DSB har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hesteejerens ansvar og STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 / Side 2/7 DSB's regreskrav mod forsikringsgiverne ikke er bortfaldet efter erstatnings- ansvarslovens § 19, stk. 1, allerede fordi betingelserne i denne bestemmelse ikke er opfyldt. Det afgørende for, om erstatningsansvar skal bortfalde efter § 19, stk. 1, er ikke, om der er tegnet en tings- eller driftstabsforsikring, men derimod om skadelidte som sikrede under policen faktisk har fået udbetalt dækning un-der tings- eller driftstabsforsikringen. Dette følger af ordlyden af § 19, stk. 1. DSB har tegnet forsikring for tingsskade og driftstab med en selvrisiko på 25.000.000 kr. Skaden, der opgjort til 817.930,64 kr., ligger under selvrisi- kobeløbet. Skaden er derfor ikke dækket af en tingsskadesforsikring eller driftstabsforsikring, hvilket er betingelsen efter erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1. Dette følger såvel af forarbejderne til bestemmelsen som af retspraksis. Hesteejerens erstatningsansvar og DSB’s regreskrav mod forsikringsgiverne er heller ikke bortfaldet efter erstatningsansvarslovens § 20, allerede fordi betingelserne i § 20 ikke er opfyldt. DSB er ikke i almindelighed selvforsikret. DSB er registreret som en selv- stændig offentlig virksomhed under CVR-nummer 25 05 00 53. Der gælder intet krav om, at DSB skal have truffet formel beslutning om, hvorvidt DSB er selvforsikrer eller ikke er selvforsikrer. Det forhold, at DSB har en til-knytning til staten som en selvstændig offentlig virksomhed, gør ikke auto-matisk, at DSB falder ind under anvendelsesområdet for § 20. DSB kan sammenlignes med en lang række kommuner, som ikke er selv- forsikret, men som tegner forsikringer i markedet på lige fod med private ak- tører. Det følger udtrykkeligt af forarbejderne til bestemmelsen, at skader, der påføres kommuner, som er dækket af tings- eller driftstabsforsikring, er omfattet af § 19, og ikke af § 20. Højesteret har i UfR1988.109H og UfR 2000.2058 slået fast, at en statslig virksomheds undladelse af at tegne enkelte forsikringer ikke bringer § 20 i anvendelse. Da DSB-loven trådte i kraft i 1999, fremgik det udtrykkeligt af lovens § 13, at DSB skulle tegne forsikringer. Af forarbejderne til loven fremgik direkte, at DSB som selvstændig offentlig virksomhed ikke længere ville være om-fattet af den gældende selvforsikringsordning for statsinstitutioner. Det samme gør sig gældende for DSB S-tog A/S. Begge virksomheder skal derfor etablere alle nødvendige lovpligtige forsikringer i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed herunder ansvarsforsikringer i forbindelse med selve jernbanedriften. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 / Side 3/7 DSB tegner således, som det også er godtgjort ved vidneforklaringerne, i al- mindelighed forsikring, herunder for tingsskade og driftstab, erhvervs- og produktansvar, bestyrelses- og direktionsansvar, kriminalitet, arbejdsskade, entreprise, auto og rejser, fuldkommen på samme måde som enhver anden virksomhed. DSB opfylder således ikke betingelsen om ”i almindelighed” at være selv- forsikrer, jf. § 20. Det bestrides, at DSB er selvforsikret for den konkrete skade pga. selvrisiko- beløbets størrelse på 25.000.000 kr. Af forarbejderne (LFF1983-1984.2.7) til EAL § 20 fremgår, at ”...Bestem- melsen [§ 20] omfatter heller ikke de tilfælde, hvor en offentlig institution nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for mindre skader.” Selvrisikoens størrelse er således uden betydning for vurderingen af, om DSB er selvforsikret i henhold til § 20. Afgørende er, om DSB ”i alminde-lighed2 er selvforsikrer. Af forarbejderne (LFF1983-1984.2.7) til § 19, stk. 1, fremgår endvidere: ”Er der tegnet forsikring med selvrisiko [som i denne sag] , er der erstat- ningsansvar for det beløb, som selvrisikoen udgør [op til 25.000.000 kr. i denne sag] . Skadelidte kan derfor gøre regres for den del af tabet, der ligger inden for selvrisikobeløbet, hvilket er tilfældet i denne erstatningssag. Størrelsen på DSB’s selvrisiko er et kommercielt og kontraktuelt anliggende mellem DSB og dennes forsikringsgivere. DSB har ingen lovhjemlet pligt til at tegne skadeforsikring med et lavt selvrisikobeløb med det formål, at DSB’s skadesforsikring skal dække skader (herunder skader på under 25.000.000 kr.) forårsaget af privatpersoner. Sådanne skader er tidligere og på sædvanlig vis dækket af skadevoldernes ansvarsforsikringer. Der er således ikke i medfør af EAL § 20 grundlag for at stille hesteejeren som om skaden var dækket af en forsikring, jf. forudsætningsvist § 19, stk. 1. DSB har krav på renter, som anført i betalingspåstanden, fra den 15. februar 2015, som er 30 dage efter den 16. januar 2015, hvor forsikringsgiverne modtog DSB’s skadesopgørelse på 817.930,64 kr., jf. rentelovens § 3, stk. 3. Tryg Forsikring havde på dette tidspunkt anerkendt ansvaret for skaden. Erstatningsbeløbet er ubestridt og er ikke ændret siden opgørelsen sendt til forsikringsselskaberne den 16. januar 2016. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 / Side 4/7 Forsikringsgiverne var således den 16. januar 2015 i besiddelse af de oplys- ninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse. Tvisten i denne sag angår hverken kravets berettigelse eller størrelse, hvor-for der ikke er grundlag for at lægge en senere rentedato til grund end den 15. februar 2015. Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S har i påstandsdoku-ment af 6. april 2018 gjort gældende, at erstatningspligten er bortfaldet erfter erstatningsansvarslovens §§ 19 og 20. Disse bestemmelser skal læses i sam- menhæng og må sammenholdes med intentionen bag det samspil, der er mellem de to bestemmelser. Ved erstatningsansvarslovens indførelse ønskede lovgiver en retsstilling for så vidt angår privatpersoner, der forvolder tingsskade under omstændighe-der, der ikke kan anses som grov uagtsomhed, som kan beskrives således: Der skal i denne situation kun være erstatningsansvar for skadevolder, så- fremt skadelidte ikke har tegnet tingsforsikring eller driftstabsforsikring til dækning af en skade/et tab af den omhandlede art. Princippet om bortfald af skadevolders ansvar gælder tillige, såfremt en offentlig institution i alminde- lighed undlader at tegne forsikring (er selvforsikrer). Denne klare intention fra lovgivers side er kommet til udtryk i bestemmel- serne i erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1 og § 20. Lovgivers intention om, at staten og offentlige institutioner - på lige fod med andre skadelidte – må give afkald på at gøre en privat skadevolder erstat- ningsansvarlig, såfremt der enten er tegnet forsikring, eller man har valgt at være selvforsikrer, kan ikke gøres illusorisk ved at etablere en tings- og/eller driftstabsforsikring med så stor selvrisiko, at i praksis alle eller langt de fle-ste skader falder uden for dækningen. Derfor anføres det også i lovens forarbejder, jf. bemærkningerne til lovfors- laget, at : "… bestemmelsen omfatter … ikke tilfælde, hvor en offentlig in- stitution nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for mindre skader. " Modsætningsvis følger, at erstatningslovens § 20 – status som selvforsikrer – må gælde, hvis den offentlige institution har overtaget risikoen ikke blot for mindre, men også for meget store skader. DSB har under denne sag oplyst, at man har tegnet forsikring til dækning af sådanne skader, som denne regressag vedrører, med en selvrisiko på 25 mio. kr., hvorved DSB altså selv har overtaget risikoen for skader op til dette be- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 / Side 5/7 løb. Det betyder, at en skade på f.eks. 24,9 mio. kr. falder uden for forsikrings- dækningen. En sådan skade ligger selvsagt meget langt fra en sådan "mindre skade", som efter erstatningsansvarslovens forarbejder kan accepteres som den offentlige institutions selvbehold, uden at man anses som selvforsikrer. I en sag, hvor den relevante forsikring kun dækker særdeles store skader på over 25 mio. kr. – reelt nærmest begrænset til "katastrofescenarier" – må DSB anses som selvforsikrer i erstatningsansvarslovens § 20's forstand, hvorefter reglerne i erstatningsansvarslovens § 19 finder anvendelse. Deref-ter er hesteejerens ansvar bortfaldet, og derfor kan DSB ikke rejse erstat-ningskrav mod hesteejerens forsikringsselskaber. Den beskyttelse af skadevolder, som erstatningsansvarslovens §§ 19 og 20 skal sikre, kan ikke gøres illusorisk ved at tegne forsikring med så høj selvri- siko, at den offentlige institution i realiteten er selvforsikrer, bortset fra me-get særegne og sjældne skadescenarier. Derfor giver det i et tilfælde som det foreliggende ikke mening at påberåbe sig, at begrænsningen i erstatningsan- svarslovens § 19, stk. 1, i form af ordene "det omfang, en skade er dækket af en tingsforsikring ", skulle berettige DSB til at gennemføre erstatningskrav over for den private skadevolder, der er omfattet af beskyttelsen i erstat- ningsansvarslovens §§ 19 og 20. Man ville i givet fald omgå lovgivers inten- tion bag erstatningsansvarslovens §§ 19 og 20 om beskyttelse af en privat skadevolder mod regres fra en offentlig institution, såfremt sidstnævnte kun-ne sikre en sådan regresadgang ved at tegne forsikring med en så høj selvri-siko, at forsikringsdækning aldrig eller kun i yderst sjældne situationer kun-ne komme på tale. For det tilfælde, at retten ikke giver medhold i dette synspunkt, er det gjort gældende, at erstatningsbeløbet ikke som hævdet af DSB skal forrentes fra den 15. februar 2015. Forsikringsselskaberne havde ikke på dette tidspunkt modtaget sådanne oplysninger, som var nødvendige for at afklare, dels om forsikringstager var rette ansvarssubjekt, dels hvorledes en eventuel erstat-ning skulle opgøres. Disse forhold blev først afklaret under den længerevarende korrespondance, der pågik indtil januar 2017. Først med de oplysninger, det ultimo 2016 lykkedes at få fra sagsøger, var de sagsøgte i stand til endeligt at vurdere og få afklaret, dels om forsikrings- tageren var rette ansvarssubjekt, dels om sagsøgers erstatningskrav var kor- rekt opgjort og dokumenteret. Efter rentelovens § 3, stk. 3, skal der tidligst betales rente fra det tidspunkt, hvor der er gået efter 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som var nødvendige for at bedømme kravets beret- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 / Side 6/7 tigelse og størrelse. Forsikringsselskaberne manglede en række væsentlige oplysninger, som var nødvendige for at kunne afgøre, om der skulle betales erstatning til DSB, og i givet fald hvor stort et beløb DSB havde krav på at få erstattet. Eksempelvis sendte DSB først i november 2015 de yderligere oplysninger og det yderligere dokumentationsmateriale til belysning af og dokumentati-on for erstatningskravet. I dette brev beklagede DSB da også, at man ikke tidligere har fremsendt det pågældende dokumentationsmateriale Øvrige oplysninger, som var nødvendige for at kunne afklare erstatningskra- vet, fremgår af DSB's skrivelser af 18. april 2016, 15. juni 2016 og 2. no- vember 2016. Endnu i december 2016 fremkom der fortsat oplysninger, som var nødvendige, for at forsikringsselskaberne kunne tage endelig stilling til erstatningskravet og dets størrelse, jf. DSB's skrivelser af 12. december 2016. En eventuel erstatning kan derfor tidligst kræves forrentet fra 30 dage efter den 12. december 2016, hvor de sidste, nødvendige oplysninger fremkom. Rettens begrundelse og afgørelse Om bortfald af erstatning efter erstatningsansvarslovens § 19 og § 20 DSB har tegnet tings- og driftstabs forsikring, herunder for skade på tog. Selvrisikoen i henhold til denne forsikring er på 25.000.000 kr. Skaden er derfor ikke dækket af forsikringen. Erstatningsansvaret er allerede derfor ik-ke bortfaldet med henvisning til erstatningsansvarslovens § 19. DSB er en selvstændig offentlig virksomhed, som ved etableringen i 1999 i henhold til DSB-loven (lov nr. 485 af 1. juli 2998) § 13 skulle tegne nød- vendige forsikringer, idet virksomheden ikke længere var omfattet af den gældende selvforsikringsordning. Det er ved forklaringerne fra under direk-tør i DSB, Vidne 1, og fra forsikringsmægler Vidne 2 godtgjort, at DSB siden har overholdt denne forpligtelse, og at forsikringer-ne tegnes efter udbud på sædvanlige vilkår og på basis af relevante kommer-cielle vurderinger. Der er derfor intet grundlag for at anse DSB for omfattet af erstatningsansvarslovens § 20. Erstatningsansvaret er derfor heller ikke bortfaldet efter erstatningsansvars- lovens § 20. Der er efter formuleringen af §§ 19 og 20 og disses forarbejder ikke grund-lag for at anse erstatningsansvaret for bortfaldet efter disse bestemmelser med henvisning til størrelsen af selvrisikoen, således som anført af forsik- ringsselskaberne. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 / Side 7/7 Med denne begrundelse tager retten DSB's betalingspåstand til følge. Om rentedato Skaden skete den 6. april 2013. Den 16. januar 2015 fremsendte DSB pr. mail krav om betaling af 817.930,64 kr. Mailen var vedhæftet skadesopgø-relse med bilag. Forsikringsselskaberne har i efterfølgende mailkorrespondance stillet spørgsmål til hegnspligt, til DSB's forsikringsforhold og til enkelte elemen-ter i erstatningsopgørelsen. Besvarelserne fra DSB har ikke givet grundlag for ændring af spørgsmålet om erstatningspligten eller ændring af kravets opgørelsen. Der er ikke godtgjort omstændigheder, der kan begrunde, at forsikringssel- skaberne ikke den 16. januar 2015 var i stand til at indhente de oplyninger, der måtte anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og stør-relse. På denne baggrund tages DSB's rentepåstand til følge, som neden for bestemt. Omkostninger Forsikringsselskaberne skal in solidum betale sagsomkostninger til DSB med 69.940 kr. Beløbet er til dækning af retsafgift med 19.940 kr., og af ud-gift til advokatbistand med 50.000 kr. Beløbet er fastsat henset til sagens værdi og forløb. Thi kendes for ret: Condordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S skal inden 14 dage til DSB betale 817.930,64 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. februar 2015, samt sagsomkostninger med 69.940 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16

Retten Glostrup DOM Afsagt den 14.maj 2018 i sag nr. BS 10E-812/2017: DSB Telegade 2 2630 Taastrup mod Concordia Forsikring A/S Tietgens Allé 112-114 5230 Odense M 0g Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører et spørgsmål om, hvorvidt DSBs krav på erstatning er bort- faldet efter erstatningsansvarslovens $ 19 eller 20. DSB har fremsat påstand om, at Concordia Forsikring A/S 0g Tryg Forsik-ring A/S solidarisk; subsidiært hver for sig skal betale 817.930,64 kr. til DSB, med tillæg af procesrente fra den 15.februar 2015. Concordia Forsikring A/S 0g Tryg Forsikring A/S har påstået frifindelse. Sagen er anlagt ved retten i Glostrup den 28. marts 2017. Oplysningerne i sagen Den 6. april 2013 påkørte DSB's tog en løsslubbet hest, efter at rytteren hav-de mistet herredømmet over hesten. Ved påkørslen led DSB tab i form af tingsskade og driftstab. Kravet er opgjort til 817.930,64 kr. Hestens ejer er objektivt ansvarlig for skaden. Ejeren har tegnet lovpligtig ansvarsforsikring hos Concordia Forsikring A/S og hos Tryg Forsikring AS. Der er enighed om de faktiske omstændigheder og om tabsopgørelsen: Sagen angår således alene spørgsmålet om, hvorvidt erstatningspligen er bortfaldet i medfør af erstatningsansvarslovens $8 19-20, 0g spørgsmålet om forrentningsdatoen af et evt. krav. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a, stk. 2 Under hovedforhandlingen er der afgivet vidneforklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> og af <anonym>Vidne 2</anonym> Parternes synspunkter DSB har til støtte for sin påstand gjort gældende; at hesteejerens ansvar 0g /Side 2/7 DSB's regreskrav mod forsikringsgiverne ikke er bortfaldet efter erstatnings- ansvarslovens § 19, stk. 1, allerede fordi betingelserne i denne bestemmelse ikke er opfyldt. Det afgørende for , om erstatningsansvar skal bortfalde efter § 19, stk. 1, er ikke, om der er tegnet en tings- eller driftstabsforsikring, men derimod om skadelidte som sikrede under policen faktisk har fået udbetalt dækning un-der tings- eller driftstabsforsikringen. Dette følger af ordlyden af § 19, stk. 1. DSB har tegnet forsikring for tingsskade og driftstab med en selvrisiko på 25.000.000 kr . Skaden, der opgjort til 817.930,64 kr ., ligger under selvrisi- kobeløbet. Skaden er derfor ikke dækket af en tingsskadesforsikring eller driftstabsforsikring, hvilket er betingelsen efter erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1. Dette følger såvel af forarbejderne til bestemmelsen som af retspraksis. Hesteejerens erstatningsansvar og DSB’ s regreskrav mod forsikringsgiverne er heller ikke bortfaldet efter erstatningsansvarslovens § 20, allerede fordi betingelserne i § 20 ikke er opfyldt. DSB er ikke i almindelighed selvforsikret. DSB er registreret som en selv- stændig of fentlig virksomhed under CVR-nummer 25 05 00 53 . Der gælder intet krav om, at DSB skal have truf fet formel beslutning om, hvorvidt DSB er selvforsikrer eller ikke er selvforsikrer . Det forhold, at DSB har en til-knytning til staten som en selvstændig of fentlig virksomhed, gør ikke auto-matisk, at DSB falder ind under anvendelsesområdet for § 20. DSB kan sammenlignes med en lang række kommuner , som ikke er selv- forsikret, men som tegner forsikringer i markedet på lige fod med private ak- tører. Det følger udtrykkeligt af forarbejderne til bestemmelsen, at skader , der påføres kommuner , som er dækket af tings- eller driftstabsforsikring, er omfattet af § 19, og ikke af § 20. Højesteret har i UfR1988.109H og UfR 2000.2058 slået fast, at en statslig virksomheds undladelse af at tegne enkelte forsikringer ikke bringer § 20 i anvendelse. Da DSB-loven trådte i kraft i 1999, fremgik det udtrykkeligt af lovens § 13, at DSB skulle tegne forsikringer . Af forarbejderne til loven fremgik direkte, at DSB som selvstændig of fentlig virksomhed ikke længere ville være om-fattet af den gældende selvforsikringsordning for statsinstitutioner . Det samme gør sig gældende for DSB S-tog A/S . Begge virksomheder skal derfor etablere alle nødvendige lovpligtige forsikringer i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed herunder ansvarsforsikringer i forbindelse med selve jernbanedriften. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 /Side 3/7 DSB tegner således, som det også er godtgjort ved vidneforklaringerne, i al- mindelighed forsikring, herunder for tingsskade og driftstab, erhvervs- og produktansvar , bestyrelses- og direktionsansvar , kriminalitet, arbejdsskade, entreprise, auto og rejser , fuldkommen på samme måde som enhver anden virksomhed. DSB opfylder således ikke betingelsen om ”i almindelighed” at være selv- forsikrer , jf. § 20. Det bestrides, at DSB er selvforsikret for den konkrete skade pga. selvrisiko- beløbets størrelse på 25.000.000 kr . Af forarbejderne (LFF1983-1984.2.7) til EAL § 20 fremgår , at ”...Bestem- melsen [§ 20] omfatter heller ikke de tilfælde, hvor en of fentlig institution nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for mindre skader .” Selvrisikoens størrelse er således uden betydning for vurderingen af, om DSB er selvforsikret i henhold til § 20. Afgørende er , om DSB ”i alminde-lighed2 er selvforsikrer . Af forarbejderne (LFF1983-1984.2.7) til § 19, stk. 1, fremgår endvidere: ”Er der tegnet forsikring med selvrisiko [som i denne sag] , er der erstat- ningsansvar for det beløb, som selvrisikoen udgør [op til 25.000.000 kr . i denne sag] . Skadelidte kan derfor gøre regres for den del af tabet, der ligger inden for selvrisikobeløbet, hvilket er tilfældet i denne erstatningssag. Størrelsen på DSB’ s selvrisiko er et kommercielt og kontraktuelt anliggende mellem DSB og dennes forsikringsgivere. DSB har ingen lovhjemlet pligt til at tegne skadeforsikring med et lavt selvrisikobeløb med det formål, at DSB’ s skadesforsikring skal dække skader (herunder skader på under 25.000.000 kr .) forårsaget af privatpersoner . Sådanne skader er tidligere og på sædvanlig vis dækket af skadevoldernes ansvarsforsikringer . Der er således ikke i medfør af EAL § 20 grundlag for at stille hesteejeren som om skaden var dækket af en forsikring, jf. forudsætningsvist § 19, stk. 1. DSB har krav på renter , som anført i betalingspåstanden, fra den 15. februar 2015, som er 30 dage efter den 16. januar 2015, hvor forsikringsgiverne modtog DSB’ s skadesopgørelse på 817.930,64 kr ., jf. rentelovens § 3, stk. 3. Tryg Forsikring havde på dette tidspunkt anerkendt ansvaret for skaden. Erstatningsbeløbet er ubestridt og er ikke ændret siden opgørelsen sendt til forsikringsselskaberne den 16. januar 2016. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 /Side 4/7 Forsikringsgiverne var således den 16. januar 2015 i besiddelse af de oplys- ninger , som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse. Tvisten i denne sag angår hverken kravets berettigelse eller størrelse, hvor -for der ikke er grundlag for at lægge en senere rentedato til grund end den 15. februar 2015. Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S har i påstandsdoku-ment af 6. april 2018 gjort gældende, at erstatningspligten er bortfaldet erfter erstatningsansvarslovens §§ 19 og 20. Disse bestemmelser skal læses i sam- menhæng og må sammenholdes med intentionen bag det samspil, der er mellem de to bestemmelser . Ved erstatningsansvarslovens indførelse ønskede lovgiver en retsstilling for så vidt angår privatpersoner , der forvolder tingsskade under omstændighe-der , der ikke kan anses som grov uagtsomhed, som kan beskrives således: Der skal i denne situation kun være erstatningsansvar for skadevolder , så- fremt skadelidte ikke har tegnet tingsforsikring eller driftstabsforsikring til dækning af en skade/et tab af den omhandlede art. Princippet om bortfald af skadevolders ansvar gælder tillige, såfremt en of fentlig institution i alminde- lighed undlader at tegne forsikring (er selvforsikrer). Denne klare intention fra lovgivers side er kommet til udtryk i bestemmel- serne i erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1 og § 20. Lovgivers intention om, at staten og of fentlige institutioner - på lige fod med andre skadelidte – må give afkald på at gøre en privat skadevolder erstat- ningsansvarlig, såfremt der enten er tegnet forsikring, eller man har valgt at være selvforsikrer , kan ikke gøres illusorisk ved at etablere en tings- og/eller driftstabsforsikring med så stor selvrisiko, at i praksis alle eller langt de fle-ste skader falder uden for dækningen. Derfor anføres det også i lovens forarbejder , jf. bemærkningerne til lovfors- laget, at : "… bestemmelsen omfatter … ikke tilfælde, hvor en of fentlig in- stitution nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for mindr e skader . " Modsætningsvis følger , at erstatningslovens § 20 – status som selvforsikrer – må gælde, hvis den of fentlige institution har overtaget risikoen ikke blot for mindre, men også for meget store skader . DSB har under denne sag oplyst, at man har tegnet forsikring til dækning af sådanne skader , som denne regressag vedrører , med en selvrisiko på 25 mio. kr., hvorved DSB altså selv har overtaget risikoen for skader op til dette be- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 /Side 5/7 løb. Det betyder , at en skade på f.eks. 24,9 mio. kr . falder uden for forsikrings- dækningen. En sådan skade ligger selvsagt meget langt fra en sådan "mindre skade", som efter erstatningsansvarslovens forarbejder kan accepteres som den offentlige institutions selvbehold, uden at man anses som selvforsikrer . I en sag, hvor den relevante forsikring kun dækker særdeles store skader på over 25 mio. kr . – reelt nærmest begrænset til "katastrofescenarier" – må DSB anses som selvforsikrer i erstatningsansvarslovens § 20's forstand, hvorefter reglerne i erstatningsansvarslovens § 19 finder anvendelse. Deref-ter er hesteejerens ansvar bortfaldet, og derfor kan DSB ikke rejse erstat-ningskrav mod hesteejerens forsikringsselskaber . Den beskyttelse af skadevolder , som erstatningsansvarslovens §§ 19 og 20 skal sikre, kan ikke gøres illusorisk ved at tegne forsikring med så høj selvri- siko, at den of fentlige institution i realiteten er selvforsikrer , bortset fra me-get særegne og sjældne skadescenarier . Derfor giver det i et tilfælde som det foreliggende ikke mening at påberåbe sig, at begrænsningen i erstatningsan- svarslovens § 19, stk. 1, i form af ordene " det omfang, en skade er dækket af en tingsforsikring ", skulle berettige DSB til at gennemføre erstatningskrav over for den private skadevolder , der er omfattet af beskyttelsen i erstat- ningsansvarslovens §§ 19 og 20. Man ville i givet fald omgå lovgivers inten- tion bag erstatningsansvarslovens §§ 19 og 20 om beskyttelse af en privat skadevolder mod regres fra en of fentlig institution, såfremt sidstnævnte kun-ne sikre en sådan regresadgang ved at tegne forsikring med en så høj selvri-siko, at forsikringsdækning aldrig eller kun i yderst sjældne situationer kun-ne komme på tale. For det tilfælde, at retten ikke giver medhold i dette synspunkt, er det gjort gældende, at erstatningsbeløbet ikke som hævdet af DSB skal forrentes fra den 15. februar 2015. Forsikringsselskaberne havde ikke på dette tidspunkt modtaget sådanne oplysninger , som var nødvendige for at afklare, dels om forsikringstager var rette ansvarssubjekt, dels hvorledes en eventuel erstat-ning skulle opgøres. Disse forhold blev først afklaret under den længerevarende korrespondance, der pågik indtil januar 2017. Først med de oplysninger , det ultimo 2016 lykkedes at få fra sagsøger , var de sagsøgte i stand til endeligt at vurdere og få afklaret, dels om forsikrings- tageren var rette ansvarssubjekt, dels om sagsøgers erstatningskrav var kor - rekt opgjort og dokumenteret. Efter rentelovens § 3, stk. 3, skal der tidligst betales rente fra det tidspunkt, hvor der er gået efter 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger , som var nødvendige for at bedømme kravets beret- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D16 tigelse og størrelse. Forsikringsselskaberne manglede en række væsentlige oplysninger; som var nødvendige for at kunne afgøre; om der skulle betales erstatning til DSB, og i givet fald hvor stort et beløb DSB havde krav på at få erstattet. Eksempelvis sendte DSB først i november 2015 de yderligere oplysninger og det yderligere dokumentationsmateriale til belysning af og dokumentati-on for erstatningskravet. I dette brev beklagede DSB da også, at man ikke tidligere har fremsendt det pågældende dokumentationsmateriale Øvrige oplysninger; som var nødvendige for at kunne afklare erstatningskra- vet, fremgår af DSB's skrivelser af 18. april 2016, 15.juni 2016 og 2no- vember 2016. Endnu i december 2016 fremkom der fortsat oplysninger; som var nødvendige, for at forsikringsselskaberne kunne tage endelig stilling til erstatningskravet 0g dets størrelse; jf. DSB's skrivelser af 12. december 2016. En eventuel erstatning kan derfor tidligst kræves forrentet fra 30 dage efter den 12. december 2016, hvor de sidste, nødvendige oplysninger fremkom. Rettens begrundelse og afgørelse Om bortfald af erstatning efter erstatningsansvarslovens $ 19 og 8 20 DSB har tegnet tings- og driftstabs forsikring, herunder for skade på tog Selvrisikoen i henhold til denne forsikring er på 25.000.000 kr. Skaden er derfor ikke dækket af forsikringen. Erstatningsansvaret er allerede derfor ik-ke bortfaldet med henvisning til erstatningsansvarslovens 8 19. DSB er en selvstændig offentlig virksomhed, som ved etableringen i 1999 i henhold til DSB-loven (lov nr. 485 af 1.juli 2998) $ 13 skulle tegne nød- vendige forsikringer; idet virksomheden ikke længere var omfattet af den gældende selvforsikringsordning . Det er ved forklaringerne fra under direk-tør i DSB, <anonym>Vidne 1</anonym> 0g fra forsikringsmægler <anonym>Vidne 2</anonym> godtgjort; at DSB siden har overholdt denne forpligtelse; 0g at forsikringer-ne tegnes efter udbud på sædvanlige vilkår 0g på basis af relevante kommer-cielle vurderinger. Der er derfor intet grundlag for at anse DSB for omfattet af erstatningsansvarslovens 8 20. Erstatningsansvaret er derfor heller ikke bortfaldet efter erstatningsansvars - lovens $ 20. Der er efter formuleringen af 88 19 0g 20 0g disses forarbejder ikke grund-lag for at anse erstatningsansvaret for bortfaldet efter disse bestemmelser med henvisning til størrelsen af selvrisikoen; således som anført af forsik- ringsselskaberne. Med denne begrundelse tager retten DSB's betalingspåstand til følge. Om rentedato Skaden skete den 6. april 2013. Den 16.januar 2015 fremsendte DSB pr. mail krav om betaling af 817.930,64 kr. Mailen var vedhæftet skadesopgø-relse med bilag. Forsikringsselskaberne har i efterfølgende mailkorrespondance stillet spørgsmål til hegnspligt; til DSB's forsikringsforhold og til enkelte elemen-ter 1 erstatningsopgørelsen. Besvarelserne fra DSB har ikke givet grundlag for ændring af spørgsmålet om erstatningspligten eller ændring af kravets opgørelsen. Der er ikke godtgjort omstændigheder; der kan begrunde, at forsikringssel - skaberne ikke den 16.januar 2015 var i stand til at indhente de oplyninger; der måtte anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og stør-relse. På denne baggrund tages DSB's rentepåstand til følge; som neden for bestemt:. Omkostninger Forsikringsselskaberne skal in solidum betale sagsomkostninger til DSB med 69.940 kr. Beløbet er til dækning af retsafgift med 19.940 kr., 0g af ud-gift til advokatbistand med 50.000 kr. Beløbet er fastsat henset til sagens værdi 0g forløb_ Thi kendes for ret: Condordia Forsikring A/S 0g Tryg Forsikring A/S skal inden 14 dage til DSB betale 817.930,64 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. februar 2015, samt sagsomkostninger med 69.940 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 8a. <anonym>Dommer</anonym>

49

Sagerne omhandler et krav om kompensation og beløb til dækning af udgifter i forbindelse med aflysning af fly mellem Billund og Girona rejst i henhold til EU-forordning 261/2004

Endelig

Civilsag

Retten i Kolding

BS-20208/2018-KOL

Småsag

1. instans

9/21

Erstatning uden for kontrakt;

Kummulation/sagssammenlægning;

Sagsøgte - Ryanair Limited; Advokat - Niels Christian Døcker; Anden partsrepræsentant - Flyhjælp ApS;

Nej

Nej

Nej

/ RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 17. juni 2019 Sag BS-20208/2018-KOL Sagsøger 1 (Flyhjælp ApS) og Sagsøger 2 (Flyhjælp ApS) og Sagsøger 3 (Flyhjælp ApS) og Sagsøger 4 (Flyhjælp ApS) mod Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Ir- land (advokat Niels Christian Døcker) og Sag BS-19995/2018-KOL / 2 Sagsøger 5 (Flyhjælp ApS) og Sagsøger 6 (Flyhjælp ApS) og Sagsøger 7 (Flyhjælp ApS) og Sagsøger 8 (Flyhjælp ApS) mod Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Irland (advokat Niels Christian Døcker) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen BS-19995/2018-KOL er anlagt den 10. juni 2018. Sagen BS-20208/2018-KOL er anlagt den 11. juni 2018. Sagernes baggrund og parternes påstande Sagerne omhandler et krav om kompensation og beløb til dækning af udgifter i forbindelse med aflysning af fly FR 9003 mellem Billund og Girona rejst i hen- hold til EU-forordning 261/2004. Sagsøger 5, Sagsøger 6, Sagsøger 7 og Sagsøger 8 har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ryanair Limited, Dublin Office, inden / 3 14 dage til passagererne skal betale 18.028,46 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. november 2017. Påstanden er opgjort således: Pligtig kompensation: 4 x kompensation á EUR 400 svarende til DKK 11.936,00 Ekstraomkostninger (nye flybilletter, transport): DKK 6.092,46 Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ryanair Limited, Dublin Office, inden 14 dage til passagererne skal betale 11.936,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. december 2017. Påstanden er opgjort således: Pligtig kompensation: 4 x kompensation á EUR 400 svarende til DKK 11.936. Alle sagsøgerne benævnes i det følgende for passagererne og sagsøgte for fly- selskabet. Flyselskabet har nedlagt påstand om frifindelse for at betale kompensation, og har i BS 19995/2018 accepteret at skulle ekstraudgifter på 6.092,46 kr. Retten har truffet bestemmelse om, at sagerne skal sambehandles, jf. retspleje- lovens § 254, idet der er tale om samme flyafgang. Sagerne er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Retten har efter parternes begæring og samtykke bestemt, at sagerne kunne afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplej- elovens § 366. Parterne har indleveret procedureindlæg. Oplysningerne i sagerne Det fremgår af sagerne, at passagererne havde booket en rejse fra Billund til Girona. Efter planen skulle fly FR9003 afgå fra Billund den 10. oktober 2017 kl. 20.40 og lande i Girona samme aften kl. 23.15. Flyet blev aflyst. Flyselskabet har til støtte for frifindelse overordnet anført, at flyet blev aflyst på grund af en ATC-restriktion, grundet strejke ved det franske ATC-personale. / 4 Parternes synspunkter Passagererne har navnlig gjort gældende, at kravet på kompensation støttes på art. 7 i forordning 261/2004. Flyselskabet har ikke løftet bevisbyrden for, at af- lysningen, skyldtes usædvanlige omstændigheder, som flyselskabet ikke kunne have undgået ved at træffe alle rimelige forholdsregler, jf. art. 5, stk. 3. Flyselskabet har hertil fremlagt interne dokumenter og avisartikler, hvilket ikke udgør et bevis for, at den i sagen omhandlede flyafgang var direkte berørt af ATC-strejken. Der er ikke ved erklæringen fra Person dokumenteret årsagssammenhæng, og aflysningen fremstår nærmere som en intern operationel beslutning. Til støtte for kravet om dækning af udgifter i forbindelse med aflysningen, er der henvist til art. 8 og 9 i forordning 261/2004. Flyselskabet har navnlig gjort gældende, at passagererne ikke har ret til kom- pensation, idet det er bevist, at aflysningen skyldtes usædvanlige omstændighe- der den pågældende dag. Der var strejke blandt de franske ATC flyveledere. Det var ATC, der traf beslutningen om at reducere flytrafikken, hvilket medførte aflysning af flyet. Dette er understøttet af Persons erklæring. Mange fly var påvirket dagen igennem. Passagererne har ikke ret til kompensa- tion i henhold til art. 7, idet der foreligger usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne være undgået, selv om alle forholdsregler, som med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet, jf. art. 5, stk. 3. At flyet blev aflyst, som følge af strejke og ATC restriktioner, udgør efter retspraksis usædvanlige om- stændigheder, da flyselskabet ikke havde kontrol over disse. Idet aflysningen var forårsaget af usædvanlige omstændigheder, som ligger helt udenfor flyselskabets kontrol, og som de ikke kunne afværge, har passagererne derfor ikke ret til kompensation i henhold til forordning 261/2004. Rettens begrundelse og afgørelse Efter forordning nr. 261/2004 artikel 7, jf. artikel 5, stk. 1, litra c, har flypassage- rer krav på en nærmere angivet kompensation, hvis deres flyafgang aflyses. Efter artikel 5, stk. 3 har passagerer ikke ret til kompensation, hvis flyselskabet kan godtgøre, at aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selvom alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet. I forordningens betragtning 14 anføres, at sådanne omstændigheder navnlig kan indtræffe som følge af bl.a. strejker. / 5 Det er uomtvistet, at passagerernes fly blev aflyst . Flyselskabet kan derfor alene fritages for at betale kompensation ved godtgørelse af, at aflysningen skyldtes usædvanlige omstændigheder. Det lægges til grund, at der blev varslet en strejke den 5. oktober 2017 blandt franske flyveledere, og at flyselskaberne den 6. oktober 2017 af den grund blev bedt om at reducere deres flyvninger den 10. oktober 2017 med 30 % til og fra navngivne franske lufthavne, hvilket fremgår af bilag B´s gengivelse af NOTAMN. Der er ikke med det fremlagte godtgjort, at de franske myndigheder på samme tid satte begrænsninger ind, som påvirkede flyvninger til og fra Girona. Flyselskabet har i sagen fremlagt en erklæring fra Person, Billund Hand- ling, hvor han bekræfter, at strejken var direkte årsag til aflysning af FR 9003. Det fremgår ikke på hvilket grundlag han, som er ansat i et selskab, der service- rer fly i Billund Lufthavn, kan udtale sig om årsagen til en aflysning af et be- stemt fly for 1½ år siden, hvorfor retten ikke kan tillægge denne erklæring nogen bevisværdi. Flyselskabet har derfor ikke ved i øvrigt interne fremlagte er- klæringer dokumenteret, at der lå usædvanlige omstændigheder til grund for aflysningen af dette fly. Passagererne har derfor krav på kompensation efter forordningens artikel 7, stk. 1, litra b, og retten tager påstandene herom til følge. Flyselskabet har i BS 19995/2018 anerkendt, at de skal betale 6.092,46 kr. til dæk-ning af diverse udgifter, hvorfor påstanden herom tages til følge. Passagernes påstande tages derfor til følge med renter og sagsomkostninger som anført nedenfor. Det er alene tilkendt renter fra sagernes anlæg, da der ikke er fremlagt dokumentation for påkrav. Flyselskabet skal betale sagsomkostninger til passagererne i BS 19995/2018 med i alt 3.300 kr. Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens omfang og behandling således, at 500,00 kr. dækker retsafgiften, og 2.800 kr. dækker udgiften til parts- repræsentant inkl. moms. Flyselskabet skal betale sagsomkostninger til passagererne i BS 20208/2008 med i alt 3.000 kr. Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens omfang og behandling således, at 500,00 kr. dækker retsafgiften, og 2.500 kr. dækker udgiften til parts- repræsentant inkl. moms. T H I K E N D E S F O R R E T : / 6 Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Irland skal til Sagsøger 5, Sagsøger 6, Sagsøger 7 og Sagsøger 8 betale 18.028,46 kr. med procesrente fra den 10. juni 2018 af 18.028,46 kr. Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Irland skal til Sagsøger 5, Sagsøger 6, Sagsøger 7 og Sagsøger 8 betale sagsomkostninger med 3.300 kr. Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Irland skal til Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 betale 11.936 kr. med procesrente fra den 11. juni 2018 af 11.936 kr. Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Irland skal til Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 betale sagsomkost- ninger med 3.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / div> div>

RETTEN I KOLDING DOM afsagt den 17.juni 2019 Sag BS-20208/2018-KOL <anonym>Sagsøger 1</anonym> (Flyhjælp ApS) 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> (Flyhjælp ApS) 0g <anonym>Sagsøger 3</anonym> (Flyhjælp ApS) 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> (Flyhjælp ApS) mod Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office; Dublin Airport, Dublin; Ir- land (advokat Niels Christian Døcker) 0g Sag BS-19995/2018-KOL 2 <anonym>Sagsøger 5</anonym> (Flyhjælp ApS) 0g <anonym>Sagsøger 6</anonym> (Flyhjælp ApS) 0g <anonym>Sagsøger 7</anonym> (Flyhjælp ApS) 0g <anonym>Sagsøger 8</anonym> (Flyhjælp ApS) mod Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin; Irland (advokat Niels Christian Døcker) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen BS-19995/2018-KOL er anlagt den 10.juni 2018. Sagen BS-20208/2018-KOL er anlagt den 11.juni 2018 Sagernes baggrund og parternes påstande Sagerne omhandler et krav om kompensation 0g beløb til dækning af udgifter i forbindelse med aflysning af fly FR 9003 mellem Billund og Girona rejst i hen- hold til EU-forordning 261/2004. <anonym>Sagsøger 5</anonym> <anonym>Sagsøger 6</anonym> <anonym>Sagsøger 7</anonym> <anonym>Sagsøger 8</anonym> har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ryanair Limited, Dublin Office; inden 3 14 dage til passagererne skal betale 18.028,46 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. november 2017. Påstanden er opgjort således: Pligtig kompensation: 4 x kompensation á EUR 400 svarende til DKK 11.936,00 Ekstraomkostninger (nye flybilletter; transport): <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> har nedlagt påstand om; at sagsøgte; Ryanair Limited, Dublin Office; inden 14 dage til passagererne skal betale 11.936,00 kr: med tillæg af procesrente fra den 15. december 2017. Påstanden er opgjort således: Pligtig kompensation: 4 x kompensation á EUR 400 svarende til DKK 11.936. Alle sagsøgerne benævnes i det følgende for passagererne og sagsøgte for fly- selskabet. Flyselskabet har nedlagt påstand om frifindelse for at betale kompensation; 0g har i BS 19995/2018 accepteret at skulle ekstraudgifter på 6.092,46 kr. Retten har truffet bestemmelse om, at sagerne skal sambehandles, jf. retspleje - lovens 8 254, idet der er tale om samme flyafgang. Sagerne er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Retten har efter parternes begæring 0g samtykke bestemt; at sagerne kunne afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplej - elovens $ 366. Parterne har indleveret procedureindlæg. Oplysningerne i sagerne Det fremgår af sagerne, at passagererne havde booket en rejse fra Billund til Girona. Efter planen skulle fly FR9OO3 afgå fra Billund den 10. oktober 2017 kl. 20.40 og lande i Girona samme aften kl. 23.15. Flyet blev aflyst. Flyselskabet har til støtte for frifindelse overordnet anført; at flyet blev aflyst på grund af en ATC-restriktion; grundet strejke ved det franske ATC-personale. Parternes synspunkter Passagererne har navnlig gjort gældende; at kravet på kompensation støttes på art. 7 i forordning 261/2004. Flyselskabet har ikke løftet bevisbyrden for; at af- lysningen; skyldtes usædvanlige omstændigheder; som flyselskabet ikke kunne have undgået ved at træffe alle rimelige forholdsregler; jf. art. 5, stk. 3. Flyselskabet har hertil fremlagt interne dokumenter og avisartikler; hvilket ikke udgør et bevis for, at den i sagen omhandlede flyafgang var direkte berørt af ATC-strejken. Der er ikke ved erklæringen fra <anonym>Person</anonym> dokumenteret årsagssammenhæng 0g aflysningen fremstår nærmere som en intern operationel beslutning. Til støtte for kravet om dækning af udgifter i forbindelse med aflysningen; er der henvist til art. 8 og 9 i forordning 261/2004. Flyselskabet har navnlig gjort gældende; at passagererne ikke har ret til kom- pensation; idet det er bevist, at aflysningen skyldtes usædvanlige omstændighe - der den pågældende dag Der var strejke blandt de franske ATC flyveledere. Det var ATC, der traf beslutningen om at reducere flytrafikken; hvilket medførte aflysning af flyet. Dette er understøttet af <anonym>Persons</anonym> erklæring. Mange fly var påvirket dagen igennem. Passagererne har ikke ret til kompensa- tion i henhold til art. 7, idet der foreligger usædvanlige omstændigheder; som ikke kunne være undgået; selv om alle forholdsregler; som med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet, jf. art. 5, stk. 3.At flyet blev aflyst; som følge af strejke og ATC restriktioner; udgør efter retspraksis usædvanlige om - stændigheder; da flyselskabet ikke havde kontrol over disse. Idet aflysningen var forårsaget af usædvanlige omstændigheder; som ligger helt udenfor flyselskabets kontrol, 0g som de ikke kunne afværge, har passagererne derfor ikke ret til kompensation i henhold til forordning 261/2004. Rettens begrundelse og afgørelse Efter forordning nr:. 261/2004 artikel 7,jf. artikel 5, stk . 1, litra c, har flypassage - rer krav på en nærmere angivet kompensation; hvis deres flyafgang aflyses. Efter artikel 5, stk. 3 har passagerer ikke ret til kompensation; hvis flyselskabet kan godtgøre, at aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder; som ikke kunne have været undgået; selvom alle forholdsregler; der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet. I forordningens betragtning 14 anføres, at sådanne omstændigheder navnlig kan indtræffe som følge afbl.a. strejker: 5 Det er uomtvistet; at passagerernes fly blev aflyst . Flyselskabet kan derfor alene fritages for at betale kompensation ved godtgørelse af, at aflysningen skyldtes usædvanlige omstændigheder. Det lægges til grund, at der blev varslet en strejke den 5. oktober 2017 blandt franske flyveledere; 0g at flyselskaberne den 6. oktober 2017 af den grund blev bedt om at reducere deres flyvninger den 10. oktober 2017 med 30 % til og fra navngivne franske lufthavne; hvilket fremgår af bilag B's gengivelse af NOTAMN. Der er ikke med det fremlagte godtgjort, at de franske myndigheder på samme tid satte begrænsninger ind, som påvirkede flyvninger til og fra Girona. Flyselskabet har i sagen fremlagt en erklæring fra <anonym>Person</anonym> Billund Hand- ling, hvor han bekræfter; at strejken var direkte årsag til aflysning af FR 9003. Det fremgår ikke på hvilket grundlag han; som er ansat i et selskab, der service- rer fly i Billund Lufthavn; kan udtale sig om årsagen til en aflysning af et be- stemt fly for 1'/2 år siden; hvorfor retten ikke kan tillægge denne erklæring nogen bevisværdi. Flyselskabet har derfor ikke ved i øvrigt interne fremlagte er- klæringer dokumenteret, at der lå usædvanlige omstændigheder til grund for aflysningen af dette fly. Passagererne har derfor krav på kompensation efter forordningens artikel 7, stk. 1, litra b, og retten tager 'påstandene herom til følge. Flyselskabet har i BS 19995/2018 anerkendt, at de skal betale 6.092,46 kr, til dæk-ning af diverse udgifter; hvorfor påstanden herom tages til følge. Passagernes påstande tages derfor til følge med renter og sagsomkostninger som anført nedenfor; Det er alene tilkendt renter fra sagernes anlæg da der ikke er fremlagt dokumentation for påkrav. Flyselskabet skal betale sagsomkostninger til passagererne i BS 19995/2018 med i alt 3.300 kr. Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens omfang og behandling således; at 500,00 kr. dækker retsafgiften; 0g 2.800 kr. dækker udgiften til parts - repræsentant inkl. moms. Flyselskabet skal betale sagsomkostninger til passagererne i BS 20208/2008 med ialt 3.000 kr. Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens omfang og behandling således; at 500,00 kr: dækker retsafgiften; og 2.500 kr. dækker udgiften til parts - repræsentant inkl. moms. THI KENDE S FOR RET: Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport; Dublin; Irland skal til <anonym>Sagsøger 5</anonym> <anonym>Sagsøger 6</anonym> <anonym>Sagsøger 7</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 8</anonym> betale 18.028,46 kr. med procesrente fra den 10.juni 2018 af 18.028,46 kr. Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office; Dublin Airport, Dublin; Irland skal til <anonym>Sagsøger 5</anonym> <anonym>Sagsøger 6</anonym> <anonym>Sagsøger 7</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 8</anonym> betale sagsomkostninger med 3.300 kr. Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office; Dublin Airport, Dublin; Irland skal til <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> betale 11.936 kr: med procesrente fra den 11.juni 2018 af 11.936 kr. Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office; Dublin Airport, Dublin; Irland skal til <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> og <anonym>Sagsøger 4</anonym> betale sagsomkost- ninger med 3.000 kr: Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningemne forrentes efter rentelovens $ 8 a. /div>

50

Tiltale for overtrædelse af databeskyttelseslovens § 41, stk. 2, nr. 1, jf. § 8, stk. 4, jf. stk. 3 samt databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens... Vis mere

Endelig

Straffesag

Retten på Bornholm

SS-203/2021-BOR

Bødesag

1. instans

45/21

Personlig frihed, fred og ære;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

2200-84266-00002-20

/ RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen D O M afsagt den 26. april 2021 Rettens nr. 1-203/2021 Politiets nr. 2200-84266-00002-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Anklageskrift er modtaget den 30. marts 2021. Sager er fremmet til dom i medfør af retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 1. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af databeskyttelseslovens § 41, stk. 2, nr. 1, jf. § 8, stk. 4, jf. stk. 3 samt da- tabeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, ved den 29. juni 2020 kl. 16.22 fra et ukendt sted, i et opslag på sin facebo- okprofil at have offentliggjort oplysninger om strafbare forhold og almindeli- ge personoplysninger vedrørende Forurettede 1 og Forurettede 2 uden deres samtykke og for så vidt angår de almindelige personoplysninger uden anden gyldig hjemmel til behandlingen, idet sigtede videredelte Person 1's opslag på Facebook med tilhørende video vedrørende drabet på Person 2, hvori man kunne se Forurettede 1, ligesom det blandt andet fremgik af opslaget, at Forurettede 1 og Forurettede 2 havde slået Person 2 ihjel og brugt et knæ til at kvæle Person 2. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 30.000 kr. Tiltalte er udeblevet fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald. Sagens oplysninger Der har været fremlagt udtalelser af 18. august 2020, 11. januar 2021 og 29. januar 2021 fra Datatilsynet. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag. Std 75271 / side 2 Rettens begrundelse og afgørelse Da tiltalte er udeblevet fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald, dømmes tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftet, jf, retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 1. Straffen fastsættes til en bøde på 25.000 kr., jf. overtrædelse af databeskyt- telseslovens § 41, stk. 2, nr. 1, jf. § 8, stk. 4, jf. stk. 3 samt databeskyttelses- lovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1. Retten har ved bødestraffens faststættelse taget udgangspunkt i Datatilsynets udtalelse af 29. januar 2021 og herunder navnlig lagt vægt på, at opslaget omhandler to personer, oplysningernes karakter, herunder oplysninger om manddrab, og at opslaget har fundet sted på en offentlig profil på et socialt medie og i strid med et nedlagt navneforbud. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 25.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DO M afsagt den 26. april 2021 Rettens nr: 1-203/2021 Politiets nr. 2200-84266-00002-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Anklageskrift er modtaget den 30. marts 2021. Sager er fremmet til dom i medfør af 'retsplejelovens $ 897, stk. 1, nr. 1. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af databeskyttelseslovens $ 41, stk. 2, nr 1, jf. $ 8, stk. 4, jf. stk. 3 samt da- tabeskyttelseslovens $ 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, ved den 29.juni 2020 kl. 16.22 fra et ukendt sted, i et opslag på sin facebo- okprofil at have offentliggjort oplysninger om strafbare forhold og almindeli - ge personoplysninger vedrørende <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> uden deres samtykke og for så vidt angår de almindelige personoplysninger uden anden gyldig hjemmel til behandlingen; idet sigtede videredelte <anonym>Person 1's</anonym> opslag på Facebook med tilhørende video vedrørende drabet på <anonym>Person 2</anonym> hvori man kunne se <anonym>Forurettede 1</anonym> ligesom det blandt andet fremgik af opslaget; at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> havde slået <anonym>Person 2</anonym> ihjel og brugt et knæ til at kvæle <anonym>Person 2</anonym> Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 30.000 kr: Tiltalte er udeblevet fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald Sagens oplysninger Der har været fremlagt udtalelser af 18. august 2020, 11.januar 2021 og 29. januar 2021 fra Datatilsynet. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag. Rettens begrundelse og afgørelse Da tiltalte er udeblevet fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald, dømmes tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftet, jf, retsplejelovens $ 897, stk. 1, nr: 1. Straffen fastsættes til en bøde på 25.000 kr.,= jf. overtrædelse af databeskyt- telseslovens $ 41, stk: 2, nr: 1,jf: $ 8, stk. 4,jf. stk 3 samt databeskyttelses - lovens 8 6, stk; 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1. Retten har ved bødestraffens faststættelse taget udgangspunkt i Datatilsynets udtalelse af 29. januar 2021 og herunder navnlig lagt vægt på, at opslaget omhandler t0 personer; oplysningernes karakter, herunder oplysninger om manddrab, og at opslaget har fundet sted på en offentlig profil på et socialt medie og i strid med et nedlagt navneforbud. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 25.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym> /

51

Tiltale for forsætlig fareforvoldelse, jf. straffelovens § 252, stk. 1, samt overtrædelse af færdselsloven.

Endelig

Straffesag

Retten i Aalborg

SS-881/2021-ALB

Almindelig domsmandssag

1. instans

49/21

Færdsel; Liv og legeme;

Beslaglæggelse/konfiskation; Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Kommune - Aalborg Kommune;

Nej

5100-80111-00060-19

/ RETTEN I AALBORG Udskrift af dombogen D O M afsagt den 29. marts 2021 Rettens nr. 7-881/2021 Politiets nr. 5100-80111-00060-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift, der er berigtiget under hovedforhandlingen, er modtaget den 4. februar 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, ved den 16. maj 2019 ca. kl. 16.45 at have ført lille knallert, der ikke var forsynet med stelnummer eller nummerplader, ad Fjordvej i Egense efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof tetrahydrocannabinol (THC), som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,001 mg THC pr. kilogram blod, men ikke oversteg 0,003 mg THC pr. kilogram blod. 2. færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, og § 26, stk. 2, ved den i forhold 1 nævnte kørsel at have ført knallerten ad Fjordvej ind i krydset Fjordvej / Egensevej i Egense, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og uden at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, idet tiltalte undlod at overholde sin ubetingede vigepligt, hvorved der skete sammenstød med personbil med Reg. nr. 1, og hvorved der skete personel- og materiel skade. 3. færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 67, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr § 45, jf. 28, stk. 1, og stk. 2, ved den i forhold 1 nævnte kørsel at have ført knallerten, selvom den var konstruktivt ændret med henblik på hastighedsforøgelse, ligesom der var isat ulovlig lyddæmper. Std 75284 / side 2 4. færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, ved den 1. juni 2020 ca. kl. 02.55 at have ført personbil med Reg. nr. 2 ad Øster Uttrup Vej i Aalborg efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof tetrahydrocannabinol (THC), som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,001 mg THC pr. kilogram blod, men ikke oversteg 0,003 mg THC pr. kilogram blod. 5. færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, ved den 20. april 2020 ca. kl. 00.30 at have ført personbil med Reg. nr. 2 ad Aalborgvej i Aabybro med mindst 115 km/t, selvom hastigheden uden for tættere bebygget område ikke må overstige 80 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed. 6. (7., 9., og 11.) færdselslovens § 118, stk. 10, jf. § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 41, stk. 1, og § 67, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr § 45, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, og færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, ved den 10. januar 2021 ca. kl. 01.00 at have ført personbil med Reg. nr. 3 ad Vej i By, uden at optræde hensynsfuldt og udvise fornøden agtpågivenhed, ligesom han i forbindelse med kørslen forsætligt voldte skade på andres person eller ting, forsætligt fremkaldte nærliggende fare herfor eller i øvrigt førte motordrevet køretøj på særligt hensynsløs måde, idet begge fordæk på køretøjet var nedslidt under det tilladte, ligesom tiltalte undlod at afpasse hastigheden efter forholdene, herunder på en strækning, hvor det ved færdselstavle var angivet, at hastigheden ikke måtte overstige 40 km/t, idet tiltalte førte køretøjet med en hastighed på ikke under 112 km/t, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, hvilket medførte, at tiltalte ved Plejecenter mistede herredømmet over køretøjet og påkørte en hæk, en lygtepæl samt en mur i plejecentret, alt med materiel skade til følge samt med risiko for personel skade. 7. (6.) straffelovens § 252, stk. 1 – forsætlig fareforvoldelse – ved den i forhold 6 nævnte kørsel at have ført personbilen, og herunder af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, idet tiltalte førte bilen med en hastighed væsentlig over det tilladte, samtidig med at tiltalte var påvirket af spiritus, hvorefter tiltalte kørte ind i et plejecenter, hvorved muren brød sammen og væltede ned over en seng, hvor plejecenterbeboer Forurettede lå og sov, og hvorved Forurettede blev spærret inde af murbrokker og måtte reddes ud. / side 3 8. - Påtaleopgivet - 10. færdselslovens § 118, jf. § 9, stk. 2, nr. 1, ved den 10. januar 2021 ca. kl. 01.00 på Vej i By, at have været indblandet i det i forhold 6 og 7 nævnte færdselsuheld, hvorefter tiltalte undlod at tilkalde eller yde hjælp til personer, der kunne være kommet til skade, herunder Forurettede der var spærret inde i sit hjem af murbrokker, idet tiltalte flygtede fra uheldsstedet. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt bøde. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, jf. færdselslovens § 129, stk. 1, nr. 1. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om ubetinget fraken-delse af retten til at føre motordrevet køretøj i et af retten fastsat tidsrum, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, nr. 11 og nr. 6, jf. § 125, stk. 1, nr. 2 og nr. 5, samt stk. 2, nr. 5 og nr. 6, jf. § 128. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af de ulovlige dele af den i forhold 1 nævnte knallert, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om konfiskation af den i forhold 6 nævnte personbil med Reg. nr. 3, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 1, subsidiært efter straffelovens § 77 a. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1-5, men nægtet sig skyldig i forhold 6, 7 og 10, idet der ikke foreligger det fornødne forsæt. Anklageren har under hovedforhandlingen anført, at hastigheden af bilen i forhold 6 efter bilinspektørens erklæring og forklaring har været mindst 97 km/t., og at det ene fordæk var nedslidt. Aalborg Kommune har påstået, at tiltalte skal betale 25.000 kr. i erstatning Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men bestridt erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, bilinspektør Vidne 2 og bilinspektør Vidne 3. / side 4 Tiltalte har til forhold 1-3 forklaret, at han kørte han på knallert og stødte sammen med en bil. Han kan ikke huske så meget, da han generelt har en dårlig hukommelse. Han fik opereret "noget metal" ind i det ene ben. Han brækkede ligeledes sin hofte. Han kan ikke hus-ke, om han var ved bevidstheden efter ulykken. Han kan ikke huske, at han blev hentet af en ambulance. Han kan heller ikke huske, hvad der var ændret ved knallerten. Heller ikke om det var ham, der havde foretaget ændringerne. Han tror, at knallerten tilhørte ham. Han har foretaget ændringer ved alle de knallerter, som han har haft, således at de kan køre hurtigere. Han er stoppet med at ryge hash, men han røg den gang flere gange om ugen. Nogle gange var det flere dage i træk. Tiltalte har til forhold 4 forklaret, at det er korrekt, at han kørte i bil, efter at han havde indtaget hash. Han kan ikke huske, hvornår han indtog hashen. Han kan heller ikke huske, hvilken bil han kørte i. Hvis det var en Fiat Panda, var det nok hans mors bil. Han kan ikke huske, hvad han skulle, men han skulle sikkert hjem. Han ved ikke, hvor han havde været henne. Han kan hus-ke, at han blev stoppet af politiet. Han mener, at der var andre i bilen, men han var ikke helt sikker. Han har været i misbrugsbehandling i flere perioder, hvorefter han var stoppet med at ryge hash, men han begyndte igen at ryge. Han var på ny begyndt i behandling, inden han blev varetægtsfængslet. Tiltalte har til forhold 5 forklaret, at det er korrekt, at han blev taget for at køre for hurtigt på Aalborgvej. Han er ikke klar over, hvor hurtigt han kørte. Han kan huske, at han blev blitzet. Forevist bilag 5.2, foto, har tiltalte forkla-ret, at det er ham på billedet. Bilen er en Fiat Panda. Tiltalte har til forhold 6, 7 og 10 forklaret, at han godt kan huske, at han var ude at køre. Han var hos sin far sammen med nogle kammerater for at få la-vet køleren på sin bil. Det var nok om eftermiddagen, men han er ikke sik-ker, men det var inden, at det blev mørkt. Han går ud fra, at det var ham, der førte bilen natten til den 10. januar 2021. Han havde fået nogle øl inden kørs-len. Han kan ikke huske, hvor han drak øl. Han kan huske, at han var ude ved vandet ved By, og det var måske her, at han drak øl. Der var måske nogle af hans kammerater, der holdt i en bil ved siden af. Han har nogle gan-ge lånt sin bil til andre. Han mener, at der kun er en nøgle til bilen. Han kan ellers ikke huske så meget, men han kan huske, at der om natten var en mas-se mennesker hos moren. Han er ikke klar over, om det var politi eller ambu-lancefolk. Han kan også huske, at han havde fået noget glas i hovedet. Han var på sygehuset, men han ved ikke, hvad der ellers skete. Han kan ikke hus-ke noget fra uheldet, men han tror, at det var ham, der kørte bilen. Han ved ikke, hvem det ellers kunne være. Han tror ikke, at der var andre med i bilen. Han kan ikke huske, hvornår han fik kørekort. Det kan godt være, at han ple-jer at køre lidt for stærkt, men det er ikke bevidst. Han prøver at køre efter hastighedsgrænserne. Han ved ikke, hvorfor hans hukommelse er så dårlig. Han har som tidligere forklaret, at han har haft et misbrug af hash i flere år. Han startede med at ryge hash i 4. eller 5. klasse. Han trappede forbruget op i 6. klasse og røg jævnligt i 7.-9 klasse. Han har flere gange været i misbrugs- / side 5 behandling, også mens han gik i folkeskolen. Sidste gang gik det godt med behandlingen, fordi han selv ønskede at komme i behandling. Både hans for- ældre og flere lærere har ment, at han har ADHD, men han er ikke blevet un- dersøgt. Hashen har hjulpet ham i den forbindelse. Han har tidligere også haft et forbrug af alkohol og drukket flere gange om ugen. Adspurgt af sin for-svarer har tiltalte forklaret, at han plejer at sidde ved vandet i By for at få lidt fred. Han tror ikke, at han kørte ræs den pågældnede aften. Han havde ondt i hovedet 1-2 uger efter ulykken. Han tror ikke, at han bliver mere på-virket af alkohol end andre. Han ved ikke, hvorfor han skulle have haft til hensigt at bringe andres liv i fare eller køre for stærkt. På anklagerens foreholdelse af bilag 7.8, fotomappe, har tiltalte forklaret, at han ikke kan genkende hullet i muren. Han kan ikke huske noget fra uheldet. Han tvivler på, at begge fordæk var så slidte, som vist på billedet. Det var kun det ene dæk, der var slidt, da han købte bilen. Foreholdt bilag 7.11, foto-mappe, har tiltalte forklaret, at han kan huske, at han sad på trappen hjemme hos sin mor. Han kan ikke huske, om han drak noget hos moren. Vidne 1 har som vidne forklaret, at han i maj 2019 kom kørende i bil fra Egense mod Aalborg på Egensevej. Ved krydset i By kør-te tiltalte på knallert ud foran vidnet. Vidnet var ca. 15 meter fra krydset. Der holdt nogle knallerter og ventede, men tiltalte kørte alligevel ud i krydset. Vidnet kørte med en hastighed på 80 km/t. Vidnet forsøgte at undvige et sammenstød, men tiltalte ramte vidnets bil på fronten. Tiltalte lå på vejen ef-ter sammenstødet, og knallerten var gået i stykker. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at tiltalte efterfølgende sagde, at han fuldstændig havde overset vidnets bil. Bilinspektør Vidne 2 har som vidne forklaret, at han arbejder ved Nordjyllands Politi. Han har foretaget en standardundersøgelse af knallerten og blandt andet undersøgt, om bremserne var i orden. Han tjekkede ikke knallerten for konstruktive ændringer, men den har været til undersøgelse hos Person, Aalborg. Det fremgår af denne undersøgelse, at der er fo-retaget konstruktive ændringer af knallerten. Lyddæmperen er således blevet konfiskeret, hvilket betyder, at den er blevet ændret. Gearing er også blevet ændret og begrænserbøsning mangler, hvilket har medført, at knallerten kun-ne køre 60- 65 km/t. Bilinspektør Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er ved Nordjyllands Politi, og i januar 2021 var han ude ved et uheld. Fo-reholdt bilag 7.3a, bilinspektørattest, har vidnet forklaret, at han blev oriente-ret af politiet på stedet. Han mødte ikke føreren af bilen. Han undersøgte bil-en, som havde et nedslidt fordæk. Vidnet mener ikke, at det slidte dæk havde haft betydning for uheldet. Vejen var ikke våd, men fugtig. Han har nedsat friktionen ved beregningen i erklæringen. Han lavede hastighedsberegningen ud fra skaderne på bilen og huset. Bilen skred ud uden at rotere, således at han derved kunne lave en ret sikker beregning. Han er sikker på, at hastighe-den var omkring 105 km/t, da bilen skred ud. Usikkerheden er +/- 8 km/t. / side 6 Der er ikke noget, som indikerede, at bilen bremsede, inden den ramte huset. Han anvendte også sporene på vejen samt analyse af bilens pærer ved bereg- ningerne. Ulykken skete først og fremmest på grund af bilens høje hastighed gennem vejchikanen. Chikanerne er placeret på begge sider af vejen, således at man skal over i den modsatte vejbane for at passere den næste chikane. Det er vidnets opfattelse, at bilisten ikke benyttede sikkerhedssele, da selen ellers ville haft spor af udstrækning. En bilist kan ikke undgå at få skader ved en sådan ulykke. Det burde have stået klart for vedkommende bilist, at man ikke kan køre med så høj en hastighed gennem en by med vejchikaner. Ad-spurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at den første chikane kan passeres med høj hastighed, men at de næste chikaner giver problemer. Bilen var de-suden ikke bygget til at passere chikanerne med høj hastighed. Bilen kom i sked ved den sidste chikane. Bilen ramte en lygtepæl, inden den ramte huset, men det tog ikke meget af farten af bilen. Tiltalte er tidligere straffet, senest ved dom af 26. november 2020 med fængsel i 30 dage, betinget i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 276 a, jf. § 21 og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3. Der blev den 10. januar 2021 kl. 03.35 taget en blodprøve fra tiltalte. I blod- prøven blev der fundet en mindsteværdi på 0,93 promille alkohol. Der er desuden fremlagte erklæringer fra Aarhus Universitet, Institut for Ret- smedicin vedrørende indtagelse af euforiserende stoffer. Kriminalforsorgen har i erklæring af 25. marts 2021 foretaget en undersøgel-se af tiltaltes personlige forhold. Af erklæringen fremgår blandt andet følgende: "... Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at Tiltalte skal undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at Tiltalte skal undergive sig behandling mod misbrug af alkohol, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der hertil fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen samt særvilkår som ovenfor / side 7 nævnt. Kriminalforsorgens begrundelse: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte som følge af sine personlige forhold vil være egnet til at gennemføre samfundstjeneste. Kriminalforsorgen har lagt vægt på, at Tiltalte har været igennem flere forløb først på en produktionsskole, så FGU og til sidst TAMU. Kriminalforsorgen har også lagt vægt på, at Tiltalte er sund og rask samt at de fysiske problemer som Tiltalte har, vil der kunne tages hensyn til i forbindelse med samfundstjeneste. Til sidst har Kriminalforsorgen også lagt vægt på, at Tiltalte er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn. Det er endvidere også Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til tilsyn af Kriminalforsorgen, hvori kan kan støttes i at leve et liv uden alkohol og stofmisbrug samt motiveres til at påbegynde en evt. uddannelse. Det anbefales også, at der fastsættes et betinget vilkår om behandling mod alkohol og euforiserende stoffer, da Tiltalte kun har været clean siden den 28 oktober 2020 og derfor må man stadig antage, at han befinder sig i en sårbar periode ift. tilbagefald. ..." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kan tiltræde det, der er anført i erklæringen fra Kriminalforsorgen. Han har dog også problemer med ryggen. Han vil gerne udføre samfundstjeneste og være under tilsyn af Kriminalforsorgen samt komme i behandling som anført. Hans plan er at komme i lære som autolakerer. Han har en større skattegæld og erstatnings- krav. Han har for tiden ingen indkomst, men får penge af sin mor og far. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. januar 2021 til den 29. marts 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 1-5: Tiltalte har erkendt sig skyldig, og tilståelsen støttes af de afgivne forklarin-ger og oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i tiltalen. Ad forhold 6, 7 og 10: / side 8 Retten lægger indledningsvist til grund, at tiltalte var fører af bilen. Tiltalte vil ikke bestride dette, og han blev fundet af politiet på morens bopæl, der er beliggende tæt på uheldsstedet. Tiltalte havde endvidere skader i ansigtet, der med stor sandsynlighed må antages at stamme fra sammenstødet med huset. Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte ikke drak spiritus efter kørslen. Tiltalte har forklaret, at han ikke kan huske dette, og der er heller ikke noget i morens hjem, der tyder på, at han har drukket spiritus. Retten lægger såle-des resultatet af blodprøven til grund ved sagens afgørelse, hvorefter der blev der fundet en mindsteværdi på 0,93 promille alkohol. Efter bilinspektør Vidne 3's erklæring og forklaring lægger retten dernæst til grund, at det ene fordæk på køretøjet var nedslidt under det tilladte, og at ha-stigheden var ikke under 97 km/t. Retten finder det derved bevist, at tiltalte ved kørslen ikke har optrådt hensynsfuldt eller udvist den fornødne agtpågi-venhed, således at retten finder det bevist, at tiltalte har overtrådt de anførte bestemmelser i færdselsloven, hvilket medførte, at tiltalte mistede herredøm-met over køretøjet og påkørte en hæk, en lygtepæl samt en mur i plejecent-ret, alt med materiel skade til følge samt med risiko for personel skade. Ret-ten finder det endvidere bevist, at tiltalte ved kørslen har ført motordrevet køretøj på særligt hensynsløs måde. Retten har herved især lagt vægt på den høje hastighed, og at tiltalte var påvirket af alkohol. Retten finder det endvi-dere bevist, at tiltalte ved den beskrevne kørsel har overtrådt straffelovens § 252, stk. l, idet tiltalte findes at have haft det fornødne forsæt. Da tiltalte de-suden undlod at tilkalde eller yde hjælp til personer, der kunne være kommet til skade, herunder Forurettede, der var spærret inde i sit hjem af murbrokker, er tiltalte i det hele skyldig i tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, § 9, stk. stk. 2, nr. 1, § 26, stk. 2, § 42, stk. 1, nr. 2, § 67, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr § 45, jf. 28, stk. 1, og stk. 2, § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, samt § 118, stk. 10, jf. § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 41, stk. 1, og § 67, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr § 45, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, og færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, straffelovens § 252, stk. 1, *)færdselslovens § 118, jf. § 9, stk. 2, nr. 1, jf. straffelovens 61, stk. 1 og stk. 2, således at straffen fastsættes som en fællesstraf med dommen af 26. no-vember 2020. 3 måner af straffen skal afsones nu og anses for udstået ved den skete vare- tægtsfængsling, jf. straffelovens § 86, stk. 1, 5. pkt. Den resterende straf på fængsel i 3 måneder skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1. Retten finder ikke, at der tillige bør fastsættes en bøde, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 4. Retten har ved straffastsættelsen især lagt vægt på forbrydelsens grovhed, / side 9 mens retten på den anden side har lagt vægt på tiltaltes personlige forhold. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, nr. 11 og nr. 6, jf. § 125, stk. 1, nr. 2 og nr. 5, samt **) stk. 2, nr. 5 og 6, jf. § 128. Tiltalte frakendes retten til at føre lille knallert betinget, jf. færdselslovens § 129, stk. 1, nr. 1. Retten tager påstanden om konfiskation af ulovlige dele til knallerten til føl-ge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, ligesom retten tager påstanden om konfiska-tion af bilen med Reg. nr. 3 til følge efter færdselslovens § 133 a, stk. 1. Den nedlagte erstatningspåstand udskydes til senere afgørelse. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 6 måneder. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal i prøvetiden være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, efter forsorgens nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af alkohol og misbrug af euforiserende stoffer. Den ubetingede del af fængselsstraffen anses for udstået ved den skete vare- tægtsfængsling. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-ves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra endelig dom. Tiltalte frakendes retten til at føre lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører knallert på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham. Hos tiltalte konfiskeres personbil med Reg. nr. 3. Hos tiltalte konfiskeres de ulovlige dele af den i forhold 1 nævnte knallert. / side 10 Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /Initialer 1 *) Berigtiges i medfør af retsplejelovens § 221, således at "færdselslovens § 118, jf. § 9, stk. 2, nr. 1" udgår. **) Berigtiges i medfør af retsplejelovens § 221, således at der indsættes "stk. 3, jf." Retten i Aalborg, den 31. maj 2021 Dommer /Initialer 2 Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I AALBORG, den 29. juni 2021 Medarbejder ved retten

RETTEN AALBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 29. marts 2021 Rettens nr. 7-881/2021 Politiets nr. 5100-80111-00060-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift; der er berigtiget under hovedforhandlingen; er modtaget den 4. februar 2021 <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 færdselslovens $ 117, jf. $ 54, stk. 1, nr 2, ved den 16. maj 2019 ca. kl. 16.45 at have ført lille knallert; der ikke var forsynet med stelnummer eller nummerplader; ad Fjordvej i Egense efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof tetrahydrocannabinol (THC), som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden; og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept; i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,001 mg THC pr kilogram blod, men ikke oversteg 0,003 mg THC pr: kilogram blod: 2 færdselslovens $ 118, jf. $ 3, stk. 1,og $ 26, stk. 2, ved den i forhold 1 nævnte kørsel at have ført knallerten ad Fjordvej ind i krydset Fjordvej Egensevej i Egense; under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden 0g uden at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, idet tiltalte undlod at overholde sin ubetingede vigepligt; hvorved der skete sammenstød med personbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> og hvorved der skete personel- og materiel skade. 3 færdselslovens $ 118, stk. 1,jf. $ 67, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning 0g udstyr $ 45, jf. 28, stk. 1, 0g stk 2, ved den i forhold 1 nævnte kørsel at have ført knallerten; selvom den var konstruktivt ændret med henblik på hastighedsforøgelse; ligesom der var isat ulovlig lyddæmper. 4. færdselslovens $ 117, jf. $ 54, stk. 1, nr. 2, ved den 1.juni 2020 ca. kl. 02.55 at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 2</anonym> ad Øster Uttrup Vej i Aalborg efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof tetrahydrocannabinol (THC), som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden; og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept;, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent 1 blodet under eller efter kørslen oversteg 0,001 mg THC pr. kilogram blod, men ikke oversteg 0,003 mg THC pr. kilogram blod. 5 færdselslovens $ 118, jf. 8 42, stk. 1, nr 2, ved den 20. april 2020 ca. kl. 00.30 at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 2</anonym> ad Aalborgvej i Aabybro med mindst 115 kmlt; selvom hastigheden uden for tættere bebygget område ikke må overstige 80 kmlt, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed 6. (7., 9., og 11.) færdselslovens $ 118, stk. 10, jf. $ 3, stk. 1, $ 4, stk. 1, $ 41, stk. 1, 0g 8 67, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr: 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr 8 45,jf. $ 5, stk. 1, nr. 5, 0g færdselslovens $ 117, jf. $ 53, stk. 1, ved den 10.januar 2021 ca. kl. 01.00 at have ført personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> ad <anonym>Vej</anonym> 1 <anonym>By</anonym> uden at optræde hensynsfuldt og udvise fornøden agtpågivenhed; ligesom han i forbindelse med kørslen forsætligt voldte skade på andres person eller ting; forsætligt fremkaldte nærliggende fare herfor eller i øvrigt førte motordrevet køretøj på særligt hensynsløs måde idet begge fordæk på køretøjet var nedslidt under det tilladte, ligesom tiltalte undlod at afpasse hastigheden efter forholdene herunder på en strækning hvor det ved færdselstavle var angivet; at hastigheden ikke måtte overstige 40 kmlt; idet tiltalte førte køretøjet med en hastighed på ikke under 112 kmlt, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, hvilket medførte, at tiltalte ved <anonym>Plejecenter</anonym> mistede herredømmet over køretøjet og påkørte en hæk, en lygtepæl samt en mur i plejecentret; alt med materiel skade til følge samt med risiko for personel skade. 7. (6.) straffelovens $ 252, stk. 1 ~ forsætlig fareforvoldelse ~ ved den i forhold 6 nævnte kørsel at have ført personbilen; og herunder af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, idet tiltalte førte bilen med en hastighed væsentlig over det tilladte, samtidig med at tiltalte var påvirket af spiritus, hvorefter tiltalte kørte ind i et plejecenter; hvorved muren brød sammen og væltede ned over en seng, hvor plejecenterbeboer <anonym>Forurettede</anonym> lå og Sov; og hvorved <anonym>Forurettede</anonym> blev spærret inde af murbrokker og måtte reddes ud. 8 Påtaleopgivet - 10. færdselslovens $ 118, jf. $ 9, stk. 2, nr: 1, ved den 10.januar 2021 ca. kl. 01.00 på <anonym>Vej</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have været indblandet i det i forhold 6 og 7 nævnte færdselsuheld, hvorefter tiltalte undlod at tilkalde eller yde hjælp til personer; der kunne være kommet til skade, herunder <anonym>Forurettede</anonym> der var spærret inde i sit hjem af murbrokker; idet tiltalte flygtede fra uheldsstedet. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt bøde. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert; jf. færdselslovens 8 129, stk. 1, nr. 1 Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om ubetinget fraken-delse af retten til at føre motordrevet køretøj i et af retten fastsat tidsrum; jf. færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 4, nr. 1l og nr 6,jf. $ 125, stk. 1, nr. 2 og nr. 5, samt stk. 2, nr. 5 og nr. 6,jf. $ 128. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af de ulovlige dele af den i forhold 1 nævnte knallert, jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om konfiskation af den i forhold 6 nævnte personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> jf. færdselslovens $ 133 a, stk. 1, subsidiært efter straffelovens $ 77 a. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1-5, men nægtet sig skyldig i forhold 6, 7og 10, idet der ikke foreligger det fornødne forsæt. Anklageren har under hovedforhandlingen anført; at hastigheden af bilen i forhold 6 efter bilinspektørens erklæring og forklaring har været mindst 97 kmlt., og at det ene fordæk var nedslidt. Aalborg Kommune har påstået, at tiltalte skal betale 25.000 kr; i erstatning Tiltalte har anerkendt erstatningspligten; men bestridt erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> 0g af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> bilinspektør <anonym>Vidne 2</anonym> og bilinspektør <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har til forhold 1-3 forklaret, at han kørte han på knallert og stødte sammen med en bil. Han kan ikke huske så meget; da han generelt har en dårlig hukommelse. Han fik opereret "noget metal" ind i det ene ben. Han brækkede ligeledes sin hofte. Han kan ikke hus-ke, om han var ved bevidstheden efter ulykken. Han kan ikke huske; at han blev hentet af en ambulance. Han kan heller ikke huske, hvad der var ændret ved knallerten. Heller ikke om det var ham; der havde foretaget ændringerne. Han tror, at knallerten tilhørte ham. Han har foretaget ændringer ved alle de knallerter; som han har haft; således at de kan køre hurtigere. Han er stoppet med at ryge hash, men han røg den gang flere gange om ugen. Nogle gange var det flere dage i træk. Tiltalte har til forhold 4 forklaret; at det er korrekt; at han kørte i bil, efter at han havde indtaget hash. Han kan ikke huske; hvornår han indtog hashen. Han kan heller ikke huske, hvilken bil han kørte i. Hvis det var en Fiat Panda, var det nok hans mors bil. Han kan ikke huske, hvad han skulle, men han skulle sikkert hjem. Han ved ikke, hvor han havde været henne. Han kan hus-ke, at han blev stoppet af politiet. Han mener; at der var andre i bilen; men han var ikke helt sikker. Han har været i misbrugsbehandling i flere perioder; hvorefter han var stoppet med at ryge hash, men han begyndte igen at ryge. Han var på ny begyndt i behandling, inden han blev varetægtsfængslet. Tiltalte har til forhold 5 forklaret; at det er korrekt; at han blev taget for at køre for hurtigt på Aalborgvej. Han er ikke klar over, hvor hurtigt han kørte. Han kan huske, at han blev blitzet. Forevist bilag 5.2, foto; har tiltalte forkla-ret, at det er ham på billedet. Bilen er en Fiat Panda. Tiltalte har til forhold 6, 7 og 10 forklaret, at han godt kan huske; at han var ude at køre. Han var hos sin far sammen med nogle kammerater for at få la-vet køleren på sin bil. Det var nok om eftermiddagen; men han er ikke sik-ker, men det var inden, at det blev mørkt. Han går ud fra, at det var ham der førte bilen natten til den 10.januar 2021. Han havde fået nogle øl inden kørs-len. Han kan ikke huske; hvor han drak øl. Han kan huske, at han var ude ved vandet ved <anonym>By</anonym> og det var måske her, at han drak øl. Der var måske nogle af hans kammerater; der holdt i en bil ved siden af. Han har nogle gan-ge lånt sin bil til andre. Han mener; at der kun er en nøgle til bilen. Han kan ellers ikke huske så meget, men han kan huske, at der om natten var en mas-se mennesker hos moren. Han er ikke klar over; om det var politi eller ambu-lancefolk. Han kan også huske, at han havde fået noget glas i hovedet. Han var på sygehuset, men han ved ikke, hvad der ellers skete. Han kan ikke hus-ke noget fra uheldet; men han tror; at det var ham, der kørte bilen. Han ved ikke, hvem det ellers kunne være. Han tror ikke, at der var andre med i bilen. Han kan ikke huske, hvornår han fik kørekort. Det kan godt være, at han ple-jer at køre lidt for stærkt; men det er ikke bevidst. Han prøver at køre efter hastighedsgrænserne . Han ved ikke, hvorfor hans hukommelse er så dårlig Han har som tidligere forklaret, at han har haft et misbrug af hash i flere år Han startede med at ryge hash i 4. eller 5. klasse. Han trappede forbruget op i 6.klasse og røg jævnligt i 7.-9 klasse. Han har flere gange været i misbrugs - behandling også mens han gik i folkeskolen. Sidste gang gik det godt med behandlingen; fordi han selv ønskede at komme i behandling. Både hans for - ældre og flere lærere har ment, at han har ADHD, men han er ikke blevet un- dersøgt. Hashen har hjulpet ham i den forbindelse. Han har tidligere også haft et forbrug af alkohol og drukket flere gange om ugen. Adspurgt af sin for-svarer har tiltalte forklaret, at han plejer at sidde ved vandet i <anonym>By</anonym> for at få lidt fred. Han tror ikke; at han kørte ræs den pågældnede aften. Han havde ondt i hovedet 1-2 uger efter ulykken: Han tror ikke; at han bliver mere på-virket af alkohol end andre. Han ved ikke, hvorfor han skulle have haft til hensigt at bringe andres liv i fare eller køre for stærkt. På anklagerens foreholdelse af bilag 7.8, fotomappe; har tiltalte forklaret; at han ikke kan genkende hullet i muren. Han kan ikke huske noget fra uheldet. Han tvivler på, at begge fordæk var så slidte; som vist på billedet. Det var kun det ene dæk; der var slidt, da han købte bilen. Foreholdt bilag 7.11, foto-mappe; har tiltalte forklaret; at han kan huske; at han sad på trappen hjemme hos sin mor: Han kan ikke huske, om han drak noget hos moren. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at han i maj 2019 kom kørende i bil fra Egense mod Aalborg på Egensevej. Ved krydset i <anonym>By</anonym> kør-te tiltalte på knallert ud foran vidnet. Vidnet var ca. 15 meter fra krydset. Der holdt nogle knallerter 0g ventede, men tiltalte kørte alligevel ud i krydset. Vidnet kørte med en hastighed på 80 kmlt. Vidnet forsøgte at undvige et sammenstød, men tiltalte ramte vidnets bil på fronten. Tiltalte lå på vejen ef-ter sammenstødet, 0g knallerten var gået i stykker. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret; at tiltalte efterfølgende sagde, at han fuldstændig havde overset vidnets bil. Bilinspektør <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at han arbejder ved Nordjyllands Politi. Han har foretaget en standardundersøgelse af knallerten og blandt andet undersøgt; om bremserne var i orden. Han tjekkede ikke knallerten for konstruktive ændringer; men den har været til undersøgelse hos <anonym>Person</anonym> Aalborg. Det fremgår af denne undersøgelse, at der er fo-retaget konstruktive ændringer af knallerten. Lyddæmperen er således blevet konfiskeret; hvilket betyder; at den er blevet ændret. Gearing er også blevet ændret og begrænserbøsning mangler; hvilket har medført; at knallerten kun-ne køre 60- 65 kmlt. Bilinspektør <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret, at han er ved Nordjyllands Politi, og ijanuar 2021 var han ude ved et uheld. Fo-reholdt bilag 7.3a, bilinspektørattest; har vidnet forklaret, at han blev oriente-ret af politiet på stedet. Han mødte ikke føreren af bilen. Han undersøgte bil-en, som havde et nedslidt fordæk. Vidnet mener ikke, at det slidte dæk havde haft betydning for uheldet. Vejen var ikke våd, men fugtig. Han har nedsat friktionen ved beregningen i erklæringen. Han lavede hastighedsberegningen ud fra skaderne på bilen og huset. Bilen skred ud uden at rotere, således at han derved kunne lave en ret sikker beregning. Han er sikker på, at hastighe-den var omkring 105 kmlt; da bilen skred ud. Usikkerheden er +/- 8 kmlt. Der er ikke noget; som indikerede, at bilen bremsede; inden den ramte huset. Han anvendte også sporene på vejen samt analyse af bilens pærer ved bereg- ningerne. Ulykken skete først og fremmest på grund af bilens høje hastighed gennem vejchikanen Chikanerne er placeret på begge sider af vejen; således at man skal over i den modsatte vejbane for at passere den næste chikane. Det er vidnets opfattelse; at bilisten ikke benyttede sikkerhedssele; da selen ellers ville haft spor af udstrækning. En bilist kan ikke undgå at få skader ved en sådan ulykke. Det burde have stået klart for vedkommende bilist, at man ikke kan køre med så høj en hastighed gennem en by med vejchikaner. Ad-spurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at den første chikane kan passeres med høj hastighed, men at de næste chikaner giver problemer. Bilen var de-suden ikke bygget til at passere chikanerne med høj hastighed. Bilen kom i sked ved den sidste chikane. Bilen ramte en lygtepæl, inden den ramte huset, men det tog ikke meget af farten af bilen Tiltalte er tidligere straffet, senest ved dom af 26. november 2020 med fængsel i30 dage, betinget i 1 år for overtrædelse af straffelovens $ 276 a,jf. 8 21 0g våbenbekendtgørelsens 8 59, stk. 4,jf. 8 18, stk. 1, nr. 3 Der blev den 10.januar 2021 kl. 03.35 taget en blodprøve fra tiltalte. I blod- prøven blev der fundet en mindsteværdi på 0,93 promille alkohol. Der er desuden fremlagte erklæringer fra Aarhus Universitet, Institut for Ret- smedicin vedrørende indtagelse af euforiserende stoffer Kriminalforsorgen har i erklæring af 25. marts 2021 foretaget en undersøgel-se af tiltaltes personlige forhold. Af 'erklæringen fremgår blandt andet følgende: Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering at <anonym>Tiltalte</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Det anbefales; at der fastsættes et betinget vilkår om, at <anonym>Tiltalte</anonym> skal undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer; såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at <anonym>Tiltalte</anonym> skal undergive sig behandling mod misbrug af alkohol; såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. Finder retten; at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales; at der hertil fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen samt særvilkår som ovenfor nævnt. Kriminalforsorgens begrundelse: Det er Kriminalforsorgens vurdering at <anonym>Tiltalte</anonym> som følge af sine personlige forhold vil være egnet til at gennemføre samfundstjeneste. Kriminalforsorgen har lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte</anonym> har været igennem flere forløb først på en produktionsskole, så FGU og til sidst TAMU. Kriminalforsorgen har også lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte</anonym> er sund og rask samt at de fysiske problemer som <anonym>Tiltalte</anonym> har, vil der kunne tages hensyn til i forbindelse med samfundstjeneste. Til sidst har Kriminalforsorgen også lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte</anonym> er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn. Det er endvidere også Kriminalforsorgens vurdering, at <anonym>Tiltalte</anonym> er egnet til tilsyn af Kriminalforsorgen; hvori kan kan støttes i at leve et liv uden alkohol og stofmisbrug samt motiveres til at påbegynde en evt. uddannelse. Det anbefales også, at der fastsættes et betinget vilkår om behandling mod alkohol og euforiserende stoffer; da <anonym>Tiltalte</anonym> kun har været clean siden den 28 oktober 2020 og derfor må man stadig antage, at han befinder sig i en sårbar 'periode ift. tilbagefald. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kan tiltræde det; der er anført i erklæringen fra Kriminalforsorgen. Han har dog også problemer med ryggen. Han vil gerne udføre samfundstjeneste 0g være under tilsyn af Kriminalforsorgen samt komme i behandling som anført. Hans plan er at komme i lære som autolakerer. Han har en større skattegæld og erstatnings - krav. Han har for tiden ingen indkomst; men får penge af sin mor og far. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10.januar 2021 til den 29 marts 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 1-5: Tiltalte har erkendt sig skyldig, 0g tilståelsen støttes af de afgivne forklarin-ger og oplysninger; der i øvrigt foreligger; Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i tiltalen. Ad forhold 6, 7 og 10: Retten lægger indledningsvist til grund, at tiltalte var fører af bilen. Tiltalte vil ikke bestride dette; 0g han blev fundet af politiet på morens bopæl, der er beliggende tæt på uheldsstedet. Tiltalte havde endvidere skader i ansigtet; der med stor sandsynlighed må antages at stamme fra sammenstødet med huset. Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte ikke drak spiritus efter kørslen. Tiltalte har forklaret; at han ikke kan huske dette, og der er heller ikke noget i morens hjem, der tyder på, at han har drukket spiritus. Retten lægger såle-des resultatet af blodprøven til grund ved sagens afgørelse; hvorefter der blev der fundet en mindsteværdi på 0,93 promille alkohol. Efter bilinspektør <anonym>Vidne 3 's</anonym> erklæring 0g forklaring lægger retten dernæst til grund, at det ene fordæk på køretøjet var nedslidt under det tilladte, og at ha-stigheden var ikke under 97 kmlt. Retten finder det derved bevist; at tiltalte ved kørslen ikke har optrådt hensynsfuldt eller udvist den fornødne agtpågi-venhed, således at retten finder det bevist, at tiltalte har overtrådt de anførte bestemmelser i færdselsloven; hvilket medførte, at tiltalte mistede herredøm-met over køretøjet og påkørte en hæk, en lygtepæl samt en mur i plejecent-ret, alt med materiel skade til følge samt med risiko for personel skade. Ret-ten finder det endvidere bevist; at tiltalte ved kørslen har ført motordrevet køretøj på særligt hensynsløs måde. Retten har herved især lagt vægt på den høje hastighed, og at tiltalte var påvirket af alkohol. Retten finder det endvi-dere bevist; at tiltalte ved den beskrevne kørsel har overtrådt straffelovens $8 252, stk. 1, idet tiltalte findes at have haft det fornødne forsæt. Da tiltalte de-suden undlod at tilkalde eller yde hjælp til personer; der kunne være kommet til skade, herunder <anonym>Forurettede</anonym> der var spærret inde i sit hjem af murbrokker; er tiltalte i det hele skyldig i tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; jf. færdselslovens 8 118,jf. 8 3, stk. 1, 8 9, stk. stk: 2, nr. 1, 8 26, stk. 2, 8 42, stk. 1, nr. 2, 8 67, stk. 2,jf. bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning 0g udstyr $ 45,jf. 28, stk. 1, og stk. 2, 8 117,jf:. $ 54, stk. 1, nr. 2, samt $ 118, stk. 1O,jf. $ 3, stk. 1, 8 4, stk; 154 af 20. april k,+ 1 om køretøjers indretning 0g udstyr $ 41, stk. 1,0g $ 67, stk. 1,jf laekendtggrelse jf. 8 5, stk. 1, nr nr. 5, n0 færdcelelovene & 117 if & 53 ctk 1 straffelovens 8 252, stk. 1, * )ıaıuocıoıuv Ulo Y 1 10, JL, Y > ) Oll, 2) LL, 1 ) jf. straffelovens 61, stk 1 0g stk. 2, således at straffen fastsættes som en fællesstraf med dommen af 26. no-vember 2020. 3 måner af straffen skal afsones nu 0g anses for udstået ved den skete vare - tægtsfængsling jf. straffelovens 8 86, stk. 1, 5. pkt. Den resterende straf på fængsel i 3 måneder skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 58, stk. 1 Retten finder ikke, at der tillige bør fastsættes en bøde, jf. færdselslovens $ 118 a, Stk. 4. Retten har ved straffastsættelsen især lagt vægt på forbrydelsens grovhed, mens retten på den anden side har lagt vægt på tiltaltes personlige forhold. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra endelig dom; jf. færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 4, nr: 11 og nr. 6,jf. 8 125, stk. 1, nr. 2 og nr. 5, samt ** stk. 2, nr. 5 0g 6,jf. 8 128 Tiltalte frakendes retten til at føre lille knallert betinget, jf. færdselslovens $ 129, stk. 1, nr 1. Retten tager påstanden om konfiskation af ulovlige dele til knallerten til føl-ge, jf. straffelovens 8 75, stk 2, ligesom retten tager påstanden om konfiska-tion af bilen med <anonym>Reg nr. 3</anonym> til følge efter færdselslovens 8 133 a, stk. 1. Den nedlagte erstatningspåstand udskydes til senere afgørelse. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 6 måneder. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2 Tiltalte skal i prøvetiden være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent; efter forsorgens nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af alkohol og misbrug af euforiserende stoffer. Den ubetingede del af fængselsstraffen anses for udstået ved den skete vare - tægtsfængsling. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ-ves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra endelig dom: Tiltalte frakendes retten til at føre lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører knallert på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham Hos tiltalte konfiskeres personbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> Hos tiltalte konfiskeres de ulovlige dele af den i forhold 1 nævnte knallert. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> Berigtiges i medfør af retsplejelovens 8 221, således at "færdselslovens $ 118,jf. 8 9, stk. 2, nr 1" udgår. Berigtiges 1 medfør af retsplejelovens $ 221, således at der indsættes "stk. 3,jf:' Retten i Aalborg; den 31.maj 2021 <anonym>Dommer</anonym> <anonym>Initialer 2</anonym> Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I AALBORG, den 29.juni 2021 <anonym>Medarbejder ved retten</anonym>

52

Sager om, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af skattepligtig indkomst kan tilsidesættes samt henvisning til behandling ved landsret som første instans, jf. retsplejelovens § 226... Vis mere

Henvist

Civilsag

Retten i Esbjerg

BS-50961/2018-ESB

Almindelig civil sag

1. instans

200/21

Retspleje og civilproces; Skat;

Sagsøger - VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S; [Sagsoegte] - Skatteministeriet Departementet; Advokat - Hans Severin Hansen; Advokat - Lasse Esbjerg Christensen; Advokat - Steffen Sværke;

Nej

Nej

Nej

RETTEN I ESBJERG RETSBOG Den 24. august 2020 holdt Retten i Esbjerg møde i retsbygningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-50961/2018-ESB VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S (advokat Hans Severin Hansen) (advokat Lasse Esbjerg Christensen) mod Skatteministeriet Departementet (advokat Steffen Sværke) og Sag BS-50970/2018-ESB Sagsøger A/S (advokat Hans Severin Hansen) (advokat Lasse Esbjerg Christensen) mod Skatteministeriet Departementet (advokat Steffen Sværke) Sagerne handler om, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af Viking A/S’ og Sagsøger A/S' skattepligtige indkomst for indkomstå- 2 rene 2006-2009 kan tilsidesættes. Forhøjelsen er baseret på en transfer pricing- korrektion, der udspringer af, at Viking A/S’ samhandel med Viking-koncer-nens datterselskaber ifølge skattemyndighederne ikke er sket på armslængde-vilkår. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S og Sagsøger A/S har anmodet om, at sagerne behandles af 3 dommere da spørgsmålet i sagerne har principiel karakter. Skatteministeriet har anmodet om, at sagerne henvises til behandling ved landsret som første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, og i anden række, at der medvirker 3 dommere ved behandlingen, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3. Sagerne har efter Skatteministeriets opfattelse principiel karakter, idet sagernes afgørelse forudsætter stillingtagen til principperne i OECD Transfer Pricing Gu- idelines, som finder anvendelse i transfer pricing-sager, jf. forarbejderne til lig- ningslovens § 2. Nærmere bestemt er det principielle spørgsmål om, hvornår det interkvartile interval kan anvendes, ikke tidligere behandlet i retspraksis. Derudover får afgørelsen betydning for samtlige transfer pricing-sager, hvor den anvendte metode fører til et interval af mulige sammenligningsgrundlag (hvilket gør sig gældende i langt de fleste sager), og det samtidig ikke er muligt at fastslå, om alle de mulige sammenligningsgrundlag er sammenlignelige med virksomhederne i de kontrollerede transaktioner. Viking Life-Saving Equipment A/S og Sagsøger A/S afviser, at sagerne kan henvises til landsretten og har til støtte herfor anført, at sagernes primære spørgsmål beror på en sædvanlig bevisbedømmelse af om Viking Life-Saving Equipment A/S' prisfastsættelse i sagsperioden var på armslængdevilkår. Det af Skatteministeriet fremhævede spørgsmål om, hvornår det interkvartile interval kan anvendes, er alene relevant, for det tilfælde, at rettens bevisbedømmelse vedrørende det primære spørgsmål måtte falde ud til Skatteministeriets fordel. Skatteministeriet har oplyst, at de er enig i, at spørgsmålet om, hvornår det in- terkvartile interval kan anvendes, hovedsageligt bliver relevant ved domsto-lene, når Skatteministeriet får ret i, at skatteydernes prisfastsættelse ikke er på armslængde, og skattemyndighederne derfor skal foretage et skøn over ind- komsten. Retten afsagde KENDELSE 3 Sagerne angår spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af Viking A/S’ og Sagsøger A/S' skattepligtige indkomst 2009 kan tilsidesættes. Forhøjelsen er baseret på en transfer pricing-korrektion og ho- vedspørgsmålet er, hvornår det interkvartile interval kan anvendes ved vurde- ringen. Parterne er enige om, at sagerne er af principiel karakter. Uanset at der i sagerne vil skulle foretages en konkret bevismæssig vurdering af en række momenter, har denne afvejning vidererækkende betydning, da det ud fra oplysninger lægges til grund, at afgørelsen vil kunne få betydning for andre lignende sager. Afgørelsen vil således få betydning for samtlige transfer pri-cing- sager, hvor den anvendte metode fører til et interval af mulige sammenlig- ningsgrundlag, og det samtidig ikke er muligt at fastslå, om alle de mulige sam- menligningsgrundlag er sammenlignelige med virksomhederne i de kontrolle- rede transaktioner. Retten finder på denne baggrund efter en samlet vurdering, at sagerne også har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen. Betingelserne for at henvise sagerne til behandling ved landsret som første in- stans er derfor opfyldt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. THI BESTEMMES: Sagerne henvises til behandling ved Vestre landsret.

RETTEN I ESBJERG RETSBOG Den 24. august 2020 holdt Retten i Esbjerg møde i retsbygningen. <anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen. Sag BS-50961/2018-ESB VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S (advokat Hans Severin Hansen) (advokat Lasse Esbjerg Christensen) mod Skatteministeriet Departementet (advokat Steffen Sværke) 0g Sag BS-50970/2018-ESB <anonym>Sagsøger A/S</anonym> (advokat Hans Severin Hansen) (advokat Lasse Esbjerg Christensen) mod Skatteministeriet Departementet (advokat Steffen Sværke) Sagerne handler om, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af Viking A/S' og <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> skattepligtige indkomst for indkomstå - 2 rene 2006-2009 kan tilsidesættes. Forhøjelsen er baseret på en transfer pricing - korrektion; der udspringer af, at Viking A/S' samhandel med Viking-koncer-nens datterselskaber ifølge skattemyndighederne ikke er sket på armslængde-vilkår VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S og <anonym>Sagsøger A/S</anonym> har anmodet om, at sagerne behandles af 3 dommere da spørgsmålet i sagerne har principiel karakter Skatteministeriet har anmodet om, at sagerne henvises til behandling ved landsret som første instans, jf. retsplejelovens $ 226, stk. 1, 0g i anden række, at der medvirker 3 dommere ved behandlingen; jf. retsplejelovens $ 12, stk. 3 Sagerne har efter Skatteministeriets opfattelse principiel karakter; idet sagernes afgørelse forudsætter stillingtagen til principperne i OECD Transfer Pricing Gu- idelines; som finder anvendelse i transfer pricing-sager; jf. forarbejderne til lig - ningslovens $ 2. Nærmere bestemt er det principielle spørgsmål om, hvornår det interkvartile interval kan anvendes, ikke tidligere behandlet i retspraksis . Derudover får afgørelsen betydning for samtlige transfer pricing-sager, hvor den anvendte metode fører til et interval af mulige sammenligningsgrundlag (hvilket gør sig gældende i langt de fleste sager), 0g det samtidig ikke er muligt at fastslå, om alle de mulige sammenligningsgrundlag er sammenlignelige med virksomhederne i de kontrollerede transaktioner. Viking Life-Saving Equipment A/S 0g <anonym>Sagsøger A/S</anonym> afviser; at sagerne kan henvises til landsretten og har til støtte herfor anført; at sagernes primære spørgsmål beror på en sædvanlig bevisbedømmelse af om Viking Life-Saving Equipment A/S' prisfastsættelse i sagsperioden var på armslængdevilkår: Det af Skatteministeriet fremhævede spørgsmål om, hvornår det interkvartile interval kan anvendes; er alene relevant; for det tilfælde, at rettens bevisbedømmelse vedrørende det primære spørgsmål måtte falde ud til Skatteministeriets fordel. Skatteministeriet har oplyst, at de er enig i, at spørgsmålet om, hvornår det in- terkvartile interval kan anvendes, hovedsageligt bliver relevant ved domsto-lene, når Skatteministeriet får ret i, at skatteydernes prisfastsættelse ikke er på armslængde; 0g skattemyndighederne derfor skal foretage et skøn over ind- komsten. Retten afsagde KENDELSE 3 Sagerne angår spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af Viking A/S? 0g <anonym>Sagsøger A/S'</anonym> skattepligtige indkomst 2009 kan tilsidesættes. Forhøjelsen er baseret på en transfer pricing-korrektion og ho- vedspørgsmålet er, hvornår det interkvartile interval kan anvendes ved vurde - ringen. Parterne er enige om, at sagerne er af principiel karakter: Uanset at der i sagerne vil skulle foretages en konkret bevismæssig vurdering af en række momenter; har denne afvejning vidererækkende betydning, da det ud fra oplysninger lægges til grund, at afgørelsen vil kunne få betydning for andre lignende sager. Afgørelsen vil således få betydning for samtlige transfer pri-cing- sager, hvor den anvendte metode fører til et interval af mulige sammenlig- ningsgrundlag, og det samtidig ikke er muligt at fastslå, om alle de mulige sam- menligningsgrundlag er sammenlignelige med virksomhederne i de kontrolle - rede transaktioner. Retten finder på denne baggrund efter en samlet vurdering at sagerne også har generel betydning for retsanvendelsen 0g retsudviklingen. Betingelserne for at henvise sagerne til behandling ved landsret som første in - stans er derfor opfyldt; jf. retsplejelovens $ 226, stk. 1. THI BESTEMMES: Sagerne henvises til behandling ved Vestre landsret.

53

Tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119 stk. 1, og § 245, stk.1, jf. § 247, stk. 1, ved på hospital at have udøvet vold og legemsangreb af særlig farlig karakter i gentagelsestilfæld... Vis mere

Endelig

Straffesag

Retten i Aarhus

SS-12050/2020-ARH

Almindelig domsmandssag

1. instans

44/21

Forbrydelser mod offentlig myndighed; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Anden myndighed - Kriminalforsorgen;

Nej

4200-73251-00045-20

/ Retten i Aarhus D O M afsagt den 21. januar 2021 Rettens nr. 9-12050/2020 Politiets nr. 4200-73251-00045-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 17. december 2020. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1-2 straffelovens § 119 stk. 1, og § 245, stk.1, jf. § 247, stk. 1, ved den 26. marts 2020 ca. kl. 10.35 på AUH, Afdeling, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, Skejby at have udøvet vold og legemsangreb af særlig farlig karakter i gentagelsestilfælde mod den på afdelingen ansatte SOSU-assistent Forurettede, idet tiltalte kastede indholdet af et krus skoldhed kaffe mod Forurettedes hoved, men ramte hans hals, højre skulder og brystkasse , hvorved han tilføjedes 1 grads forbrænding på et 21x16 cm. område. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om dom i overensstemmelse med anklageskriftet, og således at det har sit forblivende med den foranstaltning, som tiltalte blev idømt ved Retten i Aalborgs dom af 11. marts 2019. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Forurettede. Forklaringer er gengivet i retsbogen. Af retspsykiatrisk undersøgelse af 13. oktober 2020 vedrørende Tiltalte, udarbejdet af Overlæge, fremgår blandt an-det: Std 75284 / side 2 "... Konklusion: Tiltalte er herefter sindssyg og var med stor sands-ynlighed sindssyg på tidspunktet for den påsigtede hændelse. Han lider ikke af epilepsi eller andre hjerneorganiske lidelser og er normalt begavet. Han var ikke påvirket af alkohol eller eufori-serende stoffer. Tiltalte lider af paranoid skizofreni og har gjort dette siden 1991. Si- den diagnosticeringen har han været indlagt på psykiatrisk hos-pital i omtrent halvdelen af tiden. Tiltalte er omfattet af den personkreds som afgrænses ved straffelo- vens § 16 stk. 1. Såfremt han kendes skyldig, skal tit imødegåel-se af en særdeles høj risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet anbefales, at han dømmes til behandling på dansk psykiatrisk hospital eller under tilsyn deraf, således at den behandlende læge skat være bemyndiget til efter nærmere aftale med overlæge ved psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital og Kriminal-forsorgen i Grønland at træffe bestemmelse om udskrivning via psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital, samt under udskrivning tillige under tilsyn af Kriminalforsorgen. Den be-handlende læge skal endvidere i samråd med Kriminalforsorgen være bemyndiget til at træffe bestemmelse om genindlæggelse på hospital i Grønland eller Danmark. ..." Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 8. december 2020 vedrørende Tiltalte blandt andet oplyst følgende: "... Retsligt grundlag: Dom af 11. marts 2019 ved Retten i Aalborg: Tiltalte skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbin-delse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalfor-sorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om ge-nindlæggelse. Længstetiden for foranstaltningen er 5 år. Den foranstaltning, der blev idømt ved Sermersooq Kredsret ved dom af 20. august 2014, ophæves. Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, Afdeling ved Overlæge har den 13, oktober 2020 afgivet udtalelse i sagen, hvortil / side 3 der henvises. Endvidere henvises til vedlagte udtalelse af 2. december 2020 fra Kriminalforsorgen i Grønland, By 1, projektle-der Person. Tiltalte var på domstidspunktet bosat på Botilbud, Adresse, By 2, hvor han var indflyttet i februar 2018. Grundet vold mod medarbejder på bostedet blev han indlagt ved psykiatrien i Aalborg og i maj 2019 overført til Afdeling, Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor han fortsat er indlagt. Kriminalforsorgens tilsyn blev varetaget af KIF Aalborg frem til den 23. januar 2020, hvor sagen er blevet overført til KIF Aarhus. Grundet fortsat indlæg-gelse, fører Kriminalforsorgen ikke direkte tilsyn med Tiltalte, men holder sig orienteret via psykiatrien. Ifølge udtalelsen fra Overlæge er Tiltalte sindssyg og var med stor sandsynlighed sindssyg på tidspunktet for påsigtede hændelse. Han lider af pa-ranoid skizofreni, og har gjort dette siden 1991. Tiltalte vurderes omfattet af den til straffelovens § 16, stk. 1 om-handlende personkreds. Risikoen for fremtidig ligeartet krimina-litet vurderes særdeles høj. Kriminalforsorgen skal erklære sig enig i den af Overlæge anførte konklusion og anbefaling af sanktion, såfremt Tiltalte kendes skyldig i påsigte-de sag. ..." Tiltalte er tidligere straffet senest ved - Retten i Aalborgs dom af 11. marts 2019 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. I medfør af straffelovens § 16, stk. 1, og § 68 og § 68 a, stk. 1, skulle tiltalte undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Længstetiden for den idømte foranstaltning blev fastsat til 5 år. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig er indlagt på Afdeling. Han har det stille og roligt. Han er glad for at være der. Han har indimellem et grimt sprog, når han har det dårligt. Han får i dag en ny slags medicin, som hjælper ham bedre. Rettens begrundelse og afgørelse / side 4 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 119 stk. 1, og § 245, stk.1, jf. § 247, stk. 1. Efter overlægens erklæring finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må lige-stilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1. For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte fortsat undergive sig psykiat-risk behandling som påstået, jf. straffelovens § 68. Thi Kendes for ret: Det har sit forblivende med den foranstaltning, tiltalte blev idømt ved Retten i Aalborgs dom af 11. marts 2019. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

Retten Aarhus DO M afsagt den 21.januar 2021 Rettens nr. 9-12050/2020 Politiets nr. 4200-73251-00045-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag: Anklageskrift er modtaget den 17. december 2020. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1-2 straffelovens $ 119 stk. 1, 0g 8 245, stk.l, jf. 8 247, stk. 1, ved den 26. marts 2020 ca. kl. 10.35 på AUH, <anonym>Afdeling</anonym> Palle Juul-Jensens Boulevard 99, Skejby at have udøvet vold og legemsangreb af særlig farlig karakter i gentagelsestilfælde mod den på afdelingen ansatte SOSU-assistent <anonym>Forurettede</anonym> idet tiltalte kastede indholdet af et krus skoldhed kaffe mod <anonym>Forurettedes</anonym> hoved, men ramte hans hals, højre skulder og brystkasse hvorved han tilføjedes 1 grads forbrænding på et 2lxl6 cm. område. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om dom i overensstemmelse med anklageskriftet, 0g således at det har sit forblivende med den foranstaltning, som tiltalte blev idømt ved Retten i Aalborgs dom af 11_ marts 2019 Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af <anonym>Forurettede</anonym> Forklaringer er gengivet i retsbogen. Af retspsykiatrisk undersøgelse af 13. oktober 2020 vedrørende <anonym>Tiltalte</anonym> udarbejdet af <anonym>Overlæge</anonym> fremgår blandt an-det: Konklusion: <anonym>Tiltalte</anonym> er herefter sindssyg 0g var med stor sands-ynlighed sindssyg på tidspunktet for den påsigtede hændelse. Han lider ikke af epilepsi eller andre hjerneorganiske lidelser 0g er normalt begavet. Han var ikke påvirket af alkohol eller eufori-serende stoffer. <anonym>Tiltalte</anonym> lider af paranoid skizofreni og har gjort dette siden 1991. Si- den diagnosticeringen har han været indlagt på psykiatrisk hos-pital i omtrent halvdelen af tiden. <anonym>Tiltalte</anonym> er omfattet af den personkreds som afgrænses ved straffelo - vens $ 16 stk. 1. Såfremt han kendes skyldig, skal tit imødegåel-se af en særdeles høj risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet anbefales, at han dømmes til behandling på dansk psykiatrisk hospital eller under tilsyn deraf, således at den behandlende læge skat være bemyndiget til efter nærmere aftale med overlæge ved psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital og Kriminal-forsorgen i Grønland at træffe bestemmelse om udskrivning via psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital, samt under udskrivning tillige under tilsyn af Kriminalforsorgen. Den be-handlende læge skal endvidere i samråd med Kriminalforsorgen være bemyndiget til at træffe bestemmelse om genindlæggelse på hospital i Grønland eller Danmark Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 8. december 2020 vedrørende <anonym>Tiltalte</anonym> blandt andet oplyst følgende: Retsligt grundlag: Dom af 11. marts 2019 ved Retten i Aalborg: <anonym>Tiltalte</anonym> skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbin-delse med afdelingen under udskrivning således at Kriminalfor-sorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om ge-nindlæggelse. Længstetiden for foranstaltningen er 5 år Den foranstaltning; der blev idømt ved Sermersooq Kredsret ved dom af 20. august 2014, ophæves. Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien; <anonym>Afdeling</anonym> ved <anonym>Overlæge</anonym> har den 13, oktober 2020 afgivet udtalelse i sagen; hvortil der henvises . Endvidere henvises til vedlagte udtalelse af 2 december 2020 fra Kriminalforsorgen i Grønland; <anonym>By 1</anonym> projektle-der <anonym>Person</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> var på domstidspunktet bosat på <anonym>Botilbud</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 2</anonym> hvor han var indflyttet i februar 2018. Grundet vold mod medarbejder på bostedet blev han indlagt ved psykiatrien i Aalborg og i maj 2019 overført til <anonym>Afdeling</anonym> Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor han fortsat er indlagt. Kriminalforsorgens tilsyn blev varetaget af KIF Aalborg frem til den 23. januar 2020, hvor sagen er blevet overført til KIF Aarhus. Grundet fortsat indlæg-gelse, fører Kriminalforsorgen ikke direkte tilsyn med <anonym>Tiltalte</anonym> men holder sig orienteret via psykiatrien:. Ifølge udtalelsen fra <anonym>Overlæge</anonym> er <anonym>Tiltalte</anonym> sindssyg og var med stor sandsynlighed sindssyg på tidspunktet for påsigtede hændelse. Han lider af pa-ranoid skizofreni, og har gjort dette siden 1991. <anonym>Tiltalte</anonym> vurderes omfattet af den til straffelovens 8 16, stk. 1 om-handlende personkreds. Risikoen for fremtidig ligeartet krimina-litet vurderes særdeles høj . Kriminalforsorgen skal erklære sig enig i den af <anonym>Overlæge</anonym> anførte konklusion 0g anbefaling af sanktion; såfremt <anonym>Tiltalte</anonym> kendes skyldig i påsigte-de sag. Tiltalte er tidligere straffet senest ved Retten i Aalborgs dom af 11.marts 2019 for overtrædelse af straffelovens 8 119, stk. 1.Imedfør af straffelovens $ 16, stk. 1, 0g $ 68 og 8 68 a, stk. í, skulle tiltalte undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Længstetiden for den idømte foranstaltning blev fastsat til 5 år Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han stadig er indlagt på <anonym>Afdeling</anonym> Han har det stille og roligt. Han er glad for at være der. Han har indimellem et grimt sprog, når han har det dårligt. Han får i dag en ny slags medicin; som hjælper ham bedre. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Tiltalte har således overtrådt straffelovens $ 119 stk. 1, og $ 245, stk.l,jf:. 8 247, stk. 1. Efter overlægens erklæring finder retten; at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må lige-stilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke; jf. straffelovens 8 16, stk. 1. For at forebygge nye lovovertrædelser; 0g da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte fortsat undergive sig psykiat-risk behandling som påstået, jf. straffelovens 8 68. Thi Kendes for ret: Det har sit forblivende med den foranstaltning; tiltalte blev idømt ved Retten i Aalborgs dom af 11.marts 2019. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym>

54

Tiltale for deling og besiddelse af børnepornografi samt forsøg på/medvirken til forsøg på samleje, voldtægt, blufærdighedskrænkelse og andre seksuelle handlinger med børn under 15 år

Endelig

Straffesag

Retten i Roskilde

SS-8567/2020-ROS

Nævningesag

1. instans

25/21

Seksual forbrydelser;

Beslaglæggelse/konfiskation; Forvaring;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

1200-72386-00093-19

/ Forvaring for forsøg på voldtægt af børn Et nævningeting har idømt en 38-årig mand forvaring for besiddelse og deling af børnepornografi og forsøg på voldtægt og andre seksuelle handlinger over for børn i alderen 9-14 år Sagsnummer: 9-8567/2020 Den 38-årige mand var tiltalt for og havde erkendt en række tilfælde af besiddelse og deling af bør- nepornografi, og at han gennem en profil på en datingside havde forsøgt at opnå samleje og andre seksuelle forhold til flere piger i alderen 9-14 år. I flere af tilfældene forsøgte han endvidere at få mødrene til pigerne til at deltage i overgrebene. Forholdene lykkedes ikke, da det viste sig, at profi- lerne var falske, men efter tiltaltes forklaring antog han, at der var tale om ægte profiler, at de over- greb, som han ønskede foretaget, fandt sted, og at han selv ville have gennemført seksuelle over-greb, hvis han havde fået mulighed for det. Et enigt nævningeting fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Retten lagde blandt an- det vægt på tiltaltes erkendelse og forklaring, det fundne børnepornografiske materiale og indholdet af den korrespondance, som tiltalte havde haft på datingsiden. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte tre gange tidligere var straffet for tilsvarende kriminalitet. Efter oplysningerne om tiltaltes personlighed, hans tidligere domme, den nu begåede kriminalitet og risikoen for fremtidig tilsvarende kriminalitet fandt et enigt nævningeting det påkrævet, at tiltalte blev idømt forvaring for at forebygge væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Tiltalte fik endvidere forbud mod at dele bolig med børn under 18 år og mod at modtage besøg af eller gennem internettet mv. at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender ham. Tiltalte oplyste, at han ikke ønskede at anke dommen.

55

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 – vold i gentagelsestilfælde. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-1376/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

42/21

Liv og legeme;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-73241-00015-21

/ Frifindelse for vold i Fængsel 49-årig mand frifundet for vold mod anden indsat Sagsnummer: SS 1376/2021 Ved en dom afsagt af en enig domsmandsret den 9. april 2021 blev en mand på 49 år – i det føl-gende A - frifundet for vold mod en anden indsat – i det følgende B - i Fængsel den 2. januar 2021. A var tiltalt for den 2. januar 2021 at have begået vold mod B i Fængsel ved at have slået B i ansigtet flere gange med knyttet hånd. A forklarede for retten, at B havde generet A ved at kalde ham en kylling og lave klukkelyde efter ham. A nægtede dog at have udøvet vold mod B og forkla-rede, at B styrede afdelingen i fængslet, og at de indsatte gør det, som B vil have dem til. Retten fandt, at det på baggrund af vidneforklaringerne kunne lægges til grund, at der ikke var nogen, som havde set A slå eller skubbe B. Retten fandt, at B’s forklaring fremstod usikker og bemærkede, at B havde forklaret, at han havde en dårlig balance på grund af en blodprop, og at han ikke huskede, hvad der var sket. Retten fandt på denne baggrund og under hensyntagen til de trange pladsforhold, som var på stedet, hvor episoden fandt sted, som efter rettens opfattelse kun vanskeligt tillod, at en person vil kunne tildele et slag i ansigtet fra en position, hvor vedkommende stod bag B, ikke, at der forelå det til domfældelse nødve ndige bevis for A’s skyld, hvorefter A blev frifundet.

Frifindelse for vold i <anonym>Fængsel</anonym> 49-årig mand frifundet for vold mod anden indsat Sagsnummer: SS 1376/2021 Ved en dom afsagt af en enig domsmandsret den 9. april 2021 blev en mand på 49 år -i det føl-gende A frifundet for vold mod en anden indsat ~ i det følgende B - i <anonym>Fængsel</anonym> den 2.januar 2021 A var tiltalt for den 2. januar 2021 at have begået vold mod B i <anonym>Fængsel</anonym> ved at have slået B i ansigtet flere gange med knyttet hånd. A forklarede for retten; at B havde generet A ved at kalde ham en kylling 0g lave klukkelyde efter ham. A nægtede dog at have udøvet vold mod B og forkla-rede, at B styrede afdelingen i fængslet; 0g at de indsatte gør det; som B vil have dem til. Retten fandt; at det på baggrund af vidneforklaringerne kunne lægges til grund, at der ikke var nogen; som havde set A slå eller skubbe B. Retten fandt; at Bs forklaring fremstod usikker og bemærkede, at B havde forklaret; at han havde en dårlig balance på grund af en blodprop; og at han ikke huskede, hvad der var sket. Retten fandt på denne baggrund og under hensyntagen til de trange pladsforhold; som var på stedet; hvor episoden fandt sted, som efter rettens opfattelse kun vanskeligt tillod; at en person vil kunne tildele et slag i ansigtet fra en position; hvor vedkommende stod bag B, ikke; at der forelå det til domfældelse nødve ndige bevis for As skyld, hvorefter A blev frifundet.

56

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 171, dokumentfalsk.

