Datasets:

MHGanainy

/

multilingual_legislation

like 0

da

legislation

Denkmark

Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Anvendelsesområde og formål Kapitel 2 Kompetence Kapitel 3 Ansøgerkreds og målgruppe Kapitel 4 Tildelingskriterier Kapitel 5 Ansøgning om tilskud og indberetning af oplysninger Kapitel 6 Ydelse og udbetaling af tilskud Kapitel 7 Ændring i projektet Kapitel 8 Rapportering Kapitel 9 Regnskab og revision Kapitel 10 Midlertidig indstilling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud Kapitel 11 Underretnings- og dokumentationspligt Kapitel 12 Projektets anskaffede materiel ved projektophør Kapitel 13 Ikrafttræden og øvrige bestemmelser Den fulde tekst Bekendtgørelse om handicappuljen I medfør af tekstanmærkning nr. 111 ad 15.64.07. til § 15 på finansloven for finansåret 2017 fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde og formål § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på Socialstyrelsens forvaltning af tilskud fra handicappuljen, jf. § 15.64.07.10. på finansloven for finansåret 2017. § 2. Ansøgningspuljens formål er at yde støtte til koloniophold, familieferier i ind- og udland og kursusvirksomhed for handicappede børn og unge og deres forældre. § 3. De forventede resultater for de støttede projekter er, at handicappede børn og unge og deres familier kan deltage i aktiviteter, der falder inden for ansøgningspuljens formål jf. § 2. Kapitel 2 Kompetence § 4. Socialstyrelsen kan yde tilskud fra handicappuljen. Koloniophold m.v. for handicappede børn, unge og deres forældre i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Ansøgningspuljen udmøntes på baggrund af betingelser udstukket af Børne- og Socialministeriet og med inddragelse af et bevillingsudvalg bestående af Danske Handicaporganisationer og Sjældne Diagnoser. Kapitel 3 Ansøgerkreds og målgruppe § 5. Tilskud kan ydes til landsdækkende handicaporganisationer og-foreninger. § 6. Målgruppen for ansøgningspuljen er handicappede børn og unge og deres forældre. Kapitel 4 Tildelingskriterier § 7. Det er et fagligt krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen, at midlerne skal anvendes til koloniophold, familieferier i ind- og udland og kursusvirksomhed for handicappede børn og unge samt deres forældre. § 8. Ansøgningen vurderes på baggrund af, hvordan den beskriver følgende tildelingskriterier: 1) Ansøgningens formål falder inden for ansøgningspuljens formål. 2) Ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds. 3) Ansøgningens målgruppe falder inden for ansøgningspuljens målgruppe. 4) Ansøgningen indeholder en beskrivelse af aktiviteter, der kan forventes at bidrage til opfyldelse af forventede resultater, jf. § 3. 5) Ansøgningen beskriver projektets sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering mv. 6) Ansøgningen skal opfylde krav til budget, jf. § 9. § 9. Der gælder følgende krav til udarbejdelse af budget: 1) Budgettet skal udfyldes per aktivitet, hvor projektet har udgifter. 2) Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstruktur. 3) Indholdet af den enkelte aktivitet og forudsætningerne for udgiftens størrelse skal fremgå af ansøgningen. 4) Udgifter skal specificeres i budgettet. 5) Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter. 6) Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. 7) Lønniveauet for ansatte i projektet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 8) Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens lave takst pr. km. Kapitel 5 Ansøgning om tilskud og indberetning af oplysninger § 10. Socialstyrelsen fastsætter retningslinjer for indkaldelse af ansøgninger og for kravene til sådanne ansøgninger. Retningslinjerne offentliggøres på Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal. § 11. Indgivelse af ansøgning og indberetning af oplysninger til ansøgningspuljen sker digitalt på Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal. Stk. 2. Fysiske og juridiske personer, der er fritaget fra tilslutning til digital post, er undtaget fra kravet i stk. 1. Kapitel 6 Ydelse og udbetaling af tilskud § 12. Tilskud ydes til enten hel eller delvis dækning af projektrelaterede udgifter. Ved projektrelaterede udgifter forstås udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Ved udgifter forstås afholdte udgifter, der er bogført, godkendt i henhold til regnskabskrav for tilskuddet og betalt, dog maksimalt det bevilligede tilskudsbeløb. Stk. 2. Tilskud kan i særlige tilfælde ydes til dækning af udgifter, som ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, før der blev ydet tilskud, hvis de er åbenbart knyttet til projektet. Stk. 3. Tilskud ydes alene i det omfang, der ikke er opnået eller senere opnås tilskud fra anden side til dækning af de budgetposter, som har opnået tilskud fra den ansøgte ansøgningspulje. § 13. Der kan ydes tilskud til følgende udgifter: 1) Udgifter til ophold og forplejning. 2) Revisionsudgifter. 3) Udgifter til planlægning f.eks. porto, papir, telefon mv. 4) Udgifter til transport. 5) Løn til hjælpere. 6) Honorarer til oplægsholdere. 7) Børnepasning. 8) Arrangementer for børn. § 14. Der kan ikke ydes tilskud til dækning af følgende udgifter: 1) Drift. 2) Organisationers deltagelse i internationale kongresser og konferencer, generalforsamlingsaktiviteter mv. 3) Formål der dækkes af anden lovgivning. 4) Behandlingsudgifter. 5) PR/Annoncering. § 15. Socialstyrelsen fastsætter de nærmere betingelser for udbetaling, herunder betingelser med hensyn til følgende: 1) Regnskab og revision vedrørende aktiviteter, hvortil der gives tilskud. 2) Løbende rapportering af resultater og indberetning vedrørende aktiviteter, hvortil der gives tilskud. 3) Offentliggørelse af projektets resultater. 4) Evaluering af projektet, herunder om efterfølgende opfølgning og effektmåling. § 16. Udbetaling af tilskud sker efter, at Socialstyrelsen har modtaget anmodning om udbetaling fra tilskudsmodtager. Stk. 2. Anmodning om udbetaling skal være modtaget i Socialstyrelsen senest 3 måneder efter, at Socialstyrelsen har udstedt tilskudsbrevet. Hvis anmodningen om udbetaling ikke er modtaget i Socialstyrelsen inden for fristen, kan Socialstyrelsen lade tilskuddet bortfalde uden yderligere varsel, jf. § 32, nr. 7. Stk. 3. Udbetaling af tilskud sker til en separat projektkonto. § 17. Tilskud udbetales som udgangspunkt månedsvis i overensstemmelse med det seneste godkendte budget. Kapitel 7 Ændring i projektet § 18. Forud for en væsentlig ændring i projektet eller budgettet skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et nyt budget. Socialstyrelsen træffer derefter afgørelse om, hvorvidt ændringen kan godkendes. Projektforlængelse § 19. Socialstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende en projektforlængelse. Forud for en projektforlængelse skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et budget for den forlængede periode. Socialstyrelsen træffer derefter afgørelse om, hvorvidt forlængelsen kan godkendes og i givet fald med hvilke betingelser og frister. Kapitel 8 Rapportering § 20. Tilskudsmodtager skal aflægge rapport om gennemførte aktiviteter og resultater for de projektperioder og til de frister, som er fastsat i tilskudsbrevet. Kapitel 9 Regnskab og revision § 21. Tilskudsmodtager skal indsende revideret regnskab for de projektperioder og inden for de frister, som er fastsat i tilskudsbrevet. § 22. Regnskabet skal opfylde følgende krav: 1) Tilskudsmodtager skal anvende det regnskabsskema, som findes på Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal. 2) Tilskuddet skal være opført som særskilt indtægtspost. 3) Tilskuddet skal være anvendt i projektperioden, som fremgår af tilskudsbrevet. 4) Udgifter, der er afholdt af tilskuddet, skal være specificeret på samme måde som det senest godkendte budget. 5) Væsentlige udgifter skal være yderligere specificeret, eventuelt tilskud fra anden side til samme projekt, eventuel medfinansiering samt eventuelle øvrige indtægter skal opføres som særskilte indtægtsposter. Stk. 2. Regnskabet skal underskrives af tilskudsmodtager. Er tilskudsmodtager en selvejende institution eller forening skal regnskabet underskrives af den, der ifølge vedtægten tegner institutionen eller foreningen. Stk. 3. Socialstyrelsen kan indkalde grunddokumentation, herunder bilag, for de afholdte udgifter. § 23. Regnskabet for tilskud over 100.000 kr. skal være revideret af en registreret eller statsautoriseret revisor. Stk. 2. Regnskabet for tilskud op til 100.000 kr. skal være revideret af en af tilskudsmodtager valgt revisor, der skal være regnskabskyndig, men ikke behøver være registreret eller statsautoriseret. Revisor skal være uafhængig af tilskudsmodtagers virksomhed og må ikke have nogen personlig eller økonomisk interesse i revisionens udfald. Stk. 3. I tilfælde af revisorskift i tilskudsperioden skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse årsagen til fratrædelsen. Desuden skal tilskudsmodtager skriftligt give Socialstyrelsen besked om revisorskift. § 24. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012, samt i ”God offentlig revisionsskik – normen for offentlig revision” fra januar 2013. For kommunerne gælder § 42, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, og for regioner gælder § 28, stk. 2, i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015. Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om projektregnskabet er retvisende, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af projektregnskabet. § 25. Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets størrelse betydning for revisionens omfang. § 26. Ved revisionen skal revisor efterprøve, om: 1) projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, herunder at dispositionerne er inden for de godkendte satser for løn, transport og konsulentbistand, 2) tilskudsbetingelserne er opfyldt, 3) tilskuddet er anvendt til formålet, 4) tilskudsmodtagers ledelse har foretaget en afrapportering og 5) tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed. Stk. 2. For tilskud over 500.000 kr. skal der gennemføres forvaltningsrevision. Ved forvaltningsrevision skal revisor efterprøve, om: 1) de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt Socialstyrelsen om opfyldelsen af resultatkravene, er dokumenterede og 2) de data, der ligger til grund for den faglige afrapportering, er pålidelige. Stk. 3. Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser. § 27. Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses for at have betydning for bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. § 28. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give tilskudsmodtager meddelelse herom, samt påse, at tilskudsmodtagers ledelse inden 3 uger foretager underretning til Socialstyrelsen. I modsat fald er det revisors pligt at orientere Socialstyrelsen. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at projektets gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre grunde, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse. § 29. Det reviderede regnskab forsynes med en erklæring, hvoraf det fremgår, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne om revision og regnskab. Eventuelle forbehold og supplerende oplysninger skal fremgå af erklæringen. Stk. 2. Revisor skal afgive en revisionsprotokol med sin vurdering og konklusion af den udførte revision, jf. § 26. Revisionsprotokollen kan afgives i slutningen af erklæringen. Stk. 3. Genpart af revisionsprotokollen indsendes af tilskudsmodtager til Socialstyrelsen sammen med det påtegnede regnskab. Kapitel 10 Midlertidig indstilling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud § 30. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om, at udbetaling af tilskud indstilles midlertidigt, hvis: 1) tilskudsmodtager ikke har indsendt relevante dokumenter, rapporter m.v. i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i tilskudsbrevet, 2) Socialstyrelsen ikke kan godkende statusrapport, løbende regnskab, budget for resterende tilskudsperiode, udbetalingsanmodning, det endelige regnskab eller den afsluttende rapport, 3) en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Socialstyrelsen ikke er indbetalt til Socialstyrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen, 4) Socialstyrelsen bliver bekendt med forhold, som rejser tvivl om, hvorvidt tilskudsmodtager anvender tilskud i overensstemmelse med de givne vilkår, eller 5) forudsætningerne for tilskud i øvrigt er ændrede. Stk. 2. Udbetaling af tilskud genoptages, når Socialstyrelsen træffer afgørelse herom. § 31. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilskuddet bortfalder helt eller delvist, hvis: 1) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med vilkårene for tilskuddet, 2) tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen om ydelse af tilskud eller udbetaling af tilskud, 3) projektet ikke er påbegyndt inden 6 måneder efter godkendt startdato, 4) projektet indstilles, 5) tilskudsmodtager går konkurs, træder i likvidation, standser sine betalinger, indleder forhandlinger om tvangsakkord, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager, 6) aktiviteten eller de opnåede resultater i projektet afviger markant fra det beskrevne i ansøgningen, 7) tilskudsmodtager ikke har indsendt relevante dokumenter, udbetalingsanmodning, rapporter m.v. i overensstemmelse med vilkår, der er fastsat i tilskudsbrevet, 8) Socialstyrelsen ikke kan godkende statusrapport, løbende regnskab, budget for resterende tilskudsperiode, udbetalingsanmodning, det endelige regnskab eller den afsluttende rapport, 9) en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Socialstyrelsen ikke er indbetalt til Socialstyrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen, 10) de samlede godkendte, bogførte og faktiske projektrelaterede udgifter, fratrukket eventuelle indtægter i det endelige regnskab, er mindre end tilskuddet, herunder at tilskud fra anden side m.v. viser sig at overstige det forudsatte ved ydelsen af tilskuddet, eller 11) forudsætningerne for tilskud i øvrigt er ændrede. § 32. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvis, hvis: 1) der er sket helt eller delvist bortfald af tilskud i henhold til § 31, 2) tilskudsmodtager efterfølgende får ydet tilskud fra anden side til dækning af de budgetposter, som har opnået tilskud fra ansøgningspuljen, 3) der i forbindelse med projektet udvikles teknologier m.v., der af tilskudsmodtager efterfølgende udnyttes erhvervsmæssigt, eller 4) hele beløbet ikke er brugt og ikke ønskes overført til næste periode. Stk. 2. Ved hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud opkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kapitel 11 Underretnings- og dokumentationspligt § 33. Tilskudsmodtager skal straks og senest inden for 3 uger underrette Socialstyrelsen skriftligt, hvis tilskudsmodtager bliver bekendt med forhold, der kan medføre midlertidigt ophør, bortfald, reduktion eller tilbagebetaling af tilskud, jf. §§ 30-32, eller hvis tilskudsmodtager skifter revisor i løbet af projektperioden, jf. § 23, stk. 3. § 34. Socialstyrelsen kan pålægge tilskudsmodtager at dokumentere, at betingelserne for udbetaling af tilskud fortsat er opfyldt. Stk. 2. Tilskudsmodtager kan pålægges at indsende nærmere oplysninger om projektet, herunder statusrapporter, projektregnskaber, reviderede regnskaber, budgetter og revisionserklæringer m.v. Stk. 3. Hvis Socialstyrelsen skal have mulighed for at offentliggøre projektresultater, skal det fremgå af tilskudsbrevet. § 35. Tilskudsmodtager er forpligtet til at opbevare dokumentation vedrørende projektet og dets gennemførelse i 3 år fra tidspunktet for projektets afslutning. Kapitel 12 Projektets anskaffede materiel ved projektophør § 36. Når projektet ophører, kan tilskudsmodtager eller projektmedarbejder erhverve tiloversblevet materiel. Prisen fastsættes af en uafhængig vurderingsmand. Stk. 2. Det afsluttende regnskab skal indeholde indtægter fra eventuelt salg af tiloversblevet materiel ved projektophør. Stk. 3. Projektet kan uden forudgående afgørelse fra Socialstyrelsen beholde anskaffet materiel, hvis det fortsætter efter tilskuddets ophør, og hvis værdien af materiellet er op til 10.000 kr. Stk. 4. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om, at projektet kan beholde anskaffet materiel til en værdi på over 10.000 kr., hvis projektet fortsætter efter tilskuddets ophør. Stk. 5. Der kan ikke foretages afskrivning af materiellet. Kapitel 13 Ikrafttræden og øvrige bestemmelser § 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. marts 2017 og har virkning for tilskud, der ydes fra denne dato eller senere. Stk. 2. For tilskud, der ydes efter denne bekendtgørelse, finder bekendtgørelse nr. 97 af 27. januar 2014 om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område ikke anvendelse. Socialstyrelsen, den 2. marts 2017 Birgitte Anker / Mette Holm Sørensen

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indretning m.v. af aerosoler § 1 I bekendtgørelse nr. 247 af 14. marts 2014 om indretning m.v. af aerosoler foretages følgende ændring: 1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: »1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, EU-Tidende 1975, nr. L 147, side 40, som ændret ved Kommissionens direktiv 2008/47/EF af 8. april 2008 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling, af Rådets direktiv 75/324/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, EU-Tidende 2008, nr. L 96, side 15 og Kommissionens direktiv 2013/10/EU af 19. marts 2013 om ændring af Rådets direktiv 75/324/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler med henblik på at tilpasse dets bestemmelser om etikettering til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU Tidende 2013, nr. L 77, side 20.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. juni 2014. Arbejdstilsynet, den 27. marts 2014 Thomas V. Pedersen / Bitten Højmark Døjholt

