Datasets:

alexandrainst
/

domsdatabasen

Dataset card Data Studio Files Files and versions Community

Split (1)

train · 3.92k rows

case_id stringlengths 1 4	Overskrift stringlengths 12 246	Afgørelsesstatus stringclasses 17 values	Faggruppe stringclasses 5 values	Ret stringclasses 32 values	Rettens sagsnummer stringlengths 11 21	Sagstype stringclasses 38 values	Instans stringclasses 3 values	Domsdatabasens sagsnummer stringlengths 4 8	Sagsemner stringclasses 765 values	Særlige retsskridt stringclasses 38 values	Sagsdeltagere stringlengths 0 332	Dørlukning stringclasses 3 values	Løftet ud af småsagsprocessen stringclasses 3 values	Anerkendelsespåstand stringclasses 3 values	Politiets journalnummer stringlengths 0 40	Påstandsbeløb stringclasses 302 values	text stringlengths 192 2.1M	text_anonymized stringlengths 0 2.19M	text_len int64 192 2.1M	text_anon_len int64 0 2.19M
3647	Sag om forældremyndighed og bopæl	Appelleret	Civilsag	Retten i Horsens	BS-984/2009-HRS	Forældreansvarssag	1. instans	16660/22	Tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, bopæl, samvær;			Nej	Nej	Nej			RETTEN / HORSENS Cdskrift af dombogen DOM Afsagt den 8 juni 200i sag nr BS 190-984 2009; mod Under denne sag. der er indbragt for retten ıed Statslorv altningen Midıjs \|- lands skrivelse al 23 juni 2009. har sagsogeren. overlor Sagsu5le. nedlagt lolgende pastande Principalı; Der ctableres fælles foræ drem? ndighed over Iællesharncı skal haıc bopæl hos sagsoger Subsidianı: Der clableres tælles forældremg ndighed over fllesbarnet skal have bopæl hos sagsogte. Sagsogte har principalt pastaet frilindelse . subsidixrı nedlagt pastand om tælles forældrem? ndighed. men saledes at shal haıe bopæl hus hen - de Der er under sagen atgnet lorklaring &f parterne retsmode den 2! oklobur 2009 o! ; maj 2010 Lndertegnede haı de sammen med ps! kolog en samntale med den 1() november 2009. Der hens ises her til udskrifier al retsbogen Den 23 noıember 2009 bler det besluitet , àt der skulle toretages en burne - sagky ndig undersuelse. 0! ps!kolov har algivet sin erklæ- rıng den 26. marts 2010) Der henvıses til erklærmgen med bilag 1 4 Enduıdere har saxsogte blandt ander tremlavt udtalełse ut 31 maj 2010 Ira Rettens begrundelse og afgorclse Del må lægges til grund, at sagsøgte trods sine helbredsmæssige vanskelig - heder op alene med begrænset aflasıning har formaet at sørge godt for bå- de og broderen; men hun har noget begrænsede ressourcer både fy- sisk og psykisk , og hun har ikke noget specielt stærkt netværk, hverken fa- miliemæssigt eller i øvrigt. Der lægges videre til grund. at sagsøgercn gennem sıt stabile samvær med igennem cn arække har formaet at etablcre og udbygge sin kontakt til drengen; således at de nu er meget knyttet til hinanden Sagsøger er endvidere veletableret i et stabilt forhold og med en ressource - stærk lamilie og et godı netværk. Set ud fra forholdene nu og ikke mindst pa lidt længere sigt finder retten hc- refter. at det mcd henblik på at give lde bedste udviklingsmuligheder vil værc bcdst for ham; at der etableres fælles torældremyndighed, 0g at får bopælsadresse hos sagsoger. sclv om det indebærcr en adskillelse fra brodcren i hverdagen . Sagsogers principale påstand tages således til folge. jf forældreansvarsloven $ 14. stk 1og $ 17.stk Ljl $ 4 Thi kcndcs for rct: Parteme skal have lælles forældrcmyndighed over Ingen at parterne skal betale sagsomkostainver til dcn anden part eller til statskassen	RETTEN / HORSENS Cdskrift af dombogen DOM Afsagt den 8 juni 200i sag nr BS 190-984 2009; <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod <anonym>Mor</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> Under denne sag. der er indbragt for retten ıed Statslorv altningen Midıjs \|- lands skrivelse al 23 juni 2009. har sagsogeren. overlor Sagsu5le. <anonym>Mor</anonym> nedlagt lolgende pastande Principalı; Der ctableres fælles foræ drem? ndighed over Iællesharncı <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Barn 1</anonym> skal haıc bopæl hos sagsoger Subsidianı: Der clableres tælles forældremg ndighed over fllesbarnet <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 2004)</anonym> 09 <anonym>Barn 1</anonym> skal have bopæl hos sagsogte. Sagsogte har principalt pastaet frilindelse . subsidixrı nedlagt pastand om tælles forældrem? ndighed. men saledes at <anonym>Barn 1</anonym> shal haıe bopæl hus hen - de Der er under sagen atgnet lorklaring &f parterne retsmode den 2! oklobur 2009 o! ; maj 2010 Lndertegnede haı de sammen med ps! kolog en samntale med <anonym>Barn 1</anonym> den 1() november 2009. Der hens ises her til udskrifier al retsbogen Den 23 noıember 2009 bler det besluitet , àt der skulle toretages en burne - sagky ndig undersuelse. 0! ps!kolov <anonym>Person 1</anonym> har algivet sin erklæ- rıng den 26. marts 2010) Der henvıses til erklærmgen med bilag 1 4 Enduıdere har saxsogte blandt ander tremlavt udtalełse ut 31 maj 2010 Ira Rettens begrundelse og afgorclse Del må lægges til grund, at sagsøgte trods sine helbredsmæssige vanskelig - heder op alene med begrænset aflasıning har formaet at sørge godt for bå- de <anonym>Barn 1</anonym> og broderen; men hun har noget begrænsede ressourcer både fy- sisk og psykisk , og hun har ikke noget specielt stærkt netværk, hverken fa- miliemæssigt eller i øvrigt. Der lægges videre til grund. at sagsøgercn gennem sıt stabile samvær med <anonym>Barn 1</anonym> igennem cn arække har formaet at etablcre og udbygge sin kontakt til drengen; således at de nu er meget knyttet til hinanden Sagsøger er endvidere veletableret i et stabilt forhold og med en ressource - stærk lamilie og et godı netværk. Set ud fra forholdene nu og ikke mindst pa lidt længere sigt finder retten hc- refter. at det mcd henblik på at give <anonym>Ddlll</anonym> lde bedste udviklingsmuligheder vil værc bcdst for ham; at der etableres fælles torældremyndighed, 0g at <anonym>Barn 1</anonym> får bopælsadresse hos sagsoger. sclv om det indebærcr en adskillelse fra brodcren i hverdagen . Sagsogers principale påstand tages således til folge. jf forældreansvarsloven $ 14. stk 1og $ 17.stk Ljl $ 4 Thi kcndcs for rct: Parteme <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> skal have lælles forældrcmyndighed over <anonym>Dai[</anonym> <anonym>CPR nr (Født 004)</anonym> <anonym>Dalnl</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Far</anonym> Ingen at parterne skal betale sagsomkostainver til dcn anden part eller til statskassen	2,403	2,997
3648	Sag om beskikkelse af forsvarer i forbindelse med afhøring	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-16582/2010-KBH	Øvrige straffesager	1. instans	16654/22	Efterforskning og straffeproces;			Nej			0100-83990-00519-10		Københavns Byret Advokat Torben Koch Sankt Annæ Plads 6 1250 København K 1 anledning af Deres begæring; modtaget den 15. juli 2010, hvor De har anmo det om at blive beskikket som forsvarer for forbindelse med, at Københavns Politi ønsker afhøre de pågældende i sagen ad politiets j nr. 0100-0183990-00519-10. Efter det oplyste skal Deres klienter afhøres uden sigtelse, men med en sigtets retsstilling: Det meddeles i den forbindelse; at retten på det foreliggende ikke finder til- strækkelig hjemmel eller grundlag i øvrigt for beskikkelse af forsvarer i for bindelse med de ønskcdc afhøringcr, jf. retsplejelovens 88 731-732 Ved afgørelsen har byretten bla. lagt vægt på, at der ud fra det oplyste ikke foreligger en stærk eller sikker mistanke mod Deres klienter, at Deres klienter efter det oplyste ikke har været anholdt og ikke er officielt sigtet i sagen, lige som de ikke har været udsat for et straffeprocessuelt tvangsindgreb, men alene ønskes afhørt på lige fod med en række andre navngivne personer fra Forsvars - ministeriet. Afgørelsen kan kæres til Østre Landsret ved indlevering af kæreskrift til Kø - benhavns Byrec. Kærefristen er 2 uger. Kopi af nærværende sendt til Københavns Politi til orientering:	Københavns Byret Advokat Torben Koch Sankt Annæ Plads 6 1250 København K 1 anledning af Deres begæring; modtaget den 15. juli 2010, hvor De har anmo det om at blive beskikket som forsvarer for <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> forbindelse med, at Københavns Politi ønsker afhøre de pågældende i sagen ad politiets j nr. 0100-0183990-00519-10. Efter det oplyste skal Deres klienter afhøres uden sigtelse, men med en sigtets retsstilling: Det meddeles i den forbindelse; at retten på det foreliggende ikke finder til- strækkelig hjemmel eller grundlag i øvrigt for beskikkelse af forsvarer i for bindelse med de ønskcdc afhøringcr, jf. retsplejelovens 88 731-732 Ved afgørelsen har byretten bla. lagt vægt på, at der ud fra det oplyste ikke foreligger en stærk eller sikker mistanke mod Deres klienter, at Deres klienter efter det oplyste ikke har været anholdt og ikke er officielt sigtet i sagen, lige som de ikke har været udsat for et straffeprocessuelt tvangsindgreb, men alene ønskes afhørt på lige fod med en række andre navngivne personer fra Forsvars - ministeriet. Afgørelsen kan kæres til Østre Landsret ved indlevering af kæreskrift til Kø - benhavns Byrec. Kærefristen er 2 uger. Kopi af nærværende sendt til Københavns Politi til orientering: <anonym>'jder ved retten</anonym>	1,250	1,337
3649	Tiltale for at afgive falsk vidneforklaring efter straffelovens § 158, stk. 1	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-4524/2010-KBH	Almindelig domsmandssag	1. instans	16648/22	Falsk forklaring/falsk anklage;			Nej			0108-70611-00002-08		Københavns Byret Udskrift af dombogen DO M afsagt den 5. november 2010 i sag SS 1-4524/2010 Anklagemyndigheden mod clo 2200 København N Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 26. februar 2010. er tiltalt for falsk forklaring efter straffelovens $ 158 stkL ved på datoer som nedenfor anført i Østre Landsret i København som vidne under straffesagen mod der var tiltalt for forsøg på terroris- me efter straffelovens $ 114, stk. 1, nr. 1,jf. $ 21,i strid med sandheden at have forklaret, den 5_ februar 2008 1. at han ikke ved, om og i givet fald hvornår han har talt med om det, som han er dømt for, 2. at han ikke husker noget fra aftenen den 20. august 2005, hvor han sam - men med i flere timer opholdt sig ien lejlig- hed beliggende i 3. at han ikke husker eller forstår indholdet af en telefonsamtale; som han førte med den 22. august 2005, klokken 16.34.24, 4.at han ikke den 11. september 2005 har læst, eller med nogen har drøftet; indholdet af DR's tekst-tv-side 139,0g at han ikke husker indholdet af en te- lefonsamtale, som han samme dag klokken 14.09.28 førte med 5. at han ikke ved, hvad det er, beder ham om under en telefon- samtale, som de to førte den 23. september 2005 klokken 14.29.48, 6. at han ikke husker indholdet af en telefonsamtale, som han den 24. sep- tember 2005 klokken 13.28.50 førte med at han ikke ved hvem gutterne er, og at han ikke husker, hvad der var risikabelt, 7. at han ikke husker, hvem han den 25. september klokken 15.17.35 førte en telefonsamtale med, og at han ikke husker, om han skulle ud at rejse, 8. at han ikke husker, om det var han den 26. september 2005 tid- ligt om morgenen, skulle mødes med, dcn l fcbruar 2008 9. at han i relation til en telefonsamtale, som han den 2. oktober 2005 klok- ken 21.34.40 førte med Person 3 ikke ved, hvad det var; han skulle sige til de andre brødre, at han ikke ved, hvilke elever det var havde fun- det, 0g at han ikke ved, hvem er; 10. at han i relation til en telefonsamtale, som han den 7. oktober 2005 klok - ken 16.10.10 førte med ikke ved, hvad der menes med "rigtig, rig; tig gode varer" og 11.at han ikke husker at have deltaget i en chat den 15. oktober 2005 med Person 3 at han ikke har ført denne chat, og at han ikke kan forklare indholdet af chatten. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf: Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Bevisførelsen, herunder forklaringer Eorklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g vidnet kriminalassistent Tiltalte har blandt andet forklaret; at han kan vedstå de oplysninger, der er gengivet i Glostrup rets dom af 10. oktober 2008 (dom vedrørende dansk statsborgerskab) vedrørende hans personlige forhold, herunder baggrund og opvækst. Tiltalte blev anholdt den 22. oktober 2005 i byen ved 20. 21. ti- den ved et busstoppested. Der var både civilt politi og patruljer til stede. Han blev kørt til Bellahøj og næste dag varetægtsfængslet ved retten i Glostrup. Han var på det tidspunkt lige 16 år, Han kom først til Køge arrest. Isolati - onsfængslingen ophørte i slutningen af december måned 2005. Han skulle være udtaget af isolation den 21. december 2005, men tik en uge mere. Her- fra kom han til ungdomsinstitutionen i Nykøbing Sjælland, hvor han var i 10 måneder . Han havde da kun besøg af sine forældre en gang om ugen; blandt andet fordi politiet mente, at de snakkede på arabisk om sagen. Herfra kom han til Hundested, hvor han var i 3 måneder indtil retssagen startede. Han blev hentet klokken 5 om morgenen og blev returneret kl. 21 om aftenen. På grund af den lange transport blev han flyttet til Sønderbro på Amager, hvor han var indtil der blev afsagt dom i sagen. Derefter blev han indsat i Vrids- løse, og han var da lige fyldt 18 år. Hovedreglen for anbringelse i Vridsløse er den, at man skal være over 23 år. Han var den yngste der; og han var der og afsonede i 1 år. Han blev løsladt efter ' tid. Under hele afsoningsperio- den har den nærværende sag været til hinder for, at han kunne få de friheder og tilladelser, man normalt kan få, herunder tilladelse til at udgang . 0g prøve- løsladelse på 2/3 tid. For tiden lever han af kontanthjælp. Han går ikke i sko- le. Det er negativt; at han er så kendt et navn; og han føler, at andre ser skævt til ham, hvorfor han ikke har lyst til at være i skolen Han føler sig forskelsbehandlet og kan ikke tåle presset 'Det at være kendt herunder i pressen tapper ham for energi. har blandt andet forklaret; at han i 2008 be- handlede sagen; hvor tiltalte var sigtet for at have afgivet falsk forklaring for retten. Det var nærmest en formel sag for vidnet; og vidnet gjorde tiltalte be- kendt med sigtelsen telefonisk, ligesom afhøringen foregik telefonisk. Tiltal- te afsonede på det tidspunkt. Tiltalte vidste, hvad det drejede sig om, og til - talte nægtede sig skyldig. Tiltalte nævnte noget med bøden: Vidnet mener ikke; at vidnet talte med tiltalte om sagen vedrørende sigtelsen for falsk for- klaring for retten mere end denne ene gang. Vidnet er helt sikker på, at han ikke har sagt, at der ikke skete mere vedrørende sigtelsen for falsk forklaring for retten: Vidnet siger i den forbindelse; at "det er ikke op til mig' at be- stemmc dct. Dokumentation blev ved Sarajevo rets dom af 10. januar 2007 for blandt andet terrorisme begået i forening i Bosnien idømt fængsel således: Darce 13 år og 4 måneder 2i2a Dommen blev anket, og straffastsættelsen blev ved ankerettens dom af 21. maj 2007 ændret således: 8 år 0g 4 måneder 6 år 0g 4 måneder 4 år. Tiltalte i denne sag; 0g blev tiltalt ved nævningeting i Østre Landsret for blandt andet forsøg på terrorisme begået forud for den 19.oktober 2005 Ved Østre Landsrets dom af 15.februar 2007 blev nævningernes fældende erklæring lagt til grund vedrørende dcr blev idømt fængsel i 7 år, hvilken strafudmåling blev stadfæstet ved Højesterets dom af 3. oktober 2007. Derimod besluttede retten (Østre Landsrets dom af 15.feb- ruar 2007) i medfør af dagældende $ 904 i retsplejeloven, at der skulle fore - gå ny hovedforhandling vedrørende de øvrige tiltalte, nemlig blev på ny tiltalt ved nævningeting i Östre Landsret for for- søg på terrorisme begået forud for den 19.oktober 2005. Anklageskrift sva- rede til anklageskriftet i den første sag, der blev rejst; jf. ovenfor om Østre Landsrets dommen af 15. februar 2007. Nævningerne' svarede benægtende på hovedspørgsmålet; hvorfor ved Østre Landsrets dom af 10. marts 2008 blev frifundet. I forbindelse med den sag mod afgav tiltalte i denne sag, vidneforklaring, idet egen dom på det tidspunkt var endelig. Det cr den vidneforklaring afgivet på dagene den 5.0g 7. februar 2008 der dan- ner baggrund for den rejste tiltale i denne sag. Vidneforklaringen gav endvi- dere anledning til, at ved Østre Landsrets ken- delse af 12. februar 2008 blev idømt en bøde på 1.500,00 kr., forvandlings - straf ; 6 dage, idet "vidnet uden lovlig grund har vær- gret sig ved at afgive forklaring Anklagemyndigheden rejste endvidere sag mod ved retten i Glostrup med påstand om, at i medfør af indfødsretslovens $ 8 b, stk. 1, skal frakendes sin danske indfødsret og i medfør af udlændingelovens $ 22 udvises af landet. Ved Glostrup rets dom af 10. oktober 2007, der blev anket til Østre Landsret; 0g ved Østre Lands - rets ankedom af 14. maj 2009 blev frifundet for den nedlagte påstand. Anklagemyndigheden har oplyst; at efter anklagemyndighe - dens opfattelse også bliver kaldt Anklagemyndigheden har oplyst; at efter anklagemyndig- hedens opfattelse også bliver kaldt og Anklagemyndigheden har oplyst; at efter an- klagemyndighedens opfattelse også bliver kaldt Ad forhold L:Den 5februar 2008; Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at som vidne blandt andet har forklaret, at han "ved ikke om og i givet fald hvomår, han har talt med om det, han er dømt for ' 1 Denne forklaring er afgivet i forbindelse med, at anklagemyndigheden af - spillede samtale mellem af 19. august 2005 kl. 20.13.50. Telefonsamtalen den 25. september 2005 kl. 15.17.35 er mellem Tiltalte og dennes bror hvilket tiltalte under denne sag har op- lyst er korrekt - og det fremgår blandt andet af samtalen; at skal have fat i en taske; skal være sammen med en person; en bosnier; skal til Holland, at denne person betaler billetten samt;, at far ikke er orienteret herom Telefonsamtalen den 25. september 2005 kl. 18.48.57 er (efter det af ankla- gemyndigheden oplyste mellem Tiltalte Det fremgår blandt andet af samtalen; at man taler om, at at forældre i givet fald ville kontakte politi, og at der er problemer med "ting der skal med og opbevares; Telefonsamtalen den 25. september 2005 kl. 20.05.59 er (efter det af ankla- gemyndigheden oplyste) mellem Giltalte Det fremgår blandt andet af samtalen; at har pakket en taske om, så alle ting er i en taske samt, at ikke kan rejse med på grund af far 0g bror, der er modernist. Telefonsamtalen den 25. september 2005 kl. 20.12.09 er hvilket tiltalte un- der såvel denne sag som i forbindelse med vidneforklaringen afgivet den 5. februar 2008 i Østre Landsret har oplyst er korrekt mellem 0g to af hans søstre. Det fremgår blandt andet af samtalen; at far har taget tiltaltes pas, at tiltaltes far har talt om at melde iføl- ge en søster skulle have sagt;, at vil gennemføre et martyrium i Holland.' Anklagemyndigheden har i den forbindelse oplyst; at har en bror ved navn 'Parsono Anklagemyndigheden har endvidere oplyst; at den 26. september 2005 kørte fra Sverige via Danmark 2 ca: kl. 06.00 til Bosnien med ekspresbussen; Adforhold 2; Den 5_februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at som vidne blandt andet har forklaret, at han ikke kan huske; hvad samtalen samtale af 20. august 2005 kl. 17.06.35 mellem 0g (vidnet) drejede sig om, da det er et par år siden; den fandt sted. Endvidere vedrørende samtale samtale af 20. august 2005 kl. 17.02.50 at "han i dag ikke husker noget fra den pågælden - de aften; Han tror, at de spiste sammen og talte om helt almindelige ting 1 Han "husker ikke noget detaljeret herom; da det er flere år siden Chatten den 15. oktober 2005 af anklagemyndigheden oplyst mellem foregår efter det af anklagemyndigheden oplyste på et tidspunkt; hvor befinder sig på en netcafe Hollywood i Sarajevo; mens befinder sig på en pc placeret i Danmark, men ikkc nødvendigvis sammen. Anklageren har videre oplyst; at chatten af politiet er fundet to ste- der, nemlig på netcafeen Hollywood i Sarajevo i Bosnien samt hos Anklageren har videre oplyst; at i forbindelse med ransagning på til- taltes bopæl i forbindelse med anholdelsen i 2005 af bopælen var hos forældrene blev der fundet en pc uden hard- disk samt en harddisk, der var gennemhullet og nedsænket i vand. Tiltalte har i retten til denne sag oplyst; at pc'en ikke var hans: Det fremgår blandt andet af chatten kl. 16.46.58 fra til at "det eneste han ikke er er under den gruppe vi lavede den dag~ vi var hos din bror. 1 Anklagemyndigheden har oplyst; at mødet hos bror fandt sted den 20. august 2005. Telefonsamtalen den 20. august 2005 kl. 17.06.35 er (efter 'det af anklage- myndigheden oplyste) mellem Det fremgår blandt andet af samtalen; at der tales om at være sam- men samt, at de andre 0 er samt "broderen' 7 Telefonsamtalen den 20. august 2005 kl. 17.34.17 er (efter det af anklage- myndigheden oplyste mellem Det fremgår blandt andet af samtalen; at er på Ny Ellebjerg samt, at der bliver talt om "hvad skal ii bror) hus. Det fremgår af masteoplysninger fra den 20. august 2005 vedrørende mobiltelefon, at denne kl. 18.16.07 gik på masten fra kl. 19.48.54 22.03.12 gik på masten samt kl. 22.41.57 på masten Anklageren har i den forbindelse op- lyst; at hvor bror bor. Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 22.januar 2008 (den 2 'nævninge - sag mod som til- talt blandt andet efter at have hørt telefonsamtalen af 20. august 2005 kL. 17.34 mellem tiltalte i denne sag forklarede, at han 0g brors lejlighed. bror var ikke hjemme, de talte om indsamling af penge og, de var der kort tid. Efter at have fået oplysninger vedrørende mastepositioner vedrørende den 20. august 2005 kl. 17.02 23.38 vedrørende at det kunne passe, at han var i mellem kl. 19.48 0g 22.03 0g, at han måske har været ovre for at hilse på en søster, der bor i Der blev ikke talt om logo 0g ikke om en gruppe, kun om indsamling. Det fremgår af afhøring foretaget af den danske anklagemyndighed i Bosni - en af under overværelse af forsvareren for bekræftede, at der blev holdt et møde den 20. august 2005 i en lejlighed i var til stede. Der var ikke nogle dannelse af nogen gruppe' 7 "Man kan ikke bare komme ind i en grup- pe.. Telefonsamtalen den 26. september 2005 kl. 05.41.17 er (efter det af ankla- gemyndigheden oplyste) mellem I samtalen kalder for Det fremgår af chatten den 15. oktober 2005, jf. ovenfor, at er en af de personer; der har meldt sig som deltager, Det fremgår end- videre af chatten fra den 15. oktober 2005, kl. 16.34.54 og 16.34.58, at jeg mener gruppe, min bror" samt "jeg mener i en aq grup- pe' 7 Af telefonsamtalen den 21. august 2005 kl. 23.57.15 mellem og siger, at "Det er mig, Anklageren har oplyst; at et arabisk dokument; dateret den 11. september 2005, og fundet på en pc i England hos en person, der er dømt for terror, 0g- så er fundet på pc som downloaded den 11. september 2005. Af det arabiske dokument fremgår blandt andet; at "i orga- nisation Al Qaeda i Nord-Europa at gøre vore sjæle og legemer soldater og hæve de hellige krigeres banner_ ILogoet fremgår blandt andet "Bekæmp de vantro folk; for de har ingen tro.' 1 Det fremgår endvidere; at den 11. september 2005 har sendt dokumentet med oversættelse til ukendte modtagere. Ad forhold 3: Den 5 februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at som vidne blandt andet har forklaret, at samtalen telefon- samtale af 22. august 2005 kl. mellem "ikke siger ham noget" . Efter på ny at have fået afspillet samtalen; forklarede som vidne at 'han ikke ved, hvad han siger i 4.sidste sætning. Det siger hàm ikke noget,; 0g han husker ingenting fra den pågældende' dag: På efterfølgende spørgsmål fra forsvareren i den sag; hvor afgav vidneforkla- ringen, forklarede "at han godt kan huske, at til bussen den 22. august 2005. efterlod ikke nogle tasker men medtog al sin bagage ' 4 Telefonsamtalen den 22. august 2005 kl. 16.34.24 (efter det oplyste fra an- klagemyndigheden) mellem Det fremgår blandt andet af samtalen; at man taler om en bus samt, at "de har lagt taskerne og alt det der" . Anklagemyndigheden har i tilknytning til samtalen oplyst, at den 22. august 2008 tog til Sverige med bus. Adforhold 4 Den 5 februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at som vidne blandt andet forklarede vedrørende en tekst fra DR tekst tv side 139 af 11. september 2005 kl. 13- 56 at denne tekst ikke siger ham noget. Han har først hørt om den under retssagen ' Endvidere for - klarede som vidne vedrørende telefonsamtale af 11. september 2005 kl. 14.09.28 mellem 0g at "han ikke husker denne samtale. 7 På DR-tekst tv side 139 af den 11. september 2005 kI. 13.56 fremgik følgen- de: "Ville smugle sprængstof gennem Danmark. Tysk politi har anholdt en mand fra Bosnien-Hercegovina; som forsøgte at smugle et kilo sprængstof til Sverige. Manden blev anholdt ved en rutineundersøgelse af hurtigbussen fra Sarajevo til Stockholm. Næste stop var Rostock, hvor bussen og sprængstof ville været kørt om bord på færgen til Gedser og derefter være fortsat gennem Danmark, fortæller det tyske nyhedsbureau DPA. Kriminal - politiet i Mecklenburg-Vorpommern siger, at sagen undersøges "på højtryk" men havde derudover ingen yderligere kommentarer: Telefonsamtalen den 11. september 2005 kl. 14.09 (efter det oplyste fra an- klagemyndigheden) mellem Det fremgår blandt andet af samtalen; at henviser til DRI , tekst tv, 139 Adforhold 5_Den 5_februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008; at som vidne blandt andet vedrørende en telefonsamtale af 23 september 2005 kl. 14.29 mellem forklarede, at han ikke ved, hvad det er, be- der ham om. Telefonsamtalen den 23. september 2005 k] 14.29 (efter det oplyste fra an- klagemyndigheden) mellem Det fremgår blandt andet af samtalen at siger til Gltalte dag' Jeg vil gerne købe en restaurant; du ved, Gå ud med the bosnian og led efter en restaurant eller klub for mig: Ad forhold 6. Den 5 fcbruar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at som vidne blandt andet vedrørende en telefonsamtale af 24. september 2005 mellem Darcao forklarede, at "han ikke husker samtalen" at han ikke ved, "hvem gutterne, de taler om; er" og ikke husker; hvad der var "risikabelt" Telefonsamtalen den 24. september 2005 kl. 13.58 (efter det oplyste fra an- klagemyndigheden) mellem Det fremgår blandt andet af samtalen; at nævner " 'gutterne' 7 og at siger, at man prøvede at finde et sted, det er ikke noget, 08 Det cr for risika- bclt" Ad forhold Z_Den 5. februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at som vidne blandt andet vedrørende en telefonsamtale af 25- september 2005 kl. 15.17.35 mellem 0g forklarede efter på ny af retsformanden at Være indskærpet strafansvaret for falsk forklaring for retten at "han ikke husker, hvem han talte med" samt, at "Han husker ikke, om han skulle ud at rejse" . Telefonsamtalen den 25. september 2005 kl. 15.17 (efter det oplyste fra an - klagemyndigheden mellem 0g dennes bror Det fremgår blandt andet af samtalen; at til- talte spørger efter en grøn taske, at han måske skal til Holland, at det er sam- men med en bosnier, samt at der tales om, hvorvidt far (far bliver sagt af den person på samtalen; der ikke er har givet lov. har i forbindelse med nærværende sag oplyst; at han har 11 søskende, heraf 6 brødre Adforhold 8 Den 5 fcbruar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at som vidne blandt andct vedrørende sms fra den 25. scptem- ber 2005 kl. 23.47.03 til den 26. september 2008 kl. 00.09.19 mellem 0g forklarede, I at han ikke ved, om det er han skal mødes med" . Sms sendt til og fra telefoner (efter det oplyste fra anklagemyndigheden mellem Gale skriver; at han "skal møde personen. Personen skal forbi her, så skal personen videre på ferie" samt på spørgsmål om, hvornår "skal hun videre igen 1 svarer; "Med det samme. Måske er det sidste gang jeg ser hende" 0g svarer "Ja det er Hun er skide flink. Jeg tror bus 5 kører tidligt" Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 22.januar 2008 i den sag, hvor der var rejst tiltalte mod P? som tiltalt forklarede blandt andet efter at være blevet gjort bekendt med sms korrespondancen af 25. september mellem 0g fik en fornemmelse af, at det var måske ville til Bosnien og blive der. KI. 00.02 fandt med sikkerhed ud af, at det var blev omtalt som samt der var til stede den pågældende dag, men de "traf ikke">aeten da bussen kørte en anden vej Telefonsamtalen den 26. september 2005 kl: 05.41 (efter det af anklagemyn- digheden oplyste) mellem Det fremgår blandt andet af samtalen; at de to ikke kan finde frem til hinanden i området omkring Hovedbanegården og svømme- hallen. Ad forhold 9Den Zfebruar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 7. februar 2008, at som vidne blandt andet vedrørende en samtale af 2. oktober 2005 kl. 21.34.40 mellem forklarede; at "han ikke ved, hvad det var, han skulle sige til de andre "brødre 007 at han ikke ved, "hvilke 'elever" det; var; Person 3 havde fundet" samt, at han ikke ved, "hvem Ue CI. Det fremgår af teleoplysninger modtaget fra de Bosniske myndigheder; at den 2 oktober 2005 kl. 20.18,20.47 0g 20.54 gik på en mast i Bosnien, Bajroal-Bosni . Telefonsamtalen den 2. oktober 2005 kl. 21.34, hvor der ringes op fra er (efter det af anklagemyndigheden oplyste) mellem Det fremgår blandt andet af samtalen, at siger, at skal fortælle noget til "de andre brødre at han "har fundet eleverne"samt; at vores bror Neua jeg er ked af; jeg ikke kunne ringe til ham 7 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 24.januar 2008 i den sag, hvor der var rejst tiltalte mod som tiltalt forklarcde blandt andct efter at værc blevet giort bekendt med telefonsamtalen af 2. oktober 2005 kI: 21.34 mellem 0g at han ikke ved, "hvem de andre brødre er" samt, atl €r Ad forhold 10 Den 1 februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 7. februar 2008, at som vidne vedrørende en samtale af 7.oktober 2005 kL. 16.10.10 mellem forklarede, at han ikke vidste, "hvad der menes med "rigtig rigtig gode varer 70 Telefonsamtalen den 7. oktober 2005 kl. 16.10 (efter dct af anklagemyndig- heden oplyste mellem Det fremgår blandt andet af samtalen; at der tales om penge 0g varer samt, at siger "har fundet nogle rigtig rigtig gode varer, du ved" Adforhold LL Den l februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 7. februar 2008, at som vidne blandt andet vedrørende en chat af 15. oktober 2005 fra kl. 16.24.25 til kl. 16.24.34 forklarede, at det var første gang, at "han ser denne chat" at han ikke husker, "om han deltog i en chat den 15 _ oktober 2005" , samt efter at være gjort bekendt med, at chat-identitet var forsat forklarede, at han ikke husker at have deltaget i denne chat" forklarede vi- dere; at "han ikke ved, hvad det er, der bliver skrevet om" ; chatten fra kl. 16.24.38 til 16.25.46. Telefonsamtale den 26. september 2005 (efter det af anklagemyndigheden oplyste) mellem Det fremgår blandt andet af samtalen, at kalder Chat den 15. oktober 2005 (efter det af anklagemyndigheden oplyste mellem 0g er identisk med er med på chatten fra 16.24.25. Det fremgår endvidere, at kl. 17.01.43 skriver 0 'aaa hvorfor" til modtager Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 25.januar 2007 ; nævningesagen mod de og (den første nævningesag vedrørende tiltalte for forsøg på ter- rOr), at som tiltalt i den sag blandt andet forklarede efter at være gjort bekendt med chat fra kl. 14.23.50 til 14.24.25 at blev inviteret ind i chatten. skulle ac- ceptere at komme ind i chatten 7 Anklageren har endvidere i denne forbin- delse oplyst; at de tider, der blev oplyst ved den første nævningesag vedrø- rende chatten; var to timer forkert. Tidspunktet 14.23.50 til 14.24.25 er der- for rettelig 16.23.50 til 16.24.25. Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 24. januar 2008 ; nævningesagen mod som til - talt blandt andet forklarede, "at han efter at være begyndt at chatte med dere at det "må være der har inviteret-rili-'ind på chatten Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 4. februar 2008 ; nævningesagen mod som til- talte blandt andet forklarede efter at være gjort bekendt med chat kl. 17.01.43 at de tre a'er er et marokansk udtryk; der betyder, at man ærgrer sig. "Tiltalte skulle have hele historien om den nye leder; men ikke over chatten . Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold henvist dels til Glostrup rets dom af 10. oktober 2008, dels henvist til den forklaring, han har afgivet vedrørende varetægtsfængslingen og afsoningen. Tiltalte er tidligere straffet ved Højesterets dom af 3. oktober 2007, der stadfæstede Østre Lands- rets dom af 15. februar 2007, efter straffelovens $ 114, stk. 1, nr. 1, jf. $ 21 med fængsel i 7 år. Løsladt på prøve den 8.juni 2010 med prøvetid indtil den 8. juni 2013 og med en reststraf på 853 dage. ved Østre Landsrets kendelse af 12. februar 2008 med en bøde på 1.500 kI., forvandlingsstraf fængsel ; 6 dage, for overtrædelse àf retspleje- lovens $ 178, stk. 1, nr. 1. Rettens begrundelse og afgørelse Domsmandsretten lægger til grund som bevist ved dokumentationen fra rets- bøgerne, at såvel ; forbindelse med retsmødet i Østre Landsret den 5. februar 2008 som den 7. februar 2008 blev gjort be- kendt med reglerne for at afgive vidneforklaring, herunder strafansvaret for falsk forklaring i retten. Domsmandsretten lægger efter bevisførelsen videre til grund, at de telefon- samtaler og sms, der cr oplæst fra, også foregår mellem de personer; som an- klagemyndigheden har oplyst; herunder at en del af telefonsamtalerne fore- gär mellem samt mellem tiltalte og Domsmandsretten har ved de- nne bevisbedømmelse lagt vægt på, at det i andre retssager - med de samme parter Cr lagt til grund, at det er de personer; der taler sammen, at det ikke ses bestridt disse sager, samt at de personer; der taler med i flere tilfælde selv forklarer, at 'det er dem, dcr talcr med Ad forhold L Den 5februar 2008. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med afhøringen af som vidne i retssagen, finder domsmandsretten ikke, at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist af ankla- gemyndigheden; at tiltalte har vidst eller kan huske hvad det var, han blev bedt om. Domsmandsretten har ved denne bevisbedømmelse også lagt vægt på, at således som tiltalen er formuleret, står det uklart; om tiltalen drejer sig om det, som selv er dømt for; eller om tiltalen drejer sig om det, som er dømt for. Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt. Ad forhold 2Den 5._februar 2008. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Domsmandsretten finder det godtgjort af anklagemyndigheden; at der blev afholdt et møde den 20. august 2005 mellem 4 personer i brors lejlighed i 0g var til ste - de. Domsmandsretten har vedrørende denne bevisbedømmelse lagt vægt på, at svar 0g spørgsmål i rctten alenc vedrørcr ét møde den 20. august 2005 foregået mellem de 4 personer; og at øvrige; der har været med til mødet, husker mødet. Domsmandsretten lægger videre til grund, at der alene har fundet dette ene møde sted mellem de fire perso- ner; der alle er taget til På denne baggrund finder doms- mandsretten det med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte i hvert fald efter at have hørt samtaler afspillet samt modtaget op- lysninger om øvriges forklaringer havde nogen erindring om den aften; de fire mødtes. Derfor er tiltalte skyldig i den rejste tiltale Ad forhold 3; Den 5_fcbruar 2008 Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med afhøringen af som vidne i retssagen, finder domsmandsretten dog ikke, at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist af an- klagemyndigheden, at tiltalte kunne huske eller forstå indholdet af samtalen. Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt. Adforhold 4 Den 5 februar 2008 Domsmandsretten finder det alene med henvisning til den foreliggende tele - fonsamtale mellem af11 september 2005 med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at i Østre Landsret den 5. februar 2008 i strid med sandheden forklarede, at han først havde hørt om teksten på tekst tv si- de 139 under den sag, hvor han afgav vidneforklaring. Domsmandsretten har ved denne bevisvurdering lagt vægt på, at selve samtalen med blev afspillet i forbindelse med afhørineen. Idette omfang findes tiltalte herefter skyldig i den rejste tiltale. Domsmandsretten finder ikke, at det når henses til, at samtalen blev afspil- let i forbindelse med afgivelse af vidneforklaringen kan lægges til grund, at har fortrængt samtalen 0g derved ikke havde forsæt til at afgive falsk forklaring for retten. Ad forhold 5Den 5 fcbruar 2008 Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med afhøringen af som vidne i retssagen; finder domsmandsretten ikke; at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist af ankla- gemyndigheden; at tiltalte har vidst eller kan huske hvad det var, han blev bedt om. Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt. Adforhold 6Den 5 februar 2008 Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med afhøringen af som vidne i retssagen; finder domsmandsretten ikke, at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist af ankla- gemyndigheden; at tiltalte har kunnet huske samtalen eller har vidst - eller kan huske hvilke gutter, hentydede til eller, hvad tiltalte selv mente med risikabelt. Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt. Ad forhold Z_Den 5 februar 2008 Domsmandsretten lægger til grund, at tiltalte taler med en bror, blandt andet fordi der i samtalen anvendes ordet far af broderen. Domsmandsretten finder endvidere; at anklagemyndigheden med den til domfældelse fornødne sik- kerhed har bevist; at i hvert fald efter afspil- ningen af samtalen har vidst; at han talte med en bror, samt har vidst, at der blev talt om en rejse. Derfor er tiltalte skyldig i den rejste tiltale. Ad forhold 8 Den 5_februar 2008 Domsmandsretten finder, at anklagemyndigheden har godtgjort, at der natten mellem den 25. og 26. september 2005 har foregået en sms korrcspondance vedrørende der er brugt som et kodenavn for en anden. Retten lægger videre til grund som bevist dels ved det dokumenterede fra den af afgivne forklaring i hans egen sag sammenholdt med tele- fonsamtalen af 26. september 2005 kl. 05.21, at det var der var i bussen samt, at tidligt om morgenen løb rundt for at finde frem til den bus, hvor sad, hvilket imidlertid ikke lykkedes. Henset hertil finder domsmandsretten 1 hvert fald efter at være gjort bekendt med sms samt telefonsamtalen at an - klagemyndigheden med den til domfældelse fornødne sikkerhed har godt - gjort, at tiltalte kunne huske, at det var han skulle mødes med tidligt om morgenen. På denne baggrund findes tiltalte skyldig i den rejste tiltalte. Ad forhold 9 Den l februar 2008 Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med afhøringen af som vidne i retssagen, finder domsmandsretten ikke; at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist af ankla- gemyndigheden, at tiltalte har kunnet huske samtalen eller har vidst eller kan huske hvad han skulle sige til de andre brødre, hvilke elever; det var , CI. Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt. Ad forhold 1@ Den Z februar 2008 Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet ; forbindelse med afhøringen af som vidne i retssagen; finder domsmandsretten ikke; at det med den til domfældelsc fornødne sikkerhed er bevist af ankla- gemyndigheden; at tiltalte har har vidst eller kan huske hvad det var, mente med, at der var fundet rigtig rigtig gode varer. Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt. Ad forhold LL Den lfebruar 2008 Domsmandsretten finder; at anklagemyndigheden med den til domfældelse fornødne sikkerhed har bevist, at faktisk delta - ger i chatten den 15. oktober 2005 under chat-identiteten Doms - mandsretten har ved denne bevisbedømmelse lagt vægt på, at i en telefonsamtale bliver tituleret også forklarer; at det er der er deltager i chat - ten 0g har accepteret at deltage samt; at det i andre retssager mcd dc sam - me parter ~ er lagt til grund, at det er de personer, der chatter sammen, og at det ikke ses bestridt. På denne baggrund finder domsmandsretten det bevist, at i hvert fald efter at være gjort bekendt med chatten under retsmødet har talt usandt, da han sagde, at han ikke har ført chatten. Derimod finder domsmandsretten ikke; at anklagemyndigheden med den til domfældelse fornødne sikkerhed har bevist; at tiltalte kunne forklare indhol - det af chatten. I dette omfang findes tiltalte herefter skyldig i den rejste tiltale. Domsmandsretten finder ikke; at Østre Landsrets kendelse af 12. februar 2008, hvor blev idømt en bøde for vægring ved at udtale sig; også omfatter sigtelse 0g tiltale for de efterfølgende falske forklaringer . Domsmandsretten finder herunder ikke; at vægringen ikke at ville svare på spørgsmål idenne sag også omfatter de svar; der under rets- sagen faktisk blev afgivet af som vidne, herun - der heller ikke dc svar; der gik ud på, at han ikke kunne huske cller forklare om hændelser og indhold af telefonsamtaler . Domsmandsretten har herved også lagt vægt på, at det af retsbogen fra Østre Landsret blandt andet frem - går, at som vidne den 5 februar 2008 startede med at besvare spørgsmål med, at han ikke ønskede at svare, hvorefter han på et lidt senere tidspunkt (ca. side 11 i retsbogen) gik over til at svare på spørgsmål, dog i vidt omfang med, at han ikke kunne huske. Domsmands - retten finder säledes ikke; at anklagemyndighedens anmodning om pålæg - gelse af bøden, eller kendelsen vedrørende bøden som sådan; er en påtaleop- givelse for afgivelse af falsk forklaring for retten i forbindelse med de for - klaringer, som faktisk afgav. Domsmandsret- ten finder ej heller; at det kan lægges til grund, at den sagsbehandlende poli- timand på noget tidspunkt har givet udtryk for over for at sigtelsen for falsk forklaring for retten ikke ville blive fremmet. Straffen fastsættes efter straffelovens $ 158,jf. straffelovens $ 89 med fængsel i 60 dage. Domsmandsretten har ved strafudmålingen ikke fundet, at der i denne sag foreligger ganske særlige forhold; der kan medføre; at det ef- ter retspraksis faste udgangspunkt for straffen for falsk forklaring for retten bør fravigcs, ej heller med idømmelse af betinget dom med vilkår om sam- fundstjeneste. Den omstændighed, at der er gået ca. 2 år fra sigtelsens frem- sættelse til indgivelse af anklageskrift, findes ej heller at kunne medføre en fravigelse. Thi kendes for ret: straffes med en tillægsstraf af fængsel i 60 da- ge. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 27.400,00 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Anders Boelskifte.	Københavns Byret Udskrift af dombogen DO M afsagt den 5. november 2010 i sag SS 1-4524/2010 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Cpr. nr. (Født 1989)</anonym> clo <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 2200 København N Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 26. februar 2010. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for falsk forklaring efter straffelovens $ 158 stkL ved på datoer som nedenfor anført i Østre Landsret i København som vidne under straffesagen mod <anonym>Person 2</anonym> der var tiltalt for forsøg på terroris- me efter straffelovens $ 114, stk. 1, nr. 1,jf. $ 21,i strid med sandheden at have forklaret, den 5_ februar 2008 1. at han ikke ved, om og i givet fald hvornår han har talt med <anonym>Person 3</anonym> om det, som han er dømt for, 2. at han ikke husker noget fra aftenen den 20. august 2005, hvor han sam - men med <anonym>Person 3</anonym> <anonym>P4</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> i flere timer opholdt sig ien lejlig- hed beliggende i <anonym>Omrade 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> 3. at han ikke husker eller forstår indholdet af en telefonsamtale; som han førte med <anonym>P4</anonym> den 22. august 2005, klokken 16.34.24, 4.at han ikke den 11. september 2005 har læst, eller med nogen har drøftet; indholdet af DR's tekst-tv-side 139,0g at han ikke husker indholdet af en te- lefonsamtale, som han samme dag klokken 14.09.28 førte med <anonym>Person 2</anonym> 5. at han ikke ved, hvad det er, <anonym>Person 3</anonym> beder ham om under en telefon- samtale, som de to førte den 23. september 2005 klokken 14.29.48, 6. at han ikke husker indholdet af en telefonsamtale, som han den 24. sep- tember 2005 klokken 13.28.50 førte med <anonym>Person 3</anonym> at han ikke ved hvem gutterne er, og at han ikke husker, hvad der var risikabelt, 7. at han ikke husker, hvem han den 25. september klokken 15.17.35 førte en telefonsamtale med, og at han ikke husker, om han skulle ud at rejse, 8. at han ikke husker, om det var <anonym>Person 3</anonym> han den 26. september 2005 tid- ligt om morgenen, skulle mødes med, dcn l fcbruar 2008 9. at han i relation til en telefonsamtale, som han den 2. oktober 2005 klok- ken 21.34.40 førte med Person 3 ikke ved, hvad det var; han skulle sige til de andre brødre, at han ikke ved, hvilke elever det var <anonym>Person 3</anonym> havde fun- det, 0g at han ikke ved, hvem <anonym>Navn 1</anonym> er; 10. at han i relation til en telefonsamtale, som han den 7. oktober 2005 klok - ken 16.10.10 førte med <anonym>Person 3</anonym> ikke ved, hvad der menes med "rigtig, rig; tig gode varer" og 11.at han ikke husker at have deltaget i en chat den 15. oktober 2005 med Person 3 <anonym>P4</anonym> og <anonym>P2</anonym> at han ikke har ført denne chat, og at han ikke kan forklare indholdet af chatten. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf: Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Bevisførelsen, herunder forklaringer Eorklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g vidnet kriminalassistent <anonym>lidne 1</anonym> Tiltalte har blandt andet forklaret; at han kan vedstå de oplysninger, der er gengivet i Glostrup rets dom af 10. oktober 2008 (dom vedrørende dansk statsborgerskab) vedrørende hans personlige forhold, herunder baggrund og opvækst. Tiltalte blev anholdt den 22. oktober 2005 i byen ved 20. 21. ti- den ved et busstoppested. Der var både civilt politi og patruljer til stede. Han blev kørt til Bellahøj og næste dag varetægtsfængslet ved retten i Glostrup. Han var på det tidspunkt lige 16 år, Han kom først til Køge arrest. Isolati - onsfængslingen ophørte i slutningen af december måned 2005. Han skulle være udtaget af isolation den 21. december 2005, men tik en uge mere. Her- fra kom han til ungdomsinstitutionen i Nykøbing Sjælland, hvor han var i 10 måneder . Han havde da kun besøg af sine forældre en gang om ugen; blandt andet fordi politiet mente, at de snakkede på arabisk om sagen. Herfra kom han til Hundested, hvor han var i 3 måneder indtil retssagen startede. Han blev hentet klokken 5 om morgenen og blev returneret kl. 21 om aftenen. På grund af den lange transport blev han flyttet til Sønderbro på Amager, hvor han var indtil der blev afsagt dom i sagen. Derefter blev han indsat i Vrids- løse, og han var da lige fyldt 18 år. Hovedreglen for anbringelse i Vridsløse er den, at man skal være over 23 år. Han var den yngste der; og han var der og afsonede i 1 år. Han blev løsladt efter ' tid. Under hele afsoningsperio- den har den nærværende sag været til hinder for, at han kunne få de friheder og tilladelser, man normalt kan få, herunder tilladelse til at udgang . 0g prøve- løsladelse på 2/3 tid. For tiden lever han af kontanthjælp. Han går ikke i sko- le. Det er negativt; at han er så kendt et navn; og han føler, at andre ser skævt til ham, hvorfor han ikke har lyst til at være i skolen Han føler sig forskelsbehandlet og kan ikke tåle presset 'Det at være kendt herunder i pressen tapper ham for energi. <anonym>Vidne 1</anonym> har blandt andet forklaret; at han i 2008 be- handlede sagen; hvor tiltalte var sigtet for at have afgivet falsk forklaring for retten. Det var nærmest en formel sag for vidnet; og vidnet gjorde tiltalte be- kendt med sigtelsen telefonisk, ligesom afhøringen foregik telefonisk. Tiltal- te afsonede på det tidspunkt. Tiltalte vidste, hvad det drejede sig om, og til - talte nægtede sig skyldig. Tiltalte nævnte noget med bøden: Vidnet mener ikke; at vidnet talte med tiltalte om sagen vedrørende sigtelsen for falsk for- klaring for retten mere end denne ene gang. Vidnet er helt sikker på, at han ikke har sagt, at der ikke skete mere vedrørende sigtelsen for falsk forklaring for retten: Vidnet siger i den forbindelse; at "det er ikke op til mig' at be- stemmc dct. Dokumentation <anonym>Person 3</anonym> <anonym>P4</anonym> og <anonym>Person 5</anonym> blev ved Sarajevo rets dom af 10. januar 2007 for blandt andet terrorisme begået i forening i Bosnien idømt fængsel således: <anonym>F Cibui J</anonym> Darce <anonym>P4</anonym> 13 år og 4 måneder <anonym>Teisui J</anonym> 2i2a Dommen blev anket, og straffastsættelsen blev ved ankerettens dom af 21. maj 2007 ændret således: <anonym>Person 3</anonym> 8 år 0g 4 måneder <anonym>P4</anonym> 6 år 0g 4 måneder <anonym>Tcisuii J</anonym> 4 år. Tiltalte i denne sag; <anonym>Tiltalte</anonym> samt <anonym>P2</anonym> <anonym>Person 6</anonym> 0g <anonym>Person 7</anonym> blev tiltalt ved nævningeting i Østre Landsret for blandt andet forsøg på terrorisme begået forud for den 19.oktober 2005 Ved Østre Landsrets dom af 15.februar 2007 blev nævningernes fældende erklæring lagt til grund vedrørende <anonym>Tiltalte</anonym> dcr blev idømt fængsel i 7 år, hvilken strafudmåling blev stadfæstet ved Højesterets dom af 3. oktober 2007. Derimod besluttede retten (Østre Landsrets dom af 15.feb- ruar 2007) i medfør af dagældende $ 904 i retsplejeloven, at der skulle fore - gå ny hovedforhandling vedrørende de øvrige tiltalte, nemlig <anonym>P2</anonym> <anonym>Person 6</anonym> og <anonym>Person 7</anonym> <anonym>P2</anonym> blev på ny tiltalt ved nævningeting i Östre Landsret for for- søg på terrorisme begået forud for den 19.oktober 2005. Anklageskrift sva- rede til anklageskriftet i den første sag, der blev rejst; jf. ovenfor om Østre Landsrets dommen af 15. februar 2007. Nævningerne' svarede benægtende på hovedspørgsmålet; hvorfor <anonym>P2</anonym> ved Østre Landsrets dom af 10. marts 2008 blev frifundet. I forbindelse med den sag mod <anonym>P2</anonym> afgav tiltalte i denne sag, <anonym>Iltalte</anonym> vidneforklaring, idet <anonym>Tiltaltes</anonym> egen dom på det tidspunkt var endelig. Det cr den vidneforklaring afgivet på dagene den 5.0g 7. februar 2008 der dan- ner baggrund for den rejste tiltale i denne sag. Vidneforklaringen gav endvi- dere anledning til, at <anonym>Tiltalte</anonym> ved Østre Landsrets ken- delse af 12. februar 2008 blev idømt en bøde på 1.500,00 kr., forvandlings - straf ; 6 dage, idet "vidnet <anonym>Tiltalte</anonym> uden lovlig grund har vær- gret sig ved at afgive forklaring Anklagemyndigheden rejste endvidere sag mod <anonym>Tiltalte</anonym> ved retten i Glostrup med påstand om, at <anonym>Tiltalte</anonym> i medfør af indfødsretslovens $ 8 b, stk. 1, skal frakendes sin danske indfødsret og i medfør af udlændingelovens $ 22 udvises af landet. Ved Glostrup rets dom af 10. oktober 2007, der blev anket til Østre Landsret; 0g ved Østre Lands - rets ankedom af 14. maj 2009 blev <anonym>Tiltalte</anonym> frifundet for den nedlagte påstand. Anklagemyndigheden har oplyst; at <anonym>P2</anonym> efter anklagemyndighe - dens opfattelse også bliver kaldt <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>av/ 1</anonym> Anklagemyndigheden har oplyst; at <anonym>Person 3</anonym> efter anklagemyndig- hedens opfattelse også bliver kaldt <anonym>Person 3</anonym> og Anklagemyndigheden har oplyst; at <anonym>Tiltalte</anonym> efter an- klagemyndighedens opfattelse også bliver kaldt <anonym>Navn 3</anonym> Ad forhold L:Den 5februar 2008; Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne blandt andet har forklaret, at han "ved ikke om og i givet fald hvomår, han har talt med <anonym>Person 3</anonym> om det, han er dømt for ' 1 Denne forklaring er afgivet i forbindelse med, at anklagemyndigheden af - spillede samtale mellem <anonym>Person 8</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> af 19. august 2005 kl. 20.13.50. Telefonsamtalen den 25. september 2005 kl. 15.17.35 er mellem Tiltalte og dennes bror hvilket tiltalte under denne sag har op- lyst er korrekt - og det fremgår blandt andet af samtalen; at <anonym>Tiltalte</anonym> skal have fat i en taske; skal være sammen med en person; en bosnier; skal til Holland, at denne person betaler billetten samt;, at far ikke er orienteret herom Telefonsamtalen den 25. september 2005 kl. 18.48.57 er (efter det af ankla- gemyndigheden oplyste mellem Tiltalte Det fremgår blandt andet af samtalen; at man taler om, at <anonym>Tiltalte</anonym> skal med på rejse sammen med <anonym>Feisun 9</anonym> at <anonym>Tiltaltes</anonym> forældre i givet fald ville kontakte politi, og at der er problemer med "ting der skal med og opbevares; Telefonsamtalen den 25. september 2005 kl. 20.05.59 er (efter det af ankla- gemyndigheden oplyste) mellem <anonym>MlaIlC</anonym> Giltalte Det fremgår blandt andet af samtalen; at <anonym>Person 3</anonym> har pakket en taske om, så alle ting er i en taske samt, at <anonym>Tiltalte</anonym> ikke kan rejse med på grund af far 0g bror, der er modernist. Telefonsamtalen den 25. september 2005 kl. 20.12.09 er hvilket tiltalte un- der såvel denne sag som i forbindelse med vidneforklaringen afgivet den 5. februar 2008 i Østre Landsret har oplyst er korrekt mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g to af hans søstre. Det fremgår blandt andet af samtalen; at <anonym>1 iltaltes</anonym> far har taget tiltaltes pas, at tiltaltes far har talt om at melde <anonym>Tiltalte</anonym> til politiet samt, at <anonym>Person 9</anonym> iføl- ge en søster skulle have sagt;, at <anonym>Tiltalte</anonym> vil gennemføre et martyrium i Holland.' Anklagemyndigheden har i den forbindelse oplyst; at <anonym>Tiltalte</anonym> har en bror ved navn 'Parsono <anonym>5i 9u</anonym> Anklagemyndigheden har endvidere oplyst; at <anonym>Person 3</anonym> den 26. september 2005 kørte fra Sverige via Danmark 2 ca: kl. 06.00 til Bosnien med ekspresbussen; Adforhold 2; Den 5_februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at <anonym>Tıltalte</anonym> som vidne blandt andet har forklaret, at han ikke kan huske; hvad samtalen samtale af 20. august 2005 kl. 17.06.35 mellem <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> (vidnet) drejede sig om, da det er et par år siden; den fandt sted. Endvidere vedrørende samtale samtale af 20. august 2005 kl. 17.02.50 at "han i dag ikke husker noget fra den pågælden - de aften; Han tror, at de spiste sammen og talte om helt almindelige ting 1 Han "husker ikke noget detaljeret herom; da det er flere år siden Chatten den 15. oktober 2005 af anklagemyndigheden oplyst mellem <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>P4</anonym> <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> foregår efter det af anklagemyndigheden oplyste på et tidspunkt; hvor <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>P4</anonym> befinder sig på en netcafe Hollywood i Sarajevo; mens <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> befinder sig på en pc placeret i Danmark, men ikkc nødvendigvis sammen. Anklageren har videre oplyst; at chatten af politiet er fundet to ste- der, nemlig på netcafeen Hollywood i Sarajevo i Bosnien samt hos <anonym>P2</anonym> Anklageren har videre oplyst; at i forbindelse med ransagning på til- taltes bopæl i forbindelse med anholdelsen i 2005 af <anonym>Tiltalte</anonym> bopælen var hos forældrene blev der fundet en pc uden hard- disk samt en harddisk, der var gennemhullet og nedsænket i vand. Tiltalte har i retten til denne sag oplyst; at pc'en ikke var hans: Det fremgår blandt andet af chatten kl. 16.46.58 fra <anonym>P4</anonym> til <anonym>Tiltalte</anonym> samt til <anonym>P2</anonym> at "det eneste han ikke er er under den gruppe vi lavede den dag~ vi var hos din bror. 1 Anklagemyndigheden har oplyst; at mødet hos <anonym>Tiltaltes</anonym> bror fandt sted den 20. august 2005. Telefonsamtalen den 20. august 2005 kl. 17.06.35 er (efter 'det af anklage- myndigheden oplyste) mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g; <anonym>P2</anonym> Det fremgår blandt andet af samtalen; at der tales om at være sam- men samt, at de andre 0 er <anonym>P1O</anonym> <anonym>P4</anonym> <anonym>P7</anonym> samt "broderen' 7 Telefonsamtalen den 20. august 2005 kl. 17.34.17 er (efter det af anklage- myndigheden oplyste mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>P4</anonym> Det fremgår blandt andet af samtalen; at <anonym>P4</anonym> er på Ny Ellebjerg samt, at der bliver talt om "hvad skal ii <anonym>By 1</anonym> 7 0g <anonym>P9's</anonym> <anonym>IItaltes</anonym> bror) hus. Det fremgår af masteoplysninger fra den 20. august 2005 vedrørende <anonym>P2's</anonym> mobiltelefon, at denne kl. 18.16.07 gik på masten <anonym>Adresse 2</anonym> fra kl. 19.48.54 22.03.12 gik på masten <anonym>Adresse 3</anonym> samt kl. 22.41.57 på masten <anonym>CI</anonym> Anklageren har i den forbindelse op- lyst; at <anonym>Adresse 3</anonym> er en parallelvej med <anonym>Omráde 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> hvor <anonym>Tiltaltes</anonym> bror bor. Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 22.januar 2008 (den 2 'nævninge - sag mod <anonym>P2</anonym> vedrørende terrorisme) at <anonym>P2</anonym> som til- talt blandt andet efter at have hørt telefonsamtalen af 20. august 2005 kL. 17.34 mellem tiltalte i denne sag <anonym>Tiltalte</anonym> samt <anonym>P2</anonym> forklarede, at han <anonym>P2</anonym> <anonym>P4</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> var i <anonym>Tiltaltes</anonym> brors lejlighed. <anonym>Tiltaltes</anonym> bror var ikke hjemme, de talte om indsamling af penge og, de var der kort tid. Efter at have fået oplysninger vedrørende mastepositioner vedrørende den 20. august 2005 kl. 17.02 23.38 vedrørende <anonym>P2's</anonym> mobiltelefon, forklarede <anonym>P2</anonym> at det kunne passe, at han var i <anonym>Omrade 1</anonym> mellem kl. 19.48 0g 22.03 0g, at han måske har været ovre for at hilse på en søster, der bor i <anonym>Omráde 1</anonym> Der blev ikke talt om logo 0g ikke om en gruppe, kun om indsamling. Det fremgår af afhøring foretaget af den danske anklagemyndighed i Bosni - en af <anonym>Person 3</anonym> under overværelse af forsvareren for <anonym>P2</anonym> (udskrift af båndet video) blandt andet; at <anonym>Person 3</anonym> bekræftede, at der blev holdt et møde den 20. august 2005 i en lejlighed i <anonym>By 1</anonym> hvor <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>PA</anonym> samt <anonym>P2</anonym> var til stede. Der var ikke nogle dannelse af nogen gruppe' 7 "Man kan ikke bare komme ind i en grup- pe.. Telefonsamtalen den 26. september 2005 kl. 05.41.17 er (efter det af ankla- gemyndigheden oplyste) mellem <anonym>Tiltalte</anonym> og <anonym>Person 3</anonym> I samtalen kalder <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> for <anonym>Navn 3</anonym> Det fremgår af chatten den 15. oktober 2005, jf. ovenfor, at <anonym>Navn 3</anonym> er en af de personer; der har meldt sig som deltager, Det fremgår end- videre af chatten fra den 15. oktober 2005, kl. 16.34.54 og 16.34.58, at <anonym>Person 3</anonym> skriver til <anonym>Tiltalte</anonym> samt <anonym>P2</anonym> jeg mener gruppe, min bror" samt "jeg mener i en aq grup- pe' 7 Af telefonsamtalen den 21. august 2005 kl. 23.57.15 mellem <anonym>Person 3</anonym> og <anonym>Person 1 1</anonym> fremgår blandt andet; at <anonym>Person 3</anonym> siger, at "Det er mig, <anonym>1UdV[ ]</anonym> Anklageren har oplyst; at et arabisk dokument; dateret den 11. september 2005, og fundet på en pc i England hos en person, der er dømt for terror, 0g- så er fundet på <anonym>Person 3's</anonym> pc som downloaded den 11. september 2005. Af det arabiske dokument fremgår blandt andet; at "i orga- nisation Al Qaeda i Nord-Europa at gøre vore sjæle og legemer soldater og hæve de hellige krigeres banner_ ILogoet fremgår blandt andet "Bekæmp de vantro folk; for de har ingen tro.' 1 Det fremgår endvidere; at <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Navn 2</anonym> den 11. september 2005 har sendt dokumentet med oversættelse til ukendte modtagere. Ad forhold 3: Den 5 februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne blandt andet har forklaret, at samtalen telefon- samtale af 22. august 2005 kl. mellem <anonym>P4</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> "ikke siger ham noget" . Efter på ny at have fået afspillet samtalen; forklarede <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne at 'han ikke ved, hvad han siger i 4.sidste sætning. Det siger hàm ikke noget,; 0g han husker ingenting fra den pågældende' dag: På efterfølgende spørgsmål fra forsvareren i den sag; hvor <anonym>Tiltalte</anonym> afgav vidneforkla- ringen, forklarede <anonym>Tiltalte</anonym> "at han godt kan huske, at <anonym>Person 3</anonym> var i København. Vidnet kan ikke huske; at han fulgte <anonym>Person 3</anonym> til bussen den 22. august 2005. <anonym>Person 3</anonym> efterlod ikke nogle tasker men medtog al sin bagage ' 4 Telefonsamtalen den 22. august 2005 kl. 16.34.24 (efter det oplyste fra an- klagemyndigheden) mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>P4</anonym> Det fremgår blandt andet af samtalen; at man taler om en bus samt, at "de har lagt taskerne og alt det der" . Anklagemyndigheden har i tilknytning til samtalen oplyst, at <anonym>Person 3</anonym> den 22. august 2008 tog til Sverige med bus. Adforhold 4 Den 5 februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne blandt andet forklarede vedrørende en tekst fra DR tekst tv side 139 af 11. september 2005 kl. 13- 56 at denne tekst ikke siger ham noget. Han har først hørt om den under retssagen ' Endvidere for - klarede <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne vedrørende telefonsamtale af 11. september 2005 kl. 14.09.28 mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> at "han ikke husker denne samtale. 7 På DR-tekst tv side 139 af den 11. september 2005 kI. 13.56 fremgik følgen- de: "Ville smugle sprængstof gennem Danmark. Tysk politi har anholdt en mand fra Bosnien-Hercegovina; som forsøgte at smugle et kilo sprængstof til Sverige. Manden blev anholdt ved en rutineundersøgelse af hurtigbussen fra Sarajevo til Stockholm. Næste stop var Rostock, hvor bussen og sprængstof ville været kørt om bord på færgen til Gedser og derefter være fortsat gennem Danmark, fortæller det tyske nyhedsbureau DPA. Kriminal - politiet i Mecklenburg-Vorpommern siger, at sagen undersøges "på højtryk" men havde derudover ingen yderligere kommentarer: Telefonsamtalen den 11. september 2005 kl. 14.09 (efter det oplyste fra an- klagemyndigheden) mellem <anonym>Tıltalte</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> Det fremgår blandt andet af samtalen; at <anonym>Tiltalte</anonym> henviser til DRI , tekst tv, 139 Adforhold 5_Den 5_februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008; at <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne blandt andet vedrørende en telefonsamtale af 23 september 2005 kl. 14.29 mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> forklarede, at han ikke ved, hvad det er, <anonym>Person 3</anonym> be- der ham om. Telefonsamtalen den 23. september 2005 k] 14.29 (efter det oplyste fra an- klagemyndigheden) mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Det fremgår blandt andet af samtalen at <anonym>Person 3</anonym> siger til <anonym>MlQilc</anonym> Gltalte dag' Jeg vil gerne købe en restaurant; du ved, Gå ud med the bosnian og led efter en restaurant eller klub for mig: Ad forhold 6. Den 5 fcbruar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne blandt andet vedrørende en telefonsamtale af 24. september 2005 mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Cimui J</anonym> Darcao forklarede, at "han ikke husker samtalen" at han ikke ved, "hvem gutterne, de taler om; er" og ikke husker; hvad der var "risikabelt" Telefonsamtalen den 24. september 2005 kl. 13.58 (efter det oplyste fra an- klagemyndigheden) mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Det fremgår blandt andet af samtalen; at <anonym>Person 3</anonym> nævner " 'gutterne' 7 og at <anonym>Tiltalte</anonym> siger, at man prøvede at finde et sted, det er ikke noget, 08 Det cr for risika- bclt" Ad forhold Z_Den 5. februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne blandt andet vedrørende en telefonsamtale af 25- september 2005 kl. 15.17.35 mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 8</anonym> forklarede efter på ny af retsformanden at Være indskærpet strafansvaret for falsk forklaring for retten at "han ikke husker, hvem han talte med" samt, at "Han husker ikke, om han skulle ud at rejse" . Telefonsamtalen den 25. september 2005 kl. 15.17 (efter det oplyste fra an - klagemyndigheden mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g dennes bror <anonym>Person 8</anonym> Det fremgår blandt andet af samtalen; at til- talte spørger efter en grøn taske, at han måske skal til Holland, at det er sam- men med en bosnier, samt at der tales om, hvorvidt far (far bliver sagt af den person på samtalen; der ikke er har givet lov. <anonym>Tiltalte</anonym> har i forbindelse med nærværende sag oplyst; at han har 11 søskende, heraf 6 brødre Adforhold 8 Den 5 fcbruar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 5. februar 2008, at <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne blandt andct vedrørende sms fra den 25. scptem- ber 2005 kl. 23.47.03 til den 26. september 2008 kl. 00.09.19 mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> forklarede, I at han ikke ved, om det er <anonym>Neisuii 9</anonym> han skal mødes med" . Sms sendt til og fra telefoner <anonym>Tlf. nr 1</anonym> og <anonym>Tlf. nr. 2</anonym> (efter det oplyste fra anklagemyndigheden mellem <anonym>Ilailcs</anonym> Gale <anonym>P2's</anonym> telefon) . Det fremgår blandt andet af disse sms'er, at <anonym>Tiltalte</anonym> skriver; at han "skal møde personen. Personen skal forbi her, så skal personen videre på ferie" samt på spørgsmål om, hvornår "skal hun videre igen 1 svarer; "Med det samme. Måske er det sidste gang jeg ser hende" 0g svarer "Ja det er <anonym>P12</anonym> Hun er skide flink. Jeg tror bus 5 kører tidligt" Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 22.januar 2008 i den sag, hvor der var rejst tiltalte mod P? som tiltalt forklarede blandt andet efter at være blevet gjort bekendt med sms korrespondancen af 25. september mellem <anonym>P2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> at <anonym>P2</anonym> fik en fornemmelse af, at det var <anonym>Person 3</anonym> der skulle gennem byen, 0g at <anonym>Person 3</anonym> måske ville til Bosnien og blive der. KI. 00.02 fandt <anonym>P2</anonym> med sikkerhed ud af, at det var <anonym>Tcisuii 9</anonym> 7cc der skullc komme, samt <anonym>Person 3</anonym> blev omtalt som <anonym>P12</anonym> Det var i øvrigt kun <anonym>P2</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> samt <anonym>P7</anonym> der var til stede den pågældende dag, men de "traf ikke">aeten da bussen kørte en anden vej Telefonsamtalen den 26. september 2005 kl: 05.41 (efter det af anklagemyn- digheden oplyste) mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Det fremgår blandt andet af samtalen; at de to ikke kan finde frem til hinanden i området omkring Hovedbanegården og svømme- hallen. Ad forhold 9Den Zfebruar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 7. februar 2008, at <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne blandt andet vedrørende en samtale af 2. oktober 2005 kl. 21.34.40 mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> forklarede; at "han ikke ved, hvad det var, han skulle sige til de andre "brødre 007 at han ikke ved, "hvilke 'elever" det; var; Person 3 havde fundet" samt, at han ikke ved, "hvem Ue <anonym>Ivav\| 1</anonym> CI. Det fremgår af teleoplysninger modtaget fra de Bosniske myndigheder; at <anonym>TIf. nr 3</anonym> den 2 oktober 2005 kl. 20.18,20.47 0g 20.54 gik på en mast i Bosnien, Bajroal-Bosni . Telefonsamtalen den 2. oktober 2005 kl. 21.34, hvor der ringes op fra <anonym>Tlf. nr_ 3</anonym> er (efter det af anklagemyndigheden oplyste) mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Det fremgår blandt andet af samtalen, at <anonym>Person 3</anonym> siger, at <anonym>Tiltalte</anonym> skal fortælle noget til "de andre brødre at han "har fundet eleverne"samt; at vores bror <anonym>Ivav/ /</anonym> Neua jeg er ked af; jeg ikke kunne ringe til ham 7 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 24.januar 2008 i den sag, hvor der var rejst tiltalte mod <anonym>P2</anonym> for forsøg på terrorisme; at <anonym>P2</anonym> som tiltalt forklarcde blandt andct efter at værc blevet giort bekendt med telefonsamtalen af 2. oktober 2005 kI: 21.34 mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> at han ikke ved, "hvem de andre brødre er" samt, atl <anonym>Navn 1</anonym> €r Ad forhold 10 Den 1 februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 7. februar 2008, at <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne vedrørende en samtale af 7.oktober 2005 kL. 16.10.10 mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> forklarede, at han ikke vidste, "hvad der menes med "rigtig rigtig gode varer 70 Telefonsamtalen den 7. oktober 2005 kl. 16.10 (efter dct af anklagemyndig- heden oplyste mellem <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> Det fremgår blandt andet af samtalen; at der tales om penge 0g varer samt, at <anonym>Person 3</anonym> siger "har fundet nogle rigtig rigtig gode varer, du ved" Adforhold LL Den l februar 2008 Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 7. februar 2008, at <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne blandt andet vedrørende en chat af 15. oktober 2005 fra kl. 16.24.25 til kl. 16.24.34 forklarede, at det var første gang, at "han ser denne chat" at han ikke husker, "om han deltog i en chat den 15 _ oktober 2005" , samt efter at være gjort bekendt med, at <anonym>Tiltaltes</anonym> chat-identitet var <anonym>Navn 3</anonym> forsat forklarede, at han ikke husker at have deltaget i denne chat" <anonym>Tiltalte</anonym> forklarede vi- dere; at "han ikke ved, hvad det er, der bliver skrevet om" ; chatten fra kl. 16.24.38 til 16.25.46. Telefonsamtale den 26. september 2005 (efter det af anklagemyndigheden oplyste) mellem <anonym>Tiltalte</anonym> og <anonym>Person 3</anonym> Det fremgår blandt andet af samtalen, at <anonym>Person 3</anonym> kalder <anonym>Tiltalte</anonym> for <anonym>Navn 3</anonym> Chat den 15. oktober 2005 (efter det af anklagemyndigheden oplyste mellem <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>P4</anonym> <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> Det fremgår, at chat-identiteten <anonym>Navn 3</anonym> er identisk med <anonym>Tiltalte</anonym> samt at <anonym>Tiltalte</anonym> er med på chatten fra 16.24.25. Det fremgår endvidere, at <anonym>Tiltalte</anonym> kl. 17.01.43 skriver 0 'aaa hvorfor" til modtager <anonym>P2</anonym> Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 25.januar 2007 ; nævningesagen mod de <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>P2</anonym> <anonym>Person 6</anonym> og <anonym>Person 7</anonym> (den første nævningesag vedrørende tiltalte for forsøg på ter- rOr), at <anonym>P2</anonym> som tiltalt i den sag blandt andet forklarede efter at være gjort bekendt med chat fra kl. 14.23.50 til 14.24.25 at <anonym>Tiltalte</anonym> blev inviteret ind i chatten. <anonym>Tiltalte</anonym> skulle ac- ceptere at komme ind i chatten 7 Anklageren har endvidere i denne forbin- delse oplyst; at de tider, der blev oplyst ved den første nævningesag vedrø- rende chatten; var to timer forkert. Tidspunktet 14.23.50 til 14.24.25 er der- for rettelig 16.23.50 til 16.24.25. Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 24. januar 2008 ; nævningesagen mod <anonym>P2</anonym> den anden nævningesag ; at <anonym>P2</anonym> som til - talt blandt andet forklarede, "at han efter at være begyndt at chatte med <anonym>P1 3</anonym> ikke fulgte med i den fortsatte chat med <anonym>Person 3</anonym> og Endvi - <anonym>(P13)</anonym> dere at det "må være <anonym>Person 3</anonym> der har inviteret-rili-'ind på chatten Det fremgår af Østre Landsrets retsbog af 4. februar 2008 ; nævningesagen mod <anonym>P2</anonym> den anden nævningesag at <anonym>P2</anonym> som til- talte blandt andet forklarede efter at være gjort bekendt med chat kl. 17.01.43 at de tre a'er er et marokansk udtryk; der betyder, at man ærgrer sig. "Tiltalte skulle have hele historien om den nye leder; men ikke over chatten . Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold henvist dels til Glostrup rets dom af 10. oktober 2008, dels henvist til den forklaring, han har afgivet vedrørende varetægtsfængslingen og afsoningen. Tiltalte er tidligere straffet ved Højesterets dom af 3. oktober 2007, der stadfæstede Østre Lands- rets dom af 15. februar 2007, efter straffelovens $ 114, stk. 1, nr. 1, jf. $ 21 med fængsel i 7 år. Løsladt på prøve den 8.juni 2010 med prøvetid indtil den 8. juni 2013 og med en reststraf på 853 dage. ved Østre Landsrets kendelse af 12. februar 2008 med en bøde på 1.500 kI., forvandlingsstraf fængsel ; 6 dage, for overtrædelse àf retspleje- lovens $ 178, stk. 1, nr. 1. Rettens begrundelse og afgørelse Domsmandsretten lægger til grund som bevist ved dokumentationen fra rets- bøgerne, at <anonym>Tiltalte</anonym> såvel ; forbindelse med retsmødet i Østre Landsret den 5. februar 2008 som den 7. februar 2008 blev gjort be- kendt med reglerne for at afgive vidneforklaring, herunder strafansvaret for falsk forklaring i retten. Domsmandsretten lægger efter bevisførelsen videre til grund, at de telefon- samtaler og sms, der cr oplæst fra, også foregår mellem de personer; som an- klagemyndigheden har oplyst; herunder at en del af telefonsamtalerne fore- gär mellem <anonym>Tiltalte</anonym> samt <anonym>Person 3</anonym> samt mellem tiltalte og Domsmandsretten har ved de- nne bevisbedømmelse lagt vægt på, at det i andre retssager - med de samme parter Cr lagt til grund, at det er de personer; der taler sammen, at det ikke ses bestridt disse sager, samt at de personer; der taler med <anonym>Tiltalte</anonym> i flere tilfælde selv forklarer, at 'det er dem, dcr talcr med <anonym>Tiltalte</anonym> Ad forhold L Den 5februar 2008. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med afhøringen af <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne i retssagen, finder domsmandsretten ikke, at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist af ankla- gemyndigheden; at tiltalte har vidst eller kan huske hvad det var, han blev bedt om. Domsmandsretten har ved denne bevisbedømmelse også lagt vægt på, at således som tiltalen er formuleret, står det uklart; om tiltalen drejer sig om det, som <anonym>Tiltalte</anonym> selv er dømt for; eller om tiltalen drejer sig om det, som <anonym>Person 3</anonym> er dømt for. Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt. Ad forhold 2Den 5._februar 2008. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Domsmandsretten finder det godtgjort af anklagemyndigheden; at der blev afholdt et møde den 20. august 2005 mellem 4 personer i <anonym>Tiltaltes</anonym> brors lejlighed i <anonym>By 1</anonym> samt, at blandt andet <anonym>Tiltalte</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>P2</anonym> var til ste - de. Domsmandsretten har vedrørende denne bevisbedømmelse lagt vægt på, at <anonym>Tiltaltes</anonym> svar 0g spørgsmål i rctten alenc vedrørcr ét møde den 20. august 2005 foregået mellem de 4 personer; og at øvrige; der har været med til mødet, husker mødet. Domsmandsretten lægger videre til grund, at der alene har fundet dette ene møde sted mellem de fire perso- ner; der alle er taget til <anonym>By 1</anonym> På denne baggrund finder doms- mandsretten det med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte i hvert fald efter at have hørt samtaler afspillet samt modtaget op- lysninger om øvriges forklaringer havde nogen erindring om den aften; de fire mødtes. Derfor er tiltalte skyldig i den rejste tiltale Ad forhold 3; Den 5_fcbruar 2008 Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med afhøringen af <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne i retssagen, finder domsmandsretten dog ikke, at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist af an- klagemyndigheden, at tiltalte kunne huske eller forstå indholdet af samtalen. Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt. Adforhold 4 Den 5 februar 2008 Domsmandsretten finder det alene med henvisning til den foreliggende tele - fonsamtale mellem <anonym>Tiltalte</anonym> og <anonym>P2</anonym> af11 september 2005 med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at <anonym>Tiltalte</anonym> i Østre Landsret den 5. februar 2008 i strid med sandheden forklarede, at han først havde hørt om teksten på tekst tv si- de 139 under den sag, hvor han afgav vidneforklaring. Domsmandsretten har ved denne bevisvurdering lagt vægt på, at selve samtalen med <anonym>P2</anonym> blev afspillet i forbindelse med afhørineen. Idette omfang findes tiltalte herefter skyldig i den rejste tiltale. Domsmandsretten finder ikke, at det når henses til, at samtalen blev afspil- let i forbindelse med afgivelse af vidneforklaringen kan lægges til grund, at <anonym>Tiltalte</anonym> har fortrængt samtalen 0g derved ikke havde forsæt til at afgive falsk forklaring for retten. Ad forhold 5Den 5 fcbruar 2008 Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med afhøringen af <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne i retssagen; finder domsmandsretten ikke; at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist af ankla- gemyndigheden; at tiltalte har vidst eller kan huske hvad det var, han blev bedt om. Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt. Adforhold 6Den 5 februar 2008 Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med afhøringen af <anonym>Iltalte</anonym> som vidne i retssagen; finder domsmandsretten ikke, at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist af ankla- gemyndigheden; at tiltalte har kunnet huske samtalen eller har vidst - eller kan huske hvilke gutter, <anonym>Person 3</anonym> hentydede til eller, hvad tiltalte selv mente med risikabelt. Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt. Ad forhold Z_Den 5 februar 2008 Domsmandsretten lægger til grund, at tiltalte taler med en bror, blandt andet fordi der i samtalen anvendes ordet far af broderen. Domsmandsretten finder endvidere; at anklagemyndigheden med den til domfældelse fornødne sik- kerhed har bevist; at <anonym>Tiltalte</anonym> i hvert fald efter afspil- ningen af samtalen har vidst; at han talte med en bror, samt har vidst, at der blev talt om en rejse. Derfor er tiltalte skyldig i den rejste tiltale. Ad forhold 8 Den 5_februar 2008 Domsmandsretten finder, at anklagemyndigheden har godtgjort, at der natten mellem den 25. og 26. september 2005 har foregået en sms korrcspondance vedrørende <anonym>P12</anonym> der er brugt som et kodenavn for en anden. Retten lægger videre til grund som bevist dels ved det dokumenterede fra den af <anonym>P2</anonym> afgivne forklaring i hans egen sag sammenholdt med tele- fonsamtalen af 26. september 2005 kl. 05.21, at det var <anonym>Person 3</anonym> der var i bussen samt, at <anonym>Tiltalte</anonym> tidligt om morgenen løb rundt for at finde frem til den bus, hvor <anonym>Person 3</anonym> sad, hvilket imidlertid ikke lykkedes. Henset hertil finder domsmandsretten 1 hvert fald efter at være gjort bekendt med sms samt telefonsamtalen at an - klagemyndigheden med den til domfældelse fornødne sikkerhed har godt - gjort, at tiltalte kunne huske, at det var <anonym>Person 3</anonym> han skulle mødes med tidligt om morgenen. På denne baggrund findes tiltalte skyldig i den rejste tiltalte. Ad forhold 9 Den l februar 2008 Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet i forbindelse med afhøringen af <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne i retssagen, finder domsmandsretten ikke; at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist af ankla- gemyndigheden, at tiltalte har kunnet huske samtalen eller har vidst eller kan huske hvad han skulle sige til de andre brødre, hvilke elever; det var , <anonym>Person 3</anonym> havde fundet eller, hvem <anonym>Navn 1</anonym> CI. Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt. Ad forhold 1@ Den Z februar 2008 Uanset telefonsamtalen er blevet afspillet ; forbindelse med afhøringen af <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne i retssagen; finder domsmandsretten ikke; at det med den til domfældelsc fornødne sikkerhed er bevist af ankla- gemyndigheden; at tiltalte har har vidst eller kan huske hvad det var, <anonym>Person 3</anonym> mente med, at der var fundet rigtig rigtig gode varer. Derfor frifindes tiltalte for dette anklagepunkt. Ad forhold LL Den lfebruar 2008 Domsmandsretten finder; at anklagemyndigheden med den til domfældelse fornødne sikkerhed har bevist, at <anonym>Tiltalte</anonym> faktisk delta - ger i chatten den 15. oktober 2005 under chat-identiteten <anonym>Navn 3</anonym> Doms - mandsretten har ved denne bevisbedømmelse lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte</anonym> i en telefonsamtale bliver tituleret <anonym>Navn 3</anonym> at <anonym>P2</anonym> også forklarer; at det er <anonym>Tiltalte</anonym> der er deltager i chat - ten 0g har accepteret at deltage samt; at det i andre retssager mcd dc sam - me parter ~ er lagt til grund, at det er de personer, der chatter sammen, og at det ikke ses bestridt. På denne baggrund finder domsmandsretten det bevist, at <anonym>Tiltalte</anonym> i hvert fald efter at være gjort bekendt med chatten under retsmødet har talt usandt, da han sagde, at han ikke har ført chatten. Derimod finder domsmandsretten ikke; at anklagemyndigheden med den til domfældelse fornødne sikkerhed har bevist; at tiltalte kunne forklare indhol - det af chatten. I dette omfang findes tiltalte herefter skyldig i den rejste tiltale. Domsmandsretten finder ikke; at Østre Landsrets kendelse af 12. februar 2008, hvor <anonym>Tiltalte</anonym> blev idømt en bøde for vægring ved at udtale sig; også omfatter sigtelse 0g tiltale for de efterfølgende falske forklaringer . Domsmandsretten finder herunder ikke; at vægringen ikke at ville svare på spørgsmål idenne sag også omfatter de svar; der under rets- sagen faktisk blev afgivet af <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne, herun - der heller ikke dc svar; der gik ud på, at han ikke kunne huske cller forklare om hændelser og indhold af telefonsamtaler . Domsmandsretten har herved også lagt vægt på, at det af retsbogen fra Østre Landsret blandt andet frem - går, at <anonym>Tiltalte</anonym> som vidne den 5 februar 2008 startede med at besvare spørgsmål med, at han ikke ønskede at svare, hvorefter han på et lidt senere tidspunkt (ca. side 11 i retsbogen) gik over til at svare på spørgsmål, dog i vidt omfang med, at han ikke kunne huske. Domsmands - retten finder säledes ikke; at anklagemyndighedens anmodning om pålæg - gelse af bøden, eller kendelsen vedrørende bøden som sådan; er en påtaleop- givelse for afgivelse af falsk forklaring for retten i forbindelse med de for - klaringer, som <anonym>Tiltalte</anonym> faktisk afgav. Domsmandsret- ten finder ej heller; at det kan lægges til grund, at den sagsbehandlende poli- timand på noget tidspunkt har givet udtryk for over for <anonym>Tiltalte</anonym> at sigtelsen for falsk forklaring for retten ikke ville blive fremmet. Straffen fastsættes efter straffelovens $ 158,jf. straffelovens $ 89 med fængsel i 60 dage. Domsmandsretten har ved strafudmålingen ikke fundet, at der i denne sag foreligger ganske særlige forhold; der kan medføre; at det ef- ter retspraksis faste udgangspunkt for straffen for falsk forklaring for retten bør fravigcs, ej heller med idømmelse af betinget dom med vilkår om sam- fundstjeneste. Den omstændighed, at der er gået ca. 2 år fra sigtelsens frem- sættelse til indgivelse af anklageskrift, findes ej heller at kunne medføre en fravigelse. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en tillægsstraf af fængsel i 60 da- ge. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 27.400,00 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Anders Boelskifte. <anonym>Dommer</anonym>	33,607	41,996
3650	Tiltale for at have stjålet smykker til en samlet værdi 166.800 kr. jf. straffelovens § 276	Appelleret	Straffesag	Retten i Lyngby	SS-1646/2015-LYN	Almindelig domsmandssag	1. instans	846/23	Formueforbrydelser;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			0900-75584-00284-14		Retten i Lyngby Udskrift af dombogen D O M afsagt den 20. august 2015 Rettens nr. 1-1646/2015 Politiets nr. 0900-75584-00284-14 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1977) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 30. april 2015. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 276 ved den 17. december 2014 om aftenen fra Forurettedes bolig Adresse, i Lyngby, hvor han indfandt sig som hjemmehjælper for Lyngby Taarbæk Kommune at have stjålet smykker, herunder et rødguldsarmbånd og kædearmbånd i guld, alt til en samlet værdi på 166.800 kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal betale 154.000 kr. i erstat-ning Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2. Forklaringerne er lydoptaget. Tiltalte er tidligere straffet ved udeblivelsesdom af 5. maj 2009 for overtræ-delse af straffelovens § 276. Std 75284 side 2 Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er svensk statsborger, men bosiddende i Danmark siden 2008, hvor han har haft fast arbejde og bo-pæl. Han er gift, men har ingen børn. Rettens begrundelse og afgørelse Retten lægger efter bevisførelsen, herunder navnlig forklaringen fra Forurettede, til grund, at hun på et tidspunkt mellem den 12. december 2014 og den 19. december 2014 fik stjålet smykker af en betydelig værdi, og at smykkerne var opbevaret i en skuffe i hendes soveværelse. I den anførte periode havde en række personer, herunder tiltalte, adgang til og var på besøg i Forurettedes lejlighed, men retten lægger efter Forurettedes meget troværdige og detaljerede forklaring til grund, at det alene var tiltalte, som ikke var under hendes indgående opsyn under hele besøget. Under en efterfølgende ransagning i tiltaltes lejlighed fandt politiet nogle smykker, som i udformning og kendetegn svarede overens med smykker, som blev stjålet fra Forurettedes lejlighed. Tiltalte har ikke kunnet give en troværdig forklaring om baggrunden for, at sådanne smykker befandt sig i hans lejlighed, og navnlig hans forklaring om, at kædearmbåndet i guld af en ganske betydelig værdi skulle være købt på et loppemarked i Sverige for cirka 400 - 500 svenske kroner, har fremstået helt utroværdig. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale, idet retten dog alene finder det bevist, at smykkerne havde en ukendt, men betydelig, værdi. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Retten har lagt vægt på karakteren og omfanget af overtrædelsen, herunder at der var tale om tyveri af betydelige værdier, og at det blev forøvet på Forurettedes bopæl under udøvelse af tiltaltes arbejde som hjemmehjæl-per. I formildende retning har retten lagt vægt på, at tiltaltes forstraf ligger langt tilbage i tid og var af begrænset karakter samt oplysningerne om tiltal-tes personlige forhold. Retsformanden henskød erstatningskravet til eventuelt civilt søgsmål. Thi kendes for ret: side 3 Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer	Retten Lyngby Udskrift af dombogen DO M afsagt den 20. august 2015 Rettens nr: 1-1646/2015 Politiets nr. 0900-75584-00284-14 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1977)</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 30. april 2015 . <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af straffelovens 8 276 ved den 17.december 2014 om aftenen fra <anonym>Forurettedes</anonym> bolig <anonym>Adresse</anonym> Lyngby; hvor han indfandt sig som hjemmehjælper for Lyngby Taarbæk Kommune at have stjålet smykker, herunder et rødguldsarmbånd og kædearmbånd i guld alt til en samlet værdi på 166.800 kr. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf: Tiltalte har nægtet sig skyldig. Anklagemyndigheden har påstået; at tiltalte skal betale 154.000 kr.i erstat-ning Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte 0g af vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Forklaringerne er lydoptaget. Tiltalte er tidligere straffet ved udeblivelsesdom af 5. maj 2009 for overtræ-delse af straffelovens 8 276. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er svensk statsborger; men bosiddende i Danmark siden 2008, hvor han har haft fast arbejde og bo-pæl. Han er gift, men har ingen børn. Rettens begrundelse og afgørelse Retten lægger efter bevisførelsen; herunder navnlig forklaringen fra <anonym>Forurettede</anonym> til grund, at hun på et tidspunkt mellem den 12. december 2014 0g den 19. december 2014 fik stjålet smykker af en betydelig værdi; og at smykkerne var opbevaret i en skuffe i hendes soveværelse. Iden anførte periode havde en række personer; herunder tiltalte, adgang til og var på besøg i <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed, men retten lægger efter <anonym>Forurettedes</anonym> meget troværdige 0g detaljerede forklaring til grund, at det alene var tiltalte, som ikke var under hendes indgående opsyn under hele besøget. Under en efterfølgende ransagning i tiltaltes lejlighed fandt politiet nogle smykker; som i udformning og kendetegn svarede overens med smykker; som blev stjålet fra <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed. Tiltalte har ikke kunnet give en troværdig forkl laring om baggrunden for, at sådanne smykker befandt sig i hans lejlighed og navnlig hans forklaring om, at kædearmbåndet i guld af en ganske betydelig værdi skulle være købt på et loppemarked i Sverige for cirka 400 500 svenske kroner; har fremstået helt utroværdig. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale, idet retten dog alene finder det bevist; at smykkerne havde en ukendt; men betydelig værdi. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage jf. straffelovens 8 285, stk. I,jf. 8 276. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor; jf. straffelovens $ 56, stk 2 Retten har lagt vægt på karakteren 0g omfanget af overtrædelsen; herunder at der var tale om tyveri af betydelige værdier; 0g at det blev forøvet på <anonym>Forurettedes</anonym> bopæl under udøvelse af tiltaltes arbejde som hjemmehjæl-per. I formildende retning har retten lagt vægt på, at tiltaltes forstraf ligger langt tilbage itid og var af begrænset karakter samt oplysningerne om tiltal-tes personlige forhold. Retsformanden henskød erstatningskravet til eventuelt civilt søgsmål. Thi kendes for r et: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 60 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse: 1 Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym>	3,609	3,820
3651	Sag om anmodning til at foretage ransagning	Appelleret	Straffesag	Københavns Byret	SS-16660/2010-KBH	Øvrige straffesager	1. instans	16652/22	Efterforskning og straffeproces;			Ja			CEN7-84130-00832-10		Københavns Byret Adv. NUC CEN7-84130-00832-10 Den 30. juli 2010 kl. 09.30 blev Københavns Byret sat i byrettens lokale på politigården af Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 90-16660/10 Foranstaltning under efterforskning kode 016660-JOO1 Politifuldmægtig mødte for anklagemyndigheden 0g frem- lagde rapport 0g bilag; 0g begærede sagen behandlet for lukkede døre. Dommeren beskikkede advokat Allan Lund Christensen, som forsvarer un- der sagen. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Der afsagdes sålydende KENDELSE : Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning; tages den fremsatte begæring til følge i medfør af retsplejelovens $ 29, stk: 3, nr. 4, hvorfor b estem mes: Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene lukkedes kl. 09.53. Anklageren redegjorde for sagen 0g anmodede om rettens kendelse for, at der kan foretages ransagning hos 2100 København Ø. Anklageren bemærkede; at den pågældende ikke er mistænkt, Ransagning ønskes som led i en efterforskning vedrørende fastlæggelsen af identiteten på udlændingen og der er bestemte grunde til at antage; at der på adressen findes bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges med henblik på at sikre udlændingens identidet:. Anklageren henviste som hjemmel for ransagningen til Udlændingelovens $ 40 stk. 8,jf. retsplejelovens $ 796, stk. 2,jfr. $ 793, stk. 1, nr. L,jf $ 795, stk. 1 . Den beskikkede forsvarer protesterede imod en ransagning og henviste til, at betingelsen i retsplejelovens $ 795, stk. 1, nr. 1, efter det oplyste ikke er op- fyldt, og at det ikke med sikkerhed af Udlændingelovens $ 40, stk. 8, kan udledes, at denne betingelse; om at efterforskningen skal vedrører en lovo - vertrædelse, der efter loven kan medfører fængselsstraf, ikke skal være op- fyldt. Anklageren medgav, at betingelsen ikke er opfyldt; men oplyste; at det er Rigspolitiets opfattelse; at ordlyden af $ 40, stk. 8,i Udlændingeloven inde- bærer, at betingelsen ikke behøver at være opfyldt. Der afsagdes sålydende KEND ELSE : Af de af forsvareren anførte grunde; og da det er ubestridt, at betingelsen i retsplejelovens $ 795, stk . 1, nr: 1, ikke er opfyldt, finder retten ikke; at der er fornøden hjemmel til Rigspolitiets anmodning om ransagning på 2100 København Ø, 0g anmodningen tages derfor ikke til følge Thi b es t e mmes: Rigspolitiets anmodning om ransagning på 2100 København Ø,og anmodningen tages ikke til følge. Rigspolitiet påkærede kendelsen til Østre Landsret med påstand om; at be - gæringen tages til følge. Der vil blive indgivet kæreskrift Dørene åbnedes. Retten hævet.	Københavns Byret Adv. NUC CEN7-84130-00832-10 Den 30. juli 2010 kl. 09.30 blev Københavns Byret sat i byrettens lokale på politigården af <anonym>Dommer</anonym> Protokolfører var <anonym>'Jder ved retten</anonym> Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 90-16660/10 Foranstaltning under efterforskning kode 016660-JOO1 Politifuldmægtig <anonym>Anklager</anonym> mødte for anklagemyndigheden 0g frem- lagde rapport 0g bilag; 0g begærede sagen behandlet for lukkede døre. Dommeren beskikkede advokat Allan Lund Christensen, som forsvarer un- der sagen. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Der afsagdes sålydende KENDELSE : Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning; tages den fremsatte begæring til følge i medfør af retsplejelovens $ 29, stk: 3, nr. 4, hvorfor b estem mes: Dette retsmøde holdes for lukkede døre. Dørene lukkedes kl. 09.53. Anklageren redegjorde for sagen 0g anmodede om rettens kendelse for, at der kan foretages ransagning hos <anonym>Mistænkte 1</anonym> på <anonym>Adresse 1</anonym> 2100 København Ø. Anklageren bemærkede; at den pågældende ikke er mistænkt, Ransagning ønskes som led i en efterforskning vedrørende fastlæggelsen af identiteten på udlændingen <anonym>Mistænkte 2</anonym> og der er bestemte grunde til at antage; at der på adressen findes bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges med henblik på at sikre udlændingens identidet:. Anklageren henviste som hjemmel for ransagningen til Udlændingelovens $ 40 stk. 8,jf. retsplejelovens $ 796, stk. 2,jfr. $ 793, stk. 1, nr. L,jf $ 795, stk. 1 . Den beskikkede forsvarer protesterede imod en ransagning og henviste til, at betingelsen i retsplejelovens $ 795, stk. 1, nr. 1, efter det oplyste ikke er op- fyldt, og at det ikke med sikkerhed af Udlændingelovens $ 40, stk. 8, kan udledes, at denne betingelse; om at efterforskningen skal vedrører en lovo - vertrædelse, der efter loven kan medfører fængselsstraf, ikke skal være op- fyldt. Anklageren medgav, at betingelsen ikke er opfyldt; men oplyste; at det er Rigspolitiets opfattelse; at ordlyden af $ 40, stk. 8,i Udlændingeloven inde- bærer, at betingelsen ikke behøver at være opfyldt. Der afsagdes sålydende KEND ELSE : Af de af forsvareren anførte grunde; og da det er ubestridt, at betingelsen i retsplejelovens $ 795, stk . 1, nr: 1, ikke er opfyldt, finder retten ikke; at der er fornøden hjemmel til Rigspolitiets anmodning om ransagning på <anonym>Adresse 1</anonym> 2100 København Ø, 0g anmodningen tages derfor ikke til følge Thi b es t e mmes: Rigspolitiets anmodning om ransagning på <anonym>Adresse 1</anonym> 2100 København Ø,og anmodningen tages ikke til følge. Rigspolitiet påkærede kendelsen til Østre Landsret med påstand om; at be - gæringen tages til følge. Der vil blive indgivet kæreskrift Dørene åbnedes. Retten hævet.	2,665	2,903
3652	Sag om fristforlængelse af fængsling	Appelleret	Straffesag	Retten i Svendborg	SS-2/2009-SVE	Øvrige straffesager	1. instans	850/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Kjeld Danielsen;	Ja			2300-71281-00056-08		RETTEN I SVENDBORG Udskrift af retsbogen Den 4. februar 2010 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. R4-2/2009 Politiets nr. 2300-71281-00056-08 Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr. (Født 1969) Anklager var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde anmodning om fristforlængelse med bilag. Advokat Kjeld Danielsen var mødt som beskikket forsvarer. Sigtede blev fremstillet. Anklageren redegjorde for sagen og anmodede om, at fængslingsfristen for- længes i 4 uger på det hidtidige grundlag. Forsvareren protesterede mod forsat varetægtsfængsling, idet dette vil være i strid med Menneskerettighedes Konventionen artikel 5, stk. 3, og retspleje- lovens § 768, og § 768a, stk. 1, nr. 2. Forsvareren gjorde nærmere gældende, at sagen mod sigtede, der har været varetægtsfængslet siden den 31. december 2008, burde have været fremmet til hovedforhandling. Sagen har været færdigefterforsket siden april/maj må-ned 2009, og det er ikke rimeligt, at sigtede forsat skal være varetægtsfængs-let, særligt under hensyn til at sagen mod sigtede kun afventer ankebehand-ling af sagen mod Person 1. Det er urimeligt, at sigtede - på grund af anklagemyndighedens taktiske overvejelser - forsat skal afvente an-klageskrift og hovedforhandling. Sagen mod sigtede burde have været be-handlet samtidig med sagen mod Person 1, og det er ikke sig-tedes risiko, at denne mere hensigtsmæssige måde at behandle sagskomplek-set på, ikke er valgt. Det er stærkt belastende for sigtede at være vare-tægtsfængslet med brev- og besøgskontrol i 13 måneder, og der er ikke sær-lige omstændigheder, der kan begrunde dette. Vedrørende sagsforløbet bemærkede forsvareren videre, at det ikke er rime- Std 75235 Side 2/3 ligt, at han med så kort varsel skal stå med 6 ledige dage i sin kalender, som han ikke kan benytte til andre berammelser. Han havde reserveret dagene 2. 4. og 5. februar 2010, hvor sagen mod Person 2 skulle have været be-handlet, og dagene 15. 16 og 17 februar 2010, hvor denne sag skulle have været hovedforhandlet. Anklagemyndigheden har først 14 dage inden beram- melserne meddelt, at der ikke ville blive indgivet anklageskrift. Han påføres derved et tab, som statskassen må godtgøre ham. Sigtede havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde Kendelse: Det er rettens opfattelse, at der, i overensstemmelse med de tidligere afsagte kendelser, stadig er begrundet mistanke om, at sigtede er skyldig. Det kan lægges til grund, at sagen har været færdigefterforsket i hvert fald si- den oktober 2009, hvor hovedforhandlingen blev forhåndsberammet. Anklagemyndigheden har oplyst, at sagen endnu ikke er klar til indgivelse af anklageskrift, idet hovedforhandlingen ikke kan gennemføres, før efter der er afsagt endelig dom i sagen mod Person 1. Denne sag ankebe-handles i landsretten først i juni måned 2010. Under disse omstændigheder er det rettens opfattelse, at en forsat vare- tægtsfængsling af Sigtede ikke er rimelig, jf. retsplejelovens § 768. Det er tillige rettens opfattelse, at der ikke foreligger sådanne særlige om- stændigheder, at Sigtede kan varetægtsfængslet i en sammen-hængende periode over 1 år, jf. retsplejelovens § 768a, stk. 1, nr. 2. Det bemærkes herved, at der bør gives anklagemyndigheden ret frie hænder til at planlægge gennemførsel af et større narkokompleks, men at der i denne sag er en urimelig lang sagsbehandlingstid over for Sigtede. Derfor bestemmes: Sigtede løslades. Anklagemyndigheden kærede kendelsen med påstand om fængsling og an- modede om, at kære tillægges opsættende virkning. Forsvareren protesterede mod, at kære tillægges opsættende virkning. Retten besluttede i medfør af retsplejelovens § 969, stk. 2, at tillægge kære Side 3/3 opsættende virkning. Forsvareren anmodede i medfør af retsplejelovens § 767, stk. 3, om at kære- målet behandles mundtligt, og at der sker en behandling i landsretten samti-dig med kæremålet vedrørende Person 2. Retten besluttede, at der under hensyn til sagens forløb skal fastsættes en kompensation til forsvarer, advokat Kjeld Danielsen som følge af, at han har været forhindret i at disponere over sin kalender. Beløbet fastsættes skøns- mæssigt til 15.000 kr., med tillæg af moms, som skal betales endeligt af stats- kassen. Sagen udsat. Retten hævet kl. 14.00 Dommer	RETTEN SVENDBORG Udskrift af retsbogen Den 4. februar 2010 kl. 13.00 blev retten sat af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr. R4-2/2009 Politiets nr. 2300-71281-00056-08 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1969)</anonym> <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde anmodning om fristforlængelse med bilag; Advokat Kjeld Danielsen var mødt som beskikket forsvarer. Sigtede blev fremstillet. Anklageren redegjorde for sagen 0g anmodede om, at fængslingsfristen for- længes i 4 uger på det hidtidige grundlag. Forsvareren protesterede mod forsat varetægtsfængsling, idet dette vil være i strid med Menneskerettighedes Konventionen artikel 5, stk. 3, og retspleje- lovens 8 768,0g 8 768a, stk 1, nr 2. Forsvareren gjorde nærmere gældende; at sagen mod sigtede, der har været varetægtsfængslet siden den 31. december 2008, burde have været fremmet til hovedforhandling. Sagen har været færdigefterforsket siden aprillmaj må-ned 2009, og det er ikke rimeligt; at sigtede forsat skal være varetægtsfængs-let, særligt under hensyn til at sagen mod sigtede kun afventer ankebehand-ling af sagen mod <anonym>Person 1</anonym> Det er urimeligt; at sigtede på grund af anklagemyndighedens taktiske overvejelser forsat skal afvente an-klageskrift og hovedforhandling. Sagen mod sigtede burde have været be-handlet samtidig med sagen mod <anonym>Person 1</anonym> og det er ikke sig-tedes risiko; at denne mere hensigtsmæssige måde at behandle sagskomplek-set på, ikke er valgt. Det er stærkt belastende for sigtede at være vare-tægtsfængslet med brev- og besøgskontrol i 13 måneder; og der er ikke sær-lige omstændigheder; der kan begrunde dette. Vedrørende sagsforløbet bemærkede forsvareren videre, at det ikke er rime- ligt; at han med så kort varsel skal stå med 6 ledige dage i sin kalender; som han ikke kan benytte til andre berammelser. Han havde reserveret dagene 2. 4_ og 5. februar 2010, hvor sagen mod <anonym>Person 2</anonym> skulle have været be-handlet; 0g dagene 15.160g 17 februar 2010, hvor denne sag skulle have været hovedforhandlet. Anklagemyndigheden har først 14 dage inden beram- melserne meddelt; at der ikke ville blive indgivet anklageskrift. Han påføres derved et tab, som statskassen må godtgøre ham. Sigtede havde lejlighed til at udtale sig. Retten afsagde Kendelse: Det er rettens opfattelse; at der; i overensstemmelse med de tidligere afsagte kendelser; stadig er begrundet mistanke om, at sigtede er skyldig. Det kan lægges til grund, at sagen har været færdigefterforsket i hvert fald si- den oktober 2009, hvor hovedforhandlingen blev forhåndsberammet. Anklagemyndigheden har oplyst; at sagen endnu ikke er klar til indgivelse af anklageskrift, idet hovedforhandlingen ikke kan gennemføres, før efter der er afsagt endelig dom i sagen mod <anonym>Person 1</anonym> Denne sag ankebe-handles i landsretten først i juni måned 2010. Under disse omstændigheder er det rettens opfattelse, at en forsat vare- tægtsfængsling af <anonym>Sigtede</anonym> ikke er rimelig jf. retsplejelovens $ 768. Det er tillige rettens opfattelse; at der ikke foreligger sådanne særlige om- stændigheder; at <anonym>Sigtede</anonym> kan varetægtsfængslet i en sammen-hængende periode over 1 år, jf. retsplejelovens $ 768a, stk. 1, nr. 2 Det bemærkes herved, at der bør gives anklagemyndigheden ret frie hænder til at planlægge gennemførsel af et større narkokompleks; men at der i denne sag er en urimelig lang sagsbehandlingstid over for <anonym>Sigtede</anonym> Derfor bestemmes: <anonym>Sigtede</anonym> løslades. Anklagemyndigheden kærede kendelsen med påstand om fængsling og an- modede om, at kære tillægges opsættende virkning: Forsvareren protesterede mod, at kære tillægges opsættende virkning. Retten besluttede i medfør af 'retsplejelovens $ 969, stk. 2, at tillægge kære opsættende virkning. Forsvareren anmodede i medfør af retsplejelovens $ 767, stk. 3, om at kære- målet behandles mundtligt, og at der sker en behandling i landsretten samti-dig med kæremålet vedrørende <anonym>Person 2</anonym> Retten besluttede; at der under hensyn til sagens forløb skal fastsættes en kompensation til forsvarer; advokat Kjeld Danielsen som følge af, at han har været forhindret i at disponere over sin kalender Beløbet fastsættes skøns- mæssigt til 15.000 kr., med tillæg af moms, som skal betales endeligt af stats - kassen. Sagen udsat. Retten hævet kl. 14.00 <anonym>Dommer</anonym>	4,321	4,517
3653	Landsretten ændrer byrettens dom således, at Tiltalte straffes med ubetinget fængsel i 60 dage	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-2375/2015-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	847/23	Formueforbrydelser;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Gerd Sinding; Dommer - Kåre Mønsted; Dommer - M. Stassen; Forsvarer - Christina Gede;	Nej					UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 17. februar 2016 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Kåre Mønsted og Gerd Sinding (kst.) med domsmænd). 10. afd. nr. S-2375-15: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1977)) (advokat Christina Gede, besk.) Lyngby Rets dom af 20. august 2015 (1-1646/2015) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forurettede har for landsretten gentaget sin påstand om erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker noget nærmere om besø- get hos Forurettede den 17. december 2014, han mener dog, at han skulle hjælpe - 2 - hende med at få sine støttestrømper af. Han husker ikke, hvordan han fik adgang til lejlig- heden den pågældende aften. Han mente ikke, at kædearmbåndet havde nogen særlig værdi, derfor havde han det lig- gende på sit kontor. Han husker ikke, hvorfor de andre armbånd også lå der. Guldarmrin-gen blev fundet i hans soveværelse. Armringen tilhører hans hustru. Hun er fra Iran, hvor den slags armringe er meget almindelige. Forurettede har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke holdt op-syn med tiltalte, fordi hun havde sovet dårligt den foregående nat, og derfor sad og blunde-de lidt i stuen. Tiltalte kom to aftener i træk, onsdag og torsdag. Begge gange lukkede han sig ind i strid med, hvad der var aftalt. Hun påtalte det og fik i den forbindelse oplyst tiltaltes navn. Da hun om fredagen skulle til bridge, opdagede hun, at hun manglede sine smykker. Kædearmbåndet var en gave, som hun fik af sin søster, da hun fyldte 50. Hun husker, at der stod ”Initialer” på det. Hun mener, det var initialerne p å den person, der i sin tid havde givet søsteren smykket. Smykket var håndsmedet, sådan som man gjorde det dengang. Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at det var på kædearm-båndet, der stod ”Initialer” . Hun ved ikke, hvad armringene er købt for, men hun ved, at der er tale om armringe i 18 karat guld. Det er det, som den trekant, der er præget i armringene, viser. Kædearmbåndet var oprindelig lavet af et familiemedlem, der var guldsmed, og som hed Navn. Det var hans initialer, der stod på armbåndet. Hun har af en guldsmed fået at vide, at armbåndet har en værdi af omkring 22.000 kr. De øvrige værdiansættelser har hun foretaget på grundlag af henvendelser til nogle guld- smede. Hun har sat beløbene lavt på grundlag af de oplysninger, hun har fået. - 3 - Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at alle medarbejdere i hjem-meplejen kører efter en køreliste, hvorpå det er beskrevet, hvilket arbejde, der skal udføres, hos den enkelte borger. Hjemmeplejen har nøgler, der kan give adgang til borgerne. På loggen over brugen af nøg- lerne kan man se, at tiltalte den 17. december 2014 har benyttet den nøgle, der skulle bru- ges hos Forurettede. På det tidspunkt var det ikke anført på kørelisten, at hjem-mehjælperen ikke blot kunne låse sig ind hos Forurettede. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han på det seneste har arbejdet som privat antaget hjemmehjælp. Han forsøger at komme ind på medicinstudiet i København, men bruger aktuelt også en del tid på at besøge sin mor, idet moderen er syg. Han er gift. Han har ingen børn. Han mødte ikke til personundersøgelsen forud for byretssagen, da han ikke modtog nogen indkaldelse fra Kriminalforsorgen. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. Straffens længde findes passende. Landsretten finder imidlertid ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Landsretten har herved lagt vægt på, at tiltalte, som indehaver af en betroet stilling, har misbrugt sin ad-gang til forurettedes hjem og på, at tiltalte ikke har medvirket til foretagelse af en person- undersøgelse. Med denne ændring stadfæster landsretten dommen. De juridiske dommere tiltræder, at erstatningskravet er henskudt til eventuelt civilt søgs- mål. T h i k e n d e s f o r r e t : - 4 - Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at Tiltalte straffes med ubetinget fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 17.februar 2016 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Kåre Mønsted og Gerd Sinding (kst; med domsmænd). 10. afd. nr. $-2375-15: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1977)</anonym> (advokat Christina Gede, besk;) Lyngby Rets dom af 20. august 2015 (1-1646/2015) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse; subsidiært formildelse Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. <anonym>Forurettede</anonym> har for landsretten gentaget sin påstand om erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte 0g vidnerne <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker noget nærmere om besø- get hos <anonym>Forurettede</anonym> den 17. december 2014, han mener dog, at han skulle hjælpe hende med at få sine støttestrømper af. Han husker ikke; bvordan han fik adgang til lejlig - heden den pågældende aften. Han mente ikke; at kædearmbåndet havde nogen særlig værdi, derfor havde han det lig- gende på sit kontor. Han husker ikke; hvorfor de andre armbånd også lå der: Guldarmrin-gen blev fundet i hans soveværelse. Armringen tilhører hans hustru. Hun er fra Iran, hvor den slags armringe er meget almindelige. <anonym>Eorurettede</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at hun ikke holdt op-syn med tiltalte; fordi hun havde sovet dårligt den foregående nat, og derfor sad og blunde-de lidt i stuen. Tiltalte kom to aftener i træk; onsdag og torsdag. Begge gange lukkede han sig ind i strid med, hvad der var aftalt. Hun påtalte det og fik i den forbindelse oplyst tiltaltes navn. Da hun om fredagen skulle til bridge opdagede hun; at hun manglede sine smykker: Kædearmbåndet var en gave, som hun fik af sin søster; da hun fyldte 50. Hun husker; at der stod 9) <anonym>Initialer</anonym> på det. Hun mener; det var initialerne p å den person; der i sin tid havde givet søsteren smykket:. Smykket var håndsmedet; sådan som man gjorde det dengang. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at det var på kædearm-båndet;, der stod <anonym>Initialer</anonym> Hun ved ikke; hvad armringene er købt for, men hun ved, at der er tale om armringe i 18 karat guld. Det er det; som den trekant; der er præget i armringene viser Kædearmbåndet var oprindelig lavet af et familiemedlem; der var guldsmed, og som hed <anonym>Navn</anonym> Det var hans initialer; der stod på armbåndet. Hun har af en guldsmed fået at vide; at armbåndet har en værdi af omkring 22.000 kr. De øvrige værdiansættelser har hun foretaget på grundlag af henvendelser til nogle guld- smede. Hun har sat beløbene lavt på grundlag af de oplysninger; hun har fået. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at alle medarbejdere i hjem-meplejen kører efter en køreliste, hvorpå det er beskrevet; hvilket arbejde, der skal udføres; hos den enkelte borger Hjemmeplejen har nøgler; der kan give adgang til borgerne. På loggen over brugen af nøg- lerne kan man se, at tiltalte den 17. december 2014 har benyttet den nøgle der skulle bru- ges hos <anonym>Forurettede</anonym> På det tidspunkt var det ikke anført på kørelisten; at hjem-mehjælperen ikke blot kunne låse sig ind hos <anonym>Forurettede</anonym> Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han på det seneste har arbejdet som privat antaget hjemmehjælp. Han forsøger at komme ind på medicinstudiet i København; men bruger aktuelt også en del tid på at besøge sin mor, idet moderen er syg. Han er gift. Han har ingen børn. Han mødte ikke til personundersøgelsen forud for byretssagen; da han ikke modtog nogen indkaldelse fra Kriminalforsorgen. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde; der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. Straffens længde findes passende. Landsretten finder imidlertid ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Landsretten har herved lagt vægt på, at tiltalte; som indehaver af en betroet stilling; har misbrugt sin ad-gang til forurettedes hjem og på, at tiltalte ikke har medvirket til foretagelse af en person- undersøgelse. Med denne ændring stadfæster landsretten dommen. De juridiske dommere tiltræder; at erstatningskravet er henskudt til eventuelt civilt søgs - mål. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres, således at <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med ubetinget fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.	4,610	4,836
3654	Sag om anmodning om rettens kendelse for, at sigtede, i medfør retsplejelovens § 748, stk. 5, udelukkes fra retsmøde	Appelleret	Straffesag	Retten i Næstved	SS-1671/2009-NAE	Øvrige straffesager	1. instans	848/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Henrik Rasmussen; Forsvarer - Kristian Mølgaard;	Nej			0700-76141-00367-08		RETTEN I NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 24. april 2009 kl. 14.00 blev retten i Næstved sat i retssal 1 af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-1671/2009 Politiets nr. 0700-76141-00367-08 Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr. (Født 1982) Politifuldmægtig Anklager var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde skrivelse af 15. april 2009 med bilag. Advokat Henrik Rasmussen var mødt som beskikket forsvarer for Sigtede. Sigtede var ikke mødt. Som beskikket forsvarer for medsigtede, Person, var advokat Kristian Mølgaard indkaldt, men ikke mødt. Advokat Henrik Rasmussen fremlagde telefaxskrivelse af 24. april 2009 fra advokat Kristian Mølgaard. Anklageren anmodede om rettens kendelse for, at Sigtede, i medfør retsplejelovens § 748, stk. 5, udelukkes fra retsmøde den 29. april 2009 kl. 13.00, der er berammet med henblik på at fremme sagen mod med-sigtede Person som tilståelsessag. Forsvareren protesterede herimod. Anklageren redegjorde for sagen og oplyste, at medsigtede Person er sigtet for blandt andet 27 forhold af bedrageri og brugstyverier af biler, heraf 15 forhold begået i forening med Sigtede. I for-holdene er anvendt samme fremgangsmåde, nemlig tilegnelse af biler under foregivelse af at ville prøvekøre bilerne. Værdien af de pågældende bedrage-riforhold andrager mellem 2,5-3,0 millioner kroner. Anklageren anførte til støtte for begæringen, at Sigtede er et Std 75286 Side 2/3 muligt vidne i sagen, idet det, selvom sagen mod medsigtede Person forsøges gennemført som tilståelsessag, ikke kunne udelukkes, at Sigtede, såfremt tilståelsessagen ikke kan fremmes, vil blive indkaldt som vidne. Sigtedes interesser må endvidere antages at være tilstrækkeligt varetaget ved forsvarerens tilstedeværelse under ret-smødet. Anklageren henviste endvidere til sagens karakter og omfang, herunder at der er tale om kriminalitet begået i relation til biler af væsentlig økonomisk værdi. Af hensyn til sagens karakter kan det endvidere befrygtes, at der ikke kan opnås en uforbeholden forklaring og tilståelse fra sigtede Persons side, såfremt Sigtede er til stede under retsmødet. Anklageren henviste i den forbindelse til Sigtedes stilling til sagen, herunder at sigtede ikke har ønsket at udtale sig til politiet vedrørende de forhold, som han er sigtet for at have begået i forening med sigtede Person. Sigtede Person har overfor politiet erkendt de pågældende forhold men først, når beviserne er blevet foreholdt ham. Forsvareren, advokat Henrik Rasmussen, anført til støtte for sin protest, at retsplejelovens § 748, stk. 5, er en undtagelsesbestemmelse, som alene kan finde anvendelse i særligt alvorlige og farlige sager, som f.eks. narkotikasa- ger. Der er i denne sag ikke meddelt advokatpålæg, og sigtede er således al- lerede nu bekendt med medsigtedes holdning og forklaring til sagen. Ankla- gemyndigheden har ikke angivet konkrete forhold eller omstændigheder, der kan begrunde, at sigtede undtagelsesvis skal være udelukket fra at være til stede til retsmødet. Det har betydning for forsvarets hovedafhøring af sigtede Person, at sigtede er til stede til at drøfte sagen med forsvare-ren. Endvidere må det tillægges betydning, at sigtede Person og dennes forsvarer har oplyst, at de ikke har indvendinger imod, at Sigtede er til stede til retsmødet. Endelig har sigtede Person overfor politiet afgivet fuld tilståelse og kan ikke forventes at ændre forklaring i retsmødet, såfremt Sigtede er til stede. Retten afsagde Kendelse Der er tale om en sag, der vedrører betydelige økonomiske værdier. Sigtede har nægtet sig skyldig i sigtelserne og har ikke ønsket at lade sig afhøre om forholdene til politiet. Selvom sagen mod medsigtede Person forsøges gennemført som en tilståelsessag, kan det ikke ude-lukkes, at tilståelsessagen ikke kan gennemføres, og at der på et senere tids-punkt bliver spørgsmål om at indkalde Sigtede som vidne. Hensynet til sagens opklaring gør det derfor undtagelsesvist påkrævet, at Sigtede i medfør af retsplejelovens § 748, stk. 5, udelukkes fra retsmødet den 29. april 2009, kl. 13.00, i sagen mod medsigtede Side 3/3 Person. Thi bestemmes: Sigtede udelukkes fra retsmødet den 29. april 2009 kl. 13.00 i sagen mod medsigtede Person. Forsvareren tog forbehold for kære. Retten hævet kl. 14:45 Dommer	RETTEN NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 24. april 2009 kl. 14.00 blev retten i Næstved sat i retssal 1 af <anonym>Dommer</anonym> Retsmødet var offentligt. Rettens nr: 1-1671/2009 Politiets nr. 0700-76141-00367-08 Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1982)</anonym> Politifuldmægtig <anonym>Anklager</anonym> var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde skrivelse af 15. april 2009 med bilag. Advokat Henrik Rasmussen var mødt som beskikket forsvarer for <anonym>Sigtede</anonym> Sigtede var ikke mødt. Som beskikket forsvarer for medsigtede, <anonym>Person</anonym> var advokat Kristian Mølgaard indkaldt, men ikke mødt. Advokat Henrik Rasmussen fremlagde telefaxskrivelse af 24. april 2009 fra advokat Kristian Mølgaard. Anklageren anmodede om rettens kendelse for; at <anonym>Sigtede</anonym> imedfør retsplejelovens 8 748, stk. 5, udelukkes fra retsmøde den 29. april 2009 kl. 13.00, der er berammet med henblik på at fremme sagen mod med-sigtede <anonym>Person</anonym> som tilståelsessag. Forsvareren protesterede herimod: Anklageren redegjorde for sagen og oplyste; at medsigtede <anonym>Person</anonym> er sigtet for blandt andet 27 forhold af bedrageri og brugstyverier af biler, heraf 15 forhold begået i forening med <anonym>Sigtede</anonym> I for-holdene er anvendt samme fremgangsmåde; nemlig tilegnelse af biler under foregivelse af at ville prøvekøre bilerne. Værdien af de pågældende bedrage-riforhold andrager mellem 2,5-3,0 millioner kroner. Anklageren anførte til støtte for begæringen; at <anonym>Sigtede</anonym> er et muligt vidne i sagen; idet det, selvom sagen mod medsigtede <anonym>Person</anonym> forsøges gennemført som tilståelsessag ikke kunne udelukkes, at <anonym>Sigtede</anonym> såfremt tilståelsessagen ikke kan fremmes, vil blive indkaldt som vidne. <anonym>Sigtedes</anonym> interesser må endvidere antages at være tilstrækkeligt varetaget ved forsvarerens tilstedeværelse under ret-smødet. Anklageren henviste endvidere til sagens karakter og omfang, herunder at der er tale om kriminalitet begået i relation til biler af væsentlig økonomisk værdi. Af hensyn til sagens karakter kan det endvidere befrygtes; at der ikke kan opnås en uforbeholden forklaring og tilståelse fra sigtede <anonym>Persons</anonym> side, såfremt <anonym>Sigtede</anonym> er til stede under retsmødet. Anklageren henviste i den forbindelse til <anonym>Sigtedes</anonym> stilling til sagen, herunder at sigtede ikke har ønsket at udtale sig til politiet vedrørende de forhold, som han er sigtet for at have begået i forening med sigtede <anonym>Person</anonym> Sigtede <anonym>Person</anonym> har overfor politiet erkendt de pågældende forhold men først, når beviserne er blevet foreholdt ham. Forsvareren; advokat Henrik Rasmussen, anført til støtte for sin protest; at retsplejelovens $ 748, stk. 5, er en undtagelsesbestemmelse; som alene kan finde anvendelse i særligt alvorlige og farlige sager, som feks. narkotikasa- ger, Der er i denne sag ikke meddelt advokatpålæg og sigtede er således al- lerede nu bekendt med medsigtedes holdning 0g forklaring til sagen. Ankla - gemyndigheden har ikke angivet konkrete forhold eller omstændigheder; der kan begrunde, at sigtede undtagelsesvis skal være udelukket fra at være til stede til retsmødet. Det har betydning for forsvarets hovedafhøring af sigtede <anonym>Person</anonym> at sigtede er til stede til at drøfte sagen med forsvare-ren. Endvidere må det tillægges betydning; at sigtede <anonym>Person</anonym> og dennes forsvarer har oplyst; at de ikke har indvendinger imod, at <anonym>Sigtede</anonym> er til stede til retsmødet. Endelig har sigtede <anonym>Person</anonym> overfor politiet afgivet fuld tilståelse og kan ikke forventes at ændre forklaring i retsmødet, såfremt <anonym>Sigtede</anonym> er til stede. Retten afsagde Kendelse Der er tale om en sag, der vedrører betydelige økonomiske værdier: <anonym>Sigtede</anonym> har nægtet sig skyldig i sigtelserne og har ikke ønsket at lade sig afhøre om forholdene til politiet. Selvom sagen mod medsigtede <anonym>Person</anonym> forsøges gennemført som en tilståelsessag, kan det ikke ude-lukkes; at tilståelsessagen ikke kan gennemføres; 0g at der på et senere tids-punkt bliver spørgsmål om at indkalde <anonym>Sigtede</anonym> som vidne. Hensynet til sagens opklaring gør det derfor undtagelsesvist påkrævet; at <anonym>Sigtede</anonym> i medfør af retsplejelovens $ 748, stk. 5, udelukkes fra retsmødet den 29. april 2009, kl. 13.00,i sagen mod medsigtede <anonym>Person</anonym> Thi bestemmes: <anonym>Sigtede</anonym> udelukkes fra retsmødet den 29. april 2009 kl. 13.00 i sagen mod medsigtede <anonym>Person</anonym> Forsvareren tog forbehold for kære. Retten hævet kl. 14.45 <anonym>Dommer</anonym>	4,301	4,802
3655	Landretten ændrer byrettens dom om tiltale for overtrædelse af § 47, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler med senere ændringer, således tiltalte straffes... Vis mere	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-3698/2010-OLR	Bødesag	2. instans	16640/22	Fiskeri, miljø, landbrug og jagt;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - B. O. Jespersen; Dommer - Birgitte Grønborg Juul; Dommer - Olaf Tingleff; Forsvarer - Mogens Gaarden;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 9. maj 2011 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. O. Jespersen, Olaf Tingleff og Birgitte Grønborg Juul (kst.)) 14. afd. a.s. nr. S-3698-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1959)) (advokat Mogens Gaarden) Næstved Rets dom af 7. september 2010 (23-4593/2009) er, med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 1. december 2010, anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, således at bøden forhøjes til mindst 28.000 kr. Tiltalte har påstået stadfæstelse. Efter byrettens dom har Plantedirektoratet i en udtalelse af 18. marts 2011 blandt andet anført: ”… Plantedirektoratet kan oplyse, at direktoratet i 2010 tilbagetrak tidligere fremsendte politianmeldelser i 18 sager vedrørende besiddelse af ulovlige danske plantebeskyttelsesmidler. … / - 2 - Plantedirektoratet kan oplyse, at de nævnte 18 sager vedrørte mængder på mellem 0,25-6 kg/l … … Den i 2010 gennemførte ændring i den administrative praksis for ikke-grove overtrædelse er nærmere beskrevet i Plantedirektoratets Faglige Nyhed af 11. oktober 2010. Den Faglige Nyhed findes på direktoratets hjemmeside og blev den 11. oktober 2010 sendt til en bred kreds af interessenter. … … Hereft er vil der i tilfælde af ikke-grove overtrædelser i førstegangsfund alene gives en indskærpelse. Tidligere anmeldte Plantedirektoratet også disse sager. Denne justering af praksis for politianmeldes ville ikke have haft nogen betydning i forhold til sagen mod Tiltalte. Denne praksisjustering indebærer, at der indføres en ”bagatelgrænse” for politianmeldelse, hvilket således ikke ville have haft betydning for den konkrete sag, hvor mængden på 37 kg ikke kan betegnes som en bagatel. …” Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte samt forklaring af Vidne 2. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han benyttede Tribunil WP i mange år i forbindelse med dyrkning af indergræs til golfbaner. Han ophørte hermed i 2005. Han anvendte vel dengang 10-20 kg om året. Han købte 25-50 kg ad gangen, senest nogle år før 2005. Stoffet blev opbevaret i hans aflåste kemikalierum. Midlet lå i papkasser med poser med ca. 3 kg. Ved opblanding af stoffet og udbringning af midlet til markerne, benyttede han de samme værnemidler, som ved anvendelse af andre plantebekæmpelses-midler, dvs. åndedrætsværn, handsker, støvler og overtræksbukser. Midlet skulle opbevares således, at det ikke kom i nærheden af børn. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at det er hende, der har udfærdiget Plantedirektoratets udtalelser af 15. september 2010, 29. oktober 2010, 17. februar 2011, 18. marts 2011 og 15. april 2011 til anklagemyndigheden med gennemgang af direktoratets praksis og oversigt over domme i sammenlignelige sager. Direktoratet blev / - 3 - tilsynsmyndighed på området i 2006. Efter direktoratets interne retningslinjer fra 2007 er det mængden, der er det vigtigste ved fastsættelsen af størrelserne af bøderne. Direktoratet lægger betydeligt vægt på resultatet af de tidligere afsagte domme. Når bødeforslaget er på netop 28.000 kr., hænger det sammen med de forholdsmæssigt lavere bøder i de øvrige sager, hvor der har været tale om mindre mængder stof. Landsrettens begrundelse og resultat Ved udmålingen af bødens størrelse finder landsretten, at der navnlig bør henses til mængden af bekæmpelsesmidlet, som det er ulovligt at besidde. Henset til, at tiltalte erhvervsmæssigt har været i besiddelse af en større mængde af et ulovligt bekæmpelsesmiddel, at der er tale om et førstegangs tilfælde, samt efter det i øvrigt i sagen oplyste, finder landsretten, at bøden passende kan fastsættes til 20.000 kr., jf. § 67, stk. 1, nr. 1, jf. § 46, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 242 af 18. marts 2011 om bekæmpelsesmidler, jf. tidligere bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 § 63, stk. 1, nr. 1, jf. § 47, stk. 1, med senere ændringer. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 20.000 kr. Forvaltningsstraffen er fængsel i 14 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. /	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 9. maj 2011 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. 0. Jespersen; Olaf Tingleff og Birgitte Grønborg Juul (kst.)) 14. afd. a.s. nr. S-3698-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1959)</anonym> (advokat Mogens Gaarden) Næstved Rets dom af 7. september 2010 (23-4593/2009) ex, med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 1. december 2010, anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse; således at bøden forhøjes til mindst 28.000 kr. Tiltalte har påstået stadfæstelse. Efter byrettens dom har Plantedirektoratet i en udtalelse af 18.marts 2011 blandt andet anført: Plantedirektoratet kan oplyse; at direktoratet i 2010 tilbagetrak tidligere fremsendte politianmeldelser i 18 sager vedrørende besiddelse af ulovlige danske plantebeskyttelsesmidler: Plantedirektoratet kan oplyse, at de nævnte 18 sager vedrørte mængder på mellem 0,25-6 kgl Den i 2010 gennemførte ændring i den administrative praksis for ikke-grove overtrædelse er nærmere beskrevet i Plantedirektoratets Faglige Nyhed af 11. oktober 2010. Den Faglige Nyhed findes på direktoratets hjemmeside og blev den 11. oktober 2010 sendt til en bred kreds af interessenter: Hereft er vil der i tilfælde af ikke-grove overtrædelser i førstegangsfund alene gives en indskærpelse. Tidligere anmeldte Plantedirektoratet også disse sager. Denne justering af praksis for politianmeldes ville ikke have haft nogen betydning i forhold til sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> Denne praksisjustering indebærer; at der indføres en "bagatelgrænse" for politie ianmeldelse; hvilket således ikke ville have haft betydning for den konkrete sag, hvor mængden på 37 kg ikke kan betegnes som en bagatel. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte samt forklaring af <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> har supplerende forklaret blandt andet;, at han benyttede Tribunil WP i mange år 1 forbindelse med dyrkning af indergræs til golfbaner:. Han ophørte hermed i 2005. Han anvendte vel dengang 10-20 kg om året. Han købte 25-50 kg ad gangen; senest nogle år før 2005. Stoffet blev opbevaret i hans aflåste kemikalierum:. Midlet lå i papkasser med poser med ca. 3 kg. Ved opblanding af stoffet og udbringning af midlet til markerne, benyttede han de samme værnemidler, som ved anvendelse af andre plantebekæmpelses-midler; dvs. åndedrætsværn; handsker; støvler og overtræksbukser. Midlet skulle opbevares således; at det ikke kom i nærheden afbørn. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet; at det er hende, der har udfærdiget Plantedirektoratets udtalelser af 15. september 2010,29. oktober 2010, 17. februar 2011, 18. marts 2011 og 15. april 2011 til anklagemyndigheden med gennemgang af direktoratets praksis og oversigt over domme i sammenlignelige sager. Direktoratet blev tilsynsmyndighed på området i 2006. Efter direktoratets interne retningslinjer fra 2007 er det mængden; der er det vigtigste ved fastsættelsen af størrelserne af bøderne. Direktoratet lægger betydeligt vægt på resultatet af de tidligere afsagte domme. Når bødeforslaget er på netop 28.000 kr: 9 hænger det sammen med de forholdsmæssigt lavere bøder i de øvrige sager; hvor der har været tale om mindre mængder stof. Landsrettens begrundelse og resultat Ved udmålingen af bødens størrelse finder landsretten; at der navnlig bør henses til mængden af bekæmpelsesmidlet; som det er ulovligt at besidde. Henset til, at tiltalte erhvervsmæssigt har været i besiddelse af en større mængde af et ulovligt bekæmpelsesmiddel; at der er tale om et førstegangs tilfælde; samt efter det i øvrigt i sagen oplyste; finder landsretten; at bøden passende kan fastsættes til 20.000 kr., ~ jf. 8 67, stk. 1, nr. 1,jf. 8 46, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 242 af 18. marts 2011 om bekæmpelsesmidler; jf. tidligere bekendtgørelse nr. 533 af 18.juni 2003 $ 63, stk. 1, nr. 1,jf: $ 47, stk. 1, med senere ændringer. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 20.000 kr: Forvaltningsstraffen er fængsel i 14 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten: /	4,266	4,290
3656	Landsretten stadfæster byrettens kendelse i sag om fristforlængelse af fængsling	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-407/2010-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	851/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Louise Bormann; Dommer - Karsten Ahrentoft Nielsen; Dommer - Karsten Bo Knudsen; Forsvarer - Kjeld Danielsen;	Ja					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ K E N D E L S E Lukkede døre Afsagt den 18. februar 2010 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Anne Louise Bormann og Karsten Ahrentoft Niel- sen (kst.)). 11. afd. kære nr. S-407-10: Anklagemyndigheden mod Sigtede (CPR nr. (Født 1969)) (advokat Kjeld Danielsen, besk.) Den 30. december 2008 blev Sigtede anholdt og den 31. december 2008 vare- tægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191 m.v. Ved Svendborg Rets kendelse af 4. februar 2010 (R4-2/2009), bestemtes, at den pågælden- de skulle løslades. Anklagemyndigheden har kæret denne kendelse med påstand om fortsat varetægtsfængs- ling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, jf. § 768 a, stk. 1, nr. 2. Der er tillagt kæren opsættende virkning. Kæremålet har været mundtligt forhandlet. / - 2 - Landsretten bemærker indledningsvist, at Sigtede har været varetægtsfængslet siden den 31. december 2008. Der skulle derfor senest den 31. december 2009 være taget udtrykkelig stilling til, om den fortsatte varetægtsfængsling opfyldte betingelserne i rets- plejelovens § 768a, stk. 1, nr. 2. Af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at Sigtede løsla-des, jf. retsplejelovens § 768, 2. pkt. Den omstændighed, at anklagemyndigheden under den mundtlige forhandling af kæremålet i landsretten har meddelt, at der inden 14 dage vil blive udfærdiget et anklageskrift i sagen, kan ikke føre til andet resultat, idet det er uvist, hvornår sagen vil kunne behandles i byretten. T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæstes, således at Sigtede løslades. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELS E Afsagt den 18.februar 2010 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen; Anne Louise Bormann og Karsten Ahrentoft Niel- sen (kst))- 11. afd. kære nr. $-407-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1969)</anonym> (advokat Kjeld Danielsen; besk;) Den 30. december 2008 blev <anonym>Sigtede</anonym> anholdt og den 31. december 2008 vare- tægtsfængslet i medfør af retsplejelovens 8 762, stk. 1, nr. 3, som sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 191 mv Ved Svendborg Rets kendelse af 4. februar 2010 (R4-2/2009), bestemtes; at den pågælden - de skulle løslades. Anklagemyndigheden har kæret denne kendelse med påstand om fortsat varetægtsfængs- ling imedfør af retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr 3,jf. 8 768 a, stk. 1, nr. 2 Der er tillagt kæren opsættende virkning. Kæremålet har været mundtligt forhandlet. Landsretten bemærker indledningsvist, at <anonym>Sigtede</anonym> har været varetægtsfængslet siden den 31. december 2008. Der skulle derfor senest den 31. december 2009 være taget udtrykkelig stilling til, om den fortsatte varetægtsfængsling opfyldte betingelserne i rets - plejelovens 8 768a, stk. 1, nr. 2. Af de grunde, som er anført af byretten; tiltræder landsretten; at <anonym>Sigtede</anonym> løsla-des, jf. retsplejelovens $ 768, 2. pkt Den omstændighed, at anklagemyndigheden under den mundtlige forhandling af kæremålet i landsretten har meddelt, at der inden 14 dage vil blive udfærdiget et anklageskrift i sagen, kan ikke føre til andet resultat; idet det er uvist; hvornår sagen vil kunne behandles i byretten. Thibe stemme s : Byrettens kendelse stadfæstes, således at <anonym>Sigtede</anonym> løslades. /	1,726	1,745
3657	Byrettens kendelse ændres, således at sigtede ikke på forhånd udelukkes fra at overvære det planlagte retsmøde	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-1253/2009-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	849/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Jette Christiansen; Dommer - M. Lerche; Dommer - Tuk Bagger; Forsvarer - Henrik Rasmussen;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ K E N D E L S E Afsagt den 7. maj 2009 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Tuk Bagger og Jette Christiansen (kst.)). 8. afd. kære nr. S-1253-09: Anklagemyndigheden mod Sigtede (CPR nr. (Født 1982)) (advokat Henrik Emil Rasmussen, besk.) Sigtede har kæret Næstved Rets kendelse af 24. april 2009 (1-1671/2009), hvoref-ter han udelukkes fra retsmødet den 29. april 2009, hvilket retsmøde er omberammet til den 11. maj 2009, i sagen mod medsigtede Person. Det fremgår af brev af 24. april 2009 fra medsigtede Persons beskikkede forsvarer, at Person ikke har bemærkninger til Sigtedes tilstedeværelse under retsmødet den 11. maj 2009. Landsrettens begrundelse og resultat Efter ordlyden af retsplejelovens § 748, stk. 5, kan en sigtet kun undtagelsesvis udelukkes fra at overvære et retsmøde helt eller delvis. Efter de for landsretten foreliggende oplysninger er der ikke grundlag for at antage, at Sigtedes tilstedeværelse under det planlagte retsmøde til fremme af sagen mod Person som tilståelsessag vil være til hinder for, at Person afgiver en uforbeholden forklaring om de rejste sigtelser. Den mere teoretiske / - 2 - mulighed for, at Sigtede senere som vidne vil skulle afgive forklaring mod Person, kan ikke begrunde, at Sigtede undtagelsesvis udelukkes fra at over-være retsmødet, jf. retsplejelovens § 748, stk. 5. Der er herefter ikke grundlag for på for-hånd at udelukke Sigtede fra at overvære retsmødet. T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse ændres, således at Sigtede ikke på forhånd udelukkes fra at overvære det planlagte retsmøde i medfør af retsplejelovens § 831 i sagen mod Person. /	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 7.maj 2009 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Tuk Bagger og Jette Christiansen (kst.)). 8. afd. kære nr. S-1253-09: Anklagemyndigheden mod <anonym>Sigtede</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1982)</anonym> (advokat Henrik Emil Rasmussen, besk.) <anonym>Sigtede</anonym> har kæret Næstved Rets kendelse af 24 april 2009 (1-1671/2009), hvoref-ter han udelukkes fra retsmødet den 29. april 2009, hvilket retsmøde er omberammet til den 11. maj 2009,i sagen mod medsigtede <anonym>Person</anonym> Det fremgår af brev af 24. april 2009 fra medsigtede <anonym>Persons</anonym> beskikkede forsvarer; at <anonym>Person</anonym> ikke har bemærkninger til <anonym>Sigtedes</anonym> tilstedeværelse under retsmødet den 11.maj 2009. Landsrettens begrundelse og resultat Efter ordlyden af retsplejelovens $ 748, stk: 5, kan en sigtet kun undtagelsesvis udelukkes fra at overvære et retsmøde helt eller delvis. Efter de for landsretten foreliggende oplysninger er der ikke grundlag for at antage; at <anonym>Sigtedes</anonym> tilstedeværelse under det planlagte retsmøde til fremme af sagen mod <anonym>Person</anonym> som tilståelsessag vil være til hinder for; at <anonym>Person</anonym> afgiver en uforbeholden forklaring om de rejste sigtelser Den mere teoretiske mulighed for; at <anonym>Sigtede</anonym> senere som vidne vil skulle afgive forklaring mod <anonym>Person</anonym> kan ikke begrunde, at <anonym>Sigtede</anonym> undtagelsesvis udelukkes fra at over-være retsmødet;, jf. retsplejelovens $ 748, stk. 5.Der er herefter ikke grundlag for på for-hånd at udelukke <anonym>Sigtede</anonym> fra at overvære retsmødet. Thibe stemmes: Byrettens kendelse ændres, således at <anonym>Sigtede</anonym> ikke på forhånd udelukkes fra at overvære det planlagte retsmøde i medfør af retsplejelovens 8 831 i sagen mod <anonym>Person</anonym> /	1,717	1,923
3658	Landsretten stadfæster byrettens dom om tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1., dog således at statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-3695/2010-OLR	Bødesag	2. instans	16642/22	Færdsel;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Louise Bormann; Dommer - Karen Moestrup Jensen; Dommer - Lotte Wetterling; Forsvarer - Christian Harlang;	Nej					UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 6. maj 2011 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Lotte Wetterling, Anne Louise Bormann og Karen Moestrup Jensen (kst.). 13. afd. a.s. nr. S-3695-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1945)) (advokat Christian Harlang, besk.) Glostrup Rets dom af 12. november 2010 (15-7150/2007) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent Vidne, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han er sikker på, hvor han var, da han så betjenten på vejen, og betjenten må have foretaget målingen inden da for at kunne nå at komme ud på vejen. Betjenten stod ude på kørebanen ud for Stenbuen. Der er 200 meter fra Stenbuen til den vej, der går til venstre fra Brandhøjgårdsvej, og han var væsentligt før dette sted, da han så betjenten. På dette grundlag har han opmålt, at han må have været mere end 400 meter fra betjenten. Han skævede ned til speedometeret, da han så betjenten, og så, at han kørte godt 60 km/t. Laseren stod på en trefod inde i rabatten. Han havde været - 2 - på gocartbanen for at træne og havde sin gocart på traileren. Han er buschauffør og har været det i 20 år. Før det var han automekaniker. Vidnet politiassistent Vidne har supplerende forklaret blandt andet, at de var to politifolk på stedet, og de skiftedes til at betjene laseren. Den, der havde målt en hastig- hedsoverskridelse, stoppede også køretøjet. Laseren stod på en trefod på græsrabatten. La- seren måler automatisk afstanden til det målte køretøj, og målingen fremkommer i laserens display. De måler aldrig på mere end 400 meters afstand. Han har tidligere anvendt stedet til hastighedsmålinger og er kendt på stedet. Målingen sker ved et enkelt tryk, og han står bag laseren, når han foretager dette og skal således træde til siden for at gå ud på køreba-nen. Han kan ikke sige, hvor tiltaltes bil befandt sig, da han trådte ud på kørebanen. Hvis apparatet ikke fungerer, kan det ikke foretage målinger, og der vil derfor komme en fejl- meddelelse i displayet. Den eneste situation, hvor der kan ske fejl ved målingerne, ville være, hvis kikkertsigtet var skævt. Anklagemyndigheden har oplyst, at den lange sagsbehandlingstid alene skyldes byrettens forhold. Landsretten begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. Straffen findes passende, og det tiltrædes, at tiltalte er frakendt førerretten betinget som bestemt af byretten. Der er gået mere end 3 ½ år fra sigtelsen af tiltalte og til byrettens dom, og den lange sags- behandlingstid skyldes ikke forhold, der kan tilregnes tiltalte. En så lang sagsbehandlings- tid i en helt ukompliceret færdselssag udgør en krænkelse af tiltaltes ret til en retfærdig rettergang inden for en rimelig tid efter EMRK artikel 6. Betinget frakendelse af førerretten er en obligatorisk følge af tiltaltes hastighedsovertrædelse, og den lange sagsbehandlingstid kan ikke ændre herved. Tiltalte har imidlertid krav på kompensation for den skete krænkel- se, og landsretten finder derfor, at statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. - 3 - T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes, dog således at statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 6.maj 2011 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Lotte Wetterling; Anne Louise Bormann og Karen Moestrup Jensen (kst;) 13. afd. a.s. nr. S-3695-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1945)</anonym> (advokat Christian Harlang; besk:) Glostrup Rets dom af 12. november 2010 (15-7150/2007) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent <anonym>Vidne</anonym> der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. <anonym>Tiltalte</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han er sikker på, hvor han var; da han så betjenten på vejen; og betjenten må have foretaget målingen inden da for at kunne nå at komme ud på vejen. Betjenten stod ude på kørebanen ud for Stenbuen. Der er 200 meter fra Stenbuen til den vej, der går til venstre fra Brandhøjgårdsvej, og han var væsentligt før dette sted, da han så betjenten: På dette grundlag har han opmålt; at han må have været mere end 400 meter fra betjenten. Han skævede ned til speedometeret; da han så betjenten; 0g så, at han kørte godt 60 kmlt. Laseren stod på en trefod inde i rabatten. Han havde været på gocartbanen for at træne og havde sin gocart på traileren: Han er buschauffør og har været det i 20 år. Før det var han automekaniker: Vidnet politiassistent <anonym>Vidne</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at de var to politifolk på stedet; og de skiftedes til at betjene laseren. Den, der havde målt en hastig - hedsoverskridelse; stoppede også køretøjet. Laseren stod på en trefod på græsrabatten. La- seren måler automatisk afstanden til det målte køretøj; 0g målingen fremkommer i laserens display. De måler aldrig på mere end 400 meters afstand. Han har tidligere anvendt stedet til hastighedsmålinger og er kendt på stedet. Målingen sker ved et enkelt tryk; og han står bag laseren, når han foretager dette 0g skal således træde til siden for at gå ud på køreba-nen. Han kan ikke sige, hvor tiltaltes bil befandt sig, da han trådte ud på kørebanen. Hvis apparatet ikke fungerer; kan det ikke foretage målinger; 0g der vil derfor komme en fejl- meddelelse i displayet. Den eneste situation; hvor der kan ske fejl ved målingerne; ville være, hvis kikkertsigtet var skævt. Anklagemyndigheden har oplyst; at den lange sagsbehandlingstid alene skyldes byrettens forhold. Landsretten begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde; der er anført i dommen; skyldig efter anklageskriftet. Straffen findes passende, 0g det tiltrædes, at tiltalte er frakendt førerretten betinget som bestemt af byretten. Der er gået mere end 3 ' år fra sigtelsen af tiltalte og til byrettens dom; 0g den lange sags - behandlingstid skyldes ikke forhold, der kan tilregnes tiltalte. En så lang sagsbehandlings - tid i en helt ukompliceret færdselssag udgør en krænkelse af tiltaltes ret til en retfærdig rettergang inden for en rimelig tid efter EMRK artikel 6. Betinget frakendelse af førerretten er en obligatorisk følge af tiltaltes hastighedsovertrædelse; og den lange sagsbehandlingstid kan ikke ændre herved. Tiltalte har imidlertid krav på kompensation for den skete krænkel- se, 0g landsretten finder derfor, at statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes, dog således at statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter:	3,587	3,616
3659	Tiltale for tyveri efter straffelovens § 276 og besiddelse af våben jf. straffelovens § 192a, stk. 1	Appelleret	Straffesag	Retten i Kolding	SS-3586/2009-KOL	Almindelig domsmandssag	1. instans	16643/22	Formueforbrydelser; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;			Nej			3700-75217-00051-09		Reften i Kolding DO M afsagt den 31. maj 2010 Rettens nr. 2-3586/2009 Politiets nr. 3700-75217-00051-09 Anklagemyndigheden mod Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 15. september 2009 0g tillægsanklageskrift nr. [ er modtaget den 18. november 2009. er tiltalt for overtrædelse af 1. tyveri efter straffelovens $ 276, ved den 07. februar 2009 kl.: 18.00 tilo8 . februar 2009 kI. 00.30 fra landejen- dommen;, 7300 Jelling; og stjålet 1 stk. Carl Gustav jagtriffel, 3 stk. haglgeværer; 6,000 kroner i kontanter 0g 2 stk. fladskærme; alt til en samlet værdi af ca; 25.000 kr. 2, straffelovens 8 1922, stk 1, ved i forbindelse med indbrud forøvet i tiden den 07. februar 2009 kl. 18.00 til 08. februar 2009 kL. 00,.30 på 7300 Jelling under særlig skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af 1 stk. Carl Gustav jagtriffel og 3 stk. haglgeværer; idet våbnene blev stjålet fra et våbenskab, der blev skåret op med en vinkelsliber; ligesom våbnene i forbindelse med tyveriet blev medtaget fra ejendommen ad offentlige steder. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger har forklaret; at han har boet i Danmark ca. 3 år; i Odder, Han kender ingen, der bor på 1 Jelling, og han har aldrig hørt om Han har aldrig været på stedet og har ikke begået tyveriet. Foreholdt; at hans DNA er fundet på stedet, forklarede han; at han havde lånt sin bil ud den aften. Han blev kørt til Horsens af én; som han efterfølgende lånte sin bil til, og som sagde han skulle til Tyskland. Han hedder på diskotek. Da han lærte ham at kende, boede han i men han flyttede senere til men kan vise; hvor det er. Adressen på kender han heller ikke. Foreholdt; at han låner sin bil ud til én, hvis adresse og efternavn; han ikke kender, forklarede han; at han har tillid til manden og stoler på ham; fordi han har kendt ham i lidt mere end et år. Foreholdt; at han har kendt ham mere end et år, men kender ikke hverken efternavn eller adresse; forklarede han, at det havde han ikke brug for. Han kender hans telefonnummer. Han foreviste et udenlandsk telefonnummer på hans mobiltelefon. Han har været i Tyskland med 0g der har han set, %t havde kørekort fordi han skulle udfylde en panterklæring hvor han viste sit kørekort. Han kan ikke huske eftemavnet, selvom han har set kørekortet. Men han kan vise; hvor han har arbejdet i Efter han kom fra arbejde om fredagen den 6. februar, reparerede han sin bil, sà derfor husker han; at han netop den weekend lånte bilen ud til Samme fredag var han på diskotek om aftenen; og han blev inviteret til fest om lørdagen hos nogen han mødte i byen; Han ved, at det var netop den weekend, da han har kigget på fotos af den fredag aften inde pà hans veninde; computer. Det var dagen efter han havde været til afhøring hos politiet: Foreholdt at han var til afhøring den 4. maj kl. 9, forklarede han, at det var den 5. maj han så på billedeme. Da han var til afhøring; kunne han ikke huske ret godt, hvad han lavede den weekend. Foreholdt politirapport vedrørende afhøringen den 4. maj, s. 2, 2. afsnit og frem; forklarede han, at det var det, han forklarede til politiet. Det er ham, der har underskrevet rapporten. Det er korrekt; at han ikke til politiet har forklaret, at han har Jånt sin bil ud, og det er korrekt; at han dengang forklarede; at han ikke kunne huske den pågældende weekend, Det er rigtigt forstået, at han den 5. maj blev klar over, at det var den weekend, han havde repareret bil. Han fortalte ikke dette til politiet. Han ved ikke hvorfor. Det er korrekt; at det først €r i dag, han har forklaret; at han havde lånt sin bil ud, Han har ikke fortalt det tidligere, fordi han ikke var sikker på, at det var den weekend, han lånte bilen ud. Det er han dog sikker på i dag: Forespurgt om der er nogen grund til, at hans kammerat skulle anbringe et cigaretskod med tiltaltes dna på gerningsstedet, forklarede tiltalte, at han blev kæreste med daværende kæreste, og det kan være derfor kammeraten har anbragt cigaretskoddet; for at fà hævn. Dengang han kom sammen med kæresten, var sur og gal på ham; men efter forholdet stoppede; begyndte de at snakke sammen igen. Han er jobsøgende og har været det ca. 8 måneder. Han har arbejdet som vikar i Danmark med pakning, pålæsning og aflæsning i Horsens hos DKI, som er et engros lager. Der var han ansat i 1Y år. I februar 2009 var han i arbejde. På forespørgsel fra forsvareren, forklarede han; at det var vikarbureauet Temp- Vikar; han var vikar hos. Han blev sendt ud derfra; blandt andet til DKI. Han bor hos sin mor og hendes samlever. Når han arbejder; er det forskelligt; hvad han tjener. Lørdag den 7.februar var han sammen med nogle venner, der kan bekræfte, at de var sammen med ham. Vennerne hedder (en pige), Dem var han sammen med hele lørdag aften. Tiltalte er den 17.februar 2009 straffet for overtrædelse af færdselsloven. Rettens begrundelse 0g afgørelse Det lægges til grund; at der i et værksted på ejendommen, umiddelbart ved siden af et opbrudt våbenskab, er fundet et cigaretskod, hvorpå tiltaltes dna er udfundet; 0g at cigaretskoddet; der så ud til at være blevet smidt for nylig idet farvere ikke var falmet. Retten finder tiltaltes forklaring utroværdig 0g usandsynlig og forklaringen tilsidesættes derfor, Der er herved særligt lagt vægt på, at tiltalte først under hovedforhandlingen i retten har forklaret, at han befandt sig sammen med nogle venner og havde udlånt sin bil til en bekendt; den pågældende aften; uagtet at han; ifølge sin egen forklaring; blev klar over dette for mere end et år siden. Da tiltaltes dna er fundet på et cigaretskod ved siden af det opbrudte våben- skab, som blev stjålet; ca. 75 meter hvorfra dette og de øvrige effekter blev stjålet; findet retten det med tilstrækkelig sikkerhed bevist; at tiltalte er brudt ind i ejendommen beliggende i Jelling 0g stjålet de i ankla- geskriftet beskrevne effekter; samt efterfølgende været i besidelse af de stjål - ne effekter; herunder de stjålne våben: Det er derfor bevist; at tiltalte er skyl- dig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 5 måneder; jf. straffelovens $ 192a, stk. 1 og $ 276,jf. $ 89. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte har stjålet og været i be- siddelse af 4 våben; 0g at våbnene ikke siden er fundet. Der er ikke fundet at foreligge sådanne omstændigehder; at straffen kan gøres helt eller delvist be - tinget. Thi kendes for ret: skal straffes med fængsel i 5 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger,	Reften i Kolding DO M afsagt den 31. maj 2010 Rettens nr. 2-3586/2009 Politiets nr. 3700-75217-00051-09 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1903)</anonym> Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 15. september 2009 0g tillægsanklageskrift nr. [ er modtaget den 18. november 2009. <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1. tyveri efter straffelovens $ 276, ved den 07. februar 2009 kl.: 18.00 tilo8 . februar 2009 kI. 00.30 fra landejen- dommen;, <anonym>Gàrd</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 7300 Jelling; og stjålet 1 stk. Carl Gustav jagtriffel, 3 stk. haglgeværer; 6,000 kroner i kontanter 0g 2 stk. fladskærme; alt til en samlet værdi af ca; 25.000 kr. 2, straffelovens 8 1922, stk 1, ved i forbindelse med indbrud forøvet i tiden den 07. februar 2009 kl. 18.00 til 08. februar 2009 kL. 00,.30 på <anonym>Adresse 1</anonym> 7300 Jelling under særlig skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af 1 stk. Carl Gustav jagtriffel og 3 stk. haglgeværer; idet våbnene blev stjålet fra et våbenskab, der blev skåret op med en vinkelsliber; ligesom våbnene i forbindelse med tyveriet blev medtaget fra ejendommen ad offentlige steder. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger <anonym>Iltalte</anonym> har forklaret; at han har boet i Danmark ca. 3 år; i Odder, Han kender ingen, der bor på <anonym>Vei 1</anonym> 1 Jelling, og han har aldrig hørt om <anonym>Forurettede 1</anonym> Han har aldrig været på stedet og har ikke begået tyveriet. Foreholdt; at hans DNA er fundet på stedet, forklarede han; at han havde lånt sin bil ud den aften. Han blev kørt til Horsens af én; som han efterfølgende lånte sin bil til, og som sagde han skulle til Tyskland. Han hedder <anonym>P1</anonym> til fornavn; eftemnavnet kender han ikke Han har mødt <anonym>P1</anonym> på diskotek. Da han lærte ham at kende, boede han i <anonym>By</anonym> men han flyttede senere til <anonym>By 2</anonym> Han kender ikke adressen i ; <anonym>By 1</anonym> men kan vise; hvor det er. Adressen på <anonym>By 2</anonym> kender han heller ikke. Foreholdt; at han låner sin bil ud til én, hvis adresse og efternavn; han ikke kender, forklarede han; at han har tillid til manden og stoler på ham; fordi han har kendt ham i lidt mere end et år. Foreholdt; at han har kendt ham mere end et år, men kender ikke hverken efternavn eller adresse; forklarede han, at det havde han ikke brug for. Han kender hans telefonnummer. Han foreviste et udenlandsk telefonnummer på hans mobiltelefon. Han har været i Tyskland med <anonym>P1</anonym> 0g der har han set, %t <anonym>P1</anonym> havde kørekort fordi han skulle udfylde en panterklæring hvor han viste sit kørekort. Han kan ikke huske eftemavnet, selvom han har set kørekortet. Men han kan vise; hvor han har arbejdet i <anonym>By</anonym> Efter han kom fra arbejde om fredagen den 6. februar, reparerede han sin bil, sà derfor husker han; at han netop den weekend lånte bilen ud til <anonym>P1</anonym> Samme fredag var han på diskotek om aftenen; og han blev inviteret til fest om lørdagen hos nogen han mødte i byen; Han ved, at det var netop den weekend, da han har kigget på fotos af den fredag aften inde pà hans veninde; <anonym>P2's</anonym> computer. Det var dagen efter han havde været til afhøring hos politiet: Foreholdt at han var til afhøring den 4. maj kl. 9, forklarede han, at det var den 5. maj han så på billedeme. Da han var til afhøring; kunne han ikke huske ret godt, hvad han lavede den weekend. Foreholdt politirapport vedrørende afhøringen den 4. maj, s. 2, 2. afsnit og frem; forklarede han, at det var det, han forklarede til politiet. Det er ham, der har underskrevet rapporten. Det er korrekt; at han ikke til politiet har forklaret, at han har Jånt sin bil ud, og det er korrekt; at han dengang forklarede; at han ikke kunne huske den pågældende weekend, Det er rigtigt forstået, at han den 5. maj blev klar over, at det var den weekend, han havde repareret bil. Han fortalte ikke dette til politiet. Han ved ikke hvorfor. Det er korrekt; at det først €r i dag, han har forklaret; at han havde lånt sin bil ud, Han har ikke fortalt det tidligere, fordi han ikke var sikker på, at det var den weekend, han lånte bilen ud. Det er han dog sikker på i dag: Forespurgt om der er nogen grund til, at hans kammerat skulle anbringe et cigaretskod med tiltaltes dna på gerningsstedet, forklarede tiltalte, at han blev kæreste med <anonym>PTs</anonym> daværende kæreste, og det kan være derfor kammeraten har anbragt cigaretskoddet; for at fà hævn. Dengang han kom sammen med kæresten, var <anonym>P1</anonym> sur og gal på ham; men efter forholdet stoppede; begyndte de at snakke sammen igen. Han er jobsøgende og har været det ca. 8 måneder. Han har arbejdet som vikar i Danmark med pakning, pålæsning og aflæsning i Horsens hos DKI, som er et engros lager. Der var han ansat i 1Y år. I februar 2009 var han i arbejde. På forespørgsel fra forsvareren, forklarede han; at det var vikarbureauet Temp- Vikar; han var vikar hos. Han blev sendt ud derfra; blandt andet til DKI. Han bor hos sin mor og hendes samlever. Når han arbejder; er det forskelligt; hvad han tjener. Lørdag den 7.februar var han sammen med nogle venner, der kan bekræfte, at de var sammen med ham. Vennerne hedder <anonym>Person 3</anonym> <anonym>P2</anonym> (en pige), <anonym>P4</anonym> 0g <anonym>P5</anonym> Dem var han sammen med hele lørdag aften. Tiltalte er den 17.februar 2009 straffet for overtrædelse af færdselsloven. Rettens begrundelse 0g afgørelse Det lægges til grund; at der i et værksted på ejendommen, umiddelbart ved siden af et opbrudt våbenskab, er fundet et cigaretskod, hvorpå tiltaltes dna er udfundet; 0g at cigaretskoddet; der så ud til at være blevet smidt for nylig idet farvere ikke var falmet. Retten finder tiltaltes forklaring utroværdig 0g usandsynlig og forklaringen tilsidesættes derfor, Der er herved særligt lagt vægt på, at tiltalte først under hovedforhandlingen i retten har forklaret, at han befandt sig sammen med nogle venner og havde udlånt sin bil til en bekendt; den pågældende aften; uagtet at han; ifølge sin egen forklaring; blev klar over dette for mere end et år siden. Da tiltaltes dna er fundet på et cigaretskod ved siden af det opbrudte våben- skab, som blev stjålet; ca. 75 meter hvorfra dette og de øvrige effekter blev stjålet; findet retten det med tilstrækkelig sikkerhed bevist; at tiltalte er brudt ind i ejendommen beliggende <anonym>Adresse 1</anonym> i Jelling 0g stjålet de i ankla- geskriftet beskrevne effekter; samt efterfølgende været i besidelse af de stjål - ne effekter; herunder de stjålne våben: Det er derfor bevist; at tiltalte er skyl- dig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 5 måneder; jf. straffelovens $ 192a, stk. 1 og $ 276,jf. $ 89. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte har stjålet og været i be- siddelse af 4 våben; 0g at våbnene ikke siden er fundet. Der er ikke fundet at foreligge sådanne omstændigehder; at straffen kan gøres helt eller delvist be - tinget. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 5 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, <anonym>Dommer</anonym>	6,641	7,378
3660	Landsretten ændrer byrettens dom om tiltale for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, således, at tiltalte straffes med en bøde på 60.000 kr.	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-1176/2010-OLR	Bødesag	2. instans	16651/22	Udlændinge;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Line Kornerup Flittner; Dommer - Rosenløv; Dommer - Talevski; Forsvarer - Per Sølling;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 11. juni 2010 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Talevski og Line Kornerup Flittner (kst.)). 21. afd. a.s. nr. S-1176-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1957)) (advokat Per Sølling, besk.) Lyngby Rets dom af 6. april 2010 (9-601/2009) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsent- lige som i byretten. Tiltalte har forklaret bl.a., at han ikke hos udlændingemyndighederne undersøgte, hvad mulighederne var for at låne en au pair. Vidne fortalte, at han ikke boede hos sin værtsfa- milie, men hos bekendte i Glostrup. I Vidnes anden periode tog han sig udelukkende af Person 1. På dette tidspunkt havde familien fået en ny au pair, og Vidne oplærte hende i at give Person 1 massage. Vidne kom 1-2 gange om ugen i et skiftende antal timer. Han var der ikke 8-10 timer pr. uge i gennemsnit, men i mindre omfang. De kommunikerede på engelsk med Vidne, der dog talte gebrokkent engelsk. / - 2 - Person 1 er født svært hjerneskadet. I januar 2008, hvor hun var ca. 2 ½ år gammel, kunne hun ikke bevæge sig. Hun kunne ikke holde sit hoved eller spise selv. Der er desværre ikke i den henseende sket nogen ændring af hendes tilstand. Den massage, som Vidne gav Person 1, er en bindevævsmassage, der skal kompensere for, at hun ikke selv kan bevæge sig. Hans yngste barn er født i 2006, således at familien havde to spædbørn, da Vidne arbej-dede hos ham. Han har orlov fra sit arbejde som it-specialist hos IBM for at tage sig af Person 1. Kommunen giver ham lønkompensation. Det var Person 2 og Person 3, der tilbød dem at låne Vidne, idet tiltaltes familie var i en meget presset situation, fordi familiens au pair pige ikke vendte tilbage fra juleferie. Lånet af Vidne var midlertidigt, indtil familien havde fået en ny au pair. Den forklaring, som Vidne afgav i byretten, er dokumenteret efter retsplejelovens § 923. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen for landsretten, herunder tiltaltes forklaring, lægges det til grund, at Vidne - uden arbejdstilladelse - fra midten af januar 2008 til den 19. november 2008 arbejdede i tiltaltes hjem, idet han gjorde rent og hjalp med massage af Person 1. Det lægges videre til grund, at Vidne var beskæftiget i 30 timer pr. uge fra midten af januar 2008 til begyndelsen af juni 2008 og herefter i et varierende antal timer om ugen, men under 8-10 timer om ugen i gennemsnit. Landsretten lægger desuden til grund, at tiltalte havde en au pair person boende i sit hjem, umiddelbart før Vidne begyndte at arbejde for tiltalte, at tiltalte vidste, at Vidne havde fået opholdstilladelse som au pair hos en anden familie, at Vidne ikke boede hos sin værtsfamilie, hvilket tiltalte også vidste, og at tiltalte ikke undersøgte, om Vidne skulle have tilladelse til at udføre arbejde hos tiltalte som sket. Under disse omstændigheder tiltrædes det, at tiltalte uagtsomt har overtrådt udlændingelo- vens § 59, stk. 4, som beskrevet ovenfor. Landsretten kan i den forbindelse ikke lægge til grund, at tiltalte i undskyldelig uvidenhed eller undskyldelig misforståelse af retsregler som anført i straffelovens § 82, nr. 4. / - 3 - Bødeniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge, hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder, er som udgangspunkt 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, jf. U 2010.549 H. Landsretten finder imidlertid, at der foreligger sådanne omstæn- digheder, at udgangspunktet undtagelsesvis bør fraviges i nedadgående retning. Der er lagt vægt på, at Vidne fra juni 2008 til den 19. november 2008 alene arbejdede hos til-talte i få timer om ugen. Der er endvidere lagt vægt på den ganske særlige situation, som tiltalte var i. Det bemærkes herved, at tiltaltes tidligere au pair ikke vendte tilbage efter ju-leferien, og at tiltaltes familie havde behov for bistand til Person 1, der er hjerneskadet i svær grad og plejekrævende. Der er endelig lagt vægt på, at fastsættelse af en bøde på grundlag af antallet af måneder under hensyn til forseelsen i det foreliggende tilfælde, herunder an- tallet af timer i den sidste periode, vil føre til en uforholdsmæssig høj bødestraf. På denne baggrund finder landsretten, at bøden bør nedsættes til 60.000 kr. Forvandlings- straffen er fængsel i 20 dage. I øvrigt stadfæstes dommen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 60.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 11.juni 2010 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Talevski og Line Kornerup Flittner (kst)) . 21. afd. a.s. nr. S-1176-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1957)</anonym> (advokat Per Sølling, besk;) Lyngby Rets dom af 6. april 2010 (9-601/2009) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse; subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte; der har forklaret i det væsent- lige som i byretten. Tiltalte har forklaret bl.a., at han ikke hos udlændingemyndighederne undersøgte, hvad mulighederne var for at låne en au pair: <anonym>Vidne</anonym> fortalte, at han ikke boede hos sin værtsfa - milie; men hos bekendte i Glostrup. I <anonym>Vidnes</anonym> anden 'periode tog han sig udelukkende af <anonym>Person 1</anonym> På dette tidspunkt havde familien fået en ny au pair, og <anonym>Vidne</anonym> oplærte hende i at give <anonym>Person 1</anonym> massage. <anonym>Vidne</anonym> kom 1-2 gange om ugen i et skiftende antal timer. Han var der ikke 8-10 timer pr. uge i gennemsnit, men i mindre omfang. De kommunikerede på engelsk med <anonym>Vidne</anonym> der dog talte gebrokkent engelsk. <anonym>Person 1</anonym> er født svært hjerneskadet. Ijanuar 2008, hvor hun var ca. 2 ' år gammel, kunne hun ikke bevæge sig. Hun kunne ikke holde sit hoved eller spise selv. Der er desværre ikke i den henseende sket nogen ændring af hendes tilstand. Den massage; som <anonym>Vidne</anonym> gav <anonym>Person 1</anonym> er en bindevævsmassage; der skal kompensere for, at hun ikke selv kan bevæge sig. Hans yngste barn er født i 2006, således at familien havde to spædbørn; da <anonym>Vidne</anonym> arbej-dede hos ham Han har orlov fra sit arbejde som it-specialist hos IBM for at tage sig af <anonym>Person 1</anonym> Kommunen giver ham lønkompensation. Det var <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> der tilbød dem at låne <anonym>Vidne</anonym> idet tiltaltes familie var i en meget presset situation; fordi familiens au pair_ pige ikke vendte tilbage fra juleferie Lånet af <anonym>Vidne</anonym> var midlertidigt, indtil familien havde fået en ny au pair: Den forklaring; som <anonym>Vidne</anonym> afgav i byretten; er dokumenteret efter retsplejelovens $ 923. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen for landsretten; herunder tiltaltes forklaring; lægges det til grund, at <anonym>Vidne</anonym> uden arbejdstilladelse fra midten af januar 2008 til den 19. november 2008 arbejdede i tiltaltes hjem; idet han gjorde rent og hjalp med massage af <anonym>Person 1</anonym> Det lægges videre til grund, at <anonym>Vidne</anonym> var beskæftiget i 30 timer pr. uge fra midten af januar 2008 til begyndelsen af juni 2008 og herefter i et varierende antal timer om ugen, men under 8-10 timer om ugen i gennemsnit. Landsretten lægger desuden til grund, at tiltalte havde en au pair person boende i sit hjem, umiddelbart før <anonym>Vidne</anonym> begyndte at arbejde for tiltalte, at tiltalte vidste; at <anonym>Vidne</anonym> havde fået opholdstilladelse som au pair hos en anden familie, at <anonym>Vidne</anonym> ikke boede hos sin værtsfamilie; hvilket tiltalte også vidste, 0g at tiltalte ikke undersøgte; om <anonym>Vidne</anonym> skulle have tilladelse til at udføre arbejde hos tiltalte som sket. Under disse omstændigheder tiltrædes det; at tiltalte uagtsomt har overtrådt udlændingelo- vens $ 59, stk:. 4, som beskrevet ovenfor. Landsretten kan i den forbindelse ikke lægge til grund, at tiltalte i undskyldelig uvidenhed eller undskyldelig misforståelse af retsregler som anført i straffelovens 8 82, nr. 4. Bødeniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge; hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder; er som udgangspunkt 10.000 kr: pr: beskæftiget udlænding pr: påbegyndt måned, jf. U 2010.549 H. Landsretten finder imidlertid, at der foreligger sådanne omstæn- digheder; at udgangspunktet undtagelsesvis bør fraviges i nedadgående retning. Der er lagt vægt på, at <anonym>Vidne</anonym> fra juni 2008 til den 19. november 2008 alene arbejdede hos til-talte i få timer om ugen: Der er endvidere lagt vægt på den ganske særlige situation; som tiltalte var i. Det bemærkes herved, at tiltaltes tidligere au pair ikke vendte tilbage efter ju-leferien; 0g at tiltaltes familie havde behov for bistand til <anonym>Person 1</anonym> der er hjerneskadet i svær grad o0g plejekrævende. Der er endelig lagt vægt på, at fastsættelse af en bøde på grundlag af antallet af måneder under hensyn til forseelsen i det foreliggende tilfælde, herunder an- tallet af timer i den sidste periode; vil føre til en uforholdsmæssig høj bødestraf. På denne baggrund finder landsretten; at bøden bør nedsættes til 60.000 kr. Forvandlings - straffen er fængsel i 20 dage. I øvrigt stadfæstes dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 60.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. /	4,819	5,207
3661	Sag om sagsøgers tilgodehavende i forbindelse med arrangement	Appelleret	Civilsag	Retten i Randers	BS-793/2010-RAN	Almindelig civil sag	1. instans	16671/22	Aftaler;			Nej	Nej	Nej			RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 28, maj 20/0 i sag nr. BS 99-793/2010: Rezidor Falconcr Center A/S Falkoner Allë 9 2000 Frederiksberg mod Sagens baggrund 0g partcrnes påstande Under denne sag, der er modtaget i retten i Randers den 20 april 2010. har sagsogeren; Rezidor Falconer Center AłS, påstäet domt Lil at betale sagsoveren 489.092.94 kr. med procesrente fra den I5.juli 2009. Belobet angives aı sk? Ides for sagsovcrs tilgodchavende i forbindelsc med arangementel der blev pennemforı hos sagsogcr Juni måned 2009 Stæınıngen er lorkyndı den 27. april 2010 Rettens begrundelse 0 aIgorclse Da sagsogte skont lovligt opfordret ikke har svaret i sagen, afsiges der dom eter sagsogerens påstand. der findes begrundet i sagsfremstillingen 0g det i ovrigt fremkomne; med renter og sagsomkostninger som nedenfor anfort. Sıævninven er modıapet eftcr 1. januar 2008. Udviften til fremmedinkasso er derfor modregner i de indenrellige sagsomkostninger. Sagsomkosıningerne er fastsat således; ar 6.020.00 kr. dækker retsafgiften. 5 500.00 kr. dækker udenretlige inddrivelsesomkostninger 0! 3.840,00kr dækker udgifien til adrokatbistand . Thi kendes for ret: Sancante Falconer Cenier A7S. belale 489,092.94 kr med procesrente tra den 15.juli 2009. samt savers omkosıninger med 15 360.00 kr	RETTEN RANDERS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 28, maj 20/0 i sag nr. BS 99-793/2010: Rezidor Falconcr Center A/S Falkoner Allë 9 2000 Frederiksberg mod <anonym>gsøgte</anonym> <anonym>Bv 1</anonym> Sagens baggrund 0g partcrnes påstande Under denne sag, der er modtaget i retten i Randers den 20 april 2010. har sagsogeren; Rezidor Falconer Center AłS, påstäet <anonym>Oaysuyle</anonym> domt Lil at betale sagsoveren 489.092.94 kr. med procesrente fra den I5.juli 2009. Belobet angives aı sk? Ides for sagsovcrs tilgodchavende i forbindelsc med arangementel <anonym>Navn 1</anonym> der blev pennemforı hos sagsogcr Juni måned 2009 Stæınıngen er lorkyndı den 27. april 2010 Rettens begrundelse 0 aIgorclse Da sagsogte skont lovligt opfordret ikke har svaret i sagen, afsiges der dom eter sagsogerens påstand. der findes begrundet i sagsfremstillingen 0g det i ovrigt fremkomne; med renter og sagsomkostninger som nedenfor anfort. Sıævninven er modıapet eftcr 1. januar 2008. Udviften til fremmedinkasso er derfor modregner i de indenrellige sagsomkostninger. Sagsomkosıningerne er fastsat således; ar 6.020.00 kr. dækker retsafgiften. 5 500.00 kr. dækker udenretlige inddrivelsesomkostninger 0! 3.840,00kr dækker udgifien til adrokatbistand . Thi kendes for ret: <anonym>9 79~</anonym> Sancante Falconer Cenier A7S. belale 489,092.94 kr med procesrente tra den 15.juli 2009. samt savers omkosıninger med 15 360.00 kr <anonym>Dommer</anonym>	1,326	1,463
3662	Landsretten ophæver kæremålets omkostninger og kæreafgiften skal betales tilbage	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-2357/2010-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	16667/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			Vestre Landsret holdt den 13. december 2010 kl. 13.00 møde på tingstedet i Viborg: Som dommere fungerede landsdommerne Vogter, Henrik Twilhøj og Nikolaj Aarø - Hansen. Som retssekretær fungerede VL B 2357 10 Tulip Food Company P S mod Fødevareforbundet NNF som mandatar for Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 22. oktober 2010 fra Retten i Aalborg udskrift af retsbogen for Retten i Aalborg (sag nr. BS 10-2522/2009) kæresvarskrift brev af 29. november 2010 fra advokat Marlene Gjedde. Retten i Aalborg har den 27. august 2010 bcsluttet, at Tulip Food Company P S i sagsom- kostninger til Fødevareforbundet NNF som mandatar for inden 14 dage skal betale 10.000 kr. med tillæg af moms. Afgørelsen er med Procesbevillingsnævnets tilladelsc af 4. oktober 2010 kæret af Tulip Food Company PIS med påstand om, at Fødevareforbundet NNF som mandatar for skal betale fulde sagsomkostninger til selskabet, subsidiært delvise omkost- ninger efter landsrettens skøn og mcre subsidiært at sagsomkostningere ophæves . Indkærede; Fødevareforbundet NNF som mandatar for (herefter for- bundet), har påstået stadfæstelse, subsidiært, at forbundet tilkendes et mindre beløb end fastsat af byretten.	Vestre Landsret holdt den 13. december 2010 kl. 13.00 møde på tingstedet i Viborg: Som dommere fungerede landsdommerne Vogter, Henrik Twilhøj og Nikolaj Aarø - Hansen. Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> VL B 2357 10 Tulip Food Company P S mod Fødevareforbundet NNF som mandatar for <anonym>gere Sagsøger</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 22. oktober 2010 fra Retten i Aalborg udskrift af retsbogen for Retten i Aalborg (sag nr. BS 10-2522/2009) kæresvarskrift brev af 29. november 2010 fra advokat Marlene Gjedde. Retten i Aalborg har den 27. august 2010 bcsluttet, at Tulip Food Company P S i sagsom- kostninger til Fødevareforbundet NNF som mandatar for <anonym>Indkærede</anonym> inden 14 dage skal betale 10.000 kr. med tillæg af moms. Afgørelsen er med Procesbevillingsnævnets tilladelsc af 4. oktober 2010 kæret af Tulip Food Company PIS med påstand om, at Fødevareforbundet NNF som mandatar for <anonym>Indkærede</anonym> skal betale fulde sagsomkostninger til selskabet, subsidiært delvise omkost- ninger efter landsrettens skøn og mcre subsidiært at sagsomkostningere ophæves . Indkærede; Fødevareforbundet NNF som mandatar for <anonym>Indkærede</anonym> (herefter for- bundet), har påstået stadfæstelse, subsidiært, at forbundet tilkendes et mindre beløb end fastsat af byretten.	1,211	1,358
3663	Byrettens kendelse stadfæstes	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-1370/2019-VLR	Øvrige straffesager	2. instans	857/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Knie Andresen; Dommer - Jens Hartig Danielsen; Dommer - Karen Foldager; Forsvarer - Bjarne Damm Johansen;	Nej					/ Vestre Landsrets 7. afdeling holdt den 28. august 2019 kl. 11.00 møde på bitingstedet i Kolding. Som dommere fungerede landsdommerne Jens Hartig Danielsen, Karen Foldager og Anne Knie Andresen (kst.). V.L. S – 1370 – 19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte P/S Fremlagte bilag: − udskrift af retsbogen for Retten i Kolding med bilag − kæreskrift af 2. juli 2019 fra advokat Bjarne Damm Johansen − fremsendelsesbrev fra Retten i Kolding − brev af 9. august 2019 fra advokat Bjarne Damm Johansen − brev af 21. august 2019 fra Statsadvokaten i Viborg. Den 24. juni 2109 har byretten afsagt kendelse om, at det godkendes, at politiet har tilba- geholdt Tiltalte P/S' lastbil med Reg. nr. 3. Kendelsen er kæret af Tiltalte P/S med påstand om, at byrettens kendelse ændres, således at der sker ophævelse af Sydøstjyllands Politis beslutning om tilbagehol-delse af lastbil med Reg. nr. 1. Til støtte herfor har Tiltalte P/S navnlig gjort gældende, at formålet med færdselslovens § 120 a er at forhindre udledning af luftforurenende stoffer, og at afmeldel-se af køretøjets nummerplader vil kunne opfylde formålet. Efter afmeldelse af nummerpla-derne kan køretøjet ikke anvendes på offentlige veje, og hvis køretøjet igen skal anvendes på offentlige veje, skal det godkendes ved et syn. Køretøjet vil kunne opbevares hos Tiltalte P/S uden nummerplader, og uden at køretøjet er repareret, idet færdsels-loven ikke finder anvendelse på en privat grund, jf. færdselslovens § 1. Fortsat tilbageholdelse er ikke nødvendig for at forhindre nye lovovertrædelser. Tiltalte P/S bestrider i den forbindelse, at politiet kan kræve, at lastbilen skrottes. / - 2 - Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Til støtte herfor har anklagemyndigheden navnlig gjort gældende, at det følger direkte af færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 7, at politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde, hvor der er foretaget ulovlige konstruktive ændringer af et motorkøretøjs motor eller forureningsbegrænsende udstyr, som har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer. § 120 a, stk. 2, 2. pkt. medfører, at tilbageholdelsen kan ske indtil køretøjet eller dets forureningsbegrænsende udstyr er bragt i lovlig stand. Det er ikke tilstrækkeligt, at nummerpladerne afmonteres, idet lastbilen herefter fortsat vil være i ulovlig stand. Reglerne om tilbageholdelse vil være illusoriske, hvis politiet ikke har mulighed for effektivt at kontrollere, at lastbilen er bragt i lovlig stand, inden den frigives. Landsretten afsagde K e n d e l s e: Landsretten lægger efter sagens oplysninger til grund, at der er foretaget konstruktive ændringer i Tiltalte P/S' lastbil, der indebærer, at lastbilens lovpligtige forureningsbegrænsende udstyr er sat ud af kraft. Endvidere lægger landsretten til grund, at Tiltalte P/S ikke ønsker at reparere lastbilen, og derved bringe det forureningsbegrænsende udstyr i lovlig stand, eller at skrotte lastbilen, men ønsker at afmelde lastbilens nummerplader, for på den måde at få politiets beslutning om tilbageholdelse af lastbilen ophævet. Færdselslovens § 120 a blev oprindeligt indsat i loven som led i en forstærket indsats ved- rørende tunge køretøjer, jf. lov nr. 187 af 30. marts 1999. Det fremgår af bemærkningerne hertil blandt andet, at politiet kan opretholde tilbageholdelse af et køretøj, indtil køretøjets hastighedsbegrænser eller kontrolapparat er gjort funktionsdygtigt eller er bragt i overens- stemmelse med gældende regler enten af en autoriseret reparatør på stedet, eller ved at kø- retøjet efter politiets nærmere anvisninger bringes til et autoriseret værksted, jf. lovforslag nr. L 108 af 27. november 1998, Almindelige bemærkninger, afsnit 2, og Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til § 1, Til nr. 8. Ved lov nr. 1557 af 19. december 2017 om ændring af færdselsloven (Ændring af sanktioner for foretagelse af ulovlige konstruktive ændringer i motordrevne køretøjers / - 3 - forureningsbegrænsende udstyr) blev § 120 a, stk. 1, nr. 7, indsat i færdselsloven. Det fremgår af bemærkninger hertil blandt andet, at der kan være store økonomiske fordele forbundet med at manipulere med et køretøjs forureningsbegrænsende udstyr, hvorved virksomhedsejere, der manipulerer med deres køretøjers udstyr, opnår en konkurrencefordel i forhold til virksomhedsejere, der anvender udstyret korrekt. Det fremgår endvidere, at § 120 a, stk. 1, nr. 7, giver politiet mulighed for at tilbageholde køretøjer, hvis der er foretaget ulovlige, konstruktive ændringer af forhold ved køretøjets motor og forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for køretøjets udledning af luftforurenende stoffer, jf. lovforslag nr. L 30 af 4. oktober 2017, Almindelige bemærkninger, afsnit 1 og 2.3.2. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten byrettens kendelse. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. T h i b e s t e m m e s: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Jens Hartig Danielsen /	Vestre Landsrets 7 afdeling holdt den 28. august 2019 kl. 11.00 møde på bitingstedet i Kolding: Som dommere fungerede landsdommerne Jens Hartig Danielsen; Karen Foldager og Anne Knie Andresen (kst.). VL. $ - 1370 - 19 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte PIS</anonym> Fremlagte bilag: udskrift af retsbogen for Retten i Kolding med bilag kæreskrift af 2.juli 2019 fra advokat Bjarne Damm Johansen fremsendelsesbrev fra Retten i Kolding brev af 9. august 2019 fra advokat Bjarne Damm Johansen brev af 21. august 2019 fra Statsadvokaten i Viborg. Den 24.juni 2109 har byretten afsagt kendelse om, at det godkendes; at politiet har tilba- geholdt <anonym>Tiltalte PIS'</anonym> lastbil med <anonym>Reg nr. 3</anonym> Kendelsen er kæret af <anonym>Tiltalte PIS</anonym> med påstand om; at byrettens kendelse ændres, således at der sker ophævelse af Sydøstjyllands Politis beslutning om tilbagehol-delse af lastbil med <anonym>Reg nr. 1</anonym> Til støtte herfor har <anonym>Tiltalte PIS</anonym> navnlig gjort gældende; at formålet med færdselslovens $ 120 a er at forhindre udledning af luftforurenende stoffer; 0g at afmeldel-se af køretøjets nummerplader vil kunne opfylde formålet. Efter afmeldelse af nummerpla-derne kan køretøjet ikke anvendes på offentlige veje, 0g hvis køretøjet igen skal anvendes på offentlige veje, skal det godkendes ved et syn. Køretøjet vil kunne opbevares hos <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>PIS</anonym> uden nummerplader; og uden at køretøjet er repareret; idet færdsels-loven ikke finder anvendelse på en privat grund, jf. færdselslovens $ 1. Fortsat tilbageholdelse er ikke nødvendig for at forhindre nye lovovertrædelser <anonym>Tiltalte PIS</anonym> bestrider i den forbindelse, at politiet kan kræve, at lastbilen skrottes . Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Til støtte herfor har anklagemyndigheden navnlig gjort gældende; at det følger direkte af færdselslovens $ 120 a, stk. 1, nr. 7, at politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde, hvor der er foretaget ulovlige konstruktive ændringer af et motorkøretøjs motor eller forureningsbegrænsende udstyr, som har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer: $ 120 a, stk. 2, 2 pkt. medfører; at tilbageholdelsen kan ske indtil køretøjet eller dets forureningsbegrænsende udstyr er bragt i lovlig stand. Det er ikke tilstrækkeligt, at nummerpladerne afmonteres; idet lastbilen herefter fortsat vil være i ulovlig stand. Reglerne om tilbageholdelse vil være illusoriske, hvis politiet ikke har mulighed for effektivt at kontrollere, at lastbilen er bragt i lovlig stand, inden den frigives. Landsretten afsagde Kendels e: Landsretten lægger efter sagens oplysninger til grund, at der er foretaget konstruktive ændringer i <anonym>Tiltalte PIS'</anonym> lastbil, der indebærer; at lastbilens lovpligtige forureningsbegrænsende udstyr er sat ud af kraft. Endvidere lægger landsretten til grund, at <anonym>Tiltalte PIS</anonym> ikke ønsker at reparere lastbilen; 0g derved bringe det forureningsbegrænsende udstyr i lovlig stand, eller at skrotte lastbilen; men ønsker at afmelde lastbilens nummerplader; for på den måde at få politiets beslutning om tilbageholdelse af lastbilen ophævet. Færdselslovens 8 120 a blev oprindeligt indsat i loven som led i en forstærket indsats ved- rørende tunge køretøjer; jf. lov nr: 187 af 30. marts 1999. Det fremgår af bemærkningerne hertil blandt andet; at politiet kan opretholde tilbageholdelse af et køretøj, indtil køretøjets hastighedsbegrænser eller kontrolapparat er gjort funktionsdygtigt eller er bragt i overens - stemmelse med gældende regler enten af en autoriseret reparatør på stedet; eller ved at kø- retøjet efter politiets nærmere anvisninger bringes til et autoriseret værksted, jf. lovforslag nr: L 108 af 27. november 1998, Almindelige bemærkninger; afsnit 2, 0g Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser; Til $ 1, Til nr: 8 Ved lov nr. 1557 af 19. december 2017 om ændring af færdselsloven (Ændring af sanktioner for foretagelse af ulovlige konstruktive ændringer i motordrevne køretøjers /- 3 - forureningsbegrænsende udstyr) blev § 120 a, stk. 1, nr . 7, indsat i færdselsloven. Det fremgår af bemærkninger hertil blandt andet, at der kan være store økonomiske fordele forbundet med at manipulere med et køretøjs forureningsbegrænsende udstyr , hvorved virksomhedsejere, der manipulerer med deres køretøjers udstyr , opnår en konkurrencefordel i forhold til virksomhedsejere, der anvender udstyret korrekt. Det fremgår endvidere, at § 120 a, stk. 1, nr . 7, giver politiet mulighed for at tilbageholde køretøjer , hvis der er foretaget ulovlige, konstruktive ændringer af forhold ved køretøjets motor og forureningsbegrænsende udstyr , der har betydning for køretøjets udledning af luftforurenende stof fer, jf. lovforslag nr . L 30 af 4. oktober 2017, Almindelige bemærkninger , afsnit 1 og 2.3.2. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten byrettens kendelse. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. T h i b e s t e m m e s : Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Jens Hartig Danielsen /	5,072	5,179