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-162/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

82/21

Betalingsmidler, dokumenter og bevismaterialer;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-70811-00049-20

/ 27-årig mand fundet skyldig i dokumentfalsk 27-årig mand fra Vejle idømt 40 dages betinget fængsel for dokumentfalsk med et karakterblad. Sagsnummer: SS 99-162/2021. Den 27-årige mand var tiltalt for i juni 2020 at have begået dokumentfalsk ved over for Er- hvervsakademi Aarhus at have gjort brug af et karakterblad, som ikke hidrørte fra de an-givne steder, idet tiltalte havde ændret en linje i karakterbladet, hvor der oprindeligt frem-gik Kemi Skriftlig C karakteren 02 til faget Engelsk Mundtlig B med karakteren 4, ligesom han slettede indhold på karakterbladet, hvoraf det oprindeligt fremgik, at han havde af-brudt uddannelsen på Skole og at karakterbladet ikke var et eksamensbe-vis. Den 27-årige mand nægtede sig skyldig. Retten fandt det imidlertid bevist, at tiltalte havde forfalsket dokumentet som beskrevet i anklageskriftet og lagde vægt på dokumenternes udformning samt en vidneforklaring fra en ansat i studieadministrationen hos Skole, som for retten havde forklaret, at karakterbladet ikke blev udformet sådan fra uddannelsesinstitutionens side. Retten fandt det derudover bevist, at tiltalte havde forfal-sket dokumentet med henblik på at skuffe i retsforhold, idet tiltalte selv havde erkendt at have haft en mistanke om, at der var noget galt med dokumentet, da han godt vidste, at han havde fået 00 i karakter i mundtligt engelsk, og desuagtet fremsendte det som doku-mentation for sine engelskkundskaber i forbindelse med hans 2. prioritets ansøgning om uddannelsen på engelsk. Retten fastsatte straffen til 40 dages fængsel og lagde ved strafud-målingen vægt på karakteren af forbrydelsen. Retten gjorde under hensyntagen til tiltaltes gode personlige forhold fængselsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

27-årig mand fundet skyldig i dokumentfalsk 27-årig mand fra Vejle idømt 40 dages betinget fængsel for dokumentfalsk med et karakterblad. Sagsnummer: SS 99-162/2021 . Den 27 '~årige mand var tiltalt for i juni 2020 at have begået dokumentfalsk ved over for Er- hvervsakademi Aarhus at have gjort brug af et karakterblad, som ikke hidrørte fra de an-givne steder; idet tiltalte havde ændret en linje i karakterbladet, hvor der oprindeligt frem-gik Kemi Skriftlig C karakteren 02 til faget Engelsk Mundtlig B med karakteren 4, ligesom han slettede indhold på karakterbladet, hvoraf det oprindeligt fremgik, at han havde af-brudt uddannelsen på <anonym>Skole</anonym> og at karakterbladet ikke var et eksamensbe-vis. Den 27-årige mand nægtede sig skyldig. Retten fandt det imidlertid bevist; at tiltalte havde forfalsket dokumentet som beskrevet i anklageskriftet 0g lagde vægt på dokumenternes udformning samt en vidneforklaring fra en ansat i studieadministrationen hos <anonym>Skole</anonym> som for retten havde forklaret, at karakterbladet ikke blev udformet sådan fra uddannelsesinstitutionens side. Retten fandt det derudover bevist; at tiltalte havde forfal-sket dokumentet med henblik på at skuffe i retsforhold, idet tiltalte selv havde erkendt at have haft en mistanke om, at der var noget galt med dokumentet; da han godt vidste; at han havde fået 00 i karakter i mundtligt engelsk; og desuagtet fremsendte det som doku-mentation for sine engelskkundskaber i forbindelse med hans 2. prioritets ansøgning om uddannelsen på engelsk. Retten fastsatte straffen til 40 dages fængsel og lagde ved strafud-målingen vægt på karakteren af forbrydelsen. Retten gjorde under hensyntagen til tiltaltes gode personlige forhold fængselsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

57

Tiltale for hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1

Afgørelse

Straffesag

Retten i Næstved

SS-1270/2021-NAE

Almindelig domsmandssag

1. instans

39/21

Formueforbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bank - Nordea Bank; Kommune - Næstved Kommune;

Nej

1900-76631-00007-20

RETTEN I NÆSTVED D O M afsagt den 19. marts 2021 Rettens nr. 1270/2021 Politiets nr. 1900-76631-00007-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 16. februar 2021. Tiltalte er tiltalt for hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, ved omkring den 23. maj 2019, at have stillet sin konto Konto nr. i Nordea Bank og kortoplysninger til rådighed for andre personer, uagtet han vidste eller bestemt formodede at kontoen ville blive benyttet til modtagelse af penge, der stammede fra en strafbar lovovertrædelse, hvorefter tiltalte på kontoen den 23. maj 2019 modtog 15.000 kr., der som led i en strafbar lovovertrædelse var overført fra konto tilhørende Forurettede, hvilket beløb samme dag blev hævet fra kontantautomat ved Nordeas filial, Axeltorv 2 i Næstved. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte. Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har gennemført 9. klasse i 2019. Han er pt. på GF2 på mureruddannelsen og mangler 2 måne- der for at gennemføre grundforløbet. Han bor i By sammen med sin farmor. Han har hverken kæreste eller børn. Han kan først få SU, når han Std 75284 side 2 bliver 18 år. Han har aldrig rørt stoffer og drikker sjældent. Han vil gerne udføre samfundstjeneste, såfremt det bliver relevant. Næstved Kommune har oplyst, at Tiltaltes mor er psykisk syg, hvorfor Tiltalte bor hos sin farmor og forsørges af sin far. Tiltalte har haft en hård opvækst, men kæmper for tingene og har gennemført sin skole. Han har et godt net-værk. Rettens begrundelse og afgørelse Det kan lægges til grund, at der er blevet overført 15.000 kr. til tiltaltes fra forurettede, og at pengene samme dag blev hævet kontant. Tiltalte har forklaret, at han blev overfaldet og frastjålet sit kort dagen før pengene gik ind på og blev hævet fra hans bankkonto, og at han samme dag spærrede sit kort. Endvidere at han ikke turde anmelde overfaldet til politiet, fordi overfaldsmanden truede ham. Retten finder - uden anden bevisførelse - ikke grundlag for at afvise tiltaltes forklaring. Retten finder herefter ikke, at det er tilstrækkeligt bevist, at tiltal- te havde forsæt til hæleri, jf. straffelovens § 290, stk. 1, hvorfor tiltalte fri- findes. Thi kendes for ret: Tiltalte skal frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Dommer

RETTEN NÆSTVED D0 M afsagt den 19.marts 2021 Rettens nr 1270/2021 Politiets nr: 1900-76631-00007-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag_ Anklageskrift er modtaget den 16. februar 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for hæleri efter straffelovens $ 290, stk. 1, ved omkring den 23. maj 2019, at have stillet sin konto <anonym>Konto nr.</anonym> i Nordea Bank og kortoplysninger til rådighed for andre personer; uagtet han vidste eller bestemt formodede at kontoen ville blive benyttet til modtagelse af penge, der stammede fra en strafbar lovovertrædelse; hvorefter tiltalte på kontoen den 23. maj 2019 modtog 15.000 kr., der som led i en strafbar lovovertrædelse var overført fra konto tilhørende <anonym>Forurettede</anonym> hvilket beløb samme dag blev hævet fra kontantautomat ved Nordeas filial, Axeltorv 2 i Næstved. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> Forklaringen er lydoptaget 0g gengives ikke i dommen: Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har gennemført 9. klasse i 2019. Han er pt. på GF2 på mureruddannelsen og mangler 2 måne- der for at gennemføre grundforløbet;. Han bor i <anonym>By</anonym> sammen med sin farmor. Han har hverken kæreste eller børn: Han kan først få SU, når han bliver 18 år Han har aldrig rørt stoffer 0g drikker sjældent. Han vil gerne udføre samfundstjeneste, såfremt det bliver relevant. Næstved Kommune har oplyst; at <anonym>Tiltaltes</anonym> mor er psykisk syg, hvorfor <anonym>Tiltalte</anonym> bor hos sin farmor og forsørges af sin far. <anonym>Tiltalte</anonym> har haft en hård opvækst; men kæmper for tingene og har gennemført sin skole. Han har et godt net-værk. Rettens begrundelse og afgørelse Det kan lægges til grund, at der er blevet overført 15.000 kr: til tiltaltes fra forurettede; og at pengene samme dag blev hævet kontant. Tiltalte har forklaret, at han blev overfaldet og frastjålet sit kort dagen før pengene gik ind på og blev hævet fra hans bankkonto; og at han samme dag spærrede sit kort. Endvidere at han ikke turde anmelde overfaldet til politiet; fordi overfaldsmanden truede ham. Retten finder uden anden bevisførelse ikke grundlag for at afvise tiltaltes forklaring. Retten finder herefter ikke; at det er tilstrækkeligt bevist; at tiltal- te havde forsæt til hæleri, jf. straffelovens 8 290, stk. 1, hvorfor tiltalte fri- findes. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

58

Sag om hvorvidt sagsøgers krav på erstatning er bortfaldet efter erstatningsansvarslovens § 19 eller 20

Appelleret

Civilsag

Østre Landsret

BS-18900/2018-OLR

Almindelig civil sag

2. instans

111/21

Erstatning uden for kontrakt; Forsikring; Retspleje og civilproces;

Appelindstævnte - DSB; Appellant - Concordia Forsikring A/S; Appellant - Tryg Forsikring A/S; Dommer - Anne Birgitte Fisker; Dommer - Nina Boserup; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. marts 2019 Sag BS-18900/2018-OLR (13. afdeling) Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S (begge v/advokat Michael S. Wiisbye) mod DSB (advokat Camilla Søbjerg Nilsen, prøve) Retten i Glostrup har den 14. maj 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS 10E- 812/2017). Landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Ole Dybdahl og Nina Boserup (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanterne, Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S, har gentaget deres påstande for byretten om frifindelse for den af DSB for byretten nedlagte påstand om, at de solidarisk, subsidiært hver for sig, skal betale 817.930,64 kr. til DSB med procesrente fra 15. februar 2015. DSB har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling / 2 DSB blev ved lov nr. 485 af 1.juli 1998 om DSB (DSB-loven) med virkning fra den 1. januar 1999 omdannet fra en statsvirksomhed og etableret som en selv- stændig offentlig virksomhed (SOV). En SOV er en i forvaltningsretlige termer juridisk person, der varetager en bestemt del af den statslige forvaltning. DSB har selvstændige aktiver og passiver samt formue og fungerer uden for bevil- lingssystemet. For perioden fra 1. juli 2012 til 30. juni 2013 tegnede DSB forsikring hos IF Ska- deforsikring (IF) til dækning af ”All Risks Property Damage incl Machinery Breakdown” og ”All Risks Business Interruption incl Machinery Breakdown” , dvs. tingsskade og driftstab. Forsikringssummen for tingsskader udgjorde 115.247.223.000 kr. Forsikringssummen for driftstab udgjorde 4.400.000.000 kr. Selvrisikoen for ”Rolling Stock” udgjorde 25.000.000 kr. for ”each and every loss Property Damage and Business Interruption combined” . Parterne er enige om, at det tab, DSB led som følge af ulykken den 6. april 2013, hvor et S-tog påkørte en hest, ville have været dækket af tings- og driftstabsfor- sikringen, hvis forsikringen ikke havde været tegnet med selvrisiko. Den 16. januar 2015 sendte en medarbejder hos DSB en mail til Tryg Forsikring A/S, hvori hesteejeren havde tegnet ansvarsforsikring, med følgende skadesop- gørelse: ”Skadesopgørelse … Tidspunkt: 6. april 2013 Skade: S-tog påkørte en hest ved Hareskoven tilhørende en privatperson Emne Leverandør Beløb Materialer ekskl. moms DSB Vedligehold 232.793,43 Arbejdsløn DSB Vedligehold 157.799,57 Reparation DSB Vedligehold 390.593,00 Hjælpevogn 0,00 Erstatningsbefordring 30.150,00 Passager-tab 7.149,00 Afsavnserstatning Antal dage: 19 Sats pr. dag: 17.986 341.734,00 Ikke afløftningsberettiget moms af materialer 48.304,64 _____________________________________________________________________ / 3 Erstatningsbeløb i alt 817.930,64” Som bilag til skadesopgørelsen var vedlagt bl.a. en mail fra DSB Vedligehold A/S til DSB af 10. maj 2013, hvoraf det fremgik bl.a., at skaden var udbedret, og at togsættet var afleveret til drift igen den 25. april 2013. Det fremgik derud-over, at afsavnsdage fra 6. april 2013 til og med 24. april 2013 udgjorde 19 dage, og at reparationsudgiften, herunder til materialeforbrug, øvrige omkostninger og løn, udgjorde i alt 255.592,51 kr. ekskl. moms. Ved brev af 24. juni 2015 rettede advokat Wiisbye henvendelse til DSB på vegne af Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S, som begge er ansvarsfor- sikringsselskab for hesteejeren, med en række spørgsmål vedrørende bl.a. DSB’s forsikringsforhold og DSB’s skadesopgørelse. Advokat Wiisbye anmode-de herunder DSB om at redegøre for og dokumentere, hvordan reparationsud-gifterne, der i skadesopgørelsen var opgjort til 390.593 kr., fremkom, idet den modtagne dokumentation for kravet syntes at vise, at de samlede reparations-udgifter udgjorde 255.592,51 kr. ekskl. moms. DSB besvarede advokat Wiisbyes henvendelse ved brev af 5. november 2015. Af brevet fremgik bl.a.: ”Som allerede oplyst til Tryg pr. mail den 20. februar 2015, er der tale om en skade under selvrisiko, […], idet DSB har en selvrisiko på sin All Risk forsikring på 25 mio. kr. for så vidt angår rullende materiel. … Differencen imellem de i mailen pr. 10. maj 2013 oplyste reparationsud- gifter og den endelige afregning i form af faktura med nr. 2100009267, består af udgifter til hjulafdrejning, hvilket også fremgår af estimatet i Havarirapporten af 8. april 2013. Dette er yderligere dokumenteret i form af vedlagte mail af 24. maj 2013, som vi skal beklage, at vi ikke fremsendte til Tryg sammen med DSB’s skadesopgørelse.” I den omtalte mail af 24. maj 2013 fra DSB Vedligehold A/S til DSB fremgik bl.a., at nedsættelsen af hjulenes værdi på grund af afdrejning i forbindelse med på- kørslen kunne opgøres til 135.000 kr., svarende til 10% af omløbsprisen på ak- selsæt ved 9 aksler og afdrejning af 18 hjulskiver, og at den samlede repara- tionsudgift var på 390.592,51 kr. Ved brev af 14. marts 2016 anmodede advokat Wiisbye om at få oplyst, hvorle-des det beløb på 17.986 kr., som DSB havde opgjort afsavnserstatningen pr. dag til, fremkom. DSB oplyste i brev af 15. juni 2016 til advokat Wiisbye, at afsavnserstatningen og den daglige sats på 17.986 kr. var udtryk for en omregning af de årlige om- / 4 kostninger til forrentning og afskrivning af det omhandlede materiel (kapita- lomkostninger) samt de årlige omkostninger til vedligehold af materiellet. I et samtidig vedlagt skema (”Takster for afsavnserstatning”) var de samlede årlige omkostninger omregnet til omkostninger pr. materielenhed pr. dag. Det frem-gik af skemaet, at udgiften til afsavnserstatning pr. dag for materiel svarende til det forulykkede tog udgjorde 17.986 kr. inkl. moms. Forklaringer Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 1 har forklaret bl.a., at han er Stilling i DSB. Han har været ansat i DSB siden april 2009 og har siden da haft ansvar for finansiel risikostyring, herunder forsikringer. Han har beskæftiget sig med forsikringer i ca. 20 år. DSB er en SOV. Dette indebærer, at DSB ved lov i 1998 blev separeret fra statens regnskab og etableret i aktieselskabsform med egen bestyrelse og direktion. DSB udarbejder egne regnskaber og budgetter, der opstilles efter regnskabslo-vens regler, og finansieres ikke via bevillinger over finansloven. DSB’s økonomi er således ikke knyttet til statens økonomi på anden måde, end at staten ejer DSB. DSB indgår løbende 10-årige kontrakter med staten om togdrift i Dan-mark. Ved etableringen af DSB som SOV, blev DSB underlagt forsikringspligt i med-før af DSB-loven. Det betyder, at DSB ligesom andre virksomheder på markeds-vilkår skal tegne almindelige forsikringer til dækning af de risici, virksomhe-den, i dette tilfælde DSB, har. DSB har et forsikringsprogram, hvor der er tegnet traditionelle forsikringer såsom ansvarsforsikringer, tingsskadeforsikringer, be- styrelsesansvarsforsikring, kriminalitetsforsikring, kriseforsikring og cyberfor- sikring. Det er et fuldt forsikringsprogram, der dækker de forsikringer, DSB har behov for. DSB er en af Danmarks største ejendomsbesiddere med bl.a. 300 sta- tionsbygninger. Alle DSB’s aktiver er dækket af forsikringer. Tings- og driftstabsforsikringen blev tegnet i 1998. Forsikringssummen var op- rindeligt på 3 mia. kr., og der var en selvrisiko på 3,5 mio. kr. Det var det, for- sikringsmarkedet kunne bære dengang. I årene 1999-2002 oplevede DSB en række skader, hvor beløbet var højere end selvrisikoen, således at forsikrings-selskabet skulle dække en del skader. Som følge heraf opsagde forsikringssel-skabet forsikringen. Vilkårene blev herefter strammet op, og pr. 1. juli 2003 blev selvrisikoen forhøjet til 25 mio. kr. Den løbende genforhandling af forsikringspolicer sker ved offentligt udbud i overensstemmelse med reglerne herom. DSB har antaget forsikringsmægleren Marsh til at stå for den proces. Opdraget til mægler er, at de laver et EU-udbud / 5 for at finde ud af, hvilken kapacitet der er i markedet. Mægler forhandler de indkomne bud i forhold til pris og vilkår. På denne basis kommer mægler med en anbefaling til DSB om, hvilke forsikringer der skal tegnes. Det er udelukken-de mægler, der forestår denne proces. DSB står ikke selv for forhandling af vil-kår. Det har været sådan siden 1999. Præmien og selvrisikoen er prisen på den ydelse, DSB får. Selvrisikoen for tab på rullende materiel er på 25 mio. kr. Selvrisikoens størrelse er en følge af de krav, der blev stillet på markedet fra forsikringsselskabernes side. Den er ikke fastsat efter instruks fra DSB. Marsh er ikke instrueret i at forhandle en høj selvrisiko mod betaling af lavere præmie. DSB tegner ikke forsikringer med un-derdækning for at tage en større del af risikoen. DSB tegner heller ikke forsik-ringer med høj selvrisiko for at tage større del af risikoen. Det har ikke været en bevidst beslutning fra DSB’s side, at DSB skulle hæfte for skader på under 25 mio. kr. DSB undlader ikke at forsikre sig, hverken generelt eller på specifikke områder. DSB er ikke tidligere blevet mødt med synspunktet om, at DSB er selvforsikrer, når DSB har fremsat erstatningskrav til dækning af tab, der ikke har været dæk-ket af forsikringen, heller ikke hvis DSB’s krav har været fremsat over for en privat skadevolder. DSB har siden 2003 oplevet omkring seks skader med tab på over 25 mio. kr. Ingen af de pågældende skader var forårsaget af privatper-soner. DSB har i den omhandlede sag ikke fået udbetalt dækning under policen, hver-ken for tings- eller driftstab, fordi skaden kan opgøres til et beløb, der er mindre end selvrisikoen. Det er korrekt, at han i byretten sagde, at DSB økonomisk er i stand til at bære en skade på op til 25 mio. kr., idet DSB ikke går konkurs herved. Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun er ansat som Stilling hos Marsh. Hun er kundeansvarlig for DSB. Hun har været mægler i 23 år og har i den tid altid beskæftiget sig med store danske og internationale kunder. DSB har været kunde hos Marsh siden 2011. DSB’s forsikringsbehov og -program adskiller sig generelt ikke fra Marshs an-dre kunder. Den eneste forskel er, at DSB er underlagt reglerne om EU-udbud. De forsikringer, DSB tegner, er bl.a. tingsskadeforsikringer, bygningsforsikring, motorforsikring, rejseforsikring, kriminalitetsforsikring, bestyrelsesansvarsfor- sikring og cyberforsikring. DSB har afdækket de risici, der følger af driften, her- under at der er objektivt ansvar for jernbanedrift. Der er typer af forsikringer, som DSB bevidst ikke tegner, f.eks. gruppeulykkesforsikringer for medarbejde-re. Det er der også mange andre private virksomheder, der ikke gør. / 6 Marsh yder rådgivning vedrørende DSB’s forsikringstegning. Der laves analy-ser af de værst tænkelige scenarier, DSB kan komme ud for, og forsikringssum-men sættes ud fra dette. Det er altså ikke DSB’s samlede værdier, der er forsik-ret. Det værst tænkelige scenarie er, at Hovedbanegården brænder. Forsikrings-summen blev i sommeren 2018 sat op fra 3 mia. kr. til 3,5 mia. kr. Selvom der i forsikringspolicen vedrørende tingsforsikringen står ”Sum Insured 115.247.223.000 DKK” , så var den maksimale dækning under forsikringen på det tidspunkt, hvor ulykken skete, 3 mia. kr. Forsikringssummen er ikke fastsat ud fra selvrisikoens størrelse. EU-udbudsreglerne følges ved, at Marsh laver en udbudsmappe, som de laver for alle kunder. Derudover udbydes forsikringstegningen via en særlig EU-por-tal, som Kammeradvokaten stiller til rådighed. Bud afgives via portalen. Når buddene kommer ind, bliver de sammenlignet, og forsikringen tildeles den virksomhed, der har vundet udbuddet. Det er ikke alle forsikringsselskaber, der deltager i udbuddet, for der er forsikringsselskaber, der ikke ønsker at tegne forsikring for ”rolling stock” . Ved at udbyde forsikringsproduktet jævnligt sik-res det, at DSB får den bedste pris på markedet. Før DSB blev kunde hos Marsh, havde DSB skader, der medførte, at selvrisiko-en på tings- og driftstabsforsikringen blev sat op. Der har været udbud af denne forsikring to gange, mens Marsh har været mægler for DSB. IF har vundet ud- buddet begge gange. Det har været drøftet med IF, om selvrisikoen kunne sæt-tes ned, men det ønskede IF ikke at gøre. De fleste store virksomheder vælger at have en høj forsikringssum og en høj selvrisiko, for det er det store tab, man er mest bange for. DSB tegner ikke for- sikring med relativ høj selvrisiko for selv at betale skader, der falder under selvrisikoen. Selvrisikoen er fastsat, som den er, fordi markedet tvinger DSB til det. Det vil være meget svært at tegne samme tings- og driftstabsforsikring med lavere selvrisiko, uden at præmien samtidig går op. Det er formentlig slet ikke muligt for DSB at tegne en sådan forsikring med 0 kr. i selvrisiko. DSB har ikke på noget tidspunkt udtrykt ønske om, at de selv vil bære visse skader eller risici som selvforsikrer. DSB undlader ikke konsekvent at forsikre sig, hverken generelt eller på udvalgte områder. Der er dog nogen områder, som DSB ikke forsikrer, fordi de ikke har risikoen, men det er jo noget andet. Hun er ikke bekendt med, at andre ansvarsforsikringsselskaber har afvist dæk-ning af DSB’s erstatningskrav med henvisning til, at DSB er selvforsikrer, eller at dækning er afvist med henvisning til selvrisikobeløbet på 25 mio. kr. / 7 Det er korrekt, at hun under sin vidneforklaring i byretten sagde, at der ikke er nogen grund til at betale en høj præmie, når man kan bære selvrisikoen selv. Retsgrundlaget Erstatningsansvarsloven Erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, har følgende ordlyd: ”I det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring eller en drift- stabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar.” Bestemmelsen blev indført med erstatningsansvarsloven i 1984 – lov nr. 228 af 23. maj 1984. Af de specielle bemærkninger til § 19 i lovforslaget, lovforslag nr. 7 af 26. februar 1984, fremgår bl.a.: ”Efter stk. 1 bortfalder erstatningsansvaret som nævnt kun, hvis skaden er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring… … … Er der tegnet forsikring med selvrisiko, er der erstatningsansvar for det beløb, som selvrisikoen udgør.” Erstatningsansvarslovens § 20 lyder som følger: ”Staten, en kommune eller anden offentlig institution, der i almindelig- hed er selvforsikrer, er stillet, som om forsikring var tegnet, jf. § 19.” Også denne bestemmelse blev indført ved lov nr. 228 af 23. maj 1984. Af lovfor- slagets specielle bemærkningerne til § 20 fremgår blandt andet: ”Det har i retspraksis været antaget, at den hidtil gældende bestemmel-se i forsikringsaftalelovens § 25, stk. 1, 2. pkt., kun kan anvendes, hvor tabet er dækket af en forsikring. Således kan bestemmelsen ikke anven-des for statens vedkommende, idet staten traditionelt ikke forsikrer sig. Denne retspraksis gav anledning til en del kritik, og i cirkulæreskrivelse af 18. marts 1971 anmodede justitsministeriet alle statens styrelser om at undlade at rejse erstatning i det omfang, hvor det må antages, at dom- stolene ville have nedsat kravet eller ladet det bortfalde efter forsik- ringsaftalelovens § 25, stk. 1, 2. pkt., hvis denne havde været anvende-lig. Københavns kommune har vedtaget at følge samme retningslinjer. Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslog Erstatningslovud- valget i betænkning II en mere omfattende regel, efter hvilken også en erhvervsdrivende virksomhed med betydelige økonomiske interesser, / 8 der ikke har tegnet en tingsforsikring, som det for andre ville have væ-ret sædvanligt at tegne, som skadelidt skulle være stillet, som om sådan forsikring var tegnet. Der henvises til betænkningen side 26-28 og side 52-53. Da det vil kunne være vanskeligt at vurdere, dels hvilke er- hvervsvirksomheder der er omfattet af bestemmelsen, dels hvilke for- sikringer der er sædvanlige, er reglen begrænset til kun at omfatte sta-ten, en kommune eller anden offentlig institution, og det er uden betyd-ning, om det i øvrigt ville være sædvanligt at tegne forsikring. En række kommuner er efter det for justitsministeriet oplyste ikke selv- forsikrere, men tegner forsikring i Kommunernes Gensidige Forsik- ringsselskab. Skader, der påføres sådanne kommuner, og som er dæk-ket af forsikring, er omfattet direkte af § 19, stk. 1. Afgørende for, om en kommune eller anden offentlig institution ”i al- mindelighed” er selvforsikrer, er, om institutionen konsekvent undla-der at forsikre sig. Det kræves ikke, at der er truffet en egentlig beslut-ning herom. En offentlig institution, der undlader at forsikre sig mod bestemte skadestyper (delvis selvforsikring), er ikke omfattet af bestem-melsen. Bestemmelsen omfatter heller ikke de tilfælde, hvor en offentlig institution nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for minder skader. I udtrykket ”i almindelig-hed” ligger endvidere, at bestemmelsen finder anvendelse, selv om en selvforsikrer undtagelsesvis tegner forsikring.” Som det fremgår af citatet, byggede forslag til lov om erstatningsansvar bl.a. på den af Erstatningslovudvalget afgivne betænkning nr. 829/1978 om lempelse af erstatningsansvar m.v. (Betænkning II). Af Betænkning II, kapitel II, afsnit C.3. om ”Udvalgets forslag” , fremgår bl.a.: ”Undertiden er en virksomhed så stor, at den risikospredning, som er kernen i al forsikring, allerede foreligger inden for virksomheden selv. I sådanne tilfælde vil det ofte forekomme virksomheden økonomisk set mere fordelagtigt ikke at tegne forsikring, men selv at bære sine skader. Dette er klart tilfældet for statens vedkommende, og kan også være til- fældet for kommuner og større erhvervsforetagender. I sådanne situa- tioner bør skadelidte efter udvalgets opfattelse stilles ganske som om sædvanlig forsikring var tegnet. Det forekommer ikke rimeligt, om ska- devolder skulle stilles ringere, fordi skadelidtes virksomhed har en så-dan størrelse, at det af den grund bedre kan betale sig for ham ikke at forsikre.” DSB-loven m.v. / 9 DSB blev ved lov nr. 485 af 1. juli 1998 om DSB (DSB-loven) omdannet fra en statsvirksomhed til en selvstændig offentlig virksomhed. Lovens § 13 lød som følger: ”DSB og datterselskaber heraf skal tegne de for virksomhederne nød- vendige forsikringer.” Af de specielle bemærkninger til § 13 i lovforslaget, lovforslag nr. 85 af 6. maj 1998, fremgår: ”DSB vil som selvstændig offentlig virksomhed ikke længere være om- fattet af den gældende selvforsikringsordning for statsinstitutioner. Det samme vil gøre sig gældende for DSB S-tog A/S. Begge virksomhe- der skal derfor etablere alle nødvendige lovpligtige forsikringer i for- bindelse med udøvelsen af deres virksomhed herunder ansvarsforsik- ringer i forbindelse med selve jernbanedriften. Udover de lovpligtige forsikringer, vil der være tale om etablering af en række andre forsikringer, så som tingskadedækning for den aktivmas-se, som virksomhederne overtager ved etableringen.” DSB-lovens § 13 blev ophævet ved lov nr. 1402 af 23. december 2012. Af be- mærkningerne til lovforslaget, lovforslag nr. 8 af 3. oktober 2012, afsnit 2.1.2 om ”Lovforslagets udformning” fremgår bl.a.: ”Det følger endvidere af bestemmelsen, at DSB selv disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer over anlægs- og driftsmidler. Af samme grund fik DSB hjemmel til at tegne de forsikringer på det priva-te forsikringsmarked, som virksomhedens ledelse anså for nødvendige til sikring af aktivernes værdi. Eftersom virksomheden er etableret, an-ses denne bestemmelse ikke længere for at være nødvendig. Det er fremdeles DSB's ansvar, at virksomhedens aktiver er behørigt sikret gennem tegning af relevante forsikringer. Det foreslås derfor, at nugæl-dende § 13 ophæves.” Af cirkulære nr. 9783 af 9. december 2005 om selvforsikring i staten m.v. frem- går: ”§ 1. Staten er selvforsikrer, hvilket indebærer, at institutioner, der er omfattet af dette cirkulære, ikke må tegne forsikring uden tilladelse ef-ter § 9, jf. dog §§ 4-8. § 2. Cirkulæret omfatter: / 10 1) staten, 2) statsinstitutioner, hvis indtægter og udgifter bestemmes på finanslo- ven, og 3) institutioner, hvis driftsunderskud fuldt ud dækkes af statskassen.” Følgende fremgår af punkt 54 i Rigsrevisionens beretning af januar 2004 til statsrevisorerne om statens selvforsikringsordning (RB B101/04): ”Enkelte statsinstitutioner, der som udgangspunkt falder inden for cir- kulærets bestemmelser, er udtrådt af selvforsikringsordningen … eller i medfør af lov. Det drejer sig om … DSB … De pågældende institutioner skal derfor tegne forsikring.” Anbringender Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S har anført, at denne sags spørgsmål om, hvorvidt DSB med den foreliggende forsikringsordning med en selvrisiko på 25 mio. kr. kan påberåbe sig regresadgang over for en skadevol-der, er principiel, da domstolene ikke tidligere har taget stilling til en tilsvaren-de situation. Erstatningsansvarslovens §§ 19-20 skal læses i sammenhæng og må sammen- holdes med intentionen bag det samspil, der er mellem de to bestemmelser. Hvis DSB får adgang til regres, strider det mod intentionen med bestemmelser-ne. Ved erstatningsansvarslovens indførelse ønskede lovgiver en særlig retsstil-ling for privatpersoner (forbrugere), der forvolder tingsskade under omstæn-digheder, der ikke kan anses som grov uagtsomhed. Intentionen var, at der i så-danne situationer kun skal være erstatningsansvar for skadevolder, såfremt skadelidte ikke har tegnet tingsforsikring eller driftstabsforsikring til dækning af en skade/et tab af den omhandlede art. Princippet om bortfald af skadevol-ders ansvar gælder tillige, såfremt en offentlig institution vælger at være selv-forsikrer. Lovgivers intention om, at staten og offentlige institutioner - på lige fod med andre skadelidte - må give afkald på at gøre en privat skadevolder erstatnings-ansvarlig, såfremt der enten er tegnet forsikring, eller man har valgt at være selvforsikrer, kan ikke gøres illusorisk ved at etablere en tings- og/eller drift-stabsforsikring med så stor selvrisiko, at i praksis alle eller langt de fleste skader falder uden for dækningen. Derfor anføres det også i lovens forarbejder, jf. bemærkningerne til lovforslaget, at . bestemmelsen omfatter ... ikke tilfælde, hvor en offentlig institution nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for mindre skader. " / 11 Modsætningsvis følger, at erstatningsansvarslovens § 20 - status som selvforsik-rer - må gælde, hvis den offentlige institution har overtaget risikoen ikke blot for mindre, men også for meget store skader. Lovgivers intention var altså følgende: Hvis en statslig/offentlig institution be- slutter sig for, at man nok vil sikre sig, men dog således, at man på grund af selvrisiko selv bærer "risikoen for mindre skader", bevarer man retten til at gøre den private skadevolder erstatningsansvarlig. DSB eller en anden statslig/of-fentlig institution kan således godt bevare muligheden for at gøre erstatnings-ansvar gældende over for den private skadevolder trods lovens system i §§ 19 og 20 ved at vælge at tegne en forsikring, der på grund af høj selvrisiko ikke dækker mindre skader. Men kun for så vidt angår mindre skader. DSB har under denne sag oplyst, at man har tegnet forsikring til dækning af så- danne skader, som denne regressag vedrører, med en selvrisiko på 25 mio. kr., hvorved DSB altså selv har overtaget risikoen for skader op til dette beløb. Det betyder, at en skade på f.eks. 24,9 mio. kr. falder uden for forsikringsdæk- ningen. En sådan skade ligger selvsagt meget langt fra en sådan "mindre ska-de", som efter erstatningsansvarslovens forarbejder kan accepteres som den of-fentlige institutions selvbehold, uden at man anses som selvforsikrer. I en sag, hvor den relevante forsikring kun dækker særdeles store skader på over 25 mio. kr. - reelt nærmest begrænset til "katastrofescenarier" - må DSB an-ses som selvforsikrer i relation til erstatningsansvarslovens § 20, hvorefter reg-lerne i erstatningsansvarslovens § 19 finder anvendelse. Derefter er hesteejerens ansvar bortfaldet, og derfor kan DSB ikke rejse erstatningskrav mod forsik- ringsselskaberne. Fra lovens forarbejder kan endvidere henvises til betænkningen, hvori det hed-der: ”Undertiden er en virksomhed så stor, at den risikospredning, som er ker-nen i al forsikring, allerede foreligger inden for virksomheden selv. I sådanne tilfælde vil det ofte forekomme virksomheden økonomisk set mere fordelagtigt ikke at have tegnet forsikring, men selv at bære sine skader.” I relation til denne del af betænkningens tekst bemærkes, at DSB netop er en meget stor virksomhed, og at det for DSB er økonomisk fordelagtigt ikke at teg-ne forsikring for andet end de rene katastrofescenarier. Man tegner derfor ikke forsikring for tingsskade op til 25 mio. kr. Tingsskader forårsaget af privatper- soner (forbrugere) vil derfor i praksis være uforsikrede. I betænkningen anføres herefter følgende: ”Det er klart tilfældet for statens ved- kommende og kan også være tilfældet for kommuner og større erhvervsforeta- gender. I sådanne situationer bør skadelidte efter udvalgets opfattelse stilles ganske, som om sædvanlig forsikring var tegnet. Det forekommer ikke rimeligt, / 12 om skadevolder skulle stilles ringere, fordi skadelidtes virksomhed har en så-dan størrelse, at det af den grund bedre kan betale sig for ham ikke at forsikre.” Den beskyttelse af den private skadevolder (en forbruger), som erstatnings- ansvarslovens §§ 19 og 20 skal sikre, kan ikke gøres illusorisk ved at tegne for- sikring med så høj selvrisiko, at den offentlige institution i realiteten er selvfor- sikrer, bortset fra meget særegne og sjældne skadescenarier. Derfor giver det i et tilfælde som det foreliggende ikke mening at påberåbe sig, at begrænsningen i erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, i form af ordene "det omfang, en skade er dækket af en tingsforsikring", skulle berettige DSB til at gennemføre erstat- ningskrav over for den private skadevolder, der er omfattet af beskyttelsen i er- statningsansvarslovens §§ 19 og 20. Man ville i givet fald omgå lovgivers inten- tion bag erstatningsansvarslovens §§ 19 og 20 om beskyttelse af en privat ska- devolder mod regres fra en offentlig institution, såfremt sidstnævnte kunne sik-re en sådan regresadgang ved at tegne forsikring med en så høj selvrisiko, at forsikringsdækning aldrig eller kun i yderst sjældne situationer kunne komme på tale. Det er bemærkelsesværdigt, at i de 15 år, hvor DSB har haft forsikring med en selvrisiko på 25 mio. kr., har der ikke foreligget én skade forvoldt af privatper- soner, som kunne have været dækket af DSB's egen forsikring. Dette understreger, at DSB reelt er selvforsikret. Det bestrides ikke, at DSB skal tegne nødvendige forsikringer, eller at fornuftige kommercielle vurderinger kan føre til, at en forsikring som den omhandlede tegnes med en så høj selvrisiko. Men i så fald følger det som nævnt af lovens forarbejder og lovgivers intentioner med bestemmelserne i erstatningsansvars-lovens §§ 19-20, at DSB ikke kan gøre regres over for en privatperson (forbru-ger) i en sag som denne. Parterne er enige om, at DSB kan henføres til ”staten, en kommune eller en an-den offentlig institution” i den forstand, disse begreber anvendes i erstatnings- ansvarslovens § 20. Der er således alene uenighed om, hvorvidt DSB med den foreliggende forsikringsordning kan påberåbe sig regresadgang efter reglerne i erstatningsansvarslovens §§ 19 og 20. I forhold til forrentningsspørgsmålet bemærkes, at der i perioden fra 16. januar 2015, hvor DSB fremsendte sit erstatningskrav til Tryg Forsikring A/S, til 20. ja- nuar 2017 har pågået en omfattende korrespondance mellem indstævnte og ap- pellanterne vedrørende spørgsmål om erstatningspligt, rette ansvarssubjekt, de enkelte elementer i indstævntes erstatningskrav, forsikringsforholdene m.v. / 13 DSB har nedlagt påstand om, at erstatningsbeløbet i medfør af rentelovens § 3, stk. 3, skal forrentes fra den 15. februar 2015, hvilket er 30 dage efter det tids-punkt, hvor forsikringsselskaberne modtog indstævntes skadeopgørelse. Forsikringsselskaberne havde imidlertid ikke på dette tidspunkt modtaget så-danne oplysninger, som var nødvendige for at afklare, dels om forsikringssel-skabernes forsikringstager var rette ansvarssubjekt, dels hvorledes en eventuel erstatning skulle opgøres. Blot eksempelvis kan henvises til de yderligere oplysninger og det yderligere dokumentationsmateriale, DSB først i november 2015 sendte til appellanterne til belysning af og dokumentation for erstatningskravet. I dette brev beklager DSB da også, at man ikke tidligere har fremsendt det pågældende dokumenta- tionsmateriale. Øvrige oplysninger, som var nødvendige for at kunne afklare, i hvilket omfang DSB's erstatningskrav var korrekt opgjort, fremgår af bl.a. DSB's skrivelser af 18. april 2016, 15. juni 2016 og 2. november 2016. Endnu i december 2016 frem-kom der fortsat oplysninger, som var nødvendige, for at skadevolder/forsik- ringsselskaberne kunne tage endelig stilling til erstatningskravet og dets stør-relse. Først med de oplysninger, det ultimo 2016 lykkedes at få fra DSB, var forsik- ringsselskaberne således i stand til endeligt at vurdere og få afklaret, dels om forsikringstageren var rette ansvarssubjekt, dels om DSB’s erstatningskrav var korrekt opgjort og dokumenteret. Efter rentelovens § 3, stk. 3, skal der tidligst betales rente fra det tidspunkt, hvor der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som var nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og stør-relse. Sådanne oplysninger havde forsikringsselskaberne ikke modtaget fra DSB, før de sidste oplysninger fremkom ultimo 2016. En eventuel erstatning kan derfor tidligst kræves forrentet fra 30 dage efter den 12. december 2016, hvor de sidste, nødvendige oplysninger fremkom fra DSB. Det forhold, at DSB den 16. januar 2015 fremsendte materiale, der efter DSB's egen daværende opfattelse dokumenterede kravet, er ikke ensbetydende med, at forudsætningerne for at opnå ret til forrentning af erstatningen er opfyldt. DSB har anført, at det erstatningsretlige udgangspunkt er, at en skadevolder er erstatningsansvarlig, når de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. I denne sag er hesteejeren objektivt ansvarlig efter hestelovens regler, og forsik- ringsselskaberne er indtrådt i skadevolderens retsstilling. Erstatningsansvarslo- vens §§ 19-20 modificerer det erstatningsretlige udgangspunkt, når skaden er dækket af tings- eller driftsforsikring, - eller når skadelidte er selvforsikrer - så- / 14 ledes at skadelidtes ansvar bortfalder. Uenigheden i denne sag består i, om be- tingelserne for at bringe §§ 19-20 i anvendelse er opfyldt. DSB gør gældende, at hesteejerens erstatningsansvar ikke er bortfaldet efter er- statningsansvarslovens § 19, stk. 1, allerede fordi betingelserne efter bestemmel- sen ikke er opfyldt. Skaden, der opgjort til 817.930,64 kr., ligger under selvrisikobeløbet på 25 mio. kr. DSB har heller ikke fået udbetalt forsikringsdækning for skaden. Skaden er derfor ikke dækket af en tingskadeforsikring eller en driftstabsforsikring, som efter ordlyden af erstatningsansvarsloven § 19, stk. 1, er den udtrykkelige betin-gelse for, at skadevolders erstatningsansvar bortfalder. Det afgørende for, om erstatningsansvar skal bortfalde efter erstatningsansvars- loven § 19, stk. 1, er ikke, om der er tegnet en tings- eller driftstabsforsikring og med hvilken selvrisiko. Det afgørende er, om skadelidte som sikret under poli-cen de facto har fået udbetalt dækning under tings- eller driftstabsforsikringen. Dette afgørende kriterium følger udtrykkeligt af ordlyden af erstatnings-ansvarsloven § 19, stk. 1, dvs. ”i det omfang en skade er dækket af en tingsfor-sikring eller en driftstabsforsikring” . Dette er i tråd med bemærkningerne til det lovforslag, hvorved § 19 blev indført i erstatningsansvarsloven. Det følger af disse bemærkninger, at skadevolder er ansvarlig inden for selvrisikobeløbet. Hesteejerens erstatningsansvar og DSB’s krav mod forsikringsselskaberne er heller ikke bortfaldet efter erstatningsansvarsloven § 20, allerede fordi betingel-serne for bortfald af ansvar efter bestemmelsen ikke er opfyldt. DSB er registreret som en SOV under CVR-nummer 25 05 00 53. Da DSB-loven trådte i kraft i 1999, fremgik det udtrykkeligt af lovens § 13, at DSB skulle tegne forsikringer. Lovgiver har dermed taget udtrykkelig stilling til, at DSB ikke er omfattet af statens selvforsikringsordning men derimod skal tegne de nødven-dige forsikringer i markedet. DSB er dermed ikke omfattet af cirkulære om statens selvforsikring i staten, hvilket bekræftes af Rigsrevisionens beretning om statens selvforsikringsord-ning fra 2004, hvori det også er anført, at de institutioner, der er udtrådt af ord-ningen, skal fungere på markedsmæssige vilkår. Vidnerne har begge forklaret, at DSB konsekvent tegner forsikringer vedrøren-de alle typer af risici, herunder for tingskade og driftstab, erhvervs- og pro- duktansvar, bestyrelses- og direktionsansvar, kriminalitet, arbejdsskade, entre- prise, auto og rejser. DSB tegner dermed forsikring fuldkommen på samme må-de som enhver anden virksomhed og kommuner, der i almindelighed tegner er- hvervsforsikringer i forsikringsmarkedet. / 15 DSB’s skadeshistorik er ikke afgørende for, om DSB skal anses for at være selv- forsikrer. Uanset dette bemærkes det, at DSB i de sidste 10 år har haft omkring 60 skadesager mod skadevoldere, herunder mod privatpersoner samt deres an- svarsforsikringsselskaber. I de tilfælde, hvor skadevolders ansvar har været dækket af en ansvarsforsikring, har DSB på sædvanlig vis modtaget erstatning fra ansvarsforsikringsgiverne. DSB er ikke før denne sag blevet mødt med ind-sigelser om, at DSB er selvforsikrer i henhold til erstatningsansvarslovens § 20 eller, at ansvaret er bortfaldet i skadesager under selvrisikobeløbet, jf. erstat- ningsansvarslovens § 19. Dette blev bekræftet af vidneforklaringerne. Allerede af disse grunde opfylder DSB ikke betingelsen om ”i almindelighed” at være selvforsikrer, jf. erstatningsansvarslovens § 20. Der er derfor ikke i med-før af erstatningsansvarslovens § 20 grundlag for at stille hesteejeren, som om skaden var dækket af en forsikring, jf. forudsætningsvist erstatningsansvarslo-vens § 19, stk. 1. Det forhold, at det af noterne i Karnovs Lovsamling fremgår, at staten også om- fatter ”statsorganer, der ikke hører under den offentlige forvaltning, og stats-drevne virksomheder som f.eks. DSB” , er alene et eksempel på en statslig virk-somhed, der kan være omfattet af § 20. Kommentaren er ikke et eksempel på en statslig virksomhed, der de facto er selvforsikrer efter § 20. DSB kan sammenlignes med en lang række kommuner, som ikke er selvforsik- rere, men som tegner forsikringer i markedet på lige fod med private aktører. Dette blev bekræftet af begge vidnerne. Det følger klart af lovforslaget til erstatningsansvarsloven, at skader, der påfø-res kommuner, som er dækket af tings- eller driftstabsforsikring, er omfattet af erstatningsansvarslovens § 19 og ikke af § 20. Det vil sige, at det almindelige sy- stem under erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, også gælder for kommunerne, der ikke i almindelighed er selvforsikrere. Efter dette system er det afgørende krav som bekendt, at der de facto skal være udbetalt forsikringsdækning for, at skadevolders ansvar bortfalder efter erstatningsansvarslovens § 19. Af lovforslaget til erstatningsansvarsloven fremgår, at det afgørende for, om en kommune eller en anden offentlig institution ”i almindelighed” er selvforsikrer, er, om institutionen konsekvent undlader at forsikre sig. Det kræves ikke, at der er truffet en egentlig beslutning herom. En offentlig institution, der undlader at forsikre sig mod bestemte skadestyper (delvis selvforsikring), er efter lovforsla- gets specielle bemærkninger til § 20 heller ikke omfattet af bestemmelsen. Hertil kommer, at der i udtrykket »i almindelighed« efter lovforslaget endvidere lig-ger, at bestemmelsen finder anvendelse, selv om en selvforsikrer undtagelsesvis tegner forsikring. / 16 Definitionen på at være ”selvforsikrer i almindelighed” er med andre ord, at den statslige virksomhed ”konsekvent” skal have undladt at forsikre sig. Bevis-førelsen viser, at tilfældet netop er det modsatte for DSB, idet DSB konsekvent overholder sin forsikringspligt og forsikrer sig mod en lang række risici. DSB er heller ikke selvforsikrer for den konkrete skade af den grund, at DSB har tegnet tingsskade- og driftstabsforsikring for skaden med en selvrisiko på 25 mio. kr. Af lovforslaget til erstatningsansvarslovens § 20 fremgår ordret: ”Bestemmelsen omfatter heller ikke de tilfælde, hvor en offentlig institution nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for mindre skader.” Herved forstås, at § 20 ikke kommer i anvendelse i de tilfælde, hvor DSB forsikrer sig med en meget høj selvrisiko, og således selv har risikoen for skader, der beløbsmæssigt falder under 25 mio. kr. Formuleringen ”mindre ska-der” må skulle læses i forhold til ”en meget høj selvrisiko” . Ved mindre skader forstås således skader, der er mindre end selvrisikobeløbet. Selvrisikoens stør-relse er derfor uden betydning for vurderingen af, om DSB er selvforsikret i henhold til erstatningsansvarslovens § 20. Den afgørende betingelse er alene, om DSB ”i almindelighed er selvforsikrer” . Lovforslaget til § 19, stk. 1, angiver desuden følgende: ”Er der tegnet forsikring med selvrisiko, er der erstatningsansvar for det beløb, som selvrisikoen udgør.” Heri ligger meget klart og tydeligt, at skadelidte kan kræve erstattet den del af tabet, der ligger inden for selvrisikobeløbet, hvilket netop er tilfældet i denne erstatningssag. Der er ikke tale om en ”illusorisk” forsikringstegning som anført af forsikrings- selskaberne. Der er heller ikke noget uforholdsmæssigt eller usædvanligt i at tegne forsikring for såkaldte ”katastrofescenarier” eller såkaldte ”særegne og sjældne skadesscenarier” som anført af forsikringsselskaberne, og dermed selv afholde udgifter til at rette mindre krav videre mod skadevoldere. Det forhold, at DSB i konkrete tilfælde, ikke får udbetalt dækning for ”mindre skader” un-der selvrisikobeløbet, kan ikke sidestilles med, at DSB er selvforsikrer i almin- delighed. Under alle omstændigheder er der ikke noget usædvanligt i den fastsatte selvri- siko. Størrelsen på DSB’s selvrisiko er et rent kommercielt og kontraktuelt anlig- gende mellem DSB og dennes forsikringsselskab, og den nuværende selvrisiko er fastlagt efter krav fra forsikringsselskabet. Dette blev bekræftet af vidnefor- klaringerne. DSB har ingen lovhjemlet pligt til at tegne skadeforsikring med et lavt selvrisi- kobeløb med det formål, at DSB’s skadesforsikring skal dække skader, herun- / 17 der skader på under 25 mio. kr., forårsaget af privatpersoner. Sådanne skader er dækket af skadevoldernes ansvarsforsikringer. Samlet set er ordlyden af erstatningsansvarslovens § 20 klar, og hverken de mi- nisterielle bemærkninger i det lovforslag, der førte til vedtagelsen af erstat- ningsansvarsloven, eller det, der er anført i kapitel II, afsnit C.3 i Betænkning II, kan føre til, at erstatningsansvarslovens § 20 kan fortolkes i strid med sin ord-lyd, ligesom det ikke kan føre til at tillægge § 20 et udvidet indhold. Endelig bemærkes, at DSB-loven fra 1998, hvori det forudsættes, at DSB ikke skulle være selvforsikrer, er senere i tid end både erstatningsansvarslovens § 20 fra 1984, lovforslaget fra 1983 og betænkningen fra 1978. Det må derfor tillæg-ges betydelig vægt i vurderingen af, om DSB er selvforsikrer efter erstatnings- ansvarslovens § 20, jf. § 19, at lovgiver senere ved DSB-loven tog konkret stil-ling til, at DSB fra 1999 og frem ikke skulle være selvforsikrer. DSB har krav på renter som anført i betalingspåstanden fra den 15. februar 2015, som er 30 dage efter den 16. januar 2015, hvor forsikringsselskaberne modtog DSB’s – senere ubestridte – skadesopgørelse på 817.930,64 kr., jf. rente-lovens § 3, stk. 3. Forsikringsselskaberne var den 16. januar 2015 i besiddelse af de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse. Det kan ikke komme DSB til skade, at forsikringsselskaberne efter at have aner- kendt ansvar indhentede juridisk bistand fra advokat Michael Wiisbye, som herefter i en periode på 2 år stillede en lang række supplerende spørgsmål til DSB. Det forhold, at forsikringsselskaberne – godt to år efter skadens indtræden – havde brug for juridisk bistand til at bedømme forpligtelsens eksistens og om-fang, kan ikke bevirke udsættelse af betalingstidspunktet, jf. rentelovens § 3, stk. 3. Forsikringsselskaberne er ansvarssubjekt efter hestelovens § 30a, stk. 2, hvoref-ter DSB har et lovhjemlet direkte krav mod skadevolderens (hesteejerens) an- svarsforsikringsselskab(er). Det kan ikke komme DSB til skade, at advokat Mi- chael Wiisbye stillede en række supplerende spørgsmål om Banedanmarks hegnspligt og eventuelle ansvar i forhold til et regreskrav. Disse forhold er uvedkommende i relation til forsikringsselskabernes ansvar over for DSB efter hestelovens § 30a, stk. 2. Til det bemærkes også, at Tryg Forsikring A/S aner- kendte ansvaret den 16. januar 2015. Forsikringsselskaberne havde derfor senest den 16. januar 2015 de nødvendige oplysninger om kravets berettigelse, herunder at forsikringsselskaberne var an- svarlige over for DSB, jf. hestelovens § 30a. / 18 Erstatningsbeløbet er under retssagen ubestridt ned til de sidste 64 øre og er ik-ke ændret siden opgørelsen, der blev sendt til forsikringsselskaberne den 16. ja-nuar 2015. Forsikringsselskaberne havde dermed senest den 16. januar 2015 de nødvendige oplysninger om kravets størrelse. Det kan ikke med rimelighed komme skadelidte til skade, at advokat Michael Wiisbye først meget sent den 20. januar 2017 anerkendte den samlede beløbs- mæssige opgørelse, som DSB fremsendte med dokumentation allerede den 16. januar 2015. Selv hvis landsretten måtte finde, at der er dele af erstatningsopgørelsen, der først blev dokumenteret senere end den 16. januar 2015, har forsikringsgiverne ikke godtgjort hvilke dele af kravet, herunder hvilke dele af afsavnserstatnin-gen, der i så fald skal forrentes på et senere tidspunkt. Af disse grunde er der ikke grundlag for at lægge en senere rentedato til grund end den 15. februar 2015. Der påløber renter efter rentelovens § 3 fra den 15. fe-bruar 2015 og indtil betaling sker. Landsrettens begrundelse og resultat Spørgsmål om bortfald af ansvar efter erstatningsansvarslovens §§ 19-20 Skadevolders erstatningsansvar bortfalder efter erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, hvis skaden er dækket af en tingsforsikring eller driftstabsforsikring. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at skadevolder er erstatningsansvarlig for det beløb, som selvrisikoen udgør, når forsikringen er tegnet med selvrisiko. Herefter er hesteejerens, og dermed forsikringsselskabernes, ansvar ikke bort-faldet i medfør af erstatningsansvarslovens § 19. I henhold til erstatningsansvarslovens § 20 er staten, en kommune eller anden offentlig institution, der i almindelighed er selvforsikrer, stillet som om forsik-ring var tegnet, jf. erstatningsansvarslovens § 19. Der er enighed om, at DSB kan henføres til ”staten, en kommune eller anden offentlig institution” i den for-stand, disse begreber er anvendt i erstatningsansvarslovens § 20. Spørgsmålet er herefter, om DSB kan anses for ”i almindelighed” at være selv- forsikrer og dermed omfattet af erstatningsansvarslovens 20. Som anført ovenfor under retsgrundlag er det efter de specielle bemærkninger til erstatningsansvarslovens § 20 afgørende for, om en offentlig institution ”i al- mindelighed” er selvforsikrer, om institutionen konsekvent undlader at forsikre sig. / 19 Efter den nu historiske § 13 i DSB-loven skulle DSB efter etableringen som selv- stændig offentlig virksomhed tegne de for virksomheden nødvendige forsikrin-ger. Det fremgår af lovens forarbejder, at DSB efter bestemmelsens ikrafttræden ikke længere ville være omfattet af den dagældende selvforsikringsordning for statsinstitutioner. Oplysningerne i Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om statens selvforsikringsordning af 2004 bekræfter, at DSB rent faktisk udtråd-te af statens selvforsikringsordning efter DSB-lovens ikrafttræden. Derudover har vidnerne, Vidne 1 og Vidne 2, samstemmende og detalje-ret forklaret om DSB’s omfangsrige forsikringsprogram, hvorved det også er godtgjort, at DSB siden etableringen som selvstændig offentlig virksomhed har overholdt forsikringspligten. På denne baggrund må DSB anses for generelt at have forsikret sig på de risiko- områder, der følger af DSB’s virke. Appellanterne har imidlertid gjort gældende, at DSB på grund af den høje selvrisiko på 25 mio. kr. på de tegnede forsikringer, må anses for at være selv- forsikrer i erstatningsansvarslovens § 20’s forstand i relation til skader, der er mindre end selvrisikoen. Som ligeledes anført ovenfor under retsgrundlaget er det i de specielle bemærk- ninger, der ligger til grund for bestemmelsen, anført, at en offentlig institution ikke ”i almindelighed” er selvforsikrer, hvis institutionen ”nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for mindre skader” . Landsretten finder, at ordene ”mindre skader” efter sammenhængen og en na-turlig sproglig forståelse udgør skader, der er mindre end selvrisikoen. Der er således navnlig ikke holdepunkter for at antage, at der med udtrykket ”mindre skader” er tilsigtet en størrelsesmæssig absolut begrænsning, og at der herfra modsætningsvist kan sluttes, at erstatningsansvarslovens § 20 finder anvendel-se ved en selvrisiko for beløbsmæssigt ”større skader” . Det bemærkes endvide-re, at der ikke i loven eller forarbejderne hertil er grundlag for at kunne anse en offentlig institution for at være delvis selvforsikrer og dermed delvist omfattet af bestemmelsen. På denne baggrund kan DSB ikke anses for at være en offentlig institution, der i almindelighed er selvforsikrer i den forstand, udtrykket anvendes i erstatnings- ansvarslovens § 20. Herefter finder landsretten, at erstatningsansvarslovens § 20 sammenholdt med § 19 ikke kan føre til, at DSB skal stilles som om, der er tegnet forsikring for den risiko, DSB har påtaget sig ved tegning af forsikring med selvrisiko, heller ikke selvom selvrisikoen nominelt udgør et betydeligt beløb. / 20 Med disse bemærkninger tiltræder landsretten, at forsikringsselskabernes an-svar for DSB’s tab ikke er bortfaldet i medfør af erstatningsansvarslovens §§ 19-20. Om rentekravet Den 16. januar 2015 fremsendte DSB en skadesopgørelse med bilag til Tryg For- sikring A/S til dokumentation for sit erstatningskrav. Skadesopgørelsen omfattede bl.a. en reparationsudgift på 390.593 kr., som blev dokumenteret ved en mail 10. maj 2013 fra DSB Vedligehold A/S til DSB, hvori reparationsudgiften var opgjort til i alt 255.592,51 kr. Efter det for landsretten foreliggende materiale, blev differencen mellem de to beløb først dokumenteret ved DSB’s fremsendelse af brev af 5. november 2015 med bilag til advokat Wiis- bye, hvor DSB’s tab som følge af nedsættelse af værdien af togenes hjul blev do- kumenteret. Forsikringsselskaberne havde således først fra denne dato de op- lysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme berettigelsen og stør- relsen af den del af DSB’s krav vedrørende reparationsudgiften, der udgjorde 135.000 kr. Denne del af DSB’s krav forrentes herefter fra den 6. december 2015, jf. rentelovens § 3, stk. 3. I skadesopgørelsen fra januar 2015 opgjorde DSB afsavnserstatningen ved be- nyttelse af en sats pr. dag på 17.986 kr. Denne sats blev efter det for landsretten foreliggende materiale først specificeret af DSB ved fremsendelse af takster for afsavnserstatning med brev af 15. juni 2016 til advokat Wiisbye. Forsikringssel- skaberne havde således først fra denne dato de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme berettigelsen og størrelsen af DSB’s krav vedrøren-de afsavnserstatningen. Denne del af DSB’s krav, i alt 341.734 kr., forrentes her-efter fra den 16. juli 2016, jf. rentelovens § 3, stk. 3. Landsretten finder det herudover godtgjort, at forsikringsselskaberne den 16. januar 2015 havde de oplysninger, som måtte anses for nødvendige for at vur-dere størrelsen og berettigelsen af den øvrige del af DSB’s krav. Landsretten be-mærker hertil, at spørgsmålene vedrørende erstatningsansvarslovens §§ 19-20 angår det retlige grundlag for kravet, og at de spørgsmål, forsikringsselskaber-ne efterfølgende stillede DSB om henholdsvis hegnspligt og DSB’s fradragsret for moms af materiel, kunne afklares allerede på tidspunktet for DSB’s opgørel-se af sit krav den 16. januar 2015 bl.a. ud fra den tidligere jernbanelov og moms-loven. Herefter forrentes den øvrige del af DSB’s krav, i alt 341.196,64 kr., fra den 15. februar 2015. / 21 Efter sagens udfald skal Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S i sagsomkostninger for begge retter betale 129.940 kr. til DSB. 110.000 kr. af belø- bet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 19.940 kr. til dækning af retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S skal inden 14 dage solidarisk til DSB betale 817.930,64 kr., hvoraf 341.196,64 kr. skal tillægges procesrente fra den 16. februar 2015, 135.000 kr. skal tillægges procesrente fra den 6. december 2015 og 341.734 kr. skal tillægges procesrente fra den 16. juli 2016. I sagsomkostninger for begge retter skal Concordia Forsikring A/S og Tryg For- sikring A/S inden 14 dage solidarisk til DSB betale 129.940 kr. Sagsomkostnin- gerne forrentes efter rentelovens § 8 a. /

/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. marts 2019 Sag BS-18900/2018-OLR (13. afdeling) Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S (begge v/advokat Michael S. W iisbye ) mod DSB (advokat Camilla Søbjer g Nilsen , prøve) Retten i Glostrup har den 14. maj 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS 10E- 812/2017). Landsdommerne Anne Bir gitte Fisker , Ole Dybdahl og Nina Boserup (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanterne, Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S , har gentaget deres påstande for byretten om frifindelse for den af DSB for byretten nedlagte påstand om, at de solidarisk, subsidiært hver for sig, skal betale 817.930,64 kr . til DSB med procesrente fra 15. februar 2015. DSB har påstået stadfæstelse. Suppler ende sagsfr emstilling /2 DSB blev ved lov nr . 485 af 1.juli 1998 om DSB (DSB-loven) med virkning fra den 1. januar 1999 omdannet fra en statsvirksomhed og etableret som en selv- stændig of fentlig virksomhed (SOV). En SOV er en i forvaltningsretlige termer juridisk person, der varetager en bestemt del af den statslige forvaltning. DSB har selvstændige aktiver og passiver samt formue og fungerer uden for bevil- lingssystemet. For perioden fra 1. juli 2012 til 30. juni 2013 tegnede DSB forsikring hos IF Ska- deforsikring (IF) til dækning af ”All Risks Property Damage incl Machinery Breakdown” og ”All Risks Business Interruption incl Machinery Breakdown” , dvs. tingsskade og driftstab. Forsikringssummen for tingsskader udgjorde 115.247.223.000 kr . Forsikringssummen for driftstab udgjorde 4.400.000.000 kr . Selvrisikoen for ”Rolling Stock” udgjorde 25.000.000 kr . for ”each and every loss Property Damage and Business Interruption combined” . Parterne er enige om, at det tab, DSB led som følge af ulykken den 6. april 2013, hvor et S-tog påkørte en hest, ville have været dækket af tings- og driftstabsfor - sikringen, hvis forsikringen ikke havde været tegnet med selvrisiko. Den 16. januar 2015 sendte en medarbejder hos DSB en mail til Tryg Forsikring A/S, hvori hesteejeren havde tegnet ansvarsforsikring, med følgende skadesop- gørelse: ”Skadesopgørelse … Tidspunkt: 6. april 2013 Skade: S-tog påkørte en hest ved Hareskoven tilhørende en privatperson Emne Leverandør Beløb Materialer ekskl. moms DSB Vedligehold 232.793,43 Arbejdsløn DSB Vedligehold 157.799,57 Reparation DSB Vedligehold 390.593,00 Hjælpevogn 0,00 Erstatningsbefordring 30.150,00 Passager -tab 7.149,00 Afsavnserstatning Antal dage: 19 Sats pr . dag: 17.986 341.734,00 Ikke afløftningsberettiget moms af materialer 48.304,64 _____________________________________________________________________ /3 Erstatningsbeløb i alt 817.930,64” Som bilag til skadesopgørelsen var vedlagt bl.a. en mail fra DSB V edligehold A/S til DSB af 10. maj 2013, hvoraf det fremgik bl.a., at skaden var udbedret, og at togsættet var afleveret til drift igen den 25. april 2013. Det fremgik derud-over , at afsavnsdage fra 6. april 2013 til og med 24. april 2013 udgjorde 19 dage, og at reparationsudgiften, herunder til materialeforbrug, øvrige omkostninger og løn, udgjorde i alt 255.592,51 kr . ekskl. moms. Ved brev af 24. juni 2015 rettede advokat W iisbye henvendelse til DSB på vegne af Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S , som begge er ansvarsfor - sikringsselskab for hesteejeren, med en række spør gsmål vedrørende bl.a. DSB’ s forsikringsforhold og DSB’ s skadesopgørelse. Advokat W iisbye anmode-de herunder DSB om at redegøre for og dokumentere, hvordan reparationsud-gifterne, der i skadesopgørelsen var opgjort til 390.593 kr ., fremkom, idet den modtagne dokumentation for kravet syntes at vise, at de samlede reparations-udgifter udgjorde 255.592,51 kr . ekskl. moms. DSB besvarede advokat W iisbyes henvendelse ved brev af 5. november 2015. Af brevet fremgik bl.a.: ”Som allerede oplyst til Tryg pr. mail den 20. februar 2015, er der tale om en skade under selvrisiko, […], idet DSB har en selvrisiko på sin All Risk forsikring på 25 mio. kr . for så vidt angår rullende materiel. … Differencen imellem de i mailen pr . 10. maj 2013 oplyste reparationsud- gifter og den endelige afregning i form af faktura med nr . 2100009267, består af udgifter til hjulafdrejning, hvilket også fremgår af estimatet i Havarirapporten af 8. april 2013. Dette er yderligere dokumenteret i form af vedlagte mail af 24. maj 2013, som vi skal beklage, at vi ikke fremsendte til T ryg sammen med DSB’ s skadesopgørelse.” I den omtalte mail af 24. maj 2013 fra DSB V edligehold A/S til DSB fremgik bl.a., at nedsættelsen af hjulenes værdi på grund af afdrejning i forbindelse med på- kørslen kunne opgøres til 135.000 kr ., svarende til 10% af omløbsprisen på ak- selsæt ved 9 aksler og afdrejning af 18 hjulskiver , og at den samlede repara- tionsudgift var på 390.592,51 kr . Ved brev af 14. marts 2016 anmodede advokat W iisbye om at få oplyst, hvorle-des det beløb på 17.986 kr ., som DSB havde opgjort afsavnserstatningen pr . dag til, fremkom. DSB oplyste i brev af 15. juni 2016 til advokat W iisbye , at afsavnserstatningen og den daglige sats på 17.986 kr . var udtryk for en omregning af de årlige om- kostninger til forrentning 0g afskrivning af det omhandlede materiel (kapita - lomkostninger) samt de årlige omkostninger til vedligehold af materiellet I et samtidig vedlagt skema (Takster for afsavnserstatning") var de samlede årlige omkostninger omregnet til omkostninger pr: materielenhed pr:. dag. Det frem-gik af skemaet; at udgiften til afsavnserstatning pr. dag for materiel svarende til det forulykkede tog udgjorde 17.986 kr. inkl. moms. Forklaringer <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> har afgivet supplerende forklaring . <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret bl.a., at han er <anonym>Stilling</anonym> i DSB. Han har været ansat i DSB siden april 2009 og har siden da haft ansvar for finansiel risikostyring, herunder forsikringer: Han har beskæftiget sig med forsikringer i ca. 20 år. DSB er en SOV. Dette indebærer; at DSB ved lov i 1998 blev separeret fra statens regnskab og etableret i aktieselskabsform med egen bestyrelse og direktion: DSB udarbejder egne regnskaber og budgetter; der opstilles efter regnskabslo-vens regler; 0g finansieres ikke via bevillinger over finansloven. DSBs økonomi er således ikke knyttet til statens økonomi på anden måde, end at staten ejer DSB. DSB indgår løbende 10-årige kontrakter med staten om togdrift i Dan-mark Ved etableringen af DSB som SOV, blev DSB underlagt forsikringspligt i med-før af DSB-loven. Det betyder; at DSB ligesom andre virksomheder på markeds-vilkår skal tegne almindelige forsikringer til dækning af de risici, virksomhe-den, i dette tilfælde DSB, har: DSB har et forsikringsprogram; hvor der er tegnet traditionelle forsikringer såsom ansvarsforsikringer; tingsskadeforsikringer; be- styrelsesansvarsforsikring kriminalitetsforsikring, kriseforsikring 0g cyberfor - sikring. Det er et fuldt forsikringsprogram; der dækker de forsikringer; DSB har behov for DSB er en af Danmarks største ejendomsbesiddere med bl.a. 300 sta - tionsbygninger. Alle DSB's aktiver er dækket af 'forsikringer. Tings- og driftstabsforsikringen blev tegnet i 1998. Forsikringssummen var op- rindeligt på 3 mia. kr., og der var en selvrisiko på 3,5 mio. kr. Det var det, for- sikringsmarkedet kunne bære dengang. I årene 1999-2002 oplevede DSB en række skader; hvor beløbet var højere end selvrisikoen; således at forsikrings-selskabet skulle dække en del skader: Som følge heraf opsagde forsikringssel-skabet forsikringen. Vilkårene blev herefter strammet op, og pr: 1.juli 2003 blev selvrisikoen forhøjet til 25 mio. kr. Den løbende genforhandling af forsikringspolicer sker ved offentligt udbud i overensstemmelse med reglerne herom. DSB har antaget forsikringsmægleren Marsh til at stå for den proces. Opdraget til mægler er, at de laver et EU-udbud 5 for at finde ud af, hvilken kapacitet der er i markedet. Mægler forhandler de indkomne bud i forhold til pris 0g vilkår På denne basis kommer mægler med en anbefaling til DSB om, hvilke forsikringer der skal tegnes. Det er udelukken-de mægler; der forestår denne proces. DSB står ikke selv for forhandling af vil-kår Det har været sådan siden 1999. Præmien og selvrisikoen er prisen på den ydelse, DSB får. Selvrisikoen for tab på rullende materiel er på 25 mio. kr. Selvrisikoens størrelse er en følge af de krav, der blev stillet på markedet fra forsikringsselskabernes side. Den er ikke fastsat efter instruks fra DSB. Marsh er ikke instrueret i at forhandle en høj selvrisiko mod betaling af lavere præmie. DSB tegner ikke forsikringer med un-derdækning for at tage en større del af risikoen. DSB tegner heller ikke forsik-ringer med høj selvrisiko for at tage større del af risikoen Det har ikke været en bevidst beslutning fra DSBs side, at DSB skulle hæfte for skader på under 25 mio. kr: DSB undlader ikke at forsikre sig hverken generelt eller på specifikke områder: DSB er ikke tidligere blevet mødt med synspunktet om, at DSB er selvforsikrer; når DSB har fremsat erstatningskrav til dækning af tab, der ikke har været dæk-ket af forsikringen; heller ikke hvis DSBs krav har været fremsat over for en privat skadevolder. DSB har siden 2003 oplevet omkring seks skader med tab på over 25 mio. kr. Ingen af de pågældende skader var forårsaget af privatper-soner DSB har i den omhandlede sag ikke fået udbetalt dækning under policen; hver-ken for tings- eller driftstab, fordi skaden kan opgøres til et beløb, der er mindre end selvrisikoen. Det er korrekt, at han i byretten sagde, at DSB økonomisk er i stand til at bære en skade på op til 25 mio. kr., idet DSB ikke går konkurs herved. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret bl.a , at hun er ansat som <anonym>Stilling</anonym> hos Marsh. Hun er kundeansvarlig for DSB. Hun har været mægler i 23 år og har i den tid altid beskæftiget sig med store danske og internationale kunder; DSB har været kunde hos Marsh siden 2011. DSBs forsikringsbehov og -program adskiller sig generelt ikke fra Marshs an-dre kunder; Den eneste forskel er, at DSB er underlagt reglerne om EU-udbud De forsikringer; DSB tegner; er bl.a. tingsskadeforsikringer; bygningsforsikring motorforsikring, rejseforsikring kriminalitetsforsikring, bestyrelsesansvarsfor - sikring 0g cyberforsikring. DSB har afdækket de risici, der følger af driften; her- under at der er objektivt ansvar for jernbanedrift. Der er typer af 'forsikringer; som DSB bevidst ikke tegner, feks. gruppeulykkesforsikringer for medarbejde-re. Det er der også mange andre private virksomheder; der ikke gør. /6 Marsh yder rådgivning vedrørende DSB’ s forsikringstegning. Der laves analy-ser af de værst tænkelige scenarier , DSB kan komme ud for , og forsikringssum-men sættes ud fra dette. Det er altså ikke DSB’ s samlede værdier , der er forsik-ret. Det værst tænkelige scenarie er , at Hovedbanegården brænder . Forsikrings-summen blev i sommeren 2018 sat op fra 3 mia. kr . til 3,5 mia. kr . Selvom der i forsikringspolicen vedrørende tingsforsikringen står ”Sum Insured 115.247.223.000 DKK” , så var den maksimale dækning under forsikringen på det tidspunkt, hvor ulykken skete, 3 mia. kr . Forsikringssummen er ikke fastsat ud fra selvrisikoens størrelse. EU-udbudsreglerne følges ved, at Marsh laver en udbudsmappe, som de laver for alle kunder . Derudover udbydes forsikringstegningen via en særlig EU-por -tal, som Kammeradvokaten stiller til rådighed. Bud afgives via portalen. Når buddene kommer ind, bliver de sammenlignet, og forsikringen tildeles den virksomhed, der har vundet udbuddet. Det er ikke alle forsikringsselskaber , der deltager i udbuddet, for der er forsikringsselskaber , der ikke ønsker at tegne forsikring for ”rolling stock” . V ed at udbyde forsikringsproduktet jævnligt sik-res det, at DSB får den bedste pris på markedet. Før DSB blev kunde hos Marsh , havde DSB skader , der medførte, at selvrisiko-en på tings- og driftstabsforsikringen blev sat op. Der har været udbud af denne forsikring to gange, mens Marsh har været mægler for DSB . IF har vundet ud- buddet begge gange. Det har været drøftet med IF , om selvrisikoen kunne sæt-tes ned, men det ønskede IF ikke at gøre. De fleste store virksomheder vælger at have en høj forsikringssum og en høj selvrisiko, for det er det store tab, man er mest bange for . DSB tegner ikke for - sikring med relativ høj selvrisiko for selv at betale skader , der falder under selvrisikoen. Selvrisikoen er fastsat, som den er , fordi markedet tvinger DSB til det. Det vil være meget svært at tegne samme tings- og driftstabsforsikring med lavere selvrisiko, uden at præmien samtidig går op. Det er formentlig slet ikke muligt for DSB at tegne en sådan forsikring med 0 kr . i selvrisiko. DSB har ikke på noget tidspunkt udtrykt ønske om, at de selv vil bære visse skader eller risici som selvforsikrer . DSB undlader ikke konsekvent at forsikre sig, hverken generelt eller på udvalgte områder . Der er dog nogen områder , som DSB ikke forsikrer , fordi de ikke har risikoen, men det er jo noget andet. Hun er ikke bekendt med, at andre ansvarsforsikringsselskaber har afvist dæk-ning af DSB’ s erstatningskrav med henvisning til, at DSB er selvforsikrer , eller at dækning er afvist med henvisning til selvrisikobeløbet på 25 mio. kr . /7 Det er korrekt, at hun under sin vidneforklaring i byretten sagde, at der ikke er nogen grund til at betale en høj præmie, når man kan bære selvrisikoen selv . Retsgrundlaget Erstatningsansvarsloven Erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, har følgende ordlyd: ”I det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring eller en drift- stabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar .” Bestemmelsen blev indført med erstatningsansvarsloven i 1984 – lov nr . 228 af 23. maj 1984. Af de specielle bemærkninger til § 19 i lovforslaget, lovforslag nr . 7 af 26. februar 1984, fremgår bl.a.: ”Efter stk. 1 bortfalder erstatningsansvaret som nævnt kun, hvis skaden er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring… … … Er der tegnet forsikring med selvrisiko, er der erstatningsansvar for det beløb, som selvrisikoen udgør .” Erstatningsansvarslovens § 20 lyder som følger: ”Staten, en kommune eller anden of fentlig institution, der i almindelig- hed er selvforsikrer , er stillet, som om forsikring var tegnet, jf. § 19.” Også denne bestemmelse blev indført ved lov nr . 228 af 23. maj 1984. Af lovfor - slagets specielle bemærkningerne til § 20 fremgår blandt andet: ”Det har i retspraksis været antaget, at den hidtil gældende bestemmel-se i forsikringsaftalelovens § 25, stk. 1, 2. pkt., kun kan anvendes, hvor tabet er dækket af en forsikring. Således kan bestemmelsen ikke anven-des for statens vedkommende, idet staten traditionelt ikke forsikrer sig. Denne retspraksis gav anledning til en del kritik, og i cirkulæreskrivelse af 18. marts 1971 anmodede justitsministeriet alle statens styrelser om at undlade at rejse erstatning i det omfang, hvor det må antages, at dom- stolene ville have nedsat kravet eller ladet det bortfalde efter forsik- ringsaftalelovens § 25, stk. 1, 2. pkt., hvis denne havde været anvende-lig. Københavns kommune har vedtaget at følge samme retningslinjer . Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslog Erstatningslovud- valget i betænkning II en mere omfattende regel, efter hvilken også en erhvervsdrivende virksomhed med betydelige økonomiske interesser , /8 der ikke har tegnet en tingsforsikring, som det for andre ville have væ-ret sædvanligt at tegne, som skadelidt skulle være stillet, som om sådan forsikring var tegnet. Der henvises til betænkningen side 26-28 og side 52-53. Da det vil kunne være vanskeligt at vurdere, dels hvilke er - hvervsvirksomheder der er omfattet af bestemmelsen, dels hvilke for - sikringer der er sædvanlige, er reglen begrænset til kun at omfatte sta-ten, en kommune eller anden of fentlig institution, og det er uden betyd-ning, om det i øvrigt ville være sædvanligt at tegne forsikring. En række kommuner er efter det for justitsministeriet oplyste ikke selv- forsikrere, men tegner forsikring i Kommunernes Gensidige Forsik- ringsselskab . Skader , der påføres sådanne kommuner , og som er dæk-ket af forsikring, er omfattet direkte af § 19, stk. 1. Afgørende for , om en kommune eller anden of fentlig institution ”i al- mindelighed” er selvforsikrer , er, om institutionen konsekvent undla-der at forsikre sig. Det kræves ikke, at der er truf fet en egentlig beslut-ning herom. En of fentlig institution, der undlader at forsikre sig mod bestemte skadestyper (delvis selvforsikring), er ikke omfattet af bestem-melsen. Bestemmelsen omfatter heller ikke de tilfælde, hvor en of fentlig institution nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for minder skader . I udtrykket ”i almindelig-hed” ligger endvidere, at bestemmelsen finder anvendelse, selv om en selvforsikrer undtagelsesvis tegner forsikring.” Som det fremgår af citatet, byggede forslag til lov om erstatningsansvar bl.a. på den af Erstatningslovudvalget afgivne betænkning nr . 829/1978 om lempelse af erstatningsansvar m.v . (Betænkning II). Af Betænkning II, kapitel II, afsnit C.3. om ”Udvalgets forslag” , fremgår bl.a.: ”Undertiden er en virksomhed så stor , at den risikospredning, som er kernen i al forsikring, allerede foreligger inden for virksomheden selv . I sådanne tilfælde vil det ofte forekomme virksomheden økonomisk set mere fordelagtigt ikke at tegne forsikring, men selv at bære sine skader . Dette er klart tilfældet for statens vedkommende, og kan også være til- fældet for kommuner og større erhvervsforetagender . I sådanne situa- tioner bør skadelidte efter udvalgets opfattelse stilles ganske som om sædvanlig forsikring var tegnet. Det forekommer ikke rimeligt, om ska- devolder skulle stilles ringere, fordi skadelidtes virksomhed har en så-dan størrelse, at det af den grund bedre kan betale sig for ham ikke at forsikre.” DSB-loven m.v . /9 DSB blev ved lov nr . 485 af 1. juli 1998 om DSB (DSB-loven) omdannet fra en statsvirksomhed til en selvstændig of fentlig virksomhed. Lovens § 13 lød som følger: ”DSB og datterselskaber heraf skal tegne de for virksomhederne nød- vendige forsikringer .” Af de specielle bemærkninger til § 13 i lovforslaget, lovforslag nr . 85 af 6. maj 1998, fremgår: ”DSB vil som selvstændig of fentlig virksomhed ikke længere være om- fattet af den gældende selvforsikringsordning for statsinstitutioner . Det samme vil gøre sig gældende for DSB S-tog A/S . Begge virksomhe- der skal derfor etablere alle nødvendige lovpligtige forsikringer i for - bindelse med udøvelsen af deres virksomhed herunder ansvarsforsik- ringer i forbindelse med selve jernbanedriften. Udover de lovpligtige forsikringer , vil der være tale om etablering af en række andre forsikringer , så som tingskadedækning for den aktivmas-se, som virksomhederne overtager ved etableringen.” DSB-lovens § 13 blev ophævet ved lov nr . 1402 af 23. december 2012. Af be- mærkningerne til lovforslaget, lovforslag nr . 8 af 3. oktober 2012, afsnit 2.1.2 om ”Lovforslagets udformning” fremgår bl.a.: ”Det følger endvidere af bestemmelsen, at DSB selv disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer over anlægs- og driftsmidler . Af samme grund fik DSB hjemmel til at tegne de forsikringer på det priva-te forsikringsmarked, som virksomhedens ledelse anså for nødvendige til sikring af aktivernes værdi. Eftersom virksomheden er etableret, an-ses denne bestemmelse ikke længere for at være nødvendig. Det er fremdeles DSB's ansvar , at virksomhedens aktiver er behørigt sikret gennem tegning af relevante forsikringer . Det foreslås derfor , at nugæl-dende § 13 ophæves.” Af cirkulære nr . 9783 af 9. december 2005 om selvforsikring i staten m.v . frem- går: ”§ 1. Staten er selvforsikrer , hvilket indebærer , at institutioner , der er omfattet af dette cirkulære, ikke må tegne forsikring uden tilladelse ef-ter § 9, jf. dog §§ 4-8. § 2. Cirkulæret omfatter: /10 1)staten, 2)statsinstitutioner , hvis indtægter og udgifter bestemmes på finanslo- ven, og 3)institutioner , hvis driftsunderskud fuldt ud dækkes af statskassen.” Følgende fremgår af punkt 54 i Rigsrevisionens beretning af januar 2004 til statsrevisorerne om statens selvforsikringsordning (RB B101/04): ”Enkelte statsinstitutioner , der som udgangspunkt falder inden for cir - kulærets bestemmelser , er udtrådt af selvforsikringsordningen … eller i medfør af lov . Det drejer sig om … DSB … De pågældende institutioner skal derfor tegne forsikring.” Anbringender Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S har anført, at denne sags spørgsmål om, hvorvidt DSB med den foreliggende forsikringsordning med en selvrisiko på 25 mio. kr . kan påberåbe sig regresadgang over for en skadevol-der , er principiel, da domstolene ikke tidligere har taget stilling til en tilsvaren-de situation. Erstatningsansvarslovens §§ 19-20 skal læses i sammenhæng og må sammen- holdes med intentionen bag det samspil, der er mellem de to bestemmelser . Hvis DSB får adgang til regres, strider det mod intentionen med bestemmelser -ne. V ed erstatningsansvarslovens indførelse ønskede lovgiver en særlig retsstil-ling for privatpersoner (forbrugere), der forvolder tingsskade under omstæn-digheder , der ikke kan anses som grov uagtsomhed. Intentionen var , at der i så-danne situationer kun skal være erstatningsansvar for skadevolder , såfremt skadelidte ikke har tegnet tingsforsikring eller driftstabsforsikring til dækning af en skade/et tab af den omhandlede art. Princippet om bortfald af skadevol-ders ansvar gælder tillige, såfremt en of fentlig institution vælger at være selv-forsikrer . Lovgivers intention om, at staten og of fentlige institutioner - på lige fod med andre skadelidte - må give afkald på at gøre en privat skadevolder erstatnings-ansvarlig, såfremt der enten er tegnet forsikring, eller man har valgt at være selvforsikrer , kan ikke gøres illusorisk ved at etablere en tings- og/eller drift-stabsforsikring med så stor selvrisiko, at i praksis alle eller langt de fleste skader falder uden for dækningen. Derfor anføres det også i lovens forarbejder , jf. bemærkningerne til lovforslaget, at. bestemmelsen omfatter ... ikke tilfælde, hvor en of fentlig institution nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for mindre skader . " /11 Modsætningsvis følger , at erstatningsansvarslovens § 20 - status som selvforsik-rer - må gælde, hvis den of fentlige institution har overtaget risikoen ikke blot for mindre, men også for meget store skader . Lovgivers intention var altså følgende: Hvis en statslig/of fentlig institution be- slutter sig for , at man nok vil sikre sig, men dog således, at man på grund af selvrisiko selv bærer "risikoen for mindre skader", bevarer man retten til at gøre den private skadevolder erstatningsansvarlig. DSB eller en anden statslig/of-fentlig institution kan således godt bevare muligheden for at gøre erstatnings-ansvar gældende over for den private skadevolder trods lovens system i §§ 19 og 20 ved at vælge at tegne en forsikring, der på grund af høj selvrisiko ikke dækker mindre skader . Men kun for så vidt angår mindre skader . DSB har under denne sag oplyst, at man har tegnet forsikring til dækning af så- danne skader , som denne regressag vedrører , med en selvrisiko på 25 mio. kr ., hvorved DSB altså selv har overtaget risikoen for skader op til dette beløb. Det betyder , at en skade på f.eks. 24,9 mio. kr . falder uden for forsikringsdæk- ningen. En sådan skade ligger selvsagt meget langt fra en sådan "mindre ska-de", som efter erstatningsansvarslovens forarbejder kan accepteres som den of-fentlige institutions selvbehold, uden at man anses som selvforsikrer . I en sag, hvor den relevante forsikring kun dækker særdeles store skader på over 25 mio. kr . - reelt nærmest begrænset til "katastrofescenarier" - må DSB an-ses som selvforsikrer i relation til erstatningsansvarslovens § 20, hvorefter reg-lerne i erstatningsansvarslovens § 19 finder anvendelse. Derefter er hesteejerens ansvar bortfaldet, og derfor kan DSB ikke rejse erstatningskrav mod forsik- ringsselskaberne. Fra lovens forarbejder kan endvidere henvises til betænkningen, hvori det hed-der: ”Undertiden er en virksomhed så stor , at den risikospredning, som er ker -nen i al forsikring, allerede foreligger inden for virksomheden selv . I sådanne tilfælde vil det ofte forekomme virksomheden økonomisk set mere fordelagtigt ikke at have tegnet forsikring, men selv at bære sine skader .” I relation til denne del af betænkningens tekst bemærkes, at DSB netop er en meget stor virksomhed, og at det for DSB er økonomisk fordelagtigt ikke at teg-ne forsikring for andet end de rene katastrofescenarier . Man tegner derfor ikke forsikring for tingsskade op til 25 mio. kr . Tingsskader forårsaget af privatper - soner (forbrugere) vil derfor i praksis være uforsikrede. I betænkningen anføres herefter følgende: ”Det er klart tilfældet for statens ved- kommende og kan også være tilfældet for kommuner og større erhvervsforeta- gender . I sådanne situationer bør skadelidte efter udvalgets opfattelse stilles ganske, som om sædvanlig forsikring var tegnet. Det forekommer ikke rimeligt, /12 om skadevolder skulle stilles ringere, fordi skadelidtes virksomhed har en så-dan størrelse, at det af den grund bedre kan betale sig for ham ikke at forsikre.” Den beskyttelse af den private skadevolder (en forbruger), som erstatnings- ansvarslovens §§ 19 og 20 skal sikre, kan ikke gøres illusorisk ved at tegne for - sikring med så høj selvrisiko, at den of fentlige institution i realiteten er selvfor - sikrer , bortset fra meget særegne og sjældne skadescenarier . Derfor giver det i et tilfælde som det foreliggende ikke mening at påberåbe sig, at begrænsningen i erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, i form af ordene "det omfang, en skade er dækket af en tingsforsikring", skulle berettige DSB til at gennemføre erstat- ningskrav over for den private skadevolder , der er omfattet af beskyttelsen i er - statningsansvarslovens §§ 19 og 20. Man ville i givet fald omgå lovgivers inten- tion bag erstatningsansvarslovens §§ 19 og 20 om beskyttelse af en privat ska- devolder mod regres fra en of fentlig institution, såfremt sidstnævnte kunne sik-re en sådan regresadgang ved at tegne forsikring med en så høj selvrisiko, at forsikringsdækning aldrig eller kun i yderst sjældne situationer kunne komme på tale. Det er bemærkelsesværdigt, at i de 15 år , hvor DSB har haft forsikring med en selvrisiko på 25 mio. kr ., har der ikke foreligget én skade forvoldt af privatper - soner , som kunne have været dækket af DSB's egen forsikring. Dette understreger , at DSB reelt er selvforsikret. Det bestrides ikke, at DSB skal tegne nødvendige forsikringer , eller at fornuftige kommercielle vurderinger kan føre til, at en forsikring som den omhandlede tegnes med en så høj selvrisiko. Men i så fald følger det som nævnt af lovens forarbejder og lovgivers intentioner med bestemmelserne i erstatningsansvars-lovens §§ 19-20, at DSB ikke kan gøre regres over for en privatperson (forbru-ger) i en sag som denne. Parterne er enige om, at DSB kan henføres til ”staten, en kommune eller en an-den offentlig institution” i den forstand, disse begreber anvendes i erstatnings- ansvarslovens § 20. Der er således alene uenighed om, hvorvidt DSB med den foreliggende forsikringsordning kan påberåbe sig regresadgang efter reglerne i erstatningsansvarslovens §§ 19 og 20. I forhold til forrentningsspør gsmålet bemærkes, at der i perioden fra 16. januar 2015, hvor DSB fremsendte sit erstatningskrav til Tryg Forsikring A/S , til 20. ja- nuar 2017 har pågået en omfattende korrespondance mellem indstævnte og ap- pellanterne vedrørende spør gsmål om erstatningspligt, rette ansvarssubjekt, de enkelte elementer i indstævntes erstatningskrav , forsikringsforholdene m.v . /13 DSB har nedlagt påstand om, at erstatningsbeløbet i medfør af rentelovens § 3, stk. 3, skal forrentes fra den 15. februar 2015, hvilket er 30 dage efter det tids-punkt, hvor forsikringsselskaberne modtog indstævntes skadeopgørelse. Forsikringsselskaberne havde imidlertid ikke på dette tidspunkt modtaget så-danne oplysninger , som var nødvendige for at afklare, dels om forsikringssel-skabernes forsikringstager var rette ansvarssubjekt, dels hvorledes en eventuel erstatning skulle opgøres. Blot eksempelvis kan henvises til de yderligere oplysninger og det yderligere dokumentationsmateriale, DSB først i november 2015 sendte til appellanterne til belysning af og dokumentation for erstatningskravet. I dette brev beklager DSB da også, at man ikke tidligere har fremsendt det pågældende dokumenta- tionsmateriale. Øvrige oplysninger , som var nødvendige for at kunne afklare, i hvilket omfang DSB's erstatningskrav var korrekt opgjort, fremgår af bl.a. DSB's skrivelser af 18. april 2016, 15. juni 2016 og 2. november 2016. Endnu i december 2016 frem-kom der fortsat oplysninger , som var nødvendige, for at skadevolder/forsik- ringsselskaberne kunne tage endelig stilling til erstatningskravet og dets stør -relse. Først med de oplysninger , det ultimo 2016 lykkedes at få fra DSB , var forsik- ringsselskaberne således i stand til endeligt at vurdere og få afklaret, dels om forsikringstageren var rette ansvarssubjekt, dels om DSB’ s erstatningskrav var korrekt opgjort og dokumenteret. Efter rentelovens § 3, stk. 3, skal der tidligst betales rente fra det tidspunkt, hvor der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger , som var nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og stør -relse. Sådanne oplysninger havde forsikringsselskaberne ikke modtaget fra DSB , før de sidste oplysninger fremkom ultimo 2016. En eventuel erstatning kan derfor tidligst kræves forrentet fra 30 dage efter den 12. december 2016, hvor de sidste, nødvendige oplysninger fremkom fra DSB . Det forhold, at DSB den 16. januar 2015 fremsendte materiale, der efter DSB's egen daværende opfattelse dokumenterede kravet, er ikke ensbetydende med, at forudsætningerne for at opnå ret til forrentning af erstatningen er opfyldt. DSB har anført, at det erstatningsretlige udgangspunkt er , at en skadevolder er erstatningsansvarlig, når de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. I denne sag er hesteejeren objektivt ansvarlig efter hestelovens regler , og forsik- ringsselskaberne er indtrådt i skadevolderens retsstilling. Erstatningsansvarslo- vens §§ 19-20 modificerer det erstatningsretlige udgangspunkt, når skaden er dækket af tings- eller driftsforsikring, - eller når skadelidte er selvforsikrer - så- /14 ledes at skadelidtes ansvar bortfalder . Uenigheden i denne sag består i, om be- tingelserne for at bringe §§ 19-20 i anvendelse er opfyldt. DSB gør gældende, at hesteejerens erstatningsansvar ikke er bortfaldet efter er - statningsansvarslovens § 19, stk. 1, allerede fordi betingelserne efter bestemmel- sen ikke er opfyldt. Skaden, der opgjort til 817.930,64 kr ., ligger under selvrisikobeløbet på 25 mio. kr . DSB har heller ikke fået udbetalt forsikringsdækning for skaden. Skaden er derfor ikke dækket af en tingskadeforsikring eller en driftstabsforsikring, som efter ordlyden af erstatningsansvarsloven § 19, stk. 1, er den udtrykkelige betin-gelse for, at skadevolders erstatningsansvar bortfalder . Det afgørende for , om erstatningsansvar skal bortfalde efter erstatningsansvars- loven § 19, stk. 1, er ikke, om der er tegnet en tings- eller driftstabsforsikring og med hvilken selvrisiko. Det afgørende er , om skadelidte som sikret under poli-cen de facto har fået udbetalt dækning under tings- eller driftstabsforsikringen. Dette afgørende kriterium følger udtrykkeligt af ordlyden af erstatnings-ansvarsloven § 19, stk. 1, dvs. ”i det omfang en skade er dækket af en tingsfor -sikring eller en driftstabsforsikring” . Dette er i tråd med bemærkningerne til det lovforslag, hvorved § 19 blev indført i erstatningsansvarsloven. Det følger af disse bemærkninger , at skadevolder er ansvarlig inden for selvrisikobeløbet. Hesteejerens erstatningsansvar og DSB’ s krav mod forsikringsselskaberne er heller ikke bortfaldet efter erstatningsansvarsloven § 20, allerede fordi betingel-serne for bortfald af ansvar efter bestemmelsen ikke er opfyldt. DSB er registreret som en SOV under CVR-nummer 25 05 00 53. Da DSB-loven trådte i kraft i 1999, fremgik det udtrykkeligt af lovens § 13, at DSB skulle tegne forsikringer . Lovgiver har dermed taget udtrykkelig stilling til, at DSB ikke er omfattet af statens selvforsikringsordning men derimod skal tegne de nødven-dige forsikringer i markedet. DSB er dermed ikke omfattet af cirkulære om statens selvforsikring i staten, hvilket bekræftes af Rigsrevisionens beretning om statens selvforsikringsord-ning fra 2004, hvori det også er anført, at de institutioner , der er udtrådt af ord-ningen, skal fungere på markedsmæssige vilkår . Vidnerne har begge forklaret, at DSB konsekvent tegner forsikringer vedrøren-de alle typer af risici, herunder for tingskade og driftstab, erhvervs- og pro- duktansvar , bestyrelses- og direktionsansvar , kriminalitet, arbejdsskade, entre- prise, auto og rejser . DSB tegner dermed forsikring fuldkommen på samme må-de som enhver anden virksomhed og kommuner , der i almindelighed tegner er - hvervsforsikringer i forsikringsmarkedet. /15 DSB’ s skadeshistorik er ikke afgørende for , om DSB skal anses for at være selv- forsikrer . Uanset dette bemærkes det, at DSB i de sidste 10 år har haft omkring 60 skadesager mod skadevoldere, herunder mod privatpersoner samt deres an- svarsforsikringsselskaber . I de tilfælde, hvor skadevolders ansvar har været dækket af en ansvarsforsikring, har DSB på sædvanlig vis modtaget erstatning fra ansvarsforsikringsgiverne. DSB er ikke før denne sag blevet mødt med ind-sigelser om, at DSB er selvforsikrer i henhold til erstatningsansvarslovens § 20 eller , at ansvaret er bortfaldet i skadesager under selvrisikobeløbet, jf. erstat- ningsansvarslovens § 19. Dette blev bekræftet af vidneforklaringerne. Allerede af disse grunde opfylder DSB ikke betingelsen om ”i almindelighed” at være selvforsikrer , jf. erstatningsansvarslovens § 20. Der er derfor ikke i med-før af erstatningsansvarslovens § 20 grundlag for at stille hesteejeren, som om skaden var dækket af en forsikring, jf. forudsætningsvist erstatningsansvarslo-vens § 19, stk. 1. Det forhold, at det af noterne i Karnovs Lovsamling fremgår , at staten også om- fatter ”statsor ganer , der ikke hører under den of fentlige forvaltning, og stats-drevne virksomheder som f.eks. DSB ” , er alene et eksempel på en statslig virk-somhed, der kan være omfattet af § 20. Kommentaren er ikke et eksempel på en statslig virksomhed, der de facto er selvforsikrer efter § 20. DSB kan sammenlignes med en lang række kommuner , som ikke er selvforsik- rere, men som tegner forsikringer i markedet på lige fod med private aktører . Dette blev bekræftet af begge vidnerne. Det følger klart af lovforslaget til erstatningsansvarsloven, at skader , der påfø-res kommuner , som er dækket af tings- eller driftstabsforsikring, er omfattet af erstatningsansvarslovens § 19 og ikke af § 20. Det vil sige, at det almindelige sy- stem under erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, også gælder for kommunerne, der ikke i almindelighed er selvforsikrere. Efter dette system er det afgørende krav som bekendt, at der de facto skal være udbetalt forsikringsdækning for , at skadevolders ansvar bortfalder efter erstatningsansvarslovens § 19. Af lovforslaget til erstatningsansvarsloven fremgår , at det afgørende for , om en kommune eller en anden of fentlig institution ”i almindelighed” er selvforsikrer , er, om institutionen konsekvent undlader at forsikre sig. Det kræves ikke, at der er truffet en egentlig beslutning herom. En of fentlig institution, der undlader at forsikre sig mod bestemte skadestyper (delvis selvforsikring), er efter lovforsla- gets specielle bemærkninger til § 20 heller ikke omfattet af bestemmelsen. Hertil kommer , at der i udtrykket »i almindelighed« efter lovforslaget endvidere lig-ger , at bestemmelsen finder anvendelse, selv om en selvforsikrer undtagelsesvis tegner forsikring. /16 Definitionen på at være ”selvforsikrer i almindelighed” er med andre ord, at den statslige virksomhed ”konsekvent” skal have undladt at forsikre sig. Bevis-førelsen viser , at tilfældet netop er det modsatte for DSB , idet DSB konsekvent overholder sin forsikringspligt og forsikrer sig mod en lang række risici. DSB er heller ikke selvforsikrer for den konkrete skade af den grund, at DSB har tegnet tingsskade- og driftstabsforsikring for skaden med en selvrisiko på 25 mio. kr. Af lovforslaget til erstatningsansvarslovens § 20 fremgår ordret: ”Bestemmelsen omfatter heller ikke de tilfælde, hvor en of fentlig institution nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for mindre skader .” Herved forstås, at § 20 ikke kommer i anvendelse i de tilfælde, hvor DSB forsikrer sig med en meget høj selvrisiko, og således selv har risikoen for skader , der beløbsmæssigt falder under 25 mio. kr . Formuleringen ”mindre ska-der” må skulle læses i forhold til ”en meget høj selvrisiko” . V ed mindre skader forstås således skader , der er mindre end selvrisikobeløbet. Selvrisikoens stør -relse er derfor uden betydning for vurderingen af, om DSB er selvforsikret i henhold til erstatningsansvarslovens § 20. Den afgørende betingelse er alene, om DSB ”i almindelighed er selvforsikrer” . Lovforslaget til § 19, stk. 1, angiver desuden følgende: ”Er der tegnet forsikring med selvrisiko, er der erstatningsansvar for det beløb, som selvrisikoen udgør .” Heri ligger meget klart og tydeligt, at skadelidte kan kræve erstattet den del af tabet, der ligger inden for selvrisikobeløbet, hvilket netop er tilfældet i denne erstatningssag. Der er ikke tale om en ”illusorisk” forsikringstegning som anført af forsikrings- selskaberne. Der er heller ikke noget uforholdsmæssigt eller usædvanligt i at tegne forsikring for såkaldte ”katastrofescenarier” eller såkaldte ”særegne og sjældne skadesscenarier” som anført af forsikringsselskaberne, og dermed selv afholde udgifter til at rette mindre krav videre mod skadevoldere. Det forhold, at DSB i konkrete tilfælde, ikke får udbetalt dækning for ”mindre skader” un-der selvrisikobeløbet, kan ikke sidestilles med, at DSB er selvforsikrer i almin- delighed. Under alle omstændigheder er der ikke noget usædvanligt i den fastsatte selvri- siko. Størrelsen på DSB’ s selvrisiko er et rent kommercielt og kontraktuelt anlig- gende mellem DSB og dennes forsikringsselskab, og den nuværende selvrisiko er fastlagt efter krav fra forsikringsselskabet. Dette blev bekræftet af vidnefor - klaringerne. DSB har ingen lovhjemlet pligt til at tegne skadeforsikring med et lavt selvrisi- kobeløb med det formål, at DSB’ s skadesforsikring skal dække skader , herun- /17 der skader på under 25 mio. kr ., forårsaget af privatpersoner . Sådanne skader er dækket af skadevoldernes ansvarsforsikringer . Samlet set er ordlyden af erstatningsansvarslovens § 20 klar , og hverken de mi- nisterielle bemærkninger i det lovforslag, der førte til vedtagelsen af erstat- ningsansvarsloven, eller det, der er anført i kapitel II, afsnit C.3 i Betænkning II, kan føre til, at erstatningsansvarslovens § 20 kan fortolkes i strid med sin ord-lyd, ligesom det ikke kan føre til at tillægge § 20 et udvidet indhold. Endelig bemærkes, at DSB-loven fra 1998, hvori det forudsættes, at DSB ikke skulle være selvforsikrer , er senere i tid end både erstatningsansvarslovens § 20 fra 1984, lovforslaget fra 1983 og betænkningen fra 1978. Det må derfor tillæg-ges betydelig vægt i vurderingen af, om DSB er selvforsikrer efter erstatnings- ansvarslovens § 20, jf. § 19, at lovgiver senere ved DSB-loven tog konkret stil-ling til, at DSB fra 1999 og frem ikke skulle være selvforsikrer . DSB har krav på renter som anført i betalingspåstanden fra den 15. februar 2015, som er 30 dage efter den 16. januar 2015, hvor forsikringsselskaberne modtog DSB’ s – senere ubestridte – skadesopgørelse på 817.930,64 kr ., jf. rente-lovens § 3, stk. 3. Forsikringsselskaberne var den 16. januar 2015 i besiddelse af de oplysninger , som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse. Det kan ikke komme DSB til skade, at forsikringsselskaberne efter at have aner - kendt ansvar indhentede juridisk bistand fra advokat Michael W iisbye , som herefter i en periode på 2 år stillede en lang række supplerende spør gsmål til DSB . Det forhold, at forsikringsselskaberne – godt to år efter skadens indtræden – havde brug for juridisk bistand til at bedømme forpligtelsens eksistens og om-fang, kan ikke bevirke udsættelse af betalingstidspunktet, jf. rentelovens § 3, stk. 3. Forsikringsselskaberne er ansvarssubjekt efter hestelovens § 30a, stk. 2, hvoref-ter DSB har et lovhjemlet direkte krav mod skadevolderens (hesteejerens) an- svarsforsikringsselskab(er). Det kan ikke komme DSB til skade, at advokat Mi- chael W iisbye stillede en række supplerende spør gsmål om Banedanmarks hegnspligt og eventuelle ansvar i forhold til et regreskrav . Disse forhold er uvedkommende i relation til forsikringsselskabernes ansvar over for DSB efter hestelovens § 30a, stk. 2. T il det bemærkes også, at Tryg Forsikring A/S aner - kendte ansvaret den 16. januar 2015. Forsikringsselskaberne havde derfor senest den 16. januar 2015 de nødvendige oplysninger om kravets berettigelse, herunder at forsikringsselskaberne var an- svarlige over for DSB , jf. hestelovens § 30a. /18 Erstatningsbeløbet er under retssagen ubestridt ned til de sidste 64 øre og er ik-ke ændret siden opgørelsen, der blev sendt til forsikringsselskaberne den 16. ja-nuar 2015. Forsikringsselskaberne havde dermed senest den 16. januar 2015 de nødvendige oplysninger om kravets størrelse. Det kan ikke med rimelighed komme skadelidte til skade, at advokat Michael Wiisbye først meget sent den 20. januar 2017 anerkendte den samlede beløbs- mæssige opgørelse, som DSB fremsendte med dokumentation allerede den 16. januar 2015. Selv hvis landsretten måtte finde, at der er dele af erstatningsopgørelsen, der først blev dokumenteret senere end den 16. januar 2015, har forsikringsgiverne ikke godtgjort hvilke dele af kravet, herunder hvilke dele af afsavnserstatnin-gen, der i så fald skal forrentes på et senere tidspunkt. Af disse grunde er der ikke grundlag for at lægge en senere rentedato til grund end den 15. februar 2015. Der påløber renter efter rentelovens § 3 fra den 15. fe-bruar 2015 og indtil betaling sker . Landsr ettens begrundelse og r esultat Spørgsmål om bortfald af ansvar efter erstatningsansvarslovens §§ 19-20 Skadevolders erstatningsansvar bortfalder efter erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, hvis skaden er dækket af en tingsforsikring eller driftstabsforsikring. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at skadevolder er erstatningsansvarlig for det beløb, som selvrisikoen udgør , når forsikringen er tegnet med selvrisiko. Herefter er hesteejerens, og dermed forsikringsselskabernes, ansvar ikke bort-faldet i medfør af erstatningsansvarslovens § 19. I henhold til erstatningsansvarslovens § 20 er staten, en kommune eller anden offentlig institution, der i almindelighed er selvforsikrer , stillet som om forsik-ring var tegnet, jf. erstatningsansvarslovens § 19. Der er enighed om, at DSB kan henføres til ”staten, en kommune eller anden of fentlig institution” i den for -stand, disse begreber er anvendt i erstatningsansvarslovens § 20. Spørgsmålet er herefter , om DSB kan anses for ”i almindelighed” at være selv- forsikrer og dermed omfattet af erstatningsansvarslovens 20. Som anført ovenfor under retsgrundlag er det efter de specielle bemærkninger til erstatningsansvarslovens § 20 afgørende for , om en of fentlig institution ”i al- mindelighed” er selvforsikrer , om institutionen konsekvent undlader at forsikre sig. 19 Efter den nu historiske 8 13 i DSB-loven skulle DSB efter 'etableringen som selv- stændig offentlig virksomhed tegne de for virksomheden nødvendige forsikrin-ger Det fremgår af lovens forarbejder; at DSB efter bestemmelsens ikrafttræden ikke længere ville være omfattet af den dagældende selvforsikringsordning for statsinstitutioner; Oplysningerne i Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om statens selvforsikringsordning af 2004 bekræfter, at DSB rent faktisk udtråd-te af statens selvforsikringsordning efter DSB-lovens ikrafttræden. Derudover har vidnerne, <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> samstemmende og detalje-ret forklaret om DSBs omfangsrige forsikringsprogram; hvorved det også er godtgjort; at DSB siden etableringen som selvstændig offentlig virksomhed har overholdt forsikringspligten. På denne baggrund må DSB anses for generelt at have forsikret sig på de risiko- områder; der følger af DSBs virke. Appellanterne har imidlertid gjort gældende; at DSB på grund af den høje selvrisiko på 25 mio. kr: på de tegnede forsikringer; må anses for at være selv- forsikrer i erstatningsansvarslovens $ 20's forstand i relation til skader; der er mindre end selvrisikoen. Som ligeledes anført ovenfor under retsgrundlaget er det i de specielle bemærk- ninger; der ligger til grund for bestemmelsen; anført; at en offentlig institution ikke "i almindelighed' er selvforsikrer; hvis institutionen "nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko; 0g således selv overtager risikoen for mindre skader? Landsretten finder; at ordene "mindre skader?' efter sammenhængen 0g en na-turlig sproglig forståelse udgør skader; der er mindre end selvrisikoen. Der er således navnlig ikke holdepunkter for at antage; at der med udtrykket "mindre skader?" er tilsigtet en størrelsesmæssig absolut begrænsning og at der herfra modsætningsvist kan sluttes; at erstatningsansvarslovens $ 20 finder anvendel-se ved en selvrisiko for beløbsmæssigt 99 'større skader" Det bemærkes endvide-re, at der ikke i loven eller forarbejderne hertil er grundlag for at kunne anse en offentlig institution for at være delvis selvforsikrer og dermed delvist omfattet af bestemmelsen. På denne baggrund kan DSB ikke anses for at være en offentlig institution; der i almindelighed er selvforsikrer i den forstand, udtrykket anvendes i erstatnings - ansvarslovens $ 20. Herefter finder landsretten; at erstatningsansvarslovens $ 20 sammenholdt med $ 19 ikke kan føre til, at DSB skal stilles som om, der er tegnet forsikring for den risiko, DSB har påtaget sig ved tegning af forsikring med selvrisiko, heller ikke selvom selvrisikoen nominelt udgør et betydeligt beløb. /20 Med disse bemærkninger tiltræder landsretten, at forsikringsselskabernes an-svar for DSB’ s tab ikke er bortfaldet i medfør af erstatningsansvarslovens §§ 19-20. Om r entekravet Den 16. januar 2015 fremsendte DSB en skadesopgørelse med bilag til Tryg For - sikring A/S til dokumentation for sit erstatningskrav . Skadesopgørelsen omfattede bl.a. en reparationsudgift på 390.593 kr ., som blev dokumenteret ved en mail 10. maj 2013 fra DSB V edligehold A/S til DSB , hvori reparationsudgiften var opgjort til i alt 255.592,51 kr . Efter det for landsretten foreliggende materiale, blev dif ferencen mellem de to beløb først dokumenteret ved DSB’ s fremsendelse af brev af 5. november 2015 med bilag til advokat W iis- bye, hvor DSB’ s tab som følge af nedsættelse af værdien af togenes hjul blev do- kumenteret. Forsikringsselskaberne havde således først fra denne dato de op- lysninger , som må anses for nødvendige for at bedømme berettigelsen og stør - relsen af den del af DSB’ s krav vedrørende reparationsudgiften, der udgjorde 135.000 kr . Denne del af DSB’ s krav forrentes herefter fra den 6. december 2015, jf. rentelovens § 3, stk. 3. I skadesopgørelsen fra januar 2015 opgjorde DSB afsavnserstatningen ved be- nyttelse af en sats pr . dag på 17.986 kr . Denne sats blev efter det for landsretten foreliggende materiale først specificeret af DSB ved fremsendelse af takster for afsavnserstatning med brev af 15. juni 2016 til advokat W iisbye . Forsikringssel- skaberne havde således først fra denne dato de oplysninger , som må anses for nødvendige for at bedømme berettigelsen og størrelsen af DSB’ s krav vedrøren-de afsavnserstatningen. Denne del af DSB’ s krav , i alt 341.734 kr ., forrentes her -efter fra den 16. juli 2016, jf. rentelovens § 3, stk. 3. Landsretten finder det herudover godtgjort, at forsikringsselskaberne den 16. januar 2015 havde de oplysninger , som måtte anses for nødvendige for at vur -dere størrelsen og berettigelsen af den øvrige del af DSB’ s krav . Landsretten be-mærker hertil, at spør gsmålene vedrørende erstatningsansvarslovens §§ 19-20 angår det retlige grundlag for kravet, og at de spør gsmål, forsikringsselskaber -ne efterfølgende stillede DSB om henholdsvis hegnspligt og DSB’ s fradragsret for moms af materiel, kunne afklares allerede på tidspunktet for DSB’ s opgørel-se af sit krav den 16. januar 2015 bl.a. ud fra den tidligere jernbanelov og moms-loven. Herefter forrentes den øvrige del af DSB’ s krav , i alt 341.196,64 kr ., fra den 15. februar 2015. /21 Efter sagens udfald skal Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S i sagsomkostninger for begge retter betale 129.940 kr . til DSB . 110.000 kr . af belø- bet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 19.940 kr . til dækning af retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET : Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S skal inden 14 dage solidarisk til DSB betale 817.930,64 kr ., hvoraf 341.196,64 kr . skal tillægges procesrente fra den 16. februar 2015, 135.000 kr . skal tillægges procesrente fra den 6. december 2015 og 341.734 kr . skal tillægges procesrente fra den 16. juli 2016. I sagsomkostninger for begge retter skal Concordia Forsikring A/S og Tryg For - sikring A/S inden 14 dage solidarisk til DSB betale 129.940 kr . Sagsomkostnin- gerne forrentes efter rentelovens § 8 a. /

59

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, og færdselslovens § 118, stk. 10, jf. stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 41, stk. 3, ved som fører af personbil, efter at have foretaget overhaling af e... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Horsens

SS-2051/2021-HRS

Almindelig domsmandssag

1. instans

61/21

Færdsel; Liv og legeme;

Beslaglæggelse/konfiskation; Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

37TC-73341-00016-21

/ RETTEN I HORSENS Udskrift af dombogen D O M afsagt den 6. juli 2021 Rettens nr. 2051/2021 Politiets nr. 37TC-73341-00016-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 7. juni 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. (1. og 2.) straffelovens § 252, stk. 1, og færdselslovens § 118, stk. 10, jf. stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 41, stk. 3, ved den 27. april 2021 ca. kl. 19.00, som fører af personbil med Reg. nr. 1, ad Østjyske Motorvej i sydgående retning ved Ejer Bavnehøj, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde, forsætligt at have voldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed eller fare for skade på andres person eller ting eller i øvrigt ført personbilen på særlig hensynsløs måde, idet han undlod at udvise agtpågivenhed og optræde hensynsfuldt, da han efter at have foretaget overhaling af lastvognstog med Reg. nr. 2, ført af Forurettede, uden rimelig grund foretog en kraftig opbremsning i 1. vognbane, således at Forurettede, der førte lastvognstoget umiddelbart bagved, måtte foretage en kraftig nødopbremsning for at undgå sammenstød, hvorefter tiltalte kastede en ukendt genstand ud ad sideruden, som ramte frontruden på lastbilen, hvorved frontruden fik en revne, alt hvorved der opstod nærliggende fare for Forurettedes samt andre trafikanters liv eller førlighed samt skade på lastbilen. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af personbil med Reg. nr. 1, Stel nr. i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2. Std 75284 / side 2 Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 128, stk. 1, jf. § 126, stk. 1, nr. 4. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Over for påstanden om konfiskation og førerretsfrakendelse har tiltalte påstået frifindelse. Vidne 1 har påstået frifindelse for påstanden om konfiskation. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret blandt andet, at han kørte på motorvejen den pågældende dag i den pågældende bil. Det er den bil, han kører i hver dag. Det er en mørkegrå Audi. Han og hans køreste var på vej hjem fra Aalborg til Sydsjælland. Han kørte bilen. Hans kæreste sad på passagersædet. De kørte sydgående på motorvejen, og de lå i 2. vognbane med 140 km/t. Et lastvognstog trak ud foran ham for at lave en overhaling. Lastbilchaufføren havde ikke orienteret sig og fortsatte sin overhaling, selvom han havde givet signal. Han dyttede efterfølgende af lastbilchaufføren, og han fortsatte sin overhaling og trak ind foran lastbilen og markerede to gange med bremselyset for at markere, at lastbilens overhaling ikke var ok. Han accelererede derefter op igen og kørte hjem. De havde forinden lige overhalet en lastbil og lå i 2. vognbane. Han kører normal meget og han overholder normalt at holde til højre. Han bliver selv chikaneret, når folk ikke holder til højre. Der var ikke meget trafik den dag, og da han ikke var til gene, blev han liggende i 2. vognbane. Da lastbilen trak ud, var han under 100 meter fra lastbilen. Han måtte bremse kraftigt op. Både han og hans kæreste blev presset frem i selen. De lå helt oppe ved lastbilen, og han gav derefter yderligere afstand. Lastbilen overhalede en anden lastbil. Han markerede med hornet ud for førerhuset, da han passerede lastbilen, og chaufføren gav ham en fuck-finger. Han færdiggjorde sin overhaling og trak ind foran – ikke lige foran – og markerede to gange med bremselyset. Han var omkring 60-100 meter foran lastbilen, da han trak ind. Retrospektivt gav det jo ikke mening, navnlig ikke fordi lastbilchaufføren gav en fuckfinger. Han tror lastbilchaufføren reagerede med lyset. Lastbilen bremsede ikke op, og der var ikke tale om en katastrofeopbremsning. Han hørte ikke nogen / side 3 hvinende dæk. Han har svært ved at tro, at lastbilchaufføren kan have troet, at han bremsede hårdt ned. Han kom på ingen måde tæt på lastbilen. Han kan ikke genkende beskrivelsen i sagens dokumenter af en nedbremsning til omkring 10 km/t. Der var ingen, der kastede noget ud ad vinduet. Det ligger både ham og hans kæreste så fjernt. De kørte ikke med noget i bilen, som på nogen måde ligner det, der er beskrevet. Der var ikke tæt trafik. Der var langt mellem bilerne og langt mellem lastbilerne. Der var ingen personbiler foran ham. Der var frit både foran og bagved i forhold til andre personbiler. Han kørte i sin mors bil. Hans mor ejer bilen, men han er registret som bruger af den. Da han blev skilt, røg de i en kontrovers med deres bank, og hans mor valgte at købe bilen og registrerer ham som bruger. Han mor bruger ikke bilen. Hun har købt og betalt bilen, og det er hende, der har betalt den seneste værkstedsregning. Hans mor købte bilen 14. januar 2020. I maj gik motoren i stykker, og den holdt stille, da de ventede på et tilbud på en ny motor. Den stod registret forkert i Centralregistreret for Motorkøretøjer, og de var nødt til at afmelde bilen. Bilen blev repareret, og de fik bilen registreret korrekt. Meningen var, at han skulle bruge bilen, da hans mor købte bilen. Han kunne ikke drømme om at trække ind lige foran lastbilen. Da han trådte på bremsen, var det alene en markering. Han bremsede ikke ned. Da han trykkede på bremsen, er han i tvivl om, hvorvidt lastbilchaufføren blinkede med lyset. Han hørte ikke hvinende dæk. Forurettede har som vidne forklaret blandt andet, at han den pågældende dag kørte i den anførte lastbil. Han var på arbejde som chauffør. Han kørte med pakker den pågældende dag. Han kører meget lastbil. Han kom kørende i sydlig retning og skulle op ad Ejer Bavnehøj. Han kørte med adaptiv fartpilot. Han ville overhale et vogntog. Han måtte gerne overhale på det pågældende tidspunkt. Han må overhale efter kl. 18. Hen mod bakken til Ejer Bavnehøj trak han ud og overhalede vogntoget. Han orienterede sig, inden han overhalede, og han registrerede ikke, at der var noget til hinder for, at han kunne overhale. Der var en personbil, der var langt bag ham. Han så Audien i sidespejlet, inden han trak ud. Audien blinkede ikke, inden han trak ud. Han registrerede, at han sagtens kunne trække ud. Han syntes, at der var god plads. Han mener ikke, at tiltalte måtte klodse bremserne, da han trak ud. Da han overhalede, lagde han mærke til, at der lå en Audi helt oppe i hans trailer og blinkede ad ham. Han tænkte ikke / side 4 mere over det, da det sker tit. Audien blinkede og pressede ham Hans overhaling af det andet vogntog tog ikke lang tid, da det kørte langsom. Overhalingen strakte sig over omkring 500 meter. Det var først, da han var på siden af vogntoget, at han opdagede, at Audien lå helt oppe bag ham. Han trak ind, og Audien trak op på siden af ham. Hvis Audien dyttede, kan han måske godt have givet en fuck-finger. Audien trak ind foran ham. Da Audien trak ind, var der god afstand mellem dem. Audien klodsede bremsen og bremsede helt ned, og hans lastbils nødbremsesystemet blev aktiverede og bremsede lastbilen, da han ikke i første omgang registrerede det. Han har derefter nok dyttet og blinket og givet gas igen, og derefter bremsede Audien igen, og der røg noget fra Audiens venstre siderude hen over taget på Audien, som ramte hans forrude, som gik i stykker. Han ved ikke, hvad det var, der ramte forruden, men det må have været noget skarpt eller tungt. Inden episoden var der var ingen skader på forruden. Da lastbilen selv bremsede, bremsede den lige så hårdt op, som hvis man selv trykker bremsen helt i bund. Han har nok råbt og skreget, da lastbilen bremsede. Det var en meget kraftig opbremsning. Lastbilen bremser kun af sig selv, hvis der er ved at ske et eller andet. Ved første opbremsning kom de ned på 50 eller 60 km/t. Anden gang, hvor han selv bremsede, bremsede de helt ned til 10 eller 15 km/t. De holdt ikke helt stille. Hans systemer forhindrer kollision, men der kan alligevel godt ske kollision. Han kørte med pakker den dag. Der var 10 eller 15 pakker, der var gået i stykker, og der var mange pakker, der var fløjet frem under opbremsningen. Han har taget de fotos, der fremgår af fotorapporten i bilag 2-4. Man kan se, hvordan pakkerne er faldet ned, og at pakker er trykket. Inden opbremsningen lå pakkerne fint, pakkerne stod på palle med folie om, og de havde løsrevet sig på grund af opbremsningen. Han har også taget foto af forruden, hvor man kan se hullet og revnen. I begyndelsen var det bare en lille prik, men i dag revnen dobbelt så lang. Revnen kom efterfølgende. Umiddelbart efter episoden kontaktede han politiet, så de kunne få fat på manden, og han fortalte politiet om episoden, og han aftale, at de skulle mødes på DTC, men politiet dukkede aldrig op, og derfor tog han selv de pågældende fotos. Han så, at der sad to personer i Audien, som overhalede ham. Det kan godt passe, at han til politiet har forklaret, at fronten på lastbilen dykkede. Det var både lastbilen og Audien, der dykkede. Hans lastbil dykker / side 5 normalt en smule, når han bremser, men ikke så kraftigt, som den gjorde den dag. Da han bremsede helt ned og var tættest på, var han et par meter fra Audien. Hvis han ikke lavede en katastrofeopbremsning, var der fare for, at han ramte ind i Audien. Der var ikke meget trafik. Der var nogle modkørende lastbiler. Efter anden nedbremsning accelererede Audien igen. Da de var kommet op på omkring 70 km/t, så han, der blev smidt noget ud, og der kom noget skråt over taget. Han så hverken en arm eller en hånd, men han så noget komme flyvende. Han vil ikke mene, at det kan have været et stenslag. Han vil sige, at det var en ting med en diameter på omkring 1,5 cm. Han er helt sikker på, at hans rude ikke havde et stenslag i forvejen. Vidne 2 har som vidne forklaret blandt andet, at han kørte i nordgående retning i en lastbil på det pågældende tidspunkt. Han så episoden. Han så, at der i det sydgående spor kørte en mørk stationcar foran en lastbil, og at personbilen helt umotiveret bremsede, så lastbilen måtte lave en katastrofeopbremsning. Han kunne se, at trækkerens forende nåede helt ned til asfalten på grund af opbremsningen, og at begge biler holdt næsten helt stille. Personbilen bremsede pludseligt, og der var intet foran personbilen – den bremsede bare, og trækkeren dykkede helt vildt ned, og der var kun få meter mellem lastbilen og personbilen. Han observerede det kun en gang. De var under 5 meter fra hinanden. Han kørte selv i nordgående retning med omkring 80 km/t. De var skråt foran ham. Det var lige ud for rastepladsen ved Ejer Bavnehøj. Han tilbringer selv meget tid på motorvejen. Det var usædvanligt, at en personbil kørte ind foran en lastbil og bremsede ned. Han rettede selv henvendelse til politiet, da han på Facebook så et opslag om, at politiet efterlyste vidner til episoden. Han kender ingen af parterne. Han håber ikke, at det er noget, han selv ser tit på motorvejen. Det er ”pissefarligt” for at sige det mildt. Han har selv været udsat for noget lignende. Hvis man kommer med et lastvognstog der vejer 56 tons, og der så bliver bremset ned, er det ikke sikker, at man kan nå at få holdt på ”skidtet” . / side 6 Han så ikke, at der blev kastet noget. Vidne 1 har som vidne forklaret blandt andet, at det er hendes søn, der kører i bilen, men hun ejer den. Hun har købt bilen. Hun købte bilen, da hendes søn blev skilt, så Tiltalte kunne beholde bilen. Hun købte bilen af Tiltalte. Hun bruger ikke bilen. Hun har sin egen bil. Bilen blev registeret i hendes navn, så det var nemmere under skilsmissen. Hun anser den ikke som sin bil. Hun kan ikke huske, om de lavede en skriftlig aftale, og hun kan ikke huske, hvilket beløb hun købte den for, eller om der blev overført et beløb. Hun har fået brevet fra den 4. juni 2021 fra politiet. Hun vil ikke gøre et erstatningskrav gældende mod Tiltalte, men hun protesterer mod, at bilen bliver konfiskeret. Kriminalforsorgen Sjælland har den 2. juli 2021 udarbejdet en personundersøgelse af tiltalte. Det fremgår heraf blandt andet, at tiltalte ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kan genkende det, der fremgår af personundersøgelsen. Hans gæld er dog alene på 600.000 kr. til 800.000 kr. Han kan ikke udføre samfundstjeneste på grund af sin sygdom. Han vil ikke modsætte sig samfundstjeneste. Inden for et par måneder burde han kunne genoptage sit arbejde som konfliktmægler i sin egen virksomhed. Han vil ikke kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår, og da det ikke er muligt at blive ansat i et fleksjob i sin egen virksomhed, laver han det sådan, at han bliver ansat i et fleksjob i sin mors virksomhed. Men virksomheden er i realiteten hans. Rettens begrundelse og afgørelse På baggrund af tiltaltes og vidnet Forurettedes forklaring lægger retten som ubestridt til grund, at tiltalte førte personbil med Reg. nr. 1, ad Østjyske Motorvej i sydgående retning ved Ejer Bavnehøj, hvor han efter at have foretaget overhaling af lastvognstog med Reg. nr. 2, ført af Forurettede, kørte ind i 1. vognbane foran Forurettede i lastvognstoget. Retten lægger endvidere til grund, at Forurettede umiddelbart forinden havde foretaget en overhaling af et andet lastvognstog. Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret blandt andet, at han, efter han trak ind foran Forurettede, aktiverede bremsepedalen to gange for at lave en markering, men at han ikke bremsede, og at han ikke kastede noget ud af vinduet. Forurettede har heroverfor afgivet en sikker og troværdig forklaring og har forklaret blandt andet, at efter tiltalte overhalede ham, bremsede tiltalte så hårdt, at lastbilens nødbremsesystem blev aktiveret, og at tiltalte / side 7 efterfølgende bremsede hårdt igen, hvor han selv bremsede lastbilen så hårdt, at hastigheden kom ned på mellem 10 og 15 km/t. Han har videre forklaret, at han så, at der kom noget hen over tiltaltes bils tag, som ramte lastbilens forrude, som gik i stykker, men at han ikke så nogen arm eller hånd, der kastede noget. Forurettedes forklaring om tiltaltes hårde opbremsning understøttes af forklaringen fra vidnet Vidne 2, der kom kørende i nordgående retning ved Ejer Bavnehøj. Vidnet har afgivet en sikker og troværdig forklaring og har forklaret blandt andet, at han i det sydgående spor så en personbil, der helt umotiveret bremsede op foran en lastbil, så lastbilen måtte lave en katastrofeopbremsning, der var så hård, at trækkeren dykkede ned, og at der kun var få meter mellem lastbilen og personbilen. Han har videre forklaret, at han ikke så, at der blev kastet noget ud fra personbilen. På baggrund af vidnernes forklaringer om det passerede, der understøttes af de fremlagte fotos af pakkerne i lastbilens hænger, finder retten, at det er bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale, dog med den begrænsning, at det ikke er bevist, at tiltalte kastede en ukendt genstand ud ad sideruden, som ramte frontruden på lastbilen, hvorved frontruden fik en revne. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 252, stk. 1, og færdselslovens § 118, stk. 10, jf. stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 41, stk. 3. Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på navnlig forholdets karakter, herunder farligheden af tiltaltes kørsel, strafskærpelsen for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, der blev indført ved lov nr. 290 af 27. februar 2021 om styrket indsats mod farlig kørsel, og at tiltalte ikke er fundet egnet til at udføre samfundstjeneste. Tiltalte har ved sin kørsel forsætligt voldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed eller fare for skade på andres person eller ting og i øvrigt ført personbilen på særlig hensynsløs måde. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 6 måneder fra endelig dom, jf. færdselslovens § 128, stk. 1, jf. § 126, stk. 1, nr. 4. Retten bemærker, at der ikke i forarbejderne til lov nr. 534 af 27. marts 2021 om skærpet indsats mod vanvidskørsel fremgår, at andre former for kørsel, end de anførte former for vanvidskørsel, skal medføre en længere frakendelsestid i forhold til før lovændringen. På baggrund af forklaringerne fra tiltalte og tiltaltes mor, Vidne 1, omkring ejerforholdene om personbilen, finder retten det bevist, at tiltalte er den reelle ejer af den pågældende personbil. Retten tager derfor påstanden om konfiskation til følge over for tiltalte, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2. Thi kendes for ret: / side 8 Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 6 måneder fra endelig dom. Hos tiltalte konfiskeres personbil med Reg. nr. 1, Stel nr.. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /

RETTEN HORSENS Udskrift af dombogen DO M afsagt den 6.juli 2021 Rettens nr. 2051/2021 Politiets nr. 37TC-73341-00016-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 7.juni 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1. (1. og 2) straffelovens $ 252, stk. 1, og færdselslovens $ 118, stk. 10, jf. stk. 1, jf. $ 3, stk. 1, 0g $ 41, stk. 3, ved den 27. april 2021 ca. kl. 19.00, som fører af personbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad Østjyske Motorvej i sydgående retning ved Ejer Bavnehøj, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde, forsætligt at have voldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed eller fare for skade på andres person eller ting eller i øvrigt ført personbilen på særlig hensynsløs måde, idet han undlod at udvise agtpågivenhed 0g optræde hensynsfuldt; da han efter at have foretaget overhaling af lastvognstog med <anonym>Reg nr. 2</anonym> ført af <anonym>Forurettede</anonym> uden rimelig grund foretog en kraftig opbremsning i 1. vognbane, således at <anonym>Forurettede</anonym> der førte lastvognstoget umiddelbart bagved, måtte foretage en kraftig nødopbremsning for at undgå sammenstød, hvorefter tiltalte kastede en ukendt genstand ud ad sideruden; som ramte frontruden på lastbilen; hvorved frontruden fik en revne; alt hvorved der opstod nærliggende fare for <anonym>Forurettedes</anonym> samt andre trafikanters liv eller førlighed samt skade på lastbilen. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af personbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> <anonym>Stel nr.</anonym> imedfør af færdselslovens $ 133 a, stk. 2 Anklagemyndigheden har påstået; at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, 0g at frakendelsen skal ske ubetinget; jf. færdselslovens $ 128, stk. l,jf $ 126, stk 1, nr. 4. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Over for påstanden om konfiskation 0g førerretsfrakendelse har tiltalte påstået frifindelse. <anonym>Vidne 1</anonym> har påstået frifindelse for påstanden om konfiskation. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret blandt andet, at han kørte på motorvejen den pågældende dag i den pågældende bil. Det er den bil, han kører i hver dag. Det er en mørkegrå Audi. Han og hans køreste var på vej hjem fra Aalborg til Sydsjælland. Han kørte bilen. Hans kæreste sad på passagersædet. De kørte sydgående på motorvejen; og de lå i 2. vognbane med 140 kmlt. Et lastvognstog trak ud foran ham for at lave en overhaling. Lastbilchaufføren havde ikke orienteret sig og fortsatte sin overhaling, selvom han havde givet signal. Han dyttede efterfølgende af lastbilchaufføren; og han fortsatte sin overhaling 0g trak ind foran lastbilen og markerede to gange med bremselyset for at markere, at lastbilens overhaling ikke var ok. Han accelererede derefter op igen og kørte hjem. De havde forinden lige overhalet en lastbil og lå i 2. vognbane. Han kører normal meget og han overholder normalt at holde til højre . Han bliver selv chikaneret;, når folk ikke holder til højre. Der var ikke meget trafik den dag; 0g da han ikke var til gene, blev han liggende i 2. vognbane. Da lastbilen trak ud, var han under 100 meter fra lastbilen. Han måtte bremse kraftigt op. Både han og hans kæreste blev presset frem i selen. De lå helt oppe ved lastbilen; og han gav derefter yderligere afstand Lastbilen overhalede en anden lastbil. Han markerede med hornet ud for førerhuset; da han passerede lastbilen; og chaufføren gav ham en fuck-finger. Han færdiggjorde sin overhaling og trak ind foran ikke lige foran ~ og markerede t0 gange med bremselyset. Han var omkring 60-100 meter foran lastbilen; da han trak ind. Retrospektivt gav det jo ikke mening, navnlig ikke fordi lastbilchaufføren gav en fuckfinger:. Han tror lastbilchaufføren reagerede med lyset. Lastbilen bremsede ikke op, og der var ikke tale om en katastrofeopbremsning. Han hørte ikke nogen hvinende dæk. Han har svært ved at tro, at lastbilchaufføren kan have troet, at han bremsede hårdt ned. Han kom på ingen måde tæt på lastbilen. Han kan ikke genkende beskrivelsen i sagens dokumenter af en nedbremsning til omkring 10 kmlt. Der var ingen; der kastede noget ud ad vinduet. Det ligger både ham og hans kæreste så fjernt. De kørte ikke med noget i bilen; som på nogen måde ligner det, der er beskrevet. Der var ikke tæt trafik. Der var langt mellem bilerne og langt mellem lastbilerne Der var ingen personbiler foran ham. Der var frit både foran og bagved i forhold til andre personbiler Han kørte i sin mors bil. Hans mor ejer bilen; men han er registret som bruger af den. Da han blev skilt, røg de i en kontrovers med deres bank, og hans mor valgte at købe bilen og registrerer ham som bruger. Han mor bruger ikke bilen. Hun har købt og betalt bilen; 0g det er hende; der har betalt den seneste værkstedsregning. Hans mor købte bilen 14. januar 2020. Imaj gik motoren i stykker; og den holdt stille; da de ventede på et tilbud på en ny motor Den stod registret forkert i Centralregistreret for Motorkøretøjer; og de var nødt til at afmelde bilen. Bilen blev repareret; 0g de fik bilen registreret korrekt. Meningen var; at han skulle bruge bilen; da hans mor købte bilen: Han kunne ikke drømme om at trække ind lige foran lastbilen. Da han trådte på bremsen; var det alene en markering. Han bremsede ikke ned. Da han trykkede på bremsen; er han i tvivl om, hvorvidt lastbilchaufføren blinkede med Iyset. Han hørte ikke hvinende dæk <anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret blandt andet;, at han den pågældende dag kørte i den anførte lastbil. Han var på arbejde som chauffør: Han kørte med pakker den pågældende dag; Han kører meget lastbil. Han kom kørende i sydlig retning og skulle op ad Ejer Bavnehøj . Han kørte med adaptiv fartpilot. Han ville overhale et vogntog. Han måtte gerne overhale på det pågældende tidspunkt. Han må overhale efter kl. 18. Hen mod bakken til Ejer Bavnehøj trak han ud og overhalede vogntoget. Han orienterede sig inden han overhalede; og han registrerede ikke; at der var noget til hinder for, at han kunne overhale. Der var en personbil, der var langt bag ham. Han så Audien i sidespejlet; inden han trak ud. Audien blinkede ikke, inden han trak ud. Han registrerede, at han sagtens kunne trække ud. Han syntes; at der var god plads . Han mener ikke, at tiltalte måtte klodse bremserne, da han trak ud Da han overhalede, lagde han mærke til, at der lå en Audi helt oppe i hans trailer og blinkede ad ham. Han tænkte ikke /side 4 mere over det, da det sker tit. Audien blinkede og pressede ham Hans overhaling af det andet vogntog tog ikke lang tid, da det kørte langsom. Overhalingen strakte sig over omkring 500 meter . Det var først, da han var på siden af vogntoget, at han opdagede, at Audien lå helt oppe bag ham. Han trak ind, og Audien trak op på siden af ham. Hvis Audien dyttede, kan han måske godt have givet en fuck-finger . Audien trak ind foran ham. Da Audien trak ind, var der god afstand mellem dem. Audien klodsede bremsen og bremsede helt ned, og hans lastbils nødbremsesystemet blev aktiverede og bremsede lastbilen, da han ikke i første omgang registrerede det. Han har derefter nok dyttet og blinket og givet gas igen, og derefter bremsede Audien igen, og der røg noget fra Audiens venstre siderude hen over taget på Audien, som ramte hans forrude, som gik i stykker . Han ved ikke, hvad det var , der ramte forruden, men det må have været noget skarpt eller tungt. Inden episoden var der var ingen skader på forruden. Da lastbilen selv bremsede, bremsede den lige så hårdt op, som hvis man selv trykker bremsen helt i bund. Han har nok råbt og skreget, da lastbilen bremsede. Det var en meget kraftig opbremsning. Lastbilen bremser kun af sig selv, hvis der er ved at ske et eller andet. V ed første opbremsning kom de ned på 50 eller 60 km/t. Anden gang, hvor han selv bremsede, bremsede de helt ned til 10 eller 15 km/t. De holdt ikke helt stille. Hans systemer forhindrer kollision, men der kan alligevel godt ske kollision. Han kørte med pakker den dag. Der var 10 eller 15 pakker , der var gået i stykker , og der var mange pakker , der var fløjet frem under opbremsningen. Han har taget de fotos, der fremgår af fotorapporten i bilag 2-4. Man kan se, hvordan pakkerne er faldet ned, og at pakker er trykket. Inden opbremsningen lå pakkerne fint, pakkerne stod på palle med folie om, og de havde løsrevet sig på grund af opbremsningen. Han har også taget foto af forruden, hvor man kan se hullet og revnen. I begyndelsen var det bare en lille prik, men i dag revnen dobbelt så lang. Revnen kom efterfølgende. Umiddelbart efter episoden kontaktede han politiet, så de kunne få fat på manden, og han fortalte politiet om episoden, og han aftale, at de skulle mødes på DTC, men politiet dukkede aldrig op, og derfor tog han selv de pågældende fotos. Han så, at der sad to personer i Audien, som overhalede ham. Det kan godt passe, at han til politiet har forklaret, at fronten på lastbilen dykkede. Det var både lastbilen og Audien, der dykkede. Hans lastbil dykker normalt en smule, når han bremser, men ikke så kraftigt, som den gjorde den dag; Da han bremsede helt ned og var tættest på, var han et par meter fra Audien. Hvis han ikke lavede en katastrofeopbremsning, var der fare for, at han ramte ind i Audien. Der var ikke meget trafik. Der var nogle modkørende lastbiler. Efter anden nedbremsning accelererede Audien igen Da de var kommet op på omkring 70 kmlt; så han; der blev smidt noget ud, og der kom noget skråt over taget. Han så hverken en arm eller en hånd, men han så noget komme flyvende. Han vil ikke mene; at det kan have været et stenslag. Han vil sige, at det var en ting med en diameter på omkring 1,5 cm. Han er helt sikker på, at hans rude ikke havde et stenslag i forvejen. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret blandt andet; at han kørte i nordgående retning i en lastbil på det pågældende tidspunkt. Han så episoden. Han så, at der i det sydgående spor kørte en mørk stationcar foran en lastbil, 0g at personbilen helt umotiveret bremsede; så lastbilen måtte lave en katastrofeopbremsning. Han kunne se, at trækkerens forende nåede helt ned til asfalten på grund af opbremsningen; og at begge biler holdt næsten helt stille. Personbilen bremsede pludseligt, 0g der var intet foran personbilen den bremsede bare, og trækkeren dykkede helt vildt ned, og der var kun få meter mellem lastbilen og personbilen. Han observerede det kun en gang. De var under 5 meter fra hinanden. Han kørte selv i nordgående retning med omkring 80 kmlt. De var skråt foran ham. Det var lige ud for rastepladsen ved Ejer Bavnehøj. Han tilbringer selv meget tid på motorvejen. Det var usædvanligt; at en personbil kørte ind foran en lastbil og bremsede ned. Han rettede selv henvendelse til politiet; da han på Facebook så et opslag om, at politiet efterlyste vidner til episoden. Han kender ingen af parterne. Han håber ikke; at det er noget, han selv ser tit på motorvejen. Det er 'pissefarligt" for at sige det mildt. Han har selv været udsat for noget lignende. Hvis man kommer med et lastvognstog der vejer 56 tons; og der så bliver bremset ned, er det ikke sikker; at man kan nå at få holdt på "skidtet"' Han så ikke, at der blev kastet noget. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret blandt andet; at det er hendes søn, der kører i bilen, men hun ejer den. Hun har købt bilen. Hun købte bilen; da hendes søn blev skilt; så <anonym>Tiltalte</anonym> kunne beholde bilen. Hun købte bilen af <anonym>Tiltalte</anonym> Hun bruger ikke bilen. Hun har sin egen bil. Bilen blev registeret i hendes navn så det var nemmere under skilsmissen. Hun anser den ikke som sin bil. Hun kan ikke huske, om de lavede en skriftlig aftale, og hun kan ikke huske, hvilket beløb hun købte den for, eller om der blev overført et beløb. Hun har fået brevet fra den 4.juni 2021 fra politiet. Hun vil ikke gøre et erstatningskrav gældende mod <anonym>Tiltalte</anonym> men hun protesterer mod, at bilen bliver konfiskeret. Kriminalforsorgen Sjælland har den 2.juli 2021 udarbejdet en personundersøgelse af tiltalte. Det fremgår heraf blandt andet, at tiltalte ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han kan genkende det, der fremgår af personundersøgelsen. Hans gæld er dog alene på 600.000 kr: til 800.000 kr. Han kan ikke udføre samfundstjeneste på grund af sin sygdom. Han vil ikke modsætte sig samfundstjeneste. Inden for et par måneder burde han kunne genoptage sit arbejde som konfliktmægler i sin egen virksomhed. Han vil ikke kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår; og da det ikke er muligt at blive ansat i et fleksjob i sin egen virksomhed, laver han det sådan; at han bliver ansat i et fleksjob i sin mors virksomhed. Men virksomheden er i realiteten hans. Rettens begrundelse og afgørelse På baggrund af tiltaltes 0g vidnet <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring lægger retten som ubestridt til grund, at tiltalte førte personbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> ad Østjyske Motorvej i sydgående retning ved Ejer Bavnehøj, hvor han efter at have foretaget overhaling af lastvognstog med <anonym>Reg nr 2</anonym> ført af <anonym>Forurettede</anonym> kørte indi 1- vognbane foran <anonym>Forurettede</anonym> 1 lastvognstoget. Retten lægger endvidere til grund, at <anonym>Forurettede</anonym> umiddelbart forinden havde foretaget en overhaling af et andet lastvognstog: Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret blandt andet, at han, efter han trak ind foran <anonym>Forurettede</anonym> aktiverede bremsepedalen to gange for at lave en markering, men at han ikke bremsede, og at han ikke kastede noget ud af vinduet. <anonym>Forurettede</anonym> har heroverfor afgivet en sikker og troværdig forklaring og har forklaret blandt andet;, at efter tiltalte overhalede ham bremsede tiltalte så hårdt, at lastbilens nødbremsesystem blev aktiveret; 0g at tiltalte efterfølgende bremsede hårdt igen; hvor han selv bremsede lastbilen så hårdt, at hastigheden kom ned på mellem 10 og 15 kmlt. Han har videre forklaret, at han så, at der kom noget hen over tiltaltes bils tag, som ramte lastbilens forrude; som gik 1 stykker; men at han ikke så nogen arm eller hånd, der kastede noget. <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring om tiltaltes hårde opbremsning understøttes af forklaringen fra vidnet <anonym>Vidne 2</anonym> der kom kørende i nordgående retning ved Ejer Bavnehøj . Vidnet har afgivet en sikker og troværdig forklaring 0g har forklaret blandt andet, at han i det sydgående spor så en personbil, der helt umotiveret bremsede op foran en lastbil, så lastbilen måtte lave en katastrofeopbremsning der var så hård, at trækkeren dykkede ned, 0g at der kun var få meter mellem lastbilen og personbilen. Han har videre forklaret; at han ikke så, at der blev kastet noget ud fra personbilen. På baggrund af vidnernes forklaringer om det passerede; der understøttes af de fremlagte fotos af pakkerne i lastbilens hænger; finder retten; at det er bevist; at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale, dog med den begrænsning at det ikke er bevist; at tiltalte kastede en ukendt genstand ud ad sideruden; som ramte frontruden på lastbilen; hvorved frontruden fik en revne. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens 8 252, stk. 1, 0g færdselslovens $ 118, stk. 10,jf. stk. 1,jf:. $ 3, stk. 1,og $ 41, stk. 3_ Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på navnlig forholdets karakter; herunder farligheden af tiltaltes kørsel, strafskærpelsen for overtrædelse af straffelovens 8 252, stk. 1, der blev indført ved lov nr. 290 af 27. februar 2021 om styrket indsats mod farlig kørsel, og at tiltalte ikke er fundet egnet til at udføre samfundstjeneste. Tiltalte har ved sin kørsel forsætligt voldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed eller fare for skade på andres person eller ting og i øvrigt ført personbilen på særlig hensynsløs måde. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 6 måneder fra endelig dom, jf. færdselslovens $ 128,stk 1,jf. 8 126, stk. 1, nr 4. Retten bemærker; at der ikke i forarbejderne til lov nr. 534 af 27. marts 2021 om skærpet indsats mod vanvidskørsel fremgår; at andre former for kørsel, end de anførte former for vanvidskørsel, skal medføre en længere frakendelsestid i forhold til før lovændringen. På baggrund af forklaringerne fra tiltalte og tiltaltes mor; <anonym>Vidne 1</anonym> omkring ejerforholdene om personbilen; finder retten det bevist; at tiltalte er den reelle ejer af den pågældende personbil. Retten tager derfor påstanden om konfiskation til følge over for tiltalte, jf. færdselslovens $ 133 a, stk. 2. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert; i 6 måneder fra endelig dom. Hos tiltalte konfiskeres personbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> <anonym>Stel nr.</anonym> Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /

60

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, jf. til dels § 225, jf. til dels § 21 og § 210, stk. 3, jf. stk. 1 og § 232, stk. 1, jf. til dels § 7, stk. 1, nr. 2 litra a – andet seksuelt forhold end samle... Vis mere

Straffesag

Retten i Herning

SS-2039/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

67/21

Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Anne Vilslev Petersen;

Nej

4100-72304-00022-19

/ 41-årig mand fra By fundet skyldig i overgreb 41-årig mand fra By idømt foranstaltning for andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og forsøg på voldtægt mod sin søn. Sagsnummer: SS 99-2039/2021. Den 41-årige mand var tiltalt for i perioden fra 2017-2018 i forbindelse med samvær med sin søn under 12 år, at have foretaget seksuelle overgreb mod sin søn og krænket hans blu- færdighed, idet tiltalte gentagne gange, forsøgte at gennemføre analt samleje med sin søn, fik sin søn til at slikke på sit lem, slikkede på sin søns lem, førte sine fingre op i sønnens anus, manipulerede sit lem til sædafgang mod sønnens baller og inderlår og manipulerede sønnens lem til erektion. Den 41-årige mand nægtede sig skyldig og ønskede ikke at afgive forklaring. Retten fandt det på baggrund af forurettedes detaljerede og troværdige forklaring under videoafhøring bevist, at tiltalte var skyldig som beskrevet i anklageskriftet. Der blev under sagen fremlagt erklæring fra Retslægerådet, hvorefter Retslægerådet fandt tiltalte omfattet af straffelovens § 16, stk. 2 og anbefalede dom om tilsyn af kommunen, således at tiltalte blev pålagt at ef- terkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således, at tilsyns- myndigheden kunne træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Retten fandt på baggrund af Retslægerådets erklæring til-talte omfattet af straffelovens § 16, stk. 2 og fulgte Retslægerådets anbefaling om foran-staltning. Under hensyn til arten af kriminaliteten og henset til, at lovovertrædelserne var sket i forbindelse med en tidligere dom for ligeartet kriminalitet fastsatte retten ingen længstetid for foranstaltningen. Tiltalte blev tillige pålagt at betale tortgodtgørelse på 75.000 kr. til forurettede. Dommen er afsagt den 18. maj 2021.

41-årig mand fra <anonym>Dy</anonym> 1 fundet skyldig i overgreb 41-årig mand fra <anonym>By</anonym> idømt foranstaltning for andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og forsøg på voldtægt mod sin søn. Sagsnummer: SS 99-2039/2021 _ Den 41-årige mand var tiltalt for i perioden fra 2017-2018 i forbindelse med samvær med sin søn under 12 år, at have foretaget seksuelle overgreb mod sin søn og krænket hans blu- færdighed, idet tiltalte gentagne gange, forsøgte at gennemføre analt samleje med sin søn, fik sin søn til at slikke på sit lem; slikkede på sin søns lem; førte sine fingre op i sønnens anus, manipulerede sit lem til sædafgang mod sønnens baller og inderlår og manipulerede sønnens lem til erektion. Den 41-årige mand nægtede sig skyldig 0g ønskede ikke at afgive forklaring . Retten fandt det på baggrund af forurettedes detaljerede 0g troværdige forklaring under videoafhøring bevist; at tiltalte var skyldig som beskrevet i anklageskriftet. Der blev under sagen fremlagt erklæring fra Retslægerådet, hvorefter Retslægerådet fandt tiltalte omfattet af straffelovens $ 16, stk. 2 og anbefalede dom om tilsyn af kommunen; således at tiltalte blev pålagt at ef- terkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold 0g arbejde; 0g således; at tilsyns - myndigheden kunne træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Retten fandt på baggrund af Retslægerådets erklæring til-talte omfattet af straffelovens $ 16, stk. 2 og fulgte Retslægerådets anbefaling om foran-staltning. Under hensyn til arten af kriminaliteten og henset til, at lovovertrædelserne var sket i forbindelse med en tidligere dom for ligeartet kriminalitet fastsatte retten ingen længstetid for foranstaltningen . Tiltalte blev tillige pålagt at betale tortgodtgørelse på 75.000 kr: til forurettede. Dommen er afsagt den 18. maj 2021.

61

Sag om hvorvidt sagsøgers krav på erstatning er bortfaldet efter erstatningsansvarslovens § 19 eller 20

Endelig

Civilsag

Højesteret

BS-32948/2019-HJR

Almindelig civil sag

3. instans

112/21

Erstatning uden for kontrakt; Forsikring; Retspleje og civilproces;

Appelindstævnte - DSB; Appellant - Concordia Forsikring A/S; Appellant - Tryg Forsikring A/S; Dommer - Henrik Waaben; Dommer - Jon Stokholm; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

/ HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. april 2020 Sag BS-32948/2019-HJR (1. afdeling) Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S (advokat Michael S. Wiisbye for begge) mod DSB (advokat Anne Buhl Bjelke) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 14. maj 2018 (BS 10E- 812/2017) og af Østre Landsrets 13. afdeling den 19. marts 2019 (BS- 18900/2018-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Henrik Waaben, Oliver Talevski og Kristian Korfits Nielsen. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. Påstande Appellanterne, Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S, har gentaget deres påstand om frifindelse. Indstævnte, DSB, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. / 2 Supplerende retsgrundlag Erstatningsansvarslovens § 20 er indført ved lov nr. 228 af 23. maj 1984. I lov- forslag nr. L 7 af 6. februar 1984 om erstatningsansvarsloven er i de almindelige bemærkninger anført bl.a. (Folketingstidende 1983-84, 2. samling, tillæg A, sp. 74-81): ”3. Lovforslaget … 3.2. Lempelse af erstatningsansvar m.v. Justitsministeriet er enig i udvalgets hovedsynspunkter og kan i det væ- sentlige tiltræde de forslag, som er fremsat i betænkning II. Justitsmini- steriet finder således, at man i et vist omfang kan se bort fra eller lempe erstatningsansvaret uden at svække erstatningsreglernes præventive betydning. Langt den overvejende del af de myndigheder og organisationer, der har afgivet udtalelse om betænkningen, har kunnet tilslutte sig forsla-gene i betænkningen. På baggrund af de indhentede udtalelser er der dog på enkelte punkter i forslaget foretaget ændringer i forhold til ud-valgets udkast. Tilfælde, hvor skaden er dækket af forsikring m.v. … Udvalget har i betænkningen foreslået, at en ”selvforsikrer” er stillet, som om tingsforsikring var tegnet. Efter udvalgets forslag kan foruden staten, kommuner og andre offentlige institutioner også større er- hvervsvirksomheder være selvforsikrere. De nævnte institutioner og virksomheder er dog kun stillet som om forsikring var tegnet, såfremt forsikringen er ”sædvanlig” . Industrirådet har anført, at det vil medføre betydelige retstekniske pro- blemer at afgøre, dels hvilke erhvervsvirksomheder, der er omfattet af bestemmelsen, dels hvilke forsikringer d er er ”sædvanlige” . Justitsministeriet er enig i, at den af udvalget foreslåede regel vil med- føre betydelige afgrænsningsvanskeligheder. Lovforslaget indeholder derfor en mindre vidtgående regel om selvforsikring. Således er det alene offentlige institutioner, der er omfattet af bestemmelsen, og det kræves ikke, at forsikring ville være ”sædvanlig” . Udvalget havde alene foreslået, at en selvforsikrer skulle være stillet, som om tingsforsikring var tegnet. Dette forslag hang sammen med, at en drifttabsforsikring er så individuelt tegnet, at der næppe ville kunne forekomme tilfælde, / 3 hvor en sådan forsikring kunne anses for at være ”sædvanlig” , se be - tænkning II, side 52. Da det nu ikke kræves, at forsikringen skal være ”sædvanlig” , foreslås det, at en selvfo rsikrer i enhver henseende stilles, som om forsikring var tegnet. Reglen om selvforsikring findes i forslagets § 20.” Af bemærkningerne til § 20 fremgår (Folketingstidende 1983-84, 2. samling, til- læg A, sp. 113-114): ”Bestemmelsen i § 19 gælder kun, hvor der rent faktisk er tegnet forsik- ring. I visse tilfælde er der imidlertid behov for ligestilling mellem disse situationer og situationer, hvor forsikring ikke er tegnet. Den her fore- slåede bestemmelse vedrører tilfælde, hvor skaden ikke er dækket af forsikring, men hvor skadelidte i forhold til bestemmelsen i § 19 allige- vel stilles, som om skaden var dækket af forsikring. Efter bestemmelsen er staten, en kommune eller en anden offentlig institution, der i almin- delighed er selvforsikrer, stillet, som om forsikring var tegnet, jfr. § 19. Bestemmelsen vil også kunne omfatte et kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, der er selvforsikrer. Det har i retspraksis været antaget, at den hidtil gældende bestemmelse i forsikringsaftalelovens § 25, stk. 1, 2. pkt., kun kan anvendes, hvor ta-bet er dækket af en forsikring. Således kan bestemmelsen ikke anvendes for statens vedkommende, idet staten traditionelt ikke forsikrer sig. Denne retspraksis gav anledning til en del kritik, og i cirkulæreskrivelse af 18. marts 1971 anmodede justitsministeriet alle statens styrelser om at undlade at rejse erstatning i det omfang, hvor det må antages, at dom- stolene ville have nedsat kravet eller ladet det bortfalde efter forsik- ringsaftalelovens § 25, stk. 1, 2. pkt., hvis denne havde været anvende- lig. Københavns kommune har vedtaget at følge samme retningslinier. Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslog erstatningslovud- valget i betænkning II en mere omfattende regel, efter hvilken også en erhvervsdrivende virksomhed med betydelige økonomiske interesser, der ikke har tegnet en tingsforsikring, som det for andre ville have væ-ret sædvanligt at tegne, som skadelidt skulle være stillet, som om sådan forsikring var tegnet. Der henvises til betænkningen side 26-28 og side 52-53. Da det vil kunne være vanskeligt at vurdere, dels hvilke er- hvervsvirksomheder der er omfattet af bestemmelsen, dels hvilke for- sikringer der er sædvanlige, er reglen begrænset til kun at omfatte sta-ten, en kommune eller anden offentlig institution, og det er uden betyd-ning, om det i øvrigt ville være sædvanligt at tegne forsikring. / 4 En række kommuner er efter det for justitsministeriet oplyste ikke selv- forsikrere, men tegner forsikring i Kommunernes Gensidige Forsik- ringsselskab. Skader, der påføres sådanne kommuner, og som er dæk-ket af forsikring, er omfattet direkte af § 19, stk. 1. Afgørende for, om en kommune eller en anden offentlig institution ”i almindelighed” er selvforsikrer, er, om institutionen konsekvent undl a- der at forsikre sig. Det kræves ikke, at der er truffet en egentlig beslut- ning herom. En offentlig institution, der undlader at forsikre sig mod bestemte skadestyper (delvis selvforsikring), er ikke omfattet af bestem- melsen. Bestemmelsen omfatter heller ikke de tilfælde, hvor en offentlig institution nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for mindre skader. I udtrykket ”i almindelig -hed” ligger endvidere, at bestemmelsen finder anvendelse, selv om en selvforsikrer undtagelsesvis tegner forsikring. Er en offentlig institution som selvforsikrer omfattet af bestemmelsen, er det uden betydning, om det i øvrigt ville være sædvanligt at tegne forsikring for den pågældende skade. Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der skal være tale om en tingsskade eller en skade i form af driftstab, eller at skaden skyldes, at selvforsikreren har måttet betale erstatning som følge af en arbejdstagers uforsvarlige adfærd. Dette følger af henvisningen til § 19.” Anbringender Concordia Forsikring og Tryg Forsikring har supplerende anført navnlig, at DSB har tilrettelagt sit forsikringsprogram således, at der reelt ikke vil være for- sikringsdækning for de skader, som omfattes og værnes af reglerne i erstat- ningsansvarslovens § 19 og § 20. Det vil indebære omgåelse af hele intentionen bag disse bestemmelser, hvis DSB skulle kunne gennemføre erstatningskrav mod en privat skadevolder i en situation, hvor DSB har valgt at tegne forsikring med en så høj selvrisiko, at det grænser til det umulige at forestille sig en skade forvoldt af en privatperson ved simpel uagtsomhed, der vil kunne overstige selvrisikoen på den tegnede tings- og driftstabsforsikring og dermed berettige DSB til forsikringsdækning. Det er, som anført i bemærkningerne til § 20, alene for mindre skaders vedkom- mende, at en offentlig institution ved at tegne forsikring med høj selvrisiko kan gøre ansvar gældende over for en privatperson, der ved simpel uagtsomhed har forvoldt skade. Det har ikke været meningen, at en offentlig institution skal kunne opnå denne særligt gunstige retsstilling, blot fordi institutionen er så stor / 5 og økonomisk stærk, at det kan svare sig at indrette forsikringsforholdene såle- des, at man kun tegner forsikring mod helt usædvanligt store risici. Sprogligt set forekommer det ikke, sådan som landsretten har anført, nærliggende at for-stå lovbemærkningernes udsagn ”… tilfælde, hvor en offentlig institution nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for mindre skader” således, at der ved mindre skader forstås mindre end selvri - sikoen. En sådan fortolkning stemmer heller ikke med lovens forarbejder i øv-rigt, herunder det anførte i Erstatningslovsudvalgets betænkning nr. 829/1978, s. 27-28. Det må også antages, at hvis man havde ment mindre end selvrisikoen, havde man blot skrevet dette. Forarbejderne giver – også når de læses i sam- menhæng – intet grundlag for at antage, at det har været lovgivers intention, at beskyttelsen i henhold til § 19 og § 20 skulle bortfalde ved en skade på f.eks. 1 mio. kr., 25 mio. kr. eller 125 mio. kr. Man kan for så vidt angår selvrisikoen på 25 mio. kr. ikke med mening påstå, at en skade på f.eks. 24,9 mio. kr. kan anses som en mindre skade. Det beror på en tilfældighed, at denne sag vedrører en situation, hvor skadevol-der er dækket af en obligatorisk ansvarsforsikring. I andre situationer kunne den private skadevolder lige så vel være uforsikret eller kun have begrænset forsikringsdækning. DSB må anses som selvforsikrer i almindelighed i erstatningsansvarslovens § 20’s forstand, hvorfor reglerne i lovens § 19 finder anvendelse. Hesteejerens an - svar er dermed bortfaldet, jf. § 19, stk. 1, og DSB kan herefter ikke rejse erstat- ningskrav mod hans ansvarsforsikringsselskaber. DSB har supplerende anført navnlig, at selvrisikoen i DSB’s tings - og driftstabs- forsikring er begrundet i markedsforholdene og ikke skyldes et ønske om at omgå eller misbruge reglerne i erstatningsansvarslovens § 19 og § 20. Der er heller ikke tale om, at DSB har forsøgt at omgå sin forsikringspligt efter DSB-lo-ven eller på anden måde har ageret som selvforsikrer. Lovgiver har ved ud-formningen af ordningen i erstatningsansvarslovens § 20 nøje afvejet hensynet til reglens klarhed og anvendelse i praksis over for hensynet til skadevolder. Det følger af § 20, at der er situationer, hvor erstatningsansvaret for selv privat-personers simpelt uagtsomme handlinger og undladelser ikke skal lempes, selv om skadelidte er en offentlig institution, jf. også UfR 1988.109 H. Formuleringen af § 20 og bemærkningerne hertil viser, at en offentlig institution i alle tilfælde enten er omfattet af bestemmelsen eller ikke er det, og at dette alene afhænger af, om institutionen i almindelighed er selvforsikrer. En offent-lig institution kan således ikke anses for at være delvis selvforsikrer, heller ikke inden for selvrisikobeløbet. / 6 Det fremgår af lovbemærkningerne, at § 20 er udformet ud fra hensynet til at undgå afgrænsningsvanskeligheder og unødig fortolkningstvivl i praksis. Den regel om selvforsikring, som Erstatningslovsudvalget havde foreslået i betænk- ning nr. 829/1978, var forbundet med betydelige afgrænsningsvanskeligheder, og Justitsministeriet foreslog derfor en mindre vidtgående regel i det endelige lovforslag. Det var klart, at ikke alle private skadevoldere ville være beskyttet af reglen, heller ikke i tilfælde, hvor Erstatningslovsudvalget havde peget på, at det var rimeligt at lempe skadevolders erstatningsansvar. Forarbejderne til § 20 kan kun meningsfuldt forstås sådan, at bestemmelsen ikke omfatter tilfælde, hvor skaden falder under selvrisikobeløbet, uanset selv-risikoens størrelse, og uanset om skaden beløbsmæssigt måtte anses for at være en stor skade. Formuleringen ”mindre skader” s kal læses relativt i forhold til en ” meget høj selvrisiko” og omfatter efter en naturlig sproglig forståelse alle ska - der, der er mindre end selvrisikoen. Forsikringsselskaberne har da heller ikke givet noget klart svar på, hvor lavt selvrisikobeløbet skal være, for at en offent-lig institution overgår til ikke længere at være selvforsikrer. Ved en selvrisiko på f.eks. 1 mio. kr. vil forsikringsprogrammet dække langt flere skader, men i den konkrete sag ville skadevolder fortsat være erstatningsansvarlig. Det for-hold, at DSB selv bærer risikoen for skader inden for selvrisikobeløbene efter tings- og driftstabsforsikringen, kan ikke sidestilles med, at DSB er selvforsikrer i almindelighed. DSB bør stilles på samme måde som andre erhvervsdrivende virksomheder med betydelige økonomiske interesser, der ikke har forsikringsdækning for skaden, og som heller ikke er omfattet af erstatningsansvarslovens § 20. Det har ikke været lovgivers intention, at der skulle gøres forskel mellem disse situatio-ner, og at den private skadevolder skulle nyde en bedre beskyttelse i forhold til en offentlig institution, som ikke er selvforsikrer i almindelighed. I de tilfælde, hvor en privatperson, der forvolder skade ved simpel uagtsom-hed, måtte være uforsikret, og hvor det måtte findes urimeligt tyngende at fast-holde ansvaret, er der hjemmel i erstatningsansvarslovens § 24 til at lade erstat- ningsansvaret lempe eller bortfalde. Der er således ikke grundlag for at anse DSB som selvforsikrer i almindelighed i erstatningsansvarslovens § 20’s forstand, hvorfor reglerne i lovens § 19 ikke fin - der anvendelse. Hesteejerens ansvar er dermed ikke bortfaldet, og DSB kan rejse erstatningskrav mod hans forsikringsselskaber. Hvis en offentlig institution som DSB skal omfattes af § 20 som delvis selvfor- sikrer, herunder for et selvrisikobeløb, må det være op til lovgiver at tage stil-ling på ny. / 7 Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om DSB har krav på erstatning for en skade opstået ved en ulykke den 6. april 2013, hvor et S-tog påkørte en løsgående hest. Hesteejeren, der er objektivt ansvarlig for skaden, jf. hestelovens § 30 a, stk. 1, havde tegnet lovplig- tig ansvarsforsikring hos Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S, der hæfter umiddelbart over for DSB, jf. § 30 a, stk. 2. Parterne er enige om, at DSB’s tab i anledning af ulykken udgør 817.930,64 kr., og at et eventuelt erstatnings-krav skal forrentes som fastsat i landsrettens dom. Erstatningskravet er ikke dækket af DSB’s ti ngs- og driftstabsforsikring, hvoref- ter selvrisikoen for den indtrådte skade udgør 25 mio. kr. Spørgsmålet for Højesteret er, om DSB som følge af høj selvrisiko på tings- og driftstabsforsikringen må anses som selvforsikrer efter erstatningsansvarslo-vens § 20, således at DSB skal stilles, som om forsikring var tegnet. Dette vil føre til, at erstatningskravet mod hesteejeren – og dermed også mod Concordia For- sikring og Tryg Forsikring – er bortfaldet efter lovens § 19, stk. 1. Forsikringsselskaberne har anført navnlig, at DSB’s selvrisiko på tings - og driftstabsforsikringen er så høj, at alle eller stort set alle skader, som forvoldes af privatpersoner ved simpel uagtsomhed, vil falde uden for dækningen, og at det vil stride mod intentionen med erstatningssystemet i erstatningsansvarslo-vens § 19 og § 20, hvis DSB ikke anses for at være selvforsikrer i § 20’s forstand. Efter erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, bortfalder skadevolderens erstat- ningsansvar, hvis skaden er dækket af en tingsforsikring eller driftstabsforsik-ring. Som anført af landsretten følger det af forarbejderne til bestemmelsen, at skadevolder er erstatningsansvarlig for det beløb, som selvrisikoen udgør, når forsikringen er tegnet med selvrisiko. Erstatningsansvarslovens § 20 bestem-mer, at staten, en kommune eller anden offentlig institution, der i almindelig-hed er selvforsikrer, er stillet, som om forsikring var tegnet, jf. § 19. Afgørende for, om en offentlig institution ”i almindelighed” er selvforsikrer, er ifølge bemærkningerne til § 20, om institutionen konsekvent undlader at for-sikre sig. Det fremgår herom bl.a., at en offentlig institution ikke i almindelig-hed er selvforsikrer, hvis institutionen ”nok forsikrer sig, men med meget høj selvrisiko, og således selv overtager risikoen for mindre skader” . Højesteret finder, at der hverken efter denne formulering eller sammenhængen med § 19, stk. 1, er grundlag for at antage, at der med udtrykket ”mindre ska - der” er tilsigtet en størrelsesmæssig absolut begrænsning, således at der herfra modsætningsvis kan sluttes, at § 20 finder anvendelse ved en selvrisiko for be- løbsmæssigt større skader. Udtrykket må derfor, som anført af landsretten, an- / 8 tages at tage sigte på den situation, at den indtrådte skade er mindre end selvri- sikoen. Denne forståelse er også bedst stemmende med det anførte i forarbej-derne om, at man har ønsket at undgå afgrænsningsvanskeligheder. Højesteret tiltræder på denne baggrund, at DSB ikke i kraft af den høje selvri-siko kan anses for at være en offentlig institution, der i almindelighed er selv-forsikrer i den forstand, udtrykket er anvendt i erstatningsansvarslovens § 20. Hesteejerens erstatningsansvar – og Concordia Forsikring og Tryg Forsikrings ansvar over for DSB – er dermed ikke bortfaldet efter lovens § 19, stk. 1. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Concordia Forsikring A/S og Tryg For- sikring A/S solidarisk betale 60.000 kr. til DSB. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi- gelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

62

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved på et opholdssted, med vold og trussel om vold, at have overfaldet en ansat

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-2584/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

89/21

Liv og legeme; Ungdomskriminalitetsnævn;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Anden myndighed - Ungdomskriminalitetsnævnet;

Nej

4100-73241-00081-21

/ 17-årig kvinde fundet skyldig i overfald mod ansat på bosted. 17-årig kvinde idømt 4 måneders fængsel for at have overfaldet en ansat på det opholdssted i Herning, hvor den 17-årige kvinde boede. Sagsnummer: SS 99-2584/2021. Den 17-årige kvinde var tiltalt for i februar 2021 på det opholdssted hun boede at have overfaldet en ansat på stedet, idet tiltalte til den ansatte sagde: ”Du aner ikke, hvor mange voldsdomme jeg har. Jeg har kastet ting efter folk, taget kvælertag, overfaldet personale og andre beboere. Du skal bare gøre som jeg siger” eller lignende, hvorefter tiltalte kastede en sodavand og en kuglepen efter den ansatte og slog ud efter ham, ligesom hun kradsede den ansatte med en finger. Den 17-årige kvinde erkendte sig skyldig i at have kastet en kuglepen og en sodavand, men påstod i øvrigt frifindelse. Retten fandt det imidlertid på baggrund af vidneforklaringerne bevist, at tiltalte havde udtalt sig, som angivet i anklageskriftet. Retten fandt, at udtalel-serne var en trussel. Retten fandt det derudover bevist, at tiltalte havde kastet en sodavand og en kuglepen efter den ansatte og kradset den ansatte med en finger. Retten fandt det imidlertid ikke bevist, at tiltalte havde slået ud efter den ansatte og blev dermed frifundet for denne del af tiltalen. Straffen blev fastsat til 4 måneders ubetinget fængsel og et pålæg om at efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdets karakter, herunder at der var tale om vold og trusler mod en ansat, og at tiltalte tre gange tidligere var dømt betingede domme for helt ligeartet kriminalitet. Dommen er afsagt den 7. juni 2021.

