Datasets:

alexandrainst
/

lexdk-open

Languages:

Danish

Size Categories:

10K<n<100K

Tags:

License:

Dataset card Viewer Files Files and versions Community

Dataset Viewer

Auto-converted to Parquet

View in Dataset Viewer

Viewer

Split (1)

train · 11.9k rows

url stringlengths 31 133	title stringlengths 1 76	clarification stringlengths 0 53	authors sequence	date stringlengths 19 25	license stringclasses 1 value	text stringlengths 0 40.7k
https://denstoredanske.lex.dk/Oluf_H%C3%B8st_Museet	Oluf Høst Museet		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2014-04-23T03:42:33+02:00	fri anvendelse	Oluf Høst Museet, kunstmuseum i Gudhjem, Bornholm, indrettet i maleren Oluf Høsts hjem, Norresân. Museet blev oprettet i 1998 i de to sammenbyggede huse, som Høst boede i fra 1929 til sin død i 1966. Museet rummer en betydelig samling af Høsts efterladte malerier og tegninger, en biograf og en museumsbutik. Den tilhørende terrasseformede klippehave løfter sig op mod klippeformationen Bokul og har fritliggende atelierbygninger samt et børnehus. Bag Bokul lå et af Oluf Høsts mest anvendte motiver, det nu nedbrændte husmandssted Bognemark. Adresse: Løkkegade 35, 3760 Gudhjem. Oluf Høst Museets hjemmeside
https://denstoredanske.lex.dk/Christians%C3%B8_Fyr	Christiansø Fyr		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2016-12-07T22:11:18+01:00	fri anvendelse	Christiansø Fyr, anduvningsfyr på Christiansø i Østersøen, nordøst for Bornholm. Fyret er et af Danmarks ældste, bygget og taget i brug 1805, og landets ældste blinkfyr. Det blev opført i fæstningstårnet Store Tårn på Christiansø, den største af øerne i øgruppen Ertholmene. Forbilledet var fyret på fæstningen Carlsten på øen Marstrand ud for Göteborg, verdens ældste blinkfyr. Kombinationen fæstning og fyr gav dog problemer når kanoner skulle fyres af, men inden man nåede at opføre et egentligt fyrtårn, blev fæstningen delvis nedlagt 1855. Det oprindelige spejlapparatur blev i 1879 erstattet af et linseapparat, og i 1973 overtog fyret linsen fra det nedlagte Hyllekrog Fyr, Sydlolland. Flammehøjden er 29 m, og fyrkarakteren er et kort hvidt blink hvert 5. sekund.
https://denstoredanske.lex.dk/Hammer_Odde_Fyr	Hammer Odde Fyr		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2010-11-07T07:38:39+01:00	fri anvendelse	Hammer Odde Fyr, anduvningsfyr på det nordligste punkt af Hammeren på Bornholm, opført 1895. Hammer Odde Fyr skulle supplere det højtliggende Hammeren Fyr. Det firkantede tårn er ligesom de sammenbyggede teglhængte fyrbygninger hvidkalket og er blot 12 m højt med en flammehøjde på 21 m.o.h. Tårnet blev fra starten forsynet med et roterende linseapparat og har fyrkarakteren 2 korte blink pr. 10 sek. Ved fyret er der i dag en kystudkigsstation som kontrollerer skibsfarten, og fyret er udstyret med korrektionsapparatur til skibenes satellitnavigering. En natursti fører igennem fyrets område som grænser op til en lille plantage, kaldet Fyrmesterskoven. Adresse: Hammer Odde Fyr 2, 3770 Allinge.
https://denstoredanske.lex.dk/Hammeren_Fyr	Hammeren Fyr		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2015-11-20T19:37:08+01:00	fri anvendelse	Hammeren Fyr, anduvningsfyr på Hammeren på Bornholm, opført 1872, nedlagt 1990. Fyrets forgænger, et kulfyr opført 1802 og moderniseret 1837, blev nedlagt 1872 efter beslutningen om at bygge et nyt og større fyr nær ved Hammerens højeste punkt, Stejlebjerg. Dette fyrtårn i bornholmsk granit er 21 m højt med en flammehøjde på 91 m.o.h. - højeste flammehøjde på et dansk fyr. Fyrets højde blev dog et problem, da det viste sig, at lavthængende skyer ofte medførte, at lyset ikke rakte langt nok. I 1895 besluttedes det derfor at bygge endnu et fyr, Hammer Odde Fyr, denne gang på den lavere Hammer Odde, Bornholms nordligste punkt. Hammeren Fyr vedblev dog at virke frem til 1990, hvorefter fyr og fyrbygninger i 1992 overgik fra Farvandsvæsenet til Skov- og Naturstyrelsen, nu Naturstyrelsen. Adresse: Fyrvej, 3770 Allinge.
https://denstoredanske.lex.dk/Kullmanns_M%C3%B8lle	Kullmanns Mølle		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2021-01-20T13:23:20+01:00	fri anvendelse	Kullmanns Mølle er en mølle i Gudhjem, opkaldt efter Matts Kullmann, der byggede møllen i 1893 til sin søn, Christian Kullmann, se Gudhjem Mølle.
https://denstoredanske.lex.dk/R%C3%B8bro_M%C3%B8lle	Røbro Mølle		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2013-09-25T14:40:09+02:00	fri anvendelse	Røbro Mølle, hollandsk vindmølle af træ på Nordbornholm, bygget 1885. Møllen står markant i landskabet syd for Rø og var i drift indtil 1949. Vingerne blev nedtaget i 1970, og møllen er i dag i dårlig stand, men anses af Bornholms Museum for bevaringsværdig.
https://denstoredanske.lex.dk/Stenby_M%C3%B8lle	Stenby Mølle		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2013-09-27T07:18:30+02:00	fri anvendelse	Stenby Mølle, vindmølle på Bornholm, vest for Rø; opført 1857. Den er Bornholms ældste mølle af hollandsk type og noget mindre end de øvrige. Møllen har oprindelig været klinkbeklædt; den blev moderniseret i 1898, og i 1914 indrettedes et bageri, som fungerede til 1930'rne. Driften ophørte sidst i 1950'erne. En støtteforening oprettedes i 1987, og en renovering blev påbegyndt, men ikke fuldført. Møllen er nu dækket af et midlertidigt tag og venter på en ny mulighed for istandsættelse.
https://denstoredanske.lex.dk/Svaneke_Stubm%C3%B8lle	Svaneke Stubmølle		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2020-12-04T16:57:04+01:00	fri anvendelse	Svaneke Stubmølle er en stubmølle ved Svaneke på Bornholm, og er Danmarks næstældste efter Brundby Mølle på Samsø.
https://denstoredanske.lex.dk/Valsem%C3%B8llen_-_Aakirkeby	Valsemøllen - Aakirkeby		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2013-05-25T11:41:38+02:00	fri anvendelse	Valsemøllen - Aakirkeby, ottekantet hollandsk vindmøllei den sydlige del af Aakirkeby, Bornholm. Møllen er bygget 1867 som afløser for en tidligere stubmølle. Møllen hed indtil 1920 Søndre Mølle, derefter Valsemøllen Victoria, og den indgik 1929 i den moderne møllerivirksomhed A/S Bornholms Valsemølle. Selve møllebygningen ophørte med produktion i 1950, og den brændte i 1976, men virksomheden besluttede at genopbygge den som et tegn på en forgangen tid. Læs mere om vindmøller.
https://denstoredanske.lex.dk/Vang_Vandm%C3%B8lle	Vang Vandmølle		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2013-09-25T15:07:25+02:00	fri anvendelse	Vang Vandmølle, mølle ved Vang på Bornholms vestkyst, bygget 1811. Møllen er ikke i funktion. Den fik vand fra Ringe Bæk, hvor der tidligere har ligget en række mølledamme. I det stærkt skrånende terræn er møllen bygget ind i skrænten. Den er stråtækt og i tre fags bindingsværk. Hjulet er et overfaldshjul. Vang Vandmølle ejes af Foreningen Bornholm, som har renoveret den og fået den fredet. Kværn og vandhjul er fornyet. Der forestår bl.a. et projekt for genskabelse af mølledammene, så vandtilførslen kan blive stabil.
https://denstoredanske.lex.dk/%C3%85g%C3%A5rds_Vandm%C3%B8lle	Ågårds Vandmølle		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2013-09-25T15:12:06+02:00	fri anvendelse	Ågårds Vandmølle, vandmølle på det sydlige Bornholm. Den nuværende mølle ved Ågård øst for Pedersker har på samme sted haft en forgænger fra begyndelsen af 1800-t. Detaljer af den nuværende mølle menes at stamme fra den oprindelige. Den ligger ligesom Slusegårds Mølle ved Øle Å og har siden 1958 ikke været i funktion. Til møllen, som er i fire fag i bindingsværk, hører en mølledam. Ågårds Vandmølle er et af få bevarede eksempler på de tidligere talrige små vandmøller på Sydbornholm.