3664	Tiltale for bl.a. mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1) samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Retten i Glostrup	SS-5534/2021-GLO	Nævningesag	1. instans	6717/22	Forurettede og vidner; Liv og legeme; Seksual forbrydelser; Udlændinge;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Martin Simonsen; Forsvarer - Anders Rohde; Forsvarer - David Francis Lublin;	Ja			0700-73251-00019-21		Retten i Glostrup D O M afsagt den 17. marts 2022 Rettens nr. AL-5534/2021 Politiets nr. 0700-73251-00019-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1987) og Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1992) Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10. maj 2021, og tilkendegivelse vedrørende udvisning er modtaget den 18. januar 2022. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af 1. Tiltalte 1 mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, ved i perioden fra 2007 eller 2008 til den 28. november 2020, flere gange om måneden på flere adresser, herunder Adresse 1, på Bydel 1, Adresse 2, i By 1, Adresse 3, i By 2, Adresse 4 i By 2 og Adresse 5, i By 2, kontinuerligt at have udsat Forurettede 1 for mishandling, idet tiltalte udøvede vold i form af skub, knytnæveslag, slag med ledning, riven i håret, riven i huden, vred i armene, halsgreb og spark, herunder i nogle tilfælde, imens tiltalte var iført sko, mod Forurettede 1, samt idet tiltalte bl.a. · i 2007 eller 2008 i et tilfælde stak hende med et glasarmbånd i armen · i februar 2012, under overværelse af Forurettede 2, rev Forurettede 1 i håret og slog hende adskillige gange i nakken med knyttede hænder, således hun måtte på skadestuen og få anlagt en halskrave, · i sommeren 2009, mens Forurettede 1 var gravid med tvillinger, slog hende flere gange på lænden, samt sparkede hende i skridtet, i maven og på lænden, hvilket medførte blødning og tab af fostrene, · i 2010, mens Forurettede 1 var gravid, slog hende i ryggen med knyttet hånd og sparkede hende i ryggen, hvilket medførte blødning Std 75274 side 2 fra underlivet, · i 2010, mens Forurettede 1 var gravid, skubbede og sparkede hende i ryggen, hvilket medførte blødning fra underlivet, · i 2014, i et tilfælde, i forening med Vidne 1 og Vidne 2, for hvilke forholdet er forældet, at have udsat hende for vold, idet tiltalte slog Forurettede 1 i ansigtet og på kroppen, mens hun lå på gulvet, samt idet Vidne 2 tildelte hende lussinger, mens Vidne 2 holdt hende i håret. 2. Tiltalte 1 voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1) samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. § 225, ved i perioden fra 2007 eller 2008 til den 1. december 2020 i adskillige tilfælde på flere adresser, herunder Adresse 1, på Bydel 1, Adresse 2, i By 1, Adresse 3, i By 2, Adresse 4 i By 2 og Adresse 5, i By 2, at have voldtaget sin ægtefælle Forurettede 1, idet tiltalte ved en underliggende trussel om vold samt i nogle tilfælde skubbede Forurettede 1 omkuld, samt i et tilfælde klemte om Forurettede 1's hals, tvang Forurettede 1 til at have samleje med tiltalte, ligesom tiltalte forud for samtlige voldtægter undersøgte Forurettede 1's skede og anus med sine fingre, alt hvilket Forurettede 1 ikke turde modsætte sig, idet tiltalte ligeledes ugentligt i samme periode udsatte Forurettede 1 for vold ved slag og spark, ligesom tiltalte ved tidligere lejligheder, når Forurettede 1 havde nægtet at have samleje, udsatte hende for vold i form af slag. 3. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved natten mellem den 27. og 28. november 2020 på Adresse 5, i By 2, i forening, efter aftale eller fælles forståelse, delvist i overværelse af børnene Forurettede 2 og Forurettede 3, idet Tiltalte 1 flere gange slog Forurettede 1 med knyttet hånd på kroppen, armene og i nakken, hvorved hun slog ansigt mod gulvet, rev hende i håret og dunkede hendes hoved mod gulvet, ligesom han tog halsgreb på hende og pressede på hendes hals, samt sparkede hende og i et tilfælde bed hende, ligesom Tiltalte 2 slog Forurettede 1 med knyttet hånd, trak Forurettede 1 i håret og ruskede hendes hoved fra side til side, samt sparkede hende, hvorefter begge de tiltalte, da Forurettede 1 forsøgte at flygte, trak Forurettede 1 i håret fra opgangen ind i lejligheden, hvor hun efterfølgende besvimede. 4. side 3 Tiltalte 1 og Tiltalte 2 trusler efter straffelovens § 266, ved umiddelbart efter det i forhold 3 passerede, i forening, efter aftale eller fælles forståelse, a thave truet Forurettede 1 og Forurettede 2, født den Dato 1 2008, idet de tiltalte udtalte, i overværelse af Forurettede 2, at Forurettede 1 og Forurettede 2 skulle sendes til Afghanistan og slås ihjel, hvilket var egnet til at skabe alvorlig frygt for Forurettede 1's og Forurettede 2's liv, helbred eller velfærd. 5. Tiltalte 1, mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, ved i perioden fra Dato 1 2008 til den 28. november 2020, flere gange om måneden, på flere adresser, herunder Adresse 1, på Bydel 1, Adresse 2, i By 1, Adresse 3, i By 2, Adresse 4 i By 2 og Adresse 5, i By 2, kontinuerligt at have udsat Forurettede 2, født den Dato 1 2008, for mishandling, idet tiltalte udøvede vold i form af lussinger, knytnæveslag, slag med flad hånd mod kroppen, slag med ledning, samt idet tiltalte bl.a. · mellem september 2012 og september 2013, i et tilfælde løftede Forurettede 2 op og efterfølgende kastede hende ind i en væg, · i oktober 2020 skubbede og trak i Forurettede 2, således hun faldt ned på gulvet, hvorefgter han slog hende flere gange på ryggen og skulderen med en ledning, · mellem den 23. april 2020 og den 23. maj 2020 slog Forurettede 2 flere gange på armene og benene med en ledning, · natten mellem den 27. og 28. november 2020 i forening, efter aftale eller fælles forståelse med Tiltalte 2, idet Tiltalte 1 slog Forurettede 2 flere gange i ryggen med knyttet hånd, samt slog hende i ansigtet med flad hånd og rev hende i håret, ligesom Tiltalte 2 slog hende to gange i ryggen med knyttet hånd. 6. Tiltalte 2 mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, ved i perioden fra den Dato 2 2017 til den 28. november 2020, flere gange om måneden på Adresse 5, i By 2, at have udsat Forurettede 3, født den Dato 2 2017, for mishandling, idet tiltalte kontinuerligt udøvede vold i form af lussinger, knytnæveslag, niven og slag med ledning, hvorved hun i et tilfælde besvimede. 7. Tiltalte 2 mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, side 4 ved i perioden fra Dato 1 2008 til den 28. november 2020, flere gange om måneden, på flere adresser, herunder Adresse 1, på Bydel 1, Adresse 2, i By 1, Adresse 3, i By 2, Adresse 4 i By 2 og Adresse 5, i By 2, at have udsat Forurettede 2, født den Dato 1 2008, for mishandling, idet tiltalte kontinuerligt udøvede vold i form af lussinger, knytnæveslag, slag med ledning, niven og spark, samt idet tiltalte bl.a. · natten mellem den 27. og 28. november 2020 på Adresse 5 i By 2, i forening, efter aftale eller fælles forståelse med Tiltalte 1, idet Tiltalte 1 slog Forurettede 2 flere gange i ryggen med knyttet hånd, samt slog hende i ansigtet med flad hånd og rev hende i håret, ligesom tiltalte slog hende to gange i ryggen med knyttet hånd. 8. Tiltalte 2 mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, samt frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 1, ved i perioden fra den Dato 3 2010 til oktober 2015, flere gange om måneden på flere adresser, herunder Adresse 2, i By 1, Adresse 3, i By 2, Adresse 4 i By 2 og Adresse 5, i By 2, at have udsat Forurettede 4, født den Dato 3 2010, for mishandling, idet tiltalte kontinuerligt udøvede vold i form af lussinger, knytnæveslag, slag med en ledning, niven og ved at have hevet ham i øret, samt i mindst to tilfælde, at have berøvet Forurettede 4 friheden, idet tiltalte bandt Forurettede 4 til en radiator med et tørklæde i et ukendt tidsrum. 9. Tiltalte 1 vold efter straffelovens § 244, stk. 1, ved i november 2020 på Adresse 5, i By 2, at have udsat Forurettede 3, født den Dato 2 2017, for vold, idet han slog hende mindst én gang i ansigtet med flad hånd. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2 og 6, og § 32, stk. 4, udvises med indrejseforbud for bestandig. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt endelig påstand om, at Tiltalte 2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter. side 5 Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig. Tiltalte 1 har påstået frifindelse over for påstanden om udvisning. Tiltalte 2 har påstået frifindelse over for påstanden om udvisning. Bistandsadvokaten, advokat Martin Simonsen, har for Forurettede 1 nedlagt endelig påstand om, at Tiltalte 1 skal betale i alt 360.000 kr. i godtgørelse, og at Tiltalte 2 heraf, in solidum med Tiltalte 1, skal betale 20.000 kr. i godtgørelse, alt med tillæg af procesrente fra den 4. marts 2022. Bistandsadvokaten, advokat Martin Simonsen, har for Forurettede 2 nedlagt endelig påstand om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 hver især skal betale 50.000 kr. i godtgørelse med tillæg af procesrente fra den 4. marts 2022. Bistandsadvokaten, advokat Martin Simonsen, har for Forurettede 3 nedlagt endelig påstand om, at Tiltalte 2 skal betale 25.000 kr. i godtgørelse med tillæg af procesrente fra den 4. marts 2022. Bistandsadvokaten, advokat Martin Simonsen, har for Forurettede 4 nedlagt endelig påstand om, at Tiltalte 2, skal betale 35.000 kr. i godtgørelse med tillæg af procesrente fra den 4. marts 2022. De tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og kravenes størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og af vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 2, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 1, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17 og Vidne 18. Forurettede 1's forklaring er afgivet for lukkede døre. Der er for lukkede døre afspillet videoafhøring af Forurettede 2. Der er derudover afspillet videoafhøringer af Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5. side 6 Tiltalte 1 har forklaret, at han kom til Danmark i 2007 ved familiesammenføring. Han var blevet gift i Pakistan med Forurettede 1. I Afghanistan havde han været nabo til hende. Hun var dengang et barn. Det var hans eget valg at blive gift med Forurettede 1. De havde set hinanden i Pakistan, hvor de blev enige om at blive gift. Han ville ikke hellere have haft en anden kone. Han vidste ikke, at Forurettede 1 ikke var så klog, da de blev gift. Om deres samliv har Tiltalte 1 forklaret, at Forurettede 1 ikke er så klog. Hun kunne ikke passe deres børn. Selv om børnene græd, sad Forurettede 1 og så på sin telefon. Det var ham, der passede børnene. Det var også ham der købte ind. Han gik på arbejde fra kl. 8 til kl. 16 og handlede bagefter. Han tog ofte deres ældste datter Forurettede 2 med ud at handle, hvilket hun godt kunne lide. Han kørte børn i skole, og Forurettede 1 afleverede børn i børnehaven. Han var slet ikke utilfreds med Forurettede 1 men sagde, at hun ikke skulle bruge sin telefon så meget, for det ville påvirke hendes hjerne negativt. Han har aldrig slået Forurettede 1. Han har været alt for sød mod hende. Hun er bare dum i hovedet. Deres søn Forurettede 4 har været var syg, og derfor han har vist både Forurettede 1 og børnene meget kærlighed i stedet for at være sur. Forurettede 1's søstre er helt normale og gør, hvad der forventes af dem. Adspurgt af forsvareren om tiltalte mener, at det var et dårligt giftermål, har Tiltalte 1 forklaret, at det var det ikke. Til forhold 1 har Tiltalte 1 forklaret, at der var en episode med et glasarmbånd lige efter brylluppet, men at han ikke har stukket Forurettede 1 i armen med et glasarmbånd. De legede sammen, og deres datter, Forurettede 2, holdt Forurettede 1 om armen, og glasarmbåndet gik i stykker. Der var lidt blod. På et tidspunkt faldt Forurettede 1 ned ad en trappe og kom på skadestuen, fordi hun havde ondt i nakken. Han havde ikke noget med det at gøre. Da det skete, var han i skole, og det var hendes far, der kørte hende på skadestuen. Han har ikke slået eller sparket Forurettede 1, så hun mistede tvillingefostrene i 2009. Det ene foster havde et for stort hoved og det andet foster havde noget med hjertet. Det ene barn påvirkede det andet. Da fostrene ikke var levedygtige, fik Forurettede 1 en abort. Hun var 4 måneder henne. Han ved ikke, hvorfor han skulle slå hende. Han havde glædet sig til at få tvillinger. Den ene tvilling døde i maven, og det påvirkede den anden. Han var rigtigt ked af det og gav kun Forurettede 1 kærlighed i den periode. side 7 Han har ikke slået Forurettede 1 i 2010, så hun begyndte at bløde. Heller ikke i 2014 slog han hende – hverken i ansigtet eller på kroppen. Han og hendes far har ikke slået hende. Forurettede 1 var ham utro mellem 2012 og 2013, hvor hun havde kontakt med nogle mænd. Han opdagede det, fordi han kunne mærke det på hende. Hun var ked af det, og han kiggede på hendes telefon og opdagede, at hun havde talt med en anden mand. Han blev ked af det. Han slog hende ikke, selv om hun var utro. Han sagde kun, at hvis hun ikke ville have ham, så skulle hun sige det, og så ville han gå sin vej. Hun sagde undskyld, og hun sagde, at det ikke ville ske igen. Han fortalte hendes familie, at hun havde været utro. Familien havde ikke problemer med det. Ingen sagde noget til hende, og det var ikke skamfuldt for familien. Han sagde til hende, at han tilgav hende, og at der ikke ville ske noget. Han har ikke set hendes far eller Tiltalte 2 give hende lussinger. Til forhold 2 har Tiltalte 1 forklaret, at det ikke passer, at han har truet eller brugt vold mod Forurettede 1, hvis hun ikke ville have sex. De var enige om det, når de havde sex. I starten havde de sex ca. to gange om ugen. Senere og under Corona var det måske en gang om måneden. Når Forurettede 1 ikke ville, havde ondt i hovedet eller var træt, sagde han ok, og så havde de ikke sex. Det kunne også være ham, der ikke havde lyst. I den sidste periode havde hun en spiral, fordi de ikke skulle have flere børn. Han kunne mærke spiralen, når de havde sex. Han bad hende flere gange om at få den fjernet, fordi han fik ondt, når de havde sex. Hun sagde, at hun ville gå til lægen for at få den tjekket og sat den på plads. Han oplevede at det gjorde ondt at have samleje, og at han blødte, fordi han ”rev pikken” . Han foreslog, at de skulle bruge kondomer, men det ville hun ikke. Det var Forurettede 1, der bestemte derhjemme, også om de skulle have samleje eller ej. Det var ligesom hos danskere, hvor konen bestemmer alt. Hun havde lige så meget frihed som danske kvinder, og hun måtte tage ud, når hun ville. Han har ikke undersøgt Forurettede 1's i skede og anus, når de skulle have sex. Han forstår ikke, hvorfor hun har sagt sådan. Episoden med utroskab var i 2012, og det andet blev pludselig blandet ind i det. Det hænger ikke sammen. Hun tog også initiativ til sex med ham. Det var helt normalt, som man gør som mand og kone. Han har aldrig slået hende. Han havde ingen grund til at slå hende. Til forhold 3 har Tiltalte 1 forklaret, at han sov på sofaen i stuen. Han vågnede kl. 06.00 om morgenen og så, at Forurettede 2 sad med sin telefon i hånden. Forurettede 2 var i stuen sammen med Forurettede 1. Han spurgte Forurettede 1, hvorfor hun havde givet Forurettede 2 lov til at siddet med telefonen hele natten, når Forurettede 2 skulle sove. Han var ikke sur. side 8 Forurettede 1 var ligeglad med børnene. Hun var også ligeglad med, hvornår børnene sov. Det var derfor, han spurgte, hvorfor Forurettede 2 sad med telefonen i hånden den morgen. Han havde talt med Forurettede 1 om, at børnene skulle i seng kl. 21.00, fordi de skulle i skole dagen efter. Tiltalte 2 kom til og spurgte, hvorfor de råbte. På et tidspunkt havde Tiltalte 2 telefonen i hånden, og pludselig hev Forurettede 1 telefonen ud af hånden på Tiltalte 2 og kastede den ind i væggen. Derefter begyndte hun at råbe. Tiltalte sagde, at de skulle tage det roligt, og at der ikke var noget i vejen. Han spurgte bare, om Forurettede 2 havde sovet eller været på telefonen hele natten. Forurettede 1 løb herefter ud og åbnede hoveddøren og fik døren i hovedet og faldt om. Tiltalte 2 samlede hende op og hentede vand til hende fra køleskabet, for at hun skulle få det bedre. Hun fik noget vand, og det hele gik stille og roligt. Tiltalte krammede Forurettede 2, kyssede hende på panden og sagde, at der ikke var noget galt. Han og Tiltalte 2 var helt rolige. Forurettede 1 fik en skade i ansigtet, da hun fik døren i hovedet. Det var Forurettede 2, der havde telefonen den aften. Hun sad sammen med Forurettede 1. Det var ikke på grund af utroskab, at Forurettede 1 tog telefonen og kastede den ind i væggen. Forurettede 2 og Forurettede 1 brugte den samme telefon. En person fra Pakistan skrev dårlige beskeder til Forurettede 2. Forurettede 2 skrev bare nej til ham. Han ved ikke, om Forurettede 2 skrev for Forurettede 1. Han beskyldte hende ikke for at være utro. Det var kun tale om noget skriveri på TikTok. Han har ikke lagt hånd på hende overhovedet. Der skete slet ikke noget. Han har ikke bidt eller sparket hende. Tiltalte 2 har ikke slået, rusket eller sparket hende. Tiltalte 2 gav hende et kram og trøstede hende. Han græd sammen med hende, da han hentede vand til hende. Til forhold 4 har Tiltalte 1 forklaret, at han ikke har sagt, at Forurettede 2 og Forurettede 1 skulle med til Afghanistan. Forurettede 1 havde selv planlagt en tur til Afghanistan, men den blev ikke til noget, bl.a. på grund af Corona. Han ville ikke sende dem til Afghanistan. Det var en 3-4 måneder før episode om aftenen. Han har ikke talt om, at nogen skulle slås ihjel, og han har ikke talt med Tiltalte 2 om det. Til forhold 5 har Tiltalte 1 forklaret, at han ikke har slået Forurettede 2. Foreholdt at Forurettede 2's institution havde udtryk bekymring for vold i hjemmet, har Tiltalte 1 forklaret, at han ikke har talt med nogen om en underretning fra vuggestuen, børnehaven eller skolen. Han har været til møder, men der er ikke nogen, der har talt om det. Forurettede 2 var til svømning flere gange med skolen, og der var ikke nogen, der sagde noget om nogen mærker på hende. Tiltalte 1 er blevet foreholdt uddrag af retsmedicinsk erklæring vedrørende undersøgelse af Forurettede 2 den 16. februar 2021 (fil 1, s. 527, pkt. 16), hvoraf fremgår: ” …Opadtil på forsiden af højre overarm, et side 9 skråt ned mod indersiden af armen forløbende stregformet område, der målte 4 x 0,7 cm, med to parallelt forløbende, stregformede, rødlige hyperpigmenterede områder, der målte 4 x 0,2 cm, imellem disse sås et stregformet område med normal farvet hud, der målte 4 x 0,4 cm. …” Hertil har Tiltalte 1 forklaret, at han aldrig har slået Forurettede 2 – heller ikke med en ledning. Tiltalte 1 er blevet foreholdt uddrag af samme erklæring (fil 1, s. 532, afs. 6), hvoraf fremgår: ” … Af følger efter tidligere vold/ar påvistes stregformede områder med øget pigmentering på ryggen…, højre skulder … og højre overarm …. Læsionerne havde karakter af et togskinnemønster og kan således være følger efter slag med en aflang genstand, herunder en ledning som i sagen oplyst. …” Hertil har Tiltalte 1 forklaret, at han ikke kender noget til det. Han kender ikke til andre, der har slået Forurettede 2 med en ledning. 3-4 dagen før episoden med telefonen havde Forurettede 2 klemt sin hånd i et vindue på skolen. Han kender ikke til de beskrevne ar eller mærker på Forurettede 2. Han kender ikke til nogen, der har slået hende, men måske er hun faldet i skolen. Han har ikke kastet Forurettede 2 ind i en væg i 2012 eller 2013, og han har ikke slået hende på ryggen eller skuldrene med en ledning. Han slog ikke Forurettede 2 natten til den 28. november 2020. Det hjælper ikke noget at slå. Han sagde stille og roligt, at det ikke var godt at bruge telefonen så meget. Selv hvis Forurettede 2 havde hjulpet Forurettede 1 med at skrive med en mand fra Pakistan, ville tiltalte ikke blive sur. Han lagde ikke noget i det. Det var jo bare TikTok. Til forhold 9 har Tiltalte 1 forklaret, at han ikke har slået Forurettede 3. Han har ikke slået Forurettede 2 og kunne derfor slet ikke finde på at slå Forurettede 3, som er et lille barn. Han har aldrig set Tiltalte 2 slå Forurettede 1 eller børnene. Til forhold 6, 7 og 8 har Tiltalte 1 forklaret, at Tiltalte 2 har boet hos ham og Forurettede 1. Tiltaltes datter har brugt Tiltalte 2's computer, når han ikke var hjemme. Tiltalte 2 havde et godt forhold til hans børn. Nogle gange købte Tiltalte 2 tøj og sko til børnene. Tiltalte 2 hentede også mad til dem og sagde, at den mindste datter var hans, for så meget elskede han hende. Tiltalte 2 var som en storebror for alle børnene. Tiltalte 2 skældte ikke børnene ud og skulle ikke opdrage dem. Tiltalte 2 skældte heller ikke børnene ud, hvis de kom til at tage noget fra hans værelse. Tiltalte 2 har ikke slået Forurettede 2 hverken med hånden eller med ting. Forurettede 4 er handicappet, så tiltalte kan ikke forstå, hvorfor man skulle slå på sådan et barn. Forurettede 4 lavede larm og rodede, da han var 3-4 år og boede hjemme. Nu bor Forurettede 4 på en institution. Forurettede 4 boede hjemme hos dem, fra han blev født Dato 3 2010 og frem til oktober side 10 2015. Derefter kom Forurettede 4 på en institution. Forurettede 4 er ikke normal. Forurettede 1 kunne ikke tage sig af ham og passe ham, og derfor skulle han på institution. Tiltalte har ikke set Tiltalte 2 binde Forurettede 4 fast til en radiator. Tiltalte havde sagt til Tiltalte 2, at det var tiltaltes børn, og at han ikke skulle blande sig i deres opdragelse. Tiltalte har ikke bundet Forurettede 4 fast til noget, men han ved, at Forurettede 1 har gjort det. Han har sagt til hende, at hun ikke måtte, fordi det ville skade Forurettede 4 mere. Udspurgt af sin forsvarer, advokat Anders Rohde, har Tiltalte 1 præciseret til forhold 1, at det var Forurettede 1 og Forurettede 2, der legede, og at Forurettede 2 hev i armbåndet, så det gik i stykker. Forurettede 1 kom herefter til skade, fordi hun fik armbåndet ind i armen. Om deres samliv har Tiltalte 1 forklaret, at Forurettede 1 ikke er så klog, og at hun hele tiden var enten sur eller ked af det. Hun havde hele tiden hovedpine. Han bad hende gå med til lægen. Hun kunne ikke opdrage børnene. Når Forurettede 3 græd, sad Forurettede 1 bare med sin telefon. Det var dem begge, der sørgede for, at børnene havde rent tøj på. Han børstede tænder på Forurettede 3. Han huskede alle på, at de skulle børste tænder. Han sørgede også for, at børnene kom i bad. Forurettede 2 kunne ikke lide at gå i bad. Børnene skulle sove kl. 21, fordi de skulle op i skole. Han sagde til dem, at hvis de var udhvilede, fik de mere ud af skoledagen og lærte mere. Det var ham, der sørgede for, at børnene kom op om morgenen, og at de kom i tøjet. Forurettede 1 smurte madpakker til børnene, og han sørgede for resten. De lavede begge to aftensmad. Nogle gange var det Tiltalte 2, der lavede det. De var en familie, og en af dem lavede mad. Det var ikke så vigtigt, hvem det var. Forurettede 1 bestemte meget. Hun bestemte, hvilket tøj der skulle købes, hvad der skulle købes ind, og hvis de skulle på tur, bestemte hun, hvor de skulle hen. Hvis de spiste på restaurant, så bestemte hun, hvor de skulle hen. Forurettede 1 fulgte Forurettede 3 til vuggestuen, og ellers var hun hjemme. Forurettede 1 sad med sin telefon og lavede ikke noget andet. Tiltalte havde fast arbejde og arbejdede hver dag. Han var hjemme kl. 16.00. Om forholdet mellem Forurettede 1 og Forurettede 2 har Tiltalte 1 forklaret, at de ikke havde et godt forhold til hinanden. De diskuterede hele tiden, og Forurettede 1 kaldte Forurettede 2 for luder, hvilket Forurettede 2 var sur over. Tiltalte sagde til Forurettede 1, at hun ikke skulle blive sur på Forurettede 2, og at hun skulle lade være med at sige sådan noget til Forurettede 2. Når Forurettede 1 og Forurettede 2 havde skændtes, kom Forurettede 2 til ham og sagde, hvad der var sket. Han sagde, at hun skulle tale roligt med sin mor, for hendes mor var ikke helt normal. Han talte med dem begge om, at de skulle have et normalt liv. Forurettede 1 havde ikke en kærligt omsorgsfuld omgang med sine børn. Tiltalte var derimod meget kærlig mod børnene. Om sit forhold til Forurettede 2 har Tiltalte 1 forklaret, at de side 11 havde godt kontakt. De tog på ture sammen, og han fulgte hende i skole. De spillede spil sammen. Han tog hende med overalt. Han sagde, at han var glad for hende, og gerne ville have hende med. Hun krammede ham og sagde, at han var en god far, og aldrig havde set sådan en god far hos andre. Om sit forhold til Forurettede 4 har Tiltalte 1 forklaret, at Forurettede 4 har boet på en institution i et par år. Når tiltalte besøger ham, tager de ud og spiser pizza eller spiller fodbold. Tiltalte har været på besøg hos Forurettede 4 for 2-3 uger siden. Forurettede 4 blev meget glad for at se ham og løb hen til ham og krammede ham. Forurettede 4 elsker at lege. Om sit forhold til Forurettede 3 har Tiltalte 1 forklaret, at han var sammen med Forurettede 3 hele tiden. Han har ikke ord til at sige, hvordan deres forhold var. De var tætte. Når Forurettede 1 kom hjem med hende, lod han som om, han sov, og Forurettede 3 løb imod ham og sagde ”hej far” og hoppede i hans arme. Det var en leg, hvor han lå under dynen, og hun kiggede efter, hvem det var, der lå under dynen. Det er kun Forurettede 4, han har set, mens han har været varetægtsfængslet. Han savner sine børn rigtig meget og tænker meget på dem. Han har også savnet Forurettede 1. Episoden med telefonen fandt sted den 28. november 2020. Da Forurettede 1 havde kastet med telefonen, lagde de sig bare til at sove. De følgende dage var helt normale. De talte helt normalt sammen, og der var god kontakt mellem dem. Om mandagen tog Forurettede 2 i skole, og Forurettede 3 var i børnehave. Onsdag kl. 8.00 tog Forurettede 1 til børnehaven med Forurettede 3, og han har ikke set dem siden. Foreholdt at han ifølge anmeldelsesrapport af 4. december 2020 (fil 1, s. 38) anmeldte til politiet den 2. december 2020, at Forurettede 1 var gået med børnene, har Tiltalte 1 forklaret, at det godt kan passe, at der gik fire dage fra episoden med telefonen, til hun forsvandt. Hele lørdagen var Forurettede 1 hos sin bror og kom hjem om aftenen. Det var først onsdag, hun forsvandt. Hun virkede trist, men det gjorde hun altid. Han sagde, at de skulle glemme alt, hvad der var sket, og at de skulle tænke på deres fremtid. Hun var trist og havde hovedpine. Han ville tage hende til lægen, men det ville hun ikke. Han kan ikke svare på, hvorfor hun og børnene forlod ham. Hun har altid løjet – også over for ham. Han gav hende nogle gange penge, når hun skulle handle, og når hun kom hjem, havde hun ingen penge med tilbage, og hun aflagde ikke regnskab. Hun stjal pengene fra ham. Hun gav også tit børnene skylden, hvis der skete et uheld. Hvis et glas gik i stykker, gav hun altid Forurettede 3 skylden for det. Forurettede 1 har indgivet skilsmissebegæring og har søgt om fuld side 12 forældremyndighed. Han er ikke interesseret i at blive skilt, og han ønsker ikke, at hun får den fulde forældremyndighed. De skal deles om det. Det er omkring 6-7 måneder siden, at Forurettede 1 sagde, at hun ville skilles. Forurettede 2 har været i Familieretshuset og har sagt, at hun savner sin far. Han ved ikke, hvad Forurettede 1 vil med sit liv. Både Forurettede 1 og Forurettede 2 bestemmer over hinanden. Forurettede 2 er sød over for hele familien, men diskuterer meget med sin mor. Forurettede 1 er stille, men bliver meget hurtig sur. Forurettede 2 tog i svømmehallen 1-2 gange om ugen og klædte om med de andre piger. Han har købt badetøj til Forurettede 2 – det var en badedragt med et hul i ryggen. Forurettede 2 har deltaget i gymnastik i skolen, hvor hun klædte om og var i bad sammen med sine klassekammerater. Forurettede 2 gik også i klub. Svømmeundervisning var sammen med skolen. Udspurgt af advokat David Francis Lublin har Tiltalte 1 forklaret, at han har et godt forhold til medtiltalte Tiltalte 2. De er rigtig gode venner. Tiltalte 2's familie er dem, han har her i landet. Tiltalte 2's forhold til Forurettede 1 var rigtig godt, og når han kom hjem, havde han tit gaver med til hende og krammede hende. Hans forhold til Forurettede 1 var nok bedre end til de andre søskende. Tiltalte og Forurettede 1 grinte og lavede sjov, lavede mad, og de sagde, at Tiltalte 2 var deres ældste barn. Om medtiltalte Tiltalte 2's relation til Forurettede 2 har Tiltalte 1 forklaret, at han havde god kontakt til Forurettede 2. Hun måtte f.eks. bruge Tiltalte 2's computer og PlayStation. Tiltalte 2 og Forurettede 2 talte med hinanden og lavede ting sammen. Nogle gange købte Tiltalte 2 ting til hende, og hun sagde tak og krammede ham. Det var Tiltalte 2, der skulle hjælpe hende med at lære at spille fodbold. Hun er rigtig god til fodbold nu. Når Forurettede 2 havde det svært i skolen, var det Tiltalte 2 ham, der hjalp hende med lektielæsning. Det har han gjort i 3-4 år. Det var Forurettede 2, der henvendte sig til Tiltalte 2 for at få hjælp, når de var hjemme hos tiltalte. Forurettede 2 elskede at tegne, og det gjorde de også sammen. Om medtiltalte Tiltalte 2's relation til Forurettede 4 har Tiltalte 1 forklaret, at han havde rigtig god kontakt til Forurettede 4. Forurettede 4 elsker Tiltalte 2. Når Tiltalte 2 og Forurettede 4 var sammen, var Forurettede 4 helt rolig. Tiltalte 2 har besøgt Forurettede 4 sammen med tiltalte og har bistået ham ved møder. Tiltalte 2 kendte pædagogerne på bostedet og hjalp tiltalte, da han ikke forstod så godt dansk. Om medtiltalte Tiltalte 2's forhold til Forurettede 3 har Tiltalte 1 forklaret, at Forurettede 3 løb imod ham og krammede ham, når han var på besøg. Han puttede Forurettede 3, når hun skulle sove, og nogle gange sov hun sammen med ham. De så også tegnefilm sammen. Forurettede 3 satte sig selv over side 13 til Tiltalte 2 og fik et kram, og ville være hos ham hele tiden. Hans børn har aldrig sagt, at Tiltalte 2 har været voldelig og har slået dem. Forurettede 1 har aldrig sagt, at Tiltalte 2 har slået hende. De er bedste venner. Tiltalte 2 sagde, at det var hans søster og bedste ven, og derfor boede han hos dem. Udspurgt af anklageren har Tiltalte 1 forklaret, at Forurettede 1 i 2010 har haft tre danske veninder, som hun var i praktik med. Når de var på tur, hilste de på disse veninder, hvis de mødtes, og de talte med dem længe. De har inviteret hinanden til mad. De har lavet fællesspisning med deres familie. Udspurgt af retsformanden har Tiltalte 1 forklaret til forhold 3, at han sagde, at alt, der skete om aftenen, skulle hun bare glemme, for det var ikke et problem for ham, så hun skulle bare glemme det, der var sket. Han vågnede kl. 06.00 og vidste ikke, om Forurettede 2 havde været vågen hele natten. Det, som Forurettede 1 skulle glemme, var episoden med telefonen. Han sagde til hende dagen efter, at hun ikke skulle tænke, at han troede, at hun var ham utro, og at han ikke havde dårlige tanker om hende. Tiltalte 2 har forklaret, at han er lillebror til Forurettede 1. Han er ca. 4 år yngre og ser hende som en storesøster. Hun passede på ham, da han var lille. De lavede alting sammen og har altid være sammen. Det gjorde ikke nogen forskel, at hun ikke var som andre, han elsker hende rigtig meget. Til forhold 3 og 4 har Tiltalte 2 forklaret, at han var inde på værelset, som han brugte når han var i lejligheden. Han kunne høre familien tale højt inde i stuen og gik derind. De talte om en telefon, som han tog fra Forurettede 2 og så en video fra TikTok. Forurettede 1 tog telefonen og kastede den ind i væggen. Der blev ikke talt om utroskab. Han hørte ikke, hvad der blev talt om. Nogle gange siger Forurettede 1 ting, som ikke er rigtige. Der blev ikke talt om utroskab, da de kiggede på telefonen. Der blev ikke talt om, at det angik en anden mand. Tiltalte 2 er blevet foreholdt uddrag af sin forklaring som gengivet i retsbogen fra grundlovsforhøret den 5. marts 2021 (fil 1, s. 894, 2. afsn.) således: ” … Ved episoden i november lå sigtede og sov, da han så hørte Tiltalte 1 og Forurettede 1 snakke. Forurettede 1 har tidligere været Tiltalte 1 utro. Han hørte Tiltalte 1 sige til Forurettede 1, at hun skulle ringe til en person og sige, at de ikke skulle have noget sammen…” Hertil har Tiltalte 2 forklaret, at første gang Forurettede 1 var utro, sagde hun, hvem det var med. Da han tog telefonen, talte de om TikTok. Han vidste godt, at hun havde skrevet en mail, men han stod ikke og læste den. Han blev glad, da hun kastede telefonen ind i væggen, for så var der side 14 ikke noget at komme efter. Adspurgt af retsformanden, om han under grundlovsforhøret har forklaret som foreholdt, har Tiltalte 2 forklaret, at han ikke helt forstod det. Foreholdt retsbogsudskriften på ny har Tiltalte 2 forklaret, at han ikke har forklaret sådan. Da Forurettede 1 slog sit hoved, sagde han til hende, at han på grund af det store drama troede, at det kunne være utroskab. Han sagde, at hvis de ikke ville være sammen, så måtte de tale med familien om det. Tiltalte 2 er blevet foreholdt uddrag af sin forklaring, som gengivet i samme retsbog (fil 1, s. 394, 3. afsn.) således: ” … Sigtede kom ind i rummet, da Tiltalte 1 og Forurettede 1 talte om utroskab. De snakkede bare og skændtes ikke…” . Hertil har Tiltalte 2 forklaret, at der ikke blev talt om utroskab. Han kan ikke huske, at der blev talt om utroskab. Han har ikke talt med Forurettede 1 om noget seksuelt. Han har talt med hende om, at hun havde talt med en anden mand. Han sagde, at det var et dårligt menneske, der også havde lagt an på hans kæreste. Medtiltalte Tiltalte 1 er hans gode ven. De er gode venner på grund af Forurettede 1. Tiltalte vil altid bakke sin søster op, også hvis hun ville skilles fra Tiltalte 1. Det ville ikke være en skam, hvis hun ville skilles. Tiltalte er selv blevet skilt fra en kvinde fra Afghanistan, fordi han ikke kunne få hende herop. Familien i Pakistan var sure over det. Han har fundet sammen med en anden kvinde i 2018 fra Afghanistan, som han har et barn med. Hans kone har haft andre kærester end ham. Hun blev gravid med deres barn omkring oktober 2020, hvor de også boede sammen. Han arbejder som Stilling 1 på hele Sjælland, først for Coop og senere for Salling Group. Der var en butik i Roskilde, hvor han skulle møde kl. 7.00. Når han skulle arbejde i den butik, sov han hos Forurettede 1 og Tiltalte 1. Han kan ikke huske, om der var råb inde fra stuen, eller om det bare var tale. Tiltalte sover meget let. Han har ikke været voldelig overfor Forurettede 1 eller Forurettede 2. Tiltalte 1 var ikke voldelig mod nogen. Der har ikke været tale om at Forurettede 1 og Tiltalte 1 skulle til Afghanistan. Der blev ikke talt om, at nogen skulle slås ihjel i Afghanistan. Tiltalte 1 var ikke sur på Forurettede 1 over det med telefonen og TikTok. Til forhold 6 har Tiltalte 2 forklaret, at han aldrig nogen sinde har slået Forurettede 3. Han elsker hende over alt. Når han sov hos Forurettede 1 og talte med sin kone via høretelefoner, kom Forurettede 3 og ville tale med hans kone. Han elskede Forurettede 2. Det var gengældt. Han gjorde alt for hende. Hun var ikke side 15 god i skolen og havde ikke så mange venner. Tiltalte ved ikke, hvordan Forurettede 2 har fået nogle mærker, som beskrevet i de lægelige akter. Til forhold 8 har Tiltalte 2 forklaret, at han har været der for Forurettede 4 og har leget med ham. Nogle gange så de tegnefilm, og nogle gange købte han ting til Forurettede 4. Tiltalte var ikke sammen med sine venner i weekenden, men var kun sammen med sin familie. Han har ikke bundet Forurettede 4 til radiatoren, og han har ikke set andre gøre det. Han mener ikke, at han har haft brug for at fastholde Forurettede 4. Forurettede 4 måtte gerne gå ind på værelset, når han ikke var der. Tiltalte havde PlayStation og et fjernsyn stående på værelset samt nogle toiletting og håndklæder. Han har ikke set børnene tage ting fra ham. De legede med PlayStation-joysticket, der blev beskidt, og så forklarede han dem, at det skulle gøres rent. Han kan ikke huske, hvad han har fået at vide, at Forurettede 2 har sagt. Han har aldrig været voldelig over for hende. I november skulle han rejse til Sverige og manglede sin vinterjakke, som var hos Tiltalte 1 og Forurettede 1. Han spurgte Forurettede 1, hvor jakken var henne. Hun sagde, at Forurettede 2 havde smidt den væk. Til sidst indrømmede hun, at hun havde solgt jakken for 1.000 kr., selvom den var 6.000 til 7.000 kr. værd. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 2 siger, at han har været voldelig. Det kommer nok fra Forurettede 1. Han havde ondt af Forurettede 2, og han holdt rigtig meget af hende. Han sagde til de andre børn, at de skulle lege med Forurettede 2. Han elsker børn. Han har spillet fodbold med Forurettede 2. Han har taget sig meget af børnene i familien. Adspurgt af retten har Tiltalte 2 forklaret, at han fik telefonen af Tiltalte 1 inde i stuen. Udspurgt af sin forsvarer, advokat David Lublin, har Tiltalte 2 forklaret, at han blev far i juli sidste år. Moderen til barnet hedder Person 1. Han blev løsladt fra varetægtsfængslingen den 8. juli 2021, og han blev far den Dato 4 2021. Barnet blev født et par dage efter termin. Barnet blev undfanget i oktober 2020. Han lærte Person 1 at kende i 2018. De havde skrevet sammen på Facebook, og derefter mødtes de ofte. Person 1 boede i Odense. I slutningen af 2020 boede han sammen med Person 1. Han mener, at de flyttede sammen i marts eller maj 2020. De flyttede fra Odense til Nyborg i august måned 2020. Lejligheden i Odense var Person 1's. Han havde sit tøj hos Person 1, men han havde også ting hos sine forældre og hos Tiltalte 1, hvis han skulle overnatte dér. Han boede ikke hos Forurettede 1 i efteråret 2020, og han har ikke haft et værelse hos hende. Han havde på daværende tidspunkt arbejde på Sjælland og kørte hver dag fra Nyborg til Sjælland. Han var ansat i Salling-gruppen som Stilling 1. Han havde arbejdet som sådan siden slutningen af 2019. Ansættelsen kræver, at man skal gennemgå Uddannelse, og der kræves ren straffeattest. De kigger mange år tilbage. Han brugte mest tid hos sin kone. I side 16 weekenden prøvede han at være sammen med hele sin familie. Om lørdagen samledes hele familien hos hans storebror. Han var ikke sammen med sine venner om lørdagen. Efter han mødte sin kone, var det ikke altid, at han kunne være sammen med sin familie om lørdagen. Person 1's mor og lillebror boede på krisecenter i Kolding, og på et tidspunkt boede de også hos tiltalte og hans kone. Tiltalte hjalp familien, hvis de havde brug for det. På det tidspunkt brugte han mindre tid på sin egen familie, fordi hans svigerfamilie havde brug for ham. Han var forlovet med en afghansk kvinde i Pakistan. I 2016 blev de muslimsk gift. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre at få hende til Danmark. Ægteskabet blev ophævet i 2019. Da han mødte sin nuværende kone, fortalte han, at han var gift i Pakistan. I 2019 ringede han til Pakistan og sagde, at det ikke kunne lade sig gøre med det hele, og at han havde fundet en anden kvinde. Hendes familie blev sur på ham. Ægteskabet blev afviklet, vist nok i sommeren 2019. Han mødte sin kones mor i 2019, og hun godkendte ham. Han havde derefter ikke mere kontakt med kvinden i Pakistan. Han er den yngste af sine søskende. Han er mest knyttet til Forurettede 1. De var bedste venner, og de kunne tale sammen om alt. De var meget tætte som søskende. Det er hans fornemmelse, at Forurettede 1 fortalte ham det meste, men han ved ikke, om hun også løj for ham. De røg cigaretter sammen, og hun tog også snus. Forurettede 1 røg ikke cigaretter med de andre søskende. Forurettede 1 er den sødeste person og har et godt hjerte. Hun bekymrede sig altid om andre. Hun er den bedste søster. Han har ikke haft udfordringer med, at hun ikke var så intelligent. Hun har gået i specialklasse og blev drillet meget. Vidne 12 hjalp hende i folkeskolen. Forurettede 1 bliver hurtig stresset og sur, men ikke over for ham. Han har ikke oplevet, at der var problemer i Forurettede 1's hjem. Han har oplevet hende sur og irriteret, men ikke at der var problemer. Han kan ikke forstå tiltalen. Hun er den bedste søster. Det er kun Forurettede 1, han har krammet med, og ikke sine andre søskende. Det, der står i anklageskriftet, kommer bag på ham. Forurettede 1 gav altid andre skylden – og også børnene. Da han spurgte hende, hvor hans jakke var henne, gav hun Forurettede 2 skylden for, at den var væk. Det var aldrig hende selv. Forurettede 1 vaskede tøj for ham, og nogle gange var en trøje eller en skjorte væk. Når han spurgte hende, hvor den var, vidste hun det ikke. Han fandt ud af, at hun vaskede forkert, så tøjet fik en forkert farve, og at hun bare smed det ud. Han sagde til hende, at hun skulle sige det til ham, så han ikke ledte efter det. Forurettede 1 gav andre skylden for det, hun havde gjort, for selv at slippe skylden. Hvis hun havde røget cigaretter i værelset, ringede hun til ham for at spørge, om han ikke ville sige, at det var ham, der havde røget i værelset, selv om han ikke havde været der. side 17 Da han blev varetægtsfængslet, kunne han ikke forstå hvorfor. Det har ramt ham hårdt. Han var ked af det med hans søster. Hans kone var gravid og skulle klare det hele alene. Person 1 blev nødt til at flytte fra Nyborg hjem til sin søster i Kolding. Person 1 kunne ikke være alene i Nyborg. Han var bange for, at han aldrig ville få sin søn at se. Efter fødslen havde sønnen svært ved at trække vejret. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1 har sagt de ting, der står i anklageskriftet. Han ved ikke, om det er for at få erstatning eller for at få forældremyndigheden over børnene. Han har aldrig slået eller været voldelig overfor Forurettede 1. Han har heller ikke set andre slå hende eller hørt om noget. Hun har ikke sagt noget til ham om den slags. Forurettede 1 kaldte hans kone for ”dansker” , fordi hun gik i dansk tøj. Forurettede 1 syntes, at han skulle være blevet sammen med hende fra Pakistan. Forurettede 1 sagde, at han havde slået deres søster, Vidne 9's, børn. Men der er sket påtaleopgivelse. Forurettede 1 sagde, at alle i familien har slået hende eller hendes børn, men det er ikke rigtigt, og sagen blev frafaldet, fordi politiet ikke troede på Forurettede 1. Forurettede 2 var det af børnene, han var sødest ved. Forurettede 1's børn og Vidne 9's børn var tit sammen. Han hilste på Forurettede 2 først, for hun var ensom, efter at Forurettede 4 var kommet på institution. Han hilste på de andre børn bagefter, men Forurettede 2 var altid først. Han har ikke hørt Forurettede 2 og Forurettede 1 diskutere, men han ved, at de har gjort det. Forurettede 2 og Forurettede 1's forhold til hinanden var godt. Hvis Forurettede 2 og Forurettede 1 har diskuteret, har det været, når han ikke var der. Forurettede 4 havde det ikke godt. Tiltalte var med til møderne, dengang beslutningen om, at Forurettede 4 skulle på institution, blev taget. Første gang han var med, puttede han Forurettede 4. Forurettede 4 græd meget, og han bad Forurettede 1 om at komme og putte Forurettede 4. Forurettede 1 bad tiltalte om at besøge Forurettede 4 mere og være der for hende – for at hjælpe. Han prøvede at være der for Forurettede 4, og han sendte ansøgning om job til den institution, som Forurettede 4 var på, for at være der for ham, og fordi han holder af børn. Han så, at børnene havde det hårdt. Han fik at vide, at det var en god ansøgning, han havde sendt, men han kunne ikke få stillingen, fordi han havde familie på institutionen. Han holder meget af sin nevø. De har et godt forhold. Han spillede fodbold og så film sammen med Forurettede 4. Forurettede 4 havde meget svært ved at sidde stille. Han har aldrig været voldelig overfor Forurettede 2 og har ikke set eller hørt andre være det. Han har aldrig været voldelig over for Forurettede 4 og har ikke spændt ham fast til en radiator. Han har ikke set eller hørt om, at andre skulle have spændt ham fast. Forurettede 4 sagde, at en af hans pædagoger ved navn Person 2 side 18 havde slået ham. Forurettede 1 var der også den dag. De talte med institutionen og fik at vide, at Forurettede 4 sagde ting, der ikke passede, og de oplevede også, at Person 2 var en god mand. Han elsker Forurettede 3 rigtig højt. Hans kæreste ved godt, at han elsker Forurettede 3, som ville altid være sammen med ham, når han var hjemme hos Forurettede 1 og Tiltalte 1. Forurettede 3 kom hen til ham, når han facetimede med sin nuværende kone, og så sad de sammen med hver deres høretelefon i øret. Forurettede 3 vidste, at når han havde høretelefoner i ørene, talte han med sin kæreste. Hans kone har set, hvordan han er sammen med børn. Han leger med børn og er bare sammen med dem. Han spillede et spil på telefonen, som Forurettede 1 og hans kone også spillede. Vidne 9 og Forurettede 2 spillede det også. Han har meget styr på børn. Deres sundhedsplejerske har kun sagt gode ting om hans søn og dennes udvikling. Vidne 13 Vidne 12's kone var også sigtet for vold. Der er sket påtaleopgivelse. Han har ikke set hende slå. Person 3, som er Vidne 13 og Vidne 12's overbo, har set, hvor venlige de er overfor børn. Når de har været sammen hele familien, har Person 3, der er en ældre kvinde, også være der. Person 3 har været med til deres lørdagsmiddage. Person 3 kunne godt lide deres familie. Person 3 ved godt, hvordan han var overfor børn, og at han elskede børn. Person 3 vil beskrive ham som en god onkel, der ikke har været voldelig overfor nogen. Person 3 er pædagog. Til forhold 3 har Tiltalte 2 forklaret, at han har overnattet hos Forurettede 1. Så vidt han husker, var han ude at rejse og kom hjem til Forurettede 1. Han skulle til Fyn næste dag. Det kan også være, at han skulle arbejde dagen efter. Han kan ikke huske hvornår, han ankom til lejligheden. Der var ikke dårlig stemning i hjemmet, da han kom. Han sov på værelset og kunne høre nogle stemmer inde fra stuen. Han mente, at der måtte være noget galt, når der blev talt højt på det tidspunkt af dagen. Han gik ind og spurgte, om han kunne hjælpe. Han troede, det var nat, for der var helt sort udenfor. Der havde været en tidligere episode om utroskab, som han havde hørt om. Den morgen drejede det sig om en telefon, som Forurettede 1 havde i hånden, og som han fik. Han har aldrig udøvet vold mod Forurettede 1 og ville aldrig gøre det. Han elsker hende. I oktober 2020 var han der næsten ikke, og familien savnede ham meget. Forurettede 1 sendte en lydfil, fordi han ikke havde svaret sin telefon. Han svarede ikke sin telefon, når han var på arbejde. På lydfilen sagde Forurettede 1, at hun savnede ham, og at hun havde drømt gode drømme om ham. Hun sagde, at hvis han ikke kunne ringe, skulle han sende en talebesked. De har talt meget sammen. Det var ikke hans mor, der fik Forurettede 1 til at gøre det. Det havde ikke noget at gøre med andre. Der var også nogle gange, hvor Forurettede 1 ringede, fordi Forurettede 3 gerne ville tale med ham. side 19 Han brugte meget tid sammen med sin kone i det tidsrum. Hans familie var jaloux, fordi han brugte tid på kæresten, og ikke så meget tid på familien. Tiltalte 2 er blevet foreholdt uddrag af en transskriberet og oversat talebesked, som efter det oplyste er afsendt fra Forurettede 1's telefon til tiltalte, formentlig den 16. eller 18. oktober 2020 (fil 2, s. 3 og 4), hvoraf fremgår: ” Min bror Tiltalte 2! Hvordan har du det, håber du har det godt og alt er fint. Jeg savner dig så meget. Jeg drømte om dig, må Allah velsigne dig. Det var en god drøm. Ring til mig tarvelig! Jeg bliver sindssyg af savn. Ellers send din stemme (talebesked) til mig, hvis du ikke ringer.” Hertil har Tiltalte 2 forklaret, at hvis det var hans mor, der havde fået Forurettede 1 til at sende beskeden, gav det ikke nogen mening, at han skulle ringe til Forurettede 1. Forurettede 1 og han talte rigtig meget sammen. Han vidste ikke, at han havde lydfilen, og derfor blev den først sent sendt til hans forsvarer. Det var i 2019, at han fortalte sin familie, at han ikke ville have noget at gøre med sin ekskone i Pakistan at gøre. Han sagde det også til Forurettede 1. De fik at vide, at han var sammen med en anden kvinde. Forurettede 1 syntes, at den anden kvinde var for meget dansker. Inden han mødte Person 1, boede han hos sine forældre, hvor han havde sin folkeregisteradresse. Før han mødte Person 1, kunne han godt være en eller tre gange om ugen hos Forurettede 1 og Tiltalte 1. Forurettede 1 ville have, at han var hos dem hele tiden, men han ville også gerne være hos sine forældre, for de var gamle. Han var også meget sammen med Vidne 12. Når han var hos Forurettede 1 og Tiltalte 1 sov han i sengen på værelset. Forurettede 1 og Tiltalte 1 og børnene sov sammen i stuen. Værelset var tomt, så han fik lov at bruge det. Før han mødte Person 1, havde han de fleste af sine ting hos sine forældre. Han har fortsat ting hos sine forældre. Forurettede 1 har som vidne blandt andet forklaret, at [ Dørlukning ] side 20 [ Dørlukning ] side 21 [ Dørlukning ] side 22 [ Dørlukning ] side 23 [ Dørlukning ] side 24 [ Dørlukning ] side 25 [ Dørlukning ] side 26 [ Dørlukning ] side 27 [ Dørlukning ] side 28 [ Dørlukning ] side 29 [ Dørlukning ] side 30 [ Dørlukning ] side 31 [ Dørlukning ] side 32 [ Dørlukning ] side 33 [ Dørlukning ] side 34 [ Dørlukning ] side 35 [ Dørlukning ] side 36 [ Dørlukning ] side 37 [ Dørlukning ] side 38 [ Dørlukning ] side 39 [ Dørlukning ] side 40 [ Dørlukning ] side 41 [ Dørlukning ] Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun arbejder som efterforsker i politiets afdeling for nære relationer. Hun har siden 2007 beskæftiget sig med æresrelaterede sager. Hun har meget erfaring med kontakt til krisecentre. Når de får den slags sager ind, laver de en risikovurdering. I denne sag blev det anbefalet, at der blev tildelt dæknavne. Som hun husker det, fik Forurettede 2 Dæknavn. Dette navn bruges fra i dag ikke længere som dæknavn. Vidne 7 har som vidne forklaret, at hun ikke ved, hvorfor Forurettede 1 gik hjemmefra. Hun var fortrolig med Forurettede 1. Forurettede 1 fortalte ikke, når der var problemer og har været glad for deres hus. Der var ikke nogen problemer. Adspurgt om hun ringede til Forurettede 1 for at høre, om hendes og pigernes pas var gyldige, har Vidne 7 forklaret, at hun ikke sagt noget i telefonen om, at passene var væk. Hun ringede angående Tiltalte 1's opholdstilladelseskort. I den forbindelse spurgte hun om pas og forlængelse af opholdstilladelsen. Der var ikke nogen skænderier. Det var kun vedrørende Tiltalte 1's opholdskort, og der skulle betale nogle penge for forlængelse af opholdstilladelsen. Det var ikke i forbindelse med, at Forurettede 1 gik fra hjemmet, at der blev spurgt ind til opholdstilladelsen. Vidne 7 er blevet foreholdt uddrag af afhøringsrapport af 23. april 2021 (fil 1, side 966, 2. sidste afsnit) hvoraf fremgår: ” Foreholdt bilag D-1-1, side 13, 2. afsnit, vedr. telefonsamtale mellem vidnet og Forurettede 1 den 291120 vedr. pas oplysninger på familien, hvortil vidnet forklarede, at det var form. Var vedr. Tiltalte 1's opholdskort. Tiltalte 1 var hjemme hos dem, og de var ved at udfylde skema til forlængelse af opholdstilladelse. De skulle overføre penge for at søge om permanent opholdstilladelse. Skemaet blev sendt, men Tiltalte 1 har vist ikke fået noget svar. Årsagen til at vidnet spurgte efter passene, var fordi der skulle søges om nye pas til både Vidne 9 og Forurettede 1 samt deres børn og til vidnet… ”. Hertil har Vidne 7 forklaret, at hun ikke har forklaret sådan til side 42 politiet. Det eneste hun sagde i telefonen var, at Tiltalte 1's opholdskort skulle forlænges. Der var ikke noget om pas til Forurettede 1 og børnene. Adspurgt Forurettede 2 skulle gifte med Vidne 13's bror i Afghanistan, har Vidne 7 forklaret, at Vidne 13 ikke har nogen bror, og man kan ikke gifte en lille pige som Forurettede 2 væk. Der var ikke nogen planer, om at nogen skulle giftes. Man gifter ikke små piger væk. Adspurgt om Forurettede 1 i 2014 havde ringet, og om de var kommet hjem til hende, har Vidne 7 forklaret, at der var et eller andet, men at Tiltalte 1 elsker sin kone og er ”troværdig” over for sin kone. Der var ikke noget med utroskab i 2014. Forurettede 1 blev ikke slået af Tiltalte 1. Foreholdt at Forurettede 1 har forklaret, at hendes hår var uglet, da de kom forbi i 2014, har vidnet forklaret, at Forurettede 1 ikke havde uglet hår, og at hun ikke har hørt om, at Tiltalte 1 skulle have slået Forurettede 1. Der er ingen, der har slået Forurettede 1. Alle i familien elsker Forurettede 1. Vidnet så Forurettede 1 om lørdagen, inden hun stak af. Vidnet har ikke spurgt, om Forurettede 1 havde fået en ny telefon. Forurettede 1 sagde, at det var Vidne 9's telefon. Forurettede 1 havde ikke nogen skader i hovedet eller andre steder. Forurettede 1 har ikke sagt, at hun ville skilles fra Tiltalte 1. Forurettede 1 og Tiltalte 1 elskede hinanden. Hun kan ikke forstå, at Forurettede 1 har sagt sådan. Hun kan på grund af sprogproblemer ikke udtale adresserne, hvor de har boet. Hun kan heller ikke udtale sin nuværende adresse, men det er i By 2. I en lang periode havde Tiltalte 2 adresse hjemme hos hende. Tiltalte 2 fortalte, at han var flyttet sammen med en ny kone i Odense. Det fik hun at vide for nogle år siden. Det kan godt passe, at det var den 25. februar 2020, men hun kan ikke datoer. En gang imellem sov Tiltalte 2 hos dem og en gang imellem hos sin kæreste. Vidne 7 er blevet foreholdt uddrag af politiets afhøringsrapport af 23. april 2021 (fil 1, side 956, 3. afsnit) hvoraf fremgår: ” Vidnet oplyste adspurgt, at de på et tidspunkt flyttede fra By 4 til Bydel 1 og videre til By 2, hvor de bor nu, ligesom vidnets børn også bor der med deres familier. Tiltalte 2 og Vidne 1 har adresse hos vidnet. Vidne 1 overnatter hjemme, mens Tiltalte 2 ikke kom hjem flere dag i streg – fordi han havde nat arbejde. Det var i hvert fald, hvad Tiltalte 2 sagde til afhørte. Vidnet troede dog, at det var fordi, Tiltalte 2 havde fundet en kæreste, og han bare sagde, ahan var på arbejde. Vidnet vidste ikke, hvorvidt Tiltalte 2 var blevet gift med kæresten.” Hertil har Vidne 7 forklaret, at hun i lang tid ikke vidste, at Tiltalte 2 var blevet gift. Når en dreng bliver 18 år, bestemmer han selv. Hun side 43 havde ikke fået det at vide. Måske har Tiltalte 2 gjort det hemmeligt og bagefter fortalt det. Tiltalte 2 bestemte selv, hvem han skulle giftes med. Hun bestemte ikke, om Tiltalte 2 skulle giftes med Person 7. Vidne 7 er blevet foreholdt uddrag fra samme afhøringsrapport, hvoraf fremgår: ” Adspurgt om det var ”lovligt” , oplyste vidnet, at det var fordi hans kone ikke kunne komme herop p.t., hvorfor han blev nødt til at finde en anden kvinde. Når Person 7 kom herop, ville Tiltalte 2 gå fra sin kæreste” . Hertil har Vidne 7 forklaret, at det var Tiltalte 2's beslutning, og han bestemte selv. Hun og Vidne 2 bestemte ikke over ham. Hun har ikke bedt Forurettede 1 om at ringe til Tiltalte 2, for at han skulle komme hjem, idet det var længe siden han havde været hjemme. Tiltalte 2 boede hos Forurettede 1 på Bydel 1. Vidnet kender adressen. Tiltalte 2 boede hos Forurettede 1 på Bydel 1, men også på en anden adresse, som hun ikke kan huske. De fik senere en større lejlighed. Forurettede 1 boede i Adresse 5 i By 2, og Tiltalte 2 boede der ikke. Tiltalte 2 var der en gang imellem. Det var ikke fast, at Tiltalte 2 boede hos Vidne 2 og vidnet. Udspurgt af advokat Anders Rohde har Vidne 7 forklaret, at Forurettede 1 og Tiltalte 1 ikke blev tvunget til at gifte sig, de elskede hinanden. Forurettede 1 var rigtig glad for Tiltalte 1 og var en god og stolt mor. Da de blev gift, var de meget glade. Vidnet har bryllupsbilleder på sin telefon. Adspurgt af anklageren, om vidnet kunne vide, om Forurettede 1 kunne have været udsat for vold igennem mange år, uden at hun havde opdaget det, har Vidne 7 forklaret, at det tænkte hun ikke, og at Tiltalte 1 er en rigtigt god mand. Foreholdt af advokat David Lublin at Tiltalte 2 blev far sidste år, og adspurgt, om det var i denne forbindelse, at vidnet erfarede, at Tiltalte 2 var gift Efternavn, har Vidne 7 forklaret, at Tiltalte 2 har sagt, at han var gift. Hun kan ikke huske hvornår. Tiltalte 2 har fortalt hende det. Hun fik det at vide, da kæresten var gravid. Tiltalte 2 har et godt forhold til alle børn i familien. Alle børnene var glade, når Tiltalte 2 kom. Børnene legede med ham og kom ham løbende i møde. Tiltalte 2 havde et meget godt forhold til Forurettede 1's børn. De elskede ham højt. De sad hos ham. Hun har aldrig hørt om, at Tiltalte 2 har været voldelig overfor Forurettede 1's børn. Tiltalte 2 har købt mange ting til børnene. Vidnet ville ikke få at vide, hvis Forurettede 1's børn blev slået af Tiltalte 2. Børnene elsker side 44 Tiltalte 2, og han elsker børnene. Vidnet vil tro, at børnene ville fortælle hende det, hvis de var blevet slået, og det har de ikke gjort, og hun har ikke set Tiltalte 2 slå dem. Vidne 9 har også børn, og Tiltalte 2 har et godt forhold til dem. Tiltalte 2 har købt tøj og gaver til børnene. Tiltalte 2 har ikke slået Vidne 9's børn. Måske er det Forurettede 1's hjerne, der bilder hende noget ind, og har fortalt hende disse ting. Tiltalte 2 er kærlig og elsker børnene i familien, og børnene elsker ham. Vidne 2 har som vidne blandt andet forklaret, at Forurettede 1 ikke har fortalt ham, at Tiltalte 1 har slået hende. Foreholdt, at Forurettede 1 har forklaret for retten, at hun kort efter brylluppet blev slået af Tiltalte 1, og at vidnet skulle have sagt hårdt til Tiltalte 1, at han skulle lade være med det, har vidnet forklaret, at det ikke er rigtigt, men at der var et problem med noget telefonisk mellem Tiltalte 1 og Forurettede 1 for mange år siden, som hun har fortalt ham om. Forurettede 1 sagde, at hun ikke havde gjort noget forkert, og vidnet troede på hende. Vidnet sagde til Tiltalte 1, at Forurettede 1 ikke havde gjort noget forkert, og at han stolede på hende, samt at Tiltalte 1 også skulle stole på hende. På det tidspunkt boede Forurettede 1 hos sig selv. En gang imellem var vidnet på besøg, og Forurettede 1 var på besøg hos dem. Ved den episode, han forklarede om, kom vidnet, Forurettede 1, Tiltalte 1, Vidne 8 og Vidne 9 til stedet. Han kan ikke huske om Vidne 1 var med. Det var ikke noget vigtigt, og det var ikke et seriøst problem. De bor i Danmark, og man taler i telefon med hinanden. Foreholdt at Forurettede 1 for retten har forklaret, at hun har fået mange tæsk af Tiltalte 1, har vidnet forklaret, at han ikke har set hende være forslået, når han kom hjem til hende. Når man er forældre, far eller mor, har man meget opmærksomhed på sine børn, og hvis der sker noget med dem, kan man ud fra ansigtstræk eller øjenkontakt vurdere, om der er noget galt. Forurettede 1 så helt almindelig ud. Foreholdt, at Forurettede 1 har forklaret for retten, at han blev sur og slog hende, og at Tiltalte 2 slog hende, har Vidne 2 forklaret, at hvis det var en islamisk domstol, ville han sværge ved koranen, at han ikke har slået Forurettede 1. Han har ikke slået hende. Forurettede 1 er hans datter, og Tiltalte 1 er ikke hans søn. Det overrasker ham, at Forurettede 1 har fortalt de ting. Det er som om, det er en anden person, der har fortalt det. Forurettede 1 er en god pige, og alle i familien har haft et godt forhold til hende. Han har ikke fortalt Forurettede 1, at hans datter – og dermed Forurettede 1's søster – Person 4 er død. Han vidste ikke, hvor Person 4 var henne, indtil den gang, hvor hun ringede. Han sagde, til Person 4, at hun skulle sende sin adresse til ham, og så ville han hjælpe hende. Hendes stemme forsvandt side 45 ligesom, og det lød, som om der var nogen, der holdt hende på halsen så hun ikke kunne tale ordentligt. Person 4 sagde, at hun var i et skovområde. Det er Person 4's beslutning, hvem hun er gift med. Det er ikke skamfuldt, at hun blev skilt fra sin mand og gift med en mand fra Indien. I islam er det nedskrevet, at hvis man ikke vil være sammen, kan man skilles. Forurettede 1 har ikke sagt, at hun ville skilles fra Tiltalte 1. Udspurgt af advokat David Lublin har Vidne 2 forklaret, at Tiltalte 2 har et rigtig godt forhold til alle sine søskende, og børn udenfor familien. Alle børn elsker ham, og han elsker børn. Tiltalte 2 havde et godt forhold til Forurettede 1's børn. Tiltalte 2 legede med børnene. Tiltalte 2 er meget høflig. En gang imellem når Tiltalte 2 går på gaden hilser børnene på ham. Vidnet har ikke set Tiltalte 2 være voldelig over for Forurettede 1's børn, eller andre børn i familien. Tiltalte 2 har ikke været voldelig overfor Forurettede 1. Forurettede 1 kan lide Tiltalte 2, og de har et godt forhold. Forurettede 1 var også en gang imellem hos dem, og der bad hun om at Tiltalte 2 også kom, fordi hun elskede ham. Tiltalte 1 og børnene sagde, at det var sjovt og hyggeligt, når han var der. Adspurgt af advokat Devid Lublin har Vidne 2 forklaret supplerende, at der altid bør tages hensyn til en far, og til hvad faderen fortæller om sit barn. Alle hans døtre er tæt på ham, og ingen far bliver voldelig. Det må være en misforståelse. Adspurgt af retsformanden har Vidne 2 forklaret, at der ikke er forskel på, hvad en mor eller en far fortæller, de er lige vigtige. Måske er der sket en fejl eller misforståelse. Tiltalte 1 har givet penge til at forlænge sin opholdstilladelse, og måske tror Forurettede 1, at han var ved at købe billet til Afghanistan, og måske er det derfor hun er bange for, at de skulle rejse. Adspurgt af advokat Anders Rohde har Vidne 2 forklaret, at hvis han fandt ud af, at nogle af hans døtres mænd slog dem eller var voldelig, så ville han spørge datteren, hvad der var sket for at forstå situationen. Han ville også spørge manden, om der var sket en fejl, eller om de ikke ville bo sammen mere. Han ville sige til manden, at han ikke skulle slå hans datter. Når han siger, at Tiltalte 1 ikke er hans søn, og Forurettede 1 er hans datter, skal det forstås sådan, at han er mere far, så hvis hans barn bliver slået, ville han spørge datteren om, hvorfor hun bliver slået. Han vil som far mest holde med sin datter frem for for sin svigersøn. Han er ked af, at der er sket de ting. En af hans døtre forsvandt, og han vil ikke have, at Forurettede 1 også forsvinder. Adspurgt af retten, om han ville anmelde til politiet, hvis nogen slog hans datter, har Vidne 2 svaret ja, hvorfor ikke. Vi bor i Danmark og har stor respekt for loven her. Ting skal anmeldes, for ellers kan det ske side 46 igen. Vidne 8 har som vidne forklaret, at han er gift med Vidne 9. Han har talt med Forurettede 1, der er en del af familien. Han ved ikke til, hvorfor Forurettede 1 forlod sit hjem, og han kender ikke til problemer, der skulle kunne føre til dette. Forurettede 1 har ikke fortalt ham om sit liv med Tiltalte 1, men de var glade for hinanden. Når de kom i butikken, smilede de begge to. Han har ikke set skader på Forurettede 1, der stammer fra vold. Han har ikke set Forurettede 2 og Forurettede 3 blive udsat for vold af Tiltalte 1. Udspurgt af advokat David Lublin Vidne 8 forklaret, at han har fem børn. Tiltalte 2 har et rigtigt godt forhold til alle hans børn. Børnene var rigtig glade for Tiltalte 2. Nogle gange spillede de fodbold og nogle gange kom han med slik til dem. Han har ikke set Tiltalte 2 været voldelig over for hans børn. Hans børn har ikke fortalt, at Tiltalte 2 skulle være voldelig over for dem. Vidne 9 har som vidne forklaret, at hun er Forurettede 1's storesøster. De så hinanden meget tit. De har også talt meget i telefon sammen. De sås ikke hver dag, men de talte i telefon sammen måske hver anden dag. Hun vil mene, at hun og Forurettede 1 var meget fortrolige med hinanden og kunne fortælle hinanden alt. Forurettede 1 har ikke fortalt hende, at der var problemer i hendes ægteskab. Forurettede 1 har ikke sagt, at hun var udsat for vold. Forurettede 1 har aldrig fortalt hende om nogle seksuelle ting mellem hende og Tiltalte 1. Det er ikke rigtigt, at Tiltalte 1 har dyrket sex med Forurettede 1, når hun ikke ville. Hun mener ikke, at en mand gør sådan over for sin kone. Hvis han var voldelig, ville der kunne ses skader på konen. Hun har ikke set nogen skader på Forurettede 1, og Forurettede 1 har ikke fortalt hende noget. Adspurgt om hun har hørt om en episode i 2014, hvor Forurettede 1 ringede til deres far og sagde, at Tiltalte 1 beskyldte hende for utroskab, har Vidne 9 forklaret, at det ikke er rigtigt. Adspurgt hvorfor vidnet sammen med de tre andre mødte op, når Forurettede 1 ringede, har Vidne 9 forklaret, at de nogle gange kom på besøg, men at det ikke betyder, at der var vold. Foreholdt at Forurettede 1 for retten har forklaret, at hun havde fået tæv af Tiltalte 1, at Forurettede 1 havde ringet til sin far og fortalt det, og at vidnet sammen med de tre andre var kommet til stede, har vidnet forklaret, at det ikke er rigtigt. Foreholdt at hendes far har forklaret, at der var noget med en mobiltelefon og en misforståelse, har Vidne 9 forklaret, at hendes far ikke har side 47 fortalt hende om det, men at de var på besøg engang. Foreholdt at Forurettede 1 har forklaret, at vidnet var til stede, og at deres far slog Forurettede 1, har vidnet forklaret, at det ikke er rigtigt. Hun ved ikke, hvorfor Forurettede 1 skulle lyve om det. Foreholdt at Forurettede 2 har forklaret om samme episode, har Vidne 9 forklaret, at Forurettede 2 bare forklarer det samme som sin mor. Måske har Forurettede 1 fortalt Forurettede 2 det. Vidnet ved det ikke. Forurettede 1 har ikke fortalt, at hun blev beskyldt for at være utro. For mange år siden var der et eller andet med Forurettede 1 og en dreng, men vidnet ved ikke, hvad det var. Tiltalte 1 reagerede helt normalt. Han talte med Forurettede 1 om det, og bagefter blev Forurettede 3 født. De har haft et godt liv. Hun ved ikke, hvorfor Forurettede 1 forlod hjemmet med sine to piger. Om søndagen, før Forurettede 1 forlod hjemmet, var hun hos vidnet. De havde lavet mad, noget med kikærter, og de havde spist sammen. Forurettede 1 fortalte ikke, hvad der var sket dagene forinden. Forurettede 1 var helt normal. Hun har ikke set eller hørt noget om en telefon, der blev kastet ind i væggen. Forurettede 1 var lidt rød på kinden, men ellers var hun helt normal. De spiste mad sammen. Forurettede 1 kom tilfældigt på besøg uden at have ringet i forvejen. De hjalp hinanden med at vaske op. Hun var helt normal. Hun havde ikke fornemmelse af, at Forurettede 1 ville stikke af. Forurettede 1 sagde helt almindeligt farvel, da hun gik. Hun vidste ikke, at hun ikke ville se Forurettede 1 mere. Hvis hun havde fået det at vide, ville hun have hjulpet sin søster. Forurettede 1 har ikke fået at vide, at deres søster Person 4 var død. Hun har ikke hørt om det. Person 4 var stukket af og havde giftet sig. Vidnet ville ikke acceptere, at nogen dræbte hendes søster, men måske har Forurettede 1 fået den tanke, at hvis hun stak af, så ville hun blive dræbt. Måske er Forurettede 1's hjerne lidt bange af sig. Forurettede 1 var bange for mange ting. Vidnet spurgte, hvorfor Forurettede 1 var rød på kinden. Forurettede 1 svarede, at Forurettede 3 havde slået hende med en legetøjsbil på kinden. Udspurgt af advokat Anders Rohde har Vidne 9 forklaret, at da Forurettede 1 var lille, gik hun i en specialklasse. Hun blev drillet af sine klassekammerater på grund af sine tænder. Hvis der var nogen, der talte højt, eller der var hunde, blev Forurettede 1 bange. En dag gik vidnet, Tiltalte 2 og Forurettede 1 en tur. De så en mand slå en kvinde. Forurettede 1 blev meget bange og løb hen til vidnet og Tiltalte 2, og de krammede hende og sagde, at det ikke vedkom dem. Vidnet ved ikke, hvad Forurettede 1 mere er bange for. Adspurgt hvorfor Forurettede 1 forlod hjemmet, har Vidne 9 forklaret, at Forurettede 1 var rigtigt glad for penge, hun elskede penge, men vidnet ved det ikke. side 48 Udspurgt af advokat David Lublin har Vidne 9 forklaret, at hun har været sigtet, fordi Forurettede 1 har løjet for hende, hendes mand og hendes børn. Politiet sigtede hende for, at Tiltalte 2 havde slået hendes børn, og at hun var ligeglad med det. Hun har ikke bedt Tiltalte 2 om at slå hendes børn. Forurettede 1 har løjet for politiet. Det var, fordi Forurettede 1 havde fortalt politiet noget forkert. Hun har aldrig set Tiltalte 2 være voldelig over for hendes børn. Børnene elsker Tiltalte 2. Hendes bror er meget høflig over for hendes børn og sidder og leger med dem. Børnene har aldrig sagt, at Tiltalte 2 har været voldelig over for dem. Børnene blev fjernet fra hjemmet i to måneder pga. Forurettede 1's løgnehistorier. Der kom nogen kl. 7.00 om morgenen og fjernede børnene. Sagen blev sluttet, og hun har fået sine børn hjem igen. Hun havde det rigtig dårligt, mens hendes børn var fjernet. Det blev vurderet, at børnene ikke havde været udsat for vold. Måske ville Forurettede 1 lave en sag eller historie om, hvad Tiltalte 2 havde gjort. Måske var det, fordi Forurettede 1 ville væk fra sit ægteskab. En gang havde Forurettede 1 gemt 4.000 kr. af Tiltalte 1's penge, og det var derfor, Forurettede 2 ringede. Vidnet fik at vide, at det var noget med et glas, der var smadret i skolen, og at der skulle betales erstatning til skolen. Det var Forurettede 2, der ringede og sagde det. Vidnet sagde, at skolen havde en forsikring, der skulle betale for det, og ellers skulle de sende en regning. Da hun talte med Forurettede 1 om de penge, og hun sagde det med forsikringen, fandt Forurettede 1 på noget andet. Forurettede 1 sagde noget om en iPhone 10. Forurettede 1 havde sagt til Forurettede 2, at hun havde tabt en telefon og skulle erstatte den. Vidnet har talt med Forurettede 2, og hun havde samme fortælling. Forurettede 1 sagde, at hun havde været ude at spise alle pengene op. Forurettede 2 løj. Vidnet har betalt 3.100 kr., hendes datter har betalt 900 kr. Udspurgt af retten har Vidne 9 forklaret, at i forbindelse med episoden med en mand, der slog en kvinde, ringede de ikke til politiet, for kvinden havde ringet til politiet, så det behøvede de ikke også gøre. De hørte, da kvinden talte i telefon med politiet. Forurettede 1's reaktion var, at hun blev meget bekymret og bange. Forurettede 1 var som en lille pige. Udspurgt af advokat Anders Rohde har Vidne 9 forklaret, at Forurettede 1 er mere bange og nervøs end andre personer. Forurettede 1 var også rigtig ked af det på grund af Forurettede 4. Vidne 1 har som vidne forklaret, at han har adresse hos sine forældre, men at han mest er hos sin kone, som han er islamisk gift med. side 49 Forurettede 1 fortalte ham ikke private ting. Han ser ikke sin ældste søster Person 4 og har ikke hørt noget om, at Person 4 skulle være død. Han har været til Eid med Forurettede 1 og Tiltalte 1, og de har virket glade. Forurettede 1 har aldrig fortalt om noget vold fra Tiltalte 1's side. Han kan ikke huske en episode i 2014, hvor han og hans far og mor samt Vidne 9 skulle været taget over til Forurettede 1. Han har aldrig slået Forurettede 1 og har ikke set sin far slå hende. Han kan ikke huske en episode med en telefon og nogle beskyldninger. Han har ikke set, at der er udøvet vold mod Forurettede 1, Forurettede 4, Forurettede 3 eller Forurettede 2. Han boede hjemme hos sine forældre, da han studerede. Han blev færdig i 2016 og boede derefter hos sin kæreste og kom hjemme hos sine forældre en gang imellem, når hans mor ringede meget. Tiltalte 2 boede i 2020 ikke fast hos deres forældre. Tiltalte 2 boede meget i Odense og kom nogle gange hos Forurettede 1 og Tiltalte 1, men han ved ikke mere om det. Hans forældre bestemmer ikke, hvem de skal giftes med. Han må selv bestemme, hvem han gifter sig med. Det passer ikke, at pigerne ikke blev spurgt om, hvem de skulle giftes med. Udspurgt af advokat David Lublin har Vidne 1 forklaret, at han er islamisk gift med Person 8. De mødtes i december 2016. Han har været sammen med hende siden da. Hvis hans mor savnede ham, kunne han godt komme hjem en gang imellem og overnatte. Hans mor har ikke fået andre til at ringe til ham. Hans mor havde selv en telefon og ringede til ham. Hans forældre har ikke noget imod, at han er gift med en dansk pige. Hans bror kommer også på besøg. Han har ikke børn. Tiltalte 2's forhold til børnene i familien er det bedste, man kan have til sin onkel. Nevøerne har altid holdt meget af onklerne. Forurettede 2 har sagt, at hun elsker dem, og hun har ringet og spurgt, om de ikke kom på besøg. De har et tæt forhold til dem. De samledes alle sammen. Tiltalte 2 er et fjollehoved, så børnene elsker ham meget højt. Vidnet går ikke ind for, at børn bliver slået og har aldrig set Tiltalte 2 slå nogen børn. Han har aldrig hørt om, at Tiltalte 2 er voldelig. Han ville have taget fat i Tiltalte 2, hvis han havde hørt om det. Det med at slå børn er der ingen der går ind for i hans familie. Udspurgt af advokat Anders Rohde har Vidne 1 forklaret, at selv om han er gift med en dansk pige, har han fortsat kontakt med sin familie. Han slår ikke på kvinder, og familien ville have svært ved at acceptere en person, der var voldelig. Hvis han vidste, at hans søster blev slået, ville han sørge for at hun blev skilt. Han og hans kone bor i Glostrup og har set et nabopar, hvor pigen blev udsat for vold. Dengang ringede han til politiet. side 50 Han havde kontakt til Forurettede 1 telefonisk og via sms, men de så ikke hinanden så tit. Han talte også med Forurettede 2. Det er ikke kun ham, der siger, at man ikke slår på kvinder og børn, det er hele hans familie, der har den opfattelse. De går ikke ind for vold. Vidne 10 har som vidne forklaret, at det ikke er rigtigt, at hun har været gift med en anden mand. Hun og Vidne 11 har selv fundet ud af, at de ville giftes. De er begge to fra samme by i Afghanistan. Hun har kun kontakt til Vidne 11's familie. Hun ønsker ikke at forklare, om sin egen familie i Afghanistan. Hun er ikke i kontakt med sin egen familie. De giver hende meget stress, og det er en meget dårlig historie for hende. Hun ser Vidne 11's brødre og søstre. Hun kender ikke så mange andre i Danmark. Hun kender naboen Person 3, og er gode venner med sin svigerfamilie. Hun har kontakt med nogle voksne i hendes børns skole. Det er ikke nødvendigt for hende at have andre venner. Hun talte meget med Forurettede 1, hun var hendes bedste veninde. Forurettede 1 fortalte hende de fleste ting. Forurettede 1 var bekymret for sin søn, og da der var Corona. Forurettede 1 har ikke fortalt, at hun selv havde problemer. Forurettede 1 var rigtig glad. Forurettede 1 har aldrig fortalt at Tiltalte 1 har slået hende. Han var en god mand, der elskede sin kone. Om sommeren sås de næsten hver dag. Om vinteren sås de kun om lørdagen. Hun var meget glad for sin familie. Hendes lejlighed er den største i familien, så derfor var det hos dem, de mødtes om lørdagen. Deres underbo Person 3 var indforstået med, at de var mange om lørdagen og kunne larme lidt, og de inviterede Person 3 med. De spillede kort, lavede mad og støvsugede, alle hjalp til. De fleste gange var det kvinderne, der mødtes. Mændene var med nogle gange, når de ikke var sammen med deres venner, til fodbold eller andre steder hende. Hun har aldrig oplevet nogen blive slået. Man må gerne opdrage sine børn, men man må ikke slå børn, da det er forkert. Hun har ikke oplevet nogen slå børn i familien. Forurettede 2, Forurettede 4 og Forurettede 3 har ikke sagt, at de blev slået af Tiltalte 2 eller af Tiltalte 1. Hun mener, at hun så Forurettede 1 om lørdagen, hvilket var et par dage før, Forurettede 1 forlod hjemmet. Forurettede 1 var helt normal og spiste morgenmad hos vidnet. Forurettede 1 fortalte ikke om, at der var sket noget om natten. Forurettede 1 var rigtig glad og sad og drak te. Forurettede 1 sagde ikke noget specielt. Forurettede 1 har ikke sagt, at der var en diskussion, hvor hun kastede sin telefon ind i væggen. Forurettede 1 havde ingen skader og var helt normal. Hun fik ikke at vide, hvorfor Forurettede 1 gik fra hjemmet. Forurettede 1 var så frisk en person. Efter to måneder tænkte vidnet, at det var Forurettede 1, der kom hjem, når det bankede på døren. side 51 Forurettede 1 var nervøs og ængstelig og bange for alt. Forurettede 1 var sød og meget barnlig. Forurettede 1 elskede alle, hun elskede sin familie og var meget gavmild. Forurettede 1 smilede det meste af tiden. Da Forurettede 1 var gået fra hjemmet, talte de i familien om, at de gerne ville have hende tilbage. Forurettede 1 var anderledes. Vidnet har boet i Danmark i 12 år og har været i familien. Hvis der er sket noget med Forurettede 1, vil vidnet gerne hjælpe hende. Vidnet er ikke bange for nogen, og hvis Forurettede 1 havde sagt noget, ville hun have hjulpet hende. Udspurgt af advokat Anders Rohde har Vidne 10 forklaret, at Forurettede 1 var umoden, og at hun var bange for dyr. Hun var rigtig sød. Forurettede 1 var voksen, men hun havde problemer med sin hjerne. Forurettede 1 tænkte hele tiden på Forurettede 4, og at han ikke var med til Eid eller bryllupsfester. Der har ikke været vold i familien, så vidnet mener, at der ikke er sket sådan med Forurettede 1, som hun siger. Det må være en anden, der har sagt det. Hun tror ikke, at Forurettede 1 har fortalt sandheden. Forurettede 1 var ikke en, der fandt på ting. Det er løgn, det der er forklaret fra Forurettede 1. Vidnet ved ikke, hvorfor der er sagt sådan. Hvis hun møder Forurettede 1, vil hun spørge hende om det. Det var, som om Forurettede 1 var to forskellige personer. Der er aldrig sket de ting, som Forurettede 1 har forklaret om. Udspurgt af advokat David Lublin har Vidne 10 forklaret, at hun har fire børn. Hendes børn elsker deres onkel, Tiltalte 2. Han er rigtig sød. Når han deltog i deres familiearrangementer om lørdagen, havde han slik med til børnene og hyggede med dem. Hendes ældste søn elsker Tiltalte 2. Tiltalte 2 har ikke været voldelig over for børn, heller ikke over for Forurettede 2. Vidnet elsker ham som sin egen lillebror. Person 9 har ikke fortalt om et blåt mærke, som Tiltalte 2 skulle have givet ham. Vidnet ved ikke, hvorfor Forurettede 2 har sagt sådan noget. De var rigtig glade, de hyggede og spillede ludo og spillede på deres telefoner. De talte sammen, sidste gang de sås. Vidne 11 har som vidne forklaret, at Forurettede 1 har fortalt ham ting, men ikke de ting, de fik at vide, der var sket. De fik først disse ting at vide to måneder efter hendes forsvinden. Forurettede 1 har aldrig sagt, at hun har været udsat for vold, eller at hendes børn havde været udsat for vold. Forurettede 1 har ikke sagt, at Tiltalte 2 har slået hende. Hun har ikke sagt noget om, at hun ville skilles fra Tiltalte 1, men hvis det ikke gik, var han den, hun kunne komme til. Forurettede 1 har hjulpet ham meget, herunder bl.a. med mad, før han blev gift. Hvis han havde fået at vide, at Tiltalte 1 havde slået Forurettede 1, ville han have talt med hende og dernæst med Tiltalte 1 og eventuelt også med politiet. Man slår ikke på kvinder. Forurettede 1 fortalte ikke, hvis hun havde problemer. Han har ikke hørt om, at Tiltalte 1 skulle lave meget derhjemme. side 52 Man hjælpes ad i hjemmet. Når Tiltalte 1 kom hjem fra arbejdet, og hvis der var opvask, var det ikke Tiltalte 1, der skulle vaske op, han skulle slappe af. Udspurgt af advokat David Lublin har Vidne 11 forklaret, at han har fire børn med sin kone, Vidne 10. De tre af dem er Person 10, Person 11 og Person 12. De har et godt forhold til Tiltalte 2, og de elsker ham. Hver lørdag var de sammen med familien, og Tiltalte 2 kom med slik og chips. Et af vidnets børn havde noget sort på tænderne og blev derfor drillet i skolen. Vidnet prøvede at holde sine børn væk fra slik og sukker, men Tiltalte 2 blev bare ved med at komme med slik og chokolade til børnene. Tiltalte 2 har et godt forhold til børnene, og har aldrig slået børnene. Hvis Tiltalte 2 havde slået børnene, ville han ikke have været velkommen i deres hjem mere. Tiltalte 2 har ikke slået små børn, og hvis vidnet havde hørt om det ville han have taget fat i ham. Vidne 12 har som vidne forklaret, at han var med til at efterlyse Forurettede 1, da hun forsvandt med børnene. Tiltalte 1 og vidnet ringede til Københavns Vestegns politi og anmeldte hende forsvundet. Vidnet var på arbejde, da han og fik et opkald, om at de ikke kunne finde Forurettede 1. Vidnet kørte direkte fra arbejde hjem til Tiltalte 1 og ringede til politiet. De fortalte, at de ikke havde kunne finde hende et stykke tid. De fik at vide, at der skulle gå 24 timer, før hun kunne blive efterlyst. De ventede og talte på ny med politiet. Efter et stykke tid fik de at vide, at Forurettede 1 og børnene var på krisecenter og havde det godt. Tiltalte 1 fortalte, at der havde været en episode, med en telefon, ved 5-7- tiden om morgenen. Der var noget med, at Forurettede 2 havde en telefon i hånden, og at Tiltalte 1 havde spurgt, om de havde siddet sådan hele natten. Der var noget diskussion. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1 forsvandt. Diskussioner var normale. Vidnet har hjulpet Forurettede 1 med møder hos kommunen og har hjulpet hende med alle møder. Vidnet taler bedre dansk end Forurettede 1, og de havde et godt forhold. Forurettede 1 har brugt vidnet, når hun havde problemer. Forurettede 1 har aldrig sagt, at hun ville skilles. Der ville ikke være nogen problemer med at blive skilt i deres familie, man bestemmer selv, hvem man vil giftes med. Det hører ikke til i deres hjem, at det er skamfuldt at blive skilt. Deres ære ville ikke tage skade, hvis nogen ville skilles. Hvis de ikke kunne med hinanden, skulle de bare videre. Vidnets familie tvangsgifter ikke deres piger væk. Det passer overhovedet ikke. Forurettede 1 har aldrig fortalt om, at hun fik tæsk af Tiltalte 1. Forurettede 1 har ikke fortalt, at hendes børn fik tæv af Tiltalte 2. Vidnet tror ikke på det. Vidnets bror, Tiltalte 2, er en af de bedste til børn. Alle børn elsker dem. Han kender Tiltalte 1 rigtig godt. Vidnet har været meget sammen med Tiltalte 1 og Forurettede 1 vedrørende side 53 deres handicappede barn Forurettede 4. Tiltalte 1 ville gøre meget for Forurettede 1, når hun var ked af det på grund af Forurettede 4. Det giver ikke mening, at Forurettede 1 er taget væk. Det var derfor de søgte hjælp hos politiet. De tænker på, hvad der er sket. Der var ingen hjælp at hente fra politiet. De vil gerne tale med Forurettede 1, men det må de ikke. Vidnet var med til at sige til politiet, at de gerne ville have kontakt til deres søster. De fik i starten ikke noget at vide. På et tidspunkt fik de at vide, at Forurettede 1 ikke ville tale med dem, derefter lod de det ligge og har ikke talt med politiet siden. Udspurgt af advokat David Lublin har Vidne 12 forklaret, at Tiltalte 2 elsker børn. Vidnet har ikke selv børn. Hver gang Tiltalte 2 kommer, har han slik og sodavand med til børnene. Han tager dem ud og spiller fodbold, han er et stort legebarn. Børnene elsker Tiltalte 2 og er glad for at se ham. Tiltalte 2 har aldrig været voldelig overfor børn, og vidnet har ikke har hørt om det. Tiltalte 2 har aldrig været voldelig over for Forurettede 1. Vidnet har været der meget for Forurettede 1, og har besøgt Forurettede 4, når Forurettede 1 og Tiltalte 1 har været på ferie. Denne sag er et meget stort schockck for hele familien. De vil fortsat gerne tale med Forurettede 1 hende. Vidnet har afleveret Forurettede 1's tøj til politiet, så hun havde noget tøj. Hvis der manglede andet, har han sagt til Vidne 6, at hun skulle sige til, hvis Forurettede 1 manglede noget. Udspurgt advokat Anders Rohde har Vidne 12 forklaret vedrørende Forurettede 4, at han har haft kontakt med Forurettede 4, mens Tiltalte 1 har siddet varetægtsfængslet. Forurettede 4 har talt om sin far og spurgt ind til, hvor han er. Forurettede 4 sagde, at han savner sin far. Det er svært for vidnet, at lyve for Forurettede 4. Forurettede 1 har haft det hårdt i barndommen, hendes tænder var udad-stående og hun blev drillet i skolen. Forurettede 1 er meget langsom opfattende, hun har gået i specialklasse, og han har støttet hende. De gik på Skole. Forurettede 1 blev drillet meget. Vidnet var der for hende og støttede hende. Forurettede 1 har rigtig mange ting hun er meget bange for og har meget angst. Forurettede 1 bliver rød i hovedet og får knopper i hovedet. Mørket udenfor kan gøre hende bange. Når de har været sammen, har Vidne 9 fulgt Forurettede 1 hjem, fordi Forurettede 1 hun var bange for at gå alene på stien om aftenen. Udspurgt af advokat David Lublin har Vidne 12 forklaret, at han har været gift med Vidne 13 i 12 år. Vidnet har ikke hørt om, at Vidne 13 har slået nogen. Vidnets kone er god til børn, hun har ikke nogen selv og giver al sin kærlighed til andre børn, og børnene i familien. Vidne 13 har som vidne forklaret, at hun talte meget med Forurettede 1 side 54 i mobiltelefon. De mødtes også og talte sammen. Vidnet så Forurettede 1 lørdagen, inden hun forsvandt, hun var helt normal ligesom før. Forurettede 1 sagde ikke noget om, at hendes mobiltelefon var kastet ind i væggen og gået i stykker. Forurettede 1 fortalte ikke, hvis der var problemer med Tiltalte 1 i hendes ægteskab. Forurettede 1 så helt normal ud om lørdagen. Forurettede 1 var ikke forslået, hun havde ingen mærker i ansigtet. Vidnet er fra Afghanistan og blev gift med Vidne 12. Vidnet har sin mor i Afghanistan, hun har ingen brødre. Vidnet kender ikke noget til, at Forurettede 2 skulle giftes med noget fra hendes familie. En 10-årig pige skal ikke til Afghanistan og giftes. Vidnet ved ikke, hvorfor Forurettede 2 har sagt det. Forurettede 2 er stadig en mindreårig pige, om hun er 10 eller 12 år. Der er mange piger i Afghanistan, så hvorfor skulle Forurettede 2 rejse dertil, for at nogen fra hendes familie skulle blive gift. Udspurgt af advokat David Lublin har Vidne 13 forklaret, at hun ikke har givet Forurettede 2 en flad, det er løgn. Vidnet har ikke slået børn i familien. Hun elsker børnene i familien. Hun har ikke slået Forurettede 3 og Vidne 14, aldrig, hun elsker dem. Det er helt løgn. Vidne 14 har som vidne forklaret, at hun er 17 år, og har været veninder med Forurettede 2, og de har talt sammen. De har mødtes udenfor og har leget sammen. Når vidnet var ude med sine søskende, kunne hun mødes med Forurettede 2. Vidnet har modtaget et brev fra kommunen og har fortalt om det til sine søskende. Hun kan ikke huske, om hun fik aktindsigt i sagen. Vidnet kunne ikke rigtig huske det. Hun fik mange breve fra kommunen, næsten hver uge, så hun kan ikke huske det. Hun Vidnet fik et brev om, hvad der var mistanke om, at de havde været udsat for vold, og hun fortalte det til sine søskende, hvad hendes forældre og Tiltalte 2 blev beskyldt for. Hun fortalte det til sine forældre og til Tiltalte 2, for de skulle ikke beskyldes for det, for det var løgn. De havde talt om det, inden de blev afhørt. De blev midlertidigt fjernet fra hjemmet kl. 7.00 om morgenen. De fik bare at vide, at de skulle med dem. De fik at vide, at de skulle være væk i par uger eller 2 måneder. De fik bl.a. at vide, at det var på grund af vold i hjemmet i hjemmet. Det var på grund af nogle ting Forurettede 2 havde fortalt. De blev ikke udsat for vold, det var ikke rigtigt, hvad Forurettede 2 havde sagt. De fik at vide, at det var ret hurtigt de kom hjem igen, fordi der ikke var noget at komme efter. Vidnet har ikke oplevet vold i familien, heller ikke mod Forurettede 2, Forurettede 4 eller Forurettede 3. Vidnet har ikke set nogen blive slået. Forurettede 1 har ikke fortalt vidnet om sit ægteskab, det er vidnet for ung til. Forurettede 1 var hjemme hos dem dagen før hun forsvandt. De drak te og spiste mad. Forurettede 1 var der i 3-4 timer, hvor de hyggede og næste dag tog hun væk. Forurettede 1 har ikke fortalt om, at hun havde fået ny mobiltelefon. Hun så helt normal ud. Hun havde ingen skader eller hævelser i ansigtet. Forurettede 1 virkede helt normal og frisk. Vidnet legede med sine søskende. Vidnet ved ikke, om Forurettede 1 side 55 var en god skuespiller. Forurettede 1 virkede glad, da hun var hos dem. Udspurgt af advokat Anders Rohde har Vidne 14 forklaret, at de var fjernet fra deres familie i to måneder. De blev vist hentet i marts. Vidnet blev afhørt i børnehuset i København. Vidne 14 er blevet foreholdt, at afhøringen af hende ifølge politiets afhøringsrapport, fandt sted den 9. marts 2021 datering af afhøringsrapport, foretaget den 9. marts 2021 (fil 1, side 1063, vedr. datering den 9. marts 2021). Hertil har Vidne 14 forklaret, at der havde de været fjernet en til to 1-2 uger fra deres familie, før de blev afhørt i børnehuset. Udspurgt af advokat David Lublin har Vidne 14 forklaret, at Tiltalte 2 er hendes onkel. De har et godt forhold til hinanden. Børnene i familien var meget sammen med ham, og hvis de skulle ud at lege, var Tiltalte 2 og Vidne 12 tit med. Tiltalte 2 var meget kærlig overfor dem. Tiltalte 2 har aldrig slået børn. Vidnets mor har aldrig ringet til Tiltalte 2 og sagt, at han skulle komme og slå dem. Vidnet har ikke fået knytnæveslag, spark eller andet. Det der er blevet sagt, er ikke rigtigt. Forurettede 2 kan have sagt det, for at deres sag er mere troværdig, eller at de kunne være der, hvor de er nu, i længere tid, eller også har hun måske tænkt, hvorfor hun blev slået, og vidnet ikke blev det. Forurettede 2 har aldrig sagt, at hun er blevet slået af Tiltalte 2, eller at han har slået Forurettede 4 og Forurettede 3. Vidnet har kun hørt gode ting fra dem om Tiltalte 2. Vidnet har hørt, at når Tiltalte 2 var på besøg, har han haft chokolade med til dem. Vidnet har ikke hørt eller set noget vold mod Vidne 11's børn. Vidne 15 har som vidne forklaret, at hun er leder af Indslusningsgruppe i Kommune. Hun har haft med de tre børn, Forurettede 2, Forurettede 4 og Forurettede 3, at gøre. Hendes kontakt med familien startede, da Forurettede 4 var ca. halvandet-to år gammel. Hun ved ikke, hvor længe familien havde boet i By 2 på det tidspunkt. Det kan godt passe, at det var i 2012. Hun oplevede børnene som meget forskellige. Forurettede 4 havde nogle medfødte vanskeligheder, der blev værre med alderen. Forurettede 4 er nu på en døgninstitution. De havde et tæt samarbejde med sundhedsplejersken og familien. Forurettede 2 var en dygtig pige, som havde følelsesmæssige problemer, men hun trivedes i dagtilbuddet. Forurettede 3 var født sidst, og hun knyttede sig særligt til to medarbejdere i dagtilbuddet. Forurettede 3 fik det bedre, efter at hun var startet i dagtilbuddet. Forurettede 3 havde udfordringer, blandt andet fordi hun var født for tidligt. Dagtilbuddets opgave er at støtte nyankomne, som har brug for særlig støtte side 56 i en periode. Det kan både være familiemæssige vanskeligheder eller vanskeligheder med at kunne begå sig socialt i samfundet. Det er et frivilligt tilbud. Det handler også om at modne børn til at komme i dansk børneinstitution. De havde et godt samarbejde med familien. I starten samarbejdede de med begge forældre om Forurettede 4 og delvis også om Forurettede 2. Samarbejdet vedrørende Forurettede 3 var kun med Forurettede 1. Vidnets indtryk af Forurettede 1 var, at hun havde det svært. Siden sin skoletid og ankomst til Danmark havde hun haft vanskelige betingelser. De, der havde haft mulighed for at støtte Forurettede 1, havde ikke gjort det. Forurettede 1 kunne have lært meget mere, hvis der var blevet gjort en særlig indsats for hende. Forurettede 1 havde lettere kognitive vanskeligheder, men under andre vilkår ville de ikke have været så udtalte. Forurettede 1 var en meget åben, venlig og imødekommende person og nem at samarbejde med. Forurettede 1 har været lydhør, og hun har gerne villet gøre det, som de foreslog, men det har været vanskeligt for hende. Da børnene var små, var Forurettede 1's udfordringer ikke så store. Forurettede 1 var god til at have tilknytning til små børn, men når børnene bliver ældre og kommer i skole, opstår der problemer, især fordi Forurettede 1 er funktionel analfabet. De fik lavet gode systemer med Forurettede 1 om aftaler. Blandt andet kunne de tegne et ur med visere på, så hun kunne finde ud af det. Man kunne ikke sige, at Forurettede 1 skulle gå på Aula og kigge, for det kunne hun ikke. Hun skulle have hjælp til at overholde aftaler. Forurettede 1 havde løbende udfordringer, som de talte om. Vidnet har talt meget med hende om renlighed – at hun skulle sørge for, at børnene var rene, og at hun selv var ren og pæn. Da børnene blev større, talte de om børne- og voksenroller, og om hvem der måtte bestemme hvad. Vidnet tror, at der var nogle ting, Forurettede 1 ikke havde bemyndigelse til. De talte om, at Forurettede 1 skulle tage nogle fridage med børnene og se andet end boligområdet, eventuelt gå i biografen med dem. Forurettede 1 oplyste, at det ikke var muligt for hende, fordi hun ikke måtte for familien. Det var et problem, at Forurettede 1 ikke havde nogen penge og ikke kunne købe noget til børnene. Det er vidnets opfattelse, at Forurettede 1 blev kontrolleret. Vidnet kan ikke sige, hvem det var. Tiltalte 1 var ikke med til møder i institutionen. Forurettede 1 benyttede ikke selv NemID, og vidnet ved ikke om hun havde det. I starten var hun ikke bekymret for Tiltalte 1 og Forurettede 1. Mens Forurettede 3 var i dagtilbuddet, var det hendes indtryk, at ægteskabet ikke var godt, og Forurettede 1 har givet udtryk for, at hun ville ud af det. Forurettede 1 kom og fortalte hende om nogle af problemerne i ægteskabet. De har haft lange snakke om, hvilke muligheder side 57 Forurettede 1 havde for at komme ud af sit ægteskab. Det var mest Forurettede 1, der talte. Forurettede 1 sagde, at hun ikke ønskede, at hendes piger fik det samme elendige liv som hende. Forurettede 1 sagde: ”Mit liv er ødelagt – mine pigers liv skal ikke ødelægges.” Forurettede 1 ville gerne væk fra sit ægteskab og By 2, og de talte om, hvordan det kunne lade sig gøre. Vidnet prøvede at forklare hende, hvordan det kunne foregå. Forurettede 1 spurgte tit, om det var muligt for eksempel at komme til et andet land. Forurettede 1 talte ikke om hjælp til skilsmisse. Vidnet tror, at Forurettede 1 var overbevist om, at hun ikke kunne blive i landet, hvis hun ville skilles, og at det var for farligt for hende, og at hun var nødt til at komme væk. Forurettede 1 var meget bange for at blive fundet. Vidnet går ud fra, at der blev begået vold mod Forurettede 1. Forurettede 1 var ikke specielt konkret, når de talte sammen. Til sidst i forløbet nævnte Forurettede 1, at hun havde været udsat for vold. Det blev mere udtalt, og hun nævnte det tit. Det var, mens Forurettede 3 var i dagtilbud hos dem. Det sidste møde i børnehaven fandt sted den 3. december 2020. Mødet var aftalt med familiens sagsbehandler, som skulle med til mødet. Forurettede 1 brød sig ikke om at komme på rådhuset, hvor hun følte sig udsat. Derfor skulle sagsbehandleren fra kommunen med til mødet i institutionen. Mødet havde været planlagt i en eller to uger. Vidnet var nervøs for, om Forurettede 1 kom for sent eller havde glemt det, så hun ringede for at minde hende om, at der var møde. De plejede at ringe til Forurettede 1. Vidnet kan ikke huske, om Forurettede 1 kom ind til hende, eller om hun ringede, men Forurettede 1 sagde, at nu var det nok, og at hun ikke ville hjem igen. Forurettede 2 skulle deltage i mødet, og Forurettede 1 skulle hente hende i skole og komme med hende. De gik ovenpå til mødelokalet, hvor de havde en samtale med Forurettede 1 og Forurettede 2. Derfra tog hendes sagsbehandler hende med. Det var ikke Vidne 16 eller Vidne 17 fra Institution, der var med til mødet. Det var Person 13. Inden mødet sagde hun, at nu ville hun væk, og at hun aldrig ville hjem mere, samt at vidnet var nødt til at hjælpe hende. De fortalte Person 13, hvad Forurettede 1 havde sagt. Det kom bag på vidnet, at Forurettede 1 var så stålsat, men Forurettede 1 havde talt om det længe. Forurettede 1 var helt fast besluttet. Der havde været noget derhjemme. Forurettede 1's bekymring var, at det nu begyndte at gå ud over Forurettede 2. På det tidspunkt boede der vist nok en onkel hjemme hos dem, som Forurettede 1 var bange for ville begynde at være voldelig over for Forurettede 2. Vidnet fik det indtryk, at der var sket Forurettede 1 noget, men hun sagde ikke noget om det. Vidnet er i tvivl, om hvorvidt det var i det møde, at Forurettede 1 viste hende noget på sin ryg, eller om det var under et andet møde. Vidne 15 er blevet foreholdt fra afhøringsrapport af 16. marts 2021 (fil 1, s. 1080, sidste afsnit og side 1081, 1. afsnit), hvoraf fremgår: ” Udeladt som følge af dørlukning” . Vidne 15 har bekræftet at have forklaret sådan til politiet. Vidnet kunne ikke huske, om Forurettede 1 viste hende noget den dag, eller om hun bare fortalte om det. Det var den nævnte episode, der gjorde, at hun ville væk. Forurettede 1 var bange og udtrykte frygt for at tage hjem. Det var begrænset, hvad sagsbehandleren kunne fortælle Forurettede 1, men hun fik oplyst proceduren. Hun fik også at vide, at der ville blive passet på hende, og at ingen ville få at vide, hvor hun var henne. Vidnets indtryk var, at Forurettede 1 ikke kunne tale med nogen i familien. Forurettede 1's yngre bror hjalp hende til møder. Vidnet kan ikke huske, hvad han hedder, men det var en lillebror, og det kan godt passe, at han hed Vidne 12. Vidnet spurgte Forurettede 1, om hun kunne tale med Vidne 12 om det, men det kunne hun ikke, for så skulle han vælge mellem familien og hende, og det ville hun ikke bede ham om at gøre. Forurettede 1 mente ikke, at hun ville kunne få hjælp. Det var ikke en mulighed at sige til sin far, at hun ville ud af ægteskabet. Han ville reagere på samme måde som hendes mand – med vold. Forurettede 1 var bange for hans reaktion, hvis hun ville ud af ægteskabet. Vidnet ved ikke om Tiltalte 1 ville ud af ægteskabet. De har ikke talt om forældremyndighed over børnene, hvis Forurettede 1 og Tiltalte 1 blev skilt. Det blev ikke bragt op. Vidnet husker en eftermiddag på legepladsen, hvor Forurettede 1 viste hende noget blåligt på sin side eller ryg. Vidnet er i tvivl om, hvorvidt Forurettede 1 på det tidspunkt havde en anden forklaring på det. Eftermiddagen på legepladsen var før, Forurettede 1 talte om vold i hjemmet. I forbindelse med aflevering af Forurettede 3 havde Forurettede 1 noget i ansigtet, der så rødt eller mørkt ud. Forurettede 1 sagde da, at det ikke skyldtes vold. Vidnet er i tvivl om, hvorvidt hun så mærket i hovedet før eller efter, Forurettede 1 fortalte om volden. Forurettede 1 ønskede ikke seksuelt samvær med Tiltalte 1, og når det skete, følte Forurettede 1 det som et overgreb. Forurettede 1 sagde ikke, hvordan det foregik. Vidne 15 er blevet foreholdt fra afhøringsrapport af 16. marts 2021 (fil 1, s. 1081, 3. afsnit), hvoraf fremgår: ” Udeladt som følge af dørlukning” Hertil har Vidne 15 bekræftet at have forklaret sådan. Forurettede 1 følte det som overgreb. De havde seksuelt samkvem, men Forurettede 1 ønskede det ikke. side 59 Vidnet kan ikke huske at have set rivemærker på Forurettede 1. Vidne 15 er blevet foreholdt fra mail vedrørende underretning af 4. juni 2020 (fil 1, s. 671, 1. og 2. afsnit), hvoraf fremgår: ” Vidne 15, pæd.leder Indslusningsgruppe, kontakter d.d. vagten vedr. Forurettede 3 CPR nr. (Født 2017). Vidne 15 forklarer at hun ringer vedr. bekymring for særligt børnenes mor. Pædagogerne har i lang tid været bekymret for mor, da hun ofte græder og fortæller at hun vil væk fra far til børnene og vil tage børnene med til New York eller andre steder i verden. Vidne 15 oplyser at de seneste to dage er bekymringen tiltaget, og e oplever ikke længere mor kan være hos far. Hun har rivemærker på armene, som far skal have givet hende, og i går var hånden pakket ind – personalet formoder det også er påført af far.” Hertil har Vidne 15 forklaret, at hun havde fået det oplyst telefonisk. Det var hendes medarbejdere, der havde set det. Vidne 15 er blevet foreholdt fra samme mail (fil 1, s. 671, 3. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Vidne 15 oplyser at hun er så bekymret for mor, at de i Indslusningsgruppe har behov for hjælp fra C-BUR, da de oplever mor skal have hjælp til at komme væk på krisecenter. De er bekymret for at mors egen familie og far til børnene opdager dette, og Vidne 15 ønsker ikke at hjælpen foregår fra Indslusningsgruppe grundet personalets sikkerhed. Vidne 15 uddyber at hun ser stort behov for at C-BUR tager over ift. Mødes med mor, og lytter hvad hun vil og hjælper hende med at komme væk. Vidne 15 beskriver at mor intelligensmæssigt er i sinkeområdet, og ikke selv evner at tage væk. Vidne 15 vurderer at når/hvis mor kommer på krisecenter kan hun aldrig komme tilbage til By 2 igen, i frygt for konsekvenserne fra far og hendes egen familie. Vidne 15 uddyber at mors egen familie udøver stærk social kontrol og ikke vil tillade hvis mor flytter, og i så fald også kan være voldelige overfor hende.” Hertil har Vidne 15 forklaret, at hun altid siger sådan til sagsbehandlerne, når de har med den slags sager at gøre. Det er sagsbehandleren på rådhuset, der tager ansvaret. De får flyttet kvinderne væk fra Indslusningsgruppe, når det bliver konfliktfyldt, da det er sårbare børn, de har i dagtilbud, og de kan ikke have familiekonflikter. Det er vidnets fornemmelse, at det eskalerede i hjemmet. Forurettede 1 blev mere og mere sikker på, hvordan hun ville handle. De fik flere og flere informationer fra Forurettede 1, men de vidste ikke, om der altid havde været vold. Så vidt vidnet husker, har Forurettede 1 ikke fortalt om flere episoder derhjemme. Vidne 15 er blevet foreholdt fra afhøringsrapport af 16. marts 2021 (fil 1, s. 1083, 3., 4. og 6 afsnit), hvoraf fremgår: ” Vidnet forklarede yderligere omkring Forurettede 3, at der ca. 14 dage før anbringelse på sikkert opholdssted, havde været en episode, som var indberettet til kommunen. Forurettede 3 havde reageret meget voldsom på, at Forurettede 1 gik, hvilket var helt unormalt. Hun side 60 vinkede normalt altid bare stille og rolig farvel. Vidnet spurgte derfor Forurettede 1, hvad der var sket, og Forurettede 1 forklarede, Tiltalte 1 igen havde været voldelig over for hende, men at Forurettede 2 havde taget Forurettede 3, således hun ikke havde set noget. Vidnet havde forsøgt at forklare Forurettede 1, at Forurettede 3 måtte have set noget /oplevet noget voldsomt, når hun reagerede således, hvilket Forurettede 1 dog ikke mente.” Hertil har Vidne 15 forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Vidnet kan dog ikke huske, om der har været mistanke om vold mod børnene. Til sidst i forløbet var vidnet bekymret for, hvad Forurettede 2 blev udsat for jo ældre hun blev. På mødet med sagsbehandleren den 3. december 2021 spurgte vidnet Forurettede 2 direkte, om hendes far slog hende, og Forurettede 2 svarede, at det kun var nogle gange, men at det mest var hendes mor, der blev slået. Vidne 15 er blevet foreholdt fra en underretning vedrørende Forurettede 2 (fil 1, s. 602), der fremstår udateret, men som anklageren med henvisning til Kommunes anmeldelsesbrev af 10. februar 2021 (fil 1, s. 87) daterede til 30. januar 2013. Af underretningen fremgår: ”Tørklædet jeg har på har min Mormor lavet, jeg var hos hende i nat fordi min far slår mig og Forurettede 4. Jeg elsker Forurettede 1, min Mormor og Vidne 13 (onkels kone) Min mormor bliver vred på min far og siger at hvis han gør det igen skal jeg komme og bo hos hende, fordi hun godt kan lide mig. Min onkel slår også Vidne 13….” Indholdet er beskrevet så præcist som muligt. Samtalen starter med at medarbejderen beder Forurettede 2 om at tage tørklædet af når de leger da det kan blive farligt for hende hvis nogen hiver i det. Jeg har mandag morgen d. 10/12 orienteret forældrene om denne underretning. Jeg har ikke omtalt hvilke medarbejder der deltog i samtalen. Vedkommende ønsker ikke at blive nævnt. Jeg har tidligere haft en samtale med Tiltalte 1, med lignende indhold. På daværende tidspunkt foregik samtalen på et meget besværet dansk og vi var i tvivl om indholdet, men jeg valgte at tage samtalen alligevel.” Hertil har Vidne 15 forklaret, at hun ikke kan huske det, men når hun har skrevet underretningen, må det være rigtigt. Vidnet mener, at hun har skrevet det, som en medarbejder, har sagt til hende. Hvis børn antyder, at der er vold i hjemmet, kommer hendes medarbejdere og orienterer hende om det, og derefter laver de sammen en indberetning. Vidnet orienterede begge forældre. Det gjorde de i 2013, men i dag er der andre regler, og hvis det handler om vold, er det myndighedspersoner, der handler, og de må ikke omtale det for forældre. Hun kan ikke huske, hvad indholdet af den tidligere samtale med Tiltalte 1 var. Hvis hun bliver orienteret om, at et barn siger, at det bliver slået, vil der ske underretning. Hun må have været bekymret, siden hun skrev om samtale. Udspurgt af advokat Anders Rohde om hvornår indberetningen er sendt, da ekstrakten side 602 er udateret, har Vidne 15 forklaret, at hun ikke kan side 61 svare på, hvornår indberetningen er sendt. Hun ved ikke, hvordan det bliver arkiveret på rådhuset. Hun kan godt have underrettet forældrene og derefter sendt den. Hun kan ikke huske det. Vidne 15 er blevet foreholdt fra afhøringsrapport af 16. marts 2021 (fil 1, s. 1077, 2. afsnit), hvoraf fremgår: ” Vedr. Forurettede 1, Tiltalte 1 og deres 3 børn oplyste vidnet, at hun lærte familien at kende for ca. 9 år siden, hvor Forurettede 4 og Forurettede 2 startede i Indslusningsgruppe. Familien var nyligt tilflyttet kommunen, hvor de boede i et usselt værelse, og sundhedsplejersken havde sørget for at visitere familien til Indslusningsgruppe.” Hertil har Vidne 15 bekræftet at have forklaret sådan. Forurettede 1 talte om vold, efter at Forurettede 3 startede hos dem. Forurettede 3 startede i dagtilbud, da hun var knap et år. Hun kan ikke huske det nærmere. Vidne 15 er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1078, 4. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Det sidste ¾ år åbnede Forurettede 1 sig rigtigt op over for vidnet, og Forurettede 1 fortalte vidnet rigtig mange ting om sit liv og sine tanker. Forurettede 1 havde bl.a. sagt, at Forurettede 2 nu var blevet så stor, at Forurettede 2 begyndte at have de samme problemer, som Forurettede 1 selv var vokset op med.” Hertil har Vidne 15 forklaret, at det blev mere og mere tydeligt, at Forurettede 1 blev mere og mere sikker på at ville væk. Der har ikke været løbende anmeldelser om vold mod ægtefælle. Det har Forurettede 1 ikke fortalt hende om. Vidnet har hørt om, at Forurettede 1 har haft en abort, men det har ikke været, mens hun har haft børn hos dem. Adresse 5 er lidt landsbyagtig, og vidnet kan godt have mødt Forurettede 1 på en parkeringsplads ved Netto og i den forbindelse fået det at vide. Forurettede 1 oplyste ikke særlige omstændigheder omkring det. Mødet, der skulle afholdes den 3. december 2020, var aftalt med sagsbehandleren, og der var indkaldt til det en eller to uger forinden. Udspurgt af retten har Vidne 15 forklaret, at hun ikke ved, om Forurettede 1 har sagt, hvordan ægteskabet var kommet i stand. Det var inden for det sidste trekvarte år, inden at Forurettede 1 forlod familien, at hun sagde, at hun ikke ville have seksuelt samkvem med Tiltalte 1. Udspurgt af advokat Anders Rohde har Vidne 15 forklaret, at Forurettede 1 ønskede, at hendes piger blev dygtige i skolen, fik en uddannelse, fik lov at have venner og have veninder at gå på cafe og i biografen med og lov at gøre som andre, almindelige danske unge. Forurettede 1 var ikke i tvivl om, at Forurettede 2 var en ordentlig pige og ville blive ved med at være det. side 62 Vidne 16 har som vidne forklaret, at hun er ansat af kommunen og har haft et coachingforløb med Forurettede 1. Hun var ansat til at foretage funktionsundersøgelser og udredninger vedrørende Forurettede 1 . Hun skulle sørge for, at Forurettede 1 kom afsted til det, hun var sendt ud til. Forurettede 1 deltog i et kursusforløb for at se, om hun skulle i et arbejdsprøvningsforløb. Samarbejdet startede i december 2019. Forurettede 1 havde tidligere været i praktik på Institution. Hun skulle få Forurettede 1 afsted til psykisk udredning og til arbejdsprøvning. Hun skulle følge hende og sørge for at prøve at få Forurettede 1 på arbejdsmarkedet. Det er rigtigt, at Forurettede 1 lå i området mellem sinke og debil og havde sproglige udfordringer. Forløbet startede i december 2019 og varede frem til Forurettede 1 kom på krisecenter. Hun havde en gang om ugen en samtale med Forurettede 1. Hun skulle finde ud af, om Forurettede 1 trivedes og fik støtte i familien. Forurettede 1 var ikke god til tal. De havde en aftale om, at vidnet ringede dagen før, de havde møde. Forurettede 1 kunne godt huske tider og mødte op. Det gjorde hun også, da hun var i praktik. Forurettede 1 deltog i det, som hun blev tilbudt. Det gjaldt primært om at se, hvad Forurettede 1's evner var, og om hun eventuelt kunne komme på arbejdsmarkedet. Der skulle laves en funktionsevneudredning. Det var vidnets opgave at lave udredningerne. Forurettede 1 skulle tidligere være mødt op, men mødte ikke, selv om det var aftalt med manden, at han skulle køre Forurettede 1. Det skete ikke, og derfor blev vidnet sat på. Der var ikke problemer med at få Forurettede 1 med til møder. De talte ikke om Forurettede 1's mand, og om han havde noget imod det. Vidnet hentede Forurettede 1 hjemme. Vidne 16 er blevet foreholdt fra afhøringsrapport af 19. marts 2021 (fil 1, s. 1090, 2. sidste afsnit), hvoraf fremgår: ” Vidnet var ikke i tvivl om, at Forurettede 1 var meget præget af familien, og når vidnet talte i telefon med Forurettede 1, sad Tiltalte 1 og lyttede med. I starten kom der altid noget i vejen, når vidnet og Forurettede 1 skulle mødes og Tiltalte 1 havde overhørt samtalen.” Vidne 16 har bekræftet at have forklaret sådan. Når hun i starten kom hos Forurettede 1, var Forurettede 1's mor der også. Vidnet ved, at der var medhør på telefonen, når hun ringede. Der var medhør på, når de var i bilen, så Tiltalte 1 kunne lytte med, når de talte sammen. Derefter blev det aftalt fra gang til gang, hvornår de skulle mødes. Hvis familien var der, var det svært at aftale noget. Telefonen blev tit skiftet ud eller taget fra Forurettede 1, så man ikke kunne få fat i hende. Vidnet tror, at det var helt bevidst, at telefonen blev taget fra Forurettede 1. Forurettede 1 fortalte, hvad der skete i familien. Hun åbnede mere og mere op. Forurettede 1 havde blå mærker på armene. Forurettede 1 sagde, at der var blevet taget voldsomt fat i hende. Forurettede 1 ville gerne have hjælp til at komme ud af landet. Hun ville væk fra familien. side 63 Forurettede 1 havde tit blå mærker på arme og ben. Forurettede 1 var ked af det, når de var hjemme. Når de var ude, var hun glad. Forurettede 1 sagde, at det var hendes mand og bror, der slog hende. Vidnet ved ikke, hvordan det kom frem, at det også var hendes bror, der slog hende. Vidnet ved ikke hvilken bror, der var tale om. Vidnet fik ikke at vide, at der boede en bror hos dem, og har ikke bemærket det, når hun var hjemme hos dem. Forurettede 1 sagde, at Tiltalte 1 forgreb sig på hende, og at han sagde, at det var hans ret at tage hende når han ville. De sov alle sammen inde i stuen. For at børnene ikke skulle opdage noget, vendte Forurettede 1 hovedet den anden vej, og tårerne trillede ned ad hendes kinder. Forurettede 1 sagde, at hun sagde til Tiltalte 1, at hun ikke havde lyst, men hun var bange for, hvad der ville ske, og hun var bange for, at pigerne vågnede og opdagede det. Når man så, hvordan hun så ud, var der ikke tvivl, om hvad der ville ske, hvis hun sagde nej. Vidne 16 er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1092, 3. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Forurettede 1 fortalte vidnet om sit liv med Tiltalte 1, der var præget af vold og seksuelle overgreb i form af tvang, såfremt hun sagde fra over for sex. Forurettede 1 fortalte, at hun sagde nej til Tiltalte 1 og græd, men Tiltalte 1 gennemførte sammenleje alligevel. Vidnet vidste ikke, hvor ofte det skete, men vidnet mente at det mindst skete en gang om ugen ud fra Forurettede 1's forklaring.” Vidne 16 har bekræftet at have forklaret sådan. Det er også sådan, hun har forklaret i retten i dag. Hun ved, at Forurettede 1 gennem kommunen fik sat spiral op, så hun ikke kunne blive gravid. Tiltalte 1 bad hende om at få den fjernet. Vidnet kunne undersøge mulighederne for, at Forurettede 1 kom væk, men at det kun kunne ske gennem kommunen. Forurettede 1 havde ingen indtægt selv og kunne ikke selv gøre noget. Forurettede 1 havde kun pigerne og havde svært ved at integrere sig et andet sted. Vidnet var med til mødet den 3. december 2021. Det havde været planlagt i et stykke tid, og havde været aflyst før. Den dag, mødet blev afholdt, var manden hjemme, og Forurettede 1 var nervøs for, at han skulle se, at de kørte fra stedet. Dagsordenen for mødet var at komme i sikkerhed for manden og broderen. De havde talt det om det i nogen tid, men under mødet blev det besluttet, at det var nu, at Forurettede 1 skulle væk. Tingene skulle være på plads, for at det kunne lade sig gøre. Vidnet er overbevist om, at en skilsmisse ikke var en mulighed. Forurettede 1 ville væk. Det var sværest for Forurettede 1 at slippe alle bånd til familien, men det var hun bevidst om. Forurettede 1 havde fået vejledning. Socialrådgiver Person 13 fortalte Forurettede 1 om det, og vidnet støttede Forurettede 1. Vidnet har hørt om mange ting og er stadigvæk støtteperson for Forurettede 1. Hun taler med Forurettede 1, når der er noget. Vidnet kan ikke side 64 huske, om der var sket noget lige før mødet. De blev i mødet enige om, at det var nu, hun skulle væk. Forurettede 2 blev hentet i skole. Forurettede 1 havde været til læge, hvor hun havde fortalt, at der var vold i hjemmet, for det ville hun gerne have, at lægen vidste. Vidnet kan ikke huske om en specifik episode lørdagen før mødet. Vidnet kan ikke huske datoerne længere. Vidne 16 er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1093, 2. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Forurettede 1 havde flere gange fortalt vidnet om specifikke voldsepisoder, hvor både hende mand, men også hendes storebror havde slået hende – hun fortalte bl.a. om en episode måske en lille uge før, hun kom på krisecenter, hvor Forurettede 1 var blevet slået og sparket af dem begge.” Vidne 16 har bekræftet at have forklaret sådan til politiet. Hun har efterfølgende fået rigtig meget at vide, så hun har svært ved at huske datoer. Vidne 16 er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1093, 3. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Forurettede 1 fremviste skader på højre skinneben i den forbindelse, og under læge besøg, fortalte vidnet og Forurettede 1 lægen, at Forurettede 1 blev slået i hjemmet. Vidnet mente ikke, at lægen noterede oplysningerne om vold, idet lægen havde travlt med at udfærdige en udvidet lægeerklæring til en sag vedr. rehabilitering for Forurettede 1.” Vidne 16 har bekræftet at have forklaret sådan. Hun var irriteret på lægen, der ikke viste interesse. Forurettede 1 havde tit skader efter vold. Forurettede 1 var altid dækket til, men når de kørte bil, opdagede vidnet, at hun havde mærker på arme og ben. Vidnet spurgte Forurettede 1 ind til det, og Forurettede 1 viste hende mærker på håndled, op ad armene og på benene. Vidnet fik at vide, at børnene så volden, og når det gik hårdt for sig, gik børnene ind på det ekstra værelse. Den store pige tog den lille pige med ind på værelset. Forurettede 1 og Forurettede 2 sagde, at Forurettede 2 blev udsat for vold, og at faderen havde slået med et kabel. Det fik hun at vide, før de kom på krisecenter. Vidnet kan ikke fortælle så meget om børnene. Vidnet har hørt om Forurettede 1's søster, der ikke er i familien mere. Forurettede 1 havde fået at vide, at søsteren ikke eksisterede mere. Forurettede 1 var bange for, at det var et æresdrab. Forurettede 1 har efterfølgende fået at vide, at søsteren var i live. Forurettede 1 var bekymret for, om politiet kunne hjælpe hende, når hendes søster var død. Forurettede 1 fik i den forbindelse at vide af politiet, at søsteren levede, og at politiet godt kunne beskytte hende. Udspurgt advokat Anders Rohde har Vidne 16 forklaret, at hun har fået mange ting at vide. Det med kablet kan godt være noget, som hun side 65 har fået at vide efterfølgende. Forurettede 1 har fortalt, at hun selv har ringet til Afghanistan og fået Tiltalte 1 herop, fordi hun gerne ville have ham som mand. Vidnet havde svært ved at tro på det. Forurettede 1 kendte ham som nabo. Forurettede 1 har fortalt, at hun havde en veninde, der var pakistaner, som hun gik på legeplads med. Forurettede 1 fortalte, at den pakistansk kvinde også var udsat for vold i hjemmet. De talte sammen. Det var dér, at Forurettede 1 startede med at fortælle om volden, fordi vidnet opdagede de blå mærker. Vidne 16 er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1091, 4.-6. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Forurettede 1 havde ikke mange at tale med om sit liv – ud over vidnet, var der en pakistansk veninde i samme bebyggelse, som ifølge Forurettede 1 havde samme problemer med Forurettede 1 som vold og social kontrol I starten talte Forurettede 1 meget om denne pakistanske kvindes problemer med vold og social kontrol fra mandens side, og spurgte vidnet til råds herom. Det gik efterhånden op for vidnet, at Forurettede 1 primært spurgte vidnet til råds omkring sine egne problemer under dække af den pakistanske veninde.” Hertil har Vidne 16 forklaret, at i starten talte Forurettede 1 ikke om en veninde. Det kom først senere, at hun talte om den pakistanske veninde. Vidnet opfattede det som om, at den pakistanske kvinde var Forurettede 1 selv. Vidne 16 er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1093, 4. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Vidnet havde 3-4 gange set/ fået forevist skader på Forurettede 1's krop – på overarmen, underarmen og flere steder på benene. Disse skader var ifølge Forurettede 1 kommet efter vold fra Tiltalte 1's side. Vidnet var kun bekendt med en enkelt episode med broren.” Hertil har hun forklaret, at det er rigtigt. Hun mener, at hun har set det flere gange. Vidne 16 er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1093, 2. sidste afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Vidnet havde ikke umiddelbart indtryk af, hvor ofte volden stod på, ligesom vidnet ikke var klar over årsagen til volden. Vidnet og Forurettede 1 sås normalt 1 gang om ugen.” Vidne 16 har bekræftet at have forklaret sådan. Hun ved ikke, hvor meget broderen havde været inde over volden. Det er rigtigt, at Forurettede 1 har talt om en storebror. Udspurgt af advokat David Lublin har Vidne 16 forklaret, at Forurettede 1 havde svært ved at forstå penges værdi. Vidnet prøvede at forklare, hvad det var realistisk at få i lommepenge. Forurettede 1 foreslog på et tidspunkt, at børnene skulle have 1.000 kr. i lommepenge. side 66 Vidnet kom hjem til Forurettede 1 for at hente hende til et møde i rehabiliteringsteamet. Der var forskellige opgaver i en periode. Forurettede 1 skulle deltage i møderne, og hun skulle føle sig tryg ved vidnet. Forurettede 2 var med til møderne. Vidnet følte lidt, at Forurettede 2 overvågede, hvad der blev sagt, og Forurettede 2 begyndte at oversætte det. Vidnet sagde, at når hun var der, skulle de tale dansk. De skulle lave en ny aftale, og Forurettede 2 sagde, at det skulle være en fredag kl. 15.00. Vidnet følte, at Forurettede 2 prøvede at styre processen og ville observere de samtaler, de havde. Vidne 16 er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1092, 2. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Når vidnet i starten var på besøg hjemme hos Forurettede 1, var enten Forurettede 2 eller vidnets mor til stede – sidstnævnte kun ved første møde. Ved de møder, Forurettede 2 deltog i, sad Forurettede 2 hele tiden og talte pashto med Forurettede 1, ligesom hun opførte sig styrende og som talerør for Forurettede 1. Forurettede 2 forsøgte også at styre møde tidspunkterne hen til, at Forurettede 2 var hjemme fra skole. Vidnet fortalte Forurettede 2, at Forurettede 1 godt kunne svare for sig selv, og vidnet lavede bevidst aftaler med Forurettede 1 uden om Forurettede 2.” Vidne 16 har bekræftet at have forklaret sådan. Det var, som om Forurettede 2 ville styre, hvad der måtte tales om. Det var forfærdeligt og helt forkert. Det var vidnets fornemmelse, at Forurettede 2 var ”fars pige” , og at hun var opdraget til, hvordan tingene skulle være, så hun fortalte, hvad hendes mor skulle sige, når de sad der. Udspurgt af anklageren har Vidne 16 forklaret, at hun ikke kan huske, hvad Forurettede 1 sagde et par dage før mødet den 3. december 2020. Vidnet har talt med Forurettede 1, efter at hun er kommet på krisecenter. Vidne 16 er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1093, 2. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Forurettede 1 havde flere gange fortalt vidnet om specifikke voldsepisoder, hvor både hendes mand, men også hendes storebror havde slået hende – hun fortalte bl.a. om en episode måske en lille uge før, hun kom på krisecenter, hvor Forurettede 1 var blevet slået og sparket af dem begge.” Hertil har Vidne 16 forklaret, at Forurettede 1 første gang sagde ”bror” , og anden gang sagde hun ”storebror” . Vidne 17 har som vidne forklaret, at hun har arbejdet på Institution og havde Forurettede 1 i praktik i 2014 og frem. Vidnet mener, at hun stoppede i 2014. Hun havde i en periode med Forurettede 1 at gøre. Det kan godt passe, at hun har lavet indberetninger til Kommune om, hvordan det gik med Forurettede 1. Vidnet kan genkende Forurettede 1's mand i retten i dag. Vidnet ser mange borgere side 67 dagligt. Forurettede 1 var beskæftiget i køkkenet. Forurettede 1 var dengang omkring 25 år. Vidnet undrede sig over, at Forurettede 1 ikke havde fået tilbudt et uddannelsesforløb, inden hun fyldte 25 år, hvilket kommunen ellers var forpligtet til. Forurettede 1 var beskæftiget i køkkenet for at få nogle kompetencer. Der var en kok ansat, og der var fem-otte andre i praktik. Praktikforløbet skulle lære Forurettede 1 at være mødestabil og give hende noget social kontakt på en dansk arbejdsplads. Det var ikke deres forventning, at Forurettede 1 kunne få arbejde i et køkken bagefter. Vidnets opgave var at støtte Forurettede 1 og at arbejde med hendes udfordringer. Vidnet mener at huske, at Forurettede 1 havde en søn og en datter. Forurettede 1 fik vist noget støtte omkring sønnen, som skulle i specialtilbud, da han var vanskelig i hjemmet. Vidnet kan ikke huske det specifikt. Vidnet havde møder med Forurettede 1, og hun så hende dagligt. Vidnet spiste sammen med borgerne, og vidnets kontor lå i nærheden af køkkenet. Forurettede 1 havde tit datteren med, som vidnet lavede en hyggekrog til på sit kontor med tuscher og papir til at tegne på. Forurettede 1 kunne ikke koncentrere sig, hvis Forurettede 2 var med i køkkenet. Forurettede 2 var jævnligt med i praktikforløbet. Vidnet er ikke ansat i Institution længere og har ikke haft mulighed for at genopfriske sin hukommelse. Vidnet kan ikke huske konkret, hvad hun og Forurettede 1 talte om. Vidnet havde en opfattelse af, at Forurettede 1 var meget presset i sit ægteskab. Det var en større familie, der havde svært ved, at Forurettede 1 skulle være på Institution. I starten var hendes mand også derovre, fordi hun ikke skulle være der alene. Manden forlangte også, at Forurettede 1 skulle have det tøj på, som hun havde på derhjemme, men det fik de at vide ikke kunne komme på tale. Vidnet husker ikke direkte, om Forurettede 1 sagde, at hun ville skilles. Vidne 17 er blevet foreholdt fra opfølgningsskrivelse af 2. april 2014 fra Institution, (fil 1, s. 801), hvoraf fremgår: ” OBS: DENNE STATUS MÅ IKKE REFERERES ELLER UDLEVERES TIL HENDES ÆGTEFÆLLE GRUNDET SÆRLIGE PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER……Andre væsentlige oplysninger i forhold til pågældende: Forurettede 1 har gennem hele perioden på Institution givet udtryk for svære problemstillinger i ægteskabet og har ønsket at blive skilt. Hun har dog samtidigt fortalt at en skilsmisse kan have uoverskuelige konsekvenser for hende grundet hendes muslimske baggrund. Hun har i den forbindelse givet udtryk for, at hendes far skal godkende en skilsmisse - og det vil han angiveligt kun, hvis det er manden der ønsker det på baggrund af, at hun har gjort noget forkert. Hun kan ikke som kvinde ønske det. Forurettede 1 svinger i hendes udmelding om hvad hun tror der kan / vil ske hvis hun flytter – lige fra udstødelse af familien til alvorlig (og livstruende) vold til, at det vil side 68 familien forstå og acceptere. Hun har en søster der med kommunens og politiets hjælp er stukket af i forbindelse med en skilsmisse for en del år siden – hende har familien ikke nogen kontakt til.” Hertil har Vidne 17 forklaret, at hun godt kan huske det med en søster, der var stukket af, men hun huskede ikke, at det var Forurettede 1's søster. Samtalerne foregik på Institution. Vidne 17 er blevet foreholdt fra samme opfølgningsskrivelse, (fil 1, s. 803, sidste afsnit, hvoraf yderligere fremgår: ” Vi (sagsbehandler Person 5 fra børnefamilieafdelingen og undertegnede) har drøftet denne alvorlige problemstilling med Forurettede 1 – konsekvenserne ved at forlade sin mand. Forurettede 1 har for knap en måned siden fortalt, at nu har hendes mand også ytret ønske om skilsmisse og sagen er drøftet med hele familien (mor, søskende og svoger) og de ønskede at støtte Forurettede 1 i beslutningen. Moren lovede Forurettede 1 at tale med hendes far om det og få hans accept af det, i det at hans tilsagn er afgørende for Forurettede 1's fremtid i familien. Efterfølgende fortæller Forurettede 1, at moren alligevel ikke vil tale med faren om det og at moren opfordrer Forurettede 1 til at forblive i ægteskabet.” Hertil har Vidne 17 forklaret, at hun ikke kan huske den konkrete problemstilling. Vidnet har mange borgere med samme problemstilling, så den er ikke fremmed for hende. Vidnet kan ikke huske, om hun har talt med andre af Forurettede 1's familiemedlemmer. Vidnet har nok tænkt, at det ikke var noget, der skulle ske være en dialog om, før Forurettede 1 vidste, hvad hun ville. Selv om man er bekymret for nogen, kan man ikke hjælpe, før de selv vil hjælpes. Hvis man ringer til politiet, får man oplyst, at de ikke kan gøre noget, før borgeren selv er klar til at sige noget. Vidnet kan ikke huske konkret, hvad Forurettede 1 har fortalt, men vidnet opfattede, at det var noget med meget social kontrol. Forurettede 1's telefon ringede hele tiden, og hun skulle tage den. Vidnet fortalte familien, at det ikke kunne lade sig gøre. Telefonen blev derfor lagt ind i et andet rum. Familien ville helst have, at Forurettede 1 var derhjemme. Vidnet kan ikke huske konkret, om Forurettede 1 sagde, at hun havde været udsat for vold derhjemme. Vidne 17 er blevet foreholdt fra sin mail af 30. juli 2014 til Person 5, (fil 1, s. 795), hvoraf fremgår: ” Hej Person 5. Jeg vil meget gerne have fat i dig i dag – der har igen været vold i hjemmet hos Forurettede 1. Jeg har sagt til hende at jeg skal underrette jer for at beskytte børnene. Hun vil ikke have at jeg involverer politiet – han har undskyldt episoden og givet gaver og svoret sin store kærlighed til hende efterfølgende, og hun tror på at NU bliver det hele meget bedre. Børnene overværede ikke volden, jf. Forurettede 1. Hun er meget angst for om hendes mand og far får at vide at hun har fortalt hvad der sker og jeg har lovet hende at ingen (andre end side 69 kommunen) får besked om noget, medmindre hun har fået det at vide først. Hun har fået slag i hovedet og blevet skubbet ned og ramt toilettet. Efterfølgende har hendes far slået hende. Hun var diffus da dette skete, så hun er ikke helt klar på hvor og hvordan hendes far slog hende, men hun kan huske at det gjorde han. Faren slog angiveligt også hendes mand. Hun har været til lægen pga smerter, lægen har sagt til hende at det ser ud til at hun er blevet slået, men Forurettede 1 har sagt at hun er faldet på en trappe. Lægen har sagt at hvis hun fortsat har ondt efter en uge skulle hun komme igen og så vil hun muligvis sende hende til hospitalet for scanning. Episoden ligger omkring 2 uger tilbage (i hendes ferie). Hun var til lægen igen i går, og lægen har givet hende nogle dråber til øret, siger hun. Hun er ikke blevet sendt til scanning. Jeg har bedt om lov til at kontakte lægen, men det vil hun ikke have, da hun er bange for hvad denne så gør. Kunne du afse tid til at komme ud og tage en samtale med Forurettede 1.” Vidne 17 har bekræftet at have skrevet sådan. Nu kan hun huske, at der var noget med et toiletbræt. Hun kan ikke specifikt huske episoden, og hun kan ikke huske, om Forurettede 1 sagde, at hun havde ondt. Vidnet kan ikke huske, om hun kontaktede lægen. Hun mener dog ikke, at hun gjorde det, da Forurettede 1 ikke havde givet tilladelse. Vidne 17 er blevet foreholdt fra sin mail af 6. august 2014 til Person 5 (fil 1, s. 795), hvoraf fremgår: ” Hej Person 5. Jeg har i dag – efter aftale med Forurettede 1 ringet til hendes praktiserende læge. Baggrunden var at Forurettede 1 fortsat klager over jag/smerter i hovedet, og gav udtryk for at hun først skulle blive færdig med medicinen som var ordineret førend hun igen skulle tilses. Jeg fik kigget på medicinen og konstaterede at det er mod herpes. Da jeg ikke lige kunne forstå sammenhængen med herpes og smerter i hovedet, vurderede jeg at det ville være hensigtsmæssigt at få lægens vurdering af de fortsatte smerter (jf lægen havde nævnt at hvis det ikke bedres skulle hun scannes). Jef gik også tilladelse af Forurettede 1 at orientere lægen om sagens rette sammenhæng, at hun ikke var faldet med blevet slået. Lægen var ikke bekendt med at Forurettede 1 havde været udsat for slag – de havde ordineret medicinen på mistanke om helvedesild, som forklaring på smerterne sammenholdt med at der var røde knopper. Hvis Forurettede 1 fortsat har smerter – dog mindre end før – vurderer lægen nu, at det drejer sig om hjernerystelse og der er ingen behandling, andet end tiden. Mener ikke at der er behov for scanning – grunden til at de havde sagt dette, var fordi hendes smerter var uforklarlige og hvis ikke det var helvedsild som antaget, ville man indstille til scanning for at se om der kunne findes en forklaring. Men eftersom hun nu ved at forklaringen er et slag, er der ikke behov for scanning. Mener ikke at der er sket noget alvorlig for så ville hendes symptombillede have været anderledes. Forurettede 1 skal til konsultation den 21.8.14 i forbindelse med at hun skal for rehabiliteringsteamet med henblik på vurdering af ressourceforløb. Jeg tager med hende der, ligesom jeg tager med hende den 30.9.14 til gynækologen, som hun nævnte ved vores sidste samtale at hun var blevet henvist til. I øvrigt aftalt med lægen at hun skal side 70 indskrive i journalen at der skal være tavshedspligt omkring mands vold mod Forurettede 1, da Forurettede 1 er meget bange for at han finder ud af at hun har talt med nogen om det.” Hertil har Vidne 17 forklaret, at hun nu godt kan huske noget om helvedesild. Hun kan ikke huske samtalen med lægen, men hun kan genkende det oplæste. Hun kan ikke bidrage med flere detaljer. Hun kan ikke huske, om hun har været med til rehabiliteringsteammødet. Hun mener, at hun stoppede den 1. august 2014. Hun ved ikke, hvad der er sket efterfølgende. Vidne 17 er blevet foreholdt fra opfølgningsskrivelse af 19. august 2014 fra Institution (fil 1, s. 793, 2. afsnit), hvoraf fremgår: ” Senest udvikling: Den vigtigste udvikling der har været i sagen, har omhandlet konfliktniveauet i hjemmet. Forurettede 1 har i hendes sommerferie haft en voldsom konflikt med hendes ægtefælle, som har slået hende i hovedet. Efterfølgende har hun søgt hjælp fra hendes far og bror – og de har angiveligt også slået hende. Forurettede 1 husker ikke detaljerne tydeligt fra episoden. Hun vil ikke have at det anmeldes til politiet. Hun har af sig selv søgt lægehjælp, grundet smerter i hovedet, men ikke fortalt lægen årsagen til smerterne. Undertegnede har ca. en uge efter hun blev slået (hvor vi blev bekendt med det) igen bedt hende gå til lægen og denne har givet hende medicin for herpes. Dette bliver undertegnede opmærksom på efter noget tid, hvorefter jeg får lov at ringe til lægen og dels orientere om den reele årsag til hovedpinen og undersøge om der er behov for yderligere undersøgelse. Ved opringning til egen læge meddeler denne at der er givet medicin mod herpes grundet mistanke om helvedsild som årsag til smerterne og at de havde sagt til Forurettede 1 at hvis ikke denne kur hjalp skulle hun scannes. Lægen vurderede efter orienteringen, at hovedpinen skyldes hjernerystelse og at der ikke var behov for konsultation akut. Der er tid til konsultation den 21.8.14f i forbindelse at sagen til rehab.teamets vurdering. Endvidere har Institution underrettet børne- og familieafdelingen ved Person 5 omkring episoden i hjemmet. Hun kom efterfølgende til møde med Forurettede 1 og undertegnede hvor sagen (igen) blev drøftet med Forurettede 1 og handlemuligheder blev stillet op. Såvel Institution som sagsbehandler fra Børne- familieafdelingen er meget bekymret for Forurettede 1's sikkerhed i hjemmet – og bekymret for børnenes trivsel. Der er ikke mistanke om at børnene er udsat for vold, men det kan ikke undgå at påvirke dem at mor bliver slået. Der er dog ikke etableret nogen konkrete tiltag endnu. Ved mødet drøftede vi muligheden for at Forurettede 1 kunne få hjælp til at komme på krisecenter med børnene, men hun afslår – hun forklarer at hun har lovet hendes søster ikke at stikke af for så står hun alene tilbage. Forurettede 1 har en ældre søster der så vidt forstået er stukket af for en del år siden med hjælp fra kommunen og politi. Denne søster har de ikke haft kontakt med siden.” side 71 Hertil har Vidne 17 forklaret, at hun kan ikke husk noget om en søster, der ville blive alene tilbage. Hun kan kun huske noget om, at en søster var stukket af. Vidne 17 er blevet foreholdt fra samme opfølgningsskrivelse, (fil 1, s. 793, sidste afsnit, og s. 794, 1. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Forurettede 1 mener, at hvis hun vælger at forlade sin mand, så vil hun være nødsaget til at forlade hele sin familie og ikke have kontakt med nogen, da det vil være risikabelt i forhold til hendes sikkerhed. Hun er ikke klar til at forlade hendes søster og mor. Undertegnede har anbefalet børne-familieafdelingen, at der indhentes specialbistand med erfaring i æresrelateret vold, dels for at vejlede de fagpersoner der er omkring Forurettede 1 og for at hjælpe med at få lavet en plan for hvordan hun støttes bedst, hvad enten hun vælger at blive i ægteskabet eller forlade sin mand.” Hertil har Vidne 17 forklaret, at Socialministeriet har nogle konsulenter, som de bruger. Når man er ude i noget, der er så komplekst, som man har svært ved at sætte sig ind i, er der brug for, at nogen ved mere, end de selv ved. Vidnet bekendt har Forurettede 1 ikke i 2014 valgt at flytte. Vidnet kan ikke huske det. Udspurgt af advokat Anders Rohde har Vidne 17 forklaret, at Forurettede 1 var en meget sød og naiv pige. Vidnet fik indtryk af, at hun ikke havde været længe i landet. Vidnet kan ikke huske, om Forurettede 1 talte meget om sine private forhold. Hun kom tit op forbi vidnets kontor og snakkede. Forurettede 1 var meget kontaktsøgende. Vidnet tror, at de andre borgere kunne opfatte Forurettede 1 lidt irriterende. Vidne 17 er blevet foreholdt fra opfølgningsskrivelse af 2. april 2014 fra Institution, (fil 1, s. 802, 7. og 8. afsnit, samt side 803, 4. afsnit), hvoraf fremgår: ” Hendes adfærd er umoden og barnlig. Hun er opsøgende /higende efter personlig kontakt og (for) åben omkring sine problemer. Hun er en hjælpsom person, både overfor lærer og de øvrige elever. Personlige kompetencer: Helt overordnet er Forurettede 1 en meget sød og imødekommende ung kvinde. Hun er hjælpsom og gavmild. Hun er enten meget smilende – eller meget gråd labil. Hun elsker at pjatte og drille kærligt. Hun fremstår i hendes adfærd som meget yngre end hendes alder. Har en noget barnlig omgangstone. … Forurettede 1 er meget grænseløs i hvem hun fortæller meget private detaljer til – dette er meget uhensigtsmæssigt, både i forhold til at de fleste andre deltagere på Institution selv har deres egne personlige problemstillinger og ofte ikke kan rumme Forurettede 1's ofte meget voldsomme beretninger, og i forhold til at de ikke kan hjælpe hende. Forurettede 1 har mange gange fået besked på at hun skal vælge kun at gå til sagsbehandler og undertegnede med disse bekymringer.” Hertil har Vidne 17 forklaret, at de andre borgere, der er på stedet, er meget sårbare og udsatte, og det er formentlig derfor, at hun har side 72 skrevet sådan. Hun kan ikke huske noget specifikt, men det har nok været sådan. Forurettede 1 var en opsøgende person, som gerne ville have opmærksomhed. Vidnet bekendt, havde Forurettede 1 ikke et fag, der hed afskrivning. Vidne 17 er blevet foreholdt fra samme opfølgningsskrivelse (fil 1, s. 802, 7. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Person 14 som er lærer i undervisningen giver udtryk for at Forurettede 1 er præget af lave intellektuelle kompetencer, hvor hendes andetsprog – dansk – stadig er meget smalt. Læse- og staveniveau er fortsat et godt stykke under middel, trods intensiv træning. Hun er god til kompenserende læring, f.eks. afskrivning, ligesom hun kan basismatematik, inkl. Sikker brug af regnemaskine. Forurettede 1 har en pæn håndskrift.” Hertil har Vidne 17 forklaret, at det er læreren, der har orienteret hende. Vidnet kan ikke huske, at Forurettede 1 har gået i skole på Institution, men der var et skoletilbud på stedet. Vidnet husker ikke, at Forurettede 1 var kritisk overfor Islam. Der var noget med hendes klædedragt. Det var ikke Forurettede 1, der havde problem med at skulle have dansk køkkentøj på, det var hendes familie. De endte med et kompromis, for at det kunne hænge sammen for Forurettede 1. Vidne 17 blevet foreholdt samme opfølgningsskrivelse af (fil 1, s. 802, sidste afsnit, og s. 803, 1. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: Forurettede 1 er klædt i muslimsk klædedragt, men har gennem det eneste år i højere og højere grad valgt at lade tørklæde falde lidt løsere om håret, ligesom hun er begyndt at ryge cigaretter (i det skjulte). Hun har mange gange givet hendes meninger til kende om islam som hun mener undertrykker og nedværdiger kvinder, som ingen ting har at skulle have sagt. Efter den sidste konflikt med familien kan vi konstatere at Forurettede 1 pludselig er begyndt at tage bedetæppe med og beder dels på arbejdet kl 14 men også mange gange om dagen i hjemmet. Hun fortæller, at det er fordi hun har hørt deres imam sige, at det er vigtigt at man husker at bede 5 gange om dagen” . Hertil har Vidne 17 forklaret, at hun nu godt kan huske, at Forurettede 1 havde sit tørklædet hængende løst om hovedet, og at hun havde et bedetæppe med. Hun kan ikke huske, at Forurettede 1 var kritisk over for Islam. Vidne 17 er blevet foreholdt fra samme opfølgningsskrivelse (fil 1, s. 804, 2. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: ” Der er tre mulige scenarier - At Forurettede 1 stikker af og flytter på krisecenter – og derved angiveligt skal leve i skjul resten af livet for at undgå familiens repressalier, som følge hende selv kan være så alvorlige som trusler på live. - At forsøge at få faderens accept af skilsmisse og hans opbakning til dette, således at Forurettede 1 fremadrettet fortsat kan være en del af sin familie, som hun føler side 73 sig meget knyttet til. - At Forurettede 1 bliver i ægteskabet og forsøger at få det til at fungere” . Hertil har Vidne 17 forklaret, at hun ikke kan huske at have skrevet sådan. Hun kan høre på ordlyden af teksten, at det er hende, der har skrevet det. Hun kan ikke huske, om der blev drøftet skilsmisse med faderen. Hvis vidnet har foreslået, at specialister skulle ind over sagen, var det fordi, de ikke selv var i stand til at vurdere og hjælpe. Vidne 18 har som vidne forklaret, at hun er underbo til Vidne 11 og Vidne 10. Hun er en bekendt til hele familien. Hun har været inviteret op til dem, når hele familien har været samlet for at hygge om lørdagen. Det er rigtigt, at kvinderne i familien mødtes om lørdagen hos Vidne 10, og hun blev inviteret til at være med. Det var som regel børnene, der hentede hende. Hun er ven af familien. Det har hun været i ca. otte år – lige siden Vidne 11 flyttede ind. Mændene i familien kom senere på dagen og spiste og var med til at hygge. De kom som regel også hver lørdag. Det virkede som en stor, glad familie, der elskede hinanden. Vidnet har ikke oplevet konflikter til sammenkomster – aldrig. Der blev talt dansk, men indbyrdes kunne de godt tale med hinanden på et sprog, som vidnet ikke kender. Der har aldrig været skænderier, når hun har været der. Der har heller ikke lydt vred tale eller gestikuleren. Det var hendes indtryk, at det var en glad familie. Vidnet var ikke med i samtalen, når der blev talt pashto. Selv om man ikke kender sproget, kan man godt fornemme, om der er skænderier, og man kan forstå stemningen. Vidnet har ikke set nogen være udsat for vold, når der har været sammenkomster. Vidnet har været bisidder for Vidne 9 og Vidne 8, da børnene blev fjernet fra hjemmet på grund af mistanke om vold. Vidnet har været med til alle møder hos kommunen vedrørende tvangsfjernelse af børnene. Udspurgt af advokat Anders Rohde har vidnet forklaret, at hun er uddannet møbelsnedker, møbelarkitekt og klubpædagog. Det var hendes opfattelse, at det hele foregik fredeligt i familien. Hun forstår ikke sproget pashto, men hun har aldrig fornemmet uvenskab mellem nogen. Hun kender Forurettede 1, der ofte også var med om lørdagen. Forurettede 1 var en glad person. Vidnet har ikke oplevet konflikter vedrørende Forurettede 1. Forurettede 1 har ofte vist hende gaver, som hun havde fået af sin mand. Det var voldsomt at være bisidder for familien. Hun har aldrig oplevet noget lignende. De ting, der blev sagt, den måde man blev spurgt på, og det der blev sagt. Hun mener ikke, at der var noget om de beskyldninger, der blev fremsat. Udspurgt af advokat David Lublin har vidnet forklaret, at hun er uddannet pædagog og har arbejdet i en fritidsungdomsklub. Hun har arbejdet som pædagog i 12 år. Hun har beskæftiget sig med børn og leget med dem. Hendes indtryk af familien var, at det var glade, harmoniske børn, der legede sammen. Hun havde ikke mistanke om, at nogen af børnene mistrivedes eller side 74 var udsat for vold. Hun har set Tiltalte 2 mange gange. Han er en del af familien. Han virkede rar og glad, og alle børnene elsker ham. Han spillede fodbold, legede og talte med dem. Han var rar over for dem. Det foregik både oppe i lejligheden og udenfor. Hun har ikke set noget voldeligt fra Tiltalte 2's side og har heller ikke hørt noget fra nogen af børnene. Hun har kendt Tiltalte 2 i ca. otte år. Hunlærte familien at kende hurtigt efter, at de var flyttet ind i lejligheden ovenover. Mændene i familien var søde og kærlige over for børnene – både deres egne og de andres. Hun har ikke set nogen været voldelige. Der er meget lydt i lejlighederne. Hun har aldrig hørt skænderier. Hun hører larm fra børnene, men ikke skænderier. Hun har heller ikke hørt, at der er blevet råbt ad børnene. Hun har aldrig hørt noget mistænkeligt og har aldrig hørt overboerne råbe ad hinanden eller ad børnene. Hun vil mene, at hun ville opdage, hvis nogen af børnene mistrivedes, eller der var en form for vold. Der er den 3. marts 2021 foretaget retspatologisk personundersøgelse af Forurettede 1. Erklæringen indeholder sålydende konklusion: ”Konklusion: Ved undersøgelsen den 03-03-31 klokken 11.30 af Forurettede 1, CPR nr. (Født 1988) fandtes en efter det oplyste 32-årig kvinde med alderssvarende udseende. Legemsbygningen var kraftig og ernæringstilstanden over middel. Undersøgte var rolig og medvirkede villigt ved undersøgelsen, og var meget talende. Undersøgte havde svært ved at forstå visse spørgsmål, hvorfor de skulle omformuleres. Undersøgte havde endvidere svært ved at svare kort og præcist på stillede spørgsmål. Hun forekom ikke præget af smerter i forbindelse med undersøgelsen, og kunne sagtens af- og iklæde sig uden besvær. Gangen var upåfaldende. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer. Af tegn på vold påvistes underhudsblødninger på begge overarme (1,3) og højre ben (4-6) samt en læsion, muligt en hudafskrabning, muligt et snitsår, på højre håndled (2). Læsionen på højre håndled (2) var frisk og opstået ved stump/skarp vold, meget vel ved at undersøgte var komme til skade med en æbleskræller aftenen forud for undersøgelsen som oplyst. De øvrige læsioner var knapt friske og opstået ved let stump vold, meget vel ved spark og at undersøgtes arm var blevet drejet rundt som oplyst. Læsionerne må antages at være opstået efter det i sagen oplyste hændelsestidspunkt i november 2020. Af tegn på ældre vold påvistes ar og områder uden hårvækst på hovedet (A,B) samt ar på begge hænder (C-F) begge arme (G-N), bugen (O), ryggen (P-T), begge ben (U-Y) og højre sædebalde (Z). Sammenholdes de påviste ar med undersøgtes forklaring om opståelsesmåden, kan følgende konkluderes: side 75 Arret på højre håndryg (C) kan være opstået som følge af krads. Arrene nedadtil på højre overarm (K, L) har karakteristika som følger efter dybere læsion og kan stamme fra snitlæsioner efter et knust glasarmbånd. Arrene på venstre side af ryggen (P) var små og beliggende i en gruppe og fremstod ikke karakteristiske for følger efter slag med en ledning, men en sådan opståelsesmåde kan ikke udelukkes. Arrene på begge underben (U, X) var stribeformede og af nyere dato, og kan være opstået som følge af slag med en ledning i november 2020. Arret i baghovedet (B) kan være opstået som følge af slag med en genstand med efterfølgende sammensyning af læsionen. Arrene på højre overarm (J) og venstre håndryg (F) var meget vel følge af vaccination, om end lokalisationen for (F) er atypisk. Arret på venstre underarm (G) kan være opstået som følge af varmepåvirkning. Arret på venstre underarm (H) og bugen (O) var følger af operationer. Arret på venstre fodryg (Y) kan muligt være følge af et cykelstyrt. De øvrige ar (D, E, I, M, N, Q, R, S, T V, W, Z) fremtrådte uspecifikke, og undersøgte kunne ikke selv redegøre, hvorfra de stammede. Områderne uden hårvækst i hårbunden (A) kan være opstået som følge af afrevne hår i forbindelse med de i sagen omhandlende hændelser. Samlet set er således påvist 25 ar (B-Z), hvoraf nogle af lokalisationerne indeholdt mere end ét enkelt ar. De seks ar med oplyst opståelsesmåde i relation til den omhandlede sag (C, K, L, P, U, X) vurderes som sandsynligt opstået ved påført vold. De syv ar med anden oplyst opståelsesmåde (B, F, G, H, J, O, Y) vurderes som sandsynligt at stamme fra læsioner uden relevans for sagen. Opståelsesmåden for de resterende 12 ar kan ikke vurderes nærmere, men arrene kan ikke udelukkes at hidrøre fra den i sagen oplyste påførte vold begået mod undersøgte gennem en årrække. Det skal anføres, at læsioner efter påført vold ofte heler op uden ar medmindre der er tale om læsioner med brudt hudoverflade og deraf efterfølgende ardannelse, som det eksempelvis ses ved behandlingskrævende snitsår, kvæstningssår eller lignende. Ved den gynækologiske undersøgelse påvistes ingen ar eller læsioner af vaginalindgangen eller vagina. Hymnen sås med inkærvninger, hvoraf flere gik til væggen. Disse forandringer er følge efter vaginale fødsler og/eller indtrængen i vagina. side 76 Endetarmsåbningen fandtes uden læsioner eller ar". Der er den 16. februar 2021 foretaget retspatologisk personundersøgelse af Forurettede 2. Erklæringen indeholder sålydende konklusion: "Konklusion: Ved undersøgelsen den 16-02-2021, kl. 12.00 af Forurettede 2, CPR nr. (Født 2008) fandtes en efter det oplyste 12-årig pige med alderssvarende udseende. Undersøgte forekom indesluttet, et ængstelig og var svær at få øjenkontakt med. Hun var rolig medvirkende delvist villigt til undersøgelsen. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds. Læbebåndene var intakte. Der fandtes belægninger på tænderne og rødmen af tandkødet. Undersøgte ønskede ikke at få inspiceret huden på brysterne og i hele underbukseområdet. Af tegn på vold påvistes underhudsblødninger og hudafskrabninger på bugen (1) og lemmerne (2-12). Læsionerne var knapt frisk til ældre og opstået ved let stump vold. Hudafskrabningerne (1-7), 10-12) kan være opstået ved selvpåført krads, som af undersøgte oplyst. Om opstålelsmåden af underhudsblødningerne (8-9) kan intet sikkert siges. Læsionernes antal og placering overstiger ikke, hvad der normalt ses hos en 12-årige pige. Af følger efter tidligere vold/ar påvistes stregformede områder med øget pigmentering på ryggen (14), højre skulder (15) og højre overarm (16). Læsionerne havde karakter af et togskinnemønster og kan således være følger efter slag med en aflang genstand, herunder en ledning som i sagen oplyst. Der påvistes yderligere ar i ansigtet (13) og på lemmerne (!7,18). Arrene var uspecifikke og deres antal og placering overstiger ikke, hvad der normalt ses hos en 12-årig pige. Læsioner opstået ved stump vold kan hele uden ardannelse, hvorfor det ikke kan udelukkes, at undersøgte, som forklaret, har været udsat for gentagne stump vold med slag med knytnæve og flad hånd. …" Der er den 21. april 2021 foretaget retspatologisk personundersøgelse af side 77 Forurettede 3. Erklæringen indeholder sålydende resume og konklusion: ”Resume og konklusion: Ved undersøgelsen af den tre år og syv måneder gamle pige, der angiveligt gentagne gange har været udsat for grov vold af sin far og onkel, fra hun ca. var et år til december 2020, fandtes: En psykisk let påfaldende adfærd med ukritisk tilgang til fremmede mennesker, dog fysik normalt alderssvarende udviklet, kvik pige. Af læsioner påvistes hudafskrabning på brystkassen (1), venstre skulderblad (2) og venstre fodryg(5), blodunderløbne mærker på højre knæ (3) og en øget pigmentering midt på højre skinneben (4). Ved helkropsrøntgen er der ikke påvist friske eller ældre brud. De påviste hudafskrabninger og blodunderløbne mærker (1-,5) er forholdsvis friske og følger efter mindre, ukarakteristiske, stumpe traumer. Den øgede pigmentforandring på højre skinneben (4) er ældre og uspecifik. Der påvistes ingen ar eller mønsteragtige hudforandringer. Det skal bemærkes, at mindre knoglebrud ved små børn kan hele uden at efterlade synlige spor/tegn. Samlet er det oplyst, at den anvendte vold har været slag med knytnæve, lussinger, slag med ledning og at undersøgte har været kastet ind i væggen. Traumer af denne karakter giver sædvanligvis anledning til blodunderløbne mærker, som oftest heler op uden ardannelse. Ved samtidig forekomst af hudafskrabninger, kvæstningssår og/eller dybere blødninger kan ardannelse forekomme. …” Der er den 16. september september 2013 udarbejdet en psykologisk undersøgelse af Forurettede 1 til brug for vurderingen af hendes erhvervsevnetab. Undersøgelsens konklusion er sålydende: "Konklusion Der er tale om en 25-årig kvinde, der undersøges med henblik på at få udredt sin indlæringsevne og dermed mulighed for at påtage sig et job eller påbegynde nogen form for uddannelse. Barndom og opvækst har været præget af tiden i det krigshærgede Afghanistan de første 9-10 år af Forurettede 1's tilværelse. Dette har betydet, side 78 at Forurettede 1 først startede med at modtage undervisning i skoleregi da hun og familien kom til Danmark. Her har det vist sig, at Forurettede 1 har haft særdeles svært ved at indlære det faglige stof. Familien har været autoritært funderet, men også været en meget kærlig familie. Så trods krigen i Afghanistan og utrygheden og angsten forårsaget heraf, har der været megen tryghed i familiens skød. Således virker Forurettede 1 som en kvinde med et højt selvværd med stærke kærlige bånd til familien. Kognitivt ses en ung kvinde placeret i sinke- eller debilområdet. Forurettede 1's: evne til at forstå ord og begreber samt eksplicit at forklare betydningen af disse er særdeles ringe. almene faktuelle viden og dermed indsigt i samfundsmæssige, kulturelle, geografiske og politiske forhold er meget lav, hvilket vidner om ringe udbytte af skolegangen. evne til abstraktion samt evne til at danne sproglige synteser er særdeles ringe. Mere specifikt er Forurettede 1 således ringe til sproglig fleksibilitet og dermed og dermed til at gå fra det sproglige konkrete til det sprogligt abstrakte. evne til hovedregning stort set er fraværende evne til at koncentrere sig er ringe evne til opmærksomhed er ringe korttidshukommelse er ringe. langtidshukommelsen virker rimelig. evne til indlæring af nyt stof er særdeles begrænset. evne til visuel scanning samt bearbejdning af visuel information meget ringe, hvilket resulterer i, at Forurettede 1 har meget svært ved at overskue sin omverden. har særdeles ringe evne til at danne overblik samt planlægge. evne til rationel og logisk tænkning er særdeles begrænset. Evne til fokuseret opmærksomhed - altså opmærksomhed på én proces ad gangen - er meget begrænset. Evne til delt opmærksomhed - altså opmærksomhed på mere end én proces ad gangen - er stærkt begrænset. psykomotoriske evne til at omsætte stimuli til praktisk handling er særdeles ringe. Evnen til visuel konstruktion, der er vigtig ved praktiske arbejdsopgaver, er ringe. Forståelse af sociale normer og indlevelsesevne i andre situation er ringe. Personlighedsmæssigt/emotionelt er Forurettede 1 meget umoden og fremstår som naiv og underudviklet. Behandlingsmæssigt ses der ikke nogen mulighed for at kunne forbedre Forurettede 1's tilstand. side 78 at Forurettede 1 forst startede med at modtage undervisning i skoleregi da hun og familien kom til Danmark. Her har det vist sig, at Forurettede 1 har haft szerdeles sveert ved at indlere det faglige stof. Familien har veeret autoriteert funderet, men ogsa veret en meget keerlig familie. Sa trods krigen i Afghanistan og utrygheden og angsten forarsaget heraf, har der veret megen tryghed 1 familiens sked. Saledes virker Forurettede 1 som en kvinde med et hgjt selvveerd med sterke kzerlige band til familien. Kognitivt ses en ung kvinde placeret 1 sinke- eller debilomradet. Forurettede 1's: (\| evne til at forsta ord og begreber samt eksplicit at forklare betydningen af disse er seerdeles ringe. ‘\| almene faktuelle viden og dermed indsigt 1 samfundsmessige, kulturelle, geografiske og politiske forhold er — meget lav, hvilket vidner om ringe udbytte af skolegangen. (\| evne til abstraktion samt evne til at danne sproglige synteser er seerdeles ringe. Mere specifikt er Forurettede 1 saledes ringe til sproglig fleksibilitet og dermed og dermed til at ga fra det sproglige konkrete til det sprogligt abstrakte. ‘\| evne til hovedregning stort set er fraveerende \|\| evne til at koncentrere sig er ringe (\| evne til opmeerksomhed er ringe (\| korttidshukommelse er ringe. (\| langtidshukommelsen virker rimelig. ‘\| evne til indlering af nyt stof er seerdeles begreenset. (\| evne til visuel scanning samt bearbejdning af visuel information meget ringe, hvilket resulterer 1, at Forurettede \| har meget sveert ved at overskue sin omverden. (\| har seerdeles ringe evne til at danne overblik samt planlegge. evne til rationel og logisk taenkning er seerdeles begrenset. \|] Evne til fokuseret opmeerksomhed - altsa opmzerksomhed pa €n proces ad gangen - er meget begreenset. ‘\| Evne til delt opmzerksomhed - altsa opmzerksomhed pa mere end €n proces ad gangen - er steerkt begreenset. _] psykomotoriske evne til at omszette stimuli til praktisk handling er szerdeles ringe. ‘\| Evnen til visuel konstruktion, der er vigtig ved praktiske arbejdsopgaver, er ringe. \| Forstaelse af sociale normer og indlevelsesevne i andre situation er ringe. Personlighedsmessigt/emotionelt er Forurettede 1 meget umoden og fremstar som naiv og underudviklet. Behandlingsmessigt ses der ikke nogen mulighed for at kunne forbedre Forurettede 1's tilstand. side 79 Lidelsens betydning for funktionsniveauet: På en skala fra ubetydeligt/let/moderat/svært erhvervsevnetab vurderer jeg, at erhvervsevnetabet er svært, og tilstanden vurderes som stationær. Jeg vvurderer, at eventuelt erhvervsafklarende ikke vil forværre Forurettede 1's tilstand, idet Forurettede 1's tilstand ikke skyldes en emotionel problemstilling. Ved at Forurettede 1's evne til indlæring er stærkt begrænset vil en relation til arbejdsmarkedet være afhængig af at der tages særlige hensyn til Forurettede 1 og hendes manglende evner. Forurettede 1 vil ikke evne at påtage sig nogen form for uddannelse. Hun vil heller ikke evne at indgå i en almindelig arbejdsrelation og har brug for megen tryghed og forudsigelige rammer. Arbejdsopgaverne skal være meget simple og at praktisk karakter og det skal være meget begrænset hvor mange mennesker Forurettede 1 skal forholde sig til på arbejdspladsen. En mentor i den sammenhæng kunne være brugbar. Hun har brug for megen social støtte og opbakning på arbejdspladsen for at kunne fastholde sig i arbejdsopgaven. Forurettede 1 giver udtryk for, at hun har lyst til at gå i skole samt arbejde i et køkken. Dette vil kunne forbedre Forurettede 1's livskvalitet at få lov at bruge de ressourcer hun trods alt har". Der er den 18. marts 2021 gennemført udlændingeafhøring af Tiltalte 1. Af afhøringsrapporten fremgår bl.a.: "… Sigtedes statsborgerskab: Afghansk Legitimationspapirer: Pas, kopi vedlagt. Original befinder sig hos politiet. Opholdsstatus i Danmark (familiesammenføring, asyl, tålt ophold, fastboende udlænding, osv.): Familie sammenført til sin kone. PERSONLIGE OPLYSNINGER • Alder Sigtedes oplysninger: 33 Registeroplysninger: 33 år • Helbredstilstand, misbrugsforhold mv., og evt. sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet. Sigtedes oplysninger: Sigtede har et godt helbred, ingen sygdomme, intet misbrug - ud over at ryge cigaretter. Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom side 80 • Familiemæssige forhold Sigtedes oplysninger: Gift med Forurettede 1, CPR nr. (Født 1988), og har 3 børn med hende - Forurettede 2 på 12 år, Forurettede 4 på 9 år og Forurettede 3 på 3 år. Sigtede har ikke andre børn. Forurettede 1's familie er sigtedes familie, fordi de er gift. Sigtede har ikke egen familie i DK. Sigtedes forældre er døde, og han har ingen søskende. Sigtede og Forurettede 1 blev Nikah gift i Pakistan i januar, februar eller marts måned 2007. Sigtede, Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 boede sammen i By 2, indtil Forurettede 1 den 2. december 2020 stak af fra hjemmet med de to piger. Forurettede 4 blev anbragt på institution for 5 - 6 år siden, idet han er mental retarderet. Registeroplysninger: Gift med Forurettede 1, CPR nr. (Født 1988), som han har fællesbørnene: Forurettede 2, CPR nr. (Født 2008), Forurettede 4, CPR nr. (Født 2010), Forurettede 3, CPR nr. (Født 2017). Boligforhold mv. som beskrevet af sigtede. • Opholdsgrundlag i Danmark Sigtedes oplysninger: Familiesammenført til sin kone Forurettede 1 i 2008, men havde forinden i 2007 været i DK på et 3 mdr.s turist visum. Opholdstilladelse til 2022 eller 2023. Registeroplysninger: Opholdstilladelse C til 140922. Kopi af opholdskort vedlagt. UDLÆNDINGENS TILKNYTNING TIL DANMARK • Varigheden af udlændingens samlede ophold i Danmark, herunder oplysning om varighed og tidspunkt for evt. tidligere ophold i Danmark. Sigtedes oplysninger: Sigtede har opholdt sig i DK siden 2008, og var i 2007 på et 3 mdr. turistvisum i DK. Sigtede havde ikke tidligere været i DK. Sigtede har kun boet / været tilmeldt i DK siden 2008. Han har været på 1 mdr.s ferie i Afghanistan i 20 18 sammen med Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3. Herudover har sigtede før rejsen til Afghanistan været i Norge I dag for at få fornyet sit pas ved den afghanske ambassade. Ingen yderligere rejseaktivitet. Registeroplysninger: Indrejst 051108 (CPR) FR tilmeldt i DK siden. • Opgørelse over det tidsrum (opgjort på år, måneder og dage) den pågældende i forbindelse med tidligere sager har været frihedsberøvet eller undergivet anden strafferetlig retsfølge. Sigtedes oplysninger: Sigtede har ren straffeattest. Han har aldrig tidligere været anholdt, fængslet eller været i konflikt med loven / politiet. Sigtede havde dog en gang i Spanien været navnemæssigt forvekslet med en person, der havde begået en forbrydelse i Spanien. Det blev dog bevist, at sigtede på ingen måde havde noget med sagen at gøre, men at det var en med samme navn som opholdt sig i Spanien. side 81 Sigtede havde aldrig været i Spanien. Registeroplysninger: Ingen kriminelle domme, fængslinger eller anholdelser (KR). Klip i kørekort samt bøde for håndholdt mobiltelefon 161220. • Oplysninger om familiemæssige tilknytning til Danmark (herunder varigheden af evt. ægteskab eller samlivsforhold og evt. børns bopæl, nationalitet, omfanget af samvær, samt oplysninger om andre familiemæssige relationer i Danmark). Sigtedes oplysninger: Sigtede har udelukkende været gift med Forurettede 1, og han har boet i DK fra 2008, hvor han blev familiesammenført med Forurettede 1, og fremefter. Sigtede har boet på flere forskellige adresser sammen med Forurettede 1 og deres 3 fælles børn, Forurettede 2, Forurettede 4 og Forurettede 3. Dog har Forurettede 4 boet på institution siden 2015 eller 2016. Sigtede og Forurettede 1 havde samvær med Forurettede 4. Før Forurettede 3 blev født for 3 år siden, var det 1 eller 2 gange om ugen hjemme på sigtede og Forurettede 1's bopæl, hvor institutionen kom med ham. Efter Forurettede 3's fødsel blev det på institutionen I gang om ugen. Hver onsdag 2 timer - dog nedsat til I time pga. Corana. Samværet på bopælen blev ændret, idet kommunen var bange for, at Forurettede 4 ville skade Forurettede 3. Sigtedes ægtefælle Forurettede 1 samt børnene er ligesom sigtede afghanske statsborgere. Alle børnene er født i DK. Forurettede 1's familie er sigtedes familie, og de sås jævnligt. De gik til parken og besøgte hinanden. Om sommeren var det nærmest dagligt, men resten af året sås kvinderne i familien i hvert fald hver lørdag. Registeroplysninger: Hustru og alle 3 børn bor i DK. Mellembarnet Forurettede 4 frivilligt anbragt på institution b.la. grundet mental retardering. Fælles forældremyndighed over Forurettede 4. Ægtefælle flygtet på krisecenter med to øvrige børn, som hun har fået midlertidig fuld forældremyndighed over, ligesom hun og de to børn er tildelt særlig adresse beskyttelse. Alle medlemmer af familien er afghanske statsborgere. Ifølge CPR viet 200507- verificeret 251108. Samværet med Forurettede 4 verificeret af Kommune-hver onsdag 1 time fra kl. 1700-1800, hvor personale fra institutionen ligeledes er til stede. Samværet alene mellem far og søn fungerede fint efter Forurettede 1 og pigerne var taget på KC. • Hvis ægteskabet/samlivet er opstået efter de strafbare forhold er begået, oplyses hvorvidt ægtefællen/samleveren da havde kendskab til mistanken om de strafbare forhold. Sigtedes oplysninger: Har været gift med Forurettede 1 siden 2007 og boet med hende i DK siden 2008. Registeroplysninger: Ægtefælle og ældste datter er forurettede i flere verserende straffesager, hvori sigtede p.t. sidder varetægtsfængslet side 82 • Oplysninger om udlændingens kulturelle og sociale tilknytning til Danmark (f.eks. opvækst, uddannelse, herunder beståede eksamener, dansk omgangskreds, danske venner, foreningsaktivitet, fritidsinteresser). Sigtedes oplysninger: Sigtede har ikke taget nogen uddannelse i DK-men har gået på sprogskole og har bevis for Dansk 2 (færdiggjort sprogskole). Sigtede har danske arbejdskollegaer, som han kun ser på arbejde. Sigtede har masser af afghanske venner, som han mødtes med på legepladsen sammen med børnene. Børnene legede, og mændene spillede kort, drak the og lign. Sigtede er ikke medlem af nogle foreninger, og har ingen fritidsinteresser. Sigtede arbejdede hver dag, og handlede ind efter arbejde, hvorefter han var sammen med sin familie eller venner. Registeroplysninger: ingen oplysninger • Oplysninger om udlændingens evt. arbejde (Hvilke arbejdspladser, varighed af ansættelser, oplysninger om referencer som kan kontaktes, medlemskab af en fagforening, herunder hvilken og hvor længe). Sigtedes oplysninger: Sigtede arbejder som klargøringsmedarbejder hos Arbejdsplads 1, Adresse 6, By 2. Sigtede blev først ansat 3 mdr. i firmaet via kommunal jobcenter i jobprøvning i 2016, og blev herefter fastansat. Sigtedes chefer Person 15 og Person 16 kan evt. kontaktes. Sigtede er ikke medlem af en fagforening eller en A-kasse. Sigtede har ligeledes haft arbejde på Shell tanken på Adresse 7 i By 2. Sigtede huskede ikke præcis hvornår, men han arbejdede der i et par år. Mellem Shell tanken og Arbejdsplads 1 var der måske 1 års tid. Sigtede havde fra jobcenter By 2 ligeledes været udsendt i praktikophold flere forskellige steder af 3 - 4 måneders varighed - bl.a. hos Arbejdsplads 2 og Arbejdsplads 3 samt i flere Netto butikker. Sigtede var også blevet tilbudt et natarbejde, som han takkede nej til, da Forurettede 1 ikke kunne lide at være alene om natten. Hun var bange. Registeroplysninger: Arbejder som klargøringsmand hos Arbejdsplads 1 i By 2 som oplyst af sigtede. Startede i virksomheds-træning via kommunen og blev herefter fastansat 160716 ifølge Person 16, Eftermarkedschef, hos Arbejdsplads 1, Tlf nr.. • Oplysninger om udlændingens skriftlige/mundtlige danskkundskaber (hvilket niveau beherskes dansk, skriftligt og mundtligt, og stemmer det overens med indtrykket ved afhøringen). Sigtedes oplysninger: Sigtede kan læse lidt dansk - men ikke meget. Sigtede kan mundtligt kommunikere med folk, når han handlede ind, side 83 samt når han var på sit arbejde. Sigtede kan gøre sig forståelig på dansk og forstår ikke kompliceret dansk. Politiets vurdering: Taler og forstår simpel dansk • Oplysninger om udlændingens adfærd i tiden efter det strafbare forhold. Sigtedes oplysninger: Sigtede har levet et almindeligt liv, indtil han blev anholdt af politiet. Efter Forurettede 1 og børnene forlod hjemmet, har sigtede arbejdet, været hjemme, følt sig ensom og grædt. Forurettede 1's bror Vidne 12 sagde, at sigtede skulle komme ud og se andre mennesker, for ikke at blive sindssyg. Sigtede var derfor på små-besøg hos Forurettede 1's familie. Registeroplysninger: Har forsøgt at finde Forurettede 1 og pigerne ved at henvende sig til politiet for at efterlyse dem, da de havde forladt hjemmet, ligesom han havde været i Forurettede 3's børnehave og Forurettede 2's klub for at spørge efter dem. Ellers ikke yderligere oplysninger omkring hans adfærd -ud over at de strafbare forhold er begået over en længere tidsperiode -anmeldt som værende gennem hele ægteskabet. NÆRE FAMILIES TILKNYTNING TIL DANMARK • Oplysninger om ægtefælle/samlever og evt. mindreårige børns tilknytning til Danmark, herunder de pågældendes nationalitet, varighed af ophold, sprogkundskaber, kulturel og social tilknytning til Danmark (se ovenfor). Sigtedes oplysninger: Sigtedes ægtefælle Forurettede 1 og børn er alle afghanske statsborgere. Børnene er født i DK, og Forurettede 1 har boet i DK i mange år sammen med resten af storfamilien - måske i 20 - 21 år. Forurettede 1 har permanent opholdstilladelse i DK, mens børnene har tidsbegrænset som sigtede. Forurettede 1 taler dansk - lidt bedre end sigtede men ej flydende. Forurettede 1 har været i praktikophold, men har ikke haft fast arbejde. Hun er ikke medlem af foreninger eller har fritidsinteresser. Forurettede 1 har ingen danske venner, men hilser på flere danske kvinder i området. Forurettede 1 var tit på besøg hos familien. Børnene taler flydende dansk - især Forurettede 2. Forurettede 2 går i skole, og Forurettede 3 går i børnehaven Indslusningsgruppe i By 2. Forurettede 2 gik på fritidshjem efter skole og ellers gik hun ture sammen med mosters børn eller områdets børn. Registeroplysninger: Det meste verificeret i forbindelse med afhøring af Forurettede 1 samt ved opslag i CPR. Forurettede 1 indrejst i DK 120400 og været FR tilmeldt i DK siden. Det samme er gældende for børnene, der er født i DK og været tilmeldt i DK siden. UDLÆNDINGENS TILKNYTNING TIL HJEMLANDET side 84 ELLER ANDRE RELEVANTE LANDE* • Sproglige kundskaber -skriftlige og mundtlige. Sigtedes oplysninger: Sigtede taler flydende pashto og læser lidt pashto. Sigtede har gået i skole til 7. klasse. Sigtede taler også lidt Urdu og Farsi - men læser det ikke. Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom - ud over at tolkning til herv. afh. er på pashto. • Oplysninger om udlændingens eller nære pårørendes besiddelse af ejendom eller bankkonti i udlandet. Sigtedes oplysninger: Sigtede er ikke i besiddelse af ejendom eller bankkonto i hjemlandet. Sigtede vidste ikke, hvorvidt nogen fra Forurettede 1's familie havde dette. Registeroplysninger: ingen oplysninger herom. • Familie, svigerfamilie og andre relationer i de relevante lande. Sigtedes oplysninger: Sigtede har en morbror i Afghanistan. Sigtede har ikke anden familie der. Sigtede har ikke kontakt med pgl. morbror. Sigtede vidste ikke, om morbroren har familie. Sigtede huskede ikke, hvornår der sidst havde været kontakt mellem dem. Morbroren har tidligere boet i Pakistan, men er flyttet tilbage til Afghanistan til Jalalabad. Sigtedes svigerfamilie bor i DK. Sigtede har ikke andre relationer i Afghanistan - ud over venner. De ringede til hinanden en gang imellem. Sigtede kender også nogle afghanere, der bor i Europa. De ses aldrig. Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom. • Varighed og karakter af ophold, herunder rejser til, de relevante lande. Sigtedes oplysninger: Sigtede har kun været i Afghanistan 1 gang siden han bosatte sig i DK - som tidligere forklaret var rejsen i 2018 med familien. Ingen rejser til andre lande - ud over 1 dag i Norge som tidligere forklaret. Registeroplysninger: Forurettede 3's børnehave verificerer rejse til Afghanistan september -november 2018, og sigtedes afghanske pas er udsted den 310718 af det afghanske generalkonsulat i Bonn. • Aftjening af værnepligt i hjemlandet. Sigtedes oplysninger: Nej - sigtede gik i skole. Sigtede troede ej heller, at han skulle, men han vidste det ikke. Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom. • Besiddelse af pas eller andre ID-papirer fra andre relevante side 85 lande. Sigtedes oplysninger: Sigtede har et afghansk pas - ikke yderligere id- papirer fra hjemlandet. Registeroplysninger: Kopi af afghansk pas vedlagt. NÆRE FAMILIES TILKNYTNING TIL UDLÆNDINGENS HJEMLAND / ØVRIGE RELEVANTE LANDE • Ægtefælles/partner/mindreårige børns tilknytning til Danmark. (Familiens arbejde, uddanne! e, sprog, skolegang i Danmark, evt. ferie eller andet ophold i hjemlande) Sigtedes oplysninger: Familien bor i DK. Indtil ægtefællen Forurettede 1 forsvandt fra hjemmet med børnene 021220 gik hun hjemme (har periodisk været i noget jobtræning), ældste barn gik i skole, yngste i børnehave og midterste anbragt på institution. Alle taler dansk og pashto. Hele Forurettede 1's familie bor i DK. Forurettede 1 og børnene har kun været i Afghanistan sammen med sigtede i 2018. Alle er afghanske statsborgere. Registeroplysninger: Samme oplyst af Forurettede 1. • Oplysninger om den nære families tilknytning til udlændingens hjemland eller andre relevante lande, udlændingen har tilknytning til (sprogkundskab, familiemæssig tilknytning, anden personlig eller kulturel tilknytning, ophold i landet, ejendomsbesiddelse, bankkonti mv.). Sigtedes oplysninger: Forurettede 1 kender sproget, men sigtede kendte ellers ikke noget til hendes tilknytning til Afghanistan. Hele hendes nære familie - forældre og søskende bor i DK. Forurettede 1 har så vidt sigtede vidste ingen bankkonto /ejendomme eller andet i Afghanistan. Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom. • Kan/vil den nære familie følge med til udlændingens hjemland eller et andet relevant land, som udlændingen har tilknytning til. Sigtedes oplysninger: Det var op til dem - hvis de ønskede det, men sigtede ville gerne bo sammen med dem her i landet. Registeroplysninger: Intet ønske herom. ØVRIGE OPLYSNINGER • Oplysninger om forventede reaktioner fra det påtænkte opholdslands myndigheder ved udlændingens tilbagevenden til landet. Sigtedes oplysninger: Sigtede havde ingen viden om dette. Sigtede havde ikke været i kontakt med dem, og der havde ingen problemer side 86 været i 2018. Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom. • Oplysninger om, hvorvidt udlændingen uden for asylbegrundende forhold (jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2) mener, at ville lide overlast i hjemlandet/udsendelseslandet. Sigtedes oplysninger: Sigtede oplyste, at han ville lide overlast, hvis han skulle tage bopæl i DK, da det var svært at bo der, og der var risiko for ens liv. Bomber og kidnapning over alt. Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom. • Sikring af evt. dokumentation for rejser/længerevarende ophold i relevante lande (rejsedokumenter, viseringer i pas o.l., billeder, valutakvitteringer, ejendomsbesiddelse) Vedlagt: Ind/ udrejsestempel fra Københavns lufthavn i sigtedes pas. Udrejse 160918. Indrejse 141018. …" Udlændingestyrelsen har den af 25. juni 2021 afgivet sålydende udtalelse vedrørende mulig udvisning af Tiltalte 1: ”Opholdsgrundlag og længde Den 31. maj 2017 søgte Tiltalte 1 via ambassaden i Islamabad om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. Tiltalte 1 fik den 30. oktober 2008 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 indtil den 17. oktober 2009. Denne tilladelse er senest den 14. september 2016 forlænget indtil den 14. september 2022. Den 5. november 2008 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation t il udvisningsbestemmelserne regnes fra den 5. november 2008, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens§ 27, stk. 1, og Tiltalte 1 har således haft lovligt ophold i Danmark i ca . 12 år og 4 måneder, jf. udlændingelovens § 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 1, § 22, nr. 2, og § 22, nr. 6. Efter udlændingelovens § 22, nr. 1 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding side 87 med opholdstilladelse efter§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens § 22, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1, eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig rets følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed . Efter udlændingelovens§ 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1, eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens§ 245, stk. 1, § 216, stk. 1, eller § 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarksinternationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 17. marts 2021. Heraf fremgår at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at han: • Er opvokset i Afghanistan, hvor han har gået i skole i 7 år • Har boet i Danmark siden 2008 sammen med sin ægtefælle og parrets fælles børn • Har været i praktik i forskellige supermarkeder og arbejdet et par år på en Shell tank • Siden 2016 har arbejdet som medarbejder i Arbejdsplads 1 • Har 3 børn på 3, 10 og 12 år, der alle er født i Danmark og statsborgere i Afghanistan • Ikke har haft kontakt til sin ægtefælle eller børn siden december 2020, hvor hans ægtefælle tog på krisecenter med 2 af parrets fælles børn. side 88 Det sidste barn har de seneste 5-6 år været anbragt på en institution da han er mentalt handikappet. • Ser sin søn, der er frivilligt anbragt på en institution, en gang om ugen • Anser sin ægtefælles herboende familie som sin egen familie og ser dem ofte • Har været på 1 måneds ferie i Afghanistan i 2018 • Har en onkel i Afghanistan Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle og børn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Udlændingestyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det kan være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise en familie til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt der er børn, der har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, idet Danmark i de sager vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Et barn kan opnå selvstændig tilknytning til Danmark ved at opholde sig i landet i ca. 6-7 år i sine formative år, der starter ved skolealderen. Selvstændig tilknytning kan dog også opnås ved en tidligere alder, såfremt barnet før skolealderen har været indmeldt i daginstitutioner i Danmark Udlændingestyrelsen skal hertil bemærke, at pågældendes 2 ældste børn kan have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, idet børnene er 10 og 12 år gamle, og har boet i Danmark siden de blev født, hvor de har gået i daginstitution og skole. Det kan derfor være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise familien til at udøve familielivet iAfghanistan, idet Danmark er nærmest til at beskytte familielivet imedfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingestyrelsen skal desuden bemærke, at en vurdering af barnets tarv som defineret i FN konventionen om Barnets Rettigheder, ligeledes bør indgå i Domstolenes vurdering af udvisningsspørgsmålet. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af side 89 6-7 årsvarighed, sammenholdt med de i udlændingelovens§ 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, § 22, nr. 2, og § 22, nr. 6. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-9, eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser." Der er den 22. marts 2021 gennemført udlændingeafhøring af Tiltalte 2. Af afhøringsrapporten fremgår bl.a.: ”Sigtedes statsborgerskab: Afghanistan. Legitimationspapirer: Fremmedpas. I opholdstilladelse: ID-nr.. Opholdsstatus i Danmark (familiesammenføring, asyl, tålt ophold, fastboende udlænding, osv): Vides ikke. Muligvis flygtning. PERSONLIGE OPLYSNINGER • Alder Sigtedes oplysninger: 28 år Registeroplysninger: 28 år • Helbredstilstand, misbrugsforhold mv., og evt. sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet. Sigtedes oplysninger: Sund og rask. Bruger ikke eufori sende stoffer. Indtager ikke medicin. side 90 Registeroplysninger: intet reg. • Familiemæssige forhold Sigtedes oplysninger: Far, Vidne 2, Mor, Vidne 7, Bror Vidne 11 gift med Vidne 10, Vidne 1, Vidne 12 gift med Vidne 13, Søster, Person 17 gift med Vidne 8, søster Forurettede 1, gift med Tiltalte 1. Person 18, Vidne 14 ca. 16 år, Vidne 4 ca. 14 år, Person 19 ca. IO år, Vidne 3, ca. 13 år, Person 9 ca. 6 år, Person 20 ca. 4 år., Forurettede 4 ca. 11 år, Forurettede 3 ca. 3 ½ år, Forurettede 2 ca. 13 år. -Kendte ikke deres fødselsdatoer. Registeroplysninger: far. Vidne 2, (Født 1962), Mor: Vidne 7, (Født 1964), Storesøster Vidne 9, (Født 1984) gift med Vidne 8, (Født 1982), som hun har 5 børn sammen med (Vidne 14, (Født 2004), Vidne 4 (Født 2007), Vidne 3, (Født 2008), Vidne 5 (Født 2010), Person 21 (Født 2019)), storesøster Person 4, f XX.XX, storebror Vidne 11, (Født 1986), gift med Vidne 10, (Født 1986) som han har 3 børn med (Person 10 (Født 2013), Person 11 (Født 2015), Person 12 (Født 2018). Storebror Vidne 1, (Født 1987) , Storesøster Forurettede 1, (Født 1988) gift med Tiltalte 1, (Født 1987) , som hun har 3 børn med (Forurettede 2 (Født 2008), Forurettede 4 (Født 2010), Forurettede 3, (Født 2017)). Storebror Vidne 12, (Født 1989). Alle boende i Danmark. • Opholdsgrundlag i Danmark Sigtedes oplysninger: Flygtning. Registeroplysninger: familiesammenført, år 2000. UDLÆNDINGENS TILKNYTNING TIL DANMARK • Varigheden af udlændingens samlede ophold i Danmark, herunder oplysning om varighed og tidspunkt for evt. tidligere ophold i Danmark. Sigtedes oplysninger: Ankom til Danmark i 2000, sammen med sin familie. Faderen var i Dk i forvejen. Registeroplysninger: • Opgørelse over det tidsrum (opgjort på år, måneder og dage) den pågældende i forbindelse med tidligere sager har været frihedsberøvet eller undergivet anden strafferetlig retsfølge. Sigtedes oplysninger: Aldrig. Registeroplysninger: Bødesag I Lov om euf. • Oplysninger om familiemæssige tilknytning til Danmark (herunder varigheden af evt. ægteskab eller samlivsforhold og evt. børns bopæl, nationalitet, omfanget af samvær, samt oplysninger om side 91 andre familiemæssige relationer i Danmark). Sigtedes oplysninger: Islamisk gift med nedenstående i dec. 2020. Kendt hende i 3 år. Bor sammen. Har boet sammen siden ca. april 2020. Kæreste, Person 1, kendte ikke hendes fødselsdag, Muligvis i oktober i 1994/95. De venter barn sammen, sat til Dato 5. Sigtede tidligere Islamisk gift fra 2016-2018 med en kvinde fra Afghanistan. Kunne ikke huske navnet. Hun opholdt sig i Pakistan. Har aldrig været i Danmark. I forbindelse med gennemlæsning huskede han navnet på sin ex-kone: Person 22. Registeroplysninger: samlever, Person 1, (Født 1995) i Afghanistan. (dansk stb. 2018) Indrejst 2001. Tilmeldt sammen siden 250220. … • Oplysninger om udlændingens kulturelle og sociale tilknytning til Danmark (f.eks. opvæk t, uddannelse, herunder beståede eksamener, dansk omgangskreds, danske venner, foreningsaktivitet, fritidsinteresser). Sigtedes oplysninger: Vokset op i Danmark hos sine forældre, 9 kl. VUC - produktionsskolen i By 2. Flere forskellige folkeskoler, herunder By 4, Bydel 1 fælledskole. Uddannelse l ½-2 år. Kunne ej huske årstallet. Har danske venner og indvandrevenner. Medlem af Fodboldklub. Fitness center. Ikke politisk aktiv. Ikke medlem af nogen foreninger ellers. Registeroplysninger: • Oplysninger om udlændingens evt. arbejde (Hvilke arbejdspladser, varighed af ansættelser, oplysninger om referencer som kan kontaktes, medlemskab af en fagforening, herunder hvilken og hvor længe). Sigtedes oplysninger: Fakta, kasseassistent i 2008/09 i 3-4 mdr. Restaurant /tjener i 2013 i 4 mdr. Arbejdsplads 4 -Lyngby. I blomsterhandel hos sin bror Udeladt i 2016 i ca. l 0-11 mdr. By 5 /Arbejdsplads 5 i ca. l ½ år fra 2017-2018. Stilling 1 / Arbejdsplads 6 fra maj 2020. I 2019 også som Stilling 1 hos Arbejdsplads 7. Ønsker at fortsætte sin nuværende beskæftigelse. Registeroplysninger: • Oplysninger om udlændingens skriftlige/mundtlige danskkundskaber side 92 (hvilket niveau beherskes dansk, skriftligt og mundtligt, og stemmer det overens med indtrykket ved afhøringen). Sigtedes oplysninger: Behersker dansk bådemundligtog skriftlig. Politiets vurdering: taler og forstår dansk. Det skriftlige ej vurderet. • Oplysninger om udlændingens adfærd i tiden efter det strafbare forhold. Sigtedes oplysninger: Varetægtsfængslet. Registeroplysninger: Varetægtsfængslet. NÆRE FAMILIES TILKNYTNING TIL DANMARK • Oplysninger om ægtefælle/samlever og evt. mindreårige børns tilknytning til Danmark, herunder de pågældendes nationalitet, varighed af ophold, sprogkundskaber, kulturel og social tilknytning til Danmark (se ovenfor). Sigtedes oplysninger: Se ovenfor. Sigtede kendte ikke datoen for sin kæreste danske statsborgerskab. Registeroplysninger: samlever, Person 1, (Født 1995) i Afghanistan. (dansk stb. 2018) Indrejst 2001. UDLÆNDINGENS TILKNYTNING TIL HJEMLANDET ELLER ANDRE RELEVANTE LANDE* • Sproglige kundskaber -skriftlige og mundtlige. Sigtedes oplysninger: Lidt engelsk og lidt Pashto i tale. Han skriver engelsk, men ikke Pashto. Han taler lidt urdu. Ikke skriftlig. Registeroplysninger: • Oplysninger om udlændingens eller nære pårørendes besiddelse af ejendom eller bankkonti i udlandet. Sigtedes oplysninger: Ingen ejendomme i andre lande eller i Afghanistan. Ingen konti i andre lande. Registeroplysninger: • Familie, svigerfamilie og andre relationer i de relevante lande. Sigtedes oplysninger: Ingen relationer til andre lande. Registeroplysninger: • Varighed og karakter af ophold, herunder rejser til, de relevante lande. Sigtedes oplysninger: Sigtede har ikke været tilbage i Afghanistan. På side 93 ferie et par gange i Pakistan (2016), i Norge. Barcelona. I Malaga 2 gange på ferie. Registeroplysninger: • Aftjening af værnepligt i hjemlandet. Sigtedes oplysninger: nej Registerop1ysninger: • Besiddelse af pas eller andre ID-papirer fra andre relevante lande. Sigtedes oplysninger: Vides ikke, Kendte ikke til dem. Registeroplysninger: NÆRE FAMILIES TILKNYTNING TIL UDLÆNDINGENS HJEMLAND / ØVRIGE RELEVANTE LANDE • Ægtefælles/partner/mindreårige børns tilknytning til Danmark. (Familiens arbejde, uddannelse, sprog, skolegang i Danmark, evt. ferie eller andet ophold i hjemlande) Sigtedes oplysninger: Kærestes Registeroplysninger: Intet. • Oplysninger om den nære families tilknytning til udlændingens hjemland eller andre relevante lande, udlændingen har tilknytning til (sprogkundskab, familiemæssig tilknytning, anden personlig eller kulturel tilknytning, ophold i landet, ejendomsbesiddelse, bankkonti mv.). Sigtedes oplysninger: Kendte intet til det. Registeroplysninger: • Kan/vil den nære familie følge med til udlændingens hjemland eller et andet relevant land, som udlændingen har tilknytning til. Sigtedes oplysninger: nej, det ønskede de ikke. Ikke andre lande. Registeroplysninger: Intet. ØVRIGE OPLYSNINGER • Oplysninger om forventede reaktioner fra det påtænkte opholdslands myndigheder ved udlændingens tilbagevenden til landet. Sigtedes oplysninger: Sigtede har forventning om at blive dræbt af sin tidligere ægtefælles familie. Familien har været meget vred over, at de blev skilt. Sigtede har en Tatovering. Sigtede har forventning om at bliver dræbt af myndighederne pga. sin side 94 tatovering. Han mente ikke at man var muslim i myndighedernes øjne pga. denne tatovering. Ex-konens familien har stor indflydelse i Afghanistan og i Pakistan, hvorfor hans liv var i fare./ Dødstrusler fremsat af familie, som har tilknytning til regeringen. …” Udlændingestyrelsen har den af 6. juli 2021 afgivet sålydende udtalelse vedrørende mulig udvisning af Tiltalte 2: ”Opholdsgrundlag og længde Tiltalte 2 søgte den 18. november 1999 via generalkonsulatet i lslamabad under henvisning til sin herboende forælder. Pågældende fik den 2. februar 2020 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3, til den 2. marts 2001. Tiltalte 2 indrejste den 12. april 2000 i Danmark og indgav herefter ansøgning om asyl. Den pågældende fik den 9. august 2001 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. l. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 13. december 2004 meddelt tidsubegrænset. Længden af Tiltalte 2's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 9. august 2001, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens§ 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2. Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. l. Tiltalte 2 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 19 år og 6 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens§ 22, nr. 2 eller nr. 6. Efter udlændingelovens§ 22, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft side 95 lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens§ 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1, eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 225, jf. § 225, § 244 eller § 245, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. Udlændingestyrelsen skal bemærke, at såfremt Tiltalte 2 alene idømmes ubetinget frihedsstraf af mere end 1 års varighed i medfør af straffelovens § 261, stk. 1, eller § 266, ses der at være hjemmel til udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 2. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 22. marts 2021. Heraf fremgår at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han: • har danske venner • skriver og taler dansk • har sine forældre og søskende i Danmark • i december 2020 blev islamisk gift • herefter har boet med sin ægtefælle, og at de venter barn i år • har taget et Uddannelse, som varede 1 ½ - 2 år • på nuværende tidspunkt arbejder som Stilling 2 og Stilling 1 • han frygter at vende tilbage til hjemlandet. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 1 år og 2 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens§ 22, nr. 2 eller nr. 6. side 96 Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens§ 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens§ 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-9, eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter§ 7. Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at indholdet af udlændingeafhøringen er retvisende. Under varetægtsfængslingen har Forurettede 4 besøgt ham to gange. Hvert besøg har varet 1 time. Det har været godt, og Forurettede 4 var meget glad for at se ham. Han har ikke haft kontakt med Forurettede 2 og Forurettede 3, og han savner dem meget. Han har et stort ønske om fortsat at se børnene. Hvis han bliver udsendt til Afghanistan, vil han lide overlast pga. Taleban. Hans morbror er hans eneste tilbageværende familie i Afghanistan, og de har ikke meget kontakt. Derudover har han kontakt over Facebook til nogle venner i Afghanistan. Han betragter Forurettede 1's familie som sin familie. Han besøgte sin morbror i Afghanistan i 2018, hvor han var på ferie af en måneds varighed. Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder som Stilling 2 og Stilling 1. Han blev uddannet som Stilling 2 i 2018 eller 2019 og har arbejdet fuld tid. Inden da har han arbejdet i By 5 i en Arbejdsplads 5 i omkring 2 år. Han havde en høj stilling i Arbejdsplads 5. Han og en anden styrede tingene i Arbejdsplads 5 og lavede de vigtige opgaver. Inden da gik han vist i skole eller arbejdede hos sin storebror. Han har 10. klasses afgangseksamen, og så har han gået på HF. Han var imidlertid nødt til at droppe ud af HF for at hjælpe i sin brors butik. Han har modtaget s.u., men har derudover ikke modtaget understøttelse. Han blev sidste år far til en søn samen med Person 1, side 97 der er dansk statsborger. Sønnen er også dansk statsborger. Tiltalte 2 er ikke født i Danmark, men han er opvokset her. Han er bedre til dansk end til pashto. Han kan skrive dansk, men ikke pashto. Han har ikke været i Afghanistan, siden han kom til Danmark. Han har ikke familie i Afghanistan. Hans planer for fremtiden er blot at arbejde, leve fredeligt, og at have det godt. Han er flyttet til Kolding. Han vil ikke sige, hvor hans kones familie bor. Han er meget sjældent hos sin egen familie. Han bruger tiden med sin kone og sit barn. Han har rigtig mange danske venner. Han mødes med sine kollegaer. Han vil gerne udføre samfundstjeneste. Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. marts 2021. Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. marts 2021 indtil den 8. juli 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: ”Kendelse Alle dommere og nævninger udtaler: Om Tiltalte 1's og Forurettede 1's indgåelse af ægteskab og om deres familiemæssige forhold Retten lægger efter Tiltalte 1's forklaring til grund, at han kom til Danmark i 2007, og at han blev gift med Forurettede 1 omkring samme tidspunkt. Forurettede 1 har om indgåelsen af ægteskabet med Tiltalte 1 forklaret, at hun mod sin vilje blev gift med ham i Islamabad på et tidspunkt, hvor hun stadig gik i skole, og at ægteskabet blevet arrangeret af deres fædre uden hendes viden eller samtykke. Hendes forklaring om indgåelsen af ægteskabet er detaljeret og sammenhængende og fremstår selvoplevet og troværdig. Retten tilsidesætter på denne baggrund Tiltalte 1's forklaring om, at ægteskabet var frivilligt, og at de elskede hinanden. Retten lægger herefter til grund, at Tiltalte 1 og Forurettede 1 blev gift med hinanden efter aftale mellem deres fædre og mod Forurettede 1's vilje. Tiltalte 1 og Forurettede 1 har under ægteskabet fået tre børn, Forurettede 2 født den Dato 1 2008, Forurettede 4 side 98 født den Dato 3 2010, og Forurettede 3 født den Dato 2 2017. Forurettede 4 er udviklingshæmmet og flyttede på en døgninstitution for udviklingshæmmede den 1. oktober 2015. Forurettede 1 var herudover gravid med tvillinger i 2009, men aborterede omkring juli 2009. Efter navnlig Forurettede 1's forklaring lægger retten desuden til grund, at Tiltalte 2 med jævne mellemrum tog ophold og overnattede hos hende og Tiltalte 1, og at Tiltalte 2 havde rådighed over et værelse i deres lejlighed. Det lægges endvidere til grund, at Forurettede 1 i al væsentlighed kun havde social kontakt med sine familiemedlemmer i Danmark, og at hun ikke selv havde adgang til at disponere over familiens økonomiske forhold bortset fra de penge, hun havde gemt eller tjent på at samle flasker, og at hun var underlagt en betydelig kontrol af sin mobiltelefon fra begge de tiltalte. Der er i september 2013 udarbejdet en psykologisk undersøgelse af Forurettede 1 til brug for vurderingen af hendes erhvervsevnetab. Efter undersøgelsens resultater er hun kognitivt placeret i sinke- eller debilområdet og er beskrevet med svære indlæringsvanskeligheder uden behandlingsmæssige muligheder. Personlighedsmæssigt er hun beskrevet som meget umoden, naiv og underudviklet. Om visse af vidnernes forklaringer, herunder i forhold til påtaleopgivelserne I forbindelse med politiets efterforskning af sagen blev nogle af de øvrige medlemmer af Familie sigtet for vold, og anklagemyndigheden har den 18. januar 2022 opgivet påtale mod disse familiemedlemmer i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2. Under efterforskningen af disse forhold blev børnene Vidne 4, Vidne 3 og Vidne 5 videoafhørt, og disse videoafhøringer er blevet afspillet under hovedforhandlingen. Endvidere har vidnerne Vidne 7, Vidne 2, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 1, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13 og Vidne 14, som alle er medlemmer af Familie, afgivet forklaring. Derudover har Vidne 18, som er Vidne 11's og Vidne 10's underbo, afgivet forklaring. De nævnte vidner har alle beskrevet, at alle familiemedlemmerne elsker hinanden meget højt, og at alle børnene navnlig elsker Tiltalte 2 side 99 meget højt, og at ingen slår hinanden. Retten finder, at disse forklaringer fremstår påfaldende enslydende med hensyn til ordvalg og beskrivelsesmåde. Herudover må den idylliserende beskrivelse af familiens relationer og samvær også sammenholdes med den omstændighed, at først Forurettede 1's søster, Person 4, og senere også Forurettede 1 har besluttet at forlade familien og afbryde al kontakt med familien. For så vidt angår de videoafhørte børn bemærkes desuden, at afhøringerne navnlig angår sigtelser, for hvilke påtale er opgivet, og at forklaringerne i betydelig grad synes præget af et ønske om at bringe den midlertidige fjernelse fra hjemmet til ophør, ligesom alle tre børn udviser en påfaldende stærk interesse i at få oplyst, hvem der har fortalt politiet om de forhold, som afhøringerne angår. Efter det anførte findes de nævnte vidneforklaringer ikke at skulle tillægges nogen betydning ved vurderingen af troværdigheden af Forurettede 1's og Forurettede 2's forklaringer. Om de enkelte forhold Forhold 1 Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han aldrig har slået Forurettede 1, at episoden med et knust glasarmbånd var et uheld i forbindelse med Forurettede 1's leg med Forurettede 2, og at han i øvrigt ikke har haft nogen grund til at begå vold mod hende. Forurettede 1 har heroverfor forklaret, at Tiltalte 1 løbende under hele ægteskabet udsatte hende for vold i form af knytnæveslag, spark, skub, slag med en ledning og riven i håret. Forurettede 1 har beskrevet adskillige konkrete voldsepisoder. Hun har herunder forklaret, at Tiltalte 1 på bryllupsnatten og i ugerne herefter slog og skubbede hende, rev hende i håret, og at han ødelagde hendes glasarmbånd og skar hende i armen med det. Hun har derudover forklaret, at Tiltalte 1 gav hende tæsk, hver gang hun var gravid, at Tiltalte 1 sparkede hende i skridtet med blødning til følge, da Forurettede 2 var ca. et år gammel, og hun var gravid med tvillinger, at Tiltalte 1 sparkede hende i ryggen, da hun var gravid med Forurettede 4, hvorefter hun igen blødte, at Tiltalte 1, da de flyttede til By 2, og Forurettede 4 var to-tre år gammel, slog hende rigtig meget i ryggen og rev hende så meget i håret, at hun ikke kunne bevæge nakken og kom på hospitalet, hvor hun fik en halskrave på og på hospitalet fortalte, at side 100 hun var faldet ned ad en trappe, og at Tiltalte 1, da de boede i Adresse 5 i By 2, under Ramadanen rev hende i håret og gav hende så mange tæsk, at hun ringede til sin far, Vidne 2, der sammen med hendes mor, Vidne 7, hendes søster, Vidne 9, og hendes bror, Vidne 1, kom hjem til dem, hvorefter hendes far og bror også slog hende. Forurettede 1's forklaring fremstår på trods hendes kognitive begrænsninger sammenhængende, selvoplevet, detaljeret og uden tendens til overdrivelse. Forklaringen understøttes af vidneforklaringerne afgivet af Forurettede 2, Vidne 15, Vidne 16 og Vidne 17. Forurettede 2 har således forklaret, at hun har set Tiltalte 1 udøve vold mod Forurettede 1, herunder med en telefonledning. Forurettede 2 har endvidere afgivet en detaljeret forklaring om den episode, hvor Forurettede 1 ringede til sin far efter hjælp. Vidne 15 og Vidne 16 har begge forklaret at have set mærker på Forurettede 1, og Vidne 17 har vedstået indholdet af sin underretning fra 2014, hvori hun udtrykker bekymring over, at Forurettede 1 igen har været udsat for vold i hjemmet. Forurettede 1's forklaring understøttes desuden af den retspatologiske personundersøgelse, hvoraf fremgår, at der på hendes højre overarm er ar, som kan stamme fra snitlæsioner, og at der på begge hendes underben er konstateret stribeformede ar, som kan være opstået som følge af slag med ledning, ligesom der på venstre side af hendes ryg er konstateret små ar. For de nævnte skader er det vurderet, at de sandsynligt er opstået ved påført vold. Det fremgår herudover af personundersøgelsen, at Forurettede 1 har områder uden hårvækst i hårbunden, hvilket kan være opstået som følge af afrevne hår. På denne baggrund findes det bevist, at Tiltalte 1 løbende har udsat Forurettede 1 for vold i form af skub, knytnæveslag og spark, slag med ledning, riven i hår, og at Tiltalte 1 herunder i et tilfælde stak hende i armen med et glasarmbånd, at han slog hende i nakken og rev hende så voldsomt i håret, at hun fik anlagt halskrave, at han i tre tilfælde udøvede vold mod hende med blødninger fra underlivet til følge, og at han i et tilfælde i forening med to familiemedlemmer slog og sparkede hende i ansigtet og på kroppen, mens hun lå på gulvet. Det findes desuden side 101 bevist, at den omhandlede vold fandt sted fra 2007 og indtil lørdag den 28. november 2020, hvorefter Forurettede 1 forlod hjemmet. Det findes ikke bevist, at Tiltalte 1 under den stedfundne vold rev Forurettede 1 i huden, tog halsgreb på hende eller vred hende i armene. Det findes heller ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at det var Tiltalte 1's spark i skridtet på Forurettede 1, som medførte, at hun tabte tvillingefostrene. Uanset at de omhandlede voldshandlinger isoleret set må anses for at være omfattet af straffelovens § 244, stk. 1, må volden under hensyn til parternes relation samt hyppigheden, omfanget og karakteren af voldsudøvelsen, karakteriseres som mishandling omfattet af straffelovens § 245, stk. 1. Volden omfatter en række ensartede og kontinuerlige handlinger, der har fundet sted over en årrække på ca. 12 år med en sådan indre sammenhæng, at den – uanset at intensiteten i kortere perioder har været mindre – må anses for en fortsat forbrydelse begået indtil den 28. november 2020. Ingen del af overtrædelserne er derfor forældet, jf. straffelovens § 94, stk. 1. Tiltalte 1 findes herefter i det anførte omfang skyldig i mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1. Forhold 2 Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han og Forurettede 1 var enige om det, når de havde sex, og at det i starten var ca. to gange om ugen. Senere, under Corona, havde de måske sex en gang om måneden. Det var Forurettede 1, der bestemte derhjemme, herunder om de skulle have samleje eller ej. Hvis hun ikke ville have sex, accepterede han det. Han har ikke undersøgt Forurettede 1 i skeden og anus, når de skulle have sex. Forurettede 1 har heroverfor forklaret, at når hun og Tiltalte 1 skulle have sex, så lå hun på ryggen og sagde, at det gjorde ondt, og at hun ikke kunne trække vejret. Hun svedte, rystede, var bange og krydsede armene. Hun og Tiltalte 1 havde voldsom sex, der gjorde ondt på hende. Hun viste flere gange mærkerne til sin mor, men der blev ikke gjort noget ved det. Forurettede 1 har desuden forklaret, at hun og Tiltalte 1 havde samleje få dage efter brylluppet, og at det gjorde meget ondt, og at der var blod. Hun sagde, at det gjorde meget ondt, og at det ikke var kærligt, men han stoppede ikke. Om deres sexliv efter Forurettede 2's fødsel har Forurettede 1 forklaret, at hun ikke havde lyst til sex, men at side 102 Tiltalte 1 pressede hende ned i sengen, og at han ville have sex to-fire gange om ugen. Hun sagde nej hver gang, fordi det gjorde ondt. Forurettede 1's forklaring om, at Tiltalte 1 i hvert fald efter den Dato 1 2008, hvor Forurettede 2 blev født, havde sex med hende flere gang om måneden, selv om hun sagde, at hun ikke ville dette, og at han pressede hende ned i sengen, selv om hun sagde, at det gjorde ondt, fremstår sammenhængende, selvoplevet og troværdig. Hendes forklaring understøttes af vidneforklaringerne afgivet af Vidne 15 og Vidne 16. Vidne 15 har således forklaret, at Forurettede 1 inden for det sidste trekvarte år frem til den 3. december 2020 beskrev, at Tiltalte 1 tvang hende til sex, selv om hun havde sagt, at hun ikke ville. Vidne 16 har forklaret, at Forurettede 1 sagde, at hendes mand forgreb sig på hende, når han ville, at det var hans ret, og at hun sagde til ham, at hun ikke havde lyst, men var bange for konsekvenserne ved at sige nej. Når disse forklaringer sammenholdes med, at Forurettede 1 mod sin vilje blev gift med Tiltalte 1, og at Tiltalte 1 efter bevisresultatet i forhold 1 udsatte Forurettede 1 for mishandling under hele deres ægteskab, findes Tiltalte 1 skyldig i adskillige gange efter omkring den Dato 1 2008 indtil omkring den 1. december 2020 at have tiltvunget sig samleje ved anvendelse af vold eller ved underliggende trussel om vold som anført i straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1). Det bemærkes, at det ikke findes bevist, at Tiltalte 1 i forbindelse med et af samlejerne klemte Forurettede 1 om halsen. Efter Forurettede 1's forklaring om, at Tiltalte 1 inden hvert samleje undersøgte hendes skede og i et tilfælde også undersøgte hendes anus, findes Tiltalte 1 i dette omfang tillige skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje som anført i straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1). Henset til voldtægtsforholdenes ensarterede karakter og hyppighed og den tidsmæssige nærhed mellem voldtægterne findes ingen af voldtægterne at være forældet, jf. straffelovens § 94, stk. 1. Tiltalte 1 er herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), og § 225, jf. § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1). side 103 Forhold 3 Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har begge nægtet sig skyldige. Tiltalte 1 har forklaret bl.a., at han den 28. november 2020 vågnede ca. kl. 6 om morgenen, og at Forurettede 1 og Forurettede 2 sad sammen i stuen, mens Forurettede 2 sad med sin telefon i hånden. Han spurgte ind til, hvorfor Forurettede 2 havde fået lov til at sidde med telefonen hele natten, da de havde aftalt, at hun skulle i seng kl. 21. Han beskyldte ikke Forurettede 1 for at være utro. På et tidspunkt kom Tiltalte 2 til stede og spurgte, hvorfor de råbte, og på et tidspunkt havde Tiltalte 2 telefonen i hånden. Pludselig rev Forurettede 1 telefonen ud af hånden på Tiltalte 2 og kastede den ind i væggen og begyndte at råbe. Tiltalte 1 bad Forurettede 1 om at tage det roligt, hvorefter hun løb ud og åbnede hoveddøren, fik døren i hovedet og faldt om. Hun fik en skade i ansigtet, da hun fik døren i hovedet. Tiltalte 1's forklaring er understøttet af Tiltalte 2's forklaring under hovedforhandlingen, idet han om episoden har forklaret, at han var inde på det værelse, som han brugte, når han var i lejligheden, da han hørte familien tale højt i stuen. Han tog telefonen fra Forurettede 2, og Forurettede 1 tog telefonen fra ham og kastede den ind i væggen. Der blev ikke talt om utroskab, og han har ikke forklaret sådan under grundlovsforhøret den 5. marts 2021. Forurettede 1 har heroverfor forklaret, at en imam havde skrevet til hende og spurgt, om hun ville læse koran for ham. Hun er ikke god til at skrive og bad derfor Forurettede 2 besvare beskeden. Forurettede 2 skrev bare ”Nej tak” . Tiltalte 1 tog herefter telefonen, kaldte på Tiltalte 2 og sagde, at Forurettede 1 havde en kæreste, hvorefter Tiltalte 2 kom ind i stuen og slog hende. Tiltalte 2 tog telefonen fra hende, men hun tog den tilbage og kastede den ind i væggen, så den gik i stykker, da hun var bange for, at de ville finde imamens navn, da det ikke var så godt, at hun skrev sammen med en mand. Både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 rev hende i håret. Hun besvimede. Tiltalte 2 løb hen til hende og sagde, at han troede, at hun var død. På et tidspunkt slog Tiltalte 2 Forurettede 2, og da hun skreg, at de ikke skulle slå Forurettede 2, begyndte de at slå og sparke hende igen. Forurettede 1 blev slået i ryggen og nakken, og hun blev sparket i nakken og fik slået sit hoved i gulvet. Hun løb hen og åbnede døren til opgangen og løb ud og skreg. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 kom og trak hende tilbage ind i lejligheden ved håret. Forurettede 2 sagde: ”Please, slip min mor.” Tiltalte 1 sagde, at de skulle stoppe, for han var bange side 104 for, at Forurettede 1 døde, og at de så skulle i fængsel. Forurettede 1's forklaring er understøttet af Forurettede 2's forklaring, idet hun har forklaret bl.a., at en imam kontaktede dem og ville læse koran. De løj derfor over for Tiltalte 1 om, at det var Forurettede 1's søster, der havde ringet, da han ellers ville tro, at det var en mand. Tiltalte 1 tog telefonen, kaldte på Tiltalte 2 og sagde, at hans søster var en luder. Tiltalte 2 tog telefonen for at tage et billede af beskeden. Forurettede 1 tog herefter telefonen og smed den ind i en væg. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stod herefter rundt om Forurettede 1. Forurettede 2 Hun så ikke, hvor de ramte Forurettede 1, men det var Tiltalte 2, som slog mest. Tiltalte 2 tog også Forurettede 1 i håret og hev hende ned, så hun slog hovedet ned i gulvet. Forurettede 1 skreg om hjælp ude i opgangen, men Tiltalte 2 tog fat i hendes hår og hev hende ind igen. Forurettede 2 råbte, at hun var bange for, at de dræbte hendes mor, og så slog Tiltalte 2 Forurettede 2 i ryggen med knyttet næve. Tiltalte 1 sagde, at det var nok, og at de ikke skulle slå Forurettede 1 mere. Retten finder, at Tiltalte 1's og Tiltalte 2's forklaring om hændelsesforløbet fremstår utroværdige. Der lægges herved navnlig vægt på, at det forekommer usandsynligt, at Forurettede 1 uden nogen nærmere grund kastede mobiltelefonen ind i væggen for derefter at løbe hen og åbne hoveddøren op i hovedet på sig selv, så hun faldt om. Retten finder derimod, at Forurettede 1's og Forurettede 2's forklaringer om baggrunden for konflikten og voldsudøvelsen fremstår sammenhængende, sikre og troværdige. Retten lægger derfor til grund, at baggrunden for episoden var, at Tiltalte 1 beskyldte Forurettede 1 for utroskab, idet hun i et eller andet omfang havde korresponderet med en mand, hvilket i øvrigt understøttes af Tiltalte 2's forklaring under grundlovsforhøret, som han uden nærmere begrundelse har fragået under hovedforhandlingen. Forurettede 1's og Forurettede 2's beskrivelser af voldsudøvelsen understøttes af Vidne 15's forklaring, hvorunder hun vedstod den forklaring, hun havde afgivet til politiet, om at Forurettede 1 under mødet den 3. december 2020 fortalte, at hun var blevet slået og revet i håret af både Tiltalte 1 og den bror, der boede hos dem, ligesom at Forurettede 1 havde ondt i den ene side af kroppen og havde mærker. Det findes herefter bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 den 28. november 2020 udøvede vold mod Forurettede 1 som beskrevet i anklageskriftet, dog således at der ikke er ført fuldt side 105 tilstrækkeligt bevis for, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 dunkede Forurettede 1's hoved mod gulvet, ligesom det heller ikke findes bevist, at de tog halsgreb på hende og pressede på hendes hals eller bed hende, eller at hun besvimede. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er herefter i det anførte omfang skyldige i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, idet der efter voldens karakter og på trods af, at volden er udført af flere i forening, ikke findes fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse volden som et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1. For Tiltalte 1 bemærkes, at volden anses udøvet som led i den under forhold 1 beskrevne mishandling, hvorfor voldsudøvelsen i forhold 3 af denne grund for hans vedkommende henføres under straffelovens § 245, stk. 1. Forhold 4 Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har begge nægtet sig skyldige og har samstemmende forklaret, at ingen af dem har sagt, at Forurettede 1 og Forurettede 2 skulle slås ihjel. Forurettede 1 har heroverfor forklaret, at Forurettede 2 fortalte hende, at hun umiddelbart efter voldsudøvelsen i forhold 3 hørte Tiltalte 1 sige til Tiltalte 2, at de ville købe billet til Afghanistan og dræbe Forurettede 1 og Forurettede 2 dernede. Forurettede 2 har forklaret, at hun hørte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 tale om, at hun og Forurettede 1 skulle tages til Afghanistan og dræbes, og at Tiltalte 2 i denne forbindelse sagde, at kun Forurettede 1 skulle dræbes. Uanset at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har udtalt sig som beskrevet af Forurettede 2, findes udtalelserne ikke omfattet af straffelovens § 266, stk. 1, da det ikke kan lægges til grund, at udtalelserne blev fremsat over for Forurettede 1 og Forurettede 2. Da de tiltalte således ikke havde forsæt til at fremkalde alvorlig frygt hos Forurettede 2 og Forurettede 1 for deres liv eller helbred, frifindes Tiltalte 1 og Tiltalte 2 for tiltalen om overtrædelse af straffelovens § 266, stk. 1. Forhold 5 Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig og har side 106 forklaret, at han ikke har slået Forurettede 2 med hverken hænderne eller med en ledning, og at han heller ikke har kastet hende ind i en væg. Forurettede 2 har heroverfor forklaret, at Tiltalte 1 første gang udsatte hende for vold, da hun var fire eller fem år gammel, hvor de boede i Adresse 5. Tiltalte 1 slog hende måske en gang om måneden eller hver tredje måned. Forurettede 2 har desuden forklaret, at han nogle gange gav hende en flad eller slog med knytnæve, og at han engang slog hende med en ledning. Hun har desuden beskrevet, at hun bad om at blive slået på ryggen eller lænede sig forover, så han kunne slå hende på ryggen, fordi hun hadede, når han slog hende i ansigtet. Forurettede 2 har desuden forklaret om flere konkrete episoder, herunder at Tiltalte 1, da hun var omkring fem år gammel, og de boede i Adresse 5, løftede hende op og smed hende ind i en væg. Forurettede 2 har under videoafhøringen vist med en bamse, hvordan hun blev løftet op og kastet mod en væg. Ved en anden episode skulle Forurettede 2 give Forurettede 3 ble på, men det nåede hun ikke, før Forurettede 3 tissede på gulvet. Herefter slog Tiltalte 1 hende på ryggen med en ledning. Ved en anden episode troede Tiltalte 1, at Forurettede 2 havde talt med en dreng, hvorfor han tog en telefonledning og ville slå hende. Forurettede 1 gik i denne forbindelse imellem dem, hvorfor han kun ramte Forurettede 2 én gang på foden med ledningen. Forurettede 2's forklaring understøttes til dels af Forurettede 1's og Vidne 16's forklaringer. Forurettede 1 har således forklaret, at Tiltalte 1 slog Forurettede 2 med flad hånd og knyttet hånd og med en ledning, og at volden begyndte, da Forurettede 2 var omkring fem år gammel, hvor han løftede Forurettede 2 op og kastede hende mod en væg. Forurettede 1 har desuden forklaret om et tilfælde, da Forurettede 2 var omkring 11 år, hvor Tiltalte 1 slog Forurettede 2 med en ledning, og at Forurettede 1 til sidst lagde sig imellem, så hun blev slået med ledningen i stedet. Vidne 16 har forklaret, at Forurettede 1 og Forurettede 2 begge har fortalt hende, at Tiltalte 1 udsatte dem for vold, og herunder slog dem med et antennekabel, og at hun også hørte om volden, før Forurettede 1 og Forurettede 2 forlod hjemmet og kom på krisecenter. At Forurettede 2 har været udsat for vold, understøttes endvidere af den retspatologiske personundersøgelse, hvoraf fremgår, at der, som side 107 følge af tidligere vold, er påvist stregformede områder med øget pigmentering på ryggen, højre skulder og højre overarm, og at læsionerne har karakter af et togskinnemønster og kan være følger efter slag med en aflang genstand, herunder en ledning. Det bemærkes desuden, at læsioner opstået ved stump vold, som slag med knytnæve og flad hånd, kan hele uden ardannelse. Retten finder det på denne baggrund bevist, at Tiltalte 1 har udsat Forurettede 2 for vold i form af lussinger og knytnæveslag ca. en gang om måneden, fra hun var omkring fem år gammel, herunder ved i et tilfælde, da hun var omkring fem år, at have løftet hende op og kastet hende mod en væg, og i et andet tilfælde, da hun var mellem 10 og 11 år, at have slået hende med en ledning på foden. Det findes ikke bevist, at Tiltalte 1 slog Forurettede 2 flere gange i ryggen med knyttet hånd natten mellem den 27. og 28. november 2020, eller at han medvirkede hertil. Der er efter forklaringerne om hyppigheden af voldshandlingerne ikke grundlag for at kvalificere voldsudøvelsen som mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, og voldsforholdene henføres derfor under straffelovens § 244, stk. 1. Tiltalte 1 blev den 4. marts 2021 sigtet for vold mod Forurettede 2, og forældelsesfristen for vold efter straffelovens § 244, stk. 1, er 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2. På denne baggrund er strafansvaret for voldsforhold begået af Tiltalte 1 mod Forurettede 2 før den 4. marts 2016 – herunder således også den episode, hvor Tiltalte 1 løftede Forurettede 2 op og kastede hende mod en væg – derfor forældede, jf. straffelovens § 92. Tiltalte 1 er herefter skyldig i at have udsat Forurettede 2 for vold omkring en gang om måneden i perioden fra 4. marts 2016 indtil omkring november 2020, jf. straffelovens § 244, stk. 1. Forhold 6 Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han aldrig har slået Forurettede 3, og at de elsker hinanden. Forurettede 1 har heroverfor forklaret, at Tiltalte 2 har været voldelig over for Forurettede 3, siden hun var ca. tre år gammel, og at Tiltalte 2 navnlig blev sur på Forurettede 3, hvis hun larmede, og han havde behov for ro. I sådanne tilfælde kunne han finde på at råbe ad Forurettede 3 og slå Forurettede 3. Hun har set Tiltalte 2 slå Forurettede 3 tre-fire gange med flad hånd. side 108 Forurettede 1 har desuden beskrevet en konkret episode, hvor Tiltalte 2 ikke kunne finde sin tandtråd, hvorfor han råbte ad Forurettede 3 og slog hende med flad hånd. Forurettede 1 overhørte episoden, men så den ikke, og hun trøstede bagefter Forurettede 3. Forurettede 2 har under videoafhøringen ligeledes forklaret, at Tiltalte 2 har været voldelig over for Forurettede 3, og at han slog hende en til to gange om måneden. Han slog Forurettede 3, hvis hun larmede, og han havde behov for ro. Forurettede 2 har desuden beskrevet konkrete voldsepisoder, herunder en episode, som fandt sted, da Forurettede 3 var to år gammel, hvor Tiltalte 2 skulle sove, og Forurettede 3 larmede. Tiltalte 2 slog derfor Forurettede 3 i ryggen, gav hende lussinger og nev hende i armen. Han slog hårdt, og Forurettede 3 kom over til hende, hvorefter hun satte Forurettede 3 ned hos sig. Forurettede 2 har under videoafhøringen vist med en bamse, hvordan hun satte Forurettede 3 ned. Ved en anden episode, omkring et halvt år forud for den 16. februar 2021 kunne Tiltalte 2 ikke finde sin creme. Forurettede 2 sagde til ham, at Forurettede 3 havde haft fat i den, hvilket førte til, at Tiltalte 2 blev sur på Forurettede 3 og slog hende med knytnæve i ryggen. Efter vidneforklaringerne, som er troværdige og fornødent detaljerede, findes Tiltalte 2 skyldig i have udøvet vold mod Forurettede 3 i form af niven, slag med flad hånd i ansigtet og slag med knytnæve i ryggen, alt omfattet af straffelovens § 244, stk. 1, omkring en gang om måneden i perioden fra omkring den Dato 2 2019, hvor Forurettede 3 fyldte to år, indtil omkring den 28. november 2020. Der er ikke ført bevis for, at Tiltalte 2 tillige har slået Forurettede 3 med en ledning, ligesom det ikke findes bevist, at Forurettede 3 i et tilfælde besvimede som følge af voldsudøvelsen. Tiltalte 2 findes herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, idet der efter forklaringerne om hyppigheden af voldshandlingerne ikke findes grundlag for at kvalificere voldsudøvelsen som mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1. Forhold 7 Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han aldrig har været voldelig over for Forurettede 2, at de elsker hinanden, og at han har gjort alt for hende. Han ved ikke, hvordan hun har fået de mærker, som er beskrevet i den retspatologiske personundersøgelse. side 109 Forurettede 2 har heroverfor under videoafhøringen forklaret, at Tiltalte 2 har slået hende måske 3-5 gange, og at han bebrejdede hende og Forurettede 3, hvis han ikke kunne finde sine ting, og at dette har ført til, at han nogle gange har slået hende. Forurettede 2 har desuden beskrevet en konkret episode, da hun var mellem 6 og 7 år, hvor hun skulle holde øje med Tiltalte 2's mad, der i denne forbindelse brændte på, hvorefter Tiltalte 2 gav hende en flad, slog hende med en ledning og sparkede hende i ryggen. Ved en eller to andre lejligheder, da hun var omkring 12 år gammel, slog han hende i ryggen med knyttet hånd, fordi han ikke kunne finde sine ting i lejligheden. Hun har endelig beskrevet, at Tiltalte 2 under den i forhold 3 beskrevne episode, som fandt sted natten mellem den 27. og 28. november 2020, slog hende i ryggen, da hun bad Tiltalte 2 om at stoppe med at tæve Forurettede 1. Forurettede 2 har desuden forklaret, at det er ok at blive slået i ryggen, og at det ikke gør så ondt, men at hun derimod ikke vil slås i ansigtet. Forurettede 2's forklaring understøttes til dels af Forurettede 1's forklaring, idet hun har forklaret, at hun har set Tiltalte 2 slå Forurettede 2 flere gange med både med knyttet, flad hånd og med en ledning. Forurettede 1 har – ligesom Forurettede 2 – desuden forklaret, at Tiltalte 2 ofte bebrejdede Forurettede 2, hvis han ikke kunne finde sine ting, at Forurettede 2 på et tidspunkt skulle holde øje med noget mad, der brændte på, hvorfor Tiltalte 2 slog hende, og at Tiltalte 2 ved to episoder, hvor han ikke kunne finde sin tandtråd og sin creme, slog Forurettede 2. Forurettede 1 har desuden forklaret, at da hun natten til den 28. november 2020 blev udsat for vold, råbte Forurettede 2 ”please, slip min mor” . Herudover har Forurettede 1 forklaret om en episode, hvor Forurettede 2 skulle have glemt at stille en skål til Tiltalte 2's snus, hvilket medførte, at han gav Forurettede 2 flere knytnæveslag i ryggen. En sådan episode har Forurettede 2 dog ikke forklaret om. At Forurettede 2 har været udsat for vold, understøttes endvidere af den retspatologiske personundersøgelse af hende, idet det fremgår, at der som følger af tidligere vold er påvist stregformede områder med øget pigmentering på ryggen, højre skulder og højre overarm. Læsionerne har karakter af et togskinnemønster og kan således være følger efter slag med en aflang genstand, herunder en ledning. Af personundersøgelsen fremgår desuden, at læsioner opstået ved stump vold som slag med knytnæve og flad hånd kan hele uden ardannelse. side 110 Efter Forurettede 2's og Forurettede 1's troværdige og detaljerede forklaringer sammenholdt med de lægelige oplysninger findes det bevist, at Tiltalte 2 fra omkring den Dato 1 2018, hvor Forurettede 2 fyldte 10 år, indtil den 28. november 2020 i mindst fire tilfælde har udsat Forurettede 2 for vold ved tildeling af lussinger og knytnæveslag og slag med en ledning. Der er efter hyppigheden af voldshandlingerne ikke grundlag for at kvalificere voldsudøvelsen som mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, og voldsforholdene henføres derfor under straffelovens § 244, stk. 1. Forhold 8 Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han aldrig har været voldelig over for Forurettede 4 og ikke har bundet ham fast til en radiator. Forurettede 4 har på et tidspunkt sagt, at en af hans pædagoger havde slået ham. De talte med institutionen og fik at vide, at Forurettede 4 sagde ting, der ikke passede. Tiltalte 2 har desuden været med til møder i forbindelse med, at Forurettede 4 skulle anbringes på en døgninstitution, og han har ansøgt om at blive ansat på institutionen for at være der for Forurettede 4, og fordi han holder af børn. Forurettede 1 har heroverfor forklaret, at Tiltalte 2 har slået Forurettede 4, og at han på et tidspunkt vred Forurettede 4's øre rundt. Hun har endvidere forklaret om en episode, hvor Tiltalte 2 bandt Forurettede 4 til en radiator, fordi Forurettede 4 larmede, og at hun bandt Forurettede 4 op og slap ham fri, da Tiltalte 2 var gået ind på et andet værelse. Forurettede 1's forklaring støttes til dels af Forurettede 2's forklaring om, at hun også har set Tiltalte 2 vride Forurettede 4's øre rundt, når Forurettede 4 var irriterende, og at Tiltalte 2 har slået Forurettede 4, men kun da Forurettede 4 var lille. Efter Forurettede 1's og til dels Forurettede 2's forklaring anses det for bevist, at Tiltalte 2 har udsat Forurettede 4 for vold ved et mindre antal gange at have vredet Forurettede 4's øre rundt. Der er efter forklaringerne om hyppigheden og karakteren af voldshandlingerne ikke grundlag for at kvalificere voldsudøvelsen som mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1. Efter Forurettede 1's forklaring anses det endvidere for bevist, at Tiltalte 2 i ét tilfælde har frihedsberøvet Forurettede 4 i en ganske kort periode, og at frihedsberøvelsen er omfattet straffelovens § 261, stk. 1. side 111 Tiltalte 2 blev den 5. marts 2021 sigtet for vold mod Forurettede 4 og ses først sigtet for frihedsberøvelse ved anklageskriftet, som blev modtaget den 10. maj 2021. Forældelsesfristen for vold efter straffelovens § 244, stk. 1, og for frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 1, er 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2. Da det fremgår af sagens oplysninger, at Forurettede 4 – som er født Dato 3 2010 – flyttede på en døgninstitution den 1. oktober 2015, og da det ikke efter bevisførelsen er muligt nærmere at tidsfæste, hvornår den beskrevne vold og frihedsberøvelsen fandt sted, anses strafansvaret for lovovertrædelserne for forældede i medfør af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2, jf. § 92. Tiltalte 2 frifindes derfor i dette forhold. Forhold 9 Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han ikke har slået Forurettede 3. Forurettede 2 har under videoafhøringen forklaret, at hun én gang har set Tiltalte 1 slå Forurettede 3, og at det var med flad hånd. Hun har i den forbindelse præciseret, at det ikke var et slag, idet hun viste på sig selv, hvordan det skete. Det findes på denne baggrund betænkeligt at anse det for bevist, at Tiltalte 1 tildelte Forurettede 3 et slag med flad hånd, der udgjorde vold eller et overfald omfattet af straffelovens § 244, stk. 1, hvorfor han i dette forhold frifindes. Thi bestemmes: Tiltalte 1 er i forhold 1 og 3 skyldig i mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1. Tiltalte 1 er i forhold 2 skyldig i voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1) og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1). Tiltalte 1 frifindes i forhold 4. Tiltalte 1 er i forhold 5 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1. Tiltalte 1 frifindes i forhold 9. side 112 Tiltalte 2 er i forhold 3 skyldig i vold efter straffelovens § 244, stk. 1. Tiltalte 2 frifindes i forhold 4. Tiltalte 2 er i forhold 6 og 7 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1. Tiltalte 2 frifindes i forhold 8.” Sanktionsspørgsmålet Nævningetinget har om straffastsættelsen truffet følgende enstemmige afgørelse: Tiltalte 1 Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), § 225, jf. § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 1), og § 244, stk. 1. Der er ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og grovhed, herunder navnlig antallet af voldtægter, der er begået over en lang periode, og at Tiltalte 1 inden for samme periode udsatte Forurettede 1 for mishandling. Der er endvidere lagt vægt på, at Tiltalte 1 har været Forurettede 1 mentalt overlegen, og at hun i en meget ung alder blev gift med Tiltalte 1 mod sin vilje, samt at hun i gerningsperioden har været underlagt en betydelig kontrol af Tiltalte 1 og af sin egen familie. I relation til voldsforholdene begået mod Forurettede 2 er det tillagt vægt, at volden er begået jævnligt over en årrække mod et mindreårigt barn, som Tiltalte 1 havde del i forældreansvaret for, og at volden bl.a. havde den følge, at Forurettede 2 endte med at acceptere at blive slået, idet hun har beskrevet, at hun lænede sig forover, så han kun slå hende i ryggen i stedet for i ansigtet. Tiltalte 1, som er afghansk statsborger, har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 13 år, jf. udlændingelovens § 27. Han har midlertidig opholdstilladelse, som senest den 14. september 2016 er forlænget indtil den 14. september 2022. Henset til den idømte straf er betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 6, opfyldt. Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, skal indrejseforbuddet som side 113 udgangspunkt gælde for bestandig. Som følge heraf skal Tiltalte 1 udvises med et indrejseforbud for bestandig, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Ud fra det oplyste har Tiltalte 1 på den ene side en stærk tilknytning til Danmark, idet han har haft lovligt ophold her i mere end 13 år og indtil omkring 3. december 2020 har boet sammen med sin ægtefælle Forurettede 1 og to af deres tre børn, Forurettede 2 og Forurettede 3. Det tredje barn – Forurettede 4 – har siden den 1. oktober 2015 boet på en døgninstitution for udviklingshæmmede. Forurettede 1 og de tre børn er alle afghanske statsborgere. Derudover har Tiltalte 1 ikke familie i Danmark, men han har oplyst, at han betragter Forurettede 1's familie som sin familie. Dertil kommer, at han har været i fast arbejde siden 16. juli 2016. På den anden side kom Tiltalte 1 først til Danmark som 21-årig, og han har således haft sin formative år i Afghanistan, hvor han har gået i skole i 7 år. Han har oplyst, at han i Afghanistan har en onkel, som han besøgt i 2018 under en månedlang ferie. Han taler ikke godt dansk og har haft behov for tolkebistand under hovedforhandlingen, og han skriver heller ikke dansk. Han taler derimod bl.a. pashto, og har efter det oplyste alene venner af afghansk oprindelse. Den afghanske familie, han er giftet ind i, forekommer desuden orienteret mod oprindelseslandets familiemæssige traditioner. Tiltalte 1 har ikke siden december 2020 haft kontakt til sin ægtefælle, Forurettede 1, som han nu er dømt for voldtægt og mishandling af gennem en årrække, og det kan ikke forventes, at hun i fremtiden vil være interesseret i at have kontakt med ham. Han er endvidere dømt for at over en årrække jævnlig at have begået vold mod sin ældste datter, Forurettede 2. Under disse omstændigheder findes hensynet til Forurettede 1 og de tre børn ikke at skulle tillægges nogen afgørende betydning ved vurderingen af spørgsmålet om udvisning. Tiltalte 1 er nu fundet skyldig i alvorlig personfarlig kriminalitet, som har medført en straf på ubetinget fængsel i 6 år. Den begåede kriminalitet må anses for bl.a. en villighed til at benytte vold overfor personer, som han anser sig selv for at være overlegen i forhold til, herunder således at volden mod hans datter Forurettede 2 synes at være begået i side 114 opdragelsesøjemed. Der er derfor grundlag for at formode, at Tiltalte 1 også fremover vil begå personfarligt kriminalitet i Danmark, såfremt han ikke udvises. På dette grundlag finder retten efter en samlet vurdering, at udvisning af Tiltalte 1 med et indrejseforbud for bestandig vil være et indgreb i dennes respekt for privat - og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, men at det må anses for en nødvendig og proportional foranstaltning, jf. konventions artikel 8, stk. 2, og at denne udvisning dermed ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorfor Tiltalte 1 udvises for bestandig. Tiltalte 2 Straffen for Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i 5 måneder, som anses for udstået med varetægtsfængslingen, jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 86, stk. 1. Der er ved strafudmålingen lagt vægt på voldens karakter, og at volden er begået jævnligt over en årrække mod to mindreårige børn. Derudover er det tillagt vægt, at Tiltalte 2 i et tilfælde i forening med Tiltalte 1 har udsat Forurettede 1 for omfattende stump vold alene af den årsag, at Tiltalte 1 beskyldte Forurettede 1 for utroskab, fordi hun havde skrevet sammen med en mand. Det er tillige tillagt vægt, at i hvert fald Forurettede 2 overværede volden mod Forurettede 1. På denne ovenfor anførte baggrund findes der ikke grundlag for at gøre Tiltalte 2's straf hverken helt eller delvis betinget. Tiltalte 2, som er afghansk statsborger, har haft lovligt ophold i Danmark i over 20 år, jf. udlændingelovens § 27, og har siden den 13. december 2004 haft tidsubegrænset opholdstilladelse i landet. Henset til at Tiltalte 2 er idømt en ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, er betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 6, opfyldt. Tiltalte 2 skal herefter udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Tiltalte 2 fik opholdstilladelse i Danmark den 9. august 2001, da han var 13 år gammel, og han har siden boet i landet. Han er gift og har et barn på under 1 år, og hans far, mor og fire søskende bor i Danmark. Han taler og side 115 skriver dansk og har i længere perioder været i arbejde. Han har efter det oplyste ikke familie i Afghanistan og har ikke været på ferie i Afghanistan. Han taler pashto, men skriver det ikke. Under disse omstændigheder og under hensyn til den forholdsvis begrænsede vold, som Tiltalte 2 er dømt for, og som har medført en straf på fængsel i 5 måneder, finder retten, at udvisning af Tiltalte 2 vil udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til familieliv og derfor vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Som følge heraf frifindes han for påstanden om udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Det følger af udlændingelovens § 24 b, at en udlænding skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter udlændingelovens §§ 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte 2 meddeles herefter en advarsel om udvisning. Godtgørelse Efter de juridiske dommeres bestemmelse, skal Tiltalte 1 betale 150.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 14. april 2022 i godtgørelse for tort til Forurettede 1, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 16, stk. 2, jf. stk. 1. Der er ved fastsættelsen af godtgørelsen lagt vægt på de seksuelle krænkelsers grovhed samt karakter og den flerårige periode, hvor krænkelserne fandt sted. Der er desuden lagt vægt på, at Tiltalte 1 inden for den samme lange periode udsatte Forurettede 1 for mishandling og karakteren heraf. Der findes ikke i øvrigt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge Tiltalte 1 at betale tort- eller krænkelsesgodtgørelse eller godtgørelse for svie og smerte, ligesom der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at pålægge Tiltalte 2 at betale godtgørelse til hverken Forurettede 1, Forurettede 2 eller Forurettede 3. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 6 år. Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 5 måneder, som anses for udstået med varetægtsfængslingen. Tiltalte 1 udvises af Danmark med indrejseforbud for side 116 bestandig. Tiltalte 2 tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal hver især betale de sagsomkostninger, der vedrører dem, dog skal statskassen betale halvdelen af udgiften til Tiltalte 2's forsvarer. Tiltalte 1 skal inden 14 dage betale 150.000 kr. til Forurettede 1, c/o advokat Martin Simonsen, Simonsen Henrichsen Advokater, Strandvejen 64 L, 2900 Hellerup, med henvisning til j.nr. 587901. Beløbet forrentes med procesrente fra den 14. april 2022. Dommer	Retten Glostrup D0 M afsagt den 17.marts 2022 Rettens nr. AL-5534/2021 Politiets nr. 0700-73251-00019-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1987)</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1992)</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10.maj 2021, 0g tilkendegivelse vedrørende udvisning er modtaget den 18.januar 2022. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 <anonym>Tiltalte l</anonym> mishandling efter straffelovens $ 245, stk. 1, ved i perioden fra 2007 eller 2008 til den 28.november 2020, flere gange om måneden på flere adresser, herunder <anonym>Adresse 1</anonym> på <anonym>Bydel 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 5</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> kontinuerligt at have udsat <anonym>Forurettede 1</anonym> for mishandling idet tiltalte udøvede vold i form af skub, knytnæveslag; slag med ledning, riven i håret, riven i huden; vred i armene, halsgreb og spark, herunder i nogle tilfælde; imens tiltalte var iført sko; mod <anonym>Forurettede 1</anonym> samt idet tiltalte bl.a. i 2007 eller 2008 i et tilfælde stak hende med et glasarmbånd i armen i februar 2012, under overværelse af <anonym>Forurettede 2</anonym> rev <anonym>Forurettede 1</anonym> håret og slog hende adskillige gange i nakken med knyttede hænder; således hun måtte på skadestuen og få anlagt en halskrave; i sommeren 2009, mens <anonym>Forurettede 1</anonym> var gravid med tvillinger; slog hende flere gange på lænden; samt sparkede hende i skridtet; i maven 0g på lænden; hvilket medførte blødning og tab af fostrene, i2010, mens <anonym>Forurettede 1</anonym> var gravid, slog hende i ryggen med knyttet hånd og sparkede hende i ryggen; hvilket medførte blødning fra underlivet, i2010, mens <anonym>Forurettede 1</anonym> var gravid, skubbede 0g sparkede hende i ryggen; hvilket medførte blødning fra underlivet, i2014,i et tilfælde, i forening med <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> for hvilke forholdet er forældet; at have udsat hende for vold, idet tiltalte slog <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 ansigtet og på kroppen; mens hun lå på gulvet; samt idet <anonym>Vidne 2</anonym> tildelte hende lussinger; mens <anonym>Vidne 2</anonym> holdt hende i håret. 2 <anonym>Tiltaltel</anonym> voldtægt efter straffelovens $ 216, stk. 1, (dagældende $ 216, stk 1, nr. 1) samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. $ 225, ved i perioden fra 2007 eller 2008 til den 1. december 2020 i adskillige tilfælde på flere adresser, herunder <anonym>Adresse 1</anonym> på <anonym>Bydel 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 5</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have voldtaget sin ægtefælle <anonym>Forurettede 1</anonym> idet tiltalte ved en underliggende trussel om vold samt i nogle tilfælde skubbede <anonym>Forurettede 1</anonym> omkuld, samt i et tilfælde klemte om <anonym>Forurettede 1's</anonym> hals, tvang <anonym>Forurettede 1</anonym> til at have samleje med tiltalte, ligesom tiltalte forud for samtlige voldtægter undersøgte <anonym>Forurettede 1's</anonym> skede og anus med sine fingre, alt hvilket <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke turde modsætte sig, idet tiltalte ligeledes ugentligt i samme periode udsatte <anonym>Forurettede 1</anonym> for vold ved slag og spark; ligesom tiltalte ved tidligere lejligheder; når <anonym>Forurettede 1</anonym> havde nægtet at have samleje, udsatte hende for vold i form af slag. 3 <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens $ 245, stk 1, ved natten mellem den 27. 0g 28. november 2020 på <anonym>Adresse 5</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> i forening, efter aftale eller fælles forståelse, delvist i overværelse af børnene <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> flere gange slog <anonym>Forurettede 1</anonym> med knyttet hånd på kroppen; armene og i nakken; hvorved hun slog ansigt mod gulvet, rev hende i håret 0g dunkede hendes hoved mod gulvet, ligesom han tog halsgreb på hende og pressede på hendes hals, samt sparkede hende og i et tilfælde bed hende, ligesom <anonym>Tiltalte 2</anonym> slog <anonym>Forurettede 1</anonym> med knyttet hånd, trak <anonym>Forurettede 1</anonym> ihåret og ruskede hendes hoved fra side til side; samt sparkede hende; hvorefter begge de tiltalte; da <anonym>Forurettede 1</anonym> forsøgte at flygte; trak <anonym>Forurettede 1</anonym> ihåret fra opgangen ind i lejligheden; hvor hun efterfølgende besvimede. 4 <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> trusler efter straffelovens $ 266, ved umiddelbart efter det i forhold 3 passerede, i forening efter aftale eller fælles forståelse; a thave truet <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 2008, idet de tiltalte udtalte, i overværelse af <anonym>Forurettede 2</anonym> at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle sendes til Afghanistan og slås ihjel, hvilket var egnet til at skabe alvorlig frygt for <anonym>Forurettede 1's</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> liv; helbred eller velfærd. 5 <anonym>Tiltalte 1</anonym> mishandling efter straffelovens 8 245, stk 1, ved i perioden fra <anonym>Dato 1</anonym> 2008 til den 28. november 2020, flere gange om måneden; på flere adresser, herunder <anonym>Adresse 1</anonym> på <anonym>Bydel 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 1</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> <anonym>By 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 5</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> kontinuerligt at have udsat <anonym>Forurettede 2</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 2008, for mishandling, idet tiltalte udøvede vold i form af lussinger, knytnæveslag slag med flad hånd mod kroppen; slag med ledning samt idet tiltalte bl.a. mellem september 2012 og september 2013,i et tilfælde løftede <anonym>Forurettede 2</anonym> op 0g efterfølgende kastede hende ind i en væg, i oktober 2020 skubbede og trak i <anonym>Forurettede 2</anonym> således hun faldt ned på gulvet, hvorefgter han slog hende flere gange på ryggen og skulderen med en ledning mellem den 23. april 2020 og den 23.maj 2020 slog <anonym>Forurettede 2</anonym> flere gange på armene 0g benene med en ledning natten mellem den 27.og 28. november 2020 i forening; efter aftale eller fælles forståelse med <anonym>Tiltalte 2</anonym> idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog <anonym>Forurettede 2</anonym> flere gange i ryggen med knyttet hånd, samt slog hende i ansigtet med flad hånd og rev hende i håret, ligesom <anonym>Tiltalte 2</anonym> slog hende t0 gange i ryggen med knyttet hånd. 6 <anonym>Tiltalte 2</anonym> mishandling efter straffelovens 8 245, stk 1, ved i perioden fra den <anonym>Dato 2</anonym> 2017 til den 28. november 2020, flere gange om måneden på <anonym>Adresse 5</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have udsat <anonym>Forurettede 3</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> 2017, for mishandling, idet tiltalte kontinuerligt udøvede vold i form af lussinger; knytnæveslag, niven 0g slag med ledning, hvorved hun i et tilfælde besvimede. 7 <anonym>Tiltalte 2</anonym> mishandling efter straffelovens $ 245, stk. 1, ved i perioden fra <anonym>Dato 1</anonym> 2008 til den 28. november 2020, flere gange om måneden; på flere adresser; herunder <anonym>Adresse 1</anonym> på <anonym>Bydel 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 5</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> at have udsat <anonym>Forurettede 2</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 2008, for mishandling; idet tiltalte kontinuerligt udøvede vold i form af 'lussinger; knytnæveslag, slag med ledning; niven 0g spark; samt idet tiltalte bla. natten mellem den 27.og 28. november 2020 på <anonym>Adresse 5</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> forening, efter aftale eller fælles forståelse med <anonym>Tiltalte 1</anonym> idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog <anonym>Forurettede 2</anonym> flere gange i ryggen med knyttet hånd, samt slog hende i ansigtet med flad hånd og rev hende i håret, ligesom tiltalte slog hende to gange i ryggen med knyttet hånd. 8 <anonym>Tiltalte 2</anonym> mishandling efter straffelovens $ 245, stk. 1, samt frihedsberøvelse efter straffelovens 8 261, stk. 1, ved i perioden fra den <anonym>Dato 3</anonym> 2010 til oktober 2015, flere gange om måneden på flere adresser; herunder <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> <anonym>Adresse 4</anonym> 1 <anonym>By</anonym> 2 0g <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have udsat <anonym>Forurettede 4</anonym> født den <anonym>Dato 3</anonym> 2010, for mishandling idet tiltalte kontinuerligt udøvede vold i form af lussinger; knytnæveslag slag med en ledning, niven 0g ved at have hevet ham i øret; samt imindst to tilfælde; at have berøvet <anonym>Forurettede 4</anonym> friheden; idet tiltalte bandt <anonym>Forurettede 4</anonym> til en radiator med et tørklæde i et ukendt tidsrum. 9 <anonym>Tiltalte 1</anonym> vold efter straffelovens 8 244, stk. 1, ved i november 2020 på <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>By 2</anonym> at have udsat <anonym>Forurettede 3</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> 2017, for vold, idet han slog hende mindst én gang i ansigtet med flad hånd Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> imedfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. $ 22, nr 1,2 0g 6,0g $ 32, stk. 4, udvises med indrejseforbud for bestandig. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt endelig påstand om; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> medfør af udlændingelovens $ 49, stk. 1,jf. 8 22, nr. 6, og 8 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum; som retten fastsætter <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har påstået frifindelse over for påstanden om udvisning. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har påstået frifindelse over for 'påstanden om udvisning. Bistandsadvokaten; advokat Martin Simonsen; har for <anonym>Eorurettede l</anonym> nedlagt endelig påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal betale i alt 360.000 kr. i godtgørelse og at <anonym>Tiltalte 2</anonym> heraf, in solidum med <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal betale 20.000 kr: i godtgørelse, alt med tillæg af procesrente fra den 4- marts 2022 Bistandsadvokaten; advokat Martin Simonsen; har for <anonym>Forurettede 2</anonym> nedlagt endelig påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> hver især skal betale 50.000 kr: i godtgørelse med tillæg af procesrente fra den 4. marts 2022 Bistandsadvokaten; advokat Martin Simonsen; har for <anonym>Forurettede 3</anonym> nedlagt endelig påstand om; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale 25.000 kr. i godtgørelse med tillæg af procesrente fra den 4. marts 2022. Bistandsadvokaten; advokat Martin Simonsen; har for <anonym>Forurettede 4</anonym> nedlagt endelig påstand om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal betale 35.000 kr; i godtgørelse med tillæg af procesrente fra den 4. marts 2022. De tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og kravenes størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> og af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 1 1</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> <anonym>Vidne 13</anonym> <anonym>Vidne 14</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> <anonym>Vidne 16</anonym> <anonym>Vidne 17</anonym> 0g <anonym>Vidne 18</anonym> <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring er afgivet for lukkede døre. Der er for lukkede døre afspillet videoafhøring af <anonym>Forurettede 2</anonym> Der er derudover afspillet videoafhøringer af <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret; at han kom til Danmark i 2007 ved familiesammenføring. Han var blevet gift i Pakistan med <anonym>Forurettede 1</anonym> I Afghanistan havde han været nabo til hende. Hun var dengang et barn Det var hans eget valg at blive gift med <anonym>Forurettede 1</anonym> De havde set hinanden i Pakistan; hvor de blev enige om at blive gift. Han ville ikke hellere have haft en anden kone. Han vidste ikke; at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke var så klog; da de blev gift. Om deres samliv har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret;, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke er så klog: Hun kunne ikke passe deres børn. Selv om børnene græd, sad <anonym>Forurettede 1</anonym> og så på sin telefon. Det var ham; der passede børnene. Det var også ham der købte ind. Han gik på arbejde fra kl. 8 til kl. 16 og handlede bagefter Han tog ofte deres ældste datter <anonym>Forurettede 2</anonym> med ud at handle, hvilket hun godt kunne lide. Han kørte børn i skole; 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> afleverede børn i børnehaven. Han var slet ikke utilfreds med <anonym>Forurettede 1</anonym> men sagde, at hun ikke skulle bruge sin telefon så meget; for det ville påvirke hendes hjerne negativt. Han har aldrig slået <anonym>Forurettede 1</anonym> Han har været alt for sød mod hende. Hun er bare dum i hovedet. Deres søn <anonym>Forurettede 4</anonym> har været var syg, 0g derfor han har vist både <anonym>Forurettede 1</anonym> og børnene meget kærlighed i stedet for at være sur. <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1's</anonym> søstre er helt normale og gør, hvad der forventes af dem. Adspurgt af forsvareren om tiltalte mener; at det var et dårligt giftermål, har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret, at det var det ikke Til forhold 1 har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at der var en episode med et glasarmbånd lige efter brylluppet, men at han ikke har stukket <anonym>Forurettede 1</anonym> i armen med et glasarmbånd. De legede sammen; og deres datter; <anonym>Forurettede 2</anonym> holdt <anonym>Forurettede 1</anonym> om armen; 0g glasarmbåndet gik i stykker; Der var lidt blod. På et tidspunkt faldt <anonym>Forurettede 1</anonym> ned ad en trappe og kom på skadestuen fordi hun havde ondt i nakken. Han havde ikke noget med det at gøre. Da det skete, var han i skole; og det var hendes far; der kørte hende på skadestuen. Han har ikke slået eller sparket <anonym>Forurettede 1</anonym> så hun mistede tvillingefostrene i 2009. Det ene foster havde et for stort hoved og det andet foster havde noget med hjertet. Det ene barn påvirkede det andet. Da fostrene ikke var levedygtige; fik <anonym>Forurettede 1</anonym> en abort. Hun var 4 måneder henne. Han ved ikke, hvorfor han skulle slå hende. Han havde glædet sig til at få tvillinger Den ene tvilling døde imaven, 0g det påvirkede den anden. Han var rigtigt ked af det og gav kun <anonym>Forurettede 1</anonym> kærlighed i den periode. Han har ikke slået <anonym>Forurettede 1</anonym> i 2010, så hun begyndte at bløde. Heller ikke i 2014 slog han hende ~ hverken i ansigtet eller på kroppen. Han og hendes far har ikke slået hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> var ham utro mellem 2012 og 2013, hvor hun havde kontakt med nogle mænd. Han opdagede det, fordi han kunne mærke det på hende. Hun var ked af det, og han kiggede på hendes telefon og opdagede; at hun havde talt med en anden mand. Han blev ked af det. Han slog hende ikke; selv om hun var utro . Han sagde kun; at hvis hun ikke ville have ham; så skulle hun sige det, 0g så ville han gå sin vej. Hun sagde undskyld, og hun sagde; at det ikke ville ske igen. Han fortalte hendes familie, at hun havde været utro. Familien havde ikke problemer med det. Ingen sagde noget til hende; 0g det var ikke skamfuldt for familien Han sagde til hende, at han tilgav hende, og at der ikke ville ske noget. Han har ikke set hendes far eller <anonym>Tiltalte 2</anonym> give hende lussinger: Til forhold 2 har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at det ikke passer; at han har truet eller brugt vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> hvis hun ikke ville have sex. De var enige om det, når de havde sex. I starten havde de sex ca. to gange om ugen. Senere og under Corona var det måske en gang om måneden. Når <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke ville; havde ondt i hovedet eller var træt, sagde han ok, og så havde de ikke sex. Det kunne også være ham; der ikke havde lyst. I den sidste periode havde hun en spiral, fordi de ikke skulle have flere børn. Han kunne mærke spiralen, når de havde sex. Han bad hende flere gange om at få den fjernet, fordi han fik ondt, når de havde sex. Hun sagde; at hun ville gå til lægen for at få den tjekket og sat den på plads. Han oplevede at det gjorde ondt at have samleje; og at han blødte, fordi han "rev pikken" Han foreslog, at de skulle bruge kondomer; men det ville hun ikke. Det var <anonym>Forurettede 1</anonym> der bestemte derhjemme, også om de skulle have samleje eller ej. Det var ligesom hos danskere; hvor konen bestemmer alt. Hun havde lige så meget frihed som danske kvinder; 0g hun måtte tage ud, når hun ville. Han har ikke undersøgt <anonym>Forurettede 1's</anonym> i skede og anus, når de skulle have sex. Han forstår ikke, hvorfor hun har sagt sådan. Episoden med utroskab var i 2012, 0g det andet blev pludselig blandet ind i det. Det hænger ikke sammen. Hun tog også initiativ til sex med ham. Det var helt normalt, som man gør som mand og kone. Han har aldrig slået hende. Han havde ingen grund til at slå hende. Til forhold 3 har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at han sov på sofaen i stuen. Han vågnede kl. 06.00 om morgenen og så, at <anonym>Forurettede 2</anonym> sad med sin telefon i hånden. <anonym>Forurettede 2</anonym> var i stuen sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> Han spurgte <anonym>Forurettede</anonym> 1 hvorfor hun havde givet <anonym>Forurettede 2</anonym> lov til at siddet med telefonen hele natten; når <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle sove. Han var ikke sur: <anonym>Forurettede 1</anonym> var ligeglad med børnene. Hun var også ligeglad med, hvornår bømnene sov. Det var derfor, han spurgte, hvorfor <anonym>Forurettede 2</anonym> sad med telefonen i hånden den morgen. Han havde talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> om, at børnene skulle i seng kl. 21.00, fordi de skulle i skole dagen efter <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom til og spurgte; hvorfor de råbte. På et tidspunkt havde <anonym>Tiltalte 2</anonym> telefonen i hånden; og pludselig hev <anonym>Forurettede 1</anonym> telefonen ud af hånden på <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g kastede den ind i væggen. Derefter begyndte hun at råbe. Tiltalte sagde; at de skulle tage det roligt; 0g at der ikke var noget i vejen Han spurgte bare, om <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sovet eller været på telefonen hele natten. <anonym>Forurettede 1</anonym> løb herefter ud og åbnede hoveddøren og fik døren i hovedet og faldt om. <anonym>Tiltalte 2</anonym> samlede hende op og hentede vand til hende fra køleskabet, for at hun skulle få det bedre. Hun fik noget vand, 0g det hele gik stille og roligt. Tiltalte krammede <anonym>Forurettede 2</anonym> kyssede hende på panden og sagde, at der ikke var noget galt. Han 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var helt rolige. <anonym>Forurettede 1</anonym> fik en skade i ansigtet, da hun fik døren i hovedet. Det var <anonym>Forurettede 2</anonym> der havde telefonen den aften. Hun sad sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> Det var ikke på grund af utroskab, at <anonym>Forurettede 1</anonym> tog telefonen og kastede den ind i væggen. <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> brugte den samme telefon. En person fra Pakistan skrev dårlige beskeder til <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> skrev bare nej til ham. Han ved ikke, om <anonym>Forurettede 2</anonym> skrev for <anonym>Forurettede 1</anonym> Han beskyldte hende ikke for at være utro. Det var kun tale om noget skriveri på TikTok. Han har ikke lagt hånd på hende overhovedet. Der skete slet ikke noget. Han har ikke bidt eller sparket hende. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke slået, rusket eller sparket hende. <anonym>Tiltalte 2</anonym> gav hende et kram og trøstede hende. Han græd sammen med hende, da han hentede vand til hende. Til forhold 4 har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at han ikke har sagt, at <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle med til Afghanistan. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde selv planlagt en tur til Afghanistan; men den blev ikke til noget, bl.a. på grund af Corona. Han ville ikke sende dem til Afghanistan. Det var en 3-4 måneder før episode om aftenen. Han har ikke talt om, at nogen skulle slås ihjel, og han har ikke talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om det. Til forhold 5 har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret, at han ikke har slået <anonym>Forurettede 2</anonym> Foreholdt at <anonym>Forurettede 2's</anonym> institution havde udtryk bekymring for vold i hjemmet, har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at han ikke har talt med nogen om en underretning fra vuggestuen; børnehaven eller skolen. Han har været til møder; men der er ikke nogen, der har talt om det. <anonym>Forurettede 2</anonym> var til svømning flere gange med skolen; 0g der var ikke nogen; der sagde noget om nogen mærker på hende. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er blevet foreholdt uddrag af retsmedicinsk erklæring vedrørende undersøgelse af <anonym>Forurettede 2</anonym> den 16. februar 2021 (fil 1, s. 527, pkt. 16), hvoraf fremgår: Opadtil på forsiden af højre overarm; et skråt ned mod indersiden af armen forløbende stregformet område; der målte 4 x 0,7 cm, med to parallelt forløbende, stregformede; rødlige hyperpigmenterede områder; der målte 4 x 0,2 cm, imellem disse sås et stregformet område med normal farvet hud, der målte 4 x 0,4 cm. Hertil har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret, at han aldrig har slået <anonym>Forurettede 2</anonym> heller ikke med en ledning. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er blevet foreholdt uddrag af samme erklæring (fil 1, s. 532, afs. 6), hvoraf fremgår: Af følger efter tidligere voldlar påvistes stregformede områder med øget pigmentering på ryggen _ højre skulder og højre overarm Læsionerne havde karakter af et togskinnemønster og kan således være følger efter slag med en aflang genstand, herunder en ledning som i sagen oplyst. Hertil har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret, at han ikke kender noget til det. Han kender ikke til andre, der har slået <anonym>Forurettede 2</anonym> med en ledning 3-4 dagen før episoden med telefonen havde <anonym>Forurettede 2</anonym> klemt sin hånd i et vindue på skolen. Han kender ikke til de beskrevne ar eller mærker på <anonym>Forurettede 2</anonym> Han kender ikke til nogen; der har slået hende, men måske er hun faldet i skolen. Han har ikke kastet <anonym>Forurettede 2</anonym> ind i en væg i 2012 eller 2013,og han har ikke slået hende på ryggen eller skuldrene med en ledning. Han slog ikke <anonym>Forurettede 2</anonym> natten til den 28. november 2020. Det hjælper ikke noget at slå. Han sagde stille og roligt; at det ikke var godt at bruge telefonen så meget. Selv hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> havde hjulpet <anonym>Forurettede 1</anonym> med at skrive med en mand fra Pakistan, ville tiltalte ikke blive sur Han lagde ikke noget i det. Det var jo bare TikTok. Til forhold 9 har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at han ikke har slået <anonym>Forurettede 3</anonym> Han har ikke slået <anonym>Forurettede 2</anonym> og kunne derfor slet ikke finde på at slå <anonym>Forurettede 3</anonym> som er et lille barn. Han har 'aldrig set <anonym>Tiltalte 2</anonym> slå <anonym>Forurettede 1</anonym> eller børnene. Til forhold 6, 7 og 8 har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har boet hos ham og <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltaltes datter har brugt <anonym>Tiltalte 2's</anonym> computer; når han ikke var hjemme. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde et godt forhold til hans børn. Nogle gange købte <anonym>Tiltalte 2</anonym> tøj 0g sko til børnene. <anonym>Tiltalte 2</anonym> hentede også mad til dem og sagde; at den mindste datter var hans, for så meget elskede han hende. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var som en storebror for alle børnene. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skældte ikke børnene ud og skulle ikke opdrage dem. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skældte heller ikke børnene ud, hvis de kom til at tage noget fra hans værelse. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke slået <anonym>Forurettede 2</anonym> hverken med hånden eller med ting. <anonym>Forurettede 4</anonym> er handicappet; så tiltalte kan ikke forstå, hvorfor man skulle slå på sådan et barn. <anonym>Forurettede 4</anonym> lavede larm og rodede, da han var 3-4 år og boede hjemme. Nu bor <anonym>Forurettede 4</anonym> på en institution. <anonym>Forurettede 4</anonym> boede hjemme hos dem; fra han blev født <anonym>Dato 3</anonym> 2010 og frem til oktober 2015. Derefter kom <anonym>Forurettede 4</anonym> på en institution <anonym>Forurettede 4</anonym> er ikke normal. <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne ikke tage sig af ham og passe ham; 0g derfor skulle han på institution. Tiltalte har ikke set <anonym>Tiltalte 2</anonym> binde <anonym>Forurettede 4</anonym> fast til en radiator. Tiltalte havde sagt til <anonym>Tiltalte 2</anonym> at det var tiltaltes børn, og at han ikke skulle blande sig i deres opdragelse. Tiltalte har ikke bundet <anonym>Forurettede 4</anonym> fast til noget, men han ved, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har gjort det. Han har sagt til hende, at hun ikke måtte, fordi det ville skade <anonym>Forurettede 4</anonym> mere_ Udspurgt af sin forsvarer; advokat Anders Rohde, har <anonym>Tiltalte 1</anonym> præciseret til forhold 1, at det var <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> der legede; og at <anonym>Forurettede 2</anonym> hev i armbåndet, så det gik i stykker; <anonym>Forurettede 1</anonym> kom herefter til skade, fordi hun fik armbåndet ind i armen. Om deres samliv har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret;, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke er så klog, og at hun hele tiden var enten sur eller ked af . det. Hun havde hele tiden hovedpine. Han bad hende gå med til lægen Hun kunne ikke opdrage børnene. Når <anonym>Forurettede 3</anonym> græd, Sad <anonym>Forurettede 1</anonym> bare med sin telefon. Det var dem begge; der sørgede for; at børnene havde rent tøj på. Han børstede tænder på <anonym>Forurettede 3</anonym> Han huskede alle på, at de skulle børste tænder; Han sørgede også for, at børnene kom i bad. <anonym>Forurettede 2</anonym> kunne ikke lide at gå i bad. Børnene skulle sove kl. 21, fordi de skulle op i skole. Han sagde til dem; at hvis de var udhvilede; fik de mere ud af skoledagen 0g lærte mere. Det var ham; der sørgede for, at børnene kom op om morgenen; og at de kom i tøjet. <anonym>Forurettede</anonym> 1 smurte madpakker til børnene; og han sørgede for resten. De lavede begge to aftensmad. Nogle gange var det <anonym>Tiltalte 2</anonym> der lavede det. De var en familie, og en af dem lavede mad. Det var ikke så vigtigt; hvem det var. <anonym>Forurettede 1</anonym> bestemte meget. Hun bestemte, hvilket tøj der skulle købes; hvad der skulle købes ind, og hvis de skulle på tur, bestemte hun; hvor de skulle hen. Hvis de spiste på restaurant, så bestemte hun; hvor de skulle hen. <anonym>Forurettede 1</anonym> fulgte <anonym>Forurettede 3</anonym> til vuggestuen; og ellers var hun hjemme. <anonym>Forurettede 1</anonym> sad med sin telefon 0g lavede ikke noget andet. Tiltalte havde fast arbejde og arbejdede hver dag; Han var hjemme kl. 16.00. Om forholdet mellem <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at de ikke havde et godt forhold til hinanden. De diskuterede hele tiden, 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> kaldte <anonym>Forurettede 2</anonym> for luder, hvilket <anonym>Forurettede 2</anonym> var sur over: Tiltalte sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun ikke skulle blive sur på <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g at hun skulle lade være med at sige sådan noget til <anonym>Forurettede 2</anonym> Når <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> havde skændtes, kom <anonym>Forurettede 2</anonym> til ham og sagde; hvad der var sket. Han sagde, at hun skulle tale roligt med sin mor; for hendes mor var ikke helt normal. Han talte med dem begge om, at de skulle have et normalt liv. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde ikke en kærligt omsorgsfuld omgang med sine børn. Tiltalte var derimod meget kærlig mod børnene. Om sit forhold til <anonym>Forurettede 2</anonym> har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret, at de havde godt kontakt. De tog på ture sammen, og han fulgte hende i skole. De spillede spil sammen. Han tog hende med overalt. Han sagde, at han var glad for hende, 0g gerne ville have hende med. Hun krammede ham og sagde; at han var en god far, og aldrig havde set sådan en god far hos andre. Om sit forhold til <anonym>Forurettede 4</anonym> har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at <anonym>Forurettede 4</anonym> har boet på en institution i et par år Når tiltalte besøger ham; tager de ud og spiser pizza eller spiller fodbold. Tiltalte har været på besøg hos <anonym>Forurettede 4</anonym> for 2-3 uger siden. <anonym>Forurettede 4</anonym> blev meget glad for at se ham og løb hen til ham og krammede ham. <anonym>Forurettede 4</anonym> elsker at lege. Om sit forhold til <anonym>Forurettede 3</anonym> har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at han var sammen med <anonym>Forurettede 3</anonym> hele tiden. Han har ikke ord til at sige, hvordan deres forhold var. De var tætte. Når <anonym>Forurettede 1</anonym> kom hjem med hende; lod han som om, han sov, og <anonym>Forurettede 3</anonym> løb imod ham og sagde "hej far" og hoppede i hans arme. Det var en leg hvor han lå under dynen; og hun kiggede efter; hvem det var; der lå under dynen. Det er kun <anonym>Forurettede 4</anonym> han har set, mens han har været varetægtsfængslet. Han savner sine børn rigtig meget og tænker meget på dem. Han har også savnet <anonym>Forurettede 1</anonym> Episoden med telefonen fandt sted den 28. november 2020.Da <anonym>Forurettede 1</anonym> havde kastet med telefonen; lagde de sig bare til at sove. De følgende dage var helt normale. De talte helt normalt sammen; og der var god kontakt mellem dem. Om mandagen tog <anonym>Forurettede 2</anonym> 1 skole, 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> var i børnehave. Onsdag kl. 8.00 tog <anonym>Forurettede 1</anonym> til børnehaven med <anonym>Forurettede 3</anonym> og han har ikke set dem siden. Foreholdt at han ifølge anmeldelsesrapport af 4. december 2020 (fil 1, s. 38) anmeldte til politiet den 2. december 2020, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var gået med børnene, har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret, at det godt kan passe; at der gik fire dage fra episoden med telefonen; til hun forsvandt. Hele lørdagen var <anonym>Forurettede 1</anonym> hos sin bror og kom hjem om aftenen. Det var først onsdag, hun forsvandt. Hun virkede trist, men det gjorde hun altid Han sagde, at de skulle glemme alt; hvad der var sket; og at de skulle tænke på deres fremtid. Hun var trist og havde hovedpine. Han ville tage hende til lægen; men det ville hun ikke. Han kan ikke svare på, hvorfor hun og børnene forlod ham. Hun har altid løjet også over for ham. Han gav hende nogle gange penge, når hun skulle handle, og når hun kom hjem; havde hun ingen penge med tilbage; og hun aflagde ikke regnskab. Hun stjal pengene fra ham. Hun gav også tit børnene skylden; hvis der skete et uheld. Hvis et glas gik i stykker; gav hun altid <anonym>Forurettede 3</anonym> skylden for det. <anonym>Forurettede 1</anonym> har indgivet skilsmissebegæring og har søgt om fuld forældremyndighed. Han er ikke interesseret i at blive skilt, 0g han ønsker ikke, at hun får den fulde forældremyndighed. De skal deles om det. Det er omkring 6-7 måneder siden, at <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at hun ville skilles. <anonym>Forurettede 2</anonym> har været i Familieretshuset og har sagt, at hun savner sin far. Han ved ikke, hvad <anonym>Forurettede 1</anonym> vil med sit liv. Både <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> bestemmer over hinanden. <anonym>Forurettede 2</anonym> er sød over for hele familien; men diskuterer meget med sin mor. <anonym>Forurettede 1</anonym> er stille, men bliver meget hurtig sur. <anonym>Forurettede 2</anonym> tog i svømmehallen 1-2 gange om ugen og klædte om med de andre piger. Han har købt badetøj til <anonym>Forurettede 2</anonym> det var en badedragt med et hul i ryggen. <anonym>Forurettede 2</anonym> har deltaget i gymnastik i skolen; hvor hun klædte om 0g var i bad sammen med sine klassekammerater. <anonym>Forurettede 2</anonym> gik også 1 klub. Svømmeundervisning var sammen med skolen. Udspurgt af advokat David Francis Lublin har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret, at han har et godt forhold til medtiltalte <anonym>Tiltalte 2</anonym> De er rigtig gode venner. <anonym>Tiltalte 2's</anonym> familie er dem; han har her i landet. <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forhold til <anonym>Forurettede 1</anonym> var rigtig godt, og når han kom hjem; havde han tit gaver med til hende og krammede hende. Hans forhold til <anonym>Forurettede 1</anonym> var nok bedre end til de andre søskende. Tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> grinte og lavede sjov; lavede mad, og de sagde at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var deres ældste barn Om medtiltalte <anonym>Tiltalte 2's</anonym> relation til <anonym>Forurettede 2</anonym> har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at han havde god kontakt til <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun måtte feks. bruge <anonym>Tiltalte 2's</anonym> computer og PlayStation. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> talte med hinanden og lavede ting sammen. Nogle gange købte <anonym>Tiltalte 2</anonym> ting til hende; 0g hun sagde tak og krammede ham. Det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der skulle hjælpe hende med at lære at spille fodbold. Hun er rigtig god til fodbold nu. Når <anonym>Forurettede 2</anonym> havde det svært i skolen; var det <anonym>Tiltalte 2</anonym> ham; der hjalp hende med lektielæsning: Det har han gjort i 3-4 år Det var <anonym>Forurettede 2</anonym> der henvendte sig til <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at få hjælp, når de var hjemme hos tiltalte. <anonym>Forurettede 2</anonym> elskede at tegne, og det gjorde de også sammen. Om medtiltalte <anonym>Tiltalte 2's</anonym> relation til <anonym>Forurettede 4</anonym> har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret, at han havde rigtig god kontakt til <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> elsker <anonym>Tiltalte 2</anonym> Når <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 4</anonym> var sammen; var <anonym>Forurettede 4</anonym> helt rolig. <anonym>Tiltalte</anonym> 2 har besøgt <anonym>Forurettede 4</anonym> sammen med tiltalte og har bistået ham ved møder: <anonym>Tiltalte 2</anonym> kendte pædagogerne på bostedet og hjalp tiltalte; da han ikke forstod så godt dansk. Om medtiltalte <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forhold til <anonym>Forurettede 3</anonym> har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at <anonym>Forurettede 3</anonym> løb imod ham og krammede ham; når han var på besøg. Han puttede <anonym>Forurettede 3</anonym> når hun skulle sove, og nogle gange sov hun sammen med ham. De så også tegnefilm sammen. <anonym>Forurettede 3</anonym> satte sig selv over til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og fik et kram; og ville være hos ham hele tiden. Hans børn har aldrig sagt, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været voldelig og har slået dem. <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig sagt; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har slået hende. De er bedste venner: <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde, at det var hans søster og bedste ven; 0g derfor boede han hos dem. Udspurgt af anklageren har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret; at <anonym>Forurettede 1</anonym> i2010 har haft tre danske veninder; som hun var i praktik med. Når de var på tur, hilste de på disse veninder;, hvis de mødtes; 0g de talte med dem længe. De har inviteret hinanden til mad. De har lavet fællesspisning med deres familie. Udspurgt af retsformanden har <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret til forhold 3, at han sagde, at alt, der skete om aftenen;, skulle hun bare glemme, for det var ikke et problem for ham; så hun skulle bare glemme det, der var sket. Han vågnede kl. 06.00 og vidste ikke; om <anonym>Forurettede 2</anonym> havde været vågen hele natten. Det, som <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle glemme, var episoden med telefonen. Han sagde til hende dagen efter, at hun ikke skulle tænke; at han troede; at hun var ham utro; og at han ikke havde dårlige tanker om hende. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at han er lillebror til <anonym>Forurettede 1</anonym> Han er ca. 4 år yngre 0g ser hende som en storesøster. Hun passede på ham; da han var lille. De lavede alting sammen og har altid være sammen. Det gjorde ikke nogen forskel, at hun ikke var som andre, han elsker hende rigtig meget. Til forhold 3 og 4 har <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklaret, at han var inde på værelset, som han brugte når han var i lejligheden. Han kunne høre familien tale højt inde i stuen og gik derind. De talte om en telefon; som han tog fra <anonym>Forurettede 2</anonym> og så en video fra TikTok. <anonym>Forurettede 1</anonym> tog telefonen og kastede den ind i væggen. Der blev ikke talt om utroskab . Han hørte ikke, hvad der blev talt om. Nogle gange siger <anonym>Forurettede 1</anonym> ting, som ikke er rigtige. Der blev ikke talt om utroskab, da de kiggede på telefonen Der blev ikke talt om; at det angik en anden mand. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er blevet foreholdt uddrag af sin forklaring som gengivet i retsbogen fra grundlovsforhøret den 5. marts 2021 (fil 1, s. 894, 2. afsn:) således: episoden i november lå sigtede 0g sov; da han så hørte <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> 1 snakke. <anonym>Forurettede 1</anonym> har tidligere været <anonym>Tiltalte 1</anonym> utro Han hørte <anonym>Tiltalte 1</anonym> sige til <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun skulle ringe til en person og sige, at de ikke skulle have noget sammen _ 99 Hertil har <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklaret, at første gang <anonym>Forurettede 1</anonym> var utro, sagde hun; hvem det var med. Da han tog telefonen;, talte de om TikTok. Han vidste godt, at hun havde skrevet en mail, men han stod ikke og læste den. Han blev glad, da hun kastede telefonen ind i væggen; for så var der ikke noget at komme efter. Adspurgt af retsformanden; om han under grundlovsforhøret har forklaret som foreholdt, har <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklaret; at han ikke helt forstod det. Foreholdt retsbogsudskriften på ny har <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklaret;, at han ikke har forklaret sådan. Da <anonym>Forurettede 1</anonym> slog sit hoved, sagde han til hende, at han på grund af det store drama troede, at det kunne være utroskab. Han sagde; at hvis de ikke ville være sammen, så måtte de tale med familien om det. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er blevet foreholdt uddrag af sin forklaring; som gengivet i samme retsbog (fil 1,s. 394, 3. afsn:) således: Sigtede kom ind i rummet; da <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> talte om utroskab. De snakkede bare og skændtes ikke Hertil har <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklaret;, at der ikke blev talt om utroskab. Han kan ikke huske, at der blev talt om utroskab. Han har ikke talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> om noget seksuelt. Han har talt med hende om, at hun havde talt med en anden mand. Han sagde, at det var et dårligt menneske; der også havde lagt an på hans kæreste_ Medtiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> er hans gode ven. De er gode venner på grund af <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte vil altid bakke sin søster op, også hvis hun ville skilles fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det ville ikke være en skam; hvis hun ville skilles. Tiltalte er selv blevet skilt fra en kvinde fra Afghanistan; fordi han ikke kunne få hende herop. Familien i Pakistan var sure over det. Han har fundet sammen med en anden kvinde i 2018 fra Afghanistan; som han har et barn med. Hans kone har haft andre kærester end ham. Hun blev gravid med deres barn omkring oktober 2020, hvor de også boede sammen. Han arbejder som <anonym>Stilling 1</anonym> på hele Sjælland, først for Coop 0g senere for Salling Group. Der var en butik i Roskilde; hvor han skulle møde kl. 7.00. Når han skulle arbejde i den butik, sov han hos <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han kan ikke huske; om der var råb inde fra stuen, eller om det bare var tale. Tiltalte sover meget let. Han har ikke været voldelig overfor <anonym>Forurettede 1</anonym> eller <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ikke voldelig mod nogen. Der har ikke været tale om at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle til Afghanistan. Der blev ikke talt om, at nogen skulle slås ihjel i Afghanistan. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ikke sur på <anonym>Forurettede 1</anonym> over det med telefonen og TikTok. Til forhold 6 har <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklaret, at han aldrig nogen sinde har slået <anonym>Forurettede 3</anonym> Han elsker hende over alt. Når han sov hos <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g talte med sin kone via høretelefoner; kom <anonym>Forurettede 3</anonym> og ville tale med hans kone. Han elskede <anonym>Forurettede 2</anonym> Det var gengældt:. Han gjorde alt for hende. Hun var ikke god i skolen og havde ikke så mange venner. Tiltalte ved ikke, hvordan <anonym>Forurettede 2</anonym> har fået nogle mærker; som beskrevet i de lægelige akter. Til forhold 8 har <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklaret; at han har været der for <anonym>Forurettede 4</anonym> har leget med ham. Nogle gange så de tegnefilm; og nogle gange købte han ting til <anonym>Forurettede 4</anonym> Tiltalte var ikke sammen med sine venner i weekenden; men var kun sammen med sin familie. Han har ikke bundet <anonym>Forurettede 4</anonym> til radiatoren, og han har ikke set andre gøre det. Han mener ikke; at han har haft brug for at fastholde <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> måtte gerne gå ind på værelset, når han ikke var der. Tiltalte havde PlayStation og et fjernsyn stående på værelset samt nogle toiletting og håndklæder; Han har ikke set børnene tage ting fra ham. De legede med PlayStation-joysticket; der blev beskidt, 0g så forklarede han dem; at det skulle gøres rent. Han kan ikke huske; hvad han har fået at vide; at <anonym>Forurettede 2</anonym> har sagt. Han har aldrig været voldelig over for hende. I november skulle han rejse til Sverige 0g manglede sin vinterjakke; som var hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> Han spurgte <anonym>Forurettede 1</anonym> hvor jakken var henne. Hun sagde; at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde smidt den væk. Til sidst indrømmede hun; at hun havde solgt jakken for 1.000 kr., selvom den var 6.000 til 7.000 kr: værd. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede 2</anonym> siger; at han har været voldelig. Det kommer nok fra <anonym>Forurettede</anonym> 1. Han havde ondt af <anonym>Forurettede 2</anonym> og han holdt rigtig meget af hende. Han sagde til de andre børn; at de skulle lege med <anonym>Forurettede 2</anonym> Han elsker børn. Han har spillet fodbold med <anonym>Forurettede 2</anonym> Han har taget sig meget af børnene i familien Adspurgt af retten har <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklaret; at han fik telefonen af <anonym>Tiltalte 1</anonym> inde i stuen. Udspurgt af sin forsvarer; advokat David Lublin; har <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklaret; at han blev far i juli sidste år Moderen til barnet hedder <anonym>Person 1</anonym> Han blev løsladt fra varetægtsfængslingen den 8. juli 2021, og han blev far den <anonym>Dato 4</anonym> 2021. Barnet blev født et par dage efter termin. Barnet blev undfanget i oktober 2020. Han lærte <anonym>Person 1</anonym> at kende i 2018.De havde skrevet sammen på Facebook; 0g derefter mødtes de ofte. <anonym>Person 1</anonym> boede i Odense. I slutningen af 2020 boede han sammen med <anonym>Person 1</anonym> Han mener; at de flyttede sammen i marts eller maj 2020. De flyttede fra Odense til Nyborg i august måned 2020. Lejligheden i Odense var <anonym>Person 1's</anonym> Han havde sit tøj hos <anonym>Person 1</anonym> men han havde også ting hos sine forældre og hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvis han skulle overnatte dér: Han boede ikke hos <anonym>Forurettede 1</anonym> i efteråret 2020, og han har ikke haft et værelse hos hende. Han havde på daværende tidspunkt arbejde på Sjælland og kørte hver dag fra Nyborg til Sjælland. Han var ansat i Salling-gruppen som <anonym>Stilling 1</anonym> Han havde arbejdet som sådan siden slutningen af 2019. Ansættelsen kræver; at man skal gennemgå <anonym>Uddannelse</anonym> og der kræves ren straffeattest. De kigger mange år tilbage. Han brugte mest tid hos sin kone. I weekenden prøvede han at være sammen med hele sin familie. Om lørdagen samledes hele familien hos hans storebror. Han var ikke sammen med sine venner om lørdagen. Efter han mødte sin kone; var det ikke altid, at han kunne være sammen med sin familie om lørdagen: <anonym>Person 1's</anonym> mor og lillebror boede på krisecenter i Kolding og på et tidspunkt boede de også hos tiltalte og hans kone. Tiltalte hjalp familien; hvis de havde brug for det. På det tidspunkt brugte han mindre tid på sin egen familie, fordi hans svigerfamilie havde brug for ham. Han var forlovet med en afghansk kvinde i Pakistan I 2016 blev de muslimsk gift. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre at få hende til Danmark. Ægteskabet blev ophævet i 2019.Da han mødte sin nuværende kone, fortalte han; at han var gift i Pakistan I 2019 ringede han til Pakistan 0g sagde, at det ikke kunne lade sig gøre med det hele, og at han havde fundet en anden kvinde. Hendes familie blev sur på ham: Ægteskabet blev afviklet; vist nok i sommeren 2019. Han mødte sin kones mor i 2019, og hun godkendte ham. Han havde derefter ikke mere kontakt med kvinden i Pakistan. Han er den yngste af sine søskende. Han er mest knyttet til <anonym>Forurettede 1</anonym> De var bedste venner; og de kunne tale sammen om alt. De var meget tætte som søskende. Det er hans fornemmelse, at <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte ham det meste, men han ved ikke; om hun også løj for ham. De røg cigaretter sammen; og hun tog også snus . <anonym>Forurettede 1</anonym> røg ikke cigaretter med de andre søskende. <anonym>Forurettede 1</anonym> er den sødeste person og har et godt hjerte. Hun bekymrede sig altid om andre. Hun er den bedste søster; Han har ikke haft udfordringer med; at hun ikke var så intelligent. Hun har gået i specialklasse og blev drillet meget. <anonym>Vidne 12</anonym> hjalp hende i folkeskolen <anonym>Forurettede 1</anonym> bliver hurtig stresset og SUI, men ikke over for ham. Han har ikke oplevet; at der var problemer i <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1's</anonym> hjem. Han har oplevet hende sur 0g irriteret; men ikke at der var problemer Han kan ikke forstå tiltalen. Hun er den bedste søster. Det er kun <anonym>Forurettede 1</anonym> han har krammet med, og ikke sine andre søskende. Det, der står i anklageskriftet; kommer bag på ham. <anonym>Forurettede 1</anonym> gav altid andre skylden ~ 0g også børnene . Da han spurgte hende, hvor hans jakke var henne, gav hun <anonym>Forurettede 2</anonym> skylden for, at den var væk. Det var aldrig hende selv. <anonym>Forurettede 1</anonym> vaskede tøj for ham, og nogle gange var en trøje eller en skjorte væk. Når han spurgte hende, hvor den var, vidste hun det ikke. Han fandt ud af, at hun vaskede forkert, så tøjet fik en forkert farve; og at hun bare smed det ud. Han sagde til hende, at hun skulle sige det til ham; så han ikke ledte efter det. <anonym>Forurettede 1</anonym> gav andre skylden for det, hun havde gjort, for selv at slippe skylden. Hvis hun havde røget cigaretter i værelset; ringede hun til ham for at spørge, om han ikke ville sige, at det var ham der havde røget i værelset, selv om han ikke havde været der. Da han blev varetægtsfængslet, kunne han ikke forstå hvorfor. Det har ramt ham hårdt. Han var ked af det med hans søster. Hans kone var gravid og skulle klare det hele alene. <anonym>Person 1</anonym> blev nødt til at flytte fra Nyborg hjem til sin søster i Kolding: <anonym>Person 1</anonym> kunne ikke være alene i Nyborg. Han var bange for; at han aldrig ville få sin søn at se. Efter fødslen havde sønnen svært ved at trække vejret. Han ved ikke; hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> har sagt de ting der står i anklageskriftet. Han ved ikke; om det er for at få erstatning eller for at få forældremyndigheden over børnene. Han har aldrig slået eller været voldelig overfor <anonym>Forurettede 1</anonym> Han har heller ikke set andre slå hende eller hørt om noget. Hun har ikke sagt noget til ham om den slags. <anonym>Forurettede 1</anonym> kaldte hans kone for "dansker?s fordi hun gik i dansk tøj . <anonym>Forurettede 1</anonym> syntes, at han skulle være blevet sammen med hende fra Pakistan. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde, at han havde slået deres søster; <anonym>Vidne 9's</anonym> børn. Men der er sket påtaleopgivelse. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at alle i familien har slået hende eller hendes børn; men det er ikke rigtigt;, 0g sagen blev frafaldet, fordi politiet ikke troede på <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> var det af børnene, han var sødest ved. <anonym>Forurettede 1's</anonym> børn 0g <anonym>Vidne 9's</anonym> børn var tit sammen. Han hilste på <anonym>Forurettede 2</anonym> først, for hun var ensom efter at <anonym>Forurettede 4</anonym> var kommet på institution. Han hilste på de andre børn bagefter; men <anonym>Forurettede 2</anonym> var altid først. Han har ikke hørt <anonym>Forurettede 2</anonym> og <anonym>Forurettede 1</anonym> diskutere, men han ved, at de har gjort det. <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> forhold til hinanden var godt. Hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> 1 har diskuteret; har det været; når han ikke var der <anonym>Forurettede 4</anonym> havde det ikke godt. Tiltalte var med til møderne, dengang beslutningen om, at <anonym>Forurettede 4</anonym> skulle på institution; blev taget. Første gang han var med, puttede han <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> græd meget, og han bad <anonym>Forurettede 1</anonym> om at komme 0g putte <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> bad tiltalte om at besøge <anonym>Forurettede 4</anonym> mere og være der for hende - for at hjælpe. Han prøvede at være der for <anonym>Forurettede 4</anonym> og han sendte ansøgning om job til den institution; som <anonym>Forurettede 4</anonym> var på, for at være der for ham; og fordi han holder af børn: Han så, at børnene havde det hårdt. Han fik at vide; at det var en god ansøgning, han havde sendt; men han kunne ikke få stillingen; fordi han havde familie på institutionen. Han holder meget af sin nevø. De har et godt forhold. Han spillede fodbold og så film sammen med <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> havde meget svært ved at sidde stille. Han har aldrig været voldelig overfor <anonym>Forurettede 2</anonym> og har ikke set eller hørt andre være det. Han har aldrig været voldelig over for <anonym>Forurettede 4</anonym> og har ikke spændt ham fast til en radiator. Han har ikke set eller hørt om, at andre skulle have spændt ham fast. <anonym>Forurettede 4</anonym> sagde; at en af hans pædagoger ved navn <anonym>Person 2</anonym> havde slået ham. <anonym>Forurettede 1</anonym> var der også den dag; De talte med institutionen og fik at vide, at <anonym>Forurettede 4</anonym> sagde ting der ikke passede; og de oplevede også, at <anonym>Person 2</anonym> var en god mand. Han elsker <anonym>Forurettede 3</anonym> rigtig højt. Hans kæreste ved godt; at han elsker <anonym>Forurettede 3</anonym> som ville altid være sammen med ham; når han var hjemme hos <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> kom hen til ham, når han facetimede med sin nuværende kone, 0g så sad de sammen med hver deres høretelefon i øret. <anonym>Forurettede 3</anonym> vidste, at når han havde høretelefoner i ørene, talte han med sin kæreste. Hans kone har set, hvordan han er sammen med børn. Han leger med børn og er bare sammen med dem. Han spillede et spil på telefonen; som <anonym>Forurettede 1</anonym> og hans kone også spillede. <anonym>Vidne 9</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> spillede det også. Han har meget styr på børn. Deres sundhedsplejerske har kun sagt gode ting om hans søn og dennes udvikling. <anonym>Vidne 13</anonym> <anonym>Vidne 12's</anonym> kone var også sigtet for vold. Der er sket påtaleopgivelse. Han har ikke set hende slå. <anonym>Person 3</anonym> som er <anonym>Vidne 13</anonym> 0g <anonym>Vidne 12's</anonym> overbo; har set, hvor venlige de er overfor børn. Når de har været sammen hele familien; har <anonym>Person 3</anonym> der er en ældre kvinde, også være der: <anonym>Person 3</anonym> har været med til deres lørdagsmiddage. <anonym>Person 3</anonym> kunne godt lide deres familie. <anonym>Person 3</anonym> ved godt; hvordan han var overfor børn; og at han elskede børn. <anonym>Person 3</anonym> vil beskrive ham som en god onkel, der ikke har været voldelig overfor nogen. <anonym>Person 3</anonym> er pædagog. Til forhold 3 har <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklaret, at han har overnattet hos <anonym>Forurettede 1</anonym> Så vidt han husker, var han ude at rejse og kom hjem til <anonym>Forurettede 1</anonym> Han skulle til Fyn næste dag; Det kan også være, at han skulle arbejde dagen efter Han kan ikke huske hvornår, han ankom til lejligheden. Der var ikke dårlig stemning i hjemmet, da han kom. Han sov på værelset og kunne høre nogle stemmer inde fra stuen. Han mente, at der måtte være noget galt, når der blev talt højt på det tidspunkt af dagen: Han gik ind og spurgte; om han kunne hjælpe. Han troede, det var nat, for der var helt sort udenfor. Der havde været en tidligere episode om utroskab, som han havde hørt om. Den morgen drejede det sig om en telefon; som <anonym>Forurettede 1</anonym> havde i hånden; og som han fik . Han har aldrig udøvet vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> og ville aldrig gøre det. Han elsker hende. I oktober 2020 var han der næsten ikke, 0g familien savnede ham meget. <anonym>Forurettede 1</anonym> sendte en lydfil, fordi han ikke havde svaret sin telefon. Han svarede ikke sin telefon når han var på arbejde. På lydfilen sagde <anonym>Forurettede</anonym> 1, at hun savnede ham; og at hun havde drømt gode drømme om ham. Hun sagde; at hvis han ikke kunne ringe, skulle han sende en talebesked. De har talt meget sammen. Det var ikke hans mor, der fik <anonym>Forurettede 1</anonym> til at gøre det. Det havde ikke noget at gøre med andre. Der var også nogle gange, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> ringede, fordi <anonym>Forurettede 3</anonym> gerne ville tale med ham. Han brugte meget tid sammen med sin kone i det tidsrum. Hans familie var jaloux; fordi han brugte tid på kæresten; og ikke så meget tid på familien. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er blevet foreholdt uddrag af en transskriberet 0g oversat talebesked, som efter det oplyste er afsendt fra <anonym>Forurettede 1's</anonym> telefon til tiltalte; formentlig den 16. eller 18. oktober 2020 (fil 2, s. 3 og 4), hvoraf fremgår: Min bror <anonym>Tiltalte 2</anonym> Hvordan har du det, håber du har det godt og alt er fint. Jeg savner dig så meget. Jeg drømte om dig, må Allah velsigne dig. Det var en god drøm. Ring til mig tarvelig! Jeg bliver sindssyg af savn. Ellers send din stemme (talebesked) til mig, hvis du ikke ringer Hertil har <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklaret;, at hvis det var hans mor; der havde fået <anonym>Forurettede 1</anonym> til at sende beskeden; gav det ikke nogen mening, at han skulle ringe til <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> og han talte rigtig meget sammen. Han vidste ikke; at han havde lydfilen; 0g derfor blev den først sent sendt til hans forsvarer. Det var i 2019, at han fortalte sin familie; at han ikke ville have noget at gøre med sin ekskone i Pakistan at gøre. Han sagde det også til <anonym>Forurettede 1</anonym> De fik at vide; at han var sammen med en anden kvinde. <anonym>Forurettede 1</anonym> syntes, at den anden kvinde var for meget dansker. Inden han mødte <anonym>Person 1</anonym> boede han hos sine forældre; hvor han havde sin folkeregisteradresse. Før han mødte <anonym>Person 1</anonym> kunne han godt være en eller tre gange om ugen hos <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> ville have, at han var hos dem hele tiden; men han ville også gerne være hos sine forældre, for de var gamle. Han var også meget sammen med <anonym>Vidne 12</anonym> Når han var hos <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> sov han i sengen på værelset. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> og børnene sov sammen i stuen. Værelset var tomt; så han fik lov at bruge det. Før han mødte <anonym>Person 1</anonym> havde han de fleste af sine ting hos sine forældre. Han har fortsat ting hos sine forældre. <anonym>Forurettede 1</anonym> har som vidne blandt andet forklaret, at [ Dørlukning ] side 20 [ Dørlukning ] side 21 [ Dørlukning ] side 22 [ Dørlukning ] side 23 [ Dørlukning ] side 24 [ Dørlukning ] side 25 [ Dørlukning ] side 26 [ Dørlukning ] side 27 [ Dørlukning ] side 28 [ Dørlukning ] side 29 [ Dørlukning ] side 30 [ Dørlukning ] side 31 [ Dørlukning ] side 32 [ Dørlukning ] side 33 [ Dørlukning ] side 34 [ Dørlukning ] side 35 [ Dørlukning ] side 36 [ Dørlukning ] side 37 [ Dørlukning ] side 38 [ Dørlukning ] side 39 [ Dørlukning ] side 40 [ Dørlukning ] [ Dørlukning ] <anonym>Vidne 6</anonym> har som vidne forklaret, at hun arbejder som efterforsker i politiets afdeling for nære relationer. Hun har siden 2007 beskæftiget sig med æresrelaterede sager. Hun har meget erfaring med kontakt til krisecentre. Når de får den slags sager ind, laver de en risikovurdering. I denne sag blev det anbefalet; at der blev tildelt dæknavne. Som hun husker det, fik <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Dæknavn</anonym> Dette navn bruges fra i dag ikke længere som dæknavn: <anonym>Vidne 7</anonym> har som vidne forklaret, at hun ikke ved, hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> gik hjemmefra. Hun var fortrolig med <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte ikke; når der var problemer og har været glad for deres hus. Der var ikke nogen problemer. Adspurgt om hun ringede til <anonym>Forurettede 1</anonym> for at høre, om hendes og pigernes pas var gyldige; har <anonym>Vidne 7</anonym> forklaret, at hun ikke sagt noget i telefonen om at passene var væk. Hun ringede angående <anonym>Tiltalte 1's</anonym> opholdstilladelseskort. I den forbindelse spurgte hun om pas 0g forlængelse af opholdstilladelsen. Der var ikke nogen skænderier. Det var kun vedrørende <anonym>Tiltalte 1's</anonym> opholdskort; 0g der skulle betale nogle penge for forlængelse af opholdstilladelsen: Det var ikke i forbindelse med, at <anonym>Forurettede 1</anonym> gik fra hjemmet, at der blev spurgt ind til opholdstilladelsen. <anonym>Vidne 7</anonym> er blevet foreholdt uddrag af afhøringsrapport af 23 . april 2021 (fil 1, side 966, 2. sidste afsnit) hvoraf fremgår: 99 Foreholdt bilag D-1-1, side 13,2 afsnit; vedr telefonsamtale mellem vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> den 291120 vedr pas oplysninger på familien; hvortil vidnet forklarede; at det var form.: Var vedr. <anonym>Tiltalte 1 5</anonym> opholdskort. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var hjemme hos dem, og de var ved at udfylde skema til forlængelse af opholdstilladelse. De skulle overføre penge for at søge Om permanent opholdstilladelse. Skemaet blev sendt, men <anonym>Tiltalte 1</anonym> har vist ikke fået noget svar: Årsagen til at vidnet spurgte efter passene; var fordi der skulle søges om nye pas til både <anonym>Vidne 9</anonym> og <anonym>Forurettede 1</anonym> samt deres børn og til vidnet. 99 Hertil har <anonym>Vidne 7</anonym> forklaret, at hun ikke har forklaret sådan til politiet. Det eneste hun sagde i telefonen var; at <anonym>Tiltalte 1's</anonym> opholdskort skulle forlænges. Der var ikke noget om pas til <anonym>Forurettede 1</anonym> og børnene. Adspurgt <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle gifte med <anonym>Vidne 13's</anonym> bror i Afghanistan; har <anonym>Vidne 7</anonym> forklaret;, at <anonym>Vidne 13</anonym> ikke har nogen bror, og man kan ikke gifte en lille pige som <anonym>Forurettede 2</anonym> væk. Der var ikke nogen planer; om at nogen skulle giftes. Man gifter ikke små piger væk. Adspurgt om <anonym>Forurettede 1</anonym> i 2014 havde ringet, 0g om de var kommet hjem til hende, har <anonym>Vidne 7</anonym> forklaret; at der var et eller andet, men at <anonym>Tiltalte 1</anonym> elsker sin kone 0g er "troværdig? over for sin kone. Der var ikke noget 29 2014. <anonym>Forurettede 1</anonym> blev ikke slået af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Foreholdt at <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret, at hendes hår var uglet, da de kom forbi i 2014, har vidnet forklaret; at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke havde uglet hår, og at hun ikke har hørt om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle have slået <anonym>Forurettede 1</anonym> Der er ingen; der har slået <anonym>Forurettede 1</anonym> Alle i familien elsker <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet så <anonym>Forurettede 1</anonym> om lørdagen; inden hun stak af. Vidnet har ikke spurgt, om <anonym>Forurettede 1</anonym> havde fået en ny telefon. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde, at det var <anonym>Vidne 9's</anonym> telefon. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde ikke nogen skader i hovedet eller andre steder; <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke sagt, at hun ville skilles fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> elskede hinanden. Hun kan ikke forstå, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har sagt sådan: Hun kan på grund af sprogproblemer ikke udtale adresserne hvor de har boet. Hun kan heller ikke udtale sin nuværende adresse, men det er i <anonym>By 2</anonym> Ien lang periode havde <anonym>Tiltalte 2</anonym> adresse hjemme hos hende. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte, at han var flyttet sammen med en ny kone i Odense. Det fik hun at vide for nogle år siden. Det kan godt passe, at det var den 25. februar 2020, men hun kan ikke datoer. En gang imellem sov <anonym>Tiltalte 2</anonym> hos dem og en gang imellem hos sin kæreste. <anonym>Vidne 7</anonym> er blevet foreholdt uddrag af politiets afhøringsrapport af 23. april 2021 (fil 1, side 956, 3. afsnit) hvoraf fremgår: Vidnet oplyste adspurgt, at de på et tidspunkt flyttede fra <anonym>By 4</anonym> til <anonym>Bydel 1</anonym> og videre til <anonym>By 2</anonym> hvor de bor nu, ligesom vidnets børn også bor der med deres familier <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> har adresse hos vidnet. <anonym>Vidne 1</anonym> overnatter hjemme, mens <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke kom hjem flere dag i streg fordi han havde nat arbejde Det var i hvert fald, hvad <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde til afhørte. Vidnet troede dog at det var fordi, <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde fundet en kæreste; og han bare sagde; ahan var på arbejde. Vidnet vidste ikke; hvorvidt <anonym>Tiltalte 2</anonym> var blevet gift med kæresten. Hertil har <anonym>Vidne 7</anonym> forklaret, at hun i lang tid ikke vidste, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var blevet gift. Når en dreng bliver 18 år, bestemmer han selv. Hun havde ikke fået det at vide. Måske har <anonym>Tiltalte 2</anonym> gjort det hemmeligt og bagefter fortalt det. <anonym>Tiltalte 2</anonym> bestemte selv, hvem han skulle giftes med. Hun bestemte ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle giftes med <anonym>Person 7</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> er blevet foreholdt uddrag fra samme afhøringsrapport, hvoraf fremgår: Adspurgt om det var "lovligt oplyste vidnet; at det var fordi hans kone ikke kunne komme herop p.t., hvorfor han blev nødt til at finde en anden kvinde. Når <anonym>Person 7</anonym> kom herop, ville <anonym>Tiltalte 2</anonym> gå fra sin kæreste Hertil har <anonym>Vidne 7</anonym> forklaret, at det var <anonym>Tiltalte 2's</anonym> beslutning, og han bestemte selv. Hun og <anonym>Vidne 2</anonym> bestemte ikke over ham. Hun har ikke bedt <anonym>Forurettede 1</anonym> om at ringe til <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at han skulle komme hjem; idet det var længe siden han havde været hjemme. <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede hos <anonym>Forurettede 1</anonym> på <anonym>Bydel 1</anonym> Vidnet kender adressen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede hos <anonym>Forurettede 1</anonym> på <anonym>Bydel 1</anonym> men også på en anden adresse, som hun ikke kan huske. De fik senere en større lejlighed. <anonym>Forurettede 1</anonym> boede i <anonym>Adresse 5</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede der ikke. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var der en gang imellem Det var ikke fast, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede hos <anonym>Vidne 2</anonym> og vidnet. Udspurgt af advokat Anders Rohde har <anonym>Vidne 7</anonym> forklaret; at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke blev tvunget til at gifte sig, de elskede hinanden. <anonym>Forurettede 1</anonym> var rigtig glad for <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g var en god og stolt mor Da de blev gift, var de meget glade. Vidnet har bryllupsbilleder på sin telefon: Adspurgt af anklageren; om vidnet kunne vide; om <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne have været udsat for vold igennem mange år, uden at hun havde opdaget det;, har <anonym>Vidne 7</anonym> forklaret, at det tænkte hun ikke; 0g at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er en rigtigt god mand. Foreholdt af advokat David Lublin at <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev far sidste år, 0g adspurgt; om det var i denne forbindelse, at vidnet erfarede, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var gift <anonym>Efternavn</anonym> har <anonym>Vidne 7</anonym> forklaret;, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har sagt, at han var gift. Hun kan ikke huske hvornår. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har fortalt hende det. Hun fik det at vide, da kæresten var gravid. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har et godt forhold til alle børn i familien. Alle børnene var glade, når <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom. Børnene legede med ham og kom ham løbende i møde. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde et meget godt forhold til <anonym>Forurettede 1's</anonym> børn. De elskede ham højt. De sad hos ham: Hun har aldrig hørt om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været voldelig overfor <anonym>Forurettede 1's</anonym> børn. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har købt mange ting til børnene. Vidnet ville ikke få at vide, hvis <anonym>Forurettede 1's</anonym> børn blev slået af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Børnene elsker <anonym>Tiltalte 2</anonym> og han elsker børnene. Vidnet vil tro, at børnene ville fortælle hende det, hvis de var blevet slået, og det har de ikke gjort; og hun har ikke set <anonym>Tiltalte</anonym> 2 slå dem. <anonym>Vidne 9</anonym> har også børn; 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har et godt forhold til dem. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har købt tøj og gaver til børnene. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke slået <anonym>Vidne 9's</anonym> børn. Måske er det <anonym>Forurettede 1's</anonym> hjerne, der bilder hende noget ind, og har fortalt hende disse ting; <anonym>Tiltalte 2</anonym> er kærlig 0g elsker børnene i familien; 0g børnene elsker ham. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne blandt andet forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke har fortalt ham, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har slået hende. Foreholdt, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret for retten; at hun kort efter brylluppet blev slået af <anonym>Tiltalte 1</anonym> og at vidnet skulle have sagt hårdt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han skulle lade være med det, har vidnet forklaret; at det ikke er rigtigt, men at der var et problem med noget telefonisk mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> for mange år siden, som hun har fortalt ham om. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at hun ikke havde gjort noget forkert; 0g vidnet troede på hende. Vidnet sagde til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke havde gjort noget forkert; og at han stolede på hende, samt at <anonym>Tiltalte 1</anonym> også skulle stole på hende. På det tidspunkt boede <anonym>Forurettede 1</anonym> hos sig selv. En gang imellem var vidnet på besøg 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var på besøg hos dem. Ved den episode, han forklarede om, kom vidnet; <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> 0g <anonym>Vidne 9</anonym> til stedet. Han kan ikke huske om <anonym>Vidne 1</anonym> var med. Det var ikke noget vigtigt; 0g det var ikke et seriøst problem. De bor i Danmark; 0g man taler i telefon med hinanden. Foreholdt at <anonym>Forurettede 1</anonym> for retten har forklaret, at hun har fået mange tæsk af <anonym>Tiltalte 1</anonym> har vidnet forklaret, at han ikke har set hende være forslået; når han kom hjem til hende. Når man er forældre, far eller mor, har man meget opmærksomhed på sine børn; og hvis der sker noget med dem; kan man ud fra ansigtstræk eller øjenkontakt vurdere; om der er noget galt. <anonym>Forurettede 1</anonym> så helt almindelig ud. Foreholdt, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret for retten; at han blev sur og slog hende, 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym> slog hende, har <anonym>Vidne 2</anonym> forklaret, at hvis det var en islamisk domstol, ville han sværge ved koranen; at han ikke har slået <anonym>Forurettede 1</anonym> Han har ikke slået hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> er hans datter; 0g <anonym>Tiltalte</anonym> 1 er ikke hans søn. Det overrasker ham at <anonym>Forurettede 1</anonym> har fortalt de ting. Det er som om, det er en anden person; der har fortalt det. <anonym>Forurettede 1</anonym> er en god pige, 0g alle i familien har haft et godt forhold til hende. Han har ikke fortalt <anonym>Forurettede 1</anonym> at hans datter og dermed <anonym>Forurettede 1's</anonym> søster <anonym>Person 4</anonym> er død. Han vidste ikke; hvor <anonym>Person 4</anonym> var henne, indtil den gang, hvor hun ringede. Han sagde, til <anonym>Person 4</anonym> at hun skulle sende sin adresse til ham, og så ville han hjælpe hende. Hendes stemme forsvandt ligesom; 0g det lød, som om der var nogen der holdt hende på halsen så hun ikke kunne tale ordentligt. <anonym>Person 4</anonym> sagde; at hun var i et skovområde. Det er <anonym>Person 4's</anonym> beslutning, hvem hun er gift med. Det er ikke skamfuldt, at hun blev skilt fra sin mand og gift med en mand fra Indien. I islam er det nedskrevet, at hvis man ikke vil være sammen; kan man skilles. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke sagt; at hun ville skilles fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Udspurgt af advokat David Lublin har <anonym>Vidne 2</anonym> forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har et rigtig godt forhold til alle sine søskende; og børn udenfor familien Alle børn elsker ham, og han elsker børn. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde et godt forhold til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1's</anonym> børn. <anonym>Tiltalte 2</anonym> legede med børnene. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er meget høflig. En gang imellem når <anonym>Tiltalte 2</anonym> går på gaden hilser børnene på ham: Vidnet har ikke set <anonym>Tiltalte 2</anonym> være voldelig over for <anonym>Forurettede 1's</anonym> børn; eller andre børn i familien. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke været voldelig overfor <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> kan lide <anonym>Tiltalte 2</anonym> og de har et godt forhold. <anonym>Forurettede 1</anonym> var også en gang imellem hos dem, og der bad hun om at <anonym>Tiltalte 2</anonym> også kom; fordi hun elskede ham. <anonym>Tiltalte 1</anonym> og børnene sagde; at det var sjovt og hyggeligt; når han var der Adspurgt af advokat Devid Lublin har <anonym>Vidne 2</anonym> forklaret supplerende; at der altid bør tages hensyn til en far, og til hvad faderen fortæller om sit barn: Alle hans døtre er tæt på ham; 0g ingen far bliver voldelig. Det må være en misforståelse. Adspurgt af retsformanden har <anonym>Vidne 2</anonym> forklaret; at der ikke er forskel på, hvad en mor eller en far fortæller; de er lige vigtige. Måske er der sket en fejl eller misforståelse. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har givet penge til at forlænge sin opholdstilladelse; 0g måske tror <anonym>Forurettede 1</anonym> at han var ved at købe billet til Afghanistan; og måske er det derfor hun er bange for, at de skulle rejse. Adspurgt af advokat Anders Rohde har <anonym>Vidne 2</anonym> forklaret; at hvis han fandt ud af, at nogle af hans døtres mænd slog dem eller var voldelig; så ville han spørge datteren; hvad der var sket for at forstå situationen Han ville også spørge manden, om der var sket en fejl, eller om de ikke ville bo sammen mere. Han ville sige til manden, at han ikke skulle slå hans datter Når han siger; at <anonym>Tiltalte</anonym> 1 ikke er hans søn, og <anonym>Forurettede 1</anonym> er hans datter; skal det forstås sådan; at han er mere far, så hvis hans barn bliver slået, ville han spørge datteren om, hvorfor hun bliver slået. Han vil som far mest holde med sin datter frem for for sin svigersøn. Han er ked af, at der er sket de ting. En af hans døtre forsvandt; 0g han vil ikke have at <anonym>Forurettede 1</anonym> også forsvinder: Adspurgt af retten; om han ville anmelde til politiet; hvis nogen slog hans datter; har <anonym>Vidne 2</anonym> svaret ja, hvorfor ikke. Vi bor i Danmark og har stor respekt for loven her. Ting skal anmeldes;, for ellers kan det ske igen_ <anonym>Vidne 8</anonym> har som vidne forklaret; at han er gift med <anonym>Vidne 9</anonym> Han har talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> der er en del af familien. Han ved ikke til, hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> forlod sit hjem, og han kender ikke til problemer, der skulle kunne føre til dette. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke fortalt ham om sit liv med <anonym>Tiltalte 1</anonym> men de var glade for hinanden. Når de kom i butikken; smilede de begge to. Han har ikke set skader på <anonym>Forurettede 1</anonym> der stammer fra vold. Han har ikke set <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> blive udsat for vold af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Udspurgt af advokat David Lublin <anonym>Vidne 8</anonym> forklaret, at han har fem børn. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har et rigtigt godt forhold til alle hans børn. Børnene var rigtig glade for <anonym>Tiltalte 2</anonym> Nogle gange spillede de fodbold og nogle gange kom han med slik til dem. Han har ikke set <anonym>Tiltalte 2</anonym> været voldelig over for hans børn. Hans børn har ikke fortalt; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle være voldelig over for dem. <anonym>Vidne 9</anonym> har som vidne forklaret, at hun er <anonym>Forurettede 1's</anonym> storesøster. De så hinanden meget tit. De har også talt meget i telefon sammen: De sås ikke hver dag; men de talte i telefon sammen måske hver anden dag. Hun vil mene, at hun 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var meget fortrolige med hinanden og kunne fortælle hinanden alt. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke fortalt hende, at der var 'problemer i hendes ægteskab . <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke sagt, at hun var udsat for vold <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig fortalt hende om nogle seksuelle ting mellem hende og <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det er ikke rigtigt; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har dyrket sex med <anonym>Forurettede 1</anonym> når hun ikke ville. Hun mener ikke, at en mand gør sådan over for sin kone. Hvis han var voldelig; ville der kunne ses skader på konen. Hun har ikke set nogen skader på <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke fortalt hende noget. Adspurgt om hun har hørt om en episode i 2014, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> ringede til deres far og sagde; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> beskyldte hende for utroskab, har <anonym>Vidne 9</anonym> forklaret; at det ikke er rigtigt. Adspurgt hvorfor vidnet sammen med de tre andre mødte op, når <anonym>Forurettede 1</anonym> ringede, har <anonym>Vidne 9</anonym> forklaret; at de nogle gange kom på besøg men at det ikke betyder; at der var vold. Foreholdt at <anonym>Forurettede 1</anonym> for retten har forklaret, at hun havde fået tæv af <anonym>Tiltalte 1</anonym> at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde ringet til sin far og fortalt det, 0g at vidnet sammen med de tre andre var kommet til stede, har vidnet forklaret; at det ikke er 'rigtigt. Foreholdt at hendes far har forklaret; at der var noget med en mobiltelefon 0g en misforståelse; har <anonym>Vidne 9</anonym> forklaret, at hendes far ikke har fortalt hende om det, men at de var på besøg engang. Foreholdt at <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret; at vidnet var til stede, og at deres far slog <anonym>Forurettede 1</anonym> har vidnet forklaret, at det ikke er rigtigt. Hun ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle lyve om det. Foreholdt at <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret om samme episode, har <anonym>Vidne 9</anonym> forklaret, at <anonym>Forurettede 2</anonym> bare forklarer det samme som sin mor: Måske har <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalt <anonym>Forurettede 2</anonym> det. Vidnet ved det ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke fortalt, at hun blev beskyldt for at være utro. For mange år siden var der et eller andet med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g en dreng men vidnet ved ikke, hvad det var: <anonym>Tiltalte 1</anonym> reagerede helt normalt. Han talte med <anonym>Forurettede</anonym> 1 om det; og bagefter blev <anonym>Forurettede 3</anonym> født. De har haft et godt liv. Hun ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> forlod hjemmet med sine to piger. Om søndagen; før <anonym>Forurettede 1</anonym> forlod hjemmet, var hun hos vidnet. De havde lavet mad, noget med kikærter; og de havde spist sammen. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte ikke; hvad der var sket dagene forinden. <anonym>Forurettede 1</anonym> var helt normal. Hun har ikke set eller hørt noget om en telefon, der blev kastet ind i væggen: <anonym>Forurettede</anonym> 1 var lidt rød på kinden; men ellers var hun helt normal. De spiste mad sammen. <anonym>Forurettede 1</anonym> kom tilfældigt på besøg uden at have ringet i forvejen: De hjalp hinanden med at vaske op. Hun var helt normal. Hun havde ikke fornemmelse af, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ville stikke af. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde helt almindeligt farvel, da hun gik Hun vidste ikke, at hun ikke ville se <anonym>Forurettede</anonym> 1 mere. Hvis hun havde fået det at vide, ville hun have hjulpet sin søster <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke fået at vide; at deres søster <anonym>Person 4</anonym> var død. Hun har ikke hørt om det. <anonym>Person 4</anonym> var stukket af og havde giftet sig. Vidnet ville ikke acceptere, at nogen dræbte hendes søster, men måske har <anonym>Forurettede 1</anonym> fået den tanke, at hvis hun stak af, så ville hun blive dræbt. Måske er <anonym>Forurettede 1's</anonym> hjerne lidt bange af sig. <anonym>Forurettede 1</anonym> var bange for mange ting Vidnet spurgte, hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> var rød på kinden. <anonym>Forurettede 1</anonym> svarede, at <anonym>Forurettede 3</anonym> havde slået hende med en legetøjsbil på kinden. Udspurgt af advokat Anders Rohde har <anonym>Vidne 9</anonym> forklaret, at da <anonym>Forurettede 1</anonym> var lille; gik hun i en specialklasse . Hun blev drillet af sine klassekammerater på grund af sine tænder. Hvis der var nogen; der talte højt, eller der var hunde, blev <anonym>Forurettede 1</anonym> bange. En dag gik vidnet; <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> en tur: De så en mand slå en kvinde. <anonym>Forurettede 1</anonym> blev meget bange og løb hen til vidnet og <anonym>Tiltalte 2</anonym> og de krammede hende 0g sagde; at det ikke vedkom dem: Vidnet ved ikke; hvad <anonym>Forurettede 1</anonym> mere er bange for Adspurgt hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> forlod hjemmet, har <anonym>Vidne 9</anonym> forklaret; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var rigtigt glad for penge; hun elskede penge; men vidnet ved det ikke. Udspurgt af advokat David Lublin har <anonym>Vidne 9</anonym> forklaret; at hun har været sigtet; fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> har løjet for hende, hendes mand og hendes børn. Politiet sigtede hende for;, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde slået hendes børn; og at hun var ligeglad med det. Hun har ikke bedt <anonym>Tiltalte 2</anonym> om at slå hendes børn. <anonym>Forurettede 1</anonym> har løjet for politiet. Det var; fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> havde fortalt politiet noget forkert. Hun har aldrig set <anonym>Tiltalte 2</anonym> være voldelig over for hendes børn. Børnene elsker <anonym>Tiltalte</anonym> 2 Hendes bror er meget høflig over for hendes børn og sidder og leger med dem. Børnene har aldrig sagt, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været voldelig over for dem. Børnene blev fjernet fra hjemmet i to måneder pga. <anonym>Forurettede 1's</anonym> løgnehistorier. Der kom nogen kl. 7.00 om morgenen og fjernede børnene. Sagen blev sluttet, og hun har fået sine børn hjem igen. Hun havde det rigtig dårligt; mens hendes børn var fjernet. Det blev vurderet, at børnene ikke havde været udsat for vold. Måske ville <anonym>Forurettede 1</anonym> lave en sag eller historie om, hvad <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde gjort. Måske var det, fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> ville væk fra sit ægteskab. En gang havde <anonym>Forurettede 1</anonym> gemt 4.000 kr. af <anonym>Tiltalte 1's</anonym> penge, og det var derfor; <anonym>Forurettede 2</anonym> ringede. Vidnet fik at vide; at det var noget med et glas, der var smadret i skolen; 0g at der skulle betales erstatning til skolen. Det var <anonym>Forurettede 2</anonym> der ringede og sagde det. Vidnet sagde, at skolen havde en forsikring der skulle betale for det; 0g ellers skulle de sende en regning. Da hun talte med <anonym>Forurettede 1</anonym> om de penge, og hun sagde det med forsikringen; fandt <anonym>Forurettede 1</anonym> på noget andet. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde noget om en iPhone 10. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde sagt til <anonym>Forurettede 2</anonym> at hun havde tabt en telefon og skulle erstatte den. Vidnet har talt med <anonym>Forurettede 2</anonym> og hun havde samme fortælling. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at hun havde været ude at spise alle pengene op. <anonym>Forurettede 2</anonym> løj. Vidnet har betalt 3.100 kr:, hendes datter har betalt 900 kr: Udspurgt af retten har <anonym>Vidne 9</anonym> forklaret, at i forbindelse med episoden med en mand, der slog en kvinde, ringede de ikke til politiet; for kvinden havde ringet til politiet, så det behøvede de ikke også gøre. De hørte, da kvinden talte i telefon med politiet. <anonym>Forurettede 1's</anonym> reaktion var; at hun blev meget bekymret og bange. <anonym>Forurettede 1</anonym> var som en lille pige. Udspurgt af advokat Anders Rohde har <anonym>Vidne 9</anonym> forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> er mere bange og nervøs end andre personer. <anonym>Forurettede 1</anonym> var også rigtig ked af det på grund af <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Vidnel</anonym> har som vidne forklaret; at han har adresse hos sine forældre, men at han mest er hos sin kone, som han er islamisk gift med. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte ham ikke private ting; Han ser ikke sin ældste søster <anonym>Person 4</anonym> og har ikke hørt noget om at <anonym>Person 4</anonym> skulle være død. Han har været til Eid med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> og de har virket glade. <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig fortalt om noget vold fra <anonym>Tiltalte 1's</anonym> side. Han kan ikke huske en episode i 2014, hvor han og hans far og mor samt <anonym>Vidne 9</anonym> skulle været taget over til <anonym>Forurettede 1</anonym> Han har aldrig slået <anonym>Forurettede 1</anonym> og har ikke set sin far slå hende. Han kan ikke huske en episode med en telefon og nogle beskyldninger Han har ikke set, at der er udøvet vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> eller <anonym>Forurettede 2</anonym> Han boede hjemme hos sine forældre; da han studerede. Han blev færdig i 2016 og boede derefter hos sin kæreste og kom hjemme hos sine forældre en gang imellem; når hans mor ringede meget. <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede i 2020 ikke fast hos deres forældre. <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede meget i Odense og kom nogle gange hos <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> men han ved ikke mere om det. Hans forældre bestemmer ikke, hvem de skal giftes med. Han må selv bestemme, hvem han gifter sig med. Det passer ikke, at pigerne ikke blev spurgt om, hvem de skulle giftes med. Udspurgt af advokat David Lublin har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret, at han er islamisk gift med <anonym>Person 8</anonym> De mødtes i december 2016. Han har været sammen med hende siden da. Hvis hans mor savnede ham kunne han godt komme hjem en gang imellem og overnatte. Hans mor har ikke fået andre til at ringe til ham. Hans mor havde selv en telefon og ringede til ham. Hans forældre har ikke noget imod, at han er gift med en dansk pige. Hans bror kommer også på besøg. Han har ikke børn. <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forhold til børnene i familien er det bedste, man kan have til sin onkel. Nevøerne har altid holdt meget af onklerne. <anonym>Forurettede</anonym> 2 har sagt, at hun elsker dem, og hun har ringet og spurgt; om de ikke kom på besøg. De har et tæt forhold til dem: De samledes alle sammen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er et fjollehoved, så børnene elsker ham meget højt. Vidnet går ikke ind for, at børn bliver slået og har aldrig set <anonym>Tiltalte 2</anonym> slå nogen børn. Han har aldrig hørt om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er voldelig. Han ville have taget fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvis han havde hørt om det. Det med at slå børn er der ingen der går ind for i hans familie. Udspurgt af advokat Anders Rohde har <anonym>Vidne 1</anonym> forklaret; at selv om han er gift med en dansk pige, har han fortsat kontakt med sin familie. Han slår ikke på kvinder; og familien ville have svært ved at acceptere en person; der var voldelig. Hvis han vidste; at hans søster blev slået, ville han sørge for at hun blev skilt. Han og hans kone bor i Glostrup og har set et nabopar; hvor pigen blev udsat for vold. Dengang ringede han til politiet. Han havde kontakt til <anonym>Forurettede 1</anonym> telefonisk og via sms, men de så ikke hinanden så tit. Han talte også med <anonym>Forurettede 2</anonym> Det er ikke kun ham, der siger; at man ikke slår på kvinder og børn, det er hele hans familie, der har den opfattelse. De går ikke ind for vold. <anonym>Vidne 10</anonym> har som vidne forklaret; at det ikke er rigtigt, at hun har været gift med en anden mand. Hun og <anonym>Vidne 11</anonym> har selv fundet ud af, at de ville giftes. De er begge to fra samme by i Afghanistan. Hun har kun kontakt til <anonym>Vidne 1 1's</anonym> familie. Hun ønsker ikke at forklare, om sin egen familie i Afghanistan. Hun er ikke i kontakt med sin egen familie. De giver hende meget stress, og det er en meget dårlig historie for hende. Hun ser <anonym>Vidne 1 1's</anonym> brødre og søstre. Hun kender ikke så mange andre i Danmark. Hun kender naboen <anonym>Person 3</anonym> 0g er gode venner med sin svigerfamilie. Hun har kontakt med nogle voksne i hendes børns skole. Det er ikke nødvendigt for hende at have andre venner: Hun talte meget med <anonym>Forurettede 1</anonym> hun var hendes bedste veninde. <anonym>Forurettede</anonym> 1 fortalte hende de fleste ting. <anonym>Forurettede 1</anonym> var bekymret for sin søn, og da der var Corona. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke fortalt, at hun selv havde problemer <anonym>Forurettede 1</anonym> var rigtig glad. <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig fortalt at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har slået hende. Han var en god mand, der elskede sin kone. Om sommeren sås de næsten hver dag Om vinteren sås de kun om lørdagen. Hun var meget glad for sin familie. Hendes lejlighed er den største i familien; så derfor var det hos dem; de mødtes om lørdagen: Deres underbo <anonym>Person 3</anonym> var indforstået med, at de var mange om lørdagen og kunne larme lidt; 0g de inviterede <anonym>Person 3</anonym> med. De spillede kort, lavede mad og støvsugede, alle hjalp til. De fleste gange var det kvinderne, der mødtes . Mændene var med nogle gange, når de ikke var sammen med deres venner, til fodbold eller andre steder hende_ Hun har aldrig oplevet nogen blive slået. Man må gerne opdrage sine børn; men man må ikke slå børn; da det er forkert. Hun har ikke oplevet nogen slå børn i familien. <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> har ikke sagt; at de blev slået af <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun mener; at hun så <anonym>Forurettede 1</anonym> om lørdagen; hvilket var et par dage før, <anonym>Forurettede 1</anonym> forlod hjemmet. <anonym>Forurettede 1</anonym> var helt normal og spiste morgenmad hos vidnet. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte ikke om, at der var sket noget om natten. <anonym>Forurettede 1</anonym> var rigtig glad og sad og drak te. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde ikke noget specielt. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke sagt, at der var en diskussion; hvor hun kastede sin telefon ind i væggen. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde ingen skader og var helt normal. Hun fik ikke at vide, hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> gik fra hjemmet. <anonym>Forurettede 1</anonym> var så frisk en person. Efter to måneder tænkte vidnet; at det var <anonym>Forurettede 1</anonym> der kom hjem; når det bankede på døren. <anonym>Forurettede 1</anonym> var nervøs og ængstelig o0g bange for alt. <anonym>Forurettede 1</anonym> var sød 0g meget barnlig. <anonym>Forurettede 1</anonym> elskede alle, hun elskede sin familie og var meget gavmild. <anonym>Forurettede 1</anonym> smilede det meste af tiden. Da <anonym>Forurettede 1</anonym> var gået fra hjemmet; talte de i familien om, at de gerne ville have hende tilbage. <anonym>Forurettede 1</anonym> var anderledes. Vidnet har boet i Danmark i 12 år og har været i familien. Hvis der er sket noget med <anonym>Forurettede 1</anonym> vil vidnet gerne hjælpe hende. Vidnet er ikke bange for nogen; og hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> havde sagt noget; ville hun have hjulpet hende. Udspurgt af advokat Anders Rohde har <anonym>Vidne 10</anonym> forklaret; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var umoden; 0g at hun var bange for dyr: Hun var rigtig sød. <anonym>Forurettede 1</anonym> var voksen; men hun havde problemer med sin hjerne. <anonym>Forurettede 1</anonym> tænkte hele tiden på <anonym>Forurettede 4</anonym> og at han ikke var med til Eid eller bryllupsfester. Der har ikke været vold i familien, så vidnet mener; at der ikke er sket sådan med <anonym>Forurettede 1</anonym> som hun siger; Det må være en anden, der har sagt det. Hun tror ikke; at <anonym>Forurettede 1</anonym> har fortalt sandheden. <anonym>Forurettede 1</anonym> var ikke en, der fandt på ting Det er løgn, det der er forklaret fra <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet ved ikke, hvorfor der er sagt sådan. Hvis hun møder <anonym>Forurettede 1</anonym> vil hun spørge hende om det. Det var; som om <anonym>Forurettede 1</anonym> var to forskellige personer Der er aldrig sket de ting, som <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret om_ Udspurgt af advokat David Lublin har <anonym>Vidne 10</anonym> forklaret, at hun har fire børn. Hendes børn elsker deres onkel, <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han er rigtig sød. Når han deltog 1 deres familiearrangementer om lørdagen; havde han slik med til børnene 0g hyggede med dem. Hendes ældste søn elsker <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke været voldelig over for børn, heller ikke over for <anonym>Forurettede 2</anonym> Vidnet elsker ham som sin egen lillebror: <anonym>Person 9</anonym> har ikke fortalt om et blåt mærke, som <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle have givet ham. Vidnet ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede 2</anonym> har sagt sådan noget. De var rigtig glade; de hyggede og spillede ludo 0g spillede på deres telefoner De talte sammen; sidste gang de sås. <anonym>Vidne 1 1</anonym> har som vidne forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har fortalt ham ting men ikke de ting de fik at vide, der var sket. De fik først disse ting at vide to måneder efter hendes forsvinden. <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig sagt; at hun har været udsat for vold, eller at hendes børn havde været udsat for vold. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke sagt; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har slået hende. Hun har ikke sagt noget om, at hun ville skilles fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> men hvis det ikke gik, var han den; hun kunne komme til. <anonym>Forurettede 1</anonym> har hjulpet ham meget; herunder bl.a. med mad, før han blev gift. Hvis han havde fået at vide, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde slået <anonym>Forurettede 1</anonym> ville han have talt med hende og dernæst med <anonym>Tiltalte 1</anonym> og eventuelt også med politiet. Man slår ikke på kvinder: <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte ikke, hvis hun havde problemer. Han har ikke hørt om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle lave meget derhjemme. Man hjælpes ad i hjemmet. Når <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom hjem fra arbejdet, 0g hvis der var opvask; var det ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> der skulle vaske op; han skulle slappe af. Udspurgt af advokat David Lublin har <anonym>Vidne 1 1</anonym> forklaret; at han har fire børn med sin kone, <anonym>Vidne 10</anonym> De tre af dem er <anonym>Person 10</anonym> <anonym>Person 1 1</anonym> 0g <anonym>Person 12</anonym> De har et godt forhold til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og de elsker ham. Hver lørdag var de sammen med familien; 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom med slik 0g chips. Et af vidnets børn havde noget sort på tænderne og blev derfor drillet i skolen. Vidnet prøvede at holde sine børn væk fra slik og sukker; men <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev bare ved med at komme med slik 0g chokolade til børnene. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har et godt forhold til børnene, og har aldrig slået børnene. Hvis <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde slået børnene, ville han ikke have været velkommen i deres hjem mere. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke slået små børn, og hvis vidnet havde hørt om det ville han have taget fat i ham. <anonym>Vidne 12</anonym> har som vidne forklaret, at han var med til at efterlyse <anonym>Forurettede 1</anonym> da hun forsvandt med børnene. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g vidnet ringede til Københavns Vestegns politi og anmeldte hende forsvundet. Vidnet var på arbejde, da han 0g fik et opkald; om at de ikke kunne finde <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet kørte direkte fra arbejde hjem til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g ringede til politiet. De fortalte; at de ikke havde kunne finde hende et stykke tid De fik at vide, at der skulle gå 24 timer; før hun kunne blive efterlyst. De ventede og talte på ny med politiet. Efter et stykke tid fik de at vide; at <anonym>Forurettede 1</anonym> og børnene var på krisecenter og havde det godt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> fortalte; at der havde været en episode, med en telefon; ved 5-7- tiden om morgenen Der var noget med, at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde en telefon i hånden; og at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde spurgt; om de havde siddet sådan hele natten. Der var noget diskussion. Han ved ikke; hvorfor <anonym>Forurettede 1</anonym> forsvandt. Diskussioner var normale. Vidnet har hjulpet <anonym>Forurettede 1</anonym> med møder hos kommunen og har hjulpet hende med alle møder. Vidnet taler bedre dansk end <anonym>Forurettede 1</anonym> og de havde et godt forhold. <anonym>Forurettede 1</anonym> har brugt vidnet; når hun havde problemer: <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig sagt, at hun ville skilles. Der ville ikke være nogen problemer med at blive skilt i deres familie, man bestemmer selv, hvem man vil giftes med. Det hører ikke til i deres hjem; at det er skamfuldt at blive skilt. Deres ære ville ikke tage skade hvis nogen ville skilles. Hvis de ikke kunne med hinanden, skulle de bare videre. Vidnets familie tvangsgifter ikke deres piger væk. Det passer overhovedet ikke. <anonym>Forurettede 1</anonym> har aldrig fortalt om, at hun fik tæsk af <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke fortalt, at hendes børn fik tæv af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Vidnet tror ikke på det. Vidnets bror; <anonym>Tiltalte 2</anonym> er en af de bedste til børn. Alle børn elsker dem. Han kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> rigtig godt. Vidnet har været meget sammen med <anonym>Tiltalte</anonym> 1 og <anonym>Forurettede 1</anonym> vedrørende deres handicappede barn <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville gøre meget for <anonym>Forurettede 1</anonym> når hun var ked af det på grund af <anonym>Forurettede 4</anonym> Det giver ikke mening at <anonym>Forurettede 1</anonym> er taget væk. Det var derfor de søgte hjælp hos politiet. De tænker på, hvad der er sket. Der var ingen hjælp at hente fra politiet. De vil gerne tale med <anonym>Forurettede 1</anonym> men det må de ikke. Vidnet var med til at sige til politiet; at de gerne ville have kontakt til deres søster. De fik i starten ikke noget at vide. På et tidspunkt fik de at vide; at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke ville tale med dem; derefter lod de det ligge og har ikke talt med politiet siden. Udspurgt af advokat David Lublin har <anonym>Vidne 12</anonym> forklaret; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> elsker børn. Vidnet har ikke selv børn. Hver gang <anonym>Tiltalte 2</anonym> kommer; har han slik og sodavand med til børnene. Han tager dem ud og spiller fodbold, han er et stort legebarn. Børnene elsker <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g er glad for at se ham. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har aldrig været voldelig overfor børn; 0g vidnet har ikke har hørt om det. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har aldrig været voldelig over for <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet har været der meget for <anonym>Forurettede 1</anonym> og har besøgt <anonym>Forurettede 4</anonym> når <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været på ferie. Denne sag er et meget stort schockck for hele familien. De vil fortsat gerne tale med <anonym>Forurettede 1</anonym> hende. Vidnet har afleveret <anonym>Forurettede 1's</anonym> tøj til politiet; så hun havde noget tøj. Hvis der manglede andet, har han sagt til <anonym>Vidne 6</anonym> at hun skulle sige til, hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> manglede noget. Udspurgt advokat Anders Rohde har <anonym>Vidne 12</anonym> forklaret vedrørende <anonym>Forurettede</anonym> 4 at han har haft kontakt med <anonym>Forurettede 4</anonym> mens <anonym>Tiltalte 1</anonym> har siddet varetægtsfængslet. <anonym>Forurettede 4</anonym> har talt om sin far og spurgt ind til, hvor han er: <anonym>Forurettede 4</anonym> sagde; at han savner sin far. Det er svært for vidnet, at lyve for <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> har haft det hårdt i barndommen; hendes tænder var udad-stående og hun blev drillet i skolen <anonym>Forurettede 1</anonym> er meget langsom opfattende, hun har gået i specialklasse; og han har støttet hende. De gik på <anonym>Skole</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> blev drillet meget. Vidnet var der for hende og støttede hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> har rigtig mange ting hun er meget bange for og har meget angst. <anonym>Forurettede 1</anonym> bliver rød i hovedet og får knopper i hovedet. Mørket udenfor kan gøre hende bange. Når de har været sammen; har <anonym>Vidne 9</anonym> fulgt <anonym>Forurettede 1</anonym> hjem; fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> hun var bange for at gå alene på stien om aftenen: Udspurgt af advokat David Lublin har <anonym>Vidne 12</anonym> forklaret; at han har været gift med <anonym>Vidne 13</anonym> i 12 år Vidnet har ikke hørt om, at <anonym>Vidne 13</anonym> har slået nogen. Vidnets kone er god til børn; hun har ikke nogen selv og giver al sin kærlighed til andre børn; og børnene i familien <anonym>Vidne 13</anonym> har som vidne forklaret, at hun talte meget med <anonym>Forurettede 1</anonym> imobiltelefon. De mødtes også og talte sammen. Vidnet så <anonym>Forurettede 1</anonym> lørdagen; inden hun forsvandt, hun var helt normal ligesom før. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde ikke noget om, at hendes mobiltelefon var kastet ind i væggen og gået i stykker; <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte ikke, hvis der var problemer med <anonym>Tiltalte 1</anonym> hendes ægteskab . <anonym>Forurettede 1</anonym> så helt normal ud om lørdagen: <anonym>Forurettede 1</anonym> var ikke forslået; hun havde ingen mærker i ansigtet. Vidnet er fra Afghanistan og blev gift med <anonym>Vidne 12</anonym> Vidnet har sin mor i Afghanistan; hun har ingen brødre. Vidnet kender ikke noget til, at <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle giftes med noget fra hendes familie. En 10-årig pige skal ikke til Afghanistan og giftes. Vidnet ved ikke; hvorfor <anonym>Forurettede 2</anonym> har sagt det. <anonym>Forurettede 2</anonym> er stadig en mindreårig pige; om hun er 10 eller 12 år. Der er mange piger i Afghanistan; så hvorfor skulle <anonym>Forurettede 2</anonym> rejse dertil, for at nogen fra hendes familie skulle blive gift. Udspurgt af advokat David Lublin har <anonym>Vidne 13</anonym> forklaret, at hun ikke har givet <anonym>Forurettede 2</anonym> en flad, det er løgn. Vidnet har ikke slået børn i familien. Hun elsker børnene i familien. Hun har ikke slået <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 14</anonym> aldrig hun elsker dem. Det er helt løgn. <anonym>Vidne 14</anonym> har som vidne forklaret; at hun er 17 år, og har været veninder med <anonym>Forurettede 2</anonym> og de har talt sammen. De har mødtes udenfor og har leget sammen. Når vidnet var ude med sine søskende, kunne hun mødes med <anonym>Forurettede 2</anonym> Vidnet har modtaget et brev fra kommunen og har fortalt om det til sine søskende. Hun kan ikke huske, om hun fik aktindsigt i sagen. Vidnet kunne ikke rigtig huske det. Hun fik mange breve fra kommunen, næsten hver uge, så hun kan ikke huske det. Hun Vidnet fik et brev om, hvad der var mistanke om, at de havde været udsat for vold, og hun fortalte det til sine søskende, hvad hendes forældre 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev beskyldt for. Hun fortalte det til sine forældre og til <anonym>Tiltalte 2</anonym> for de skulle ikke beskyldes for det, for det var løgn. De havde talt om det; inden de blev afhørt. De blev midlertidigt fjernet fra hjemmet kl. 7.00 om morgenen. De fik bare at vide, at de skulle med dem. De fík at vide; at de skulle være væk i par uger eller 2 måneder. De fik bl.a. at vide, at det var på grund af vold i hjemmet i hjemmet. Det var på grund af nogle ting <anonym>Forurettede 2</anonym> havde fortalt. De blev ikke udsat for vold, det var ikke rigtigt; hvad <anonym>Forurettede 2</anonym> havde sagt. De fik at vide, at det var ret hurtigt de kom hjem igen; fordi der ikke var noget at komme efter. Vidnet har ikke oplevet vold i familien; heller ikke mod <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> eller <anonym>Forurettede 3</anonym> Vidnet har ikke set nogen blive slået. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke fortalt vidnet om sit ægteskab, det er vidnet for ung til. <anonym>Forurettede 1</anonym> var bjemme hos dem dagen før hun forsvandt. De drak te og spiste mad. <anonym>Forurettede 1</anonym> var der i 3-4 timer; hvor de hyggede og næste dag tog hun væk <anonym>Forurettede 1</anonym> har ikke fortalt om, at hun havde fået ny mobiltelefon. Hun så helt normal ud. Hun havde ingen skader eller hævelser i ansigtet. <anonym>Forurettede 1</anonym> virkede helt normal og frisk. Vidnet legede med sine søskende. Vidnet ved ikke, om <anonym>Forurettede 1</anonym> var en god skuespiller <anonym>Forurettede 1</anonym> virkede glad, da hun var hos dem. Udspurgt af advokat Anders Robde har <anonym>Vidne 14</anonym> forklaret, at de var fjernet fra deres familie i t0 måneder. De blev vist hentet i marts. Vidnet blev afhørt i børnehuset i København. <anonym>Vidne 14</anonym> er blevet foreholdt, at afhøringen afhende ifølge politiets afhøringsrapport; fandt sted den 9. marts 2021 datering af afhøringsrapport; foretaget den 9. marts 2021 (fil 1, side 1063, vedr: datering den 9. marts 2021). Hertil har <anonym>Vidne 14</anonym> forklaret, at der havde de været fjernet en til to 1-2 uger fra deres familie, før de blev afhørt i børnehuset. Udspurgt af advokat David Lublin har <anonym>Vidne 14</anonym> forklaret; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er hendes onkel. De har et godt forhold til hinanden. Børnene i familien var meget sammen med ham, og hvis de skulle ud at lege, var <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 12</anonym> tit med. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var meget kærlig overfor dem <anonym>Tiltalte 2</anonym> har aldrig slået børn. Vidnets mor har aldrig ringet til <anonym>Tiltalte 2</anonym> og sagt; at han skulle komme og slå dem. Vidnet har ikke fået knytnæveslag spark eller andet. Det der er blevet sagt, er ikke rigtigt <anonym>Forurettede 2</anonym> kan have sagt det, for at deres sag er mere troværdig eller at de kunne være der, hvor de er nu, i længere tid, eller også har hun måske tænkt, hvorfor hun blev slået; 0g vidnet ikke blev det. <anonym>Forurettede 2</anonym> har aldrig sagt; at hun er blevet slået af <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller at han har slået <anonym>Forurettede 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> Vidnet har kun hørt gode ting fra dem om <anonym>Tiltalte 2</anonym> Vidnet har hørt, at når <anonym>Tiltalte 2</anonym> var på besøg, har han haft chokolade med til dem. Vidnet har ikke hørt eller set noget vold mod <anonym>Vidne 1 1's</anonym> børn. <anonym>Vidne 15</anonym> har som vidne forklaret, at hun er leder af <anonym>Indslusningsgruppe</anonym> <anonym>Kommune</anonym> Hun har haft med de tre børn; <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> og <anonym>Forurettede 3</anonym> at gøre. Hendes kontakt med familien startede, da <anonym>Forurettede 4</anonym> var ca. halvandet-to år gammel. Hun ved ikke, hvor længe familien havde boet i <anonym>By 2</anonym> på det tidspunkt. Det kan godt passe, at det var i 2012 Hun oplevede børnene som meget forskellige. <anonym>Forurettede 4</anonym> havde nogle medfødte vanskeligheder; der blev værre med alderen. <anonym>Forurettede 4</anonym> er nu på en døgninstitution. De havde et tæt samarbejde med sundhedsplejersken 0g familien. <anonym>Forurettede 2</anonym> var en dygtig pige; som havde følelsesmæssige problemer; men hun trivedes i dagtilbuddet. <anonym>Forurettede 3</anonym> var født sidst, og hun knyttede sig særligt til to medarbejdere i dagtilbuddet. <anonym>Forurettede 3</anonym> fik det bedre, efter at hun var startet i dagtilbuddet. <anonym>Forurettede 3</anonym> havde udfordringer; blandt andet fordi hun var født for tidligt Dagtilbuddets opgave er at støtte nyankomne, som har brug for særlig støtte 1 en periode. Det kan både være familiemæssige vanskeligheder eller vanskeligheder med at kunne begå sig socialt i samfundet. Det er et frivilligt tilbud. Det handler også om at modne børn til at komme i dansk børneinstitution De havde et godt samarbejde med familien: I starten samarbejdede de med begge forældre om <anonym>Forurettede 4</anonym> og delvis også om <anonym>Forurettede 2</anonym> Samarbejdet vedrørende <anonym>Forurettede 3</anonym> var kun med <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnets indtryk af <anonym>Forurettede 1</anonym> var, at hun havde det svært. Siden sin skoletid og ankomst til Danmark havde hun haft vanskelige betingelser: De, der havde haft mulighed for at støtte <anonym>Forurettede 1</anonym> havde ikke gjort det. <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne have lært meget mere, hvis der var blevet gjort en særlig indsats for hende_ <anonym>Forurettede 1</anonym> havde lettere kognitive vanskeligheder; men under andre vilkår ville de ikke have været så udtalte <anonym>Forurettede 1</anonym> var en meget åben; venlig og imødekommende person og nem at samarbejde med. <anonym>Forurettede 1</anonym> har været lydhør; og hun har gerne villet gøre det; som de foreslog; men det har været vanskeligt for hende. Da børnene var små, var <anonym>Forurettede 1's</anonym> udfordringer ikke så store. <anonym>Forurettede 1</anonym> var god til at have tilknytning til små børn; men når børnene bliver ældre og kommer i skole, opstår der problemer; især fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> er funktionel analfabet. De fik lavet gode systemer med <anonym>Forurettede 1</anonym> om aftaler: Blandt andet kunne de tegne et ur med visere på, så hun kunne finde ud af det. Man kunne ikke sige; at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle gå på Aula og kigge, for det kunne hun ikke. Hun skulle have hjælp til at overholde aftaler <anonym>Forurettede 1</anonym> havde løbende udfordringer; som de talte om. Vidnet har talt meget med hende om renlighed at hun skulle sørge for, at børnene var rene, 0g at hun selv var ren og pæn. Da børnene blev større, talte de om børne - og voksenroller; og om hvem der måtte bestemme hvad. Vidnet tror; at der var nogle ting <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke havde bemyndigelse til. De talte om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle tage nogle fridage med børnene og se andet end boligområdet; eventuelt gå i biografen med dem. <anonym>Forurettede 1</anonym> oplyste, at det ikke var muligt for hende, fordi hun ikke måtte for familien Det var et problem; at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke havde nogen penge og ikke kunne købe noget til børnene. Det er vidnets opfattelse; at <anonym>Forurettede 1</anonym> blev kontrolleret. Vidnet kan ikke sige, hvem det var: <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ikke med til møder i institutionen. <anonym>Forurettede</anonym> 1 benyttede ikke selv NemID; og vidnet ved ikke om hun havde det. I starten var hun ikke bekymret for <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> Mens <anonym>Forurettede 3</anonym> var i dagtilbuddet, var det hendes indtryk; at ægteskabet ikke var godt; 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> har givet udtryk for, at hun ville ud af det. <anonym>Forurettede 1</anonym> kom 0g fortalte hende om nogle af problemerne i ægteskabet. De har haft lange snakke om, hvilke muligheder <anonym>Forurettede 1</anonym> havde for at komme ud af sit ægteskab. Det var mest <anonym>Forurettede</anonym> 1 der talte. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at hun ikke ønskede; at hendes piger fik det samme elendige liv som hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde: "Mit liv er ødelagt ~ mine pigers liv skal ikke ødelægges . <anonym>Forurettede 1</anonym> ville gerne væk fra sit ægteskab 0g <anonym>By 2</anonym> 0g de talte om, hvordan det kunne lade sig gøre. Vidnet prøvede at forklare hende, hvordan det kunne foregå. <anonym>Forurettede 1</anonym> spurgte tit; om det var muligt for eksempel at komme til et andet land <anonym>Forurettede 1</anonym> talte ikke om hjælp til skilsmisse. Vidnet tror; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var overbevist om, at hun ikke kunne blive i landet, hvis hun ville skilles, og at det var for farligt for hende, og at hun var nødt til at komme væk. <anonym>Forurettede 1</anonym> var meget bange for at blive fundet. Vidnet går ud fra, at der blev begået vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> var ikke specielt konkret; når de talte sammen: Til sidst i forløbet nævnte <anonym>Forurettede 1</anonym> at hun havde været udsat for vold. Det blev mere udtalt, og hun nævnte det tit. Det var; mens <anonym>Forurettede 3</anonym> var i dagtilbud hos dem. Det sidste møde i børnehaven fandt sted den 3. december 2020. Mødet var aftalt med familiens sagsbehandler; som skulle med til mødet. <anonym>Forurettede 1</anonym> brød sig ikke om at komme på rådhuset, hvor hun følte sig udsat. Derfor skulle sagsbehandleren fra kommunen med til mødet i institutionen. Mødet havde været planlagt i en eller to uger. Vidnet var nervøs for, om <anonym>Forurettede 1</anonym> kom for sent eller havde glemt det, så hun ringede for at minde hende om, at der var møde. De plejede at ringe til <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet kan ikke huske; om <anonym>Forurettede 1</anonym> kom ind til hende; eller om hun ringede; men <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde, at nu var det nok, og at hun ikke ville hjem igen. <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle deltage i mødet;, 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle hente hende i skole og komme med hende. De gik ovenpå til mødelokalet; hvor de havde en samtale med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> Derfra tog hendes sagsbehandler hende med: Det var ikke <anonym>Vidne</anonym> <anonym>16</anonym> eller <anonym>Vidne 17</anonym> fra <anonym>Institution</anonym> der var med til mødet. Det var <anonym>Person 13</anonym> Inden mødet sagde hun; at nu ville hun væk, og at hun aldrig ville hjem mere, samt at vidnet var nødt til at hjælpe hende. De fortalte <anonym>Person 13</anonym> hvad <anonym>Forurettede 1</anonym> havde sagt. Det kom bag på vidnet, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var så stålsat, men <anonym>Forurettede 1</anonym> havde talt om det længe. <anonym>Forurettede 1</anonym> var helt fast besluttet. Der havde været noget derhjemme. <anonym>Forurettede 1's</anonym> bekymring var; at det nu begyndte at gå ud over <anonym>Forurettede 2</anonym> På det tidspunkt boede der vist nok en onkel hjemme hos dem; som <anonym>Forurettede 1</anonym> var bange for ville begynde at være voldelig over for <anonym>Forurettede 2</anonym> Vidnet fik det indtryk; at der var sket <anonym>Forurettede 1</anonym> noget, men hun sagde ikke noget om det. Vidnet er i tvivl, om hvorvidt det var i det møde, at <anonym>Forurettede 1</anonym> viste hende noget på sin ryg eller om det var under et andet møde. <anonym>Vidne 15</anonym> er blevet foreholdt fra afhøringsrapport af 16. marts 2021 (fil 1, s. 1080, sidste afsnit og side 1081, 1. afsnit), hvoraf fremgår: 99 <anonym>Udeladt som af dørlukning</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> har bekræftet at have forklaret sådan til politiet. Vidnet kunne ikke huske, om <anonym>Forurettede 1</anonym> viste hende noget den dag, eller om hun bare fortalte om det. Det var den nævnte episode, der gjorde; at hun ville væk. <anonym>Forurettede 1</anonym> var bange og udtrykte frygt for at tage hjem. Det var begrænset; hvad sagsbehandleren kunne fortælle <anonym>Forurettede 1</anonym> men hun fik oplyst proceduren. Hun fik også at vide; at der ville blive passet på hende, og at ingen ville få at vide, hvor hun var henne. Vidnets indtryk var; at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke kunne tale med nogen i familien <anonym>Forurettede 1's</anonym> yngre bror hjalp hende til møder. Vidnet kan ikke huske, hvad han hedder; men det var en lillebror; 0g det kan godt passe, at han hed <anonym>Vidne 12</anonym> Vidnet spurgte <anonym>Forurettede 1</anonym> om hun kunne tale med <anonym>Vidne 12</anonym> om det, men det kunne hun ikke, for så skulle han vælge mellem familien og hende, og det ville hun ikke bede ham om at gøre. <anonym>Forurettede 1</anonym> mente ikke; at hun ville kunne få hjælp. Det var ikke en mulighed at sige til sin far, at hun ville ud af ægteskabet. Han ville reagere på samme måde som hendes mand med vold. <anonym>Forurettede 1</anonym> var bange for hans reaktion; hvis hun ville ud af ægteskabet. Vidnet ved ikke om <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville ud af ægteskabet. De har ikke talt om forældremyndighed over børnene, hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev skilt. Det blev ikke bragt op. Vidnet husker en eftermiddag på legepladsen; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> viste hende noget blåligt på sin side eller ryg. Vidnet er i tvivl om, hvorvidt <anonym>Forurettede 1</anonym> på det tidspunkt havde en anden forklaring på det. Eftermiddagen på legepladsen var før, <anonym>Forurettede 1</anonym> talte om vold i hjemmet. I forbindelse med aflevering af <anonym>Forurettede 3</anonym> havde <anonym>Forurettede 1</anonym> noget i ansigtet; der så rødt eller mørkt ud. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde da, at det ikke skyldtes vold. Vidnet er i tvivl om, hvorvidt hun så mærket i hovedet før eller efter; <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte om volden. <anonym>Forurettede 1</anonym> ønskede ikke seksuelt samvær med <anonym>Tiltalte 1</anonym> og når det skete, følte <anonym>Forurettede 1</anonym> det som et overgreb . <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde ikke; hvordan det foregik. <anonym>Vidne 15</anonym> er blevet foreholdt fra afhøringsrapport af 16. marts 2021 (fil 1, s. 1081, 3. afsnit), hvoraf fremgår: 99 <anonym>Udeladt som af dørlukning</anonym> Hertil har <anonym>Vidne 15</anonym> bekræftet at have forklaret sådan. <anonym>Forurettede 1</anonym> følte det som overgreb. De havde seksuelt samkvem; men <anonym>Forurettede 1</anonym> ønskede det ikke. Vidnet kan ikke huske at have set rivemærker på <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> er blevet foreholdt fra mail vedrørende underretning af 4. juni 2020 (fil 1, s. 671, 1. og 2. afsnit), hvoraf fremgår: <anonym>Vidne 15</anonym> pæd_ leder <anonym>Indslusningsgruppe</anonym> kontakter d.d. vagten vedr: <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>CPR nr (Født</anonym> <anonym>2017)</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> forklarer at hun ringer vedr: bekymring for særligt børnenes mor Pædagogerne har i lang tid været bekymret for mor; da hun ofte græder 0g fortæller at hun vil væk fra far til børnene og vil tage børnene med til New York eller andre steder i verden. <anonym>Vidne 15</anonym> oplyser at de seneste to dage er bekymringen tiltaget; og e oplever ikke længere mor kan være hos far: Hun har rivemærker på armene; som far skal have givet hende; 0g i går var hånden pakket ind ~ personalet formoder det også er påført af far: Hertil har <anonym>Vidne 15</anonym> forklaret; at hun havde fået det oplyst telefonisk. Det var hendes medarbejdere, der havde set det. <anonym>Vidne 15</anonym> er blevet foreholdt fra samme mail (fil 1, s. 671, 3. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: <anonym>Vidne 15</anonym> oplyser at hun er så bekymret for mor; at de i <anonym>Indslusningsgruppe</anonym> har behov for hjælp fra C-BUR, da de oplever mor skal have hjælp til at komme væk på krisecenter: De er bekymret for at mors egen familie 0g far til børnene opdager dette; 0g <anonym>Vidne 15</anonym> ønsker ikke at hjælpen foregår fra <anonym>Indslusningsgruppe</anonym> grundet personalets sikkerhed. <anonym>Vidne 15</anonym> uddyber at hun ser stort behov for at C-BUR tager over ift. Mødes med mor; 0g lytter hvad hun vil og hjælper hende med at komme væk. <anonym>Vidne 15</anonym> beskriver at mor intelligensmæssigt er i sinkeområdet; og ikke selv evner at tage væk <anonym>Vidne</anonym> <anonym>15</anonym> vurderer at nårlhvis mor kommer på krisecenter kan hun aldrig komme tilbage til <anonym>By 2</anonym> igen; i frygt for konsekvenserne fra far 0g hendes egen familie. <anonym>Vidne 15</anonym> uddyber at mors egen familie udøver stærk social kontrol og ikke vil tillade hvis mor flytter; og i så fald også kan være voldelige overfor hende. Hertil har <anonym>Vidne 15</anonym> forklaret; at hun altid siger sådan til sagsbehandlerne, når de har med den slags sager at gøre. Det er sagsbehandleren på rådhuset, der tager ansvaret. De får flyttet kvinderne væk fra <anonym>Indslusningsgruppe</anonym> når det bliver konfliktfyldt; da det er sårbare børn; de har i dagtilbud, 0g de kan ikke have familiekonflikter. Det er vidnets fornemmelse, at det eskalerede i hjemmet. <anonym>Forurettede 1</anonym> blev mere og mere sikker på, hvordan hun ville handle. De fík flere og flere informationer fra <anonym>Forurettede 1</anonym> men de vidste ikke, om der altid havde været vold. Så vidt vidnet husker; har <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke fortalt om flere episoder derhjemme. <anonym>Vidne 15</anonym> er blevet foreholdt fra afhøringsrapport af 16.marts 2021 (fil 1, S 1083,3.,4. og 6 afsnit) hvoraf fremgår: Vidnet forklarede yderligere omkring <anonym>Forurettede 3</anonym> at der ca. 14 dage før anbringelse på sikkert opholdssted, havde været en episode; som var indberettet til kommunen. <anonym>Forurettede 3</anonym> havde reageret meget voldsom på, at <anonym>Forurettede 1</anonym> gik, hvilket var helt unormalt. Hun vinkede normalt altid bare stille 0g rolig ._ farvel. Vidnet spurgte derfor <anonym>Forurettede 1</anonym> hvad der var sket; og <anonym>Forurettede 1</anonym> forklarede; <anonym>Tiltalte 1</anonym> igen havde været voldelig over for hende; men at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde taget <anonym>Forurettede 3</anonym> således hun ikke havde set noget. Vidnet havde forsøgt at forklare <anonym>Forurettede 1</anonym> at <anonym>Forurettede 3</anonym> måtte have set noget loplevet noget voldsomt; når hun reagerede således, hvilket <anonym>Forurettede 1</anonym> dog ikke mente. Hertil har <anonym>Vidne 15</anonym> forklaret, at det godt kan passe; at hun har forklaret sådan til politiet. Vidnet kan dog ikke huske; om der har været mistanke om vold mod børnene. Til sidst i forløbet var vidnet bekymret for, hvad <anonym>Forurettede 2</anonym> blev udsat for jo ældre hun blev. På mødet med sagsbehandleren den 3. december 2021 spurgte vidnet <anonym>Forurettede 2</anonym> direkte; om hendes far slog hende, og <anonym>Forurettede 2</anonym> svarede, at det kun var nogle gange; men at det mest var hendes mor, der blev slået. <anonym>Vidne 15</anonym> er blevet foreholdt fra en underretning vedrørende <anonym>Forurettede 2</anonym> (fil 1, S. 602), der fremstår udateret, men som anklageren med henvisning til <anonym>Kommunes</anonym> anmeldelsesbrev af 10. februar 2021 (fil 1, s. 87) daterede til 30. januar 2013.Af underretningen fremgår: "Tørklædet jeg har på har min Mormor lavet, jeg var hos hende i nat fordi min far slår mig og <anonym>Forurettede 4</anonym> Jeg elsker <anonym>Forurettede 1</anonym> min Mormor og <anonym>Vidne 13</anonym> (onkels kone) Min mormor bliver vred på min far 0g siger at hvis han gør det igen skal jeg komme og bo hos hende; fordi hun godt kan lide mig. Min onkel slår også <anonym>Vidne 13</anonym> Indholdet er beskrevet så præcist som muligt. Samtalen starter med at medarbejderen beder <anonym>Forurettede 2</anonym> om at tage tørklædet af når de leger da det kan blive farligt for hende hvis nogen hiver i det. Jeg har mandag morgen d. 10/12 orienteret forældrene om denne underretning: Jeg har ikke omtalt hvilke medarbejder der deltog i samtalen. Vedkommende ønsker ikke at blive nævnt. Jeg har tidligere haft en samtale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> med lignende indhold. På daværende tidspunkt foregik samtalen på et meget besværet dansk og vi var i tvivl om indholdet; men jeg valgte at tage samtalen alligevel. 39 Hertil har <anonym>Vidne 15</anonym> forklaret; at hun ikke kan huske det, men når hun har skrevet underretningen; må det være rigtigt. Vidnet mener; at hun har skrevet det;, som en medarbejder; har sagt til hende. Hvis børn antyder, at der er vold i hjemmet, kommer hendes medarbejdere og orienterer hende om det, og derefter laver de sammen en indberetning . Vidnet orienterede begge forældre . Det gjorde de i 2013, men i dag er der andre regler, og hvis det handler om vold, er det myndighedspersoner; der handler; 0g de må ikke omtale det for forældre. Hun kan ikke huske; hvad indholdet af den tidligere samtale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> var. Hvis hun bliver orienteret om, at et barn siger; at det bliver slået, vil der ske underretning. Hun må have været bekymret; siden hun skrev om samtale. Udspurgt af advokat Anders Rohde om hvornår indberetningen er sendt; da ekstrakten side 602 er udateret, har <anonym>Vidne 15</anonym> forklaret, at hun ikke kan svare på, hvornår indberetningen er sendt. Hun ved ikke, hvordan det bliver arkiveret på rådhuset. Hun kan godt have underrettet forældrene og derefter sendt den. Hun kan ikke huske det. <anonym>Vidne 15</anonym> er blevet foreholdt fra afhøringsrapport af 16. marts 2021 (fil 1, s. 1077, 2. afsnit), hvoraf fremgår: Vedr: <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> og deres 3 børn oplyste vidnet; at hun lærte familien at kende for ca. 9 år siden, hvor <anonym>Forurettede 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> startede i <anonym>Indslusningsgruppe</anonym> Familien var nyligt tilflyttet kommunen, hvor de boede i et usselt værelse; 0g sundhedsplejersken havde sørget for at visitere familien til <anonym>Indslusningsgruppe</anonym> Hertil har <anonym>Vidne 15</anonym> bekræftet at have forklaret sådan. <anonym>Forurettede 1</anonym> talte om vold, efter at <anonym>Forurettede 3</anonym> startede hos dem. <anonym>Forurettede 3</anonym> startede i dagtilbud, da hun var knap et år. Hun kan ikke huske det nærmere. <anonym>Vidne 15</anonym> er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1078,4. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: Det sidste 3/4 år åbnede <anonym>Forurettede 1</anonym> sig rigtigt op over for vidnet, 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte vidnet rigtig mange ting Om sit liv og sine tanker: <anonym>Forurettede 1</anonym> havde bla: sagt; at <anonym>Forurettede 2</anonym> nu var blevet så stor; at <anonym>Forurettede 2</anonym> begyndte at have de samme problemer; som <anonym>Forurettede 1</anonym> selv var vokset op med. 9 Hertil har <anonym>Vidne 15</anonym> forklaret; at det blev mere og mere tydeligt; at <anonym>Forurettede 1</anonym> blev mere og mere sikker på at ville væk Der har ikke været løbende anmeldelser om vold mod ægtefælle. Det har <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke fortalt hende om. Vidnet har hørt om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har haft en abort, men det har ikke været, mens hun har haft børn hos dem <anonym>Adresse 5</anonym> er lidt landsbyagtig og vidnet kan godt have mødt <anonym>Forurettede 1</anonym> på en parkeringsplads ved Netto og i den forbindelse fået det at vide. <anonym>Forurettede 1</anonym> oplyste ikke særlige omstændigheder omkring det. Mødet; der skulle afholdes den 3. december 2020, var aftalt med sagsbehandleren; og der var indkaldt til det en eller to uger forinden. Udspurgt af retten har <anonym>Vidne 15</anonym> forklaret, at hun ikke ved, om <anonym>Forurettede 1</anonym> har sagt, hvordan ægteskabet var kommet i stand. Det var inden for det sidste trekvarte år, inden at <anonym>Forurettede 1</anonym> forlod familien; at hun sagde, at hun ikke ville have seksuelt samkvem med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Udspurgt af advokat Anders Rohde har <anonym>Vidne 15</anonym> forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ønskede; at hendes piger blev dygtige i skolen; fik en uddannelse; fik lov at have venner og have veninder at gå på cafe og i biografen med og lov at gøre som andre, almindelige danske unge. <anonym>Forurettede 1</anonym> var ikke i tvivl om, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var en ordentlig pige og ville blive ved med at være det. <anonym>Vidne 16</anonym> har som vidne forklaret, at hun er ansat af kommunen og har haft et coachingforløb med <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun var ansat til at foretage funktionsundersøgelser og udredninger vedrørende <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun skulle sørge for, at <anonym>Forurettede 1</anonym> kom afsted til det, hun var sendt ud til. <anonym>Forurettede 1</anonym> deltog i et kursusforløb for at se, om hun skulle i et arbejdsprøvningsforløb. Samarbejdet startede i december 2019. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde tidligere været i praktik på <anonym>Institution</anonym> Hun skulle få <anonym>Forurettede 1</anonym> afsted til psykisk udredning 0g til arbejdsprøvning. Hun skulle følge hende og sørge for at prøve at få <anonym>Forurettede 1</anonym> på arbejdsmarkedet. Det er rigtigt; at <anonym>Forurettede</anonym> 1 lå i området mellem sinke og debil og havde sproglige udfordringer: Forløbet startede i december 2019 og varede frem til <anonym>Forurettede 1</anonym> kom på krisecenter. Hun havde en gang om ugen en samtale med <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun skulle finde ud af, om <anonym>Forurettede 1</anonym> trivedes og fik støtte i familien. <anonym>Forurettede</anonym> 1 var ikke god til tal. De havde en aftale om, at vidnet ringede dagen før; de havde møde. <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne godt huske tider og mødte op. Det gjorde hun også, da hun var i praktik. <anonym>Forurettede 1</anonym> deltog i det, som hun blev tilbudt. Det gjaldt primært om at se, hvad <anonym>Forurettede 1's</anonym> evner var; og om hun eventuelt kunne komme på arbejdsmarkedet. Der skulle laves en funktionsevneudredning . Det var vidnets opgave at lave udredningerne. <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle tidligere være mødt op, men mødte ikke; selv om det var aftalt med manden; at han skulle køre <anonym>Forurettede 1</anonym> Det skete ikke, 0g derfor blev vidnet sat på. Der var ikke problemer med at få <anonym>Forurettede 1</anonym> med til møder. De talte ikke om <anonym>Forurettede 1's</anonym> mand, og om han havde noget imod det. Vidnet hentede <anonym>Forurettede 1</anonym> hjemme. <anonym>Vidne 16</anonym> er blevet foreholdt fra afhøringsrapport af 19. marts 2021 (fil 1, S. 1090, 2. sidste afsnit), hvoraf fremgår: Vidnet var ikke i tvivl om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var meget præget af familien; 0g når vidnet talte i telefon med <anonym>Forurettede 1</anonym> sad <anonym>Tiltalte 1</anonym> og lyttede med I starten kom der altid noget i vejen; når vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle mødes 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde overhørt samtalen. <anonym>Vidne 16</anonym> har bekræftet at have forklaret sådan. Når hun i starten kom hos <anonym>Forurettede 1</anonym> var <anonym>Forurettede 1's</anonym> mor der også. Vidnet ved, at der var medhør på telefonen; når hun ringede. Der var medhør på, når de var i bilen, så <anonym>Tiltalte</anonym> 1 kunne lytte med, når de talte sammen. Derefter blev det aftalt fra gang til gang, hvornår de skulle mødes. Hvis familien var der; var det svært at aftale noget. Telefonen blev tit skiftet ud eller taget fra <anonym>Forurettede 1</anonym> så man ikke kunne få fat i hende. Vidnet tror, at det var helt bevidst; at telefonen blev taget fra <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte, hvad der skete i familien. Hun åbnede mere og mere op. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde blå mærker på armene. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at der var blevet taget voldsomt fat i hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> ville gerne have hjælp til at komme ud af landet. Hun ville væk fra familien. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde tit blå mærker på arme og ben: <anonym>Forurettede 1</anonym> var ked af det, når de var hjemme. Når de var ude, var hun glad. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at det var hendes mand og bror; der slog hende. Vidnet ved ikke, hvordan det kom frem; at det også var hendes bror, der slog hende. Vidnet ved ikke hvilken bror; der var tale om. Vidnet fik ikke at vide, at der boede en bror hos dem; og har ikke bemærket det, når hun var hjemme hos dem. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> forgreb sig på hende, og at han sagde, at det var hans ret at tage hende når han ville. De sov alle sammen inde i stuen. For at børnene ikke skulle opdage noget, vendte <anonym>Forurettede 1</anonym> hovedet den anden vej, og tårerne trillede ned ad hendes kinder <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at hun sagde til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at hun ikke havde lyst; men hun var bange for, hvad der ville ske; og hun var bange for, at pigerne vågnede og opdagede det. Når man så, hvordan hun så ud, var der ikke tvivl, om hvad der ville ske, hvis hun sagde nej. <anonym>Vidne 16</anonym> er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1092, 3. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte vidnet om sit liv med <anonym>Tiltalte 1</anonym> der var præget af vold 0g seksuelle overgreb i form af tvang; såfremt hun sagde fra over for sex <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte, at hun sagde nej til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og græd, men <anonym>Tiltalte 1</anonym> gennemførte sammenleje alligevel. Vidnet vidste ikke, hvor ofte det skete, men vidnet mente at det mindst skete en gang om ugen ud fra <anonym>Forurettede 1 5</anonym> forklaring: 39 <anonym>Vidne 16</anonym> har bekræftet at have forklaret sådan. Det er også sådan hun har forklaret i retten i dag: Hun ved, at <anonym>Forurettede 1</anonym> gennem kommunen fik sat spiral op, så hun ikke kunne blive gravid <anonym>Tiltalte 1</anonym> bad hende om at få den fjernet. Vidnet kunne undersøge mulighederne for, at <anonym>Forurettede 1</anonym> kom væk; men at det kun kunne ske gennem kommunen. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde ingen indtægt selv 0g kunne ikke selv gøre noget. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde kun pigerne og havde svært ved at integrere sig et andet sted. Vidnet var med til mødet den 3. december 2021. Det havde været planlagt i et stykke tid, og havde været aflyst før. Den dag, mødet blev afholdt, var manden hjemme; 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var nervøs for; at han skulle se, at de kørte fra stedet. Dagsordenen for mødet var at komme i sikkerhed for manden og broderen. De havde talt det om det i nogen tid, men under mødet blev det besluttet; at det var nu, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle væk. Tingene skulle være på plads, for at det kunne lade sig gøre . Vidnet er overbevist om, at en skilsmisse ikke var en mulighed. <anonym>Forurettede 1</anonym> ville væk. Det var sværest for <anonym>Forurettede 1</anonym> at slippe alle bånd til familien; men det var hun bevidst om. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde fået vejledning. Socialrådgiver <anonym>Person 13</anonym> fortalte <anonym>Forurettede 1</anonym> om det, og vidnet støttede <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet har hørt om mange ting og er stadigvæk støtteperson for <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun taler med <anonym>Forurettede 1</anonym> når der er noget. Vidnet kan ikke huske; om der var sket noget lige før mødet. De blev imødet enige om, at det var nu, hun skulle væk. <anonym>Forurettede 2</anonym> blev hentet i skole. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde været til læge, hvor hun havde fortalt; at der var vold i hjemmet, for det ville hun gerne have, at lægen vidste. Vidnet kan ikke huske om en specifik episode lørdagen før mødet. Vidnet kan ikke huske datoerne længere. <anonym>Vidne 16</anonym> er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1093,2 afsnit), hvoraf yderligere fremgår: <anonym>Forurettede 1</anonym> havde flere gange fortalt vidnet om specifikke voldsepisoder; hvor både hende mand; men også hendes storebror havde slået hende hun fortalte bl.a. om en episode måske en lille uge før, hun kom på krisecenter; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> var blevet slået og sparket af dem begge 9 <anonym>Vidne 16</anonym> har bekræftet at have forklaret sådan til politiet. Hun har efterfølgende fået rigtig meget at vide, så hun har svært ved at huske datoer. <anonym>Vidne 16</anonym> er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1093, 3. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: <anonym>Forurettede 1</anonym> fremviste skader på højre skinneben i den forbindelse; 0g under læge besøg, fortalte vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> lægen at <anonym>Forurettede 1</anonym> blev slået i hjemmet. Vidnet mente ikke; at lægen noterede oplysningerne om vold, idet lægen havde travlt med at udfærdige en udvidet lægeerklæring til en sag vedr: rehabilitering for <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 16</anonym> har bekræftet at have forklaret sådan. Hun var irriteret på lægen; der ikke viste interesse. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde tit skader efter vold. <anonym>Forurettede 1</anonym> var altid dækket til, men når de kørte bil, opdagede vidnet, at hun havde mærker på arme og ben. Vidnet spurgte <anonym>Forurettede 1</anonym> ind til det, og <anonym>Forurettede 1</anonym> viste hende mærker på håndled, op ad armene og på benene. Vidnet fik at vide, at børnene så volden; 0g når det gik hårdt for sig gik børnene ind på det ekstra værelse. Den store pige tog den lille pige med ind på værelset. <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde, at <anonym>Forurettede 2</anonym> blev udsat for vold, og at faderen havde slået med et kabel. Det fik hun at vide, før de kom på krisecenter; Vidnet kan ikke fortælle så meget om børnene. Vidnet har hørt om <anonym>Forurettede 1's</anonym> søster; der ikke er i familien mere. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde fået at vide, at søsteren ikke eksisterede mere <anonym>Forurettede</anonym> 1 var bange for; at det var et æresdrab. <anonym>Forurettede 1</anonym> har efterfølgende fået at vide; at søsteren var i live. <anonym>Forurettede 1</anonym> var bekymret for, om politiet kunne hjælpe hende, når hendes søster var død. <anonym>Forurettede 1</anonym> fik i den forbindelse at vide af politiet; at søsteren levede, 0g at politiet godt kunne beskytte hende. Udspurgt advokat Anders Rohde har <anonym>Vidne 16</anonym> forklaret; at hun har fået mange ting at vide. Det med kablet kan godt være noget; som hun har fået at vide efterfølgende. <anonym>Forurettede 1</anonym> har fortalt, at hun selv har ringet til Afghanistan og fået <anonym>Tiltalte 1</anonym> herop, fordi hun gerne ville have ham som mand Vidnet havde svært ved at tro på det. <anonym>Forurettede 1</anonym> kendte ham som nabo. <anonym>Forurettede 1</anonym> har fortalt; at hun havde en veninde der var pakistaner; som hun gik på legeplads med. <anonym>Forurettede 1</anonym> fortalte; at den pakistansk kvinde også var udsat for vold i hjemmet. De talte sammen. Det var dér, at <anonym>Forurettede 1</anonym> startede med at fortælle om volden, fordi vidnet opdagede de blå mærker: <anonym>Vidne 16</anonym> er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1091,4.-6. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: <anonym>Forurettede 1</anonym> havde ikke mange at tale med om sit liv ud over vidnet, var der en pakistansk veninde i samme bebyggelse; som ifølge <anonym>Forurettede 1</anonym> havde samme problemer med <anonym>Forurettede</anonym> 1som vold og social kontrol I starten talte <anonym>Forurettede 1</anonym> meget om denne pakistanske kvindes problemer med vold og social kontrol fra mandens side, og spurgte vidnet til råds herom. Det gik efterhånden op for vidnet; at <anonym>Forurettede</anonym> Zprimært spurgte vidnet til råds omkring sine egne problemer under dække af den pakistanske veninde. 9 Hertil har <anonym>Vidne 16</anonym> forklaret, at i starten talte <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke om en veninde. Det kom først senere, at hun talte om den pakistanske veninde. Vidnet opfattede det som om, at den pakistanske kvinde var <anonym>Forurettede 1</anonym> selv. <anonym>Vidne 16</anonym> er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1093,4. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: Vidnet havde 3-4 gange setl fået forevist skader på <anonym>Forurettede 1s</anonym> krop ~ på overarmen; underarmen 0g flere steder på benene. Disse skader var ifølge <anonym>Forurettede 1</anonym> kommet efter vold fra <anonym>Tiltalte 1 5</anonym> side. Vidnet var kun bekendt med en enkelt episode med broren: Hertil har hun forklaret; at det er rigtigt. Hun mener; at hun har set det flere gange. <anonym>Vidne 16</anonym> er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1093,2. sidste afsnit) hvoraf yderligere fremgår: Vidnet havde ikke umiddelbart indtryk af, hvor ofte volden stod på, ligesom vidnet ikke var klar over årsagen til volden. Vidnet 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> sås normalt 1 gang om ugen. 39 <anonym>Vidne 16</anonym> har bekræftet at have forklaret sådan. Hun ved ikke; hvor meget broderen havde været inde over volden. Det er rigtigt; at <anonym>Forurettede 1</anonym> har talt om en storebror. Udspurgt af advokat David Lublin har <anonym>Vidne 16</anonym> forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde svært ved at forstå penges værdi. Vidnet prøvede at forklare hvad det var realistisk at få i lommepenge. <anonym>Forurettede 1</anonym> foreslog på et tidspunkt; at børnene skulle have 1.000 kr: i lommepenge. Vidnet kom hjem til <anonym>Forurettede 1</anonym> for at hente hende til et møde i rehabiliteringsteamet. Der var forskellige opgaver i en periode. <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle deltage i møderne; og hun skulle føle sig tryg ved vidnet. <anonym>Forurettede 2</anonym> var med til møderne. Vidnet følte lidt, at <anonym>Forurettede 2</anonym> overvågede, hvad der blev sagt; og <anonym>Forurettede 2</anonym> begyndte at oversætte det. Vidnet sagde; at når hun var der, skulle de tale dansk. De skulle lave en ny aftale; 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde, at det skulle være en fredag kl. 15.00. Vidnet følte, at <anonym>Forurettede 2</anonym> prøvede at styre processen og ville observere de samtaler; de havde. <anonym>Vidne 16</anonym> er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1092,2_ afsnit), hvoraf yderligere fremgår: Når vidnet i starten var på besøg hjemme hos <anonym>Forurettede 1</anonym> var enten <anonym>Forurettede 2</anonym> eller vidnets mor til stede sidstnævnte kun ved første møde. Ved de møder; <anonym>Forurettede 2</anonym> deltog i, sad <anonym>Forurettede 2</anonym> hele tiden og talte pashto med <anonym>Forurettede 1</anonym> ligesom hun opførte sig styrende 0g som talerør for <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> forsøgte også at styre møde tidspunkterne hen til, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var hjemme fra skole. Vidnet fortalte <anonym>Forurettede 2</anonym> at <anonym>Forurettede 1</anonym> godt kunne svare for sig selv; og vidnet lavede bevidst aftaler med <anonym>Forurettede 1</anonym> uden om <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 16</anonym> har bekræftet at have forklaret sådan. Det var, som om <anonym>Forurettede 2</anonym> ville styre, hvad der måtte tales om. Det var forfærdeligt og helt forkert. Det var vidnets fornemmelse, at <anonym>Forurettede 2</anonym> var 'fars pige? og at hun var opdraget til, hvordan tingene skulle være, så hun fortalte, hvad hendes mor skulle sige, når de sad der. Udspurgt af anklageren har <anonym>Vidne 16</anonym> forklaret;, at hun ikke kan huske, hvad <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde et par dage før mødet den 3. december 2020. Vidnet har talt med <anonym>Forurettede 1</anonym> efter at hun er kommet på krisecenter; <anonym>Vidne 16</anonym> er blevet foreholdt fra samme afhøringsrapport (fil 1, s. 1093,2 afsnit), hvoraf yderligere fremgår: <anonym>Forurettede 1</anonym> havde flere gange fortalt vidnet om specifikke voldsepisoder; hvor både hendes mand, men også hendes storebror havde slået hende hun fortalte bla. om en episode måske en lille uge før, hun kom på krisecenter; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> var blevet slået og sparket af dem begge 9) Hertil har <anonym>Vidne 16</anonym> forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> første gang sagde "bror? 0g anden gang sagde hun 'storebror? <anonym>Vidne 1Z</anonym> har som vidne forklaret, at hun har arbejdet på <anonym>Institution</anonym> og havde <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 praktik i 2014 og frem: Vidnet mener; at hun stoppede i 2014. Hun havde i en periode med <anonym>Forurettede 1</anonym> at gøre. Det kan godt passe, at hun har lavet indberetninger til <anonym>Kommune</anonym> om, hvordan det gik med <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet kan genkende <anonym>Forurettede 1's</anonym> mand i retten i dag; Vidnet ser mange borgere dagligt. <anonym>Forurettede 1</anonym> var beskæftiget i køkkenet. <anonym>Forurettede 1</anonym> var dengang omkring 25 år. Vidnet undrede sig over; at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke havde fået tilbudt et uddannelsesforløb, inden hun fyldte 25 år, hvilket kommunen ellers var forpligtet til. <anonym>Forurettede 1</anonym> var beskæftiget i køkkenet for at få nogle kompetencer; Der var en kok ansat, og der var fem-otte andre i praktik. Praktikforløbet skulle lære <anonym>Forurettede 1</anonym> at være mødestabil og give hende noget social kontakt på en dansk arbejdsplads. Det var ikke deres forventning, at <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne få arbejde i et køkken bagefter. Vidnets opgave var at støtte <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g at arbejde med hendes udfordringer: Vidnet mener at huske; at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde en søn og en datter <anonym>Forurettede 1</anonym> fik vist noget støtte omkring sønnen, som skulle i specialtilbud, da han var vanskelig i hjemmet. Vidnet kan ikke huske det specifikt. Vidnet havde møder med <anonym>Forurettede 1</anonym> og hun så hende dagligt. Vidnet spiste sammen med borgerne, 0g vidnets kontor lå i nærheden af køkkenet. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde tit datteren med, som vidnet lavede en hyggekrog til på sit kontor med tuscher og papir til at tegne på. <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne ikke koncentrere sig, hvis <anonym>Forurettede 2</anonym> var med i køkkenet <anonym>Forurettede</anonym> 2 var jævnligt med i praktikforløbet. Vidnet er ikke ansat i <anonym>Institution</anonym> længere og har ikke haft mulighed for at genopfriske sin hukommelse. Vidnet kan ikke huske konkret, hvad hun og <anonym>Forurettede 1</anonym> talte om. Vidnet havde en opfattelse af, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var meget presset i sit ægteskab. Det var en større familie, der havde svært ved, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle være på <anonym>Institution</anonym> Istarten var hendes mand også derovre, fordi hun ikke skulle være der alene. Manden forlangte også, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle have det tøj på, som hun havde på derhjemme, men det fik de at vide ikke kunne komme på tale. Vidnet husker ikke direkte; om <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde, at hun ville skilles. <anonym>Vidne 17</anonym> er blevet foreholdt fra opfølgningsskrivelse af 2 april 2014 fra <anonym>Institution</anonym> (fil 1, s. 801), hvoraf fremgår: OBS: DENNE STATUS MÅ IKKE REFERERES ELLER UDLEVERES TIL HENDES ÆGTEFÆLLE GRUNDET SÆRLIGE PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER . Andre væsentlige oplysninger i forhold til pågældende: <anonym>Forurettede 1</anonym> har gennem hele perioden på <anonym>Institution</anonym> givet udtryk for svære problemstillinger i ægteskabet og har ønsket at blive skilt. Hun har dog samtidigt fortalt at en skilsmisse kan have uoverskuelige konsekvenser for hende grundet hendes muslimske baggrund. Hun har i den forbindelse givet udtryk for; at hendes far skal godkende en skilsmisse og det vil han angiveligt kun, hvis det er manden der ønsker det på baggrund af, at hun har gjort noget forkert. Hun kan ikke som kvinde ønske det. <anonym>Forurettede 1</anonym> svinger i hendes udmelding om hvad hun tror der kan vil ske hvis hun flytter lige_ fra udstødelse af familien til alvorlig (og livstruende) vold til, at det vil familien forstå 0g acceptere. Hun har en søster der med kommunens 0g politiets hjælp er stukket af i forbindelse med en skilsmisse for en del år siden hende har familien ikke nogen kontakt til 39 Hertil har <anonym>Vidne 17</anonym> forklaret, at hun godt kan huske det med en søster, der var stukket af, men hun huskede ikke, at det var <anonym>Forurettede 1's</anonym> søster. Samtalerne foregik på <anonym>Institution</anonym> <anonym>Vidne 17</anonym> er blevet foreholdt fra samme opfølgningsskrivelse; (fil 1, s. 803, sidste afsnit, hvoraf yderligere fremgår: Vi (sagsbehandler <anonym>Person 5</anonym> fra børnefamilieafdelingen og undertegnede) har drøftet denne alvorlige problemstilling med <anonym>Forurettede 1</anonym> konsekvenserne ved at forlade sin mand <anonym>Forurettede 1</anonym> har for knap en måned siden fortalt; at nu har hendes mand også ytret ønske om skilsmisse og sagen er drøftet med hele familien (mor; søskende og svoger) og de ønskede at støtte <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 beslutningen. Moren lovede <anonym>Forurettede 1</anonym> at tale med hendes far om det og få hans accept af det; i det at hans tilsagn er afgørende for <anonym>Forurettede 1s</anonym> fremtid i familien. Efterfølgende fortæller <anonym>Forurettede 1</anonym> at moren alligevel ikke vil tale med faren om det 0g at moren opfordrer <anonym>Forurettede 1</anonym> til at forblive i ægteskabet. Hertil har <anonym>Vidne 17</anonym> forklaret; at hun ikke kan huske den konkrete problemstilling Vidnet har mange borgere med samme problemstilling så den er ikke fremmed for hende. Vidnet kan ikke huske; om hun har talt med andre af <anonym>Forurettede 1's</anonym> familiemedlemmer: Vidnet har nok tænkt; at det ikke var noget; der skulle ske være en dialog om, før <anonym>Forurettede 1</anonym> vidste, hvad hun ville. Selv om man er bekymret for nogen; kan man ikke hjælpe, før de selv vil hjælpes. Hvis man ringer til politiet, får man oplyst; at de ikke kan gøre noget; før borgeren selv er klar til at sige noget. Vidnet kan ikke huske konkret, hvad <anonym>Forurettede 1</anonym> har fortalt; men vidnet opfattede, at det var noget med meget social kontrol. <anonym>Forurettede 1's</anonym> telefon ringede hele tiden; og hun skulle tage den: Vidnet fortalte familien; at det ikke kunne lade sig gøre. Telefonen blev derfor lagt ind i et andet rum. Familien ville helst have, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var derhjemme. Vidnet kan ikke huske konkret; om <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at hun havde været udsat for vold derhjemme. <anonym>Vidne 17</anonym> er blevet foreholdt fra sin mail af 30.juli 2014 til <anonym>Person 5</anonym> (fil 1, S. 795), hvoraf fremgår: Hej <anonym>Person 5</anonym> Jeg vil meget gerne have fat i dig i dag - der har igen været vold i hjemmet hos <anonym>Forurettede 1</anonym> Jeg har sagt til hende at jeg skal underrette jer for at beskytte børnene. Hun vil ikke have at jeg involverer politiet han har undskyldt episoden 0g givet gaver 0g svoret sin store kærlighed til hende efterfølgende; og hun tror på at NU bliver det hele meget bedre. Børnene overværede ikke volden; jf <anonym>Forurettede 1</anonym> Hun er meget angst for om hendes mand og far får at vide at hun har fortalt hvad der sker 0g jeg har lovet hende at ingen (andre end kommunen) får besked om noget, medmindre hun har fået det at vide først. Hun har fået slag 1 hovedet og blevet skubbet ned 0g ramt toilettet. Efterfølgende har hendes far slået hende. Hun var diffus da dette skete, så hun er ikke helt klar på hvor og hvordan hendes far slog hende, men hun kan huske at det gjorde han. Faren slog angiveligt også hendes mand. Hun har været til lægen pga smerter; lægen har sagt til hende at det ser ud til at hun er blevet slået, men <anonym>Forurettede 1</anonym> har sagt at hun er faldet på en trappe. Lægen har sagt at hvis hun fortsat har ondt efter en uge skulle hun komme igen 0g så vil hun muligvis sende hende til hospitalet for scanning: Episoden ligger omkring 2 uger tilbage (i hendes ferie) . Hun var til lægen igen i går; 0g lægen har givet hende nogle dråber til øret, siger hun. Hun er ikke blevet sendt til scanning: Jeg har bedt om lov til at kontakte lægen men det vil hun ikke have; da hun er bange_ for hvad denne så gør: Kunne du afse tid til at komme ud og tage en samtale med <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 17</anonym> har bekræftet at have skrevet sådan. Nu kan hun huske; at der var noget med et toiletbræt. Hun kan ikke specifikt huske episoden; 0g hun kan ikke huske; om <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at hun havde ondt. Vidnet kan ikke huske, om hun kontaktede lægen Hun mener dog ikke; at hun gjorde det, da <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke havde givet tilladelse <anonym>Vidne 17</anonym> er blevet foreholdt fra sin mail af 6. august 2014 til <anonym>Person 5</anonym> (fil 1, S. 795), hvoraf fremgår: Hej <anonym>Person 5</anonym> Jeg har i dag~ efter aftale med <anonym>Forurettede 1</anonym> ringet til hendes praktiserende læge. Baggrunden var at <anonym>Forurettede 1</anonym> fortsat klager over jaglsmerter i hovedet; 0g gav udtryk for at hun først skulle blive færdig med medicinen som var ordineret førend hun igen skulle tilses. Jeg _ fik kigget på medicinen 0g konstaterede at det er mod herpes. Da jeg ikke lige kunne forstå sammenhængen med herpes 0g smerter i hovedet; vurderede jeg at det ville være hensigtsmæssigt at få lægens vurdering af de fortsatte smerter (jf lægen havde nævnt at hvis det ikke bedres skulle hun scannes) . Jef gik også tilladelse af <anonym>Forurettede 1</anonym> at orientere lægen om sagens rette sammenhæng, at hun ikke var faldet med blevet slået. Lægen var ikke bekendt med at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde været udsat for slag- de havde ordineret medicinen på mistanke om helvedesild, som forklaring på smerterne sammenholdt med at der var røde knopper. Hvis <anonym>Forurettede 1</anonym> fortsat har smerter dog mindre end før vurderer lægen nu, at det drejer sig om hjernerystelse 0g der er ingen behandling, andet end tiden. Mener ikke at der er behov for scanning grunden til at de havde sagt dette; var fordi hendes smerter var uforklarlige og hvis ikke det var helvedsild som antaget; ville man indstille til scanning for at se om der kunne findes en forklaring: Men eftersom hun nu ved at forklaringen er et slag er der ikke behov for scanning: Mener ikke at der er sket noget alvorlig for så ville hendes symptombillede have været anderledes . <anonym>Forurettede 1</anonym> skal til konsultation den 21.8.14 i forbindelse med at hun skal for rehabiliteringsteamet med henblik på vurdering af ressourceforløb. Jeg tager med hende der; ligesom jeg tager med hende den 30.9.14 til gynækologen; som hun nævnte ved vores sidste samtale at hun var blevet henvist til. I øvrigt aftalt med lægen at hun skal indskrive i journalen at der skal være tavshedspligt omkring mands vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> da <anonym>Forurettede 1</anonym> er meget bange for at han finder ud af at hun har talt med nogen om det. Hertil har <anonym>Vidne 17</anonym> forklaret; at hun nu godt kan huske noget om helvedesild. Hun kan ikke huske samtalen med lægen; men hun kan genkende det oplæste Hun kan ikke bidrage med flere detaljer. Hun kan ikke huske om hun har været med til rehabiliteringsteammødet. Hun mener, at hun stoppede den 1. august 2014. Hun ved ikke; hvad der er sket efterfølgende. <anonym>Vidne 17</anonym> er blevet foreholdt fra opfølgningsskrivelse af 19. august 2014 fra <anonym>Institution</anonym> (fil 1, s. 793, 2. afsnit), hvoraf fremgår: Senest udvikling: Den vigtigste udvikling der har været i sagen; har omhandlet konfliktniveauet i hjemmet. <anonym>Forurettede 1</anonym> har i hendes sommerferie haft en voldsom konflikt med hendes ægtefælle; som har slået hende i hovedet. Efterfølgende har hun søgt hjælp fra hendes far og bror og de har angiveligt også slået hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> husker ikke detaljerne tydeligt fra episoden. Hun vil ikke have at det anmeldes til politiet. Hun har af sig selv søgt lægehjælp; grundet smerter i hovedet; men ikke fortalt lægen årsagen til smerterne. Undertegnede har ca: en uge efter hun blev slået (hvor vi blev bekendt med det) igen bedt hende gå til lægen og denne har givet hende medicin for herpes. Dette bliver undertegnede opmærksom på efter noget tid, hvorefter jeg får lov at ringe til lægen og dels orientere om den reele årsag til hovedpinen 0g undersøge om der er behov for yderligere undersøgelse. Ved opringning til egen læge meddeler denne at der er givet medicin mod herpes grundet mistanke om helvedsild som årsag til smerterne 0g at de havde sagt til <anonym>Forurettede 1</anonym> at hvis ikke denne kur hjalp skulle hun scannes. Lægen vurderede efter orienteringen; at hovedpinen skyldes hjernerystelse 0g at der ikke var behov for konsultation akut. Der er tid til konsultation den 21.8.14f i forbindelse at sagen til rehab.teamets vurdering: Endvidere har <anonym>Institution</anonym> underrettet børne- 0g familieafdelingen ved <anonym>Person 5</anonym> omkring episoden i hjemmet. Hun kom efterfølgende til møde med <anonym>Forurettede</anonym> 10g undertegnede hvor sagen (igen) blev drøftet med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g handlemuligheder blev stillet op. Såvel <anonym>Institution</anonym> som sagsbehandler fra Børne- familieafdelingen er meget bekymret for <anonym>Forurettede 1s</anonym> sikkerhed i hjemmet ~ og bekymret for børnenes trivsel. Der er ikke mistanke om at børnene er udsat for vold, men det kan ikke undgå at påvirke dem at mor bliver slået. Der er dog ikke etableret nogen konkrete tiltag endnu: Ved mødet drøftede vi muligheden for at <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne få hjælp til at komme_ på krisecenter med børnene; men hun afslår _ hun forklarer at hun har lovet hendes søster ikke at stikke af for så står hun alene tilbage. <anonym>Forurettede 1</anonym> har en ældre søster der så vidt forstået er stukket af for en del år siden med hjælp fra kommunen og politi. Denne søster har de ikke haft kontakt med siden. Hertil har <anonym>Vidne 17</anonym> forklaret; at hun kan ikke husk noget om en søster, der ville blive alene tilbage. Hun kan kun huske noget om, at en søster var stukket af. <anonym>Vidne 17</anonym> er blevet foreholdt fra samme opfølgningsskrivelse; (fil 1, S. 793, sidste afsnit; og s. 794, 1. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: <anonym>Forurettede 1</anonym> mener; at hvis hun vælger at forlade sin mand, så vil hun være nødsaget til at forlade hele sin familie og ikke have kontakt med nogen, da det vil være risikabelt i forhold til hendes sikkerhed . Hun er ikke klar til at forlade hendes søster og mor: Undertegnede har anbefalet børne-familieafdelingen; at der indhentes specialbistand med erfaring i æresrelateret vold, dels for at vejlede de fagpersoner der er omkring <anonym>Forurettede 1</anonym> og for at hjælpe med at få lavet en plan for hvordan hun støttes bedst; hvad enten hun vælger at blive i ægteskabet eller forlade sin mand. 99 Hertil har <anonym>Vidne 17</anonym> forklaret, at Socialministeriet har nogle konsulenter; som de bruger; Når man er ude i noget; der er så komplekst; som man har svært ved at sætte sig ind i, er der brug for; at nogen ved mere, end de selv ved. Vidnet bekendt har <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke i 2014 valgt at flytte. Vidnet kan ikke huske det. Udspurgt af advokat Anders Rohde har <anonym>Vidne 17</anonym> forklaret; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var en meget sød 0g naiv pige. Vidnet fik indtryk af, at hun ikke havde været længe i landet. Vidnet kan ikke huske, om <anonym>Forurettede 1</anonym> talte meget om sine private forhold. Hun kom tit op forbi vidnets kontor og snakkede. <anonym>Forurettede 1</anonym> var meget kontaktsøgende. Vidnet tror, at de andre borgere kunne opfatte <anonym>Forurettede 1</anonym> lidt irriterende. <anonym>Vidne 17</anonym> er blevet foreholdt fra opfølgningsskrivelse af 2 april 2014 fra <anonym>Institution</anonym> (fil 1, s. 802, 7.og 8. afsnit, samt side 803,4. afsnit), hvoraf fremgår: Hendes adfærd er umoden og barnlig. Hun er opsøgende Ihigende efter personlig kontakt 0g (for) åben omkring sine problemer: Hun er en hjælpsom person, både overfor lærer og de øvrige elever: Personlige kompetencer: Helt overordnet er <anonym>Forurettede 1</anonym> en meget sød og imødekommende ung kvinde. Hun er hjælpsom og gavmild. Hun er enten meget smilende ~ eller meget _ gråd labil. Hun elsker at pjatte og drille kærligt. Hun fremstår i hendes adfærd som meget yngre end hendes alder: Har en noget barnlig omgangstone. <anonym>Forurettede 1</anonym> er meget grænseløs i hvem hun fortæller meget private detaljer til ~ dette er meget uhensigtsmæssigt; både i forhold til at de fleste andre deltagere på <anonym>Institution</anonym> selv har deres egne personlige problemstillinger 0g ofte ikke kan rumme <anonym>Forurettede 1 5</anonym> ofte meget voldsomme beretninger; 0g i forhold til at de ikke kan hjælpe hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> har mange gange fået besked på at hun skal vælge kun at gå til sagsbehandler og undertegnede med disse bekymringer . 99 Hertil har <anonym>Vidne 17</anonym> forklaret; at de andre borgere, der er på stedet; er meget sårbare 0g udsatte; 0g det er formentlig derfor; at hun har skrevet sådan. Hun kan ikke huske noget specifikt; men det har nok været sådan. <anonym>Forurettede 1</anonym> var en opsøgende person; som gerne ville have opmærksomhed. Vidnet bekendt, havde <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke et fag; der hed afskrivning. <anonym>Vidne 17</anonym> er blevet foreholdt fra samme opfølgningsskrivelse (fil 1, s. 802, 7. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: 99 <anonym>Person 14</anonym> som er lærer i undervisningen giver udtryk for at <anonym>Forurettede 1</anonym> er præget af lave intellektuelle kompetencer; hvor hendes andetsprog - dansk - stadig er meget smalt. Læse- og staveniveau er fortsat et godt stykke under middel, trods intensiv træning. Hun er god til kompenserende læring feks. afskrivning, ligesom hun kan basismatematik; inkl. Sikker brug af regnemaskine. <anonym>Forurettede 1</anonym> har en pæn håndskrift. Hertil har <anonym>Vidne 17</anonym> forklaret, at det er læreren, der har orienteret hende. Vidnet kan ikke huske; at <anonym>Forurettede 1</anonym> har gået i skole på <anonym>Institution</anonym> men der var et skoletilbud på stedet. Vidnet husker ikke; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var kritisk overfor Islam Der var noget med hendes klædedragt. Det var ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> der havde problem med at skulle have dansk køkkentøj på, det var hendes familie. De endte med et kompromis; for at det kunne hænge sammen for <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 17</anonym> blevet foreholdt samme opfølgningsskrivelse af (fil 1, s. 802, sidste afsnit, og s. 803, 1. afsnit), hvoraf yderligere fremgår: <anonym>Forurettede 1</anonym> er klædt i muslimsk klædedragt; men har gennem det eneste år i højere og højere grad valgt at lade tørklæde falde lidt løsere om håret, ligesom hun er begyndt at ryge cigaretter (i det skjulte) . Hun har mange gange givet hendes meninger til kende om islam som hun mener undertrykker 0g nedværdiger kvinder; som ingen ting har at skulle have sagt. Efter den sidste konflikt med familien kan vi konstatere at <anonym>Forurettede 1</anonym> pludselig er begyndt at tage bedetæppe med 0g beder dels på arbejdet kl 14 men også mange gange om dagen i hjemmet. Hun fortæller; at det er fordi hun har hørt deres imam sige, at det er vigtigt at man husker at bede 5 gange om dagen Hertil har <anonym>Vidne 17</anonym> forklaret, at hun nu godt kan huske, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde sit tørklædet hængende løst om hovedet; og at hun havde et bedetæppe med: Hun kan ikke huske, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var kritisk over for Islam <anonym>Vidne 17</anonym> er blevet foreholdt fra samme opfølgningsskrivelse (fil 1, s. 804, 2 afsnit), hvoraf yderligere fremgår: Der er tre mulige scenarier At <anonym>Forurettede 1</anonym> stikker af og flytter på krisecenter 0g derved angiveligt skal leve i skjul resten af livet for at undgå familiens repressalier; som følge hende selv kan være så alvorlige som trusler på live. At forsøge at få faderens accept af skilsmisse og hans opbakning til dette; således at <anonym>Forurettede 1</anonym> fremadrettet fortsat kan være en del af sin familie; som hun føler sig meget knyttet til. At <anonym>Forurettede 1</anonym> bliver i ægteskabet 0g forsøger at få det til at fungere Hertil har <anonym>Vidne 17</anonym> forklaret; at hun ikke kan huske at have skrevet sådan. Hun kan høre på ordlyden af teksten; at det er hende, der har skrevet det. Hun kan ikke huske, om der blev drøftet skilsmisse med faderen. Hvis vidnet har foreslået; at specialister skulle ind over sagen; var det fordi; de ikke selv var i stand til at vurdere og hjælpe. <anonym>Vidne 18</anonym> har som vidne forklaret, at hun er underbo til <anonym>Vidne 11</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> Hun er en bekendt til hele familien. Hun har været inviteret op til dem; når hele familien har været samlet for at hygge om lørdagen. Det er rigtigt; at kvinderne i familien mødtes om lørdagen hos <anonym>Vidne 10</anonym> og hun blev inviteret til at være med. Det var som regel børnene; der hentede hende. Hun er ven af familien. Det har hun været i ca. otte år lige siden <anonym>Vidne 11</anonym> flyttede ind. Mændene i familien kom senere på dagen og spiste og var med til at hygge. De kom som regel også hver lørdag. Det virkede som en stor;, glad familie; der elskede hinanden. Vidnet har ikke oplevet konflikter til sammenkomster aldrig. Der blev talt dansk, men indbyrdes kunne de godt tale med hinanden på et sprog som vidnet ikke kender. Der har aldrig været skænderier, når hun har været der. Der har heller ikke lydt vred tale eller gestikuleren. Det var hendes indtryk; at det var en glad familie. Vidnet var ikke med i samtalen; når der blev talt pashto Selv om man ikke kender sproget; kan man godt fornemme, om der er skænderier; 0g man kan forstå stemningen. Vidnet har ikke set nogen være udsat for vold, når der har været sammenkomster: Vidnet har været bisidder for <anonym>Vidne 9</anonym> 0g <anonym>Vidne 8</anonym> da børnene blev fjernet fra hjemmet på grund af mistanke om vold. Vidnet har været med til alle møder hos kommunen vedrørende tvangsfjernelse afbørnene. Udspurgt af advokat Anders Rohde har vidnet forklaret; at hun er uddannet møbelsnedker; møbelarkitekt og klubpædagog. Det var hendes opfattelse; at det hele foregik fredeligt i familien Hun forstår ikke sproget pashto, men hun har aldrig fornemmet uvenskab mellem nogen. Hun kender <anonym>Forurettede 1</anonym> der ofte også var med om lørdagen. <anonym>Forurettede 1</anonym> var en glad person. Vidnet har ikke oplevet konflikter vedrørende <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> har ofte vist hende gaver, som hun havde fået af sin mand. Det var voldsomt at være bisidder for familien Hun har aldrig oplevet noget lignende. De ting der blev sagt; den måde man blev spurgt på, og det der blev sagt. Hun mener ikke, at der var noget om de beskyldninger; der blev fremsat. Udspurgt af advokat David Lublin har vidnet forklaret; at hun er uddannet pædagog og har arbejdet i en fritidsungdomsklub. Hun har arbejdet som pædagog i 12 år. Hun har beskæftiget sig med børn og leget med dem. Hendes indtryk af familien var; at det var glade, harmoniske børn; der legede sammen. Hun havde ikke mistanke om, at nogen af børnene mistrivedes eller var udsat for vold. Hun har set <anonym>Tiltalte 2</anonym> mange gange. Han er en del af familien Han virkede rar 0g glad, og alle børnene elsker ham. Han spillede fodbold, legede 0g talte med dem: Han var rar over for dem. Det foregik både oppe i lejligheden og udenfor. Hun har ikke set noget voldeligt fra <anonym>Tiltalte 2's</anonym> side og har heller ikke hørt noget fra nogen af børnene. Hun har kendt <anonym>Tiltalte 2</anonym> ica. otte år. Hunlærte familien at kende hurtigt efter; at de var flyttet ind i lejligheden ovenover. Mændene i familien var søde og kærlige over for børnene både deres egne og de andres. Hun har ikke set nogen været voldelige. Der er meget lydt i lejlighederne. Hun har aldrig hørt skænderier. Hun hører larm fra børnene, men ikke skænderier; Hun har heller ikke hørt, at der er blevet råbt ad børnene. Hun har aldrig hørt noget mistænkeligt og har aldrig hørt overboerne råbe ad hinanden eller ad børnene. Hun vil mene, at hun ville opdage, hvis nogen af børnene mistrivedes, eller der var en form for vold. Der er den 3.marts 2021 foretaget retspatologisk personundersøgelse af <anonym>Forurettede 1</anonym> Erklæringen indeholder sålydende konklusion: <anonym>Konklusion:</anonym> Ved undersøgelsen den 03-03-31 klokken 11.30 af <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> <anonym>(Født 1988)</anonym> fandtes en efter det oplyste 32-årig kvinde med alderssvarende udseende. Legemsbygningen var kraftig og ernæringstilstanden over middel. Undersøgte var rolig og medvirkede villigt ved undersøgelsen; 0g var meget talende. Undersøgte havde svært ved at forstå visse spørgsmål, hvorfor de skulle omformuleres . Undersøgte havde endvidere svært ved at svare kort og præcist på stillede spørgsmål. Hun forekom ikke præget af smerter i forbindelse med undersøgelsen; og kunne sagtens af- og iklæde sig uden besvær. Gangen var upåfaldende. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer. Af <anonym>teon på vold</anonym> påvistes underhudsblødninger på begge overarme (1,3) 0g højre ben (4-6) samt en læsion; muligt en hudafskrabning, muligt et snitsår; på højre håndled (2). Læsionen på højre håndled (2) var frisk 0g opstået ved stumpls 'skarp vold, meget vel ved at undersøgte var komme til skade med en æbleskræller aftenen forud for undersøgelsen som oplyst. De øvrige læsioner var knapt friske og opstået ved let stump vold, meget vel ved spark og at undersøgtes arm var blevet drejet rundt som oplyst. Læsionerne må antages at være opstået efter det i sagen oplyste hændelsestidspunkt i november 2020. Af tegn på ældre vold påvistes ar og områder uden hårvækst på hovedet (A,B) samt ar på begge hænder (C-F) begge arme (G-N); bugen (0), ryggen (P-T); begge ben (U-Y) og højre sædebalde (Z). Sammenholdes de påviste ar med undersøgtes forklaring om opståelsesmåden; kan følgende konkluderes: side 75 Arret på højre håndryg (C) kan være opstået som følge af krads. Arrene nedadtil på højre overarm (K, L) har karakteristika som følger efter dybere læsion og kan stamme fra snitlæsioner efter et knust glasarmbånd. Arrene på venstre side af ryggen (P) var små og beliggende i en gruppe og fremstod ikke karakteristiske for følger efter slag med en ledning, men en sådan opståelsesmåde kan ikke udelukkes. Arrene på begge underben (U, X) var stribeformede og af nyere dato, og kan være opstået som følge af slag med en ledning i november 2020. Arret i baghovedet (B) kan være opstået som følge af slag med en genstand med efterfølgende sammensyning af læsionen. Arrene på højre overarm (J) og venstre håndryg (F) var meget vel følge af vaccination, om end lokalisationen for (F) er atypisk. Arret på venstre underarm (G) kan være opstået som følge af varmepåvirkning. Arret på venstre underarm (H) og bugen (O) var følger af operationer . Arret på venstre fodryg (Y) kan muligt være følge af et cykelstyrt. De øvrige ar (D, E, I, M, N, Q, R, S, T V , W, Z) fremtrådte uspecifikke, og undersøgte kunne ikke selv redegøre, hvorfra de stammede. Områderne uden hårvækst i hårbunden (A) kan være opstået som følge af afrevne hår i forbindelse med de i sagen omhandlende hændelser . Samlet set er således påvist 25 ar (B-Z), hvoraf nogle af lokalisationerne indeholdt mere end ét enkelt ar . De seks ar med oplyst opståelsesmåde i relation til den omhandlede sag (C, K, L, P , U, X) vurderes som sandsynligt opstået ved påført vold. De syv ar med anden oplyst opståelsesmåde (B, F , G, H, J, O, Y) vurderes som sandsynligt at stamme fra læsioner uden relevans for sagen. Opståelsesmåden for de resterende 12 ar kan ikke vurderes nærmere, men arrene kan ikke udelukkes at hidrøre fra den i sagen oplyste påførte vold begået mod undersøgte gennem en årrække. Det skal anføres, at læsioner efter påført vold ofte heler op uden ar medmindre der er tale om læsioner med brudt hudoverflade og deraf efterfølgende ardannelse, som det eksempelvis ses ved behandlingskrævende snitsår , kvæstningssår eller lignende. Ved den gynækologiske undersøgelse påvistes ingen ar eller læsioner af vaginalindgangen eller vagina. Hymnen sås med inkærvninger , hvoraf flere gik til væggen. Disse forandringer er følge efter vaginale fødsler og/eller indtrængen i vagina. Endetarmsåbningen fandtes uden læsioner eller ar" Der er den 16. februar 2021 foretaget retspatologisk personundersøgelse af <anonym>Forurettede 2</anonym> Erklæringen indeholder sålydende konklusion: "Konklusion: Ved undersøgelsen den 16-02-2021,kl. 12.00 af <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>CPR nr.