63

Sag om prøvelse af afgørelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 3, hvor der blev truffet afgørelse om, at det var berettiget at tilbagekalde udga... Vis mere

Appelleret

Civilsag

Retten i Horsens

BS-23441/2019-HRS

Straffuldbyrdelse

1. instans

168/21

Strafferet og proces;

[Sagsoegte] - Direktoratet for Kriminalforsorgen; Advokat - Jakob Dalsgaard-Hansen;

Nej

Nej

Nej

/ RETTEN I HORSENS KENDELSE afsagt den 27. september 2019 Sag BS-23441/2019-HRS Klager (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen) mod Direktoratet for Kriminalforsorgen Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig om prøvelse af en afgørelse fra Direktoratet for Kriminal- forsorgen, hvorved Klager blev ikendt strafcelle, jf. straffuldbyrdel-seslovens § 112, nr. 3, og hvor der blev truffet afgørelse om, at det var berettiget at tilbagekalde udgangstilladelsen i 8 måneder, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, og udgangsbekendtgørelsens § 22, stk. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen har den 21. marts 2019 truffet afgørelse om, at Klager ikendes strafcelle i 12 dage. Det er oplyst, at Klager den 21. april 2019 har anmodet om, at sagen bliver indbragt for retten. Retten har modtaget sagen den 24. maj 2019. Retten har beskikket advokat Jacob Dalsgaard-Hansen som advokat for Klager. Ved kendelse af 28. juni 2019 har retten bestemt, at sagen skal behandles skrift- ligt. / 2 Klager har principalt nedlagt påstand om, at Kriminalforsorgen til-pligtes at omgøre beslutningen om 12 dages strafcelle og 8 måneders spærring. Klager har subsidiært nedlagt påstand om, at Kriminalforsorgen til-pligtes at foretage justering af reststraffen baseret på, at allerede udført strafcel-le og spærring udgør en sådan skærpelse af afsoningsvilkår, at disse dage skal fragå i strafberegningen med dobbelt takst. Direktoratet for Kriminalforsorgen har vedrørende Klagers påstand om 8 måneders spærring (tilbagekaldelse af udgang) og over for Klagers subsidiære påstand nedlagt påstand om afvisning. Direktoratet for Krimi-nalforsorgen har i øvrigt påstået afgørelsen stadfæstet. Sagens oplysninger Af Direktoratet for Kriminalforsorgens indbringelsesbrev, modtaget den 24. maj 2019, fremgår, at Klager afsoner følgende domme, idet det er angivet vedrørende ”Aktuel kriminalitet” : ”Ved Retten i Aalborgs dom af 22. juni 2017 (…) blev Klager kendt skyldig efter straffelovens § 237, jf. § 21, § 192a, stk. 1, jf. § 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, jf. § 2, stk. 1, og straffelovens § 1124, stk. 4, samt § 124, stk. 1, jf. stk. 5, nr. 2. Straffen blev fastsat til fængsel i 5 år. Det fremgår af den foretagne strafberegning, at Klager hav-de udstået to tredjedel af straffen den 22. marts 2020. Datoen for endt straf er den 20. maj 2021. Klager påbegyndte udståelse af straffen i Aarhus Arrest den 22. juni 2017. Han blev i perioden 1. oktober 2018 til den 23. november 2018 indsat i Rendbæk Fængsel. Han blev efterfølgende den 5. marts 2019 overført til Enner Mark Fængsel, hvor han fortsat er placeret på nuværende tidspunkt” . Af afgørelsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen fremgår: ”… Vi har truffet afgørelse efter at vi har modtaget udtalelse fra Renbæk Fængsel. Vi er enige med Renbæk Fængsel. Afgørelse om at ikende din klient strafcelle i 12 dage og tilbagekaldte din klients udgangstilladelse i 8 måneder var korrekt / 3 Vedrørende ikendelse at strafcelle i 12 dage Det fremgår af sagen, at din klient den 21. november 2018 under samta-le med en fængselsbetjent kom med nogle bemærkninger om fængsels- betjents famille, hvilket var opfattet som trusler over for fængselsbe-tjent. Det fremgår blandt andet af rapport af 21. november 2018: “(..) Det første Klager siger er, hvordan går det, har du det fint Person 1. Han siger det på en meget provokerende måde. Jeg svarer, at jeg har det fint. Klager spørger hvordan har familie det. Jeg svarer de har det fint, så spørger Klager hvordan har dine børn det (Jeg kan nu mærke, at jeg synes det bliver ubehageligt og jeg føler at det han siger, skal føles som en trussel mod min familie og mig). Jeg svarer dog Klager, at de har det fint (..)“. Det fremgår desuden af sagen, at den samme dag den 21. november 2018 blev der foretaget undersøgelse af din klients celle. Under uderø-gelsen, blev der fundet flere ulovlige genstande, herunder 1 bonflaske under radiatoren, 1 bonflaske på toilet og hashmix på toilet. Din klinet har under forhør den 22. november 2018 anført, at han ikke har søgt nogen om fængselsbetjents børn, men samtidig at han har væ-ret meget presset, og har måske sagt nogle ting, som han ikke mente. Efter en gennemgang af sagen, har vi konkluderet, at det er korrekt, at din klinet fremkom mod trusler over for personalet under samtalen den 21. november 2018. Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at din klinet fremkom med udtalel-ser, der blev af involverede fængselsbetjent opfattet som trusler samt at din klient kom med de udtalelser på provokerende måde. Vi har desuden delvis lagt vægt på, at din klient blev fundet i besiddel-se af genstande, der kan relateres til misbrug af euforiserende stoffer. Vi har samtidig lagt vægt på, at ikendelse af strafcelle i 12 dage i et så-dan tilfælde og i sammenhæng med andre overtrædelser er i overens- stemmelse med normalreaktionsskema for Renbæk Fængsel. For så vidt angår regler om strafcelle for trusler mod personalet, kan vi henvise til straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 2, nr. 5. For så vidt angår former for disciplinærstraf kan vi henvises til straf- fuldbyrdelseslovens § 68, stk. i og 68, stk. 2, nr. 5. For så vidt angår længen af strafcelle kan vi henvises til straffuldbyrdel- seslovens § 70, stk. 1. Vedrørende tilbagekaldelse af udgangstilladelse / 4 Vi mener, at det var berettiget, at Renbæk Fængsle tilbagekaldte din kli- ents udgangstilladelse i 8 måneder. Det fremgår af normalreaktionen for Renbæk Fængsel, at trusler mod personalet samt/og besiddelse af ulovlige genstande, der kan reguleres til misbrug af euforiserende stoffer medfører inddragelse af udgangstil- ladelse i mindst 6 måneder. Fængslets afgørelse om tilbagekaldelse af din klients udgangstilladelse var således i overensstemmelse med praksis. Vi mener ikke, at der er oplyst særlige grunde, der gør, at Kriminalforsorgen skulle fravige ud- gangspunktet. Vi fastholder derfor fængslets afgørelse om tilbagekal-delse af udgangstilladelse i 8 måneder. Vi har ved afgørelsen lagt vægt på det samme som i den del af sagen vedrørende disciplinærstraf. Vi kan henvise til straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, og udgangsbe- kendtgørelsens § 22, stk. 2. vedrørende regler om tilbagekaldelse af ud- gangstilladelse …” Det fremgår af brev af 29. marts 2019, at Syd- og Sønderjyllands Politi har be- sluttet af opgive sigtelsen med den begrundelse, at det ikke forventes, at Klager vil blive fundet skyldig i sigtelsen. Direktoratet for Kriminalforsorgen har den 29. august 2019 indhentet udtalelse fra Renbæk Fængsel vedrørende udtalelser fra ”Person 2” og ”Person 3” . Parternes synspunkter Klager har i processkrift af 4. juni 2019 bl.a. anført: ”… Baggrunden fra påstanden om omgørelse af ikendt strafcelle og 8 måne- ders spærring er, at den hviler på et uberettiget synspunkt om at min klient skulle have været truende over for personalet. Der skal henvises til den allerede fremlagte begæring for anmodning om omgørelse og tillige henvises til at politiet i deres efterforskning af sagen har besluttet at opgive sagen mod Klager, jf. allerede fremlagte opgivelses skrivelse. Der er således ikke grundlag for at lægge kriminalforsorgens udlæg-ning i anmeldelsen af det passerede til grund. Det bemærkes, at Klager i den konkrete situation klart har til-kendegivet at han ikke ønskede kommunikation med den pågældende medarbejder i situationen, og at det efterfølgende forløb er sket i lyset heraf, hvilket ikke kan berettige til anvendelse af strafcelle endsige spærring. / 5 …” Direktoratet for Kriminalforsorgen har i processkriftet af 20. juni 2019 til støtte for afvisningspåstanden anført: ”Direktoratet skal bemærke, at retten ikke har kompetence til at be-handle spørgsmål om tilbagekaldelse af udgang, jf. § 112 i straffuldbyr- delsesloven. Retten har i denne sag alene kompetence til at behandle sa- gen om ikendelse af strafcelle i 12 dage, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 3.” Til støtte for afvisningspåstanden vedrørende Klagers subsidiære påstand har Direktoratet for Kriminalforsorgen i processkriftet af 20. juni 2019 anført: ”Direktoratet skal bemærke, at retten slet ikke har kompetence til at be- handle spørgsmål efter straffuldbyrdelseslovens § 112, det vil sige at fo- retage afkortning i situation, hvor der konkluderes, at den pågældende uforskyldt var anbragt i strafcelle.” I processkriftet af 24. maj 2019 har Direktoratet for Kriminalforsorgen bl.a. an- ført: ”… Til støtte for stadfæstelsespåstanden gøres det gældende, at Direktora-tet for Kriminalforsorgen med rette har bestemt, at det var berettiget, at ikende Klager strafcelle i 12 dage. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, at en indsat kan ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af straffelovgivning, når overtrædelse tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden og sikkerhed i institutionen. I straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 8, er det bestemt, at en indsat kan ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af regler fastsat af justitsmini- steren, når der i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disci- plinærstraf. I denne sag drejer sig om bekendtgørelse nr. 1610 af 18. december 2018 om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstan-de m.v. og penge i kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendt- gørelsen). Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i genstandsbekendtgørelsen at indsatte ikke må medtage, besidde eller råde over genstande, som besiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om eu- foriserende stoffer og lovgivningen om våben og eksplosivstoffer. / 6 Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 2, i genstandsbekendtgørelsen at indsatte ikke må megtage, besidde eller råde over genstande, som kan benyttes i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer og andre stoffer, der er forbudt efter de almindelige lovgivning. At genstandsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, fremgår, at en indsat kan ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af 5 2. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. I, at som disciplinær- straf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 2, at strafcelle dog kun anvendes for følgende for hold eller forsøg herpå: 1) Udeblivelse eller undvigelse, 2) Indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lov- givning, 3) Nægtelse af at afgive urinprøve efter § 60a, 4) Indsmugling eller besiddelse af våben eller personfarlige genstan-de, 5) Vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre i institutionen, 6) Groft hærværk og 7) Andre grove eller gentagne forseelser. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1, at der ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højest 4 uger. Straffuldbyrdelseslovens indeholder i § 112, nr. 3, en bestemmelse om, at endelige administrative afgørelser inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, at denne kan kræves indbragt til prøvelse for ret-ten, hvis der er tale om en afgørelse efter § 70, stk. 1, jf. § 67, om discipli- nærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage. Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den institu- tion, som den pågældende var indsat i på tidspunktet for oprindelige afgørelse, er beliggende, jf. § 113, stk. 1, 1. pkt. Er den indsatte senere overført til en anden institution, kan sagen i ste-det indbringes for byretten i den retskreds, hvor den institution, som den dømte er anbragt i, er beliggende, jf. § 113, stk. 1, 2. pkt. I denne sag har Klager under en dialog med en fængselsbe-tjent den 21. november 2018, fremkommet med truende udtalelser mod fængselsbetjenten ved at spørge til hans familie og børn på en provoke- rende måde. Det skal bemærkes, at de udtalelser er fremkommet i en si- tuation, hvor familien ikke var emne til samtale, og hvor tidligere den 20. november 2018 var en diskussion mellem Klager og den pågældende fængselsbetjent, hvor Klager var ophidset. / 7 Det skal desuden bemærkes, at den samme dag den 21. november 2018 blev der på Klagers celle fundet flere ulovlige genstande, der kan relateres til misbrug at euforiserende stoffer. Henset til at han flere gange tidligere blev fundet i besiddelse af ulovlige genstande og eufori-serende stoffer, var han klar over at han eventuelt kunne blive ikendt strafcelle. Der var også en anden fængselsbetjent til stede, der også har opfattet Klagers udtalelser som trusler mod kollegaen. Det fremgår af Renbæk Fængsels normalreaktionsskema, side 11, at det almindelige reaktion, for trusler om vold mod ansatte er ubetinget straf- celle i 10- 15 dage (bilag 14). Renbæk Fængsles afgørelse om at ikende Klager i 12 dage strider derfor ikke imod praksis. På den baggrund finder direktoratet, at det var berettiget at ikende Klager strafcelle i 12 dage. Som det fremgår at vedlagte bilag, har politiet vurderet, at Klager ikke har begået strafbart forhold. I den forbindelse finder direktoratet fortsat, efter princippet om fri be- visbedømmelse, at Klager har begået strafbart forhold, selv om politiet har vurderet, at der ikke er nogen straffesag. …” Rettens begrundelse og resultat Vedrørende tilbagekaldelse af udgangstilladelse i 8 måneder og Klagers subsi- diære påstand Efter straffuldbyrdelseslovens § 112 er der en udvidet domstolsprøvelse af visse administrative afgørelser. En afgørelse om tilbagekaldelse af udgangstilladelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 42 og spørgsmålet om, hvorvidt strafcelle og tilbagekaldelse af udgangstilladelse skal fragå strafberegningen, er ikke om-fattet af opregningen i straffuldbyrdelseslovens § 112, hvorfor retten afviser denne del af Klagers principale påstand og Klagers subsi-diære påstand. Vedrørende ikendelse af strafcelle Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, at en indsat skal ikendes disci- plinærstraf ved overtrædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen. Straffuldbyrdelseslovens § 68 underbygger denne bestemmelse ved at angive, hvilke forseelser der kan medføre disciplinærstraf i form af strafcelle. Det fremgår af forhørsprotokollen, at Klager har forklaret blandt an-det, at han ”ikke har sagt noget om Person 1's børn” , og at ”Klager har været meget presset, og har måske sagt nogle ting han ikke mente” . / 8 I rapport af 20. november 2018 har fængselsbetjent ”Person 1” beskrevet en epi- sode mellem ham og Klager, hvor sidstnævnte var meget ophidset og råbte. Af rapport af 22. november 2018, udarbejdet af ”Person 1” vedrørende en episode den 21. november 2018 fremgår, at Klager kom ind på kontoret, virkede irriteret og spørger til, hvordan Person 1's familie og børn har det. Det er ligeledes angivet, at Klager spørger på en meget provoke-rende måde, at fængselsbetjenten synes, det bliver ubehageligt, og at han føler, at det, der bliver sagt, skal føles som en trussel mod ham og hans familie. I rap-porten er herudover angivet, at Klager er ophidset og råber, og at han råbende beskylder den pågældende fængselsbetjent for ikke at gøre sit arbejde godt nok. Af notat af 29. august 2019 vedrørende udtalelser fra ”Person 2” og ”Person 3” frem-går, at ”Person 2” har udtalt: ”Klager henvender sig til Person 1 på en aggressiv måde og under samtalen med Person 1 siger Klager samtidig med, at han går et skridt frem, hvordan går det med din kone, og hvordan går det med dine børn” , og at Person 3 har udtalt: ”Klager spørger ind til Person 1's familie på en må-de som opfattes som truende adfærd. Der er ingen grund til at bringe Person 1's familie ind i samtalen. Klager er ophidset og har en ubehagelig fremtræden” . Efter indholdet af rapporten fra fængselsbetjenten ”Person 1” , de afgivne udta- lelser fra ”Person 2” og ”Person 3” sammenholdt med Klagers forklaring i følge forhørsprotokollen, herunder at han var presset og måske havde sagt no-get, han ikke mente, finder retten, at det er godtgjort, at Klager har udtalt som ovenfor angivet vedrørende den pågældende fængselsbetjents fami-lie og børn. Ud fra oplysningerne om, at Klager samtidig med sin udtalelse gik frem mod den pågældende fængselsbetjent og var ophidset, finder retten, at anstalten havde det fornødne grundlag for at anse det for godtgjort, at Klagers udtalelser måtte opfattes som trusler og omfattet af straffe-lovens § 119. Den omstændighed, at politiet efterfølgende har opgivet påtale i sagen kan ikke føre til et andet resultat. Som følge af ovennævnte stadfæstes Direktoratet for Kriminalforsorgens afgø- relse. T H I B E S T E M M E S : Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 21. marts 2019 stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til stats- kassen. / /

RETTEN I HORSENS KENDELSE afsagt den 27. september 2019 Sag BS-23441/2019-HRS <anonym>Klager</anonym> (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen) mod Direktoratet for Kriminalforsorgen Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig om prøvelse af en afgørelse fra Direktoratet for Kriminal - forsorgen; hvorved <anonym>Klager</anonym> blev ikendt strafcelle; jf. straffuldbyrdel-seslovens $ 112, nr. 3, 0g hvor der blev truffet afgørelse om, at det var berettiget at tilbagekalde udgangstilladelsen i 8 måneder; jf. straffuldbyrdelseslovens 8 49, nr. 2, 0g udgangsbekendtgørelsens $ 22, stk. 2 Direktoratet for Kriminalforsorgen har den 21. marts 2019 truffet afgørelse om, at <anonym>Klager</anonym> ikendes strafcelle i 12 dage. Det er oplyst; at <anonym>Klager</anonym> den 21. april 2019 har anmodet om, at sagen bliver indbragt for retten. Retten har modtaget sagen den 24.maj 2019. Retten har beskikket advokat Jacob Dalsgaard-Hansen som advokat for <anonym>Klager</anonym> Ved kendelse af 28.juni 2019 har retten bestemt, at sagen skal behandles skrift- ligt. 2 <anonym>Klager</anonym> har principalt nedlagt påstand om, at Kriminalforsorgen til-pligtes at omgøre beslutningen om 12 dages strafcelle 0g 8 måneders spærring. <anonym>Klager</anonym> har subsidiært nedlagt påstand om, at Kriminalforsorgen til-pligtes at foretage justering af reststraffen baseret på, at allerede udført strafcel-le og spærring udgør en sådan skærpelse af afsoningsvilkår; at disse dage skal fragå i strafberegningen med dobbelt takst. Direktoratet for Kriminalforsorgen har vedrørende <anonym>Klagers</anonym> påstand om 8 måneders spærring (tilbagekaldelse af udgang) og over for <anonym>Klagers</anonym> subsidiære påstand nedlagt påstand om afvisning. Direktoratet for Krimi-nalforsorgen har i øvrigt påstået afgørelsen stadfæstet. Sagens oplysninger Af Direktoratet for Kriminalforsorgens indbringelsesbrev, modtaget den 24. maj 2019, fremgår, at <anonym>Klager</anonym> afsoner følgende domme, idet det er angivet vedrørende 99 Aktuel kriminalitet?' "Ved Retten i Aalborgs dom af 22. juni 2017 () blev <anonym>Klager</anonym> kendt skyldig efter straffelovens 8 237,jf. $ 21, 8 192a, stk. 1,jf. $ 3,jf. våbenlovens 8 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 3,jf. 8 2, stk. 1, og straffelovens $ 1124, stk. 4, samt $ 124, stk. 1,jf. stk. 5, nr. 2 Straffen blev fastsat til fængsel i 5 år. Det fremgår af den foretagne strafberegning, at <anonym>Klager</anonym> hav-de udstået to tredjedel af straffen den 22. marts 2020. Datoen for endt straf er den 20. maj 2021_ <anonym>Klager</anonym> påbegyndte udståelse af straffen i Aarhus Arrest den 22. juni 2017. Han blev i perioden 1. oktober 2018 til den 23. november 2018 indsat i Rendbæk Fængsel. Han blev efterfølgende den 5. marts 2019 overført til Enner Mark Fængsel, hvor han fortsat er placeret på nuværende tidspunkt?" Af afgørelsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen fremgår: Vi har truffet afgørelse efter at vi har modtaget udtalelse fra Renbæk Fængsel. Vi er enige med Renbæk Fængsel. Afgørelse om at ikende din klient strafcelle i 12 dage og tilbagekaldte din klients udgangstilladelse i 8 måneder var korrekt 3 Vedrørende ikendelse at strafcelle i 12 dage Det fremgår af sagen; at din klient den 21.november 2018 under samta-le med en fængselsbetjent kom med nogle bemærkninger om fængsels - betjents famille, hvilket var opfattet som trusler over for fængselsbe-tjent. Det fremgår blandt andet af rapport af 21.november 2018: "() Det første <anonym>Klager</anonym> siger er; hvordan går det, har du det fint <anonym>Person 1</anonym> Han siger det på en meget provokerende måde. Jeg svarer; at jeg har det fint. <anonym>Klager</anonym> spørger hvordan har familie det. Jeg svarer de har det fint; så spørger <anonym>Klager</anonym> hvordan har dine børn det (Jeg kan nu mærke; at jeg synes det bliver ubehageligt og jeg føler at det han siger; skal føles som en trussel mod min familie 0g mig) . Jeg svarer dog <anonym>Klager</anonym> at de har det fint ( ) Det fremgår desuden af sagen, at den samme dag den 21. november 2018 blev der foretaget undersøgelse af din klients celle. Under uderø-gelsen; blev der fundet flere ulovlige genstande, herunder 1 bonflaske under radiatoren; 1 bonflaske på toilet og hashmix på toilet. Din klinet har under forhør den 22. november 2018 anført, at han ikke har søgt nogen om fængselsbetjents børn; men samtidig at han har væ-ret meget presset; og har måske sagt nogle ting; som han ikke mente. Efter en gennemgang af sagen, har vi konkluderet, at det er korrekt;, at din klinet fremkom mod trusler over for personalet under samtalen den 21. november 2018. Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at din klinet fremkom med udtalel-ser; der blev af involverede fængselsbetjent opfattet som trusler samt at din klient kom med de udtalelser på provokerende måde. Vi har desuden delvis lagt vægt på, at din klient blev fundet i besiddel-se af genstande, der kan relateres til misbrug af euforiserende stoffer Vi har samtidig lagt vægt på, at ikendelse af strafcelle i 12 dage i et så-dan tilfælde og i sammenhæng med andre overtrædelser er i overens - stemmelse med normalreaktionsskema for Renbæk Fængsel. For så vidt angår regler om strafcelle for trusler mod personalet, kan vi henvise til straffuldbyrdelseslovens $ 68, stk. 2, nr 5 For så vidt angår former for disciplinærstraf kan vi henvises til straf- fuldbyrdelseslovens 8 68, stk. i og 68, stk. 2, nr. 5. For så vidt angår længen af strafcelle kan vi henvises til straffuldbyrdel- seslovens $ 70, stk. 1. Vedrørende tilbagekaldelse af udgangstilladelse Vi mener, at det var berettiget, at Renbæk Fængsle tilbagekaldte din kli- ents udgangstilladelse i 8 måneder: Det fremgår af normalreaktionen for Renbæk Fængsel; at trusler mod personalet samtlog besiddelse af ulovlige genstande; der kan reguleres til misbrug af euforiserende stoffer medfører inddragelse af udgangstil - ladelse i mindst 6 måneder. Fængslets afgørelse om tilbagekaldelse af din klients udgangstilladelse var således i overensstemmelse med praksis. Vi mener ikke; at der er oplyst særlige grunde; der gør, at Kriminalforsorgen skulle fravige ud- gangspunktet: Vi fastholder derfor fængslets afgørelse om tilbagekal-delse af udgangstilladelse i 8 måneder. Vi har ved afgørelsen lagt vægt på det samme som i den del af sagen vedrørende disciplinærstraf. Vi kan henvise til straffuldbyrdelseslovens 8 49, nr:. 2, 0g udgangsbe - kendtgørelsens $ 22, stk. 2. vedrørende regler om tilbagekaldelse af ud- gangstilladelse Det fremgår af brev af 29. marts 2019, at Syd- og Sønderjyllands Politi har be- sluttet af opgive sigtelsen med den begrundelse; at det ikke forventes, at <anonym>Klager</anonym> vil blive fundet skyldig i sigtelsen. Direktoratet for Kriminalforsorgen har den 29. august 2019 indhentet udtalelse fra Renbæk Fængsel vedrørende udtalelser fra 99 <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Parternes synspunkter <anonym>Klager</anonym> har i processkrift af 4.juni 2019 bl.a. anført: 99 Baggrunden fra påstanden om omgørelse af ikendt strafcelle og 8 måne- ders spærring er, at den hviler på et uberettiget synspunkt om at min klient skulle have været truende over for personalet. Der skal henvises til den allerede fremlagte begæring for anmodning om omgørelse 0g tillige henvises til at politiet i deres efterforskning af sagen har besluttet at opgive sagen mod <anonym>Klager</anonym> jf. allerede fremlagte opgivelses skrivelse. Der er således ikke grundlag for at lægge kriminalforsorgens udlæg-ning i anmeldelsen af det passerede til grund Det bemærkes, at <anonym>Klager</anonym> iden konkrete situation klart har til-kendegivet at han ikke ønskede kommunikation med den pågældende medarbejder i situationen; 0g at det efterfølgende forløb er sket i lyset heraf, hvilket ikke kan berettige til anvendelse af strafcelle endsige spærring. 5 Direktoratet for Kriminalforsorgen har i processkriftet af 20.juni 2019 til støtte for afvisningspåstanden anført: "Direktoratet skal bemærke; at retten ikke har kompetence til at be-handle spørgsmål om tilbagekaldelse af udgang; jf. $ 112 i straffuldbyr- delsesloven: Retten har i denne sag alene kompetence til at behandle sa- gen om ikendelse af strafcelle i 12 dage jf. straffuldbyrdelseslovens $ 112, nr. 3 Til støtte for afvisningspåstanden vedrørende <anonym>Klagers</anonym> subsidiære påstand har Direktoratet for Kriminalforsorgen i processkriftet af 20.juni 2019 anført: "Direktoratet skal bemærke; at retten slet ikke har kompetence til at be- handle spørgsmål efter straffuldbyrdelseslovens $ 112, det vil sige at fo- retage afkortning i situation; hvor der konkluderes, at den pågældende uforskyldt var anbragt i strafcelle. 99 I processkriftet af 24. maj 2019 har Direktoratet for Kriminalforsorgen bl.a. an- ført: 99 Til støtte for stadfæstelsespåstanden gøres det gældende; at Direktora-tet for Kriminalforsorgen med rette har bestemt; at det var berettiget; at ikende <anonym>Klager</anonym> strafcelle i 12 dage. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens $ 67 nr. 7, at en indsat kan ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af straffelovgivning når overtrædelse tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden 0g sikkerhed i institutionen I straffuldbyrdelseslovens $ 67, nr. 8, er det bestemt, at en indsat kan ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af regler fastsat af justitsmini - steren, når der i reglerne er bestemt; at overtrædelse kan medføre disci- plinærstraf. Idenne sag drejer sig om bekendtgørelse nr. 1610 af 18. december 2018 om indsattes adgang til at medtage, besidde 0g råde over egne genstan-de m.v. og penge i kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendt - gørelsen). Det fremgår af $ 2, stk. 1, nr. 1, i genstandsbekendtgørelsen at indsatte ikke må medtage; besidde eller råde over genstande; som besiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om eu- foriserende stoffer 0g lovgivningen om våben og eksplosivstoffer 6 Det fremgår af $ 2, stk. 1, nr. 2, i genstandsbekendtgørelsen at indsatte ikke må megtage, besidde eller råde over genstande; som kan benyttes i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer 0g andre stoffer; der er forbudt efter de almindelige lovgivning. At genstandsbekendtgørelsens $ 35, stk. 2, fremgår; at en indsat kan ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af 5 2. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens $ 68, stk I, at som disciplinær- straf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens $ 68, stk. 2, at strafcelle dog kun anvendes for følgende for hold eller forsøg herpå: 1) Udeblivelse eller undvigelse, 2) Indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer; der er forbudt efter den almindelige lov- givning 3) Nægtelse af at afgive urinprøve efter $ 60a, 4 Indsmugling eller besiddelse af våben eller personfarlige genstan-de, 5) Vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre i institutionen; 6) Groft hærværk og 7) Andre grove eller gentagne forseelser: Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens $ 70, stk. 1, at der ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højest 4 uger. Straffuldbyrdelseslovens indeholder i 8 112, nr. 3, en bestemmelse om, at endelige administrative afgørelser inden 4 uger efter; at afgørelsen er meddelt den dømte, at denne kan kræves indbragt til prøvelse for ret-ten; hvis der er tale om en afgørelse efter $ 70, stk. 1,jf. $ 67, om discipli- nærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage. Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den institu- tion; som den pågældende var indsat i på tidspunktet for oprindelige afgørelse; er beliggende; jf. $ 113, stk. 1, 1. pkt. Er den indsatte senere overført til en anden institution; kan sagen i ste-det indbringes for byretten i den retskreds, hvor den institution; som den dømte er anbragt i, er beliggende, jf. $ 113, stk. 1, 2. pkt. Idenne sag har <anonym>Klager</anonym> under en dialog med en fængselsbe-tjent den 21. november 2018, fremkommet med truende udtalelser mod fængselsbetjenten ved at spørge til hans familie og børn på en provoke - rende måde. Det skal bemærkes, at de udtalelser er fremkommet i en si- tuation; hvor familien ikke var emne til samtale, 0g hvor tidligere den 20. november 2018 var en diskussion mellem <anonym>Klager</anonym> 0g den pågældende fængselsbetjent;, hvor <anonym>Klager</anonym> var ophidset. Det skal desuden bemærkes, at den samme dag den 21.november 2018 blev der på <anonym>Klagers</anonym> celle fundet flere ulovlige genstande; der kan relateres til misbrug at euforiserende stoffer: Henset til at han flere gange tidligere blev fundet i besiddelse af ulovlige genstande og eufori-serende stoffer; var han klar over at han eventuelt kunne blive ikendt strafcelle. Der var også en anden fængselsbetjent til stede, der også har opfattet <anonym>Klagers</anonym> udtalelser som trusler mod kollegaen: Det fremgår af Renbæk Fængsels normalreaktionsskema; side 11, at det almindelige reaktion; for trusler om vold mod ansatte er ubetinget straf- celle i 10- 15 dage (bilag 14). Renbæk Fængsles afgørelse om at ikende <anonym>Klager</anonym> i12 dage strider derfor ikke imod praksis. På den baggrund finder direktoratet; at det var berettiget at ikende <anonym>Klager</anonym> strafcelle i 12 dage. Som det fremgår at vedlagte bilag; har politiet vurderet, at <anonym>Klager</anonym> ikke har begået strafbart forhold. Iden forbindelse finder direktoratet fortsat, efter princippet om fri be- visbedømmelse, at <anonym>Klager</anonym> har begået strafbart forhold, selv om politiet har vurderet, at der ikke er nogen straffesag. Rettens begrundelse og resultat Vedrørende tilbagekaldelse af udgangstilladelse i 8 måneder og <anonym>Klagers</anonym> subsi - diære påstand Efter straffuldbyrdelseslovens $ 112 er der en udvidet domstolsprøvelse af visse administrative afgørelser. En afgørelse om tilbagekaldelse af udgangstilladelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens $ 42 og spørgsmålet om, hvorvidt strafcelle 0g tilbagekaldelse af udgangstilladelse skal fragå strafberegningen; er ikke om-fattet af opregningen i straffuldbyrdelseslovens $ 112, hvorfor retten afviser denne del af <anonym>Klagers</anonym> principale påstand og <anonym>Klagers</anonym> subsi-diære påstand. Vedrørende ikendelse af strafcelle Det følger af straffuldbyrdelseslovens $ 67, nr. 7, at en indsat skal ikendes disci- plinærstraf ved overtrædelse af straffelovgivningen; når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen Straffuldbyrdelseslovens $ 68 underbygger denne bestemmelse ved at angive; hvilke forseelser der kan medføre disciplinærstraf i form af strafcelle. Det fremgår af forhørsprotokollen; at <anonym>Klager</anonym> har forklaret blandt an-det;, at han "ikke har sagt noget om <anonym>Person 1's</anonym> børn? 0g at 99 <anonym>Klager</anonym> har været meget presset, og har måske sagt nogle ting han ikke mente? 8 I rapport af 20. november 2018 har fængselsbetjent <anonym>Person 1</anonym> beskrevet en epi- sode mellem ham og <anonym>Klager</anonym> hvor sidstnævnte var meget ophidset 0g råbte. Af rapport af 22. november 2018, udarbejdet af- 99 <anonym>Person 1</anonym> vedrørende en episode den 21.november 2018 fremgår; at <anonym>Klager</anonym> kom ind på kontoret, virkede irriteret og spørger til, hvordan <anonym>Person 1's</anonym> familie og børn har det. Det er ligeledes angivet; at <anonym>Klager</anonym> spørger på en meget provoke-rende måde, at fængselsbetjenten synes; det bliver ubehageligt; 0g at han føler; at det, der bliver sagt, skal føles som en trussel mod ham og hans familie. I rap-porten er herudover angivet, at <anonym>Klager</anonym> er ophidset og råber; 0g at han råbende beskylder den pågældende fængselsbetjent for ikke at gøre sit arbejde godt nok. Afnotat af 29. august 2019 vedrørende udtalelser fra <anonym>Person 2</anonym> 0g 99 <anonym>Person 3</anonym> frem-går, at 99 <anonym>Person 2</anonym> har udtalt: 99 <anonym>Klager</anonym> henvender sig til <anonym>Person 1</anonym> på en aggressiv måde og under samtalen med <anonym>Person 1</anonym> siger <anonym>Klager</anonym> samtidig med, at han går et skridt frem hvordan går det med din kone, og hvordan går det med dine børn? 0g at <anonym>Person 3</anonym> har udtalt: <anonym>Klager</anonym> spørger ind til <anonym>Person 1's</anonym> familie på en må-de som opfattes som truende adfærd. Der er ingen grund til at bringe <anonym>Person 1's</anonym> familie ind i samtalen. <anonym>Klager</anonym> er ophidset og har en ubehagelig fremtræden 99 Efter indholdet af rapporten fra fængselsbetjenten <anonym>Person 1</anonym> de afgivne udta- lelser fra 99 <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> sammenholdt med <anonym>Klagers</anonym> forklaring i følge forhørsprotokollen; herunder at han var presset og måske havde sagt no-get; han ikke mente, finder retten, at det er godtgjort; at <anonym>Klager</anonym> har udtalt som ovenfor angivet vedrørende den pågældende fængselsbetjents fami-lie og børn. Ud fra oplysningerne om, at <anonym>Klager</anonym> samtidig med sin udtalelse gik frem mod den pågældende fængselsbetjent og var ophidset; finder retten; at anstalten havde det fornødne grundlag for at anse det for godtgjort, at <anonym>Klagers</anonym> udtalelser måtte opfattes som trusler og omfattet af straffe-lovens $ 119. Den omstændighed, at politiet efterfølgende har opgivet påtale i sagen kan ikke føre til et andet resultat. Som følge af ovennævnte stadfæstes Direktoratet for Kriminalforsorgens afgø- relse. THI BES TEMME S : Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 21. marts 2019 stadfæstes . Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til stats - kassen. / /

64

Tiltale for forsøg på indbrudstyveri, jf. straffelovens § 276a, jf. § 21

Appelleret

Straffesag

Retten i Esbjerg

SS-2846/2020-ESB

Almindelig domsmandssag

1. instans

136/21

Formueforbrydelser;

Beslaglæggelse/konfiskation; Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

3300-75151-00012-20

/ RETTEN I ESBJERG Udskrift af dombogen D O M afsagt den 10. juli 2020 Rettens nr. 16-2846/2020 Politiets nr. 3300-75151-00012-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født den Dato 1, Tiltalte 2 født den Dato 2, Tiltalte 3 født den Dato 3 og Tiltalte 4 født den Dato 4 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 1. juli 2020. Anklagemyndigheden har den 8. juli 2020 meddelt, at sagens forhold 2-5 ud- skilles med henblik på yderligere efterforskning og særskilt behandling af dis- se. Anklageskriftets forhold 2-5 gengives derfor ikke nedenfor. Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 4 og Tiltalte 3 er herefter tiltalt for overtrædelse af 1. Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4 straffelovens § 276 a, jf. § 21 – forsøg på indbrudstyveri, ved den 4. juni 2020 ca. kl. 01.30 i forening at have forsøgt at begå indbrud i Tøjforretning på Adresse i Varde, ved del-vist at have aflistet en butiksrude samt knust denne med en genstand med henblik på indstigning og berigelse, for derved at skaffe sig eller andre ube-rettiget vinding, hvilket mislykkedes, idet de blev forstyrret i deres gerning. Std 75284 / side 2 Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af - 1 stk. sort hue med huller. - 1 stk. lommelygte. - 1 sæt arbejdshandsker. - 1 stk. sort hue. - 1 stk. sort lommelygte. - 1 stk. halsrør. - 1 sæt grå arbejdshandsker. - 1 stk. rygsæk. - 1 stk. skruetrækker med lige kærv. - 1 stk. rødt koben. - 1 stk. rulle med sorte plastsække. - 1 stk. rulle med grå plastsække hos de tiltalte , jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning af de tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1 og 2 med et indrejseforbud fastsat i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og 5. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 har nægtet sig skyldige. Tiltalte 3 har erkendt sig skyldig, dog ikke i forening med de øvrige tiltalte. Forklaringer Tiltalte 1, har forklaret, at han den pågældende nat var sammen med Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4. Tiltalte 2 og han er kærester. Tiltalte 3 er Tiltalte 2's onkel. Han havde kendt Tiltalte 4 i 14 dage. Han havde mødt ham i Bramming. De kørte i tiltaltes bil, som tiltalte førte. De kørte afsted fra Bramming kl. 23. / side 3 I tidsrummet frem til kl. 01.30 søgte de efter en bar eller restaurant. Der var ikke åbent nogen steder. Ingen sov i bilen. I Varde stoppede han på en parkeringsplads for at kigge efter en bar. Han var ude af bilen. Han havde ikke maskering for ansigtet. Han havde ikke skiftet tøj med nogen af de andre i bilen. Tiltalte 3 var ude af bilen i kort tid. Tiltalte og Tiltalte 3 gik lidt i centrum af byen. De gik sammen. Han lagde ikke mærke til, om Tiltalte 3 havde værktøj med. Tiltalte så ikke, at de to andre var ude af bilen. De gik tilbage til bilen. Politiet kom 15-20 minutter, efter at de var kommet tilbage til bilen. I det tidsrum var de i bilen. De ventede. De talte ikke sammen. Han kiggede i sin telefon. De andre tiltalte spillede på deres telefoner. Politiet kom hen til deres bil. Tiltalte hørte politibilen. Efter to minutter kom en betjent med en hund hen til bilen. Tiltalte havde en elefanthue i bilen. Den lå i en lomme i bildøren, da politiet kom. Tiltalte bruger huen, når det er koldt. Tiltalte er ikke opmærksom på maskeringsforbud i Danmark. Tiltalte havde en lommelygte i bilen. Den bruger han, når han kigger efter noget i bilen om aftenen. Han ved ikke, hvem rygsækken tilhørte. Tiltalte ikke været henne ved en tøjforretning, og han har ikke forsøgt at bryde ind i den. Tiltalte ved ikke, om nogen af de andre forsøgte at bryde ind i forretningen. Tiltalte 3 var alene ude af bilen. Tiltalte 3 var på toilettet. Han husker ikke, om det var før eller efter de var ude at gå. Tiltalte husker ikke, om Tiltalte 3 havde ting med ud fra bilen. Tiltalte 3 sagde, han skulle på toilettet. Tiltalte husker, at Tiltalte 3 kom tilbage til bilen. Tiltalte 3 havde ikke noget med tilbage til bilen. Efter grundlovsforhøret talte tiltalte med politiet. De stillede nogen spørgsmål om, hvornår han kom til Danmark mv. Ingen sov i bilen, mens tiltalte var i bilen. Tiltalte sad på førersædet i bilen. Tiltalte kiggede ikke på bagsædet. Tiltalte var ikke opmærksom på, om nogen sov. Tiltalte 2 har forklaret, at hun var i bilen. Hun og de / side 4 tre andre tiltalte var ude at køre. Tiltalte 1 er hendes kæreste, og Tiltalte 3 er hendes onkel. Tiltalte 4 kendte hun fra Bramming. Hun havde kendt ham i samme periode som Tiltalte 1. De kørte omkring kl. 23. De kørte i flere timer. De holdt på en parkeringsplads i Varde. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var én gang ude af bilen. Hun var ikke ude af bilen. Efter at de kom tilbage, var Tiltalte 3 ude af bilen. Han skulle muligvis på toilettet. Hun var ikke rigtig opmærksom. Hun spillede på sin telefon. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var ude af bilen i 10-15 minutter. Tiltalte 4 sov muligvis. Han havde, før de kørte afsted, drukket alkohol. Hun så, at Tiltalte 4 sov i bilen. Hun var ikke opmærksom, før politiet kom. Hun så ikke noget mistænkeligt, da hun sad i bilen. Tiltalte 4 var ikke ude af bilen, mens den holdt parkeret. Hun kender ikke noget til en rygsæk. Da Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var ude af bilen, havde de ikke elefanthue på. Hun så dem ikke tage en elefanthue med ud af bilen. Hun så dem ikke tage værktøj med ud af bilen. Hun har ikke været henne ved tøjforretningen. Det var Tiltalte 1's bil, og han førte den. Hun sad på det forreste passager- sæde. Hun har ikke kigget i bagagerummet. Hun sad på passagersædet hele tiden. Hun bemærkede ikke noget værktøj bag i bilen. Hun hørte ikke en rude blive smadret. Tiltalte 4 har forklaret, at han var med ude at køre i bilen. Han havde mødt Tiltalte 1 på gaden den dag, han kom til Danmark. Han havde kendt Tiltalte 1 2-3 dage inden anholdelsen. Han var med ude at køre den aften, fordi han ikke ville være alene i huset. Han havde drukket. Han tog med for at kigge efter en restaurant eller bar. Han var ikke opmærksom. Han var bare i bilen. Han havde et glas med alkohol i bilen. Han sov i bilen. Han faldt i søvn, mens bilen kørte. Han lagde lidt mærke til, at bilen standsede. Han sov videre. Han vågnede først, da politiet kom. Han så ikke, hvem der var ude af bilen. Han ved ikke, hvem rygsækken tilhørte. Han kan ikke huske, at rygsækken stod ved ham. Han sad på bagsædet i højre side. Han kom til Danmark den 24. maj 2020 og mødte de andre tiltalte 1-3 dage efter. Han havde en liter flaske med Jägermeister med i bilen. Han havde ikke noget med i bilen udover sin telefon og flasken. Resten af hans ting var i huset i Bramming. Tiltalte 3 har forklaret, at han er Tiltalte 2's onkel. Han var med ude at køre. De kørte afsted for at få noget at spise og drikke. Han kan ikke huske, om de holdt ind nogen steder. Han kan ikke huske, hvilken by de kørte til. De holdt stille på et tidspunkt. De stoppede for at kigge efter en bar eller restaurant, der var åben. Tiltalte og Tiltalte 1 stod ud af bilen. Bilen holdt der, hvor politiet senere kom og anholdt dem. Tiltalte og Tiltalte 1 gik mod centrum for at finde en åben bar. De fandt ikke en åben bar. De var ude af bilen i 10-20 minutter. De så ikke nogen tøjbutik på vejen. / side 5 De gik tilbage til bilen. Tiltalte 4 og Tiltalte 2 var da inde i bilen. Tiltalte gik ind i bilen, og han drak noget alkohol. Tiltalte 4, der sad til højre, sov. Tiltalte sad på bagsædet i venstre side. Tiltalte 1 gik også ind i bilen. Inden poltiet kom, var tiltalte ude af bilen igen. Han gik ud for at finde et toilet. Tiltalte 3 var tæt på en hæk og så en forretning. Han så i forretningsvinduet noget tøj. Han gik tilbage til bilen. Han havde en skruetrækker i bilen. Han gik tilbage for at kigge efter skruetrækkeren. Han ville se, om han kunne åbne vinduet med skruetrækkeren. Han har prøvet at åbne vinduet med skruetrækkeren. Han brugte skruetrækkeren i hjørnet af forretningsruden. Ruden gik i stykker. Han tænkte på at tage noget fra butikken. Han kunne ikke komme ind i forretningen. Han stoppede. Han kan ikke sige hvorfor. Han var alene ved forretningen. Han så, at det ikke kunne lade sig gøre, og så prøvede han ikke mere. Han brugte kun skruetrækkeren. Han havde ikke andre ting med. Han gik tilbage til bilen. Skruetrækkeren blev lagt i ryg-sækken, der var i bilen. Det er tiltaltes rygsæk. Han havde haft rygsækken med. Den lå i bagagerummet. Skruetrækkeren lå i bagagerummet. Han flyttede rygsækken ind i bilen. Han havde rygsækken med ud, da han gik til tøjforretningen. I rygsækken var der et par handsker. Tiltalte havde rygsækken med, da de kørte. Den havde været næsten hele tiden i bilen. Kun tiltalte har lagt ting i rygsækken. Foreholdt forklaring fra grundlovsforhøret, retsbog af 5. juni 2020, side 4, næstsidste afsnit, linje 1-2, har han forklaret, at Tiltalte 2 ikke var med ude af bilen. Han kan ikke forklare, hvorfor han forklarede det i grundlovsforhøret. Som han husker det i dag, var Tiltalte 2 ikke ude af bilen. Foreholdt fra samme afsnit, linje 3-6, har han forklaret, at han ikke kan huske, hvorfor han i grundlovsforhøret ikke forklarede noget om, at han skulle ud at tisse. Foreholdt fra samme side, tredjesidste og andensidste linje, har han forklaret, at han kom tilbage til bilen og tog rygsæk og skruetrækker med fra bilen. Det var ikke hans skruetrækker. Skruetrækkeren lå i bilens bagage-rum. Han har ikke skiftet tøj i løbet af aftenen. Han ville tage noget tøj fra forretningen og lægge det i rygsækken. Foreholdt grundlovsforhørets side 5, 4. afsnit, har han forklaret, at han ville tage T-shirts eller bluser. Det var til ham selv. Vidne 1 har som vidnet forklaret, at hun den pågældende nat befandt sig i sin lejlighed, der ligger overfor Tøjforretning. Hun kunne i passagen, der ligger lige op til forretningen, se en person i hvide sportssko, sorte joggingbukser og en grå Puma-hættetrøje. Trøjen var / side 6 påtrykt et Puma-logo på brystet. Pågældende havde noget sort for ansigtet. Han havde begge hænder i lommerne. Han kiggede i lang tid til højre og venstre. Han stod og rokkede lidt med kroppen. Hun holdt øje med ham i ca. 5 minutter. Hun kaldte på sin mand. De ringede til politiet. Vidnet så ikke, at der skete noget med forretningen. Hun så manden løbe op i passagen. Ca. et halvt minut senere så hun en schæferhund løbe ind i passagen. Senere den nat afgav hun forklaring til politiet. Hun hørte ikke noget, der gik i stykker. Hun kiggede ud af vinduet rutinemæssigt. Hun har haft Butik i 27 år. Manden var ikke i kontakt med nogen. Først kunne hun kun se det nederste af mandens ben. Han kom frem, og hun kunne se, at hans ansigt var dækket til. Hun bor på 1. sal, og hun kan derfra se op og ned ad Vej 1. Hun så ikke andre end manden. Pa. Vidne 2 har som vidne forklaret, at han den pågældende nat kørte patrulje i Varde med en kollega. De fik en melding om, at der ved Tøjforretning stod en maskeret mand i en passage mellem en gade og butikken. De fik et signalement af manden. De kørte til Vej 2. Vidnet, der er hundefører, tog sin hund med ud af bilen og lod hunden løbe op ad Vej 1. Han bemærkede ikke nogen personer. Ved passagen mellem Vej 1 og Vej 3 fik hunden fært, og den løb ind gennem passagen og ud på Vej 3. Den løb hen til en bil og rundt om den. Den ledte efter fært. Vidnet lyste ind i bilen. Der var tre mænd og en kvinde i bilen. De trykkede sig og forsøgte at skjule sig. Vidnet tilkaldte sin kollega over radioen, og kollegaen var fremme på Vej 3 i løbet af 30 sekunder. Da kollegaen var kommet til stedet, åbnede de bilen. Manden på førersædet svarede til det signalement, de havde fået med hensyn til en grå hættetrøje med Puma-logo. Mændene var forpustede. To af mændene befandt sig bagsædet. / side 7 Vidnet lagde ikke mærke til, at kvinden var forpustet. Der kom en yderligere patrulje til stedet. Efterfølgende var vidnet henne ved tøjbutikken, og han havde da kontakt med anmelderen. Han så, at en butiksrude var knust i det ene hjørne, og at en liste var fjernet. Han tog fotos af butikken. Foran manden på førersædet lå en sort hue med huller til øjnene. Vidnet tog fotos af de fundne ting. Rygsækken blev fundet på gulvet foran højre bagsæde. Parkeringspladsen var oplyst af gadelygter. Vidnet var fremme ved bilen efter 30-40 sekunder. Afstanden fra passagens slutning til bilen var 50-60 meter. Vidnet befandt sig skråt ud for førersiden. Vidnet konstaterede, at manden på førersædet var forpustet. Han kiggede ikke ind på bagsædet. Hans kollega rettede henvendelse ved bilens højre side. Kollegaen tog kontakt med de to mænd på bagsædet, og kollegaen konstaterede, at de to mænd var forpustede. Kvinden var ikke forpustet. Hendes hænder dirrede. Vidnets kollega, Person, fortalte ham på stedet, at de to personer på bagsædet var forpustet. Kollegaen var ikke i tvivl herom. Sagens øvrige oplysninger Anklagemyndigheden har vedr. Tiltalte 3 dokumenteret nogle afgørelse fra udskrift fra Europæisk Kriminal Register Informations System. Udlændingestyrelsen har den 2. juli 2020 afgivet udtalelse om udvisnings- spørgsmålet i sagen mod Tiltalte 1. Af udtalelsen fremgår: "... Nationalitet: Rumænien ... Opholdsgrundlag og længde Ved opslag i Det Centrale Personregister (CPR) fremgår det, at Tiltalte 1 har været indrejst i Danmark fra den 19. september 2013 / side 8 til den 31. juli 2018 og fra den 14. december 2018 frem til i dags dato. Pågældende fik første gang udstedt registreringsbevis den 19. decem-ber 2013 efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Efter at have været udrejst fik pågældende på ny udstedt registreringsbevis den 14. december 2018 efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation til udvisnings- bestemmelserne regnes fra den 14. december 2018, hvor den pågæl- dende sidst fik registreringsbevis, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1. ... Tiltalte 1 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 år, 5 måneder og 21 dage. Udvisningshjemmelen Styrelsen for International Rekruttering og Integration er af den opfat- telse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 2. § 26, stk. 2 ... Heraf fremgår, at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at han har en fast kæreste i Rumænien har daglig telefonisk kontakt til sine forældre i Rumænien hverken taler eller skriver dansk og er sund og rask. ..." Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han er manager på en gård. Han har arbejdet et år i Aalborg, 3 måneder i Ringe, 4-5 år i Bredebro og et år i Lemvig. Han flyttede til Bramming og har arbejdet der i et år. Han kan vende tilbage til sin arbejdsplads, når han bliver løsladt. Han har en lejlighed, hvor han bor. Han bor alene. Han har familie i Rumæni-en. Han vil gerne blive i Danmark og arbejde. Han har ingen kriminelle dom-me, kun to færdselsbøder. Alle fire tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. juni 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte 3 har erkendt, at han i den hensigt at stjæle tøj derfra prøvede at åbne vinduet til Tøjforretning med en skruetrækker, og at ruden gik i stykker. Han har forklaret, at han var alene om det. / side 9 Efter Vidne 1's forklaring sammenholdt med pa. Vidne 2's forklaring og rapporten vedr. ransagning af bilen lægger retten til grund, at Tiltalte 1, der var iført en grå Puma-hættetrøje og var for-pustet, og foran hvem, der lå en sort hue med huller til øjnene, da politiet rettede henvendelse ved bilen, var identisk med den person, som Vidne 1 så i passagen, der ligger op til tøjforretningen, med noget sort for an-sigtet, og som kiggede til højre og venstre. Efter pa. Vidne 2's forklaring sammenholdt med ransagningsrapporten lægger retten til grund, at Tiltalte 4 sad på bagsædet i højre side, at han var forpustet, og at der på bagsædet, hvor han sad, fandtes et sort halsrør, sorte arbejdshandsker og en lommelygte, og at der på bilens gulv, hvor han sad, blev fundet en sort rygsæk med en skruetrækker og et koben med glas-støv på klovenden, samt en rulle med sorte plastsække. Retten finder det ved de anførte omstændigheder bevist, at de Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 4 i forening forsøgte at be-gå indbrud i Tøjforretning for at skaffe sig eller andre ube-rettiget vinding, idet de delvist aflistede en butiksrude, hvorved denne gik i stykker, hvilket mislykkedes, idet de blev forstyrret. De tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 4 er med disse bemærkninger skyldige i den rejste tiltale. For så vidt angår Tiltalte 2 lægger retten til grund, at hun var kæreste med Tiltalte 1, og at hun befandt sig i bilen, da po-litiet rettede henvendelse til de tiltalte. Der er ikke ført bevis for, at forsøget på indbrudstyveri blev begået i forening med hende, og der er ej heller ført bevis for, at hun har medvirket hertil. Som følge heraf frifindes Tiltalte 2 for den rejste tilta-le. Straffen for de tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 4 fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 a, jf. § 21. Retten har lagt vægt på, at forholdet er begået i forening under anvendelse af værktøj og maskering. Allerede fordi afgørelser, nævnt i udskrift fra Europæisk Kriminal Register Informations System, som anklagemyndigheden har påberåbt sig til støtte for skærpelse af straffen for Tiltalte 3, ikke er fremlagt, kan retten ikke ved fastsættelsen af straffen for denne tiltalte lægge vægt herpå. / side 10 Tiltalte 1 er statsborger i Rumænien. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 år 5 måneder og 21 dage. Han har daglig telefonisk kontakt til sine forældre i Rumænien. Han hverken taler eller skriver dansk. Han er sund og rask. Han er nu idømt en fængselsstraf på fængsel i 40 dage for forsøg på ind- brudstyveri i en tøjforretning. Betingelserne for udvisning efter udlændinge- lovens § 24, nr. 2, er herefter opfyldt. Da tiltalte er EU-statsborger, kan udvisning dog kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten gælder for be- grænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, skal en begrænsning i retten til fri bevægelighed og ophold kunne begrundes i hensynet til bl.a. den offentlige orden eller sikkerhed. Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i over- ensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrun-des i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæg- gende samfundsinteresse. Tiltalte er nu straffet for forsøg på indbrudstyveri i en tøjforretning. Efter forholdets karakter og grovhed udgør tiltaltes kriminalitet en reel, umiddel-bar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfunds- interesse. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om den begåede kriminalitet og om tiltaltes personlige forhold er en udvisning af tiltalte ikke i strid med pro- portionalitetsprincippet i opholdsdirektivet. Påstanden om udvisning for Tiltalte 1 tages derfor til følge, jf udlændingelovens § 24, nr. 2. Han meddeles indrejseforbud i 4 år, jf. ud- lændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2. Tiltalte 3 og Tiltalte 4 er statsborgere i Rumænien. De har ikke nogen tilknytning til Danmark. De er nu idømt en fængselsstraf på fængsel i 40 dage for forsøg på indbrud i en tøjbutik. Betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 2, er herefter opfyldt. Da disse tiltalte er EU-statsborgere, kan udvisning dog kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b, og de ovenfor anførte bemærkninger om opholdsdirektivets artikel 27. De tiltalte er som anført straffet for forsøg på indbrudstyveri i en tøjforret- / side 11 ning. Efter forholdets karakter og grovhed udgør deres adfærd en reel, umid- delbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende sam- fundsinteresse. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om den begåede kriminalitet og om de tiltaltes personlige forhold er en udvisning af de tiltalte ikke i strid med proportionalitetsprincippet i opholdsdirektivet. Påstanden om udvisning tages derfor til følge for de tiltalte Tiltalte 3 og Tiltalte 4. De meddeles indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 5. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 40 dage. Tiltalte 2 frifindes. Tiltalte 4 skal staffes med fængsel i 40 dage. Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 40 dage. Hos de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 4 og Tiltalte 3 konfiskeres 1 stk. sort hue med huller, 1 stk. lommelygte, 1 sæt arbejds-handsker, 1 stk. sort hue, 1 stk. sort lommelygte, 1 stk. halsrør, 1 sæt grå ar-bejdshandsker, 1 stk. rygsæk, 1 stk. skruetrækker med lige kærv, 1 stk. rødt koben, 1 stk. rulle med sorte plastsække og 1 stk. rulle med grå plastsække. Tiltalte 1 udvises af Danmark. Han pålægges indrejseforbud i 4 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte 4 og Tiltalte 3 udvises af Danmark. De pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 4 og Tiltalte 3 skal betale sagens omkostninger, herunder hver især deres forsvarers salær. Statskassen skal betale sagens omkostninger for så vidt angår sagen mod til- talte Tiltalte 2. Dommer / side 12 side 12 /

RETTEN ESBJERG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 10.juli 2020 Rettens nr: 16-2846/2020 Politiets nr. 3300-75151-00012-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> født den <anonym>Dato 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> født den <anonym>Dato 4</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 1.juli 2020. Anklagemyndigheden har den 8. juli 2020 meddelt; at sagens forhold 2-5 ud- skilles med henblik på yderligere efterforskning 0g særskilt behandling af dis - se_ Anklageskriftets forhold 2-5 gengives derfor ikke nedenfor. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> er herefter tiltalt for overtrædelse af 1 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> straffelovens $ 276 a jf. $ 21 _ forsøg på indbrudstyveri; ved den 4. juni 2020 ca. kl. 01.30 i forening at have forsøgt at begå indbrud i <anonym>Tøjforretning</anonym> på <anonym>Adresse</anonym> 1 Varde, ved del-vist at have aflistet en butiksrude samt knust denne med en genstand med henblik på indstigning og berigelse; for derved at skaffe sig eller andre ube-rettiget vinding, hvilket mislykkedes; idet de blev forstyrret i deres gerning. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 1 stk. sort hue med huller. 1 stk. lommelygte. 1 sæt arbejdshandsker 1 stk. sort hue_ 1 stk. sort lommelygte. 1 stk. halsrør 1 sæt grå arbejdshandsker 1 stk. rygsæk. 1 stk. skruetrækker med lige kærv. 1 stk. rødt koben. 1 stk. rulle med sorte plastsække. 1 stk. rulle med grå plastsække hos de tiltalte 9 jf. straffelovens $ 75, stk. 2, nr. 1. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning af de tiltalte i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. I,jf. 8 24, nr. 1 og 2 med et indrejseforbud fastsat i medfør af udlændingelovens 8 32, stk. 4, nr. 2 og 5. De tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> har nægtet sig skyldige. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har erkendt sig skyldig dog ikke i forening med de øvrige tiltalte. Forklaringer <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at han den pågældende nat var sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> og han er kærester. <anonym>Tiltalte 3</anonym> er <anonym>Tiltalte 2's</anonym> onkel. Han havde kendt <anonym>Tiltalte 4</anonym> i14 dage. Han havde mødt ham i Bramming De kørte i tiltaltes bil, som tiltalte førte. De kørte afsted fra Bramming kl. 23. Itidsrummet frem til kl. 01.30 søgte de efter en bar eller restaurant. Der var ikke åbent nogen steder: Ingen sov i bilen: I Varde stoppede han på en parkeringsplads for at kigge efter en bar. Han var ude afbilen. Han havde ikke maskering for ansigtet. Han havde ikke skiftet tøj med nogen af de andre i bilen. <anonym>Tiltalte 3</anonym> var ude af bilen i kort tid. Tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> gik lidt i centrum af byen. De gik sammen. Han lagde ikke mærke til, om <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde værktøj med. Tiltalte så ikke, at de to andre var ude af bilen. De gik tilbage til bilen. Politiet kom 15-20 minutter; efter at de var kommet tilbage til bilen. I det tidsrum var de i bilen. De ventede. De talte ikke sammen. Han kiggede i sin telefon. De andre tiltalte spillede på deres telefoner: Politiet kom hen til deres bil. Tiltalte hørte politibilen Efter to minutter kom en betjent med en hund hen til bilen. Tiltalte havde en elefanthue i bilen Den lå i en lomme i bildøren; da politiet kom: Tiltalte bruger huen; når det er koldt. Tiltalte er ikke opmærksom på maskeringsforbud i Danmark. Tiltalte havde en lommelygte i bilen Den bruger han, når han kigger efter noget i bilen om aftenen: Han ved ikke; hvem rygsækken tilhørte. Tiltalte ikke været henne ved en tøjforretning, og han har ikke forsøgt at bryde indi den. Tiltalte ved ikke; om nogen af de andre forsøgte at bryde ind i forretningen. <anonym>Tiltalte 3</anonym> var alene ude afbilen <anonym>Tiltalte 3</anonym> var på toilettet. Han husker ikke; om det var før eller efter de var ude at gå. Tiltalte husker ikke; om <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde ting med ud fra bilen <anonym>Tiltalte 3</anonym> sagde, han skulle på toilettet. Tiltalte husker; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom tilbage til bilen. <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde ikke noget med tilbage til bilen. Efter grundlovsforhøret talte tiltalte med politiet. De stillede nogen spørgsmål om, hvornår han kom til Danmark mv. Ingen sov i bilen, mens tiltalte var i bilen. Tiltalte sad på førersædet i bilen. Tiltalte kiggede ikke på bagsædet. Tiltalte var ikke opmærksom på, om nogen SOV. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at hun var i bilen. Hun og de tre andre tiltalte var ude at køre. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er hendes kæreste, 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> er hendes onkel. <anonym>Tiltalte 4</anonym> kendte hun fra Bramming. Hun havde kendt ham i samme periode som <anonym>Tiltalte 1</anonym> De kørte omkring kl. 23. De kørte i flere timer De holdt på en parkeringsplads i Varde. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> var én gang ude af bilen. Hun var ikke ude af bilen. Efter at de kom tilbage, var <anonym>Tiltalte 3</anonym> ude af bilen Han skulle muligvis på toilettet. Hun var ikke rigtig opmærksom. Hun spillede på sin telefon. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> var ude afbilen i 10-15 minutter. <anonym>Tiltalte 4</anonym> SOV muligvis. Han havde, før de kørte afsted, drukket alkohol. Hun så, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> SOV i bilen. Hun var ikke opmærksom; før politiet kom. Hun så ikke noget mistænkeligt, da hun sad i bilen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> var ikke ude af bilen; mens den holdt parkeret. Hun kender ikke noget til en rygsæk Da <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ude afbilen; havde de ikke elefanthue på. Hun så dem ikke tage en elefanthue med ud af bilen. Hun så dem ikke tage værktøj med ud af bilen. Hun har ikke været henne ved tøjforretningen. Det var <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil, og han førte den. Hun sad på det forreste passager- sæde. Hun har ikke kigget i bagagerummet. Hun sad på passagersædet hele tiden. Hun bemærkede ikke noget værktøj bag i bilen. Hun hørte ikke en rude blive smadret. <anonym>Tiltalte 4</anonym> har forklaret; at han var med ude at køre i bilen. Han havde mødt <anonym>Tiltalte 1</anonym> på gaden den dag, han kom til Danmark. Han havde kendt <anonym>Tiltalte 1</anonym> 2-3 dage inden anholdelsen. Han var med ude at køre den aften; fordi han ikke ville være alene i huset. Han havde drukket. Han tog med for at kigge efter en restaurant eller bar. Han var ikke opmærksom. Han var bare i bilen. Han havde et glas med alkohol i bilen. Han sov i bilen. Han faldt i søvn; mens bilen kørte. Han lagde lidt mærke til, at bilen standsede. Han sov videre. Han vågnede først; da politiet kom. Han så ikke, hvem der var ude afbilen. Han ved ikke, hvem rygsækken tilhørte. Han kan ikke huske, at rygsækken stod ved ham. Han sad på bagsædet i højre side. Han kom til Danmark den 24. maj 2020 og mødte de andre tiltalte 1-3 dage efter. Han havde en liter flaske med Jägermeister med i bilen. Han havde ikke noget med i bilen udover sin telefon 0g flasken. Resten af hans ting var i huset i Bramming. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret;, at han er <anonym>Tiltalte 2's</anonym> onkel. Han var med ude at køre. De kørte afsted for at få noget at spise og drikke. Han kan ikke huske, om de holdt ind nogen steder. Han kan ikke huske; hvilken by de kørte til. De holdt stille på et tidspunkt. De stoppede for at kigge efter en bar eller restaurant; der var åben. Tiltalte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> stod ud af bilen. Bilen holdt der, hvor politiet senere kom og anholdt dem: Tiltalte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik mod centrum for at finde en åben bar. De fandt ikke en åben bar. De var ude af bilen i 10-20 minutter. De så ikke nogen tøjbutik på vejen. De gik tilbage til bilen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var da inde i bilen. Tiltalte gik ind i bilen; og han drak noget alkohol. <anonym>Tiltalte 4</anonym> der sad til højre, sov. Tiltalte sad på bagsædet i venstre side. <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik også ind i bilen. Inden poltiet kom; var tiltalte ude afbilen igen. Han gik ud for at finde et toilet. <anonym>Tiltalte 3</anonym> var tæt på en hæk og så en forretning. Han så i forretningsvinduet noget tøj. Han gik tilbage til bilen. Han havde en skruetrækker i bilen: Han gik tilbage for at kigge efter skruetrækkeren; Han ville se, om han kunne åbne vinduet med skruetrækkeren. Han har prøvet at åbne vinduet med skruetrækkeren. Han brugte skruetrækkeren i hjørnet af forretningsruden. Ruden gik i stykker. Han tænkte på at tage noget fra butikken. Han kunne ikke komme ind i forretningen: Han stoppede; Han kan ikke sige hvorfor. Han var alene ved forretningen Han så, at det ikke kunne lade sig gøre, og så prøvede han ikke mere. Han brugte kun skruetrækkeren. Han havde ikke andre ting med. Han gik tilbage til bilen. Skruetrækkeren blev lagt i ryg-sækken; der var i bilen Det er tiltaltes rygsæk. Han havde haft rygsækken med. Den lå i bagagerummet. Skruetrækkeren lå i bagagerummet. Han flyttede rygsækken ind i bilen. Han havde rygsækken med ud, da han gik til tøjforretningen. I rygsækken var der et par handsker. Tiltalte havde rygsækken med, da de kørte. Den havde været næsten hele tiden i bilen. Kun tiltalte har lagt ting 1 rygsækken. Foreholdt forklaring fra grundlovsforhøret; retsbog af 5.juni 2020, side 4, næstsidste afsnit, linje 1-2, har han forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke var med ude af bilen: Han kan ikke forklare; hvorfor han forklarede det i grundlovsforhøret. Som han husker det i dag, var <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke ude af bilen. Foreholdt fra samme afsnit, linje 3-6, har han forklaret, at han ikke kan huske hvorfor han i grundlovsforhøret ikke forklarede noget om, at han skulle ud at tisse. Foreholdt fra samme side, tredjesidste og andensidste linje, har han forklaret, at han kom tilbage til bilen 0g tog rygsæk og skruetrækker med fra bilen. Det var ikke hans skruetrækker. Skruetrækkeren lå i bilens bagage-rum Han har ikke skiftet tøj i løbet af aftenen. Han ville tage noget tøj fra forretningen og lægge det i rygsækken: Foreholdt grundlovsforhørets side 5,4. afsnit; har han forklaret; at han ville tage T-shirts eller bluser. Det var til ham selv. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidnet forklaret, at hun den pågældende nat befandt sig i sin lejlighed, der ligger overfor <anonym>Tøjforretning</anonym> Hun kunne i passagen, der ligger lige op til forretningen; se en person i hvide sportssko; sorte joggingbukser og en grå Puma-hættetrøje. Trøjen var påtrykt et Puma-logo på brystet. Pågældende havde noget sort for ansigtet. Han havde begge hænder i lommerne. Han kiggede i lang tid til højre 0g venstre. Han stod og rokkede lidt med kroppen. Hun holdt øje med ham i ca. 5 minutter. Hun kaldte på sin mand. De ringede til politiet. Vidnet så ikke, at der skete noget med forretningen. Hun så manden løbe opi passagen. Ca. et halvt minut senere så hun en schæferhund løbe ind i passagen. Senere den nat afgav hun forklaring til politiet. Hun hørte ikke noget, der gik i stykker. Hun kiggede ud af vinduet rutinemæssigt. Hun har haft <anonym>Butik</anonym> i 27 år. Manden var ikke i kontakt med nogen. Først kunne hun kun se det nederste af mandens ben. Han kom frem; og hun kunne se, at hans ansigt var dækket til. Hun bor på 1. sal, og hun kan derfra se op og ned ad <anonym>Vej 1</anonym> Hun så ikke andre end manden. Pa. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret; at han den pågældende nat kørte patrulje i Varde med en kollega. De fik en melding om, at der ved <anonym>Tøjforretning</anonym> stod en maskeret mand i en passage mellem <anonym>en gade</anonym> og butikken. De fik et signalement af manden. De kørte til <anonym>Vej 2</anonym> Vidnet; der er hundefører, tog sin hund med ud af bilen 0g lod hunden løbe op ad <anonym>Vej 1</anonym> Han bemærkede ikke nogen personer. Ved passagen mellem <anonym>Vej 1</anonym> 0g <anonym>Vej 3</anonym> fik hunden fært, og den løb ind gennem passagen og ud på <anonym>Vej 3</anonym> Den løb hen til en bil og rundt om den. Den ledte efter fært. Vidnet lyste ind i bilen Der var tre mænd og en kvinde i bilen De trykkede sig 0g forsøgte at skjule sig. Vidnet tilkaldte sin kollega over radioen; og kollegaen var fremme på <anonym>Vej 3</anonym> løbet af 30 sekunder: Da kollegaen var kommet til stedet; åbnede de bilen: Manden på førersædet svarede til det signalement; de havde fået med hensyn til en grå hættetrøje med Puma-logo. Mændene var forpustede. To af mændene befandt sig bagsædet. Vidnet lagde ikke mærke til, at kvinden var forpustet. Der kom en yderligere patrulje til stedet. Efterfølgende var vidnet henne ved tøjbutikken; og han havde da kontakt med anmelderen. Han så, at en butiksrude var knust i det ene hjørne, og at en liste var fjernet. Han tog fotos afbutikken. Foran manden på førersædet lå en sort hue med huller til øjnene. Vidnet tog fotos af de fundne ting; Rygsækken blev fundet på gulvet foran højre bagsæde. Parkeringspladsen var oplyst af gadelygter: Vidnet var fremme ved bilen efter 30-40 sekunder. Afstanden fra passagens slutning til bilen var 50-60 meter Vidnet befandt sig skråt ud for førersiden. Vidnet konstaterede, at manden på førersædet var forpustet. Han kiggede ikke ind på bagsædet. Hans kollega rettede henvendelse ved bilens højre side. Kollegaen tog kontakt med de t0 mænd på bagsædet, 0g kollegaen konstaterede, at de to mænd var forpustede. Kvinden var ikke forpustet. Hendes hænder dirrede. Vidnets kollega; <anonym>Person</anonym> fortalte ham på stedet, at de to personer på bagsædet var forpustet. Kollegaen var ikke i tvivl herom. Sagens øvrige oplysninger Anklagemyndigheden har vedr. <anonym>Tiltalte 3</anonym> dokumenteret nogle afgørelse fra udskrift fra Europæisk Kriminal Register Informations System. Udlændingestyrelsen har den 2 juli 2020 afgivet udtalelse om udvisnings- spørgsmålet i sagen mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> Af udtalelsen fremgår: Nationalitet: Rumænien Opholdsgrundlag og længde Ved opslag i Det Centrale Personregister (CPR) fremgår det, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været indrejst i Danmark fra den 19. september 2013 til den 31.juli 2018 og fra den 14. december 2018 frem til i dags dato Pågældende fik første gang udstedt registreringsbevis den 19. decem-ber 2013 efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Efter at have været udrejst fik pågældende på ny udstedt registreringsbevis den 14. december 2018 efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Længden af <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lovlige ophold i relation til udvisnings - bestemmelserne regnes fra den 14. december 2018, hvor den pågæl- dende sidst fik registreringsbevis; jf. herved udlændingelovens $ 27, stk. 1 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har således når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 år, 5 måneder og 21 dage. Udvisningshjemmelen Styrelsen for International Rekruttering og Integration er af den opfat- telse; at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens 8 24, nr. 2 8 26, stk. 2 Heraf fremgår; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> blandt andet har oplyst, at han har en fast kæreste i Rumænien har daglig telefonisk kontakt til sine forældre i Rumænien hverken taler eller skriver dansk og er sund og rask. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret, at han er manager på en gård. Han har arbejdet et år i Aalborg; 3 måneder i Ringe, 4-5 år i Bredebro 0g et år i Lemvig. Han flyttede til Bramming og har arbejdet der i et år. Han kan vende tilbage til sin arbejdsplads; når han bliver løsladt. Han har en lejlighed, hvor han bor. Han bor alene. Han har familie i Rumæni-en. Han vil gerne blive i Danmark og arbejde. Han har ingen kriminelle dom-me, kun to færdselsbøder. Alle fire tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. juni 2020. Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Tiltalte 3</anonym> har erkendt; at han i den hensigt at stjæle tøj derfra prøvede at åbne vinduet til <anonym>Tøjforretning</anonym> med en skruetrækker; 0g at ruden gik i stykker. Han har forklaret; at han var alene om det. Efter <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring sammenholdt med pa. <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring 0g rapporten vedr. ransagning af bilen lægger retten til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var iført en grå Puma-hættetrøje og var for-pustet; og foran hvem; der lå en sort hue med huller til øjnene, da politiet rettede henvendelse ved bilen; var identisk med den person; som <anonym>Vidne 1</anonym> så i passagen; der ligger op til tøjforretningen; med noget sort for an-sigtet; og som kiggede til højre og venstre. Efter pa. <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring sammenholdt med ransagningsrapporten lægger retten til grund, at <anonym>Tiltalte 4</anonym> sad på bagsædet i højre side; at han var forpustet, og at der på bagsædet; hvor han sad, fandtes et sort halsrør; sorte arbejdshandsker og en lommelygte; og at der på bilens gulv; hvor han sad, blev fundet en sort rygsæk med en skruetrækker 0g et koben med glas-støv på klovenden; samt en rulle med sorte plastsække. Retten finder det ved de anførte omstændigheder bevist, at de <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> 1 forening forsøgte at be-gå indbrud i <anonym>Tøjforretning</anonym> for at skaffe sig eller andre ube-rettiget vinding, idet de delvist aflistede en butiksrude, hvorved denne gik i stykker; hvilket mislykkedes, idet de blev forstyrret. De tiltalte <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> er med disse bemærkninger skyldige i den rejste tiltale. For så vidt angår <anonym>Tiltalte 2</anonym> lægger retten til grund, at hun var kæreste med <anonym>Tiltalte 1</anonym> og at hun befandt sig i bilen; da po-litiet rettede henvendelse til de tiltalte. Der er ikke ført bevis for; at forsøget på indbrudstyveri blev begået i forening med hende, 0g der er ej heller ført bevis for, at hun har medvirket hertil. Som følge heraf frifindes <anonym>Tiltalte 2</anonym> for den rejste tilta-le Straffen for de tiltalte <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens $ 285, stk. I,jf. 8 276 a,jf. 8 21. Retten har lagt vægt på, at forholdet er begået i forening under anvendelse af værktøj og maskering. Allerede fordi afgørelser; nævnt i udskrift fra Europæisk Kriminal Register Informations System; som anklagemyndigheden har påberåbt sig til støtte for skærpelse af straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> ikke er fremlagt, kan retten ikke ved fastsættelsen af straffen for denne tiltalte lægge vægt herpå. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er statsborger i Rumænien. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 år 5 måneder og 21 dage. Han har daglig telefonisk kontakt til sine forældre i Rumænien. Han hverken taler eller skriver dansk. Han er sund og rask. Han er nu idømt en fængselsstraf på fængsel i 40 dage for forsøg på ind- brudstyveri i en tøjforretning. Betingelserne for udvisning efter udlændinge - lovens $ 24, nr. 2, er herefter opfyldt. Da tiltalte er EU-statsborger; kan udvisning dog kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper; der efter EU-retten gælder for be - grænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens $ 26 b. Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, skal en begrænsning i retten til fri bevægelighed 0g ophold kunne begrundes i hensynet til bL.a. den offentlige orden eller sikkerhed. Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i over- ensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrun-des i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar 0g tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæg - gende samfundsinteresse. Tiltalte er nu straffet for forsøg på indbrudstyveri i en tøjforretning. Efter forholdets karakter og grovhed udgør tiltaltes kriminalitet en reel, umiddel-bar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfunds - interesse. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om den begåede kriminalitet og om tiltaltes personlige forhold er en udvisning af tiltalte ikke i strid med pro - portionalitetsprincippet i opholdsdirektivet; Påstanden om udvisning for <anonym>Tiltalte 1</anonym> tages derfor til følge, jf udlændingelovens $ 24, nr: 2. Han meddeles indrejseforbud i 4 år, jf. ud- lændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 2 <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 4</anonym> er statsborgere i Rumænien. De har ikke nogen tilknytning til Danmark. De er nu idømt en fængselsstraf på fængsel i 40 dage for forsøg på indbrudi en tøjbutik . Betingelserne for udvisning efter udlændingelovens $ 24, nr. 2, er herefter opfyldt. Da disse tiltalte er EU-statsborgere; kan udvisning dog kun ske; hvis det vil være i overensstemmelse med de principper; der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens $ 26 b, og de ovenfor anførte bemærkninger om opholdsdirektivets artikel 27 . De tiltalte er som anført straffet for forsøg på indbrudstyveri i en tøjforret- ning Efter forholdets karakter og grovhed udgør deres adfærd en reel, umid- delbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende sam- fundsinteresse. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om den begåede kriminalitet 0g om de tiltaltes personlige forhold er en udvisning af de tiltalte ikke i strid med proportionalitetsprincippet i opholdsdirektivet. Påstanden om udvisning tages derfor til følge for de tiltalte <anonym>Tiltalte 3</anonym> 08 <anonym>Tiltalte 4</anonym> De meddeles indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelo-vens $ 32, stk. 4, nr. 5- Retten tager 'påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens 8 75, stk 2, nr. 1 . Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 40 dage. <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes. <anonym>Tiltalte 4</anonym> skal staffes med fængsel i 40 dage. <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal straffes med fængsel i 40 dage. Hos de tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> konfiskeres 1 stk. sort hue med huller; 1 stk. lommelygte, 1 sæt arbejds-handsker; 1 stk. sort hue, 1 stk. sort lommelygte; 1 stk halsrør; 1 sæt grå ar-bejdshandsker; 1 stk rygsæk; 1 stk. skruetrækker med lige kærv, 1 stk. rødt koben; 1 stk. rulle med sorte plastsække og 1 stk. rulle med grå plastsække. <anonym>Tiltalte 1</anonym> udvises af Danmark. Han pålægges indrejseforbud i 4 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> udvises af Danmark. De pålægges indrejseforbud i 6 år: Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. De tiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal betale sagens omkostninger; herunder hver især deres forsvarers salær. Statskassen skal betale sagens omkostninger for så vidt angår sagen mod til- talte <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Dommer</anonym> /side 12 /

65

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., lov om euforiserende stoffer, våbenbekendtgørelsen m.m. Påstand om konfiskation, frakendelse... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Næstved

SS-10374/2019-NAE

Almindelig domsmandssag

1. instans

139/21

Færdsel; Narkotika; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Beslaglæggelse/konfiskation; Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - David Lublin; Forsvarer - Jesper Storm Thygesen; Forsvarer - Lasse Dueholm;

Nej

1900-71281-00039-19

/ RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen D O M afsagt den 9. januar 2020 Rettens nr. 10374/2019 Politiets nr. 1900-71281-00039-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1, Tiltalte 2 CPR nr. 2 og Tiltalte 3 CPR nr. 3 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 30. oktober 2019. Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 er tiltalt for 1. Tiltalte 3 overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, ved den 28. april 2019 ca. kl. 20.19 at have ført personbil, Reg. nr. ad Køge Bugt Motorvejen, 2690 Karlslunde, uden at have erhvervet køre-kort. 2. Tiltalte 3 overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, ved på samme tid og sted som i forhold 1 beskrevet at have ført den i forhold 1 nævnte personbil med mindst 164 km/t, selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 110 km/t. 3. Tiltalte 1 Tiltalte 3 Tiltalte 2 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforise- Std 75284 / side 2 rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B nr. 16, ved op til den 1. juli 2019 ca. kl. 21.47 på Adresse 1, 4200 Slagelse, i forening og efter fælles forudgående aftale eller fælles forstå-else, at have været i besiddelse af ca. 1 kg amfetamin med henblik på videre-overdragelse, således at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 primo juni 2019 af-talte med Tiltalte 1, at de kunne opbevare amfetaminen på hendes bo-pæl, hvorefter de bragte amfetaminen dertil. 4. Tiltalte 1 Tiltalte 3 Tiltalte 2 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved op til den 1. juli 2019 ca. kl. 21.47 på Adresse 1, 4200 Slagelse, i forening og efter fælles forudgående aftale eller fælles forstå-else, herunder med Person 1, hvis sag behandles særskilt, at have været i be-siddelse af ca. 450 gram skunk med henblik på videreoverdragelse. 5. Tiltalte 1 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 1. juli 2019 ca. kl. 21.47 på Adresse 1, 4200 Slagelse, at have været i besiddelse af ca. 1,95 gram hash og ca. 0,95 gram skunk til eget forbrug. 6. Tiltalte 1 overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 2, ved den 1. juli 2019 ca. kl. 21.47 på Adresse 1, 4200 Slagelse, uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en strømpistol. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og, for så vidt angår Tiltalte 3's færdselslovsovertrædelser, bødestraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 1 kg amfetamin, ca. 450 gram skunk og hos Tiltalte 1, ca. 1,95 gram hash, ca. 0,95 gram skunk, en digitalvægt og en strømpistol, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand, at Tiltalte 3 skal betinget frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ- / side 3 ves kørekort, bortset fra lille knallert, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3. Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at Tiltalte 3 i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 4, jf. § 32, stk. 2, nr. 5, udvises med indrejseforbud gældende for bestandig. Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i forhold 3, 4 og 6 og erkendt sig delvis skyldig i forhold 5. Tiltalte 3 har erkendt sig skyldig i forhold 1 og 2 og nægtet sig skyldig i forhold 3 og 4. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 3 og 4. Sagens oplysninger De tiltalte har afgivet forklaringer, der er gengivet således i retsbogen: Tiltalte 1 forklarede om forhold 3, at hun ikke kendte Tiltalte 3 særligt godt, men vidste, hvem han var. Han var en bekendt. Hun kendte Tiltalte 2, der også var en bekendt. Amfetami-nen tilhørte Tiltalte 3 og Tiltalte 2. Tiltalte og hendes veninde Person 2 var til fest på Adresse 2, Slagelse, hvor Tiltalte 2's far bor. Person 2 tog kokain sammen med "Person 1", og Tiltalte 2 spurgte tiltalte, om hun ville ryge en joint med ham. De gik ud på altanen, hvor Tiltalte 2 spurgte, om hun for ham ville opbevare noget, der ikke var ulovligt. Senere lagde hun sig til at sove i lejligheden. "Person 3"kom og forsøgte at trække hendes bukser af, men hun afviste ham. Bagefter trak Person 3 bukserne af Person 2 og lagde sig ind over Person 2. Tiltalte 3 var ikke med til festen. I begyndelsen af juni 2019, ca. fem dage efter festen, kom Tiltalte 3 og Tiltalte 2 til hendes lejlighed med det, hun skulle opbevare i en Netto-pose. Hun spurgte igen om, hvad det var, og om det var ulovligt. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 var frembrusende, stak deres hovederne helt op i til hendes og sagde, at det ikke var ulovligt. Hun følte sig truet. De lagde Netto-posen i hendes køleskab. Hun vidste ikke, hvad der var i posen. Hun var ikke glad for Tiltalte 3. Hun vidste ikke, hvorfor Tiltalte 3 sendte beskeder med hjerter til hende. Hun og Tiltalte 3 var ikke glade for hinanden. Tiltalte spurgte på et tidspunkt Tiltalte 3, om Person 2 måtte få en streg af det, der var i køleskabet, fordi Person 2 var fuld og gerne ville prøve, men Person 2 fortrød og gjorde det ikke. Hun fandt første ud af, hvad der var i Netto-posen få dage, før politiet kom, fordi det begyndte at lugte meget kemisk. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom forbi 5-7 gange i løbet af juni 2019 sammen og hver for sig. Når de kom, regnede hun med, at de hentede deres ting, men de kom for at få en nøgle til hendes lejlighed, hvilket hun ikke gik med til. De kigget en gang på det i køleskabet, men hun lagde ikke mærke til, om de havde tog noget af det. Tiltalte ved ikke, hvad det gik ud på, når der blev skrevet til hende, at hun skulle ”gøre en klar” (fil 1B, side 135, foto 7). Anklageren foreviste beskeden, fil 1B, side 149. Hun sendte beskeden. Hun / side 4 ved ikke, hvem den tredje person var, men fik at vide, at hun skulle kalde ham ”C” . Han sad og røg hash i hendes lejlighed. C var "Tiltalte 3's ven" (hans salgstelefon) og "Tiltalte 3's ven 2" (hans smartphone). Anklageren foreviste foto, side 165. Tiltalte forklarede, at billedet stammede fra Snapchat. Det sendte ikke billedet, men modtog det. Tiltalte 1 forklarede om forhold 4, at "C"medbragte og efterlod rygsækken med skunken den dag han, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 og kom og røg hash i hendes lejlighed. Ingen havde talt om rygsækken, eller at den skulle blive hos hende. Tiltalte 1 forklarede om forhold 5, at 1,6 gram hash var hendes, resten tilhørte en kammerat. Tiltalte 1 forklarede om forhold 6, sat hun først troede, at det var en telefon, som hendes kammerat Person 4 havde glemt i hendes lejlighed. Hun fandt dog ud af, at den kunne gøre skade og blev sur, men glemte den så. I toppen kunne man gøre et eller an-det, der gjorde, at den kunne gøre skade. Tiltalte fik besked om indbruddet i hendes lejlighed via et brev fra sin veninde. Forinden havde hun fået indleveret et par sko i arresten, hvor der lå glasskår. Gangmanden i arresten fortalte på et tidspunkt, at der var blevet banket på en rude, og at en person havde sagt, at hun var "færdig". Adspurgt af advokat Lasse Dueholm forklarede Tiltalte 1, at hun ikke havde talt med Tiltalte 3 og Tiltalte 2 om, hvad de lagde i hendes køleskab. Da hun fandt ud af, hvad det var, ville hun gerne have, at de fjernede det. Tiltalte 3 sagde, at hun bare kunne nævne hans navn, hvis politiet kom. Tiltalte følte sig meget truet, fordi Tiltalte 3 og Tiltalte 2 stillede sig tæt op ad hende, men hun blev ikke truet verbalt. Tiltalte havde hørt meget om, hvad Tiltalte 3 og Tiltalte 2 gjorde mange ting. Før kendte hun dem slet ikke. Tiltalte turde ikke at ringe til politiet, fordi hun var bange for at få tæsk og en kæmpe gæld. Hun havde flyttede tasken med skunk en gang med en finger for ikke at sætte fingeraftryk. Adspurgt af advokat Jesper Storm Thygesen forklarede Tiltalte 1, at hun under grundlovsforhøret blev rådet af forsvareren til ikke at udtale sig. Hun var til festen i lejligheden. Festen var måske den 5. juni 2019. Hendes veninde kendte "Person 5," som spurgte, om de ville med. "Person 3" var også med til festen. Tiltalte spurgte flere gange Tiltalte 2, hvad det var, hun skulle opbevare. "C" er muligvis Person 1. Tiltalte 3 var ikke med til festen. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 kom hjem til tiltalte fem dage efter festen. Tiltalte 2 havde spurgt, hvor hun boede. Hun havde ikke mødt Tiltalte 2 før festen. Hun havde forklarede også til politiet, at hun følte sig truet. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 meget frembrusende, når de kom hos hende og sagde, at hun bare skulle slappe af. / side 5 Foreholdt afhøringsrapport fil 1B, side 55, tredje afsnit forklarede tiltalte, at det ikke er rigtigt, at der også var en tredje person med Tiltalte 3 og Tiltalte 2, da de kom med amfetaminen - der var kun de to. Tonen mellem hende og Tiltalte 3 var normal. Der havde været ubesvarede opkald på Messenger. Tiltalte huskede ikke, hvorfor hun ringede til Tiltalte 3 (fil 1B, side 134, foto 6), det var en fejl. Tiltalte huskede ikke, hvad tiltalte have skrevet før beskeden (fil 1B, side 133, foto 3). Den slettede besked, var en besked hun havde sendt forkert. ”den anden” (side 133, foto 3) er Tiltalte 2. Hun spurgte, fordi hun ville vide, hvem der kom i hendes lejlighed. Tiltalte foretrak ikke Tiltalte 2 fremfor Tiltalte 3. Tiltalte 3 kom 5-6 gange. Der var ikke mere korrespondance mellem dem end det, der er i sagen. Tiltalte 3 kunne godt komme uanmeldt. Alle beskederne er sendt efter, at de havde lagt amfetaminen i køleskabet i hendes lejlighed. Foreholdt fil 1B, side 135, foto 7 forklarede tiltalte, at hun var fuld, da hun skrev beskeden. Foreholdt fil 1B, side 149 forklarede tiltalte, hun havde holdt fest dagen før og ville have at hendes lejlighed var pæn. Foreholdt fil 1B, side 165 forklarede tiltalte, at beskeden med billedet kom fra "Person 6", som hun ikke kender. Hun gik ud fra, at billedet viser en pose med kokain. Hun havde en mistanke om, at det også var kokain i hendes køleskab, men kom fra tanken igen. Adspurgt af advokat David Lublin forklarede tiltalte, at de mødte "Person 5" i byen, og at han spurgte, om de ville være med til at drikke hos Tiltalte 2. Hun havde fået meget at drikke og var fuld. Hun så Tiltalte 2 igen, da han sammen med Tiltalte 3 kom med amfetaminen. Hun ved ikke, hvordan de vidste, at hun var hjemme. Tiltalte 2 lagde amfetaminen i grøntsagsskuffen i køleskabet. Hun gik ud fra, at amfetaminen tilhørte Tiltalte 2 og Tiltalte 3. Senere gik hun ud fra, at den tilhørte Tiltalte 3, fordi Tiltalte 2 sagde, at han ikke ville havde noget at gøre med den mere, og at hun bare kunne kontakte Tiltalte 3. Tiltalte vidste i forvejen ikke, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 kom med amfetaminen. Hun lukkede dem ind, og Tiltalte 2 sagde, at det ikke var noget ulovligt og det skulle max ligge der i 2 dage. Omkring den 20. juni 20018 kom Tiltalte 3 og Tiltalte 2 forbi, og Tiltalte 2 ville ikke havde noget med det at gøre mere, så hun skulle fremover kontakte Tiltalte 3. Hun er ikke sikker på datoen, men det var omkring den 18.-20. juni 2018. Tiltalte 2 havde været der 5-6 gange, inden han trak sig. Hun bad dem om at fjerne amfetaminen og sagde nej, da de spurgte om en nøgle til hendes lejlighed. Adspurgt af advokat Lasse Dueholm forklarede tiltalte. At KV er en forkortelse for Kierulffsvej/ghettoen i Slagelse. Hun følte sig truet på grund af situationen. Der var ikke nogen, der har sagde eller gjorde noget over for hende. Foreholdt afhøringsrapport fil 1B, side 56, andet afsnit forklarede tiltalte, at tonen ikke var helt venskabelig. Hun følte ikke, at de var venner. Det hele foregik over Messenger. / side 6 Tiltalte 3 forklarede om forhold 3 og 4, at Tiltalte 2 er en ven. Han kender ikke Tiltalte 1, men ved, hvem hun er. Han forsøgte at score Tiltalte 1 og besøgte hende tre gange omkring juni 2019, heraf en gang sammen med Tiltalte 2 til en efterfest hos Tiltalte 1. Han er ikke mødt op hos Tiltalte 1 uanmeldt og har intet at gøre med eller kender noget til amfetaminen, der blev fundet hos hende. Hans telefon blev ødelagt på hans arbejde dagen før, han blev an-holdt og varetægtsfængslet. Han kom til at køre over telefonen med en gaf-feltruck eller lignende, tog den med hjem, men måtte smide den ud. Telefon-en blev ødelagt før kl. 22.00. Det havde intet at gøre med, at Tiltalte 1 var ble-vet anholdt. Foreholdt fil 1B, side 133, foto 3, foto 4, side 134, foto 5 forklarede tiltalte, at beskederne handlede om besøg. Foreholdt fil 1B, side 135, foto 7 forklarede tiltalte, at det handlede jointpapir. Foreholdt fil 1B, side 136-136 forklarede tiltalte, at det handlede om jointpapir. Foreholdt fil 1B, side 183 forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvem han kommunikerede med på Tlf nr.. Tiltalte 1 er nok bange for at oplyse, hvem der i virkeligheden stod bag amfetaminen. Det er korrekt, at han i forhold 1 kørte uden kørekort, og at han forhold 2 kørte for stærkt. Tiltalte kender ikke KV-banden. Adspurgt af advokat Jesper Storm Thygesen forklarede tiltalte, at han meldte sig selv og under afhøringen svarede på politiets spørgsmål. I grundlovsforhøret svarede han ligeledes på de spørgsmål han blev stillet. Foreholdt fil 1B, side 133, foto 3 forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 forinden spurgte, om de kunne være sammen. De havde ikke noget kørende. Tiltalte 1 satte også kyssemund på sine beskeder til tiltalte og spurgte et par gange, om han ville komme forbi, ligesom han spurgte også Tiltalte 1. Han boede på det tidspunkt på Vej. Han ved ikke, hvem Tlf nr. tilhørte. Adspurgt af advokat Lasse Dueholm forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 pegede på ham, fordi det var et nemt valgt og ikke er kriminel. Tiltalte 2 forklarede om forhold 3 og 4, at Adresse 2 i Slagelse er hans fars adresse. Tiltalte 3 er hans ven. Tiltalte 1 vidste han, hvem var. Tiltalte ved ikke, om Tiltalte 1 har været i hans fars lejlighed, men han har ikke været til fest med hende eller været sammen med hende i lejligheden. Han har været på besøg hos Tiltalte 1 en gang til en efterfest. Han er ikke kommet uanmeldt til Tiltalte 1 og har siddet og røget hash i hendes lejlighed. Foreholdt afhøringsrapport af 2. september 2019, fil 1B, side 70 forklarede tiltalte, at han havde sagde til politiet, at der var gået et godt stykke tid, ca. 6-7 måneder, siden festen. / side 7 Foreholdt fil 1B, side 137, foto 11 forklarede tiltalte, at han havde glemt en oplader og noget jointpapir, som han ville hente, før han tog i byen. Foreholdt fil 1B, side 138, foto 13 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor Tiltalte 1 spurgte efter Tiltalte 3, eller hvad "det der” var. Han kender intet til amfetaminen hos Tiltalte 1 og har intet med KV-g ruppen at gøre. Adspurgt af advokat David Lublin forklarede tiltalte, at han ikke laver noget for tiden. Han har haft et arbejde og blev student sidste sommer. Han talte ikke med Tiltalte 1 på en altan, men festede meget og var til en fest hos Tiltalte 1 en gang. Han vidste ikke, at der amfetamin i Tiltalte 1's lejlighed. Han fik først kendskab til sagen, da han blev indkaldt til afhøringen, der foregik uden forsvarer. Alt korrespondance mellem ham og Tiltalte 1 foregik på Messenger. Han ved ikke, om Tiltalte 1 havde Tiltalte 3's telefonnummer. Tiltalte har ikke været i Tiltalte 1's lejlighed, som hun har forklaret. Adspurgt af advokat Lasse Dueholm forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor Tiltalte 1 siger, at han kom med amfetaminen. ... Tiltalte 1 forklarede om sine personlige forhold, at hun inden anholdelsen gik på KUU/kombineret Ungdomsuddannelse for at lære matematik og derefter komme ind på kokkeuddannelsen. Hun har færdiggjordeggjort matematik på KUU under varetægtsfængslingen. Hun har et godt forhold til sin familie og venner, herunder fire søskende. Vejledt om reglerne om samfundstjeneste ønsker hun i givet fald en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. ... Tiltalte 3 forklarede om sine personlige forhold, at han er født og opvokset i Danmark og har gået i dansk folkeskole (Skole). Han har forsøgt en videregående uddannelse, men det var ikke noget for ham, så han valgte at arbejde i stedet. Han blev første gang i sommeren 2015 ansat hos Virksomhed 1, hvor han i dag er ansat som lagerchef, men har også arbejdet 1½ år for "Virksomhed 2". Han kan få arbejde igen hos Virksomhed 1, når han bliver løsladt. Han har været medlem af en fagforening i et år og har en dansk kæreste. Hans forældre, søskende, og onkler mv. bor i Danmark. Han er efterlyst i Tyrkiet med henblik på grund af værnepligten. Han kender ingen i Tyrkiet. Han forstår tyrkisk, men taler ikke sproget. Da han søgte om dansk pas, fik af afslag på grund af en bøde for kørsel uden kørekort. Han taler kun dansk med sine forældre. Tiltalte 2 forklarede om sine personlige forhold, at han blev student i sommeren 2019. Han regner er optaget som kvalificeret på en pædagoguddannelsen og venter på at få at vide, om der er plads. Han har ikke talt med Kriminalforsorgen, men er ønsker i givet fald en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste." Tiltalte 3 er straffet / side 8 ved dom uden retsmøde af 15. marts 2019 med bøde for overtrædelse af om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 ved dom uden retsmøde af 12. april 2019 med bøde for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1 Tiltalte 2 er straffet ved dom af 17. marts 2017 med fængsel i 40 dage betinget for overtrædel-se af straffelovens § 244. Prøvetid 1 år. ved dom uden retsmøde med bøde for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1 Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 10. december 2019 berigtigtet den 8. januar 2020 anført blandt andet følgende om Tiltalte 3, der er tyrkisk statsborger: ".... "Opholdsgrundlag og længde Tiltalte 3 blev den 23. juli 1999 født i Danmark og tilmeldt Det Centrale Person-register (CPR). Tiltalte 3 var på baggrund heraf og af sine forældres opholdstilladelse fritaget fra selvstændig opholdstilladelse i Danmark indtil sit 18. fyldte år, hvorefter Tiltalte 3 skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. Tiltalte 3 fik den 3. november 2017 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 indtil den 3. november 2021. Længden af Tiltalte 3's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmel-serne regnes fra den 23. juli 1999, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1. Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har ud-stået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1. / side 9 Tiltalte 3 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte peri-ode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år. ...... § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 3 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhørings-rapport af 12. september 2019. Heraf fremgår at Tiltalte 3 blandt andet har oplyst, at han: Er født og opvokset i Danmark Har forældre og søskende i Danmark Har gennemført dansk folkeskole Har haft forskelligt arbejde i Danmark Har en dansk kæreste Ikke har nogen familiær tilknytning til Tyrkiet ...... Det fremgår endvidere, at Tiltalte 3 til sagen har oplyst: - At han har arbejdet for Virksomhed 1 fra sommeren 2015 til nu - At han har arbejdet som sælger i Virksomhed 2 fra 2016 og halvandet år frem - At hans forældre er danske statsborgere - At hans mor enten er sygemeldt eller pensioneret, men tidligere har ar- bejdet som landbrugsmedarbejder i Danmark - At hans far er uddannet smed i Danmark og har arbejdet i over 30 år som smed i Danmark Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at: - Tiltalte 3 er ugift og uden børn - Tiltalte 3's mor er tyrkisk statsborger og indrejste i Danmark den 28. april 1998 - Tiltalte 3's far er tyrkisk statsborger og indrejste i Danmark den 31. maj 1992 - Tiltalte 3 har boet på samme adresse som sin mor frem til den 19. august 2017 - Tiltalte 3 har boet på samme adresse som sin far frem til den 30. marts / side 10 2016 Det fremgår af E-indkomstregisteret, at: - Tiltalte 3 siden 2015 har haft varierende lønindtægter fra samme ar- bejdsgiver - Tiltalte 3's far siden 2008 har modtaget lønindtægter fra samme ar- bejdsgiver - Tiltalte 3's mor siden 2008 har modtaget offentlige ydelser i form af dag- penge og kontanthjælp." Tiltalte 1 har under denne sag været friheds-berøvet fra den 1. juli 2019 til den 9. januar 2020. Tiltalte 3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2. juli 2019. Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. januar 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Ved Tiltalte 3's erkendelse og det i øvrigt oplyste er det bevist, at han er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1 og 2. Amfetaminen og hashen i forhold 3 og 4 blev fundet under ransagningen af Tiltalte 1's lejlighed den 1. juli 2019, og Tiltalte 1 har siden politiets afhøring af hende den 2. juli 2019 fastholdt sin forklaring om, at det var Tiltalte 2, der til en fest i begyndelsen af juni 2019 overtalte hende til at opbevare hashen i lejligheden, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kort tid efter kom med amfetaminen i den gule pose, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 senere kom sammen med "C", der stillede rygsækken med skunk i Tiltalte 1's lejlighed, og at Tiltalte 2 på et tidspunkt herefter trak sig og ikke længere havde noget med amfetaminen at gøre. Tiltalte 1's forklaring er i sig selv troværdig og støttes af en række beskeder navnlig mellem hende og Tiltalte 3, hvis forklaring om, at beskederne drejede sig om cigaretpapir, og at hans telefon blev ødelagt og smidt ud, umiddelbart før han blev anholdt, kan tilsidesættes som utroværdig. Herefter er alle tre tiltalte skyldige i overensstemmelse med tiltalen i forhold 3 og 4. For så vidt angår Tiltalte 1 bemærker retten, at det er ubetænkeligt at anse det for bevist, at hun allerede fra begyndelsen vidste, at der var tale om euforiserende stoffer, for eksempel amfetamin og skunk. Ved fundene af hash, skunk og en strømpistol i Tiltalte 1's lejlighed den 1. ju-li 2019 og hendes forklaring er det bevist, at hun er skyldig i forhold 5 og 6. / side 11 Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer § 3, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 16, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer § 27, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr.1, og våbenbekendtgørel-sens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 2. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på mængden af amfetamin i forhld 3, Tiltalte 1's helt underordnede rolle, og at hun umiddelbart efter ransagnin-gen den 1. juli 2019 gav politiet oplysningerne om Tiltalte 3 og Tiltalte 2. Under hensyn til Tiltalte 1's helt underordnede rolle, og at hun under sagen har været varetægtsfængslet i mere end 6 måneder, og efter en samlet vurde-ring af oplysningerne om hendes personlige forhold, finder retten det undta-gelsesvist forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjene-ste som anført nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Straffen for Tiltalte 3 fastsættes til fængsel i 3 år, jf., jf. færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, og § 118, jf. § 4, stk. 1, straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, stk. 4, jf. be- kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 16, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendt-gørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr.1. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på mængden af amfetamin i forhold 3, og at Tiltalte 3 efter Tiltalte 1's forklaring og oplysningerne om beskederne mellem de to må anses at have haft den væsentligste rolle i forbindels med besiddelsen af amfetaminen. Der fastsættes ingen særskilt bøde for overtrædelserne af færdselsloven, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 4. Tiltalte har ført motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerret- ten skal frakendes, jf. færdselslovens § 125, stk. 5, jf. § 125, stk. 1, nr. 3 Tiltalte 3 er tyrkisk statsborger og nu idømt 3 års fængsels for narkokrimi- nalitet under særligt skærpende omstændigheder. Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1, 2 og 4, og § 32, stk. 1, nr. 5, at Tiltalte 3 skal udvises med indrejseforbud for bestandig, med-mindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er herefter navnlig om en sådan udvisning med sik- kerhed vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions / side 12 art. 8 om respekt for privatliv. Tiltalte 3 er 28 år, og født i Danmark, hvor han har haft lovligt ophold hele sit liv. Han er ikke gift, efter det oplyste heller ikke samlevende og har ingen børn, men han har en dansk kæreste. Hans forældre og søskende bor i Dan-mark, hvor han har gennemført folkeskolen og siden haft arbejde. Han forstår tyrkisk, men har oplyst, at han ikke taler tyrkisk og er uden nogen væsentlig familiær tilknytning til Tyrkiet. Under disse omstændigheder er udvisning kun berettiget, hvis betingelserne i art. 8, stk. 2, er opfyldt. Der skal efter Den Europæiske Menneskerettigheds- domstols praksis foretages en proportionalitetsvurdering og foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning. To voterende finder efter en samlet vurdering på det anførte grundlag og un-der hensyn til, at Tiltalte 3 ikke tidligere er straffet for væsentlig krimininalitet, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med art. 8. Disse voterende vil der-for frifinde Tiltalte 3 for påstanden om udvisning. En voterende finder under hensyn til alvoren alvoren af og Tiltalte 3's rolle i den pådømte krimanlitet, og at han må antages at have forudsætninger for at etablere en tilværelse i Tyrkiet, at udvisning uanset Tiltalte 3's stærke tilknytning til Danmark ikke vil være i strid med art. 8, eller art. 6 eller 7 i associerings-rådets afgørelse af 19. september 1980 (associeringsaftalen med Tyrkiet). Denne voterende stemmer derfor for at udvise Tiltalte 3 med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 4, og § 32, stk. 1, nr. 5. Der træffes afgørelse efter flertallet, således at Tiltalte 3 frifindes for påstanden om udvisning, men tildeles en advarsel, jf. udlændingeloves § 24 b. Straffen for Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 16 og liste A, nr.1. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på mængden af amfetamin i for-hold 3, og at Tiltalte 2's rolle ikke kan anses for underordnet, men heller ikke lige så central som Tiltalte 3's. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. / side 13 Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre u- lønnet samfundstjeneste i 200 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, der kræver kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fraken-des ham. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder. Hos de tiltalte konfiskeres 1 kg amfetamin, ca. 450 gram skunk, ca.1,95 gram hash, ca. 0,95 gram skunk, en digitalvægt og en strømpistol. De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder hver især salæret til egen forsvarer. Dommer /

RETTEN NÆSTVED Udskrift af dombogen DO M afsagt den 9januar 2020 Rettens nr: 10374/2019 Politiets nr. 1900-71281-00039-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr. 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>CPR nr. 3</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 30. oktober 2019. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for 1 <anonym>Tiltalte 3</anonym> overtrædelse af færdselslovens $ 117 d, stk. 2, jf. $ 56, stk. 1, ved den 28. april 2019 ca. kl. 20.19 at have ført personbil, <anonym>Reg nr.</anonym> ad Køge Bugt Motorvejen; 2690 Karlslunde, uden at have erhvervet køre-kort. 2 <anonym>Tiltalte 3</anonym> overtrædelse af færdselslovens $ 118, jf. $ 4, stk. 1, ved på samme tid og sted som i forhold 1 beskrevet at have ført den i forhold 1 nævnte personbil med mindst 164 kmlt; selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 110 kmlt. 3 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> overtrædelse af straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 3, jf bilag 1, liste B nr. 16, ved op til den 1.juli 2019 ca. kl. 21.47 på <anonym>Adresse 1</anonym> 4200 Slagelse, i forening og efter fælles forudgående aftale eller fælles forstå-else, at have været i besiddelse af ca. 1 kg amfetamin med henblik på videre-overdragelse, således at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> primo juni 2019 af-talte med <anonym>Tiltalte 1</anonym> at de kunne opbevare amfetaminen på hendes bo-pæl, hvorefter de bragte amfetaminen dertil. 4 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, jf. $ 2, jf. bilag 1, liste A, nr 1, ved op til den 1.juli 2019 ca. kl. 21.47 på <anonym>Adresse 1</anonym> 4200 Slagelse, i forening og efter fælles forudgående aftale eller fælles forstå-else, herunder med <anonym>Person</anonym> 1, hvis sag behandles særskilt; at have været i be-siddelse af ca. 450 gram skunk med henblik på videreoverdragelse. 5 <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27,jf:. $ 2jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 1.juli 2019 ca. kl. 21.47 på <anonym>Adresse 1</anonym> 4200 Slagelse, at have været i besiddelse af ca. 1,95 gram hash og ca. 0,95 gram skunk til eget forbrug. 6 <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtrædelse af våbenbekendtgørelsens $ 59, stk. 4, jf: $ 18, stk. 1, nr 2, ved den 1.juli 2019 ca. kl. 21.47 på <anonym>Adresse 1</anonym> 4200 Slagelse; uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en strømpistol. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf 0g, for så vidt angår <anonym>Tiltalte 3's</anonym> færdselslovsovertrædelser; bødestraf: Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 1 kg amfetamin; ca. 450 gram skunk og hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> ca. 1,95 gram hash, ca. 0,95 gram skunk, en digitalvægt og en strømpistol, jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal betinget frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ- ves kørekort, bortset fra lille knallert; jf. færdselslovens 8 125, stk. 1, nr. 3_ Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> imedfør af udlændingelovens $ 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 4,jf. 8 32, stk. 2, nr. 5, udvises med indrejseforbud gældende for bestandig: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 3,4 og 6 og erkendt sig delvis skyldig i forhold 5 <anonym>Tiltalte 3</anonym> har erkendt sig skyldig i forhold 1 og 2 og nægtet sig skyldig i forhold 3 og 4. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 3 og 4. Sagens oplysninger De tiltalte har afgivet forklaringer; der er gengivet således i retsbogen: <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede om forhold 3, at hun ikke kendte <anonym>Tiltalte 3</anonym> særligt godt, men vidste; hvem han var: Han var en bekendt. Hun kendte <anonym>Tiltalte 2</anonym> der også var en bekendt. Amfetami-nen tilhørte <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte og hendes veninde <anonym>Person 2</anonym> var til fest på <anonym>Adresse 2</anonym> Slagelse, hvor <anonym>Tiltalte 2's</anonym> far bor. <anonym>Person 2</anonym> tog kokain sammen med <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte tiltalte, om hun ville ryge en joint med ham. De gik ud på altanen; hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte; om hun for ham ville opbevare noget, der ikke var ulovligt. Senere lagde hun sig til at sove i lejligheden. 7 <anonym>Person 3</anonym> "kom og forsøgte at trække hendes bukser af, men hun afviste ham. Bagefter trak <anonym>Person 3</anonym> bukserne af <anonym>Person 2</anonym> og lagde sig ind over <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> var ikke med til festen. I begyndelsen af juni 2019, ca. fem dage efter festen; kom <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> til hendes lejlighed med det, hun skulle opbevare i en Netto-pose. Hun spurgte igen om, hvad det var; og om det var ulovligt. <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var frembrusende; stak deres hovederne helt op i til hendes og sagde; at det ikke var ulovligt. Hun følte sig truet. De lagde Netto-posen i hendes køleskab. Hun vidste ikke, hvad der var i posen. Hun var ikke glad for <anonym>Tiltalte 3</anonym> Hun vidste ikke; hvorfor <anonym>Tiltalte 3</anonym> sendte beskeder med hjerter til hende. Hun og <anonym>Tiltalte 3</anonym> var ikke glade for hinanden. Tiltalte spurgte på et tidspunkt <anonym>Tiltalte 3</anonym> om <anonym>Person 2</anonym> måtte få en streg af det, der var i køleskabet, fordi <anonym>Person 2</anonym> var fuld og gerne ville prøve men <anonym>Person 2</anonym> fortrød og gjorde det ikke. Hun fandt første ud af, hvad der var i Netto-posen få dage, før politiet kom; fordi det begyndte at lugte meget kemisk. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom forbi 5-7 gange i løbet af juni 2019 sammen og hver for sig. Når de kom; regnede hun med, at de hentede deres ting, men de kom for at få en nøgle til hendes lejlighed, hvilket hun ikke gik med til. De kigget en gang på det i køleskabet, men hun lagde ikke mærke til, om de havde tog noget af det. Tiltalte ved ikke; hvad det gik ud på, når der blev skrevet til hende; at hun skulle 'gøre en klar" (fil 1B, side 135, foto 7) Anklageren foreviste beskeden, fil 1B, side 149. Hun sendte beskeden Hun ved ikke, hvem den tredje person var; men fik at vide, at hun skulle kalde ham "C?' Han sad og røg hash i hendes lejlighed. C var 7 <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> ven" (hans salgstelefon) og 71 <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> ven 2" (hans smartphone) Anklageren foreviste foto; side 165. Tiltalte forklarede, at billedet stammede fra Snapchat. Det sendte ikke billedet; men modtog det. <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede om forhold 4, at "C"medbragte og efterlod rygsækken med skunken den dag han, <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> og kom og røg hash i hendes lejlighed. Ingen havde talt om rygsækken; eller at den skulle blive hos hende. <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede om forhold 5, at 1,6 gram hash var hendes, resten tilhørte en kammerat. <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede om forhold 6, sat hun først troede, at det var en telefon; som hendes kammerat <anonym>Person 4</anonym> havde glemt i hendes lejlighed. Hun fandt dog ud af, at den kunne gøre skade og blev sur, men glemte den så. I toppen kunne man gøre et eller an-det, der gjorde, at den kunne gøre skade. Tiltalte fik besked om indbruddet i hendes lejlighed via et brev fra sin veninde. Forinden havde hun fået indleveret et par sko i arresten; hvor der lå glasskår. Gangmanden i arresten fortalte på et tidspunkt, at der var blevet banket på en rude, og at en person havde sagt, at hun var "færdig" Adspurgt af advokat Lasse Dueholm forklarede <anonym>Tiltalte 1</anonym> at hun ikke havde talt med <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> om, hvad de lagde i hendes køleskab. Da hun fandt ud af, hvad det var, ville hun gerne have, at de fjernede det. <anonym>Tiltalte 3</anonym> sagde; at hun bare kunne nævne hans navn; hvis politiet kom: Tiltalte følte sig meget truet, fordi <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> stillede sig tæt op ad hende, men hun blev ikke truet verbalt. Tiltalte havde hørt meget om, hvad <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> 2 gjorde mange ting; Før kendte hun dem slet ikke. Tiltalte turde ikke at ringe til politiet; fordi hun var bange for at få tæsk og en kæmpe gæld. Hun havde flyttede tasken med skunk en gang med en finger for ikke at sætte fingeraftryk. Adspurgt af advokat Jesper Storm Thygesen forklarede <anonym>Tiltalte 1</anonym> at hun under grundlovsforhøret blev rådet af forsvareren til ikke at udtale sig. Hun var til festen i lejligheden. Festen var måske den 5.juni 2019. Hendes veninde kendte 7 <anonym>Person 5</anonym> som spurgte, om de ville med. 71 <anonym>Person 3</anonym> 7 var også med til festen. Tiltalte spurgte flere gange <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvad det var, hun skulle opbevare. "C" er muligvis <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> var ikke med til festen. <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom hjem til tiltalte fem dage efter festen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde spurgt, hvor hun boede. Hun havde ikke mødt <anonym>Tiltalte 2</anonym> før festen. Hun havde forklarede også til politiet, at hun følte sig truet. <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> meget frembrusende; når de kom hos hende og sagde; at hun bare skulle slappe af. Foreholdt afhøringsrapport fil 1B, side 55, tredje afsnit forklarede tiltalte; at det ikke er rigtigt; at der også var en tredje person med <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> da de kom med amfetaminen der var kun de to. Tonen mellem hende og <anonym>Tiltalte</anonym> 3 var normal. Der havde været ubesvarede opkald på Messenger. Tiltalte huskede ikke; hvorfor hun ringede til <anonym>Tiltalte 3</anonym> (fil 1B, side 134, foto 6), det var en fejl. Tiltalte huskede ikke; hvad tiltalte have skrevet før beskeden (fil 1B, side 133, foto 3). Den slettede besked, var en besked hun havde sendt forkert. "den anden? (side 133, foto 3) er <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hun spurgte fordi hun ville vide hvem der kom i hendes lejlighed. Tiltalte foretrak ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> fremfor <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom 5-6 gange. Der var ikke mere korrespondance mellem dem end det, der er i sagen. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kunne godt komme uanmeldt. Alle beskederne er sendt efter; at de havde lagt amfetaminen i køleskabet i hendes lejlighed. Foreholdt fil IB, side 135, foto 7 forklarede tiltalte, at hun var fuld, da hun skrev beskeden. Foreholdt fil 1B, side 149 forklarede tiltalte; hun havde holdt fest dagen før og ville have at hendes lejlighed var pæn. Foreholdt fil 1B, side 165 forklarede tiltalte, at beskeden med billedet kom fra <anonym>Person 6</anonym> som hun ikke kender. Hun gik ud fra, at billedet viser en pose med kokain. Hun havde en mistanke om, at det også var kokain i hendes køleskab, men kom fra tanken igen. Adspurgt af advokat David Lublin forklarede tiltalte; at de mødte <anonym>Person 5</anonym> byen; og at han spurgte, om de ville være med til at drikke hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hun havde fået meget at drikke og var fuld. Hun så <anonym>Tiltalte 2</anonym> igen; da han sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom med amfetaminen. Hun ved ikke, hvordan de vidste, at hun var hjemme. <anonym>Tiltalte 2</anonym> lagde amfetaminen i grøntsagsskuffen i køleskabet. Hun gik ud fra, at amfetaminen tilhørte <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> Senere gik hun ud fra, at den tilhørte <anonym>Tiltalte 3</anonym> fordi <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde; at han ikke ville havde noget at gøre med den mere, 0g at hun bare kunne kontakte <anonym>Tiltalte 3</anonym> Tiltalte vidste i forvejen ikke; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom med amfetaminen. Hun lukkede dem ind, og <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde; at det ikke var noget ulovligt 0g det skulle max ligge der i 2 dage. Omkring den 20.juni 20018 kom <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> forbi, og <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville ikke havde noget med det at gøre mere, så hun skulle fremover kontakte <anonym>Tiltalte 3</anonym> Hun er ikke sikker på datoen; men det var omkring den 18.-20.juni 2018. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde været der 5-6 gange, inden han trak sig. Hun bad dem om at fjerne amfetaminen og sagde nej, da de spurgte om en nøgle til hendes lejlighed Adspurgt af advokat Lasse Dueholm forklarede tiltalte. At KV er en forkortelse for Kierulffsvej /ghettoen i Slagelse. Hun følte sig truet på grund af situationen. Der var ikke nogen; der har sagde eller gjorde noget over for hende. Foreholdt afhøringsrapport fil 1B, side 56, andet afsnit forklarede tiltalte, at tonen ikke var helt venskabelig. Hun følte ikke; at de var venner. Det hele foregik over Messenger <anonym>Tiltalte 3</anonym> forklarede om forhold 3 og 4, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er en ven. Han kender ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> men ved, hvem hun er. Han forsøgte at score <anonym>Tiltalte 1</anonym> og besøgte hende tre gange omkring juni 2019, heraf en gang sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> til en efterfest hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han er ikke mødt op hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> uanmeldt og har intet at gøre med eller kender noget til amfetaminen; der blev fundet hos hende. Hans telefon blev ødelagt på hans arbejde dagen før, han blev an-holdt og varetægtsfængslet. Han kom til at køre over telefonen med en gaf-feltruck eller lignende; tog den med hjem; men måtte smide den ud Telefon-en blev ødelagt før kl. 22.00. Det havde intet at gøre med; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ble-vet anholdt. Foreholdt fil 1B, side 133, foto 3, foto 4, side 134, foto 5 forklarede tiltalte; at beskederne handlede om besøg; Foreholdt fil 1B, side 135, foto 7 forklarede tiltalte; at det handlede jointpapir. Foreholdt fil 1B, side 136-136 forklarede tiltalte; at det handlede om jointpapir: Foreholdt fil 1B, side 183 forklarede tiltalte; at han ikke vidste, hvem han kommunikerede med på <anonym>Tlf nr.</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> er nok bange for at oplyse; hvem der i virkeligheden stod bag amfetaminen. Det er korrekt, at han i forhold 1 kørte uden kørekort, og at han forhold 2 kørte for stærkt. Tiltalte kender ikke KV-banden. Adspurgt af advokat Jesper Storm Thygesen forklarede tiltalte; at han meldte sig selv 0g under afhøringen svarede på politiets spørgsmål. I grundlovsforhøret svarede han ligeledes på de spørgsmål han blev stillet. Foreholdt fil 1B, side 133, foto 3 forklarede tiltalte; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> forinden spurgte; om de kunne være sammen. De havde ikke noget kørende. <anonym>Tiltalte 1</anonym> satte også kyssemund på sine beskeder til tiltalte og spurgte et par gange; om han ville komme forbi, ligesom han spurgte også <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han boede på det tidspunkt på <anonym>Vej</anonym> Han ved ikke; hvem <anonym>Tlf nr.</anonym> tilhørte. Adspurgt af advokat Lasse Dueholm forklarede tiltalte; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> pegede på ham, fordi det var et nemt valgt og ikke er kriminel. <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklarede om forhold 3 og 4, at <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Slagelse er hans fars adresse. <anonym>Tiltalte 3</anonym> er hans ven. <anonym>Tiltalte 1</anonym> vidste han, hvem var. Tiltalte ved ikke, om <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været i hans fars lejlighed, men han har ikke været til fest med hende eller været sammen med hende i lejligheden. Han har været på besøg hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> en gang til en efterfest. Han er ikke kommet uanmeldt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g har siddet og røget hash i hendes lejlighed Foreholdt afhøringsrapport af 2. september 2019, fil 1B, side 70 forklarede tiltalte; at han havde sagde til politiet; at der var gået et godt stykke tid, ca. 6-7 måneder; siden festen. Foreholdt fil IB, side 137, foto 1l forklarede tiltalte, at han havde glemt en oplader og noget jointpapir; som han ville hente, før han tog i byen. Foreholdt fil 1B, side 138, foto 13 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> spurgte efter <anonym>Tiltalte 3</anonym> eller hvad "det der? var. Han kender intet til amfetaminen hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> og har intet med KV-g ruppen at gøre. Adspurgt af advokat David Lublin forklarede tiltalte, at han ikke laver noget for tiden. Han har haft et arbejde og blev student sidste sommer. Han talte ikke med <anonym>Tiltalte 1</anonym> på en altan; men festede meget og var til en fest hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> en gang. Han vidste ikke; at der amfetamin i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed. Han fik først kendskab til sagen; da han blev indkaldt til afhøringen; der foregik uden forsvarer. Alt korrespondance mellem ham og <anonym>Tiltalte 1</anonym> foregik på Messenger. Han ved ikke om <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> telefonnummer:. Tiltalte har ikke været i <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1's</anonym> lejlighed, som hun har forklaret. Adspurgt af advokat Lasse Dueholm forklarede tiltalte; at han ikke ved, hvorfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> siger; at han kom med amfetaminen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede om sine personlige forhold, at hun inden anholdelsen gik på KUUlkombineret Ungdomsuddannelse for at lære matematik og derefter komme ind på kokkeuddannelsen. Hun har færdiggjordeggjort matematik på KUU under varetægtsfængslingen. Hun har et godt forhold til sin familie 0g venner, herunder fire søskende. Vejledt om reglerne om samfundstjeneste ønsker hun i givet fald en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. <anonym>Tiltalte 3</anonym> forklarede om sine personlige forhold, at han er født og opvokset i Danmark og har gået i dansk folkeskole <anonym>Skole</anonym> ) Han har forsøgt en videregående uddannelse; men det var ikke noget for ham, så han valgte at arbejde i stedet. Han blev første gang i sommeren 2015 ansat hos <anonym>Virksomhed</anonym> 1 hvor han i dag er ansat som lagerchef, men har også arbejdet 1'2 år for <anonym>Virksomhed 2</anonym> Han kan få arbejde igen hos <anonym>Virksomhed 1</anonym> når han bliver løsladt. Han har været medlem af en fagforening i et år og har en dansk kæreste . Hans forældre, søskende; og onkler mv. bor i Danmark. Han er efterlyst i Tyrkiet med henblik på grund af værnepligten. Han kender ingen i Tyrkiet. Han forstår tyrkisk men taler ikke sproget. Da han søgte om dansk pas;, fik af afslag på grund af en bøde for kørsel uden kørekort. Han taler kun dansk med sine forældre. <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklarede om sine personlige forhold, at han blev student i sommeren 2019. Han regner er optaget som kvalificeret på en pædagoguddannelsen 0g venter på at få at vide; om der er plads. Han har ikke talt med Kriminalforsorgen;, men er ønsker i givet fald en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. 7 <anonym>Tiltalte 3</anonym> er straffet ved dom uden retsmøde af 15.marts 2019 med bøde for overtrædelse af om euforiserende stoffer 8 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4,jf. bilag 1, liste A, nr. 1 ved dom uden retsmøde af 12 april 2019 med bøde for overtrædelse af straffelovens 8 264, stk. 1, nr. 1 <anonym>Tiltalte 2</anonym> er straffet ved dom af 17.marts 2017 med fængsel i 40 dage betinget for overtrædel-se af straffelovens $ 244. Prøvetid 1 år ved dom uden retsmøde med bøde for overtrædelse af straffelovens 8 264, stk. 1, nr. 1 Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 10. december 2019 berigtigtet den 8. januar 2020 anført blandt andet følgende om <anonym>Tiltalte 3</anonym> der er tyrkisk statsborger: "Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev den 23.juli 1999 født i Danmark og tilmeldt Det Centrale Person-register (CPR) . <anonym>Tiltalte 3</anonym> var på baggrund heraf og af sine forældres opholdstilladelse fritaget fra selvstændig opholdstilladelse i Danmark indtil sit 18. fyldte år, hvorefter <anonym>Tiltalte 3</anonym> skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. <anonym>Tiltalte 3</anonym> fik den 3.november 2017 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens $ 9, stk. 1, nr. 3 indtil den 3.november 2021. Længden af <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmel-serne regnes fra den 23.juli 1999,hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens 8 27, stk. 1. Efter udlændingelovens $ 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har ud-stået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse; der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens 8 27, stk. 1 <anonym>Tiltalte 3</anonym> har således ~ når den i udlændingelovens $ 27, stk 5 nævnte peri-ode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte 3</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhørings-rapport af 12. september 2019. Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte 3</anonym> blandt andet har oplyst; at han: Er født og opvokset i Danmark Har forældre og søskende i Danmark Har gennemført dansk folkeskole Har haft forskelligt arbejde i Danmark Har en dansk kæreste Ikke har nogen familiær tilknytning til Tyrkiet Det fremgår endvidere; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> til sagen har oplyst: At han har arbejdet for <anonym>Virksomhed 1</anonym> fra sommeren 2015 til nu At han har arbejdet som sælger 1 <anonym>Virksomhed 2</anonym> fra 2016 og halvandet år frem At hans forældre er danske statsborgere At hans mor enten er sygemeldt eller pensioneret; men tidligere har ar- bejdet som landbrugsmedarbejder i Danmark At hans far er uddannet smed i Danmark og har arbejdet i over 30 år som smed i Danmark Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at: <anonym>Tiltalte 3</anonym> er ugift og uden børn <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> mor er tyrkisk statsborger 0g indrejste i Danmark den 28. april 1998 <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> far er tyrkisk statsborger 0g indrejste i Danmark den 31.maj 1992 <anonym>Tiltalte 3</anonym> har boet på samme adresse som sin mor frem til den 19. august 2017 <anonym>Tiltalte 3</anonym> har boet på samme adresse som sin far frem til den 30. marts 2016 Det fremgår af E-indkomstregisteret; at: <anonym>Tiltalte 3</anonym> siden 2015 har haft varierende lønindtægter fra samme ar - bejdsgiver <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> far siden 2008 har modtaget lønindtægter fra samme ar- bejdsgiver <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> mor siden 2008 har modtaget offentlige ydelser i form af dag - penge og kontanthjælp. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har under denne sag været friheds-berøvet fra den 1.juli 2019 til den 9. januar 2020. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2. juli 2019. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. januar 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Ved <anonym>Tiltalte 3's</anonym> erkendelse og det i øvrigt oplyste er det bevist; at han er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1 og 2. Amfetaminen og hashen i forhold 3 og 4 blev fundet under ransagningen af <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed den 1.juli 2019, 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> har siden politiets afhøring af hende den 2. juli 2019 fastholdt sin forklaring om, at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der til en fest i begyndelsen af juni 2019 overtalte hende til at opbevare hashen i lejligheden; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> kort tid efter kom med amfetaminen i den gule pose, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> senere kom sammen med "C" der stillede rygsækken med skunk i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed, og at <anonym>Tiltalte 2</anonym> på et tidspunkt herefter trak sig og ikke længere havde noget med amfetaminen at gøre. <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring er i sig selv troværdig 0g støttes af en række beskeder navnlig mellem hende og <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvis forklaring om, at beskederne drejede sig om cigaretpapir; og at hans telefon blev ødelagt 0g smidt ud, umiddelbart før han blev anholdt, kan tilsidesættes som utroværdig. Herefter er alle tre tiltalte skyldige i overensstemmelse med tiltalen i forhold 3 og 4. For så vidt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> bemærker retten, at det er ubetænkeligt at anse det for bevist; at hun allerede fra begyndelsen vidste, at der var tale om euforiserende stoffer; for eksempel amfetamin og skunk. Ved fundene af hash, skunk og en strømpistol i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed den 1.ju-li 2019 og hendes forklaring er det bevist, at hun er skyldig i forhold 5 0g 6. Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder; jf. straffelovens $ 191, stk. 2,jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer $ 3,jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 16,lov om euforiserende stoffer $ 3, stk 1,jf: $ 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer $ 27,jf. $ 2,jf: bilag 1, liste A, nr.1, og våbenbekendtgørel-sens $ 59, stk. 4,jf. $ 18, stk. 1, nr 2 Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på mængden af amfetamin i forhld 3, <anonym>Tiltalte 1's</anonym> helt underordnede rolle; 0g at hun umiddelbart efter ransagnin-gen den 1.juli 2019 gav politiet oplysningerne om <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> Under hensyn til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> helt underordnede rolle; og at hun under sagen har været varetægtsfængslet i mere end 6 måneder, og efter en samlet vurde-ring af oplysningerne om hendes personlige forhold, finder retten det undta-gelsesvist forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjene-ste som anført nedenfor; jf. straffelovens $ 62 og 8 63,jf. 8 56, stk. 1. Straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> fastsættes til fængsel i 3 år, jf , jf. færdselslovens $ 117 d, stk 2,jf. 8 56, stk. 1, 0g 8 1l8,jf. 8 4, stk. 1, straffelovens 8 191, stk 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer 8 3,jf. 8 2, stk. 4, jf. be- kendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. I,jf. 8 3,jf. bilag 1, liste B, nr 16, 0g lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendt-gørelse om euforiserende stoffer $ 27,jf. $ 2,jf. bilag 1, liste A, nr.l. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på mængden af amfetamin i forhold 3, 0g at <anonym>Tiltalte 3</anonym> efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring og oplysningerne om beskederne mellem de to må anses at have haft den væsentligste rolle i forbindels med besiddelsen af amfetaminen. Der fastsættes ingen særskilt bøde for overtrædelserne af færdselsloven, jf. færdselslovens 8 118 a, stk. 4 Tiltalte har ført motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerret- ten skal frakendes, jf. færdselslovens 8 125, stk. 5,jf. $ 125, stk. 1, nr. 3 <anonym>Tiltalte 3</anonym> er tyrkisk statsborger og nu idømt 3 års fængsels for narkokrimi- nalitet under særligt skærpende omstændigheder. Det følger af udlændingelovens 8 26, stk. 2,jf. 8 22, nr 1,2 og 4, 0g 8 32, stk 1, nr. 5, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal udvises med indrejseforbud for bestandig, med-mindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; Spørgsmålet er herefter navnlig om en sådan udvisning med sik - kerhed vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 om respekt for privatliv <anonym>Tiltalte 3</anonym> er 28 år, og født i Danmark; hvor han har haft lovligt ophold hele sit liv. Han er ikke gift, efter det oplyste heller ikke samlevende og har ingen børn; men han har en dansk kæreste. Hans forældre og søskende bor i Dan-mark; hvor han har gennemført folkeskolen 0g siden haft arbejde. Han forstår tyrkisk men har oplyst; at han ikke taler tyrkisk 0g er uden nogen væsentlig familiær tilknytning til Tyrkiet Under disse omstændigheder er udvisning kun berettiget, hvis betingelserne i art. 8, stk. 2, er opfyldt. Der skal efter Den Europæiske Menneskerettigheds - domstols praksis foretages en proportionalitetsvurdering og foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning. To voterende finder efter en samlet vurdering på det anførte grundlag og un-der hensyn til, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> ikke tidligere er straffet for væsentlig krimininalitet; at udvisning med sikkerhed vil være i strid med art. 8. Disse voterende vil der-for frifinde <anonym>Tiltalte 3</anonym> for 'påstanden om udvisning. En voterende finder under hensyn til alvoren alvoren af og <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> rolle i den 'pådømte krimanlitet; 0g at han må antages at have forudsætninger for at etablere en tilværelse i Tyrkiet, at udvisning uanset <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> stærke tilknytning til Danmark ikke vil være i strid med art. 8, eller art. 6 eller 7 i associerings-rådets afgørelse af 19. september 1980 (associeringsaftalen med Tyrkiet). Denne voterende stemmer derfor for at udvise <anonym>Tiltalte 3</anonym> med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens 8 22, nr. 1,2 og 4, og 8 32, stk. 1, nr. 5. Der træffes afgørelse efter flertallet, således at <anonym>Tiltalte 3</anonym> frifindes for påstanden om udvisning, men tildeles en advarsel, jf. udlændingeloves $ 24 b Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes til fængsel i 2 år 0g 6 måneder; jf. straffelovens 8 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, jf. 8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. 1,jf. 8 3,jf bilag 1, liste B, nr. 16 og liste A, nr.l. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på mængden af amfetamin i for-hold 3, 0g at <anonym>Tiltalte 2's</anonym> rolle ikke kan anses for underordnet, men heller ikke lige så central som <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens $ 75, stk 2_ Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre u- lønnet samfundstjeneste i 200 timer: 3 . Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, der kræver kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten; hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fraken-des ham. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning: <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder: Hos de tiltalte konfiskeres 1 kg amfetamin; ca. 450 gram skunk; ca.1,95 gram hash; ca. 0,95 gram skunk; en digitalvægt og en strømpistol. De tiltalte skal betale sagens omkostninger; herunder hver især salæret til egen forsvarer. <anonym>Dommer</anonym> /

66

Tiltale for vold jf. straffelovens § 245 stk. 1, overtrædelse af våbenlovens § 10 stk. 1 ved besiddelse af peberspray og for hærværk jf. straffelovens § 291

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-1564/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

62/21

Formueforbrydelser; Liv og legeme; Udlændinge; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-73241-00037-21

/ RETTEN I HERNING D O M afsagt den 22. april 2021 Rettens nr. 99-1564/2021 Politiets nr. 4100-73241-00037-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den 28. marts 2002 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 17. marts 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 245, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, ved den 17. januar 2021, ca. kl. 21.25, på Adresse i Herning, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have sprøjtet med peberspray ind gennem lejlighedens brevsprække og kort tid derefter at have sprøjtet med peberspray ind gennem to knuste ruder til lejligheden, hvorved Forurettede 1 og Forurettede 2, der befandt sig i lejligheden, blev eksponeret for peberspray, 2. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. §1, stk. 1, nr. 5, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, ved den 17. januar 2021, ca. kl. 21.25, ud for Adresse i Herning, på offentligt tilgængeligt sted og uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en peberspray, 3. straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 17. januar 2021, ca. kl. 21.25, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have knust to ruder på ejendommen Adresse i Herning, hvorved der skete skade for et pt. ukendt beløb. Std 75284 / side 2 Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte tildeles en advarsel i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24 b, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 6, og § 26, stk. 2, om, at hvis tiltalte begår nyt strafbart for-hold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi tiltalte ik-ke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 7.228 kr. i erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten men har anerkendt kravet for knuste ruder på 6.583,80 kr. størrelsesmæssigt. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2 og Vidne. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte er straffet senest den 18. marts 2021, hvor han vedtog en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 29. marts 2021 oplyst, at det ikke trods flere forsøg har været muligt at få kontakt med tiltalte med henblik på at udarbejde en personundersøgelse. Tiltalte har forklaret, at han er fra Herning og bor hjemme hos sine forældre. Han har gennemgået folkeskole og været på frisørskole. Frisørskolen forlod han efter 1 år, men han har søgt om optagelse igen og håber på at kunne star-te efter sommerferien. Indtil videre arbejder han fuldtids på en restauration. Han er født og opvokset i Danmark men er fortsat tyrkisk statsborger. Han har ingen relation til Tyrkiet. Rettens begrundelse og afgørelse Retten vil indledningsvist bemærke, at Forurettede 1 og Forurettede 2 har afgive sikre og troværdige forklaringer, som støttes af den li-geledes sikre og troværdige forklaring, som vidnet politiassistent Vidne har afgivet. De forklaringer bliver derfor tillagt betydelig vægt ved / side 3 bevisbedømmelsen. Efter forklaringerne må retten lægge til grund, at tiltalte blev jaloux over at se billeder med Forurettede 1 og Forurettede 2 sammen på snapchat, og at han derfor tog ud til Forurettede 2 sammen med nogle kammerater angiveligt med det formål at afstraffe ham. Det må videre lægges til grund, at tiltalte bankede på Forurettede 2's dør. Da Forurettede 2 ikke åbnede døren, blev der sprøjtet peberspray ind igennem lejlighedens brevsprække med det resultat, at Forurettede 2's øjne løb i vand, og at han et kort øjeblik havde svært ved at trække vejret og begyndte at hoste. Forurettede 1, som sad i stuen i den 63m2 store lejlighed, kunne derimod ikke mærke noget. Kort tid efter blev der råbt fra lejlighedens altan og ban-ket på. Retten finder det efter forklaringerne bevist, at tiltalte sammen med andre var løbet om på den anden side af huset, hvor altanen, som alene var hævet et par centimeter over græsset, lå. Altandøren blev ikke åbnet og u-middelbart efter blev der med en genstand, formentlig en sten, smadret to ru-der ind til lejligheden, hvorigennem der blev sprøjtet mere peberspray med den følge, at Forurettede 1 og Forurettede 2 fik gener i form af hoste og vejrtræknings-problemer og måtte løbe ind i lejlighedens soveværelse, hvor de kunne få frisk luft. Det er i flere landsretsdomme, eksempelvis U2010.2372, slået fast, at brug af peberspray direkte imod ansigtet på personer er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, vold af særlig rå, farlig eller brutal karakter. I det her tilfælde er pebersprayen sprøjtet ind igennem en brevsprække og to knuste ruder, og både Forurettede 2 og Forurettede 1 kunne hurtigt få frisk luft ved at løbe ind i sovevæ-relset og åbne vinduerne. Retten finder på den baggrund, at angrebet ikke har samme farlige, rå eller brutale karakter, som de angreb, der er sket, ved at sprøjte peberspray direkte i ansigtet på personer, og at der derfor alene er tale om almindelig vold omfattet af straffelovens § 244. Retten finder der- for, at tiltalte i det omfang er skyldig i sagens forhold 1. Retten kan ikke afgøre om det var tiltalte eller personer i hans følge, som sprøjtede peberspray og ødelagde vinduerne. Retten må imidlertid lægge til grund, at handlingerne er begået i fællesskab og under indbyrdes forståelse, og at tiltalte i forening med de andre er skyldige i hele hændelsesforløbet og i det ovenfor anførte omfang skyldig i anklageskriftets forhold 1 - 3. Straffen / fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 245, stk. 1, vå-benlovens § 10, stk. 1, jf. §1, stk. 1, nr. 5, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3 og straffelovens § 291, stk. 1. jf. § 89. Retten har ved udmåling af straffen lagt særlig vægt på, at tiltalte i forening med andre har angrebet flere personer med vold og hærværk i et privat hjem. Retten finder, at der ikke under hensyn til hverken forbrydelsens karakter eller til-taltes personlige forhold er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist be-tinget. Tiltalte er straffet med ubetinget fængselsstraf for bl.a. overtrædelse af straf- felovns § 244, vold. Betingelserne i udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 6, for at udvise tiltalte er opfyldt. Da tiltalte er født og opvokset i Danmark vil ud- / side 4 visning med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, og tiltalte tildeles derfore alene en ad-varsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Retsformanden bemærker, at det ikke er godtgjort, at Forurettede 2 efter- følgende var sygemeldt og undergivet en vis lægelig eller tilsvarende be- handling. På det foreliggende grundlag kan der derfor ikke gives ham med- hold i, at han skal have betalt erstatning for svie og smerte. I øvrigt får Forurettede 2 medhold i sin påstand om betaling af 6.583,80 kr. inklusiv moms med tillæg af renter som erstatning for knuste ruder som bestemt ne-denfor. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 40 dage. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 betale 6.583,80 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. april 2021. Dommer

RETTEN HERNING DO M afsagt den 22. april 2021 Rettens nr 99-1564/2021 Politiets nr. 4100-73241-00037-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født den 28. marts 2002 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 17. marts 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 245, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter; ved den 17.januar 2021 ca. kl. 21.25, på <anonym>Adresse</anonym> 1 Herning, i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have sprøjtet med peberspray ind gennem lejlighedens brevsprække og kort tid derefter at have sprøjtet med peberspray ind gennem to knuste ruder til lejligheden; hvorved <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> der befandt sig i lejligheden; blev eksponeret for peberspray; 2 våbenlovens $ 10, stk. 1,jf. 81, stk. 1, nr. 5,jf. våbenbekendtgørelsens $ 59, stk. 4, jf. $ 18, stk 1, nr. 3, ved den 17.januar 2021, ca. kl. 21.25, ud for <anonym>Adresse</anonym> 1 Herning, på offentligt tilgængeligt sted og uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en peberspray; 3 straffelovens 8 291, stk 1, hærværk, ved den 17.januar 2021, ca. kl. 21.25,i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have knust to ruder på ejendommen <anonym>Adresse</anonym> Herning, hvorved der skete skade for et pt. ukendt beløb Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte tildeles en advarsel i medfør af udlændingelovens $ 49, stk. I,jf. $ 24 b, stk. 1,jf. 8 22, stk. 1, nr. 6, 0g 8 26, stk. 2, om, at hvis tiltalte begår nyt strafbart for-hold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi tiltalte ik-ke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte har nægtet sig skyldig: <anonym>Forurettede 2</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 7.228 kr. i erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten men har anerkendt kravet for knuste ruder på 6.583,80 kr. størrelsesmæssigt. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte er straffet senest den 18. marts 2021, hvor han vedtog en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer: Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 29. marts 2021 oplyst; at det ikke trods flere forsøg har været muligt at få kontakt med tiltalte med henblik på at udarbejde en personundersøgelse. Tiltalte har forklaret, at han er fra Herning og bor hjemme hos sine forældre. Han har gennemgået folkeskole og været på frisørskole. Frisørskolen forlod han efter 1 år, men han har søgt om optagelse igen og håber på at kunne star-te efter sommerferien. Indtil videre arbejder han fuldtids på en restauration. Han er født og opvokset i Danmark men er fortsat tyrkisk statsborger. Han har ingen relation til Tyrkiet. Rettens begrundelse og afgørelse Retten vil indledningsvist bemærke; at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> har afgive sikre 0g troværdige forklaringer; som støttes af den li-geledes sikre og troværdige forklaring som vidnet politiassistent <anonym>Vidne</anonym> har afgivet. De forklaringer bliver derfor tillagt betydelig vægt ved bevisbedømmelsen. Efter forklaringerne må retten lægge til grund, at tiltalte blev jaloux over at se billeder med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> sammen på snapchat; og at han derfor tog ud til <anonym>Forurettede 2</anonym> sammen med nogle kammerater angiveligt med det formål at afstraffe ham. Det må videre lægges til grund, at tiltalte bankede på <anonym>Forurettede 2's</anonym> dør. Da <anonym>Forurettede 2</anonym> ikke åbnede døren; blev der sprøjtet peberspray ind igennem lejlighedens brevsprække med det resultat; at <anonym>Forurettede 2's</anonym> øjne løb i vand 0g at han et kort øjeblik havde svært ved at trække vejret og begyndte at hoste. <anonym>Forurettede 1</anonym> som sad i stuen i den 63m2 store lejlighed, kunne derimod ikke mærke noget. Kort tid efter blev der råbt fra lejlighedens altan og ban-ket på. Retten finder det efter forklaringerne bevist; at tiltalte sammen med andre var løbet om på den anden side af huset, hvor altanen; som alene var hævet et par centimeter over græsset; lå. Altandøren blev ikke åbnet og u-middelbart efter blev der med en genstand, formentlig en sten; smadret to ru-der ind til lejligheden; hvorigennem der blev sprøjtet mere peberspray med den følge; at <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> fik gener i form af hoste og vejrtræknings-problemer og måtte løbe ind i lejlighedens soveværelse, hvor de kunne få frisk luft. Det er i flere landsretsdomme; eksempelvis U2010.2372, slået fast; at brug af peberspray direkte imod ansigtet på personer er omfattet af straffelovens $ 245, stk. 1, vold af særlig rå, farlig eller brutal karakter. I det her tilfælde er pebersprayen sprøjtet ind igennem en brevsprække og to knuste ruder; og både <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne hurtigt få frisk luft ved at løbe ind i sovevæ-relset og åbne vinduerne. Retten finder på den baggrund, at angrebet ikke har samme farlige; rå eller brutale karakter; som de angreb, der er sket, ved at sprøjte peberspray direkte i ansigtet på personer; 0g at der derfor alene er tale om almindelig vold omfattet af straffelovens $ 244. Retten finder der- for, at tiltalte i det omfang er skyldig i sagens forhold 1. Retten kan ikke afgøre om det var tiltalte eller personer i hans følge; som sprøjtede peberspray og ødelagde vinduerne. Retten må imidlertid lægge til grund, at handlingerne er begået i fællesskab 0g under indbyrdes forståelse; 0g at tiltalte i forening med de andre er skyldige i hele hændelsesforløbet og i det ovenfor anførte omfang skyldig i anklageskriftets forhold 1 3 . Straffen /fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straf felovens § 245, stk. 1, vå-benlovens § 10, stk. 1, jf. §1, stk. 1, nr . 5, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr . 3 og straf felovens § 291, stk. 1. jf. § 89. Retten har ved udmåling af straffen lagt særlig vægt på, at tiltalte i forening med andre har angrebet flere personer med vold og hærværk i et privat hjem. Retten finder , at der ikke under hensyn til hverken forbrydelsens karakter eller til-taltes personlige forhold er grundlag for at gøre straf fen helt eller delvist be-tinget. Tiltalte er straf fet med ubetinget fængselsstraf for bl.a. overtrædelse af straf- felovns § 244, vold. Betingelserne i udlændingelovens § 22, stk. 1, nr . 6, for at udvise tiltalte er opfyldt. Da tiltalte er født og opvokset i Danmark vil ud- visning med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser; jf. udlændingelovens 8 26, stk. 2, 0g tiltalte tildeles derfore alene en ad-varsel, jf. udlændingelovens 8 24 b, stk. 1. Retsformanden bemærker; at det ikke er godtgjort; at <anonym>Forurettede 2</anonym> efter- følgende var sygemeldt og undergivet en vis lægelig eller tilsvarende be - handling. På det foreliggende grundlag kan der derfor ikke gives ham med- hold i, at han skal have betalt erstatning for svie og smerte. I øvrigt får <anonym>Forurettede 2</anonym> medhold i sin påstand om betaling af 6.583,80 kr. inklusiv moms med tillæg af renter som erstatning for knuste ruder som bestemt ne-denfor: Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 40 dage. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 2</anonym> betale 6.583,80 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. april 2021 <anonym>Dommer</anonym>

67

Sag om udgifter til blandt andet fjernelse af en maskine, der sad fast i et kloakrør, er dækket af sagsøgers erhvervsforsikring.