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - kommuner - ej medhold J.nr. 7100246-12 En gravid kvinde blev afskediget fra sin stilling som psykolog i en kommunal familierådgivning. Det var klagers fravær, der begrundede afskedigelsen, og det kunne ikke afvises, at fraværet, i hvert fald delvist, skyldtes graviditetsbetinget sygdom. Da indklagede ikke omgjorde beslutningen om afskedigelse efter at være blevet bekendt med klagers graviditet, og da denne graviditet var årsag til fraværet i en efterfølgende del af opsigelsesperioden, havde indklagede handlet i strid med ligebehandlingsloven. Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 390.000 kr. svarende til cirka ni måneders løn. Dissens. Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en gravid kvinde blev afskediget fra sin stilling som psykolog i en kommunal familierådgivning. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede handlede i strid med ligebehandlingsloven, da klager blev afskediget fra stillingen som psykolog. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse på 390.000 kr. til klager med procesrente fra den 9. december 2011, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager blev pr. 1. marts 2009 ansat som psykolog i den indklagede kommune med tjeneste indtil videre ved familierådgivningen. Der blev den 2. februar 2011 afholdt en medarbejdersamtale mellem klager og ledelsen om gensidige forventninger. Ledelsen konkluderede under samtalen blandt andet, at man forventede, at klager aktivt skulle deltage i alle afdelingens aktiviteter, fortsætte med at udvikle danske sprogfærdigheder, ajourføre kalenderen, løfte flere sager, herunder undersøgelser og aftale samtaletidspunkt ved nyvisitationer. Ledelsen præciserede også den normale arbejdstid i familierådgivningen. Klager blev sygemeldt den 3. februar 2011. Der blev herefter afholdt en række kontaktsamtaler, henholdsvis den 23. februar, 9. marts, 24. marts og 29. marts 2011. Af mulighedserklæring af 29. marts 2011 fremgår blandt andet, at klager var konstant træt og havde vanskeligheder med søvn, og at hun ikke kunne finde ud af de mindste ting uden at blive stresset og magtesløs. Hun havde desuden konstante bekymringstanker vedrørende arbejdet. Klager var også indkaldt til samtale den 10. maj 2011, men hun meldte afbud via TR-suppleanten K, der havde deltaget som bisidder i tidligere samtaler. Af e-mail af 4. maj 2011 fra klager til K fremgår blandt andet, at klager havde det rigtig dårligt, og at hun ikke havde fået udfyldt mulighedserklæringen, fordi hun ikke magtede at lave det hændelsesforløb, som var en betingelse for, at lægen ville udfylde erklæringen. Klager oplyste også, at hun havde meget kvalme og opkast på grund af graviditeten. Hun havde fået konstateret, at hun ventede tvillinger. Afslutningsvist i mailen af 4. maj 2011 bad klager K om at fortælle S, der var konstitueret leder for familierådgivningen, at hun havde det virkelig skidt. I mail af 5. maj 2011 til klager oplyste K, at hun - som ønsket af klager - havde fortalt S, at klager havde det skidt. Det fremgik også af mailen, at S over for K havde understreget, at han manglede erklæringen, og at det var vigtigt, at han fik den. S har i notat vedrørende den 10. maj 2011 noteret, at "(Klager) har pr. e-mail til TR-suppleant meddelt, at hun ikke er i stand til at møde på pga. sygdom. . . kvalme mv." Klagers læge attesterede den 11. maj 2011, at klager vurderedes ude af stand til at arbejde på grund af arbejdsskade forårsaget af arbejdsrelateret stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Når klager vendte tilbage til arbejde, ville der være behov for langsom start, flytning til andet arbejdsområde samt at tage hensyn til klagers ønsker i startfasen. Alle tre punkter var en forudsætning for vellykket tilbagevenden til jobbet. Indklagede varslede ved brev af 12. maj 2011, at man påtænkte at opsige klager fra stillingen som psykolog i familierådgivningen. Begrundelsen for den påtænkte opsigelse var, at omfanget af klagers fravær vanskeliggjorde den driftsmæssige planlægning i familierådgivningen, og at der ud fra de oplysninger, som afdelingen havde kunnet få, ikke var udsigt til, at klager kunne genoptage tjenesten i fuldt omfang inden for en rimelig tid. Det var ikke lykkedes at indhente en mulighedserklæring fra klagers læge. Det havde endvidere ikke været muligt at komme i telefonisk med klager, hvorfor der ikke havde kunnet gennemføres en tjenstlig samtale med klager. Klagers faglige organisation holdt den 16. juni 2011 et møde med indklagede, hvor det blev aftalt, at hvis klager i opsigelsesperioden blev i stand til at genoptage tjenesten helt eller delvist, så ville indklagede den 15. september 2011 foretage en evaluering med henblik på, om opsigelsen skulle opretholdes. Klager blev opsagt den 29. juni 2011 til fratræden den 30. september 2011. Der blev henvist til samme begrundelse som i varslingsbrevet. Det var dog tilføjet følgende afsnit: "Det er dog i møde med Dansk Psykolog Forening den 19. juni 2011 aftalt, at såfremt du i opsigelsesperioden bliver i stand til at genoptage tjenesten helt eller delvist, vil [indklagede] foretage en evaluering af den indtil da gennemførte tjeneste med henblik på afgørelse om opretholdelse af denne opsigelse. Dette vil ske efter en forudgående aftale med dig og Dansk Psykolog Forening. Hermed er spørgsmålet om begrundelse og vilkår for opsigelsen fuldt og endeligt afklaret og kan ikke indbringes for faglig eller civile retsinstanser." Klager var sygemeldt indtil den 18. juli 2011, hvor hun raskmeldte sig. Hun holdt herefter fire ugers ferie, og hun genoptog den 15. august 2011 delvist arbejdet, idet hun arbejdede to dagen om ugen frem til den 12. september 2011, hvor der blev holdt evalueringsmøde. Af mulighedserklæring af 4. august 2011 fremgår, at ifølge klager var funktionsnedsættelsen begrundet i stress og deraf følgende sygemelding. Det fremgår af sagen, at klager ved undersøgelse på sygehuset den 13. september 2011 fik en standardsygemelding gældende fra den 24. september 2011, idet man fra hospitalets side anbefalede, at hun blev fuldtidssygemeldt. Den 16. september 2011 blev klager indlagt på hospitalet på grund af graviditetskomplikationer. Klager blev udskrevet den 21. september 2011. I brev af 28. september 2011 meddelte indklagede klager, at man som aftalt ved mødet med (klagers faglige organisation] den 19. juni 2011 havde foretaget en evaluering af klagers tjeneste i perioden fra den 15. august til den 12. september 2011, hvor klager på nedsat tid havde genoptaget arbejdet som psykolog i familierådgivningen. Indklagede havde ikke tiltro til, at klagers helbredsmæssige forhold gjorde, at hun inden for rimelig tid ville være i stand til varigt på normale vilkår at arbejde på fuld tid i familierådgivningen. Indklagede opretholdt opsigelsen. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at afskedigelsen er i strid med ligebehandlingsloven. Klager bestrider indklagedes påstand om, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan behandle sagen. Klager bestrider i den forbindelse, at der som anført af indklagede eksisterer en bindende aftale eller praksis om, at sager om opsigelse i strid med ligebehandlingsloven skal behandles af et afskedigelsesnævn. Klager henviser også til, at der ikke mellem parterne eksisterer nogen kollektiv overenskomstretlig regulering svarende til ligebehandlingsloven. Sagen vedrører derfor heller ikke brud på en sådan aftale. Det må således stå klager frit for at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet. For så vidt angår det af indklagede anførte om, at parterne på mødet den 19. juni 2011 aftalte, at kommunen efterfølgende ville vurdere, om opsigelsen skulle fastholdes, så sigtede dette efter klagers opfattelse alene på det overenskomstbestemte afskedsværn om, hvorvidt opsigelsen kunne anses for saglig. Aftalen berører efter klagers opfattelse ikke muligheden for at rejse en sag efter ligebehandlingsloven. Klagen til Ligebehandlingsnævnet vedrører således ikke sagligheden af afgørelsen, men lovligheden af indklagedes dispositioner. Klager henviser i den forbindelse til, at det ikke direkte og utvetydigt fremgik af aftalen, at klager endeligt og bindende gav afkald på muligheden for at rejse indsigelse efter ligebehandlingsloven. Dette var efter klagers opfattelse ikke tilfældet. Aftalen blev i øvrigt indgået på et tidspunkt, hvor indklagede havde fuldt kendskab til klagers graviditet. Det gøres gældende, at indklagede var klar over, at klager var gravid, og at hendes fravær også var graviditetsbetinget, da man fremsatte agter-skrivelsen den 12. maj 2011. Klager henviser herved til S´s notat om, at klager meldte afbud til mødet den 10. maj 2001 på grund af "sygdom. . . kvalme". Efter klagers beskrivelse i mailen til TR-suppleanten må det forekomme åbenbart, at de beskrevne gener havde været medvirkende til sygefraværet. Det er klagers opfattelse, at der er nær tidsmæssig sammenhæng mellem hendes omtale af graviditeten og indklagedes påbegyndelse af afskedigelsessagen. Der foreligger således ikke oplysninger om, at indklagede på et tidligere tidspunkt end den 10. maj 2011 havde overvejet at indlede en afskedigelsessag. Den manglende lægeerklæring, som indgik i begrundelsen for afgørelsen, relaterede sig til et møde i marts måned, og havde ikke i den mellemliggende tid givet anledning til påtale eller lignende. Klager gør på denne baggrund gældende, at uanset om indklagede kan dokumentere, at graviditeten/det graviditetsbetingede fravær ikke har haft betydning for indklagedes beslutning om at afskedige hende på dette tidspunkt, så har det graviditetsbetingede fravær haft afgørende indflydelse på indklagedes stillingtagen til spørgsmålet om ophævelse/til-bagetrækning/fastholdelse af opsigelsen. Klager henviser til, at der var tale om opsigelse af en gravid medarbejder som følge af fravær, der i hvert fald delvist var graviditetsbetinget. Overvejelsen om, hvorvidt opsigelsen skulle fastholdes eller trækkes tilbage, blev i øvrigt truffet i en situation, hvor klager blandt andet var indlagt på hospital som følge af komplikationer i forbindelse med tvillingegraviditeten. Klager gør i den forbindelse gældende, at uanset at indklagede ikke havde udtrykt utilfredshed med klagers indsats, så blev kravene til hendes arbejdsindsats skærpet i forhold til den oprindelige aftale, idet indklagede på trods af viden om klagers forventede tvillingefødsel krævede en yderligere arbejdsindsats på 100 procent i de sidste 14 dage af opsigelsesperioden. Dette gik klager med til, men hun havde på grund af problemer med graviditeten ikke chance for at opfylde dette. Det er derfor efter klagers opfattelse graviditeten, som var baggrunden for, at indklagede fastholdt opsigelsen. For så vidt angår beslutningen om at fastholde opsigelsen den 28. september 2011, henviser klager til, at der ikke var tale om, at klager skulle ansættes i en ny stilling, men om hun kunne fortsætte i stillingen på uændrede vilkår. Det er således klagers opfattelse, at opsigelsen i slutningen af juni 2011 ikke var endelig. Det er klagers opfattelse, at det var afgørende for indklagedes revurdering af opsigelsen, at hun inden sin fratræden var vendt tilbage til arbejdet, og at dette kunne ske gradvist. Klager havde i starten af sommeren haft blandt andet graviditetsproblemer, men hun formåede at vende gradvist tilbage til arbejdet fra den 15. august 2011. Baggrunden for, at klager ikke kunne øge arbejdsmængden ud over det aftalte, var de betydelige gener, der i denne periode var knyttet til klagers tvillingegraviditet. Klager var fra hospitalets side anbefalet fuld sygemelding allerede fra den 19. september 2011. På mødet den 12. september 2011 tilbød klager at trappe op til fuld tid, men hun blev imidlertid den 16. september 2011 indlagt på hospitalet af graviditetskomplikationer. Hun blev herefter sygemeldt på grund af graviditetskomplikationer. Indklagede påstår, at Ligebehandlingsnævnet skal afvise sagen. Indklagede påstår i øvrigt, at opsigelsen af klager den 29. juni 2011 og beslutningen af 28. september 2011 om at fastholde opsigelsen ikke var i strid med ligebehandlingsloven. For så vidt angår spørgsmålet om afvisning henviser indklagede til, at det ikke har været hensigten med Ligebehandlingsnævnet at ændre det bestående fagretlige system, hvorefter organiserede lønmodtagere som udgangspunkt skal indbringe såvel overenskomstspørgsmål som lovgivningsspørgsmål, herunder også om ligebehandling, for faglig voldgift. Det er derfor indklagedes opfattelse, at den faglige organisation, som i det foreliggende tilfælde fører sagen for klager, er tvunget til at indbringe sagen for det faglige system og lade sagen afgøre i dette forum og ikke ved Ligebehandlingsnævnet. Det er således indklagedes opfattelse, at det aldrig har været tanken, at Ligebehandlingsnævnet skal være et alternativt klageorgan for de faglige organisationer. Indklagede henviser yderligere til, at klager ved aftalen af 16. juni 2011 var fuldt bekendt med alle sagens faktiske omstændigheder, herunder omstændighederne omkring sygefraværet, der angiveligt var udløst af sagen omkring den påståede mobning og chikane, samt omstændighederne omkring graviditet. Det er på baggrund af aftalen af 16. juni indklagedes opfattelse, at Ligebehandlingsnævnet er afskåret fra at bedømme opsigelsen. Indklagede bestrider, at man kendte til klagers graviditet, da man besluttede at indlede en afskedigelsessag, hvilket blev effektueret med sindetskrivelsen den 12. maj 2011. Først den 19. maj 2011 fik indklagede meddelelse om klagers graviditet. Hverken S, der var konstitueret som afdelingsleder indtil den 30. juni 2011, eller andre på ledelsesniveau vidste, at klager var gravid, da man sendte sindetskrivelsen af 12. maj 2011. S havde den 10. maj 2011 noteret, at TR-suppleanten havde meddelt, at klager ikke var i stand til at møde op "pga. sygdom . . . kvalme". S havde på intet tidspunkt forud for den 12. maj 2011 hverken fra TR-suppleanten eller andre medarbejdere fået at vide, at klager var blevet gravid under sit sygefravær. Han var heller ikke på anden måde bekendt med klagers graviditet. S overvejede ikke, at oplysningen, om at klager havde det skidt med kvalme og søvnproblemer, kunne have forbindelse med en mulig graviditet, men opfattede det alene som en beskrivelse af klagers symptomer på stress. Dette understøttes efter indklagedes opfattelse af, at klager den 4. maj 2011 havde bedt TR-suppleanten om at fortælle S, at hun havde det virkelig skidt, og at TR-suppleanten have meddelt tilbage, at "Jeg har som du har ønsket fortalt [S] at du har det skidt." Klager sygemeldte sig efter medarbejdersamtalen den 2. februar 2011, hvor hun fik nogle ledelsesmæssige tilrettevisninger om sit arbejde. Ved telefonsamtale (kontaktsamtale) med S den 23. februar 2011 meddelte klager blandt andet, at hun forventede at komme tilbage hurtigst muligt, men at hun ikke kunne sige noget om tidsperspektivet. Hun oplyste også, at hun følte sig slidt ned, og at hun havde haft søvnproblemer et stykke tid. Hun havde kontaktet HR om psykologsamtaler/stresskonsulent. På møde den 29. marts 2011 blev der drøftet klagers funktionsnedsættelser som følge af stress. Mulighedserklæringens side 1 blev udfyldt, men klager undlod at gå til læge for at få udfyldt erklæringens side 2. Da S ikke havde udsigt til at få mulighedserklæringen eller at komme i kontakt med klager omkring hendes tilbagevenden til arbejdet, og da man havde manglet en psykolog i knap 3½ måned, overgav han sagen til HR med henblik på, at der skulle indledes en afskedigelsessag. Indklagede bestrider ikke, at klager den 4. maj 2011 havde oplyst overfor TR-suppleanten, at hun havde kvalme og opkastninger på grund af graviditeten. Indklagede bestrider imidlertid, at kvalmen og opkastningerne helt eller delvis var årsag til klagers sygefravær og uarbejdsudygtighed frem til den 12. maj 2011. Indklagede bestrider også, at oplysningen om kvalme den 10. maj 2011 kunne give anledning til at overveje graviditetsbetingede gener, da indklagede ikke kendte eller burde kende til graviditeten, og da indklagede i hele sygefraværsperioden fra den 2. februar til den 12. maj 2011 kun havde fået oplyst, at der var stress-relaterede årsager til sygefraværet. Efter afsendelsen af sindetskrivelsen modtog indklagede mulighedserklæring dateret den 11. maj 2011, hvoraf fremgik, at lægen havde oplyst, at klager var ude af stand til at arbejde på grund af arbejdsskade forårsaget af arbejdsrelateret stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det fremgik også, at der skulle foretages en ny vurdering i august 2011 efter at klager som anbefalet af lægen havde gennemgået en psykologisk undersøgelse. Indklagede henviser til, at lægens attestering af mulighedserklæringen ikke indeholdt oplysninger om graviditet eller graviditetsbetingede gener, der kunne begrunde skånehensyn, eller som hel eller delvis årsag til sygefraværet. Efter afsendelsen af sindetskrivelsen modtog indklagede en mail af 19. maj 2011 fra klagers faglige organisation, hvoraf fremgik, at klager var gravid. Indklagede henviser videre til, at der hverken i forbindelse med at klager den 23. maj 2011 anmeldte sin sygdom som en arbejdsskade eller den efterfølgende korrespondance med klagers faglige organisation blev givet udtryk for, at klagers sygefravær havde noget med graviditeten at gøre. Der var i klagers høringssvar af 14. juni 2011 alene henvist til forhold, som klager opfattede som mobning og chikane på arbejdspladsen. Det fremgår efter indklagedes opfattelse klart af høringssvaret, at klager mente, at hendes sygefravær på intet tidspunkt havde haft med graviditeten at gøre. På møde den 19. juni meddelte indklagede, at man agtede at gennemføre den påtænkte opsigelse, da det stressbetingede sygefravær ikke gav anledning til at formode, at klager varigt ville være i stand til at genoptage arbejdet inden for rimelig tid. Den faglige organisation og indklagede aftalte under mødet, at indklagede ville evaluere sagen den 15. september 2011 med henblik på, om man ville fastholde opsigelsen, eller om man ville tilbyde klager fortsat ansættelse pr. 1. oktober 2011. Det er indklagedes opfattelse, at der på mødet den 16. juni 2011 blev indgået aftale til fuld og endelig afgørelse af opsigelsessagen. Ved mulighedserklæring af 4. august 2011 blev det beskrevet, at klagers funktionsnedsættelse skyldtes stress og deraf følgende sygemelding. Efter indklagedes opfattelse spillede graviditetsgener ingen rolle. Side 2 af mulighedserklæringen blev ikke udfyldt. På evalueringsmødet den 12. september 2011 vurderede indklagede, at der ikke var grund til at tilbagekalde opsigelsen, da klager på grund af stress kun havde været i stand til at arbejde to dage om ugen. Indklagede bestrider, at klager har arbejdet mere end dette. indklagede bestrider også, at der på evalueringsmødet blev fremsat nye eller skærpede krav til klager i forhold til den aftale, der fremgik af opsigelsen af 29. juni 2011. Indklagede henviser videre til, at klager på mødet gav udtryk for, at der eventuelt kunne blive tale om en fremtidig graviditetsbetinget nedsættelse af arbejdstiden, men at der intet konkret forelå om graviditetsbetinget sygefravær. Da indklagede ikke fandt anledning til at tilbagekalde opsigelsen af 29. juni 2011, stod denne ved magt, og klager fratrådte sin stilling ved udgangen af september 2011. Den reelle årsag til, at indklagede fastholdt opsigelsen, var forløbet omkring klagers stressbetingede sygefravær, og det forhold, at klager kun havde genoptaget arbejdet to dage om ugen, samt at hun ikke havde afleveret mulighedserklæring. Det er indklagedes opfattelse, at opsigelsen var fuldt ud gennemført den 29. juni 2011, og at beslutningen af 28. september 2011 ikke var udtryk for en ny opsigelse, men alene en fastholdelse af den tidligere beslutning om at opsige klager. Det er indklagedes opfattelse, at ligebehandlingslovens § 9 ikke finder anvendelsen på beslutningen af 28. september 2011, da der ikke var tale om en afskedigelse. Beslutningen af 28. september 2011 skal derfor bedømmes efter lovens § 2 om ansættelse med videre. Det er indklagedes opfattelse, at en eventuel erstatning skal udgøre 25.000 kr. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Indledningsvist bemærkes, at det er klagers faglige organisation, der har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet. Det er derfor nævnets vurdering, at sagen kan behandles af nævnet, idet det må anses for godtgjort, at der ikke iværksættes fagretlige behandling af kravet. Klagers faglige organisation og indklagede indgik på mødet den 16. juni 2011 (ifølge opsigelsesbrevet er aftalen indgået den 19. juni 2011) aftale om, at indklagede ville evaluere opsigelsen, hvis klager vendte tilbage til arbejdet i opsigelsesperioden. Det fremgår af aftalen, at spørgsmålet om begrundelse og vilkår for opsigelsen som følge af aftalen var fuldt og endeligt afklaret og ikke kunne indbringes for faglig eller civile retsinstanser. Aftalen gjorde ikke udtrykkeligt op med spørgsmålet om, hvorvidt en efterfølgende opsigelse af klager ville være i strid med klagers rettigheder i henhold til ligebehandlingsloven, og er derfor uden betydning for, om nævnet kan behandle sagen. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven). Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. Lovens beskyttelse mod afskedigelse på grund af graviditet gælder også afskedigelse på grund af sygefravær, der skyldes graviditet. Dette gælder, uanset om arbejdsgiveren på afskedigelsestidspunktet var eller burde være bekendt med, at lønmodtageren var gravid. Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at indklagede var bekendt med klagers graviditet, da man den 12. maj 2011 meddelte, at man agtede at afskedige hende fra stillingen som psykolog ved familierådgivningen på grund af omfanget af hendes fravær. Det var klagers fravær, der begrundede beslutningen af 12. maj 2011, og det kan ikke afvises, at fraværet, i hvert fald delvist, skyldtes graviditetsbetinget sygdom. Da indklagede ikke omgjorde beslutningen efter at være blevet bekendt med klagers gravidtet, og da denne graviditet var årsag til fraværet i en efterfølgende del af opsigelsesperioden, hvorefter indklagede skulle revurdere opsigelsen, har indklagede handlet i strid med ligebehandlingsloven. Godtgørelse To af nævnets medlemmer udtaler: Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 390.000 kr., svarende til cirka ni måneders løn. Disse medlemmer har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og det i øvrigt oplyste i sagen. Et af nævnets medlemmer udtaler: Opsigelsen af klager findes ikke at være i strid med ligebehandlingsloven, idet dette medlem ikke finder grundlag for at antage, at klagers sygefravær skyldtes klagers graviditet. Den manglende omgørelse af opsigelsen af klager skyldes sygefravær, der i hvert fald delvist var graviditetsbetinget. Beslutningen om at fastholde opsigelsen efter opsigelsesperiodens udløb må derfor sidestilles med en beslutning om at undlade at tilbyde klager ansættelse helt eller delvist begrundet i klagers graviditet. Dette medlem finder derfor, at godtgørelsen til klager bør fastsættes til 25.000 kr. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Indklagede skal herefter betale 390.000 kr. til klager med procesrente fra den 9. december 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <7100246-12>

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Resume Et selskab afholdt en konkurrence, i hvilken forbindelse der blev trukket lod om gevinster på 4 forskellige dage. Forbrugerombudsmanden meddelte efter anden lodtrækning selskabet, at gevinstfordelingen var i strid med markedsføringslovens § 8,stk. 1 og anmodede om, at selskabet undlod at foretage de resterende trækninger. Selskabet ændrede herefter konkurrencebetingelserne, således at vinderen skulle have haft et mærkat i sin bil i en nærmere angiven periode. Der ville blive givet gevinst til alle deltagere, men der var en betydelig værdiforskel mellem gevinsterne. Selskabet mente herefter, at der var tale om en præstationskonkurrence. Forbrugerombudsmanden foranledigede herefter tiltale rejst for overtrædelse af markedsføringslovens § 8, stk. 1, og selskabet blev idømt en bøde, idet retten lagde til grund, at gevinstfordelingen på grund af antallet og arten af de værdimæssigt forskellige gevinster hvilede på et tilfældighedsmoment. Den fulde tekst Præstationskonkurrence. (* 1) 1. Et aktieselskab havde i anledning af sit 10-års jubilæum foranstaltet en konkurrence i forbindelse med hvilken, der skulle trækkes lod om nærmere angivne gevinster, der var angivet til at have en værdi på ca. 700.000 kr. Lodtrækningen skulle ske på 4 forskellige dage. Selskabet modtog efter anden lodtrækning meddelelse fra FO om, at konkurrencen var i strid med markedsføringslovens § 8, stk. 1, og FO anmodede selskabet om at undlade at foretage de resterende trækninger. På foranledning af denne henvendelse ændrede selskabet betingelserne for gevinstfordeling for 3. og 4. trækning, idet det nu blev en betingelse, at vinderen havde anbragt en selvklæbende mærkat med selskabets maskot i sin bil i en nærmere angiven periode. Selskabet mente herved at have lovliggjort konkurrencen, ved at der skulle ydes en præstation, og selskabet gennemførte 3. og 4. trækning. Det fremgik af sagen, at alle deltagere kunne forvente gevinst, men at der var betydelig værdiforskel mellem mindste og største præmie. Der blev rejst tiltale mod selskabet for overtrædelse af markedsføringslovens § 8, stk. 1. Selskabet idømtes en bøde på 50.000 kr. Ved afgørelsen lagde retten til grund, at såvel selve gevinstfordelingen i alle 4 trækninger som antallet og arten af de værdimæssigt væsentligt forskellige gevinster hvilede på tilfældighedsmomentet i lodtrækningen. Officielle noter (* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Årsberetning 1987, side 36, nr. 1.

