text
stringlengths 149
816k
| meta
dict |
|---|---|
4. Industrijska politika za dobo globalizacije (
Predsednik
S tem je glasovanje končano. Kolegi, imamo petdeset obrazložitev glasovanja. Veste, kaj to pomeni. Zelo bom hitel, prekinil vas bom natanko po minuti. Opravičujem se za to, vendar moramo upoštevati čas.
| {
"pile_set_name": "EuroParl"
} |
4. Beteiligung der Schweiz und Liechtensteins an der Europäischen Agentur für die operative Zusammenarbeit an den Außengrenzen der Mitgliedstaaten der Europäischen Union (FRONTEX) (
| {
"pile_set_name": "EuroParl"
} |
Formanden.
- Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0061/2005) af Klaß for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af grundvandet mod forurening (KOM(2003)0550 - C5-0447/2003 - 2003/0210(COD)).
Stavros Dimas,
Fru formand, først vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet og især Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og ordføreren, fru Klaß, for deres bidrag til denne betænkning under førstebehandlingen. Grundvandet er en vigtig naturressource, der bruges som drikkevand, i industrien og i ndbruget. Grundvandet har også en stor miljøværdi, da det indgår i samspil med overfladevand og vådområder og derfor udgør en vigtig del af vandets kredsløb, som bør beskyttes. Forebyggelse af grundvandsforurening har været genstand for EF-lovgivning helt tilbage fra 1980 og senest i rammedirektivet fra 2000 om vand. Der er dog stadig områder, der mangler at blive dækket. Der mangler klare kriterier for definitionen af målene for grundvandets miljøkvalitet og især for god kemisk tilstand. Endvidere er det nødvendigt med særlige foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med grundvandsforurening. Dette blev anerkendt ved vedtagelsen af vandrammedirektivet, hvor Kommissionen i artikel 17 opfordres til at stille forslag for at imødekomme de relevante behov.
Inden for disse rammer og efter omfattende forhandlinger med de involverede parter har Kommissionen fremsat det forslag, der drøftes i dag, hvis hovedelementer er følgende:
- en overholdelsesprocedure for vurderingen af god kemisk grundvandstilstand for et begrænset antal forurenende stoffer, hvor der allerede gælder EF-krav.
- kriterier for vurdering af grundvandets kemiske tilstand på grundlag af miljøkvalitetskrav, som skal fastsættes af medlemsstaterne på et hensigtsmæssigt niveau, nationalt, regionalt eller lokalt, alt efter de særlige grundvandsforhold, de pres, der er identificeret, og de kemiske stoffer, der hænger sammen med forureningen.
- kriterier for bestemmelse af forringelse af grundvandskvaliteten og for vending af forureningstendenserne og
- foranstaltninger til forebyggelse eller begrænsning af direkte og især indirekte udledning af farlige stoffer i grundvandet.
Forslaget indeholder klare forskrifter, som vil sikre, at vandrammedirektivets miljømål opnås for grundvandet. Desuden opnås med forslaget en tilfredsstillende balance mellem de spørgsmål, som bør behandles på EF-plan, og dem, det er bedre at overlade til medlemsstaterne.
Christa Klaß (PPE-DE ),
Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, mine damer og herrer, vand er liv, og grundvandet er vores største ferskvands- og dermed drikkevandsreservoir, for 60 % af drikkevandet i EU hentes fra grundvandet.
Grundvandet er imidlertid ikke kun en vigtig ressource for vores drikkevandsudvinding, det er lige så afgørende for landbruget, industrien og vores økosystem. I alle vores bestræbelser på at holde vores vand, og særligt vores grundvand, rent og rense det igen, hvis det allerede er blevet forurenet, skal vi - også på europæisk niveau - finde en fornuftig balance mellem vandudnyttelsens krav, hensynet til landbruget, økosystemerne og de eksisterende ressourcer til at renholde og rense vandet i medlemsstaterne. Da det er meget vanskeligt, tidskrævende og særligt meget kostbart at rense forurenet grundvand, har forsigtighedsprincippet og beskyttelse af økosystemet grundvand en særlig betydning.
Grundvandsforekomster kender ligesom floder - i hvert fald på det europæiske kontinent - ikke til grænser. Derfor, og fordi forskellige krav i medlemsstaterne uvægerligt fører til konkurrenceforvridning for industrien og landbruget, er beskyttelsen af grundvandet en europæisk opgave. Vi skal jo heldigvis ikke begynde ved nul. Det foreliggende forslag fra Kommissionen er et datterdirektiv af vandrammedirektivet, som har været i kraft siden 2000, og som siden udgangen af december 2003 skulle være gennemført i alle medlemsstater. Den første opgave i vandrammedirektivet er en status over alle vandområder i medlemsstaterne inden 22. marts 2005. Hvis dette er sket inden fristens udløb fra alle medlemsstaternes side - det kan hr. Dimas måske fortælle os - skulle hver enkelt medlemsstat senest nu være informeret om tilstanden for dens vandområder og for grundvandet.
Vandrammedirektivet fastsætter mål og foranstaltninger for alle Fællesskabets vandforekomster, også for grundvandet, og det gælder både for kvalitet og kvantitet. Med dette datterdirektiv skal to uløste punkter nu reguleres. Det er for det første kriterierne for at klassificere grundvandet i kategorierne "godt" eller "dårligt" og for det andet det tidspunkt, hvor der skal skrides til handling, når en forringelse er dokumenteret. Desuden skal manglende bestemmelser om indirekte udledning af skadelige stoffer fra punktvise og diffuse kilder medtages.
Vi skal se alle relevante direktiver i sammenhæng, nemlig vandrammedirektivet, direktivet om prioriterede stoffer, nitratdirektivet og direktivet om plantebeskyttelsesmidler. Udgifterne til indsatsen samt gennemførelsen og kontrollen skal være overkommelige, uden at man dermed sætter målsætningen om grundvand i god kemisk tilstand i alle EU's 25 medlemsstater på spil.
Dette mål ville imidlertid være truet, hvis vi vedtog det såkaldte kompromisændringsforslag 94 til artikel 6, som nu er stillet i fællesskab af PSE, De Liberale, De Grønne og GUE. Med dette ændringsforslag ændres ikke kun den grundlæggende retning i min betænkning, men også i Kommissionens forslag og vandrammedirektivet. Med forslaget overbebyrdes medlemsstaterne med at opstille nye lister over såkaldte farlige stoffer og med opgaver, som i henhold til kemikaliepolitikken nu skal reguleres under Reach. Der indføres med forslaget en ny klasse af grundvandsforekomster med pligt til at definere beskyttelseszoner for meget god kemisk tilstand, og der kræves en mængde nye undersøgelses-, rapporterings- og kontrolpligter med tilsvarende ekstra udgifter for medlemsstaterne og kommunerne. Dette forslag er desuden meget vagt formuleret og indeholder også mange gentagelser. Som kronen på værket eliminerer man med forslaget alle undtagelser fra artikel 6, stk. 2, som vandfagfolk har anset for nødvendige, og som også er indeholdt i grundvandsdirektivet fra 1980. Dette ændringsforslag må ikke få tilslutning! De møjsommeligt tilkæmpede kompromiser i vandrammedirektivet må ikke ændres med et datterdirektiv om grundvand!
Der foreligger to andre ændringsforslag, som foreslår fælles europæiske standarder for grundvandskvaliteten for de vigtigste skadelige stoffer og indikatorer. For at undgå konkurrenceforvridninger og opnå en sammenlignelig beskyttelsesstandard for grundvandet i vores medlemsstater anser jeg det for meget vigtigt, at vi i Europa-Parlamentet kræver sådanne fælles europæiske forskrifter for vurdering af grundvandet og klassificering i "godt" eller "dårligt". Jeg beder her om støtte til ændringsforslag 111 og 112.
Vi må også skelne klart mellem skadelige stoffer og indikatorer. Jeg forsøger at indføre en klar skelnen, for sulfat, klorid og aluminium er i virkeligheden ikke skadelige stoffer, men de er vigtige indikatorer for grundvandets kemiske tilstand og den eventuelle forekomst af visse forureninger og skadelige stoffer. Det er umuligt konstant at overvåge alle tænkelige og flere hundrede eller sågar tusinde skadelige stoffer. Til slut beder jeg om støtte til ændringsforslag 89 og 90, som opdeler denne liste i indikatorer og skadelige stoffer. Jeg vil bede alle om i dag at sørge for, at vi får en god fælles europæisk beskyttelse af vores vand for vores fremtid.
Reino Paasilinna (PSE ),
Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, dette er et eksempel på vanskelig lovgivning. Men grundvand er imidlertid en af vores vigtigste ressourcer. Beskyttelsen af grundvandet skal tages alvorligt. Der udkæmpes faktisk stadig flere krige om adgangen til vandressourcer.
Jeg mener, at dette forslag til direktiv om beskyttelse af grundvandet bør gennemføres på trods af dets mangler. Som det er blevet nævnt, skal det supplere vandrammedirektivet. Det bliver et svært spørgsmål overalt i Unionen. I mit land, Finland, findes der tusinder af små grundvandsområder, som ikke vil blive til forureningskilder i den nærmeste fremtid, men som vi nu er nødt til at undersøge. Ikke desto mindre er vi enige i denne lovgivning, selv om den ikke er nødvendig for os. Jeg mener, at det nu er vores tur til at nå en gensidig aftale.
Grundvandet i Centraleuropa dækker store områder, og disse er truet af forskellige kemikalier. Problemer med de vandførende lag på Den Iberiske Halvø skyldes ofte havvand. I Udvalget om Industri, Forskning og Energi lykkedes det os at udarbejde en udtalelse i en venlig atmosfære, og det vil jeg takke mine kolleger for. Desværre ønskede Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, det korresponderende udvalg i denne sag, ikke at støtte kompromisændringsforslag 94, hvilket de øvrige grupper gjorde.
Der er behov for dette direktiv. Førstebehandlingen er kun en mellemliggende fase, da Rådets fælles holdning er meget anderledes. Det er værd at gøre en fælles indsats for at sikre, at grundvandet beskyttes på bedste vis. Det påvirker vores livskvalitet, det påvirker landbruget, og det påvirker menneskers lykke og sundhed.
Jan Mulder (ALDE ),
Hr. formand, jeg vil begynde med at takke Christa Klaß for det gode samarbejde, jeg har haft med hende.
Hvad angår Landbrugsudvalget, var der især to punkter, der blev nævnt. Det væsentlige punkt er naturligvis, som de forrige talere også sagde, at Landbrugsudvalget selvfølgelig også går ind for rent vand. Det skal vi gøre noget ved, og vi kan derfor i princippet støtte forslagene i dette direktiv om grundvand. Vi synes imidlertid, at det er væsentligt, at der i Europa indføres forskellige målemetoder, som afspejler klimaforskellene, og som også afspejler forskellene i jordarter. Situationen på lerjord er anderledes end på tørv eller sandjord, og den kan også være forskellig fra Finland til den italienske støvle. Det skal der tages hensyn til, når vi måler de 50 mg.
For det andet vil Landbrugsudvalget tage hensyn til den eksisterende lovgivning. Hvad angår nitrat, vil der sandsynligvis snart være to direktiver, nemlig dels det allerede eksisterende nitratdirektiv, dels grundvandsdirektivet. Hvis f.eks. en landmand et eller andet sted i Europa opfylder reglerne i grundvandsdirektivet og f.eks. med 30 mg er under grænsen på 50 mg, er han stadig bundet af nitratdirektivet, og det er muligt, at en landmand med tre køer pr. hektar ikke opfylder reglerne i nitratdirektivet, men derimod opfylder reglerne i grundvandsdirektivet, for hvis vi måler nitratindholdet, er det under 50 mg. Jeg synes ikke, det er logisk, at vi så skal fortælle denne landmand, at han skal nedbringe antallet af storkreaturer pr. hektar. Det skal være enten det ene eller det andet. Derfor har Landbrugsudvalget foreslået i 2008 at undersøge, om nitratdirektivet stadig er nødvendigt eller ej. De to ændringsforslag herom har Miljøudvalget forkastet. Den Liberale Gruppe har stillet dem på ny, og jeg vil meget kraftigt anbefale Dem at stemme for dem.
For det tredje - og i dette sidste minut taler jeg på Den Liberale Gruppes vegne, hr. formand - er det udmærket at få rent vand, men vi må tage i betragtning, hvor meget det koster, og hvilke socioøkonomiske konsekvenser det har, hvis vi indfører en bestemt lovgivning. Også derom har Den Liberale Gruppe stillet en række ændringsforslag. Jeg vil selvfølgelig gerne have, at disse også vedtages. Det forekommer mig absolut logisk, at indførelse af direktiver ikke sker på bekostning af alt. Vi må have en tidsplan, hvori alt er realistisk og betalbart.
Cristina Gutiérrez-Cortines,
Hr. formand, vi har i PPE-DE-Gruppen taget meget godt imod direktivet. Ikke desto mindre har vi fra begyndelsen af, i det mindste i visse dele af min gruppe og i nogle lande, befundet os i en mildest talt ubehagelig situation, for direktivet opfyldte ikke alle de mål, vi havde håbet på.
Det omhandlede f.eks. ikke det vigtige spørgsmål om kontrol med de vandførende lag - mængden - og det fokuserede kun på kvaliteten, selv om vanddirektivet i virkeligheden i de respektive bilag taler om kontrol med mængderne - vandmængderne - og samtidig om kvalitetskontrol. Det er uforståeligt, at kvalitet og mængde ikke bliver knyttet sammen i en forvaltningsforanstaltning.
På den anden side bliver der heller ikke lagt vægt på behovet for kontrol hverken fra medlemsstaternes eller flodområdernes side, hvilket er fastsat i vanddirektivet med hensyn til forvaltning af vandet. Der er ikke taget højde for kontrol via flodområderne, men kun via landene.
Desuden er kunstig genopfyldning af de vandførende lag heller ikke omhandlet, hvilket er et væsentligt element.
Endelig er vi nødt til at sige, at mange af Parlamentets ændringer efter vores mening forværrer situationen, for de tilstræber at standardisere alle de vandførende lag og hele kontrollen med stofferne, selv om vi netop ved, at de geologiske forhold i Europa er meget forskellige, og at begrebet om geologisk mangfoldighed i Europa bør være en krumtap i denne politik, for den bæredygtige udvikling bør tilpasses det enkelte område.
På den anden side mener vi også, at nogle af ændringsforslagene er umulige at opfylde, f.eks. ændringsforslag 94, for en stat kan ikke give garantier for det, der kommer ind i dets vandførende lag, da de ofte deler dem med andre. Hvis ændringsforslag 94 bliver vedtaget, vil vi derfor stemme imod direktivet, fordi det er ufuldstændigt og ikke tillader kontrol med vandmængderne.
María Sornosa Martínez,
Hr. formand, først vil jeg gerne lykønske ordføreren, fru Klaß, og alle kollegerne for deres indsats for at supplere rammedirektivets bestemmelser om grundvandsbeskyttelse med henblik på at hindre og kontrollere forureningen af grundvandet og fastsætte kriterier til vurdering af grundvandets kemiske kvalitet. Eftersom mulighederne for at rense de vandførende lag er meget begrænsede, bør vi derfor overveje at foretage den nødvendige kontrol og forebyggelse for at sikre, at der ikke ophobes forurenende stoffer i grundvandet. Vi må ikke glemme, at grundvandet er den mest følsomme og vigtigste vandressource i EU, og især at det den vigtigste kilde til den offentlige drikkevandsforsyning.
På den anden side og under hensyn til, at foranstaltningerne til forebyggelse eller begrænsning af tilgang af forurenende stoffer i grundvandet er et vitalt element i direktivforslaget, er det i modsætning til, hvad den forrige taler sagde, meget vigtigt, at kompromisændringsforslaget om artikel 6, som vi har stillet sammen med andre kolleger, bliver vedtaget, således at medlemsstaterne kontrollerer de indirekte udledninger på baggrund af den bedste miljøpraksis og teknikker, der er egnede til at forebygge nævnte udledninger.
Hr. kommissær, jeg vil gerne sige til Dem, at Kommissionen i sit forslag til bilaget om forurenende stoffer ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til den kendsgerning, at der på grund af undergrundens geologiske karakter forekommer stoffer som f.eks. chlorider og sulfater, der findes i naturlig form i grundvandsforekomsterne i EU, og at det endda ud fra et videnskabeligt synspunkt ville være diskutabelt at betegne disse salte som forurenende.
Jeg vil også gerne sige til Dem, at Deres forslag ikke er særlig ambitiøst, eftersom det begrænser sig til rammedirektivets minimumskrav, men ikke desto mindre tror jeg, at vores fælles indsats vil føre til et bedre direktiv.
Marian Harkin,
Hr. formand, jeg er enig med Kommissionen i, at vi stadig skal have EU-dækkende standarder for de nitrater og pesticider, der er opført i bilag I. Så kan vi tillade medlemsstaterne at indføre tærskelværdier for en række andre stoffer. I lyset af erfaringerne med og resultatet af vandrammedirektivets gennemførelse vil vi på længere sigt være meget bedre i stand til at omsætte nationale tærskelværdier til EU-dækkende standarder for grundvandets kvalitet.
Efter min mening er det en mere fornuftig og pragmatisk fremgangsmåde, men rent kritisk kan det fungere og gennemføres. Og hvornår ændrer vi lovgivning i Parlamentet? Det er vigtigt, at det kan fungere på tværs af de 25 medlemsstater, og det er vigtigt, at subsidiaritetsprincippet knæsættes i vores lovgivning, så vi kan indføre høje standarder, der fungerer på nationalt plan.
Jeg er glad for at kunne tilslutte mig udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, hvori det hedder, at Kommissionen bør analysere, om nitratdirektivet kan ophæves med virkning fra 2008. Det skal ses i sammenhæng med det, jeg netop har sagt. Lovgivningen bør være hensigtsmæssig og gennemførlig, men det er endnu vigtigere, at lovgivningens målsætninger nås. Det sker bestemt ikke med nitratdirektivet, hvor 12 af de 15 medlemsstater er blevet indbragt for Domstolen på grund af fejlagtig eller utilstrækkelig gennemførelse. Men det vigtige er, at der ikke i direktivet er taget hensyn til jordbunds- eller klimaforhold, og hvad værre er, at målene med nitratdirektivet skal fastlægges på fællesskabsplan, men at dette ikke gælder den mekanisme, som skal anvendes til at opnå dette mål.
I går aftes så jeg en udstilling arrangeret af Det Fælles Forskningscenter. Det fremgik af de udstillede genstande, at der findes 28 forskellige jordbundsgrupper i Europa, og at seks af dem findes i Irland. Hvordan kan et one size-direktiv som nitratdirektivet fungere effektivt under sådanne omstændigheder? Desuden afhænger det ikke kun af jordbunden, det gør en stor forskel, om jorden er udlagt til græsområde eller er under plov.
Med hensyn til klimaaspektet kan jeg kun sige, at i Irland har vi ikke et klima, vi har et vejr. Og hvis de irske landmænd skulle følge direktivet til punkt og prikke og udsprede slam, når dette var tilladt, ville de forårsage forurening snarere end at forebygge den. Vi ønsker alle rent vand, men det skal også kunne opnås med den lovgivning, vi indfører.
Marie Anne Isler Béguin,
Hr. formand, mine damer og herrer, fru Klaß' betænkning om grundvandet er yderst kompleks. Spørgsmålet er nu blot, om vi vil kunne nå vandrammedirektivets mål og målene om forebyggelse af og kontrol med forureningen af grundvandet ved hjælp af de forslag, betænkningen indeholder. Beskyttelsen af grundvandet er nemlig et centralt spørgsmål, eftersom der er tale om reserverne af drikkevand til os selv i dag såvel som til de kommende generationer og om vandøkosystemet som helhed. Vi ved, hvor kompliceret det er at studere grundvandet, og vi ved også, at når grundvandet først er blevet forurenet, tager det mange år at rense det.
I dag er vandreserverne truet af meget forskellige forureningstyper. Visse grundvandsforekomster er allerede alvorligt angrebet som følge af det intensive landbrugs massive anvendelse af pesticider, fytocider og gødning, herunder nitrater. Ifølge forsigtighedsprincippet burde man prioritere forebyggelse af forurening frem for retablering eller rensning af grundvandet, for så vidt det er realistisk at forestille sig, at man kan uden videre kan rense forurenet grundvand.
Hvis man vil beskytte grundvandet, bør man frem for alt fjerne forureningskilderne. Visse ændringsforslag giver dog god grund til at frygte, at man utvivlsom under påvirkning af visse erhvervsgrenes interesser ikke har gjort sig klart, at det er nødvendigt med en betydeligt hurtigere og mere radikal forureningsforbyggende indsats. Visse indirekte udledninger er nemlig ikke medtaget, herunder gødning og plantebeskyttelsesmidler, der anvendes i overensstemmelse med god landbrugspraksis. Det betyder i virkeligheden, at man officielt accepterer forureningen fra landbruget, hvilket er uacceptabelt, især fordi man ved, at den største forurener af grundvandet helt klart er landbruget.
Forslaget i ændringsforslag 45 bør derfor forkastes uden forbehold, hvis man vil opnå resultater med hensyn til beskyttelsen af vandressourcerne. Verts/ALE-Gruppen var i forvejen skuffet over, at Kommissionen ikke var gået tilstrækkeligt langt i sit oprindelige forslag til at kunne sikre en effektiv beskyttelse af grundvandet. Nu frygter vi, at betænkningen betyder en yderligere svækkelse i forhold til Kommissionens forslag. Hvis nogle af disse ændringsforslag blev vedtages, vil det betyde, at vi lader forureningen fortsætte og selvsagt i sidste ende lader forbrugerne i Europa stå tilbage med drikkevand, der er blevet forurenet ganske lovligt.