Appelleret

Civilsag

Københavns Byret

BS-3363/2018-KBH

Almindelig civil sag

1. instans

176/21

Entreprise og håndværkere; Forsikring;

Sagsøgte - Alm. Brand Forsikring A/S; Advokat - Anders Drachmann; Advokat - Nicolai Andersen;

Nej

Nej

Nej

460848,82

/ KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 28. november 2018 Sag BS-3363/2018-KBH Sagsøger ApS (advokat Anders Drachmann) mod Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Nicolai Andersen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 31. januar 2018. Sagen vedrører spørgsmålet, om udgifter til blandt andet fjernelse af en maskine tilhørende sagsøger, der sad fast i et kloak-rør, er dækket af sagsøgers erhvervsforsikring. Sagsøger ApS, har nedlagt påstand om, at Alm. Brand Forsikring A/S tilpligtes til sagsøger at betale kr. 460.848,82 med tillæg af sædvanlig pro-cesrente fra sagens anlæg og til betaling sker. Påstanden er opgjort sådan: Faktura fra Dansk Kloak Renoveringsteknik ApS 72.929,88 kr. Virksomhed ApS 227.446,44 kr. Sagsøger ApS 165.522,50 kr. I alt (i påstanden anført med 460.848,82 kr.) 460.898.82 kr. Sagsøgte, Alm. Brand Forsikring A/S, har nedlagt påstand om frifindelse. / 2 Sagsøger har ikke fremsat bemærkninger til den talmæssige opgørelse af sagsø- gers krav, men har anført, at kravet ikke er dækket af sagsøgers forsikring hos sagsøgte, og at udgifterne i øvrigt ligger lagt ud over det nødvendige for at af- værge en eventuel skade. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det sagsøgende selskab driver virksomhed som entreprenør og kloakmester. I forbindelse med sagsøgers udførelse af kloak-arbejde under Nordre Strandvej, Hellebæk, den 20. september 2017 for Forsyning Helsingør Spildevand A/S, sat-te en partliner sig fast i kloakrøret under vejen og spærrede for gennemløb af spildevand. En partliner er en maskine, der anvendes til strømpeforing af kloa-krør. Det omhandlede kloakrør forbandt Skorpeskolens kloaksystem med spil- devandsnettet. Sagsøger har afholdt en række udgifter i forbindelse med fjernelsen af maski-nen fra kloakrøret, hvilket arbejde tog flere dage, samt udgifter til afledning af spildevand fra Skorpeskolen i samme periode. Sagsøger havde tegnet forsikring hos sagsøgte benævnt ”erhvervsforsikring” med ikrafttræden den 1. januar 2015. Under særlige forhold anføres i policen blandt andet, at skade på egen entrepri-se er undtaget. Af generelle bestemmelser side 46 under overskriften, Er- hvervsansvar og produktansvar, anføres i punkt 2.1.: ” Forsikringen dækker sikredes erstatningsansvar for skader tilføjet personer eller ting under udøvelse af den i policen nævnte virksomhed… 2.2. Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på ting: 2.2.1. Tilhørende forsikringstageren...” Under punkt 4, Afværgelse af skade, er blandt andet anført: ” 4.2. Opstår der umiddelbar fare for, at en skade omfattet af forsikringen vil indtræde, dækker forsikringen med den i policen herfor særskilt angivne dækningssum de udgifter og tab, som er forbundet med foretagelse af de til farens afværgelse nødvendige foranstaltnin- / 3 ger, hvad enten vedkommende foranstaltning træffes af sikrede eller af tredjemand, over for hvem sikrede er ansvarlig.” Efter telefonisk henvendelse fra sagsøger fremsendte sagsøgte den 21. septem-ber 2017 blanket til skadesanmeldelse med angivelse af skadenummer til sagsø-ger. Med underskrift dateret den 9. november 2017 returnerede sagsøger skadesan- meldelsen i udfyldt stand og opgjorde skaden svarende til den i sagen nedlagte påstand. I brev af 13. december 2017 afviste sagsøgte sagsøgers krav under henvisning til, at der ikke var sket skade på kloakrøret i forbindelse med, at partlineren sat-te sig fast, men først efterfølgende da denne skulle skæres ud, og det forhold, at partlineren havde siddet fast, ikke var en dækningsberettiget skade. Forklaringer Der er afgivet forklaring af direktør Person, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7. Direktør Person har blandt andet forklaret, at han er direktør for det sagsøgende selskab. Selskabet udførte i efteråret 2017 renovering af kloaknettet på Strandvejen efter aftale med Helsingør Forsyning. Opgaven var at strømpe-fore 80 stikledninger. I forbindelse med indgåelsen af aftalen med Helsingør Forsyning afholdt vidnet møde med Vidne 6 fra sagsøgte for at sikre sig, at sagsøgers forsikring dækkede arbejdet, der skulle udføres herunder gravear-bejde og strømpeforing. Vidnets sekretær Vidne 2 deltog også i mødet, hvor vidnet direkte spurgte, om forsikringen dækkede det tilfælde, at partlineren sat-te sig fast og de heraf opståede følgeskader. Vidne 6 ville undersøge det og vendte efterfølgende tilbage og oplyste, at dette var dækket af forsikringen. Vidne 2 overhørte samtalen. Derefter blev arbejdet sat i gang. Arbejdet bestod i spuling og videogennemgang af kloakledningerne, hvorefter de skulle fores. Den 20. september 2017 blev han kontaktet af en medarbejder, der fortalte, at partlineren havde sat sig fast i et kloakrør med en diameter på 20 cm. under Strandvejen. Tilsvarende arbejde var allerede udført på andre stik-ledninger. Vidnet mødte op. Det viste sig umuligt at få løsnet partlineren, der fuldstændig blokerede kloakafløbet fra Skorpeskolen for både toiletter og regn-vand. De fik travlt med at få etableret en bypass-løsning, hvor de ledte spilde-vandet direkte ud på Strandvejen, da der var fare for, at skolens gymnastiksal, der ligger i kælderniveau, ellers ville blive oversvømmet. Vidnet tilkaldte hjælp i forsøget på at få partlineren fri. Arbejdet stod på i 6 dage, før det lykkedes at få hul igennem ved hjælp at diamantbor, der skar partlineren i stykker. Det var / 4 ikke muligt at grave røret frit, da det lå under den kørebane, der ikke allerede var spærret på grund af kloak-arbejdet. Vidnet tale med Vidne 6 og en fra skadesafdelingen hos sagsøgte. Det var ikke Vidne 5. De spurgte om Helsingør Forsyning havde en entrepriseforsikring, hvilket vidnet undersøgte. Vidne 6 henviste vidnet til skadesafdelingen, som både han og Vidne 2 ringede til. De fremlagte fakturaer vedrører alene arbejdet med at løsne partlineren, repara-tion af kloakrøret og afledning af spildevandet i mellemtiden. Det er vidnet, der på skadesanmeldelsen har skrevet, ”vi anbefaler i sender en taksator ud Hur-tigst muligt” Vidne 1 har blandt andet forklaret, at han er ansat som kloakmester i Helsingør Forsyning. Opgaven, vidnet var ansvarlig for, bestod i renovering af 600 meter kloakledning langs Strandvejen med renovering af hovedledningen og foring af stikledninger. Da partlineren satte sig fast, stoppede det samtidig for arbejdet med udskiftning af hovedledningen, da lastbilerne spærrede ar-bejdssporet. Afløbet fra Skorpeskolen blev fuldstændigt blokeret. Det var ikke muligt at grave ledningen fri, da de fik afslag på at afspærre vejen. Der blev etableret pumper for at forhindre, at der løb spildevand ned i gymnastiksalen eller ud på terræn. Det var ikke muligt at forbyde skolen at benytte afløbene. Vidne 2 har blandt andet forklaret, at hun arbejder som sekretær hos sagsø-ger. Hun var tilstede, da Person afholdt møde med Vidne 6 om forsikringsdækning af nyt udstyr til foring af kloaker, som sagsøger havde an-skaffet. Vidne 6 sagde under mødet, at udstyret, herunder partlineren, var dækket af forsikringen. Det var ikke først under en efterfølgende samtale med Person, at Vidne 6 sagde, at der var forsikringsdækning. Vidne 3 har blandt andet forklaret, at han arbejder hos Virksomhed ApS, der blev kaldt ud for at få partlineren fri. Vidnets firma har specialiseret sig i løsning af denne type opgaver. De prøvede på forskellig måde, men det viste sig nødvendigt at bruge det helt store grej for at få skåret partlineren fri. Firma-et var ude på stedet i alt 6 gange, før opgaven var løst. Vidne 4 har blandt andet forklaret, at han arbejdede for sagsøger med at udføre strømpeforingen, da partlineren satte sig fast og spærrede røret. Han var med til at rigge en bypass ledning til, da der ikke kunne komme noget igennem røret. Vidne 5 har blandt andet forklaret, at han er ansat som taksator hos sagsøgte. I oktober 2017 blev han rekvireret til denne sag. Han modtog en ræk-ke spørgsmål, som han svarede på. I den forbindelse talte han med Person, der sagde, at det var et underligt tidspunkt at begynde at undersøge sagen / 5 på i forhold til det tidspunkt, han havde anmeldt skaden. Vidnet så dokumenta-tion for de udgifter, der var afholdt i forbindelse med friskæring af partlineren, etablering af bypass og pumpning af spildevand fra skolen. Person for-talte, at det var nødvendigt, hvis skolen ikke skulle lukke. Vidnet vurderede, at det ikke alene var arbejde til afværgelse af en akut fare. Man kunne i stedet ha-ve lukket skolen i en kort periode for at foretage reparationen. Det havde måske også været muligt at aflede eventuelt regnvand direkte på terræn, og ladet en slamsuger tage kloakvandet. Vidne 7 har blandt andet forklaret, at hun arbejder i skadesafdelingen hos sagsøgte. En sag starter med at kunden ringer og informerer om skaden, hvorefter vidnet sender en skadesanmeldelse som i denne sag. Vidnet mener, at hun talte med Person. Han fortalte, at noget var gået galt i forbindelse med en strømpeforing. Hun fik ikke indtryk af, at der var tale om en akut situa-tion. Hun fik i stedet indtryk af, at sagsøger ikke vidste præcis, hvad der var sket. Hun husker ikke nærmere indholdet af samtalen, men hun mener ikke, at hun på det tidspunkt kan have sagt, at der ikke var forsikringsdækning. Hvis hun dengang havde afvist skaden, ville det være blevet noteret i skadessyste-met, og hun ville ikke senere have sendt en taksator ud. Vidnet modtog en ud-fyldt skadesanmeldelsesblanket et par måneder efter, at hun havde sendt blan-ketten til sagsøger. Sagsøgte havde ikke før dette tidspunkt modtaget noget fra sagsøger vedrørende skaden. Oplysningerne fra skadesanmeldelsen indføres i skadessystemet. Efter taksator havde svaret, hvilke oplysninger vidnet bruger i skadesbehandlingen, skrev vidnet til sagsøger med en række spørgsmål. Vidne 6 har blandt andet forklaret, at han er assurandør hos sagsøgte. Han indtegnede sagsøger som kunde vedrørende den omhandlede erhvervsfor-sikring. Vidnet deltog i et møde med Person i anledning af, at sagsøger skulle udføre en opgave med strømpeforing for Helsingør Forsyning. Person bad vidnet lave et tilbud på en forsikring, der dækkede, hvis der opstod skade på en strømpeforing. Vidnet kontaktede ansvarsafdelingen, der oplyste, at der var dækning gennem den eksisterende forsikring. Svaret var, ”at hvis der blev forvoldt skade i forbindelse med strømpeforingen, ville denne skade være dækket af forsikringen” . Derimod dækkede forsikringen ikke skader på forsik-ringstagerens egne maskiner. Vidnet talte med Person om, at det var vig-tigt, at der var dækning, hvis der blev forvoldt en skade. Forsikringen er en an-svarsforsikring. Sagsøgte tegner ikke en forsikring, der dækker, hvis en partli-ner sætter sig fast. Person ringede fra Paris og fortalte, at der var sket skade på et kloakrør. Vidnet henviste ham til skadesafdelingen. Senere ringede Person og sag-de, at han ikke kunne forstå, at sagsøgte ikke ville sende en taksator. Vidnet henviste igen til skadesafdelingen. Det er rigtigt, at vidnet også senere talte med Person, der var uforstående for, at sagsøgte afviste at dække skaden. Vid- / 6 net vil ikke afvise, at han i den forbindelse sagde, at den anmeldte skade efter hans opfattelse og efter Persons beskrivelse af denne var dækket af for-sikringen, når der var forvoldt en skade, men han henviste igen til skadesafde-lingen. Han har ikke på noget tidspunkt modtaget en skadesanmeldelse fra sagsøger. Vidnet har ikke noget med skadesbehandlingen at gøre. Det er vid-nets opfattelse, at det er en dækningsberettiget skade, hvis sagsøger kan gøres ansvarlig for, at en kloak ikke virker. Parternes synspunkter Sagsøger ApS har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for sagsøgers påstand gøres følgende anbringender gældende: at der indtræder en dækningsberettiget skade, idet partlineren sætter sig fast og hindrer vandgennemløb i stikledningen, som medfører, at stikledningen bli-ver gjort ubrugelig, at der under sagsøgers håndværksmæssige arbejde blev tilføjet en skade på en ting, nemlig stikledningen, at der er sket en forsikringsretlig skade, idet skaden giver sig udslag i en kon- staterbar forandring af negativ karakter, at en skade der medfører manglende funktionsduelighed anses som en skade i forsikringsretlig forstand, jf. Ankenævnet for Forsikring nr. 84.141 af 23. sep- tember 2013 og nr. 60.9000 af 10. maj 2004, at der er tale om en realskade, som er omfattet af sagsøgers forsikring, at sagsøgte i henhold til Policenr. er forpligtet til at dække den op-ståede skade, jf. forsikringspolicen 100 Erhvervsansvar, pkt. 1.1, at der var opstået en umiddelbar fare for, at en yderligere skade – omfattet af forsikringen – ville indtræde, at en meddelelse til Skorpeskolen ikke ville være tilstrækkelig til at afværge fa- ren, at Det ikke var muligt for sagsøger at grave vejen op for at få partlineren ud, idet Strandvejen allerede var lukket i det ene spor, at sagsøgeren forsøgte at frigøre partlineren ved andre og billigere metoder, men ingen af disse metoder var tilstrækkelige, hvorfor sagsøgerens anven- / 7 delse af cutter var nødvendig til frigørelse af partlineren, at sagsøgte er forpligtet til at dække de udgifter og tab til foranstaltninger, som var nødvendige for at afværge faren, at sagsøgte ved deres salg af forsikring til sagsøger har stillet sagsøger i udsigt, at forsikringen dækkede skader i forbindelse med strømpeforing, at sagsøgeren opfordrede sagsøgte til at sende en taksator ud hurtigst muligt efter skadens indtræden. Det skal ikke komme sagsøger til skade, at sagsøgte ikke fulgte opfordringen, at for det tilfælde, at retten måtte komme frem til, at nærværende skade ikke er omfattet af forsikringen, da gøres det gældende, at sagsøgte har ydet fejlagtig og ansvarspådragende rådgivning, at sagsøger var i god tro om, at skader som den indtrufne var dækket af forsik- ringen, at sagsøgte er pligtig at erstatte sagsøgers tab som følge af sagsøgtes fejlagtige og ansvarspådragende rådgivning har medført. Alm. Brand Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført følgende: Skade Det gøres gældende, at det af forsikringsbetingelsernes afsnit 10, pkt. 8.1 (bilag 1) fremgår, at forsikringsdækning ydes i overensstemmelse med de kommenta-rer, som SKAFOR og Industrirådet har udarbejdet i fællesskab. De nævnte kom- mentarer er Børge Dahls bog Erhvervs- og produktansvar af 1987, jfr. sagens bi- lag H og I. Det følger af forsikringsbetingelsernes afsnit 100, pkt. 1.1, at dækningen omfat-ter sikredes ansvar for skade, der er tilføjet personer eller ting under udøvelse af den virksomhed, der er nævnt i policen. Det er således en forudsætning for for- sikringsdækning, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegi- venhed i ansvarsforsikringens forstand i form af en skade, jf. afsnit 100, pkt. 1.1 i forsikringsbetingelserne i sagens bilag 1. Videre følger det af sagens bilag H, at forsikringen kun dækker ansvar for per-son- og tingskade. Forsikringen dækker således kun ansvaret for realskader, det vil sige sådanne skader, som på person eller ting giver sig udslag i en konstater-bar forandring af negativ karakter. / 8 Det gøres gældende, at sagsøger har bevisbyrden for, at der er indtrådt en så-dan forsikringsbegivenhed, og det bestrides, at sagsøger har løftet bevisbyrden herfor. Sagsøger er professionel erhvervsdrivende, hvorfor det gøres gældende, at der kan stilles væsentlige krav til sagsøger for at sikre og tilvejebringe de fornødne beviser til nærværende søgsmål, særligt henset til påstandens størrelse. Omstændighederne omkring begivenheden og uheldsstedet er ikke tilstrække-ligt dokumenteret, eksempelvis i form af billedmateriale eller video, trods sagsøger er et entreprenørfirma med speciale i kloakarbejder med anvendelse af bl.a. videoudstyr, jf. sagens bilag 8. Det gøres gældende, at sagsøger jf. indholdet af bilag 1, 7 og 8 selv har angivet, at der ikke skete skade på stikledningen eller packer, ved at partlineren sad fast, men at der først opstod skade i forbindelse med at få partlineren ud. Hverken stikledning eller packer undergik derfor en fysisk forandring af nega-tiv karakter, ved at partlineren sad fast. Skaden på stikledningen og packer ske-te derimod først i forbindelse med forsøget på at skære partlineren ud ad stik- ledningen igen. Det gøres således gældende, at den omstændighed, at stikledningen - som angi-vet af sagsøger - var ubrugelig, idet packeren hindrede vandgennemløb, og at omstændighederne medførte gener for skadelidte, ikke er at betragte som en re- alskade i ansvarsforsikringens forstand. Et eventuelt formuetab for skadelidte er heller ej omfattet af forsikringens dækningsområde. Det gøres derfor gældende, at der ikke er indtrådt en dækningsberettigende for- sikringsbegivenhed, jf. sagens bilag 1, afsnit 100, pkt. 1.1. De i sagens bilag 3 fremlagte fakturaer vedrører alene arbejde i forbindelse med udskæring af partlineren, jf. sagens bilag F, og relaterer sig derfor heller ikke til en dækningsberettigende skade. Fareafværgelse I relation til fareafværgelse gøres det af sagsøgte gældende, at det er en forud- sætning for forsikringsdækning, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed i ansvarsforsikringens forstand i form af en umiddelbar fa- re for, at en skade omfattet af forsikringen, vil indtræde, jf. afsnit 20, pkt. 3.2 i forsikringsbetingelserne i sagens bilag 1, jf. bilag I. / 9 Forsikringsdækning kræver således, at der skal være tale om en situation, hvor faren er akut og overhængende og kræver omgående indgreb af ekstraordinær karakter. Det gøres gældende, at det er sagsøger som har bevisbyrden for, at der er indt-rådt en sådan forsikringsbegivenhed, og at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden herfor. Sagsøger har således på intet tidspunkt dokumenteret og gjort det klart for sagsøgte, at der var tale om så akut og overhængende fare for, at en skade, om- fattet af policen, ville indtræde. Sagsøger har endvidere ikke dokumenteret, at de af sagsøger foretagne foranstaltninger var nødvendige for netop at afværge en sådan skade. Det bestrides endvidere at sagsøgte er blevet oplyst om, at det var nødvendigt at sende en taksator ud til stedet med det samme. Sagsøgte har reageret i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger fra sagsøger, og i den forbindelse gøres det gældende, at sagsøgte først modtog en udfyldt skadeanmeldelse fra sagsøger ca. 2 måneder efter uheldstidspunktet, og det først i den forbindelse blev oplyst fra sagsøger, at det ville være hensigts-mæssigt, at sagsøgte besigtigede forholdet af en taksator. Det bemærkes også, at sagsøger - trods opfordret - ikke har dokumenteret, at sagsøger har fremsendt en udfyldt skadeanmeldelse tidligere end 10. november 2017, jfr. sagens bilag 2 og 7. Sagsøgte gør gældende, at de angivne foranstaltninger til at reducere en eventu-el risiko for vandindtrængen hos Skorpeskolen ikke udgjorde en akut og over- hængende fare i ansvarsforsikringens forstand. Det gøres gældende, at sagsøger på daværende tidspunkt heller ikke selv var af den opfattelse, og at omlægnin-gen af stikledningen udelukkende skete af driftsmæssige hensyn, jf. bilag F. Det gøres gældende, at de udgifter, som forsikringen dækker til afværgelse af faren for indtrædelse af en skade omfattet af forsikringen, jf. sagens bilag 1, kun er udgifter og tab ved den umiddelbare fares eliminering. Det betyder, at forsik- ringen ikke omfatter omkostninger ved etableringen af den situation, som ville have foreligget, hvis faren ikke var opstået. Omkostninger til udbedring og/eller omlægning af stikledningen, udgør derfor ikke omkostninger, der er omfattet af policen, jf. sagens bilag 1. / 10 At der skulle være tale om flere 1000 m2 vand bestrides som udokumenteret. I øvrigt har sagsøger ikke dokumenteret, hvilken skade der i den forbindelse var en akut og overhængende fare for, at der ville indtræde. I det tilfælde at retten finder, at sagsøger har godtgjort, at der var tale om en umiddelbar fare for, at en forsikringsdækket skade ville indtræde, gøres det gældende, at dækningen, som angivet i sagens bilag 1, alene omfatter den di-rekte udgift til afværgelse af den forestående fare. Sagsøger kunne have orienteret Skorpeskolen om, at de ikke måtte anvende for- hold på skolen med forbindelse til kloakanlægget, hvorfor det i øvrigt gøres gældende, at sagsøger ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Sagsøgte ses i øvrigt ikke at have dokumenteret, at det ikke var muligt at grave vejen op for at få partlineren ud, og dermed have minimeret omkostningerne på denne vis. Subsidiært gøres det gældende, at omkostningerne vedrørende udskæring af partlineren skal fragå det i påstanden angivne beløb. Rådgivningsfejl Sagsøgte gør gældende, at sagsøger ikke har ført bevis for, at sagsøgte har givet fejlagtig rådgivning i forbindelse med indtegningen. Sagsøger er en professionel erhvervsdrivende, der indgik aftale med sagsøgte på de i sagens bilag 1 angivne vilkår og betingelser. Sagsøger har selv angivet, at sagsøger ønskede dækning for skader i forbindelse med strømpeforing, hvilket netop er det, sagsøger har dækning for. Det gøres gældende, at den omstændighed, at sagsøger ikke har løftet bevisbyr-den for, at der er indtrådt en dækningsberettiget skade, ikke er det samme som at sagsøgte har rådgivet fejlagtigt i forbindelse med forsikringstegningen. For så vidt angår indholdet af bilag 11 gøres det gældende, at dette alene er ud-tryk for sagsøgers egen opfattelse af en telefonsamtale uden dokumentation for sagsøgtes svar i øvrigt. Sagsøgte bestrider at Vidne 6 skulle have givet sagsøger tilsagn om dækning. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. / 11 Rettens begrundelse og resultat Det er ubestridt, at en sagsøger tilhørende partliner satte sig fast i forbindelse med udførelse af strømpeforing af en kloakstikledning under Strandvejen i Hel-lebæk, den 20. september 2017. Retten lægger endvidere til grund, at partlineren spærrede for gennemløb i et kloakrør, der forbandt kloaksystemet ved Skorpeskolen med det øvrige kloak- system, og at der ikke fandtes en anden stikledning, afløbet kunne kobles på. Direktør Person rettede dagen efter telefonisk henvendelse til Vidne 7 i sagsøgtes skadesafdeling, der samme dag sendte en skadesanmeldelse til sagsøger. Sagsøger fortsatte herefter arbejdet med at udbedre forholdene herunder med ekstern hjælp uden, at der var yderligere kontakt mellem sagsøger og sagsøgte. Det bemærkes, at den som bilag 1 fremlagte police ifølge sit indhold trådte i kraft den 9. november 2017, efter skadestidspunktet den 20. september 2017, og således ikke var i kraft på skadestidspunktet. Retten har ved sagens afgørelse taget udgangspunkt i den som bilag J fremlagte police med ikrafttræden pr. den 1. januar 2015. Det er herefter spørgsmålet, om blokeringen af stikledningen kan karakteriseres som en tingsskade, sagsøger er erstatningsansvarlig for over for tredjemand, el-ler at der opstod en umiddelbar fare for, at en skade omfattet af forsikringen ville indtræde. Retten finder, at det forhold, at partlineren satte sig fast i stikledningen og blo- kerede afløbet fra Skorpeskolen fuldstændigt, hvor afløbet således ikke længere kunne anvendes til sit formål med at aflede spildevand, er en skade efter poli-cens indhold, idet det efter bevisførelsen findes sandsynliggjort, at der var over- hængende fare for, at der efter kort tid ville opstå skade på skolens bygninger, såfremt forholdet ikke blev afhjulpet. Sagsøger anmeldte straks forholdet til sagsøgte og søgte samtidig at ”foretage de til farens afværgelse fornødne foranstaltninger” , ved at fjerne partlineren, der blokerede stikledningen. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at det af sagsøger fremsatte krav ale-ne dækker afholdte udgifter samt udført eget arbejde i forbindelse med fjernelse partlineren og midlertidig bortpumpning af kloakvand. Sagsøgte har ikke frem-sat indsigelser mod den beløbsmæssige opgørelse af kravet og har ikke sand- synliggjort, at de af sagsøger afholdte udgifter ikke har været nødvendige til at / 12 afværge faren. I den forbindelse bemærkes, at retten efter den af vidnet Vidne 1 afgivne forklaring lægger til grund, at det ikke var muligt at grave stikledningen fri, da det ikke var muligt at spærre vejen. På denne baggrund tages sagsøgers påstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr. og retsafgift med 11.380 kr. Det er oplyst, at Sagsøger ApS er momsregistreret. T H I K E N D E S F O R R E T : Alm. Brand Forsikring A/S skal til Sagsøger ApS betale 460.848,82 kr. med procesrente fra den 31. januar 2018 af 460.848,82 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Alm. Brand Forsikring A/S skal til Sagsøger ApS betale sagsomkostninger med 51.380 kr. inden samme frist. Sagsomkostningerne forrentes efter rente-lovens § 8 a.

KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 28. november 2018 Sag BS-3363/2018-KBH <anonym>Sagsøger ApS</anonym> (advokat Anders Drachmann) mod Alm Brand Forsikring A/S (advokat Nicolai Andersen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 31.januar 2018. Sagen vedrører spørgsmålet; om udgifter til blandt andet fjernelse af en maskine tilhørende sagsøger; der sad fast i et kloak-rør; er dækket af sagsøgers erhvervsforsikring. <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har nedlagt påstand om; at Alm Brand Forsikring A/S tilpligtes til sagsøger at betale kr. 460.848,82 med tillæg af sædvanlig pro-cesrente fra sagens anlæg og til betaling sker. Påstanden er opgjort sådan: Faktura fra Dansk Kloak Renoveringsteknik ApS <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>Sagsøger ApS</anonym> Ialt (i påstanden anført med 460.848,82 kr;) Sagsøgte; Alm: Brand Forsikring A/S, har nedlagt påstand om frifindelse. /2 Sagsøger har ikke fremsat bemærkninger til den talmæssige opgørelse af sagsø- gers krav , men har anført, at kravet ikke er dækket af sagsøgers forsikring hos sagsøgte, og at udgifterne i øvrigt ligger lagt ud over det nødvendige for at af- værge en eventuel skade. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Det sagsøgende selskab driver virksomhed som entreprenør og kloakmester . I forbindelse med sagsøgers udførelse af kloak-arbejde under Nordre Strandvej , Hellebæk , den 20. september 2017 for Forsyning Helsingør Spildevand A/S , sat-te en partliner sig fast i kloakrøret under vejen og spærrede for gennemløb af spildevand. En partliner er en maskine, der anvendes til strømpeforing af kloa-krør . Det omhandlede kloakrør forbandt Skorpeskolens kloaksystem med spil- devandsnettet. Sagsøger har afholdt en række udgifter i forbindelse med fjernelsen af maski-nen fra kloakrøret, hvilket arbejde tog flere dage, samt udgifter til afledning af spildevand fra Skorpeskolen i samme periode. Sagsøger havde tegnet forsikring hos sagsøgte benævnt ”erhvervsforsikring” med ikrafttræden den 1. januar 2015. Under særlige forhold anføres i policen blandt andet, at skade på egen entrepri-se er undtaget. Af generelle bestemmelser side 46 under overskriften, Er - hvervsansvar og produktansvar , anføres i punkt 2.1.: ” Forsikringen dækker sikr edes erstatningsansvar for skader tilføjet personer eller ting under udøvelse af den i policen nævnte virksomhed… 2.2. Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på ting: 2.2.1. Tilhør ende forsikringstager en...” Under punkt 4, Afvær gelse af skade, er blandt andet anført: ” 4.2. Opstår der umiddelbar far e for, at en skade omfattet af forsikringen vil indtræde, dækker forsikringen med den i policen herfor særskilt angivne dækningssum de udgifter og tab, som er forbundet med for etagelse af de til far ens afvær gelse nødvendige foranstaltnin- 3 ger; hvad enten vedkommende foranstaltning træffes af sikrede eller af tredjemand, over for hvem sikrede er ansvarlig. Efter telefonisk henvendelse fra sagsøger fremsendte sagsøgte den 21. septem-ber 2017 blanket til skadesanmeldelse med angivelse af skadenummer til sagsø-ger. Med underskrift dateret den 9. november 2017 returnerede sagsøger skadesan - meldelsen i udfyldt stand og opgjorde skaden svarende til den i sagen nedlagte påstand. I brev af 13. december 2017 afviste sagsøgte sagsøgers krav under henvisning til, at der ikke var sket skade på kloakrøret i forbindelse med, at partlineren sat-te sig fast, men først efterfølgende da denne skulle skæres ud, og det forhold, at partlineren havde siddet fast;, ikke var en dækningsberettiget skade. Forklaringer Der er afgivet forklaring af direktør <anonym>Person</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> 0g <anonym>Vidne 7</anonym> Direktør <anonym>Person</anonym> har blandt andet forklaret; at han er direktør for det sagsøgende selskab . Selskabet udførte i efteråret 2017 renovering af kloaknettet på Strandvejen efter aftale med Helsingør Forsyning; Opgaven var at strømpe-fore 80 stikledninger; I forbindelse med indgåelsen af aftalen med Helsingør Forsyning afholdt vidnet møde med <anonym>Vidne 6</anonym> fra sagsøgte for at sikre sig, at sagsøgers forsikring dækkede arbejdet;, der skulle udføres herunder gravear-bejde 0g strømpeforing . Vidnets sekretær <anonym>Vidne 2</anonym> deltog også 1 mødet, hvor vidnet direkte spurgte; om forsikringen dækkede det tilfælde; at partlineren sat-te sig fast og de heraf 'opståede følgeskader: <anonym>Vidne 6</anonym> ville undersøge det og vendte efterfølgende tilbage 0g oplyste, at dette var dækket af forsikringen. <anonym>Vidne 2</anonym> overhørte samtalen. Derefter blev arbejdet sat i gang. Arbejdet bestod i spuling 0g videogennemgang af kloakledningerne; hvorefter de skulle fores. Den 20. september 2017 blev han kontaktet af en medarbejder; der fortalte; at partlineren havde sat sig fast i et kloakrør med en diameter på 20 cm. under Strandvejen. Tilsvarende arbejde var allerede udført på andre stik-ledninger Vidnet mødte op. Det viste sig umuligt at få løsnet partlineren; der fuldstændig blokerede kloakafløbet fra Skorpeskolen for både toiletter og regn-vand. De fik travlt med at få etableret en bypass-løsning hvor de ledte spilde-vandet direkte ud på Strandvejen; da der var fare for; at skolens gymnastiksal, der ligger i kælderniveau; ellers ville blive oversvømmet. Vidnet tilkaldte hjælp i forsøget på at få partlineren fri. Arbejdet stod på i6 dage, før det lykkedes at få hul igennem ved hjælp at diamantbor; der skar partlineren i stykker; Det var ikke muligt at grave røret frit, da det lå under den kørebane; der ikke allerede var spærret på grund af kloak-arbejdet. Vidnet tale med <anonym>Vidne 6</anonym> 0g en fra skadesafdelingen hos sagsøgte. Det var ikke <anonym>Vidne 5</anonym> De spurgte om Helsingør Forsyning havde en entrepriseforsikring, hvilket vidnet undersøgte. <anonym>Vidne 6</anonym> henviste vidnet til skadesafdelingen som både han og <anonym>Vidne 2</anonym> ringede til. De fremlagte fakturaer vedrører alene arbejdet med at løsne partlineren; repara-tion af kloakrøret og afledning af spildevandet i mellemtiden Det er vidnet; der på skadesanmeldelsen har skrevet; "vi anbefaler i sender en taksator ud Hur-tigst muligt? <anonym>Vidne 1</anonym> har blandt andet forklaret, at han er ansat som kloakmester i Helsingør Forsyning: Opgaven; vidnet var ansvarlig for; bestod i renovering af 600 meter kloakledning langs Strandvejen med renovering af hovedledningen 0g foring af stikledninger. Da partlineren satte sig fast; stoppede det samtidig for arbejdet med udskiftning afhovedledningen; da lastbilerne spærrede ar-bejdssporet. Afløbet fra Skorpeskolen blev fuldstændigt blokeret. Det var ikke muligt at grave ledningen fri; da de fik afslag på at afspærre vejen. Der blev etableret pumper for at forhindre; at der løb spildevand ned i gymnastiksalen eller ud på terræn. Det var ikke muligt at forbyde skolen at benytte afløbene. <anonym>Vidne 2</anonym> har blandt andet forklaret, at hun arbejder som sekretær hos sagsø-ger. Hun var tilstede, da <anonym>Person</anonym> afholdt møde med <anonym>Vidne 6</anonym> om forsikringsdækning af nyt udstyr til foring af kloaker; som sagsøger havde an-skaffet. <anonym>Vidne 6</anonym> sagde under mødet; at udstyret, herunder partlineren; var dækket af forsikringen. Det var ikke først under en efterfølgende samtale med <anonym>Person</anonym> at <anonym>Vidne 6</anonym> sagde, at der var forsikringsdækning. <anonym>Vidne 3</anonym> har blandt andet forklaret, at han arbejder hos <anonym>Virksomhed ApS</anonym> der blev kaldt ud for at få partlineren fri. Vidnets firma har specialiseret sig i løsning af denne type opgaver. De prøvede på forskellig måde; men det viste sig nødvendigt at bruge det helt store grej for at få skåret partlineren fri. Firma-et var ude på stedet i alt 6 gange, før opgaven var løst. <anonym>Vidne 4</anonym> har blandt andet forklaret, at han arbejdede for sagsøger med at udføre strømpeforingen; da partlineren satte sig fast 0g spærrede røret. Han var med til at rigge en bypass ledning til, da der ikke kunne komme noget igennem røret. <anonym>Vidne 5</anonym> har blandt andet forklaret, at han er ansat som taksator hos sagsøgte I oktober 2017 blev han rekvireret til denne sag. Han modtog en ræk-ke spørgsmål, som han svarede på. I den forbindelse talte han med <anonym>Person</anonym> der sagde, at det var et underligt tidspunkt at begynde at undersøge sagen 5 på i forhold til det tidspunkt, han havde anmeldt skaden. Vidnet så dokumenta-tion for de udgifter; der var afholdt i forbindelse med friskæring af partlineren; etablering af bypass og pumpning af spildevand fra skolen: <anonym>Person</anonym> for-talte, at det var nødvendigt, hvis skolen ikke skulle lukke. Vidnet vurderede, at det ikke alene var arbejde til afværgelse af en akut fare. Man kunne i stedet ha-ve lukket skolen i en kort periode for at foretage reparationen. Det havde måske også været muligt at aflede eventuelt regnvand direkte på terræn; og ladet en slamsuger tage kloakvandet. <anonym>Vidne 7</anonym> har blandt andet forklaret, at hun arbejder i skadesafdelingen hos sagsøgte En sag starter med at kunden ringer og informerer om skaden, hvorefter vidnet sender en skadesanmeldelse som i denne sag. Vidnet mener, at hun talte med <anonym>Person</anonym> Han fortalte, at noget var gået galt i forbindelse med en strømpeforing. Hun fik ikke indtryk af, at der var tale om en akut situa-tion Hun fik i stedet indtryk af, at sagsøger ikke vidste præcis, hvad der var sket. Hun husker ikke nærmere indholdet af samtalen; men hun mener ikke, at hun på det tidspunkt kan have sagt; at der ikke var forsikringsdækning. Hvis hun dengang havde afvist skaden; ville det være blevet noteret i skadessyste-met; og hun ville ikke senere have sendt en taksator ud. Vidnet modtog en ud-fyldt skadesanmeldelsesblanket et par måneder efter; at hun havde sendt blan-ketten til sagsøger. Sagsøgte havde ikke før dette tidspunkt modtaget noget fra sagsøger vedrørende skaden:. Oplysningerne fra skadesanmeldelsen indføres i skadessystemet. Efter taksator havde svaret; hvilke oplysninger vidnet bruger i skadesbehandlingen; skrev vidnet til sagsøger med en række spørgsmål. <anonym>Vidne 6</anonym> har blandt andet forklaret; at han er assurandør hos sagsøgte. Han indtegnede sagsøger som kunde vedrørende den omhandlede erhvervsfor-sikring. Vidnet deltog i et møde med <anonym>Person</anonym> 1 anledning af, at sagsøger skulle udføre en opgave med strømpeforing for Helsingør Forsyning. <anonym>Person</anonym> bad vidnet lave et tilbud på en forsikring, der dækkede; hvis der opstod skade på en strømpeforing Vidnet kontaktede ansvarsafdelingen; der oplyste; at der var dækning gennem den eksisterende forsikring. Svaret var, "at hvis der blev forvoldt skade i forbindelse med strømpeforingen; ville denne skade være dækket af forsikringen' Derimod dækkede forsikringen ikke skader på forsik-ringstagerens egne maskiner. Vidnet talte med <anonym>Person</anonym> om, at det var vig-tigt at der var dækning hvis der blev forvoldt en skade . Forsikringen er en an-svarsforsikring. Sagsøgte tegner ikke en forsikring der dækker, hvis en partli-ner sætter sig fast. <anonym>Person</anonym> ringede fra Paris og fortalte, at der var sket skade på et kloakrør. Vidnet henviste ham til skadesafdelingen. Senere ringede <anonym>Person</anonym> og sag-de, at han ikke kunne forstå, at sagsøgte ikke ville sende en taksator. Vidnet henviste igen til skadesafdelingen. Det er rigtigt; at vidnet også senere talte med <anonym>Person</anonym> der var uforstående for, at sagsøgte afviste at dække skaden. Vid- net vil ikke afvise, at han i den forbindelse sagde, at den anmeldte skade efter hans opfattelse og efter <anonym>Persons</anonym> beskrivelse af denne var dækket af for-sikringen; når der var forvoldt en skade; men han henviste igen til skadesafde-lingen. Han har ikke på noget tidspunkt modtaget en skadesanmeldelse fra sagsøger. Vidnet har ikke noget med skadesbehandlingen at gøre. Det er vid-nets opfattelse; at det er en dækningsberettiget skade, hvis sagsøger kan gøres ansvarlig for; at en kloak ikke virker. Parternes synspunkter <anonym>Sagsøger ApS</anonym> har i sit påstandsdokument anført følgende: Til støtte for sagsøgers påstand gøres følgende anbringender at der indtræder en dækningsberettiget skade, idet partlineren sætter sig fast 0g hindrer vandgennemløb i stikledningen; som medfører; at stikledningen bli-ver gjort ubrugelig, at der under sagsøgers håndværksmæssige arbejde blev tilføjet en skade på en ting nemlig stikledningen; at der er sket en forsikringsretlig skade; idet skaden giver sig udslag i en kon- staterbar forandring af negativ karakter; at en skade der medfører manglende funktionsduelighed anses som en skade i forsikringsretlig forstand, jf. Ankenævnet for Forsikring nr. 84.141 af 23. sep- tember 2013 og nr. 60.9000 af 10. maj 2004, at der er tale om en realskade, som er omfattet af sagsøgers forsikring at sagsøgte i henhold til <anonym>Policenr.</anonym> er forpligtet til at dække den op-ståede skade; jf. forsikringspolicen 100 Erhvervsansvar, pkt. 1.1, at der var opstået en umiddelbar fare for; at en yderligere skade ~ omfattet af forsikringen ville indtræde, at en meddelelse til Skorpeskolen ikke ville være tilstrækkelig til at afværge fa- ren, at Det ikke var muligt for sagsøger at grave vejen op for at få partlineren ud, idet Strandvejen allerede var lukket i det ene spor; at sagsøgeren forsøgte at frigøre partlineren ved andre og billigere metoder; men ingen af disse metoder var tilstrækkelige, hvorfor sagsøgerens anven- /7 delse af cutter var nødvendig til frigørelse af partlineren, at sagsøgte er forpligtet til at dække de udgifter og tab til foranstaltninger , som var nødvendige for at afvær ge faren, at sagsøgte ved deres salg af forsikring til sagsøger har stillet sagsøger i udsigt, at forsikringen dækkede skader i forbindelse med strømpeforing, at sagsøgeren opfordrede sagsøgte til at sende en taksator ud hurtigst muligt efter skadens indtræden. Det skal ikke komme sagsøger til skade, at sagsøgte ikke fulgte opfordringen, at for det tilfælde, at retten måtte komme frem til, at nærværende skade ikke er omfattet af forsikringen, da gøres det gældende, at sagsøgte har ydet fejlagtig og ansvarspådragende rådgivning, at sagsøger var i god tro om, at skader som den indtrufne var dækket af forsik- ringen, at sagsøgte er pligtig at erstatte sagsøgers tab som følge af sagsøgtes fejlagtige og ansvarspådragende rådgivning har medført. Alm. Brand Forsikring A/S har i sit påstandsdokument anført følgende: Skade Det gøres gældende, at det af forsikringsbetingelsernes afsnit 10, pkt. 8.1 (bilag 1) fremgår , at forsikringsdækning ydes i overensstemmelse med de kommenta-rer , som SKAFOR og Industrirådet har udarbejdet i fællesskab. De nævnte kom- mentarer er Børge Dahls bog Erhvervs- og produktansvar af 1987, jfr . sagens bi- lag H og I. Det følger af forsikringsbetingelsernes afsnit 100, pkt. 1.1, at dækningen omfat-ter sikredes ansvar for skade , der er tilføjet personer eller ting under udøvelse af den virksomhed, der er nævnt i policen. Det er således en forudsætning for for - sikringsdækning, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegi- venhed i ansvarsforsikringens forstand i form af en skade , jf. afsnit 100, pkt. 1.1 i forsikringsbetingelserne i sagens bilag 1. Videre følger det af sagens bilag H, at forsikringen kun dækker ansvar for per -son- og tingskade. Forsikringen dækker således kun ansvaret for realskader , det vil sige sådanne skader , som på person eller ting giver sig udslag i en konstater -bar forandring af negativ karakter . /8 Det gøres gældende, at sagsøger har bevisbyrden for , at der er indtrådt en så-dan forsikringsbegivenhed, og det bestrides, at sagsøger har løftet bevisbyrden herfor . Sagsøger er professionel erhvervsdrivende, hvorfor det gøres gældende, at der kan stilles væsentlige krav til sagsøger for at sikre og tilvejebringe de fornødne beviser til nærværende søgsmål, særligt henset til påstandens størrelse. Omstændighederne omkring begivenheden og uheldsstedet er ikke tilstrække-ligt dokumenteret, eksempelvis i form af billedmateriale eller video, trods sagsøger er et entreprenørfirma med speciale i kloakarbejder med anvendelse af bl.a. videoudstyr , jf. sagens bilag 8. Det gøres gældende, at sagsøger jf. indholdet af bilag 1, 7 og 8 selv har angivet, at der ikke skete skade på stikledningen eller packer , ved at partlineren sad fast , men at der først opstod skade i forbindelse med at få partlineren ud. Hverken stikledning eller packer under gik derfor en fysisk forandring af nega-tiv karakter , ved at partlineren sad fast. Skaden på stikledningen og packer ske-te derimod først i forbindelse med forsøget på at skære partlineren ud ad stik- ledningen igen. Det gøres således gældende, at den omstændighed, at stikledningen - som angi-vet af sagsøger - var ubrugelig, idet packeren hindrede vandgennemløb, og at omstændighederne medførte gener for skadelidte, ikke er at betragte som en re- alskade i ansvarsforsikringens forstand. Et eventuelt formuetab for skadelidte er heller ej omfattet af forsikringens dækningsområde. Det gøres derfor gældende, at der ikke er indtrådt en dækningsberettigende for - sikringsbegivenhed, jf. sagens bilag 1, afsnit 100, pkt. 1.1. De i sagens bilag 3 fremlagte fakturaer vedrører alene arbejde i forbindelse med udskæring af partlineren, jf. sagens bilag F , og relaterer sig derfor heller ikke til en dækningsberettigende skade. Fareafvær gelse I relation til fareafvær gelse gøres det af sagsøgte gældende, at det er en forud- sætning for forsikringsdækning, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed i ansvarsforsikringens forstand i form af en umiddelbar fa- re for, at en skade omfattet af forsikringen, vil indtræde, jf. afsnit 20, pkt. 3.2 i forsikringsbetingelserne i sagens bilag 1, jf. bilag I. /9 Forsikringsdækning kræver således, at der skal være tale om en situation, hvor faren er akut og overhængende og kræver omgående indgreb af ekstraordinær karakter . Det gøres gældende, at det er sagsøger som har bevisbyrden for , at der er indt-rådt en sådan forsikringsbegivenhed, og at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden herfor . Sagsøger har således på intet tidspunkt dokumenteret og gjort det klart for sagsøgte, at der var tale om så akut og overhængende fare for , at en skade, om- fattet af policen, ville indtræde. Sagsøger har endvidere ikke dokumenteret, at de af sagsøger foretagne foranstaltninger var nødvendige for netop at afvær ge en sådan skade. Det bestrides endvidere at sagsøgte er blevet oplyst om, at det var nødvendigt at sende en taksator ud til stedet med det samme. Sagsøgte har reageret i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger fra sagsøger , og i den forbindelse gøres det gældende, at sagsøgte først modtog en udfyldt skadeanmeldelse fra sagsøger ca. 2 måneder efter uheldstidspunktet, og det først i den forbindelse blev oplyst fra sagsøger , at det ville være hensigts-mæssigt, at sagsøgte besigtigede forholdet af en taksator . Det bemærkes også, at sagsøger - trods opfordret - ikke har dokumenteret, at sagsøger har fremsendt en udfyldt skadeanmeldelse tidligere end 10. november 2017, jfr . sagens bilag 2 og 7. Sagsøgte gør gældende, at de angivne foranstaltninger til at reducere en eventu-el risiko for vandindtrængen hos Skorpeskolen ikke udgjorde en akut og over - hængende fare i ansvarsforsikringens forstand. Det gøres gældende, at sagsøger på daværende tidspunkt heller ikke selv var af den opfattelse, og at omlægnin-gen af stikledningen udelukkende skete af driftsmæssige hensyn, jf. bilag F . Det gøres gældende, at de udgifter , som forsikringen dækker til afvær gelse af faren for indtrædelse af en skade omfattet af forsikringen, jf. sagens bilag 1, kun er udgifter og tab ved den umiddelbare fares eliminering. Det betyder , at forsik- ringen ikke omfatter omkostninger ved etableringen af den situation, som ville have foreligget, hvis faren ikke var opstået. Omkostninger til udbedring og/eller omlægning af stikledningen, udgør derfor ikke omkostninger , der er omfattet af policen, jf. sagens bilag 1. 10 At der skulle være tale om flere 1000 m2 vand bestrides som udokumenteret. I øvrigt har sagsøger ikke dokumenteret, hvilken skade der i den forbindelse var en akut og overhængende fare for, at der ville indtræde. Idet tilfælde at retten finder; at sagsøger har godtgjort; at der var tale om en umiddelbar fare for; at en forsikringsdækket skade ville indtræde; gøres det gældende; at dækningen, som angivet i sagens bilag 1, alene omfatter den di-rekte udgift til afværgelse af den forestående fare. Sagsøger kunne have orienteret Skorpeskolen om, at de ikke måtte anvende for- hold på skolen med forbindelse til kloakanlægget, hvorfor det i øvrigt gøres gældende; at sagsøger ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Sagsøgte ses i øvrigt ikke at have dokumenteret; at det ikke var muligt at grave vejen op for at få partlineren ud, og dermed have minimeret omkostningerne på denne vis. Subsidiært gøres det gældende; at omkostningerne vedrørende udskæring af partlineren skal fragå det i påstanden angivne beløb . Rådgivningsfejl Sagsøgte gør gældende; at sagsøger ikke har ført bevis for, at sagsøgte har givet fejlagtig rådgivning i forbindelse med indtegningen. Sagsøger er en professionel erhvervsdrivende; der indgik aftale med sagsøgte på de i sagens bilag 1 angivne vilkår 0g betingelser Sagsøger har selv angivet; at sagsøger ønskede dækning for skader i forbindelse med strømpeforing, hvilket netop er det, sagsøger har dækning for. Det gøres gældende; at den omstændighed, at sagsøger ikke har løftet bevisbyr-den for, at der er indtrådt en dækningsberettiget skade; ikke er det samme som at sagsøgte har rådgivet fejlagtigt i forbindelse med forsikringstegningen. For så vidt angår indholdet af bilag 11 gøres det gældende, at dette alene er ud-tryk for sagsøgers egen opfattelse af en telefonsamtale uden dokumentation for sagsøgtes svar i øvrigt. Sagsøgte bestrider at <anonym>Vidne 6</anonym> skulle have givet sagsøger tilsagn om dækning. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. 11 Rettens begrundelse og resultat Det er ubestridt; at en sagsøger tilhørende partliner satte sig fast i forbindelse med udførelse af strømpeforing af en kloakstikledning under Strandvejen i Hel-lebæk, den 20. september 2017 . Retten lægger endvidere til grund, at partlineren spærrede for gennemløb i et kloakrør; der forbandt kloaksystemet ved Skorpeskolen med det øvrige kloak- system; 0g at der ikke fandtes en anden stikledning; afløbet kunne kobles på. Direktør <anonym>Person</anonym> rettede dagen efter telefonisk henvendelse til <anonym>Vidne 7</anonym> i sagsøgtes skadesafdeling der samme dag sendte en skadesanmeldelse til sagsøger; Sagsøger fortsatte herefter arbejdet med at udbedre forholdene herunder med ekstern hjælp uden; at der var yderligere kontakt mellem sagsøger og sagsøgte. Det bemærkes; at den som bilag 1 fremlagte police ifølge sit indhold trådte i kraft den 9. november 2017, efter skadestidspunktet den 20. september 2017, 0g således ikke var i kraft på skadestidspunktet. Retten har ved sagens afgørelse taget udgangspunkt i den som bilag J fremlagte police med ikrafttræden pr. den 1.januar 2015. Det er herefter spørgsmålet; om blokeringen af stikledningen kan karakteriseres som en tingsskade, sagsøger er erstatningsansvarlig for over for tredjemand, el-ler at der opstod en umiddelbar fare for, at en skade omfattet af 'forsikringen ville indtræde. Retten finder; at det forhold; at partlineren satte sig fast i stikledningen og blo- kerede afløbet fra Skorpeskolen fuldstændigt; hvor afløbet således ikke længere kunne anvendes til sit formål med at aflede spildevand, er en skade efter poli-cens indhold, idet det efter bevisførelsen findes sandsynliggjort; at der var over- hængende fare for, at der efter kort tid ville opstå skade på skolens bygninger; såfremt forholdet ikke blev afhjulpet. Sagsøger anmeldte straks forholdet til sagsøgte og søgte samtidig at "foretage de til farens afværgelse fornødne foranstaltninger? ved at fjerne partlineren; der blokerede stikledningen. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at det af sagsøger fremsatte krav ale-ne dækker afholdte udgifter samt udført eget arbejde i forbindelse med fjernelse partlineren og midlertidig bortpumpning af kloakvand. Sagsøgte har ikke frem-sat indsigelser mod den beløbsmæssige opgørelse af kravet og har ikke sand- synliggjort; at de af sagsøger afholdte udgifter ikke har været nødvendige til at 12 afværge faren. I den forbindelse bemærkes, at retten efter den af vidnet <anonym>Vidne 1</anonym> afgivne forklaring lægger til grund, at det ikke var muligt at grave stikledningen fri, da det ikke var muligt at spærre vejen. På denne baggrund tages sagsøgers påstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr: og retsafgift med 11.380 kr. Det er oplyst; at <anonym>Sagsøger ApS</anonym> er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Alm Brand Forsikring A/S skal til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> betale 460.848,82 kr. med procesrente fra den 31.januar 2018 af 460.848,82 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Alm. Brand Forsikring A/S skal til <anonym>Sagsøger ApS</anonym> betale sagsomkostninger med 51.380 kr. inden samme frist. Sagsomkostningerne forrentes efter rente-lovens 8 8 a

68

Tiltale for bl.a. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, røveri og besiddelse af euforiserende stoffer.

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-120/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

38/21

Formueforbrydelser; Narkotika;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-76313-00012-20

Tre personer idømt fængselsstraffe for at begået røveri i By Den 19. september 2020 blev der begået et røveri imod Forretning i By. En 26-årig mand gik maskeret med en hættetrøje og et mundbind ind i købmandsforretningen, hvor han viste en kniv overfor ekspedienten samtidig med, at han bad om pengene. Manden fik udleveret 1.600 kr., inden han forlod forretningen og cyklede væk. Den 26-årig mand stod sammen med et par fra By tiltalt ved Retten i Herning for i forening at have begået røveriet. Sagen var, at den 26-årige kendte ægteparret og kom på besøg den pågældende dag. De tiltalte forklarede, at det drejede sig om et almindeligt besøg, men retten lagde i sin afgørelse til grund, at den 26-årige skyldte manden i parret penge, som han var blevet afkrævet, og derfor mødte op for at afvikle deres udestående. Da han ikke var i besiddelse af pengene, var han nødsaget til at skaffe dem på anden vis. Retten lagde ved sin bedømmelse til grund, at de tre personer sammen planlagde røveriet, og at de i det øjemed om eftermiddagen gik rundt i området for at finde flugtveje efter røveriet. Den 26-årige tog af sted på en cykel, som blev benyttet af kvinden i parret, og kom efter at have begået røveriet tilbage, hvor de delte udbyttet. Den 26-årige erkendte sig skyldig i at have begået røveri, mens de to andre nægtede sig skyldige. Retten idømte den 26-årige og manden i parret hver 8 måneders ubetinget fængsel. Kvinden i parret var også tiltalt for flere tyverier og blev straffet med 9 måneders fængsel. Den 26- årige udbad sig betænkningstid med hensyn til anke af afgørelsen, mens de to andre ankede dommen til Vestre Landsret med påstand om frifindelse.

Tre personer idømt fængselsstraffe for at begået røveri i <anonym>By</anonym> Den 19. september 2020 blev der begået et røveri imod <anonym>Forretning</anonym> 1 <anonym>By</anonym> En 26-årig mand gik maskeret med en hættetrøje og et mundbind ind i købmandsforretningen; hvor han viste en kniv overfor ekspedienten samtidig med, at han bad om pengene. Manden fik udleveret 1.600 kr., inden han forlod forretningen 0g cyklede væk. Den 26-årig mand stod sammen med et par fra <anonym>By</anonym> tiltalt ved Retten i Herning for i forening at have begået røveriet. Sagen var; at den 26-årige kendte ægteparret og kom på besøg den pågældende dag; De tiltalte forklarede; at det drejede sig om et almindeligt besøg; men retten lagde i sin afgørelse til grund, at den 26-årige skyldte manden i parret penge; som han var blevet afkrævet; og derfor mødte op for at afvikle deres udestående. Da han ikke var i besiddelse af pengene; var han nødsaget til at skaffe dem på anden vis. Retten lagde ved sin bedømmelse til grund, at de tre personer sammen planlagde røveriet; og at de i det øjemed om eftermiddagen gik rundt i området for at finde flugtveje efter røveriet. Den 26-årige tog af sted på en cykel, som blev benyttet af kvinden i parret, og kom efter at have begået røveriet tilbage, hvor de delte udbyttet. Den 26-årige erkendte sig skyldig i at have begået røveri, mens de to andre nægtede sig skyldige. Retten idømte den 26-årige og manden i parret hver 8 måneders ubetinget fængsel. Kvinden i parret var også tiltalt for flere tyverier og blev straffet med 9 måneders fængsel. Den 26- årige udbad sig betænkningstid med hensyn til anke af afgørelsen; mens de t0 andre ankede dommen til Vestre Landsret med påstand om frifindelse.

69

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1 og § 291, stk. 2, jf. § 81, nr. 6, ved på en jødisk kirkegård at have begået hærværk med baggrund i andres etniske oprindelse, tro eller... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Aalborg

SS-3419/2021-ALB

Almindelig domsmandssag

1. instans

66/21

Personlig frihed, fred og ære; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Anden myndighed - Kriminalforsorgen;

Nej

5100-77111-00384-21

/ RETTEN I AALBORG Udskrift af dombogen D O M afsagt den 18. juni 2021 Rettens nr. 2-4319/2021 Politiets nr. 5100-77111-00384-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den 14.06.1992 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 3. juni 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1-2 straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1 og § 291, stk. 2, jf. § 81, nr. 6, ved den 4. april 2021 ca. kl. 00.30 på Den Jødiske Kirkegaard, beliggende på hjørnet af Vej 1 og Vej 2 i By 1, at have begået hærværk af mere systematisk eller organiseret karakter med baggrund i an-dres etniske oprindelse, tro eller lignende, samt ved offentligt eller med for-sæt til udbredelse i en videre kreds at have fremsat udtalelser og andre med-delelser, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, nationale eller etniske oprindelse eller tro, idet tiltalte i forening med én eller flere uidentificerede medgerningsmænd malede en rød-lig farve, der skulle forestille blod, på murværket ind til kirkegården, ligesom der blev efterladt dukker indsmurt i den rødlige farve både inden for og uden for murværket samt efterladt løbesedler fra den højreekstremistiske Organisationen med teksten: "Pesach (Påske). Endnu en jødisk fejring af blodbad. Pesach er jødernes fejring af massedrab på børn i forbindelse med deres bolsjevikiske revolution i Egypten i 1200-tallet før vor tidsregning. Fejringen af denne jødiske højtid indebærer dyrplageri i form af rituel slagtning, samt bagning af Matzah-brød, som historisk er bagt med mennes-keblod. Læs mere på Hjemmeside", hvilket tiltalte i forening med medger-ningsmændene tog billeder af og senere offentliggjorde på Hjemmeside med omtale af aktionen, hvilket på grund af handlingernes og udtalelserne udbredelse og den systematiske, intensive og vedvarende virksomhed med henblik på at påvirke meningsdannelsen havde karakter af propagandavirksomhed. Std 75284 / side 2 3. Påtaleopgivet. 4. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, ved den 14. april 2021 ca. kl. 22.20 på sin bopæl Adresse i Års, at have været i besiddelse af 5 magasiner, der passer en til riffel. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter tiltalen og om fængsel som fællesstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. Erstatningspåstande Kommune har påstået, at tiltalte skal betale 7.379,00 kr. med tillæg moms i erstatning til dækning af kommunens omkostninger i forbindelse med hærværk. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse som udokumente-ret. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3. Tiltalte har om forhold 1-2 forklaret, at han bor i Aars. Han bor alene i en lejlighed. Han har 4 telefoner. Det kan godt passe, at politiet har beslaglagt en Iphone og en Samsung-telefon. Samsung-telefon-en er vist en S20+, og Iphonen er vist nok en 11'er. Han brugte telefonerne lige meget. Telefonnummeret på Samsung-telefonen kan godt være Tlf nr., men han husker det ikke. Hjemmeside er et nyhedsmedie på nettet. Det er flere år siden, han har læst der- es artikler, men han kigger stadig jævnligt på hjemmesiden, hvor han tjekker deres nyheder. Det politiske budskab, som Organisationen formidler, er national-socialisme. Så vidt han ved, er Hjemmeside nyhedsmedie for Den Nordiske Modstandsbevægelses holdninger. Han anser det for to selvstændige ting og ved ikke, om medlemmerne går igen. Han kender ikke Den Nordiske Mod-standsbevægelses ideologi, da han ikke er medlem længere. Da han var med-lem, var det ren nationalsocialisme. Han tror, at deres holdning til jøder er meget blandet, fordi der var medlemmer med forskellige holdninger. Da han / side 3 var medlem, var der medlemmer, der mente, at jøder ikke hørte til i Dan-mark, mens andre havde en anden holdning. Han meldte sig ud af Den Nor-diske Modstandsbevægelse den 19. november 2019. Han havde da været medlem siden 2017. Han meldte sig ud, da der kom en sag i Randers, som han ikke brød sig om. Det var en sag om hærværk på den jødiske gravplads i Randers. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt en organisation eller et ny-hedsmedie var indblandet i den sag. Han har en del kammerater, der stadig er medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse. Han laver ikke propaganda for organisationen mere. Da han var medlem, delte man klistermærker ud, hvorpå der stod Hjemmeside. "Tyrrunen" var på klistermærkerne. Der stod ikke budskaber på klistermærkerne. Han har ikke været med til at sætte budskaber op. Han har ikke taget afstand fra sine venner, der fortsat er med-lem, da han godt kan have venner, der ikke har samme overbevisning, som han selv har. Det er korrekt, at politiet har ransaget hjemme hos ham, og at der blandt andet blev fundet tøj, hvorpå der stod Titel. Han bruger ikke tøjet, men han så ingen grund til at smide det ud. Hans egen holdning til jø-der er, at de også bare er mennesker, der lever i verden. Det er hans opfattel-se, at man skal have et stærkere folkestyre i Danmark. Aftenen og natten mellem den 3. og 4. april 2021 havde han kammerater på besøg. De spillede Xboks. Han mener, at Person 1 og Vidne 3 var der, men han kan i øvrigt ikke huske, hvem der var til stede. De skulle blot hygge sig og spille. 2 af personerne kendte han fra Den Nordiske Modstandsbevægelse. Det var blandt andet Vidne 3. Han kender ikke Vidne 3's efternavn. Han husker ikke, hvem den anden fra Den Nordiske Modstandsbevægelse var. Person 1 var ikke med i bevægelsen. Vidne 2 kom til senere. Vidne 2 hedder vist nok Navn 1 til efternavn. Han ved ikke, om Vidne 2 er medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse. Det var ikke noget, de talte om. Han kan ik-ke huske, hvornår Vidne 2 ankom, men han var med til at spise. Da de hav-de spist, gik de andre hjem, bortset fra Vidne 2, som blev tilbage. Han og Vidne 2 spillede Xboks. Vidne 2 skulle overnatte på sofaen. De gik i seng efter midnat. Han mener kun, at de forlod lejligheden, da de handlede ind til aftensmaden. De var 5-6 personer i lejligheden. Han kan ikke huske, at han har talt med politiet, men husker, at han var i grundlovsforhør. Foreholdt fra sin forklaring under grundlovsforhør den 15. april 2021 (bilag 1- 24-1, side 3, fra 3. afsnit) har tiltalte forklaret, at det er korrekt gengivet. Han kan ikke i dag huske, at han skulle have forklaret det med Vidne 3. Han vidste, at der lå en jødisk gravplads i By 1. Den ligger vist nok om-kring Kirkegården. Den omhandlede hændelse på den jødiske grav-plads hørte han første gang om, da han ringede til politiet for at anmelde, at en person var begyndt at dele tiltaltes private oplysninger på nettet. Han ville derfor anmelde personen. Han havde forinden talt med retten, som henviste ham til politiet. Da han talte med politiet, spurgte betjenten ham, om han / side 4 havde noget at gøre med hærværket i By 1. Mens tiltalte talte med betjen-ten, googlede han hærværket i By 1 og læste om det. Det endte med, at betjenten lagde røret på. Han kan ikke huske datoen for, hvornår han ringede til politiet, men det var nogle dage efter, hærværket skulle have fundet sted. Foreholdt fra sin forklaring til politirapport den 14. april 2021 (bilag 3-6, side 2, sidste afsnit) har tiltalte forklaret, at han ikke blev afhørt af politiet, idet han sagde, at han ville have en advokat, hvis der blev tale om en afhøring. Han kan ikke huske, om han skulle have forklaret som anført. Han kan godt huske, at Person 2 havde spurgt ham om hærværket. Person 2 spurgte ham den dag, hvor de havde møde. Han havde møde med Person 2 enten den dag, hvor han blev anholdt, eller dagen før. Foreholdt fra sin forklaring under grundlovsforhøret den 15. april 2021 (bilag 1- 24-1, side 3, 2. afsnit) har tiltalte forklaret tiltalte, at han havde googlet hærværket og læst om det. Mens han talte med betjenten, googlede han sam- tidig omkring hærværket. Han fandt ud af, at der stod noget om hærværket på Hjemmeside, men han kan ikke huske, hvad der stod. Der var billeder af nogle dukker, der lå på fortovet. Han kan ikke huske, hvad budskabet i artiklen var, da han ikke læste den. Han læste kun det overordnede og så på billederne. Hvis han vidste, hvem der har gjort det, ville han ikke sige det. Han har ikke læst nogen steder, at Organisationen skulle have taget ansvaret. Han ved ikke, hvordan Organisationen arbejder i dag, men da han var medlem, delte man klister-mærker ud. Efter oplysningerne om indholdet af flyerne, går han ud fra, at det er nogen fra Organisationen, der har lavet dem. Forevist fotos (bilag 1-2-1 og bilag 1-6) har tiltalte forklaret vedrørende bilag 1- 2-1, at han ikke før har set bilaget. Han ved godt, hvad "Pesach" betyder, da der står på bilaget. Det betyder påske. Han havde set på de billeder, som han havde googlet, men han kunne ikke genkende flyeren, jf. bilag 1-2-1. Forevist fotos (bilag 1-6, side 4) har tiltalte forklaret, at det var den artikel, han fandt, da han googlede. Han har set billedet, jf. figur 1, før. Han har set det på medierne, da han googlede. Han har ikke set billedet andre steder. Fi-gur 2-5 har han også set på medierne. Foreholdt sin forklaring ifølge politirapport (bilag 3-6, side 4, 1. afsnit) har tiltalte forklaret, at han ikke blev afhørt af politiet. Når betjenten spurgte ham noget, bad han politiet ringe efter en advokat. Han har ikke taget billeder med sin telefon fra en gravplads og har ikke set billeder heraf i sit galleri på telefonen. Han ved ikke, hvordan billederne er kommet til at ligge på telefonen. Discord er et chat-rum, hvor alle kan opret-te en bruger. Nogle ting får man uden videre adgang til, mens man til andre / side 5 ting skal have adgang via et link til en server. Der var lagt nogle billeder op på Discord fra gravpladsen. Man kunne ikke se, hvem der delte billederne, fordi man er anonym. Når man åbner filen for at se, hvad det er, kommer bil-ledet til at ligge på telefonen. Han kan også have lånt sin telefon ud, og det kan være i den forbindelse, billederne kom til at ligge på telefonen. Han ved således ikke, hvordan billederne kom til at ligge på hans telefon. Han låner tit sin telefon ud, og det skete også i tidsrummet den 3. og 4. april 2021. Det var Samsung- telefonen. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvem han da lånte telefonen til. Det ser han ikke nogen grund til. Han ved ikke, hvad telefonen skulle bruges til, da han lånte den ud. Det er korrekt, at han ikke før har op-lyst, at hans telefon har været lånt ud på det pågældende tidspunkt. Han har ikke sagt det, da politiet så ville blive ved med at spørge ind til det og presse ham til at oplyse, hvem telefonen var udlånt til, og det ønskede han ikke. Man kan få problemer, hvis man stikker andre. Foreholdt at det er politiets opfattelse, at billederne, der lå på tiltaltes Sam-sung- telefon, var taget med telefonen, har tiltalte bemærket, at telefonen som nævnt var lånt ud. Han kan derfor ikke forklare noget om, hvorvidt hans tele-fon havde været tæt på gerningsstedet på det pågældende tidspunkt for hær-værket. Foreholdt sin forklaring ifølge politirapport den 27. maj 2021 (bilag 1-7-1) har tiltalte forklaret, at det er korrekt gengivet. Han ønskede ikke at udtale sig til politiet. Han ville ikke fortælle, at telefonen var lånt ud, da han så ville blive presset af politiet til at forklare mere herom. Han ønskede heller ikke at udtale sig om, hvordan hans telefon kunne have været tæt på gerningsstedet. Han fik sin telefon igen i løbet af natten. Den blev leveret tilbage til ham. Han var ligeglad med, hvad låneren skulle bruge telefonen til, og han spurgte ik-ke, hvilke billeder, der skulle tages med telefonen. Billederne på hans telefon kan både stamme fra Discord, men de kan også være taget med telefonen, da den var lånt ud. Foreholdt fra sin forklaring i grundlovsforhør den 15. april 2021 (side 3, sid-ste afsnit) har tiltalte forklaret, at han ikke i dag kan huske, at han skulle have forklaret sådan. Han arbejder som timeansat bedemand. Han mener ikke, at man skal vise si-ne politiske holdninger via hærværk, hvilket var sket i Randers. Da han holdt hyggeaften den 3.-4. april 2021, var han og Vidne 2 alene fra omkring kl. 23, men det kan også have været før. Han og Vidne 2 spillede Xbox, da de andre var taget afsted. De spillede "Tekken", hvor man står over for hinanden og slåsser. Mens de andre var der, havde de spist og spillet Xbox og brætspil. Han lånte sin Samsung-telefon ud den pågældende aften den 3.-4. april. Det / side 6 var nok kl. 23-23.30, men han er ikke sikker på tidspunktet. Han ønsker ikke at svare på, om han lånte den til en af de personer, der var til stede under sammenkomsten og tog afsted. Han var ikke By 1 den pågældende nat, og det er ikke ham, der har taget billederne med Samsung-telefonen. Han har heller ikke forfattet løbesedlen, og han har heller ikke printet løbesedler. Han har ikke anbragt løbesedler på stedet. Iphonen brugte han til at ringe til sin kæreste med, fordi han ikke havde Sam- sung-telefonen. Han brugte den i løbet af aftenen også til andre opkald og til datadeling, hvilket nogle gange er det nemmeste. Xboxen røg på et tidspunkt af netværket, hvorfor han brugte datadeling med sin telefon. Man vil kunne undersøge Iphonen, så man kan se, hvordan den blev benyttet i løbet af afte- nen. Han og Vidne 2 spillede Xbox, efter de andre var gået hjem. Man bruger en controller, når man spiller Xbox, og hver spiller har sin egen controller. Xboxen var tilkoblet hans android-tv. Tv'et er ikke blevet undersøgt af politi-et. Når man spiller som gæst hos ham, kommer man ind via en gæstekonto. Han har sin egen brugerkonto, hvortil der er en kode. Hvis andre skal bruge hans brugerkonto, skal han udlevere sin kode, og det kunne han aldrig finde på at gøre. Man vil altid kunne se, hvornår en bruger har været logget ind. Hvis politiet havde undersøgt det nærmere, ville de have kunnet se, at hans brugerkonto blev brugt hjemme hos ham den pågældende aften, og han udle-verer aldrig sin kode til andre. Tiltalte har om forhold 4 forklaret, at det er korrekt, at han havde de om- handlede magasiner i sit hjem. Han fik dem udleveret af forsvaret i 2013. Po- litiet har før i 2018 set magasinerne, hvor han også forklarede, at han havde fået dem udleveret af forsvaret. Politiet gjorde ikke da noget. Han har haft våbentilladelser og magasinsamlertilladelse. Han blev først under grundlovs- forhøret bekendt med, at han ikke havde tilladelserne mere. Han ved ikke, hvornår tilladelserne blev inddraget. Han hørte om en påtænkt inddragelse af tilladelserne, men hørte aldrig mere til det. Han fik på et tidspunkt en liste fra forsvaret over, hvad han skulle aflevere tilbage, og det gjorde han. Det kan godt passe, at han erkendte sig skyldig i dette forhold i grundlovs- forhøret. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret (bilag 1-24-1, side 4, sidste afsnit og side 5 øverst vedrørende forhold 3) har tiltalte forklaret, at det er korrekt gengivet. Han fik dog kun brev om, at man påtænkte at ind-drage tilladelserne. Det var derfor ikke hans opfattelse, at man havde inddra-get tilladelserne. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret den 15. april 2021 (bilag 1-24-1, side 5, 3. afsnit), er det korrekt gengivet. Han fik et brev fra Kriminalforsorgen vedrørende magasinsamlertilladelsen. Han talte dengang med sin Advokat, om det, og advoka-ten oplyste, at der vil blive taget stilling til dette efter dommen i en anden sag. Han hørte aldrig mere til det. / side 7 Foreholdt brev af 7. januar 2019 (bilag 4-1) har tiltalte forklaret, at han også har heddet Navn 2. Foreholdt brev af 19. februar 2010 (bilag 4-2) har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvilket firma Advokat arbejdede i. Han kender i øvrigt ikke til brevet. Magasinerne kunne ikke kunne bruges til noget, medmindre man fik fat i en AR-15 riffel. De havde ingen værdi for ham. Specialkonsulent hos Nationalt Cyper Crime Center i Rigspolitiet Vidne 1 har som vidne om forhold 1-2 forklaret, at han er ud-dannet it-ingeniør. Han arbejder med undersøgelse af it-kriminalteknik, her-under undersøgelse af telefoner. Han har været ansat siden 2015. Han har undersøgt Samsung-telefonen i sagen efter anmodning fra politiet, der havde fundet billeder på telefonen, som man anså af væsentlig betydning. Han blev anmodet om at undersøge, hvordan billederne var kommet på tele-fonen. Der var tale om 5 fotos. Han udfærdigede en rapport, jf. bilag 1.10, og han kan vedstå rapporten, herunder resultatet, som fremgår fra side 2. Det er hans opfattelse, at de 5 billeder er taget med Samsung-telefonen. Han har undersøgt muligheden for, at billederne kunne være kommet på telefonen på en anden måde. Han fandt ikke noget, der talte imod, at billerne er taget med telefonen, men han kan ikke helt udelukke, at billederne er kommet på telefonen på anden vis. Han har undersøgt, om billederne kunne stamme fra Discord. Der blev fundet EXIF-data (metadata) på alle 5 billeder. EXIF-data ligger i selve billedet og ændres ikke. Når billeder sendes via sociale medier som eksempelvis Discord, bruger tjenesterne som regel en teknik, hvor meta-data fjernes, men det er ikke sket med de omhandlede billeder på den under-søgte telefon, idet der stadig var metadata på alle 5 billeder. Han har under-søgt, om det var muligt at modtage billeder fra Discord, uden at metadata forsvinder i processen, og det kan under normale forudsætninger ikke lade sig gøre. Efter hans opfattelse kan billederne på telefonen derfor ikke stamme fra Discord. Når man sender billeder via Discord, vil metadataene forsvinde. Det kan godt teknisk set lade sig gøre at undgå dette, men det kræver en særlig handling, som vil medføre, at man i det hele ikke vil kunne se billeder i Discord, og det vil man normalt ikke være interesseret i. Også andre forhold i undersøgelsen pegede i retning af, billederne var taget med Samsung-telefonen. Billederne blev fundet i skraldespandsfolderen, hvor slettede ting opbevares. Han fandt en database, hvoraf han kunne udlede flere oplysninger om billederne. Der er tale om en database, som normale brugere ikke har adgang til. Det kunne blandt andet udledes af databasen, at billeder-ne var blevet slettet den 4. april kl. 18.07. Databasen indeholdt information om billedfilernes oprindelige filnavne. Han kunne se, at de havde ligget i ka- merafolderen på telefonen. Det er her billeder normalt lagres, når man tager billederne. Han fandt på den baggrund en anden database, som efter hans op- / side 8 fattelse udelukkende indeholder information om billeder, der er taget med te- lefonen. I denne database fandt han de filnavne svarende til billedernes filnav- ne, som fremgik af skraldespandsfolderen. Han fandt dog kun 4 filnavne i ka- meradatabasen og kan ikke forklare, hvorfor det 5. filnavn manglede. Vidnet undersøgte også, om billederne skulle være sendt fra telefonen. De 5 filnavne optrådte i en database, der vedrører et mailprogram på telefonen, Yahoo-Client. Det betyder, at billedfilerne er blevet sendt fra telefonen. Han undersøgte mappen, men kunne ikke der se, at der var sendt noget. Man kan slette det, der er i mappen for sendt post. Det er hans opfattelse, at billederne er blevet sendt fra telefonen den 4. april kl. 00.47, og at mailen efterfølgende er blevet slettet. Han kan ikke sige noget om, hvem billederne blev sendt til, eller om de blev sendt til flere modtagere. Vidnet har også foretaget en undersøgelse af aktivitet på en Iphone og har udfærdiget rapport herom, jf. bilag 1.10.1. Han kan vedstå rapportens ind-hold. Det er ikke nødvendigvis fysisk betjening af telefonen, der fører til, at telefonens display har været tændt. Det kan også skyldes andre aktiviteter, som eksempelvis at telefonen modtager en besked, eller at telefonen bliver løftet op til hovedet. Han kan ikke forklare nærmere, hvorfor telefonens dis-play har været tændt og slukket som beskrevet. Det er usandsynligt, at der har været væsentlig aktivitet, uden at han har opdaget det ved sin undersø-gelse. Han har konstateret, at telefonen var låst, men at displayet havde været aktiveret, og han kunne se, at der havde været et ubesvaret opkald. Han kender godt udtrykket at "sandbokse", som kan bruges i flere forskellige sammenhænge. Der er korrekt, at man kan lave flere forskellige udlæsninger på telefoner. Han beskæftiger sig ikke selv med selve udlæsningen af telefon-er. Han har ved sin undersøgelse set på data, han skulle bruge, Der kan godt have været registreret noget, som det program, han anvender, ikke kunne un-dersøge, men det vil være meget usædvanligt. Han kunne se, at skærmen på Iphonen havde været låst i en periode, men at der også i perioden var registreringer. En registrering siger ikke noget om, hvorvidt brugeren af telefonen har håndteret den. Eksempelvis giver et ube-svaret opkald en registrering, og det samme gør modtagelse af en besked. Telefonens låste skærm låses op med kode, fingeraftryk eller ved ansigtsgen-kendelse. Det er korrekt, at en Xbox er en spillemaskine, som skal være koblet til en skærm, og spillerne skal have en controller for at kunne spille. Han kan ikke svare generelt på, om en Xbox har en log. Vidne 2 har som vidne forklaret, at han kender tiltalte. De kender hinanden gennem Den Nordiske Modstandsbevægelse og lærte hinan-den at kende i 2019 eller 2020. Vidnet selv er medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse. Han er aktivt medlem. Man kan enten være prøvemed- / side 9 lem eller aktivt medlem. Som aktivt medlem deltager man blandt andet i må- nedsmøderne, og man sender kamprapporter ind om udført basisaktivisme, der blandt andet omfatter opsætning af klistermærker på lygtepæle eller på andre offentlige ting. Klistermærket er lille og firkantet og viser en t-rune. Som aktivt medlem skal man også aflevere flyere i folks postkasse og samti-dig tage et billedet af det til brug i den månedlige kamprapport. I flyerne om-tales de ting, som bevægelsen vil indføre, eksempelvis tilbyde våben til civile på samme måde som i USA. Bevægelsen vil også gerne have, at man kan be-holde sine våben og uniformen, hvis man har været i forsvaret. Bevægelsen går ind for at, at udlændinge skal sendes hjem. Man kan godt sige, at der er tale om en højreorienteret organisation. Organisationen skriver om Den Nordiske Modstandsbevægelse på hjemmesiden, herunder om demonstrationer. Kamp- rapporterne sendes også til Hjemmeside. Han ved ikke, om tiltalte er aktivt medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse, eller om han var det i april 2021. Der er medlemsmøder i Den Nordiske Modstandsbevægelse 1 gang om må- neden. De har hver især forskellige opgaver i bevægelsen. Tiltalte var flink til at stille sin lejlighed til rådighed, når de havde månedsmøde. Tiltalte bor i Aars. De holdt månedsmøde hos tiltalte en lørdag, men han kan ikke huske datoen herfor. De var nok hos tiltalte, fordi han kunne lægge hus til. Han ved ikke, om tiltalte har været prøvemedlem eller aktivt medlem. Hjemme hos til-talte spillede de "Tekken" og spiste sammen. Normalt har de møde, men den pågældende aften var der ikke så meget at holde møde om, så de hyggede sig mest. De var 6-8 personer til stede. Alle de tilstedeværende var knyttet til be- vægelsen, og det var i den anledning, de var der. Han ønsker ikke at oplyse navne på de tilstedeværende, fordi det blandt andet var prøvemedlemmer. Det var kun vidnet, der blev hos tiltalte. De andre forlod lejligheden omkring kl. 21- 22. Vidnet bor i Sæby, og han var derfor blevet tilbudt at overnatte. Tiltalte og han spillede "Tekken" og brætspil, hvorefter de lagde sig til at so-ve. De gik i seng efter midnat. Han mener, at det var omkring kl. 01-02. De gik i seng samtidig. Der kom ikke nogen til lejligheden, efter de andre var gå-et. Tiltalte var i lejligheden hele aftenen, indtil de gik i seng. Foreholdt sin forklaring ifølge politirapport (bilag 1-14, side 2, 4. afsnit) har vidnet forklaret, at det er korrekt gengivet. Han er lidt i tvivl, om han sagde, at tiltalte var aktivt medlem. Det kan godt passe, at det var i slutningen af 2020, at tiltalte og han lærte hinanden at kende. Vidnet har ikke efterfølgen-de talt med tiltalte om, hvad de lavede den aften. Vidne 3 har som vidne forklaret, at han kender tiltalte på mellem-navn og udseende. Han har mødt ham få gange, første gang til en friluftstur og senere til sociale sammenkomster. Han ved ikke, hvem der organiserede friluftsturen. Han kan ikke huske, hvordan han blev inviteret til turen, der fandt sted i sommeren 2020. Han har efterfølgende mødt tiltalte 1 eller 2 gange. Det var vist i efteråret 2020 og foråret 2021, hvor tiltalte var vært for kaffe og spisning i forbindelse med, at de mødtes til et socialt arrangement / side 10 for at holde fællesskab. Han kan ikke huske nærmere, hvornår det var. Han kender godt Den Nordiske Modstandsbevægelse. Han er ikke officielt en del af bevægelsen i dag. Han har ikke været aktivt medlem, siden han blev løsladt sidste år. Han ved ikke, hvordan tiltalte er blandet ind i det og kender ikke nærmere til organisationen. Han ved ikke, om det var organisationen, der ar- rangerede friluftsturen. Han kan ikke huske, hvad han lavede den 3. og 4. april 2021. Han må gå ud fra, at han var hos tiltalte i Aars, hvis tiltalte var vært, men husker ikke noget nærmere om det. Når de var hos tiltalte, hyggede de sig. De spillede spil og spiste. Han talte ikke med alle de tilstedeværende. Han ved ikke, om alle de tilstedeværende havde en forbindelse til bevægelsen. Han ved ikke, om tiltal-te var medlem af bevægelsen. Det er svært at definere, hvornår man er med-lem. Han mener ikke, at han er blevet afhørt af politiet. Han modtog et kort telefonopkald fra politiet. Foreholdt fra sin forklaring ifølge politirapport (bilag 1.16, side 1) har vidnet forklaret, at han ikke blev spurgt, om han kendte en Navn 2. Først da han fik indkaldelsen til retsmødet i dag, blev han klar over sammenhængen. Han sagde, at han ikke kunne bekræfte, om han havde været i Aars hos en, der hedder Navn 3 eller Navn 2 den 3.-4. april 2021. Han kan ikke huske, hvornår han gik den aften, hvor han var hjemme hos til- talte, men det var nok i tidsrummet kl. 19-22. Han kan ikke huske, om der var nogen, der blev der. Han kan ikke huske, om han var den første, der gik. Oplysninger i sagen Forhold 1-2 Politiet modtog anmeldelse søndag den 4. april 2021 kl. 07.54. Der har under sagen været dokumenteret fotos taget af politiet på gernings- stedet. Der har desuden været dokumenteret en løbeseddel/flyer fundet på gerningsstedet. Af anmeldelsesrapporten fremgår det blandt andet, at der på gerningsstedet var sprøjtet rød maling på murværket til kirkegården, at der i området var opsat og smidt flere flyers, at der på gaden uden for porten til kirkegården, som var låst, blev fundet en dukke påsmurt rød maling, og at der blev fundet en tilsvarende dukke inde på kirkegården. Der har været dokumenteret fra en artikel på Hjemmeside dateret den 4. april 2021 med omtale af blandt andet den hændelse, som forhold 1-2 angår. Artiklen fremgår under fanebladet "Modstandsbevægelsen" og har overskriften "Udtalelse om pressedækningen af Modstandsbevægelsens Pesach-aktion". Det fremgår af artiklen blandt an-det, at aktionen var gennemført af Den Nordiske Modstandsbevægelse. Der har været dokumenteret billeder fra hjemmesiden Hjemmeside. Bille- / side 11 derne viser motiver uden for Den Jødiske Kirkegaard i By 1, herunder rød maling på kirkegårdsmuren, dukker med rød maling og løbesedler med udse- ende svarende til de løbesedler, der blev fundet på gerningsstedet. Hos tiltalte er beslaglagt en Samsung-telefon model Galaxy S20+ med tele- fonnummer Tlf nr. (kosternr. 101) og en Iphone. Af en rapport om en teknisk undersøgelse af Samsung-telefonen udfærdiget af vidnet specialkonsulent Vidne 1 fremgår blandt an-det, at der på telefonen i "papirkurv" er fundet 5 billeder optaget ved Den Jø-diske Kirkegaard. Billederne fremstår identiske med billeder, der var uploa-ded på Hjemmeside. Af rapporten fremgår blandt andet: "... Analysens overordet resultat (resume) ... Samlet set er det min vurdering at de 5 billeder er taget med Kost 101 d. 04-04-2021 mellem 00:28:49 og 00:29:22. Herudover findes det muligt at de fem billeder d. 04-04-2021 kl. 00:47 er sendt fra telefonen ifm. en besked med emnet "Ved den Jødiske Kirkegaard aalborg" ..." Af en rapport vedrørende aktivitet på tiltales Iphone i tidsrummet fra lørdag den 3. april kl. 22.25 til søndag den 4. april kl. 01.16 udfærdiget af vidnet specialkonsulent Vidne 1 fremgår blandt andet; "... Analysen overordnet resultat Med baggrund i nærværende analyse, er det min samlede vurdering at det er mest sandsynligt at telefonen ikke har været fysisk betjent fra omkring d. 3. april 2021 22:30 til d. 4. april 2012 kl. 01:16, ... ..." Af indhentede lokaliseringsdata vedrørende tiltaltes Samsung-telefon frem-går, at mobiltelefonen den 3. april 2021 kl. 22.00-23.50 registreres i Aars, at den herefter registreres på master i Nørager, Skørping, Støvring og Svens-trup, hvorefter den registreres på master i By 1 den 4. april 2021 kl. 0014 og fra kl. 0040 på master på nordsiden af Limfjorden og derefter master i By 2, Vej 3, Vej 4 og videre mod syd, indtil den registre-res på en mast i Aars kl. 0104. Af mastekort udfærdiget på baggrund af de indhentede lokaliseringsdata fremgår det, at telefonen er registreret på master i nærheden af Den Jødiske Kirkegaard den 4. april 2021 i tidsrummet kl. 00.21 til kl. 00.37. Af retsgenetiske undersøgelser vedrørende biologiske spor sikret fra dukker og dukketøj fundet på gerningsstedet fremgår blandt andet, at resultaterne ta-ler imod, at noget af det undersøgte stammer fra tiltalte. / side 12 Der har været dokumenteret fotos taget af effekter under en ransagning hos tiltalte den 14. april 2021. På disse fotos ses blandt andet materiale vedrøren-de Den Nordiske Modstandsbevægelse og Hjemmeside. i form af tøj og skriftligt materiale. Forhold 4 Der har været dokumenteret fra et brev af 7. januar 2019 fra Midt- og Vest- jyllands Politi til tiltalte med overskriften "Politiet påtænker at tilbagekalde tilladelser til våbensamlinger". Der har endvidere været dokumenteret fra et brev af 19. februar 2019 fra Midt-og Vestjyllands Politi til Advokatfirma, der angiver at angå tiltalte og med overskriften "Tilbagekaldelse af tilladelser til våbensamlinger". Det fremgår heraf, at poli- tiet har besluttet at tilbagekalde tiltaltes tilladelse til blandt andet aftagelige magasiner. Tiltaltes forstraffe og personlige forhold m.v. Tiltalte er tidligere straffet 11. februar 2019 med fængsel i 2 år 6 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 266 og § 192a. Tiltalte blev prøveløsladt den 17. juli 2020 med prøvetid til den 17. juli 2022. Reststraf på 305 dage. Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 27. maj 2021 oplyst blandt andet, at tiltalte vurderes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om sam- fundstjeneste, hvis han i retten giver udtryk for at være motiveret herfor, og at der til en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste anbefales vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i 12 måneder. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har en diagnose, hvis navn han ikke husker. Hvis han skulle blive dømt, vil han været indstillet på at udføre samfundstjeneste. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. april 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Forhold 1-2 Efter bevisførelsen, herunder det dokumenterede billedmateriale fra Den Jø- diske Kirkegaard og oplysningerne vedrørende Hjemmeside, er det bevist, at der på tid og sted som anført i tiltalen blev begået hærværk på murværket ind til kirkegården ved maling med rød farve, som førte til beskadigelse, og efterladt løbesedler som beskrevet i tilta-len, samt at der på den nævnte hjemmeside den 4. april 2021 blev offentlig-gjort omtale af hændelsen og billeder fra stedet. Retten finder det endvidere bevist, at der blev efterladt flere dukker indsmurt i den rødlige farve, men fin-der det ikke bevist, at der på gerningstidspunktet blev efterladt en dukke in-den for murværket ind til kirkegården. Efter karakteren af det begåede hær- / side 13 værk set i sammenhæng med de efterladte dukker og indholdet af løbesedler-ne samt indholdet af det, der herom blev offentliggjort på den nævnte hjem- meside, er det bevist, at de nævnte handlinger havde baggrund i andres natio- nale eller etniske oprindelse, tro eller lignende, og at formålet var at påvirke meningsdannelsen. Efter en helhedsvurdering finder retten, at forholdet hav-de karakter af propagandavirksomhed. Retten finder det herefter godtgjort, at straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, og § 291, stk. 1, jf. § 81, nr. 6, er overtrådt ved de beskrevne handlinger. Retten finder det godtgjort, at der havde været en vis forudgående planlæg-ning, men efter en samlet vurdering af bevisførelsen og sagens oplysninger finder retten, at det ikke med fornøden sikkerhed er godtgjort, at det begåede hærværk på muren ind til kirkegården har haft et omfang eller en karakter, der under de i øvrigt foreliggende omstændigheder kan begrunde, at det hen-føres under straffelovens § 291, stk. 2. Tiltalte har forklaret, at han tidligere har været medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse. Efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringerne fra Vidne 2 og Vidne 3 og til dels tiltaltes egen forkla-ring, lægger retten videre til grund, at der den 3. april 2021 om aftenen var en sammenkomst på tiltaltes bopæl med relation til Den Nordiske Mod-standsbevægelse. På den anførte baggrund lægger retten efter sagens oplys-ninger til grund, at tiltalte den 3.-4. april 2021 fortsat havde tilknytning til den nævnte bevægelse og til Hjemmeside, der har forbindelse til bevægelsen. På baggrund af oplysningerne om resultatet af undersøgelserne af tiltaltes Samsung-telefon og lokaliseringsdata for telefonen i tidsrummet omkring midnat natten mellem den 3. og 4. april 2021 finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at de billeder fra gerningsstedet, der den 4. april 2021 var uploaded på Hjemmeside, var taget med tiltaltes Sam-sung-telefon omkring gerningstidspunktet. Retten lægger videre til grund, at billederne blev slettet fra telefonen den 4. april 2021 om aftenen. Tiltalte har først under hovedforhandlingen forklaret om, at hans Samsung- telefon var lånt ud den omhandlede aften/nat. Han har ikke ønsket at oplyse, hvem den var lånt ud til. Tiltaltes forklaring om udlån af telefonen fremstår utroværdig og konstrueret. På den anførte baggrund finder retten det efter en samlet vurdering ubetæn- keligt at lægge til grund som bevist med fornøden sikkerhed, at tiltalte var en af flere gerningsmænd ved den ovenfor beskrevne overtrædelse af straffelo-vens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, og § 291, stk. 1, jf. § 81, nr. 6. Vidneforklarin-gerne fra Vidne 2 og Vidne 3, som er bekendte til tiltalte og begge med forbindelse til Den Nordiske Modstandsbevægelse, kan ikke føre til andet resultat. I det beskrevne omfang findes tiltalte herefter skyldig i dette forhold. / side 14 Forhold 4 Det er ubestridt, at tiltalte var i besiddelse af magasiner som nævnt i tiltalen. Efter bevisførelsen, herunder de dokumenterede breve fra politiet vedrørende tilbagekaldelse af tiltaltes tilladelse til besiddelse af blandt andet magasiner som anført, finder retten det overvejende betænkeligt mod tiltaltes benægtel-se og forklaring at anse det for bevist, at han var eller burde være klar over, at hans tilladelse var tilbagekaldt. Det er indgået i rettens vurdering, at brevet fra politiet med tilbagekaldelsen er adresseret til et advokatfirma. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold. Sanktionsspørgsmålet Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, og § 291, stk. 1, jf. § 81, nr. 6. Straffen er en fællesstraf med reststraffen i henhold til dommen af 11. februar 2019, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2. Der er efter forholdets karakter og sagens omstændigheder ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på forholdets karakter samt på, at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet og på, at forhol-det er begået i prøvetiden og forholdsvis kort tid efter prøveløsladelse. Ret-ten har på den anførte baggrund fundet, at straffen skal fastsættes som fælles-straf. Erstatningspåstande Efter retsformandens bestemmelse tages erstatningspåstanden ikke under på- kendelse, fordi de foreliggende oplysninger er utilstrækkelige, jf. retspleje- lovens § 992, stk. 1. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år som fælles-straf. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer / side 15 side 15 /

RETTEN AALBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 18.juni 2021 Rettens nr. 2-4319/2021 Politiets nr. 5100-77111-00384-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født den 14.06.1992 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag Anklageskrift er modtaget den 3.juni 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1-2 straffelovens $ 266 b stk. 2, jf. stk. 1 og 8 291, stk. 2, jf. $ 81, nr 6, ved den 4 april 2021 ca. kl. 00.30 på Den Jødiske Kirkegaard, beliggende på hjørnet af <anonym>Vej 1</anonym> 0g <anonym>Vej 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> at have begået hærværk af mere systematisk eller organiseret karakter med baggrund i an-dres etniske oprindelse; tro eller lignende, samt ved offentligt eller med for-sæt til udbredelse i en videre kreds at have fremsat udtalelser og andre med-delelser; ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, nationale eller etniske oprindelse eller tro, idet tiltalte i forening med én eller flere uidentificerede medgerningsmænd malede en rød-lig farve, der skulle forestille blod, på murværket ind til kirkegården; ligesom der blev efterladt dukker indsmurt i den rødlige farve både inden for og uden for murværket samt efterladt løbesedler fra den højreekstremistiske <anonym>Organisationen</anonym> med teksten: "Pesach (Påske) . Endnu en jødisk fejring af blodbad. Pesach er jødernes fejring af massedrab på børn i forbindelse med deres bolsjevikiske revolution i Egypten i 1200-tallet før vor tidsregning. Fejringen af denne jødiske højtid indebærer dyrplageri i form af rituel slagtning, samt bagning af Matzah-brød, som historisk er bagt med mennes-keblod . Læs mere på <anonym>Hjemmeside</anonym> hvilket tiltalte 1 forening med medger-ningsmændene tog billeder afog senere offentliggjorde på <anonym>Hjemmeside</anonym> med omtale af aktionen; hvilket på grund af handlingernes 0g udtalelserne udbredelse og den systematiske; intensive og vedvarende virksomhed med henblik på at påvirke meningsdannelsen havde karakter af propagandavirksomhed. 3 Påtaleopgivet. 4 våbenlovens 8 1, stk. 1, nr. 2, jf. $ 2, stk. 1 ved den 14. april 2021 ca. kl. 22.20 på sin bopæl <anonym>Adresse</anonym> 1 Års, at have været i besiddelse af 5 magasiner; der passer en til riffel. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter tiltalen og om fængsel som fællesstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig og har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. Erstatningspåstande <anonym>Kommune</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 7.379,00 kr; med tillæg moms i erstatning til dækning af kommunens omkostninger i forbindelse med hærværk. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse som udokumente-ret. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har om forhold 1-2 forklaret, at han bor i Aars. Han bor alene i en lejlighed. Han har 4 telefoner Det kan godt passe, at politiet har beslaglagt en Iphone og en Samsung-telefon. Samsung-telefon-en er vist en S20+, og Iphonen er vist nok en 1l'er. Han brugte telefonerne lige meget. Telefonnummeret på Samsung-telefonen kan godt være <anonym>Tlf nr.</anonym> men han husker det ikke. <anonym>Hjemmeside</anonym> er et nyhedsmedie på nettet. Det er flere år siden, han har læst der- es artikler; men han kigger stadig jævnligt på hjemmesiden; hvor han tjekker deres nyheder: Det politiske budskab; som <anonym>Organisationen</anonym> formidler; er national-socialisme. Så vidt han ved, er <anonym>Hjemmeside</anonym> nyhedsmedie for Den Nordiske Modstandsbevægelses holdninger. Han anser det for t0 selvstændige ting og ved ikke; om medlemmerne går igen. Han kender ikke Den Nordiske Mod-standsbevægelses ideologi, da han ikke er medlem længere. Da han var med-lem var det ren nationalsocialisme. Han tror, at deres holdning til jøder er meget blandet, fordi der var medlemmer med forskellige holdninger; Da han var medlem; var der medlemmer, der mente, at jøder ikke hørte til i Dan-mark mens andre havde en anden holdning. Han meldte sig ud af Den Nor-diske Modstandsbevægelse den 19. november 2019. Han havde da været medlem siden 2017.Han meldte sig ud, da der kom en sag i Randers, som han ikke brød sig om. Det var en sag om hærværk på den jødiske gravplads i Randers. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt en organisation eller et ny-hedsmedie var indblandet i den sag. Han har en del kammerater; der stadig er medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse. Han laver ikke propaganda for organisationen mere. Da han var medlem, delte man klistermærker ud, hvorpå der stod <anonym>Hjemmeside</anonym> "Tyrrunen" var på klistermærkerne. Der stod ikke budskaber på klistermærkerne . Han har ikke været med til at sætte budskaber op. Han har ikke taget afstand fra sine venner; der fortsat er med-lem; da han godt kan have venner, der ikke har samme overbevisning, som han selv har Det er korrekt; at politiet har ransaget hjemme hos ham; 0g at der blandt andet blev fundet tøj, hvorpå der stod <anonym>Titel</anonym> Han bruger ikke tøjet; men han så ingen grund til at smide det ud. Hans egen holdning til jø-der er, at de også bare er mennesker; der lever i verden. Det er hans opfattel-se, at man skal have et stærkere folkestyre i Danmark. Aftenen og natten mellem den 3.og 4. april 2021 havde han kammerater på besøg. De spillede Xboks. Han mener; at <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> var der, men han kan i øvrigt ikke huske, hvem der var til stede. De skulle blot hygge sig 0g spille. 2 af personerne kendte han fra Den Nordiske Modstandsbevægelse. Det var blandt andet <anonym>Vidne 3</anonym> Han kender ikke <anonym>Vidne 3 's</anonym> efternavn. Han husker ikke; hvem den anden fra Den Nordiske Modstandsbevægelse var. <anonym>Person 1</anonym> var ikke med i bevægelsen. <anonym>Vidne 2</anonym> kom til senere. <anonym>Vidne 2</anonym> hedder vist nok <anonym>Navn 1</anonym> til efternavn. Han ved ikke, om <anonym>Vidne 2</anonym> er medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse. Det var ikke noget, de talte om. Han kan ik-ke huske, hvornår <anonym>Vidne 2</anonym> ankom; men han var med til at spise. Da de hav-de spist, gik de andre hjem bortset fra <anonym>Vidne 2</anonym> som blev tilbage. Han 0g <anonym>Vidne 2</anonym> spillede Xboks_ <anonym>Vidne 2</anonym> skulle overnatte på sofaen. De gik i seng efter midnat. Han mener kun, at de forlod lejligheden; da de handlede ind til aftensmaden: De var 5-6 personer i lejligheden Han kan ikke huske; at han har talt med politiet;, men husker; at han var i grundlovsforhør Foreholdt fra sin forklaring under grundlovsforhør den 15. april 2021 (bilag 1- 24-1, side 3, fra 3. afsnit) har tiltalte forklaret, at det er korrekt gengivet. Han kan ikke i dag huske, at han skulle have forklaret det med <anonym>Vidne 3</anonym> Han vidste, at der lå en jødisk gravplads i <anonym>By 1</anonym> Den ligger vist nok om-kring <anonym>Kirkegården</anonym> Den omhandlede hændelse på den jødiske grav-plads hørte han første gang om, da han ringede til politiet for at anmelde, at en person var begyndt at dele tiltaltes private oplysninger på nettet. Han ville derfor anmelde personen. Han havde forinden talt med retten; som henviste ham til politiet, Da han talte med politiet; spurgte betjenten ham, om han havde noget at gøre med hærværket i <anonym>By 1</anonym> Mens tiltalte talte med betjen-ten; googlede han hærværket i <anonym>By 1</anonym> og læste om det. Det endte med, at betjenten lagde røret på. Han kan ikke huske datoen for, hvornår han ringede til politiet; men det var nogle dage efter; hærværket skulle have fundet sted. Foreholdt fra sin forklaring til politirapport den 14. april 2021 (bilag 3-6, side 2, sidste afsnit) har tiltalte forklaret, at han ikke blev afhørt af politiet, idet han sagde; at han ville have en advokat, hvis der blev tale om en afhøring. Han kan ikke huske, om han skulle have forklaret som anført. Han kan godt huske, at <anonym>Person 2</anonym> havde spurgt ham om hærværket. <anonym>Person 2</anonym> spurgte ham den dag; hvor de havde møde. Han havde møde med <anonym>Person 2</anonym> enten den dag, hvor han blev anholdt; eller dagen før: Foreholdt fra sin forklaring under grundlovsforhøret den 15. april 2021 (bilag 1 - 24-1, side 3,2. afsnit) har tiltalte forklaret tiltalte; at han havde googlet hærværket og læst om det. Mens han talte med betjenten; googlede han sam- tidig omkring hærværket. Han fandt ud af, at der stod noget om hærværket på <anonym>Hjemmeside</anonym> men han kan ikke huske, hvad der stod. Der var billeder af nogle dukker; der lå på fortovet. Han kan ikke huske; hvad budskabet i artiklen var; da han ikke læste den. Han læste kun det overordnede og så på billederne. Hvis han vidste, hvem der har gjort det, ville han ikke sige det. Han har ikke læst nogen steder; at <anonym>Organisationen</anonym> skulle have taget ansvaret. Han ved ikke, hvordan <anonym>Organisationen</anonym> arbejder i dag, men da han var medlem delte man klister-mærker ud. Efter oplysningerne om indholdet af flyerne, går han ud fra, at det er nogen fra <anonym>Organisationen</anonym> der har lavet dem. Forevist fotos (bilag 1-2-1 og bilag 1-6) har tiltalte forklaret vedrørende bilag 1- 2-1, at han ikke før har set bilaget. Han ved godt, hvad "Pesach" betyder; da der står på bilaget. Det betyder påske. Han havde set på de billeder; som han havde googlet; men han kunne ikke genkende flyeren; jf bilag 1-2-1. Forevist fotos (bilag 1-6, side 4) har tiltalte forklaret, at det var den artikel, han fandt; da han googlede; Han har set billedet; jf. figur 1, før: Han har set det på medierne; da han googlede. Han har ikke set billedet andre steder: Fi-gur 2-5 har han også set på medierne. Foreholdt sin forklaring ifølge politirapport (bilag 3-6, side 4, 1. afsnit) har tiltalte forklaret; at han ikke blev afhørt af politiet. Når betjenten spurgte ham noget, bad han politiet ringe efter en advokat. Han har ikke taget billeder med sin telefon fra en gravplads og har ikke set billeder heraf i sit galleri på telefonen. Han ved ikke, hvordan billederne er kommet til at ligge på telefonen Discord er et chat-rum hvor alle kan opret-te en bruger: Nogle ting får man uden videre adgang til, mens man til andre ting skal have adgang via et link til en server. Der var lagt nogle billeder op på Discord fra gravpladsen. Man kunne ikke se, hvem der delte billederne, fordi man er anonym. Når man åbner filen for at se, hvad det er, kommer bil-ledet til at ligge på telefonen. Han kan også have lånt sin telefon ud, og det kan være i den forbindelse, billederne kom til at ligge på telefonen. Han ved således ikke, hvordan billederne kom til at ligge på hans telefon. Han låner tit sin telefon ud, og det skete også i tidsrummet den 3. og 4. april 2021. Det var Samsung - telefonen. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvem han da lånte telefonen til. Det ser han ikke nogen grund til. Han ved ikke; hvad telefonen skulle bruges til, da han lånte den ud. Det er korrekt, at han ikke før har op-lyst; at hans telefon har været lånt ud på det pågældende tidspunkt. Han har ikke sagt det, da politiet så ville blive ved med at spørge ind til det og presse ham til at oplyse hvem telefonen var udlånt til, og det ønskede han ikke. Man kan få problemer, hvis man stikker andre_ Foreholdt at det er politiets opfattelse; at billederne; der lå på tiltaltes Sam-sung- telefon; var taget med telefonen; har tiltalte bemærket, at telefonen som nævnt var lånt ud. Han kan derfor ikke forklare noget om, hvorvidt hans tele-fon havde været tæt på gerningsstedet på det pågældende tidspunkt for hær-værket. Foreholdt sin forklaring ifølge politirapport den 27.maj 2021 (bilag 1-7-1) har tiltalte forklaret, at det er korrekt gengivet. Han ønskede ikke at udtale sig til politiet. Han ville ikke fortælle; at telefonen var lånt ud, da han så ville blive presset af politiet til at forklare mere herom: Han ønskede heller ikke at udtale sig om, hvordan hans telefon kunne have været tæt på gerningsstedet. Han fik sin telefon igen i løbet af natten Den blev leveret tilbage til ham. Han var ligeglad med, hvad låneren skulle bruge telefonen til, og han spurgte ik-ke hvilke billeder; der skulle tages med telefonen. Billederne på hans telefon kan både stamme fra Discord, men de kan også være taget med telefonen; da den var lånt ud. Foreholdt fra sin forklaring i grundlovsforhør den 15. april 2021 (side 3, sid-ste afsnit) har tiltalte forklaret, at han ikke i dag kan huske; at han skulle have forklaret sådan. Han arbejder som timeansat bedemand. Han mener ikke; at man skal vise si-ne politiske holdninger via hærværk, hvilket var sket i Randers . Da han holdt hyggeaften den 3.-4. april 2021, var han 0g <anonym>Vidne 2</anonym> alene fra omkring kl. 23, men det kan også have været før. Han og <anonym>Vidne 2</anonym> spillede Xbox; da de andre var taget afsted De spillede "Tekken' 11 hvor man står over for hinanden og slåsser. Mens de andre var der, havde de spist og spillet Xbox 0g brætspil. Han lånte sin Samsung-telefon ud den pågældende aften den 3.-4. april. Det var nok kl. 23-23.30, men han er ikke sikker på tidspunktet. Han ønsker ikke at svare på, om han lånte den til en af de personer; der var til stede under sammenkomsten og tog afsted. Han var ikke <anonym>By 1</anonym> den pågældende nat;, 0g det er ikke ham; der har taget billederne med Samsung-telefonen. Han har heller ikke forfattet løbesedlen; 0g han har heller ikke printet løbesedler; Han har ikke anbragt løbesedler på stedet. Iphonen brugte han til at ringe til sin kæreste med, fordi han ikke havde Sam- sung-telefonen. Han brugte den i løbet af aftenen også til andre opkald 0g til datadeling, hvilket nogle gange er det nemmeste. Xboxen røg på et tidspunkt af netværket, hvorfor han brugte datadeling med sin telefon: Man vil kunne undersøge Iphonen; så man kan se, hvordan den blev benyttet i løbet af afte- nen. Han og <anonym>Vidne 2</anonym> spillede Xbox; efter de andre var gået hjem Man bruger en controller; når man spiller Xbox, og hver spiller har sin egen controller. Xboxen var tilkoblet hans android-tv. Tv'et er ikke blevet undersøgt af politi-et. Når man spiller som gæst hos ham; kommer man ind via en gæstekonto . Han har sin egen brugerkonto; hvortil der er en kode. Hvis andre skal bruge hans brugerkonto, skal han udlevere sin kode, 0g det kunne han aldrig finde på at gøre. Man vil altid kunne se, hvornår en bruger har været logget ind. Hvis politiet havde undersøgt det nærmere, ville de have kunnet se, at hans brugerkonto blev brugt hjemme hos ham den pågældende aften; og han udle-verer aldrig sin kode til andre. Tiltalte har om forhold 4 forklaret, at det er korrekt, at han havde de om - handlede magasiner i sit hjem. Han fik dem udleveret af forsvaret i 2013. Po- litiet har før i 2018 set magasinerne, hvor han også forklarede; at han havde fået dem udleveret af forsvaret. Politiet gjorde ikke da noget. Han har haft våbentilladelser og magasinsamlertilladelse. Han blev først under grundlovs- forhøret bekendt med, at han ikke havde tilladelserne mere. Han ved ikke, hvornår tilladelserne blev inddraget. Han hørte om en påtænkt inddragelse af tilladelserne, men hørte aldrig mere til det. Han fik på et tidspunkt en liste fra forsvaret over; hvad han skulle aflevere tilbage, og det gjorde han. Det kan godt passe, at han erkendte sig skyldig i dette forhold i grundlovs- forhøret. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret (bilag 1-24-1, side 4, sidste afsnit og side 5 øverst vedrørende forhold 3) har tiltalte forklaret, at det er korrekt gengivet. Han fik dog kun brev om, at man påtænkte at ind-drage tilladelserne. Det var derfor ikke hans opfattelse; at man havde inddra-get tilladelserne. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret den 15. april 2021 (bilag 1-24-1, side 5, 3. afsnit), er det korrekt gengivet. Han fik et brev fra Kriminalforsorgen vedrørende magasinsamlertilladelsen. Han talte dengang med sin <anonym>Advokat</anonym> om det, og advoka-ten oplyste, at der vil blive taget stilling til dette efter dommen i en anden sag. Han hørte aldrig mere til det. Foreholdt brev af 7.januar 2019 (bilag 4-1) har tiltalte forklaret; at han også har heddet <anonym>Navn 2</anonym> Foreholdt brev af 19. februar 2010 (bilag 4-2) har tiltalte forklaret; at han ikke ved, hvilket firma <anonym>Advokat</anonym> arbejdede i. Han kender i øvrigt ikke til brevet. Magasinerne kunne ikke kunne bruges til noget, medmindre man fik fat i en AR-15 riffel. De havde ingen værdi for ham. Specialkonsulent hos Nationalt Cyper Crime Center i Rigspolitiet <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne om forhold 1-2 forklaret, at han er ud-dannet it-ingeniør; Han arbejder med undersøgelse af it-kriminalteknik, her-under undersøgelse af telefoner. Han har været ansat siden 2015. Han har undersøgt Samsung-telefonen i sagen efter anmodning fra politiet; der havde fundet billeder på telefonen; som man anså af væsentlig betydning. Han blev anmodet om at undersøge, hvordan billederne var kommet på tele-fonen: Der var tale om 5 fotos. Han udfærdigede en rapport, jf. bilag 1.10, og han kan vedstå rapporten; herunder resultatet, som fremgår fra side 2_ Det er hans opfattelse; at de 5 billeder er taget med Samsung-telefonen. Han har undersøgt muligheden for, at billederne kunne være kommet på telefonen på en anden måde. Han fandt ikke noget, der talte imod; at billerne er taget med telefonen; men han kan ikke helt udelukke; at billederne er kommet på telefonen på anden vis. Han har undersøgt, om billederne kunne stamme fra Discord. Der blev fundet EXIF-data (metadata) på alle 5 billeder; EXIF-data ligger i selve billedet og ændres ikke. Når billeder sendes via sociale medier som eksempelvis Discord, bruger tjenesterne som regel en teknik; hvor meta-data fjernes, men det er ikke sket med de omhandlede billeder på den under-søgte telefon; idet der stadig var metadata på alle 5 billeder. Han har under-søgt;, om det var muligt at modtage billeder fra Discord, uden at metadata forsvinder i processen; og det kan under normale forudsætninger ikke lade sig gøre. Efter hans opfattelse kan billederne på telefonen derfor ikke stamme fra Discord. Når man sender billeder via Discord, vil metadataene forsvinde. Det kan godt teknisk set lade sig gøre at undgå dette; men det kræver en særlig handling, som vil medføre; at man i det hele ikke vil kunne se billeder i Discord, og det vil man normalt ikke være interesseret i Også andre forhold i undersøgelsen pegede i retning af, billederne var taget med Samsung-telefonen. Billederne blev fundet i skraldespandsfolderen; hvor slettede ting opbevares . Han fandt en database, hvoraf han kunne udlede flere oplysninger om billederne. Der er tale om en database; som normale brugere ikke har adgang til. Det kunne blandt andet udledes af databasen; at billeder-ne var blevet slettet den 4. april kl. 18.07.Databasen indeholdt information om billedfilernes oprindelige filnavne. Han kunne se, at de havde ligget i ka- merafolderen på telefonen Det er her billeder normalt lagres; når man tager billederne. Han fandt på den baggrund en anden database, som efter hans op- fattelse udelukkende indeholder information om billeder; der er taget med te - lefonen. I denne database fandt han de filnavne svarende til billedernes filnav- ne, som fremgik af skraldespandsfolderen. Han fandt dog kun 4 filnavne i ka- meradatabasen 0g kan ikke forklare, hvorfor det 5. filnavn manglede. Vidnet undersøgte også, om billederne skulle være sendt fra telefonen: De 5 filnavne optrådte i en database; der vedrører et mailprogram på telefonen; Yahoo-Client. Det betyder; at billedfilerne er blevet sendt fra telefonen. Han undersøgte mappen; men kunne ikke der se, at der var sendt noget. Man kan slette det, der er i mappen for sendt post. Det er hans opfattelse; at billederne er blevet sendt fra telefonen den 4. april kl. 00.47, 0g at mailen efterfølgende er blevet slettet. Han kan ikke sige noget om, hvem billederne blev sendt til, eller om de blev sendt til flere modtagere . Vidnet har også foretaget en undersøgelse af aktivitet på en Iphone og har udfærdiget rapport herom; jf. bilag 1.10.1. Han kan vedstå rapportens ind-hold. Det er ikke nødvendigvis fysisk betjening af telefonen; der fører til, at telefonens display har været tændt. Det kan også skyldes andre aktiviteter; som eksempelvis at telefonen modtager en besked, eller at telefonen bliver løftet op til hovedet. Han kan ikke forklare nærmere, hvorfor telefonens dis-play har været tændt og slukket som beskrevet. Det er usandsynligt; at der har været væsentlig aktivitet; uden at han har opdaget det ved sin undersø-gelse. Han har konstateret, at telefonen var låst, men at displayet havde været aktiveret, 0g han kunne se, at der havde været et ubesvaret opkald. Han kender godt udtrykket at "sandbokse" som kan bruges i flere forskellige sammenhænge. Der er korrekt;, at man kan lave flere forskellige udlæsninger på telefoner. Han beskæftiger sig ikke selv med selve udlæsningen af telefon-er Han har ved sin undersøgelse set på data, han skulle bruge Der kan godt have været registreret noget, som det program; han anvender; ikke kunne un-dersøge, men det vil være meget usædvanligt. Han kunne se, at skærmen på Iphonen havde været låst i en periode, men at der også 1 perioden var registreringer. En registrering siger ikke noget om, hvorvidt brugeren af telefonen har håndteret den: Eksempelvis giver et ube-svaret opkald en registrering, og det samme gør modtagelse af en besked. Telefonens låste skærm låses op med kode, fingeraftryk eller ved ansigtsgen-kendelse. Det er korrekt, at en Xbox er en spillemaskine; som skal være koblet til en skærm; og spillerne skal have en controller for at kunne spille. Han kan ikke svare generelt på, om en Xbox har en log; <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at han kender tiltalte. De kender hinanden gennem Den Nordiske Modstandsbevægelse 0g lærte hinan-den at kende i 2019 eller 2020. Vidnet selv er medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse. Han er aktivt medlem. Man kan enten være prøvemed - lem eller aktivt medlem. Som aktivt medlem deltager man blandt andet i må- nedsmøderne; og man sender kamprapporter ind om udført basisaktivisme; der blandt andet omfatter opsætning af klistermærker på lygtepæle eller på andre offentlige ting; Klistermærket er lille og firkantet 0g viser en t-rune. Som aktivt medlem skal man også aflevere flyere i folks postkasse og samti-dig tage et billedet af det til brug i den månedlige kamprapport. I flyerne om-tales de ting; som bevægelsen vil indføre, eksempelvis tilbyde våben til civile på samme måde som i USA. Bevægelsen vil også gerne have; at man kan be-holde sine våben og uniformen; hvis man har været i forsvaret. Bevægelsen går ind for at, at udlændinge skal sendes hjem: Man kan godt sige; at der er tale om en højreorienteret organisation. <anonym>Organisationen</anonym> skriver om Den Nordiske Modstandsbevægelse på hjemmesiden; herunder om demonstrationer: Kamp- rapporterne sendes også til <anonym>Hjemmeside</anonym> Han ved ikke, om tiltalte er aktivt medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse, eller om han var det i april 2021 . Der er medlemsmøder i Den Nordiske Modstandsbevægelse 1 gang om må- neden. De har hver især forskellige opgaver i bevægelsen. Tiltalte var flink til at stille sin lejlighed til rådighed, når de havde månedsmøde. Tiltalte bor i Aars. De holdt månedsmøde hos tiltalte en lørdag; men han kan ikke huske datoen herfor. De var nok hos tiltalte, fordi han kunne lægge hus til. Han ved ikke; om tiltalte har været prøvemedlem eller aktivt medlem. Hjemme hos til-talte spillede de "Tekken" og spiste sammen. Normalt har de møde, men den pågældende aften var der ikke så meget at holde møde om, så de hyggede sig mest. De var 6-8 personer til stede. Alle de tilstedeværende var knyttet til be- vægelsen; 0g det var i den anledning de var der; Han ønsker ikke at oplyse navne på de tilstedeværende, fordi det blandt andet var prøvemedlemmer Det var kun vidnet, der blev hos tiltalte. De andre forlod lejligheden omkring kl. 21- 22. Vidnet bor i Sæby, og han var derfor blevet tilbudt at overnatte. Tiltalte og han spillede "Tekken" 1 og brætspil, hvorefter de lagde sig til at so-ve. De gik i seng efter midnat. Han mener; at det var omkring kl. 01-02. De gik i seng samtidig Der kom ikke nogen til lejligheden; efter de andre var gå-et. Tiltalte var 1 lejligheden hele aftenen, indtil de gik i seng. Foreholdt sin forklaring ifølge politirapport (bilag 1-14, side 2, 4. afsnit) har vidnet forklaret; at det er korrekt gengivet. Han er lidt i tvivl om han sagde; at tiltalte var aktivt medlem. Det kan godt passe, at det var i slutningen af 2020, at tiltalte og han lærte hinanden at kende. Vidnet har ikke efterfølgen-de talt med tiltalte om, hvad de lavede den aften. <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret, at han kender tiltalte på mellem-navn og udseende. Han har mødt ham få gange, første gang til en friluftstur og senere til sociale sammenkomster. Han ved ikke, hvem der organiserede friluftsturen:. Han kan ikke huske; hvordan han blev inviteret til turen, der fandt sted i sommeren 2020. Han har efterfølgende mødt tiltalte 1 eller 2 gange. Det var vist i efteråret 2020 og foråret 2021, hvor tiltalte var vært for kaffe og spisning i forbindelse med, at de mødtes til et socialt arrangement for at holde fællesskab. Han kan ikke huske nærmere, hvornår det var; Han kender godt Den Nordiske Modstandsbevægelse. Han er ikke officielt en del af bevægelsen i dag; Han har ikke været aktivt medlem; siden han blev løsladt sidste år. Han ved ikke, hvordan tiltalte er blandet ind i det og kender ikke nærmere til organisationen. Han ved ikke; om det var organisationen; der ar- rangerede friluftsturen. Han kan ikke huske, hvad han lavede den 3. 0g 4. april 2021. Han må gå ud fra, at han var hos tiltalte i Aars, hvis tiltalte var vært; men husker ikke noget nærmere om det. Når de var hos tiltalte, hyggede de sig. De spillede spil og spiste. Han talte ikke med alle de tilstedeværende. Han ved ikke, om alle de tilstedeværende havde en forbindelse til bevægelsen. Han ved ikke, om tiltal-te var medlem af bevægelsen. Det er svært at definere, hvornår man er med-lem. Han mener ikke; at han er blevet afhørt af_ politiet, Han modtog et kort telefonopkald fra politiet; Foreholdt fra sin forklaring ifølge politirapport (bilag 1.16, side 1) har vidnet forklaret, at han ikke blev spurgt; om han kendte en <anonym>Navn 2</anonym> Først da han fik indkaldelsen til retsmødet i dag blev han klar over sammenhængen. Han sagde, at han ikke kunne bekræfte om han havde været i Aars hos en, der hedder <anonym>Navn</anonym> 3 eller <anonym>Navn 2</anonym> den 3.-4- april 2021 . Han kan ikke huske; hvornår han gik den aften, hvor han var hjemme hos til- talte, men det var nok i tidsrummet kl. 19-22. Han kan ikke huske, om der var nogen, der blev der; Han kan ikke huske; om han var den første, der gik Oplysninger i sagen Forhold 1-2 Politiet modtog anmeldelse søndag den 4. april 2021 kl. 07.54. Der har under sagen været dokumenteret fotos taget af politiet på gernings - stedet. Der har desuden været dokumenteret en løbeseddellflyer fundet på gerningsstedet. Af anmeldelsesrapporten fremgår det blandt andet; at der på gerningsstedet var sprøjtet rød maling på murværket til kirkegården; at der i området var opsat og smidt flere flyers, at der på gaden uden for porten til kirkegården; som var låst, blev fundet en dukke påsmurt rød maling, og at der blev fundet en tilsvarende dukke inde på kirkegården. Der har været dokumenteret fra en artikel på <anonym>Hjemmeside</anonym> dateret den 4. april 2021 med omtale af blandt andet den hændelse; som forhold 1-2 angår. Artiklen fremgår under fanebladet "Modstandsbevægelsen" og har overskriften "Udtalelse om pressedækningen af Modstandsbevægelsens Pesach-aktion' 71 Det fremgår af artiklen blandt an-det, at aktionen var gennemført af Den Nordiske Modstandsbevægelse. Der har været dokumenteret billeder fra hjemmesiden <anonym>Hjemmeside</anonym> Bille - derne viser motiver uden for Den Jødiske Kirkegaard i <anonym>By 1</anonym> herunder rød maling på kirkegårdsmuren, dukker med rød maling og løbesedler med udse- ende svarende til de løbesedler; der blev fundet på gerningsstedet. Hos tiltalte er beslaglagt en Samsung-telefon model Galaxy S20+ med tele- fonnummer <anonym>Tlf nr.</anonym> (kosternr; 101) 0g en Iphone. Af en rapport om en teknisk undersøgelse af Samsung-telefonen udfærdiget af vidnet specialkonsulent <anonym>Vidne 1</anonym> fremgår blandt an-det, at der på telefonen i "papirkurv" er fundet 5 billeder optaget ved Den Jø-diske Kirkegaard. Billederne fremstår identiske med billeder; der var uploa-ded på <anonym>Hjemmeside</anonym> Af rapporten fremgår blandt andet: 7 Analysens overordet resultat (resume) Samlet set er det min vurdering at de 5 billeder er taget med Kost 101 d. 04-04-2021 mellem 00.28.49 og 00.29:22. Herudover findes det muligt at de fem billeder d. 04-04-2021 kl 00.47 er sendt fra telefonen ifm. en besked med emnet "Ved den Jødiske Kirkegaard aalborg" Af en rapport vedrørende aktivitet på tiltales Iphone i tidsrummet fra lørdag den 3 . april kl. 22.25 til søndag den 4. april kl. 01.16 udfærdiget af vidnet specialkonsulent <anonym>Vidne 1</anonym> fremgår blandt andet; Analysen overordnet resultat Med baggrund i nærværende analyse;, er det min samlede vurdering at det er mest sandsynligt at telefonen ikke har været fysisk betjent fra omkring d. 3. april 2021 22.30 til d. 4. april 2012 kl. 01.16, Af indhentede lokaliseringsdata vedrørende tiltaltes Samsung-telefon frem-går, at mobiltelefonen den 3 april 2021 kl. 22.00-23.50 registreres i Aars, at den herefter registreres på master i Nørager, Skørping, Støvring og Svens-trups hvorefter den registreres på master i <anonym>By 1</anonym> den 4 april 2021 kl. 0014 og fra kl. 0040 på master på nordsiden af Limfjorden og derefter master i <anonym>By 2</anonym> <anonym>Vej 3</anonym> <anonym>Vej</anonym> 4 0g videre mod syd, indtil den registre-res på en mast i Aars kl. 0104. Af mastekort udfærdiget på baggrund af de indhentede lokaliseringsdata fremgår det, at telefonen er registreret på master i nærheden af Den Jødiske Kirkegaard den 4. april 2021 i tidsrummet kl. 00.21 til kl. 00.37. Af retsgenetiske undersøgelser vedrørende biologiske spor sikret fra dukker og dukketøj fundet på gerningsstedet fremgår blandt andet; at resultaterne ta-ler imod, at noget af det undersøgte stammer fra tiltalte. Der har været dokumenteret fotos taget af effekter under en ransagning hos tiltalte den 14 april 2021. På disse fotos ses blandt andet materiale vedrøren-de Den Nordiske Modstandsbevægelse 0g <anonym>Hjemmeside</anonym> iform af tøj og skriftligt materiale. Forhold 4 Der har været dokumenteret fra et brev af 7.januar 2019 fra Midt- 0g Vest- jyllands Politi til tiltalte med overskriften "Politiet påtænker at tilbagekalde tilladelser til våbensamlinger" Der har endvidere været dokumenteret fra et brev af 19. februar 2019 fra Midt-og Vestjyllands Politi til <anonym>Advokatfirma</anonym> der angiver at angå tiltalte og med overskriften "Tilbagekaldelse af tilladelser til våbensamlinger" . Det fremgår heraf, at poli- tiet har besluttet at tilbagekalde tiltaltes tilladelse til blandt andet aftagelige magasiner Tiltaltes forstraffe og personlige forhold m.v: Tiltalte er tidligere straffet 11. februar 2019 med fængsel i 2 år 6 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens $ 266 og $ 192a. Tiltalte blev prøveløsladt den 17.juli 2020 med prøvetid til den 17.juli 2022. Reststraf på 305 dage. Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 27. maj 2021 oplyst blandt andet; at tiltalte vurderes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om sam- fundstjeneste; hvis han i retten giver udtryk for at være motiveret herfor; og at der til en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste anbefales vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i 12 måneder: Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at han har en diagnose, hvis navn han ikke husker. Hvis han skulle blive dømt, vil han været indstillet på at udføre samfundstjeneste. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. april 2021 Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Forhold 1-2 Efter bevisførelsen; herunder det dokumenterede billedmateriale fra Den Jø- diske Kirkegaard og oplysningerne vedrørende <anonym>Hjemmeside</anonym> er det bevist; at der på tid 0g sted som anført i tiltalen blev begået hærværk på murværket ind til kirkegården ved maling med rød farve; som førte til beskadigelse; og efterladt løbesedler som beskrevet i tilta-len, samt at der på den nævnte hjemmeside den 4. april 2021 blev offentlig-gjort omtale af hændelsen og billeder fra stedet. Retten finder det endvidere bevist; at der blev efterladt flere dukker indsmurt i den rødlige farve, men fin-der det ikke bevist; at der på gerningstidspunktet blev efterladt en dukke in-den for murværket ind til kirkegården. Efter karakteren af det begåede hær- værk set i sammenhæng med de efterladte dukker og indholdet af løbesedler-ne samt indholdet af det; der herom blev offentliggjort på den nævnte hjem- meside; er det bevist; at de nævnte handlinger havde baggrund i andres natio - nale eller etniske oprindelse; tro eller lignende; og at formålet var at påvirke meningsdannelsen:. Efter en helhedsvurdering finder retten; at forholdet hav-de karakter af propagandavirksomhed. Retten finder det herefter godtgjort, at straffelovens 8 266 b, stk 2,jf. stk. 1, 0g 8 291, stk. 1, jf. $ 81, nr. 6, er overtrådt ved de beskrevne handlinger. Retten finder det godtgjort, at der havde været en vis forudgående planlæg-ning, men efter en samlet vurdering afbevisførelsen og sagens oplysninger finder retten; at det ikke med fornøden sikkerhed er godtgjort, at det begåede hærværk på muren ind til kirkegården har haft et omfang eller en karakter; der under de i øvrigt foreliggende omstændigheder kan begrunde, at det hen-føres under straffelovens 8 291, stk. 2. Tiltalte har forklaret; at han tidligere har været medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse. Efter bevisførelsen; herunder vidneforklaringerne fra <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> og til dels tiltaltes egen forkla-ring lægger retten videre til grund, at der den 3 april 2021 om aftenen var en sammenkomst på tiltaltes bopæl med relation til Den Nordiske Mod-standsbevægelse. På den anførte baggrund lægger retten efter sagens oplys-ninger til grund, at tiltalte den 3.-4. april 2021 fortsat havde tilknytning til den nævnte bevægelse og til <anonym>Hjemmeside</anonym> der har forbindelse til bevægelsen. På baggrund af oplysningerne om resultatet af undersøgelserne af tiltaltes Samsung-telefon 0g lokaliseringsdata for telefonen i tidsrummet omkring midnat natten mellem den 3. og 4. april 2021 finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at de billeder fra gerningsstedet; der den 4. april 2021 var uploaded på <anonym>Hjemmeside</anonym> var taget med tiltaltes Sam-sung-telefon omkring gerningstidspunktet. Retten lægger videre til grund, at billederne blev slettet fra telefonen den 4. april 2021 om aftenen. Tiltalte har først under hovedforhandlingen forklaret om, at hans Samsung- telefon var lånt ud den omhandlede aftennat. Han har ikke ønsket at oplyse, hvem den var lånt ud til. Tiltaltes forklaring om udlån af telefonen fremstår utroværdig og konstrueret. På den anførte baggrund finder retten det efter en samlet vurdering ubetæn - keligt at lægge til grund som bevist med fornøden sikkerhed; at tiltalte var en af flere gerningsmænd ved den ovenfor beskrevne overtrædelse af straffelo-vens $ 266 b, stk. 2,jf. stk. 1, 0g 8 291, stk. l,jf. 8 81,nr. 6. Vidneforklarin-gerne fra <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> som er bekendte til tiltalte og begge med forbindelse til Den Nordiske Modstandsbevægelse, kan ikke føre til andet resultat. I det beskrevne omfang findes tiltalte herefter skyldig i dette forhold. Forhold 4 Det er ubestridt; at tiltalte var i besiddelse af magasiner som nævnt i tiltalen. Efter bevisførelsen; herunder de dokumenterede breve fra politiet vedrørende tilbagekaldelse af tiltaltes tilladelse til besiddelse af blandt andet magasiner som anført, finder retten det overvejende betænkeligt mod tiltaltes benægtel-se og forklaring at anse det for bevist; at han var eller burde være klar over; at hans tilladelse var tilbagekaldt. Det er indgået i rettens vurdering, at brevet fra politiet med tilbagekaldelsen er adresseret til et advokatfirma. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold. Sanktionsspørgsmålet Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens $ 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, 0g 8 291, stk. 1,jf. 8 81, nr. 6. Straffen er en fællesstraf med reststraffen i henhold til dommen af 11. februar 2019,jf. straffelovens 8 40, stk I,jf. 8 61, stk 2 Der er efter forholdets karakter og sagens omstændigheder ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget. Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på forholdets karakter samt på, at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet og på, at forhol-det er begået i prøvetiden 0g forholdsvis kort tid efter prøveløsladelse. Ret-ten har på den anførte baggrund fundet, at straffen skal fastsættes som fælles-straf. Erstatningspåstande Efter retsformandens bestemmelse tages erstatningspåstanden ikke under på- kendelse; fordi de foreliggende oplysninger er utilstrækkelige; jf. retspleje - lovens 8 992, stk. 1. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år som fælles-straf. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym> /side 15 /