https://denstoredanske.lex.dk/Allinge	Allinge		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2021-01-20T13:16:40+01:00	fri anvendelse	Allinge er en havneby og et fiskerleje på Bornholms nordkyst, nu sammenvokset ved Mellembyerne med Sandvig og udgør nu den sydlige del af Allinge-Sandvig.
https://denstoredanske.lex.dk/Bodilsker	Bodilsker		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2020-09-04T09:20:20+02:00	fri anvendelse	Bodilsker er et sogn på det sydøstlige Bornholm, vest for Nexø; med 859 indbyggere (2015). Bodilsker er centreret omkring Sankt Bodil Kirke uden bydannelse. Af byer i sognet kan nævnes Stenseby med den tidligere Bodilsker Station på den nedlagte jernbane Rønne-Nexø og Balka med sommerhusområdet Balka Strand ved Østersøen. Nordøst for kirken findes det geologisk interessante, nu nedlagte Bodilsker Sandstensbrud. I sognet findes jættestuen Bønnestenene ved Stenseby og adskillige bautasten.
https://denstoredanske.lex.dk/Bokul	Bokul		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2014-04-22T18:36:32+02:00	fri anvendelse	Bokul, klippeformation og udsigtspunkt oven for Gudhjem, Bornholm; ca. 50 m.o.h. Fra Bokul er der en storslået udsigt over Gudhjem og Østersøen, og stedet har været benyttet af talrige malere, deriblandt ikke mindst Gudhjemmalerne Oluf Høst og Niels Lergaard.
https://denstoredanske.lex.dk/Gyldens%C3%A5dalen	Gyldensådalen		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2014-03-25T12:14:40+01:00	fri anvendelse	Gyldensådalen, sprækkedal på Nordbornholm. Dalen er en af øens længste sprækkedale. Åen udspringer i Almindingen, og dalen munder ud i Østersøen mellem Bølshavn og Listed. Den har en frodig og uberørt vegetation, deriblandt vildtvoksende kristtorn, vild tulipan og flere arter af gøgeurt. Åen har en god ørredbestand; den har periodevis stærk strøm med små vandfald og mængder af sten og klippeblokke i vandløbet. Ved åen, nær ved Louisenlund, en stor samling af bautasten øst for Østermarie, ligger Fenrisstenen med lange, formentlig menneskeskabte, skureriller. En offentlig sti fører ad det nederste løb fra kysten til Gyldensgård. Dalen og dens nærmeste omgivelser fra kysten til Østermarie er fredet siden 1980, i alt ca. 55 ha.
https://denstoredanske.lex.dk/Hadeborg_Bakke	Hadeborg Bakke		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2015-04-29T08:23:50+02:00	fri anvendelse	Hadeborg Bakke, fredet område syd for Aakirkeby på Bornholm. Området ligger i den geologiske grænsezone mellem grundfjeld og senere aflejringer. På bakken ligger vandreblokken Kyllingehønen. 13 ha blev fredet i 1989.
https://denstoredanske.lex.dk/Hammerknuden	Hammerknuden		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2021-01-20T13:15:33+01:00	fri anvendelse	Hammerknuden er en 182 hektar stor rundklippe af granit på nordspidsen af Bornholm, se Hammeren.
https://denstoredanske.lex.dk/Hammers%C3%B8en	Hammersøen		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2014-03-25T11:59:01+01:00	fri anvendelse	Hammersøen, sø på Bornholm og øens største. Klippesøen er 10 ha i omfang og har en dybde på ned til 13 m. Den ligger i en sprækkedal, der er Danmarks bredeste, og som adskiller Hammeren fra resten af øen.
https://denstoredanske.lex.dk/Ibsker	Ibsker		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2014-11-26T19:06:30+01:00	fri anvendelse	Ibsker, Ibs Kirke, landsogn på det østlige Bornholm; 1194 indb. (2014). Sognet har navn efter Sankt Ibs Kirke og omfatter bl.a. en del af Paradisbakkerne. I sognet findes fundstedet Sorte Muld, en jernalderboplads med rige fund af bl.a. guldgubber. I sognet ligger desuden forlystelsesparken Brændesgårdshaven - Joboland.
https://denstoredanske.lex.dk/Joboland	Joboland		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2020-12-04T16:50:33+01:00	fri anvendelse	Joboland er det tidligere navn på den natur- og forlystelsespark ved Svaneke på Bornholm, som efterfølgende skiftede navn til Brændesgårdshaven.
https://denstoredanske.lex.dk/Lobb%C3%A6k	Lobbæk		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2014-07-14T14:45:09+02:00	fri anvendelse	Lobbæk, tidligere stationsby på det sydlige Bornholm, 6 km vest for Aakirkeby; 361 indb. (2014). Lobbæk ligger på landevejen mellem Rønne og Aakirkeby og havde station på Rønne-Nexø Jernbane (1900-68). Den tidligere stationsbygning er nu medborgerhus. På det tidligere jernbanespor er der etableret cykelsti mod vest over Nylars og Robbedale til Rønne. Mellem Lobbæk og Nylars findes et felt med helleristninger.
https://denstoredanske.lex.dk/Louisenlund_-_samling_af_bautasten_p%C3%A5_Bornholm	Louisenlund	samling af bautasten på Bornholm	[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2013-06-07T17:45:56+02:00	fri anvendelse	Louisenlund, samling af bautasten mellem Østermarie og Svaneke på Bornholm. De henved 50 op til 2,50 m høje bautasten står i en lille løvskov omgivet af et stengærde og er efter Gryet øens største samling af bautasten. Stedet købtes af kong Frederik 7. under et besøg på Bornholm i 1851 og ejes i dag af Jægersprisstiftelsen. Navnet fik det efter kongens gemalinde, grevinde Louise Danner.
https://denstoredanske.lex.dk/Nylars	Nylars		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2014-07-14T14:57:21+02:00	fri anvendelse	Nylars, by på det sydlige Bornholm, 8 km øst for Rønne; 215 indb. (2014). Nylars ligger på landevejen mellem Rønne og Aakirkeby og havde et trinbræt på Rønne-Nexø Jernbane (1900-68). På det tidligere jernbanespor er der nu etableret cykelsti fra Robbedale i vest til øst for Lobbæk. Nylars er især kendt for at have en af Bornholms fire rundkirker, bygget i 1100-t., Nylars Kirke. Kirken har øens ældste kalkmalerier, og i våbenhuset ses to kristne runesten. Omkring kirken og øst for byen er et 37 ha stort område fredet i 1987.
https://denstoredanske.lex.dk/Nylars_Plantage	Nylars Plantage		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2012-01-27T06:15:04+01:00	fri anvendelse	Nylars Plantage, fredet plantage 3 km øst for Rønne, Bornholm. Ud over plantagen på 45 ha omfatter fredningen hede og overdrev, i alt 65 ha. Fredningen er gennemført i 2012 for gennem restriktioner på skovdriften at beskytte områdets mange spor efter fortidens aktiviteter, deriblandt oldtidsagre, stendiger, røser og bautastene. Siden jernalderen og frem til plantagens tilplantning i 1868 har området været ekstensivt udnyttet.
https://denstoredanske.lex.dk/Pedersker	Pedersker		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2017-04-11T07:35:15+02:00	fri anvendelse	Pedersker, Peders Kirke, landsby 7 km sydøst for Aakirkeby, Bornholm; 242 indb. (2014). Pedersker er tidligere stationsby på Rønne-Nexø Banen; stationen er nu privatbolig. Byen har privatskole, Sydbornholms Privatskole, etableret 2004 i den nedlagte kommuneskole, og børneinstitution, Rytmehuset Villa-Bælla. Vest for byen ligger den hvidkalkede (Sankt) Peders Kirke fra 1100- eller 1200-t., muligvis øens ældste, med senere lavt, kamtakket tårn, kor med apsis og senromansk døbefont af gotlandsk type. Lidt vestligere ligger Pedersker Kirkemølle, en hvidkalket vindmølle af hollandsk type fra 1861 bygget i sandsten. Øst for Pedersker, ved Øle Å, findes en af Bornholms få tilbageværende små vandmøller, Ågårds Vandmølle. Syd for Pedersker, ved Østersøkysten, findes en kendt gourmetrestaurant, Kadeau, siden 2012 med hovedafdeling på Christianshavn. Den er kendetegnet af råvarer som er indsamlet eller dyrket på Bornholm, og afdelingen ved Pedersker er åben i sommermånederne. Sankt Peders Kirkes hjemmeside Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk
https://denstoredanske.lex.dk/Raghammer_Odde	Raghammer Odde		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2012-02-15T11:27:57+01:00	fri anvendelse	Raghammer Odde, fredet naturområde på Bornholms sydkyst. Området, beliggende øst for Boderne, består af marker, hede, mose og fyrreskov i den vestlige udkant af flyvesandsområdet ud til Østersøen. Området benyttes som militært skydeterræn, men når det ikke er i brug, er der delvis offentlig adgang. 189 ha er fredet 1943 og 1972.
https://denstoredanske.lex.dk/Redningsstien	Redningsstien		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2017-01-07T21:10:37+01:00	fri anvendelse	Redningsstien, sti på flere strækninger af Bornholms kyster. Den blev tidligere brugt af strandvagter og ved redningsaktioner i forbindelse med strandinger. Stien fører gennem smukke kystpartier og benyttes nu flere steder som rekreativ sti, eksempelvis på strækningen mellem Helligdomsklipperne og Gudhjem samt mellem Saltuna og Bølshavn med Randkløve Skår; her kaldes stien Cobrastien, og her er 47 ha af stien og dens nære opland fredet.
https://denstoredanske.lex.dk/Rubins%C3%B8en	Rubinsøen		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2012-02-15T11:30:37+01:00	fri anvendelse	Rubinsøen, sø i Hasle Lystskov syd for Hasle på Bornholm. Den cirkelrunde sø stammer fra brunkulsgravning under 2. verdenskrig. Hasle Lystskov er blevet til på tidligere græsningsarealer som i begyndelsen af 1800-t. blev omgivet af jorddiger og tilplantet med bl.a. skovfyr. 69 ha er fredet 1972.
https://denstoredanske.lex.dk/R%C3%B8	Rø		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2013-09-27T07:16:02+02:00	fri anvendelse	Rø, tidligere stationsby på det nordlige Bornholm; færre end 200 indb. (2013). Rø ligger 2 km fra havet, Helligdomsklipperne og Bornholms Kunstmuseum og er kendt for Bornholms sidste landhandel (lukket 2009) og de hollandske vindmøller Røbro Mølle og Stenby Mølle. Rø Kirke, opført 1888, sydøst for bygrænsen er en næsten tro kopi af en ældre kirke på samme sted, dog i større format. Rø blomstrede op efter anlægget af Rønne-Allinge-Sandvig banen 1913, men mistede atter betydning efter banens lukning i 1953. Syd for Rø ligger øens næststørste skovområde, Rø Plantage, og mod vest Rø Golfbaner. Den tidligere jernbanelinje mod Klemensker er nu cykelsti - en del af cykelvej 23 fra Rønne til Helligdommen. Stationsbygningen er indrettet som privatbolig.
https://denstoredanske.lex.dk/Sandvig	Sandvig		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2020-11-30T11:41:13+01:00	fri anvendelse	Sandvig er oprindelig et fiskerleje nær Bornholms nordspids. I dag er Sandvig ved Mellembyerne vokset sammen med nabobyen Allinge og udgør den nordvestlige del af Allinge-Sandvig.
https://denstoredanske.lex.dk/Sorthat-Muleby	Sorthat-Muleby		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2021-05-04T10:38:34+02:00	fri anvendelse	Sorthat-Muleby er en bydannelse på Vestbornholm mellem Rønne og Hasle. Den har 561 indbyggere (2013). Sorthat-Muleby er dannet af de to byer Sorthat og Muleby, begge ved den gamle landevej Rønne-Hasle, men adskilt af Muleby Å. Den fungerer hovedsagelig som satellitby for de to større byer og har især efter lukningen i 1998 af Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik vest for Muleby kun få lokale arbejdspladser. Det fredelige villakvarter i Sorthat-Muleby er præget af både ældre mennesker, fritidsbornholmere og i stigende grad også af fastboende børnefamilier. Mellem de forladte fabriksbygninger og Østersøen ligger Smaragdsøen og Pyritsøen, to vandfyldte, tidligere lergrave og et smukt område at besøge i den store skovstrækning, der strækker sig langs øens vestkyst hele vejen fra Rønne til Hasle og tiltrækker både naturelskere, kondiløbere og andre sportsfolk.
https://denstoredanske.lex.dk/%C3%98stersk%C3%A6r	Østerskær		[ "https://brugere.lex.dk/6929" ]	2021-01-20T13:18:31+01:00	fri anvendelse	Østerskær er et ubeboet klippeskær, en del af Ertholmene i Østersøen. Det ligger 310 meter øst for Christiansø. Skæret er ca. 80 meter langt fra nord til syd og er Danmarks østligste punkt.
https://denstoredanske.lex.dk/Bollerup	Bollerup		[ "https://brugere.lex.dk/7051" ]	2013-01-17T11:50:20+01:00	fri anvendelse	Bollerup, herregård mellem Ystad og Simrishamn 9 km sydøst for Tomelilla i Skåne. Bollerup ejes i midten af 1200-t. af slægten Due. I 1401 blev den erhvervet af Stig Pedersen af den mægtige Krognos-slægt, som ejede Bollerup frem til 1573, hvorefter skiftende adelsslægter besad herregården. Bollerup fungerer i dag som landbrugsskole. Bollerups hovedbygning stammer fra midten af 1400-t.; det fritstående stenhus er i tre stokværk.
https://denstoredanske.lex.dk/Favrholm	Favrholm		[ "https://brugere.lex.dk/7051" ]	2013-05-21T13:42:10+02:00	fri anvendelse	Favrholm, Faurholm, tidligere hovedgård 3 km syd for Hillerød. Favrholm nævnes allerede under Valdemar 4. Atterdag. I 1558 ejedes gården af Peder Oxe. Han mageskiftede Favrholm med den senere Frederik 2. og fik hovedgården Tølløse. Derefter var Favrholm i kronens eje. Den nuværende gård opførtes 1804-06 på samme sted, hvor den ældre Favrholm havde ligget. Favrholm og nabogården Trollesminde blev i en årrække fra 1917 anvendt som forsøgsgård af Statens Planteavlsudvalg. Begge gårde blev i 1988 købt af Hillerød Kommune. Novo Nordisk A/S købte Favrholm i 1993; de restaurerede bygninger samt nyopførelser anvendes nu som kursusejendom under navnet Favrholm Campus.
https://denstoredanske.lex.dk/Charlottenlund_Slot	Charlottenlund Slot		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2023-06-06T09:22:59+02:00	fri anvendelse	Charlottenlund Slot er et lystslot i Charlottenlund nord for København. Som afløser for tidligere bygninger på stedet, der bar navnet Gyldenlund, blev slottet opført i årene 1730-1733 for Frederik 4.s datter Charlotte Amalie. Barokbygningen i to etager med mansardtag var tegnet af J.C. Krieger. Parken var åben for offentligheden og et yndet udflugtsmål. I 1782 overgik slottet til kronen. Det blev anvendt af kongehuset, der i 1880-1881 lod det udvide med to sidefløje og en stor kuppel med lanterne ved arkitekten Ferdinand Meldahl. I 1936 blev slottet indrettet til Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser (siden 2007 DTU Aqua), parken blev atter offentligt tilgængelig, og her opførtes Danmarks Akvarium 1939. Danmarks Akvarium og DTU Aqua fraflyttede slottet i hhv. 2013 og 2017. I dag huser slottet en række organisationer og virksomheder, og her afholdes konferencer og selskaber.
https://denstoredanske.lex.dk/Christiansborg_-_Christiansborg_Slot	Christiansborg	Christiansborg Slot	[ "https://brugere.lex.dk/8772" ]	2014-03-16T16:06:12+01:00	fri anvendelse	Christiansborg, se Christiansborg Slot.
https://denstoredanske.lex.dk/Den_R%C3%B8de_Bygning	Den Røde Bygning		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-02-01T21:25:57+01:00	fri anvendelse	Den Røde Bygning, andet navn for Kancellibygningen i København.
https://denstoredanske.lex.dk/Domhuset	Domhuset		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-01-29T19:57:22+01:00	fri anvendelse	Domhuset, se Råd- og Domhuset i København.
https://denstoredanske.lex.dk/Frederiksgave	Frederiksgave		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-01-30T14:15:57+01:00	fri anvendelse	Frederiksgave, 1667-1962 navn på hovedgården Hagenskov.