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Dispensation fra klagefrist i medfør af bestemmelserne i vurderingslovens § 42, stk. 4, 2. pkt. (* 1) Efter bestemmelserne i vurderingslovens § 42, stk. 2, kan en klage, som indsendes senere end 2 måneder efter klagefristens udløb, tages under behandling af skyldrådet, når særlige forhold taler derfor. Efter reglerne i § 2, stk. 3, i bek. nr. 417 af 6. juni 1991 bestemmes med virkning fra 15. december 1992, at afgørelser herom træffes af den Told- og Skatteregion, der er sekretariat for vedkommende skyldråd. Told- og Skatteregionens afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen. Carsten Jarlov Erik Eriksen

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel 2 Definitioner Kapitel 3 Finansiel Stabilitets udøvelse af kontrol Kapitel 4 Generalforsamling, repræsentantskab og vedtægter Kapitel 5 Stiftelse ved apportindskud Kapitel 6 Nedskrivning og konvertering Kapitel 7 Kapitalnedsættelser og kapitalforhøjelser Kapitel 8 Spaltning Kapitel 9 Restruktureringsplaner Kapitel 10 Kontrakter Kapitel 11 Nødvendige tjenesteydelser og operationelle faciliteter Kapitel 12 Ikrafttræden Bilag 1 Den fulde tekst Bekendtgørelse om afviklingsforanstaltninger I medfør af § 15, stk. 3, § 16, stk. 6, § 28, stk. 7, § 41, § 42, stk. 4, § 43, stk. 6, § 44, stk. 5, og § 47, stk. 2, i lov nr. 333 af 31. marts 2015 om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på 1) pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, 2) finansielle holdingvirksomheder her i landet, jf. § 2, nr. 11, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og 3) finansieringsinstitutter her i landet, jf. § 2, nr. 13, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. § 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomhederne i § 1, når Finansiel Stabilitet har vurderet, at afviklingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt. Kapitel 2 Definitioner § 3. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Kritisk fase: Periode, hvor det af hensyn til at kunne træffe hurtige og effektive beslutninger er nødvendigt at fravige dele af gældende lovgivning, jf. § 47, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Den kritiske fase løber fra Finansiel Stabilitets vurdering af, at afviklingsbetingelserne er opfyldt, jf. § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og indtil Finansiel Stabilitet har gennemført afviklingsforanstaltninger i forlængelse af den endelige værdiansættelse, jf. § 6 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, hvis Finansiel Stabilitet vurderer, at der herefter ikke er hensyn, der begrunder opretholdelse af den kritiske fase. 2) Modtager: En køber, jf. § 19, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, et broinstitut, jf. § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder eller et porteføljeadministrationsselskab, jf. § 23, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. 3) Nødvendige tjenesteydelser og operationelle faciliteter: Tjenesteydelser og operationelle faciliteter, der ved manglende opretholdelse gør det umuligt eller usandsynligt for en modtager at opretholde driften af virksomheden. 4) Restrukturerings- eller afviklingsfasen: Periode, der løber fra Finansiel Stabilitets vurdering af, at afviklingsbetingelserne er opfyldt, jf. § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og indtil a) Finansiel Stabilitet har afsluttet restrukturering af virksomheden og returneret denne til kapitalejerne eller gennemført et virksomhedssalg, jf. § 19 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller b) Finansiel Stabilitet har afsluttet afvikling af virksomheden. 5) Virksomhed: De i § 1 nævnte virksomheder, når afviklingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt. Stk. 2. Finansiel Stabilitet offentliggør en beslutning om ophør af kritisk fase i Erhvervsstyrelsens it-system og på Finansiel Stabilitets hjemmeside i umiddelbar forlængelse af beslutningen og senest den efterfølgende hverdag. Kapitel 3 Finansiel Stabilitets udøvelse af kontrol § 4. Finansiel Stabilitet anmelder en beslutning om at udøve kontrol over en virksomhed, jf. § 15 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, i Erhvervsstyrelsens it-system i umiddelbar forlængelse af beslutningen og senest den efterfølgende hverdag. Med anmeldelsen skal følge dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse. Stk. 2. Følgende oplysninger skal fremgå af en beslutning om at udøve kontrol: 1) Om kontrollen omfatter både kapitalejernes og bestyrelsens beføjelser. 2) Om virksomhedens direktion, bestyrelse eller revision afsættes. 3) Om der udpeges ny direktion, bestyrelse eller revision, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Finansiel Stabilitet har ved udøvelse af kontrol over en virksomhed ikke pligt til at vælge en ny bestyrelse. Stk. 4. En virksomhed, der er under kontrol af Finansiel Stabilitet, skal beholde sit navn med tilføjelsen ”under kontrol”. Dette skal fremgå af registreringen i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. stk. 1. Stk. 5. Finansiel Stabilitet opdaterer virksomhedens ejerbog og Erhvervsstyrelsens ejerregister hurtigst muligt. Eventuelle licensbegrænsninger til registrering i Erhvervsstyrelsens ejerregister kan fra Finansiel Stabilitets beslutning om at udøve kontrol ophæves af Erhvervsstyrelsen. § 5. Finansiel Stabilitet overtager de beføjelser, der er tillagt kapitalejere og bestyrelse, fra tidspunktet for Finansiel Stabilitets beslutning om at udøve kontrol over en virksomhed. Samtidig mister kapitalejerne og bestyrelsen retten til at udøve deres beføjelser. Stk. 2. Når en beslutning om at udøve kontrol er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 4, stk. 1, har beslutningen virkning over for enhver. Indtil dette tidspunkt har beslutningen virkning over for den, som havde kendskab til eller burde have kendskab til beslutningen. Stk. 3. Ved Finansiel Stabilitets udøvelse af kontrol kan Finansiel Stabilitet råde i overensstemmelse med Finansiel Stabilitets tegningsregler. Underskriftscirkulærer og fuldmagtsforhold i Finansiel Stabilitet gælder tilsvarende for Finansiel Stabilitets udøvelse af kontrol over en virksomhed. Stk. 4. Underskriftscirkulærer og fuldmagtsforhold i virksomheden opretholdes, indtil disse eventuelt ændres. Stk. 5. Beslutninger truffet af Finansiel Stabilitet har virkning, som var beslutningen truffet af det organ, som Finansiel Stabilitet udøver kontrol over. Det skal fremgå af beslutningen på vegne af hvilket organ beslutningen er truffet. § 6. Finansiel Stabilitets adgang til at udøve kontrol over en virksomhed gælder i hele restrukturerings- eller afviklingsfasen, herunder efter nedskrivning eller konvertering, jf. §§ 17, 18 og 24-28 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og efter ophør af den kritiske fase. § 7. Finansiel Stabilitet skal anmelde en beslutning om at ophøre med at udøve kontrol over en virksomhed i Erhvervsstyrelsens it-system i umiddelbar forlængelse af beslutningen og senest den efterfølgende hverdag, jf. dog stk. 4. Med anmeldelsen skal følge dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse. Stk. 2. Ved Finansiel Stabilitets beslutning om at ophøre med at udøve kontrol overgår kontrollen til virksomhedens kapitalejerne og bestyrelse fra tidspunktet for Finansiel Stabilitets beslutning, jf. dog stk. 3. § 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Hvis der skal ske valg til bestyrelse eller revision som følge af Finansiel Stabilitets beslutning om at ophøre med at udøve kontrol, indkalder Finansiel Stabilitet samtidig med beslutningen til en ekstraordinær generalforsamling eller et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor virksomhedens kapitalejere vælger bestyrelse og revision. Indkaldelse skal ske i overensstemmelse med § 10, stk. 2. Finansiel Stabilitets kontrol over bestyrelsen ophører samtidig med den efter 1. pkt. valgte bestyrelses tiltræden. § 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Ved valg af bestyrelse eller revision efter stk. 3 anmelder Finansiel Stabilitet dette samtidig med anmeldelse af beslutning om at ophøre med at udøve kontrol. Anmeldelse skal ske umiddelbart efter afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling eller det ekstraordinære repræsentantskabsmøde og senest den efterfølgende hverdag. Med anmeldelsen skal følge dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse. § 8. Finansiel Stabilitet kan udpege en administrator, jf. § 16 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, samtidig med eller efter, at Finansiel Stabilitet har besluttet at udøve kontrol over en virksomhed. Stk. 2. Beslutninger truffet af administrator har virkning, som var beslutningen truffet af det organ, som administrator på vegne af Finansiel Stabilitet udøver kontrol over. Det skal fremgå af beslutningen på vegne af hvilket organ beslutningen er truffet. Stk. 3. §§ 4-7 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse ved Finansiel Stabilitets udpegning af en administrator. Stk. 4. Eventuelt honorar til administrator og andre udgifter i forbindelse med administrationen skal aftales mellem Finansiel Stabilitet og administrator og afholdes i overensstemmelse med § 29 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Kapitel 4 Generalforsamling, repræsentantskab og vedtægter § 9. Bestemmelser i virksomhedens vedtægter, der udgør en hindring for Finansiel Stabilitets gennemførelse af afviklingsforanstaltninger, kan ikke håndhæves fra det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet har vurderet, at afviklingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt og indtil ophør af Finansiel Stabilitets kontrol over virksomheden, jf. § 7 i denne bekendtgørelse. § 10. Indkaldelse til generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, der afholdes i den kritiske fase, skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system og på Finansiel Stabilitets hjemmeside hurtigst muligt og senest på dagen for afholdelse af generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Indkaldelse til og afholdelse af ekstraordinær generalforsamling eller ekstraordinært repræsentantskabsmøde, jf. § 7, stk. 3, skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i selskabslovens kapitel 6 og § 67 i lov om finansiel virksomhed, jf. dog stk. 3 og § 11, stk. 2 og 3, i denne bekendtgørelse. Indkaldelse og protokol offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system og på Finansiel Stabilitets hjemmeside. Stk. 3. Generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, jf. stk. 1 eller 2, afholdes på Finansiel Stabilitets hjemsted medmindre andet fremgår af indkaldelsen. Stk. 4. Ved afholdelse af generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, jf. stk. 1, vælges en dirigent til at lede generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet og sikre, at dette afholdes på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde. Der skal føres en protokol over forhandlingerne. Alle beslutninger skal indføres i protokollen, der skal underskrives af dirigenten og senest to uger efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødets afholdelse være offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system og på Finansiel Stabilitets hjemmeside. Stk. 5. Afholdelse af generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, jf. stk. 1, er åben for pressen, medmindre særlige hensyn til fortrolighed begrunder andet. Stk. 6. Stk. 1 og 3-5 finder tilsvarende anvendelse for et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab. § 11. Efter ophør af den kritiske fase finder bestemmelserne i selskabslovens kapitel 6 og § 67 i lov om finansiel virksomhed anvendelse, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis Finansiel Stabilitet efter udgangen af den kritiske fase fortsat udøver kontrol over en virksomhed, kan kapitalejere eller bestyrelse fortsat ikke udøve deres tillagte beføjelser. Stk. 3. Selskabslovens §§ 84 og 87, § 90, stk. 3, § 94, stk. 2, § 95, stk. 4, §§ 97 og 99 og § 101, stk. 5-7, der regulerer aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, finder dog ikke anvendelse, så længe Finansiel Stabilitet har kontrol med virksomheden og handel med dennes kapitalandele er suspenderet. Kapitel 5 Stiftelse ved apportindskud § 12. Ved stiftelse og kapitalisering af et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab i den kritiske fase kan indskud af selskabskapital ske med andet end kontanter (apportindskud). Stk. 2. Ved stiftelse og kapitalisering af et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab med apportindskud efter udgangen af den kritiske fase finder selskabslovens kapitel 3 anvendelse i sin helhed. Stk. 3. Ved stiftelse med apportindskud efter stk. 1 sker værdiansættelsen af de indskudte værdier på baggrund af en værdiansættelse efter §§ 6 eller 7 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Stk. 4. Ved stiftelse med apportindskud efter stk. 1 skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en oversigt over de indskudte værdier. Oversigten udarbejdes af Finansiel Stabilitet på grundlag af værdiansættelsen, jf. stk. 3, og skal indeholde følgende: 1) En angivelse af summen for hver kategori af indskud. 2) Oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen. 3) Angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen. Stk. 5. Overtager et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab i forbindelse med en stiftelse efter stk. 1 en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i den overtagne virksomhed, skal stiftelsesdokumentet desuden indeholde en åbningsbalance for broinstituttet eller porteføljeadministrationsselskabet. Åbningsbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med de regnskabskrav, der gælder for broinstituttet eller porteføljeadministrationsselskabet. Kapitel 6 Nedskrivning og konvertering § 13. Ved gennemførelse af nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder eller bail-in, jf. §§ 24-28 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, anvender Finansiel Stabilitet §§ 14-18 i denne bekendtgørelse enkeltvis eller i en kombination heraf over for de eksisterende ejere af ejerskabsinstrumenter, jf. §§ 44-46 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. § 14. Finansiel Stabilitet kan bestemme, at alle eller dele af ejerskabsinstrumenterne i en virksomhed skal overføres til kreditorer, hvis krav er konverteret til ejerskabsinstrumenter med henblik på gennemførelse af afviklingsforanstaltninger, jf. §§ 17, 18 og 24-28 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Finansiel Stabilitet kan endvidere bestemme, at alle eller dele af virksomhedens ejerskabsinstrumenter skal overføres til Finansiel Stabilitet eller et broinstitut med henblik på senere at blive overført til kreditorer omfattet af 1. pkt. Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan bestemme, at alle eller dele af ejerskabsinstrumenterne i en virksomhed skal annulleres med henblik på gennemførelse af afviklingsforanstaltninger, jf. §§ 17, 18 og 24-28 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Stk. 3. Overførsel eller annullering af ejerskabsinstrumenter, jf. stk. 1 eller 2, sker uden varsel og gennemføres af Finansiel Stabilitet uden omkostninger for ejerne. Stk. 4. Gennemføres en foranstaltning efter stk. 1 eller 2 i kombination med en kapitalnedsættelse eller en kapitalforhøjelse, skal denne gennemføres efter proceduren i §§ 17-21. § 15. Ved konvertering af krav til egenkapital kan Finansiel Stabilitet udstede konverteringsbeviser. Konverteringsbeviset dokumenterer den pågældendes ret til egenkapital i en virksomhed, et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab efter den endelige værdiansættelse, jf. § 6 i lov om restrukturering af afvikling af visse finansielle virksomheder. Stk. 2. Når den endelige værdiansættelse foreligger, konverterer Finansiel Stabilitet konverteringsbeviser til egenkapital. § 16. Finansiel Stabilitet giver hurtigst muligt individuel meddelelse om de trufne foranstaltninger til eksisterende ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer, hvis krav er nedskrevet eller konverteret. Individuel meddelelse gives endvidere til eventuelle registrerede rettighedshavere. Stk. 2. Manglende modtagelse af individuel meddelelse påvirker ikke retsvirkningen af de trufne foranstaltninger. Stk. 3. Meddelelse skal gives i forlængelse af foranstaltninger, der træffes på baggrund af en foreløbig værdiansættelse, jf. § 7 i lov om restrukturering og afvikling af visse finaniselle virksomheder. Meddelelse skal endvidere gives i forlængelse af yderligere foranstaltninger eller ændrede foranstaltninger, der træffes på baggrund af en endelig værdiansættelse, jf. § 6 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder Stk. 4. Meddelelsen skal i det omfang oplysningerne foreligger indeholde følgende oplysninger: 1) Entydig identifikation af den relevante rettighed. 2) Værdiansættelse, der ligger til grund for den valgte foranstaltning. 3) Konverteringssats. 4) Udvanding. 5) Restværdi. 6) Prøvelse. 7) Øvrige relevante oplysninger. Stk. 4. Finansiel Stabilitet opdaterer hurtigst muligt virksomhedens ejerbog og Erhvervsstyrelsens ejerregister. Kapitel 7 Kapitalnedsættelser og kapitalforhøjelser § 17. Beslutning om kapitalnedsættelse eller kapitalforhøjelse i forbindelse med Finansiel Stabilitets anvendelse af afviklingsforanstaltninger efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder kan i den kritiske fase træffes af bestyrelsen i virksomheden. 1. pkt. gælder tilsvarende for et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab. Stk. 2. Efter udgangen af den kritiske fase finder bestemmelserne i selskabslovens kapitel 10 og 11 om kapitalforhøjelser og kapitalafgang anvendelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Kapitalforhøjelser efter stk. 1 eller 2 kan gennemføres uden hensyntagen til eksisterende kapitalejerens fortegningsret, når Finansiel Stabilitet vurderer, at dette er nødvendigt af hensyn til formålet med Finansiel Stabilitets anvendelse af afviklingsforanstaltninger. § 18. Beslutning om kapitalnedsættelse eller kapitalforhøjelse efter § 17, stk. 1, sker på grundlag af følgende: 1) En værdiansættelse af virksomheden efter §§ 6 eller 7 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller den senest godkendte halvårsrapport eller årsrapport, hvis denne er aflagt efter værdiansættelsen. For broinstitutter eller porteføljeadministrationsselskaber den senest aflagte halvårsrapport eller årsrapport, eller hvis denne ikke foreligger selskabets åbningsbalance. 2) En beretning fra virksomhedens, broinstituttets eller porteføljeadministrationsselskabets bestyrelse, som i den udstrækning det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade virksomheden, broinstituttet eller porteføljeadministrationsselskabet skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for virksomhedens, broinstituttets eller porteføljeadministrationsselskabets stilling, som er indtruffet i perioden efter grundlaget i nr. 1 og indtil beslutningen. Dette krav gælder ikke, hvis beslutningen træffes inden eller i umiddelbar forlængelse af den endelige værdiansættelse i § 6 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, når beslutningen træffes som led i gennemførelsen af en afviklingsforanstaltning efter denne lov. Stk. 2. Hvis en forhøjelse af kapitalen skal ske helt eller delvist ved indskud af andet end kontanter (apportindskud), skal dette fremgå af beslutningen, der skal vedhæftes en oversigt over de indskudte værdier. § 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, idet oversigten udarbejdes ud fra grundlaget i stk. 1, nr. 1. Stk. 3. Beslutning om kapitalnedsættelse eller kapitalforhøjelse efter § 17, stk. 1, skal leve op til kravene i selskabslovens § 159 for kapitalforhøjelser eller § 188 for kapitalnedsættelser med de fravigelser, der følger af denne bekendtgørelse. § 19. En beslutning om kapitalnedsættelse eller kapitalforhøjelse efter § 17, stk. 1, anses for gennemført umiddelbart efter beslutningen og ved kapitalnedsættelse uden opfordring til kreditorerne om at anmelde deres krav. Stk. 2. Tegning af nye kapitalandele og indbetaling af selskabskapital i forbindelse med en kapitalforhøjelse skal ske umiddelbart efter en beslutning herom. Tegning skal ske skriftligt. Stk. 3. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, der er en følge af en kapitalnedsættelse eller kapitalforhøjelse efter § 17, stk. 1. § 20. Finansiel Stabilitet anmelder en kapitalnedsættelse efter § 17, stk. 1, i Erhvervsstyrelsens it-system umiddelbart efter beslutningen og senest den efterfølgende hverdag. Finansiel Stabilitet anmelder en kapitalforhøjelse, jf. § 17, stk. 1, umiddelbart efter indbetaling af selskabskapitalen og senest den efterfølgende hverdag. Stk. 2. Finansiel Stabilitet opdaterer virksomhedens ejerbog og Erhvervsstyrelsens ejerregister hurtigst muligt. § 21. Finansiel Stabilitet kan i forbindelse med nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller bail-in, jf. §§ 24-28 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, opdele selskabskapitalen i kapitalklasser, jf. dog § 13, stk. 2 og 3 i lov om finansiel virksomhed. Kapitel 8 Spaltning § 22. Beslutning om spaltning af en virksomhed i forbindelse med Finansiel Stabilitets anvendelse af afviklingsforanstaltninger efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder kan i den kritiske fase træffes af bestyrelsen i en indskydende virksomhed. Bestemmelsen gælder tilsvarende for et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab. Beslutning om spaltning kan i den kritiske fase træffes af bestyrelsen i et modtagende broinstitut eller porteføljeadministrationsselskab. Stk. 2. Spaltning efter stk. 1 kan gennemføres ved en overdragelse af samtlige eller en del af virksomhedens aktiver og forpligtelser til flere bestående eller nye broinstitutter eller porteføljeadministrationsselskaber mod vederlag til den indskydende virksomheds kapitalejere. Spaltning kan endvidere gennemføres ved overdragelse af samtlige eller en del af virksomhedens aktiver og forpligtelser til en eller flere bestående eller nye købere mod vederlag til den indskydende virksomheds kapitalejere. Bestemmelsen gælder tilsvarende for spaltning af et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab. Stk. 3. Efter udgangen af den kritiske fase finder reglerne i selskabslovens kapitel 15 om fusion og spaltning anvendelse. Stk. 4. Bestyrelsen i virksomheden, broinstituttet eller porteføljeadministrationsselskabet kan foretage de ændringer af vedtægterne i virksomheden, broinstituttet eller porteføljeadministrationsselskabet, der er en følge af en spaltning efter stk. 1. Stk. 5. Bliver en kreditor i et modtagende selskab, der ikke er kontrolleret af Finansiel Stabilitet, ikke fyldestgjort, hæfter hver af de øvrige deltagende virksomheder eller selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for gennemførelse af en beslutning om spaltning, jf. § 24, dog højest med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i den enkelte virksomhed eller selskab på dette tidspunkt. § 23. Beslutning om spaltning efter § 22, stk. 1, sker på grundlag af følgende: 1) En værdiansættelse af den indskydende virksomhed, jf. §§ 6 eller 7 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller den senest aflagte halvårsrapport eller årsrapport, hvis denne er aflagt efter værdiansættelsen. For broinstitutter eller porteføljeadministrationsselskaber den senest aflagte halvårsrapport eller årsrapport, eller hvis denne ikke foreligger selskabets åbningsbalance. 2) En beretning fra bestyrelsen i en deltagende virksomhed, som oplyser om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, som er indtruffet i perioden efter grundlaget i nr. 1 og indtil beslutningen. Dette krav gælder ikke, hvis beslutningen træffes inden eller i umiddelbar forlængelse af den endelige værdiansættelse i § 6 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, når beslutningen træffes som led i gennemførelsen af en afviklingsforanstaltning efter denne lov. 3) En beretning fra bestyrelsen i hver af de bestående deltagende broinstitutter og porteføljeadministrationsselskaber, der oplyser om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem grundlaget i nr. 1 og beslutningen. Stk. 2. Følgende oplysninger skal fremgå af en beslutning om spaltning: 1) De deltagende virksomheders og selskabers navne og binavne, herunder om den indskydende virksomheds, broinstituts eller porteføljeadministrationsselskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for det modtagende selskab. 2) Fordeling af de aktiver og passiver, som overføres eller forbliver i hver af de deltagende virksomheder og selskaber. 3) Vederlaget for kapitalandelene i den indskydende virksomhed, broinstitut eller porteføljeadministrationsselskab, herunder fordelingen heraf. 4) Tidspunktet, fra hvilket kapitalandele, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte. 5) Tidspunktet, fra hvilket den indskydende virksomheds, broinstituts eller porteføljeadministrationsselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået. 6) Vedtægter, hvis der ved spaltningen dannes et nyt selskab. Stk. 3. Der skal være truffet identiske beslutninger, jf. stk. 2, i samtlige af de deltagende virksomheder og selskaber. Hvis dette ikke er tilfældet, anses beslutning om spaltning for bortfaldet. Stk. 4. Sker der i forbindelse med spaltningen kapitalforhøjelser i det modtagende broinstitut eller porteføljeadministrationsselskab, finder § 18 tilsvarende anvendelse. § 24. Beslutning om spaltning efter § 22, stk. 1, anses for gennemført og den indskydende virksomheds, broinstituts eller porteføljeadministrationsselskabs rettigheder og forpligtelser anses for overgået til det eller de modtagende selskaber umiddelbart efter, at beslutningen er truffet i de deltagende virksomheder og selskaber, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Dannes der ved spaltningens gennemførelse et nyt selskab og foretages valg af medlemmer til bestyrelse, valg af revisor og ansættelse af direktion ikke umiddelbart efter beslutningen om spaltning, kan spaltningen ikke gennemføres før end, der er truffet beslutning herom. Beslutning herom skal træffes hurtigst muligt, hvorefter beslutning om spaltning anses for gennemført. Stk. 3. Når betingelserne efter stk. 1 og 2 er opfyldt, bliver de kapitalejere i den indskydende virksomhed, broinstitut eller porteføljeadministrationsselskab, der vederlægges med kapitalandele, kapitalejere i et eller flere af de modtagende selskaber. Stk. 4. Der kan ikke ydes vederlag for kapitalandele i den indskydende virksomhed, broinstitut eller porteføljeadministrationsselskab, som ejes af virksomheder, broinstitutter eller porteføljeadministrationsselskaber, der deltager i spaltningen. Stk. 5. Selskabslovens kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitalforhøjelse, kapitel 11 om kapitalafgang og kapitel 14 om opløsning finder med undtagelse af § 31 og § 153, stk. 2, i selskabsloven ikke anvendelse ved en spaltning efter § 22, stk. 1, i denne bekendtgørelse. § 25. Finansiel Stabilitet anmelder for den indskydende virksomhed, broinstitut eller porteføljeadministrationsselskab samt for det modtagende broinstitut eller porteføljeadministrationsselskab en spaltning i Erhvervsstyrelsens it-system umiddelbart efter beslutningen om spaltning og senest den efterfølgende hverdag. Den vedtagne spaltning registreres, når beslutning om spaltning er gennemført, jf. § 24. Stk. 2. Finansiel Stabilitet opdaterer virksomhedens ejerbog og Erhvervsstyrelsens ejerregister hurtigst muligt. Kapitel 9 Restruktureringsplaner § 26. Virksomheden udarbejder en rapport om restruktureringsplanens gennemførelse, jf. § 28, stk. 5, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og indsender rapporten til Finansiel Stabilitet to gange årligt. Finansiel Stabilitet kan beslutte, at rapporten skal udarbejdes med hyppigere intervaller, hvis konkrete forhold eller restruktureringen giver anledning hertil. Stk. 2. Rapporten skal indsendes til Finansiel Stabilitet senest en måned efter godkendelse af virksomhedens halvårsrapport og årsrapport. Hvis Finansiel Stabilitet har besluttet, at der skal rapporteres herudover, aftaler virksomheden og Finansiel Stabilitet tidspunkt for indsendelse til Finansiel Stabilitet. Stk. 3. Finansiel Stabilitet videresender modtagne rapporter til Finanstilsynet. Kapitel 10 Kontrakter § 27. Ophævelse eller ændring af vilkår i kontrakter, jf. § 30 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan være midlertidige og har virkning fra tidspunktet for offentliggørelse af denne afviklingsforanstaltning, jf. § 50 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Stk. 2. Finansiel Stabilitet skal inden for rimelig tid give individuel meddelelse til berørte kreditorer og andre aftaleparter om ophævelse eller ændring af vilkår i en kontrakt, medmindre offentliggørelse af denne afviklingsforanstaltning indeholder tilstrækkelig information. Stk. 3. Manglende modtagelse af individuel meddelelse påvirker ikke retsvirkningen af ophævelse eller ændring af vilkår i kontrakter. § 28. Finansiel Stabilitet kan suspendere vilkår, jf. §§ 32-34 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, for enkelte kontrakter eller dele heraf, for kategorier af kontrakter eller for en virksomheds kontrakter generelt. Stk. 2. Et vilkår i en kontrakt kan alene suspenderes én gang, dog kan rettigheder eller forpligtelser i samme vilkår, der forfalder på forskellige tidspunkter, suspenderes på forskellige tidspunkter. 1. pkt. er ikke til hinder for, at Finansiel Stabilitet suspenderer forskellige vilkår i samme kontrakt eller i forskellige kontrakter på forskellige tidspunkter. § 29. Kontraktparter, der har en kontrakt med en virksomhed, kan efter offentliggørelse af anvendelse af en relevant afviklingsforanstaltning anmode om, at Finansiel Stabilitet tager stilling til, om kontrakten vil blive overdraget til en anden juridisk person. Finansiel Stabilitet skal inden for rimelig tid give kontraktparten meddelelse herom. § 30. §§ 36-38 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder indebærer ikke en forpligtelse for Finansiel Stabilitet til at videreføre kontrakter omfattet af bestemmelserne eller nogen indeståelse fra Finansiel Stabilitet over for kontraktparter om, at sådanne kontrakter vil blive videreført, men i det omfang sådanne kontrakter videreføres skal Finansiel Stabilitet alene sikre, at videreførelsen sker i overensstemmelse med §§ 36-38 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Kapitel 11 Nødvendige tjenesteydelser og operationelle faciliteter § 31. Når Finansiel Stabilitet har vurderet, at betingelserne for afvikling eller restrukturering af en virksomhed er opfyldt, jf. § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, beslutter Finansiel Stabilitet hurtigst muligt hvilke tjenesteydelser og operationelle faciliteter i virksomheden eller dennes koncernforbundne enheder, der anses som nødvendige for en modtagers mulighed for på effektiv vis at drive virksomheden videre. Finansiel Stabilitets beslutning skal tage udgangspunkt i de tjenesteydelser og operationelle faciliteter, der er oplistet i bilag 1 til denne bekendtgørelse men er ikke begrænset heraf. Finansiel Stabilitets beslutning skal tage hensyn til modtagers eventuelt eksisterende organisation. § 32. Finansiel Stabilitet skal sikres adgang til de tjenesteydelser og operationelle faciliteter, som Finansiel Stabilitet har besluttet er nødvendige, jf. § 31. Adgangen skal sikres i rimelig tid til at give modtager mulighed for integration med egne funktioner og systemer eller etablering af nye. Ved vurderingen af rimelig tid skal der tages hensyn til karakteren af tjenesteydelsen eller den operationelle facilitet. Stk. 2. Medmindre der indgås anden aftale opretholdes adgang til nødvendige tjenesteydelser og operationelle faciliteter i overensstemmelse med den oprindelige aftale mellem virksomheden og leverandøren, herunder for så vidt angår levering og betaling, jf. dog kapitel 5 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. I mangel af anden aftale eller ved aftalens udløb skal der ved fastsættelse af rimelige betingelser for opretholdelsen tages udgangspunkt i markedskonforme aftaler indgået mellem sammenlignelige parter. Stk. 3. Hurtigst muligt efter en overdragelse skal modtageren meddele Finansiel Stabilitet, hvilke tjenesteydelser og operationelle faciliteter omfattet af § 31, der fortsat er nødvendige at opretholde og perioden herfor. Finansiel Stabilitet vurderer, om modtagers meddelelse efter 1. pkt. er rimelig. Stk. 4. Modtager indtræder i forpligtelser og rettigheder efter aftaleforholdet fra tidspunktet for overdragelsesaftalens indgåelse. § 33. Hvis der indledes likvidation eller insolvensbehandling af en virksomhed eller dennes koncernforbundne enheder påhviler pligten til at stille de nødvendige tjenesteydelser og operationelle faciliteter til rådighed kurator eller likvidator. Kapitel 12 Ikrafttræden § 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. juli 2015. Erhvervs- og Vækstministeriet, den 3. juli 2015 Troels Lund Poulsen / Hans Høj Bilag 1 Tjenesteydelser og operationelle faciliteter, der som minimum skal overvejes ved Finansiel Stabilitets beslutning om tjenesteydelser og operationelle faciliteter, der vurderes som nødvendige for en modtagers mulighed for på effektiv vis at drive en virksomhed videre, jf. § 33: 1) HR, herunder i. Medarbejderadministration, herunder administration af kontrakter og aflønning ii. Intern kommunikation 2) IT, herunder i. Lagring og behandling af data ii. Administration og vedligeholdelse af IT- og kommunikationsudstyr, infrastruktur, softwarelicenser, applikationer, dataflow og databaser, herunder eksterne udbydere iii. Brugersupport iv. Nødberedskab 3) Transaktioner, herunder aftaleretlige forhold og iagttagelse af reglerne i lov om forebyggelse af hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme 4) Kontor og faciliteter, herunder i. Kontordomicil og øvrige lokaler, adgang og sikkerhed ii. Eksterne arkivbygninger iii. Facilityservice iv. Porteføljepleje 5) Jura og compliance, herunder i. Juridisk support og rådgivning ii. Compliance 6) Treasury, herunder i. Administration og forvaltning ii. Funding iii. Refinansiering og sikkerhed iv. Rapportering, herunder likviditetsrapportering 7) Værdipapirhandel og porteføljepleje, herunder i. Transaktioner ii. Rapportering 8) Værdiansættelse og risikostyring, herunder i. Risikorapportering ii. Controlling 9) Økonomi- og regnskab, herunder i. Intern og ekstern rapportering ii. Ledelsesrapportering 10) Likviditetsstyring og kontantbeholdning 11) Kreditvurdering 12) Intern revision