70

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119 a, stk. 1, jf. stk. 2, ved via internettet at have krænket socialrådgivers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere socialrådgiver i anle... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Kolding

SS-7857/2020-KOL

Almindelig domsmandssag

1. instans

229/21

Forbrydelser mod offentlig myndighed;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

4100-70315-00047-19

Retten i Kolding Udskrift af dombogen D O M afsagt den 21. juni 2021 Rettens nr. 3-7857/2020 Politiets nr. 4100-70315-00047-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 9. september 2020. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119 a, stk. 1, jf. stk. 2, ved den 19. november 2019 via internettet fra Kolding at have krænket socialrådgiver Forurettedes fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere Forurettede i anledning af Forurettedes hverv eller tjeneste som socialrådgiver ved Ikast Brande kommune, idet tiltalte den 19. november 2019 lagde opslag op på en eller flere åbne Facebook-side(r), herunder Facebook- siden ”Facebookside 1” , hvor tiltalte blandt andet skrev: -” En der hedder Forurettede.. Det startede med at sunhedsplegsken første gang kom og så min datter hvor hun sagde at der ikke var noget at komme efter… men efter hun havde været og set min datter første gang var hun kørt ned på kommunen og sagt en masse løgn…” -” … men det stoppede ikke Forurettede hun valgte at stoppe vores flytning og komme i en anden kommune og tage mit barn lige foran næsen på os med vold fra politiet…” -” … min datter er blevet overvægtig hende damen og Forurettede har kastet mit barn rundt som en slaske dukke kørt hende igennem ct scanner uden nogle grund og uden hendes forældre de tvang hende i søvn uden hendes forældres sammetykke hende damen som har min datter har taget min datter ud at Danmark uden hendes forældres sammentygge de stikker i hende som et dyr de smider hende rundt til forskellige mennesker hvor hun kan skade tage skade…” -” Forurettede vil ikke sammerbejde med min advokat han skriver og ringer til hende uden at hun regere hun manipulere med folk hvor hun kan og nægter at give mig mit barn hjem fra hendes løgne og hendes digte hun selv har lavet for at tage mit barn…” Std 75284 side 2 -” …Forurettede og dem hun ellers har fået med på hånden til at kotte mit samvær med min datter mellem mig og hende i 2 og ½ år uden nogle stor kæmpe grund min datter bliver mishandlet at den venninde Forurettede har givet mit barn…” -” Men der er ingen grund til noget som helst Forurettede har stået og indrømmet over for min nye kommune jeg er flyttet til at hun ved ikke hvorfor hun har gjord det og at der ingen grund var men de bliver ved med at ikke vil aflevere mit barn hjem de skriver om alt muligt lort som ikke passer om mit barn de lyver i papirne” Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en fællesstraf af fængsel i 60 dage, subsidiært en bøde på 10.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at hun lavede opslaget på sin egen Facebookprofil. Profilen hed vist Profilnavn på det tidspunkt. Hun har et hadforhold til Forurettede. Forurettede var sagsbehandler på hendes sag ved Ikast Brande kommune. Hun flyttede til Kolding, og en dag dukkede Forurettede op på hendes nye adresse. Hun boede ved sin mor på det tidspunkt. Forurettede sagde, at hun skulle have tiltaltes barn. Der havde ikke været nogen formandsbeslutning. Hun skrev ”Del Del Del” i opslaget, da der var mange, der havde problemer med Forurettede. Forurettede udvælger nogle børn, som hun vil tvangsfjerne. Folk skulle vide, at Forurettede bryder loven for at tage børnene. Hun ville advare andre i kommunen. Hun delte opslaget i en gruppe ”Facebookside 1” og en anden gruppe ”Facebookside 2". Hun havde fået nok og ville gø-re andre opmærksomme på det, der skete. Det handlede lige så meget om at gøre opmærksom på tvangsfjernelser. Forurettede var ansvarlig for tvangsfjernel-sen af hendes datter. Hun nævnte Forurettedes navn i opslaget, da det ikke havde noget med kommunen at gøre. Forurettede har kontaktet hende nogle gange, bå-de på e-mail og telefon, før tvangsfjernelsen. Forurettede havde spurgt ind til hendes forhold til datterens far. Det er ene og alene Forurettede, der har tvangs-fjernet hendes datter. Derfor skulle hendes navn nævnes i opslaget. Da hun var gravid, lavede en læge en indberetning til kommunen, fordi lægen var ra-cist. Hun havde et møde med Forurettede, hvor hun fortalte om sit forhold til fa-ren. Forurettede accepterede og sagde, at alt var fint. Nogle måneder efter kom Forurettede og sagde, at hun havde fået en indberetning. Hun har ikke fået infor-mationer om datteren under hele anbringelsen. Når hendes advokat har søgt aktindsigt, har de kun modtaget halvdelen af papirerne. Der var en krig mel-lem hende og Forurettede. Alle deler med informationer om navngivne personer på de sociale medier. Forurettede har ringet rundt om hende, bl.a. til Ankestyrel-sen. Hun følte det som en personlig hetz mod hende. Hun blev ødelagt indeni, da hun fik tvangsfjernet sin datter uden grund. Hun har anmeldt side 3 Forurettede for børnekidnapning, men det bliver bare stukket ind under gulvtæppet ved politiet. Hun er ret sikker på, at det var lukkede grupper, hun delte op-slaget i. Hun delte det kun til andre folk, som var i risiko for tvangsfjernelser. ”Facebookside 1” er kun for personer, der bor i Ikast. Hun flyttede til Kolding den 1. februar 2019. Forurettede kom med en kollega og to politibetjente. Forurettede nævnte ikke noget om en formandsbeslutning, og hun havde ikke en af-gørelse med. Hendes datter blev anbragt på et børnehjem i By. Forurettede har som vidne forklaret, at hun har set opslaget på Facebook. Hun fik det tilsendt af en kollega, som havde fået det fra en sam-arbejdspartner. Hun var og er fortsat ansat som socialrådgiver i børnerådgiv-ningen i Ikast Brande kommune. Hun overtog sagen fra en anden kollega, som havde modtaget en underretning under tiltaltes graviditet. Tiltaltes sag havde været behandlet i Børne- og Ungeudvalget, ved retten og i Ankestyrel-sen. Der skulle være en ny behandling i Børne- og Ungeudvalget, hvor ud-valget skulle behandle en indstilling om afbrydelse af tiltaltes samvær med datteren. Umiddelbart inden denne behandling, lavede tiltalte opslaget på Fa-cebook. Der havde været et langt forløb med tiltalte, inden dette skete. Hun blev ærgerlig og ked af det, da hun så opslaget på Facebook. Hun blev også ked af den måde, det var lagt ud på. Hun kunne læse, at tiltalte var ked af det og følte, at det var svært at være mor i situationen. Opslaget var rettet mod hende personligt. Hun er kontakten udadtil, men det er aldrig den enkelte so- cialrådgiver, der sidder alene med beslutningerne. Sager på dette niveau er altid oppe på ledelsesniveau. Opslaget blev lagt ud på forskellige datoer og både i ” Facebookside 1” og ”Facebookside 3” . Der er flere personer, også nogle der kender hende, der har skrevet til hende på hendes private profil, og som henviser til opslaget. Hun bor selv i området for de to Facebook-grupper. Hun er vist selv medlem af grupperne, men hun kunne ikke se opslaget. Det lignede, at tiltalte selv havde lagt opslaget ud. De havde afgørelsen om tvangsfjernelse med ud til tiltalte, da de skulle hente barnet. Ikast Brande kommune havde fortsat handlepligten, selvom tiltalte var flyttet. De over-holdt alle reglerne på området. Tiltalte er tidligere straffet ved: dom af 12. september 2019 ved Vestre Landsret med fængsel i 3 måneder, hvoraf 2 måneder blev gjort betinget med vilkår om prøvetid 1 år, for overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 2, jf. stk. 1 og § 119, stk. 1. Kriminalforsorgen har oplyst, at det ikke har været muligt at udfærdige en personundersøgelse for tiltalte. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun bor med sin kæreste og deres fælles søn, der er født Dato 2. Hun er pt. på barsel og har planer om at uddanne sig til jurist eller beslagsmed. Hun har ikke et for-brug af alkohol eller narkotika. Hun har arbejdet som butiksassistent indtil 2020. Hun er egnet og villig til at udføre samfundstjeneste. side 4 Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har ved sin forklaring erkendt, at hun lagde opslaget op på to forskel- lige Facebook-sider. Efter indholdet af opslaget, og da tiltalte opfordrede medlemmerne i grup- perne til at dele opslaget, samt at Forurettedes navn blev genta-get flere gange i opslaget, ligesom Forurettede har forklaret, at hun flere gange er blevet kontaktet privat på baggrund af opslaget, finder ret-ten, at tiltalte har chikaneret og krænket hendes fred, i anledning af hendes erhverv som socialrådgiver. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 119a, stk. 1, jf. stk. 2. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer. Efter det oplyste om tiltaltes personlige forhold fastsættes længstetiden til 1 år. Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 12. september 2019, jf. straffelovens § 61, stk. 2 Retten har lagt vægt på det hurtige recidiv, og at der er tale om ligeartet kri- minalitet. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med fællesstraf af fængsel i 60 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre uløn-net samfundstjeneste i 80 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. side 5 Dommer

Retten Kolding Udskrift af dombogen DO M afsagt den 21.juni 2021 Rettens nr: 3-7857/2020 Politiets nr. 4100-70315-00047-19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag Anklageskrift er modtaget den 9. september 2020. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 119 a, stk. 1, jf. stk. 2, ved den 19.november 2019 via internettet fra Kolding at have krænket socialrådgiver <anonym>Forurettedes</anonym> fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere <anonym>Forurettede</anonym> 1 anledning af <anonym>Forurettedes</anonym> hverv eller tjeneste som socialrådgiver ved Ikast Brande kommune, idet tiltalte den 19. november 2019 lagde opslag op på en eller flere åbne Facebook-side(r), herunder Facebook - siden 99 <anonym>Facebookside 1</anonym> hvor tiltalte blandt andet skrev: En der hedder <anonym>Forurettede</anonym> Det startede med at sunhedsplegsken første gang kom og så min datter hvor hun sagde at der ikke var noget at komme efter . men efter hun havde været 0g set min datter første gang var hun kørt ned på kommunen 0g sagt en masse løgn. 99 men det stoppede ikke <anonym>Forurettede</anonym> hun valgte at stoppe vores flytning 0g komme i en anden kommune og tage mit barn lige foran næsen på os med vold fra politiet . 99 min datter er blevet overvægtig hende damen 0g <anonym>Forurettede</anonym> har kastet mit barn rundt som en slaske dukke kørt hende igennem ct scanner uden nogle grund og uden hendes forældre de tvang hende i søvn uden hendes forældres sammetykke hende damen som har min datter har taget min datter ud at Danmark uden hendes forældres sammentygge de stikker i hende som et dyr de smider hende rundt til forskellige mennesker hvor hun kan skade tage skade _ <anonym>Forurettede</anonym> vil ikke sammerbejde med min advokat han skriver og ringer til hende uden at hun regere hun manipulere med folk hvor hun kan og nægter at give mig mit barn hjem fra hendes løgne og hendes digte hun selv har lavet for at tage mit barn . 99 <anonym>Forurettede</anonym> og dem hun ellers har fået med på hånden til at kotte mit samvær med min datter mellem mig og hende i 2 og ' år uden nogle stor kæmpe _ grund min datter bliver mishandlet at den venninde <anonym>Forurettede</anonym> har givet mit barn . 99 Men der er ingen grund til noget som helst <anonym>Forurettede</anonym> har stået og indrømmet over for min nye kommune jeg er flyttet til at hun ved ikke hvorfor hun har gjord det og at der ingen grund var men de bliver ved med at ikke vil aflevere mit barn hjem de skriver om alt muligt lort som ikke passer om mit barn de lyver i papirne" Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en fællesstraf af fængsel i 60 dage, subsidiært en bøde på 10.000 kr: Tiltalte har nægtet sig skyldig: Sagens oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at hun lavede opslaget på sin egen Facebookprofil. Profilen hed vist <anonym>Profilnavn</anonym> på det tidspunkt. Hun har et hadforhold til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> var sagsbehandler på hendes sag ved Ikast Brande kommune. Hun flyttede til Kolding; 0g en dag dukkede <anonym>Forurettede</anonym> op på hendes nye adresse. Hun boede ved sin mor på det tidspunkt. <anonym>Forurettede</anonym> sagde; at hun skulle have tiltaltes barn. Der havde ikke været nogen formandsbeslutning. Hun skrev "Del Del Del? i opslaget; da der var mange, der havde problemer med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> udvælger nogle børn; som hun vil tvangsfjerne. Folk skulle vide; at <anonym>Forurettede</anonym> bryder loven for at tage børnene. Hun ville advare andre i kommunen. Hun delte opslaget i en gruppe 99 <anonym>Facebookside 1</anonym> og en anden gruppe 9; <anonym>Facebookside 2</anonym> Hun havde fået nok 0g ville gø-re andre opmærksomme på det; der skete. Det handlede lige så meget om at gøre opmærksom på tvangsfjernelser: <anonym>Forurettede</anonym> var ansvarlig for tvangsfjernel-sen af hendes datter. Hun nævnte <anonym>Forurettedes</anonym> navn i opslaget; da det ikke havde noget med kommunen at gøre. <anonym>Forurettede</anonym> har kontaktet hende nogle gange, bå-de på e-mail 0g telefon; før tvangsfjernelsen: <anonym>Forurettede</anonym> havde spurgt ind til hendes forhold til datterens far. Det er ene og alene <anonym>Forurettede</anonym> der har tvangs-fjernet hendes datter. Derfor skulle hendes navn nævnes i opslaget. Da hun var gravid, lavede en læge en indberetning til kommunen; fordi lægen var ra-cist. Hun havde et møde med <anonym>Forurettede</anonym> hvor hun fortalte om sit forhold til fa-ren. <anonym>Forurettede</anonym> accepterede og sagde; at alt var fint. Nogle måneder efter kom <anonym>Forurettede</anonym> og sagde; at hun havde fået en indberetning. Hun har ikke fået infor-mationer om datteren under hele anbringelsen. Når hendes advokat har søgt aktindsigt, har de kun modtaget halvdelen af papirerne . Der var en krig mel-lem hende og <anonym>Forurettede</anonym> Alle deler med informationer om navngivne personer på de sociale medier <anonym>Forurettede</anonym> har ringet rundt om hende, bl.a. til Ankestyrel-sen . Hun følte det som en personlig hetz mod hende. Hun blev ødelagt indeni, da hun fik tvangsfjernet sin datter uden grund Hun har anmeldt <anonym>Forurettede</anonym> for bømnekidnapning men det bliver bare stukket ind under gulvtæppet ved politiet. Hun er ret sikker på, at det var lukkede grupper; hun delte op-slaget i. Hun delte det kun til andre folk, som var i risiko for tvangsfjernelser. <anonym>Facebookside 1</anonym> er kun for personer; der bor i Ikast. Hun flyttede til Kolding den 1. februar 2019. <anonym>Forurettede</anonym> kom med en kollega 0g t0 politibetjente. <anonym>Forurettede</anonym> nævnte ikke noget om en formandsbeslutning; 0g hun havde ikke en af-gørelse med. Hendes datter blev anbragt på et børnehjem 1 <anonym>By</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> har som vidne forklaret, at hun har set opslaget på Facebook. Hun fik det tilsendt af en kollega; som havde fået det fra en sam-arbejdspartner: Hun var og er fortsat ansat som socialrådgiver i børnerådgiv-ningen i Ikast Brande kommune. Hun overtog sagen fra en anden kollega; som havde modtaget en underretning under tiltaltes graviditet. Tiltaltes sag havde været behandlet i Børne- og Ungeudvalget, ved retten og i Ankestyrel-sen. Der skulle være en ny behandling i Børne- og Ungeudvalget, hvor ud-valget skulle behandle en indstilling om afbrydelse af tiltaltes samvær med datteren Umiddelbart inden denne behandling, lavede tiltalte opslaget på Fa-cebook. Der havde været et langt forløb med tiltalte, inden dette skete. Hun blev ærgerlig 0g ked af det, da hun så opslaget på Facebook. Hun blev også ked af den måde, det var lagt ud på. Hun kunne læse; at tiltalte var ked af det og følte; at det var svært at være mor i situationen. Opslaget var rettet mod hende personligt. Hun er kontakten udadtil, men det er aldrig den enkelte so- cialrådgiver; der sidder alene med beslutningerne. Sager på dette niveau er altid oppe på ledelsesniveau. Opslaget blev lagt ud på forskellige datoer og både i 99 <anonym>Facebookside 1</anonym> 0g 99 <anonym>Facebookside 3</anonym> Der er flere personer; også nogle der kender hende; der har skrevet til hende på hendes private profil, og som henviser til opslaget. Hun bor selv i området for de to Facebook-grupper; Hun er vist selv medlem af grupperne, men hun kunne ikke se opslaget. Det lignede; at tiltalte selv havde lagt opslaget ud. De havde afgørelsen om tvangsfjernelse med ud til tiltalte; da de skulle hente barnet. Ikast Brande kommune havde fortsat handlepligten; selvom tiltalte var flyttet. De over-holdt alle reglerne på området. Tiltalte er tidligere straffet ved: dom af 12. september 2019 ved Vestre Landsret med fængsel i 3 måneder; hvoraf 2 måneder blev gjort betinget med vilkår om prøvetid 1 år, for overtrædelse af straffelovens 8 215, stk 2,jf. stk 1 0g 8 119, stk. 1. Kriminalforsorgen har oplyst; at det ikke har været muligt at udfærdige en personundersøgelse for tiltalte. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun bor med sin kæreste 0g deres fælles søn, der er født <anonym>Dato 2</anonym> Hun er pt. på barsel og har planer om at uddanne sig til jurist eller beslagsmed. Hun har ikke et for-brug af alkohol eller narkotika. Hun har arbejdet som butiksassistent indtil 2020. Hun er egnet og villig til at udføre samfundstjeneste. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har ved sin forklaring erkendt; at hun lagde opslaget op på to forskel- lige Facebook-sider. Efter indholdet af opslaget, 0g da tiltalte opfordrede medlemmerne i grup- perne til at dele opslaget, samt at <anonym>Forurettedes</anonym> navn blev genta-get flere gange i opslaget; ligesom <anonym>Forurettede</anonym> har forklaret, at hun flere gange er blevet kontaktet privat på baggrund af opslaget; finder ret-ten, at tiltalte har chikaneret 0g krænket hendes fred, i anledning af hendes erhverv som socialrådgiver: Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens 8 119a, stk. 1,jf. stk. 2. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor, jf. straffelovens $ 62 og $ 63,jf. $ 56, stk 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer. Efter det oplyste om tiltaltes personlige forhold fastsættes længstetiden til 1 år Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 12. september 2019,jf. straffelovens 8 61, stk. 2 Retten har lagt vægt på det hurtige recidiv, 0g at der er tale om ligeartet kri- minalitet. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fællesstraf af fængsel i 60 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre uløn-net samfundstjeneste i 80 timer 3 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

71

Tiltale for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21. Tiltale for trusler efter straffelovens § 266. Tiltale for overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.

Appelleret

Straffesag

Retten i Roskilde

SS-4928/2020-ROS

Nævningesag

1. instans

219/21

Liv og legeme; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;

Personundersøgelse/mentalundersøgelse; Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

1200-73112-00006-20

6 års fængsel for drabsforsøg mv. Retten i Roskilde har den 23. november 2020 idømt en 21-årig svensk mand 6 års fængsel for drabsforsøg mv. Den tiltalte blev fundet skyldig i at have truet en kvinde med at slå hende ihjel, hvorefter han med en kniv tilføjede hende 4 knivstik på armene og i maveregionen. Han blev tillige fundet skyldig i overtrædelse af knivloven. Efter et skænderi med sin kæreste bad denne tiltalte om at flytte fra deres lejlighed. Fra et sovevæ- relse, hvor han havde låst sig inde, truede han kærestens moster med at slå hende ihjel, og straks ef- ter kom han ud fra værelset og tildelte kvinden 4 stik med en kniv med et blad på 12,5 cm, hvorpå han forlod stedet. Et knivstik, der ramte kvindens højre arm, mens hun holdt armen foran brystet, medførte alvorlig nedsættelse af funktionen i højre hånd, men kvinden var ikke i livsfare. Den til- talte nægtede sig skyldig under henvisning til, at knivstikkene blev udført, mens han havde et ”blackout” . Et enigt nævningeting fandt det bevist, at tiltalte havde forsæt til at dræbe kvinden og tilsidesatte tiltaltes forklaring om, at han ikke handlede forsætligt på grund af sit ”blackout” og strak s stoppede med at stikke, da han kom til sig selv. Der var tillige enighed om at fastsætte straffen til fængsel i 6 år. Tiltalte blev endvidere udvist af Danmark for bestandig og pålagt at betale erstatning og tortgodtgø- relse til den forurettede kvinde. Dommen blev ved domsafsigelsen anket af tiltalte til frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidi- ært formildelse.

72

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte skal betale vederlag til sagsøgeren for uden samtykke at have downloadet en film og dermed have krænket sagsøgerens ophavsret til filmen.

Appelleret

Civilsag

Retten i Herning

BS-33753/2019-HER

Småsag

1. instans

234/21

Ophavsret og eneret;

Biintervient - Zentropa; Sagsøger - Copyright Management Service Ltd.; Advokat - Jeppe Brogaard Clausen;

Nej

Nej

Nej

Retten i Herning har ved dom afsagt den 17. september 2020 afvist en civil retssag, hvori Copyright Ma- nagement Services Ltd. havde indstævnet en p erson for ulovligt at have downloadet og set filmen ”Fla- skepost fra P” . Copyright Management Ltd. – i det følgende CMS - anlagde den 29. juli 2019 sag mod en person A med på- stand om betaling af 7.500 kr. Sagen drejede sig om, at A ifølge CMS den 15. oktober 2017 havde downloa- det Zentropa filmen ”Flaskepost fra P” , som havde haft dansk biografpremiere den 3. marts 2016. CMS havde sporet sig frem til, at A havde downloadet filmen ved brug af programmet MaverickMonitor, som er et engelsk program, der mod betaling overvåger og identificerer datatrafik, herunder IP-adresser i hele ver-den. Det var af teleudbyderen blevet oplyst, at de pågældende IP-adresser var anvendt af A på det anførte tidspunkt. Under forhandlingen i retten bestred A, at han havde downloadet filmen, og han havde heller ikke nogen erindring om, hvad han havde foretaget sig den pågældende dag og henviste til, at det lå flere år tilbage i tiden. Et af hovedspørgsmålene var, om CMS overhovedet havde ret til at anlægge sagen under hensyn til, at ret- tighederne til filmen tilkom Zentropa og ikke CMS. Østre Landsret havde i 3 tilsvarende ophavsretlige sager angående fildeling afvist, at CMS havde haft ret til selv at anlægge sagerne på vegne af filmselskaberne. For at dokumentere sin søgsmålsret fremlagde CMS en erklæring af 5. maj 2020 tiltrådt af både CMS og Zent-ropa, hvoraf det fremgik, at CMS på vegne af Zentropa havde ret til at retsforfølge krænkelser af ophavsret-ten. Herudover henviste CMS til en e-mailkorrespondance mellem CMS og Zentropas direktør. Under for- handlingen forklarede Zentropas direktør B, at der tidligere havde været en skriftlig aftale mellem Zentropa og CMS, men at han ikke huskede indholdet nærmere. Retten i Herning afviste sagen med følgende begrundelse: ” CMS har under sagen gjort gældende, at A er ansvarlig for ulovlig fildeling af filmen ”Flaskepost fra P” , og at han derfor i henhold til ophavsretslovens § 83, stk. 1, skal betale et vederlag på 7.500 kr. til sagsøgeren som forurettet. Østre Landsret har ved 3 domme af 8. april 2020, hvoraf den ene er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2020.2014, i sager om download og deling af ophavsretligt beskyttede film fastslået, at CMS ikke havde søgsmålskompetence til i eget navn at føre sagerne på vegne af rettighedshaverne, hvorfor sa-gerne blev afvist fra behandling. …. Spørgsmålet er, om det kan lægges til grund, at Zentropa Administration ApS har videreoverdraget denne påtaleret til CMS, således at CMS kan indtale kravet i eget navn. CMS har under sagen oplyst, at der ikke som i de sager, der er henvist til ovenfor, på tidspunktet for stæv- ningens indlevering forelå en skriftlig aftale om overdragelse af påtaleretten imellem parterne. B forklarede imidlertid i sin vidneforklaring, at der havde været en skriftlig aftale, som han ikke kunne redegøre nær-mere for. Retten kan på baggrund af forklaringerne ikke med sikkerhed fastslå, om der har været en skriftlig aftale. Når der henses til, at der i de tilsvarende sager, som er refereret ovenfor, forelå skriftlige aftaler, som ikke godtgjorde, at CMS havde påtaleret, finder retten, at det skærper CMS´ beviskrav til, at påtaleret-ten var overdraget til CMS. CMS har henvist til en e-mailkorrespondance den 1. og 2. november 2016 mellem CMS´ advokat …, og Zent- ropa Administrations ApS direktør B. Korrespondancen er gengivet ovenfor og godtgør efter rettens vurde- ring ikke, at påtaleretten er blevet overdraget. På den baggrund, og da den erklæring, som CMS og Zentropa Administration ApS - efter sagsanlægget - af- gav den 5. maj 2020, ikke kan tillægges betydning for søgsmålskompetencen, finder retten, at sagen skal afvises fra domstolene.” Dommen er endelig. Der har ved retten verseret et meget stort antal tilsvarende sager angående påstået ulovlig fildeling. Alle sager er nu afgjort eller hævet. BS-33753/2019-HER

73

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 119, stk. 4. Påstand om tillægsforanstaltning om efterkommelse af en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet e... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-1878/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

58/21

Forbrydelser mod offentlig myndighed; Ungdomskriminalitetsnævn;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

4100-70305-00005-21

16-årig dreng fundet skyldig i overfald mod politias-sistent i Herning 16-årig dreng idømt 20 dages betinget fængsel for at have skubbet en politias-sistent og for efterfølgende at have modsat sig anholdelse Sagsnummer: SS 99-1878/2021 Den 16-årige dreng var tiltalt for at have overfaldet en tjenestegørende politiassistent i Herning ved med stor kraft to gange at have skubbet politiassistenten i brystet med flad hånd og for at have lagt hindringer i vejen for udførelse af politiets tjeneste, idet den 16-årige dreng efterfølgende ved at spænde og vride i kroppen modsatte sig anholdelse. Den 16-årige dreng var tiltalt efter straffelovens § 119, stk. 1 og stk. 4. Han nægtede sig skyldig. Retten fandt det på baggrund af politiassistentens forklaring sammenholdt med det, der fremgik af videooptagelser af episoden, bevist, at den 16-årige dreng havde skubbet politi- assistenten i brystet med flad hånd, efter at politiassistenten flere gange havde bedt den 16- årige dreng om at holde afstand, da den 16-årige dreng filmede, at politiassistenten og hans kollega var ved at visitere en person, som den 16-årige dreng havde fulgtes med. Retten fandt det også bevist, at den 16-årige dreng havde skubbet politiassistenten i bry-stet med flad hånd en gang til, da politiassistenten tog fat i den 16-årige drengs jakke for at skubbe ham væk fra stedet, hvor visitationen fandt sted. Retten fandt det ikke bevist, at den 16-årige dreng havde skubbet med stor kraft, men med en vis kraft. Retten fandt det endelig på baggrund af politiassistentens forklaring og den 16-årige drengs egen forklaring bevist, at den 16-årige dreng havde modsat sig anholdelse. Straffen blev fastsat til 20 dages betinget fængsel med vilkår om, at han ikke må begå no- get strafbart i 1 år, og at han skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminali- tetsnævnet. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på karakteren af skubbene, den 16- årige drengs unge alder, samt at han ikke tidligere var straffet. Dommen er afsagt den 5. maj 2021. div> div>

74

Tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, delvist jf. § 21, samt § 134 a, alt jf. § 81d, stk. 1, og § 121 ved unde... Vis mere

Straffesag

Københavns Byret

SS-4583/2021-KBH

Almindelig domsmandssag

1. instans

81/21

Forbrydelser mod den offentlige orden; Forbrydelser mod offentlig myndighed;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

Adv. DB 0100-70319-00011-21

Corona;

/ Dom i sag vedr. stenkast under en demonstration mod Corona-restriktioner Københavns Byret har den 16. marts 2021 afsagt dom i en sag vedrørende stenkast under en demon- stration mod Corona-restriktioner Ved dommen idømmes en 23 årig mand fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af straffelo-vens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 81 d, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 21, § 134 a, jf. § 81 d, stk. 1, og § 121. Af dommens begrundelse og resultat fremgår bl. a. følgende: ” Rettens begrundelse og afgørelse Skyldspørgsmålet Tiltalte har forklaret, at der efter talerne blev affyret kanonslag, hvilket fik ham til trække om bag-ved politiet i den modsatte ende af Rådhuspladsen, hvorefter han på et tidspunkt sammen med andre demonstranter forlod stedet. Da der ikke er ført bevis for, at tiltalte har deltaget i hændelserne om-kring Rådhuspladsen og H. C. Andersens Boulevard i videre omfang, end han har forklaret, finder retten, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte i den for-bindelse ved sin tilstedeværelse, ved tilråb eller sin adfærd deltog i og tilskyndede andre til kast med genstande. Tiltalte frifindes herefter for den del af tiltalen, der vedrører hændelserne i området omkring Råd- huspladsen og H. C. Andersens Boulevard. For så vidt angår hændelserne på Blegdamsvej må det efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte umiddelbart forud for kl. 20.55 i en gruppe bestående af ca. 100-150 andre demonstranter befandt sig på Blegdamsvej. Tiltalte har erkendt, at han, efter at uniformeret politi ankom til stedet, spar-kede sten op og kastede disse, men han har bestridt, at han kastede dem imod politiet, og at han råbte til politiet. Retten finder efter forklari ngen af politibetjent x bevist, at tiltalte forud for sine kast råbte ”fucking ludere” til politiet, hvorved han er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 121. Efter dokumentationsvideoen og forklaringerne af politibetjentene x finder retten endvidere bevist, at tiltalte kastede tre sten, der ifølge x havde en diameter på 7-10 cm, i politiets retning, ligesom ret-ten på baggrund af dokumentationsvideoen finder bevist, at han havde det til domfældelse fornødne forsæt til at ramme. Under hensyn til stenenes størrelse, og til at der var tale om hårde, ukontrolle-rede kast, som dog ikke ramte, findes tiltalte herefter skyldig i forsøg på grov vold, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21. På grund af forbindelsen til demonstrationen, der på det tidspunkt var opløst, og optøjerne i området omkring Rådhuspladsen og H. C. Andersens Boulevard, der ubestridt var omfattet af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., og § 134 a, og gruppens karakter og reaktion, findes tiltalte endvi-dere skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., og § 134 a. Retten finder herudover, at tiltalte ved sit tilråb til politiet og sine kast med sten sammenholdt med, at han forinden ifølge sin forklaring så andre samle sten op og hans placering i gruppen og / lovovertrædelsernes kontekst i øvrigt har tilskyndet andre i gruppen til lignende overfald som anført i anklageskriftet. Det må således efter dokumentationsvideoen og forklaringen fra politibetjent x lægges til grund, at der skete yderligere kast med genstande mod politiet, herunder med sten og fla-sker, bl.a. i forbindelse med, at civilbetjentene gav sig til kende og foretog anholdelse af tiltalte. Der er imidlertid ikke ført bevis for, at nogen af de i anklageskriftet nævnte hændelser, hvor politibe-tjente kom til skade og blev ramt af genstande, hidrører fra hændelsen på Blegdamsvej, og tiltalte kan herefter alene straffes for tilskyndelse til forsøg på grov vold, jf. § 245, stk. 1, jf. § 21. Straffelovens § 81 d, stk. 1 Anklagemyndigheden har påstået, at overtrædelserne – med undtagelse af overtrædelse af straffelo- vens § 121 – skal henføres til § 81 d, stk. 1. Det følger af straffelovens § 81 d, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i bl.a. straffelovens §§ 119-122 og § 134 a kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammen-hæng med covid-19-epidemien i Danmark. Straffelovens § 245, stk. 1, er ikke omfattet af bestem-melsen. Bestemmelsen er indsat i straffeloven ved lov nr. 349 af 2. april 2020 på baggrund af lovforslag nr. L 157 af 26. marts 2020. Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til bestemmelsen: ” Betingelsen om, at overtrædelsen »har baggrund i eller sammenhæng med covid -19-epidemien i Danmark« indebærer, at den pågældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Det er uden betydning, om den pågældende under normale omstændigheder også ville have begået den samme form for kriminali-tet, f.eks. ved brug af andre hjælpemidler eller ved hjælp af en anden metode. … Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder særligt overtrædel-sens karakter, formål og kontekst, om betingelsen er opfyldt. Det må dog i almindelighed antages, at en overtrædelse af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis overtrædelsen vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien eller værnemidler såsom håndsprit og mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle situation. Ligeledes må det i almindelighed antages, at overtrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræsentere sundhedsmyn- dighederne eller lignende med henblik på at få adgang til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende. Det forudsættes samtidig med lovforslaget, at strafniveauet for de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fast-sat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med co-vid-19- epidemien i Danmark. Der vil dog ikke kunne idømmes fængsel på tid over 20 år, jf. straffe-lovens § 33, stk. 2. … Hvis et forhold i forvejen straffes med en lang fængselsstraf, kan det undtagelsesvist forekomme, at en fordobling af strafniveauet ikke vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet / sammenholdt med tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19- epidemien i Danmark. Dette vil eksempelvis kunne gælde for visse forhold omfattet af straffelo-vens § 288, stk. 2, om røveri af særligt grov beskaffenhed. I disse tilfælde forudsættes straffen efter den foreslåede § 81 d, stk. 1, at skulle skærpes med en tredjedel.” Justitsministeren besvarede i forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget bl.a. spørgsmål fra Retsudvalget vedrørende forståelsen af, at kriminaliteten skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidimien” , herunder Justitsministeriets besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 84, hvoraf fremgår bl.a.: ” 3. For så vidt angår det anførte om at, betydningen af, at kriminaliteten skal være begået med ”bag- grund i eller sammenhæng med civid-19-epidemien” bør præciseres yderligere, og at det er uklart, om strafskærpelserne også finder anvendelse på lovovertrædelser, der er motiveret af covid-19-epi-demien, uden at der foreligger et element af udnyttelse af epidemien. … Betingelsen om, at overtrædelsen ”baggrund i eller sammenhæng med covid -19-epidemien” skal forstås på samme måde i relation til den foreslåede § 81 d, stk. 4. De foreslåede bestemmelser i § 81 d, stk. 1 og 4, omfatter således om udgangspunkt både lovover- trædelser, der har været motiveret af den situation, som covid-19-epidemien i Danmark har medført, og lovovertrædelser, der har haft til formål at udnytte denne situation, idet det dog vil bero på dom- stolenes konkrete vurdering, om betingelsen i det enkelte tilfælde er opfyldt.” Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der i betænkning nr. 157 af 1. april 2020 stillet flere ændringsforslag, herunder ændringsforslag nr. 6 fra justitsministeren, som blev vedtaget. Efter ændringsforslaget skulle de bestemmelser, der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides til at omfatte over- trædelser af straffelovens § 119-121 (§ 119 var omfattet af de oprindelige lovforslag) og § 134 a. I bemærkningerne til ændringsforslaget er anført bl.a.: "Med ændringsforslaget foreslås det for det første, at de bestemmelser, der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides med en række lovovertrædelser, der vedrører forbrydelser mod henholdsvis den offentlige myndighed m.v. og den offentlige orden og fred. ... Ændringsforslaget skal ses i lyset af, at der vurderes at være en vis sandsynlighed for, at politiet, sundhedspersonale ansat i offentlige institutioner el.lign. udsættes for vold, trusler, skældsord eller chikane som led i deres arbejde med at håndhæve myndighedernes lovgivningsmæssige tiltag mod covid-19. Endvidere vurderes der at være en vis risiko for, at myndighederne under covid-19-epide- mien i Danmark vil kunne se optøjer m.v. i gaderne, hvor der vil være behov for at sikre den offent-lige orden og fred. ... Det forudsættes samtidig med ændringsforslaget, at strafniveauet for overtrædelse af de i ændrings- forslaget nævnte bestemmelser forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. ..." / Retten lægger efter tiltaltes egen forklaring til grund, at han var bekendt med, at der var tale om en demonstration imod Corona-restriktionerne, og at han vidste, at Men In Black var aktivister og var imod epidemiloven. Retten finder endvidere efter OSINT-undersøgelsen af 1. marts 2021 (bilag 6-1) bevist, at tiltalte på Facebook likede to opslag af henholdsvis 24. december 2020 og 7. januar 2021 fra gruppen ”Men In Black, Denmark” . Under hensyn hertil, forklaringen fra politikommissær x om Men In Black og til den ovennævnte forbindelse mellem episoden på Blegdamsvej og demonstrationen og optøjerne i området omkring Rådhuspladsen og H. C. Andersens Boulevard, finder retten, at tiltaltes handlinger i hvert fald del-vis havde baggrund i eller sammenhæng med den situation, som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Herefter og efter en konkret vurdering af de begåede lovovertrædelser, herunder særligt overtrædel- sernes karakter, formål og kontekst, findes forholdet at være omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, således at straffen for overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., og § 134 a, forhøjes med indtil det dobbelte. Forhøjelsen af straffen med indtil det dobbelte gælder ikke for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, der ikke er omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, og § 121, hvor der ikke er rejst til-tale herfor. Straffastsættelse Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 81 d, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 21, § 134 a, jf. § 81 d, stk. 1, og § 121. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren og omfanget af de begåede forhold, og at disse har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Der er endvidere taget højde for, at der ved lov nr. 1832 af 8. december 2020 er forudsat en strafforhøjelse med omkring en tredjedel for overtrædelse af straffelovens § 119 b, og at der ved lov nr. 358 af 29. april 2018 er forudsat en strafforhøjelse med en tredjedel for overtrædelser af straffelovens § 245. Der er under hensyn til karakteren af de begåede forhold ikke fundet grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget. ”

75

Sag om godkendelse af beslaglæggelse af bil

Afgørelse

Straffesag

Retten i Lyngby

SS-1043/2021-LYN

Øvrige straffesager

1. instans

50/21

Efterforskning og straffeproces;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Nej

0900-81810-00031-21

/ Retten i Lyngby Den 4. maj 2021 kl. 10.15 blev retten sat af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-1043/2021 Politiets nr. 0900-81810-00031-21 Anklagemyndigheden mod Sigtede 1 CPR nr. 1 og Sigtede 2 CPR nr. 2 Beslaglæggelse Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anmodning om godkendelse af beslaglæggelse af 9. april 2021 hos Sigtede 1. Beslaglæggelsen er foretaget den 8. april 2021 kl. 05.08. Sigtede 2 har den 8. april 2021 kl. 10.00 anmodet om, at beslaglæggelsen blev forelagt for retten. Retten har modtaget sagen den 9. april 2021 kl. 08.53. Sigtede 1 som er blevet indkaldt til retsmødet, var mødt. Sigtede 2 som er blevet indkaldt til retsmødet, var mødt. Sigtede 1 blev vejledt om, at han ikke har pligt til at svare på spørgsmål som han eventuelt kan straffes for, men at han kan svare på spørgsmål om bilen og hans økonomiske forhold. Sigtede 1 forklarede blandt andet, at han havde lånt hans fars bil den 7. april 2021. Han bor hos sine forældre. Det er en Mazda3. Det er ikke hans bil. Han fik lov at låne bilen. Han kørte hjemmefra ved 15-16 ti-den. Han skulle hjem til en veninde. Det var aftalt, han skulle komme retur med bilen kl. 22. Hans far ringede og sms om, at han skulle komme hjem med bilen. Han kom ikke hjem. Han kørte galt i bilen og blev anholdt. Han kørte fra politiet, da han var bange for at miste sit kørekort. Han mener ikke han kørte 190 km/t, hvilket bilen slet ikke kan køre. Han ønsker ikke at ud-tale sig yderligere som selve kørselsforløbet. Anklageren oplyste, at Sigtede 1 sigtes for overtrædelse af Std 75240 / side 2 bl.a. færdselslovens § 4, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, stk. 4, 42, stk. 1, jf. § 118, stk. 1, jf. stk. 2 og stik 11, og redegjorde for sagen. Anklageren dokumenterede for anmeldelsesrapport og rapport fortsat. Sigtede 2 forklarede, at han synes det var uretfærdigt, at hans bil skulle tages, da han ikke har gjort noget galt. Han har ikke råd til den ad-vokat, som han har rettet henvendelse til. Han skylder 102.000 kr. i bilen. Bilen er 4 ½ år gammel. Hans søn arbejder som flyttemand. Han arbejder selv som vicevært. Han bruger bilen til sit arbejde og til transport af hans ældste søn til indkøb, der går med krykker. Retten afsagde Kendelse: Efter de foreliggende oplysninger, herunder særligt den anmeldte kørsel, hvor der blandt andet er begrundet mistanke om, at føreren har kørt fra poli-tiet med op til 190 km/t, over 100% over hastighedsbegrænsningerne og over for rødt indtil bilen forulykkede, er betingelserne for at foretage beslag-læggelse i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 802, stk. 1, jf. færd-selslovens § 133a, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 11, opfyldt. Da bilen forinden var kørt fra politiet igennem et længere forløb hvilket endte med en ulykke, ville formålet med indgrebet være forspildt, hvis poli-tiet havde afventet rettens kendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4. Der er ikke for retten oplyst om forhold der gør beslaglæggelse uforholds- mæssigt indgribende. Heller ikke ved at bilens ejer bruger bilen til sit arbej- de og transport til indkøb af en ældre søn, der går med krykker. Derfor bestemmes: Retten godkender, at politiet har beslaglagt følgende effekter: Mazda 3, 2016, grpmetal, Reg. nr. Politiet må opretholde beslaglæggelsen. Sigtede 2 blev vejledt om reglerne om kære og det videre for-løb. Sigtede 2 ønskede hjælp fra en advokat, men havde ikke råd til at betale for en advokat. Retten ville tage stilling til hans anmodning og anmodning som retten havde modtaget fra Advokat. Sagen sluttet. / side 3 Retten hævet kl. 10.45. Dommer

Retten Lyngby Den 4.maj 2021 kl. 10.15 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-1043/2021 Politiets nr. 0900-81810-00031-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede 1</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> 0 <anonym>Sigtede 2</anonym> <anonym>CPR nr. 2</anonym> Beslaglæggelse <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anmodning om godkendelse af beslaglæggelse af 9. april 2021 hos <anonym>Sigtede 1</anonym> Beslaglæggelsen er foretaget den 8. april 2021 kl. 05.08. <anonym>Sigtede 2</anonym> har den 8. april 2021 kl. 10.00 anmodet om, at beslaglæggelsen blev forelagt for retten. Retten har modtaget sagen den 9. april 2021 kl. 08.53. <anonym>Sigtede 1</anonym> som er blevet indkaldt til retsmødet, var mødt. <anonym>Sigtede 2</anonym> som er blevet indkaldt til retsmødet; var mødt. <anonym>Sigtede 1</anonym> blev vejledt om, at han ikke har pligt til at svare på spørgsmål som han eventuelt kan straffes for; men at han kan svare på spørgsmål om bilen og hans økonomiske forhold. <anonym>Sigtede 1</anonym> forklarede blandt andet; at han havde lånt hans fars bil den 7. april 2021. Han bor hos sine forældre. Det er en Mazda3. Det er ikke hans bil. Han fik lov at låne bilen. Han kørte hjemmefra ved 15-16 ti-den. Han skulle hjem til en veninde. Det var aftalt, han skulle komme retur med bilen kl. 22. Hans far ringede og sms om; at han skulle komme hjem med bilen. Han kom ikke hjem. Han kørte galt i bilen 0g blev anholdt. Han kørte fra politiet; da han var bange for at miste sit kørekort. Han mener ikke han kørte 190 kmlt; hvilket bilen slet ikke kan køre. Han ønsker ikke at ud-tale sig yderligere som selve kørselsforløbet. Anklageren oplyste; at <anonym>Sigtede 1</anonym> sigtes for overtrædelse af bl.a. færdselslovens 8 4, stk. 1, 8 14, stk. 1, 8 15, stk. 4, 42, stk. I, jf. 8 118, stk. 1,jf. stk. 2 0g stik 1l, 0g redegjorde for sagen. Anklageren dokumenterede for anmeldelsesrapport og rapport fortsat. <anonym>Sigtede 2</anonym> forklarede; at han synes det var uretfærdigt; at hans bil skulle tages; da han ikke har gjort noget galt. Han har ikke råd til den ad-vokat; som han har rettet henvendelse til. Han skylder 102.000 kr. i bilen. Bilen er 4 '/ år gammel. Hans søn arbejder som flyttemand. Han arbejder selv som vicevært. Han bruger bilen til sit arbejde og til transport af hans ældste søn til indkøb, der går med krykker. Retten afsagde Kendelse: Efter de foreliggende oplysninger; herunder særligt den anmeldte kørsel, hvor der blandt andet er begrundet mistanke om, at føreren har kørt fra poli-tiet med op til 190 kmlt; over 100% over hastighedsbegrænsningerne 0g over for rødt indtil bilen forulykkede; er betingelserne for at foretage beslag-læggelse imedfør af retsplejelovens 8 806, stk. 2,jf. 8 802, stk. 1, jf. færd-selslovens $ 133a, stk. 2, jf. 8 126, stk. 1, nr. 11, opfyldt. Da bilen forinden var kørt fra politiet igennem et længere forløb hvilket endte med en ulykke; ville formålet med indgrebet være forspildt, hvis poli-tiet havde afventet rettens kendelse; jf. retsplejelovens 8 806, stk; 4. Der er ikke for retten oplyst om forhold der gør beslaglæggelse uforholds - mæssigt indgribende. Heller ikke ved at bilens ejer bruger bilen til sit arbej- de og transport til indkøb af en ældre søn, der går med krykker Derfor bestemmes: Retten godkender; at politiet har beslaglagt følgende effekter: Mazda 3,2016, grpmetal, <anonym>Reg nr.</anonym> Politiet må opretholde beslaglæggelsen. <anonym>Sigtede 2</anonym> blev vejledt om reglerne om kære og det videre for-løb. <anonym>Sigtede 2</anonym> ønskede hjælp fra en advokat;, men havde ikke råd til at betale for en advokat. Retten ville tage stilling til hans anmodning og anmodning som retten havde modtaget fra <anonym>Advokat</anonym> Sagen sluttet:. Retten hævet kl. 10.45 <anonym>Dommer</anonym>

76

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, ildspåsættelse, § 276, tyveri, og § 124, stk. 1, flugt under varetægtsfængsling. Påstand om dom til psykiatrisk behandling

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-73/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

70/21

Almenskadelige handlinger; Formueforbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

4100-71111-00006-20

/ RETTEN I HERNING D O M afsagt den 8. februar 2021 Rettens nr. 99-73/2021 Politiets nr. 4100-71111-00006-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 6. januar 2021 og tillægsanklageskrift er modtaget den 13. januar 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 181, stk. 1, ved den 4. oktober 2020 forud for kl. 22.55, under anvendelse af brandbare væsker, at have sat ild til lejligheden Adresse i By, hvorved der skete skade for et endnu ikke opgjort beløb, 2. straffelovens § 276, tyveri, ved den 27. august 2020 ca. kl. 12.50 i Rema 1000, E Christensens Vej 9 i Ikast at have stjålet en pakke is til en værdi af 25,00 kr. 3. straffelovens § 124, stk. 1, ved den 15. december 2020 ca. kl. 18.55, som varetægtsfængslet i surrogat på Herning Sygehus, Psykiatrisk afdeling, Gl. Landevej 61 i Herning, at være flygtet. Påstande Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68, 2. pkt. idømmes dom til behandling på psykiatrisk afdeling Std 75285 / side 2 med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskriv- ning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe be- stemmelse om genindlæggelse. Der er endvidere nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Han har påstået, at der skal fastsættes en længstetid for foranstaltningen. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte har i 2010 været idømt behandlingsdom med en længstetid på 5 år for brugstyveri og tyveri. Han har i perioden 2017-2018 været idømt flere bøder. Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen afgivet af overlæge, speciallæge i psykiatri Læge den 11. december 2020, at tiltalte i 2016 blev diagnostiseret med paranoid skizofreni, og at han er fundet omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, og at i fald han findes skyldig anbefales dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminal-forsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. oktober 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1-3: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig . Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 181, stk. 1, § 276 og § 124, stk. 1. Efter overlægens erklæring finder retten, at tiltalte på gerningstidspunkterne har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må lige- stilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1. For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt- ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be- handling som påstået, jf. straffelovens § 68. / side 3 Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet, og da tiltalte tidligere er idømt behandlingsdom fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2. Thi kendes for ret: Tiltalte skal undergive sig behandling på psykiat-risk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

RETTEN HERNING DO M afsagt den 8. februar 2021 Rettens nr. 99-73/2021 Politiets nr. 4100-71111-00006-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 6.januar 2021 og tillægsanklageskrift er modtaget den 13.januar 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 straffelovens $ 181, stk 1, ved den 4. oktober 2020 forud for kl. 22.55, under anvendelse af brandbare væsker; at have sat ild til lejligheden <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> hvorved der skete skade for et endnu ikke opgjort beløb, 2 straffelovens $ 276, tyveri, ved den 27. august 2020 ca. kl. 12.50 i Rema 1000, E Christensens Vej 9 i Ikast at have stjålet en pakke is til en værdi af 25,00 kr. 3 straffelovens $ 124, stk. 1, ved den 15.december 2020 ca. kl. 18.55, som varetægtsfængslet i surrogat på Herning Sygehus, <anonym>Psykiatrisk afdeling</anonym> GL. Landevej 61 i Herning, at være flygtet. Påstande Anklagemyndigheden har påstået;, at tiltalte i medfør af straffelovens $ 16, stk. 1,jf. 8 68, 2 pkt. idømmes dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskriv- ning således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe be- stemmelse om genindlæggelse. Der er endvidere nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen; jf. straffelovens $ 68 a, stk 2 Tiltalte har erkendt sig skyldig. Han har påstået, at der skal fastsættes en længstetid for foranstaltningen. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte har i 2010 været idømt behandlingsdom med en længstetid på 5 år for brugstyveri 0g tyveri. Han har i perioden 2017-2018 været idømt flere bøder Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen afgivet af overlæge; speciallæge i psykiatri <anonym>Læge</anonym> den 11. december 2020, at tiltalte i 2016 blev diagnostiseret med paranoid skizofreni, og at han er fundet omfattet af straffelovens $ 16, stk. 1, og at i fald han findes skyldig anbefales dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminal-forsorgen; således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. oktober 2020. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1-3: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig Tiltalte har således overtrådt straffelovens $ 181, stk. 1, 8 276 0g 8 124, stk 1 Efter overlægens erklæring finder retten; at tiltalte på gerningstidspunkterne har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand; der må lige - stilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke; jf. straffelovens $ 16, stk 1. For at forebygge nye lovovertrædelser; og da mindre indgribende foranstalt- ninger ikke findes tilstrækkelige; skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be - handling som påstået, jf. straffelovens $ 68. Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet; og da tiltalte tidligere er idømt behandlingsdom fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen; jf. straffelovens 8 68 a, stk. 2. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal undergive sig behandling på psykiat-risk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

77

Varetægtsfængslet i 4 uger efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2. Sigtelse for trusler mod statsministeren. Godkendelse af iværksatte indgreb i meddelelseshemmeligheden

Afgørelse

Straffesag

Retten i Aalborg

SS-724/2021-ALB

Grundlovssag

1. instans

123/21

Efterforskning og straffeproces;

Indgreb i meddelelseshemmeligheden m.m.; Varetægtsfængsling;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Jens Veien Saabo;

5100-70251-00004-21

RETTEN I AALBORG Udskrift af retsbogen Den 29. januar 2021 kl. 12.28 blev retten sat af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2-724/2021 Politiets nr. 5100-70251-00004-21 Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr. Grundlovsforhør Anklager var mødt for anklagemyndigheden og frem-lagde fremstillingsrapport med bilag. Advokat Jens Veien Saabo, der var mødt, blev beskikket som forsvarer for Sigtede. Indgrebsadvokat, der var mødt, blev beskikket som indgrebsadvokat. Sigtede blev fremstillet kl. 12.28, bekræftede sit navn og sin fødselsdato, og at han blev anholdt den 28. januar 2021 kl. 20.40. Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageren sigtede Sigtede for overtrædelse af 1. straffelovens § 115, stk. 1, jf. § 266 og § 119, stk. 1, ved i tidsrummet mellem den 23. og 28. januar 2021 på Twitter i flere tilfælde at have truet statsminister Mette Frederiksen, idet han kommenterede andres opslag vedrørende en dukke, der var påsat statsminister Mette Frederiksens ansigt, og som blev brændt af den 23. januar 2021 i umiddelbar forbindelse med eller tilknytning til en demonstration i København, idet sigtede bl.a. tweetede; - ”hun må og skal aflives” , - ”@statsmin hun må og skal aflives. I gamle dage b lev man henrettet for landsforræderi og det bør bestemt indføres for ministre med det ansvar som i har” , Std 75261 side 2 - ”hun må og skal aflives. Hun må betale den ultimative pris, ligesom mange andre har gjort under hendes ledelse” , - ”Jeg tager gerne 5-12-16 år eller livstid for at gøre hvad jeg føler er det rigtige at gøre! At leve herude er efter hånden i forvejen et fængsel” , - ” Hjælp? Det fandeme dig der skal det hvis du støt tet det diktatur hun skaber! Men hendes tid vil komme hvor hun kommer til at stå til ansvar det helt sikkert” , - ”Hun må og skal aflives ligesom de mink og brancher hun har splittet ad i atomer og drages til ansvar for sit bedrageri” , - ”Borgerkrig i danmark NU!!! Den so og resten af politikerne skal dømmes for landsforrædderi og dødstraffen for dette genindføres! Borgen skal indtages og hyklerne kyles ud” , alt hvilket var egnet til hos nogen af fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, idet de tweetede opslag, og i nogen tilfælde billeder, set i sammenhæng med sigtedes re-tweets må opfattes som alvorlige trusler rettet mod statsminister Mette Frederiksen i anledning af hendes hverv. 2. straffelovens § 266, ved den 28. Januar 2021 i forlængelse af de i forhold 1 beskrevne tweets at have tweetet -“Mette mette mette tænk på dine børn Barn 1 og Barn 2 ;-)” , hvilket på grund af karakteren af de i forhold 1 beskrevne tweets er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for “Barn 1 og Barn 2's ” liv eller helbred. Sigtede bekræftede, at han havde haft mulighed for at tale med sin forsvarer. Advokat Jens Saabo oplyste, at sigtede erkender de faktiske forhold, men nægter sig skyldig, fordi han ikke har haft forsæt til overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Sigtede forklarede, at han gennem en længere periode har været ked af det og vred over tingene i Danmark. Han har haft det svært med, at landet er lukket ned. Det har påvirket både ham selv og hans job. Han har svær astma og er derfor frataget for at bære maske. Han føler dog, at folk kigger skævt til ham, når han går ud uden maske. Han føler sig derfor nogle gange nødsa-get til at iklæde sig maske. Han var sur og tvær over, at restriktionerne blev forlænget, og det påvirkede ham dagligt. Forhold 1 side 3 Han kommenterede på de opslag, han så på Twitter. Det var ikke meningen, at han ville gøre nogen bange. Det var bare gengivelser. Han var fx. inde og kommentere på billedet med dukken, som blev brændt af. Han har godt set, at andre tog afstand fra afbrændingen. Han ville bare vise, at de var flere, som mener, at restriktionerne var gået for vidt. Han gengav det, som fremgik af skiltet på dukken. Han har ikke fulgt særligt med i forhold til dukken, el-ler hvordan andre har reageret på det, men han vidste godt, hvad det gik ud på. Han havde ikke tænkt så langt, inden han skrev tingene. I dag fortryder han det meget. Han kan se nu, at han har brug for noget hjælp. Det hele er en misforståelse. Han troede ikke, at han gjorde noget kriminelt ved at kom- mentere på de tweets. Han har ikke selv truet nogen. Han mente ikke kom- mentarerne, som at han ville gå ud og gøre det. Da han skrev "hun må og skal aflives", var det blot en gengivelse af skiltet. Da han skrev "@statsmin hun må og skal aflives. I gamle dage blev man henrettet for landsforræderi og det bør bestemt indføres for ministre med det ansvar som i har", mente han det ikke som en trussel, men ville give udtryk for, at hvis man gør noget så forkert, så skal man dømmes. Det er hans personlige holdning. Han skrev det med henvisning til minkskandalen, og at hun skulle prøve det samme. Da han skrev "hun må og skal aflives. Hun må betale den ultimative pris, li-gesom mange andre har gjort under hendes ledelse", mente han det ikke som en trussel. Han mente bare, at hun skulle dømmes, for det hun har gjort. Han kan i dag godt se, at det kan opfattes som en trussel, men det var ikke ment som en trussel. Han var bare vred. Da han skrev det, kunne han ikke selv se, at han gik for vidt. Det indså han først, da han blev anholdt i går. Da han skrev "jeg tager gerne 5-12-16 år eller livstid for at gøre hvad jeg føler er det rigtige at gøre! At leve herude er efter hånden i forvejen et fængsel" var det i forbindelse med en diskussion, og det var bare ment, som at han var lige-glad. Det er taget ud af en kontekst. Han var bare sur, og det var for at un-derstrege, det han skrev. Med kommentaren "Hjælp? Det fandeme dig der skal det hvis du støttet det diktatur hun skaber! Men hendes tid vil komme hvor hun kommer til at stå til ansvar det helt sikkert", mente han, at hun nok skulle blive dømt i en rigsretssag. Det var ikke hans mening at true. Det var bare gengivelser. Det var ikke ment på den måde. Han kunne, da han skrev opslagene, ikke se, at det kunne opfattes som trusler. Kommentaren "Borgerkrig i danmark NU!!! Den so og resten af politikerne skal dømmes for landsforrædderi og dødstraffen for dette genindføres! Borgen skal indta-ges og hyklerne kyles ud", skrev han, mens han var sur. Han var sur på hele Borgen og den måde, de leder landet. Det var en fejl, at han skrev, at Borgen skulle indtages. Han mente, at de alle burde kyles ud, men han mente det ik-ke som en trussel. Det var bare frustration. Hvis han selv havde set den kommentar, ville han ikke opfatte det som en trussel, men som at det var en vred person, der havde skrevet det i et vredesudbrud. Forhold 2 Med kommentaren "Mette mette mette tænk på dine børn Barn 1 og Barn 2", mente han bare, at hun burde tænke over, at hendes børn nemt kunne blive drillet, når hun gjorde sig så upopulær. Børnenes navne har han set i medier- side 4 ne, fordi han er meget politisk interesseret. Han tænkte ikke over, hvad han skrev. Han kommenterede bare på nogle opslag. Det er taget ud af en kon- tekst. Han føler sig meget misforstået. Foreholdt bilag 9 - Rapport Ransagning - forklarede sigtede, at han ikke er helt klar over, hvad det er for nogle telefoner, som politiet har beslaglagt hos hans forældre, hvor han bor. Det kan godt være, at det er hans, men så virker de ikke. Det kan også være, at Samsung-telefonen var hans afdøde lillebrors. Han tror ikke, at Iphonen er hans. Foreholdt bilag 15 - Rapport Ransagningsrapport - f orklarede sigtede, at Person er hans kæreste, som han er hos i weekender. Den nævnte stationære computer af mrk. Asus er hans. Lenovoen og Aceren er Persons. Hvis skærmen er smadret og hænger på Aceren, så er det en af hans. Person har også en Acer, men der er skærmen ikke smadret. Hvis Person har oplyst, at det er hans Acer, så er det korrekt. Det er Persons Iphone S. Han har en helt gammel Iphone, men er ikke klar over, hvor den er. Ipa-den er Persons søns. USB-stikket må være Persons. Denver-tabletten er også Persons søns. Playstationen er også Persons. Han havde kun den stationære computer og den bærbare med smadret skærm hos Person, re-sten er hendes. Twitter er et socialt medie, hvor man som regel bruger kortfattede beskeder og hashtags. Han selv bruger ikke hashtags ret ofte. Man kommunikerer med hele verden gennem Twitter, lidt ligesom Facebook. Han har kommenteret på andres opslag. Det gælder også det, som denne sag angår. Der er ligesom en væg med nyheder, og det er nogle af disse nyheder, han har kommenteret. Det var svar på andres tweets. Kommentaren omkring, at han ville tage 5-12-16 år eller livstid blev skrevet i forbindelse med en diskussion på Twit-ter. Han har fulgt lidt med i de demonstrationer, som er foregået, men han har ikke selv deltaget i dem eller haft planer om dette. Han havde bare brug for at få afløb for sine frustrationer. Han følte sig meget påvirket af restrikti-onerne. Man kan sige, at han var en medløber på de forskellige tweets. Han har brug for noget hjælp i forhold til sin vrede og frustration. Han har ikke brugt sin computer til at kommentere på Twitter, men kun sin telefon. Det skete, når han havde læst noget, som han blev oprevet over, eller han lod sig rive med. Det var hans måde at kæmpe for den sag. Der er mange andre, som også kæmper for, at restriktionerne skal ophæves. Han er meget ked af det, som er sket, og har virkelig fået sig en lærestreg. Han kan i dag se, at han var tankeløs, da han skrev, som han gjorde. Anklageren dokumenterede fra sagens bilag (markeret med blyant) bilag 1 - anmeldelsesrapport bilag 4 - Rapport fra PET bilag 11 - anholdelsesrapport KR-udskrift side 5 Sigtede forklarede om sine personlige forhold, at den tidligere dom er for vredesudbrud på psykiatrisk afdeling, hvor han havde truet en læge og en sy- geplejerske. Han havde tidligere fejldiagnoser, men de er siden fjernet. Han har i dag ingen kontakt med psykiatrien. Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af retspleje- lovens § 762, stk. 1, nr. 2, og § 762, stk. 2, nr. 2. Forsvareren protesterede og påstod løsladelse. Der var lejlighed til procedure. Sigtede havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde Kendelse: Efter de foreliggende oplysninger, herunder navnlig ordlyden af de tweets, som sigtelsen omfatter, samt antallet og den sammenhæng, de indgik i, er der særlig bestyrket mistanke om, at Sigtede har gjort sig skyldig i det væsentlige i overensstemmelse med sigtelserne. Der er efter de foreliggende oplysninger ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse fængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, for op-fyldt. Efter oplysningerne om forholdenes karakter og grovhed kan lovovertræ- delsen forventes at medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage. Desuden kræver hensynet til retshåndhævelsen, at sigtede ikke er på fri fod. Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, er herefter opfyldt. Derfor bestemmes: Sigtede varetægtsfængsles. Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, udløber fredag den 26. februar 2021. ---- Retsmøde til behandling af en eventuel anmodning om fristforlængelse blev fastsat fredag den 26. februar 2021 kl. 10.15. Retten vejledte om kæreadgangen. Sigtede frafaldt kære. side 6 Anklageren anmodede om, at eventuelle fremtidige retsmøder til forlængelse af fængslingsfristen afholdes via videolink i medfør af retsplejelovens § 748 b, stk. 1. Forsvareren havde ingen bemærkninger hertil. Det blev oplyst, at sigtede vil deltage fra arresten i Aalborg. Retten bestemte, at sigtede - medmindre anden begru ndet anmodning modtages - deltager i eventuelle fremtidige retsmød er om forlængelse af fængslingsfristen via videolink fra arresten, og bemærkede, at forsvareren skal medvirke fra samme sted som sigtede. Dommeren vejledte sigtede om forsvarerbeskikkelsen, herunder om mulig- heden for at anmode om en anden forsvarer, at fristen herfor er 5 hverdage, og at overskridelse af fristen kan indebære begrænsninger i valget af ny for- svarer. På forespørgsel oplyste forsvareren, at sigtede er indforstået med den fore- tagne ransagning på bopælen samt med beslaglæggelse af koster 2, 3, 100 og 107 (2 telefoner og 2 computere), som sigtede tillige er indforstået med ran- sagning af. ----- Der blev herefter fremlagt anmodning af 29. januar 2021 med anmodning om godkendelse af telefonaflytning, indhentelse af teleoplysninger og tele- observation uden at afvente rettens kendelse. Af anmodningen fremgår følgende: "... Vedlagt forelægges i medfør af retsplejelovens § 783, stk. 4, jf. § 780, stk. 1, nr. 1, og nr. 3 samt § 791 a, stk. 8, jf. stk. 5, nr. 1 for retten, at politiet den 28. januar 2021 uden at afvente rettens kendelse iværksatte nedennævnte indgreb: Kl. 18.58 iværksatte politiet telefonaflytning af Tlf nr. som er registreret til Sigtede CPR nr. Adresse 9500 Hobro Endvidere indhentede politiet ligeledes fra kl. 18.58 hos side 7 vedkommende teleudbyder oplysninger om, hvilke telefoner eller tilsvarende kommunikationsmidler der blev sat i forbindelse med det omhandlede mobiltelefonnummer, herunder oplysninger om, hvilke sendemaster og masteceller det nævnte mobiltelefonnummer blev registreret på (masteoplysninger), ligesom der fra kl. 19.02 blev indhentet oplysninger om lokaliseringen af det nævnte mobiltelefonnummer (teleobservation). Indgrebene blev bragt til ophør den 29. januar 2021 kl. 21.58. Sigtede var mistænkt og er nu sigtet for overtrædelse af straffelovens § 115, jf. § 266. Der anmodes om rettens godkendelse af indgrebene. Sagens omstændigheder: Der henvises til fremstillingsrapport af d.d. Anbringender: På baggrund af de i ovennævnte fremstillingsrapport beskrevne omstændigheder var Sigtede med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 115, jf. § 266, hvilke bestemmelser er nævnt i retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3. Det gøres endvidere gældende, at der var bestemte grunde til at antage, at der med ovennævnte kommunikationsmiddel blev givet meddelelser til og fra den pågældende. På baggrund af ovennævnte omstændigheder og som følge af sagens karakter var de omhandlede indgreb af afgørende henholdsvis væsentlig betydning for efterforskningen. Det gøres yderligere gældende, at det var nødvendigt at iværksatte de omhandlede indgreb i meddelelseshemmeligheden og teleobservationen uden at afvente rettens kendelse, idet der var risiko for, at mistænkte ville unddrage sig forfølgningen og i den forbindelse skjule eller slette beviser. ..." Anklageren redegjorde nærmere for sagen og dokumenterede fra: bilag 10 - rapport oplysninger teleobs. bilag 10.1 - rapport vedr. telefonnummer Anklageren påstod de foretagne indgreb godkendt. Indgrebsadvokat, der er beskikket indgrebsadvokat, oplyste, at han ikke vil protestere imod, at retten godkender de foretagne indgreb. Forsvareren, advokat Jens Saabo, havde ingen bemærkninger. Retten afsagde side 8 Kendelse: Sigtede er nu varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 115, jf. § 266, og han var på det omhandlede tidspunkt med rimelig grund mistænkt herfor. Der var efter sa-gens oplysninger bestemte grunde til at antage, at der med den nævnte tele-fon blev givet meddelelser til og fra sigtede, ligesom de omhandlede indgreb var af afgørende betydning for efterforskningen. Det må efter sagens om-stændigheder antages, at formålet med indgrebene ville have været forspildt, hvis politiet havde afventet rettens kendelse. Som følge af det anførte godkender retten, at indgrebene foretaget, jf. rets- plejelovens § 783, stk. 4, jf. § 781, stk. 1, jf. § 780, stk. l, nr. 1 og 3, og § 791a, stk. 8, jf. stk. 5, nr. 1. Derfor bestemmes: Retten godkender, at politiet den 28. januar 2021 kl. 18.58 uden at afvente rettens kendelse iværksatte aflytning af Tlf nr. og indhentede oplysninger hos vedkommende teleudbyder om, hvilke tele-foner eller tilsvarende kommunikationsmidler, der blev sat i forbindelse med det omhandlede mobiltelefonnummer, og oplysninger om, hvilke sendema-ster og masteceller det nævnte mobiltelefonnummer blev registreret på (masteoplysninger), samt at der fra kl. 19.02 blev indhentet oplysninger om lokaliseringen af det nævnte mobiltelefonnummer (teleobservation). ----- Der var enighed om, at underretning om indgrebene herefter kan anses for givet. Retten fastsatte salær på 2.685 kr. med tillæg af moms til den beskikkede Indgrebsadvokat. Salæret betales forelø-bigt af statskassen. Anklageren oplyste afslutningsvis, at sigtedes kæreste Person har protesteret imod politiets beslaglæggelse af elektroniske effek-ter og politiets ransagning heraf. Beslaglæggelsen fandt sted den 28. januar 2021 kl. 20.48. Protesten indbringes for retten. Skriftlig indbringelse og rele-vante dokumenter eftersendes. Sagen udsat. Retten hævet kl. 13.40. side 9 Dommer

RETTEN AALBORG Udskrift af retsbogen Den 29.januar 2021 kl. 12.28 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2-724/2021 Politiets nr. 5100-70251-00004-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Grundlovsforhør <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden og frem-lagde fremstillingsrapport med bilag Advokat Jens Veien Saabo; der var mødt, blev beskikket som forsvarer for <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>Indgrebsadvokat</anonym> der var mødt, blev beskikket som indgrebsadvokat. <anonym>Sigtede</anonym> blev fremstillet kl. 12.28, bekræftede sit navn 0g sin fødselsdato; 0g at han blev anholdt den 28.januar 2021 kl. 20.40. Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageren sigtede <anonym>Sigtede</anonym> for overtrædelse af 1 straffelovens $ 115, stk. 1,jf. 8 266 0g 8 119, stk. 1, ved i tidsrummet mellem den 23. og 28.januar 2021 på Twitter i flere tilfælde at have truet statsminister Mette Frederiksen idet han kommenterede andres opslag vedrørende en dukke, der var påsat statsminister Mette Frederiksens ansigt, og som blev brændt af den 23. januar 2021 i umiddelbar forbindelse med eller tilknytning til en demonstration i København; idet sigtede bl.a. tweetede; "hun må og skal aflives" @statsmin hun må og skal aflives. I gamle dage b lev man henrettet for landsforræderi og det bør bestemt indføres for ministre med det ansvar som i har'; "hun må og skal aflives. Hun må betale den ultimative pris, ligesom mange andre har gjort under hendes ledelse? 'Jeg tager gerne 5-12-16 år eller livstid for at gøre hvad jeg føler er det rigtige at gøre! At leve herude er efter hånden i forvejen et fængsel? Hjælp? Det fandeme dig der skal det hvis du støt tet det diktatur hun skaber! Men hendes tid vil komme hvor hun kommer til at stå til ansvar det helt sikkert? "Hun må og skal aflives ligesom de mink 0g brancher hun har splittet adi atomer og drages til ansvar for sit bedrageri? "Borgerkrig i danmark NUI!! Den s0 0g resten af 'politikerne skal dømmes for landsforrædderi og dødstraffen for dette genindføres! Borgen skal indtages og hyklerne kyles ud" alt hvilket var egnet til hos nogen af fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, idet de tweetede opslag, og i nogen tilfælde billeder; set i sammenhæng med sigtedes re-tweets må opfattes som alvorlige trusler rettet mod statsminister Mette Frederiksen i anledning af hendes hverv. 2 straffelovens $ 266, ved den 28. Januar 2021 i forlængelse af de i forhold 1 beskrevne tweets at have tweetet 'Mette mette mette tænk på dine børn <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> ;-)' hvilket på grund af karakteren af de i forhold 1 beskrevne tweets er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for GG <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2's</anonym> 99 liv eller helbred. Sigtede bekræftede, at han havde haft mulighed for at tale med sin forsvarer. Advokat Jens Saabo oplyste; at sigtede erkender de faktiske forhold, men nægter sig skyldig fordi han ikke har haft forsæt til overtrædelse af de nævnte bestemmelser: Sigtede forklarede; at han gennem en længere periode har været ked af det 0g vred over tingene i Danmark. Han har haft det svært med, at landet er lukket ned. Det har påvirket både ham selv og hans job. Han har svær astma og er derfor frataget for at bære maske. Han føler dog at folk kigger skævt til ham; når han går ud uden maske. Han føler sig derfor nogle gange nødsa-get til at iklæde sig maske. Han var sur 0g tvær over; at restriktionerne blev forlænget, og det påvirkede ham dagligt. <anonym>Forhold 1</anonym> Han kommenterede på de opslag han så på Twitter Det var ikke meningen; at han ville gøre nogen bange. Det var bare gengivelser. Han var fx . inde og kommentere på billedet med dukken, som blev brændt af. Han har godt set; at andre tog afstand fra afbrændingen. Han ville bare vise; at de var flere, som mener, at restriktionerne var gået for vidt. Han gengav det, som fremgik af skiltet på dukken. Han har ikke fulgt særligt med i forhold til dukken; el-ler hvordan andre har reageret på det, men han vidste godt, hvad det gik ud på. Han havde ikke tænkt så langt, inden han skrev tingene. I dag fortryder han det meget. Han kan se nu; at han har brug for noget hjælp. Det hele er en misforståelse. Han troede ikke; at han gjorde noget kriminelt ved at kom- mentere på de tweets. Han har ikke selv truet nogen. Han mente ikke kom- mentarerne, som at han ville gå ud og gøre det. Da han skrev "hun må og skal aflives' 11 var det blot en gengivelse af skiltet. Da han skrev "@statsmin hun må og skal aflives. I gamle dage blev man henrettet for landsforræderi og det bør bestemt indføres for ministre med det ansvar som i har" mente han det ikke som en trussel, men ville give udtryk for, at hvis man gør noget så forkert; så skal man dømmes . Det er hans personlige holdning. Han skrev det med henvisning til minkskandalen; og at hun skulle prøve det samme. Da han skrev "hun må og skal aflives. Hun må betale den ultimative pris, li-gesom mange andre har gjort under hendes ledelse" , mente han det ikke som en trussel. Han mente bare, at hun skulle dømmes; for det hun har gjort. Han kan i dag godt se, at det kan opfattes som en trussel, men det var ikke ment som en trussel. Han var bare vred. Da han skrev det, kunne han ikke selv se, at han gik for vidt. Det indså han først, da han blev anholdt i går Da han skrev "jeg tager gerne 5-12-16 år eller livstid for at gøre hvad jeg føler er det rigtige at gøre! At leve herude er efter hånden i forvejen et fængsel" var det i forbindelse med en diskussion; 0g det var bare ment; som at han var lige-glad. Det er taget ud af en kontekst. Han var bare sur; og det var for at un-derstrege, det han skrev. Med kommentaren "Hjælp? Det fandeme dig der skal det hvis du støttet det diktatur hun skaber! Men hendes tid vil komme hvor hun kommer til at stå til ansvar det helt sikkert" mente han; at hun nok skulle blive dømt i en rigsretssag . Det var ikke hans mening at true. Det var bare gengivelser: Det var ikke ment på den måde. Han kunne, da han skrev opslagene, ikke se, at det kunne opfattes som trusler; Kommentaren "Borgerkrig i danmark NUII! Den s0 og resten af politikerne skal dømmes for landsforrædderi og dødstraffen for dette genindføres! Borgen skal indta-ges 0g hyklerne kyles ud" skrev han, mens han var sur. Han var sur på hele Borgen og den måde; de leder landet. Det var en fejl, at han skrev; at Borgen skulle indtages. Han mente; at de alle burde kyles ud, men han mente det ik-ke som en trussel. Det var bare frustration. Hvis han selv havde set den kommentar; ville han ikke opfatte det som en trussel, men som at det var en vred person; der havde skrevet det i et vredesudbrud. Forhold 2 Med kommentaren "Mette mette mette tænk på dine børn <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn 2</anonym> mente han bare, at hun burde tænke over; at hendes børn nemt kunne blive drillet; når hun gjorde sig så upopulær. Børnenes navne har han set i medier- ne, fordi han er meget politisk interesseret. Han tænkte ikke over, hvad han skrev. Han kommenterede bare på nogle opslag. Det er taget ud af en kon- tekst. Han føler sig meget misforstået. Foreholdt bilag 9 Rapport Ransagning forklarede sigtede, at han ikke er helt klar over, hvad det er for nogle telefoner; som politiet har beslaglagt hos hans forældre, hvor han bor. Det kan godt være, at det er hans, men så virker de ikke. Det kan også være, at Samsung-telefonen var hans afdøde lillebrors. Han tror ikke, at Iphonen er hans. Foreholdt bilag 15 Rapport Ransagningsrapport f orklarede sigtede, at <anonym>Person</anonym> er hans kæreste, som han er hos i weekender. Den nævnte stationære computer af mrk. Asus er hans. Lenovoen og Aceren er <anonym>Persons</anonym> Hvis skærmen er smadret og hænger på Aceren; så er det en af hans. <anonym>Person</anonym> har også en Acer; men der er skærmen ikke smadret. Hvis <anonym>Person</anonym> har oplyst; at det er hans Acer; så er det korrekt. Det er <anonym>Persons</anonym> Iphone S. Han har en helt gammel Iphone, men er ikke klar over; hvor den er. Ipa-den er <anonym>Persons</anonym> søns. USB-stikket må være <anonym>Persons</anonym> Denver-tabletten er også <anonym>Persons</anonym> søns. Playstationen er også <anonym>Persons</anonym> Han havde kun den stationære computer og den bærbare med smadret skærm hos <anonym>Person</anonym> re-sten er hendes. Twitter er et socialt medie; hvor man som regel bruger kortfattede beskeder og hashtags . Han selv bruger ikke hashtags ret ofte. Man kommunikerer med hele verden gennem Twitter; lidt ligesom Facebook. Han har kommenteret på andres opslag. Det gælder også det; som denne sag angår Der er ligesom en væg med nyheder; 0g det er nogle af disse nyheder; han har kommenteret. Det var svar 'på andres tweets. Kommentaren omkring; at han ville tage 5-12-16 år eller livstid blev skrevet i forbindelse med en diskussion på Twit-ter Han har fulgt lidt med i de demonstrationer; som er foregået, men han har ikke selv deltaget i dem eller haft planer om dette. Han havde bare brug for at få afløb for sine frustrationer Han følte sig meget påvirket af restrikti-onerne. Man kan sige, at han var en medløber på de forskellige tweets. Han har brug for noget hjælp i forhold til sin vrede og frustration. Han har ikke brugt sin computer til at kommentere på Twitter, men kun sin telefon. Det skete; når han havde læst noget; som han blev oprevet over; eller han lod sig rive med. Det var hans måde at kæmpe for den sag. Der er mange andre, som også kæmper for, at restriktionerne skal ophæves . Han er meget ked af det; som er sket; og har virkelig fået sig en lærestreg. Han kan i dag se, at han var tankeløs, da han skrev; som han gjorde. Anklageren dokumenterede fra sagens bilag (markeret med blyant) bilag 1 anmeldelsesrapport bilag 4 Rapport fra PET bilag 11 anholdelsesrapport KR-udskrift Sigtede forklarede om sine personlige forhold, at den tidligere dom er for vredesudbrud på psykiatrisk afdeling hvor han havde truet en læge 0g en sy - geplejerske. Han havde tidligere fejldiagnoser; men de er siden fjernet. Han har i dag ingen kontakt med psykiatrien. Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af retspleje- lovens $ 762, stk. 1, nr. 2, og $ 762, stk. 2, nr. 2 Forsvareren protesterede og påstod løsladelse. Der var lejlighed til procedure. Sigtede havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde Kendelse: Efter de foreliggende oplysninger; herunder navnlig ordlyden af de tweets, som sigtelsen omfatter; samt antallet og den sammenhæng, de indgik i, er der særlig bestyrket mistanke om, at <anonym>Sigtede</anonym> har gjort sig skyldig i det væsentlige i overensstemmelse med sigtelserne. Der er efter de foreliggende oplysninger ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse fængslingsbetingelserne i retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 2, for op-fyldt. Efter oplysningerne om forholdenes karakter og grovhed kan lovovertræ - delsen forventes at medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage. Desuden kræver hensynet til retshåndhævelsen; at sigtede ikke er på fri fod. Betingelserne i retsplejelovens $ 762, stk. 2, nr. 2, er herefter opfyldt. Derfor bestemmes: <anonym>Sigtede</anonym> varetægtsfængsles . Fristen efter retsplejelovens 8 767, stk. 1, udløber fredag den 26. februar 2021. Retsmøde til behandling af en eventuel anmodning om fristforlængelse blev fastsat fredag den 26. februar 2021 kl. 10.15. Retten vejledte om kæreadgangen: Sigtede frafaldt kære. Anklageren anmodede om, at eventuelle fremtidige retsmøder til forlængelse af fængslingsfristen afholdes via videolink i medfør af retsplejelovens $ 748 b, stk 1 Forsvareren havde ingen bemærkninger hertil. Det blev oplyst; at sigtede vil deltage fra arresten i Aalborg. Retten bestemte; at sigtede medmindre anden begru ndet anmodning modtages deltager i eventuelle fremtidige retsmød er om forlængelse af fængslingsfristen via videolink fra arresten, 0g bemærkede, at forsvareren skal medvirke fra samme sted som sigtede. Dommeren vejledte sigtede om forsvarerbeskikkelsen; herunder om mulig - heden for at anmode om en anden forsvarer; at fristen herfor er 5 hverdage; 0g at overskridelse af fristen kan indebære begrænsninger i valget af ny for- svarer. På forespørgsel oplyste forsvareren; at sigtede er indforstået med den fore- tagne ransagning på bopælen samt med beslaglæggelse af koster 2, 3, 100 0g 107 (2 telefoner og 2 computere), som sigtede tillige er indforstået med ran- sagning af. Der blev herefter fremlagt anmodning af 29. januar 2021 med anmodning om godkendelse af telefonaflytning; indhentelse af teleoplysninger og tele - observation uden at afvente rettens kendelse. Af anmodningen fremgår følgende: Vedlagt forelægges i medfør af retsplejelovens $ 783, stk. 4, jf: $ 780, stk. 1, nr. 1, 0g nr 3 samt 8 791 a, stk 8,jf. stk. 5, nr. 1 for retten; at politiet den 28.januar 2021 uden at afvente rettens kendelse iværksatte nedennævnte indgreb: Kl. 18.58 iværksatte politiet telefonaflytning af <anonym>Tlf nr.</anonym> som er registreret til <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> <anonym>Adresse</anonym> 9500 Hobro Endvidere indhentede politiet ligeledes fra kl. 18.58 hos vedkommende teleudbyder oplysninger om, hvilke telefoner eller tilsvarende kommunikationsmidler der blev sat i forbindelse med det omhandlede mobiltelefonnummer; herunder oplysninger om, hvilke sendemaster og masteceller det nævnte mobiltelefonnummer blev registreret på (masteoplysninger), ligesom der fra kl. 19.02 blev indhentet oplysninger om lokaliseringen af det nævnte mobiltelefonnummer (teleobservation) . Indgrebene blev bragt til ophør den 29.januar 2021 kl. 21.58. <anonym>Sigtede</anonym> var mistænkt og er nu sigtet for overtrædelse af straffelovens 8 1l5,jf. 8 266. Der anmodes om rettens godkendelse af indgrebene. <anonym>Savens omstændioheder:</anonym> Der henvises til fremstillingsrapport af d.d. <anonym>Anbrinvender:</anonym> På baggrund af de i ovennævnte fremstillingsrapport beskrevne omstændigheder var <anonym>Sigtede</anonym> med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af straffelovens 8 115,jf. 8 266, hvilke bestemmelser er nævnt i retsplejelovens $ 781, stk 1, nr. 3. Det gøres endvidere gældende; at der var bestemte grunde til at antage; at der med ovennævnte kommunikationsmiddel blev givet meddelelser til og fra den pågældende. På baggrund af ovennævnte omstændigheder 0g som følge af sagens karakter var de omhandlede indgreb af afgørende henholdsvis væsentlig betydning for efterforskningen. Det gøres yderligere gældende, at det var nødvendigt at iværksatte de omhandlede indgreb i meddelelseshemmeligheden og teleobservationen uden at afvente rettens kendelse; idet der var risiko for; at mistænkte ville unddrage sig forfølgningen og i den forbindelse skjule eller slette beviser: Anklageren redegjorde nærmere for sagen 0g dokumenterede fra: bilag 10 rapport oplysninger teleobs. bilag 10.1 rapport vedr. telefonnummer Anklageren påstod de foretagne indgreb godkendt. <anonym>Indgrebsadvokat</anonym> der er beskikket indgrebsadvokat, oplyste, at han ikke vil protestere imod, at retten godkender de foretagne indgreb. Forsvareren; advokat Jens Saabo, havde ingen bemærkninger; Retten afsagde Kendelse: <anonym>Sigtede</anonym> er nu varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af blandt andet straffelovens $ 115,jf. $ 266, 0g han var på det omhandlede tidspunkt med rimelig grund mistænkt herfor: Der var efter sa-gens oplysninger bestemte grunde til at antage; at der med den nævnte tele-fon blev givet meddelelser til og fra sigtede, ligesom de omhandlede indgreb var af afgørende betydning for efterforskningen:. Det må efter sagens om-stændigheder antages; at formålet med indgrebene ville have været forspildt, hvis politiet havde afventet rettens kendelse. Som følge af det anførte godkender retten; at indgrebene foretaget, jf. rets - plejelovens 8 783, stk. 4,jf. 8 781, stk I,jf. 8 780, stk 1, nr. 1 0g 3,0g 8 791a, stk. 8, jf. stk. 5, nr. 1. Derfor bestemmes: Retten godkender; at politiet den 28.januar 2021 kl. 18.58 uden at afvente rettens kendelse iværksatte aflytning af <anonym>Tlf nr.</anonym> 0g indhentede oplysninger hos vedkommende teleudbyder om, hvilke tele-foner eller tilsvarende kommunikationsmidler; der blev sat i forbindelse med det omhandlede mobiltelefonnummer; 0g oplysninger om, hvilke sendema-ster og masteceller det nævnte mobiltelefonnummer blev registreret på (masteoplysninger) samt at der fra kl. 19.02 blev indhentet oplysninger om lokaliseringen af det nævnte mobiltelefonnummer (teleobservation). Der var enighed om, at underretning om indgrebene herefter kan anses for givet. Retten fastsatte salær på 2.685 kr. med tillæg af moms til den beskikkede <anonym>Indgrebsadvokat</anonym> Salæret betales forelø-bigt af statskassen. Anklageren oplyste afslutningsvis; at sigtedes kæreste <anonym>Person</anonym> har protesteret imod politiets beslaglæggelse af elektroniske effek-ter og politiets ransagning heraf. Beslaglæggelsen fandt sted den 28.januar 2021 kl. 20.48. Protesten indbringes for retten. Skriftlig indbringelse og rele-vante dokumenter eftersendes. Sagen udsat. Retten hævet kl. 13.40. <anonym>Dommer</anonym>

78

Sag om dødsformodning vedrørende bortebleven person

Endelig

Civilsag

Retten på Bornholm

BS-33/2016-BOR

Dødsformodning

1. instans

255/21

Arv;

Nej

Nej

/ RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 9. august 2016 i sag nr. BS 10-33/2016: Anmodning om dødsformodningsdom vedrørende Afdøde Adresse By Sagens baggrund Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har den 23. februar 2016 anmodet om, at deres far og borteblevne Afdøde, CPR nr., Adresse, By, anses for død den 20. august 2015, da der ikke efter denne dato har været livstegn fra borteblevne, der var i begreb med at sejle i egen båd fra Køben- havn til Rønne via Falsterbo, hvor han senest afgav livstegn den 20. august 2015 i forbindelse med hævning af 1.000 SEK. Sagens oplysninger: Retten har beskikket advokat for borteblevne. Retten har den 8. april 2016 afsagt kendelse, hvorefter der kan foretages ind- kaldelse af borteblevne med 3 måneders varsel. Det fremgår af rettens kendelse: Kendelse Efter det fremkomne om Afdødes helbred, hans medbringelse af receptpligtig medicin alene til få dages forbrug, hans efterladen af bo- pælen i ikke-rengjort og ryddeliggjort stand i modsætning til ved lange bortrejser, omstændighederne ved hans afsejling i egen båd med flytte- læs fra København sammenholdt med oplysningerne om, at der ikke har været bevægelser på hans konto eller trafik på hans mobiltelefon efter afsejlingen fra Falsterbo, finder retten efter en samlet vurdering, at der er en særdeles høj grad af sandsynlighed for, at Afdøde er død, hvorfor betingelserne for anvendelse af 6-måneders fristen efter borteb- levnelovens § 6, stk.2, er opfyldt. Indkaldelse med 3 måneders varsel foretages i Statstidende og Bornholms Tidende, jf. borteblevnelovens § 12, stk. 2. STD074096-S01-ST12-K190-T3-L03-M14-\D15 / Side 2/2 Thi bestemmes Der foretages med 3 måneders varsel offentlig indkaldelse i Statstidende samt Bornholms Tidende af Afdøde. Indkaldelse af borteblevne har fundet sted den 14. april 2016 i Statstidende og Bornholms Tidende. Der er i indkaldelsesperioden ikke fremkommet oplysninger, der gør det sansynligt, at borteblevne har været i live efter den 20. august 2015. Rettens begrundelse og afgørelse Da der ikke i indkaldelsesperioden er fremkommet oplysninger, der afsvæk- ker grundlaget for rettens kendelse af 8. april 2016, anses borteblevne Afdøde for død, jf. borteblevnelovens § 13, stk. 1. Det anses for sandsynligst, at dødfaldet har fundet sted den 20. august 2015, jf. borteblevnelovens § 13, stk. 2. Thi kendes for ret: Afdøde, CPR nr., Adresse, By, anses for død den 20. august 2015. Sagens omkostninger afholdes af statskassen. Dommer STD074096-S01-ST12-K190-T3-L03-M14-\D15 / div> div>

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 9. august 2016 i sag nr BS 10-33/2016: Anmodning om dødsformodningsdom vedrørende <anonym>Afdøde</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> har den 23. februar 2016 anmodet om, at deres far og borteblevne <anonym>Afdøde</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> anses for død den 20. august 2015, da der ikke efter denne dato har været livstegn fra borteblevne; der var i begreb med at sejle i egen båd fra Køben- havn til Rønne via Falsterbo, hvor han senest afgav livstegn den 20. august 2015 i forbindelse med hævning af 1.000 SEK Sagens oplysninger: Retten har beskikket advokat for borteblevne. Retten har den 8. april 2016 afsagt kendelse; hvorefter der kan foretages ind- kaldelse af borteblevne med 3 måneders varsel. Det fremgår af rettens kendelse: Kendelse Efter det fremkomne om <anonym>Afdødes</anonym> helbred, hans medbringelse af receptpligtig medicin alene til få dages forbrug; hans efterladen af bo- pælen i ikke-rengjort og ryddeliggjort stand i modsætning til ved lange bortrejser; omstændighederne ved hans afsejling i egen båd med flytte- læs fra København sammenholdt med oplysningerne om, at der ikke har været bevægelser på hans konto eller trafik på hans mobiltelefon efter afsejlingen fra Falsterbo, finder retten efter en samlet vurdering at der er en særdeles høj grad af sandsynlighed for; at <anonym>Afdøde</anonym> er død, hvorfor betingelserne for anvendelse af 6-måneders fristen efter borteb- levnelovens $ 6, stk.2, er opfyldt. Indkaldelse med 3 måneders varsel foretages i Statstidende og Bornholms Tidende; jf. borteblevnelovens $ 12, stk. 2 Thi bestemmes Der foretages med 3 måneders varsel offentlig indkaldelse i Statstidende samt Bornholms Tidende af <anonym>Afdøde</anonym> Indkaldelse afborteblevne har fundet sted den 14. april 2016 i Statstidende og Bornholms Tidende. Der er i indkaldelsesperioden ikke fremkommet oplysninger; der gør det sansynligt; at borteblevne har været i live efter den 20. august 2015. Rettens begrundelse og afgørelse Da der ikke i indkaldelsesperioden er fremkommet oplysninger; der afsvæk- ker grundlaget for rettens kendelse af 8. april 2016, anses borteblevne <anonym>Afdøde</anonym> for død, jf. borteblevnelovens $ 13, stk. 1.Det anses for sandsynligst, at dødfaldet har fundet sted den 20. august 2015,jf. borteblevnelovens $ 13, stk. 2 Thi kendes for ret: <anonym>Afdøde</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> anses for død den 20. august 2015. Sagens omkostninger afholdes af statskassen: <anonym>Dommer</anonym> /div>

79

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237 - manddrab - ved at have dræbt sin far. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frakendelse af retten til arv mv.

Afgørelse truffet

Straffesag

Retten i Hjørring

SS-2289/2021-HJO

Nævningesag

1. instans

129/21

Forurettede og vidner; Liv og legeme;

Personundersøgelse/mentalundersøgelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bobestyrer - Mogens Pahl Christensen; Bistandsadvokat - Per Bøgh Jensen;

Nej

5100-73111-00004-20

/ RETTEN I HJØRRING Udskrift af dombogen D O M afsagt den 17. november 2021 Rettens nr. SS-2289/2021 Politiets nr. 5100-73111-00004-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 2000 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 14. juni 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 237 - manddrab - ved den 24. juli 2020 i tidsrummet fra kl. 18:26 til kl. 19:23 påAdresse i Hjørring at have dræbt sin far Forurettede, idet tiltalte tildelte Forurettede adskillige slag i hovedet med en hammer, flere stik/snit med en skarp genstand på halsen samt kvalte Forurettede ved at stramme et bælte om hans hals, indtil bæltet nækkede, alt hvorved Forurettede bl.a. pådrog sig adskill ige kvæstningssår i hovedet og flere kraniebrud, herunder kraniebrud med underliggende hjernekvæstelse og blødning under den bløde hjernehinde, samt skarprandede læsioner på halsen og punktformede blødninger i ansigt-shuden og på indersiden af øjenlågene, alt hvorved Forurettede afgik ved døden. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensi-oner eller andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, og at hans arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydels-er efter anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen. Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 237 og påstået forholdet henført under straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, og har i øvrigt påstået straffrihed efter straffelovens § 13, stk. 1 og Std 75274 / side 2 2. Tiltalte har ikke haft bemærkninger over for påstanden om frakendelse af arveret mv. i medfør af arvelovens § 48, stk. 1. Vidne 1 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 120.000 kr. i tortgodtgørelse. Tiltalte har bestridt erstatningspligten under henvisning til påstanden om straffrihed og har bestridt kravets størrelse. Dødsboet efter Forurettede har nedlagt påstand om, at til-talte 40.180,51 kr. i erstatning for begravelsesudgifter. Tiltalte har bestridt erstatningspligten under henvisning til påstanden om straffrihed, men anerkendt kravets størrelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne politibetjent Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 1, kriminal-tekniker Vidne 5 og speciallæge, obducent Vidne 6. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han før hændelsen boede hjemme hos sin far, Forurettede. Forholdet til faderen var svært. Hans forældre blev skilt, fordi hans far påstod, at hans mor havde væ-ret ham utro. Faderen ønskede, at børnene tog hans parti. Tiltalte holdt med sin mor, mens søsteren, Vidne 1, holdt med sin far. I tiden, hvor de boede sammen, var hans far flere gange voldelig over for ham, og han fik ofte lussinger, når han var provokerende. Han har aldrig for-talt det til nogen før nu. Tiltalte har haft en spiseforstyrrelse, som hans mor ville have ham i behandling for, men det ville hans far ikke. Hans far kunne finde på at give ham lussinger, hvis de kom til at tale om hans manglende lyst til at spise. Hans mor har overværet, når han fik lussinger, men de holdt det begge hemmeligt. På det tidspunkt havde han ikke så meget kontakt til andre end familien, da han havde det dårligt. Hans mor tog initiativ til at opsøge professionel hjælp til spiseforstyrrelsen. Når volden opstod, så skete det altid derhjemme, enten i køkkenet, i entreen eller på tiltaltes værelse. Det skete ofte, måske nogle gange om ugen. Der kunne også godt være gode dage. Tiltalte fortalte ikke nogen om det, og Vidne 1 så ikke noget af det. Han havde et rigtigt godt forhold til sin far, da han var yngre. De var gode venner, og hans far hjalp ham meget med fodboldtræningen. Tiltalte var nået rigtigt langt i sin fodboldtræning og var kommet til at spille i Klub 1, men der / side 3 kom en ny træner, hvilket førte til, at han kom tilbage til Klub 2. Han prø-vede at træne hårdt for at blive bedre, og dette førte til spiseforstyrrelsen. Si-den holdt han helt op med at spille fodbold. Det var hans far ikke glad for. Han husker en dag efter skilsmissen, hvor hans mor kom på besøg, og der skete noget, så hans far tog fat i hende. Når tiltalte fik lussinger af sin far, kom der mærker, og han blev rød, men ingen bemærkede det. Han gik på det tidspunkt på gymnasiet, men han holdt sig altid bagerst i klasseværelset. Han ved ikke, om Vidne 1 lagde mærke til noget. Hans far slog ham ikke før skilsmissen. Da hans forældre skulle skilles, trak hans mor både tiltalte og søsteren til side for at fortælle om omstændighederne. Hans far havde fortalt børnene, at hans mor havde ødelagt hele familien, idet hun havde fundet en anden. Det var ik-ke noget, som de fik fortalt sammen, men hver for sig. Tiltalte fortalte sin far, at han altid ville elske begge sine forældre, og at han ikke kunne vælge mel-lem dem. Hans far blev sur og kaldte moderen for et klamt svin. Tiltalte hus-ker ikke præcist, hvornår hans forældre blev skilt, men moderen flyttede i sommerhus bagefter. De boede sammen på Adresse frem til skilsmissen. Til- talte blev boende sammen med sin far og Vidne 1 på Adresse efter skilsmis-sen. Tiltalte spurgte ikke sin mor, om han måtte flytte med hende i sommer-hus. Hans far var meget sur på hans mor. Vidne 1 tog faderens parti, måske fordi de ligner hinanden. Tiltalte talte ikke meget med sin søster om tingene. Hans forhold til sin søster var ok, men de snakkede aldrig sammen om per- sonlige ting. Hans forhold til faderen var godt, mens hans far trænede ham i fodbold. Hans far var hans bedste ven. Det begyndte at gå galt, da han efter spiseforstyrrelsen holdt op med at spille fodbold. Det gik helt galt efter skils- missen. Der skulle pludselig ikke så meget til, før faderen blev sur. På et tidspunkt havde tiltalte været provokerende, og hans far slog ham med knyttet hånd i maven og skubbede til ham, så han faldt bagover og smadrede en dør. Tiltalte har ikke fortalt om episoden til nogen. Hans mor var til stede, da det skete. Det skete for omkring 5 år siden, og han husker ikke, hvorfor hans far blev så vred. Tiltalte bankede hovedet ind i døren, så den smadrede, og han havde hovedpine 2 uger efter og kastede op, men han opsøgte ikke læge. Han talte ikke med sin mor om, om han kunne bo et andet sted. Hans mor skrev ofte til ham og tilbød, at han bare kunne bo hos hende. Han sagde nej, fordi han ville ikke have, at hun skulle bekymre sig. Det kan godt være, at bekymringerne ville stoppe, hvis han flyttede, men han synes, at det virkede mærkeligt, hvis han flyttede ind hos hende og den kæreste, som hun kun hav-de haft i 6 måneder. Han ventede bare på, at han fik sin studentereksamen, så han kunne flytte hjemmefra. Da tiltalte kom på Handelsskolen, begyndte han at gå i byen og feste. Han / side 4 begyndte også at ryge cigaretter og joints. Hans far ville ikke have, at han røg. Tiltalte husker en aften i 2018 eller 2019, hvor han havde været hjemme hos en kammerat og havde glemt en joint i bilen. Hans far fandt den og kom råbende ind på værelset og begyndte at slå tiltalte i maven med knyttet hånd. Tiltalte sagde, at det ikke var hans joint, men hans far sagde, at han ville slå ham ihjel, hvis det skete igen. Tiltalte fik blå mærker på maven og armen epi-soden. Ingen så det, og han sagde det heller ikke til nogen. En dag fandt hans far cigaretter på tiltaltes værelse, og det resulterede i, at han gav tiltalte et brandsår på hånden med en lighter. Hans mor lagde mærke til brandsåret, men tiltalte sagde, at det var, fordi han havde ligget og sovet med hånden op ad radiatoren. Han har stadig et ar på hånden. Han ville ikke have, at hans mor skulle bekymre sig. Han kunne ikke klare, hvis hans mor skulle have det dårligt. Der var også perioder, hvor hans far var glad. Det var typisk, når Vidne 1 var hjemme. Vidne 1 var værnepligtig og kom hjem, idet hun blev hjemsendt under Corona. I den periode skete der ikke noget mellem tiltalte og hans far. Det gik godt. Han kunne lave sine lektier. Han bestod sin eksamen og fik hu-en på. Hvis tiltalte lugtede af røg, udløste det en form for vrede fra hans far, som brugte vold mod tiltalte. Hans far kunne også blive sur, hvis tiltalte pjækkede fra skolen. Tiltalte havde på et tidspunkt været på fodboldtur til Liverpool sammen med moderens kæreste. Det gjorde hans far så sur, at tiltalte blev nødt til at betale for en tur til London for ham og hans far, idet faderen ellers ville fortælle moderen om jointen. Det var de 3 grove episoder, som gjorde, at han blev bange for sin far. Epi- soden, hvor han blev skubbet ind i døren, var den første. Det skete for 5 år siden. Derefter kom episoden, hvor han havde glemt en joint i bilen, hvor hans far råbte, at han ville slå ham ihjel. Det skete omkring 2019 i 2. eller 3.g. Det var omkring jul 2019, at hans far brændte ham på hånden. Det er de 3 voldsepisoder, der var de mest ekstreme. Tiltalte blev ikke bange den dag, hvor han blev truet med at blive slået ihjel, men det blev han senere. Det er episoderne, der til sammen gjorde, at han troede, at hans far ville slå ham ihj-el. Han var bange for sin far, som havde været i militæret. Han var bange for, hvad hans far kunne gøre ved ham. Han har altid vidst, at hans far havde nul- tolerance i forhold til stoffer. Han sagde til sin far, at han var bange for ham, men faderen var ligeglad. Hans far brugte ofte lussinger og rusken, når han var utilfreds med tiltalte. Han ved ikke, hvor tit dette skete. Det kunne ske flere gange om dagen. Der skete ikke noget i perioden op til faderens død, fordi hans søster var / side 5 hjemme i den periode. Forud for at hans søster kom hjem fra værnepligt i marts eller april 2019, slog faderen tiltalte på ryggen med et bælte, fordi tiltalte havde pjækket fra skole. Han slog virkelig hårdt, men han ved ikke, om han fik skader af det. Han fortalte det ikke til nogen. Det var vist kun ét hårdt slag med bæltet, og det skete nok i januar. Han kan ikke umiddelbart huske andre episoder. Bortset fra episoden med jointen, hvor hans far talte om at slå ham ihjel, sag-de faderen ikke noget, som kunne gøre, at tiltalte frygtede for sit liv. Han ved ikke, om hans far elskede ham. Han sagde det i hvert fald ikke efter skilsmissen. Tiltalte kunne kun mærke kærlighed, hvis andre var til stede. Så ville hans far nok vise, at det hele kørte godt, og at der ikke var problemer. Han ville nok opretholde en facade. De spiste ikke engang sammen. Tiltalte spiste på værelset og hans far i stuen. Tiltalte blev student den 5. juni 2020, og Vidne 1 boede da stadig hjemme. Hun flyttede med sin kæreste til Kolding den sommer. Det var en rigtig god periode. Han så ikke sin far i en hel måned, da der var studenterfester. Fe-sterne stoppede sidst i juni, og tiltalte fik arbejde i By 1 på noget, der hed-der Virksomhed. Det fungerede fint, og han ville bare tjene nogle penge. Han var ikke så meget hjemme i den periode. Den gode periode stoppede et par dage, før hans far døde. Han havde været hjemme hos sin mor for at spise aftensmad. Da han kørte hjem, ramte bilen en tagrende, så der kom en skade. Vidne 1 og hendes kæreste var med i bil-en. Det var omkring 5 dage før, hans far døde. Vidne 1 ville have, at de skulle sige det til deres far med det samme, men tiltalte ville vente til dagen efter. Han havde ikke lyst til at sige det, og han stillede bilen i indkørslen uden at sige noget til faderen. Næste dag opdagede hans far skaden og sag-de, at det skulle fixes, og at tiltalte selv skulle betale for det. Faderen blev vred, men råbte ikke ad ham. Det gjorde han aldrig, når Vidne 1 var hjem-me. Der skete ikke yderligere i dagene derefter, fordi tiltalte arbejdede meget og ikke var så meget hjemme. Den 24. juli 2020 stod tiltalte op ved 9-10- tiden. Hans far var på arbejde. Han husker ikke, hvornår han sidst havde set sin far, og han tror ikke, at de havde talt sammen siden den dag med bilen. Han tog op for at træne i Fitness World omkring kl. 11 eller 12, og han cyklede efterfølgende hjem for at spi-se. Han husker ikke, om hans far var hjemme. Klokken var da omkring 14. Han vil tro, at Vidne 1 var hjemme, men han talte ikke med hende. Han kig-gede på sin telefon i et par timer og kørte efterfølgende i bil til golfbanen i Område. Han husker ikke, om han sagde hej til Vidne 1 eller sin far, da han kørte. Han kørte til golfbanen i en af sin fars biler. Hans far havde to bil- / side 6 er, men brugte primært kun den ene. Den anden bil måtte tiltalte og Vidne 1 bruge. Efter golf kørte han hjem. Det var vist omkring 17.30-18.00. Han gik som sædvanlig i køkkenet for at tage et par boller for så at lægge sig ind på værel- set. Han talte ikke med nogen. Vidne 1 skulle flytte til Kolding den dag, og hun var vist taget af sted. Han fik ikke sagt farvel, men de talte heller ikke så meget sammen. Der kunne godt gå en hel dag, uden at han og Vidne 1 talte sammen. På et tidspunkt hørte tiltalte, at hans far kom ind ad fordøren lige ved siden af tiltaltes værelse. Hans far havde været ude at gå med hunden. Hans far gik ind i køkkenet, men pludselig blev tiltaltes dør åbnet rigtig hårdt. Hans far råbte, ”nu kommer du kraftedme med ud i køkkenet” . Han tog fat i tiltaltes trøje med den ene hånd og hev ham ud i køkkenet. Tiltale blev nervøs og vidste ikke, hvad det handlede om. På bordet lå en jo-int og en lille pose med kokain. Hans far havde fundet det i tiltaltes jakke-lomme. Jakken havde hængt i entreen. Hans far gik amok og sagde, at han havde jo sagt, at han ikke ville acceptere stoffer, og at han ville slå ham ihjel. Faderen slog tiltalte i maven og på brystet. De stod i døråbningen mellem køkkenet og entreen. Jointen og kokainen lå på køkkenbordet til venstre lige inden for døren. De stod med front mod hinanden, så hans far stod med ryg-gen til entreen, og tiltalte stod i køkkenet med front mod sin far. Foreholdt plantegning over huset - bilag H-9-0-0-0, foto (side 784 i ekstrak-ten) - har tiltalte forklaret, at hans værelse ligger til venstre, når man kommer ind ad fordøren, og hans far har værelse til højre for fordøren. Værelserne ligger lige over for hinanden. Fra køkkenet går der en dør ud til entreen, og der er også en dør fra køkkenet videre ud til bryggerset. Hans far råbte vredt: ”Jeg vil ikke have noget med stoffer” , og ”jeg slår dig ihjel” . Tiltalte blev bange. Hans far slog ham derpå med knytnæve i brystet, hvorefter han med begge hænder tog kvælertag på tiltalte. Hans far nåede ik-ke at stramme til, idet tiltalte i det samme reagerede ved at række ud efter og gribe en hammer, der lå på køkkenbordet. Han ville slå med hammeren for at få sin far væk. Han slog ud mod sin fars hoved, men han ved ikke, hvor sla-get ramte. Hans far slap halsgrebet. Tiltalte havde hammeren i højre hånd. De kom nu op at slås, og de slog begge ud efter hinanden samtidig. Han ved ikke, hvor mange gange, de slog hinanden, mens de stod overfor hinanden. Tiltalte blev ikke ramt hårdt. Han tænkte ikke over at løbe væk fra sin far, men han ville nok kunnet have gjort det. Han tænkte, at hans far nok bare var fulgt efter ham. Han far trådte ud mod entreen, og tiltalte gik efter, og han ramte sin far hårdt i baghovedet eller i siden af hovedet med et hårdt slag med hammeren. De / side 7 var uden for køkkenet lige foran toiletdøren til venstre. Hans far havde flyttet sig 2-3 meter efter det sidste slag. Tiltalte var bange og i chok. Han ved ikke, hvor mange gange han ramte sin far med hammeren. Tiltalte ved ikke, hvorfor han slog sin far. Han tænkte ikke over det, idet han var bange og i chok. Han ved ikke, hvor han ellers ramte sin far med hamme-ren. Han slog, så han kunne holde ham væk. Han husker ikke, om hans far slog igen. Hans far faldt om efter det sidste slag og landede på maven med hovedet hen mod yderdøren. Tiltalte tog derefter et bælte, som hang på radiatoren og lagde det rundt om halsen på sin far for at få ham til at besvime, så han kunne ringe 112. Han var forsat bange, og han ved ikke, hvorfor han ikke gik udenfor for at ringe efter hjælp. Han stod bag sin far, da han lagde bæltet om halsen på ham. Han hus-ker ikke præcis, hvordan han var placeret. Han kan huske, at han holdt i beg-ge ender af bæltet for at stramme til. Han lagde ikke mærke til, om hans far var ved bevidsthed. Han vidste ikke, om hans far kunne finde på at gøre no-get på det tidspunkt. Han ville ikke gøre sin far fortræd. Han gjorde det kun for at få faderen til at besvime. Han ved ikke, hvor længe han klemte til med bæltet, og han ved ikke, om hans far sagde noget imens. Han smed hammeren tilbage i det skab på hans værelse, hvor der lå værktøj. Derefter ledte han efter noget, som kunne stoppe blødningen. Han fandt et viskestykke. Han ringede efterfølgende 112 og vendte sin far om på ryggen og forsøgte at give ham hjertemassage. Det gik så op for ham, hvad der var sket. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, fra han slap med bæltet, til han rin-gede til alarmcentralen. Han husker ikke, om han prøvede at gøre rent i køk-kenet, inden han ringede. Han ved ikke, hvorfor han gemte hammeren, inden han ringede 112. Han tænkte ikke over, hvad der ville ske, hvis hans far våg-nede. Alarmcentralen fortalte, hvad der skulle gøres, så han selv kunne give hjerte- massage. Der kom efterfølgende en kvindelig og så en mandlig hjerteløber. Den kvindelige hjerteløber tog ham med ud i køkkenet, og hun prøvede at berolige ham. Han blev dårlig og kastede op. Han fortalte ikke hjerteløberne, hvad der var sket. Da politiet kom til stedet, fortalte han dem, at han havde været ude for at gå en tur, og at han herefter fandt sin far i entreen. Det var en dum undskyldning, men han kunne ikke få sig selv til at fortælle sandhe-den, da både hans mor, mormor og tante var kommet til stedet. I dagene efter fortalte han ikke nogen om, hvad der var sket. Han havde ikke selv fået skader, men der var lidt rødmen i starten. Der var ikke nogen, der bemærkede det. Hvis ikke han havde haft hammeren, kunne det have været ham selv, der havde ligget som faderen. Han ved ikke, om han bare kunne være løbet sin vej i stedet for at slå med hammeren. Den 28. juli 2020 var han til afhøring på politistationen. Han holdt fast i sin / side 8 forklaring om, at han havde fundet sin far efter at have gået tur med hunden. Han kunne ikke tænke klart. Politiet fortalte, at de havde fundet en hammer, og derfor sigtede de ham. De spurgte, om han ville afgive ny forklaring, hvilket han gerne ville. Han fortalte da, at de var kommet op at skændes, og at det var ham, der havde gjort det. Til grundlovsforhøret den 29. juli sagde han også, at han havde slået sin far, men han fortalte ikke det hele. Tiltalte blev foreholdt gengivelse i retsbogen af følgende uddrag hans forkla- ring til grundlovsforhøret den 29. juli 2020, bilag R-1-0-0-0 (ekstrakten fra side 1396): ”Sigtedes far var på toilettet, og da han kom ud, stod sigtede ved køleskabet for at tage noget at drikke. Sigtede havde røget ude på golfbanen, og faren kunne lugte, at han lugtede af røg. Klokken var ca. 19.15. Faren råbte, hvor-for sigtede skulle ryge, og han tændte fuldstændig af. Faren skubbede sigtede med en knyttet hånd i brystet. Det føltes som et slag. Sigtede gik et enkelt skridt tilbage. I 2016 skubbede faren sigtede tilbage, hvor han slog hovedet ind i dørkarmen. Det er de eneste gange faren lagde hånd på ham. Sigtede gik i panik og tænkte ikke. Der lå en hammer på køkkenbordet, og sigtede svingede den efter faren. Sig- tede blev bange. Faren nåede ikke at gøre noget. Sigtede ramte ham i bagho- vedet. De stod begge ved køkkenbordet med front mod køkkenbordet. Faren stod på sigtedes venstre side. Sigtede tog et skridt tilbage og slog med sin højre hånd. Faren vendte sig rundt og tog sig til hovedet. Sigtede slog igen, fordi han blev bange, hvis faren ville gøren noget ved sigtede. Det var som om, at faren mistede bevidstheden, og han virkede fraværende. Det blødte, og faren tog sig til hovedet. Sigtede slog ham igen, og sigtede ved ikke, hvor han ramte. Men han er sikker på, at han ramte faren. Faren vaklede ud mod entreen, der er ca. 3 meter lang. Faren var lidt foroverbøjet og holdt sig på hovedet med hænderne. Han vaklede væk fra sigtede. Sigtede slog faren igen, og faren væltede ved entredøren. Han landede med hovedet op ad dø-ren, så halsen nærmest lukkede. Sigtede var lige bagved. Sigtede ved ikke, hvor han ramte 3. gang. Sigtede tror, at det var i hovedet ”. Tiltalte har hertil forklaret, at han forklarede sådan i grundlovsforhøret, og at det skete sådan. Han turde ikke sige det hele den gang. Han kunne ikke tæn-ke klart. Det var derfor, han ikke forklarede noget om kvælertaget. Der var ting i deres forhold, som han havde holdt hemmeligt i 4 år. Det var der ikke nogen, der skulle vide. Han fortalte heller ikke nogen om, at de havde været oppe at slås. Han holdt ikke fast i sin forklaring efterfølgende. Da han kom ind i arresten, blev han bange. Han kunne ikke tænke. Han var dum og naiv, ringede til sin tidligere advokat og fortalte til den næste afhøring en historie om, at der var andre, der havde gjort det. Han troede, at han kunne komme med en ny for- klaring. / side 9 Foreholdt side 359 bilag F-13-0-0 – rapport fra afhøring den 24. juli 2020 -med beskrivelse af de to gerningsmænd, har tiltalte forklaret, at han har for-klaret sådan, men at det var en dum og naiv forklaring. Han husker i store træk, hvad han fortalte om de to mænd, der gjorde det. Det var noget med, at den ene havde en hammer og den anden et bælte. Han husker ikke, hvad han forklarede til politiet vedrørende bæltet. Tiltalte blev fra samme bilag side 363-65 foreholdt følgende uddrag af den noterede forklaring: ”Afhørtes far vendte fronten mod entredøren. Han stod ca. ud for de jakker, som hang i entreen. I det samme, da afhørte kiggede ud af døren, så han at A var i gang med at slå faderen i hovedet med en hammer. Han holdt hammeren i sin højre hånd. Faderen havde forsøgt at komme væk, og da han vendte sig rundt, slog A ham i hovedet. Han ramte ham i baghovedet. Fade-ren tog sig til hovedet og tumlede rundt. Han vidste ikke, hvor mange gange manden slog. … A slog igen faderen i hovedet, og han kastede faderen hen mod døren, så han væltede. Adspurgt, hvordan A kastede faderen, forklarede afhørte, at A tog med begge sine hænder omkring faderens overarme samtidig med, at han sta-dig holdt hammeren i sin højre hånd. Faderen landede på ryggen i venstre hjørnet ved entredøren. Faderen slog sit hoved, da han blev kastet ned mod døren/hjørnet. I døren var der glas, og omkring glasset var en hvid ramme. Faderens hoved ramte rammen i nakken. Faderen tog sine hænder op, og krydsede dem ind foran sit ansigt, mens han stadig lå på ryggen. A slog lige mod faderen, hvor han ramte ham i midten af hovedet, på undersiden af armene, oven på hovedet. Han slog ham rigtig mange gange. Han ramte ham slet ikke på benene. Adspurgt, om hans far sagde eller gjorde noget, forklarede afhørte, at efter han var blevet slået mange gange, så havde faderen sagt en “ralle” lyd. Som om der ikke kom luft op. Og lige pludselig, så var faderen væk, som om han var besvimet. … Mens faderen lå på gulvet tog A et bælte frem. Det var et af afhørtes gamle bælter. Det hang over radiatoren i entreen, da det skulle smides ud. Det var et brunt tynd bælte. … / side 10 A lagde derefter hammeren fra sig og begyndte at kvæle afhørtes far med bæltet. Adspurgt, hvor hammeren blev lagt, svarede afhørte, at han lagde den til højre for ham. Afhørtes far lå stadig på ryg gen og kiggede op ad. A havde fronten mod faderen og stod ind over ham med en fod på hver side. Faderens ben var imellem hans. A’s ene knæ var nærmest nede mod faderen. A tog bæltet rundt bagom om halsen på faderen, og da det kom foran blev der krydset, og så kvalte han ham, indtil han ikke trak vejret længere. Ad-spurgt, svarede afhørte, at han troede at A kvalte faderen, da han ville sikre sig, at han var død.” Tiltalte har hertil forklaret, at han godt kan have forklaret sådan. Det var ik-ke en beskrivelse af, hvad han selv havde gjort mod faren. Detaljerne var no-get, han fandt på. Han vidste ikke, hvordan han skulle forklare sig ud af det. Det var en dum og naiv forklaring. Han kan ikke holde sandheden inde længere. Det er den rigtige forklaring, han har afgivet nu. Han har siddet varetægtsfængslet i snart 1½ år, og han har nu brug for at få det hele ud. Han har ikke tidligere prøvet at være fængs-let. Grunden til, at han først fortæller sandheden nu, er, at han ikke ved, hvordan en straffesag foregår. Adspurgt af forsvareren, har tiltalte forklaret, at hans far fandt kokainen i til- taltes jakkelomme. Der var måske et gram eller to. Det var ikke noget, som hans far tidligere havde set hos tiltalte. Hans far var også sur over cigaretter-ne. Faderen kendte derudover kun til en enkelt joint. Hans far havde altid sagt, at der var nul tolerance med stoffer, og at han ville gå fuldstændig amok, hvis han opdagede, at tiltalte tog stoffer. Foreholdt bilag H-9-0-0-0, foto (ekstrakten side 784) – plantegning - har til- talte forklaret, at hans far stod i køkkendøren med ryggen mod entreen. Til-talte stod i køkkenet. Hammeren lå på bordet ved siden af kogepladen ud mod entreen. Han kunne være løbet ud af bagdøren i køkkenet, men han tænkte ikke på, at han kunne løbe fra stedet. Han gik efterfølgende ind på sit værelse og placerede hammeren i skabet, hvor der også var andet værktøj. Han havde ikke gjort den ren først. Han tænkte ikke over, at man måske ville finde hammeren. Han tænkte ikke over, at hans far faktisk kunne dø af det. Da han af alarmcentralen blev bedt om at udøve hjertemassage, gik virkeligheden op for ham, og han brød ud i gråd. Han valgte at blive boende hos sin far efter skilsmissen, idet han faktisk hav-de lidt ondt af ham. Tiltaltes mor havde fundet en anden, og Vidne 1 var væk, fordi hun var værnepligtig og havde fundet en kæreste. Hans far var derfor helt alene. Tiltalte kunne godt tale med Vidne 1, men de var ikke specielt tætte. / side 11 I arresten talte han med andre, når han var på gårdtur, og det gav ham ideer til andre forklaringer. Han ønskede ikke, at hans mor skulle vide, hvad der var sket mellem ham og hans far, og han ville ikke ødelægge Vidne 1's bille-de af den gode far. Vidne 1 har ikke besøgt ham i arresten, og hun har heller ikke skrevet til ham. Hans mor besøger ham hver uge. Der er en politibetjent til stede under alle besøgene. Hans mor har sagt, at hun hele tiden ville stå ved hans side. Det er derfor, han nu tør fortælle sandheden om, hvad der skete. Han har ik-ke talt med sin mor om sagen. Adspurgt på ny af anklageren, og foreholdt bilag H-9-0-0-0 (ekstrakten side 784) – plantegning - har tiltalte forklaret, at han kunne have brugt bagdøren i køkkenet, hvis han ville løbe væk fra sin far. De brugte bagdøren, når hunden skulle lukkes ud. Politibetjent Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han den 24. juli 2020 var på arbejde ved beredskabet ved Hjørring Politi. Han og hans kolle-ga kørte ved Aabybro, da de blev kaldt ud til et mistænkeligt dødsfald. De var den første patrulje på stedet, hvor de blev mødt af en håndfuld hjerteløbe-re, ambulancefolk og læger. Vidnet skulle afhøre tiltalte, som havde anmeldt dødsfaldet. Tiltalte sad i køkkenet, da vidnet ankom til stedet. Der var flere andre køkkenet også. Han tog anmelder og de øvrige personer med ud i ha-ven. Vidnet havde ved ankomsten set afdøde gennem fordøren. Han kom selv ind i huset ved at gå via bryggersdøren på den anden side af huset. Bryggersdøren var ulåst. Foreholdt plantegning i ekstrakten side 784, forklarede vidnet, at han først kiggede ind ad fordøren. Afdøde lå ca. en meter inde i gangen, og han kunne se, at livredderne havde opgivet genoplivning. Tiltalte virkede yderst chokeret. Han var grådkvalt, han havde svært ved at tale, og det var som om, at tiltalte skulle kaste op. Vidnet vurderede, at det ikke var det rette tidspunkt for en afhøring. Tiltalte fortalte dog, at han havde været ude at gå med hunden i 2 timer, og at han havde fundet sin far liggende på maven i entreen, da han kom hjem. Tiltalte havde en smule blod på hænderne og ingen synlige skader. Vidnet lagde ikke mærke til, om der var blod på tiltaltes tøj. Der kom yderligere politi til stede, som sikrede gerningsstedet. Foreholdt sin angivelse i politirapport den 24. juli 2020 i bilag A-2-0-0-0 (ekstrakten side 11), hvoraf det fremgår: ”Ved ankomst til stedet kl. 2036 traf vi ambulancepersonalet på stedet. De oplyste at manden, Forurettede, var erklæret død kl. 1950” , har vidnet forklaret, at det nok skal passe, at dødstidspunktet var kl. 19.50. / side 12 Politiet optog sagen som et mistænkelig dødsfald, hvor man ikke umiddelbart kunne se dødsårsagen. Han var ikke selv med til at vurdere sagens karakter. Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hendes ægteskab med afdøde var svært og plaget af dårlig økonomi. Det havde altid været sådan. Afdøde studerede, da de blev gift. Han var efterfølgende arbejdsløs i to år, fordi han kunne ville have jobs, som passede til hans uddannelse. I 2004 fik afdøde ar-bejde ved Sæby Kommune som Stilling. Det var derfor, de flyttede til huset på Adresse. På Adresse havde de et par gode år. Alting blev nem-mere, da afdøde begyndte at tjene penge. Tiltalte var 4 år, da de flyttede til Adresse. Afdøde var en streng far. Børnene skulle opføre sig ordentlig og måtte ikke træde ved siden af, hverken når de var hjemme, eller når de var på besøg hos nogen. Afdøde blev vred, hvis børnene ikke opførte sig ordentlig, og han kunne beslutte, at de skulle køre hjem fra besøg, hvis de ikke gjorde, som de blev sagt. Ved en lejlighed kørte de hjem fra Vejle, fordi tiltalte havde hoppet i en sofa. Der var ikke plads til fejl. Afdøde kunne være meget militæragtig, og han bestemte i hjemmet. Han kunne godt tage ved børnene og sige, at de nu skulle gøre sådan og sådan, men han slog ikke børnene. Man var ikke i tvivl, når afdøde var gal, men det foregik mest verbalt. Afdøde har en gang rusket tiltalte. Det var i forbindelse med en uoverensstemmelse, der udsprang af tiltaltes spiseforstyrrelse. Afdøde var også en kærlig far, som legede med børnene. Tiltalte og afdøde havde et godt forhold. Afdøde brugte meget tid sammen med børnene og fulgte dem til fritidsaktiviteter. Vidnet mener, at børnene var glade for afdøde. De havde et tæt forhold, og børnene så op til afdøde. Afdøde havde en god fantasi, og de legede med små figurer eller Lego. De kunne lide at se film sammen og læse Ringenes Herre sammen. Tiltalte begyndte på et tidspunkt at gå til fodbold, og de var som forældre begge involveret. Tiltalte blev udpeget som et stort talent, og fodbold var en stor del af tiltaltes ungdom. Han blev udtaget til en trup i Klub 1 og en landsholdstalentgruppe, og familien var afsted hver weekend, hvor de kørte landet rundt. Stemningen var god, når de var ude. De var sammen med andre forældre, og det hele var fint. De andre familier tænkte nok, at de var en helt perfekt familie, men det var de ikke. Det var kun udad til. På vejen hjem i bilen kunne afdøde analysere kampene, og tiltalte fik hård kritik, hvis han havde gjort noget galt. Vidnet forsøgte at skabe en god stemning ved at rose tiltalte. De bidrog nok begge til at lægge et stort pres på tiltalte i forbindelse med fodbolden. Tiltalte brugte meget tid på fodbolden og trænede meget for at blive bedre. Afdøde stillede store krav til tiltalte. Afdøde ønskede, at tiltalte skulle leve op til sin søster Vidne 1, som klarede sig godt i skolen. Tiltalte blev altid / side 13 målt i forhold til Vidne 1, og det var ikke altid nemt for tiltalte at leve op til Vidne 1. Afdøde sagde til tiltalte, at han måtte anstrenge sig. Det var ikke sådan, at de skændtes, men afdøde talte nedladende til tiltalte. Afdødes tilgang til Vidne 1 var helt anderledes. Hun var hans øjesten, og han var stolt af hende. Der blev stillet langt flere krav til tiltalte end til Vidne 1. Vidne 1 var fars pige, og tiltalte var mors dreng. Ud over fodbolden var der ikke hyggestunder. Afdøde brugte ikke ord som ”jeg elsker dig” . Han var heller ikke krammetypen. Tiltalte ville gerne kramme, og det gjorde han med vidnet. Tiltalte var meget tæt knyttet til vidnet. Vidnets ægteskab med afdøde begyndte at knage, og de sidste 7 år levede de ikke som mand og kone, selvom de boede under samme tag. I 2008 blev afdøde fyret fra sit arbejde i kommunen, og herefter verserede et langvarigt sagsforløb, som førte til, at afdøde i 2012 fik en dom for økonomisk kriminalitet. Han afsonede med fodlænke i november/december 2012 til februar/marts 2013. Han fik lænken af, lige inden Vidne 1 skulle konfirmeres. Afdøde ville ikke have, at de talte om sagen. Han fortalte i stedet for nogle historier, som slet ikke passede. Sagen påvirkede deres forhold meget. Ægteskabet blev endnu dårligere, og der var flere år med psykisk vold. De skændtes meget, og det påvirkede tiltalte. Vidnet er ikke blevet slået af afdøde, men hun blev nedgjort, spyttet på og kaldt en strandet hval. Det var værst i 2014/2015, mens Vidne 1 var på efterskole. Tiltalte spillede meget fodbold på i den periode. Tiltalte tog ikke parti i skænderierne, men han har stillet sig imellem dem for at skubbe dem fra hinanden, når bølgerne gik højt. I den periode var de ikke en rigtig familie. Tiltalte opholdt sig meget på sit værelse, mens vidnet var i soveværelset og afdøde opholdt sig i stuen. Tiltalte spiste sin mad på sit værelse, da det sikkert ikke var hyggeligt at spise som en almindelig familie. Der var mange skænderier. Afdøde var meget vedholdende. Tiltalte er ikke vedholdende på samme måde. Fodbolden fyldte hele tiltaltes liv i en periode. En dag fik tiltalte at vide, at han skulle blive lidt større og hurtigere, og så han kom ikke med videre. Han blev vraget både ved landsholdssamlinger og i Klub 1. Tiltalte omsatte nederlagene til at træne mere og dyrke mere motion. Det var nok det, der udløste spiseforstyrrelsen. Det var først på en ferietur til Italien, hvor tiltalte havde badebukser på, at vidnet kunne se, at tiltalte var alt for tynd. Vidnet er ked af, at hun ikke opdagede noget tidligere. På turen blev hun skrækslagen for, at de ikke kunne få tiltalte til at spise, og hun ville gerne hjem. Afdøde skubbede det væk og ville ikke hjem, fordi han havde lovet Vidne 1, at de også skulle til Rom. Da de kom hjem, fik lægen dem indlagt på Center for Spiseforstyrrelser, og det var godt. Afdøde mente dog, spiseforstyrrelsen det var noget, som de selv kunne klare. Han mente, at de kunne banke noget fornuft ind i tiltalte, så han kom til at spise. Det ville vidnet ikke være med til, / side 14 da tiltalte kun vejede 38 kg. Vidnet startede med terapi, men afdøde ville ikke deltage. Afdøde havde mistillid til psykiatrien. Da vidnet kom hjem med en kostplan til tiltalte, gjorde afdøde nar af planen. Tiltalte var meget syg og kunne ikke relatere til nogen som helst form for fornuft. Vidnet vågede over tiltalte nat og dag. Afdøde ville ikke hjælpe med at fodre tiltalte. Han sagde, at han ikke ville begå overgreb mod sit barn. Vidnet fik orlov fra sit arbejde og klarede tingene alene, fordi afdøde ikke kunne få orlov og ikke stolede på systemet. Tiltalte og afdødes forhold blev dårligt. Afdøde blev mere kold, vred og modbydelig. Han talte grimt til vidnet og lod sine frustrationer gå ud over hende. Da vidnet langt om længe besluttede sig for, at hun ikke kunne trække vejret mere i deres fælles hus, meddelte hun, at hun ville skilles. Når de ikke kunne stå sammen om tiltaltes sygdom, så skulle de ikke være sammen mere. Til at starte med, var afdøde indforstået med skilsmissen, og vidnet flyttede ind i sin kusines sommerhus i By 2. Afdøde ville ikke flytte fra huset på Adresse. Han sagde, at den eneste løsning i forbindelse med en skilsmisse var, at vidnet flyttede. Hvis vidnet ville blive boende i huset, måtte det blive sammen med ham. De havde en stor forbrugsgæld, fordi afdøde havde været uden arbejde længe. Banken rådede dem til, at vidnet skulle overtage gælden, så afdøde kunne blive i huset. Afdøde truede hende til at acceptere den løsning, fordi hun ellers ikke måtte se sine børn igen. Hun så ingen anden udvej, end at tage sig tøj og gå sin vej. Afdøde sagde til hende, at han havde nogle kontakter i forsvaret, som kunne hjælpe ham, hvis hun ikke rettede ind. Vidnet ville have sin mor med i huset for at hente nogle ting, men afdøde smed moderen ud med besked om, at det var hans hus. Hun fik kun sine personlige ting med fra huset. Resten lod hun stå. Afdøde var også vred på hende, fordi hun havde mødt en ny kæreste. Afdøde var overbevist over, at vidnet havde været afdøde utro. Hun flyttede hjem til sin nye kæreste efter to måneder i sommerhuset. Vidnet tilbød tiltalte, at han kunne flytte med. Hun spurgte også børnene, om de helst ville, at de tre fandt en lejlighed sammen. Børnene ville helst blive boende hos afdøde. Afdøde var virkelig vred på vidnet, og hun ringede i den forbindelse til sin svigerfar for at fortælle, at hun var bekymret for afdøde og hvad, han kunne gøre ved børnene. Hendes svigerfar gav udtryk for, at det gik meget bedre efter samlivsophævelsen. Vidnet måtte ikke komme i hjemmet efter samlivsophævelse. Heller ikke for at besøge sine børn. Hun fik lov til at komme i hjemmet i forbindelse med, at begge børn blev studenter. Efter spiseforstyrrelsen var tiltalte og afdødes forhold anstrengt. Afdøde kunne ikke acceptere, at tiltalte begyndte at gå i byen med vennerne. Vidnet spurgte ikke tiltalte om, hvordan det gik derhjemme. En dag kom tiltalte over til hende og viste hende et brændemærke på hans hånd. Tiltalte fortalte, at han havde ligget op ad en meget varm radiator og sovet. Det var lidt mærkeligt, men vidnet tænkte ikke mere over det. Hun har flere gange oplevet, at afdøde var vred på tiltalte, men hun har ikke oplevet vold. / side 15 I forbindelse med fejring af vidnets fødselsdag i juli 2020, havde hun besøg af tiltalte og Vidne 1, som var kørende i afdødes bil. Da de skulle hjem, kom tiltalte til at bakke på en måde, så der kom ridser på bilen. Det udløste et raserianfald. Da vidnet kom over til afdøde omkring den 19. eller. 20. juli 2020, sagde afdøde til hende, at tiltalte ikke var egnet til at køre bil. Hun svarede, at hendes kæreste nok skulle få det lavet, men afdøde gik helt amok og sagde, at tiltalte ikke måtte bruge hans bil igen. Afdøde fortalte ved samme lejlighed, at tiltalte var begyndt at ryge. Det var første gang, hun hørte om rygning. Afdøde mente, at der var mange ting i vejen, idet tiltalte havde madrester på sit værelse og kom døddrukken hjem og sov hele dagen. Vidnet tilbød, at tiltalte kunne bo hos hende, så afdøde og tiltalte kunne få en pause. Hun gav afdøde ret i, at det ikke var fornuftigt, at tiltalte røg. Vidnet talte senere med tiltalte om, at han kunne bo hos hende. Det var omkring den 21. eller 22. juli 2020. Tiltalte sagde, at det godt kunne blive nødvendigt og fortalte, at afdøde var sur over det med bilen. Vidnets kæreste skulle have kørt bilen på værksted om mandagen, men nåede det ikke på grund af nærværende sag. I 2016 overværede vidnet en episode i huset, hvor afdøde skubbede tiltalte ind i en dør. Det var startet med en diskussion om en pizza og en ny kostplan. Vidnet og afdøde var begge vrede, og tiltalte forsøgte at løbe væk, og så løb afdøde efter ham og skubbede ham, så tiltalte faldt ind i dørruden, som gik i stykker. Vidnet har ikke set andre tilfælde af vold mod tiltalte. Selvom de var fortrolige, har tiltalte ikke fortalt, at afdøde i øvrigt skulle have været voldelig. Vidnet tror, at tiltalte nok har villet skåne hende. Hvis hun havde vidst det, så ville hun have meldt det til politiet. Vidnet sagde flere gange til tiltalte, at han bare kunne bo hos hende, men tiltalte afslog det hver gang, fordi det var nemmere at bo hos tiltalte. I juli 2020 vidste vidnet ikke, om tiltalte havde prøvet at ryge hash. Hun har efterfølgende snakket med tiltaltes kammerater, som har bekræftet, at det har de alle prøvet. Vidnet så tiltalte relativt ofte. Tiltalte kunne komme forbi, når han havde været oppe at træne. Hun har aldrig tænkt over, om han lugtede af røg. Hun ved ikke, om tiltalte har prøvet andre stoffer, og hun har heller ikke tænkt over det. Da hun ryddede op i huset på Adresse, fandt hun en pose med tests til brug for måling af alkohol eller stoffer. Det var nogen, som afdøde havde anskaffet. Afdøde har ikke nævnt noget om hash, en joint eller stoffer for hende. På spørgsmål fra forsvareren, har vidnet forklaret, at hun i begyndelsen af deres forhold troede, at afdøde havde været inde hos jægerne og på en / side 16 mission med Person 1. Hun ved, at afdøde har været i Jugoslavien. Han fortalte hende, at han havde været med i nogle rekrutteringsgrupper, og at han enten skulle skrive en 10-årig kontrakt med militæret eller uddanne sig. Det er rigtigt, at de flyttede fra Aalborg til Hjørring, da afdøde kom i arbejde. De havde nogle gode år sammen, da de flyttede til Hjørring. Afdøde styrede deres økonomi, og vidnet fik et månedligt beløb overført. Afdøde havde store drømme om at rejse jorden rundt og opleve verden. Stemningen blev voldsomt ændret, da afdøde blev fyret. Der var et hav af løgne og mistillid. Afdøde blev kontrollerende, og når de var ude, måtte de ikke tale med nogen om sagen. Han bildte sig ind, at sagen ikke fandtes, hvis de undlod at tale om den. Vidnet tror, at folk omkring dem, kendte til sagen, fordi den var medieomtalt. Børnene mistede nogle kammerater på grund af sagen. Afdøde var uden arbejde i nogle år, og det var meget turbulent i hjemmet frem til tiltaltes spiseforstyrrelse. Tiltalte var syg i 6 måneder. Vidne 1 var på efterskole i 2014/2015 i By 3 og herefter 6 måneder på højskole, inden hun i februar 2020 kom ind til militæret. Hun blev hjemsendt fra militæret på grund af Corona. Vidne 1 har ikke oplevet de ting, vidnet og tiltalte har oplevet. Når Vidne 1 var hjemme, havde afdøde fokus på hende. Vidne 1 har hørt, at de har skændtes. Vidne 1 var ikke til stede, da afdøde skubbede tiltalte ind i døren. Afdøde kunne behandle vidnet som sin boksebold. Med det mener hun, at han kunne stå helt oppe i hovedet på hende og skælde ud. Han kunne skubbe hende ned på sengen, og han kunne spytte på hende. Afdøde slog hende ikke, men han nedbrød hende psykisk. De skændtes ofte om penge. Hun fortalte børnene om baggrunden for skilsmissen, og de kunne godt forstå det. Hun var nedbrudt og vejede den gang over 100 kg. Hun fik det bedre med sig selv efter skilsmissen, og hun tabte sig, da hun mødte sin nye kæreste. Vidnet var bekymret for sin børn, og hun fortryder i dag, at hun ikke gjorde mere ved det. Hun er overbevist om, at tiltalte fortæller sandheden om afdøde. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at tiltalte er hendes bror. Hun har boet sammen med tiltalte og deres forældre. Deres forældre havde et anstrengt forhold, og de blev skilt, da vidnet var omkring 17-18 år. Gnidningerne imellem forældrene var tit gensidige, og der blev råbt begge veje. Vidnet og tiltalte overhørte forældrenes skænderier. Tiltalte og afdødes forhold var meget normalt. Hendes forhold til tiltalte var som i enhver teena-gerfamilie. / side 17 De kunne godt skændes i familien. De var en familie med temperament alle fire. Det var såvel tiltalte som afdøde, der kunne starte et skænderi med den anden. Det handlede ofte om, at tiltalte havde gjort noget eller ikke gjort noget. Det kunne også handle om en simpel ting som opvasken. Tiltalte kunne finde på at svare afdøde igen, og så startede skænderierne. Når de havde skændtes, gik de ofte hver til sit. Det var hårde men korte skænderier. De råbte måske en ting hver. Efter et skænderi, gik tiltalte ofte ind på sit værelse, og afdøde gik en tur med hunden. Det var aldrig lange skænderier. Det virkede ikke som om, tiltalte var bange for afdøde, men han kunne være irriteret på ham. Vidnet har aldrig tænkt, at tiltalte skulle være bange for afdøde. Vidnet havde et godt forhold til afdøde, men de kunne også skændes. De spiste aftensmad sammen, og vidnet kunne være fortrolig med ham. Måltiderne passede ikke i tiltaltes skema, så han spiste ofte på sit værelse. Afdøde irriterede sig over det, men han accepterede det. I starten efter skilsmissen prøvede afdøde at opretholde, at de skulle spise sammen alle tre, men han opgav. Det var sikkert på grund af tiltaltes spiseforstyrrelse. Da forældrene blev skilt, blev børnene boende på Adresse. Det var nok det, som forældrene havde det bedst med. Efter skilsmissen kom der mere ro på. Vidnet bemærkede, at tiltalte og afdøde begyndte at tale lidt mere sammen. Hun lagde ikke mærke til, at afdøde blev mere udadreagerende efter skilsmissen. Vidnet var på højskole i efteråret 2019 og var derefter værnepligtig fra februar 2020 til maj 2020. Hun blev sendt hjem på grund af corona i marts 2020. Da vindet kom hjem fra forsvaret, lagde hun ikke mærke til, at der var sket en ændring af stemningen i hjemmet. Hun så ingen tegn på, at tiltalte og afdødes relation var anderledes, når hun var hjemme. Vidnet var ikke meget tæt med tiltalte, men de kunne godt tale sammen om det, hvis deres forældre havde været uretfærdige. Vidnet synes, at tiltalte fik lang snor af afdøde. Han kunne f.eks. altid låne bilen, hvorimod der blev sat betingelser op, hvis vidnet ville låne bilen. Hun tror, det var fordi, hun var den ældste. Afdøde har en enkelt gang taget fat i vidnets arm. Det har hendes mor også. Vidnet har ikke set afdøde tage fat i tiltalte. Til tiltaltes studenterfest i juni 2020 fortalte tiltalte vidnet, at han havde prøvet at ryge hash. Han sagde ikke, at han havde prøvet andre stoffer, og hun spurgte ham heller ikke. Hun havde forstået det sådan, at tiltalte var festryger, men hun ved ikke, om det var noget, som han selv havde sagt. Afdøde vidste godt, at tiltalte røg, idet han havde lugtet røg fra tiltaltes jakke og måske også fundet nogle cigaretter. Afdøde virkede irriteret over det og sagde, at det var dumt. Vidnet ved ikke, om tiltalte og afdøde talte om rygning den dag, deres far døde. Vidnet havde travlt med at pakke den dag. Hun skulle flytte hjemmefra samme dag. Vidnet tror, at hendes far havde en / side 18 mistanke om, at tiltalte havde prøvet at ryge hash. De havde snakket om det alle sammen, og vidnets kæreste havde i den forbindelse fortalt, at han havde prøvet at ryge hash. Afdøde virkede ikke irriteret over det, men sagde bare, at det skulle de unge mennesker ikke gøre. Episoden, hvor tiltalte ridsede bilen, skabte en anspændt stemning i huset. Afdøde lagde meget vægt på, at man straks fortæller det, hvis man havde gjort noget galt. Tiltalte fortalte imidlertid ikke afdøde, at han havde ridset bilen, og det blev afdøde irritereret og frustreret over. Vidnet kom til at omtale ridsen for afdøde, fordi hun troede, at tiltalte havde fortalt om det. Afdøde blev sur. Det var et par dage før den 24. juli 2020. Vidnet var hjemme, da afdøde konfronterede tiltalte med oplysningen om ridsen. Afdøde skældte ud, men der skete ikke rigtigt mere end det. Der var ikke andre ting forud for den 24. juli 2020, der gav anledning til problemer. Hun var i færd med at flytte i dagene op til, så vidnet var ikke så opmærksom. Den 24. juli 2020 havde hun sovet hos sin kæreste. Hun tog hjem i løbet af dagen for at pakke nogle flyttekasser. Hun spiste frokost med afdøde. De snakkede vist mest om flytningen. Afdøde og vidnets mor skulle komme ned til vidnets nye hjem om tirsdagen komme og hjælpe til. Vidnet oplevede, at hendes forældre godt kunne være sammen om den slags. De havde også hentet hende sammen på højskolen. Foreholdt sin forklaring til politirapport den 28. juli 2020 i bilag G-8-0-0-0 (ekstrakten side 576), hvoraf fremgår ”Men afhørte er sikker på, at hun sammen med nu afdøde spiste frokost kl. 1300 på deres bopæl på Adresse i Hjørring. Afhørte og nu afdøde spiste et “Stjerneskud” . Tiltalte deltog ikke i frokosten og afhørte ved faktisk ikke om han var hjemme. Hun hverken hørte eller så ham den 24. juli 2020. Men det var ikke unormalt, at Tiltalte kunne blive på sit værelse i timevis, uden at give lyd fra sig. Nu afdøde talte ikke om, hvor Tiltalte befandt sig. Afhørte erindrede, at de talte om, at Tiltalte måske røg dagligt. Bl.a. fortalte afhørte, at han havde talt med Tiltaltes mor om problemet. De var blevet enige om at se tiden an” , har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun ikke så tiltalte den 24. juli 2020. Det skal nok passe, at hun har forklaret sådan. Det skal nok også passe, at vidnets mor også var involveret i, at tiltalte skulle have røget. Vidnet tog afsted fra Adresse omkring kl. 17.00 den 24. juli 2020. Afdødes humør var godt. Hun tænkte, at afdøde skulle lufte hunden, når hun var kørt, da det var et fast ritual på det tidspunkt af dagen. Afdøde nævnte ikke noget om, at han skulle have fundet noget i tiltaltes lomme, og hun lagde ikke mærke til, om tiltaltes jakke hang i entreen. Hvis tiltalte havde prøvet stoffer, så var det ikke sikkert, at han ville fortælle hende det. Da vidnet og hendes kæreste var omkring Horsens, ringede vidnets mor til vidnets kæreste og bad dem vende om. Vidnet kunne efterfølgende se, at både hendes mor og tiltalte havde ringet til hende. / side 19 På Adresse brugte de mest hoveddøren, men døren ud til bryggerset blev også brugt, navnlig når hunden skulle ud i haven. Der var fri adgang til køkkenet gennem bryggerset. Bryggersdøren blev jævnlig anvendt. Vidnet erindrer ikke, at de den dag skulle have brugt en hammer, og hun så ikke en hammer ligge på bordet i køkkenet. Indenfor døren i køkkenet på bordet ved siden af komfuret, var der et rodehjørne, hvor der godt kunne ligge noget værktøj, men hun så ikke en hammer den 24. juli 2020. Hun lagde heller ikke mærke til, at der hang noget på radiatoren i gangen. Der kunne godt hænge en hundesnor, et par vanter eller en hue. Hun lagde ikke mærke til et bælte, og hun ved ikke, om tiltalte havde et bælte, der skulle smides ud. På spørgsmål fra forsvareren, har vidnet forklaret, at hun var på efterskole i 9. klasse. Hun var hjemme hver 2. – 3. weekend. Hun blev kærester med Person 2, da hun gik i 2.g. Hun var på højskole i 2019 på Sydfyn, og hun var hjemme ca. hver anden weekend i den periode. Det var hendes egen idé at melde sig som værnepligt. Hun syntes, det kunne være sjovt. Afdøde var overrasket over det. Hun boede på kasernen, og hun var hjemme i weekenderne. Hun blev hjemsendt i marts 2020 på grund af Corona. Person 2 besøgte hende ikke på kasernen, men han kom hjem til hende på Adresse, og hun kom også hjem til ham. De skulle sammen flytte til Kolding i juli, og de var meget sammen efter hjemsendelsen. De boede hos Person 2's forældre og på Adresse. Person 2 var lagermedarbejder i Aalborg og var ikke hjemsendt under corona. Vidnet var mere fortrolig med sin far end med sin mor. Foreholdt sin forklaring til politirapport den 28. juli 2020 i bilag G-8-0-0-0 (ekstrakten side 574), hvoraf fremgår, at ”Afhørte betonede, at hendes far, faktisk var hendes bedste ven. Hun kunne betro ham alt og afhørte gik altid til sin far med sine problemer” , har vidnet forklaret, at hun ikke husker, at hun skulle have forklaret sådan, men det er rigtigt, at hun talte med sin far om problemerne. Hun havde dog også andre venner, med hvem hun kunne være fortrolig. Adspurgt af bistandsadvokaten, har vidnet forklaret, at hun fortsat går til psykolog på grund af angst, og at hun stadig kan opleve angstanfald som følge af sin fars død. Kriminaltekniker Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han er ansat som kriminaltekniker, og at han undersøger gerningssteder. Han var på Adresse med en kollega, og de har sammen taget billederne i sagen. På radiatoren i den nordlige side af entreen fandt de meget blod. Der havde været mange mennesker omkring denne radiator. Ud fra vidnets vurdering er blodet på og under radiatoren kommet efter hændelsen i huset formentlig i / side 20 forbindelse med livredning. På døren ind til værelset mod syd sad der indtørret blod i plamager. Blodet var løbet ned gennem listerne. Det indikerer, at afdøde var blevet flyttet efter hændelsen. Vidnet vurderer, at blodet omkring radiatoren og ved døren ind til værelset mod syd ikke har forbindelse til selve hændelsen. Ved entredøren og på væggen mod nord var der meget blod. Blodet i hjørnet ved entredøren sad lavt på væggen. Der var udtværinger, som indikerede, at et blodigt objekt var blevet trukket ned ad væggen. Man kan ikke ud fra udtværingerne se, hvad der var sket, ud over at der har været aktivitet. Man kunne også se opadgående stænk på væggen. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0 side 801 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at der var to brede udtværinger, som indikerede et objekt, der har bevæget sig. Det kan være en legemsdel eller tøj. Han kan ikke udelukke, at det er afdødes hoved, der har ramt væggen. Det var noget, der havde været i bevægelse, og der blev fundet hår i blodet. Det er ikke blot en enkelt bevægelse, men noget der har bevæget sig frem og tilbage. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-0-0, foto nr. 14A (side 802 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at der var afgivet meget blod i hjørnet. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto 13, (side 801 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at der er foregået noget, som havde fået blodet til at bevæge sig opad, så der er sat blodstænk opad. Blodet har ramt væggen nede fra i pilenes retning. Det er formentlig fremkommet ved, at der var afgivet slag på noget blodigt, der har ligget under niveau i forhold til stænkene, men det er svært at sige. Han har ikke billeder fra efterforskningen, før han ankom, der kan sikre ham, om blodet og blodstænkene er opstået i forbindelse med hændelsen, men han anser det for sandsynligt, at det er sket ved hændelsen, fordi der ikke blev ydet førstehjælp på det sted. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto nr. 20 (side 808 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at der var to store udtværinger på dørruden, hvor der var noget, som har været gnedet imod ruden. Der var også hår i det, så det kunne indikere, at der havde været kontakt med en legemsdel. Der var aftryk i blodet, der lignede et fingeraftryk, men det kan ikke siges med sikkerhed. Der sad tre trykmærker på karmen af listen. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto nr. 16A og 16B (side 804 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at det er korrekt, at det var de 3 trykmærker. Der var blod i trykmærkerne på karmen men ikke udenom, så noget kan tyde på, at mærkerne er lavet med en genstand, som var påført blod. Man kan ikke med sikkerhed sige, om det stammer fra slag med hammer. Mærkerne i karmen og blodstænk kan hænge sammen, men det kan ikke fastslås med sikkerhed. / side 21 Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto 20 (side 808 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at hvis man havde slået med noget oppe i det område, så kunne det godt hænge sammen med, at mærkerne kom derfra. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto nr. 11 (side 799 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at billedet stammer fra væggen til venstre for entredøren. Det er en beskadigelse af væggen. Der er blod i beskadigelsen, men ikke udenom. Også der må der være slået med noget, som havde blod på sig. Det vurderes at komme fra hændelsen. KT43 var det, man fandt på gulvet nedenunder. Det passer måse med beskadigelsen, men det er ikke muligt at konstatere med sikkerhed. Beskadigelsen er sket i omkring en højde af ca. 67 cm over gulvet. Foreholdt fotomappe H-9-1-0-0, foto nr. 9A og 9B (side 797 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at aftegning 1 indikerede blod på væggen. Nr. 2 kunne være kommet af alt muligt, og nr. 3 indikerede også blod på væggen. Han foretog ikke undersøgelser i køkkenet, idet der ikke var ret meget at se derinde. Han observerede blod i køkkenet, men ikke noget, som han gik yderligere ind i. Foreholdt bilag H-9-0-0, plantegning (side 784 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at det på baggrund af blodfund er svært at sige, hvor i rummet slagene mod afdøde er faldet. Der havde været meget efterfølgende aktivitet på gerningsstedet. Det er muligt at konstatere, at der har været mange aktive handlinger, der har afsat blod, omkring entredøren. Handlingerne er sket meget koncentreret i et meget lavt niveau med stænk opad. Foreholdt den kriminaltekniske erklæring i bilag H-9-0-0-0 (side 772 i ekstrakten), hvoraf fremgår: ”I forbindelse med, at der blev ydet førstehjælp, og borttransporten af afdøde, kan det ikke udelukkes, at der kan være sket forandring af blodbilledet på nederste del af radiatoren og væggen herunder. Den store mængde af blod på gulvet ved døren til værelse 1 og drypmønsteret i krybekælderen vurderes at kunne være opstået i forbindelse med, at der blev ydet førstehjælp på gulvet/tæppet ud for døren til værelse 1, jfr. de kontekstuelle oplysninger herom. Blodstænkanalysen alene kan dog ikke udelukke, at blodet er fremkommet på anden vis” , har vidnet forklaret, at han er usikker. Det er dybest set ikke hans kompetenceområde. Hvis man har været udsat for vold og hoster blod op, kan blodet også godt fremkomme på den måde op ad væggen. Speciallæge Vidne 6 har forklaret blandt andet, at de fandt 14 forskellige kvæstningssår på afdødes hoved. De er angivet på skitsen med nummer 1-14. De 14 kvæstningssår er resultatet af mindst 14 slag med en genstand. Ét kvæstningssår kan stamme fra flere slag. Ud over kvæstningsså-rene var der også hudafskrabninger og blodunderløbne mærker på afdøde, som kan stamme fra et stumpt traume i forbindelse med slag, fald eller andet. / side 22 Man kan godt få kvæstningssår ved et fald, men mængden og placeringen af kvæstningssår 1-14 gør, at de må være påført ved slag. De fandt mindst 6 un- derliggende brud i afdødes kranie, men der kunne godt være flere. Der har derfor minimum været tale om 6 slag med stor kraft. På hjernen fandt de to typer skader. Den ene fra en blødning af inderhjernen, og så var der kvæstelser i hjernens overflade. Kvæstelserne i hjernens overflade og blødningen i inderhjernen er opstået efter slag. Der var en decideret indpresning af hjernen, som slog til den hårde knogle. Det er ikke kun et enkelt slag, der havde gjort skade på hjernen, men flere. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvor mange eller i hvilken rækkefølge kvæstningssårene er påført. Hun ved ikke, hvilket slag, der var fatalt, men på et tidspunkt vil man miste bevidstheden efter påførelsen af kvæstelserne. Det kan godt være, at man ville være i stand til at gøre modstand efter 14 slag. Hun kan ikke udtale sig om, om, hvorvidt afdøde har været i stand til at bevæge sig efter hvert enkelt slag, men det er muligt. Ved undersøgelse af afdøde, fandt de desuden punktformerede blødninger i afdødes øjne. Ved at sammenholde blødningerne i øjnene med de skader på halsen, som afdøde havde, giver det anledning til en mistanke om kvælning. Ud fra skaderne at dømme, vurderer vidnet, at der har været et kraftigt og længerevarende pres på afdødes hals. Det er tale om afklemning i mere end 2-5 sekunder, men ikke nødvendigvis 5 minutter. Der var skader på afdødes arm, som efter placeringen og arten må anses for at være afværgelæsioner. Det er noget, man typisk ser, når man værger for sig. Det er typisk, at man værger for sig med armene, for at undgå at blive ramt af slag i hovedet. Et sår i hovedbunden bløder meget. I hovedbunden er der mange små blodkar, så læsioner kan give stor blødning. Blodet ville ikke nødvendigvis sprøjte ud, da karrene er mange og små og trykket på dem derfor beskedent. Vidnet kan ikke sige, hvordan skaden i kvæstningssår nr. 14 i panden er påført. Ud fra skaderne at dømme, vil det ikke være unormalt, at man vil kunne bevæge sig. Man ville antageligt kunne have overlevet kvælningen, hvis denne havde stået alene. Sagens øvrige oplysninger Der er foretaget dokumentation af vidnet Vidne 7's forkla-ring til politirapport den 24. juli 2020. / side 23 Der er endvidere foretaget dokumentation fra den digitale bilagssamling, her- under dokumentation af obduktionserklæringer, kriminaltekniske undersøgel- ser og gerningsstedsundersøgelser. Personlige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet. Der er foretaget mentalundersøgelse af tiltalte. Overlæge har i en erklæring af 13. oktober 2020 har vurderet, at Tiltalte ikke er omfattet af den i straffelovens § 16 eller § 69 omtalte per-sonkreds. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 28. juli 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "... Kendelse: Samtlige dommere og nævninger skal udtale: Tiltalte har erkendt, at det var ham der tildelte sin far, Forurettede, slag i hovedet med en hammer, og at han derefter strammede et bæl-te om Forurettedes hals, indtil bæltet knækkede. Tiltalte har siden gerningsdagen skiftet forklaringer flere gange. Tiltalte forklarede den 24. juli 2020 til politiet, at han fandt sin far med ska- derne efter at have været ude at gå en tur. Tiltalte forklarede i grundlovsforhøret den 29. juli 2020, at det var ham, der havde slået sin far med en hammer. Tiltalte forklarede nærmere, at hans far bemærkede, at tiltalte lugtede af røg, at faren "tændte fuldstændig af" og skubbede tiltalte med en knyttet hånd i brystet, hvorefter tiltalte tog en ham- mer, der lå på køkkenbordet og svingede den efter faren, der blev ramt i bag- hovedet. Tiltalte forklarede, at han slog faren fire gange med hammeren, og at det sidste slag faldt, mens faren vaklede væk fra tiltalte. Tiltalte forklarede derefter ved en afhøring hos politiet den 5. august 2020, at det var to ukendte gerningsmænd, der havde slået faderen ihjel. Tiltalte for- klarede i den forbindelse, at en af gerningsmændene slog faren flere gange i hovedet med en hammer, at faren blev kastet ned i det ene hjørne ved entré- døren, og at personen derefter slog faren mange gange med hammeren, mens faren lå ned, hvorefter personen tog et bælte frem og begyndte at kvæle faren / side 24 med bæltet. Retten bemærker, at denne forklaring fremkom efter obduktions- erklæringen af 29. juli 2020, og at beskrivelsen af volden i vidt omfang pas-ser med de skader, der fremgår af obduktionserklæringen, og med den for-modede dødsårsag. Tiltalte har endelig under hovedforhandlingen på ny forklaret, at det var ham, der slog faren med hammeren, og har nu yderligere forklaret, at han derefter strammede et bælte om om sin fars hals. Tiltalte har nærmere forklaret, at hans far trak ham med ud i køkkenet, at faren havde fundet en joint og en lil-le pose med kokain i tiltaltes jakkelomme i entréen, at faren sagde, at han ik-ke ville acceptere stoffer, og at han ville slå tiltalte ihjel, hvorefter faren slog ham i maven og på brystet og med begge hænder tog kvælertag på tiltalte. Tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen om farens fund af narko, at fa-ren udtalte, at han ville slå tiltalte ihjel, at faren tog halsgreb på tiltalte, at til-talte efter slagene med hammer strammede et bælte om om sin fars hals, afvi-ger på væsentlige punkter fra tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret. Tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen bærer præg af, at det er en forklaring, der er tilpasset de objektive fund, ligesom den bærer præg af, at tiltalte med denne forklaring har villet angive en grund til at foretage nødværgehandlinger mod et angreb fra faren. Retten bemærker i den forbindelse, at tiltaltes for-klaring dog alligevel ikke er forenelig med placeringen af skaderne på farens hoved, idet det efter placeringen af disse må antages, at faren er blevet tildelt slag, både mens han har haft front mod tiltalte, og mens han ikke har haft front mod tiltalte. Endelig må det efter fundet af anslagsmærker på entrédø-ren og blodstænk på væggen og døren, herunder deres retning, antages, at flere af slagene er tildelt faren, mens denne lå ned ved entrédøren. Retten bemærker endvidere, at der ved personundersøgelsen den 28. juli 2020 af tiltalte ikke er fundet skader, der kan bekræfte hans forklaring om den vold, som hans far udsatte ham for ved det angivelige angreb, ligesom han ifølge vidnet politibetjent Vidne 2 ved besigtigelsen den 24. juli 2020 fremstod uden synlige skader. Retten bemærker videre, at tiltaltes forklaring om den vold, som hans far tid- ligere har udsat ham for, ikke findes at kunne give tiltalte anledning til en frygt for sit liv. Tiltaltes forklaring om farens vold har i øvrigt ikke kunnet bekræftes af andre vidner, og tiltaltes mor, Vidne 4, har under sin forklaring ikke bekræftet tiltaltes forklaring om omfanget af volden i for-bindelse med, at tiltalte af faren blev skubbet ind i en dør, eller at tiltalte i hendes overværelse ofte fik lussinger af sin far. Retten bemærker endelig, at tiltalte på trods af sin mors tilbud om at flytte ind hos hende blev boende hos sin far uanset tiltaltes forklaring om farens vold og tiltaltes frygt for sin far. Retten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring om, at tiltaltes far, / side 25 Forurettede, umidelbart forud for, at tiltalte udøvede volden mod denne, udsatte tiltalte for et angreb, der kunne give tiltalte anledning til vol-den, endsige har været nødvendig for at afværge et påbegyndt eller overhæn-gende angreb, jf. straffelovens § 13, stk. 1, eller at forholdet er omfattet af straffelovens § 13, stk. 2. Henset til omfanget af volden med hammeren, der ifølge obduktionserklærin- gen medførte 14 kvæstningssår i Forurettedes hoved, hvor-af mindst seks er efter slag tildelt med stor kraft, der medførte seks kranieb-rud, hertil afværgelæsionerne på armene, at flere af slagene er tildelt, mens Forurettede må antages at have haft ryggen til tiltalte, og mens han lå ned, sammenholdt med, at tiltalte derefter lagde et bælte om Forurettedes hals og strammede til, så bæltet bristede, og kvælningen medførte punktformede blødninger i øjnene, finder retten, at til-talte i hvert fald indså det som overvejende sandsynligt, at Forurettede ville afgå ved døden som følge af volden. Tiltalte har derfor haft det fornødne forsæt til at begå drab. Tiltalte er herefter skyldig i tiltalen, dog at det ikke er bevist, at tiltalte tildel-te Forurettede flere stik/snit med en skarp genstand på hal-sen. Derfor bestemmes: Tiltalte, er skyldig i tiltalen bortset fra at have tildelt Forurettede flere stik/snit med en skarp genstand på halsen. ..." Sanktionsspørgsmålet Tiltalte er fundet skyldig i manddrab efter straffelovens § 237 ved at have til- delt Forurettede adskillige slag i hovedet med en hammer og efterfølgende at have strammet et bælte om Forurettedes hals og strammet til, så bæltet bristede, og kvælningen medførte punktforme-de blødninger i øjnene. Samtlige voterende udtaler: Udgangspunktet for straffen i en drabssag som den foreliggende er fængsel i 12 år. Tiltaltes forklaring om relationen mellem tiltalte og hans far, Forurettede, kan ikke begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt i formildende retning, ligesom karakteren og omfanget af volden ikke kan be-grunde en fravigelse af udgangspunktet i skærpende retning. / side 26 Herefter, og da en samlet vurdering af sagens oplysninger i øvrigt heller ikke kan føre til andet resultat, fastsættes straffen til fængsel i 12 år, straffelovens § 237. Der er endvidere enighed om at tage påstanden om fortabelse af arv, forsik- ringssummer, pensioner og andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, og om at tiltaltes arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydelser efter anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen til følge som nedenfor bestemt, jf. arvelovens § 48, stk. 1. Der er herved lagt vægt på kriminalitetens art og karakter. Erstatning De tre dommere udtaler: Godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a Det følger af retspraksis efter den dagældende formulering af erstatningsan- svarslovens § 26 a, at voksne børn, der har bevaret en særlig tilknytning til den afdøde opfylder betingelserne for godtgørelse. Såvel tiltalte som Vidne 1 har forklaret, at Vidne 1 var flyttet hjemmefra umiddelbart et par timer forud for drabet på hendes far, Forurettede. Henset hertil findes be-tingelserne for tilkendelse af godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a for opfyldt for Vidne 1. Den maksimale godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a fast- sættes i almindelighed til 100.000 kr. i sager om forsætligt drab. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Dommerne tager derfor påstanden om godtgørelse i medfør af erstatningsan- svarslovens § 26 a til følge som nedenfor bestemt. Kravet forrentes med pro- cesrente fra den 29. november 2021. Erstatning for begravelsesudgifter Tiltalte findes tillige erstatningsansvarlig for udgifter til Forurettedes begravelse. Dommerne tager derfor påstanden om erstatning for begravelsesudgifter til følge som nedenfor bestemt. Kravet forrentes med procesrente fra 17. no- vember 2021. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år. / side 27 Tiltalte skal fortabe arv, forsikringssummer, pensioner og andre ydelser, der er afhængig af Forurettedes død, lige-som hans arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydelser ef-ter anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til Vidne 1 ved advokat Per Bøgh Jensen, Nørregade 13, 9330 Dronninglund. Beløbet forrentes med procesrente fra den 29. november 2021. Tiltalte skal inden 14 dage betale 40.180,51 kr. til dødsboet efter Forurettede ved bobestyrer advokat Mogens Pahl Christensen, Amtmandstoften 3, 9800 Hjørring. Beløbet forrentes med procesrente fra den 17. november 2021. Dommer /