Efter vores opfattelse er artikel 6 og det kompromisforslag, der er stillet af PPE-DE-Gruppen, PSE-Gruppen, GUE/NGL-Gruppen og Verts/ALE-Gruppen, de vigtigste, eftersom de indebærer krav om en klar forebyggende politik med forbud mod de farligste kemiske stoffer og en streng begrænsning af de øvrige forurenende stoffer. Det er grunden til, at vi virkelig opfordrer Europa-Parlamentet til at støtte dette kompromis.
Dimitrios Papadimoulis,
Grundvandet er en enestående naturressource af overordentlig stor værdi, og derfor bør beskyttelsen heraf være meget effektiv. Vi mener, der er brug for klare kriterier for, hvordan man undersøger vandets kvalitetstilstand, og en europæisk fællesnævner, så kriterierne er sammenlignelige. Vi går således ind for, at der gradvis udformes en fælles europæisk politik for beskyttelse af grundvandet, som dog også skal tage hensyn til grundvandets særlige kendetegn i hvert enkelt område. Vi tillægger det kompromisændringsforslag til artikel 6, som vi har stillet sammen med andre politiske grupper, særlig stor betydning, da det udtrykker vores ønske om intensiv beskyttelse. Artikel 6 bør ikke kun gælde for indirekte udledninger i grundvandet. Vi går også ind for, at medlemsstaterne skal udarbejde en liste over alle forurenende stoffer, som har særlig betydning for flodbækkener. Da der ikke findes en europæisk definition af bedste praksis for landbruget, opfordrer vi medlemsstaterne til at gennemføre mere kontrol på dette område for at forebygge forurening. Samtidig skal landmændene også støttes i deres indsats for at få et renere miljø ved hjælp af landbrugsudviklingsprogrammer, så målene i både rammedirektivet for vand og rammedirektivet for grundvand kan blive opfyldt. Vi foreslår også medlemsstaterne at lave en fortegnelse over og foretage en midtvejsevaluering af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge forurening. På denne måde kan forebyggelsen styrkes, og man undgår uafvendelige konsekvenser. Det er nødvendigt at lægge vægt på forebyggelse, streng beskyttelse af grundvand og foranstaltninger til hindring af kvalitativ forringelse, og det er også en investering til gavn for de kommende generationer. Derfor forstår jeg slet ikke dem, der siger, at vi ikke har råd til at investere i fremtiden, i miljøet og i vores børn.
Johannes Blokland,
Hr. formand, i de 11 år, hvor jeg har været aktiv her i Parlamentet, har jeg sjældent oplevet, at ordføreren selv har forelagt et mindretals holdning i forbindelse med en betænkning. Jeg synes ærlig talt, at det er mærkværdigt, at fru Klaß nu har gjort det. Hendes argument er, at de ændringsforslag, der er vedtaget i Miljøudvalget, giver for mange muligheder for, at medlemsstaterne fører deres egen politik. Jeg kan kun understrege, at Miljøudvalgets ændringer efter min mening netop er positive. Grundvand er jo hovedsageligt et nationalt emne. Ved behandlingen af rammedirektivet om vand blev det erkendt, at grundvand bør behandles særskilt. Ikke mindst på grund af subsidiaritetsprincippet synes jeg, at der for dette datterdirektiv ikke kan være noget andet retsgrundlag end artikel 175, stk. 1. Grundvand er en truet naturlig ressource, som fortjener, at vi er opmærksomme på det gennem udveksling af gode metoder og tilskyndelse til bedre beskyttelse. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at indføre strenge standarder i hele Europa. Vi ved allerede, at det er særdeles vanskeligt objektivt at måle indholdet af et stof i grundvandet i en region. I en medlemsstat er det mange gange mere vanskeligt. Koncentrationen af klorid kan f.eks. variere fra 20 mg/l til mere end 10.000 mg/l inden for en radius af 10 km. Til sidst vil jeg henlede medlemmernes opmærksomhed på problematikken omkring forbuddet mod udledning. Her er ændringsforslag 43 afgørende. På grund af den måde, hvorpå drikkevand udvindes i en del af medlemsstaterne, nemlig gennem infiltration af overfladevand, er det overordentlig vigtigt, at der ikke indføres et absolut forbud mod udledning. Jeg beder Dem derfor om at stemme imod ændringsforslag 43. ALDE-Gruppens ændringsforslag 103 er dog acceptabelt. Jeg er meget spændt på, hvordan afstemningen forløber om lidt, men jeg kan endnu ikke garantere, at jeg kan tilslutte mig resultatet. Det afhænger af, hvilke ændringsforslag medlemmerne vedtager.
Luca Romagnoli (NI ).
- Hr. formand, grundvandsforurening skyldes nedsivning fra overfladen på grund af brugen af kemikalier i landbruget, på grund af organisk og uorganisk forurening, der skyldes overfladestrømme af spildevand og kloakvand, enten ukontrolleret eller kanaliseret, og sidst, men ikke mindst skyldes den utilstrækkelig foring af affaldsdeponier.
Ulovlig bortskaffelse af affald, hvilket desværre finder sted forskellige steder i Unionen, både i de nye tiltrædelseslande og i de gamle medlemsstater som Italien, forårsager alvorlig og ukontrolleret grundvandsforurening. At give medlemsstaterne lov til efter eget skøn at indføre grænseværdier for forurenende stoffer er et alvorligt tilbageslag for miljøbeskyttelsen. Hvis man holder fast i en gradvis gennemførelse af disse bestemmelser, hvilket Kommissionen planlægger, betyder det i dette tilfælde ikke, at man respekterer de enkelte landes rettigheder, hvilket vi ville hilse velkommen i mange andre tilfælde, men det vil medføre skade på miljøet og på forbrugerne.
Ved at kigge på etiketterne på flasker med mineralvand kan forbrugerne måske vurdere, om de skal købe produktet eller ej, men de har ikke samme mulighed ved grønsager og kornprodukter. Derfor håber jeg, at det i løbet af lovgivningsprocessen vil lykkes os at få ændret direktivet og få indført ensartede grænseværdier for alle medlemsstater, således at vi kan garantere ensartede toksisitetsniveauer for mennesker og miljø.
Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE ).
- Hr. formand, der er tilsyneladende flere lister i omløb, men jeg håber ikke, De vil bebrejde María Esther Herranz García, at hun ikke har gjort sig den ulejlighed at advare mig.
Også jeg vil gerne takke vores ordfører, Christa Klaß. Hvorfor takker jeg? Fordi jeg ved, at hun havde en anden mening på en række punkter, men til det sidste har bidraget konstruktivt og også været rede til at være med til at støtte holdninger, som var vigtige for medlemmer fra andre medlemsstater.
Dette direktiv er vigtigt, fordi det drejer sig om at opnå en økologisk ligevægt. Grundvand er desuden vigtigt for landbruget, for industrien og for drikkevandet. I rammedirektivet om vand har vi valgt en vandområdeplan, hvilket har betydning for bedømmelsen af grundvandsdirektivet. Det indebærer, at det i dette direktiv er umuligt at anvende ensartede standarder for visse stoffer, men at der skal indføres ensartede målemetoder osv.
For det andet har jeg stillet ændringsforslag 110 om de indirekte udledninger, som nævnes i dette direktivs artikel 6. Hvad var min hensigt med dette? Jeg kommer fra en provins, hvor vi regelmæssigt har oversvømmelser. Vi er ved at gøre plads til floderne. Det betyder, at vi vil gøre dem bredere, og at vi fjerner noget af sedimentet og bruger det til at hæve digerne. Hvis vi vedtager dette rammedirektiv om vand og især det ændringsforslag, som Gruppen De Grønne har stillet, kompromisændringsforslag 94, ville det betyde, at vi skulle lægge alt, hvad der graves op fra denne flod, ved siden af floden og pakke det ind i folie for at sikre provinsen og Nederlandene, og det ville alene i den lille region, hvor jeg bor, koste 100 millioner euro. Det kan ikke være meningen, og derfor beder jeg Dem om at støtte ændringsforslag 110 og forkaste ændringsforslag 43 og 94.
Dorette Corbey (PSE ).
- Hr. formand, i dag står vi over for en stor politisk udfordring. Vi er forpligtede til at forhindre, at de naturlige ressourcer forurenes og udtømmes. I Nederlandene kommer 60 % af drikkevandet fra grundvandet, og der er derfor tilstrækkelig grund til at gøre alt for at forhindre forurening. Vi skal opstille strenge standarder for kvaliteten af vores grundvand. Men hvor strenge skal grænseværdierne være? Skal vi fastsætte disse i Europa, eller skal vi overlade det til medlemsstaterne? I Nederlandene er der temmelig stor bekymring over europæiske regler. Konsekvenserne af de europæiske regler er ofte mærkbare for landmænd, bygherrer og virksomheder. Direktiverne om luftkvalitet, gødning og naturbeskyttelse har alle store konsekvenser og er vanskelige at forklare dem, der får blokeret deres byggeprojekt på grund af abstrakte europæiske regler. "Der har vi igen det besværlige Europa". Arbejderpartiets holdning i Nederlandene er tydelig. Vi vil ikke have fælles grænseværdier for grundvand. Harmoniserede grænseværdier er ikke hensigtsmæssige, fordi grundvands kemiske sammensætning er uhyre forskellig i de forskellige medlemsstater som følge af naturlige omstændigheder. For strenge grænseværdier kan føre til, at menneskers aktiviteter ikke længere kan tillades i visse områder. Arbejderpartiet siger ikke, at Nederlandene skal bag lås og slå, men der er heller ikke politisk opbakning til alt for påtrængende, unødvendige regler. Derfor er vi imod ændringsforslag 111 og 112. Men bare rolig, Arbejderpartiet er som sædvanlig grønt. Vi støtter en kraftig fælles adfærdsnorm. Vi skal forhindre eller begrænse forurenende stoffers påvirkning af grundvandet. Det betyder, at enhver forurening af grundvand med en række veldefinerede stoffer er utilladelig. Vi vil også have, at der seriøst gøres noget ved princippet om, at forureneren betaler. Mit ændringsforslag om at omsætte udgifterne ved forurening med ukrudtsmidler til en afgift har opnået bred støtte, hvilket jeg er glad for, da mange kommuner anser manuel lugning af ukrudt for at være for dyr. Men i den kemiske bekæmpelse er udgifterne ved forurening hidtil ikke optaget. Hvis det sker, vil anvendelsen af skadelige stoffer aftage. Til sidst vil jeg lige komme ind på nogle ændringsforslag, som vedrører nitrater og gødningsproblematikken. Jeg kan ikke begribe, at der netop på et tidspunkt, hvor der i adskillige medlemsstater gøres meget for at leve op til nitratdirektivet, afgives et signal om, at dette måske er overflødigt. Vi støtter derfor ikke disse ændringsforslag, men vil gerne støtte fru Oomen-Ruijtens ændringsforslag 110.
Adamos Adamou (GUE/NGL )
- Hr. formand, hr. kommissær, grundvandet er en grundlæggende, værdifuld kilde, som vi bør beskytte. Grundvandsforurening påvirker floder, søer og værdifulde økosystemer, øger prisen på drikkevand og truer drikkevandsforsyningen. Kommissionens forslag om beskyttelse af grundvandet skal forbedres, især i betragtning af at det kan tage årtier at rense grundvandet. Hvad forebyggelse angår, er det vores mål at beskytte grundvandet med forebyggende foranstaltninger og ikke blot forsøge at forbedre grundvandets tilstand. Vi har brug for et forslag, som beskytter mod forurening med klare kriterier og grænseværdier, og medlemsstaterne skal forpligtes til regelmæssigt at indberette grundvandets tilstand og angive, hvilke effektive foranstaltninger de har truffet. Ændringsforslag 94, som drejer sig om at forebygge mod og begrænse giftige, persistente og bioakkumulerbare forurenende stoffer og indføre en kontrolprocedure fra medlemsstaternes side, er et positivt forsøg på at forbedre betænkningen. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur opfylder 87 % af det europæiske grundvand ikke kriterierne for nitrater, og 10 ud af 11 lande beretter om risiko for forurening af grundvandet med pesticider. Vi er nødt til at have strenge kriterier for nitrater og pesticider, og derfor vil jeg opfordre til, at De stemmer for ændringsforslag 101 og 102. Et andet punkt er økosystemerne i grundvandet. Den mikroskopiske flora og fauna bidrager til at forbedre grundvandets og drikkevandets kvalitet. Med ændringsforslag 96 og 98 indføres beskyttede grundvandsområder, mens der med ændringsforslag 95 og 100 opfordres til yderligere forskning i de pågældende økosystemer, og derfor vil jeg også opfordre Dem til at stemme for disse forslag.
Urszula Krupa (IND/DEM ).
- Spørgsmålet om at beskytte grundvandet mod forurening i forbindelse med distribution til boliger og industri har stor betydning for alle lande og byområder. Med hensyn til udkastet til direktiv om beskyttelse af grundvandet mod forurening er der tilsyneladende behov for en yderligere indsats, navnlig med hensyn til lister over forurenende stoffer, der udgør de største trusler mod miljøet. Det er også nødvendigt at fastsætte grænseværdier for de naturligt forekommende stoffer, der er identificeret som aktive stoffer i biocider, og hvis naturlige koncentrationer er højere end de foreslåede værdier. Der skal også tages højde for, at disse stoffer påvirker levende organismers fysiologiske aktiviteter. Der er således behov for overvågning og forskning for at få fastslået deres indvirkning på mennesker. Det skal ligeledes slås helt fast, at med henblik på at beskytte grundvandet skal der træffes forebyggende foranstaltninger og gennemføres oplysningskampagner for at gøre befolkningen opmærksom på fakta i forbindelse med vandforurening samt for at komme med oplysninger om beskyttelsesmetoder samt gennemførelsen af disse. Vand skal ikke kun beskyttes ved, at man skal betale for at bruge det, men også gennem sanktioner, hvis man frådser med det og forurener det. Desuden skal gennemførelsesforanstaltninger som retsregler og regulativer være mere praktiske og lette at anvende.
James Hugh Allister (NI ).
- Hr. formand, nitratdirektivet er specifikt rettet mod nitrater i grundvandet. Hvorfor er det så nødvendigt, at grundvandsdirektivet også skal handle om nitrater? Det er fuldstændig uacceptabelt at have to direktiver, som dækker det samme emne, men som har forskellige tilgange og mekanismer, og som - desværre for den stakkels landmand - gennemføres på to forskellige måder. Enten skal nitratdirektivet ophæves, eller også skal overholdelse af det ene direktiv betyde, at det andet fjernes fra ligningen. Den samlede virkning af dette direktiv og vandrammedirektivet vil gøre nitratdirektivet fuldstændig overflødigt. Under dette direktiv er der krav om at indføre foranstaltninger for at vende tendensen, når forureningsniveauet er oppe på 75 % af den krævede kvalitetsstandard. Dette er mere krævende end standarderne i nitratdirektivet i nitratfølsomme områder. Også her er der tale om konflikt, modsigelser og dobbelte standarder. Vi har brug for en sammenhængende, kortfattet forordning, ikke dyre dobbeltløsninger.
Caroline Jackson (PPE-DE ).
Hr. formand, når hr. Dimas om lidt vil besvare spørgsmål under forhandlingen, vil jeg spørge ham, om han helt specifikt kan besvare og udtale sig på Kommissionens vegne om ændringsforslag 111, 112 og 94 samt de ændringsforslag vedrørende nitrater, som den foregående taler netop nævnte. Det vil være interessant for os alle at få Kommissionens udtalelse om netop disse punkter.
Jeg vil ganske kort fokusere på 111 og 112, de to ændringsforslag, som ordføreren tilsluttede sig i sit indledende indlæg, og som omhandler anvendelsen af de universelle standarder i grundvandsdirektivet. Som hun vil vide, blev denne tanke forkastet i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til fordel for Kommissionens rammeforslag på grundlag af forvaltning af vandløbsoplande. Har vi, som er imod universelle standarder, ret i, at forvaltning af vandløbsoplande eller lokal forvaltning af grundvandsdirektivet betyder, at man ikke har brug for universelle standarder? Mange talere har nævnt, hvor vigtigt det er at erkende, at det vil være skørt at forsøge at gennemføre universelle standarder. 40 % af Europas grundvand ligger allerede langt over den standard, der er fastlagt i hr. Florenz' ændringsforslag. Jeg beklager, at ordføreren, fru Klaß, brugte sin taletid på at give sin tilslutning til de ændringsforslag, som hun vidste, at udvalget havde afvist.
Og så lige ganske kort: Baggrunden for grundvandsdirektivet er faktisk lossepladsernes indvirkning på grundvandskvaliteten. Kan kommissæren forsikre os om, at Kommissionen rent faktisk følger lossepladsdirektivet op? Vi har fået at vide, at der stadig er tusindvis af ulovlige lossepladser i Frankrig, Italien og andre lande. Hvis det er rigtigt, er der ingen mening i, at vi forsøger at få bedre standarder for grundvandet, når årsagen til problemet stadig findes.
Karin Scheele (PSE ).
- Hr. formand, efter megen kritik fra nogle medlemsstater kommer der nu igen ros til ordføreren, og den kommer fra et østrigsk medlem. Jeg mener, at ordføreren har ydet et særdeles konstruktivt arbejde med et emne, hvor det ikke kun handler om at få flertal i Parlamentet, men hvor fronterne virkelig løber mellem de forskellige grupper. Jeg tror, det er et vigtigt initiativ at fastsætte disse fælles standarder for hele Europa, som i nogle ændringsforslag foreslås for de vigtigste skadelige stoffer, for at undgå konkurrenceforvridninger og miljødumping.
Artikel 6 i grundvandsdirektivet indeholder supplerende bestemmelser til beskyttelse af grundvandsforekomsterne. Vandrammedirektivet siger jo ikke noget om, hvad man skal stille op med de indirekte udledninger af skadelige stoffer. Derfor mener jeg, at artikel 6 er meget vigtig, ligesom det er vigtigt, at vi sender et skarpt og klart signal om miljøbeskyttelse, og jeg håber, at Parlamentet vil modsætte sig forsøget på at udvande den. Der findes et ændringsforslag 45, som indeholder en generel undtagelse for god landbrugspraksis. Jeg mener, at dette ændringsforslag er kontraproduktivt i forhold til beskyttelsen af grundvandet. Selv om der i årevis har været bestemmelser om overholdelse af god landbrugspraksis, er landbruget stadig den vigtigste forureningskilde for grundvandet. I henhold til en aktuel rapport fra Det Europæiske Miljøagentur er grænseværdierne for nitrat overskredet i alle EU's grundvandsforekomster, og på landbrugsarealerne er dette 87 % af det pågældende grundvand.
Den konklusion, som nogle kolleger - og det er mange, synes jeg - drager, nemlig at nitratdirektivet er overflødigt, er efter min mening forkert, og jeg betragter diskussionen i dag som overflødig.
Jens-Peter Bonde (IND/DEM ).
- I dag skal vi stemme om et direktiv, der angiveligt skal beskytte og forbedre grundvandet i EU. Og det gør det måske nogen steder gennem grænseværdier for vandets indhold af bl.a. sprøjtegifte, dvs. pesticider. I Danmark drikker vi grundvandet direkte uden kemisk rensning gennem et decentralt vandforsyningssystem. For os virker det derfor forkert at tillade gift i grundvandet. Vi skal ikke først reagere, når man når en grænseværdi eller en sumgrænse. Vi skal reagere, straks vi kan måle, at et pesticid eller dets nedbrydningsprodukt er nået igennem jordskorpens rodzone. Godkendelsen af pesticiderne skulle jo netop forudsætte, at de ikke kan passere det øverste jordlag og derved nå grundvandet. Når vi kan måle pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter i vandet, har godkendelsen været fejlagtig, og brugen må øjeblikkeligt ophøre. I Danmark har vi langt de fleste forbud mod brug af pesticider, men EU vil nu ophæve nogle af dem, og det viser, at forfatningens tale om et højt beskyttelsesniveau kan fjerne den højeste beskyttelse, og det viser også, at den såkaldte miljøgaranti mest er propaganda. Grundvandet er jo netop et område, som kan begrunde særlige regler i Danmark, fordi vi drikker grundvandet uden rensning, men ikke engang her vil man acceptere et særligt hensyn. Hvordan skulle vi så kunne bevise, at danskere er mere udsatte end tyskere for f.eks. allergi- og kræftfremkaldende stoffer. Junibevægelsens ændringsforslag skal sikre, at der gribes ind, straks der kan måles forurening, og kan det ikke vedtages, vil jeg opfordre Kommissionen til at tilkendegive, at lande, hvor man drikker grundvandet direkte uden rensning, kan indføre en bedre beskyttelse. Tak hr. formand, selv om der indtil videre ikke er ret meget at takke for.
Andreas Mölzer (NI ).
- Hr. formand, mine damer og herrer, selv om to tredjedele af jorden er dækket af vand, er det kun 1 % af det, vi kan anvende som drikkevand. Det ved vi. For os er det en selvfølgelighed, at der kommer rent vand ud af vandhanen, men andre steder dør der dagligt tusinder af børn som følge af vandbetingede sygdomme.