https://denstoredanske.lex.dk/Frederikslund	Frederikslund		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-01-30T14:16:31+01:00	fri anvendelse	Frederikslund, 1783-1917 navn på hovedgården Krengerup; se også Store Frederikslund.
https://denstoredanske.lex.dk/Gammel_Holteg%C3%A5rd	Gammel Holtegård		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2021-12-22T12:42:14+01:00	fri anvendelse	Gammel Holtegård er et tidligere landsted i Gammel Holte nord for København. På fundamenterne af en bryggergård opførte generalbygmester Lauritz de Thurah 1756-1757 et landsted til sig selv, en trefløjet hovedbygning i én etage med valmede tage og tagrytter. Bygningen blev år 1900 istandsat for etatsråd H.N. Andersen af arkitekt Vilhelm Holck, der også opsatte en frontispice på hovedfløjen. Hovedbygningen købtes af Søllerød Kommune 1976. Efter arkitekt Jørgen Otts restaurering og ombygning af landstedet til en tidsvarende udstillingshal i 1979-83, der blev tildelt Europa Nostras diplom i 1985, åbnedes den for offentligheden i 1982 med Byhistorisk Arkiv for Søllerød Kommune, stenalderfundene fra Vedbæk samt skiftende udstillinger. Gammel Holtegaard blev i 1994 overtaget af Gl. Holtegaard-Breda fonden, som nu står for driften af kunstudstillingerne og de Thurahs genetablerede barokhave fra 1755-1757, der blev indviet i 2003; den endelige retablering afsluttedes i 2009 med bl.a. buksbomparterre. Avlsgården og hovedparten af jorden frasolgtes 1897; den købtes 1934 af Søllerød Kommune og anvendes siden 1975 som bl.a. golfcenter (Søllerød Golfklub).
https://denstoredanske.lex.dk/Hagenskov	Hagenskov		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2023-03-27T14:43:25+02:00	fri anvendelse	Hagenskov er en hovedgård på Fyn syv km sydøst for Assens. Den nævnes 1251 som krongods, kom senere i de holstenske grevers besiddelse, men var i årene 1396-1667 atter under kronen. I 1854 solgtes den til slægten Wedell og indgik i ejerfællesskab med Wedellsborg. Siden 1954 har hovedgården været i slægten Schall Holbergs eje. På et nærliggende voldsted lå Hagenskov Slot, der brændte i 1741. Den nuværende, fritliggende hovedbygning i to etager med højt valmtag blev bygget 1774-1776 af G.E. Rosenberg for storkøbmanden Niels Ryberg. Bygningen, der er arkitektens hovedværk, er en fornem repræsentant for de mange herregårdshovedbygninger i nyklassicistisk stil, der, inspireret af N.-H. Jardins Bernstorff Slot, blev bygget i 1800-tallets sidste halvdel. Den nærliggende Hagenskov Slotsmølle er i sin kerne en senmiddelalderlig vandmølle. Hele godset blev naturfredet i 1973.
https://denstoredanske.lex.dk/Hindsgavl	Hindsgavl		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2015-11-22T19:48:27+01:00	fri anvendelse	Hindsgavl, hovedgård ved Lillebælt 2 km vest for Middelfart. Den nævnes 1287 som kongsgård og var krongods til 1664 og igen 1681-95. Basse/Basse Fønss-slægten ejede den 1745-1921, som stamhus fra 1815. Avlsgården købtes af Middelfart Kommune 1921, hovedbygningen blev erhvervet af Foreningen Norden i 1923 og har siden været benyttet til stævner, kurser, mv.; den blev overtaget af Kreditforeningen Danmark i 1979, fra 1995 som en selvstændig fond. Rester af det første Hindsgavl findes på et stort voldsted helt ud til Lillebælt. Det var en anseelig ringmursborg med stenhuse, der flere gange blev ødelagt og ombygget. Den nuværende hovedbygning, opført 1784 formentlig af Hans Næss (1723-95) for Chr.H. Adeler (d. 1801), er et trefløjet klassicistisk anlæg med en hovedfløj i to etager med to korte fremspringende sidefløje samt to lave sidefløje i én etage. Park og voldsted er offentligt tilgængelige. I Hindsgavls enkebolig Grimmerhus, opført 1856, umiddelbart vest for Middelfart, åbnede i 1994 et museum for keramisk kunst, i dag Clay Keramikmuseum Danmark.
https://denstoredanske.lex.dk/Holsteins_Pal%C3%A6	Holsteins Palæ		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2016-03-15T04:41:41+01:00	fri anvendelse	Holsteins Palæ, Lützows Palæ, i Stormgade i København blev opført 1687 for hofmarskal Henning Ulrich von Lützow. Det blev i 1725 erhvervet af J.G. von Holstein, hvis søn, statsmanden J.L. Holstein, overtog det i 1730. Han lod det ombygge i 1756 ved Jacob Fortling, hvorved det bl.a. forhøjedes med en mezzanin, kronet af vaser og statuer, og fik port midt på facaden og en vestibule og trappe i norsk marmor. Palæet købtes i 1827 af Frederik 6., der lod det modernisere; det ejedes i en periode af staten og rummede administrationskontorer. Fra 2015 er Holsteins Palæ, der er en fredet bygning, under omdannelse til ejerboliger. Den østlige fløj blev stærkt beskadiget ved en brand i 2016.
https://denstoredanske.lex.dk/Holteg%C3%A5rd	Holtegård		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-01-30T22:48:16+01:00	fri anvendelse	Holtegård, se Gammel Holtegård.
https://denstoredanske.lex.dk/Hverringe	Hverringe		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2021-06-23T10:49:15+02:00	fri anvendelse	Hverringe er en hovedgård på Hindsholm 4 km nordøst for Kerteminde. Siden 1738 har den været ejet af slægten Juel (Iuel Reventlow), som stamhus 1757 (kgl. konfirmeret 1768) til 1924. Den senbarokke trefløjede hovedbygning med mansardtag og flere klassicistiske detaljer opførtes 1785-1790 for Hans R. Juel og er en karakteristisk repræsentant for det sene 1700-tals fynske herregårde. Den er omgivet af vandfyldte grave. Hverringe Gods (1996: 1608 ha) omfatter også sædegården Bøgebjerg med hovedbygning fra 1845 og bindingsværkfløj fra ca. 1700.
https://denstoredanske.lex.dk/H%C3%B8rsholm_Slot	Hørsholm Slot		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-01-31T01:18:22+01:00	fri anvendelse	Hørsholm Slot, se Hirschholm Slot.
https://denstoredanske.lex.dk/Kokkedal_-_tidligere_kongelig_g%C3%A5rd_p%C3%A5_Sj%C3%A6lland	Kokkedal	tidligere kongelig gård på Sjælland	[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2014-01-28T01:30:40+01:00	fri anvendelse	Kokkedal, Kokkedal Slot,tidl. kongelig gård ved Hørsholm i Nordsjælland. Et landsted opført ca. 1746 for diplomaten C.A. von Berckentin blev gennemgribende ombygget 1865-66 i nederlandsk renæssancestil. Kokkedal var 1964-91 og 2001-07 i Hørsholm Kommunes eje. Herefter blev hovedbygningen, kaldet Kokkedal Slot, grundigt istandsat og åbnede i 2011 som hotel- og konferencecenter. Kokkedal Slot har givet navn til bydelen Kokkedal.
https://denstoredanske.lex.dk/Korselitze	Korselitze		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-01-31T18:58:48+01:00	fri anvendelse	Korselitze, herregård på Falster, se Corselitze.
https://denstoredanske.lex.dk/Langes%C3%B8_-_hovedg%C3%A5rd_p%C3%A5_Fyn	Langesø	hovedgård på Fyn	[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2014-02-06T09:19:09+01:00	fri anvendelse	Langesø, hovedgård (sædegård) 12 km nordvest for Odense. Gården er nævnt i 1400-t. som tilhørende slægten Skinkel, senere slægterne Bryske, Buchwald og Holsten. I 1747 indgik den i stamhuset (1779-1923 baroniet) Holstenshuus. Den nuværende fornemme trefløjede hovedbygning opførtes 1774-78 ved G.D. Tschierscke og G.E. Rosenberg i en rokokopåvirket nyklassicisme; udkørslens portparti og gårdmurene fra 1774 opførtes ved Hans Næss. Siden 1684 ejes Langesø (fra 1707 s.m. Holstenshuus) af slægten Holsten/Berner Schilden Holsten, i dag af en fond, Langesøfonden.