RETTEN HJØRRING Udskrift af dombogen DO M afsagt den 17.november 2021 Rettens nr. <anonym>SS</anonym> 2289/2021 Politiets nr. 5100-73111-00004-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født den <anonym>Dato</anonym> 2000 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 14.juni 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens 8 237 manddrab ved den 24. juli 2020 i tidsrummet fra kl. 18.26 til kl. 19.23 på <anonym>Adresse</anonym> 1 Hjørring at have dræbt sin far <anonym>Forurettede</anonym> idet tiltalte tildelte <anonym>Forurettede</anonym> adskillige slag i hovedet med en hammer, flere stiklsnit med en skarp genstand på halsen samt kvalte <anonym>Forurettede</anonym> ved at stramme et bælte om hans hals, indtil bæltet nækkede, alt hvorved <anonym>Forurettede</anonym> bL.a. pådrog sig adskill ige kvæstningssår i hovedet og flere kraniebrud, herunder kraniebrud med underliggende hjernekvæstelse 0g blødning under den bløde hjernehinde; samt skarprandede læsioner på halsen og punktformede blødninger i ansigt-shuden 0g på indersiden af øjenlågene; alt hvorved <anonym>Forurettede</anonym> afgik ved døden. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om;, at tiltalte i medfør af arvelovens $ 48, stk. 1, frakendes retten til arv, forsikringssummer; pensi-oner eller andre ydelser; der er afhængig af <anonym>Forurettedes</anonym> død, og at hans arv eller andel i forsikringssummer; pension eller andre ydels-er efter anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen. <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffe-lovens $ 237 og påstået forholdet henført under straffelovens 8 245, stk. I,jf. 8 246, og har i øvrigt påstået straffrihed efter straffelovens $ 13, stk. 1 og 2 <anonym>Tiltalte</anonym> har ikke haft bemærkninger over for påstanden om frakendelse af arveret mv. i medfør af arvelovens $ 48, stk. 1. <anonym>Vidne 1</anonym> har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 120.000 kr i tortgodtgørelse. Tiltalte har bestridt erstatningspligten under henvisning til påstanden om straffrihed og har bestridt kravets størrelse. Dødsboet efter <anonym>Forurettede</anonym> har nedlagt påstand om, at til-talte 40.180,51 kr i erstatning for begravelsesudgifter; Tiltalte har bestridt erstatningspligten under henvisning til påstanden om straffrihed, men anerkendt kravets størrelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnerne politibetjent <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> kriminal-tekniker <anonym>Vidne 5</anonym> og speciallæge, obducent <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret blandt andet, at han før hændelsen boede hjemme hos sin far, <anonym>Forurettede</anonym> Forholdet til faderen var svært. Hans forældre blev skilt, fordi hans far 'påstod, at hans mor havde væ-ret ham utro . Faderen ønskede; at børnene tog hans parti. Tiltalte holdt med sin mor; mens søsteren; <anonym>Vidne 1</anonym> holdt med sin far: Itiden; hvor de boede sammen; var hans far flere gange voldelig over for ham; og han fik ofte lussinger;, når han var provokerende. Han har aldrig for-talt det til nogen før nu. Tiltalte har haft en spiseforstyrrelse, som hans mor ville have ham i behandling for, men det ville hans far ikke. Hans far kunne finde på at give ham lussinger, hvis de kom til at tale om hans manglende lyst til at spise. Hans mor har overværet; når han fik lussinger; men de holdt det begge hemmeligt. På det tidspunkt havde han ikke så meget kontakt til andre end familien; da han havde det dårligt. Hans mor tog initiativ til at opsøge professionel hjælp til spiseforstyrrelsen. Når volden opstod, så skete det altid derhjemme; enten i køkkenet; i entreen eller på tiltaltes værelse. Det skete ofte, måske nogle gange om ugen. Der kunne også godt være gode dage. Tiltalte fortalte ikke nogen om det, 0g <anonym>Vidne 1</anonym> så ikke noget af det. Han havde et rigtigt godt forhold til sin far, da han var yngre. De var gode venner; 0g hans far hjalp ham meget med fodboldtræningen. Tiltalte var nået rigtigt langt i sin fodboldtræning og var kommet til at spille i <anonym>Klub 1</anonym> men der kom en ny træner, hvilket førte til, at han kom tilbage til <anonym>Klub 2</anonym> Han prø-vede at træne hårdt for at blive bedre, 0g dette førte til spiseforstyrrelsen: Si-den holdt han helt op med at spille fodbold. Det var hans far ikke glad for. Han husker en dag efter skilsmissen; hvor hans mor kom på besøg, 0g der skete noget; så hans far tog fat i hende. Når tiltalte fik lussinger af sin far, kom der mærker, og han blev rød, men ingen bemærkede det. Han gik på det tidspunkt på gymnasiet; men han holdt sig altid bagerst i klasseværelset. Han ved ikke, om <anonym>Vidne 1</anonym> lagde mærke til noget. Hans far slog ham ikke før skilsmissen: Da hans forældre skulle skilles, trak hans mor både tiltalte og søsteren til side for at fortælle om omstændighederne. Hans far havde fortalt børnene, at hans mor havde ødelagt hele familien; idet hun havde fundet en anden: Det var ik-ke noget, som de fik fortalt sammen; men hver for sig. Tiltalte fortalte sin far, at han altid ville elske begge sine forældre; og at han ikke kunne vælge mel-lem dem. Hans far blev sur og kaldte moderen for et klamt svin. Tiltalte hus-ker ikke præcist, hvornår hans forældre blev skilt, men moderen flyttede i sommerhus bagefter. De boede sammen på <anonym>Adresse</anonym> frem til skilsmissen. Til- talte blev boende sammen med sin far 0g <anonym>Vidne 1</anonym> på <anonym>Adresse</anonym> efter skilsmis-sen. Tiltalte spurgte ikke sin mor, om han måtte flytte med hende i sommer-hus . Hans far var meget sur på hans mor. <anonym>Vidne 1</anonym> tog faderens parti, måske fordi de ligner hinanden. Tiltalte talte ikke meget med sin søster om tingene. Hans forhold til sin søster var ok; men de snakkede aldrig sammen om per- sonlige ting Hans forhold til faderen var godt; mens hans far trænede ham i fodbold. Hans far var hans bedste ven Det begyndte at gå galt, da han efter spiseforstyrrelsen holdt op med at spille fodbold. Det gik helt galt efter skils - missen. Der skulle pludselig ikke så meget til, før faderen blev sur: På et tidspunkt havde tiltalte været provokerende; og hans far slog ham med knyttet hånd i maven og skubbede til ham; så han faldt bagover og smadrede en dør. Tiltalte har ikke fortalt om episoden til nogen: Hans mor var til stede, da det skete. Det skete for omkring 5 år siden; 0g han husker ikke, hvorfor hans far blev så vred. Tiltalte bankede hovedet ind i døren, så den smadrede, og han havde hovedpine 2 uger efter og kastede op, men han opsøgte ikke læge. Han talte ikke med sin mor om, om han kunne bo et andet sted. Hans mor skrev ofte til ham og tilbød, at han bare kunne bo hos hende. Han sagde nej, fordi han ville ikke have; at hun skulle bekymre sig. Det kan godt være, at bekymringerne ville stoppe, hvis han flyttede; men han synes; at det virkede mærkeligt; hvis han flyttede ind hos hende og den kæreste, som hun kun hav-de haft i 6 måneder. Han ventede bare på, at han fik sin studentereksamen; så han kunne flytte hjemmefra. Da tiltalte kom på Handelsskolen; begyndte han at gå i byen og feste. Han begyndte også at ryge cigaretter og joints. Hans far ville ikke have; at han røg. Tiltalte husker en aften i 2018 eller 2019, hvor han havde været hjemme hos en kammerat og havde glemt en joint i bilen Hans far fandt den og kom råbende ind på værelset og begyndte at slå tiltalte i maven med knyttet hånd. Tiltalte sagde; at det ikke var hans joint, men hans far sagde; at han ville slå ham ihjel, hvis det skete igen. Tiltalte fik blå mærker på maven og armen epi-soden: Ingen så det, og han sagde det heller ikke til nogen. En dag fandt hans far cigaretter på tiltaltes værelse; 0g det resulterede i, at han gav tiltalte et brandsår på hånden med en lighter; Hans mor lagde mærke til brandsåret, men tiltalte sagde, at det var; fordi han havde ligget og sovet med hånden op ad radiatoren. Han har stadig et ar på hånden. Han ville ikke have, at hans mor skulle bekymre sig. Han kunne ikke klare, hvis hans mor skulle have det dårligt Der var også perioder; hvor hans far var glad. Det var typisk; når <anonym>Vidne 1</anonym> var hjemme. <anonym>Vidne 1</anonym> var værnepligtig og kom hjem; idet hun blev hjemsendt under Corona. I den 'periode skete der ikke noget mellem tiltalte og hans far. Det gik godt. Han kunne lave sine lektier. Han bestod sin eksamen og fik hu-en på. Hvis tiltalte lugtede af røg, udløste det en form for vrede fra hans far, som brugte vold mod tiltalte. Hans far kunne også blive sur, hvis tiltalte pjækkede fra skolen. Tiltalte havde på et tidspunkt været på fodboldtur til Liverpool sammen med moderens kæreste. Det gjorde hans far så SUI, at tiltalte blev nødt til at betale for en tur til London for ham og hans far, idet faderen ellers ville fortælle moderen om jointen. Det var de 3 grove episoder; som gjorde, at han blev bange for sin far. Epi- soden; hvor han blev skubbet ind i døren; var den første. Det skete for 5 år siden Derefter kom episoden; hvor han havde glemt en joint i bilen; hvor hans far råbte, at han ville slå ham ihjel. Det skete omkring 2019 i 2 eller 3.8 Det var omkring jul 2019, at hans far brændte ham på hånden. Det er de 3 voldsepisoder; der var de mest ekstreme. Tiltalte blev ikke bange den dag hvor han blev truet med at blive slået ihjel, men det blev han senere. Det er episoderne, der til sammen gjorde, at han troede, at hans far ville slå ham ihj-el. Han var bange for sin far, som havde været i militæret. Han var bange for, hvad hans far kunne gøre ved ham. Han har altid vidst; at hans far havde nul- tolerance i forhold til stoffer; Han sagde til sin far; at han var bange for ham, men faderen var ligeglad. Hans far brugte ofte lussinger og rusken; når han var utilfreds med tiltalte. Han ved ikke; hvor tit dette skete. Det kunne ske flere gange om dagen. Der skete ikke noget i perioden op til faderens død, fordi hans søster var hjemme i den periode. Forud for at hans søster kom hjem fra værnepligt i marts eller april 2019, slog faderen tiltalte på ryggen med et bælte, fordi tiltalte havde pjækket fra skole. Han slog virkelig hårdt, men han ved ikke, om han fik skader af det. Han fortalte det ikke til nogen Det var vist kun ét hårdt slag med bæltet, 0g det skete nok i januar. Han kan ikke umiddelbart huske andre episoder Bortset fra episoden med jointen; hvor hans far talte om at slå ham ihjel; sag-de faderen ikke noget, som kunne gøre, at tiltalte frygtede for sit liv. Han ved ikke; om hans far elskede ham. Han sagde det i hvert fald ikke efter skilsmissen. Tiltalte kunne kun mærke kærlighed, hvis andre var til stede. Så ville hans far nok vise; at det hele kørte godt, og at der ikke var problemer. Han ville nok opretholde en facade. De spiste ikke engang sammen. Tiltalte spiste på værelset og hans far i stuen. Tiltalte blev student den 5.juni 2020, 0g <anonym>Vidne 1</anonym> boede da stadig hjemme. Hun flyttede med sin kæreste til Kolding den sommer. Det var en rigtig god periode. Han så ikke sin far i en hel måned, da der var studenterfester. Fe-sterne stoppede sidst i juni; og tiltalte fik arbejde i <anonym>By 1</anonym> på noget; der hed-der <anonym>Virksomhed</anonym> Det fungerede fint, og han ville bare tjene nogle penge. Han var ikke så meget hjemme i den periode. Den gode periode stoppede et par dage, før hans far døde. Han havde været hjemme hos sin mor for at spise aftensmad. Da han kørte hjem ramte bilen en tagrende, så der kom en skade. <anonym>Vidne 1</anonym> og hendes kæreste var med i bil-en. Det var omkring 5 dage før, hans far døde. <anonym>Vidne 1</anonym> ville have, at de skulle sige det til deres far med det samme, men tiltalte ville vente til dagen efter. Han havde ikke lyst til at sige det, 0g han stillede bilen i indkørslen uden at sige noget til faderen. Næste dag opdagede hans far skaden og sag-de, at det skulle fixes; og at tiltalte selv skulle betale for det. Faderen blev vred, men råbte ikke ad ham. Det gjorde han aldrig, når <anonym>Vidne 1</anonym> var hjem-me. Der skete ikke yderligere i dagene derefter; fordi tiltalte arbejdede meget og ikke var så meget bjemme. Den 24.juli 2020 stod tiltalte op ved 9-10- tiden. Hans far var på arbejde. Han husker ikke, hvornår han sidst havde set sin far, og han tror ikke at de havde talt sammen siden den dag med bilen. Han tog op for at træne i Fitness World omkring kl. 1l eller 12, 0g han cyklede efterfølgende hjem for at spi-se. Han husker ikke; om hans far var hjemme. Klokken var da omkring 14. Han vil tro, at <anonym>Vidne 1</anonym> var hjemme, men han talte ikke med hende. Han kig-gede på sin telefon i et par timer og kørte efterfølgende i bil til golfbanen i <anonym>Område</anonym> Han husker ikke; om han sagde hej til <anonym>Vidne 1</anonym> eller sin far, da han kørte. Han kørte til golfbanen i en af sin fars biler; Hans far havde to bil- er, men brugte primært kun den ene. Den anden bil måtte tiltalte 0g <anonym>Vidne 1</anonym> bruge. Efter golf_ kørte han hjem Det var vist omkring 17.30-18.00. Han gik som sædvanlig i køkkenet for at tage et par boller for så at lægge sig ind på værel - set. Han talte ikke med nogen. <anonym>Vidne 1</anonym> skulle flytte til Kolding den dag, og hun var vist taget af sted Han fik ikke sagt farvel, men de talte heller ikke så meget sammen. Der kunne godt gå en hel dag uden at han og <anonym>Vidne 1</anonym> talte sammen. På et tidspunkt hørte tiltalte; at hans far kom ind ad fordøren lige ved siden af tiltaltes værelse. Hans far havde været ude at gå med hunden. Hans far gik ind i køkkenet; men pludselig blev tiltaltes dør åbnet rigtig hårdt. Hans far råbte, "nu kommer du kraftedme med ud i køkkenet? Han tog fat i tiltaltes trøje med den ene hånd og hev ham ud i køkkenet. Tiltale blev nervøs og vidste ikke; hvad det handlede om. På bordet lå en jo-int og en lille pose med kokain. Hans far havde fundet det i tiltaltes jakke-lomme. Jakken havde hængt i entreen. Hans far gik amok og sagde; at han havde jo sagt; at han ikke ville acceptere stoffer; og at han ville slå ham ihjel. Faderen slog tiltalte i maven og på brystet. De stod i døråbningen mellem køkkenet 0g entreen. Jointen og kokainen lå på køkkenbordet til venstre lige inden for døren. De stod med front mod hinanden; så hans far stod med ryg-gen til entreen; 0g tiltalte stod i køkkenet med front mod sin far Foreholdt plantegning over huset bilag H-9-0-0-0, foto (side 784 i ekstrak-ten) har tiltalte forklaret, at hans værelse ligger til venstre, når man kommer ind ad fordøren; og hans far har værelse til højre for fordøren. Værelserne ligger lige over for hinanden Fra køkkenet går der en dør ud til entreen; og der er også en dør fra køkkenet videre ud til bryggerset. Hans far råbte vredt: "Jeg vil ikke have noget med stoffer" og "jeg slår dig ihjel? Tiltalte blev bange. Hans far slog ham derpå med knytnæve i brystet; hvorefter han med begge hænder tog kvælertag på tiltalte. Hans far nåede ik-ke at stramme til, idet tiltalte i det samme reagerede ved at række ud efter 0g gribe en hammer; der lå på køkkenbordet. Han ville slå med hammeren for at få sin far væk. Han slog ud mod sin fars hoved, men han ved ikke, hvor sla-get ramte. Hans far slap halsgrebet. Tiltalte havde hammeren i højre hånd. De kom nu op at slås, og de slog begge ud efter hinanden samtidig. Han ved ikke; hvor mange gange, de slog hinanden; mens de stod overfor hinanden. Tiltalte blev ikke ramt hårdt. Han tænkte ikke over at løbe væk fra sin far; men han ville nok kunnet have gjort det. Han tænkte, at hans far nok bare var fulgt efter ham. Han far trådte ud mod entreen; og tiltalte gik efter; og han ramte sin far hårdt i baghovedet eller i siden af hovedet med et hårdt slag med hammeren. De /side 7 var uden for køkkenet lige foran toiletdøren til venstre. Hans far havde flyttet sig 2-3 meter efter det sidste slag. T iltalte var bange og i chok. Han ved ikke, hvor mange gange han ramte sin far med hammeren. Tiltalte ved ikke, hvorfor han slog sin far . Han tænkte ikke over det, idet han var bange og i chok. Han ved ikke, hvor han ellers ramte sin far med hamme-ren. Han slog, så han kunne holde ham væk. Han husker ikke, om hans far slog igen. Hans far faldt om efter det sidste slag og landede på maven med hovedet hen mod yderdøren. Tiltalte tog derefter et bælte, som hang på radiatoren og lagde det rundt om halsen på sin far for at få ham til at besvime, så han kunne ringe 1 12. Han var forsat bange, og han ved ikke, hvorfor han ikke gik udenfor for at ringe efter hjælp. Han stod bag sin far , da han lagde bæltet om halsen på ham. Han hus-ker ikke præcis, hvordan han var placeret. Han kan huske, at han holdt i beg-ge ender af bæltet for at stramme til. Han lagde ikke mærke til, om hans far var ved bevidsthed. Han vidste ikke, om hans far kunne finde på at gøre no-get på det tidspunkt. Han ville ikke gøre sin far fortræd. Han gjorde det kun for at få faderen til at besvime. Han ved ikke, hvor længe han klemte til med bæltet, og han ved ikke, om hans far sagde noget imens. Han smed hammeren tilbage i det skab på hans værelse, hvor der lå værktøj. Derefter ledte han efter noget, som kunne stoppe blødningen. Han fandt et viskestykke. Han ringede efterfølgende 1 12 og vendte sin far om på ryggen og forsøgte at give ham hjertemassage. Det gik så op for ham, hvad der var sket. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, fra han slap med bæltet, til han rin-gede til alarmcentralen. Han husker ikke, om han prøvede at gøre rent i køk-kenet, inden han ringede. Han ved ikke, hvorfor han gemte hammeren, inden han ringede 1 12. Han tænkte ikke over , hvad der ville ske, hvis hans far våg-nede. Alarmcentralen fortalte, hvad der skulle gøres, så han selv kunne give hjerte- massage. Der kom efterfølgende en kvindelig og så en mandlig hjerteløber . Den kvindelige hjerteløber tog ham med ud i køkkenet, og hun prøvede at berolige ham. Han blev dårlig og kastede op. Han fortalte ikke hjerteløberne, hvad der var sket. Da politiet kom til stedet, fortalte han dem, at han havde været ude for at gå en tur , og at han herefter fandt sin far i entreen. Det var en dum undskyldning, men han kunne ikke få sig selv til at fortælle sandhe-den, da både hans mor , mormor og tante var kommet til stedet. I dagene efter fortalte han ikke nogen om, hvad der var sket. Han havde ikke selv fået skader , men der var lidt rødmen i starten. Der var ikke nogen, der bemærkede det. Hvis ikke han havde haft hammeren, kunne det have været ham selv, der havde ligget som faderen. Han ved ikke, om han bare kunne være løbet sin vej i stedet for at slå med hammeren. Den 28. juli 2020 var han til afhøring på politistationen. Han holdt fast i sin /side 8 forklaring om, at han havde fundet sin far efter at have gået tur med hunden. Han kunne ikke tænke klart. Politiet fortalte, at de havde fundet en hammer , og derfor sigtede de ham. De spur gte, om han ville afgive ny forklaring, hvilket han gerne ville. Han fortalte da, at de var kommet op at skændes, og at det var ham, der havde gjort det. T il grundlovsforhøret den 29. juli sagde han også, at han havde slået sin far , men han fortalte ikke det hele. Tiltalte blev foreholdt gengivelse i retsbogen af følgende uddrag hans forkla- ring til grundlovsforhøret den 29. juli 2020, bilag R-1-0-0-0 (ekstrakten fra side 1396): ”Sigtedes far var på toilettet, og da han kom ud, stod sigtede ved køleskabet for at tage noget at drikke. Sigtede havde røget ude på golfbanen, og faren kunne lugte, at han lugtede af røg. Klokken var ca. 19.15. Faren råbte, hvor -for sigtede skulle ryge, og han tændte fuldstændig af. Faren skubbede sigtede med en knyttet hånd i brystet. Det føltes som et slag. Sigtede gik et enkelt skridt tilbage. I 2016 skubbede faren sigtede tilbage, hvor han slog hovedet ind i dørkarmen. Det er de eneste gange faren lagde hånd på ham. Sigtede gik i panik og tænkte ikke. Der lå en hammer på køkkenbordet, og sigtede svingede den efter faren. Sig- tede blev bange. Faren nåede ikke at gøre noget. Sigtede ramte ham i bagho- vedet. De stod begge ved køkkenbordet med front mod køkkenbordet. Faren stod på sigtedes venstre side. Sigtede tog et skridt tilbage og slog med sin højre hånd. Faren vendte sig rundt og tog sig til hovedet. Sigtede slog igen, fordi han blev bange, hvis faren ville gøren noget ved sigtede. Det var som om, at faren mistede bevidstheden, og han virkede fraværende. Det blødte, og faren tog sig til hovedet. Sigtede slog ham igen, og sigtede ved ikke, hvor han ramte. Men han er sikker på, at han ramte faren. Faren vaklede ud mod entreen, der er ca. 3 meter lang. Faren var lidt foroverbøjet og holdt sig på hovedet med hænderne. Han vaklede væk fra sigtede. Sigtede slog faren igen, og faren væltede ved entredøren. Han landede med hovedet op ad dø-ren, så halsen nærmest lukkede. Sigtede var lige bagved. Sigtede ved ikke, hvor han ramte 3. gang. Sigtede tror , at det var i hovedet ”. Tiltalte har hertil forklaret, at han forklarede sådan i grundlovsforhøret, og at det skete sådan. Han turde ikke sige det hele den gang. Han kunne ikke tæn-ke klart. Det var derfor , han ikke forklarede noget om kvælertaget. Der var ting i deres forhold, som han havde holdt hemmeligt i 4 år . Det var der ikke nogen, der skulle vide. Han fortalte heller ikke nogen om, at de havde været oppe at slås. Han holdt ikke fast i sin forklaring efterfølgende. Da han kom ind i arresten, blev han bange. Han kunne ikke tænke. Han var dum og naiv , ringede til sin tidligere advokat og fortalte til den næste afhøring en historie om, at der var andre, der havde gjort det. Han troede, at han kunne komme med en ny for - klaring. /side 9 Foreholdt side 359 bilag F-13-0-0 – rapport fra afhøring den 24. juli 2020 -med beskrivelse af de to gerningsmænd, har tiltalte forklaret, at han har for -klaret sådan, men at det var en dum og naiv forklaring. Han husker i store træk, hvad han fortalte om de to mænd, der gjorde det. Det var noget med, at den ene havde en hammer og den anden et bælte. Han husker ikke, hvad han forklarede til politiet vedrørende bæltet. Tiltalte blev fra samme bilag side 363-65 foreholdt følgende uddrag af den noterede forklaring: ”Afhørtes far vendte fronten mod entredøren. Han stod ca. ud for de jakker , som hang i entreen. I det samme, da afhørte kiggede ud af døren, så han at A var i gang med at slå faderen i hovedet med en hammer . Han holdt hammeren i sin højre hånd. Faderen havde forsøgt at komme væk, og da han vendte sig rundt, slog A ham i hovedet. Han ramte ham i baghovedet. Fade-ren tog sig til hovedet og tumlede rundt. Han vidste ikke, hvor mange gange manden slog. … A slog igen faderen i hovedet, og han kastede faderen hen mod døren, så han væltede. Adspur gt, hvordan A kastede faderen, forklarede afhørte, at A tog med begge sine hænder omkring faderens overarme samtidig med, at han sta-dig holdt hammeren i sin højre hånd. Faderen landede på ryggen i venstre hjørnet ved entredøren. Faderen slog sit hoved, da han blev kastet ned mod døren/hjørnet. I døren var der glas, og omkring glasset var en hvid ramme. Faderens hoved ramte rammen i nakken. Faderen tog sine hænder op, og krydsede dem ind foran sit ansigt, mens han stadig lå på ryggen. A slog lige mod faderen, hvor han ramte ham i midten af hovedet, på undersiden af armene, oven på hovedet. Han slog ham rigtig mange gange. Han ramte ham slet ikke på benene. Adspur gt, om hans far sagde eller gjorde noget, forklarede afhørte, at efter han var blevet slået mange gange, så havde faderen sagt en “ralle” lyd. Som om der ikke kom luft op. Og lige pludselig, så var faderen væk, som om han var besvimet. … Mens faderen lå på gulvet tog A et bælte frem. Det var et af afhørtes gamle bælter . Det hang over radiatoren i entreen, da det skulle smides ud. Det var et brunt tynd bælte. … A lagde derefter hammeren fra sig og begyndte at kvæle afhørtes far med bæltet. Adspurgt; hvor hammeren blev lagt; svarede afhørte; at han lagde den til højre for ham. Afhørtes far lå stadig på ryg gen og kiggede op ad. A havde fronten mod faderen og stod ind over ham med en fod på hver side. Faderens ben var imellem hans. As ene knæ var nærmest nede mod faderen. A tog bæltet rundt bagom om halsen på faderen; og da det kom foran blev der krydset; og så kvalte han ham; indtil han ikke trak vejret længere. Ad-spurgt; svarede afhørte, at han troede at A kvalte faderen; da han ville sikre sig, at han var død Tiltalte har hertil forklaret, at han godt kan have forklaret sådan. Det var ik-ke en beskrivelse af, hvad han selv havde gjort mod faren. Detaljerne var no-get, han fandt på. Han vidste ikke hvordan han skulle forklare sig ud af det. Det var en dum 0g naiv forklaring. Han kan ikke holde sandheden inde længere. Det er den rigtige forklaring; han har afgivet nu. Han har siddet varetægtsfængslet i snart 1'/2 år, og han har nu brug for at få det hele ud. Han har ikke tidligere prøvet at være fængs-let. Grunden til, at han først fortæller sandheden nu, er, at han ikke ved, hvordan en straffesag foregår. Adspurgt af forsvareren;, har tiltalte forklaret, at hans far fandt kokainen i til- taltes jakkelomme. Der var måske et gram eller to. Det var ikke noget; som hans far tidligere havde set hos tiltalte. Hans far var også sur over cigaretter-ne. Faderen kendte derudover kun til en enkelt joint. Hans far havde altid sagt, at der var nul tolerance med stoffer; og at han ville gå fuldstændig amok, hvis han opdagede, at tiltalte tog stoffer. Foreholdt bilag H-9-0-0-0, foto (ekstrakten side 784) ~ plantegning har til- talte forklaret, at hans far stod i køkkendøren med ryggen mod entreen. Til-talte stod i køkkenet. Hammeren lå på bordet ved siden af kogepladen ud mod entreen. Han kunne være løbet ud af bagdøren i køkkenet; men han tænkte ikke på, at han kunne løbe fra stedet. Han gik efterfølgende ind på sit værelse og placerede hammeren i skabet, hvor der også var andet værktøj. Han havde ikke gjort den ren først. Han tænkte ikke over; at man måske ville finde hammeren. Han tænkte ikke over; at hans far faktisk kunne dø af det. Da han af alarmcentralen blev bedt om at udøve hjertemassage; gik virkeligheden op for ham; og han brød ud i gråd. Han valgte at blive boende hos sin far efter skilsmissen; idet han faktisk hav-de lidt ondt af ham. Tiltaltes mor havde fundet en anden; og <anonym>Vidne 1</anonym> var væk; fordi hun var værnepligtig og havde fundet en kæreste. Hans far var derfor helt alene. Tiltalte kunne godt tale med <anonym>Vidne 1</anonym> men de var ikke specielt tætte. I arresten talte han med andre; når han var på gårdtur; og det gav ham ideer til andre forklaringer. Han ønskede ikke, at hans mor skulle vide; hvad der var sket mellem ham og hans far, og han ville ikke ødelægge <anonym>Vidne 1's</anonym> bille-de af den gode far. <anonym>Vidne 1</anonym> har ikke besøgt ham i arresten; og hun har heller ikke skrevet til ham. Hans mor besøger ham hver uge. Der er en politibetjent til stede under alle besøgene. Hans mor har sagt, at hun hele tiden ville stå ved hans side. Det er derfor; han nu tør fortælle sandheden om, hvad der skete. Han har ik-ke talt med sin mor om sagen. Adspurgt på ny af anklageren; og foreholdt bilag H-9-0-0-0 (ekstrakten side 784) - plantegning har tiltalte forklaret, at han kunne have brugt bagdøren i køkkenet; hvis han ville løbe væk fra sin far. De brugte bagdøren; når hunden skulle lukkes ud. Politibetjent <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet; at han den 24.juli 2020 var på arbejde ved beredskabet ved Hjørring Politi. Han og hans kolle-ga kørte ved Aabybro; da de blev kaldt ud til et mistænkeligt dødsfald. De var den første patrulje på stedet, hvor de blev mødt af en håndfuld hjerteløbe-re, ambulancefolk 0g læger; Vidnet skulle afhøre tiltalte; som havde anmeldt dødsfaldet. Tiltalte sad i køkkenet; da vidnet ankom til stedet. Der var flere andre køkkenet også. Han tog anmelder 0og de øvrige personer med ud i ha-ven: Vidnet havde ved ankomsten set afdøde gennem fordøren . Han kom selv indi huset ved at gå via bryggersdøren på den anden side af huset. Bryggersdøren var ulåst. Foreholdt plantegning i ekstrakten side 784, forklarede vidnet, at han først kiggede ind ad fordøren. Afdøde lå ca. en meter inde i gangen; og han kunne se, at livredderne havde 'opgivet genoplivning. Tiltalte virkede yderst chokeret. Han var grådkvalt; han havde svært ved at tale, og det var som om, at tiltalte skulle kaste op. Vidnet vurderede, at det ikke var det rette tidspunkt for en afhøring. Tiltalte fortalte dog, at han havde været ude at gå med hunden i 2 timer, og at han havde fundet sin far liggende på maven i entreen; da han kom hjem. Tiltalte havde en smule blod på hænderne og ingen synlige skader. Vidnet lagde ikke mærke til, om der var blod på tiltaltes tøj. Der kom yderligere politi til stede, som sikrede gerningsstedet. Foreholdt sin angivelse i politirapport den 24. juli 2020 i bilag A-2-0-0-0 (ekstrakten side 11), hvoraf det fremgår: "Ved ankomst til stedet kl. 2036 traf vi ambulancepersonalet på stedet. De oplyste at manden; <anonym>Forurettede</anonym> var erklæret død kl. 1950" har vidnet forklaret, at det nok skal passe, at dødstidspunktet var kl. 19.50. Politiet optog sagen som et mistænkelig dødsfald, hvor man ikke umiddelbart kunne se dødsårsagen. Han var ikke selv med til at vurdere sagens karakter: <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret blandt andet, at hendes ægteskab med afdøde var svært 0g plaget af dårlig økonomi. Det havde altid været sådan. Afdøde studerede, da de blev gift. Han var efterfølgende arbejdsløs i to år, fordi han kunne ville have jobs, som passede til hans uddannelse. I 2004 fik afdøde ar-bejde ved Sæby Kommune som <anonym>Stilling</anonym> Det var derfor; de flyttede til huset på <anonym>Adresse</anonym> På <anonym>Adresse</anonym> havde de et par gode år. Alting blev nem-mere, da afdøde begyndte at tjene penge. Tiltalte var 4 år, da de flyttede til <anonym>Adresse</anonym> Afdøde var en streng far. Børnene skulle opføre sig ordentlig og måtte ikke træde ved siden af, hverken når de var hjemme, eller når de var på besøg hos nogen. Afdøde blev vred, hvis børnene ikke opførte sig ordentlig, 0g han kunne beslutte; at de skulle køre hjem fra besøg hvis de ikke gjorde; som de blev sagt. Ved en lejlighed kørte de hjem fra Vejle, fordi tiltalte havde hoppet i en sofa. Der var ikke plads til fejl. Afdøde kunne være meget militæragtig, og han bestemte i hjemmet. Han kunne godt tage ved børnene og sige; at de nu skulle gøre sådan og sådan; men han slog ikke børnene. Man var ikke i tvivl, når afdøde var gal, men det foregik mest verbalt. Afdøde har en gang rusket tiltalte. Det var i forbindelse med en uoverensstemmelse; der udsprang af tiltaltes spiseforstyrrelse. Afdøde var også en kærlig far, som legede med børnene. Tiltalte og afdøde havde et godt forhold. Afdøde brugte meget tid sammen med børnene og fulgte dem til fritidsaktiviteter Vidnet mener; at børnene var glade for afdøde. De havde et tæt forhold, og børnene så op til afdøde. Afdøde havde en god fantasi, og de legede med små figurer eller Lego. De kunne lide at se film sammen og læse Ringenes Herre sammen. Tiltalte begyndte på et tidspunkt at gå til fodbold; og de var som forældre begge involveret. Tiltalte blev udpeget som et stort talent; og fodbold var en stor del af tiltaltes ungdom. Han blev udtaget til en trup i <anonym>Klub 1</anonym> og en landsholdstalentgruppe; 0g familien var afsted hver weekend, hvor de kørte landet rundt. Stemningen var god, når de var ude. De var sammen med andre forældre, og det hele var fint. De andre familier tænkte nok, at de var en helt perfekt familie, men det var de ikke. Det var kun udad til. På vejen hjem i bilen kunne afdøde analysere kampene; 0g tiltalte fik hård kritik, hvis han havde gjort noget galt. Vidnet forsøgte at skabe en god stemning ved at rose tiltalte. De bidrog nok begge til at lægge et stort pres på tiltalte i forbindelse med fodbolden. Tiltalte brugte meget tid på fodbolden og trænede meget for at blive bedre. Afdøde stillede store krav til tiltalte. Afdøde ønskede, at tiltalte skulle leve op til sin søster <anonym>Vidne 1</anonym> som klarede sig godt i skolen. Tiltalte blev altid målt i forhold til <anonym>Vidne 1</anonym> og det var ikke altid nemt for tiltalte at leve op til <anonym>Vidne 1</anonym> Afdøde sagde til tiltalte; at han måtte anstrenge sig. Det var ikke sådan; at de skændtes;, men afdøde talte nedladende til tiltalte. Afdødes tilgang til <anonym>Vidne 1</anonym> var helt anderledes. Hun var hans øjesten; og han var stolt af hende. Der blev stillet langt flere krav til tiltalte end til <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> var fars pige, og tiltalte var mors dreng. Ud over fodbolden var der ikke hyggestunder. Afdøde brugte ikke ord som "jeg elsker dig" Han var heller ikke krammetypen: Tiltalte ville gerne kramme, og det gjorde han med vidnet. Tiltalte var meget tæt knyttet til vidnet. Vidnets ægteskab med afdøde begyndte at knage, 0g de sidste 7 år levede de ikke som mand og kone, selvom de boede under samme tag. I 2008 blev afdøde fyret fra sit arbejde i kommunen; og herefter verserede et langvarigt sagsforløb, som førte til, at afdøde i 2012 fik en dom for økonomisk kriminalitet. Han afsonede med fodlænke i novemberldecember 2012 til februarlmarts 2013. Han fik lænken af, lige inden <anonym>Vidne 1</anonym> skulle konfirmeres. Afdøde ville ikke have, at de talte om sagen. Han fortalte i stedet for nogle historier; som slet ikke passede. Sagen påvirkede deres forhold meget. Ægteskabet blev endnu dårligere; 0g der var flere år med psykisk vold. De skændtes meget; 0g det påvirkede tiltalte. Vidnet er ikke blevet slået af afdøde men hun blev nedgjort, spyttet på og kaldt en strandet hval. Det var værst i 2014/2015, mens <anonym>Vidne 1</anonym> var på efterskole. Tiltalte spillede meget fodbold på i den periode. Tiltalte tog ikke parti i skænderierne, men han har stillet sig imellem dem for at skubbe dem fra hinanden; når bølgerne gik højt. I den periode var de ikke en rigtig familie. Tiltalte opholdt sig meget på sit værelse, mens vidnet var i soveværelset og afdøde opholdt sig i stuen. Tiltalte spiste sin mad på sit værelse, da det sikkert ikke var hyggeligt at spise som en almindelig familie. Der var mange skænderier. Afdøde var meget vedholdende. Tiltalte er ikke vedholdende på samme måde. Fodbolden fyldte hele tiltaltes liv i en periode. En dag fik tiltalte at vide; at han skulle blive lidt større og hurtigere, og så han kom ikke med videre. Han blev vraget både ved landsholdssamlinger og i <anonym>Klub 1</anonym> Tiltalte omsatte nederlagene til at træne mere og dyrke mere motion. Det var nok det; der udløste spiseforstyrrelsen. Det var først på en ferietur til Italien; hvor tiltalte havde badebukser på, at vidnet kunne se, at tiltalte var alt for tynd. Vidnet er ked af, at hun ikke opdagede noget tidligere . På turen blev hun skrækslagen for; at de ikke kunne få tiltalte til at spise; og hun ville gerne hjem. Afdøde skubbede det væk og ville ikke hjem fordi han havde lovet <anonym>Vidne 1</anonym> at de også skulle til Rom. Da de kom hjem; fik lægen dem indlagt på Center for Spiseforstyrrelser; og det var godt. Afdøde mente dog, spiseforstyrrelsen det var noget, som de selv kunne klare. Han mente, at de kunne banke noget fornuft ind i tiltalte; så han kom til at spise. Det ville vidnet ikke være med til, da tiltalte kun vejede 38 kg. Vidnet startede med terapi, men afdøde ville ikke deltage. Afdøde havde mistillid til psykiatrien Da vidnet kom hjem med en kostplan til tiltalte, gjorde afdøde nar af planen:. Tiltalte var meget syg og kunne ikke relatere til nogen som helst form for fornuft. Vidnet vågede over tiltalte nat 0g dag; Afdøde ville ikke hjælpe med at fodre tiltalte. Han sagde; at han ikke ville begå overgreb mod sit barn. Vidnet fik orlov fra sit arbejde og klarede tingene alene, fordi afdøde ikke kunne få orlov og ikke stolede på systemet. Tiltalte og afdødes forhold blev dårligt Afdøde blev mere kold, vred og modbydelig. Han talte grimt til vidnet og lod sine frustrationer gå ud over hende. Da vidnet langt om længe besluttede sig for, at hun ikke kunne trække vejret mere i deres fælles hus, meddelte hun; at hun ville skilles. Når de ikke kunne stå sammen om tiltaltes sygdom; så skulle de ikke være sammen mere. Til at starte med, var afdøde indforstået med skilsmissen, og vidnet flyttede ind i sin kusines sommerhus i <anonym>By 2</anonym> Afdøde ville ikke flytte fra huset på <anonym>Adresse</anonym> Han sagde, at den eneste løsning i forbindelse med en skilsmisse var; at vidnet flyttede. Hvis vidnet ville blive boende i huset; måtte det blive sammen med ham. De havde en stor forbrugsgæld, fordi afdøde havde været uden arbejde længe. Banken rådede dem til, at vidnet skulle overtage gælden; så afdøde kunne blive i huset. Afdøde truede hende til at acceptere den løsning fordi hun ellers ikke måtte se sine børn igen: Hun så ingen anden udvej, end at tage sig tøj og gå sin vej. Afdøde sagde til hende, at han havde nogle kontakter i forsvaret, som kunne hjælpe ham hvis hun ikke rettede ind Vidnet ville have sin mor med i huset for at hente nogle ; ting men afdøde smed moderen ud med besked om, at det var hans hus. Hun fik kun sine personlige ting med fra huset. Resten lod hun stå. Afdøde var også vred på hende, fordi hun havde mødt en ny kæreste. Afdøde var overbevist over; at vidnet havde været afdøde utro. Hun flyttede hjem til sin nye kæreste efter to måneder i sommerhuset. Vidnet tilbød tiltalte; at han kunne flytte med. Hun spurgte også børnene; om de helst ville, at de tre fandt en lejlighed sammen. Børnene ville helst blive boende hos afdøde Afdøde var virkelig vred på vidnet; og hun ringede i den forbindelse til sin svigerfar for at fortælle, at hun var bekymret for afdøde og hvad, han kunne gøre ved børnene Hendes svigerfar gav udtryk for, at det gik meget bedre efter samlivsophævelsen. Vidnet måtte ikke komme i hjemmet efter samlivsophævelse. Heller ikke for at besøge sine børn. Hun fik lov til at komme i hjemmet i forbindelse med, at begge børn blev studenter: Efter spiseforstyrrelsen var tiltalte og afdødes forhold anstrengt. Afdøde kunne ikke acceptere, at tiltalte begyndte at gå i byen med vennerne. Vidnet spurgte ikke tiltalte om, hvordan det gik derhjemme. En dag kom tiltalte over til hende 0g viste hende et brændemærke på hans hånd. Tiltalte fortalte, at han havde ligget op ad en meget varm radiator og sovet. Det var lidt mærkeligt; men vidnet tænkte ikke mere over det. Hun har flere gange oplevet, at afdøde var vred på tiltalte, men hun har ikke oplevet vold. I forbindelse med fejring af vidnets fødselsdag i juli 2020, havde hun besøg af tiltalte og <anonym>Vidne 1</anonym> som var kørende i afdødes bil. Da de skulle hjem; kom tiltalte til at bakke på en måde, så der kom ridser på bilen. Det udløste et raserianfald. Da vidnet kom over til afdøde omkring den 19. eller. 20. juli 2020, sagde afdøde til hende, at tiltalte ikke var egnet til at køre bil. Hun svarede, at hendes kæreste nok skulle få det lavet, men afdøde gik helt amok og sagde, at tiltalte ikke måtte bruge hans bil igen. Afdøde fortalte ved samme lejlighed, at tiltalte var begyndt at ryge. Det var første gang hun hørte om rygning. Afdøde mente, at der var mange ting i vejen; idet tiltalte havde madrester på sit værelse og kom døddrukken hjem 0g sov hele dagen: Vidnet tilbød, at tiltalte kunne bo hos hende, så afdøde 0g tiltalte kunne få en pause. Hun gav afdøde ret i, at det ikke var fomnuftigt; at tiltalte røg. Vidnet talte senere med tiltalte om, at han kunne bo hos hende. Det var omkring den 21. eller 22. juli 2020. Tiltalte sagde; at det godt kunne blive nødvendigt 0g fortalte, at afdøde var sur over det med bilen. Vidnets kæreste skulle have kørt bilen på værksted om mandagen; men nåede det ikke på grund af nærværende sag. I2016 overværede vidnet en episode i huset, hvor afdøde skubbede tiltalte indi en dør. Det var startet med en diskussion om en pizza og en ny kostplan. Vidnet og afdøde var begge vrede, og tiltalte forsøgte at løbe væk; og så løb afdøde efter ham 0g skubbede ham; så tiltalte faldt ind i dørruden;, som gik i stykker Vidnet har ikke set andre tilfælde af vold mod tiltalte. Selvom de var fortrolige, har tiltalte ikke fortalt, at afdøde i øvrigt skulle have været voldelig. Vidnet tror; at tiltalte nok har villet skåne hende. Hvis hun havde vidst det, så ville hun have meldt det til politiet. Vidnet sagde flere gange til tiltalte, at han bare kunne bo hos hende, men tiltalte afslog det hver gang, fordi det var nemmere at bo hos tiltalte. Ijuli 2020 vidste vidnet ikke; om tiltalte havde prøvet at ryge hash. Hun har efterfølgende snakket med tiltaltes kammerater; som har bekræftet, at det har de alle prøvet. Vidnet så tiltalte relativt ofte. Tiltalte kunne komme forbi, når han havde været oppe at træne. Hun har aldrig tænkt over; om han lugtede af røg. Hun ved ikke; om tiltalte har prøvet andre stoffer; og hun har heller ikke tænkt over det. Da hun ryddede op i huset på <anonym>Adresse</anonym> fandt hun en pose med tests til brug for måling af alkohol eller stoffer Det var nogen; som afdøde havde anskaffet. Afdøde har ikke nævnt noget om hash, en joint eller stoffer for hende. På spørgsmål fra forsvareren; har vidnet forklaret; at hun i begyndelsen af deres forhold troede; at afdøde havde været inde hos jægerne og på en mission med <anonym>Person 1</anonym> Hun ved, at afdøde har været i Jugoslavien Han fortalte hende, at han havde været med i nogle rekrutteringsgrupper; 0g at han enten skulle skrive en 10-årig kontrakt med militæret eller uddanne sig. Det er rigtigt; at de flyttede fra Aalborg til Hjørring da afdøde kom i arbejde. De havde nogle gode år sammen; da de flyttede til Hjørring. Afdøde styrede deres økonomi, 0g vidnet fik et månedligt beløb overført. Afdøde havde store drømme om at rejse jorden rundt og opleve verden. Stemningen blev voldsomt ændret, da afdøde blev fyret. Der var et hav af løgne og mistillid. Afdøde blev kontrollerende; og når de var ude, måtte de ikke tale med nogen om sagen. Han bildte sig ind, at sagen ikke fandtes, hvis de undlod at tale om den. Vidnet tror; at folk omkring dem, kendte til sagen; fordi den var medieomtalt. Børnene mistede nogle kammerater på grund af sagen. Afdøde var uden arbejde i nogle år, og det var meget turbulent i hjemmet frem til tiltaltes spiseforstyrrelse . Tiltalte var syg i 6 måneder <anonym>Vidne 1</anonym> var på efterskole i 2014/2015 i <anonym>By 3</anonym> og herefter 6 måneder på højskole, inden hun i februar 2020 kom ind til militæret. Hun blev hjemsendt fra militæret på grund af Corona. <anonym>Vidne 1</anonym> har ikke oplevet de ting, vidnet og tiltalte har oplevet. Når <anonym>Vidne 1</anonym> var hjemme havde afdøde fokus på hende. <anonym>Vidne 1</anonym> har hørt, at de har skændtes. <anonym>Vidne 1</anonym> var ikke til stede, da afdøde skubbede tiltalte ind i døren. Afdøde kunne behandle vidnet som sin boksebold. Med det mener hun, at han kunne stå helt oppe i hovedet på hende og skælde ud. Han kunne skubbe hende ned på sengen; og han kunne spytte på hende. Afdøde slog hende ikke; men han nedbrød hende psykisk. De skændtes ofte om penge Hun fortalte børnene om baggrunden for skilsmissen; og de kunne godt forstå det. Hun var nedbrudt og vejede den gang over 100 kg. Hun fik det bedre med sig selv efter skilsmissen; og hun tabte sig, da hun mødte sin nye kæreste. Vidnet var bekymret for sin børn, og hun fortryder i dag, at hun ikke gjorde mere ved det. Hun er overbevist om, at tiltalte fortæller sandheden om afdøde. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet, at tiltalte er hendes bror. Hun har boet sammen med tiltalte og deres forældre. Deres forældre havde et anstrengt forhold; og de blev skilt; da vidnet var omkring 17-18 år. Gnidningerne imellem forældrene var tit gensidige; og der blev råbt begge veje. Vidnet og tiltalte overhørte forældrenes skænderier; Tiltalte og afdødes forhold var meget normalt. Hendes forhold til tiltalte var som i enhver teena-gerfamilie. De kunne godt skændes i familien De var en familie med temperament alle fire. Det var såvel tiltalte som afdøde; der kunne starte et skænderi med den anden. Det handlede ofte om, at tiltalte havde gjort noget eller ikke gjort noget. Det kunne også handle om en simpel ting som opvasken: Tiltalte kunne finde på at svare afdøde igen, og så startede skænderierne. Når de havde skændtes, gik de ofte hver til sit. Det var hårde men korte skænderier. De råbte måske en ting hver. Efter et skænderi, gik tiltalte ofte ind på sit værelse, og afdøde gik en tur med hunden. Det var aldrig lange skænderier. Det virkede ikke som om tiltalte var bange for afdøde, men han kunne være irriteret på ham. Vidnet har aldrig tænkt; at tiltalte skulle være bange for afdøde. Vidnet havde et godt forhold til afdøde; men de kunne også skændes. De spiste aftensmad sammen, og vidnet kunne være fortrolig med ham. Måltiderne passede ikke i tiltaltes skema, så han spiste ofte på sit værelse. Afdøde irriterede sig over det, men han accepterede det. I starten efter skilsmissen prøvede afdøde at opretholde, at de skulle spise sammen alle tre, men han opgav. Det var sikkert på grund af tiltaltes spiseforstyrrelse. Da forældrene blev skilt; blev børnene boende på <anonym>Adresse</anonym> Det var nok det, som forældrene havde det bedst med. Efter skilsmissen kom der mere ro på. Vidnet bemærkede, at tiltalte og afdøde begyndte at tale lidt mere sammen. Hun lagde ikke mærke til, at afdøde blev mere udadreagerende efter skilsmissen. Vidnet var på højskole i efteråret 2019 og var derefter værnepligtig fra februar 2020 til maj 2020. Hun blev sendt bjem på grund af corona i marts 2020. Da vindet kom hjem fra forsvaret, lagde hun ikke mærke til, at der var sket en ændring af stemningen i hjemmet. Hun så ingen tegn på, at tiltalte 0g afdødes relation var anderledes, når hun var hjemme. Vidnet var ikke meget tæt med tiltalte, men de kunne godt tale sammen om det; hvis deres forældre havde været uretfærdige . Vidnet synes, at tiltalte fik lang snor af afdøde. Han kunne feks. altid låne bilen; hvorimod der blev sat betingelser op, hvis vidnet ville låne bilen. Hun tror, det var fordi, hun var den ældste. Afdøde har en enkelt gang taget fat i vidnets arm. Det har hendes mor også. Vidnet har ikke set afdøde tage fat i tiltalte. Til tiltaltes studenterfest i juni 2020 fortalte tiltalte vidnet, at han havde prøvet at ryge hash. Han sagde ikke; at han havde prøvet andre stoffer; og hun spurgte ham heller ikke. Hun havde forstået det sådan; at tiltalte var festryger; men hun ved ikke; om det var noget; som han selv havde sagt. Afdøde vidste godt, at tiltalte røg, idet han havde lugtet røg fra tiltaltes jakke og måske også fundet nogle cigaretter: Afdøde virkede irriteret over det og sagde; at det var dumt:. Vidnet ved ikke, om tiltalte og afdøde talte om rygning den dag, deres far døde. Vidnet havde travlt med at pakke den dag. Hun skulle flytte hjemmefra samme dag; Vidnet tror, at hendes far havde en mistanke om, at tiltalte havde prøvet at ryge hash. De havde snakket om det alle sammen; og vidnets kæreste havde i den forbindelse fortalt, at han havde prøvet at ryge hash. Afdøde virkede ikke irriteret over det, men sagde bare, at det skulle de unge mennesker ikke gøre. Episoden; hvor tiltalte ridsede bilen; skabte en anspændt stemning i huset. Afdøde lagde meget vægt på, at man straks fortæller det, hvis man havde gjort noget galt. Tiltalte fortalte imidlertid ikke afdøde; at han havde ridset bilen; 0g det blev afdøde irritereret og frustreret over Vidnet kom til at omtale ridsen for afdøde, fordi hun troede, at tiltalte havde fortalt om det. Afdøde blev sur. Det var et par dage før den 24.juli 2020. Vidnet var hjemme; da afdøde konfronterede tiltalte med oplysningen om ridsen. Afdøde skældte ud, men der skete ikke rigtigt mere end det. Der var ikke andre ting forud for den 24. juli 2020, der gav anledning til problemer: Hun var i færd med at flytte i dagene op til, så vidnet var ikke så opmærksom. Den 24. juli 2020 havde hun sovet hos sin kæreste. Hun tog hjem i løbet af dagen for at pakke nogle flyttekasser: Hun spiste frokost med afdøde. De snakkede vist mest om flytningen. Afdøde og vidnets mor skulle komme ned til vidnets nye hjem om tirsdagen komme 0g hjælpe til. Vidnet oplevede, at hendes forældre godt kunne være sammen om den slags. De havde også hentet hende sammen på højskolen. Foreholdt sin forklaring til politirapport den 28.juli 2020 i bilag G-8-0-0-0 (ekstrakten side 576), hvoraf fremgår "Men afhørte er sikker på, at hun sammen med nu afdøde spiste frokost kl. 1300 på deres bopæl på <anonym>Adresse</anonym> 1 Hjørring. Afhørte og nu afdøde spiste et 66 'Stjerneskud" <anonym>Tiltalte</anonym> deltog ikke i frokosten 0g afhørte ved faktisk ikke om han var hjemme. Hun hverken hørte eller så ham den 24. juli 2020. Men det var ikke unormalt, at <anonym>Tiltalte</anonym> kunne blive på sit værelse i timevis; uden at give lyd fra sig. Nu afdøde talte ikke om, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> befandt sig. Afhørte erindrede, at de talte om, at <anonym>Tiltalte</anonym> måske røg dagligt. Bl.a. fortalte afhørte, at han havde talt med <anonym>Tiltaltes</anonym> mor om problemet. De var blevet enige om at se tiden an har vidnet forklaret; at det er rigtigt, at hun ikke så tiltalte den 24.juli 2020. Det skal nok passe; at hun har forklaret sådan. Det skal nok også passe, at vidnets mor også var involveret i, at tiltalte skulle have røget. Vidnet tog afsted fra <anonym>Adresse</anonym> omkring kl. 17.00 den 24. juli 2020. Afdødes humør var godt. Hun tænkte, at afdøde skulle lufte hunden; når hun var kørt, da det var et fast ritual på det tidspunkt af dagen. Afdøde nævnte ikke noget om, at han skulle have fundet noget i tiltaltes lomme; og hun lagde ikke mærke til, om tiltaltes jakke hang i entreen. Hvis tiltalte havde prøvet stoffer; så var det ikke sikkert, at han ville fortælle hende det. Da vidnet og hendes kæreste var omkring Horsens; ringede vidnets mor til vidnets kæreste og bad dem vende om. Vidnet kunne efterfølgende se, at både hendes mor og tiltalte havde ringet til hende. På <anonym>Adresse</anonym> brugte de mest hoveddøren; men døren ud til bryggerset blev også brugt; navnlig når hunden skulle ud i haven: Der var fri adgang til køkkenet gennem bryggerset. Bryggersdøren blev jævnlig anvendt. Vidnet erindrer ikke, at de den dag skulle have brugt en hammer; og hun så ikke en hammer ligge på bordet i køkkenet. Indenfor døren i køkkenet på bordet ved siden af komfuret, var der et rodehjørne, hvor der godt kunne ligge noget værktøj; men hun så ikke en hammer den 24.juli 2020. Hun lagde heller ikke mærke til, at der hang noget på radiatoren i gangen Der kunne godt hænge en hundesnor; et par vanter eller en hue. Hun lagde ikke mærke til et bælte, 0g hun ved ikke; om tiltalte havde et bælte; der skulle smides ud. På spørgsmål fra forsvareren; har vidnet forklaret, at hun var på efterskole i 9. klasse. Hun var hjemme hver 2 3. weekend. Hun blev kærester med <anonym>Person 2</anonym> da hun gik 1 2.8 Hun var på højskole i 2019 på Sydfyn; og hun var hjemme ca. hver anden weekend i den periode Det var hendes egen idé at melde sig som værnepligt. Hun syntes, det kunne være sjovt. Afdøde var overrasket over det. Hun boede på kasernen; og hun var hjemme i weekenderne. Hun blev hjemsendt i marts 2020 på grund af Corona. <anonym>Person 2</anonym> besøgte hende ikke på kasernen; men han kom hjem til hende på <anonym>Adresse</anonym> og hun kom også hjem til ham De skulle sammen flytte til Kolding i juli; 0g de var meget sammen efter hjemsendelsen. De boede hos <anonym>Person 2's</anonym> forældre og på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>Person 2</anonym> var lagermedarbejder i Aalborg 0g var ikke hjemsendt under corona. Vidnet var mere fortrolig med sin far end med sin mor. Foreholdt sin forklaring til politirapport den 28.juli 2020 i bilag G-8-0-0-0 (ekstrakten side 574), hvoraf fremgår; at Afhørte betonede, at hendes far; faktisk var hendes bedste ven. Hun kunne betro ham alt og afhørte gik altid til sin far med sine problemer? har vidnet forklaret, at hun ikke husker; at hun skulle have forklaret sådan, men det er rigtigt; at hun talte med sin far om problemerne. Hun havde dog også andre venner; med hvem hun kunne være fortrolig. Adspurgt afbistandsadvokaten; har vidnet forklaret; at hun fortsat går til psykolog på grund af angst, 0g at hun stadig kan opleve angstanfald som følge af sin fars død. Kriminaltekniker <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret blandt andet, at han er ansat som kriminaltekniker; og at han undersøger gerningssteder; Han var på <anonym>Adresse</anonym> med en kollega; 0g de har sammen taget billederne i sagen: På radiatoren i den nordlige side af entreen fandt de meget blod Der havde været mange mennesker omkring denne radiator; Ud fra vidnets vurdering er blodet på og under radiatoren kommet efter hændelsen i huset formentlig i /side 20 forbindelse med livredning. På døren ind til værelset mod syd sad der indtørret blod i plamager . Blodet var løbet ned gennem listerne. Det indikerer , at afdøde var blevet flyttet efter hændelsen. V idnet vurderer , at blodet omkring radiatoren og ved døren ind til værelset mod syd ikke har forbindelse til selve hændelsen. Ved entredøren og på væggen mod nord var der meget blod. Blodet i hjørnet ved entredøren sad lavt på væggen. Der var udtværinger , som indikerede, at et blodigt objekt var blevet trukket ned ad væggen. Man kan ikke ud fra udtværingerne se, hvad der var sket, ud over at der har været aktivitet. Man kunne også se opadgående stænk på væggen. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0 side 801 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at der var to brede udtværinger , som indikerede et objekt, der har bevæget sig. Det kan være en legemsdel eller tøj. Han kan ikke udelukke, at det er afdødes hoved, der har ramt væggen. Det var noget, der havde været i bevægelse, og der blev fundet hår i blodet. Det er ikke blot en enkelt bevægelse, men noget der har bevæget sig frem og tilbage. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-0-0, foto nr . 14A (side 802 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at der var afgivet meget blod i hjørnet. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto 13, (side 801 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at der er foregået noget, som havde fået blodet til at bevæge sig opad, så der er sat blodstænk opad. Blodet har ramt væggen nede fra i pilenes retning. Det er formentlig fremkommet ved, at der var afgivet slag på noget blodigt, der har ligget under niveau i forhold til stænkene, men det er svært at sige. Han har ikke billeder fra efterforskningen, før han ankom, der kan sikre ham, om blodet og blodstænkene er opstået i forbindelse med hændelsen, men han anser det for sandsynligt, at det er sket ved hændelsen, fordi der ikke blev ydet førstehjælp på det sted. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto nr . 20 (side 808 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at der var to store udtværinger på dørruden, hvor der var noget, som har været gnedet imod ruden. Der var også hår i det, så det kunne indikere, at der havde været kontakt med en legemsdel. Der var aftryk i blodet, der lignede et fingeraftryk, men det kan ikke siges med sikkerhed. Der sad tre trykmærker på karmen af listen. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto nr . 16A og 16B (side 804 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at det er korrekt, at det var de 3 trykmærker . Der var blod i trykmærkerne på karmen men ikke udenom, så noget kan tyde på, at mærkerne er lavet med en genstand, som var påført blod. Man kan ikke med sikkerhed sige, om det stammer fra slag med hammer . Mærkerne i karmen og blodstænk kan hænge sammen, men det kan ikke fastslås med sikkerhed. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto 20 (side 808 i ekstrakten) har vidnet forklaret;, at hvis man havde slået med noget oppe i det område; så kunne det godt hænge sammen med, at mærkerne kom derfia. Foreholdt fotomappe i bilag H-9-1-0-0, foto nr. 11 (side 799 i ekstrakten) har vidnet forklaret;, at billedet stammer fra væggen til venstre for entredøren. Det er en beskadigelse af væggen. Der er blod i beskadigelsen; men ikke udenom. Også der må der være slået med noget; som havde blod på sig. Det vurderes at komme fra hændelsen. KT43 var det; man fandt på gulvet nedenunder. Det passer måse med beskadigelsen; men det er ikke muligt at konstatere med sikkerhed. Beskadigelsen er sket i omkring en højde af ca. 67 cm over gulvet. Foreholdt fotomappe H-9-1-0-0, foto nr. 9A og 9B (side 797 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at aftegning 1 indikerede blod på væggen. Nr. 2 kunne være kommet af alt muligt; og nr. 3 indikerede også blod på væggen. Han foretog ikke undersøgelser i køkkenet; idet der ikke var ret meget at se derinde . Han observerede blod i køkkenet; men ikke noget, som han gik yderligere ind i Foreholdt bilag H-9-0-0, plantegning (side 784 i ekstrakten) har vidnet forklaret, at det på baggrund af blodfund er svært at sige, hvor i rummet slagene mod afdøde er faldet. Der havde været meget efterfølgende aktivitet på gerningsstedet. Det er muligt at konstatere; at der har været mange aktive handlinger; der har afsat blod, omkring entredøren: Handlingerne er sket meget koncentreret i et meget lavt niveau med stænk opad. Foreholdt den kriminaltekniske erklæring i bilag H-9-0-0-0 (side 772i ekstrakten), hvoraf fremgår: " forbindelse med, at der blev ydet førstehjælp, 0g borttransporten af afdøde, kan det ikke udelukkes, at der kan være sket forandring af blodbilledet på nederste del af radiatoren og væggen herunder. Den store mængde af blod på gulvet ved døren til værelse 1 og drypmønsteret i krybekælderen vurderes at kunne være opstået i forbindelse med, at der blev ydet førstehjælp på gulvetltæppet ud for døren til værelse 1, jfr. de kontekstuelle oplysninger herom. Blodstænkanalysen alene kan dog ikke udelukke; at blodet er fremkommet på anden vis" har vidnet forklaret; at han er usikker: Det er dybest set ikke hans kompetenceområde. Hvis man har været udsat for vold og hoster blod op, kan blodet også godt fremkomme på den måde op ad væggen. Speciallæge <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret blandt andet; at de fandt 14 forskellige kvæstningssår på afdødes hoved. De er angivet på skitsen med nummer 1-14. De 14 kvæstningssår er resultatet afmindst 14 slag med en genstand. Ét kvæstningssår kan stamme fra flere slag. Ud over kvæstningsså-rene var der også hudafskrabninger og blodunderløbne mærker på afdøde; som kan stamme fra et stumpt traume i forbindelse med slag fald eller andet. Man kan godt få kvæstningssår ved et fald, men mængden og placeringen af kvæstningssår 1-14 gør, at de må være påført ved slag; De fandt mindst 6 un- derliggende brud i afdødes kranie, men der kunne godt være flere. Der har derfor minimum været tale om 6 slag med stor kraft. På hjernen fandt de to typer skader; Den ene fra en blødning af inderhjernen; og så var der kvæstelser i hjernens overflade. Kvæstelserne i hjernens overflade og blødningen i inderhjernen er opstået efter slag Der var en decideret indpresning afhjernen, som slog til den hårde knogle. Det er ikke kun et enkelt slag; der havde gjort skade på hjernen; men flere. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvor mange eller i hvilken rækkefølge kvæstningssårene er påført. Hun ved ikke, hvilket slag der var fatalt, men på et tidspunkt vil man miste bevidstheden efter påførelsen af kvæstelserne. Det kan godt være, at man ville være i stand til at gøre modstand efter 14 slag; Hun kan ikke udtale sig om, om, hvorvidt afdøde har været i stand til at bevæge sig efter hvert enkelt slag men det er muligt. Ved undersøgelse af afdøde, fandt de desuden punktformerede blødninger i afdødes øjne. Ved at sammenholde blødningerne i øjnene med de skader på halsen; som afdøde havde; giver det anledning til en mistanke om kvælning. Ud fra skaderne at dømme, vurderer vidnet; at der har været et kraftigt og længerevarende pres på afdødes hals. Det er tale om afklemning i mere end 2-5 sekunder; men ikke nødvendigvis 5 minutter: Der var skader på afdødes arm; som efter placeringen og arten må anses for at være afværgelæsioner Det er noget, man typisk ser, når man værger for sig. Det er typisk; at man værger for sig med armene, for at undgå at blive ramt af slag 1 hovedet. Et sår i hovedbunden bløder meget. I hovedbunden er der mange små blodkar; så læsioner kan give stor blødning. Blodet ville ikke nødvendigvis sprøjte ud, da karrene er mange og små og trykket på dem derfor beskedent. Vidnet kan ikke sige; hvordan skaden i kvæstningssår nr. 14 i panden er påført. Ud fra skaderne at dømme, vil det ikke være unormalt;, at man vil kunne bevæge sig. Man ville antageligt kunne have overlevet kvælningen; hvis denne havde stået alene. Sagens øvrige oplysninger Der er foretaget dokumentation af vidnet <anonym>Vidne 7's</anonym> forkla-ring til politirapport den 24.juli 2020. Der er endvidere foretaget dokumentation fra den digitale bilagssamling, her- under dokumentation af obduktionserklæringer; kriminaltekniske undersøgel- ser 0g gerningsstedsundersøgelser; Personlige oplysninger <anonym>Tiltalte</anonym> er ikke tidligere straffet. Der er foretaget mentalundersøgelse af tiltalte. <anonym>Overlæge</anonym> har i en erklæring af 13. oktober 2020 har vurderet, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke er omfattet af den i straffelovens 8 16 eller $ 69 omtalte per-sonkreds . Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 28.juli 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Kendelse: Samtlige dommere og nævninger skal udtale: Tiltalte har erkendt, at det var ham der tildelte sin far; <anonym>Forurettede</anonym> slag i hovedet med en hammer; og at han derefter strammede et bæl-te om <anonym>Forurettedes</anonym> hals, indtil bæltet knækkede. Tiltalte har siden gerningsdagen skiftet forklaringer flere gange. Tiltalte forklarede den 24.juli 2020 til politiet; at han fandt sin far med ska- derne efter at have været ude at gå en tur. Tiltalte forklarede i grundlovsforhøret den 29.juli 2020, at det var ham; der havde slået sin far med en hammer. Tiltalte forklarede nærmere, at hans far bemærkede; at tiltalte lugtede af røg, at faren "tændte fuldstændig af" 0g skubbede tiltalte med en knyttet hånd i brystet, hvorefter tiltalte tog en ham- mer, der lå på køkkenbordet og svingede den efter faren, der blev ramt i bag hovedet. Tiltalte forklarede, at han slog faren fire gange med hammeren; og at det sidste slag faldt;, mens faren vaklede væk fra tiltalte. Tiltalte forklarede derefter ved en afhøring hos politiet den 5. august 2020, at det var to ukendte gerningsmænd, der havde slået faderen ihjel. Tiltalte for- klarede i den forbindelse; at en af gerningsmændene slog faren flere gange i hovedet med en hammer; at faren blev kastet ned i det ene hjørne ved entré - døren; og at personen derefter slog faren mange gange med hammeren, mens faren lå ned, hvorefter personen tog et bælte frem og begyndte at kvæle faren med bæltet. Retten bemærker; at denne forklaring fremkom efter obduktions - erklæringen af 29.juli 2020, 0g at beskrivelsen af volden i vidt omfang pas-ser med de skader; der fremgår af obduktionserklæringen; og med den for-modede dødsårsag. Tiltalte har endelig under hovedforhandlingen på ny forklaret; at det var ham, der slog faren med hammeren; og har nu yderligere forklaret; at han derefter strammede et bælte om om sin fars hals. Tiltalte har nærmere forklaret, at hans far trak ham med ud i køkkenet, at faren havde fundet en joint og en lil-le pose med kokain i tiltaltes jakkelomme i entréen; at faren sagde; at ban ik-ke ville acceptere stoffer; og at han ville slå tiltalte ihjel, hvorefter faren slog ham i maven 0g på brystet og med begge hænder tog kvælertag på tiltalte . Tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen om farens fund af narko; at fa-ren udtalte; at han ville slå tiltalte ihjel, at faren tog halsgreb på tiltalte; at til-talte efter slagene med hammer strammede et bælte om om sin fars hals; afvi-ger på væsentlige punkter fra tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret. Tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen bærer præg af, at det er en forklaring; der er tilpasset de objektive fund, ligesom den bærer præg af, at tiltalte med denne forklaring har villet angive en grund til at foretage nødværgehandlinger mod et angreb fra faren: Retten bemærker i den forbindelse; at tiltaltes for-klaring dog alligevel ikke er forenelig med placeringen af skaderne på farens hoved, idet det efter placeringen af disse må antages, at faren er blevet tildelt slag; både mens han har haft front mod tiltalte, og mens han ikke har haft front mod tiltalte. Endelig må det efter fundet af anslagsmærker på entrédø-ren og blodstænk på væggen 0g døren; herunder deres retning, antages, at flere af slagene er tildelt faren, mens denne lå ned ved entrédøren. Retten bemærker endvidere, at der ved personundersøgelsen den 28.juli 2020 af tiltalte ikke er fundet skader; der kan bekræfte hans forklaring om den vold; som hans far udsatte ham for ved det angivelige angreb, ligesom han ifølge vidnet politibetjent <anonym>Vidne 2</anonym> ved besigtigelsen den 24. juli 2020 fremstod uden synlige skader Retten bemærker videre, at tiltaltes forklaring om den vold, som hans far tid- ligere har udsat ham for, ikke findes at kunne give tiltalte anledning til en frygt for sit liv. Tiltaltes forklaring om farens vold har i øvrigt ikke kunnet bekræftes af andre vidner; og tiltaltes mor; <anonym>Vidne 4</anonym> har under sin forklaring ikke bekræftet tiltaltes forklaring om omfanget af volden i for-bindelse med, at tiltalte af faren blev skubbet ind i en dør, eller at tiltalte i hendes overværelse ofte fik lussinger af sin far. Retten bemærker endelig, at tiltalte på trods af sin mors tilbud om at flytte ind hos hende blev boende hos sin far uanset tiltaltes forklaring om farens vold og tiltaltes frygt for sin far Retten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring om, at tiltaltes far; <anonym>Forurettede</anonym> umidelbart forud for, at tiltalte udøvede volden mod denne, udsatte tiltalte for et angreb, der kunne give tiltalte anledning til vol-den; endsige har været nødvendig for at afværge et påbegyndt eller overhæn-gende angreb, jf. straffelovens 8 13, stk. 1, eller at forholdet er omfattet af straffelovens 8 13, stk 2. Henset til omfanget af volden med hammeren; der ifølge obduktionserklærin- gen medførte 14 kvæstningssår i <anonym>Forurettedes</anonym> hoved, hvor-af mindst seks er efter slag tildelt med stor kraft; der medførte seks kranieb-rud, hertil afværgelæsionerne på armene; at flere af slagene er tildelt; mens <anonym>Forurettede</anonym> må antages at have haft ryggen til tiltalte; og mens han lå ned, sammenholdt med, at tiltalte derefter lagde et bælte om <anonym>Forurettedes</anonym> hals og strammede til, så bæltet bristede; 0g kvælningen medførte punktformede blødninger i øjnene; finder retten; at til-talte i hvert fald indså det som overvejende sandsynligt; at <anonym>Forurettede</anonym> ville afgå ved døden som følge af volden. Tiltalte har derfor haft det fornødne forsæt til at begå drab. Tiltalte er herefter skyldig i tiltalen; dog at det ikke er bevist; at tiltalte tildel-te <anonym>Forurettede</anonym> flere stiklsnit med en skarp genstand på hal-sen. Derfor bestemmes: <anonym>Tiltalte</anonym> er skyldig i tiltalen bortset fra at have tildelt <anonym>Forurettede</anonym> flere stiklsnit med en skarp genstand på halsen. Sanktionsspørgsmålet Tiltalte er fundet skyldig i manddrab efter straffelovens 8 237 ved at have til- delt <anonym>Forurettede</anonym> adskillige slag i hovedet med en hammer og efterfølgende at have strammet et bælte om <anonym>Forurettedes</anonym> hals og strammet til, så bæltet bristede; og kvælningen medførte punktforme-de blødninger i øjnene. Samtlige voterende udtaler: Udgangspunktet for straffen i en drabssag som den foreliggende er fængsel i 12 år. Tiltaltes forklaring om relationen mellem tiltalte og hans far; <anonym>Forurettede</anonym> kan ikke begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt i formildende retning, ligesom karakteren og omfanget af volden ikke kan be-grunde en fravigelse af udgangspunktet i skærpende retning: Herefter; 0g da en samlet vurdering af sagens oplysninger i øvrigt heller ikke kan føre til andet resultat, fastsættes straffen til fængsel i 12 år, straffelovens $ 237 . Der er endvidere enighed om at tage påstanden om fortabelse af arv, forsik - ringssummer; pensioner 0g andre ydelser; der er afhængig af <anonym>Forurettedes</anonym> død, og om at tiltaltes arv eller andel i forsikringssummer; pension eller andre ydelser efter anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen til følge som nedenfor bestemt; jf. arvelovens $ 48, stk. 1. Der er herved lagt vægt på kriminalitetens art og karakter Erstatning De tre dommere udtaler: Godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens $ 26 a Det følger af retspraksis efter den dagældende formulering af erstatningsan - svarslovens $ 26 a, at voksne børn; der har bevaret en særlig tilknytning til den afdøde opfylder betingelserne for godtgørelse. Såvel tiltalte som <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at <anonym>Vidne 1</anonym> var flyttet hjemmefra umiddelbart et par timer forud for drabet på hendes far; <anonym>Forurettede</anonym> Henset hertil findes be-tingelserne for tilkendelse af godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a for opfyldt for <anonym>Vidne 1</anonym> Den maksimale godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens $ 26 a fast- sættes i almindelighed til 100.000 kr. i sager om forsætligt drab. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Dommerne tager derfor påstanden om godtgørelse i medfør af erstatningsan - svarslovens 8 26 a til følge som nedenfor bestemt. Kravet forrentes med pro - cesrente fra den 29. november 2021 Erstatning for begravelsesudgifter Tiltalte findes tillige erstatningsansvarlig for udgifter til <anonym>Forurettedes</anonym> begravelse. Dommerne tager derfor påstanden om erstatning for begravelsesudgifter til følge som nedenfor bestemt. Kravet forrentes med procesrente fra 17.no- vember 2021. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 12 år <anonym>Tiltalte</anonym> skal fortabe arv, forsikringssummer; pensioner 0g andre ydelser; der er afhængig af <anonym>Forurettedes</anonym> død, lige-som hans arv eller andel i forsikringssummer; pension eller andre ydelser ef-ter anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen. <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale sagens omkostninger: <anonym>Tiltalte</anonym> skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til <anonym>Vidne 1</anonym> ved advokat Per Bøgh Jensen; Nørregade 13, 9330 Dronninglund. Beløbet forrentes med procesrente fra den 29. november 2021 . <anonym>Tiltalte</anonym> skal inden 14 dage betale 40.180,51 kr. til dødsboet efter <anonym>Forurettede</anonym> ved bobestyrer advokat Mogens Pahl Christensen; Amtmandstoften 3, 9800 Hjørring. Beløbet forrentes med procesrente fra den 17.november 2021. <anonym>Dommer</anonym> /

80

Tiltale for bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 89, ved under falske forudsætninger at have fået forurettede til at udbetale et større pengebeløb til tiltalte.

Straffesag

Retten på Bornholm

SS-389/2021-BOR

Tilståelsessag

1. instans

60/21

Formueforbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Anden myndighed - Kriminalforsorgen;

Nej

01LC-76141-05691-20

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen D O M afsagt den 3. august 2021 Rettens nr. 1-389/2021 Politiets nr. 01LC-76141-05691-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 14. juni 2021. Tiltalte er tiltalt for Bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 89 ved på ukendt sted og tidspunkt i perioden fra den 25. oktober 2019 til den 30. marts 2020, i strid med sandheden at have oplyst til Forurettede at tiltaltes far var afgået ved døden, og at tiltalte havde brug for økonomisk bistand, til blandt andet at kunne få udbetalt sin fars livsforsikring, hvorved tiltalte skabte vildfarelse hos Forurettede, som tiltalte udnyttede, idet den havde virket bestemmende for hendes handling, og han dermed uberettiget fik Forurettede til at overføre 560.491 kr. til tiltaltes konti igennem 100 overførsler, hvorved Forurettede led et tilsvarende formuetab. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 560.491 kr. i erstatning Tiltalte har erkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han aldrig har mødt eller i øvrigt set forurettede Std 75325 side 2 Forurettede, men at de lærte hinanden at kende på Tinder, hvor de skrev sammen. De var ikke kærester. Det er korrekt, at han ad flere omgange, velsagtens omkring 100 overførsler, har fået overført samlet omkring 560.000 kr. fra forurettede. De overførte beløb androg i størrelsesordenen 5-10.000 kr. pr. gang. Der var nogle gange tale om flere overførsler samme dag. Overførslerne fandt sted over en længere periode, og det er korrekt, at han fortalte forurettede, at han havde brug for pengene, idet han afventede en livsforsikring fra hans far, som var død, hvilket ikke var rigtigt. Han har ikke nogle af de overførte beløb i behold, idet alt er anvendt på online-spil. Hans korrespondance med forurettede ophørte, da hun ikke længere ønskede at overføre penge til ham. Overførslerne fra forurettede til sigtede var ment som lån. Sigtede erindrer, at forurettede på et tidspunkt fortalte ham, at hun havde overført penge til ham fra sin erhvervskonto, og at hun på baggrund af overførslerne ikke havde indberettet skat for 2019. Han er spilafhængig og har forsøgt at få hjælp, men den tilbudte hjælp har ikke kunnet forenes med hans arbejdsliv. Forurettede har været alt for naiv, når hun har overført så mange penge til ham. Tiltalte er tidligere straffet af betydning for denne sag, senest ved Retten på Bornholms udeblivelsesdom af 3. april 2020 efter straffelovens § 287, jf. § 279a Kriminalforsorgen har undersøgt tiltaltes personlige forhold i en u§ 808-i undersøgelse af 1. juli 2021, hvoraf fremgår blandt andet: "Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfunds-tjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen. Det anbefales, at der fastsættes et vilkår om, at Tiltalte skal undergive sig hjælpeforanstaltninger i henhold til serviceloven. Kriminalforsorgens begrundelse: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at der ikke i nærværende personundersøgelse ses forhold der skulle pege på, at Tiltalte ikke vil kunne gennemføre et beløb med samfundstjeneste, og han findes således egnet til et sådant vilkår i fald der falder betinget dom herom. På baggrund af Tiltaltes beskæftigelsesmæssige situation som indebærer lange perioder ude og hjemme, vurderes det relevant at overveje en længere længstetid for et eventuelt vilkår om samfundstjeneste. side 3 På baggrund af kriminalitetens art samt at der ses gentagelser, skal det af Kriminalforsorgen anbefales, at vedkommende undergives tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. Det ses af nærværende personnundersøgelse, at Tiltalte har meget store udfordringer som følge af sin spille afhængighed, og har et stort ønske om at blive fri af sin ludomani. Således bør det endvidere anbefales at der til en eventuelt betinget dom, fastsættes vilkår om behandling for ludomani idet denne er direkte sammenhængende med kriminalitetens art." Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til en tillægsstraf af fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 279, jf. § 285, jf. § 89. Retten har ved straffens udmåling navnlig lagt vægt på både antallet af deloverførsler og størrelsen af det samlede beløb, som bedrageriet omfatter, måden hvormed tiltalte har formået forurettede til at overføre ham beløbene, samt at bedrageriet har fundet sted over et længere tidsrum. 3 måneder af straffen skal fuldbyrdes nu. Resten af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 64, jf. § 62 og § 63, jf. § 58, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer. Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 1 år. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. side 4 4. Tiltalte skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse undergive sig behandling mod ludomani. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede betale 560.491 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. Dommer

RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DO M afsagt den 3. august 2021 Rettens nr: 1-389/2021 Politiets nr. O1LC-76141-05691-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 14.juni 2021_ <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for Bedrageri efter straffelovens $ 279, jf. 8 89 ved på ukendt sted og tidspunkt i perioden fra den 25. oktober 2019 til den 30. marts 2020, i strid med sandheden at have oplyst til <anonym>Forurettede</anonym> at tiltaltes far var afgået ved døden, og at tiltalte havde brug for økonomisk bistand, til blandt andet at kunne få udbetalt sin fars livsforsikring, hvorved tiltalte skabte vildfarelse hos <anonym>Forurettede</anonym> som tiltalte udnyttede; idet den havde virket bestemmende for hendes handling; 0g han dermed uberettiget fik <anonym>Forurettede</anonym> til at overføre 560.491 kr. til tiltaltes konti igennem 100 overførsler; hvorved <anonym>Forurettede</anonym> led et tilsvarende formuetab . Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Tiltalte har erkendt sig skyldig <anonym>Forurettede</anonym> har påstået; at tiltalte skal betale 560.491 kr: i erstatning Tiltalte har erkendt erstatningspligten 0g erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Tiltalte har forklaret, at han aldrig har mødt eller i øvrigt set forurettede <anonym>Forurettede</anonym> men at de lærte hinanden at kende på Tinder; hvor de skrev sammen. De var ikke kærester. Det er korrekt; at han ad flere omgange, velsagtens omkring 100 overførsler, har fået overført samlet omkring 560.000 kr. fra forurettede. De overførte beløb androg i størrelsesordenen 5-10.000 kr. pr. gang. Der var nogle gange tale om flere overførsler samme dag; Overførslerne fandt sted over en længere periode; 0g det er korrekt;, at han fortalte forurettede; at han havde brug for pengene, idet han afventede en livsforsikring fra hans far, som var død, hvilket ikke var rigtigt. Han har ikke nogle af de overførte beløb i behold, idet alt er anvendt på online-spil. Hans korrespondance med forurettede ophørte; da hun ikke længere ønskede at overføre penge til ham. Overførslerne fra forurettede til sigtede var ment som lån. Sigtede erindrer; at forurettede på et tidspunkt fortalte ham; at hun havde overført penge til ham fra sin erhvervskonto; og at hun på baggrund af overførslerne ikke havde indberettet skat for 2019. Han er spilafhængig og har forsøgt at få hjælp, men den tilbudte hjælp har ikke kunnet forenes med hans arbejdsliv. Forurettede har været alt for naiv; når hun har overført så mange penge til ham. Tiltalte er tidligere straffet af betydning for denne sag; senest ved Retten på Bornholms udeblivelsesdom af 3. april 2020 efter straffelovens 8 287,jf. 8 279a Kriminalforsorgen har undersøgt tiltaltes personlige forhold i en u8 808-i undersøgelse af 1.juli 2021, hvoraf fremgår blandt andet: "Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at <anonym>Tiltalte</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfunds-tjeneste, hvortil det skal anbefales; at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Det er Kriminalforsorgens vurdering; at <anonym>Tiltalte</anonym> er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom; hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen . Det anbefales, at der fastsættes et vilkår om, at <anonym>Tiltalte</anonym> skal undergive sig hjælpeforanstaltninger i henhold til serviceloven. Kriminalforsorgens begrundelse: Det er Kriminalforsorgens vurdering at der ikke i nærværende personundersøgelse ses forhold der skulle pege på, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke vil kunne gennemføre et beløb med samfundstjeneste; 0g han findes således egnet til et sådant vilkår i fald der falder betinget dom herom. På baggrund af <anonym>Tiltaltes</anonym> beskæftigelsesmæssige situation som indebærer lange perioder ude og hjemme, vurderes det relevant at overveje en længere længstetid for et eventuelt vilkår om samfundstjeneste. På baggrund af kriminalitetens art samt at der ses gentagelser; skal det af Kriminalforsorgen anbefales; at vedkommende undergives tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. Det ses af nærværende personnundersøgelse; at <anonym>Tiltalte</anonym> har meget store udfordringer som følge af sin spille afhængighed, og har et stort ønske om at blive fri af sin ludomani. Således bør det endvidere anbefales at der til en eventuelt betinget dom; fastsættes vilkår om behandling for ludomani idet denne er direkte sammenhængende med kriminalitetens art. 11 Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til en tillægsstraf af fængsel i 1 år, jf. straffelovens $ 279, jf. 8 285,jf. 8 89. Retten har ved straffens udmåling navnlig lagt vægt på både antallet af deloverførsler og størrelsen af det samlede beløb, som bedrageriet omfatter; måden hvormed tiltalte har formået forurettede til at overføre ham beløbene, samt at bedrageriet har fundet sted over et længere tidsrum: 3 måneder af straffen skal fuldbyrdes nu. Resten af straffen skal ikke fuldbyrdes; hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 64,jf. $ 62 og $ 63,jf. 8 58, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer. Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 1 år. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer 3 Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. 4 Tiltalte skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse undergive sig behandling mod ludomani. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede</anonym> betale 560.491 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom. <anonym>Dommer</anonym>

81

Retten godkendte politiets beslaglæggelse af personbil.

Afgørelse

Straffesag

Retten i Lyngby

SS-997/2021-LYN

Øvrige straffesager

1. instans

47/21

Efterforskning og straffeproces;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Advokat - Anders Scheel Frederiksen;

0900-81810-00025-21

/ Retten i Lyngby Den 4. maj 2021 kl. 09.15 blev retten sat af Dommer Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-997/2021 Politiets nr. 0900-81810-00025-21 Beslaglæggelse Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anmodning om godkendelse af beslaglæggelse af 2. april 2021 hos Sigtede CPR nr. Beslaglæggelsen er foretaget den 1. april 2021 kl. 18.19. Bilens ejer, Person har den 1. april 2021 kl. 19.00 anmodet om, at beslag-læggelsen blev forelagt for retten. Retten har modtaget sagen den 2. april 2021 kl. 10.00. Advokat Anders Scheel Frederiksen som er blevet indkaldt til retsmødet, var mødt. Advokat Anders Scheel Frederiksen oplyste, at han repræsenterede leasings- selskabet med også havde været i kontakt med fører og leasingtager. Person og Sigtede er orienteret om retsmødet, men har ikke ønsket at møde eller at udtale sig yderligere om sagen. Anklageren oplyste, at Sigtede er mistænkt for at køre over 200 km/t, og redegjorde for sagen. Advokat Anders Scheel Frederiksen gjorde på vegne af leasingselskabet VirksomhedApS gældende, at der ikke skal ske beslaglæggelse eller konfiskation. Hertil blev det gjort gældende, at der ikke er ført bevis for at der blev kørt mere end 200 km/t ved den fremlagte anmeldelsesrapport. Der burde i mellemtiden være udarbejdet egentlig beregning for hastigheden. Ef-ter Leasingkontrakten må bilen ikke udlånes. Leasingkontrakten er dermed misligholdt. Leasingselskabet kan kun undersøge leasingtagers forhold. Retten afsagde Kendelse: Std 75240 / side 2 Efter de foreliggende oplysninger, herunder særligt anmeldelsesrapporten med politibetjentens observationer under kørslen og beregning af gennem-snitsfart på over 200 km/t, findes der begrundet mistanke om, at betingelser-ne for at foretage beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 4, jf. § 803, stk. 1, jf. færdselsslovens § 133a, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 10, op-fyldt. Under hensyn til den anmeldte kørsel og oplysningerne om at bilen ikke var leaset af føreren, samt da kørslen blev standset af politiet ved motorvejen, ville formålet med indgrebet være forspildt, hvis politiet havde afventet ret- tens kendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4. Der er ikke for retten oplyst om forhold der gør beslagslæggelse uforhold- smæssigt indgribende. Det oplyste om, at leasingsselskabet ikke kan tjekke førerens forhold gør ikke beslaglæggelse uforholdsmæssigt indgribende, og leasingsselskab må søge eventuelt erstatningskrav mod leasingtager gennem de almindelige formueretlige regler, ligesom leasingtager må søge eventuelt erstatningskrav mod føreren gennem de almindelige formueretlige regler. Derfor bestemmes: Retten godkender, at politiet har beslaglagt Porche person bil Reg. nr.. Politiet må opretholde beslaglæggelsen. Advokat Anders Scheel Frederiksen tog betænkningstid i forhold til kære. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 9.50. Dommer

Retten Lyngby Den 4. maj 2021 kl. 09.15 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-997/2021 Politiets nr. 0900-81810-00025-21 Beslaglæggelse <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anmodning om godkendelse af beslaglæggelse af 2. april 2021 hos <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr</anonym> Beslaglæggelsen er foretaget den 1. april 2021 kl. 18.19. Bilens ejer; <anonym>Person</anonym> har den 1. april 2021 kl. 19.00 anmodet om, at beslag-læggelsen blev forelagt for retten. Retten har modtaget sagen den 2. april 2021 kl. 10.00. Advokat Anders Scheel Frederiksen som er blevet indkaldt til retsmødet, var mødt. Advokat Anders Scheel Frederiksen oplyste; at han repræsenterede leasings - selskabet med også havde været i kontakt med fører og leasingtager: <anonym>Person</anonym> 0g <anonym>Sigtede</anonym> er orienteret om retsmødet, men har ikke ønsket at møde eller at udtale sig yderligere om sagen. Anklageren oplyste; at <anonym>Sigtede</anonym> er mistænkt for at køre over 200 kmlt; og redegjorde for sagen. Advokat Anders Scheel Frederiksen gjorde på vegne af leasingselskabet <anonym>VirksomhedApS</anonym> gældende; at der ikke skal ske beslaglæggelse eller konfiskation. Hertil blev det gjort gældende, at der ikke er ført bevis for at der blev kørt mere end 200 kmlt ved den fremlagte anmeldelsesrapport. Der burde imellemtiden være udarbejdet egentlig beregning for hastigheden. Ef-ter Leasingkontrakten må bilen ikke udlånes. Leasingkontrakten er dermed misligholdt. Leasingselskabet kan kun undersøge leasingtagers forhold Retten afsagde Kendelse: Efter de foreliggende oplysninger; herunder særligt anmeldelsesrapporten med politibetjentens observationer under kørslen 0g beregning af gennem-snitsfart på over 200 kmlt, findes der begrundet mistanke om, at betingelser-ne for at foretage beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens $ 806, stk 4, jf. $ 803, stk 1, jf. færdselsslovens $ 133a, stk. 2,jf. $ 126, stk. 1, nr. 10, op-fyldt. Under hensyn til den anmeldte kørsel og oplysningerne om at bilen ikke var leaset af føreren, samt da kørslen blev standset af_ politiet ved motorvejen; ville formålet med indgrebet være forspildt; hvis politiet havde afventet ret- tens kendelse; jf. retsplejelovens $ 806, stk. 4 Der er ikke for retten oplyst om forhold der gør beslagslæggelse uforhold - smæssigt indgribende. Det oplyste om, at leasingsselskabet ikke kan tjekke førerens forhold gør ikke beslaglæggelse uforholdsmæssigt indgribende, og leasingsselskab må søge eventuelt erstatningskrav mod leasingtager gennem de almindelige formueretlige regler; ligesom leasingtager må søge eventuelt erstatningskrav mod føreren gennem de almindelige formueretlige regler; Derfor bestemmes: Retten godkender; at politiet har beslaglagt Porche person bil <anonym>Reg nr.</anonym> Politiet må opretholde beslaglæggelsen. Advokat Anders Scheel Frederiksen tog betænkningstid i forhold til kære. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 9.50. <anonym>Dommer</anonym>

82

Tiltale for andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 15 år efter straffelovens § 225, jf. § 222, stk. 3, jf. stk. 1, blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, og... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Næstved

SS-2284/2021-NAE

Almindelig domsmandssag

1. instans

43/21

Seksual forbrydelser;

Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Jens Otto Johansen;

1900-72319-00035-20

RETTEN I NÆSTVED D O M afsagt den 10. maj 2021 Rettens nr. 2284/2021 Politiets nr. 1900-72319-00035-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 6. april 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af . 1. andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 15 år efter straffelovens § 225, jf. § 222, stk. 3, jf. stk. 1, ved i sommeren 2020, på Adresse i By, at have befølt Forurettede, født Dato, uden på og inden for tøjet, herunder at have befølt og stimuleret Forurettede direkte på kønsdelen, idet tiltalte bevægede én finger frem og tilbage på kønsdelen i op til 10 minutter. 2. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, ved i sommeren 2020, i forbindelse med det i forhold 1 beskrevet, på Adresse i By, at have vist og set porno med Forurettede, hvilket var egnet til at krænke Forurettedes blufærdighed. 3. udbredelse af børnepornografisk materiale efter straffelovens § 235, stk. 1 og besiddelse af børnepornografisk materiale efter straffelovens § 235, stk. 2, ved den 4. august 2020, på sin telefon af mærket Huawei, at have besiddet i alt 4 børnepornografiske billeder i kategori 1 – ligesom tiltalte udbredte børnepornografisk materiale, idet tiltalte sendte 3 af disse billeder, til Forurettedes telefon via SMS. 4. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, ved den 6. august 2020, at have sendt et billede af sin penis til Forurettedes mobiltelefon via SMS, hvilket var egnet til at krænke Forurettedes blufærdighed. Std 75284 side 2 Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselstraf. Anklagemyndig- heden har nedlagt endelig påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang i forhold 3. Anklagemyndigheen har endvidere nedlagt påstand om besøgs- og kontakt- forbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 3 og 4. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2. Tiltalte har erkendt sig skyl-dig i forhold 3, dog således at han kun har erkendt sig skyldig i besiddelse af 3 børnepoirnografiske fotografier og i at have videresendt 2 børnepornog-rafiske fotografier. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 4. Advokat Jens Otto Johansen har på vegne af Forurettede på-stået, at tiltalte skal betale 40.000 kr. i tortgodtgørelse. Tiltalte har bestridt pligten til at betale tortgodtgørelse. Tiltalte har bestridt kravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Vidne 1. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der er endvidere for lukkede døre blevet afspillet videoafhøringer af Forurettede. Der er blevet fremlagt SMS-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede samt 3 børnepornografiske fotografier i kategori 1. Endvide-re er det i forhold 4 nævnte fotografi blevet fremlagt. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Der er den 29. april 2021 af Kriminalforsorgen foretaget en personundersø- gelse. Det fremgår heraf, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at der ikke er sket ændrin-ger i forhold til det i personundersøgelsen anførte. side 3 Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 1 og 2 Tiltalte har benægtet at have befølt Forurettede uden på og inden for tøjet. Han har endvidere benægtet at have vist og set pornografi for og med Forurettede. Forurettede har forklaret i overensstemmelse med anklagesk-riftet. Retten finder, at hendes forklaring er troværdig, idet den er detaljeret og fremtår som selvoplevet. Forklaringen bærer endvidere ikke præg af overdrivelser. Retten finder derfor at kunne lægge forklaringen til grund for afgørelsen. Forklaringen støttes af vidneforklaringen afgivet af socialrådgiver Vidne 1, der har forklaret blandt andet, at kommunen i ugen, inden hun den 19. august 2020 afholdt en børnesamtale med Forurettede, havde modtaget 3 anonyme underretninger vedrørende Forurettede. Under børnesamtalen forklarede Forurettede, at tiltalte havde rørt ved og kysset hendes kønsdel, at det havde gjort ondt nogle gange, samt at tiltalte havde sagt, at hun ikke måtte sige det til nogen. Vidnet har endelig forklaret, at Forurettede har en IQ i den nedre del af normalområdet, og at hun har været udsat for om-sorgssvigt i hjemmet. Bevisresultatet bestyrkes af den fremlagte SMS-korrespondance mellem til- talte og Forurettede, hvori de i forhold 3 og 4 nævnte fotog-rafier indgår. Retten finder ud fra Forurettedes forklaring om tiltaltes fin-derbevægelse på hendes kønsdel og om den tidsmæssige udstrækning heraf, at der har været tale om manipulation af hendes kønsdel, hvorfor forholdet med rette er henført under straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold end samleje. På ovenstående baggrund er det bevist, at tiltalte er skyldig i forholdene. Ad forhold 3 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i at have besiddet 3 børnepor- nografiske billeder i kategori 1 og i at have udbredt børnepornografisk mate- riale ved at have sendt 2 af disse til Forurettede. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltal-te er skyldig i det erkendte omfang. Tiltalte frifindes efter anklagemyndighe-dens endelige påstand for den ikke erkendte del af forholdet. Ad forhold 4 side 4 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 225, jf. § 222, stk. 3, jf. stk. 1, § 232, stk. 1, § 235, stk. 1 og stk. 2. Retten har i forbindelse med straffastsættelsen lagt vægt på, at der er tale om et enkelt forhold af andet seksuelt forhold end samleje samt på grovheden heraf og af blufærdighedskrænkelserne. Retten har endvidere lagt vægt på omfanget og karakteren af det børnepornogrfiske materiale. Endelig er det tillagt vægt, at tiltalte, der på gerningstidspunktet var 60 år, har udnyttet sin fysiske og psykiske overlegenhed i forhold til forurettede, der på gernings-tidspunktet netop var fyldt 13 år, er svagt begavet, har været udsat for om-sorgssvigt i hjemmet og som er kommet dagligt i tiltaltes hjem. Retten har ud fra sagens karakter ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste. Ud fra karakteren af de begåede forhold, herunder at der ikke er sket mis-brug af flere børn, finder retten, at der ikke er grundlag for at tildele tiltalte et besøgsforbud, hvorfor tiltalte frifindes for denne påstand.. På baggrund af, at der ikke foreligger oplysninger om, at tiltalte skulle være kommet i kontakt med forurettede via internettet. ligesom der ikke forelig-ger oplysninger om, at tiltalte skulle have misbrugt andre børn efter at have fået kontakt med dem via internettet, finder retten ikke grundlag for at tilde-le tiltalte et kontaktforbud, hvorfor tiltalte frifindes for denne påstand. Retten tager påstanden om tortgodtgørelse til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede ved advokat Jens Otto Johansen betale 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. maj 2021. Dommer div> div>

RETTEN NÆSTVED DO M afsagt den 10. maj 2021 Rettens nr. 2284/2021 Politiets nr. 1900-72319-00035-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag: Anklageskrift er modtaget den 6. april 2021 . <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 . andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 15 år efter straffelovens $ 225, jf. 8 222, stk. 3, jf. stk. 1, ved i sommeren 2020, på <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By</anonym> at have befølt <anonym>Forurettede</anonym> født <anonym>Dato</anonym> uden på og inden for tøjet, herunder at have befølt og stimuleret <anonym>Forurettede</anonym> direkte på kønsdelen; idet tiltalte bevægede én finger frem 0g tilbage på kønsdelen i op til 10 minutter 2 blufærdighedskrænkelse efter straffelovens 8 232, stk. 1, ved i sommeren 2020, i forbindelse med det i forhold 1 beskrevet, på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By</anonym> at have vist og set porno med <anonym>Forurettede</anonym> hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettedes</anonym> blufærdighed. 3 udbredelse af børnepornografisk materiale efter straffelovens $ 235, stk. 1 og besiddelse af børnepornografisk materiale efter straffelovens $ 235, stk. 2, ved den 4. august 2020, på sin telefon af mærket Huawei, at have besiddet i alt 4 børnepornografiske billeder i kategori 1 ligesom tiltalte udbredte børnepornografisk materiale; idet tiltalte sendte 3 af disse billeder; til <anonym>Forurettedes</anonym> telefon via SMS. 4 blufærdighedskrænkelse efter straffelovens 8 232, stk. 1, ved den 6. august 2020, at have sendt et billede af sin penis til <anonym>Forurettedes</anonym> mobiltelefon via SMS, hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettedes</anonym> blufærdighed. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselstraf:. Anklagemyndig- heden har nedlagt endelig påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang i forhold 3 Anklagemyndigheen har endvidere nedlagt påstand om besøgs- og kontakt- forbud efter straffelovens $ 236, stk. 1, nr. 3 og 4. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2. Tiltalte har erkendt sig skyl-dig i forhold 3, dog således at han kun har erkendt sig skyldig i besiddelse af 3 børnepoimnografiske fotografier og i at have videresendt 2 børnepornog-rafiske fotografier. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 4. Advokat Jens Otto Johansen har på vegne af <anonym>Forurettede</anonym> på-stået, at tiltalte skal betale 40.000 kr. i tortgodtgørelse. Tiltalte har bestridt pligten til at betale tortgodtgørelse. Tiltalte har bestridt kravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af <anonym>Vidne 1</anonym> Forklaringer er lydoptaget 0g gengives ikke i dommen. Der er endvidere for lukkede døre blevet afspillet videoafhøringer af <anonym>Forurettede</anonym> Der er blevet fremlagt SMS-korrespondance mellem tiltalte og <anonym>Forurettede</anonym> samt 3 børnepornografiske fotografier i kategori 1_ Endvide-re er det i forhold 4 nævnte fotografi blevet fremlagt. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen Der er den 29. april 2021 af Kriminalforsorgen foretaget en personundersø - gelse. Det fremgår heraf, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret; at der ikke er sket ændrin-ger i forhold til det i personundersøgelsen anførte. Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 1 og 2 Tiltalte har benægtet at have befølt <anonym>Forurettede</anonym> uden på og inden for tøjet. Han har endvidere benægtet at have vist og set pornografi for 0g med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> har forklaret i overensstemmelse med anklagesk-riftet. Retten finder; at hendes forklaring er troværdig, idet den er detaljeret og fremtår som selvoplevet. Forklaringen bærer endvidere ikke præg af overdrivelser Retten finder derfor at kunne lægge forklaringen til grund for afgørelsen. Forklaringen støttes af vidneforklaringen afgivet af socialrådgiver <anonym>Vidne 1</anonym> der har forklaret blandt andet, at kommunen i ugen; inden hun den 19. august 2020 afholdt en børnesamtale med <anonym>Forurettede</anonym> havde modtaget 3 anonyme underretninger vedrørende <anonym>Forurettede</anonym> Under børnesamtalen forklarede <anonym>Forurettede</anonym> at tiltalte havde rørt ved og kysset hendes kønsdel, at det havde gjort ondt nogle gange, samt at tiltalte havde sagt;, at hun ikke måtte sige det til nogen. Vidnet har endelig forklaret; at <anonym>Forurettede</anonym> har en IQ i den nedre del af normalområdet; 0g at hun har været udsat for om-sorgssvigt i hjemmet. Bevisresultatet bestyrkes af den fremlagte SMS-korrespondance mellem til - talte 0g <anonym>Forurettede</anonym> hvori de i forhold 3 og 4 nævnte fotog-rafier indgår Retten finder ud fra <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring om tiltaltes fin-derbevægelse på hendes kønsdel og om den tidsmæssige udstrækning heraf, at der har været tale om manipulation af hendes kønsdel, hvorfor forholdet med rette er henført under straffelovens 8 225 om andet seksuelt forhold end samleje. På ovenstående baggrund er det bevist; at tiltalte er skyldig i forholdene. Ad forhold 3 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i at have besiddet 3 børnepor- nografiske billeder i kategori 1 og i at have udbredt børnepornografisk mate - riale ved at have sendt 2 af disse til <anonym>Forurettede</anonym> Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltal-te er skyldig i det erkendte omfang. Tiltalte frifindes efter anklagemyndighe-dens endelige påstand for den ikke erkendte del af forholdet. Ad forhold 4 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; jf. straffelovens 8 225,jf. $ 222, stk: 3,jf. stk. 1, 8 232, stk. 1, 8 235, stk. 1 og stk. 2_ Retten har i forbindelse med straffastsættelsen lagt vægt på, at der er tale om et enkelt forhold af andet seksuelt forhold end samleje samt på grovheden heraf og af blufærdighedskrænkelserne. Retten har endvidere lagt vægt på omfanget 0g karakteren af det børnepornogrfiske materiale. Endelig er det tillagt vægt at tiltalte, der på gerningstidspunktet var 60 år, har udnyttet sin fysiske og psykiske overlegenhed i forhold til forurettede, der på gernings-tidspunktet netop var fyldt 13 år; er svagt begavet; har været udsat for om-sorgssvigt i hjemmet og som er kommet dagligt i tiltaltes hjem. Retten har ud fra sagens karakter ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste. Ud fra karakteren af de begåede forhold, herunder at der ikke er sket mis-brug af flere børn; finder retten, at der ikke er grundlag for at tildele tiltalte et besøgsforbud, hvorfor tiltalte frifindes for denne påstand._ På baggrund af, at der ikke foreligger oplysninger om, at tiltalte skulle være kommet i kontakt med forurettede via internettet. ligesom der ikke forelig-ger oplysninger om, at tiltalte skulle have misbrugt andre børn efter at have fået kontakt med dem via internettet, finder retten ikke grundlag for at tilde-le tiltalte et kontaktforbud, hvorfor tiltalte frifindes for denne påstand. Retten tager påstanden om tortgodtgørelse til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede</anonym> ved advokat Jens Otto Johansen betale 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. maj 2021. <anonym>Dommer</anonym> div>

83

Byrettens dom stadfæstet

Appelleret

Straffesag

Vestre Landsret

SS-1526/2020-VLR

Almindelig domsmandssag

2. instans

138/21

Formueforbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;

Udvisning;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Eva Skov; Dommer - Olav D. Larsen; Dommer - Thomas Klyver; Advokat - Arne Paabøl Andersen;

Nej

D O M afsagt den 27. oktober 2020 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Thomas Klyver, Olav D. Larsen og Eva Skov (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S – 1526 – 20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato 1 (advokat Arne Paabøl Andersen, Esbjerg) Retten i Esbjerg har den 10. juli 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 16-2846/2020). Påstande Tiltalte 1, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at han frifindes for påstanden om udvisning. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer Tiltalte og vidnet politiassistent Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at de havde været sammen på hans bopæl om aftenen, før de kørte fra By omkring kl. 23. De tænkte ikke på, at restauranterne lukkede omkring midnat på grund af Corona. På en gade i Varde bemærkede de fire personer. To af disse personer var mænd, som var fulde. - 2 - Efter parkeringen af bilen gik de gennem passagen ved tøjforretningen for at komme til en gade. Han bemærkede ikke, om butiksruden var smadret. Han husker ikke mange detaljer fra den forklaring, han afgav til politiet den 4. juni 2020 om formiddagen med telefonisk tolkning. Han forklarede til politiet, at de ledte efter en bar eller restaurant. Han nævnte over for politiet, at han havde en kammerat, Person 2, tidligere Tiltalte 3, som boede i Varde. Det er nok derfor, at politiet har noteret, at de var i Varde for at besøge Person 2, tidligere Tiltalte 3. Han forklarede ikke til politiet, at de ville besøge Person 2, tidligere Tiltalte 3. Det er rigtigt, at han, som det er angivet i rapporten, forklarede til politiet, at han så tre mænd i en gade. Han var ikke forpustet, da politiet kom. Han lagde ikke mærke til, om Person 3, tidligere Tiltalte 4 og Person 2, tidligere Tiltalte 3 var forpustede. Han har ikke klippet huller til øjnene i den elefanthue, der lå i bilen. Huen med hullerne er ikke hans. Det var Person 2, tidligere Tiltalte 3, der havde lagt den hue i bilen. Han var iført en grå hættetrøje med Puma-logo og sorte bukser. Han kom gennem passagen ved tøjforretningen, men han stod ikke stille ved forretningen. Noget af det værktøj, som politiet fandt på hans bopæl, var Person 3, tidligere Tiltalte 4 kommet med (foto nr. 7). Det orange koben (foto nr. 6) tilhører heller ikke ham. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han kom til Danmark i december 2013 for at arbejde inden for landbrug. Han arbejdede som sportstræner i Rumænien, før han kom til Danmark. Han har været i Danmark uafbrudt siden 2013. Det er således ikke rigtigt, at han på et tidspunkt rejste ud af Danmark, som det er blevet registreret af myndighederne. Han har flere gange skiftet arbejde, mens han har været i Danmark. Han har bl.a. arbejdet i København. Det er muligt, at den forkerte registrering skyldes, at den arbejdsgiver, som han havde i første omgang, har indberettet, at han ikke længere boede hos ham. Han har betalt skat i Danmark. - 3 - Politiassistent Vidne 2 har supplerende forklaret, at der var ret mørkt på stedet, selv om der var gadebelysning. Det var tydeligt, at tiltalte forsøgte at skjule sig i bilen. Tiltalte blev genkendt ud fra signalementet om påklædningen. De fire personer fortalte ikke på stedet om de ting, der blev fundet i bilen, og som han fotograferede. Det butiksvindue, hvor en rude var knust, vender ud mod passagen og er placeret ret tæt på parkeringspladsen. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Straffen er under hensyn til de omstændigheder, som byretten har fremhævet, passende fastsat til fængsel i 40 dage. Der er efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Vedrørende spørgsmålet om udvisning lægges det også efter tiltaltes forklaring for landsretten om sit ophold i Danmark til grund, at tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i overensstemmelse med datooplysningerne i udtalelsen af 2. juli 2020 fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Han har således haft lovligt ophold i Danmark fra den 14. december 2018, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1. Landsretten tiltræder herefter af de grunde, som er anført i dommen, at tiltalte er udvist som sket med indrejseforbud i 4 år. Landsretten er således enig med byretten i, at udvisning med indrejseforbud i 4 år ikke er i strid med opholdsdirektivets artikel 27. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. T h i k e n d e s f o r r e t: - 4 - Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

DQM afsagt den 27. oktober 2020 af Vestre Landsrets_15.afdeling (dommerne Thomas Klyver; Olav D. Larsen og Eva Skov (kst;) med domsmænd) i ankesag VL. S - 1526 - 20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> født <anonym>Dato 1</anonym> (advokat Amne Paabøl Andersen; Esbjerg) Retten i Esbjerg har den 10.juli 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 16-2846/2020). Påstande <anonym>Tiltalte 1</anonym> har påstået frifindelse; subsidiært formildelse, navnlig således at han frifindes for påstanden om udvisning: Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer Tiltalte og vidnet politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret; at de havde været sammen på hans bopæl om aftenen; før de kørte fra <anonym>By</anonym> omkring kl. 23. De tænkte ikke på, at restauranterne lukkede omkring midnat på grund af Corona. På <anonym>en gade</anonym> i Varde bemærkede de fire personer. To af disse personer var mænd, som var fulde. 2 Efter parkeringen af bilen gik de gennem passagen ved tøjforretningen for at komme til <anonym>gade</anonym> Han bemærkede ikke; om butiksruden var smadret. Han husker ikke mange detaljer fra den forklaring han afgav til politiet den 4.juni 2020 om formiddagen med telefonisk tolkning. Han forklarede til politiet; at de ledte efter en bar eller restaurant. Han nævnte over for politiet; at han havde en kammerat, <anonym>Person 2, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> som boede i Varde. Det er nok derfor; at politiet har noteret; at de var i Varde for at besøge <anonym>Person 2, tidligere Tiltalte 3</anonym> Han forklarede ikke til politiet; at de ville besøge <anonym>Person 2, tidligere Tiltalte 3</anonym> Det er rigtigt, at han, som det er angivet i rapporten; forklarede til politiet; at han så tre mænd i <anonym>en gade</anonym> Han var ikke forpustet;, da politiet kom. Han lagde ikke mærke til, om <anonym>Person 3 , tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 4</anonym> 0g <anonym>Person 2, tidligere Tiltalte 3</anonym> var forpustede. Han har ikke klippet huller til øjnene i den elefanthue; der lå i bilen. Huen med hullerne er ikke hans. Det var <anonym>Person 2, tidligere Tiltalte 3</anonym> der havde lagt den hue i bilen. Han var iført en grå hættetrøje med Puma-logo og sorte bukser: Han kom gennem passagen ved tøjforretningen; men han stod ikke stille ved forretningen: Noget af det værktøj, som politiet fandt på hans bopæl, var <anonym>Person 3 , tidligere Tiltalte 4</anonym> kommet med (foto nr: 7). Det orange koben (foto nr: 6) tilhører heller ikke ham. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han kom til Danmark i december 2013 for at arbejde inden for landbrug. Han arbejdede som sportstræner i Rumænien, før han kom til Danmark. Han har været i Danmark uafbrudt siden 2013. Det er således ikke rigtigt; at han på et tidspunkt rejste ud af Danmark; som det er blevet registreret af myndighederne. Han har flere gange skiftet arbejde; mens han har været i Danmark. Han har bl.a. arbejdet i København. Det er muligt; at den forkerte registrering skyldes, at den arbejdsgiver; som han havde i første omgang har indberettet; at han ikke længere boede hos ham. Han har betalt skat i Danmark. 3 Politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret; at der var ret mørkt på stedet; selv om der var gadebelysning. Det var tydeligt; at tiltalte forsøgte at skjule sig i bilen. Tiltalte blev genkendt ud fra signalementet om påklædningen: De fire personer fortalte ikke på stedet om de ting, der blev fundet i bilen; og som han fotograferede. Det butiksvindue, hvor en rude var knust; vender ud mod passagen og er placeret ret tæt på parkeringspladsen. Landsrettens begrundelse og resultat Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten; at tiltalte er fundet skyldig som sket. Straffen er under hensyn til de omstændigheder; som byretten har fremhævet; passende fastsat til fængsel i 40 dage. Der er efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Vedrørende spørgsmålet om udvisning lægges det også efter tiltaltes forklaring for landsretten om sit ophold i Danmark til grund, at tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i overensstemmelse med datooplysningerne i udtalelsen af 2. juli 2020 fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Han har således haft lovligt ophold i Danmark fra den 14. december 2018, jf. udlændingelovens $ 27, stk. 1_ Landsretten tiltræder herefter af de grunde som er anført i dommen; at tiltalte er udvist som sket med indrejseforbud i 4 år Landsretten er således enig med byretten i, at udvisning med indrejseforbud i 4 år ikke er i strid med opholdsdirektivets artikel 27. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. <anonym>T h 1 k e n d e S fo r r e t</anonym> - 4 - Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

84

Tiltale for tyveri efter straffelovens § 276 og databedrageri efter straffelovens § 279 a

Appelleret

Straffesag

Retten i Roskilde

SS-1004/2016-ROS

Almindelig domsmandssag

1. instans

84/21

Formueforbrydelser;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

1200-76151-00046-15

/ RETTEN I ROSKILDE Udskrift af dombogen D O M afsagt den 21. april 2016 Rettens nr. 4A-1004/2016 Politiets nr. 1200-76151-00046-15 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8. februar 2016. Tiltalte, Adresse 1 By er tiltalt for 1. tyveri efter straffelovens § 276 og databedrageri efter straffelovens § 279 a, ved i perioden fra den 14. oktober 2014 til den 22. januar 2015, på 83-årige Forurettedes bopæl, Adresse 2 i Roskilde, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have stjålet Forurettedes dankort, hvis pinkode hun i sin egenskab af hjemmeplejer var kommet i besiddelse af, hvorefter tiltalte retsstridigt påvirkede resultatet af en elektronisk databehandling, idet hun brugte Forurettedes dankort til at hæve kontanter i hæveautomaten ved Danske Bank på Stændertorvet 5 i Roskilde for i alt 7.500 kr., ligesom tiltalte brugte Forurettedes dankort til køb i flere butikker i Roskilde for i alt ca. 27.000 kr. 2. tyveri efter straffelovens § 276, ved på ukendt tidspunkt forud for den 14. oktober 2014 på Adresse 2 i Roskilde, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have stjålet blandt andet sølvbestik, et guldarmbånd, to guldhalskæder og to vielsesringe i guld fra Forurettedes bopæl, for ikke under 138.000 kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2, på- stået konfiskation af følgende effekter: Std 75284 / side 2 en Lyngby vase, 2 Weber grill handsker, 2 sæt sengetøj af mærket Sødahl, 1 digital køkkenvægt, 1 Kitchen Aid rivejern, tre par sorte træningsbukser, 1 sort pung med 1.886 kr., 1 sort rygsæk af mærket Tight, 1 grå Georg Jensen dug, 1 grøn pige figur, 1 Georg Jensen klar glasvase, 2 brocher, 1 armbånd, 1 guldur, 1 perlehalskæde, 3 parfumer, 2 sorte Adax punge, et sort mobil etui, 1 Ciate neglelak, 6 hyacintglas i forskellige farver, 1 brun figur og 2 små huse. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og har i forhold 2 erkendt sig skyl-dig for så vidt angår smykker alene og til en værdi af ca. 101.000 kr. Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 168.606,63 kr. i erstat-ning. Af dette beløb udgør kravet i forhold 1 33.606,63 kr., mens kravet i forhold 2 udgør 115.000 kr. for så vidt angår smykker og 20.000 kr. vedrø-rende sølvtøj. Tiltalte har erkendt erstatningspligten. Tiltalte har erkendt erstatningskravets størrelse for så vidt angår forhold 1 og 101.000 kr. for så vidt angår forhold 2, idet en hvidguldring til 14.000 kr. og sølvbestik til 20.000 kr. ikke aner- kendes. Sagens oplysninger Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1 og politiassistent Vidne 2. De afgivne forklaringer er ikke optaget i retsbogen og gengives ikke i dom- men, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 5. Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Køges dom af 8. november 2006 efter straffelovens § 285, stk. / side 3 1, jf. § 279 med fængsel i 6 måneder, betinget på vilkår om samfunds- tjeneste og behandling mod misbrug, prøvetid 2 år. Der har været fremlagt fotos og vurderingsoplysninger fra en guldsmed. Kriminalforsorgen har udarbejdet en undersøgelse af tiltaltes personlige for- hold, jf. retsplejelovens § 808. Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 1 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Ad forhold 2 Tiltalte har erkendt sig skyldig, dog ikke for så vidt angår hverken sølvbestik og en ring af hvidguld, der er opgjort til en værdi af 14.000 kr. Der er ikke ført bevis for, at tiltalte er skyldig udover i det erkendte omfang. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 276 og § 279a, jf. § 285, stk. 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer. Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på, at der er tale om tyveri i et betroelsesforhold, hvor tiltalte har stjålet fra en ældre dame, som hun kom hos som hjemmehjælper. Der er på den anden side lagt vægt på tiltaltes personlige forhold, og at hendes forstaf er knap 10 år gammel. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1. Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udfø- / side 4 re ulønnet samfundstjeneste i 120 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Hos tiltalte konfiskeres: en Lyngby vase, 2 Weber grill handsker, 2 sæt sengetøj af mærket Sødahl, 1 digital køkkenvægt, 1 Kitchen Aid rivejern, tre par sorte træningsbukser, 1 sort pung med 1.886 kr., 1 sort rygsæk af mærket Tight, 1 grå Georg Jensen dug, 1 grøn pige figur, 1 Georg Jensen klar glasvase, 2 brocher, 1 armbånd, 1 guldur, 1 perlehalskæde, 3 parfumer, 2 sorte Adax punge, et sort mobil etui, 1 Ciate neglelak, 6 hyacintglas i forskellige farver, 1 brun figur og 2 små huse. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede, Adresse 2, 4000 Roskilde, betale 134.606,63 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. april 2016. Dommer / side 5 side 5 /

RETTEN ROSKILDE Udskrift af dombogen DO M afsagt den 21. april 2016 Rettens nr. 4A-1004/2016 Politiets nr. 1200-76151-00046-15 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8. februar 2016. <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> er tiltalt for 1 tyveri efter straffelovens $ 276 og databedrageri efter straffelovens $ 279 a, ved i perioden fra den 14. oktober 2014 til den 22.januar 2015, på 83-årige <anonym>Forurettedes</anonym> bopæl, <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Roskilde, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have stjålet <anonym>Forurettedes</anonym> dankort, hvis pinkode hun i sin egenskab af hjemmeplejer var kommet i besiddelse af, hvorefter tiltalte retsstridigt påvirkede resultatet af en elektronisk databehandling, idet hun brugte <anonym>Forurettedes</anonym> dankort til at hæve kontanter i hæveautomaten ved Danske Bank på Stændertorvet 5 i Roskilde for i alt 7.500 kr., ligesom tiltalte brugte <anonym>Forurettedes</anonym> dankort til køb i flere butikker i Roskilde for i alt ca. 27.000 kr. 2 tyveri efter straffelovens 8 276, ved på ukendt tidspunkt forud for den 14. oktober 2014 på <anonym>Adresse 2</anonym> Roskilde, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding; at have stjålet blandt andet sølvbestik, et guldarmbånd; to guldhalskæder og to vielsesringe 1 guld fra <anonym>Forurettedes</anonym> bopæl, for ikke under 138.000 kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens $ 75, stk. 1 og stk. 2, på - stået konfiskation af følgende effekter: en Lyngby vase, 2 Weber grill handsker; 2 sæt sengetøj af mærket Sødahl, 1 digital køkkenvægt, 1 Kitchen Aid rivejern; tre par sorte træningsbukser; 1 sort pung med 1.886 kr. 1 sort rygsæk af mærket Tight; 1 grå Georg Jensen dug, 1 grøn pige figur; 1 Georg Jensen klar glasvase, 2 brocher; 1 armbånd, 1 guldur; 1 perlehalskæde, 3 parfumer; 2 sorte Adax punge, et sort mobil etui, 1 Ciate neglelak; 6 hyacintglas i forskellige farver; 1 brun figur og 2 små huse. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og har i forhold 2 erkendt sig skyl-dig for så vidt angår smykker alene 0g til en værdi af ca. 101.000 kr: <anonym>Forurettede</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 168.606,63 kr. i erstat-ning. Af dette beløb udgør kravet i forhold 1 33.606,63 kr. mens kravet i forhold 2 udgør 115.000 kr: for så vidt angår smykker 0g 20.000 kr: vedrø-rende sølvtøj . Tiltalte har erkendt erstatningspligten: Tiltalte har erkendt erstatningskravets størrelse for så vidt angår forhold 1 og 101.000 kr. for så vidt angår forhold 2, idet en hvidguldring til 14.000 kr. og sølvbestik til 20.000 kr. ikke aner- kendes. Sagens oplysninger Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> 0g politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> De afgivne forklaringer er ikke optaget i retsbogen 0g gengives ikke i dom- men, _ jf. retsplejelovens $ 218 a, stk. 5. Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Køges dom af 8. november 2006 efter straffelovens $ 285, stk: 1,jf. 8 279 med fængsel i 6 måneder, betinget på vilkår om samfunds - tjeneste og behandling mod misbrug prøvetid 2 år Der har været fremlagt fotos 0g vurderingsoplysninger fra en guldsmed. Kriminalforsorgen har udarbejdet en undersøgelse af tiltaltes personlige for - hold, jf. retsplejelovens 8 808. Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 1 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig: Tilståelsen støttes af de op- lysninger; der i øvrigt foreligger Det er derfor bevist; at tiltalte er skyldig: Ad forhold 2 Tiltalte har erkendt sig skyldig dog ikke for så vidt angår hverken sølvbestik og en ring afhvidguld, der er opgjort til en værdi af 14.000 kr. Der er ikke ført bevis for; at tiltalte er skyldig udover i det erkendte omfang. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; jf. straffelovens 8 276 0g 8 279a, jf. 8 285, stk. 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens 8 62 og $ 63,jf. $ 56, stk 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på, at der er tale om tyveri i et betroelsesforhold, hvor tiltalte har stjålet fra en ældre dame, som hun kom hos som hjemmehjælper. Der er på den anden side lagt vægt på tiltaltes personlige forhold, og at hendes forstaf er knap 10 år gammel. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk 1 Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 6 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom 2 Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udfø- re ulønnet samfundstjeneste i 120 timer 3 Tiltalte skal være under 'tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Hos tiltalte konfiskeres: en Lyngby vase, 2 Weber grill handsker; 2 sæt sengetøj af mærket Sødahl, 1 digital køkkenvægt; 1 Kitchen Aid rivejern; tre par sorte træningsbukser; 1 sort pung med 1.886 kr., 1 sort rygsæk af mærket Tight;, 1 grå Georg Jensen dug; 1 grøn pige figur; 1 Georg Jensen klar glasvase 2 brocher; 1 armbånd, 1 guldur; 1 perlehalskæde, 3 parfumer; 2 sorte Adax punge, et sort mobil etui, 1 Ciate neglelak; 6 hyacintglas i forskellige farver; 1 brun figur og 2 små huse. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 4000 Roskilde; betale 134.606,63 kr. med tillæg af procesrente fra den 21. april 2016. <anonym>Dommer</anonym> /side 5 /

85

Sag om at retten skal træffe bestemmelse om sagsomkostninger

Appelleret

Civilsag

Retten i Viborg

BS-2386/2020-VIB

Isoleret bevisoptagelse

1. instans

135/21

Retspleje og civilproces;

Isoleret bevisoptagelse;

[Sagsoegte] - COWI A/S; [Sagsoegte] - JYSKE BANK A/S; Advokat - Claus Madsen; Advokat - Henrik Krogsøe; Advokat - Kim Jensen; Vis flere...