Det viser tydeligt, at drikkevand er fødevare nummer et, og at vi naturligvis skal passe godt på vores grundvand i hele Europa, så vi ikke lukker for hanen i for os selv i fremtiden og overlader kommende generationer til en lignende skæbne.
Verdens vandmængde er den samme, men grundvandets kvalitet lider under belastninger fra landbrug, bebyggelse, deponier, fortidens synder og en øget trafikmængde. Derfor er det yderst fornuftigt at fastsætte fælles EU-standarder og målemetoder, og jeg vil derfor også stemme for denne betænkning. Men jeg mener ikke, det er nok.
Da forureningen, som der også står i betænkningen, nogle gange først viser sig årtier senere, er det nødvendigt at behandle disse livsressourcer mere omhyggeligt. Opprioriteringen af økologisk landbrug i forbindelse med landbrugsreformen var et skridt i den rigtige retning. Men når vi støtter transport tværs gennem Europa eller dyrkning af kulturer som majs og tobak, som kræver stort forbrug af skadedyrsbekæmpelsesmidler, så støtter vi også risikoen for en grundvandsforurening. Derfor bør vi se kritisk på vores støttesystemer ud fra dette aspekt.
Netop som medlem fra Østrig, et land med store drikkevandsreserver, som er vigtige og kostbare for os, er det vigtigt for mig, at man i hele Europa behandler vandet, særligt grundvandet, omhyggeligt. Ellers ville begæret efter vores vand automatisk vokse stærkt, og det vil vi undgå.
María Esther Herranz García (PPE-DE ).
- Hr. formand, jeg vil begynde med at sige, at det problem, der er opstået med taletiden, udelukkende skyldes en fejl i forbindelse med min gruppes indpiskere, hvorfor det er dem, der bør give de berørte kolleger en forklaring.
Med hensyn til betænkningen af fru Klaß vil jeg gerne påpege, at landbrugerne sandsynligvis bliver mest berørt af det direktiv om beskyttelse af grundvandet, som vi behandler, men efter min mening er der ikke taget særlig meget højde herfor ved udarbejdelsen af det forslag, der ligger på bordet. Landbruget sikrer i mange områder af Europa, at der findes en plantemasse, der forhindrer, at jorden bliver omdannet til ørken, og det er et fænomen, der betyder en betragtelig stigning i de naturlige forurenende stoffer i grundvandet. En dramatisk nedgang i landbrugsaktiviteten, som nogle tilsyneladende tilstræber, ville derfor være i modstrid med målene i det direktiv, vi forhandler om i dag.
For det andet vil jeg gerne give udtryk for min skuffelse over den ringe interesse, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har vist for de ændringsforslag, som Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har stillet, især for de ændringsforslag, der gik ud på, at der skulle tages hensyn til "vandmængden", når de faktorer, der bidrager til forureningen af grundvandet, skal fastsættes.
De grundvandsforekomster med ringe vandtilgang, som er almindeligt forekommende i mange områder i det sydlige Europa, især i de tørre årstider, når op på et meget højt saltindhold, og hermed større sulfatkoncentrationer. Jeg vil gerne understrege, at saltindholdet hænger nøje sammen med vandmængden, og det er der ikke taget hensyn til i den foreliggende betænkning. Jeg vil også gerne give udtryk for min modstand mod, at der fastsættes nogle fællesskabsstandarder, som erstatter begrebet "national tærskelværdi" med nogle kvalitetsstandarder, da det vil indføre et statisk element, der er uforeneligt med de forskelligartede jordbunde og vandtyper, der findes i mange områder af Europa. Landbrugerne rammes desuden hårdest af denne foranstaltning, for toleranceniveauerne for nogle stoffer, især sulfaterne, som dannes naturligt i mange områder, afhænger af jordbundenes og afgrødernes karakteristika, og der findes eksempler på afgrøder som f.eks. ris, der tåler højere sulfatniveauer end andre plantearter. Hvis der derfor fastsættes fællesskabstandarder for denne slags stoffer, som på intet tidspunkt indebærer en risiko for forbrugernes sundhed, kan det medføre et uberettiget ophør med brug af kunstvanding.
Proinsias De Rossa (PSE ).
Hr. formand, grundvand er en uvurderlig naturressource, ikke en national ressource, og det bør behandles som en ressource, som menneskeheden ikke kan leve foruden. Vi har derfor ingen ret til at gå på kompromis med vandkvaliteten eller gøre den til genstand for en studehandel. Vi må hellere gå for vidt i beskyttelsen frem for at risikere at komme til at betale en høj pris.
Jeg har overhovedet ingen tillid til, at medlemsstaterne bevarer endsige indfører tilstrækkelige standarder. Det har de ikke gjort endnu. De har tilladt tusindvis af ulovlige lossepladser i hele Europa, også i Irland. Irland har endnu ikke gennemført nitratdirektivet fra 1992. 13 år efter dette tidspunkt har man stadig ikke gennemført direktivet, ikke fordi det ikke er nødvendigt - det er tvingende nødvendigt i Irland - men fordi man er bange for den irske landbrugsorganisation.
Til sidst vil jeg sige, at vi ikke alene skal indføre strenge standarder, vi skal også indføre strenge og alvorlige straffe for de medlemsstater, som ikke opfylder standarderne, og vi skal ikke gemme os bag subsidiaritetsprincippet, for det svarer bare til at løbe fra vores ansvar.
Bogusław Sonik (PPE-DE ).
- Hr. formand, grundvand kan forurenes på mange måder, og manden på gaden kender ikke til de fleste af dem, så derfor har oplysnings- og forebyggelsesforanstaltninger så stor betydning. Vi må målrette indsatsen mod skoler og ligeledes mod de største vandforbrugere, som er fast besluttede på at forgifte miljøet, som om de selv var udødelige. Det er af afgørende betydning, at Samhørighedsfonden fastholdes på det niveau, der oprindelig blev foreslået af Kommissionen, idet den støtter den kolossale opgave med at beskytte vandet i EU's nye medlemsstater. Vi må ikke spare i forbindelse med opbygningen af infrastruktur, kloaksystemer og spildevandsanlæg, for kun på den måde kan vi udligne de kolossale forskelle mellem landene. Det naturlige miljø i Central- og Østeuropa blev misbrugt af sværindustrien, som arbejdede for at opfylde efterspørgslen på våben. Det er vigtigt, at medlemsstaterne overholder fristen for indsendelse af data vedrørende grundvandets tilstand, da et sådant overblik er vigtigt for en nøjagtig og effektiv overvågning fremover. Parlamentet har taget spørgsmålet om grundvandsmængderne op. I direktivforslaget beskæftiger man sig udelukkende med den kemiske vandsituation med henvisning til artikel 17 i vandrammedirektivet, så tiden er ikke inde til at indføre bestemmelser vedrørende vandets kvantitative status i forslaget. Ændringsforslag 7 og ændringsforslag 10 bør derfor forkastes. Ændringsforslag 54 vedrører nye bestemmelser for beskyttelsen af spabade og vandkilder til medicinsk behandling. Det bør støttes, da EU-lovgivningen hidtil ikke har vedrørt beskyttelsen af disse særlige vandtyper af høj kvalitet. De skal derfor medtages, og jeg vil bede kommissæren og Kommissionen som helhed være særligt opmærksomme på dette spørgsmål.
Avril Doyle (PPE-DE ).
Hr. formand, formålet med direktivforslaget er at sikre, at grundvandskvaliteten overvåges og evalueres i hele Europa ud fra harmoniserede kriterier. Den foreslåede metode til at fastlægge kriterier er både fleksibel og løbende, og der er taget hensyn til lokale særtræk, samtidig med at det er muligt at foretage yderligere forbedringer. Dette direktiv, der er en direkte reaktion på artikel 17 i vandrammedirektivet fra 2000, har vi ventet på længe.
Kommissionens forslag går ud på at indføre standarder for grundvandskvalitet på EU-plan for nitrater og pesticider - hvilket mange kolleger har haft bemærkninger til - og gøre det muligt for medlemsstaterne at indføre tærskelværdier for en lang række andre stoffer såsom arsenik og kadmium, som direktivet indeholder en minimumsliste for. Den fremgangsmåde er jeg enig i, og der er ikke behov for yderligere harmonisering i Europa. Vi må respektere forskelle i klima og jordbund.
Jeg vil gå et skridt videre. Denne fremgangsmåde, som vil gøre det muligt for medlemsstaterne at træffe beslutning på grundlag af planer for forvaltningen af vandopløbsoplande - som kommer til at dække alle ferskvandskilder, når de engang er indført - vil i sidste instans også gøre det muligt for medlemsstaterne at forvalte deres nitrat- og pesticidforurening. Vi burde følge denne fremgangsmåde i alle forhold.
Nitratdirektivet er blevet nævnt. Landmændene har også brug for og ønsker rent vand. Ingen må forurene vores grundvand eller ferskvand, hverken med nitrater eller noget som helst andet. Men det har vist sig umådelig vanskeligt at følge en one size-politik, som kollegerne har sagt, i en situation, hvor 12 ud af de gamle 15 medlemsstater er indbragt for Domstolen på grund af manglende gennemførelse af nitratdirektivet. Det har aldrig været et særlig godt direktiv. Det har aldrig passet ordentligt, fordi vi ikke har taget hensyn til forskellene mellem medlemsstaterne og ikke haft tillid til, at de overvåger deres egen forurening på det område.
Jeg vil gerne specifikt spørge kommissær Dimas, hvorfor han fortsat tillader den irske regering at tilsætte fluorid til vores offentlige drikkevandsforsyning. Jeg ved, at det ikke er et emne, der hører direkte under Kommissionen, men hvordan kan vi stå her og tale længe og engageret om sikker drikkevandsforsyning og om, at vand er vigtigt for alt liv - hvilket vi alle er enige om - hvis vi tillader en medlemsstat at forurene det offentlige drikkevand med fluorid? Jeg beder kommissæren om at gøre noget hurtigst muligt, for ellers kommer der ikke noget som helst ud af al denne lovgivning - rammedirektiver, vanddirektiver osv.
Péter Olajos (PPE-DE ).
- Hr. formand, blot et par dage efter jordens dag den 22. april er det måske ikke overdrevet at hævde, at vand, som dækker størstedelen af vores planet og udgør størstedelen af alle levende organismer, og som ligeledes kan findes i fast form i polarområderne og i luftform i luften, er den vigtigste bestanddel af vores liv og vores vigtigste ressource. Direktivet sigter mod at beskytte en af de største forekomster af denne ressource, grundvandet, og selv om vi har et fælles mål, benytter vi forskellige løsningsmodeller.
Jeg er overbevist om, at der er behov for at indføre standarder på fællesskabsplan, idet kvaliteten af sammenhængende vandforekomster, der strækker sig på tværs af landegrænserne, kun kan sikres, hvis alle nabolande er bundet af skrappe regler. Når vi taler kvalitetsstandarder, skal der naturligvis tages hensyn til jordbundens og vandforekomsternes forskellige naturlige egenskaber. Naturligt forekommende stoffer i vandet skal naturligvis undersøges, når man fastsætter grænseværdier. Det høje arsenindhold i grundvandet på de sydlige stepper i Ungarn er et godt eksempel. Forslaget til direktiv indeholder fortsat et forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvandet. Hvis man tillader indirekte udledning, er det efter min mening vigtigt, at der tages hensyn til tilstedeværelsen af andre forurenende stoffer i det pågældende miljø. Det glædede mig, at mit ændringsforslag desangående fik en god modtagelse i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
Et andet værdifuldt aspekt af betænkningen er, at den fremmer definitionen af beskyttelsesområder for vandførende lag, hvorfra der hentes vand til helseformål. Med henblik på at forbedre grundvandets kvalitet er det nødvendigt at ændre de nuværende landbrugsmetoder, der skal f.eks. tages hånd om forurening fra nedlagte affaldsanlæg, og der er behov for handlingsplaner og ressourcer. Lad os klart give udtryk for, hvor vitale disse spørgsmål er, så medlemsstaterne tager denne vigtige miljøopgave seriøst. Lad mig endelig gratulere fru Klaß med denne fremragende betænkning om direktivforslaget, som efter vedtagelsen vil spille en væsentlig rolle for beskyttelsen af grundvandet efter 2003.
Mairead McGuinness (PPE-DE ).
- Hr. formand, alle kan tilslutte sig målsætningerne for dette direktivforslag. Der er derimod ikke enighed om, hvordan disse målsætninger skal nås. Optimisten i mig siger, at vi er næsten halvvejs. Grundvand er en af de vigtigste nationale ressourcer. I Irland kommer en fjerdedel af drikkevandet fra grundvand og vandførende lag. Det irske miljøbeskyttelsesagenturs overvågning af grundvandet viser, at der ikke forekommer nogen udbredt forurening af de enkelte grundvandsmagasiner. De fleste af de prøver, som agenturet har udtaget, viser, at der ikke er tale om forurening. Sådan skal det også være, og det er en rigtig god nyhed, men vi skal stadig være på vagt.
Vi har brug for ensartede måleteknikker i EU, men vi har ikke brug for fælles tærskelværdier bortset fra for nitrater og pesticider. Jordbunden og undergrunden skal med i overvejelserne om, hvilke grundvandsmagasiner der er sårbare over for forurening. Der er store forskelle inden for EU. Selv om vi tillader forskellige tærskelværdier i medlemsstaterne for at tage hensyn til disse lokale naturforhold, må det ikke føre til uacceptable forskelle i beskyttelsesniveauet eller til konkurrence- eller handelsforvridning.
Som vi allerede har hørt, er erfaringerne fra nitratdirektivet ikke gode, og det bør lære os, hvordan vi udformer grundvandsdirektivet. I nitratdirektivet er der ikke taget hensyn til klima- eller jordbundsforholdene i medlemsstaterne. Direktivet omfatter en meget stram ordning inddelt efter datoer - det er ikke ligefrem sådan, naturen er indrettet. Måske skader det mere, end det gavner. Skænderiet om nitrater højner i hvert tilfælde ikke borgernes respekt for Kommissionen. Grundvandsdirektivet må ikke lide samme skæbne!
Albert Jan Maat (PPE-DE ).
- Hr. formand, også jeg vil takke ordføreren for hendes indsats. Selv om betænkningen faktisk var god fra begyndelsen, konstaterer jeg nu, at Miljøudvalget har skærpet Kommissionens oprindelige forslag. Det gælder udtrykkeligt for ændringsforslag 43, 103 og 94. Jeg spekulerer på, hvordan Parlamentet vil håndtere disse. Hvis det vedtager disse ændringsforslag, resulterer det på ny i en øget byrde og højere udgifter, især for den europæiske landbrugs- og gartnerisektor, som jo selvfølgelig har interesse i rent vand. Heldigvis er der ifølge forslaget også tilstrækkelige muligheder for subsidiaritet. Men det kan ikke nægtes, at kostprisen for den europæiske landbrugs- og gartnerisektor øges yderligere gennem denne tekst på et tidspunkt, hvor budgettet for den europæiske landbrugspolitik begrænses, og hvor markederne bliver mere frie. Det kan ikke være sådan, at Parlamentet på den ene side øger byrderne og på den anden side liberaliserer markederne yderligere, for dermed stiller det de europæiske landdistrikter i en umulig position. Jeg vil kraftigt opfordre Parlamentet til i hvert fald ikke yderligere at skærpe Kommissionens forslag og absolut stemme imod ændringsforslag 43 og 94. Endvidere vil jeg støtte fru Oomen-Ruijtens ændringsforslag 110, som vil gøre det betydeligt lettere at få dette grundvandsdirektiv til at fungere, hvad angår flodpolitikken i Europa.
Richard Seeber (PPE-DE ).
- Hr. formand, hr. kommissær, også jeg vil gerne tilslutte mig takken til ordfører Klaß, som har vist stor samarbejdsvilje under udarbejdelsen af denne betænkning. En af Europas største rigdomme flyder i vores utallige kilder, bække og floder, og det er vores ansvar at beskytte vores vandressourcer. Derfor skal beskyttelsen af grundvandet være en af Fællesskabets øverste miljøpolitiske prioriteringer. Vi skal også tænke på, at det er betydeligt vanskeligere at rense forurenet grundvand end overfladevand. Det anvendes også mange steder som drikkevand, og forurening af det kan skade menneskers sundhed, hvilket igen bliver en belastning for vores sundhedssystemer.
Med vandrammedirektivet har vi aftalt, at vandforekomster i Europa senest i 2015 skal være i en god kemisk tilstand. Med disse datterdirektiver, som vi nu skal vedtage, må vi fastsætte metoder og parametre, så vi kan få denne høje kvalitetsstandard i hele Fællesskabet. Med ændringsforslag 111 og 112 har vi i bilagene fastsat, hvor høje disse parametre skal være. Hvis vi ikke fastsætter sådanne værdier, ville også vandrammedirektivet selv være tandløst og svært at anvende. Det handler imidlertid ikke om at skære alt over en fælles kam i EU, men om til gavn for borgerne at sikre denne høje kvalitetsstandard for grundvandet under behørig hensyntagen til de lokale og regionale forskelle, især de geologiske forhold. Derfor har vi stillet ændringsforslag 91, hvor der tages hensyn til disse forskellige forhold i Europa.
Vi har brug for mere præcise metoder og ikke, som Kommissionen har foreslået, kun vage forestillinger om, hvordan vi kan fastsætte disse parametre. Derfor afviser jeg Kommissionens forslag i denne retning. Hvad angår kravet om undersøgelse og evt. ophævelse af nitratdirektivet med ændringsforslag 108 og 109, så er jeg imod det, især af juridiske grunde. Vi har brug for en for det europæiske landbrug i hele Europa og ikke for konkurrenceforvridning.
Stavros Dimas,
Hr. formand, på grund af den aktuelle manglende viden om grundvandsmiljø og de mange forskellige forhold rundt omkring i Europa mener Kommissionen ikke, det er teknisk muligt og heller ikke ønskværdigt på dette grundlag og på EU-plan at indføre nye standarder til en mere omfattende liste over stoffer. Det er årsagen til, at Kommissionen har foreslået et mindre antal kvalitetskrav på EU-plan og sørget for, at medlemsstaterne fastsatte deres egne tærskelværdier for andre farlige stoffer, som man har vurderet udgør en risiko for grundvandet. Betegnelsen "tærskelværdier" er udelukkende anvendt for at skelne mellem de pågældende nationale krav og kravene på EU-plan. Vi medgiver imidlertid, at udtrykket "tærskelværdier" kan skabe forvirring.
Derfor er vi også villige til at acceptere de principper, der ligger bag ændringsforslag 17 og 57 og de hermed beslægtede ændringsforslag 30, 31, 34, 69 og 71. Ved at anvende betegnelsen "kvalitetskrav for grundvand" gennem hele teksten præciseres det samtidig, at de pågældende kvalitetskrav for visse stoffer skal fastsættes på EU-plan, mens kravene for andre stoffer skal fastsættes af medlemsstaterne. Kommissionen glæder sig ligeledes over ændringsforslag 65, hvor der stilles krav om en fælles metodologi i forslaget, så kvalitetskravene for grundvandet fastsættes ud fra fælles kriterier. Hvad angår proceduren for prøvningen af, om kravene er opfyldt, kan Kommissionen tilslutte sig principperne i ændringsforslag 28, 29 og 58, som vil give en vis grad af fleksibilitet i definitionen af god kemisk tilstand for grundvand. Større fleksibilitet må imidlertid ikke betyde kompromiser, hvad angår miljømålene, og teksten bør være helt klar med hensyn til dette aspekt.
Med ændringsforslag 1 og 2 foreslås det præciseret, at anvendelsesområdet omfatter beskyttelse mod forringelse af grundvandets kemiske tilstand, hvilket vi kan tilslutte os. Omtalen af parametre vedrørende drikkevand, som forekommer i ændringsforslag 3 og 4, synes imidlertid at falde uden for emnet, da forslaget fokuserer på miljømål vedrørende grundvand, mens foranstaltninger til fordel for drikkevand er dækket tilstrækkeligt ind ved artikel 7 i vandrammedirektivet. Med hensyn til ændringsforslag 94, som flere talere har været inde på i dag, vil jeg gerne gøre det klart, at Kommissionen ikke kan acceptere dette. De ændringer, der foreslås, kan medføre sammenblanding og svække de bestemmelser, der allerede findes i vandrammedirektivet. Ligeledes kan jeg heller ikke acceptere de ændringsforslag, som vedrører spørgsmål, der allerede er dækket af vandrammedirektivet. Det drejer sig om ændringsforslag 7, 10 og 15, der har med kvantitative aspekter af grundvandsforvaltningen at gøre, ændringsforslag 16, der drejer sig om karakterisering af grundvandet, og ændringsforslag 52, som vedrører forureneren-betaler-princippet. Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 21 og 22, der drejer sig om nye definitioner af forringelse og baggrundskoncentration. Vi kan imidlertid ikke acceptere ændringsforslag 23 og 49, der foreslår en ny definition af og en særlig ordning for historiske forurenede lokaliteter, da forvaltningen af disse lokaliteter ikke hører under dette forslags anvendelsesområde.