</anonym> <anonym>(Født 2008)</anonym> fandtes en efter det oplyste 12-årig pige med alderssvarende udseende. Undersøgte forekom indesluttet; et ængstelig og var svær at få øjenkontakt med. Hun var rolig medvirkende delvist villigt til undersøgelsen. Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds. Læbebåndene var intakte. Der fandtes belægninger på tænderne og rødmen af tandkødet. Undersøgte ønskede ikke at få inspiceret huden på brysterne og i hele underbukseområdet. Af tegn på vold påvistes underhudsblødninger og hudafskrabninger på bugen (1) og lemmerne (2-12). Læsionerne var knapt frisk til ældre 0g opstået ved let stump vold. Hudafskrabningerne (1-7), 10-12) kan være opstået ved selvpåført krads, som af undersøgte oplyst. Om opstålelsmåden af underhudsblødningerne (8-9) kan intet sikkert siges . Læsionernes antal og placering overstiger ikke; hvad der normalt ses hos en 12-årige pige. Af følger efter tidligere voldlar påvistes stregformede områder med øget pigmentering på ryggen (14) højre skulder (15) og højre overarm (16). Læsionerne havde karakter af et togskinnemønster 0g kan således være følger efter slag med en aflang genstand, herunder en ledning som i sagen oplyst. Der 'påvistes yderligere ar i ansigtet (13) 0g på lemmerne (!7,18) Arrene var uspecifikke 0g deres antal og placering overstiger ikke, hvad der normalt ses hos en 12-årig pige. Læsioner opstået ved stump vold kan hele uden ardannelse; hvorfor det ikke kan udelukkes; at undersøgte; som forklaret, har været udsat for gentagne stump vold med slag med knytnæve og flad hånd Der er den 21. april 2021 foretaget retspatologisk personundersøgelse af <anonym>Forurettede 3</anonym> Erklæringen indeholder sålydende resume og konklusion: "Resume og konklusion: Ved undersøgelsen af den tre år og syv måneder gamle pige, der angiveligt gentagne gange har været udsat for grov vold af sin far og onkel, fra hun ca. var et år til december 2020, fandtes: En 'psykisk let påfaldende adfærd med ukritisk tilgang til fremmede mennesker; dog fysik normalt alderssvarende udviklet; kvik pige. Af læsioner påvistes hudafskrabning på brystkassen (1) , venstre skulderblad (2) og venstre fodryg(5) blodunderløbne mærker på højre knæ (3) og en øget pigmentering midt på højre skinneben (4). Ved helkropsrøntgen er der ikke påvist friske eller ældre brud. De påviste hudafskrabninger og blodunderløbne mærker (1-,5) er forholdsvis friske 0g følger efter mindre, ukarakteristiske; stumpe traumer. Den øgede pigmentforandring på højre skinneben (4) er ældre 0g uspecifik. Der 'påvistes ingen ar eller mønsteragtige hudforandringer: Det skal bemærkes, at mindre knoglebrud ved små børn kan hele uden at efterlade synlige sporltegn. Samlet er det oplyst, at den anvendte vold har været slag med knytnæve, lussinger; slag med ledning 0g at undersøgte har været kastet indi væggen: Traumer af denne karakter giver sædvanligvis anledning til blodunderløbne mærker; som oftest heler op uden ardannelse. Ved samtidig forekomst af hudafskrabninger; kvæstningssår ogleller dybere blødninger kan ardannelse forekomme. Der er den 16. september september 2013 udarbejdet en psykologisk undersøgelse af <anonym>Forurettede 1</anonym> til brug for vurderingen af hendes erhvervsevnetab. Undersøgelsens konklusion er sålydende: "Konklusion Der er tale om en 25-årig kvinde; der undersøges med henblik på at få udredt sin indlæringsevne 0g dermed mulighed for at påtage sig et job eller påbegynde nogen form for uddannelse. Barndom og opvækst har været præget af tiden i det krigshærgede Afghanistan de første 9-10 år af <anonym>Forurettede 1's</anonym> tilværelse. Dette har betydet, at <anonym>Forurettede 1</anonym> først startede med at modtage undervisning i skoleregi da hun og familien kom til Danmark. Her har det vist sig, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har haft særdeles svært ved at indlære det faglige stof. Familien har været autoritært funderet, men også været en meget kærlig familie. Så trods krigen i Afghanistan og utrygheden og angsten forårsaget heraf, har der været megen tryghed i familiens skød. Således virker <anonym>Forurettede 1</anonym> som en kvinde med et højt selvværd med stærke kærlige bånd til familien. Kognitivt ses en ung kvinde placeret i sinke- eller debilområdet. <anonym>Forurettede 1's</anonym> evne til at forstå ord og begreber samt eksplicit at forklare betydningen af disse er særdeles ringe. almene faktuelle viden og dermed indsigt i samfundsmæssige; kulturelle, geografiske 0g politiske forhold er meget lav, hvilket vidner om ringe udbytte af skolegangen: evne til abstraktion samt evne til at danne sproglige synteser er særdeles ringe. Mere specifikt er <anonym>Forurettede 1</anonym> således ringe til sproglig fleksibilitet og dermed og dermed til at gå fra det sproglige konkrete til det sprogligt abstrakte. evne til hovedregning stort set er fraværende evne til at koncentrere sig er ringe evne til opmærksomhed er ringe korttidshukommelse er ringe. langtidshukommelsen virker rimelig. evne til indlæring af nyt stof er særdeles begrænset. evne til visuel scanning samt bearbejdning af visuel information meget ringe, hvilket resulterer i, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har meget svært ved at overskue sin omverden. har særdeles ringe evne til at danne overblik samt planlægge. evne til rationel og logisk tænkning er særdeles begrænset. Evne til fokuseret opmærksomhed altså opmærksomhed på én proces ad gangen er meget begrænset. Evne til delt opmærksomhed altså opmærksomhed på mere end én proces ad gangen er stærkt begrænset. psykomotoriske evne til at omsætte stimuli til praktisk handling er særdeles ringe. Evnen til visuel konstruktion; der er vigtig ved praktiske arbejdsopgaver; er ringe. Forståelse af sociale normer og indlevelsesevne i andre situation er ringe. Personlighedsmæssigtlemotionelt er <anonym>Forurettede 1</anonym> meget umoden 0g fremstår som naiv og underudviklet. Behandlingsmæssigt ses der ikke nogen mulighed for at kunne forbedre <anonym>Forurettede 1's</anonym> tilstand. Lidelsens betydning for funktionsniveauet: På en skala fra ubetydeligtlletlmoderatlsvært erhvervsevnetab vurderer jeg, at erhvervsevnetabet er svært;, og tilstanden vurderes som stationær. Jeg vvurderer; at eventuelt erhvervsafklarende ikke vil forværre <anonym>Forurettede 1's</anonym> tilstand, idet <anonym>Forurettede 1's</anonym> tilstand ikke skyldes en emotionel problemstilling. Ved at <anonym>Forurettede 1's</anonym> evne til indlæring er stærkt begrænset vil en relation til arbejdsmarkedet være afhængig af at der tages særlige hensyn til <anonym>Forurettede 1</anonym> og hendes manglende evner: <anonym>Forurettede 1</anonym> vil ikke evne at påtage sig nogen form for uddannelse. Hun vil heller ikke evne at indgå ien almindelig arbejdsrelation og har brug for megen tryghed og forudsigelige rammer: Arbejdsopgaverne skal være meget simple og at praktisk karakter og det skal være meget begrænset hvor mange mennesker <anonym>Forurettede 1</anonym> skal forholde sig til på arbejdspladsen En mentor i den sammenhæng kunne være brugbar. Hun har brug for megen social støtte og opbakning på arbejdspladsen for at kunne fastholde sig i arbejdsopgaven: <anonym>Forurettede 1</anonym> giver udtryk for, at hun har lyst til at gå i skole samt arbejde i et køkken. Dette vil kunne forbedre <anonym>Forurettede 1's</anonym> livskvalitet at få lov at bruge de ressourcer hun trods alt har" _ Der er den 18.marts 2021 gennemført udlændingeafhøring af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Af afhøringsrapporten fremgår bl.a: Sigtedes statsborgerskab: Afghansk Legitimationspapirer: Pas, kopi vedlagt. Original befinder sig hos politiet. Opholdsstatus i Danmark (familiesammenføring asyl, tålt ophold, fastboende udlænding osv:): Familie sammenført til sin kone. PERSONLIGE OPLYSNINGER Alder Sigtedes oplysninger: 33 Registeroplysninger: 33 år Helbredstilstand, misbrugsforhold mv, 0g evt. sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet. Sigtedes oplysninger: Sigtede har et godt helbred, ingen sygdomme, intet misbrug ud over at ryge cigaretter; Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom Familiemæssige forhold Sigtedes oplysninger: Gift med <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1988)</anonym> 0g har 3 børn med hende <anonym>Forurettede 2</anonym> på 12 år, <anonym>Forurettede 4</anonym> på 9 år 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> på 3 år. Sigtede har ikke andre børn. <anonym>Forurettede 1's</anonym> familie er sigtedes familie, fordi de er gift. Sigtede har ikke egen familie i DK Sigtedes forældre er døde, og han har ingen søskende. Sigtede og <anonym>Forurettede 1</anonym> blev Nikah gift i Pakistan i januar, februar eller marts måned 2007. Sigtede <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> boede sammen i <anonym>By 2</anonym> indtil <anonym>Forurettede 1</anonym> den 2. december 2020 stak af fra hjemmet med de to piger. <anonym>Forurettede 4</anonym> blev anbragt på institution for 5 6 år siden, idet han er mental retarderet. Registeroplysninger: Gift med <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1988)</anonym> som han har fællesbørnene: <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>CPR nr (Født 2008)</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>CPR nr (Født 2010)</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>CPR nr (Født</anonym> <anonym>2017)</anonym> Boligforhold mv som beskrevet af sigtede Opholdsgrundlag i Danmark Sigtedes oplysninger: Familiesammenført til sin kone <anonym>Forurettede 1</anonym> 2008, men havde forinden i 2007 været i DK på et 3 mdr.s turist visum. Opholdstilladelse til 2022 eller 2023 . Registeroplysninger: Opholdstilladelse C til 140922. Kopi af opholdskort vedlagt UDLÆNDINGENS TILKNYTNING TIL DANMARK Varigheden af udlændingens samlede ophold herunder oplysning om varighed og tidspunkt for evt. tidligere ophold i Danmark. Sigtedes oplysninger: Sigtede har opholdt sig i DK siden 2008, 0g var i 2007 på et 3 mdr: turistvisum i DK. Sigtede havde ikke tidligere været i DK. Sigtede har kun boet været tilmeldt i DK siden 2008. Han har været på 1 mdr.s ferie i Afghanistan i 20 18 sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> Herudover har sigtede før rejsen til Afghanistan været i Norge I dag for at få fornyet sit pas ved den afghanske ambassade. Ingen yderligere rejseaktivitet. Registeroplysninger: Indrejst 051108 (CPR) FR tilmeldt i DK siden. Opgørelse over det tidsrum (opgjort på år; måneder og dage) den pågældende i forbindelse med tidligere sager har været frihedsberøvet eller undergivet anden strafferetlig retsfølge. Sigtedes oplysninger: Sigtede har ren straffeattest. Han har aldrig tidligere været anholdt; fængslet eller været i konflikt med loven politiet. Sigtede havde dog en gang i Spanien været navnemæssigt forvekslet med en person; der havde begået en forbrydelse i Spanien. Det blev dog bevist; at sigtede på ingen måde havde noget med sagen at gøre, men at det var en med samme navn som opholdt sig i Spanien: Sigtede havde aldrig været i Spanien. Registeroplysninger: Ingen kriminelle domme, fængslinger eller anholdelser (KR). Klip i kørekort samt bøde for håndholdt mobiltelefon 161220. Oplysninger om familiemæssige tilknytning til Danmark (herunder varigheden af evt. ægteskab eller samlivsforhold og evt. børns bopæl, nationalitet, omfanget af samvær; samt oplysninger om andre familiemæssige relationer i Danmark) . Sigtedes oplysninger: Sigtede har udelukkende været gift med <anonym>Forurettede</anonym> 1 o0g han har boet i DK fra 2008, hvor han blev familiesammenført med <anonym>Forurettede 1</anonym> og fremefter. Sigtede har boet på flere forskellige adresser sammen med <anonym>Forurettede 1</anonym> og deres 3 fælles børn; <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> Dog har <anonym>Forurettede 4</anonym> boet på institution siden 2015 eller 2016. Sigtede og <anonym>Forurettede 1</anonym> havde samvær med <anonym>Forurettede 4</anonym> Før <anonym>Forurettede 3</anonym> blev født for 3 år siden, var det 1 eller 2 gange om ugen hjemme på sigtede og <anonym>Forurettede 1's</anonym> bopæl, hvor institutionen kom med ham. Efter <anonym>Forurettede 3's</anonym> fødsel blev det på institutionen I gang om ugen. Hver onsdag 2 timer dog nedsat til I time pga. Corana. Samværet på bopælen blev ændret, idet kommunen var bange for; at <anonym>Forurettede 4</anonym> ville skade <anonym>Forurettede 3</anonym> Sigtedes ægtefælle <anonym>Forurettede 1</anonym> samt børnene er ligesom sigtede afghanske statsborgere. Alle børnene er født i DK <anonym>Forurettede 1's</anonym> familie er sigtedes familie; og de sås jævnligt. De gik til parken 0g besøgte hinanden. Om sommeren var det nærmest dagligt, men resten af året sås kvinderne i familien i hvert fald hver lørdag. Registeroplysninger: Hustru og alle 3 børn bor i DK Mellembarnet <anonym>Forurettede 4</anonym> frivilligt anbragt på institution b.la. grundet mental retardering- Fælles forældremyndighed over <anonym>Forurettede 4</anonym> Ægtefælle flygtet på krisecenter med to øvrige børn; som hun har fået midlertidig fuld forældremyndighed over; ligesom hun og de to børn er tildelt særlig adresse beskyttelse Alle medlemmer af familien er afghanske statsborgere Ifølge CPR viet 200507- verificeret 251108. Samværet med <anonym>Forurettede 4</anonym> verificeret af <anonym>Kommune</anonym> hver onsdag 1 time fra kL 1700-1800, hvor personale fra institutionen ligeledes er til stede. Samværet alene mellem far 0g søn fungerede fint efter <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g pigerne var taget på KC. Hvis ægteskabetlsamlivet er opstået efter de strafbare forhold er begået, oplyses hvorvidt ægtefællenlsamleveren da havde kendskab til mistanken om de strafbare forhold. Sigtedes oplysninger: Har været gift med <anonym>Forurettede 1</anonym> siden 2007 og boet med hende i DK siden 2008. Registeroplysninger: Ægtefælle 0g ældste datter er forurettede i flere verserende straffesager hvori sigtede_ p.t sidder varetægtsfængslet Oplysninger om udlændingens kulturelle og sociale tilknytning til Danmark (feks. opvækst; uddannelse; herunder beståede eksamener; dansk omgangskreds, danske venner; foreningsaktivitet, fritidsinteresser) . Sigtedes oplysninger: Sigtede har ikke taget nogen uddannelse i DK-men har gået på sprogskole 0g har bevis for Dansk 2 (færdiggjort sprogskole). Sigtede har danske arbejdskollegaer; som han kun ser på arbejde. Sigtede har masser af afghanske venner; som han mødtes med på legepladsen sammen med børnene. Børnene legede; og mændene spillede kort; drak the og lign. Sigtede er ikke medlem af nogle foreninger; og har ingen fritidsinteresser Sigtede arbejdede hver dag, og handlede ind efter arbejde, hvorefter han var sammen med sin familie eller venner Registeroplysninger: ingen oplysninger Oplysninger om udlændingens evt. arbejde (Hvilke arbejdspladser; varighed af ansættelser; oplysninger om referencer som kan kontaktes; medlemskab af en fagforening, herunder hvilken og hvor længe). Sigtedes oplysninger: Sigtede arbejder som klargøringsmedarbejder hos <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> <anonym>Adresse 6</anonym> <anonym>By 2</anonym> Sigtede blev først ansat 3 mdr. i firmaet via kommunal jobcenter i jobprøvning i 2016, 0g blev herefter fastansat. Sigtedes chefer <anonym>Person 15</anonym> 0g <anonym>Person 16</anonym> kan evt. kontaktes. Sigtede er ikke medlem af en fagforening eller en A-kasse. Sigtede har ligeledes haft arbejde på Shell tanken på <anonym>Adresse 7</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> Sigtede huskede ikke præcis hvornår; men han arbejdede der i et par år. Mellem Shell tanken og <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> var der måske 1 års tid Sigtede havde fra jobcenter <anonym>By 2</anonym> ligeledes været udsendt i praktikophold flere forskellige steder af 3 4 måneders varighed bl.a. hos <anonym>Arbejdsplads 2</anonym> 0g <anonym>Arbejdsplads 3</anonym> samt i flere Netto butikker. Sigtede var også blevet tilbudt et natarbejde, som han takkede nej til, da <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke kunne lide at være alene om natten. Hun var bange. Registeroplysninger: Arbejder som klargøringsmand hos _ <anonym>Arbejdsplads</anonym> 1i <anonym>By 2</anonym> som oplyst af sigtede. Startede i virksomheds-træning via kommunen og blev herefter fastansat 160716 ifølge <anonym>Person 16</anonym> Eftermarkedschef hos <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> <anonym>Tlf nr</anonym> Oplysninger om udlændingens skriftligelmundtlige danskkundskaber (hvilket niveau beherskes dansk, skriftligt og mundtligt, 0g stemmer det overens med indtrykket ved afhøringen). Sigtedes oplysninger: Sigtede kan læse lidt dansk men ikke meget. Sigtede kan mundtligt kommunikere med folk, når han handlede ind, samt når han var på sit arbejde. Sigtede kan gøre sig forståelig på dansk og forstår ikke kompliceret dansk Politiets vurdering: Taler og forstår simpel dansk Oplysninger om udlændingens adfærd i tiden efter det strafbare forhold Sigtedes oplysninger: Sigtede har levet et almindeligt liv; indtil han blev anholdt af politiet. Efter <anonym>Forurettede 1</anonym> og børnene forlod hjemmet, har sigtede arbejdet, været hjemme, følt sig ensom og grædt. <anonym>Forurettede 1's</anonym> bror <anonym>Vidne 12</anonym> sagde, at sigtede skulle komme ud og se andre mennesker; for ikke at blive sindssyg: Sigtede var derfor på små-besøg hos <anonym>Forurettede 1's</anonym> familie. Registeroplysninger: Har forsøgt at finde <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g pigerne ved at henvende sig til politiet for at efterlyse dem, da de havde forladt hjemmet, ligesom han havde været i <anonym>Forurettede 3's</anonym> børnehave 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> klub for at spørge efter dem. Ellers ikke yderligere oplysninger omkring hans adfærd -ud over at de strafbare forhold er begået over en længere tidsperiode ~anmeldt som værende gennem hele ægteskabet NÆRE FAMILES TILKNYTNING TIL DANMARK Oplysninger om ægtefællelsamlever og evt. mindreårige børns tilknytning til Danmark, herunder de pågældendes nationalitet, varighed af ophold, sprogkundskaber; kulturel og social tilknytning til Danmark (se ovenfor). Sigtedes oplysninger: Sigtedes ægtefælle <anonym>Forurettede 1</anonym> og børn er alle afghanske statsborgere. Børnene er født i DK; og <anonym>Forurettede 1</anonym> har boet i DK i mange år sammen med resten af storfamilien måske i 20 21 år. <anonym>Forurettede 1</anonym> har permanent opholdstilladelse i DK, mens børnene har tidsbegrænset som sigtede. <anonym>Forurettede 1</anonym> taler dansk lidt bedre end sigtede men ej flydende. <anonym>Forurettede 1</anonym> har været i praktikophold, men har ikke haft fast arbejde. Hun er ikke medlem af foreninger eller har fritidsinteresser. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ingen danske venner; men bilser på flere danske kvinder i området. <anonym>Forurettede 1</anonym> var tit på besøg hos familien. Børnene taler flydende dansk ~ især <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> går i skole, 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> går i børnehaven <anonym>Indslusningsgruppe</anonym> <anonym>By 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> gik på fritidshjem efter skole og ellers gik hun ture sammen med mosters børn eller områdets børn. Registeroplysninger: Det meste verificeret i forbindelse med afhøring af <anonym>Forurettede 1</anonym> samt ved opslag i CPR <anonym>Forurettede 1</anonym> indrejst i DK 120400 0g været FR tilmeldt i DK siden. Det samme er gældende for børnene, der er født i DK 0g været tilmeldt i DK siden. UDLÆNDINGENS TILKNYTNING TIL HJEMLANDET ELLER ANDRE RELEVANTE LANDE* Sproglige kundskaber ~skriftlige og mundtlige. Sigtedes oplysninger: Sigtede taler flydende pashto og læser lidt pashto . Sigtede har gået i skole til 7.klasse Sigtede taler også lidt Urdu og Farsi men læser det ikke. Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom ud over at tolkning til herv. afh. er på pashto. Oplysninger om udlændingens eller nære pårørendes besiddelse af ejendom eller bankkonti i udlandet. Sigtedes oplysninger: Sigtede er ikke i besiddelse af ejendom eller bankkonto i hjemlandet. Sigtede vidste ikke, hvorvidt nogen fra <anonym>Forurettede 1's</anonym> familie havde dette. Registeroplysninger: ingen oplysninger herom. Familie; svigerfamilie og andre relationer i de relevante lande. Sigtedes oplysninger: Sigtede har en morbror i Afghanistan. Sigtede har ikke anden familie der; Sigtede har ikke kontakt med pgl. morbror. Sigtede vidste ikke; om morbroren har familie. Sigtede huskede ikke, hvornår der sidst havde været kontakt mellem dem. Morbroren har tidligere boet i Pakistan; men er flyttet tilbage til Afghanistan til Jalalabad. Sigtedes svigerfamilie bor i DK Sigtede har ikke andre relationer i Afghanistan ud over venner. De ringede til hinanden en gang imellem. Sigtede kender også nogle afghanere; der bor i Europa De ses aldrig. Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom. Varighed og karakter af ophold, herunder rejser til, de relevante lande. Sigtedes oplysninger: Sigtede har kun været i Afghanistan 1 gang siden han bosatte sig i DK - som tidligere forklaret var rejsen i 2018 med familien. Ingen rejser til andre lande ud over 1 dag 1 Norge som tidligere forklaret. Registeroplysninger: <anonym>Forurettede 3 's</anonym> børnehave verificerer rejse til Afghanistan september ~november 2018, 0g sigtedes afghanske pas er udsted den 310718 af det afghanske generalkonsulat i Bonn. Aftjening af værnepligt i hjemlandet. Sigtedes oplysninger: Nej sigtede gik i skole. Sigtede troede ej heller; at han skulle; men han vidste det ikke Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom. Besiddelse af pas eller andre ID-papirer fra andre relevante lande. Sigtedes oplysninger: Sigtede har et afghansk pas ikke yderligere id- papirer fra hjemlandet. Registeroplysninger: Kopi af afghansk pas vedlagt. NÆRE FAMILIES TILKNYTNING TIL UDLÆNDINGENS HJEMLAND ØVRIGE RELEVANTE LANDE Ægtefælles/partnerlmindreårige børns tilknytning til Danmark. (Familiens arbejde, uddanne! e, sprog, skolegang i Danmark; evt. ferie eller andet ophold i hjemlande) Sigtedes oplysninger: Familien bor i DK Indtil ægtefællen <anonym>Forurettede 1</anonym> forsvandt fra hjemmet med børnene 021220 gik hun hjemme (har periodisk været i noget jobtræning), ældste barn gik i skole; yngste i børnehave og midterste anbragt på institution. Alle taler dansk og pashto Hele <anonym>Forurettede 1's</anonym> familie bor i DK <anonym>Forurettede 1</anonym> og børnene har kun været i Afghanistan sammen med sigtede i 2018. Alle er afghanske statsborgere. Registeroplysninger: Samme oplyst af <anonym>Forurettede 1</anonym> Oplysninger om den nære families tilknytning til udlændingens hjemland eller andre relevante lande; udlændingen har tilknytning til (sprogkundskab, familiemæssig tilknytning; anden personlig eller kulturel tilknytning, ophold i landet, ejendomsbesiddelse; bankkonti mv). Sigtedes oplysninger: <anonym>Forurettede 1</anonym> kender sproget; men sigtede kendte ellers ikke noget til hendes tilknytning til Afghanistan. Hele hendes nære familie forældre og søskende bor i DK. <anonym>Forurettede 1</anonym> har så vidt sigtede vidste ingen bankkonto /ejendomme eller andet i Afghanistan. Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom. Kanlvil den nære familie følge med til udlændingens hjemland eller et andet relevant land, som udlændingen har tilknytning til. Sigtedes oplysninger: Det var op til dem hvis de ønskede det, men sigtede ville gerne bo sammen med dem her i landet. Registeroplysninger: Intet ønske herom. ØVRIGE OPLYSNINGER Oplysninger om forventede reaktioner fra det påtænkte opholdslands myndigheder ved udlændingens tilbagevenden til landet. Sigtedes oplysninger: Sigtede havde ingen viden om dette. Sigtede havde ikke været i kontakt med dem; og der havde ingen problemer været i 2018. Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom Oplysninger om, hvorvidt udlændingen uden for asylbegrundende forhold (jf. udlændingelovens $ 7, stk. 1 og 2) mener; at ville lide overlast i hjemlandetludsendelseslandet. Sigtedes oplysninger: Sigtede oplyste, at han ville lide overlast, hvis han skulle tage bopæl i DK; da det var svært at bo der; og der var risiko for ens liv Bomber og kidnapning over alt. Registeroplysninger: Ingen oplysninger herom. Sikring af evt. dokumentation for rejserllængerevarende ophold i relevante lande (rejsedokumenter; viseringer i pas 0.1., billeder; valutakvitteringer; ejendomsbesiddelse) Vedlagt: Ind/ udrejsestempel fra Københavns lufthavn 1 sigtedes pas. Udrejse 160918. Indrejse 141018. Udlændingestyrelsen har den af 25.juni 2021 afgivet sålydende udtalelse vedrørende mulig udvisning af <anonym>Tiltalte 1</anonym> "Opholdsgrundlag 0g længde Den 31. maj 2017 søgte <anonym>Tiltalte 1</anonym> via ambassaden i Islamabad om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik den 30. oktober 2008 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens $ 9 c stk. 1 indtil den 17. oktober 2009. Denne tilladelse er senest den 14. september 2016 forlænget indtil den 14. september 2022. Den 5.november 2008 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Længden af <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lovlige ophold i relation t il udvisningsbestemmelserne regnes fra den 5. november 2008, hvor pågældende blev tilmeldt CPR jf. herved udlændingelovens8 27, stk. 1, 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> har således haft lovligt ophold i Danmark i ca 12 år og 4 måneder; jf. udlændingelovens $ 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer; at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 22, nr. 1, 8 22, nr. 2, og 8 22, nr 6. Efter udlændingelovens $ 22, nr. 1 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med opholdstilladelse efter8 7 eller 8 8, stk: 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed Efter udlændingelovens $ 22, nr. 2, kan en udlænding som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med opholdstilladelse efter $ 7 eller 8 8, stk. 1, eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig rets følge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed Efter udlændingelovens$ 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med opholdstilladelse efter 8 7 eller 8 8, stk. 1, eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens8 245, stk. 1, 8 216, stk. 1, eller 8 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne karakter 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte 1</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarksinternationale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 17. marts 2021. Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte 1</anonym> blandt andet har oplyst; at han: Er opvokset i Afghanistan; hvor han har gået i skole i 7 år Har boet i Danmark siden 2008 sammen med sin ægtefælle 0g parrets fælles børn Har været i praktik i forskellige supermarkeder 0g arbejdet et par år på en Shell tank Siden 2016 har arbejdet som medarbejder i <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> Har 3 børn på 3,10 og 12 år, der alle er født i Danmark og statsborgere i Afghanistan Ikke har haft kontakt til sin ægtefælle eller børn siden december 2020, hvor hans ægtefælle tog på krisecenter med 2 af parrets fælles børn. side 88 Det sidste barn har de seneste 5-6 år været anbragt på en institution da han er mentalt handikappet. • Ser sin søn, der er frivilligt anbragt på en institution, en gang om ugen • Anser sin ægtefælles herboende familie som sin egen familie og ser dem ofte • Har været på 1 måneds ferie i Afghanistan i 2018 • Har en onkel i Afghanistan Udlændingestyrelsen bemærker , at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle og børn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Udlændingestyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det kan være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise en familie til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt der er børn, der har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, idet Danmark i de sager vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Et barn kan opnå selvstændig tilknytning til Danmark ved at opholde sig i landet i ca. 6-7 år i sine formative år , der starter ved skolealderen. Selvstændig tilknytning kan dog også opnås ved en tidligere alder , såfremt barnet før skolealderen har været indmeldt i daginstitutioner i Danmark Udlændingestyrelsen skal hertil bemærke, at pågældendes 2 ældste børn kan have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, idet børnene er 10 og 12 år gamle, og har boet i Danmark siden de blev født, hvor de har gået i daginstitution og skole. Det kan derfor være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise familien til at udøve familielivet iAfghanistan, idet Danmark er nærmest til at beskytte familielivet imedfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Udlændingestyrelsen skal desuden bemærke, at en vurdering af barnets tarv som defineret i FN konventionen om Barnets Rettigheder , ligeledes bør indgå i Domstolenes vurdering af udvisningsspør gsmålet. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser . På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter , og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 6-7 årsvarighed, sammenholdt med de i udlændingelovens$ 26, stk. 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens $ 22, nr 1, 8 22, nr 2, 0g $ 22, nr. 6. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens 8 32, stk l, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 5, meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 8 22, nr. 4-9, eller for udlændinge; som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder; dog altid for mindst 6 år Det bemærkes endvidere; at indrejseforbuddet; efter stk. 5, nr: 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser: 7 Der er den 22 marts 2021 gennemført udlændingeafhøring af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Af afhøringsrapporten fremgår bl.a: "Sigtedes statsborgerskab: Afghanistan. Legitimationspapirer: Fremmedpas. I opholdstilladelse: <anonym>ID-nr.</anonym> Opholdsstatus i Danmark (familiesammenføring asyl, tålt ophold, fastboende udlænding osv): Vides ikke. Muligvis flygtning. PERSONLIGE OPLYSNINGER Alder Sigtedes oplysninger: 28 år Registeroplysninger: 28 år Helbredstilstand, misbrugsforhold mv, 0g evt. sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet. Sigtedes oplysninger: Sund og rask. Bruger ikke eufori sende stoffer Indtager ikke medicin. Registeroplysninger: intet reg. Familiemæssige forhold Sigtedes oplysninger: Far, <anonym>Vidne 2</anonym> Mor, <anonym>Vidne 7</anonym> Bror <anonym>Vidne 1 1</anonym> gift med <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> gift med <anonym>Vidne 13</anonym> Søster; <anonym>Person 17</anonym> gift med <anonym>Vidne 8</anonym> søster <anonym>Forurettede 1</anonym> gift med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Person 18</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>14</anonym> ca. 16 år, <anonym>Vidne 4</anonym> ca. 14 år; <anonym>Person 19</anonym> ca. IO år, <anonym>Vidne 3</anonym> ca 13 år, <anonym>Person 9</anonym> ca. 6 år, <anonym>Person 20</anonym> ca. 4 år. <anonym>Forurettede 4</anonym> ca. 1l år, <anonym>Forurettede 3</anonym> ca. 3 ' år, <anonym>Forurettede 2</anonym> ca. 13 år. ~Kendte ikke deres fødselsdatoer: Registeroplysninger: far. <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>(Født 1962)</anonym> Mor: <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>(Født</anonym> <anonym>1964)</anonym> Storesøster <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>(Født 1984)</anonym> gift med <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>(Født 1982)</anonym> som hun har 5 børn sammen med <anonym>Vidne 14</anonym> <anonym>(Født 2004)</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>(Født</anonym> <anonym>2007)</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>(Født 2008)</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>(Født 2010)</anonym> <anonym>Person 21</anonym> <anonym>(Født</anonym> <anonym>2019)</anonym> storesøster <anonym>Person 4</anonym> f XXXX; storebror <anonym>Vidne 11</anonym> <anonym>(Født 1986)</anonym> gift med <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>(Født 1986)</anonym> som han har 3 børn med <anonym>Person 10</anonym> <anonym>(Født</anonym> <anonym>2013)</anonym> <anonym>Person 1 1</anonym> <anonym>(Født 2015)</anonym> <anonym>Person 12</anonym> <anonym>(Født 2018)</anonym> Storebror <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>(Født 1987)</anonym> Storesøster <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>(Født 1988)</anonym> gift med <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>(Født 1987)</anonym> som hun har 3 børn med <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>(Født 2008)</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>(Født 2010)</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>(Født 2017)</anonym> ). Storebror <anonym>Vidne</anonym> <anonym>12</anonym> <anonym>(Født 1989)</anonym> Alle boende i Danmark. Opholdsgrundlag i Danmark Sigtedes oplysninger: Flygtning. Registeroplysninger: familiesammenført, år 2000. UDLÆNDINGENS TILKNYTNING TIL DANMARK Varigheden af udlændingens samlede ophold herunder oplysning om varighed og tidspunkt for evt. tidligere ophold i Danmark. Sigtedes oplysninger: Ankom til Danmark i 2000, sammen med sin familie. Faderen var i Dk i forvejen. Registeroplysninger: Opgørelse over det tidsrum (opgjort på år; måneder og dage) den pågældende i forbindelse med tidligere sager har været frihedsberøvet eller undergivet anden strafferetlig retsfølge. Sigtedes oplysninger: Aldrig. Registeroplysninger: Bødesag ILov om euf. Oplysninger om familiemæssige tilknytning til Danmark (herunder varigheden af evt. ægteskab eller samlivsforhold og evt. børns bopæl; nationalitet; omfanget af samvær; samt oplysninger om andre familiemæssige relationer i Danmark) Sigtedes oplysninger: Islamisk gift med nedenstående i dec. 2020. Kendt hende i 3 år Bor sammen. Har boet sammen siden ca. april 2020. Kæreste, <anonym>Person 1</anonym> kendte ikke hendes fødselsdag, Muligvis i oktober i 1994/95.De venter barn sammen; sat til <anonym>Dato 5</anonym> Sigtede tidligere Islamisk gift fra 2016-2018 med en kvinde fra Afghanistan. Kunne ikke huske navnet. Hun opholdt sig i Pakistan. Har aldrig været i Danmark. I forbindelse med gennemlæsning huskede han navnet på sin ex-kone: <anonym>Person 22</anonym> Registeroplysninger: samlever; <anonym>Person 1</anonym> <anonym>(Født 1995)</anonym> 1 Afghanistan. (dansk stb. 2018) Indrejst 2001. Tilmeldt sammen siden 250220. Oplysninger om udlændingens kulturelle og sociale tilknytning til Danmark (feks. opvæk t; uddannelse; herunder beståede eksamener; dansk omgangskreds; danske venner; foreningsaktivitet; fritidsinteresser) . Sigtedes oplysninger: Vokset op i Danmark hos sine forældre, 9 kl. VUC - produktionsskolen i <anonym>By 2</anonym> Flere forskellige folkeskoler, herunder <anonym>By 4</anonym> <anonym>Bydel 1</anonym> fælledskole. <anonym>Uddannelse</anonym> 1 '2-2 år Kunne ej huske årstallet. Har danske venner og indvandrevenner. Medlem af <anonym>Fodboldklub</anonym> Fitness center. Ikke politisk aktiv. Ikke medlem af nogen foreninger ellers. Registeroplysninger: Oplysninger om udlændingens evt. arbejde (Hvilke arbejdspladser; varighed af ansættelser; oplysninger om referencer som kan kontaktes; medlemskab af en fagforening, herunder hvilken og hvor længe). Sigtedes oplysninger: Fakta; kasseassistent i 2008/09 i 3-4 mdr. Restaurant /tjener i 2013 i 4 mdr. <anonym>Arbejdsplads 4</anonym> ~Lyngby. I blomsterhandel hos sin bror <anonym>Udeladt</anonym> i2016 i ca. 10-11 mdr. <anonym>By 5</anonym> <anonym>Arbejdsplads 5</anonym> ica. 1 '/2 år fra 2017-2018. <anonym>Stilling 1</anonym> <anonym>Arbejdsplads 6</anonym> fra maj 2020.I 2019 også som <anonym>Stilling 1</anonym> hos <anonym>Arbejdsplads 7</anonym> Ønsker at fortsætte sin nuværende beskæftigelse. Registeroplysninger: Oplysninger om udlændingens skriftligelmundtlige danskkundskaber (hvilket niveau beherskes dansk skriftligt og mundtligt; 0g stemmer det overens med indtrykket ved afhøringen) . Sigtedes oplysninger: Behersker dansk bådemundligtog skriftlig Politiets vurdering: taler og forstår dansk. Det skriftlige ej vurderet; Oplysninger om udlændingens adfærd i tiden efter det strafbare forhold Sigtedes oplysninger: Varetægtsfængslet. Registeroplysninger: Varetægtsfængslet. NÆRE FAMILIES TILKNYTNING TIL DANMARK Oplysninger om ægtefællelsamlever og evt. mindreårige børns tilknytning til Danmarks herunder de pågældendes nationalitet; varighed af ophold, sprogkundskaber, kulturel og social tilknytning til Danmark (se ovenfor). Sigtedes oplysninger: Se ovenfor; Sigtede kendte ikke datoen for sin kæreste danske statsborgerskab . Registeroplysninger: samlever; <anonym>Person 1</anonym> <anonym>(Født 1995)</anonym> 1 Afghanistan. (dansk stb. 2018) Indrejst 2001 UDLÆNDINGENS TILKNYTNING TIL HJEMLANDET ELLER ANDRE RELEVANTE LANDE* Sproglige kundskaber ~skriftlige og mundtlige. Sigtedes oplysninger: Lidt engelsk og lidt Pashto i tale. Han skriver engelsk; men ikke Pashto. Han taler lidt urdu. Ikke skriftlig. Registeroplysninger: Oplysninger om udlændingens eller nære pårørendes besiddelse af ejendom eller bankkonti i udlandet. Sigtedes oplysninger: Ingen ejendomme i andre lande eller i Afghanistan: Ingen konti i andre lande. Registeroplysninger: Familie; svigerfamilie og andre relationer i de relevante lande. Sigtedes oplysninger: Ingen relationer til andre lande. Registeroplysninger: Varighed og karakter af ophold, herunder rejser til, de relevante lande. Sigtedes oplysninger: Sigtede har ikke været tilbage i Afghanistan. På ferie et par gange i Pakistan (2016) i Norge. Barcelona. I Malaga 2 gange på ferie. Registeroplysninger: Aftjening af værnepligt i hjemlandet. Sigtedes oplysninger: nej Registeroplysninger: Besiddelse af pas eller andre ID-papirer fra andre relevante lande. Sigtedes oplysninger: Vides ikke; Kendte ikke til dem. Registeroplysninger: NÆRE FAMILES TILKNYTNING TIL UDLÆNDINGENS HJEMLAND ØVRIGE RELEVANTE LANDE Ægtefælleslpartnerlmindreårige børns tilknytning til Danmark. (Familiens arbejde, uddannelse, sprog, skolegang i Danmark, evt. ferie eller andet ophold i hjemlande) Sigtedes oplysninger: Kærestes Registeroplysninger: Intet. Oplysninger om den nære families tilknytning til udlændingens hjemland eller andre relevante lande, udlændingen har tilknytning til (sprogkundskab, familiemæssig tilknytning anden personlig eller kulturel tilknytning; ophold i landet, ejendomsbesiddelse, bankkonti mv). Sigtedes oplysninger: Kendte intet til det. Registeroplysninger: Kanlvil den nære familie følge med til udlændingens hjemland eller et andet relevant land, som udlændingen har tilknytning til. Sigtedes oplysninger: nej, det ønskede de ikke. Ikke andre lande. Registeroplysninger: Intet. ØVRIGE OPLYSNINGER Oplysninger om forventede reaktioner fra det påtænkte opholdslands myndigheder ved udlændingens tilbagevenden til landet. Sigtedes oplysninger: Sigtede har forventning om at blive dræbt af sin tidligere ægtefælles familie. Familien har været meget vred over; at de blev skilt. Sigtede har en <anonym>Tatovering</anonym> Sigtede har forventning om at bliver dræbt af myndighederne pga. sin tatovering. Han mente ikke at man var muslim i myndighedernes øjne pga. denne tatovering. Ex-konens familien har stor indflydelse i Afghanistan og i Pakistan; hvorfor hans liv var i fare / Dødstrusler fremsat af familie; som har tilknytning til regeringen. Udlændingestyrelsen har den af 6. juli 2021 afgivet sålydende udtalelse vedrørende mulig udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> "Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte 2</anonym> søgte den 18.november 1999 via generalkonsulatet i Islamabad under henvisning til sin herboende forælder. Pågældende fik den 2. februar 2020 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende $ 9, stk. 1, nr. 3, til den 2. marts 2001. <anonym>Tiltalte 2</anonym> indrejste den 12. april 2000 i Danmark og indgav herefter ansøgning om asyl. Den pågældende fik den 9. august 2001 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens 8 7, stk. 1. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 13. december 2004 meddelt tidsubegrænset. Længden af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 9. august 2001, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens$ 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens $ 27, stk. 2 Efter udlændingelovens $ 27, stk: 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført ubetinget frihedsstraf; ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens $ 27, stk 1. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har således når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 19 år 0g 6 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer; at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovensg 22, nr: 2 eller nr 6. Efter udlændingelovens$ 22, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med opholdstilladelse efter 8 7 eller 8 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises; hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens$ 22, nr: 6, kan en udlænding; som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, 0g en udlænding med opholdstilladelse efter 8 7 eller $ 8, stk. 1, eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises; hvis udlændingen efter straffelovens $ 225,jf. $ 225, 8 244 eller $ 245, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovovertrædelse; der ville have medført en straf af denne karakter Udlændingestyrelsen skal bemærke; at såfremt <anonym>Tiltalte 2</anonym> alene idømmes ubetinget frihedsstraf af mere end 1 års varighed i medfør af straffelovens 8 261, stk. 1, eller 8 266, ses der at være hjemmel til udvisning efter udlændingelovens $ 22, nr:. 2. 8 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 22. marts 2021. Heraf fremgår at <anonym>Tiltalte 2</anonym> blandt andet har oplyst; at han: har danske venner skriver og taler dansk har sine forældre og søskende i Danmark i december 2020 blev islamisk gift herefter har boet med sin ægtefælle; og at de venter barn i år har taget et <anonym>Uddannelse</anonym> som varede 1 ' - 2 år på nuværende tidspunkt arbejder som <anonym>Stilling 2</anonym> 0g <anonym>Stilling 1</anonym> han frygter at vende tilbage til hjemlandet. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis; at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens $ 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter $8 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter; og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 1 år 0g 2 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk: 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens$ 22, nr. 2 eller nr. 6. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens$ 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens$ 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes; at efter udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 5, meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter $ 22, nr. 4-9, eller for udlændinge; som ikke har haft lovligt - ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder; dog altid for mindst 6 år. Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; Det fremgår af udlændingelovens $ 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter8 7 eller 8 8, stk: 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. $ 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes; jf. 8 31,medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf: $ 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter$ 7. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret, at indholdet af udlændingeafhøringen er retvisende. Under varetægtsfængslingen har <anonym>Forurettede 4</anonym> besøgt ham to gange. Hvert besøg har varet 1 time Det har været godt, og <anonym>Forurettede 4</anonym> var meget glad for at se ham: Han har ikke haft kontakt med <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> og han savner dem meget. Han har et stort ønske om fortsat at se børnene. Hvis han bliver udsendt til Afghanistan; vil han lide overlast pga. Taleban. Hans morbror er hans eneste tilbageværende familie i Afghanistan; og de har ikke meget kontakt. Derudover har han kontakt over Facebook til nogle venner i Afghanistan. Han betragter <anonym>Forurettede 1's</anonym> familie som sin familie. Han besøgte sin morbror i Afghanistan i 2018, hvor han var på ferie af en måneds varighed. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han arbejder som <anonym>Stilling</anonym> 2 0g <anonym>Stilling 1</anonym> Han blev uddannet som <anonym>Stilling 2</anonym> i 2018 eller 2019 og har arbejdet fuld tid. Inden da har han arbejdet i <anonym>By 5</anonym> ien <anonym>Arbejdsplads 5</anonym> 1 omkring 2 år. Han havde en høj stilling i <anonym>Arbejdsplads 5</anonym> Han og en anden styrede tingene i <anonym>Arbejdsplads 5</anonym> og lavede de vigtige opgaver. Inden da gik han vist i skole eller arbejdede hos sin storebror; Han har 10. klasses afgangseksamen; 0g så har han gået på HF. Han var imidlertid nødt til at droppe ud af HF for at hjælpe i sin brors butik. Han har modtaget s.u., men har derudover ikke modtaget understøttelse. Han blev sidste år far til en søn samen med <anonym>Person 1</anonym> der er dansk statsborger:. Sønnen er også dansk statsborger. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ikke født i Danmark, men han er opvokset her. Han er bedre til dansk end til pashto. Han kan skrive dansk men ikke pashto. Han har ikke været i Afghanistan; siden han kom til Danmark. Han har ikke familie i Afghanistan. Hans planer for fremtiden er blot at arbejde, leve fredeligt;, 0g at have det godt. Han er flyttet til Kolding. Han vil ikke sige, hvor hans kones familie bor; Han er meget sjældent hos sin egen familie. Han bruger tiden med sin kone og sit barn. Han har rigtig mange danske venner. Han mødes med sine kollegaer: Han vil gerne udføre samfundstjeneste. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. marts 2021. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. marts 2021 indtil den 8. juli 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "Kendelse Alle dommere og nævninger udtaler: Om <anonym>Tiltalte 1's</anonym> og <anonym>Forurettede 1's</anonym> indgåelse af ægteskab 0g om deres familiemæssige forhold Retten lægger efter <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring til grund; at han kom til Danmark i 2007, 0g at han blev gift med <anonym>Forurettede 1</anonym> omkring samme tidspunkt. <anonym>Forurettede 1</anonym> har om indgåelsen af ægteskabet med <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklaret, at hun mod sin vilje blev gift Islamabad på et tidspunkt, hvor hun stadig gik i skole; 0g at ægteskabet blevet arrangeret af deres fædre uden hendes viden eller samtykke. Hendes forkle laring om indgåelsen af ægteskabet er detaljeret 0g sammenhængende og fremstår selvoplevet og troværdig. Retten tilsidesætter på denne baggrund <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om; at ægteskabet var frivilligt, 0g at de elskede hinanden. Retten lægger herefter til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> blev gift med hinanden efter aftale mellem deres fædre og mod <anonym>Forurettede 1's</anonym> vilje. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> har under ægteskabet fået tre børn; <anonym>Forurettede</anonym> 2 født den <anonym>Dato 1</anonym> 2008, <anonym>Forurettede 4</anonym> født den <anonym>Dato 3</anonym> 2010, 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> 2017. <anonym>Forurettede</anonym> 4 er udviklingshæmmet og flyttede på en døgninstitution for udviklingshæmmede den 1. oktober 2015. <anonym>Forurettede 1</anonym> var herudover gravid med tvillinger i 2009, men aborterede omkring juli 2009. Efter navnlig <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring lægger retten desuden til grund; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> med jævne mellemrum tog ophold og overnattede hos hende 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde rådighed over et værelse i deres lejlighed. Det lægges endvidere til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> i al væsentlighed kun havde social kontakt med sine familiemedlemmer i Danmark, 0g at hun ikke selv havde adgang til at disponere over familiens økonomiske forhold bortset fra de penge, hun havde gemt eller tjent på at samle flasker; og at hun var underlagt en betydelig kontrol af sin mobiltelefon fra begge de tiltalte. Der er i september 2013 udarbejdet en psykologisk undersøgelse af <anonym>Forurettede 1</anonym> til brug for vurderingen af hendes erhvervsevnetab. Efter undersøgelsens resultater er hun kognitivt placeret i sinke- eller debilområdet og er beskrevet med svære indlæringsvanskeligheder uden behandlingsmæssige muligheder: Personlighedsmæssigt er hun beskrevet som meget umoden; naiv og underudviklet. Om visse af vidnernes forklaringer; herunder i forhold til påtaleopgivelserne I forbindelse med politiets efterforskning af sagen blev nogle af de øvrige medlemmer af <anonym>Familie</anonym> sigtet for vold, og anklagemyndigheden har den 18. januar 2022 opgivet påtale mod disse familiemedlemmer i medfør af retsplejelovens $ 721, stk. 1, nr. 2. Under efterforskningen af disse forhold blev børnene <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 5</anonym> videoafhørt, 0g disse videoafhøringer er blevet afspillet under hovedforhandlingen. Endvidere har vidnerne <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Vidne 1 1</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> <anonym>Vidne 13</anonym> 0g <anonym>Vidne 14</anonym> som alle er medlemmer af <anonym>Familie</anonym> afgivet forklaring: Derudover har <anonym>Vidne 18</anonym> som er <anonym>Vidne 1 1's</anonym> 0g <anonym>Vidne 10's</anonym> underbo; afgivet forklaring. De nævnte vidner har alle beskrevet, at alle familiemedlemmerne elsker hinanden meget højt, 0g at alle børnene navnlig elsker <anonym>Tiltalte 2</anonym> meget højt, og at ingen slår hinanden. Retten finder; at disse forklaringer fremstår påfaldende enslydende med hensyn til ordvalg og beskrivelsesmåde. Herudover må den idylliserende beskrivelse af familiens relationer og samvær også sammenholdes med den omstændighed, at først <anonym>Forurettede 1's</anonym> søster; <anonym>Person 4</anonym> og senere også <anonym>Forurettede 1</anonym> har besluttet at forlade familien og afbryde al kontakt med familien. For så vidt angår de videoafhørte børn bemærkes desuden; at afhøringerne navnlig angår sigtelser; for hvilke påtale er opgivet; 0g at forklaringerne i betydelig grad synes præget af et ønske om at bringe den midlertidige fjernelse fra hjemmet til ophør, ligesom alle tre børn udviser en påfaldende stærk interesse i at få oplyst, hvem der har fortalt politiet om de forhold, som afhøringerne angår Efter det anførte findes de nævnte vidneforklaringer ikke at skulle tillægges nogen betydning ved vurderingen af troværdigheden af <anonym>Forurettede 1's</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaringer. Om de enkelte forhold Forhold 1 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig 0g har forklaret; at han aldrig har slået <anonym>Forurettede 1</anonym> at episoden med et knust glasarmbånd var et uheld i forbindelse med <anonym>Forurettede 1's</anonym> leg med <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>t</anonym> han i øvrigt ikke har haft nogen grund til at begå vold mod hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> har heroverfor forklaret, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> løbende under hele ægteskabet udsatte hende for vold i form af knytnæveslag; spark; skub, slag med en ledning og riven i håret. <anonym>Forurettede 1</anonym> har beskrevet adskillige konkrete voldsepisoder; Hun har herunder forklaret, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> på bryllupsnatten og i ugerne herefter slog og skubbede hende, rev hende i håret, 0g at han ødelagde hendes glasarmbånd og skar hende i armen med det. Hun har derudover forklaret, <anonym>at</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> gav hende tæsk, hver gang hun var gravid, <anonym>at</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> sparkede hende i skridtet med blødning til følge, da <anonym>Forurettede 2</anonym> var ca. et år gammel, og hun var gravid med tvillinger; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> sparkede hende i ryggen, da hun var gravid med <anonym>Forurettede 4</anonym> hvorefter hun igen blødte, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> da de flyttede til <anonym>By 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 4</anonym> var to-tre år gammel, slog hende rigtig meget i ryggen 0g rev hende så meget i håret, at hun ikke kunne bevæge nakken og kom på hospitalet; hvor hun fik en halskrave på og på hospitalet fortalte; at hun var faldet ned ad en trappe, og <anonym>t</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> da de boede i <anonym>Adresse 5</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> under Ramadanen rev hende i håret og gav hende så mange tæsk, at hun ringede til sin far, <anonym>Vidne 2</anonym> der sammen med hendes mor;, <anonym>Vidne 7</anonym> hendes søster; <anonym>Vidne 9</anonym> og hendes bror; <anonym>Vidne 1</anonym> kom hjem til dem; hvorefter hendes far og bror også slog hende. <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring fremstår på trods hendes kognitive begrænsninger sammenhængende, selvoplevet, detaljeret og uden tendens til overdrivelse. Forklaringen understøttes af vidneforklaringerne afgivet af <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> <anonym>Vidne 16</anonym> 0g <anonym>Vidne 17</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> har således forklaret; at hun har set <anonym>Tiltalte 1</anonym> udøve vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> herunder med en telefonledning. <anonym>Forurettede 2</anonym> har endvidere afgivet en detaljeret forklaring om den episode; hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> ringede til sin far efter hjælp. <anonym>Vidne 15</anonym> 0g <anonym>Vidne 16</anonym> har begge forklaret at have set mærker på <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 17</anonym> har vedstået indholdet af sin underretning fra 2014, hvori hun udtrykker bekymring over; at <anonym>Forurettede 1</anonym> igen har været udsat for vold i hjemmet. <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring understøttes desuden af den retspatologiske personundersøgelse, hvoraf fremgår; at der på hendes højre overarm er ar, som kan stamme fra snitlæsioner; og at der på begge hendes underben er konstateret stribeformede ar, som kan være opstået som følge af slag med ledning, ligesom der på venstre side af hendes ryg er konstateret små ar. For de nævnte skader er det vurderet; at de sandsynligt er opstået ved påført vold. Det fremgår herudover af personundersøgelsen; at <anonym>Forurettede 1</anonym> har områder uden hårvækst i hårbunden; hvilket kan være opstået som følge af afrevne hår. På denne baggrund findes det bevist; a <anonym>Tiltalte 1</anonym> løbende har udsat <anonym>Forurettede 1</anonym> for vold i form af skub, knytnæveslag og spark; slag med ledning; riven i håI, 0g at <anonym>Tiltalte 1</anonym> herunder i et tilfælde stak hende i armen med et glasarmbånd, a han slog hende i nakken og rev hende så voldsomt i håret, at hun fik anlagt halskrave, <anonym>at</anonym> han i tre tilfælde udøvede vold mod hende med blødninger fra underlivet til følge; 0g at han i et tilfælde i forening med to familiemedlemmer slog 0g sparkede hende i ansigtet og på kroppen; mens hun lå på gulvet. Det findes desuden bevist; at den omhandlede vold fandt sted fra 2007 og indtil lørdag den 28. november 2020, hvorefter <anonym>Forurettede 1</anonym> forlod hjemmet. Det findes ikke bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> under den stedfundne vold rev <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 huden; tog halsgreb på hende eller vred hende i armene. Det findes heller ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist; at det var <anonym>Tiltalte 1's</anonym> spark _ 1 skridtet på <anonym>Forurettede 1</anonym> som medførte, at hun tabte tvillingefostrene Uanset at de omhandlede voldshandlinger isoleret set må anses for at være omfattet af straffelovens $ 244, stk. 1, må volden under hensyn til parternes relation samt hyppigheden; omfanget og karakteren af voldsudøvelsen; karakteriseres som straffelovens 8 245, stk. 1. Volden omfatter en række ensartede og kontinuerlige handlinger; der har fundet sted over en årrække på ca. 12 år med en sådan indre sammenhæng at den ~ uanset at intensiteten i kortere perioder har været mindre må anses for en fortsat forbrydelse begået indtil den 28. november 2020. Ingen del af overtrædelserne er derfor forældet; jf. straffelovens 8 94, stk. 1. <anonym>Tiltalte 1</anonym> findes herefter i det anførte omfang skyldig i mishandling efter straffelovens 8 245, stk. 1- Forhold 2 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han og <anonym>Forurettede 1</anonym> var enige om det, når de havde sex, og at det i starten var ca. to gange om ugen. Senere, under Corona, havde de måske sex en gang om måneden Det var <anonym>Forurettede 1</anonym> der bestemte derhjemme; herunder om de skulle have samleje eller ej. Hvis hun ikke ville have sex, accepterede han det. Han har ikke undersøgt <anonym>Forurettede 1</anonym> i skeden og anus, når de skulle have seX. <anonym>Forurettede 1</anonym> har heroverfor forklaret; at når hun og <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle have sex; så lå hun på ryggen og sagde; at det gjorde ondt; og at hun ikke kunne trække vejret. Hun svedte, rystede, var bange og krydsede armene. Hun og <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde voldsom sex; der gjorde ondt på hende. Hun viste flere gange mærkerne til sin mor, men der blev ikke gjort noget ved det. <anonym>Forurettede 1</anonym> har desuden forklaret, at hun og <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde samleje få dage efter brylluppet; og at det gjorde meget ondt, og at der var blod. Hun sagde, at det gjorde meget ondt, og at det ikke var kærligt, men han stoppede ikke. Om deres sexliv efter <anonym>Forurettede 2's</anonym> fødsel har <anonym>Forurettede 1</anonym> forklaret, at hun ikke havde lyst til sex; men at <anonym>Tiltalte 1</anonym> pressede hende ned i sengen; og at han ville have sex to-fire gange om ugen. Hun sagde nej hver gang, fordi det gjorde ondt. <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring om; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> ihvert fald efter den <anonym>Dato 1</anonym> 2008, hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> blev født, havde sex med hende flere gang om måneden; selv om hun sagde; at hun ikke ville dette, og at han pressede hende ned i sengen, selv om hun sagde; at det gjorde ondt, fremstår sammenhængende, selvoplevet 0g troværdig. Hendes forkle laring understøttes af 'vidneforklaringerne afgivet af <anonym>Vidne 15</anonym> 0g <anonym>Vidne 16</anonym> <anonym>Vidne 15</anonym> har således forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> inden for det sidste trekvarte år frem til den 3. december 2020 beskrev; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> tvang hende til seX, selv om hun havde sagt, at hun ikke ville. <anonym>Vidne 16</anonym> har forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at hendes mand forgreb sig på hende, når han ville, at det var hans ret, og at hun sagde til ham; at hun ikke havde lyst, men var bange for konsekvenserne ved at sige nej. Når disse forklaringer sammenholdes med, at <anonym>Forurettede 1</anonym> mod sin vilje blev gift med <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g at <anonym>Tiltalte 1</anonym> efter bevisresultatet i forhold 1 udsatte <anonym>Forurettede 1</anonym> for mishandling under hele deres ægteskab, findes <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig i adskillige gange efter omkring den <anonym>Dato 1</anonym> 2008 indtil omkring den 1. december 2020 at have tiltvunget sig samleje ved anvendelse af vold eller ved underliggende trussel om vold som anført i straffelovens 8 216, stk 1 (dagældende 8 216, stk 1, nr 1). Det bemærkes, at det ikke findes bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> i forbindelse med et af samlejerne klemte <anonym>Forurettede 1</anonym> om halsen. Efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> inden hvert samleje undersøgte hendes skede og i et tilfælde også undersøgte hendes anus, findes <anonym>Tiltalte 1</anonym> i dette omfang tillige skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje som anført i straffelovens $ 225,jf. 8 216, stk. 1 (dagældende 8 216,stk 1, nr 1). Henset til voldtægtsforholdenes ensarterede karakter og hyppighed og den tidsmæssige nærhed mellem voldtægterne findes ingen af voldtægterne at være forældet, jf. straffelovens $ 94, stk. 1. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 216, stk. 1 (dagældende $ 216, stk. 1, nr. 1), 0g $ 225,jf. $ 216, stk. 1 (dagældende $ 216, stk. 1, nr. 1). Forhold 3 <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har begge nægtet sig skyldige. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret bl.a., at han den 28. november 2020 vågnede ca. kl. 6 om morgenen, og at <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> sad sammen i stuen; mens <anonym>Forurettede 2</anonym> sad med sin telefon i hånden. Han spurgte ind til, hvorfor <anonym>Forurettede 2</anonym> havde fået lov til at sidde med telefonen hele natten; da de havde aftalt, at hun skulle i seng kl. 21. Han beskyldte ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> for at være utro. På et tidspunkt kom <anonym>Tiltalte 2</anonym> til stede og spurgte, hvorfor de råbte; og på et tidspunkt havde <anonym>Tiltalte 2</anonym> telefonen i hånden. Pludselig rev <anonym>Forurettede 1</anonym> telefonen ud af hånden på <anonym>Tiltalte 2</anonym> og kastede den ind i væggen og begyndte at råbe. <anonym>Tiltalte 1</anonym> bad <anonym>Forurettede 1</anonym> om at tage det roligt, hvorefter hun løb ud og åbnede hoveddøren; fik døren i hovedet og faldt om. Hun fik en skade i ansigtet, da hun fik døren i hovedet. <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring er understøttet af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forklaring under hovedforhandlingen, idet han om episoden har forklaret; at han var inde på det værelse, som han brugte, når han var i lejligheden; da han hørte familien tale højt i stuen. Han tog telefonen fra <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> tog telefonen fra ham og kastede den ind i væggen. Der blev ikke talt om utroskab, 0g han har ikke forklaret sådan under grundlovsforhøret den 5. marts 2021. <anonym>Forurettede 1</anonym> har heroverfor forklaret, at en imam havde skrevet til hende og spurgt; om hun ville læse koran for ham. Hun er ikke god til at skrive og bad derfor <anonym>Forurettede 2</anonym> besvare beskeden. <anonym>Forurettede 2</anonym> skrev bare "Nej tak? <anonym>Tiltalte 1</anonym> tog herefter telefonen; kaldte på <anonym>Tiltalte 2</anonym> og sagde, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde en kæreste, hvorefter <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom ind i stuen og slog hende. <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog telefonen fra hende, men hun tog den tilbage 0g kastede den ind i væggen, så den gik i stykker; da hun var bange for; at de ville finde imamens navn; da det ikke var så godt, at hun skrev sammen med en mand. Både <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> rev hende i håret. Hun besvimede. <anonym>Tiltalte 2</anonym> løb hen til hende og sagde; at han troede; at hun var død. På et tidspunkt slog <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> og da hun skreg, at de ikke skulle slå <anonym>Forurettede 2</anonym> begyndte de at slå og sparke hende igen. <anonym>Forurettede 1</anonym> blev slået i ryggen og nakken; og hun blev sparket i nakken 0g fik slået sit hoved i gulvet. Hun løb hen 0g åbnede døren til opgangen og løb ud og skreg. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom 0g trak hende tilbage indi lejligheden ved håret. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde: "Please, slip min mor: 99 <anonym>Tiltalte</anonym> 1 sagde; at de skulle stoppe; for han var bange for, at <anonym>Forurettede 1</anonym> døde, 0g at de så skulle i fængsel. <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring er understøttet af <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring; idet hun har forklaret bl.a., at en imam kontaktede dem og ville læse koran. De løj derfor over for <anonym>Tiltalte 1</anonym> om, at det var <anonym>Forurettede 1's</anonym> søster; der havde ringet, da han ellers ville tro, at det var en mand. <anonym>Tiltalte 1</anonym> tog telefonen; kaldte på <anonym>Tiltalte 2</anonym> og sagde, at hans søster var en luder. <anonym>Tiltalte</anonym> 2 tog telefonen for at tage et billede af beskeden. <anonym>Forurettede 1</anonym> tog herefter telefonen og smed den ind i en væg. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> stod herefter rundt om <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun så ikke, hvor de ramte <anonym>Forurettede 1</anonym> men det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> som slog mest. <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog også <anonym>Forurettede 1</anonym> i håret og hev hende ned, så hun slog hovedet ned i gulvet. <anonym>Forurettede 1</anonym> skreg om hjælp ude i opgangen, men <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog fat i hendes hår og hev hende ind igen <anonym>Forurettede 2</anonym> råbte, at hun var bange for, at de dræbte hendes mor, og så slog <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> 1 ryggen med knyttet næve. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde, at det var nok; 0g at de ikke skulle slå <anonym>Forurettede 1</anonym> mere. Retten finder; at <anonym>Tiltalte 1's</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forklaring om hændelsesforløbet fremstår utroværdige. Der lægges herved navnlig vægt på, at det forekommer usandsynligt; at <anonym>Forurettede 1</anonym> uden nogen nærmere grund kastede mobiltelefonen ind i væggen for derefter at løbe hen 0g åbne hoveddøren op i hovedet på sig selv; så hun faldt om. Retten finder derimod, at <anonym>Forurettede 1's</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaringer om baggrunden for konflikten og voldsudøvelsen fremstår sammenhængende, sikre og troværdige. Retten lægger derfor til grund, at baggrunden for episoden var; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> beskyldte <anonym>Forurettede 1</anonym> for utroskab, idet hun i et eller andet omfang havde korresponderet med en mand, hvilket i øvrigt understøttes af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forklaring under grundlovsforhøret; som han uden nærmere begrundelse har fragået under hovedforhandlingen. <anonym>Forurettede 1's</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2's</anonym> beskrivelser af voldsudøvelsen understøttes af <anonym>Vidne 15's</anonym> forklaring; hvorunder hun vedstod den forklaring; hun havde afgivet til politiet; om at <anonym>Forurettede 1</anonym> under mødet den 3 december 2020 fortalte, at hun var blevet slået og revet i håret af både <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g den bror; der boede hos dem, ligesom at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde ondt i den ene side af kroppen og havde mærker. Det findes herefter bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 28.november 2020 udøvede vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> som beskrevet i anklageskriftet; dog således at der ikke er ført fuldt tilstrækkeligt bevis for; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> dunkede <anonym>Forurettede 1's</anonym> hoved mod gulvet; ligesom det heller ikke findes bevist; at de tog halsgreb på hende 0g pressede på hendes hals eller bed hende; eller at hun besvimede. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0 <anonym>Tiltalte 2</anonym> er herefter i det anførte omfang skyldige i overtrædelse af straffelovens 8 244, stk. 1, idet der efter voldens karakter 0g på trods af, at volden er udført af flere i forening; ikke findes fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse volden som et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens $ 245, stk. 1- For <anonym>Tiltalte 1</anonym> bemærkes, at volden anses udøvet som led i den under forhold 1 beskrevne mishandling, hvorfor voldsudøvelsen i forhold 3 af denne grund for hans vedkommende henføres under straffelovens 8 245, stk: 1. Forhold 4 <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har begge nægtet sig skyldige og har samstemmende forklaret, at ingen af dem har sagt; at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle slås ihjel <anonym>Forurettede 1</anonym> har heroverfor forklaret; at <anonym>Forurettede 2</anonym> fortalte hende, at hun umiddelbart efter voldsudøvelsen i forhold 3 hørte <anonym>Tiltalte 1</anonym> sige til <anonym>Tiltalte 2</anonym> at de ville købe billet til Afghanistan 0g dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> dernede. <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret, at hun hørte <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> tale om, at hun og <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle tages til Afghanistan 0g dræbes, 0g at <anonym>Tiltalte</anonym> 2 i denne forbindelse sagde; at kun <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle dræbes . Uanset at det efter bevisførelsen kan lægges til grund; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har udtalt sig som beskrevet af <anonym>Forurettede 2</anonym> findes udtalelserne ikke omfattet af straffelovens $ 266, stk. 1, da det ikke kan lægges til grund, at udtalelserne blev fremsat over for <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> 2 Da de tiltalte således ikke havde forsæt til at fremkalde alvorlig frygt hos <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> for deres liv eller helbred, frifindes <anonym>Tiltalte</anonym> 1og <anonym>Tiltalte 2</anonym> for tiltalen om overtrædelse af straffelovens 8 266, stk. 1. Forhold 5 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han ikke har slået <anonym>Forurettede 2</anonym> med hverken hænderne eller med en ledning; 0g at han heller ikke har kastet hende ind i en væg. <anonym>Forurettede 2</anonym> har heroverfor forklaret, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> første gang udsatte hende for vold, da hun var fire eller fem år gammel, hvor de boede i <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog hende måske en gang om måneden eller hver tredje måned. <anonym>Forurettede 2</anonym> har desuden forklaret, at han nogle gange gav hende en flad eller slog med knytnæve; og at han engang slog hende med en ledning. Hun har desuden beskrevet; at hun bad om at blive slået på ryggen eller lænede sig forover; så han kunne slå hende på ryggen; fordi hun hadede, når han slog hende i ansigtet. <anonym>Forurettede 2</anonym> har desuden forklaret om flere konkrete episoder; herunder at <anonym>Tiltalte 1</anonym> da hun var omkring fem år gammel, og de boede i <anonym>Adresse 5</anonym> løftede hende op og smed hende ind i en væg. <anonym>Forurettede 2</anonym> har under videoafhøringen vist med en bamse, hvordan hun blev løftet op 0g kastet mod en væg: Ved en anden episode skulle <anonym>Forurettede 2</anonym> give <anonym>Forurettede</anonym> 3 ble på, men det nåede hun ikke, før <anonym>Forurettede 3</anonym> tissede på gulvet. Flerefter slog <anonym>Tiltalte 1</anonym> hende på ryggen med en ledning. Ved en anden episode troede <anonym>Tiltalte 1</anonym> at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde talt med en dreng hvorfor han tog en telefonledning 0g ville slå hende. <anonym>Forurettede 1</anonym> gik i denne forbindelse imellem dem;, hvorfor han kun ramte <anonym>Forurettede 2</anonym> én gang på foden med ledningen: <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring understøttes til dels af <anonym>Forurettede 1's</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>16s</anonym> forklaringer. <anonym>Forurettede 1</anonym> har således forklaret; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog <anonym>Forurettede 2</anonym> med flad hånd og knyttet hånd og med en ledning, 0g at volden begyndte; da <anonym>Forurettede 2</anonym> var omkring fem år gammel, hvor han løftede <anonym>Forurettede 2</anonym> op og kastede hende mod en væg. <anonym>Forurettede 1</anonym> har desuden forklaret om et tilfælde; da <anonym>Forurettede 2</anonym> var omkring 1l år, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog <anonym>Forurettede 2</anonym> med en ledning 0g at <anonym>Forurettede 1</anonym> til sidst lagde sig imellem så hun blev slået med ledningen i stedet. <anonym>Vidne 16</anonym> har forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> begge har fortalt hende; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> udsatte dem for vold, og herunder slog dem med et antennekabel, og at hun også hørte om volden, før <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> forlod hjemmet og kom på krisecenter At <anonym>Forurettede 2</anonym> har været udsat for vold, understøttes endvidere af den retspatologiske personundersøgelse; hvoraf fremgår; at der, som følge af tidligere vold; er påvist stregformede områder med øget pigmentering på ryggen; højre skulder og højre overarm; og at læsionerne har karakter af et togskinnemønster og kan være følger efter slag med en aflang genstand, herunder en ledning. Det bemærkes desuden; at læsioner opstået ved stump vold, som slag med knytnæve og flad hånd, kan hele uden ardannelse. Retten finder det på denne baggrund bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har udsat <anonym>Forurettede 2</anonym> for vold i form af 'lussinger 0g knytnæveslag ca. en gang om måneden, fra hun var omkring fem år gammel, herunder ved i et tilfælde, da hun var omkring fem år, at have løftet hende op og kastet hende mod en væg, og i et andet tilfælde; da hun var mellem 10 og 11 år, at have slået hende med en ledning på foden. Det findes ikke bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> slog <anonym>Forurettede 2</anonym> flere gange i ryggen med knyttet hånd natten mellem den 27.og 28. november 2020, eller at han medvirkede hertil. Der er efter forklaringerne om hyppigheden af voldshandlingerne ikke grundlag for at kvalificere voldsudøvelsen som mishandling efter straffelovens $ 245, stk: 1, og voldsforholdene henføres derfor under straffelovens 8 244, stk. 1. <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev den 4. marts 2021 sigtet for vold mod <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g forældelsesfristen for vold efter straffelovens 8 244, stk. 1, er 5 år, jf. straffelovens 8 93, stk. 1, nr 2. På denne baggrund er strafansvaret for voldsforhold begået af <anonym>Tiltalte 1</anonym> mod <anonym>Forurettede 2</anonym> før den 4. marts 2016 herunder således også den episode, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> løftede <anonym>Forurettede 2</anonym> op og kastede hende mod en væg derfor forældede, jf. straffelovens 8 92 <anonym>Tiltalte 1</anonym> er herefter skyldig i at have udsat <anonym>Forurettede 2</anonym> for vold omkring en gang om måneden i perioden fra 4. marts 2016 indtil omkring november 2020, jf. straffelovens 8 244, stk. 1 Forhold 6 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig og har forklaret;, at han aldrig har slået <anonym>Forurettede 3</anonym> og at de elsker hinanden. <anonym>Forurettede 1</anonym> har heroverfor forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været voldelig over for <anonym>Forurettede 3</anonym> siden hun var ca. tre år gammel, og at <anonym>Tiltalte 2</anonym> navnlig blev sur på <anonym>Forurettede 3</anonym> hvis hun larmede, og han havde behov for ro. I sådanne tilfælde kunne han finde på at råbe ad <anonym>Forurettede 3</anonym> og slå <anonym>Forurettede 3</anonym> Hun har set <anonym>Tiltalte 2</anonym> slå <anonym>Forurettede 3</anonym> tre-fire gange med flad hånd. <anonym>Forurettede 1</anonym> har desuden beskrevet en konkret episode, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke kunne finde sin tandtråd, hvorfor han råbte ad <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g slog hende med flad hånd <anonym>Forurettede 1</anonym> overhørte episoden; men så den ikke, og hun trøstede bagefter <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> har under videoafhøringen ligeledes forklaret; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været voldelig over for <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g at han slog hende en til to gange om måneden. Han slog <anonym>Forurettede 3</anonym> hvis hun larmede, og han havde behov for ro. <anonym>Forurettede 2</anonym> har desuden beskrevet konkrete voldsepisoder; herunder en episode; som fandt sted, da <anonym>Forurettede 3</anonym> var to år gammel, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle sove, 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> larmede. <anonym>Tiltalte 2</anonym> slog derfor <anonym>Forurettede 3</anonym> iryggen; gav hende lussinger og nev hende i armen. Han slog hårdt, og <anonym>Forurettede 3</anonym> kom over til hende, hvorefter hun satte <anonym>Forurettede 3</anonym> ned hos sig. <anonym>Forurettede 2</anonym> har under videoafhøringen vist med en bamse, hvordan hun satte <anonym>Forurettede 3</anonym> ned Ved en anden episode, omkring et halvt år forud for den 16. februar 2021 kunne <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke finde sin creme- <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde til ham, at <anonym>Forurettede 3</anonym> havde haft fat i den, hvilket førte til, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev sur på <anonym>Forurettede 3</anonym> 0g slog hende med knytnæve i ryggen. Efter vidneforklaringerne, som er troværdige og fornødent detaljerede, findes <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldig i have udøvet vold mod <anonym>Forurettede 3</anonym> iform af niven; slag med flad hånd i ansigtet 0g slag med knytnæve i ryggen; alt omfattet af straffelovens $ 244, stk. 1, omkring en gang om måneden i perioden fra omkring den <anonym>Dato 2</anonym> 2019, hvor <anonym>Forurettede 3</anonym> fyldte to år, indtil omkring den 28.november 2020. Der er ikke ført bevis for, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> tillige har slået <anonym>Forurettede 3</anonym> med en ledning, ligesom det ikke findes bevist; at <anonym>Forurettede 3</anonym> i et tilfælde besvimede som følge af voldsudøvelsen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> findes herefter i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 244, stk: 1, idet der efter forklaringerne om hyppigheden af voldshandlingerne ikke findes grundlag for at kvalificere voldsudøvelsen som mishandling efter straffelovens $ 245, stk. 1. Forhold 7 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han aldrig har været voldelig over for <anonym>Forurettede 2</anonym> at de elsker hinanden; og at han har gjort alt for hende. Han ved ikke, hvordan hun har fået de mærker, som er beskrevet i den retspatologiske personundersøgelse. <anonym>Forurettede 2</anonym> har heroverfor under videoafhøringen forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har slået hende måske 3-5 gange, 0g at han bebrejdede hende 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> hvis han ikke kunne finde sine ting 0g at dette har ført til, at han nogle gange har slået hende. <anonym>Forurettede 2</anonym> har desuden beskrevet en konkret episode, da hun var mellem 6 og 7 år, hvor hun skulle holde øje med <anonym>Tiltalte 2's</anonym> mad, der i denne forbindelse brændte på, hvorefter <anonym>Tiltalte 2</anonym> gav hende en flad, slog hende med en ledning og sparkede hende i ryggen. Ved en eller to andre lejligheder; da hun var omkring 12 år gammel, slog han hende i ryggen med knyttet hånd, fordi han ikke kunne finde sine ting i lejligheden. Hun har endelig beskrevet; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> under den i forhold 3 beskrevne episode; som fandt sted natten mellem den 27. og 28. november 2020, slog hende i ryggen; da hun bad <anonym>Tiltalte 2</anonym> om at stoppe med at tæve <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> har desuden forklaret, at det er ok at blive slået i ryggen; 0g at det ikke gør så ondt, men at hun derimod ikke vil slås i ansigtet. <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring understøttes til dels af <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring; idet hun har forklaret, at hun har set <anonym>Tiltalte 2</anonym> slå <anonym>Forurettede 2</anonym> flere gange med både med knyttet; flad hånd og med en ledning. <anonym>Forurettede 1</anonym> har ligesom <anonym>Forurettede 2</anonym> desuden forklaret;, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ofte bebrejdede <anonym>Forurettede 2</anonym> hvis han ikke kunne finde sine ting, at <anonym>Forurettede 2</anonym> på et tidspunkt skulle holde øje med noget mad, der brændte på, hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> slog hende, 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ved to episoder; hvor han ikke kunne finde sin tandtråd og sin creme, slog <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> har desuden forklaret, at da hun natten til den 28. november 2020 blev udsat for vold, råbte <anonym>Forurettede 2</anonym> 'please, slip min mor? Herudover har <anonym>Forurettede 1</anonym> forklaret om en episode, hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle have glemt at stille en skål til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> snus, hvilket medførte; at han gav <anonym>Forurettede 2</anonym> flere knytnæveslag i ryggen: En sådan episode har <anonym>Forurettede 2</anonym> dog ikke forklaret om. At <anonym>Forurettede 2</anonym> har været udsat for vold, understøttes endvidere af den retspatologiske personundersøgelse af hende, idet det fremgår; at der som følger af tidligere vold er påvist stregformede områder med øget pigmentering på ryggen, højre skulder og højre overarm: Læsionerne har karakter af et togskinnemønster 0g kan således være følger efter slag med en aflang genstand; herunder en ledning. Af personundersøgelsen fremgår desuden; at læsioner opstået ved stump vold som slag med knytnæve og flad hånd kan hele uden ardannelse. Efter <anonym>Forurettede 2's</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> troværdige 0g detaljerede forklaringer sammenholdt med de lægelige oplysninger findes det bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> fra omkring den <anonym>Dato 1</anonym> 2018, hvor <anonym>Forurettede 2</anonym> fyldte 10 år, indtil den 28.november 2020 i mindst fire tilfælde har udsat <anonym>Forurettede 2</anonym> for vold ved tildeling af lussinger og knytnæveslag 0g slag med en ledning. Der er efter hyppigheden af voldshandlingerne ikke grundlag for at kvalificere voldsudøvelsen som mishandling efter straffelovens $ 245, stk. 1, 0g voldsforholdene henføres derfor under straffelovens 8 244, stk 1. Forhold 8 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han aldrig har været voldelig over for <anonym>Forurettede 4</anonym> og ikke har bundet ham fast til en radiator; <anonym>Forurettede 4</anonym> har på et tidspunkt sagt, at en af hans pædagoger havde slået ham. De talte med institutionen og fik at vide, at <anonym>Forurettede 4</anonym> sagde ting der ikke passede. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har desuden været med til møder i forbindelse med, at <anonym>Forurettede 4</anonym> skulle anbringes på en døgninstitution; og han har ansøgt om at blive ansat på institutionen for at være der for <anonym>Forurettede 4</anonym> og fordi han holder af børn. <anonym>Forurettede 1</anonym> har heroverfor forklaret; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har slået <anonym>Forurettede 4</anonym> og at han på et tidspunkt vred <anonym>Forurettede 4's</anonym> øre rundt. Hun har endvidere forklaret om en episode; hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> bandt <anonym>Forurettede 4</anonym> til en radiator; fordi <anonym>Forurettede 4</anonym> larmede, og at hun bandt <anonym>Forurettede 4</anonym> op og slap ham fri, da <anonym>Tiltalte 2</anonym> var gået ind på et andet værelse. <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring støttes til dels af <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring om, at hun også har set <anonym>Tiltalte 2</anonym> vride <anonym>Forurettede 4s</anonym> øre rundt, når <anonym>Forurettede 4</anonym> var irriterende, 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har slået <anonym>Forurettede 4</anonym> men kun da <anonym>Forurettede 4</anonym> var lille Efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> og til dels <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring anses det for bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har udsat <anonym>Forurettede 4</anonym> for vold ved et mindre antal gange at have vredet <anonym>Forurettede 4's</anonym> øre rundt. Der er efter forklaringerne om hyppigheden 0g karakteren af voldshandlingerne ikke grundlag for at kvalificere voldsudøvelsen som mishandling efter straffelovens 8 245, stk: 1 . Efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring anses det endvidere for bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> iét tilfælde har frihedsberøvet <anonym>Forurettede 4</anonym> ien ganske kort periode; 0g at frihedsberøvelsen er omfattet straffelovens 8 261, stk. 1. <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev den 5. marts 2021 sigtet for vold mod <anonym>Forurettede 4</anonym> og ses først sigtet for frihedsberøvelse ved anklageskriftet, som blev modtaget den 10. maj 2021. Forældelsesfristen for vold efter straffelovens 8 244, stk. 1, 0g for frihedsberøvelse efter straffelovens 8 261, stk. 1, er 5 år, jf. straffelovens 8 93, stk. 1, nr. 2 Da det fremgår af sagens oplysninger; at <anonym>Forurettede 4</anonym> som er født <anonym>Dato</anonym> 3 2010 ~ flyttede på en døgninstitution den 1. oktober 2015,0g da det ikke efter bevisførelsen er muligt nærmere at tidsfæste, hvornår den beskrevne vold og frihedsberøvelsen fandt sted, anses strafansvaret for lovovertrædelserne for forældede i medfør af straffelovens 8 93, stk. 1, nr. 2,jf. 8 92 <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes derfor i dette forhold Forhold 9 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har nægtet sig skyldig og har forklaret; at han ikke har slået <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> har under videoafhøringen forklaret; at hun én gang har set <anonym>Tiltalte 1</anonym> slå <anonym>Forurettede 3</anonym> og at det var med flad hånd. Hun har i den forbindelse præciseret, at det ikke var et slag idet hun viste på sig selv; hvordan det skete. Det findes på denne baggrund betænkeligt at anse det for bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> tildelte <anonym>Forurettede 3</anonym> et slag med flad hånd, der udgjorde vold eller et overfald omfattet af straffelovens 8 244, stk. 1, hvorfor han i dette forhold frifindes. Thi bestemmes: <anonym>Tiltalte 1</anonym> er i forhold 1 og 3 skyldig i mishandling efter straffelovens 8 245, stk 1. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er i forhold 2 skyldig i voldtægt efter straffelovens 8 216, stk 1 (dagældende $ 216, stk. 1, nr. 1) og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens 8 225,jf. 8 216,stk 1 (dagældende 8 216, stk. 1, nr. 1) <anonym>Tiltalte 1</anonym> frifindes i forhold 4. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er i forhold 5 skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 244, stk 1 <anonym>Tiltalte 1</anonym> frifindes i forhold 9. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er i forhold 3 skyldig i vold efter straffelovens $ 244, stk 1 <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes i forhold 4 <anonym>Tiltalte 2</anonym> er i forhold 6 og 7 skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 244, stk. 1_ <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes i forhold 8. 99 Sanktionsspørgsmålet Nævningetinget har om straffastsættelsen truffet følgende enstemmige afgørelse: <anonym>Tiltalte 1</anonym> Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens $ 245, stk. 1, 8 216, stk. 1 (dagældende $ 216, stk. 1, nr. 1), $ 225,jf. $ 216, stk 1 (dagældende $ 216, stk. 1, nr. 1), og 8 244, stk 1. Der er ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og grovhed; herunder navnlig antallet af voldtægter; der er begået over en lang periode; 0g at <anonym>Tiltalte 1</anonym> inden for samme periode udsatte <anonym>Forurettede 1</anonym> for mishandling. Der er endvidere lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været <anonym>Forurettede 1</anonym> mentalt overlegen; 0g at hun i en meget ung alder blev gift med <anonym>Tiltalte 1</anonym> mod sin vilje, samt at hun 1 gerningsperioden har været underlagt en betydelig kontrol af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g af sin egen familie. Irelation til voldsforholdene begået mod <anonym>Forurettede 2</anonym> er det tillagt vægt; at volden er begået jævnligt over en årrække mod et mindreårigt barn; som <anonym>Tiltalte</anonym> 1 havde del i forældreansvaret for; og at volden bl.a. havde den følge, at <anonym>Forurettede 2</anonym> endte med at acceptere at blive slået, idet hun har beskrevet, at hun lænede sig forover; så han kun slå hende i ryggen i stedet for i ansigtet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> som er afghansk statsborger, har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 13 år, jf. udlændingelovens $ 27. Han har midlertidig opholdstilladelse, som senest den 14. september 2016 er forlænget indtil den 14. september 2022. Henset til den idømte straf er betingelserne for udvisning efter udlændingelovens $ 22, nr: 1, 2 0g 6, opfyldt. Efter udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 7, skal indrejseforbuddet som udgangspunkt gælde for bestandig. Som følge heraf skal <anonym>Tiltalte 1</anonym> udvises med et indrejseforbud for bestandig, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. udlændingelovens $ 26, stk. 2 Ud fra det oplyste har <anonym>Tiltalte 1</anonym> på den ene side en stærk tilknytning til Danmark, idet han har haft lovligt ophold her i mere end 13 år og indtil omkring 3. december 2020 har boet sammen med sin ægtefælle <anonym>Forurettede 1</anonym> og to af deres tre børn, <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 3</anonym> Det tredje barn <anonym>Forurettede 4</anonym> har siden den 1. oktober 2015 boet på en døgninstitution for udviklingshæmmede. <anonym>Forurettede 1</anonym> og de tre børn er alle afghanske statsborgere. Derudover har <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke familie i Danmark; men han har oplyst; at han betragter <anonym>Forurettede 1's</anonym> familie som sin familie. Dertil kommer; at han har været i fast arbejde siden 16.juli 2016. På den anden side kom <anonym>Tiltalte 1</anonym> først til Danmark som 21-årig og han har således haft sin formative år i Afghanistan; hvor han har gået i skole i 7 år. Han har oplyst; at han i Afghanistan har en onkel, som han besøgt i 2018 under en månedlang ferie. Han taler ikke godt dansk og har haft behov for tolkebistand under hovedforhandlingen; og han skriver heller ikke dansk Han taler derimod bl.a. pashto; 0g har efter det oplyste alene venner af afghansk oprindelse. Den afghanske familie, han er giftet ind i, forekommer desuden orienteret mod oprindelseslandets familiemæssige traditioner: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ikke siden december 2020 haft kontakt til sin ægtefælle, <anonym>Forurettede 1</anonym> som han nu er dømt for voldtægt og mishandling af gennem en årrække, 0g det kan ikke forventes, at hun i fremtiden vil være interesseret i at have kontakt med ham. Han er endvidere dømt for at over en årrække jævnlig at have begået vold mod sin ældste datter; <anonym>Forurettede 2</anonym> Under disse omstændigheder findes hensynet til <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g de tre børn ikke at skulle tillægges nogen afgørende betydning ved vurderingen af spørgsmålet om udvisning. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er nu fundet skyldig i alvorlig personfarlig kriminalitet, som har medført en straf på ubetinget fængsel i 6 år Den begåede kriminalitet må anses for bla. en villighed til at benytte vold overfor personer, som han anser sig selv for at være overlegen i forhold til, herunder således at volden mod hans datter <anonym>Forurettede 2</anonym> synes at være begået i opdragelsesøjemed. Der er derfor grundlag for at formode; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> også fremover vil begå personfarligt kriminalitet i Danmark, såfremt han ikke udvises. På dette grundlag finder retten efter en samlet vurdering; at udvisning af <anonym>Tiltalte</anonym> 1 med et indrejseforbud for bestandig vil være et indgreb i dennes respekt for privat og familieliv; jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, men at det må anses for en nødvendig og proportional foranstaltning, jf. konventions artikel 8, stk. 2, 0g at denne udvisning dermed ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks intemnationale forpligtelser; jf. udlændingelovens $ 26, stk. 2, hvorfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> udvises for bestandig. <anonym>Tiltalte 2</anonym> Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes til fængsel i 5 måneder; som anses for udstået med varetægtsfængslingen; jf. straffelovens $ 244, stk. 1,jf. $ 86, stk 1. Der er ved strafudmålingen lagt vægt på voldens karakter; 0g at volden er begået jævnligt over en årrække mod to mindreårige børn. Derudover er det tillagt vægt; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> iet tilfælde i forening med <anonym>Tiltalte 1</anonym> har udsat <anonym>Forurettede 1</anonym> for omfattende stump vold alene af den årsag, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> beskyldte <anonym>Forurettede 1</anonym> for utroskab, fordi hun havde skrevet sammen med en mand. Det er tillige tillagt vægt; at i hvert fald <anonym>Forurettede 2</anonym> overværede volden mod <anonym>Forurettede 1</anonym> På denne ovenfor anførte baggrund findes der ikke grundlag for at gøre <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>2's</anonym> straf hverken helt eller delvis betinget. <anonym>Tiltalte 2</anonym> som er afghansk statsborger; har haft Danmark i over 20 år, jf. udlændingelovens 8 27, og har siden den 13. december 2004 haft tidsubegrænset opholdstilladelse i landet. Henset til at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er idømt en ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens 8 244, stk. 1, er betingelserne for udvisning efter udlændingelovens $ 22, nr: 6, opfyldt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal herefter udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens $ 26, stk. 2 <anonym>Tiltalte 2</anonym> fik opholdstilladelse i Danmark den 9. august 2001, da han var 13 år gammel, 0g han har siden boet i landet. Han er gift og har et barn på under 1 år, og hans far, mor og fire søskende bor i Danmark. Han taler og skriver dansk 0g har i længere perioder været i arbejde. Han har efter det oplyste ikke familie i Afghanistan og har ikke været på ferie i Afghanistan. Han taler pashto; men skriver det ikke. Under disse omstændigheder og under hensyn til den forholdsvis begrænsede vold, som <anonym>Tiltalte 2</anonym> er dømt for, 0g som har medført en straf på fængsel i 5 måneder; finder retten; at udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> vil udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til familieliv og derfor vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Som følge heraf frifindes han for påstanden om udvisning jf. udlændingelovens 8 26, stk 2 Det følger af udlændingelovens $ 24 b, at en udlænding skal tildeles en advarsel hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter udlændingelovens 88 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. <anonym>Tiltalte 2</anonym> meddeles herefter en advarsel om udvisning. Godtgørelse Efter de juridiske dommeres bestemmelse, skal <anonym>Tiltalte 1</anonym> betale 150.000 kr: med tillæg af procesrente fra den 14. april 2022 i godtgørelse for tort til <anonym>Forurettede 1</anonym> jf. erstatningsansvarslovens 8 26, stk. 1,jf. stk. 2,jf. $ 16, stk. 2, jf. stk. 1 Der er ved fastsættelsen af godtgørelsen lagt vægt på de seksuelle krænkelsers grovhed samt karakter 0g den flerårige periode; hvor krænkelserne fandt sted. Der er desuden lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> inden for den samme lange periode udsatte <anonym>Forurettede 1</anonym> for mishandling og karakteren heraf. Der findes ikke i øvrigt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge <anonym>Tiltalte 1</anonym> at betale tort- eller krænkelsesgodtgørelse eller godtgørelse for svie og smerte, ligesom der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at pålægge <anonym>Tiltalte 2</anonym> at betale godtgørelse til hverken <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> eller <anonym>Forurettede 3</anonym> Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 6 år. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 5 måneder; som anses for udstået med varetægtsfængslingen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> udvises af Danmark bestandig. <anonym>Tiltalte 2</anonym> tildeles en advarsel om udvisning. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal hver især betale de sagsomkostninger; der vedrører dem, dog skal statskassen betale halvdelen af udgiften til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forsvarer: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal inden 14 dage betale 150.000 kr. til <anonym>Forurettede 1</anonym> clo advokat Martin Simonsen; Simonsen Henrichsen Advokater; Strandvejen 64 L, 2900 Hellerup, med henvisning til j nr. 587901. Beløbet forrentes med procesrente fra den 14 april 2022 <anonym>Dommer</anonym>	240,141	275,505
3665	Landsretten ændrer byrettens dom om tiltale for at afgive falsk vidneforklaring efter straffelovens § 158, stk. 1 og frifinder derfor tiltalte	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-3533/2010-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	16649/22	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Jeanette Jonstrup; Dommer - Ole Græsbøll Olesen; Dommer - Ulla Langholz; Forsvarer - Anders Boelskifte;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 29. juni 2011 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Ulla Langholz, Ole Græsbøll Olesen og Jeanette Jonstrup (kst.) med domsmænd). 6. afd. a.s. nr. S-3533-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1989)) (advokat Anders Boelskifte, besk.) Københavns Byrets dom af 5. november 2010 (SS 1-4524/2010) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt stadfæstelse, for så vidt angår den idømte straf. Der er til brug for landsrettens behandling af sagen af Kriminalforsorgen afgivet en erklæ- ring af 27. juni 2011. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet for- klaring af socialrådgiver Vidne 2, Kriminalforsorgen. Den i byretten af Vidne 1 afgivne forklaring er dokumenteret i med-før af retsplejelovens § 923. / - 2 - Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han blev løsladt den 8. juni 2010 efter afsoning af ca. 5 år. Det vil sige, at han afsonede 2/3 af dem idømte straf. Han mener, at sagen var en misforståelse, da han havde fået en bøde for falsk forklaring i retten. Dette blev bekræftet af en medarbejder på den institution, hvor han opholdt sig. Efter løsladelsen fik han et job, men det mistede han, da han blev dømt i byretten, så nu afventer han en en-delig afgørelse af sagen. Af samme grund er han ikke begyndt på en uddannelse i forlæn-gelse af de hf-enkeltfag, som han tog i fængslet. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at en psykiater ifølge et journalnotat på et tidspunkt har anbefalet, at tiltalte kun arbejder 15 timer om ugen. Hvis tiltalte får en betinget dom, kan Kriminalforsorgen tilbyde tilsyn og herunder tilbyde hjælp til at komme i gang med en uddannelse m.v. Han har ikke indtryk af, at tiltalte ikke vil følge et tilsyn, som han hidtil har gjort. Dette tilsyn fra prøveløsladelsen løber frem til den 7. juni 2012. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte blev ved Østre Landsrets dom af 15. februar 2007 mod sin benægtelse idømt 7 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr.1, jf. § 21, ved sammen med blandt andet Person 3 og Person 4, der var domfældt i Bosnien, at have forsøgt at begå manddrab efter straffelovens § 237 af en karakter, der kunne tilføje Dan-mark eller et andet land skade. Dommen blev stadfæstet af Højesteret den 3. oktober 2007. Det fremgår af retsbogen fra Østre Landsret af 10. januar 2007, at tiltalte under sagen næg- tede at afgive forklaring, hvorefter der skete dokumentation af tiltaltes forklaring i grund- lovsforhøret. Af retsbogen fra grundlovsforhøret den 27. oktober 2005 ved Retten i Brønd- byerne fremgår blandt andet, at tiltalte da forklarede, at han ikke kendte Person 3, og at han – gjort bekendt med en række aflyttede telefonsamtaler ført via Tlf nr. 2 – bemærkede, at det ikke var ham, der havde ført samtaler-ne, men at han på et tidspunkt havde haft en mobiltelefon med det pågældende nummer. Sagen havde for Østre Landsret også omfattet blandt andet Person 2, over for hvem der var rejst en identisk tiltalte, men Østre Landsret besluttede ved kendelse, at ny hoved- forhandling skulle foregå, for så vidt angår blandt andet ham. Der blev herefter på ny rejst en identisk tiltale mod Person 2, og denne sag blev behandlet i Østre Landsret blandt andet den 5. og 7. februar 2008. / - 3 - Tiltalen i nærværende sag angår udsagn, som tiltalte afgav henholdsvis den 5. og 7. februar 2008 i den fornyede sag mod Person 2, men nu som vidne, idet dommen mod ham selv var blevet endelig, og da sagen mod Person 2 som ovenfor anført, uanset begge sager, der byggede på enslydende tiltaler for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, oprindelig blev behandlet sammen som følge af Østre Landsrets kendelse om, at ny hovedforhandling skulle foregå, var blevet adskilt fra sagen mod tiltalte. De pågældende udsagn fremkom efter, at tiltalte under den fornyede hovedforhandling mod Person 2 som vidne blev afhørt om indholdet af en række telefonsamtaler ført ved anvendelse af en telefon med Tlf nr. 2 mv. og i det væsentlige med til-knytning til Person 3 og Person 4, herunder om sit forhold til disse. Landsretten finder herefter, at tiltaltes besvarelse af de pågældende spørgsmål reelt ville indebære, at han som vidne skulle indrømme, hvad han omend forgæves benægtede under sagen mod sig selv, og at han derved også psykologisk blev sat i en vanskelig situation, jf. herved højesteretsdommer Poul Høegs artikel i Ugeskrift for Retsvæsen 1957B, side 103 f, med kommentar til Højesterets dom af 7. november 1974, gengivet i Ugeskrift for retsvæ- sen 1975, side 14. Derfor finder landsretten ikke, at tiltalte som vidne har haft pligt til at besvare de pågældende spørgsmål, jf. princippet i retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1. Landsretten frifinder derfor tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 158, stk. 1. T h i k e n d e s f o r r e t : Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 29.juni 2011 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Ulla Langholz, Ole Græsbøll Olesen og Jeanette Jonstrup (kst;: med domsmænd). 6. afd. a.s. nr. $-3533-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1989)</anonym> (advokat Anders Boelskifte, besk;) Københavns Byrets dom af 5. november 2010 (SS 1-4524/2010) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt stadfæstelse, for så vidt angår den idømte straf Der er til brug for landsrettens behandling af sagen af Kriminalforsorgen afgivet en erklæ - ring af 27.juni 2011. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte Der er endvidere afgivet for- klaring af socialrådgiver <anonym>Vidne 2</anonym> Kriminalforsorgen. Den i byretten af <anonym>Vidne 1</anonym> afgivne forklaring er dokumenteret i med-før af retsplejelovens $ 923- Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han blev løsladt den 8.juni 2010 efter afsoning af ca. 5 år. Det vil sige, at han afsonede 2/3 af dem idømte straf. Han mener; at sagen var en misforståelse; da han havde fået en bøde for falsk forklaring i retten. Dette blev bekræftet af en medarbejder på den institution; hvor han opholdt sig Efter løsladelsen fik han et job, men det mistede han, da han blev dømt i byretten; så nu afventer han en en-delig afgørelse af sagen. Af samme grund er han ikke begyndt på en uddannelse i forlæn-gelse af de hf-enkeltfag, som han tog i fængslet. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at en 'psykiater ifølge et journalnotat på et tidspunkt har anbefalet; at tiltalte kun arbejder 15 timer om ugen. Hvis tiltalte får en betinget dom; kan Kriminalforsorgen tilbyde tilsyn og herunder tilbyde hjælp til at komme i gang med en uddannelse m.v. Han har ikke indtryk af, at tiltalte ikke vil følge et tilsyn; som han hidtil har gjort. Dette tilsyn fra prøveløsladelsen løber frem til den 7.juni 2012. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte blev ved Østre Landsrets dom af 15. februar 2007 mod sin benægtelse idømt 7 års fængsel for overtrædelse af straffelovens $ 114, stk. 1, nrl, jf. 8 21, ved sammen med blandt andet <anonym>Person 3</anonym> <anonym>Person 4</anonym> der var domfældt i Bosnien; at have forsøgt at begå manddrab efter straffelovens 8 237 af en karakter; der kunne tilføje Dan-mark eller et andet land skade. Dommen blev stadfæstet af Højesteret den 3. oktober 2007. Det fremgår af retsbogen fra Østre Landsret af 10.januar 2007, at tiltalte under sagen næg - tede at afgive forklaring; hvorefter der skete dokumentation af tiltaltes forklaring i grund- lovsforhøret. Af retsbogen fra grundlovsforhøret den 27. oktober 2005 ved Retten i Brønd- byerne fremgår blandt andet, at tiltalte da forklarede, at han ikke kendte <anonym>Person 3</anonym> 0g at han gjort bekendt med en række aflyttede telefonsamtaler ført via <anonym>Tlf nr. 2</anonym> bemærkede, at det ikke var ham, der havde ført samtaler-ne, men at han på et tidspunkt havde haft en mobiltelefon med det pågældende nummer. Sagen havde for Østre Landsret også omfattet blandt andet <anonym>Person 2</anonym> over for hvem der var rejst en identisk tiltalte, men Østre Landsret besluttede ved kendelse; at ny hoved- forhandling skulle foregå, for så vidt angår blandt andet ham. Der blev herefter på ny rejst en identisk tiltale mod <anonym>Person 2</anonym> og denne sag blev behandlet i Østre Landsret blandt andet den 5. og 7. februar 2008. Tiltalen i nærværende sag angår udsagn; som tiltalte afgav henholdsvis den 5. og 7. februar 2008 i den fornyede sag mod <anonym>Person 2</anonym> men nu som vidne; idet dommen mod ham selv var blevet endelig; 0g da sagen mod <anonym>Person 2</anonym> som ovenfor anført; uanset begge sager, der byggede på enslydende tiltaler for overtrædelse af straffelovens $ 114, stk. 1, nr. 1,jf. $ 21, oprindelig blev behandlet sammen som følge af Østre Landsrets kendelse om, at ny hovedforhandling skulle foregå, var blevet adskilt fra sagen mod tiltalte. De pågældende udsagn fremkom efter; at tiltalte under den fornyede hovedforhandling mod <anonym>Person 2</anonym> som vidne blev afhørt om indholdet af en række telefonsamtaler ført ved anvendelse af en telefon med <anonym>Tlf nr. 2</anonym> mv. og i det væsentlige med til-knytning til <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 4</anonym> herunder om sit forhold til disse. Landsretten finder herefter; at tiltaltes besvarelse af de 'pågældende spørgsmål reelt ville indebære, at han som vidne skulle indrømme; hvad han omend forgæves benægtede under sagen mod sig selv; 0g at han derved også psykologisk blev sat i en vanskelig situation; jf. herved højesteretsdommer Poul Høegs artikel i Ugeskrift for Retsvæsen 1957B, side 103 f, med kommentar til Højesterets dom af 7. november 1974, gengivet i Ugeskrift for retsvæ- sen 1975, side 14. Derfor finder landsretten ikke; at tiltalte som vidne har haft pligt til at besvare de pågældende spørgsmål, jf. princippet i retsplejelovens $ 171, stk 2, nr: 1. Landsretten frifinder derfor tiltalte for overtrædelse af straffelovens $ 158, stk. 1. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter: /	5,187	5,371
3666	Landsretten træffer afgørelse om at det tillades at foretage ransagning	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-2485/2010-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	16653/22	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Anne Thalbitzer; Dommer - Hedegaard Madsen; Dommer - Tine Vuust; Forsvarer - Allan Lund Christensen;	Ja					UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ K E N D E L S E Lukkede døre Det forbydes offentligt at gengive parters navne, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre parters identitet. Afsagt den 20. august 2010 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Hedegaard Madsen, Anne Thalbitzer og Tine Vuust). 2. afd. kære nr. S-2485-10: Anklagemyndigheden mod 1) Mistænkte 3 (født Dato 1 1964) 2) Mistænkte 2 (angiveligt født Dato 2 1945) (advokat Allan Lund Christensen, besk.) Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets kendelse af 30. juli 2010 (SS 90- 16660/10), hvorefter anmodning om ransagning på Adresse 1, 2100 København Ø, ikke blev taget til følge. Anklagemyndigheden har indgivet kæreskrift. Efter indholdet af udlændingelovens § 40, stk. 8, sammenholdt med retsplejelovens § 795, stk. 1, er det ikke en betingelse for ransagning med henblik på fastlæggelse af udlændinges identitet, at der pågår efterforskning vedrørende et strafbart forhold. - 2 - Herefter og efter oplysningerne i øvrigt, herunder om, at kvinden var i besiddelse af et tog-kort udstedt til en person med bopæl på adressen, findes der bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen. Betingelserne for ransagning af lejligheden er derfor opfyldt, jf. udlændingelovens § 40, stk. 8, og retsplejelovens § 793, stk. 1, jf. § 795, stk. 1, hvorfor b e s t e m m e s : Det tillades polititjenestemænd fra Rigspolitiet - eventuelt under medvirken af polititjene-stemænd fra Københavns Politi - at foretage ransagning af Adresse 1, 2100 København Ø.	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KE NDELSE Det forbydes offentligt at gengive parters navne; stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre parters Afsagt den 20. august 2010 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Hedegaard Madsen; Anne Thalbitzer 0g Tine Vuust). 2. afd. kære nr: S-2485-10: Anklagemyndigheden mod 1) <anonym>Mistænkte 3</anonym> (født <anonym>Dato 1</anonym> 1964) 2) <anonym>Mistænkte 2</anonym> (angiveligt født <anonym>Dato 2</anonym> 1945) (advokat Allan Lund Christensen, besk;) Anklagemyndigheden har kæret Københavns Byrets kendelse af 30.juli 2010 (SS 90- 16660/10), hvorefter anmodning om ransagning på <anonym>Adresse 1</anonym> 2100 København Ø, ikke blev taget til følge. Anklagemyndigheden har indgivet kæreskrift. Efter indholdet af udlændingelovens $ 40, stk. 8, sammenholdt med retsplejelovens $ 795, stk. 1, er det ikke en betingelse for ransagning med henblik på fastlæggelse af udlændinges identitet; at der pågår efterforskning vedrørende et strafbart forhold: Herefter og efter oplysningerne i øvrigt, herunder om, at kvinden var i besiddelse af et tog-kort udstedt til en person med bopæl på adressen; findes der bestemte grunde til at antage; at bevis i sagen eller genstande; der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen. Betingelserne for ransagning af lejligheden er derfor opfyldt; jf. udlændingelovens $ 40, stk 8, 0g retsplejelovens 8 793, stk: 1,jf. 8 795, stk. 1, hvorfor b e stemme s : Det tillades polititjenestemænd fra Rigspolitiet eventuelt under medvirken af polititjene-stemænd fra Københavns Politi at foretage ransagning af <anonym>Adresse 1</anonym> 2100 København Ø.	1,655	1,674
3667	Tiltale for misbrug af lægestilling, blufærdighedskrænkelse og andet seksuelt forhold end samleje uden samtykke. Påstand om frakendelse af retten til at udøve lægegerninger s... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Retten i Aarhus	SS-8244/2022-ARH	Almindelig domsmandssag	1. instans	1920/23	Seksual forbrydelser;	Rettighedsfrakendelse;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Camilla Refsga-ard; Bistandsadvokat - Henrik Hougaard; Bistandsadvokat - Rikke Wagen-blast;	Ja			4200-72330-00004-22		/ Retten i Aarhus Udskrift af dombogen D O M afsagt den 23. december 2022 Rettens nr. 15-8244/2022 Politiets nr. 4200-72330-00004-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1992 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 4. oktober 2022. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 21. november 2022. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. (3.-4.) straffelovens § 150 og § 232 - misbrug af stilling og blufærdighedskræn- kelse, ved den 14. januar 2022 ca. kl. 09.00 på Hospital 1, i By 1, som ansat læge på ortopædkirurgisk afdeling Hospital 1, at have foretaget undersøgelse af patient Forurettede 1 i for-bindelse med kontrol af brækket fod og undersøgelse af blodunderløbne mærker på benet, hvorved tiltalte misbrugte sin stilling som læge idet han før-te sin hånd op under tøjet på Forurettede 1 og befølte hendes bryst, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 1's blufærdighed. 2. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk- somhed § 75, ved den 14. januar 2022 ca. kl. 09.00 på Hospital 1, i By 1, som ansat læge på ortopædkirurgisk afdeling Hospital 1, i forbindelse med undersøgelse af patient Forurettede 1, som beskrevet ovenfor i forhold 1 groft at have tilsidesat sine lægefagli-ge forpligtelser i forbindelse med udøvelsen af hvervet som læge. 3.(5.-6.) straffelovens § 150, § 216, stk. 1, jf. § 225 og § 232, misbrug af stilling, andet seksuelt forhold end samleje uden samtykke og blufærdigheds- krænkelse, ved den 16. januar 2022 ca. kl. 09.30 på Hospital 1, i By 1, som ansat læge på ortopædkirurgisk afdeling, Std 75284 / side 2 Hospital 1, at have foretaget undersøgelse af patienten Forurettede 2 i forbindelse med skade på knæ og ankel, hvorved tiltalte misbrugte sin stilling som læge til uden samtykke at gennemføre en vaginal undersøgelse med sine fingre samt at have befølt Forurettede 2 på brysterne og at have presset sit underliv mod Forurettede 2's hånd, mens han sagde ”kan du mærke jeg er begejstret” eller lign. hvilket var egnet til at krænke Forurettede 2's blufærdighed. 4 (7.) lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk- somhed § 75, ved den 16. januar 2022 ca. kl. 09.30 på Hospital 1, i By 1, som ansat læge på ortopædkirurgisk afdeling Hospital 1, i forbindelse med undersøgelse af patient Forurettede 2, som beskrevet ovenfor i forhold 3 groft at have tilsidesat sine lægefaglige forpligtelser i forbindelse med udøvelsen af hvervet som læge. 5. (8.-9.) straffelovens § 150, § 216, stk. 1, jf. § 225 og § 232, misbrug af stilling, andet seksuelt forhold end samleje uden samtykke og blufærdigheds- krænkelse, ved den 20. marts 2022 ca. kl. 17.45 på Hospital 2, i By 2, som ansat læge uden for planlagt arbejdstid på Akut afdelingen, Hospital 2 at have foretaget undersøgelse af patienten Forurettede 3, som var indlagt med influenza, hvorved han misbrugte sin stilling som læge til uden samtykke at gennemføre en vaginalundersøgelse med sin fingre, en rek-talundersøgelse med sine fingre, samt at have befølt Forurettede 3 på brysterne, samt at have hevet i hendes brystvorter, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 3's blufærdighed. 6. (10.) lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk- somhed § 75, ved den 20. marts 2022 ca. kl. 17.45 på Hospital 2, i By 2, som ansat læge uden for planlagt arbejdstid på Akut afdelingen, Hospital 2 i forbindelse med undersøgelse af patienten Forurettede 3, som beskrevet ovenfor i forhold 8 groft at have tilsidesat sine lægefaglige forpligtelser i forbindelse med udøvelsen af hvervet som læge. 7. (11.-12.) straffelovens § 150 og § 232 – misbrug af stilling og blufærdighedskræn- kelse, ved den 20. januar 2022 mellem kl. 20.30 og kl. 21.00 på Hospital 1 i By 1, som ansat læge på ortopædkirurgisk afde-ling Hospital 1, at have foretaget undersøgelse af patient Forurettede 4 i forbindelse med skade på albuen, hvorved tiltalte misbrugte sin stil-ling som læge idet han førte sin hånd ind under tøjet på Forurettede 4 hvor han befølte hendes bryster og klemte hårdt på begge bryster, hvilket var egnet til at krænke Forurettede 4's blufærdighed. / side 3 8. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk- somhed § 75, ved den 20. januar 2022 mellem ca. kl. 20.30 og kl. 21.00 på Hospital 1 i By 1, som ansat læge på ortopædki-rurgisk afdeling Hospital 1, i forbindelse med undersøgelse af patient Forurettede 4, som beskrevet ovenfor i forhold 7 groft at have tilsidesat sine lægefaglige forpligtelser i forbindelse med udøvelsen af hvervet som læ-ge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2, frakendes retten til at udøve læ- gegerningen indtil videre. Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse for påstande om fraken- delse af retten til at udøve lægegerning. Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i erstatning (forhold 1). Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som erstatningskravets størrelse. Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 60.000 kr. i erstatning (forhold 3). Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som erstatningskravets størrelse. Forurettede 3 har påstået, at tiltalte skal betale 127.220 kr. i erstatning (forhold 5). Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som erstatningskravets størrelse. Forurettede 4 har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i erstatning (forhold 7). Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Vidne 2, Forurettede 2 (for lukkede dø-re), Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, / side 4 Forurettede 3, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Forurettede 4, Vidne 11 og Vidne 12. Tiltalte har forklaret, at tiltrådte KBU den 1. februar 2022 på Hospital 2. Han har ikke altid villet være læge. Han har været elitesportsudøver og ville gå den vej indtil, at han var i start 20’erne. Han gik i tænkeboks, og han kom frem til, at han gerne ville være læge og hjælpe folk, så han kunne gøre en forskel. Han brugte lang tid på at komme ind på studiet. Han har knoklet sig igennem studiet, hvor han har set mange specialer. Han har også været på en masse faglige udlandsophold, fx i Australien og Tyskland. [ Udeladt ]. Han kan godt lide at arbejde med sine hænder, og han synes, at kirurgi er spændende, men han har også fundet ud af, at det er rart at være i almen praksis. Han har været åben for de fleste specialer, og han har ikke vidst, hvor han skulle ende. Han kan ende både indenfor kirurgi eller i almen prak-sis. KBU afgøres ved lodtrækning, og han skulle være ½ år på Hospital 2 og et ½ år hos en praktiserende læge i By 2. Han har brugt meget tid på at tænke over sin rolle som læge, og den måde, som han har været læge på. Han har også tænkt på kommunikation i den forbindelse. Som person er han en meget udadvendt type, der taler med alle, og han er glad for kontakt med mennesker. Han har måske taget for meget af det med ind i sit arbejde, hvor han måske har været lidt for kæk eller spøgefuld. En læge har typisk en professionel rolle. Han har måske været lidt for meget ”føle/føle” . Han vil gerne være en læge, der er meget omsorgsfuld, og han vil gerne favne alle. Han vil også gerne skabe en tryghed og en lidt spøgefuld stemning på en varm måde. Når han ser tilbage, vil han gerne have lavet det om og optrådt mere professionel. Der skal være en relation mellem lægen og patienten. Han mener, at han i nogle tilfælde nok ikke har været god til at afkode pati- enterne. Han er bevidst om, at hans personlighed ikke skal så meget med ind i hans arbejde som læge. Han vil tage alt til efterretning, hvis han kan virke som læge igen. Han har generelt en faglig respekt for andre ligesindede læger, som han har arbejdet sammen med. Det er obligatorisk. Han har respekt for alle kollegaer fra læger til blodprøvetagere. Han lærer en masse af dem, og som nyuddan-net læge skal man særligt respektere andre, da man er lavest i hierarkiet. Der er ikke en status i at finde sjældne lidelser, som andre ikke har fundet. Læger vil gerne gøre alt for patientens bedste. Det er aldrig for hans skyld, at der er lavet undersøgelser. Som ung læge skal man tænke bredt, og unge læger la-ver nok en bredere vifte af undersøgelser end en professor gør. Unge læger er meget mere grundige end én med meget erfaring. Reglen er, at der i journalen skal stå, at der er givet informeret samtykke, / side 5 men han har selv oplevet, at det ikke står i journalen hver gang. Han har ikke set det som et dessin til, at han så heller ikke skulle indhente et informeret samtykke. Det, at der ikke står noget, er ikke det samme, som at der ikke er indhentet samtykke. Han begyndte den 1. september 2021 på Hospital 1. De kendte ham på Ortopædisk Afdeling. Han vurderede, at det var fordelagtigt lige at få lidt er- faring, før han begyndte sin kliniske basisuddannelse. Det var en blanding af mange ting, der gjorde, at han valgte Hospital 1. Han tænkte, at hvis han ikke i KBU kunne snuse til kirurgi, så kunne han få bygget noget på i Hospital 1. På Hospital 1 havde han tre roller. En rolle var at arbejde på skadestu-en, en anden rolle var at være i ortopædisk ambulatorium, hvor han kontrol-lerede tidligere skader. Den sidste rolle var, at han gik stuegang. Han var og-så nogle gange med på operationsstuen. Han blev oplært, og i begyndelse gik han med overlæger/speciallæger. Han fik en indføring i journalisering og hvil-ke undersøgelser, der var relevante. Han blev introduceret for klassiske ek-sempler. Han havde ikke en egentlig mentor, men der var flere læger, der prøvede at undervise de unge i, hvordan man skulle journalisere. Han fik mange gange at vide, at han skrev for lange notater. Alle de relevante ting skal med i journalnotatet. Alle indikationer og symptomer bliver ikke nød-vendigvis skrevet ned. Nogle dage var han ”ene mand” på skadestuen, hvor han styrede showet. En dag, hvor der fx kommer mange ældre ind, der er fal-det i glat vejr og har brækket lemmer, skal der være et flow, og i praksis når man ikke altid at journalisere alt. Til sidst journaliserer man så, når man er kommet igennem ”puklen” . Der var heller ikke altid stille og roligt i ambula-toriet, fordi der også kom sub-akutte patienter, ligesom der kunne være man-ge på stuegang. Han var grundig, og han kunne ikke altid nå alting til tiden. Han arbejdede nogle gange 1-2 timer ekstra, og nogle gange skrev han først journal dagen efter. De første 3 år på studiet har man ingen praktisk erfaring. De sidste 3-4 år er man typisk i praktik hvert semester a 6-8 ugers varighed. Praktikken er ikke en kæmpe del af uddannelsen. De første gange ser man supervisoren gøre det, og efterfølgende får den medicinstuderende i samarbejde med superviso-ren eller den ledende overlæge lov til at gøre det samme. Det er en lille del på studiet, der vedrører kommunikation med patienten. Der er et fag, der hedder Kommunikation, men han synes, at det skal højnes. Læger har forskellige tilgangsvinkler, og der må man finde sin egen vej. Han har af kolleger fået feedback på hans kommunikationsform, men det har mest været af positiv karakter, når han har været ”jovial” og talt på samme niveau som patienten. Når han har haft supervisor med, har han altid fået po-sitiv feedback fx i et tilfælde, hvor der var en gammel spansk dame, som han sagde et par ord til på spansk. Journalføring er learning by doing. På studiet er der måske en dag vedrør-en- / side 6 de journalføring. Han har behandlet mange patienter, og han kunne godt fo- restille sig, at det er over 100 patienter. Han har aldrig oplevet, at der var pa- tienter, der har givet ham feedback på, at der var noget, som de ikke brød sig om. Han har aldrig fået noget negativt at vide. Han har ikke i situationen følt, at de forurettede var utrygge og utilfredse. Kontraktmæssigt er det en fuldtidsstilling på 37 timer, men i praksis kom-mer alle til at arbejde over. Det gælder også ældre læger. Man må blive læn-gere for at få tingene gjort. Generelt skal man have løn for at blive ekstra, men det afhænger af afdelingen. Han har ikke altid indberettet overtid, da han har arbejdet af egen fri vilje. Det er en god ting, hvis man bliver længere tid for at gøre tingene færdig. Man er også læge i den tid, som man bliver ekstra. Han er tonsvis af gange gået senere end hans officielle arbejdsplan, og der har han også udført lægefagligt arbejde. Det er forskelligt, hvordan man tids-registrerer møde- og gåtider. Generelt har man ikke en chip, men et navnes-kilt, der fungerer som nøglekort. Det bruges ikke til tidsregistrering. Tidsre-gistrering sker typisk ved notering på et vagtskema. I Hospital 1 var vagtskema-erne i konferencerummet, og ellers kunne sekretærerne gøre det. I Hospital 2 stod vagtskemaerne i en mappe i konferencerummet. Under praktikforløb går man også nogle gange med en medicinstuderende og laver undersøgelser, og ved simple cases skulle supervisoren ikke spørges om alt. Det angivne tal på over 100 patienter er fra ansættelsen i Hospital 1. I undervisningen er der mange patientcases, hvor der læses op fra journaler. I praktikforløb læser man også journaler. De steder, hvor han har været, fik de at vide, at hvis man var nødt til at blive ekstra, så gjorde man det, og sagde det til sekretæren. Har man gjort det uden at få løn, så har man ikke indberettet det. Han er også indirekte blevet pålagt overarbejde, hvor chefen har skrevet rundt og med kort varsel spurgt, om han har kunnet hjælpe. Han har vedrørende forhold 1 forklaret, at han var i ambulatoriet den pågæl- dende dag. Det er delt lidt op, hvor de unge læger sidder i den ene side. Han sad, hvor der typisk var simple kontroller. Han kan ikke huske forurettedes ansigt, men han kan huske den lægefaglige problematik. Han mener, at foru-rettede havde en gipsstøvle på tæerne og op til underbenet. Når man brækker benet og ikke kan støtte på det, så får nogle patienter blodfortyndede medicin i form af profylaktisk blodpropsbehandling. Når der er bemanding til det, så er sygeplejersken med, og det var hun også denne dag. Da han blev kaldt ind til undersøgelsesrummet, havde han læst op på journalen. Han husker det så-dan, at først i forløbet ytrede forurettede bekymring over et mærke på låret i form af blødning i underhuden. Forurettede var bekymret for, at det var den blodfortyndende medicin, der var årsagen til blødningen. Han mener, at foru- rettede havde let beklædning på, og hun viste ham stedet. Sygeplejersken, der vistnok hedder Person 1, var også til stede. Det er normal fremgangsmåde at kigge, trykke, bevæge og se på nerveforsyning og blodkar. Et blåt mærke / side 7 kan være symptom på mange ting. Han spurgte, om forurettede havde sådan-ne mærker andre steder. Han mener, at han gerne ville se hendes ryg/mave for at sikre sig, at det ikke var alvorligt. Han mener, at han bad forurettede om at se det ”igennem-ish” . Han husker ikke ordlyden. Forurettede fremviste sin mave, og han trykkede. Der var andre mærker, men det var ikke som mærket på låret, og han vurderede ikke, at det skyldtes medicinen. Han kortlagde, om der var andre mærker på mave og ryg. Han kan ikke afvise, at han har været tæt på brysterne, og måske strejfet dem. Han har ikke under-søgt brysterne ved at trykke på brysterne. Han kan ikke huske, om forurette-de havde bh på. Normalt skal et brud hele 4-6 uger, og det er ikke altid efter 10 dage, at gipsen bliver taget af. Han husker ikke, om forurettede fik gipsen af. Man kan mærke puls ved fod, knæhase og lyske. Som erfaren læge kan man se, at foden er der. Han ville gerne mærke en puls, så han vidste, at der kom blod til benet. Han kan ikke huske, om han lyttede med stetoskop. Det ville ikke være usædvanligt. Han kan heller ikke huske, om han mærkede for-urettedes puls. Der var i givet fald ikke noget galt. Han ville konferere, hvis han var i tvivl om noget, eller det ikke så ud, som han mente, at det skulle. Der var lidt ”åben dør” -politik, så han har ikke været inde i et lukket rum og trykket på forurettede i al hemmelighed. Han mindes, at syge-plejersken var i rummet under hele undersøgelsen af mærker. Forurettede sad på briksen, hvor ryglænet kan komme op i 90 grader. Han kan ikke huske, hvor højt for-urettede beklædning blev trukket op. Det tog kort tid. Herefter var det fo-den, der var i fokus. En Jones’ fraktur kan være et fodrygsknoglebrud. Forevist journalnotat fil 2, side 473 ”osteogenesis imperfecta” har han forkla- ret, at det er noget knogleskørhedslignende. Det kan godt være, at skinnen har været taget af kortvarigt, eller forurettede er kørt videre med skinnen. Det plejer at være godt, hvis frakturstillingen ikke har ændret sig. Det er ikke nødvendigvis ham, der har konfereret med de 3 angivne læger. Jones’ fraktu-rer kan være tricky, og derfor har han måske talt med Læge 1. Han tror ikke, at Læge 2 var der, så derfor blev overlæge Vidne 6 spurgt. I de tilfælde, hvor han er tvivl, tager han fat i andre læger. Hvis det er simple ting, så er han rimelig skarp. Særlige brud skal man være ekstra sikker på, og så heller vende det med en anden læge. Der vil være en skabelon for, hvordan en brystundersøgelse laves. Der er ty-pisk en flertrinsraket. Der er direktiver for, hvordan man berører noget fx at man kommer rundt i alle fire kvadranter. Der står ikke, hvor hårdt der skal trykkes, eller hvordan der skal trykkes. Nogle er mere fingernemme end an-dre. Han ved ikke præcis, hvor hårdt andre læger trykker, bortset fra hvad han kan se, når han overværer, at andre læger trykker. Læger gør ting for-skelligt fx ved rektalundersøgelser. Der bruges også forskellig kraft. Det handler om teknik og gefühl, ligesom det mærkes forskelligt. Det hænder, at folk spørger om noget andet, når de er til undersøgelse. Hvis det er noget andet, så må man selv vurdere, om man kan være behjælpelig. Han husker det sådan, at det var sygeplejersken, der gjorde opmærksom på / side 8 bekymringerne om det blå mærke. Hvis der ikke var noget, så var det ikke nødvendigt, at det blev skrevet i journalen. Det har ikke noget med diagno- sticeringen eller behandlingen at gøre, men det ville også være fint, hvis det stod der. Det var et negativt fund. Det er en anden vurdering om tilførsel, når det vedrører et forhold, som ikke er omfattet af det, som selve undersøgelsen vedrører. Normalt er der sat 15 minutter af til hver patient. Det er normalt, at han bruger patientens navn, når han omtaler dem. Det er for at skabe en god relation til patienten. Han har ikke lagt mærke til, at der er nogle, der har følt, at det blev lidt for familiært. Han har oplevet, at hans navn kan give an-ledning til en samtale, og det kan være både negativt eller positivt. Han har vedrørende forhold 3 forklaret, at han havde en skadestuevagt på det pågældende tidspunkt. Hans vagter var alt i alt nogenlunde lige fordelt. Han kan bedre huske denne forurettede, da hun kom ind med en ambulance. Der var panik og travlhed. Han havde umiddelbart selv vagten. Han kan nogenlunde huske modtagelsen. Falckredderne kom med en overle- vering. Forurettede kom ind på en stue. Forurettede havde haft et faldtraume og havde måske været bevidstløs. Hun var smertepræget og skreg. Han, sy- geplejersken og falckredderne fik forurettede over i hospitalssengen, og foru- rettede skreg højt. Han har efterfølgende læst, at det var et fald på et løbe-bånd i et fitnesscenter. Forurettede havde ondt alle steder efter faldet og kun-ne ikke rigtigt sige hvor. Der var fokus på det ene ben. Træningsbukserne blev klippet af. Det er typisk en sygeplejerske, der gør det. Han husker ikke, hvem der klippede i det konkrete tilfælde. Han tror ikke, at undertøjet blev klippet op, og de kiggede heller ikke forurettede i skrævet. Hans opfattelse var, at de skulle have mange ting i tankerne. Han kiggede først på benene for at få styr på det. Der var ikke et åbent brud. Falckredderne havde givet foru-rettede morfin, og det gav ham indtryk af, at det ikke var så godt. Forurette-de sagde, at hun ikke tålte morfin. Først blev knæet undersøgt, og derefter anklen. Forurettede kunne ikke støtte på benet. Hun blev sendt på røntgenaf-delingen for at få taget nogle billeder. Han lavede også en kort screening for hjernerystelse. Forurettede kunne ikke huske, hvordan hun var faldet, og hun var groggy og omtåget. Han mener, at smerteskrigene kom i perioder, hvor forurettedes ben blev rørt. Hun kunne ikke lave strakt benløft. Hvis en knæ-skal kommer af led og ryger tilbage, så gør det maksimalt ondt, men når den er på plads, så er det værste overstået. Han var i tvivl om, hvorvidt der også var en fraktur. Strakt benløft kan tyde på nerveskader længere oppe. Foruret-tede kunne ikke selv huske, hvad der var sket. Han har en bred palette, når der kommer en person ind med ambulancen. En fuld gennemgang indeholder mange ting. Han rører også nakken og undersøger den. Han undersøgte foru-rettedes brystkasse, hvor hun havde smerter. Han tænkte, at det kunne være farligt, hvis der var et brækket ribben eller brystben. Brysterne er lidt i vejen, når der skal trykkes på brystkassen. Han har ikke undersøgt brysterne, men de underliggende strukturer. Han har ikke lavet en brystvævsundersøgelse, men kan ikke afvise, at han har været i berøring hermed. Han undersøgte og-så rygsøjlen. Undervejs har han indhentet samtykke, men det er ikke på sam-me måde som i et ambulatorium. Der er et FADL-koncept, som han har fuldt / side 9 helt klassisk. Han fandt forskellige ting. Da forurettede ikke kunne strække benet og havde nerveudfald, blev hans tanker henledt på, at rygsøjlen var slå-et og havde en ødelagt nerve. I det tilfælde kan man lave en rektalundersø-gelse, hvilket han gjorde. Han lavede undersøgelsen for at afkræfte, at foru-rettede ikke havde nerveskader eller indre skader. Der er 1.000 andre måder, hvor det kan afkræftes. En del af en rektalundersøgelse er at mærke efter to-nusmusklen. Virker den, så beder man patienten stramme musklen. Nogle gange kan man mærke, hvis det ikke fungerer. En rektalundersøgelse følger også en skabelon. Først kigger man, og derefter indfører man en fin-ger. Man ser også, om der er blødning eller betændelse omkring endetarms- åbningen. Han mener, at der var lidt pletblødning. Han husker ikke, om han da spurgte, om hun havde menstruation. Han tror, at forurettede sagde ja til, at hun havde menstruation. Han mindes ikke, at han har lavet en vaginalun-dersøgelse af forurettede. Han vurderede ikke, at der var grundlag for en va- ginalundersøgelse, men det kunne en læge godt have fundet anledning til. Det er en gråzone fra skøn til en fejl. Han kan godt klandres for at have skønnet forkert i forholdene i den rejste tiltalen. Forurettede havde sagt, at hun havde rigtig ondt i ryggen. Man kan godt have ondt i ryggen, selvom nerverne i ryggen er skadet. Da han stod i situationen med hans viden og er-faring, har han foretaget undersøgelsen på baggrund af de mindste indikatio-ner, hvilket en overlæge ikke ville have gjort. Han vurderede, at forurettede sagde, at hun havde føleforstyrrelser. Forurettede kom ind i panik, og senere hen kunne hun støtte på benet. Hun var på skadestuen til observation i flere timer. Han lavede nogle undersøgelser vedrørende bevægelig, og han skrev et notat om det sidste forløb. Han kan ikke huske, om der blev taget et rønt-genbillede af brystkassen. Grunden til, at der ikke står noget om en rektalundersøgelse er, at der var et negativt fund. Han mener kun, at han lavede én rektalundersøgelse. Undersø- gelsen er indirekte beskrevet, da nerve- og karforsyning var intakt. Foreholdt afhøringsrapport af 17. august 2022, fil 2, side 386, 4. afsnit, har han forkla-ret, at han godt mindes at have forklaret om blod på underbukser omkring endetarmsåbningen. Han kan ikke huske, om han har forklaret til politiet, at forurettede bekræftede, at hun havde menstruation. Han tillagde det måske ikke noget stort, da han talte med politiet. Det ville være relevant at skrive i journalen, hvis der var blod ved endetarmsåbningen. Han kan ikke huske, om de talte om hans navn før eller efter rektalundersøgelsen, men han kan fore-stille sig, at det er sket efterfølgende. Han laver typisk rektalundersøgelser med patienten liggende på siden. Han ville have forurettede til at vende sig, og han mener, at hun vendte sig om. Han stod bagved hende. Han har undervejs prøvet at være så jovial, som han plejer. Der kom en bedre stemning, da det stod klart, at det ikke var slemt. Forurettede tog fat i hans navn og begyndte at interessere sig fra ham. Hun spurgte, hvor han kom fra m.v. Han sagde, at han plejede at blive kaldt ”Kaldenavn 1” for ikke at udlevere for meget af sig selv. Han kan ikke mindes, / side 10 at han har kaldt hende ”Kaldenavn 2” , men har kaldt hende enten ved for- eller efter-navn. Han har heller ikke omtalt sig selv i 3. person. Han husker, at han kort nævnte, at ”Kaldenavn 1” ville være det nemmest. Nogle gange kan han virke for kæk, og han kan ikke afvise, at han har sagt noget i retning af ”Rolig, Kaldenavn 1 har styr på det.” Han har også undersøgt grundigt, så supervisoren ikke skulle blive irriteret, hvis han endelig spurgte super-visoren om råd. De havde en kammeratlig snak, og han hørte også noget om forurettede. Det er vigtigt at vide, om der er nogen derhjemme, der kan hjælpe. Han har nogle gange ikke kunne afkode ordentligt, og så er det blevet opfattet som om, at han vil vide noget om kæreste og lignende. Han mærkede en form for inte-resse fra forurettedes side. Forurettede sagde, at hun havde 7 børn, men in-gen mænd, da de ikke havde været så gode ved hende. Han mener også, at han fortalte noget om sig selv, og det er fair. Han følte ikke, at forurettedes følte, at han var grænseoverskridende. Forurettedes veninde hentede forurettede, og han tror, at han kort hilste på. Han er senere blevet kontaktet af forurettede på Facebook og Instagram. Han mener ikke, at han svarede, da han ikke havde en interesse i en kom-mu- nikation med en patient. Til sidst svarede han på en anmodning, og de havde en kort samtale. Han prøvede at svare normalt. Han kan ikke huske, at han fik sendt nogle billeder. Han kan godt huske, at der blev talt om deres hud-farver. Hvis man er gullig, kan det tyde på leversygdom. Han mener, at foru-rettede var ”semi gullish” . Forurettede sagde, at det var fordi, at hun gik i so-larium. Han plejer tit at komme med en personlig anbefaling med et glimt i øjet. Foreholdt udlæsning af tiltaltes telefon og Instragramprofil, fil 2, side 519, har han forklaret, at man på Instagram kan fortryde at sende et billede, da han ikke kan huske, at han har set billedet. Han kan godt se, at brugen af ”Kaldenavn 2” og ”Kaldenavn 1” kan virke sjofelt, men det har ikke været intentionen. Han kan ikke huske ordvekslingen, men han kan huske brudstykker og stem-ningen. Han prøvede at være lidt spøgefuld. På et tidspunkt valgte han ikke at svare mere. Han kan ikke huske, hvad samtalen sluttede med. Andre pati-enter har også sagt tak for god behandling, hvis han har set den efterfølgende på hospitalet. Tiltalte har forklaret, at en af undersøgelse er at høre, om der er nogle, der kan passe forurettede derhjemme. Han har spurgt i lægefaglig henseende. Når man har kittel på, er man nødt til at være professionel. Det er en balance-gang, hvor meget man skal give af sig selv. Hvis en patient spørger ham om noget, så svarer han, men han har øje for, at det ikke skal være for detaljeret. Det giver en god synenergi mellem lægen og patienten. Han har tidligere fået sådanne spørgsmål. De snakkesagelige patienter spørger også ham om per-sonlige ting. Forurettedes hænder har været mange steder, da hun både lå, sad og stod un- / side 11 der behandlingen. Han har ikke været i nærheden af at sætte sit lem mod hen- des hånd, og han har heller ikke sagt ”kan du mærke jeg er begejstret” eller lignende. Der er nogle ting, der er blevet misforstået. Når patienter undersø-ges, er man tæt på, og man bruger sine hænder. Nogle gange er patienterne svære at mobilisere. Han har sine kittellommer fyldt med ting, og det støder mod patienten. Han kan slet ikke genkende, at han skulle have sit lem hos forurettede hånd, men han vil ikke afvise, at hans krop har rørt hendes under undersøgelsen. Han har reflekteret meget over sagen, og har derfor nogle gange svaret anklageren ved at foregribe det, der kommer. Han har tænkt, hvad han har manglet. Han har adgang til sagens akter, og han har reflekteret derfra. Hvis han virker som om, at han ved noget på forhånd, så er det forbi, at han har læst det. Han kan blande det sammen med sin egen erindring. Han kan ikke afvise, at han til forurettede har sagt, at han var begejstret over, at hun ikke havde nerveskader. Der er sengeheste på hospitalssengen. Han kan ikke huske, om forurettede havde fat i sengehestene. De har været oppe og nede under forløbet. Han har ikke lavet en vaginalundersøgelse af forurettede. Han kan ikke sige, om man kan mærke forskel på en vaginal- og rektalundersøgelse. Det kom-mer an på situationen, om man lægger på siden ved en rektalundersøgelse. Ved en vaginalundersøgelse lægger man som udgangspunkt ikke på siden. Tiltalte har vedrørende forhold 7 forklaret, at han ikke umiddelbart kunne huske sagen, men efter at have set sagens akter, så kan han godt. Det var en torsdag, hvor han havde en heldagsvagt. Han var ikke umiddelbart træt. Det var på skadestuen. Sygeplejerskerne tager imod patienterne, og så kom-mer han ind. Sygeplejersken, tiltalte, forurettede og dennes datter var til ste-de. Han fik at vide, at det var et faldtraume, hvor ryg og albue var blevet slå-et. Han hørte sygehistorien, og så lavede han en undersøgelse. Han har en bred tankegang, når der kommer en patient ind på skadestuen. Han går fx ik-ke direkte til albuen, hvis det er det, der anføres som klagepunktet. Han laver typisk fra top til tå undersøgelse, hvor det er de relevante punkter, der undersøges. Han kan forestille sig, at han også har undersøgt for hjerne-rystelse og nakken m.v. i det konkrete tilfælde. Han lavede en brystkasseun-dersøgelse. Han kan ikke huske, hvad forurettede havde på af tøj. Det bedste er, hvis patienten ikke har tøj på, men der bliver også tænkt på patienten. Han ville gerne have ryg og albue fri. Han undersøgte for brud, herunder de nederste ribben. Døren var åben, da undersøgelsen blev lavet. Han mener, at sygeplejersken var til stede hele tiden, ligesom forurettedes datter var der. Han tjekker altid for nerveskader. I dette tilfælde kom foruret-tede selv gående, og han resolverede, at hans undersøgelser skulle være der-efter. Han lavede ikke en rektalundersøgelse. Der er forskellige teknikker til en brystkasseundersøgelse. Han trykker nor-mal fortil og fra siderne. Han husker ikke, hvilken teknik han brugte konkret i dette tilfælde. Han kan ikke huske, om forurettede på dagen sagde, at hun / side 12 arbejdede på sygehuset. Der skete ting på stuerne ved siden af. Han mener ikke, at der skulle tages røntgenbilleder, men derimod at forurettede skulle have en slynge. Vedrørende ryggen og brystkassen vurderede han, at der ik-ke var noget. Forevist foto, fil 2, side 539, har han forklaret, at det er slyngen. Han kan ik-ke huske, om forurettede havde T-shirten på, men det er realistisk. Han kan måske godt have trukket i udskæringen og i siderne. Han har ikke trykket på brysterne, men han var i området. Han kan godt se, at det kan opfattes, som om forurettede fik undersøgt brysterne. Han plejer at sige, at han undersøger for at se, om der er brækket knogler, eller om der er noget med lungerne. Han følte, at der var en god stemning. Han prøvede at afdramatisere det, da forurettede havde sin datter med. Det tror han også, at sygeplejersken syntes, at han gjorde. Forevist foto udskrift fra sundhed.dk, fil 2, side 541, har han forklaret, at den indledende beskrivelse har han lavet. Klager ved nederste del af ryggen kan angå rigtig meget. Han har ikke her vurderet, at der skulle laves en rektalun- dersøgelse. Årsagen kan være, at der er kommet et slag på ryggen. Hvis man som læge er bekymret for de angivne smerter, og at det er nerveskade, indre traume eller lignende, så kan der laves en rektalundersøgelse. Han ville un- dersøge patienten, der hvor smerten var, og hvor den indirekte kunne stam-me fra. De nederste ribben er en del af brystkassen, så når han laver en bryst- kasseundersøgelse, så er det også derfor. Der er forskel på patienter og situa- tioner. Nogle gange taler man mere med patienten end andre gange. Nogle patienter vil bare have tingene overstået. Når man har fået samtykke, så skal man i journalen skrive, at der er indhentet informeret samtykke. Foreholdt journaloptegnelse, fil 2, side 487, har han forklaret, at han ikke ved, om ”Informeret samtykke” automatisk står der eller ej. Som han forstår det, så skal der ikke stå, hvad der er indhentet samtykke til. Så ville det blive en lang smøre. Han føler, at han har indhentet det samtykke, som han skulle. Det er meget forskelligt, hvordan man indhenter samtykke, og det afhænger af lægen og patienten. Han har indhentet samtykke på samme måde i de for-hold, der er rejst tiltale, som han i øvrigt har gjort. Hans supervisor har ikke generelt påtalt dette, og han har haft mange supervisorer med rundt mange gange. Han har oplevet få gange, at der har været en patient, måske en psykiatrisk patient, der ikke har villet give samtykke. Patienterne kommer, fordi de gerne vil hjælpes. Han laver ikke en rektalundersøgelse for at dække sine egne sek- suelle lyster. Tiltalte har vedrørende forhold 5 forklaret, at han blev ansat på Afdeling. Han valgte afdelingen efter en samlet vurde-ring. Han ville gerne sprede sine kompetencer, og derfor valgte han en medi-cinsk afdeling. / side 13 Han havde også flere roller på afdelingen på Hospital 2. Det er et stort sygehus. De var en del af beredskabet på akutafdelingen. Hans rol-le var på egen afdeling at gå stuegang. Det er den største medicinske af-de-ling med indlagte patienter. En gang i mellem kunne han snuse til andre ting. Det er en meget ”bred” afdeling. Han var lige begyndt på afdelingen, og han havde ikke nået at være på akutafdelingen ret mange gange. Han skulle efter planen måske være på akutafdelingen 2 gange om måneden. Han befandt sig godt på sin afdeling, og der var en del yngre læger, som han kendte på forhånd. Det var et stort skifte fra Hospital 1 til Hospital 2, og det var lidt som at begynde fra begyndelsen. Under KBU fik han en mentor, der var en mere erfaren Læge 3. Han kunne gå til mentoren, og de havde skemalagte evalueringer undervejs. Afdelingen prøver at finde en mentor, som man føler sig tryg ved. Læge 3 var supergod, og han var også med tiltalte nogle gange. Han fik egentlig også ros fra Læge 3, der roste tiltalte for, at han var selvstændig og tog egne beslutninger uden hver gang at gå til en overordnet. Det er ikke normalt for KBU-læger. Tiltalte var usikker på nogle områder, men på andre områder var han sikker efter opholdet i Hospital 1. Hvis han var usikker på en bestemt undersøgelse, så ville han måske tale med en supervisor eller en anden læge. Han skulle ikke have en oppas-ser ved si-den hele tiden. Der er altid undersøgelser, som man er i tvivl om fx var der en øre-næse-halspatient vedrørende en øresten, hvor der skulle bruges en speciel vendeteknik. Tiltalte kendte teknikken, men den dag lavede han ikke under-søgelsen, da han ikke havde tid. En anden læge ville med det samme have ringet efter en øre-, næse-, halslæge. Han ville lave en undersøgelse, hvis det var på basisniveau. Hvert sygehus og afdeling har retningslinjer, som kan an-vendes, hvis man er i tvivl. De bliver også repeteret mundtligt, når der bliver talt om det. Han ved godt, hvor han kunne finde retningslinjerne. Han havde 2 coronasygeperioder og en virusinfektion den første måned, hvor han var ansat på Hospital 2. Han kunne derfor godt have haft en bedre opstart. Den 20. marts 2022 var en af hans første vagter på akutafdelingen. Han er sjældent gået præcist kl. 15.00. Han har ikke noget imod at prøve at gøre si-ne ting færdige, og hvis det tager længere tid, så er det sådan. Det er sket, at han er gået hjem tidligere fra stuegang, hvis han har overstået sit program, og der ikke var brug for hans hjælp. Hvis han har haft ekstra tid, har han gjort det, at han har tilset andre pati-enter, der også var under hans mandat. Alle, der var indlagt på Afdeling, var under hans man-dat. Han kunne godt finde på at tilse en anden patient, hvis der var en grund til, men dygtiggørelse kunne ikke i sig selv være grunden. Foreholdt afhøringsrapport af 23. marts 2022, fil 2, side 355, 2. sidste afsnit, har han forklaret, at han har forklaret sådan til politiet. Han har ikke tilset pa-tienter for at dygtiggøre sig selv. Det er ikke hele sandheden. Som læge er dygtiggørelse en proces, og når han tilser patienter, så er der en lægefaglig / side 14 grund. Foreholdt samme afhøring, side 356, nederste afsnit, har han forklaret, at han har forklaret sådan til politiet. Han har ikke set patienter kun for at dyg-tig-gøre sig. Der skal være en lægefaglig grund. Dygtiggørelsen er et bipro-dukt. Han var blevet anholdt og taget til afhøring den dag. Han ville gerne fortælle, hvad der var sket. Han var lidt i chok. Han har ikke efterfølgende fået lov til at læse rapporten efterfølgende. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhør den 24. marts 2022, fil 1, side 17, 1. afsnit, linje 2, har han forklaret, at han ikke mener, at han er gået ind og set patienter. Han var forvagt med mindst erfaring. Hans opgave var at tilse patienter af medicinsk karakter, som skulle indlægges. Han var den eneste forvagt 1, der havde mandatet til at se de medicinske patienter. Det ville væ-re mærkeligt, hvis han så en kirurgisk patient. Der var også en mellemvagt og en bagvagt. Det samme gjaldt de kirurgiske patienter. Alle medicinske pati-enter var hans patienter. Typisk kommer patienten i skadestuen, hvor de bli-ver visiteret. Han modtog som udgangspunkt alle medicinske patienter. Forurettede 3 var medicinsk patient på skadestuen. Han mener, at mellemvagten hed Vidne 10. Han så ikke bagvagten på dagen. Vidne 10 tilså også patienter. Samtidig med, at forurettede kom ind på afdelin-gen, kom der også en anden medicinsk patient, som han havde ansvaret for. Det var et mere alvorligt tilfælde, så han tilså den anden patient og ikke foru-rettede. Foreholdt afhøringsrapporten, fil 2, side 356, har han forklaret, at han har forklaret sådan. Han var ikke den eneste, der havde behandlingsansvar, da der også var mellem- og bagvagt, og der kunne også tilkaldes yderligere. Det er for så vidt korrekt, at han fik tildelt patienter via systemet. Han tilså dog også patienter af sig selv, selvom det fremgår af retningslinjerne, at det var mellemvagten, der tildelte patienter. Han kunne så sætte sig selv på. Han me- ner, at det var efter aftale med Vidne 10, at han skulle se på den mest akutte pa- tient. Han kan ikke huske, hvad de aftalte om forurettede. Senere konsta-te-rede han, at Vidne 10 havde modtaget og indlagt forurettede. Han mener og-så, at der blev talt om forurettede, men han husker ikke i hvilket omfang. Han var ikke med i samtalen om forurettede. Han lavede noget andet og fokuse-rede ikke på, hvad de andre sagde om forurettede. Han spurgte ikke, om han skulle tilse forurettede. Han kan ikke huske, at snakken gik på, hvad hun fej-lede. Det er normal procedure at orientere sig i de medicinske patienter, så det er ikke usædvanligt, at han har tjekket op på, hvad hun er behandlet for. Der er også en storskærm, hvor man kan se patienterne med deres diagnose. Det er en proces, hvem der havde ansvaret for forurettede. Det var ikke ham, der indlagde, undersøgte eller diagnosticerede hende. Han podede ikke, eller bestilte podning eller blodprøver. Han bad heller ikke om en second opinion vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt forurettede skulle indlægges. Hun er en del af dem, som han havde ansvaret for. Vidne 10 havde flere roller, så hun lavede andre ting på dagen. Vidne 10 bad ikke specifikt om hjælp til forurettede. / side 15 Han tilså forurettede senere på eftermiddagen, da han vurderede, at hun skul-le genvurderes. Med hans bagage skal det, der ikke er belyst ordentligt un- dersøges. Han blandede sig ikke, da de andre talte om forurettede. Vidne 12 var den revurderende læge på forurettede, men tiltalte vidste ikke da, at der var lavet en second opinion. Vidne 12 er hans kollega fra Afdeling. De havde talt sammen den dag. Han tror, at Vidne 12 gav ham nogle informerende råd om nogle patienter bl.a. at han lige havde haft en vagt, hvor patienten havde en svær sygdom. Han mener ikke, at de talte om forurettede. Vidne 12 kom ned. Han var ikke bagvagt, men han var overordnet Vidne 10, og kom for at hjælpe med svære problematikker. Han kunne i princippet selv træffe afgørelse om, hvorvidt en patient skulle indlægges. Han forstod det sådan, at det var en god ide at vende patienterne med ”sit bagland” . Der var senere lidt ro på. Det er godt at kunne lave en overlevering, så det er udgangspunktet. Han mener, at han indlagde nogle patienter den dag. Han tænker, at han har vendt det med Vidne 10. Han havde ikke kontakt med bagvagten eller Vidne 12 den dag. Han fik tilbud om at spise med, hvor der blev bestilt fra Just Eat, men takkede nej. Sent på eftermid-da-gen kom der ro på, og han så, hvilke patienter der kun var tilset en gang, og hvem der var styr på. Han gik rundt. Han ville gå ned til forurettede for at re-vurdere hendes sag. Hendes symptombillede var ikke beskrevet. Der var bl.a. bestilt et røntgenbillede af brystkassen, som han ikke kunne se, hvorfor var bestilt. Som han husker det, stod der, at der var bestilt røntgen. Forurettede var dårlig i løbet af dagen. Sygeplejerskerne havde fundet nogle værdier, hvor hun havde fået det bedre, men han mener ikke, at hun var tilset yderli-gere af en læge. Han fik et EKG fra en tidligere patient stukket i hånden af en sekretær. Da han ikke er ekspert, brugte han noget tid på at nærstudere det. Han sad i kontorfællesskabet, hvor der var to sygeplejersker, der havde pro-blemer med at forstå et røntgenbillede. Han ”underviste” dem derfor i forstå-elsen heraf. Det forsinkede ham på vej hen for at tilse forurettede. Han for-stod, at det var nogenlunde normal praksis på afdelingen, at en ny læge skulle tilse patienten. Han syntes, at der var god mening i at revurdere forurettede, og der var ting, der ikke var beskrevet. Vidne 10 var ikke til stede da, og han ringede ikke til bagvagten. Han tog en selvstændig beslutning. Han kunne godt have ringet til Vidne 10, men han kom fra Hospital 1 og skulle ind og finde ud af reglerne det nye sted. Han havde tidligere fået ros for at være selvstændig. Han tænkte ikke nødvendigvis, at han ville finde noget, som Vidne 10 ikke hav-de fundet. Der var mange ting i spil, ligesom med de andre patienter. Han slog op i forurettedes journal, før han gik ind til hende. Det er normal praksis at orientere sig. Han må have overset, at Vidne 12 havde lavet et notat, for han har ikke forholdt sig til det. Foreholdt log, fil 2, side 144, har han forklaret, at han gik ind på journalen kl. 17.35. Han læste i grove træk Vidne 10's undersø-gelse omkring kl. 11. Han havde også læst, at der var en positiv influenza A prøve. Han kendte godt nogenlunde Vidne 10's behandlingsplan, herunder forts-at indlæggelse og afvente bedring. Der var også prøver, som afventede svar. Vidne 12's notat kl. 16.38, der er en revurdering, har han ikke set. Hvis det er dikteret, så er det ikke sikkert, at det er blevet skrevet. I så tilfælde kommer / side 16 en notits om, at Vidne 12 har dikteret noget. Han mindes ikke, at han så notat. Han så heller ikke umiddelbart sygeplejerskens notat, men han kan have slået sygeplejerskernes notater fra. Han havde lige talt med sekretærer vedr. EKG og røntgenbillede. Der har måske været en kirurgisk bagvagt. Han spurgte ikke andre læger til råds om, hvorvidt han skulle lave en revurdering. Han ville se, hvordan forurettede havde det, og om hun kunne blive afsluttet og sendt hjem. Det var også for at se, om der var ændringer. Der var nogle ting, der ikke var beskrevet. Da han talte med forurettede, præsenterede han sig selv. Han havde værnemidler på. Han sagde, at det var hensigtsmæssigt at la-ve en ny undersøgelse for en revurdering, og om hun var indforstået hermed, hvilket hun var. Det er meget normalt at blive revurderet, og det var også derfor, at Vidne 12 var derinde. Han lavede nogle undersøgelser. Foreholdt sin forklaring under grundlovsforhøret, fil 1, side 17, har han for- klaret, at gennemgang og revurdering er det samme. Han tænker, at han sag-de det undervejs. Han mindes, at han introducerede sig som han har sagt. Han mener ikke, at forurettede sov, da han kom ind. Hun lå i sengen. Hans første indtryk var, at hun var klattet, sygdomsramt og svag. Han mener, at han i journalen havde set, at hun havde feber. Han havde læst, at feberen hav-de været høj i dagene forinden. Han iværksatte en top til tå undersøgelse. Det er en bred term. Han begyndte fra toppen, hvor han fulgte et koncept, men undersøgte det, som han fandt relevant. Han spurgte ind til hendes sygehisto-rik, før undersøgelsen, eller også har han selv konstateret det i journalen. De talte kort om sygehistorikken inden, og så gik han i gang med den objektive undersøgelse. Han mærkede forurettede på panden. Hun var klattet, og hun sagde, at hun havde det varmt. Han tog ikke hendes temperatur. Det er ty-pisk sygeplejerskerne, der tager temperatur på patienterne. Han lyste hende i øjnene med sin lyspind. Det er en standardprocedure for at se, om hendes pu-piller responderede. Det var ikke fordi, at han troede, at hun havde en svulst i hjernen. Han undersøgte også lymfeknuderne på halsen. De var ikke hævede, som han husker det. Han gik derfra til brystkasseområdet. Han lyttede i hvert fald på lungerne, måske også på hjertet. Han kan ikke huske, om hovedgær-det var hævet, men ellers kunne han godt lave undersøgelsen. Han slog vist også på lungefelterne, og om der var noget med brystkassen. Han var i tvivl om, hvorfor der var bestilt et røntgenbillede. Han tror, at det må have været Vidne 10, der havde bestilt et røntgenbillede. Forurettede havde ondt mange ste-der, og hun var forvirret over, hvor det gjorde ondt. Han undersøgte også selve brystkassen. Det gjorde ondt, når han trykkede, og han tænkte, hvor smerten kunne stamme fra. Han lavede så en brystundersøgelse, da hun hav-de ondt i brystkasseområdet. Det var nærliggende at lave den undersøgelse. Hun sagde, at det gjorde ondt i området. Man kan godt have ondt over alt, når man har 40 grader i feber og har influenza. Influenza udelukker ikke an-dre undersøgelser. Det var også for at se, om der var kræft, godartede knu-der eller betændelse. Undersøgelsen omfatter også lymfeknuderne i armhu-len. Han undersøgte alle 4 kvadranter. Han fandt ikke noget abnormt. Det gi-ver god mening, hvis han sagde det. De havde en snak om, at hun skulle un-dersøge sine bryster, da det er en god ide at tjekke efter en gang imellem. / side 17 Brystvorterne var der ikke en særlig undersøgelse af. Brystvævet bliver klemt sammen, så det underliggende væv kan mærkes. Han kan ikke afvise, at brystvorten også er blevet berørt. Han kan ikke genkende, at han har hevet hende i brystvorterne. Han reagerede på smerter. Sådan har han det med alle patienter. Smertebilledet var foreneligt med, at han skulle lave en undersøgel-se af brysterne. Han tror ikke, at der var taget et røntgenbillede. Ved brystundersøgelse skal man lige op at sidde. Han havde ikke gjort det, hvis han havde fornemmet, at forurettede ikke var ok med det. Han havde særligt fokus på samtykke ved personlige undersøgelser. Han kan ikke huske, hvordan han indhentede samtykket. Derefter undersøgte han maven, som han trykkede på. Han lyttede på tarmlyde. Hun sagde, at det gjorde ondt og be-skrev smerter. Han fandt, at hun havde ondt i den øvre og nedre del af ma-ven. Nedre del var ikke beskrevet, så det reagerede han på. Han tænkte, at det skulle han undersøge. Han lavede en rektal- og vaginalundersøgelse. Han tænkte ikke på, at han skulle ringe til Vidne 10. Han lavede undersøgelserne, og han var ikke i tvivl om, at det skulle han. Før undersøgelserne havde han un-dersøgt rygsøjlen og ryggen, og der var der også symptomer, men det vurde-rede han som en biting. Han indhentede samtykke og sagde, at det var hen-sigtsmæssigt at lave undersøgelserne. Han tog nye handsker og gele på. Der gik folk rundt på gangen. Der var også en servicemedarbejder inde under un-dersøgelsen for at spørge, hvad forurettede ville have til aftensmad. Medar-bejderen stak vist kun hovedet ind. Han kan ikke huske, hvilken undersøgelse han var i gang med. Servicemedarbejderen var inde i nogle minutter, og det har nok været med værnemidler. Forurettede havde også ændret afførings-mønster. Han bad hende lægge sig på siden og foretog undersøgelsen. Han mærkede efter en flerhed af ting. Han har lavet rektalundersøgelser, hvor der har været prostatakræft. Han ledte ikke efter noget specielt, men så efter blødning m.v. Han så også på handsken, da han tog den ud. Han fandt ikke noget abnormt. Han sagde, at det var normalt. Hans vurdering er, at hun måske med kropssproget responderede, at det var godt. Han kan ikke huske, om han da havde lavet en vaginalundersøgelse, eller om han foretog den da. Han skiftede handsker. Han lavede undersøgelsen i sengen. Han var ikke be-vidst om, at der var et gynækologisk rum, der skulle bruges. På skadestuen i Hospital 1 havde de ikke sådan et rum, da de ikke foretog sådanne undersøgel-ser. Han ville inspicere de ydre forhold og mærke livmoder, æggestokke og æggeleder. Det ville være mest optimalt i et gynækologisk leje. Det var ikke hensigten at tage prøver, men at mærke forholdene, og om det kunne forkla-re årsagen til smerterne. Han brugte sin viden om kvinder i den fødedygtige alder, hvor der kan være en gynækologisk problematik ved mavesmerter. Han tænkte heller ikke umiddelbart på at ringe til Vidne 10. Han vurderede ikke, at der var noget abnormt, men mere en generel ømhed. Han fandt ikke noget abnormt, og det var det, som han ledte efter. Derefter gik han ned til benene. Der var smerter i hofteområdet, der ikke var beskrevet. Han lavede en kort hofteundersøgelse. Forurettede sagde, at hun var opereret for hoftedysplasi. Det kunne godt være grunden til smerterne. Han bad hende om at stige ud af sengen. Hun skulle bøje sig fremover, så han kunne se, om hun var skæv i / side 18 ryggen, mens han havde sine hænder på hofterne for at mærke skævheder. Han har ikke lavet undersøgelserne for sin egen skyld, men for at sørge for at patienterne bliver ordentlig behandlet. Der er nogle patienter, der er så dårli-ge, at han ikke vil lave en top til tå undersøgelse. I situationen reagerede han på de ting, som han fik at vide. Han husker det sådan, at forurettede bukkede sig nogenlunde ned. Hun havde det måske sværere i hoftedysplasisiden. Han kan ikke huske, om han sagde, at hun kunne træne det. Han mener ikke, at han pressede hende ned. Det ville være at ”snyde” i undersøgelsen. Han tror, at forurettede ville have en stor striktrøje af, og det hjalp han med. Han af-koblede droppet. Der var snak hele tiden, både informativ og om forskellige ting. Han kan ikke huske, om han præsenterede sig som ”Kaldenavn 1” . Han vil gætte på, at han har kaldt forurettede ved fornavn. Han kan ikke huske, at han har kaldt hende ”lille frøken” . Det er hans opfattelse, at når man er på sygehuset, er man mere ”primet” til at sige ja til en undersøgelse. I begyndelsen får man et ja til at begynde konsultationen, men der indhentes også samtykker under-vejs. Her informerede han om grunden til undersøgelserne, når det var nød-vendigt, bl.a. ved rektalundersøgelsen. Han har ikke oplevet, at der ikke har været indhentet samtykke. Han mærkede ikke, at forurettede syntes, at noget var ubehageligt, og at han bare skulle afsted. Han lavede sine undersøgelser på et lægefagligt grundlag. Han mener, at det var forsvarligt at udsætte hende for de undersøgelser i hendes tilstand. Der er nogle ting, som man selv undersøger, selvom det alle-rede er undersøgt. Han tog værnemidlerne af. Han sagde noget i retning af, at hun kunne se, at han var et almindeligt menneske. Han ønskede hende god bedring. Det kan godt passe, at klokken var 18.11. Hans vagt var slut, og det gik op for ham, at klokken var mange. Han kunne ikke nå at lave et journal-notat. Han gik ca. kl. 18.30. Han måtte vente med journalisering, da han ikke havde fundet noget abnormt, som der skulle handles på. Han nåede ikke at tale med Vidne 10 på det tidspunkt. Han lavede heller ikke overlevering til andre læger. Han var bevidst om, at Vidne 10 havde lagt en plan. Lige den dag havde han en aftale, der gjorde, at han skulle gå på et bestemt tidspunkt. Hans tan-ke var at journalisere det så hurtigt som muligt. Det ville være om morgenen dagen efter. Der kunne godt være en risiko for, at forurettede så ville blive udsat for endnu en top til tå undersøgelse, men det er svært at sige. Når han får sygehistorikken fra patienten, vil han gerne vide, om der er nog-le, der kan passe patienten derhjemme. Han og forurettede talte ikke om pri-vate ting. Han sagde ikke noget om, at han gerne ville se hende privat. Han husker, at han kunne have sagt, at han ikke håbede at se hende derinde igen, forstået som at hun ikke blev syg igen. Tiltalte har foreholdt sin forklaring under grundlovsforhør, fil 1, side 18, 7. nederste linje, forklaret, at han har forklaret sådan. Det var hans hensigt at / side 19 journalisere hurtigst muligt, det vil sige dagen efter om morgen, men han kunne ikke tilgå systemet, da der var kommet en klage. Han havde ikke ind-talt et journalnotat. Han har oftest noter på sig, men det er sværere i isolati-onsrum. Foreholdt journal, fil 2, side 28, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han så, at forurettede var konfereret med en bagvagt. Foreholdt samme journal, side 27, ved smerte og sanseindtryk, har han forklaret, at han som oftest ikke har sygeplejerskens notater fremme, og det er ikke noget, som han har fravalgt. Han husker ikke at have set det. Det er ikke hans indtryk, at han som sådan var behandlingsansvarlig læge, men han havde mandat til at råde over bl.a. forurettede. Han havde forstået, at der var blevet lagt en plan. Hans opfattelse af, om der var en færdigudred-ning, har nok ikke været helt skarp. Han vidste ikke, at Vidne 12 havde tilset forurettede. Forurettede var diagnosticeret med influenza A. Han opfat-tede ikke behandlingsplanen som endelig. På dagen opfattede han ikke, at der ikke skulle revurderes, men troede, at det skulle ske. Det var ikke alle patien-ter, der nødvendigvis fik en ekstra gennemgang, så de ikke kun var tilset en gang. Han læste det relevante i forurettedes journal. Han så ikke Vidne 12's notat på dagen. Der kom ikke et stor afsnit, men derimod en meget lille notits, som han ikke så. Han vidste ikke, at der var et gynækologisk rum. Han var be-kendt med, at akutafdelingen havde retningslinjer, men han kendte ikke ret-ningslinjer vedrørende patientansvaret i akutafdelingen. Han var bekendt med retningslinjen om EPJ, som han sikkert har læst den på et tidspunkt. Tiltalte har vedrørende sine søgninger på Safari forklaret, at han fik et opkald den 21. marts tidligt om morgenen fra sin chef Vidne 9, der sagde, at der var en patientklage, hvem det var, og hvad det drejede sig om. Han blev ner-vøs, chokeret og berørt. Dagen efter opkaldet tænkte han tusinde tanker om, hvad der kunne være gået galt. Han tænkte vagten igennem, og hvilke under-søgelser havde han lavet. Han googlede på rektalundersøgelse og brystunder-søgelse. Han husker ikke, om han søgte på vaginalundersøgelse. Han gjorde det for at sikre sig, at han havde gjort det efter den rette indikation. Han var meget be- og oprørt. Han prøvede at finde ud af, om han havde lavet noget forkert. Hans intention var at journalisere det hele, men han blev suspende-ret. Han søgte én gang på hver ting. Forurettede 1 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at hun havde brækket sin fod og fået fuld gips på op til under knæet. Hun skulle ind til kontrol på Hospital 1. Det kan godt passe, at det var den 14. januar 2022. Det var om formiddagen. Hun var sygemeldt, da hun skulle have benet opad. Hendes far kørte hende ind til sygehuset. Hun gik med krykker. Hen-des far ventede ude på gangen. Gipsen kom af, og det skulle vurderes, om hun skulle have gips på igen, eller om hun skulle have en Walkerskinne på. Hun havde forinden fået taget røntgen. Det var sygeplejersken, der tog gip-sen af. Ved lægeundersøgelsen rørte tiltalte foden og vurderede hendes smer- / side 20 ter. Han trykkede på foden og så, om hun kunne bevæge tæerne. Hun fik no-get blodfortyndende medicin i forbindelse med bruddet. Hun har en binde- vævssygdom med tendens til blå mærker, og hun fik nogle uprovokerede blå mærker, som ifølge hendes vurdering skyldtes medicinen. Hun spurgte, om det var sikkert at fortsætte med medicinen. Hun viste også mærkerne. Hun havde et stort blåt mærke på siden af låret. Hun havde kjole på med strømpe-bukser ud over gipsen. Strømpebukserne var taget af. Tiltalte bad hende trække kjolen længere op for at se efter blå mærker. Hun trak kjolen op om-kring hofterne, mens hun stadig sad på briksen. Hun var på det tidspunkt ale-ne med tiltalte. Han løftede mere op i kjolen og tog hænderne op og klemte hendes bryst to gange rimelig hurtigt, og så gik han bagom hende, hvor han stak sine fingre ind i hendes lyske for at tage hendes puls. Det var ubehage-ligt og meget nærgående. Som hun husker det, sagde tiltalte, at det var en ok puls. Hun tænkte, at han ikke kunne se blå mærker med hænderne. Hun hav-de ikke bh på. Tiltalte klemte på brystvævet. Hun husker det sådan, at det kun var i højre side. Hun kan ikke huske, om han så efter, om hun havde blå mærker på ryggen. Hun blev lidt forbløffet. Det var en uvant situation og meget grænseover- skridende. Man behøver ikke at have afstand til sin læge, da det er en tillids-sag. En læge kan ikke undersøge én på 2 meters afstand. Det føltes forkert, men hun sagde ikke fra, da der var et tillidsforhold. Hun mener, at det kun var fingrene, der klemte om hendes bryst. Det føltes ubehageligt og grænseo-verskridende, at han havde hånden nede ved hendes lyske. Det var ved det ben, hvor hun havde foden i gips. Derefter blev det vurderet, at hun skulle have gips på igen, og det var sygeplejersken, der lagde det på. Hun fik at vide, at hun skulle til en opfølgende kontrol for at sikre, at det groede rigtigt sammen. Da hun forlod sygehuset, havde hun et hav af tanker, men hun havde ikke lyst til at komme tilbage. Det havde været ubehageligt, og hun havde ikke selv kunnet sætte en grænse. Hun spekulerede meget på, hvordan det videre forløb kunne være. Hun kontaktede efterfølgende sygehuset. Hun talte med en på hovednummeret, og hun havde en videokonsultation med sin egen læ-ge, hvor hun sagde, at hun ikke ville tilbage. Det kunne hun kun opnå ved, at hun blev afsluttet på Hospital 1 og efterfølgende blev henvist til et an-det sygehus. Dette skete, og hun blev henvist til Hospital 3. Det var episoden ovenfor, der var tungen på vægtskålen, men hun var gene-relt ikke tilfreds med Hospital 1. Det var hendes læge, der kaldte det et overgreb under konsultationen. Hun ved ikke, om det står i henvisningen. Hun synes ikke, at hun er voldsomt blufærdig, men hun har en klar grænse. Hun har en sygdom, der gør, at hun har en tendens til blå mærker, og det er hendes opfattelse, at den blodfortyndende medicin forstærkede dette. Det var første gang, hvor hun spurgte om det. Hun ved ikke, hvornår hun fik det blå mærke, men hun brækkede foden den 4. januar 2022. Hun blev også øm af / side 21 de blå mærker, men det talte hun ikke med lægen om. Sygeplejersken var der ikke, da hun blev undersøgt for de blå mærker, og hun husker ikke, om syge- plejersken var der før. Der blev klemt på brystet, sluppet og derefter blev der klemt igen. Hun mener ikke, at placeringen af hånden ved klemmene flyttede sig. Hun oplevede, at der på Hospital 1 var mangel på behandling, da hun brækkede foden. Hun ventede først i 3 timer, hvor de havde glemt at sende hende i røntgen, og der var kun en lægestuderende på arbejde. Hendes egen læge sagde ikke, hvad han ville skrive i selve henvisningen, som hun ikke har læst. Hun husker ikke, at hun talte med lægen herom. Det ene-ste problem var, at hun var i et forløb, og derfor kunne hun ikke bare skifte. Vidne 1 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han er praktiserende læge i By 3. Han kan ikke huske, hvor længe han har været læge for Forurettede 1, som han ikke umiddelbart kan genkal-de. Han kan huske, at der kom en henvendelse fra en patient, der havde et problem med sit bevægeapparat. Hun kom ind hos ham, og de så på det ske-te. Patienten havde været på Hospital 1, hvor der var sket behandling. Han og patienten blev enige om, at hun skulle henvise til en ortopædkirurg. Han ville henvise hende til Hospital 1, og det sagde patienten, at det skulle hun i hvert fald ikke. Hun var blevet seksualiseret, og en mandlig læge havde taget på hende. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 467, 2. afsnit, har han forklaret, at han har forklaret, at han huskede, at patienten var oprevet. Da de begyndte at ta-le om Hospital 1, blev patienten oprevet. Han havde kun fået tilsendt et resume, måske et udskrivningsbrev. Han tænker, at han har læst det. Han vil formode, at han har læst det seneste, og der har formentlig stået 10-12 linjer om, hvad der er sket. Hans fokus har været på patientens fod, og krænkelses-problematikken kom til sidst i konsultationen. Foreholdt samme afhøringsrapport, fil 2, side 468, 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske notatet, men at det som patienten beskrev, slet ikke hang sammen med, at hun havde brækket sin ankel. Det stod klart, at det ik-ke var et uheld. Han kan ikke sige, om hans patient var blufærdig. Han kan ikke huske, om han anbefalede patienten at anmelde forholdet. Han kan hel-ler ikke huske, om han opfordrede til at klage til hospitalet. Foreholdt henvisning til Hospital 3, fil 2, side 470, har han forklaret, at han henviser et iværksat forløb. Han havde foreslået patienten, at der kun-ne være et andet personale på Hospital 1. Han går ud fra, at det var den 20. januar 2022, at han havde konsultationen. Det kan godt være, at det var en videokonsultation. Han har glemt det, hvis det var en sådan konsultation. Han vil gætte på, at det notat, der er fra konsultationen, er næsten det samme som det anførte i den fremlagte henvisning. Han tror, at ”raget på hende” er / side 22 hans formulering. Det var en speciel konsultation, da patienten var så opre-vet. Han havde en klar fornemmelse af, at det var en klar krænkelse. Han kan godt have noget andet stående i selve journalsystemet, da det er specielt, at han har henvist til Hospital 3. Der skal være en begrundelse for, hvor-for der sker henvisning til et andet sygehus, end til det hospital man hører til. Han kan ikke huske, at patienten omtalte blå mærker og bekymring for blod-fortyndende medicin. Det er efter hans opfattelse almindeligt, at der er stud.med.’ere ansat i skadestuen. Vidne 2 har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han er Forurettede 1's kollega. Han og Forurettede 1 var hjemsendt i januar 2022 pga. corona, og de mødtes på Teamsmøder. Han vidste godt, at hun havde brækket benet. De havde Teamsmøde den 17. januar 2022, hvor hun var sy-gemeldt. Han havde også på Teamsmøder set hendes fod. De er gode venner og tætte kolleger. Han spurgte, hvordan hendes tjek på sygehuset var gået. Hun sagde, at det var surrealistisk. Den pågældende læge havde taget hende på brysterne og ført en hånd til hendes trussekant for at tage pulsen. Foruret-tede er ikke normalt en meget blufærdig type. Hun virkede chokeret. Hun sagde, at hun også havde sagt det til sin mand. Vidnet sagde, at det skulle meldes til lægen/sygehuset, men hun ville tænke over det, da hun og lægen var alene, da det skete. Han mener, at hun efterfølgende har meldt det til sin læge. Han opfordrede hende ikke til at melde det til politiet. Han hørte ikke mere til det. Han hørte først om det igen, da det i pressen kom frem, at der var andre forhold, hvor Forurettede 1 sagde, at hun havde meldt det. Han var ikke inde over det. De talte heller ikke om, at det var kommet frem i pressen. Han vidste ikke, at det var samme læge, da det i pressen var angivet, at forholdet var fra Hospital 2. Forurettede 1 sagde til ham, at lægen havde stukket sin hånd ind under kjolen og tryk-ket på brystet to gange. Foreholdt afhøringsrapport den 19. maj 2022, fil 2, side 456, har han forkla-ret, at han fik forklaringen læst op, og han var enig heri. Foreholdt samme rapport, side 457, 3. sidste afsnit, har han forklaret, at han muligt har sagt det til politiet, men han kan ikke huske, at Forurettede 1 skulle kontakte politiet. Det var på Teamsmødet, at de talte om det. Han kan ikke huske, at Forurettede 1 skulle have sagt det på Teamsmødet den 17. januar 2022, ligesom han ikke husker, at Forurettede 1 havde kontaktet politiet. Forurettede 2 mødte som vidne og har for lukkede døre vedrørende for-hold 3 forklaret, [ Dørlukning ] / side 23 [ Dørlukning ] / side 24 [ Dørlukning ] / side 25 [ Dørlukning ] / side 26 [ Dørlukning ] / side 27 [ Dørlukning ] Vidne 3 har som vidne vedrørende forhold 3 forklaret, at hun er læge for Forurettede 2 og har været det siden 2018. Forurettede 2 er en blu-færdig person. Hun har haft en del lægebesøg, og vidnet kender hende ret godt. Hun talte med Forurettede 2 omkring den 18. januar 2022. Det handlede om Forurettede 2's datter og ved samtalens afslutning, fortalte Forurettede 2, at hun havde været indlagt. Forurettede 2 spurgte, om det var normalt at blive undersøgt meget grundigt. Hun sagde, at tiltalte hav-de undersøgt bryster og indvendigt, og spurgte, om det var normalt. Vidnet fandt epikrisen og sagde, at en ung læge godt kunne undersøge fra top til tå. Der stod ikke noget i epikrisen om det, som Forurettede 2 beskrev vedrø-rende brystundersøgelse og indvendige undersøgelser. Der stod, at Forurettede 2 havde været kørt op og havde fået smertestillende. Forurettede 2 var kommet til skade med sit knæ, og det var hun kommet mange gange. Vidnet kan ikke huske, om der stod, at der var flere læger inde over. Hun ville ikke ud fra epikrisen tænke, at det var relevante undersøgelser. Hvis det var en opgave, som lægen havde fået, så ville det have stået i jour-nalen. Man kunne godt lave en top til tå undersøgelse på skadestuen, men hun har aldrig oplevet, at der skulle være undersøgelse af brystvævet ved mistanke om brækket ribben, eller indvendige undersøgelser. Brystvævsun-dersøgelse vil sandsynligvis kun ske ved synlige skader. Det ville ikke være relevant at lave hverken en vaginal- eller en rektalunder- søgelse i dette tilfælde. Hvis man ikke kan lave strakt benløft, så vil rektalun- dersøgelse måske kunne give mening. Hvis der er føleudfald, så kunne det måske forsvares for at se, om der var brud i ryggen. Hun mener heller ikke, at der var angivet, at der var lavet en rektalundersøgelse. Hun sagde til / side 28 Forurettede 2, at hun havde forventet, at det var journalført. En del af lærin-gen er også at føre journalen. Hvis opgaven var en top til tå undersøgelse, så kan det ikke være en forglemmelse. Hun talte med Forurettede 2 om, hvad der kunne gøres ved det. Det var først dagen efter. Hun anbefalede, at det blev meldt til politiet. Forurettede 2 ville ikke anmelde det, da hun var bange for, at der ikke var nogen, der ville tro på hende. Hun tror også, at de talte om, at der kunne klages til Styrelsen for Patientsikkerhed. Hun sagde, at det ville tage lang tid. Hun mente, at det var relevant at tale med den ledende overlæge, men det ville Forurettede 2 heller ikke. Forurettede 2 ville tænke over det. Vidnet havde en uddannelseslæge, der havde været på akutmodtagelsen på Hospital 1, og hun spurgte sig for vedrørende tiltalte. Uddannelseslægen sagde, at han ikke havde noget at udsætte på tiltalte. Hun mener ikke, at Forurettede 2 kontaktede hende igen, før uddannel-seslægen kom og sagde, at der var en sag i By 2, hvor tiltalte var vare-tægtsfængslet. Hun var inde for at læse om sagen og kontaktede derefter Forurettede 2 og fortalte om sagen i By 2. Hun sagde, at Forurettede 2 skulle tænke på, at den anden kvinde stod i samme situation og havde behov for, at der var en, der bakkede op. De aftalte, at vidnet skulle få fat i politiet for at høre om den videre fremgangsmåde. De anmeldte forholdet sammen, og hun mener også, at der blev lavet en klage til Patientklagenæv-net. De udfyldte klagen sammen foran skærmen. Hun mener, at Forurettede 2 fortalte flere ting, som ikke var fortalt i begyndelsen. Forurettede 2 ville ringe til tiltalte for at spørge, hvorfor undersøgelserne var lavet. Det frarådede vidnet. Det var før anmeldelsen. Vidnet mente, at man skulle gå di-rekte til den ledende overlæge. Hun og Forurettede 2 fandt sammen tiltal-te på de sociale medier. Hun kan ikke huske, at Forurettede 2 ville kon-takte tiltalte på anden vis, men det fortalte hun senere, at hun havde gjort. Det var, da en betjent ringede og spurgte, om Forurettede 2 havde kon- taktet tiltalte på Facebook. Hun har ikke opfordret Forurettede 2 til at op-søge tiltalte på de sociale medier. Forurettede 2 er meget blufærdig, og vidnet har svært ved at komme til at lave en gynækologisk undersøgelse på Forurettede 2. Vidnet kunne ikke se sygehusjournalen, men kun det, som hun fik sendt fra sygehuset. Hun me-ner, at Forurettede 2 havde fået morfin i ambulancen. Som yngre læge skal man lære at lave en journal. En måde er ved at lave en top til tå undersøgelse. Det vil man kunne få som opgave i begyndelsen af sin uddannelse, men så forventes det også, at det står i journalen. Der er journal- føringspligt for alt, hvad man laver. Hvis der er lavet en grundig undersøgel-se, vil der stå om hoved, ansigt, arme, ben m.v. Hun kan ikke huske, at hun har frarådet Forurettede 2 til at tage kontakt til tiltalte på de sociale medier. Hun vil have gjort det, hvis der var en samtale, da der ikke ville komme noget ud af det. Det burde gå gennem en anden instans. Hun kan ikke huske, om det / side 29 var ved første konsultation, at hun og Forurettede 2 søgte tiltalte frem på Facebook, men hun tror det. Hvis en yngre læge får en opgave, så er det fra en ældre læge, der gennemgår journalnotatet, så der er noget læring i det. Det vil derfor skulle bruges til su- pervision. Hvis opgaven ikke er givet af en anden læge, så vil man ikke kun-ne lave en top til tå undersøgelse. Der vil man lave en fokuseret undersøgel-se. Det vil heller ikke være relevant. Fokus skal være på patientens proble-matik. Yngre læger har ikke en adgang til at lave udvidede undersøgelser, fordi man er under uddannelse. Man skal ikke kigge en patient i øret, hvis pa-tienten kommer med en forslået fod. En undersøgelse skal være lægeligt be-grundet. En rektalundersøgelse vil ikke være det første, der bliver foretaget, og en va- ginalundersøgelse vil ikke være en del heraf. Man kan ikke se noget ordent-ligt, hvis ikke undersøgelsen er i et gynækologisk leje med brug af relevante instrumenter. En rektalundersøgelse kan foretages på et almindeligt leje. Vidne 4 har som vidne vedrørende forhold 3 forklaret, at hun er veninde med Forurettede 2. Hun hentede Forurettede 2 på sygehuset. Forurettede 2 er en god veninde. Hun stod ved siden af, da Forurettede 2 faldt på løbebåndet. Forurettede 2 var ikke bevidstløs ved faldet, men derhjemme kunne der ikke op- nås kontakt med Forurettede 2. Vidnet ringede først til lægevagten, der sendte en ambulance. Der gik lang tid, og så blev der på ny rekvireret en ambulance. Vidnet blev hos Forurettede 2's børn og var ikke med ude ved ambulancen. Der var liv i Forurettede 2, før hun kørte væk i ambulancen. Forurettede 2 ringede for at få sine nøgler og telefon. Vidnet hentede Forurettede 2 sammen med bl.a. dennes børn. Både Forurettede 2 og tiltalte var i rummet på sy-gehuset, og tiltalte præsenterede sig. Tiltalte virkede som om, at han var på vej ud af stuen. Hun husker ikke, om Forurettede 2 havde dyne på. Stemningen var lidt mærkelig. Hun kan ikke forklare hvorfor. Forurettede 2 sagde ikke noget, da vidnet kom ind på stuen. Hun mærkede stemningen dengang, og Forurettede 2 virkede ikke som sig selv. Det var først, da hun kom hen til Forurettede 2, at hun tænkte, at der var en underlig stemning. Forurettede 2 havde mange smerter, men virkede anderledes. Hun kan ikke huske, om vidnet fik at vide, at Forurettede 2 havde fået noget smertestillende. Da de forhold sygehuset, tog de på McDo-nald’s. Forurettede 2 havde krykker og var meget smertepåvirket. Hun kan ikke huske, hvornår Forurettede 2 fortalte, hvad der var sket. Det var nok en uge efter. Forurettede 2 sagde, at hun havde talt med sin egen læge. Vid- net gav bare Forurettede 2 nogle krammere. Hun så, at Forurettede 2 havde fundet til-talte på Messenger, og at Forurettede 2 og tiltalte havde skrevet sammen. Forurettede 2 ville have tiltalte til at indrømme noget, og derfor skrev Forurettede 2 til tiltal-te. Hun kan ikke huske, hvornår denne korrespondance fandt sted. Hun me-ner, at Forurettede 2 sagde, at hun havde fået tiltalte til at indrømme noget. Hun har ikke talt med Forurettede 2 om at anmelde det til politiet. Hun synes ikke, at / side 30 Forurettede 2 er en blufærdig person. Hun er helt sikker på, at lægen var på stuen, da hun kom ind på stuen. Foreholdt afhøring den 14. juni 2022, fil 2, side 512, 3. afsnit, har hun forkla- ret, at hun er sikker på, at tiltalte var der, da hun kom. Hun har talt med sin svigerinde om det. Hun havde ingen kontakt med sygeplejersken. De var kommet med nøgler og telefon og for at hente Forurettede 2. Hun har ikke talt med Forurettede 2 om, hvorvidt det var en god eller dårlig ide, at Forurettede 2 havde kontakt med tiltalte på de sociale medier. Hun ved ikke, hvor lang tid efter, at hun fik det at vide. Forurettede 2 sagde ikke, at andre havde frarådet hende det. Hun ved ikke, hvordan forholdet er anmeldt. Foreholdt samme afsnit i afhøringsrapporten har hun forklaret, at hun efter- følgende har fundet ud af, at tiltalte præsenterede sig. Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun er ansat på Hospital 1. Hun var også ansat i januar 2022. Hun er hoveduddannelseslæge og ved at uddanne sig til speciallæge. Hun var kollega med tiltalte. Hun indgår i den daglige drift, og hun superviserer og underviser yngre læger. Hun har også superviseret og undervist tiltalte. Hun gennemgår alle skadekort på tilsete patienter på skadestuen, og hjælper med spørgsmål ved stuegang. Hun kigger også på journaler, ligesom hun superviserer ved operationer. De yngre læger er alene tilknyttet akutmodtagelsen. Hun er som bagvagt ik-ke så meget dernede, som mellemvagten er. Den yngre læge er forvagt og er til stede i akutmodtagelsen. Der er også en akutlæge til stede. Der er en for- ventning om, at der bliver ringet mere til én som hende, da de yngre læger er mere uerfarne. Skadestuen er et meget superviseret sted. Dagen efter gen- nemgås alle kontakter, og der vil vagthavende se, hvad der er lavet dagen før, hvis det er journalført. Man skal lære at skrive journal og skrive notater. Yngre læger skriver meget prosatekst. Man skal være præcis i sine formuleringer. Det er noget, som man skal lære. Under supervision gennemlæses notater, og der gives feed-back. Hun har haft stuegang med tiltalte, så hun har givetvis superviseret. Hun går selv meget op i journalføring. I journalsammenhæng skal sproget være fagligt, da det er kommunikation mellem læger, og man skal hurtigt kunne få et overblik. Relevante ting skal med. Positive og negative fund vil altid blive skrevet ned. Hvis der er indika- tion for en undersøgelse, skal det journalføres. Der skal altid være en grund til at lave en undersøgelse. Så kan efterfølgende kollega se, hvad der er tænkt. Det lærer man allerede på universitetet. Der er tidstro journalføring, og det er vigtigt, at der journalføres efter pati- entkontakt, medmindre der er kommet andet akut. Det skal ske for at undgå, / side 31 at information går tabt. En sekretær kan rykke for journalføring, men det vil typisk være dagen efter. Hun er selv traumeleder og dikterer, mens der scan-nes, for at sikre, at der sker journalføring. Der kan ikke gå flere dage. Det er væsentligt, at journalen skrives, før vagten slutter. Ved stuegang vil man ikke tænke over det, men det vil man både i ambulatoriet og i akutmodtagelsen. Det skyldes, at der ved stuegang kan være uændrede forhold. Hun kan ikke huske, hvor længe hun arbejdede sammen med tiltalte, men det er under 1 år. Hun husker ikke, at hun har set patienter med tiltalte. De har primært talt om journaler på kontoret. Hun husker tiltalte som kæk og lidt fremme i skoen. Fagligt lå han på niveau med de andre yngre læger. Der var ikke undersøgelser, der stak ud. Hun ville have bemærket dette, hvis det var journalført. Tiltalte tog mange selvstændige beslutninger, hvor hun forvente-de, at der ville blive ringet mere og spurgt om hjælp. Det kan dog også give et flow. Hun studsede over det. Hun husker ikke konkret, at hun har talt med tiltalte om det under supervision. Hun husker heller ikke, at hun specifikt har beskrevet journalføring, da det er udpenslet på universitetet, og når man er i klinik. Det bliver indpisket, at der skal skrives om både positive og negative fund. Der er en hel del undervisning i journalføring på universitetet. Det er forskelligt fra universitet til universitet, men det læres i klinik. I skadestuen kan det være svært at gå tilbage og se, hvem der har behandlet en patient, hvis der har været en lille gruppe læger på arbejde. Det beder hun i givet fald sekretæren om at undersøge. Hun er også selv blevet rykket for et glemt notat. Læger er også bare mennesker. Hvis en patient ikke kan lave strakt benløft, og der laves en rektalundersøgel-se, giver det ikke mening ikke at få det journalført. Det skulle helt sikkert jo- urnalføres. Det er en utrolig vigtig undersøgelse. Ellers ville hun som vagtha- vende kunne finde på at indkalde patienten igen. Manglende strakt benløft er ikke i sig selv indikation for en rektalundersøgelse. Det afhænger af føleforst- yrrelser og traumemekanismen. Det er ikke en undersøgelse, som man bare laver. Der skal være en god indikation for det, og det skal journaliseres. Alle objektive undersøgelser skal journalføres. Det gælder også undersøgel-ser, hvor der mærkes, lyttes eller undersøges hulrum. Det beskrives også, hvordan man fremstår. I skadestuen er der fokus på relevante undersøgelser. Det vil undre hende, at der skal laves en vaginalundersøgelse på skadestuen, hvis der er traume på benet. De har ikke en stue til undersøgelsen, og det vil være en gynækolog eller mave-/tarmkirurgisk læge, der skal lave den. Det vil ikke give mening ikke at lave det på en korrekt briks med de korrekte instru- menter. Rent logistisk kan det være forskelligt, hvor en gynækologisk under- søgelse laves. Det vil oftest være på en medicinsk stue. Sådan har det været de steder, hvor hun har været. Hun har ikke oplevet skadestuer, der laver gy- nækologiske undersøgelser. / side 32 Vidne 6 mødte som vidne og har forklaret, at han er cheflæge på orto- pædkirurgisk afdeling på Hospital 1, hvor tiltalte har været ansat. Til-talte var ansat i en uklassificeret stilling for at dække nogle opgaver. Det kan godt passe, at tiltalte var der 3-4 måneder. Han har mødt tiltalte til morgen-konference og konference i løbet af dagen. Han har ikke haft specielt mere med tiltalte at gøre end andre. Tiltalte var på et tilfredsstillende fagligt nive-au. Tiltalte er en jovial ung mand med godt humør, der altid var god for en frisk bemærkning. Der var ikke noget påfaldende. Yngre læger er som oftest ydmyge både fagligt og socialt. Tiltalte var mere jovial og social end de fle-ste. Han overvejede ikke dette i forbindelse med patientkontakten, og han talte ikke med tiltale herom. Der er andre læger, der havde mere kontakt med tiltalte, så vidnet har ikke haft grund til at tale med tiltalte om patientkontakt. Han kan ikke huske, at han hørte noget herom fra de andre læger. Han min-des, at tiltalte i ambulatoriet har spurgt vidnet om noget, og det har været på et fint niveau. Tiltalte var ikke særligt spørgende, men har også spurgt andre om faglige spørgsmål. Tiltalte spurgte ikke om unødvendige ting. Det er ikke vidnet, der som udgangspunkt gennemgår journaler ført af yngre læger, men derimod supervisorer, der gør det. Han gør det dog i mindre grad De yngre læger har et andet erfaringsniveau end ældre læger. Han er vant til, at der stilles mange spørgsmål af faglig karakter, og det er helt naturligt. Som han husker det, var tiltalte ansat for at dække en plads i akutafdelingen, der ikke selv havde tilstrækkelig bemanding. Han var ikke nærmeste bagvagt for akutmodtagelsen. Han har det faglige ansvar for en lille del af den behand-ling, der sker og derudover administrativt ansvar. Man vil normalt spørge den nærmeste bagvagt. I akutmodtagelsen er der nok et større patient- og tidspres. Ventetiden er længere, og der er fokus på at begrænse ventetiden. Det er ikke sjældent, at sygeplejersker hjælper med at få patienterne igennem. For ham at se var tiltalte en glad ung mand. Han bed mærke i, at der kunne komme nogle kommentarer fx om vidnets privatliv, hvilket ikke var normalt. Det kunne fx være, at tiltalte spurgte til, hvordan det gået på golfbanen. Der har ikke været samtaler om, hvorvidt tiltaltes omgangsform kunne tematise-res i forhold til patienter. Der er heller ikke tradition for det. Udgangspunktet er, at det er et læge-/patientforhold om den konkrete skade. Man skal selv finde sin egen form at være læge på. Hvis en patient har sagt, at der har væ-ret en god oplevelse, lader de det gå videre. Han kan ikke huske, at det har været tilfældet vedrørende tiltalte. Han har også set journalnotater fra tiltalte fx på konferencer. Han husker ikke, at det gav anledning til, at han har sam-taler med tiltalte herom. Foreholdt afhøringsrapport af 26. oktober 2022, fil 2, side 134 nederst, har han forklaret, at han sagtens kan have haft et par snakke om mudrede billeder i journalen. Yngre læger bruger meget prosatekst. Det har ikke noget speci-fikt med tiltalte at gøre. Der skal gerne skrives kort og præcist. Jo yngre man er, des større behov har man for at skrive alt, og jo ældre man er, des oftere skriver man kun, hvad man finder. Yngre læger opfordres af de andre til at skrive mere. Det er kun det vigtige, der skal skrives ned. Det er det relevante / side 33 for skaden. Ved en forundersøgelse af en skade, så er det, der hører til ska-den, der skal journalføres. Hvis der er et traume, hvor knæ og ankel er smadret ved fald fra løbebånd, og hvor der ikke kan laves strakt benløft, vil han forvente, at undersøgelsen kun er rettet mod benet. Der skulle også være rygundersøgelse og indikatio-ner fra ryggen, før der skulle laves en rektalundersøgelse. Hvis man har haft mistanken om nerveskade, skal det journalføres, og det vil være en fejl ikke at anføre det. Patienten risikerer også at få lavet den samme undersøgelse to gange. Undersøgelser skal være lægeligt begrundet, og de skal journaliseret. Det vigtigste er, at patienten får den behandling, som patienten skal have. Der er mange undersøgelser, der laves to gange. Tilstanden kan også udvikle sig. Han har aldrig som cheflæge givet en yngre læge til opgave at lave en top til tå undersøgelse. En sådan undersøgelse vil være, hvis man kommer ind som traumepatient. Der laver traumecentret sådanne undersøgelser. Det laves ik-ke i skadestuen. Der skulle være en klar lægelig mistanke, før han ville lave en vaginalundersøgelse. Han ville i så fald tilkalde en kollega og bede en spe- cialist om at lave undersøgelsen. Undersøgelsen skal ikke laves i en alminde-lig seng. Han ville ikke selv gøre det med sine 30 års erfaring. Man kan godt lave en rektalundersøgelse alene. Forurettede 3 har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at hun blev indlagt, da hun i et par dage havde over 40 grader i feber. Hun vågnede om søndagen og kunne ikke rejse sig. Hun kastede op og var rimelig dehydreret. Hun tænkte, at det var en god ide at ringe til vagtlægen og blev visiteret, så hun blev hentet og kørt på Hospital 2. Hun hav-de det fortsat skidt. Hun følte sig skidt tilpas, og det flimrede for øjnene, når hun rejste sig. Hun kom op på akutafsnittet og ind på en stue. Hun havde mundbind på, og hun blev hentet af reddere med værnemidler. Hun blev tilset af en kvindelig læge, og der var en sygeplejerske, der lagde en venflon. Hun blev lyttet på lunger og hjerte, hvor hendes T-shirt blev løftet op bagpå. Hun kan ikke huske, om hun blev lyst i øjnene. Hun fik mærket på sine lymfeknu-derne og på maven. Hun blev også testet for influenza m.v. Hun fik lagt et drop og sov lige efter, at hun blev undersøgt. Kl. 15 fik hun at vide, at hun havde influenza A. Der kom en læge fra infektionsmedicinsk afdeling, som vurderede, hvad der skulle ske. Lægen ville ikke foretage sig yderligere, men hun skulle blive til dagen efter. Lægen ville dog måske tage et røntgenbillede af hendes lunger. Lægen sagde ikke, under hvilke omstændigheder der skulle tages røntgenbillede. Hun kan ikke huske, om han også tjekkede hendes hjer-te og lunger m.v. Hun fik nogle piller mod influenza, og så skulle hun forts-ætte sin væskebehandling.Hun sov derefter og lå næsten begravet under dy-nen. Hun havde det ikke særlig godt. På et tidspunkt blev hun vækket af en sundhedsassistent og tiltalte. Hun våg- nede, fordi nogle talte til hende. Hun så først sundhedsassistenten, der stod i / side 34 døren. Han var ikke inde på stuen, for man skulle have alt muligt udstyr på. Han spurgte bare, hvad hun ville have at spise. Tiltalte lukkede døren, hun blev spurgt om navn og cpr.nr. Hun tænkte, at det var en læge. Hun vidste ikke helt, hvad klokken var. Hun tænkte, at der var vagtskifte. Hun magtede ikke at tage sin hættetrøje af og spurgte, om til-talte ville hjælpe hende med at få den af. Han blev stresset og sagde, at det plejede at være sygeplejerskerne, der normalt gjorde det. Han pillede ved droppet. Hun tog hættetrøjen af. Hun tænkte, at det var utroligt, at en læge ikke kunne finde ud af at fjerne et drop. Hun tænkte, at han var ny. Tiltalte gik over på den side af sengen, hvor døren var. Han sagde ikke, at hun skulle undersøges eller revurderes, eller at der havde været vagtskifte. Han sagde ikke noget. Hun blev bedt om at lægge sig på ryggen. Han tog hendes T- shirt op til omkring kravebenet. Hun havde ingenting på indenun-der. Han lyttede på hende med stetoskop ved hjertet uden at sige hvorfor. Han sagde, at han lige ville undersøge hendes bryster for ujævnheder, og spurgte, om hun huskede at få det gjort. Han spurgte, om hun huskede at gø-re det regelmæssigt. Det skulle hun huske at gøre, og han kaldte hende ”unge frøken” . Det var en lidt primitiv og nedladende måde at tale til en patient. Hun havde fornemmelsen af, at han prøvede at være sjov eller charme sig ind. Det blev sagt på en sjofel/slesk måde. Han undersøgte så hendes bryster i noget tid. Det var ikke en systematisk undersøgelse. Hun har aldrig fået un-dersøgt sine bryster tidligere. Det var ikke hårde tryk. Hun sagde ikke, at hun havde ondt. Han nev herefter i hendes brystvorter. Hun lå og kiggede op i loftet og tænkte, at han skulle få det overstået. Der blev hevet hårdt, men hun vidste ikke, om det var noget, som man gør. Det var ubehageligt, men det sagde hun ikke. Hun blev bedt om at sætte sig op, da han skulle undersø-ge brysterne nærmere. Hendes T-shirt var fortsat oppe ved kravebenet. Han blev ved med at nive i hendes brystvorter. Han spurgte, om det gjorde ondt, og hun svarede, at da hun havde influenza gjorde alt jo ondt. Hun fornemme-de heller ikke, at dette var en systematisk undersøgelse. Hun kunne godt mærke, at det ikke var behageligt. Tiltalte sagde ikke, om der var ujævnhe-der, og hun spurgte heller ikke selv. Hun ville bare have det overstået. Tiltalte spurgte så, hvad hun lavede til dagligt. Han tog hendes arm og påpe- gede hendes tatovering og spurgte, om den havde en betydning, ligesom han spurgte ind til hendes Star Wars T-shirt. Han tog hendes arm op i hendes an-sigt og spurgte, om hun var slem og tog sol, hvilket hun afkræftede. Det fremstod, som om han ville være venner eller flirte, men hun svarede. Tiltalte bad hende om at vende sig om på maven. Han sagde da, at hr. doktor skal ud at hente nogle remedier. Hun tror, at det var første gang, at han sag-de det. Hun syntes, at det var mega primitivt, og hun følte, at han prøvede at hæve sig over hende. Hun havde ikke hans navn da. Hun tjekkede sin telefon, da hun ikke vidste, hvad klokken var. Han var irriteret over, at hun tjekkede sin telefon. Hun blev da chokeret og følte, at det var ubehageligt. Han var ik- / side 35 ke den klassiske lægetype. Hun var ikke bange, men det var ubehageligt. Hun sagde, at hun bare skulle se, hvad klokken var. Så skiftede tiltalte jargon. Hendes trøje blev trukket op, og hun blev trykket på ryggen. Han spurgte, om det gjorde ondt, og hun sagde, at det gjorde ondt, da hun havde influenza og til dagligt arbejdede på kontor. Han spurgte, hvor hun boede, og hun sva-rede. Han spurgte også, om hun boede alene. De andre læger spurgte kun, om hun boede alene til daglig. Tiltalte gravede efter et svar på, om hun havde en kæreste. Det var aparte spørgsmål. Oplysningerne stod også i hendes jour-nal. Han sagde, at hun skulle have sine bukser af. Han tog både hendes buk-ser og strømper af. Han sagde ikke hvorfor. Han sagde heller ikke noget om en undersøgelse, som han ville lave. Hun opfattede det sådan, at han ville un-dersøge noget. Han trykkede op langs benene og på låret, og hun svarede, at det gjorde ondt, men ikke usædvanligt ondt. Han trykkede også ind i hendes baller, hvor hun gav et ryk, og så grinede han. Hun sagde så, at det gjorde ondt. Han tog fat i hendes ankler og holdt fast og trak noget op for at tjekke reflekser eller lignende. Han grinede igen og spurgte, om hun var kilden. Hun gav indtryk af, at hun ikke kunne lide det, og bagefter tog han fat i den anden ankel. Han grinede sandsynligvis ad, at hun reagerede. Så tog han hendes fod op mod ballerne og spurgte til mobilitet. Hun sagde, at hun var hoftedyspla-siopereret. Han spurgte, hvor længe siden det var. Hun svarede, at det var 10 år siden, og at hun ikke var særlig mobil. Han sagde, at hun skulle have en bedre mobilitet, ellers ville hr. doktor komme efter hende. Hun blev irriteret, for hun har styr på sin hoftedysplasi, og hun stoppede med at svare ham. Han undersøgte hoften yderligere, hvor han rykkede i hendes ben, og det har hun prøvet rigtig mange gange. Det var ikke, som det plejede at være. Hun sag-de, at hun var tilknyttet dygtige ortopædkirurger, men han stoppede ikke sine undersøgelser. Hun blev bedt om at vende sig om på ryggen, da han skulle undersøge hendes ind- og udgange. Hun tænkte, at det var meget primitivt sagt. Hun forbandt det med en rektal- og vaginalundersøgelse. Hun skulle ligge på højre side med enden ud over sengekanten. Han bad ikke om lov, li-gesom han ikke oplyste hvorfor undersøgelsen skulle laves, eller hvad det kunne give anledning til. Han spurgte ikke, om de andre læger havde lavet undersøgelserne. Hun tror, at hun selv tog sine trusser af. Tiltalte gik ud på gangen, og lavede en rektalundersøgelse på hende, da han kom ind. Hun lå med ryggen til. Hun syntes, at det tog lang tid, og det var ubehageligt. Tiltal-te spurgte, om det ubehageligt og sagde, at hun så bare skulle sige: ”åh dok-tor, åh doktor, det er ubehageligt” . Det var ikke en behagelig undersøgelse. Hun skulle bare sige stop. Hun ville ikke sige noget, og hun var i en position, hvor det bare skulle overstås. Tiltalte sagde ikke, om han fandt noget, eller om det så normalt ud. Hun blev bedt om at ligge på ryggen, mens tiltalte skulle ud at skifte hands-ker. Hun tænkte, at det skulle overstås, da hun følte sig ydmyget. Han kom ind igen og påbegyndte vaginalundersøgelsen. Han sagde ikke hvorfor. Han bad hende om at sprede benene til begge sider, og det gjorde hun. Hun har fået lavet sådanne undersøgelser og ved, hvor ubehageligt det er. Hun har al-drig fået det lavet i en hospitalsseng. Hun kiggede væk, så hun ved ikke, om / side 36 han kiggede først. Det var en meget blid undersøgelse, og ikke som hun tidli- gere har oplevet det. Det var dog ikke behageligt. Det føltes som om, at han brugte to fingre. Han mærkede ikke efter ting, der kunne gøre ondt. Det var en blid fremgangsmåde. Hun kiggede et par gange på ham, hvor han søgte øjenkontakt. Hun ville ikke have øjenkontakt. Det stod på i lang tid, og han trykkede også på et tidspunkt på den nedre del af hendes mave. Han spredte også hendes skamlæber med de frie fingre og strejfede flere gange hendes kli- toris. Det føltes rimeligt bevidst, da det skete flere gange. Hånden inden i hende begyndte han at lave noget med, og hun syntes, at det var ubehageligt. Han spurgte, om hun skulle tisse, og det sagde hun ja til. Han sagde også, at han ikke håbede at se hende derinde mere, men gerne privat. Han sagde, at hun ikke skulle tisse på hr. doktor, for så skyldte hun kvajekage. Hun tænkte, at det sagde han bare ikke, men hun svarede ikke. Han havde da fingrene inde i hende. Hun lå da med hovedet nede i sin albue. Han spurgte hende, hvad hun skyldte, hvis hun tissede på hr. doktor. Hun svarede kvajekage, da hun ville tale ham efter munden. Men hun sagde det i en bidende tone. Efter noget tid stoppede han undersøgelsen. Han skiftede så måske handsker, og hun blev bedt om at rejse sig fra sengen. Hun sagde, at det havde hun ikke lyst til. Han sagde ikke, at det var en undersøgelse. Hun skulle gå på hæle og tæer. Hendes balance var ”helt off” . Det sortnede for hendes øjne. Hun har før skullet gå på hæle og tæer, så hun gjorde det kort. Hun skulle så række ned til sine tæer, men det sagde hun, at hun ikke kunne. Hun fik at vide, at det skulle hun bare gøre. Tiltalte gik bag hende og tog et fast greb i hendes hofter, og hun skulle bukke sig. Hun rejste sig hurtigt, og fik at vide, at hun skulle gøre det igen, og han pressede hendes ryg ned to gange med den ene hånd, mens han forsat holdt hende fast på hoften med den anden. Herefter smed hun sig på sengen. Alt i hende skreg, at der var noget galt. Hun sagde, at nu kunne hun ikke være med mere. Hun sagde, at hun ikke kunne stå op mere. Han gik om på den anden side af sengen. Han sagde, at han ville lade hende være. Hun havde det da dårligt både fysisk og psykisk. Han tog hendes tøj og lagde det sammen og sagde, at serviceniveauet var i top. Han tog værnemidlerne af. Hun lå med ryggen med. Han sagde, at hun så kunne se, hvordan han i virkeligheden så ud. Hun vendte sig kort mod ham, men sagde ikke noget. Hun mener, at hun svarede, så han kunne forstå, at det ik-ke var ok. Hun spurgte ikke, hvorfor hun skulle undersøges. Hun så da, at sundhedsassistenten kom med hendes mad. Hun tænkte efterfølgende ”hvad fanden er der foregået?” . Hun følte sig krænket. Hun er vant til at høre meget sank på sin arbejdsplads, og hun har aldrig følt sig krænket. Hun prøvede at finde en forklaring. Hun følte sig flov og ydmyget. Hendes værdier var overskredet. Der var en, der havde gjort noget, som hun ikke følte, at hun havde lyst til. Hun begyndte at gå frem og tilbage med sit drop, og hun skrev til sin søster om hændelsen. Søs-teren skrev, at det ikke var ok, at det var for meget, og om vidnet ikke kunne tage fat i en sygeplejerske. Da den første sygeplejerske kom, kunne hun ikke sige det, da hun ikke ville være til gene for andre. Efter noget tid trak hun i sno-ren igen, og hun spurgte sygeplejersken om den undersøgelse, som hun hav- / side 37 de fået foretaget, var nødvendig, da hun følte, at det ikke var sådan, at tinge-ne skulle foregå. Sygeplejersken fortalte, at en rektalundersøgelse kan være nødvendig. Hun kender flere lægestuderende, så hun havde da via de sociale medier fundet ud af, hvem tiltalte var. Hun vidste det således, da sygeple- jersken kom tilbage. Efter noget tid kom en bagvagt og sagde, at tiltalte slet ikke var på arbejde. Hun ser det sådan, at tiltalte har gjort det til sin egen for-del. Hun sagde ikke fra, fordi det var en læge. Hun går ud fra, at en læge ved, hvad han gør. Tiltaltes tilgang og fremgangsmåde virkede forkert, slesk og flirtende. Det havde mere karakter af seksuelle undertoner end en undersø-gelse. Ingen af de to andre læger lavede samme undersøgelser. Hun tror ikke, at tiltalte undersøgte hendes lymfekirtler. Hun kan ikke huske, at hun sagde til en af de andre læger, at hun havde ondt i maven. Hun kan ikke huske, om hun havde tynd mave. Foreholdt afhøringsrapport den 21. marts 2022, fil 2, side 43, 3. afsnit forne- den, har hun forklaret, at hun har forklaret sådan. Hun tror, at han gik lige udenfor stuen for at skifte handsker. Hun har fået foretaget gynækologiske undersøgelser hos sin læge i forbindelse med spiralopsætning og kontrol. Det har også været på Hospital 4. Tiltalte trykkede meget blidt. Hun er ik-ke tidligere blevet trykket på maven i forbindelse med en gynækologisk un- dersøgelse, hvor hun kan huske, hvordan det føltes. Hun husker, at det var mens, at han lavede vaginalundersøgelse, at han sagde, at han ikke håbede at se hende igen. Hun har ikke tidligere oplevet en læge, der var slesk eller flir-tende, og hun har ikke tidligere oplevet en ung læge. Foreholdt ovennævnte afhøring, side 46, sidste afsnit, 2 sidste linjer, har hun forklaret, at tiltalte var slesk, akavet og underlig. Hun synes, at han generelt var akavet og underlig, også når han talte til hende som sket under undersø- gelserne. Videre foreholdt side 52, 2. afsnit forneden, har hun forklaret, at hun kan have forklaret sådan. Som hun husker det, så sagde han også, at der ikke var noget, der var vigtigere end at han var der. Hun sagde, at hun havde smerter i ryggen og nakken. Hun husker ikke, om de talte om, at hun kunne gøre noget ved det. Hun tror, at hun også havde sin hættetrøje på, da den kvindelige læge under- søgte hende. Måske havde hun hættetrøjen op. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 57, 4. afsnit, har hun forklaret, at hun sagtens kan have forklaret sådan. Det kan godt være sagt, at det var en del af en undersøgelse. Hun fik ikke en forklaring på alle de undersøgelser, der blev lavet. Hun fik ikke at vide, hvorfor han kom ind på hendes stue. Hun spurgte ikke, hvorfor han skulle undersøge ind- og udgange, og han sagde ikke hvor-for. Hun kan ikke huske, at hun sagde av, eller at det gjorde ondt, uden at tilføje, / side 38 at hun havde influenza. Hun kan ikke huske meget fra den undersøgelse, som den kvindelige læge lavede. Hun kan ikke huske, om hun har sagt, at det gjorde ondt, men hendes kropssprog har nok vist det. Hun vidste ikke, at til-talte søgte efter, om det gjorde ondt. Han spurgte ikke ”gør det ondt her” , ”gør det ondt her” . Hun kan ikke huske, hvorfor hun sagde, at hun havde in-fluenza A. Det var et par gange, at han strejfede hendes klitoris. Det er blandt derfor, at hun mener, at det var bevidst, sammenholdt med at han søgte øjenkontakt. De andre læger sagde, at de lige vil lytte på lungerne, eller at de ville lytte på hjertet. De sagde, hvad de gjorde. Foreholdt afhøringsrapport, side 50, 1. afsnit, 3. linje, har hun forklaret, at hun har forklaret sådan. Hun tror ikke, at hun fik at vide, hvorfor blodprø-verne blev taget. Hun havde ikke alarmerende blodprøvesvar. Hun vidste ik-ke, hvad der stod i hendes journal, men hun var blevet spurgt, om hun var alene derhjemme. Hun fik det indtryk, at tiltalte arbejdede på en anden afde-ling, og at han ikke var på arbejde på det pågældende tidspunkt. Forespurgt af bistandsadvokaten har hun forklaret, at hun har udskudt sit studium. Hun har nu fået det udskudt på ny, denne gang til sommer, da hun har det dårligt mentalt. Hun vågner flere gange om natten. Hun får angstan-fald, hvis hun kommer ud på Hospital 2. Hun går fortsat til psykolog, og det er hendes arbejdsgiver, der har valgt at betale herfor. Vidne 7 har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at hun er ansat som sygeplejerske på Afdeling Akut 1. Der er både medicinske og kirurgiske patienter. Hun havde vagt den pågældende dag fra kl. 15-23. Hun så tiltalte på kontoret, hvor han talte med nogle kollegaer. Det var i begyn-delse af hendes vagt. De aftalte, at der skulle bestilles aftensmad. Hun mener ikke, at tiltalte var interesseret i aftensmad. De plejede at spise omkring kl. 18-19. Hun mener, at hun havde 3 patienter fra vagtstart. Man læser op på de tildelte patienter, og det er en koordinator, der skal oplyse, hvis der er no-get særligt. Hun fik ansvaret for forurettede kl. 19. Hun fik at vide, at foru-rettede var indlagt med influenza og var afkræftet. Der skulle ikke ske noget vedrørende forurettede. Hun hilste på forurettede omkring kl. 19.30, hvor hun tilbød denne mad. De spiste fælles mellem kl. 18 og 18.45. Tiltalte var der ikke, men han kom måske lige omkring kl. 18.45. De spiste i den modsatte ende af, hvor foruret- tedes stue var. Hun havde ikke tidligere været på vagt med tiltalte. Senere på aften, da hun fik navnet fra forurettede, så hun, at tiltalte havde været på vagt. Det var gruppelederen, der tildelte hende patienter. Det er en bagvagt, eller en bagvagt fra en specialafdeling, der lægger behandlingsplanen. Hun kan ikke huske, hvor mange forvagter, der var. Der plejer at være en forvagt til medicinske patienter og en til de kirurgiske patienter, og yderligere en, der har overblikket. Hvis patienten vurderes dårlig, har det betydning for, hvilken / side 39 læge, der har ansvaret. Forvagter tager primært imod stabile patienter efter mellemvagtens anvisning. Hun kan ikke huske, om forurettede ringede, eller om hun gik ind til foruret- tede uopfordret. Vidnet fandt lidt is til forurettede, der virkede træt. Foruret-tede var vågen. Der gik ca. 1 time, og så ringede forurettede. Hun kunne se, at forurettede var rigtig ked af det. Hun gik derfor ind uden isolationstøj. Forurettede sagde, at hun ikke kunne forstå, at hun skulle undersøges så me-get. Først tænkte vidnet, at det kunne virke overvældende. Forurettede sag-de, at der havde været en uprofessionel, flirtende og grænseoverskridende læge, og hun spurgte, om ”man skulle undersøges fra hoved til røv” . Foruret-tede sagde, at lægen havde hevet op i hendes bluse, og han havde spurgt me-get ind til, om hun var single, og hvor hun boede. Forurettede fremstod ikke påvirket af feber. Forurettede sagde, at hendes mor ikke ville have været ud-sat for det samme. Forurettede kom løbende med detaljer. Hun gik op og tal-te med sin bagvagt, Læge 4. De så i journalen, og de aftalte, at vidnet skulle finde ud af, hvornår det var sket, og hvad lægen hed. Forurette-de sagde da, at hun også var blevet undersøgt rektalt, og det undrede vidnet sig også over. Forurettede sagde, at hun fik undersøgt sine bryster i 4-6 mi-nutter, og hun blev kaldt ”frøken” . Lægen sagde også, at forurettede måtte få en anden til at undersøge brysterne, hvis hun ikke selv gjorde det. Forurette-de sagde, at det skete omkring kl. 18, og at lægen hed Tiltalte uden angivelse af efternavn. Vidnet vidste, at lægen ikke fremtrådte af journalen. Forurette-de fik at vide, at hun ikke måtte forlade stuen, da hun var i isolation. Vidnet gik tilbage til bagvagten, der så gik ned og talte med forurettede. Bagvagten sagde, at hun ville skrive til tiltaltes leder. Hun spurgte ikke foru- rettede, hvor hun havde navnet fra. Bagvagten talte med forurettede i længe-re tid, end vidnet havde. De orienterede gruppelederen Person 2 og sagde, at det nok ikke var smart, at det var en mand, der havde nattevagten. Vidnet printede patientklageformular ud til forurettede. Forurettede sagde, at hun havde talt med sin søster, og forurettede talte også i telefon, da vidnet kom med papirerne vedrørende patientklage. Hun fandt forurettedes forklaring troværdig. Forurettede sagde også noget om, at hun var undersøgt i bevægeapparatet. Hun kunne fornemme, at der var flere ting, som forurettede ville sige. Hun kan huske, at tiltalte stod i dø-ren, da hun sad og spiste. Kl. var da nok omkring 18.45. Maden kom nok omkring kl. 18. Hun og forurettede talte om, at tiltalte mærkede i armhulerne og på bryster-ne. De talte ikke om rektalundersøgelsen. Vidnet antog, at det var sket med en finger. Hun tror, at man normalt kun bruger en finger. Hun spurgte foru-rettede, om denne havde fået at vide, hvorfor hun skulle rektalundersøges. Forurettede sagde, at hun også fik undersøgt sine hofter. Vidnet oplevede, at det havde været ubehageligt for forurettede. De talte ikke om, hvorvidt foru-rettede fik svar på undersøgelserne. Forurettede sagde, at hun var undersøgt / side 40 af en kvindelig læge, og dernæst en mandlig læge, der sagde, at de vidste, hvad hun fejlede, og at hun ikke skulle undersøges mere. Et svar på influenza tager ca. 2 timer, og de skal selv gå ind og se det i journalen. Det plejer at være to læger, der tilser en patient. Nogle af de akutte kirurgiske patienter ses af flere. Vidnet har ikke før oplevet, at der var så mange læger inde over. Ved en ”medicinsk tornado” kan læger fra andre afdelinger komme og lave behandlingsplaner, og der skal så meldes tilbage til den akutte bagvagt. Det plejer at være en mellemvagt, der tager imod, hvorefter bagvagten lægger be- handlingsplanen. Hun kender ikke fordelingen mellem Vidne 10 og Vidne 12. Syge-plejerskerne hører kun noget, hvis det indebærer, at de skal foretage en hand-ling. Hun kan ikke huske, at der var bestilt et røntgenbillede af forurettede. Vidne 8 har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at han er che-flæge og har ansvaret for akutafdelingen, og det har han haft i mere end 10 år. Man bliver som patient visiteret enten af en læge eller efter et 112-opkald. De beslutter, hvor patienten skal modtages. De svært tilskadekomne kommer i traumecentret. Andre patienter, der henvises af en læge, kommer typisk i akutvoksenafsnittet, og det gælder både medicinske og kirurgiske patienter. En del af lægerne, der har vagt i akutafdelingen, er ikke ansat der. Der er 2 akutlæger vedrørende medicinske specialer, og så er der uddannelseslæger tilknyttet. Der er styr på, hvem der har ansvaret for patienterne. Der er et da- tasystem, hvor patienten tilkobles en læge. Det er typisk en uddannelseslæge, der ser patienten først. Uddannelseslægen skal konferere med en anden læge, og denne læge ser typisk patienten senere. Hvis ansvaret for en patient skif-tes, udskiftes navnet på tavlen også. Ansvar skal altid afleveres, man kan ikke bare gå hjem. Det er normalt, at forvagten er KBU-læger. De refererer så til en speciallæ-ge. Hvis man bliver indlagt på Akutvoksen, så er man indlagt. På de andre af- delinger skal der tages stilling til, om der skal ske indlæggelse. Det vil altid være sådan, at man skal referere til lægen i den afdeling, hvor man er ansat. Der refereres ikke til vidnet. Den fremmede afdeling har ansvaret for, at læ-ger der kommer i akutafdeling er tilstrækkelig introduceres. Akutafdelingen har et introduktionskursus, som sådanne læger kan komme på. Man kan be-gynde uden kurset, men man skal have fået en introduktion. Det er afdelin-gen, der har ansvaret for, at lægen er klædt på til ansvaret. Der er nogle ret-ningslinjer, som man skal kende. Der skal være en bagvagt for en KBU-læge, og sådan er det alle steder. En forvagt er behandlingsansvarlig læge for de patienter, hvor vedkommen-des navn står. Man har kun ansvar for de patienter, som man er blevet bedt om at tage ansvaret for. Det er ikke en del af arbejdsgangen, at man skal tilse andre patienter, der har andre behandlingsansvarlige læger. Det gør man ik-ke. Der skal være en aftale med den, der har ansvaret. Ellers bliver det noget / side 41 rod. Der skal være én, der har behandlingsansvaret. Hvis en patient har en sygdom, som man kan lære noget af, skal det aftales med den behandlingsan- svarlige læge, og der skal være samtykke fra patienten, hvis man skal lave en undersøgelse. Dørene er ikke låst, så som forvagt kan man gå ind og se til al-le patienter. Hvis man tilser en patient, skal der føres journal herom. Forvagten skal så også konferere med bagvagten. Der skal ikke nødvendigvis mere end en læge til at indlægge en patient. Ved vagtskifte går den overtagende læge ind og vurderer. Der sker regelmæssigt en revurdering, men det skal være af den be- handlingsansvarlige læge. En ikke-behandlingsansvarlig læge skal konferere med bagvagten. Bagvagten er typisk bagvagt for 1-2 uddannelseslæger og har også egne patienter. På Akutvoksenafdelingen tilbyder man fokuserede undersøgelser på det akut-te. En mindre erfaren læge vil nok lave en mere omfattende undersøgelse, men der er ikke noget, der siger, at der skal laves en top til tå undersøgelse. Er der en behandlingsplan og ingen grund til ny gennemgang, så skal man ik-ke lave en top til tå undersøgelse. Der skal være en form for organisering, og er der en plan, så skal der ikke laves en ny plan. Bagvagten kan eventuelt gå ind og tilse patienten og revurdere. Han har aldrig set forurettede, men han har læst journalen. Efter journalen kan han ikke se begrundelse for en top til tå undersøgelse. Det var en patient med høj feber, der havde svært ved at klare sig derhjemme. Hun fik lov til at blive natten over. Havde han været bagvagt ville vidnet tænke, at hvis patien-ten havde brug for at sove natten over, så var det ok. Forurettede havde en smitsom sygdom, og derfor var hun i isolation, og der skulle bruges værne-midler. Retningslinjerne pålægger, at der er en gennemgået behandlingsansvarlig læ-ge. Hvis det skulle revurderes, om forurettede skulle hjem, så skulle det afta-les. I så fald ville man bede om samtykke fra forurettede til en undersøgelse. Man ville måske måle puls/blodtryk og evt. tage blodprøve vedr. infektions-tal. Man gentager ikke ubehagelige undersøgelser, medmindre der er god grund hertil. En brystundersøgelse vil ikke være relevant. Det vil kræve mis-tanke om kræft eller betændelse, og det hører ikke hjemme på akutafdelin-gen. Havde forurettede en mistanke om kræft eller betændelse, så ville det kræve, at der var en aftale med patienten om, at man lavede undersøgelsen. Akutmedicin er fokuseret på det, som patienterne kommer med. Ud fra jour-nalen tænker han ikke, at der skulle laves en brystundersøgelse, medmindre hvis patienten bad om det. Et diffust smertebillede ville ikke kunne afdækkes ved en brystundersøgelse. Der kunne være grund til en rektalundersøgelse, hvis der var symptomer i form af manglende evne til at holde på vandet eller nedsat kraft i benet. Det kunne også være, hvis patienten havde meget ondt i maven. Ved en rektalundersøgelse skal man lede efter noget, fx nedsat kraft i tonus. Det er en simpel, men grænseoverskridende undersøgelse. Det var ik- / side 42 ke relevant, hvis patienten havde sagt, at hun havde feber i flere dage. Ved almindelig sygdomsfornemmelse med en god forklaring, fx virus, er undersø- gelsen ikke relevant. Det var heller ikke relevant at lave en vaginalundersø- gelse, da der ikke var en mistanke, der gav grund til sådan en undersøgelse. Det vil kræve blødninger eller ondt i maven. Hvis patienten har ondt i maven, så skal smerten afdækkes. Hvis der er mistanke vedrørende livmoderen, vil man typisk aftale en gynækologisk undersøgelse. Der skal være ømhed i ma-ven. Forud bliver der trykket på maven og i siden. Der er intet i journalen, der giver indikation for en vaginalundersøgelse. Hvis der skal lave en sådan undersøgelse, skal der være samtykke fra patienten. Man skal så have et leje, da undersøgelsen ikke kan laves i en almindelig seng. Patienten skal være i bøjler, ellers kan undersøgelsen ikke laves. Han vil ikke kunne lave en under-søgelse i en almindelig seng. En gynækolog bruger en speciel stue med godt lys og instrumenter til brug for undersøgelsen. Det er en udelukkelsesunder-søgelse. Man skal gøre det ordentligt, hvis man gør det. Man kan ikke lave en ”lille” gynækologisk undersøgelse. Det giver ikke mening at lave en un-dersøgelse i en seng. Man kan ikke undlade at journalføre det, som man un-dersøger. En undersøgelse er for at bekræfte eller udelukke noget, og det skal stå i journalen. Der laves ikke undersøgelser, der ikke er af hensyn til pa-tienten. Der kan laves undersøgelser i uddannelsesmæssigt øjemed. Det skal da aftales med den behandlingsansvarlige læge, og patienten skal være veleg-net. I så fald går begge læger ind til patienten, der så skal give samtykke. Pa-tienter skal have en tryghed, og der er derfor både kodeks og lovgivning på området. Hvis der skulle ske revurdering, var det relevant at tale med patienten om, hvorvidt hun kunne gå og stå. Han kan ikke se, hvorfor man skal gå på hæl og tå. Det hører typisk til en neurologisk undersøgelse. Nerveskader under-søges kun på Akutafdelingen, hvis der er mistanke om skader. Det ville kræ-ve, at der var konstateret nedsat kraft, mistanke om skade i hovedet eller kroppen. Journaltilføringen giver ikke anledning hertil. Der er ikke mistanke om en neurologisk sygdom. Det ligger indenfor det lægelige skøn, hvis den behandlingsansvarlige læge har vurderet en revurdering. Men det skulle være en revurdering af det rele-vante. Han kan ikke se, at en brystundersøgelse, rektalundersøgelse og slet ikke en vaginalundersøgelse var relevant. Det vil kræve udstyr, og at der var en anden person til stede. Sådan er det generelt overalt. Hvis man tænkte, at patienten led af noget andet, fx menigitis, så kunne hæl og tå gang komme på tale, men først ville man undersøge nakkestivhed. En revurdering af foruret-tede ville være at se, om hun havde tegn på, at infektionen var blevet værre, herunder fx menigitis. Så skulle blodtryk og puls undersøges, og der skulle tjekkes for nakkestivhed. Det havde været naturligt, at den læge, der havde overtaget ansvaret, var gået ind til forurettede og spurgt, om hun havde no-get, som hun var nervøs for. Man har som forvagt 1 ikke behandlingsansvar for alle, men kun for dem, / side 43 hvor ens navn står ud for på tavlen. Der er ingen grund til at læse journaler på patienter, som man ikke har ansvaret. Man vil blive nødt til at læse journa-len først. I hans afdeling kan man ikke slippe for at åbne sygeplejerskenota-ter, medmindre man aktiv vælger at lukke for dem. Man får også en mundtlig overlevering fra den ansvarsafgivende læge. Han kan ikke se en begrundelse for en revurdering som sket. Alle undersøgelser skal journaliseres hurtigst muligt. Journalen er et arbejds- redskab. Skriver man selv i journalen, står det straks, dikterer man det, står det efter kort tid. Patienternes tilstand kan ændre sig fra time til time. Det, der er foretaget i akutafdelingen, skal ikke journaliseres dagen efter, da pati-enterne ofte er udskrevet på det tidspunkt. Der skal absolut ske journalise-ring, før man går hjem. Ellers er det farligt for patienterne. Hvis en revurdering ikke fører til en ændring, er det en væsentlig status, der også skal dokumenteres. Hvis der er grund til at undersøge, så er der også grund til at dokumentere. Grunden til, at forurettede ikke blev sendt hjem, var, at hun boede alene. De tager også hensyn til, hvad patienterne kan klare. Foreholdt fil 2, side 31, fra notat fra kl. 16.57, har han forklaret, at det ikke ville gøre, at patienten skulle tilses af en læge. Der var behov for sygepleje og ikke lægehjælp. Man kan ikke i journalen se, hvem der var behandlingsan-svarlig læge. Foreholdt fra side 28, hvor Vidne 10 har konfereret med Læge 5 og hvor Vidne 12 gennemgår patienten, har han forklaret, at det er en ty-pisk arbejdsgang, hvor der er konfereret med bagvagten, og prøverne har gi-vet anledning til, at en ny læge har tilset patienten. Ofte er denne læge bag-vagten, men det behøver ikke være sådan. Det hele vil være aftalt mellem de tre angivne læger. Det er den, der spørger, der skal dokumentere, hvad der er spurgt om og svaret herpå. Gangarealerne og opholdsrum, hvor der er en sikkerhedsproblematik, er vi- deoovervåget. Der er ikke overvågning på stuerne. Forevist fra fanen, billedmateriale Akutplan 3 Gang Akut 1 Stue 360-369, stillbillede kl. 10.00.51, har han forklaret, at kameraet er i den sydlige ende af gangen pegende mod nord. Bag glasplader mener han, at der er et kontor, hvor man kan skrive journal. Der er også et sådant rum længere nede ad gan-gen. De to første døre på højre hånd er enestuer, og til venstre nederst er der også en stue. Kameraet vist fra den anden vej, viser døren ud til hovedkorridoren, som er låst om aftenen. / side 44 Forevist plantegning, fil 2, side 396, har han forklaret, at det er plan 3, Aku- tafdelingen, og at han ikke ved, om det markerede er stue 366. Han kan ikke alle numrene. Ved siden af er der toiletter. Det 5. nederste rum fra oven er glaskontoret. Der er to kontorer, et i hver ende. Personalet samles hovedsa- geligt i det nordlige kontor. Det er også der, hvor den medicinske bagvagt oftest holder til. Der kan dog skrives journal begge steder. Det er en helt almindelig Akutafdeling med eget personale, men da alle læger og sygeplejersker skal lære noget om det akutte, så er der mange udefra til- knyttet. Det er den største uddannelsesafdeling. Der er måske 10 uddannel- seslæger i afdelingen om dagen, og derfor holder de styr på, hvem der har ansvaret for patienterne. Der er 2 medicinske speciallæger til stedet døgnet rundt, og de medicinske uddannelseslæger kan blive superviseret af dem. Den angivne Læge 5 er bagvagt, og man vil kunne tale med en speciallæge fra ens specialegruppe. Tiltalte er ansat hos Vidne 9, der er cheflæge. Vidnet har lavet retningslinjer for sine ansatte, og Vidne 9 har også lavet retningslinjer, og hun har ansvaret for supervision. Man skal være fortrolig ved funktionerne i Akutafdeling, før man træder til. Hans læger bliver intro-duceret i 1-1½ uge, før de ”slippes” løs. Introduktionen er ikke et kursusfag. Han ved ikke, hvordan Vidne 9 foretager introduktionen, men hendes læ-ger plejer at være klædt godt på. Akutafdelingen har speciallæger tilknyttet døgnet rundt. Der er et vagthold, og det er veldefineret, hvor mange uddan-nelseslæger, der må være. Mellemvagten er lidt længere i uddannelsen, og forvagten er der kun i dagtimerne. Der vil være 2 medicinske bagvagter, 1 mellemvagt, og forvagten vil være gået hjem og tilsvarende for den kirurgis-ke afdeling. Det er en storskærm, der viser patienterne, og hvem der har ansvaret for dem. Det er altid registreret, hvem der har ansvaret. Oplysningerne bliver gemt elektronisk, og man kan gå tilbage og se, hvem der havde ansvaret på et givet tidspunkt. Hvis man er uddannelseslæge og får behandlingsansvaret, så står man på skærmen, men der er så en bagvagt, der så også har ansvaret for den uddannelsessøgende læge. Der er også et overblik over, hvem der er i afdelingen. Når der kommer svar på en undersøgelse, kan den ses i journalsystemet, men lægen skal selv gå ind og se efter. Nogle gange opdager sygeplejerskerne svaret. Man skal selv opsøge det, som man skal vide. Det angivne i journalen bør være det tidspunkt, hvor der er dikteret. Hvis man selv skriver, så står det der. Diktater på indlagte patienter bliver skrevet snarest muligt. Foreholdt fil 2, side 31, angivelse af ”kl. 16.57” , har han forklaret, at det er tidspunktet, hvor det er skrevet. Det bliver typisk dokumenteret umiddelbart efter samtalen. Lægerne kan diktere hos patienten, men oftest sker det uden-for. Men det vil skulle være umiddelbart efter, så informationerne er der. Man dikterer til en lydfil, og den vil kunne lyttes i systemet, før den bliver skrevet. Der er et hierarki vedrørende diktater, og vedrørende indlagte pati- / side 45 enter haster det altid. Det er bagvagten, der bestemmer, hvilke patienter som forvagten skal have. Mellemvagten har ikke speciallægeautorisation. Forvagten må kun arbejde under ledelse af en anden læge. En mindre erfaren læge bruger mere tid, end de erfarne. Alle uddannelsessø- gende har en vejleder. Både han og Vidne 9 har en uddannelsesansvarlig overlæge, og denne har ansvaret for tildeling af vejleder. Der er løbende vej- ledning. Vejlederen er også en læge. Hvis der er problemer, så bliver det kommunikeret til vejlederen. Der er nogle kompetencer, som uddannelseslæ-gen skal opnå i forløbet. Kan man ikke nå det indenfor den afsatte tid, så vil man typisk få et længere uddannelsesforløb. KBU-opholdet er et basisop-hold. Det er den samme vejleder, som man har, når det er i Akutafdelingen. Det ophører efter ½ år, hvis det er gået fint. Han tror, at der er standarder for mødefrekvens mellem vejledere og uddannelseslæger. Hvis man siger, at man har ondt i kroppen, så er det et klassisk tegn på influ- enza. Hvis der laves en revurdering, så skal der også gås et uddannelsesnive-au op. Ved vagtskifte sætter den nye læge sig ind i, om det hidtil gjorte er til- strækkeligt. I dette tilfælde var det hele afklaret. Foreholdt fra journal, fil 2, side 30, har han forklaret, at det angivne kl. 16.38 vedrører, at der ikke skal gøres noget, før dagen efter hvor der igen skulle ses på patienten. ”Gastroenteritis” er en inflammation i mave-/tarmssystem, og det viser, at der er tynd mave. Foreholdt fil 2, side 396, planoversigt, har han forklaret, at den L-formede stue oprindeligt var spisestue for patienter. Under corona blev spisestuerne sløjfet, og det er kontorarbejdspladser. Det klinisk logistik system er et pro- cesstyringsværktøj, der viser den enkelte patients status. Det viser også, hvem der er behandlingsansvarlig læge. Hvis en patient har slået nakken, og det mistænktes, at det er alvorligt, så er det vigtigt at dokumentere negative fund. Ved større væsentlige undersøgel-ser skal negative fund journalføres. Ellers laver den næste læge måske under-søgelsen igen. Hudfarve vil kunne vise, hvis man mangler væske, og også hvis man har en allergisk reaktion. Man plejer at skrive om patientens farver. Det kan være væsentligt at vide, om farven stammer fra solarium. Hvis man er ansat i Akutafdelingen som speciallæge, skal man være indstillet på at sva-re på spørgsmål, og også dumme spørgsmål. Speciallægerne får gode evalue-ringer herom. Det er hans opfattelse, at Vidne 9's afdeling er dygtig til at tage hånd om deres uddannelseslæger. Hvis man skal arbejde over, så skal det aftales med bagvagten, hvis man er på Akutafdelingen som fremmed uddannelseslæge. Hvis man er i afdelingen og foretager sig noget vedrørende patienterne, så er / side 46 man på arbejde. Har man et forskningsprojekt, så skal der være en aftale om det. Hvis man ikke har færdiggjort sine patienter, så skal man tale med bag-vagten om det. Når arbejdstiden er forbi, så skal man være færdig med sit ar-bejde, ellers skal det gøres færdig på overarbejde, og man skal have uddan-nelse i, hvordan man lærer at blive færdig til tiden. Han har en komplet oversigt over klager over læger på hans afdeling. Hans afdeling har 65.000 patienter igennem om året. Sundhedsstyrelsen kiggede i januar over en treårig periode, hvor der var i alt ni klager. Det er de klager, hvor der er noget i. Han er på ugentlig basis i kontakt med borgere. Langt det meste vedrører forståelse og er ikke en klage. Vidne 9 har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at hun er ledende overlæge på Afdeling og har ansvaret fra KBU-læger på afdelingen. KBU-læger indgår i vagten på Akutafdelingen. Der er et introduktionsprogram, blandt andet hvor man følger en anden mere erfaren KBU-læge på en vagt. Alle KBU-læger er forvagt i den medicinske fællesvagt på Akutafdelingen. Man har altid en følgevagt først, medmindre man har været syg den pågældende dag. Hun kan huske, at tiltalte var syg, og hun ved ikke, om det var på en dag, hvor han skulle have en følgevagt. Hun har ikke set efter. Hun vil blive orienteret, så man kunne prøve at finde en anden dag. Hun har ikke hørt noget i denne sag. KBU-lægerne har for-skellige antal vagter i Akutafdelingen. Det svinger mellem 1 dag om ugen til 1 dag hver anden uge. De dækker så også ind ved sygdom. Tiltalte begyndte den 1. februar 2022. Hun så tiltalte som en en KBU-læge, der var usikker ved at starte, men viste det ved at være selvsikker. Der er mange måder at vise sin usikkerhed på. Der var ikke andre, der havde italesat tiltaltes væremåde. De havde morgenkonference hver morgen kl. 8, og hun har gået stuegang med tiltalte. Omkring 12.20 er der konference for dem, der har gået stue-gang. Hun synes, at tiltalte stillede faglige spørgsmål, og det var naturligt. Hun tror, at hun fandt ud af, at han tidligere havde været på en kirurgisk af-deling. Hun husker ikke, om det var tiltalte selv, der sagde det. Bagvagten Akutafdelingen skrev til vidnet omkring kl. 23 den pågældende dag og oplyste, at der havde været en klage fra en patient, der havde fået u-ønsket seksuel behandling. Bagvagten var blevet involveret i det af en syge-plejerske. Hun læste beskeden dagen efter kl. 6.30, hvor hun blev paf og for-skrækket. Hun kontaktede HR-afdelingen, og der gik ikke lang tid, før hun blev kontaktet af afsnitsledelsen i Akutafdelingen. Patienten var på en anden afdeling, men patienten ville gerne tale med vidnet. Det var dagen efter om formiddagen. Patienten var syg med høj feber, men var relevant og ked af det. Patienten var ved sine fuld fem. Patienten var meget påvirket af at have oplevet noget, som hun følte sig krænket af på et sted, hvor patienten skulle være tryg. Patienten var bange og fortalte, at tiltalte ville undersøge hende / side 47 nærmere og lavede brystundersøgelser og hev hende i brystvorterne, ligesom han lavede rektal- og vaginalundersøgelse og bevægelsesundersøgelse af hof- terne. Vidnet vidste, at patienten var febersyg, og hun kan ikke huske, hvor meget hun havde læst i journalen. Det oplyste kunne ikke ligge indenfor det lægefaglig skøn. De oplyste ting var ikke journalført. Det var heller ikke rele- vant, hvis det var journalført hos denne patient. Gynækologisk undersøgelse skal ske i et leje, hvor der er en yderligere person til stede. Undersøgelse i al- mindelig seng er kun for at vurdere fødende kvinder, og hvor meget de har udvidet sig. Det tager ca. 1 time at blive vist rundt på Akutafdelingen og deres eget af-snit. Hun kan ikke huske, om følgevagten er 10 timer eller en almindelig ar- bejdsdag. Ved sygdom plejer der at blive fundet en ny dag. Hun ved ikke, hvor mange vagter tiltalte havde haft på tidspunktet, men hun vil skyde på 4 vagter. Tiltaltes udadvendthed og kækhed tolkede hun som usikkerhed. Hun har studset over en enkelt episode, hvor måden som tiltalte gik til en anden kolle-ga på var kejtet. Kollegaen følte også, at tiltalte gik for tæt på i den sammen-hæng. Grænsen mellem kollegialitet og at gå over grænsen er snæver. Hvis hun fandt det unaturligt, ville hun tage en samtale med tiltalte, men der var de slet ikke. Under politiets afhøring blev hun ringet op af tiltalte, som hun havde ringet til og sagt, at der var kommet en klage. Tiltalte sagde, at han var bekymret og spurgte, om han måtte komme på arbejdet, hvilket han ikke måtte. Tiltalte sagde, at han var KBU-læge, og nogle gange ville han gerne dygtiggøre sig ved at undersøge nogen uden at skrive det. Han svarede ikke på, om det var tilfældet med forurettede. Der skal ske journalisering, før man går hjem, og det skal stå, at man har ind- hentet et samtykke til undersøgelsen. Negative fund kan være vigtigt for ef- terfølgende læger, og hvis man ikke skriver det, så bliver patienterne inddra-get i mange flere undersøgelser, end der er behov for. De forventer, at KBU-læger kan journalisere fra universitetet. KBU-læger har en vejleder, der holder lidt øje med journalføring. Hvis man laver en undersøgelse for sin egen skyld, skal det give relevans i sy- gehistorien. Især i de situationer skal der stå, at der er samtykke. Hvis det har en naturlighed, så bliver samtykket ikke journalført. Vidne 10 har som vidne vedrørende forhold 5 forkla-ret, at hun var på arbejde den pågældende dag. Hun var medicinsk mellem-vagt. Hun mødte 7.45 og havde fri 17.45. Hun havde en introstilling og var under videreuddannelse. Tiltalte var forvagt. Vidnet mener, at Læge 5 fra Lungeafdelingen var bagvagt. Der er to bagvagter, men hun husker ikke, / side 48 hvem den anden var. Det var hende og tiltalte, der stod for at indlægge, og bagvagterne havde derefter det formelle ansvar. Hun mener, at hun har hilst på tiltalte tidligere. De havde en normal arbejdsdag, hvor de arbejdede og spiste frokost sammen. Hun vidste godt, at tiltalte lige var begyndt som KBU-læge. Hun vidste ikke, hvor mange vagter tiltalte havde haft i akutafde-lingen, men ting tog længere tid for ham. Hun mindes ikke, at tiltalte spurgte hende meget. Hun havde ansvaret for at fordele patienterne. De har en liste over patienter-ne, hvor der er en løbende dialog med forvagten. En forvagt kan godt se, hvad der er på vej, og spørge om man må tage en bestemt patient. Hun hus-ker ikke, at tiltalte gjorde det. Hun indlagde forurettede, men hun husker ik-ke, hvorfor det blev hende. Hun mindes ikke, at de hver især bød ind. Der var ikke vildt travlt. Det bliver registreret i klinisk logistik, hvoraf fremgår, hvem der er behandlingsansvarlig læge. Hun registrerer, når patienten kom-mer, og det var synligt for alle. Forurettede havde det skidt med høj feber. Hun kunne svare for sig, men lå med lukkede øjne. Hun kunne se, at hun forstyrrede forurettede. Forurettede svarede relevant. Vidnet tænkte, at det ikke var forsvarligt, at forurettede skulle være derhjemme, så forurettede skulle blive, så de kunne se, hvordan det gik. Vidnet lavede de ting, der formelt skulle til, for at man kunne lave en indlæggelse. Der var ikke brug for mere for at stille diagnosen. Der var brug for meget lidt undersøgelse. Vidnet mistænkte, at forurettede havde influenza eller en bakterie i mave-/tarmsystemet. En KBU-læge kunne måske tro noget andet og herudover lyse i øjnene og tjekke, om hun havde puls i fødderne. Hun tog udgangspunkt i, hvad hun troede, at forurettede fejlede. Hun har konfereret med bagvagten, hvor hun kort forklarede, at forurettede havde det for dårligt til at blive sendt hjem. De blev enige om at se, hvad ef- termiddagen ville byde. Hun tror, at der 1 time efter kom et influenzasvar, som vidnet gav forurettede omkring kl. 12.30. Forurettede hørte svaret, hvo-refter forurettede faldt tilbage. Vidnet sagde ikke da til bagvagten, at det var influenza. Ca. kl. 14.30 havde hun et møde med bagvagterne, hvor de fordelte de ind-lagte patienter, da der skulle laves en behandlingsplan, der kunne holde til da-gen efter. Da var der kommet svar på blodprøver og podning. Hun mener ik-ke, at der var afføringsprøver, så der manglede ikke noget. Hun fordelte til en given bagvagt, og det viste sig at være Vidne 12, der skulle tilse pati-enten mellem kl. 15-17 og melde tilbage til bagvagten. Vidne 12 kom ind på det fælles kontor. Han sagde i spøg, hvorfor en 27-årig skulle være indlagt. Vidne 12 havde mere erfaring med akutafdelingen. Hun mener, at tiltalte var der, men hun ved ikke, om han fulgte med. Vidne 12 gik ind til forurettede og kom tilbage og sagde, at de ikke kunne sende forurettede hjem, men at hun skulle blive til dagen efter. / side 49 Vidnet lyttede på hjerte, så hudfarve og trykkede på maven. Vidne 12 fortalte ikke, hvilke undersøgelser han lavede. Han var enig i vurderingen, og hun er sikker på, at tiltalte var til stede, da det blev sagt. De sad i samme rum. Så vendte Vidne 12 det med Læge 5. Der var derefter ikke grundlag for at lave nye vurderinger, medmindre de blev tilkaldt af forurettede. Vidnet er behandlingsansvarlig læge, indtil hun har sagt det til bagvagten. Det havde været vildt mærkeligt, hvis tiltalte var gået ind for at fortælle resultatet af influenzaprøven. Det er den uformelle ar-bejdsgang. Som forvagt gør man kun noget, hvis man bliver bedt om det af bagvagten, og det ikke er forvagtens patient. Kl. 14.30 stod Vidne 12 som an-svarlig, og ved vagtskifte fik den nye bagvagt ansvaret. Ingen kan være i tvivl om, hvem der havde ansvaret. Hun tror, at alle kan flytte rundt på de ansvar-lige læger ved at trykke på touchscreenen. Vidnet journaliserede umiddelbart efter. På afdelingen skriver man behand- lingsplanen i hånden, og hun dikterede journalen, der blev skrevet i løbet af dagen. Hun kan ikke huske, hvordan Tamiflu blev journaliseret. Foreholdt fra journalen, fil 2, side 28, notat kl. 11.30, har hun forklaret, at det har hun skrevet ind i journalen. Det øvrige er dikteret. Journaloptagelse er dikteret, og det andet er skrevet i hånden. Hun skriver, så det er tidstro, hvornår hun har tilsendt patienten. Hun har formentlig bare valgt det angivne tidspunkt, da influenzasvaret kom. Hun har sagt til forurettede, at der i løbet af efter- middagen vil komme en og se til hende. Hun har nok ordineret afføringsprø-ve, men hun tror ikke, at hun har bestilt røntgen, da der ikke var luftvejs- symptomer. En KBU-læge kan godt nogle gange gøre noget for at dygtiggøre sig. Oftest er det ved de patienter, som man allerede har. Har man en god relation, så kan man spørge, om man må lave en undersøgelse i uddannelsesmæssigt øje-med. Det er så også vurderet, om patienten vil kunne være med til det. Det var ikke relevant for tiltalte at gå ind til andre patienter, da han ikke skulle løse nogle opgaver. Det ligger ikke i hans jobbeskrivelse. Hun har al-drig oplevet det før. Hvis en forvagt tænkte, at det var uforsvarligt, ville det normale være at gå til bagvagten. Man kan også gå til den behandlingsan-svarlige læge. Der var ikke grundlag for en revurdering af tiltalte efter et lægefagligt skøn, heller ikke at foretage yderligere undersøgelser. En brystundersøgelse var på ingen måde relevant. Det er en sjælden undersøgelse. Det vil kun være, hvis patienten har mærket noget eller er i kræftudredning. Forurettedes utilpashed har ikke noget med hendes brystvæv at gøre. Hun tænker heller ikke, at en KBU-læge på akutafdelingen ville tænke det. En rektalundersøgelse var hel-ler ikke relevant, da den ikke ville kunne bidrage med viden. Når der er fun-det en diagnose, der beskriver alle gener, så leder man ikke videre. Med de mavesmerter, som forurettede havde, og med en diagnose, var der ikke an- / side 50 ledning til en vaginalundersøgelse. Hun ville aldrig gøre det i en hospitals-seng. Det kræver et specielt leje og instrumenter. Der var heller ikke grund-lag for at undersøge bevægeapparatet ved en hæl og tå undersøgelse. Kl. 17.15 mødes mellemvagten og bagvagterne, der går og kommer, hvor der sker overdragelse af patienterne. Hun sagde ikke farvel til tiltalte, så hun spi-ste ikke aftensmad. Hun bliver ikke 1 time ekstra. Man kan godt have fore-faldende arbejde, men arbejdet er doseret, så man kan blive færdig. Man får ikke en journal et kvarter i lukketid. Hun ville aldrig blive, hvis der var en spændende patient, men det ville andre måske. På akutafdelingen er det fast procedure, at man tilses af to læger. Hun har dog også selv afsluttet nogle patienter, selvom de forblev indlagt. Det er dog langt fra det hyppigste. Det er for at få flere øjne på, at patienterne tilses af to læger. Der er et større flow af læger og patienter, og man vil ofte se to for-skellige læger. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 90, 2. afsnit forneden, 3. linje, har hun forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Mængden af objektive under- søgelser er nærmest uendelig. Der er forskel på, hvilke undersøgelser man la-ver alt efter erfaring. Her ville de ekstra undersøgelser være at lyse i øjnene og undersøge puls i foden. Det vil være for at øve og få indarbejdet en rutine, indtil man kan afstå fra det. Hun kan godt have tjekket hudfarve uden at have journalført det. Det at kig-ge står indirekte i det, der er skrevet under almen tilstand. Når der under Akutnotat står 11.20, har hun forklaret, at hun har skrevet kl. 11.30, når hun har set patienten kl. 11.20. Det, der er dikteret, kan lyttes. Foreholdt fra journal, fil 2, side 28, 4. linje forneden, har hun forklaret, at når man kaster op, så er der ofte også noget nedefra. Det kan være relevant at se, om det gi-ver et svar. Foreholdt fra samme journal, side 29, 3. linjer nede, har hun for-klaret, at hun også har anført negative fund. Det var ikke en travl dag. Forurettede 4 har som vidne vedrørende forhold 7 forklaret, at hun kom på skadestuen den pågældende dag. Hun havde slået sin albue kraftigt. Hen-des datter kørte hende til skadestuen. Hun fik også et blåt mærke nederst på ryggen. Det var omkring kl. 19, hvor en vagtlæge kort så på albuen og sag-de, at den skulle røntgenfotograferes. Dette skete, og herefter ventede hun på en behandlingsstue. Hun mødte tiltalte og en sygeplejerske, og tiltalte un-dersøgte hendes arm. Hun havde mange smerter, så hun ømmede sig. Hun oplevede, at tiltalte var en lille smule grov og sagde, at hun var en pivskid. Hendes datter var med inde på stuen. Tiltalte sagde, at hun havde været en klodsmajor. Hun syntes, at han var en smule ubehøvlet. Der har muligvis væ-ret travlt på skadestuen. / side 51 Tiltalte sagde, at hun skulle have en slynge, og at der var ikke noget, der var brækket. Det var sygeplejersken, der skulle give hende slynge på. Hun vente-de på briksen. Som hun husker det, var tiltalte ude et øjeblik, og hun tænkte, at nu var hun snart færdig. Tiltalte kom tilbage, trak ud i hendes halsudskæ-ring under bh’en og tog lidt hårdhændet fat i brystet. Hun spurgte, hvad han lavede. Han sagde, at han undersøgte, om hun havde brækket et ribben. Han gjorde så det samme ved det andet bryst. Det var kun et greb om brystet. Det gjorde ondt. Hun vidste ikke, om det var sådan, at man undersøgte for bræk-kede ribben. I øjeblikket kunne hun ikke reagere på det. Hun regnede med, at tiltalte gjorde, hvad han skulle, da hun er autoritetstro. Hun mener, at hun ret hurtigt spurgte, hvad han lavede. Der var ingen forudgående undersøgelser. Hun havde ikke sagt, at hun havde slået ribbenene. Hun fik ikke at vide, at hun skulle undersøges. Hendes datter så det, men sagde heller ikke noget. Så fik hun lagt slyngen på. Det var først på vej ud af skadestuen, at hun sagde til sin datter, at det var en mærkelig oplevelse, og hendes datter sagde, at det var godt, at det ikke var hende. Vidnet sagde til lægen, at hun var hospitalspræst på sygehuset. Hun spurgte, om hun måtte køre bil, og tiltalte sagde ”fanme nej” . Hun tænker, at man som læge skal have en professionel tone, som tiltalte ikke havde. Tiltalte var ikke flirtende. Det tænkte hun heller ikke, da han tog fat i hendes bryster. Hun tænkte, at han gjorde det, fordi han kunne. Hun gjorde ikke noget først. Hun vidste godt, at der var sket noget, der ikke skulle have fundet sted. Hun talte kun med sin datter om det. Hun parkerede det lidt og slog sig til tåls med, at det måske var en del af undersøgelsen. Men det blev ved med at fylde. Hun læste senere om en anmeldelse, der min-dede om det, som hun havde oplevet. Der gik yderligere noget tid, og så an-meldte hun det i september 2022. Hun vidste ikke, om det var den samme person. Det fyldte for hende, og hun tænkte, hvad hun ville gøre, hvis hun mødte tiltalte på akutafdelingen, da det ville kunne ske. Hun sad på en briks i skadestuen. Hun mener, at hun sagde, at den anden læ-ge havde konstateret et blåt mærke. Det var albuen, der var taget røntgenbil-lede af. Foreholdt afhøringsrapport af 26. september 2022, fil 2, side 529, 2. nederste afsnit, har hun forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet, og at tiltalte så også set på lænden. Hændelsen har ændret hendes opfattelse af, hvad tillid er, også tillid til læger. Hun har besluttet sig for, at hun ved næste undersøgelse vil have en med ind, hvis det er en mandlig læge. Det vigtigste er etablering af tillid og tiltro. Det er svært at sige, om det har haft psykiske følger, men det fylder meget. Hun har talt med en psykolog en gang efterfølgende. Vidne 11 har som vidne vedrørende forhold 7 forklaret, at hun den pågældende dag kørte sin mor på skadestuen. Hendes mor var faldet og hav-de slået albuen. Hendes mor havde smerter, men hun er ikke pivet. Vidnet mener, at de kom til skadestuen omkring kl. 19. Først var der en forundersø- / side 52 gelse, og derefter røntgen. Hun var med inde, da hendes mor var inde hos til- talte. Der var også en sygeplejerske, der kom og gik. De ventede en del, men der var ikke mange mennesker på skadestuen. Hun sad på en stol, og hendes mor sad lige foran hende på briksen. Hun kan ikke huske, om der blev sagt noget om røntgenbilledet. Hun så, at tiltalte undersøgte den højre arm med at dreje m.v. Hun så ikke, at ryggen blev undersøgt. Hun følte ikke, at tiltalte sagde, hvad han ville gøre. Han gjorde det bare. Tiltalte virkede flink, måske overflink eller kæk. Han var ikke decideret ubehagelig, men han sagde bl.a. til hendes mor, at hun var pylret m.v. Hendes mor spurgte, om hun kunne køre bil, og tiltalte svarede lidt på en grov måde, at det kunne hun godt. Til-talte bandede måske også et par gange. Han var lidt for smart som læge. Hun mener ikke, at hendes mor sagde, at hun arbejdede på sygehuset. På et tidspunkt tog tiltalte hånden ned i morens bluse ovenfra. Vidnet kigge-de væk og tænkte, at det var underligt. Tiltalte sagde ikke, hvad han skulle undersøge. Hendes mor spurgte, hvad det handlede om. Hun hørte ikke tiltal-tes svar. Hun kan ikke huske, om tiltalte havde den anden hånd nede, da hun kiggede væk, fordi hun blev forlegen. Tiltalte gik hurtigt ud bagefter, og så kom sygeplejersken. Sygeplejersken var ikke på stuen, da det skete. Hun me-ner, at tiltalte kom tilbage igen, hvor der blev sagt farvel. Hun kan ikke hus-ke, om det var hende, eller hendes mor, der tog det op udenfor skadestuen. Det virkede underligt. Hendes mor var i tvivl om, hvorvidt hun skulle anmel-de det. Det var sket hos en læge, og hun var i tvivl om, hvad der var ok. De talte om det mange gange siden. Hun sagde nok til sin mor, at hun skulle sige det til politiet, hvis hun blev ved med at have det dårligt. De ventede længe, men hun husker ikke, hvornår i forløbet, at det var. Foreholdt afhøringsrap-port af 3. oktober 2022, fil 2, side 535, øverst, har hun forklaret sådan til po-litiet, og der har så nok været et par stykker. Sygeplejersken var ude og inde måske 2-3 gange bl.a. for at hente en slynge. Hun kan ikke huske, om tiltalte hentede sygeplejersken. Undersøgelsen tog nok ca. 15 minutter. Det var en hårdhændet undersøgelse, og det gik lidt hurtigt. Hun tror, at tiltalte tænkte, at det var noget pjat. Hun mener, at hendes mor ømmede sig, når tiltalte dre-jede armen. Hun mener, at hendes mor spontant sagde: ”Hvad laver du?” . Hun husker ikke, at tiltalte svarede. Hun så kun den ene gang. Foreholdt samme rapport, side 536, øverst, har hun forklaret, at hun har forklaret så-dan. Hun husker ikke, at tiltalte sagde noget. Hun husker i dag, at hendes mor sagde noget. Hun og hendes mor har talt om episoden. Hun tog billeder af sin mor på hospitalet. Hun tror, at det var efter undersøgelsen. Hun tænk-te, at det måske var rart at kunne se, hvilket slags tøj hun havde på. Derinde sagde hun ikke, hvorfor hun tog billedet, men hun tænkte det instiktivt. Vidne 12 har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at han var på arbejde. Han er ansat på Afdeling. Mellem kl.15 og 17 skulle han hjælpe på akutafdelingen, men han var ik-ke bagvagt for akutafdelingen. På akutafdelingen var der 2 bagvagter. Når han er på akutafdelingen, har han behandlingsansvaret, og når han går, så ta-ler han med bagvagten og overdrager behandlingsansvaret. / side 53 På akutafdelingen var der udvalgt 1-2 patienter, som han skulle tage stilling til. Han kunne så forberede sig. Han læste forurettedes journal forud. Han talte med Vidne 10, før han tilså forurettede. Han syntes, at det var ligetil, at for-urettede havde influenza. Vidne 10 var i tvivl om fortsat indlæggelse, hvis foru-rettede fik det bedre. Han mindes, at tiltalte var til stede, da han talte med Vidne 10. Han havde talt lidt med tiltalte. Han kan godt huske, at tiltalte havde en del fravær, da tiltalte begyndte på afdelingen. Han vil tro, at tiltalte er blevet introduceret til arbejdet på akutafdelingen. Han husker ikke, at tiltalte deltog i vidnets samtale med Vidne 10. Det er hans opfattelse, at tiltalte fulgte med i deres samtale. Det var en rimelig rolig dag. Han havde selv haft en travl dag, da han havde en patient, der havde en sjælden tilstand. Det har han givetvis fortalt Vidne 10, og han vil tro, at tiltalte også har hørt dette. Han talte med Vidne 10 om, hvorvidt forurettede fortsat skulle være indlagt. Efter papirerne kunne forurettede godt komme hjem. Han vurderede det samme som Vidne 10. Han tror, at tiltalte har fået en introduktion på afdelingen. Det var Vidne 10, der havde ansvaret, og var Vidne 10 i tvivl, skulle hun gå til bagvagten. Det er tydeligt, hvem der har ansvaret for behandlingen, og han ville fremstå som en ”medicinsk tornado” for patienten. Han kunne se, at der ikke var taget et røntgenbillede, da Vidne 10 ikke syntes, at der skulle det. Det ville han have. Han lyttede hjerte/lunger og lyste i øjnene og undersøgte for tegn på menigitis. Han trykkede også i maven. Han fandt ikke noget unormalt, og det affødte ikke yderligere undersøgelser. I journalen er anført, at der ikke er grundlag for at tage røntgenbilledet. Han spurgte forurettede, hvordan hun boede, og da hun boede alene, fandt han det ikke forsvarligt at sende hende hjem. Hun skulle have væske og se, om hun kunne spise. De ville så se på det dagen ef-ter. Han vurderede, at hun først skulle tilses af en læge dagen efter. Den overlevering gav han til bagvagten på afdelingen og til sygeplejersken. Han skrev journalnotatet et sted ml. kl. 15-17. Det kan ses øverst i journalen, hvis der er en lydfil. Man kan ikke aflytte den, hvis den er under afskrift, men det vil man så kunne se. Han har dikteret på kontoret, hvor han talte med Vidne 10. Han blev på afdelingen til lidt efter kl. 17, da han fik opkald fra andre af- delinger. Både Vidne 10 og tiltalte var på kontoret. Han tror, at han sagde til Vidne 10, at han var enig i hendes vurdering. Derefter har han dikteret, og så orien-teret sygeplejersken og bagvagten. Han vil tro, at tiltalte hørte det. Han tror også, at han talte med tiltalte. Foreholdt afhøringsrapport 4. maj 2022, fil 2, side 107, 3. nederste afsnit, har han forklaret, at han har forklaret sådan til politiet. Han har sagt til tiltalte, at man godt måtte have hjertet med. Der var ikke en drøftelse af, om der skulle være en revurdering. Det var hans indtryk, at tiltalte lyttede med, og der var derfor noget læring i det. Han gjorde det klart, at forurettede først skulle til-ses dagen efter. Hvis der skulle være en revurdering, så skulle der være en indikation herfor. Det kan han ikke se, at der var. Det var klokkeklart, hvad der var i vejen. Al- / side 54 le symptomer passede på influenza. Der var ikke andre fund. Andre ting var udelukket på både symptomer og objektive undersøgelser. Der var ingen læ- gefaglig grund til revurdering, medmindre en sygeplejerske kontaktede bag- vagten, fordi forurettede sagde, at hun havde fået et nyt symptom. Hans un- dersøgelse var absolut dækkende. Hver undersøgelse skal have en indikation. Der var ikke indikation for at foretage en brystundersøgelse. Den laves stort set kun ved betændelsestilstand med symptomer eller en kræftudredning. Forurettede sagde, at hun havde ondt i hele kroppen. Der vil ikke kunne la-ves en bred vifte af undersøgelser, når man ved, at forurettede havde influen-za. Ondt i maven ville i dette tilfælde ikke give anledning til en rektal-under- søgelse. Hvis der var en mistanke pga. sort ildelugtende afføring eller opkast af blod, kunne man lave en sådan undersøgelse. Det kræver samtykke, da det ikke er en rar undersøgelse for nogen af parterne. Der var heller ikke grund-lag for en vaginalundersøgelse. I første omgang ville man tage en graviditets-test. Der skulle være meget stærke smerter i underlivet, og det vurderede han ikke, at forurettede havde. Hvis der skal laves en vaginalundersøgelse, skal den laves på en specialstue, hvor der er et gynækologisk leje. Det vil ikke gi-ve mening at lave en vaginalundersøgelse i en almindelig hospitalsseng. Han tilkalder selv en gynækolog, hvis der skal laves en vaginalundersøgelse. Det vil i øvrigt også ofte være kirurgiske patienter, der får en sådan undersøgelse. Forurettede var en medicinsk patient. Skulle han selv lave undersøgelsen, så ville han være superviseret af en gynækolog. Han vil godt kunne lave under-søgelsen, men han vil ikke kunne tolke det korrekt. Der var ikke ved foruret-tede indikationer for undersøgelse af bevægeapparatet. Der var en influenza-tilstand, hvor patienten var svækket, så det ville ikke give anledning til en så-dan undersøgelse af hæl- og tågang. Da han kom tilbage til sin egen afdeling, blev han blev hængende, da patien-ten med den sjældne lidelse havde familie, der skulle orienteres om lidelsen. Han tog hjem ca. 18.15-18.30. Han spiste ikke med sine kollegaer. Han traf tiltalte på vej hen til omklædningen omkring kl. 18.15-18.30. Han hentede selv sin jakke på afdelingen og tog hjem. Den næste dag fulgte han op på sine patienter, herunder forurettede. Han kunne se, at der var sket en hændelse, og at en mandlig læge havde været ubehagelig. Han fik det dårligt, da han fremstod til at være den sidste mandlige læge, der havde tilset forurettede. Han ringede til sin chef med det samme, og hun sagde, at han ikke havde no-get at være bekymret for. Han kender tiltalte fra Afdeling. Han har haft ganske få vagter med ham. Alle har en klinisk vejlederrolle. Han var ikke selv hovedvejleder for tiltalte og husker ikke, hvem det var. Hans indtryk af tiltalte har været, at han var som andre KBU-læger. Det kommer an på undersøgelsen, om det noteres, at der er givet samtykke. Det handler om typen af indgreb. Ved et kirurgisk indgreb skrives det fx ned. Principielt skal der altid stå, at der er samtykke. Nogle undersøgelser er der et underforstået samtykke. Man vil fx kunne skrive til sidst, at patienten sam- / side 55 tykker til undersøgelsen. En bryst- eller rektalundersøgelse ville han bede om et bekræftet samtykke til, og patienten ville få at vide, at vedkommende kun-ne sige nej. Lytten på hjerte og lunger er de fleste med på. Der er sikkert en retningslinje vedrørende gynækologiske undersøgelser, men han kender den ikke. I begyndelsen fik han ikke at vide, hvad der skulle være undersøgt for. Han fik det at vide igennem dagspressen. Foreholdt afhøringsrapport fil 2, side 108, nederst og side 109, øverst, har han forklaret, at han både hørte rygter på hospitalet og fra dagspressen. Der var mange rygter på sygehuset, men han har holdt sig fra det. Diagnostik peger på mulige diagnoser, og der blev lavet undersøgelser på baggrund af Vidne 10's vurderinger. Patientens udtryk kan godt medføre nogle andre undersøgelser, og vedkommendes tilstand kan ændre sig over tid. Der-for tilså han også forurettede. Vurderingen kunne også være, at forurettede skulle ses igen efter et par timer. Foreholdt journalnotat, fil 2, side 31, sidste afsnit, har han forklaret, at hvis der var en, der kunne passe på forurettede derhjemme, og forurettede og personen var med på det, så kunne man over-veje at udskrive forurettede. Foreholdt samme notat, har han forklaret, at forurettede først skulle vurderes den følgende morgen. Da han læste journalen dagen efter, havde både en sygeplejerske og en anden læge dokumenteret noget. Af henvisning fra egen læge til Hospital 3 af 20. januar 2022 vedrø-rende Forurettede 1 fremgår blandt andet følgende: "... Kliniske oplysninger Anamnese, Socialt. Objektive fund, Sagt til patienten 20.01.22 Jones fraktur og malleol avulsion 4/1-22 - ønske om viderebe-handling på andet sygehus end Hospital 1 Forurettede 1 har haft et dårligt oplevelse på Hospital 1, der har væ-ret ventetid, hun var glemt på kold stue, glemt at sende i rtg. Set af stud.med. Der er overset avulsionsfrakturen til en start. Således en meget uheldig oplevele i akutfunktionen - der var dår-lig bemanding med stud.med. Ved kontrollen 10 dage efter oplever hun krænkelse at der bliver raget på hende. Det tænkes umuligt at beholde kontrollen på Hospital 1, selv med andet personale. Beder om at kontrollen overtages af Hospital 3. alternativt / side 56 anden ort kir afdeling fx Herning eller Arhus som er lige langt fra Silkeborg. …” Af journalnotat vedrørende Forurettede 1 fremgår blandt andet følgende: [ Udeladt ] [ Udeladt ] / side 57 [ Udeladt ] ..." Af journalnotat vedrørende Forurettede 2 fremgår blandt andet følgende: [ Udeladt ] [ Udeladt ] / side 58 [ Udeladt ] / side 59 Ved udlæsning af tiltaltes mobiltelefon er fremkommet en Instagramchat mel- lem tiltalte og Forurettede 2 i perioden 31. januar 2022 kl. 22.36 til 1. feb-ruar 2022 kl. 1.45, der er sålydende: ” Forurettede 2: Der er ikke så meget Forurettede 2: “Sender et ukendt billede” [udeladt] Tiltalte: Kaldenavn 2 er jo meget mørkere end Kaldenavn 1 Forurettede 2: Nej Nej “grinesmiley” “grinesmiley” Forurettede 2: Hvem skal nu undersøge mig, når jeg kommer med mit knæ? Tiltalte: Godt spørgsmål Kaldenavn 2. Ingen tvivl om at behandlingskvaliteten kommer til at falde “smiley” Forurettede 2: Ret overbevist på den indvendige undersøgelse vil blive ind- ladt [udeladt] fremover.. Men du har gjort mig en smule nysgerrig.... Tiltalte: Altid vigtigt at være grundig i sin undersøgelse Kaldenavn 2 Forurettede 2: Men blev du færdig?” Af journalnotat vedrørende Forurettede 4 fremgår blandt andet følgen-de: [ Udeladt ] [ Udeladt ] / side 60 [ Udeladt ] Af journalnotat vedrørende Forurettede 3 fremgår blandt an-det følgende: [ Udeladt ] / side 61 [ Udeladt ] / side 62 [ Udeladt ] / side 63 [ Udeladt ] / side 64 [ Udeladt ] / side 65 [ Udeladt ] / side 66 [ Udeladt ] / side 67 [ Udeladt ] . / side 68 [ Udeladt ] / side 69 [ Udeladt ] / side 70 [ Udeladt ] / side 71 [ Udeladt ] Af udtalelse af 4. juli 2022 fra Styrelsen for Patientsikkerhed fremgår blandt andet følgende: "... Jeres sag 4200-72330-00004-22 Udtalelse vedrørende læge-faglige spørgsmål Styrelsen for Patientsikkerhed modtog den 20. juni 2022 en an-modning fra Østjyllands Politi om at besvare en række lægefagli-ge spørgsmål til brug for en verserende straffesag. Der er medsendt journalmateriale fra patient Forurettede 3's (CPR nr. 1) indlæggelse på Hospital 2 - akut voksen afdelingen den 20. marts 2022 og patient Forurettede 2's (CPR nr. 2) undersøgelse på skadestuen Hospital 1 den 16. januar 2022 samt afhøringsrapporter i sagen vedrørende Tiltalte (CPR nr. 3). De medsendte akter danner grundlag for styrelsens besvarelse af spørgsmålene: / side 72 Kan STPS oplyse om patienten Forurettede 3 den 20. marts 2022 kl. 17.45 var diagnostiseret? Af journaludskrift vedrørende Forurettede 3's ind-læggelse på Hospital 2 den 20. marts 2022 fremgår, at patienten kl. 09:22, den 20. marts 2022, blev visiteret til Hospital 2 Akut Voksenafsnit under observationsdiagnosen ”Obs dehydration, febriia obs causa” . Videre fremgår blandt andet af indlæggelsesnotat af den 20. marts 2022, kl. 10:13 fra Akutafde-lingen, at ”Febrilia gennem et par dage. I går begyndt at kaste op, alt hvad pt. får ned. … Der laves Poct. ift. Influenza” . Styrelsen kan vejledende oplyse, at mange luftsvejsvira kan give influenzalignende symptomer og kun laboratoriediagnostik kan give den endelige diagnose. Påvisning af influenzavirusgener er i dag standardmetoden til påvisning af influenza. Den diagnostiske test udføres på materiale fra luftvejene. Prøvematerialet kan bl.a. være materiale fra svælg- eller næsepodning eller sekret fra næse-svælget, lungerne eller luftrøret. Influenza A kan diagnosticeres uden for de kliniske mikrobiolo-giske afdelinger ved point-of-care (POC) test. Tolkningen af et analyseresultat opnået ved POCtest er ikke forskellig fra tolkning af analyseresultater for analyser udført i det centrale klinisk mi-krobiologiske laboratorium. POC- test blev implementeret i Dan-mark i 2017 og muliggør tidlig diagnosticering af influenza, her-under af influenza A på en akutmodtagelse. Den 20. marts 2022 klokken 12:34 fremgår af journalnotat af læ-ge Vidne 10, at Forurettede 3 podning for influenza A er positiv. Forurettede 3 er således diagnosticeret med influ-enza A, den 20. marts 2022 klokken 17:45. Kan STPS oplyse om der for patienten Forurettede 3 den 20. marts 2022 kl. 17.45 var lagt en behandlings-plan? Af journalmaterialet fremgår, at Forurettede 3 blev tilset af læge Vidne 10 den 20. marts 2022, klokken 11:30. Forinden har læge Vidne 10 konfereret patienten med speciallæge Læge 5 den 20. marts 2022 klokken 11:20. Af journalnotatet fremgår, at der blev lagt en udrednings- og behandlingsplan og påbegyndt behandling med smertestillende/febernedsættende, væske og kvalmestillende. Af notat af læge Vidne 10 / side 73 sen den 20. marts 2022 klokken 12:34 bliver der om behand-lingsplanen anført, at den lagte behandlingsplan skal fortsættes og suppleres med medicinsk behandling rettet mod influenza A. Læge Vidne 12 supplerer behandlingsplanen den 20. marts 2022 klokken 16:38, hvor der ordineres fast smertestil-lende/febernedsættende behandling og der ordineres yderligere væskebehandling. Udredningsplanen ændres ved, at man afstår fra røntgen af brystkassen, da Forurettede 3 ikke har symptomer fra luftvejene. Den øvrige lagte behandlings- og udredningsplan fortsættes uændret. Forurettede 3 har således en fastlagt behandlings-plan den 20. marts 2022 klokken 17:45. Kan STPS oplyse, om der på baggrund af det udleverede mate-riale, den 20. marts 2022 kl. 17.45 var lægelig begrundelse for at undersøge patienten Forurettede 3 yderlige-re? Med udgangspunkt i behandlingsplanen, som fremgår af journal-notat af læge Vidne 10 den 20. marts 2022 klokken 11:30 og suppleret klokken 12:34 samt notat af læge Vidne 12's den 20. marts 2022 klokken 16:38, fremgår, at der er foretaget blodprøver og podning. Der er samtidig planlagt urinstiks og afføringsprøver for bakterier og vira. Det fremgår ikke af de fremsendte journalnotater, om disse prø-ver er blevet effektueret den 20. marts 2022 klokken 17:45. Der er afstået fra røntgen af brystkassen, da Forurettede 3 ikke har symptomer fra luftvejene. På baggrund af den journalførte behandlingsplan, er det styrel-sens opfattelse, at der ikke var behov for yderligere lægelig be-grundet undersøgelse af Forurettede 3 den 20. marts 2022 klokken 17:45, fraset foretagelse af urinstiks og af- føringsprøver, såfremt disse på tidspunktet endnu ikke var foreta-get. Vil det være lægeligt indiceret at foretage en fuldstændig un-dersøgelse (fra top til tå) af patienten Forurettede 3 den 20. marts kl. 17.45? Ved gennemgang af Forurettede 3's patientjournal fra indlæggelsen den 20. marts 2022 ses ikke journalført behov for at foretage en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå) af / side 74 Forurettede 3 den 20. marts 2022 klokken 17:45. Det er derfor styrelsens vurdering - på baggrund af det forelagte journalmateriale – at, at en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå) af Forurettede 3 den 20. marts 2022 klokken 17:45, ikke var indiceret. Det bemærkes, at en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå) ville forudsætte at patientens samlede tilstand var blevet pludseligt akut forværret, og at patienten har haft symptomer, som ikke er journalførte. Styrelsen kan ikke finde holdepunkter for en sådan antagelse i Forurettede 3's journal. Vil det være i overensstemmelse med patientens tarv at gen-nemføre en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå) af patien-ten Forurettede 3 den 20. marts 2022 kl. 17.45? Styrelsen opfatter formuleringen om patientens tarv som henvis-ning til, om det etisk er forsvarligt at udføre en fuldstændig (top til tå) undersøgelse af patienten på det pågældende tidspunkt. Styrelsen bemærker, at en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå) vil være i Forurettede 3's tarv, såfremt Forurettede 3 har været i en tilstand, der har givet anled-ning hertil. Af journalnotat fra sygeplejerske Person 7 den 20. marts 2022 klokken 16:57 fremgår, at Forurettede 3 er blevet lidt bedre efter væske- og smerte/feberned-sættende behandling. Da der i det foreliggende journalmateriale er journalført bedring af Forurettede 3's tilstand, er det styrelsens opfat-telse, at der ikke er journalført en tilstand, der giver anledning til en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå) af Forurettede 3 den 20. marts 2022 klokken 17:45. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage en fuld-stændig undersøgelse (fra top til tå) af patienten Forurettede 3 den 20. marts 2022 kl. 17.45? Det lægefaglige skøn baseres på omhu og samvittighedsfuldhed. Styrelsen vurderer på baggrund af journalmaterialet, at det falder uden for det lægefaglige skøn at foretage en fuldstændig under-søgelse (fra top til tå) af Forurettede 3 den 20. / side 75 marts 2022 klokken 17:45, og at en sådan undersøgelse på dette tidspunkt vil være ensbetydende med, at der ikke er udvist fornø-den omhu og samvittighedsfuldhed. Vil det være lægefagligt forsvarligt at gennemføre en fuld-stændig undersøgelse (top til tå) af patienten Forurettede 3 den 20. marts 2022 kl. 17.45? Såfremt Forurettede 3 har haft symptomer, der in-dicerer en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå), vil det være lægeligt forsvarlig at gennemføre en sådan undersøgelse den 20. marts 2022 klokken 17:45. Styrelsen bemærker, at det ikke er oplysninger i det fremsendte journalmateriale, som indikerer, at Forurettede 3 skulle have haft symptomer, som kunne indicere en fuldstændig undersøgelse. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at mistænke gynæ-kologisk lidelse hos kvinder i den fertile alder med smerter i abdomen, og på den baggrund udføre gynækologisk undersø-gelse? Styrelsen forstår spørgsmålet henført til kvinder i den fertile al-der, med smerter i maven generelt. Generelt set, kan det efter styrelsens vurdering ligge inden for det lægefaglige skøn at mistænke gynækologisk lidelse hos kvinder i den fertile alder med smerter i den nedre del af maven og på den baggrund udføre en gynækologisk undersøgelse med henblik på udredning for årsag til smerterne. Er der oplysninger i forhold til patienten Forurettede 3 den 20. marts 2022 forud for kl. 17.45, som vil give anledning til, at der vil skulle foretages en gynækologisk- eller rektalundersøgelse? En rektalundersøgelse (rektaleksploration) foretages på vide indi-kationer, herunder patienter med mavesmerter, vandladnings- el-ler gynækologiske klager, gener i analområdet, ændret afførings-mønster eller lænde/rygsmerter med udstråling. En gynækologisk undersøgelse kan være indiceret ved sygdoms-tegn eller mistanke om sygdom i æggestokke, æggeleder, livmo-der, livmoderhals, skede eller området omkring skedeåbning. Det kan blandt andet være mistanke om betændelsestilstande, svuls-ter, blødningsforstyrrelser, urinlækage, seksuelle forstyrrelser, / side 76 hormonforstyrrelser, fødselskomplikationer, graviditet og barn-løshed. Det fremgår af visitationsnotat den 20. marts 2022 klokken 09:22, at Forurettede 3 bliver meldt med bl.a. fe-ber, opkastninger og to dage varende diarré. I indlæggelsesnotat af sygeplejerske Person 4 af den 20. marts 2022 klokken 10:13 beskrives mere tynd afføring end van-ligt, men Forurettede 3 kan godt holde på det (læs: holde på afføringen). Gynækologisk fremgår af notatet, at Forurettede 3 har spiral og har haft pletblødninger for 14 dage siden. Om vandladningen fremgår, at der ingen svie eller smerte er ved vandladning, der er ligeledes ingen æn-dringer i vanladningshyppighed eller -farve. Forurettede 3 bliver set af læge Vidne 10 den 20. marts 2022 klokken 11:30. Af notat he-raf fremgår som kontaktårsag, at Forurettede 3 har høj feber, opkastninger og muskel- og ledsmerter. Videre fremgår, at Forurettede 3 har debuteret med kul-derystelser og feber 40,5 grader to dage forinden. Forurettede 3's symptomer har udviklet sig natten over til svær kvalme og opkastningstrang og der er efterfølgende opstået hyp-pige opkastninger, konstant kvalme og nu også øvre mavesmer-ter. Der bliver beskrevet universale muskel- og ledsmerter, ho-vedpine, svær svimmelhed og utilpashed generelt. Videre frem-går, at der dagen forinden har været en enkelt afføring til den tynde side, ikke vandtynd og ikke diarré. Ved den objektive un-dersøgelse findes maven flad, blød med let diffus ømhed også i øvre del af maven (epigastrielt). Af journalnotat af læge Vidne 12 den 20. marts 2022 klokken 16:38 fremgår, at maven er blød og uøm uden ud-fyldninger. Der er normale tarmlyde. Ligeledes fremgår, at Forurettede 3 ikke har vandladnings- og gynækolo-giske klager, ingen forstoppelse og ingen mavesmerter. Forurettede 3 er blevet tilset af to læger, som på baggrund af de subjektive klager og objektive fund ikke har fun-det indikation for at udføre gynækologisk- eller rektalundersøgel-se. Der er endvidere positiv podning for influenza A og Forurettede 3's symptombillede er foreneligt med vanlige symptomer på influenza A. Det er således styrelsens vurdering, at der ikke er journalført op-lysninger, der giver anledning til at foretage en gynækologisk- el-ler rektalundersøgelse af Forurettede 3 den 20. / side 77 marts 2022 klokken 17:45. Foretages gynækologisk- og rektalundersøgelser sædvanligvis i en hospitalsseng på den hospitalsstue, hvor patienten er ind-lagt? Inden en rektalundersøgelse påbegyndes, er det vigtigt at sikre sig, at patienten er grundigt informeret om undersøgelsens årsag og udførsel. Samtidig skal der sikres samtykke til undersøgelsen. Den hyppigst anvendte teknik er med patienten liggende i sideleje med benene trukket let op mod brystkassen. Proceduren udføres med handsker og eksplorationsgel. En rektalundersøgelse indle-des med, at lægen inspicerer de eksterne forhold ved alanområ-det, dernæst palperes området omkring anus og afslutningsvist palperes internt i rektum med pegefinger. Analkanalens slimhinde palperes, rektums bagvæg og forvæg, og evt. prostata hos mænd eller evt. uterus hos kvinder palperes, således, at fingeren har ro-teret 360 grader. Lukkemusklens kraft undersøges ved at bede patienten om at knibe sammen omkring fingeren. En rektalundersøgelse kan sædvanligvis foretages i en hospitals-seng på den hospitalsstue, hvor patienten er indlagt. Inden en gynækologisk undersøgelse påbegyndes, er det vigtigt at sikre sig, at patienten er grundigt informeret om undersøgel-sens årsag og udførsel. Samtidig skal der sikres samtykke til un-dersøgelsen. Proceduren udføres med handsker og eksplorations-gel på spekulum. En gynækologisk undersøgelse indledes med, at lægen inspicerer de ydre kønsorganer, dernæst føres spekulum ind i skeden for at undersøge slimhinden i skeden samt livmoder-munden. Samtidig kan der eventuelt tages prøver eller laves pod-ning. Efter undersøgelse med spekulum mærker lægen eventuelt på underlivet ved at føre to fingre ind i skeden samtidig med, at lægen føler med modsatte hånd udvendigt på maven. Lægen un-dersøger på den måde for ømhed og palpable forandringer i liv- moder og ved æggestokke. Muskler og ledbånd kan også under-søges. Den del af en gynækologisk undersøgelse, som foretages med spekulum, vil ikke kunne udføres uden at have patienten i gynækologisk leje (ben i bøjler). En gynækologisk undersøgelse vil derfor sædvanligvis udføres et sted, hvor der er mulighed for at have patienten lejret i gynæko-logisk leje. Var der lægefagligt grundlag for at foretage en gynækologisk-og en rektalundersøgelse af Forurettede 3 den 20. marts 2022 kl. 17.45, mens hun lå på den hospitalsstue, / side 78 hvor hun var indlagt? Det er styrelsens opfattelse, at der ikke er journalført et lægefag-ligt grundlag for at foretage gynækologisk- eller rektalundersø-gelse af Forurettede 3 den 20. marts 2022 klokken 17:45, mens Forurettede 3 ligger på den hospitals-stue, hvor hun er indlagt. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage rekta- lundersøgelse ved bl.a. smerter i lænden, smerter i nedre del af ryggen, eller ved patientens manglende evne til at udføre strakt benløftstest? Smerter i lænden, smerter i nedre del af ryggen og manglende ev-ne til at løfte benet ved strakt benløftstest vil kunne indicere rek-talundersøgelse på mistanke om stor diskusprolaps medførende rektumparese (cauda equina syndrom). Er der konkrete oplysninger i forhold til patienten Forurettede 3 den 20. marts 2022 forud for kl. 17.45, som vil give anledning til, at undersøge om hun havde smerter bl.a. i lænden, smerter i nedre del af ryggen, eller undersøge patientens manglende evne til at udføre strakt benløftstest? Styrelsen finder ikke, at der er journalført subjektive symptomer eller objektive fund den 20. marts 2022 klokken 17:45, eller for-ud herfor, der giver anledning til at mistænke en stor diskuspro-laps og dermed at undersøge, om Forurettede 3 har smerter bl.a. i lænden, smerter i nedre del af ryggen eller un-dersøgelse af patientens manglende evne til at udføre strakt ben-løftstest. Var det lægeligt indiceret at fortage en rektalundersøgelse på patienten Forurettede 3 den 20. marts 2022 kl. 17.45? På baggrund af det journalførte mener styrelsen ikke, at det er lægeligt indiceret at foretage en rektalundersøgelse på Forurettede 3 den 20. marts 2022 klokken 17:45 Ligger det inden for det lægefaglige skøn at foretage en bred screening på en patient på en skadestue eller akutafdeling, f.eks. i form af en ”ABCDE-gennemgang” , for at få overblik over patientens tilstand? Det er normal procedure at foretage en bred screening initialt, f.eks. i form af en ”ABCDE-gennemgang” på en akutmodtagelse. / side 79 En ”ABCDE-gennemgang” ligger således inden for det lægefag-lige skøn, men er situationsafhængig. Det vil sige rammerne for lægefaglig skønsmæssig bred screening er afhængig af patientens almene tilstand, subjektive klager og de objektive fund. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage en bred screening på en skadestue eller akutafdeling, f.eks. i form af en ”ABCDE- gennemgang” , for at få overblik over patienten Forurettede 3's tilstand den 20. marts kl. 17.45? Den 20. marts 2022 klokken 09:22 er Forurettede 3 visiteret til akutmodtagelsens voksenafsnit, hvor der ved modtagelsen klokken 10:13 ved sygeplejerske Person 4 er foretaget en bred screening og ”ABCDE- gennemgang” . Her triageres Forurettede 3 samlet set ”gul” (score 3) på baggrund af kontaktkort 14 (feber og/eller infektion - gul) samt 41 (svimmelhed og faldtendens – orange), hvilket giver betegnelsen ”haster mindre” . Forurettede 3 klassificeres samtidig som ”ikke risikopatient” , hvilket fastholder triageringen ”gul” . Af journalen fremgår ”prioriteret, kontrol om 60 minutter.” Triageringen siger noget om, hvor hurtigt patienten skal tilses af en læge.13 Ved den initiale vurdering foretages endvidere tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS), som ligeledes tager ud-gangspunkt i måling af vitale værdier efter ABCDE-principperne (respirationsfrekvens, iltmætning systolisk blodtryk, puls, be-vidsthedsniveau og temperatur). Alle indlagte patienter skal have målt vitale værdier ved indlæggelse og minimum en gang i døg-net. Forurettede 3 får den 20. marts 2022 klokken 10:13 værdien 5 i TOKS score, hvilket giver farvekoden ”rød” , som betyder, at Forurettede 3 skal vurderes af en læge. Forurettede 3 revurderes med TOKS score efter lægetilsyn den 20. marts 2022 klokken 15:33 og får værdien 2 i TOKS score. Det giver farvekoden ”gul” , som betyder, at ple-jepersonalet skal måle de vitale værdier igen en time senere. Samtidig skal plejepersonalet handle på de afvigende værdier. Forurettede 3 har den 20. marts 2022 klokken 17:45 været indlagt i mere end 8 timer, er set af to læger og der er konfereret med speciallæge. Forurettede 3 er testet positiv ved en podning for influenza A klokken 12:34 og der er lagt en behandlingsplan, som er påbegyndt. Det fremgår af journalnotat af sygeplejerske Person 4 / side 80 den 20. marts 2022 klokken 16:57, at Forurettede 3 er blevet lidt bedre efter væske- og medicinsk behandling. Senest TOKS måling jf. ABCDE-principperne den 20. marts klokken 15:33, viser et fald fra score 5 til 2 og giver ikke anled-ning til yderligere lægeligt tilsyn. Det er derfor styrelsens vurdering, at der ikke er journalført for-værring i tilstanden, der giver anledning til revurdering af den brede screening og ”ABCDEgennemgang” for at få overblik over Forurettede 3's tilstand den 20. marts 2022 klok-ken 17:45. Ligger det inden for det lægefaglige skøn at foretage en bred screening på en patient på en skadestue eller akutafdeling, f.eks. i form af en ”ABCDE-gennemgang” , for at få overblik over patientens tilstand, når patienten er diagnosticeret og der er lagt behandlingsplan? Styrelsen forstår spørgsmålet således, at der refereres til en gene-rel patient, der er diagnosticeret og har fået lagt en behandlings-plan. Ved visitering foretages triage jf. ABCDE-principperne. Der skal foretages måling af TOKS score jf. ABCDE-principperne med måling af vitale værdier ved indlæggelse samt løbende.15 Hyp-pigheden af TOKS måling afhænger af patientens tilstand og er som udgangspunkt lægeordineret såfremt TOKS score er 3 eller derover eller en score på et enkelt parameter på 2. På baggrund af en vurdering af patienten fastlægger den behandlingsansvarlige læge observationshyppighed og tilladelig score, dvs. en TOKS-ordination. TOKS målingerne foretages som udgangspunkt af plejepersonalet. Det kan således ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage en bred screening på en patient på en skadestue eller akutmodta-gelse f.eks. i form af en ”ABCDE-gennemgang” for at få over-blik over patientens tilstand, når patienten er diagnosticeret og der foreligger en behandlingsplan, eksempelvis når TOKS scoren indicerer dette og/eller ved akut forværring af tilstanden. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage en bred screening på en patient på en skadestue eller akutafdeling, f.eks. i form af en ”ABCDE-gennemgang” , for at få overblik over patientens tilstand, når man ikke er behandlende læge på patienten? Enhver læge er forpligtet til på begæring at yde den første læ- / side 81 gehjælp, når hurtig lægehjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig. Såfremt der er tale om en situation, hvor hurtig lægehjælp er på-trængende nødvendigt, vil det kunne ligge inden for det lægefag-lige skøn, at en læge, der ikke er behandlende læge, vil skulle fo-retage en bred screening på en patient på en skadestue eller aku-tafdeling, f.eks. i form af en ”ABCDE-gennemgang” for at få overblik over patientens tilstand. Eksempelvis hvis lægen er nær-mest hospitalsstuen i den akutte situation. Fraset ved akut behandlingskrævende tilstande er det styrelsens opfattelse, at det ikke ligger inden for det lægefaglige skøn, at en anden læge end den behandlende læge foretager en bred scree-ning på en patient på en skadestue eller akutafdelingen f.eks. i form af en ”ABCDE-gennemgang” , med mindre andet er aftalt med den behandlingsansvarlige læge. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage en gy-nækologisk undersøgelse af patienten Forurettede 2 i for-bindelse med de øvrige i journalen beskrevne undersøgelser den 16. januar 2022 kl. 13.37? Forurettede 2 ses i skadestuen den 16. januar 2022. Af visita-tionsnotatet klokken 10:19 fremgår, at Forurettede 2 er ”faldet på løbebånd, venstre knæskal (gået) af led. Har også slået albue.” Forurettede 2 ses i skadestuen den 16. januar klokken 13:37. Det fremgår af journalnotat af læge Tiltalte, at Forurettede 2 tidligere samme dag er faldet på et løbebånd og har fået et vrid i højre ankel. Forud for faldet er der sket noget i venstre knæ. Der fremgår af journalen ikke yder-ligere subjektive klager fra Forurettede 2. Objektivt fremgår af journalen, at venstre knæ inspiceres, palpe-res og vurderes for bevægeindskrænkning. Senerne til musklerne på lårets forside og til knæskallen vurderes ligeledes. Forurettede 2 kan fortsat støtte på venstre ben. Dernæst vurderes højre underben ved inspektion, palpation og for bevægeindskrænkning. Senen til lægmusklerne (achillessenen) vurderes. Forurettede 2 kan ikke støtte på højre fod grundet smerter. Slutteligt vurde-res blodforsyningen til begge ben og følesansen på benene. På baggrund af de subjektive klager og de objektive fund, som fremgår af journalen, findes der efter styrelsens vurdering ingen oplysninger, der inden for det lægefaglige skøn begrunder udfør-sel af en gynækologisk undersøgelse af Forurettede 2 den 16. januar 2022 klokken 13:37. / side 82 Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage en un-dersøgelse af patienten Forurettede 2's bryster i forbindelse med de øvrige i journalen beskrevne undersøgelser den 16. ja-nuar 2022 kl. 13.37? På baggrund af de subjektive klager og de objektive fund, som fremgår af journalen, findes der efter styrelsens vurdering intet, der inden for det lægefaglige skøn kan begrunde en undersøgelse af Forurettede 2's bryster den 16. januar 2022 klokken 13:37. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage gynæko-logisk undersøgelse og undersøgelse af patientens bryster for at udelukke indre skader og skader på ribben i forbindelse med fald på løbebånd? Styrelsen opfatter spørgsmålet som generelt og ikke henført til et konkret patientforløb. Hvis en patient efter fald på løbebånd fremstår respiratorisk på-virket og/eller angiver subjektive klager over smerter fra bryst-kassen, brystvævet eller besværet vejrtrækning, vil det ligge in-den for det lægefaglige skøn at stetoskopere lungerne på bagsi-den af brystkassen (rygsiden) og undersøgelse af brystkassen ved palpation på mistanke om brud eller skader på ribben og/eller punkteret lunge. Palpation af ribben vil naturligt foregå i området omkring brystvævet. Det er styrelsens opfattelse, at det ikke ligger inden for det læge-faglige skøn at foretage en undersøgelse af en patients bryster for at udelukke skader på ribben i forbindelse med fald på løbebånd, men palpation af ribben vil naturligt foregå i området omkring brystvævet. Ved mistanke om skade på ribben forudsættes rele-vant traume mod brystkasse, relevante objektive fund og/eller re-levante subjektive klager. Stumpe traumer mod maven skyldes oftest trafikulykker, fald, større sportsskader eller vold. Ved stumpe traumer opstår skader som følge af knusning, skærekræfter eller kraftig forhøjet tryk in-de i maven. Skaderne rammer ofte milt, nyrer, lever, tarm og tarmkrøs (mesen-terie), som kan forårsage alvorlige blødninger og ruptur af organer inde i maven med udvikling af kredsløbs-shock (hypovolæmisk shock). Såfremt en patient fremstår akut påvirket og bleg/blåmamoreret med objektive tegn på kredsløbs-shock ved måling af blodtryk og puls og har haft relevant traume mod maveregionen vil det henlede tanken på indre skader og mu- lig blødning inde i maven. I så fald vil maven skulle vurderes med / side 83 udgangspunkt i ABCDE-principperne og eksempelvis en akut ul- tralydsscanning af maven (FAST – focused assessement with so-nography for trauma). Styrelsen vurderer, at det kan ligge inden for det lægefaglige skøn at henlede tanken på indre skader i skeden og dermed udfø-re en gynækologisk undersøgelse, hvis en patient angiver relevant traume mod skeden eller konkrete subjektive gynækologiske kla-ger. Desuden ønskes svar på følgende spørgsmål, der knytter sig til retningslinjerne for underretning og journalføring. Er der journaliseringspligt i forhold til alle undersøgelser der foretages på indlagte patienter? Læger skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsper-son, når de som led i sundhedsmæssig virksomhed foretager be-handling af en patient. Behandling omfatter undersøgelse, diag-nosticering, sygdomsbehandling, kosmetisk behandling, fødsels-hjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Patientjourna-len skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journalføres så snart som muligt efter patientkontakt. Både autoriserede og ikke-autoriserede sundhedspersoner er an-svarlige for indholdet af deres egne notater i journalen. Pligten til at føre patientjournal gælder ikke, hvis en autoriseret sundheds-person, som tilfældigt tilstedeværende yder førstehjælp, f.eks. hvis en person har akut behov for sundhedsfaglig assistance. Om undersøgelser på indlagte patienter skal patientens egen beskri-velse af situationen fremgå, hvis det vurderes nødvendigt i be-handlingen af en patient. Videre skal årsagen til kontakten frem-gå samt patientens eventuelle ønsker for behandling. Ligeledes skal patientjournalen indeholde sygehistorien, indikation for un-dersøgelse og behandling samt symptomer og observationer. Derudover skal diagnoser eller sundhedsfagligt skøn over syg-dommens art journalføres og den udførte behandling, herunder rekvirerede og gennemførte undersøgelser. Kliniske undersøgelser skal i nødvendigt omfang fremgå af jour-nalen. Undersøgelser, der viser normale fund, skal journalføres, hvis det har betydning for diagnosticeringen, den fortsatte under-søgelse og for at sikre korrekt behandling af patienten. Videre skal der i journalen om undersøgelser anføres, hvilke informatio- / side 84 ner, der er givet til patienten og om patienten samtykker til un- dersøgelsen. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens in- formerede samtykke. Der er således lovmæssig journalføringspligt i forhold til alle un- dersøgelser, der foretages på indlagte patienter. Er der journaliseringspligt hver gang patienten undergives en undersøgelse? Der er journalføringspligt i forhold til alle undersøgelser, der fo-retages på indlagte patienter. Hvis man ikke finder noget unormalt ved den gennemførte undersøgelse, skal undersøgelsen så stadig journaliseres i pati-entens journal? Kliniske undersøgelser skal i nødvendigt omfang fremgå af jour-nalen. Undersøgelser, der viser normale fund, skal journalføres, hvis det har betydning for diagnosticeringen, den fortsatte under-søgelse og/eller for at sikre korrekt behandling af patienten. Hvor længe efter endt undersøgelsen af patienten, kan man vente med at journalføre en foretaget undersøgelse? Journalføringen skal ske i forbindelse med eller snarest muligt ef-ter patientkontakt. I nogle tilfælde er det ikke er muligt at jour-nalføre i forbindelse med patientkontakten grundet andre akutte opgaver eller tekniske begrænsninger. Journalføringen kan da undtagelsesvist vente, men skal dog ske snarest muligt og inden arbejdstids ophør. I tilfælde, hvor man ikke inden for arbejdstids ophør har mulighed for at journalføre på sædvanlig vis, kan det efter omstændighederne være tilstrækkeligt, at der laves et sær-skilt journalnotat, som snarest muligt overføres til den primære patientjournal. Vil alle negative fund i praksis altid være inkluderet i journa-loptag og journalnotater? I praksis vil der ofte være foretaget et lægefagligt skøn over år-sag til udførsel af en konkret undersøgelse, hvorfor en undersø-gelse vil skulle journalføres. Negative fund uden betydning for di-agnosticering, den fortsatte undersøgelse og/eller korrekt be-handling vil kunne undlades. Eksempelvis negative fund i forbin-delse med en undersøgelse. / side 85 Sker det i praksis, at journalføring foretages hhv. timer, dage eller uger efter endt undersøgelse? I nogle tilfælde er det ikke er muligt at journalføre i forbindelse med patientkontakten, grundet andre akutte opgaver eller teknis-ke begrænsninger. Journalføringen kan da undtagelsesvist vente, men skal dog ske snarest muligt og inden arbejdstids ophør. I til-fælde, hvor man ikke inden for arbejdstids ophør har mulighed for at journalføre på sædvanlig vis, kan det efter omstændighe-derne være tilstrækkeligt, at der laves et særskilt journalnotat, som snarest muligt overføres til den primære patientjournal. Det kan ske i praksis, at der går timer inden journalføring, men ved arbejdstidsophør vil der altid være foretaget journalføring en-ten på vanlig vis eller som et særskilt notat, som snarest muligt overføres til den primære journal. I givet fald og i hvilket omfang, og har det i den forbindelse betydning, hvilken type undersøgelse og evt. konklusion på un-dersøgelsen, det drejer sig om, f.eks. nekrotiserende fasciitis ift. en forstuvet ankel? Omfanget for ikke tidstro journalføring er svært at vurdere. Det har betydning, hvem modtageren er og hvornår det forventes at journalnotatet skal læses af kollega. I skadestuer og akutmodtagelser bliver notater vanligvis dikteres umiddelbart efter tilsyn af en patient og inden tilsyn af næste pati-ent. Diktatet indføres vanligvis ved teknisk bistand umiddelbart efter diktering på skadestuer og i akutmodtagelser. Ved akutte tilstande, som nekrotiserende fasciitis vil et notat også dikteres u-middelbart efter tilsyn af patienten, da det vil danne grundlag for den videre behandling og andre sundhedspersoners vurdering af patienten. I ambulatorier vil man ligeledes vanligvis diktere efter hver patient, men indføring af diktatet ved teknisk bistand vil kunne ske senere, hvis næste kontrol eksempelvis først ligger må-neder eller år ud i fremtiden. I så fald vil notatet fortsat være dik-teret tidstro. Er det almindeligt anerkendt, at man med det sigte at dygtig-gøre sig som læge kan foretage undersøgelser af patienter? Det er almindeligt anerkendt at man med det sigte at dygtiggøre sig som læge kan foretage undersøgelser af patienter. Der skal dog fortsat altid være en sundhedsfaglig indikation for udførsel af undersøgelsen. / side 86 Ved bekræftende svar ønskes oplyst, hvorvidt det er sædvanligt at der kan foretages gynækologiske-, rektale- og brystundersø-gelser i dygtiggørelseshensigt? Ved en hensigt om dygtiggørelse kan der foretages gynækologis-ke- rektale- og brystundersøgelser, såfremt der er en sundheds-faglig indikation for udførelsen. Man vil således aldrig udføre en gynækologisk-, rektal- eller brystundersøgelse med dygtiggørel-seshensigt uden der i forvejen foreligger indikation for undersø-gelsen hos en given patient. Der vil således ikke være en situati-on, hvor en patient får foretaget en gynækologisk- rektal- eller brystundersøgelse uden sundhedsfaglig indikation for undersøgel-sen og dermed alene på baggrund af en hensigt om dygtiggørelse. For at kunne dygtiggøre sig, er der behov for en reference fra en supervisor. Da det er velkendt, at netop disse undersøgelser kan medføre ubehag for patienten, er det ikke hensigtsmæssigt at ud-føre disse undersøgelser to på hinanden følgende gange (dygtiggørende læge og supervisor). I stedet vil man som dygtig-gørende læge, med dygtiggørelseshensigt, deltage i undersøgel-sen sammen med supervisor enten som observatør, hvor supervi-sor udfører undersøgelsen eller ved selvstændig udførsel sammen med supervisor som observatør. Hvem vil i givet fald træffe beslutningen om at der foretages sådanne undersøgelser? En undersøgelse med dygtiggørelseshensigt vil vanligvis træffes af dygtiggørende læge og supervisor i fællesskab, såfremt der i forvejen foreligger indikation for en sådan undersøgelse hos en patient. Det er en samlet vurdering af dels patientens almene til-stand og sygdomsbillede dels hensynet til patientens personlige præferencer og psyke. Skal patienten orienteres om, at der er tale om en undersøgel-se i dygtiggørelses hensigt? En patient skal informeres om årsagen til en undersøgelse og hvordan undersøgelsen udføres. Patienten skal endvidere samtyk-ke til undersøgelsen. Der er ikke krav om, at der patienten skal oplyses om, at der er tale om en oplæringssituation. Det vil van-ligvis være naturligt at informere om, da der vil være to læger til-stede på stuen i forbindelse med sådanne undersøgelser. Der vil aldrig blive udført en undersøgelse alene på baggrund af en hensigt om dygtiggørelse af en læge og derfor vil det forelagte spørgsmål - som styrelsen forstår det - ikke være et muligt scena- / side 87 rie. Skal undersøgelser, der foretager med henblik på at dygtiggøre sig som læge journaliseres? Alle undersøgelser skal journaliseres, men negative fund i forbin-delse med en undersøgelse kan udelades, såfremt de er uden be-tydning for diagnosticering, den fortsatte undersøgelse og/eller korrekt behandling. Såfremt en undersøgelse er udført to gange af henholdsvis supervisor og dygtiggørende læge vil det være nok at beskrive den ene undersøgelse, eksempelvis hvis både su-pervisor og dygtiggørende læge lytter på hjertet med stetoskop. Vil undersøgelser af patienter, som man foretager med henblik på at dygtiggøre sig som læge, skulle konfereres med en mere erfaren kollega eller bagvagten? Generelle undersøgelser med hensigt om at dygtiggøre sig som læge, hvor lægen selvstændigt har udført undersøgelsen uden su-pervisor, vil skulle konfereres med erfaren kollega eller bagvagt. I ordets betydning ”undersøgelser med dygtiggørelseshensigt” forstår styrelsen, at dygtiggørende læge har behov for dygtiggø-relse/oplæring/træning og dermed ikke har rette kompetencer til udførsel af undersøgelsen og vurdering af de objektive fund un-dersøgelsen fører til. En undersøgelse med dygtiggørelseshensigt kan dermed ikke stå alene uden enten tilsyn fra erfaren kollega eller konferering her-med, da den i så fald vil være obsolet. Er det sædvanligt, at yngre læger (KBU- og Introlæger) i prak-sis foretager en bredere vifte af undersøgelser og udrednings-tiltag for at udelukke mulige diagnoser, som uddannelses-, special- og overlæger sandsynligvis ville kunne udelukke ved brug af færre undersøgelser? Det er forventeligt at en uerfaren læge vil være mere grundig og slavisk i sin gennemgang af en patient. Fokus for undersøgelsen afhænger dog altid af omstændighederne, patientens tilstand, pa-tientens subjektive klager og de objektive fund ud fra et lægefag-ligt skøn. Vil en bredere undersøgelse af patienter, som yngre læger fo-retager, skulle konfereres med en mere erfaren kollega eller bagvagten? Ikke alle undersøgelser, som foretages af yngre læger skal konfe- / side 88 reres med en mere erfaren kollega eller bagvagt. Det afhænger af de instrukser, der ligger på afdelingen, den yngre læges erfarings-niveau og kompetencer samt de eventuelle interne aftaler, der lig-ger mellem yngre læge og den erfarne kollega/bagvagt på dagen. Giver disse spørgsmål Styrelsen for Patientsikkerhed anled-ning til yderligere bemærkninger? Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger. ..." Af udtalelse af 29. august 2022 fra Styrelsen for Patientsikkerhed fremgår blandt andet følgende: "... Jeres sag 4200-72330-00004-22 Udtalelse vedrørende evt. overtrædelse 29. august 2022 af autorisationslovens § 75. Østjyllands Politi har anmodet styrelsen om en vurdering af, hvorvidt der kan være sket en overtrædelse afautorisationslovens § 75 om grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed ved Tiltaltes behandling af Forurettede 3 den 20. marts 2022 på Hospital 2 og Forurettede 2 den 16. janu-ar 2022 på Hospital 1. Styrelsen vurderer, at der er grundlag for, at der rejses tiltale mod læge Tiltalte efter autorisationslo-vens § 75. Styrelsen indstiller endvidere til at der nedlægges påstand efter straffelovens § 79, stk.1, jf § 78, stk. 2. Styrelsens vurdering - autorisationslovens § 75 Det fremgår af autorisationslovens § 75, at en autoriseret sund- hedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsøm-melse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Ud fra det forelagte materiale, er det styrelsens vurdering, at det er relevant at rejse tiltale efter autorisationslovens § 75, idet Tiltalte efter det beskrevne groft har tilsidesat sine faglige forpligtigelser. Styrelsen henviser i den forbindelse til svar på anklagermyndighedens sundhedsfaglige spørgsmål af den 4. juli 2022, herunder at der i det foreliggende ikke er journalført en tilstand, der giver anledning til en fuldstændig undersøgelse / side 89 (fra top til tâ) af Forurettede 3 den 20. marts 2022, ligesom der heller ikke er journalført oplysninger, der giver anledning til at foretage en gynækologisk eller rektalundersøgel-se. Det fremgår endvidere af styrelsens svar af den 4. juli 2022, at der ikke på baggrund af de subjektive klager og de objektive fund, som fremgår afjournalen, ud fra et lægefagligt skøn var grundlag for at foretage en undersøgelse af Forurettede 2's bryster den 16. januar 2022. Styrelsen vurderer således, at Tiltalte efter anklagemyndighedens oplysningerne om patientforløbet med Forurettede 3 den 20. marts 2022 og patientforløbet med Forurettede 2 den 16. januar 2022, har udvist en seksua-liserende adfærd, der er udtryk for grovere og gentagende for- sømmelse af sin sundhedsfaglige virksomhed i forbindelse med udøvelsen af hvervet som læge. Styrelsens vurdering - straffelovens § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2. Styrelsen indstiller endvidere til at rettighedsfrakende, så Tiltalte mister sin autorisation som læge. Styrel-sen indstiller således til, at der nedlægges påstand efter straffelo-vens § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2. Det fremgår af straffelovens § 79, stk. 1, at den, som udøver de i § 78, stk. 2, omhandlende virksomheder, kan ved dom for straf-bart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stil-lingen. En patientkrænkende adfærd kan være udtryk for mang-lende dømmekraft, manglende empati, manglende evne til at tilsi-desætte egne behov samt manglende forståelse for fundamentale krav bag et professionelt patient-behandler forhold, herunder den tillid der kræves for, at en patient får et ordentligt og patientsik-kert behandlingsforløb. Styrelsen henviser til dommen af 15. august 2018, domsnummer 8- 558/2018, politiets nr. 2300-72315-00003-17, hvorefter en fy-sioterapeut blev dømt efter autorisationslovens § 75. Det blev vurderet, at han havde benyttet sit kendskab til sin patient, som han var kommet i kontakt med gennem sit virke på et hospital, hvor patienten var i behandling i forbindelse med kræftsygdom, til at indlede et forhold af seksuel karakter, der bl.a. omhandlede beskeder af seksuel karakter og samleje. Forholdet var sket un- / side 90 der patientens behandlingsforløb. Retten fandt, at tiltalte havde udvist grov og gentagen forsømmelse og skødesløshed i udøvel-sen af sin virksomhed som fysioterapeut. Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage, jf. autorisationslovens § 75. Straffen blev gjort betinget.” Der har været fremlagt vagtplan for tiltalte vedrørende den 20. marts 2022, hvoraf fremgår, at han var forvagt i Akutafdelingen fra kl. 7.45-17.45, lige-som der har været fremlagt plantegning fra Akutafdelingen. Det fremgår af udskrift fra MidtEPJ, at tiltalte tilgik Forurettede 3's journal den 20. marts 2022 kl. 17.35.44. Det er ubestridt, at det af stillfotos optaget af overvågningskamera på Aku- tafdeling den 20. marts 2022, og afspillet videoovervågning fra samme sted fremgår, at tiltalte ses på billederne, hvor han går ind til Forurettede 3 ca. kl. 17.45 og kommer tilbage ca. kl. 18.12, ligesom han ses på overvågningen kl. 18.17 og 18.25. Der har været fremlagt en rækkeretningslinjer bl.a. vedrørende journalføring, ligesom der er fremlagt en række rykkeremails til tiltalte vedrørende mang- lende journalisering under hans ansættelse på Hospital 1. Endelig har der været fremlagt en udlæsning af tiltaltes telefon vedrørende Googlesøgninger på indikation for rektal eksploration og rygsmerter rektal eksploration den 21. marts 2022 og indikation for mamma undersøgelse den 22. marts 2022. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har sine forældre. Han bor med sin kæreste, og han har fået god støtte fra sine nærmeste. Han har et normalt liv, og han har hverken misbrug eller en kæmpegæld. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 23. marts 2022. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Forhold 1 Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han ikke har undersøgt Forurettede 1's bryster, men at han ikke kan afvise, at han har været tæt på brysterne og måske strejfet dem. Forurettede har afgivet en sikker og troværdig forklaring, hvorefter tiltalte under en kontrol på Hospital 1 løftede op i hendes kjole og tog hæn-derne op og klemte hendes brystvæv to gange rimelig hurtigt med fingrene. Forklaringen støttes af, at forurettede kort tid efter kontaktede sin læge, / side 91 Vidne 1, da hun ikke ønskede at fortsætte behandlingen på Hospital 1, og af at lægen i henvisningen til et andet sygehus anførte, at forurettede var krænket og havde oplevet at være blevet raget på. Vidne 1 har forklaret, at han havde en fornemmelse af, at det var en klar krænkelse. Forurettedes forklaring støttes endvidere af Vidne 2's forklaring, hvorefter forurettede umiddelbart efter kontrol på sygehuset fortalte, at hun var blevet taget på brysterne af tiltalte, der havde stukket sin hånd ind under kjolen og trykket to gange på brystet. Retten lægger herefter forurettedes forklaring angående det passerede til grund, og efter de lægefaglige oplysninger, herunder det i journalen anførte, læge Vidne 1's forklaring og det i øvrigt oplyste om forurette-des sygehistorie, finder retten ikke, at der har været en lægefaglig begrun-delse for at beføle forurettedes bryster som angivet, og at dette har været blufærdighedskrænkende. Da et samtykke, både indforstået eller udtrykke-ligt, givet i forbindelse med lægelig behandling kun omfatter samtykke til læ-gefaglige relevante undersøgelser, er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232. Retten finder endvidere, at tiltalte herved har misbrugt sin lægestilling og i kraft af denne tvunget forurettede til at tåle overgrebet. Efter omstændighe-derne, hvorunder befølingen er sket, finder retten det endvidere bevist, at til-talte havde forsæt til at overtræde straffelovens § 232 og 150. Retten finder det således bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 3 Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han har lavet en række un- dersøgelser af forurettede, herunder en undersøgelse af forurettedes bryst-kasse for brækket bryst- eller ribben, der ikke omfattede en brystvævsunder-søgelse, og en rektalundersøgelse. Han har ikke lavet en vaginalundersøgelse, og han har ikke haft sit lem mod forurettedes hånd, eller spurgt om hun kun-ne mærke, at han var begejstret eller lignende. Tiltalte har videre forklaret, at alle undersøgelser, som han har foretaget, har været lægefagligt begrundet. Forurettede har afgivet en sikker og troværdig forklaring, hvorefter tiltalte, der tidligere havde undersøgt hendes ribben under en sygeplejerskes tilstede- værelse, trak ned i hendes sportstop, top og t-shirt for at undersøge hendes ribben, uden hverken at undersøge bryst- eller ribbenene, men derimod det ene bryst, og at hun herudover også fik en vaginalundersøgelse, da tiltalte sagde, at hun skulle undersøges for indre skader. Ved vaginalundersøgelsen, der foregik i hospitalssengen, fik hun fingre op skeden, hvorefter fingrene først blev trukket den ene vej og derefter taget ud, for at blive indført på ny og trukket den anden vej, samtidig med at tiltalte pressede sit erigerede lem mod hendes hånd og spurgte, om hun kunne mærke, at han var begejstret. Forurettede har videre forklaret, at tiltaltes spørgsmål vedrørende begejstring ikke kan angå tiltaltes begejstring over, at der ikke var indre skader. Hun fik / side 92 efterfølgende yderligere en vaginalundersøgelse, der foregik som den første undersøgelse, og hvor hun blev omtalt ”Kaldenavn 2” eller ”unge dame” , og hvor tiltal-te omtalte sig selv som ”Kaldenavn 1” , og under undersøgelsen udtalte tiltalte, at hun var stram i forhold til, at hun havde født 7 børn. Forurettede kontakte-de efterfølgende tiltalte på Instagram, da der ikke stod noget i journalen om overgrebene, og hun ville have ham til at indrømme det. Forurettedes forkla-ring understøttes til dels af forklaringen fra forurettedes læge, Vidne 3, der har forklaret, at hun talte med forurettede den 18. januar 2022, hvor for-urettede sagde, at hun havde fået undersøgt sine bryster og fået lavet indven-dige undersøgelser, hvilket der ikke stod noget om i epikrisen, og skønt op-fordret til at anmelde det, ville forurettede ikke, da hun var bange for, at der ikke var nogen, der ville tro på hende. Forurettedes forklaring understøttes endvidere delvist af den fremlagte Instagramkorrespondance, der efterfølgen-de var mellem tiltalte og forurettede. Retten lægger herefter forurettedes for-klaring angående det passerede til grund, og efter de lægefaglige oplysninger, herunder det i journalen anførte, vidneforklaringerne fra lægerne Vidne 3, Vidne 5 og Vidne 6, den fremlagte udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed og det i øvrigt oplyste om forurettedes sygehistorie, fin-der retten ikke, at der har været en lægefaglig begrundelse for tiltaltes vagi-nale undersøgelser af forurettede samt beføling forurettedes bryst som angi-vet. Da et samtykke, både et indforstået eller et udtrykkeligt, givet i forbin-delse med lægelig behandling kun omfatter samtykke til lægefaglige relevante undersøgelser, er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, og § 232. Retten finder endvidere, at tiltalte herved har misbrugt sin lægestilling og i kraft af denne tvunget forurettede til at tåle overgrebet. Efter omstændighe-derne, hvorunder overgrebene er sket, finder retten det endvidere bevist, at tiltalte havde forsæt til at overtræde straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, 232 og 150. Retten finder det således bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i ovennævnte omfang. Forhold 7 Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han lavede en brystkas- seundersøgelse, hvor han undersøgte for brud, men at han ikke har trykket forurettede på brysterne. Forurettede har afgivet en sikker og troværdig forklaring, hvorefter tiltalte trak ud i hendes halsudskæring under hendes bh og tog lidt hårdhændet fat i brystet, hvorefter hun spurgte, hvad han foretog sig. Hun havde ikke fået at vide, at hun skulle undersøges. Hun havde ikke sagt til tiltalte, at hun havde slået ribbenene. Forurettedes forklaring støttes af Vidne 11's forklaring, hvorefter tiltalte ikke sagde, hvad han ville undersøge, men bare gjorde det, og at tiltalte tog hånden ned i forurettedes bluse fra oven, hvilket gjorde vidnet forlegen og afstedkom, at hun tog fotos af forurettede for at / side 93 kunne dokumentere dennes beklædning. Retten lægger herefter forurettedes forklaring til grund, og efter de lægefaglige oplysninger, herunder det i jour- nalen anførte og det i øvrigt oplyste om forurettedes sygehistorie, finder ret-ten ikke, at der har været en lægefaglig begrundelse for at beføle forurettedes bryster som angivet, og at dette har været blufærdighedskrænkende. Da et samtykke, både indforstået eller udtrykkeligt, givet i forbindelse med lægelig behandling kun omfatter samtykke til lægefaglige relevante undersøgelser, er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232. Retten finder endvidere, at tiltalte herved har misbrugt sin lægestilling og i kraft af denne tvunget forurettede til at tåle overgrebet. Efter omstændighe-derne, hvorunder befølingen er sket, finder retten det endvidere bevist, at til-talte havde forsæt til at overtræde straffelovens § 232 og 150. Retten finder det således bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 5 Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han har foretaget en vagi- nalundersøgelse, en rektalundersøgelse og en brystundersøgelse af forurette-de. Han har ikke befølt forurettede på brysterne eller hevet hende i brystvor-terne. Han har ikke lavet undersøgelserne for sin egen skyld, men ud fra en lægefaglig vurdering. Forurettede har afgivet en sikker og troværdig forklaring, hvorefter tiltalte ville undersøge forurettedes bryster for ujævnheder, og under undersøgelse omtalte hende som ”unge frøken” , ligesom han på en sjofel måde sagde, at hun skulle huske at få det gjort. Der var ikke tale om en systematisk undersø-gelse, og hun blev nevet hårdt i brystvorterne ved den lejlighed. Tiltalte spurgte endvidere ind til hendes personlige forhold, herunder om hun boede alene, på en flirtende måde, ligesom han bad hende lægge sig på maven, mens han, der omtalte sig selv som ”hr. doktor” , skulle hente nogle remedier. Hun sagde flere gange, at de smerter, som hun havde, skyldtes influenza. Tiltalte tog hendes bukser og strømper af uden at fortælle hvorfor, hvorefter hun skulle vende sig om på ryggen, da tiltalte ville undersøge hendes ind- og ud-gange. Herefter lavede tiltalte en rektalundersøgelse på hende uden at have bedt om lov, og uden at hun fik at vide, hvilke fund tiltalte gjorde. Derefter skulle hun vende sig om, hvorefter hun fik foretaget en vaginalundersøgelse, uden at hun blev oplyst om grunden dertil. Tiltalte spredte hendes ben, hvo-refter han blidt undersøgte hende med to fingre, mens han søgte øjenkontakt med forurettede. Under undersøgelsen trykkede han også hende på maven med den anden hånd, og de frie fingre på denne hånd brugte tiltalte til at sprede hendes skamlæber med og bevidst strejfe hendes klitoris. Tiltalte sag-de også under undersøgelsen, at hun ikke måtte tisse på hr. doktor, da hun så skyldte kvajekage. Forurettedes forklaring understøttes i vidt omfang af for-klaring afgivet af sygeplejerske Vidne 7 til hvem forurettede samme aften delvist betroede sig, og af forklaring afgivet af overlæge / side 94 Vidne 9, med hvem forurettede talte med om episoden den følgende formid-dag. Retten lægger herefter forurettedes forklaring angående det passerede til grund, og efter de lægefaglige oplysninger, herunder det i journalen anfør-te, vidneforklaringerne fra lægerne Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10 og Vidne 12, den fremlagte udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed og det i øvrigt oplyste om forurettedes sy-gehistorie, finder retten ikke, at der har været en lægefaglig begrundelse for tiltaltes vaginal- og rektalundersøgelse af forurettede samt beføling af foru-rettedes bryster, herunder at nive i hendes brystvorter som angivet. Da et samtykke, både et indforstået eller et udtrykkeligt, givet i forbindelse med lægelig behandling kun omfatter samtykke til lægefaglige relevante undersø-gelser, er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 216, stk. 1, jf. § 225, og § 232. Retten finder endvidere, at tiltalte herved har misbrugt sin lægestilling og i kraft af denne tvunget forurettede til at tåle overgrebet. Efter omstændighe-derne, hvorunder overgrebene er sket, finder retten det endvidere bevist, at tiltalte havde forsæt til at overtræde straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, 232 og 150. Retten finder det således bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i ovennævnte omfang. Forhold 2, 4, 6 og 8 Tiltalte er fundet skyldig i forhold 1, 3, 5 og 7, og da alle de i disse tiltale- punkter angivne lovovertrædelser hver især er af en sådan karakter, at tiltal-tes handlemåde må betegnes som grov forsømmelse i forbindelse med udø-velse af lægegerningen, er tiltalte skyldig. Sanktionsfastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, § 232, § 150 og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfag-lig virksomhed § 75. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren og grovheden af de begåede overgreb. Retten har i formildende retning taget i betragtning, at til- talte på grund af de strafbare handlinger er frakendt retten til at udøve læge- gerning som anført nedenfor. Retten har i strafskærpende retning taget i be- tragtning, at de strafbare forhold er begået under udførelse af offentlig tjene-ste, og at overgrebene alle er begået over for personer, der i mere eller mind-re grad har været sygdomssvækket eller smertepåvirket, samt de øvrige om- stændigheder hvorunder overgrebene er sket. Rettighedsfrakendelse Efter forholdenes alvorlige karakter, hvor tiltalte bl.a. andet har begået blu- færdighedskrænkelse og haft et andet seksuelt forhold end samleje uden sam- tykke med de forurettede, der alle havde henvendt sig til sygehusvæsenet, / side 95 finder retten, at forholdene begrundet, at der er en nærliggende fare for mis-brug af stillingen som læge. Retten tager herefter påstanden om rettigheds- frakendelse til følge indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 1 og 3, jf. § 78, stk. 2. Erstatning og tortgodtgørelse Retsformanden har taget tortgodtgørelseskravene fra Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 4 til følge som nedenfor anført. Der er ved fastsætte af tortgørelse taget hensyn til karakteren af den krænkende ad-færd. Retsformanden har henskudt Forurettede 3's påstand om er-statning for afbrudt uddannelse til civilt søgsmål og i øvrigt taget erstatnings-og tortgodtgørelseskravene til følge som nedenfor anført. Der er ved fastsæt-te af tortgørelse taget hensyn til karakteren af den krænkende adfærd. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år. Tiltalte frakendes retten til at udøve lægegerning indtil videre. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1 v/advokat Rikke Wagen-blast, Granhøjvej 8, 8600 Silkeborg, betale 7.500 kr. med tillæg af procesren-te fra den 24. december 2022. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2, v/advokat Camilla Refsgaard, Hjaltesvej 14, 7500 Holstebro, betale 45.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. januar 2023. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 3 v/advokat Henrik Hougaard, Rosensgade 22, 8000 Aarhus C, betale 47.220 kr. med tillæg af procesrente fra den 12. januar 2023. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 4, v/advokat Camilla Refsga-ard, Hjaltesvej 14, 7500 Holstebro, betale 7.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. januar 2023. Dommer / side 96 side 96 /	Retten Aarhus Udskrift af dombogen DO M afsagt den 23. december 2022 Rettens nr. 15-8244/2022 Politiets nr. 4200-72330-00004-22 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> født <anonym>Dato</anonym> 1992 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 4. oktober 2022. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 21. november 2022 <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1. (3.-4.) straffelovens $ 150 og $ 232 misbrug af stilling og blufærdighedskræn- kelse, ved den 14. januar 2022 ca. kl. 09.00 på <anonym>Hospital 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> som ansat læge på ortopædkirurgisk afdeling <anonym>Hospital 1</anonym> at have foretaget undersøgelse af patient <anonym>Forurettede 1</anonym> i for-bindelse med kontrol af brækket fod og undersøgelse af blodunderløbne mærker på benet, hvorved tiltalte misbrugte sin stilling som læge idet han før-te sin hånd op under tøjet på <anonym>Forurettede 1</anonym> og befølte hendes bryst, hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 1's</anonym> blufærdighed. 2 lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk- somhed $ 75, ved den 14.januar 2022 ca. kl. 09.00 på <anonym>Hospital 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> som ansat læge på ortopædkirurgisk afdeling <anonym>Hospital 1</anonym> i forbindelse med undersøgelse af patient <anonym>Forurettede 1</anonym> som beskrevet ovenfor i forhold 1 groft at have tilsidesat sine lægefagli-ge forpligtelser i forbindelse med udøvelsen af hvervet som læge. 3.(5.-6) straffelovens $ 150, 8 216, stk. 1, jf. 8 225 0g 8 232, misbrug af stilling, andet seksuelt forhold end samleje uden samtykke og blufærdigheds - krænkelse, ved den 16.januar 2022 ca. kl. 09.30 på <anonym>Hospital 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> som ansat læge på ortopædkirurgisk afdeling <anonym>Hospital 1</anonym> at have foretaget undersøgelse af patienten <anonym>Forurettede 2</anonym> 1 forbindelse med skade på knæ 0g ankel, hvorved tiltalte misbrugte sin stilling som læge til uden samtykke at gennemføre en vaginal undersøgelse med sine fingre samt at have befølt <anonym>Forurettede 2</anonym> på brysterne og at have presset sit underliv mod <anonym>Forurettede 2's</anonym> hånd, mens han sagde "kan du mærke jeg er begejstret"' eller lign. hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 2's</anonym> blufærdighed. 4 (7.) lov om autorisation af sundhedspersoner 0g om sundhedsfaglig virk - somhed $ 75, ved den 16. januar 2022 ca. kl. 09.30 på <anonym>Hospital 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> som ansat læge på ortopædkirurgisk afdeling <anonym>Hospital 1</anonym> i forbindelse med undersøgelse af patient <anonym>Forurettede 2</anonym> som beskrevet ovenfor i forhold 3 groft at have tilsidesat sine lægefaglige forpligtelser i forbindelse med udøvelsen af hvervet som læge. 5. (8.-9.) straffelovens 8 150, 8 216, stk. 1, jf. 8 225 0g 8 232, misbrug af stilling, andet seksuelt forhold end samleje uden samtykke og blufærdigheds- krænkelse, ved den 20.marts 2022 ca. kl. 17.45 på <anonym>Hospital 2</anonym> 1 <anonym>By 2</anonym> som ansat læge uden for planlagt arbejdstid på Akut afdelingen; <anonym>Hospital 2</anonym> at have foretaget undersøgelse af patienten <anonym>Forurettede 3</anonym> som var indlagt med influenza, hvorved han misbrugte sin stilling som læge til uden samtykke at gennemføre en vaginalundersøgelse med sin fingre, en rek-talundersøgelse med sine fingre, samt at have befølt <anonym>Forurettede 3</anonym> på brysterne; samt at have hevet i hendes brystvorter; hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 3 's</anonym> blufærdighed. 6. (10.) lov om autorisation af sundhedspersoner 0g om sundhedsfaglig virk- somhed $ 75, ved den 20. marts 2022 ca. kl. 17.45 på <anonym>Hospital 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> som ansat læge uden for planlagt arbejdstid på Akut afdelingen;, <anonym>Hospital 2</anonym> forbindelse med undersøgelse af patienten <anonym>Forurettede 3</anonym> som beskrevet ovenfor i forhold 8 groft at have tilsidesat sine lægefaglige forpligtelser i forbindelse med udøvelsen af hvervet som læge. 7. (11.-12) straffelovens $ 150 og 8 232 misbrug af stilling og blufærdighedskræn - kelse, ved den 20. januar 2022 mellem kl. 20.30 og kl. 21.00 på <anonym>Hospital 1</anonym> <anonym>By</anonym> 1, som ansat læge på ortopædkirurgisk afde-ling <anonym>Hospital 1</anonym> at have foretaget undersøgelse af patient <anonym>Forurettede 4</anonym> i forbindelse med skade på albuen, hvorved tiltalte misbrugte sin stil-ling som læge idet han førte sin hånd ind under tøjet på <anonym>Forurettede 4</anonym> hvor han befølte hendes bryster og klemte hårdt på begge bryster; hvilket var egnet til at krænke <anonym>Forurettede 4's</anonym> blufærdighed. 8. lov om autorisation af sundhedspersoner 0g om sundhedsfaglig virk- somhed $ 75, ved den 20. januar 2022 mellem ca. kl. 20.30 og kl. 21.00 på <anonym>Hospital 1</anonym> 1 <anonym>By 1</anonym> som ansat læge på ortopædki-rurgisk afdeling <anonym>Hospital 1</anonym> 1 forbindelse med undersøgelse af patient <anonym>Forurettede 4</anonym> som beskrevet ovenfor i forhold 7 groft at have tilsidesat sine lægefaglige forpligtelser i forbindelse med udøvelsen af hvervet som læ-ge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens 8 79, stk. 1,jf. 8 78, stk. 2, frakendes retten til at udøve læ- gegerningen indtil videre. Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse for påstande om fraken - delse af retten til at udøve lægegerning. <anonym>Forurettede 1</anonym> har påstået;, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i erstatning (forhold 1). Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som erstatningskravets størrelse. <anonym>Forurettede 2</anonym> har 'påstået; at tiltalte skal betale 60.000 kr. i erstatning (forhold 3) Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som erstatningskravets størrelse. <anonym>Forurettede 3</anonym> har påstået;, at tiltalte skal betale 127.220 kr. i erstatning (forhold 5). Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som erstatningskravets størrelse. <anonym>Forurettede 4</anonym> har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i erstatning (forhold 7) Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som erstatningskravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forkle laring af tiltalte og af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne</anonym> 2 <anonym>Forurettede 2</anonym> (for lukkede dø-re), <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Forurettede 3</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Forurettede 4</anonym> <anonym>Vidne 1 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 12</anonym> Tiltalte har forklaret; at tiltrådte KBU den 1.februar 2022 på <anonym>Hospital 2</anonym> Han har ikke altid villet være læge. Han har været elitesportsudøver og ville gå den vej indtil, at han var i start 20erne. Han gik i tænkeboks, og han kom frem til, at han gerne ville være læge og hjælpe folk; så han kunne gøre en forskel. Han brugte lang tid på at komme ind på studiet. Han har knoklet sig igennem studiet, hvor han har set mange specialer. Han har også været på en masse faglige udlandsophold, fx i Australien og Tyskland. [ Udeladt ] Han kan godt lide at arbejde med sine hænder; og han synes, at kirurgi er spændende, men han har også fundet ud af, at det er rart at være i almen praksis . Han har været åben for de fleste specialer; og han har ikke vidst, hvor han skulle ende. Han kan ende både indenfor kirurgi eller i almen prak-sis. KBU afgøres ved lodtrækning, og han skulle være ' år på <anonym>Hospital 2</anonym> og et '/ år hos en praktiserende læge i <anonym>By 2</anonym> Han har brugt meget tid på at tænke over sin rolle som læge; og den måde, som han har været læge på. Han har også tænkt på kommunikation i den forbindelse. Som person er han en meget udadvendt type, der taler med alle; og han er glad for kontakt med mennesker. Han har måske taget for meget af det med ind i sit arbejde; hvor han måske har været lidt for kæk eller spøgefuld. En læge har typisk en professionel rolle. Han har måske været lidt for meget "følelføle" Han vil gerne være en læge, der er meget omsorgsfuld, og han vil gerne favne alle. Han vil også gerne skabe en tryghed og en lidt spøgefuld stemning på en varm måde. Når han ser tilbage, vil han gerne have lavet det om 0g optrådt mere professionel. Der skal være en relation mellem lægen og patienten. Han mener, at han i nogle tilfælde nok ikke har været god til at afkode pati- enterne. Han er bevidst om, at hans personlighed ikke skal så meget med ind i hans arbejde som læge. Han vil tage alt til efterretning, hvis han kan virke som læge igen Han har generelt en faglig respekt for andre ligesindede læger; som han har arbejdet sammen med: Det er obligatorisk. Han har respekt for alle kollegaer fra læger til blodprøvetagere. Han lærer en masse af dem; 0g som nyuddan-net læge skal man særligt respektere andre; da man er lavest i hierarkiet. Der er ikke en status i at finde sjældne lidelser; som andre ikke har fundet. Læger vil gerne gøre alt for patientens bedste. Det er aldrig for hans skyld, at der er lavet undersøgelser. Som ung læge skal man tænke bredt; 0g unge læger la-ver nok en bredere vifte af undersøgelser end en professor gør. Unge læger er meget mere grundige end én med meget erfaring. Reglen er, at der i journalen skal stå, at der er givet informeret samtykke; men han har selv oplevet; at det ikke står i journalen hver gang. Han har ikke set det som et dessin til, at han så heller ikke skulle indhente et informeret samtykke. Det; at der ikke står noget, er ikke det samme; som at der ikke er indhentet samtykke. Han begyndte den 1. september 2021 på <anonym>Hospital 1</anonym> De kendte ham på Ortopædisk Afdeling. Han vurderede, at det var fordelagtigt lige at få lidt er- faring før han begyndte sin kliniske basisuddannelse. Det var en blanding af mange ting der gjorde; at han valgte <anonym>Hospital 1</anonym> Han tænkte, at hvis han ikke i KBU kunne snuse til kirurgi, så kunne han få bygget noget på i <anonym>Hospital 1</anonym> På <anonym>Hospital 1</anonym> havde han tre roller; En rolle var at arbejde på skadestu-en, en anden rolle var at være i ortopædisk ambulatorium; hvor han kontrol-lerede tidligere skader. Den sidste rolle var; at han gik stuegang. Han var og-så nogle gange med på operationsstuen. Han blev oplært, og i begyndelse gik han med overlægerlspeciallæger Han fik en indføring i journalisering og hvil-ke undersøgelser; der var relevante. Han blev introduceret for klassiske ek-sempler Han havde ikke en egentlig mentor; men der var flere læger; der prøvede at undervise de unge i, hvordan man skulle journalisere. Han fik mange gange at vide; at han skrev for lange notater; Alle de relevante ting skal med i journalnotatet. Alle indikationer og symptomer bliver ikke nød-vendigvis skrevet ned. Nogle dage var han 99 'ene mand" på skadestuen; hvor han styrede showet. En dag hvor der fx kommer mange ældre ind, der er fal-det i glat vejr og har brækket lemmer, skal der være et flow; og i praksis når man ikke altid at joumnalisere alt. Til sidst journaliserer man så, når man er kommet igennem 99 'puklen? Der var heller ikke altid stille og roligt i ambula-toriet, fordi der også kom sub-akutte patienter; ligesom der kunne være man-ge på stuegang. Han var grundig; 0g han kunne ikke altid nå alting til tiden Han arbejdede nogle gange 1-2 timer ekstra, og nogle gange skrev han først journal dagen efter: De første 3 år på studiet har man ingen praktisk erfaring. De sidste 3-4 år er man typisk i praktik hvert semester a 6-8 ugers varighed. Praktikken er ikke en kæmpe del af uddannelsen: De første gange ser man supervisoren gøre det, og efterfølgende får den medicinstuderende i samarbejde med superviso-ren eller den ledende overlæge lov til at gøre det samme. Det er en lille del på studiet; der vedrører kommunikation med patienten Der er et fag; der hedder Kommunikation; men han synes, at det skal højnes . Læger har forskellige tilgangsvinkler; 0g der må man finde sin egen vej. Han har af kolleger fået feedback på hans kommunikationsform; men det har mest været af positiv karakter; når han har været "jovial" og talt på samme niveau som patienten. Når han har haft supervisor med, har han altid fået po-sitiv feedback fx i et tilfælde, hvor der var en gammel spansk dame, som han sagde et par ord til på spansk. Journalføring er learning by doing. På studiet er der måske en dag vedrør-en- de journalføring. Han har behandlet mange patienter; og han kunne godt fo- restille sig, at det er over 100 patienter Han har aldrig oplevet; at der var pa - tienter; der har givet ham feedback på, at der var noget; som de ikke brød sig om. Han har aldrig fået noget negativt at vide. Han har ikke i situationen følt, at de forurettede var utrygge og utilfredse. Kontraktmæssigt er det en fuldtidsstilling på 37 timer, men i praksis kom-mer alle til at arbejde over. Det gælder også ældre læger. Man må blive læn-gere for at få tingene gjort. Generelt skal man have løn for at blive ekstra; men det afhænger af afdelingen. Han har ikke altid indberettet overtid, da han har arbejdet af egen fri vilje. Det er en god ting hvis man bliver længere tid for at gøre tingene færdig. Man er også læge i den tid, som man bliver ekstra. Han er tonsvis af gange gået senere end hans officielle arbejdsplan; og der har han også udført lægefagligt arbejde. Det er forskelligt, hvordan man tids-registrerer møde- 0g gåtider. Generelt har man ikke en chip, men et navnes-kilt; der fungerer som nøglekort. Det bruges ikke til tidsregistrering. Tidsre-gistrering sker typisk ved notering på et vagtskema. I <anonym>Hospital 1</anonym> var vagtskema-erne i konferencerummet; og ellers kunne sekretærerne gøre det. 1 <anonym>Hospital 2</anonym> stod vagtskemaerne i en mappe i konferencerummet. Under praktikforløb går man også nogle gange med en medicinstuderende og laver undersøgelser; og ved simple cases skulle supervisoren ikke spørges om alt. Det angivne tal på over 100 patienter er fra ansættelsen i <anonym>Hospital 1</anonym> I undervisningen er der mange patientcases, hvor der læses op fra journaler, I praktikforløb læser man også_ journaler. De steder, hvor han har været, fik de at vide, at hvis man var nødt til at blive ekstra; så gjorde man det, og sagde det til sekretæren. Har man gjort det uden at få løn; så har man ikke indberettet det. Han er også indirekte blevet pålagt overarbejde, hvor chefen har skrevet rundt og med kort varsel spurgt, om han har kunnet hjælpe. Han har vedrørende forhold 1 forklaret, at han var i ambulatoriet den pågæl- dende dag. Det er delt lidt op; hvor de unge læger sidder i den ene side. Han sad, hvor der typisk var simple kontroller: Han kan ikke huske forurettedes ansigt; men han kan huske den lægefaglige problematik. Han mener; at foru-rettede havde en gipsstøvle på tæerne og op til underbenet. Når man brækker benet 0g ikke kan støtte på det, så får nogle patienter blodfortyndede medicin i form af profylaktisk blodpropsbehandling . Når der er bemanding til det, så er sygeplejersken med, og det var hun også denne dag. Da han blev kaldt ind til undersøgelsesrummet, havde han læst op på journalen. Han husker det så-dan; at først i forløbet ytrede forurettede bekymring over et mærke på låret i form af blødning i underhuden. Forurettede var bekymret for, at det var den blodfortyndende medicin;, der var årsagen til blødningen. Han mener; at foru- rettede havde let beklædning på, og hun viste ham stedet. Sygeplejersken; der vistnok hedder <anonym>Person 1</anonym> var også til stede. Det er normal fremgangsmåde at kigge; trykke; bevæge og se på nerveforsyning og blodkar: Et blåt mærke kan være symptom på mange ting Han spurgte, om forurettede havde sådan-ne mærker andre steder: Han mener; at han gerne ville se hendes ryglmave for at sikre sig, at det ikke var alvorligt. Han mener; at han bad forurettede om at se det 'igennem-ish? Han husker ikke ordlyden. Forurettede fremviste sin mave; og han trykkede. Der var andre mærker; men det var ikke som mærket på låret, 0g han vurderede ikke; at det skyldtes medicinen. Han kortlagde, om der var andre mærker på mave 0g ryg. Han kan ikke afvise; at han har været tæt på brysterne, og måske strejfet dem; Han har ikke under-søgt brysterne ved at trykke på brysterne. Han kan ikke huske; om forurette-de havde bh på. Normalt skal et brud hele 4-6 uger, og det er ikke altid efter 10 dage, at gipsen bliver taget af. Han husker ikke, om forurettede fik gipsen af. Man kan mærke puls ved fod, knæhase og lyske. Som erfaren læge kan man se, at foden er der Han ville gerne mærke en puls; så han vidste; at der kom blod til benet. Han kan ikke huske; om han lyttede med stetoskop. Det ville ikke være usædvanligt. Han kan heller ikke huske, om han mærkede for-urettedes puls. Der var i givet fald ikke noget galt. Han ville konferere, hvis han var i tvivl om noget, eller det ikke så ud, som han mente, at det skulle. Der var lidt 99 'åben dør? -politik, så han har ikke været inde i et lukket rum og trykket på forurettede i al hemmelighed. Han mindes; at syge-plejersken var i rummet under hele undersøgelsen af mærker: Forurettede sad på briksen; hvor ryglænet kan komme op i 90 grader; Han kan ikke huske, hvor højt for-urettede beklædning blev trukket op. Det tog kort tid: Herefter var det fo-den, der var i fokus. En Jones fraktur kan være et fodrygsknoglebrud. Forevist joumnalnotat fil 2, side 473 "osteogenesis imperfecta? har han forkla- ret, at det er noget knogleskørhedslignende. Det kan godt være, at skinnen har været taget af kortvarigt; eller forurettede er kørt videre med skinnen. Det plejer at være godt, hvis frakturstillingen ikke har ændret sig. Det er ikke nødvendigvis ham; der har konfereret med de 3 angivne læger. Jones fraktu-rer kan være tricky; 0g derfor har han måske talt med <anonym>Læge 1</anonym> Han tror ikke; at <anonym>Læge 2</anonym> var der, så derfor blev overlæge <anonym>Vidne 6</anonym> spurgt. I de tilfælde, hvor han er tvivl tager han fat i andre læger. Hvis det er simple ting så er han rimelig skarp. Særlige brud skal man være ekstra sikker på, og så heller vende det med en anden læge. Der vil være en skabelon for, hvordan en brystundersøgelse laves. Der er ty-pisk en flertrinsraket. Der er direktiver for, hvordan man berører noget fx at man kommer rundt i alle fire kvadranter Der står ikke, hvor hårdt der skal trykkes; eller hvordan der skal trykkes. Nogle er mere fingernemme end an-dre. Han ved ikke præcis, hvor hårdt andre læger trykker, bortset fra hvad ban kan se, når han overværer; at andre læger trykker: Læger gør ting for-skelligt fx ved rektalundersøgelser; Der bruges også forskellig kraft. Det handler om teknik og gefühl, ligesom det mærkes forskelligt. Det hænder; at folk spørger om noget andet; når de er til undersøgelse. Hvis det er noget andet; så må man selv vurdere; om man kan være behjælpelig. Han husker det sådan; at det var sygeplejersken; der gjorde opmærksom på /side 8 bekymringerne om det blå mærke. Hvis der ikke var noget, så var det ikke nødvendigt, at det blev skrevet i journalen. Det har ikke noget med diagno- sticeringen eller behandlingen at gøre, men det ville også være fint, hvis det stod der. Det var et negativt fund. Det er en anden vurdering om tilførsel, når det vedrører et forhold, som ikke er omfattet af det, som selve undersøgelsen vedrører . Normalt er der sat 15 minutter af til hver patient. Det er normalt, at han bruger patientens navn, når han omtaler dem. Det er for at skabe en god relation til patienten. Han har ikke lagt mærke til, at der er nogle, der har følt, at det blev lidt for familiært. Han har oplevet, at hans navn kan give an-ledning til en samtale, og det kan være både negativt eller positivt. Han har vedrørende forhold 3 forklaret, at han havde en skadestuevagt på det pågældende tidspunkt. Hans vagter var alt i alt nogenlunde lige fordelt. Han kan bedre huske denne forurettede, da hun kom ind med en ambulance. Der var panik og travlhed. Han havde umiddelbart selv vagten. Han kan nogenlunde huske modtagelsen. Falckredderne kom med en overle- vering. Forurettede kom ind på en stue. Forurettede havde haft et faldtraume og havde måske været bevidstløs. Hun var smertepræget og skreg. Han, sy- geplejersken og falckredderne fik forurettede over i hospitalssengen, og foru- rettede skreg højt. Han har efterfølgende læst, at det var et fald på et løbe-bånd i et fitnesscenter . Forurettede havde ondt alle steder efter faldet og kun-ne ikke rigtigt sige hvor . Der var fokus på det ene ben. T ræningsbukserne blev klippet af. Det er typisk en sygeplejerske, der gør det. Han husker ikke, hvem der klippede i det konkrete tilfælde. Han tror ikke, at undertøjet blev klippet op, og de kiggede heller ikke forurettede i skrævet. Hans opfattelse var , at de skulle have mange ting i tankerne. Han kiggede først på benene for at få styr på det. Der var ikke et åbent brud. Falckredderne havde givet foru-rettede morfin, og det gav ham indtryk af, at det ikke var så godt. Forurette-de sagde, at hun ikke tålte morfin. Først blev knæet undersøgt, og derefter anklen. Forurettede kunne ikke støtte på benet. Hun blev sendt på røntgenaf-delingen for at få taget nogle billeder . Han lavede også en kort screening for hjernerystelse. Forurettede kunne ikke huske, hvordan hun var faldet, og hun var groggy og omtåget. Han mener , at smerteskrigene kom i perioder , hvor forurettedes ben blev rørt. Hun kunne ikke lave strakt benløft. Hvis en knæ-skal kommer af led og ryger tilbage, så gør det maksimalt ondt, men når den er på plads, så er det værste overstået. Han var i tvivl om, hvorvidt der også var en fraktur . Strakt benløft kan tyde på nerveskader længere oppe. Foruret-tede kunne ikke selv huske, hvad der var sket. Han har en bred palette, når der kommer en person ind med ambulancen. En fuld gennemgang indeholder mange ting. Han rører også nakken og undersøger den. Han undersøgte foru-rettedes brystkasse, hvor hun havde smerter . Han tænkte, at det kunne være farligt, hvis der var et brækket ribben eller brystben. Brysterne er lidt i vejen, når der skal trykkes på brystkassen. Han har ikke undersøgt brysterne, men de underliggende strukturer . Han har ikke lavet en brystvævsundersøgelse, men kan ikke afvise, at han har været i berøring hermed. Han undersøgte og-så rygsøjlen. Undervejs har han indhentet samtykke, men det er ikke på sam-me måde som i et ambulatorium. Der er et FADL-koncept, som han har fuldt helt klassisk. Han fandt forskellige ting. Da forurettede ikke kunne strække benet og havde nerveudfald, blev hans tanker henledt på, at rygsøjlen var slå-et og havde en ødelagt nerve. I det tilfælde kan man lave en rektalundersø-gelse, hvilket han gjorde. Han lavede undersøgelsen for at afkræfte, at foru-rettede ikke havde nerveskader eller indre skader: Der er 1.000 andre måder, hvor det kan afkræftes. En del af en rektalundersøgelse er at mærke efter to-nusmusklen: Virker den, så beder man patienten stramme musklen: Nogle gange kan man mærke, hvis det ikke fungerer. En rektalundersøgelse følger også en skabelon. Først kigger man; og derefter indfører man en fin-ger Man ser også, om der er blødning eller betændelse omkring endetarms - åbningen. Han mener, at der var lidt pletblødning . Han husker ikke, om han da spurgte; om hun havde menstruation. Han tror; at forurettede sagde ja til, at hun havde menstruation Han mindes ikke, at han har lavet en vaginalun-dersøgelse af forurettede. Han vurderede ikke, at der var grundlag for en va- ginalundersøgelse; men det kunne en læge godt have fundet anledning til. Det er en gråzone fra skøn til en fejl. Han kan godt klandres for at have skønnet forkert i forholdene i den rejste tiltalen. Forurettede havde sagt; at hun havde rigtig ondt i ryggen. Man kan godt have ondt i ryggen, selvom nerverne i ryggen er skadet. Da han stod i situationen med hans viden og er-faring; har han foretaget undersøgelsen på baggrund af de mindste indikatio-ner, hvilket en overlæge ikke ville have gjort. Han vurderede, at forurettede sagde; at hun havde føleforstyrrelser. Forurettede kom ind i panik 0g senere hen kunne hun støtte på benet. Hun var på skadestuen til observation i flere timer. Han lavede nogle undersøgelser vedrørende bevægelig, og han skrev et notat om det sidste forløb. Han kan ikke huske; om der blev taget et rønt-genbillede af brystkassen Grunden til, at der ikke står noget om en rektalundersøgelse er, at der var et negativt fund. Han mener kun; at han lavede én rektalundersøgelse. Undersø- gelsen er indirekte beskrevet, da nerve- og karforsyning var intakt. Foreholdt afhøringsrapport af 17. august 2022, fil 2, side 386, 4. afsnit;, har han forkla-ret, at han godt mindes at have forklaret om blod på underbukser omkring endetarmsåbningen. Han kan ikke huske, om han har forklaret til politiet; at forurettede bekræftede, at hun havde menstruation. Han tillagde det måske ikke noget stort; da han talte med politiet. Det ville være relevant at skrive i journalen; hvis der var blod ved endetarmsåbningen. Han kan ikke huske, om de talte om hans navn før eller efter rektalundersøgelsen; men han kan fore-stille sig at det er sket efterfølgende. Han laver typisk rektalundersøgelser med patienten liggende på siden. Han ville have forurettede til at vende sig og han mener; at hun vendte sig om. Han stod bagved hende. Han har undervejs prøvet at være så jovial, som han plejer. Der kom en bedre stemning da det stod klart, at det ikke var slemt. Forurettede tog fat i hans navn og begyndte at interessere sig fra ham. Hun spurgte, hvor han kom fra m.v. Han sagde at han plejede at blive kaldt <anonym>Kaldenavn 1</anonym> for ikke at udlevere for meget af sig selv. Han kan ikke mindes, at han har kaldt hende <anonym>Kaldenavn 2</anonym> men har kaldt hende enten ved for- eller efter-navn. Han har heller ikke omtalt sig selv i 3. person. Han husker; at han kort nævnte, at 99 <anonym>Kaldenavn 1</anonym> 99 ville være det nemmest. Nogle gange kan han virke for kæk; og han kan ikke afvise; at han har sagt noget i retning af "Rolig <anonym>Kaldenavn 1</anonym> har styr på det. 99 Han har også undersøgt grundigt; så supervisoren ikke skulle blive irriteret, hvis han endelig spurgte super-visoren om råd. De havde en kammeratlig snak; og han hørte også noget om forurettede. Det er vigtigt at vide; om der er nogen derhjemme; der kan hjælpe. Han har nogle gange ikke kunne afkode ordentligt, 0g så er det blevet opfattet som om, at han vil vide noget om kæreste og lignende. Han mærkede en form for inte-resse fra forurettedes side. Forurettede sagde, at hun havde 7 børn; men in-gen mænd, da de ikke havde været så gode ved hende. Han mener også, at han fortalte noget om sig selv; 0g det er fair. Han følte ikke; at forurettedes følte, at han var grænseoverskridende. Forurettedes veninde hentede forurettede, og han tror; at han kort hilste på. Han er senere blevet kontaktet af forurettede på Facebook og Instagram. Han mener ikke; at han svarede, da han ikke havde en interesse i en kom-mu- nikation med en patient. Til sidst svarede han på en anmodning, 0g de havde en kort samtale. Han prøvede at svare normalt. Han kan ikke huske; at han fik sendt nogle billeder. Han kan godt huske, at der blev talt om deres hud-farver: Hvis man er gullig, kan det tyde på leversygdom. Han mener, at foru-rettede var "semi gullish? Forurettede sagde; at det var fordi, at hun gik i so-larium. Han plejer tit at komme med en personlig anbefaling med et glimt i øjet. Foreholdt udlæsning af tiltaltes telefon og Instragramprofil, fil 2, side 519, har han forklaret, at man på Instagram kan fortryde at sende et billede; da han ikke kan huske, at han har set billedet. Han kan godt se; at brugen af ~ 9; <anonym>Kaldenavn 2</anonym> 99 og <anonym>Kaldenavn 1</anonym> kan virke sjofelt;, men det har ikke været intentionen. Han kan ikke huske ordvekslingen; men han kan huske brudstykker 0g stem-ningen. Han prøvede at være lidt spøgefuld På et tidspunkt valgte han ikke at svare mere. Han kan ikke huske; hvad samtalen sluttede med. Andre pati-enter har også sagt tak for god behandling, hvis han har set den efterfølgende på hospitalet. Tiltalte har forklaret; at en af undersøgelse er at høre, om der er nogle, der kan passe forurettede derhjemme. Han har spurgt i lægefaglig henseende. Når man har kittel på, er man nødt til at være professionel. Det er en balance-gang; hvor meget man skal give af sig selv. Hvis en patient spørger ham om noget, så svarer han, men han har øje for, at det ikke skal være for detaljeret. Det giver en god synenergi mellem lægen og patienten. Han har tidligere fået sådanne spørgsmål. De snakkesagelige patienter spørger også ham om per-sonlige ting. Forurettedes hænder har været mange steder; da hun både lå, sad og stod un- /side 1 1 der behandlingen. Han har ikke været i nærheden af at sætte sit lem mod hen- des hånd, og han har heller ikke sagt ”kan du mærke jeg er begejstret” eller lignende. Der er nogle ting, der er blevet misforstået. Når patienter undersø-ges, er man tæt på, og man bruger sine hænder . Nogle gange er patienterne svære at mobilisere. Han har sine kittellommer fyldt med ting, og det støder mod patienten. Han kan slet ikke genkende, at han skulle have sit lem hos forurettede hånd, men han vil ikke afvise, at hans krop har rørt hendes under undersøgelsen. Han har reflekteret meget over sagen, og har derfor nogle gange svaret anklageren ved at foregribe det, der kommer . Han har tænkt, hvad han har manglet. Han har adgang til sagens akter , og han har reflekteret derfra. Hvis han virker som om, at han ved noget på forhånd, så er det forbi, at han har læst det. Han kan blande det sammen med sin egen erindring. Han kan ikke afvise, at han til forurettede har sagt, at han var begejstret over , at hun ikke havde nerveskader . Der er sengeheste på hospitalssengen. Han kan ikke huske, om forurettede havde fat i sengehestene. De har været oppe og nede under forløbet. Han har ikke lavet en vaginalundersøgelse af forurettede. Han kan ikke sige, om man kan mærke forskel på en vaginal- og rektalundersøgelse. Det kom-mer an på situationen, om man lægger på siden ved en rektalundersøgelse. V ed en vaginalundersøgelse lægger man som udgangspunkt ikke på siden. Tiltalte har vedrørende forhold 7 forklaret, at han ikke umiddelbart kunne huske sagen, men efter at have set sagens akter , så kan han godt. Det var en torsdag, hvor han havde en heldagsvagt. Han var ikke umiddelbart træt. Det var på skadestuen. Sygeplejerskerne tager imod patienterne, og så kom-mer han ind. Sygeplejersken, tiltalte, forurettede og dennes datter var til ste-de. Han fik at vide, at det var et faldtraume, hvor ryg og albue var blevet slå-et. Han hørte sygehistorien, og så lavede han en undersøgelse. Han har en bred tankegang, når der kommer en patient ind på skadestuen. Han går fx ik-ke direkte til albuen, hvis det er det, der anføres som klagepunktet. Han laver typisk fra top til tå undersøgelse, hvor det er de relevante punkter , der undersøges. Han kan forestille sig, at han også har undersøgt for hjerne-rystelse og nakken m.v . i det konkrete tilfælde. Han lavede en brystkasseun-dersøgelse. Han kan ikke huske, hvad forurettede havde på af tøj. Det bedste er , hvis patienten ikke har tøj på, men der bliver også tænkt på patienten. Han ville gerne have ryg og albue fri. Han undersøgte for brud, herunder de nederste ribben. Døren var åben, da undersøgelsen blev lavet. Han mener , at sygeplejersken var til stede hele tiden, ligesom forurettedes datter var der. Han tjekker altid for nerveskader . I dette tilfælde kom foruret-tede selv gående, og han resolverede, at hans undersøgelser skulle være der -efter . Han lavede ikke en rektalundersøgelse. Der er forskellige teknikker til en brystkasseundersøgelse. Han trykker nor -mal fortil og fra siderne. Han husker ikke, hvilken teknik han brugte konkret i dette tilfælde. Han kan ikke huske, om forurettede på dagen sagde, at hun arbejdede på sygehuset. Der skete ting på stuerne ved siden af. Han mener ikke, at der skulle tages røntgenbilleder; men derimod at forurettede skulle have en slynge. Vedrørende ryggen og brystkassen vurderede han, at der ik-ke var noget. Forevist foto, fil 2, side 539, har han forklaret, at det er slyngen. Han kan ik-ke huske, om forurettede havde T-shirten på, men det er realistisk. Han kan måske godt have trukket i udskæringen og i siderne. Han har ikke trykket på brysterne, men han var i området. Han kan godt se, at det kan opfattes; som om forurettede fik undersøgt brysterne. Han plejer at sige; at han undersøger for at se, om der er brækket knogler; eller om der er noget med lungerne. Han følte, at der var en god stemning. Han prøvede at afdramatisere det, da forurettede havde sin datter med. Det tror han også, at sygeplejersken syntes; at han gjorde. Forevist foto udskrift fra sundhed.dk, fil 2, side 541, har han forklaret; at den indledende beskrivelse har han lavet. Klager ved nederste del af ryggen kan angå rigtig meget. Han har ikke her vurderet; at der skulle laves en rektalun- dersøgelse. Årsagen kan være, at der er kommet et slag på ryggen. Hvis man som læge er bekymret for de angivne smerter, og at det er nerveskade, indre traume eller lignende, så kan der laves en rektalundersøgelse. Han ville un- dersøge patienten; der hvor smerten var, og hvor den indirekte kunne stam-me fra. De nederste ribben er en del af brystkassen; så når han laver en bryst- kasseundersøgelse, så er det også derfor. Der er forskel på patienter 0g situa- tioner Nogle gange taler man mere med patienten end andre gange. Nogle patienter vil bare have tingene overstået. Når man har fået samtykke; så skal man i journalen skrive; at der er indhentet informeret samtykke. Foreholdt journaloptegnelse, fil 2, side 487, har han forklaret, at han ikke ved, om "Informeret samtykke" automatisk står der eller ej. Som han forstår det, så skal der ikke stå, hvad der er indhentet samtykke til. Så ville det blive en lang smøre. Han føler; at han har indhentet det samtykke; som han skulle. Det er meget forskelligt; hvordan man indhenter samtykke; og det afhænger af lægen og patienten. Han har indhentet samtykke på samme måde i de for-hold, der er rejst tiltale, som han i øvrigt har gjort. Hans supervisor har ikke generelt påtalt dette; og han har haft mange supervisorer med rundt mange gange. Han har oplevet få gange, at der har været en patient; måske en psykiatrisk patient; der ikke har villet give samtykke. Patienterne kommer; fordi de gerne vil hjælpes . Han laver ikke en rektalundersøgelse for at dække sine egne sek- suelle lyster. Tiltalte har vedrørende forhold 5 forklaret, at han blev ansat på <anonym>Afdeling</anonym> Han valgte afdelingen efter en samlet vurde-ring. Han ville gerne sprede sine kompetencer; og derfor valgte han en medi-cinsk afdeling. Han havde også flere roller på afdelingen på <anonym>Hospital 2</anonym> Det er et stort sygehus . De var en del af beredskabet på akutafdelingen. Hans rol-le var på egen afdeling at gå stuegang. Det er den største medicinske af-de-ling med indlagte patienter. En gang i mellem kunne han snuse til andre ting; Det er en meget "bred" afdeling Han var lige begyndt på afdelingen; 0g han havde ikke nået at være på akutafdelingen ret mange gange. Han skulle efter planen måske være på akutafdelingen 2 gange om måneden. Han befandt sig godt på sin afdeling, og der var en del yngre læger; som han kendte på forhånd. Det var et stort skifte fra <anonym>Hospital 1</anonym> til <anonym>Hospital 2</anonym> og det var lidt som at begynde fra begyndelsen. Under KBU fik han en mentor; der var en mere erfaren <anonym>Læge 3</anonym> Han kunne gå til mentoren; 0g de havde skemalagte evalueringer undervejs. Afdelingen prøver at finde en mentor; som man føler sig tryg ved. <anonym>Læge 3</anonym> var supergod, og han var også med tiltalte nogle gange. Han fik egentlig også ros fra <anonym>Læge 3</anonym> der roste tiltalte for, at han var selvstændig 0g tog egne beslutninger uden hver gang at gå til en overordnet. Det er ikke normalt for KBU-læger. Tiltalte var usikker på nogle områder; men på andre områder var han sikker efter 'opholdet i <anonym>Hospital 1</anonym> Hvis han var usikker på en bestemt undersøgelse; så ville han måske tale med en supervisor eller en anden læge. Han skulle ikke have en oppas-ser ved si-den hele tiden Der er altid undersøgelser; som man er i tvivl om fx var der en øre-næse-halspatient vedrørende en øresten; hvor der skulle bruges en speciel vendeteknik . Tiltalte kendte teknikken; men den dag lavede han ikke under-søgelsen; da han ikke havde tid. En anden læge ville med det samme have ringet efter en øre- næse-, halslæge. Han ville lave en undersøgelse, hvis det var på basisniveau. Hvert sygehus 0g afdeling har retningslinjer; som kan an-vendes, hvis man er i tvivl De bliver også repeteret mundtligt, når der bliver talt om det. Han ved godt, hvor han kunne finde retningslinjerne. Han havde 2 coronasygeperioder og en virusinfektion den første måned, hvor han var ansat på <anonym>Hospital 2</anonym> Han kunne derfor godt have haft en bedre opstart:. Den 20. marts 2022 var en af hans første vagter på akutafdelingen. Han er sjældent gået præcist kl. 15.00. Han har ikke noget imod at prøve at gøre si-ne ting færdige; og hvis det tager længere tid så er det sådan. Det er sket; at han er gået hjem tidligere fra stuegang hvis han har overstået sit program; og der ikke var brug for hans hjælp. Hvis han har haft ekstra tid, har han gjort det, at han har tilset andre pati-enter, der også var under hans mandat. Alle, der var indlagt på <anonym>Afdeling</anonym> var under hans man-dat. Han kunne godt finde på at tilse en anden patient; hvis der var en grund til, men dygtiggørelse kunne ikke i sig selv være grunden. Foreholdt afhøringsrapport af 23. marts 2022, fil 2, side 355,2. sidste afsnit, har han forklaret;, at han har forklaret sådan til politiet. Han har ikke tilset pa-tienter for at dygtiggøre sig selv Det er ikke hele sandheden: Som læge er dygtiggørelse en proces, 0g når han tilser patienter; så er der en lægefaglig grund. Foreholdt samme afhøring, side 356, nederste afsnit, har han forklaret, at han har forklaret sådan til politiet. Han har ikke set patienter kun for at dyg-tig-gøre sig. Der skal være en lægefaglig grund. Dygtiggørelsen er et bipro-dukt. Han var blevet anholdt 0g taget til afhøring den dag; Han ville gerne fortælle, hvad der var sket. Han var lidt i chok. Han har ikke efterfølgende fået lov til at læse rapporten efterfølgende. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhør den 24. marts 2022, fil 1, side 17, 1. afsnit, linje 2, har han forklaret; at han ikke mener; at han er gået ind og set patienter: Han var forvagt med mindst erfaring. Hans opgave var at tilse patienter af medicinsk karakter, som skulle indlægges . Han var den eneste forvagt 1, der havde mandatet til at se de medicinske patienter. Det ville væ-re mærkeligt, hvis han så en kirurgisk patient. Der var også en mellemvagt 0g en bagvagt. Det samme gjaldt de kirurgiske patienter: Alle medicinske pati-enter var hans patienter. Typisk kommer patienten i skadestuen; hvor de bli-ver visiteret. Han modtog som udgangspunkt alle medicinske patienter. <anonym>Forurettede</anonym> 3 var medicinsk patient på skadestuen. Han mener; at mellemvagten hed <anonym>Vidne</anonym> <anonym>10</anonym> Han så ikke bagvagten på dagen: <anonym>Vidne 10</anonym> tilså også patienter. Samtidig med, at forurettede kom ind på afdelin-gen; kom der også en anden medicinsk patient; som han havde ansvaret for. Det var et mere alvorligt tilfælde; så han tilså den anden patient og ikke foru-rettede Foreholdt afhøringsrapporten; fil 2, side 356, har han forklaret; at han har forklaret sådan. Han var ikke den eneste, der havde behandlingsansvar; da der også var mellem- og bagvagt; og der kunne også tilkaldes yderligere. Det er for så vidt korrekt, at han fik tildelt patienter via systemet. Han tilså dog også patienter af sig selv, selvom det fremgår af retningslinjerne; at det var mellemvagten; der tildelte patienter. Han kunne så sætte sig selv på. Han me- ner, at det var efter aftale med <anonym>Vidne 10</anonym> at han skulle se på den mest akutte pa- tient. Han kan ikke huske; hvad de aftalte om forurettede. Senere konsta-te-rede han, at <anonym>Vidne 10</anonym> havde modtaget og indlagt forurettede. Han mener og-så, at der blev talt om forurettede, men han husker ikke i hvilket omfang. Han var ikke med i samtalen om forurettede. Han lavede noget andet og fokuse-rede ikke på, hvad de andre sagde om forurettede. Han spurgte ikke; om han skulle tilse forurettede. Han kan ikke huske, at snakken gik på, hvad hun fej-lede. Det er normal procedure at orientere sig i de medicinske patienter; så det er ikke usædvanligt; at han har tjekket op på, hvad hun er behandlet for Der er også en storskærm; hvor man kan se patienterne med deres diagnose. Det er en proces, hvem der havde ansvaret for forurettede. Det var ikke ham; der indlagde undersøgte eller diagnosticerede hende. Han podede ikke, eller bestilte podning eller blodprøver. Han bad heller ikke om en second opinion vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt forurettede skulle indlægges. Hun er en del af dem; som han havde ansvaret for <anonym>Vidne 10</anonym> havde flere roller; så hun lavede andre ting på dagen. <anonym>Vidne 10</anonym> bad ikke specifikt om hjælp til forurettede. Han tilså forurettede senere på eftermiddagen; da han vurderede;, at hun skul-le genvurderes . Med hans bagage skal det, der ikke er belyst ordentligt un- dersøges . Han blandede sig ikke; da de andre talte om forurettede. <anonym>Vidne 12</anonym> var den revurderende læge på forurettede; men tiltalte vidste ikke da, at der var lavet en second opinion. <anonym>Vidne 12</anonym> er hans kollega fra <anonym>Afdeling</anonym> De havde talt sammen den dag: Han tror, at <anonym>Vidne 12</anonym> gav ham nogle informerende råd om nogle patienter bL.a. at han lige havde haft en vagt, hvor patienten havde en svær sygdom: Han mener ikke; at de talte om forurettede. <anonym>Vidne 12</anonym> kom ned. Han var ikke bagvagt; men han var overordnet <anonym>Vidne 10</anonym> og kom for at hjælpe med svære problematikker; Han kunne i princippet selv træffe afgørelse om, hvorvidt en patient skulle indlægges. Han forstod det sådan; at det var en god ide at vende patienterne med "sit bagland' Der var senere lidt ro på. Det er godt at kunne lave en overlevering; så det er udgangspunktet. Han mener; at han indlagde nogle patienter den dag; Han tænker; at han har vendt det med <anonym>Vidne 10</anonym> Han havde ikke kontakt med bagvagten eller <anonym>Vidne 12</anonym> den dag Han fik tilbud om at spise med, hvor der blev bestilt fra Just Eat, men takkede nej. Sent på eftermid-da-gen kom der ro på, og han så, hvilke patienter der kun var tilset en gang, og hvem der var styr på. Han gik rundt. Han ville gå ned til forurettede for at re-vurdere hendes sag. Hendes symptombillede var ikke beskrevet. Der var bl.a. bestilt et røntgenbillede af brystkassen; som han ikke kunne se, hvorfor var bestilt. Som han husker det, stod der; at der var bestilt røntgen. Forurettede var dårlig i løbet af dagen. Sygeplejerskerne havde fundet nogle værdier; bvor hun havde fået det bedre; men han mener ikke; at hun var tilset yderli-gere af en læge. Han fik et EKG fra en tidligere patient stukket i hånden af en sekretær Da han ikke er ekspert, brugte han noget tid på at nærstudere det. Han sad i kontorfællesskabet, hvor der var to sygeplejersker; der havde pro-blemer med at forstå et røntgenbillede. Han "underviste" dem derfor i forstå-elsen heraf. Det forsinkede ham på vej hen for at tilse forurettede. Han for-stod, at det var nogenlunde normal praksis på afdelingen; at en ny læge skulle tilse patienten. Han syntes; at der var god mening i at revurdere forurettede, 0g der var ting der ikke var beskrevet. <anonym>Vidne 10</anonym> var ikke til stede da, og han ringede ikke til bagvagten. Han tog en selvstændig beslutning. Han kunne godt have ringet til <anonym>Vidne 10</anonym> men han kom fra <anonym>Hospital 1</anonym> og skulle ind og finde ud af reglerne det nye sted. Han havde tidligere fået ros for at være selvstændig. Han tænkte ikke nødvendigvis, at han ville finde noget, som <anonym>Vidne 10</anonym> ikke hav-de fundet. Der var mange ting 1 spil, ligesom med de andre patienter: Han slog op i forurettedes journal, før han gik ind til hende. Det er normal praksis at orientere sig. Han må have overset; at <anonym>Vidne 12</anonym> havde lavet et notat, for han har ikke forholdt sig til det. Foreholdt 1og, fil 2, side 144, har han forklaret, at han gik ind på journalen kl. 17.35. Han læste i grove træk <anonym>Vidne 10's</anonym> undersø-gelse omkring kl. 11. Han havde også læst; at der var en positiv influenza A prøve. Han kendte godt nogenlunde <anonym>Vidne 10's</anonym> behandlingsplan; herunder forts-at indlæggelse og afvente bedring. Der var også prøver; som afventede svar <anonym>Vidne 12's</anonym> notat kl. 16.38, der er en revurdering, har han ikke set. Hvis det er dikteret, så er det ikke sikkert, at det er blevet skrevet. I så tilfælde kommer en notits om, at <anonym>Vidne 12</anonym> har dikteret noget. Han mindes ikke; at han så notat. Han så heller ikke umiddelbart sygeplejerskens notat, men han kan have slået sygeplejerskernes notater fra. Han havde lige talt med sekretærer vedr. EKG 0g røntgenbillede. Der har måske været en kirurgisk bagvagt. Han spurgte ikke andre læger til råds om, hvorvidt han skulle lave en revurdering. Han ville se hvordan forurettede havde det, og om hun kunne blive afsluttet og sendt hjem. Det var også for at se, om der var ændringer. Der var nogle ting der ikke var beskrevet. Da han talte med forurettede, præsenterede han sig selv. Han havde værnemidler på. Han sagde, at det var hensigtsmæssigt at la-ve en ny undersøgelse for en revurdering, og om hun var indforstået hermed, hvilket hun var. Det er meget normalt at blive revurderet; 0g det var også derfor; at <anonym>Vidne 12</anonym> var derinde. Han lavede nogle undersøgelser. Foreholdt sin forklaring under grundlovsforhøret; fil 1, side 17,har han for - klaret; at gennemgang 0g revurdering er det samme. Han tænker; at han sag-de det undervejs. Han mindes, at han introducerede sig som han har sagt. Han mener ikke, at forurettede sov; da han kom ind. Hun lå i sengen. Hans første indtryk var; at hun var klattet, sygdomsramt og svag. Han mener; at han i journalen havde set, at hun havde feber. Han havde læst, at feberen hav-de været høj i dagene forinden Han iværksatte en top til tå undersøgelse. Det er en bred term. Han begyndte fra toppen, hvor han fulgte et koncept, men undersøgte det, som han fandt relevant. Han spurgte ind til hendes sygehisto-rik; før undersøgelsen; eller også har han selv konstateret det i journalen De talte kort om sygehistorikken inden; 0g så gik han i gang med den objektive undersøgelse Han mærkede forurettede på panden: Hun var klattet; 0g hun sagde; at hun havde det varmt. Han tog ikke hendes temperatur: Det er ty-pisk sygeplejerskerne; der tager temperatur på patienterne. Han lyste hende i øjnene med sin lyspind. Det er en standardprocedure for at se om hendes pu-piller responderede. Det var ikke fordi, at han troede; at hun havde en svulst i hjernen: Han undersøgte også lymfeknuderne på halsen. De var ikke hævede, som han husker det. Han gik derfra til brystkasseområdet. Han lyttede i hvert fald på lungerne måske også på hjertet. Han kan ikke huske; om hovedgær-det var hævet, men ellers kunne han godt lave undersøgelsen. Han slog vist også på lungefelterne; 0g om der var noget med brystkassen: Han var i tvivl om, hvorfor der var bestilt et røntgenbillede. Han tror; at det må have været <anonym>Vidne 10</anonym> der havde bestilt et røntgenbillede . Forurettede havde ondt mange ste-der; og hun var forvirret over; hvor det gjorde ondt. Han undersøgte også selve brystkassen. Det gjorde ondt, når han trykkede, og han tænkte, hvor smerten kunne stamme fra. Han lavede så en brystundersøgelse; da hun hav-de ondt i brystkasseområdet. Det var nærliggende at lave den undersøgelse. Hun sagde; at det gjorde ondt i området. Man kan godt have ondt over alt; når man har 40 grader i feber og har influenza. Influenza udelukker ikke an-dre undersøgelser: Det var også for at se, om der var kræft; godartede knu-der eller betændelse. Undersøgelsen omfatter også lymfeknuderne i armhu-len. Han undersøgte alle 4 kvadranter. Han fandt ikke noget abnormt. Det gi-ver god mening, hvis han sagde det. De havde en snak om, at hun skulle un-dersøge sine bryster; da det er en god ide at tjekke efter en gang imellem. Brystvorterne var der ikke en særlig undersøgelse af. Brystvævet bliver klemt sammen; så det underliggende væv kan mærkes . Han kan ikke afvise, at brystvorten også er blevet berørt. Han kan ikke genkende, at han har hevet hende i brystvorterne. Han reagerede på smerter: Sådan har han det med alle patienter: Smertebilledet var foreneligt med, at han skulle lave en undersøgel-se af brysterne. Han tror ikke, at der var taget et røntgenbillede. Ved brystundersøgelse skal man lige op at sidde Han havde ikke gjort det, hvis han havde fornemmet; at forurettede ikke var ok med det. Han havde særligt fokus på samtykke ved personlige undersøgelser. Han kan ikke huske, hvordan han indhentede samtykket. Derefter undersøgte han maven; som han trykkede på. Han lyttede på tarmlyde. Hun sagde, at det gjorde ondt og be-skrev smerter: Han fandt, at hun havde ondt i den øvre og nedre del af ma-ven. Nedre del var ikke beskrevet; så det reagerede han på. Han tænkte; at det skulle han undersøge. Han lavede en rektal- og vaginalundersøgelse. Han tænkte ikke på, at han skulle ringe til <anonym>Vidne 10</anonym> Han lavede undersøgelserne; og han var ikke i tvivl om, at det skulle han. Før undersøgelserne havde han un-dersøgt rygsøjlen og ryggen; og der var der også symptomer; men det vurde-rede han som en biting Han indhentede samtykke 0g sagde; at det var hen-sigtsmæssigt at lave undersøgelserne. Han tog nye handsker 0g gele på. Der gik folk rundt på gangen. Der var også en servicemedarbejder inde under un-dersøgelsen for at spørge, hvad forurettede ville have til aftensmad. Medar-bejderen stak vist kun hovedet ind. Han kan ikke huske, hvilken undersøgelse han var i gang med. Servicemedarbejderen var inde i nogle minutter, og det har nok været med værnemidler. Forurettede havde også ændret afførings-mønster. Han bad hende lægge sig på siden og foretog undersøgelsen. Han mærkede efter en flerhed af ting; Han har lavet rektalundersøgelser, hvor der har været prostatakræft. Han ledte ikke efter noget specielt; men så efter blødning m.v. Han så også på handsken; da han tog den ud. Han fandt ikke noget abnormt. Han sagde, at det var normalt. Hans vurdering er, at hun måske med kropssproget responderede, at det var godt. Han kan ikke huske, om han da havde lavet en vaginalundersøgelse, eller om han foretog den da. Han skiftede handsker. Han lavede undersøgelsen i sengen. Han var ikke be-vidst om, at der var et gynækologisk rum; der skulle bruges . På skadestuen i <anonym>Hospital 1</anonym> havde de ikke sådan et rum; da de ikke foretog sådanne undersøgel-ser. Han ville inspicere de ydre forhold og mærke livmoder; æggestokke 0g æggeleder: Det ville være mest optimalt i et gynækologisk leje. Det var ikke hensigten at tage prøver; men at mærke forholdene; og om det kunne forkla-re årsagen til smerterne. Han brugte sin viden om kvinder i den fødedygtige alder, hvor der kan være en gynækologisk problematik ved mavesmerter. Han tænkte heller ikke umiddelbart på at ringe til <anonym>Vidne 10</anonym> Han vurderede ikke; at der var noget abnormt; men mere en generel ømhed. Han fandt ikke noget abnormt; og det var det, som han ledte efter. Derefter gik han ned til benene. Der var smerter i hofteområdet; der ikke var beskrevet. Han lavede en kort hofteundersøgelse. Forurettede sagde; at hun var opereret for hoftedysplasi. Det kunne godt være grunden til smerterne. Han bad hende om at stige ud af sengen. Hun skulle bøje sig fremover; så han kunne se, om hun var skæv i ryggen, mens han havde sine hænder på hofterne for at mærke skævheder; Han har ikke lavet undersøgelserne for sin egen skyld, men for at sørge for at patienterne bliver ordentlig behandlet. Der er nogle patienter; der er så dårli-ge, at han ikke vil lave en top til tå undersøgelse. I situationen reagerede han på de ting som han fik at vide. Han husker det sådan; at forurettede bukkede sig nogenlunde ned. Hun havde det måske sværere i hoftedysplasisiden. Han kan ikke huske; om han sagde; at hun kunne træne det:. Han mener ikke; at han pressede hende ned. Det ville være at "snyde? i undersøgelsen. Han tror, at forurettede ville have en stor striktrøje af, og det hjalp han med. Han af-koblede droppet. Der var snak hele tiden; både informativ 0g om forskellige ting. Han kan ikke huske; om han præsenterede sig som 29 <anonym>Kaldenavn 1</anonym> Han vil gætte på, at han har kaldt forurettede ved fornavn. Han kan ikke huske, at han har kaldt hende "lille frøken Det er hans opfattelse; at når man er på sygehuset, er man mere "primet? til at sige ja til en undersøgelse. I begyndelsen 9) får man et ja til at begynde konsultationen; men der indhentes også samtykker under-vejs. Her informerede han om grunden til undersøgelserne, når det var nød-vendigt; bl.a. ved rektalundersøgelsen. Han har ikke oplevet; at der ikke har været indhentet samtykke. Han mærkede ikke at forurettede syntes, at noget var ubehageligt, og at han bare skulle afsted. Han lavede sine undersøgelser på et lægefagligt grundlag. Han mener; at det var forsvarligt at udsætte hende for de undersøgelser i hendes tilstand. Der er nogle ting; som man selv undersøger, selvom det alle-rede er undersøgt. Han tog værnemidlerne af. Han sagde noget i retning af, at hun kunne se, at han var et almindeligt menneske. Han ønskede hende god bedring. Det kan godt passe, at klokken var 18.11. Hans vagt var slut, og det gik op for ham; at klokken var mange . Han kunne ikke nå at lave et journal-notat. Han gik ca. kl. 18.30. Han måtte vente med journalisering, da han ikke havde fundet noget abnormt; som der skulle handles på. Han nåede ikke at tale med <anonym>Vidne 10</anonym> på det tidspunkt. Han lavede heller ikke overlevering til andre læger; Han var bevidst om, at <anonym>Vidne 10</anonym> havde lagt en plan. Lige den dag havde han en aftale, der gjorde; at han skulle gå på et bestemt tidspunkt. Hans tan-ke var at joumnalisere det så hurtigt som muligt. Det ville være om morgenen dagen efter Der kunne godt være en risiko for, at forurettede så ville blive udsat for endnu en top til tå undersøgelse; men det er svært at sige. Når han får sygehistorikken fra patienten; vil han gerne vide, om der er nog-le der kan passe patienten derhjemme. Han og forurettede talte ikke om pri-vate ting Han sagde ikke noget om, at han gerne ville se hende privat. Han husker; at han kunne have sagt, at han ikke håbede at se hende derinde igen, forstået som at hun ikke blev syg igen Tiltalte har foreholdt sin forklaring under grundlovsforhør; fil 1, side 18, 7. nederste linje, forklaret, at han har forklaret sådan. Det var hans hensigt at journalisere hurtigst muligt, det vil sige dagen efter om morgen; men han kunne ikke tilgå systemet; da der var kommet en klage. Han havde ikke ind-talt et journalnotat. Han har oftest noter på sig, men det er sværere i isolati-onsrum. Foreholdt journal, fil 2, side 28, har han forklaret, at han ikke kan huske; at han så, at forurettede var konfereret med en bagvagt. Foreholdt samme journal, side 27, ved smerte 0g sanseindtryk; har han forklaret; at han som oftest ikke har sygeplejerskens notater fremme; 0g det er ikke noget; som han har fravalgt:. Han husker ikke at have set det. Det er ikke hans indtryk, at han som sådan var behandlingsansvarlig læge, men han havde mandat til at råde over bl.a. forurettede. Han havde forstået; at der var blevet lagt en plan. Hans opfattelse af, om der var en færdigudred-ning, har nok ikke været helt skarp. Han vidste ikke; at <anonym>Vidne 12</anonym> havde tilset forurettede. Forurettede var diagnosticeret med influenza A. Han opfat-tede ikke behandlingsplanen som endelig. På dagen opfattede han ikke; at der ikke skulle revurderes; men troede, at det skulle ske. Det var ikke alle patien-ter; der nødvendigvis fik en ekstra gennemgang, så de ikke kun var tilset en gang. Han læste det relevante i forurettedes journal. Han så ikke <anonym>Vidne 12's</anonym> notat på dagen. Der kom ikke et stor afsnit; men derimod en meget lille notits, som han ikke så. Han vidste ikke; at der var et gynækologisk rum. Han var be-kendt med, at akutafdelingen havde retningslinjer; men han kendte ikke ret-ningslinjer vedrørende patientansvaret i akutafdelingen. Han var bekendt med retningslinjen om EPJ, som han sikkert har læst den på et tidspunkt. Tiltalte har vedrørende sine søgninger på Safari forklaret; at han fik et opkald den 21- marts tidligt om morgenen fra sin chef <anonym>Vidne 9</anonym> der sagde, at der var en patientklage, hvem det var; og hvad det drejede sig om. Han blev ner-vøs, chokeret 0g berørt. Dagen efter opkaldet tænkte han tusinde tanker om, hvad der kunne være gået galt. Han tænkte vagten igennem; og hvilke under-søgelser havde han lavet. Han googlede på rektalundersøgelse og brystunder-søgelse. Han husker ikke; om han søgte på vaginalundersøgelse. Han gjorde det for at sikre sig, at han havde gjort det efter den rette indikation Han var meget be- og oprørt:. Han prøvede at finde ud af, om han havde lavet noget forkert. Hans intention var at journalisere det hele, men han blev suspende-ret. Han søgte én gang på hver ting; <anonym>Forurettede 1</anonym> har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at hun havde brækket sin fod og fået fuld gips på op til under knæet. Hun skulle ind til kontrol på <anonym>Hospital 1</anonym> Det kan godt passe, at det var den 14.januar 2022. Det var om formiddagen. Hun var sygemeldt;, da hun skulle have benet opad. Hendes far kørte hende ind til sygehuset. Hun gik med krykker:. Hen-des far ventede ude på gangen. Gipsen kom af, og det skulle vurderes; om hun skulle have gips på igen, eller om hun skulle have en Walkerskinne på. Hun havde forinden fået taget røntgen. Det var sygeplejersken; der tog gip-sen af:. Ved lægeundersøgelsen rørte tiltalte foden og vurderede hendes smer- ter. Han trykkede på foden og så, om hun kunne bevæge tæerne. Hun fik no-get blodfortyndende medicin i forbindelse med bruddet. Hun har en binde- vævssygdom med tendens til blå mærker, og hun fik nogle uprovokerede blå mærker, som ifølge hendes vurdering skyldtes medicinen. Hun spurgte; om det var sikkert at fortsætte med medicinen. Hun viste også mærkerne. Hun havde et stort blåt mærke på siden af låret. Hun havde kjole på med strømpe-bukser ud over gipsen. Strømpebukserne var taget af. Tiltalte bad hende trække kjolen længere op for at se efter blå mærker. Hun trak kjolen op om-kring hofterne, mens hun stadig sad på briksen. Hun var på det tidspunkt ale-ne med tiltalte. Han løftede mere op i kjolen og tog hænderne op og klemte hendes bryst to gange rimelig hurtigt; 0g så gik han bagom hende, hvor han stak sine fingre ind ihendes lyske for at tage hendes puls. Det var ubehage-ligt og meget nærgående. Som hun husker det, sagde tiltalte; at det var en ok puls. Hun tænkte, at han ikke kunne se blå mærker med hænderne. Hun hav-de ikke bh på. Tiltalte klemte på brystvævet. Hun husker det sådan; at det kun var i højre side. Hun kan ikke huske, om han så efter; om hun havde blå mærker på ryggen. Hun blev lidt forbløffet. Det var en uvant situation og meget grænseover- skridende. Man behøver ikke at have afstand til sin læge da det er en tillids-sag. En læge kan ikke undersøge én på 2 meters afstand. Det føltes forkert;, men hun sagde ikke fra, da der var et tillidsforbold. Hun mener at det kun var fingrene, der klemte om hendes bryst. Det føltes ubehageligt og grænseo-verskridende; at han havde hånden nede ved hendes lyske. Det var ved det ben; hvor hun havde foden i gips. Derefter blev det vurderet, at hun skulle have gips på igen; og det var sygeplejersken; der lagde det på. Hun fik at vide, at hun skulle til en opfølgende kontrol for at sikre; at det groede rigtigt sammen. Da hun forlod sygehuset, havde hun et hav af tanker; men hun havde ikke lyst til at komme tilbage. Det havde været ubehageligt, og hun havde ikke selv kunnet sætte en grænse. Hun spekulerede meget på, hvordan det videre forløb kunne være. Hun kontaktede efterfølgende sygehuset: Hun talte med en på hovednummeret, 0g hun havde en videokonsultation med sin egen læ-ge, hvor hun sagde; at hun ikke ville tilbage. Det kunne hun kun opnå ved, at hun blev afsluttet på <anonym>Hospital 1</anonym> 0g efterfølgende blev henvist til et an-det sygehus. Dette skete, og hun blev henvist til <anonym>Hospital 3</anonym> Det var episoden ovenfor; der var tungen på vægtskålen; men hun var gene-relt ikke tilfreds med <anonym>Hospital 1</anonym> Det var hendes læge, der kaldte det et overgreb under konsultationen Hun ved ikke, om det står i henvisningen. Hun synes ikke; at hun er voldsomt blufærdig, men hun har en klar grænse. Hun har en sygdom; der gør, at hun har en tendens til blå mærker, og det er hendes opfattelse, at den blodfortyndende medicin forstærkede dette. Det var første gang hvor hun spurgte om det. Hun ved ikke, hvornår hun fik det blå mærke, men hun brækkede foden den 4. januar 2022. Hun blev også øm af de blå mærker, men det talte hun ikke med lægen om. Sygeplejersken var der ikke; da hun blev undersøgt for de blå mærker; og hun husker ikke; om syge - plejersken var der før. Der blev klemt på brystet, sluppet og derefter blev der klemt igen. Hun mener ikke, at placeringen af hånden ved klemmene flyttede sig. Hun oplevede, at der på <anonym>Hospital 1</anonym> var mangel på behandling; da hun brækkede foden. Hun ventede først i 3 timer; hvor de havde glemt at sende hende i røntgen; og der var kun en lægestuderende på arbejde. Hendes egen læge sagde ikke; hvad han ville skrive i selve henvisningen; som hun ikke har læst. Hun husker ikke; at hun talte med lægen herom. Det ene-ste problem var, at hun var i et forløb, 0g derfor kunne hun ikke bare skifte. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han er praktiserende læge i <anonym>By 3</anonym> Han kan ikke huske; hvor længe han har været læge for <anonym>Forurettede</anonym> 1, som han ikke umiddelbart kan genkal-de. Han kan huske, at der kom en henvendelse fra en patient, der havde et problem med sit bevægeapparat. Hun kom ind hos ham; og de så på det ske-te. Patienten havde været på <anonym>Hospital 1</anonym> hvor der var sket behandling. Han og patienten blev enige om, at hun skulle henvise til en ortopædkirurg. Han ville henvise hende til <anonym>Hospital 1</anonym> og det sagde patienten; at det skulle hun i hvert fald ikke. Hun var blevet seksualiseret; og en mandlig læge havde taget på hende. Foreholdt afhøringsrapport; fil 2, side 467, 2. afsnit, har han forklaret; at han har forklaret; at han huskede, at patienten var oprevet. Da de begyndte at ta-le om <anonym>Hospital 1</anonym> blev patienten oprevet. Han havde kun fået tilsendt et resume; måske et udskrivningsbrev. Han tænker; at han har læst det. Han vil formode, at han har læst det seneste, og der har formentlig stået 10-12 linjer om, hvad der er sket. Hans fokus har været på patientens fod, og krænkelses-problematikken kom til sidst i konsultationen. Foreholdt samme afhøringsrapport, fil 2, side 468, 2. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske notatet;, men at det som patienten beskrev; slet ikke hang sammen med, at hun havde brækket sin ankel. Det stod klart, at det ik-ke var et uheld. Han kan ikke sige; om hans patient var blufærdig. Han kan ikke huske, om han anbefalede patienten at anmelde forholdet. Han kan hel-ler ikke huske, om han opfordrede til at klage til hospitalet. Foreholdt henvisning til <anonym>Hospital 3</anonym> fil 2, side 470, har han forklaret, at han henviser et iværksat forløb. Han havde foreslået patienten; at der kun-ne være et andet personale på <anonym>Hospital 1</anonym> Han går ud fra, at det var den 20. januar 2022, at han havde konsultationen. Det kan godt være, at det var en videokonsultation. Han har glemt det; hvis det var en sådan konsultation. Han vil gætte på, at det notat, der er fra konsultationen; er næsten det samme som det anførte i den fremlagte henvisning. Han tror, at "raget på hende? er hans formulering. Det var en speciel konsultation; da patienten var så opre-vet. Han havde en klar fornemmelse af, at det var en klar krænkelse. Han kan godt have noget andet stående i selve journalsystemet; da det er specielt; at han har henvist til <anonym>Hospital 3</anonym> Der skal være en begrundelse for, hvor-for der sker henvisning til et andet sygehus; end til det hospital man hører til. Han kan ikke huske, at patienten omtalte blå mærker og bekymring for blod-fortyndende medicin. Det er efter hans opfattelse almindeligt; at der er stud.med 'ere ansat i skadestuen. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at han er <anonym>Forurettede 1's</anonym> kollega. Han og <anonym>Forurettede 1</anonym> var hjemsendt i januar 2022 pga. corona, 0g de mødtes på Teamsmøder Han vidste godt, at hun havde brækket benet. De havde Teamsmøde den 17.januar 2022, hvor hun var sy-gemeldt. Han havde også på Teamsmøder set hendes fod. De er gode venner og tætte kolleger. Han spurgte, hvordan hendes tjek på sygehuset var gået. Hun sagde; at det var surrealistisk. Den pågældende læge havde taget hende på brysterne og ført en hånd til hendes trussekant for at tage pulsen. Foruret-tede er ikke normalt en meget blufærdig type. Hun virkede chokeret. Hun sagde, at hun også havde sagt det til sin mand. Vidnet sagde, at det skulle meldes til lægenlsygehuset, men hun ville tænke over det, da hun og lægen var alene, da det skete. Han mener; at hun efterfølgende har meldt det til sin læge. Han opfordrede hende ikke til at melde det til politiet; Han hørte ikke mere til det. Han hørte først om det igen, da det i pressen kom frem at der var andre forhold, hvor <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde; at hun havde meldt det:. Han var ikke inde over det. De talte heller ikke om, at det var kommet frem i pressen: Han vidste ikke; at det var samme læge; da det i pressen var angivet; at forholdet var fra <anonym>Hospital 2</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde til ham, at lægen havde stukket sin hånd ind under kjolen 0g tryk-ket på brystet t0 gange. Foreholdt afhøringsrapport den 19. maj 2022, fil 2, side 456, har han forkla-ret, at han fik forklaringen læst op; 0g han var enig heri. Foreholdt samme rapport, side 457, 3. sidste afsnit, har han forklaret, at han muligt har sagt det til politiet; men han kan ikke huske, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle kontakte politiet. Det var på Teamsmødet; at de talte om det. Han kan ikke huske, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle have sagt det på Teamsmødet den 17.januar 2022, ligesom han ikke husker; at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde kontaktet politiet. <anonym>Forurettede 2</anonym> mødte som vidne og har for lukkede døre vedrørende for-hold 3 forklaret; [ Dørlukning ] /side 23 [ Dørlukning ] /side 24 [ Dørlukning ] /side 25 [ Dørlukning ] /side 26 [ Dørlukning ] [ Dørlukning ] <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne vedrørende forhold 3 forklaret; at hun er læge for <anonym>Forurettede 2</anonym> og har været det siden 2018. <anonym>Forurettede 2</anonym> er en blu-færdig person: Hun har haft en del lægebesøg, 0g vidnet kender hende ret godt. Hun talte med <anonym>Forurettede 2</anonym> omkring den 18.januar 2022. Det handlede om <anonym>Forurettede 2's</anonym> datter og ved samtalens afslutning, fortalte <anonym>Forurettede 2</anonym> at hun havde været indlagt. <anonym>Forurettede 2</anonym> spurgte; om det var normalt at blive undersøgt meget grundigt. Hun sagde, at tiltalte hav-de undersøgt bryster og indvendigt; 0g spurgte; om det var normalt. Vidnet fandt epikrisen og sagde; at en ung læge godt_ kunne undersøge fra top til tå. Der stod ikke noget i epikrisen om det, som <anonym>Forurettede 2</anonym> beskrev vedrø-rende brystundersøgelse og indvendige undersøgelser. Der stod, at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde været kørt op og havde fået smertestillende. <anonym>Forurettede 2</anonym> var kommet til skade med sit knæ, 0g det var hun kommet mange gange. Vidnet kan ikke huske; om der stod, at der var flere læger inde over Hun ville ikke ud fra epikrisen tænke; at det var relevante undersøgelser. Hvis det var en opgave; som lægen havde fået, så ville det have stået i jour-nalen. Man kunne godt lave en top til tå undersøgelse på skadestuen; men hun har aldrig oplevet; at der skulle være undersøgelse af brystvævet ved mistanke om brækket ribben, eller indvendige undersøgelser. Brystvævsun-dersøgelse vil sandsynligvis kun ske ved synlige skader. Det ville ikke være relevant at lave hverken en vaginal- eller en rektalunder- søgelse i dette tilfælde Hvis man ikke kan lave strakt benløft; så vil rektalun- dersøgelse måske kunne give mening. Hvis der er føleudfald, så kunne det måske forsvares for at se, om der var brud i ryggen. Hun mener heller ikke; at der var angivet; at der var lavet en rektalundersøgelse. Hun sagde til <anonym>Forurettede 2</anonym> at hun havde forventet; at det var journalført. En del af lærin-gen er også at føre journalen. Hvis opgaven var en top til tå undersøgelse; så kan det ikke være en forglemmelse. Hun talte med <anonym>Forurettede 2</anonym> om, hvad der kunne gøres ved det. Det var først dagen efter. Hun anbefalede; at det blev meldt til politiet. <anonym>Forurettede 2</anonym> ville ikke anmelde det; da hun var bange for, at der ikke var nogen; der ville tro på hende. Hun tror også, at de talte om, at der kunne klages til Styrelsen for Patientsikkerhed. Hun sagde; at det ville tage lang tid. Hun mente, at det var relevant at tale med den ledende overlæge; men det ville <anonym>Forurettede 2</anonym> heller ikke. <anonym>Forurettede 2</anonym> ville tænke over det. Vidnet havde en uddannelseslæge, der havde været på akutmodtagelsen på <anonym>Hospital 1</anonym> og hun spurgte sig for vedrørende tiltalte. Uddannelseslægen sagde; at han ikke havde noget at udsætte på tiltalte. Hun mener ikke, at <anonym>Forurettede 2</anonym> kontaktede hende igen; før uddannel-seslægen kom og sagde, at der var en sag i <anonym>By 2</anonym> hvor tiltalte var vare-tægtsfængslet. Hun var inde for at læse om sagen og kontaktede derefter <anonym>Forurettede 2</anonym> og fortalte om sagen i <anonym>By 2</anonym> Hun sagde, at <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle tænke på, at den anden kvinde stod i samme situation og havde behov for, at der var en, der bakkede op. De aftalte, at vidnet skulle få fat i politiet for at høre om den videre fremgangsmåde. De anmeldte forholdet sammen; og hun mener også, at der blev lavet en klage til Patientklagenæv-net. De udfyldte klagen sammen foran skærmen. Hun mener, at <anonym>Forurettede 2</anonym> fortalte flere ting som ikke var fortalt i begyndelsen. <anonym>Forurettede 2</anonym> ville ringe til tiltalte for at spørge hvorfor undersøgelserne var lavet. Det frarådede vidnet. Det var før anmeldelsen: Vidnet mente, at man skulle gå di-rekte til den ledende overlæge. Hun 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> fandt sammen tiltal-te på de sociale medier Hun kan ikke huske; at <anonym>Forurettede</anonym> 2 ville kon-takte tiltalte på anden vis, men det fortalte hun senere, at hun havde gjort. Det var, da en betjent ringede og spurgte; om <anonym>Forurettede 2</anonym> havde kon- taktet tiltalte på Facebook Hun har ikke opfordret <anonym>Forurettede 2</anonym> til at op-søge tiltalte på de sociale medier <anonym>Forurettede 2</anonym> er meget blufærdig og vidnet har svært ved at komme til at lave en gynækologisk undersøgelse på <anonym>Forurettede 2</anonym> Vidnet kunne ikke se sygehusjournalen; men kun det, som hun fik sendt fra sygehuset. Hun me-ner, at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde fået morfin i ambulancen. Som yngre læge skal man lære at lave en journal. En måde er ved at lave en top til tå undersøgelse. Det vil man kunne få som opgave i begyndelsen af sin uddannelse; men så forventes det også, at det står ijournalen. Der er journal- føringspligt for alt, hvad man laver. Hvis der er lavet en grundig undersøgel-se, vil der stå om hoved, ansigt, arme, ben m.v. Hun kan ikke huske; at hun har frarådet <anonym>Forurettede 2</anonym> til at tage kontakt til tiltalte på de sociale medier. Hun vil have gjort det, hvis der var en samtale; da der ikke ville komme noget ud af det. Det burde gå gennem en anden instans. Hun kan ikke huske; om det var ved første konsultation; at hun og <anonym>Forurettede 2</anonym> søgte tiltalte frem på Facebook, men hun tror det. Hvis en yngre læge får en opgave, så er det fra en ældre læge; der gennemgår journalnotatet, så der er noget læring i det. Det vil derfor skulle bruges til su- pervision. Hvis opgaven ikke er givet af en anden læge så vil man ikke kun-ne lave en top til tå undersøgelse. Der vil man lave en fokuseret undersøgel-se. Det vil heller ikke være relevant. Fokus skal være på patientens proble-matik. Yngre læger har ikke en adgang til at lave udvidede undersøgelser; fordi man er under uddannelse. Man skal ikke kigge en patient i øret, hvis pa-tienten kommer med en forslået fod. En undersøgelse skal være lægeligt be-grundet. En rektalundersøgelse vil ikke være det første; der bliver foretaget, og en va- ginalundersøgelse vil ikke være en del heraf: Man kan ikke se noget ordent-ligt, hvis ikke undersøgelsen er i et gynækologisk leje med brug af relevante instrumenter. En rektalundersøgelse kan foretages på et almindeligt leje. <anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne vedrørende forhold 3 forklaret, at hun er veninde med <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun hentede <anonym>Forurettede 2</anonym> på sygehuset:. <anonym>Forurettede 2</anonym> er en god veninde. Hun stod ved siden af, da <anonym>Forurettede 2</anonym> faldt på løbebåndet. <anonym>Forurettede 2</anonym> var ikke bevidstløs ved faldet, men derhjemme kunne der ikke op- nås kontakt med <anonym>Forurettede 2</anonym> Vidnet ringede først til lægevagten; der sendte en ambulance. Der gik lang tid, 0g så blev der på ny rekvireret en ambulance. Vidnet blev hos <anonym>Forurettede 2's</anonym> børn 0g var ikke med ude ved ambulancen. Der var liv i <anonym>Forurettede 2</anonym> før hun kørte væk i ambulancen. <anonym>Forurettede 2</anonym> ringede for at få sine nøgler og telefon. Vidnet hentede <anonym>Forurettede 2</anonym> sammen med bl.a. dennes børn. Både <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte var i rummet på sy-gehuset, og tiltalte præsenterede sig. Tiltalte virkede som om, at han var på vej ud af stuen. Hun husker ikke; om <anonym>Forurettede 2</anonym> havde dyne på. Stemningen var lidt mærkelig. Hun kan ikke forklare hvorfor: <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde ikke noget; da vidnet kom ind på stuen. Hun mærkede stemningen dengang, og <anonym>Forurettede 2</anonym> virkede ikke som sig selv. Det var først, da hun kom hen til <anonym>Forurettede 2</anonym> at hun tænkte, at der var en underlig stemning: <anonym>Forurettede</anonym> 2 havde mange smerter, men virkede anderledes. Hun kan ikke huske, om vidnet fik at vide, at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde fået noget smertestillende. Da de forhold sygehuset; tog de på McDo-nald's. <anonym>Forurettede 2</anonym> havde krykker og var meget smertepåvirket. Hun kan ikke huske, hvornår <anonym>Forurettede 2</anonym> fortalte; hvad der var sket. Det var nok en uge efter. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde, at hun havde talt med sin egen læge. Vid- net gav bare <anonym>Forurettede 2</anonym> nogle krammere. Hun så, at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde fundet til-talte på Messenger; og at <anonym>Forurettede 2</anonym> og tiltalte havde skrevet sammen. <anonym>Forurettede 2</anonym> ville have tiltalte til at indrømme noget, og derfor skrev <anonym>Forurettede 2</anonym> til tiltal-te. Hun kan ikke huske, hvornår denne korrespondance fandt sted. Hun me-ner, at <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde; at hun havde fået tiltalte til at indrømme noget. Hun har ikke talt med <anonym>Forurettede 2</anonym> om at anmelde det til politiet. Hun synes ikke; at <anonym>Forurettede 2</anonym> er en blufærdig person. Hun er helt sikker på, at lægen var på stuen; da hun kom ind på stuen. Foreholdt afhøring den 14.juni 2022,fil 2, side 512, 3. afsnit, har hun forkla - ret, at hun er sikker på, at tiltalte var der, da hun kom. Hun har talt med sin svigerinde om det. Hun havde ingen kontakt med sygeplejersken. De var kommet med nøgler og telefon og for at hente <anonym>Forurettede 2</anonym> Hun har ikke talt med <anonym>Forurettede 2</anonym> om, hvorvidt det var en god eller dårlig ide, at <anonym>Forurettede 2</anonym> havde kontakt med tiltalte på de sociale medier. Hun ved ikke, hvor lang tid efter; at hun fik det at vide. <anonym>Forurettede 2</anonym> sagde ikke; at andre havde frarådet hende det. Hun ved ikke; hvordan forholdet er anmeldt. Foreholdt samme afsnit i afhøringsrapporten har hun forklaret; at hun efter- følgende har fundet ud af, at tiltalte præsenterede sig. <anonym>Vidne 5</anonym> har som vidne forklaret, at hun er ansat på <anonym>Hospital 1</anonym> Hun var også ansat i januar 2022. Hun er hoveduddannelseslæge 0g ved at uddanne sig til speciallæge. Hun var kollega med tiltalte. Hun indgår i den daglige drift; 0g hun superviserer og underviser yngre læger. Hun har også superviseret og undervist tiltalte. Hun gennemgår alle skadekort på tilsete patienter på skadestuen; 0g hjælper med spørgsmål ved stuegang. Hun kigger også på journaler; ligesom hun superviserer ved operationer: De yngre læger er alene tilknyttet akutmodtagelsen. Hun er som bagvagt ik-ke så meget dernede; som mellemvagten er. Den yngre læge er forvagt og er til stede i akutmodtagelsen. Der er også en akutlæge til stede. Der er en for- ventning om, at der bliver ringet mere til én som hende, da de yngre læger er mere uerfarne. Skadestuen er et meget superviseret sted. Dagen efter gen- nemgås alle kontakter; 0g der vil vagthavende se, hvad der er lavet dagen før, hvis det er journalført. Man skal lære at skrive journal og skrive notater. Yngre læger skriver meget prosatekst. Man skal være præcis i sine formuleringer Det er noget; som man skal lære. Under supervision gennemlæses notater; 0g der gives feed-back. Hun har haft stuegang med tiltalte, så hun har givetvis superviseret. Hun går selv meget op ijournalføring. Ijournalsammenhæng skal sproget være fagligt; da det er kommunikation mellem læger; og man skal hurtigt kunne få et overblik. Relevante ting skal med. Positive og negative fund vil altid blive skrevet ned. Hvis der er indika- tion for en undersøgelse, skal det journalføres. Der skal altid være en grund til at lave en undersøgelse. Så kan efterfølgende kollega se, hvad der er tænkt. Det lærer man allerede på universitetet. Der er tidstro journalføring og det er vigtigt; at der joumnalføres efter pati - entkontakt, medmindre der er kommet andet akut. Det skal ske for at undgå, /side 31 at information går tabt. En sekretær kan rykke for journalføring, men det vil typisk være dagen efter . Hun er selv traumeleder og dikterer , mens der scan-nes, for at sikre, at der sker journalføring. Der kan ikke gå flere dage. Det er væsentligt, at journalen skrives, før vagten slutter . Ved stuegang vil man ikke tænke over det, men det vil man både i ambulatoriet og i akutmodtagelsen. Det skyldes, at der ved stuegang kan være uændrede forhold. Hun kan ikke huske, hvor længe hun arbejdede sammen med tiltalte, men det er under 1 år . Hun husker ikke, at hun har set patienter med tiltalte. De har primært talt om journaler på kontoret. Hun husker tiltalte som kæk og lidt fremme i skoen. Fagligt lå han på niveau med de andre yngre læger . Der var ikke undersøgelser , der stak ud. Hun ville have bemærket dette, hvis det var journalført. T iltalte tog mange selvstændige beslutninger , hvor hun forvente-de, at der ville blive ringet mere og spur gt om hjælp. Det kan dog også give et flow . Hun studsede over det. Hun husker ikke konkret, at hun har talt med tiltalte om det under supervision. Hun husker heller ikke, at hun specifikt har beskrevet journalføring, da det er udpenslet på universitetet, og når man er i klinik. Det bliver indpisket, at der skal skrives om både positive og negative fund. Der er en hel del undervisning i journalføring på universitetet. Det er forskelligt fra universitet til universitet, men det læres i klinik. I skadestuen kan det være svært at gå tilbage og se, hvem der har behandlet en patient, hvis der har været en lille gruppe læger på arbejde. Det beder hun i givet fald sekretæren om at undersøge. Hun er også selv blevet rykket for et glemt notat. Læger er også bare mennesker . Hvis en patient ikke kan lave strakt benløft, og der laves en rektalundersøgel-se, giver det ikke mening ikke at få det journalført. Det skulle helt sikkert jo- urnalføres. Det er en utrolig vigtig undersøgelse. Ellers ville hun som vagtha- vende kunne finde på at indkalde patienten igen. Manglende strakt benløft er ikke i sig selv indikation for en rektalundersøgelse. Det afhænger af føleforst- yrrelser og traumemekanismen. Det er ikke en undersøgelse, som man bare laver . Der skal være en god indikation for det, og det skal journaliseres. Alle objektive undersøgelser skal journalføres. Det gælder også undersøgel-ser , hvor der mærkes, lyttes eller undersøges hulrum. Det beskrives også, hvordan man fremstår . I skadestuen er der fokus på relevante undersøgelser . Det vil undre hende, at der skal laves en vaginalundersøgelse på skadestuen, hvis der er traume på benet. De har ikke en stue til undersøgelsen, og det vil være en gynækolog eller mave-/tarmkirur gisk læge, der skal lave den. Det vil ikke give mening ikke at lave det på en korrekt briks med de korrekte instru- menter . Rent logistisk kan det være forskelligt, hvor en gynækologisk under - søgelse laves. Det vil oftest være på en medicinsk stue. Sådan har det været de steder , hvor hun har været. Hun har ikke oplevet skadestuer , der laver gy- nækologiske undersøgelser . <anonym>Vidne 6</anonym> mødte som vidne og har forklaret, at han er cheflæge på orto- pædkirurgisk afdeling på <anonym>Hospital 1</anonym> hvor tiltalte har været ansat. Til-talte var ansat i en uklassificeret stilling for at dække nogle opgaver. Det kan godt passe, at tiltalte var der 3-4 måneder. Han har mødt tiltalte til morgen-konference og konference i løbet af dagen. Han har ikke haft specielt mere med tiltalte at gøre end andre. Tiltalte var på et tilfredsstillende fagligt nive-au. Tiltalte er en jovial ung mand med godt humør; der altid var god for en frisk bemærkning. Der var ikke noget påfaldende. Yngre læger er som oftest ydmyge både fagligt og socialt. Tiltalte var mere jovial og social end de fle-ste. Han overvejede ikke dette i forbindelse med patientkontakten; og han talte ikke med tiltale herom. Der er andre læger, der havde mere kontakt med tiltalte, så vidnet har ikke haft grund til at tale med tiltalte om patientkontakt. Han kan ikke huske, at han hørte noget herom fra de andre læger. Han min-des, at tiltalte i ambulatoriet har spurgt vidnet om noget, og det har været på et fint niveau. Tiltalte var ikke særligt spørgende; men har også spurgt andre om faglige spørgsmål. Tiltalte spurgte ikke om unødvendige ting; Det er ikke vidnet, der som udgangspunkt gennemgår joumnaler ført af yngre læger; men derimod supervisorer; der gør det. Han gør det dog i mindre grad De yngre læger har et andet erfaringsniveau end ældre læger. Han er vant til, at der stilles mange spørgsmål af faglig karakter; og det er helt naturligt. Som han husker det;, var tiltalte ansat for at dække en plads i akutafdelingen; der ikke selv havde tilstrækkelig bemanding. Han var ikke nærmeste bagvagt for akutmodtagelsen: Han har det faglige ansvar for en lille del af den behand-ling der sker og derudover administrativt ansvar. Man vil normalt spørge den nærmeste bagvagt. I akutmodtagelsen er der nok et større patient- og tidspres . Ventetiden er længere; og der er fokus på at begrænse ventetiden: Det er ikke sjældent; at sygeplejersker hjælper med at få patienterne igennem. For ham at se var tiltalte en glad ung mand. Han bed mærke i, at der kunne komme nogle kommentarer fx om vidnets privatliv; hvilket ikke var normalt. Det kunne fx være; at tiltalte spurgte til, hvordan det gået på golfbanen. Der har ikke været samtaler om hvorvidt tiltaltes omgangsform kunne tematise-res i forhold til patienter: Der er heller ikke tradition for det. Udgangspunktet er;, at det er et læge-/patientforhold om den konkrete skade. Man skal selv finde sin egen form at være læge på. Hvis en patient har sagt; at der har væ-ret en god oplevelse, lader de det gå videre. Han kan ikke huske; at det har været tilfældet vedrørende tiltalte. Han har også set journalnotater fra tiltalte fx på konferencer. Han husker ikke; at det gav anledning til, at han har sam-taler med tiltalte herom. Foreholdt afhøringsrapport af 26. oktober 2022, fil 2, side 134 nederst;, har han forklaret, at han sagtens kan have haft et par snakke om mudrede billeder i journalen. Yngre læger bruger meget prosatekst. Det har ikke noget speci-fikt med tiltalte at gøre. Der skal gerne skrives kort og præcist. Jo yngre man er, des større behov har man for at skrive alt, og jo ældre man er, des oftere skriver man kun; hvad man finder: Yngre læger opfordres af de andre til at skrive mere. Det er kun det vigtige; der skal skrives ned. Det er det relevante for skaden. Ved en forundersøgelse af en skade, så er det, der hører til ska-den; der skal journalføres . Hvis der er et traume, hvor knæ 0g ankel er smadret ved fald fra løbebånd, og hvor der ikke kan laves strakt benløft, vil han forvente, at undersøgelsen kun er rettet mod benet. Der skulle også være rygundersøgelse og indikatio-ner fra ryggen, før der skulle laves en rektalundersøgelse. Hvis man har haft mistanken om nerveskade, skal det journalføres, og det vil være en fejl ikke at anføre det. Patienten risikerer også at få lavet den samme undersøgelse to gange. Undersøgelser skal være lægeligt begrundet; og de skal journaliseret. Det vigtigste er, at patienten får den behandling som patienten skal have. Der er mange undersøgelser; der laves t0 gange. Tilstanden kan også udvikle sig. Han har aldrig som cheflæge givet en yngre læge til opgave at lave en top til tå undersøgelse. En sådan undersøgelse vil være; hvis man kommer ind som traumepatient. Der laver traumecentret sådanne undersøgelser. Det laves ik-kei skadestuen. Der skulle være en klar lægelig mistanke; før han ville lave en vaginalundersøgelse. Han ville i så fald tilkalde en kollega og bede en spe- cialist om at lave undersøgelsen. Undersøgelsen skal ikke laves i en alminde-lig seng. Han ville ikke selv gøre det med sine 30 års erfaring. Man kan godt lave en rektalundersøgelse alene. <anonym>Forurettede 3</anonym> har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret; at hun blev indlagt; da hun i et par dage havde over 40 grader i feber. Hun vågnede om søndagen 0g kunne ikke rejse sig. Hun kastede op og var rimelig dehydreret. Hun tænkte, at det var en god ide at ringe til vagtlægen og blev visiteret, så hun blev hentet og kørt på <anonym>Hospital 2</anonym> Hun hav-de det fortsat skidt. Hun følte sig skidt tilpas, og det flimrede for øjnene; når hun rejste sig. Hun kom op på akutafsnittet og ind på en stue. Hun havde mundbind på, og hun blev hentet af reddere med værnemidler Hun blev tilset af en kvindelig læge; 0g der var en sygeplejerske; der lagde en venflon. Hun blev lyttet på lunger og hjerte; hvor hendes T-shirt blev løftet op bagpå. Hun kan ikke huske; om hun blev lyst i øjnene. Hun fik mærket på sine lymfeknu-derne og på maven. Hun blev også testet for influenza m.v. Hun fik lagt et drop og sov lige efter; at hun blev undersøgt. KI. 15 fik hun at vide; at hun havde influenza A. Der kom en læge fra infektionsmedicinsk afdeling, som vurderede, hvad der skulle ske. Lægen ville ikke foretage sig yderligere; men hun skulle blive til dagen efter; Lægen ville dog måske tage et røntgenbillede af hendes lunger: Lægen sagde ikke; under hvilke omstændigheder der skulle tages røntgenbillede. Hun kan ikke huske, om han også tjekkede hendes hjer-te 0g lunger m.v Hun fik nogle piller mod influenza, og så skulle hun forts-ætte sin væskebehandling Hun sov derefter og lå næsten begravet under dy-nen. Hun havde det ikke særlig godt. På et tidspunkt blev hun vækket af en sundhedsassistent og tiltalte . Hun våg- nede, fordi nogle talte til hende. Hun så først sundhedsassistenten; der stod i /side 34 døren. Han var ikke inde på stuen, for man skulle have alt muligt udstyr på. Han spurgte bare, hvad hun ville have at spise. Tiltalte lukkede døren, hun blev spur gt om navn og cpr .nr. Hun tænkte, at det var en læge. Hun vidste ikke helt, hvad klokken var . Hun tænkte, at der var vagtskifte. Hun magtede ikke at tage sin hættetrøje af og spur gte, om til-talte ville hjælpe hende med at få den af. Han blev stresset og sagde, at det plejede at være sygeplejerskerne, der normalt gjorde det. Han pillede ved droppet. Hun tog hættetrøjen af. Hun tænkte, at det var utroligt, at en læge ikke kunne finde ud af at fjerne et drop. Hun tænkte, at han var ny . Tiltalte gik over på den side af sengen, hvor døren var . Han sagde ikke, at hun skulle undersøges eller revurderes, eller at der havde været vagtskifte. Han sagde ikke noget. Hun blev bedt om at lægge sig på ryggen. Han tog hendes T - shirt op til omkring kravebenet. Hun havde ingenting på indenun-der . Han lyttede på hende med stetoskop ved hjertet uden at sige hvorfor . Han sagde, at han lige ville undersøge hendes bryster for ujævnheder , og spur gte, om hun huskede at få det gjort. Han spur gte, om hun huskede at gø-re det regelmæssigt. Det skulle hun huske at gøre, og han kaldte hende ”unge frøken” . Det var en lidt primitiv og nedladende måde at tale til en patient. Hun havde fornemmelsen af, at han prøvede at være sjov eller charme sig ind. Det blev sagt på en sjofel/slesk måde. Han undersøgte så hendes bryster i noget tid. Det var ikke en systematisk undersøgelse. Hun har aldrig fået un-dersøgt sine bryster tidligere. Det var ikke hårde tryk. Hun sagde ikke, at hun havde ondt. Han nev herefter i hendes brystvorter . Hun lå og kiggede op i loftet og tænkte, at han skulle få det overstået. Der blev hevet hårdt, men hun vidste ikke, om det var noget, som man gør . Det var ubehageligt, men det sagde hun ikke. Hun blev bedt om at sætte sig op, da han skulle undersø-ge brysterne nærmere. Hendes T -shirt var fortsat oppe ved kravebenet. Han blev ved med at nive i hendes brystvorter . Han spurgte, om det gjorde ondt, og hun svarede, at da hun havde influenza gjorde alt jo ondt. Hun fornemme-de heller ikke, at dette var en systematisk undersøgelse. Hun kunne godt mærke, at det ikke var behageligt. T iltalte sagde ikke, om der var ujævnhe-der , og hun spur gte heller ikke selv . Hun ville bare have det overstået. Tiltalte spur gte så, hvad hun lavede til dagligt. Han tog hendes arm og påpe- gede hendes tatovering og spur gte, om den havde en betydning, ligesom han spurgte ind til hendes Star W ars T -shirt. Han tog hendes arm op i hendes an-sigt og spur gte, om hun var slem og tog sol, hvilket hun afkræftede. Det fremstod, som om han ville være venner eller flirte, men hun svarede. Tiltalte bad hende om at vende sig om på maven. Han sagde da, at hr . doktor skal ud at hente nogle remedier . Hun tror , at det var første gang, at han sag-de det. Hun syntes, at det var mega primitivt, og hun følte, at han prøvede at hæve sig over hende. Hun havde ikke hans navn da. Hun tjekkede sin telefon, da hun ikke vidste, hvad klokken var . Han var irriteret over , at hun tjekkede sin telefon. Hun blev da chokeret og følte, at det var ubehageligt. Han var ik- /side 35 ke den klassiske lægetype. Hun var ikke bange, men det var ubehageligt. Hun sagde, at hun bare skulle se, hvad klokken var . Så skiftede tiltalte jar gon. Hendes trøje blev trukket op, og hun blev trykket på ryggen. Han spur gte, om det gjorde ondt, og hun sagde, at det gjorde ondt, da hun havde influenza og til dagligt arbejdede på kontor . Han spur gte, hvor hun boede, og hun sva-rede. Han spurgte også, om hun boede alene. De andre læger spur gte kun, om hun boede alene til daglig. T iltalte gravede efter et svar på, om hun havde en kæreste. Det var aparte spør gsmål. Oplysningerne stod også i hendes jour -nal. Han sagde, at hun skulle have sine bukser af. Han tog både hendes buk-ser og strømper af. Han sagde ikke hvorfor . Han sagde heller ikke noget om en undersøgelse, som han ville lave. Hun opfattede det sådan, at han ville un-dersøge noget. Han trykkede op langs benene og på låret, og hun svarede, at det gjorde ondt, men ikke usædvanligt ondt. Han trykkede også ind i hendes baller , hvor hun gav et ryk, og så grinede han. Hun sagde så, at det gjorde ondt. Han tog fat i hendes ankler og holdt fast og trak noget op for at tjekke reflekser eller lignende. Han grinede igen og spur gte, om hun var kilden. Hun gav indtryk af, at hun ikke kunne lide det, og bagefter tog han fat i den anden ankel. Han grinede sandsynligvis ad, at hun reagerede. Så tog han hendes fod op mod ballerne og spurgte til mobilitet. Hun sagde, at hun var hoftedyspla-siopereret. Han spur gte, hvor længe siden det var . Hun svarede, at det var 10 år siden, og at hun ikke var særlig mobil. Han sagde, at hun skulle have en bedre mobilitet, ellers ville hr . doktor komme efter hende. Hun blev irriteret, for hun har styr på sin hoftedysplasi, og hun stoppede med at svare ham. Han undersøgte hoften yderligere, hvor han rykkede i hendes ben, og det har hun prøvet rigtig mange gange. Det var ikke, som det plejede at være. Hun sag-de, at hun var tilknyttet dygtige ortopædkirur ger, men han stoppede ikke sine undersøgelser . Hun blev bedt om at vende sig om på ryggen, da han skulle undersøge hendes ind- og udgange. Hun tænkte, at det var meget primitivt sagt. Hun forbandt det med en rektal- og vaginalundersøgelse. Hun skulle ligge på højre side med enden ud over sengekanten. Han bad ikke om lov , li-gesom han ikke oplyste hvorfor undersøgelsen skulle laves, eller hvad det kunne give anledning til. Han spur gte ikke, om de andre læger havde lavet undersøgelserne. Hun tror , at hun selv tog sine trusser af. T iltalte gik ud på gangen, og lavede en rektalundersøgelse på hende, da han kom ind. Hun lå med ryggen til. Hun syntes, at det tog lang tid, og det var ubehageligt. T iltal-te spur gte, om det ubehageligt og sagde, at hun så bare skulle sige: ”åh dok-tor , åh doktor , det er ubehageligt” . Det var ikke en behagelig undersøgelse. Hun skulle bare sige stop. Hun ville ikke sige noget, og hun var i en position, hvor det bare skulle overstås. T iltalte sagde ikke, om han fandt noget, eller om det så normalt ud. Hun blev bedt om at ligge på ryggen, mens tiltalte skulle ud at skifte hands-ker . Hun tænkte, at det skulle overstås, da hun følte sig ydmyget. Han kom ind igen og påbegyndte vaginalundersøgelsen. Han sagde ikke hvorfor . Han bad hende om at sprede benene til begge sider , og det gjorde hun. Hun har fået lavet sådanne undersøgelser og ved, hvor ubehageligt det er . Hun har al-drig fået det lavet i en hospitalsseng. Hun kiggede væk, så hun ved ikke, om /side 36 han kiggede først. Det var en meget blid undersøgelse, og ikke som hun tidli- gere har oplevet det. Det var dog ikke behageligt. Det føltes som om, at han brugte to fingre. Han mærkede ikke efter ting, der kunne gøre ondt. Det var en blid fremgangsmåde. Hun kiggede et par gange på ham, hvor han søgte øjenkontakt. Hun ville ikke have øjenkontakt. Det stod på i lang tid, og han trykkede også på et tidspunkt på den nedre del af hendes mave. Han spredte også hendes skamlæber med de frie fingre og strejfede flere gange hendes kli- toris. Det føltes rimeligt bevidst, da det skete flere gange. Hånden inden i hende begyndte han at lave noget med, og hun syntes, at det var ubehageligt. Han spurgte, om hun skulle tisse, og det sagde hun ja til. Han sagde også, at han ikke håbede at se hende derinde mere, men gerne privat. Han sagde, at hun ikke skulle tisse på hr . doktor , for så skyldte hun kvajekage. Hun tænkte, at det sagde han bare ikke, men hun svarede ikke. Han havde da fingrene inde i hende. Hun lå da med hovedet nede i sin albue. Han spur gte hende, hvad hun skyldte, hvis hun tissede på hr . doktor . Hun svarede kvajekage, da hun ville tale ham efter munden. Men hun sagde det i en bidende tone. Efter noget tid stoppede han undersøgelsen. Han skiftede så måske handsker , og hun blev bedt om at rejse sig fra sengen. Hun sagde, at det havde hun ikke lyst til. Han sagde ikke, at det var en undersøgelse. Hun skulle gå på hæle og tæer . Hendes balance var ”helt off” . Det sortnede for hendes øjne. Hun har før skullet gå på hæle og tæer , så hun gjorde det kort. Hun skulle så række ned til sine tæer , men det sagde hun, at hun ikke kunne. Hun fik at vide, at det skulle hun bare gøre. T iltalte gik bag hende og tog et fast greb i hendes hofter , og hun skulle bukke sig. Hun rejste sig hurtigt, og fik at vide, at hun skulle gøre det igen, og han pressede hendes ryg ned to gange med den ene hånd, mens han forsat holdt hende fast på hoften med den anden. Herefter smed hun sig på sengen. Alt i hende skreg, at der var noget galt. Hun sagde, at nu kunne hun ikke være med mere. Hun sagde, at hun ikke kunne stå op mere. Han gik om på den anden side af sengen. Han sagde, at han ville lade hende være. Hun havde det da dårligt både fysisk og psykisk. Han tog hendes tøj og lagde det sammen og sagde, at serviceniveauet var i top. Han tog værnemidlerne af. Hun lå med ryggen med. Han sagde, at hun så kunne se, hvordan han i virkeligheden så ud. Hun vendte sig kort mod ham, men sagde ikke noget. Hun mener , at hun svarede, så han kunne forstå, at det ik-ke var ok. Hun spur gte ikke, hvorfor hun skulle undersøges. Hun så da, at sundhedsassistenten kom med hendes mad. Hun tænkte efterfølgende ”hvad fanden er der foregået?” . Hun følte sig krænket. Hun er vant til at høre meget sank på sin arbejdsplads, og hun har aldrig følt sig krænket. Hun prøvede at finde en forklaring. Hun følte sig flov og ydmyget. Hendes værdier var overskredet. Der var en, der havde gjort noget, som hun ikke følte, at hun havde lyst til. Hun begyndte at gå frem og tilbage med sit drop, og hun skrev til sin søster om hændelsen. Søs-teren skrev , at det ikke var ok, at det var for meget, og om vidnet ikke kunne tage fat i en sygeplejerske. Da den første sygeplejerske kom, kunne hun ikke sige det, da hun ikke ville være til gene for andre. Efter noget tid trak hun i sno-ren igen, og hun spurgte sygeplejersken om den undersøgelse, som hun hav- de fået foretaget, var nødvendig, da hun følte, at det ikke var sådan at tinge-ne skulle foregå. Sygeplejersken fortalte; at en rektalundersøgelse kan være nødvendig. Hun kender flere lægestuderende; så hun havde da via de sociale medier fundet ud af, hvem tiltalte var. Hun vidste det således; da sygeple - jersken kom tilbage. Efter noget tid kom en bagvagt og sagde; at tiltalte slet ikke var på arbejde. Hun ser det sådan; at tiltalte har gjort det til sin egen for-del. Hun sagde ikke fra, fordi det var en læge. Hun går ud fra, at en læge ved, hvad han gør. Tiltaltes tilgang og fremgangsmåde virkede forkert, slesk og flirtende. Det havde mere karakter af seksuelle undertoner end en undersø-gelse. Ingen af de to andre læger lavede samme undersøgelser:. Hun tror ikke; at tiltalte undersøgte hendes lymfekirtler. Hun kan ikke huske; at hun sagde til en af de andre læger, at bun havde ondt i maven. Hun kan ikke huske; om hun havde tynd mave. Foreholdt afhøringsrapport den 21_ marts 2022, fil 2, side 43,3. afsnit forne- den, har hun forklaret, at hun har forklaret sådan. Hun tror, at han gik lige udenfor stuen for at skifte handsker. Hun har fået foretaget gynækologiske undersøgelser hos sin læge i forbindelse med spiralopsætning og kontrol. Det har også været på <anonym>Hospital 4</anonym> Tiltalte trykkede meget blidt. Hun er ik-ke tidligere blevet trykket på maven i forbindelse med en gynækologisk un- dersøgelse, hvor hun kan huske, hvordan det føltes . Hun husker; at det var mens , at han lavede vaginalundersøgelse; at han sagde; at han ikke håbede at se hende igen. Hun har ikke tidligere oplevet en læge, der var slesk eller flir-tende; og hun har ikke tidligere oplevet en ung læge. Foreholdt ovennævnte afhøring side 46, sidste afsnit; 2 sidste linjer; har hun forklaret, at tiltalte var slesk; akavet og underlig. Hun synes, at han generelt var akavet og underlig også når han talte til hende som sket under undersø- gelserne. Videre foreholdt side 52, 2. afsnit forneden; har hun forklaret; at hun kan have forklaret sådan. Som hun husker det, så sagde han også, at der ikke var noget; der var vigtigere end at han var der. Hun sagde; at hun havde smerter i ryggen og nakken. Hun husker ikke; om de talte om, at hun kunne gøre noget ved det. Hun tror; at hun også havde sin hættetrøje på, da den kvindelige læge under - søgte hende. Måske havde hun hættetrøjen op. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 57, 4. afsnit, har hun forklaret, at hun sagtens kan have forklaret sådan. Det kan godt være sagt, at det var en del af en undersøgelse. Hun fik ikke en forklaring på alle de undersøgelser; der blev lavet. Hun fik ikke at vide, hvorfor han kom ind på hendes stue. Hun spurgte ikke; hvorfor han skulle undersøge ind- og udgange; og han sagde ikke hvor-for. Hun kan ikke huske, at hun sagde av, eller at det gjorde ondt; uden at tilføje; at hun havde influenza. Hun kan ikke huske meget fra den undersøgelse; som den kvindelige læge lavede. Hun kan ikke huske; om hun har sagt, at det gjorde ondt; men hendes kropssprog har nok vist det. Hun vidste ikke; at til-talte søgte efter; om det gjorde ondt. Han spurgte ikke 'gør det ondt her" 'gør det ondt her? Hun kan ikke huske; hvorfor hun sagde, at hun havde in-fluenza A. Det var et par gange, at han strejfede hendes klitoris. Det er blandt derfor; at hun mener; at det var bevidst, sammenholdt med at han søgte øjenkontakt. De andre læger sagde; at de lige vil lytte på lungerne eller at de ville lytte på hjertet. De sagde; hvad de gjorde. Foreholdt afhøringsrapport; side 50, 1. afsnit; 3. linje, har hun forklaret; at hun har forklaret sådan: Hun tror ikke; at hun fik at vide, hvorfor blodprø-verne blev taget. Hun havde ikke alarmerende blodprøvesvar. Hun vidste ik-ke; hvad der stod i hendes journal, men hun var blevet spurgt; om hun var alene derhjemme. Hun fik det indtryk; at tiltalte arbejdede på en anden afde-ling og at han ikke var på arbejde på det pågældende tidspunkt. Forespurgt af bistandsadvokaten har hun forklaret; at hun har udskudt sit studium. Hun har nu fået det udskudt på ny, denne gang til sommer; da hun har det dårligt mentalt. Hun vågner flere gange om natten. Hun får angstan-fald, hvis hun kommer ud på <anonym>Hospital 2</anonym> Hun går fortsat til psykolog, og det er hendes arbejdsgiver; der har valgt at betale herfor: <anonym>Vidne 7</anonym> har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret, at hun er ansat som sygeplejerske på Afdeling Akut 1.Der er både medicinske og kirurgiske patienter. Hun havde vagt den pågældende dag fra kl. 15-23. Hun så tiltalte på kontoret, hvor han talte med nogle kollegaer Det var i begyn-delse af hendes vagt. De aftalte; at der skulle bestilles aftensmad. Hun mener ikke; at tiltalte var interesseret i aftensmad. De plejede at spise omkring kl. 18-19. Hun mener; at hun havde 3 patienter fra vagtstart. Man læser op på de tildelte patienter; 0g det er en koordinator, der skal oplyse, hvis der er no-get særligt. Hun fik ansvaret for forurettede kl. 19. Hun fik at vide, at foru-rettede var indlagt med influenza og var afkræftet. Der skulle ikke ske noget vedrørende forurettede. Hun hilste på forurettede omkring kl. 19.30, hvor hun tilbød denne mad. De spiste fælles mellem kl. 18 og 18.45. Tiltalte var der ikke; men han kom måske lige omkring kl. 18.45.De spiste i den modsatte ende af, hvor foruret- tedes stue var. Hun havde ikke tidligere været på vagt med tiltalte. Senere på aften; da hun fik navnet fra forurettede, så hun, at tiltalte havde været på vagt. Det var gruppelederen; der tildelte hende patienter Det er en bagvagt; eller en bagvagt fra en specialafdeling der lægger behandlingsplanen: Hun kan ikke huske, hvor mange forvagter; der var: Der plejer at være en forvagt til medicinske patienter og en til de kirurgiske patienter; og yderligere en, der har overblikket. Hvis patienten vurderes dårlig, har det betydning for, hvilken læge, der har ansvaret. Forvagter tager primært imod stabile patienter efter mellemvagtens anvisning. Hun kan ikke huske; om forurettede ringede, eller om hun gik ind til foruret- tede uopfordret. Vidnet fandt lidt is til forurettede; der virkede træt. Foruret-tede var vågen. Der gik ca. 1 time; 0g så ringede forurettede. Hun kunne se, at forurettede var rigtig ked af det. Hun gik derfor ind uden isolationstøj. Forurettede sagde; at hun ikke kunne forstå, at hun skulle undersøges så me-get. Først tænkte vidnet; at det kunne virke overvældende. Forurettede sag-de, at der havde været en uprofessionel; flirtende og grænseoverskridende læge, og hun spurgte; om "man skulle undersøges fra hoved til røv?s Foruret-tede sagde; at lægen havde hevet op i hendes bluse; og han havde spurgt me-get ind til, om hun var single; og hvor hun boede. Forurettede fremstod ikke påvirket af feber Forurettede sagde, at hendes mor ikke ville have været ud-sat for det samme. Forurettede kom løbende med detaljer Hun gik op og tal-te med sin bagvagt; <anonym>Læge 4</anonym> De så i journalen; og de aftalte, at vidnet skulle finde ud af, hvornår det var sket; og hvad lægen hed. Forurette-de sagde da, at hun også var blevet undersøgt rektalt, 0g det undrede vidnet sig også over. Forurettede sagde, at hun fik undersøgt sine bryster i 4-6 mi-nutter; og hun blev kaldt 'frøken? Lægen sagde også, at forurettede måtte få en anden til at undersøge brysterne; hvis hun ikke selv gjorde det. Forurette-de sagde; at det skete omkring kl. 18, 0g at lægen hed <anonym>Tiltalte</anonym> uden angivelse af efternavn: Vidnet vidste; at lægen ikke fremtrådte af journalen. Forurette-de fik at vide; at hun ikke måtte forlade stuen; da hun var i isolation. Vidnet gik tilbage til bagvagten; der så gik ned og talte med forurettede. Bagvagten sagde; at hun ville skrive til tiltaltes leder Hun spurgte ikke foru - rettede, hvor hun havde navnet fra. Bagvagten talte med forurettede i længe-re tid, end vidnet havde. De orienterede gruppelederen <anonym>Person 2</anonym> og sagde, at det nok ikke var smart, at det var en mand, der havde nattevagten. Vidnet printede patientklageformular ud til forurettede. Forurettede sagde; at hun havde talt med sin søster; og forurettede talte også 1 telefon; da vidnet kom med papirerne vedrørende patientklage . Hun fandt forurettedes forklaring troværdig. Forurettede sagde også noget om, at hun var undersøgt i bevægeapparatet. Hun kunne fornemme, at der var flere ting; som forurettede ville sige. Hun kan huske, at tiltalte stod i dø-ren, da hun sad og spiste. KI. var da nok omkring 18.45. Maden kom nok omkring kl. 18. Hun og forurettede talte om, at tiltalte mærkede i armhulerne og på bryster-ne. De talte ikke om rektalundersøgelsen: Vidnet antog, at det var sket med en finger. Hun tror; at man normalt kun bruger en finger. Hun spurgte foru-rettede, om denne havde fået at vide, hvorfor hun skulle rektalundersøges . Forurettede sagde at hun også fik undersøgt sine hofter. Vidnet oplevede; at det havde været ubehageligt for forurettede. De talte ikke om, hvorvidt foru-rettede fik svar på undersøgelserne. Forurettede sagde, at hun var undersøgt af en kvindelig læge, og dernæst en mandlig læge, der sagde; at de vidste, hvad hun fejlede; 0g at hun ikke skulle undersøges mere. Et svar på influenza tager ca. 2 timer; og de skal selv gå ind og se det i journalen. Det plejer at være to læger; der tilser en patient. Nogle af de akutte kirurgiske patienter ses af flere. Vidnet har ikke før oplevet; at der var så mange læger inde over: Ved en "medicinsk tornado" kan læger fra andre afdelinger komme 0g lave behandlingsplaner; og der skal så meldes tilbage til den akutte bagvagt. Det plejer at være en mellemvagt; der tager imod, hvorefter bagvagten lægger be - handlingsplanen. Hun kender ikke fordelingen mellem <anonym>Vidne 10</anonym> 0g <anonym>Vidne 12</anonym> Syge-plejerskerne hører kun noget; hvis det indebærer; at de skal foretage en hand-ling. Hun kan ikke huske, at der var bestilt et røntgenbillede af forurettede. <anonym>Vidne 8</anonym> har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret; at han er che-flæge 0g har ansvaret for akutafdelingen; 0g det har han haft i mere end 10 år. Man bliver som patient visiteret enten af en læge eller efter et 112-opkald. De beslutter; hvor patienten skal modtages. De svært tilskadekomne kommer i traumecentret. Andre patienter; der henvises af en læge, kommer typisk i akutvoksenafsnittet; 0g det gælder både medicinske 0g kirurgiske patienter; En del af lægerne; der har vagt i akutafdelingen; er ikke ansat der. Der er 2 akutlæger vedrørende medicinske specialer; 0g så er der uddannelseslæger tilknyttet. Der er styr på, hvem der har ansvaret for patienterne. Der er et da- tasystem; hvor patienten tilkobles en læge. Det er typisk en uddannelseslæge; der ser patienten først. Uddannelseslægen skal konferere med en anden læge, 0g denne læge ser typisk patienten senere . Hvis ansvaret for en patient skif-tes; udskiftes navnet på tavlen også. Ansvar skal altid afleveres; man kan ikke bare gå hjem. Det er normalt; at forvagten er KBU-læger. De refererer så til en speciallæ-ge. Hvis man bliver indlagt på Akutvoksen; så er man indlagt. På de andre af- delinger skal der tages stilling til, om der skal ske indlæggelse. Det vil altid være sådan; at man skal referere til lægen i den afdeling, hvor man er ansat. Der refereres ikke til vidnet Den fremmede afdeling har ansvaret for; at læ-ger der kommer i akutafdeling er tilstrækkelig introduceres . Akutafdelingen har et introduktionskursus, som sådanne læger kan komme på. Man kan be-gynde uden kurset, men man skal have fået en introduktion. Det er afdelin-gen;, der har ansvaret for; at lægen er klædt på til ansvaret. Der er nogle ret-ningslinjer; som man skal kende. Der skal være en bagvagt for en KBU-læge, 0g sådan er det alle steder. En forvagt er behandlingsansvarlig læge for de patienter; hvor vedkommen-des navn står. Man har kun ansvar for de patienter; som man er blevet bedt om at tage ansvaret for. Det er ikke en del af arbejdsgangen; at man skal tilse andre patienter; der har andre behandlingsansvarlige læger; Det gør man ik-ke. Der skal være en aftale med den; der har ansvaret. Ellers bliver det noget /side 41 rod. Der skal være én, der har behandlingsansvaret. Hvis en patient har en sygdom, som man kan lære noget af, skal det aftales med den behandlingsan- svarlige læge, og der skal være samtykke fra patienten, hvis man skal lave en undersøgelse. Dørene er ikke låst, så som forvagt kan man gå ind og se til al-le patienter . Hvis man tilser en patient, skal der føres journal herom. Forvagten skal så også konferere med bagvagten. Der skal ikke nødvendigvis mere end en læge til at indlægge en patient. V ed vagtskifte går den overtagende læge ind og vurderer . Der sker regelmæssigt en revurdering, men det skal være af den be- handlingsansvarlige læge. En ikke-behandlingsansvarlig læge skal konferere med bagvagten. Bagvagten er typisk bagvagt for 1-2 uddannelseslæger og har også egne patienter . På Akutvoksenafdelingen tilbyder man fokuserede undersøgelser på det akut-te. En mindre erfaren læge vil nok lave en mere omfattende undersøgelse, men der er ikke noget, der siger , at der skal laves en top til tå undersøgelse. Er der en behandlingsplan og ingen grund til ny gennemgang, så skal man ik-ke lave en top til tå undersøgelse. Der skal være en form for or ganisering, og er der en plan, så skal der ikke laves en ny plan. Bagvagten kan eventuelt gå ind og tilse patienten og revurdere. Han har aldrig set forurettede, men han har læst journalen. Efter journalen kan han ikke se begrundelse for en top til tå undersøgelse. Det var en patient med høj feber , der havde svært ved at klare sig derhjemme. Hun fik lov til at blive natten over . Havde han været bagvagt ville vidnet tænke, at hvis patien-ten havde brug for at sove natten over , så var det ok. Forurettede havde en smitsom sygdom, og derfor var hun i isolation, og der skulle bruges værne-midler . Retningslinjerne pålægger , at der er en gennemgået behandlingsansvarlig læ-ge. Hvis det skulle revurderes, om forurettede skulle hjem, så skulle det afta-les. I så fald ville man bede om samtykke fra forurettede til en undersøgelse. Man ville måske måle puls/blodtryk og evt. tage blodprøve vedr . infektions-tal. Man gentager ikke ubehagelige undersøgelser , medmindre der er god grund hertil. En brystundersøgelse vil ikke være relevant. Det vil kræve mis-tanke om kræft eller betændelse, og det hører ikke hjemme på akutafdelin-gen. Havde forurettede en mistanke om kræft eller betændelse, så ville det kræve, at der var en aftale med patienten om, at man lavede undersøgelsen. Akutmedicin er fokuseret på det, som patienterne kommer med. Ud fra jour -nalen tænker han ikke, at der skulle laves en brystundersøgelse, medmindre hvis patienten bad om det. Et dif fust smertebillede ville ikke kunne afdækkes ved en brystundersøgelse. Der kunne være grund til en rektalundersøgelse, hvis der var symptomer i form af manglende evne til at holde på vandet eller nedsat kraft i benet. Det kunne også være, hvis patienten havde meget ondt i maven. V ed en rektalundersøgelse skal man lede efter noget, fx nedsat kraft i tonus. Det er en simpel, men grænseoverskridende undersøgelse. Det var ik- /side 42 ke relevant, hvis patienten havde sagt, at hun havde feber i flere dage. V ed almindelig sygdomsfornemmelse med en god forklaring, fx virus, er undersø- gelsen ikke relevant. Det var heller ikke relevant at lave en vaginalundersø- gelse, da der ikke var en mistanke, der gav grund til sådan en undersøgelse. Det vil kræve blødninger eller ondt i maven. Hvis patienten har ondt i maven, så skal smerten afdækkes. Hvis der er mistanke vedrørende livmoderen, vil man typisk aftale en gynækologisk undersøgelse. Der skal være ømhed i ma-ven. Forud bliver der trykket på maven og i siden. Der er intet i journalen, der giver indikation for en vaginalundersøgelse. Hvis der skal lave en sådan undersøgelse, skal der være samtykke fra patienten. Man skal så have et leje, da undersøgelsen ikke kan laves i en almindelig seng. Patienten skal være i bøjler , ellers kan undersøgelsen ikke laves. Han vil ikke kunne lave en under -søgelse i en almindelig seng. En gynækolog bruger en speciel stue med godt lys og instrumenter til brug for undersøgelsen. Det er en udelukkelsesunder -søgelse. Man skal gøre det ordentligt, hvis man gør det. Man kan ikke lave en ”lille” gynækologisk undersøgelse. Det giver ikke mening at lave en un-dersøgelse i en seng. Man kan ikke undlade at journalføre det, som man un-dersøger . En undersøgelse er for at bekræfte eller udelukke noget, og det skal stå i journalen. Der laves ikke undersøgelser , der ikke er af hensyn til pa-tienten. Der kan laves undersøgelser i uddannelsesmæssigt øjemed. Det skal da aftales med den behandlingsansvarlige læge, og patienten skal være veleg-net. I så fald går begge læger ind til patienten, der så skal give samtykke. Pa-tienter skal have en tryghed, og der er derfor både kodeks og lovgivning på området. Hvis der skulle ske revurdering, var det relevant at tale med patienten om, hvorvidt hun kunne gå og stå. Han kan ikke se, hvorfor man skal gå på hæl og tå. Det hører typisk til en neurologisk undersøgelse. Nerveskader under -søges kun på Akutafdelingen, hvis der er mistanke om skader . Det ville kræ-ve, at der var konstateret nedsat kraft, mistanke om skade i hovedet eller kroppen. Journaltilføringen giver ikke anledning hertil. Der er ikke mistanke om en neurologisk sygdom. Det ligger indenfor det lægelige skøn, hvis den behandlingsansvarlige læge har vurderet en revurdering. Men det skulle være en revurdering af det rele-vante. Han kan ikke se, at en brystundersøgelse, rektalundersøgelse og slet ikke en vaginalundersøgelse var relevant. Det vil kræve udstyr , og at der var en anden person til stede. Sådan er det generelt overalt. Hvis man tænkte, at patienten led af noget andet, fx menigitis, så kunne hæl og tå gang komme på tale, men først ville man undersøge nakkestivhed. En revurdering af foruret-tede ville være at se, om hun havde tegn på, at infektionen var blevet værre, herunder fx menigitis. Så skulle blodtryk og puls undersøges, og der skulle tjekkes for nakkestivhed. Det havde været naturligt, at den læge, der havde overtaget ansvaret, var gået ind til forurettede og spur gt, om hun havde no-get, som hun var nervøs for . Man har som forvagt 1 ikke behandlingsansvar for alle, men kun for dem, hvor ens navn står ud for på tavlen: Der er ingen grund til at læse journaler på patienter; som man ikke har ansvaret. Man vil blive nødt til at læse journa-len først. I hans afdeling kan man ikke slippe for at åbne sygeplejerskenota-ter; medmindre man aktiv vælger at lukke for dem. Man får også en mundtlig overlevering fra den ansvarsafgivende læge. Han kan ikke se en begrundelse for en revurdering som sket. Alle undersøgelser skal journaliseres hurtigst muligt. Journalen er et arbejds - redskab. Skriver man selv i journalen står det straks, dikterer man det, står det efter kort tid. Patienternes tilstand kan ændre sig fra time til time Det, der er foretaget i akutafdelingen; skal ikke journaliseres dagen efter; da pati-enterne ofte er udskrevet på det tidspunkt. Der skal absolut ske journalise-ring før man går hjem. Ellers er det farligt for patienterne. Hvis en revurdering ikke fører til en ændring er det en væsentlig status, der også skal dokumenteres . Hvis der er grund til at undersøge så er der også grund til at dokumentere. Grunden til, at forurettede ikke blev sendt hjem; var; at hun boede alene. De tager også hensyn til, hvad patienterne kan klare. Foreholdt fil 2, side 31, fra notat fra kl. 16.57, har han forklaret, at det ikke ville gøre, at patienten skulle tilses af en læge. Der var behov for sygepleje og ikke lægehjælp. Man kan ikke i journalen se, hvem der var behandlingsan-svarlig læge. Foreholdt fra side 28, hvor <anonym>Vidne 10</anonym> har konfereret med <anonym>Læge 5</anonym> og hvor <anonym>Vidne</anonym> <anonym>12</anonym> gennemgår patienten; har han forklaret; at det er en ty-pisk arbejdsgang hvor der er konfereret med bagvagten; og prøverne har gi-vet anledning til, at en ny læge har tilset patienten: Ofte er denne læge bag-vagten; men det behøver ikke være sådan. Det hele vil være aftalt mellem de tre angivne læger Det er den; der spørger; der skal dokumentere; hvad der er spurgt om og svaret herpå. Gangarealerne 0g opholdsrum; hvor der er en sikkerhedsproblematik; er vi- deoovervåget. Der er ikke overvågning på stuerne. Forevist fra fanen; billedmateriale Akutplan 3 Gang Akut 1 Stue 360-369, stillbillede kl. 10.00.51,har han forklaret, at kameraet er i den sydlige ende af gangen pegende mod nord Bag glasplader mener han; at der er et kontor; hvor man kan skrive journal. Der er også et sådant rum længere nede ad gan-gen. De to første døre på højre hånd er enestuer; 0g til venstre nederst er der også en stue. Kameraet vist fra den anden vej, viser døren ud til hovedkorridoren; som er låst om aftenen. Forevist plantegning, fil 2, side 396, har han forklaret; at det er plan 3, Aku- tafdelingen; 0g at han ikke ved, om det markerede er stue 366. Han kan ikke alle numrene. Ved siden af er der toiletter. Det 5. nederste rum fra oven er glaskontoret. Der er to kontorer; et i hver ende. Personalet samles hovedsa - geligt i det nordlige kontor. Det er også der, hvor den medicinske bagvagt oftest holder til. Der kan dog skrives journal begge steder. Det er en helt almindelig Akutafdeling med eget personale; men da alle læger 0g sygeplejersker skal lære noget om det akutte; så er der mange udefra til- knyttet. Det er den største uddannelsesafdeling Der er måske 10 uddannel- seslæger i afdelingen om dagen; og derfor holder de styr på, hvem der har ansvaret for patienterne. Der er 2 medicinske speciallæger til stedet døgnet rundt; 0g de medicinske uddannelseslæger kan blive superviseret af dem. Den angivne <anonym>Læge 5</anonym> er bagvagt; og man vil kunne tale med en speciallæge fra ens specialegruppe. Tiltalte er ansat hos <anonym>Vidne 9</anonym> der er cheflæge. Vidnet har lavet retningslinjer for sine ansatte; og <anonym>Vidne 9</anonym> har også lavet retningslinjer; og hun har ansvaret for supervision: Man skal være fortrolig ved funktionerne i Akutafdeling; før man træder til. Hans læger bliver intro-duceret i 1-1'2 uge, før de "slippes?" løs. Introduktionen er ikke et kursusfag. Han ved ikke; hvordan <anonym>Vidne 9</anonym> foretager introduktionen; men hendes læ-ger plejer at være klædt godt på. Akutafdelingen har speciallæger tilknyttet døgnet rundt. Der er et vagthold, og det er veldefineret, hvor mange uddan-nelseslæger; der må være. Mellemvagten er lidt længere i uddannelsen; og forvagten er der kun i dagtimerne. Der vil være 2 medicinske bagvagter; 1 mellemvagt; 0g forvagten vil være gået hjem 0g tilsvarende for den kirurgis-ke afdeling. Det er en storskærm; der viser patienterne; og hvem der har ansvaret for dem. Det er altid registreret, hvem der har ansvaret. Oplysningerne bliver gemt elektronisk; og man kan gå tilbage 0g se, hvem der havde ansvaret på et givet tidspunkt. Hvis man er uddannelseslæge og får behandlingsansvaret; så står man på skærmen; men der er så en bagvagt; der så også har ansvaret for den uddannelsessøgende læge. Der er også et overblik over; hvem der er i afdelingen. Når der kommer svar på en undersøgelse, kan den ses i journalsystemet, men lægen skal selv gå ind og se efter Nogle gange opdager sygeplejerskerne svaret. Man skal selv opsøge det, som man skal vide. Det angivne i journalen bør være det tidspunkt; hvor der er dikteret. Hvis man selv skriver; så står det der. Diktater på indlagte patienter bliver skrevet snarest muligt. Foreholdt fil 2, side 31, angivelse af "kl. 16.57" har han forklaret, at det er tidspunktet; hvor det er skrevet. Det bliver typisk dokumenteret umiddelbart efter samtalen. Lægerne kan diktere hos patienten; men oftest sker det uden-for. Men det vil skulle være umiddelbart efter; så informationerne er der. Man dikterer til en lydfil, 0g den vil kunne lyttes i systemet; før den bliver skrevet. Der er et hierarki vedrørende diktater; og vedrørende indlagte pati - enter haster det altid. Det er bagvagten; der bestemmer; hvilke patienter som forvagten skal have. Mellemvagten har ikke speciallægeautorisation. Forvagten må kun arbejde under ledelse af en anden læge. En mindre erfaren læge bruger mere tid, end de erfarne. Alle uddannelsessø- gende har en vejleder: Både han 0g <anonym>Vidne 9</anonym> har en uddannelsesansvarlig overlæge, og denne har ansvaret for tildeling af vejleder. Der er løbende vej- ledning. Vejlederen er også en læge. Hvis der er problemer; så bliver det kommunikeret til vejlederen. Der er nogle kompetencer; som uddannelseslæ-gen skal opnå i forløbet. Kan man ikke nå det indenfor den afsatte tid, så vil man typisk få et længere uddannelsesforløb. KBU-opholdet er et basisop-hold. Det er den samme vejleder; som man har, når det er i Akutafdelingen . Det ophører efter '/2 år, hvis det er gået fint. Han tror; at der er standarder for mødefrekvens mellem vejledere 0g uddannelseslæger: Hvis man siger, at man har ondt i kroppen; så er det et klassisk tegn på influ- enza. Hvis der laves en revurdering så skal der også gås et uddannelsesnive-au op. Ved vagtskifte sætter den nye læge sig ind i, om det hidtil gjorte er til- strækkeligt. I dette tilfælde var det hele afklaret. Foreholdt fra journal, fil 2, side 30, har han forklaret, at det angivne kl. 16.38 vedrører; at der ikke skal gøres noget, før dagen efter hvor der igen skulle ses på patienten. "Gastroenteritis" er en inflammation i mave-Itarmssystem; og det viser; at der er tynd mave. Foreholdt fil 2, side 396, planoversigt; har han forklaret; at den L-formede stue oprindeligt var spisestue for patienter Under corona blev spisestuerne sløjfet, 0g det er kontorarbejdspladser. Det klinisk logistik system er et pro- cesstyringsværktøj, der viser den enkelte patients status. Det viser også, hvem der er behandlingsansvarlig læge. Hvis en patient har slået nakken; 0g det mistænktes, at det er alvorligt; så er det vigtigt at dokumentere negative fund. Ved større væsentlige undersøgel-ser skal negative fund journalføres. Ellers laver den næste læge måske under-søgelsen igen. Hudfarve vil kunne vise, hvis man mangler væske, 0g også hvis man har en allergisk reaktion Man plejer at skrive om patientens farver. Det kan være væsentligt at vide, om farven stammer fra solarium: Hvis man er ansat i Akutafdelingen som speciallæge; skal man være indstillet på at sva-re på spørgsmål, og også dumme spørgsmål. Speciallægerne får gode evalue-ringer herom. Det er hans opfattelse, at <anonym>Vidne 9's</anonym> afdeling er dygtig til at tage hånd om deres uddannelseslæger. Hvis man skal arbejde over; så skal det aftales med bagvagten, hvis man er på Akutafdelingen som fremmed uddannelseslæge. Hvis man er i afdelingen 0g foretager sig noget vedrørende patienterne; så er man på arbejde . Har man et forskningsprojekt; så skal der være en aftale om det. Hvis man ikke har færdiggjort sine patienter; så skal man tale med bag-vagten om det. Når arbejdstiden er forbi, så skal man være færdig med sit ar-bejde, ellers skal det gøres færdig på overarbejde; og man skal have uddan-nelse i, hvordan man lærer at blive færdig til tiden. Han har en komplet oversigt over klager over læger på hans afdeling; Hans afdeling har 65.000 patienter igennem om året. Sundhedsstyrelsen kiggede i januar over en treårig periode, hvor der var i alt ni klager Det er de klager; hvor der er noget i. Han er på ugentlig basis i kontakt med borgere. Langt det meste vedrører forståelse og er ikke en klage. <anonym>Vidne 9</anonym> har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret;, at hun er ledende overlæge på <anonym>Afdeling</anonym> og har ansvaret fra KBU-læger på afdelingen. KBU-læger indgår i vagten på Akutafdelingen: Der er et introduktionsprogram; blandt andet hvor man følger en anden mere erfaren KBU-læge på en vagt. Alle KBU-læger er forvagt i den medicinske fællesvagt på Akutafdelingen. Man har altid en følgevagt først, medmindre man har været syg den pågældende dag; Hun kan huske, at tiltalte var syg, og hun ved ikke, om det var på en dag, hvor han skulle have en følgevagt. Hun har ikke set efter. Hun vil blive orienteret, så man kunne prøve at finde en anden dag. Hun har ikke hørt noget i denne sag. KBU-lægerne har for-skellige antal vagter i Akutafdelingen. Det svinger mellem 1 dag om ugen til 1 dag hver anden uge. De dækker så også ind ved sygdom. Tiltalte begyndte den 1. februar 2022. Hun så tiltalte som en en KBU-læge; der var usikker ved at starte, men viste det ved at være selvsikker; Der er mange måder at vise sin usikkerhed på. Der var ikke andre, der havde italesat tiltaltes væremåde De havde morgenkonference hver morgen kl. 8, og hun har gået stuegang med tiltalte. Omkring 12.20 er der konference for dem, der har gået stue-gang. Hun synes; at tiltalte stillede faglige spørgsmål; og det var naturligt. Hun tror; at hun fandt ud af, at han tidligere havde været på en kirurgisk af-deling. Hun husker ikke; om det var tiltalte selv, der sagde det. Bagvagten Akutafdelingen skrev til vidnet omkring kl. 23 den pågældende dag 0g oplyste; at der havde været en klage fra en patient; der havde fået u-ønsket seksuel behandling . Bagvagten var blevet involveret i det af en syge-plejerske. Hun læste beskeden dagen efter kl. 6.30, hvor hun blev paf og for-skrækket. Hun kontaktede HR-afdelingen; 0g der gik ikke lang tid; før hun blev kontaktet af afsnitsledelsen i Akutafdelingen. Patienten var på en anden afdeling; men patienten ville gerne tale med vidnet. Det var dagen efter om formiddagen Patienten var syg med høj feber; men var relevant og ked af det. Patienten var ved sine fuld fem. Patienten var meget påvirket af at have oplevet noget;, som hun følte sig krænket af på et sted, hvor patienten skulle være tryg. Patienten var bange og fortalte; at tiltalte ville undersøge hende nærmere og lavede brystundersøgelser og hev hende i brystvorterne, ligesom han lavede rektal- og vaginalundersøgelse og bevægelsesundersøgelse af hof- terne. Vidnet vidste; at patienten var febersyg og hun kan ikke huske; hvor meget hun havde læst i journalen. Det oplyste kunne ikke ligge indenfor det lægefaglig skøn. De oplyste ting var ikke journalført. Det var heller ikke rele- vant; hvis det var journalført hos denne patient. Gynækologisk undersøgelse skal ske i et leje, hvor der er en yderligere person til stede. Undersøgelse i al- mindelig seng er kun for at vurdere fødende kvinder; 0g hvor meget de har udvidet sig. Det tager ca. 1 time at blive vist rundt på Akutafdelingen og deres eget af-snit. Hun kan ikke huske, om følgevagten er 10 timer eller en almindelig ar- bejdsdag. Ved sygdom plejer der at blive fundet en ny dag. Hun ved ikke, hvor mange vagter tiltalte havde haft på tidspunktet; men hun vil skyde på 4 vagter Tiltaltes udadvendthed og kækhed tolkede hun som usikkerhed. Hun har studset over en enkelt episode, hvor måden som tiltalte gik til en anden kolle-ga på var kejtet. Kollegaen følte også, at tiltalte gik for tæt på i den sammen-hæng. Grænsen mellem kollegialitet og at gå over grænsen er snæver: Hvis hun fandt det unaturligt; ville hun tage en samtale med tiltalte; men der var de slet ikke. Under politiets afhøring blev hun ringet op af tiltalte; som hun havde ringet til og sagt; at der var kommet en klage. Tiltalte sagde; at han var bekymret 0g spurgte; om han måtte komme på arbejdet;, hvilket han ikke måtte. Tiltalte sagde; at han var KBU-læge; 0g nogle gange ville han gerne dygtiggøre sig ved at undersøge nogen uden at skrive det. Han svarede ikke på, om det var tilfældet med forurettede. Der skal ske journalisering, før man går hjem; og det skal stå, at man har ind- hentet et samtykke til undersøgelsen: Negative fund kan være vigtigt for ef- terfølgende læger, og hvis man ikke skriver det; så bliver patienterne inddra-get imange flere undersøgelser; end der er behov for De forventer; at KBU-læger kan journalisere fra universitetet. KBU-læger har en vejleder; der holder lidt øje med journalføring. Hvis man laver en undersøgelse for sin egen skyld, skal det give relevans i sy- gehistorien; Især i de situationer skal der stå, at der er 'samtykke. Hvis det har en naturlighed, så bliver samtykket ikke journalført. <anonym>Vidne 10</anonym> har som vidne vedrørende forhold 5 forkla-ret, at hun var på arbejde den pågældende dag; Hun var medicinsk mellem-vagt. Hun mødte 7.45 0g havde fri 17.45.Hun havde en introstilling 0g var under videreuddannelse. Tiltalte var forvagt. Vidnet mener; at <anonym>Læge 5</anonym> fra Lungeafdelingen var bagvagt. Der er to bagvagter; men hun husker ikke; hvem den anden var: Det var hende og tiltalte; der stod for at indlægge; 0g bagvagterne havde derefter det formelle ansvar. Hun mener, at hun har hilst på tiltalte tidligere De havde en normal arbejdsdag, hvor de arbejdede 0g spiste frokost sammen. Hun vidste godt; at tiltalte lige var begyndt som KBU-læge. Hun vidste ikke; hvor mange vagter tiltalte havde haft i akutafde-lingen; men ting tog længere tid for ham. Hun mindes ikke, at tiltalte spurgte hende meget. Hun havde ansvaret for at fordele patienterne. De har en liste over patienter-ne, hvor der er en løbende dialog med forvagten. En forvagt kan godt se, hvad der er på vej, 0g spørge om man må tage en bestemt patient. Hun hus-ker ikke; at tiltalte gjorde det. Hun indlagde forurettede, men hun husker ik-ke, hvorfor det blev hende. Hun mindes ikke, at de hver især bød ind. Der var ikke vildt travlt. Det bliver registreret i klinisk logistik; hvoraf fremgår; hvem der er behandlingsansvarlig læge. Hun registrerer; når patienten kom-mer; og det var synligt for alle. Forurettede havde det skidt med høj feber. Hun kunne svare for sig, men lå med lukkede øjne. Hun kunne se, at hun forstyrrede forurettede. Forurettede svarede relevant. Vidnet tænkte, at det ikke var forsvarligt; at forurettede skulle være derhjemme, så forurettede skulle blive; så de kunne se, hvordan det gik. Vidnet lavede de ting der formelt skulle til, for at man kunne lave en indlæggelse. Der var ikke brug for mere for at stille diagnosen. Der var brug for meget lidt undersøgelse. Vidnet mistænkte, at forurettede havde influenza eller en bakterie imave-/tarmsystemet. En KBU-læge kunne måske tro noget andet og herudover lyse i øjnene og tjekke; om hun havde puls i fødderne. Hun tog udgangspunkt i, hvad hun troede, at forurettede fejlede. Hun har konfereret med bagvagten; hvor hun kort forklarede; at forurettede havde det for dårligt til at blive sendt hjem. De blev enige om at se, hvad ef- termiddagen ville byde. Hun tror, at der 1 time efter kom et influenzasvar; som vidnet gav forurettede omkring kl. 12.30. Forurettede hørte svaret, hvo-refter forurettede faldt tilbage Vidnet sagde ikke da til bagvagten; at det var influenza. Ca. kl. 14.30 havde hun et møde med bagvagterne; hvor de fordelte de ind-lagte patienter; da der skulle laves en behandlingsplan; der kunne holde til da-gen efter. Da var der kommet svar på blodprøver og podning; Hun mener ik-ke; at der var afføringsprøver; så der manglede ikke noget:. Hun fordelte til en given bagvagt; 0g det viste sig at være <anonym>Vidne 12</anonym> der skulle tilse pati-enten mellem kl. 15-17 og melde tilbage til bagvagten. <anonym>Vidne 12</anonym> kom ind på det fælles kontor. Han sagde i spøg hvorfor en 27-årig skulle være indlagt. <anonym>Vidne 12</anonym> havde mere erfaring med akutafdelingen. Hun mener; at tiltalte var der, men hun ved ikke, om han fulgte med. <anonym>Vidne 12</anonym> gik ind til forurettede og kom tilbage og sagde; at de ikke kunne sende forurettede hjem; men at hun skulle blive til dagen efter; Vidnet lyttede på hjerte, så hudfarve og trykkede på maven. <anonym>Vidne 12</anonym> fortalte ikke; hvilke undersøgelser han lavede. Han var enig i vurderingen; og hun er sikker på, at tiltalte var til stede, da det blev sagt. De sad i samme rum. Så vendte <anonym>Vidne 12</anonym> det med <anonym>Læge 5</anonym> Der var derefter ikke grundlag for at lave nye vurderinger; medmindre de blev tilkaldt af forurettede. Vidnet er behandlingsansvarlig læge, indtil hun har sagt det til bagvagten Det havde været vildt mærkeligt, hvis tiltalte var gået ind for at fortælle resultatet af influenzaprøven. Det er den uformelle ar-bejdsgang. Som forvagt gør man kun noget; hvis man bliver bedt om det af bagvagten; og det ikke er forvagtens patient. KI. 14.30 stod <anonym>Vidne 12</anonym> som an-svarlig og ved vagtskifte fik den nye bagvagt ansvaret. Ingen kan være i tvivl om, hvem der havde ansvaret. Hun tror; at alle kan flytte rundt på de ansvar-lige læger ved at trykke på touchscreenen. Vidnet journaliserede umiddelbart efter; På afdelingen skriver man behand- lingsplanen i hånden, og hun dikterede journalen; der blev skrevet i løbet af dagen. Hun kan ikke huske, hvordan Tamiflu blev journaliseret. Foreholdt fra journalen; fil 2, side 28, notat kl. 11.30, har hun forklaret, at det har hun skrevet ind i joumnalen. Det øvrige er dikteret. Joumnaloptagelse er dikteret; og det andet er skrevet i hånden. Hun skriver; så det er tidstro, hvornår hun har tilsendt patienten. Hun har formentlig bare valgt det angivne tidspunkt, da influenzasvaret kom. Hun har sagt til forurettede, at der i løbet af efter- middagen vil komme en 0g se til hende. Hun har nok ordineret afføringsprø-ve; men hun tror ikke; at hun har bestilt røntgen, da der ikke var luftvejs - symptomer. En KBU-læge kan godt nogle gange gøre noget for at dygtiggøre sig. Oftest er det ved de patienter; som man allerede har: Har man en god relation; så kan man spørge, om man må lave en undersøgelse i uddannelsesmæssigt øje-med. Det er så også vurderet; om patienten vil kunne være med til det. Det var ikke relevant for tiltalte at gå ind til andre patienter; da han ikke skulle løse nogle opgaver; Det ligger ikke i hans jobbeskrivelse. Hun har al-drig oplevet det før. Hvis en forvagt tænkte; at det var uforsvarligt, ville det normale være at gå til bagvagten. Man kan også gå til den behandlingsan-svarlige læge. Der var ikke grundlag for en revurdering af tiltalte efter et lægefagligt skøn heller ikke at foretage yderligere undersøgelser; En brystundersøgelse var på ingen måde relevant. Det er en sjælden undersøgelse. Det vil kun være, hvis patienten har mærket noget eller er i kræftudredning. Forurettedes utilpashed har ikke noget med hendes brystvæv at gøre. Hun tænker heller ikke; at en KBU-læge på akutafdelingen ville tænke det. En rektalundersøgelse var hel-ler ikke relevant; da den ikke ville kunne bidrage med viden. Når der er fun-det en diagnose; der beskriver alle gener; så leder man ikke videre. Med de mavesmerter; som forurettede havde, og med en diagnose, var der ikke an- ledning til en vaginalundersøgelse. Hun ville aldrig gøre det i en hospitals-seng. Det kræver et specielt leje og instrumenter. Der var heller ikke grund-lag for at undersøge bevægeapparatet ved en hæl og tå undersøgelse. KL. 17.15 mødes mellemvagten og bagvagterne; der går og kommer;, hvor der sker overdragelse af patienterne. Hun sagde ikke farvel til tiltalte; så hun spi-ste ikke aftensmad. Hun bliver ikke 1 time ekstra. Man kan godt have fore-faldende arbejde, men arbejdet er doseret; så man kan blive færdig. Man får ikke en journal et kvarter i lukketid. Hun ville aldrig blive; hvis der var en spændende patient; men det ville andre måske. På akutafdelingen er det fast procedure, at man tilses afto læger. Hun har dog også selv afsluttet nogle patienter; selvom de forblev indlagt. Det er dog langt fra det hyppigste. Det er for at få flere øjne på, at patienterne tilses af to læger: Der er et større flow af læger og patienter; og man vil ofte se to for-skellige læger. Foreholdt afhøringsrapport; fil 2, side 90, 2. afsnit forneden; 3. linje har hun forklaret; at hun har forklaret sådan til politiet. Mængden af objektive under - søgelser er nærmest uendelig; Der er forskel på, hvilke undersøgelser man la-ver alt efter erfaring. Her ville de ekstra undersøgelser være at lyse i øjnene o0g undersøge puls i foden. Det vil være for at øve 0g få indarbejdet en rutine, indtil man kan afstå fra det. Hun kan godt have tjekket hudfarve uden at have journalført det. Det at kig-ge står indirekte i det, der er skrevet under almen tilstand. Når der under Akutnotat står 11.20, har hun forklaret, at hun har skrevet kl. 11.30, når hun har set patienten kl. 11.20. Det, der er dikteret, kan lyttes. Foreholdt fra journal, fil 2, side 28, 4. linje forneden; har hun forklaret; at når man kaster op, så er der ofte også noget nedefra. Det kan være relevant at se, om det gi-ver et svar. Foreholdt fra samme journal, side 29, 3. linjer nede, har hun for-klaret, at hun også har anført negative fund. Det var ikke en travl dag. <anonym>Forurettede 4</anonym> har som vidne vedrørende forhold 7 forklaret, at hun kom på skadestuen den pågældende dag; Hun havde slået sin albue kraftigt. Hen-des datter kørte hende til skadestuen. Hun fik også et blåt mærke nederst på ryggen. Det var omkring kl. 19,hvor en vagtlæge kort så på albuen og sag-de, at den skulle røntgenfotograferes . Dette skete, og herefter ventede hun på en behandlingsstue. Hun mødte tiltalte 0g en sygeplejerske; og tiltalte un-dersøgte hendes arm. Hun havde mange smerter; så hun ømmede sig. Hun oplevede; at tiltalte var en lille smule grov og sagde; at bun var en pivskid Hendes datter var med inde på stuen. Tiltalte sagde; at hun havde været en klodsmajor. Hun syntes, at han var en smule ubehøvlet. Der har muligvis væ-ret travlt på skadestuen. Tiltalte sagde, at hun skulle have en slynge; og at der var ikke noget; der var brækket. Det var sygeplejersken; der skulle give hende slynge på. Hun vente-de på briksen. Som hun husker det, var tiltalte ude et øjeblik; 0g hun tænkte, at nu var hun snart færdig. Tiltalte kom tilbage, trak ud i hendes halsudskæ-ring under bh'en og tog lidt hårdhændet fat i brystet. Hun spurgte; hvad han lavede. Han sagde; at han undersøgte, om hun havde brækket et ribben. Han gjorde så det samme ved det andet bryst. Det var kun et greb om brystet. Det gjorde ondt. Hun vidste ikke; om det var sådan; at man undersøgte for bræk-kede ribben. I øjeblikket kunne hun ikke reagere på det. Hun regnede med, at tiltalte gjorde; hvad han skulle; da hun er autoritetstro. Hun mener; at hun ret hurtigt spurgte; hvad han lavede. Der var ingen forudgående undersøgelser. Hun havde ikke sagt, at hun havde slået ribbenene. Hun fik ikke at vide, at hun skulle undersøges . Hendes datter så det, men sagde heller ikke noget. Så fik hun lagt slyngen på. Det var først på vej ud af skadestuen; at hun sagde til sin datter; at det var en mærkelig oplevelse; og hendes datter sagde; at det var godt, at det ikke var hende. Vidnet sagde til lægen; at hun var hospitalspræst på sygehuset. Hun spurgte; om hun måtte køre bil, og tiltalte sagde 'fanme nej" Hun tænker; at man som læge skal have en professionel tone; som tiltalte ikke havde. Tiltalte var ikke flirtende. Det tænkte hun heller ikke; da han tog fat i hendes bryster: Hun tænkte, at han gjorde det; fordi han kunne. Hun gjorde ikke noget først. Hun vidste godt, at der var sket noget, der ikke skulle have fundet sted. Hun talte kun med sin datter om det. Hun parkerede det lidt og slog sig til tåls med, at det måske var en del af undersøgelsen. Men det blev ved med at fylde. Hun læste senere om en anmeldelse, der min-dede om det, som hun havde oplevet. Der gik yderligere noget tid, og så an-meldte hun det i september 2022. Hun vidste ikke; om det var den samme person. Det fyldte for hende, og hun tænkte, hvad hun ville gøre, hvis hun mødte tiltalte på akutafdelingen; da det ville kunne ske. Hun sad på en briks i skadestuen. Hun mener, at hun sagde, at den anden læ-ge havde konstateret et blåt mærke. Det var albuen; der var taget røntgenbil-lede af Foreholdt afhøringsrapport af 26. september 2022, fil 2, side 529, 2. nederste afsnit, har hun forklaret; at hun har forklaret sådan til politiet; og at tiltalte så også set på lænden. Hændelsen har ændret hendes opfattelse af, hvad tillid er, også tillid til læger. Hun har besluttet sig for; at hun ved næste undersøgelse vil have en med ind, hvis det er en mandlig læge. Det vigtigste er etablering af tillid 0g tiltro. Det er svært at sige; om det har haft psykiske følger; men det fylder meget. Hun har talt med en psykolog en gang efterfølgende. <anonym>Vidne 1 1</anonym> har som vidne vedrørende forhold 7 forklaret, at hun den pågældende dag kørte sin mor på skadestuen. Hendes mor var faldet og hav-de slået albuen. Hendes mor havde smerter, men hun er ikke pivet. Vidnet mener, at de kom til skadestuen omkring kl. 19. Først var der en forundersø - gelse; og derefter røntgen. Hun var med inde, da hendes mor var inde hos til- talte. Der var også en sygeplejerske; der kom og gik. De ventede en del, men der var ikke mange mennesker på skadestuen. Hun sad på en stol, og hendes mor sad lige foran hende på briksen. Hun kan ikke huske; om der blev sagt noget om røntgenbilledet. Hun så, at tiltalte undersøgte den højre arm med at dreje m.v: Hun så ikke, at ryggen blev undersøgt. Hun følte ikke; at tiltalte sagde, hvad han ville gøre. Han gjorde det bare. Tiltalte virkede flink, måske overflink eller kæk Han var ikke decideret ubehagelig, men han sagde bl.a. til hendes mor, at hun var pylret m.v. Hendes mor spurgte, om hun kunne køre bil, og tiltalte svarede lidt på en grov måde, at det kunne hun godt. Til-talte bandede måske også et par gange. Han var lidt for smart som læge. Hun mener ikke; at hendes mor sagde at hun arbejdede på sygehuset:. På et tidspunkt tog tiltalte hånden ned i morens bluse ovenfra. Vidnet kigge-de væk og tænkte; at det var underligt. Tiltalte sagde ikke; hvad han skulle undersøge. Hendes mor spurgte, hvad det handlede om. Hun hørte ikke tiltal-tes svar. Hun kan ikke huske, om tiltalte havde den anden hånd nede, da hun kiggede væk, fordi hun blev forlegen. Tiltalte gik hurtigt ud bagefter; og så kom sygeplejersken: Sygeplejersken var ikke på stuen; da det skete. Hun me-ner; at tiltalte kom tilbage igen, hvor der blev sagt farvel. Hun kan ikke hus-ke; om det var hende, eller hendes mor; der tog det op udenfor skadestuen. Det virkede underligt. Hendes mor var i tvivl om, hvorvidt hun skulle anmel-de det. Det var sket hos en læge; og hun var i tvivl om, hvad der var ok. De talte om det mange gange siden. Hun sagde nok til sin mor, at hun skulle sige det til politiet;, hvis hun blev ved med at have det dårligt. De ventede længe; men hun husker ikke; hvornår i forløbet, at det var. Foreholdt afhøringsrap-port af 3. oktober 2022, fil 2, side 535, øverst, har hun forklaret sådan til po-litiet; og der har så nok været et par stykker: Sygeplejersken var ude og inde måske 2-3 gange bl.a. for at hente en slynge. Hun kan ikke huske; om tiltalte hentede sygeplejersken: Undersøgelsen tog nok ca. 15 minutter. Det var en hårdhændet undersøgelse; og det gik lidt hurtigt. Hun tror; at tiltalte tænkte; at det var noget pjat. Hun mener, at hendes mor ømmede sig, når tiltalte dre-jede armen. Hun mener; at hendes mor spontant sagde: "Hvad laver du?" Hun husker ikke; at tiltalte svarede. Hun så kun den ene gang. Foreholdt samme rapport; side 536, øverst; har hun forklaret, at hun har forklaret så-dan. Hun husker ikke, at tiltalte sagde noget. Hun husker i dag at hendes mor sagde noget. Hun og hendes mor har talt om episoden. Hun tog billeder af sin mor på hospitalet. Hun tror; at det var efter undersøgelsen. Hun tænk-te, at det måske var rart at kunne se, hvilket slags tøj hun havde på. Derinde sagde hun ikke, hvorfor hun tog billedet; men hun tænkte det instiktivt. <anonym>Vidne 12</anonym> har som vidne vedrørende forhold 5 forklaret; at han var på arbejde. Han er ansat på <anonym>Afdeling</anonym> Mellem kl.15 og 17 skulle han hjælpe på akutafdelingen; men han var ik-ke bagvagt for akutafdelingen. På akutafdelingen var der 2 bagvagter; Når han er på akutafdelingen; har han behandlingsansvaret; og når han går; så ta-ler han med bagvagten og overdrager behandlingsansvaret. På akutafdelingen var der udvalgt 1-2 patienter; som han skulle tage stilling til. Han kunne så forberede sig. Han læste forurettedes journal forud. Han talte med <anonym>Vidne 10</anonym> før han tilså forurettede. Han syntes, at det var ligetil, at for-urettede havde influenza. <anonym>Vidne 10</anonym> var i tvivl om fortsat indlæggelse; hvis foru-rettede fik det bedre. Han mindes , at tiltalte var til stede, da han talte med <anonym>Vidne 10</anonym> Han havde talt lidt med tiltalte. Han kan godt huske, at tiltalte havde en del fravær; da tiltalte begyndte på afdelingen. Han vil tro, at tiltalte er blevet introduceret til arbejdet på akutafdelingen. Han husker ikke; at tiltalte deltog i vidnets samtale med <anonym>Vidne 10</anonym> Det er hans opfattelse; at tiltalte fulgte med i deres samtale. Det var en rimelig rolig dag Han havde selv haft en travl dag, da han havde en patient, der havde en sjælden tilstand. Det har han givetvis fortalt <anonym>Vidne 10</anonym> og han vil tro, at tiltalte også har hørt dette. Han talte med <anonym>Vidne 10</anonym> om, hvorvidt forurettede fortsat skulle være indlagt. Efter papirerne kunne forurettede godt komme hjem. Han vurderede det samme som <anonym>Vidne 10</anonym> Han tror, at tiltalte har fået en introduktion på afdelingen. Det var <anonym>Vidne 10</anonym> der havde ansvaret; 0g var <anonym>Vidne 10</anonym> i tvivl, skulle hun gå til bagvagten. Det er tydeligt, hvem der har ansvaret for behandlingen; og han ville fremstå som en "medicinsk tornado" for patienten. Han kunne se, at der ikke var taget et røntgenbillede, da <anonym>Vidne 10</anonym> ikke syntes, at der skulle det. Det ville han have. Han lyttede hjertellunger og lyste i øjnene og undersøgte for tegn på menigitis. Han trykkede også imaven. Han fandt ikke noget unormalt; og det affødte ikke yderligere undersøgelser. I journalen er anført, at der ikke er grundlag for at tage røntgenbilledet. Han spurgte forurettede, hvordan hun boede; 0g da hun boede alene, fandt han det ikke forsvarligt at sende hende hjem. Hun skulle have væske og se, om hun kunne spise. De ville så se på det dagen ef-ter: Han vurderede, at hun først skulle tilses af en læge dagen efter. Den overlevering gav han til bagvagten på afdelingen 0g til sygeplejersken. Han skrev journalnotatet et sted ml. kl. 15-17.Det kan ses øverst i journalen, hvis der er en lydfil. Man kan ikke aflytte den, hvis den er under afskrift, men det vil man så kunne se. Han har dikteret på kontoret, hvor han talte med <anonym>Vidne</anonym> <anonym>10</anonym> Han blev på afdelingen til lidt efter kl. 17, da han fik opkald fra andre af- delinger: Både <anonym>Vidne 10</anonym> og tiltalte var på kontoret. Han tror, at han sagde til <anonym>Vidne 10</anonym> at han var enig i hendes vurdering. Derefter har han dikteret, og så orien-teret sygeplejersken og bagvagten. Han vil tro, at tiltalte hørte det. Han tror også, at han talte med tiltalte. Foreholdt afhøringsrapport 4. maj 2022, fil 2, side 107, 3. nederste afsnit, har han forklaret, at han har forklaret sådan til politiet. Han har sagt til tiltalte, at man godt måtte have hjertet med. Der var ikke en drøftelse af, om der skulle være en revurdering. Det var hans indtryk, at tiltalte lyttede med, og der var derfor noget læring i det. Han gjorde det klart; at forurettede først skulle til-ses dagen efter Hvis der skulle være en revurdering, så skulle der være en indikation herfor Det kan han ikke se, at der var. Det var klokkeklart, hvad der var i vejen. Al- le symptomer passede på influenza. Der var ikke andre fund. Andre ting var udelukket på både symptomer og objektive undersøgelser: Der var ingen læ- gefaglig grund til revurdering, medmindre en sygeplejerske kontaktede bag; vagten; fordi forurettede sagde, at hun havde fået et nyt symptom. Hans un- dersøgelse var absolut dækkende. Hver undersøgelse skal have en indikation. Der var ikke indikation for at foretage en brystundersøgelse. Den laves stort set kun ved betændelsestilstand med symptomer eller en kræftudredning: Forurettede sagde, at hun havde ondt i hele kroppen. Der vil ikke kunne la-ves en bred vifte af undersøgelser; når man ved, at forurettede havde influen-za. Ondt i maven ville i dette tilfælde ikke give anledning til en rektal-under- søgelse. Hvis der var en mistanke pga. sort ildelugtende afføring eller opkast af blod, kunne man lave en sådan undersøgelse. Det kræver samtykke; da det ikke er en rar undersøgelse for nogen af parterne. Der var heller ikke grund-lag for en vaginalundersøgelse. I første omgang ville man tage en graviditets-test. Der skulle være meget stærke smerter i underlivet; 0g det vurderede han ikke; at forurettede havde. Hvis der skal laves en vaginalundersøgelse, skal den laves på en specialstue, hvor der er et gynækologisk leje. Det vil ikke gi-ve mening at lave en vaginalundersøgelse i en almindelig hospitalsseng Han tilkalder selv en gynækolog; hvis der skal laves en vaginalundersøgelse. Det vil i øvrigt også ofte være kirurgiske patienter; der får en sådan undersøgelse. Forurettede var en medicinsk patient:. Skulle han selv lave undersøgelsen; så ville han være superviseret af en gynækolog. Han vil godt kunne lave under-søgelsen; men han vil ikke kunne tolke det korrekt. Der var ikke ved foruret-tede indikationer for undersøgelse af bevægeapparatet. Der var en influenza-tilstand, hvor patienten var svækket; så det ville ikke give anledning til en så-dan undersøgelse afhæl- 0g tågang Da han kom tilbage til sin egen afdeling, blev han blev hængende; da patien-ten med den sjældne lidelse havde familie, der skulle orienteres om lidelsen: Han tog hjem ca. 18.15-18.30. Han spiste ikke med sine kollegaer; Han traf tiltalte på vej hen til omklædningen omkring kl. 18.15-18.30. Han hentede selv sin jakke på afdelingen 0g tog hjem Den næste dag fulgte han op på sine patienter; herunder forurettede. Han kunne se, at der var sket en hændelse, og at en mandlig læge havde været ubehagelig. Han fik det dårligt; da han fremstod til at være den sidste mandlige læge, der havde tilset forurettede . Han ringede til sin chef med det samme; og hun sagde; at han ikke havde no-get at være bekymret for. Han kender tiltalte fra <anonym>Afdeling</anonym> Han har haft ganske få vagter med ham. Alle har en klinisk vejlederrolle. Han var ikke selv hovedvejleder for tiltalte og husker ikke, hvem det var. Hans indtryk af tiltalte har været, at han var som andre KBU-læger. Det kommer an på undersøgelsen; om det noteres, at der er givet samtykke. Det handler om typen af indgreb. Ved et kirurgisk indgreb skrives det fx ned. Principielt skal der altid stå, at der er samtykke. Nogle undersøgelser er der et underforstået samtykke. Man vil fx kunne skrive til sidst; at patienten sam- tykker til undersøgelsen. En bryst- eller rektalundersøgelse ville han bede om et bekræftet samtykke til, og patienten ville få at vide, at vedkommende kun-ne sige nej. Lytten på hjerte og lunger er de fleste med på. Der er sikkert en retningslinje vedrørende gynækologiske undersøgelser, men han kender den ikke. Ibegyndelsen fik han ikke at vide, hvad der skulle være undersøgt for. Han fik det at vide igennem dagspressen. Foreholdt afhøringsrapport fil 2, side 108, nederst og side 109, øverst; har han forklaret, at han både hørte rygter på hospitalet og fra dagspressen. Der var mange rygter på sygehuset, men han har holdt sig fra det. Diagnostik peger på mulige diagnoser; og der blev lavet undersøgelser på baggrund af <anonym>Vidne 10's</anonym> vurderinger. Patientens udtryk kan godt medføre nogle andre undersøgelser; og vedkommendes tilstand kan ændre sig over tid. Der-for tilså han også forurettede. Vurderingen kunne også være, at forurettede skulle ses igen efter et par timer. Foreholdt journalnotat; fil 2, side 31, sidste afsnit, har han forklaret; at hvis der var en, der kunne passe på forurettede derhjemme; og forurettede og personen var med på det, så kunne man over-veje at udskrive forurettede. Foreholdt samme notat, har han forklaret, at forurettede først skulle vurderes den følgende morgen. Da han læste journalen dagen efter, havde både en sygeplejerske 0g en anden læge dokumenteret noget. Af henvisning fra egen læge til <anonym>Hospital 3</anonym> af 20. januar 2022 vedrø-rende <anonym>Forurettede 1</anonym> fremgår blandt andet følgende: Kliniske oplysninger Anamnese; Socialt. Objektive fund, Sagt til patienten 20.01.22 Jones fraktur og malleol avulsion 4/1-22 ønske om viderebe-handling på andet sygehus end <anonym>Hospital 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> har haft et dårligt oplevelse på <anonym>Hospital 1</anonym> der har væ-ret ventetid, hun var glemt på kold stue, glemt at sende i rtg. Set af studmed Der er overset avulsionsfrakturen til en start. Således en meget uheldig oplevele i akutfunktionen der var dår-lig bemanding med studmed. Ved kontrollen 10 dage efter oplever hun krænkelse at der bliver raget på hende. Det tænkes umuligt at beholde kontrollen på <anonym>Hospital 1</anonym> selv med andet personale. Beder om at kontrollen overtages af <anonym>Hospital 3</anonym> alternativt anden ort kir afdeling fx Herning eller Arhus som er lige langt fra Silkeborg. 29 Afjournalnotat vedrørende <anonym>Forurettede 1</anonym> fremgår blandt andet følgende: [ Udeladt ] [ Udeladt ] [ Udeladt ] Af journalnotat vedrørende <anonym>Forurettede 2</anonym> fremgår blandt andet følgende: [ Udeladt ] [ Udeladt ] /side 58 [ Udeladt ] Ved udlæsning af tiltaltes mobiltelefon er fremkommet en Instagramchat mel- lem tiltalte og <anonym>Forurettede 2</anonym> 1 perioden 31.januar 2022 kl. 22.36 til 1. feb-ruar 2022 kl. 1.45, der er sålydende: <anonym>Forurettede 2</anonym> Der er ikke så meget <anonym>Forurettede 2</anonym> 'Sender et ukendt billede? [udeladt] <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Kaldenavn 2</anonym> er jo meget mørkere end <anonym>Kaldenavn 1</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> Nej Nej grinesmiley" <grinesmiley" GG <anonym>Forurettede 2</anonym> Hvem skal nu undersøge mig, når jeg kommer med mit knæ? <anonym>Tiltalte</anonym> Godt spørgsmål <anonym>Kaldenavn 2</anonym> Ingen tvivl om at behandlingskvaliteten kommer til at falde <smiley" 66 <anonym>Forurettede 2</anonym> Ret overbevist på den indvendige undersøgelse vil blive ind- ladt [udeladt] fremover . Men du har gjort mig en smule nysgerrig- <anonym>Tiltalte</anonym> Altid vigtigt at være grundig i sin undersøgelse <anonym>Kaldenavn 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> Men blev du færdig?? Afjournalnotat vedrørende <anonym>Forurettede 4</anonym> fremgår blandt andet følgen-de: [ Udeladt ] [ Udeladt ] [ Udeladt ] Af journalnotat vedrørende <anonym>Forurettede 3</anonym> fremgår blandt an-det følgende: [ Udeladt ] /side 61 [ Udeladt ] /side 62 [ Udeladt ] /side 63 [ Udeladt ] /side 64 [ Udeladt ] /side 65 [ Udeladt ] /side 66 [ Udeladt ] /side 67 [ Udeladt ] . /side 68 [ Udeladt ] /side 69 [ Udeladt ] /side 70 [ Udeladt ] [ Udeladt ] Af udtalelse af 4. juli 2022 fra Styrelsen for Patientsikkerhed fremgår blandt andet følgende: Jeres sag 4200-72330-00004-22 Udtalelse vedrørende læge-faglige spørgsmål Styrelsen for Patientsikkerhed modtog den 20.juni 2022 en an-modning fra Østjyllands Politi om at besvare en række lægefagli-ge spørgsmål til brug for en verserende straffesag. Der er medsendt journalmateriale fra patient <anonym>Forurettede 3 's</anonym> <anonym>CPR nr 1</anonym> indlæggelse på <anonym>Hospital 2</anonym> akut voksen afdelingen den 20. marts 2022 0g patient <anonym>Forurettede 2's</anonym> <anonym>CPR nr. 2</anonym> undersøgelse på skadestuen <anonym>Hospital 1</anonym> den 16. januar 2022 samt afhøringsrapporter i sagen vedrørende <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr 3</anonym> ). De medsendte akter danner grundlag for styrelsens besvarelse af spørgsmålene: Kan STPS oplyse om patienten <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 kl 17.45 var diagnostiseret? Afjournaludskrift vedrørende <anonym>Forurettede 3 's</anonym> ind-læggelse på <anonym>Hospital 2</anonym> den 20. marts 2022 fremgår; at patienten kl. 09.22, den 20. marts 2022, blev visiteret til <anonym>Hospital 2</anonym> Akut Voksenafsnit under observationsdiagnosen "Obs dehydration; febriia obs causa? Videre fremgår blandt andet af indlæggelsesnotat af den 20. marts 2022, kl. 10:13 fra Akutafde-lingen; at "Febrilia gennem et par dage. I går begyndt at kaste op, alt hvad pt. får ned. Der laves Poct. ift. Influenza' Styrelsen kan vejledende oplyse; at mange luftsvejsvira kan give influenzalignende symptomer og kun laboratoriediagnostik kan give den endelige diagnose. Påvisning af influenzavirusgener er i dag standardmetoden til påvisning af influenza. Den diagnostiske test udføres på materiale fra luftvejene. Prøvematerialet kan bl.a. være materiale fra svælg- eller næsepodning eller sekret fra næse-svælget; lungerne eller luftrøret. Influenza A kan diagnosticeres uden for de kliniske mikrobiolo-giske afdelinger ved point-of-care (POC) test. Tolkningen af et analyseresultat opnået ved POCtest er ikke forskellig fra tolkning af analyseresultater for analyser udført i det centrale klinisk mi-krobiologiske laboratorium POC- test blev implementeret i Dan-mark i 2017 og muliggør tidlig diagnosticering af influenza; her-under af influenza A på en akutmodtagelse. Den 20. marts 2022 klokken 12.34 fremgår af journalnotat af læ-ge <anonym>Vidne</anonym> <anonym>10</anonym> at <anonym>Forurettede 3</anonym> podning for influenza A er positiv. <anonym>Forurettede 3</anonym> er således diagnosticeret med influ-enza A, den 20. marts 2022 klokken 17:45. Kan STPS oplyse om der for patienten <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 kl. 17.45 var lagt en behandlings-plan? Af journalmaterialet fremgår; at <anonym>Forurettede 3</anonym> blev tilset af læge <anonym>Vidne 10</anonym> den 20. marts 2022, klokken 11:30. Forinden har læge <anonym>Vidne 10</anonym> konfereret patienten med speciallæge <anonym>Læge 5</anonym> den 20. marts 2022 klokken 11.20. Af journalnotatet fremgår; at der blev lagt en udrednings- og behandlingsplan og påbegyndt behandling med smertestillendelfebernedsættende; væske 0g kvalmestillende. Af notat af læge <anonym>Vidne 10</anonym> sen den 20. marts 2022 klokken 12:34 bliver der om behand-lingsplanen anført; at den lagte behandlingsplan skal fortsættes og suppleres med medicinsk behandling rettet mod influenza A. Læge <anonym>Vidne 12</anonym> supplerer behandlingsplanen den 20. marts 2022 klokken 16.38, hvor der ordineres fast smertestil-lendelfebernedsættende behandling 0g der ordineres yderligere væskebehandling. Udredningsplanen ændres ved, at man afstår fra røntgen af brystkassen; da <anonym>Forurettede 3</anonym> ikke har symptomer fra luftvejene. Den øvrige lagte behandlings - og udredningsplan fortsættes uændret. <anonym>Forurettede 3</anonym> har således en fastlagt behandlings-plan den 20.marts 2022 klokken 17:45. Kan STPS oplyses om der på baggrund af det udleverede mate-riale; den 20. marts 2022 kl 17.45 var lægelig begrundelse for at undersøge patienten <anonym>Forurettede 3</anonym> yderlige-re? Med udgangspunkt i behandlingsplanen; som fremgår af journal-notat af læge <anonym>Vidne 10</anonym> den 20. marts 2022 klokken 11.30 og suppleret klokken 12:34 samt notat af læge <anonym>Vidne 12's</anonym> den 20. marts 2022 klokken 16.38, fremgår, at der er foretaget blodprøver og podning. Der er samtidig planlagt urinstiks og afføringsprøver for bakterier og vira. Det fremgår ikke af de fremsendte journalnotater; om disse prø-ver er blevet effektueret den 20. marts 2022 klokken 17.45. Der er afstået fra røntgen af brystkassen; da <anonym>Forurettede 3</anonym> ikke har symptomer fra luftvejene. På baggrund af den journalførte behandlingsplan; er det styrel-sens opfattelse, at der ikke var behov for yderligere lægelig be-grundet undersøgelse af <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20 marts 2022 klokken 17:45, fraset foretagelse af urinstiks og af føringsprøver; såfremt disse på tidspunktet endnu ikke var foreta-get. Vil det være lægeligt indiceret at foretage en fuldstændig un-dersøgelse (fra top til tå) af patienten <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts kl 17.45? Ved gennemgang af <anonym>Forurettede 3 's</anonym> patientjournal fra indlæggelsen den 20. marts 2022 ses ikke journalført behov for at foretage en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå) af <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 klokken 17.45. Det er derfor styrelsens vurdering på baggrund af det forelagte journalmateriale - ~ at;, at en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå) af <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 klokken 17:45, ikke var indiceret. Det bemærkes, at en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå) ville forudsætte at patientens samlede tilstand var blevet pludseligt akut forværret; og at patienten har haft symptomer; som ikke er journalførte. Styrelsen kan ikke finde holdepunkter for en sådan antagelse i <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>3 's</anonym> journal. Vil det være i overensstemmelse med 'patientens tarv at gen-nemføre en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå) af patien-ten <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 kl 17.45? Styrelsen opfatter formuleringen om patientens tarv som henvis-ning til, om det etisk er forsvarligt at udføre en fuldstændig (top til tå) undersøgelse af patienten på det pågældende tidspunkt. Styrelsen bemærker; at en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå) vil være 1 <anonym>Forurettede 3's</anonym> tarv; såfremt <anonym>Forurettede 3</anonym> har været i en tilstand, der har givet anled-ning hertil. Af journalnotat fra sygeplejerske <anonym>Person 7</anonym> den 20. marts 2022 klokken 16.57 fremgår; at <anonym>Forurettede 3</anonym> er blevet lidt bedre efter væske- 0g smertelfeberned-sættende behandling. Da der i det foreliggende journalmateriale er journalført bedring af <anonym>Forurettede 3's</anonym> tilstand; er det styrelsens opfat-telse, at der ikke er journalført en tilstand; der giver anledning til en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå) af <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 klokken 17:45. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage en fuld-stændig undersøgelse (fra top til tå) af patienten <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 kl 17.45? Det lægefaglige skøn baseres på omhu og samvittighedsfuldhed. Styrelsen vurderer på baggrund af journalmaterialet; at det falder uden for det lægefaglige skøn at foretage en fuldstændig under-søgelse (fra top til tå) af <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 klokken 17.45, 0g at en sådan undersøgelse på dette tidspunkt vil være ensbetydende med, at der ikke er udvist fornø-den omhu og samvittighedsfuldhed. Vil det være lægefagligt forsvarligt at gennemføre en fuld-stændig undersøgelse (top til tå) af patienten <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 kl 17.45? Såfremt <anonym>Forurettede 3</anonym> har haft symptomer; der in-dicerer en fuldstændig undersøgelse (fra top til tå), vil det være lægeligt forsvarlig at gennemføre en sådan undersøgelse den 20. marts 2022 klokken 17:45. Styrelsen bemærker; at det ikke er oplysninger i det fremsendte journalmateriale, som indikerer; at <anonym>Forurettede 3</anonym> skulle have haft symptomer;, som kunne indicere en fuldstændig undersøgelse. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at mistænke gynæ-kologisk lidelse hos kvinder i den fertile alder med smerter i abdomen, 0g på den baggrund udføre gynækologisk undersø-gelse? Styrelsen forstår spørgsmålet henført til kvinder i den fertile al-der, med smerter i maven generelt. Generelt set, kan det efter styrelsens vurdering ligge inden for det lægefaglige skøn at mistænke gynækologisk lidelse hos kvinder i den fertile alder med smerter i den nedre del af maven og på den baggrund udføre en gynækologisk undersøgelse med henblik på udredning for årsag til smerterne. Er der oplysninger i forhold til patienten <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 forud for kL 17.45, som vil give anledning til, at der vil skulle foretages en gynækologisk- eller rektalundersøgelse? En rektalundersøgelse (rektaleksploration) foretages på vide indi-kationer; herunder patienter med mavesmerter; vandladnings- el-ler gynækologiske klager, gener i analområdet; ændret afførings-mønster eller lændelrygsmerter med udstråling: En gynækologisk undersøgelse kan være indiceret ved sygdoms-tegn eller mistanke om sygdom i æggestokke; æggeleder; livmo-der; livmoderhals, skede eller området omkring skedeåbning. Det kan blandt andet være mistanke om betændelsestilstande, svuls-ter, blødningsforstyrrelser; urinlækage; seksuelle forstyrrelser; hormonforstyrrelser; fødselskomplikationer; graviditet og barn-løshed. Det fremgår af visitationsnotat den 20. marts 2022 klokken 09.22, at <anonym>Forurettede 3</anonym> bliver meldt med bl.a. fe-ber; opkastninger og to dage varende diarré. I indlæggelsesnotat af sygeplejerske <anonym>Person 4</anonym> af den 20. marts 2022 klokken 10.13 beskrives mere tynd afføring end van-ligt; men <anonym>Forurettede 3</anonym> kan godt holde på det (læs: holde på afføringen). Gynækologisk fremgår af notatet, at <anonym>Forurettede 3</anonym> har spiral og har haft pletblødninger for 14 dage siden. Om vandladningen fremgår; at der ingen svie eller smerte er ved vandladning, der er ligeledes ingen æn-dringer i vanladningshyppighed eller ~farve. <anonym>Forurettede 3</anonym> bliver set af læge <anonym>Vidne 10</anonym> den 20. marts 2022 klokken 11:30. Af notat he-raf fremgår som kontaktårsag, at <anonym>Forurettede 3</anonym> har høj feber, opkastninger og muskel- og ledsmerter. Videre fremgår, at <anonym>Forurettede 3</anonym> har debuteret med kul-derystelser 0g feber 40,5 grader to dage forinden. <anonym>Forurettede 3's</anonym> symptomer har udviklet sig natten over til svær kvalme og opkastningstrang og der er efterfølgende opstået hyp-pige opkastninger, konstant kvalme og nu også øvre mavesmer-ter. Der bliver beskrevet universale muskel- 0g ledsmerter; ho-vedpine; svær svimmelhed og utilpashed generelt. Videre frem-går; at der dagen forinden har været en enkelt afføring til den tynde side, ikke vandtynd og ikke diarré. Ved den objektive un-dersøgelse findes maven flad, blød med let diffus ømhed også iøvre del af maven (epigastrielt) Afjoumnalnotat af læge <anonym>Vidne 12</anonym> den 20. marts 2022 klokken 16.38 fremgår; at maven er blød og uøm uden ud-fyldninger Der er normale tarmlyde. Ligeledes fremgår; at <anonym>Forurettede 3</anonym> ikke har vandladnings- 0g gynækolo-giske klager; ingen forstoppelse og ingen mavesmerter <anonym>Forurettede 3</anonym> er blevet tilset af to læger; som på baggrund af de subjektive klager og objektive fund ikke har fun-det indikation for at udføre gynækologisk- eller rektalundersøgel-se. Der er endvidere positiv podning for influenza A 0g <anonym>Forurettede 3 's</anonym> symptombillede er foreneligt med vanlige symptomer på influenza A Det er således styrelsens vurdering; at der ikke er journalført op-lysninger; der giver anledning til at foretage en gynækologisk- el-ler rektalundersøgelse af <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 klokken 17.45 Foretages gynækologisk- 0g rektalundersøgelser sædvanligvis i en hospitalsseng på den hospitalsstue, hvor patienten er ind-lagt? Inden en rektalundersøgelse påbegyndes; er det vigtigt at sikre sig, at patienten er grundigt informeret om undersøgelsens årsag og udførsel. Samtidig skal der sikres samtykke til undersøgelsen. Den hyppigst anvendte teknik er med patienten liggende i sideleje med benene trukket let op mod brystkassen. Proceduren udføres med handsker og eksplorationsgel. En rektalundersøgelse indle-des med, at lægen inspicerer de eksterne forhold ved alanområ-det, dernæst palperes området omkring anus 0g afslutningsvist palperes internt i rektum med pegefinger: Analkanalens slimhinde palperes, rektums bagvæg og forvæg; og evt. prostata hos mænd eller evt. uterus hos kvinder palperes, således, at fingeren har ro-teret 360 grader. Lukkemusklens kraft undersøges ved at bede patienten om at knibe sammen omkring fingeren. En rektalundersøgelse kan sædvanligvis foretages i en hospitals-seng på den hospitalsstue; hvor patienten er indlagt. Inden en gynækologisk undersøgelse påbegyndes; er det vigtigt at sikre sig at patienten er grundigt informeret om undersøgel-sens årsag og udførsel. Samtidig skal der sikres samtykke til un-dersøgelsen. Proceduren udføres med handsker 0g eksplorations-gel på spekulum. En gynækologisk undersøgelse indledes med, at lægen inspicerer de ydre kønsorganer; dernæst føres spekulum ind i skeden for at undersøge slimhinden i skeden samt livmoder-munden. Samtidig kan der eventuelt tages prøver eller laves pod-ning. Efter undersøgelse med spekulum mærker lægen eventuelt på underlivet ved at føre to fingre ind i skeden samtidig med, at lægen føler med modsatte hånd udvendigt på maven. Lægen un-dersøger på den måde for ømhed og palpable forandringer i liv- moder og ved æggestokke. Muskler og ledbånd kan også under-søges. Den del af en gynækologisk undersøgelse; som foretages med spekulum; vil ikke kunne udføres uden at have patienten i gynækologisk leje (beni bøjler) . En gynækologisk undersøgelse vil derfor sædvanligvis udføres et sted, hvor der er mulighed for at have patienten lejret i gynæko-logisk leje. Var der lægefagligt grundlag for at foretage en gynækologisk-og en rektalundersøgelse af <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 kl 17.45, mens hun lå på den hospitalsstue, hvor hun var indlagt? Det er styrelsens opfattelse; at der ikke er journalført et lægefag-ligt grundlag for at foretage gynækologisk- eller rektalundersø-gelse af <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 klokken 17.45, mens <anonym>Forurettede 3</anonym> ligger på den hospitals-stue, hvor hun er indlagt. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage rekta- lundersøgelse ved bla. smerter i lænden; smerter nedre del af ryggen; eller ved patientens manglende evne til at udføre strakt benløftstest? Smerter i lænden; smerter i nedre del af ryggen og manglende ev-ne til at løfte benet ved strakt benløftstest vil kunne indicere rek-talundersøgelse på mistanke om stor diskusprolaps medførende rektumparese (cauda equina syndrom). Er der konkrete oplysninger i forhold til patienten <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 forud for kL 17.45, som vil give anledning til, at undersøge om hun havde smerter bla. i lænden; smerter i nedre del af ryggen; eller undersøge patientens manglende evne til at udføre strakt benløftstest? Styrelsen finder ikke; at der er journalført subjektive symptomer eller objektive fund den 20. marts 2022 klokken 17:45, eller for-ud herfor; der giver anledning til at mistænke en stor diskuspro-laps og dermed at undersøge; om <anonym>Forurettede 3</anonym> har smerter bl.a. i lænden; smerter i nedre del af ryggen eller un-dersøgelse af patientens manglende evne til at udføre strakt ben-løftstest. Var det lægeligt indiceret at fortage en rektalundersøgelse på patienten <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 kl 17.45? På baggrund af det journalførte mener styrelsen ikke; at det er lægeligt indiceret at foretage en rektalundersøgelse på <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 klokken 17:45 Ligger det inden for det lægefaglige skøn at foretage en bred screening på en patient på en skadestue eller akutafdelings feks. i form af en "ABCDE-gennemgang 9 for at få overblik over patientens tilstand? Det er normal procedure at foretage en bred screening initialt, feks. i form af en ABCDE-gennemgang" på en akutmodtagelse. En ABCDE-gennemgang" ligger således inden for det lægefag-lige skøn; men er situationsafhængig. Det vil sige rammerne for lægefaglig skønsmæssig bred screening er afhængig af patientens almene tilstand, subjektive klager og de objektive fund. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage en bred screening på en skadestue eller akutafdelings feks. i form af en "ABCDE- gennemgang for at få overblik over patienten <anonym>Forurettede 3's</anonym> tilstand den 20. marts kl 17.45? Den 20. marts 2022 klokken 09.22 er <anonym>Forurettede 3</anonym> visiteret til akutmodtagelsens voksenafsnit, hvor der ved modtagelsen klokken 10:13 ved sygeplejerske <anonym>Person 4</anonym> er foretaget en bred screening 0g "ABCDE - gennemgang? Her triageres <anonym>Forurettede 3</anonym> samlet set "gul"' (score 3) på baggrund af kontaktkort 14 (feber ogleller infektion gul) samt 41 (svimmelhed og faldtendens orange) hvilket giver betegnelsen "haster mindre 99 <anonym>Forurettede 3</anonym> klassificeres samtidig som "ikke risikopatient? hvilket fastholder triageringen "gul?" Afjournalen fremgår "prioriteret, kontrol om 60 minutter: 99 Triageringen siger noget om, hvor hurtigt patienten skal tilses af en læge. 13 Ved den initiale vurdering foretages endvidere tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) som ligeledes tager ud-gangspunkt i måling af vitale værdier efter ABCDE-principperne (respirationsfrekvens, iltmætning systolisk blodtryk; puls, be-vidsthedsniveau 0g temperatur) . Alle indlagte patienter skal have målt vitale værdier ved indlæggelse 0g minimum en gang i døg-net. <anonym>Forurettede 3</anonym> får den 20. marts 2022 klokken 10:13 værdien 5 i TOKS score, hvilket giver farvekoden "rød' som betyder; at <anonym>Forurettede 3</anonym> skal vurderes af en læge. <anonym>Forurettede 3</anonym> revurderes med TOKS score efter lægetilsyn den 20. marts 2022 klokken 15.33 og får værdien 2 i TOKS score. Det giver farvekoden "gul" som betyder; at ple-jepersonalet skal måle de vitale værdier igen en time senere. Samtidig skal plejepersonalet handle på de afvigende værdier <anonym>Forurettede 3</anonym> har den 20. marts 2022 klokken 17:45 været indlagt i mere end 8 timer; er set af to læger og der er konfereret med speciallæge <anonym>Forurettede 3</anonym> er testet positiv ved en podning for influenza A klokken 12.34 og der er lagt en behandlingsplan; som er påbegyndt. Det fremgår af journalnotat af sygeplejerske <anonym>Person 4</anonym> den 20. marts 2022 klokken 16.57, at <anonym>Forurettede 3</anonym> er blevet lidt bedre efter væske- 0g medicinsk behandling. Senest TOKS måling jf. ABCDE-principperne den 20. marts klokken 15.33, viser et fald fra score 5 til 2 og giver ikke anled-ning til yderligere lægeligt tilsyn. Det er derfor styrelsens vurdering at der ikke er journalført for-værring i tilstanden; der giver anledning til revurdering af den brede screening 0g 99 ABCDEgennemgang? for at få overblik over <anonym>Forurettede 3 's</anonym> tilstand den 20. marts 2022 klok-ken 17.45. Ligger det inden for det lægefaglige skøn at foretage en bred screening på en patient på en skadestue eller akutafdelings feks. i form af en "ABCDE-gennemgang for at få overblik over patientens tilstand, når patienten er diagnosticeret og der er lagt behandlingsplan? Styrelsen forstår spørgsmålet således; at der refereres til en gene-rel patient; der er diagnosticeret og har fået lagt en behandlings-plan. Ved visitering foretages triage jf. ABCDE-principperne. Der skal foretages måling af TOKS score jf. ABCDE-principperne med måling af vitale værdier ved indlæggelse samt løbende.15 Hyp-pigheden af TOKS måling afhænger af patientens tilstand og er som udgangspunkt lægeordineret såfremt TOKS score er 3 eller derover eller en score på et enkelt parameter på 2. På baggrund af en vurdering af patienten fastlægger den behandlingsansvarlige læge observationshyppighed og tilladelig score, dvs. en TOKS-ordination: TOKS målingerne foretages som udgangspunkt af plejepersonalet. Det kan således ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage en bred screening på en patient på en skadestue eller akutmodta-gelse feks. i form af en 'ABCDE-gennemgang' 29 for at få over-blik over patientens tilstand, når patienten er diagnosticeret og der foreligger en behandlingsplan; eksempelvis når TOKS scoren indicerer dette ogleller ved akut forværring af tilstanden. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage en bred screening på en patient på en skadestue eller akutafdelings feks. i form af en "ABCDE-gennemgang for at få overblik over patientens tilstand, når man ikke er behandlende læge på patienten? Enhver læge er forpligtet til på begæring at yde den første læ- gehjælp, når hurtig lægehjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig. Såfremt der er tale om en situation; hvor hurtig lægehjælp er på-trængende nødvendigt, vil det kunne ligge inden for det lægefag-lige skøn; at en læge, der ikke er behandlende læge, vil skulle fo-retage en bred screening på en patient på en skadestue eller aku-tafdeling; feks. i form af en 99 'ABCDE-gennemgang" for at få overblik over patientens tilstand Eksempelvis hvis lægen er nær-mest hospitalsstuen i den akutte situation: Fraset ved akut behandlingskrævende tilstande er det styrelsens opfattelse, at det ikke ligger inden for det lægefaglige skøn; at en anden læge end den behandlende læge foretager en bred scree-ning på en patient på en skadestue eller akutafdelingen feks. i form af en "ABCDE-gennemgang' med mindre andet er aftalt med den behandlingsansvarlige læge. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage en gy-nækologisk undersøgelse af patienten <anonym>Forurettede 2</anonym> i for-bindelse med de øvrige i journalen beskrevne undersøgelser den 16. januar 2022 kl 13.37? <anonym>Forurettede 2</anonym> ses i skadestuen den 16.januar 2022. Af visita-tionsnotatet klokken 10.19 fremgår; at <anonym>Forurettede 2</anonym> er 99 'faldet på løbebånd, venstre knæskal (gået) af led. Har også slået albue. 99 <anonym>Forurettede 2</anonym> ses i skadestuen den 16. januar klokken 13.37.Det fremgår af journalnotat af læge <anonym>Tiltalte</anonym> at <anonym>Forurettede 2</anonym> tidligere samme dag er faldet på et løbebånd og har fået et vrid i højre ankel. Forud for faldet er der sket noget i venstre knæ. Der fremgår af journalen ikke yder-ligere subjektive klager fra <anonym>Forurettede 2</anonym> Objektivt fremgår af journalen; at venstre knæ inspiceres, palpe-res 0g vurderes for bevægeindskrænkning. Senerne til musklerne på lårets forside 0g til knæskallen vurderes ligeledes. <anonym>Forurettede 2</anonym> kan fortsat støtte på venstre ben. Dernæst vurderes højre underben ved inspektion; palpation og for bevægeindskrænkning. Senen til lægmusklerne (achillessenen) vurderes. <anonym>Forurettede 2</anonym> kan ikke støtte på højre fod grundet smerter. Slutteligt vurde-res blodforsyningen til begge ben og følesansen på benene. På baggrund af de subjektive klager og de objektive fund, som fremgår af journalen; findes der efter styrelsens vurdering ingen oplysninger; der inden for det lægefaglige skøn begrunder udfør-sel af en gynækologisk undersøgelse af <anonym>Forurettede 2</anonym> den 16.januar 2022 klokken 13.37. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage en un-dersøgelse af patienten <anonym>Forurettede 2's</anonym> bryster i forbindelse med de øvrige i journalen beskrevne undersøgelser den 16.ja-nuar 2022 kl 13.37? På baggrund af de subjektive klager og de objektive fund; som fremgår af journalen; findes der efter styrelsens vurdering intet; der inden for det lægefaglige skøn kan begrunde en undersøgelse af <anonym>Forurettede 2's</anonym> bryster den 16.januar 2022 klokken 13.37. Vil det ligge inden for det lægefaglige skøn at foretage gynæko-logisk undersøgelse og undersøgelse af patientens bryster for at udelukke indre skader og skader på ribben i forbindelse med fald på løbebånd? Styrelsen opfatter spørgsmålet som generelt og ikke henført til et konkret patientforløb. Hvis en patient efter fald på løbebånd fremstår respiratorisk på-virket ogleller angiver subjektive klager over smerter fra bryst-kassen, brystvævet eller besværet vejrtrækning; vil det ligge in-den for det lægefaglige skøn at stetoskopere lungerne på bagsi-den af brystkassen (rygsiden) og undersøgelse af brystkassen ved palpation på mistanke om brud eller skader på ribben ogleller punkteret lunge. Palpation af ribben vil naturligt foregå i området omkring brystvævet. Det er styrelsens opfattelse; at det ikke ligger inden for det læge-faglige skøn at foretage en undersøgelse af en patients bryster for at udelukke skader på ribben i forbindelse med fald på løbebånd, men palpation af ribben vil naturligt foregå i området omkring brystvævet. Ved mistanke om skade på ribben forudsættes rele-vant traume mod brystkasse, relevante objektive fund ogleller re-levante subjektive klager Stumpe traumer mod maven skyldes oftest trafikulykker; fald, større sportsskader eller vold. Ved stumpe traumer opstår skader som følge af knusning, skærekræfter eller kraftig forhøjet tryk in-de i maven. Skaderne rammer ofte milt, nyrer;, lever; tarm og tarmkrøs (mesen-terie) som kan forårsage alvorlige blødninger og ruptur af organer inde i maven med udvikling afkredsløbs-shock (hypovolæmisk shock) . Såfremt en patient fremstår akut påvirket og bleg/blåmamoreret med objektive tegn på kredsløbs-shock ved måling afblodtryk 0g puls og har haft relevant traume mod maveregionen vil det henlede tanken på indre skader og mu- lig blødning inde i maven. I så fald vil maven skulle vurderes med /side 83 udgangspunkt i ABCDE-principperne og eksempelvis en akut ul- tralydsscanning af maven (F AST – focused assessement with so-nography for trauma). Styrelsen vurderer , at det kan ligge inden for det lægefaglige skøn at henlede tanken på indre skader i skeden og dermed udfø-re en gynækologisk undersøgelse, hvis en patient angiver relevant traume mod skeden eller konkrete subjektive gynækologiske kla-ger . Desuden ønskes svar på følgende spørgsmål, der knytter sig til retningslinjerne for underretning og journalføring. Er der journaliseringspligt i forhold til alle undersøgelser der foretages på indlagte patienter? Læger skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsper -son, når de som led i sundhedsmæssig virksomhed foretager be-handling af en patient. Behandling omfatter undersøgelse, diag-nosticering, sygdomsbehandling, kosmetisk behandling, fødsels-hjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Patientjourna-len skal indeholde de oplysninger , der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journalføres så snart som muligt efter patientkontakt. Både autoriserede og ikke-autoriserede sundhedspersoner er an-svarlige for indholdet af deres egne notater i journalen. Pligten til at føre patientjournal gælder ikke, hvis en autoriseret sundheds-person, som tilfældigt tilstedeværende yder førstehjælp, f.eks. hvis en person har akut behov for sundhedsfaglig assistance. Om undersøgelser på indlagte patienter skal patientens egen beskri-velse af situationen fremgå, hvis det vurderes nødvendigt i be-handlingen af en patient. V idere skal årsagen til kontakten frem-gå samt patientens eventuelle ønsker for behandling. Ligeledes skal patientjournalen indeholde sygehistorien, indikation for un-dersøgelse og behandling samt symptomer og observationer . Derudover skal diagnoser eller sundhedsfagligt skøn over syg-dommens art journalføres og den udførte behandling, herunder rekvirerede og gennemførte undersøgelser . Kliniske undersøgelser skal i nødvendigt omfang fremgå af jour -nalen. Undersøgelser , der viser normale fund, skal journalføres, hvis det har betydning for diagnosticeringen, den fortsatte under -søgelse og for at sikre korrekt behandling af patienten. V idere skal der i journalen om undersøgelser anføres, hvilke informatio- /side 84 ner, der er givet til patienten og om patienten samtykker til un- dersøgelsen. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens in- formerede samtykke. Der er således lovmæssig journalføringspligt i forhold til alle un- dersøgelser , der foretages på indlagte patienter . Er der journaliseringspligt hver gang patienten undergives en undersøgelse? Der er journalføringspligt i forhold til alle undersøgelser , der fo-retages på indlagte patienter . Hvis man ikke finder noget unormalt ved den gennemførte undersøgelse, skal undersøgelsen så stadig journaliseres i pati-entens journal? Kliniske undersøgelser skal i nødvendigt omfang fremgå af jour -nalen. Undersøgelser , der viser normale fund, skal journalføres, hvis det har betydning for diagnosticeringen, den fortsatte under -søgelse og/eller for at sikre korrekt behandling af patienten. Hvor længe efter endt undersøgelsen af patienten, kan man vente med at journalføre en foretaget undersøgelse? Journalføringen skal ske i forbindelse med eller snarest muligt ef-ter patientkontakt. I nogle tilfælde er det ikke er muligt at jour -nalføre i forbindelse med patientkontakten grundet andre akutte opgaver eller tekniske begrænsninger . Journalføringen kan da undtagelsesvist vente, men skal dog ske snarest muligt og inden arbejdstids ophør . I tilfælde, hvor man ikke inden for arbejdstids ophør har mulighed for at journalføre på sædvanlig vis, kan det efter omstændighederne være tilstrækkeligt, at der laves et sær -skilt journalnotat, som snarest muligt overføres til den primære patientjournal. Vil alle negative fund i praksis altid være inkluderet i journa-loptag og journalnotater? I praksis vil der ofte være foretaget et lægefagligt skøn over år -sag til udførsel af en konkret undersøgelse, hvorfor en undersø-gelse vil skulle journalføres. Negative fund uden betydning for di-agnosticering, den fortsatte undersøgelse og/eller korrekt be-handling vil kunne undlades. Eksempelvis negative fund i forbin-delse med en undersøgelse. /side 85 Sker det i praksis, at journalføring foretages hhv . timer , dage eller uger efter endt undersøgelse? I nogle tilfælde er det ikke er muligt at journalføre i forbindelse med patientkontakten, grundet andre akutte opgaver eller teknis-ke begrænsninger . Journalføringen kan da undtagelsesvist vente, men skal dog ske snarest muligt og inden arbejdstids ophør . I til-fælde, hvor man ikke inden for arbejdstids ophør har mulighed for at journalføre på sædvanlig vis, kan det efter omstændighe-derne være tilstrækkeligt, at der laves et særskilt journalnotat, som snarest muligt overføres til den primære patientjournal. Det kan ske i praksis, at der går timer inden journalføring, men ved arbejdstidsophør vil der altid være foretaget journalføring en-ten på vanlig vis eller som et særskilt notat, som snarest muligt overføres til den primære journal. I givet fald og i hvilket omfang, og har det i den forbindelse betydning, hvilken type undersøgelse og evt. konklusion på un-dersøgelsen, det drejer sig om, f.eks. nekrotiserende fasciitis ift. en forstuvet ankel? Omfanget for ikke tidstro journalføring er svært at vurdere. Det har betydning, hvem modtageren er og hvornår det forventes at journalnotatet skal læses af kollega. I skadestuer og akutmodtagelser bliver notater vanligvis dikteres umiddelbart efter tilsyn af en patient og inden tilsyn af næste pati-ent. Diktatet indføres vanligvis ved teknisk bistand umiddelbart efter diktering på skadestuer og i akutmodtagelser . Ved akutte tilstande, som nekrotiserende fasciitis vil et notat også dikteres u-middelbart efter tilsyn af patienten, da det vil danne grundlag for den videre behandling og andre sundhedspersoners vurdering af patienten. I ambulatorier vil man ligeledes vanligvis diktere efter hver patient, men indføring af diktatet ved teknisk bistand vil kunne ske senere, hvis næste kontrol eksempelvis først ligger må-neder eller år ud i fremtiden. I så fald vil notatet fortsat være dik-teret tidstro. Er det almindeligt anerkendt, at man med det sigte at dygtig-gøre sig som læge kan foretage undersøgelser af patienter? Det er almindeligt anerkendt at man med det sigte at dygtiggøre sig som læge kan foretage undersøgelser af patienter . Der skal dog fortsat altid være en sundhedsfaglig indikation for udførsel af undersøgelsen. /side 86 Ved bekræftende svar ønskes oplyst, hvorvidt det er sædvanligt at der kan foretages gynækologiske-, rektale- og brystundersø-gelser i dygtiggørelseshensigt? Ved en hensigt om dygtiggørelse kan der foretages gynækologis-ke- rektale- og brystundersøgelser , såfremt der er en sundheds-faglig indikation for udførelsen. Man vil således aldrig udføre en gynækologisk-, rektal- eller brystundersøgelse med dygtiggørel-seshensigt uden der i forvejen foreligger indikation for undersø-gelsen hos en given patient. Der vil således ikke være en situati-on, hvor en patient får foretaget en gynækologisk- rektal- eller brystundersøgelse uden sundhedsfaglig indikation for undersøgel-sen og dermed alene på baggrund af en hensigt om dygtiggørelse. For at kunne dygtiggøre sig, er der behov for en reference fra en supervisor . Da det er velkendt, at netop disse undersøgelser kan medføre ubehag for patienten, er det ikke hensigtsmæssigt at ud-føre disse undersøgelser to på hinanden følgende gange (dygtiggørende læge og supervisor). I stedet vil man som dygtig-gørende læge, med dygtiggørelseshensigt, deltage i undersøgel-sen sammen med supervisor enten som observatør , hvor supervi-sor udfører undersøgelsen eller ved selvstændig udførsel sammen med supervisor som observatør . Hvem vil i givet fald træf fe beslutningen om at der foretages sådanne undersøgelser? En undersøgelse med dygtiggørelseshensigt vil vanligvis træf fes af dygtiggørende læge og supervisor i fællesskab, såfremt der i forvejen foreligger indikation for en sådan undersøgelse hos en patient. Det er en samlet vurdering af dels patientens almene til-stand og sygdomsbillede dels hensynet til patientens personlige præferencer og psyke. Skal patienten orienteres om, at der er tale om en undersøgel-se i dygtiggørelses hensigt? En patient skal informeres om årsagen til en undersøgelse og hvordan undersøgelsen udføres. Patienten skal endvidere samtyk-ke til undersøgelsen. Der er ikke krav om, at der patienten skal oplyses om, at der er tale om en oplæringssituation. Det vil van-ligvis være naturligt at informere om, da der vil være to læger til-stede på stuen i forbindelse med sådanne undersøgelser . Der vil aldrig blive udført en undersøgelse alene på baggrund af en hensigt om dygtiggørelse af en læge og derfor vil det forelagte spør gsmål - som styrelsen forstår det - ikke være et muligt scena- /side 87 rie. Skal undersøgelser , der foretager med henblik på at dygtiggøre sig som læge journaliseres? Alle undersøgelser skal journaliseres, men negative fund i forbin-delse med en undersøgelse kan udelades, såfremt de er uden be-tydning for diagnosticering, den fortsatte undersøgelse og/eller korrekt behandling. Såfremt en undersøgelse er udført to gange af henholdsvis supervisor og dygtiggørende læge vil det være nok at beskrive den ene undersøgelse, eksempelvis hvis både su-pervisor og dygtiggørende læge lytter på hjertet med stetoskop. Vil undersøgelser af patienter , som man foretager med henblik på at dygtiggøre sig som læge, skulle konfereres med en mere erfaren kollega eller bagvagten? Generelle undersøgelser med hensigt om at dygtiggøre sig som læge, hvor lægen selvstændigt har udført undersøgelsen uden su-pervisor , vil skulle konfereres med erfaren kollega eller bagvagt. I ordets betydning ”undersøgelser med dygtiggørelseshensigt” forstår styrelsen, at dygtiggørende læge har behov for dygtiggø-relse/oplæring/træning og dermed ikke har rette kompetencer til udførsel af undersøgelsen og vurdering af de objektive fund un-dersøgelsen fører til. En undersøgelse med dygtiggørelseshensigt kan dermed ikke stå alene uden enten tilsyn fra erfaren kollega eller konferering her -med, da den i så fald vil være obsolet. Er det sædvanligt, at yngre læger (KBU- og Introlæger) i prak-sis foretager en bredere vifte af undersøgelser og udrednings-tiltag for at udelukke mulige diagnoser , som uddannelses-, special- og overlæger sandsynligvis ville kunne udelukke ved brug af færre undersøgelser? Det er forventeligt at en uerfaren læge vil være mere grundig og slavisk i sin gennemgang af en patient. Fokus for undersøgelsen afhænger dog altid af omstændighederne, patientens tilstand, pa-tientens subjektive klager og de objektive fund ud fra et lægefag-ligt skøn. Vil en bredere undersøgelse af patienter , som yngre læger fo-retager , skulle konfereres med en mere erfaren kollega eller bagvagten? Ikke alle undersøgelser , som foretages af yngre læger skal konfe- reres med en mere erfaren kollega eller bagvagt. Det afhænger af de instrukser; der ligger på afdelingen; den yngre læges erfarings-niveau 0g kompetencer samt de eventuelle interne aftaler; der lig-ger mellem yngre læge 0g den erfarne kollegalbagvagt på dagen. Giver disse spørgsmål Styrelsen for Patientsikkerhed anled-ning til yderligere bemærkninger? Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger: Af udtalelse af 29. august 2022 fra Styrelsen for Patientsikkerhed fremgår blandt andet følgende: Jeres sag 4200-72330-00004-22 Udtalelse vedrørende evt. overtrædelse 29. august 2022 af autorisationslovens $ 75. Østjyllands Politi har anmodet styrelsen om en vurdering af, hvorvidt der kan være sket en overtrædelse afautorisationslovens $ 75 om grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed ved <anonym>Tiltaltes</anonym> behandling af <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20.marts 2022 på <anonym>Hospital 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> den 16.janu-ar 2022 på <anonym>Hospital 1</anonym> Styrelsen vurderer; at der er grundlag for; at der rejses tiltale mod læge <anonym>Tiltalte</anonym> efter autorisationslo-vens $ 75. Styrelsen indstiller endvidere til at der nedlægges påstand efter straffelovens $ 79, stk.1, jf $ 78, stk. 2 Styrelsens vurdering autorisationslovens $ 75 Det fremgår af autorisationslovens 8 75, at en autoriseret sund- hedsperson; der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsøm-melse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder Ud fra det forelagte materiale; er det styrelsens vurdering; at det er relevant at rejse tiltale efter autorisationslovens $ 75,idet <anonym>Tiltalte</anonym> efter det beskrevne groft har tilsidesat sine faglige forpligtigelser. Styrelsen henviser i den forbindelse til svar på anklagermyndighedens sundhedsfaglige spørgsmål af den 4.juli 2022, herunder at der i det foreliggende ikke er journalført en tilstand, der giver anledning til en fuldstændig undersøgelse (fra top til tâ) af <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022, ligesom der heller ikke er journalført oplysninger; der giver anledning til at foretage en gynækologisk eller rektalundersøgel-se. Det fremgår endvidere af styrelsens svar af den 4. juli 2022, at der ikke på baggrund af de subjektive klager og de objektive fund, som fremgår afjournalen; ud fra et lægefagligt skøn var grundlag for at foretage en undersøgelse af <anonym>Forurettede 2's</anonym> bryster den 16. januar 2022. Styrelsen vurderer således, at <anonym>Tiltalte</anonym> efter anklagemyndighedens oplysningerne om patientforløbet med <anonym>Forurettede 3</anonym> den 20. marts 2022 og patientforløbet med <anonym>Forurettede 2</anonym> den 16.januar 2022, har udvist en seksua-liserende adfærd, der er udtryk for grovere og gentagende for- sømmelse af sin sundhedsfaglige virksomhed i forbindelse med udøvelsen af hvervet som læge. Styrelsens vurdering straffelovens $ 79, stk. 1, jf. $ 78, stk. 2. Styrelsen indstiller endvidere til at rettighedsfrakende;, så <anonym>Tiltalte</anonym> mister sin autorisation som læge. Styrel-sen indstiller således til, at der nedlægges påstand efter straffelo-vens $ 79, stk: 1,jf: $ 78, stk 2. Det fremgår af straffelovens 8 79, stk. 1, at den; som udøver de i 8 78, stk. 2, omhandlende virksomheder; kan ved dom for straf-bart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stil-lingen . En patientkrænkende adfærd kan være udtryk for mang-lende dømmekraft; manglende empati, manglende evne til at tilsi-desætte egne behov samt manglende forståelse for fundamentale krav bag et professionelt patient-behandler forhold, herunder den tillid der kræves for; at en patient får et ordentligt 0g patientsik-kert behandlingsforløb . Styrelsen henviser til dommen af 15. august 2018, domsnummer 8- 558/2018, politiets nr. 2300-72315-00003-17, hvorefter en fy-sioterapeut blev dømt efter autorisationslovens $ 75. Det blev vurderet, at han havde benyttet sit kendskab til sin patient, som han var kommet i kontakt med gennem sit virke på et hospital, hvor patienten var i behandling i forbindelse med kræftsygdom; til at indlede et forhold af seksuel karakter; der bla. omhandlede beskeder af seksuel karakter og samleje. Forholdet var sket un- der patientens behandlingsforløb. Retten fandt, at tiltalte havde udvist grov og gentagen forsømmelse og skødesløshed i udøvel-sen af sin virksomhed som fysioterapeut. Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage, jf. autorisationslovens $ 75. Straffen blev gjort betinget. 99 Der har været fremlagt vagtplan for tiltalte vedrørende den 20. marts 2022, hvoraf fremgår; at han var forvagt i Akutafdelingen fra kl.: 7.45-17.45,lige-som der har været fremlagt plantegning fra Akutafdelingen Det fremgår af udskrift fra MidtEPJ, at tiltalte tilgik <anonym>Forurettede 3 's</anonym> journal den 20. marts 2022 kl. 17.35.44. Det er ubestridt; at det af stillfotos optaget af overvågningskamera på Aku- tafdeling den 20. marts 2022, 0g afspillet videoovervågning fra samme sted fremgår; at tiltalte ses på billederne, hvor han går ind til <anonym>Forurettede 3</anonym> ca. kl. 17.45 og kommer tilbage ca. kl. 18.12, ligesom han ses på overvågningen kl. 18.17 og 18.25. Der har været fremlagt en rækkeretningslinjer bl.a. vedrørende journalføring, ligesom der er fremlagt en række rykkeremails til tiltalte vedrørende mang - lende journalisering under hans ansættelse på <anonym>Hospital 1</anonym> Endelig har der været fremlagt en udlæsning af tiltaltes telefon vedrørende Googlesøgninger på indikation for rektal eksploration og rygsmerter rektal eksploration den 21_ marts 2022 og indikation for mamma undersøgelse den 22 marts 2022. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har sine forældre. Han bor med sin kæreste, og han har fået god støtte fra sine nærmeste. Han har et normalt liv, og han har hverken misbrug eller en kæmpegæld. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 23. marts 2022. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Forhold 1 Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret; at han ikke har undersøgt <anonym>Forurettede 1's</anonym> bryster, men at han ikke kan afvise; at han har været tæt på brysterne og måske strejfet dem. Forurettede har afgivet en sikker 0g troværdig forklaring; hvorefter tiltalte under en kontrol på <anonym>Hospital 1</anonym> løftede op i hendes kjole og tog hæn-derne op 0g klemte hendes brystvæv to gange rimelig hurtigt med fingrene. Forklaringen støttes af, at forurettede kort tid efter kontaktede sin læge, <anonym>Vidne 1</anonym> da hun ikke ønskede at fortsætte behandlingen på <anonym>Hospital 1</anonym> 0g af at lægen i henvisningen til et andet sygehus anførte; at forurettede var krænket 0g havde oplevet at være blevet raget på. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han havde en fornemmelse af, at det var en klar krænkelse. Forurettedes forklaring støttes endvidere af <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring; hvorefter forurettede umiddelbart efter kontrol på sygehuset fortalte, at hun var blevet taget på brysterne af tiltalte; der havde stukket sin hånd ind under kjolen 0g trykket to gange på brystet. Retten lægger herefter forurettedes forklaring angående det passerede til grund, og efter de lægefaglige oplysninger; herunder det i journalen anførte, læge <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring 0g det i øvrigt oplyste om forurette-des sygehistorie, finder retten ikke; at der har været en lægefaglig begrun-delse for at beføle forurettedes bryster som angivet; 0g at dette har været blufærdighedskrænkende. Da et samtykke både indforstået eller udtrykke-ligt, givet i forbindelse med lægelig behandling kun omfatter samtykke til læ-gefaglige relevante undersøgelser; er det herefter bevist; at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens $ 232. Retten finder endvidere; at tiltalte herved har misbrugt sin lægestilling og i kraft af denne tvunget forurettede til at tåle overgrebet. Efter omstændighe-derne, hvorunder befølingen er sket; finder retten det endvidere bevist; at til-talte havde forsæt til at overtræde straffelovens $ 232 og 150. Retten finder det således bevist; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 3 Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han har lavet en række un- dersøgelser af forurettede, herunder en undersøgelse af forurettedes bryst-kasse for brækket bryst- eller ribben; der ikke omfattede en brystvævsunder-søgelse, og en rektalundersøgelse. Han har ikke lavet en vaginalundersøgelse; og han har ikke haft sit lem mod forurettedes hånd, eller spurgt om hun kun-ne mærke, at han var begejstret eller lignende. Tiltalte har videre forklaret, at alle undersøgelser; som han har foretaget, har været lægefagligt begrundet. Forurettede har afgivet en sikker 0g troværdig forklaring hvorefter tiltalte; der tidligere havde undersøgt hendes ribben under en sygeplejerskes tilstede- værelse, trak ned i hendes sportstop; top og t-shirt for at undersøge hendes ribben; uden hverken at undersøge bryst- eller ribbenene, men derimod det ene bryst; og at hun herudover også fik en vaginalundersøgelse; da tiltalte sagde; at hun skulle undersøges for indre skader. Ved vaginalundersøgelsen; der foregik i hospitalssengen; fik hun fingre op skeden; hvorefter fingrene først blev trukket den ene vej og derefter taget ud, for at blive indført på ny og trukket den anden vej, samtidig med at tiltalte pressede sit erigerede lem mod hendes hånd og spurgte; om hun kunne mærke, at han var begejstret. Forurettede har videre forklaret; at tiltaltes spørgsmål vedrørende begejstring ikke kan angå tiltaltes begejstring over; at der ikke var indre skader. Hun fik efterfølgende yderligere en vaginalundersøgelse, der foregik som den første undersøgelse; og hvor hun blev omtalt <anonym>Kaldenavn 2</anonym> eller "unge dame" 0g hvor tiltal-te omtalte sig selv som 29 <anonym>Kaldenavn 1</anonym> og under undersøgelsen udtalte tiltalte; at hun var stram i forhold til, at hun havde født 7 børn. Forurettede kontakte-de efterfølgende tiltalte på Instagram; da der ikke stod noget i journalen om overgrebene; og hun ville have ham til at indrømme det. Forurettedes forkla-ring understøttes til dels af forklaringen fra forurettedes læge, <anonym>Vidne 3</anonym> der har forklaret, at hun talte med forurettede den 18. januar 2022, hvor for-urettede sagde; at hun havde fået undersøgt sine bryster og fået lavet indven-dige undersøgelser; hvilket der ikke stod noget om i epikrisen; og skønt op-fordret til at anmelde det; ville forurettede ikke; da hun var bange for, at der ikke var nogen; der ville tro på hende. Forurettedes forklaring understøttes endvidere delvist af den fremlagte Instagramkorrespondance; der efterfølgen-de var mellem tiltalte og forurettede. Retten lægger herefter forurettedes for-klaring angående det passerede til grund, 0g efter de lægefaglige oplysninger, herunder det i journalen anførte; vidneforklaringerne fra lægerne <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> 0g <anonym>Vidne 6</anonym> den fremlagte udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed og det i øvrigt oplyste om forurettedes sygehistorie; fin-der retten ikke; at der har været en lægefaglig begrundelse for tiltaltes vagi-nale undersøgelser af forurettede samt beføling forurettedes bryst som angi-vet. Da et samtykke; både et indforstået eller et udtrykkeligt, givet i forbin-delse med lægelig behandling kun omfatter samtykke til lægefaglige relevante undersøgelser; er det herefter bevist; at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 216, stk. I,jf. 8 225, 0g 8 232 Retten finder endvidere; at tiltalte herved har misbrugt sin lægestilling og i kraft af denne tvunget forurettede til at tåle overgrebet:. Efter omstændighe-derne; hvorunder overgrebene er sket; finder retten det endvidere bevist; at tiltalte havde forsæt til at overtræde straffelovens $ 216, stk. I,jf. $ 225,232 og 150. Retten finder det således bevist; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i ovennævnte omfang. Forhold 7 Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han lavede en brystkas - seundersøgelse; hvor han undersøgte for brud, men at han ikke har trykket forurettede på brysterne. Forurettede har afgivet en sikker 0g troværdig forklaring hvorefter tiltalte trak ud i hendes halsudskæring under hendes bh 0g tog lidt hårdhændet fat i brystet;, hvorefter hun spurgte, hvad han foretog sig. Hun havde ikke fået at vide; at hun skulle undersøges . Hun havde ikke sagt til tiltalte; at hun havde slået ribbenene. Forurettedes forklaring støttes af <anonym>Vidne 11's</anonym> forklaring hvorefter tiltalte ikke sagde, hvad han ville undersøge; men bare gjorde det; og at tiltalte tog hånden ned i forurettedes bluse fra oven; hvilket gjorde vidnet forlegen og afstedkom; at hun tog fotos af forurettede for at kunne dokumentere dennes beklædning. Retten lægger herefter forurettedes forklaring til grund, og efter de lægefaglige oplysninger; herunder det i jour - nalen anførte 0g det i øvrigt oplyste om forurettedes sygehistorie; finder ret-ten ikke; at der har været en lægefaglig begrundelse for at beføle forurettedes bryster som angivet; 0g at dette har været blufærdighedskrænkende. Da et samtykke, både indforstået eller udtrykkeligt; givet i forbindelse med lægelig behandling kun omfatter samtykke til lægefaglige relevante undersøgelser; er det herefter bevist; at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens 8 232. Retten finder endvidere; at tiltalte herved har misbrugt sin lægestilling og i kraft af denne tvunget forurettede til at tåle overgrebet. Efter omstændighe-derne, hvorunder befølingen er sket; finder retten det endvidere bevist; at til-talte havde forsæt til at overtræde straffelovens $ 232 og 150. Retten finder det således bevist; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 5 Tiltalte har nægtet sig skyldig 0g har forklaret; at han har foretaget en vagi- nalundersøgelse, en rektalundersøgelse og en brystundersøgelse af forurette-de. Han har ikke befølt forurettede på brysterne eller hevet hende i brystvor-terne. Han har ikke lavet undersøgelsemne for sin egen skyld, men ud fra en lægefaglig vurdering. Forurettede har afgivet en sikker 0g troværdig forklaring hvorefter tiltalte ville undersøge forurettedes bryster for ujævnheder; og under undersøgelse omtalte hende som "unge frøken 99 ligesom han på en sjofel måde sagde, at hun skulle huske at få det gjort. Der var ikke tale om en systematisk undersø-gelse og hun blev nevet hårdt i brystvorterne ved den lejlighed . Tiltalte spurgte endvidere ind til hendes personlige forhold, herunder om hun boede alene; på en flirtende måde, ligesom han bad hende lægge sig på maven; mens han; der omtalte sig selv som "hr. doktor?; skulle hente nogle remedier. Hun sagde flere gange, at de smerter; som hun havde, skyldtes influenza. Tiltalte tog hendes bukser 0g strømper af uden at fortælle hvorfor; hvorefter hun skulle vende sig om på ryggen; da tiltalte ville undersøge hendes ind- og ud-gange. Herefter lavede tiltalte en rektalundersøgelse på hende uden at have bedt om lov; 0g uden at hun fik at vide, hvilke fund tiltalte gjorde. Derefter skulle hun vende sig om, hvorefter hun fik foretaget en vaginalundersøgelse; uden at hun blev oplyst om grunden dertil. Tiltalte spredte hendes ben, hvo-refter han blidt undersøgte hende med to fingre, mens han søgte øjenkontakt med forurettede Under undersøgelsen trykkede han også hende på maven med den anden hånd, og de frie fingre på denne hånd brugte tiltalte til at sprede hendes skamlæber med og bevidst strejfe hendes klitoris. Tiltalte sag-de også under undersøgelsen; at hun ikke måtte tisse på hr. doktor; da hun så skyldte kvajekage. Forurettedes forklaring understøttes i vidt omfang af for-klaring afgivet af sygeplejerske <anonym>Vidne 7</anonym> til hvem forurettede samme aften delvist betroede sig, og af forklaring afgivet af overlæge <anonym>Vidne 9</anonym> med hvem forurettede talte med om episoden den følgende formid-dag. Retten lægger herefter forurettedes forklaring angående det passerede til grund, 0g efter de lægefaglige oplysninger; herunder det i journalen anfør-te, vidneforklaringerne fra lægerne <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 10</anonym> 0g <anonym>Vidne 12</anonym> den fremlagte udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed og det i øvrigt oplyste om forurettedes sy-gehistorie, finder retten ikke; at der har været en lægefaglig begrundelse for tiltaltes vaginal- og rektalundersøgelse af forurettede samt beføling af foru-rettedes bryster, herunder at nive i hendes brystvorter som angivet. Da et samtykke; både et indforstået eller et udtrykkeligt; givet i forbindelse med lægelig behandling kun omfatter samtykke til lægefaglige relevante undersø-gelser; er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelo-vens 8 216, stk. 1,jf. $ 225, og 8 232. Retten finder endvidere; at tiltalte herved har misbrugt sin lægestilling og i kraft af denne tvunget forurettede til at tåle overgrebet. Efter omstændighe-derne, hvorunder overgrebene er sket; finder retten det endvidere bevist; at tiltalte havde forsæt til at overtræde straffelovens 8 216, stk. 1,jf. $ 225,232 og 150. Retten finder det således bevist; at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i ovennævnte omfang. Forhold 2, 4, 6 0g 8 Tiltalte er fundet skyldig i forhold 1, 3,5 0g 7, 0g da alle de i disse tiltale - punkter angivne lovovertrædelser hver især er af en sådan karakter; at tiltal-tes handlemåde må betegnes som grov forsømmelse i forbindelse med udø-velse af lægegerningen; er tiltalte skyldig: Sanktionsfastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens 8 216, stk. 1,jf. 8 225, 8 232, 8 150 og lov om autorisation af sundhedspersoner 0g om sundhedsfag-lig virksomhed 8 75. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren og grovheden af de begåede overgreb . Retten har i formildende retning taget i betragtning at til- talte på grund af de strafbare handlinger er frakendt retten til at udøve læge- gerning som anført nedenfor; Retten har i strafskærpende retning taget i be- tragtning, at de strafbare forhold er begået under udførelse af offentlig tjene-ste, 0g at overgrebene alle er begået over for personer; der i mere eller mind-re grad har været sygdomssvækket eller smertepåvirket; samt de øvrige om- stændigheder hvorunder overgrebene er sket:. Rettighedsfrakendelse Efter forholdenes alvorlige karakter; hvor tiltalte bl.a. andet har begået blu- færdighedskrænkelse og haft et andet seksuelt forhold end samleje uden sam- tykke med de forurettede, der alle havde henvendt sig til sygehusvæsenet, finder retten, at forholdene begrundet; at der er en nærliggende fare for mis-brug af 'stillingen som læge . Retten tager herefter påstanden om rettigheds - frakendelse til følge indtil videre, jf. straffelovens $ 79, stk. 1 og 3,jf. $ 78, stk 2 Erstatning 0g tortgodtgørelse Retsformanden har taget tortgodtgørelseskravene fra <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> 2 0g <anonym>Forurettede 4</anonym> til følge som nedenfor anført. Der er ved fastsætte af tortgørelse taget hensyn til karakteren af den krænkende ad-færd. Retsformanden har henskudt <anonym>Forurettede 3 's</anonym> påstand om er-statning for afbrudt uddannelse til civilt søgsmål og i øvrigt taget erstatnings-0g tortgodtgørelseskravene til følge som nedenfor anført. Der er ved fastsæt-te af tortgørelse taget hensyn til karakteren af den krænkende adfærd. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal straffes med fængsel i 2 år Tiltalte frakendes retten til at udøve lægegerning indtil videre. Tiltalte skal betale sagens omkostninger: Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 1</anonym> vladvokat Rikke Wagen-blast, Granhøjvej 8, 8600 Silkeborg, betale 7.500 kr. med tillæg af procesren-te fra den 24. december 2022 Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 2</anonym> vladvokat Camilla Refsgaard, Hjaltesvej 14, 7500 Holstebro; betale 45.000 kr; med tillæg af procesrente fra den 4. januar 2023. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 3</anonym> vladvokat Henrik Hougaard, Rosensgade 22, 8000 Aarhus C, betale 47.220 kr. med tillæg af procesrente fra den 12.januar 2023. Tiltalte skal inden 14 dage til <anonym>Forurettede 4</anonym> vladvokat Camilla Refsga-ard, Hjaltesvej 14, 7500 Holstebro, betale 7.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. januar 2023 . <anonym>Dommer</anonym> /side 96 /	211,520	217,776
3668	Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om beskikkelse af forsvarer i forbindelse med afhøring	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-2425/2010-OLR	Øvrige straffesager	2. instans	16655/22	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - B. Tegldal; Dommer - Bodil Dalgaard Hammer; Dommer - Frosell; Advokat - Torben Koch;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ K E N D E L S E Afsagt den 1. september 2010 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Frosell, B. Tegldal og Bodil Dalgaard Hammer (kst.)). 20. afd. kære nr. S-2425-10: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1, tidligere Person 1 2) Tiltalte 2, tidligere Person 2 (begge ved advokat Torben Koch) Advokat Torben Koch har på vegne af oberstløjtnant Tiltalte 1, tidligere Person 1 og oberstløjtnant Tiltalte 2, tidligere Person 2 kæret Københavns Byrets afgørelse af 29. juli 2010 (98- 16582/2010), hvorefter by-retten afslog at beskikke advokat Torben Koch som forsvarer for Tiltalte 1, tidligere Person 1 og Tiltalte 2, tidligere Person 2. Af de grunde, der er anført af byretten, b e s t e m m e s : Byrettens afgørelse stadfæstes. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG KENDELSE Afsagt den 1. september 2010 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Frosell, B. Tegldal og Bodil Dalgaard Hammer (kst)) 20. afd. kære nr. S-2425-10: Anklagemyndigheden mod 1) <anonym>Tiltalte 1, tidligere Person 1</anonym> 2) <anonym>Tiltalte 2, tidligere Person 2</anonym> (begge ved advokat Torben Koch) Advokat Torben Koch har på vegne af oberstløjtnant <anonym>Tiltalte 1,</anonym> <anonym>tidligere Person 1</anonym> og oberstløjtnant <anonym>Tiltalte 2, tidligere Person 2</anonym> kæret Københavns Byrets afgørelse af 29. juli 2010 (98 - 16582/2010), hvorefter by-retten afslog at beskikke advokat Torben Koch som forsvarer for <anonym>Tiltalte 1, tidligere Person 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2, tidligere Person 2</anonym> Af de grunde, der er anført af byretten; b e stemme s : Byrettens afgørelse stadfæstes . /	809	881
3669	Landsretten ophæver den påkærede afgørelse ophæves, og sagen hjemvises til byretten til afgørelse af kærendes anmodning om udeblivelsesdom	Hjemvist	Civilsag	Østre Landsret	BS-3011/2009-OLR	Småsag	2. instans	1769/23	Retspleje og civilproces;		Appelindstævnte - CMI Entreprise ApS; Dommer - Annette Dam Ryt-Hansen; Dommer - Jan Uffe Rasmussen; Dommer - M. Lerche; Advokat - Carl Gustaf Jespersen;	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 30. november 2009 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn. Som dommere fungerede landsdommerne M. Lerche, Jan Uffe Rasmussen og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges 7. afd. kære nr. B-3011-09: Appellant (Enkeltmandsvirksomhed), tidligere Sagsøger (advokat Carl Gustaf Jespersen) mod CMI Entreprise ApS Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 29. oktober 2009, hvorved advokat Carl Gustaf Jespersen på vegne af Appellant (Enkeltmandsvirksomhed), tidligere Sagsøger har kæret Hillerød Rets ken-delse af 16. oktober 2009 (BS 10-1547/2009), hvorved bestemtes, at kærendes begæring om afsigelse af udeblivelsesdom ikke tages til følge. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 2. november 2009 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse. / - 2 - Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e : Ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 blev der indført adgang til, at en part eller en rettergangs-fuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, jf. retsplejelovens § 32c. Af retsplejelovens § 406, stk. 1, fremgår, at forberedelsen i sager om mindre krav efter retsplejelovens kapitel 39 sker efter reglerne i kapitel 33, med de ændringer, der fremgår af § 406, stk. 2 – 6. Det forberedende møde i henhold til retsplejelovens § 406, stk. 1, kan der-for finde sted ved anvendelse af telekommunikation. Idet indkaldelsen til det forberedende den 16. oktober 2009 i overensstemmelse med rets-plejelovens § 406, stk. 4, jf. § 360, stk. 3, indeholdt oplysning om retsvirkningerne af ude-blivelse, og idet der ikke foreligger oplysninger om, at indkæredes udeblivelse skyldes undskyldelige omstændigheder, finder landsretten, at der er hjemmel til, såfremt betingel-serne i øvrigt er opfyldt, at afsige udeblivelsesdom, hvorfor b e s t e m m e s : Den påkærede afgørelse ophæves, og sagen hjemvises til byretten til afgørelse af kærendes anmodning om udeblivelsesdom. Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbindel-se med sagens afslutning. / - 3 - Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet. /	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 30. november 2009 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, Køben-havn: Som dommere fungerede landsdommerne M. Lerche, Jan Uffe Rasmussen 0g Annette Dam Ryt-Hansen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges 7.afd. kære nr. B-3011-09: <anonym>Appellant (Enkeltmandsvirksomhed), tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Carl Gustaf Jespersen) mod CMI Entreprise ApS Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 29. oktober 2009, hvorved advokat Carl Gustaf Jespersen på vegne af <anonym>Appellant (Enkeltmandsvirksomhed) tidligere Sagsøger</anonym> har kæret Hillerød Rets ken-delse af 16. oktober 2009 (BS 10-1547/2009), hvorved bestemtes; at kærendes begæring om afsigelse af udeblivelsesdom ikke tages til følge. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 2. november 2009 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse. /- 2 - Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e : Ved lov nr . 538 af 8. juni 2006 blev der indført adgang til, at en part eller en retter gangs-fuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, jf. retsplejelovens § 32c. Af retsplejelovens § 406, stk. 1, fremgår , at forberedelsen i sager om mindre krav efter retsplejelovens kapitel 39 sker efter reglerne i kapitel 33, med de ændringer , der fremgår af § 406, stk. 2 – 6. Det forberedende møde i henhold til retsplejelovens § 406, stk. 1, kan der -for finde sted ved anvendelse af telekommunikation. Idet indkaldelsen til det forberedende den 16. oktober 2009 i overensstemmelse med rets-plejelovens § 406, stk. 4, jf. § 360, stk. 3, indeholdt oplysning om retsvirkningerne af ude-blivelse, og idet der ikke foreligger oplysninger om, at indkæredes udeblivelse skyldes undskyldelige omstændigheder , finder landsretten, at der er hjemmel til, såfremt betingel-serne i øvrigt er opfyldt, at afsige udeblivelsesdom, hvorfor b e s t e m m e s : Den påkærede afgørelse ophæves, og sagen hjemvises til byretten til afgørelse af kærendes anmodning om udeblivelsesdom. Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbindel-se med sagens afslutning. /- 3 - Kæreafgiften tilbagebetales. Retten hævet. /	2,487	2,490
3670	Landretten stadfæster byrettens kendelse om, at indbringelse for retten af Ankestyrelsens afgørelse ikke tillægges opsættende virkning samt kendelse om, at det tillades advokat... Vis mere	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-1781/2010-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	16732/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			Vestre Landsret holdt den 16. august 2010 kl. 12.15 møde på tingstedet i Viborg; Som dommere fungerede landsdommerne Lilholt, Henrik Twilhøj og Erik P. Bentzen. Som retssckretær fungerede VL B -178110 Klaner mod Ankestyrelsen Fremlagte bilag: kæreskrift breve af 3.og 11. august 2010 fra Retten i Arhus (sag nr. BS 4-1441/2010) kæresvarskrift. Ved kendelse af 16.juli 2010 har byretten besluttct ikke at tillægge Ankestyrelsens afgø- relse opsættende virkning Kendelsen er kæret af med påstand om, at afgørelsen tillægges opsæt- tende virkning Landsretten afsagde Kendelse: Af de grunde; byretten har anført, stadfæster Iandsretten kendelsen. Ihi_bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes.	Vestre Landsret holdt den 16. august 2010 kl. 12.15 møde på tingstedet i Viborg; Som dommere fungerede landsdommerne Lilholt, Henrik Twilhøj og Erik P. Bentzen. Som retssckretær fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> VL B -178110 <anonym>111494</anonym> Klaner mod Ankestyrelsen Fremlagte bilag: kæreskrift breve af 3.og 11. august 2010 fra Retten i Arhus (sag nr. BS 4-1441/2010) kæresvarskrift. Ved kendelse af 16.juli 2010 har byretten besluttct ikke at tillægge Ankestyrelsens afgø- relse opsættende virkning Kendelsen er kæret af <anonym>Klager</anonym> med påstand om, at afgørelsen tillægges opsæt- tende virkning Landsretten afsagde Kendelse: Af de grunde; byretten har anført, stadfæster Iandsretten kendelsen. Ihi_bestemmes: Byrettens kendelse stadfæstes.	725	810
3671	Landsretten stadfæster byrettens kendelse om, at indbringelse for retten af Ankestyrelsens afgørelse ikke tillægges opsættende virkning samt kendelse om, at det tillades advokat... Vis mere	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-2380/2010-VLR	Adm. frihedsberøvelse	2. instans	16733/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			Vestre Landsret holdt den 21. december 20/0 kI. 13.40 møde på tingstedet i Viborg. Som dommcre fungerede landsdommere Erik P. Bentzen, Lilholt og Karen Foldager. Som retssekretær fungerede Medarbeider vedretten VL B 2380-10 Ankestyrelsen mod Fremlagte bilag: kærcskrift brev af 25. oktober 2010 fra Retten i Århus udskrift af retsbogen for Retten i Århus (BS 4-1441/2010) kæresvarskrift supplerende kæreskrifUkærereplik med bilag kæreduplik. Ved kendelse af 29. september 2010 har Retten i Århus bestemt; at det tillades advokat Torkil Rasmussen at indhente 0g fremlægge en psykologisk udredning af Kendelsen er kæret af Ankestyrelsen med påstand om, at sagen hjemvises, således at afgø- relse vedrørende advokat Torkil Rasmussens anmodning om tilladelse til at indhente og fremlægge en psykologisk ogleller psykiatrisk udredning af træffes i forbindelse med hovedforhandlingen 0g dermed under medvirken af de sagkyndige dom - mere. Ankestyrelsen har subsidiært påstået, at det ikke tillades at indhente 0g fremlægge en psykologisk ogleller psykiatrisk udredning af har principalt påstået stadfæstelse, Hun har subsidiært påstået, at sagen hjemvises "til afgørelse af anmodningen om indhentelse af en psykiatrisk udredning af modcren før hovedforhandlingen; mere subsidiært under hovedforhandlingen alt under medvirken af de sagkyndige dommere Landsretten afsagde KendcLsc: Når Ankestyrelsens afgørelse er indbragt for domstolene, regnes genbehandlingsfristen fra endclig dom; jf. servicelovens $ 62, stk . 3. Det ville således ikke have indflydelse på gen- behandlingsfristen; hvis byrettens afgørelse af spørgsmålet om en psykologisk udredning af var blevet truffet under hovedforhandlingen: Retsplejelovens $ 471, stk. 1,jf. $ 12, stk. 2, 3. punktum; udelukker ikke, at retsformanden træffer afgørelse som sket forud for hovedforhandlingen 0g uden deltagelse af de sagkyn- dige dommere; der skal medvirke under hovedforhandlingen; jf. servicelovens $ 170, stk. 1.Herefter; og da der ikke er grundlag at tilsidesætte byrettens skøn, hvorefter det er tilladt advokat Torkil Rasmussen at indhente 0g fremlægge en psykologisk udredning $f bcstemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Kæremålets omkostninger indgår i byrettens omkostningsafgorelse 0g salærfastsættelse til den bcskikkcde advokat. Sagen sluttet. Erik P. Bentzen	Vestre Landsret holdt den 21. december 20/0 kI. 13.40 møde på tingstedet i Viborg. Som dommcre fungerede landsdommere Erik P. Bentzen, Lilholt og Karen Foldager. Som retssekretær fungerede Medarbeider vedretten VL B 2380-10 Ankestyrelsen mod <anonym>Klager</anonym> Fremlagte bilag: kærcskrift brev af 25. oktober 2010 fra Retten i Århus udskrift af retsbogen for Retten i Århus (BS 4-1441/2010) kæresvarskrift supplerende kæreskrifUkærereplik med bilag kæreduplik. Ved kendelse af 29. september 2010 har Retten i Århus bestemt; at det tillades advokat Torkil Rasmussen at indhente 0g fremlægge en psykologisk udredning af <anonym>klager</anonym> Kendelsen er kæret af Ankestyrelsen med påstand om, at sagen hjemvises, således at afgø- relse vedrørende advokat Torkil Rasmussens anmodning om tilladelse til at indhente og fremlægge en psykologisk ogleller psykiatrisk udredning af <anonym>Klager</anonym> træffes i forbindelse med hovedforhandlingen 0g dermed under medvirken af de sagkyndige dom - mere. Ankestyrelsen har subsidiært påstået, at det ikke tillades at indhente 0g fremlægge en psykologisk ogleller psykiatrisk udredning af <anonym>Klager</anonym> <anonym>Klager</anonym> har principalt påstået stadfæstelse, Hun har subsidiært påstået, at sagen hjemvises "til afgørelse af anmodningen om indhentelse af en psykiatrisk udredning af modcren før hovedforhandlingen; mere subsidiært under hovedforhandlingen alt under medvirken af de sagkyndige dommere Landsretten afsagde KendcLsc: Når Ankestyrelsens afgørelse er indbragt for domstolene, regnes genbehandlingsfristen fra endclig dom; jf. servicelovens $ 62, stk . 3. Det ville således ikke have indflydelse på gen- behandlingsfristen; hvis byrettens afgørelse af spørgsmålet om en psykologisk udredning af <anonym>Klager</anonym> var blevet truffet under hovedforhandlingen: Retsplejelovens $ 471, stk. 1,jf. $ 12, stk. 2, 3. punktum; udelukker ikke, at retsformanden træffer afgørelse som sket forud for hovedforhandlingen 0g uden deltagelse af de sagkyn- dige dommere; der skal medvirke under hovedforhandlingen; jf. servicelovens $ 170, stk. 1.Herefter; og da der ikke er grundlag at tilsidesætte byrettens skøn, hvorefter det er tilladt advokat Torkil Rasmussen at indhente 0g fremlægge en psykologisk udredning $f <anonym>Klager</anonym> bcstemmes: Byrettens kendelse stadfæstes. Kæremålets omkostninger indgår i byrettens omkostningsafgorelse 0g salærfastsættelse til den bcskikkcde advokat. Sagen sluttet. Erik P. Bentzen	2,373	2,534
3672	Landsrettens afgørelse om at kæremålet afvises, tages ikke til følge	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-1165/2010-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	16663/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			Vestre Landsret holdt den 21. septembcr 20/0 kl. 11.00 møde på tingstedet i Viborg Som dommer fungerede landsdommer John Lundum: Som retssekretær fungerede Dcr foretoges: VL. B 1165 10 Tryg Vesta Forsikring A/S mod Fremlagte bilag: kæresvarskrift med bilag kærercplik kæreduplik. Sagens bilag var til stede. Den 27. april 2010 har byretten afsagt kendelse om, at bilag Hog J udgår af sagen: Advokat Kirstine Kryger Dyekjær har i kæresvarskriftet nedlagt påstand om, at kæremålet afvises, og har til støtte herfor anført, at kæreskriftet er indgivet for sent. Advokat Christian Ljørring har nedlagt påstand om, at kæremålet ikke afvises og har til støtte herfor anført, at kæreskriftet cr indgivet rettidigt. Landsdommerne John Lundum; Stig Glent-Madsen og Grith Rosleff (kst ) har behandlet sagcn. Landsretten afsagde	Vestre Landsret holdt den 21. septembcr 20/0 kl. 11.00 møde på tingstedet i Viborg Som dommer fungerede landsdommer John Lundum: Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Dcr foretoges: VL. B 1165 10 Tryg Vesta Forsikring A/S mod <anonym>Appelindstævnte (tidl. Sagsøger)</anonym> Fremlagte bilag: kæresvarskrift med bilag kærercplik kæreduplik. Sagens bilag var til stede. Den 27. april 2010 har byretten afsagt kendelse om, at bilag Hog J udgår af sagen: Advokat Kirstine Kryger Dyekjær har i kæresvarskriftet nedlagt påstand om, at kæremålet afvises, og har til støtte herfor anført, at kæreskriftet er indgivet for sent. Advokat Christian Ljørring har nedlagt påstand om, at kæremålet ikke afvises og har til støtte herfor anført, at kæreskriftet cr indgivet rettidigt. Landsdommerne John Lundum; Stig Glent-Madsen og Grith Rosleff (kst ) har behandlet sagcn. Landsretten afsagde	851	939
3673	Sagen om, hvorvidt sagsøger kan gøre en selvskyldnerkautionsforpligtelse gældende over for sagsøgte ifm. manglende betaling ved tab opstået på et pantebrevslån efter afholdt tvangsauktion	Appelleret	Civilsag	Retten i Lyngby	BS-20565/2020-LYN	Almindelig civil sag	1. instans	1851/22	Aftaler; Pengevæsen og kredit;		Sagsøger - DLR KREDIT A/S; Advokat - Emil Møller Andersen; Advokat - Michael Thiesen;	Nej	Nej	Nej		1.428.191,00 kr.	/ RETTEN I LYNGBY DOM afsagt den 16. februar 2022 Sag BS-20565/2020-LYN DLR Kredit A/S (advokat Emil Møller Andersen) mod Sagsøgte (advokat Michael Thiesen) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 20. maj 2020, vedrører, hvorvidt sagsøgeren, DLR Kredit A/S, kan gøre en selvskyldnerkautionsforpligtelse gældende over for Sagsøgte. DLR Kredit A/S har nedlagt følgende påstand: Sagsøgte skal betale 1.428.191,82 kr. til DLR Kredit A/S med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 21. maj 2017 til betaling sker med tillæg af 100 kr. i inkassogebyr og 16.157 kr. i fremmedinkassoomkostninger. Påstanden er opgjort således: Krav på auktionsdagen 4.227.780,74 kr. Fratrukket budsum -2.800.000 kr. Rest tilbage 1.427.780,74 kr. Efter kursregulering i alt 1.428.191,82 kr. / 2 Sagsøgte har heroverfor påstået frifindelse. Hovedforhandlingen var oprindeligt berammet til den 20. januar 2021 og senest til den 29. juni 2021. Oplysningerne i sagen Af CVR-udskrift for Virksomhed ApS 1 fremgår det, at selskabet havde adresse på Adresse 1, og at det blev stiftet den 25. oktober 2007 af Sagsøgte, som samtidig blev indsat som direktør. Det fremgår af sagen, at DLR Kredit A/S som kreditor den 25. juli 2008 udstedte et pantebrev til Virksomhed ApS 1 v/ Sagsøgte som debitor på 3.850.000 kr. vedrørende ejendommen Adresse 1. I forlængelse af pantebrevet fremgår det af Justitsministeriet pantebrevsformu-lar B, pkt. 9 a: ” … 9. Uanset pantebrevets uopsigelighed kan kreditor forlange kapitalen indfriet i følgende tilfælde: a) hvis renter eller afdrag ikke betales senest sidste rettidige betalingsdag. Det er dog en betingelse for, at kapitalen kan forlanges indfriet, at debitor ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav her-om er afsendt eller fremsat. Kreditors påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at kapitalen kan forlan-ges indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden fristens udløb, jfr. herved pkt. 4 …” Ved selvskyldnerkautionserklæring underskrevet den 9. august 2008 erklærede Sagsøgte at hæfte personligt for de 3.850.000 kr. i hen-hold til pantebrevet indgået med Virksomhed ApS 1 v/Sagsøgte. Det fremgik heraf bl.a.: ” Med hensyn til indfrielsesvilkår m.v. henvises til pantebrevets bestemmelser. Jeg erklærer mig bekendt med konsekvenserne af kautionen, herunder at jeg forpligter mig til at betale gælden som ovenfor anført, såfremt oven- nævnte ikke selv kan eller vil betale, at DLR KREDIT A/S Kredit kan kræve gælden som ovenfor anført betalt af mig, så snart en betaling er udeblevet, og at det således ikke er en betingel-se, at DLR KREDIT A/S Kredit først har forsøgt at inddrive gælden hos ovennævnte, og at jeg hæfter med hele min formue for kautionsbeløbet. / 3 DLR KREDIT A/S Kredit er berettiget til uden min tilladelse at give henstand med betaling af terminsydelser på pantebrevet, uden at min kautionsforpligtel-se i den anledning begrænses. Jeg erklærer mig ligeledes bekendt med, at DLR KREDIT A/S Kredit ikke er forpligtet til at orientere mig ved skyldnerens misligholdelse med betaling af terminsydelser eller anden misligholdelse. Såfremt der berammes tvangsauktion over ejendommen, skal jeg dog underret-tes herom, forinden auktionens endelige gennemførelse.” Sagsøgte udtrådte som direktør i Virksomhed ApS 1 den 20. januar 2009. Ved dekret af 16. september 2009 blev Sagsøgte erklæ-ret personligt konkurs. DLR Kredit A/S anmeldte ved brev af 25. september 2009 et kontantkrav på 4.062.924,67 kr. opgjort til den nominelle restgæld i ejendommen Adresse 1. Det fremgår af den hertil vedlagte opgørelse, at der pr. 1. marts og 1. juni 2009 var opgjort og påløbet restancer på lånet. Det anmeldte krav fremgik her-efter i gældbogen for Sagsøgtes konkursbo. Virksomhed ApS 1 blev erklæret konkurs ved dekret af 7. januar 2010. Konkursboet efter Virksomhed ApS 1 begærede tvangsauktion over ejendommen Adresse 1. Af salgsopstillingen dateret den 1. oktober 2010 var DLR Kre-dit A/S’ krav opgjort til 4.227.780,74 kr. som 1. prioritetshæftelsen, der bestod af summen af den opgjorte restgæld og restancer til kurs 100,1940 på baggrund af hovedstolen på 3.850.000 kr. Den 24. november 2010 blev der afholdt tvangsauktion, hvor bl.a. Sagsøgte deltog, og ejendommen blev solgt til DLR Kredit A/S for 2.800.000 kr. Ejendommen blev efterfølgende videresolgt for 2.000.000 kr. Der er i sagen fremlagt skrivelse af 11. februar 2013, med tilhørende rykker af 21. februar 2014, fra DLR Kredit A/S til Sagsøgte, hvori DLR Kredit A/S opgjorde sit udækkede tilgodehavende efter tvangsauktionen til 1.427.790,74 kr. og det personlige krav mod Sagsøgte som kautionist for lånet i den solgte ejendom på 1.428.191,82 kr. med tillæg af renter fra auktionsdagen den 24. november 2010. Ved inkassoskrivelser af 15. juni 2015 og 1. oktober 2019 har Collectia på vegne af DLR Kredit A/S rettet henvendelse til Sagsøgte med krav om betaling af hhv. 1.754.872,73 kr. og 1.746.510,93 kr. på baggrund af en / 4 hovedstol på 1.428.191,82 kr. samt renter, rykkergebyrer og advokatomkostnin-ger inkl. indbetalingskort på det fulde beløb. Sagsøgte bestred kravet ved brev af 5. november 2019 og gjorde bl.a. gældende, at kravet var forældet, og at han ikke havde modtaget skrivelser fra DLR Kredit A/S. Collectia besvarede, på vegne af DLR Kredit A/S, Sagsøgtes henvendelse den 3. december 2019 og gjorde heri gældende, at kravet ikke var forældet, idet forældelsesfristen løb fra auktionsdagen den 24. november 2010, at de tidligere skrivelser alle var sendt til samme adresse, og at Virksomhed ApS 1 pr. 3. oktober 2011 var opløst uden midler, hvorfor der ikke længere kunne rettes et krav mod selskabet. DLR Kredit A/S indgav herefter stævning. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøgte og Vidne. Sagsøgte har forklaret bl.a., at han er uddannet civilingeniør, og at han indtil for to år siden har arbejdet som teknisk tegner. Virksomhed ApS 1 blev stiftet i 2007, og han blev indsat som direktør. Virksomhed ApS 1 var ejet af et selskab, som hans far, mor og onkel ejede. Formålet med Virksomhed ApS 1 var at foretage belåning af ejendomme. De videreformidlede lån til kunder, og solgte lånene til andre finansieringsselskaber. Hans rolle var at få kundens udskrift. Forevist pantebrevet med lån til Virksomhed ApS 1 forklarede han, at der var behov for kapital, og at lånet på 3.850.000 blev ydet til den ejendom, som Virksomhed ApS 1 ejede. Der skulle ske en omlægning af lånet. Ejendommen blev brugt til kontor og en etage blev lejet ud til hans mor. Han skrev under på pantebrevet som direktør i henhold til, hvad Advokat havde forelagt ham om, at det var godt, fordi der var masser af indtægter, men han huskede ikke konkret at have underskrevet pantebrevet. Han havde skrevet under på meget. Han huskede heller ikke, at der havde været vidner til stede. Hans mor havde også underskrevet en selvskyldnerkaution. Han havde ingen bekymringer i forhold til det. Han mente ikke, at han havde underskrevet andre kautioner udover denne. DLR Kredit A/S ydede ingen form for rådgivning, og han havde ikke haft no-gen dialog med dem. Han havde en løn på ca. 30.000 kr. Han ejede ingen akti- / 5 ver af værdi udover en ejendom i By på Adresse 2, som han købte sene-re, og som også var belånt. Han mistede alt efter sin personlige konkurs i september 2009, og boede nu til leje i By. Konkursboet blev lukket efter § 143, som et bo uden midler. Han fratrådte som direktør i Virksomhed ApS 1 i februar 2009, fordi han havde færdig-gjort sin uddannelse og fået mulighed for at arbejde med nogle projekter inden for produktudvikling. Han søster Person tiltrådte som direktør efter ham. Virksomhed ApS 1 gik konkurs i 2010 som følge af finanskrisen. Han var ikke klar over misligholdelse af lånet på Adresse 1, som opstod efter at han fratrådte som direktør. Roskilde Bank havde indgivet konkursbegæring i forbindelse med et pantebrev. Han havde ikke set DLR Kredit A/S’ skrivelser til ham, da de måtte være sendt til konkursboet. Det anmeldte beløb på 4 mio. kr. var forfaldent. Konkursboet havde begæret tvangsauktion, og han mødte sammen med Advokat. Han kom, fordi hans mor boede til leje i ejendommen. Det kunne godt passe, at han skulle bekræfte, at hans mor var lejer, men han havde ikke sat sig ind i detaljerne. DLR Kredit A/S bød 2.8 mio. kr., og der kom ingen andre bud. Det virkede som et meget lavt bud. Han vidste ikke, at man kunne begære anden auktion og må-ske have fået et højere bud. Han har ikke set noget fra DLR Kredit A/S, men måske modtaget en eller to skrivelser. Han regnede ikke med, at det var noget. Han har ikke åbnet brevene. Han havde været i fogedretten med nogle andre sager og forstod ikke, hvorfor DLR Kredit A/S ikke også havde taget ham i fogedretten. Adspurgt af sagsøgerens advokat forklarede han, at han ikke selv havde ejet ejendommen på Adresse 1. Foreholdt oplysningen om, at det af tingbogen fremgik, at han havde købt ejendommen med sin søster i 1999, overtaget den alene i 2001 og at den blev solgt til et selskab i 2002, forklarede han, at det hu-skede han ikke. Han havde aldrig selv boet på Adresse 1. Hans far kunne ikke stå som direktør i Virksomhed ApS 1, da han havde nogle straf- fesager kørende, og hans onkel ville ikke. Derfor blev han bedt om det. Han bestemte ikke rigtigt noget i selskabet. Det gjorde hans onkel og Advokat / 6 , som han holdt sig op ad. Han havde i 2003-2007 en indtægt på om-kring 30.000 kr. før skat, og fik ca. udbetalt 20.000 kr. Han har ikke haft kontakt til DLR Kredit A/S, og kontakten med DLR Kredit A/S gik igennem hans far og onkel. Han var med en enkelt gang, da ejendoms-mægleren vurderede ejendommen til 6.8 mio. kr. i 2006/2007. Han troede at ejendommen kunne indbringe det, den var vurderet til. Advokat stod for alle papirerne, og vidste noget om pante-brevene. Han talte ikke med ham om kautionserklæringen. Han fik den blot forelagt til underskrift. Han læste den ikke selv. Han kendte ikke til konsekven-serne af kautionen, og at der kunne blive rettet et kautionskrav mod ham. Han havde aldrig haft noget med kautioner at gøre. Det måtte være en fejl, at han ind- og udtrådte af Virksomhed ApS 1 i februar 2009, som det fremgår af CVR-udskriften. Han havde ingen aktiviteter i selskabet i starten af 2009. I dag har han ikke noget med sin far og onkel at gøre. Han havde sit eget pantebrevsselskab, som hed Virksomhed ApS 2, der var ment som opsparing. Han startede det i 2003 eller 2004 og havde nok 15-20 pan-tebreve. Alle aktiver blev taget i forbindelse med hans personlige konkurs. Han fik penge til at låne penge ud af daværende Roskilde Bank, som han indgik nogle gode aftaler med. Han følte at det var lukrativt, og på det tidspunkt gik det rigtig godt for Virksomhed ApS 1 og finansieringsselskaberne. Derfor havde han mulighed for at låne penge. Han ville aldrig have gjort det i dag. Han blev sat på gaden efter sin konkurs og fik derefter omkring 2010 en lejebo-lig af Furesø Kommune. Han modtager ikke altid sædvanlig post her. Noget er påført forkerte adresser. Tidligere var området præget af hærværk. Han har ikke set de fremlagte breve fra DLR Kredit A/S. Han havde set nogle enkelte, hvor han ikke havde åbnet brevene. Han afleverede ikke årsopgørelse eller lønsedler til DLR Kredit A/S eller Alm. Brand Bank. Måske har advokaten haft adgang til hans årsopgørelse. Han troe-de, at han havde afleveret den til ham. Vidne har forklaret bl.a., at han har været ansat i DLR Kredit A/S i 30 år, hvor han nu er afdelingsleder, og at han i alle årene har arbejdet med inddrivelse af personlige krav. Lånet i sagen var på 3.850.000 kr. Der var et tidligere lån på 2.6 mio. kr. / 7 I 2001 bevilgede DLR Kredit A/S et lån på 600.000 kr. til Sagsøgte, som ejer af ejendommen, hvori der allerede var optaget nogle lån. Ejendommen blev overdraget til et selskab i 2002, og fik bevilget et lån på ca. 2 mio. kr. i 2003, hvor Sagsøgte første gang blev kautio-nist. Lånet blev omlagt i 2004. Det var både i 2008 og i dag sædvanligt for dem at anvende selvskyldnerkau-tion. De fik Sagsøgtes årsopgørelse for 2007, hvoraf der fremgik en lønindtægt på 750.000 kr. og en formue på 2.8 mio. kr. Ved misligholdelse af lån sender de efter 14 dage en rykkerskrivelse med med- delelse om betaling inden for 14 dage, og at sagen ellers ville blive overgivet til inkasso og advokat. De havde sendt en sådan skrivelse til Virksomhed ApS 1. På dette tidspunkt blev der ikke sendt noget til kautionisten. Restancen med terminsbetalingen kom til advokat/inkasso med instruks om, at advokaten tog restancen til inkasso, sendte krævebrev og hvis betaling ikke kom inden for 8 dage, ville sagen blive sendt til fogedretten mhp. udlæg og tvangsauktion af ejendommen. DLR Kredit A/S har ikke gjort brug af sin opsigelsesret. Lånet har ikke været opsagt. Et realkreditlån bliver udstedt pba. af realkreditobligationer. I denne sag var der tale om et kontantlån. Der var således både en kontant – og en obligations-side. De bød på den nominelle restgæld. Kursregulering var forholdet mellem kontant- og obligationsrestgælden ganget med kursen på auktionsdagen baseret på kursen på obligationerne. Der var her kun en lille forhøjelse, da kursen var lige lidt over 100. Adspurgt af Sagsøgtes advokat forklarede han, at ejen-dommen var 80 % belånt. I 2008 kunne de godt have vurderet ejendommen til 4.5 mio. kr. Finanskrisen var en stærkt medvirkende faktor til, at ejendommen blev solgt under vurderingen. Han mente ikke, at det var en aggressiv belåning. Belåningen i realkredit sker i fht. markedsprisen, hvilket er almindeligt kendt. Efter 2008 gik markedet en anden vej. / 8 Lånet blev misligholdt i december 2008, men blev efterfølgende betalt. Derefter var der en restance på 1. marts 2009-terminen, som ikke blev betalt. Der var en yderligere kautionist på lånet. Det er normalt, at der ingen vitterlig- hedsvidner er anført. Lånet blev underskrevet den 25. juli 2008 og selvskyldnerkautionen den 9. au-gust 2008 og han vidste ikke, hvorfor dokumenterne var udarbejdet i den ræk-kefølge. Det var fysiske dokumenter dengang, og lånet var ikke udbetalt. De kunne kræve betaling så snart lånet var misligholdt, dvs. i december 2008. Det gjorde de ikke, fordi praksis er, at man venter og ser, om der opstår et tab. De havde ikke krævet beløbet indbetalt, men de havde et krav herpå, som an-meldt til kurator. Han mente, at årsopgørelsen for 2007 var kommet fra Alm. Brand Bank, som var selskabets pengeinstitut. De brugte den til at foretage en kreditvurdering af sagen og få indsigt i Sagsøgtes økonomi. Han opfattede det som en erhvervskaution. De 2.8 mio. kr. i aktiver, som fremgik af Sagsøgtes års-opgørelse for 2007, bestod af fast ejendom og indestående i et pengeinstitut. Der var også noget gæld, så formuen var et nettoaktiv. Gælden på 4.227.000 var opgjort som summen af kolonne 2 og 3. Salgsopstillingsopgørelsen blev lavet mere end et år efter herefter, hvorfor der var påløbet restancer og renter. Lånet forfaldt i forbindelse med tvangsauktionen. Det fremgår af pkt. 9.f i pant- brevsvilkårene, at lånet forfalder ved ejerskifte. Der var ikke sket ejerskifte ved misligholdelse af marts-terminen. Lånet kunne ikke fortsætte, når der kom en ny ejer. Derfor gav det ikke mening at sende en skrivelse til Sagsøgte, som var under kon-kurs, om at lånet skulle betales. Låntageren ville normalt få sendt en opgørelse senere, som kunne betragtes som en opsigelse. Adspurgt af DLR Kredit A/S’ advokat forklarede han, at det de kunne kræve betalt af kautionisten var hovedskyldnerens restance og ikke hele lånet. / 9 DLR Kredit A/S og Alm. Brand Bank samarbejdede om at yde lån, og Alm. Brand Bank overleverede oftest papirer til dem, men de kunne også komme fra låntager selv. De 2.8 mio. kr. var budinstruksen til den mødende advokat på tvangsauktio-nen, som var baseret på en formodning om, hvad ejendommen kunne være værd. Der lå mange overvejelser bag. DLR Kredit A/S solgte efterfølgende ejendommen for 2 mio. kr. og havde derfor et tab på 800.000 kr., som ikke indgik i de 1.4 mio. kr. Dette tab skulle de bære selv. Adspurgt af Sagsøgtes advokat forklarede han, at de kunne kræve det fulde beløb betalt ved marts-misligholdelsen, men det havde de valgt ikke at gøre. Parternes synspunkter DLR Kredit A/S har i endeligt påstandsdokument af 1. juni 2021 anført følgende: ”… ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende at sagsøger og Sagsøgte indgik en gyldig og bindende selvskyldnerkautionsaftale, som fortsat består, hvorved Sagsøgte er pligtige at betale kautionskra-vet, at Sagsøgte påtog sig kautionsforpligtelsen i erhvervsforhold (erhvervskaution), da Sagsøgte var ejer af samt direktør i Virksomhed ApS 1, hovedskyldne-ren, at det bestrides, at kautionsaftalen skal tilsidesættes som være ugyl-dig, idet - erhvervskautionen var sædvanlig i sådanne realkreditlåneforhold, - Lov om Finansiel Virksomhed § 48 ikke gjaldt for nærværende er- hvervskaution, - Sagsøgte kautionerede for sit eget selskab, hvorved Sagsøgte havde fuld indsigt ho-vedskyldnerens økonomi, forpligtelser og formåen, - det i øvrigt bestrides og ses udokumenteret, at kautionen angive-ligt skulle stå i misforhold til Sagsøgtes økonomiske formåen, / 10 at kravet ikke er forældet, idet - nærværende restkrav tidligst forfaldt til betaling ved hammersla-get på tvangsauktionen, da kravet ikke opnåede fuld dækning på auktionen. Selvskyldnerkationskrav forfaldt tidligst til betaling, da hovedskyldnerens betalingsmisligholdelse - med nærværende krav - kunne konstateres, hvilket tidligst var den 25. november 2010, Forældelsesloven § 11 jf., § 2 stk. 5 jf., § 2 stk. 1. - terminsydelser, som forfaldt til betaling forud for tvangsauktio-nen, blev indfriet på tvangsauktionen, hvorved disse ikke er en del af nærværende krav, - det bestrides, at sagsøger opsagde pantebrevet til fuld indfrielse forud for tvangsauktionen, hvorved nærværende krav ikke var for-faldent til betaling forud for tvangsauktionen, jf., Forældelseslovens § 2 stk. 5, - det bestrides, at sagsøger var forpligtet til at opsige pantebrevet til fuld indfrielse, som følge af tidligere udestående terminsbetalinger, - det bestrides, at det fulde udestående forfaldt til betaling ved ho- vedskyldnerens manglende betaling af forfaldne terminsbetalinger. Sagsøger opsagde ikke pantebrevet til fuld indfrielse som følge af terminsrestancerne, - det bestrides, at det fulde udestående forfaldt til betaling ved ho- vedskyldnerens eller Sagsøgtes konkurs, da et krav kan anmeldes i konkurs såfremt det blot er stiftet jf. princippet i Konkurslovens § 38, - det bestrides, at sagsøger skulle have ophævet hovedskyldnerens engagement med sagsøger, og det bestrides, at Sagsøgte har dokumenteret en sådan ophævelse, - kravet var omfattet af den 10 årige forældelsesfrist jf., Forældel- sesloven § 6, samt at stævningen blev anlagt inden udløbet af den-ne frist. at sagsøger er berettiget til at opkræve betaling i henhold til selv- skyldnerkautionsaftalen hos Sagsøgte, og Sagsøgte er forpligtet til at betale i henhold til kautionsaftalen, / 11 at kravet er opgjort i overensstemmelse med tvangsauktionen, hvilket sagsøger var berettiget til, at Inkassolovens § 10 i øvrigt ses iagttaget forinden indlevering af stævningen, samt at det bestrides, at sagsøger skulle have misligholdt kautionsaftalen. …” Sagsøgte har i påstandsdokument af 1. juni 2021 anført følgende: ”… 3. ANBRINGENDER 3.1 FORÆLDELSE Sagsøgers krav er forældet, jf. Forældelseslovens § 2, stk. 1 sammen-holdt med § 11. Forældelsesfristen er 10 år, jf. Forældelseslovens § 5 sammenholdt med § 11. Forældelsesfristen skal tælle fra det tidspunkt, hvor kautionsforpligtel-sen kunne gøres gældende overfor Sagsøgte, Forældelseslovens § 2, stk. 1 sammenholdt med § 11. Ved misligholdelsen af hovedfordringen (BILAG 2) kunne SAGSØGER rejse det fulde krav overfor Sagsøgte. Det er i denne forbindelse uden betydning, om SAGSØGER de facto har gjort dette. Det er ubestridt at misligholdelsen af hovedfordringen (BILAG 1) skete mere end 10 år før udtagelsen af stævning, og derfor er der indtrådt forældelse. Lånet fremlagt som BILAG 1 var misligholdt i hvert fald i marts 2009, jf. BILAG 11, og SAGSØGER kunne således fra og med marts 2009 kræve den fulde kautionsforpligtelse opfyldt af Sagsøgte. Virksomhed ApS 1 blev erklæret konkurs den 12. januar 2010 (BILAG D), og skulle Retten mod forventning ikke finde, at mis-ligholdelse indtrådte i marts 2009 er der ved dekretets afsigelse indtrådt misligholdelse af lånet. / 12 Da SAGSØGER har udtaget stævning senere end 10 år fra marts 2009 henholdsvis 12. januar 2010 at regne, er kravet forældet. Begyndelsestidspunktet af forældelsesfristen i forhold til kautionisten, dvs. Sagsøgte, løber fra det tids-punkt, hvor hovedskyldneren har misligholdt sin forpligtelse overfor fordringshaveren, jf. von Eyben, Forældelsesloven, 2. udgave, s. 367: ” Begyndelsestidspunktet [for forældelsesfristen] er derfor forfaldstidspunktet for kautionsforpligtelsen, dvs. det tidligste tidspunkt, hvortil fordringshaveren kunne kræve kautionsforpligtelsen opfyldt, jf. § 2, stk. 1.” ”Hvad forfaldstidspunktet er, beror på kautionens karakter. Kaution for pengelånsforpligtelser har i praksis oftest form af selvskyldnerkaution, hvor kravet kan rettes mod kautionisten, når hovedskyldneren har misligholdt sin forpligtelse over for fordringshaveren. Forældelsesfristen i forhold til kautionisten løber der fra det tidspunkt, hvor denne misligholdelse foreligger. ” Der henvises tillige til betænkning 1460/2005, s. 257, hvor anføres: ”At kravet mod kautionisten forældes efter de regler, der gælder for hovedkravet, er desuden ensbetydende med, at fristen – uanset om hovedkravet er undergivet en 3-årig eller 10-årig forældelsesfrist - skal regnes fra kautionskravets forfaldstidspunkt, jf. lovudkastets § 2, stk. 1. Ved selvskyldnerkaution, hvor kautionistens forpligtelse indtræder straks ved hovedmandens misligholdelse over for kreditor, skal fristen således regnes fra misligholdelsestidspunktet.” Tilsvarende fremgår af FT 2006-07, tillæg A, s. 5595 (almindelige be- mærkninger pkt. 3.3.2.9): Derudover henvises til Betænkning 1460/2005, s. 257: ” Ved selvskyldnerkaution, hvor kautionistens forpligtelse indtræder straks ved hovedmandens misligholdelse over for kreditor, skal fristen således regnes fra misligholdelsestidspunktet.” Tilsvarende fremgår af FT 2006-07, tillæg A, s. 5624. Det noteres og gøres gældende, at SAGSØGER ikke i litteratur eller for- arbejderne har påvist nogen som helst kilde, der skulle understøtte SAGSØGERS synspunkt om, at forældelse i forhold til kautionisten først skulle tælle fra tidspunktet for afholdelsen af tvangsauktionen over ejendommen. / 13 Forældelseslovens § 2, stk. 5 er i tilfælde af misligholdelse uden rele-vans i forholdet mellem kautionisten og fordringshaveren. Der er ikke i forhold til kautionisterne, in casu Sagsøgte, aftalt noget specifikt forfaldstidspunkt for den af kautioni-sten påtagne forpligtelse, idet det følger at kautionsforpligtelsens natur, at forfaldstidspunktet for en selvskyldnerkaution indtræder på tidspunktet for misligholdelsen af hovedfordringen, jf. BILAG 2. Subsidiært gøres det i forhold til forældelse gældende, at sagsøger i forbindelse med hovedskyldnerens misligholdelse med betalingerne har ophævet engagementet som misligholdt til fuld indfrielse. Dette fremgår implicit af BILAG B. Det forhold, at en pantkreditor i relation til en tvangsauktion over en given ejendom vælger ikke at medtage den fulde fordring under kolon-ne 3 ”Restancer” , udgør på ingen måde dokumentation for, at en pant-kreditor skulle have undladt at udnytte den ophævelsesadgang, der er hjemlet i det fremlagte pantebrev ved hovedskyldnerens misligholdel-se. Det fremgår af BILAG B, at sagsøger i Sagsøgtes konkursbo har anmeldt den fulde fordring, hvorfor det kan lægges til grund, at den fulde fordring var ophævet og derved forfalden til beta-ling senest på tidspunktet for anmeldelsen den 29. september 2009. Stævning er udtaget mere end 10 år herefter. 3.2 SAGSØGERS KRAV UDOKUMENTERET Derudover gøres det gældende, at sagsøgers krav er ganske udokumen- teret, idet det på ingen måde fremgår, hvorledes påstandsbeløbet er op-gjort og fremkommet. 3.3 KAUTIONEN ER UGYLDIG Sagsøgte blev som kautionist ikke rådgivet om de eventuelle konsekvenser af kautionsforholdet, da lå-nedokumenterne blev underskrevet. SAGSØGER foretog ingen som helst undersøgelser af Sagsøgtes økonomiske formåen. / 14 Sagsøgte har hverken udleveret års-opgørelse, lønsedler eller andet til SAGSØGER. Den af Sagsøgte påtagne kautionsforpligtelse stod i åben- bart misforhold til Sagsøgtes økono-miske formåen. Kautionserklæringen er derfor af disse ovennævnte årsager ugyldig i medfør af AFTALELOVENS §§ 31, 33 og 36. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Vedrørende forældelse Der er mellem parterne enighed om, at kautionskravet er underlagt en 10-årig forældelsesfrist i henhold til forældelseslovens § 11, jf. § 5, stk. 1, nr. 1. Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at fristen som udgangspunkt regnes fra gældens forfaldstidspunkt, hvilket gælder selvom fordringshaveren kunne have opsagt restgælden til fuld og endelig indfrielse på et tidligere tidspunkt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 5. Disse bestemmelser gælder også for kautionister, jf. forældelseslovens § 11. Det er oplyst i sagen, at terminen den 1. marts 2009 og terminerne herefter ikke blev betalt, og Vidne har forklaret, at DLR Kredit A/S ikke i med-før af punkt 9 a i pantebrevsformular B opsagde restgælden i henhold til pante-brevet til fuld og endelig indfrielse. Herefter finder retten, at forældelsesfristen skal regnes fra tidspunktet for tvangsauktionen over ejendommen den 24. november 2010, hvor de mislighold-te terminer blev dækket, og hvor den udækkede gæld forfaldt til betaling ved endeligt hammerslag. Gælden til DLR Kredit A/S er derfor ikke forældet, idet der er udtaget stævning den 20. maj 2020. Vedrørende kravets dokumentation og gyldighed Sagsøgte har for retten forklaret, at han ikke blev råd-givet af DLR Kredit A/S forud for indgåelsen af selvskyldnerkautionen dateret den 9. august 2008, som vedrørte et lån til Virksomhed ApS 1 med pant i ejendom-men på Adresse 1, som senere kom på tvangsauktion. Han har derudover bl.a. forklaret, at han havde egen rådgiver og at han huskede lånet vedrørende / 15 ejendommen på Adresse 1, som Virksomhed ApS 1 ejede, og at han selv ejede ejendommen beliggende Adresse 2 i By, hvilken adresse fremgik af kautionserklæringen. Vidne har for retten forklaret, at han forud for selvskyldnerkau-tionen havde modtaget Sagsøgtes årsopgørelse for 2007, hvoraf det fremgik, at Sagsøgte havde aktiver i form af en fast ejendom samt indestående i et pengeinstitut for i alt 2.8 mio. kr. ligesom årsindtægten var angivet til 750.000 kr. Han vurderede, at der var tale om en erhvervskaution. Retten finder herefter ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte selvskyldnerk- autionserklæringen som ugyldig i henhold til aftalelovens § 31, § 33 eller § 36. Retten finder tillige på baggrund af sagens oplysninger, at kravet er dokumen-teret. Sagsomkostninger Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr., og af retsafgift med 34.580 kr., i alt 109.580 kr. DLR Kredit A/S er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte skal betale 1.428.191,82 kr. til DLR Kredit A/S med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 21. maj 2017 til betaling sker med tillæg af 100 kr. i inkassogebyr og 16.157 kr. i fremmedinkassoomkostninger. Sagsøgte skal til DLR Kredit A/S betale sagsomkostnin-ger med 109.580 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. / / /	RETTEN I LYNGBY DOM afsagt den 16. februar 2022 Sag BS-20565/2020-LYN DLR Kredit A/S (advokat Emil Møller Andersen) mod <anonym>Sagsøgte</anonym> (advokat Michael Thiesen) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen; der er anlagt den 20.maj 2020, vedrører; hvorvidt sagsøgeren, DLR Kredit A/S, kan gøre en selvskyldnerkautionsforpligtelse gældende over for <anonym>Sagsøgte</anonym> DLR Kredit A/S har nedlagt følgende påstand: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 1.428.191,82 kr. til DLR Kredit A/S med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 21.maj 2017 til betaling sker med tillæg af 100 kr i inkassogebyr og 16.157 kr; i fremmedinkassoomkostninger: Påstanden er opgjort således: Krav på auktionsdagen Fratrukket budsum Rest tilbage Efter kursregulering i alt 2 <anonym>Sagsøgte</anonym> har heroverfor påstået frifindelse. Hovedforhandlingen var oprindeligt berammet til den 20.januar 2021 og senest til den 29.juni 2021_ Oplysningerne i sagen Af CVR-udskrift for <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> fremgår det, at selskabet havde adresse på <anonym>Adresse 1</anonym> og at det blev stiftet den 25. oktober 2007 af <anonym>Sagsøgte</anonym> som samtidig blev indsat som direktør Det fremgår af sagen, at DLR Kredit A/S som kreditor den 25.juli 2008 udstedte et pantebrev til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> som debitor på 3.850.000 kr: vedrørende ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> I forlængelse af pantebrevet fremgår det af Justitsministeriet pantebrevsformu-lar B, pkt. 9 a: 9 Uanset pantebrevets uopsigelighed kan kreditor forlange kapitalen indfriet i følgende tilfælde: a hvis renter eller afdrag ikke betales senest sidste rettidige betalingsdag: Det er dog en betingelse for; at kapitalen kan forlanges indfriet; at debitor ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter; at skriftligt påkrav her-om er afsendt eller fremsat. Kreditors påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag 0g skal udtrykkeligt angive; at kapitalen kan forlan-ges indfriet;, hvis renter 0g afdrag ikke betales inden fristens udløb, jfr. herved pkt. 4 Ved selvskyldnerkautionserklæring underskrevet den 9. august 2008 erklærede <anonym>Sagsøgte</anonym> at hæfte personligt for de 3.850.000 kr. i hen-hold til pantebrevet indgået med <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> VI <anonym>Sagsøgte</anonym> Det fremgik heraf bl.a: Med hensyn til indfrielsesvilkår m.v: henvises til pantebrevets bestemmelser: Jeg erklærer mig bekendt med konsekvenserne af kautionen; herunder at jeg forpligter mig til at betale gælden som ovenfor anført; såfremt oven- nævnte ikke selv kan eller vil betale, at DLR KREDIT A/S Kredit kan kræve gælden som ovenfor anført betalt af mig, så snart en betaling er udeblevet;, 0g at det således ikke er en betingel-se, at DLR KREDIT A/S Kredit først har forsøgt at inddrive gælden hos ovennævnte; 0g at jeg hæfter med hele min formue for kautionsbeløbet 3 DLR KREDIT A/S Kredit er berettiget til uden min tilladelse at give henstand med betaling af terminsydelser på pantebrevet; uden at min kautionsforpligtel-se i den anledning begrænses: Jeg erklærer mig ligeledes bekendt med, at DLR KREDIT A/S Kredit ikke er forpligtet til at orientere mig ved skyldnerens misligholdelse med betaling af terminsydelser eller anden misligholdelse Såfremt der berammes tvangsauktion over ejendommen; skal jeg dog underret-tes herom, forinden auktionens endelige gennemførelse <anonym>Sagsøgte</anonym> udtrådte som direktør i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> den 20. januar 2009 Ved dekret af 16. september 2009 blev <anonym>Sagsøgte</anonym> erklæ-ret personligt konkurs . DLR Kredit A/S anmeldte ved brev af 25. september 2009 et kontantkrav på 4.062.924,67 kr: opgjort til den nominelle restgæld i ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> Det fremgår af den hertil vedlagte opgørelse; at der pr:. 1. marts og 1.juni 2009 var opgjort og påløbet restancer på lånet. Det anmeldte krav fremgik her-efter i gældbogen for <anonym>Sagsøgtes</anonym> konkursbo <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> blev erklæret konkurs ved dekret af 7.januar 2010. Konkursboet efter <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> begærede tvangsauktion over ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> Af salgsopstillingen dateret den 1. oktober 2010 var DLR Kre-dit A/S' krav opgjort til 4.227.780,74 kr: som 1. prioritetshæftelsen; der bestod af summen af den opgjorte restgæld og restancer til kurs 100,1940 på baggrund af hovedstolen på 3.850.000 kr. Den 24.november 2010 blev der afholdt tvangsauktion; hvor bl.a. <anonym>Sagsøgte</anonym> deltog og ejendommen blev solgt til DLR Kredit A/S for 2.800.000 kr. Ejendommen blev efterfølgende videresolgt for 2.000.000 kr. Der er i sagen fremlagt skrivelse af 11. februar 2013, med tilhørende rykker af 21. februar 2014, fra DLR Kredit A/S til <anonym>Sagsøgte</anonym> hvori DLR Kredit A/S opgjorde sit udækkede tilgodehavende efter tvangsauktionen til 1.427.790,74 kr. og det personlige krav mod <anonym>Sagsøgte</anonym> som kautionist for lånet i den solgte ejendom på 1.428.191,82 kr. med tillæg af renter fra auktionsdagen den 24. november 2010. Ved inkassoskrivelser af 15.juni 2015 og 1. oktober 2019 har Collectia på vegne af DLR Kredit A/S rettet henvendelse til <anonym>Sagsøgte</anonym> med krav om betaling afhhv. 1.754.872,73 kr. og 1.746.510,93 kr: på baggrund af en 4 hovedstol på 1.428.191,82 kr. samt renter, rykkergebyrer 0g advokatomkostnin-ger inkl. indbetalingskort på det fulde beløb <anonym>Sagsøgte</anonym> bestred kravet ved brev af 5. november 2019 0g gjorde bl.a. gældende, at kravet var forældet, og at han ikke havde modtaget skrivelser fra DLR Kredit A/S. Collectia besvarede, på vegne af DLR Kredit A/S, <anonym>Sagsøgtes</anonym> henvendelse den 3 december 2019 og gjorde heri gældende, at kravet ikke var forældet; idet forældelsesfristen løb fra auktionsdagen den 24.november 2010, at de tidligere skrivelser alle var sendt til samme adresse, og at <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> pr. 3. oktober 2011 var opløst uden midler, hvorfor der ikke længere kunne rettes et krav mod selskabet. DLR Kredit A/S indgav herefter stævning. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret bl.a., at han er uddannet civilingeniør; og at han indtil for to år siden har arbejdet som teknisk tegner <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> blev stiftet i 2007, og han blev indsat som direktør: <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 1</anonym> var ejet af et selskab, som hans far; mor og onkel ejede. Formålet med <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> var at foretage belåning af ejendomme. De videreformidlede lån til kunder; og solgte lånene til andre finansieringsselskaber, Hans rolle var at få kundens udskrift. Forevist pantebrevet med lån til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> forklarede han, at der var behov for kapital, og at lånet på 3.850.000 blev ydet til den ejendom; som <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 1</anonym> ejede. Der skulle ske en omlægning af lånet. Ejendommen blev brugt til kontor 0g en etage blev lejet ud til hans mor. Han skrev under på pantebrevet som direktør i henhold til, hvad <anonym>Advokat</anonym> havde forelagt ham om, at det var godt, fordi der var masser af indtægter; men han huskede ikke konkret at have underskrevet pantebrevet. Han havde skrevet under på meget. Han huskede heller ikke; at der havde været vidner til stede. Hans mor havde også underskrevet en selvskyldnerkaution. Han havde ingen bekymringer i forhold til det. Han mente ikke; at han havde underskrevet andre kautioner udover denne. DLR Kredit A/S ydede ingen form for rådgivning og han havde ikke haft no-gen dialog med dem. Han havde en løn på ca. 30.000 kr. Han ejede ingen akti- 5 ver af værdi udover en ejendom i <anonym>By</anonym> på <anonym>Adresse 2</anonym> som han købte sene-re, 0g som også var belånt. Han mistede alt efter sin personlige konkurs i september 2009, og boede nu til leje i <anonym>By</anonym> Konkursboet blev lukket efter 8 143, som et bo uden midler. Han fratrådte som direktør i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> i februar 2009, fordi han havde færdig-gjort sin uddannelse og fået mulighed for at arbejde med nogle projekter inden for produktudvikling. Han søster <anonym>Person</anonym> tiltrådte som direktør efter ham. <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> gik konkurs i 2010 som følge af finanskrisen Han var ikke klar over misligholdelse af lånet på <anonym>Adresse 1</anonym> som opstod efter at han fratrådte som direktør. Roskilde Bank havde indgivet konkursbegæring i forbindelse med et pantebrev. Han havde ikke set DLR Kredit A/S? skrivelser til ham; da de måtte være sendt til konkursboet. Det anmeldte beløb på 4 mio. kr: var forfaldent. Konkursboet havde begæret tvangsauktion; og han mødte sammen med <anonym>Advokat</anonym> Han kom; fordi hans mor boede til leje i ejendommen. Det kunne godt passe, at han skulle bekræfte, at hans mor var lejer, men han havde ikke sat sig ind i detaljerne. DLR Kredit A/S bød 2.8 mio. kr., og der kom ingen andre bud. Det virkede som et meget lavt bud. Han vidste ikke; at man kunne begære anden auktion og må-ske have fået et højere bud. Han har ikke set noget fra DLR Kredit A/S, men måske modtaget en eller to skrivelser. Han regnede ikke med, at det var noget. Han har ikke åbnet brevene. Han havde været i fogedretten med nogle andre sager og forstod ikke, hvorfor DLR Kredit A/S ikke også havde taget ham i fogedretten. Adspurgt af sagsøgerens advokat forklarede han; at han ikke selv havde ejet ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> Foreholdt oplysningen om, at det af tingbogen fremgik; at han havde købt ejendommen med sin søster i 1999, overtaget den alene i 2001 og at den blev solgt til et selskab i 2002, forklarede han, at det hu-skede han ikke. Han havde aldrig selv boet på <anonym>Adresse 1</anonym> Hans far kunne ikke stå som direktør i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> da han havde nogle straf- fesager kørende; og hans onkel ville ikke. Derfor blev han bedt om det. Han bestemte ikke rigtigt noget i selskabet. Det gjorde hans onkel og <anonym>Advokat</anonym> som han holdt sig op ad. Han havde i 2003-2007 en indtægt på om-kring 30.000 kr. før skat, og fik ca. udbetalt 20.000 kr. Han har ikke haft kontakt til DLR Kredit A/S, 0g kontakten med DLR Kredit A/S gik igennem hans far 0g onkel. Han var med en enkelt gang, da ejendoms-mægleren vurderede ejendommen til 6.8 mio. kr. i 2006/2007. Han troede at ejendommen kunne indbringe det, den var vurderet til. <anonym>Advokat</anonym> stod for alle papirerne; og vidste noget om pante-brevene. Han talte ikke med ham om kautionserklæringen. Han fik den blot forelagt til underskrift. Han læste den ikke selv. Han kendte ikke til konsekven-serne af kautionen; og at der kunne blive rettet et kautionskrav mod ham. Han havde aldrig haft noget med kautioner at gøre. Det måtte være en fejl, at han ind- og udtrådte af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> i februar 2009, som det fremgår af CVR-udskriften. Han havde ingen aktiviteter i selskabet i starten af 2009.Idag har han ikke noget med sin far 0g onkel at gøre. Han havde sit eget pantebrevsselskab, som hed <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> der var ment som opsparing. Han startede det i 2003 eller 2004 og havde nok 15-20 pan-tebreve. Alle aktiver blev taget i forbindelse med hans personlige konkurs. Han fik penge til at låne penge ud af daværende Roskilde Bank, som han indgik nogle gode aftaler med. Han følte at det var lukrativt; 0g på det tidspunkt gik det rigtig godt for <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 1</anonym> 0g finansieringsselskaberne. Derfor havde han mulighed for at låne penge. Han ville aldrig have gjort det i dag; Han blev sat på gaden efter sin konkurs og fik derefter omkring 2010 en lejebo-lig af Furesø Kommune. Han modtager ikke altid sædvanlig post her. Noget er påført forkerte adresser. Tidligere var området præget af hærværk . Han har ikke set de fremlagte breve fra DLR Kredit A/S. Han havde set nogle enkelte, hvor han ikke havde åbnet brevene. Han afleverede ikke årsopgørelse eller lønsedler til DLR Kredit A/S eller Alm. Brand Bank. Måske har advokaten haft adgang til hans årsopgørelse. Han troe-de, at han havde afleveret den til ham <anonym>Vidne</anonym> har forklaret bl.a , at han har været ansat i DLR Kredit A/S i 30 år, hvor han nu er afdelingsleder; og at han i alle årene har arbejdet med inddrivelse af personlige krav. Lånet i sagen var på 3.850.000 kr. Der var et tidligere lån på 2.6 mio. kr:. 12001 bevilgede DLR Kredit A/S et lån på 600.000 kr. til <anonym>Sagsøgte</anonym> som ejer af ejendommen; hvori der allerede var optaget nogle lån. Ejendommen blev overdraget til et selskab i 2002, 0g fik bevilget et lån på ca. 2mio. kr. i 2003, hvor <anonym>Sagsøgte</anonym> første gang blev kautio-nist. Lånet blev omlagt i 2004. Det var både i 2008 0g i dag sædvanligt for dem at anvende selvskyldnerkau-tion. De fik <anonym>Sagsøgtes</anonym> årsopgørelse for 2007, hvoraf der fremgik en lønindtægt på 750.000 kr. og en formue på 2.8 mio. kr. Ved misligholdelse af lån sender de efter 14 dage en rykkerskrivelse med med- delelse om betaling inden for 14 dage, og at sagen ellers ville blive overgivet til inkasso og advokat. De havde sendt en sådan skrivelse til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> På dette tidspunkt blev der ikke sendt noget til kautionisten. Restancen med terminsbetalingen kom til advokatlinkasso med instruks om; at advokaten tog restancen til inkasso; sendte krævebrev og hvis betaling ikke kom inden for 8 dage, ville sagen blive sendt til fogedretten mhp. udlæg 0g tvangsauktion af ejendommen. DLR Kredit A/S har ikke gjort brug af sin opsigelsesret. Lånet har ikke været opsagt. Et realkreditlån bliver udstedt pba. af realkreditobligationer. I denne sag var der tale om et kontantlån. Der var således både en kontant og en obligations-side. De bød på den nominelle restgæld Kursregulering var forholdet mellem kontant- og obligationsrestgælden ganget med kursen på auktionsdagen baseret på kursen på obligationerne. Der var her kun en lille forhøjelse, da kursen var lige lidt over 100. Adspurgt af <anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat forklarede han, at ejen-dommen var 80 % belånt. I 2008 kunne de godt have vurderet ejendommen til 4.5 mio. kr: Finanskrisen var en stærkt medvirkende faktor til, at ejendommen blev solgt under vurderingen. Han mente ikke; at det var en aggressiv belåning. Belåningen i realkredit sker i fht. markedsprisen; hvilket er almindeligt kendt. Efter 2008 gik markedet en anden vej. 8 Lånet blev misligholdt i december 2008, men blev efterfølgende betalt. Derefter var der en restance på 1 marts 2009-terminen, som ikke blev betalt. Der var en yderligere kautionist på lånet. Det er nommalt; at der ingen vitterlig - hedsvidner er anført. Lånet blev underskrevet den 25.juli 2008 og selvskyldnerkautionen den 9. au-gust 2008 og han vidste ikke, hvorfor dokumenterne var udarbejdet i den ræk-kefølge. Det var fysiske dokumenter dengang, og lånet var ikke udbetalt. De kunne kræve betaling så snart lånet var misligholdt, dvs. i december 2008. Det gjorde de ikke; fordi praksis er, at man venter 0g ser, om der opstår et tab. De havde ikke krævet beløbet indbetalt, men de havde et krav herpå, som an-meldt til kurator. Han mente, at årsopgørelsen for 2007 var kommet fra Alm. Brand Bank, som var selskabets pengeinstitut. De brugte den til at foretage en kreditvurdering af sagen 0g få indsigt i <anonym>Sagsøgtes</anonym> økonomi. Han opfattede det som en erhvervskaution: De 2.8 mio. kr. i aktiver; som fremgik af <anonym>Sagsøgtes</anonym> års-opgørelse for 2007, bestod af fast ejendom og indestående i et pengeinstitut. Der var også noget gæld, så formuen var et nettoaktiv. Gælden på 4.227.000 var opgjort som summen af kolonne 2 og 3 Salgsopstillingsopgørelsen blev lavet mere end et år efter herefter, hvorfor der var påløbet restancer og renter; Lånet forfaldt i forbindelse med tvangsauktionen. Det fremgår af pkt. 9.fipant- brevsvilkårene, at lånet forfalder ved ejerskifte. Der var ikke sket ejerskifte ved misligholdelse af marts-terminen. Lånet kunne ikke fortsætte, når der kom en ny ejer. Derfor gav det ikke mening at sende en skrivelse til <anonym>Sagsøgte</anonym> som var under kon-kurs, om at lånet skulle betales. Låntageren ville normalt få sendt en opgørelse senere, som kunne betragtes som en opsigelse. Adspurgt af DLR Kredit A/S' advokat forklarede han; at det de kunne kræve betalt af kautionisten var hovedskyldnerens restance og ikke hele lånet. DLR Kredit A/S og Alm. Brand Bank samarbejdede om at yde lån, og Alm. Brand Bank overleverede oftest papirer til dem; men de kunne også komme fra låntager selv. De 2.8 mio. kr: var budinstruksen til den mødende advokat på tvangsauktio-nen; som var baseret på en formodning om, hvad ejendommen kunne være værd. Der lå mange overvejelser bag. DLR Kredit A/S solgte efterfølgende ejendommen for 2 mio. kr. og havde derfor et tab på 800.000 kr., som ikke indgik i de 1.4 mio. kr. Dette tab skulle de bære selv. Adspurgt af <anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat forklarede han; at de kunne kræve det fulde beløb betalt ved marts-misligholdelsen; men det havde de valgt ikke at gøre. Parternes synspunkter DLR Kredit A/S har i endeligt påstandsdokument af 1.juni 2021 anført følgende: ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende at sagsøger 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> indgik en gyldig 0g bindende selvskyldnerkautionsaftale, som fortsat består, hvorved <anonym>Sagsøgte</anonym> er pligtige at betale kautionskra-vet, at <anonym>Sagsøgte</anonym> påtog sig kautionsforpligtelsen i erhvervsforhold (erhvervskaution), da <anonym>Sagsøgte</anonym> var ejer af samt direktør i <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 1</anonym> hovedskyldne-ren, at det bestrides, at kautionsaftalen skal tilsidesættes som være ugyl-dig; idet erhvervskautionen var sædvanlig i sådanne realkreditlåneforhold, Lov om Finansiel Virksomhed $ 48 ikke gjaldt for nærværende er- hvervskaution; <anonym>Sagsøgte</anonym> kautionerede for sit eget selskab, hvorved <anonym>Sagsøgte</anonym> havde fuld indsigt ho-vedskyldnerens økonomi, forpligtelser og formåen; det i øvrigt bestrides 0g ses udokumenteret, at kautionen angive-ligt skulle stå i misforhold til <anonym>Sagsøgtes</anonym> økonomiske formåen; 10 at kravet ikke er forældet; idet nærværende restkrav tidligst forfaldt til betaling ved hammersla-get på tvangsauktionen; da kravet ikke opnåede fuld dækning på auktionen. Selvskyldnerkationskrav forfaldt tidligst til betaling, da hovedskyldnerens betalingsmisligholdelse med nærværende krav kunne konstateres, hvilket tidligst var den 25. november 2010, Forældelsesloven $ 1ljf. 8 2 stk. 5 jf,, 8 2 stk. 1. terminsydelser; som forfaldt til betaling forud for tvangsauktio-nen; blev indfriet på tvangsauktionen; hvorved disse ikke er en del af nærværende krav, det bestrides, at sagsøger opsagde pantebrevet til fuld indfrielse forud for tvangsauktionen; hvorved nærværende krav ikke var for-faldent til betaling forud for tvangsauktionen; jf., Forældelseslovens $ 2 stk. 5, det bestrides; at sagsøger var forpligtet til at opsige pantebrevet til fuld indfrielse; som følge af tidligere udestående terminsbetalinger; det bestrides, at det fulde udestående forfaldt til betaling ved ho- vedskyldnerens manglende betaling af forfaldne terminsbetalinger: Sagsøger opsagde ikke pantebrevet til fuld indfrielse som følge af terminsrestancerne, det bestrides; at det fulde udestående forfaldt til betaling ved ho- vedskyldnerens eller <anonym>Sagsøgtes</anonym> konkurs, da et krav kan anmeldes i konkurs såfremt det blot er stiftet jf. princippet i Konkurslovens $ 38, det bestrides, at sagsøger skulle have ophævet hovedskyldnerens engagement med sagsøger; og det bestrides; at <anonym>Sagsøgte</anonym> har dokumenteret en sådan ophævelse, kravet var omfattet af den 10 årige forældelsesfrist jf , Forældel- sesloven $ 6, samt at stævningen blev anlagt inden udløbet af den-ne frist. at sagsøger er berettiget til at opkræve betaling i henhold til selv- skyldnerkautionsaftalen hos <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte</anonym> er forpligtet til at betale i henhold til kautionsaftalen; 11 at kravet er opgjort i overensstemmelse med tvangsauktionen; hvilket sagsøger var berettiget til, at Inkassolovens $ 10 i øvrigt ses iagttaget forinden indlevering af stævningen; samt at det bestrides, at sagsøger skulle have misligholdt kautionsaftalen. <anonym>Sagsøgte</anonym> har i påstandsdokument af 1.juni 2021 aført følgende: 3. ANBRINGENDER 3.1 FORÆLDELSE Sagsøgers krav er forældet;, jf. Forældelseslovens $ 2, stk. 1 sammen-holdt med 8 11. Forældelsesfristen er 10 år, jf. Forældelseslovens 8 5 sammenholdt med 8 11 Forældelsesfristen skal tælle fra det tidspunkt, hvor kautionsforpligtel-sen kunne gøres gældende overfor <anonym>Sagsøgte</anonym> Forældelseslovens 8 2, stk. 1 sammenholdt med 8 11. Ved misligholdelsen af hovedfordringen (BILAG 2) kunne SAGSØGER rejse det fulde krav overfor <anonym>Sagsøgte</anonym> Det er i denne forbindelse uden betydning om SAGSØGER de facto har gjort dette. Det er ubestridt at misligholdelsen af hovedfordringen (BILAG 1) skete mere end 10 år før udtagelsen af stævning og derfor er der indtrådt forældelse. Lånet fremlagt som BILAG 1 var misligholdt i hvert fald i marts 2009,jf. BILAG 11, 0g SAGSØGER kunne således fra og med marts 2009 kræve den fulde kautionsforpligtelse opfyldt af <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> blev erklæret konkurs den 12.januar 2010 (BILAG D), 0g skulle Retten mod forventning ikke finde, at mis-ligholdelse indtrådte i marts 2009 er der ved dekretets afsigelse indtrådt misligholdelse af lånet. 12 Da SAGSØGER har udtaget stævning senere end 10 år fra marts 2009 henholdsvis 12.januar 2010 at regne, er kravet forældet. Begyndelsestidspunktet af forældelsesfristen i forhold til kautionisten; dvs. <anonym>Sagsøgte</anonym> løber fra det tids-punkt, hvor hovedskyldneren har misligholdt sin forpligtelse overfor fordringshaveren; jf. von Eyben, Forældelsesloven; 2. udgave, s. 367: Begyndelsestidspunktet [for forældelsesfristen] er derfor forfaldstidspunktet for kautionsforpligtelsen; dvs. det tidligste tidspunkt, hvortil fordringshaveren kunne kræve kautionsforpligtelsen opfyldt; jf $ 2, stk 1. 99 'Hvad forfaldstidspunktet er, beror på kautionens karakter: Kaution for pengelånsforpligtelser har i praksis oftest form af selvskyldnerkaution; hvor kravet kan rettes mod kautionisten, når hovedskyldneren har misligholdt sin forpligtelse over for fordringshaveren. Forældelsesfristen i forhold til kautionisten løber der fra det tidspunkt, hvor denne misligholdelse foreligger 99 Der henvises tillige til betænkning 1460/2005, s. 257, hvor anføres: At kravet mod kautionisten forældes efter de regler; der gælder for hovedkravet, er desuden ensbetydende med at fristen uanset om hovedkravet er undergivet en 3-årig eller IO-årig forældelsesfrist skal regnes fra kautionskravets forfaldstidspunkt, jf . lovudkastets $ 2, stk. 1. Ved selvskyldnerkaution; hvor kautionistens forpligtelse indtræder straks ved hovedmandens misligholdelse over for kreditor, skal fristen således regnes fra misligholdelsestidspunktet. 99 Tilsvarende fremgår af FT 2006-07, tillæg A, s. 5595 (almindelige be- mærkninger pkt. 3.3.2.9): Derudover henvises til Betænkning 1460/2005, s. 257: Ved selvskyldnerkaution; hvor kautionistens forpligtelse indtræder straks ved hovedmandens misligholdelse over for kreditor; skal fristen således regnes fra misligholdelsestidspunktet. 99 Tilsvarende fremgår af FT 2006-07, tillæg A, s. 5624. Det noteres 0g gøres gældende, at SAGSØGER ikke i litteratur eller for- arbejderne har påvist nogen som helst kilde; der skulle understøtte SAGSØGERS synspunkt om, at forældelse i forhold til kautionisten først skulle tælle fra tidspunktet for afholdelsen af tvangsauktionen over ejendommen. 13 Forældelseslovens $ 2, stk. 5 er i tilfælde af misligholdelse uden rele-vans i forholdet mellem kautionisten og fordringshaveren. Der er ikke i forhold til kautionisterne; in casu <anonym>Sagsøgte</anonym> aftalt noget specifikt forfaldstidspunkt for den af kautioni-sten påtagne forpligtelse; idet det følger at kautionsforpligtelsens natur; at forfaldstidspunktet for en selvskyldnerkaution indtræder på tidspunktet for misligholdelsen af hovedfordringen; jf. BILAG 2 Subsidiært gøres det i forhold til forældelse gældende, at sagsøger i forbindelse med hovedskyldnerens misligholdelse med betalingerne har ophævet engagementet som misligholdt til fuld indfrielse. Dette fremgår implicit af BILAG B. Det forhold, at en pantkreditor i relation til en tvangsauktion over en given ejendom vælger ikke at medtage den fulde fordring under kolon-ne 3 "Restancer" udgør på ingen måde dokumentation for, at en pant-kreditor skulle have undladt at udnytte den ophævelsesadgang der er hjemlet i det fremlagte pantebrev ved hovedskyldnerens misligholdel-se. Det fremgår af BILAG B, at sagsøger i <anonym>Sagsøgtes</anonym> konkursbo har anmeldt den fulde fordring; hvorfor det kan lægges til grund, at den fulde fordring var ophævet 0g derved forfalden til beta-ling senest på tidspunktet for anmeldelsen den 29. september 2009. Stævning er udtaget mere end 10 år herefter. 3.2 SAGSØGERS KRAV UDOKUMENTERET Derudover gøres det gældende; at sagsøgers krav er ganske udokumen- teret;, idet det på ingen måde fremgår, hvorledes påstandsbeløbet er op-gjort og fremkommet. 3.3 KAUTIONEN ER UGYLDIG <anonym>Sagsøgte</anonym> blev som kautionist ikke rådgivet om de eventuelle konsekvenser af kautionsforholdet; da lå-nedokumenterne blev underskrevet. SAGSØGER foretog ingen som helst undersøgelser af <anonym>Sagsøgtes</anonym> økonomiske formåen. 14 <anonym>Sagsøgte</anonym> har hverken udleveret års-opgørelse; lønsedler eller andet til SAGSØGER Den af <anonym>Sagsøgte</anonym> påtagne kautionsforpligtelse stod i åben- bart misforhold til <anonym>Sagsøgtes</anonym> økono-miske formåen. Kautionserklæringen er derfor af disse ovennævnte årsager ugyldig i medfør af AFTALELOVENS 88 31,33 og 36. Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Vedrørende forældelse Der er mellem parterne enighed om, at kautionskravet er underlagt en 10-årig forældelsesfrist i henhold til forældelseslovens 8 1l,jf. $ 5, stk. 1, nr 1. Det følger af forældelseslovens $ 2, stk. 1, at fristen som udgangspunkt regnes fra gældens forfaldstidspunkt; hvilket gælder selvom fordringshaveren kunne have opsagt restgælden til fuld og endelig indfrielse på et tidligere tidspunkt, jf forældelseslovens $ 2, stk 5. Disse bestemmelser gælder også for kautionister; jf. forældelseslovens $ 11_ Det er oplyst i sagen; at terminen den 1 marts 2009 og terminerne herefter ikke blev betalt, 0g <anonym>Vidne</anonym> har forklaret; at DLR Kredit A/S ikke i med-før af punkt 9 ai pantebrevsformular B opsagde restgælden i henhold til pante-brevet til fuld og endelig indfrielse. Herefter finder retten; at forældelsesfristen skal regnes fra tidspunktet for tvangsauktionen over ejendommen den 24. november 2010,hvor de mislighold-te terminer blev dækket, og hvor den udækkede gæld forfaldt til betaling ved endeligt hammerslag. Gælden til DLR Kredit A/S er derfor ikke forældet; idet der er udtaget stævning den 20.maj 2020. Vedrørende kravets dokumentation og gyldighed <anonym>Sagsøgte</anonym> har for retten forklaret; at han ikke blev råd-givet af DLR Kredit A/S forud for indgåelsen af selvskyldnerkautionen dateret den 9. august 2008, som vedrørte et lån til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> med pant i ejendom-men på <anonym>Adresse 1</anonym> som senere kom på tvangsauktion. Han har derudover bL.a. forklaret, at han havde egen rådgiver 0g at han huskede lånet vedrørende 15 ejendommen på <anonym>Adresse 1</anonym> som <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> ejede, og at han selv ejede ejendommen beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By</anonym> hvilken adresse fremgik af kautionserklæringen. <anonym>Vidne</anonym> har for retten forklaret; at han forud for selvskyldnerkau-tionen havde modtaget <anonym>Sagsøgtes</anonym> årsopgørelse for 2007, hvoraf det fremgik; at <anonym>Sagsøgte</anonym> havde aktiver i form af en fast ejendom samt indestående i et pengeinstitut for i alt 2.8 mio. kr: ligesom årsindtægten var angivet til 750.000 kr. Han vurderede, at der var tale om en erhvervskaution. Retten finder herefter ikke; at der er grundlag for at tilsidesætte selvskyldnerk- autionserklæringen som ugyldig i henhold til aftalelovens 8 31, $ 33 eller $ 36. Retten finder tillige på baggrund af sagens oplysninger; at kravet er dokumen-teret. Sagsomkostninger Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb 0g udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr., og af retsafgift med 34.580 kr., ialt 109.580 kr. DLR Kredit A/S er ikke momsregistreret:. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal betale 1.428.191,82 kr. til DLR Kredit A/S med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 21.maj 2017 til betaling sker med tillæg af 100 kr; i inkassogebyr 0g 16.157 kr. i fremmedinkassoomkostninger: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal til DLR Kredit A/S betale sagsomkostnin-ger med 109.580 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a / / /	28,158	29,672