Nej

Nej

Nej

/ RETTEN I VIBORG RETSBOG Den 16. marts 2021 kl. 10.00 holdt Retten i Viborg offentligt retsmøde i retsbyg- ningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-2386/2020-VIB Skønsrekvirent (advokat Kim Jensen) mod Skønsindstævnte 1 (advokat Claus Madsen) og Skønsindstævnte 2 (tidligere Virksomhed A/S) (advokat Henrik Krogsøe) og COWI A/S (advokat Kim Thusgaard Pedersen) og JYSKE BANK A/S (advokat Claus Madsen) / 2 Parterne har oplyst, at denne sag er forligt ved de skønsindstævntes betaling af i alt 227.500 kr. inkl. moms til fuld og endelig afgørelse. De skønsindstævnte har oplyst, at de indbyrdes har fordelt betalingen således, at Skønsindstævnte 1 har betalt 50 %, Skønsindstævnte 2 25 % og Cowi A/S 25 %. Retten har tidligere godkendt skønsmandens honorar fordelt foreløbigt i for- hold til de spørgsmål, der er stillet af de respektive parter, jfr. retsbog af 16. ok- tober 2020. Der er anmodet om, at retten træffer bestemmelse om sagsomkostninger. Parterne har haft adgang til at afgive omkostningsindlæg. Retten bemærker, at det gennemførte syn og skøn beskriver en række væsentli- ge mangelforhold i rekvirentens ejendom, og at sagen kort efter det gennemfør- te syn og skøn er afgjort ved, at der er af de indstævnte er foretaget betaling som ovenfor angivet. Retten anser det på dette grundlag godtgjort, at rekviren- ten har fået medhold i sine synspunkter. Idet der ikke foreligger underbyggede modstående oplysninger, lægger retten til grund, at de skønsindstævnte til sammen hæfter for de konstaterede mangler. Rekvirenten har derfor krav på at få dækket sine omkostningerne ved skønsforretningen hos de skønsindstævnte. Ved bedømmelsen af disse omkostninger finder retten henset til sagens omfang og kompleksitet ikke grundlag for at antage, at rekvirenten - som de skøn- sindstævnte har anført - har oppustet sagen. Derimod lægger retten til grund, at skønsforretningen har angået omfattende og komplicerede problemstillinger. Retten finder derfor, at de skønsindstævnte skal pålægges et skønsmæssigt fast- sat beløb til dækning af skønsrekvirentens sagsomkostninger. Beløbet omfatter rekvirentens andel af udgifter til syn og skøn 40.046 kr., retsafgift med 400 kr., samt rimelige udgifter til advokatbistand med 50.000 kr. inkl. moms, eller i alt 90.446 kr. Vedrørende advokatomkostningerne bemærkes, at retten ved fastsættelsen her- af har lagt vægt på, at arbejdet i sagen, herunder særlig med udformningen af skønstemaet må antages at have været omfattende, men at sagen ikke kan anses for at have haft samme omfang som en egentlig retssag. Det bemærkes desu- den, at den tid, som en rekvirents advokat har anvendt på en sag ikke er den af- gørende omstændighed, men et moment blandt flere, herunder værdien af det opnåede resultat, som indgår i den samlede vurdering. Da det overordnet er samme krav, der er rettet mod alle indstævnte, har retten heller ikke fundet, at rekvirenten har krav på et salær, der skal firdobles, fordi / 3 der er fire indstævnte, men at dette forhold kan begrunde en mindre forhøjelse af det samlede salærkrav, som der kan rettes mod de indstævnte. Idet rekvirenten har anmodet om, at beløbet fastsættes for hver af de 4 skøn- sindstævnte, og idet retten ikke finder, at sagen indeholder tilstrækkelige oplys- ninger til at foretage en skævdeling de skønsindstævnte imellem, besluttede ret- ten, at de skønsindstævnte skal betale sagsomkostninger til Skønsrekvirent således: - Skønsindstævnte 1 22.611,50 kr. - Skønsindstævnte 2 22.611,50 kr. - skønsindstævnte COWI A/S 22.611,50 kr. - skønsindstævnte Jyske Bank A/S 22.611,50 kr. De ikendte beløb skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Sagen blev sluttet. / / div> div>

RETTEN I VIBORG RETSBOG Den 16. marts 2021 kl. 10.00 holdt Retten i Viborg offentligt retsmøde i retsbyg - ningen: <anonym>Dommer</anonym> behandlede sagen. Sag BS-2386/2020-VIB <anonym>Skønsrekvirent</anonym> (advokat Kim Jensen) mod <anonym>Skønsindstævnte 1</anonym> (advokat Claus Madsen) 0g <anonym>Skønsindstævnte 2</anonym> (tidligere <anonym>Virksomhed A/S</anonym> (advokat Henrik Krogsøe) 0g COWI A/S (advokat Kim Thusgaard Pedersen) 0g JYSKE BANK A/S (advokat Claus Madsen) 2 Parterne har oplyst; at denne sag er forligt ved de skønsindstævntes betaling af ialt 227.500 kr. inkl. moms til fuld og endelig afgørelse. De skønsindstævnte har oplyst; at de indbyrdes har fordelt betalingen således; at <anonym>Skønsindstævnte 1</anonym> har betalt 50 %, <anonym>Skønsindstævnte 2</anonym> 25 % 0g Cowi A/S 25 %. Retten har tidligere godkendt skønsmandens honorar fordelt foreløbigt i for- hold til de spørgsmål;, der er stillet af de respektive parter; jfr. retsbog af 16. ok- tober 2020. Der er anmodet om, at retten træffer bestemmelse om sagsomkostninger Parterne har haft adgang til at afgive omkostningsindlæg. Retten bemærker; at det gennemførte syn og skøn beskriver en række væsentli- ge mangelforhold i rekvirentens ejendom; 0g at sagen kort efter det gennemfør - te syn og skøn er afgjort ved, at der er af de indstævnte er foretaget betaling som ovenfor angivet. Retten anser det på dette grundlag godtgjort; at rekviren- ten har fået medhold i sine synspunkter. Idet der ikke foreligger underbyggede modstående oplysninger; lægger retten til grund, at de skønsindstævnte til sammen hæfter for de konstaterede mangler. Rekvirenten har derfor krav på at få dækket sine omkostningerne ved skønsforretningen hos de skønsindstævnte. Ved bedømmelsen af disse omkostninger finder retten henset til sagens omfang og kompleksitet ikke grundlag for at antage; at rekvirenten som de skøn- sindstævnte har anført har oppustet sagen Derimod lægger retten til grund, at skønsforretningen har angået omfattende og komplicerede problemstillinger; Retten finder derfor; at de skønsindstævnte skal pålægges et skønsmæssigt fast- sat beløb til dækning af skønsrekvirentens sagsomkostninger. Beløbet omfatter rekvirentens andel af udgifter til syn og skøn 40.046 kr., retsafgift med 400 kr., samt rimelige udgifter til advokatbistand med 50.000 kr. inkl. moms, eller i alt 90.446 kr. Vedrørende advokatomkostningerne bemærkes; at retten ved fastsættelsen her- afhar lagt vægt på, at arbejdet i sagen;, herunder særlig med udformningen af skønstemaet må antages at have været omfattende; men at sagen ikke kan anses for at have haft samme omfang som en egentlig retssag. Det bemærkes desu - den; at den tid, som en rekvirents advokat har anvendt på en sag ikke er den af- gørende omstændighed, men et moment blandt flere, herunder værdien af det opnåede resultat, som indgår i den samlede vurdering. Da det overordnet er samme krav, der er rettet mod alle indstævnte, har retten heller ikke fundet; at rekvirenten har krav på et salær; der skal firdobles, fordi 3 der er fire indstævnte, men at dette forhold kan begrunde en mindre forhøjelse af det samlede salærkrav; som der kan rettes mod de indstævnte. Idet rekvirenten har anmodet om, at beløbet fastsættes for hver af de 4 skøn- sindstævnte; 0g idet retten ikke finder; at sagen indeholder tilstrækkelige oplys - ninger til at foretage en skævdeling de skønsindstævnte imellem; besluttede ret- ten, at de skønsindstævnte skal betale sagsomkostninger til <anonym>Skønsrekvirent</anonym> således: <anonym>Skønsindstævnte 1</anonym> 22.611,50 kr: <anonym>Skønsindstævnte 2</anonym> 22.611,50 kr: skønsindstævnte COWI A/S 22.611,50 kr: skønsindstævnte Jyske Bank A/S 22.611,50 kr. De ikendte beløb skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. Sagen blev sluttet. / /div>

86

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag... Vis mere

Appelleret

Straffesag

Retten i Esbjerg

SS-3869/2020-ESB

Almindelig domsmandssag

1. instans

231/21

Falsk forklaring/falsk anklage; Narkotika;

Beslaglæggelse/konfiskation;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

3300-70671-00013-20

RETTEN I ESBJERG Udskrift af dombogen D O M afsagt den 28. oktober 2020 Rettens nr. 99-3869/2020 Politiets nr. 3300-70671-00013-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 20. juli 2020. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af overtrædelse af 1. straffelovens § 164, stk. 1, ved den 7. april 2020 ca. kl. 20.15 på Esbjergvej ved Østergade i Holsted, med forsæt til at en uskyldig blev sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for overtrædelse af færdselsloven, urigtigt til politiet at have oplyst, at føreren af den bil hun havde været passager i, var Forurettede. 2. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved umiddelbart forud for det i forhold 1 beskrevne, at have været i besid-delse af 0,8 gram hashsmulder til eget brug. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 10 dages ubetinget fængsel. Anklagemyndigheden har endvidere påstået konfiskation af 0,8 gram hashsmulder hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Std 75284 side 2 Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Vidne. Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at hun husker episoden. Hun var passager i bilen den pågældende dag. Hun var i Esbjerg og skulle hjem til Aarhus. Hun kendte ikke området, de kørte i. De blev stoppet af politiet ved en motorvej- safkørsel, fordi de måske kørte lidt for stærkt. Politiet sagde ikke noget til hende. Betjenten tog føreren af bilen med ud af bilen. Hun sad selv i bilen. Hun talte ikke med politiet på det tidspunkt. Føreren kom ind i bilen igen, og de stak af fra politiet. Efter noget tid kørte de galt, og føreren stak af. Bilen røg ned i en grøft og op på vejen igen. Hun sad alene i en totalskadet bil. Hun vil ikke svare på, hvem der førte bilen den pågældende dag. Foreholdt afhøringsrapport af sigtet, bilag 4.2, side 2, afsnit 2-6, forklarede tiltalte, at det har hun ikke forklaret til politiet. Hun har på intet tidspunkt oplyst politi-et, hvem føreren var. Efter uheldet talte hun med politiet. Hun har ikke sagt, at det var Forurettede, der førte bilen. Hun sagde til politiet, at hvis føreren siger, at han er Forurettede, så er det nok Forurettede. Foreholdt afhørings-rapportens side 2, afsnit 7, forklarede tiltalte, at det var noget hun sagde, for-di hun ikke havde afgivet en forklaring. Hun sagde kun, at hun ikke vidste, hvem der førte bilen. Forespurgt om hun kender Person, forklarede hun, at det er hendes mand. Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at hun på intet tidspunkt havde noget hash eller tobak. Betjenten fandt det ude på vejen. Betjenten spurgte, om det var hendes, hvortil hun svarede ”nej” . Hun havde intet på sig. Foreholdt af- høringsrapporten side 2, afsnit 8-11, forklarede tiltalte, at det har hun ikke forklaret. Det var ikke hendes, og hun blev ikke spurgt ind til hashsmulder i hendes taske. Betjenten bukkede sig ned en meter væk fra bilen, hvor han fandt det. Det var ikke i bilen eller i hendes taske. Vidne har om forhold 1 og 2 forklaret, at han husker episoden. Han er politiassistent, og han var alene på arbejde den dag. Han kørte på motorcykel. Han standsede bilen, fordi den kørte for hurtigt på Es-bjerg motorvejen. I bilen var Tiltalte og en herre, som var chauffør. Da han talte med chaufføren, blev han i tvivl om mandens identitet. Han syntes, at det lød mærkeligt, da manden sagde, at han var Forurettede, og han ikke kunne legitimere sig. Han mistænkte ham for at være en anden. Manden hav-de en tatovering på sin hals, hvor der stod ”Navn” . Normalt plejer det at være ens eget navn, som man har tatoveret. Manden satte sig ind i bilen igen og kørte fra stedet, hvorefter der var en eftersættelse igennem Holsted. Det endte ved Esbjergvej, fordi bilen var kørt i grøften. Hele fronten af bilen var smadret. Føreren af bilen var stukket af. Han tog Tiltalte ud af bilen og satte hende bag bilen og gav hende håndjern på. Tiltalte blev anholdt for at sikre hendes tilstedeværelse. Han kontaktede en kollega, så de kunne få fundet fø-reren. Derudover kontaktede han en patrulje med en kvindelig kollega, så side 3 hun kunne komme til stedet og visitere Tiltalte. I Tiltaltes håndtaske fandt den kvindelige kollega noget hashsmulder, men det var ikke nok, til at de ville gøre noget ved det. Tiltalte lugtede af hash. Da Tiltalte rejste sig op for at blive visiteret, lå der et stykke papir med hash i lige på jorden, hvor hun sad kort forinden. Det var midt på en hovedvej, hvor folk ikke færdes. Papiret var ik-ke vådt. Det var åbenlyst, at det var Tiltaltes. Tiltalte nægtede, at det var hen-des. Tiltalte blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stof-fer. Efter han havde fundet ud af, hvem der førte bilen, lavede han en afhø-ring af Tiltalte. Han spurgte Tiltalte, hvem der førte bilen. Han fortalte Tiltalte, at han ikke troede, at det var Forurettede, som førte bilen, og at hvis hun fastholdt sin forklaring om, at det var Forurettede, som førte bilen, måtte hun forvente en sigtelse. Tiltalte fastholdt, at føreren var Forurettede. Vidnet er sikker på, at føreren var Person. Person er sigtet, men han har nægtet sig skyldig, og sagen er endnu ikke afgjort. Billeder i systemet viste, at Person har den samme tatovering på halsen med den samme skrift, som den vidnet så. Signalementet i systemet passede også. Inden han modtog billederne på sin telefon, havde han en god ide om, at det var Person, som førte bilen. Han er sikker på, at det ikke var Forurettede men Person. Forurettede er en rigtig person. Foreholdt afhøringsrapportens side 2, afsnit 7, forklarede vidnet, at Tiltalte sagde, at hun ville tale med sin advokat, og at hun ikke ønskede at være en del af det hele. Foreholdt at det er anført i anmeldelsesrapporten: ”at hun alligevel ikke havde forklaret noget” og ad-spurgt hvorledes vidnet fortolker dette, forklarede vidnet, at han forstod det på den måde, at han ikke kunne være sikker på, at Tiltalte ville stå ved sin for-klaring. Af kosterrapport af 24. april 2020 fremgår, at det fundne hashsmulder blev kontrolvejet til 0,8 gram. Tiltalte er tidligere straffet af relevans for sagen ved: - Dom af 21. juni 2018 med en fængselsstraf i 10 dage og en bøde for over- trædelse af blandt andet straffelovens § 164. - Dom af 9. juni 2020 med en fængselsstraf i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 121. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Et af rettens medlemmer finder, at det efter tiltaltes forklaring kan lægges til grund, at hun alene sagde til betjenten: "Hvis føreren siger, at han er Forurettede, så er det nok Forurettede.", hvorefter tiltalte ikke har haft det fornødne forsæt til, at en uskyldig blev sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig rets-følge for overtrædelse af færdselsloven. Tiltalte skal herefter frifindes i for- hold 1. To af rettens medlemmer finder, at det efter politiassistent Vidnes sikre og detaljerede forklaring kan lægges til grund, at tiltalte oplyste politi- side 4 assistenten, at Forurettede var fører af bilen, hun var passager i, uagtet at hun vidste, at det ikke var tilfældet. Tiltalte har herefter haft det fornødne forsæt til, at en uskyldig blev sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for overtrædelse af færdselsloven. Tiltalte er herefter skyldig i forhold 1, idet be- mærkes, at retten ikke finder grundlag for at statuere frivillig tilbagetræden, jf. straffelovens § 22. Efter stemmeflertallet er tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1. Forhold 2 Efter forklaringen fra politiassistent Vidne, som har været sikker og detaljeret, lægger retten til grund, at tiltalte var i besiddelse af 0,8 gram hashsmulder til eget brug. Da nærværende forhold er begået forud for dommen af 9. juni 2020, og da retten finder, at en samtidig pådømmelse ville have medført en forhøjelse af straffen, vil en tillægsstraf være at idømme, jf. straffelovens § 89. Tillægsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage, jf. straffelovens § 164, stk. 1 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. straffelovens § 89. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte tidligere er dømt for overtrædelse af straffelovens § 164, og at straffen fastsættes som en tillægs- straf til dom af 9. juni 2020, hvor tiltalte blev idømt fængselsstraf i 40 dage. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 10 dage. Hos tiltalte konfiskeres 0,8 gram hashsmulder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

RETTEN ESBJERG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 28. oktober 2020 Rettens nr. 99-3869/2020 Politiets nr. 3300-70671-00013-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag Anklageskrift er modtaget den 20.juli 2020. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af overtrædelse af 1 straffelovens $ 164, stk. 1, ved den 7 april 2020 ca. kl. 20.15 på Esbjergvej ved Østergade i Holsted, med forsæt til at en uskyldig blev sigtet; dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for overtrædelse af færdselsloven; urigtigt til politiet at have oplyst; at føreren af den bil hun havde været passager i, var <anonym>Forurettede</anonym> 2 lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. $ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved umiddelbart forud for det i forhold 1 beskrevne; at have været i besid-delse af 0,8 gram hashsmulder til eget brug; Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 10 dages ubetinget fængsel. Anklagemyndigheden har endvidere påstået konfiskation af 0,8 gram hashsmulder hos tiltalte; jf. straffelovens $ 75, stk. 2. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af <anonym>Vidne</anonym> Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at hun husker episoden Hun var passager i bilen den pågældende dag: Hun var i Esbjerg og skulle hjem til Aarhus. Hun kendte ikke området; de kørte i. De blev stoppet af politiet ved en motorvej - safkørsel, fordi de måske kørte lidt for stærkt. Politiet sagde ikke noget til hende. Betjenten tog føreren af bilen med ud af bilen. Hun sad selv i bilen. Hun talte ikke med politiet på det tidspunkt. Føreren kom ind i bilen igen; 0g de stak af fra politiet. Efter noget tid kørte de galt, 0g føreren stak af. Bilen røg ned i en grøft og op på vejen igen. Hun sad alene i en totalskadet bil. Hun vil ikke svare på, hvem der førte bilen den pågældende dag: Foreholdt afhøringsrapport af sigtet, bilag 4.2, side 2, afsnit 2-6, forklarede tiltalte; at det har hun ikke forklaret til politiet. Hun har på intet tidspunkt oplyst politi-et, hvem føreren var. Efter uheldet talte hun med politiet. Hun har ikke sagt, at det var <anonym>Forurettede</anonym> der førte bilen. Hun sagde til politiet; at hvis føreren siger; at han er <anonym>Forurettede</anonym> så er det nok <anonym>Forurettede</anonym> Foreholdt afhørings-rapportens side 2, afsnit 7, forklarede tiltalte, at det var noget hun sagde, for-di hun ikke havde afgivet en forklaring. Hun sagde kun; at hun ikke vidste, hvem der førte bilen. Forespurgt om hun kender <anonym>Person</anonym> forklarede hun; at det er hendes mand. Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at hun på intet tidspunkt havde noget hash eller tobak. Betjenten fandt det ude på vejen. Betjenten spurgte; om det var hendes, hvortil hun svarede "nej' 99 Hun havde intet på sig. Foreholdt af- høringsrapporten side 2, afsnit 8-11, forklarede tiltalte, at det har hun ikke forklaret. Det var ikke hendes, 0g hun blev ikke spurgt ind til hashsmulder i hendes taske. Betjenten bukkede sig ned en meter væk fra bilen; hvor han fandt det. Det var ikke i bilen eller i hendes taske. <anonym>Vidne</anonym> har om forhold 1 og 2 forklaret, at han husker episoden. Han er politiassistent; og han var alene på arbejde den dag; Han kørte på motorcykel. Han standsede bilen; fordi den kørte for hurtigt på Es-bjerg motorvejen. I bilen var <anonym>Tiltalte</anonym> og en herre, som var chauffør Da han talte med chaufføren; blev han i tvivl om mandens identitet. Han syntes, at det lød mærkeligt; da manden sagde; at han var <anonym>Forurettede</anonym> og han ikke kunne legitimere sig. Han mistænkte ham for at være en anden. Manden hav-de en tatovering på sin hals, hvor der stod 93 <anonym>Navn</anonym> 99 Normalt plejer det at være ens eget navn; som man har tatoveret:. Manden satte sig ind i bilen igen og kørte fra stedet, hvorefter der var en eftersættelse igennem Holsted. Det endte ved Esbjergvej, fordi bilen var kørt i grøften. Hele fronten af bilen var smadret. Føreren af bilen var stukket af. Han tog <anonym>Tiltalte</anonym> ud af bilen og satte hende bag bilen og gav hende håndjern på. <anonym>Tiltalte</anonym> blev anholdt for at sikre hendes tilstedeværelse. Han kontaktede en kollega; så de kunne få fundet fø-reren:. Derudover kontaktede han en patrulje med en kvindelig kollega, så hun kunne komme til stedet 0g visitere <anonym>Tiltalte</anonym> 1 <anonym>Tiltaltes</anonym> håndtaske fandt den kvindelige kollega noget hashsmulder; men det var ikke nok; til at de ville gøre noget ved det. <anonym>Tiltalte</anonym> lugtede af hash. Da <anonym>Tiltalte</anonym> rejste sig op for at blive visiteret; lå der et stykke papir med hash i lige på jorden; hvor hun sad kort forinden. Det var midt på en hovedvej, hvor folk ikke færdes. Papiret var ik-ke vådt. Det var åbenlyst; at det var <anonym>Tiltaltes</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> nægtede, at det var hen-des. <anonym>Tiltalte</anonym> blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stof-fer. Efter han havde fundet ud af, hvem der førte bilen; lavede han en afhø-ring af <anonym>Tiltalte</anonym> Han spurgte <anonym>Tiltalte</anonym> hvem der førte bilen. Han fortalte <anonym>Tiltalte</anonym> at han ikke troede; at det var <anonym>Forurettede</anonym> som førte bilen; og at hvis hun fastholdt sin forklaring om, at det var <anonym>Forurettede</anonym> som førte bilen; måtte hun forvente en sigtelse. <anonym>Tiltalte</anonym> fastholdt; at føreren var <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet er sikker på, at føreren var <anonym>Person</anonym> <anonym>Person</anonym> er sigtet, men han har nægtet sig skyldig og sagen er endnu ikke afgjort. Billeder i systemet viste, at <anonym>Person</anonym> har den samme tatovering på halsen med den samme skrift, som den vidnet så. Signalementet i systemet passede også. Inden han modtog billederne på sin telefon; havde han en god ide om, at det var <anonym>Person</anonym> som førte bilen. Han er sikker på, at det ikke var <anonym>Forurettede</anonym> men <anonym>Person</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> er en rigtig person. Foreholdt afhøringsrapportens side 2, afsnit 7, forklarede vidnet; at <anonym>Tiltalte</anonym> sagde; at hun ville tale med sin advokat, og at hun ikke ønskede at være en del af det hele. Foreholdt at det er anført i anmeldelsesrapporten: 'at hun alligevel ikke havde forklaret noget? og ad-spurgt hvorledes vidnet fortolker dette, forklarede vidnet; at han forstod det på den måde, at han ikke kunne være sikker på, at <anonym>Tiltalte</anonym> ville stå ved sin for-klaring: Af kosterrapport af 24. april 2020 fremgår, at det fundne hashsmulder blev kontrolvejet til 0,8 gram. Tiltalte er tidligere straffet af relevans for sagen ved: Dom af 21.juni 2018 med en fængselsstraf i 10 dage 0g en bøde for over- trædelse af blandt andet straffelovens 8 164. Dom af 9. juni 2020 med en fængselsstraf i 40 dage for overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1 og 8 121. Rettens begrundelse og afgørelse Forhold 1 Et af rettens medlemmer finder; at det efter tiltaltes forklaring kan lægges til grund, at hun alene sagde til betjenten: "Hvis føreren siger; at han er <anonym>Forurettede</anonym> så er det nok <anonym>Forurettede</anonym> hvorefter tiltalte ikke har haft det fornødne forsæt til, at en uskyldig blev sigtet; dømt eller undergivet strafferetlig rets-følge for overtrædelse af færdselsloven. Tiltalte skal herefter frifindes i for- hold 1- To af rettens medlemmer finder; at det efter 'politiassistent <anonym>Vidnes</anonym> sikre 0g detaljerede forklaring kan lægges til grund, at tiltalte oplyste politi - assistenten; at <anonym>Forurettede</anonym> var fører af bilen; hun var passager i, uagtet at hun vidste; at det ikke var tilfældet. Tiltalte har herefter haft det fornødne forsæt til, at en uskyldig blev sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for overtrædelse af færdselsloven. Tiltalte er herefter skyldig i forhold 1, idet be- mærkes, at retten ikke finder grundlag for at statuere frivillig tilbagetræden; jf. straffelovens 8 22 Efter stemmeflertallet er tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 164, stk. 1 Forhold 2 Efter forklaringen fra politiassistent <anonym>Vidne</anonym> som har været sikker og detaljeret, lægger retten til grund, at tiltalte var i besiddelse af 0,8 gram hashsmulder til eget brug; Da nærværende forhold er begået forud for dommen af 9. juni 2020, og da retten finder; at en samtidig pådømmelse ville have medført en forhøjelse af straffen, vil en tillægsstraf være at idømme; jf. straffelovens $ 89. Tillægsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage, jf. straffelovens 8 164, stk. 1 0g lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. I,jf. 8 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1,jf. straffelovens 8 89. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte tidligere er dømt for overtrædelse af straffelovens $ 164, og at straffen fastsættes som en tillægs- straf til dom af 9. juni 2020, hvor tiltalte blev idømt fængselsstraf i 40 dage. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk. 2, nr. 1. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 10 dage. Hos tiltalte konfiskeres 0,8 gram hashsmulder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym>

87

Tiltale for markedsmanipulation efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 artikel 15, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. i, jf. lov om kapitalmarkeder § 249, stk. 2.

Afgørelse

Straffesag

Retten i Esbjerg

SS-1488/2021-ESB

Almindelig domsmandssag

1. instans

57/21

Formueforbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

SØK-91990-00005-20

RETTEN I ESBJERG Udskrift af dombogen D O M afsagt den 17. juni 2021 Rettens nr. 10-1488/2021 Politiets nr. SØK-91990-00005-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato og Tiltalte ApS CVR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26. marts 2021. Tiltalte og Tiltalte ApS er tiltalt for markedsmanipulation efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 artikel 15, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. i, jf. lov om kapitalmarkeder § 249, stk. 2, ved fra ukendt sted i Danmark at have foretaget handlinger, som gav eller an- tages at have givet urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efter- spørgslen efter eller kursen på aktierne udstedt af Virksomhed A/S 1, Virksomhed A/S 2 og Virksomhed A/S 3 og noteret til handel i handelssystemet på Nasdaq Kø-benhavn A/S, a. idet Tiltalte den 2. november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af Tiltalte ApS afgav en køb-sordre i Virksomhed A/S 1-aktien, hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev matchet kl. 13:06:15 i en handel for 38.550 stk. til kurs 4,25, hvorved der skete en overførsel af ejendomsretten mellem parter, der handlede i fore-ning eller i hemmelighed, da Tiltalte traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter i handlen, hvilket ikke var markedet be-kendt. b. idet Tiltalte den 2. november 2018 på egne vegne afgav en købsordre og på vegne af Tiltalte ApS afgav en salgsordre i Virksomhed A/S 1-aktien, hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev mat- Std 75284 side 2 chet kl. 13:35:04 i en handel for 121.764 stk. til kurs 4,15, hvorved der skete en overførsel af ejendomsretten mellem parter, der handlede i forening eller i hemmelighed, da Tiltalte traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter i handlen, hvilket ikke var markedet bekendt. c. idet Tiltalte den 2. november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af Tiltalte ApS afgav en købsordre i Virksomhed A/S 1-aktien, hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev mat-chet kl. 13:43:00 i en handel for 121.764 stk. til kurs 4,25, hvorved der skete en overførsel af ejendomsretten mellem parter, der handlede i forening eller i hemmelighed, da Tiltalte traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter i handlen, hvilket ikke var markedet bekendt. d. idet Tiltalte den 23. november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af Tiltalte ApS afgav en købsordre i Virksomhed A/S 2-aktien, hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev matchet kl. 13:23:38 i en handel for 20.278 stk. til kurs 65, hvorved der ske-te en overførsel af ejendomsretten mellem parter, der handlede i forening el-ler i hemmelighed, da Tiltalte traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter i handlen, hvilket ikke var markedet bekendt. e. idet Tiltalte den 23. november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af Tiltalte ApS afgav en købsordre i Virksomhed A/S 2-aktien, hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev matchet kl. 14:19:58 i en handel for 1.249 stk. til kurs 62,6, hvorved der ske-te en overførsel af ejendomsretten mellem parter, der handlede i forening el-ler i hemmelighed, da Tiltalte traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter i handlen, hvilket ikke var markedet bekendt. f. idet Tiltalte den 29. november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af Tiltalte ApS afgav en købsordre i Virksomhed A/S 3-aktien, hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev matchet kl. 13:02:56 i en handel for 5.707 stk. til kurs 108, hvorved der skete en overførsel af ejendomsretten mellem parter, der handlede i forening eller i hemmelighed, da Tiltalte traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter i handlen, hvilket ikke var markedet bekendt. g. idet Tiltalte den 29. november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af Tiltalte ApS afgav en købsordre i Virksomhed A/S 3-aktien, hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev matchet kl. 13:05:46 i en handel for 8.293 stk. til kurs 108, hvorved der skete en overførsel af ejendomsretten mellem parter, der handlede i forening eller i side 3 hemmelighed, da Tiltalte traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter i handlen, hvilket ikke var markedet bekendt. h. idet Tiltalte den 29. november 2018 på vegne af Tiltalte ApS afgav en salgsordre og en købsordre i Virksomhed A/S 3-aktien, hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev matchet kl. 13:20:35 i en han-del for 6.425 stk. til kurs 107, hvor der ikke ændredes ved ejendomsretten, idet Tiltalte ApS var køber og sælger i samme handel, hvil-ket ikke var markedet bekendt. i. idet Tiltalte den 30. november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af Tiltalte ApS afgav en købsordre i Virksomhed A/S 3-aktien, hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev matchet kl. 15:45:45 i en handel for 5.456 stk. til kurs 103,3, hvorved der skete en overførsel af ejendomsretten mellem parter, der handlede i forening eller i hemmelighed, da Tiltalte traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter i handlen, hvilket ikke var markedet bekendt. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter tiltalen. Sanktionsmæssigt har anklagemyndigheden påstået Tiltalte straffet med ikke under 60 dages ubetinget fængsel. Hvis retten måtte idømme Tiltalte en betinget dom, påståes i et sådant tilfælde idømmelse tillige af en tillægsbøde på mellem 50.000 og 100.000 kr. Tiltalte ApS er påstået straffet med en bøde på ikke under 50.000 kr. De tiltalte har begge i det hele erkendt sig skyldige. Forsvareren har påstået Tiltalte straffet med 30 dages betinget fængs-el og således at der ikke fastsættes nogen tillægsbøde, samt påstået bøden til Tiltalte ApS fastsat til 15.000 - 20.000 kr. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte. Han har forklaret, at det er korrekt, at han er direktør i og ejer af Tiltalte ApS. Han begyndte at købe aktier, da han var 16-17 år, og har i en lang årrække på 15-20 år handlet med aktier. Han har tabt mange penge på aktiehandel, og på et tidspunkt skiftede han strategi, således at han købte og solgte samme dag, så han ikke risikerede, at der i løbet af natten skete en begivenhed, der negativt påvirkede aktien. Det er korrekt, at han på egne vegne og på vegne af side 4 Tiltalte ApS har afgivet salgs- og købsordrer som angivet i tiltalen. Han kan dog ikke nærmere specifikt huske de enkelte handler, men det er ham, der har gjort det. Han har altid arbejdet meget og brugte det som afstresning. Han trykke-de bare ind vedrørende købs- og salgsordrer. Han handlede på Danske Banks platform, således at alle handler er foretaget gennem Danske Bank, som han havde som bankforbindelse. Han betalte gebyr til banken i forbindelse med aktiehandel. For så vidt angår oplysningen i Danske Banks indberetning til Finanstilsynet om, at han den 3. december 2018 blev kontaktet af en af bankens investe- ringsrådgivere med oplysning om, at det var et regelbrud både at optræde som køber og sælger, er det korrekt, at han i december 2018 blev kontaktet af banken og oplyst om, at han ikke måtte have de samme aktier både privat og i selskabet. Han ophørte herefter hermed. Han var ikke forud for decem-ber 2018 blevet advaret af banken, der heller ikke havde spurgt ind til hans handelsmønster. Der kom heller ikke i handelssystemet nogle advarsler frem. Han sender det med økonomien til revisor. Revisor har ikke talt om aktier, herunder at afhørte skulle passe på med hvordan han handlede. I november eller december 2019 blev afhørte kontaktet af Finanstilsynet, hvilket han blev chokeret over. Han har ikke siden henvendelsen fra tilsynet købt aktier. Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold som supplement til en personundersøgelseserklæring af 14. april 2021, at han ikke ved siden af gartneruddannelsen har taget nogen uddannelse inden for økonomi. Han ar- bejder i gartneriet i virksomheden. Han har ofte meget lange arbejsdage, men det er dog sæsonbestemt. Der har været fremlagt en ordreoversigt indeholdende ordrene i de 9 forhold (a-i) og i tilknytning hertil, som et hjælpebilag, en oversigt over tiden mellem udbudsordren (salgsordren) og købsordren i de pågældende forhold. Tiden mellem udbuds- og købsordre varierer fra 54 sekunder til 32 minutter og 5 sekunder. Det fremgår af den nævnte personundersøgelseserklæring af 14. april 2021, at Tiltalte i tilfælde af en evt. betinget dom er egnet til samfundstje-nete. I tilfælde af en evt. betinget dom uden samfundstjeneste anbefales alene vilkår om prøvetid. Rettens begrundelse og afgørelse I overensstemmelse med de tiltaltes erkendelse, der støttes af det i øvrigt fo- religgende, er det bevist, at de tiltalte er skyldige, herunder således at der har foreligget den fornødne tilregnelse. Der henvises herunder til antallet af hand- ler sammenholdt med tidsintervallet herfor samt den korte tid, der er forløbet mellem salgs- og købsordrer. side 5 Der er tale om 9 tilfælde af markedsmanipulation i form af "wash trading"ved at Tiltalte, via sit selskab Tiltalte ApS, har handlet aktier med sig selv/selskabet. Forholdene er begået inden for en peri-ode på ca. en måned, og handlerne ses at have haft et systematisk præg med et sammenfaldende mønster, og der er tale om handler med samlet set et stort antal aktier i 3 forskellige selskaber. Straffen fastsættes efter kapitalmarkedslovens § 249, stk. 2, jf. Europa-Parla- mentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar- kedsmisbrug (markedsmisbrugsforordningen) artikel 15, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. Straffen for Tiltaltes vedkommende fastsættes til en fængselsstraf, mens den for Tiltalte ApS' vedkommende fastsættes til en bødestraf. Længden af fængselsstraffen til Tiltalte findes at burde fastsættes til 60 dage. Som flere gange fastslået i retspraksis, herunder af Højesteret, findes anven- delse af ubetinget fængselsstraf for forhold som de foreliggende i almindelig- hed påkrævet for at modvirke den pågældende form for kriminalitet, også selv om der ikke måtte kunne påvises konkrete tab som følge af handlinger-ne, og idømmelse af en betinget dom findes således at kræve, at der foreligge omstændigheder, der giver grundlag for fravigelse af udgangspunktet. På den ene side er der som anført tale om 9 tilfælde af markedsmanipulation begået inden for en periode på ca. en måned, og således at handlerne ses at have haft et systematisk præg, ligesom der er tale om handler med samlet set et stort antal aktier i 3 forskellige selskaber. På den anden side foreligger størrelsen af en evt. fortjeneste ved handlerne ikke oplyst. Handlerne er foregået tilbage i november 2018, og Tiltalte har meget gode personlige forhold. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder retten, at 30 dage af fængselsstraffen bør gøres betinget på vilkår som nærmere anført neden-for. For så vidt angår bødestraffen til Tiltalte ApS bemærkes, at selskabet efter karakteren af lovovertrædelsen findes at burde idømmes en følelig bøde, der som udgangspunkt findes at kunne fastsættes til 50.000 kr. som anført af anklagemyndigheden. Som anført foreligger størrelsen af en evt. fortjeneste ved handlerne ikke oplyst, hvilket der ved bødeudmålingen bør tages højde for. Bøden findes herefter passende at kunne udmåles til 40.000 kr. side 6 Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med fængsel i 60 dage. 30 dage af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende be- tingelse: Tiltalte må ikke begå noget strafbart inden for en prøvetid på 1 år fra i dag. Tiltalte ApS straffes med en bøde på 40.000 kr. De tiltalte skal betale de dem vedkommende sagsomkostninger. Dommer

RETTEN ESBJERG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 17.juni 2021 Rettens nr: 10-1488/2021 Politiets nr. SØK-91990-00005-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 0g <anonym>Tiltalte ApS</anonym> <anonym>CVR nr</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26. marts 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Tiltalte ApS</anonym> er tiltalt for markedsmanipulation efter Europa-Parlamentets 0g Rådets forordning (EU) nr 596/2014 af 16. april 2014 artikel 15,jf. artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. i, jf. lov om kapitalmarkeder 8 249, stk. 2, ved fra ukendt sted i Danmark at have foretaget handlinger; som gav eller an- tages at have givet urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efter- spørgslen efter eller kursen på aktierne udstedt af <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> 0g <anonym>Virksomhed A/S 3</anonym> og noteret til handel i handelssystemet på Nasdaq Kø-benhavn A/S , a. idet <anonym>Tiltalte</anonym> den 2.november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af <anonym>Tiltalte ApS</anonym> afgav en køb-sordre i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> ~aktien; hvilket medførte, at de t0 ordrer efter hensigten blev matchet kl. 13.06:15 i en handel for 38.550 stk. til kurs 4,25, hvorved der skete en overførsel af ejendomsretten mellem parter; der handlede i fore-ning eller i hemmelighed, da <anonym>Tiltalte</anonym> traf beslutning om køb 0g salg for begge involverede parter 1 handlen; hvilket ikke var markedet be-kendt. b idet <anonym>Tiltalte</anonym> den 2. november 2018 på egne vegne afgav en købsordre og på vegne af <anonym>Tiltalte ApS</anonym> afgav en salgsordre i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> ~aktien; hvilket medførte, at de t0 ordrer efter hensigten blev mat- chet kl. 13.35.04 i en handel for 121.764 stk. til kurs 4,15, hvorved der skete en overførsel af ejendomsretten mellem parter; der handlede i forening eller i hemmelighed, da <anonym>Tiltalte</anonym> traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter 1 handlen; hvilket ikke var markedet bekendt. C idet <anonym>Tiltalte</anonym> den 2.november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af <anonym>Tiltalte ApS</anonym> afgav en købsordre i <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> ~aktien; hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev mat-chet kl. 13.43.00 i en handel for 121.764 stk. til kurs 4,25, hvorved der skete en overførsel af ejendomsretten mellem parter; der handlede i forening eller i hemmelighed, da <anonym>Tiltalte</anonym> traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter 1 handlen hvilket ikke var markedet bekendt. d. idet <anonym>Tiltalte</anonym> den 23.november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af <anonym>Tiltalte ApS</anonym> afgav en købsordre i <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> ~aktien; hvilket medførte, at de t0 ordrer efter hensigten blev matchet kl. 13.23.38 i en handel for 20.278 stk. til kurs 65,hvorved der ske-te en overførsel af ejendomsretten mellem parter, der handlede i forening el-ler i hemmelighed; da <anonym>Tiltalte</anonym> traf beslutning om køb 0g salg for begge involverede parter i handlen; hvilket ikke var markedet bekendt. e idet <anonym>Tiltalte</anonym> den 23.november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af <anonym>Tiltalte ApS</anonym> afgav en købsordre i <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> ~aktien; hvilket medførte, at de t0 ordrer efter hensigten blev matchet kl. 14.19.58 i en handel for 1.249 stk. til kurs 62,6, hvorved der ske-te en overførsel af ejendomsretten mellem parter; der handlede i forening el-ler i hemmelighed; da <anonym>Tiltalte</anonym> traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter i handlen; hvilket ikke var markedet bekendt. f idet <anonym>Tiltalte</anonym> den 29.november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af <anonym>Tiltalte ApS</anonym> afgav en købsordre i <anonym>Virksomhed A/S 3</anonym> ~aktien; hvilket medførte, at de t0 ordrer efter hensigten blev matchet kl. 13.02.56 i en handel for 5.707 stk. til kurs 108, hvorved der skete en overførsel af ejendomsretten mellem parter; der handlede i forening eller i hemmelighed, da <anonym>Tiltalte</anonym> traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter 1 handlen; hvilket ikke var markedet bekendt. g. idet <anonym>Tiltalte</anonym> den 29. november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af <anonym>Tiltalte ApS</anonym> afgav en købsordre i <anonym>Virksomhed A/S 3</anonym> ~aktien; hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev matchet kl. 13.05.46 i en handel for 8.293 stk. til kurs 108, hvorved der skete en overførsel af ejendomsretten mellem parter; der handlede i forening eller i hemmelighed, da <anonym>Tiltalte</anonym> traf beslutning om køb 0g salg for begge involverede parter 1 handlen; hvilket ikke var markedet bekendt. h. idet <anonym>Tiltalte</anonym> den 29. november 2018 på vegne af <anonym>Tiltalte ApS</anonym> afgav en salgsordre og en købsordre i <anonym>Virksomhed A/S 3</anonym> ~aktien; hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev matchet kl. 13.20.35 i en han-del for 6.425 stk. til kurs 107, hvor der ikke ændredes ved ejendomsretten; idet <anonym>Tiltalte ApS</anonym> var køber og sælger i samme handel, hvil-ket ikke var markedet bekendt. 1 idet <anonym>Tiltalte</anonym> den 30. november 2018 på egne vegne afgav en salgsordre og på vegne af <anonym>Tiltalte ApS</anonym> afgav en købsordre i <anonym>Virksomhed A/S 3</anonym> ~aktien; hvilket medførte, at de to ordrer efter hensigten blev matchet kl. 15.45.45 i en handel for 5.456 stk til kurs 103,3, hvorved der skete en overførsel af ejendomsretten mellem parter; der handlede i forening eller i hemmelighed; da <anonym>Tiltalte</anonym> traf beslutning om køb og salg for begge involverede parter i handlen;, hvilket ikke var markedet bekendt. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter tiltalen. Sanktionsmæssigt har anklagemyndigheden påstået <anonym>Tiltalte</anonym> straffet med ikke under 60 dages ubetinget fængsel. Hvis retten måtte idømme <anonym>Tiltalte</anonym> en betinget dom; påståes i et sådant tilfælde idømmelse tillige af en tillægsbøde på mellem 50.000 og 100.000 kr. <anonym>Tiltalte ApS</anonym> er 'påstået straffet med en bøde på ikke under 50.000 kr: De tiltalte har begge i det hele erkendt sig skyldige. Forsvareren har påstået <anonym>Tiltalte</anonym> straffet med 30 dages betinget fængs-el og således at der ikke fastsættes nogen tillægsbøde, samt påstået bøden til <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>ApS</anonym> fastsat til 15.000 20.000 kr. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af <anonym>Tiltalte</anonym> Han har forklaret, at det er korrekt, at han er direktør i og ejer af <anonym>Tiltalte ApS</anonym> Han begyndte at købe aktier; da han var 16-17 år, og har i en lang årrække på 15-20 år handlet med aktier; Han har tabt mange penge på aktiehandel, og på et tidspunkt skiftede han strategi, således at han købte og solgte samme dag; så han ikke risikerede; at der i løbet af natten skete en begivenhed, der negativt påvirkede aktien. Det er korrekt, at han på egne vegne 0g på vegne af <anonym>Tiltalte ApS</anonym> har afgivet salgs- og købsordrer som angivet i tiltalen. Han kan dog ikke nærmere specifikt huske de enkelte handler; men det er ham; der har gjort det. Han har altid arbejdet meget og brugte det som afstresning. Han trykke-de bare ind vedrørende købs - 0g salgsordrer. Han handlede på Danske Banks platform; således at alle handler er foretaget gennem Danske Bank, som han havde som bankforbindelse. Han betalte gebyr til banken i forbindelse med aktiehandel. For så vidt angår oplysningen i Danske Banks indberetning til Finanstilsynet om, at han den 3. december 2018 blev kontaktet af en af bankens investe- ringsrådgivere med oplysning om, at det var et regelbrud både at optræde som køber 0g sælger, er det korrekt, at han i december 2018 blev kontaktet af banken 0g oplyst om, at han ikke måtte have de samme aktier både privat og i selskabet. Han ophørte herefter hermed. Han var ikke forud for decem-ber 2018 blevet advaret af banken; der heller ikke havde spurgt ind til hans handelsmønster. Der kom heller ikke i handelssystemet nogle advarsler frem. Han sender det med økonomien til revisor. Revisor har ikke talt om aktier; herunder at afhørte skulle passe på med hvordan han handlede. Inovember eller december 2019 blev afhørte kontaktet af Finanstilsynet; hvilket han blev chokeret over. Han har ikke siden henvendelsen fra tilsynet købt aktier. <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret om sine personlige forhold som supplement til en personundersøgelseserklæring af 14. april 2021, at han ikke ved siden af gartneruddannelsen har taget nogen uddannelse inden for økonomi. Han ar- bejder i gartneriet i virksomheden. Han har ofte meget lange arbejsdage, men det er dog sæsonbestemt. Der har været fremlagt en ordreoversigt indeholdende ordrene i de 9 forhold (a-i) og i tilknytning hertil, som et hjælpebilag en oversigt over tiden mellem udbudsordren (salgsordren) og købsordren i de pågældende forhold. Tiden mellem udbuds- og købsordre varierer fra 54 sekunder til 32 minutter og 5 sekunder. Det fremgår af den nævnte personundersøgelseserklæring af 14. april 2021, at <anonym>Tiltalte</anonym> i tilfælde af en evt. betinget dom er egnet til samfundstje-nete. I tilfælde af en evt. betinget dom uden samfundstjeneste anbefales alene vilkår om prøvetid. Rettens begrundelse og afgørelse I overensstemmelse med de tiltaltes erkendelse; der støttes af det i øvrigt fo- religgende, er det bevist; at de tiltalte er skyldige, herunder således at der har foreligget den fornødne tilregnelse. Der henvises herunder til antallet af hand- ler sammenholdt med tidsintervallet herfor samt den korte tid, der er forløbet mellem salgs- og købsordrer. Der er tale om 9 tilfælde af markedsmanipulation i form af "wash trading"ved at <anonym>Tiltalte</anonym> via sit selskab <anonym>Tiltalte ApS</anonym> har handlet aktier med sig selvlselskabet. Forholdene er begået inden for en peri-ode på ca. en måned, og handlerne ses at have haft et systematisk præg med et sammenfaldende mønster; 0g der er tale om handler med samlet set et stort antal aktier i 3 forskellige selskaber: Straffen fastsættes efter kapitalmarkedslovens $ 249, stk. 2, jf. Europa-Parla- mentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar- kedsmisbrug (markedsmisbrugsforordningen) artikel 15,jf. artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. Straffen for <anonym>Tiltaltes</anonym> vedkommende fastsættes til en fængselsstraf, mens den for <anonym>Tiltalte ApS'</anonym> vedkommende fastsættes til en bødestraf: Længden af fængselsstraffen til <anonym>Tiltalte</anonym> findes at burde fastsættes til 60 dage. Som flere gange fastslået i retspraksis; herunder af Højesteret, findes anven- delse af ubetinget fængselsstraf for forhold som de foreliggende i almindelig - hed påkrævet for at modvirke den pågældende form for kriminalitet, også selv om der ikke måtte kunne påvises konkrete tab som følge af handlinger-ne, og idømmelse af en betinget dom findes således at kræve, at der foreligge omstændigheder; der giver grundlag for fravigelse af udgangspunktet. På den ene side er der som anført tale om 9 tilfælde af markedsmanipulation begået inden for en periode på ca. en måned, og således at handlerne ses at have haft et systematisk præg ligesom der er tale om handler med samlet set et stort antal aktier i 3 forskellige selskaber; På den anden side foreligger størrelsen af en evt. fortjeneste ved handlerne ikke oplyst. Handlerne er foregået tilbage i november 2018, 0g <anonym>Tiltalte</anonym> har meget gode personlige forhold. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder retten; at 30 dage af fængselsstraffen bør gøres betinget på vilkår som nærmere anført neden-for. For så vidt angår bødestraffen til <anonym>Tiltalte ApS</anonym> bemærkes, at selskabet efter karakteren af lovovertrædelsen findes at burde idømmes en følelig bøde, der som udgangspunkt findes at kunne fastsættes til 50.000 kr. som anført af anklagemyndigheden. Som anført foreligger størrelsen af en evt. fortjeneste ved handlerne ikke oplyst; hvilket der ved bødeudmålingen bør tages højde for: Bøden findes herefter passende at kunne udmåles til 40.000 kr. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med fængsel i 60 dage. 30 dage af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende be- tingelse: Tiltalte må ikke begå noget strafbart inden for en prøvetid på 1 år fra i dag; <anonym>Tiltalte ApS</anonym> straffes med en bøde på 40.000 kr. De tiltalte skal betale de dem vedkommende sagsomkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

88

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118, stk. 11, nr. 3. Påstand om ubetinget frakendelse af førerretten, bortset fra til lille knallert, samt konfiskation af personbil.

Afgørelse

Straffesag

Retten i Glostrup

SS-5111/2021-GLO

Øvrige straffesager

1. instans

32/21

Færdsel;

Beslaglæggelse/konfiskation; Rettighedsfrakendelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

0700-81022-00124-21

Retten i Glostrup Udskrift af dombogen D O M afsagt den 10. juni 2021. Rettens nr. A1-5111/2021/A1-4067/2021 Politiets nr. 0700-81022-00124-21/0700-81022-00124-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte cpr-nummer 090185-**** Anklageskrift er modtaget den 29. april 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118, stk. 11, nr. 3, ved den 3. april 2021 ca. kl. 22.00 at have ført personbil, Mazda MX-3, Reg. nr. ad Islevdalvej mod syd, 184 m før nr. 175, Rødovre med mindst 108 km/t, selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har dernæst nedlagt påstand om, at tiltalte ubetinget frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i et af retten nærmere fastsat tidsrum, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11, jf. § 128, stk. 1, jf. stk. 2. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af personbil, Mazda MX-3, Reg. nr., ejet af Vidne 1 i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Køretøjets ejer, Vidne 1, har nedlagt påstand om frifindelse angående konfiskationspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Std 75327 side 2 politiassistent Vidne 2 og Vidne 1. Tiltalte har forklaret, at han den pågældende dag havde været til påskefrokost hos sin mor og var gået hjem for at hente nogle piller mod halsbrand. Han blev her ringet op af en kammerat, hvis far lige var blevet indlagt med en blodprop. Bilnøglerne lå derhjemme, og han tog herefter bilen for at køre hen til kammeraten. Tiltalte havde mange tanker i hovedet på grund af kammeratens opkald, og i uopmærksomhed fik han derfor trykket for meget på speederen. Han tror ikke selv, at han kørte 108 km/t, men det kan godt være, at hastigheden kom derop. Han vidste ikke, at man kun måtte køre 50 km/t på stedet, hvor han blev målt. Han kørte i Vidne 1's bil. Han har været samlevende med Vidne 1 de sidste 16 år, og de har et barn sammen og venter et barn mere. De har fællesøkonomi. Bilen bliver betalt fra deres fælles budgetkonto, men Vidne 1 overfører mere til budgetkontoen end ham, således at hun overfører til betaling for de løbende afdrag på bilen. De betaler også telefon og computer hver for sig, men alt andet betaler de fælles. Vidne 1 købte bilen i august 2020. Tiltalte brugte jævnligt bilen, men han skulle spørge om lov inden. Hvis Vidne 1 ikke var hjemme, skulle han ringe og spørge hende, om han måtte låne bilen. Han spurgte ikke den pågældende dag Vidne 1, om han måtte låne bilen, og Vidne 1 var ikke klar over, at han havde taget den. Politiassistent Vidne 2 har forklaret, at han arbejder i Københavns Vestegns Politi, hvor han er ansat i færdselsafdelingen. Han er uddannet til at lave laserkontrol og har arbejdet hermed i mere end 15 år. Han var den pågældende dag ude at foretage måling med laser. Han havde foretaget forskriftsmæssig displaykontrol, afstand 0-kontrol og sigtekontrol, ligesom laseren var godkendt ved kalibrering. Han foretog målingen af tiltalte, mens tiltalte kørte i sydgående retning. Tiltalte blev målt til en hastighed på 112 km/t på 184 meters afstand. Han foretog herefter sammen med sin kollega eftersættelse af tiltalte, der kort efter blev bragt til standsning. De mistede tiltalte af syne i 3-5 sekunder. Han havde dog noteret de første cifre på nummerpladen og var ikke i tvivl om, at det var tiltalte, han havde foretaget måling af. Tiltalte var alene i bilen, da han blev stoppet og sagde, at han ikke havde tænkt over, hvor hurtigt, han kørte, samt at han ikke var en del af et arrangement på "Striben". Tiltalte oplyste, at bilen var ejet af hans samlevende. Tiltalte sagde ikke noget om, at han ikke måtte låne bilen, men vidnet kan dog heller ikke huske, om han spurgte ind hertil. Bilen blev beslaglagt på stedet. Vidne 1 har forklaret, at hun er ejer af køretøjet, som hun købte i august 2020. Afdragene på bilen og vægtafgift blev trukket på fra en budgetkonto, som vidnet havde fælles med tiltalte. Hun indbetalte dog selv side 3 de beløb, som blev trukket vedrørende bilen til budgetkontoen. Hun havde fælles budgetkonto med tiltalte, men ikke fællesøkonomi. Hun betalte selv for benzin til bilen. Hun havde tidligere ejet biler sammen med tiltalte, men købte denne bil alene. Der var en udbetaling på bilen på 45.000 kr. Hun havde disse penge fra salget af en tidligere bil, som var ejet i fællesskab med tiltalte. Hun var den 3. april 2021 til påskefrokost sammen med tiltalte hos tiltaltes mor, der bor ca. 5 minutters gang fra tiltalte og vidnet. Tiltalte var gået hjem for at hente nogle piller mod halsbrand. Da han havde været væk i over 40 minutter, begyndte hun at undre sig, hvorefter hun ringede til ham. Tiltalte svarede ikke ved første opkald, men ved andet opkald talte hun med tiltalte og den betjent, der havde foretaget måling af tiltalte. Tiltalte skulle spørge om lov, hvis han lånte bilen. Tiltalte havde ikke spurgt, om han måtte låne bilen den pågældende dag, og hun var ikke klar over, at han brugte den. Bilnøglen lå derhjemme. Hun ønsker ikke at svare på, hvorvidt hun vil melde tiltalte for brugstyveri af bilen. Det har været hårdt at være uden bilen, mens den har været beslaglagt. Hun er gravid og har 10 dage til termin. Hun har i sin dagligdag brug for bilen for at komme på arbejde og til transport af datteren til fritidsaktiviteter, ligesom det er besværligt at komme ud til hendes forældre med bus og tog. Hun er i tvivl om, hvorvidt hun økonomisk har råd til en ny bil, hvis denne bliver konfiskeret. Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret fra kontrol og måleskema af 3. april 2021 for laser nr. 16281 samt fra kontrol af laserhastighedsmåleudstyr. Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at tiltaltes førerret har været inddraget fra den 5. april 2021. Det fremgår af udskrift fra CRM, at Vidne 1 fra den 8. august 2020 har været registreret som ejer af Mazda CX-3 med Reg. nr.. Personlige oplysninger Retten har ved sagens behandling hverken været i besiddelse af straffeattest eller særakt for tiltalte. Det fremgår af fremlagt udskrift fra Kriminalregisteret, at tiltalte den 8. april 2016 er straffet med bøde på 2.500 kr. for hastighedsovertrædelse. Rettens begrundelse og afgørelse side 4 Det er efter tiltaltes erkendelse, der dog er afgivet med usikkerhed i forhold til hastigheden, og politiassistent Vidne 2's forklaring om den foretagne måling bevist, at tiltalte er skyldig i henhold til anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118, stk. 11, nr. 3. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra den 5. april 2021, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11, jf. § 128, stk. 1, jf. stk. 2. Der er ved fastsættelsen af straf og frakendelsesperiode lagt vægt på, at tiltalte i førstegangstilfælde har foretaget hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t. Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om ubetinget fængsel. Påstanden om konfiskation af personbil Mazda MX-3, Reg. nr., tages til følge, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2. Retten har herved lagt vægt på, at forholdet er begået efter lov nr. 534 om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel) trådte i kraft den 31. marts 2021. Det fremgår herefter af færdselslovens § 133 a, stk. 2: "Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 1,00 mg pr. l luft eller i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11. I tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer og føreren har gjort sig skyldig i en eller flere af de i 1. pkt. nævnte overtrædelser, skal konfiskation ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person." I forarbejderne (LFF 2020-12-16 nr. 127) fremgår det under bemærkningerne til forslagets enkelte bestemmelser bl.a.: "Til nr. 13 ... Ifølge den foreslåede § 133 a, stk. 2, 2. pkt., skal konfiskation ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende for ejeren. Det forudsættes, at der er tale om en snæver undtagelse, idet udgangspunktet vil være, at køretøjer benyttet til vanvidskørsel som udgangspunkt konfiskeres, og ejeren herefter må søge sit tab dækket gennem et erstatningskrav mod føreren. Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis ejeren godtgør, at adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende over for føreren ikke side 5 er tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskationen vil være uforholdsmæssig indgribende. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren godtgør, at særlige omstændigheder konkret gør et erstatningskrav illusorisk. Det forudsættes i den forbindelse, at alene omstændigheder, som ejeren af køretøjet ikke med rimelighed ville kunne have forudset på tidspunktet for overdragelse af køretøjet til føreren, vil kunne begrunde, at konfiskation undlades med henvisning til, at et eventuelt erstatningskrav er illusorisk. Førerens død eller konkurs i tilfælde, hvor førerens bo ikke kan dække kravet, kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt til at bringe undtagelsesbestemmelsen i anvendelse, forudsat at ejeren af køretøjet ikke kendte eller burde have kendt til de omstændigheder, der gør kravet dækningsløst. I medfør af den foreslåede § 133 a, stk. 2, 2. pkt., skal der som altovervejende udgangspunkt ske konfiskation af ejerens køretøj, medmindre ejeren kan godtgøre, at konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende. Det vil bero på en konkret vurdering, om erstatningskravet må anses for illusorisk. Det forhold, at føreren i en årrække alene vil kunne betale mindre afdrag, vil imidlertid ikke i sig selv medføre, at kravet kan anses som illusorisk. Konfiskation vil dog i alle tilfælde være uforholdsmæssigt indgribende for ejeren, hvis det kan dokumenteres, at det anvendte køretøj på gerningstidspunktet var stjålet. ... I de tilfælde, hvor føreren har lånt køretøjet af en privatperson, eksempelvis et familiemedlem, må ejeren som udgangspunkt søge sit tab dækket gennem et erstatningskrav. Ejeren må i almindelighed forudsættes at have tilstrækkeligt kendskab til låneren til at kunne vurdere risikoen for, at låneren ikke har mulighed for at dække et eventuelt ersattningskrav, og som udgangspunkt vil køretøjet således skulle konfiskeres, uanset om et erstatningskrav reelt er illusorisk. Konfiskation vil kunne undlades, hvis ejeren godtgør, at denne ikke havde anledning til at kende til de forhold, som gør et erstatningskrav illusorisk." I nærværende sag har køretøjets ejer, Vidne 1, været samlevende med tiltalte gennem de seneste 16 år. De har tidligere ejet biler sammen, og udbetalingen til den i sagen omhandlede bil er sket med midler fremskaffet gennem salg af parrets tidligere fælles bil. Vidne 1 var bekendt med, at tiltalte jævnligt brugte bilen, selv om han efter det forklarede dog skulle spørge om lov først, hvilket han ikke gjorde i forbindelse med kørslen i nærværende sag. Parterne har herudover fælles budgetkonto, hvorfra afdragene på bilen er blevet betalt. Retten finder efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at konfiskation må anses for uforholds- mæssigt indgribende for Vidne 1. Da der endvidere ikke foreligger sådanne særlige grunde, der taler imod konfiskation i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 13, er side 6 konfiskationspåstanden taget til følge. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage. Ubetinget frakendelseTiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra den 5. april 2021. Personbil af mærket Mazda MX-3, Reg. nr., konfiskeres. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

Retten Glostrup Udskrift af dombogen DO M afsagt den 10.juni 2021. Rettens nr. Al-5111/2021/A1-4067/2021 Politiets nr. 0700-81022-00124-21/0700-81022-00124-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> cpr-nummer 090185-**** Anklageskrift er modtaget den 29. april 2021 <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens $ 42, stk. 1, nr 1, jf. $ 118, stk. 11, nr. 3, ved den 3 april 2021 ca. kl. 22.00 at have ført personbil, Mazda MX-3, <anonym>Reg</anonym> ad Islevdalvej mod syd, 184 m før nr: 175, Rødovre med mindst 108 kmlt, selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 kmlt. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har dernæst nedlagt påstand om, at tiltalte ubetinget frakendes retten til at føre motordrevet køretøj; hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i et af retten nærmere fastsat tidsrum; jf. færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. ll,jf. 8 128, stk. l,jf. stk. 2 Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af personbil, Mazda MX-3, <anonym>Reg nr.</anonym> ejet af <anonym>Vidne 1</anonym> imedfør af færdselslovens 8 133 a, stk. 2 <anonym>Tiltalte</anonym> har erkendt sig skyldig. Køretøjets ejer; <anonym>Vidne 1</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse angående konfiskationspåstanden. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> og af vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret, at han den pågældende dag havde været til påskefrokost hos sin mor og var gået hjem for at hente nogle piller mod halsbrand. Han blev her ringet op af en kammerat, hvis far lige var blevet indlagt med en blodprop. Bilnøglerne lå derhjemme, og han tog herefter bilen for at køre hen til kammeraten. Tiltalte havde mange tanker i hovedet på grund af kammeratens opkald, og i uopmærksomhed fik han derfor trykket for meget på speederen. Han tror ikke selv; at han kørte 108 kmlt, men det kan godt være, at hastigheden kom derop. Han vidste ikke; at man kun måtte køre 50 kmlt på stedet, hvor han blev målt. Han kørte i <anonym>Vidne 1's</anonym> bil. Han har været samlevende med <anonym>Vidne 1</anonym> de sidste 16 år, og de har et barn sammen og venter et barn mere. De har fællesøkonomi. Bilen bliver betalt fra deres fælles budgetkonto; men <anonym>Vidne 1</anonym> overfører mere til budgetkontoen end ham, således at hun overfører til betaling for de løbende afdrag på bilen De betaler også telefon og computer hver for sig, men alt andet betaler de fælles. <anonym>Vidne 1</anonym> købte bilen i august 2020. Tiltalte brugte jævnligt bilen, men han skulle spørge om lov inden. Hvis <anonym>Vidne 1</anonym> ikke var hjemme, skulle han ringe og spørge hende, om han måtte låne bilen. Han spurgte ikke den pågældende dag <anonym>Vidne 1</anonym> om han måtte låne bilen; 0g <anonym>Vidne 1</anonym> var ikke klar over; at han havde taget den. <anonym>Politiassistent Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret; at han arbejder i Københavns Vestegns Politi, hvor han er ansat i færdselsafdelingen. Han er uddannet til at lave laserkontrol og har arbejdet hermed i mere end 15 år Han var den pågældende dag ude at foretage måling med laser. Han havde foretaget forskriftsmæssig displaykontrol, afstand 0-kontrol 0g sigtekontrol, ligesom laseren var godkendt ved kalibrering. Han foretog målingen af tiltalte, mens tiltalte kørte i sydgående retning. Tiltalte blev målt til en hastighed på 112 kmlt på 184 meters afstand. Han foretog herefter sammen med sin kollega eftersættelse af tiltalte, der kort efter blev bragt til standsning. De mistede tiltalte af syne i 3-5 sekunder: Han havde dog noteret de første cifre på nummerpladen og var ikke itvivl om; at det var tiltalte; han havde foretaget måling af. Tiltalte var alene i bilen; da han blev stoppet og sagde; at han ikke havde tænkt over, hvor hurtigt, han kørte, samt at han ikke var en del af et arrangement på "Striben" . Tiltalte oplyste; at bilen var ejet af hans samlevende. Tiltalte sagde ikke noget om, at han ikke måtte låne bilen; men vidnet kan dog heller ikke huske; om han spurgte ind hertil. Bilen blev beslaglagt på stedet. <anonym>Vidne l</anonym> har forklaret, at hun er ejer af køretøjet; som hun købte i august 2020. Afdragene på bilen og vægtafgift blev trukket på fra en budgetkonto, som vidnet havde fælles med tiltalte. Hun indbetalte dog selv de beløb, som blev trukket vedrørende bilen til budgetkontoen:. Hun havde fælles budgetkonto med tiltalte, men ikke fællesøkonomi. Hun betalte selv for benzin til bilen. Hun havde tidligere ejet biler sammen med tiltalte, men købte denne bil alene. Der var en udbetaling på bilen på 45.000 kr. Hun havde disse penge fra salget af en tidligere bil, som var ejet i fællesskab med tiltalte_ Hun var den 3. april 2021 til påskefrokost sammen med tiltalte hos tiltaltes mor, der bor ca. 5 minutters gang fra tiltalte og vidnet. Tiltalte var gået hjem for at hente nogle piller mod halsbrand. Da han havde været væk i over 40 minutter; begyndte hun at undre sig, hvorefter hun ringede til ham. Tiltalte svarede ikke ved første opkald, men ved andet opkald talte hun med tiltalte og den betjent;, der havde foretaget måling af tiltalte. Tiltalte skulle spørge om lov; hvis han lånte bilen. Tiltalte havde ikke spurgt; om han måtte låne bilen den pågældende dag og hun var ikke klar over; at han brugte den. Bilnøglen lå derhjemme. Hun ønsker ikke at svare på, hvorvidt hun vil melde tiltalte for brugstyveri af bilen. Det har været hårdt at være uden bilen; mens den har været beslaglagt. Hun er gravid og har 10 dage til termin: Hun har i sin dagligdag brug for bilen for at komme på arbejde og til transport af datteren til fritidsaktiviteter; ligesom det er besværligt at komme ud til hendes forældre med bus og tog. Hun er i tvivl om, hvorvidt hun økonomisk har råd til en ny bil, hvis denne bliver konfiskeret. Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret fra kontrol og måleskema af 3. april 2021 for laser nr: 16281 samt fra kontrol af laserhastighedsmåleudstyr: Det fremgår af anmeldelsesrapporten; at tiltaltes førerret har været inddraget fra den 5 april 2021. Det fremgår af udskrift fra CRM, at <anonym>Vidne 1</anonym> fra den 8. august 2020 har været registreret som ejer af Mazda CX-3 med <anonym>Reg nr.</anonym> Personlige oplysninger Retten har ved sagens behandling hverken været i besiddelse af straffeattest eller særakt for tiltalte. Det fremgår af fremlagt udskrift fra Kriminalregisteret, at tiltalte den 8. april 2016 er straffet med bøde på 2.500 kr. for hastighedsovertrædelse. Rettens begrundelse og afgørelse Det er efter tiltaltes erkendelse; der dog er afgivet med usikkerhed i forhold til hastigheden; og politiassistent <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring om den foretagne måling bevist; at tiltalte er skyldig i henhold til anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage; jf. færdselslovens $ 42, stk. 1, nr. 1, jf. 8 118, stk. 11 9 nr. 3 Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; bortset fra lille knallert, i 3 år fra den 5. april 2021, jf. færdselslovens 8 126, stk. 1, nr. 1l, jf. 8 128, stk. 1,jf. stk. 2 Der er ved fastsættelsen af straf og frakendelsesperiode lagt vægt på, at tiltalte i førstegangstilfælde har foretaget hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 kmlt. Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om ubetinget fængsel. Påstanden om konfiskation af personbil Mazda MX-3, <anonym>Reg nr.</anonym> tages til følge; jf. færdselslovens $ 133 a, stk. 2 Retten har herved lagt vægt på, at forholdet er begået efter lov nr: 534 om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel) trådte i kraft den 31. marts 2021. Det fremgår herefter af færdselslovens $ 133 a, stk. 2: "Konfiskation skal ske; hvis ejeren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 1,00 mg pr 1 luft eller i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter $ 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11.I tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer og føreren har gjort sig skyldig i en eller flere af de i 1. pkt. nævnte overtrædelser; skal konfiskation ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende; navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser; der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person: I forarbejderne (LFF 2020-12-16 nr: 127) fremgår det under bemærkningerne til forslagets enkelte bestemmelser bla: "Til nr: 13 Ifølge den foreslåede $ 133 a, stk. 2, 2. pkt , skal konfiskation ske; medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende for ejeren. Det forudsættes; at der er tale om en snæver undtagelse; idet udgangspunktet vil være, at køretøjer benyttet til vanvidskørsel som udgangspunkt konfiskeres; og ejeren herefter må søge sit tab dækket gennem et erstatningskrav mod føreren. Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis ejeren godtgør, at adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende over for føreren ikke er tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskationen vil være uforholdsmæssig indgribende. Dette kan feks. være tilfældet; hvis ejeren godtgør; at særlige omstændigheder konkret gør et erstatningskrav illusorisk. Det forudsættes i den forbindelse, at alene omstændigheder; som ejeren af køretøjet ikke med rimelighed ville kunne have forudset på tidspunktet for overdragelse af køretøjet til føreren; vil kunne begrunde, at konfiskation undlades med henvisning til, at et eventuelt erstatningskrav er illusorisk. Førerens død eller konkurs i tilfælde;, hvor førerens bo ikke kan dække kravet, kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt til at bringe undtagelsesbestemmelsen i anvendelse; forudsat at ejeren af køretøjet ikke kendte eller burde have kendt til de omstændigheder; der gør kravet dækningsløst. Imedfør af den foreslåede $ 133 a, stk. 2, 2. pkt., skal der som altovervejende udgangspunkt ske konfiskation af ejerens køretøj, medmindre ejeren kan godtgøre, at konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende. Det vil bero på en konkret vurdering, om erstatningskravet må anses for illusorisk. Det forhold; at føreren i en årrække alene vil kunne betale mindre afdrag; vil imidlertid ikke i sig selv medføre, at kravet kan anses som illusorisk. Konfiskation vil dog i alle tilfælde være uforholdsmæssigt indgribende for ejeren, hvis det kan dokumenteres; at det anvendte køretøj på gerningstidspunktet var stjålet. Ide tilfælde, hvor føreren har lånt køretøjet af en privatperson; eksempelvis et familiemedlem; må ejeren som udgangspunkt søge sit tab dækket gennem et erstatningskrav. Ejeren må i almindelighed forudsættes at have tilstrækkeligt kendskab til låneren til at kunne vurdere risikoen for; at låneren ikke har mulighed for at dække et eventuelt ersattningskrav; 0g som udgangspunkt vil køretøjet således skulle konfiskeres; uanset om et erstatningskrav reelt er illusorisk Konfiskation vil kunne undlades; hvis ejeren godtgør; at denne ikke havde anledning til at kende til de forhold, som gør et erstatningskrav illusorisk. Inærværende sag har køretøjets ejer; <anonym>Vidne 1</anonym> været samlevende med tiltalte gennem de seneste 16 år De har tidligere ejet biler sammen; og udbetalingen til den i sagen omhandlede bil er sket med midler fremskaffet gennem salg af parrets tidligere fælles bil. <anonym>Vidne 1</anonym> var bekendt med, at tiltalte jævnligt brugte bilen; selv om han efter det forklarede dog skulle spørge om lov først; hvilket han ikke gjorde i forbindelse med kørslen i nærværende sag. Parterne har herudover fælles budgetkonto, hvorfra afdragene på bilen er blevet betalt. Retten finder efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte; at der ikke foreligger sådanne omstændigheder; at konfiskation må anses for uforholds - mæssigt indgribende for <anonym>Vidne 1</anonym> Da der endvidere ikke foreligger sådanne særlige grunde; der taler imod konfiskation i medfør af færdselslovens 8 133 a, stk. 13, er konfiskationspåstanden taget til følge. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 20 dage. Ubetinget frakendelseTiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra den 5. april 2021. Personbil af mærket Mazda MX-3, <anonym>Reg nr.</anonym> konfiskeres. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

89

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 232, blufærdighedskrænkelse.

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-1131/2021-HER

Bødesag

1. instans

55/21

Seksual forbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Loa Olsen;

4100-72371-00032-20

72-årig mand fundet skyldig i blufærdighedskræn-kelse 72-årig mand fra By idømt dagbøder for blufærdighedskrænkelse i maj 2020 af en kvinde, som var ansat i hjemmeplejen. Sagsnummer: SS 99-1131/2021. Den 72-årige mand var tiltalte for i maj 2020 at have trukket en kvinde ned over sit knæ, hvorefter han tildelte hende flere klap i bagdelen, hvilken var egnet til at krænke kvinden, som var ansat i hjemmeplejen. Den 72-årige mand nægtede sig skyldig og forklarede, at han ikke kunne forklare noget om episoden, idet han for mange år siden havde haft en blodprop, som påvirkede hans hukom- melse. Den forurettede og hende kollega fra hjemmeplejen forklarede imidlertid, hvordan den 72-årige mand havde grebet fat i forurettedes arm og trukket hende ned over sine knæ, hvorefter han gav hende en endefuld ved at tildele nogle slag eller klap i bagdelen, hvilken hun oplevede som krænkende. Retten fandt det på baggrund af vidnernes troværdige og detaljerede forklaringer bevist, at tiltalte var skyldig som beskrevet i anklageskriftet. Straf-fen blev fastsat til 25 dagbøger af 100 kr. Derudover blev tiltalte pålagt at betale erstatning på 3.000 kr. til den forurettede. Retten lagde ved udmålingen af erstatningspåstanden vægt på karakteren af forholdet, herunder at det var begået overfor en person, der som led i sit arbejde skulle hjælpe tiltalte, og at forurettede var bekendt med den 72-årige mands mentale udfordringer.

72-årig mand fundet skyldig i blufærdighedskræn-kelse 72-årig mand fra <anonym>By</anonym> idømt dagbøder for blufærdighedskrænkelse i maj 2020 af en kvinde; som var ansat i hjemmeplejen. Sagsnummer: SS 99-1131/2021 Den 72-årige mand var tiltalte for i maj 2020 at have trukket en kvinde ned over sit knæ, hvorefter han tildelte hende flere klap 1 bagdelen; hvilken var egnet til at krænke kvinden; som var ansat i hjemmeplejen. Den 72-årige mand nægtede sig skyldig og forklarede; at han ikke kunne forklare noget om episoden; idet han for mange år siden havde haft en blodprop; som 'påvirkede hans hukom - melse. Den forurettede og hende kollega fra hjemmeplejen forklarede imidlertid, hvordan den 72-årige mand havde grebet fat i forurettedes arm og trukket hende ned over sine knæ, hvorefter han gav hende en endefuld ved at tildele nogle slag eller klap 1 bagdelen; hvilken hun oplevede som krænkende. Retten fandt det på baggrund af vidnernes troværdige 0g detaljerede forklaringer bevist; at tiltalte var skyldig som beskrevet i anklageskriftet. Straf-fen blev fastsat til 25 dagbøger af 100 kr. Derudover blev tiltalte pålagt at betale erstatning på 3.000 kr: til den forurettede. Retten lagde ved udmålingen af erstatningspåstanden vægt på karakteren af forholdet, herunder at det var begået overfor en person; der som led i sit arbejde skulle hjælpe tiltalte; og at forurettede var bekendt med den 72-årige mands mentale udfordringer:

90

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 279, bedrageri, subsidiært straffelovens § 290 a, stk. 1, hvidvask, og § 290, stk. 1, hæleri.

Afgørelse

Straffesag

Retten i Herning

SS-658/2021-HER

Almindelig domsmandssag

1. instans

88/21

Formueforbrydelser;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

01LC-76141-22938-20

/ 21-årig mand fundet skyldig i hæleri af hundehvalpe 21-årig mand fra By 3 idømt 20 dages betinget fængsel for hæleri med hun-dehvalpe i november 2020. Sagsnummer: SS 99-658/2021. Den 21-årige mand var tiltalt for i november 2020 at have begået bedrageri, idet tiltalte via Facebook solgte personerne en hundehvalp, hvorefter de betalte mellem 1.000-3.000 kr. til tiltalte, selv om tiltalte hverken havde evne eller vilje til at levere hundehvalpene, hvor-efter tiltalte overdrog beløbene, med undtagelse af 2.000 kr., som tiltalte selv beholdt, til en ukendt person. Tiltalte var subsidiært tiltalt for hæleri. Tiltalte nægtede sig skyldig. Retten fandt, at det efter bevisførelsen kunne lægges til grund, at tiltalte modtog i alt 16.000 kr., hvoraf 14.000 kr. blev overført til en ukendt person og tiltalte selv beholdt 2.000 kr. Tiltalte forklarede for retten, at han tænkte, at det var lettjente penge, men at han ikke tænkte over, hvor pengene kom fra eller mistænkte, at pengene kunne stamme fra kriminalitet. Retten fandt imidlertid, at det var ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte vidste eller burde have vidst, at de overførte penge, som han videregav mod betaling, stam-mede fra en strafbar lovovertrædelse. Retten lagde her vægt på de omstændigheder, hvor-under tiltalte blev kontaktet af en ukendt person, den tilknyttede falske Mobilepay-konto og aftalen om, at tiltalte ville modtage betaling for at hæve og aflevere penge. Tiltalte blev på denne baggrund fundet skyldig i hæleri. Straffen blev fastsat til 20 dages betinget fæng-sel. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdets karakter og den økonomiske værdi. Dommen er afsagt den 18. maj 2021.

21-årig mand fundet skyldig i hæleri af hundehvalpe 21-årig mand fra <anonym>By 3</anonym> idømt 20 dages betinget fængsel for hæleri med hun-dehvalpe i november 2020. Sagsnummer: SS 99-658/2021. Den 21-årige mand var tiltalt for i november 2020 at have begået bedrageri, idet tiltalte via Facebook solgte personerne en hundehvalp, hvorefter de betalte mellem 1.000-3.000 kr: til tiltalte, selv om tiltalte hverken havde evne eller vilje til at levere hundehvalpene, hvor-efter tiltalte overdrog beløbene, med undtagelse af 2.000 kr., som tiltalte selv beholdt, til en ukendt person. Tiltalte var subsidiært tiltalt for hæleri. Tiltalte nægtede sig skyldig: Retten fandt; at det efter bevisførelsen kunne lægges til grund, at tiltalte modtog i alt 16.000 kr., hvoraf 14.000 kr. blev overført til en ukendt person og tiltalte selv beholdt 2.000 kr. Tiltalte forklarede for retten; at han tænkte; at det var lettjente penge; men at han ikke tænkte over, hvor pengene kom fra eller mistænkte, at pengene kunne stamme fra kriminalitet. Retten fandt imidlertid, at det var ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte vidste eller burde have vidst; at de overførte penge; som han videregav mod betaling, stam-mede fra en strafbar lovovertrædelse. Retten lagde her vægt på de omstændigheder; hvor-under tiltalte blev kontaktet af en ukendt person; den tilknyttede falske Mobilepay-konto og aftalen om; at tiltalte ville modtage betaling for at hæve 0g aflevere penge. Tiltalte blev på denne baggrund fundet skyldig i hæleri. Straffen blev fastsat til 20 dages betinget fæng-sel. Retten lagde ved strafudm ålingen vægt på forholdets karakter og den økonomiske værdi. Dommen er afsagt den 18. maj 2021.

91

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 for at have skaffet sig andet seksuelt forhold end samleje med en person, der befandt sig i en tilstand eller situation, i hvilket hun var ude a... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Næstved

SS-291/2021-NAE

Almindelig domsmandssag

1. instans

37/21

Seksual forbrydelser;

Personundersøgelse/mentalundersøgelse;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;

Nej

1900-72338-00002-20

RETTEN I NÆSTVED D O M afsagt den 24. marts 2021 Rettens nr. 291/2021 Politiets nr. 1900-72338-00002-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 14. januar 2021. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 (tidligere § 225, jf. § 216, stk. 1, 2. pkt, 2. led) ved on natten mellem den 14. og 15. oktober 2020 i Adresse i Slagelse at have skaffet sig andet seksuelt forhold en samlede med en person, der befandt sig i en tilstand eller situation, i hvilket hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen, idet tiltalte stak to fingre op i skeden på sin svigerdatter Forurettede, mens hun sov og hvor hun på grund af søvn og beruselse, var ude af stand tik at modsætte sig dette. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Vidne og Forurettede. Tiltalte, har forklaret, at Forurettede tidligere har været hans svigerdatter. Tiltalte er i tvivl om, hvorvidt hun stadig var hans sviger-datter i oktober 2020, eller om de var blevet separeret eller skilt. Det var svært at finde ud af, for den ene sagde det ene, mens den anden sagde noget andet. Tiltalte var på besøg hos Forurettede engang i oktober 2020. Han var ikke jævnligt på besøg. Forurettede kom sommetider forbi ham, når hun havde været ude i Std 75284 side 2 havekolonien. Han plejede ikke at besøge hende på grund af sit dårlige ben. Han besøgte hende i oktober 2020, fordi de havde været ude i havekolonien. Hun skulle have opsat en kattelem til sin kat, og hun havde spurgt ham, om han kunne vise hende, hvordan man satte sådan én i. Det mente han godt, at han kunne. De var hjemme i Forurettede og Vidnes lejlighed bagefter. Det var i Adresse Han havde købt en flaske whisky og 6 øl. Han husker ikke, hvor meget de drak, eller hvor meget der var tilbage. De blev meget berusede. De sad og så fjernsyn, mens de drak. Han husker ikke, om hun skubbede ham, eller om han selv faldt, da han faldt over i nogle blomster. Lyset gik ud for ham, da han faldt. Det næste, han husker, er, at der var en grøn mand, der stod og hev i ham. Han husker intet fra faldet og til Falckmanden stod og hev i ham. Han husker ikke, hvad der skete, før han faldt ned i blomsterne, da de sad og drak. De gik op til Forurettede i løbet af eftermiddagen. Det var aften, da han faldt. Indtil da havde de bare set fjernsyn og drukket. Forurettede talte ikke noget om, at hun ville gå i seng. De var i stuen, og han var ikke andre steder i lejligheden. Han var ikke inde i Forurettedes soveværelse. Det har han aldrig nogensinde været. Ikke engang da hans søn boede der. Han og Forurettede havde ingen fysisk kontakt den aften. De krammede og kyssede ikke. I hans familie har man altid krammet hinanden, men han kan ikke huske, om om hun fik et goddag- og farvelkram den dag. Det var normalt, at Forurettede fik et kram, når de sagde goddag og farvel. Han kan ikke huske Falckmanden, eller hvordan han kom på sygehuset. Det er noget, han har fået fortalt. Han ved ikke, hvordan han kom hjem. Han kan huske, at han havde ondt i ryggen. Han husker først noget fra 2-3 dage efter. Han og Forurettede var ikke uvenner i løbet aftenen, men hun blev ved at spørge til hans søn, som var på Bornholm hos en dame. Forurettede blev ved med at spørge, om han havde hørt fra Vidne. Hun blev ved at presse på, men tiltalte sagde ikke noget. Det blev Forurettede sur over. Hun var sur over det om eftermiddagen i haveforeningen. Han havde fået nummeret til Vidnes nye dame, men havde lovet ikke at give det til Forurettede, fordi hun ville prøve at ødelægge det for dem. Det gør hun stadig. I begyndelsen sagde de, at de var separeret, og efter Vidne kom til Bornholm, blev de skilt. Vidnes nye dame har betalt for Vidnes skilsmisse. De talte ikke yderligere om Vidne efter, at de havde været i kolonihaven. Han hjalp Forurettede, fordi kolonihavehuset var fælles, og han havde lovet Vidne, at passe katten, mens Vidne var på Bornholm. Det var Vidne, der havde købt kattelemmen. Tiltalte gik med hjem til lejligheden, måske for at kigge til side 3 katten, der var i lejligheden. Forurettede er ikke god til at fodre sine dyr. Katten, ”Sorte” , var hjemme i lejligheden. Han har aldrig gjort tilnærmelser over for hende, og han ved ikke, hvorfor hun har sagt det. Han ved ikke, hvoraf tiltalen skulle komme. Han har ikke haft kontakt med Forurettede efterfølgende, andet end hun har skrevet til ham om, at hun havde en ”hundedims” hjemme hos ham, som hun ville have. Det var en klokkestreng med hunde på. En veninde til tiltalte skrev med Forurettede og aftalte at mødes, så Forurettede kunne få klokkestrengen. Forurettede måtte ikke komme hos ham, og han har ikke set Forurettede siden den dag i lejligheden. Han har ikke talt med Vidne om den aften. Han og Vidne talte ikke rigtig om Forurettede, men Vidne har talt grimt om Forurettede. Han ved ikke, hvordan Falckmanden kom, eller hvem der ringede efter ham. Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han har kendt Forurettede i mange år, da hans søns bedste kammerat tidligere boede sammen med Forurettede. Lige pludselig løb Vidne med hende. Han har kendt hende i 8-10 år. Da tiltalte boede i By, var Person 1, Forurettedes daværende samlever, og Forurettede sommetider ude at besøge ham. De har aldrig været uvenner forud for dette. De havde tidligere drukket sammen, flere gange. Forurettede har et alkoholproblem, og det har tiltalte også. Vidne har aldrig sagt, at tiltalte skulle lade være med at røre ved Forurettede. Vidne fortalte ham via computeren, at Forurettede havde trukket penge fra hans konto til separation. Der gik en måned eller to, og så sagde Vidne: ”Ja, jeg mente, at vi var separeret. Det var vi så ikke.” . På det tidspunkt havde Vidne fundet en anden på Bornholm. Tiltalte mente, at Forurettede nok havde en mistanke om det den pågældende dag. Hun ville gerne vide lidt om Vidne. Vidne har været på Bornholm i ca. et halvt år frem til i dag. De fik ikke noget at spise den dag, men de drak en masse alkohol. Stemningen var lidt trykket, fordi tiltalte ikke ville svare på alt, hvad hun spurgte om. Han fik en urtepotte hovedet. Han ved ikke, hvorfor han fik tanken, at han kunne være blevet skubbet. Han slog hoved, ryg og ribben. På skadestuen mente man, at han havde fået hjernerystelse. Der var på intet tidspunkt tale om, at han skulle overnatte i lejligheden. De bor 300-400 meter fra hinanden. Han kunne måske nok været gået hjem den aften, hvis ikke han var faldet. Han er lam i venstre side af kroppen og kan kun bruge sin venstre arm meget lidt. Han er næsten blind på højre øje på grund af grå stær. Første gang han hørte om Forurettedes anklage, var da en betjent ved navn Person 2 ringede til ham. Der var ikke nogen, der havde sagt noget til ham før det. Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at han trods den trykkede stemning nok blev der, fordi han var for fuld til at gå hjem. side 4 Vidne, har forklaret, at tiltalte er hans far. Vidnet var gift med Forurettede i oktober 2020. På daværende tidspunkt havde de været i gang med skilsmissen i et års tid. De levede som hund og kat, og det gad han ikke. Den 14.-15. oktober 2020 var han ikke hjemme. Han var han på Bornholm, hvor han bor nu. Han havde været der en måneds tid, siden september. Han havde ikke nogen aftale med Forurettede om, at han skulle komme hjem. Han var taget på back pack-travel for at komme ud det fri. Han kan ikke huske præcis, hvornår han kom hjem til Forurettede, men det var nok et par dage efter hændelsen. Forurettede ringede kun for at brokke sig og "hælde skrald" i hovedet på ham, så han havde sin telefon slukket i flere dage for at slippe for at høre på det. Da han kom hjem til Forurettede, fortalte hun, at hans far og hende havde haft en hyggelig aften, hvor de havde siddet og drukket. Hun var blevet ”stiv” og var gået ind i soveværelset. Hans far var gået ind til hende, og hun havde sparket til ham, så han var faldet og havde slået hovedet ind i radiatoren. Falck var kommet. Hun havde sparket til hans far, fordi han havde rørt ved hende. Vidne tog med Forurettede på politistationen, fordi hun bad ham om det, og fordi hun sad i et hjørne og græd og var helt knækket sammen. Han ved ikke, hvad der skete den pågældende dag. Han var der ikke, så han ved ikke, om der kunne være foregået noget seksuelt mellem Forurettede og hans far. Han kan godt huske at have talt med politiet. Det var med én fra politiet ved navn Person 2. Han forklarede betjenten, hvad Forurettede havde berettet for ham. Han kunne jo ikke fortælle andet end, hvad hun havde fortalt ham. Foreholdt politirapport af 18. januar 2021, telefonisk afhøring af Vidne, ekstraktens fil 2, side 2, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår følgende: ”Dette var den udlægning afhørte havde fået fra Forurettede. Afhørte stolede 100 % på hende, og vidste at hun aldrig kunne finde på at sige sådan noget, hvis ikke det var sandt. Afhørte kendte hende og kunne mærke på hende, at hun havde det skidt og var påvirket over situationen, hvil-ket hun stadig var. Hun havde siddet under bruseren i nærmest et par dage efterfølgende, og afhørte var ikke i tvivl om at hun talte sandt.” Vidnet husker ikke ordret at have forklaret sådan til politiet. Han kunne ikke gøre andet end at citere Forurettedes ord. Han stolede mere på Forurettede på daværende tidspunkt, end han gør nu. Han har ikke talt med hende siden. Han er flyttet til Bornholm og er kun kommet herover for at forsvare eller holde hånden over sin far, for der er et eller andet forkert i det her. Efter han og Forurettede er blevet skilt, har de ikke talt sammen, da hun er ikke til at tale med. side 5 Hans far havde sagt, at de begge to var ”stive” , og at han var faldet og havde slået baghovedet ind i radiatoren. Ambulancen og vist nok også politiet var kommet. De havde hentet ham i lejligheden i Adresse. Han fik sin fars forklaring nogenlunde samtidig med, at han fik Forurettedes. Han har ikke rigtig talt med sin far om det efterfølgende, andet end at hans far har sagt, at ”det er dybt løgn, det der” og ”Forurettede er slet ikke til at snakke med” . Forurettedes version er alt for overdrevet til, at vidnet kan forestille sig, at det er sket i det virkelige liv. Hans far har aldrig været fysisk over Forurettede. Hans far er en kærlig mand. Han giver gerne sin svigerdatter et kram, men det er kun dér til, det går. Der er kram ved goddag og farvel som i en naturlig familie. De har aldrig talt om, at krammene kunne vare for længe. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at det var hans beslutning, at de ikke skulle være sammen. De var begge misbrugere. Han er det ikke længere, men han ønskede ikke at leve i den slags forhold. Forurettede var ikke enig i skilsmissen. På det tidspunkt, midt oktober 2020, havde han mødt sin nye kæreste, og det vidste Forurettede. Han havde været hjemme fra Bornholm et par dage, før Forurettede fortalte ham om det. Et par dage efter, at hun havde fortalt ham det, bad hun ham om at tage med på politistationen, og det gjorde han. Der er nogle ting der gør, at han er i tvivl. Det er blandt andet fundet af ”de blå ting til at sætte på brystet” ved radiatoren i stuen og ikke i soveværelset. Vidnet er lige kommet ud af et misbrugsforhold, hvor han selv har trukket sig for at blive clean, hvilket han nu er. Nogle gange kan Forurettede dårligt huske, hvad hun selv hedder, og det er blandt andet derfor, at han er i tvivl. Forurettede har ikke kun et misbrug af alkohol. Hun har psykiske problemer, og hun har haft adskillige misbrugsophold. Hun har det ikke helt godt. Vidnet oplæste på forsvarerens anmodning en sms-korrespondance mellem Forurettede og vidnet fra den 11. februar 2021: ”Vidne: Er landet, vi ses i morgen. Forurettede: Nej, det er udsat. Vidne: Har jeg ikke fået besked om, hvorfor skulle det være det? Forurettede: Det må din far så have fået. Vidne: Er lige taget hele vejen fra Bornholm, ringer til retten i morgen. Latterligt, at jeg skal tage herover til ingen verdens nytte. Det kan jeg slet ikke se nogen mening i. Svar nu Forurettede, hvad er det der er gået galt her? Så kan jeg lige så godt tage hjem, for så gider jeg ikke tage i retten. Forurettede: Nej, det er mig der har fået det udsat.” side 6 Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han ikke husker den præcise dato, hvor han kom hjem fra Bornholm. Foreholdt afhøringsrapport af 18. januar 2021, fil 2, side 2, 1. afsnit, hvoraf fremgår følgende: ”Afhørte kom hjem et par dage efter hændelsen, hvor Forurettede fortalte ham hvad der var sket. Afhørte tog med det samme Forurettede med på poli-tistationen for at anmelde forholdet.” forklarede han, at det ikke passer. Vidnet husker ikke at have forklaret sådan til politiet. Det var ikke med det samme, at de tog politistationen. Han var hjemme nogle dage, før hun overhovedet fortalte ham noget som helst om den hændelse. Der var ikke noget galt med Forurettede, da han kom hjem. Forurettede havde fortalt ham, at hun havde siddet under bruseren nærmest et par dage. Det var ikke noget vidnet havde set eller oplevet. Forurettede, har forklaret, at hun har været gift med Vidne i godt 4 år. De blev skilt for 3 til 4 måneder siden, hvilket de var enige om. Hun har altid haft et godt forhold til tiltalte, der er hendes svigerfar. De er begge alkoholikere, og de har hygget sig sammen. Den 14. til 15. oktober 2020 var hendes mand på Bornholm. Han sagde, at han skulle på ferie i en uge. Han havde været væk i nogle dage. Tiltalte kom på besøg hos hende. Hun var i de dage ofte sammen med tiltalte, og den på-gældende dag var hun ked af, at hun ikke kunne få fat i sin mand, så hun spurgte, om tiltalte ikke ville komme hen til hende, hvilket han gjorde. Han havde en flaske whiskey og 6 øl med. De drak og blev berusede, men ikke sådan at de dinglede rundt. Der var en god stemning. De havde kl. 15.30 af-talt at mødes kl. 20, men tiltalte kom allerede 30 til 45 minutter senere. De talte om, at hun ikke kunne få fat i sin mand. Tiltalte er en ældre herre, så hun syntes, at det var synd for ham, hvis han skulle køres hjem i taxa. Der-for tilbød hun ham at overnatte på sofaen. Hun sagde godnat og gik selv i seng i soveværelset. Hun havde skubbet soveværelsesdøren til. Hun faldt i søvn. Hun vågnede og tænkte, at hendes mand var kommet hjem, men så følte hun, at noget var mærkeligt, hvorpå hun slog øjnene op og så tiltalte. Han sad på hug ved siden af hende, halvt på gulvet halvt på sengen. Hun havde ingen dyne og ingen trusser på. Tiltalte havde en finger oppe i hendes skede. Det var det, som hun vågnede ved. Hun lå på maven. Da hun lagde sig til at sove, havde hun en kortærmet bluse og trusser på og dynen over sig. Hun fandt senere trusserne i hendes walk in-skab. Hun ved ikke, om han havde mere end 1 finger oppe i hendes skede. Hun sagde: "Hvad fanden la-ver du, Tiltalte?", hvortil han svarede: "Nå ja, men du kan jo godt lide det; du stønnede." Derpå skubbede hun ham væk, måske også med benet, idet hun bare skulle ud af soveværelset. Hun tog nogle kondibukser på og gik side 7 ind i stuen, hvor hun tændte en cigaret. Tiltalte kom herefter ind i stuen og satte sig på en skammel. De talte om det, der var sket, og så faldt tiltalte ba- gover. Når tiltalte er fuld, lader han nogle gange som om, at han vælter, men måske var det alvorligt. Han slog hovedet mod radiatoren, hvorpå hun rin- gede til Falck, der kom og hentede ham. Hun fik ikke noget ud af ham, da de talte. Dagen efter vidste hun ikke, hvad hun skulle gøre. Hun overvejede at glemme det, at ringe til politiet eller at spørge tiltalte om, hvad det var, han havde lavet. Tiltalte skrev og spurgte, om hun ville komme. Hun tog derhen og spurgte ham om, hvad det var, han havde lavet. Hun ville bare ha-ve en undskyldning, men han sagde: "Lad nu bare være; du kunne jo godt li-de det." Han var halvfuld, da hun kom, men han kunne godt huske det. Han sagde, at han havde en gave til hende i soveværelset, men så lod han igen som om, at han faldt, hvorpå hun valgte at gå. Tiltalte har efterfølgende skrevet til hende mange gange, men til sidst skrev hun tilbage og bad ham om ikke mere at skrive til hende. Det accepterede han efter nogle dage. Vid-net forsøgte efter episoden at kontakte sin mand, men det lykkedes ikke. Hun fortalte ham om hændelsen med det samme efter, at han var kommet hjem. Inden da sad hun alene i 4 dage og vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Til sidst fortalte hun det til sin svigermor, som rådede hende til at melde det. Hendes svigerforældre er skilt. Da hun fortalte det til sin mand, reagerede han slapt. Tiltalte har altid været "gramseagtig" over for kvinder. Det accep-terede hun til en vis grænse, men nu var det nok. Hendes mand tog det let, men han syntes også, at det skulle anmeldes, og han tilbød hende at gå med hen til politiet. Hun havde tidligere bedt sin mand om at få tiltalte til at hol-de op. I forhold til at melde det til politiet var hun bange for at få problemer, og hvad folk ville tænke, men hun syntes ikke, at hun var hysterisk. Hun havde det ikke godt med at fortælle om det. Hun anmeldte det 3 uger efter hændelsen, nogle dage efter at hendes mand var kommet hjem. Hun var i tvivl, og det var jo hendes mands far. Det var ikke nemt. Hendes mand var med henne hos politiet. Hun fandt ud af, at hendes mand havde en anden kvinde på Bornholm. Den aften, hvor hændelsen fandt sted, var hun ikke sur på tiltalte. De talte om, at det var mærkeligt, at de ikke hørte fra hendes mand. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at tiltalte og hun ikke havde la- vet noget sammen tidligere på dagen, den dag hvor hændelsen fandt sted. De havde ikke været i kolonihaven den pågældende dag. På daværende tids-punkt havde hun ikke mistanke om, at hendes mand havde en anden. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Kriminalforsorgen har i en personundersøgelse af 5. februar 2021 oplyst, at tiltalte ikke findes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om sam- fundstjeneste. Rettens begrundelse og afgørelse Retten finder, at Forurettede har afgivet en tro-værdig, sikker og detaljeret forklaring, der ikke har båret præg af overdri- side 8 velser, og som virker selvoplevet. Hun har forklaret i overensstemmelse med anklageskriftet, idet hun dog har forklaret, at hun ikke ved, om tiltalte havde mere end 1 finger oppe i hendes skede. Hendes forklaring støttes til dels af forklaringen afgivet af Vidne, der blandt andet har be-kræftet, at Forurettede fortalte Vidne, hvad tiltalte havde gjort ved hende. Det fremgår endvidere af Vidnes for-klaring, at han sammen med Forurettede anmeldte forholdet til politiet. Tiltaltes forklaring har heroverfor fremstået usikker og i øvrigt præget af hukommelsessvigt. Retten finder at kunne lægge Forurettedes forklaring til grund for afgørelsen og tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med ankla- geskriftet, idet det dog kun kan anses for bevist, at tiltalte har stukket i hvert fald 1 finger op i skeden på Forurettede. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 ( tidligere § 225, jf. § 216, stk. 1, 2. pkt., 2. led). 4 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1. Retten har i forbindelse med straffastsættelsen lagt vægt på forholdets ka- rakter og grovhed. Retten har som følge af tiltaltes alder, dårlige helbred samt det forhold at han er ustraffet og i øvrigt har velordende forhold fundet grundlag for undtagelsesvist at gøre 2 måneder af straffen betinget. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 måneder. 4 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

RETTEN NÆSTVED DO M afsagt den 24. marts 2021 Rettens nr. 291/2021 Politiets nr. 1900-72338-00002-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag_ Anklageskrift er modtaget den 14.januar 2021. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens $ 225, jf. $ 216, stk. 1 (tidligere $ 225, jf. $ 216, stk. 1, 2. pkt, 2. led) ved on natten mellem den 14. og 15. oktober 2020 i <anonym>Adresse</anonym> 1 Slagelse at have skaffet sig andet seksuelt forhold en samlede med en person; der befandt sig i en tilstand eller situation; i hvilket hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen; idet tiltalte stak to fingre op i skeden på sin svigerdatter <anonym>Forurettede</anonym> mens hun sov og hvor hun på grund af søvn 0g beruselse; var ude af stand tik at modsætte sig dette. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte</anonym> 0g af <anonym>Vidne</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har forklaret; at <anonym>Forurettede</anonym> tidligere har været hans svigerdatter. Tiltalte er i tvivl om, hvorvidt hun stadig var hans sviger-datter i oktober 2020, eller om de var blevet separeret eller skilt. Det var svært at finde ud af, for den ene sagde det ene, mens den anden sagde noget andet. Tiltalte var på besøg hos <anonym>Forurettede</anonym> engang i oktober 2020. Han var ikke jævnligt på besøg. <anonym>Forurettede</anonym> kom sommetider forbi ham; når hun havde været ude i havekolonien Han plejede ikke at besøge hende på grund af sit dårlige ben. Han besøgte hende i oktober 2020, fordi de havde været ude i havekolonien: Hun skulle have opsat en kattelem til sin kat; og hun havde spurgt ham; om han kunne vise hende, hvordan man satte sådan én i. Det mente han godt, at han kunne. De var hjemme i <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidnes</anonym> lejlighed bagefter. Det var i <anonym>Adresse</anonym> Han havde købt en flaske whisky og 6 øl. Han husker ikke, hvor meget de drak; eller hvor meget der var tilbage. De blev meget berusede. De sad og så fjernsyn; mens de drak . Han husker ikke, om hun skubbede ham; eller om han selv faldt, da han faldt over i nogle blomster. Lyset gik ud for ham; da han faldt. Det næste han husker; er, at der var en grøn mand, der stod og hev i ham. Han husker intet fra faldet og til Falckmanden stod og hev i ham. Han husker ikke, hvad der skete, før han faldt ned i blomsterne, da de sad og drak De gik op til <anonym>Forurettede</anonym> i løbet af 'eftermiddagen. Det var aften; da han faldt. Indtil da havde de bare set fjernsyn og drukket. <anonym>Forurettede</anonym> talte ikke noget om, at hun ville gå i seng. De var i stuen, og han var ikke andre steder i lejligheden. Han var ikke inde i <anonym>Forurettedes</anonym> soveværelse. Det har han aldrig nogensinde været. Ikke engang da hans søn boede der: Han og <anonym>Forurettede</anonym> havde ingen fysisk kontakt den aften. De krammede 0g kyssede ikke. I hans familie har man altid krammet hinanden, men han kan ikke huske, om om hun fik et goddag- og farvelkram den dag. Det var normalt, at <anonym>Forurettede</anonym> fik et kram; når de sagde goddag og farvel. Han kan ikke huske Falckmanden; eller hvordan han kom på sygehuset . Det er noget, han har fået fortalt. Han ved ikke, hvordan han kom hjem. Han kan huske; at han havde ondt i ryggen. Han busker først noget fra 2-3 dage efter Han og <anonym>Forurettede</anonym> var ikke uvenner i løbet aftenen; men hun blev ved at spørge til hans søn, som var på Bornholm hos en dame. <anonym>Forurettede</anonym> blev ved med at spørge, om han havde hørt fra <anonym>Vidne</anonym> Hun blev ved at presse på, men tiltalte sagde ikke noget. Det blev <anonym>Forurettede</anonym> sur over. Hun var sur over det om eftermiddagen i haveforeningen. Han havde fået nummeret til <anonym>Vidnes</anonym> nye dame, men havde lovet ikke at give det til <anonym>Forurettede</anonym> fordi hun ville prøve at ødelægge det for dem. Det gør hun stadig. I begyndelsen sagde de, at de var separeret; og efter <anonym>Vidne</anonym> kom til Bornholm; blev de skilt. <anonym>Vidnes</anonym> nye dame har betalt for <anonym>Vidnes</anonym> skilsmisse. De talte ikke yderligere om <anonym>Vidne</anonym> efter; at de havde været i kolonihaven. Han hjalp <anonym>Forurettede</anonym> fordi kolonihavehuset var fælles, og han havde lovet <anonym>Vidne</anonym> at passe katten; mens <anonym>Vidne</anonym> var på Bornholm. Det var <anonym>Vidne</anonym> der havde købt kattelemmen. Tiltalte gik med hjem til lejligheden, måske for at kigge til katten, der var i lejligheden. <anonym>Forurettede</anonym> er ikke god til at fodre sine dyr: Katten; "Sorte? var hjemme i lejligheden. Han har aldrig gjort tilnærmelser over for hende, og han ved ikke, hvorfor hun har sagt det. Han ved ikke, hvoraf tiltalen skulle komme. Han har ikke haft kontakt med <anonym>Forurettede</anonym> efterfølgende, andet end hun har skrevet til ham om, at hun havde en "hundedims" hjemme hos ham; som hun ville have. Det var en klokkestreng med hunde på. En veninde til tiltalte skrev med <anonym>Forurettede</anonym> 0g aftalte at mødes, så <anonym>Forurettede</anonym> kunne få klokkestrengen: <anonym>Forurettede</anonym> måtte ikke komme hos ham; og han har ikke set <anonym>Forurettede</anonym> siden den dag i lejligheden. Han har ikke talt med <anonym>Vidne</anonym> om den aften. Han og <anonym>Vidne</anonym> talte ikke rigtig om <anonym>Forurettede</anonym> men <anonym>Vidne</anonym> har talt grimt om <anonym>Forurettede</anonym> Han ved ikke, hvordan Falckmanden kom; eller hvem der ringede efter ham_ Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret; at han har kendt <anonym>Forurettede</anonym> mange år, da hans søns bedste kammerat tidligere boede sammen med <anonym>Forurettede</anonym> Lige pludselig løb <anonym>Vidne</anonym> med hende. Han har kendt hende i 8-10 år: Da tiltalte boede i <anonym>By</anonym> var <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Forurettedes</anonym> daværende samlever; og <anonym>Forurettede</anonym> sommetider ude at besøge ham. De har aldrig været uvenner forud for dette. De havde tidligere drukket sammen; flere gange. <anonym>Forurettede</anonym> har et alkoholproblem; 0g det har tiltalte også. <anonym>Vidne</anonym> har aldrig sagt; at tiltalte skulle lade være med at røre ved <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne</anonym> fortalte ham via computeren at <anonym>Forurettede</anonym> havde trukket penge fra hans konto til separation. Der gik en måned eller to, og så sagde <anonym>Vidne</anonym> Ja, jeg mente, at vi var separeret. Det var vi så ikke. 99 På det tidspunkt havde <anonym>Vidne</anonym> fundet en anden på Bornholm. Tiltalte mente, at <anonym>Forurettede</anonym> nok havde en mistanke om det den pågældende dag; Hun ville gerne vide lidt om <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Vidne</anonym> har været på Bornholm i ca. et halvt år frem til i dag; De fik ikke noget at spise den dag, men de drak en masse alkohol. Stemningen var lidt trykket, fordi tiltalte ikke ville svare på alt, hvad hun spurgte om. Han fik en urtepotte hovedet. Han ved ikke; hvorfor han fik tanken; at han kunne være blevet skubbet. Han slog hoved, ryg og ribben. På skadestuen mente man, at han havde fået hjernerystelse. Der var på intet tidspunkt tale om, at han skulle overnatte i lejligheden. De bor 300-400 meter fra binanden. Han kunne måske nok været gået hjem den aften; hvis ikke han var faldet. Han er lam i venstre side af kroppen og kan kun bruge sin venstre arm meget lidt. Han er næsten blind på højre øje på grund af grå stær. Første gang han hørte om <anonym>Forurettedes</anonym> anklage, var da en betjent ved navn <anonym>Person 2</anonym> ringede til ham. Der var ikke nogen; der havde sagt noget til ham før det. Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret; at han trods den trykkede stemning nok blev der, fordi han var for fuld til at gå hjem <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at tiltalte er hans far. Vidnet var gift med <anonym>Forurettede</anonym> oktober 2020. På daværende tidspunkt havde de været i gang med skilsmissen i et års tid. De levede som hund og kat, og det gad han ikke. Den 14.-15. oktober 2020 var han ikke hjemme. Han var han på Bornholm; hvor han bor nu. Han havde været der en måneds tid, siden september. Han havde ikke nogen aftale med <anonym>Forurettede</anonym> om, at han skulle komme hjem. Han var taget på back pack-travel for at komme ud det fri. Han kan ikke huske præcis; hvornår han kom hjem til <anonym>Forurettede</anonym> men det var nok et par dage efter hændelsen. <anonym>Forurettede</anonym> ringede kun for at brokke sig 0g "hælde skrald" i hovedet på ham; så han havde sin telefon slukket i flere dage for at slippe for at høre på det. Da han kom hjem til <anonym>Forurettede</anonym> fortalte hun; at hans far og hende havde haft en hyggelig aften; hvor de havde siddet og drukket. Hun var blevet "stiv" og var gået ind i soveværelset. Hans far var gået ind til hende; og hun havde sparket til ham; så han var faldet og havde slået hovedet ind i radiatoren Falck var kommet. Hun havde sparket til hans far; fordi han havde rørt ved hende <anonym>Vidne</anonym> tog med <anonym>Forurettede</anonym> på politistationen; fordi hun bad ham om det, 0g fordi hun sad i et hjørne 0g græd og var helt knækket sammen. Han ved ikke, hvad der skete den pågældende dag; Han var der ikke; så han ved ikke; om der kunne være foregået noget seksuelt mellem <anonym>Forurettede</anonym> og hans far Han kan godt huske at have talt med politiet. Det var med én fra politiet ved navn <anonym>Person 2</anonym> Han forklarede betjenten; hvad <anonym>Forurettede</anonym> havde berettet for ham: Han kunne jo ikke fortælle andet end, hvad hun havde fortalt ham. Foreholdt politirapport af 18. januar 2021, telefonisk afhøring af <anonym>Vidne</anonym> ekstraktens fil 2, side 2, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår følgende: "Dette var den udlægning afhørte havde fået fra <anonym>Forurettede</anonym> Afhørte stolede 100 % på hende; 0g vidste at hun aldrig kunne finde på at sige sådan noget; hvis ikke det var sandt. Afhørte kendte hende og kunne mærke på hende, at hun havde det skidt og var påvirket over situationen; hvil-ket hun stadig var. Hun havde siddet under bruseren i nærmest et par dage efterfølgende; 0g afhørte var ikke i tvivl om at hun talte sandt. 99 Vidnet husker ikke ordret at have forklaret sådan til politiet; Han kunne ikke gøre andet end at citere <anonym>Forurettedes</anonym> ord. Han stolede mere på <anonym>Forurettede</anonym> på daværende tidspunkt; end han gør nu. Han har ikke talt med hende siden. Han er flyttet til Bornholm og er kun kommet herover for at forsvare eller holde hånden over sin far; for der er et eller andet forkert i det her, Efter han 0g <anonym>Forurettede</anonym> er blevet skilt, har de ikke talt sammen da hun er ikke til at tale med. Hans far havde sagt; at de begge to var 'stive? og at han var faldet og havde slået baghovedet ind i radiatoren. Ambulancen 0g vist nok også politiet var kommet. De havde hentet ham i lejligheden i <anonym>Adresse</anonym> Han fik sin fars forklaring nogenlunde samtidig med, at han fik <anonym>Forurettedes</anonym> Han har ikke rigtig talt med sin far om det efterfølgende, andet end at hans far har sagt;, at "det er dybt løgn, det der?" og <anonym>Forurettede</anonym> er slet ikke til at snakke med? <anonym>Forurettedes</anonym> version er alt for overdrevet til, at vidnet kan forestille sig, at det er sket i det virkelige liv. Hans far har aldrig været fysisk over <anonym>Forurettede</anonym> Hans far er en kærlig mand. Han giver gerne sin svigerdatter et kram; men det er kun dér til, det går: Der er kram ved goddag og farvel som i en naturlig familie. De har aldrig talt om, at krammene kunne vare for længe. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret; at det var hans beslutning, at de ikke skulle være sammen. De var begge misbrugere. Han er det ikke længere, men han ønskede ikke at leve i den slags forhold. <anonym>Forurettede</anonym> var ikke enig i skilsmissen. På det tidspunkt; midt oktober 2020, havde han mødt sin nye kæreste, og det vidste <anonym>Forurettede</anonym> Han havde været hjemme fra Bornholm et par dage, før <anonym>Forurettede</anonym> fortalte ham om det. Et par dage efter; at hun havde fortalt ham det, bad hun ham om at tage med på politistationen; 0g det gjorde han Der er nogle ting der gør, at han er i tvivl. Det er blandt andet fundet af "de blå ting til at sætte på brystet?' ved radiatoren i stuen og ikke i soveværelset. Vidnet er lige kommet ud af et misbrugsforhold, hvor han selv har trukket sig for at blive clean, hvilket han nu er. Nogle gange kan <anonym>Forurettede</anonym> dårligt huske, hvad hun selv hedder; 0g det er blandt andet derfor; at han er i tvivl <anonym>Forurettede</anonym> har ikke kun et misbrug af alkohol. Hun har 'psykiske problemer, og hun har haft adskillige misbrugsophold. Hun har det ikke helt godt. Vidnet oplæste på forsvarerens anmodning en sms-korrespondance mellem <anonym>Forurettede</anonym> og vidnet fra den 11. februar 2021: <anonym>Vidne</anonym> Er landet, vi ses i morgen. <anonym>Forurettede</anonym> Nej, det er udsat. <anonym>Vidne</anonym> Har jeg ikke fået besked om hvorfor skulle det være det? <anonym>Forurettede</anonym> Det må din far så have fået. <anonym>Vidne</anonym> Er lige taget hele vejen fra Bornholm; ringer til retten i morgen. Latterligt; at jeg skal tage herover til ingen verdens nytte. Det kan jeg slet ikke se nogen mening i. Svar nu <anonym>Forurettede</anonym> hvad er det der er gået galt her? Så kan jeg lige så godt tage hjem; for så gider jeg ikke tage i retten. <anonym>Forurettede</anonym> Nej, det er mig der har fået det udsat. Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret; at han ikke husker den præcise dato; hvor han kom hjem fra Bornholm. Foreholdt afhøringsrapport af 18. januar 2021, fil 2, side 2 1. afsnit, hvoraf fremgår følgende: 99 Afhørte kom hjem et par dage efter hændelsen; hvor <anonym>Forurettede</anonym> fortalte ham hvad der var sket. Afhørte tog med det samme <anonym>Forurettede</anonym> med på poli-tistationen for at anmelde forholdet. 99 forklarede han, at det ikke passer. Vidnet husker ikke at have forklaret sådan til politiet Det var ikke med det samme, at de tog politistationen: Han var hjemme nogle dage, før hun overhovedet fortalte ham noget som helst om den hændelse. Der var ikke noget galt med <anonym>Forurettede</anonym> da han kom hjem. <anonym>Forurettede</anonym> havde fortalt ham; at hun havde siddet under bruseren nærmest et par dage. Det var ikke noget vidnet havde set eller oplevet. <anonym>Forurettede</anonym> har forklaret, at hun har været gift med <anonym>Vidne</anonym> i godt 4 år. De blev skilt for 3 til 4 måneder siden, hvilket de var enige om. Hun har altid haft et godt forhold til tiltalte; der er hendes svigerfar De er begge alkoholikere; og de har hygget sig sammen. Den 14. til 15. oktober 2020 var hendes mand på Bornholm. Han sagde, at han skulle på ferie i en uge. Han havde været væk i nogle dage. Tiltalte kom på besøg hos hende. Hun var i de dage ofte sammen med tiltalte; 0g den på-gældende dag var hun ked af, at hun ikke kunne få fat i sin mand, så hun spurgte; om tiltalte ikke ville komme hen til hende, hvilket han gjorde. Han havde en flaske whiskey og 6 øl med. De drak 0g blev berusede, men ikke sådan at de dinglede rundt. Der var en god stemning. De havde kl. 15.30 af-talt at mødes kl. 20, men tiltalte kom allerede 30 til 45 minutter senere. De talte om at hun ikke kunne få fat i sin mand. Tiltalte er en ældre herre, så hun syntes; at det var synd for ham hvis han skulle køres hjem itaxa. Der-for tilbød hun ham at overnatte på sofaen. Hun sagde godnat 0g gik selv i seng i soveværelset. Hun havde skubbet soveværelsesdøren til. Hun faldt i søvn. Hun vågnede og tænkte, at hendes mand var kommet hjem; men så følte hun; at noget var mærkeligt; hvorpå hun slog øjnene op 0g så tiltalte. Han sad på hug ved siden af hende, halvt på gulvet halvt på sengen. Hun havde ingen dyne og ingen trusser på. Tiltalte havde en finger oppe i hendes skede. Det var det, som hun vågnede ved. Hun lå på maven. Da hun lagde sig til at sove, havde hun en kortærmet bluse og trusser på og dynen over sig. Hun fandt senere trusserne i hendes walk in-skab. Hun ved ikke; om han havde mere end 1 finger oppe i hendes skede. Hun sagde: "Hvad fanden la-ver du, <anonym>Tiltalte</anonym> 2" hvortil han svarede: "Nå ja, men du kan jo godt lide det; du stønnede. Derpå skubbede hun ham væk, måske også med benet, idet hun bare skulle ud af soveværelset. Hun tog nogle kondibukser på og gik ind i stuen, hvor hun tændte en cigaret. Tiltalte kom herefter ind i stuen 0g satte sig på en skammel. De talte om det, der var sket, og så faldt tiltalte ba- gover. Når tiltalte er fuld, lader han nogle gange som om, at han vælter; men måske var det alvorligt. Han slog hovedet mod radiatoren; hvorpå hun rin- gede til Falck; der kom og hentede ham. Hun fik ikke noget ud af ham; da de talte. Dagen efter vidste hun ikke; hvad hun skulle gøre. Hun overvejede at glemme det;, at ringe til politiet eller at spørge tiltalte om, hvad det var, han havde lavet. Tiltalte skrev og spurgte, om hun ville komme. Hun tog derhen og spurgte ham om, hvad det var, han havde lavet. Hun ville bare ha-ve en undskyldning, men han sagde: "Lad nu bare være; du kunne jo godt li-de det. 1 Han var halvfuld, da hun kom; men han kunne godt huske det. Han sagde; at han havde en gave til hende i soveværelset, men så lod han igen som om, at han faldt, hvorpå hun valgte at gå. Tiltalte har efterfølgende skrevet til hende mange gange; men til sidst skrev hun tilbage og bad ham om ikke mere at skrive til hende. Det accepterede han efter nogle dage. Vid-net forsøgte efter episoden at kontakte sin mand, men det lykkedes ikke. Hun fortalte ham om hændelsen med det samme efter; at han var kommet hjem. Inden da sad hun alene i 4 dage og vidste ikke; hvad hun skulle gøre. Til sidst fortalte hun det til sin svigermor; som rådede hende til at melde det. Hendes svigerforældre er skilt. Da hun fortalte det til sin mand, reagerede han slapt. Tiltalte har altid været 11 'gramseagtig' 1 over for kvinder. Det accep-terede hun til en vis grænse, men nu var det nok. Hendes mand tog det let, men han syntes også, at det skulle anmeldes; 0g han tilbød hende at gå med hen til politiet. Hun havde tidligere bedt sin mand om at få tiltalte til at hol-de op. Iforhold til at melde det til politiet var hun bange for at få problemer; og hvad folk ville tænke; men hun syntes ikke, at hun var hysterisk. Hun havde det ikke godt med at fortælle om det. Hun anmeldte det 3 uger efter hændelsen; nogle dage efter at hendes mand var kommet hjem. Hun var i tvivl, og det var jo hendes mands far. Det var ikke nemt. Hendes mand var med henne hos politiet; Hun fandt ud af; at hendes mand havde en anden kvinde på Bornholm. Den aften; hvor hændelsen fandt sted, var hun ikke sur på tiltalte. De talte om, at det var mærkeligt; at de ikke hørte fra hendes mand. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at tiltalte og hun ikke havde la- vet noget sammen tidligere på dagen; den dag hvor hændelsen fandt sted. De havde ikke været i kolonihaven den pågældende dag. På daværende tids-punkt havde hun ikke mistanke om, at hendes mand havde en anden. Tiltalte er ikke tidligere straffet:. Kriminalforsorgen har i en personundersøgelse af 5. februar 2021 oplyst; at tiltalte ikke findes egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om sam- fundstjeneste. Rettens begrundelse og afgørelse Retten finder; at <anonym>Forurettede</anonym> har afgivet en tro-værdig sikker og detaljeret forklaring der ikke har båret præg af overdri- velser; og som virker selvoplevet. Hun har forklaret i overensstemmelse med anklageskriftet, idet hun dog har forklaret, at hun ikke ved, om tiltalte havde mere end 1 finger oppe i hendes skede. Hendes forklaring støttes til dels af forklaringen afgivet af <anonym>Vidne</anonym> der blandt andet har be-kræftet; at <anonym>Forurettede</anonym> fortalte <anonym>Vidne</anonym> hvad tiltalte havde gjort ved hende. Det fremgår endvidere af <anonym>Vidnes</anonym> for-klaring, at han sammen med <anonym>Forurettede</anonym> anmeldte forholdet til politiet. Tiltaltes forklaring har heroverfor fremstået usikker 0g i øvrigt præget af hukommelsessvigt. Retten finder at kunne lægge <anonym>Forurettedes</anonym> forklaring til grund for afgørelsen 0g tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring. Det er herefter bevist; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med ankla- geskriftet, idet det dog kun kan anses for bevist; at tiltalte har stukket i hvert fald 1 finger op i skeden på <anonym>Forurettede</anonym> Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder; jf. straffelovens 8 225,jf. 8 216, stk. 1 tidligere $ 225,jf $ 216, stk. 1, 2. pkt, 2.led). 4 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones; hvis tiltalte overholder de betingelser; som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 58, stk. 1. Retten har i forbindelse med straffastsættelsen lagt vægt på forholdets ka- rakter og grovhed. Retten har som følge af tiltaltes alder; dårlige helbred samt det forhold at han er ustraffet og i øvrigt har velordende forhold fundet grundlag for undtagelsesvist at gøre 2 måneder af straffen betinget. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 6 måneder 4 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig don. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>

92

Tiltale for mishandling efter straffelovens § 245 stk. 1, jf. § 81 nr. 11, subsidiært vold efter straffelovens § 244 stk. 2, jf. § 81 nr. 11, frihedsberøvelse efter straffelovens § 261 stk. 1, samt psyk... Vis mere

Afgørelse

Straffesag

Retten i Næstved

SS-815/2021-NAE

Almindelig domsmandssag

1. instans

31/21

Liv og legeme; Personlig frihed, fred og ære; Udlændinge;

Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Myndighed - Udlændingestyrelsen; Forsvarer - Henrik Emil Rasmussen; Forsvarer - Jens Otto Johansens;