Hvad overvågning angår, kan Kommissionen tilslutte sig ændringsforslag 14, 41 og 43 om nødvendigheden af at skærpe kravene i forbindelse med, hvad der fastsættes i vandrammedirektivet om harmonisering af målemetoder og om de relevante datas sammenlignelighed og relevans. Hvad angår forebyggelse og begrænsning af udledning af forurenende stoffer i grundvandet, kan Kommissionen principielt acceptere hovedparten af de præciseringer, der foreslås med ændringsforslag 19, 20, 43 og 48. Hvad angår tendensvurdering og tendensvending med hensyn til grundvandskvalitet kan Kommissionen tilslutte sig ændringsforslag 37, der drejer sig om at være opmærksom på øgede koncentrationer, der er forårsaget af menneskelig aktivitet. Kommissionen kan også acceptere andre ændringsforslag, herunder ændringsforslag 38 og 39, der vedrører baggrundsniveauer og en særlig tendensvurdering for punktforureningskilder. Endelig kan Kommissionen acceptere ændringsforslag 74, 75 og 79 om tekniske forskrifter, og andre ændringsforslag som f.eks. 76 - 78 og 83 - 85, kan accepteres i princippet, men kræver yderligere præciseringer.
Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 108 og 109 om evt. revision og ophævelse af nitratdirektivet. Nitratdirektivet har bidraget til at mindske forurening fra landbruget og vil også gøre det fremover. Vandrammedirektivet, nitratdirektivet og nærværende forslag til direktiv om grundvand supplerer og støtter hinanden. Med hensyn til det spørgsmål, der blev stillet, vil jeg gerne understrege, at nitratdirektivet kun dækker nitratsårbare zoner, mens grundvandsdirektivet kommer til at gælde i hele Europa. Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 111 og 112, fordi de indfører krav på europæisk plan for forskellige forurenende stoffer, som Kommissionen mener bør overlades til medlemsstaterne indtil videre.
Til sidst vil jeg gerne understrege, at mange af ændringsforslagene udgør en nyttig præcisering af forslaget og forbedrer forslaget i forhold til vandrammedirektivet og det tidligere grundvandsdirektiv. Det er med tilfredshed, jeg kan erklære, at Kommissionen ser sig i stand til at acceptere 31 ændringsforslag i deres helhed og yderligere 44 ændringsforslag i princippet eller delvist. Der er imidlertid 48 ændringsforslag, som Kommissionen ikke kan acceptere. Jeg forelægger Parlamentets sekretariat den samlede liste over Kommissionens holdninger til ændringsforslagene(1). Til sidst vil jeg endnu en gang takke ordføreren for hendes indsats.
Formanden.
- Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted kl. 11.00.
Kommissionen kan fuldt ud, delvist eller principielt acceptere ændringsforslag 1, 2, 5, 6, 8, 9, 12, 13, 14, 15, 17, 19, 20, 22, 24, 25, 26, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 55, 57, 58, 59, 60, 61, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 87, 89, 90, 91, 92, 97, 103, 106 og 113.
Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 3, 4, 7, 10, 11, 16, 18, 21, 23, 27, 40, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 56, 62, 80, 88, 93, 94, 95, 96, 98, 99, 100, 101, 102, 104, 105, 107, 108, 109, 110, 111, 112, 114, 115, 116, 117, 118, 119, 120, 121, 122 og 123.
Formanden.
- Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0068/2005) af Handzlik for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om det indre marked i de nye medlemsstater: status, muligheder og indsamlede erfaringer (2004/2155(INI)).
Małgorzata Handzlik (PPE-DE ),
. Hr. formand, mine damer og herrer, først vil jeg gerne takke alle, hvis værdifulde kommentarer har bidraget til at forbedre kvaliteten af min betænkning. Mine damer og herrer, Deres interesse i dette spørgsmål, som fremgår tydeligt af de ændringsforslag, De har stillet, og de talrige diskussioner og samtaler, der har fundet sted, har gjort det klart, at emnet for min betænkning har stor betydning for mange af Dem. Det er værd at nævne, at betænkningen ikke kun bygger på dataindsamling og analyse af statistikker. Den trækker også på mine personlige erfaringer. Jeg har ledet mellemstore virksomheder i de sidste 15 år og lært på græsrodsniveau, hvilke ting der er nødvendige for sådanne virksomheders bæredygtige vækst og udvikling. Det indre marked skal blive til en samlet økonomisk enhed og en drivkraft for økonomien, og dette vil først ske, når alle medlemsstater fuldt ud gennemfører direktiverne for det indre marked og alle de øvrige, der sigter mod at forbedre dets funktion. En situation, hvor nogle lande går videre med omsætning og gennemførelse af direktiverne, mens andre halter bagefter, er uacceptabel. Det indre markeds succes er nært forbundet med samarbejdet mellem landene, og en koordineret indsats er den eneste metode til at opnå de resultater, vi længes efter. Med dette in mente foreslog Det Europæiske Råd, at højst 1,5 % af direktiverne ikke må være gennemført, en grænse, der skal være gældende for alle medlemsstater. Undersøgelser her i betænkningen af de enkelte medlemsstaters, og navnlig de nyes, gennemførelse af direktiverne er overraskende opmuntrende. I begyndelsen af november 2004 var den laveste andel af ikke gennemførte direktiver på 2,1 %. Det blev faktisk registreret i de nye medlemsstater og står i kontrast til gennemsnittet for Unionen som helhed, hvor andelen var 5 %. Oplysninger for en måned senere ved udgangen af november 2004 viste, at andelen af ikke gennemførte direktiver i de nye medlemsstater var faldet til 1,8 %, mens gennemsnittet for hele Unionen var faldet til 3,6 %. Den omtalte statistik viser klart, at situationen med hensyn til gennemførelse er i bedring. Denne forbedring indtraf efter blot en måneds indsats og engagement. Først når alle lande har omsat og gennemført direktiverne, bliver det muligt at ophæve de resterende hindringer for fri bevægelighed for varer, personer, tjenester og kapital uden forsinkelser, hvorved det indre marked bliver til virkelighed. Derfor fremsætter jeg følgende forslag: For det første bør den særlige procedure, som Kommissionen indførte med henblik på at behandle overtrædelser af Fællesskabets bestemmelser, som gælder for de nye medlemsstater, gøres til en fælles standard og gælde for alle medlemsstater. For det andet bør det såkaldte "scoreboard" for det indre marked opgraderes og gøres til et officielt dokument fra Det Europæiske Råd. Det bør anerkendes som et centralt referencepunkt for status for omsætningen sammen med oplysninger om status for gennemførelsen, som stilles til rådighed af alle medlemsstater og ajourføres regelmæssigt. For det tredje bør dette "scoreboard" bruges til at sætte navn på og udpege alle de medlemsstater, der halter bagefter med gennemførelsen. For det fjerde skal der sikres tilstrækkelig økonomisk støtte til det udenretlige konfliktløsningsinstrument fra SOLVIT, da denne metode til problemløsning allerede har vist sig at være en succes. Ud over omsætning og gennemførelse af direktiver skal der også tages hensyn til supplerende faktorer, som bidrager til udviklingen af det indre marked og dermed til væksten i hele den europæiske økonomi. I denne forbindelse er det vigtigt, at de nye medlemsstater investerer mere i forskning og udvikling, da deres investeringer i øjeblikket ligger under det europæiske gennemsnit. De nye medlemsstater bør også skabe et miljø, der i højere grad fremmer forbindelserne mellem forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Som borger og tidligere iværksætter fra en af de nye medlemsstater er jeg også opmærksom på behovet for at skabe et mere effektivt systemet for teoretisk og praktisk uddannelse. Derudover bør der stilles flere oplysninger om Unionens virkemåde og lovgivning til rådighed i de nye medlemsstater. Dette synspunkt blev bekræftet gennem en undersøgelse over for iværksættere. I mange af de nye medlemsstater er uddannelsessystemerne forældede. De studerende undervises i fag og erhverv, der er ude af trit med markedets behov. Det er vigtigt at huske på, at jo bedre samfundet er uddannet og oplyst, jo bedre bliver kvaliteten af arbejdet. Der er ligeledes behov for en forenkling af Unionens nuværende lovgivning. Dette vil fremme udviklingen af virksomheder, handel og tjenester samt stimulere væksten i den europæiske økonomi. Tjenesteydelsesdirektivet er også af central betydning for, at det indre marked kan fungere korrekt. I forbindelse med økonomierne i både de nye og gamle medlemsstater vil et godt tjenesteydelsesdirektiv give mulighed for at nedbringe arbejdsløsheden og mindske de regionale forskelle. Det vil føre til skabelse af nye arbejdspladser og større konkurrencedygtighed samt til tjenester af højere kvalitet og flere muligheder for, at forbrugerne kan udøve deres ret til at vælge. Derfor er det bedst, at vi gør os fri af de følelser og den frygt, som dette direktiv gav anledning til fra begyndelsen. Det, der er behov for, er konstruktiv handling for at sikre, at det er den mest hensigtsmæssige udgave af direktivet, der træder i kraft på det bedste tidspunkt for os alle. Her til sidst vil jeg gerne takke fru Kallenbach for hendes engagement og for det ændringsforslag, hun har indgivet. Ikke desto mindre vil jeg foreslå, at vi forkaster hendes ændringsforslag, fordi drøftelserne om tjenesteydelsesdirektivet er i gang, og vi endnu ikke ved, hvilken form direktivet får i sidste ende. Mine damer og herrer, jeg har tillid til, at de løsninger og forslag, jeg har fremlagt, vil få Deres godkendelse.
Stavros Dimas,
Hr. formand, der er gået næsten et år, siden 10 nye lande tiltrådte EU. EU har siden 1. maj 2004 været langt det største indre marked i verden, som omfatter 25 lande og over 450 millioner mennesker. Før maj 2004 lød det fra kritikere, at EU's udvidelse gik alt for stærkt, og at forberedelsen var for dårlig, at kandidatlandene ikke var parate endnu, og at det hele ville ende grueligt galt. Den store katastrofe indtraf ikke den 1. maj 2004. Udvidelsen var forberedt, som den skulle, og jeg vil gerne tilføje, at de nye medlemsstater har vist en positiv holdning, effektivitet og engagement under forberedelserne til deres tiltrædelse. I dag, hvor det udvidede EU har eksisteret i næsten 12 måneder, kan vi konstatere, at EU og især de 10 nye medlemsstater har gjort imponerende fremskridt. Der kan nævnes mange aspekter og mange eksempler på udvikling på de nye medlemsstaters indre marked. Kommissionen er overbevist om, at den delegation fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er på besøg i Polen, vil kunne konstatere mange andre lignende succeser.
Kommissionen vil gerne takke Parlamentet for denne vigtige initiativbetænkning. Især glæder vi os over Europa-Parlamentets beslutningsforslag om det indre marked i de nye medlemsstater. Næsten et år efter EU's udvidelse ser vi med tilfredshed, hvordan fru Handzliks betænkning giver et dybdeborende og meget positivt billede af, hvordan det indre marked fungerer i de nye medlemsstater. Den analyse og de henstillinger, der indgår i betænkningen, giver et sammenfattende billede af resultaterne af og målene for det indre markeds så vidt muligt regelmæssige funktion.
Jeg vil tillade mig at komme ganske kort ind på nogle af betænkningens punkter. Korrekt gennemførelse af EF-lovgivning er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere problemfrit. Medlemsstaterne skal opfylde deres pligter; nogle gør det rigtig godt, andre er bagefter. Det, som er virkelig imponerende i de nye medlemsstater, er imidlertid de mål, der er nået i det sidste to år. Især har de nye medlemsstater opnået rigtig gode resultater med gennemførelsen af EF-lovgivningen i den nationale ret. Ifølge de seneste tal ligger Litauen i spidsen for de 25 medlemsstater, idet landet kun mangler at gennemføre 1 %. Der er nogle af de gamle medlemsstater, som ikke har gjort det lige så godt. Medlemsstaterne bør arbejde mere seriøst på at nå målet på 1,5 %, som man er blevet enige om på forskellige møder i Det Europæiske Råd. Der skal også gøres en ekstra indsats for at opnå en rettidig og korrekt gennemførelse af direktiverne om det indre marked. Beslutningens konklusioner falder helt sammen med Kommissionens holdning, også hvad angår f.eks. behovet for et stærkere administrativt samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder, som det allerede sker med netværket til problemløsning SOLVIT. Disse procedurer til udenretlig løsning af konflikter er tilfredsstillende for markedsaktørerne og bidrager positivt til det europæiske indre markeds funktion. Det er tydeligt, at de nye medlemsstater ikke nøjes med erklæringer, men tværtimod er særdeles villige til at forbedre deres resultater og skabe det rette grundlag for udvikling af innovation, hvilket er meget opmuntrende. Det er netop denne holdning, der sikrer det indre markeds succes. Vi bør ikke glemme, at det indre markeds regelmæssige funktion er en af de grundlæggende forudsætninger for, at vi kan nå Lissabon-målene. Jeg vil dog gerne tilføje, at Kommissionen også skal gøre sin del af arbejdet. I stedet for at producere mere og mere lovgivning må vi nu benytte lejligheden til at koncentrere os om at udføre mindre, men bedre arbejde. Herunder hører en forenkling af lovgivningen i tæt samarbejde med de nye medlemsstater og med de gamle, men også bedre oplysning og vejledning om forbrugerrettigheder og de muligheder, borgerne har for at arbejde og etablere sig i et udvidet EU. I de kommende år bør vi gøre EU til et mere attraktivt sted for virksomheder og investeringer, og dannelsen af et moderne, vellykket indre marked er ganske givet et vigtigt første skridt hen imod at nå dette mål. Vi regner med Europa-Parlamentets støtte til at tage denne udfordring op. Til sidst vil jeg gerne sige, at vi er optimistiske og tror på, at de nye medlemsstater tilfører EU nye kræfter og et frisk pust til gavn for os alle.
Zita Pleštinská,
Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, først vil jeg gerne lykønske ordføreren fru Handzlik med hendes meget vellykkede første betænkning i Europa-Parlamentet og takke Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse for dets initiativ med udarbejdelsen af denne vigtige betænkning.
Med den seneste udvidelse kom 10 nye medlemsstater med i EU fra 1. maj 2004, men kun i ordets juridiske betydning. I realiteten skal vores lande gøre en stor indsats på forskellige områder for gradvis at blive fuldgyldige medlemsstater. Et af disse områder er gennemførelsen af direktiver og andre fællesskabsakter i de nationale retssystemer med henblik på at opbygge et fungerende, fælles indre marked uden hindringer.
Betænkningen indeholder et nøjagtigt overblik over situationen med hensyn til gennemførelsen af EU-lovgivningen i de enkelte medlemsstater. Selv om mit land - Slovakiet, ofte kaldet "den centraleuropæiske tiger" under premierminister Mikuláš Dzurindas kompetente ledelse - hører til de EU-medlemsstater, der ikke kan fremvise de bedste resultater med gennemførelsen af EU-lovgivningen, har økonomiske reformer givet landet mulighed for at tage store skridt i retning af at gennemføre den økonomiske strategi på mellemlang sigt. For at fjerne de resterende hindringer for det indre marked er det absolut nødvendigt at konsolidere og forbedre den europæiske lovgivning. Kommissionen bør gå i gang med at revidere den eksisterende fællesskabslovgivning med henblik på at forenkle den. Jeg er stærk modstander af bureaukratiske direktiver, der regulerer og bestemmer alt. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør vi lade medlemsstaterne gøre, hvad de kan, med større fleksibilitet og effektivitet.
På den anden side har vi brug for direktiver, der indebærer en liberalisering. Vi må ikke være bange for at vedtage et nyt tjenesteydelsesdirektiv, måske svarende til Bolkestein-direktivet, som kan puste nyt liv i den reviderede Lissabon-strategi. Det tror jeg fuldt og fast på, og det gør mange af Dem sikkert også.
Tak for Deres opmærksomhed.
Edit Herczog,
Hr. formand, på De Europæiske Socialdemokraters vegne hilser jeg betænkningen velkommen. Indholdet er præcist, og den indeholder anbefalinger, der kan gennemføres i praksis. Jeg er særligt glad for, at vi drøfter denne betænkning næsten præcis på årsdagen for tiltrædelsen.
Ifølge betænkningen er EU's ikke blot gennemført fuldt ud i adskillige af de nye medlemsstater i henhold til kravene, men endda ofte med en ekstra kraft, som de fleste af de eksisterende medlemsstater endnu ikke har anvendt. Interessant nok skabte det i stedet for forbedringer af det indre marked samtidig forvridninger på det, og det skyldtes følgende: Efter det politiske skifte har landene kun gjort gradvise fremskridt med de økonomiske reformer. 98 % af erhvervsstrukturen præges af små og mellemstore virksomheder, der kæmper med kapitalmangel og begrænset adgang til informationer. De langvarige omkostninger ved gennemførelsen af EU's vil fortsat være en byrde for de nye medlemsstater i adskillige år fremover.
På den anden side indebar udvidelsen med disse 10 plus to medlemmer nogle generelle ændringer, der ikke fremhæves så ofte, sammen med dem, der fandtes tidligere. De næsten 150 millioner nye medlemmer udgør en tredjedel af EU's befolkning. Omkring tidspunktet for tiltrædelsen er økonomierne i de eksisterende medlemsstater, i modsætning til ved tidligere udvidelser, mindre fremgangsrige og venter selv på reformer. Det er et positivt træk ved den nuværende udvidelse, at der ikke længere findes to forskellige politiske poler i verden.
Politikerne har et stort ansvar. Politikere, der opfatter Europa-Parlamentet som en international scene for nationale politiske diskussioner - selv om det ikke var deres hensigt i begyndelsen - bliver forhindringer for løsningen på EU's problemer. En europæisk politiker bestræber sig på at skabe rammerne for en løsning på EU-niveau, mens alle medlemsstater kan finde den støtte, de har brug for, for at tage det næste skridt derhjemme. Jeg håber, at vi alle tilhører denne gruppe.
Hvad skal vi gøre? Vi har brug for en politisk stil, der er tydelig, faktuel og beroliger stærke følelser i stedet for at vække dem. Vi må hurtigt genoprette balancen på det indre marked, som helt klart vil begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed. For de nye medlemsstater betyder gennemførelsen af det indre marked, at det administrative system fungerer korrekt, mens det for hovedparten af de eksisterende medlemsstater betyder, at de skal opfylde deres egne målsætninger om højst 1,5 % ikke gennemført lovgivning. Den fremtidige EU-lovgivning må ikke føre til forvridninger på det indre marked (som tjenesteydelsesdirektivet f.eks. gjorde), og den må heller ikke belaste økonomien med kolossale udgifter (se f.eks. direktivet om ris), hvilket især påvirker dårligt stillede parter. Det påhviler politikerne og hele det institutionelle system at anvende lovgivningen i praksis for at styre de europæiske borgeres hverdag. Et godt eksempel på dette er den afdeling i GD Erhvervspolitik, der yder støtte til små virksomheder, herunder Euro Info Centre, der har så stor succes i Ungarn og andre lande. Et negativt eksempel er imidlertid, at de formularer, der benyttes til at sondre mellem virksomhederne, stadig ikke forefindes på alle medlemsstaters sprog. En politiker sagde engang: "Mennesket er ikke fange af sin skæbne, men af sine holdninger". Vi må gøre vores bedste for at skabe forandringer i stedet for politisk bluff ...
Toine Manders,
Hr. formand, på ALDE-Gruppens vegne vil jeg gerne sige noget om fru Handzliks fremragende betænkning, og jeg vil også takke hende. Jeg har sammen med Udvalget om det Indre Marked besøgt hendes virksomhed i handelskammeret, og jeg synes, hun er et skoleeksempel på, hvad man mener om det indre marked i de nye medlemsstater, og jeg synes også, at dette afspejles og bruges i hendes betænkning. Det vil jeg give hende en kompliment for. Jeg har nogle bemærkninger. De nye medlemsstater har ofret temmelig meget for at kunne opfylde Europas betingelser. De har i årevis skruet livremmen ind, og af denne betænkning fremgår det, at de ofte har indført EU's bedre end mange gamle medlemsstater. Det ville derfor være hensigtsmæssigt, hvis Kommissionen fik nogle flere muligheder for sanktion for at kunne gennemtvinge gennemførelsen af direktiver, for det vil blot fremme, forbedre og optimere det frie marked. Det indre marked har skaffet os økonomisk fremgang, som igen sikrer, at vi har politisk stabilitet og fred. Jeg tror også, det var grunden til, at det på et tidligt stadium blev besluttet at udvide EU med et stort antal nye medlemsstater. Jeg er glad for, at fru Gebhardt i nogen grad har udvidet diskussionen om tjenesteydelsesdirektivet, for tjenesteydelser er et af de vigtigste områder, som endnu ikke er liberaliseret. Jeg tror, det er nødvendigt for at få en god diskussion og for i sidste instans at få et godt resultat for dette tjenesteydelsesdirektiv. Jeg synes, at den diskussion, der hidtil er ført, er et meget dårligt signal til de nye medlemsstater. Det ville være meget uheldigt, hvis vi meddelte de nye medlemsstater, at vi til trods for alt det, de har ofret, og til trods for, at de gamle medlemsstater meget gerne vil have nye markeder, ikke vil have yderligere konkurrence. Vi liberale mener, at konkurrence sikrer innovation, som igen sikrer nye job. Den billige arbejdskraft kan vi ikke beholde i Europa. Den går til Kina, og det må vi desværre konstatere. Jeg tror derfor, at innovative job med merværdi er udmærkede for det indre marked, og jeg håber, at vi, hvad det angår, kan afslutte tjenesteydelsesdirektivet på en positiv måde.