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Resume Ejendom tillsuttet et fjernvarmeværk fik pålagt pligt til forsat tilslutning til dette. Energistyrelsen ophævede kommunens påbud p.g.a. ejendommens anvendelse som missionshus med begrænset opvarmningsbehov Den fulde tekst Tilslutningspligt til kollektivt varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningsloven. Luthersk Missionsforening Rosenvænget 13 4800 Nykøbing F Energistyrelsen har gennem Nykøbing Falster modtaget Deres klage af 20. juli 1988 over kommunens skrivelse af 5. juli 1988, hvoraf det fremgår, at nærværende ejendom er pålagt fortsat tilslutningspligt til fjernvarmenettet. De har begrundet klagen med, at ejendommen finder anvendelse som missionshus, som består af en sal samt stort gangareal, og kun salen opvarmes 1 gang ugentligt, hvorfor ejendommen ikke er konstant opvarmet. Endvidere anmoder De om nedsættelse af den faste afgift, således at den vil stå i et rimeligt forhold til anvendelsen. Nykøbing Falster Kommune har efterfølgende besluttet at reducere Deres faste afgift med 50 pct. Kommunen påpeger samtidig at reduktionen bortfalder, såfremt ejendommen overgår til anden anvendelse. Energistyrelsen er opmærksom på, at kommunalbestyrelsen fejlagtigt har troet, at de, i henhold til Energiministeriets bekendtgørelse nr. 45 af 23. februar 1982 om godkendelse m.v. af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, foreskrevne høringsprocedurer var blevet overholdt ved at annoncere projektet i den lokale presse, selv om de berørte grundejere skulle have været underrettet skriftligt med henblik på deres eventuelle bemærkninger. Energistyrelsen vurderer dog, at projektet i sin helhed og i øvrigt opfylder både samfunds- og privatøkonomiske krav og hensyn, og at de skete mangler ved godkendelsen kan betragtes som uvæsentlige. Det fremgår endvidere af sagen, at Nykøbing Falster byråd på møde den 14. juni 1988 har besluttet, at ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarmeforsyningen, og at bebyggelse, der er tilsluttet, skal forblive tilsluttet, jvf. lov nr. 258 af 8. juni 1979 om varmeforsyning. Nærværende ejendom sidestilles imidlertid med kirker og forsamlingshuse, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen, og derfor ikke er omfattet af tilslutningspligten, jvf. § 11 i Energiministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982. På baggrund af ovennævnte forhold skal Energistyrelsen hermed meddele, at Luthersk Missionsforening, Rosenvænget 13, Nykøbing Falster ikke er omfattet af tilslutningspligt til fjernevarmesystemet i Nykløbing Falster Kommune, hvorefter byrådets beslutning hermed ophæves. Kopi af nærværende skrivelse er samtidig hermed fremsendt til Nykøbing Falster Kommune samt til Nykøbing Falster Fjernvarmeforsyning, der har mulighed for inden 8 uger at påklage afgørelsen til Energiministeriet. p.d.v. Joy Hougaard Dam Officielle noter Ingen

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Resume Rensningspligt/byggeforbud på på forurenede grunde sidestilles med offentligretlige deklarationer og servituttet m.v., og skal således tages i betragtning ved ansættelsen af ejendomsværdi og grundværdi, jf. vurderingsloven § 13, stk. 2. Den fulde tekst Vurdering af forurenede grunde. (* 1) I forbindelse med bl.a. bebyggelse eller planlægning af bebyggelse konstateres i stigende omfang forurening af undergrunden fra tidligere bebyggelse og udnyttelse af grundarealer. Ved konstatering af en grundforurening vil grundejeren af de offentlige myndigheder blive pålagt en pligt til at gennemføre en fornøden rensning eller blive meddelt et forbud mod bebyggelse. Det er Statsskattedirektoratets opfattelse, at offentlige myndigheders regulering af bebyggelsesmulighederne på grund af en konstateret forurening må sidestilles med offentligretlige deklarationer og servitutter m.v., og skal således tages i betragtning ved ansættelsen af ejendomsværdi og grundværdi. Statsskattedirektoratet finder på denne baggrund, at skyldrådene, når der af miljø- og byggemyndighederne er pålagt en grund rensningsforanstaltninger, eller når bebyggelssforbud er nedlagt, bør optage ansættelserne til revisormæssig ændring efter sædvanlig praksis med skattemæssig virkning for ejendomsskatterne 5 år tilbage fra det tidspunkt, hvor man bliver gjort bekendt med forholdet.

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 92-10 om klageadgang - husleje - midlertidig bolig - nævnets kompetence Resume: Det sociale nævnhavde kompetence til atbehandle en klage over opkrævning af husleje i en midlertidig bolig til en flygtning. Love: Lov om integration af udlændinge i Danmark - lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2007 - § 53, stk. 2, 3. pkt. Afgørelse: Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt det sociale nævn har kompetence til at behandle din klage over, at A Kommune har krævet efterbetaling af ikke betalt husleje i din midlertidige bolig. Resultatet er • Vi hjemviser sagen til nævnet Det betyder, at afgørelsen fra det sociale nævn ikke gælder, og at nævnet skal træffe en ny afgørelse. Nævnet skal behandle din klage over kommunens afgørelse af 18. september 2008. Begrundelsen for afgørelsen Efter integrationslovens § 53, stk. 2, 3. punktum, kan afgørelser om boligplacering af flygtninge efter lovens kapitel 3 og visse andre afgørelser indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Vi har lagt vægt på, at der ved lovens vedtagelse i 1998 blev indsat en klagemulighed i lovens § 53, stk. 2. I bemærkningerne til bestemmelsen var det angivet, at der af retssikkerhedsmæssige grunde var givet en udlænding adgang til at indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser for det sociale nævn i overensstemmelse med de almindelige regler på det sociale område. Integrationsministeriet har i en udtalelse af 18. februar 2010 oplyst, at det er ministeriets opfattelse, at klageadgangen i lovens § 53, stk. 2, gælder alle kommunale afgørelser, der træffes efter kapitel 3, herunder også afgørelser, der træffes i medfør af regler udstedt med hjemmel i bestemmelser i dette kapitel. Det gælder efter ministeriets opfattelse også afgørelser om opkrævning af betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder, jf. bekendtgørelse nr. 1157 af 28. november 2008. På denne baggrund finder Ankestyrelsen, at det sociale nævn må anses for rette klageinstans. Bemærkninger til klagen Du har oplyst, at du ikke mener, at du skal betale husleje for så lang tid, som kommunen har krævet. Vi bemærker, at vi alene har behandlet sagen for at tage stilling til, om det sociale nævn kunne afvise at behandle din klage. Oplysninger i sagen Vi har afgjort sagen på grundlag af: • De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen • Nævnets afgørelse af 30. marts 2009 • Klagen til Ankestyrelsen af 21. april 2009 • Nævnets genvurdering • Integrationsministeriets brev af 18. februar 2010

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Resume En medarbejder var udsat for et biluheld, hvorved han pådrog sig et svært kranietraume. Uheldet skete under arbejde, og der var derfor tale om en arbejdsskade. Han genoptog arbejdet 7 måneder efter ulykken. På grund af forandringer i hans psykiske tilstand opstod der problemer på arbejdspladsen, og det førte til, at han blev afskediget ca. 2 måneder efter, at han havde genoptaget arbejdet. Knapt 2 år efter ulykken begik han selvmord. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte selvmordet som en arbejdsskade. Vi lagde ved afgørelsen vægt på, at det alvorlige kranietraume - således som sagen var oplyst - havde medført en betydelig intellektuel påvirkning, og at det måtte anses for overvejende sandsynligt, at det var disse følger af ulykken, der var årsag til selvmordet. Afgørelsen blev tiltrådt af Den Sociale Ankestyrelse. Den fulde tekst Nyt om arbejdsskader - selvmord - arbejdsskade (* 1) KOMMENTAR Normalt kan selvmord naturligvis ikke anerkendes som arbejdsskade. Hvis arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, har været medvirkende til, at en person senere kommer i en sådan tilstand, at han begår selvmord, vil dødsfaldet kunne anerkendes. Anerkendelse forudsætter en klar sammenhæng mellem arbejdsskaden og den lidelse, der - vurderet helt konkret - må antages at have ført til selvmordet. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Conny Lund Andersen.