https://denstoredanske.lex.dk/Lindencrones_Pal%C3%A6	Lindencrones Palæ		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2014-02-12T11:25:15+01:00	fri anvendelse	Lindencrones Palæ, palæ på hjørnet af Bredgade og Sankt Annæ Plads i København, opført 1751 efter tegninger af Niels Eigtved for justitsråd Christen Lintrup (1703-72), der i 1756 adledes under navnet Lindencrone. Den 13 fag lange bygning blev opført af kridtsten fra Stevns, hvor Lindencrone ejede godset Gjorslev. Palæet blev i 1898 købt af den britiske dronning Victoria og var i britisk eje og fungerede bl.a. som ambassade indtil 1980.
https://denstoredanske.lex.dk/Moesg%C3%A5rd	Moesgård		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2014-03-19T22:04:08+01:00	fri anvendelse	Moesgård, tidligere hovedgård 7 km syd for Aarhus. Gården kendes fra 1500-t. og ejedes 1662-1822 af slægten Marselis (adlet Gyldenkrone), 1673-1822 som allodialgods til baroniet Vilhelmsborg. Den nuværende nyklassicistiske hovedbygning med krumme sidefløje opførtes 1776-78 af C.J. Zuber for baron Christian Frederik Gyldenkrone (1741-88). Moesgård blev i 1960 erhvervet af Århus Amt, der i 1966 overdrog den til Forhistorisk Museum, det nuværende Moesgård Museum. Avlsgården er bortforpagtet, og den nærliggende vandmølle fra 1785, Moesgård Skovmølle, benyttes som restaurant. Moesgård er hovedsæde for Jysk Arkæologisk Selskab, stiftet i 1951.
https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%A6sseslottet	Næsseslottet		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-02-01T10:23:40+01:00	fri anvendelse	Næsseslottet, andet navn på Dronninggård ved Furesøen.
https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%B8r	Nør		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-02-01T10:28:05+01:00	fri anvendelse	Nør, herregård i Slesvig, se Noer.
https://denstoredanske.lex.dk/Raschenberg	Raschenberg		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-02-01T18:55:49+01:00	fri anvendelse	Raschenberg, tidligere navn på herregården Juelsberg, 3 km nordvest for Nyborg. Gården blev oprettet i 1672.
https://denstoredanske.lex.dk/Schimmelmanns_Pal%C3%A6	Schimmelmanns Palæ		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-02-01T22:53:59+01:00	fri anvendelse	Schimmelmanns Palæ, se Odd Fellow Palæet.
https://denstoredanske.lex.dk/Sch%C3%A6fferg%C3%A5rden	Schæffergården		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2014-01-19T14:57:26+01:00	fri anvendelse	Schæffergården, ejendom ved Ermelunden i Jægersborg nord for København. Gården har forgængere i staldbygninger, der i slutningen af 1740'erne opførtes ved Jægersborg Slot. I 1755 overtog hofsnedker Dietrich (Diderik) Schæffer (død tidligst 1778) ejendommen og lod den ombygge til et trefløjet anlæg med høj midterfløj. Fra 1781 havde gården flere forskellige ejere, bl.a. prins Harald, der overtog den i 1909. Bygningerne blev senere restaureret og istandsat, bl.a. i 1920 ved Kaare Klint, 1950-51 ved Palle Suenson og i 1972 ved Vilhelm Wohlert; i 1987 tilføjedes en stor konferencefløj ved arkitekt Hans Henrik Olrik (f. 1932). Schæffergården drives fra 1950 af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde. I 1972 blev den udbygget til kursus- og konferencecenter; den rummer en kunstsamling med værker af især Sven Havsteen-Mikkelsen.
https://denstoredanske.lex.dk/Birkelse	Birkelse		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-09T16:25:25+01:00	fri anvendelse	Birkelse, hovedgård og gods (1995: ca. 2800 ha) 20 km nordvest for Ålborg. Birkelse hørte i 1200-t. under Vitskøl Kloster, senere under Børglumbispen. Under Grevens Fejde blev gården afbrændt i 1534. Fra 1656 har Birkelse været i slægten Skeels eje, 1681-1918 s.m. Hjermitslevgård og 1696-1921 som stamhus. Hovedbygningen ligger som et trefløjet anlæg på et voldsted ved Ryå. Midterfløjen fra ca. 1550-80 blev ombygget efter en brand i 1819, og da blev også de to sidefløje i bindingsværk tilføjet. Anlægget er fredet, ligesom dele af den store avlsgård. Birkelse gods omfattede til 1921 3/4 af Store Vildmose.
https://denstoredanske.lex.dk/Bratskov	Bratskov		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-10-25T12:25:58+02:00	fri anvendelse	Bratskov, tidligere hovedgård på voldsted ved Brovst i Nordjylland. Hovedbygningen, der er en grundmuret, toetagers bygning med tegltag, opført ca. 1550 for Jens Nielsen Rotfeld (d. 1558), er i dag fredet, hvilket også gælder et senere tilføjet trappetårn fra ca. 1660 samt den nordre sidelænge fra 1700-t. og den søndre i bindingsværk, der er ny- eller ombygget ca. 1820. Avlsgården blev frasolgt 1948, og hovedbygningen overtaget af Brovst Kommune 1976, nu Jammerbugt Kommune; den anvendes til bl.a. kulturelle arrangementer.
https://denstoredanske.lex.dk/B%C3%B8gsted	Bøgsted		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-10T19:04:20+01:00	fri anvendelse	Bøgsted, hovedgård med 230 ha skov (1995) 6 km øst for Hjørring. Nordfløjen i den tofløjede hovedbygning kan dateres til 1500-t. Begge fløjene blev ombygget 1790/91; vestfløjen blev ca. 1960 afkortet i forbindelse med en istandsættelse og modernisering.
https://denstoredanske.lex.dk/Langholt	Langholt		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2014-02-06T09:21:30+01:00	fri anvendelse	Langholt, hovedgård (sædegård) 16 km nordøst for Aalborg. Gården er nævnt 1355 og var krongods til 1578; efter skiftende ejere kom den 1840 i slægten Ahlmann(-Lorentzen)s eje. Hovedbygningen fra 1744 blev ombygget 1919-20 ved arkitekt Hother Paludan (1871-1956), hvorved hovedfløjen blev grundmuret i to etager og fik tilføjet et stort trappetårn.
https://denstoredanske.lex.dk/Lerb%C3%A6k	Lerbæk		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2020-07-03T15:17:32+02:00	fri anvendelse	Lerbæk er en tidligere hovedgård 2 km nordvest for Frederikshavn. Gården er nævnt i 1466, hvor den tilhørte slægten Gyldenstierne, senere bl.a. slægterne Krognos, Podebusk og Rosenkrantz. Hovedbygningen, der er opført ca. 1650-1700 og beliggende på et voldsted med omgivende grave, har været fredet siden 1918.
https://denstoredanske.lex.dk/Odden_-_tidligere_hovedg%C3%A5rd_i_Jylland	Odden	tidligere hovedgård i Jylland	[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2015-11-09T11:55:59+01:00	fri anvendelse	Odden, tidligere hovedgård ved Mygdal 11 km nordøst for Hjørring. Fra 1454 til midt i 1700-t. var gården i slægten Lunges og deres efterkommeres eje. Den sengotiske, vinkelbyggede hovedbygning med to fløje i to etager opførtes ca. 1520-50 på et middelalderligt voldsted. En nordfløj fra 1652 blev nedrevet ved en ombygning i begyndelsen af 1800-t.. Den lave vestfløj i bindingsværk er fra 1700-t. Avlsgården blev nedrevet 1945, efter at jorderne var udstykket. Oddens hovedbygning rummer fra 1989 Victor Petersens store, offentligt tilgængelige samling af maleren J.F. Willumsens værker.
https://denstoredanske.lex.dk/S%C3%A6byg%C3%A5rd_-_hovedg%C3%A5rd_i_Jylland	Sæbygård	hovedgård i Jylland	[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2014-01-24T12:46:07+01:00	fri anvendelse	Sæbygård, hovedgård (sædegård) umiddelbart vest for Sæby i Vendsyssel. Efter at have tilhørt Børglum bispesæde, kronen og flere adelsslægter har den siden 1723 været i slægten Arenfeldts eje, 1797-1921 som stamhus. På et voldsted omgivet af brede vandfyldte grave ligger den trefløjede hovedbygning. Nordøstfløjen opførtes 1573-76, formentlig af Hercules Midow, for Pernille Oxe, søster til Peder Oxe. Den samtidige sydøstfløj blev ombygget ca. 1750. Sydvestfløjen tilkom i 1746, forbindelsesmuren mod nordvest i 1688. Porttårnets overbygning med ottekantet spir er fra 1861. Hovedbygningen er siden 1988 blevet restaureret og indrettet til herregårdsmuseum under Nordjyllands Kystmuseum. Sæbygård Skov og Avlsgård omfatter 478 ha; 51 ha af skoven blev fredet i 1929.