Gisela Kallenbach,
Hr. formand, kære kolleger, hr. kommissær, tak til Dem, fru Handzlik, for Deres betænkning og for Deres bestræbelser på at identificere de udfordringer, som især tiltrædelseslandene står over for i processen med det endnu ikke helt gennemførte indre marked. Vi har haft et godt samarbejde, og De har også medtaget nogle af vores forslag. Alligevel stemte vores gruppe imod betænkningen i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Ikke fordi vi har noget imod et åbent og virkelig fungerende europæisk indre marked. Tværtimod! Det er en af de vigtigste forudsætninger for, at EU kan vokse sammen.
Vi har heller ikke noget imod mange passager i betænkningen, men vi har visse betænkeligheder ved nogle konklusioner. For næsten et år siden festede vi med glæde sammen med tiltrædelseslandene, fordi det for de fleste af dem efter næsten 60 års adskillelse var bydende nødvendigt, at de atter fik deres plads dér, hvor de kulturhistorisk selvfølgelig hører hjemme. I Europa. Vores gruppe er imidlertid imod at give de såkaldte markedskræfter uhæmmet frit spil. Vi ønsker ikke, at der føres unfair konkurrence til ulempe for højt motiveret og engageret arbejdskraft fra de nye tiltrædelsesstater. Vi ønsker ikke, at disse mennesker bliver spist af med dumpinglønninger og kun får utilstrækkelig støtte fra fagforeninger og arbejdsmarkedets parter. Vi ønsker, at kvalitetsstandarder, sociale aspekter, miljøbeskyttelses- og forbrugerbeskyttelsesaspekter efterhånden kommer til at gælde i alle 25 medlemsstater. Da vi i øjeblikket er særligt optaget af tjenesteydelsesdirektivet, som Kommissionen har foreslået, har vi endnu en gang stillet et ændringsforslag om dette, hvormed vi definitivt udtaler os imod oprindelseslandsprincippet. Jeg ved, at det ikke er i overensstemmelse med ordførerens opfattelse. Alligevel vil jeg bede om Deres støtte til det.
Kyriacos Triantaphyllides,
Hr. formand, i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe er man meget overrasket over betænkningens omtale af det indre markeds ubestridelige økonomiske succes og den vurdering, at det har været drivkraften bag udviklingen af økonomisk samhørighed og den gradvise fjernelse af de regionale forskelle. Jeg er helt enig i denne vurdering, hvis henvisningen til økonomisk succes går på virksomhederne. Der er ingen tvivl om, at det har været en rigtig stor succes for dem. Vi havde imidlertid fået det indtryk, at det indre marked var en del af EU's bestræbelser på at fjerne regionale forskelle og give alle europæiske borgere en bedre livskvalitet. Ud fra denne synsvinkel har det indre marked fejlet, ligesom Lissabon-politikken er slået fejl, og ligesom alle de politikker, der bygger på den neoliberalistiske filosofi, vil vedblive at slå fejl.
Vi har brug for en radikal omstrukturering og for, at borgeren igen kommer i centrum for EU's interesser, en strategi med mennesket i centrum! Det, vi har brug for i dag, er at opnå en reel konvergens af alle EU-borgeres livskvalitet og ikke en konvergens af lokale økonomier udtrykt i tal, som bidrager til det frie markedssystems velfærd og regelmæssige funktion i stedet for europæernes velfærd.
Guntars Krasts,
.Hr. formand, først vil jeg gerne takke ordføreren fru Handzlik for hendes altomfattende forarbejde, og jeg må sige, at betænkningen viser, at situationen i de nye medlemsstater her et år efter, at de blev en del af EU's indre marked, med hensyn til gennemførelsen af lovgivning alt i alt ikke ser værre ud end for de gamle medlemsstater. Vi kan konstatere en næsten ligelig fordeling af positive og negative eksempler i både de gamle og nye medlemsstater. Erhvervslivet i de nye medlemsstater har stadig svært ved at få adgang til drivkraften bag det indre marked, navnlig i sektorer, der ikke er harmoniseret. På de harmoniserede områder er infrastrukturen til overensstemmelsesvurdering ikke altid tilgængelig for dem i deres eget land for de produkter, de fremstiller. Jeg kunne fortsætte med at opremse enkeltproblemer, men de kan ikke overskygge resultaterne med EU's indre marked. Men selv for ret nylig hørte vi om bekymring i alle landene, som dengang stadig var ansøgerlande, over, at varernes frie bevægelighed kunne være katastrofal for økonomier, der oplever chokket ved at ændre det økonomiske system. De dele af erhvervslivet, der stadig er svage, vil ikke kunne modstå konkurrencen fra mægtige producenter i EU's medlemsstater. Mange virksomheder i de nye medlemsstater, der ikke havde konsolideret deres position på markedet, gik konkurs på grund af konkurrencepresset fra virksomheder i de gamle medlemsstater, men erhvervsaktiviteten er naturligvis ikke gået tilbage. Tværtimod har den øgede konkurrence aktiveret markedet, og forbrugerne har naturligvis nydt godt af dette. Vi kan iagttage en overraskende grad af lighed mellem holdningerne fra dengang om den trussel, som EU's indre marked kunne udgøre for de nye medlemsstater, og de nuværende diskussioner om den trussel, som EU's tjenesteydelsesdirektiv kan udgøre for de gamle medlemsstater. Det mest slående i disse diskussioner er den måde, hvorpå forbrugernes interesser ignoreres. Man lytter ikke til forbrugerne. Det er synspunkterne hos virksomheder, der er bekymrede over muligheden for en øget konkurrence, der kommer til udtryk. Det første ændringsforslag på dagens dagsorden om at ophæve oprindelseslandsprincippet for tjenester på det indre marked svarer rent faktisk til et forslag om at forkaste det indre marked. Oprindelseslandsprincippet er styrende for lovgivningen om EU's indre marked, og dette er netop blevet bekræftet af De Europæiske Fællesskabers Domstol. I de servicesektorer, hvor der allerede er konkurrence, vinder markedet ved yderligere konkurrence, og naturligvis vinder forbrugeren også. I øjeblikket forhindres selv succesfulde små og mellemstore virksomheder i medlemsstaterne i at krydse grænserne fra deres egne lande og udbyde deres tjenester i andre medlemsstater på grund af de høje økonomiske og bureaukratiske omkostninger. Anvendelsen af oprindelseslandsprincippet på levering af tjenester vil åbne EU's indre marked for de vigtigste tjenesteudbydere i medlemsstaterne, dvs. de små og mellemstore virksomheder. Argumenterne om truslen mod den europæiske sociale model afvises fuldstændig gennem det direktiv, der blev vedtaget for næsten 10 år siden, om udstationering af arbejdstagere inden for servicesektoren. Forbrugerne ønsker at anskaffe sig varer og tjenester af den bedst mulige kvalitet og til den lavest mulige pris, men dette sikres bedst gennem et konkurrencebetonet marked og EU's indre ...
Leopold Józef Rutowicz (NI ).
- Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne takke fru Handzlik for at have udarbejdet en så interessant betænkning om situationen vedrørende det indre marked i de nye medlemsstater. Jeg vil gerne delagtiggøre Dem i to tanker vedrørende betænkningen. Den gennemsnitlige borger i fattigere lande vurderer især det indre marked på ændringer i prisen på varer og tjenester efter tiltrædelsen til Unionen. Priserne på mange basisprodukter og -tjenester steg dramatisk, og der findes ingen økonomisk begrundelse for dette. Mekanismerne og systemerne, som skulle sikre konkurrence og beskytte forbrugerne, virkede ikke. Under socialismen skulle vi begejstres over nyheden om, at prisen på lokomotiver faldt, selv om prisen på brød steg. Hvilke grunde er der til optimisme i den nuværende situation? Min anden bemærkning drejer sig om problemet med markedsmonopoler. Mange koncerner har fået fordoblet deres overskud, ikke på grund af øget produktivitet, men som et resultat af prispolitikken. Der findes mange eksempler på dette, navnlig brændstof. For mig at se haster det med at finde løsninger. Unionen udgør et stort og attraktivt marked. Dette bør udnyttes med henblik på at regulere …
Jacek Protasiewicz (PPE-DE ).
- Hr. formand, mine damer og herrer, lad mig først takke fru Handzlik og lykønske hende med den meget interessante og vigtige betænkning. Fru Handzlik er min kollega fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og også min landsmand. Hendes betænkning er vigtig for os, ikke kun fordi det, så vidt jeg ved, er den første betænkning udarbejdet af et kvindeligt, polsk parlamentsmedlem, men også fordi den drejer sig om et særligt vigtigt emne, som er af central betydning for den økonomiske udvikling i EU. Jeg taler om et virkeligt fælles og frit marked for tjenester inden for EU. Når vi ved, at tjenester tegner sig for 70 % af Unionens BNP, er det let at se, hvor vigtigt dette spørgsmål er. Det samme gælder betydningen af at udvikle markedet for tjenester inden for EU. I øjeblikket diskuteres forfatningstraktaten indgående i en række europæiske lande, og spørgsmålet om tjenesteydelsesdirektivet og et virkeligt frit, åbent og konkurrencebetonet marked for tjenester i Europa er et af nøglespørgsmålene i debatten. Der hersker stor ængstelse mod at åbne det europæiske marked for tjenester fuldt ud for samarbejde. Der udtrykkes ligeledes stor frygt vedrørende mulighederne for, at virksomheder og tjenesteudbydere fra de nye medlemsstater kan operere på dette marked. Disse synspunkter kom til udtryk i noget af det, fru Kallenbach sagde lige før. Jeg vil blot henvise til en vigtig nyhed, som kom fra ingen ringere end præsident Chirac under den vigtige debat, der i øjeblikket foregår i Frankrig. Præsident Chirac erklærede, at som et resultat af udvidelsen er Frankrigs eksport til EU's nye medlemsstater firedoblet. Dette svarer til tæt ved 10 milliarder euro og 130.000 nye arbejdspladser i Frankrig. Det er konsekvenserne af at operere med et virkeligt bredt og frit europæisk marked. Der er ingen grund til at frygte udvidelsen eller reel konkurrence inden for et marked som dette.
Evelyne Gebhardt (PSE ).
- Hr. formand, tak, fru Handzlik, for den betænkning, De har fremlagt her, og som er et virkelig godt stykke arbejde. Mange tak for den åbne måde, De har samarbejdet med de andre grupper på. Det er den måde, jeg ønsker mig for vores samarbejde her i Parlamentet.
Kære fru Kallenbach, jeg må skuffe Dem. Vores gruppe vil ikke kunne stemme for Deres ændringsforslag. Som De sagde, går vi principielt helt ind for, at der bliver udarbejdet et tjenesteydelsesdirektiv, og at markederne for tjenesteydelser bliver åbnet; men det er ikke lige meget, hvordan det sker, det skal ske, så det virkelig er socialt bæredygtigt.
Fru Handzlik, vi kan stemme for Deres betænkning, fordi De kommer med nogle meget vigtige konstateringer, f.eks. i punkt 5, hvor De erklærer, at de nye medlemsstater har gennemført princippet om gensidig anerkendelse i deres lovgivninger. De konstaterer også, at De sigter efter de højeste standarder, når der skal nås en harmonisering som det afgørende mål for det indre marked. Det er de sætninger, der er vigtige for borgerne i EU. Jeg tror, det er det, vi skal opnå.
Kære fru Handzlik, i udvalget var vi blevet enige om, at de bestemmelser, som skal udarbejdes til tjenesteydelsesdirektivet, ikke også skulle med i denne betænkning, men at de skulle behandles i betænkningen om tjenesteydelsesdirektivet. Der hører det også hjemme. Vi har holdt os til det, De har holdt Dem til det, det er helt fint.
Vi socialdemokrater kan også stemme for denne betænkning af en særlig grund, for vi har nemlig i punkt 14 i fællesskab konstateret, at vi ganske vist ønsker et marked for tjenesteydelser, men at vi også mener, at disse bestræbelser ikke må ske på bekostning af det sociale sammenhold i EU, og at der skal gennemføres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Det er den opgave, vi har givet os selv her, netop også for tjenesteydelsesdirektivet, og det vil vi arbejde videre med i fremtiden.
Derfor ønsker jeg Dem tillykke, og jeg ønsker os i Europa-Parlamentet tillykke med, at vi her har denne betænkning om status i de nye stater, snart også om forbrugerbeskyttelse. Samtidig håber jeg dog, at det er sidste gang, vi gør det. Jeg håber, at de næste betænkninger vedrører hele EU, og at de ikke gør forskel mellem gamle og nye, men viser det fælles.
Danutė Budreikaitė (ALDE ).
- Hr. formand, et år er gået siden den største udvidelse af EU. 10 nye lande, som havde oplevet den smertelige sovjetiske besættelse og først for nylig kunne kalde sig lande på vej mod en markedsøkonomi, sluttede sig til EU's indre marked med de fire friheder på markedet: fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital. Efter et års praktiske erfaringer med betingelserne på det indre marked viser statistikkerne for de nye medlemsstaters gennemførelse af direktiverne vedrørende det indre marked, at de nytilkomne har haft ret stort held med overholdelsen af deres forpligtelser. Jeg vil især fremhæve fremskridtene i Litauen, det land, hvor jeg blev valgt til Europa-Parlamentet. Litauen ligger bedst af de nye medlemsstater og bedre end de fleste af de mere erfarne gamle medlemsstater med hensyn til gennemførelsen af bestemmelserne for det indre marked. En sådan vellykket indikator var protokollen om overensstemmelsesvurdering og anerkendelse af industriprodukter, som Kommissionen anbefalede over for kandidatlandene som et instrument, de kunne bruge til at forberede sig på situationen på det indre marked. Mange lande foretog en vellykket gennemførelse af direktiverne i henhold til den nye metode et år før EU-medlemskabet, men her taler vi om en vellykket gennemførelse af den frie bevægelighed for varer. Der tegner sig en anderledes situation med hensyn til gennemførelsen af fri bevægelighed for tjenesteydelser og personer. Revisioner af tjenesteydelsesdirektivet har ført til en ophævelse af oprindelseslandsprincippet og hæmmer udviklingen af det indre marked for tjenester. Det er fortsat opsplittet, begrænset og beskyttet. I forbindelse med fri bevægelighed for personer vil jeg gerne erindre om, at på anmodning fra de gamle medlemsstater gælder der en overgangsperiode på syv år for de nye medlemsstater. Kun nogle få lande har åbnet deres arbejdsmarkeder siden udvidelsen. Derfor opfordrer jeg Parlamentet, Kommissionen og navnlig medlemsstaterne til ikke at udskyde beslutningerne på ubestemt tid, men i stedet at oprette et fuldt funktionsdygtigt indre marked og dermed skabe reelle muligheder for gennemførelsen af Lissabon-strategien. Tak.
Malcolm Harbour (PPE-DE ).
Hr. formand, det er en stor glæde for mig i min egenskab af koordinator for min gruppe i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse at byde velkommen til min kollega fru Handzlik og hendes første betænkning samt mine meget veltalende kolleger fra Polen og Slovakiet.
En af grundene til, at dette forslag til betænkning blev udarbejdet, er, at de nye medlemsstater allerede nu er ved at lære os en masse om, hvordan vi skal forholde os til det indre marked. Ved et heldigt sammentræf var Udvalget om det Indre Marked på besøg i Polen for et par uger siden. Vi besøgte fru Handzliks hjemby og mødtes med forskellige virksomheder i hendes handelskammer. Disse både store og små virksomheder var meget frustrerede over, at nogle af de eksisterende medlemsstater stadig stiller hindringer i vejen for deres adgang til det europæiske marked. Tro mig, vi kan lære meget af de nye medlemsstater. Hvis man ser på betænkningerne om det indre marked, kan man konstatere, at de nye medlemsstater i mange tilfælde står øverst på listen over medlemsstater, der har gennemført direktiverne om det indre marked.
Er det ikke utroligt, at det efter al den tid er de gamle medlemsstater, som er bagud? Det er grunden til, at vi ønskede at udarbejde denne betænkning, for de nye medlemsstater kan lære os så meget. Naturligvis har der været drøftelser her til morgen om tjenesteydelsesdirektivet. Som skyggeordfører vil jeg gerne sige, at Europas største problem for tiden er arbejdsløsheden. Siden 1999 er langt de fleste nye job i Europa blevet skabt inden for servicesektoren. Vi skal skabe et effektivt og velfungerende nyt marked for tjenesteydelser. Vi er nødt til at få et direktiv, som fungerer tilfredsstillende. Vi kan løse de problemer, som er opstået, men vi er nødt til at gøre det ordentligt.
I denne side af salen vil vi gå forrest med indførelsen af et effektivt tjenesteydelsesdirektiv og fortsætte omdannelsen af den europæiske økonomi sammen med de nye medlemsstater.
Phillip Whitehead (PSE ).
Hr. formand, jeg vil gerne lykønske fru Handzlik med, at hun er det første nye medlem fra en ny medlemsstat i et nyt udvalg, der har udarbejdet en betænkning. Som formand for det udvalg synes jeg, at hendes betænkning er et rosværdigt initiativ.
Her i dag bør vi understrege det, de nye medlemsstater har opnået, i stedet for at harpe på de problemer og udfordringer, som de kan afstedkomme. I de gamle medlemsstater har der været bekymring over og undertiden også fornægtelse af, hvad udvidelsen kommer til at betyde for os. Det kommer til udtryk i nogle af drøftelserne om forfatningen. Det kommer også til udtryk i noget af retorikken om frygten for, hvad indvandringen fra de nye medlemsstater kan komme til at betyde.
For nylig havde jeg lejlighed til sammen med en delegation at besøge både Polen og Ungarn. Det var en erhvervsdelegation med repræsentanter fra min egen region. I dag har vi hørt, hvad fru Handzliks, fru Pleštinskás og fru Herczogs ambitioner er, og hvorfor vi bør støtte dem.
Det indre marked skal give tjenesteydelserne fri på en måde, der kommer både forbrugerne og erhvervslivet til gode, og på en måde, som kombinerer sociale og økonomiske mål. Disse to ting kan ikke skilles ad. Jeg vil sige til vores venner fra de nye medlemsstater, at hvis man tror, at den rå kapitalisme opfylder alle ønsker og samtidig kan være under fuld kontrol, så tager man fejl. Der skal være ligevægt mellem alle disse aspekter.
Til dem, som er kommet til mit land, Det Forenede Kongerige, fra de nye medlemsstater, vil jeg sige, at De er velkommen. Jeg er stolt over her midt i den engelske valgkamp at kunne sige, at det er godt, at vi har givet borgere fra de nye medlemsstater fri adgang til vores marked. Vi vil blive stærkere, vores kapitalakkumulering vil blive styrket, vores kultur vil blive styrket, og vores madkultur vil blive styrket! Vi ønsker Dem velkommen, og det er jeg meget glad for at kunne sige. Jeg håber, at hr. Harbour tager hjem og siger til det britiske Konservative parti, at det også skal byde dem velkommen.
Wiesław Stefan Kuc (PSE ).
- Hr. formand, for bare nogle få år siden var de fleste af de lande, der kom med i EU i 2004, fanget i et anderledes politisk system. Vi adskilte os fra resten af Europa i næsten alle henseender og havde meget lidt til fælles med det ud over at være placeret på samme kontinent. Selv det blev ikke altid set i et positivt lys. I dag diskuterer vi detaljerne i vores samliv, fjernelsen af hindringer og løsningen af problemer. I fru Handzliks fremragende betænkning identificeres de problemer, som alle medlemsstater står over for, samt metoder til løsning af dem. Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes indsats og for det store arbejde, hun har lagt i udarbejdelsen af betænkningen. Man må håbe, at alle 24 punkter vil blive gennemført hurtigst mulig. Vi har opnået mange succeser, men de bitre bemærkninger under de forskellige forhandlinger, såsom forhandlingerne om forskelsbehandling på det indre marked eller om metoderne for gensidighed, tyder på, at der er lang vej endnu. Intet er perfekt, og der er altid plads til forbedringer. Det er også vigtigt at være klar over, at selv de bedste foranstaltninger ikke betyder en øjeblikkelig løsning af problemerne. Medlemsstaterne skal gøre den nødvendige indsats for at gennemføre bestemmelserne, hvis disse skal være effektive. Her klarer landene sig meget forskelligt. Forsøg på at omgå direktiverne eller belaste EU med beslutninger, der skader forbrugernes interesser, forekommer dagligt. Undertiden opfører vi os, som om vi har glemt, hvor vi er på vej hen, og hvad der står i forfatningstraktaten.
Stavros Dimas,
Hr. formand, ærede medlemmer, jeg vil gerne takke Dem for Deres bemærkninger og spørgsmål, som jeg vil give videre til min kollega, kommissær McCreevy.
Vedrørende fru Kallenbachs ændringsforslag til forslaget til tjenesteydelsesdirektiv vil jeg blot sige, at vi ikke bør udnytte denne fortræffelige betænkning til at gribe ind i det igangværende arbejde med forslaget til et tjenesteydelsesdirektiv. I den kommende weekend fejrer vi etårsdagen for et EU med 25 medlemsstater. Det er derfor det helt rigtige tidspunkt at vedtage denne betænkning, og det viser, at der er god grund til optimisme om det indre marked. Vi ved godt, at der stadig skal gøres et stykke arbejde. Sådan vil det altid være, men generelt ser vi et meget positivt billede, hvor de 10 nye medlemsstater klarer sig godt og i en række sager endog bedre end de andre.