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse U-5-05 om ulykke - nyt arbejdsskadebegreb - årsagssammenhæng - skade - hændelse/påvirkning - arbejdsskade Resume: Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet 3 sager om det nye ulykkesbegreb i lov om arbejdsskadesikring, der trådte i kraft 1. januar 2004 med henblik på afklaring af om den anmeldte skade var forårsaget af den anmeldte hændelse. Ved ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden. Arbejdsskadereformen har til hensigt at udvide ulykkesbegrebet, så flere skader, der opstår pludseligt, også anerkendes som arbejdsskader, når skaden hænger sammen med arbejdet. Det er stadig en forudsætning, at der skal være årsagsforbindelse mellem personskaden og en hændelse eller påvirkning. Der gælder almindelige krav til beviset for årsagssammenhæng. Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne vægt på, om hændelsen kunne anses for at være årsag til en skade, og om der var en biologisk naturlig og logisk forklaring på, om skaden var opstået som følge af en hændelse eller påvirkning på arbejdet. I denne vurdering indgik, om hændelsen eller påvirkningen havde haft en karakter og et omfang, der gjorde det sandsynligt, at skaden var opstået som følge af hændelsen eller påvirkningen. Desuden indgik i vurderingen, om der var tale om en ydre belastning udover sikredes egen bevægelse af kroppen. I sag nr. 1 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af en anmeldt rygskade. Ankestyrelsen fandt, at den bevægelse sikrede foretog sig ved at bukke sig for at samle to tomater op fra gulvet ikke kunne anses for at være en belastende hændelse eller påvirkning, idet sikrede ikke bar på nogen byrde, da hun bukkede sig. I sag nr. 2 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af en anmeldt diskusprolaps i lænden. Ankestyrelsen fandt, at en diskusprolaps i lænden ikke kunne anses som opstået som følge af et vrid i ryggen, da der ikke var andre belastninger end sikredes egen drejning af ryggen. I sag nr. 3 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af en anmeldt brusk- og meniskskade i højre knæ, idet der ikke havde været tale om en relevant og tilstrækkelig belastning af knæet, da sikrede alene foretog en bevægelse af kroppen. *) Love: Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 5 og § 6, stk. 1 Note: *) Se også SM U-17-04, SM U-18-04, SM U-4-05 og SM U-6-05 * * * * * Sagsfremstilling 1: Sag nr.1 - j.nr. 1200174-04/1 Sikrede var ansat som oldfrue på et hotel. Den 3. februar 2004 kom sikrede gående på en af hotellets gange, da hun pludselig så to tomater, som lå på gulvet bagved hende. Hun bukkede sig hurtigt ned for at samle dem op. Sikrede fik herved smerter i lænderyggen. Ifølge det oplyste bar sikrede ikke på nogen byrde, da hun bukkede sig for at samle tomaterne op. Ved afgørelse af 19. november 2004 afviste Arbejdsskadestyrelsen den anmeldte skade som en arbejdsskade. Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om skaden var forårsaget af den anmeldte hændelse. Afgørelse: Det var ikke dokumenteret, at der var sket en ulykke i lovens forstand. Ved ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden. Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede var ansat som oldfrue på et hotel og at hun den 3. februar 2004 kom gående på et af hotellets gange, da hun så to små tomater bag sig tabt på gulvet, hvorefter hun vendte sig hurtigt om og bukkede sig ned for at samle dem op. Sikrede fik herved smerter i lænderyggen. Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at sikrede efter det oplyste ikke bar på nogen byrde, da hun bukkede sig for at samle tomaterne op. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var beskrevet en hændelse eller påvirkning, idet sikrede ikke bar på nogen byrde, da hun bukkede sig. Ankestyrelsen fandt herefter, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sikrede havde havde været udsat for en ulykke i lovens forstand. Sagsfremstilling 2: Sag nr. 2 - j.nr. 1200172-04/1 Sikrede var ansat som flyarbejder og var beskæftiget med rengøring af fly. Den 12. januar 2004 sad sikrede på et flysæde og rakte frem for at rengøre lommen foran sædet til venstre for hende. Sikrede måtte strække og vride sig skævt for at nå lommen og fik derved smerter i lænden, og der blev efterfølgende konstateret en diskusprolaps. Ved afgørelse af 6. december 2004 afviste Arbejdsskadestyrelsen den anmeldte skade som en arbejdsskade. Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om skaden var forårsaget af den anmeldte hændelse. Afgørelse: Det var ikke dokumenteret at der var sket en ulykke i lovens forstand. Ved ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og skaden. Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede var ansat som flyarbejder, og at hun den 12. januar 2004 var i færd med at rengøre lommerne i flysæderne for affald. Sikrede sad på det midterste sæde og rakte over for at nå lommen til sædet til venstre for hende, hvorved hun måtte strække og vride sig skævt, og hun fik pludselig smerter i lænden, og der blev efterfølgende konstateret en diskusprolaps. Ankestyrelsen lagde vægt på, at en diskusprolaps ikke kunne anses som opstået alene som følge af et vrid i ryggen. I denne vurdering indgik, at der ved hændelsen ikke var andre belastninger end sikredes egen drejning af ryggen. Ankestyrelsen fandt det derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen havde forårsaget sikredes diskusprolaps. Sagsfremstilling 3: Sag nr. 3- j.nr. 1200098-04/1 Sikrede var ansat som teatermedarbejder. Den 14. januar 2004 skulle hun opsætte stof til udsmykning på en væg. Hun stod i den forbindelse på en stige og mærkede et smæld i højre knæ. Der blev efterfølgende konstateret en brusk- og meniskskade. Arbejdsskadestyrelsen afviste skaden som en arbejdsskade ved afgørelse af 17. september 2004. I klagen blev det anført, at den stige, som sikrede stod på, var 1,5 til 1,8 meter høj, og at stigen ikke kunne placeres optimalt pga. en fastmonteret bænk. Det anførtes endvidere i klagen, at sikrede stod øverst på stigen med front ind mod væggen og skulle række 1,2 til 1,5 meter ud til højre. Det anførtes samtidig, at skaden opstod i forbindelse med den akavede stilling, da knæet blev belastet til det yderste. Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om skaden var forårsaget af den anmeldte hændelse. Afgørelse: Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, da det ikke var dokumenteret, at der var sket en ulykke i lovens forstand. Ved ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og skaden. Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede i forbindelse med arbejdet som teatermedarbejder fra en stige skulle opsætte stof på en væg. Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at sikrede herved mærkede et smæld i højre knæ og at der efterfølgende blev konstateret en brusk- og meniskskade i knæet. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hændelsen ikke kunne anses at være årsag til brusk- og meniskskaden. I vurderingen indgik, at der ikke var en relevant og tilstrækkelig belastning af knæet, da sikrede alene foretog en bevægelse med kroppen. Det var derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen havde forårsaget knæskaden.

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Udlændingenævnets afgørelse af 16. april 2015 – Familiesammenføring, andre – Immigrationsafslag Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelser til to irakiske statsborgere og deres børn, født i Danmark i henholdsvis 2005 og 2007 efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Forældrene indrejste i Danmark i henholdsvis 2002 og 2004 og søgte asyl. Forældrene var efterfølgende flere gange blevet meddelt afslag på asyl og humanitær opholdstilladelse. Parret fik en søn i Danmark i september 2005. Forældrene havde flere gange meddelt Rigspolitiet, at parret ikke ønskede at udrejse af Danmark. Forældrene fik i august 2010 og januar 2011 afslag på opholdstilladelser efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 2, nr. 4, og den nugældende § 9 c, stk. 2, som udsendelseshindrede, og disse afgørelser vedrørte også parrets børn. Udlændingestyrelsen udviste forældrene af Danmark med indrejseforbud i november 2012, hvilket Udlændingenævnet stadfæstede i december 2014. Børnene havde boet hele deres liv i Danmark og gået i danske institutioner. Udlændingenævnet fandt , at ansøgerne og deres børn ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, uanset bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 4. Udlændingenævnet lagde herved vægt på , at ansøgerne var blevet meddelt afslag på asyl, hvilket var blevet stadfæstet af Flygtningenævnet, og i den forbindelse var blevet pålagt at udrejse straks, at ansøgerne flere gange havde meddelt til de danske myndigheder, at de ikke ønskede at udrejse frivilligt af Danmark, at de efterfølgende flere gange var blevet meddelt afslag på opholdstilladelse, herunder humanitær opholdstilladelse, og som udsendelseshindrede. Udlændingenævnet fandt på den baggrund, at længden af ansøgernes ophold i Danmark skyldtes egne forhold og egne selvstændige valg om ikke at udrejse. Udlændingenævnet henviste herved også til , at Flygtningenævnet i henholdsvis juli 2008 og juli 2011 havde meddelt ansøgerne afslag på genoptagelse af deres asylsager, at det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration i september 2009 havde meddelt ansøgerne afslag på humanitær opholdstilladelse, at Udlændingestyrelsen flere gange havde meddelt ansøgerne afslag på opholdstilladelser efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 2, nr. 4, og den nugældende § 9 c, stk. 2, som udsendelseshindrede, senest i august 2013, samt at Justitsministeriet i november 2012 og i maj 2013 havde meddelt ansøgerne og deres børn afslag på genoptagelse af deres sager om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Justitsministeriet havde endvidere i december 2014 stadfæstet afslag på opholdstilladelse som udsendelseshindret, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 2, og Justitsministeriet havde senest i april 2015 meddelt ansøgerne og deres børn afslag på genoptagelse af Justitsministeriets sager om humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Udlændingenævnet henviste således til, at forældrene, som forældremyndighedsindehavere aldrig havde haft et opholdsgrundlag i Danmark og dermed ikke kunne have haft en berettiget forventning om at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark, uanset at forældrene havde fået to børn under deres ophold i Danmark. Udlændingenævnet fandt endvidere , at der ikke i øvrigt forelå oplysninger om ansøgernes personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde, at ansøgerne skulle meddeles opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt herunder , at børnenes forhold ikke kunne føre til, at familien samlet skulle meddeles opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, og uanset, at børnene måtte have opnået tilknytning til Danmark i kraft af, at de var født i Danmark og uafbrudt havde opholdt sig i Danmark, herunder gået i danske institutioner og nu gik i skole, at familien ikke under henvisning hertil kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, jf. Danmarks internationale forpligtelser, herunder blandt andet hensynet til barnets tarv. Udlændingenævnet lagde i den forbindelse vægt på , at børnene aldrig havde haft opholdstilladelse i Danmark, og at forældrene selv havde valgt at få børnene, mens de ikke havde et opholdsgrundlag i Danmark, ligesom de vedvarende ikke havde ønsket at medvirke til, at de kunne udsendes af Danmark i overensstemmelse med gentagne afslag på opholdstilladelse. Det forhold, at familielivet med børnene var blevet etableret i Danmark og var fortsat under disse omstændigheder, kunne således ikke føre til opholdstilladelse, uanset at børnenes ophold i Danmark havde varet i ni år og syv år. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse , at den praksis, hvorefter der som udgangspunkt kan meddeles opholdstilladelse til en forælder under henvisning til herboende børn, der har opholdt sig uafbrudt i seks til syv år i Danmark, retter sig mod familier, hvor børnene har haft uafbrudt lovligt ophold i landet med opholdstilladelse gennem deres opvækst. Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen endvidere vægt på , at det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. Udlændingenævnet fandt desuden , at FN’s Børnekonvention ikke giver en videre ret til familiesammenføring end EMRK artikel 8, eller en selvstændig ret til immigration. Udlændingenævnet henviste til , at det havde været ansøgernes valg at søge asyl i Danmark og stifte familie på trods af, at de var blevet pålagt at udrejse af Danmark og dermed aldrig havde haft et opholdsgrundlag her i landet, og at ingen af familiemedlemmerne havde opholdstilladelse eller havde haft opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet henviste til FN’s Børnekonventions artikel 3 (2), hvoraf det fremgår, at deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler. Det er således barnets forældre, der har det primære ansvar for barnets tarv, hvorfor staten på samme baggrund, jf. blandt andet artikel 9 i FN’s Børnekonvention, skal sikre, at barnet og dets forældre kan forblive sammen. Udlændingenævnet fandt således , at der ikke kan udledes en ret for et barn, der er opvokset i ét land, til at kunne forblive i opholdslandet, uanset at barnets forældre ikke ønsker at rejse til et andet land, jf. barnets tarv. På tilsvarende vis fandt Udlændingenævnet , at en stat, som er midlertidigt opholdsland for et barn og dets forældre, ikke er forpligtet til at meddele opholdstilladelse, når ingen i familien har haft opholdstilladelse eller berettiget forventning herom, og når forældrene selv modvirker familiens udrejse af Danmark og dermed etablering i et andet land. Udlændingenævnet fandt på den baggrund , at der ikke kunne udledes en positiv pligt for andre lande end barnets statsborgerskabsland til at sikre ophold og de fortsatte opvækstvilkår for barnet, herunder at der kan udledes en selvstændig immigrationsret for barnet til at kunne få bedre levevilkår i et andet land uanset en vis tilknytning til et andet midlertidigt opholdsland, uden at en sådan immigrationsadgang samtidig er særskilt hjemlet i det andet lands lovgivning. Udlændingenævnet fandt således , at børnene ikke på baggrund af egne forhold kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark under henvisning til barnets tarv, eller at ansøgerne dernæst som konsekvens heraf tillige burde meddeles opholdstilladelse for at undgå adskillelse af børn og forældre. Udlændingenævnet bemærkede endelig , at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 150, fremsat den 19. juni 2012, om ændring af udlændingeloven (ændring af reglerne om familiesammenføring med børn) afsnit 8, at blandt andet FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder ikke anerkender en ret til familiesammenføring, men kan efter omstændighederne indirekte føre til en beskyttelse af en sådan ret, blandt andet som følge af retten til respekt for familielivet. Dette fremgår af artikel 17 i konventionen om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 10 i konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og det antages, at disse bestemmelser ikke indeholder en videre beskyttelse end EMRK artikel 8.

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Resume Resumé Ligningsrådet kunne ikke imødekomme anmodning om, at ejendomshandler F kunne overdrage anparter i S ApS til børnene under iagttagelse af bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11 om succession. Det er ifølge ABL § 11, stk. 1, nr. 4 ikke muligt at succedere efter bestemmelserne i ABL § 11, såfremt handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mere end halvdelen af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ifølge styrelsens beregninger udgjorde selskabets indtægter fra den passive pengeanbringelse opgjort både som gennemsnittet af de seneste tre års regnskabsår samt for senest aflagte årsregnskab ca. 95 % af selskabets samlede indtægter. Selskabets indtægter fra den passive pengeanbringelse oversteg således grænsen på 50 % for alle tre år, og kravene i ABL § 11, stk. 1, nr. 4, kunne derfor ikke anses for opfyldt. Styrelsen bemærkede desuden, at det afgørende er, hvorvidt der er tale om indtægter fra udlejning af fast ejendom, og da størstedelen af selskabets indtægter stammer herfra, kan betingelserne for at succedere ikke være opfyldt. Den fulde tekst Skattemæssig succession Anpartskapitalen i selskabet S ApS udgør kr. 200.000, hvoraf F er i besiddelse af en andel på 78,5 %, mens hans tre børn besidder den resterende beholdning fordelt på 1/3 (7,17 % af den samlede kapital). F påtænker at overdrage anparterne i selskabet til børnene ved anvendelse af successionsreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11. Selskabets formål iht. vedtægterne at foretage køb og salg af fast ejendom og værdipapirer samt opførelse og administration af fast ejendom, herunder finansiering. F har siden begyndelsen af 60-érne været næringsbeskattet ved handel med fast ejendom. F og dennes kompagnon har siden da drevet handel med fast ejendom i personligt regi og i selskabsform. De har begge været næringsbeskattet af handel med fast ejendom. Selskabets aktivitet Rådgiver har opdelt selskabets aktivitet igennem de seneste fire år således (idet det bemærkes, at årsregnskabet for 2001/02 efterfølgende er fremsendt): 2001 / 02 2000 / 01 1999 / 00 1998 / 99 Nettolejeindtægt fra ejendomsbeholdningen 608.872 812.586 744.843 470.004 Nettorenter 292.705 234.742 -304.509 -104.412 Resultat før skat 901.577 1.047.328 440.334 365.592 Selskabets balance Balancen pr. 31. maj 2001 til handelsværdier kan opdeles således: 31.5.2001 31.5.2000 31.5.1999 Nettoindestående i ejendommen 10.840.037 10.850.392 10.875.409 Finansielle poster -1.356.783 -2.654.510 -2.664.750 Andre poster -349.173 52.567 -299.571 Handelsværdi 9.134.081 8.248.449 7.911.088 Selskabet ejer pt. kun halvparter af ejendomme, hvor den anden halvpart er ejet af C Aps. Den eksisterende ejendomsbeholdning er ikke købt med henblik på anlæg, men derimod med henblik på videresalg på et gunstigt tidspunkt. Ejendommene er udlejet, indtil de skal sælges. Ejendomsbesiddelse i I I/S Selskabet har en andel på 50 % i I I/S, som er etableret af S ApS (behersket af F) og af C Aps (behersket af kompagnonen). Der er reelt set tale om et joint venture og ikke et egentligt interessentskab. Ejendommene er ikke tinglyst til I I/S, men derimod til S ApS og C ApS i lige sameje. Succedere Rådgiver har angivet, at i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 5, kan aktier eller anparter overdrages fra faderen til børnene uden beskatning hos faderen, dog mod at børnene indtræder i faderens skattemæssige stilling. Selskaber, hvis aktivitet i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom er ikke omfattet af disse bestemmelser, jf. stk. 9. Næringsejendomme Avance ved afhændelse af næringsejendomme beskattes i henhold til statsskattelovens § 4. Efter rådgivers opfattelse tilhører næringsejendommene ikke skatteyderens anlægsaktiver, men derimod omsætningsaktiver og må derfor ifølge rådgiver kunne sidestilles med varebeholdninger. Hensigt Efter rådgivers opfattelse er undtagelsesbestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, indsat for at hindre overdragelse af blandt andet "ejendomsselskaber" fra forældre til børn med udskydelse af avancebeskatningen til næste generation. Ved "ejendomsselskaber" skal i den forbindelse forstås "ikke næringsejendom", og dermed investeringsejendomme. Traditionelle erhvervsvirksomheder er ifølge rådgiver ikke omfattet af hindringsbestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. Efter rådgivers opfattelse bør selskaber med "næringsejendom" sidestilles med traditionel erhvervsvirksomhed og dermed ikke være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. K Kommune har bemærket, at selskabet er næringsskattepligtig ved salg af ejendomme. Selskabets virksomhed og indtægter består i udlejning af lejligheder / ejendomme. I henhold til ordlyden i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, lov nr. 1285 af 20. december 2000 og LF 36 00/01 med bemærkninger, mener kommunen ikke, at successionen kan godkendes. ToldSkat, Region R , er af den opfattelse, at aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, objektivt begrænser successionsmuligheden, såfremt mindst 50 % af selskabets virksomhed anses for at være udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Regionen finder derfor, at det ikke er muligt at foretage successionen efter bestemmelsen, idet der ikke er nogen reel mulighed for, at de ejendomsselskaber, som både driver næring med hensyn til køb og salg af ejendomme og som udlejer disse, eventuelt i en mellemliggende periode, kan undtages for reglen om, at passiv pengeanbringelse skal udgøre mindre end 50 %, for at aktiverne kan overdrages med succession, jf. bl.a. artikel i TfS 2001.945, punkt 4.4., vedr. indtægtskriterier, og skatteministerens besvarelse af 16. november 2000 på henvendelse fra HLB Mortensen og Beierholm til folketingets skatteudvalg. Lovændringen ved lov nr. 394 af 6. juni 2002 hvor grænsen ændres fra 25 % til 50 % ses ikke at medføre ændring af ovenstående. F anmoder om Ligningsrådets bindende forhåndsbesked på, at han uden beskatning til følge kan overdrage anparter i det af ham og børnene ejede selskab, under iagttagelse af aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 11, således at børnene indtræder i hans skattemæssige stilling. Det bemærkes, at der gældende for overdragelser foretaget efter 1. juli 2002 er sket ændringer af bestemmelsen i ABL § 11. Dette fremgår af lov nr. 394 af 6. juni 2002. ABL § 11 Det følger af ABL § 11, at såfremt de objektive betingelser i § 11, stk. 1, nr. 1-6 er opfyldt, kan overdragelse af aktier i levende live ske med skattemæssig succession. ABL § 11, stk. 1, nr. 1 Det er for det første en betingelse, at overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn, eller til personer omfattet af § 11 A (om overdragelse af aktier til en medarbejder). F påtænker at overdrage til sine tre børn, og betingelsen er således opfyldt. ABL § 11, stk. 1, nr. 2 Det er desuden en betingelse, at der er tale om hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4. Da F er i besiddelse af 78,5 % af aktierne i S ApS, er betingelsen opfyldt. ABL § 11, stk. 1, nr. 3 Det er en betingelse, at den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 15 % af stemmeværdien. Anmodningen vedrører overdragelse af 3 gange 15 %´s ejerandele, og betingelsen forventes opfyldt, hvilket lægges til grund som forudsætning for besvarelsen. ABL § 11, stk. 1, nr. 4 Det er som den fjerde betingelse et krav, at der er tale om aktier i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning i fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf. stk. 9. Det fremgår af stk. 9, at "Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i stk. 1, nr. 4, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelsen af andele omfattet af § 2 b anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom." Det er således ikke muligt at succedere efter bestemmelserne i ABL § 11, såfremt handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mere end halvdelen af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Selskabets opfyldelse af betingelserne i stk. 1, nr. 4, jf. stk. 9, vurderes således på grundlag af henholdsvis et "indtægtskriterie" (1) og et "aktivkriterie" (2). Det bemærkes, at det for de nævnte gaveoverdragelser er en 50 % grænse i henhold til ABL § 11, stk. 1, nr. 4, der er relevant. Grænsen er ved lov nr. 394 af 6. juni 2002 ændret fra 25 % til 50 %, hvilket ifølge ikrafttrædelsesbestemmelserne har virkning for overdragelser, der finder sted efter 1. juli 2002. Overdragelse i nærværende sag har ikke fundet sted. Ad 1 - Indtægtskriteriet Styrelsen har opgjort selskabets gennemsnitlige indtjening hidrørende fra den passive pengeanbringelse således: 1999 / 00 2000 / 01 2001 / 02 Gnsn. Indtægter ialt 2.963.889 3.341.106 3.248.162 Afkast af passiv pengeanbringelse 2.783.914 3.148.829 3.072.001 Passiv-procent 94 % 94 % 95 % 94,33 % Ad Indtægter ialt Ved opgørelsen af selskabets indtægter anvender styrelsen det enkelte selskabs regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af selskabets øvrige regnskabsførte (finansielle- og ekstraordinære) indtægter. Indtægter i alt udgør således nettoomsætning, andre driftsindtægter samt finansielle indtægter. Moms og anden skat og afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen, medregnes ikke som en indtægt. Selskabets nettoomsætning udgjorde i 2001/02 kr. 1.113.854, som ifølge note 1 i årsregnskabets udelukkende udgør lejeindtægt, I I/S. Andre driftsindtægter udgør kr. 176.161, som dækker administrationshonorar, I I/S (som S ApS har modtaget fra I I/S) samt gevinst ved salg af ejendomme og inventar. Finansielle indtægter udgjorde samme år kr. 1.958.147, og denne post er i årsregnskabet opgjort som summen af selskabets renteindtægter vedrørende bank, mellemregninger og obligationer samt selskabsskat, kursgevinst vedrørende obligationer, kursregulering vedrørende obligationer, aktieudbytte, kursgevinst ved salg af aktier, andre renter samt I I/S. Rådgiver har efterfølgende oplyst, at alle finansielle indtægter og udgifter hidrører enten fra selskabets egne aktiviteter eller 50 % andel fra joint venturet "I I/S". Ovenstående 3 poster udgør således posten indtægter ialt for 2001/02 med kr. i alt 3.248.162. Ad afkast fra passiv pengeanbringelse Afkast fra passiv pengeanbringelse udgør posten finansielle indtægter, der som ovenfor anført udgjorde kr. 1.958.147 i 2001/2002, samt lejeindtægt fra ejendommene, der på samme tidspunkt udgjorde kr. 1.113.854. Afkast fra passiv pengeanbringelse udgør i alt kr. 3.072.001. Iøvrigt Det bemærkes om gennemsnitsberegningen, at gennemsnittet er opgjort som summen af de tre års passiv-procent divideret med tre. Som det fremgår af ovenstående skema, udgør selskabets indtægter fra den passive pengeanbringelse opgjort som gennemsnittet af de seneste tre års regnskabsår ca. 95 % af selskabets samlede indtægter. Også opgørelsen efter det senest aflagte årsregnskab udgør ca. 95 %. Ifølge opgørelserne overstiger selskabets indtægter fra den passive pengeanbringelse således grænsen på 50 % for alle tre år. Kravene i ABL § 11, stk. 1, nr. 4, kan derfor ikke anses for opfyldt, således at betingelserne for succession ikke er opfyldt. Beregning af aktivkriteriet anses derfor for overflødigt, idet det er en betingelse, at begge kriterier er opfyldt. Rådgiver har anført, at da traditionelle erhvervsvirksomheder er ikke omfattet af hindringsbestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, og da formålet med stk. 9 efter rådgivers opfattelse er at hindre overdragelse af blandt andet "ejendomsselskaber" fra forældre til børn med udskydelse af avancebeskatningen til næste generation, bør selskaber med "næringsejendom" sidestilles med traditionel erhvervsvirksomhed og dermed ikke være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. Styrelsen bemærker, at det af § 11, stk. 1, nr. 4, fremgår, at det som den fjerde betingelse er et krav, at der er tale om aktier i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning i fast ejendom , besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf. stk. 9. Det afgørende er således, hvorvidt der er tale om indtægter fra udlejning af fast ejendom, og da størstedelen af selskabets indtægter stammer herfra, kan betingelserne for at succedere ikke være opfyldt. Der kan derfor ikke være tvivl om, at betingelserne for at succedere efter ABL § 11 ikke er opfyldt, og styrelsen kan ikke imødekomme, at overdragelse kan ske under iagttagelse af bestemmelserne i ABL § 11. Ligningsrådet tiltræder styrelsens indstilling.