Nej

1900-73241-00911-20

RETTEN I NÆSTVED D O M afsagt den 24. marts 2021 Rettens nr. 815/2021 Politiets nr. 1900-73241-00911-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1 og Tiltalte 2 CPR nr. 2 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 3. februar 2021. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for 1. Begge tiltalte mishandling efter straffelovens § 245 stk. 1, jf. § 81 nr. 11, subsidiært vold efter straffelovens § 244 stk. 2, jf. § 81 nr. 11, ved fra 2012 til midten af december 2020 på Adresse i By 1, i forening og efter fælles forståelse, flere gange om ugen at have forøvet vold mod Forurettede, født Dato, idet begge tiltalte gav drengen hårde lussin-ger ligesom Tiltalte 1, i overværelse af Tiltalte 2, gav drengen slag i ansigtet og på kroppen og benene med bæltespænder, en lang træstok og sandaler og pisk med sjippetov, nogle gange efter at hun havde beordret drengen til at tage tøjet af. 2. Begge tiltalte frihedsberøvelse efter straffelovens § 261 stk. 1, ved fra 2016 til midten af december 2020 på Adresse i By 1, 2 gange at have låst Forurettede, født Dato, inde på et værelse i ejendommen Adresse i By 1 gennem mange timer, hvor han var frataget muligheden for bl.a. at komme på toilettet. 3. Begge tiltalte psykisk vold efter straffelovens § 243 ved fra den 1. april 2019 til midten af december 2020 på Adresse i By 1, i forening flere gan- Std 75284 side 2 ge om ugen at have udsat Forurettede, født Dato, for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til util-børligt at styre den anden, idet de nedgjorde ham ved bl.a. at bebrejde ham, at han var biseksuel, truede med at slå ham ihjel, ikke gav ham tilstrækkelig mad, sagde til ham, at han var en skuffelse og en skændsel og truede ham med, at han blev sendt tilbage til Kenya, hvor han ville blive skudt, ligesom de fratog ham hans mobiltelefon og iPad. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § , og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter. Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne politibetjent Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 (navne- og adressebeskyttelse) Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 9. Der er afspillet videoafhøring af Forurettede. Tiltalte 2, har forklaret, at han lærte Tiltalte 1 og Forurettede at kende i 2009 under et besøg i Kenya. Tiltalte 1 og hendes to drenge kom til Danmark i starten af 2013. Tiltalte 1 og han har dog besøgt hinanden flere gange i den mellemliggende periode både i Kenya og i Danmark. Tiltalte 1 har været i Danmark uden børnene. Da Tiltalte 1 og børnene kom til Danmark i 2013, flyttede de ind til tiltalte på Vej i By 1. De blev ligesom en fa-milie, og han fungerede som en far for børnene. Han tog del i opdragelsen, men det var primært Tiltalte 1's ansvar. Han formoder, at de opdrager ligesom alle andre, ved at forklare, hvad der er rigtigt og forkert og baggrunden her-for. Børnene har ikke været ulydige, men har altid gjort, hvad der blev sagt til dem. Kunne de ikke få børnene til at lytte efter, var der konsekvenser i form af, at de ikke fik penge til at snolde for eller ikke kom i biografen. Mo-biltelefonen fik Forurettede først, da han var 10-12 år gammel. Forurettede har udviklet en afhængighed af internettet. Han kunne ligge vågen hele natten, fordi han var på nettet med sin telefon, og så var han ikke til så meget næste dag. De har derfor måttet tage telefonen fra ham, når han skulle sove. Hvis han var blevet bedt om at lave lektier og ikke havde gjort det, har de også haft taget telefonen fra ham i et kortere tidsrum. Deres lejlighed er på 1. sal. Drengene har haft et fælles soveværelse på 2. sal. Forurettedes bror Vidne 9 flyttede hjemmefra i side 3 december 2017. Drengene havde hver en nøgle til værelset og en nøgle til lejligheden i et nøglebundt. Vidne 9 afleverede nøglerne, da han flyttede hjem- mefra. Forurettede har haft en vane med at smide nøgler væk, og i en længere pe-riode har de kun haft et sæt. Tiltalte har ikke haft fat i Forurettede fysisk. De har heller ikke tumlet for sjovt. Han har ikke set sin kone være fysisk over for Forurettede. De har ikke talt om, at Forurettede var biseksuel derhjemme. Forurettede var på kostskole og kunne ikke koncentrere sig. Han kom til psykolog. I december 2020 fik de en rapport tilsendt. Af denne rapport fremgik, at Forurettede havde udtalt, at han troede, at han var biseksuel. Tiltalte og han kone har ikke drøf-tet det med Forurettede. Tiltaltes opfattelse af seksualitet er, at det ikke er noget, man styrer selv. Forurettede var ca. hjemme hver 14. dag i weekenden, mens han var på kostskole. Han var på kostskole fra september 2019, og indtil han blev smidt ud i december 2020. Han kom også hjem på ferie. Tiltalte synes ikke, at de har haft problemer med Forurettede. De har dog haft nogle udfordrin-ger med at få ham til at tage del i familien og lave nogle ting. De har forsøgt at lære ham at gå ned med affald. Hvis han ikke ville, gjorde de det selv. Det var lettere. Da politiet var på besøg fik tiltalte bare at vide, at der var nogen, der havde foretaget en anmeldelse. Om eftermiddagen havde Forurettede sagt, at han ville ned og købe chips. Ved spisetid var han ikke kommet hjem. De ringede til hans storebror, men der var han heller ikke. Ved 20-tiden hørte tiltalte, at Forurettede gik op af trappen og ned igen. Tiltalte så ham fra vinduet og kaldte ham tilbage. De havde en snak med ham om, at man skulle sige, hvis man gik, og hvor man var. Hans kone gik i seng, og tiltalte så håndbold i fjernsynet. Forurettede lånte sin mors telefon og ringede til sin bror. Bagefter bad tiltalte om at få telefonen tilbage, og det fik han også. Tiltalte så derefter fjernsyn igen, og pludselig ringede det på døren. Det var to betjente. De ven-tede herefter længe på, at der skulle komme nogen fra kommunen og hente Forurettede. Det skete dog ikke, og politiet kørte fra stedet med Forurettede. En fra kommunen ringede og spurgte, om Forurettede måtte komme hjem og sove. Selv-følgelig måtte han det. 3 uger forinden havde Forurettede været på overnatning hos en kammerat. Tidligt lørdag morgen ringede Forurettede til sin mor og sagde, at han gerne ville hentes på stationen. Han havde været i København og vandret rundt hele natten. Han havde ikke haft nogen billet og havde fået en bøde i toget. De var meget bekymrede over dette og sagde til ham, at det var vigtigt, at de vidste, hvor han var. Episoden fik dog ikke nogen konsekvenser for Forurettede. Inden politiet kom, havde de snakket med Forurettede om, at de var bekymrede for ham. De havde ikke snakket om det at være biseksuel. Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 28: "Den pågældende aften, hvor politiet kom, var Forurettede gået efter chips og kom ikke hjem til aftensmad. De blev bekymrede for ham, så de ringede til hans bror. Først ved 20.00-20.30 tiden hørte de ham komme hjem, da han var på vej op på sit værelse. Han forsøgte at forlade stedet igen, og de kaldte ham tilbage. side 4 Moren sagde, at de skulle have en snak, hvor de forklarede ham, at de var bekymrede for ham, og de snakkede også om, at han var biseksuel." forklarede tiltalte, at hvis han har sagt sådan, så er det nok rigtigt. Han husker det dog ikke i dag. Efter Forurettedes bror flyttede, var Forurettede ikke så glad for at sove alene. Han sov derfor nede i lejligheden hos tiltalte og sin mor. Forurettede var i et andet værelse, da han lånte telefonen. Tiltalte kunne ikke høre, hvem Forurettede snakkede med. Politiet tog Forurettede med den aften. Da han kom hjem igen, sov han oppe på sit værelse på 2. sal. Tiltalte havde givet ham nøglerne til værelset. Der er ikke lås på køleskabet, så Forurettede har kunne tage mad, når han havde lyst til det. Han har haft fri adgang til maden. Tiltalte og Forurettedes mor er ikke hjemme i løbet af dagen, da de er på arbejde. Der har ikke været regler for, hvornår man spiste, eller hvad man spiste. Ved aftensmaden har de sagt til ham, at han skulle spise lidt mindre, men det var af hensyn til hans helbred. Tiltalte husker ikke, at de har været oppe at skændes om det mad, der stod på bordet. Der er ikke nogen, der går sultne fra bordet. Han husker ikke en episode, hvor de skulle have været oppe at skændes over et stykke kød. Tiltalte har aldrig låst Forurettede inde oppe på værelset. Han har aldrig hørt om nogen episoder, hvor Forurettede skulle være låst inde. Han forstår ikke, hvorfor vedkommende, der har anmeldt det, først har anmeldt det nu. Det har været en gåde for tiltalte, at denne påstand er fremsat. Tiltalte har aldrig haft behov for at føre Forurettede nogen steder hen. På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at han er 66 år gammel. Han har ikke selv nogen børn. Da han mødte sin kone, boede han alene i ejendommen. Han har købt ejendommen af sine forældre. Det er en mindre udlejningsejendom med to erhvervslejemål og 3 lejligheder. Forretningsdelen er udlejet til Danbolig og Nordea. Han har boet der, siden han blev født. Hans forhold til lejerne er generelt godt, men der opstår nogle gange nogle knaster mellem lejerne og udlejer. De fleste lejere bor der dog i rigtig mange år. Han havde lejet et af forretningslokalerne ud til et ægtepar, der gik fallit med deres virksomhed. Ægteparret var bundet af lejekontrakten for en periode, hvor de fremlejede forretningen til Folkekirkens Nødhjælp. Der var 30-35 damer, der arbejdede i butikken på skift. Tiltalte arbejdede i Fødevareministeriet i København og var tit afsted 4 gange om måneden på fleredagsrejser til udlandet. Han tager hjemmefra kl. 6.15 og er hjemme igen mellem kl. 17-18 om aftenen. Forurettede er en god dreng, der ikke er noget ondt i. De har haft problemer med, at han blev mobbet i skolen. Det har de brugt meget tid på at tale med ham om, og de har forsøgt at hjælpe ham, bl.a. ved at skifte skole, så han kunne få nogle nye kammerater. Han er normalt altid glad og har et godt talent for at omgås andre. Han kendte både de små og de store børn på de skoler, hvor han gik. Efter han kom til By 2 og kom i puberteten, har han skiftet karakter. Det er vel meget normalt i den alder. Da han var på kostskole, blev han mere og mere side 5 følsom over for bemærkninger om sin hudfarve. De haft talt med Forurettede om det og sagt, at han skulle ryste det af sig. Da Forurettede var lille, gik tiltalte og han på biblioteket for at låne bøger og videofilm. Senere har de cyklet ture sammen og været ved stranden. Om vinteren har han kørt ham til svømmehallen i både Slagelse og Ringsted. Forurettede er ikke den sportslige type. Han har været med i et drenge-kor, og tiltalte har kørt ham rundt til koncerter. Tiltalte har gjort, hvad han kunne inden for den tid, han har haft til rådighed. Hvert andet år har familien været i Afrika i 5 uger og besøgt familien. De har boet på hotel med svømmehal og børneklub af hensyn til Forurettede. De andre år har de besøgt Bornholm, Århus m.m. De har været i zoologisk have, La Landia, Tivoli m.m. Tiltalte synes, at hans forhold til Forurettede er godt. Forurettede er i dag anbragt på et kollegieværelse på Seminarium i By 1. Forurettede har opsøgt tiltalte flere gange. Tiltalte er glad for Forurettede, og Forurettede kalder tiltalte for far. Der har været en episode med Skole 1, hvor de fik et brev fra kommunen. Det er 4 år siden. De svarede på brevet, og der skete ikke mere ved det. Forurettede har været på skadestuen efter et fald på cyklen og to gange, hvor han havde fået sine fingre i klemme i en dør, som en elev havde smækket i. I de senere år har de bemærket, at Forurettede ikke har sagt det helt korrekte. Det har kunne være små ting, om han havde lektier for. Han har også fortalt nogle røverhistorier om, hvor han skulle hen. Det er en gåde for tiltalte, hvorfor Forurettede beskylder ham for alle de ting. Han tror, at Forurettede har behov for opmærksomheden. Det kan også hænge sammen med, at han er kommet i puberteten. Han tror også Forurettede savner kammerater i denne Corona-tid. Skolen indstillede samarbejdet med Forurettede. Han ved ikke hvorfor. De har udtalt, at Forurettede var en "tung elev". Tiltalte ved ikke helt, hvad de mener med "tung elev", udover at Forurettede måske krævede meget opmærksomhed. Forurettede har haft problemer med skolegangen, måske fordi han så video hele natten. Det har ligget tiltalte og hans kone meget på sinde, at Forurettede fik en god uddannelse. Forurettede har dog ikke kunnet se, at det var for hans egen skyld. På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede tiltalte, at Forurettede har skiftet skole fra Skole 2, til Skole 1 og derefter til Kostskole, hvor han gik fra september 2019 til december 2020. Tiltalte har ikke rigtigt fået at vide årsagen til, at Forurettede blev smidt ud af skolen. De fik alene et brev på fire linjer fra skolen, Han har forsøgt at få at vide, hvad problemet var. Der blev udarbejdet en psykologiske-pædagogiske vurdering, der skulle hjælpe skolen med, hvordan de skulle tilpasse undervisningen til Forurettede. Forurettede har boet hos tiltalte, fra han var 6 år. Tiltalte kender ikke Forurettedes far, og han mener ikke, at Forurettede nogen sinde har set sin biologiske far. Tiltalte har fungeret som Forurettede far. De har forsøgt at følge med i, at Forurettede gjorde som han skulle i skolen, men han har haft et problem med at koncentrere sig. Hvis de har spurgt ind til hans lektier, har han ofte sagt, at han havde lavet det i skolen. Tiltalte har aldrig givet Forurettede hårde lussinger og har heller ikke set moderen give ham det. Han kan ikke forklare, hvorfor Forurettede har fortalt det. Han har aldrig været låst inde på sit værelse. Han er sikker på, at hans kone har samme mening om seksualitet som han selv, nemlig, at det kan man ikke bebrejde nogen. De har heller aldrig truet Forurettede med at blive sendt tilbage til Kenya. De har forsøgt at side 6 regulere, at han sov om natten og ikke om dagen, hvorfor de har været nødt til at inddrage telefonen en gang imellem. På anklagerens forespørgsel forklarede tiltalte, at Forurettede skulle låne sin mors telefon den dag, politiet kom, fordi hans egen telefon på dette tidspunkt var inddraget. Tiltalte 1, har forklaret, at hun mødte sin mand i Ke-nya i 2009, hvor han var på ferie med en kricket-klub. Da hun kom til Dan-mark i 2013, flyttede hun ind til ham. De besøgte hinanden i den mellemlig-gende periode. Der har ikke været forskel på, hvordan hun har opdraget sine drenge i Kenya og i Danmark. Hun kommer fra en meget kristen familie. Hun har opdraget sine børn efter biblen. Forurettede gik i drenge-kor og en af koncerterne gik på bibel-historien, så han kender biblen. Biblen indeholder henholdsvis straf og velsignelser. Nogle gange fastede tiltalte og bad i op til 4 dage for Forurettede. Nogle gange gad Forurettede ikke lave lektier. Hun sagde, at han skulle lave lektier. Han sad med høretelefoner på imens. Hun sagde, at han skulle koncentrere sig og give hende sin telefon. Så fik han den tilbage, når han var færdig. Nogle gange sagde han, at han ikke kunne logge ind på sin computer for at slippe for at lave lektier. Hendes ældste søn er 23 år. Da de kom til Danmark, var Forurettede normal af sin størrelse. Nu er han blevet tyk. Tiltalte har ikke været fysisk over for Forurettede i forbindelse med opdragelsen. Forurettede har ret til at vælge, om han vil være kristen. Hun synes dog, at han er kristen, da han selv valgte at komme på kostskole. Tiltalte var ikke vågen den aften, da politiet kom. Da Forurettede tog afsted, var det efter de havde spist i spisestuen. Forurettede havde dog ikke spist mad. Da Forurettede kom hjem, sad de i dagligstuen. Hendes mand kunne høre Forurettede komme gående op og ned af trappen. Han så fra vinduet, at Forurettede gik ned ad gaden. Han kaldte Forurettede til sig. Da Forurettede kom tilbage, havde de en snak med ham. Hun sagde til Forurettede, at han skulle tage noget mad. Han var dog ikke sulten. Det undrede tiltalte. Hun var meget bekymret som mor. Der havde været et andet tilfælde, hvor Forurettede var taget til København, og hun var bekymret for, at han skulle tage afsted igen. De talte om, at han skulle komme hjem og spise med sin familie. De prøvede at ringe til ham, men han svarede ikke. Hun sagde, at de betalte for hans telefon, og det var ikke for sjov, de havde købt den til ham. Hun bad om at få telefonen fra ham, fordi han ikke havde besvaret deres opkald. De havde også ringet til Forurettede storebror for at spørge, om Forurettede var der. Det var han ikke. Forurettede og hans bror er tæt knyttede. Hun gav Forurettede sin telefon, så han kunne tale med sin bror. Han begyndte at græde, da han troede, at han havde gjort noget galt. Tiltalte skulle i seng og bad om at få telefonen, da hun bruger den som alarm. Forurettede talte med broderen og gav telefonen til hendes mand, som skulle stille alarmen. På et tidspunkt stod hun op for at gå på toilettet og kunne høre folk, der talte. Det var politiet, der var der. Hun gik i panik. Hun troede, at hendes mand var faldet sammen, da han har pace-maker. Hun spurgte politiet, hvad de lavede der, men de var blevet ringet op. Da bad hende sætte sig ned, og hun havde brug for noget at drikke. Forurettede var der side 7 ikke. Forurettede var i køkkenet, og hun bad om et glas vand. Forurettede sagde nej. Der kom en anden betjent fra køkkenet og sagde, at Forurettede var bange for hende. Han fortalte også, at det var årsagen til, at politiet var der. Politiet stillede herefter spørgsmål til hende om, hvad der var sket om aftenen, og hun forklarede det. Da Forurettede blev smidt ud fra kostskolen, sendte de en mail om, at de var færdige med Forurettede. Hun havde dagen før været til et møde med skolen, hvor de havde fortalt, at Forurettede ikke kunne koncentrere sig. Hun bad om hjælp for at finde ud af, hvad problemet var. Der kom en psykolog-rapport. Det var første gang, det var nævnt, at Forurettede havde sagt, at han måske var biseksuel. Hun har talt med Forurettede på et andet tidspunkt om det, men han har ikke sagt noget konkret. Forurettede havde haft sin computer åben og havde vendt den mod hende, så at hun kunne se, at han så en pornofilm. Det var ligesom om, at han ville fortælle hende noget med filmen. Han rejste og gik væk fra computeren. Hun talte med ham om, at hun ikke syntes, at det var i orden, at han så pornografi på computeren. Hun ved, hvis du vil have den rigtige historie fra et barn, skal du være venlig. De talte ikke om seksualitet. Hun spurgte istedet, hvilken slags far Forurettede ville være. Forurettede sagde først, at han slet ikke ville være far endnu. Men så bad hun ham igen om at svare på spørgsmålet, og Forurettede sagde, at han ville have en kone og to børn, en dreng og en pige, og så ville han adoptere 10 børn. Han fortalte hende også, at han havde fået pornofilmen tilsendt fra en skolekammerat, der synes, at han skulle se det. Han blev ringet op af en kammerat og glemte at slukke for computeren. Det var derfor, at computeren havde stået åben, så at hun kunne se den. Forurettede havde ikke lyst til at se filmen. Tiltalte har ikke noget problem med biseksualitet. Det kan man ikke kontrollere. Hun ved ikke, hvordan man ser på biseksualitet i Kenya. Samfundet ønsker ikke at beskæftige sig med dette problem. Hun har ikke talt med Forurettede om dette. Forurettede er stemningspræget. Han siger ikke altid nej. Han siger bare nogle gange det, som nogle andre ønsker, at han skal sige. Hun siger til ham, at skolen er vigtig. Forurettede elsker sin telefon mere end alt andet. Hvis hun ønsker, at han skal gøre noget bestemt, så tager hun hans telefon. Forurettede er forfalden til sin telefon og internettet. Da hun så videoafhøringen af Forurettede første gang, græd hun. Det var et chok. For hende var det ligesom at se en film. Hun kan ikke genkende noget af det, som bliver sagt. Det er kun hendes mand og tiltalte, der har stået for opdragelsen af hendes ældste søn. Hun ved ikke, om Forurettede havde dårlige venner, der har sagt, at han skulle sige det han har gjort. Hvis han møder nogen, der er venlige over for ham, så vil han opfylde deres ønsker. På et tidspunkt på vej hjem fra skole samlede Forurettede noget træ sammen og legede med det. Da han var lille, elskede han skoven. Han samlede altid de blade, der findes i det canadiske flag, og klistrede dem ind i et hæfte. Han har ikke haft pinde liggende derhjemme. side 8 På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at Forurettede er blevet mobbet. Hver gang han finder en god ven, vil han gøre alt for at beholde denne ven. Den dag politiet kom, var Forurettede gået ud for at købe chips med en pige. Hun havde det ikke godt og græd. Forurettede fortalte, at han havde sagt til pigen, at hun skulle slappe af. Hver gang han ville gå hjem, havde pigen bedt ham blive. Han ønsker at beholde sine venner. Hver weekend kom han hjem fra kostskolen med sin taske. En gang, da hun skulle vaske hans tøj, fandt hun noget snus. Hun spurgte, hvad det var. Hun kan se på hans øjne, når han lyver. Denne dag fortalte han sandheden. Det var en ven, der havde bedt Forurettede opbevare snuset, da vennen ville blive smidt ud af sine forældre, hvis de opdagede, at vennen tog snus. Det var endnu engang på grund af venner. Forurettede kender ikke grænsen for at bevare venner. Hun har ikke givet ham lussinger, slået ham med bæltespænder, træstok eller sandaler. Hun har aldrig slået ham. Forurettede og hans bror har boet sammen på det samme værelse og haft nøgle til værelset begge to. Hun ved ikke, om de kan havde lukket hinanden ude. Hun har aldrig låst ham inde på værelset, og det har hendes mand heller ikke. Forurettede mistede altid sine nøgler, så de måtte få lavet kopier mange gange. Han har også mistet sine nøgler til kostskolen 3 gange, som de har måttet betale for. Det ville ikke stride imod hendes religion, hvis Forurettede var biseksuel. Han må gøre, hvad han vil, når han fylder 18 år. På advokats Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede tiltalte, at hun kan bekræfte, at hendes mand har lavet forskellige aktiviteter sammen med Forurettede. Tiltalte 2 er en faderfigur for Forurettede. Det har glædet hende, at de har kørt cykelture sammen i skoven og til svømning. Når Forurettede lægger sig til at sove, låser han døren med nøglen. Hvis han glemmer, hvor han har lagt sine nøgler, så kan han ikke låse døren op. Politibetjent Vidne 1 har som vidne forklaret, at han den 15. de-cember 2020 var på Adresse i By 1. De blev kaldt ud til husspektakler. Der var en veninde til en dreng på adressen, der havde tilkaldt politiet. Han mødte drengen og drengens stedfar, da han ankom til adressen. De var begge ved døren, da den blev åbnet. Manden var lidt forvirret over, at politiet kom. De ville gerne ind og se, at alle havde det godt. De fik lov at komme ind, og der var ro på stedet. Det var et helt almindeligt hjem. Drengen virkede lidt ked af det, men han vidste godt, hvorfor politiet var kommet. Manden var bare forundret over deres tilstedeværelse. På et tidspunkt kom drengens mor også til stede. Hun var oprindeligt gået i seng. Drengen ville ikke sige noget, mens han var i stuen sammen med forældrene. Vidnet gik ud i køkkenet med drengen, der fortalte, at han igennem nogle år var blevet slået, og at hans forældre ikke talte pænt til ham. Han fortalte, at han var biseksuel, og det syntes forældrene ikke så godt om. Han havde også haft det fagligt svært i skolen. Hans lærer mente, at han var ordblind. Han var ikke blevet testet, da moderen ikke ønskede det, da det kun var dårlige folk, der var ordblinde. side 9 Han havde fået at vide, at i Afrika, skød man homoseksuelle. Forældrene var gået forbi køkkenet et par gange, men det var ikke for at opsøge drengen. In- gen af forældrene virkede påvirkede af alkohol. Moderen mente, at drengen havde været ude at drikke i løbet af dagen, men drengen sagde selv, at han havde drukket et shot i løbet af dagen. Vidnet kunne dog ikke lugte noget på ham. Drengen var ked af det og bange og ville ikke efterlades på stedet. Vid- net havde svært ved at få fat i kommunen, hvorfor de endte med at være længe i lejligheden. Til sidst opgav de og tog Forurettede med til stationen. Der blev lavet en socialrapport, da de var bekymrede for drengen. De kunne ikke vurdere, om der var sket noget med drengen. Drengen havde oplyst, at det både var moren og stedfar, der slog. Det kunne være med hænder eller et bælte eller andre ting. Drengen var urolig og gik rundt ude i køkkenet, hvor han tog en træpind og sagde, at det kunne være med sådan en, at han blev slået. Drengen var ikke blevet slået den aften, og han havde ikke mærker ef-ter slag. Vidnet mener ikke, at drengen har serveret vand for sin mor eller stedfar, mens han har været til stede. På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at der ikke var nogen synlige tegn på, at han var blevet slået. På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet, at stedfaderen ikke var aggressiv over deres tilstedeværelse, men han lidt sur over, at politiforretningen trak så længe ud. Vidnet tog drengen med derfra, da han mente, at det var det bedste for drengen. Han er forundret over, at kommunen sendte drengen hjem igen for at sove. Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun arbejder i Sorø Kommune. Hun stiftede bekendtskab med Forurettede den 16. december 2020, da hun blev kon-taktet af politiet. Hun passede den kommunale døgnvagt. Hun kender ikke drengen ellers. Hun tog ud på politistationen og snakkede med drengen. De kendte ham ikke i forvejen i forvaltningen. Drengen havde oplyst, at hans mor slog ham og havde gjort det gentagne gange. Han ville ikke bo hjemme mere. Drengen virkede træt. Han sagde ikke så meget. Han virkede ked af det. Det havde stået på i længere tid, at moderen havde slået ham både med hænderne og andre genstande, og at han blev udsat for verbale overfusnin-ger, da han var biseksuel. Hans stedfar slog ikke, men var vidne til det og gjorde ikke noget for at stoppe det. Drengens venner havde tilkaldt politiet. Han havde snakket med vennerne fra kostskolen tidligere på dagen og var kommet for sent hjem. Der var så opstået en konflikt med forældrene. Det var derfor, at vennerne havde kontaktet politiet. Hun sad nogle timer og snakkede med Forurettede, og han blev derefter sendt hjem igen af vidnet. De op-lysninger, som Forurettede kom med, gjorde, at hun fandt det forsvarligt at sende ham hjem og sove. Hendes vurdering var baseret på, at han tidligere havde været omkring fagfolk, hvor han var blevet vurderet, uden at dette havde gi-vet anledning til noget. Forurettede havde sagt, at han ikke var blevet slået lige netop denne dag, og at han boede ovenpå med egen indgang og egen nøgle. Han skulle kun være på værelset, og det var han ok med. Hun menter derfor, at der ikke var nogen risiko for, at Forurettede ville blive udsat for overgreb. Vid- side 10 net talte med stedfaderen, og moderen sov. Hun var ikke ønsket i lejlighe-den. Hun aftalte, at de blev kontaktet af forvaltningen kl. 9 om morgenen for det videre forløb. Forurettede kunne ikke ringe til nogen, da hans telefon var ble- vet taget, da han var kommet 3 timer for sent hjem til aftensmad. Der blev spurgt om telefonen kunne blive udleveret, og det kunne den ikke ifølge stedfaderen. Vidnet har ikke haft kontakt til familien derefter. På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at det var en vurdering af den konkrete situation, der gjorde, at Forurettede fik lov at komme hjem igen. Hun vurderede, at der ikke var nogen risiko for overgreb den nat. Hun kunne se, at der havde været en konflikt, der var blevet løst uden vold. Forurettede var ikke selv bekymret over at skulle være der i 6-8 timer. Hun tænkte, at Forurettede var meget træt. På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet, at hun forsøgte at ringe, men hun kunne ikke få fat i moderen. Hun fik dog fat i stedfaderen. På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet, at det var et væsentligt element i vurderingen, at han havde et separat værelse. På dommerens forespørgsel forklarede vidnet, at Forurettede havde fortalt, at han havde gået i en speciel klasse tidligere. Hun vidste, at den klasse var for personer med kognitive problemer. Hun kunne forstå på Forurettede, at det var de samme problemer, som gjorde, at han var blevet sendt hjem fra skolen. Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun har haft tilknyt-ning til Folkekirkens Nødhjælp i By 1. Hun arbejdede i genbrugsbutikken, som fra 2013-2017 lå i Adresse. Hun havde vagter på 4-5 timer ad gan-gen. Forurettede kom af og til på besøg i butikken sammen med sin mor. Hun husker, at i 2014, 2015 eller 2016, hvor hun mødte kl. 8.30, og hvor hun havde været der i et stykke tid sammen med sin kollega, at der så var en værre larm og råben og banken oven på. Det viste sig, at det var Forurettede, der var bag en lukket dør og ikke kunne komme ud. Han havde ingen nøgle og kunne ikke komme ud. Hun kontaktede forældrene i lejligheden nedenunder, men der blev ikke lukket op. Hun tog kontakt til Forurettede igen, der oplyste, at moderen var på arbejde, og faderen var på forretningsrejse. De spurgte Forurettede, om han havde noget at spise eller drikke. Det havde han ikke. De lo-vede ham, at han nok skulle komme ud på en eller anden måde. De fik ham dog ikke ud, men de talte om, at de ville få fat i en låsesmed. Det skulle dog gå over politiet. Imens var der en anden lejer, der havde fået drengen ud på en eller anden måde. Han kom ned i butikken og fik noget at drikke. Hun har aldrig fået en forklaring på, hvorfor drengen var låst inde. Han havde været syg dagen før og var alene hjemme. Vidnet kender ikke noget til for-ældrene. Det var Forurettedes forældre, der ejede lejemålet. Forurettede havde ikke selv en nøgle på tidspunktet. På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke side 11 var inde på værelset for at se, hvordan der så ud. Hun ved ikke, om Forurettede kan have mistet nøglen på værelset. Han sagde ikke, hvem der havde låst ham inde. Det var mellem kl. 8.30 - 11.00 det skete. Forurettede sagde, at hans mor arbejdede i en bagerforretning. På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvordan Forurettede kom ud fra værelset. På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke har spurgt moderen om, hvad der var foregået. På dommerens forespørgsel forklarede vidnet, at hun talte dansk med Forurettede. På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet, at Forurettede ikke har fortalt, hvorfor døren var låst. Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun kender Forurettede flygtigt. Hun har mødt ham på trappen og talt med ham nogle gange. Han har haft låst sig selv ude et par gange, hvor han har ringet på og fået lov at komme ind og vente. Hun boede ovenover familien. Forurettedes værelse lå ved siden af hendes lejlighed. Hun har hørt ham græde voldsomt nogle gange. Det var en hysterisk gråd. Hun har hørt denne gråd flere gange. Hun husker ikke, hvor-når det var. Men det er mange år siden. Hun har ikke talt med Forurettede om det-te. De har talt om, at han kunne få en nøgle, som man måske kunne lægge i cykelskuret, så han selv kunne komme ind. Moderen har fortalt, at Forurettede blev mobbet på Skole 2. Så flyttede han skole, og der gik det heller ik-ke så godt. Så kom han på kostskole. Vidnet talte med forældrene, men de havde ikke noget tæt forhold. Hun har ikke talt med dem om Forurettede. Forurettede har boet der i 8-9 år, og vidnet har boet der i over 30 år. Det var midt i perio- den, at hun hørte, at Forurettede græd hysterisk. Vidnet kan godt huske, at hun har talt med en fra politiet i telefonen. Foreholdt ekstrakten fil 1, side 46: "Ved siden af afhørtes lejlighed var der et værelse, hvor Forurettede boede en overgang. Der var en periode, hvor afhørte kunne høre ham græde som en vanvittig derinde. Han hylede og skreg. Afhørte inviterede ham indenfor og prøvede at snakke med ham om, hvad der plagede ham, men han ville intet sige. Afhørte mente, han var flov" forklarede vidnet, at det var umuligt at nå ind til Forurettede. Han var kørt helt op. Han havde på et tidspunkt været låst inde af sin storebror. Hendes nøgle passede til døren, og hun fik låst ham ud. Forurettede har vist nok fortalt, at det var broderen, der havde låst ham ind. Hun hørte i hvert fald, at broderen gik fra værelset, og det var lige efter, at Forurettede begyndte at råbe og banke. Forurettede boede sammen med broderen. Det var kun, fordi Forurettede græd, at hun blev opmærksom på, at han var låst inde. Der var meget lydt i ejendommen. Hendes mand var også til stede. Der var ikke andre til stede. Hun har kun oplevet, at han ikke har side 12 kunnet komme ud en gang. Han har et par gange selv haft glemt nøglen, så han ikke kunne komme ind. Hun har ikke hørt andre stemmer i forbindelse med Forurettedes gråd. Hun har ikke talt med andre om episoden. De kom ikke sammen med andre i ejendommen. Der var også skiftende beboere i ejendommen. Hun har ikke indtryk af, at der var venner på besøg hos Forurettede og hans bror. Der var meget stille. Hun har set Forurettede gå op og ned ad gaden med en Ipad, telefon eller løbehjul. Han har gået stille og roligt omkring for sig selv. Hun tror ikke, at der var så meget samvær med forældrene, da de arbejdede meget. Hun havde ikke indtryk af, at forældrene foretog sig noget med Forurettede, når de havde fri. Når Forurettede var alene hjemme, gik han i Aldi og købte franske kartofler. Hun kender ikke noget til, om Forurettede skulle have lidt fysisk overlast. Hun har aldrig set mærker på ham. Hun flyttede i august 2020. På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at den gang hvor Forurettede græd hysterisk, var hun ikke i kontakt med ham. Det var kun, da broderen havde låst ham inde. Hun havde ikke indtryk af, at brødrene havde hver sin nøgle. På advokat Henrik Rasmussens forehold af ekstrakten, fil 1, side 47: "Afhørte havde dog ikke indtryk af, at Forurettede blev slået", forklarede vidnet, at det er korrekt. På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke havde kontakt med Forurettede de gange, hvor han græd. På advokats Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at der ikke var nogen andre indblandet, da Forurettede var låst inde. Vidne 4 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret, at han kender Forurettede fra en fest, hvor han blev hidkaldt. Hans datter var også med. Det var måske i august 2020. Forurettede havde ikke noget telt med, og de skulle finde et sted, hvor han kunne sove. De talte om, hvor han boede, og om at han ikke kunne tage hjem. Han ville ikke sige, hvor han boede. Vidnet tilbød Forurettede at tage med hjem at sove til sidst. De unge mennesker havde nok fået en øl. Der var ikke nogen årsag til, at Forurettede ikke ville hjem. Dagen efter fik vidnet lov til at kontakte kostskolen for at sikre sig, at Forurettede var kommet godt frem. Forurettede havde sagt, at han var bange for, at der ikke ville blive åbnet for ham, hvis han tog hjem. Han sagde ikke noget om sin papfar. Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 58: "Afhørte kørte til festen og tilbød at hjælpe Forurettede med at køre ham hjem, men dette afviste Forurettede. Forurettede var bange for at komme hjem og ville ikke sige, hvor han boede. Forurettede fortalte, han havde aftalt med sin mor, at han skulle sove hos sin kammerat, og at han ikke måtte komme hjem før tid." forklarede vidnet, at det er nok rigtig nok, at han har forklaret som gengivet. Han kan ikke huske ordret, hvad han forklarede. Det var bare Forurettede, der var side 13 bange for at komme hjem. Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 59: "Da Forurettede ikke kunne blive ved festen og ikke kunne komme hjem, tog afhørte Forurettede med hjem til sig selv og lod ham sove i en campingvogn, der stod i haven. Dagen efter snakkede de lidt med Forurettede, og Forurettede fortalte, at hvis han havde ringet på derhjemme om natten, og hans mor så, at det var ham, ville hun bare være gået i seng igen. Der var også noget om, at papfaren ikke var så flink ved ham, men dette blev ikke nærmere beskrevet.", forklarede vidnet, at dette husker han ikke at have forklaret sådan om papfaderen. Det var kun frygt for, at døren ikke ville blive åbnet, når han kom hjem. Vidnet kørte Forurettede ned til byen og sikrede sig, at han kom godt videre. Vidnet aftalte med Forurettede, at han ville ringe og høre, om han var kommet godt frem til kostskolen. Han spurgte, om de vidste, om der var noget med Forurettede. De var opmærksomme på det, og de havde åbenbart et møde med forældrene. Vidnet har ikke talt med Forurettede siden. Han har heller ikke mødt ham siden. Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 59: "Afhørtes kone mødte Forurettede før jul, hvor Forurettede sagde tak for hjælpen." forklarede vidnet, at dette husker han ikke at have sagt. På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet, at han ikke mindes, at Forurettede har sagt, at han skulle være på kostskolen hele weekenden. Vidne 7 har som vidne forklaret, at hun kender Forurettede, som hun har været klasselærer for på Kostskole. Forurettede startede i 7. klasse og sluttede i klassen lige før jul 2020. Vidnet har kun haft kontakt til Forurettedes mor, mens Forurettede var på skolen. De skrev sammen, og der var et godt samarbejde. Forurettede ville ikke hjem i weekenderne, han kedede sig derhjemme, han havde ingen venner og ville hellere blive på skole. Forurettede var glad for sin mor, men ikke så glad for stedfaren, som han ikke mente, kunne lide ham. Moderen var streng. F.eks. var han blevet syg på skolen og han havde farvet sit hår gult. Moderen havde sat ham til at lave lektier, selvom han var syg, og hun havde klippet ham helt skaldet, da hun syntes, at han havde ”bøssehår” . Skolen havde talt med moderen om, at finde andre muligheder for skolegang for Forurettede, og det var aftalt med moderen, at hun ikke skulle sige noget til Forurettede. Da Forurettede vendte tilbage til skolen, var han ked af det og fortalte, at moderen havde sagt til ham, at han ikke kunne gå på skolen mere, fordi han var for dum. Han var også meget ked af, at hans hår var klippet af, og at moderen havde kaldt det ”bøssehår” . Skolen og moderen havde samme formiddag talt om og lavet aftaler om, at der ikke skulle nævnes noget om de undersøgelser, man var i gang med. Forurettede var klar over, at moderen ikke side 14 var særlig begejstret for, at han var bøsse. Forurettede mistede ofte sine ting, og der gik lang tid, før han fik nogle nye ting. Forurettede havde omtalt en episode, hvor han mistede sine nøgle, hvor han var ude til en fest, og så måtte han ikke komme hjem før næste formiddag. Vidnet havde hørt det fra Forurettede og fra en voksen, som havde taget hånd om Forurettede den pågældende nat. Den voksne, Vidne 4, fortalte vidnet, at Forurettede havde været meget ked af det. Forurettede har aldrig talt om, at mor eller stedfaren har været fysiske over for ham. Foreholdt Ekstraktens fil 1, side 54, 4. afsnit, afhøringsrapport af 17. november 2020, telefonisk og ej underskrevet: ”Afhørte snakkede med Forurettede og spurgte ham blandt andet, om han blev slået derhjemme. Forurettede svarede nej, men nævnte alligevel en gang, hvor han fik en lussing af sin papfar. Forurettede kom dog ikke nærmere ind på det og trak nærmest udtalelsen tilbage.” bekræftede vidnet, at have sagt sådan. Det var rigtigt, at Forurettede havde trukket det tilbage. Forurettede havde talt sådan lidt frem og tilbage, at han havde fået lussing, men at det så nok ikke var en lussing af alligevel. Adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen, forklarede vidnet, at Forurettede var fagligt meget langt bagud, så skolen ville gerne finde et sted, hvor han kunne udvikle sig bedre fagligt. Forurettede måtte gerne være fortsat på skolen og få undervisning et andet sted, men det var forældre og kommunen ikke interesseret i. Forurettede var socialt velfungerende i klassen, men det var fagligt, at han var på et langt lavere niveau. Vidnet var blevet kontakte af klassekammerater, som var bekymret for Forurettede, som havde skrevet til dem om natten. Efterfølgende havde læreren talt med Forurettede. Foreholdt stedfarens forklaring, at han ikke havde forbudt Forurettede at komme hjem, var det vidnets opfattelse, at Forurettede havde ringet til sin mor, og at han ikke havde fået lov til at komme hjem. Vidnet er overbevist om, at Forurettede ikke lyver, hans sind er meget barnligt, hvorfor vidnet ikke mener, at han ville lyve. Den dag Forurettede var syg, var han ikke alvorligt syg, han skulle hjem på grund af Corona. Han kom hjem om eftermiddagen den ene dag og vendte tilbage til skolen næste dag. Adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen, forklarede vidnet, at Forurettede var meget barnlig og genert, da han begyndte på skolen. Undervejs blev han mere teenageragtigt, og det var svært for ham. Forurettede havde det svært med, at han ikke havde let ved at lære ting. Han var ked af sin hudfarve. Han var udfordret omkring sin seksualitet. Han eksperimenterede med make- up. Han havde gode venner i skolen, men på side 15 kostskolen følte han sig mobbet af de større drenge, fordi han var anderledes, og han nogle gange klædte sig ud. Forurettede er ikke helt som alle andre på hans alder. Forurettede er nogle gange ”næsten for ærlig” . Vidnet forklarede, at der er andre unge i klassen som hver i sær er udfordret, så det var ikke derfor Forurettede ikke kunne være der. Forurettede var meget i specialtilbud, og der blev brugt mange ressourcer på ham, men han udviklede sig ikke. Den pågældende weekend, hvor Forurettede ikke kunne komme hjem efter en fest i By 1, var vidnet ikke på skolen i weekenden. Hun er kun der i dagtimerne. Adspurgt af dommeren forklarede vidnet, at hun var lærer fra september 2019 til december 2020 for Forurettede, hvor han både var dag- og kostskoleelev. Forurettede var hjemme under Corona lukningen fra 11. mart 2020 til slutningen af maj 2020. Skolen havde lukket fra juli og til midten af august 2020 på grund af sommerferie. Adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen, forklarede vidnet, at Forurettede gerne måtte være blevet på kostskolen, men forældrene ønskede ikke at betale for opholdet, når han ikke gik på deres skole. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at skolen også var lukket ned omkring julen fra den 18. december 2020 og skolen åbnede først op i foråret 2021. Vidne 8 har som vidne forklaret, at han er kostinspektør på Kostskole, og han kendte Forurettede rigtigt godt. Han har været sammen med ham dagligt. Vidnet var der også om aftenen og i weekenderne sammen med 3 andre kollegaer på skift. Vidnet har også samarbejdet med Forurettedes forældre. Det var et fint samarbejde. Der har været indkaldt til møder, hvor moderen har deltaget. De har talt om hans sociale liv og hans skole. Forurettede var fagligt udfordret. Han var også udfordret socialt, men han havde det godt. Forurettede har selv givet udtryk for, at det var et sted, hvor han var tilfreds og var en del af fællesskabet. Forurettede kæmpede meget for at blive en del af gruppen. Han var ”for meget” for nogle. Forurettede blev testet for ordblindhed sent i forløbet, og skolepsykologen havde nogle samtaler med Forurettede. Det tager noget tid at falde til på en Kostskole, og Forurettedes udfordringer var primært på skoledelen. De voksne var også ”lidt efter ham” i forhold til, at han kom i seng, fik lavet lektier og den slags. Forurettede ville gerne tale med en psykolog udefra, men det blev aldrig rigtigt etableret. Det gik i stå, fordi man skal til egen læge for at blive henvist. Vidnet har ikke oplevet, at det var svært at få underskrifter fra forældrene. Vidnet havde arbejdet hen mod, at Forurettede kunne komme på Julemærkehjem og det var lidt udfordret. Nogle af tingene har de talt med Forurettede om. Forurettede har fortalt lidt om svære ting fra sin barndom i Kenya. Forurettede har ikke fortalt om udfordringer, efter han kom til Danmark. Forurettede ville helst ikke hjem, side 16 han ville gerne blive hos dem. De opfordrede gerne de unge til at tage hjem, men Forurettede ville ikke hjem. Den nærhed som unge mennesker får af forældre, kan skole ikke give, så derfor opfordrer de til, at de unge tager hjem i weekenderne. Der blev lavet aftaler om, at Forurettede skulle hjem i weekenderne. Forurettede talte ikke om, hvordan det gik derhjemme. Det var mest, at han ikke havde venner derhjemme. Det var vidnets indtryk, at Forurettede havde det godt med sin mor. Forurettede talte ikke om papfar, som hentede ham på skolen om fredagen. Forurettede har aldrig talt om vold og heller ikke om noget nedladende fra forældrene. Forurettede ville helst, at der ikke var nogen kontakt til hans forældre, hvorfor han måske ikke delte så meget med dem. Forurettede har ikke talt om, hvordan familien havde det med Forurettedes seksualitet. De største udfordringer, Forurettede havde, var skolegang. Forurettede klædte sig ud og brugte make-up, men talte ikke direkte om det. Vidnet ved ikke, om Forurettede talte med forældrene om det. Adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen, forklarede vidnet at han ikke har hørt om episoden, hvor Forurettede var fuld og ikke måtte komme hjem til forældrene. Hvis man skal til fest, så skal der være kontakt til forældrene. Hvis det var en weekend, hvor Forurettede var på skolen, var det uden for reglementet, hvis han var til fest. Adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen, forklarede vidnet, at Forurettedes udfordringer er, at han er meget på og har svært ved at give plads til andre. Hvis de andre sagde stop til ham, stoppede han ikke med at være sjov. Forurettede blev i visse i situationer for meget. Kammeraterne skulle have hjælp af de voksne til at trække sig væk fra situationen, og så prøvede de voksne at aflede Forurettede lidt. Vidnet mener ikke, at Forurettede ”pyntede” på situationerne. Forurettede har ikke forladt skolen, hvor han skulle være på skolen. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de unge mennesker på skolen er grundskoleelever og gymnasieelever. Blandt grundskoleeleverne er det 2/3- dele, der tager hjem i weekenderne. Hvis man er på skolen i weekenden, så er regelsættet det samme, men der er mere fri tid i weekenden, til at lave andre ting, men der er fast sengetid ved midnat. Hvis en elev ikke er der til sengetid, så vil der være en samtale. Hvis det er gentagne gange, vil man kunne sendes hjem. Ved første gang, vil forældre blive underrettet, men man bliver ikke hjemsendt. Den primære årsag til, at Forurettede stoppede, var det faglige niveau. Skolen havde anbefalet, at man fandt et sted til Forurettede, hvor der kunne være en tættere voksenkontakt. Adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen, forklarede vidnet, at det ikke var ham, der var i kontakt med forældrene om at Forurettede skulle forlade skolen. Adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen, forklarede vidnet, at side 17 Forurettede havde samme forhold til sin mobil som andre unge. Hvis Forurettede havde svært ved at passe skole og svært ved at komme op, var der i perioder aftaler med Forurettede om, at han ikke havde sin telefon om aftenen. Vidne 9 har som vidne forklaret, at han, moderen og Forurettede kom til Danmark for 8 år siden, hvor han var 15 og Forurettede var 5 år. De boede i By 1 sammen med stedfaren. Vidnet og Forurettede havde fælles værelse, som var ovenpå lejligheden. Man skulle ud i opgangen for at komme til deres værelse. Vidnet flyttede hjemmefra i december 2017, og han har kun været hjemme til fødselsdage, og når mor lavede mad. Han kom ikke ugentligt. Han går i skole, men bor stadig i By 1. Vidnet er tæt knyttet til sin lillebror og de taler sammen jævnligt. Det er ofte i telefonen. Forurettedes forhold til deres mor er godt. Forurettede har aldrig beklaget sig til vidnet om moderen. Moderen er en streng mor, men straffer dem ikke. Forurettede har aldrig sagt noget om, at moderen har slået ham. Vidnet har aldrig oplevet, at moren har slået Forurettede. Vidnet har kun hørt om, at Forurettede skulle være låst inde på sit værelse, men han har ikke noget kendskab til episoden eller hvornår, at den skulle have fundet sted. Den, som forlod værelset sidst, skulle låse døren. Vidnet forklarede, at han måske kender lidt til det. Indtil nu har der været 2 nøgler, en nedenfor og en ovenpå. Vidnet har ikke længere nogen nøgle. Forurettede gik tidligere i seng end vidnet, og han ville tage sine egne nøgler med op. Hvis vidnet gik op for at sove, så åbnede han døren og lagde sig indenfor. Det er på samme måde om morgen, hvor der blev banket på døren, så var det vidnet som åbnet døren. Nogle gange kom Forurettede til at tisse på sig selv, og så tog smed han bukserne under sin seng, hvor nøglerne måske lå i lommen, så ringede han til vidnet, som kom og låste op. Det skete mange gange, at Forurettede ikke kunne finde sine nøgler. Forurettede er afhængig af sin mobiltelefon og er på internettet 24-timer i døgnet. Han har flere platforme. Vidnet ved, at moderen har måtte inddrage Forurettede telefon i perioder, for at han kunne sove eller få spist. Han fik den altid tilbage. Hvis telefonen blev inddraget, så havde Forurettede sin IPad eller computer. Hvis Forurettede har problemer, vil han altid drøfte det med vidnet. Adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen forklarede vidnet, at Forurettede er en ”forkælet unge” og beklager sig ofte til vidnet, at han ikke får det han ønsker sig. Forurettede har aldrig talt om, at stedfaren slog ham. Forurettede har været i Kenya mange gange sammen med forældrene, næsten hver sommer, hvor de var afsted ca. 1 måned, afhængig af Forurettedes skole. Stedfaren har taget sig af Forurettede, og Forurettede har været i et kor, hvor stedfaren har kørt Forurettede. Han har også taget sig af Forurettede og taget ham med på ture. Stedfaren har altid været god mod både Forurettede og vidnet. Han har altid været venlig over for dem. De har fået gaver af stedfaren. Forurettede kalder stedfaren side 18 som far. Vidnet kalder ham ved navn. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han var 15 år, da de flyttede til Danmark. Vidnet var hjemme hele tiden, da han ikke kendte nogen. Stedfaren meldte vidnet ind i en fodboldklub, hvor han mødte sin bedste ven. Vidnet var meget hjemme, også efter han fik venner. Han gik på en international skole, som er vanskeligere end en almindelig skole. Han var mest sammen med venner i weekenderne, idet han havde mange lektier på hverdage. Han gik til fodboldtræning 2 gange om ugen. Hans ven havde en bil, så han kunne godt komme forbi og besøge vidnet. Vidnet var oftere hjemme, end han var ude. Vidnet har ikke talt med Forurettede om denne sag, da det ikke ville være en god ide. Vidnet har ladet det ligge. Når de taler sammen, er det helt almindeligt snak. Vidnet har talt med moderen og stedfaren om sagen, men vidnet vil ikke indblandes i sagen. Vidnet forklarede, at hvis Forurettede gjorde noget han ikke måtte, så kunne han få inddraget sin telefon eller forbud mod at spille på play-station. Han kunne også få taget sine slikpenge. Forurettede og vidnet havde hver deres nøgle, som hang på et søm på væggen. Vidnet havde nøglen med, når han f.eks. var til fodboldtræning. Forurettede mistede ofte sin nøgle og ringede til vidnet, som altid var let at få fat i. Forurettede talte altid med vidnet om sine problemer i skolen. De talte aldrig specifikt om seksualitet, og der vil være nogle ting, som de ikke taler om. Forurettede har altid været meget udadvendt og så blev han mobbet omkring det, hvor vidnet sagde, at han ikke skulle tænke på det. Adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen, forklarede vidnet, at Forurettede bor på Seminarium i By 1. Vidnet har hørt fra sine forældre, at Forurettede ikke vil hjem, og det har undret vidnet. Til moderens fødselsdag havde Forurettede fortalt til moderen, at han kom, og vidnet havde glædet sig til at se ham, men han kom ikke. Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun var sagsbehandler i Sorø kommune, da sagen kom i vagten. Hun har været hjemme og tale med familien. Vidnet kender kun Forurettede fra denne sag. Vidnet havde vagten, og hun fik et notat fra sagen. Sigtede ringede til vidnet og spurgte, hvornår hun ville komme. Der var aftalt, at Forurettede skulle være på sit eget værelse, men han var i stuen, da vidnet ankom til hjemmet. Der var de to tiltalte og Forurettede til stede. Vidnet havde en samtale med dem samlet i stuen. Forurettede prøvede at fortælle nogle ting, men blev afbrudt af moderen. Moderen vil gerne forklare det på en anden måde end Forurettede. Vidnet var tilkaldt, da Forurettede havde fortalt til nogle venner, at hans mor havde taget hans mobil, og han blev udsat for vold. Vennerne havde så side 19 anmeldt det til politiet. Forurettede fortalte, at han blev udsat for vold. Moderen forklarede, at Forurettede kun var alderssvarende som en 10-årig. Hun havde ”taget” ham i at kigge på hardcore bøsseporno. Vidnet havde sagt, at det var almindeligt, at man så porno i den alder, men forældrene fandt, at pornoen var hardcore bøsseporno og for voldsom for ham. Vidnet talte med moderen næste dag omkring Forurettede og hans oplysning om at han er bøsse, men moderen fortæller, at Forurettede har sagt, at han vil giftes med en kvinde og adoptere børn fra Kenya. De har talt om, at han måske er biseksuel. Vidnet forklarede, at moderen har set, da Forurettede har brugt en app på moderens telefon, at han har skrevet noget om, at han er biseksuel. Årsagen til at moderen havde inddraget telefonen, var, at moderen mente, at Forurettede var blevet afhængig af sociale medier. Vidnet talte alene med Forurettede på hans værelse og her fortalte Forurettede, at han også blev slået, og moderen kunne finde på at slå ham med ting. Han var bange for, at moderen skulle få ham til at ændre hans forklaringer. Forurettede talte ikke om, at stedfaren var voldeligt overfor ham. Det blev aftalt med Forurettede og vidnet, at hun gik tilbage og talte med politiet og vidnet ville komme op på kommunen. Da vidnet forlod værelset var Forurettede alene. Forurettede kom ikke til det aftalte tidspunkt og vidnet ringede til stedfaren og fik oplyst, at Forurettede var gået. Han kom senere og havde ikke fået sin telefon, så han kunne ikke ringe og sige, at han var forsinket. Forurettede fik først sin telefon næste dag. Selvom Forurettede kom for sent, fik det talt sammen alligevel. De talte om, at vidnet havde talt med politiet og der var sket anmeldelse. Vidnet ville bringe ham i sikkerhed, indtil det blev klart, hvad han blev udsat for. Forurettede fortalte, at da han fortalte moderen, at han var biseksuel, havde moderen fortalt. at det var noget man blev slået ihjel for, og hun ville sende ham tilbage. At Forurettede var biseksuel, så er det et problem for moderen på grund af hendes kristne tro. Vidnet talte med moderen, som havde fortalt, at Forurettede var hendes ønskebarn og hun havde gjort meget for at få ham. Hun talte ikke omkring sin tro og families holdning til Forurettede seksualitet. Forurettede havde fortalt, at han kunne blive slået med ”hvad der var ved hånden” . Han virkede ikke bange i stuen. Vidnet talte med moderen i telefonen næste dag. Efter samtalen med Forurettede gav moderen samtykke i telefonen, at Forurettede kom på aflastning på Opholdssted. Vidnet gik med Forurettede hjem og hentede dennes ting, og kørte ham ned til kollegiet. Forurettede spurgte, om moderen måtte besøge ham og vidnet oplyste, at det skulle aftales. Vidnet havde aftalt med moderen, at hun kørte de resterende ting ned til ham. Der blev ikke drøftet konsekvenser af en politianmeldelse. Vidnet har ikke haft mere med sagen at gøre. side 20 Adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen, forklarede vidnet, at hun ikke umiddelbart finder Forurettede alderssvarende. Han var 14 år, snart 15 år, men han virkede ikke, som en der var tæt på 15 år. Adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen, forklarede vidnet, at familien ikke var kendt i kommunalt regi. Forældrene havde selv klaret noget omkring skolegang. Det var forældrene, som fortalte om Forurettedes skoleforløb, og at han var blevet mobbet på skolen. Kostskolen ville foretage nogle ændringer af skoleophold, men havde vist glemt at involvere forældrene. Vidnet havde læst i en rapport i sagen, at Forurettede havde talt med psykologen om, hvordan man kunne komme til bo hos en anden familie. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at ved hendes møde i hjemmet var hele familien trykket. Stedfaren var den eneste, som var hjemme, da de var hjemme og hente Forurettede ting. Vidnet bad Forurettede sige farvel, men der blev ikke svaret. Foreholdt ekstraktens fil 1, side 76, udskrift af aktivitet 16. december 2020: ”Under samtalen sidder Forurettede og rokker i stolen og dimser i nogle snore på sin trøje. Han kigger meget ned. Han forsøger at sige noget, men afbrydes af sin mor.” forklarede vidnet, at hun har skrevet notatet, og at det er rigtig. Forurettede havde nogle snore på sin trøje, som han pillede i. Tiltalte 2, forklaret supplerende adspurgt af forsvareren, advokat Henrik Emil Rasmussen, at den omtalte hændelse, hvor Forurettede var til fest og ikke kunne komme hjem, måtte være foregået i en weekend, hvor han var på kostskolen. Når Forurettede var til fest derhjemme, var det tiltalte der bragte og hentede hjem igen, og tiltalte har aldrig kørt ham til en fest, uden at hente ham igen. Når Forurettede var på skolen i weekenderne, var der altid opsyn, men Forurettede talte kun om nogle damer fra byen, som havde opsyn med dem på skolen. Forurettede havde ikke lyst til at komme hjem, idet han formentlig havde været til den fest uden tilladelse. Tiltalte huskede ikke at være blevet kontakte af skolen om Forurettede måtte deltage i nogen fest. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at Forurettede var til fester, fødselsdagsfester, afslutningsfester og den slags. Tiltalte blev opmærksom på, at Forurettede havde været til den fest, da han læste papirerne i forbindelse med sagen. Tiltalte 1, har forklaret supplerende, adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen, at Forurettede fortæller om de hændelser, fordi han er blevet teenager. Ofte syntes teenagere, at forældre er side 21 strenge. Forurettede har glemt, at han kun er 14 år, og der skal være grænser og regler. Måske har han haft nogle venner, som har fortalt, at de har måtte meget mere. Forurettede har mange venner på kostskolen, og hans bror er lige flyttet hjemmefra, så derfor vil han måske ikke hjem til ”de gamle forældre” . Nogle af hans venner bor normalt i udlandet, så de weekender, hvor han skulle hjem, så havde han nogle gange aftaler med nogle elever på skolen og derfor ville han ikke hjem. Adspurgt af dommeren forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om det var i 2017, hvor Forurettede blev syg og mistede alt sit hår. Sygehuset kunne ikke finde ud af, hvad der var galt. Tiltalte tog til en privat hudlæge i København, som mente, at det kunne være ”ringworms” , og at det ville koste mange penge at behandle ham. Forurettede skal behandles med creme, der smøres ind i hovedbunden. Efterfølgende tog tiltalte til sygehuset i Roskilde, hvor man tog billeder til undervisningsbrug, idet man ikke har mange tilfælde herhjemme. Man kan kun lægge creme på Forurettede hoved, når hans hår er klippet, idet cremen skal ned i hovedbunden. Ved den omtalte episode, hvor hun klippede ham, havde Forurettede ikke fået klippet hår i længere periode på grund af, at han havde farvet håret. Han har haft farve i håret siden sidste sommer. Forurettede begyndte at klø sig i hovedbunden, så derfor klippede hun Forurettede. Hun klipper alt håret væk, fordi cremen skal smøres ned i hovedbunden. Hans hår vokser hurtigt. Håret skal klippes med det samme, når han begynder at få kløe. Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet. Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet. Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte 1 findes egnet til at modtage en betinget dom. Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte 2 findes egnet til at modtage en betinget dom. Udlændingestyrelsen har den 8. marts 2021 vedrørende Tiltalte 1 udtalt: "Opholdsgrundlag og længde Tiltalte 1 fik den 4. marts 2013 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 indtil den 4 marts 2015. Denne tilladelse er senest den 31. juli 2018 forlænget indtil den 14 maj 2022. Tiltalte 1 indrejste i Danmark den 15. maj 2013 og blev tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation til udvisningsbe-stemmelserne regnes fra den 15. maj 2013, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1, og Tiltalte 1 har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7 år og 10 måneder, jf. udlændin- side 22 gelovens § 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 23, nr. 3. Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlæn-dingen efter straffelovens § 245, § 244 eller § 243 idømmes ubetinget friheds-straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens § 23, nr. 3 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 8 januar 2021. Heraf fremgår at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at hun: Er opvokset i Kenya, hvor hun har arbejdet som chauffør Er uddannet og arbejder som buschauffør i Danmark Er opereret og modtager hormonmedicin Er gift med en dansk statsborger Har to herboende sønner på 14 og 23 år, der begge er statsborgere i Kenya Ikke har nogen øvrige familiemedlemmer i Danmark Har daglig kontakt til hendes mor i Kenya, som hun besøger hvert andet år Udlændingestyrelsen bemærker, at pågældendes herboende børns opholds-tilladelse er betinget af den pågældende. Såfremt Tiltalte 1 bliver udvist af Danmark vil Udlændinge-styrelsen tage stilling til om pågældendes børn kan bevare opholdstilladelsen på selvstæn-digt grundlag. Udlændingestyrelsen skal dog bemærke, at pågældendes yngste barn kan have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, idet det indrejste den 15. maj 2013 og har opholdt sig i Danmark i 6-7 år af de formative år, hvorfor det kan være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise familien til at udøve familielivet i Kenya, idet Danmark er nærmest til at be-skytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingestyrelsen skal desuden bemærke, at en vurdering af barnets tarv som defineret i FN konventionen om Barnets Rettigheder, ligeledes bør indgå i Do- stolenes vurdering af udvisningsspørgsmålet. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelo- side 23 vens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 8 måne-ders fængsel sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hen-syn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 23, nr. 3. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejse-forbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser." Tiltalte 1, har forklaret om sine personlige forhold, at hun er opereret for struma og får noget hormonmedicin, som ikke er muligt at få i Kenya, uden at det skal bestilles særligt. Tiltalte har dårligt hjerte og skal opereres. Tiltalte kunne ikke tale i 2 uger efter sin strumaoperation, og så begyndte hun at træne det igen. Tiltalte får ikke medicin for sit dårlige hjerte, der er kun operation, men hun er bange for operation. Hun er ikke oplyst om, hvad hendes sygdom hedder, men den kan ikke helbredes med medicin. 808-undersøgelsen var korrekt, men det var ikke nævnt, at hun blev fejlopereret og mistede sin stemme. Tiltalte arbejder 34 timer om ugen i busselskabet. Tiltalte 2 har forklaret om sine personlige forhold, at han gik i folkeskole fra 1- 7. klasse og så i realklasse. Han har kontakt til Forurettede, som var på besøg i sidste uge, hvor tiltalte skulle hjælpe ham med hans telefon. Forurettede havde ringet og bedt tiltalte om at køre sig til en kammerat i By 2. Tiltalte vil gerne genetablere kontakten med Forurettede efter denne sag. Rettens begrundelse og afgørelse Forurettede har under videoafhøringen forklaret, at han først den 16. de-cember 2020, hvor politiet blev tilkaldt, fortalte sine forældre, at han var bi-seksuel. Forurettede har både over for politiet samme dag, de to sagsbe-handlere fra kommunen og under videoafhøringen forklaret, at han den 16. december 2020 ikke blev udsat for vold, ligesom der ikke er oplysninger side 24 om, at han skulle være tilbageholdt i lejligheden mod sin vilje. Forurettede har ikke forud for den 16. december 2020 i følge sagens oplysninger meddelt nogen, at han skulle være udsat for hverken fysisk eller psykisk vold af de tiltalte, eller at han skulle være blevet holdt indespærret i lejlighe-den uden adgang til mad eller drikke. Der er ikke vidner, der har set eller hørt, at Forurettede blev udsat for vold. Det forhold, at en nabo nogle år efter, at Forurettede var flyttet ind i ejendommen, hørte flere gange, at Forurettede græd hysterisk, er ikke et bevis for, at der er udøvet vold. Der er ikke oplysninger om, at der er fundet mærker på Forurettede stammende fra slag eller andre former for mishandling. Der er ingen oplys-ninger om, at der tidligere skulle have været indberettet mistanke om fysisk eller psykisk vold mod Forurettede til kommunen. Det bemærkes hertil, at Vidne 2 har forklaret, at der tidligere har været foretaget faglige vurde-ringer af Forurettede, uden at det har givet anledning til mistanke om misrøgt. Der er to vidner, der har afgivet forklaring om, at Forurettede ikke kunne komme ud af sit værelse, fordi døren var låst. Der er ingen af disse vidner, der har kunne forklare, at dette skyldtes, at Forurettede var låst inde af de tiltalte. Det ene vidne har derimod forklaret, at Forurettede var blevet låst inde af sin storebror, og at hun formodede, at dette beroe-de på en fejl. Der er ikke nogen oplysninger om, at Forurettede ikke skulle få tilstrækkeligt med mad. Under disse omstændigheder finder retten, at anklagemyndigheden ikke har løftet bevisbyrden for, at de tiltalte har udøvet vold mod Forurettede, som beskrevet i anklageskriftets forhold 1. Det bemærkes hertil, at Forurettede først kom til Danmark i 2013, hvorfor gerningstidspunkt tidligst kan løbe fra dette tidspunkt, og ikke fra 2012. Det forhold, at Forurettede under videoafhøringen har forklaret, at han skulle være udsat for for-skelllige former for vold, kan ikke føre til et andet resultat, da denne forkla-ring ikke er understøttet af andet. Det bemærkes hertil, at Forurettede har afgivet forskellige forklaringer om, hvem der har udøvet volden og forkla-ringen fremstår detalje fattig og i det væsentligste uden angivelse af konkre-te episoder for den udøvede vold. De tiltalte frifindes derfor i forhold 1. Der har ikke været nogen bevisførelse, der understøtter Forurettedes for- klaring om, at han skulle være låst ind af de tiltalte, som beskrevet i forhold 2. Det bemærkes hertil, at ved den ene af episoderne var Tiltalte 2 ikke hjemme, men på forretningsrejse, hvorfor han allerede af den grund ikke har kunne have låst Forurettede inde. De tiltalte frifindes derfor i forhold 2. Da de tiltalte i følge Forurettedes egen forklaring først den 16. december 2020 blev bekendt med, at Forurettede var biseksuel, kan de ikke med henvisning hertil siden 1. april 2019 have udsat Forurettede for psykisk vold ved at have bebrejdet ham dette og truet med, at han blev sendt til Ke-nya og skudt. Det forhold, at de tiltalte har frataget Forurettede sin mobil og Ipad i forbindelse med, at han skulle sove eller lave lektier eller i øvrigt være tilstedeværende, kan ikke anses for at være psykisk vold. Der er ingen side 25 oplysninger om, at Forurettede ikke har fået tilstrækkelig mad, eller at dette skulle være sket som led i psykisk vold mod ham. Forurettede har forklaret, at han er blevet kaldt en skændsel og en skuffelse. Der er ikke no-gen oplysninger om, hvornår dette skulle være fundet, herunder om dette er sket før eller efter den 1. april 2019, og forklaringen herom er ikke i sig til-strækkelig til at anse det for bevist, at Forurettede er blevet udsat for psykisk vold. De tiltalte frifindes derfor i forhold 3. Thi kendes for ret: De Tiltalte 1 og Tiltalte 2 frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Dommer

RETTEN NÆSTVED DO M afsagt den 24. marts 2021 Rettens nr: 815/2021 Politiets nr. 1900-73241-00911-20 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr. 2</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 3. februar 2021. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for 1 Begge tiltalte mishandling efter straffelovens 8 245 stk. 1,jf. 8 81 nr. 1l, subsidiært vold efter straffelovens $ 244 stk. 2 jf. $ 81 nr. Il, ved fra 2012 til midten af december 2020 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> 1 forening 0g efter fælles forståelse, flere gange om ugen at have forøvet vold mod <anonym>Forurettede</anonym> født <anonym>Dato</anonym> idet begge tiltalte gav drengen hårde lussin-ger ligesom <anonym>Tiltalte 1</anonym> i overværelse af <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>2</anonym> gav drengen slag i ansigtet 0g på kroppen og benene med bæltespænder; en lang træstok og sandaler og pisk med sjippetov; nogle gange efter at hun havde beordret drengen til at tage tøjet af. 2 Begge tiltalte frihedsberøvelse efter straffelovens $ 261 stk. 1, ved fra 2016 til midten af december 2020 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> 2 gange at have låst <anonym>Forurettede</anonym> født <anonym>Dato</anonym> inde på et værelse i ejendommen <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> gennem mange timer; hvor han var frataget muligheden for bl.a. at komme på toilettet. 3 Begge tiltalte psykisk vold efter straffelovens $ 243 ved fra den 1. april 2019 til midten af december 2020 på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> 1 forening flere gan- ge om ugen at have udsat <anonym>Forurettede</anonym> født <anonym>Dato</anonym> for groft nedværdigende; forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til util-børligt at styre den anden; idet de nedgjorde ham ved bl.a. at bebrejde ham; at han var biseksuel, truede med at slå ham ihjel, ikke gav ham tilstrækkelig mad, sagde til ham; at han var en skuffelse 0g en skændsel og truede ham med, at han blev sendt tilbage til Kenya; hvor han ville blive skudt, ligesom de fratog ham hans mobiltelefon og iPad. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> imedfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ og 8 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum; som retten fastsætter <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig: <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af de tiltalte 0g af vidnerne politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> (navne- og adressebeskyttelse) <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> 0g <anonym>Vidne 9</anonym> Der er afspillet videoafhøring af <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret; at han lærte <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> at kende i 2009 under et besøg i Kenya. <anonym>Tiltalte 1</anonym> og hendes to drenge kom til Danmark i starten af 2013. <anonym>Tiltalte 1</anonym> og han har dog besøgt hinanden flere gange i den mellemliggende periode både i Kenya 0g i Danmark. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været i Danmark uden børnene. Da <anonym>Tiltalte 1</anonym> og børnene kom til Danmark i 2013, flyttede de ind til tiltalte på <anonym>Vej</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> De blev ligesom en fa-milie, og han fungerede som en far for børnene. Han tog del i opdragelsen; men det var primært <anonym>Tiltalte 1's</anonym> ansvar. Han formoder; at de opdrager ligesom alle andre, ved at forklare; hvad der er rigtigt og forkert og baggrunden her-for. Børnene har ikke været ulydige; men har altid gjort, hvad der blev sagt til dem. Kunne de ikke få børnene til at lytte efter, var der konsekvenser i form af, at de ikke fik penge til at snolde for eller ikke kom i biografen. Mo-biltelefonen fik <anonym>Forurettede</anonym> først; da han var 10-12 år gammel. <anonym>Forurettede</anonym> har udviklet en afhængighed af internettet. Han kunne ligge vågen hele natten; fordi han var på nettet med sin telefon; 0g så var han ikke til så meget næste dag De har derfor måttet tage telefonen fra ham; når han skulle sove. Hvis han var blevet bedt om at lave lektier 0g ikke havde gjort det, har de også haft taget telefonen fra ham i et kortere tidsrum. Deres lejlighed er på 1. sal. Drengene har haft et fælles soveværelse på 2. sal. <anonym>Forurettedes</anonym> bror <anonym>Vidne 9</anonym> flyttede hjemmefra i december 2017. Drengene havde hver en nøgle til værelset og en nøgle til lejligheden i et nøglebundt. <anonym>Vidne 9</anonym> afleverede nøglerne, da han flyttede hjem- mefra. <anonym>Forurettede</anonym> har haft en vane med at smide nøgler væk; 0g i en længere pe-riode har de kun haft et sæt. Tiltalte har ikke haft fat i <anonym>Forurettede</anonym> fysisk De har heller ikke tumlet for sjovt. Han har ikke set sin kone være fysisk over for <anonym>Forurettede</anonym> De har ikke talt om, at <anonym>Forurettede</anonym> var biseksuel derhjemme. <anonym>Forurettede</anonym> var på kostskole og kunne ikke koncentrere sig. Han kom til psykolog: I december 2020 fik de en rapport tilsendt. Af denne rapport fremgik; at <anonym>Forurettede</anonym> havde udtalt, at han troede, at han var biseksuel. Tiltalte og han kone har ikke drøf-tet det med <anonym>Forurettede</anonym> Tiltaltes opfattelse af seksualitet er; at det ikke er noget, man styrer selv. <anonym>Forurettede</anonym> var ca. hjemme hver 14. dag i weekenden, mens han var på kostskole. Han var på kostskole fra september 2019,og indtil han blev smidt ud i december 2020. Han kom også hjem på ferie. Tiltalte synes ikke; at de har haft problemer med <anonym>Forurettede</anonym> De har dog haft nogle udfordrin-ger med at få ham til at tage del i familien og lave nogle ting; De har forsøgt at lære ham at gå ned med affald. Hvis han ikke ville, gjorde de det selv. Det var lettere. Da politiet var på besøg fik tiltalte bare at vide, at der var nogen; der havde foretaget en anmeldelse. Om eftermiddagen havde <anonym>Forurettede</anonym> sagt; at han ville ned og købe chips. Ved spisetid var han ikke kommet hjem. De ringede til hans storebror; men der var han heller ikke. Ved 20-tiden hørte tiltalte; at <anonym>Forurettede</anonym> gik op af trappen 0g ned igen: Tiltalte så ham fra vinduet og kaldte ham tilbage. De havde en snak med ham om, at man skulle sige, hvis man gik, og hvor man var: Hans kone gik i seng og tiltalte så håndbold i fjernsynet. <anonym>Forurettede</anonym> lånte sin mors telefon 0g ringede til sin bror. Bagefter bad tiltalte om at få telefonen tilbage; og det fik han også. Tiltalte så derefter fjernsyn igen; og pludselig ringede det på døren. Det var to betjente. De ven-tede herefter længe på, at der skulle komme nogen fra kommunen og hente <anonym>Forurettede</anonym> Det skete dog ikke, 0g politiet kørte fra stedet med <anonym>Forurettede</anonym> En fra kommunen ringede og spurgte, om <anonym>Forurettede</anonym> måtte komme hjem og sove. Selv-følgelig måtte han det. 3 uger forinden havde <anonym>Forurettede</anonym> været på overnatning hos en kammerat. Tidligt lørdag morgen ringede <anonym>Forurettede</anonym> til sin mor og sagde; at han gerne ville hentes på stationen. Han havde været i København og vandret rundt hele natten. Han havde ikke haft nogen billet og havde fået en bøde i toget. De var meget bekymrede over dette og sagde til ham, at det var vigtigt; at de vidste, hvor han var. Episoden fik dog ikke nogen konsekvenser for <anonym>Forurettede</anonym> Inden politiet kom; havde de snakket med <anonym>Forurettede</anonym> om; at de var bekymrede for ham. De havde ikke snakket om det at være biseksuel. Foreholdt ekstrakten; fil 1, side 28: "Den pågældende aften; hvor politiet kom; var <anonym>Forurettede</anonym> gået efter chips og kom ikke hjem til aftensmad. De blev bekymrede for ham; så de ringede til hans bror. Først ved 20.00-20.30 tiden hørte de ham komme hjem; da han var på vej op på sit værelse. Han forsøgte at forlade stedet igen, og de kaldte ham tilbage. Moren sagde, at de skulle have en snak, hvor de forklarede ham; at de var bekymrede for ham; og de snakkede også om, at han var biseksuel. forklarede tiltalte, at hvis han har sagt sådan; så er det nok rigtigt. Han husker det dog ikke i dag; Efter <anonym>Forurettedes</anonym> bror flyttede, var <anonym>Forurettede</anonym> ikke så glad for at sove alene. Han sov derfor nede i lejligheden hos tiltalte og sin mor. <anonym>Forurettede</anonym> var i et andet værelse, da han lånte telefonen. Tiltalte kunne ikke høre, hvem <anonym>Forurettede</anonym> snakkede med. Politiet tog <anonym>Forurettede</anonym> med den aften. Da han kom hjem igen, sov han oppe på sit værelse på 2. sal. Tiltalte havde givet ham nøglerne til værelset. Der er ikke lås på køleskabet; så <anonym>Forurettede</anonym> har kunne tage mad, når han havde lyst til det. Han har haft fri adgang til maden. Tiltalte og <anonym>Forurettedes</anonym> mor er ikke hjemme i løbet af dagen; da de er på arbejde. Der har ikke været regler for; hvornår man spiste; eller hvad man spiste. Ved aftensmaden har de sagt til ham; at han skulle spise lidt mindre, men det var af hensyn til hans helbred. Tiltalte husker ikke; at de har været oppe at skændes om det mad, der stod på bordet. Der er ikke nogen, der går sultne fra bordet. Han husker ikke en episode, hvor de skulle have været oppe at skændes over et stykke kød. Tiltalte har aldrig låst <anonym>Forurettede</anonym> inde oppe på værelset. Han har aldrig hørt om nogen episoder; hvor <anonym>Forurettede</anonym> skulle være låst inde. Han forstår ikke, hvorfor vedkommende, der har anmeldt det, først har anmeldt det nu. Det har været en gåde for tiltalte, at denne påstand er fremsat. Tiltalte har aldrig haft behov for at føre <anonym>Forurettede</anonym> nogen steder hen. På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte; at han er 66 år gammel. Han har ikke selv nogen børn. Da han mødte sin kone, boede han alene i ejendommen. Han har købt ejendommen af sine forældre. Det er en mindre udlejningsejendom med to erhvervslejemål og 3 lejligheder Forretningsdelen er udlejet til Danbolig 0g Nordea. Han har boet der, siden han blev født. Hans forhold til lejerne er generelt godt, men der opstår nogle gange nogle knaster mellem lejerne og udlejer; De fleste lejere bor der dog i rigtig mange år. Han havde lejet et af forretningslokalerne ud til et ægtepar; der gik fallit med deres virksomhed Ægteparret var bundet af lejekontrakten for en periode; hvor de fremlejede forretningen til Folkekirkens Nødhjælp. Der var 30-35 damer; der arbejdede i butikken på skift. Tiltalte arbejdede i Fødevareministeriet i København og var tit afsted 4 gange om måneden på fleredagsrejser til udlandet. Han tager hjemmefra kl. 6.15 og er hjemme igen mellem kl. 17-18 om aftenen. <anonym>Forurettede</anonym> er en god dreng; der ikke er noget ondt i. De har haft problemer med at han blev mobbet i skolen. Det har de brugt meget tid på at tale med ham om, og de har forsøgt at hjælpe ham; bl.a. ved at skifte skole; så han kunne få nogle nye kammerater; Han er normalt altid glad og har et godt talent for at omgås andre. Han kendte både de små og de store børn på de skoler; hvor han gik. Efter han kom til <anonym>By 2</anonym> og kom i puberteten; har han skiftet karakter. Det er vel meget normalt i den alder. Da han var på kostskole, blev han mere og mere følsom over for bemærkninger om sin hudfarve. De haft talt med <anonym>Forurettede</anonym> om det og sagt; at han skulle ryste det af sig. Da <anonym>Forurettede</anonym> var lille gik tiltalte og han på biblioteket for at låne bøger 0g videofilm: Senere har de cyklet ture sammen og været ved stranden. Om vinteren har han kørt ham til svømmehallen i både Slagelse 0g Ringsted. <anonym>Forurettede</anonym> er ikke den sportslige type. Han har været med i et drenge-kor; og tiltalte har kørt ham rundt til koncerter. Tiltalte har gjort, hvad han kunne inden for den tid, han har haft til rådighed. Hvert andet år har familien været i Afrika i 5 uger og besøgt familien. De har boet på hotel med svømmehal og børneklub af hensyn til <anonym>Forurettede</anonym> De andre år har de besøgt Bornholm; Århus m.m. De har været i zoologisk have; La Landia, Tivoli mm. Tiltalte synes, at hans forhold til <anonym>Forurettede</anonym> er godt. <anonym>Forurettede</anonym> er i dag anbragt på et kollegieværelse på <anonym>Seminarium</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> har opsøgt tiltalte flere gange. Tiltalte er glad for <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> kalder tiltalte for far. Der har været en episode med <anonym>Skole 1</anonym> hvor de fik et brev fra kommunen. Det er 4 år siden. De svarede på brevet, og der skete ikke mere ved det. <anonym>Forurettede</anonym> har været på skadestuen efter et fald på cyklen og to gange, hvor han havde fået sine fingre i klemme i en dør, som en elev havde smækket i. I de senere år har de bemærket, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke har sagt det helt korrekte. Det har kunne være små ting om han havde lektier for: Han har også fortalt nogle røverhistorier om, hvor han skulle hen. Det er en gåde for tiltalte, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> beskylder ham for alle de ting; Han tror, at <anonym>Forurettede</anonym> har behov for opmærksomheden:. Det kan også hænge sammen med, at han er kommet i puberteten. Han tror også <anonym>Forurettede</anonym> savner kammerater i denne Corona-tid. Skolen indstillede samarbejdet med <anonym>Forurettede</anonym> Han ved ikke hvorfor: De har udtalt, at <anonym>Forurettede</anonym> var en "tung elev"_ Tiltalte ved ikke helt, hvad de mener med "tung elev" , udover at <anonym>Forurettede</anonym> måske krævede meget opmærksomhed. <anonym>Forurettede</anonym> har haft problemer med skolegangen; måske fordi han så video hele natten. Det har ligget tiltalte og hans kone meget på sinde; at <anonym>Forurettede</anonym> fik en god uddannelse <anonym>Forurettede</anonym> har dog ikke kunnet se, at det var for hans egen skyld. På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede tiltalte, at <anonym>Forurettede</anonym> har skiftet skole fra <anonym>Skole 2</anonym> til <anonym>Skole 1</anonym> og derefter til <anonym>Kostskole</anonym> hvor han gik fra september 2019 til december 2020. Tiltalte har ikke rigtigt fået at vide årsagen til, at <anonym>Forurettede</anonym> blev smidt ud af skolen. De fik alene et brev på fire linjer fra skolen, Han har forsøgt at få at vide, hvad problemet var. Der blev udarbejdet en psykologiske-pædagogiske vurdering der skulle hjælpe skolen med, hvordan de skulle tilpasse undervisningen til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> har boet hos tiltalte, fra han var 6 år. Tiltalte kender ikke <anonym>Forurettedes</anonym> far; og han mener ikke, at <anonym>Forurettede</anonym> nogen sinde har set sin biologiske far. Tiltalte har fungeret som <anonym>Forurettede</anonym> far. De har forsøgt at følge med i, at <anonym>Forurettede</anonym> gjorde som han skulle i skolen; men han har haft et problem med at koncentrere sig. Hvis de har spurgt ind til hans lektier, har han ofte sagt; at han havde lavet det i skolen. Tiltalte har aldrig givet <anonym>Forurettede</anonym> hårde lussinger og har heller ikke set moderen give ham det. Han kan ikke forklare, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> har fortalt det. Han har aldrig været låst inde på sit værelse. Han er sikker på, at hans kone har samme mening om seksualitet som han selv; nemlig, at det kan man ikke bebrejde nogen. De har heller aldrig truet <anonym>Forurettede</anonym> med at blive sendt tilbage til Kenya. De har forsøgt at regulere, at han sov om natten og ikke om dagen; hvorfor de har været nødt til at inddrage telefonen en gang imellem. På anklagerens forespørgsel forklarede tiltalte, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle låne sin mors telefon den dag; politiet kom; fordi hans egen telefon på dette tidspunkt var inddraget. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret, at hun mødte sin mand i Ke-nya i 2009, hvor han var på ferie med en kricket-klub. Da hun kom til Dan-mark i 2013, flyttede hun ind til ham. De besøgte hinanden i den mellemlig-gende periode. Der har ikke været forskel på, hvordan hun har opdraget sine drenge i Kenya og i Danmark. Hun kommer fra en meget kristen familie. Hun har opdraget sine børn efter biblen. <anonym>Forurettede</anonym> gik i drenge-kor 0g en af koncerterne gik på bibel-historien; så han kender biblen. Biblen indeholder henholdsvis straf og velsignelser. Nogle gange fastede tiltalte og bad i op til 4 dage for <anonym>Forurettede</anonym> Nogle gange gad <anonym>Forurettede</anonym> ikke lave lektier Hun sagde, at han skulle lave lektier; Han sad med høretelefoner på imens. Hun sagde; at han skulle koncentrere sig og give hende sin telefon: Så fik han den tilbage når han var færdig. Nogle gange sagde han; at han ikke kunne logge indpå sin computer for at slippe for at lave lektier. Hendes ældste søn er 23 år Da de kom til Danmark, var <anonym>Forurettede</anonym> normal af sin størrelse. Nu er han blevet tyk. Tiltalte har ikke været fysisk over for <anonym>Forurettede</anonym> i forbindelse med opdragelsen. <anonym>Forurettede</anonym> har ret til at vælge, om han vil være kristen. Hun synes dog, at han er kristen; da han selv valgte at komme på kostskole. Tiltalte var ikke vågen den aften; da politiet kom Da <anonym>Forurettede</anonym> tog afsted, var det efter de havde spist i spisestuen. <anonym>Forurettede</anonym> havde dog ikke spist mad. Da <anonym>Forurettede</anonym> kom hjem; sad de i dagligstuen. Hendes mand kunne høre <anonym>Forurettede</anonym> komme gående op og ned af trappen. Han så fra vinduet, at <anonym>Forurettede</anonym> gik ned ad gaden. Han kaldte <anonym>Forurettede</anonym> til sig. Da <anonym>Forurettede</anonym> kom tilbage; havde de en snak med ham. Hun sagde til <anonym>Forurettede</anonym> at han skulle tage noget mad. Han var dog ikke sulten. Det undrede tiltalte. Hun var meget bekymret som mor: Der havde været et andet tilfælde, hvor <anonym>Forurettede</anonym> var taget til København; 0g hun var bekymret for, at han skulle tage afsted igen De talte om, at han skulle komme hjem og spise med sin familie. De prøvede at ringe til ham; men han svarede ikke. Hun sagde, at de betalte for hans telefon; og det var ikke for sjov, de havde købt den til ham Hun bad om at få telefonen fra ham, fordi han ikke havde besvaret deres opkald. De havde også ringet til <anonym>Forurettede</anonym> storebror for at spørge; om <anonym>Forurettede</anonym> var der. Det var han ikke. <anonym>Forurettede</anonym> og hans bror er tæt knyttede. Hun gav <anonym>Forurettede</anonym> sin telefon; så han kunne tale med sin bror. Han begyndte at græde; da han troede, at han havde gjort noget galt. Tiltalte skulle i seng og bad om at få telefonen; da hun bruger den som alarm. <anonym>Forurettede</anonym> talte med broderen og gav telefonen til hendes mand, som skulle stille alarmen. På et tidspunkt stod hun op for at gå på toilettet og kunne høre folk, der talte. Det var politiet; der var der. Hun gik i panik. Hun troede, at hendes mand var faldet sammen; da han har pace-maker. Hun spurgte politiet;, hvad de lavede der, men de var blevet ringet op. Da bad hende sætte sig ned, og hun havde brug for noget at drikke. <anonym>Forurettede</anonym> var der ikke <anonym>Forurettede</anonym> var i køkkenet, 0g hun bad om et glas vand. <anonym>Forurettede</anonym> sagde nej. Der kom en anden betjent fra køkkenet og sagde, at <anonym>Forurettede</anonym> var bange for hende. Han fortalte også, at det var årsagen til, at politiet var der; Politiet stillede herefter spørgsmål til hende om, hvad der var sket om aftenen; og hun forklarede det. Da <anonym>Forurettede</anonym> blev smidt ud fra kostskolen; sendte de en mail om, at de var færdige med <anonym>Forurettede</anonym> Hun havde dagen før været til et møde med skolen; hvor de havde fortalt, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke kunne koncentrere sig. Hun bad om hjælp for at finde ud af, hvad problemet var: Der kom en psykolog-rapport. Det var første gang det var nævnt; at <anonym>Forurettede</anonym> havde sagt; at han måske var biseksuel. Hun har talt med <anonym>Forurettede</anonym> på et andet tidspunkt om det; men han har ikke sagt noget konkret. <anonym>Forurettede</anonym> havde haft sin computer åben og havde vendt den mod hende, så at hun kunne se, at han så en pornofilm: Det var ligesom om, at han ville fortælle hende noget med filmen. Han rejste og gik væk fra computeren. Hun talte med ham om, at hun ikke syntes, at det var i orden; at han så pornografi på computeren. Hun ved, hvis du vil have den rigtige historie fra et barn, skal du være venlig. De talte ikke om seksualitet. Hun spurgte istedet, hvilken slags far <anonym>Forurettede</anonym> ville være. <anonym>Forurettede</anonym> sagde først, at han slet ikke ville være far endnu. Men så bad hun ham igen om at svare på spørgsmålet; 0g <anonym>Forurettede</anonym> sagde; at han ville have en kone 0g to børn; en dreng 0g en pige; 0g så ville han adoptere 10 børn. Han fortalte hende også, at han havde fået pornofilmen tilsendt fra en skolekammerat; der synes; at han skulle se det. Han blev ringet op af en kammerat og glemte at slukke for computeren. Det var derfor, at computeren havde stået åben; så at hun kunne se den. <anonym>Forurettede</anonym> havde ikke lyst til at se filmen. Tiltalte har ikke noget problem med biseksualitet Det kan man ikke kontrollere. Hun ved ikke, hvordan man ser på biseksualitet i Kenya. Samfundet ønsker ikke at beskæftige sig med dette problem. Hun har ikke talt med <anonym>Forurettede</anonym> om dette. <anonym>Forurettede</anonym> er stemningspræget. Han siger ikke altid nej. Han siger bare nogle gange det;, som nogle andre ønsker; at han skal sige. Hun siger til ham; at skolen er vigtig. <anonym>Forurettede</anonym> elsker sin telefon mere end alt andet. Hvis hun ønsker; at han skal gøre noget bestemt;, så tager hun hans telefon. <anonym>Forurettede</anonym> er forfalden til sin telefon og internettet. Da hun så videoafhøringen af <anonym>Forurettede</anonym> første gang, græd hun. Det var et chok. For hende var det ligesom at se en film: Hun kan ikke genkende noget af det, som bliver sagt. Det er kun hendes mand og tiltalte, der har stået for opdragelsen af hendes ældste søn. Hun ved ikke; om <anonym>Forurettede</anonym> havde dårlige venner; der har sagt;, at han skulle sige det han har gjort. Hvis han møder nogen; der er venlige over for ham; så vil han opfylde deres ønsker. På et tidspunkt på vej hjem fra skole samlede <anonym>Forurettede</anonym> noget træ sammen 0g legede med det. Da han var lille, elskede han skoven. Han samlede altid de blade; der findes i det canadiske flag, og klistrede dem ind i et hæfte. Han har ikke haft pinde liggende derhjemme. På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at <anonym>Forurettede</anonym> er blevet mobbet. Hver gang han finder en god ven, vil han gøre alt for at beholde denne ven. Den dag politiet kom; var <anonym>Forurettede</anonym> gået ud for at købe chips med en pige. Hun havde det ikke godt 0g græd. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, at han havde sagt til pigen; at hun skulle slappe af. Hver gang han ville gå hjem, havde pigen bedt ham blive. Han ønsker at beholde sine venner: Hver weekend kom han hjem fra kostskolen med sin taske. En gang, da hun skulle vaske hans tøj, fandt hun noget snus. Hun spurgte, hvad det var: Hun kan se på hans øjne, når han lyver. Denne dag fortalte han sandheden. Det var en ven; der havde bedt <anonym>Forurettede</anonym> opbevare snuset; da vennen ville blive smidt ud af sine forældre, hvis de opdagede, at vennen tog snus. Det var endnu engang på grund af venner: <anonym>Forurettede</anonym> kender ikke grænsen for at bevare venner. Hun har ikke givet ham lussinger, slået ham med bæltespænder; træstok eller sandaler Hun har aldrig slået ham. <anonym>Forurettede</anonym> og hans bror har boet sammen på det samme værelse og haft nøgle til værelset begge to. Hun ved ikke; om de kan havde lukket hinanden ude. Hun har aldrig låst ham inde på værelset; og det har hendes mand heller ikke. <anonym>Forurettede</anonym> mistede altid sine nøgler; så de måtte få lavet kopier mange gange. Han har også mistet sine nøgler til kostskolen 3 gange, som de har måttet betale for. Det ville ikke stride imod hendes religion; hvis <anonym>Forurettede</anonym> var biseksuel. Han må gøre, hvad han vil, når han fylder 18 år På advokats Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede tiltalte; at hun kan bekræfte, at hendes mand har lavet forskellige aktiviteter sammen med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> er en faderfigur for <anonym>Forurettede</anonym> Det har glædet hende, at de har kørt cykelture sammen i skoven 0g til svømning. Når <anonym>Forurettede</anonym> lægger sig til at sove; låser han døren med nøglen. Hvis han glemmer; hvor han har lagt sine nøgler; så kan han ikke låse døren op. Politibetjent <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret, at han den 15. de-cember 2020 var på <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> De blev kaldt ud til husspektakler. Der var en veninde til en dreng på adressen; der havde tilkaldt politiet. Han mødte drengen 0g drengens stedfar; da han ankom til adressen. De var begge ved døren; da den blev åbnet. Manden var lidt forvirret over; at politiet kom. De ville gerne ind og se, at alle havde det godt. De fik lov at komme ind, og der var ro på stedet. Det var et helt almindeligt hjem. Drengen virkede lidt ked af det;, men han vidste godt, hvorfor politiet var kommet. Manden var bare forundret over deres tilstedeværelse. På et tidspunkt kom drengens mor også til stede. Hun var oprindeligt gået i seng. Drengen ville ikke sige noget, mens han var i stuen sammen med forældrene. Vidnet gik ud i køkkenet med drengen; der fortalte; at han igennem nogle år var blevet slået; og at hans forældre ikke talte pænt til ham. Han fortalte, at han var biseksuel, og det syntes forældrene ikke så godt om. Han havde også haft det fagligt svært i skolen. Hans lærer mente, at han var ordblind. Han var ikke blevet testet; da moderen ikke ønskede det, da det kun var dårlige folk, der var ordblinde. Han havde fået at vide; at i Afrika, skød man homoseksuelle. Forældrene var gået forbi køkkenet et par gange, men det var ikke for at opsøge drengen. In- gen af forældrene virkede påvirkede af alkohol. Moderen mente; at drengen havde været ude at drikke i løbet af dagen; men drengen sagde selv; at han havde drukket et shot i løbet af dagen. Vidnet kunne dog ikke lugte noget på ham: Drengen var ked af det og bange og ville ikke efterlades på stedet. Vid- net havde svært ved at få fat i kommunen; hvorfor de endte med at være længe i lejligheden. Til sidst opgav de og tog <anonym>Forurettede</anonym> med til stationen. Der blev lavet en socialrapport; da de var bekymrede for drengen. De kunne ikke vurdere; om der var sket noget med drengen: Drengen havde oplyst, at det både var moren og stedfar; der slog; Det kunne være med hænder eller et bælte eller andre ting. Drengen var urolig 0g gik rundt ude i køkkenet;, hvor han tog en træpind og sagde; at det kunne være med sådan en, at han blev slået. Drengen var ikke blevet slået den aften; og han havde ikke mærker ef-ter slag; Vidnet mener ikke; at drengen har serveret vand for sin mor eller stedfar; mens han har været til stede. På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at der ikke var nogen synlige tegn på, at han var blevet slået. På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet, at stedfaderen ikke var aggressiv over deres tilstedeværelse; men han lidt sur over; at politiforretningen trak så længe ud. Vidnet tog drengen med derfra; da han mente, at det var det bedste for drengen. Han er forundret oveI; at kommunen sendte drengen hjem igen for at sove. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at hun arbejder i Sorø Kommune. Hun stiftede bekendtskab med <anonym>Forurettede</anonym> den 16. december 2020, da hun blev kon-taktet af politiet, Hun passede den kommunale døgnvagt. Hun kender ikke drengen ellers. Hun tog ud på politistationen 0g snakkede med drengen. De kendte ham ikke i forvejen i forvaltningen. Drengen havde oplyst; at hans mor slog ham og havde gjort det gentagne gange. Han ville ikke bo hjemme mere. Drengen virkede træt. Han sagde ikke så meget. Han virkede ked af det. Det havde stået på i længere tid, at moderen havde slået ham både med hænderne 0g andre genstande, og at han blev udsat for verbale overfusnin-ger; da han var biseksuel. Hans stedfar slog ikke; men var vidne til det og gjorde ikke noget for at stoppe det. Drengens venner havde tilkaldt politiet. Han havde snakket med vennerne fra kostskolen tidligere på dagen og var kommet for sent hjem. Der var så opstået en konflikt med forældrene. Det var derfor; at vennerne havde kontaktet politiet. Hun sad nogle timer og snakkede med <anonym>Forurettede</anonym> og han blev derefter sendt hjem igen af vidnet. De op-lysninger; som <anonym>Forurettede</anonym> kom med, gjorde; at hun fandt det forsvarligt at sende ham hjem og sove. Hendes vurdering var baseret på, at han tidligere havde været omkring fagfolk; hvor han var blevet vurderet; uden at dette havde gi-vet anledning til noget. <anonym>Forurettede</anonym> havde sagt; at han ikke var blevet slået lige netop denne dag, og at han boede ovenpå med egen indgang og egen nøgle. Han skulle kun være på værelset, og det var han ok med. Hun menter derfor; at der ikke var nogen risiko for, at <anonym>Forurettede</anonym> ville blive udsat for overgreb . Vid- net talte med stedfaderen; og moderen sov. Hun var ikke ønsket i lejlighe-den. Hun aftalte, at de blev kontaktet af forvaltningen kl. 9 om morgenen for det videre forløb. <anonym>Forurettede</anonym> kunne ikke ringe til nogen; da hans telefon var ble - vet taget; da han var kommet 3 timer for sent hjem til aftensmad. Der blev spurgt om telefonen kunne blive udleveret, og det kunne den ikke ifølge stedfaderen. Vidnet har ikke haft kontakt til familien derefter. På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet; at det var en vurdering af den konkrete situation; der gjorde; at <anonym>Forurettede</anonym> fik lov at komme bjem igen. Hun vurderede, at der ikke var nogen risiko for overgreb den nat. Hun kunne se, at der havde været en konflikt, der var blevet løst uden vold: <anonym>Forurettede</anonym> var ikke selv bekymret over at skulle være der i 6-8 timer. Hun tænkte, at <anonym>Forurettede</anonym> var meget træt. På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet; at hun forsøgte at ringe, men hun kunne ikke få fat i moderen. Hun fik dog fat i stedfaderen. På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet, at det var et væsentligt element i vurderingen; at han havde et separat værelse. På dommerens forespørgsel forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede</anonym> havde fortalt, at han havde gået i en speciel klasse tidligere. Hun vidste; at den klasse var for personer med kognitive problemer; Hun kunne forstå på <anonym>Forurettede</anonym> at det var de samme problemer; som gjorde, at han var blevet sendt hjem fra skolen. <anonym>Vidne 6</anonym> har som vidne forklaret, at hun har haft tilknyt-ning til Folkekirkens Nødhjælp i <anonym>By 1</anonym> Hun arbejdede i genbrugsbutikken, som fra 2013-2017 lå i <anonym>Adresse</anonym> Hun havde vagter på 4-5 timer ad gan-gen. <anonym>Forurettede</anonym> kom af og til på besøg i butikken sammen med sin mor. Hun husker; at i 2014,2015 eller 2016, hvor hun mødte kl. 8.30, og hvor hun havde været der i et stykke tid sammen med sin kollega, at der så var en værre larm og råben og banken oven på. Det viste sig, at det var <anonym>Forurettede</anonym> der var bag en lukket dør og ikke kunne komme ud. Han havde ingen nøgle og kunne ikke komme ud. Hun kontaktede forældrene i lejligheden nedenunder; men der blev ikke lukket op. Hun tog kontakt til <anonym>Forurettede</anonym> igen; der oplyste; at moderen var på arbejde; og faderen var på forretningsrejse. De spurgte <anonym>Forurettede</anonym> om han havde noget at spise eller drikke. Det havde han ikke De lo-vede ham, at han nok skulle komme ud på en eller anden måde. De fik ham dog ikke ud, men de talte om, at de ville få fat i en låsesmed. Det skulle dog gå over politiet. Imens var der en anden lejer; der havde fået drengen ud på en eller anden måde. Han kom ned i butikken og fik noget at drikke. Hun har aldrig fået en forklaring på, hvorfor drengen var låst inde. Han havde været syg dagen før og var alene hjemme. Vidnet kender ikke noget til for-ældrene. Det var <anonym>Forurettedes</anonym> forældre; der ejede lejemålet. <anonym>Forurettede</anonym> havde ikke selv en nøgle på tidspunktet. På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke var inde på værelset for at se, hvordan der så ud. Hun ved ikke, om <anonym>Forurettede</anonym> kan have mistet nøglen på værelset. Han sagde ikke, hvem der havde låst ham inde. Det var mellem kl. 8.30 - 11.00 det skete. <anonym>Forurettede</anonym> sagde, at hans mor arbejdede i en bagerforretning. På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet; at hun ikke ved, hvordan <anonym>Forurettede</anonym> kom ud fra værelset. På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet; at hun ikke har spurgt moderen om, hvad der var foregået. På dommerens forespørgsel forklarede vidnet; at hun talte dansk med <anonym>Forurettede</anonym> På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede</anonym> ikke har fortalt, hvorfor døren var låst. <anonym>Vidne 5</anonym> har som vidne forklaret, at hun kender <anonym>Forurettede</anonym> flygtigt. Hun har mødt ham på trappen og talt med ham nogle gange. Han har haft låst sig selv ude et par gange hvor han har ringet på og fået lov at komme ind og vente. Hun boede ovenover familien. <anonym>Forurettedes</anonym> værelse lå ved siden af hendes lejlighed. Hun har hørt ham græde voldsomt nogle gange. Det var en hysterisk gråd. Hun har hørt denne gråd flere gange. Hun husker ikke, hvor-når det var: Men det er mange år siden. Hun har ikke talt med <anonym>Forurettede</anonym> om det-te. De har talt om, at han kunne få en nøgle; som man måske kunne lægge i cykelskuret, så han selv kunne komme ind. Moderen har fortalt; at <anonym>Forurettede</anonym> blev mobbet på <anonym>Skole 2</anonym> Så flyttede han skole, og der gik det heller ik-ke så godt. Så kom han på kostskole. Vidnet talte med forældrene; men de havde ikke noget tæt forhold. Hun har ikke talt med dem om <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> har boet der i 8-9 år, 0g vidnet har boet der i over 30 år Det var midt i perio- den; at hun hørte, at <anonym>Forurettede</anonym> græd hysterisk. Vidnet kan godt huske; at hun har talt med en fra politiet i telefonen. Foreholdt ekstrakten fil 1, side 46: "Ved siden af afhørtes lejlighed var der et værelse, hvor <anonym>Forurettede</anonym> boede en overgang. Der var en periode; hvor afhørte kunne høre ham græde som en vanvittig derinde. Han hylede og skreg; Afhørte inviterede ham indenfor og prøvede at snakke med ham om, hvad der plagede ham; men han ville intet sige. Afhørte mente, han var flov" forklarede vidnet, at det var umuligt at nå ind til <anonym>Forurettede</anonym> Han var kørt helt op. Han havde på et tidspunkt været låst inde af sin storebror. Hendes nøgle passede til døren; og hun fik låst ham ud. <anonym>Forurettede</anonym> har vist nok fortalt, at det var broderen; der havde låst ham ind. Hun hørte i hvert fald, at broderen gik fra værelset; og det var lige efter; at <anonym>Forurettede</anonym> begyndte at råbe og banke. <anonym>Forurettede</anonym> boede sammen med broderen. Det var kun, fordi <anonym>Forurettede</anonym> græd, at hun blev opmærksom på, at han var låst inde. Der var meget lydt i ejendommen. Hendes mand var også til stede. Der var ikke andre til stede. Hun har kun oplevet; at han ikke har kunnet komme ud en gang. Han har et par gange selv haft glemt nøglen; så han ikke kunne komme ind. Hun har ikke hørt andre stemmer i forbindelse med <anonym>Forurettedes</anonym> gråd. Hun har ikke talt med andre om episoden. De kom ikke sammen med andre i ejendommen. Der var også skiftende beboere i ejendommen. Hun har ikke indtryk af, at der var venner på besøg hos <anonym>Forurettede</anonym> og hans bror. Der var meget stille. Hun har set <anonym>Forurettede</anonym> gå op og ned ad gaden med en Ipad, telefon eller løbehjul. Han har gået stille og roligt omkring for sig selv. Hun tror ikke; at der var så meget samvær med forældrene; da de arbejdede meget. Hun havde ikke indtryk af, at forældrene foretog sig noget med <anonym>Forurettede</anonym> når de havde fri. Når <anonym>Forurettede</anonym> var alene hjemme, gik han i Aldi og købte franske kartofler. Hun kender ikke noget til, om <anonym>Forurettede</anonym> skulle have lidt fysisk overlast. Hun har aldrig set mærker på ham. Hun flyttede i august 2020. På advokat Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at den gang hvor <anonym>Forurettede</anonym> græd hysterisk, var hun ikke i kontakt med ham. Det var kun; da broderen havde låst ham inde. Hun havde ikke indtryk af, at brødrene havde hver sin nøgle. På advokat Henrik Rasmussens forehold af ekstrakten; fil 1, side 47: 'Afhørte havde dog ikke indtryk af, at <anonym>Forurettede</anonym> blev slået" forklarede vidnet, at det er korrekt. På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet; at hun ikke havde kontakt med <anonym>Forurettede</anonym> de gange; hvor han græd. På advokats Jens Otto Johansens forespørgsel forklarede vidnet, at der ikke var nogen andre indblandet; da <anonym>Forurettede</anonym> var låst inde. <anonym>Vidne 4</anonym> (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne forklaret; at han kender <anonym>Forurettede</anonym> fra en fest, hvor han blev hidkaldt. Hans datter var også med. Det var måske i august 2020. <anonym>Forurettede</anonym> havde ikke noget telt med, og de skulle finde et sted, hvor han kunne sove. De talte om, hvor han boede; og om at han ikke kunne tage hjem Han ville ikke sige, hvor han boede. Vidnet tilbød <anonym>Forurettede</anonym> at tage med hjem at sove til sidst. De unge mennesker havde nok fået en øl. Der var ikke nogen årsag til, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke ville hjem. Dagen efter fik vidnet lov til at kontakte kostskolen for at sikre sig, at <anonym>Forurettede</anonym> var kommet godt frem. <anonym>Forurettede</anonym> havde sagt; at han var bange for, at der ikke ville blive åbnet for ham hvis han tog hjem. Han sagde ikke noget om sin papfar. Foreholdt ekstrakten; fil 1, side 58: "Afhørte kørte til festen og tilbød at hjælpe <anonym>Forurettede</anonym> med at køre ham hjem; men dette afviste <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> var bange for at komme hjem og ville ikke sige; hvor han boede. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, han havde aftalt med sin mor, at han skulle sove hos sin kammerat, og at han ikke måtte komme hjem før tid. forklarede vidnet, at det er nok rigtig nok; at han har forklaret som gengivet. Han kan ikke huske ordret, hvad han forklarede. Det var bare <anonym>Forurettede</anonym> der var bange for at komme hjem: Foreholdt ekstrakten; fil 1, side 59: "Da <anonym>Forurettede</anonym> ikke kunne blive ved festen og ikke kunne komme hjem; tog afhørte <anonym>Forurettede</anonym> med hjem til sig selv og lod ham sove i en campingvogn; der stod i haven. Dagen efter snakkede de lidt med <anonym>Forurettede</anonym> og <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, at hvis han havde ringet på derhjemme om natten; og hans mor så, at det var ham; ville hun bare være gået i seng igen. Der var også noget om, at papfaren ikke var så flink ved ham; men dette blev ikke nærmere beskrevet. forklarede vidnet, at dette husker han ikke at have forklaret sådan om papfaderen. Det var kun frygt for; at døren ikke ville blive åbnet, når han kom hjem. Vidnet kørte <anonym>Forurettede</anonym> ned til byen og sikrede sig, at han kom godt videre. Vidnet aftalte med <anonym>Forurettede</anonym> at han ville ringe og høre; om han var kommet godt frem til kostskolen: Han spurgte; om de vidste; om der var noget med <anonym>Forurettede</anonym> De var opmærksomme på det, og de havde åbenbart et møde med forældrene. Vidnet har ikke talt med <anonym>Forurettede</anonym> siden. Han har heller ikke mødt ham siden. Foreholdt ekstrakten; fil 1, side 59: Afhørtes kone mødte <anonym>Forurettede</anonym> før jul, hvor <anonym>Forurettede</anonym> sagde tak for hjælpen ' forklarede vidnet, at dette husker han ikke at have sagt. På advokat Henrik Rasmussens forespørgsel forklarede vidnet, at han ikke mindes; at <anonym>Forurettede</anonym> har sagt, at han skulle være på kostskolen hele weekenden. <anonym>Vidne 7</anonym> har som vidne forklaret, at hun kender <anonym>Forurettede</anonym> som hun har været klasselærer for på <anonym>Kostskole</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> startede i 7.klasse og sluttede i klassen lige før jul 2020. Vidnet har kun haft kontakt til <anonym>Forurettedes</anonym> mor; mens <anonym>Forurettede</anonym> var på skolen. De skrev sammen; og der var et godt samarbejde. <anonym>Forurettede</anonym> ville ikke hjem i weekenderne, han kedede sig derhjemme; han havde ingen venner og ville hellere blive på skole. <anonym>Forurettede</anonym> var glad for sin mor, men ikke så glad for stedfaren; som han ikke mente, kunne lide ham. Moderen var streng. F.eks. var han blevet syg på skolen og han havde farvet sit hår gult. Moderen havde sat ham til at lave lektier; selvom han var syg, og hun havde klippet ham helt skaldet;, da hun syntes, at han havde "bøssehår? Skolen havde talt med moderen om, at finde andre muligheder for skolegang for <anonym>Forurettede</anonym> og det var aftalt med moderen; at hun ikke skulle sige noget til <anonym>Forurettede</anonym> Da <anonym>Forurettede</anonym> vendte tilbage til skolen; var han ked af det 0g fortalte, at moderen havde sagt til ham, at han ikke kunne gå på skolen mere, fordi han var for dum. Han var også meget ked af, at hans hår var klippet af, og at moderen havde kaldt det "bøssehår Skolen og moderen havde samme formiddag talt om og lavet aftaler om, at der ikke skulle nævnes noget om de undersøgelser; man var i gang med. <anonym>Forurettede</anonym> var klar over; at moderen ikke var særlig begejstret for, at han var bøsse. <anonym>Forurettede</anonym> mistede ofte sine ting og der gik lang tid, før han fik nogle nye ting <anonym>Forurettede</anonym> havde omtalt en episode, hvor han mistede sine nøgle, hvor han var ude til en fest, og så måtte han ikke komme hjem før næste formiddag. Vidnet havde hørt det fra <anonym>Forurettede</anonym> og fra en voksen; som havde taget hånd om <anonym>Forurettede</anonym> den pågældende nat. Den voksne; <anonym>Vidne 4</anonym> fortalte vidnet, at <anonym>Forurettede</anonym> havde været meget ked af det. <anonym>Forurettede</anonym> har aldrig talt om, at mor eller stedfaren har været fysiske over for ham Foreholdt Ekstraktens fil 1, side 54, 4. afsnit, afhøringsrapport af 17.november 2020, telefonisk og ej underskrevet: Afhørte snakkede med <anonym>Forurettede</anonym> og spurgte ham blandt andet; om han blev slået derhjemme . <anonym>Forurettede</anonym> svarede nej, men nævnte alligevel en gang, hvor han fik en lussing af sin papfar <anonym>Forurettede</anonym> kom dog ikke nærmere ind på det og trak nærmest udtalelsen tilbage. bekræftede vidnet; at have sagt sådan. Det var rigtigt; at <anonym>Forurettede</anonym> havde trukket det tilbage <anonym>Forurettede</anonym> havde talt sådan lidt frem 0g tilbage, at han havde fået lussing; men at det så nok ikke var en lussing af alligevel. Adspurgt af forsvareren; advokat Jens Otto Johansen; forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede</anonym> var fagligt meget langt bagud, så skolen ville gerne finde et sted, hvor han kunne udvikle sig bedre fagligt. <anonym>Forurettede</anonym> måtte gerne være fortsat på skolen og få undervisning et andet sted, men det var forældre og kommunen ikke interesseret i <anonym>Forurettede</anonym> var socialt velfungerende i klassen; men det var fagligt; at han var på et langt lavere niveau. Vidnet var blevet kontakte af klassekammerater; som var bekymret for <anonym>Forurettede</anonym> som havde skrevet til dem om natten. Efterfølgende havde læreren talt med <anonym>Forurettede</anonym> Foreholdt stedfarens forklaring; at han ikke havde forbudt <anonym>Forurettede</anonym> at komme hjem; var det vidnets opfattelse; at <anonym>Forurettede</anonym> havde ringet til sin mor; og at han ikke havde fået lov til at komme hjem: Vidnet er overbevist om, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke lyver; hans sind er meget barnligt, hvorfor vidnet ikke mener; at han ville lyve. Den dag <anonym>Forurettede</anonym> var syg, var han ikke alvorligt syg han skulle hjem på grund af Corona. Han kom hjem om eftermiddagen den ene dag 0g vendte tilbage til skolen næste dag. Adspurgt af forsvareren; advokat Henrik Emil Rasmussen; forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede</anonym> var meget barnlig og genert, da han begyndte på skolen. Undervejs blev han mere teenageragtigt, og det var svært for ham. <anonym>Forurettede</anonym> havde det svært med, at han ikke havde let ved at lære ting. Han var ked af sin hudfarve. Han var udfordret omkring sin seksualitet. Han eksperimenterede med make- up. Han havde gode venner i skolen; men på kostskolen følte han sig mobbet af de større drenge, fordi han var anderledes, og han nogle gange klædte sig ud. <anonym>Forurettede</anonym> er ikke helt som alle andre på hans alder. <anonym>Forurettede</anonym> er nogle gange "næsten for ærlig? Vidnet forklarede, at der er andre unge i klassen som hver i sær er udfordret, så det var ikke derfor <anonym>Forurettede</anonym> ikke kunne være der: <anonym>Forurettede</anonym> var meget i specialtilbud; og der blev brugt mange ressourcer på ham; men han udviklede sig ikke Den pågældende weekend, hvor <anonym>Forurettede</anonym> ikke kunne komme hjem efter en fest i <anonym>By 1</anonym> var vidnet ikke på skolen i weekenden. Hun er kun der i dagtimerne. Adspurgt af dommeren forklarede vidnet; at hun var lærer fra september 2019 til december 2020 for <anonym>Forurettede</anonym> hvor han både var dag- og kostskoleelev. <anonym>Forurettede</anonym> var hjemme under Corona lukningen fra 11. mart 2020 til slutningen af maj 2020. Skolen havde lukket fra juli og til midten af august 2020 på grund af sommerferie. Adspurgt af forsvareren; advokat Henrik Emil Rasmussen; forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede</anonym> gerne måtte være blevet på kostskolen; men forældrene ønskede ikke at betale for opholdet, når han ikke gik på deres skole. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at skolen også var lukket ned omkring julen fra den 18.december 2020 og skolen åbnede først op i foråret 2021 <anonym>Vidne 8</anonym> har som vidne forklaret, at han er kostinspektør på <anonym>Kostskole</anonym> og han kendte <anonym>Forurettede</anonym> rigtigt godt. Han har været sammen med ham dagligt. Vidnet var der også om aftenen og i weekenderne sammen med 3 andre kollegaer på skift. Vidnet har også samarbejdet med <anonym>Forurettedes</anonym> forældre. Det var et fint samarbejde. Der har været indkaldt til møder, hvor moderen har deltaget. De har talt om hans sociale liv og hans skole. <anonym>Forurettede</anonym> var fagligt udfordret. Han var også udfordret socialt, men han havde det godt. <anonym>Forurettede</anonym> har selv givet udtryk for; at det var et sted, hvor han var tilfreds og var en del af fællesskabet. <anonym>Forurettede</anonym> kæmpede meget for at blive en del af gruppen. Han var "for meget? for nogle. <anonym>Forurettede</anonym> blev testet for ordblindhed sent i forløbet, og skolepsykologen havde nogle samtaler med <anonym>Forurettede</anonym> Det tager noget tid at falde til på en Kostskole, og <anonym>Forurettedes</anonym> udfordringer var primært på skoledelen. De voksne var også "lidt efter ham i forhold til, at han kom i seng, fik lavet lektier og den slags. <anonym>Forurettede</anonym> ville gerne tale med en psykolog udefra, men det blev aldrig rigtigt etableret. Det gik i stå, fordi man skal til egen læge for at blive henvist. Vidnet har ikke oplevet; at det var svært at få underskrifter fra forældrene. Vidnet havde arbejdet hen mod, at <anonym>Forurettede</anonym> kunne komme på Julemærkehjem og det var lidt udfordret. Nogle af tingene har de talt med <anonym>Forurettede</anonym> om <anonym>Forurettede</anonym> har fortalt lidt om svære ting fra sin barndom i Kenya. <anonym>Forurettede</anonym> har ikke fortalt om udfordringer; efter han kom til Danmark. <anonym>Forurettede</anonym> ville helst ikke hjem; han ville gerne blive hos dem. De opfordrede gerne de unge til at tage hjem; men <anonym>Forurettede</anonym> ville ikke hjem. Den nærhed som unge mennesker får af forældre, kan skole ikke give, så derfor opfordrer de til, at de unge tager hjem i weekenderne. Der blev lavet aftaler om, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle hjem i weekenderne. <anonym>Forurettede</anonym> talte ikke om, hvordan det gik derhjemme. Det var mest; at han ikke havde venner derhjemme. Det var vidnets indtryk; at <anonym>Forurettede</anonym> havde det godt med sin mor. <anonym>Forurettede</anonym> talte ikke om papfar; som hentede ham på skolen om fredagen. <anonym>Forurettede</anonym> har aldrig talt om vold og heller ikke om noget nedladende fra forældrene. <anonym>Forurettede</anonym> ville helst; at der ikke var nogen kontakt til hans forældre; hvorfor han måske ikke delte så meget med dem <anonym>Forurettede</anonym> har ikke talt om, hvordan familien havde det med <anonym>Forurettedes</anonym> seksualitet. De største udfordringer; <anonym>Forurettede</anonym> havde, var skolegang. <anonym>Forurettede</anonym> klædte sig ud og brugte make-up, men talte ikke direkte om det. Vidnet ved ikke; om <anonym>Forurettede</anonym> talte med forældrene om det. Adspurgt af forsvareren; advokat Jens Otto Johansen; forklarede vidnet at han ikke har hørt om episoden; hvor <anonym>Forurettede</anonym> var fuld og ikke måtte komme hjem til forældrene. Hvis man skal til fest, så skal der være kontakt til forældrene. Hvis det var en weekend, hvor <anonym>Forurettede</anonym> var på skolen; var det uden for reglementet, hvis han var til fest. Adspurgt af forsvareren; advokat Henrik Emil Rasmussen; forklarede vidnet; at <anonym>Forurettedes</anonym> udfordringer eI, at han er meget på og har svært ved at give plads til andre. Hvis de andre sagde stop til ham; stoppede han ikke med at være sjov. <anonym>Forurettede</anonym> blev i visse i situationer for meget. Kammeraterne skulle have hjælp af de voksne til at trække sig væk fra situationen; 0g så prøvede de voksne at aflede <anonym>Forurettede</anonym> lidt. Vidnet mener ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> 99 "pyntede" på situationerne. <anonym>Forurettede</anonym> har ikke forladt skolen; hvor han skulle være på skolen- Adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at de unge mennesker på skolen er grundskoleelever 0g gymnasieelever. Blandt grundskoleeleverne er det 2/3 - dele, der tager hjem i weekenderne. Hvis man er på skolen i weekenden; så er regelsættet det samme, men der er mere fri tid i weekenden; til at lave andre ting men der er fast sengetid ved midnat. Hvis en elev ikke er der til sengetid; så vil der være en samtale. Hvis det er gentagne gange, vil man kunne sendes hjem. Ved første gang, vil forældre blive underrettet, men man bliver ikke hjemsendt. Den primære årsag til, at <anonym>Forurettede</anonym> stoppede, var det faglige niveau. Skolen havde anbefalet, at man fandt et sted til <anonym>Forurettede</anonym> hvor der kunne være en tættere voksenkontakt. Adspurgt af forsvareren; advokat Henrik Emil Rasmussen; forklarede vidnet; at det ikke var ham, der var i kontakt med forældrene om at <anonym>Forurettede</anonym> skulle forlade skolen. Adspurgt af forsvareren; advokat Jens Otto Johansen; forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede</anonym> havde samme forhold til sin mobil som andre unge. Hvis <anonym>Forurettede</anonym> havde svært ved at passe skole og svært ved at komme op, var der i perioder aftaler med <anonym>Forurettede</anonym> om, at han ikke havde sin telefon om aftenen. <anonym>Vidne 9</anonym> har som vidne forklaret, at han, moderen 0g <anonym>Forurettede</anonym> kom til Danmark for 8 år siden; hvor han var 15 0g <anonym>Forurettede</anonym> var 5 år. De boede i <anonym>By</anonym> <anonym>1</anonym> sammen med stedfaren. Vidnet og <anonym>Forurettede</anonym> havde fælles værelse, som var ovenpå lejligheden. Man skulle ud i opgangen for at komme til deres værelse. Vidnet flyttede hjemmefra i december 2017, 0g han har kun været hjemme til fødselsdage; 0g når mor lavede mad. Han kom ikke ugentligt. Han går i skole, men bor stadig i <anonym>By 1</anonym> Vidnet er tæt knyttet til sin lillebror og de taler sammen jævnligt. Det er ofte i telefonen. <anonym>Forurettedes</anonym> forhold til deres mor er godt. <anonym>Forurettede</anonym> har aldrig beklaget sig til vidnet om moderen. Moderen er en streng mor, men straffer dem ikke. <anonym>Forurettede</anonym> har aldrig sagt noget om, at moderen har slået ham. Vidnet har aldrig oplevet; at moren har slået <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet har kun hørt om, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle være låst inde på sit værelse, men han har ikke noget kendskab til episoden eller hvornår; at den skulle have fundet sted. Den, som forlod værelset sidst, skulle låse døren. Vidnet forklarede, at han måske kender lidt til det. Indtil nu har der været 2 nøgler; en nedenfor og en ovenpå. Vidnet har ikke længere nogen nøgle. <anonym>Forurettede</anonym> gik tidligere i seng end vidnet; og han ville tage sine egne nøgler med op. Hvis vidnet gik op for at sove, så åbnede han døren og lagde sig indenfor. Det er på samme måde om morgen, hvor der blev banket på døren; så var det vidnet som åbnet døren. Nogle gange kom <anonym>Forurettede</anonym> til at tisse på sig selv; og så tog smed han bukserne under sin seng hvor nøglerne måske lå i lommen; så ringede han til vidnet, som kom og låste op. Det skete mange gange, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke kunne finde sine nøgler <anonym>Forurettede</anonym> er afhængig af sin mobiltelefon 0g er på internettet 24-timer i døgnet. Han har flere platforme. Vidnet ved, at moderen har måtte inddrage <anonym>Forurettede</anonym> telefon i perioder, for at han kunne sove eller få spist. Han fik den altid tilbage. Hvis telefonen blev inddraget; så havde <anonym>Forurettede</anonym> sin IPad eller computer: Hvis <anonym>Forurettede</anonym> har problemer; vil han altid drøfte det med vidnet. Adspurgt af forsvareren; advokat Henrik Emil Rasmussen forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede</anonym> er en 99_ 'forkælet unge" og beklager sig ofte til vidnet; at han ikke får det han ønsker sig. <anonym>Forurettede</anonym> har aldrig talt om, at stedfaren slog ham <anonym>Forurettede</anonym> har været i Kenya mange gange sammen med forældrene; næsten hver sommer, hvor de var afsted ca. 1 måned, afhængig af <anonym>Forurettedes</anonym> skole Stedfaren har taget sig af <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> har været i et kor; hvor stedfaren har kørt <anonym>Forurettede</anonym> Han har også taget sig af <anonym>Forurettede</anonym> 0g taget ham med på ture. Stedfaren har altid været god mod både <anonym>Forurettede</anonym> 0g vidnet. Han har altid været venlig over for dem. De har fået gaver af stedfaren. <anonym>Forurettede</anonym> kalder stedfaren som far. Vidnet kalder ham ved navn. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet;, at han var 15 år, da de flyttede til Danmark. Vidnet var hjemme hele tiden; da han ikke kendte nogen. Stedfaren meldte vidnet ind i en fodboldklub, hvor han mødte sin bedste ven. Vidnet var meget hjemme, også efter han fik venner Han gik på en international skole, som er vanskeligere end en almindelig skole Han var mest sammen med venner i weekenderne, idet han havde mange lektier på hverdage. Han gik til fodboldtræning 2 gange om ugen. Hans ven havde en bil, så han kunne godt komme forbi og besøge vidnet. Vidnet var oftere hjemme; end han var ude. Vidnet har ikke talt med <anonym>Forurettede</anonym> om denne sag da det ikke ville være en god ide. Vidnet har ladet det ligge. Når de taler sammen; er det helt almindeligt snak. Vidnet har talt med moderen og stedfaren om sagen; men vidnet vil ikke indblandes i sagen. Vidnet forklarede, at hvis <anonym>Forurettede</anonym> gjorde noget han ikke måtte, så kunne han få inddraget sin telefon eller forbud mod at spille på play-station. Han kunne også få taget sine slikpenge. <anonym>Forurettede</anonym> og vidnet havde hver deres nøgle, som hang på et søm på væggen. Vidnet havde nøglen med, når han feks. var til fodboldtræning. <anonym>Forurettede</anonym> mistede ofte sin nøgle og ringede til vidnet, som altid var let at få fat i. <anonym>Forurettede</anonym> talte altid med vidnet om sine problemer i skolen. De talte aldrig specifikt om seksualitet; 0g der vil være nogle ting som de ikke taler om. <anonym>Forurettede</anonym> har altid været meget udadvendt og så blev han mobbet omkring det, hvor vidnet sagde, at han ikke skulle tænke på det. Adspurgt af forsvareren; advokat Jens Otto Johansen; forklarede vidnet; at <anonym>Forurettede</anonym> bor på <anonym>Seminarium</anonym> <anonym>By 1</anonym> Vidnet har hørt fra sine forældre; at <anonym>Forurettede</anonym> ikke vil hjem; og det har undret vidnet; Til moderens fødselsdag havde <anonym>Forurettede</anonym> fortalt til moderen, at han kom; og vidnet havde glædet sig til at se ham; men han kom ikke. <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret, at hun var sagsbehandler i Sorø kommune, da sagen kom i vagten. Hun har været hjemme og tale med familien. Vidnet kender kun <anonym>Forurettede</anonym> fra denne sag. Vidnet havde vagten; 0g hun fik et notat fra sagen. Sigtede ringede til vidnet og spurgte, hvornår hun ville komme. Der var aftalt, at <anonym>Forurettede</anonym> skulle være på sit eget værelse; men han var i stuen; da vidnet ankom til hjemmet. Der var de to tiltalte og <anonym>Forurettede</anonym> til stede. Vidnet havde en samtale med dem samlet i stuen. <anonym>Forurettede</anonym> prøvede at fortælle nogle ting; men blev afbrudt af moderen. Moderen vil gerne forklare det på en anden måde end <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet var tilkaldt, da <anonym>Forurettede</anonym> havde fortalt til nogle venner; at hans mor havde taget hans mobil, og han blev udsat for vold. Vennerne havde så anmeldt det til politiet. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, at han blev udsat for vold. Moderen forklarede, at <anonym>Forurettede</anonym> kun var alderssvarende som en 10-årig. Hun havde "taget"' ham i at kigge på hardcore bøsseporno. Vidnet havde sagt; at det var almindeligt; at man så porno i den alder, men forældrene fandt; at pornoen var hardcore bøsseporno og for voldsom for ham Vidnet talte med moderen næste dag omkring <anonym>Forurettede</anonym> og hans oplysning om at han er bøsse, men moderen fortæller; at <anonym>Forurettede</anonym> har sagt, at han vil giftes med en kvinde 0g adoptere børn fra Kenya. De har talt om, at han måske er biseksuel. Vidnet forklarede, at moderen har set, da <anonym>Forurettede</anonym> har brugt en app på moderens telefon; at han har skrevet noget om, at han er biseksuel. Årsagen til at moderen havde inddraget telefonen; var, at moderen mente; at <anonym>Forurettede</anonym> var blevet afhængig af sociale medier. Vidnet talte alene med <anonym>Forurettede</anonym> på hans værelse og her fortalte <anonym>Forurettede</anonym> at han også blev slået, 0g moderen kunne finde på at slå ham med ting; Han var bange for, at moderen skulle få ham til at ændre hans forklaringer. <anonym>Forurettede</anonym> talte ikke om, at stedfaren var voldeligt overfor ham. Det blev aftalt med <anonym>Forurettede</anonym> og vidnet, at hun gik tilbage og talte med politiet 0g vidnet ville komme op på kommunen. Da vidnet forlod værelset var <anonym>Forurettede</anonym> alene. <anonym>Forurettede</anonym> kom ikke til det aftalte tidspunkt 0g vidnet ringede til stedfaren og fik oplyst; at <anonym>Forurettede</anonym> var gået. Han kom senere 0g havde ikke fået sin telefon; så han kunne ikke ringe og sige, at han var forsinket. <anonym>Forurettede</anonym> fik først sin telefon næste dag; Selvom <anonym>Forurettede</anonym> kom for sent, fik det talt sammen alligevel. De talte om, at vidnet havde talt med politiet og der var sket anmeldelse. Vidnet ville bringe ham i sikkerhed, indtil det blev klart, hvad han blev udsat for: <anonym>Forurettede</anonym> fortalte; at da han fortalte moderen; at han var biseksuel, havde moderen fortalt. at det var noget man blev slået ihjel for, og hun ville sende ham tilbage. At <anonym>Forurettede</anonym> var biseksuel, så er det et problem for moderen på grund afhendes kristne tro. Vidnet talte med moderen; som havde fortalt; at <anonym>Forurettede</anonym> var hendes ønskebarn og hun havde gjort meget for at få ham. Hun talte ikke omkring sin tro og families holdning til <anonym>Forurettede</anonym> seksualitet. <anonym>Forurettede</anonym> havde fortalt, at han kunne blive slået med "hvad der var ved hånden? Han virkede ikke bange i stuen Vidnet talte med moderen i telefonen næste dag: Efter samtalen med <anonym>Forurettede</anonym> gav moderen samtykke i telefonen; at <anonym>Forurettede</anonym> kom på aflastning på <anonym>Opholdssted</anonym> Vidnet gik med <anonym>Forurettede</anonym> hjem og hentede dennes ting og kørte ham ned til kollegiet. <anonym>Forurettede</anonym> spurgte; om moderen måtte besøge ham 0g vidnet oplyste, at det skulle aftales. Vidnet havde aftalt med moderen; at hun kørte de resterende ting ned til ham. Der blev ikke drøftet konsekvenser af en politianmeldelse. Vidnet har ikke haft mere med sagen at gøre. Adspurgt af forsvareren; advokat Jens Otto Johansen; forklarede vidnet; at hun ikke umiddelbart finder <anonym>Forurettede</anonym> alderssvarende. Han var 14 år, snart 15 år, men han virkede ikke; som en der var tæt på 15 år. Adspurgt af forsvareren; advokat Henrik Emil Rasmussen, forklarede vidnet, at familien ikke var kendt i kommunalt regi. Forældrene havde selv klaret noget omkring skolegang. Det var forældrene, som fortalte om <anonym>Forurettedes</anonym> skoleforløb; 0g at han var blevet mobbet på skolen: Kostskolen ville foretage nogle ændringer af skoleophold, men havde vist glemt at involvere forældrene. Vidnet havde læst i en rapport i sagen at <anonym>Forurettede</anonym> havde talt med psykologen om, hvordan man kunne komme til bo hos en anden familie. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet; at ved hendes møde i hjemmet var hele familien trykket. Stedfaren var den eneste, som var hjemme, da de var hjemme og hente <anonym>Forurettede</anonym> ting. Vidnet bad <anonym>Forurettede</anonym> sige farvel, men der blev ikke svaret. Foreholdt ekstraktens fil 1, side 76, udskrift af aktivitet 16. december 2020: "Under samtalen sidder <anonym>Forurettede</anonym> og rokker i stolen og dimser i nogle snore på sin trøje. Han kigger meget ned. Han forsøger at sige noget; men afbrydes af sin mor forklarede vidnet, at hun har skrevet notatet, og at det er rigtig. <anonym>Forurettede</anonym> havde nogle snore på sin trøje, som han pillede i <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklaret supplerende adspurgt af forsvareren; advokat Henrik Emil Rasmussen; at den omtalte hændelse, hvor <anonym>Forurettede</anonym> var til fest og ikke kunne komme hjem måtte være foregået i en weekend, hvor han var på kostskolen. Når <anonym>Forurettede</anonym> var til fest derhjemme; var det tiltalte der bragte 0g hentede hjem igen; og tiltalte har aldrig kørt ham til en fest; uden at hente ham igen. Når <anonym>Forurettede</anonym> var på skolen i weekenderne, var der altid opsyn; men <anonym>Forurettede</anonym> talte kun om nogle damer fra byen; som havde opsyn med dem på skolen. <anonym>Forurettede</anonym> havde ikke lyst til at komme hjem; idet han formentlig havde været til den fest uden tilladelse. Tiltalte huskede ikke at være blevet kontakte af skolen om <anonym>Forurettede</anonym> måtte deltage i nogen fest. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte; at <anonym>Forurettede</anonym> var til fester; fødselsdagsfester; afslutningsfester og den slags. Tiltalte blev opmærksom på, at <anonym>Forurettede</anonym> havde været til den fest; da han læste papirerne i forbindelse med sagen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret supplerende; adspurgt af forsvareren, advokat Jens Otto Johansen; at <anonym>Forurettede</anonym> fortæller om de hændelser; fordi han er blevet teenager. Ofte syntes teenagere, at forældre er strenge. <anonym>Forurettede</anonym> har glemt, at han kun er 14 år, og der skal være grænser og regler. Måske har han haft nogle venner; som har fortalt; at de har måtte meget mere_ <anonym>Forurettede</anonym> har mange venner på kostskolen;, og hans bror er lige flyttet hjemmefra, så derfor vil han måske ikke hjem til "de gamle forældre? . Nogle af hans venner bor normalt i udlandet, så de weekender; hvor han skulle hjem; så havde han nogle gange aftaler med nogle elever på skolen og derfor ville han ikke hjem. Adspurgt af dommeren forklarede tiltalte; at hun ikke husker; om det var i 2017, hvor <anonym>Forurettede</anonym> blev syg og mistede alt sit hår. Sygehuset kunne ikke finde ud af, hvad der var galt. Tiltalte tog til en privat hudlæge i København; som mente, at det kunne være "ringworms" og at det ville koste mange penge at behandle ham. <anonym>Forurettede</anonym> skal behandles med creme, der smøres ind i hovedbunden. Efterfølgende tog tiltalte til sygehuset i Roskilde; hvor man tog billeder til undervisningsbrug, idet man ikke har mange tilfælde herhjemme. Man kan kun lægge creme på <anonym>Forurettede</anonym> hoved, når hans hår er klippet; idet cremen skal ned i hovedbunden. Ved den omtalte episode, hvor hun klippede ham havde <anonym>Forurettede</anonym> ikke fået klippet hår i længere periode på grund af, at han havde farvet håret. Han har haft farve i håret siden sidste sommer. <anonym>Forurettede</anonym> begyndte at klø sig i hovedbunden; så derfor klippede hun <anonym>Forurettede</anonym> Hun klipper alt håret væk, fordi cremen skal smøres ned i hovedbunden. Hans hår vokser hurtigt. Håret skal klippes med det samme; når han begynder at få kløe. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er ikke tidligere straffet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ikke tidligere straffet. Kriminalforsorgen har oplyst; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> findes egnet til at modtage en betinget dom. Kriminalforsorgen har oplyst; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> findes egnet til at modtage en betinget dom. Udlændingestyrelsen har den 8. marts 2021 vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> udtalt: "Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik den 4. marts 2013 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens $ 9, stk. 1 nr. 1 indtil den 4 marts 2015. Denne tilladelse er senest den 31.juli 2018 forlænget indtil den 14 maj 2022. <anonym>Tiltalte 1</anonym> indrejste i Danmark den 15.maj 2013 og blev tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Længden af <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbe-stemmelserne regnes fra den 15.maj 2013, hvor pågældende blev tilmeldt CPR jf. herved udlændingelovens $ 27, stk. 1, og <anonym>Tiltalte 1</anonym> har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7 år og 10 måneder; jf. udlændin - gelovens $ 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer; at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 23, nr:. 1,jf: $ 22, nr. 6 og $ 23, nr. 3 Efter udlændingelovens $ 23, nr: 1,jf $ 22, nr. 6, kan en udlænding; som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlæn-dingen efter straffelovens $ 245, $ 244 eller $ 243 idømmes ubetinget friheds-straf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens $ 23,nr. 3 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her ilandet i mere end de sidste 5 år, udvises; hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne varighed. S 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte 1</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 8 januar 2021. Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte 1</anonym> blandt andet har oplyst; at hun: Er opvokset i Kenya; hvor hun har arbejdet som chauffør Er uddannet og arbejder som buschauffør i Danmark Er opereret og modtager hormonmedicin Er gift med en dansk statsborger Har to herboende sønner på 14 og 23 år; der begge er statsborgere i Kenya Ikke har nogen øvrige familiemedlemmer Danmark Har daglig kontakt til hendes mor i Kenya; som hun besøger hvert andet år Udlændingestyrelsen bemærker; at pågældendes herboende børns opholds-tilladelse er betinget af den pågældende. Såfremt <anonym>Tiltalte 1</anonym> bliver udvist af Danmark vil Udlændinge-styrelsen tage stilling til om pågældendes børn kan bevare opholdstilladelsen på selvstæn-digt grundlag. Udlændingestyrelsen skal dog bemærke; at pågældendes yngste barn kan have opnået selvstændig tilknytning til Danmark; idet det indrejste den 15. maj 2013 0g har opholdt sig i Danmark i 6-7 år af de formative år, hvorfor det kan være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise familien til at udøve familielivet i Kenya; idet Danmark er nærmest til at be-skytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingestyrelsen skal desuden bemærke; at en vurdering af barnets tarv som defineret i FN konventionen om Barnets Rettigheder; ligeledes bør indgå i Do- stolenes vurdering af udvisningsspørgsmålet. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis; at det følger af bestemmelsen i udlændingelo- vens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter; og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 8 måne-ders fængsel sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk. 2 nævnte hen-syn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde; at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens $ 23, nr. 1,jf. $ 22, nr. 6 og $ 23, nr 3- Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens $ 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejse-forbud i forbindelse med udvisning efter $ 22,nr. 4-8 eller for udlændinge; som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet; efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret om sine personlige forhold, at hun er opereret for struma og får noget hormonmedicin; som ikke er muligt at få i Kenya, uden at det skal bestilles særligt. Tiltalte har dårligt hjerte og skal opereres . Tiltalte kunne ikke tale i 2 uger efter sin strumaoperation; og så begyndte hun at træne det igen. Tiltalte får ikke medicin for sit dårlige hjerte, der er kun operation; men hun er bange for operation: Hun er ikke oplyst om, hvad hendes sygdom hedder; men den kan ikke helbredes med medicin. 808-undersøgelsen var korrekt; men det var ikke nævnt, at hun blev fejlopereret og mistede sin stemme. Tiltalte arbejder 34 timer om ugen i busselskabet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret om sine personlige forhold, at han gik i folkeskole fra 1- 7.klasse og så i realklasse. Han har kontakt til <anonym>Forurettede</anonym> som var på besøg i sidste uge, hvor tiltalte skulle hjælpe ham med hans telefon. <anonym>Forurettede</anonym> havde ringet og bedt tiltalte om at køre sig til en kammerat i <anonym>By 2</anonym> Tiltalte vil gerne genetablere kontakten med <anonym>Forurettede</anonym> efter denne sag. Rettens begrundelse og afgørelse <anonym>Forurettede</anonym> har under videoafhøringen forklaret; at han først den 16. de-cember 2020, hvor politiet blev tilkaldt; fortalte sine forældre, at han var bi-seksuel. <anonym>Forurettede</anonym> har både over for politiet samme dag, de to sagsbe-handlere fra kommunen 0g under videoafhøringen forklaret; at han den 16. december 2020 ikke blev udsat for vold, ligesom der ikke er oplysninger om, at han skulle være tilbageholdt i lejligheden mod sin vilje. <anonym>Forurettede</anonym> har ikke forud for den 16. december 2020 i følge sagens oplysninger meddelt nogen; at han skulle være udsat for hverken fysisk eller 'psykisk vold af de tiltalte; eller at han skulle være blevet holdt indespærret i lejlighe-den uden adgang til mad eller drikke. Der er ikke vidner; der har set eller hørt;, at <anonym>Forurettede</anonym> blev udsat for vold Det forhold, at en nabo nogle år efter; at <anonym>Forurettede</anonym> var flyttet ind i ejendommen; hørte flere gange; at <anonym>Forurettede</anonym> græd hysterisk; er ikke et bevis for;, at der er udøvet vold. Der er ikke oplysninger om, at der er fundet mærker på <anonym>Forurettede</anonym> stammende fra slag eller andre former for mishandling. Der er ingen oplys-ninger om, at der tidligere skulle have været indberettet mistanke om fysisk eller psykisk vold mod <anonym>Forurettede</anonym> til kommunen. Det bemærkes hertil, at <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at der tidligere har været foretaget faglige vurde-ringer af <anonym>Forurettede</anonym> uden at det har givet anledning til mistanke om misrøgt. Der er to vidner; der har afgivet forklaring om, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke kunne komme ud af sit værelse, fordi døren var låst. Der er ingen af disse vidner; der har kunne forklare; at dette skyldtes, at <anonym>Forurettede</anonym> var låst inde af de tiltalte. Det ene vidne har derimod forklaret, at <anonym>Forurettede</anonym> var blevet låst inde af sin storebror, og at hun formodede; at dette beroe-de på en fejl. Der er ikke nogen oplysninger om; at <anonym>Forurettede</anonym> ikke skulle få tilstrækkeligt med mad. Under disse omstændigheder finder retten, at anklagemyndigheden ikke har løftet bevisbyrden for, at de tiltalte har udøvet vold mod <anonym>Forurettede</anonym> som beskrevet i anklageskriftets forhold 1 Det bemærkes hertil, at <anonym>Forurettede</anonym> først kom til Danmark i 2013, hvorfor gerningstidspunkt tidligst kan løbe fra dette tidspunkt; og ikke fra 2012. Det forhold, at <anonym>Forurettede</anonym> under videoafhøringen har forklaret;, at han skulle være udsat for for-skelllige former for vold, kan ikke føre til et andet resultat, da denne forkla-ring ikke er understøttet af andet. Det bemærkes hertil, at <anonym>Forurettede</anonym> har afgivet forskellige forklaringer om; hvem der har udøvet volden og forkla-ringen fremstår detalje fattig og i det væsentligste uden angivelse af konkre-te episoder for den udøvede vold. De tiltalte frifindes derfor i forhold 1. Der har ikke været nogen bevisførelse, der understøtter <anonym>Forurettedes</anonym> for- klaring om, at han skulle være låst ind af de tiltalte, som beskrevet i forhold 2 Det bemærkes hertil, at ved den ene af 'episoderne var <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke hjemme, men på forretningsrejse, hvorfor han allerede af den grund ikke har kunne have låst <anonym>Forurettede</anonym> inde. De tiltalte frifindes derfor i forhold 2 Da de tiltalte i følge <anonym>Forurettedes</anonym> egen forklaring først den 16. december 2020 blev bekendt med, at <anonym>Forurettede</anonym> var biseksuel, kan de ikke med henvisning hertil siden 1. april 2019 have udsat <anonym>Forurettede</anonym> for psykisk vold ved at have bebrejdet ham dette og truet med, at han blev sendt til Ke-nya og skudt. Det forhold, at de tiltalte har frataget <anonym>Forurettede</anonym> sin mobil og Ipad i forbindelse med, at han skulle sove eller lave lektier eller i øvrigt være tilstedeværende, kan ikke anses for at være psykisk vold: Der er ingen oplysninger om, at <anonym>Forurettede</anonym> ikke har fået tilstrækkelig mad, eller at dette skulle være sket som led i psykisk vold mod ham. <anonym>Forurettede</anonym> har forklaret, at han er blevet kaldt en skændsel og en skuffelse. Der er ikke no-gen oplysninger om, hvornår dette skulle være fundet, herunder om dette er sket før eller efter den 1. april 2019, 0g forklaringen herom er ikke i sig til-strækkelig til at anse det for bevist; at <anonym>Forurettede</anonym> er blevet udsat for 'psykisk vold. De tiltalte frifindes derfor i forhold 3- Thi kendes for ret: De <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger: <anonym>Dommer</anonym>