Overgangen fra et indre marked med 15 til 25 medlemmer har skabt ny dynamik. Vi skal udnytte denne dynamik til at få fjernet hindringer og skabe nye muligheder for vores virksomheder og borgere. Jeg gentager min tak til fru Handzlik for hendes fortræffelige betænkning.
Formanden.
- Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted om et øjeblik.
Avril Doyle (PPE-DE ).
- Hr. formand, jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Forhandlingen i går aftes var baseret på to spørgsmål fra formanden for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed i relation til EU-delegationen til den POP-konference, der skal finde sted i Punta del Este i næste uge. Spørgsmålene og de underliggende beslutninger er forelagt for Kommissionen og Rådet.
Selv om Rådet har haft tid nok, kom der ingen fra Rådet i går aftes for at besvare disse spørgsmål. Kommissæren var her. Jeg vil gerne have forklaret, hvorfor Rådet ignorerede disse spørgsmål, som formanden for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har stillet.
Formanden.
- Da der ikke er nogen til stede fra Rådet til at svare, fru Doyle, vil vi fremsende Deres bemærkninger til Rådet. Jeg er sikker på, at det vil kunne svare hurtigst muligt.
Formanden.
- Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.
Eugenijus Gentvilas (ALDE ).
- Hr. formand, en meget vigtig bemærkning om, at det er nødvendigt at omtale smugleri ind i Transdnestrien. Men jeg mener, at lige her, i udkanten af Europa, findes der en anden kilde til smugleri, nemlig Kaliningrad-området, hvorfra der smugles store mængder af varer ind i EU-landene. Indtil videre smugles der store mængder til Litauen og Polen. Jeg vil faktisk ikke udelukke muligheden for, og det er eksperterne også enige i, at denne kontrabande også kan nå de gamle medlemsstater i EU. Der er først og fremmest tale om smugleri af varer, der er belagt med punktafgifter. Derfor foreslår vi, at Kaliningrad-området medtages som et særligt risikoområde i punkt 12, og derved opfordrer vi kraftigt til, at strømmen af kontrabande fra dette område til EU-landene bringes til ophør. Tak.
Formanden.
- Måske ville det hjælpe, hvis jeg læste det mundtlige ændringsforslag op. Det tilføjer blot ordene "og at Rusland skal slå ned på smugleri fra Kaliningrad-området til Litauen og Polen".
Simon Coveney (PPE-DE ),
Hr. formand, formålet med dette mundtlige ændringsforslag er blot at sikre konsekvens og præcision i afsnittet om Marokko. Jeg foreslår, at slutningen af punkt 13 skal lyde som følger: "bemærker, at der er indført et moratorium for dødsstraf i Marokko, og opfordrer de marokkanske myndigheder til at afskaffe dødsstraffen".
Philippe Morillon (ALDE ).
- Hr. formand, hvad angår den foreslåede henvisning til Baker-planen, er De givet alle klar over, at den er udeladt i de nye forslag fra FN's generelsekretær. Det er grunden til, at jeg har stillet ændringsforslag 3. Jeg anmoder desuden om delt afstemning om Socialdemokraternes ændringsforslag 15 med det formål at fjerne henvisningen til Baker-planen.
Formanden.
- Jeg har fået at vide, at hvis vi vedtager general Morillons mundtlige ændringsforslag, vil henvisningerne til Baker-planen blive fjernet fra alle ændringsforslag. Er det korrekt, general Morillon?
Philippe Morillon (ALDE ).
- Nej, for i så fald skal vi vedtage ændringsforslag 17, der hovedsagelig vedrører Baker-planen. Hvis ændringsforslag 17 ikke vedtages, vedrører det Den Socialdemokratiske Gruppes ændringsforslag 15.
Formanden.
- Kære kolleger, jeg vil bede ordføreren rådgive mig i denne sag.
Simon Coveney (PPE-DE ),
Hr. formand, som ordfører vil mit råd vedrørende dette afsnit være ikke at acceptere et mundtligt ændringsforslag om Baker-planen. Efter min mening har PSE-Gruppen indgivet et afbalanceret ændringsforslag i dette tilfælde - dvs. ændringsforslag 15 - og jeg vil råde til, at vi accepterer det.
- Det slag tabte De, hr. general!
Rainer Wieland (PPE-DE ).
- Hr. formand, må jeg spørge, om De også gennemgående ville have tiltalt det tidligere medlem Ian Paisley som reverend, og om hr. reverend skulle have rejst sig for mødelederen?
Formanden.
- Hr. Wieland, jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad De mener. Vil De ikke gentage det?
Ona Juknevičienė (ALDE ).
- Hr. formand, der var nogle unøjagtigheder i punkt 43 vedrørende ændringerne fra 2003 i straffelovgivningen i Usbekistan, og disse ændringer går kort fortalt ud på, at tortur og mishandling af fanger er en strafbar handling. Derfor foreslår jeg, at vi ændrer teksten i det oprindelige punkt.
"anmoder Usbekistan om at løslade de politiske fanger og erklære tortur og mishandling af varetægtsfængslede for ulovlig praksis"
erstattes med
"glæder sig over ændringerne af strafferetsplejen fra 2003, hvorved tortur og mishandling af varetægtsfængslede og fortsættelsen af denne praksis gøres ulovlig; opfordrer Usbekistan til at gennemføre disse ændringer i praksis samt til at løslade de resterende politiske fanger."
Formanden.
- Jeg vil nu bede ordføreren kommentere dette.
Simon Coveney (PPE-DE ),
Hr. formand, efter min mening gør denne ordlyd betænkningen mere præcis, og som ordfører vil jeg gerne udtrykke min fulde støtte til den.
Simon Coveney (PPE-DE ),
Hr. formand, jeg er bange for, at jeg forsøger det umulige nu, men lad os se, hvordan det går. Jeg stiller et mundtlig ændringsforslag som et kompromisændringsforslag til ændringsforslag 8. Hvis det vedtages, kommer punkt 131 til at lyde som følger: "anerkender, at massevoldtægt gør kvinder sårbare over for hiv/aids; opfordrer EU til at sikre, at der øjeblikkelig stilles lægelig bistand til rådighed for alle kvinder og piger, der er blevet voldtaget;".
Gisela Kallenbach (Verts/ALE ).
- Hr. formand, jeg vil gerne stille et mundtligt ændringsforslag. Jeg vil bede om, at der i alle de punkter, hvor medlemsstaterne og kandidatlandene eller Rådet bliver opfordret til at handle, bliver tilføjet: "og udvidelseslandene", fordi der i betragtning H udtrykkeligt henvises til Kosovo, Kroatien og Bosnien-Hercegovina. Det ville ikke give mening, hvis disse regioner så ikke også blev opfordret til at handle. Når vi kommer til betragtning H, vil jeg gerne stille endnu et mundtligt ændringsforslag.
Martine Roure (PSE ).
- Hr. formand, jeg vil gøre Dem opmærksom på, at vi har til hensigt at stille et mundtligt ændringsforslag til punkt 17, hvilket vi i øvrigt allerede har underrettet Dem om.
Martine Roure (PSE ).
- Hr. formand, vi har et mundtligt ændringsforslag til punkt 17. Jeg læser punktet op: "opfordrer indtrængende medlemsstaterne og kandidatlandene til at indføre særlige stipendiat- og praktikprogrammer for dårligt stillede romanielever". Vi foreslår at indføje: "og for alle andre dårligt stillede elever".
- Fru de Groen-Kouwenhoven ønsker at fremsætte to mundtlige ændringsforslag om indsættelse af to nye punkter efter punkt 18 og 20.
Elly de Groen-Kouwenhoven (Verts/ALE ).
- Hr. formand, jeg vil gerne fremsætte to mundtlige ændringsforslag om tilføjelse af to punkter til beslutningsforslaget. Eftersom alle fem grupper har støttet disse vigtige punkter, skulle det ikke være noget problem. Teksten til disse punkter skulle ligge foran Dem, men hvis De foretrækker det, kan jeg læse dem op for Parlamentet.
Formanden.
- De er nødt til at læse dem op, ellers er det ikke mundtlige ændringsforslag!
Elly de Groen-Kouwenhoven (Verts/ALE ).
- Hr. formand, jeg troede ikke, at der var analfabeter her i Parlamentet, men jeg vil overholde forretningsordenen.
Det første punkt er: "18a. glæder sig over oprettelsen af et forum for europæiske romaer og omrejsende grupper og over det arbejde, som grupper inden for Parlamentet udfører med sigte på spørgsmål vedrørende romaerne og andre mindretal; anerkender betydningen af et samarbejde med sådanne enheder under udformningen af roma-relaterede politikker i Europa;"
Det andet punkt er: "20a. glæder sig over initiativet om årtiet for romaernes inddragelse, som medlemsstaterne og kandidatlandene har underskrevet; opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med de involverede regeringer om tildelingen af midler fra de relevante støtteprogrammer for at føre initiativet ud i livet;".
Gisela Kallenbach (Verts/ALE ).
- Hr. formand, jeg må endnu en gang stille et mundtligt ændringsforslag. Det drejer sig om betragtning H. Jeg mener, at sådan som det er skrevet her i originalen, svarer det simpelthen ikke til kendsgerningerne. Her står der, at romanibefolkningen i Kosovo, Kroatien og Bosnien-Hercegovina fortsat er ofre for etniske udrensninger. For at formulere det mere klart foreslår jeg, at denne betragtning ændres; jeg læser den nu op på engelsk.
"der henviser til, at et stort antal romaer har været og fortsat er ofre for krig og mål for etnisk udrensning i dele af områderne i det tidligere Jugoslavien".
- PSE-Gruppen foreslår, at teksten i ændringsforslag 4 indsættes ved slutningen af det nuværende punkt 25 i stedet for som et nyt punkt. Var det det, De mente, hr. Purvis?
John Purvis (PPE-DE ).
- Ja, hr. formand, det var det. Jeg er enig med ordføreren i, at følgende tekst bør indsættes ved slutningen af punkt 25: "anmoder endvidere Kommissionen om så snart som muligt at ændre eller fjerne lovgivning, der er til hinder for, at de europæiske finansmarkeder kan fungere tilfredsstillende." Det skal træde i stedet for punkt 26, som bør slettes.
Formanden.
- Er der indsigelser mod hr. Purvis' mundtlige ændringsforslag?
Ieke van den Burg (PSE ),
Hr. formand, der foreligger forslag om to tilføjelser til punkt 25. Vi er nødt til først at stemme om ændringsforslag 4 fra Verts/ALE-Gruppen og derefter om hr. Purvis' mundtlige ændringsforslag om at indsætte det oprindelige stk. 26 som en tilføjelse til punkt 25.
Ieke van den Burg (PSE ),
Hr. formand, jeg har et mundtligt ændringsforslag. Det går ud på at ændre ordlyden vedrørende "bankvæsen" til følgende: "anmoder Kommissionen om at udarbejde en omfattende undersøgelse om detailbanktjenesteydelserne med særligt fokus på banktjenesteydelserne i de forskellige medlemsstater". På denne måde fokuseres der på bankvæsenet, men undersøgelsen begrænses ikke til kun at omfatte bankydelser.
John Purvis (PPE-DE ).
- Hr. formand, jeg har et mundtligt ændringsforslag til punkt 38, som også træder i stedet for ændringsforslag 1: "mener, at medlemsstaterne har lange og forskelligartede traditioner inden for forbrugerbeskyttelse; bemærker, at et (et ord udgår) krav fra branchen for finansielle tjenesteydelser er så lidt harmonisering som muligt, hvorimod visse udøvere, især banksektoren, går ind for målrettet harmonisering for at opnå reelle ensartede arbejdsbetingelser; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at arrangere en drøftelse om den grundlæggende struktur for EU's marked for finansielle tjenesteydelser, idet der tages hensyn til forbrugernes og udøvernes interesser og Europas globale konkurrencedygtighed;".
- Hvis ændringsforslag 15 vedtages, foreslår PSE-Gruppen, at den ændrede tekst indsættes efter punkt 25.
Ieke van den Burg (PSE ),
Hr. formand, dette er også et mundtlig ændringsforslag, og det går ud på at erstatte ordene "reguleret konkurrence" med "retfærdig konkurrence".
Figueiredo (GUE/NGL ),
Vi har stemt for den betænkning, der godkender aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien, eftersom parterne har interesse i at udvikle samarbejde på forskellige felter.
De væsentligste områder, som aftalen omfatter, er offentlig administration, økonomisk samarbejde, social udvikling, forskning, teknologi og miljø. Der sigtes således på at udvikle samarbejde inden for bioteknologi, informations- og kommunikationsteknologi, bioinformatik, rumfart, mikro- og nanoteknologi, materialeforskning, rene teknologier, bæredygtig forvaltning og udnyttelse af miljøressourcer, sundhed og medicin, luftart, metrologi, standardisering og overensstemmelsesvurdering samt humaniora.
Aftalen omtaler også, at parterne ønsker at etablere videnskabeligt og teknologisk samarbejde for at styrke samarbejdet på diverse områder og for at fremme anvendelse af dette samarbejdes resultater til økonomisk og social gavn for både EU og Brasilien.
Queiró (PPE-DE ),
Jeg har stemt for, at der indgås aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien. Jeg finder det vigtigt, at der indføres instrumenter, der i væsentlig grad kan udvide det nuværende samarbejde i både bredden og dybden, hvad angår de specifikke aktiviteter, som omfattes af det sjette rammeprogram for internationalt samarbejde med udviklingslande.
Parlamentet bør således fortsat virke for, at der indføres samarbejdsmekanismer inden for videnskabelig og teknologisk innovation. Det europæiske forskningsrum er det ideelle redskab til at forbedre og styrke samarbejdet mellem Brasilien og EU på grund af den betydning, som videnskab og teknologi har for den økonomiske og sociale udvikling, og det gensidige ønske om at udvide og styrke samarbejdet på områder af fælles interesse.
Queiró (PPE-DE ),
Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Mexico er et afgørende instrument til at forbedre og styrke samarbejdet mellem Mexico og EU inden for videnskab og teknologi.
Jeg finder det vigtigt, at der indføres instrumenter, der i væsentlig grad kan udvide det nuværende samarbejde i både bredden og dybden, hvad angår de specifikke aktiviteter, som omfattes af det sjette rammeprogram for internationalt samarbejde med udviklingslande.
Parlamentet bør således fortsat virke for, at der indføres samarbejdsmekanismer inden for videnskabelig og teknologisk innovation. Det europæiske forskningsrum er det ideelle redskab til at forbedre og styrke samarbejdet mellem Mexico og EU på grund af den betydning, som videnskab og teknologi har for den økonomiske og sociale udvikling, og det gensidige ønske om at udvide og styrke samarbejdet på områder af fælles interesse.
Mölzer (NI ),
Det er i strid med EU's ligebehandlingsprincipper, hvis en del af borgerne sikres fri bevægelighed, men en anden ikke gør. Med kvoteordningen har Schweiz mulighed for at modvirke eventuelle uheldige tendenser som følge af den udvidede frie bevægelighed for personer.
Jeg vil imidlertid gerne minde om - selv om jeg har stemt for protokollen - at den såkaldte visumaffære i Tyskland nu får en ny dimension. Dekretet "i tvivlstilfælde for rejsefriheden" førte jo til en dramatisk stigning i positive afgørelser på visumansøgninger fra tredjelandsstatsborgere. De er mere end fordoblet, og mange "turister" har påtaget sig illegalt arbejde eller er gledet ind i prostitution.
Denne rundhåndede håndtering og dens endnu uoverskuelige konsekvenser kunne styrke mange schweizeres angst og bekymringer, så protokollen ikke får flertal ved en evt. folkeafstemning i september. Resultatet kunne blive, at EU ville står over for en beslutning om at trække sig ud af aftalen om fri bevægelighed for at undgå at fornærme de nye medlemsstater.
Queiró (PPE-DE ),
Aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer blev ikke automatisk udvidet til at gælde for de nye medlemsstater efter udvidelsen af EU i maj 2004.
Ligesom EU's medlemsstater opnår Schweiz fordele ved den nylige udvidelse, ikke blot politisk ved den øgede demokratiske stabilitet i de omkringliggende lande, men også økonomisk ved et større indre marked.
Jeg har stemt for denne indstilling, fordi jeg mener, at aftalen vil gøre det meget nemmere at sende schweiziske medarbejdere til de nye medlemsstater, hvor mange schweiziskbaserede virksomheder allerede er aktive. Samtidig vil det blive nemmere for de schweiziske virksomheder at rekruttere borgere fra de nye medlemsstater. På lang sigt vil alle borgere i EU og Schweiz få ret til fri bevægelighed.
Estrela (PSE ),
Jeg har stemt for denne indstilling ved andenbehandling udarbejdet af Carlos Coelho om "adgang til Schengen-informationssystemet for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer", fordi den gør det nemmere at bekæmpe tyveri af motorkøretøjer i EU, hvor den interne grænsekontrol praktisk taget er afskaffet.
Ifølge Europols statistik blev der alene i 2002 stjålet 1.149.114 køretøjer i EU, og jeg mener derfor, det er på høje tid, at EU sætter ind imod handelen med stjålne motorkøretøjer.
Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM ),
Vi mener, at det anførte retsgrundlag for den aktuelle forordning er forkert. En udvidelse af Schengen-konventionen, således at de tjenester i medlemsstaterne, som har ansvaret for at udstede registreringsattester for motorkøretøjer, får adgang til oplysninger i Schengen-informationssystemet, kan ikke baseres på den fælles transportlovgivning. Dette er et anliggende, som hører under tredje søjle, og som vedrører rets- og politisamarbejdet. Det er op til Rådet, ikke Parlamentet, at træffe beslutninger i disse anliggender.
Junilisten har derfor stemt nej til ændringsforslagene.
Queiró (PPE-DE ),
Behovet for at garantere sikkerhed og lovlydighed i et friere og større Europa indebærer også, at lovgiverne må beskytte borgerne ved at sørge for, at myndighederne råder over de fornødne midler til at varetage borgernes sikkerhed. På den anden side skal borgerne ligeledes beskyttes mod statens unødvendige og uønskelige indblanding i deres private forhold. Som altid er det selv i spørgsmål, der kan synes ret uvæsentlige, vigtigt at sikre balancen mellem sikkerhed og frihed. Det gælder også den lovgivning, der er genstand for denne indstilling, som jeg har stemt for.
Andersson, Hedh, Hedkvist Petersen, Segelström og Westlund (PSE ),
Forureningen fra husholdninger, landbrug og industri tager til. Det forringer kvaliteten af grundvandet. Når grundvandet forurenes, bliver følgerne mere langvarige, end når der er tale om forurening af overfladevandet. Grundvandet er en vigtig ressource til drikkevand samt industri- og landbrugsprocesser. Derfor bør det beskyttes med henblik på nuværende og fremtidig anvendelse.
Vi socialdemokrater bifalder derfor Kommissionens initiativ om nye regler for grundvand.
Grundvand er dog forskelligt i EU. Derfor er det vanskeligt at finde en fælles standard, som passer til alle grundvandsforekomster i EU, og som samtidig giver det mest positive resultat for miljøet. Vi mener, at en tilgang, der havde taget større hensyn til de store forskelle, der gør sig gældende inden for grundvandsforekomster i forskellige dele af EU, havde været mere gavnlig for miljøet.
Figueiredo (GUE/NGL ),
Det er vigtigt at anvende forsigtighedsprincippet, når formålet er at beskytte grundvandet mod forurening, sådan som det også foreskrives i direktiv 80/68/EF, der gælder frem til 2013.
Derefter skal beskyttelsen sikres af det såkaldte vandrammedirektiv fra 2000 og af det direktiv, der nu er under førstebehandling.
Blandt de divergerende opfattelser af denne tilgang er det betænkningens synspunkt, at kravene til grundvandskvalitet bør rette sig efter human- og økotoksikologiske kriterier, og der lægges vægt på, at medlemsstaterne kan fastsætte, at der i forbindelse med fastsættelsen af krav til grundvandskvalitet skal tages hensyn til det konstaterede indhold i vandforekomsten af naturligt tilstedeværende stoffer. Som ordføreren dog også fremhæver, må den nye lovgivning som et minimum fastholde de eksisterende beskyttelsesniveauer, og at det særlig gælder med hensyn til forebyggelse.
Der skal derefter også være politisk vilje til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge forurening og beskytte grundvandskvaliteten.
Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM ),
Junilistens medlemmer er valgt med det mandat, at det kun er grænseoverskridende miljøspørgsmål, der skal træffes beslutninger om på EU-plan. Rådet skal spille den centrale rolle i denne beslutningsproces. Grundvandsspørgsmål er til dels et grænseoverskridende anliggende. Vi beklager, at der i direktivet om grundvand ikke i højere grad henvises til subsidiaritetsprincippet. Direktivet om beskyttelse af grundvandet mod forurening bør derfor gælde - som det er foreslået - i ca. tre år for derefter at blive erstattet af et direktiv, hvor man inddrager subsidiaritetsprincippet.
Grossetête (PPE-DE ),
Jeg stemte for direktivet.
Dette direktiv bør ikke tillade undtagelser fra de principper, der blev vedtaget med rammedirektivet om vand. Eftersom grundvandsforholdene er meget forskellige i Europa, kan der kun opstilles mere præcise målsætninger på lokalt plan.
Det er urealistisk at ville opstille de samme standarder for hele Europa. Kun et begrænset antal parametre kan gøres til genstand for kvalitetsstandarder fastsat på europæisk plan. Således må forslaget om at begrænse fastsættelsen af standarder på europæisk plan til nitrater og pesticider anses for acceptabelt.