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Meddelelse til landets sygehusmyndigheder om tobaksrygning på sygehuse I december 1975 udsendte sundhedsstyrelsen til samtlige amtskommunale og statslige sygehusmyndigheder en skrivelse, hvori man gjorde opmærksom på den gene, som tobaksrøg kan udgøre for ikke-rygende patienter. I skrivelsen var anført en række forslag til foranstaltninger, som kunne iværksættes for at mindske ikke-rygeres gener ved tobaksrygning på sygehusene. Da sundhedsstyrelsen også i tiden derefter i flere tilfælde har modtaget klager over tobaksrygning på sygehuse, foretog styrelsen i juni 1978 en undersøgelse ved henvendelse til samtige sygehuskommuner over hvilke foranstaltninger, der i de enkelte sygehuskommuner er truffet for at mindske generne ved tobaksrygning på sygehusene. Af de modtagne svar fremgår, at der hersker store forskelle imellem de retningslinier, der gælder fra sygehusafdeling til sygehusafdeling vedrørende tobaksrygning, og at der kun i meget få sygehuskommuner er udfærdiget ensartede retningslinier for hele sygehusvæsenet angående tobaksrygning. På baggrund af de konstaterede betydelige forskelle på området, finder sundsstyrelsen, at der er behov for retningslinier for, hvorledes problemerne vedrørende tobaksrygning på sygehuse vil kunne løses. På denne baggrund skal sundhedsstyrelsen henstille til samtlige sygehusmyndigheder, at man træffer foranstaltninger til at begrænse ikke-tobaksrygende patienters gener ved tobaksrøg efter følgende retningslinier: 1. Sengestuer. Samtlige patienter bør så vidt muligt have adgang til at vælge indlæggelse på en sengestue, hvor tobaksrygning er totalt forbudt. Følgelig bør alle patienter ved indlæggelsen så vidt muligt udspørges om ønsker med henblik på placering på henholdsvis stuer for rygere og stuer for ikke-rygere. På stuer, hvor der er indlagt ikke-rygende patienter bør tobaksrygning være forbudt også for besøgende og oppegående patienter. På stuer, hvor der er indlagt både rygende og ikke-rygende patienter, bør der som hovedregel være rygeforbud, som ikke bør fraviges for oppegående patienter og for besøgende. Imidlertid bør der kunne fastsættes regler om bestemte rygetider for sengeliggende patienter, der ikke kan forlade stuen uden assistance, ligesom der vil kunne etableres mulighed for, at disse patienter kan blive transporteret til et lokale for rygere, når de ønsker at ryge. I særlige tilfælde , f.eks. med ny-opererede eller særligt dårlige patienter på en sengestue, kan der for en periode blive tale om at indføre totalt rygeforbud på sengestuen, uanset at der er indlagt tobaksrygende patienter. 2. Opholdsarealer. Opholdslokaler for patienter og besøgende bør så vidt muligt deles i rum for rygere og for ikke-rygere, evt. ved at flere sengeafsnit har fælles opholdsrum. Såfremt dette ikke er muigt, bør der indføres regler om begrænsede rygetider i de fælles opholdsrum, f.eks. i forbindelse med måltiderne, ligesom man skal pege på muligheden af at etablere effektiv udluftning gennem installation af ventilationsanlæg. 3. Venteværelser m.v. I venteværelser og andre opholdsrum i forbindelse med ambulatorier, røgenafdelinger, laboratorier m.v. bør tobaksrygning være forbudt, med mindre der kan indrettes særlige rum for rygere. For besøgende bør der gælde generelt rygeforbud på sengestuer, på gange, i opholdsrum og venteværelser, som ikke er specielt udpeget til rygere. Personalet bør generelt indskrænke rygning til dertil særligt udpegede personalerum, og der bør under ingen omstændigheder ryges, når personalet er i kontakt med patienter. Spørgsmålet om lokaler til rygere blandt personalet bør i øvrigt drøftes i samarbejdsudvalgsudvalgene på sygehusene. Der bør ved opslag, skiltning m.v. orienteres tydeligt om de for sygehusene fastsatte regler om tobaksrygning, ligesom patienterne ved indlæggelser bør orienteres om disse regler, og specielt bør rygere have oplysing om hvor og hvornår, de må ryge. Søren K. Sørensen /G. Schiøler Officielle noter Ingen

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Bestemmelser om ændring af BL 10-3 I medfør af kapitel 7, § 149, stk. 4 og stk. 12 samt § 153 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafik- og Kommunikationsministeriet følgende: 1. Pkt. 1.1 Udgår 2. Der tilføjes følgende Pkt: 1.11 BL 5-34, Erhvervsmæssig fotograferingsflyvning, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 4. august 1988. 3. Pkt. 3.4 Affattes således: 3.4 Erhvervsmæssig fotograferingsflyvning 3.4.1 Ved erhvervsmæssig fotograferingsflyvning forstås flyvning mod betaling med det formål at befordre personer, der i erhvervsøjemed fra luftfartøj foretager foto-, film- og/eller videooptagelser af jord-, sø- eller luftmål. 3.4.2 Koncession til erhvervsmæssig fotograferingsflyvning giver ret til i erhvervsøjemed at udføre fotograferingsflyvning som defineret i pkt. 3.4.1. 3.4.3 Erhvervsmæssig fotograferingsflyvning skal udføres i overensstemmelse med BL 5-34, 1. udgave af 4. august 1988. 4. Ikrafttræden Denne BL træder i kraft den 1. oktober 1988. Statens Luftfartsvæsen, den 4. august 1988 V. K. H. Eggers / M. Dambæk Officielle noter Ingen

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Bekendtgørelse om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger I medfør af § 8, stk. 1, i lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger fastsættes: Tilskudsberettigede boliger § 1. Der kan gives statstilskud til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos af pensionister, som modtager varmetillæg efter § 17, stk. 2, i lov om social pension. Stk. 2. Tilskud ydes til boliger i bygninger, der er opført før eller med byggetilladelse inden 1. februar 1979. Stk. 3. Tilskud ydes til boliger, der lovligt anvendes til helårsbeboelse, og som er forsynet med eget køkken med afløb. § 2. Tilsagn om tilskud kan ikke meddeles vedrørende boliger i en bygning, hvor der er nedlagt forbud mod benyttelse efter lov om byfornyelse og boligforbedring § 73, medmindre kommunalbestyrelsen har godkendt et forbedringsforslag for bygningen ifølge lovens § 75. Tilskuddet kan ikke udbetales, medmindre benyttelsesforbudet er ophævet. Tilskudsberettigede arbejder § 3. Tilskud til energibesparende foranstaltninger vedrørende tilskudsberettigede boliger, der gennemføres som arbejder vedrørende hele bygningen og dens varmeinstallationer, jf. § 4, kan ydes til ejere, herunder ejere af eenfamiliehuse og ejerlejligheder, almennyttige boligselskaber, kommuner og private andelsboligforeninger mv. Stk. 2. Tilskud til energibesparende foranstaltninger, der gennemføres vedrørende den enkelte tilskudsberettigede bolig, jf. § 5, kan ydes til 1) lejere, 2) boligtagere i almennyttige boligselskaber samt andet byggeri opført med støtte efter lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, 3) andelshavere i private andelsboligforeninger mv., 4) ejere af ejerlejligheder, og 5) ejere af flerfamiliehuse eller bygninger med blandet beboelse og erhverv. Stk. 3. Tilskud til lejere eller boligtagere kan kun ydes, hvis ejeren eller dennes befuldmægtigede har givet samtykke til arbejdernes udførelse. § 4. Tilskud til energibesparende foranstaltninger vedrørende tilskudsberettigede boliger, der gennemføres som arbejder vedrørende hele bygningen og dens varmeinstallationer, kan ydes enten i henhold til en varmesynsrapport, jf. stk. 2, eller til en liste over tilskudsberettigede foranstaltninger, jf. stk. 3. Stk. 2. Tilskud ydes til de energibesparende foranstaltninger, der er medtaget i en varmesynsrapport for bygningen, jf. bekendtgørelse om varmesyn, energiattest og energikonsulenter. Varmesynsrapporten, der skal svare til bygningens nuværende forhold, må ikke være over 5 år gammel på det tidspunkt, hvor ansøgning om tilsagn indgives. Stk. 3. Tilskud ydes til de energibesparende foranstaltninger, der er omfattet af følgende liste: Liste 1: 1. Tage/lofter Isolering af lofter og tagetager mod det fri, såfremt det eksisterende isoleringslag er mindre end svarende til 200 mm mineraluld. Det samlede isoleringslag må højst svare til 300 mm mineraluld. a. Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet loft b. Isolering af udnyttet tagetage (hanebåndsloft, skråvæg, lodret/vandret skunk, lodret væg mod uopvarmet tagrum) c. Isolering af skunk- og loftslemme d. Følgearbejder til loft/tagisolering i form af gangbro og nødvendig udluftning 2. Gulve Isoleringslaget skal, hvor pladsen tillader det, svare til mindst 100 mm mineraluld. a. Isolering af gulv mod krybekælder b. Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder c. Isolering af etageadskillelse over portrum o.lign. 3. Ydervægge a. Isolering af uisolerede hulmure b. Isolering af uisoleret ydervæg bag radiatorer 4. Fuger a. Tætningslister ved vinduer og yderdøre b. Udskiftning af utætte fuger omkring vinduer og yderdøre c. Tætning af utætte samlinger i ydervægge 5. Vinduer a. Forsatsruder på vinduer med 1 lag glas 6. Varmeanlæg a. Isolering af uisoleret varmtvandsbeholder b. Isolering af uisoleret centralvarmekedel c. Isolering af uisolerede varmerør 7. Automatik a. Radiatortermostatventiler b. Automatik til periodevis sænkning af rumtemperatur (natsænkning) 8. Andre energibesparende foranstaltninger Andre energibesparende foranstaltninger, som anbefales af en energikonsulent, der er beskikket efter lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger. Energikonsulenten må kun anbefale foranstaltninger, der skønnes at have en rimelig energibesparende effekt set i forhold til investering og forventet levetid. Ved vurderingen skal der samtidig tages rimeligt hensyn til bygningens konstruktion, alder, udseende og anvendelse samt områdets varmeforsyningsforhold. De anbefalede foranstaltninger bør være omfattet af § 1 i bekendtgørelse om varmesyn, energiattest og energikonsulenter. § 5. Tilskud til energibesparende foranstaltninger, der gennemføres vedrørende den enkelte tilskudsberettigede bolig, kan ydes efter følgende liste: Liste 2: 1. Isolering af uisoleret ydervæg bag radiatorer 2. Tætningslister ved vinduer og yderdøre 3. Udskiftning af utætte fuger omkring vinduer og yderdøre 4. Tætning af utætte samlinger i ydervægge 5. Forsatsruder på vinduer med 1 lag glas 6. Radiatortermostatventiler 7. Automatik til periodevis sænkning af rumtemperatur (natsænkning) § 6. I forbindelse med gennemførelse af energibesparende foranstaltninger kan der ydes tilskud til udgifter til energikonsulenthonorarer, som vedrører udarbejdelse af varmesynsrapport, anbefaling af foranstaltninger ifølge Liste 1, pkt. 8, og bistand i øvrigt i forbindelse med tilskudsansøgningen og gennemførelsen af arbejdet. Stk. 2. Tilskud ydes kun til energikonsulenthonorarer vedrørende udarbejdelse af varmesynsrapporter og anbefaling af foranstaltninger efter Liste 1, hvis varmesynet eller anbefalingerne er foretaget indenfor 6 måneder før indsendelsen af tilskudsansøgningen. Stk. 3. Gennemføres der ikke energibesparende foranstaltninger, kan der dog ydes tilskud til energikonsulenthonorar vedrørende udarbejdelse af varmesynsrapport, hvis rapporten viser, at der ikke kan gennemføres rentable foranstaltninger på bygningen. § 7. Tilskud kan ydes til de udgifter, som er en nødvendig følge af gennemførelsen af foranstaltningerne. Stk. 2. Tilskud ydes til udgifter til teknisk rådgivning og bistand samt administration i forbindelse med arbejdets gennemførelse, herunder rådgiverhonorar, projekteringsudgifter mv. Stk. 3. Tilskud kan ikke ydes til: 1) Omlægning, udskiftning eller reparation af tag-, væg- eller gulvflader, hvis disse arbejder ikke er en nødvendig følge af gennemførelsen af foranstaltningerne. 2) Foranstaltninger, som er et led i en tilbygning eller en ombygning, eller som udføres, fordi lokalet agtes inddraget til en ny anvendelse. 3) Foranstaltninger, der efter kommunens skøn ændrer bygningens udseende på en uheldig måde. 4) Særligt luksusprægede installationer eller materialer. 5) Stikledninger og tilslutningsafgifter. 6) Finansieringsudgifter. 7) Installation af pejse og brændeovne. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt et arbejde er tilskudsberettiget. Stk. 5. Udgifterne til de i §§ 4-6 og § 7, stk. 1-2, nævnte arbejder kan kun godkendes som tilskudsberettigede, såfremt de efter kommunalbestyrelsens skøn er rimelige. § 8. Tilskud kan kun ydes til arbejder, der udføres af en virksomhed, som er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven), og som driver bygge- og anlægsvirksomhed. Stk. 2. Tilskud til udgifter til materialer kan kun ydes, såfremt den momsregistrerede virksomhed, der udfører arbejdet på bygningen, leverer eller indkøber materialerne. Tilskud kan dog ydes til materialer leveret eller indkøbt af bygherren, såfremt det dokumenteres, at materialerne anvendes af den momsregistrerede virksomhed, som udfører arbejdet på bygningen. Tilskud kan ikke ydes til materialer alene. Stk. 3. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, som udføres af en virksomhed eller af en virksomhedsindehaver på virksomhedens eller virksomhedsindehaverens egen bygning. Tilskud kan ikke ydes til indkøb eller levering af materialer i forbindelse med sådanne arbejder. § 9. Tilskudsbeløbet for den enkelte tilskudsberettigede bolig beregnes i bygninger med flere boliger eller med både beboelse og erhverv ud fra boligens forholdsmæssige del af de samlede udgifter for hele bygningen vedrørende tilskudsberettigede arbejder. Stk. 2. Den forholdsmæssige beregning foretages på grundlag af oplysningerne i bygnings- og boligregistret (BBR) om den enkelte tilskudsberettigede boligs areal samt bygningens samlede areal til beboelse og erhverv. § 10. Tilskuddet ydes på betingelse af, at samtlige nødvendige tilladelser til projektet foreligger inden udbetaling af tilskuddet. Meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud § 11. Ansøgning om tilskud indsendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligen er beliggende. Ansøgningen skal udfærdiges på særlige skemaer, som kan rekvireres hos kommunen. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde eller være vedlagt: 1) Samtykke fra ejer eller dennes befuldmægtigede til arbejdernes udførelse, hvis ansøger er lejer eller boligtager, jf. § 3, stk. 3. 2) Varmesynsrapport, hvis der ansøges i henhold til § 4, stk. 2. 3) Erklæring fra energikonsulent, hvis energibesparende foranstaltninger anbefales i henhold til Liste 1, pkt. 8. Stk. 3. Ansøgninger om tilskud til ejerlejligheder i forbindelse med arbejder vedrørende bygningen, jf. § 4, skal på ejernes vegne indsendes af ejerforeningen. Fuldmagt til ejerforeningen meddeles ved at anvende den på ansøgningsskemaet angivne fuldmagt. § 12. På grundlag af ansøgningen kan kommunalbestyrelsen meddele tilsagn om tilskud. Tilsagnet meddeles skriftligt i en form, der er godkendt af Energistyrelsen. Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun meddeles, såfremt arbejdet ikke er påbegyndt. Arbejdet anses for påbegyndt ved den fysiske iværksættelse på ejendommen. Kontrahering eller indkøb af materialer anses ikke for påbegyndelse. Kommunalbestyrelsen afgør i øvrigt, hvornår et arbejde kan anses for påbegyndt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om tilskud i det omfang, det fornødne tilskudsbeløb er reserveret gennem et administrativt styrings- og udbetalingssystem, jf. § 16. § 13. Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen skal udfærdiges på særligt skema, der er vedlagt tilsagnet. Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges regninger for de udførte arbejder påført de udførende firmaers momsregistreringsnummer. Stk. 3. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, 1) at tilskudsmodtagerens navn og adresse er anført på regningerne, 2) at regningerne er underskrevet af udstederen, 3) at det af regningerne fremgår, hvilket arbejde der er udført og i hvilken periode, 4) at det dokumenteres, at regningerne er betalt, og 5) at det oplyses, i hvilket omfang regningerne vedrører tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede arbejder. Stk. 4. Tilskud kan kun udbetales, såfremt arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling er indsendt inden 9 måneder efter, at tilsagn om tilskud er meddelt. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan forlænge fristen, såfremt arbejdet er påbegyndt, og begrundet ansøgning om fristforlængelse er indsendt inden fristens udløb. Stk. 6. Tilsagn, der ikke er ansøgt udbetalt inden den fastsatte frist, eller hvortil der ikke er meddelt fristforlængelse, bortfalder. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår et arbejde kan anses for afsluttet. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte særlige foranstaltninger til kontrol med det arbejde, hvortil der ydes tilskud. § 14. Tilskud kan ikke udbetales med større beløb end det i tilsagnet anførte beløb. Stk. 2. Tilskud udbetales til tilskudsmodtageren på dennes konto i et pengeinstitut. Det er en betingelse for udbetaling af tilskuddet, at tilskudsmodtagerens kontonummer oplyses. Stk. 3. På tilsagnsmodtagerens begæring kan et tilsagn om tilskud dog overføres til et pengeinstitut eller realkreditinstitut, der yder lån til finansiering af arbejderne. Begæringen skal indeholde oplysning om kontonummer for det pågældende pengeinstitut eller realkreditinstitut. § 15. Ansøgninger om tilsagn og udbetaling skal udfærdiges på særlige skemaer. Skemaet skal være fuldstændigt udfyldt og være underskrevet af den tilskudsberettigede eller dennes befuldmægtigede. Stk. 2. Ansøgningsskemaer, der er mangelfuldt udfyldte eller efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke opfylder de stillede krav til dokumentation, returneres. Stk. 3. Indsendelsestidspunktet bliver beregnet fra det tidspunkt, hvor ansøgningen i korrekt stand modtages i kommunalbestyrelsen. § 16. Indkomne ansøgninger indberettes af kommunalbestyrelsen til et administrativt styringssystem, som føres på Kommunedata I/S. Stk. 2. Energistyrelsen fastsætter årligt de beløbsmæssige rammer for kommunernes tilsagnsgivning. Stk. 3. Ansøgninger om tilsagn imødekommes indenfor de beløbsmæssige rammer i den rækkefølge, de indgår. Ansøgninger, der af bevillingsmæssige årsager ikke kan imødekommes i det enkelte finansår, tildeles plads på systemets venteliste i den rækkefølge, de indgår. § 17. En ikke udnyttet del af tilsagns- og/eller udbetalingsrammen kan overføres til efterfølgende finansår. § 18. Den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Bekendtgørelselsens ikrafttræden § 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1993. Energistyrelsen, den 22. marts 1993 Ib Larsen / Flemming Secher Officielle noter Ingen