https://denstoredanske.lex.dk/Abrahamstrup	Abrahamstrup		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-01-28T21:31:29+01:00	fri anvendelse	Abrahamstrup, til 1677 navn på Jægerspris Slot.
https://denstoredanske.lex.dk/Adamsh%C3%B8j	Adamshøj		[ "https://brugere.lex.dk/7051" ]	2015-12-14T13:50:47+01:00	fri anvendelse	Adamshøj, gård 6 km øst for Ringsted. Navnet skyldes greve Adam Knuth, som gav gården sit navn Adamshøj. Hans enke, Ida M. Knuth oprettede i 1743 baroniet Conradsborg til sin søn baron Conrad Ditlev Knuth; denne ophævede i 1796 baroniet. Adamshøj var en del af baroniet Conradsborg, sammen med Rosengård, Sørup og Sandbygård. Adamshøj ejes i dag af C. Boisen Thøgersen. Den nuværende hovedbygning er opført i 1872 ved arkitekt August Henning Klein. Adamshøj hjemmeside
https://denstoredanske.lex.dk/Agerup	Agerup		[ "https://brugere.lex.dk/7051" ]	2015-12-22T11:52:12+01:00	fri anvendelse	Agerup, Agerupgård, hovedgård 3 km sydvest for Sakskøbing. Agerup nævnes første gang i 1397 med navnet Aggerupgaard. I 1870 kom den under grevskabet Hardenberg Reventlow. Gården er stadig i slægtens eje. Hovedbygningen er opført i 1858.
https://denstoredanske.lex.dk/Alnarp	Alnarp		[ "https://brugere.lex.dk/7051" ]	2020-04-14T11:26:48+02:00	fri anvendelse	Alnarp, tidligere hovedgård (sædegård) ca. 10 km nord for Malmø. Alnarp kendes tilbage til 1100-t. De nuværende bygninger opførtes 1859-62 efter tegninger af Ferdinand Meldahl. Parken, der har en rig samling af forskellige træer og buske, er offentlig tilgængelig. Alnarp huser i dag Sveriges landbrugsuniversitet.
https://denstoredanske.lex.dk/Aunsbjerg	Aunsbjerg		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-01-29T00:24:24+01:00	fri anvendelse	Aunsbjerg, hovedgård ved Viborg, se Avnsbjerg.
https://denstoredanske.lex.dk/Ausumg%C3%A5rd	Ausumgård		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-01-29T00:29:23+01:00	fri anvendelse	Ausumgård, se Avsumgård.
https://denstoredanske.lex.dk/Barritskov	Barritskov		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-08T17:56:05+01:00	fri anvendelse	Barritskov, sædegård vest for Juelsminde. Gården skiftede i perioden 1356-1913 kun ejer ved arv (Manderup, Holck, Reedtz, Rosenkrantz og Scheel). Den nuværende hovedbygning er opført 1914-16 af Gotfred Tvede som en vinkelbygning i to etager. Nordfløjen rummer genanvendte bygningsdele fra 1500-t., bl.a. den nedrevne østfløjs indskriftssten fra 1598 og en del bindingsværk. I parken henligger dele af det gamle Barritskov som en malerisk haveruin.
https://denstoredanske.lex.dk/Barseb%C3%A4ck_-_s%C3%A6deg%C3%A5rd_i_Sverige	Barsebäck	sædegård i Sverige	[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-08T18:04:39+01:00	fri anvendelse	Barsebäck, sædegård ved kysten mellem Malmø og Landskrona i Sverige. Den omtales første gang i 1339. Med baggrund i de lokale indtægter fra senmiddelalderens rige handel og fiskeri efter høstsild lod brødrene Brock et enkelthus af Glimmingehus-typen opføre, antagelig i slutningen af 1400-t. Efter 1743, hvor Barsebäck kom i slægten Hamiltons eje (som den stadig er), forhøjedes hovedbygningen med en etage. Barsebäck blev i 1889 ombygget og udvidet i herregårdsstil.
https://denstoredanske.lex.dk/Basn%C3%A6s	Basnæs		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-08-30T08:12:15+02:00	fri anvendelse	Basnæs, hovedgård og gods (ca. 1000 ha) sydøst for Skælskør. Det ældste Basnæs nævnes 1426. Den nuværende hovedbygning, der ligger på et gammelt vandomkranset voldsted, er et nygotisk borganlæg i tre etager med tre hjørnetårne, opført i 1840'erne af G.F. Hetsch på fundamenter fra de tidligere bygninger fra 1600- og 1700-t; Hetsch stod også for opførelsen af ladegården. Det ældre Basnæs var en toetagers grundmuret bygning, opført 1629-31 for Axel Arenfeldt, rentemester og krigskommissær for Christian 4. under Trediveårskrigen 1626-27; denne bygning brændte i 1758. Basnæs gods har siden 1952 været ejet af et aktieselskab, A/S Basnæs.
https://denstoredanske.lex.dk/Bavelse	Bavelse		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-06T15:03:15+01:00	fri anvendelse	Bavelse, sædegård ved Bavelse Sø, sydøst for Sorø. Det ældre Bavelse, også kaldet Bavelsegård, var en renæssancebygning med trappetårn, som er gengivet i Jakob Ulfeldts jordebog fra 1588. Den nuværende hovedbygning i to etager med lave sidefløje er opført 1845 for grosserer Christian Rønnenkamp. Bavelse er privat ejendom, og der er ikke adgang til slot eller park. Bavelse er en af de få sædegårde, hvor det er lykkedes at bevare det gamle omfattende jordtilliggende. Siden 1710 har den haft ejerfællesskab med Næsbyholm.
https://denstoredanske.lex.dk/Benzon_-_hovedg%C3%A5rden_Sostrup	Benzon	hovedgården Sostrup	[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-01-29T02:12:17+01:00	fri anvendelse	Benzon, tidligere navn for hovedgården Sostrup.
https://denstoredanske.lex.dk/Birkholm_-_hovedg%C3%A5rden_L%C3%B8venborg	Birkholm	hovedgården Løvenborg	[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2009-01-29T03:11:13+01:00	fri anvendelse	Birkholm, tidligere navn på hovedgården Løvenborg.
https://denstoredanske.lex.dk/Bjersj%C3%B6holm	Bjersjöholm		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2020-07-30T10:51:41+02:00	fri anvendelse	Bjersjöholm er en hovedgård nordvest for Ystad i Skåne, Sverige; kendt fra 1300-tallet. Den nuværende hovedbygning er opført ca. 1850 i nyklassicistisk stil efter tegninger af Ferdinand Meldahl. En rotunde og kuppel rummer vægmalerier af William Scharff, udført 1931-33 for den danske hofjægermester G.A. Hagemann, der arvede gården 1916 efter sin far af samme navn og her opbyggede en stor kunstsamling. Øst for Meldahls bygning, bag avlsbygningerne, ligger øst- og vestfløjen samt en rest af sydfløjen fra renæssancetidens firefløjede slot, påbegyndt i 1576 for rigsråd Bjørn Nielsen Kaas. I slotsgården er fundet rester af den senmiddelalderlige borg.
https://denstoredanske.lex.dk/Bj%C3%A4resj%C3%B6lag%C3%A5rd	Bjäresjölagård		[ "https://brugere.lex.dk/7051" ]	2020-04-16T13:13:18+02:00	fri anvendelse	Bjäresjölagård, herregård 14 km nord for nord for Sjöbo i Skåne. Bjäresjölagård kan føres tilbage til godset Beritsholm. I 1766 opførtes den nuværende hovedbygning som et rokokkohus i to etager. Da slægten Bülow i 1820 overtog Bjärsjölagård, udvikledes kalkbrydningen i området, og der blev bl.a. opført de to kalkovne, kaldet Adam og Eva, der i dag kan ses på stedet. I 1958 solgtes Bjärsjölagård til Hushållningssällskapet Malmøhus, og stedet drives nu som hotel og til konferencevirksomhed. I 2005 opførtes en stor konferencebygning af Barbro Roos. Bjärsjölagårds hjemmeside
https://denstoredanske.lex.dk/Bj%C3%B6rnstorp	Björnstorp		[ "https://brugere.lex.dk/7051" ]	2020-04-16T13:14:23+02:00	fri anvendelse	Björnstorp, hovedgård 15 km øst for Malmø i Skåne. Björnstorps historie går tilbage til 1500-t. Efter Roskildefreden 1658 overgik Björnstorp til den svenske krone, som gav den i forlening til admiral Henrik Gerritsen. Den tilhørte senere familien Rosenkrantz på Häckeberga. I 1720 overgik Björnstorp til Christina Piper, hustru til Carl Piper; hun lod opføre en ny hovedbygning ved Carl Hårleman. I 1780 blev Björnstorp købt af familien Gyllenkrok, der stadig ejer herregården. Den nuværende hovedbygning fra 1868 skyldes en fuldstændig ombygning af det tidligere anlæg med Helgo Zettervall som arkitekt. Godset omfatter Björnstorp og Svenstorp og er tilsammen på ca. 2500 ha. Björnstorp og Svenstorp Gods hjemmeside