Derudover bør man relativisere visse situationer. En overskridelse af kvalitetskravet eller grænseværdien betyder nemlig ikke nødvendigvis, at grundvandskvaliteten generelt er dårlig. Der bør foretages en undersøgelse af årsagerne til denne overskridelse, således at man kan træffe de foranstaltninger til retablering af vandkvaliteten, der foreskrives i rammedirektivet om vand.
Endelig kræver visse særlige lokale forhold, at man tager særlig hensyn til tidligere forurening, uden at det nødvendigvis medfører en nedklassificering af de pågældende grundvandsforekomster. De foranstaltninger i rammedirektivet om vand, der har til formål at forhindre spredning af forurening, bør selvsagt finde anvendelse i disse tilfælde.
Luís Queiró (PPE-DE ),
Direktivet om beskyttelse af grundvandet mod forurening, der fastsætter bestemmelser for beskyttelsen af grundvandet mod forurening, opstiller hverken klare kvalitetsmål eller stiller krav om, at der sker en dækkende og kontinuerlig kvalitetsvurdering. Direktivet må ændres, så der kan tilvejebringes flere data om grundvandets kvalitet i Europa. For at opnå rent grundvand med en god kemisk tilstand inden 2015 er det helt afgørende at beskytte rent grundvand mod forurening.
Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er særdeles vigtigt at forbedre miljøbeskyttelsesinstrumenterne og vandkvalitetsmålene i Europa.
Cederschiöld, Fjellner, Hökmark og Ibrisagic (PPE-DE ),
Den moderate delegation har stemt for betænkningen om forslaget til Rådets forordning om ændring af forordningen om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene. Vi mener, det er vigtigt, at man til stadighed reviderer sammensætningen af og arbejdsformerne for instituttets bestyrelse, således at det europæiske institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene kan arbejde mere effektivt. Det er imidlertid problematisk, hvis revisionen skal varetages af hele Europa-Parlamentet, da det kun er få, der ved, hvordan instituttet arbejder.
Desuden mener vi, at ansættelse skal finde sted med udgangspunkt i den ansøgendes kvalifikationer og være kønsneutral. Det er i organisationens interesse at have en bestyrelse bestående af personer med forskellige kompetencer og erfaringer, men der skal ikke finde nogen politisk styring sted i forbindelse med ansættelse.
Queiró (PPE-DE ),
Jeg har stemt for Harkin-betænkningen, fordi jeg mener, at vi i dag står over for nye udfordringer, når vi skal forbedre livs- og arbejdsvilkårene. De mål, der har begrundet oprettelsen af dette institut, fortjener støtte, og de foreslåede ændringer vil givetvis bidrage til, at det kommer til at fungere mere effektivt og målrettet.
Principperne om god forvaltning er afgørende for, at de europæiske institutioner fungerer, som de skal, og de bør derfor altid være styrende ved revision og evaluering af den lovgivning, der gælder for dem.
Silva Peneda (PPE-DE ),
Den forordning, der i 1975 oprettede Det Europæiske Institut til Forbedring af Livs- og Arbejdsvilkårene, er genstand for en revision på baggrund af resultaterne af en ekstern høring.
Instituttets primære opgave er at udvikle overvejelser om forbedring af livs- og arbejdsvilkårene på mellemlang og lang sigt og at udpege de faktorer, der kan udvirke ændringer.
De vigtigste ændringer sigter på en intern reorganisering af instituttets ledelsesorganer, øget medvirken af uafhængige eksperter og en større rolle for arbejdsmarkedets parter og regeringsrepræsentanterne.
Denne strategiske og operationelle revision vil sikkert betyde, at instituttet kan udføre sine opgave med større effektivitet og gennemsigtighed.
Instituttet har gennem sit oplysnings- og analysearbejde om livs- og arbejdsvilkår leveret et godt bidrag til udformningen af Fællesskabets socialpolitik.
Jeg stemmer derfor for disse ændringer.
Queiró (PPE-DE ),
Vi støtter alle bestræbelser på at forbedre sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, for så vidt de er effektive. Selv om Europa har et relativt godt niveau med hensyn til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, er der stadig meget at gøre for at forbedre disse forhold. Over hele EU er der stadig mange tilfælde, hvor bestemmelserne for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ikke overholdes eller helt ignoreres. For at undgå sådanne tilfælde må der indføres passende lovgivning, ligesom det må sikres, at den overholdes, men der bør også ske fremme af bedste praksis. Det håber jeg, at dette agentur vil afstedkomme.
Silva Peneda (PPE-DE ),
På grundlag af en ekstern høring til evaluering af, hvordan Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (Bilbao) løser sine opgaver, har Kommissionen foreslået en række ændringer i den herfor gældende forordning.
Jeg har stemt for betænkningen, eftersom ændringerne skal tydeliggøre agenturets mål og opgaver, forbedre dets funktionsmåde samt styrke arbejdsmarkedets parters rolle og samarbejdet med andre organer på det sociale område.
Agenturet spiller en afgørende rolle for at formidle oplysninger og fremme udveksling af erfaringer om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det er en særdeles vigtig opgave på baggrund af den tragedie, som en arbejdsulykke udgør i form af menneskelige og økonomiske omkostninger.
Agenturet bidrager også til beslutningsprocessen ved at give de europæiske institutioner de for sociallovgivningen relevante oplysninger, navnlig med hensyn til de følger, som denne lovgivning har for de små og mellemstore virksomheder. Ved siden af denne indsamling og formidling af oplysninger skal agenturet fremover også bearbejde data om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Vi støtter uforbeholdent alle ændringer, der gør agenturet mere gennemsigtigt og effektivt.
Queiró (PPE-DE ),
Hvad angår internationale forhold, må EU tage højde for, at medlemsstaternes forbindelser til tredjelande er af forskellig karakter, hvorfor lovgivningen må sikre, at den enkelte medlemsstat har mulighed for at agere og reagere ud fra sin egen situation i verden.
Det synes mig helt velbegrundet at smidiggøre en nødvendig mekanisme, der ikke har været anvendt i praksis, fordi det kunne indebære betydelige vanskeligheder. Jeg finder også, at det er nyttigt og antagelig effektivt, at der er mulighed for andre tiltag end selve gensidighedsmekanismen. Jeg mener derfor, at vi kan støtte den løsning, der er fundet.
Figueiredo (GUE/NGL ),
Som jeg har bemærket i tidligere stemmeforklaringer, bliver der lagt et uacceptabelt pres på de nye medlemsstater for at overføre EU's til deres nationale lovgivning, idet man benytter det falske argument, at "undladelse" vil blokere for yderligere økonomisk vækst i den europæiske økonomi og forstærke de regionale forskelle.
Det er en dobbeltmoralsk politik, fordi man på den ene side henviser til, at det indre marked skal tilføres dynamik og udvikling, og at hindringerne herfor skal overvindes gennem harmonisering af staternes lovgivning, så den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital lettes, mens man på den anden side begrænser bevægeligheden for personer fra disse stater og deres rettigheder.
Den foreliggende betænkning tager ikke hensyn til de særlige forhold i de nye medlemsstater og deres efterslæb i forhold til EU's øvrige lande og hermed behovet for at træffe markedsstyrkende foranstaltninger, så den økonomiske og sociale samhørighed fremmes.
Samhørighedspolitik forudsætter, at der afsættes yderligere midler i de finansielle overslag til gavn for integration baseret på økonomiske udviklingskriterier som fremme af beskæftigelse og social integration samt reduktion af asymmetrier mellem det udvidede EU's regioner og lande, samtidig med at niveauet for støtte til lande med strukturelt udviklingsefterslæb, som f.eks. Portugal, fastholdes.
Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM ),
Vi mener, det er vigtigt med et velfungerende indre marked i EU. Naturligvis skal de nye medlemsstater også tilpasse sig hertil. Vi er dog modstandere af politisk stillingtagen i betænkningens begrundelse og af, at Kommissionen skal stille yderligere ressourcer til rådighed for at bidrage til etableringen af brancheforeninger i de nye medlemsstater.
Queiró (PPE-DE ),
Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er meget vigtigt, at der sker en reel vurdering af de nye medlemsstaters situation. Hindringerne for personers, varers og tjenesteydelsers bevægelighed må fjernes som forudsætning for, at et åbent marked kan fungere, og der skal skabes muligheder for vækst i disse økonomier.
Selv om det selvfølgelig først og fremmest er det private initiativs opgave at udnytte sådanne muligheder, må det sikres, at de offentlige myndigheder sørger for en korrekt og rettidig gennemførelse af direktiverne om det indre marked.
Ursula Stenzel (PPE-DE ).
- Hr. formand, jeg vil gerne komme med en stemmeforklaring til afstemningen om menneskerettighedsbetænkningen af hr. Coveney. PPE-DE-Gruppen anser generelt Coveney-betænkningen for absolut positiv og har derfor også støttet den. Den har naturligvis som alle menneskerettighedsbetænkninger fra Europa-Parlamentet et politisk udsagn, og det er lykkedes ordføreren hr. Coveney, som gruppen respekterer højt, at balancere mellem de forskellige politiske retninger i Parlamentet. Desto mere forbavsende og påfaldende føler jeg, at Den Socialdemokratiske Gruppes holdning er, som til slut hverken stemte for eller imod, selv om den havde fået to ændringsforslag om abort igennem, blot fordi den tabte forslagene om Cuba og Venezuela. Det er dårlig politisk stil. I anerkendelse af, hvor vigtig denne betænkning er, har PPE-DE-Gruppen stemt for betænkningen som helhed.
Jeg vil imidlertid gerne præcisere, at vi har set meget omhyggeligt på ændringsforslag 8 og 9 og har stillet vores medlemmer frit i afstemningen om disse forslag. Hvorfor? For det første er kravet om adgang til abort, som findes i disse forslag, ikke egnet til at begrænse overtrædelser af menneskerettighederne. Her drejer det sig især om voldtægt af kvinder, som fordømmes klart andetsteds i betænkningen. For det andet suggererer disse forslag indirekte, at der findes en menneskerettighed til abort. Abort er imidlertid ingen menneskeret, den krænker derimod menneskerettigheder, hvilket også er FN's opfattelse. For det tredje overtræder artikel 8 og 9 også subsidiaritetsprincippet. EU har ingen kompetence i dette spørgsmål, det er underlagt national ret. Derfor har et flertal i vores gruppe også efter en fri ransagelse af deres samvittighed afvist disse to artikler. Det har jeg personligt også gjort.
Det er ikke første gang, grupperne i venstre side af salen misbruger menneskerettighedsbetænkningen til at liberalisere abort. Selv om et flertal vil gennemføre dette, betyder det ikke, at det er rigtigt. Det er heller ikke bindende, ligesom hele betænkningen ikke har bindende virkning. PPE-DE-Gruppen har derfor bevidst fritstillet medlemmerne i disse spørgsmål og afvist indholdet i ændringsforslag 8 og 9.
Martin Schulz (PSE ).
- Jeg ville ikke have bedt om ordet, hvis ikke fru Stenzel havde angrebet vores gruppe på en meget utilbørlig og yderst ukollegial måde. Jeg vil sige Dem to ting. Vi respekterer netop i spørgsmålet om abort og i denne debat hver enkelt kollegas frie beslutning. Der er kun få punkter i den parlamentariske debat, som kræver det, som kræver, at grupperne lader deres enkelte medlemmer træffe beslutning ud fra deres egen samvittighed. Der er kun få punkter! Dette er et af dem!
Hvis De ser på afstemningsresultatet, kære kollega, vil De let kunne se, at et nej fra vores gruppe ville have bragt denne betænkning til fald. Et nej fra vores gruppe ville have været nok til at afvise denne betænkning. Nogle af de centrale punkter i denne betænkning var vi ikke enige i, andre var vi meget enige i. Og fordi vi vidste, at vi ville være med til at sikre et flertal for denne betænkning, men samtidig også ønskede, at vores skepsis skulle være synlig, stemte vi hverken for eller imod. Hvis De mener, det er dårlig stil, så bør De overveje endnu en gang, om De måske har de forkerte kriterier til at bedømme det.
Formanden.
- Tak, hr. Schulz. Jeg er ikke sikker på, at De har helt ret i Deres antagelse.
Allister (NI ),
Selv om jeg kan erklære mig enig i store dele af denne betænkning, følte jeg mig nødsaget til at afholde mig fra at stemme på grund af ændringsforslagene om abort efter ønske og det unuancerede angreb på dødsstraf, som jeg anser for legitimt, når der er tale om et retfærdigt retssystem baseret på en korrekt rettergang. Jeg glædede mig navnlig over betænkningens ligefremme påstande imod terrorisme - herunder erklæringen om, at demokratiske regeringer har en ufravigelig pligt til at afvikle terrornetværk - dens fordømmelse af Kommissionens ophævelse af våbenembargoen mod Kina og dens identifikation af lande rundt om i verden, hvor borgere forfølges på grund af deres kristne tro, selv om jeg kunne have ønsket mig, at den var mere udtrykkelig og fokuseret, navnlig med hensyn til de forfærdelige overtrædelser af rettighederne for protestantiske samfund, der er i mindretal i Eritrea, Vietnam, Nordkorea, Colombia, Burma, Indonesien, Laos, Egypten, Kina, Sri Lanka, Pakistan og andre steder. Det er utåleligt, at man forfølger og fængsler gode borgere, hvis eneste "forbrydelse" består i, at de lever i henhold til deres inderste tro. Ytrings-, forsamlings- og trosfriheden skal forsvares verden over.
De Rossa (PSE ),
Jeg glæder mig over den generelle linje i Coveney-betænkningen, men jeg mener ikke, at den er vidtgående nok med hensyn til at anerkende, at der er et presserende behov for at yde særlig hjælp til kvinder, der er ofre for vold og seksuelle overgreb. I betænkningen fordømmer man konsekvenserne af massevoldtægter og erkender, at ofre for seksuelle overgreb risikerer at blive smittet med hiv/aids. Men man tilbyder ikke disse ofre nogen umiddelbar behandling. Derfor støtter jeg ændringsforslag 8, som opfordrer til, at disse ofre skal have adgang til kondomer for at hindre yderligere spredning af smitten samt adgang til abort i tilfælde af uønsket graviditet.
I betænkningen bør man også anerkende, således som det kræves i ændringsforslag 9, at den eneste måde, hvorpå vi kan sikre en korrekt reaktion ved seksuelle overgreb, er at sikre den fulde respekt for rettighederne til reproduktiv sundhed i første omgang.
Som jeg ser det, er seksualsundhed og reproduktiv sundhed en menneskeret, en ret, som bør anerkendes fuldt ud og garanteres for alle mænd, kvinder og børn i medlemsstaterne og i hele verden.
Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM ),
Betænkningen omhandler den årlige rapport om menneskerettigheder i verden og EU's menneskerettighedspolitik. EU har et ansvar for menneskerettigheder på sit nærområde, hvilket først og fremmest omfatter lande i Central- og Østeuropa, som er potentielle medlemmer. Derimod er det ikke EU's opgave at garantere menneskerettigheder globalt - det er FN's opgave.
Der er positive dele i beslutningen, som vi støtter, bl.a. en opfordring til et forstærket miljøarbejde og støtte til internationale straffedomstole. Beslutningen handler dog i store træk om at styrke EU's udenrigspolitiske rolle. Derfor stemmer vi hverken for eller imod beslutningen som helhed.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL ),
Der kunne skrives meget om denne årsberetning fra Europa-Parlamentet, der ligesom de foregående år er blevet brugt som middel til pression og politisk indblanding, og hvor man freder de lande, der opfattes som "venner", men kritiserer de "andre", de lande, som USA og EU udpeger som mål.
Bl.a. er det sådan, at betænkningen
- hvidvasker USA's og dets allieredes besættelse af Irak, hvor besættelsesstyrkerne eufemistisk omtales som "de militære styrker, der er stationeret i landet";
- ikke fordømmer den israelske regering for den militære besættelse af Palæstina eller for opførelsen af muren, men blot udtrykker "bekymring" over eksistensen af en "sikkerhedsmur/adskillelsesbarriere";
og
- "fordømmer" Rådets ophævelse af sanktionerne mod Cuba og lægger sig dermed op ad USA's politik over for Cuba;
- samt - besynderligt nok - anmoder den venezuelanske regering om at sikre "ytringsfriheden og den frie adgang til information", når langt de fleste massemedier i landet kontrolleres af kræfter, der ikke skyer nogen midler for at underminere demokratiet.
Alligevel er denne betænkning kun blevet vedtaget med højrefløjens stemmer, og antallet af dem, der har stemt for, er meget mindre end summen af dem, der har stemt hverken/eller, og dem, der ligesom os har stemt imod.
Le Rachinel (NI ),
Hvert år fortæller Europa-Parlamentet i sin betænkning om menneskerettigheder i verden, hvordan den skal overholde disse rettigheder. Man nævner imidlertid ikke situationen i EU's medlemsstater.
Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på sagen om Marek Dochnal og Krzysztof Maciej Popenda, to polske forretningsmænd, der har siddet fængslet siden oktober 2004. Sigtelserne mod dem er blevet ændret gentagne gange, og på den måde forlænger man uden retsgrundlag de anklageprocedurer, der giver mulighed for at tilbageholde dem. Dette er en overtrædelse af artikel 6, stk. 2, i menneskerettighedskonventionen om, at man anses for uskyldig, indtil man er dømt. Deres identitet og fotos af dem er blevet offentliggjort i strid med polsk lovgivning for at forsøge at lægge pres på dommerne. Oplysninger om deres privatliv og familieliv, som ikke har nogen sammenhæng med den strafferetlige undersøgelse, er ligeledes blevet offentliggjort, hvilket er i strid med artikel 8 i menneskerettighedskonventionen.
Disse to mænd er ofre for politisk forfølgelse. Måske er målet med denne forfølgelse at gendrive hr. Dochnals vidneforklaring over for det parlamentariske udvalg, der undersøger eventuelle forbindelser mellem visse polske politikere og visse olieselskaber. Jeg håber på og har tillid til, at Parlamentet vil reagere på disse overtrædelser.
Libicki (UEN ),
Jeg stemte imod Coveney-betænkningen om årsberetningen om menneskerettighederne i verden i 2004 og EU's menneskerettighedspolitik. Det skyldes, at bestemmelserne vedrørende udvidelsen af de såkaldte forplantningsrettigheder som metode til forebyggelse af spredningen af aids blev indføjet i betænkningen af venstrefløjen og De Liberale trods modstand fra en betydelig del af medlemmerne. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen dækker begrebet forplantningsrettigheder abort. Der blev ligeledes indført bestemmelser vedrørende hurtig adgang til abort for voldtægtsofre.
Jeg opfatter abort som en moralsk uacceptabel og grusom praksis.
Eftersom synspunkterne om abort er så forskellige i Europa, bør sådanne bestemmelser ikke medtages i noget dokument fra Europa-Parlamentet.
Selv hvis man tager hensyn til de nuværende meningsforskelle i forbindelse med dette spørgsmål, mener jeg ikke, at nogen med vores nuværende viden med rimelighed kan argumentere for, at abort helt klart ikke er et angreb på menneskeliv.
Det er grundene til, at jeg ikke kunne stemme for en betænkning, der indeholder sådanne bestemmelser.
Meijer (GUE/NGL ),
I min gruppe, GUE/NGL-Gruppen, er der stærk kritik af dette forslag, fordi det er selektivt. Denne kritik fik nogle af mine gruppefæller til at stemme imod. Ingen benægtede, at det indeholder mange berettigede bemærkninger om krænkelser af menneskerettighederne uden for EU, men det er påfaldende, at lande som Israel, Tyrkiet og den colombianske regering skånes. Derimod er der kritik af Cuba, Venezuela og de colombianske guerillabevægelser. I Venezuela, hvor de fleste medier kontrolleres af oppositionen, siges der at mangle pressefrihed. Denne måde at gribe sagen an på giver det indtryk, at forbundsfæller aldrig kan begå fejl, og at andre aldrig kan gøre det rigtige. Både venstre og højre har en lang tradition for selektivitet i deres forsvar af menneskerettighederne, idet manglende menneskerettigheder især var vigtige som argument mod en politisk modstander. Lad os holde op med det og også tage kritikken af fejl hos dem, vi har sympati for, alvorligt i stedet for at bagatellisere disse. Hvis højrefløjen ikke netop havde bekræftet sin afvisning af den forbedrede EU-politik over for det amerikanske isolation af Cuba ved en afstemning, ville jeg trods kritik alligevel have stemt for sammen med skandinaviske og tyske gruppefæller.
Pflüger (GUE/NGL ),
Jeg kan ikke stemme for betænkningen, fordi den ikke klart nævner nogle vigtige kritikpunkter med hensyn til menneskerettighedsspørgsmål, og helt udelader andre. Fem eksempler:
Mishandlingerne og torturen i Irak, som udføres af medlemmer af de amerikanske styrker, nævnes ikke. Gerningsmændene nævnes ikke eksplicit. Man leder forgæves efter krav om, at de skal strafforfølges ved Den Internationale Straffedomstol.
Der mangler en henvisning til den vedvarende besættelse af Irak. De daglige krænkelser af menneskerettighederne nævnes ikke. Bruddet på folkeretten fordømmes ikke.