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst At-anvisning nr. 2.3.0.2, maj 1996, erstatter juli 1995 Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber Indholdsfortegnelse Indledning 1. Område 2. Opstilling 3. Eftersyn og vedligeholdelse 4. Journal - Bilag Indledning Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber skal ske i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler. De almene krav for opstilling findes i bekendtgørelsens § 7 og for eftersyn og vedligeholdelse i § 14. Herudover findes der i samme bekendtgørelse særlige bestemmelser for - løfteredskaber i bilag 1 pkt. 3 - transportredskaber i bilag 1 pkt. 5. Desuden findes der særlige bestemmelser for hejseredskaber i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1101 af 14. december 1992 om hejseredskaber og spil, hvor §§ 12 og 6 samt §§ 22-24 vedrører opstilling, eftersyn og vedligeholdelse. Denne anvisning giver nærmere retningslinier for, hvorledes disse bestemmelser kan opfyldes. Arbejdstilsynet kræver, at hejse-, løfte- og transportredskaber bliver opstillet, efterset og vedligeholdt i overgangsbestemmelse med anvisningen eller på anden lige så forsvarlig måde. Anvisningen omhandler ikke de krav, der ifølge anden lovgivning, som fx færdselslovgivningen og elektricitetslovgivningen, måtte gælde for redskaberne. Anvisningen er udarbejdet af Direktoratet for Arbejdstilsynet. 1. Område Anvisningen omfatter alle former for hejse-, løfte- og transportredskaber, som fx kraner, taljer, spil, gaffeltruck, stabletruck, løftevogne, personløftere, transportører, rullebaner og sammenstilling af redskaber til kombinerede redskaber, i det efterfølgende benævnt som redskaber. Anvisningen gælder mekanisk drevne redskaber, og for hånddrevne redskaber gælder anvisningens afsnit om opstilling, pkt. 2.1 stabilitet, pkt. 2.2 støj, støv, gasser m.v. og pkt. 2.3 omgivende forhold samt om eftersyn og vedligeholdelse, pkt. 3.1 generelt. 2. Opstilling 2.1 Stabilitet 2.1.1 Det skal sikres, at redskabets underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er forsvarlig under hensyn til hjælpemidlets vægt, form og anvendelse. Det skal herunder sikres, at redskabets underlag under alle forhold er fast og bæredygtigt. 2.1.2 Fastgøres redskabet til eller understøttes det af bygnings- eller konstruktionsdele, skal det ske forsvarligt. Der skal herunder navnlig sikres følgende: 1) Fastgørelsen eller understøtningen skal have den fornødne bæreevne og stabilitet. Eventuel forankring skal foretages i materiale, der med sikkerhed kan optage de kræfter, det ifølge beregning udsættes for af redskabet. 2) Konstruktionsdelene skal have tilstrækkelig styrke. 3) Hele konstruktionen skal have tilstrækkelig stabilitet. 2.1.3 For skinnekørende redskaber gælder yderligere: Skinnelegemer, herunder ballast, skal udføres og vedligeholdes omhyggeligt, idet de af leverandøren i brugsanvisningen foreskrevne mål og tolerancer skal overholdes. Ballast skal bestå af skærver, skarpt, groft grus eller materialer med tilsvarende egenskaber, og der skal til hele sporet anvendes skinner af samme profil fastgjort solidt til samtlige sveller eller andet skinneunderlag. Sporvidden skal være forsvarligt fikseret. Skinnestød skal udføres, så der sikres en stiv samling af skinneenderne, fx med solide lasker, der spænder mod skinnehoved og -fod og er befæstet med gennemgående bolte. Skinnestødene skal være tværsveller understøttes af dobbelte eller særlig brede sveller og må ved langsgående sveller ikke falde sammen med svellestødene. De faste endestop skal anbringes på hver skinne, passende langt fra yderste skinneunderstøtning, dog mindst 300 mm. Endestoppene skal anbringes, så stoppene i samme sporende berøres samtidigt af redskabet. Skinnelegemet skal regelmæssigt kontrolleres, og opretning skal øjeblikkelig foretages, hvis der sker sætninger. 2.1.4 Redskaber til opstilling på skiftende arbejdssteder må kun opstilles på bæredygtigt underlag, som skal drænes i nødvendigt omfang. Underlagets bæredygtighed skal kunne dokumenteres for den størst forekommende belastning. Ved opstilling af redskaber nær skrænter skal afstanden være så stor, at eventuelle skred ikke får indvirkning på redskabets underlag. Den vandrette afstand fra skræntens fod til den yderste ende af skinnesvelle eller trykfod skal mindst være skrænthøjden x 1,5. Afstanden fra øverste skræntkant til yderste svelleende eller trykfod skal dog altid mindst være 0,8 meter. 2.1.5 På redskaber for opstilling og nedtagning på skiftende arbejdssteder skal samtlige modtagesamlinger efterses før ibrugtagning. Hvis konstruktive forhold berettiger det, kan leverandøren foreskrive andre tidsintervaller i sin brugsanvisning. 2.2 Støj, støv, gasser m.v. 2.2.1 Hvis der ved anvendelsen af redskabet kan opstå sundhedsskadelige forhold, vedrørende fx temperatur og fugtighed, støv damp og gasser, stråling, støj og vibrationer, lysforhold, brand og eksplosion eller affaldsmaterialer, skal der være truffet forholdsregler for at undgå unødige påvirkninger. Sådanne forholdsregler kan fx være - lukket førerkabine til beskyttelse mod temperatur og fugtighed - ventilation og afsugning til fjernelse af støv, damp og gasser - indskærmning til beskyttelse mod stråling, - støj- og vibrationsdæmpende underlag eller inddækning - anvendelse af eksplosionssikre materialer og komponenter - opsamling og sortering af affaldsmaterialer samt bortskaffelse. Man skal samtidig være opmærksom på, at der også kan være krav til det ydre miljø. 2.3 Omgivende forhold 2.3.1 Ved opstilling af hejse-, løfte- og transportredskaber skal det sikres, at redskaberne opstilles således i forhold til de omgivende bygningsdele og installationer, at risiko for el-ulykke, brand, sammenstyrtning m.v. er forebygget. 2.3.2 Ved opstilling af flere redskaber i samme arbejdsområde skal det sikres, at der ikke utilsigtet kan opstå kollision mellem redskaberne. Dette gælder ikke samløft, forudsat de for samløft gældende retningslinier er fulgt. 2.3.3 Ved opstilling på færdselsområder skal der etableres trafikafmærkning efter vejmyndighedens og politiets krav. 2.3.4 Ved opstilling af hejse-, løfte- og transportredskaber skal der, hvor der er klemningsfare, være mindst 0,5 meter fri bredde til faste bygningsdele, opstillet gods og konstruktionsdele i mindst 2,1 meters højde. Er det ikke teknisk muligt at overholde sikkerhedsafstandene, skal klemningsfaren imødegås på en anden måde, fx ved afspærring og advarselsskiltning. 2.4 Fjernstyring 2.4.1 Når redskaber indrettes med fjernstyring, som kan være en radioudrustning eller en anden form for trådløs udrustning, skal det ved montering af den trådløse styring sikres, at føreren er placeret således, at denne altid har det fulde udsyn over redskabets bevægelser. For indretning af fjernstyring henvises til At-anvisning nr. 2.0.1.1 om indretning af fjernstyring til tekniske hjælpemidler. 2.4.2 I de arbejdsområder, hvor der anvendes fjernstyrede redskaber, skal der på hensigtsmæssige steder være opsat skilte, fx »Radiostyret Kran«, ligesom redskabet også skal være mærket. 2.5 Førerløse redskaber 2.5.1 For indretning af førerløse redskaber og deres styresystemer henvises til At-anvisning nr. 2.2.0.3 om automatisk styrede maskinanlæg. 2.5.2 Ved opstilling af sådanne transportsystemer skal man være særlig opmærksom på risikoen for personpåkørsel, når et selvkørende redskab er førerløst, dvs. det er et selvkørende redskab, som manøvreres ved hjælp af automatiske styringer, hvor betjeningssikkerheden ikke afhænger af en fører for redskabet. 2.5.3 Hvis sådanne redskaber anvendes i områder, hvor personer færdes, kræves specielle sikkerhedsforanstaltninger mod påkørsel. Det kan bl.a. bestå i, at redskabet forsynes med en beskyttelsesanordning, der skal fungere således, at det førerløse redskab stopper, inden en fast del på redskabet eller dets last har truffet den påkørte person eller et emne. 2.5.4 Redskabet skal afgive et optisk eller akustisk signal før igangsætning og under bevægelse. 2.5.5 Kørebaner og arbejdsområder skal være tydeligt og blivende mærket eller helt afspærret og fri for anden trafik. 2.5.6 Der skal på redskabet altid være installeret en nødstopanordning. 2.6 Nødstop 2.6.1 Ved opstilling af redskaber kan der, ud over de nødstop der sidder på redskabet, være behov for yderligere nødstop på fx bygningsdele, vægge eller søjler, afhængig af forholdene på opstillingsstedet. 2.6.2 Nødstop skal placeres let tilgængelige og synlige fra redskabets eller anlæggets arbejdssteder. Nødstop placeres ved betjeningsorganer, ved faresteder og ved betjeningspladser, hvor det kan forudses, at der er personer til at betjene dem. Ved udstrakte anlæg eller områder, der skal dækkes af nødstop, skal disse placeres med ca. 10 meters afstand. 2.6.3 Nødstop må ikke anvendes som erstatning for andre beskyttelsesanordninger, idet nødstop skal anvendes for at afbøde umiddelbart truende eller allerede indtrufne farlige og ikke forudsete situationer. 3. Eftersyn og vedligeholdelse 3.1 Generelt 3.1.1 Hejse-, løfte- og transportredskaber skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge de for redskabet gældende indretningskrav. 3.1.2 For at kontrol og eftersyn kan foretages på en tilfredsstillende måde, og for at redskabet kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal redskabet være rengjort i nødvendigt omfang. 3.1.3 Eftersyn og vedligeholdelse af et redskab skal tilrettelægges på en sådan måde, at der ved udførelsen af eftersyns- og vedligeholdelsesarbejder på redskabet er truffet de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som fx kan være: - Placering af redskabet i et afmærket eller afgrænset område. - Anvendelse af egnede adgangsveje til arbejdsstederne på redskabet. - Skiltning om »Ude af drift« eller lignende. - Advarsel om farlige arbejdsoperationer som fx svejsning i lukkede rum, berøring med farlige stoffer og materialer. 3.1.4 Reparation og alt eftersyn skal foregå, mens redskabet er ude af normal drift, og det må først foretages efter, 1) at alle farlige bevægelser er bragt til stilstand 2) at en utilsigtet, fejlagtig eller uventet igangsætning er forhindret, fx ved aflåselig hovedafbryder 3) at frigørelse af en farlig bevægelse på grund af akkumuleret energi er forhindret, fx af trykaflastningsventiler eller afspærring. 3.1.5 Hvis der ved et eftersyn af redskabet konstateres fejl, slid, skader eller andet, som kan medføre, at redskabets sikkerhed forringes, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger, inden redskabet igen tages i brug. Det kan være nødvendigt at kassere redskabet eller dele deraf. 3.1.6 Ved eftersyn af et redskab skal man være særlig opmærksom på redskabets bærende dele og eventuelle låseanordninger. Er der ved eftersyns- og vedligeholdelsesarbejder på et redskab risiko for nedfald af genstande, skal der foretages nødvendig afspærring og skiltning. 3.1.7 Ved eftersyn skal det kontrolleres, at alle skilte og mærkninger er intakte og let læselige. 3.2 Hovedeftersyn 3.2.1 Hovedeftersyn skal foretages mindst hver 12. måned. Det skal foretages oftere, hvis det er nødvendigt efter leverandørens brugsanvisning. 3.2.2 Hovedeftersynet skal foretages af leverandøren eller en anden sagkyndig. Det vil efter Arbejdstilsynets praksis forudsætte, at den pågældende har 1) Kendskab til redskabets tekniske opbygning og funktion. 2) Den nødvendige uddannelse samt oplæring i service og vedligeholdelse af redskabet. 3) Kendskab til redskabets brugsanvisning. 4) Kendskab til Arbejdstilsynets sikkerhedskrav til redskabet, specielt vedrørende anmeldelse, prøvebelastning og journal. 5) Kendskab til andre myndigheders eventuelle krav til redskabet, fx færdselsmyndighederne vedrørende truck, brandmyndighederne vedrørende redskaber i eksplosionsfarlige områder eller Elrådet vedrørende stærkstrømsreglementet. 6) Kendskab til eventuelle krav om autorisation/certificering til specielle arbejdsopgaver, fx svejsning eller el-installationer. 3.2.3 Hovedeftersynet skal udføres i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Under alle omstændigheder skal følgende dele efterses: Mekaniske dele Sikkerhedsudstyr Betjeningsorganer Energitilførsel Hydrauliske komponenter Pneumatik Eludrustning. 3.2.4 Der skal desuden foretages undersøgelser og afprøvninger af redskabets funktioner, herunder skal det navnlig påses. 1) at indstilling af sikkerhedsudstyr er korrekt 2) at justeringer foretages af personer, der er særligt instrueret heri 3) at alle dele af sikkerhedsmæssig betydning kontrolleres 4) at alle bærende dele, herunder bæremidler m.v. er i forsvarlig stand 5) at kassable dele udskiftes, og at leverandørens retningslinier herfor følges. 3.2.5 Følgende redskaber skal i forbindelse med hovedeftersynet have foretaget en prøvebelastning af redskabet: Alle hejseredskaber. Spil, der er indrettet til personløft. Løfteredskaber, der er indrettet til personløft. Efter prøvebelastning skal redskabet kontrolleres for eventuelle indikationer af fejl eller mangler. (At-anvisning nr. 2.3.0.3) 3.2.6 Ejeren af redskabet skal kunne dokumentere gennemførelsen og resultatet af hovedeftersynet. Hvis redskabet skal være forsynet med en journal, skal denne indeholde disse oplysninger. 3.3 Særlige regler om hejseredskaber 3.3.1 10-års eftersyn af hejseredskaber. Ved hejseredskaber forstås redskaber som fx kraner og taljer, der er drevet mekanisk, og som med et bæremiddel løfter en byrde frithængende. Det omfatter både stationære, fast monterede, skinnekørende og fritkørende hejseredskaber. Kravet om 10-årigt eftersyn findes i nedenstående bestemmelser. Bekg. nr. 1101, 1992, § 23: Hejseredskaber, der anvendes udendørs, skal, når de er 10 år gamle regnet fra fremstillingsåret, underkastes et hovedeftersyn ved en særligt sagkyndig, jf. § 24, (10-års eftersynet). Dette eftersyn træder i stedet for 12-måneders eftersynet det pågældende år. Stk. 2. Hejseredskaber, der er fast monteret på indregistrerede last- og varebiler, skal dog ikke underkastes 10-års eftersynet. Stk. 3. 10-års eftersynet skal omfatte de bærende dele, svejsninger, samlinger, sikkerhedsudstyr og transmissionsdele o.l. Stk. 4. Den sagkyndige skal udfærdige en rapport over undersøgelsen med en vurdering af, hvorvidt der bør fastsættes særlige betingelser for redskabets fortsatte brug. Ejeren skal snarest muligt efter modtagelsen af rapporten sende den til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet kan fastsætte vilkår for redskabets fortsatte brug. 3.3.2 10-års eftersynet af hejseredskaber skal planlægges og beskrives for den konkrete kran. Det skal herunder fastlægges, i hvilket omfang der skal foretages særlige prøvninger. 3.3.3 Ved 10-års eftersynet skal navnlig følgende dele efterses: Mekaniske dele Sikkerhedsudstyr Betjeningsorganer Energitilførsel Hydrauliske komponenter Pneumatik Eludrustning. Desuden skal de bærende dele efterses. Ved undersøgelse af de bærende dele skal det konstateres, om der er tegn på revnedannelse eller træthedsudbrud permanent deformation afskalning af maling (kan være tegn på løse eller beskadigede konstruktionssam- linger. Kranens bevægelige dele og sliddele skal undersøges. Hvor det skønnes nødvendigt, skal dele af kranen eller dens komponenter adskilles af en sagkyndig for en nærmere undersøgelse. 3.3.4 Ved de i pkt. 3.3.3 nævnte bærende dele, skal den særlige sagkyndige udpege belastede konstruktionsdele, som foruden en visuel kontrol også skal underkastes en ikke-destruktiv afprøvning udført efter anerkendte normer som fx DS 412, Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, kapitel 8, der beskriver »kontrol«. 3.3.5 Den særlige sagkyndige skal udarbejde en rapport over resultatet af eftersynet. Rapporten skal mindst indeholde følgende: 1) Den sagkyndiges navn og adresse. 2) Rekvirentens navn og adresse. 3) Identifikation af det undersøgte redskab a. redskabets benævnelse b. fremstilleren c. leverandør/importør d. fremstillingsår e. løbenummer og typebetegnelse f. største tilladelige arbejdsbelastning g. eventuel belastningsgruppe. 4) Beskrivelse af eftersynsopgaven, herunder fastlæggelse af omfanget af prøvninger. 5) Eventuelle afvigelser, tilføjelser eller udeladelser i forhold til den beskrevne eftersynsopgave. 6) Gennemførte målinger og undersøgelser og de opnåede resultater heraf. 7) Usikkerhed vedrørende angivne resultater, hvor dette er relevant. 8) Reparation af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning. 9) Den sagkyndiges vurdering af sikkerhed og sundhed ved hejseredskabets fortsatte brug. 10) Dato for eftersynets gennemførelse (evt. periode). 3.6.6 Særlig sagkyndig. Ifølge § 24 i bekendtgørelse nr. 1101, 1992 må 10-års eftersynet kun foretages af en virksomhed, der er særligt sagkyndig på området og i øvrigt skønnes egnet dertil. Særlige sagkyndig vil efter Arbejdstilsynets praksis forudsætte, at den pågældende har: 1) Kendskab til de almene tekniske konstruktions- og beregningsregler. 2) Kendskab til styrkeberegninger for bærende konstruktioner. 3) Kendskab til, hvilke undersøgelser og afprøvninger der skal gennemføres for det pågældende redskab, herunder udpegning af særligt belastede konstruktionsdele. 4) Kendskab til metoder for ikke-destruktive undersøgelser. Hvis virksomheden selv foretager ikke-destruktive undersøgelser på redskabet, skal de have det fornødne udstyr og erfaring til gennemførelse af den pågældende undersøgelse. 5) Viden til på grundlag af undersøgelsesresultatet at være i stand til eventuelt at fastsætte særlige betingelser for redskabets fortsatte brug. 4. Journal 4.1 Ethvert redskab, der er anmeldelsespligtigt, skal være forsynet med en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af redskabet. Bestemmelserne herom er aftrykt i bilaget, afsnit B. 4.2 Redskaber, som skal anmeldes til Arbejdstilsynet, er følgende: 1) Fast opstillede hejseredskaber med maksimal belastning på over 300 kg - bortset fra elektrotaljer med maksimal arbejdsbelastning på 1.000 kg og derunder. 2) Ethvert hejseredskab, der bruges på skiftende opstillingssteder, fx byggekraner. 3) Ethvert hejseredskab og spil, der er indrettet til personløft. 4) Ethvert løfteredskab, der er indrettet til personløft. Bestemmelserne herom er aftrykt i bilaget, afsnit A. 4.3 Journalen skal være fremstillet i et for brugen modstandsdygtigt materiale og have en hensigtsmæssig udformning. 4.4 Bliver journalen ikke opbevaret på redskabet, skal det af en mærkning på redskabet fremgå, hvor journalen opbevares. 4.5 En journal kan opbygges med følgende afsnit: Identifikation - Fabrikat, type, serie-nr., løbe nr. - Fremstillerens navn og adresse - Fremstillingsår SWL Godkendelser - Anmeldelse til Arbejdstilsynet - Dokumentation/certifikat på bæremidler, belastningsprøver - Betjeningsvejledning - Reparationsvejledning Reparation og vedligeholdelse - Hovedeftersyn - 10-års eftersyn - Almindeligt forekommende eftersyn og reparationer - Udskiftning af bæremidler/løftecylindre o.l. Arbejdstilsynet - Påbud - Andre meddelelser - Bekendtgørelser Noter - Om fejl og mangler - Om eventuelle samløft eller løft med overlast. Kranjournal og Personløfterjournal kan købes hos Industriens Forlag, best. nr. 5130-01 Kranjournal best. nr. 5132-01 Personløfterjournal. Jens Andersen BILAG Bestemmelser A. Anmeldepligt 1. Løfteredskaber Bekg. nr. 1109, 1992, § 17, bilag 1 pkt. 3.3.1: Løfteredskaber, der er indrettet til personløft, skal anmeldes til den lokale arbejdstilsynskreds for opstillingsstedet inden ibrugtagning efter 1) ejerskifte 2 væsentlig ombygning eller reparation, og 3) ny opstilling, bortset fra ny opstilling for samme ejer af flytbare redskaber indrettet til personløft. Pkt. 3.3.2: Pligten til at anmelde påhviler den, der forestår opstilling af redskabet. Ved ejerskifte påhviler pligten dog ny ejer. Anmeldelsen foretages med en særlig blanket, der udleveres af Arbejdstilsynet. 2. Hejseredskaber Bekg. nr. 1101, 1992, § 15: Følgende hejseredskaber og spil må ikke tages i brug som nye, inden de er anmeldt til Arbejdstilsynet: 1) fast opstillede hejseredskaber med maksimal belastning på over 300 kg bortset fra elektrotaljer med maksimal arbejdsbelastning på 1000 kg og derunder, 2) ethvert hejseredskab, der bruges på skiftende opstillingssteder, fx byggekraner, og 3) ethvert hejseredskab og spil, der er indrettet til personløft. § 15, stk. 2: Der skal foretages en ny anmeldelse inden ibrugtagning efter 1) ejerskifte 2) væsentlig ombygning eller reparation, og 3) ny opstilling, bortset fra ny opstilling for samme ejer af fritkørende hejseredskaber, fx mobilkraner og autokraner, flytbare hejseredskaber og spil, der bruges til personløft, samt elektrotaljer. § 15, stk. 3: Pligten til at anmelde påhviler den, der forestår opstilling af hejseredskabet eller spillet. Ved ejerskifte påhviler pligten dog ny ejer. Anmeldelsen foretages med en særlig blanket, der udleveres af Arbejdstilsynet. Anmeldelsen skal for nye hejseredskaber og spil, jf. stk. 1, sendes til den tilsynskreds, hvor ejeren bor eller har forretningssted. Anmeldelsen efter stk. 2 skal sendes til den lokale tilsynskreds for opstillingsstedet. B. Journalpligt 1. Løfteredskaber Bekg. nr. 1109, 1992, § 17, bilag 1, pkt. 3.4.1: For ethvert anmeldepligtigt løfteredskab skal der findes en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af redskabet. pkt. 3.4.2: Journalen skal indeholde 1) dokumentation for undersøgelse af den statiske og dynamiske stabilitet, 2) dokumentation for belastningsprøver, 3) dokumentation for anmeldelse, 4) certifikater for bæremidler, 5) oplysninger om fejl, mangler og eftersyn, 6) oplysninger om reparationer af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, 7) oplysninger om udskiftninger af bæremidler, og 8) oplysninger om Arbejdstilsynets påbud vedr. løfteredskabet. 2. Hejseredskaber Bekg. nr. 1101, 1992, § 16: For ethvert anmeldepligtigt hejseredskab og spil skal der føres en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af redskabet. Stk. 2. Journalen skal indeholde: 1) dokumentation for typegodkendelse, 2) dokumentation for belastningsprøver, 3) dokumentation for anmeldelse, 4) certifikater for bæremidler, 5) oplysninger om fejl, mangler og eftersyn, 6) oplysninger om reparationer af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, 7) oplysninger om udskiftninger af bæremidler, og 8) oplysninger om Arbejdstilsynets påbud vedr. hejseredskabet eller spillet. Officielle noter Ingen