https://denstoredanske.lex.dk/Bj%C3%B8rnemose	Bjørnemose		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2021-07-09T15:52:28+02:00	fri anvendelse	Bjørnemose er en sædegård ved Skårupøre Sund øst for Svendborg. Gården er kendt fra 1500-tallet. Hovedbygningen var et tofløjet anlæg i én etage med kamtakkede frontispicer på begge fløje. Vestfløjen opførtes 1745-56, sydfløjen i 1855. I 1980 blev vestfløjen revet ned. Bjørnemose og gods har siden 1993 været ejet af Heidi Sommer.
https://denstoredanske.lex.dk/Bj%C3%B8rnsholm	Bjørnsholm		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2013-01-09T19:02:14+01:00	fri anvendelse	Bjørnsholm, det navn, som rigsråd Bjørn Andersen Bjørn gav Vitskøl Kloster, da han overtog det som hovedgård i 1573. Ladegården kaldes stadig Bjørnsholm.
https://denstoredanske.lex.dk/Boller	Boller		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2015-01-21T22:03:43+01:00	fri anvendelse	Boller, tidligere hovedgård på voldsted med vandgrav sydøst for Horsens. Den fredede ejendom tæt ved Horsens Fjord ejes af Horsens Kommune og blev indtil 2012 drevet som plejehjem. Det middelalderlige Boller nævnes 1350 som tilhørende Otte Limbek, og hovedbygningen lå umiddelbart nord for den nuværende, hvis nordfløj er ældst og rummer genanvendte romanske bygningsdele. Den er formentlig bygget i 1540'erne for Holger Rosenkrantz; i 1588 blev østfløjen opført for hans enke Karen Gyldenstierne (1544-1613), men senere ombygget. Vest- og sydfløjen blev opført 1759 på de ældre fundamenter fra Karen Gyldenstiernes byggeri. Ellen Marsvin købte i 1621 Boller, men måtte i 1630 på Christian 4.s befaling overlade sine godser Boller og Rosenvold til datteren Kirsten Munk, der havde forladt hoffet i København efter bruddet med kongen. Kirsten Munk døde 1658 på Boller, og fra 1664 kom hovedgården i slægten Friis' eje og var fra 1844 en del af grevskabet Frijsenborg. På foranledning af tre lokale sygekasser blev Boller i 1930 ombygget til hvilehjem og efter ejerskiftet i 1965 indrettet til plejehjem. Der er offentlig adgang til Boller Slotshave i sommerhalvåret. Her kan man foruden flere sjældne træer se et af landets ældste træer, Margretheegen.
https://denstoredanske.lex.dk/Boller_Hovedg%C3%A5rd	Boller Hovedgård		[ "https://brugere.lex.dk/7051" ]	2016-11-23T14:29:56+01:00	fri anvendelse	Boller Hovedgård, herregård sydøst for Hjørring; ved Tårs. Gårdens historie går tilbage til 1300-t., hvor den menes at have tilhørt en efterkommer af Skjalm Hvide, ridder Stig Pedersen Skov. Den nuværende hovedbygning er fra 1800-t. Godset har ca. 800 ha. jord og står for en betydelig produktion af slagtesvin.
https://denstoredanske.lex.dk/Borgeby	Borgeby		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-11T16:50:01+01:00	fri anvendelse	Borgeby, hovedgård nær kysten mellem Malmø og Landskrona i Skåne. Borgeby omtales første gang i 1374 og hørte fra 1410, muligvis tidligere, under ærkesædet i Lund. I senmiddelalderen frem til 1520 blev det, ligesom de to øvrige ærkebiskoppelige hovedgårde i Torna Herred (Flyinge og Värpinge), bestyret af en ikke-adelig foged. De nuværende bygninger, af hvilke det middelalderlige porthus antagelig er det ældste, er opført i kampesten og tegl. De er dels præget af danskernes afbrænding i 1678, der kun efterlod de sodsværtede mure, dels af den hårdhændede restaurering ved Helgo Zettervall i 1870'erne af det såkaldte Börjes tårn. Staldbygningerne er opført 1738-44, og kirken øst for parken rummer partier fra romansk tid. Sydvestfløjen og portfløjen rummer Norlindmuseet, et museum for kunstneren Ernst Norlind. Borgebys hjemmeside
https://denstoredanske.lex.dk/Bothkamp	Bothkamp		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-13T13:32:05+01:00	fri anvendelse	Bothkamp, tidligere sædegård, nu aldersstiftelse ved Bothkampersøen syd for Kiel i Nordtyskland. Johan Rantzau lod i 1540'erne Bothkamp opføre på et voldsted som en grundmuret bygning i to stokværk. Med sin facadedekoration, der bestod af pilastre og to omløbende friser af terrakottarelieffer, regnes den blandt de første renæssanceborge i Nordeuropa. Den er desuden blandt de tidligst kendte eksempler på en systematisk anvendelse af terrakottarelieffer som facadeudsmykning. Det nuværende senbarokke Bothkamp, der gennemgik en større restaurering i 1974-75, fremstår som et grundmuret, toetagers, pilasterprydet hovedhus i fire fag, flankeret af to kraftige tårne fra begyndelsen af 1700-t.
https://denstoredanske.lex.dk/Brahesborg	Brahesborg		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-13T13:37:18+01:00	fri anvendelse	Brahesborg, sædegård og gods (2012: 1244 ha) nordøst for Assens på Fyn. Den blev tidligere kaldt Bisbo (1498 Bysbodhe) eller Bispebogård og nævnes 1525 som hørende under Odensebispen. Fra 1638 blev den kaldt Brahesborg, idet den nuværende hovedbygning i årene 1638-56 opførtes for Jørgen Brahe. Hovedbygningen blev ombygget 1756 og fremstår nu som en bygning i to etager med valmtag. Facadens tre midterste fag, der rummer et stateligt indgangsparti, er ydermere forhøjet med en etage, som afsluttes af en frontispice. På en af ladegårdens bygninger er opsat initialer, våbenskjolde og årstal (1639) fra det gamle porthus. Til Brahesborgs gods regnes sædegården Brahesborg, avlsgården Vilhelmsborg, der blev oprettet ca. 1850, Brahesborg Barløse Høgsholt skovparter, Falkensteen skovdistrikt samt andre mindre ejendomme. Tidligere lå også Barløsegård (1636-1830) og Orelund (1775-ca. 1830) under godset.
https://denstoredanske.lex.dk/Brahesminde	Brahesminde		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2021-01-10T17:43:01+01:00	fri anvendelse	Brahesminde er et grevskab på Sydvestfyn, oprettet i 1798 på foranledning af Preben Bille-Brahe (1773-1857). Grevskabet omfattede stamhuset Hvedholm, der bestod af Hvedholm, Østrupgård, Steensgård og Damsbo. Ved lensafløsningen blev grevskabet i 1920'erne helt opsplittet.
https://denstoredanske.lex.dk/Brejningg%C3%A5rd	Brejninggård		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2015-11-25T11:13:49+01:00	fri anvendelse	Brejninggård, tidligere hovedgård, siden 1942 efterskole ved Spjald øst for Ringkøbing. Frem til Reformationen tilhørte Brejninggård Ribebispen, og i 1544 overtog Gunde Lange (d. 1564) den fra kronen. Efter hans død arvede sønnen Hans Lange (1542-1609) den og opførte ca. 1580 et firefløjet anlæg. Dets østre fløj indgår i den nuværende hovedbygning som den fredede portfløj. Bygningen, der på en granitsokkel står grundmuret i to stokværk, er usædvanlig ved sin fine facadedekoration, som består af en omløbende frise og pilastre i terrakottarelief; en tilsvarende udsmykning har prydet nordfløjens gårdfacade. Den nye vestfløj fra 1942 og sydfløjen fra 1958 er opført efter tegninger af Helge Holm.
https://denstoredanske.lex.dk/Brobyg%C3%A5rd	Brobygård		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2021-06-22T09:51:40+02:00	fri anvendelse	Brobygård er en sædegård ved Brobyværk på Midtfyn (1995: 260 ha, der drives under Muckadell Gods). Oprindelig hed den Gamlebogård og kom fra 1589 i Rantzauslægtens eje under navnet Brobygård. I perioden 1784-1925 var den under grevskabet Muckadell. Den grundmurede, valmede hovedbygning i én etage over en høj kælder stammer fra 1673 og er sammen med seks tilbyggede bindingsværkslænger fra ca. 1850, lysthus og smedje fredet.