De vestlige staters interventionskrige og de overtrædelser af menneskerettighederne, som følger med dem, behandles ikke. De over 100.000 irakiske civilister, som er blevet dræbt i forbindelse med angrebet fra "de villiges koalition", nævnes ikke med en eneste linje. "Humanitære interventioner" eller militærinterventioner under påskud af terrorbekæmpelse eller "afrustningskrig", som alle er en overtrædelse af folkeretten, fordømmes ikke.
De trusler for menneskerettighederne, som udgår fra EU's militarisering, særligt fra den traktatmæssige fiksering af den i EU-forfatningen, behandles ikke.
At menneskerettighedssituationen i Tyrkiet overhovedet ikke nævnes, er skandaløst, og det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at det sker i en særlig betænkning. Netop i betragtning af de voksende overtrædelser af menneskerettighederne i Tyrkiet er det helt uforståeligt, at de ikke tages med.
Queiró (PPE-DE ),
Den beskrivelse, som Coveney-betænkningen giver af beskyttelsen af menneskerettighederne i verden, er - desværre - realistisk. Når man læser betænkningen, er det svært ikke at mene, at det privilegium at leve i denne del af verden uundgåeligt bør følges af en pligt til en samordnet og effektiv indsats for at fremme beskyttelsen af menneskerettighederne (og demokratiet, fordi der jo ikke er tale om sideordnede, men om uløseligt forbundne begreber, eftersom der uden demokrati ikke er beskyttelse af menneskerettighederne).
Da det er umuligt udtømmende at behandle et så omfattende område som dette, er der især et aspekt, som jeg gerne vil fremhæve. Det bekymrer mig, at det ikke står klart for mange ansvarlige europæiske politikere - og ikke kun dem - at terrorisme er den største aktuelle trussel mod vores samfund, og at det er en trussel, der ikke kun retter sig mod vores borgere (jeg undlader at tilføje "uskyldige", fordi det kunne få nogle til at mene, at terror kunne retfærdiggøres, hvis de ikke var uskyldige), men mod vores samfund og den model, som det repræsenterer, og for selve demokratiet.
Lad til slut denne betænkning være et klart signal om, at Europa står for en beslutsom indsats for at fremme menneskerettigheder og demokrati.
Ribeiro e Castro (PPE-DE ),
Jeg takker Simon Coveney for denne årsberetning og for den nye systematisering, som den har indført.
Jeg er særlig glad for de krav, som den endelige beslutning retter mod det kommunistiske regime i Cuba, og for den utvetydige fordømmelse af terrorisme, holdninger, som jeg har forfægtet som menneskerettighedskoordinator for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Jeg glæder mig ligeledes over det nederlag, som den kommunistiske og socialistiske venstrefløj har lidt i forsøget på at fjerne den klare fordømmelse af det cubanske diktatur.
Andre områder, som jeg ser på med stor bekymring, f.eks. handel med mennesker og menneskelige organer, er også blevet omtalt på passende vis i beslutningen, hvilket er en positiv fornyelse.
Jeg beklager venstrefløjens manøvre for at fremstille ret til abort som en grundlæggende menneskerettighed, hvor man er gået så langt som at blokere for afstemning om et mundtligt ændringsforslag fra ordføreren med dette indhold: "påpeger, at massevoldtægt gør kvinder sårbare over for hiv/aids; anmoder EU om at sikre, at alle kvinder og piger, der har været udsat for voldtægt, får adgang til al nødvendig lægehjælp". Efter at have forkastet dette mundtlige ændringsforslag, lykkedes det for venstrefløjen at få vedtaget sine ændringsforslag, men man afholdt sig alligevel fra at stemme ved den endelige afstemning, hvilket viser, at formålet blot var at sabotere en seriøs behandling af menneskerettighedsspørgsmålene.
Szymański (UEN ),
Jeg stemte imod Coveney-betænkningen om årsberetningen om menneskerettighederne i verden i 2004 og EU's menneskerettighedspolitik. Det skyldes, at bestemmelserne vedrørende udvidelsen af de såkaldte forplantningsrettigheder som metode til forebyggelse af spredningen af aids blev indføjet i betænkningen af venstrefløjen og De Liberale trods modstand fra en betydelig del af medlemmerne. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen dækker begrebet forplantningsrettigheder abort. Der blev ligeledes indført bestemmelser om hurtig adgang til abort for voldtægtsofre.
Jeg opfatter abort som en moralsk uacceptabel og grusom praksis.
Eftersom synspunkterne på abort er så forskellige i Europa, bør sådanne bestemmelser ikke medtages i noget dokument fra Europa-Parlamentet.
Selv hvis man tager hensyn til de nuværende meningsforskelle på dette spørgsmål, mener jeg ikke, at nogen med vores nuværende viden med rimelighed kan argumentere for, at abort helt klart ikke er et angreb på menneskeliv.
Det er grundene til, at jeg ikke kunne stemme for en betænkning, der indeholder sådanne bestemmelser.
Charles Tannock (PPE-DE ),
Jeg vil gerne forklare, hvorfor vi som delegation stort set afholdt os fra at stemme om Coveney-betænkningen. Vi støtter i det store og hele denne betænkning, og vi står for det højeste niveau af borgerlige og politiske menneskerettigheder verden over, forsvarlig forvaltning og demokrati som den ideelle styreform.
Ikke desto mindre har vores parti givet udtryk for en politisk holdning, idet vi afviser Den Internationale Straffedomstol, og derfor kan vi ikke støtte ændringsforslag 45. Vi undersøger spørgsmålet om at opsige FN's Genève-konvention om flygtninge for at genvinde kontrollen over indvandrings- og flygtningepolitikken, og derfor kan vi ikke støtte ændringsforslag 35.
Tilsvarende anser vi dødsstraf for de mest alvorlige forbrydelser og abort for at være samvittighedsspørgsmål og har ingen erklæret politik på disse områder.
I lyset af disse overvejelser har vi afholdt os fra at stemme i det hele taget.
Sahra Wagenknecht (GUE/NGL ),
Jeg kan ikke stemme for betænkningen. Der nævnes ganske vist mange vigtige aspekter - eksempelvis de ofte glemte overtrædelser af menneskerettighederne i Vestsahara, som i strid med folkeretten er besat af Marokko - men generelt er betænkningen præget af en ensidig synsvinkel, som selektivt kritiserer overtrædelser af menneskerettighederne især dér, hvor det er politisk opportunt, og som ikke viger tilbage for at forfalske realiteterne. Vigtige menneskerettighedsproblemer nævnes slet ikke. Nogle eksempler:
Det er ligefrem grotesk at tale om begrænsninger af ytringsfriheden i Venezuela og opfordre regeringen til at træffe tilsvarende foranstaltninger, da langt størsteparten af medierne kontrolleres af oppositionen.
Vurderingen af situationen i Colombia udelader fuldstændig baggrunden med regeringens alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og går ensidigt på en fordømmelse af guerrillaen.
Set fra et menneskerettighedssynspunkt er det helt uforståeligt, at Europa-Parlamentet kritiserer den forsigtige genoptagelse af EU's forbindelser til Cuba.
Den alvorlige menneskerettighedsproblematik i Tyrkiet omtales overhovedet ikke.
Den kendsgerning, at betænkningen næsten ikke omtaler de sociale og økonomiske menneskerettigheder og principielt udelader selvkritiske bemærkninger om menneskerettighedssituationen i EU og EU's rolle i verden, er udtalt problematisk og i strid med princippet om menneskerettighedernes universelle gyldighed og udelelighed.
Záborská (PPE-DE ),
Alle vælgere forventer, at de politikere, de vælger, respekterer det program, de er blevet valgt på.
Jeg er medlem af PPE-DE-Gruppen, og jeg har påtaget mig at respektere et program baseret på de kristelige-demokratiske værdier, denne gruppe repræsenterer, herunder principperne om beskyttelse og fremme af den menneskelige værdighed og følgelig respekt for retten til liv og hvert enkelt menneskes unikke karakter fra undfangelsen til den naturlige død.
Når et politisk program angiver, hvilke værdier man ønsker at fremme, er det naturligt at følge det, også ved afstemningerne.
Vælgerne kan ikke lide at blive forrådt af deres repræsentanter, især når der er tale om afgørende værdier, som de har pålagt os at forsvare.
Beskyttelsen af livet på ethvert tidspunkt fra undfangelsen til den naturlige død er undtaget enhver politisk beregning. Ifølge Verdenssundhedsorganisationens definition omfatter begrebet seksuel og reproduktiv sundhed det forhold, at man fremmer afbrydelsen af uønskede graviditeter. Det er grunden til, at jeg stemte imod ændringsforslag 8 og 9. Eftersom disse ændringsforslag blev vedtaget, er beslutningen blevet ændret, således at den er i modstrid med PPE-DE-Gruppens værdigrundlag.
De Rossa (PSE ),
Jeg støtter PSE-Gruppens beslutningsforslag (B6-0275/2005) og det fælles beslutningsforslag om Kommissionens redegørelse om romaernes situation i EU.
I 1984 anerkendte Parlamentet for første gang, at "sigøjnere stadig udsættes for diskriminering i lovgivningen og i praksis", og opfordrede medlemsstaterne til at fjerne enhver form for diskrimination over for romaerne.
21 år senere er denne konklusion desværre stadig relevant. Romaer og omrejsende grupper udsættes stadig for diskrimination i lovgivningen og i praksis.
Oprettelsen for nylig af kommissærernes gruppe om grundlæggende rettigheder, bekæmpelse af diskrimination og lige muligheder samt kommissionsformand hr. Barrosos erklærede ønske om at løse problemerne med social udstødelse af romaer og omrejsende grupper er udtryk for en positiv udvikling.
De skal nu følges op af konkrete foranstaltninger fra gruppen af kommissærer og de relevante generaldirektorater. Kommissionen skal løse problemerne med social udstødelse af romaer og omrejsende grupper i medlemsstater, kandidatlande og andre lande uden for Unionens nuværende grænser og hurtigst muligt gribe ind for at ændre den negative holdning over for romaer og omrejsende grupper i Europa. Dette indebærer som et absolut minimum en fuldstændig og korrekt anvendelse af Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.
Figueiredo (GUE/NGL ),
Vi har stemt for den fælles beslutning, som vi selv har bidraget til, fordi vi mener, at det er vigtigt omgående at udrydde vedvarende og voldelige tendenser til racisme og racediskrimination mod romaer, idet vi er bevidst om, at enhver form for straffrihed for forbrydelser grundet i sigøjnerfjendtlighed og romahad bidrager til at svække retsstaten og demokratiet og medvirker til, at sådanne forbrydelser gentager sig, samt at det kræver en helhjertet indsats at udrydde dem.
Den 8. april er blevet erklæret for internationale romadag og betragtes som den dag, hvor romaerne fejres, hvilket er en anledning til at øge bevidstheden om omfanget af deres sociale udstødelse.
Vi finder det væsentligt endnu en gang at fordømme alle former for forskelsbehandling, også dem, som romaerne udsættes for.
Vi håber, at deres rettigheder anerkendes fuldt ud i alle medlemsstater, og at disse træffer de nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe de negative billeder, der fører til forskelsbehandling, had og racisme over for romaerne og til "romafobi" i alle dens former, såvel på lokalt, nationalt og regionalt plan.
Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM ),
EU er en værdibaseret Union og har derfor ansvar for at opretholde respekten for menneskerettighederne inden for sine grænser. Derfor har EU også en rolle, via sine medlemslande, med hensyn til at påpege romaernes sårbare situation og lette integrationen af dem i samfundet.
Kirkhope (PPE-DE ),
Jeg selv og mine kolleger fra det britiske Konservative parti fordømmer uden forbehold alle former for racisme og fremmedhad. Vi kan imidlertid ikke støtte dette beslutningsforslag, da vi ikke mener, at man fremmer en bestemt minoritetsgruppe som romaernes sag ved at putte dem i en særlig kategori, men derimod risikerer at øge deres isolation og marginalisering. Vi mener i stedet, at det er bedst at kæmpe imod diskrimination og fordomme, som romaerne uden tvivl er udsat for, inden for den generelle politik samt politikkerne på det økonomiske og sociale område.
Lambrinidis (PSE ),
PASOK's gruppe i Europa-Parlamentet vil stemme for beslutningen om romaerne. Bekæmpelse, på grundlag af denne beslutning, af social udstødelse og diskrimination af romaerne i Europa bør prioriteres højt af EU's institutioner og af medlemsstaterne.
Samtidig påpeges det, at EU's medlemsstater har forskellige betegnelser for de etniske, nationale og religiøse minoriteter og befolkningsgrupper, der lever inden for deres grænser, på grundlag af deres love og/eller internationale aftaler (som det er tilfældet med Grækenland), og de må under ingen omstændigheder anses for at blive anfægtet eller berørt af dette beslutningsforslag.
Meijer (GUE/NGL ),
Kun syv af de 25 EU-medlemsstater har en befolkning, som er større end romanibefolkningen som helhed på EU's nuværende og fremtidige område. De er et folk uden stat og betragtes overalt som et mindretal, selv om der findes kommuner, hvor de udgør flertallet. Isolation og diskrimination har gjort mange romaer til udenforstående, med lave uddannelser, som medvirker til arbejdsløshed, og med en adfærd, som nemt vækker irritation hos andre. Vi har haft en lang tradition med at jage disse mennesker fra den ene stat til den anden og med ikke at give dem borgerlige rettigheder, fordi de på grund af deres tvungne flytninger konstant betragtes som udlændinge. Individuelle romaer får sommetider chancen for at integrere og blive accepteret af flertallet, men ikke gruppen som helhed. Ikke blot i en række af de nye medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004, og i de to lande, som optages i 2007, er der problemer, men f.eks. også i de gamle medlemsstater Grækenland og Italien. Da nyankomne nægtes boliger, uddannelse og indkomst, kan disse mennesker kun overleve ved at begå strafbare handlinger. Denne situation skal virkelig forbedres, efter at et flertal på 90 % har stemt for dette beslutningsforslag.
Lang (NI ),
Europa er i en sørgelig social og sundhedsmæssig forfatning. Man taler om problemer med ulige vilkår, ventelister og mangelfuld videnskabelig og teknisk udvikling. De løsninger, Parlamentet forslår, vil være lige så lidt effektive, som Kommissionens.
Ønsket om modernisering vedrører i virkeligheden europæiske lande, der ligger meget fjernt fra den franske model og det system, der endnu beskytter os mod de mangler, der eksisterer overalt i verden. Angående befolkningens aldring er der ingen, der tør foreslå, at vi endelig indfører en virkelig familievenlig politik, der kan få fødselstallet til at stige.
Det er derudover foruroligende, at man i denne betænkning om offentlig sundhed anvender termer som marked og forbrugere. Endnu værre er det, at punkt A af let gennemskuelige grunde indeholder en forherligelse af forfatningen for Europa, som endnu ikke er trådt i kraft, og som vi bør tage afstand fra, fordi den vil betyde tilbageskridt på det sociale område og udgøre en trussel mod franskmændenes sundhed, fordi den foreskriver en udligning nedefter.
Endelig er indvandringsspørgsmålet fuldstændigt fraværende i teksten. Der er i punkt 11 tale om en vis foruroligelse af administrativ karakter, selv om der er tale om den igangværende tilintetgørelse vores samfund for ikke at tale om Tyrkiets fremtidige indtræden i Europa, og vores modstand må derfor betragtes som et "socialt selvforsvar".
Luís Queiró (PPE-DE ),
Selv om socialsikrings- og sundhedssystemerne med rette er medlemsstaternes ansvar, forhindrer det os ikke i at have det mål, at Europas borgere får adgang til den bedste, mest dækkende og mest effektive socialsikring, hvilket også inkluderer sundhedsydelserne.
Vi må dog på den anden side ikke være blinde for følgerne af den udvikling, der er ved at være mærkbar, især den aldrende befolkning, som gør, at vi i tide må finde svar på de problemer, der allerede nu er tydelige.
Endelig bør det også erindres, at den brede enighed, der normalt hersker på dette område, er en enighed om målene, om de resultater, som man ønsker at nå, men ikke om midlerne, om metoderne, eftersom forskellene dér er indlysende og velkendte.
Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM ),
Hughes-betænkningen omhandler reformen af det europæiske arbejdsmiljøagenturs virksomhed og organisation. Harkin-betænkningen vedrører reformen af det europæiske institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene. Cabrnoch-betænkningen omhandler modernisering af socialsikringen og udvikling af sundhedspleje af høj kvalitet.
Vi mener ikke, at spørgsmål om arbejdsmiljø, socialsikring eller sundhedspleje er EU's ansvar. Det er spørgsmål, som bør afgøres af hvert enkelt medlemsland. De ovennævnte organer bør som ikke-statslige organisationer ikke ledes af EU, men af involverede parter. Derfor stemmer vi hverken for eller imod de tre betænkninger.
Figueiredo (GUE/NGL ),
Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser blev til næsten et år før Lissabon-strategien, men er en af dens vigtigste grundpiller.
Formålet med at gennemføre et indre marked for finansielle tjenesteydelser og at integrere kapitalmarkederne er ikke kun at liberalisere kapitalbevægelserne endnu mere, at give de store multinationale virksomheder redskaber til at omstrukturere og erhverve kapital så billigt som muligt samt at fremme processen med at købe og fusionere virksomheder på europæisk plan, men først og fremmest at forvalte de enorme frigivne kapitalstrømme, der følger af de nationale pensionsordningers gradvise privatisering.
Selv om ordføreren ikke er tilfreds, ligger der alligevel en vis ironi i, at 39 af planens 42 lovgivningsforanstaltninger allerede er vedtaget, altså at denne plans mål er dem, der bedst er blevet gennemført, ikke mindst når man sammenligner med de beskedne sociale mål, som Lissabon-strategien indeholder.
Det hele foregår indhyllet i en teknisk jargon, næsten uden forsigtighedsregler, der overlader selvreguleringen til sektorens egne aktører. Man lover mere beskæftigelse og økonomisk vækst, men konsekvenserne af økonomiens gradvise "finanscentrering" fremgår tydeligt af det store antal finanskriser på regionalt og internationalt niveau og af kapitalens flugt fra produktion til kapitalisering og spekulation.
Queiró (PPE-DE ),
For dem, der som jeg går ind for en fuldstændig gennemførelse af det indre marked, der er den nødvendige forudsætning for virkeliggørelsen af nogle af Unionens vigtigste mål - og mere konkret også den nødvendige forudsætning for virkeliggørelsen af de mål, der blev opstillet på Lissabon-dagsordenen - må gennemførelsen af de finansielle markeders integrering hilses velkommen.
Det forhold, at der findes en handlingsplan til dette formål, og at den følges af resultater, giver anledning til en vis tilfredshed. Processen er dog ikke afsluttet, og den bør - som det fremgår af denne betænkning - overvåges på passende vis med henblik på at træffe de foranstaltninger, som udviklingen nødvendiggør, så et godt formål ikke spoleres af for mange eller for få lovgivningsinstrumenter.
Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM ),
Frigivelse af farlige stoffer i miljøet er et vigtigt politisk anliggende. Vi mener dog ikke, EU skal have en fælles strategi under Punta del Este-konferencen om persistente organiske miljøgifte. Den enkelte medlemsstat skal selvstændigt træffe beslutning om den nationale forhandlingslinje.
Formanden.
- Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.
| {
"pile_set_name": "EuroParl"
} |
"Balsojumu skaidrojumi\nBalsojumu mutiskie skaidrojumi\nZuzana Roithová\n(CS) Tuksnesīgs apgabals (...TRUNCATED) | {
"pile_set_name": "EuroParl"
} |
"1. Sri Lanka: uppföljning av FN-rapporten (debatt)\nTalmannen\nNästa punkt är debatten om sex f(...TRUNCATED) | {
"pile_set_name": "EuroParl"
} |
"Одобряване на протокола от предишното заседание\nПред(...TRUNCATED) | {
"pile_set_name": "EuroParl"
} |
"Sistema voluntário de rotulagem em formato Braille nas embalagens dos produtos industriais (declar(...TRUNCATED) | {
"pile_set_name": "EuroParl"
} |
"\n(1) \nAhern, Nuala (Verts/ALE ).\n – Signor Presidente, come altri colleghi hanno fatto nel(...TRUNCATED) | {
"pile_set_name": "EuroParl"
} |
"2. Procedimento europeu de injunção de pagamento (votação) \n- Antes da votação:\nCristiana M(...TRUNCATED) | {
"pile_set_name": "EuroParl"
} |
"Plán práce\nPředseda\nBylo rozdáno konečné znění návrhu pořadu jednání tohoto dílčíh(...TRUNCATED) | {
"pile_set_name": "EuroParl"
} |
This dataset is a subset of Europarl data from The Pile dataset, containing text examples from this specific source.
This dataset is derived from the uncopyrighted portion of The Pile dataset, specifically accessed through:
If you use this dataset, please cite the original Pile papers:
@article{gao2020pile,
title={The Pile: An 800GB dataset of diverse text for language modeling},
author={Gao, Leo and Biderman, Stella and Black, Sid and Golding, Laurence and Hoppe, Travis and Foster, Charles and Phang, Jason and He, Horace and Thite, Anish and Nabeshima, Noa and others},
journal={arXiv preprint arXiv:2101.00027},
year={2020}
}
@article{biderman2022datasheet,
title={Datasheet for the pile},
author={Biderman, Stella and Bicheno, Kieran and Gao, Leo},
journal={arXiv preprint arXiv:2201.07311},
year={2022}
}
This dataset contains examples from the Europarl portion of The Pile. The data maintains the same format as in the original dataset but is filtered to only include examples from this specific source.