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Slettet som medlem, manglende hjemmel, ugyldig afgørelse Resumé I august 2006 traf direktoratet afgørelse om, at et medlem, der havde modtaget ferie- og dagpenge med urette siden 3. maj 1999, skulle tilbagebetale de med urette modtagne ydelser. Den 21. september 2006 indstillede a-kassen til direktoratet, at medlemmet skulle slettes, idet han ikke havde betalt gælden eller indgået et frivilligt forlig. Direktoratet traf den 24. oktober 2006 afgørelse om, at medlemmet skulle slettes som medlem af a-kassen med virkning fra den 11. september 2006. Medlemmet blev samtidig vejledt om, at han kunne undgå at blive slettet, hvis han senest den 10. november 2006 havde betalt hele restgælden. Medlemmet klagede over afgørelsen. I maj 2007 anmodede direktoratet ankenævnet om at sende sagen til ny behandling til direktoratet. Begrundelsen herfor var, at direktoratet efterfølgende var blevet opmærksom på, at afgørelsen om slettelse af medlemmet var ugyldig, idet § 86, stk. 9 i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lov nr. 1384 af 21. december 2005 om ændring af § 89, stk. 9 i lov om arbejdsløshedsforsikring ikke gav den fornødne hjemmel. Ovennævnte lovændring var med virkning fra den 1. januar 2006 blevet ændret til en bemyndigelsesbestemmelse, der endnu ikke var blevet udnyttet. Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet skulle slettes som medlem af a-kassen. Ankenævnet fandt ikke, at direktoratet på tidspunktet for afgørelsen havde den fornødne hjemmel til at træffe afgørelse om, at medlemmet skulle slettes som medlem af a-kassen. Af lovens § 89, stk. 9 fremgår bl.a., at Direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 og 2 inden en frist, som a-kassen har fastsat, skal slettes om medlem. Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke var udstedt regler i medfør at ovennævnte lovændring på tidspunktet for direktoratets afgørelse. Ankenævnet fandt på denne baggrund, at direktoratets afgørelse var ugyldig og skulle annulleres som følge af den manglende hjemmel. Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 24. januar 2008. Nævnet traf denne A F G Ø R E L S E De skal ikke slettes som medlem af a-kassen. Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 24. oktober 2006. B E G R U N D E L S E Ankenævnet har lagt til grund, at – direktoratet den 3. august 2006 traf afgørelse om, at De skulle tilbagebetale dagpenge og feriedagpenge, som De havde modtaget med urette siden den 3. maj 1999, – direktoratet samtidig traf afgørelse om, at De skulle have en karantæne på 962 timer for svig, – a-kassen den 21. september 2006 indstillede, at De blev slettet som medlem, og – indstillingen var begrundet med, at De ikke havde betalt gælden til a-kassen eller indgået et frivilligt forlig. Af lovens § 86, stk. 9 fremgår bl.a., at Direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Ankenævnet finder ikke, at direktoratet på tidspunktet for afgørelsen den 24. oktober 2006 havde den fornødne hjemmel til at træffe afgørelse om, at De skulle slettes som medlem af a-kassen. Ankenævnet har lagt vægt på, at der ikke var udstedt regler i medfør af ovennævnte lovændring på tidspunktet for afgørelsen den 24. oktober 2006. Ankenævnet finder på denne baggrund, at direktoratets afgørelse af den 24. oktober 2006 er ugyldig og skal annulleres som følgende af den manglende hjemmel. Ankenævnet har noteret sig, at De ikke har været slettet af a-kassen, og at De den 9. november 2006 har indgået aftale om tilbagebetaling af gælden. R E G L E R Ankenævnet henviser til - § 86, stk. 9 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1384 af 21. december 2005 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet. På ankenævnets vegne De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: A-kassen Arbejdsdirektoratet Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005: § 86. … Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Direktøren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem. … Ved lov nr. 1384 af 21. december 2005 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. affattes lovens § 86, stk. 9 således: § 86, stk. 9 affattes således: » § 86. …. Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Direktøren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.«

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse O-14-97 om forlængelse af dagpengeperioden - realistisk erhvervsplan - afbrydelse - revalidering Resume: En revalidend var fortsat berettiget til revalideringsydelse, da fortsat revalideringshjælp ikke var udsigtsløs. Selvom hun ikke havde bestået sin eksamen, ønskede hun at fortsætte undervisningen, således som hun var berettiget til med forlængelse af praktikperioden og omeksamen. Ankestyrelsen anførte, at der ved vurderingen af, hvorvidt en erhvervsplan fortsat var realistisk burde tages hensyn til, at formålet med en revalidering var at støtte revalidenden i at gennemføre den revalideringsplan, som var fastlagt efter aftale mellem revalidenden og kommunen. Love: Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 43, stk. 2 Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 56 Vejledninger: Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 26 Sagsfremstilling: Sagen drejede sig om en 38-årig kvinde, der havde fået bevilget bruttorevalideringsydelse under uddannelse til teknisk assistent. Uddannelsen skulle have været afsluttet den 23. december 1994. Revalidenden bestod imidlertid ikke eksamen. Perioden med brutto revalideringsydelse blev derfor forlænget til 16. juni 1995 med henblik på afslutning af uddannelsen. Hun bestod dog heller ikke eksamen i sommeren 1995. Kommunen udbetalte herefter kontanthjælp og henviste hende til kommunens beskæftigelsesprojekt. Om den forlængede studieperiode frem til sommeren 1995 fremgik, at hun skulle have fulgt undervisningen i matematik og naturlære samt dansk og engelsk. Timerne til disse fag var imidlertid faldet på samme tidspunkt. Hun modtog brev herom fra skolen den 15. maj 1995. Skolen foreslog hende at fortsætte med fagene matematik og naturlære og satse på, at karaktererne for disse fag blev så gode, at hun kunne afslutte uddannelsen. Hun valgte at følge dette forslag. Med brev af 18. august 1995 fik hun fra Undervisningsministeriet meddelelse om, at Teknisk Skole skulle tilbyde omeksamen, og at dette nødvendiggjorde, at hun indgik aftale med sit praktiksted, kommunens tekniske forvaltning, om forlængelse af uddannelsestiden. Den 30. august 1995 tilbød skolen supplerende undervisning og omeksamen, og den 24. august 1995 meddelte Teknisk Forvaltning forlængelse af ansættelsen fra 1. september til eksamen midt i december 1995. Revalidenden fortsatte imidlertid i beskæftigelsesprojektet, først i september 1995 genoptog hun undervisningen på skolen og arbejdet i forvaltningen. På grund af den sene start havde hun mistet undervisningstimer i engelsk. Hun søgte at kompensere dette gennem aftenundervisning. Kommunen meddelte den 18. september 1995 afslag på forlængelse af bruttorevalideringsydelsen. Kommunen skønnede det udsigtsløst atfortsætte. Kommunen henviste til, at uddannelsesforløbet var for længet 1 gang for at opnå bedre karakterer. Kommunen henviste endvidere til, at hun havde givet udtryk for, at revalideringen forløb planmæssigt uden at gøre forvaltningen opmærksom på, at hun ikke deltog i engelsk undervisning ved omeksamen. Endelig henviste kommunen til hendes karakterer. Den 25. september 1995 meddelte kommunen desuden afslag på ansøgning om hjælp til betaling af engelsk-kursus. Kommunen henviste til, atder ligeledes var blevet givet afslag på forlængelse af brutto revalideringsydelsen. Revalidenden anførte over for nævnet, at sagen ikke havde været fremlagt reelt og korrekt af kommunen. Hun mente under hele forløbet at have informeret kommunen, ligesom hun hele tiden havde fulgt den lagte erhvervsplan. Kommunen uddybede over for nævnet yderligere sit skøn om, at en fortsættelse af uddannelsen skulle være udsigtsløs. Kommunen henviste til samtaler med skole og praktiksted. Revalidenden mente ikke, at der hverken fra skole eller praktiksted kunne være givet udtalelser om, at hun ikke var egnet til studiet. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge kommunen at yde brutto revalideringsydelse efter ophøret i sommeren 1995. Det kunne ikke fastslås, at fortsat revalidering efter den hidtidige plan ved afgørelsen i september 1995 var realistisk, uanset at elevperioden blev forlænget. Nævnet fandt heller ikke grundlag forefterfølgende at ændre kommunens afslag på hjælp til engelskundervis ning på aftenskole. Nævnet bemærkede, at der i forbindelse med ophør af revalideringsforanstaltninger, som ikke er fuldført, bør iværksættes anden foran staltning med henblik på selvforsørgelse snarest. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af adgangen til at afbryde udbetalingen af bruttorevalideringsydelse, når erhvervsplanen forlænges. Afgørelse: Ankestyrelsen fandt, at revalidenden havde været berettiget tilfortsat bruttorevalideringydelse efter 16. juni 1995 under færdig gørelse af uddannelsen til teknisk assistent. Hun havde dermed også været berettiget til hjælp til betaling af ekstra undervisning i engelsk. Ankestyrelsen fandt det ikke dokumenteret, at fortsat uddannelse var udsigtsløs. Ankestyrelsen havde herved lagt vægt på, at hun ønskede at fortsætte undervisningen, således som hun var berettiget til med forlængelse af praktikperioden og omeksamen på Teknisk Skole. Ankestyrelsen fandt iøvrigt på baggrund af de foreliggende oplys ninger, at hun under sin revalidering indtil 16. juni 1996 havde fulgt den i erhvervsplanen forudsatte uddannelse. Ankestyrelsen fandt ikke, at det, at hun ikke bestod eksamen i vinteren 1994, betød nogen ændring heri, ligesom styrelsen heller ikke fandt, at den ikke beståede eksamen i sommeren 1995 betød, at hun ikke havde fulgt eller ville være i stand til at følge erhvervsplanen. Ankestyrelsen tog hensyn til, at hun fulgte undervisningen i det omfang, det var muligt. Ankestyrelsen tilføjede, at der ved vurderingen i forbindelse med, hvorvidt en erhvervsplan fortsat er realistisk, også bør tages hensyn til, at formålet med en revalidering er at støtte revalidenden i at gennemføre den revalideringsplan, som er fastlagt efter aftale mellem revalidend og kommune. Ankestyrelsen fandt således ikke, at der var grundlag for kommunen for at give afslag på hjælp under den fortsatte færdiggørelse af erhvervsplanen. Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0792 Resumé Klager – en person – klagede over avisens debatindlæg. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt, at man har en generel interesse i det emne, der er behandlet. Da [K] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt, har klageren ikke en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. [K] har klaget til Pressenævnet over Berlingske Tidende, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har til støtte for sin klage navnlig anført, at avisens debat den 20. december 2008 om homoseksuelles ret til at adoptere mangler alsidighed og objektivitet, ligesom Berlingske Tidende har udeladt relevante oplysninger. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt, at man har en generel interesse i det emne, der er behandlet. Da [K] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt, har klageren ikke en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 9. februar 2009

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Orlovsydelse – sats Resumé Medlemmet havde fået bevilget børnepasningsorlov fra den 22. januar 2007. Medlemmet havde forud for orlovens start siden den 1. januar 2007 arbejdet som reservelæge ved Y Sygehus. Før ansættelsen på Y Sygehus var medlemmet ph.d. studerende ved Z Universitet. Medlemmet har som ph.d.-studerende siden den 1. juli 2006 ikke modtaget løn. Arbejdsdirektoratet havde med afgørelse af 11. juli 2007 tiltrådt a-kassens afgørelse, om at medlemmet alene havde ret til orlovsydelse svarende til 60 % af højeste dagpengesats for deltidsforsikrede. Ankenævnet tiltrådte Arbejdsdirektoratets afgørelse. Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse den 22. januar 2007 i gennemsnit havde været beskæftiget i mindst 24 timer om ugen. Xxx CPR-nr. …………………. Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 20. december 2007. Nævnet traf denne A F G Ø R E L S E De er alene berettiget til at modtage orlovsydelse under Deres børnepasningsorlov med 60 % af højeste dagpengesats for deltidsforsikrede. Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 11. juli 2007. B E G R U N D E L S E Ankenævnet har lagt til grund, at – De er fuldtidsforsikret, og De den 1. januar 2007 påbegyndte et arbejde som reservelæge på fuld tid på Y Sygehus, og – De forud for Deres ansættelse på Y Sygehus var ph.d.- studerende på Z Universitet. De har siden den 1. juli 2006 ikke modtaget løn fra Z Universitet. En lønmodtager har ret til et beløb, der svarer til 60 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, hvis den pågældende i de sidste 10 uger før børnepasningsorloven har været ansat i mindst 24 timer gennemsnitlig pr. uge. Det fremgår af § 24, stk. 1 i bekendtgørelsen om orlov til børnepasning. Efter § 24, stk. 3 i ovennævnte bekendtgørelse udbetales orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der ikke opfylder det i § 24, stk. 1 nævnte beskæftigelseskrav, med et beløb svarende til 60 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede. Ankenævnet har lagt vægt på, at De ikke de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse den 22. januar 2007 i gennemsnit har været beskæftiget i mindst 24 timer om ugen. Det forhold, at De siden 1. juli 2006 og frem til ultimo december 2006 har været ph.d. studerende kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt på, at De i denne periode ikke var ansat på Z Universitet. De har således forud for orlovens start alene været ansat i 3 uger som læge, hvorfor De alene er berettiget til at modtage orlovsydelse under Deres børnepasningsorlov med 60 % af højeste dagpengesats for deltidsforsikrede. R E G L E R Ankenævnet henviser til: – § 70, stk. 1, jf. § 47, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, og – § 24, stk. 1 og stk. 3 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 157 af 20. marts 2002 om orlov til børnepasning. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet. På ankenævnets vegne …………… De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: ………………………….. Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005: § 47. Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge 2.940 kr. pr. 1. januar 2001. Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering. Stk. 2. Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 3. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. § 70. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst 2 / 3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 3. pkt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Stk. 2. Alle afledte ugesatser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 157 af 20. marts 2002 om orlov til børnepasning: § 24. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der i de sidste 10 uger før orloven i gennemsnit har været ansat mindst 24 timer ugentlig, udgør et beløb svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Har lønmodtageren ikke været ansat til en fast ugentlig arbejdstid, eller dokumenterer lønmodtageren at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen, skal det faktiske timetal (løntimer) i gennemsnit være mindst 24 timer ugentlig. Stk. 2. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der i løbet af 10-ugers-perioden forud for orlovens start har modtaget supplerende dagpenge, udgør et beløb, der svarer til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uanset om beskæftigelseskravet i stk. 1 er opfyldt. Stk. 3. Orlovsydelsen til deltidsforsikrede lønmodtagere og til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der ikke opfylder det i stk. 1 nævnte beskæftigelseskrav, udgør et beløb, der svarer til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Denmark_da_legislation

da

legislation

Denkmark

Den fulde tekst Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 22. november 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af bøde for parkering på ramper, forhøjelse af parkeringsafgifter for store køretøjer, Færdselsstyrelsens mulighed for overtagelse af parkringskontrollen og ændring af klagemyndighed) [af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]: 1. Ændringsforslag Transport-, bygnings- og boligministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Indstilling Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Ændringsforslag med bemærkninger Ændringsforslag Til § 1 Af transport-, bygnings- og boligministeren, tiltrådt af udvalget: 1) Nr. 5 affattes således: »5. I § 121, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »510 kr.«: », jf. dog stk. 6.«« [Konsekvensrettelse] 2) Nr. 6 affattes således: »6. I § 121 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: »Stk. 6. Afgiften udgør 2.040 kr. for lastbiler og busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg.« Stk. 6 bliver herefter stk. 7.« [Parkeringsafgiftsforhøjelse for lastbiler og busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. ] Bemærkninger Til nr. 1 I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at det i færdselslovens § 121, stk. 5, 1. pkt., tilføjes, at afgiften for en overtrædelse af et standsnings- eller parkeringsforbud er 510 kr. for køretøjer på ikke over 3.500 kg. Dette skyldtes, at der med lovforslaget som fremsat blev foreslået en forhøjelse af afgiften for køretøjer over 3.500 kg. Den foreslåede forhøjelse af parkeringsafgiften for tunge køretøjer begrænses med dette ændringsforslag, jf. det foreslåede nr. 2, til kun at gælde for lastbiler og busser over 3.500 kg. Der vil således – ligesom efter den gældende færdselslov – fortsat være køretøjer over 3.500 kg., som alene pålægges den almindelige parkeringsafgift på 510 kr. Derfor er der behov for at ændre, at den almindelige henholdsvis den foreslåede forhøjede afgift udstedes, alt efter om der er tale om et køretøj over eller under 3.500 kg. Til nr. 2 I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at der efter færdselslovens § 121, stk. 5, indsættes et nyt stykke, hvor det fremgår, at afgiften for en overtrædelse af et standsnings- eller parkeringsforbud udgør 2.040 kr. for køretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. Under udvalgets behandling af lovforslaget er der rejst spørgsmål om hensigtsmæssigheden i, at forslaget også rammer private bilister, nærmere bestemt autocampere, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. Det er ikke hensigten med forslaget, at private bilister skal være omfattet af afgiftsforhøjelsen, da baggrunden for lovforslaget er at sikre overholdelse af den indførte tidsbegrænsning på maximalt 25 timers parkering på statens rastepladser. Tidsbegrænsningen skal være med til at sikre, at der er plads til korte hvil i overensstemmelse med rastepladsernes formål og indretning. Det foreslås derfor at begrænse den kreds af køretøjer, som omfattes af den foreslåede forhøjede afgift, således at afgiftsforhøjelsen kun skal gælde for lastbiler og busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. Ved bus menes en bil, som benyttes til personbefordring, og ved lastbil forstås en bil, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring. Det forudsættes, at definitionerne af disse køretøjer skal forstås i overensstemmelse med den til enhver tid gældende definition heraf. Med den foreslåede ændring vil køretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, men som ikke er en lastbil eller bus, således – ligesom i dag – være omfattet af den almindelige parkeringsafgift på 510 kr., jf. færdselslovens § 121, stk. 5. 5. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til 1. behandling den 11. oktober 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren sendte den 27. juni 2018 dette udkast til udvalget, jf. Transport-, Bygnings- og Boligudvalget alm. del – bilag 342 (folketingsåret 2017-18). Den 3. oktober 2018 sendte transport-, bygnings- og boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget. Skriftlige henvendelser Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Carsten Kissmeyer (V) Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S) Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Roger Courage Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Nunatta Qitornai (NQ) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1

Denmark_da_legislation