https://denstoredanske.lex.dk/Buderupholm	Buderupholm		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-14T17:22:46+01:00	fri anvendelse	Buderupholm, tidligere hovedgård ved Rebild Bakker 5 km syd for Støvring. Den nuværende trelængede hovedbygning i én etage er opført 1731 i bindingsværk. Buderupholm blev 1826 købt af staten, der 1841 udskilte jorderne til skov. Avlsbygningerne blev nedrevet i 1933, og hovedbygningen med tilhørende park solgt. Statsskovdistriktet Buderupholm omfatter 3121 ha (1995), især i Rold Skov.
https://denstoredanske.lex.dk/Bustrup	Bustrup		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-14T17:28:37+01:00	fri anvendelse	Bustrup, tidligere hovedgård på Salling 15 km vest for Skive. Fra begyndelsen af 1400-t. til 1606 var Bustrup i slægten Krabbes eje, deriblandt rigsmarsk Tyge Krabbe, der 1521 opførte den hovedbygning, som 1534 afbrændtes af skipper Clement i Grevens Fejde. Ejendommen blev udstykket i 1910. Den nuværende hovedbygning, der benyttes som skolecenter og opholdssted, er et trefløjet, grundmuret anlæg i én etage fra 1766 med senere ombygninger.
https://denstoredanske.lex.dk/B%C3%A4ckaskog	Bäckaskog		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2011-10-29T15:44:49+02:00	fri anvendelse	Bäckaskog, slot mellem Kristianstad og Sölvesborg i det nordøstlige Skåne, Sverige. Bäckaskog blev grundlagt ca. 1240 og var oprindelig et præmonstratensermunkekloster. Efter Reformationen kom det i 1584 i slægten Ramels eje. Den svenske Krone beslaglagde det i 1680, og det anvendtes fra 1819 af det svenske kongehus. Siden 1956 har Bäckaskog rummet museum, hotel og konferencefaciliteter. Det meget sammensatte firfløjede bygningsanlæg omfatter bl.a. den gotiske kirkefløj mod nord, dele af to klosterfløje og et porthus fra ca. 1600; omfattende ændringer blev udført i 1819.
https://denstoredanske.lex.dk/B%C3%B6rringekloster	Börringekloster		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-14T19:43:21+01:00	fri anvendelse	Börringekloster, slot øst for Svedala i Sydskåne, Sverige. Det var oprindelig et benediktinernonnekloster, grundlagt i slutningen af 1100-t., nedlagt i 1551, da det lå under lensmanden på Malmøhus. Den nuværende rokokoprægede hovedbygning med tre fløje er opført i 1760'erne for Joachim Beck-Friis, der i 1791 fik godset udlagt som grevskab. Af inventaret kan de vævede tapeter fra 1600-t. fremhæves.
https://denstoredanske.lex.dk/B%C3%B8dstrup	Bødstrup		[ "https://brugere.lex.dk/7051" ]	2020-04-16T15:09:38+02:00	fri anvendelse	Bødstrup, Bøstrup, tidligere hovedgård (fra 1689 sædegård) 11 km nordvest for Slagelse. Gården blev oprettet i 1661 af rentemester Henrik Müller ved sammenlægning af jorder, som Frederik 3. skænkede ham som vederlag for de lån, han havde ydet kronen under svenskekrigene. En periode var Bødstrup i slægten van Deurs' eje.
https://denstoredanske.lex.dk/B%C3%B8gebjerg	Bøgebjerg		[ "https://brugere.lex.dk/7051" ]	2021-10-15T13:45:22+02:00	fri anvendelse	Bøgebjerg er en gammel sædegård på Hindsholm på 270 ha, som ejes af greve Niels Juel Reventlow, Hverringe. Den var i mange år en selvstændig forpagtergård under Hverringe. Senere blev den drevet af ejeren af en inspektør. Nu drives marken som en del af Hverringe Gods. Hovedbygningen er opført i 1845. Avlsbygningerne er opført efter brand i 1912. Bøgebjerg omtales i Agnes Henningsens bog "Let gang på jorden", hvor hun som barn besøger forpagterfamilien på Bøgebjerg.
https://denstoredanske.lex.dk/B%C3%B8rglum_Kloster	Børglum Kloster		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2011-12-01T16:56:18+01:00	fri anvendelse	Børglum Kloster, tidligere kongsgård og præmonstratenserkloster, nu sædegård (herregård) (1995: 380 ha) 20 km SV for Hjørring, nær Løkken Strand. Den nævnes som kongsgård i 1086, da Knud 4. den Hellige måtte forlade den pga. et truende oprør. Den overgik i 1130'erne til bispen i Vestervig, der flyttede bispesædet til Børglum. Præmonstratenserordenen omtales på stedet 1205, og fra denne tid stammer også den anseelige kirke, der nu er sognekirke. Ved Reformationen blev bispesæde og kloster inddraget under Kronen, og den navnkundige Stygge Krumpen blev den sidste Børglum-bisp. 1540-1669 fungerede Børglum Kloster som kongeligt len, hvorefter det overgik til privateje, fra 1835 i slægten Rottbøll. Arkitekten Lauritz de Thurah giftede sig 1750 til Børglum Kloster og ombyggede med mesterhånd det senmiddelalderlige klosteranlæg til det nuværende firefløjede, hvidkalkede senbarokke anlæg, bestående af en nordfløj, kongefløjen, hvortil kirken fra begyndelsen af 1200-t. slutter sig, de senmiddelalderlige fløje i to etager mod syd og vest samt den lave østfløj fra 1600-t. Anlægget blev restaureret 1932-35. En del værdifuldt inventar fra 1700-t. er bevaret såvel i den såkaldte kongesal som i kirken, der domineres af den fra ca. 1730 næsten 12 m høje altertavle, der dækker hele den store kirkes østvæg. Børglum Kloster dannede i 2011 ramme for TV 2's julekalender Ludvig og Julemanden.
https://denstoredanske.lex.dk/B%C3%B8vling_Slot	Bøvling Slot		[ "https://brugere.lex.dk/7065" ]	2020-12-08T14:05:28+01:00	fri anvendelse	Bøvling Slot var indtil 1664 navn på hovedgården Rysensteen ved Bøvlingbjerg.
https://denstoredanske.lex.dk/Cathrineberg	Cathrineberg		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-10T19:08:42+01:00	fri anvendelse	Cathrineberg, Cathrinebjerg, sædegård, gods (350 ha i 1994) og plejehjem nord for Sengeløse ved København. Godset blev i 1326 overdraget Roskilde Domkapitel, der besad det til Reformationen under betegnelsen Raarup Len. I 1661 overgik det til Hans Ahlefeldt, der ved sin hustrus død 1670 omdøbte det til Cathrineberg. Den gamle hovedbygning fra 1806 er senere ombygget og moderniseret, bl.a. i 1919-21 efter tegninger af Anton Rosen. I 1947 frasolgtes hovedbygningen til Københavns Kommune, der lod den indrette til plejehjem, og i 1950 opførtes en ny hovedbygning ved avlsgården.
https://denstoredanske.lex.dk/Christiansdal	Christiansdal		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2020-12-01T14:22:06+01:00	fri anvendelse	Christiansdal var i perioden 1682-1930 navnet på Dalum Kloster ved Odense.
https://denstoredanske.lex.dk/Christiansdal_(Lolland)	Christiansdal (Lolland)		[ "https://brugere.lex.dk/6934" ]	2013-01-10T19:18:27+01:00	fri anvendelse	Christiansdal (Lolland), hovedgård nord for Nakskov (272 ha, 1995) under Krenkerup Gods. Af godset Lundegård, der nævnes første gang i 1443, oprettedes i 1743 baroniet Christiansdal for Christian Frederik Knuth (1728-1801), der lagde navn hertil; se også Frederiksdal. Den ældste hovedbygning lå sikkert på det bevarede voldsted, dens afløser brændte i 1659. En hovedbygning i empire fra 1842 blev 1903-05 afløst af en ny i to etager med mansardtag; denne hovedbygning blev revet ned i 2003, og tilbage står avlsbygningerne.

End of preview. Expand in Dataset Viewer.

Dataset Card for Lex.dk Open

Dataset Summary

This dataset consists of articles from the Danish encyclopedia Lex.dk.

Only the articles released with a permissive license are included here, which constitutes about 7.5% of the total amount of articles.

Languages

The dataset is available in Danish (da).

Dataset Structure

Data Instances

Size of downloaded dataset files: 10.05 MB
Size of the generated dataset: 18.34 MB
Total amount of disk used: 28.39 MB

An example from the dataset looks as follows.

{
 'url': 'https://denstoredanske.lex.dk/Kullmanns_M%C3%B8lle',
 'title': 'Kullmanns Mølle',
 'clarification': '',
 'authors': ['https://brugere.lex.dk/6929'],
 'date': '2021-01-20T13:23:20+01:00',
 'license': 'fri anvendelse',
 'text': 'Kullmanns Mølle er en mølle i Gudhjem, opkaldt efter Matts Kullmann, der byggede møllen i 1893 til sin søn, Christian Kullmann, se Gudhjem Mølle.'
}