3674	Landretten ændrer byrettens dom således, at barnet skal have bopæl hos moderen	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-1379/2010-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	16661/22	Tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, bopæl, samvær;			Nej	Nej	Nej			afsagt den 5. august 2010 af Vestre Landsrets 5.afdeling (dommcrne Lilholt, Henrik Twil- høj og Hanne Kildal) i ankesag VL. B 1379-10 (advokat Monica Kromann, Århus) mod (advokat Henrik Seligmann; Kolding) Retten i Horsens har den 8.juni 2010 afsagt dom i 1. instans (BS 190-984*2009). Påstandc For Jandsretten har appellanten, alene gentaget sin subsidiære påstand for byretten om, at skal have bopæl hos hende. Indstævnte; har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer går "førskole" , hvor han skal møde kl. 8.00. Hun følger både skole ligger 10 minutters gang fra hendes bopæl. har haft en af kammeratere med hjemme for at lege. leger ofte sammen efler skoletid. De leger både på hinandens værelser og ude på legepladsen. De savner hinanden; når de ikke kan være sammen. Det er rigtigt, at hendes lejlighed er lidt nedslidt, men alle lejlighederne i udlejningsejendommen skal snart renoveres. startede i foråret med at gå til fodbold, og det skal han fortsætte med efter sommerferien. Flere af de andre drenge fra SFO'en går til fodbold i den samme klub. Darn er alene hos aflastningsfamilien, hvis hun skal til et møde eller lignende i hverdagen. Han er ikke længere hos aflastningsfamili- en i weckenden. L \|vil have meget svært ved at undvære sin storebror. Han kan slet ikke overskue, hvad det vil betyde for ham, hvis han skal undvære sin storebror og sin mor. er glad for sin far. Det er hun glad for. Så har hun opnået det; som hun gerne ville. Hun tænker ikke over sit handicap til hverdag Hun har levet med det hcle livet og oplever ikke; at det giver hende begrænsninger; heller ikke i forhold til børnene. Hun gør bare nog- le ting på en lidt anden måde. Hun vil geme have et rigtig godt samarbejde med vedrørende og hun vil fortsat gere deltage 1 konfliktmægling ved Statsforvaltnin - gen. har et tæt forhold til hendes forældre og til hendes søster. Hun har for nylig fåct en kæreste, men hun vil vente med at introducere ham for børnene. Hun har ikke givet Rarn Hun har henholdt sig til Statsforvaltningens afgørelse. har supplerende forklaret; at han har fleksible arbejdstider; så han vil kunne tage sig af Han arbejder som udgangspunkt 37 timer om ugen. Han arbejder tæt på deres bopæl. er aldersvarende, men har som følge af lidt underbid nogle udtalepro- blemer. Rarn [tror nogle gange; at han cr syg, uden at han er det. Det cr synd for om arrangementer på skolen mv , men det er ofte alt for sent; når han skal have fri fra arbejde. Han giver ofte efter; når ønsker samvær på andre tidspunkter, end hvad der følger af samværsrcsolu - tionen. Alligevel ønskede ikke at give ham tilladelse til to sammenhængende som- merferieuger med Iskal have bopæl hos ham, vil han være meget åben over for Rarr har brug for mcrc vokscnkontakt i hverdagen. har et hclt normalt sø- skendeforhold til når de leger sammen. Han 0g De ønsker også at f1 børn sammen. Han er sikker på, at det vil være bedst for P=_ at bo hos ham. Han er nervøs for vil ikke have problemer med et mil- jøskifte. Landsrettens begrundelse og resultat halvbror på 9 år, bor. Det lægges til grund, at Darn er en velfungerende dreng; som trives godt i "førskole" og SFO. Samarbejdet mellem bømehave; SFO og hjemmet har været fuldt tilfredsstillende. På dcnnc baggrund og eftcr den øvrige bevisførelse for landsretten er der uanset oplysnin- gerne om ParVa mors fysiske og psykiske begrænsninger; herunder oplysningerne i den børnesagkyndige undersøgelse; ikke grundlag for at antage; at det vil være bedst for at have bopæl hos sin far. Landsretten tager derfor påstand til følge. Ihi_kendes for_Let: Byrettens dom ændres, således at Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Lilholt	afsagt den 5. august 2010 af Vestre Landsrets 5.afdeling (dommcrne Lilholt, Henrik Twil- høj og Hanne Kildal) i ankesag VL. B 1379-10 <anonym>Mor</anonym> (advokat Monica Kromann, Århus) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Henrik Seligmann; Kolding) Retten i Horsens har den 8.juni 2010 afsagt dom i 1. instans (BS 190-984*2009). Påstandc For Jandsretten har appellanten, <anonym>Mor</anonym> alene gentaget sin subsidiære påstand for byretten om, at <anonym>Barn 1</anonym> skal have bopæl hos hende. Indstævnte; <anonym>Far</anonym> har påstået dommen stadfæstet. Forklaringer <anonym>Mor</anonym> har supplerende forklarct, at <anonym>Ddl</anonym> går "førskole" , hvor han skal møde kl. 8.00. Hun følger både <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> i skole. <anonym>Barn 1 S</anonym> skole ligger 10 minutters gang fra hendes bopæl. <anonym>Dall \|</anonym> 'trivcs godt i SFO' en, hvor han har fået kammerater. <anonym>Barn 1</anonym> har haft en af kammeratere med hjemme for at lege. <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> leger ofte sammen efler skoletid. De leger både på hinandens værelser og ude på legepladsen. De savner hinanden; når de ikke kan være sammen. Det er rigtigt, at hendes lejlighed er lidt nedslidt, men alle lejlighederne i udlejningsejendommen skal snart renoveres. <anonym>Barn 1</anonym> startede i foråret med at gå til fodbold, og det skal han fortsætte med efter sommerferien. Flere af de andre drenge fra SFO'en går til fodbold i den samme klub. <anonym>DaI</anonym> Darn er alene hos aflastningsfamilien, hvis hun skal til et møde eller lignende i hverdagen. Han er ikke længere hos aflastningsfamili- en i weckenden. <anonym>Dai/</anonym> L \|vil have meget svært ved at undvære sin storebror. Han kan slet ikke overskue, hvad det vil betyde for ham, hvis han skal undvære sin storebror og sin mor. <anonym>Barn 1</anonym> er glad for sin far. Det er hun glad for. Så har hun opnået det; som hun gerne ville. Hun tænker ikke over sit handicap til hverdag Hun har levet med det hcle livet og oplever ikke; at det giver hende begrænsninger; heller ikke i forhold til børnene. Hun gør bare nog- le ting på en lidt anden måde. Hun vil geme have et rigtig godt samarbejde med <anonym>Far</anonym> vedrørende <anonym>Barn 1</anonym> og hun vil fortsat gere deltage 1 konfliktmægling ved Statsforvaltnin - gen. <anonym>Barn 1</anonym> har et tæt forhold til hendes forældre og til hendes søster. Hun har for nylig fåct en kæreste, men hun vil vente med at introducere ham for børnene. Hun har ikke givet <anonym>Far</anonym> lov til at have to sammenhængende fericuger mcd <anonym>DaI</anonym> Rarn Hun har henholdt sig til Statsforvaltningens afgørelse. <anonym>Far</anonym> har supplerende forklaret; at han har fleksible arbejdstider; så han vil kunne tage sig af <anonym>Barn 1</anonym> Han arbejder som udgangspunkt 37 timer om ugen. Han <anonym>Person 2 (P2)</anonym> har kendt sin kæreste <anonym>P2</anonym> i4 år, 0g de har boet sammen i 2 år. <anonym>P2</anonym> arbejder tæt på deres bopæl. <anonym>Barn 1</anonym> er aldersvarende, men har som følge af lidt underbid nogle udtalepro- blemer. <anonym>Mor</anonym> kører ofte til læge med <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>UaI</anonym> Rarn [tror nogle gange; at han cr syg, uden at han er det. Det cr synd for <anonym>1</anonym> Barn Han får informationer fra <anonym>Mor</anonym> om arrangementer på skolen mv , men det er ofte alt for sent; når han skal have fri fra arbejde. Han giver ofte efter; når <anonym>Mor</anonym> ønsker samvær på andre tidspunkter, end hvad der følger af samværsrcsolu - tionen. Alligevel ønskede <anonym>Mor</anonym> ikke at give ham tilladelse til to sammenhængende som- merferieuger med <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>LJUl ]</anonym> Rerr Jer en velfungerende dreng Hvis Parr <anonym>Uul ] 1</anonym> Iskal have bopæl hos ham, vil han være meget åben over for <anonym>Mor</anonym> og hendes familie. <anonym>Lul</anonym> Rarr har brug for mcrc vokscnkontakt i hverdagen. <anonym>Barn 1</anonym> er knyttet til <anonym>Barn 1</anonym> har et hclt normalt sø- skendeforhold til <anonym>P2</anonym> cr god til <anonym>3arn 1</anonym> Hun kan få mangc ting frem i <anonym>Barn 1</anonym> når de leger sammen. Han 0g <anonym>P2</anonym> er enige om, hvordan tingene skal være i forhold til <anonym>Barn 1</anonym> De ønsker også at f1 børn sammen. Han er sikker på, at det vil være bedst for P=_ <anonym>Daini</anonym> at bo hos ham. Han er nervøs for <anonym>Uoii</anonym> Baia fremtid. <anonym>Barn 1</anonym> vil ikke have problemer med et mil- jøskifte. Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Jui</anonym> Bar der er 6 år, har altid haft bopæl hos sin mor, hvor også <anonym>Barn 1 S</anonym> halvbror på 9 år, <anonym>Barn 2</anonym> bor. Det lægges til grund, at <anonym>Barn 1</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> har et godt forhold til hinanden; og at <anonym>Dall</anonym> Darn er en velfungerende dreng; som trives godt i "førskole" og SFO. Samarbejdet mellem <anonym>Barn 1 s</anonym> bømehave; SFO og hjemmet har været fuldt tilfredsstillende. På dcnnc baggrund og eftcr den øvrige bevisførelse for landsretten er der uanset oplysnin- gerne om ParVa <anonym>Jui</anonym> mors fysiske og psykiske begrænsninger; herunder oplysningerne i den børnesagkyndige undersøgelse; ikke grundlag for at antage; at det vil være bedst for <anonym>Barn 1</anonym> at have bopæl hos sin far. Landsretten tager derfor <anonym>Mors</anonym> påstand til følge. Ihi_kendes for_Let: Byrettens dom ændres, således at <anonym>Barn 1</anonym> skal have bopæl hos <anonym>Mor</anonym> Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Lilholt	3,806	5,765
3675	Højesteret ændrede landsrettens afgørelse, således at lejere har partsstatus i sag i Huslejenævnet om forhåndsgodkendelse af forbedringsarbejder i ejendom	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-37447/2022-HJR	Boligretssag	3. instans	1706/23	Forvaltningssag; Lejeret;		Appelindstævnte - Huslejenævnet; Appelindstævnte - TANDLÆGE CHRISTIAN SCHMIDT'S STIFTELSE; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Vis flere...	Nej	Nej	Ja			/ HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 24. august 2023 Sag BS-37447/2022-HJR (1. afdeling) Lejer 1, Lejer 3, Lejer 4, Lejer 6, Lejer 7 og Lejer 5 (advokat Jakob Brandgård Busse for alle) mod Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse (advokat Susanne Andréa Roug) og Huslejenævnet, Frederiksberg Kommune (advokat Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den 21. december 2020 (BS-10324/2019-FRB) og af Østre Landsrets 13. afdeling den 21. januar 2022 (BS-106/2021-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Lars Hjortnæs, Jan Schans Christensen, Jørgen Steen Sørensen og Mohammad Ahsan. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. / 2 Påstande Appellanterne, Lejer 1, Lejer 3, Lejer 4, Lejer 6, Lejer 7 og Lejer 5, har nedlagt påstand om, at de indstævnte, Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse og Huslejenævnet, Frederiksberg Kommune, skal anerkende, at appellanterne, der er lejere i ejendommen Adresse, By 1, har partsstatus i sagen ved huslejenævnet om Tandlæge Christian Schmidts Stiftelses anmod-ning af 11. december 2018 om forhåndsgodkendelse af forbedringsarbejder i ejendommen. Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse og Huslejenævnet, Frederiksberg Kom- mune, har påstået stadfæstelse. Retsgrundlaget Lejeloven De dagældende bestemmelser i lejelovens § 59 a og § 59 b vedrørende forhånds- godkendelsesordningen blev indsat ved lov nr. 310 af 30. marts 2015 om æn-dring af lov om leje mv. Bestemmelserne, der med redaktionelle ændringer vi-dereførte de tidligere gældende bestemmelser i lejeloven, lød således: ”§ 59 a. Huslejenævnet kan på udlejerens anmodning træffe afgørelse om størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves i tilfælde om-fattet af stk. 2-5. Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 kan træffes, inden der iværksættes forbed- ringer, herunder ombygningsarbejder vedrørende sammenlægning af lejligheder, der vil medføre en lejeforhøjelse, hvis ombygningsarbejdet udføres i overensstemmelse med et projektmateriale vedrørende det på- tænkte arbejde, som udlejeren har forelagt huslejenævnet. Udlejerens anmodning til huslejenævnet skal indeholde en opgørelse over de an- slåede udgifter ved gennemførelsen af arbejderne og en beregning af den ønskede lejeforhøjelse. … § 59 b. Samtidig med indbringelse for nævnet efter § 59 a, stk. 2, skal udlejer fremsende oplysning om forbedringsarbejdets art og en angi-velse af lejeforhøjelsens forventede størrelse til de lejere, der berøres af forbedringsarbejdet. Stk. 2. Har huslejenævnet givet forhåndsgodkendelse efter § 59 a, stk. 2 eller 3, skal udlejer, hvis lejeren fremsætter indsigelse mod lejens stør- relse, indbringe sagen for nævnet inden 6 uger efter udløbet af lejerfri-sten i § 59, stk. 5, 1. pkt. / 3 … Stk. 4. Huslejenævnet kan kun ændre den ved forhåndsgodkendelsen fastsatte leje efter § 59 a, stk. 2-5, hvis der er tale om ændrede forhold. Stk. 5. Huslejenævnets forhåndsgodkendelse efter § 59 a, stk. 2-5, skal træffes, senest 2 måneder efter at huslejenævnet har modtaget bemærk- ninger efter § 39, stk. 3, eller svar efter § 40, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, eller når fristen for svar efter bestemmel- serne er udløbet.” I det lovforslag, der lå til grund for ændringen af lejeloven, hedder det i de spe- cielle bemærkninger til forslaget til lovens § 59 a og § 59 b (Folketingstidende 2014-15, tillæg A, lovforslag nr. L 97, s. 45 ff.): ”Bestemmelserne i §§ 59 a og 59 b erstatter bestemmelserne i lov om leje §§ 59 a-59 d. … Muligheden for at indhente en forhåndsgodkendelse kan stimulere ud- lejere til en større forbedringsindsats i den eksisterende boligmasse, idet udlejeren med en forhåndsgodkendelse vil kunne foretage en mere præcis vurdering af et påtænkt forbedringsarbejdes rentabilitet. Med en forhåndsgodkendelse er der på forhånd taget stilling til den lejeforhø- jelse, forbedringen vil kunne medføre i modsætning til den situation, hvor udlejere kan være tilbageholdende med at iværksætte forbedrings- projekter, fordi det kan være vanskeligt at foretage præcise beregninger af den efterfølgende lejeforhøjelse. … Den foreslåede § 59 b, stk. 2, svarer med redaktionelle ændringer til den gældende lovs § 59 a, stk. 3, 1. pkt., og § 59 c, stk. 3, 1. pkt. Bestemmel- sen vedrører udlejerens pligt til at indbringe lejens størrelse for husleje- nævnet i sager, hvor huslejenævnet har givet forhåndsgodkendelse ef-ter forslagets § 59 a, stk. 2 og 3, hvis lejeren fremsætter indsigelse mod lejens størrelse. … Klage over den af huslejenævnet trufne afgørelse i forbindelse med en sag om forhåndsgodkendelse kan af udlejeren såvel som af lejerne ind-bringes for boligretten efter de gældende regler i boligreguleringslo-vens §§ 43 og 44 om indbringelse af huslejenævnsafgørelser for bolig-retten (i København via ankenævnet). … / 4 Den foreslåede § 59 b, stk. 4, svarer med redaktionelle ændringer til den gældende lovs § 59 a, stk. 3, 2. pkt., § 59 c, stk. 3, 2. pkt. og § 59 e, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen indebærer, at hvis lejen indbringes for husleje- nævnet i sager, hvor der er givet forhåndsgodkendelse efter den fore- slåede bestemmelse i § 59 a, stk. 2-6, er huslejenævnet bundet af sin tid- ligere afgørelse om lejeforhøjelsens størrelse. Huslejenævnet, er således afskåret fra at ændre den tidligere fastsatte lejeforhøjelse, medmindre ændrede forhold, fx ændringer i renteniveau, forøgede udgifter eller yderligere nødvendige arbejder gør en justering i opad- eller nedadgå- ende retning påkrævet. Bestemmelsen indebærer således, at nævnet kan godkende en højere leje, hvis værdien af det lejede er forøget. Omvendt udelukker bestemmelsen ikke, at nævnet fastholder eller nedsætter den godkendte leje, hvis det viser sig at værdien af det lejede efter ombyg- ningen er den samme eller lavere end forudsat ved forhåndsgodkendel- sen. Hvis udlejer har udført forbedringer, der adskiller sig fra det projekt- materiale m.v., som nævnet oprindelig har taget stilling til ved for- håndsgodkendelsen, er huslejenævnet fritstillet med hensyn til at vur-dere lejeforhøjelsen. Den foreslåede § 59 b, stk. 5, svarer til den gældende lovs § 59 f. Bestem- melsen indebærer, at huslejenævnet i situationer omfattet af §§ 59 a-e skal træffe afgørelse om forhåndsgodkendelse inden for en frist på 2 måneder, efter nævnet har modtaget bemærkninger i forbindelse med partshøring efter § 39, stk. 3, eller modtaget svar på spørgsmål efter § 40, stk. 4, i boligreguleringsloven.” Boligreguleringsloven Af den dagældende boligreguleringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. sep- tember 2019 om midlertidig regulering af boligforholdene, fremgik om udleje-rens iværksættelse af forbedringer, krav om lejeforhøjelse samt parternes ind-bringelse af sager for huslejenævnet: ”§ 12. I ejendomme uden beboerrepræsentation skal krav om lejeforhø- jelse efter § 7 fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes for- højet. Kravet skal være skriftligt. Det skal indeholde oplysning om det gældende budget og det nye budget, herunder driftsudgifter og -ind- tægter, om lejeforhøjelsens størrelse og dens beregning og om den frem- tidige lejes størrelse. Kravet skal indeholde oplysning om lejerens ad-gang til at gøre indsigelse, jf. stk. 2. Indeholder kravet ikke disse oplys-ninger, er det ugyldigt. / 5 Stk. 2. Har mindst 1/4 af de lejere, hvis leje ønskes forhøjet, senest 6 uger efter at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem, skriftligt fremsat indsi- gelse mod lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden yderligere 6 uger fore- lægge sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse … § 23. Inden udlejeren i en ejendom uden beboerrepræsentation iværk- sætter en forbedring, der vil medføre en lejeforhøjelse, der - sammen med forbedringsforhøjelser gennemført i de sidste 3 år - vil udgøre mere end 64 kr. pr. m² bruttoetageareal, skal han fremsætte skriftligt varsel herom over for de lejere, hvis lejeforhold ønskes forbedret. Det skal indeholde oplysning om forbedringsarbejdets art og en angivelse af lejeforhøjelsens forventede størrelse. Varslet skal endvidere inde-holde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 2. Inde-holder varslet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt. … Stk. 2. Har mindst 1/4 af lejerne senest 6 uger efter, at varslingsskrivel- sen er kommet frem til dem, skriftligt fremsat indsigelse mod iværksæt- telsen af en forbedring som nævnt i stk. 1, skal udlejeren inden yderli-gere 6 uger forelægge sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om forbedringen. § 24. Inden udlejeren i en ejendom med beboerrepræsentation under iagttagelse af reglerne i § 65, stk. 2 og 3, i lov om leje iværksætter en for- bedring, der vil medføre lejeforhøjelse som nævnt i § 23, stk. 1, skal han fremsætte skriftligt varsel herom over for beboerrepræsentanterne. Det skal indeholde en beskrivelse af arbejdet med overslag over udgifterne, oplysning om finansieringen heraf og den forventede størrelse af den lejeforhøjelse, der er en følge af forbedringens gennemførelse. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om beboerrepræsentanternes ad-gang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Indeholder varslet ikke disse oplys-ninger, er det ugyldigt. Stk. 2. Senest samtidig med varslet til beboerrepræsentanterne skal ud- lejeren give meddelelse herom til samtlige lejere, hvis lejeforhold øn-skes forbedret. Meddelelsen skal indeholde oplysning om forbedrings-arbejdets art, en angivelse af lejeforhøjelsens forventede størrelse samt oplysning om, at kravet samtidig er forelagt for beboerrepræsentan-terne. Indeholder meddelelsen ikke disse oplysninger, er varslet efter stk. 1 ugyldigt. Stk. 3. Har beboerrepræsentanterne fremsat skriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at varslingsskrivelsen er kommet frem til dem, skal udlejeren inden yderligere 6 uger herefter forelægge sagen for huslejenævnet, så- fremt han ønsker at fastholde kravet om forbedringen. / 6 § 25. Indbringes sag om iværksættelse af forbedringer efter §§ 23 og 24, kan huslejenævnet modsætte sig iværksættelsen, hvis forbedringen må anses for uhensigtsmæssig under hensyn til ejendommens alder, belig- genhed og beskaffenhed. Det samme gælder, hvis den ikke skønnes at medføre en passende forøgelse af brugsværdien under hensyn til ejen- dommens og de pågældende husrums karakter, tilstand, indretning og udstyr. Det kan herved tages i betragtning, om ændringer, som foran- staltningerne vil medføre i de enkelte udlejede husrum, skønnes rime-lige i forhold til disses hidtidige hensigtsmæssige anvendelse. Stk. 2. Såfremt udlejeren iværksætter en forbedring, som nævnet har modsatsig, kan han ikke kræve lejeforhøjelse for forbedringen. Stk. 3. Indbringelse efter § 43 eller § 44 af en afgørelse, hvorved nævnet har tiltrådt iværksættelse af en forbedring, har opsættende virkning. … § 25 a. Samtidig med huslejenævnets afgørelse efter § 25 træffer nævnet afgørelse om størrelsen af den lejeforhøjelse, der vil kunne gennemfø-res, såfremt forbedringsarbejdet udføres i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt projektmateriale vedrørende den påtænkte foranstalt- ning, samt opgørelse over de anslåede udgifter ved gennemførelsen og beregning af den ønskede lejeforhøjelse, medmindre sådan afgørelse tidligere er truffet efter § 59 a, stk. 2, i lov om leje, eller sag herom er un- der behandling. … § 27. Har udlejeren under iagttagelse af reglerne i §§ 23-26 forbedret det lejede, kan han forlange lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer for- øgelsen af det lejedes værdi, jf. lejelovens § 58. … Stk. 3. Reglerne i §§ 12, 13, 15 og 17 finder tilsvarende anvendelse. Leje- forhøjelsen kan tidligst gennemføres med virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er fuldført. … Stk. 5. … Såfremt der til den pågældende lejeforhøjelse er givet for- håndsgodkendelse efter § 25 a samt § 59 a, stk. 2, og § 59 b, stk. 1, i lov om leje, kan huslejenævnet kun ændre den ved forhåndsgodkendelsen fastsatte lejeforhøjelse, hvis der er tale om ændrede forhold. … § 39. … Stk. 3. Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse af, at / 7 han må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor. § 40. … Stk. 4. Nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger for besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller an-dre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor. … § 43. Uden for Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne indbringes for boligretten. ... Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om næv- nets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger. … § 44. I Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelser bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje af hver af parterne indbrin-ges for et ankenævn. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at under-retning om huslejenævnets afgørelser er meddelt parterne. § 43, stk. 3 og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Ankenævnet kan dog undtagel-sesvis tillade, at sagen indbringes for ankenævnet efter udløbet af fri-sten, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets af-gørelse. Meddeles tilladelse, skal sagen dog indbringes inden 4 uger. Stk. 2. Ankenævnet består af en formand og 4 andre medlemmer, heraf 2 bygningskyndige. Formanden beskikkes af boligministeren efter ind- stilling fra kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer beskikkes af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Formanden skal være sagkyndig i boligspørgsmål og opfylde be- tingelserne i § 36, stk. 2. Af de øvrige medlemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende sam- menslutninger af foreninger af ejere af udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfat-tende sammenslutninger af lejerforeninger. Bestemmelserne i § 36, stk. 6 og 7, og § 37 finder tilsvarende anvendelse. Den, der har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges til formand, medlem eller suppleant i an-kenævnet. Stk. 4. Klageren afkræves et beløb på 106 kr. for hver lejlighed eller lo- kale, hvorom afgørelse indbringes for ankenævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet er opgjort i 1994-niveau og reguleres én gang årligt / 8 med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres be- løbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks netto- prisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kro- nebeløb. Stk. 5. Reglerne i §§ 38-42 finder anvendelse. Stk. 6. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten efter reg- lerne i § 43. Fristen på 1 år, jf. § 43, stk. 1, regnes fra ankenævnets afgø- relse.” Ophævelse af lejeloven og boligreguleringsloven Lejeloven og boligreguleringsloven blev ophævet ved lov nr. 341 af 22. marts 2022 om leje, der trådte i kraft den 1. juli 2022. Anbringender Lejer 1, Lejer 3, Lejer 4, Lejer 6, Lejer 7 og Lejer 5 har supplerende anført navnlig, at den foreliggende sag angår huslejenævnets afgørelse af 7. februar 2019, hvoref-ter de ikke blev tillagt partsstatus i sagen om forhåndsgodkendelse af forbed- ringsarbejder i ejendommen. Spørgsmålet om deres partsstatus skal ses i lyset af de dagældende regler i lejeloven og ikke reglerne i den nye lejelov, der trådte i kraft den 1. juli 2022. De har som lejere partsstatus i den nævnte forhåndsgodkendelsessag, da de har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagens afgørelse. Afgørelsen i for- håndsgodkendelsessagen medfører en ændring af aftalevilkårene i et eksiste-rende kontraktforhold. Lovgivningsmagten har med indførelsen af den dagæl-dende lejelovs § 59 a og § 59 b ikke forudsat, at lejerne, som den ene kontrakt-part, ikke skulle have partsstatus. Det er forvaltningslovens og lejelovens ud-gangspunkt, at en lejer i et eksisterende kontraktforhold er part, når husleje-nævnet behandler en sag, der angår den pågældendes rettigheder. En fravigelse af dette udgangspunkt må kræve en udtrykkelig lovbestemmelse. At de ikke blev tillagt partsstatus i forhåndsgodkendelsessagen har medført, at huslejenævnet ikke har kunnet inddrage deres bemærkninger under sagens be- handling, herunder vedrørende de påtænkte forbedringsarbejders relevans. Endvidere har det medført, at huslejenævnet reelt har frataget dem deres rets-krav på at få en sag om en forbedringsforhøjelse behandlet ved huslejenævnet som førsteinstans, idet huslejenævnet er bundet af sin afgørelse i forhåndsgod- kendelsessagen ved en senere varsling af forbedringsforhøjelse over for lejerne. / 9 Ved vurderingen af, om de opfylder kravet om at have en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagens afgørelse, må det tages i betragtning, at De Køben-havnske Huslejenævn tillægger lejerne partsstatus i forhåndsgodkendelsessa-ger. Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse har gentaget sine anbringender. Huslejenævnet har supplerende anført navnlig, at det reelt er indholdet af huslejenævnets afgørelse af 7. februar 2019, der er genstand for Højesterets prøvelse. Det er indholdet af de regler, der var gældende på ansøgnings- tidspunktet, som skal lægges til grund for huslejenævnets afgørelse i sagen. Lovbemærkningerne i loven om boligforhold og den nye lejelov er imidlertid relevante fortolkningsbidrag til de dagældende bestemmelser i lejelovgiv-ningen. Sager om forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelser er ikke tvistesager, men ansøgningssager. I sådanne sager er der kun én part, nemlig ansøgeren (udlejeren). Lejere er ikke i lovgivningen i sager om forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelse automatisk tillagt status som parter i forvaltningslovens forstand. Det afgørende er derfor, om lejerne i det enkelte tilfælde har en væ- sentlig, individuel og retlig interesse i udfaldet af en sag af den nævnte karak-ter. Lejerne opfylder ikke de nævnte betingelser for at være parter i en forhånds- godkendelsessag, da lejerne alene har en afledt interesse. Dette skal ses i sam- menhæng med, at en afgørelse om forhåndsgodkendelse ikke har umiddelbare retsvirkninger for lejerne. Ved vurderingen af, om lejerne har den fornødne interesse i sagen, må der læg-ges vægt på, at huslejenævnet ikke er bundet af sin afgørelse i forhåndsgodken- delsessagen. Nævnet kan således bl.a. nedsætte lejen i forhold til det forhånds- godkendte, hvis det udførte arbejde adskiller sig fra det beskrevne i forhånds- godkendelsen. Endvidere må der lægges vægt på, at lejernes afledte interesse er tilstrækkeligt tilgodeset med reglerne i lejeloven og lov om boligforhold. Af reglerne i disse love følger, at huslejenævnet skal høre lejerne, inden nævnet træffer afgørelse i forhåndsgodkendelsessagen. Hertil kommer, at lejerne i den proces, der følger efter en forhåndsgodkendelse, vil have partsbeføjelser, der sikrer dem ret til at ytre sig og klage over huslejenævnets afgørelse. Endelig må der lægges vægt på udlejers interesse i, at en sag om forhåndsgod- kendelse af forbedringsforhøjelse afgøres relativt hurtigt. Dette hensyn vil i / 10 praksis blive tilsidesat, hvis lejerne får partsbeføjelser i forhåndsgodkendelses- sagen. Det aftaleretlige forhold mellem udlejer og lejerne medfører ikke, at lejerne i forvaltningsretlig forstand bliver parter i huslejenævnets sag om forhåndsgod- kendelse, selv om nævnets afgørelse kan få en afledt betydning for lejerne. Højesterets begrundelse og resultat Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse anmodede den 11. december 2018 i med-før af den dagældende lejelovs § 59 a, stk. 2, jf. stk. 1, Huslejenævnet, Frederiks-berg Kommune, om forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser i anledning af for- bedringsprojekter i en beboelsesejendom. Under behandlingen af forhåndsgod- kendelsessagen traf huslejenævnet den 7. februar 2019 afgørelse om, at lejerne i ejendommen ikke skulle tillægges partsstatus i sagen. Den 7. marts 2019 traf huslejenævnet afgørelse i sagen om forhåndsgodken-delse, der må anses for en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Spørgsmålet for Høje- steret er, om lejerne var part i denne sag. Der er ikke i den dagældende lejelovgivning en særskilt regulering af, om le-jerne skal anses for part i forbindelse med huslejenævnets behandling af sager om forhåndsgodkendelse efter lejelovens § 59 a, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om lejerne opfylder de almindelige forvaltningsretlige betingelser for at være part. En person er efter disse betingelser part i en afgø- relsessag, hvis den pågældende har en væsentlig, individuel og retlig interesse i udfaldet af sagen. Højesteret finder, at lejerne havde en sådan interesse i udfaldet af sagen om for- håndsgodkendelse af forbedringsforhøjelserne, at de opfyldte de nævnte betin- gelser for at være part i sagen. Højesteret har lagt vægt på, at huslejenævnet traf afgørelse om størrelsen af den leje, som udlejeren kunne opkræve, hvis forbed- ringsarbejderne blev gennemført, jf. lejelovens § 59 a, stk. 1 og 2, og at det fulgte af § 59 b, stk. 4, at huslejenævnet alene kunne ændre den forhåndsgodkendte leje, hvis der var tale om ændrede forhold. En fravigelse af, at personer, der opfylder de ovennævnte almindelige forvaltningsretlige betingelser, skal anses for part i en afgørelsessag, må kræve klare holdepunkter i lovgivningen. Højesteret finder, at der i den dagældende lejelovgivning ikke forelå sådanne klare holdepunkter. / 11 På den anførte baggrund finder Højesteret, at huslejenævnet burde have anset lejerne for part i sagen om forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelsen. Hø- jesteret tager derfor lejernes påstand til følge. Under hensyn til sagens karakter skal Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse og appellanterne ikke betale sagsomkostninger til den anden part. Sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret er fastsat til 65.000 kr. til dækning af advokatudgift og 9.250 kr. til dækning af retsafgift, i alt 74.250 kr. THI KENDES FOR RET: Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse og Huslejenævnet, Frederiksberg Kom- mune, skal anerkende, at Lejer 1, Lejer 3, Lejer 4, Lejer 6, Lejer 7 og Lejer 5 har parts-status i sagen ved huslejenævnet om Tandlæge Christian Schmidts Stiftelses anmodning af 11. december 2018 om forhåndsgodkendelse af forbedrings-arbejder i ejendommen Adresse, By 1 I forholdet mellem Lejer 1, Lejer 3, Lejer 4, Lejer 6, Lejer 7 og Lejer 5 og Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse skal ingen af parterne betale sagsom- kostninger for byret, landsret og Højesteret til den anden part. I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Huslejenævnet, Frede- riksberg Kommune, betale i alt 74.250 kr. til Lejer 1, Lejer 3, Lejer 4, Lejer 6, Lejer 7 og Lejer 5. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje- steretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 24. august 2023 Sag BS-37447/2022-HJR (1. afdeling) <anonym>Lejer 1</anonym> <anonym>Lejer 3</anonym> <anonym>Lejer 4</anonym> <anonym>Lejer 6</anonym> <anonym>Lejer 7</anonym> 0g <anonym>Lejer 5</anonym> (advokat Jakob Brandgård Busse for alle) mod Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse (advokat Susanne Andréa Roug) 0g Huslejenævnet, Frederiksberg Kommune (advokat Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den 21. december 2020 (BS-10324/2019-FRB) 0g af Østre Landsrets 13. afdeling den 21. januar 2022 (BS-106/2021-OLR) . I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen; Lars Hjortnæs, Jan Schans Christensen; Jørgen Steen Sørensen og Mohammad Ahsan. Sagen er behandlet skriftligt; jf.retsplejelovens $ 387. 2 Påstande Appellanterne, <anonym>Lejer 1</anonym> <anonym>Lejer 3</anonym> <anonym>Lejer 4</anonym> <anonym>Lejer 6</anonym> <anonym>Lejer 7</anonym> 0g <anonym>Lejer 5</anonym> har nedlagt påstand om, at de indstævnte; Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse 0g Huslejenævnet, Frederiksberg Kommune, skal anerkende; at appellanterne; der er lejere i ejendommen <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> har partsstatus i sagen ved huslejenævnet om Tandlæge Christian Schmidts Stiftelses anmod-ning af 11. december 2018 om forhåndsgodkendelse af forbedringsarbejder i ejendommen. Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse og Huslejenævnet; Frederiksberg Kom- mune, har påstået stadfæstelse. Retsgrundlaget Lejeloven De dagældende bestemmelser i lejelovens $ 59 a og $ 59 b vedrørende forhånds - godkendelsesordningen blev indsat ved lov nr. 310 af 30. marts 2015 om æn-dring af lov om leje mv. Bestemmelserne, der med redaktionelle ændringer vi-dereførte de tidligere gældende bestemmelser i lejeloven; lød således: '8 59 a. Huslejenævnet kan på udlejerens anmodning træffe afgørelse om størrelsen af den leje; der lovligt vil kunne opkræves i tilfælde om-fattet af stk. 2-5. Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 kan træffes, inden der iværksættes forbed- ringer, herunder ombygningsarbejder vedrørende sammenlægning af lejligheder; der vil medføre en lejeforhøjelse hvis ombygningsarbejdet udføres i overensstemmelse med et projektmateriale vedrørende det på - tænkte arbejde, som udlejeren har forelagt huslejenævnet. Udlejerens anmodning til huslejenævnet skal indeholde en opgørelse over de an- slåede udgifter ved gennemførelsen af arbejderne og en beregning af den ønskede lejeforhøjelse. 8 59 b. Samtidig med indbringelse for nævnet efter $ 59 a, stk. 2, skal udlejer fremsende oplysning om forbedringsarbejdets art og en angi-velse af lejeforhøjelsens forventede størrelse til de lejere, der berøres af forbedringsarbejdet. Stk. 2. Har huslejenævnet givet forhåndsgodkendelse efter $ 59 a, stk. 2 eller 3, skal udlejer, hvis lejeren fremsætter indsigelse mod lejens stør- relse, indbringe sagen for nævnet inden 6 uger efter udløbet af lejerfri-sten i 8 59, stk. 5, 1. pkt. /3 … Stk. 4. Huslejenævnet kan kun ændre den ved forhåndsgodkendelsen fastsatte leje efter § 59 a, stk. 2-5, hvis der er tale om ændrede forhold. Stk. 5. Huslejenævnets forhåndsgodkendelse efter § 59 a, stk. 2-5, skal træffes, senest 2 måneder efter at huslejenævnet har modtaget bemærk- ninger efter § 39, stk. 3, eller svar efter § 40, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, eller når fristen for svar efter bestemmel- serne er udløbet.” I det lovforslag, der lå til grund for ændringen af lejeloven, hedder det i de spe- cielle bemærkninger til forslaget til lovens § 59 a og § 59 b (Folketingstidende 2014-15, tillæg A, lovforslag nr . L 97, s. 45 f f.): ”Bestemmelserne i §§ 59 a og 59 b erstatter bestemmelserne i lov om leje §§ 59 a-59 d. … Muligheden for at indhente en forhåndsgodkendelse kan stimulere ud- lejere til en større forbedringsindsats i den eksisterende boligmasse, idet udlejeren med en forhåndsgodkendelse vil kunne foretage en mere præcis vurdering af et påtænkt forbedringsarbejdes rentabilitet. Med en forhåndsgodkendelse er der på forhånd taget stilling til den lejeforhø- jelse, forbedringen vil kunne medføre i modsætning til den situation, hvor udlejere kan være tilbageholdende med at iværksætte forbedrings- projekter , fordi det kan være vanskeligt at foretage præcise beregninger af den efterfølgende lejeforhøjelse. … Den foreslåede § 59 b, stk. 2, svarer med redaktionelle ændringer til den gældende lovs § 59 a, stk. 3, 1. pkt., og § 59 c, stk. 3, 1. pkt. Bestemmel- sen vedrører udlejerens pligt til at indbringe lejens størrelse for husleje- nævnet i sager , hvor huslejenævnet har givet forhåndsgodkendelse ef-ter forslagets § 59 a, stk. 2 og 3, hvis lejeren fremsætter indsigelse mod lejens størrelse. … Klage over den af huslejenævnet trufne afgørelse i forbindelse med en sag om forhåndsgodkendelse kan af udlejeren såvel som af lejerne ind-bringes for boligretten efter de gældende regler i boligreguleringslo-vens §§ 43 og 44 om indbringelse af huslejenævnsafgørelser for bolig-retten (i København via ankenævnet). … /4 Den foreslåede § 59 b, stk. 4, svarer med redaktionelle ændringer til den gældende lovs § 59 a, stk. 3, 2. pkt., § 59 c, stk. 3, 2. pkt. og § 59 e, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen indebærer , at hvis lejen indbringes for husleje- nævnet i sager , hvor der er givet forhåndsgodkendelse efter den fore- slåede bestemmelse i § 59 a, stk. 2-6, er huslejenævnet bundet af sin tid- ligere afgørelse om lejeforhøjelsens størrelse. Huslejenævnet, er således afskåret fra at ændre den tidligere fastsatte lejeforhøjelse, medmindre ændrede forhold, fx ændringer i renteniveau, forøgede udgifter eller yderligere nødvendige arbejder gør en justering i opad- eller nedadgå- ende retning påkrævet. Bestemmelsen indebærer således, at nævnet kan godkende en højere leje, hvis værdien af det lejede er forøget. Omvendt udelukker bestemmelsen ikke, at nævnet fastholder eller nedsætter den godkendte leje, hvis det viser sig at værdien af det lejede efter ombyg- ningen er den samme eller lavere end forudsat ved forhåndsgodkendel- sen. Hvis udlejer har udført forbedringer , der adskiller sig fra det projekt- materiale m.v ., som nævnet oprindelig har taget stilling til ved for - håndsgodkendelsen, er huslejenævnet fritstillet med hensyn til at vur -dere lejeforhøjelsen. Den foreslåede § 59 b, stk. 5, svarer til den gældende lovs § 59 f. Bestem- melsen indebærer , at huslejenævnet i situationer omfattet af §§ 59 a-e skal træffe afgørelse om forhåndsgodkendelse inden for en frist på 2 måneder , efter nævnet har modtaget bemærkninger i forbindelse med partshøring efter § 39, stk. 3, eller modtaget svar på spør gsmål efter § 40, stk. 4, i boligreguleringsloven.” Boligr eguleringsloven Af den dagældende boligreguleringslov , jf. lovbekendtgørelse nr . 929 af 4. sep- tember 2019 om midlertidig regulering af boligforholdene, fremgik om udleje-rens iværksættelse af forbedringer , krav om lejeforhøjelse samt parternes ind-bringelse af sager for huslejenævnet: ”§ 12. I ejendomme uden beboerrepræsentation skal krav om lejeforhø- jelse efter § 7 fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes for - højet. Kravet skal være skriftligt. Det skal indeholde oplysning om det gældende budget og det nye budget, herunder driftsudgifter og -ind- tægter , om lejeforhøjelsens størrelse og dens beregning og om den frem- tidige lejes størrelse. Kravet skal indeholde oplysning om lejerens ad-gang til at gøre indsigelse, jf. stk. 2. Indeholder kravet ikke disse oplys-ninger , er det ugyldigt. /5 Stk. 2. Har mindst 1/4 af de lejere, hvis leje ønskes forhøjet, senest 6 uger efter at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem, skriftligt fremsat indsi- gelse mod lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden yderligere 6 uger fore- lægge sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse … § 23. Inden udlejeren i en ejendom uden beboerrepræsentation iværk- sætter en forbedring, der vil medføre en lejeforhøjelse, der - sammen med forbedringsforhøjelser gennemført i de sidste 3 år - vil udgøre mere end 64 kr . pr. m² bruttoetageareal, skal han fremsætte skriftligt varsel herom over for de lejere, hvis lejeforhold ønskes forbedret. Det skal indeholde oplysning om forbedringsarbejdets art og en angivelse af lejeforhøjelsens forventede størrelse. V arslet skal endvidere inde-holde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 2. Inde-holder varslet ikke disse oplysninger , er det ugyldigt. … Stk. 2. Har mindst 1/4 af lejerne senest 6 uger efter , at varslingsskrivel- sen er kommet frem til dem, skriftligt fremsat indsigelse mod iværksæt- telsen af en forbedring som nævnt i stk. 1, skal udlejeren inden yderli-gere 6 uger forelægge sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om forbedringen. § 24. Inden udlejeren i en ejendom med beboerrepræsentation under iagttagelse af reglerne i § 65, stk. 2 og 3, i lov om leje iværksætter en for - bedring, der vil medføre lejeforhøjelse som nævnt i § 23, stk. 1, skal han fremsætte skriftligt varsel herom over for beboerrepræsentanterne. Det skal indeholde en beskrivelse af arbejdet med overslag over udgifterne, oplysning om finansieringen heraf og den forventede størrelse af den lejeforhøjelse, der er en følge af forbedringens gennemførelse. V arslet skal endvidere indeholde oplysning om beboerrepræsentanternes ad-gang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Indeholder varslet ikke disse oplys-ninger , er det ugyldigt. Stk. 2. Senest samtidig med varslet til beboerrepræsentanterne skal ud- lejeren give meddelelse herom til samtlige lejere, hvis lejeforhold øn-skes forbedret. Meddelelsen skal indeholde oplysning om forbedrings-arbejdets art, en angivelse af lejeforhøjelsens forventede størrelse samt oplysning om, at kravet samtidig er forelagt for beboerrepræsentan-terne. Indeholder meddelelsen ikke disse oplysninger , er varslet efter stk. 1 ugyldigt. Stk. 3. Har beboerrepræsentanterne fremsat skriftlig indsigelse senest 6 uger efter , at varslingsskrivelsen er kommet frem til dem, skal udlejeren inden yderligere 6 uger herefter forelægge sagen for huslejenævnet, så- fremt han ønsker at fastholde kravet om forbedringen. /6 § 25. Indbringes sag om iværksættelse af forbedringer efter §§ 23 og 24, kan huslejenævnet modsætte sig iværksættelsen, hvis forbedringen må anses for uhensigtsmæssig under hensyn til ejendommens alder , belig- genhed og beskaf fenhed. Det samme gælder , hvis den ikke skønnes at medføre en passende forøgelse af brugsværdien under hensyn til ejen- dommens og de pågældende husrums karakter , tilstand, indretning og udstyr . Det kan herved tages i betragtning, om ændringer , som foran- staltningerne vil medføre i de enkelte udlejede husrum, skønnes rime-lige i forhold til disses hidtidige hensigtsmæssige anvendelse. Stk. 2. Såfremt udlejeren iværksætter en forbedring, som nævnet har modsatsig, kan han ikke kræve lejeforhøjelse for forbedringen. Stk. 3. Indbringelse efter § 43 eller § 44 af en afgørelse, hvorved nævnet har tiltrådt iværksættelse af en forbedring, har opsættende virkning. … § 25 a. Samtidig med huslejenævnets afgørelse efter § 25 træf fer nævnet afgørelse om størrelsen af den lejeforhøjelse, der vil kunne gennemfø-res, såfremt forbedringsarbejdet udføres i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt projektmateriale vedrørende den påtænkte foranstalt- ning, samt opgørelse over de anslåede udgifter ved gennemførelsen og beregning af den ønskede lejeforhøjelse, medmindre sådan afgørelse tidligere er truf fet efter § 59 a, stk. 2, i lov om leje, eller sag herom er un- der behandling. … § 27. Har udlejeren under iagttagelse af reglerne i §§ 23-26 forbedret det lejede, kan han forlange lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer for - øgelsen af det lejedes værdi, jf. lejelovens § 58. … Stk. 3. Reglerne i §§ 12, 13, 15 og 17 finder tilsvarende anvendelse. Leje- forhøjelsen kan tidligst gennemføres med virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er fuldført. … Stk. 5. … Såfremt der til den pågældende lejeforhøjelse er givet for - håndsgodkendelse efter § 25 a samt § 59 a, stk. 2, og § 59 b, stk. 1, i lov om leje, kan huslejenævnet kun ændre den ved forhåndsgodkendelsen fastsatte lejeforhøjelse, hvis der er tale om ændrede forhold. … § 39. … Stk. 3. Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse af, at /7 han må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2 uger . Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor . § 40. … Stk. 4. Nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger for besvarelse af de spør gsmål, nævnet stiller til sagens parter eller an-dre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor . … § 43. Uden for Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne indbringes for boligretten. ... Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter , at underretning om næv- nets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger . … § 44. I Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelser bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje af hver af parterne indbrin-ges for et ankenævn. Indbringelse må ske senest 4 uger efter , at under -retning om huslejenævnets afgørelser er meddelt parterne. § 43, stk. 3 og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Ankenævnet kan dog undtagel-sesvis tillade, at sagen indbringes for ankenævnet efter udløbet af fri-sten, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets af-gørelse. Meddeles tilladelse, skal sagen dog indbringes inden 4 uger . Stk. 2. Ankenævnet består af en formand og 4 andre medlemmer , heraf 2 bygningskyndige. Formanden beskikkes af boligministeren efter ind- stilling fra kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer beskikkes af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Formanden skal være sagkyndig i boligspør gsmål og opfylde be- tingelserne i § 36, stk. 2. Af de øvrige medlemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende sam- menslutninger af foreninger af ejere af udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfat-tende sammenslutninger af lejerforeninger . Bestemmelserne i § 36, stk. 6 og 7, og § 37 finder tilsvarende anvendelse. Den, der har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges til formand, medlem eller suppleant i an-kenævnet. Stk. 4. Klageren afkræves et beløb på 106 kr . for hver lejlighed eller lo- kale, hvorom afgørelse indbringes for ankenævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet er opgjort i 1994-niveau og reguleres én gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår; jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres be - løbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks netto- prisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kro- nebeløb Stk. 5. Reglerne i 88 38-42 finder anvendelse. Stk. 6. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten efter reg- lerne i $ 43. Fristen på 1 år, jf. $ 43, stk. 1, regnes fra ankenævnets afgø- relse. 99 Ophævelse af lejeloven og boligreguleringsloven Lejeloven og boligreguleringsloven blev ophævet ved lov nr. 341 af 22. marts 2022 om leje, der trådte i kraft den 1.juli 2022. Anbringender <anonym>Lejer 1</anonym> <anonym>Lejer 3</anonym> <anonym>Lejer 4</anonym> Lejer 6 Lejer Z og Lejer 5 har supplerende anført navnlig at den foreliggende sag angår huslejenævnets afgørelse af 7. februar 2019, hvoref-ter de ikke blev tillagt partsstatus i sagen om forhåndsgodkendelse af forbed- ringsarbejder i ejendommen. Spørgsmålet om deres partsstatus skal ses i lyset af de dagældende regler i lejeloven 0g ikke reglerne i den nye lejelov; der trådte i kraft den 1.juli 2022. De har som lejere partsstatus i den nævnte forhåndsgodkendelsessag, da de har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagens afgørelse. Afgørelsen i for- håndsgodkendelsessagen medfører en ændring af aftalevilkårene i et eksiste-rende kontraktforhold. Lovgivningsmagten har med indførelsen af den dagæl-dende lejelovs $ 59 a og $ 59 b ikke forudsat, at lejerne; som den ene kontrakt-part, ikke skulle have partsstatus . Det er forvaltningslovens og lejelovens ud-gangspunkt; at en lejer i et eksisterende kontraktforhold er part, når husleje-nævnet behandler en sag, der angår den pågældendes rettigheder: En fravigelse af dette udgangspunkt må kræve en udtrykkelig lovbestemmelse. At de ikke blev tillagt partsstatus i forhåndsgodkendelsessagen har medført, at huslejenævnet ikke har kunnet inddrage deres bemærkninger under sagens be- handling; herunder vedrørende de påtænkte forbedringsarbejders relevans. Endvidere har det medført; at huslejenævnet reelt har frataget dem deres rets-krav på at få en sag om en forbedringsforhøjelse behandlet ved huslejenævnet som førsteinstans; idet huslejenævnet er bundet af sin afgørelse i forhåndsgod- kendelsessagen ved en senere varsling af forbedringsforhøjelse over for lejerne. /9 Ved vurderingen af, om de opfylder kravet om at have en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagens afgørelse, må det tages i betragtning, at De Køben-havnske Huslejenævn tillægger lejerne partsstatus i forhåndsgodkendelsessa-ger . Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse har gentaget sine anbringender . Huslejenævnet har supplerende anført navnlig, at det reelt er indholdet af huslejenævnets afgørelse af 7. februar 2019, der er genstand for Højesterets prøvelse. Det er indholdet af de regler , der var gældende på ansøgnings- tidspunktet, som skal lægges til grund for huslejenævnets afgørelse i sagen. Lovbemærkningerne i loven om boligforhold og den nye lejelov er imidlertid relevante fortolkningsbidrag til de dagældende bestemmelser i lejelovgiv-ningen. Sager om forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelser er ikke tvistesager , men ansøgningssager . I sådanne sager er der kun én part, nemlig ansøgeren (udlejeren). Lejere er ikke i lovgivningen i sager om forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelse automatisk tillagt status som parter i forvaltningslovens forstand. Det afgørende er derfor , om lejerne i det enkelte tilfælde har en væ- sentlig, individuel og retlig interesse i udfaldet af en sag af den nævnte karak-ter . Lejerne opfylder ikke de nævnte betingelser for at være parter i en forhånds- godkendelsessag, da lejerne alene har en afledt interesse. Dette skal ses i sam- menhæng med, at en afgørelse om forhåndsgodkendelse ikke har umiddelbare retsvirkninger for lejerne. Ved vurderingen af, om lejerne har den fornødne interesse i sagen, må der læg-ges vægt på, at huslejenævnet ikke er bundet af sin afgørelse i forhåndsgodken- delsessagen. Nævnet kan således bl.a. nedsætte lejen i forhold til det forhånds- godkendte, hvis det udførte arbejde adskiller sig fra det beskrevne i forhånds- godkendelsen. Endvidere må der lægges vægt på, at lejernes afledte interesse er tilstrækkeligt tilgodeset med reglerne i lejeloven og lov om boligforhold. Af reglerne i disse love følger , at huslejenævnet skal høre lejerne, inden nævnet træf fer afgørelse i forhåndsgodkendelsessagen. Hertil kommer , at lejerne i den proces, der følger efter en forhåndsgodkendelse, vil have partsbeføjelser , der sikrer dem ret til at ytre sig og klage over huslejenævnets afgørelse. Endelig må der lægges vægt på udlejers interesse i, at en sag om forhåndsgod- kendelse af forbedringsforhøjelse afgøres relativt hurtigt. Dette hensyn vil i /10 praksis blive tilsidesat, hvis lejerne får partsbeføjelser i forhåndsgodkendelses- sagen. Det aftaleretlige forhold mellem udlejer og lejerne medfører ikke, at lejerne i forvaltningsretlig forstand bliver parter i huslejenævnets sag om forhåndsgod- kendelse, selv om nævnets afgørelse kan få en afledt betydning for lejerne. Højester ets begrundelse og r esultat Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse anmodede den 1 1. december 2018 i med-før af den dagældende lejelovs § 59 a, stk. 2, jf. stk. 1, Huslejenævnet , Frederiks-ber g Kommune, om forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser i anledning af for - bedringsprojekter i en beboelsesejendom. Under behandlingen af forhåndsgod- kendelsessagen traf huslejenævnet den 7. februar 2019 afgørelse om, at lejerne i ejendommen ikke skulle tillægges partsstatus i sagen. Den 7. marts 2019 traf huslejenævnet afgørelse i sagen om forhåndsgodken-delse, der må anses for en sag, hvori der er eller vil blive truf fet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Spør gsmålet for Høje- steret er , om lejerne var part i denne sag. Der er ikke i den dagældende lejelovgivning en særskilt regulering af, om le-jerne skal anses for part i forbindelse med huslejenævnets behandling af sager om forhåndsgodkendelse efter lejelovens § 59 a, stk. 2. Spørgsmålet er herefter , om lejerne opfylder de almindelige forvaltningsretlige betingelser for at være part. En person er efter disse betingelser part i en afgø- relsessag, hvis den pågældende har en væsentlig, individuel og retlig interesse i udfaldet af sagen. Højesteret finder , at lejerne havde en sådan interesse i udfaldet af sagen om for - håndsgodkendelse af forbedringsforhøjelserne, at de opfyldte de nævnte betin- gelser for at være part i sagen. Højesteret har lagt vægt på, at huslejenævnet traf afgørelse om størrelsen af den leje, som udlejeren kunne opkræve, hvis forbed- ringsarbejderne blev gennemført, jf. lejelovens § 59 a, stk. 1 og 2, og at det fulgte af § 59 b, stk. 4, at huslejenævnet alene kunne ændre den forhåndsgodkendte leje, hvis der var tale om ændrede forhold. En fravigelse af, at personer , der opfylder de ovennævnte almindelige forvaltningsretlige betingelser , skal anses for part i en afgørelsessag, må kræve klare holdepunkter i lovgivningen. Højesteret finder , at der i den dagældende lejelovgivning ikke forelå sådanne klare holdepunkter . 11 På den anførte baggrund finder Højesteret, at huslejenævnet burde have anset lejerne for part i sagen om forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelsen. Hø- jesteret tager derfor lejernes påstand til følge. Under hensyn til sagens karakter skal Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse 0g appellanterne ikke betale sagsomkostninger til den anden part. Sagsomkostninger for byret; landsret og Højesteret er fastsat til 65.000 kr. til dækning af advokatudgift 0g 9.250 kr. til dækning af retsafgift, i alt 74.250 kr: THI KENDES FOR RET: Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse og Huslejenævnet, Frederiksberg Kom- mune, skal anerkende, at <anonym>Lejer 1</anonym> <anonym>Lejer 3</anonym> <anonym>Lejer 4</anonym> <anonym>Lejer 6</anonym> <anonym>Lejer 7</anonym> 0g <anonym>Lejer 5</anonym> har parts-status i sagen ved huslejenævnet om Tandlæge Christian Schmidts Stiftelses anmodning af 11. december 2018 om forhåndsgodkendelse af forbedrings-arbejder i ejendommen <anonym>Adresse</anonym> <anonym>By 1</anonym> I forholdet mellem <anonym>Lejer 1</anonym> <anonym>Lejer 3</anonym> <anonym>Lejer 4</anonym> <anonym>Lejer 6</anonym> <anonym>Lejer 7</anonym> 0g <anonym>Lejer 5</anonym> 0g Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse skal ingen af parterne betale sagsom - kostninger for byret, landsret 0g Højesteret til den anden part. I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Huslejenævnet; Frede - riksberg Kommune; betale i alt 74.250 kr. til <anonym>Lejer 1</anonym> <anonym>Lejer 3</anonym> <anonym>Lejer 4</anonym> <anonym>Lejer 6</anonym> <anonym>Lejer 7</anonym> 0g <anonym>Lejer 5</anonym> Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje - steretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	23,428	24,048
3676	Tiltale for bl.a. legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, samt mishandling og voldtægt. Påstand om konfiskation, erstatning og forvaring	Appelleret	Straffesag	Retten i Roskilde	SS-9126/2022-ROS	Nævningesag	1. instans	2206/23	Forurettede og vidner; Liv og legeme; Personlig frihed, fred og ære; Seksual forbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Susanne Ravn; Forsvarer - Kim Bagge;	Ja			1200-73251-00084-22		Dom om forvaring i nævningesag om vold og voldtægt Dom afsagt: 21. august 2023 Forvaring for vold af særlig rå, brutal og farlig karakter og voldtægt under særligt skærpende omstændigheder Den tiltalte, en 40-årig mand, blev ved rettens dom af 21. august 2023 fundet skyldig i over en periode på tre dage i august og september 2022 over for den forurettede, som han tidligere havde været kæreste med, at have begået gentagen vold i form af bl.a. slag og vold af særlig rå, brutal og farlig karakter i form af skud på benene med en luftpistol (straffelovens § 244, stk. 1, og § 245, stk. 1, jf. i det hele § 247, stk. 1), ulovlig tvang ved at have tvunget hende med tilbage til sin lejlighed, da hun forsøgte at flygte (straffelovens § 260, stk. 1, nr.1), samt voldtægt under særligt skærpende omstændigheder ved under et senere samleje at have brændemærket hende 30 gange med cigaretter og en lighter (straffelovens § 216, stk. 3, jf. stk. 1). Der var dissens for at finde tiltalte skyldig i mindre omfang og i videre omfang efter de samme bestemmelser og yderligere for bl.a. langvarig frihedsberøvelse (straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1), andet seksuelt forhold end samleje (straffelovens § 225), blufærdighedskrænkelse (straffelovens § 232) og uberettiget optagelse af seksuel aktivitet (straffelovens § 264 a). Den tiltalte blev dømt til forvaring. Der var dissens for at idømme tiltalte fængsel i henholdsvis 3 ½ og 4 år. Den forurettede blev ved dommen tilkendt en tortgodtgørelse på 150.000 kr. Den tiltalte ankede dommen til landsretten.		1,562	0
3677	Landsrettens dom i sag om manddrab stadfæstes med den ændring, at tiltalte 2 udvises med indrejseforbud i 6 år	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-28/2023-HJR	Almindelig domsmandssag	3. instans	1485/23	Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Kristian Korfits Nielsen; Dommer - Lars Hjortnæs; Vis flere...	Nej					Udvisning af foranstaltningsdømt uden tilknytning til andre lande Dom afsagt den 25. august 2023 Sag 28/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2 Foranstaltningsdømt for drab udvist uanset han ikke havde nogen tilknytning til andre lande Tiltalte 2, der var en 25-årig statsløs palæstinenser, var fundet skyldig i drab, der var begået efter fælles forståelse og forudgående planlægning med en medgerningsmand. Tiltalte 2 var frifundet for straf som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom eller lignende. Ved landsrettens dom var han blevet udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. For Højesteret angik sagen alene spørgsmålet om udvisning. Højesteret udtalte bl.a., at en udvisning ville indebære et indgreb i Tiltalte 2's ret til privatliv eller familieliv efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, og at det derfor beroede på en proportionalitetsvurdering, om der kunne ske udvisning. Tiltalte 2 var som nævnt fundet skyldig i drab. Han var desuden tidligere straffet flere gange, herunder senest for bl.a. røveri, og han var tildelt en advarsel om udvisning. Det skulle i proportionalitetsvurderingen indgå, at Tiltalte 2 var fundet straffri som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom eller lignende. Højesteret bemærkede samtidig, at Tiltalte 2 trods sin sindssygdom havde været i stand til at deltage i drabet efter fælles forståelse og forudgående planlægning med en medgerningsmand. Tiltalte 2 var født og opvokset i Danmark, hvor han havde gået i skole. Han havde ingen uddannelse og havde, siden han blev 18 år, levet af kontanthjælp. Han havde meget begrænset kontakt til sin søn på 4 år, som boede hos moderen. I Danmark havde Tiltalte 2 desuden sin mor og søskende. Han havde ingen reel tilknytning til andre lande end Danmark. Højesteret fastslog, at det hverken af Menneskerettighedsdomstolens praksis eller af forarbejderne til udlændingeloven kunne udledes, at udvisning var udelukket, når en udlænding ikke havde en vis minimumstilknytning til et andet land. Højesteret udtalte herefter, at det efter en samlet vurdering ikke ville være uproportionalt at udvise Tiltalte 2 med henblik på at forebygge uro og forbrydelse. Da et indrejseforbud for bestandig imidlertid ville være uproportionalt, blev indrejseforbuddets varighed fastsat til 6 år.	Udvisning af foranstaltningsdømt uden tilknytning til andre lande Dom afsagt den 25. august 2023 Sag 28/2023 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> Foranstaltningsdømt for drab udvist uanset han ikke havde nogen tilknytning til andre lande <anonym>Tiltalte 2</anonym> der var en 25-årig statsløs palæstinenser; var fundet skyldig i drab, der var begået efter fælles forståelse og forudgående planlægning med en medgerningsmand. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var frifundet for straf som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom eller lignende. Ved landsrettens dom var han blevet udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. For Højesteret angik sagen alene spørgsmålet om udvisning: Højesteret udtalte bl.a , at en udvisning ville indebære et indgreb i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ret til privatliv eller familieliv efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8,og at det derfor beroede på en proportionalitetsvurdering, om der kunne ske udvisning. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var som nævnt fundet skyldig i drab. Han var desuden tidligere straffet flere gange, herunder senest for bl.a. røveri, 0g han var tildelt en advarsel om udvisning. Det skulle i proportionalitetsvurderingen indgå, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var fundet straffri som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom eller lignende. Højesteret bemærkede samtidig at <anonym>Tiltalte 2</anonym> trods sin sindssygdom havde været i stand til at deltage i drabet efter fælles forståelse 0g forudgående planlægning med en medgerningsmand. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var født 0g opvokset i Danmark, hvor han havde gået i skole. Han havde ingen uddannelse og havde, siden han blev 18 år, levet af kontanthjælp. Han havde meget begrænset kontakt til sin søn på 4 år, som boede hos moderen. I Danmark havde <anonym>Tiltalte 2</anonym> desuden sin mor og søskende. Han havde ingen reel tilknytning til andre lande end Danmark. Højesteret fastslog at det hverken af Menneskerettighedsdomstolens praksis eller af forarbejderne til udlændingeloven kunne udledes, at udvisning var udelukket; når en udlænding ikke havde en vis minimumstilknytning til et andet land. Højesteret udtalte herefter; at det efter en samlet vurdering ikke ville være uproportionalt at udvise <anonym>Tiltalte 2</anonym> med henblik på at forebygge uro 0g forbrydelse. Da et indrejseforbud for bestandig imidlertid ville være uproportionalt, blev indrejseforbuddets varighed fastsat til 6 år:	2,324	2,474
3678	Landsretten stadfæstede byretten dom om misbrug af lægestilling, blufærdighedskrænkelse og andet seksuelt forhold end samleje uden samtykke	Afgørelse truffet	Straffesag	Vestre Landsret	SS-26/2023-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1909/23	Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser;	Rettighedsfrakendelse;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Hans-Jørgen Nymark Beck; Dommer - Peter Buhl; Dommer - Rikke Brændgaard-Nielsen; Forsvarer - Jan Schneider;	Nej					/ 06 JUL 2023 VESTRE LANDSRET Læge dømt for seksuelle krænkelser af patienter V.L.S-0026-23 Vestre Landsret har den 6. juli 2023 fundet en læge skyldig i at have misbrugt sin stilling som læge på Hospital 1 og Hospital 2. Misbruget bestod i, at han udsatte i alt fire kvindelige patienter for blufærdighedskrænkelse og/eller andet seksuelt forhold end samleje. Han havde befølt alle kvinderne på brysterne. En af kvinderne havde han tillige undersøgt vaginalt og i endetarmen med sine fingre, og en anden kvinde havde han tillige undersøgt vaginalt med sine fingre. Landsretten lagde til grund, at undersøgelserne ikke havde været lægefagligt begrundede, men at de i stedet havde haft en seksuel karakter. Tiltalte blev straffet med fængsel i 2 år. Tiltalte blev endvidere frakendt retten til at virke som læge indtil videre. Dommen er en stadfæstelse af Retten i Aarhus’ dom af 23. december 2022.	06 JUL 2023 VESTRE LANDSRET Læge dømt for seksuelle krænkelser af patienter V.L.S-0026-23 Vestre Landsret har den 6. juli 2023 fundet en læge skyldig at have misbrugt sin stilling som læge på <anonym>Hospital 1</anonym> og <anonym>Hospital 2</anonym> Misbruget bestod i, at han udsatte i alt fire kvindelige patienter for blufærdighedskrænkelse ogleller andet seksuelt forhold end samleje. Han havde befølt alle kvinderne på brysterne. En af kvinderne havde han tillige undersøgt vaginalt og endetarmen med sine fingre; og en anden kvinde havde han tillige undersøgt vaginalt med sine fingre. Landsretten lagde til grund; at undersøgelserne ikke havde været lægefagligt begrundede; men at de i stedet havde haft en seksuel karakter. Tiltalte blev straffet med fængsel 2 år. Tiltalte blev endvidere frakendt retten til at virke som læge indtil videre. Dommen er en stadfæstelse af Retten i Aarhus' dom af 23. december 2022	902	928
3679	Landsrettens dom i sag vedrørende betaling af gaveafgift af værdien af et stuehus på en landbrugsejendom, stadfæstes	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-42681/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	1350/23	Afgifter; Forvaltningssag; Skat;		Appelindstævnte - Skatteministeriet Departementet; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Ole Hasselgaard; Dommer - Poul Dahl Jensen; Dommer - Rikke Foersom; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		67.040,00 kr.	/ Gaveafgift ved overdragelse af stuehus på landbrugsejendom Ikke ret til nedsat gaveafgift, da stuehus på landbrugsejendom udlejet til beboelse ikke var erhvervsmæssig virksomhed Sag BS-42681/2022-HJR Dom afsagt den 1. september 2023 Appellant, tidligere Sagsøger mod Skatteministeriet Sagen angik, om Appellant, tidligere Sagsøger skulle betale fuld eller nedsat gaveafgift af værdien af et stuehus på en landbrugsejendom, som var blevet overdraget til hende. Spørgsmålet var, om værdien af stuehuset skulle medregnes ved opgørelsen af værdien af den overdragne landbrugsvirksomhed ved beregning af gaveafgiften. Det var en betingelse for at anvende den nedsatte afgiftssats, at stuehuset var en del af en virksomhed, der opfyldte betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession. Højesteret udtalte, at udlejning af fast ejendom som udgangspunkt ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed ved skattemæssig succession. Der gælder dog en undtagelse for udlejning af fast ejendom, der benyttes til landbrug mv. Denne undtagelse giver en særlig adgang til at overdrage udlejede landbrugsejendomme mv. med skattemæssig succession. Efter ordlyden af og forarbejderne til den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., anførte Højesteret, at det ikke er ved enhver udlejning af fast ejendom, der efter vurderingsloven er henført til kategorien landbrugsejendom, at der er adgang til overdragelse med skattemæssig succession. I den konkrete sag var stuehuset på overdragelsestidspunktet udlejet til beboelse og blev ikke benyttet til landbrugsmæssige formål. Højesteret fastslog på den baggrund, at udlejningen af stuehuset ikke var en del af den overdragne landbrugsvirksomhed, og at udlejningen ikke kunne anses for erhvervsvirksomhed efter den særlige undtagelse vedrørende landbrugsejendomme. Der var dog adgang til skattemæssig succession med hensyn til stuehuset efter den såkaldte halvdelsregel, da mere end 50 % af den samlede ejendom blev anvendt erhvervsmæssigt i landbrugsvirksomheden på overdragelsestidspunktet. Der skal betales nedsat gaveafgift af ”værdien af… virksomheder” . I overensstemmelse hermed er det alene den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv, der medregnes til virksomheden ved / afgiftsberegningen, og dette gælder også for ejendomme, uanset at hele ejendommen kan overdrages med succession efter halvdelsreglen. Det forhold, at stuehuset kunne overdrages med succession i medfør af halvdelsreglen, førte således ikke til, at værdien af stuehuset kunne medregnes til virksomheden ved beregningen af den nedsatte gaveafgift. Landsretten var kommet til samme resultat.		2,652	0
3680	Stadfæstelse af byrettens dom om tyveri og besiddelse af våben med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 8 måneder	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-1393/2010-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	16644/22	Formueforbrydelser; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;			Nej					afsagt dcn 19. august 2010 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Kirsten Thorup; Lars E. Andersen 0g Lars Christensen med domsmænd) i ankesag VL S 139310 Anklagemyndigheden mod adt 082 (advokat [b Skovbo; Vejlc) Retten i Kolding har den 31. maj 2010 afsagt dom i 1. instans (2-3586 2009) Påstande Tiltalte har påstået frifindelse; subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder at forhold 1 henføres under straffe - lovens $ 286, stk. 1 Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen; således at der i forhold 1 mel- Icm "0g" og "stjålet" indføjes "under de i forhold 2 nævnte omstændigheder at have" . Forklaringer Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af Iiltalte har supplerende forklaret; at han mødtes med var i Rusland. Dct var 6-8 måncder før episoden. kom tilbage~ til Danmark ; efteråret 2008. Tiltalte kørte til Horsens næsten hver weekend og kunnc derfor først ikke huske, at var begyndt at tale med hinanden igen før nytår 2008/09. Lørdag den 7. februar 2009 var han til en fest i en lejlighed Hor- sens. Han var inviteret af kørte ham til festen i tiltaltes bil. Til- talte ankom til festen mellem kl. 21 og 23. Han fik først bilen tilbage søndag aften. at han havde lånt bilen ud. drak sig fuld, og de tog nogle sjove billeder. Det er disse den, og han husker; at han sagde til at han ikke skulle ridse hjulene. En anden har taget billeder af, at han reparerede bilen. Tiltalte røg i bilen: Han ryger konstant. Han aner ikke, hvorfor var ikke i landet; da sagen blev hovedforhandlet for byretten; og er nu ikke læn - gere her. har forklaret, at han kender tiltalte. De har kendt hinanden i 1 '2 år. Han var sammen med sine kammerater lørdag den 7. februar 2009. Han var blandt andet sammen med tiltalte; lejlighed i Horsens. De mød- tes mellem kl. 21 og 23. Han var sammen med tiltalte hele natten. Det er rigtigt, at han te- lefonisk cr blevet afhørt af politiet den 10. august 2010. Under afhøringen kunne han ikke huske; om han den pågældende aften var sammen med tiltalte. Han blev afhørt lige efter; at han var vågnet. Efterfølgende har han set et billede fra festen; hvor blandt andet han og tiltalte er på. Han er sikker på, at billedet stammer fra festen den 7. februar 2009. Landsrettens begrundelse og resultat Efler erklæringen fra Retsgenetisk Afdeling af 17. april 2009 er der fundet sammenfald af dna-profilerne for tiltalte 0g det biologiske spor på cigaretskoddet med en bevismæssig vægt på mere end 1.000.000. Det lægges endvidere til grund, at det biologiske spor med stor sandsynlighed må være afsat af en ryger; 0g at tiltalte er ryger. Endeligt lægges det til grund, at det er ganske usandsynligt; at personen som til- taltec heller ikkc for landsrcttcn har kunnet idcntificcre nærmcrc eller andre skulle have anbragt cigaretskoddet på stedet; hvor våbenskabet blev opbrudt. Herefter 0g i øvrigt af de grunde; som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold [ 0g 2 Under hensyn til, at der er talc om tyvcri af våbcn ved opskæring af et våbenskab; henføres forholdet under straffelovens $ 286, stk. 1- Det bemærkes at våbnene i relation til forhold 2 efter tyveriet må have været på offentlig sted. Efter karakteren af de to forhold forhøjes fællesstraffen til fængsel i 8 måneder. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen; Ihi_kendes foL_Let: Byrettens dom ændres, således at straffen forhøjes til fængsel i 8 måneder. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Lars E. Andersen	afsagt dcn 19. august 2010 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Kirsten Thorup; Lars E. Andersen 0g Lars Christensen med domsmænd) i ankesag VL S 139310 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> adt 082 (advokat [b Skovbo; Vejlc) Retten i Kolding har den 31. maj 2010 afsagt dom i 1. instans (2-3586 2009) Påstande Tiltalte har påstået frifindelse; subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder at forhold 1 henføres under straffe - lovens $ 286, stk. 1 Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen; således at der i forhold 1 mel- Icm "0g" og "stjålet" indføjes "under de i forhold 2 nævnte omstændigheder at have" . Forklaringer Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af <anonym>tidligere Person 3</anonym> Iiltalte har supplerende forklaret; at han mødtes med <anonym>PI 5</anonym> kæreste; medens <anonym>PI</anonym> var i Rusland. Dct var 6-8 måncder før episoden. <anonym>PI</anonym> kom tilbage~ til Danmark ; efteråret 2008. Tiltalte kørte til Horsens næsten hver weekend og kunnc derfor først ikke huske, at <anonym>P1</anonym> havde lånt bilen. Han 0g <anonym>P1</anonym> var begyndt at tale med hinanden igen før nytår 2008/09. Lørdag den 7. februar 2009 var han til en fest i en lejlighed <anonym>Gade 1</anonym> Hor- sens. Han var inviteret af <anonym>P4</anonym> 0g <anonym>P5</anonym> <anonym>P1</anonym> kørte ham til festen i tiltaltes bil. Til- talte ankom til festen mellem kl. 21 og 23. Han fik først bilen tilbage søndag aften. <anonym>Vıdne 1</anonym> var også til fcstcn. Han har kendt 2 år. Han fortalte ikke <anonym>Vidne 1</anonym> at han havde lånt bilen ud. drak sig fuld, og de tog nogle sjove billeder. Det er disse <anonym>erson 2 (P2)</anonym> den, og han husker; at han sagde til <anonym>P1</anonym> at han ikke skulle ridse hjulene. En anden har taget billeder af, at han reparerede bilen. Tiltalte røg i bilen: Han ryger konstant. Han aner ikke, hvorfor <anonym>P1</anonym> skulle søge hævn på et tidspunkt; hvor <anonym>P</anonym> havde lånt hans bil. <anonym>Vıdne 1</anonym> var ikke i landet; da sagen blev hovedforhandlet for byretten; og <anonym>P2</anonym> er nu ikke læn - gere her. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han kender tiltalte. De har kendt hinanden i 1 '2 år. Han var sammen med sine kammerater lørdag den 7. februar 2009. Han var blandt andet sammen med tiltalte; <anonym>P4</anonym> 0g <anonym>P5</anonym> De festede i <anonym>P4's</anonym> lejlighed i Horsens. De mød- tes mellem kl. 21 og 23. Han var sammen med tiltalte hele natten. Det er rigtigt, at han te- lefonisk cr blevet afhørt af politiet den 10. august 2010. Under afhøringen kunne han ikke huske; om han den pågældende aften var sammen med tiltalte. Han blev afhørt lige efter; at han var vågnet. Efterfølgende har han set et billede fra festen; hvor blandt andet han og tiltalte er på. Han er sikker på, at billedet stammer fra festen den 7. februar 2009. Landsrettens begrundelse og resultat Efler erklæringen fra Retsgenetisk Afdeling af 17. april 2009 er der fundet sammenfald af dna-profilerne for tiltalte 0g det biologiske spor på cigaretskoddet med en bevismæssig vægt på mere end 1.000.000. Det lægges endvidere til grund, at det biologiske spor med stor sandsynlighed må være afsat af en ryger; 0g at tiltalte er ryger. Endeligt lægges det til grund, at det er ganske usandsynligt; at personen <anonym>PI</anonym> som til- taltec heller ikkc for landsrcttcn har kunnet idcntificcre nærmcrc eller andre skulle have anbragt cigaretskoddet på stedet; hvor våbenskabet blev opbrudt. Herefter 0g i øvrigt af de grunde; som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold [ 0g 2 Under hensyn til, at der er talc om tyvcri af våbcn ved opskæring af et våbenskab; henføres forholdet under straffelovens $ 286, stk. 1- Det bemærkes at våbnene i relation til forhold 2 efter tyveriet må have været på offentlig sted. Efter karakteren af de to forhold forhøjes fællesstraffen til fængsel i 8 måneder. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen; Ihi_kendes foL_Let: Byrettens dom ændres, således at straffen forhøjes til fængsel i 8 måneder. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Lars E. Andersen	3,718	4,422
3681	Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-38385/2019-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	2194/23	Forvaltningssag; Sager med en værdi over 1 mio kr.; Skat;		Sagsøgte - Skatteministeriet; Dommer - Benedikte Holberg; Dommer - Michael Kistrup; Dommer - Mikael FriisRasmussen; Advokat - Mattias Chor; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		8.621.400,00 kr.	/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 17. marts 2023 Sag BS-38385/2019-OLR (14. afdeling) Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger (Dødsbo) (advokat Thomas Frøbert for alle) mod Skatteministeriet (advokat Mattias Chor) Landsdommerne Michael Kistrup, Benedikte Holberg og Mikael Friis Rasmussen har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Odense den 15. februar 2019. Ved kendelse af 28. august 2019 er sagen henvist til behandling ved landsretten som 1. instans efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen angår, om sagsøgernes udlån opstået som led i glidende generationsskifter kan indgå i virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, og i givet fald de skattemæssige konsekvenser af en fejlagtig placering i virksomhedsskatteordningen. Påstande Sagsøgerne, Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger (Dødsbo), har nedlagt følgende sideordnede påstande: / 2 Skatteministeriet skal anerkende, at Sagsøger 1's og Sagsøger 2's fordringer opstået i forbindelse med delafståelse af virksomhed ikke skal anses for hævet fra Sagsøger 1's og Sagsøger 2's virksomhedsordninger i 2013. Skatteministeriet skal anerkende, at Afdødes fordringer opstået i forbindelse med delafståelse af virksomhed ikke skal anses for hævet fra Afdødes virksomhedsordning i 2012, og at fordringer opstået i forbindelse med delafståelse af virksomhed ikke skal anses for hævet fra Afdødes virksomhedsordning i 2013. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Vedrørende Sagsøger 1 og Sagsøger 2 Sagsøger 1 og Sagsøger 2 havde i en årrække i fællesskab drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med pelsdyravl fra en landbrugs-ejendom ved Odense og anvendte virksomhedsordningen i virksomheds-skatteloven på indkomst fra virksomheden. Virksomhedens resultat blev ligedelt mellem ægtefællerne. Med henblik på, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 sammen med deres søn, Person 1, skulle drive landbrugsvirksomheden videre i interessentskabsform, overdrog ægtefællerne ved handelsaftale af 2. marts 2012 halvdelen af landbrugsejendommen til Person 1 med virkning fra den 1. januar 2012 for en købesum på 12.665.000 kr. Som en del af købesum-mens berigtigelse ydede Sagsøger 1 og Sagsøger 2 et lån på 2,5 mio. kr. til Person 1. Købesummen blev i øvrigt berigtiget ved overtagelse af prioritetsgæld på i alt 7.853.907 kr., en gave på 593.400 kr., overtagelse af en anslået passivpost på 884.000 kr. og en mellemregning på 833.693 kr. Lånet, der blev aktiveret som en fordring i virksomheden, blev aftalt at være rente- og afdragsfrit og med opsigelse på anfordringsvilkår. Mellem-regningen på 833.693 kr. blev også aktiveret som en fordring i virksomheden. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 overdrog samtidig halvdelen af virksomhedens mink og minkskind mv. til Person 1. Købesummen herfor på 5.728.716 kr. blev berigtiget ved en mellem parterne uforrentet mellemregning, som også blev aktiveret i virksomheden. Denne mellemregning blev efterfølgende nedbragt, således at den ultimo 2013 udgjorde 2.788.802 kr. I indkomståret 2013 var udlånet på 2,5 mio. kr. og de to mellemregninger på henholdsvis 833.693 kr. og 2.788.802 kr. medtaget som aktiver i virksomheden med halvdelen til hver ægtefælle. / 3 Sagsøger 1 og Sagsøger 2 havde endvidere i 2011 ydet Person 1 et privat lån på 200.000 kr., og dette udlån blev også placeret i virksomhedsordningen som en fordring med halvdelen til hver ægtefælle. Sagen for landsretten vedrører dog ikke dette udlån. SKAT traf den 17. marts 2017 afgørelser om forhøjelse af Sagsøger 1 og Sagsøger 2's personlige indkomst for 2013 som følge af, at de tilgodehavender, som var opstået hos ægtefællerne i forbindelse med den delvise afståelse af landbrugsvirksomheden til deres søn, skulle anses for hævet ud af virksomhedsordningen. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 klagede over SKATs afgørelser til Landsskatteretten, som den 16. november 2018 stadfæstede SKATs afgørelser i forhold til begge ægtefæller. I Landsskatterettens afgørelse vedrørende Sagsøger 1, der er ligelydende med afgørelsen vedrørende Sagsøger 2, hedder det bl.a.: ”SKAT har ikke anset klagerens tilgodehavender, opstået i forbindelse med delafståelse af sin virksomhed, som erhvervsmæssige aktiver. Som konsekvens heraf har SKAT hævet lånene ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2013. SKAT har ikke anset klagerens udlån til sønnen i 2011, som et erhvervsmæssigt aktiv. Som konsekvens heraf har SKAT hævet lånet ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2013. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. … Faktiske oplysninger Klageren driver sammen med sin ægtefælle Virksomhed med CVR nr. 1. Virksomhedens resultat ligedeles mellem ægtefællerne. Derudover er klageren interessentskabsdeltager i Virksomhed I/S med CVR nr. 2. Begge virksomheder har til formål at drive avl af pelsdyr mv. Klageren har valgt beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Klageren og dennes ægtefælle afstod halvdelen af ejendommen Adresse 1, Odense til deres søn i 2012. Ved overdragelse har klageren aktiveret et anfordringstilgodehavende på 2.500.000 kr. i virksomhedsordningen. Anfordringslånet er aftalt uden rentetilskrivning og uden afdragsprofil. I forbindelse med gaveanmeldelse i 2012 og passivpostberegningen blev der etableret en mellemregning på 833.693 kr. Mellemregningen blev ligeledes placeret i virksomhedsordningen. Det fremgår af virksomhedens regnskaber for 2013-2015, at der ikke har været bevægelser på mellemregningen eller afdraget på anfordringstilgodehavende. / 4 Ligeledes er der i forbindelse med overdragelse af andelen af virksomheden etableret en mellemregning på 2.788.802 kr. vedrørende salg af besætning, skind og kornbeholdning. Dette er en uforrentet mellemregning, som ultimo 2013 udgjorde 2.788.802 kr., ultimo 2014 udgjorde 3.047.373 kr. og ultimo 2015 udgjorde 2.927.435 kr. Ifølge SKAT viser lånedokumentet, at der ikke er aftalt afdrags-, rente-, eller sikkerhedsprofil for mellemregningen eller anfordringstilgodehavendet. I forbindelse med overdragelsen af halvdelen af virksomheden, herunder ejendommen Adresse 1, i 2012 blev der således oprettet 3 tilgodehavender. Ialt en samlet sælgerfinansiering på 6.122.495 kr. Klageren og dennes ægtefælle placerede tilgodehavenderne i virksomhedsordningen ved udarbejdelsen af skatteregnskabet for 2012. Af klagerens skatteregnskab for 2013 fremgår et udlån til klagerens søn på 200.000 kr., som er placeret i virksomhedsordningen. Ifølge en skrivelse af 19. januar 2017 blev udlånet etableret i 2011. I 2014 var udlånet nedbragt til 80.400 kr. SKATs afgørelse SKAT har ikke anset klagerens anfordringstilgodehavender opstået i henholdsvis 2011 og 2012 for erhvervsmæssige aktiver, og derfor kan de ikke indgå i virksomhedsordningen. Tilgodehavenderne på henholdsvis 200.000 kr., 2.500.000 kr., 833.693 kr. og 2.788.802 kr. udtages af virksomhedsordningen i indkomståret 2013 med dertil konsekvensrettelser i indkomstårene 2014 og 2015. SKAT har anført følgende som begrundelse i afgørelsen: ”1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse 1.4.1. Anfordringstilgodehavender i virksomhedsordningen Det fremgår af virksomhedens balance for 2013, at du har placeret følgende udlån i virksomhedsordningen: • 2141 01 Anfordringslån i.f.m. Person 1 2.500.000 kr. • 2141 02 Mellemregning i.f.m. handel Person 1 833.693 kr. • 2191 00 Mellemregning Person 1 2.788.802 kr. Anfordringstilgodehavenderne er etableret i forbindelse med overdragelse af virksomhedens ejendomme til din søn, Person 1 (sælgerfinansiering). SKAT finder ikke, at sælgerfinansiering på anfordringsvilkår er sædvanlig ved handel med tredjemand. Det er derfor SKATs opfattelse, at dine anfordringstilgodehavender er båret af private hensyn, og derfor anses for private aktiver. Det betyder, at / 5 anfordringstilgodehavenderne ikke kan indgå i din virksomhedsordning. Det er udelukkende dine erhvervsmæssige aktiver, der skal medtages i virksomhedsordningen, Det står i virksomhedsskattelovens § 1 og bestemmelsens forarbejder. Det følger af praksis, at et udlån kan indgå i virksomhedsordningen, hvis udlånet har været erhvervsmæssigt begrundet og har haft en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden. Et ikke-erhvervsmæssigt begrundet udlån anses for en privat hævning efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 5. Det står i SKATs juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.2.4. I SKM2015.728.LSR udtaler Landsskatteretten i et bindende svar, at der mellem parter kan udstedes et gældsbrev eller lignende som delvis berigtigelse af salgssummen i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af en erhvervsvirksomhed. Gældsbrevet skal være udstedt på markedsvilkår. Det gælder også mellem interesseforbundne parter og ved overdragelse med succession. I den pågældende sag ønskede en sælger at overdrage sin virksomhed helt eller delvist til sine døtre. I den forbindelse ønskedes købet finansieret via en mellemregning på anfordringsvilkår. Finansieringen kunne ikke godkendes som værende på markedsvilkår: mellemregningen ansås for begrundet i private hensyn. Det fremgår af afgørelsen, at fordi hele salgssummen berigtiges ved en mellemregning, er udlånet ikke erhvervsmæssigt. Landsskatteretten begrunder deres opfattelse med, at en tilsvarende finansiering ikke vil være sædvanlig i forhold til en uafhængig køber. Private udlån kan ikke indgå i virksomhedsordningen, og beløbet ansås derfor for hævet i virksomhedsordningen. I SKM2015.610.SR tog Skatterådet stilling til, om et tilgodehavende i forbindelse med salg af virksomhedsaktiver kunne indgå i virksomhedsordningen. Sagen omhandlede en minkavler, som påtænkte at sælge sin minkbesætning og lager af minkskind til et af ham 100 %- ejet selskab. Salgssummen ville udgøre 11 mio. kr., og hensigten var, at den fulde finansiering skulle ske via et gældsbrev med en forrentning på diskontoen med tillæg af 4 %. Minkavleren forventede, at lånet ville være indfriet i løbet af 3-5 år. Minkhaller mv. ville fortsat være ejet i personligt regi under virksomhedsordningen, og der skulle ske udlejning til selskabet. Skatterådet opdelte fordringen i to. De 3 mio. kr. for salget af de levende minktæver og de resterende 8 mio. kr. for minkskindene på lager. De 8 mio. kr. karakteriserede Skatterådet som en driftskredit til selskabet, der måtte betragtes som et privat udlån og derfor en hævning i virksomhedsordningen. Derimod fandt skatterådet, at en fuld sælgerfinansiering af minktæverne med en passende forrentning og afdragstid på 3-5 år var sædvanlig ved handel med tredjemand i / 6 minkbranchen. Denne del af tilgodehavendet i selskabet ville derfor kunne forblive i virksomhedsordningen. Overført til nærværende situation betyder det, at sælgerfinansiering på anfordringsvilkår ikke er sædvanlig ved handel med tredjemand. Det gælder uanset de aftalte rentevilkår. Det private formål med långivningen understøttes yderligere af, at renteprofilen afviger fra markedsnormen. Ifølge brev af 6. marts 2017 er det din rådgivers opfattelse, at SKM2015.728.LSR er et udtryk for en praksisændring, som alene har fremadrettet virkning. Hertil skal SKAT bemærke, at den administrative praksis på skatteområdet alene dannes af domme og landsskatteretskendelser/-afgørelser. I det omfang et spørgsmål ikke er afgjort ved dom eller afgørelse, vil praksis som udgangspunkt dannes ved offentliggørelse af afgørelser på SKATs hjemmeside. SKAT er enig i, at SKM2015.728.LSR er blandt de første afgørelser af højere klageinstans, hvor det fastslås at sælgerfinansiering på anfordringsvilkår ikke kan indgå i virksomhedsordningen. For at der kan være tale om en praksisændring, skal der forelægge tidligere afgørelser, som beskriver en anden retstilstand. Hvis en påstået praksis ikke er beskrevet i SKATs vejledninger mv. eller ikke er udmøntet i en fast praksis, er det op til borgeren at sandsynliggøre den påståede praksis. SKAT er således ikke enig i, at SKM2015.728.LSR er et udtryk for en praksisændring, men er derimod af den opfattelse at praksis præciseres. Det betyder, at SKAT hæver dine anfordringstilgodehavender på i alt 6.122.495 kr. ud af virksomhedsordningen. Konsekvensberegningen ses i afsnit 2.4. 1.4.2. Udlån fra virksomhedsordningen til Person 1 Det fremgår af virksomhedens balance for 2013, at du har etableret en mellemregning på 200.000 kr. med din søn Person 1. Udlånet indgår i din virksomhedsordning. SKAT anser udlånet for et ikke-erhvervsmæssigt udlån, der ikke kan indgå i din virksomhedsordning. … Konsekvensberegningen ses i afsnit 2.4. 1.4.3. SKAT udtager dine private tilgodehavender ultimo 2013 I brev af 6. marts 2017 har din rådgiver Person 2 bedt SKAT om at præcisere, hvorfor dine private tilgodehavender udtages med virkning ultimo indkomståret 2013. I SKM2003.413.HR havde en skatteyder, i perioden 1990-1996, opsparet overskud i virksomhedsordningen. SKAT fandt efterfølgende, at den / 7 skattepligtige hverken for indkomståret 1997 eller tidligere indkomstår havde været selvstændigt erhvervsdrivende: betingelserne for at anvende virksomhedsordningen var derfor ikke opfyldte. Den skattepligtige blev derfor beskattet af det samlede opsparede overskud i indkomståret 1997. Den skattepligtige protesterede, og gjorde blandt andet gældende, at der ikke var hjemmel til at beskatte hele opsparingen i indkomståret 1997. Det var den skattepligtiges opfattelse, at de opsparede beløb skulle beskattes i de indkomstår, hvor de var indtjent. Vestre Landsret fandt ikke, at det var en forudsætning for at foretage ophørsbeskatning efter virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. l, at den skattepligtige havde været berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Landsretten godkendte derfor, at det samlede opsparede overskud blev beskattet i indkomståret 1997. Højesteret stadfæstede landsretsdommen. I SKM2010.277.BR blev en skatteyder, der ikke opfyldte regnskabskravene for at være i virksomhedsordningen, ophørsbeskattet i indkomståret 2001 af opsparet overskud. Retten fandt, at det forhold, at den skattepligtige muligvis heller ikke opfyldte regnskabskravene i årene forud for indkomståret 2001, ikke medførte, at overskuddene skulle beskattes i de pågældende år. jf. Højesterets stadfæstelse af Vestre Landsrets præmisser i SKM2003.413.HR. Af afgørelserne fremgår det, at såfremt man ved selvangivelsen har dis- poneret på en retsstridig måde, fritager det ikke for de skattemæssige konsekvenser, dispositionen har medført. Trods den uretmæssige anvendelse af virksomhedsordningen, blev det i begge afgørelse lagt til grund, at virksomhedsordningen rent faktiske havde været anvendt. Det er således uden betydning, for de skattemæssige konsekvenser, at den oprindelige disponering er foretaget i et forældet indkomstår. Der henvises ligeledes til SKM2004.409.HR og SKM2005.25.ØLR i afsnit 1.3. Med støtte i det princip, som kan udledes af ovennævnte afgørelser, er det SKATs opfattelse, at hvis tilgodehavender er anbragt i virksomhedsordningen, uden at betingelserne herfor er opfyldte, skal det lægges til grund, at tilgodehavenderne rent faktisk har indgået i ordningen. Konsekvenserne af at du uberettiget har ladet tilgodehavenderne indgå i virksomhedsordningen bliver, at tilgodehavenderne skal udtages af virksomhedsordningen med virkning fra det tidligst mulige indkomstår efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Hvis tilgodehavenderne uberettiget er indskudt i virksomhedsordningen, men det på grund af overskridelse af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 ikke er muligt at korrigere indskudskontoen, og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke finder anvendelse, udtager SKAT / 8 tilgodehavenderne som en hævning over hæverækkefølgen i det første indkomstår, der ligger inden for den ordinære genoptagelsesfrist. Overførsler af finansielle aktiver skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb. Det fremgår direkte af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt. Det betyder, at dine anfordringstilgodehavender og udlånet til Person 1 anses for en hævning i henhold til virksomhedsskattelovens § 5 med virkning ultimo indkomståret 2013. (…) 2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse 2.4.1 Indkomståret 2013 I henhold til afsnit 1.4. skal tilgodehavenderne, som ikke kan indgå i din virksomhedsordning, medtages ved opgørelsen af dine samlede hævninger. De samlede hævninger i virksomhedsordningen opgøres således: Faktisk hævet ifølge skatteregnskabet 3.579.550 kr. 2191 Udlån Person 1 200.000 kr. 2141 01 Anfordringslån i.f.m. Person 1 2.500.000 kr. 2141 02 Mellemregning i.f.m. Person 1 833.693 kr. 2191 00 Mellemregning Person 1 2.788.802 kr. Hævet i alt 9.902.045 kr. Hævet i alt efter ligedeling med ægtefælle 4.951.023 kr. Virksomhedens skattepligtige overskud, som overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt. Din overskudsdisponering og hæverækkefølge opgøres således: Skattepligtigt resultat ifølge regnskabsåret 5.396.674 kr. Hævet i alt 9.902.045 kr. -Hensat til senere hævning primo 673 kr. 9.901.372 kr. Forbrug af konto for opsparet overskud i alt -4.504.698 kr. Forbrug af kontofor opsparet overskud efter ligedeling med ægtefælle -2.252.349 kr. Det fremgår af skatteregnskabet, at du og din ægtefælle anvender muligheden for ligedeling af virksomhedens resultat efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. / 9 Når en virksomhed overgår fra udelukkende at være drevet af en ægtefælle i virksomhedsordningen til at blive drevet af ægtefællerne i fællesskab, skal der ske en fordeling af indskudskonto, mellemregningskonto, konto for opsparet overskud og hensættelser til senere faktisk hævning mellem ægtefællerne. Det betyder, at du har succederet i Sagsøger 2's indestående på konto for opsparet overskud med 28 og 25 % beskatning. Din andel af overskudsdisponeringen og hæverækkefølgen opgøres således: Virksomhedsindkomst, ingen opsparing 0 kr. Kapitalafkast, 2 % af 17.138.346 kr. efter ligedeling 171.383 kr. Personlig indkomst efter ligedeling 2.526.953 kr. Resultat i virksomhedsordningen efter ligedeling 2.698.336 kr. Hævninger i hæverækkefølgen jf. virksomhedsskatteloven § 5: Hensat til senere hævning primo efter fordeling 337 kr. Virksomhedsskat, ingen 0 kr. Kapitalafkast 171.383 kr. Resterende overskud 2.526.953 kr. Konto for opsparet overskud (28 % skat) 465.235 kr. Konto for opsparet overskud (25 % skat) 1.787.115 kr. Hævet i alt 4.951.023 kr. Beløb, der hæves af konto for opsparet overskud skal tillægges virksomhedsskat. Den allerede betalte acontoskat godskrives på årsopgørelsen. Der henvises til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Hævet opsparet overskud tillagt skat (465.235 kr. / 72 %) 646.159 kr. Hævet opsparet overskud tillagt skat (1.787.115 kr. / 75 %) 2.382.820 kr. Hævet opsparet overskud tillagt skat i alt 3.028.978 kr. Ifølge virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2 bortfalder din selvangivne virksomhedsindkomst på 1.211.864 kr., som i stedet beskattes i din personlige indkomst. Derudover forhøjes din personlige indkomst med den samlede hævning af konto for opsparet overskud på i alt 3.028.979 kr. 2.4.2. Indkomståret 2014 Kapitalafkastgrundlag Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget primo har du medregnet værdien af tilgodehavenderne til Person 1. Da aktiverne ikke kan indgå i virksomhedsordningen, skal værdierne ikke medregnes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1. / 10 Dit kapitalafkastgrundlag primo 2014 beregnes således: Kapitalafkastgrundlag primo ifølge regnskabet 19.278.029 kr. -2191 01 Udlån Person 1 200.000 kr. -2141 01 Anfordringslån i.f.m. Person 1 2.500.000 kr. -2141 02 Mellemregning i.f.m. handel Person 1 833.693 kr. -2191 00 Mellemregning Person 1 2.788.802 kr. Kapitalafkastgrundlag primo ifølge SKAT 12.995.534 kr. Kapitalafkastsats 2 % Beregnet kapitalafkast i alt 259.111 kr. Beregnet kapitalafkast efter ligedeling med ægtefælle 129.555 kr. I henhold til virksomhedsskattelovens § 7, stk. 1 har SKAT beregnet dit kapitalafkast til 129.555 kr. Det betyder, at dit selvangivne kapitalafkast på 169.330 kr. nedsættes med 39.775 kr., som i stedet beskattes som personlig indkomst. Disponering Det fremgår af skatteregnskabet for 2014, at mellemregning 2191 00 med Person 1 er vokset med 258.571 kr. Da mellemregningen anses for privat, og derfor ikke kan indgå i virksomhedsordningen anses forøgelsen på 258.571 kr. for hævet. De samlede hævninger i virksomhedsordningen opgøres således: Faktisk hævet ifølge skatteregnskabet 1.306.854 kr. Hensat til senere hævning ultimo 559.531 kr. 2191 00 Mellemregning Person 1 (forøgelse) 258.571 kr. Hævet i alt 2.124.956 kr. Virksomhedens skattepligtige overskud, som overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt. Din overskudsdisponering og hæverækkefølge opgøres således: Skattepligtigt resultat ifølge skatteregnskabet 2.860.569 kr. -Hævet i alt 2.124.956 kr. Tilgang på konto for opsparet overskud (75,5 %) 735.613 kr. Tilgang på konto for opsparet overskud efter ligedeling med ægtefælle 367.807 kr. Det fremgår af skatteregnskabet, at du og din ægtefælle anvender muligheden for ligedeling af virksomhedens resultat efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. / 11 Din andel af overskudsdisponeringen og hæverækkefølgen opgøres således: Virksomhedsindkomst, 367.807 kr. / 75,5 % 487.162 kr. Kapitalafkast, 2 % af 12.955.534 kr. efter ligedeling 129.555 kr. Personlig indkomst, resten 813.568 kr. Resultat i virksomhedsordningen efter ligedeling 1.430.285 kr. Hævninger i hæverækkefølgen jf. virksomhedsskatteloven § 5: Virksomhedsskat, 24,5 % af 487.162 kr. 119.355 kr. Kapitalafkast jf. virksomhedsskatteloven §§ 7 og 8 129.555 kr. Resterende overskud 813.568 kr. Konto for opsparet overskud 0 kr. Indskudskonto 0 kr. Hævet i alt 1.062.478 kr. I henhold til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2 nedsættes din selvangivne virksomhedsindkomst fra 658.400 kr. til 487.162 kr. Det betyder, at din personlige indkomst forhøjes med differencen på 171.238 kr. 2.4.3. Indkomståret 2015 (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at anfordringslån og mellemregning opstået i forbindelse med en overdragelse af virksomhed kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3. Endvidere har repræsentanten nedlagt påstand om, at der ikke kan ske tvangshævning af opsparet overskud i indkomståret 2013, idet hævningen i virksomhedsordningen rettelig skal placeres i indkomstårene 2011 og 2012, hvor forholdene opstod. Repræsentanten har i øvrigt fremført følgende i klagen: ”(…) Vores argumenter Anfordringslån og mellemregning i virksomhedsordningen Det er som nævnt vores opfattelse, at anfordringslånene og mellemregningerne kan indgå i virksomhedsordningen idet det fremgår af virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3, at salgssummen skal indgå i virksomhedsordningen ved salg af en eller flere virksomheder, eller en ideel andel af en virksomhed. Det fremgår ikke af virksomhedsskattelovens § 1, at anfordringslån og mellemregninger ikke kan indgå i virksomhedsordningen, ligesom det / 12 af loven ikke fremgår hvordan salgssummen skal være opgjort. Det bør derfor være muligt, at ikke kun kontanter, men ligeledes alle former for sælgerfinansiering kan indgå i virksomhedsordningen. Tvangshævning af fordringer Er Skatteankestyrelsen uenig i dette, er det vores opfattelse, at der ikke skal ske tvangshævning af opsparet overskud for indkomståret 2013 som følge af, at tilgodehavenderne inkl. udlånet fra 2011 hæves ud af virksomhedsordningen med virkning for indkomståret 2013. Tidspunkt for tvangshævning Efter vores opfattelse, skal en fejl rettes i det år, hvor fejlen er opstået!! Dette gælder også, når SKAT konstaterer fejl, som ligger uden for den ordinære frist. Man kan ikke ændre en skatteansættelse for et forældet indkomstår med den konsekvens, at hele fejlen slår igennem i det første indkomstår, som ikke er forældet. I så fald er de almindelige periodiseringsprincipper og fristreglerne i skatteforvaltningsloven ikke iagttaget. Det følger af princippet for korrekt skatteansættelse, at indkomståret er ukrænkeligt, således der kun kan henføres indtægter og udgifter til det indkomstår, som indtægterne og udgifterne vedrører. Dette er grundsætningen for skattelovgivningen i almindelighed - nemlig, at indtægter som udgangspunkt medregnes, når der er erhvervet endelig ret til denne, samt at udgifter fradrages, når de er afholdt. Dette fremgår bl.a. af Landsskatterettens afgørelse af 15. august 2005, offentliggjort som SKM2005.439.LSR, i spørgsmålet om hvorvidt en leverandørbonus for 2000 skulle medregnes i indkomståret 2001 sammen med bonussen for 2001, idet SKAT havde foretaget principskifte, således en sådan bonus skulle beskattes i optjeningsåret og ikke som hidtil anvendt af selskabet i udbetalingsåret. Sagen blev afgjort til klagers fordel, hvor to retsmedlemmer, herunder retsformanden, bl.a. udtalte; "Under henvisning til principperne for korrekt indkomstansættelse skal selskabet ikke beskattes af bonus hidrørende fra såvel 2000 som 2001 i samme indkomstår. At der er indtrådt forældelse for nogle indkomstår, og at selskabet dermed undgår beskatning af bonus for et indkomstår, ændrer ikke ved dette princip" Der er selvfølgelig undtagelser til dette grundprincip, men det kræver, at der er en særskilt lovbestemmelse, der hjemler ret til at undvige princippet, eller der er en fast praksis for at behandle indtægter/udgifter anderledes. Dette gør sig gældende f.eks. i tilfælde, hvor skatteyder tages ud af virksomhedsordningen eller ophører med at drive virksomhed og i begge tilfælde "ophørsbeskattes". I disse tilfælde har vi lovbestemmelser der hjemler ret til at beskatte bestemte forhold, som f.eks. beskatning af genvundne afskrivninger, opsparet overskud mv., i ophørsåret, selv om fradrag henholdsvis foreløbig beskatning er foretaget i tidligere indkomstår. / 13 Der er i denne sag ikke tale om, at brug af virksomhedsordningen ophører eller at virksomheden er ophørt for de indkomstår, 2011 og 2012, hvor der er placeret udlån, mellemregninger og anfordringsgældsbrev i virksomhedsordningen. Det er vores opfattelse, at der ikke er en specifik lovhjemmel til at udtage aktiver fra virksomhedsordningen i det første indkomstår, som ikke er forældet i henhold til genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, når aktivet er indskudt i virksomhedsordningen i et indkomstår, der er forældet. Der er endvidere ikke en retspraksis, der giver mulighed for at udtage et aktiv i et andet indkomstår, end det år, hvor aktivet er indskudt i virksomhedsordningen. SKAT anfører i afgørelserne korrekt, at de indkomstår, hvori tilgodehavenderne er placeret i virksomhedsordningen er forældede jf. skatteforvaltningslovens § 26. Dette er vi enige i, men, som nævnt ovenfor, er vi ikke enige i, at en hævning i virksomhedsordningen som rettelig skulle være foretaget i 2011 og 2012 kan få indkomstmæssig effekt ud over regulering af kapitalafkast og evt. rentekorrektion i de år som ligger inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26. Der skal reelt set laves en overskudsdisponering for henholdsvis 2011 og 2012, hvor der skal tages udgangspunkt i, at anfordringslån og mellemregninger opstået ved overdragelse af virksomheden samt udlån hæves ud af virksomhedsordningen. Dette kan få virkning for evt. opsparing af overskud eller tvangshævning af opsparet overskud samt træk på indskudskonto og hensættelse til senere hævning ultimo. Dette vil dog ikke få indkomstmæssig virkning, da indkomståret er forældet, men efter vores opfattelse udelukkende få virkning for virksomhedsordningens indskudskonto og kapitalafkastgrundlag. Det kan endvidere have indvirkning på beregnet kapitalafkast og rentekorrektion, men kun indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Da agterskrivelsen er fremsendt inden 1. maj 2017 kan der ske regulering af kapitalafkast, rentekorrektion mv. for indkomståret 2013 og efterfølgende indkomstår. SKATs fremgangsmåde stammer uden tvivl fra det styresignal om aktivers uberettigede placering i virksomhedsordningen, der blev sendt i høring i efteråret 2015. I udkastet til styresignalet fremgår følgende: Hvis et aktiv uberettiget er indskudt i virksomhedsordningen, men det på grund af genoptagelsesfristen ikke er muligt at korrigere indskudskontoen, udtager SKAT aktivet over hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, i det første indkomstår, der ligger inden for genoptagelsesfristen. Aktivet udtages med virkning fra primo indkomståret. / 14 Det er vores opfattelse, at det er yderst kritisabelt, at SKAT gennemfører ændringer på baggrund af et udkast til styresignal, der pt. har været over 1½ år undervejs, når der ikke forefindes en konkret lovhjemmel til disse ændringer. Hjemlen til at gennemføre disse ændringer stammer udelukkende fra en intern vurdering hos SKAT, som endnu ikke er udmøntet i et konkret styresignal. Vi er naturligvis ikke enige med SKAT i denne fremgangsmåde. Det er vores opfattelse, at SKAT ikke vilkårligt kan ændre på årets hævninger for et givet indkomstår og flytte hævningerne til et andet indkomstår. Som nævnt tidligere er indkomståret efter dansk skatteret ukrænkeligt. Således skal indtægter medregnes i det indkomstår, hvor der erhverves endeligt ret til indtægten jf. statsskattelovens § 4, og udgifter skal fratrækkes i det indkomstår, hvor udgiften er afholdt, jf. statsskattelovens § 6. På samme måde må det være årets hævninger, der skal disponeres i virksomhedsskattelovens hæverækkefølge, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Hævningerne er sket i de nu forældede indkomstår - indkomstår 2011 og 2012 - og kan ikke flyttes til et andet indkomstår - i det her tilfælde indkomståret 2013. Dette strider mod hele opbygningen af virksomhedsordningen og den måde, hvorpå man disponerer et indkomstårs overskud på i virksomhedsordningen. Hvis SKAT skulle have ret i, at man vilkårligt kan flytte hævninger fra et indkomstår til et andet, vil det have indflydelse på, om indkomsten i 2013 kan opspares, idet det er årets hævninger sammenholdt med indkomstårets overskud, der er bestemmende for, om der kan ske opsparing af overskud. Tvangshævningerne af anfordringsgældsbreve, mellemregninger og udlån i 2013 bryder med dette princip, idet der ikke er tale om hævninger, der vedrører indkomståret 2013 - der er tale om hævninger, der skal henføres til indkomstårene 2011 og 2012. Konto for opsparet overskud skal efter vores opfattelse tilrettes uden at det påvirker hævningerne og skattebetalingen, og den foreløbige virksomhedsskat må anses for endelig. Indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget skal tilrettes i det omfang, aktivet har indgået heri. Alternativt sker der ved udtagningen i et forældet indkomstår ikke nogen ændring af konto for opsparet overskud, men udelukkende en tilretning af indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget. Det forhold, at hævningerne er omfattet af forældelse jf. skatteforvaltningslovens § 26, er i overensstemmelse med artikel forfattet af Frans Nørgaard, SKAT, i Skattefagligt 2014 2. Heri gør forfatteren sig til talsmand for det synspunkt, at hævningerne ikke kan ændres efter udløb af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2. / 15 Det må efter vores opfattelse betyde, at hvis genoptagelsesfristen er udløbet, får en hævning af aktivet ud af virksomhedsordningen ikke indkomstmæssig betydning for så vidt angår hævning af opsparet overskud. Virkningen er alene, at det pågældende aktiv fremadrettet ikke indgår på indskudskontoen og i kapitalafkastgrundlaget med de følger dette får for beregning af kapitalafkast, rentekorrektion og beskatning af renteindtægter. Der kan henvises til Skatteministeriets svar på spørgsmål 26 i LF 200 fremsat den 11. juni 2014. I spørgsmålet spørges dertil, om der kan ske en regulering af en fejlagtig indskudskonto, hvilket Skatteministeren bekræfter. Han anfører dog følgende: "Hvis en indskudskonto for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt, vil den forkerte saldo på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kan lægges til grund for fremtidige skatteansættelser. En særskilt ændring af tidligere års skatteansættelser som følge af ændringen af den fejlagtigt opgjorte saldo kan derimod kun ske i overensstemmelse med genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27." Det er således den korrekte saldo, der skal lægges til grund for fremtidige ansættelser. Ændringer af skatteansættelser som følge af den fejlagtigt opgjorte saldo kan således alene tillægges virkning inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Udvidelse af SKATs muligheder Det er SKATs påstand, at det er muligt at udtage et aktiv af virksomhedsordningen i det tidligste år (år 1) indenfor den ordinære genoptagelsesfrist, uanset aktivet er skudt ind i virksomhedsordningen i et tidligere indkomstår. Der er ikke nogen lovhjemmel, der giver SKAT ret til denne fortolkning, så hvis de får ret i deres påstand, hvad skal så stoppe dem fra at sige, at de bare kan tage aktivet ud i det seneste år (år 3) indenfor den ordinære genoptagelsesfrist, såfremt det stiller SKAT bedre - f.eks. hvis der ikke er opsparet overskud før i år 3? Det er vores opfattelse, at Skatteankestyreisen bør være meget varsomme med at give SKAT så vide muligheder på områder, hvor der ikke er lovgivet. Hvis SKATs påstand accepteres, vil skatteretlige forældelses- og periodiseringsregler i mange tilfælde miste deres betydning. Vi har en meget omfattende praksis for ekstraordinær genoptagelse indenfor området "glemte fradrag", hvor SKAT mv. meget strengt fortolker, at det ikke er muligt at opnå ekstraordinær genoptagelse i de tilfælde, hvor man udenfor de ordinære genoptagelsesregler opdager, at man ikke har fratrukket f.eks. befordring, renteudgifter e.l., uanset at skatteyderen kan opgøre, at fradraget er fuldt berettiget. Det kan godt sidestilles med denne situation, hvor SKAT har "glemt at ligne" en ansættelse for et forældet år indenfor de ordinære genoptagelsesfrister, men efterfølgende finder ud af, at skatteyder har indskudt et aktiv i virksomhedsordningen, som SKAT mener ikke bør / 16 indgå i denne. Skal SKAT så have mulighed for at udtage dette aktiv indenfor den ordinære genoptagelsesfrist, selv om det er imod den generelle praksis for ekstraordinær genoptagelse? Hvis ja, så bør det også accepteres, at glemte fradrag for et forældet indkomstår, kan fradrages i det tidligste år indenfor den ordinære genoptagelsesfrist. Hvis man tænker sig en situation, hvor der er afholdt udgifter til ombygning af en afskrivningsberettiget bygning, og der i ombygningsåret er foretaget straksafskrivning med 2 mio. kr. Hvis skatteyder 8 år efter opdager, at der ved en fejl ikke er medtaget samtlige udgifter men f.eks. mangler 2 mio. kr. mere, vil SKAT så acceptere, at der fradrages 2 mio. kr. i det tidligste år indenfor den ordinære genoptagelsesfrist, eller skal skatteyder nøjes med, at der tillægges 2 mio. kr. til afskrivningssaldoen, som kan afskrives fra og med det tidligste år indenfor genoptagelsesfristen? SKAT vil formentlig kun godkende det sidste, men så er det jo ikke lige vilkår for alle. Eller den omvendte situation, hvor man har foretaget straksfradrag med 4 mio. kr., men SKAT opdager udenfor den ordinære genoptagelsesfrist, at fradraget kun skulle være 2 mio. kr., risikerer vi så fremadrettet, at SKAT mener de kan ændre forholdet og forhøje skatteyder det tidligste år indenfor den ordinære genoptagelsesfrist? Det er vores opfattelse, at såfremt Skatteankestyrelsen giver SKAT ret i deres påstand, risikerer vi at stå i en uigennemsigtig situation, hvor ingen kan gennemskue, hvilke forhold der ligger indenfor de almindelige genoptagelsesregler, og hvilke forhold der ikke gør. Lighedsgrundsætning og proportionalitetsprincippet Vi er bekendt med, at SKAT i forbindelse med ligningen i konkrete sager har praktiseret efter de principper, der er angivet i ovennævnte artikel af Frans Nørgaard. Dvs. at SKAT anerkender, at man ikke vilkårligt kan flytte hævninger fra et indkomstår til et andet. Ud fra lighedsgrundsætningen skal skatteydere med samme forhold behandles ens, og derfor kan SKAT ikke stille Sagsøger 1 og Sagsøger 2 dårligere end de skatteydere, der har fået lignet tilsvarende forhold, inden SKAT nedsatte en decideret kontrolgruppe på området. Det bemærkes, at Kammeradvokaten i relation til ovennævnte styresignal har undersøgt, om det er muligt at lave fristgennembrud for så vidt angår hævningerne, og at styresignalet er udsat på ubestemt tid. Det er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at SKAT på trods heraf gennemfører ansættelsesændringer vedrørende disse forhold. Enhver berettiget tvivl bør komme skatteyderne til gode. Det følger af proportionalitetsprincippet, at skattemyndighederne skal træffe den mindst bebyrdende afgørelse for en skattepligtig. I denne sag, hvor der ikke ses at være direkte lovhjemmel til vilkårligt at flytte hævninger og genbeskatte opsparet overskud i andre indkomstår, end / 17 de indkomstår, hvori fejlen er begået, bør hævningen ikke få konsekvenser for genbeskatning af opsparet overskud. Kommentar til afgørelser SKAT henviser til Indledende kan man sige, at vi har haft sælgerfinansiering i virksomhedsordningen, både i form af anfordringslån, sælgerpantebreve og mellemregninger, siden virksomhedsskatteloven blev indført med virkning for indkomståret 1987 - altså for 30 år siden. Det har i rådgiverkredse været opfattelsen, at sælgerfinansiering kan indgå i virksomhedsordningen, så længe den var på markedsmæssige vilkår - uanset, om der var tale om anfordringslån, sælgerpantebreve eller mellemregninger, i og med der ikke har været offentliggjorte afgørelser om forholdet tidligere. Ved SKM2015. 728.LSR afgør Landsskatteretten, at anfordringslån ikke kan indgå i virksomhedsordningen, idet denne lånetype som udgangspunkt kun indgås indenfor familien, hvorfor et sådant lån ikke kan være på markedsvilkår. Som nævnt tidligere er vi ikke enige i afgørelsen, idet virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 siger, at salgssummen ved overdragelse af en virksomhed skal indgå i virksomhedsordningen -uden nævnte begrænsninger. SKM2015.728.LSR vedrører en anmodning om bindende svar og dermed en forventet disposition i forbindelse med en fremtidig virksomhedsoverdragelse. Det er vores opfattelse, at det er retssikkerhedsmæssigt kritisabelt, at SKAT med baggrund i denne afgørelse, som er afsagt 28 år efter virksomhedsskatteloven blev indført, begynder at udtage anfordringslån og anden sælgerfinansiering for indkomstår der ligger forud for 2015. Der er efter vores opfattelse tale om en praksisændring, som kun kan have virkning for anfordringsgældsbreve, der indgår som en del af berigtigelsen fra og med indkomståret 2015, da ændring af administrativ praksis kun kan få fremadrettet virkning, når der er tale om en skærpelse af praksis. Hvis anfordringslånet var stiftet i f.eks. 1987 og sælger stadig anvendte virksomhedsordningen, skal SKAT så have mulighed for at flytte gældsbrevet ud af virksomhedsordningen på baggrund af ovennævnte kendelse? Hvis ikke, hvem skal så sætte begrænsninger for hvor mange år SKAT kan gå tilbage og hente gamle mellemværender frem og flytte dem ud af virksomhedsordningen? Det fremgår som nævnt ikke tydeligt af lovteksten eller bemærkningerne til loven, om anfordringslån og anden sælgerfinansiering kan eller ikke kan indgå i virksomhedsordningen, hvorfor skatteydere og deres rådgivere udelukkende har kunnet forholde sig til den praksis der var på området. Selv om der igennem hele virksomhedsskattelovens levetid er indskudt sælgerfinansiering i virksomhedsordningen, har SKAT ikke tidligere rejst sager på området. / 18 Der har således ikke været en praksis at forholde sig til, så skatteyderne og deres rådgivere har stolet på at formuleringen i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 må betyde, at det er muligt at have sælgerfinansiering i virksomhedsordningen. SKAT har nu rejst en del sager, hvor de anfører, at sælgerpantebreve og mellemregninger, opstået ved overdragelse af en virksomhed og indgået på markedsmæssige vilkår, kan indgå i virksomhedsordningen, mens anfordringslån ikke kan. Uanset om vi - skatteydere og deres rådgivere - er enige i SKATs udlægning af praksis efter SKM2015.728.LSR eller ej, har vi ikke haft mulighed for at følge den nye praksis før afgørelsen fra 2015. Det er derfor vores opfattelse, at SKAT ikke bør flytte sælgerfinansiering ud af virksomhedsordningen, som er opstået før 2015 på baggrund af ovennævnte afgørelse samt et udkast til styresignal, der endnu ikke er vedtaget. Det er som nævnt tidligere endvidere vores opfattelse, at det er retssikkerhedsmæssigt meget kritisabelt, når SKAT udtager sælgerfinansiering af virksomhedsordningen for indkomstår, som er forældede i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, samt flytter udtagningstidspunktet frem til et indkomstår indenfor genoptagelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Er fordringerne erhvervsmæssige? SKAT henviser i deres sagsfremstilling til 8 domme og afgørelser!! Det er mange afgørelser, og det er vanskeligt at forestille sig, at samtlige domme og afgørelser er relevante og sammenlignelige med denne sag, ligesom det må anses at være uoverskueligt for en skatteyder, at skulle tage stilling til 8 domme/afgørelser, hvor af flere af dem endda kun er kortfattede Højesteretsdomme, hvor der ikke længere er henvisning til tidligere instanser på SKATs hjemmeside. SKM201S.610.SR, SKM2015.728.LSR, SKM2016.15.SR samt SKM2016.278.SR omhandler alle hvorvidt et udlån kan ske fra VSO eller om der er tale om et privat udlån. Det er umiddelbart kun de to afgørelser fra 2015, der vedrører fordringer opstået i forbindelse med overdragelse af virksomhed, hvorfor de øvrige umiddelbart ikke kan anses at være sammenlignelige med denne sag. Skattemæssig konsekvens af genoptage/se af indkomståret 2013 De resterende 4 domme/afgørelser vedrører beskatning af genvundne afskrivninger eller opsparet overskud i forbindelse med ophør eller afhændelse af en virksomhed. Det er således afgørelser vedrørende bestemmelser i virksomhedsskatteloven eller afskrivningsloven, hvor der er direkte lovhjemmel til at beskatte dispositioner foretaget i tidligere indkomstår i ophørs-/afståelsesåret. / 19 Det er derfor vores opfattelse, at disse afgørelser ikke er relevante eller sammenlignelige med vores sag, idet vores sag vedrører et forhold, hvor der ikke er direkte lovhjemmel til at efterbeskatte en disposition i et indkomstår i et senere indkomstår. Henvisning til relevante afgørelser SKM2014.860.LSR I denne sag havde et selskab anvendt et forkert periodiseringsprincip i forbindelse med opgørelse af avance/tab for selskabets værdipapirer. Selskabet havde således anvendt realisationsprincippet for værdipapirer, der rettelig burde opgøres ved anvendelse af lagerprincippet. SKAT havde derfor korrigeret selskabets indkomstopgørelse for 2009-2011. Skatteyder anmodede som følge heraf om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2008, idet indkomsten for dette år ved korrekt opgørelse i henhold til lagerprincippet skulle nedsættes med ca. 4,2 mio. kr. Landsskatteretten fandt i sagen, at anvendelsen af lagerprincippet ikke kunne anses som opgørelse af en "balancepost", efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og der kunne derfor ikke ske genoptagelse efter nævnte bestemmelse i et tilfælde, hvor skattemyndighederne havde ændret skatteansættelsen som følge af, at nogle værdipapirer var behandlet forkert skattemæssigt. Landsskatteretten nægtede genoptagelse, idet en anvendelse af lagerprincippet for 2008 ikke ville være en direkte følge af ændringer for de øvrige år, men måtte anses at være en følge af forkert retsanvendelse. Det er vores opfattelse, at denne afgørelse måske ikke er direkte sammenlignelig med vores sag, men forholdene kan sammenlignes. Der kan i denne sag ikke godkendes ekstraordinær genoptagelse - på samme måde som ved udtagen af aktiv fra virksomhedsordningen, men forholdet kan heller ikke rettes ved, at der bare gennemføres en ændring indenfor den ordinære genoptagelsesfrist (reguleringen tages med i 2009). Ironisk nok argumenterer SKAT bl.a. for, at forholdet i ovennævnte sag må sidestilles med praksis indenfor "glemte fradrag", hvorfor der ikke bør være mulighed for ekstraordinær genoptagelse. SKM2006.612.HR Højesteret tilkendegav ved sin afgørelse, at det skal accepteres, at den ansættelse, der foretages inden for den ordinære genoptagelsesfrist, kan vedrøre et afskrivningsgrundlag, hvor anskaffelsen eller opgørelsen ligger uden for den ordinære genoptagelsesfrist. Hvis et afskrivningsgrundlag, der ligger uden for ordinær genoptagelsesfrist, således er ansat forkert, kan det korrekte afskrivningsgrundlag hermed lægges til grund for skatteansættelsen, når blot ansættelsen foretages inden for den ordinære frist. Bestemmelsen omfatter fx tilfælde, hvor det efterfølgende konstateres, at et afskrivningsgrundlag for et indkomstår uden for den ordinære / 20 genoptagelsesfrist, er opgjort forkert. SKAT har adgang til at lægge afskrivningsgrundlaget, som det ville have set ud, hvis der var foretaget ansættelsesændringer i tidligere år, til grund ved ansættelsen i de indkomstår, hvor ændringen af afskrivningerne kan ske inden for den ordinære genoptagelsesfrist. SKAT skal foretage en beregning over, hvilke skattemæssige virkninger ændringer i grundlaget for det tidligere år har for de år der kan forhøjes indenfor den ordinære genoptagelsesfrist. Derimod kan selve afskrivningsgrundlaget ikke ændres udenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Dette understøtter vores argumentation med, at SKAT kan ændre indskudskonto og kapitalafkastgrundlag udenfor den ordinære genoptagelsesfrist, og samtidig ændre rentekorrektion, kapitalafkast mv. indenfor den ordinære genoptagelsesfrist. Hvorimod SKAT IKKE kan flytte ændringen af indskudskonto mv. indenfor den ordinære genoptagelsesfrist." Klagerens repræsentant har på retsmødet med Landsskatteretten, henvist til forskellige artikler og afgørelser på området. Der er blandt andet henvist til 2 ikke SKM-offentliggjorte afgørelser med sagsnummer; 14- 4987604 og 14-4987604. Det er repræsentantens opfattelse, at sælgerfinansiering skal placeres i virksomhedsordningen. Såfremt Landsskatteretten er af en anden opfattelse, kan hævningen ikke flyttes til et nyere indkomstår inden for den ordinære ligningsfrist, idet hævningen burde være foretaget i et tidligere indkomstår. Landsskatterettens afgørelse Det følger af virksomhedsskattelovens § 1 og bestemmelsens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke-erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages. I virksomhedsskattelovens § 5 er der fastsat nærmere regler vedrørende hæverækkefølgen i tilfælde, hvor der sker overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige. Det følger af skatteministerens svar, i forbindelse med vedtagelse af virksomhedsskattelovens § 11, om rentekorrektion at: "Da virksomheden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har erhvervsmæssig karakter. Hvis den skattepligtige finansierer privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioriteringsorden i § 5. Virksomheden kan dog godt give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer. Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer mv." Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3, har følgende ordlyd: "Afstår den skattepligtige en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen / 21 af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed." Den opsparede virksomhedsindkomst i virksomhedsordningen er alene undergivet en foreløbig beskatning, indtil der sker en hævning til et privat formål, jf. virksomhedsskattelovens § 10. Klageren kan således ikke disponere over den opsparede indkomst, hvis formålet primært tilgodeser hans private interesser, uden at beløbet må anses hævet i virksomhedsordningen. Anvendes midler i virksomhedsordningen til sådanne udlån vil et beløb svarende til udlånet blive anset for en hævning i rækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5. Anfordringstilgodehavender ved overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen I forbindelse med delsalg/overdragelse af klagerens og ægtefællens virksomhed opstod 3 tilgodehavender. Et anfordringslån på 2.500.000 kr., to mellemregninger på henholdsvis 833.693 kr. og 2.788.802 kr. til deres søn. Ved overdragelsen udgjorde sælgerfinansiering således i alt 6.122.495 kr., som blev fordelt ligeligt mellem ægtefællerne, dvs. 3.061.247 kr. til hver. Udlånene blev placeret i virksomhedsordningen uden rente, afdragsprofil eller sikkerhed. Udgangspunktet er, at en fordring/sælgerfinansiering, der opstår i forbindelse med delsalg af virksomhed eller salg af et aktiv, har erhvervsmæssig karakter, idet der er en sammenhæng mellem salget og den opståede fordring. Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 hindrer dog ikke, at der foretages en konkret vurdering af, om den sælgerfinansiering, der aftales mellem interesseforbundne parter, kan anses for erhvervsmæssig eller ej. Se hertil SKM2017.731.LSR. I SKM2015.728.LSR kom Landsskatteretten frem til, at en fordring, der opstod ved delsalg af næringsbeskattede ejendomme til den pågældendes søn, ikke kunne blive i sælgerens virksomhedsordning. Der var her tale om en 100 % sælgerfinansiering på anfordringsvilkår med og uden panteret. Der blev i vurderingen lagt vægt på, at finansieringen ikke kunne anses for erhvervsmæssigt, idet udlånet var ydet for at tilgodese skatteyderens private interesser. Det blev vurderet, at en lignende sælgerfinansiering ikke ville være sædvanlig overfor uafhængig tredjemand. I SKM2017.545.LSR kom Landsskatteretten frem til, at en delvis sælgerfinansiering i form af sælgerpantebrev på ca. 20% af den samlede salgssum var erhvervsmæssig og kunne forblive i virksomhedsordningen. Det blev vurderet, at en lignende handel ville være sædvanlig overfor uafhængig tredjemand. Det afgørende for hvorvidt et udlån i forbindelse med overdragelse af virksomhed anses for erhvervsmæssigt, er ifølge praksis en konkret vurdering af, om udlånet kan anses for at være sket på sædvanlige markedsvilkår, herunder om en lignede sælgerfinansiering ville have fundet sted overfor en uafhængig tredjemand. Det afgørende er, om udlånet kan anses for et normalt led i virksomhedens drift. / 22 Landsskatteretten finder ikke, at tilgodehavenderne kan anses for erhvervsmæssige aktiver. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er aftalt rentetilskrivning, en afdragsplan eller stillet sikkerhed for lånene. Ud fra dette finder Landsskatteretten ikke, at klageren vil have ydet et tilsvarende sælgerfinansiering til en uafhængig tredjemand, hvorfor udlånet primært er båret af private interesser. Udlånet anses derfor for et privat aktiv, der ikke kan placeres i virksomhedsordningen, som skal overføres i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelavens § 5. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt. Udlån fra virksomhedsordningen til sønnen … Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt. Tidspunkt for hævning i virksomhedsordningen Skatteforvaltningslovens § 26, stk., 1, har følgende ordlyd: "Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb (...)." Tilgodehavenderne anses for et privat aktiv. Spørgsmålet er herefter, hvornår aktiverne skal hæves ud af virksomhedsordningen. I henholdsvis 2011 og 2012 ved etableringen af lånene eller i 2013, hvor SKAT konstaterer, at udlånene er fejlagtigt placeret i virksomhedsordningen. Tilgodehavenderne fremgår af klagerens skatteregnskaber for årene 2013- 2015, hvoraf tilgodehavenderne indgår i virksomhedens balance samt specifikation. SKAT har ikke tidligere gennemgået klagerens regnskaber, og det har derfor ikke været muligt at konstatere, om udlånet fejlagtigt var medtaget i virksomhedsordningen før gennemgangen af regnskaberne for de omhandlende indkomstår. I SKM2003.413.HR har Højesteret taget stilling til en beslægtet problemstilling, hvor der var enighed om, at skatteyderen ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Herefter foretog skattemyndighederne almindelig ophørsbeskatning i henhold til virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1., hvilket Højesteret var enig i. Skatteyderen havde gjort gældende, at han heller ikke i de tidligere indkomstår havde været berettiget til at anvende virksomhedsordningen, og at der derfor var indtrådt forældelse vedrørende beskatningen af det opsparede overskud i virksomheden. Retten lagde ved deres afgørelse vægt på, at skatteyderen havde valgt at benytte virksomhedsordningen i årene, at indkomsten alene var undergivet en foreløbig beskatning, og at skatteyderen var ophørt med / 23 at anvende virksomhedsordningen. Herefter tog Højesteret SKATs påstand om frifindelse til følge. Landsskatteretten har i SKM2018.467.LSR, taget stilling til, at en del af en ejendom, som burde være overført til privatøkonomien i indkomståret 2004, kunne hæves ud af virksomhedsordningen i indkomst året 2013, som var inden for den ordinære ligningsfrist. Landsskatteretten har endvidere i en ikke SKM-offentliggjort afgørelse af 22. november 2017, j. nr. 12-0192023 taget stilling til tidspunktet for udtagningen af udlejningsaktiver, der ikke kunne medtages i virksomhedsordningen. Spørgsmålet var, om udtagningen af aktiverne skulle ske på tidspunktet for anskaffelse af aktiverne i et forældet indkomstår, eller om SKAT var berettiget til at udtage aktiverne på det tidspunkt, hvor SKAT blev opmærksom på, at der indgik fejlagtigt placeret aktiver i virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde hævet aktiverne ud af virksomhedsordningen på det tidspunkt, hvor SKAT blev opmærksom på udlejningsaktiverne. Det blev bemærket, at klageren i selvangivelsen havde valgt at medtage aktiver og resultat under virksomhedsordningen, og at SKAT i øvrigt ikke tidligere havde haft tilstrækkelig grundlag for at anfægte denne bogføring. Der henvises endvidere til ikke SKM-offentliggjort afgørelse af 8. november 2018, j. nr. 14-4169601. Her kom Landsskatteretten frem til at en sælgerfinansiering var privat, og skulle hæves ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2010. Sælgerfinansieringen var opstået i indkomståret 2007. Klagerens tilgodehavende kan ikke indgå i virksomhedsordningen, jf. forarbejderne til virksomhedsskattelovens § 5 og § 11 samt SKM2015.728.LSR. Klageren har imidlertid de facto valgt at medtage tilgodehavende under virksomhedsordningen i indkomståret 2013, og SKAT har i øvrigt ikke tidligere haft tilstrækkelig grundlag for at anfægte denne bogføring. Som konsekvens herved har SKAT med rette hævet aktiverne ud af virksomhedsordningen i 2013. Lånet skal anses for hævet ved udgangen af indkomståret 2013, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5. Ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2013 er sket inden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Der henvises til SKM2018.467.LSR og Landsskatterettens afgørelse den 8. november, j. nr., 14-4163601. Repræsentantens henvisning til Landsskatterettens afgørelse med j. nr. 14-1492502, ændrer ikke på ovenstående, idet denne afgørelse adskiller sig fra denne klage, fordi SKAT havde brugt en anden begrundelse for hævetidspunktet, herunder anvendt reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om kontrollerede transaktioner. På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.” Vedrørende Afdøde / 24 Afdøde drev i en årrække selvstændig erhvervsvirksomhed fra to landbrugsejendomme, Ejendom 1 og Ejendom 2, i By og anvendte virksomhedsordningen i virksomhedsskatteloven på indkomst fra virksom-heden. I 2001 overdrog Afdøde 20 % af ejendommen Ejendom 1 til sin dat-ter, Vidne. Det fremgår ikke af sagen, hvad købesummen for andelen af ejendommen var. Der opstod i forbindelse med overdragelsen en fordring, hvorefter Vidne skyldte Afdøde 1.340.892 kr. Fordringen, der som mellemregning blev aktiveret som et tilgodehavende i virksomheden, hen-stod uforrentet. I indkomståret 2012 var tilgodehavendet fortsat medtaget som et aktiv i virksomheden, nu med en saldo på 745.363 kr., idet mellemregningen var blevet nedbragt som følge af enkeltstående afdrag, herunder i form af gaver til Vidne fra hendes forældre. I 2008 overdrog Afdøde 80 % af ejendommen Ejendom 2 til sin søn, Person 3. Købesummen var efter det oplyste fastsat til 12.852.000 kr. og blev for en del – ca. 54 % – berigtiget ved tre gældsbreve på henholdsvis 2,5 mio. kr., 2,2 mio. kr. og 2.238.539 kr. med Afdøde som kreditor og Person 3 som debitor. Den resterende del af købesummen blev berigtiget ved en gave på 1.396.882 kr., overtagelse af prioritetsgæld på 4.435.649 kr. og aftægt/boligret på 80.930 kr. De tre udlån på i alt 6.938.539 kr. blev aktiveret som fordringer i virksomheden og kunne i henhold til gældsbrevene opsiges af Afdøde med 6 måneders varsel, og Person 3 kunne til enhver tid indfri eller betale afdrag på gælden. Lånet på 2,5 mio. kr. skulle forrentes ”med den til enhver tid gældende mindsterente” , og de øvrige lån skulle forrentes med 4 % p.a. I indkomståret 2012 var udlånene fortsat medtaget som aktiver i virksomheden. Det fremgår ikke af sagen, at der er afdraget på lånene, men i SKATs afgørelse af 29. juni 2016, jf. herom nedenfor, er lånet på 2.238.539 kr. medtaget i virksomhedsord-ningen for 2012 med 2.005.638 kr., således at udlån til Person 3 dette år er medtaget med i alt 6.705.638 kr. I 2013 overdrog Afdøde de resterende 20 % af Ejendom 2 til Person 3 for en købesum på 4.590.000 kr. Købesummen blev berigtiget ved en gave på 787.885 kr., overtagelse af prioritetsgæld på 2.141.806,07 kr., aftægt-/boligret på 38.448 kr. samt ved oprettelse af to gældsbreve vedrørende lån på henholdsvis 1.215.000 kr. og 406.860 kr., i alt 1.621.860 kr., med Afdøde som kreditor og Person 3 som debitor. Også disse udlån blev medtaget som aktiver i virksomheden. For så vidt angår lånet på 1.215.000 kr., var der i henhold til gældsbrevet aftalt forrentning med 3 % p.a. og i øvrigt samme op-sigelses-, indfrielses- og afdragsvilkår som i gældsbrevene fra 2008. Der fore-ligger ikke oplysninger om eventuelle aftalevilkår for det andet gældsbrev. I / 25 indkomståret 2013 var disse udlån medtaget som aktiver i virksomheden med 1.621.860 kr. Den 29. juni 2016 traf SKAT afgørelse om forhøjelse af Afdødes personlige indkomst for 2012 og 2013 som følge af, at SKAT anså de tilgodehavender, som var opstået hos Afdøde i forbindelse med afståelsen af landbrugsvirksomhed til hans datter og søn, for hævet ud af virksomhedsordningen. Afdøde klagede over SKATs afgørelse til Landsskatteretten, som den 16. november 2018 stadfæstede SKATs afgørelse. I Landsskatterettens afgørelse hedder det bl.a.: ”SKAT har ikke anset tilgodehavender på i alt 7.451.001 kr., opstået i forbindelse med overdragelse af landbrugsejendomme, som erhvervsmæssige aktiver. Som en konsekvens heraf har SKAT hævet tilgodehavenderne ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2012. SKAT har ikke anset tilgodehavender på i alt 1.621.860 kr., opstået i forbindelse med overdragelse af landbrugsejendom, som et erhvervsmæssig aktiv. Som konsekvens heraf har SKAT hævet tilgodehavende ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2013. SKAT har som konsekvens af ovenstående foretaget ændringer i virksomhedsordningen for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. … Faktiske oplysninger Klageren driver virksomhed med drift af landbrugsejendommene Adresse 2 og Adresse 3, By. Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen. I 2001 overdrages 20 % af landbrugsejendommen Ejendom 1, Adresse 3, til klagerens børn, herved opstod en mellemregning i klagerens virksomhedsordning: Mellemregning Vidne 2001 Mellemregning pr. 31.12.2001 1.340.892 kr. Der sker ikke forrentning af mellemregningen. I 2008 overdrages 80 % af landbrugsejendommen Ejendom 2, Adresse 2, til 12.852.000 kr., til klagerens børn, heraf udgjorde tilgodehavender ved gældsbreve 6.938.539 kr., overdraget prioritetsgæld 4.435.649 kr., gave 1.396.882 kr. og aftægt/boligret 80.930 kr. Der blev oprettet tre gældsbreve ved ejendomshandlen som blev placeret i virksomhedsordningen: / 26 Tilgodehavende i forbindelse med ejendomshandel Gældsbrev nr. 1 af den 2. september 2008 med Person 3: Pålydende 2.500.000 kr. forrentes fra 1. januar 2008 med til enhver tid gældende mindsterente. Renterne betales årligt en gang årligt senest 30.december. Gældsbrevet kan opsiges af kreditor med 6 måneders varsel. Debitor kan til enhver tid indfri gældsbrevet eller betale afdrag på gælden. Tilgodehavende i forbindelse med ejendomshandel Gældsbrev nr. 2 af den 3. september 2008 med Person 3: Pålydende 2.200.000 kr. forrentes med 4 % o.a. fra 1. januar 2008. Renterne forfalder 2 gange årligt, 30. juni og 30. december. Gældsbrevet kan altid opsiges af kreditor med 6 måneders varsel. Debitor kan altid indfri gældsbrevet, eller betale afdrag på gælden Tilgodehavende i forbindelse med ejendomshandel Gældsbrev nr. 3 af den 3. september 2008 med Person 3: Pålydende 2.238.539 kr. forrentes med 4 % p.a. Renterne forfalder til betaling senest 30. december hvert år. Kreditor kan opsige gældsbrevet med 6 måneders varsel. Debitor kan altid indfri gældsbrevet, eller afdrage herpå. Det er oplyst af klageren, at gældsbrevene svarede til 54 % af overdragelsessummen. I 2013 overdrages 20 % af landbrugsejendommen Ejendom 2, Adresse 2, til 4.590.000 kr., heraf udgjorde tilgodehavende gældsbreve 1.621.860,93 kr., overtaget prioritetsgæld 2.141.806,07 kr., boligret 38.448 kr. og gave 787.885 kr., hvori indgik passivpost ved succession i sælgers ejendomsavance på 513.185 kr. Der blev oprettet to gældsbreve i forbindelse hermed: Gældsbrev af den 2. juli 2013 med Person 3: Pålydende 1.215.000 kr. beløbet hidrører fra køb af 20 % af landbrugsejendommen Ejendom 2 15. februar 2013. Lånet forrentes fra 15. februar 2013 med 3 % p.a. og renterne betales en gang årligt senest 30. december. Gældsbrevet kan opsiges af kreditor med 6 måneders varsel. Debitor kan til enhver tid indfri gældsbrevet eller betale afdrag på gælden. Anfordringsgældsbrev af den 22.8.2013 med Person 3 Pålydende 406.860,93 kr. er udbetalt 15.2.2013. Lånet er rente og afdragsfrit, men forfalder på anfordring. Det er oplyst af klageren, at gældsbrevene svarede til 35 % af overdragelsessummen. Samlet set fordelte klagerens tilgodehavender placeret i virksomhedsordningen sig således: / 27 Indkomstår 2011 2012 2013 2014 Mellemregning 745.363 kr 745.363 kr 650.975 kr. 591.125 kr Vidne Gældsbrev 2.500.000 kr 2.500.000 kr 2.500.000 kr 2.500.000 kr Person 3 Gældsbrev 2.200.000 kr 2.200.000 kr 2.200.000 2.200.0 00 kr Person 3 Gældsbrev 2.005.638 kr 2.005.638 kr 2.005.638 kr 2.005.6 38 kr Person 3 Gældsbrev 1.215.000 kr 1.215.000 kr Person 3 Gældsbrev 406.860 kr 321.860 kr Person 3 Udlån i alt 7.451.001 kr 7.451.001 kr 8.978.473 kr 8.833.6 23 kr SKAT foretager hævning af gældsbrevene fra 2008 og mellemregningen fra 2001 i indko mståret 2012, mens gældsbrev ene fra 2013 hæves ud i 2013. SKATs afgørels e SKAT har ikke a nset tilgodehavender opstået i forbindelse med overdragelse af landbrugsejendomme til klag erens datter og søn for erhvervsmæssig e aktiver, og derfor kan de ikke indgå i virksomhedsord ningen. Som konsekvens hera f har SKAT anset 7.451.001 kr. for hævet i 2012 og 1.621.860 kr. f or hævet i 2013. Herudover med fører SKATs forhøjelse konsek vensrettelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. SKAT har anført følgende som begrundelse i afgørelse: ”(…) 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse Du driver virksomhed med landbrug beliggende Adresse 2 og Adresse 3 i By. Ifølge brev af den 25.2.2016 er det virksomhedsmæssige grundlag for tilgodehavende Person 3 og Vidne: Vidne køber af 20 % af ejendommen Adresse 3 af Afdøde. Person 3 køber 80 % af ejendommen Adresse 2 de 3 store gældsbreve og køber 20 % af Adresse 2 gældsbrev 1.215.000 kr. og mellemregning ca. 400.000 kr. Ifølge modtaget materiale fordeler gældsbrevene/mellemregning sig således: Indkomstår 2011 2012 2013 2014 Mellemregning 745.363 kr. 745.363 kr. 650.975 kr. 591.125 kr. Vidne / 28 Gældsbrev 2.500.000 kr 2.500.000 kr 2.500.000 kr 2.500.000 kr Person 3 Gældsbrev 2.200.000 kr 2.200.000 kr 2.200.000 kr 2.200.000 kr Person 3 Gældsbrev 2.005.638 kr 2.005.638 kr 2.005.638 kr 2.005.6 38 kr Person 3 Gældsbrev 1.215.000 kr 1.215.0 00 kr Person 3 Gældsbrev 406.860 kr 406.860 kr Person 3 Udlån i alt 7.451.001 kr 7.451.001kr 8.978.473 kr 8.833.623 kr Ifølge juridisk v ejledning afsnit C.C.5.2.2.4 ka n fordringer indgå i virksomhedsord ningen, hvis de har karakter a f for eksempel periodisk e lån og er norma l led i virksomhedens drift, de rimod kan fordringer de r har karakter af privat udlån og andre private aktiver ikke indgå i virksomheden. Ifølge landsskat teretsafgørelse SKM2010.96 la gde landsskatteretten vægt på at virks omheden ikke drev udlånsvir ksomhed og at fordringe n ikke udsprang a f virksomhedens almindelige drift. Der kunne ikke ske udlån af virkso mhedens midler, da lånet var y det for at tilgodese private interess er. Du driver virksomhed med landbrug og driver ikke udlånsvirksomhed. Ifølge praksis kan et udlån placeres i virksomhedsordningen, såfremt udlånet er erhvervsmæssigt begrundet og har en driftsmæssig tilknytning til virksomheden, hvorimod et ikke erhvervsmæssigt udlån anses for en privat hævning omfattet af virksomhedsskattelovens § 5. Udlån i form af gældsbreve stiftet i 2008 i forbindelse med overdragelse af en del af landbrugsejendom til din søn, uden oplysninger om afvikling af gælden og hvor du som kreditor kan opsige gældsbrevet med på 6 måneders varsel, anses for foretaget på vilkår som normalt ikke ville være accepteret i forbindelse med salg til en uafhængig køber. Det gældsforhold, der opstår, er således ikke et erhvervsmæssigt begrundet udlån, og et privat udlån kan ikke indgå i virksomhedsordningen, hvorfor beløbet anses for hævet ifølge virksomhedsskattelovens § 5. Udlån i form af mellemregning med din datter og gældsbreve på anfordringsvilkår med din søn i forbindelse med salg af landbrugsejendomme til din datter og søn anses ikke for ydet på sædvanlige forretningsmæssige vilkår men skyldes de nære familiemæssige relationer. Beløbet anses for at være hævet ifølge virksomhedsskattelovens § 5. Da udlånene er af privat karakter, kan udlånene ikke indgå i virksomhedsordningen ifølge virksomhedsskattelovens § 1 og anses for / 29 en privat hævning i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5. Der henvises endvidere til højesteretsdom offentliggjort i SKM2013.505.HR, hvor udlån ikke blev anset som at have erhvervsmæssig karakter og blev anset som en overførsel fra virksomheden til den skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 5. Der henvises også til SKM2015.728.LSR hvor lån på anfordringslån i forbindelse med overdragelse af næringsvirksomhed med køb og salg af ejendomme, ansås for en hævning i virksomhedsskatteordningen for overdragelsen. Det er Landsskatterettens opfattelse at, det ikke er usædvanlig at en andel af salg af virksomhed sker i form af en aftale om delvis sælgerfinansiering, og at dette ud fra en konkret vurdering, kan være et erhvervsmæssigt udlån i relation til virksomhedsordning. Det er dog Landsskatterettens opfattelse, at det i spørgsmål 5 påtænkte udlån, ud fra en konkret vurdering, primært er båret af private interesser. Det omhandlede anfordringslån ville normalt ikke være accepteret i forbindelse med et salg til en uafhængig køber. Det gældsforhold, der opstår, er således ikke et erhvervsmæssigt begrundet udlån, og et privat udlån vil ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, hvorfor beløbet vil anses for hævet jf. virksomhedsskattelovens § 5. Da udlånene er af privat karakter er udlånene uberettiget anbragt i virksomhedsordningen. På grund af genoptagelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 er der ikke muligt at udtage mellemregning fra 2001og gældsbreve fra 2008 med virkning fra anskaffelsestidspunktet. Det tidligste tidspunkt aktiverne kan udtages, er med virkning fra den 1.1.2012. For at der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 skal der være udvist forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med at et aktiv uretmæssigt er anbragt i virksomhedsordningen. Da det på det foreliggende ikke vurderes, at der har været udvist forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med anbringelse af mellemregning gældsbreve i virksomhedsordningen, er der ikke grundlag for at SKAT genoptager indkomstårene 2001 og 2008. Ifølge mail fra revisor af den 10.6.2016 ønskes jf. proportionalitetsprincippet at der træffes den mindst byrdefulde afgørelse mht. udtagning af finansielle aktiver - nemlig ultimo indkomståret. Ifølge virksomhedsskattelovens § 6 stk. 1 opgøres virksomhedens skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler. Ifølge virksomhedsskattelovens § 6 stk. 2 fordeles renteindtægter ved opgørelsen af virksomhedens indkomst over den periode renteindtægterne vedrører. / 30 Ved disponeringer i virksomhedsordningen sker beskatning efter virksomhedsskattelovens regler alt efter hvornår midlerne overføres fra privat økonomien til virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens § 3 stk. 1 eller om der overføres midler fra virksomhedsordningen til privat økonomien efter virksomhedsskattelovens § 5. Indskudskontoen er uændret på 7.963.475 kr. fra 2000 til 2014. Gældsbreve og mellemregning vurderes derfor ikke at indgå på indskudskonto, men at udlånene sker efter virksomhedens start for virksomhedens midler. Det er derfor ikke muligt at udtage gældsbreve og mellemregning ved regulering af indskudskontoen. Gældsbreve fra 2008 og mellemregning fra 2001 har indgået i virksomhedsordningen som et aktiv i virksomhedsordningen og som følge heraf påvirket resultaterne for de enkelte år. Ifølge virksomhedsskattelovens § 2 stk. 4 skal beløb som overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien bogføres særskilt med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted. Ifølge virksomhedsskattelovens § 2 stk. 5 sker overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb. Da gældsbreve og mellemregning har indgået i virksomhedsordningen, som aktiver og påvirket resultaterne de enkelte år, og i indkomstår 2012 ikke opfylder kravene for at gældsbreve og mellemregning kan være i virksomhedsordningen, sker beskatningen i overensstemmelse med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser i 2012. Denne konklusion træffes ud fra følgende afgørelser: SKM2003.413.HR vedrørte en assurandør, der for indkomstårene 1990- 1996 havde opsparet overskud i virksomhedsordningen, uden at dette var blevet anfægtet af skattemyndighederne. Skattemyndighederne fandt efterfølgende, at den skattepligtige hverken for indkomståret 1997 eller tidligere indkomstår havde været selvstændigt erhvervsdrivende, hvorfor betingelserne for at anvende virksomhedsordningen ikke var opfyldt. Den skattepligtige blev derfor beskattet af det samlede opsparede overskud i indkomståret 1997. Dette protesterede den skattepligtige imod, idet han gjorde gældende, at der ikke var hjemmel til beskatte hele opsparingen i indkomståret 1997, men at de opsparede beløb burde beskattes i de indkomstår, hvor de var indtjent. Vestre Landsret godkendte, at det samlede opsparede overskud blev beskattet i indkomståret 1997, idet landsretten ikke fandt, at det var en forudsætning for at foretage ophørsbeskatning efter virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, at den skattepligtige havde været berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Højesteret stadfæstede landsretsdommen. / 31 SKM2004.409.HR angik en skattepligtig, der for indkomstårene 1990- 1995 havde selvangivet indkomst fra en bådudlejningsvirksomhed som erhvervsmæssig virksomhed. I indkomståret 1995 anerkendt skattemyndighederne ikke virksomheden som erhvervsmæssig og anså båden for overført fra udelukkende erhvervsmæssig til privat benyttelse i henhold til den dagældende bestemmelse i afskrivningslovens § 32 og beskattede genvundne afskrivninger. For landsretten var parterne enige om, at båden heller ikke i tidligere indkomstår havde været erhvervsmæssig. Den skattepligtige gjorde derefter gældende, at båden ikke kunne anses for overført fra privat til erhvervsmæssig benyttelse. Landsretten fandt, at det ikke var en forudsætning for anvendelse af afskrivningslovens § 32, at formuegodet med rette havde været anvendt erhvervsmæssigt. Der blev herved lagt vægt på, at den skattepligtige havde selvangivet benyttelsen i de pågældende år som erhvervsmæssig, og at beskatningen var sket i overensstemmelse hermed. I 1995 var benyttelsen ubestridt ikke erhvervsmæssig, og beskatningen var derfor sket i overensstemmelse med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser. Højesteret stadfæstede dommen af de grunde, der var anført af landsretten. SKM2005.25.ØLR angik en skattepligtig, der havde foretaget salg af filmrettigheder i indkomståret 1997, hvorfor der skulle foretages avanceopgørelse efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16 E, stk. 7. Den skattepligtige havde ved selvangivelsen foretaget større afskrivninger end loven gav mulighed for. Sagen angik spørgesmålet om, hvorvidt det var de faktisk foretagne afskrivninger, eller om det alene var de afskrivninger, der lovligt kunne foretages, der skulle danne grundfag for avanceopgørelsen. Landsretten udtalte, at det ikke var en forudsætning for anvendelse af den nævnte bestemmelse om avancebeskatning, at afskrivningerne var foretaget med rette. Avancebeskatningen skulle herefter foretages på grundlag af de faktisk foretagne afskrivninger. I SKM2010.277.BR blev en skatteyder, der ikke opfyldte regnskabskravene for at være i virksomhedsordningen, ophørsbeskattet i indkomståret 2001 af opsparet overskud. Retten fandt, at det forhold, at den skattepligtige muligvis heller ikke opfyldte regnskabskravene i årene forud for indkomståret 2001, ikke medførte, at overskuddene skulle beskattes i de pågældende år. jf. Højesterets stadfæstelse af Vestre Landsrets præmisser i SKM2003.413.HR. SKM2013.423.VLR vedrørte en skatteyder, der havde deltaget i tre kommanditselskaber og foretaget afskrivninger på et for højt grundlag, idet han havde medregnet udbyderhonorar i afskrivningsgrundlaget. Landsretten fandt, at avanceopgørelsen skulle foretages på grundlag af de faktisk foretagne (for høje) afskrivninger og ikke kun de afskrivninger, som den skattepligtige havde været berettiget til at foretage. Landsretten lagde herved vægt på, at det hverken efter ordlyden af afskrivningslovens § 21 eller forarbejderne til bestemmelsen er en forudsætning, at de skattemæssige afskrivninger, der skal fradrages ved opgørelsen af genvundne afskrivninger, er / 32 korrekt foretagne, samt at reglerne om genvundne afskrivninger har til formål at beskatte den fortjeneste, der opstår ved, at de foretagne afskrivninger er større end ejendommens faktiske værdiforringelse. Overførsel af aktiver fra virksomhedsordningen til privat sker via hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5. Opgørelser af hæverækkefølge efter virksomhedsskattelovens § 5 henvises til nedenstående punkter 2 - 4. 2. Virksomhedsordning 2012 (...) 2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse Ifølge mail fra revisor af den 10.6.2016 jf. proportionalitetsprincippet træffer den mindst byrdefulde afgørelse mht. udtagning af finansielle aktiver - nemlig ultimo indkomståret. Udlånene udtages efter virksomhedsskattelovens § 2 stk. 5 med udgangen af 2012. Ifølge modtaget anmodning modregnes indestående på mellemregningskonto i hævninger og hensat til senere hævning nedsættes til 0 kr. Årets overførsler opgøres således Faktisk hævet 1.224.618 kr. Modregnet indestående på mellemregningskonto -224.666 kr. Hensat til senere hævning ultimo 0 kr. Tilgodehavende/udlånene anses for hævet 7.451.001 kr. Hævninger i alt 8.430.953 kr. Da hele årets overskud på 879.426 kr. er hævet, kan der ikke overføres beløb til virksomhedsbeskatning efter virksomhedsskattelovens § 10 stk. 2. Indkomst til virksomhedsbeskatning tillagt virksomhedsskat nedsættes fra 90.000 kr. til 0 kr. Din personlige indkomst forhøjes med 90.000 kr. Overførsler til privat anses for foretaget i en bestemt rækkefølge, også kaldet hæverækkefølgen jr. Virksomhedsskattelovens § 5. Hæverækkefølgen opgøres således: Hensat til senere hævning primo 413.573 kr. Medarbejdende ægtefælle 215.500 kr. Kapitalafkast 246.804 kr. Resterende overskud 417.122 kr. Konto for opsparet overskud 7.137.954 kr. / 33 I alt 8.430.953 kr. Ifølge virksomhedsskattelovens § 10 stk. 2 er det overskud med fradrag af virksomhedsskat, der indgår på konto for opsparet overskud. Ved hævning på konto for opsparet overskud tillægges virksomhedsskatten og medregnes til den personlige indkomst ifølge virksomhedsskattelovens § 10 stk. 3. Hævet opsparet overskud tillagt virksomhedsskat: 62.000 kr. tillagt 38 % virksomhedsskat 100.000 kr. 1.756.348 kr. tillagt 34 % virksomhedsskat 2.661.134 kr. 1.202.394 kr. tillagt 32 % virksomhedsskat 1.768.227 kr. 2.370.900 kr. tillagt 30 % virksomhedsskat 3.387.000 kr. 1.276.308 kr. tillagt 28 % virksomhedsskat 1.772.650 kr. 470.004 kr. tillagt 25 % virksomhedsskat 626.672 kr. I alt 7.137.954 kr. hævet opsparet overskud tillagt virksomhedsskat 10.315.683 kr. Din personlige indkomst forhøjes med hævet opsparet overskud tillagt virksomhedsskat med 10.315.683 kr. Som følge af ovenstående reguleringer ændres kapitalafkastsgrundlag efter virksomhedsskattelovens § 8: Selvangivet kapitalafkastsgrundlag pr. 31.12.2012 24.820.724 kr. Tilgodehavende/udlån 7.451.001 kr. Tilbageført hensat til senere hævning og mellemregning 245.547 kr. Ændret kapitalafkastsgrundlag pr. 31.12.2012 17.615.270 kr. Indbetaling af renter af tilgodehavende/udlån til virksomheden efter den 1.1.2012 anses som et indskud i virksomheden fra privat efter virksomhedsskattelovens § 3 stk. 1. Indskudskonto pr. den 31.12.2012 7.963.475 kr. Indskud indbetaling renter 0 kr. Ændret indskudskonto pr. den 31.12.2012 7.963.475 kr. 3. Virksomhedsordning 2013 (…) 3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse Som følge af udlånene/tilgodehavende anses for overført til privat i 2012 beskattes renteindtægt 229.675 kr. som kapitalindkomst jf. personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 1. / 34 Din personlige indkomst nedsættes med 229.675 kr. og din kapitalindkomst forhøjes med 229.675 kr. Dit overskud af virksomhed nedsættes med 229.675 kr. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 2 % af ændret kapitalafkastsgrundlag 17.615.270 kr. efter punkt 2.4: 352.305 kr. Da du har selvangivet kapitalafkast med 496.414 kr. nedsættes kapitalafkast med 144.109 kr. Din kapitalindkomst nedsættes med 144.109 kr. og din personlige indkomst forhøjes med 144.109 kr. Overskud af virksomhed efter renter 1.116.085 kr. Renteindtægt -229.675 kr. Overskud af virksomhed efter renter 886.410 kr. Der er modtaget anmodning om ændring af selvangivet hensat til senere hævning og mellemregningskonto med ejer. Årets overførsler opgøres således Faktisk hævet 265.564 kr. Yderligere hævet på grund af udligning mellemregning 2012 244.666 kr. Selvangivet hensat til senere hævning ultimo 0 kr. Udlån anses for hævet 1.215.000 kr. + 406.860 kr. = 1.621.860 kr. Medregnet selvangivet mellemregningskonto ultimo -555.180 kr. Modregnet indskud mellemregningskonto 229.675 kr. + 94.388 kr. -324.063 kr. Hævninger i alt 1.252.847 kr. Da hele årets overskud på 886.410 kr. er hævet, kan der ikke overføres beløb til virksomhedsbeskatning efter virksomhedsskattelovens § 10 stk. 2. Indkomst til virksomhedsbeskatning tillagt virksomhedsskat nedsættes fra 100.000 kr. til 0 kr. Din personlige indkomst forhøjes med 100.000 kr. Overførsler til privat anses for foretaget i en bestemt rækkefølge, også kaldet hæverækkefølgen jr. Virksomhedsskattelovens § 5. Hæverækkefølgen opgøres således: Hensat til senere hævning primo 0 kr. Medarbejdende ægtefælle 215.500 kr. Kapitalafkast 352.305 kr. Resterende overskud 318.605 kr. Konto for opsparet overskud 366.437 kr. / 35 I alt 1.252.847 kr. Ifølge virksomhedsskattelovens § 10 stk. 2 er det overskud med fradrag af virksomhedsskat, der indgår på konto for opsparet overskud. Ved hævning på konto for opsparet overskud tillægges virksomhedsskatten og medregnes til den personlige indkomst ifølge virksomhedsskattelovens § 10 stk. 3. Hævet opsparet overskud tillagt virksomhedsskat: 366.437 kr. tillagt 25 % virksomhedsskat 488.583 kr. I alt 366.437 kr. hævet opsparet overskud tillagt virksomhedsskat 488.583 kr. Din personlige indkomst forhøjes med hævet opsparet overskud tillagt virksomhedsskat med 488.583 kr. Som følge af ovenstående reguleringer ændres kapitalafkastsgrundlag efter virksomhedsskattelovens § 8: Selvangivet kapitalafkastsgrundlag pr. 31.12.2013 26.942.516 kr. Saldo tilgodehavende/udlån hævet 2012 -7.356.613 kr. Udlån hævet 2013 -1.621.860 kr. Tilbageført 555.180 kr. Tilbageført hensat til senere hævning selvangivet i kapitalafkastsgrundlag 768.902 kr. Ændret kapitalafkastsgrundlag pr. 31.12.2013 19.288.125 kr. Indbetaling af renter og afdrag af tilgodehavende/udlån til virksomheden efter den 1.1.2013 anses som et indskud i virksomheden fra privat efter virksomhedsskattelovens § 3 stk. 1. Selvangivet indskudskonto pr. den 31.12.2013 7.963.475 kr. Indskud 0 kr. Ændret indskudskonto pr. den 31.12.2013 7.963.475 kr. 4. Virksomhedsordning 2014 (…).” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at tilgodehavende opnået i forbindelse med salg af virksomhed kan være placeret i virksomhedsordningen, og subsidiært nedlagt påstand om, at der ikke kan ske en tvangshævning af opsparet overskud for indkomståret 2012, idet hævningen i virksomhedsordningen rettelig skal placeres i henholdsvis indkomstårene 2001 og 2008. Repræsentanten har i øvrigt fremført følgende i klagen: / 36 ”(…) Argumentation: - Fordringer opnået ved delvis virksomhedssalg - placering i virksomhedsordningen I nærværende sag var klager (og er stadig) ved oprettelsen af fordringer i forbindelse med delvis virksomhedsoverdragelse af den opfattelse, at fordringer, der udspringer af salg af et erhvervsmæssigt aktiv, er erhvervsmæssige og som følge heraf kan placeres i virksomhedsordningen. Det følger således at virksomhedsskattelovens (VSL) § 15, stk. 3, at afstår en skattepligtig en af flere virksomheder, en virksomhed, eller en ideel af den af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Skatteyder har i overensstemmelse hermed ladet salgsprovenu, herunder fordringer på køber indgå i ordningen. Vi er derfor at den opfattelse, at der ikke som af SKAT antaget, er tale om et privat aktiv, der indgår i virksomhedsordningen med der er tale om en del af et salgsprovenu opstået i forbindelse med delsalg. Det fremgår da heller ikke af bestemmelsen i VSL § 15, stk. 3 nogle begrænsninger i, hvad der skal forstås ved "salgssummen". Salgssum kan således f.eks. bestå af kontant betaling eller en fordring på køber. Havde klager eksempelvis modtaget obligationer, som hel eller delvis berigtigelse af handlen, ville sådanne obligationer kunne indgå i virksomhedsordningen. SKAT henviser til SKM.2001.202.LR, SKM2006.555.LR, SKM2013.505.HR samt SKM2015.728.LSR. Alle fire sager omhandler det forhold, hvorvidt et udlån kan ske fra VSO eller om der er tale om et privat udlån. I alle fire sager er resultatet, at der er tale om et privat udlån, der ikke kan ske fra VSO. Førstenævnte tre afgørelser omhandler rene udlån, mens sidstnævnte sag vedrører opstået tilgodehavende i forbindelse med delsalg af virksomhed. Det er vores opfattelse, at sagerne de førstnævnte tre afgørelser ikke er sammenlignelige med nærværende situation, da der er tale om rene udlån fra virksomhedsordningen uden samtidig salg/delsalg af virksomheden. Ved rene kan karakteriseres som udsædvanlige for en landbrugsvirksomhed og det har intet med virksomhedsdriften i øvrigt at gøre. Derfor er sådanne udlån da heller ikke anerkendt som værende virksomhedens men er blevet karakteriseret som udslag af en privat interesse. Sidstnævnte afgørelse fra Landsskatteretten mener vi ej heller er fuldt ud sammenlignelig med nærværende sag, da der i afgørelsen er tale om fuld sælgerfinansiering og ikke som i nærværende sag delvis sælgerfinansiering. Men samtidig med dette finder vi dog, der kan argumenteres med, at også ved fuld sælgerfinansiering må sælgers tilgodehavende kunne placeres i VSO jf. ordlyden af § 15, stk. 3 sammenholdt med VSL § 1, der ikke udelukker en sådan placering. Det skal herved særligt til § 1 nævnes, at bestemmelsen er en værnsregel for at undgå uhensigtsmæssigt brug af virksomhedsordningen. / 37 Bestemmelsen bør ikke fortolkes udvidende, hvorfor vi mener, at et anfordringstilgodehavende opstået i forbindelse med delsalg, kan placeres i VSO. - Hævning i virksomhedsordningen Hvis landsskatteretten måtte finde, at fordringerne ikke kan være placeret i virksomhedsordningen, er det uanset dette vores opfattelse, at værdien af fordringerne ikke skal hæves i hæverækkefølgen i indkomståret 2012. SKAT har udtaget tilgodehavende fra henholdsvis indkomståret 2001 og 2007 af virksomhedsordningen med virkning fra indkomståret 2012. Herved er der sket tvangshævning af opsparet overskud, hvorved indkomsten er forhøjet med 10.900.712 kr. – opsparet overskud med tilhørende virksomhedsskat. Det er vores opfattelse, at der ikke skal ske tvangshævning af opsparet overskud for indkomståret 2012 som følge af, at tilgodehavenderne hæves ud af virksomhedsordningen med virkning for indkomståret 2012. Efter vores opfattelse, skal en fejl rettes i det år, hvor fejlen er sket. Dette gælder også, når SKAT konstaterer fejl, som ligger uden for den ordinære frist. Man kan ikke ændre en skatteansættelse for et forældet indkomstår med den konsekvens, at hele fejlen slår igennem i det første indkomstår, som ikke er forældet. I så fald er de almindelige periodiseringsprincipper og fristreglerne i skatteforvaltningsloven ikke iagttaget. SKAT anfører i agterskrivelsen korrekt, at de indkomstår, hvori tilgodehavenderne er placeret i virksomhedsordningen er forældede jf. Skatteforvaltningslovens § 26. Dette er vi enige i, men vi er ikke enige i, at en hævning i virksomhedsordningen som rettelig skulle være foretaget i 2001 og 2008 kan få indkomstmæssig effekt ud over regulering af kapitalafkast og evt. rentekorrektion i de år, som ligger inden for fristen. Der skal laves en overskudsdisponering for 2001, hvor der skal tages udgangspunkt i, at mellemregning opstået ved overdragelse af 1.340.892 kr. til Vidne skal hæves ud af virksomhedsordningen. Dette kan få virkning for evt. opsparing af overskud eller tvangshævning af opsparet overskud samt træk på indskudskonto og hensættelse til senere hævning ultimo. Dette vil dog ikke få indkomstmæssig virkning, da indkomståret er forældet. Det kan hermed også få virkning for indskudskonto og kapitalafkastgrundlag. SKAT skal herefter arbejde videre med de korrigerede beløb frem til 2007, hvor anfordringstilgodehavendet til Person 3 skal hæves ud af virksomhedsordningen. 80 % af ejendommen blev overdraget til Person 3 / 38 den 15. februar 2007, gældsbrevene blev først udfærdiget i 2008. Summen af gældsbrevene udgør 6.705.638 kr. Ændringerne skal foretages på samme måde som for 2001 og have samme effekt. Da agterskrivelsen er fremsendt inden 1. maj 2016 kan der ske regulering af kapitalafkast mv. for indkomståret 2012, og der kan tilsvarende ske korrektion af tilgang på opsparet overskud, såfremt dette er relevant. Og det samme gør sig gældende for 2013 og 2014, hvor der også vil kunne ske tvangshævning af opsparet overskud. SKATs fremgangsmåde stammer måske fra det styresignal om aktivers uberettigede placering i virksomhedsordningen, der blev sendt i høring i efteråret 2015. I udkastet til styresignalet fremgår følgende: Hvis et aktiv uberettiget er indskudt i virksomhedsordningen, men det på grund af genoptagelsesfristen ikke er muligt at korrigere indskudskontoen, udtager SKAT aktivet over hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, i det første indkomstår, der ligger inden for genoptagelsesfristen. Aktivet udtages med virkning fra primo indkomståret. Vi er ikke enige med SKAT i denne fremgangsmåde. Det er vores opfattelse, at SKAT ikke vilkårligt kan ændre på årets hævninger for et givet indkomstår og flytte hævningerne til et andet indkomstår. Ifølge dansk skatteret er indkomståret "ukrænkeligt". Således skal indtægter medregnes i det indkomstår, hvor der erhverves endeligt ret til indtægten jf. statsskattelovens § 4, og udgifter skal fratrækkes i det indkomstår, hvor udgiften er afholdt, jf. statsskattelovens § 6. På samme måde må det være årets hævninger, der skal disponeres i virksomhedsskattelovens hæverækkefølge, jf. VSL § 5. Hævningen er sket i de nu forældede indkomstår- indkomstår 2001 og 2007 – og kan ikke flyttes til et andet indkomstår - 2012. Konto for opsparet overskud skal efter vores opfattelse tilrettes uden at det påvirker hævningerne og skattebetalingen, og den foreløbige virksomhedsskat må anses for endelig. Indskudskontoen skal tilrettes i det omfang, aktivet har indgået heri. Det forhold, at hævningerne er omfattet af forældelse jf. skatteforvaltningslovens § 26, er i overensstemmelse med artikel forfattet af Frans Nørgaard, SKAT, i Skattefagligt 2014-2. Heri gør forfatteren sig til talsmand for det synspunkt, at hævningerne ikke kan ændres efter udløb af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2. Det må efter vores opfattelse betyde, at hvis genoptagelsesfristen er udløbet, får en hævning af aktivet ud af virksomhedsordningen ikke / 39 indkomstmæssig betydning for så vidt angår hævning af opsparet overskud. Virkningen er alene, at det pågældende aktiv fremadrettet ikke indgår på indskudskontoen og i kapitalafkastgrundlaget med de følger dette får for beregning af kapitalafkast, rentekorrektion og beskatning af renteindtægter. Der kan henvises til Skatteministeriets svar på spørgsmål 26 i LF 200 fremsat den 11. juni 2014. I spørgsmålet spørges til, om der kan ske en regulering af en fejlagtig indskudskonto, hvilket Skatteministeren bekræfter. Han anfører dog følgende: "Hvis en indskudskonto for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt, vil den forkerte saldo på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kan lægges til grund for fremtidige skatteansættelser. En særskilt ændring af tidligere års skatteansættelser som følge af ændringen af den fejlagtigt opgjorte saldo kan derimod kun ske i overensstemmelse med genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27." Det er således den korrekte saldo, der skal lægges til grund for fremtidige ansættelser. Ændringer af skatteansættelser som følge af den fejlagtigt opgjorte saldo kan således alene tillægges virkning inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Vi er bekendt med, at SKAT i forbindelse med ligningen i konkrete sager har praktiseret efter de principper, der er angivet i artiklen. Dvs. at SKAT anerkender, at man ikke vilkårligt kan flytte hævninger fra et indkomstår til et andet. Ud fra lighedsgrundsætningen skal skatteydere med samme forhold behandles ens, og derfor kan SKAT ikke stille Afdøde dårligere end de skatteydere, der har fået lignet tilsvarende forhold, inden SKAT nedsatte en decideret kontrolgruppe. Det bemærkes, at Kammeradvokaten i relation til ovennævnte styresignal har undersøgt, om det er muligt at lave fristgennembrud for så vidt angår hævningerne, og at styresignalet er udsat på ubestemt tid. Det er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at SKAT på trods heraf gennemfører ansættelsesændringer vedrørende disse forhold. Enhver berettiget tvivl bør komme skatteyderne til gode. Det følger af proportionalitetsprincippet, at skattemyndighederne skal træffe den mindst bebyrdende afgørelse for en skattepligtig. I denne sag, hvor der ikke ses at være lovhjemmel til vilkårligt at flytte hævninger og genbeskatte opsparet overskud i andre indkomstår, end de indkomstår, hvori fejlen er begået, får hævningen ikke konsekvenser for genbeskatning af opsparet overskud. Herudover mener vi ikke, SKAT har lavet en korrekt overskudsdisponering for de enkelte indkomstår. Årets hævninger er forøget med hensættelse til senere hævning primo, hvilket er forkert. En hensættelse til senere hævning primo, er et udtryk / 40 for, at man har et tilgodehavende beløb, der kan hæves skattefrit i virksomhedsordningen, idet man i tidligere indkomstår ikke har hævet fuldt ud, hvad der svarer til indkomstårets overskud. - SKAT’s henvisninger til domme SKAT henviser til 5 domme, som SKAT finder understøttende for, at overførsel af fordringer fra virksomhedsordningen til privat i 2012 skal foretages i hæverækkefølgen. Vi mener ikke indholdet i afgørelserne er sammenlignelige med forholdene i nærværende sag. Alle fem sager vedrører efterbeskatning i forbindelse med ophør. I alle fem sager finder retten, at der i de aktuelle bestemmelser for ophørsbeskatning er hjemmel til ophørsbeskatningen. I SKM2003.413.HR træffer Højesteret afgørelse om, hvorvidt der er hjemmel til at efterbeskatte virksomhedsopsparinger i det år, hvor skatteyder ophører med at anvende virksomhedsordningen uagtet, at ordningen med urette har været anvendt i flere år. Højesteret afgør ud fra en ordlydsfortolkning samt ud fra forarbejder mv. at da sagsøgeren har valgt at benytte og indkomsten for disse år herefter alene har været undergivet en foreløbig beskatning, da sagsøgeren er ophørt med at anvende virksomhedsordningen, og da der ikke er grundlag for at forstå udtrykket "ophører" i virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, således, at bestemmelsen kun skulle være gældende for sagsøgeren, hvis hans anvendelse af virksomhedsordningen i de aktuelle indkomstår havde været berettiget, er der hjemme til, at der skal der ske en efterbeskatning. Hjemlen findes i VSL § 15 b. I SKM2004.409.HR havde en skatteyder uretmæssigt afskrevet på en ikke erhvervsmæssig anvendt båd. Højesteret fandt, at det ikke var en betingelser for efterbeskatning, at afskrivningerne var sket med rette. SKM2010.277.BR omhandler genbeskatning af virksomhedsopsparinger, hvor virksomhedsordningen måske ikke var anvendt med rette i årene op til genbeskatningstidspunktet. Byretten udtrykker, at "Idet sagsøgeren har valgt at anvende virksomhedsordningen i de pågældende år, ... lægges det til grund, at virksomhedsordningen først er bragt til ophør, da sagsøgeren i 2001 indleverede et regnskab, ..." Byretten lægger således til grund, at sagsøgeren har drevet virksomhed og har valgt at anvende VSO frem til ophørsåret 2001 og han dette er baggrunden for ophørsbeskatning i 2001. Landsretten fastslår, i SKM2013.423.VLR at det forhold, at der Ikke er grebet ind over for de forkerte selvangivelser de forudgående år, spiller ingen rolle for skattemyndighedernes muligheder for at gøre skattekravet vedrørende forhøjelsen af de selvangivne genvundne afskrivninger i salgsåret. Det fremgår direkte af afskrivningslovens § 21, stk. 2,1. pkt., at genvundne afskrivninger opgøres som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Der var derfor hjemmel til at opgøre genvundne afskrivninger også vedrørende faktisk foretagne "ikke lovlige" afskrivninger. / 41 Endelig henviser SKAT til SKM2005.25.0LR Her træffer Østre Landsret afgørelse om, at regulering af et afskrivningsgrundlag skal ske på baggrund af de faktiske foretagne afskrivninger, uanset om disse svarer til de lovbestemte afskrivninger. Sammenfattende for de fem dommr, som SKAT henviser til, kan vi således fremdrage, at sagerne omhandler efterbeskatning og i alle fem tilfælde, var der i lovgivningen hjemmel til at foretage efterbeskatningen. Det er værd at bemærke, at det er lovens bogstav med forarbejder og ikke et almindeligt periodiserings- og kontinuitetsprincip, som medfører, at der i disse tilfælde ikke er indkomstbeskatning, der "tabes på gulvet". Der er derfor i de fem sager, som SKAT henviser til ikke grundlag for en påstand om, at efterbeskatning er ugyldig som følge af fristoverskridelse med anbringende om, at der ved en korrekt anvendelse af skattereglerne på de faktiske forhold burde være sket en fuld beskatning/efterbeskatning i et tidligere indkomstår. Sagerne er imidlertid forskellige fra nærværende sag. I nærværende sag er der ikke hjemmel til at periodisere en hævning i virksomhedsordningen til "et tilfældigt" indkomstår alt efter, hvornår SKAT "finder" en problemstilling i et regnskab og alt efter, hvor langt SKAT ift. skatteforvaltningslovens § 26 kan gå tilbage og genoptage en skatteansættelse. I de fem sager SKAT henviser til er der således hjemler til at foretage efterbeskatningen. I nærværende sag er der ikke hjemmel. Det er vores opfattelser, at SKAT ikke i et "vilkårligt år" kan fastsætte hævning i virksomhedsordningen. En hævning i virksomhedsordningen skal derimod ske i det rette indkomstår. Hvis SKAT har ret i deres antagelse ville SKAT vilkårligt kunne flytte en hævning indenfor den alm. genoptagelsesadgang. Hvis SKAT således vælger, at en hævning skal ske i år tre i stedet for i år 1 og skatteyder alene har virksomhedsopsparinger år to, da vil skatteyder kunne blive efterbeskattet af opsparingerne, hvilket ikke var sket, hvis SKAT havde valgt at hæve i år 1. Som et andet eksempel, hvor SKAT ikke vilkårligt kan fastlægge beskatningstidspunkt kan nævnes ulovlige aktionærlån. Hvis en hovedaktionær i 2012 lånet 100.000 af eget selskab, og SKAT i 2017 rejser en sag herpå, så kan SKAT ikke indenfor den alm. forældelsesfrist f.eks. i 2014 beskatte udlånet som løn/udbytte, herunder behandle udlånet som lån i mellemtiden. Beskatningstidspunktet må være det tidspunkt, hvor lånet er ydet, det vil sige i 2012. Som tredje eksempel som vi mener, illustrerer forholdet kan nævnes et straksfradrag. Hvis en skatteyder oprindeligt opgør et straksfradrag på 100.000 kr. svarende til hele udgiften til vedligehold og det i år 5 viser sig, at udgiften rettelig opgjort udgør 110.000 kr. vil skatteyder ikke i år 5 være berettiget til et ekstra straksfradrag i år 5. Da genoptagelse af det oprindelige indkomstår ikke er muligt grundet de ordinære genoptagelsesregler, vil skatteyder heller ikke kunne nedsætte / 42 indkomsten i år 1 med et yderligere straksfradrag på 10.000 kr. Udgiften skal dog henføres til det rette indkomstår det vil sige år 1. Metoden er herefter, at afskrivningsgrundlaget rettes for år 1 således at skatteyder kan opnå almindelige afskrivninger på beløbet. SKM2014.860.LSR Klager kan til støtte for, at sin påstand henvise til SKM2014.860.LSR. I denne sag havde en skatteyder – et selskab - anvendt et forkert periodiseringsprincip i forbindelse med opgørelse af avance/tab for selskabets værdipapirer. Selskabet havde således anvendt realisationsprincippet for værdipapirer, der rettelig burde opgøres ved anvendelse af lagerprincippet. Skat havde som følge heraf korrigeret selskabets indkomstopgørelse for 2009-2011. Skatteyder anmodede som følge heraf om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2008 i det indkomsten for dette år ved korrekt opgørelse skulle nedsættes med ca. 4,2 mio. kr. Landsskatteretten fandt i sagen, at anvendelsen af lagerprincippet ikke kunne anses som opgørelse af en "balancepost", efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og der kunne derfor ikke ske genoptagelse efter nævnte bestemmelse i et tilfælde, hvor skattemyndighederne havde ændret skatteansættelsen som følge af, at nogle værdipapirer var behandlet forkert skattemæssigt. I sagen havde selskabet haft en forkert retsanvendelse i tidligere indkomstår - indkomstår forud for 2009. I sagen fandt landsskatteretten, at der ikke var hjemmel til at genoptage for disse tidligere indkomstår. I sagen kommer det skatteyder til skade, at skatteyder har haft en forkert retsanvendelse. Det kan vel næppe være tilfældet, at det alene er når det kommer skatteyder til skade, at SKAT begrænses af de almindelige genoptagelsesregler. Der må derimod være symmetri således at forstå, at uanset om det kommer skatteyder til skade eller gavn, så skal de almindelige genoptagelsesregler tages i agt og overholdes. Således også i nærværende sag. SKM2006.612.HR. Højesteret har fastslået, at hvis et afskrivningsgrundlag er opgjort forkert, kan det korrekte afskrivningsgrundlag lægge stil grund for skatteansættelsen indenfor den ordinære ansættelsesfrist. Højesteret tilkendegav ved sin afgørelse, at det accepteres, at den ansættelse, der foretages inden for ordinær frist, kan vedrøre et afskrivningsgrundlag, som ligger uden for den ordinære frist. Hvis et afskrivningsgrundlag, der ligger uden for ordinær frist, er ansat forkert, kan det korrekte afskrivningsgrundlag hermed lægges til grund for skatteansættelsen, når blot ansættelsen foretages inden for den ordinære frist. Bestemmelsen omfatter fx tilfælde, hvor det efterfølgende konstateres, at et afskrivningsgrundlag for et indkomstår uden for ordinær frist, er opgjort forkert. SKAT har adgang til at lægge afskrivningsgrundlaget som det ville have set ud, hvis der var foretaget ansættelsesændringer i tidligere år til grund ved ansættelsen i de indkomstår, hvor ændringen kan ske inden for ordinær frist. SKAT skal her foretage en beregning / 43 over, hvilke skattemæssige virkninger ændringer i grundlaget for det tidligere år har for de år der kan forhøjes indenfor ordinær frist. Derimod kan selve afskrivningsgrundlaget ikke ændres udenfor fristen i SFL § 26, stk. 1. Der er vores opfattelse, at Højesteretsafgørelsen understøtter efter vores opfattelse det ukrænkelige indkomstår. (…)” Klagerens repræsentant har på retsmødet med Landsskatteretten, henvist til forskellige artikler og afgørelser på området. Der er blandt andet henvist til 2 ikke SKM-offentliggjorte afgørelser med sagsnummer; 14- 4987604 og 14-4987604. Det er repræsentantens opfattelse, at sælgerfinansiering skal placeres i virksomhedsordningen. Såfremt Landsskatteretten er af en anden opfattelse, kan hævningen ikke flyttes til et nyere indkomstår inden for den ordinære ligningsfrist, idet hævningen burde være foretaget i et tidligere indkomstår. Landsskatterettens afgørelse Det følger af virksomhedsskattelovens § 1 og bestemmelsens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages. I virksomhedsskattelovens § 5 er der fastsat nærmere regler vedrørende hæverækkefølgen i tilfælde, hvor der sker overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige. Det følger af skatteministerens svar, i forbindelse med vedtagelse af virksomhedsskattelovens § 11, om rentekorrektion at: "Da virksomheden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har erhvervsmæssig karakter. Hvis den skattepligtige finansierer privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioriteringsorden i § 5. Virksomheden kan dog godt give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer. Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer mv." Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3, har følgende ordlyd: "Afstår den skattepligtige en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed." Den opsparede virksomhedsindkomst i virksomhedsordningen er alene undergivet en foreløbig beskatning, indtil der sker en hævning til et privat formål, jf. virksomhedsskattelovens § 10. Klageren kan således ikke disponere over den opsparede indkomst, hvis formålet primært tilgodeser hans private interesser, uden at beløbet må anses hævet i virksomhedsordningen. Anvendes midler i virksomhedsordningen til sådanne udlån vil et beløb svarende til udlånet blive anset for en / 44 hævning i rækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5. Pengeudlån til nærtstående, hvor lånet ikke har tilknytning til virksomhedens løbende drift, kan derfor ikke anses som et erhvervsmæssigt aktiv, jf. eksempelvis SKM2001.201.LR, hvor der skete udlån til en datter til finansiering af et hus. Tilgodehavende ved overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen I forbindelse med delsalg/overdragelse af klagerens ejendomme er der opstået to tilgodehavender til hver af klagerens børn, som er medtaget i virksomhedsordningen. Det er ikke i sig selv udtryk for en privat disposition, at sælger modtager et af køber udstedt sælgerpantebrev, gældsbrev o.l. som delvis berigtigelse af salgssummen i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af en erhvervsvirksomhed. Heller ikke hvis overdragelsen sker inden for familieforhold. Udgangspunktet er, at en fordring/sælgerfinansiering, der opstår i forbindelse med delsalg af virksomhed eller salg af et aktiv, har erhvervsmæssig karakter, idet der er en sammenhæng mellem salget og den opståede fordring. Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 hindrer ikke, at der foretages en konkret vurdering af, om sælgerfinansieringen mellem de interesseforbundne parter kan anses for erhvervsmæssig eller ej. Se hertil SKM2017.731.LSR. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse, SKM2015.728.LSR, hvor der blev lagt vægt på, om dispositionen var sædvanlig i forhold til en uafhængig tredjemand. Landsskatteretten kom frem til, at en 100 % sælgerfinansiering ikke kunne anses for sædvanlig, og at en delvis sælgerfinansiering uden aftale om afdrag og på anfordringsvilkår primært var båret af private interesser. Anderledes i SKM2017.545.LSR der omhandlede en overdragelse af en landbrugsejendom mellem to interesseforbundne parter. Heri fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at sælgerfinansiering i form af et sælgerpantebrev var et erhvervsmæssigt aktiv, som kunne indgå i sælgerens fortsatte virksomhedsordning. Der blev lagt vægt på, at finansiering med sælgerpantebrevet udgjorde 20 % af den samlede overdragelsessum, og at der på forhånd var aftalt afdrag og renter. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at sælgerfinansieringen måtte anses for en aftale på sædvanlige markedsvilkår. Det afgørende for, hvorvidt et udlån i forbindelse med overdragelse af virksomhed anses for erhvervsmæssigt, er ifølge praksis en konkret vurdering af, om udlånet kan anses for at være sket på sædvanlige markedsvilkår, herunder om en lignende sælgerfinansiering ville have fundet sted overfor en uafhængig tredjemand. Det afgørende er, om udlånet kan anses for et normalt led i virksomhedens drift. Mellemregning pålydende i alt 1.340.892 kr. / 45 Ved overdragelse af 20 % af Ejendom 1 i 2001 opstod en mellemregning med klagerens datter. Der foreligger ikke nogen aftale om afdrag eller renter. Landsskatteretten finder ikke, at klageren ville have ydet et tilsvarende lån til en uafhængig tredjemand. Der er lagt vægt på, at der ikke er aftalt nogen afdragsplan, at lånet ikke er tillagt renter, og at der ikke er stillet sikkerhed for lånet. På baggrund heraf anses lånet ikke for erhvervsmæssigt, men overvejende båret af klagerens private interesser, hvorefter udlånet må anses for hævet, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Gældsbreve pålydende i alt 6.938.539 kr. Ved overdragelse af 80 % af landbrugsejendommen Ejendom 2 til klagerens søn i 2008 var en del af overdragelsessummen tre gældsbreve med enten den lavest mulige rente eller 4 % p.a. Der var aftalt forfaldstid for renterne og et opsigelsesvarsel for kreditor på 6 måneder. Det fremgår af alle tre gældsbreve, at afdrag og indfrielse altid kan finde sted. Der foreligger ikke andre formaliserede aftaler om afdrag eller øvrige vilkår for lånet. Landsskatteretten finder ikke, at klageren ville have ydet et tilsvarende lån til en uafhængig tredjemand. Der er lagt vægt på, at der ikke er aftalt nogen afdragsplan, og at der ikke er stillet sikkerhed for lånet samt at gældsbrevene samlet andrager 54 % af overdragelsessummen. På baggrund heraf anses lånet ikke for erhvervsmæssigt, men overvejende båret af klagerens private interesser, hvorefter udlånet må anses for hævet, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Gældsbreve pålydende i alt 1.621.860,93 kr. Ved overdragelse af 20 % af landbrugsejendommen Ejendom 2 til klagerens søn i 2013 var en del af overdragelsessummen et gældsbrev og et anfordringsgældsbrev. Gældsbrevet havde en forrentning på 3 % med betaling en gang årligt. Det var aftalt, at kreditor kunne opsige gældsbrevet med 6 måneders varsel, og at debitor altid vil kunne indfri eller afdrage på lånet. Anfordringsgældsbrevet var rente- og afdragsfrit og forfalder på anfordring. Der foreligger ikke herudover andre formaliserede aftaler om øvrige vilkår for lånet. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke er aftalt nogen afdragsplan, og at der ikke er stillet sikkerhed for lånet, samt at der for anfordringsgældsbrevet ikke er tillagt renter. Herefter finder Landsskatteretten ikke, at klageren ville have ydet et tilsvarende lån til en uafhængig tredjemand. På baggrund heraf anses lånet ikke for erhvervsmæssigt, men overvejende båret af klagerens private interesser, hvorefter udlånet må anses for hævet, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt. / 46 Landsskatteretten finder ikke, at der er tale om en praksisændring som følge af afgørelsen SKM2015.728.LSR. En praksisændring forudsætter, at der foreligge tidligere afgørelser, som beskriver en anden retstilstand, hvilket ikke er tilfældet her. Hævetidspunkt i virksomhedsordningen Skatteforvaltningslovens § 26, stk., 1, har følgende ordlyd: "Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb (...)." Tilgodehavenderne anses for at være private aktiver. Spørgsmålet er således, hvornår aktiverne skal bogføres ud af virksomhedsordningen. Ved etableringen af lånene eller i 2012, hvor SKAT konstaterer, at udlånene er fejlagtigt placeret i virksomhedsordningen. Det fremgår af klagerens regnskaber for årene 2012-2014, at tilgodehavenderne er del af virksomhedsordningen. Derudover er der i årene sket en forrentning af fire gældsbreve på mellem 3-4 %. SKAT har ikke tidligere gennemgået klagerens regnskaber, og det har derfor ikke været muligt at konstatere, om udlånene fejlagtigt var medtaget i virksomhedsordningen før gennemgangen af regnskaberne for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. I SKM2003.413.HR har Højesteret taget stilling til en beslægtet problemstilling, hvor der var enighed om, at skatteyderen ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Herefter foretog skattemyndighederne almindelig ophørsbeskatning i henhold til virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1., hvilket Højesteret var enig i. Skatteyderen havde gjort gældende, at han heller ikke i de tidligere indkomstår havde været berettiget til at anvende virksomhedsordningen, og at der derfor var indtrådt forældelse vedrørende beskatningen af det opsparede overskud i virksomheden. Retten lagde ved deres afgørelse vægt på, at skatteyderen havde valgt at benytte virksomhedsordningen i årene, at indkomsten alene var undergivet en foreløbig beskatning, og at skatteyderen var ophørt med at anvende virksomhedsordningen. Herefter tog Højesteret SKATs påstand om frifindelse til følge. Landsskatteretten har i SKM2018.467.LSR, taget stilling til, at en del af en ejendom, som burde være overført til privatøkonomien i indkomståret 2004, kunne hæves ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2013, som var inden for den ordinære ligningsfrist. Landsskatteretten har endvidere i en ikke SKM-offentliggjort afgørelse af 22. november 2017, j. nr. 12-0192023 taget stilling til tidspunktet for udtagningen af udlejningsaktiver, der ikke kunne medtages i virksomhedsordningen. Spørgsmålet var, om udtagningen af aktiverne skulle ske på tidspunktet for anskaffelse af aktiverne i et forældet / 47 indkomstår, eller om SKAT var berettiget til at udtage aktiverne på det tidspunkt, hvor SKAT blev opmærksom på, at der indgik fejlagtigt placeret aktiver i virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde hævet aktiverne ud af virksomhedsordningen på det tidspunkt, hvor SKAT blev opmærksom på udlejningsaktiverne. Det blev bemærket, at klageren i selvangivelsen havde valgt at medtage aktiver og resultat under virksomhedsordningen, og at SKAT i øvrigt ikke tidligere havde haft tilstrækkelig grundlag for at anfægte denne bogføring. Der henvises endvidere til ikke SKM-offentliggjort afgørelse af 8. november 2018, j. nr. 14-4169601. Her kom landsskatteretten frem til at en sælgerfinansiering var privat, og skulle hæves ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2010. Sælgerfinansieringen var opstået i indkomståret 2007· Klagerens tilgodehavender kan ikke indgå i virksomhedsordningen, jf. forarbejderne til virksomskattelovens §§ 5 og 11 samt SKM2015.728. LSR. Klageren har imidlertid de facto valgt at medtage tilgodehavenderne og renteindtægter under virksomhedsordningen i indkomståret 2012, og SKAT har i øvrigt ikke tidligere haft tilstrækkelig grundlag for at anfægte denne bogføring. Som konsekvens herved har SKAT med rette hævet aktiverne ud af virksomhedsordningen i 2012. Lånet skal anses for hævet ved udgangen af indkomståret 2012, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. s. Ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012 er sket inden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Tilgodehavender opstået i 2013 skal hæves ud af virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret 2013. Der henvises i den forbindelse til SKM2018.467.LSR og Landsskatterettens afgørelse den 8. november, j.nr. 14-4163601. Repræsentantens henvisning til Landsskatterettens afgørelse med j. nr. 14-1492502, ændrer ikke på ovenstående, idet denne afgørelse adskiller sig fra denne klage, fordi SKAT havde brugt en anden begrundelse for hævetidspunktet, herunder anvendt reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om kontrollerede transaktioner. På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.” Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger 2 og Vidne. Sagsøger 2 har forklaret blandt andet, at han begyndte at drive virksomhed med minkproduktion i 1977, hvor han havde ca. 100 avlsdyr. I 2010 havde de 110 avlsdyr og producerede ca. 4.000 skind pr. år, mens de i 2020 havde 2.800 avlsdyr og producerede ca. 47.000 skind årligt. Ejendommen er nu på 200 ha. De havde fire ansatte frem til 2020. Efter nedlukningen af minkerhvervet i Danmark er de gået over til planteavl. / 48 Hans søn, Person 1, havde arbejdet på gården siden 2006 og blev mere og mere involveret i driften. Person 1 afsluttede sin landbrugsuddannelse og ville gerne overtage gården. I 2012 indgik de en handelsaftale om, at Person 1 overtog halvdelen af virksomheden. Person 1 var da i 20’erne og meget dygtig til at drive virksomheden. Efter Person 1 havde overtaget halvdelen af virksomheden, voksede den til det dobbelte. Baggrunden var, at Person 1 havde mange gode ideer og var meget kreativ, og han arbejdede for to mand. De delte overskuddet lige over frem til de seneste par år, hvorefter Person 1 har fået en større andel. Salget til Person 1 var erhvervsmæssigt begrundet. Person 1 er 4. generation på gården, og det havde aldrig været til diskussion, at Person 1 skulle overtage den. Hans to døtre har ikke ønsket at overtage gården. Han har ikke kendskab til, hvordan andre driver landbrugsvirksomhed i interessentskabsform. De havde en rådgiver, som hjalp dem med overdragelsen. De fik at vide, at det var måden, man gjorde det på. Det var ikke sådan, at de ville give Person 1 en gave. Lånet til Person 1 lå i virksomhedsordningen, og han havde ikke selv behov for at trække penge ud. Person 1 arbejdede meget mere end han selv, selv om de delte overskuddet. Person 1 havde en etableringskonto på ca. 800.000 kr., som han skød ind i interessentskabet. Pengene gik ind i driften. Fra 2012 til 2020 blev virksomheden dobbelt så stor – både arealmæssigt og med hensyn til avlsdyr. Det var Person 1, der reelt drev virksomheden. Person 1 kunne godt have indfriet anfordringslånet på 2,5 mio. kr. efter ca. 1 år, for økonomien var god, men pengene blev i stedet brugt til at investere i virksomheden. Han kan ikke præcis huske, hvordan skindene mv. blev værdiansat, men det skete efter de almindelige regler herfor. Det er rigtigt, at der blev afdraget ca. 3 mio. kr. af denne gæld. Det skyldtes, at driften gik godt, og Person 1 fik samtidig mindre af overskuddet. Overdragelsen skete som led i et glidende generationsskifte, og han havde ikke selv brug for pengene. Det var ikke meningen, at Person 1 skulle have en fordel i forhold til sine søstre. Hvis gælden skulle forrentes, ville der blive trukket penge ud af virksomheden, og det var der ingen af dem, der var interesseret i. Da han fik afgørelsen fra SKAT, sendte han den til sin konsulent og sin revisor, som begge var meget rystede. Han havde aldrig hørt om, at der skulle være problemer med den slags lån. Hans revisor havde deltaget i mange generationsskifter med den type lån, og han var rystet. De overvejede ikke på noget tidspunkt at sælge landbruget. Det var ikke på tale, fordi hans søn gerne ville overtage. Selv hvis de kunne have fået en bedre pris, ville han ikke have solgt til andre. Penge er ikke alt. Han kan ikke svare på, / 49 om han ville låne penge ud til en anden køber på samme vilkår. Han skulle i givet fald kende den pågældende særdeles godt. Det kunne godt være, at han ville have etableret et I/S med en tredjemand, men det ville også kræve, at han kendte den pågældende godt. Det er rigtigt, at købesummen blev berigtiget med bl.a. en gave på knap 600.000 kr. Sådan gør man jo gerne inden for landbruget. Det var for at hjælpe Person 1 i gang, så han ikke havde mere gæld end højst nødvendigt. Han havde ikke selv brug for pengene. Han havde ikke overvejelser om at sætte penge i aktier eller obligationer. Han manglede ikke penge. Han kan ikke huske renteniveauet i 2012, men renten var lav. Vidne har forklaret bl.a., at hun er uddannet agronom, hvilket er fuldt på højde med en landbrugsuddannelse. Hun er 7. generation af en landbrugsfamilie på Vestlolland, hvor slægtsgården, Ejendom 2, ligger. Hendes forældre købte i 1964 gården Ejendom 1, og senere overtog de Ejendom 2 fra hendes farforældre. Hun købte i 2001 selv 20 % af Ejendom 1. Baggrunden var, at hun havde købt en anden gård, hvor der var bopælspligt, men den lå lidt længere væk. Hun kunne opfylde bopælspligten ved at købe en del af Ejendom 1, hvor hun så også havde bopælspligt. Hendes far ville ikke af med mere end 20 % af Ejendom 1. Hun skulle ikke betale renter til sin far, men hun skulle hjælpe til med sin viden som agronom. Hun kan genkende kimplanterne og kunne derfor rådgive om, hvilke midler der skulle sprøjtes med og hvornår. Økonomien på gården blev bedre som følge heraf, da indkøbet af sprøjtemidler blev billigere. Hun hjalp samtidig med det praktiske på gården. Da hun købte de 20 % af ejendommen, havde forældrene hjælp af Patriotisk Selskab, som er en landbrugsforening på Fyn. Hun ved ikke, om foreningen sagde noget om forrentning. I 2008 købte hendes bror, Person 3, 80 % af Ejendom 2, som også er en planteavlsvirksomhed. Person 3 er faguddannet landmand og havde i forvejen sin egen ejendom. Person 3 ville dog gerne overtage gården og pressede deres forældre til at sælge ham størstedelen af gården. Deres far forpagtede herefter de 80 % af Person 3, og Person 3 fik forpagtningsafgift herfor, mens Person 3 blev driftsleder for det hele. Person 3 er en meget dygtig landmand og fik udviklet landbruget, så det blev meget mere effektivt og givtigt. Der blev udstedt tre gældsbreve i forbindelse med, at Person 3 overtog de 80 % af gården. De var fire søskende, og der blev lavet tre gældsbreve, fordi det ville være praktisk ved forældrenes død, at de tre, der ikke havde overtaget gården, / 50 så kunne få udlagt et gældsbrev hver. Hun kan ikke svare på, hvorfor der er forskellige rentesatser på de tre gældsbreve. Deres far ville gerne have nogle rentepenge, og renten blev sat ud fra, hvad deres far ellers kunne få i rente. Hun mener, at han kunne have fået 2 % i banken i indlånsrente, og at Person 3 i 2013 havde et realkreditlån, hvor renten var under 1 %. Hun mener også at kunne huske, at Person 3 kunne låne i Lollands Bank til ca. 3 %. Hun husker ikke, om de undersøgte andre muligheder for finansiering end disse. Undersøgelserne af renteforholdene blev foretaget på det pågældende tidspunkt, og hun vil formode, at gældsbrevenes rentesatser blev fastsat på det grundlag. Hun er ikke helt klar over, om gældsbrevene er blevet indfriet. I forbindelse med overdragelsen havde de en rådgiver, som havde arbejdet i Landsskatteretten. Han sagde, at lånene skulle ligge i virksomhedsskatteordningen. De ville ellers have optaget et realkreditlån. I 2013 overtog Person 3 de sidste 20 % af ejendommen, fordi deres far ønskede, at der kom orden på det hele, for det tilfælde at der skete ham noget. Også her blev der udstedt et gældsbrev med 3 % i rente. Der blev også udstedt et anfordringsgældsbrev uden renter. Det skyldtes imidlertid en advokatfejl, at der ikke var renter på, og deres far ville have renter også af dette lån, hvilket Person 3 også betalte. En rente på 3 % var højt på det tidspunkt. Det ligger i familiens dna, at den yngre generation skal overtage slægtsgården. Det var ikke sådan, at Person 3 skulle have en gave i forbindelse med overtagelsen af gården, eller at hun og de øvrige to søskende fik gaver samtidig. Gården har udviklet sig meget flot, efter Person 3 har overtaget den. Hun husker ikke noget om, at der blev givet en gave på 1,4 mio. kr. til Person 3 i forbindelse med overtagelsen i 2008 og en gave på knap 800.000 kr. i 2013. Det er så mange år siden. Hun fik ikke selv gaver samtidig hermed. Hun kan ikke huske, om der blev lavet en aftale om, at der så skulle fragå noget i Person 3's arv ved deres forældres død. Der er vist skrevet noget om det. Det vil stå i regnskabet, hvis Person 3 har fået mere end hende og deres to øvrige søskende, for så vil der skulle ske en udligning af det. Hun kan ikke svare på, om det var på tale, at det var andre end hendes bror eller søskende, som skulle overtage Ejendom 2. Retsgrundlag Lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) Med lov nr. 144 af 19. marts 1986 om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) indførtes den såkaldte / 51 virksomhedsordning. I de omhandlede indkomstår indeholdt loven bl.a. følgende bestemmelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013: ”Afsnit I. Virksomhedsordningen Kap. 1. Indledende bestemmelser § 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. … Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen. Stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. … § 2. Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. …” Loven fastsætter i § 5 rækkefølgen for overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige. I lovens kapitel 4 findes bestemmelser om indkomstopgørelse og skatteberegning, og af § 10, stk. 1, fremgår, at virksomhedens skattepligtige overskud med visse fradrag skal medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres. Af § 10, stk. 2, fremgår, at overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat, som beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud. Lovens § 11 indeholder regler om rentekorrektion ved negativ saldo på indskudskontoen. Lovens kapitel 5 angår afståelse, ophør og omdannelse af virksomheden og indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ” § 15. … / 52 Stk. 3. Afstår den skattepligtige en eller flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsel sker under ét for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed. … § 16 a. Ved den skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, indgår vederlaget for den afståede virksomhed i virksomhedsordningen. De ved omdannelsen erhvervede aktier anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret. … ” I det lovforslag (nr. L 107 af 5. december 1985), der lå til grund for virksomhedsskatteloven, anføres i de almindelige bemærkninger, pkt. 2, bl.a.: ”Efter virksomhedsordningen skal den selvstændige erhvervsdrivende regnskabsmæssigt adskille virksomhed og privatøkonomi. Der skal derfor foretages en særskilt opgørelse af virksomhedsindkomsten, der beskattes efter de særlige regler i forslaget. Indtægter og udgifter i privatøkonomien beskattes efter reglerne i personskatteloven (lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.).” Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11 fremgår bl.a.: ”Bestemmelsen i § 11 omfatter kun den situation, hvor det er den skattepligtige selv, der optager et privat lån i virksomheden. Virksomheden kan ikke yde ”lån” til den skattepligtiges ægtefælle eller til nært beslægtede. Virksomheden er ikke et selvstændigt retssubjekt. Et eventuelt lån vil derfor anses for ydet af den skattepligtige. Hvis den skattepligtige finansierer långivningen ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen i den sædvanlige prioriteringsorden efter § 5.” Under Folketingets behandling af lovforslaget afgav skatteministeren følgende svar på spørgsmål 89 til Skatte- og afgiftsudvalget: ”Spørgsmål 89: … Hvoraf fremgår det, at virksomhedsdelen ikke kan yde udlån? Svar: Da virksomheden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har erhvervsmæssig karakter. Hvis den skattepligtige finansierer privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioriteringsordenen i § 5. Virksomheden kan dog godt give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer. / 53 Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer m.v.” Ved lov nr. 992 af 16. september 2014 (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.) er der indført bl.a. nye bestemmelser om sikkerhedsstillelser i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6-9, som i det væsentlige senere er videreført i lovens § 4 b. Af de almindelige bemærkninger i det lovforslag (nr. L 200 af 11. juni 2014), der lå til grund for lovændringen, fremgår, at formålet med lovforslaget var at forhindre bl.a., at der stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for bl.a. privat gæld. I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2 (vedrørende den foreslåede § 10, stk. 6) anføres bl.a.: ”Efter den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven skal den skattepligtige anses for at have foretaget en overførsel fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, hvis vedkommende stiller aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Det overførte beløb svarer til størrelsen af den stillede sikkerhed.” Af den betænkning over lovforslaget, som Folketingets Skatteudvalg havde afgivet den 8. september 2014, fremgår bl.a.: ”Det foreslås at indsætte en undtagelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7. Bestemmelsen giver mulighed for, at den skattepligtige uden skattemæssige konsekvenser kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. For at der kan være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen) tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtige virksomhed under virksomhedsordningen og låntager, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse. Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, at den skattepligtige stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredjemands gæld. Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grundet manglende likviditet ikke kan udføre en ordre for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige stiller sikkerhed over for leverandørens pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den nødvendige kapital til at udføre ordren. / 54 Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en sikkerhedsstillelse vil kunne anses for at være en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som tjener et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen.” I et bilag til betænkningen fremgår nogle af Skatteudvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå, herunder følgende: ” Spørgsmål 26 Hvis det viser sig, at indskudskontoen for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt, bedes ministeren redegøre for, hvor langt tilbage i tid henholdsvis SKAT og den selvstændigt erhvervsdrivende kan gå for at korrigere saldoen. Svar Hvis en indskudskonto for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt, vil den forkerte saldo på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kan lægges til grund for fremtidige skatteansættelser. En særskilt ændring af tidligere års skatteansættelser som følge af ændringen af den fejlagtigt opgjorte saldo kan derimod kun ske i overensstemmelse med genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. … Spørgsmål 34 Ministeriet anfører flere steder i høringsskemaet, at der vil blive stillet ændringsforslag til lovforslaget, hvorefter det vil være muligt at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Vil ministeren redegøre nærmere for, hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposition? Svar Efter ændringsforslaget tillades det, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, vil vurderingen af, om sikkerhedsstillelsen sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, bero på en konkret vurdering. Uddybende kan det oplyses, at den konkrete vurdering sker ved en test bestående af to elementer, hvor sikkerhedsstillelsen skal leve op til begge elementer før den undtages hovedreglen. For det første skal der være tale om, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette indebærer, at det altid vil være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem den skattepligtiges virksomhed under / 55 virksomhedsordningen og tredjemand. Sikkerhedsstillelsen kan herved siges at være af sekundær betydning og må derfor ikke være det bærende element i transaktionen mellem parterne. Ved vurderingen kan der eksempelvis lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse. For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Dette indebærer, at sikkerhedsstillelsen f.eks. skal være foretaget på armslængdevilkår, og at modydelsen for sikkerhedsstillelsen skal afspejle den risiko, som den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen påtager sig ved at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for eksempelvis tredjemands gæld. Der behøver ikke være tale om en særskilt modydelse, idet modydelsen kan være integreret i parternes samlede udvekslinger. … Spørgsmål 38 Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. september 2014 fra Finansrådet, jf. L 200 - bilag 10. Svar Finansrådet har fremsendt en række supplerende bemærkninger til lovforslaget. … Herudover har Finansrådet anmodet om at få oplyst, hvorvidt sikkerhed i forbindelse med generationsskifte som følge af långivning til familiemedlemmer skattemæssigt vil være at anse som en ”sædvanlig forretningsmæssig disposition” . Hertil bemærkes Med hensyn til spørgsmålet om sikkerhedsstillelse i forbindelse med generationsskifte som følge af långivning til familiemedlemmer bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer skattemæssige konsekvenser, hvis aktiver i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for lån til virksomheden – herunder i forbindelse med generationsskifte. Hvis lånet derimod ydes til et familiemedlem med sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen, må det som udgangspunkt formodes, at sikkerhedsstillelsen ikke vil være foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en sikkerhedsstillelse i forbindelse med et generationsskifte som følge af långivning til familiemedlemmer vil kunne anses for at være foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.” / 56 Ved lov nr. 1578 af 27. december 2019 er med indføjelsen af § 6 D i ejendomsavancebeskatningsloven indført den såkaldte pantebrevsmodel. Af de almindelige bemærkninger i det lovforslag (nr. L 36 af 8. oktober 2019), der lå til grund for lovændringen, fremgår bl.a., at pantebrevsmodellen giver sælgeren af en erhvervsejendom en adgang til at udskyde beskatningen af ejendomsavance, og at loven har til formål at skabe bedre muligheder for generationsskifte for unge landmænd ved køb og salg af erhvervsejendomme. I lovforslagets almindelige bemærkninger anføres endvidere bl.a.: ” 2.1.1. Gældende ret … At sælgeren modtager en del af afståelsesvederlaget i form af et sælgerpantebrev, kan være forbundet med yderligere skattemæssige konsekvenser, hvis sælgeren anvender virksomhedsordningen. … Anvender sælgeren virksomhedsordningen på tidspunktet for stiftelsen af et sælgerpantebrev, da indgår sælgerpantebrevet automatisk heri, idet den skattepligtige avance realiseres i ordningen. Det vil sige, at sælgerpantebrevet bliver et aktiv i virksomhedsordningen. Som hovedregel er det kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomhedsordningen, mens private aktiver ikke kan indgå i ordningen. Et sælgerpantebrev kan anses for erhvervsmæssigt i relation til virksomhedsordningen efter en konkret vurdering. Er sælgerpantebrevet imidlertid båret af private interesser, anses det for ydet af sælgeren uden for virksomhedsordningen. Det betyder, at sælgerpantebrevet anses for hævet ud af virksomhedsordningen med eventuel beskatning til følge efter virksomhedsskattelovens regler. 2.1.2. Lovforslaget … Det foreslås endvidere, at virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordningen ændres, således at sælgerpantebreve, der omfattes af den foreslåede pantebrevsmodel, ikke udløser beskatning efter dette regelsæt. Det vil sige, at disse sælgerpantebreve kan indgå i virksomhedsordningen, uanset at de sædvanlige betingelser herfor ikke er opfyldt. Herved sikres det, at pantebrevsmodellen også kan anvendes ved overdragelse af fast ejendom til f.eks. nærtstående, når virksomhedsordningen bruges.” I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2 (vedrørende samtidig ændring af virksomhedskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.) anføres bl.a.: / 57 ” Et sælgerpantebrev indgår i virksomhedsordningen, såfremt sælgeren anvender ordningen på tidspunktet for salget af ejendommen. Dette skyldes, at afståelsesvederlaget for erhvervsejendommen indgår i virksomhedsordningen. Som hovedregel følger det af virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordningen, at det kun er erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i ordningen, mens private aktiver ikke kan indgå i ordningen. Et sælgerpantebrev, der udstedes i forbindelse med salg af en ejendom, kan anses for erhvervsmæssig i relation til virksomhedsordningen og blive i ordningen. Må sælgerpantebrevet imidlertid anses for at være båret af private interesser, vil sælgerpantebrevet blive anset for ydet af sælgeren uden for virksomhedsordningen. De skattemæssige konsekvenser herved vil være, at sælgerpantebrevet anses for hævet ud af virksomhedsordningen. En sådan overførsel af værdier fra virksomheds- til privatøkonomien sker efter en særlig rækkefølge - hæverækkefølgen. Formålet hermed er at sikre en korrekt beskatning af overførte værdier samt sikre, at opsparet overskud anses for hævet før de oprindelig indskudte værdier i virksomheden. Det vil sige, at hævningen af et sælgerpantebrev fra virksomhedsordningen kan udløse en beskatning, uanset at det sædvanligvis kun er rentebetalinger og kursgevinster, som udløser beskatning ved et sælgerpantebrev. Hvorvidt et sælgerpantebrev anses for at være erhvervsmæssigt eller privat, afhænger efter gældende praksis af en konkret vurdering. Dette indebærer en vis usikkerhed om, hvorvidt et sælgerpantebrev konkret kan indgå i virksomhedsordningen. Det foreslås på den baggrund, at der i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., tilføjes, at fordringer, som omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 D, stk. 1, kan indgå i virksomhedsordningen. Det vil sige, at sælgerpantebreve, som omfattes af den foreslåede pantebrevsmodel, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, altid kan indgå i virksomhedsordningen. Der er således tale om en undtagelse til den eksisterende praksis for, hvornår der kan ske sælgerfinansiering via virksomhedsordningen.” Skatteforvaltningsloven Af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at såfremt skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af bl.a. indkomst på et andet grundlag end det, der er oplyst til skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. / 58 Loven indeholder i kapitel 9 bestemmelser om frister m.v. vedrørende indkomst- og ejendomsværdiskat. Således angår § 26 ordinær ansættelse, og § 27 angår ekstraordinær ansættelse. § 26 indeholdt efter den dagældende affattelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015, sålydende stk. 1: ” § 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.” Anbringender Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger (Dødsbo) har i påstandsdokument af 4. januar 2021 anført følgende: ”2. Anbringender 2.1 Indledende Sagerne består af to problemstillinger: 1) Havde Skattestyrelsen ret til at anse vederlagsfordringer modtaget i forbindelse med en delafståelse af virksomhed for hævet fra sælgerens virksomhedsordning? 2) Havde Skattestyrelsen ret til at anse de pågældende vederlagsfordringer for hævet i et senere år end det år, hvor delafståelsen fandt sted og hvor fordringerne blev givet som vederlag? Nærværende sag er den første sag ved domstolene om spørgsmålene. Landsskatteretten har ved flere lejligheder haft adgang til at træffe afgørelse, herunder selvfølgelig i de indbragte kendelser. Landsskatteretten nåede i de indbragte afgørelser frem til, at samtlige de pågældende vederlagsfordringer ikke var erhvervsmæssige, men overvejende båret af sagsøgernes private interesser, hvorfor vederlagsfordringerne måtte anses for hævet fra sagsøgernes virksomhedsordning i det første år, hvor Skatteforvaltningen blev opmærksom på vederlagsfordringerne. Sagsøgerne gør gældende, at Landsskatterettens afgørelser i første omgang mangler den nødvendige hjemmel. For det andet har Landsskatteretten ved en fejl placeret bevisbyrden for vederlagsfordringernes erhvervsmæssige karakter hos sagsøgerne og i øvrigt fejlagtigt undladt at inddrage de konkrete kommercielle forhold omkring delafståelserne og vederlagsfordringerne. Ligeledes gør / 59 sagsøgerne gældende, at Landsskatteretten fejlagtigt har godkendt, at genoptagelse kunne ske, selvom parterne er enige om, at ekstraordinær genoptagelse er udelukket. 2.2 Manglende hjemmel Der er ikke hjemmel i virksomhedsskatteloven til at anse vederlagsfordringerne for hævet fra sagsøgernes virksomhedsordninger, uanset om vederlagsfordringerne måtte være lavere forrentet eller på andre vilkår, end hvad der måtte være blevet aftalt med en uafhængig køber. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, indeholder en oplistning af de aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen og her nævnes sælgerpantebreve ikke, uanset om disse måtte være lavt forrentede eller måtte være med en nærtstående virksomhedskøber som debitor. Hverken virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 eller stk. 3, giver hjemmel til at anse et sælgerpantebrev for hævet fra virksomhedsordningen i det omfang, det måtte være lavere forrentet end den gældende markedsrente. Der er desuden heller ikke i virksomhedsskattelovens § 15 a, der omhandler delafståelser af virksomhed, hjemmel til at anse en del af vederlaget for hævet fra sælgerens fortsatte virksomhedsordning, selvom denne del af vederlaget måtte bestå af et, evt. lavt forrentet, sælgerpantebrev. Tværtimod fremgår det af forarbejderne til virksomhedsskattelovens § 15 a, LFF nr. 96 af 18. november 1992 (med min understregning), at ”… kontantværdien af f.eks. realkreditlån, der optages af sælgeren i forbindelse med overdragelsen og overtages af køberen, og kontantværdien af et eventuelt sælgerpantebrev kommer til at indgå i det kontante nettovederlag ”. Dvs. forarbejderne forudsætter, at kursværdien af et sælgerpantebrev skal opgøres på overdragelsestidspunktet og at den kontante kursværdi skal indgå i nettovederlaget. Heri ligger klart en forudsætning om, at værdiansættelsen vil afspejle sælgerpantebrevets vilkår, således at en forrentning, der er lavere end markedsrenten, vil føre til en lavere værdiansættelse af sælgerpantebrevet og dermed til en potentiel hævning af forskellen mellem kontantværdien af sælgerpantebrevet og det solgte aktivs værdi. Omvendt er det åbenlyst ud fra forarbejderne, at der ikke er hjemmel til at anse hele sælgerpantebrevet for hævet fra sælgerens virksomhedsordning blot fordi det måtte være lavt forrentet. Landsskatteretten inddrog ikke disse lovforarbejder i de indbragte kendelser, hvilket er en klar fejl ved Landsskatterettens sagsbehandling. Virksomhedsskattelovens regler udelukkede heller ikke, at et sælgerpantebrev kunne indgå i en skatteyders virksomhedsordning, selvom det var med et af skatteyderen helejet selskab, altså en klart nærtstående, som debitor. Dette kendtes fra skattefri (delvise) virksomhedsomdannelser, der bestod af overdragelse af dele af skatteyderens virksomhed til et helejet selskab, der kunne berigtige / 60 købesummen med aktier og evt. et ”stiftertilgodehavende” . Mens vederlagsaktierne ikke kunne (og ikke kan) indgå i skatteyderens virksomhedsordning som følge af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, gjaldt det modsatte for stiftertilgodehavendet, jf. forarbejderne til virksomhedsskattelovens § 16 a, LFF nr. 96 af 18. november 1992. Stiftertilgodehavendet skulle behandles på samme måde som vederlaget ved salg af en eller flere virksomheder, jf. ovenfor, og skulle dermed værdiansættes til dets kontante kursværdi. Dvs. et lavt forrentet sælgerpantebrev overfor et helejet selskab kunne stadig indgå i skatteyderens virksomhedsordning med sin kursværdi. Muligheden for at yde stiftertilgodehavende er senere blevet afskaffet, men dette beror på en ændring af virksomhedsomdannelsesloven, der ikke er relevant i denne sammenhæng. Det forhold, at en virksomhed alene i meget begrænset omfang kan yde lån, uden at dette udgør en hævning, har ikke relevans i forhold til muligheden for i virksomhedsordningen at beholde et sælgerpantebrev ved delafståelse af virksomheden. Begrænsningen i at yde lån fra virksomheden til nærtstående fremgår bl.a. af forarbejderne til virksomhedsskattelovens § 11 (LFF nr. 107, 1986 FT 1985-86, tillæg A, spalte 2634), hvorefter ”virksomheden [kan] ikke yde ”lån” til den skattepligtiges ægtefælle eller til nært beslægtede…. Et eventuelt lån vil derfor anses for ydet af den skattepligtige ”. Begrænsningen i långivning fra virksomheden angår ”anlægslån” , som det formodningsvis sjældent må være i virksomhedens erhvervsmæssige interesse at foretage, jf. fx også Højesterets dom i SKM 2013.505 HR. Derimod er ”omsætningslån” , som i realiteten er kreditter, der gives ved salg af virksomhedens produkter eller aktiver, ikke omfattet af forarbejdernes begrænsning. Dette følger af et ministersvar på spørgsmål 89 i forbindelse med Folketingets behandling af ovennævnte ministersvar. Sådanne ”omsætningskreditter” er formodningsvis ydet i virksomhedens interesse, når de bliver givet i forbindelse med salg af produkter eller aktiver og der er derfor ikke en forhåndsformodning for, at en omsætningskredit er et ”lån” , der er ydet af den skattepligtige selv og ikke af virksomheden. Forarbejdernes forudsætning om, at der skal foretages en bedømmelse af et sælgerpantebrevs kursværdi i forbindelse med en delafståelse, er i overensstemmelse med, hvordan sælgerpantebreve værdiansættes efter ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningsloven og kursgevinstloven. I henhold til disse love skal et vederlag i form af sælgerpantebreve kontantomregnes på salgstidspunktet, hvilket sker på baggrund af samtlige aftalte vilkår i sælgerpantebrevet. Tilsvarende gælder for kreditter mellem koncernforbundne parter, der skal vurderes efter ligningslovens § 2. Der er efter ligningslovens § 2 ikke mulighed for at bortse fra et salg på kredit mellem koncernforbundne selskaber, selvom kreditten måtte anses for at være på vilkår, der er mere gunstige end, hvad uafhængige parter måtte have / 61 aftalt. I en sådan situation vil sælgerkreditten blive værdiansat til brug for vurderingen af, om kreditor har opnået et markedsmæssigt vederlag for det solgte aktiv, ligesom der kan blive tale om en løbende regulering af en eventuel rentefordel for debitor. Skatteministeriets påstand, som ikke har hjemmel i retskilder omkring virksomhedsskatteloven, er dermed heller ikke i overensstemmelse med beskatningen i analoge situationer. 2.3 Bevisbyrden Hvis det måtte blive lagt til grund, at der er mulighed for at anse en lavt forrentet sælgerfinansiering som hævet fra en sælgers virksomhedsordning, gøres det gældende, at bevisbyrden for, at sælgerfinansieringen ikke var markedssvarende, påhviler Skatteministeriet. Det er således helt sædvanligvis skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at selvangivelsen ikke kan danne grundlag for skatteansættelsen, jf. Redegørelse om Retssikkerhed, Skatteministeriet, 1991, s. 95. Skattemyndighederne skal bevise, at pris og vilkår i en given transaktion afviger fra markedsvilkår. Hverken skatteforvaltningen eller Landsskatteretten har tilsyneladende fundet anledning til at foretage objektive undersøgelser af, om de aftalte vilkår var markedssvarende. I begge instanser er sagerne blevet afgjort på skatteforvaltningens og Landsskatterettens synspunkt om, hvad uafhængige parter ville have aftalt. I forhold til de forrentede sælgerpantebreve, som blev påtaget i forbindelse med Afdødes delsalg er der henvist til en manglende afdragsplan samt en vurdering af sælgerpantebrevenes samlede andel af købesummen, men rentens størrelse blev ikke nærmere analyseret. For ingen af de pågældende sælgerpantebreve blev der foretaget en vurdering af de kommercielle begrundelser for de pågældende virksomhedshandler og de fremtidige synergier, som sælgerne ville kunne opnå gennem et delsalg af virksomhederne til deres børn. Der var netop sådanne væsentlige kommercielle begrundelser for de pågældende salg, hvilket skal tages i betragtning, men hvilket Landsskatteretten undlod. Landsskatterettens kendelser er også på dette område fejlbehæftede. Landsskatteretten burde således have analyseret sagsøgernes kommercielle begrundelser for handlerne nærmere og i øvrigt have undergivet sælgerpantebrevenes vilkår en sammenligning med sælgerpantebreve i virksomhedshandler mellem uafhængige parter. Det gøres gældende, at samtlige lån var indgået på armslængdevilkår. Sagsøgerne vil under forklaringerne påvise, at begrundelsen for at acceptere sælgerpantebreve på anfordringsvilkår i forbindelse med / 62 virksomhedshandlerne var ønsket om at etablere en fælles drift med købernes virksomhed. Dette ville føre væsentlige synergier med sig og var således konkret erhvervsmæssigt begrundet. De pågældende sælgerpantebreve var sikrede ved den fortsatte drift af virksomhederne, og ville kunne blive tilbagebetalt i løbet af ganske kort tid. Risikoen var således minimal på pantebrevene. Kursen på anfordringskreditter er i øvrigt, efter almindelig praksis, pari. For så vidt angår de forrentede sælgerpantebreve gøres det gældende, at renten svarede til et fair markedsniveau, henset til, hvor hurtigt sælgerkreditterne ville blive indfriet og dermed henset til risikoprofilen. Også for disse sælgerpantebreve var der, udover en markedssvarende rente, et ønske om en fælles drift til alles bedste. Samtlige sælgerkreditter var erhvervsmæssige, når henses til formålet med at etablere sælgerkreditterne, disses risikoprofil og vilkår i øvrigt. 2.4 Lighedsgrundsætning Det gøres gældende, at det vil stride mod en lighedsgrundsætning, såfremt sælgerkreditter ydet til nærtstående skulle anses for hævet, mens sælgerkreditter i andre sammenhænge ikke anses for hævet. 2.5 Tidspunkt for genoptagelsen Skatteministeriet påstår en beskatning gennemført i hhv. 2012 og 2013 for sælgerkreditter, der ligger så langt tilbage som 2001. Der er enighed om, at sælgerkreditterne er ydet uden for de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26 og at der ikke er mulighed for ekstraordinær genoptagelse. Ikke desto mindre mener Skatteministeriet, ligesom Landsskatteretten, at der er mulighed for at genoptage selvangivelserne. Skatteministeriet henviser i sin duplik til en ministerudtalelse fra 2014, som omhandler muligheden for at korrigere en saldo på indskudskontoen i virksomhedsordningen, således at den korrekte saldo kan lægges til grund for fremtidige skatteansættelser. Denne udtalelse angår jo en væsentlig anden situation end i nærværende sag, hvor der ikke er tale om at foretage en beskatning, der vil have virkning for fremtidige skatteansættelser. I nærværende sag ønsker man at gennemføre en beskatning af en enkeltstående disposition, en påstået hævning, der i givet fald fandt sted på tidspunktet, hvor pantebrevene blev udstedt. Der er i øvrigt en del andre situationer, hvor en manglende genoptagelsesadgang får en virkning for en fremtidig situation. Der kan for eksempel være tale om underskud, der kan fremføres, men som baserer sig på afskrivninger, der ikke kan genoptages eller for eksempel en anskaffelsessum, der er opnået på baggrund af en familiehandel i et tidligere år til en for høj pris. Den kan heller ikke korrigeres i forbindelse med, at køberen senere sælger. / 63 Genoptagelsesreglerne er netop indsat for at give både skatteydere og skattemyndigheder en absolut frist for at søge genoptagelse, uanset om en tidligere disposition rækker frem i tid. Landsskatteretten henviste ikke til den nævnte ministerudtalelse, der som nævnt også er irrelevant for sagens afgørelse, men udtalte i stedet, at ”Klageren har imidlertid de facto valgt at medtage tilgodehavende under virksomhedsordningen i indkomståret 2013 og SKAT har i øvrigt ikke tidligere haft tilstrækkeligt grundlag for at anfægte denne bogføring.” Dvs. Landsskatteretten lagde vægt på to forhold: i) at skatteyderen ved sit eget selvangivelsesvalg i et ”åbent år” har valgt at medtage tilgodehavendet. Der er dermed tale om en slags ”egen- skyldsbetragtning” , som ifølge Landsskatteretten må overtrumfe de objektive forældelsesregler i skatteforvaltningsloven og ii) at skatteforvaltningen ikke tidligere havde haft mulighed for at anfægte bogføringen. Der er dermed tale om et suspensionslignende synspunkt. Landsskatterettens synspunkt omkring ”egen skyld” er lodret i strid med skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, som kun tillægger fejl ved selvangivelsen betydning, når fejlen er begået med grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (som Skatteministeriet er enig i ikke kan anvendes i nærværende sag). Fejl ved en selvangivelse, der skyldes simpel uagtsomhed, kan ikke føre til en udvidet genoptagelsesadgang, selvom fejlen eventuelt måtte føre til, at Skattestyrelsen ikke opdager, at selvangivelsen er forkert. Det samme gælder i relation til suspension. Reglerne om ekstraordinær genoptagelse, som Skatteministeriet som nævnt anerkender ikke finder anvendelse i denne sag, tager ikke hensyn til skattemyndighedernes mulighed for at anfægte bogføringen. Genoptagelsesreglerne suspenderes således ikke ved manglende kendskab til kravet og Landsskatterettens afgørelse er også her klart forkert. Det gøres således gældende, at genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 ikke hjemler en adgang til ekstraordinært at beskatte påståede hævning fra hhv. 2001, 2008 og 2011 i hhv. 2012 og 2013.” Skatteministeriet har i påstandsdokument af 9. januar 2023 anført følgende: ”3. ANBRINGENDER 3.1 Lånenes medtagelse i sagsøgernes respektive virksomhedsordninger / 64 Efter virksomhedsskattelovens § 1 … kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit 1 (dvs. §§ 1-22) på ”indkomst fra virksomheden ”. Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 1. pkt., kan aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, ikke indgå i den selvstændige erhvervsvirksomhed og dermed i virksomhedsordningen. Dog kan både blandet benyttede ejendomme, biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere indgå, jf. nærmere virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2.-3. og 5. pkt. Efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, 2. pkt. …, skal den skattepligtiges bogføring tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Det følger heraf, at det – ud over de positivt opremsede blandet benyttede aktiver – kun er aktiver, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, som kan indgå i virksomhedsordningen, og at der skal ske en opdeling i virksomhedsøkonomi og privatøkonomi. Dermed følger det tillige af bestemmelserne, at et privat udlån ikke kan indgå i virksomhedsordningen, ligesom det følger af bestemmelserne, at et privat udlån heller ikke kan indgå delvist i virksomhedsordningen, som sagsøgerne hævder ... I forarbejderne til virksomhedsskatteloven, jf. lovforslag nr. 107 af 5. december 1985 …, de specielle bemærkninger til § 11, fremgår også følgende … ”Virksomheden kan ikke yde »lån« til den skattepligtiges ægtefælle eller til nært beslægtede. Virksomheden er ikke et selvstændigt retssubjekt. Et eventuelt lån vil derfor anses for ydet af den skattepligtige. Hvis den skattepligtige finansierer långivningen ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen i den sædvanlige prioriteringsorden efter § 5.” (mine understregninger) I overensstemmelse hermed fremgår følgende af svaret på spørgsmål 89 fremsat under udvalgsbehandlingen af lovforslaget til virksomhedsskatteloven … ”Da virksomheden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har erhvervsmæssig karakter. Hvis den skattepligtige finansierer privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioriteringsordenen i § 5. Virksomheden kan dog godt give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer. Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer m.v.” Sagsøgerne har i overensstemmelse hermed erkendt, at ”… private udlån ikke kan foretages fra virksomhedsordningen. Såfremt der foretages private / 65 udlån med midler fra virksomhedsordningen, skal beløbet anses for hævet i virksomheden ” ... De lån, som sagsøgerne har ydet til deres respektive børn, er af privat og ikke erhvervsmæssig karakter. Som anført af Landsskatteretten … er det afgørende for, om et udlån erhvervsmæssigt, hvorvidt udlånet kan anses for at være sket på sædvanlige markedsvilkår, herunder om en lignende sælgerfinansiering ville have fundet sted overfor en uafhængig tredjemand, og hvorvidt udlånet kan anses for et normalt led i virksomhedens drift. Et lån kan med andre ord kun anses for erhvervsmæssigt, hvis det både er på markedsvilkår og er et normalt led i virksomhedens drift. At begge disse betingelser er en forudsætning for, at et lån kan anses for erhvervsmæssigt understøttes af reglerne om sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen, idet betingelserne så meget desto mere må gælde for (direkte) udlån fra virksomhedsordningen. Af forarbejderne til bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 2 … og forarbejderne til dens forgænger i § 10, stk. 7 …, om, at en sikkerhedsstillelse ikke anses for en hævning, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, fremgår udtrykkeligt, at sikkerhedsstillelsen skal kunne opfylde to betingelser, før den kan anses for foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition: For det første skal der være tale om, at behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand,jf. også UfR 2013.2382 H … Og for det andet skal sikkerhedsstillelsen være foretaget på armslængdevilkår, hvilket også er i overensstemmelse med øvrig praksis om sondringen mellem erhvervsmæssige og private dispositioner, jf. f.eks. SKM2011.783.ØLR (M 151) og SKM2004.107.ØLR … Ingen af sagsøgernes respektive udlån opfylder de to (kumulative) betingelser. Sagsøgernes virksomheder var ikke beskæftiget med pengeudlån, og der var ingen erhvervsmæssig relation mellem virksomhederne og sagsøgernes børn, men alene en relation bestående i børnenes (delvise) ejerskab efter sagsøgernes overdragelse af deres respektive virksomheder. Lånene var derfor ikke et normalt led i virksomhedernes drift. Udlånene fra sagsøgernes virksomheder til sagsøgernes respektive børn blev desuden ikke foretaget på markedsvilkår, jf. herved vedlagte oversigt over lånevilkårene ... / 66 Som det fremgår af oversigten, og som fremhævet af SKAT samt Landsskatteretten, blev der ikke aftalt afdragsprofil eller sikkerhedsstillelse for nogen af lånene, og hovedparten af lånene var tilmed uforrentede. Fire af Afdødes seks lån var forrentet med ”mindsterenten” 4 %, 4 % og 3 %, men det er ikke godtgjort, at dette er i nærheden af markedsrenten – og navnlig ikke, når henses til de øvrige lånevilkår, herunder den manglende sikkerhedsstillelse. Samlet set har sagsøgernes respektive virksomheder – på trods af, at det intet havde med virksomhedernes drift at gøre – finansieret, at sagsøgernes respektive børn kunne erhverve sagsøgernes respektive virksomheder, uden at børnene skulle erlægge en kontant købesum, uden at børnene var forpligtet til at afdrage på lånene, og uden at børnene har stillet sikkerhed for lånene – og tilmed på stærkt fordelagtige rentevilkår. Sagsøgerne har da heller ikke – trods Skatteministeriets opfordring A og B …– bestridt, at lånene fra deres respektive virksomheder ikke foretaget på armslængdevilkår, men i stedet gjort gældende, at spørgsmålet ikke er relevant ... Der er i den sammenhæng ikke grundlag for sagsøgernes synspunkt om, at det skulle påhvile Skatteministeriet at godtgøre, hvordan uafhængige parter ville have sammensat købesummen anderledes, herunder at lånevilkårene havde været anderledes end i sagsøgernes udlån til deres respektive børn ... Bevisbyrden for, at lånene opfylder betingelserne for at indgå i virksomhedsordningen, herunder at de er på armslængde-/markedsvilkår, påhviler efter almindelige bevisbyrderegler sagsøgerne, jf. også TfS 1996, 305 V ... Det gælder så meget desto mere, når henses til, at der er tale om dispositioner mellem interesseforbundne parter, hvor de vedtagne vilkår ikke uden videre kan lægges til grund som markedsvilkårene, jf. f.eks. UfR 2003.2141 H ... At en uafhængig tredjemand skulle være indstillet på at acceptere tilsvarende vilkår er under alle omstændigheder så usandsynligt, at et nærmere bevis fra Skatteministeriets side er upåkrævet. Der er heller ikke grundlag for sagsøgernes synspunkt om, at fordringer, der er modtaget som vederlag ved salg af en virksomhed i virksomhedsordningen, kan indgå i virksomhedsordningen, og at det, i hvert fald når der ikke er tale om misbrug eller omgåelse i øvrigt, er afgørende, at fordringerne udgør en del af vederlaget for virksomheden ... Sagsøgernes synspunkt er navnlig støttet på virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 … hvorefter salgssummen indgår i virksomhedsordningen, hvis den skattepligtige (som i nærværende sag) afstår en ideel andel af en virksomhed ... / 67 Der er imidlertid ingen holdepunkter for, at det forhold, at salgssummen for en andel af virksomheden efter virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 …, indgår i virksomhedsordningen, medfører, at lånefinansieringen af samme salgssum også kan indgå i virksomhedsordningen. Bestemmelsen er således uden relevans for afgørelsen af nærværende sag. Tilsvarende giver principperne om vederlagsnæring, som sagsøgerne også har henvist til …, heller ingen støtte for, at sagsøgernes udlån til deres respektive børn skal indgå i virksomhedsordningen. Fordringerne på børnene er således ikke erhvervet som led i næring, men som led i sagsøgernes overdragelse af deres respektive virksomheder, hvilket er uden tilknytning til sagsøgernes næringsvirksomhed i form af landbrug. 3.2 Indkomstændringernes overensstemmelse med fristreglerne Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 …, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1 …, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Skattemyndighedernes ændringer af sagsøgernes indkomst er i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 …, og sagsøgerne har ikke påvist noget grundlag for, at de har krav på, at deres materielt forkerte skatteansættelser skal opretholdes også i de år, der ligger inden for den ordinære ansættelsesfrist. Det forhold, at der er forkerte skatteansættelser både uden for og inden for den ordinære ansættelsesfrist, og at der er tale om samme fejl, fører i sagens natur ikke til, at skattemyndighederne er udelukket fra at ændre sagsøgernes skatteansættelser inden for ansættelsesfristerne. At skattemyndighederne som konsekvens af, at sagsøgernes udlån ikke kan medtages i deres respektive virksomhedsordninger, har anset beløbene for hævet, har endvidere ikke karakter af, at ”… skattemyndighederne vilkårligt kan flytte hævninger fra et indkomstår til et andet ”, som sagsøgerne hævder ... Allerede fordi der ikke tidligere er foretaget en hævning, kan der ikke være tale om at ”flytte hævninger” . Den omstændighed, at skattemyndighederne ikke kan ændre sagsøgernes skatteansættelser allerede fra det indkomstår, hvor sagsøgerne første gang uberettiget medtog udlånene i deres virksomhedsordninger, er desuden alene en følge af skatteforvaltningslovens genoptagelsesregler og ikke udtryk for nogen vilkårlighed. En skattepligtig, herunder sagsøgerne, har ikke noget retskrav på, at et aktiv, der er uberettiget placeret i virksomhedsordningen, skal forblive i ordningen, når der ikke er grundlag for at genoptage det år, hvor aktivet første gang blev medtaget i virksomhedsordningen. / 68 Det følger af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, sidste pkt. …, at den skattepligtige ved en tilkendegivelse om (fortsat) anvendelse af virksomhedsordningen skal oplyse skattemyndighederne om bl.a. størrelsen af afkastgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, sidste pkt. Efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 …, opgøres afkastgrundlaget som virksomhedens aktiver med fradrag af bl.a. gæld ved hvert indkomstårs begyndelse, jf. § 8, stk. 1, og det er dermed forudsat, at der skal ske en løbende stillingtagen til, hvilke aktiver der anses for virksomhedsaktiver. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5 …, viser i overensstemmelse hermed, at der kan ske overførsel af aktiver, der allerede er medtaget i virksomhedsordningen. Inden for ansættelsesfristen kan der dermed – både på skattemyndighedernes og den skattepligtiges initiativ – ske regulering af afkastgrundlag og overførsel af virksomhedens aktiver. Idet overførslen af lånene til sagsøgernes respektive børn fra sagsøgernes respektive virksomheder til sagsøgernes respektive privatøkonomier ubestridt er gennemført inden for den ordinære ansættelsesfrist, er overførslen i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens fristregler. 3.3 Administrativ praksis, proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen Sagsøgerne har – både i relation til spørgsmålet om anerkendelse af udlånene som erhvervsmæssige og tidspunktet for lånenes hævning – gjort gældende, at skattemyndighedernes afgørelser er i strid med en fast administrativ praksis ... Det er sagsøgerne, der har bevisbyrden for, at der foreligger en bindende administrativ praksis, jf. f.eks. UfR 2011.3305 H … og UfR 2014.378 H ... På trods heraf har sagsøgerne imidlertid hverken konkretiseret eller underbygget deres synspunkter nærmere, og de har derfor ikke løftet deres bevisbyrde for, at skattemyndighedernes afgørelser strider imod en bindende administrativ praksis. Der er dermed ikke grundlag for at anse beskatningen for udelukket som følge af en bindende administrativ praksis. Tilsvarende er der ikke noget grundlag for, at proportionalitetsprincippet, der er påberåbt til støtte for, at der ikke kan ske genoptagelse som sket …, skulle udelukke beskatning. Skattemyndighedernes afgørelser er i det hele lovbundne afgørelser, som ikke efterlader et spillerum for den lovlige afgørelse og dermed proportionalitetsbetragtninger. Endelig har sagsøgerne anført, at ”Skatteministeriet er afskåret fra generelt – efter en lighedsgrundsætning – at nægte sælgerfinansiering, der er udstedt i familieoverdragelser fra at være omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 ” ... Sagsøgerne har heller ikke på dette punkt fremlagt beviser for en / 69 modsatrettet praksis. Der er derfor ikke grundlag for at anse beskatning for udelukket som følge af en lighedsgrundsætning, hvorved i øvrigt bemærkes, at en lighedsgrundsætning ikke kan berettige sagsøgerne til en retsstilling, der strider imod loven, jf. UfR 2013.207 H … og UfR 2003.2005 H ...” Landsrettens begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Afdøde drev selvstæn-dige erhvervsvirksomheder med landbrug, og de anvendte hver især virksom-hedsordningen i virksomhedsskatteloven på indkomst fra deres virksomheder. I 2001 overdrog Afdøde 20 % af landbrugsejendommen Ejendom 1 til sin datter, Vidne. Der opstod i den forbindelse en fordring, hvorefter Vidne skyldte 1.340.892 kr. Fordringen, der som mellemregning blev aktiveret som et tilgodehavende i virksomheden, henstod uforrentet. I indkomståret 2012 var tilgodehavendet fortsat medtaget som et aktiv i virksomheden, nu med en saldo på 745.363 kr., idet mellemregningen var blevet nedbragt som følge af en-keltstående afdrag, herunder i form af gaver til Vidne fra hendes forældre. I 2008 overdrog Afdøde 80 % af landbrugsejendommen Ejendom 2 til sin søn, Person 3. Som en del – ca. 54 % – af overdragelsessummen blev der oprettet tre gældsbreve vedrørende udlån på henholdsvis 2,5 mio. kr., 2,2 mio. kr. og 2.238.539 kr. med Afdøde som kreditor og Person 3 som debitor. Ifølge gældsbrevene kunne udlånene, der blev aktiveret som fordringer i virksomheden, opsiges af Afdøde med 6 måneders varsel, og Person 3 kunne til enhver tid indfri eller betale afdrag på gælden. Lånet på 2,5 mio. kr. skulle forrentes ”med den til enhver tid gældende mind-sterente” , og de øvrige lån skulle forrentes med 4 % p.a. I indkomståret 2012 var udlånene fortsat medtaget som aktiver i virksomheden. I 2013 overdrog Afdøde de resterende 20 % af Ejendom 2 til Person 3. Til berigtigelse af overdragelsessummen blev der oprettet to gælds-breve vedrørende lån på i alt 1.621.860 kr. med Afdøde som kredi-tor og Person 3 som debitor. Også disse fordringer blev medtaget som aktiver i virksomheden. For så vidt angår gældsbrevet på 1.215.000 kr., var der aftalt forrentning med 3 % p.a. og i øvrigt samme opsigelses-, indfrielses- og afdrags-vilkår som i gældsbrevene fra 2008. Der foreligger ikke oplysninger om even-tuelle aftalevilkår for det andet gældsbrev. Ved handelsaftale af 2. marts 2012 overdrog Sagsøger 1 og Sagsøger 2 med virkning pr. 1. januar 2012 halvdelen af deres landbrugsejendom til deres søn, Person 1. Som en del af købesummens berigtigelse yde-de Sagsøger 1 og Sagsøger 2 et lån på 2,5 mio. kr. til / 70 Person 1. Lånet, der blev aktiveret som en fordring i virksomheden, blev aftalt at være rente- og afdragsfrit og med opsigelse på anfordringsvilkår. Købesummen blev endvidere delvis berigtiget med en mellemregning på 833.693 kr., som også blev aktiveret i virksomheden. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 overdrog samtidig halvdelen af virksomhedens mink og minkskind mv. til Person 1. Købesummen blev berigtiget ved en mellem parterne uforrentet mellemregning, som også blev aktiveret i virksomheden. I indkomståret 2013 var lånet på 2,5 mio. kr. og de to mellemregninger på henholdsvis 833.693 kr. og 2.788.000 kr. medtaget som aktiver i virksomheden med halvdelen til hver af ægtefællerne. Skattemyndighederne har anset de nævnte udlån som sælgerfinansiering båret af private interesser og har anset dem for hævet ud af virksomhedsordningerne i indkomstårene 2012, henholdsvis 2013, således at den personlige indkomst for Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Afdøde i disse år er blevet forhøjet tilsvarende. Sagen angår, om skattemyndighederne har været berettiget hertil. Det er i første række spørgsmålet, om skattemyndighederne har haft hjemmel i virksomheds- skatteloven til at anse de omhandlede lån for hævet ud af virksomhedsordning- erne. I givet fald er der spørgsmål, om lånene har haft erhvervsmæssig karakter og om, hvem der har bevisbyrden herfor. Hvis et eller flere af lånene må anses for ikke at have erhvervsmæssig karakter, er det spørgsmålet, om den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 er til hinder for at anse lånene for hævet ud af virksomhedsordningerne i indkomstår, der ligger efter de år, hvor de enkelte lån blev etableret. Om hjemmel Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt., kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende den i loven fastsatte virk- somhedsordning på indkomst fra virksomheden. Det er efter lovens § 2 en be- tingelse for at anvende virksomhedsordningen bl.a., at der udarbejdes et selv- stændigt regnskab for virksomheden, således at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår – med nærmere anførte undtagelser – ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed, jf. lovens § 1, stk. 3. Som fastslået af Højesteret i dom af 31. maj 2013 (UfR 2013.2382), der angik indkomstårene 2001 og 2002, kan en virksomhed omfattet af virksomhedsordningen yde lån, uden at dette anses for en overførsel efter virksomhedsskattelovens § 5, forudsat at lånene har erhvervsmæssig karakter, jf. herved forarbejderne til denne bestemmelse. Virksomheden kan således give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til / 71 virksomheden, f.eks. varedebitorer, eller placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer mv. Hvis den skattepligtige derimod finansierer privat långivning, herunder til en ægtefælle eller nært beslægtede, ved at hæve beløb i virksomheden, er der tale om overførsel af værdier til den skattepligtige i henhold til lovens § 5. Om lån ydet af en virksomhed til virksomhedsejerens ægtefælle eller andre nært beslægtede, f.eks. virksomhedsejerens børn, er et privat og derfor virksomheden uvedkommende lån, beror således på en konkret vurdering af, om lånet er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og på markedsvilkår, herunder om lånet er ydet på armslængdevilkår, jf. herved til- lige forudsætningsvis forarbejderne til virksomhedsskattelovens § 4 b (tidligere § 10, stk. 7). Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, hvordan virksomhedsejeren nærmere har betegnet lånet, f.eks. som sælgerkredit eller vederlagsfordring, og landsretten finder, at der ikke i virksomhedsskatteloven eller dens forarbejder er holdepunkter for at antage, at det har betydning for vurderingen, at et lån er ydet i forbindelse med hel eller delvis afståelse af virksomheden som led i et generationsskifte. Der er herefter ikke grundlag for sagsøgernes synspunkt om, at skattemyndighedernes afgørelser savner hjemmel i virksomhedsskatteloven. Det, sagsøgerne i øvrigt har anført, herunder om en lighedsgrundsætning og om afståelse mv. af virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens kapitel 5, kan på den anførte baggrund ikke føre til et andet resultat med hensyn til spørgsmålet om hjemmel for skattemyndighederne. Om lånene har erhvervsmæssig karakter Det beror som anført på en konkret vurdering, om de omhandlede lån har haft erhvervsmæssig karakter, således at de har kunnet indgå i den selvstændige erhvervsvirksomhed og dermed i virksomhedsordningen. Det påhviler sagsøgerne at godtgøre dette, herunder at lånene til deres børn blev ydet på armslængdevilkår. Landsretten finder, at ingen af de lån, som Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Afdøde ydede til deres børn, kan anses for at have erhvervsmæssig karakter. Pengeudlånene havde således ikke med landbrugs-virksomhedernes drift at gøre, og det kan heller ikke antages, at etablering af fælles drift med køberne – virksomhedsejernes børn – indebar sådanne positive effekter for virksomhederne, at lånene af den grund havde erhvervsmæssig karakter. Lånene må tværtimod anses at være ydet som udslag af virksomheds-ejernes personlige interesse i at finansiere generationsskifte af virksomhederne, og det er ikke godtgjort, at vilkårene for de enkelte lån har været markedsmæs-sige. / 72 Da de omhandlede udlån således ikke kan anses for at have været af erhvervsmæssig karakter , har lånene ikke kunnet indgå som aktiver i Sagsøger 1's, Sagsøger 2's og Afdødes virksomhedsordninger. Konsekvenserne af, at udlånene ikke kan indgå i virksomhedsordningen De skattemæssige konsekvenser af det anførte er, at udlånene skal anses for hævet ud af virksomhedsordningerne, hvorved der er sket en overførsel af værdier til Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Afdøde i henhold til virksomhedsskatteloven § 5, jf. også Højesterets dom af 31. maj 2013 (UfR 2013.2382). Det forhold, at skattemyndighederne ikke tidligere har grebet korrigerende ind over for, at udlån af den omhandlede karakter er indgået som aktiver i virksomheder under virksomhedsordningen, kan ikke sidestilles med en positiv afgørelse om spørgsmålet, jf. Højesterets dom af 30. juni 2017 (UfR 2017.2960). Der ses således ikke at have foreligget en fast administrativ praksis, som har afskåret skattemyndighederne fra uden forudgående offentlig tilkendegivelse at anse lånene for hævet ud af virksomhedsordningerne . Det er herefter spørgsmålet, om ændringerne er i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens fristregler. Skattemyndighederne har anset hævningerne for sket i indkomstårene 2012 (Afdøde) og 2013 (Afdøde, henholdsvis Sagsøger 1 og Sagsøger 2). Det er ubestridt, at skattemyndighederne har kunnet foretage ændring af skatteansættelserne for disse indkomstår, jf. fristen for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og der er med hensyn til fristspørgsmålet således ikke tvist om de to lån på i alt 1.621.860 kr., som Afdøde ydede til Person 3 i 2013. For så vidt angår de øvrige lån, har sagsøgerne gjort gældende, at hævningerne må anses at være sket i de indkomstår, hvor de enkelte lån blev etableret – henholdsvis 2001 og 2008 for Afdødes vedkommende og 2012 for Sagsøger 1 og Sagsøger 2's vedkommende – og at eventuel beskatning hos Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Afdøde således skulle være sket i disse indkomstår. Der er enighed om, at betingelserne for at foretage ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 ikke er opfyldt, og spørgsmålet er derfor, om skattemyndighederne har været berettigede til at anse lånene for hævet ud af virksomhedsordningerne i indkomstår, der ligger efter de år, hvor de enkelte lån blev etableret. / 73 Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Afdøde valgte at benyt-te virksomhedsordningen i alle indkomstårene fra 2001, og indkomsten for dis-se år har herefter alene har været undergivet den foreløbige beskatning, som virksomhedsordningen indebærer, jf. herved virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2. Også i indkomstårene 2012 og 2013 medtog Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Afdøde de omhandlede lån – med aktuel saldo – som aktiver, selv om lånene ikke kunne indgå i deres selvstændige erhvervsvirk- somheder. Landsretten finder på denne baggrund, at skattemyndighederne har været be- rettigede til at anse lånene for hævet ud af virksomhedsordningerne i ind- komstårene 2012 og 2013, således at der fra og med disse indkomstår er lagt korrekte aktivbeholdninger i erhvervsvirksomhederne til grund, jf. herved tillige Højesterets dom af 24. september 2003 (UfR 2003.2515). Det bemærkes, at dette resultat vil være overensstemmende med skattemyndig- hedernes adgang til at korrigere en fejlagtigt opgjort indskudskonto, jf. herved skatteministerens svar på spørgsmål 26 i forbindelse med det lovforslag, der førte til lov nr. 992 af 16. september 2014 (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.). Konklusion Skatteministeriets påstand tages til følge. Sagsomkostninger Efter sagens principielle karakter og vidererækkende betydning finder landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Der er herunder lagt vægt på, at der ikke tidligere er grebet korrigerende ind over for, at udlån af den omhandlede karakter er indgået som aktiver i virksomheder under virksomhedsordningen, jf. herved tillige Højesterets dom af 30. juni 2017 (UfR 2017.2960). THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 17 marts 2023 Sag BS-38385/2019-OLR (14. afdeling) <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> (advokat Thomas Frøbert for alle) mod Skatteministeriet (advokat Mattias Chor) Landsdommerne Michael Kistrup, Benedikte Holberg og Mikael Friis Rasmussen har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Retten i Odense den 15. februar 2019. Ved kendelse af 28. august 2019 er sagen henvist til behandling ved landsretten som 1.instans efter retsplejelovens $ 226, stk. 1. Sagen angår; om sagsøgernes udlån opstået som led i glidende generationsskifter kan indgå i virksomhedsskatteordningen; jf. virksomhedsskattelovens $ 1, og i givet fald de skattemæssige konsekvenser af en fejlagtig placering i virksomhedsskatteordningen. Påstande Sagsøgerne, <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> har nedlagt følgende sideordnede påstande: Skatteministeriet skal anerkende, at <anonym>Sagsøger 1's</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2's</anonym> fordringer opstået i forbindelse med delafståelse af virksomhed ikke skal anses for hævet fra <anonym>Sagsøger 1's</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2's</anonym> virksomhedsordninger i 2013. Skatteministeriet skal anerkende; at <anonym>Afdødes</anonym> fordringer opstået i forbindelse med delafståelse af virksomhed ikke skal anses for hævet fra <anonym>Afdødes</anonym> virksomhedsordning i 2012,0g at fordringer opstået i forbindelse med delafståelse af virksomhed ikke skal anses for hævet fra <anonym>Afdødes</anonym> virksomhedsordning i 2013. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Vedrørende <anonym>Sagsøger 1</anonym> og <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> havde i en årrække i fællesskab drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med pelsdyravl fra en landbrugs-ejendom ved Odense og anvendte virksomhedsordningen i virksomheds-skatteloven på indkomst fra virksomheden . Virksomhedens resultat blev ligedelt mellem ægtefællerne. Med henblik på, at <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> sammen med deres søn, <anonym>Person 1</anonym> skulle drive landbrugsvirksomheden videre i interessentskabsform; overdrog ægtefællerne ved handelsaftale af 2 marts 2012 halvdelen af landbrugsejendommen til <anonym>Person 1</anonym> med virkning fra den 1.januar 2012 for en købesum på 12.665.000 kr. Som en del af købesum-mens berigtigelse ydede <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> et lån på 2,5 mio. kr; til <anonym>Person 1</anonym> Købesummen blev i øvrigt berigtiget ved overtagelse af prioritetsgæld på i alt 7.853.907 kI., en gave på 593.400 kr., overtagelse af en anslået passivpost på 884.000 kr. og en mellemregning på 833.693 kr. Lånet; der blev aktiveret som en fordring i virksomheden; blev aftalt at være rente- og afdragsfrit og med opsigelse på anfordringsvilkår. Mellem-regningen på 833.693 kr. blev også aktiveret som en fordring i virksomheden <anonym>Sagsøger 1</anonym> og <anonym>Sagsøger 2</anonym> overdrog samtidig halvdelen af virksomhedens mink 0g minkskind mv. til <anonym>Person 1</anonym> Købesummen herfor på 5.728.716 kr. blev berigtiget ved en mellem parterne uforrentet mellemregning, som også blev aktiveret i virksomheden. Denne mellemregning blev efterfølgende nedbragt; således at den ultimo 2013 udgjorde 2.788.802 kr. Iindkomståret 2013 var udlånet på 2,5 mio. kr. og de t0 mellemregninger på henholdsvis 833.693 kr. og 2.788.802 kr. medtaget som aktiver i virksomheden med halvdelen til hver ægtefælle . <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> havde endvidere i 2011 ydet <anonym>Person 1</anonym> et privat lån på 200.000 kr., og dette udlån blev også placeret i virksomhedsordningen som en fordring med halvdelen til hver ægtefælle. Sagen for landsretten vedrører dog ikke dette udlån. SKAT traf den 17.marts 2017 afgørelser om forhøjelse af <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>2's</anonym> personlige indkomst for 2013 som følge af, at de tilgodehavender; som var opstået hos ægtefællerne i forbindelse med den delvise afståelse af landbrugsvirksomheden til deres søn, skulle anses for hævet ud af virksomhedsordningen. <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> klagede over SKATs afgørelser til Landsskatteretten; som den 16.november 2018 stadfæstede SKATs afgørelser i forhold til begge ægtefæller: I Landsskatterettens afgørelse vedrørende <anonym>Sagsøger 1</anonym> der er ligelydende med afgørelsen vedrørende <anonym>Sagsøger 2</anonym> hedder det bl.a.: "SKAT har ikke anset klagerens tilgodehavender; opstået i forbindelse med delafståelse af sin virksomhed, som erhvervsmæssige aktiver; Som konsekvens heraf har SKAT hævet lånene ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2013 SKAT har ikke anset klagerens udlån til sønnen i 2011, som et erhvervsmæssigt aktiv. Som konsekvens heraf har SKAT hævet lånet ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2013. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren driver sammen med sin ægtefælle <anonym>Virksomhed</anonym> med <anonym>CVR nr 1</anonym> Virksomhedens resultat ligedeles mellem ægtefællerne. Derudover er klageren interessentskabsdeltager i <anonym>Virksomhed IS</anonym> med <anonym>CVR nr 2</anonym> Begge virksomheder har til formål at drive avl af pelsdyr mv. Klageren har valgt' beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven Klageren og dennes ægtefælle afstod halvdelen af ejendommen <anonym>Adresse</anonym> 1 <anonym>Odense</anonym> til deres søn i 2012 Ved overdragelse har klageren aktiveret et anfordringstilgodehavende på 2.500.000 kr: i virksomhedsordningen. Anfordringslånet er aftalt uden rentetilskrivning og uden afdragsprofil. I forbindelse med gaveanmeldelse i 2012 og passivpostberegningen blev der etableret en mellemregning på 833.693 kr. Mellemregningen blev ligeledes placeret i virksomhedsordningen: Det fremgår af virksomhedens regnskaber for 2013-2015, at der ikke har været bevægelser på mellemregningen eller afdraget på anfordringstilgodehavende Ligeledes er der i forbindelse med overdragelse af andelen af virksomheden etableret en mellemregning på 2.788.802 kr. vedrørende salg af besætning skind og kornbeholdning. Dette er en uforrentet mellemregning, som ultimo 2013 udgjorde 2.788.802 kr., ultimo 2014 udgjorde 3.047.373 kr. og ultimo 2015 udgjorde 2.927.435 kr. Ifølge SKAT viser lånedokumentet; at der ikke er aftalt afdrags-, rente-_ eller sikkerhedsprofil for mellemregningen eller anfordringstilgodehavendet. I forbindelse med overdragelsen af halvdelen af virksomheden; herunder ejendommen <anonym>Adresse 1</anonym> i 2012 blev der således oprettet 3 tilgodehavender. Ialt en samlet sælgerfinansiering på 6.122.495 kr: Klageren og dennes ægtefælle placerede tilgodehavenderne i virksomhedsordningen ved udarbejdelsen af skatteregnskabet for 2012 Af klagerens skatteregnskab for 2013 fremgår et udlån til klagerens søn på 200.000 kr., som er placeret i virksomhedsordningen Ifølge en skrivelse af 19.januar 2017 blev udlånet etableret i 2011.I 2014 var udlånet nedbragt til 80.400 kr. SKATs afgørelse SKAT har ikke anset klagerens anfordringstilgodehavender opstået i henholdsvis 2011 og 2012 for erhvervsmæssige aktiver; og derfor kan de ikke indgå i virksomhedsordningen. Tilgodehavenderne på henholdsvis 200.000 kr., 2.500.000 kr., 833.693 kr: 0g 2.788.802 kr. udtages af virksomhedsordningen i indkomståret 2013 med dertil konsekvensrettelser indkomstårene 2014 og 2015. SKAT har anført følgende som begrundelse i afgørelsen: "1.4 SKATs bemærkninger 0g begrundelse 1.4.1. Anfordringstilgodehavender i virksomhedsordningen Det fremgår af virksomhedens balance for 2013, at du har placeret følgende udlån i virksomhedsordningen: 2141 01 Anfordringslån ifm <anonym>Person 1</anonym> 2141 02 Mellemregning ifm. handel <anonym>Person 1</anonym> 2191 00 Mellemregning <anonym>Person 1</anonym> Anfordringstilgodehavendemne er etableret i forbindelse med overdragelse af virksomhedens ejendomme til din søn, <anonym>Person 1</anonym> (sælgerfinansiering). SKAT finder ikke; at sælgerfinansiering på anfordringsvilkår er sædvanlig ved handel med tredjemand. Det er derfor SKATs opfattelse; at dine anfordringstilgodehavender er båret af private hensyn; 0g derfor anses for private aktiver Det betyder; at /5 anfordringstilgodehavenderne ikke kan indgå i din virksomhedsordning. Det er udelukkende dine erhvervsmæssige aktiver , der skal medtages i virksomhedsordningen, Det står i virksomhedsskattelovens § 1 og bestemmelsens forarbejder . Det følger af praksis, at et udlån kan indgå i virksomhedsordningen, hvis udlånet har været erhvervsmæssigt begrundet og har haft en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden. Et ikke-erhvervsmæssigt begrundet udlån anses for en privat hævning efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 5. Det står i SKA Ts juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.2.4. I SKM2015.728.LSR udtaler Landsskatteretten i et bindende svar , at der mellem parter kan udstedes et gældsbrev eller lignende som delvis berigtigelse af salgssummen i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af en erhvervsvirksomhed. Gældsbrevet skal være udstedt på markedsvilkår . Det gælder også mellem interesseforbundne parter og ved overdragelse med succession. I den pågældende sag ønskede en sælger at overdrage sin virksomhed helt eller delvist til sine døtre. I den forbindelse ønskedes købet finansieret via en mellemregning på anfordringsvilkår . Finansieringen kunne ikke godkendes som værende på markedsvilkår: mellemregningen ansås for begrundet i private hensyn. Det fremgår af afgørelsen, at fordi hele salgssummen berigtiges ved en mellemregning, er udlånet ikke erhvervsmæssigt. Landsskatteretten begrunder deres opfattelse med, at en tilsvarende finansiering ikke vil være sædvanlig i forhold til en uafhængig køber . Private udlån kan ikke indgå i virksomhedsordningen, og beløbet ansås derfor for hævet i virksomhedsordningen. I SKM2015.610.SR tog Skatterådet stilling til, om et tilgodehavende i forbindelse med salg af virksomhedsaktiver kunne indgå i virksomhedsordningen. Sagen omhandlede en minkavler , som påtænkte at sælge sin minkbesætning og lager af minkskind til et af ham 100 %- ejet selskab. Salgssummen ville udgøre 1 1 mio. kr ., og hensigten var , at den fulde finansiering skulle ske via et gældsbrev med en forrentning på diskontoen med tillæg af 4 %. Minkavleren forventede, at lånet ville være indfriet i løbet af 3-5 år . Minkhaller mv . ville fortsat være ejet i personligt regi under virksomhedsordningen, og der skulle ske udlejning til selskabet. Skatterådet opdelte fordringen i to. De 3 mio. kr . for salget af de levende minktæver og de resterende 8 mio. kr . for minkskindene på lager . De 8 mio. kr . karakteriserede Skatterådet som en driftskredit til selskabet, der måtte betragtes som et privat udlån og derfor en hævning i virksomhedsordningen. Derimod fandt skatterådet, at en fuld sælgerfinansiering af minktæverne med en passende forrentning og afdragstid på 3-5 år var sædvanlig ved handel med tredjemand i minkbranchen. Denne del af tilgodehavendet i selskabet ville derfor kunne forblive i virksomhedsordningen:. Overført til nærværende situation betyder det, at sælgerfinansiering på anfordringsvilkår ikke er sædvanlig ved handel med tredjemand. Det gælder uanset de aftalte rentevilkår. Det private formål med långivningen understøttes yderligere af, at renteprofilen afviger fra markedsnormen. Ifølge brev af 6. marts 2017 er det din rådgivers opfattelse; at SKM2O15.728.LSR er et udtryk for en praksisændring, som alene har fremadrettet virkning; Hertil skal SKAT bemærke; at den administrative praksis på skatteområdet alene dannes af domme og landsskatteretskendelserl-afgørelser: Idet omfang et spørgsmål ikke er afgjort ved dom eller afgørelse; vil praksis som udgangspunkt dannes ved offentliggørelse af afgørelser på SKAIs hjemmeside. SKAT er enig i, at SKM2O15.728.LSR er blandt de første afgørelser af højere klageinstans; hvor det fastslås at sælgerfinansiering på anfordringsvilkår ikke kan indgå i virksomhedsordningen. For at der kan være tale om en praksisændring, skal der forelægge tidligere afgørelser; som beskriver en anden retstilstand. Hvis en påstået praksis ikke er beskrevet i SKAIs vejledninger mv. eller ikke er udmøntet i en fast praksis; er det op til borgeren at sandsynliggøre den påståede praksis. SKAT er således ikke enig i, at SKM2O15.728.LSR er et udtryk for en praksisændring; men er derimod af den opfattelse at praksis præciseres. Det betyder; at SKAT hæver dine anfordringstilgodehavender på i alt 6.122.495 kr: ud af virksomhedsordningen. Konsekvensberegningen ses i afsnit 2.4. 1.4.2. Udlån fra virksomhedsordningen til <anonym>Person 1</anonym> Det fremgår af virksomhedens balance for 2013, at du har etableret en mellemregning på 200.000 kr: med din søn <anonym>Person 1</anonym> Udlånet indgår i din virksomhedsordning. SKAT anser udlånet for et ikke-erhvervsmæssigt udlån; der ikke kan indgå i din virksomhedsordning: Konsekvensberegningen ses i afsnit 2.4. 1.4.3. SKAT udtager dine private tilgodehavender ultimo 2013 I brev af 6. marts 2017 har din rådgiver <anonym>Person 2</anonym> bedt SKAT om at præcisere hvorfor dine private tilgodehavender udtages med virkning ultimo indkomståret 2013. I SKM2OO3.413.HR havde en skatteyder; i perioden 1990-1996, opsparet overskud i virksomhedsordningen. SKAT fandt efterfølgende; at den /7 skattepligtige hverken for indkomståret 1997 eller tidligere indkomstår havde været selvstændigt erhvervsdrivende: betingelserne for at anvende virksomhedsordningen var derfor ikke opfyldte. Den skattepligtige blev derfor beskattet af det samlede opsparede overskud i indkomståret 1997. Den skattepligtige protesterede, og gjorde blandt andet gældende, at der ikke var hjemmel til at beskatte hele opsparingen i indkomståret 1997. Det var den skattepligtiges opfattelse, at de opsparede beløb skulle beskattes i de indkomstår , hvor de var indtjent. V estre Landsret fandt ikke, at det var en forudsætning for at foretage ophørsbeskatning efter virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. l, at den skattepligtige havde været berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Landsretten godkendte derfor , at det samlede opsparede overskud blev beskattet i indkomståret 1997. Højesteret stadfæstede landsretsdommen. I SKM2010.277.BR blev en skatteyder , der ikke opfyldte regnskabskravene for at være i virksomhedsordningen, ophørsbeskattet i indkomståret 2001 af opsparet overskud. Retten fandt, at det forhold, at den skattepligtige muligvis heller ikke opfyldte regnskabskravene i årene forud for indkomståret 2001, ikke medførte, at overskuddene skulle beskattes i de pågældende år . jf. Højesterets stadfæstelse af V estre Landsrets præmisser i SKM2003.413.HR. Af afgørelserne fremgår det, at såfremt man ved selvangivelsen har dis- poneret på en retsstridig måde, fritager det ikke for de skattemæssige konsekvenser , dispositionen har medført. Trods den uretmæssige anvendelse af virksomhedsordningen, blev det i begge afgørelse lagt til grund, at virksomhedsordningen rent faktiske havde været anvendt. Det er således uden betydning, for de skattemæssige konsekvenser , at den oprindelige disponering er foretaget i et forældet indkomstår . Der henvises ligeledes til SKM2004.409.HR og SKM2005.25.ØLR i afsnit 1.3. Med støtte i det princip, som kan udledes af ovennævnte afgørelser , er det SKA Ts opfattelse, at hvis tilgodehavender er anbragt i virksomhedsordningen, uden at betingelserne herfor er opfyldte, skal det lægges til grund, at tilgodehavenderne rent faktisk har indgået i ordningen. Konsekvenserne af at du uberettiget har ladet tilgodehavenderne indgå i virksomhedsordningen bliver , at tilgodehavenderne skal udtages af virksomhedsordningen med virkning fra det tidligst mulige indkomstår efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Hvis tilgodehavenderne uberettiget er indskudt i virksomhedsordningen, men det på grund af overskridelse af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 ikke er muligt at korrigere indskudskontoen, og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr . 5 ikke finder anvendelse, udtager SKA T tilgodehavendemne som en hævning over hæverækkefølgen i det første indkomstår; der ligger inden for den ordinære genoptagelsesfrist. Overførsler af finansielle aktiver skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb. Det fremgår direkte af virksomhedsskattelovens $ 2, stk. 5,2 pkt. Det betyder; at dine anfordringstilgodehavender og udlånet til <anonym>Person 1</anonym> anses for en hævning i henhold til virksomhedsskattelovens $ 5 med virkning ultimo indkomståret 2013. 2 2.4 SKAIs bemærkninger 0g begrundelse 2.4.1 Indkomståret 2013 I henhold til afsnit 1.4. skal tilgodehavenderne; som ikke kan indgå i din virksomhedsordning; medtages ved opgørelsen af dine samlede hævninger. De samlede hævninger i virksomhedsordningen opgøres således: Faktisk hævet ifølge skatteregnskabet 2191 Udlån <anonym>Person 1</anonym> 2141 01 Anfordringslån ifm <anonym>Person 1</anonym> 2141 02 Mellemregning ifm <anonym>Person 1</anonym> 2191 00 Mellemregning <anonym>Person 1</anonym> Hævet i alt Hævet i alt efter ligedeling med ægtefælle Virksomhedens skattepligtige overskud, som overføres til den skattepligtige; skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige jf. virksomhedsskattelovens $ 10, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt. Din overskudsdisponering og hæverækkefølge opgøres således: Skattepligtigt resultat ifølge regnskabsåret Hævet i alt ~Hensat til senere hævning primo Forbrug af konto for opsparet overskud i alt Forbrug af kontofor opsparet overskud efter ligedeling med ægtefælle Det fremgår af skatteregnskabet; at du og din ægtefælle anvender muligheden for ligedeling af virksomhedens resultat efter kildeskattelovens $ 25 A, stk. 8. Når en virksomhed overgår fra udelukkende at være drevet af en ægtefælle i virksomhedsordningen til at blive drevet af ægtefællerne i fællesskab, skal der ske en fordeling af indskudskonto; mellemregningskonto; konto for opsparet overskud og hensættelser til senere faktisk hævning mellem ægtefællerne. Det betyder; at du har succederet i <anonym>Sagsøger 2's</anonym> indestående på konto for opsparet overskud med 28 0g 25 % beskatning. Din andel af overskudsdisponeringen og hæverækkefølgen opgøres således: Virksomhedsindkomst; ingen opsparing Kapitalafkast, 2 % af 17.138.346 kr. efter ligedeling Personlig indkomst efter ligedeling Resultat i virksomhedsordningen efter ligedeling Hævninger i hæverækkefølgen jf. virksomhedsskatteloven $ 5: Hensat til senere hævning primo efter fordeling Virksomhedsskat, ingen Kapitalafkast Resterende overskud Konto for opsparet overskud (28 % skat) Konto for opsparet overskud (25 % skat) Hævet i alt Beløb, der hæves af konto for opsparet overskud skal tillægges virksomhedsskat. Den allerede betalte acontoskat godskrives på årsopgørelsen. Der henvises til virksomhedsskattelovens $ 10, stk. 3_ Hævet opsparet overskud tillagt skat (465.235 kr: 72 %) Hævet opsparet overskud tillagt~ skat (1.787.115 kr. / 75 % Hævet opsparet overskud tillagt skat i alt Ifølge virksomhedsskattelovens $ 10, stk. 2 bortfalder din selvangivne virksomhedsindkomst på 1.211.864 kr., som i stedet beskattes i din personlige indkomst. Derudover forhøjes din personlige indkomst med den samlede hævning af konto for opsparet overskud på i alt 3.028.979 kr. 2.4.2. Indkomståret 2014 Kapitalafkastgrundlag Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget primo har du medregnet værdien af 'tilgodehavenderne til <anonym>Person 1</anonym> Da aktiverne ikke kan indgå i virksomhedsordningen; skal værdierne ikke medregnes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget jf virksomhedsskattelovens $ 8, stk. 1. Dit kapitalafkastgrundlag primo 2014 beregnes således: Kapitalafkastgrundlag primo ifølge regnskabet ~2191 01 Udlån <anonym>Person 1</anonym> -2141 01 Anfordringslån ifm <anonym>Person 1</anonym> 2141 02 Mellemregning ifm handel <anonym>Person 1</anonym> -2191 00 Mellemregning <anonym>Person 1</anonym> Kapitalafkastgrundlag primo ifølge SKAT Kapitalafkastsats Beregnet kapitalafkast i alt Beregnet kapitalafkast efter ligedeling med ægtefælle Ihenhold til virksomhedsskattelovens $ 7, stk. 1 har SKAT beregnet dit kapitalafkast til 129.555 kr. Det betyder; at dit selvangivne kapitalafkast på 169.330 kr. nedsættes med 39.775 kr., som i stedet beskattes som personlig indkomst. Disponering Det fremgår af skatteregnskabet for 2014, at mellemregning 2191 00 med <anonym>Person 1</anonym> er vokset med 258.571 kr. Da mellemregningen anses for privat; 0g derfor ikke kan indgå i virksomhedsordningen anses forøgelsen på 258.571 kr. for hævet. De samlede hævninger i virksomhedsordningen opgøres således: Faktisk hævet ifølge skatteregnskabet Hensat til senere hævning ultimo 2191 00 Mellemregning <anonym>Person 1</anonym> forøgelse) Hævet i alt Virksomhedens skattepligtige overskud, som overføres til den skattepligtige; skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige jf. virksomhedsskattelovens $ 10, stk. 1, 1. pkt. og 2 pkt. Din overskudsdisponering og hæverækkefølge opgøres således: Skattepligtigt resultat ifølge skatteregnskabet ~Hævet i alt Tilgang på konto for opsparet overskud (75,5 %) Tilgang på konto for opsparet overskud efter ligedeling med ægtefælle Det fremgår af skatteregnskabet; at du 0g din ægtefælle anvender muligheden for ligedeling af virksomhedens resultat efter kildeskattelovens $ 25 A, stk. 8 / 11 Din andel af overskudsdisponeringen og hæverækkefølgen opgøres således: Virksomhedsindkomst, 367.807 kr . / 75,5 % 487.162 kr . Kapitalafkast, 2 % af 12.955.534 kr . efter ligedeling 129.555 kr . Personlig indkomst, resten 813.568 kr . Resultat i virksomhedsordningen efter ligedeling 1.430.285 kr . Hævninger i hæverækkefølgen jf. virksomhedsskatteloven § 5: Virksomhedsskat, 24,5 % af 487.162 kr . 119.355 kr . Kapitalafkast jf. virksomhedsskatteloven §§ 7 og 8 129.555 kr . Resterende overskud 813.568 kr . Konto for opsparet overskud 0 kr. Indskudskonto 0 kr. Hævet i alt 1.062.478 kr . I henhold til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2 nedsættes din selvangivne virksomhedsindkomst fra 658.400 kr . til 487.162 kr . Det betyder , at din personlige indkomst forhøjes med dif ferencen på 171.238 kr. 2.4.3. Indkomståret 2015 (…)” Klager ens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at anfordringslån og mellemregning opstået i forbindelse med en overdragelse af virksomhed kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3. Endvidere har repræsentanten nedlagt påstand om, at der ikke kan ske tvangshævning af opsparet overskud i indkomståret 2013, idet hævningen i virksomhedsordningen rettelig skal placeres i indkomstårene 201 1 og 2012, hvor forholdene opstod. Repræsentanten har i øvrigt fremført følgende i klagen: ”(…) Vores ar gumenter Anfor dringslån og mellemr egning i virksomhedsor dningen Det er som nævnt vores opfattelse, at anfordringslånene og mellemregningerne kan indgå i virksomhedsordningen idet det fremgår af virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3, at salgssummen skal indgå i virksomhedsordningen ved salg af en eller flere virksomheder , eller en ideel andel af en virksomhed. Det fremgår ikke af virksomhedsskattelovens § 1, at anfordringslån og mellemregninger ikke kan indgå i virksomhedsordningen, ligesom det /12 af loven ikke fremgår hvordan salgssummen skal være opgjort. Det bør derfor være muligt, at ikke kun kontanter , men ligeledes alle former for sælgerfinansiering kan indgå i virksomhedsordningen. Tvangshævning af for dringer Er Skatteankestyrelsen uenig i dette, er det vores opfattelse, at der ikke skal ske tvangshævning af opsparet overskud for indkomståret 2013 som følge af, at tilgodehavenderne inkl. udlånet fra 201 1 hæves ud af virksomhedsordningen med virkning for indkomståret 2013. Tidspunkt for tvangshævning Efter vores opfattelse, skal en fejl rettes i det år , hvor fejlen er opstået!! Dette gælder også, når SKA T konstaterer fejl, som ligger uden for den ordinære frist. Man kan ikke ændre en skatteansættelse for et forældet indkomstår med den konsekvens, at hele fejlen slår igennem i det første indkomstår , som ikke er forældet. I så fald er de almindelige periodiseringsprincipper og fristreglerne i skatteforvaltningsloven ikke iagttaget. Det følger af princippet for korrekt skatteansættelse, at indkomståret er ukrænkeligt, således der kun kan henføres indtægter og udgifter til det indkomstår , som indtægterne og udgifterne vedrører . Dette er grundsætningen for skattelovgivningen i almindelighed - nemlig, at indtægter som udgangspunkt medregnes, når der er erhvervet endelig ret til denne, samt at udgifter fradrages, når de er afholdt. Dette fremgår bl.a. af Landsskatterettens afgørelse af 15. august 2005, offentliggjort som SKM2005.439.LSR, i spør gsmålet om hvorvidt en leverandørbonus for 2000 skulle medregnes i indkomståret 2001 sammen med bonussen for 2001, idet SKA T havde foretaget principskifte, således en sådan bonus skulle beskattes i optjeningsåret og ikke som hidtil anvendt af selskabet i udbetalingsåret. Sagen blev afgjort til klagers fordel, hvor to retsmedlemmer , herunder retsformanden, bl.a. udtalte; "Under henvisning til principperne for korrekt indkomstansættelse skal selskabet ikke beskattes af bonus hidrørende fra såvel 2000 som 2001 i samme indkomstår . At der er indtrådt forældelse for nogle indkomstår , og at selskabet dermed undgår beskatning af bonus for et indkomstår , ændrer ikke ved dette princip" Der er selvfølgelig undtagelser til dette grundprincip, men det kræver , at der er en særskilt lovbestemmelse, der hjemler ret til at undvige princippet, eller der er en fast praksis for at behandle indtægter/udgifter anderledes. Dette gør sig gældende f.eks. i tilfælde, hvor skatteyder tages ud af virksomhedsordningen eller ophører med at drive virksomhed og i begge tilfælde "ophørsbeskattes". I disse tilfælde har vi lovbestemmelser der hjemler ret til at beskatte bestemte forhold, som f.eks. beskatning af genvundne afskrivninger , opsparet overskud mv ., i ophørsåret, selv om fradrag henholdsvis foreløbig beskatning er foretaget i tidligere indkomstår . /13 Der er i denne sag ikke tale om, at brug af virksomhedsordningen ophører eller at virksomheden er ophørt for de indkomstår , 201 1 og 2012, hvor der er placeret udlån, mellemregninger og anfordringsgældsbrev i virksomhedsordningen. Det er vores opfattelse, at der ikke er en specifik lovhjemmel til at udtage aktiver fra virksomhedsordningen i det første indkomstår , som ikke er forældet i henhold til genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, når aktivet er indskudt i virksomhedsordningen i et indkomstår , der er forældet. Der er endvidere ikke en retspraksis, der giver mulighed for at udtage et aktiv i et andet indkomstår , end det år , hvor aktivet er indskudt i virksomhedsordningen. SKA T anfører i afgørelserne korrekt, at de indkomstår , hvori tilgodehavenderne er placeret i virksomhedsordningen er forældede jf. skatteforvaltningslovens § 26. Dette er vi enige i, men, som nævnt ovenfor , er vi ikke enige i, at en hævning i virksomhedsordningen som rettelig skulle være foretaget i 2011 og 2012 kan få indkomstmæssig ef fekt ud over regulering af kapitalafkast og evt. rentekorrektion i de år som ligger inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26. Der skal reelt set laves en overskudsdisponering for henholdsvis 201 1 og 2012, hvor der skal tages udgangspunkt i, at anfordringslån og mellemregninger opstået ved overdragelse af virksomheden samt udlån hæves ud af virksomhedsordningen. Dette kan få virkning for evt. opsparing af overskud eller tvangshævning af opsparet overskud samt træk på indskudskonto og hensættelse til senere hævning ultimo. Dette vil dog ikke få indkomstmæssig virkning, da indkomståret er forældet, men efter vores opfattelse udelukkende få virkning for virksomhedsordningens indskudskonto og kapitalafkastgrundlag. Det kan endvidere have indvirkning på beregnet kapitalafkast og rentekorrektion, men kun indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Da agterskrivelsen er fremsendt inden 1. maj 2017 kan der ske regulering af kapitalafkast, rentekorrektion mv . for indkomståret 2013 og efterfølgende indkomstår . SKA Ts fremgangsmåde stammer uden tvivl fra det styresignal om aktivers uberettigede placering i virksomhedsordningen, der blev sendt i høring i efteråret 2015. I udkastet til styresignalet fremgår følgende: Hvis et aktiv uberettiget er indskudt i virksomhedsordningen, men det på grund af genoptagelsesfristen ikke er muligt at korrigere indskudskontoen, udtager SKA T aktivet over hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, i det første indkomstår , der ligger inden for genoptagelsesfristen. Aktivet udtages med virkning fra primo indkomståret. /14 Det er vores opfattelse, at det er yderst kritisabelt, at SKA T gennemfører ændringer på baggrund af et udkast til styresignal, der pt. har været over 1½ år undervejs, når der ikke forefindes en konkret lovhjemmel til disse ændringer . Hjemlen til at gennemføre disse ændringer stammer udelukkende fra en intern vurdering hos SKA T, som endnu ikke er udmøntet i et konkret styresignal. Vi er naturligvis ikke enige med SKA T i denne fremgangsmåde. Det er vores opfattelse, at SKA T ikke vilkårligt kan ændre på årets hævninger for et givet indkomstår og flytte hævningerne til et andet indkomstår . Som nævnt tidligere er indkomståret efter dansk skatteret ukrænkeligt. Således skal indtægter medregnes i det indkomstår , hvor der erhverves endeligt ret til indtægten jf. statsskattelovens § 4, og udgifter skal fratrækkes i det indkomstår , hvor udgiften er afholdt, jf. statsskattelovens § 6. På samme måde må det være årets hævninger , der skal disponeres i virksomhedsskattelovens hæverækkefølge, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Hævningerne er sket i de nu forældede indkomstår - indkomstår 201 1 og 2012 - og kan ikke flyttes til et andet indkomstår - i det her tilfælde indkomståret 2013. Dette strider mod hele opbygningen af virksomhedsordningen og den måde, hvorpå man disponerer et indkomstårs overskud på i virksomhedsordningen. Hvis SKA T skulle have ret i, at man vilkårligt kan flytte hævninger fra et indkomstår til et andet, vil det have indflydelse på, om indkomsten i 2013 kan opspares, idet det er årets hævninger sammenholdt med indkomstårets overskud, der er bestemmende for , om der kan ske opsparing af overskud. Tvangshævningerne af anfordringsgældsbreve, mellemregninger og udlån i 2013 bryder med dette princip, idet der ikke er tale om hævninger , der vedrører indkomståret 2013 - der er tale om hævninger , der skal henføres til indkomstårene 201 1 og 2012. Konto for opsparet overskud skal efter vores opfattelse tilrettes uden at det påvirker hævningerne og skattebetalingen, og den foreløbige virksomhedsskat må anses for endelig. Indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget skal tilrettes i det omfang, aktivet har indgået heri. Alternativt sker der ved udtagningen i et forældet indkomstår ikke nogen ændring af konto for opsparet overskud, men udelukkende en tilretning af indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget. Det forhold, at hævningerne er omfattet af forældelse jf. skatteforvaltningslovens § 26, er i overensstemmelse med artikel forfattet af Frans Nør gaard , SKA T, i Skattefagligt 2014 2. Heri gør forfatteren sig til talsmand for det synspunkt, at hævningerne ikke kan ændres efter udløb af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2. /15 Det må efter vores opfattelse betyde, at hvis genoptagelsesfristen er udløbet, får en hævning af aktivet ud af virksomhedsordningen ikke indkomstmæssig betydning for så vidt angår hævning af opsparet overskud. V irkningen er alene, at det pågældende aktiv fremadrettet ikke indgår på indskudskontoen og i kapitalafkastgrundlaget med de følger dette får for beregning af kapitalafkast, rentekorrektion og beskatning af renteindtægter . Der kan henvises til Skatteministeriets svar på spør gsmål 26 i LF 200 fremsat den 1 1. juni 2014. I spør gsmålet spør ges dertil, om der kan ske en regulering af en fejlagtig indskudskonto, hvilket Skatteministeren bekræfter . Han anfører dog følgende: "Hvis en indskudskonto for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt, vil den forkerte saldo på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kan lægges til grund for fremtidige skatteansættelser . En særskilt ændring af tidligere års skatteansættelser som følge af ændringen af den fejlagtigt opgjorte saldo kan derimod kun ske i overensstemmelse med genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27." Det er således den korrekte saldo, der skal lægges til grund for fremtidige ansættelser . Ændringer af skatteansættelser som følge af den fejlagtigt opgjorte saldo kan således alene tillægges virkning inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Udvidelse af SKA Ts muligheder Det er SKA Ts påstand, at det er muligt at udtage et aktiv af virksomhedsordningen i det tidligste år (år 1) indenfor den ordinære genoptagelsesfrist, uanset aktivet er skudt ind i virksomhedsordningen i et tidligere indkomstår . Der er ikke nogen lovhjemmel, der giver SKA T ret til denne fortolkning, så hvis de får ret i deres påstand, hvad skal så stoppe dem fra at sige, at de bare kan tage aktivet ud i det seneste år (år 3) indenfor den ordinære genoptagelsesfrist, såfremt det stiller SKA T bedre - f.eks. hvis der ikke er opsparet overskud før i år 3? Det er vores opfattelse, at Skatteankestyreisen bør være meget varsomme med at give SKA T så vide muligheder på områder , hvor der ikke er lovgivet. Hvis SKA Ts påstand accepteres, vil skatteretlige forældelses- og periodiseringsregler i mange tilfælde miste deres betydning. Vi har en meget omfattende praksis for ekstraordinær genoptagelse indenfor området "glemte fradrag", hvor SKA T mv . meget strengt fortolker , at det ikke er muligt at opnå ekstraordinær genoptagelse i de tilfælde, hvor man udenfor de ordinære genoptagelsesregler opdager , at man ikke har fratrukket f.eks. befordring, renteudgifter e.l., uanset at skatteyderen kan opgøre, at fradraget er fuldt berettiget. Det kan godt sidestilles med denne situation, hvor SKA T har "glemt at ligne" en ansættelse for et forældet år indenfor de ordinære genoptagelsesfrister , men efterfølgende finder ud af, at skatteyder har indskudt et aktiv i virksomhedsordningen, som SKA T mener ikke bør indgå i denne. Skal SKAT så have mulighed for at udtage dette aktiv indenfor den ordinære genoptagelsesfrist; selv om det er imod den generelle praksis for ekstraordinær genoptagelse? Hvis ja, så bør det også accepteres, at glemte fradrag for et forældet indkomstår; kan fradrages i det tidligste år indenfor den ordinære genoptagelsesfrist Hvis man tænker sig en situation hvor der er afholdt udgifter til ombygning af en afskrivningsberettiget bygning; og der i ombygningsåret er foretaget straksafskrivning med 2 mio. kr. Hvis skatteyder 8 år efter opdager; at der ved en fejl ikke er medtaget samtlige udgifter men f eks. mangler 2 mio. kr. mere, vil SKAT så acceptere; at der fradrages 2 mio. kr. idet tidligste år indenfor den ordinære genoptagelsesfrist; eller skal skatteyder nøjes med, at der tillægges 2 mio. kr: til afskrivningssaldoen; som kan afskrives fra og med det tidligste år indenfor genoptagelsesfristen? SKAT vil formentlig kun godkende det sidste; men så er det jo ikke lige vilkår for alle. Eller den omvendte situation; hvor man har foretaget straksfradrag med 4 mio. kI:, men SKAT opdager udenfor den ordinære genoptagelsesfrist; at fradraget kun skulle være 2 mio. kr , risikerer vi så fremadrettet; at SKAT mener de kan ændre forholdet og forhøje skatteyder det tidligste år indenfor den ordinære genoptagelsesfrist? Det er vores opfattelse; at såfremt Skatteankestyrelsen giver SKAT ret i deres påstand, risikerer vi at stå i en uigennemsigtig situation; hvor ingen kan gennemskue; hvilke forhold der ligger indenfor de almindelige genoptagelsesregler; og hvilke forhold der ikke gør Lighedsgrundsætning og proportionalitetsprincippet Vi er bekendt med, at SKAT i forbindelse med ligningen i konkrete sager har praktiseret efter de principper; der er angivet i ovennævnte artikel af Frans Nørgaard. Dvs. at SKAT anerkender; at man ikke vilkårligt kan flytte hævninger fra et indkomstår til et andet:. Ud fra lighedsgrundsætningen skal skatteydere med samme forhold behandles ens, og derfor kan SKAT ikke stille <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> dårligere end de skatteydere; der har fået lignet tilsvarende forhold, inden SKAT nedsatte en decideret kontrolgruppe på området. Det bemærkes, at Kammeradvokaten i relation til ovennævnte styresignal har undersøgt; om det er muligt at lave fristgennembrud for så vidt angår hævningerne; 0g at styresignalet er udsat på ubestemt tid. Det er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, at SKAT på trods heraf gennemfører ansættelsesændringer vedrørende disse forhold. Enhver berettiget tvivl bør komme skatteyderne til gode. Det følger af proportionalitetsprincippet; at skattemyndighederne skal træffe den mindst bebyrdende afgørelse for en skattepligtig. I denne sag hvor der ikke ses at være direkte lovhjemmel til vilkårligt at flytte hævninger og genbeskatte opsparet overskud i andre indkomstår; end /17 de indkomstår , hvori fejlen er begået, bør hævningen ikke få konsekvenser for genbeskatning af opsparet overskud. Kommentar til afgør elser SKA T henviser til Indledende kan man sige, at vi har haft sælgerfinansiering i virksomhedsordningen, både i form af anfordringslån, sælgerpantebreve og mellemregninger , siden virksomhedsskatteloven blev indført med virkning for indkomståret 1987 - altså for 30 år siden. Det har i rådgiverkredse været opfattelsen, at sælgerfinansiering kan indgå i virksomhedsordningen, så længe den var på markedsmæssige vilkår - uanset, om der var tale om anfordringslån, sælgerpantebreve eller mellemregninger , i og med der ikke har været of fentliggjorte afgørelser om forholdet tidligere. Ved SKM2015. 728.LSR afgør Landsskatteretten, at anfordringslån ikke kan indgå i virksomhedsordningen, idet denne lånetype som udgangspunkt kun indgås indenfor familien, hvorfor et sådant lån ikke kan være på markedsvilkår . Som nævnt tidligere er vi ikke enige i afgørelsen, idet virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 siger , at salgssummen ved overdragelse af en virksomhed skal indgå i virksomhedsordningen -uden nævnte begrænsninger . SKM2015.728.LSR vedrører en anmodning om bindende svar og dermed en forventet disposition i forbindelse med en fremtidig virksomhedsoverdragelse. Det er vores opfattelse, at det er retssikkerhedsmæssigt kritisabelt, at SKA T med baggrund i denne afgørelse, som er afsagt 28 år efter virksomhedsskatteloven blev indført, begynder at udtage anfordringslån og anden sælgerfinansiering for indkomstår der ligger forud for 2015. Der er efter vores opfattelse tale om en praksisændring, som kun kan have virkning for anfordringsgældsbreve, der indgår som en del af berigtigelsen fra og med indkomståret 2015, da ændring af administrativ praksis kun kan få fremadrettet virkning, når der er tale om en skærpelse af praksis. Hvis anfordringslånet var stiftet i f.eks. 1987 og sælger stadig anvendte virksomhedsordningen, skal SKA T så have mulighed for at flytte gældsbrevet ud af virksomhedsordningen på baggrund af ovennævnte kendelse? Hvis ikke, hvem skal så sætte begrænsninger for hvor mange år SKA T kan gå tilbage og hente gamle mellemværender frem og flytte dem ud af virksomhedsordningen? Det fremgår som nævnt ikke tydeligt af lovteksten eller bemærkningerne til loven, om anfordringslån og anden sælgerfinansiering kan eller ikke kan indgå i virksomhedsordningen, hvorfor skatteydere og deres rådgivere udelukkende har kunnet forholde sig til den praksis der var på området. Selv om der igennem hele virksomhedsskattelovens levetid er indskudt sælgerfinansiering i virksomhedsordningen, har SKA T ikke tidligere rejst sager på området. /18 Der har således ikke været en praksis at forholde sig til, så skatteyderne og deres rådgivere har stolet på at formuleringen i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 må betyde, at det er muligt at have sælgerfinansiering i virksomhedsordningen. SKA T har nu rejst en del sager , hvor de anfører , at sælgerpantebreve og mellemregninger , opstået ved overdragelse af en virksomhed og indgået på markedsmæssige vilkår , kan indgå i virksomhedsordningen, mens anfordringslån ikke kan. Uanset om vi - skatteydere og deres rådgivere - er enige i SKA Ts udlægning af praksis efter SKM2015.728.LSR eller ej, har vi ikke haft mulighed for at følge den nye praksis før afgørelsen fra 2015. Det er derfor vores opfattelse, at SKA T ikke bør flytte sælgerfinansiering ud af virksomhedsordningen, som er opstået før 2015 på baggrund af ovennævnte afgørelse samt et udkast til styresignal, der endnu ikke er vedtaget. Det er som nævnt tidligere endvidere vores opfattelse, at det er retssikkerhedsmæssigt meget kritisabelt, når SKA T udtager sælgerfinansiering af virksomhedsordningen for indkomstår , som er forældede i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, samt flytter udtagningstidspunktet frem til et indkomstår indenfor genoptagelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Er for dringerne er hvervsmæssige? SKA T henviser i deres sagsfremstilling til 8 domme og afgørelser!! Det er mange afgørelser , og det er vanskeligt at forestille sig, at samtlige domme og afgørelser er relevante og sammenlignelige med denne sag, ligesom det må anses at være uoverskueligt for en skatteyder , at skulle tage stilling til 8 domme/afgørelser , hvor af flere af dem endda kun er kortfattede Højesteretsdomme, hvor der ikke længere er henvisning til tidligere instanser på SKA Ts hjemmeside. SKM201S.610.SR, SKM2015.728.LSR, SKM2016.15.SR samt SKM2016.278.SR omhandler alle hvorvidt et udlån kan ske fra VSO eller om der er tale om et privat udlån. Det er umiddelbart kun de to afgørelser fra 2015, der vedrører fordringer opstået i forbindelse med overdragelse af virksomhed, hvorfor de øvrige umiddelbart ikke kan anses at være sammenlignelige med denne sag. Skattemæssig konsekvens af genoptage/se af indkomstår et 2013 De resterende 4 domme/afgørelser vedrører beskatning af genvundne afskrivninger eller opsparet overskud i forbindelse med ophør eller afhændelse af en virksomhed. Det er således afgørelser vedrørende bestemmelser i virksomhedsskatteloven eller afskrivningsloven, hvor der er direkte lovhjemmel til at beskatte dispositioner foretaget i tidligere indkomstår i ophørs-/afståelsesåret. /19 Det er derfor vores opfattelse, at disse afgørelser ikke er relevante eller sammenlignelige med vores sag, idet vores sag vedrører et forhold, hvor der ikke er direkte lovhjemmel til at efterbeskatte en disposition i et indkomstår i et senere indkomstår . Henvisning til r elevante afgør elser SKM2014.860.LSR I denne sag havde et selskab anvendt et forkert periodiseringsprincip i forbindelse med opgørelse af avance/tab for selskabets værdipapirer . Selskabet havde således anvendt realisationsprincippet for værdipapirer , der rettelig burde opgøres ved anvendelse af lagerprincippet. SKA T havde derfor korrigeret selskabets indkomstopgørelse for 2009-201 1. Skatteyder anmodede som følge heraf om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2008, idet indkomsten for dette år ved korrekt opgørelse i henhold til lagerprincippet skulle nedsættes med ca. 4,2 mio. kr . Landsskatteretten fandt i sagen, at anvendelsen af lagerprincippet ikke kunne anses som opgørelse af en "balancepost", efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og der kunne derfor ikke ske genoptagelse efter nævnte bestemmelse i et tilfælde, hvor skattemyndighederne havde ændret skatteansættelsen som følge af, at nogle værdipapirer var behandlet forkert skattemæssigt. Landsskatteretten nægtede genoptagelse, idet en anvendelse af lagerprincippet for 2008 ikke ville være en direkte følge af ændringer for de øvrige år , men måtte anses at være en følge af forkert retsanvendelse. Det er vores opfattelse, at denne afgørelse måske ikke er direkte sammenlignelig med vores sag, men forholdene kan sammenlignes. Der kan i denne sag ikke godkendes ekstraordinær genoptagelse - på samme måde som ved udtagen af aktiv fra virksomhedsordningen, men forholdet kan heller ikke rettes ved, at der bare gennemføres en ændring indenfor den ordinære genoptagelsesfrist (reguleringen tages med i 2009). Ironisk nok ar gumenterer SKA T bl.a. for , at forholdet i ovennævnte sag må sidestilles med praksis indenfor "glemte fradrag", hvorfor der ikke bør være mulighed for ekstraordinær genoptagelse. SKM2006.612.HR Højesteret tilkendegav ved sin afgørelse, at det skal accepteres, at den ansættelse, der foretages inden for den ordinære genoptagelsesfrist, kan vedrøre et afskrivningsgrundlag, hvor anskaf felsen eller opgørelsen ligger uden for den ordinære genoptagelsesfrist. Hvis et afskrivningsgrundlag, der ligger uden for ordinær genoptagelsesfrist, således er ansat forkert, kan det korrekte afskrivningsgrundlag hermed lægges til grund for skatteansættelsen, når blot ansættelsen foretages inden for den ordinære frist. Bestemmelsen omfatter fx tilfælde, hvor det efterfølgende konstateres, at et afskrivningsgrundlag for et indkomstår uden for den ordinære /20 genoptagelsesfrist, er opgjort forkert. SKA T har adgang til at lægge afskrivningsgrundlaget, som det ville have set ud, hvis der var foretaget ansættelsesændringer i tidligere år , til grund ved ansættelsen i de indkomstår , hvor ændringen af afskrivningerne kan ske inden for den ordinære genoptagelsesfrist. SKA T skal foretage en beregning over , hvilke skattemæssige virkninger ændringer i grundlaget for det tidligere år har for de år der kan forhøjes indenfor den ordinære genoptagelsesfrist. Derimod kan selve afskrivningsgrundlaget ikke ændres udenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Dette understøtter vores ar gumentation med, at SKA T kan ændre indskudskonto og kapitalafkastgrundlag udenfor den ordinære genoptagelsesfrist, og samtidig ændre rentekorrektion, kapitalafkast mv . indenfor den ordinære genoptagelsesfrist. Hvorimod SKA T IKKE kan flytte ændringen af indskudskonto mv . indenfor den ordinære genoptagelsesfrist." Klagerens repræsentant har på retsmødet med Landsskatteretten, henvist til forskellige artikler og afgørelser på området. Der er blandt andet henvist til 2 ikke SKM-of fentliggjorte afgørelser med sagsnummer; 14- 4987604 og 14-4987604. Det er repræsentantens opfattelse, at sælgerfinansiering skal placeres i virksomhedsordningen. Såfremt Landsskatteretten er af en anden opfattelse, kan hævningen ikke flyttes til et nyere indkomstår inden for den ordinære ligningsfrist, idet hævningen burde være foretaget i et tidligere indkomstår . Landsskatter ettens afgør else Det følger af virksomhedsskattelovens § 1 og bestemmelsens forarbejder , at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke-erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages. I virksomhedsskattelovens § 5 er der fastsat nærmere regler vedrørende hæverækkefølgen i tilfælde, hvor der sker overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige. Det følger af skatteministerens svar , i forbindelse med vedtagelse af virksomhedsskattelovens § 1 1, om rentekorrektion at: "Da virksomheden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har erhvervsmæssig karakter . Hvis den skattepligtige finansierer privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioriteringsorden i § 5. Virksomheden kan dog godt give kredit til personer , som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer . Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer mv ." Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3, har følgende ordlyd: "Afstår den skattepligtige en af flere virksomheder , en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen /21 af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed." Den opsparede virksomhedsindkomst i virksomhedsordningen er alene under givet en foreløbig beskatning, indtil der sker en hævning til et privat formål, jf. virksomhedsskattelovens § 10. Klageren kan således ikke disponere over den opsparede indkomst, hvis formålet primært tilgodeser hans private interesser , uden at beløbet må anses hævet i virksomhedsordningen. Anvendes midler i virksomhedsordningen til sådanne udlån vil et beløb svarende til udlånet blive anset for en hævning i rækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5. Anfordringstilgodehavender ved overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen I forbindelse med delsalg/overdragelse af klagerens og ægtefællens virksomhed opstod 3 tilgodehavender . Et anfordringslån på 2.500.000 kr ., to mellemregninger på henholdsvis 833.693 kr . og 2.788.802 kr . til deres søn. V ed overdragelsen udgjorde sælgerfinansiering således i alt 6.122.495 kr ., som blev fordelt ligeligt mellem ægtefællerne, dvs. 3.061.247 kr . til hver . Udlånene blev placeret i virksomhedsordningen uden rente, afdragsprofil eller sikkerhed. Udgangspunktet er , at en fordring/sælgerfinansiering, der opstår i forbindelse med delsalg af virksomhed eller salg af et aktiv , har erhvervsmæssig karakter , idet der er en sammenhæng mellem salget og den opståede fordring. Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 hindrer dog ikke, at der foretages en konkret vurdering af, om den sælgerfinansiering, der aftales mellem interesseforbundne parter , kan anses for erhvervsmæssig eller ej. Se hertil SKM2017.731.LSR. I SKM2015.728.LSR kom Landsskatteretten frem til, at en fordring, der opstod ved delsalg af næringsbeskattede ejendomme til den pågældendes søn, ikke kunne blive i sælgerens virksomhedsordning. Der var her tale om en 100 % sælgerfinansiering på anfordringsvilkår med og uden panteret. Der blev i vurderingen lagt vægt på, at finansieringen ikke kunne anses for erhvervsmæssigt, idet udlånet var ydet for at tilgodese skatteyderens private interesser . Det blev vurderet, at en lignende sælgerfinansiering ikke ville være sædvanlig overfor uafhængig tredjemand. I SKM2017.545.LSR kom Landsskatteretten frem til, at en delvis sælgerfinansiering i form af sælgerpantebrev på ca. 20% af den samlede salgssum var erhvervsmæssig og kunne forblive i virksomhedsordningen. Det blev vurderet, at en lignende handel ville være sædvanlig overfor uafhængig tredjemand. Det afgørende for hvorvidt et udlån i forbindelse med overdragelse af virksomhed anses for erhvervsmæssigt, er ifølge praksis en konkret vurdering af, om udlånet kan anses for at være sket på sædvanlige markedsvilkår , herunder om en lignede sælgerfinansiering ville have fundet sted overfor en uafhængig tredjemand. Det afgørende er , om udlånet kan anses for et normalt led i virksomhedens drift. /22 Landsskatteretten finder ikke, at tilgodehavenderne kan anses for erhvervsmæssige aktiver . Der er herved lagt vægt på, at der ikke er aftalt rentetilskrivning, en afdragsplan eller stillet sikkerhed for lånene. Ud fra dette finder Landsskatteretten ikke, at klageren vil have ydet et tilsvarende sælgerfinansiering til en uafhængig tredjemand, hvorfor udlånet primært er båret af private interesser . Udlånet anses derfor for et privat aktiv , der ikke kan placeres i virksomhedsordningen, som skal overføres i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelavens § 5. Landsskatteretten stadfæster SKA Ts afgørelse på dette punkt. Udlån fra virksomhedsordningen til sønnen … Landsskatteretten stadfæster SKA Ts afgørelse på dette punkt. Tidspunkt for hævning i virksomhedsordningen Skatteforvaltningslovens § 26, stk., 1, har følgende ordlyd: "Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb (...)." Tilgodehavenderne anses for et privat aktiv . Spør gsmålet er herefter , hvornår aktiverne skal hæves ud af virksomhedsordningen. I henholdsvis 2011 og 2012 ved etableringen af lånene eller i 2013, hvor SKA T konstaterer , at udlånene er fejlagtigt placeret i virksomhedsordningen. Tilgodehavenderne fremgår af klagerens skatteregnskaber for årene 2013- 2015, hvoraf tilgodehavenderne indgår i virksomhedens balance samt specifikation. SKA T har ikke tidligere gennemgået klagerens regnskaber , og det har derfor ikke været muligt at konstatere, om udlånet fejlagtigt var medtaget i virksomhedsordningen før gennemgangen af regnskaberne for de omhandlende indkomstår . I SKM2003.413.HR har Højesteret taget stilling til en beslægtet problemstilling, hvor der var enighed om, at skatteyderen ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Herefter foretog skattemyndighederne almindelig ophørsbeskatning i henhold til virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1., hvilket Højesteret var enig i. Skatteyderen havde gjort gældende, at han heller ikke i de tidligere indkomstår havde været berettiget til at anvende virksomhedsordningen, og at der derfor var indtrådt forældelse vedrørende beskatningen af det opsparede overskud i virksomheden. Retten lagde ved deres afgørelse vægt på, at skatteyderen havde valgt at benytte virksomhedsordningen i årene, at indkomsten alene var under givet en foreløbig beskatning, og at skatteyderen var ophørt med at anvende virksomhedsordningen. Herefter tog Højesteret SKATs påstand om frifindelse til følge. Landsskatteretten har i SKM2O18.467.LSR taget stilling til, at en del af en ejendom; som burde være overført til privatøkonomien i indkomståret 2004, kunne hæves ud af virksomhedsordningen i indkomst året 2013, som var inden for den ordinære ligningsfrist. Landsskatteretten har endvidere i en ikke SKM-offentliggjort afgørelse af 22. november 2017,j nr. 12-0192023 taget stilling til tidspunktet for udtagningen af udlejningsaktiver; der ikke kunne medtages i virksomhedsordningen. Spørgsmålet var, om udtagningen af aktivemne skulle ske på tidspunktet for anskaffelse af aktiverne i et forældet indkomstår; eller om SKAT var berettiget til at udtage aktiverne på det tidspunkt; hvor SKAT blev opmærksom på, at der indgik fejlagtigt placeret aktiver i virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde hævet aktiverne ud af virksomhedsordningen på det tidspunkt; hvor SKAT blev opmærksom på udlejningsaktivemne. Det blev bemærket; at klageren i selvangivelsen havde valgt at medtage aktiver 0g resultat under virksomhedsordningen; og at SKAT i øvrigt ikke tidligere havde haft tilstrækkelig grundlag for at anfægte denne bogføring. Der henvises endvidere til ikke SKM-offentliggjort afgørelse af 8. november 2018,j. nr. 14-4169601. Her kom Landsskatteretten frem til at en sælgerfinansiering var privat, og skulle hæves ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2010. Sælgerfinansieringen var opstået i indkomståret 2007. Klagerens tilgodehavende kan ikke indgå i virksomhedsordningen; jf. forarbejderne til virksomhedsskattelovens $ 5 og $ 11 samt SKM2O15.728.LSR. Klageren har imidlertid de facto valgt at medtage tilgodehavende under virksomhedsordningen i indkomståret 2013, 0g SKAT har i øvrigt ikke tidligere haft tilstrækkelig grundlag for at anfægte denne bogføring. Som konsekvens herved har SKAT med rette hævet aktiverne ud af virksomhedsordningen i 2013. Lånet skal anses for hævet ved udgangen af indkomståret 2013,jf; virksomhedsskattelovens 8 2, stk. 5. Ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2013 er sket inden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens $ 26, stk. 1. Der henvises til SKM2OI8.467.LSR og Landsskatterettens afgørelse den 8. november; j. nr., 14-4163601. Repræsentantens henvisning til Landsskatterettens afgørelse med j, nr: 14-1492502, ændrer ikke på ovenstående; idet denne afgørelse adskiller sig fra denne klage, fordi SKAT havde brugt en anden begrundelse for hævetidspunktet, herunder anvendt reglerne i skatteforvaltningslovens $ 26, stk. 5, om kontrollerede transaktioner: På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKAIs afgørelse. Vedrørende <anonym>Afdøde</anonym> <anonym>Afdøde</anonym> drev i en årrække selvstændig erhvervsvirksomhed fra to landbrugsejendomme, <anonym>Ejendom 1</anonym> og <anonym>Ejendom 2</anonym> <anonym>By</anonym> 0g anvendte virksomhedsordningen i virksomhedsskatteloven på indkomst fra virksom-heden. 12001 overdrog <anonym>Afdøde</anonym> 20 % af ejendommen <anonym>Ejendom 1</anonym> til sin dat-ter; <anonym>Vidne</anonym> Det fremgår ikke af sagen; hvad købesummen for andelen af ejendommen var. Der opstod i forbindelse med overdragelsen en fordring hvorefter <anonym>Vidne</anonym> skyldte <anonym>Afdøde</anonym> 1.340.892 kr. Fordringen; der som mellemregning blev aktiveret som et tilgodehavende i virksomheden; hen-stod uforrentet. I indkomståret 2012 var tilgodehavendet fortsat medtaget som et aktiv i virksomheden; nu med en saldo på 745.363 kr., idet mellemregningen var blevet nedbragt som følge af enkeltstående afdrag herunder i form af gaver til <anonym>Vidne</anonym> fra hendes forældre. 12008 overdrog <anonym>Afdøde</anonym> 80 % af ejendommen <anonym>Ejendom 2</anonym> til sin søn <anonym>Person 3</anonym> Købesummen var efter det oplyste fastsat til 12.852.000 kr. og blev for en del ~ ca. 54 % ~ berigtiget ved tre gældsbreve på henholdsvis 2,5 mio. kr,, 2,2 mio. kr: 0g 2.238.539 kr: med <anonym>Afdøde</anonym> som kreditor og <anonym>Person 3</anonym> som debitor. Den resterende del af købesummen blev berigtiget ved en gave på 1.396.882 kr., overtagelse af prioritetsgæld på 4.435.649 kr. og aftægt/boligret på 80.930 kr: De tre udlån på i alt 6.938.539 kr: blev aktiveret som fordringer i virksomheden 0g kunne i henhold til gældsbrevene opsiges af <anonym>Afdøde</anonym> med 6 måneders varsel, og <anonym>Person 3</anonym> kunne til enhver tid indfri eller betale afdrag på gælden. Lånet på 2,5 mio. kr: skulle forrentes "med den til enhver tid gældende mindsterente?" og de øvrige lån skulle forrentes med 4 % p.a. I indkomståret 2012 var udlånene fortsat medtaget som aktiver i virksomheden: Det fremgår ikke af sagen; at der er afdraget på lånene, men i SKATs afgørelse af 29. juni 2016,jf. herom nedenfor; er lånet på 2.238.539 kr; medtaget i virksomhedsord-ningen for 2012 med 2.005.638 kr., således at udlån til <anonym>Person 3</anonym> dette år er medtaget med i alt 6.705.638 kr. 12013 overdrog <anonym>Afdøde</anonym> de resterende 20 % af <anonym>Ejendom 2</anonym> til <anonym>Person 3</anonym> for en købesum på 4.590.000 kr. Købesummen blev berigtiget ved en gave på 787.885 kr., overtagelse af prioritetsgæld på 2.141.806,07 kI:, aftægt-/boligret på 38.448 kr: samt ved oprettelse af to gældsbreve vedrørende lån på henholdsvis 1.215.000 kr. og 406.860 kr., ialt 1.621.860 kr., med <anonym>Afdøde</anonym> som kreditor 0g <anonym>Person 3</anonym> som debitor. Også disse udlån blev medtaget som aktiver i virksomheden. For så vidt angår lånet på 1.215.000 kr., var der i henhold til gældsbrevet aftalt forrentning med 3 % p.a. og i øvrigt samme op-sigelses-, indfrielses- og afdragsvilkår som i gældsbrevene fra 2008. Der fore-ligger ikke oplysninger om eventuelle aftalevilkår for det andet gældsbrev. I indkomståret 2013 var disse udlån medtaget som aktiver i virksomheden med 1.621.860 kr: Den 29.juni 2016 traf SKAT afgørelse om forhøjelse af <anonym>Afdødes</anonym> personlige indkomst for 2012 og 2013 som følge af, at SKAT anså de tilgodehavender; som var opstået hos <anonym>Afdøde</anonym> i forbindelse med afståelsen af landbrugsvirksomhed til hans datter 0g søn, for hævet ud af virksomhedsordningen: <anonym>Afdøde</anonym> klagede over SKATs afgørelse til Landsskatteretten; som den 16. november 2018 stadfæstede SKATs afgørelse. I Landsskatterettens afgørelse hedder det bl.a.= "SKAT har ikke anset tilgodehavender på i alt 7.451.001 kr., opstået i forbindelse med overdragelse af landbrugsejendomme; som erhvervsmæssige aktiver Som en konsekvens heraf har SKAT hævet tilgodehavenderne ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2012. SKAT har ikke anset tilgodehavender på i alt 1.621.860 kr., opstået i forbindelse med overdragelse af landbrugsejendom; som et erhvervsmæssig aktiv. Som konsekvens heraf har SKAT hævet tilgodehavende ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2013. SKAT har som konsekvens af ovenstående foretaget ændringer i virksomhedsordningen for indkomstårene 2012,2013 0g 2014. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren driver virksomhed med drift af landbrugsejendommene <anonym>Adresse</anonym> 2 0g <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By</anonym> Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen. 12001 overdrages 20 % af landbrugsejendommen <anonym>Ejendom 1</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> til klagerens børn; herved opstod en mellemregning i klagerens virksomhedsordning: Mellemregning <anonym>Vidne</anonym> 2001 Mellemregning pr. 31.12.2001 1.340.892 kr. Der sker ikke forrentning af mellemregningen. I2008 overdrages 80 % af landbrugsejendommen <anonym>Ejendom 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> til 12.852.000 kI., til klagerens børn; heraf udgjorde tilgodehavender ved gældsbreve 6.938.539 kr., overdraget prioritetsgæld 4.435.649 kr., gave 1.396.882 kr. og aftægt/boligret 80.930 kr. Der blev oprettet tre gældsbreve ved ejendomshandlen som blev placeret i virksomhedsordningen: Tilgodehavende i forbindelse med ejendomshandel Gældsbrev nr: 1 af den 2. september 2008 med <anonym>Person 3</anonym> Pålydende 2.500.000 kr: forrentes fra 1.januar 2008 med til enhver tid gældende mindsterente. Renterne betales årligt en gang årligt senest 30.december: Gældsbrevet kan opsiges af kreditor med 6 måneders varsel. Debitor kan til enhver tid indfri gældsbrevet eller betale afdrag på gælden. Tilgodehavende i forbindelse med ejendomshandel Gældsbrev nr. 2 af den 3. september 2008 med <anonym>Person 3</anonym> Pålydende 2.200.000 kr. forrentes med 4 % 0.a. fra 1.januar 2008. Renterne forfalder 2 gange årligt; 30.juni og 30. december Gældsbrevet kan altid opsiges af kreditor med 6 måneders varsel. Debitor kan altid indfri gældsbrevet, eller betale afdrag på gælden Tilgodehavende i forbindelse med ejendomshandel Gældsbrev nr. 3 af den 3. september 2008 med <anonym>Person 3</anonym> Pålydende 2.238.539 kr. forrentes med 4 % p.a. Renterne forfalder til betaling senest 30. december hvert år. Kreditor kan opsige gældsbrevet med 6 måneders varsel. Debitor kan altid indfri gældsbrevet; eller afdrage herpå. Det er oplyst af klageren; at gældsbrevene svarede til 54 % af overdragelsessummen. 12013 overdrages 20 % af landbrugsejendommen <anonym>Ejendom 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> til 4.590.000 kr;, heraf udgjorde tilgodehavende gældsbreve 1.621.860,93 kr., overtaget prioritetsgæld 2.141.806,07 kr., boligret 38.448 kr. og gave 787.885 kr., hvori indgik passivpost ved succession i sælgers ejendomsavance på 513.185 kr. Der blev oprettet t0 gældsbreve i forbindelse hermed: Gældsbrev af den 2.juli 2013 med <anonym>Person 3</anonym> Pålydende 1.215.000 kr. beløbet hidrører fra køb af 20 % af landbrugsejendommen <anonym>Ejendom 2</anonym> 15. februar 2013- Lånet forrentes fra 15. februar 2013 med 3 % p.a. og renterne betales en gang årligt senest 30. december. Gældsbrevet kan opsiges af kreditor med 6 måneders varsel. Debitor kan til enhver tid indfri gældsbrevet eller betale afdrag på gælden. Anfordringsgældsbrev af den 22.8.2013 med <anonym>Person 3</anonym> Pålydende 406.860,93 kr. er udbetalt 15.2.2013. Lånet er rente og afdragsfrit; men forfalder på anfordring. Det er oplyst af klageren; at gældsbrevene svarede til 35 % af overdragelsessummen. Samlet set fordelte klagerens tilgodehavender placeret i virksomhedsordningen sig således: Indkomstår Mellemregning 745.363 kr 745.363 kr 650.975 kr: 591.125 kr <anonym>Vidne</anonym> Gældsbrev <anonym>Person 3</anonym> Gældsbrev <anonym>Person 3</anonym> Gældsbrev <anonym>Person 3</anonym> Gældsbrev <anonym>Person 3</anonym> Gældsbrev <anonym>Person 3</anonym> Udlån i alt 7.451.001 kr 7.451.001 kr 8.978.473 kr 8.833.6 23 kr SKAT foretager hævning af gældsbrevene fra 2008 og mellemregningen fra 2001 i indko mståret 2012, mens gældsbrev ene fra 2013 hæves ud i 2013 SKATs afgørels e SKAT har ikke a nset tilgodehavender opstået i forbindelse med overdragelse af landbrugsejendomme til klag erens datter 0g søn for erhvervsmæssig e aktiver; og derfor kan de ikke indgå i virksomhedsord ningen Som konsekvens hera f har SKAT anset 7.451.001 kr. for hævet i 2012 og 1.621.860 kr. for hævet i 2013. Herudover med fører SKATs forhøjelse konsek vensrettelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. SKAT har anført følgende som begrundelse i afgørelse: '( 1.4. SKATs bemærkninger 0g begrundelse Du driver virksomhed med landbrug beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 0g <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By</anonym> Ifølge brev af den 25.2.2016 er det virksomhedsmæssige grundlag for tilgodehavende <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Vidne</anonym> køber af 20 % af ejendommen <anonym>Adresse 3</anonym> af <anonym>Afdøde</anonym> <anonym>Person 3</anonym> køber 80 % af ejendommen <anonym>Adresse 2</anonym> de 3 store gældsbreve og køber 20 % af <anonym>Adresse 2</anonym> gældsbrev 1.215.000 kr. og mellemregning ca. 400.000 kr. Ifølge modtaget materiale fordeler gældsbrevenelmellemregning sig således: Indkomstår Mellemregning 745.363 kr. 745.363 kr. 650.975 kr: 591.125 kr. <anonym>Vidne</anonym> Gældsbrev 2.500.000 kr 2.500.000 kr 2.500.000 kr 2.500.000 kr <anonym>Person 3</anonym> Gældsbrev 2.200.000 kr 2.200.000 kr 2.200.000 kr 2.200.000 kr <anonym>Person 3</anonym> Gældsbrev 2.005.638 kr 2.005.638 kr 2.005.638 kr 2.005.6 38 kr <anonym>Person 3</anonym> Gældsbrev <anonym>Person 3</anonym> Gældsbrev <anonym>Person 3</anonym> Udlån i alt 7.451.001 kr 7.451.OO1kr 8.978.473 kr 8.833.623 kr Ifølge juridisk v ejledning afsnit C.C.5.2.2.4 ka n fordringer indgå i virksomhedsord ningen hvis de har karakter a f for eksempel periodisk e lån og er norma 1 led i virksomhedens drift, de rimod kan fordringer de r har karakter af privat udlån 0g andre private aktiver ikke indgå i virksomheden. Ifølge landsskat teretsafgørelse SKM2O10.96 la gde landsskatteretten vægt på at virks omheden ikke drev udlånsvir ksomhed 0g at fordringe n ikke udsprang a f virksomhedens almindelige drift. Der kunne ikke ske udlån af virkso mhedens midler; da lånet var y det for at tilgodese private interess ex. Du driver virksomhed med landbrug og driver ikke udlånsvirksomhed. Ifølge praksis kan et udlån placeres i virksomhedsordningen; såfremt udlånet er erhvervsmæssigt begrundet og har en driftsmæssig tilknytning til virksomheden; hvorimod et ikke erhvervsmæssigt udlån anses for en privat hævning omfattet af virksomhedsskattelovens $ 5. Udlån i form af gældsbreve stiftet i 2008 i forbindelse med overdragelse af en del af landbrugsejendom til din søn, uden oplysninger om afvikling af gælden og hvor du som kreditor kan opsige gældsbrevet med på 6 måneders varsel, anses for foretaget på vilkår som normalt ikke ville være accepteret i forbindelse med salg til en uafhængig køber Det gældsforhold, der opstår; er således ikke et erhvervsmæssigt begrundet udlån; 0g et privat udlån kan ikke indgå i virksomhedsordningen; hvorfor beløbet anses for hævet ifølge virksomhedsskattelovens $ 5 Udlån i form af mellemregning med din datter og gældsbreve på anfordringsvilkår med din søn i forbindelse med salg af landbrugsejendomme til din datter og søn anses ikke for ydet på sædvanlige forretningsmæssige vilkår men skyldes de nære familiemæssige relationer. Beløbet anses for at være hævet ifølge virksomhedsskattelovens 8 5 Da udlånene er af privat karakter; kan udlånene ikke indgå i virksomhedsordningen ifølge virksomhedsskattelovens $ 1 0g anses for /29 en privat hævning i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5. Der henvises endvidere til højesteretsdom of fentliggjort i SKM2013.505.HR, hvor udlån ikke blev anset som at have erhvervsmæssig karakter og blev anset som en overførsel fra virksomheden til den skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 5. Der henvises også til SKM2015.728.LSR hvor lån på anfordringslån i forbindelse med overdragelse af næringsvirksomhed med køb og salg af ejendomme, ansås for en hævning i virksomhedsskatteordningen for overdragelsen. Det er Landsskatterettens opfattelse at, det ikke er usædvanlig at en andel af salg af virksomhed sker i form af en aftale om delvis sælgerfinansiering, og at dette ud fra en konkret vurdering, kan være et erhvervsmæssigt udlån i relation til virksomhedsordning. Det er dog Landsskatterettens opfattelse, at det i spør gsmål 5 påtænkte udlån, ud fra en konkret vurdering, primært er båret af private interesser . Det omhandlede anfordringslån ville normalt ikke være accepteret i forbindelse med et salg til en uafhængig køber . Det gældsforhold, der opstår , er således ikke et erhvervsmæssigt begrundet udlån, og et privat udlån vil ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, hvorfor beløbet vil anses for hævet jf. virksomhedsskattelovens § 5. Da udlånene er af privat karakter er udlånene uberettiget anbragt i virksomhedsordningen. På grund af genoptagelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 er der ikke muligt at udtage mellemregning fra 2001og gældsbreve fra 2008 med virkning fra anskaf felsestidspunktet. Det tidligste tidspunkt aktiverne kan udtages, er med virkning fra den 1.1.2012. For at der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr . 5 skal der være udvist forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med at et aktiv uretmæssigt er anbragt i virksomhedsordningen. Da det på det foreliggende ikke vurderes, at der har været udvist forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med anbringelse af mellemregning gældsbreve i virksomhedsordningen, er der ikke grundlag for at SKA T genoptager indkomstårene 2001 og 2008. Ifølge mail fra revisor af den 10.6.2016 ønskes jf. proportionalitetsprincippet at der træf fes den mindst byrdefulde afgørelse mht. udtagning af finansielle aktiver - nemlig ultimo indkomståret. Ifølge virksomhedsskattelovens § 6 stk. 1 opgøres virksomhedens skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler . Ifølge virksomhedsskattelovens § 6 stk. 2 fordeles renteindtægter ved opgørelsen af virksomhedens indkomst over den periode renteindtægterne vedrører . /30 Ved disponeringer i virksomhedsordningen sker beskatning efter virksomhedsskattelovens regler alt efter hvornår midlerne overføres fra privat økonomien til virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens § 3 stk. 1 eller om der overføres midler fra virksomhedsordningen til privat økonomien efter virksomhedsskattelovens § 5. Indskudskontoen er uændret på 7.963.475 kr . fra 2000 til 2014. Gældsbreve og mellemregning vurderes derfor ikke at indgå på indskudskonto, men at udlånene sker efter virksomhedens start for virksomhedens midler . Det er derfor ikke muligt at udtage gældsbreve og mellemregning ved regulering af indskudskontoen. Gældsbreve fra 2008 og mellemregning fra 2001 har indgået i virksomhedsordningen som et aktiv i virksomhedsordningen og som følge heraf påvirket resultaterne for de enkelte år . Ifølge virksomhedsskattelovens § 2 stk. 4 skal beløb som overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien bogføres særskilt med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted. Ifølge virksomhedsskattelovens § 2 stk. 5 sker overførsel af finansielle aktiver og passiver , indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb. Da gældsbreve og mellemregning har indgået i virksomhedsordningen, som aktiver og påvirket resultaterne de enkelte år , og i indkomstår 2012 ikke opfylder kravene for at gældsbreve og mellemregning kan være i virksomhedsordningen, sker beskatningen i overensstemmelse med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser i 2012. Denne konklusion træf fes ud fra følgende afgørelser: SKM2003.413.HR vedrørte en assurandør , der for indkomstårene 1990- 1996 havde opsparet overskud i virksomhedsordningen, uden at dette var blevet anfægtet af skattemyndighederne. Skattemyndighederne fandt efterfølgende, at den skattepligtige hverken for indkomståret 1997 eller tidligere indkomstår havde været selvstændigt erhvervsdrivende, hvorfor betingelserne for at anvende virksomhedsordningen ikke var opfyldt. Den skattepligtige blev derfor beskattet af det samlede opsparede overskud i indkomståret 1997. Dette protesterede den skattepligtige imod, idet han gjorde gældende, at der ikke var hjemmel til beskatte hele opsparingen i indkomståret 1997, men at de opsparede beløb burde beskattes i de indkomstår , hvor de var indtjent. V estre Landsret godkendte, at det samlede opsparede overskud blev beskattet i indkomståret 1997, idet landsretten ikke fandt, at det var en forudsætning for at foretage ophørsbeskatning efter virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, at den skattepligtige havde været berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Højesteret stadfæstede landsretsdommen. /31 SKM2004.409.HR angik en skattepligtig, der for indkomstårene 1990- 1995 havde selvangivet indkomst fra en bådudlejningsvirksomhed som erhvervsmæssig virksomhed. I indkomståret 1995 anerkendt skattemyndighederne ikke virksomheden som erhvervsmæssig og anså båden for overført fra udelukkende erhvervsmæssig til privat benyttelse i henhold til den dagældende bestemmelse i afskrivningslovens § 32 og beskattede genvundne afskrivninger . For landsretten var parterne enige om, at båden heller ikke i tidligere indkomstår havde været erhvervsmæssig. Den skattepligtige gjorde derefter gældende, at båden ikke kunne anses for overført fra privat til erhvervsmæssig benyttelse. Landsretten fandt, at det ikke var en forudsætning for anvendelse af afskrivningslovens § 32, at formuegodet med rette havde været anvendt erhvervsmæssigt. Der blev herved lagt vægt på, at den skattepligtige havde selvangivet benyttelsen i de pågældende år som erhvervsmæssig, og at beskatningen var sket i overensstemmelse hermed. I 1995 var benyttelsen ubestridt ikke erhvervsmæssig, og beskatningen var derfor sket i overensstemmelse med de deraf følgende skattemæssige konsekvenser . Højesteret stadfæstede dommen af de grunde, der var anført af landsretten. SKM2005.25.ØLR angik en skattepligtig, der havde foretaget salg af filmrettigheder i indkomståret 1997, hvorfor der skulle foretages avanceopgørelse efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16 E, stk. 7. Den skattepligtige havde ved selvangivelsen foretaget større afskrivninger end loven gav mulighed for . Sagen angik spør gesmålet om, hvorvidt det var de faktisk foretagne afskrivninger , eller om det alene var de afskrivninger , der lovligt kunne foretages, der skulle danne grundfag for avanceopgørelsen. Landsretten udtalte, at det ikke var en forudsætning for anvendelse af den nævnte bestemmelse om avancebeskatning, at afskrivningerne var foretaget med rette. Avancebeskatningen skulle herefter foretages på grundlag af de faktisk foretagne afskrivninger . I SKM2010.277.BR blev en skatteyder , der ikke opfyldte regnskabskravene for at være i virksomhedsordningen, ophørsbeskattet i indkomståret 2001 af opsparet overskud. Retten fandt, at det forhold, at den skattepligtige muligvis heller ikke opfyldte regnskabskravene i årene forud for indkomståret 2001, ikke medførte, at overskuddene skulle beskattes i de pågældende år . jf. Højesterets stadfæstelse af V estre Landsrets præmisser i SKM2003.413.HR. SKM2013.423.VLR vedrørte en skatteyder , der havde deltaget i tre kommanditselskaber og foretaget afskrivninger på et for højt grundlag, idet han havde medregnet udbyderhonorar i afskrivningsgrundlaget. Landsretten fandt, at avanceopgørelsen skulle foretages på grundlag af de faktisk foretagne (for høje) afskrivninger og ikke kun de afskrivninger , som den skattepligtige havde været berettiget til at foretage. Landsretten lagde herved vægt på, at det hverken efter ordlyden af afskrivningslovens § 21 eller forarbejderne til bestemmelsen er en forudsætning, at de skattemæssige afskrivninger , der skal fradrages ved opgørelsen af genvundne afskrivninger , er /32 korrekt foretagne, samt at reglerne om genvundne afskrivninger har til formål at beskatte den fortjeneste, der opstår ved, at de foretagne afskrivninger er større end ejendommens faktiske værdiforringelse. Overførsel af aktiver fra virksomhedsordningen til privat sker via hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5. Opgørelser af hæverækkefølge efter virksomhedsskattelovens § 5 henvises til nedenstående punkter 2 - 4. 2. Virksomhedsordning 2012 (...) 2.4. SKA Ts bemærkninger og begrundelse Ifølge mail fra revisor af den 10.6.2016 jf. proportionalitetsprincippet træffer den mindst byrdefulde afgørelse mht. udtagning af finansielle aktiver - nemlig ultimo indkomståret. Udlånene udtages efter virksomhedsskattelovens § 2 stk. 5 med udgangen af 2012. Ifølge modtaget anmodning modregnes indestående på mellemregningskonto i hævninger og hensat til senere hævning nedsættes til 0 kr . Årets overførsler opgøres således Faktisk hævet 1.224.618 kr . Modregnet indestående på mellemregningskonto -224.666 kr . Hensat til senere hævning ultimo 0 kr. Tilgodehavende/udlånene anses for hævet 7.451.001 kr . Hævninger i alt 8.430.953 kr . Da hele årets overskud på 879.426 kr . er hævet, kan der ikke overføres beløb til virksomhedsbeskatning efter virksomhedsskattelovens § 10 stk. 2. Indkomst til virksomhedsbeskatning tillagt virksomhedsskat nedsættes fra 90.000 kr . til 0 kr . Din personlige indkomst forhøjes med 90.000 kr . Overførsler til privat anses for foretaget i en bestemt rækkefølge, også kaldet hæverækkefølgen jr . Virksomhedsskattelovens § 5. Hæverækkefølgen opgøres således: Hensat til senere hævning primo 413.573 kr . Medarbejdende ægtefælle 215.500 kr . Kapitalafkast 246.804 kr . Resterende overskud 417.122 kr . Konto for opsparet overskud 7.137.954 kr . /33 I alt 8.430.953 kr . Ifølge virksomhedsskattelovens § 10 stk. 2 er det overskud med fradrag af virksomhedsskat, der indgår på konto for opsparet overskud. Ved hævning på konto for opsparet overskud tillægges virksomhedsskatten og medregnes til den personlige indkomst ifølge virksomhedsskattelovens § 10 stk. 3. Hævet opsparet overskud tillagt virksomhedsskat: 62.000 kr . tillagt 38 % virksomhedsskat 100.000 kr . 1.756.348 kr . tillagt 34 % virksomhedsskat 2.661.134 kr . 1.202.394 kr . tillagt 32 % virksomhedsskat 1.768.227 kr . 2.370.900 kr . tillagt 30 % virksomhedsskat 3.387.000 kr . 1.276.308 kr . tillagt 28 % virksomhedsskat 1.772.650 kr . 470.004 kr . tillagt 25 % virksomhedsskat 626.672 kr . I alt 7.137.954 kr . hævet opsparet overskud tillagt virksomhedsskat 10.315.683 kr . Din personlige indkomst forhøjes med hævet opsparet overskud tillagt virksomhedsskat med 10.315.683 kr . Som følge af ovenstående reguleringer ændres kapitalafkastsgrundlag efter virksomhedsskattelovens § 8: Selvangivet kapitalafkastsgrundlag pr . 31.12.2012 24.820.724 kr . Tilgodehavende/udlån 7.451.001 kr . Tilbageført hensat til senere hævning og mellemregning 245.547 kr . Ændret kapitalafkastsgrundlag pr . 31.12.2012 17.615.270 kr . Indbetaling af renter af tilgodehavende/udlån til virksomheden efter den 1.1.2012 anses som et indskud i virksomheden fra privat efter virksomhedsskattelovens § 3 stk. 1. Indskudskonto pr . den 31.12.2012 7.963.475 kr . Indskud indbetaling renter 0 kr. Ændret indskudskonto pr . den 31.12.2012 7.963.475 kr . 3. Virksomhedsordning 2013 (…) 3.4. SKA Ts bemærkninger og begrundelse Som følge af udlånene/tilgodehavende anses for overført til privat i 2012 beskattes renteindtægt 229.675 kr . som kapitalindkomst jf. personskattelovens § 4 stk. 1 nr . 1. /34 Din personlige indkomst nedsættes med 229.675 kr . og din kapitalindkomst forhøjes med 229.675 kr . Dit overskud af virksomhed nedsættes med 229.675 kr . Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 2 % af ændret kapitalafkastsgrundlag 17.615.270 kr . efter punkt 2.4: 352.305 kr . Da du har selvangivet kapitalafkast med 496.414 kr . nedsættes kapitalafkast med 144.109 kr . Din kapitalindkomst nedsættes med 144.109 kr . og din personlige indkomst forhøjes med 144.109 kr . Overskud af virksomhed efter renter 1.116.085 kr . Renteindtægt -229.675 kr . Overskud af virksomhed efter renter 886.410 kr . Der er modtaget anmodning om ændring af selvangivet hensat til senere hævning og mellemregningskonto med ejer . Årets overførsler opgøres således Faktisk hævet 265.564 kr . Yderligere hævet på grund af udligning mellemregning 2012 244.666 kr . Selvangivet hensat til senere hævning ultimo 0 kr. Udlån anses for hævet 1.215.000 kr . + 406.860 kr . = 1.621.860 kr . Medregnet selvangivet mellemregningskonto ultimo -555.180 kr . Modregnet indskud mellemregningskonto 229.675 kr . + 94.388 kr . -324.063 kr . Hævninger i alt 1.252.847 kr . Da hele årets overskud på 886.410 kr . er hævet, kan der ikke overføres beløb til virksomhedsbeskatning efter virksomhedsskattelovens § 10 stk. 2. Indkomst til virksomhedsbeskatning tillagt virksomhedsskat nedsættes fra 100.000 kr . til 0 kr . Din personlige indkomst forhøjes med 100.000 kr . Overførsler til privat anses for foretaget i en bestemt rækkefølge, også kaldet hæverækkefølgen jr . Virksomhedsskattelovens § 5. Hæverækkefølgen opgøres således: Hensat til senere hævning primo 0 kr. Medarbejdende ægtefælle 215.500 kr . Kapitalafkast 352.305 kr . Resterende overskud 318.605 kr . Konto for opsparet overskud 366.437 kr . /35 I alt 1.252.847 kr . Ifølge virksomhedsskattelovens § 10 stk. 2 er det overskud med fradrag af virksomhedsskat, der indgår på konto for opsparet overskud. Ved hævning på konto for opsparet overskud tillægges virksomhedsskatten og medregnes til den personlige indkomst ifølge virksomhedsskattelovens § 10 stk. 3. Hævet opsparet overskud tillagt virksomhedsskat: 366.437 kr . tillagt 25 % virksomhedsskat 488.583 kr . I alt 366.437 kr . hævet opsparet overskud tillagt virksomhedsskat 488.583 kr . Din personlige indkomst forhøjes med hævet opsparet overskud tillagt virksomhedsskat med 488.583 kr . Som følge af ovenstående reguleringer ændres kapitalafkastsgrundlag efter virksomhedsskattelovens § 8: Selvangivet kapitalafkastsgrundlag pr . 31.12.2013 26.942.516 kr . Saldo tilgodehavende/udlån hævet 2012 -7.356.613 kr . Udlån hævet 2013 -1.621.860 kr . Tilbageført 555.180 kr . Tilbageført hensat til senere hævning selvangivet i kapitalafkastsgrundlag 768.902 kr . Ændret kapitalafkastsgrundlag pr . 31.12.2013 19.288.125 kr . Indbetaling af renter og afdrag af tilgodehavende/udlån til virksomheden efter den 1.1.2013 anses som et indskud i virksomheden fra privat efter virksomhedsskattelovens § 3 stk. 1. Selvangivet indskudskonto pr . den 31.12.2013 7.963.475 kr . Indskud 0 kr. Ændret indskudskonto pr . den 31.12.2013 7.963.475 kr . 4. Virksomhedsordning 2014 (…).” Klager ens opfattelse Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at tilgodehavende opnået i forbindelse med salg af virksomhed kan være placeret i virksomhedsordningen, og subsidiært nedlagt påstand om, at der ikke kan ske en tvangshævning af opsparet overskud for indkomståret 2012, idet hævningen i virksomhedsordningen rettelig skal placeres i henholdsvis indkomstårene 2001 og 2008. Repræsentanten har i øvrigt fremført følgende i klagen: /36 ”(…) Argumentation: - Fordringer opnået ved delvis virksomhedssalg - placering i virksomhedsordningen I nærværende sag var klager (og er stadig) ved oprettelsen af fordringer i forbindelse med delvis virksomhedsoverdragelse af den opfattelse, at fordringer , der udspringer af salg af et erhvervsmæssigt aktiv , er erhvervsmæssige og som følge heraf kan placeres i virksomhedsordningen. Det følger således at virksomhedsskattelovens (VSL) § 15, stk. 3, at afstår en skattepligtig en af flere virksomheder , en virksomhed, eller en ideel af den af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Skatteyder har i overensstemmelse hermed ladet salgsprovenu, herunder fordringer på køber indgå i ordningen. Vi er derfor at den opfattelse, at der ikke som af SKA T antaget, er tale om et privat aktiv , der indgår i virksomhedsordningen med der er tale om en del af et salgsprovenu opstået i forbindelse med delsalg. Det fremgår da heller ikke af bestemmelsen i VSL § 15, stk. 3 nogle begrænsninger i, hvad der skal forstås ved "salgssummen". Salgssum kan således f.eks. bestå af kontant betaling eller en fordring på køber . Havde klager eksempelvis modtaget obligationer , som hel eller delvis berigtigelse af handlen, ville sådanne obligationer kunne indgå i virksomhedsordningen. SKA T henviser til SKM.2001.202.LR, SKM2006.555.LR, SKM2013.505.HR samt SKM2015.728.LSR. Alle fire sager omhandler det forhold, hvorvidt et udlån kan ske fra VSO eller om der er tale om et privat udlån. I alle fire sager er resultatet, at der er tale om et privat udlån, der ikke kan ske fra VSO. Førstenævnte tre afgørelser omhandler rene udlån, mens sidstnævnte sag vedrører opstået tilgodehavende i forbindelse med delsalg af virksomhed. Det er vores opfattelse, at sagerne de førstnævnte tre afgørelser ikke er sammenlignelige med nærværende situation, da der er tale om rene udlån fra virksomhedsordningen uden samtidig salg/delsalg af virksomheden. Ved rene kan karakteriseres som udsædvanlige for en landbrugsvirksomhed og det har intet med virksomhedsdriften i øvrigt at gøre. Derfor er sådanne udlån da heller ikke anerkendt som værende virksomhedens men er blevet karakteriseret som udslag af en privat interesse. Sidstnævnte afgørelse fra Landsskatteretten mener vi ej heller er fuldt ud sammenlignelig med nærværende sag, da der i afgørelsen er tale om fuld sælgerfinansiering og ikke som i nærværende sag delvis sælgerfinansiering. Men samtidig med dette finder vi dog, der kan argumenteres med, at også ved fuld sælgerfinansiering må sælgers tilgodehavende kunne placeres i VSO jf. ordlyden af § 15, stk. 3 sammenholdt med VSL § 1, der ikke udelukker en sådan placering. Det skal herved særligt til § 1 nævnes, at bestemmelsen er en værnsregel for at undgå uhensigtsmæssigt brug af virksomhedsordningen. Bestemmelsen bør ikke fortolkes udvidende, hvorfor vi mener; at et anfordringstilgodehavende opstået i forbindelse med delsalg, kan placeres i VSO Hævning i virksomhedsordningen Hvis landsskatteretten måtte finde; at fordringerne ikke kan være placeret i virksomhedsordningen; er det uanset dette vores opfattelse, at værdien af 'fordringerne ikke skal hæves i hæverækkefølgen i indkomståret 2012. SKAT har udtaget tilgodehavende fra henholdsvis indkomståret 2001 og 2007 af virksomhedsordningen med virkning fra indkomståret 2012. Herved er der sket tvangshævning af opsparet overskud, hvorved indkomsten er forhøjet med 10.900.712 kr. opsparet overskud med tilhørende virksomhedsskat. Det er vores opfattelse, at der ikke skal ske tvangshævning af opsparet overskud for indkomståret 2012 som følge af, at tilgodehavenderne hæves ud af virksomhedsordningen med virkning for indkomståret 2012. Efter vores opfattelse, skal en fejl rettes i det år, hvor fejlen er sket. Dette gælder også, når SKAT konstaterer fejl, som ligger uden for den ordinære frist. Man kan ikke ændre en skatteansættelse for et forældet indkomstår med den konsekvens, at hele fejlen slår igennem i det første indkomstår; som ikke er forældet. I så fald er de almindelige periodiseringsprincipper og fristreglerne i skatteforvaltningsloven ikke iagttaget. SKAT anfører i agterskrivelsen korrekt; at de indkomstår; hvori tilgodehavenderne er placeret i virksomhedsordningen er forældede jf. Skatteforvaltningslovens $ 26. Dette er vi enige i, men vi er ikke enige i, at en hævning i virksomhedsordningen som rettelig skulle være foretaget i 2001 0g 2008 kan få indkomstmæssig effekt ud over regulering af kapitalafkast og evt. rentekorrektion i de år, som ligger inden for fristen. Der skal laves en overskudsdisponering for 2001, hvor der skal tages udgangspunkt i, at mellemregning opstået ved overdragelse af 1.340.892 kr. til <anonym>Vidne</anonym> skal hæves ud af virksomhedsordningen. Dette kan få virkning for evt. opsparing af overskud eller tvangshævning af opsparet overskud samt træk på indskudskonto og hensættelse til senere hævning ultimo. Dette vil dog ikke få indkomstmæssig virkning; da indkomståret er forældet. Det kan hermed også få virkning for indskudskonto 0g kapitalafkastgrundlag. SKAT skal herefter arbejde videre med de korrigerede beløb frem til 2007, hvor anfordringstilgodehavendet til <anonym>Person 3</anonym> skal hæves ud af virksomhedsordningen. 80 % af ejendommen blev overdraget til <anonym>Person 3</anonym> /38 den 15. februar 2007, gældsbrevene blev først udfærdiget i 2008. Summen af gældsbrevene udgør 6.705.638 kr . Ændringerne skal foretages på samme måde som for 2001 og have samme ef fekt. Da agterskrivelsen er fremsendt inden 1. maj 2016 kan der ske regulering af kapitalafkast mv . for indkomståret 2012, og der kan tilsvarende ske korrektion af tilgang på opsparet overskud, såfremt dette er relevant. Og det samme gør sig gældende for 2013 og 2014, hvor der også vil kunne ske tvangshævning af opsparet overskud. SKA Ts fremgangsmåde stammer måske fra det styresignal om aktivers uberettigede placering i virksomhedsordningen, der blev sendt i høring i efteråret 2015. I udkastet til styresignalet fremgår følgende: Hvis et aktiv uberettiget er indskudt i virksomhedsordningen, men det på grund af genoptagelsesfristen ikke er muligt at korrigere indskudskontoen, udtager SKA T aktivet over hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, i det første indkomstår , der ligger inden for genoptagelsesfristen. Aktivet udtages med virkning fra primo indkomståret. Vi er ikke enige med SKA T i denne fremgangsmåde. Det er vores opfattelse, at SKA T ikke vilkårligt kan ændre på årets hævninger for et givet indkomstår og flytte hævningerne til et andet indkomstår . Ifølge dansk skatteret er indkomståret "ukrænkeligt". Således skal indtægter medregnes i det indkomstår , hvor der erhverves endeligt ret til indtægten jf. statsskattelovens § 4, og udgifter skal fratrækkes i det indkomstår , hvor udgiften er afholdt, jf. statsskattelovens § 6. På samme måde må det være årets hævninger , der skal disponeres i virksomhedsskattelovens hæverækkefølge, jf. VSL § 5. Hævningen er sket i de nu forældede indkomstår - indkomstår 2001 og 2007 – og kan ikke flyttes til et andet indkomstår - 2012. Konto for opsparet overskud skal efter vores opfattelse tilrettes uden at det påvirker hævningerne og skattebetalingen, og den foreløbige virksomhedsskat må anses for endelig. Indskudskontoen skal tilrettes i det omfang, aktivet har indgået heri. Det forhold, at hævningerne er omfattet af forældelse jf. skatteforvaltningslovens § 26, er i overensstemmelse med artikel forfattet af Frans Nør gaard , SKA T, i Skattefagligt 2014-2. Heri gør forfatteren sig til talsmand for det synspunkt, at hævningerne ikke kan ændres efter udløb af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2. Det må efter vores opfattelse betyde, at hvis genoptagelsesfristen er udløbet, får en hævning af aktivet ud af virksomhedsordningen ikke indkomstmæssig betydning for så vidt angår hævning af opsparet overskud: Virkningen er alene; at det pågældende aktiv fremadrettet ikke indgår på indskudskontoen og i kapitalafkastgrundlaget med de følger dette får for beregning af kapitalafkast, rentekorrektion 0g beskatning af renteindtægter: Der kan henvises til Skatteministeriets svar på spørgsmål 26 i LF 200 fremsat den 11.juni 2014. 1 spørgsmålet spørges til; om der kan ske en regulering af en fejlagtig indskudskonto; hvilket Skatteministeren bekræfter. Han anfører dog følgende: "Hvis en indskudskonto for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt, vil den forkerte saldo på indskudskontoen kunne korrigeres; således at den korrekte saldo kan lægges til grund for fremtidige skatteansættelser:. En særskilt ændring af tidligere års skatteansættelser som følge af ændringen af den fejlagtigt opgjorte saldo kan derimod kun ske i overensstemmelse med genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens $8 26 0g 27. Det er således den korrekte saldo; der skal lægges til grund for fremtidige ansættelser: Ændringer af skatteansættelser som følge af den fejlagtigt opgjorte saldo kan således alene tillægges virkning inden for fristerne i skatteforvaltningslovens $ 26. Vi er bekendt med, at SKAT i forbindelse med ligningen i konkrete sager har praktiseret efter de principper; der er angivet i artiklen. Dvs. at SKAT anerkender; at man ikke vilkårligt kan flytte hævninger fra et indkomstår til et andet. Ud fra lighedsgrundsætningen skal skatteydere med samme forhold behandles ens, og derfor kan SKAT ikke stille <anonym>Afdøde</anonym> dårligere end de skatteydere; der har fået lignet tilsvarende forhold, inden SKAT nedsatte en decideret kontrolgruppe. Det bemærkes;, at Kammeradvokaten i relation til ovennævnte styresignal har undersøgt; om det er muligt at lave fristgennembrud for så vidt angår hævningerne; 0g at styresignalet er udsat på ubestemt tid. Det er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt; at SKAT på trods heraf gennemfører ansættelsesændringer vedrørende disse forhold. Enhver berettiget tvivl bør komme skatteyderne til gode. Det følger af proportionalitetsprincippet; at skattemyndighederne skal træffe den mindst bebyrdende afgørelse for en skattepligtig; I denne sag hvor der ikke ses at være lovhjemmel til vilkårligt at flytte hævninger 0g genbeskatte opsparet overskud i andre indkomstår; end de indkomstår; hvori fejlen er begået, får hævningen ikke konsekvenser for genbeskatning af opsparet overskud. Herudover mener vi ikke, SKAT har lavet en korrekt overskudsdisponering for de enkelte indkomstår Årets hævninger er forøget med hensættelse til senere hævning primo, hvilket er forkert. En hensættelse til senere hævning primo; er et udtryk /40 for, at man har et tilgodehavende beløb, der kan hæves skattefrit i virksomhedsordningen, idet man i tidligere indkomstår ikke har hævet fuldt ud, hvad der svarer til indkomstårets overskud. - SKA T’s henvisninger til domme SKA T henviser til 5 domme, som SKA T finder understøttende for , at overførsel af fordringer fra virksomhedsordningen til privat i 2012 skal foretages i hæverækkefølgen. V i mener ikke indholdet i afgørelserne er sammenlignelige med forholdene i nærværende sag. Alle fem sager vedrører efterbeskatning i forbindelse med ophør . I alle fem sager finder retten, at der i de aktuelle bestemmelser for ophørsbeskatning er hjemmel til ophørsbeskatningen. I SKM2003.413.HR træf fer Højesteret afgørelse om, hvorvidt der er hjemmel til at efterbeskatte virksomhedsopsparinger i det år , hvor skatteyder ophører med at anvende virksomhedsordningen uagtet, at ordningen med urette har været anvendt i flere år . Højesteret afgør ud fra en ordlydsfortolkning samt ud fra forarbejder mv . at da sagsøgeren har valgt at benytte og indkomsten for disse år herefter alene har været under givet en foreløbig beskatning, da sagsøgeren er ophørt med at anvende virksomhedsordningen, og da der ikke er grundlag for at forstå udtrykket "ophører" i virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, således, at bestemmelsen kun skulle være gældende for sagsøgeren, hvis hans anvendelse af virksomhedsordningen i de aktuelle indkomstår havde været berettiget, er der hjemme til, at der skal der ske en efterbeskatning. Hjemlen findes i VSL § 15 b. I SKM2004.409.HR havde en skatteyder uretmæssigt afskrevet på en ikke erhvervsmæssig anvendt båd. Højesteret fandt, at det ikke var en betingelser for efterbeskatning, at afskrivningerne var sket med rette. SKM2010.277.BR omhandler genbeskatning af virksomhedsopsparinger , hvor virksomhedsordningen måske ikke var anvendt med rette i årene op til genbeskatningstidspunktet. Byretten udtrykker , at "Idet sagsøgeren har valgt at anvende virksomhedsordningen i de pågældende år , ... lægges det til grund, at virksomhedsor dningen først er bragt til ophør , da sagsøgeren i 2001 indleverede et regnskab, ..." Byretten lægger således til grund, at sagsøgeren har drevet virksomhed og har valgt at anvende VSO frem til ophørsåret 2001 og han dette er baggrunden for ophørsbeskatning i 2001. Landsretten fastslår , i SKM2013.423.VLR at det forhold, at der Ikke er grebet ind over for de forkerte selvangivelser de forudgående år , spiller ingen rolle for skattemyndighedernes muligheder for at gøre skattekravet vedrørende forhøjelsen af de selvangivne genvundne afskrivninger i salgsåret. Det fremgår direkte af afskrivningslovens § 21, stk. 2,1. pkt., at genvundne afskrivninger opgøres som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Der var derfor hjemmel til at opgøre genvundne afskrivninger også vedrørende faktisk foretagne "ikke lovlige" afskrivninger . /41 Endelig henviser SKA T til SKM2005.25.0LR Her træf fer Østre Landsret afgørelse om, at regulering af et afskrivningsgrundlag skal ske på baggrund af de faktiske foretagne afskrivninger , uanset om disse svarer til de lovbestemte afskrivninger . Sammenfattende for de fem dommr , som SKA T henviser til, kan vi således fremdrage, at sagerne omhandler efterbeskatning og i alle fem tilfælde, var der i lovgivningen hjemmel til at foretage efterbeskatningen. Det er værd at bemærke, at det er lovens bogstav med forarbejder og ikke et almindeligt periodiserings- og kontinuitetsprincip, som medfører , at der i disse tilfælde ikke er indkomstbeskatning, der "tabes på gulvet". Der er derfor i de fem sager , som SKA T henviser til ikke grundlag for en påstand om, at efterbeskatning er ugyldig som følge af fristoverskridelse med anbringende om, at der ved en korrekt anvendelse af skattereglerne på de faktiske forhold burde være sket en fuld beskatning/efterbeskatning i et tidligere indkomstår . Sagerne er imidlertid forskellige fra nærværende sag. I nærværende sag er der ikke hjemmel til at periodisere en hævning i virksomhedsordningen til "et tilfældigt" indkomstår alt efter , hvornår SKA T "finder" en problemstilling i et regnskab og alt efter , hvor langt SKA T ift. skatteforvaltningslovens § 26 kan gå tilbage og genoptage en skatteansættelse. I de fem sager SKA T henviser til er der således hjemler til at foretage efterbeskatningen. I nærværende sag er der ikke hjemmel. Det er vores opfattelser , at SKA T ikke i et "vilkårligt år" kan fastsætte hævning i virksomhedsordningen. En hævning i virksomhedsordningen skal derimod ske i det rette indkomstår . Hvis SKA T har ret i deres antagelse ville SKA T vilkårligt kunne flytte en hævning indenfor den alm. genoptagelsesadgang. Hvis SKA T således vælger , at en hævning skal ske i år tre i stedet for i år 1 og skatteyder alene har virksomhedsopsparinger år to, da vil skatteyder kunne blive efterbeskattet af opsparingerne, hvilket ikke var sket, hvis SKA T havde valgt at hæve i år 1. Som et andet eksempel, hvor SKA T ikke vilkårligt kan fastlægge beskatningstidspunkt kan nævnes ulovlige aktionærlån. Hvis en hovedaktionær i 2012 lånet 100.000 af eget selskab, og SKA T i 2017 rejser en sag herpå, så kan SKA T ikke indenfor den alm. forældelsesfrist f.eks. i 2014 beskatte udlånet som løn/udbytte, herunder behandle udlånet som lån i mellemtiden. Beskatningstidspunktet må være det tidspunkt, hvor lånet er ydet, det vil sige i 2012. Som tredje eksempel som vi mener , illustrerer forholdet kan nævnes et straksfradrag. Hvis en skatteyder oprindeligt opgør et straksfradrag på 100.000 kr . svarende til hele udgiften til vedligehold og det i år 5 viser sig, at udgiften rettelig opgjort udgør 1 10.000 kr . vil skatteyder ikke i år 5 være berettiget til et ekstra straksfradrag i år 5. Da genoptagelse af det oprindelige indkomstår ikke er muligt grundet de ordinære genoptagelsesregler , vil skatteyder heller ikke kunne nedsætte /42 indkomsten i år 1 med et yderligere straksfradrag på 10.000 kr . Udgiften skal dog henføres til det rette indkomstår det vil sige år 1. Metoden er herefter , at afskrivningsgrundlaget rettes for år 1 således at skatteyder kan opnå almindelige afskrivninger på beløbet. SKM2014.860.LSR Klager kan til støtte for , at sin påstand henvise til SKM2014.860.LSR. I denne sag havde en skatteyder – et selskab - anvendt et forkert periodiseringsprincip i forbindelse med opgørelse af avance/tab for selskabets værdipapirer . Selskabet havde således anvendt realisationsprincippet for værdipapirer , der rettelig burde opgøres ved anvendelse af lagerprincippet. Skat havde som følge heraf korrigeret selskabets indkomstopgørelse for 2009-201 1. Skatteyder anmodede som følge heraf om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2008 i det indkomsten for dette år ved korrekt opgørelse skulle nedsættes med ca. 4,2 mio. kr . Landsskatteretten fandt i sagen, at anvendelsen af lagerprincippet ikke kunne anses som opgørelse af en "balancepost", efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, og der kunne derfor ikke ske genoptagelse efter nævnte bestemmelse i et tilfælde, hvor skattemyndighederne havde ændret skatteansættelsen som følge af, at nogle værdipapirer var behandlet forkert skattemæssigt. I sagen havde selskabet haft en forkert retsanvendelse i tidligere indkomstår - indkomstår forud for 2009. I sagen fandt landsskatteretten, at der ikke var hjemmel til at genoptage for disse tidligere indkomstår . I sagen kommer det skatteyder til skade, at skatteyder har haft en forkert retsanvendelse. Det kan vel næppe være tilfældet, at det alene er når det kommer skatteyder til skade, at SKA T begrænses af de almindelige genoptagelsesregler . Der må derimod være symmetri således at forstå, at uanset om det kommer skatteyder til skade eller gavn, så skal de almindelige genoptagelsesregler tages i agt og overholdes. Således også i nærværende sag. SKM2006.612.HR. Højesteret har fastslået, at hvis et afskrivningsgrundlag er opgjort forkert, kan det korrekte afskrivningsgrundlag lægge stil grund for skatteansættelsen indenfor den ordinære ansættelsesfrist. Højesteret tilkendegav ved sin afgørelse, at det accepteres, at den ansættelse, der foretages inden for ordinær frist, kan vedrøre et afskrivningsgrundlag, som ligger uden for den ordinære frist. Hvis et afskrivningsgrundlag, der ligger uden for ordinær frist, er ansat forkert, kan det korrekte afskrivningsgrundlag hermed lægges til grund for skatteansættelsen, når blot ansættelsen foretages inden for den ordinære frist. Bestemmelsen omfatter fx tilfælde, hvor det efterfølgende konstateres, at et afskrivningsgrundlag for et indkomstår uden for ordinær frist, er opgjort forkert. SKA T har adgang til at lægge afskrivningsgrundlaget som det ville have set ud, hvis der var foretaget ansættelsesændringer i tidligere år til grund ved ansættelsen i de indkomstår , hvor ændringen kan ske inden for ordinær frist. SKA T skal her foretage en beregning /43 over, hvilke skattemæssige virkninger ændringer i grundlaget for det tidligere år har for de år der kan forhøjes indenfor ordinær frist. Derimod kan selve afskrivningsgrundlaget ikke ændres udenfor fristen i SFL § 26, stk. 1. Der er vores opfattelse, at Højesteretsafgørelsen understøtter efter vores opfattelse det ukrænkelige indkomstår . (…)” Klagerens repræsentant har på retsmødet med Landsskatteretten, henvist til forskellige artikler og afgørelser på området. Der er blandt andet henvist til 2 ikke SKM-of fentliggjorte afgørelser med sagsnummer; 14- 4987604 og 14-4987604. Det er repræsentantens opfattelse, at sælgerfinansiering skal placeres i virksomhedsordningen. Såfremt Landsskatteretten er af en anden opfattelse, kan hævningen ikke flyttes til et nyere indkomstår inden for den ordinære ligningsfrist, idet hævningen burde være foretaget i et tidligere indkomstår . Landsskatter ettens afgør else Det følger af virksomhedsskattelovens § 1 og bestemmelsens forarbejder , at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages. I virksomhedsskattelovens § 5 er der fastsat nærmere regler vedrørende hæverækkefølgen i tilfælde, hvor der sker overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige. Det følger af skatteministerens svar , i forbindelse med vedtagelse af virksomhedsskattelovens § 1 1, om rentekorrektion at: "Da virksomheden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har erhvervsmæssig karakter . Hvis den skattepligtige finansierer privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioriteringsorden i § 5. Virksomheden kan dog godt give kredit til personer , som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer . Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer mv ." Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3, har følgende ordlyd: "Afstår den skattepligtige en af flere virksomheder , en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed." Den opsparede virksomhedsindkomst i virksomhedsordningen er alene under givet en foreløbig beskatning, indtil der sker en hævning til et privat formål, jf. virksomhedsskattelovens § 10. Klageren kan således ikke disponere over den opsparede indkomst, hvis formålet primært tilgodeser hans private interesser , uden at beløbet må anses hævet i virksomhedsordningen. Anvendes midler i virksomhedsordningen til sådanne udlån vil et beløb svarende til udlånet blive anset for en /44 hævning i rækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5. Pengeudlån til nærtstående, hvor lånet ikke har tilknytning til virksomhedens løbende drift, kan derfor ikke anses som et erhvervsmæssigt aktiv , jf. eksempelvis SKM2001.201.LR, hvor der skete udlån til en datter til finansiering af et hus. Tilgodehavende ved overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen I forbindelse med delsalg/overdragelse af klagerens ejendomme er der opstået to tilgodehavender til hver af klagerens børn, som er medtaget i virksomhedsordningen. Det er ikke i sig selv udtryk for en privat disposition, at sælger modtager et af køber udstedt sælgerpantebrev , gældsbrev o.l. som delvis berigtigelse af salgssummen i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af en erhvervsvirksomhed. Heller ikke hvis overdragelsen sker inden for familieforhold. Udgangspunktet er , at en fordring/sælgerfinansiering, der opstår i forbindelse med delsalg af virksomhed eller salg af et aktiv , har erhvervsmæssig karakter , idet der er en sammenhæng mellem salget og den opståede fordring. Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 hindrer ikke, at der foretages en konkret vurdering af, om sælgerfinansieringen mellem de interesseforbundne parter kan anses for erhvervsmæssig eller ej. Se hertil SKM2017.731.LSR. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse, SKM2015.728.LSR, hvor der blev lagt vægt på, om dispositionen var sædvanlig i forhold til en uafhængig tredjemand. Landsskatteretten kom frem til, at en 100 % sælgerfinansiering ikke kunne anses for sædvanlig, og at en delvis sælgerfinansiering uden aftale om afdrag og på anfordringsvilkår primært var båret af private interesser . Anderledes i SKM2017.545.LSR der omhandlede en overdragelse af en landbrugsejendom mellem to interesseforbundne parter . Heri fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at sælgerfinansiering i form af et sælgerpantebrev var et erhvervsmæssigt aktiv , som kunne indgå i sælgerens fortsatte virksomhedsordning. Der blev lagt vægt på, at finansiering med sælgerpantebrevet udgjorde 20 % af den samlede overdragelsessum, og at der på forhånd var aftalt afdrag og renter . På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at sælgerfinansieringen måtte anses for en aftale på sædvanlige markedsvilkår . Det afgørende for , hvorvidt et udlån i forbindelse med overdragelse af virksomhed anses for erhvervsmæssigt, er ifølge praksis en konkret vurdering af, om udlånet kan anses for at være sket på sædvanlige markedsvilkår , herunder om en lignende sælgerfinansiering ville have fundet sted overfor en uafhængig tredjemand. Det afgørende er , om udlånet kan anses for et normalt led i virksomhedens drift. Mellemregning pålydende i alt 1.340.892 kr . Ved overdragelse af 20 % af <anonym>Ejendom 1</anonym> i 2001 opstod en mellemregning med klagerens datter. Der foreligger ikke nogen aftale om afdrag eller renter. Landsskatteretten finder ikke; at klageren ville have ydet et tilsvarende lån til en uafhængig tredjemand. Der er lagt vægt på, at der ikke er aftalt nogen afdragsplan; at lånet ikke er tillagt renter, og at der ikke er stillet sikkerhed for lånet. På baggrund heraf anses lånet ikke for erhvervsmæssigt; men overvejende båret af klagerens private interesser; hvorefter udlånet må anses for hævet, jf. virksomhedsskattelovens $ 5 Gældsbreve pålydende i alt 6.938.539 kr; Ved overdragelse af 80 % af landbrugsejendommen <anonym>Ejendom 2</anonym> til klagerens søn i 2008 var en del af overdragelsessummen tre gældsbreve med enten den lavest mulige rente eller 4 % p.a. Der var aftalt forfaldstid for renterne og et opsigelsesvarsel for kreditor på 6 måneder. Det fremgår af alle tre gældsbreve; at afdrag og indfrielse altid kan finde sted. Der foreligger ikke andre formaliserede aftaler om afdrag eller øvrige vilkår for lånet. Landsskatteretten finder ikke; at klageren ville have ydet et tilsvarende lån til en uafhængig tredjemand. Der er lagt_ vægt på, at der ikke er aftalt nogen afdragsplan; og at der ikke er stillet sikkerhed for lånet samt at gældsbrevene samlet andrager 54 % af overdragelsessummen. På baggrund heraf anses lånet ikke for erhvervsmæssigt; men overvejende båret af klagerens private interesser; hvorefter udlånet må anses for hævet, jf. virksomhedsskattelovens $ 5 Gældsbreve pålydende i alt 1.621.860,93 kr. Ved overdragelse af 20 % af landbrugsejendommen <anonym>Ejendom 2</anonym> til klagerens søn i 2013 var en del af overdragelsessummen et gældsbrev og et anfordringsgældsbrev. Gældsbrevet havde en forrentning på 3 % med betaling en gang årligt. Det var aftalt; at kreditor kunne opsige gældsbrevet med 6 måneders varsel; 0g at debitor altid vil kunne indfri eller afdrage på lånet Anfordringsgældsbrevet var rente- og afdragsfrit og forfalder på anfordring; Der foreligger ikke herudover andre formaliserede aftaler om øvrige vilkår for lånet. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke er aftalt nogen afdragsplan; og at der ikke er stillet sikkerhed for lånet, samt at der for anfordringsgældsbrevet ikke er tillagt renter. Herefter finder Landsskatteretten ikke, at klageren ville have ydet et tilsvarende lån til en uafhængig tredjemand. På baggrund heraf anses lånet ikke for erhvervsmæssigt; men overvejende båret af klagerens private interesser; hvorefter udlånet må anses for hævet, jf. virksomhedsskattelovens $ 5 Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt. /46 Landsskatteretten finder ikke, at der er tale om en praksisændring som følge af afgørelsen SKM2015.728.LSR. En praksisændring forudsætter , at der foreligge tidligere afgørelser , som beskriver en anden retstilstand, hvilket ikke er tilfældet her . Hævetidspunkt i virksomhedsordningen Skatteforvaltningslovens § 26, stk., 1, har følgende ordlyd: "Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb (...)." Tilgodehavenderne anses for at være private aktiver . Spør gsmålet er således, hvornår aktiverne skal bogføres ud af virksomhedsordningen. Ved etableringen af lånene eller i 2012, hvor SKA T konstaterer , at udlånene er fejlagtigt placeret i virksomhedsordningen. Det fremgår af klagerens regnskaber for årene 2012-2014, at tilgodehavenderne er del af virksomhedsordningen. Derudover er der i årene sket en forrentning af fire gældsbreve på mellem 3-4 %. SKA T har ikke tidligere gennemgået klagerens regnskaber , og det har derfor ikke været muligt at konstatere, om udlånene fejlagtigt var medtaget i virksomhedsordningen før gennemgangen af regnskaberne for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. I SKM2003.413.HR har Højesteret taget stilling til en beslægtet problemstilling, hvor der var enighed om, at skatteyderen ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Herefter foretog skattemyndighederne almindelig ophørsbeskatning i henhold til virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1., hvilket Højesteret var enig i. Skatteyderen havde gjort gældende, at han heller ikke i de tidligere indkomstår havde været berettiget til at anvende virksomhedsordningen, og at der derfor var indtrådt forældelse vedrørende beskatningen af det opsparede overskud i virksomheden. Retten lagde ved deres afgørelse vægt på, at skatteyderen havde valgt at benytte virksomhedsordningen i årene, at indkomsten alene var under givet en foreløbig beskatning, og at skatteyderen var ophørt med at anvende virksomhedsordningen. Herefter tog Højesteret SKA Ts påstand om frifindelse til følge. Landsskatteretten har i SKM2018.467.LSR, taget stilling til, at en del af en ejendom, som burde være overført til privatøkonomien i indkomståret 2004, kunne hæves ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2013, som var inden for den ordinære ligningsfrist. Landsskatteretten har endvidere i en ikke SKM-of fentliggjort afgørelse af 22. november 2017, j. nr . 12-0192023 taget stilling til tidspunktet for udtagningen af udlejningsaktiver , der ikke kunne medtages i virksomhedsordningen. Spør gsmålet var , om udtagningen af aktiverne skulle ske på tidspunktet for anskaf felse af aktiverne i et forældet indkomstår; eller om SKAT var berettiget til at udtage aktiverne på det tidspunkt, hvor SKAT blev opmærksom på, at der indgik fejlagtigt placeret aktiver i virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt; at SKAT med rette havde hævet aktiverne ud af virksomhedsordningen på det tidspunkt; hvor SKAT blev opmærksom på udlejningsaktiverne. Det blev bemærket; at klageren i selvangivelsen havde valgt at medtage aktiver og resultat under virksomhedsordningen; 0g at SKAT i øvrigt ikke tidligere havde haft tilstrækkelig grundlag for at anfægte denne bogføring Der henvises endvidere til ikke SKM-offentliggjort afgørelse af 8. november 2018,j. nr. 14-4169601. Her kom landsskatteretten frem til at en sælgerfinansiering var privat, og skulle hæves ud af virksomhedsordningen i indkomståret 2010. Sælgerfinansieringen var opstået i indkomståret 2007. Klagerens tilgodehavender kan ikke indgå i virksomhedsordningen; jf forarbejderne til virksomskattelovens $8 5 og 1l samt SKM2O15.728. LSR. Klageren har imidlertid de facto valgt at medtage tilgodehavenderne 0g renteindtægter under virksomhedsordningen i indkomståret 2012, 0g SKAT har i øvrigt ikke tidligere haft tilstrækkelig grundlag for at anfægte denne bogføring: Som konsekvens herved har SKAT med rette hævet aktiverne ud af- virksomhedsordningen i 2012. Lånet skal anses for hævet ved udgangen af indkomståret 2012, jf. virksomhedsskattelovens $ 2, stk. S. Ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012 er sket inden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens $ 26, stk 1. Tilgodehavender opstået i 2013 skal hæves ud af virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret 2013. Der henvises i den forbindelse til SKM2O18.467.LSR og Landsskatterettens afgørelse den 8. november; jnr. 14-4163601. Repræsentantens henvisning til Landsskatterettens afgørelse med j nr. 14-1492502, ændrer ikke på ovenstående, idet denne afgørelse adskiller sig fra denne klage, fordi SKAT havde brugt en anden begrundelse for hævetidspunktet; herunder anvendt reglerne i skatteforvaltningslovens $ 26, stk. 5, om kontrollerede transaktioner På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> har forklaret blandt andet; at han begyndte at drive virksomhed med minkproduktion i 1977, hvor han havde ca. 100 avlsdyr; I 2010 havde de 110 avlsdyr og producerede ca. 4.000 skind pr. år, mens de i 2020 havde 2.800 avlsdyr 0g producerede ca. 47.000 skind årligt. Ejendommen er nu på 200 ha. De havde fire ansatte frem til 2020. Efter nedlukningen af minkerhvervet i Danmark er de gået over til planteavl. Hans søn, <anonym>Person 1</anonym> havde arbejdet på gården siden 2006 og blev mere og mere involveret i driften. <anonym>Person 1</anonym> afsluttede sin landbrugsuddannelse og ville gerne overtage gården I2012 indgik de en handelsaftale om, at <anonym>Person 1</anonym> overtog halvdelen af virksomheden. <anonym>Person 1</anonym> var da i 20'eme og meget dygtig til at drive virksomheden. Efter <anonym>Person 1</anonym> havde overtaget halvdelen af virksomheden; voksede den til det dobbelte. Baggrunden var, at <anonym>Person 1</anonym> havde mange gode ideer og var meget kreativ; og han arbejdede for to mand. De delte overskuddet lige over frem til de seneste par år, hvorefter <anonym>Person 1</anonym> har fået en større andel. Salget til <anonym>Person 1</anonym> var erhvervsmæssigt begrundet. <anonym>Person 1</anonym> er 4 generation på gården; 0g det havde aldrig været til diskussion; at <anonym>Person 1</anonym> skulle overtage den. Hans to døtre har ikke ønsket at overtage gården Han har ikke kendskab til, hvordan andre driver landbrugsvirksomhed i interessentskabsform. De havde en rådgiver, som hjalp dem med overdragelsen. De fik at vide; at det var måden; man gjorde det på Det var ikke sådan; at de ville give <anonym>Person 1</anonym> en gave. Lånet til <anonym>Person 1</anonym> lå i virksomhedsordningen; og han havde ikke selv behov for at trække penge ud. <anonym>Person 1</anonym> arbejdede meget mere end han selv, selv om de delte overskuddet. <anonym>Person 1</anonym> havde en etableringskonto på ca. 800.000 kr., som han skød ind i interessentskabet. Pengene gik ind i driften Fra 2012 til 2020 blev virksomheden dobbelt så stor både arealmæssigt og med hensyn til avlsdyr. Det var <anonym>Person 1</anonym> der reelt drev virksomheden. <anonym>Person 1</anonym> kunne godt have indfriet anfordringslånet på 2,5 mio. kr. efter ca. 1 år, for økonomien var god, men pengene blev i stedet brugt til at investere i virksomheden. Han kan ikke præcis huske, hvordan skindene mv. blev værdiansat, men det skete efter de almindelige regler herfor. Det er rigtigt, at der blev afdraget ca. 3 mio. kr: af denne gæld. Det skyldtes; at driften gik godt, 0g <anonym>Person 1</anonym> fik samtidig mindre af overskuddet. Overdragelsen skete som led i et glidende generationsskifte; og han havde ikke selv brug for pengene. Det var ikke meningen; at <anonym>Person 1</anonym> skulle have en fordel i forhold til sine søstre . Hvis gælden skulle forrentes, ville der blive trukket penge ud af virksomheden; og det var der ingen af dem; der var interesseret i. Da han fik afgørelsen fra SKAT, sendte han den til sin konsulent og sin revisor; som begge var meget rystede. Han havde aldrig hørt om, at der skulle være problemer med den slags lån. Hans revisor havde deltaget i mange generationsskifter med den type lån; og han var rystet. De overvejede ikke på noget tidspunkt at sælge landbruget. Det var ikke på tale, fordi hans søn gerne ville overtage. Selv hvis de kunne have fået en bedre pris, ville han ikke have solgt til andre. Penge er ikke alt. Han kan ikke svare på, om han ville låne penge ud til en anden køber på samme vilkår. Han skulle i givet fald kende den pågældende særdeles godt. Det kunne godt være, at han ville have etableret et I/S med en tredjemand, men det ville også kræve, at han kendte den pågældende godt. Det er rigtigt; at købesummen blev berigtiget med bl.a. en gave på knap 600.000 kr: Sådan gør man jo gerne inden for landbruget. Det var for at hjælpe <anonym>Person 1</anonym> gang, så han ikke havde mere gæld end højst nødvendigt. Han havde ikke selv brug for pengene. Han havde ikke overvejelser om at sætte penge i aktier eller obligationer Han manglede ikke penge. Han kan ikke huske renteniveauet i 2012, men renten var lav. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret bl.a. , at hun er uddannet agronom hvilket er fuldt på højde med en landbrugsuddannelse. Hun er 7. generation af en landbrugsfamilie på Vestlolland, hvor slægtsgården; <anonym>Ejendom 2</anonym> ligger. Hendes forældre købte i 1964 gården <anonym>Ejendom 1</anonym> og senere overtog de <anonym>Ejendom 2</anonym> fra hendes farforældre. Hun købte i 2001 selv 20 % af <anonym>Ejendom 1</anonym> Baggrunden var; at hun havde købt en anden gård, hvor der var bopælspligt, men den lå lidt længere væk. Hun kunne opfylde bopælspligten ved at købe en del af <anonym>Ejendom 1</anonym> hvor hun så også havde bopælspligt. Hendes far ville ikke af med mere end 20 % af <anonym>Ejendom 1</anonym> Hun skulle ikke betale renter til sin far; men hun skulle hjælpe til med sin viden som agronom: Hun kan genkende kimplanterne og kunne derfor rådgive om, hvilke midler der skulle sprøjtes med og hvornår; Økonomien på gården blev bedre som følge heraf, da indkøbet af sprøjtemidler blev billigere. Hun hjalp samtidig med det praktiske på gården. Da hun købte de 20 % af ejendommen;, havde forældrene hjælp af Patriotisk Selskab; som er en landbrugsforening på Fyn: Hun ved ikke; om foreningen sagde noget om forrentning. I2008 købte hendes bror; <anonym>Person 3</anonym> 80 % af <anonym>Ejendom 2</anonym> som også er en planteavlsvirksomhed. <anonym>Person 3</anonym> er faguddannet landmand og havde i forvejen sin egen ejendom. <anonym>Person 3</anonym> ville dog gemne overtage gården og pressede deres forældre til at sælge ham størstedelen af gården. Deres far forpagtede herefter de 80 % af <anonym>Person 3</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> fik forpagtningsafgift herfor; mens <anonym>Person 3</anonym> blev driftsleder for det hele. <anonym>Person 3</anonym> er en meget dygtig landmand og fik udviklet landbruget, så det blev meget mere effektivt 0g givtigt. Der blev udstedt tre gældsbreve i forbindelse med, at <anonym>Person 3</anonym> overtog de 80 % af gården. De var fire søskende, og der blev lavet tre gældsbreve; fordi det ville være praktisk ved forældrenes død, at de tre; der ikke havde overtaget gården, så kunne få udlagt et gældsbrev hver; Hun kan ikke svare på, hvorfor der er forskellige rentesatser på de tre gældsbreve. Deres far ville gerne have nogle rentepenge; og renten blev sat ud fra, hvad deres far ellers kunne få i rente. Hun mener, at han kunne have fået 2 % i banken i indlånsrente, og at <anonym>Person 3</anonym> i 2013 havde et realkreditlån; hvor renten var under 1 %. Hun mener også at kunne huske, at <anonym>Person 3</anonym> kunne låne i Lollands Bank til ca 3 % Hun husker ikke; om de undersøgte andre muligheder for finansiering end disse. Undersøgelserne af renteforholdene blev foretaget på det pågældende tidspunkt, og hun vil formode, at gældsbrevenes rentesatser blev fastsat på det grundlag. Hun er ikke helt klar over; om gældsbrevene er blevet indfriet. I forbindelse med overdragelsen havde de en rådgiver, som havde arbejdet i Landsskatteretten. Han sagde; at lånene skulle ligge i virksomhedsskatteordningen: De ville ellers have optaget et realkreditlån. I2013 overtog <anonym>Person 3</anonym> de sidste 20 % af ejendommen, fordi deres far ønskede, at der kom orden på det hele, for det tilfælde at der skete ham noget. Også her blev der udstedt et gældsbrev med 3 % i rente. Der blev også udstedt et anfordringsgældsbrev uden renter; Det skyldtes imidlertid en advokatfejl, at der ikke var renter på, og deres far ville have renter også af dette lån, hvilket <anonym>Person 3</anonym> også betalte. En rente på 3 % var højt på det tidspunkt. Det ligger i familiens dna, at den yngre generation skal overtage slægtsgården. Det var ikke sådan; at <anonym>Person 3</anonym> skulle have en gave i forbindelse med overtagelsen af gården; eller at hun og de øvrige to søskende fik gaver samtidig. Gården har udviklet sig meget flot; efter <anonym>Person 3</anonym> har overtaget den. Hun husker ikke noget om, at der blev givet en gave på 1,4 mio. kr. til <anonym>Person 3</anonym> forbindelse med overtagelsen i 2008 og en gave på knap 800.000 kr: i 2013. Det er så mange år siden. Hun fik ikke selv gaver samtidig hermed. Hun kan ikke huske, om der blev lavet en aftale om, at der så skulle fragå noget i <anonym>Person 3's</anonym> arv ved deres forældres død. Der er vist skrevet noget om det. Det vil stå i regnskabet, hvis <anonym>Person 3</anonym> har fået mere end hende og deres to øvrige søskende, for så vil der skulle ske en udligning af det. Hun kan ikke svare på, om det var på tale, at det var andre end hendes bror eller søskende; som skulle overtage <anonym>Ejendom 2</anonym> Retsgrundlag Lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) Med lov nr. 144 af 19. marts 1986 om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) indførtes den såkaldte /51 virksomhedsordning. I de omhandlede indkomstår indeholdt loven bl.a. følgende bestemmelser , jf. lovbekendtgørelse nr . 1114 af 18. september 2013: ”Afsnit I. V irksomhedsordningen Kap. 1. Indledende bestemmelser § 1. Skattepligtige personer , der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. … Stk. 2 . Aktier m.v . omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver . Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr . 3 og 4, obligationer , der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter , samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v . er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen. Stk. 3. Aktiver , der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. … § 2. Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav . Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. …” Loven fastsætter i § 5 rækkefølgen for overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige. I lovens kapitel 4 findes bestemmelser om indkomstopgørelse og skatteberegning, og af § 10, stk. 1, fremgår , at virksomhedens skattepligtige overskud med visse fradrag skal medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår , hvor overskuddet overføres. Af § 10, stk. 2, fremgår , at overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat, som beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår . Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud. Lovens § 1 1 indeholder regler om rentekorrektion ved negativ saldo på indskudskontoen. Lovens kapitel 5 angår afståelse, ophør og omdannelse af virksomheden og indeholder bl.a. følgende bestemmelser: ” § 15. … /52 Stk. 3 . Afstår den skattepligtige en eller flere virksomheder , en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsel sker under ét for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed. … § 16 a. Ved den skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, indgår vederlaget for den afståede virksomhed i virksomhedsordningen. De ved omdannelsen erhvervede aktier anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret. … ” I det lovforslag (nr . L 107 af 5. december 1985), der lå til grund for virksomhedsskatteloven, anføres i de almindelige bemærkninger , pkt. 2, bl.a.: ”Efter virksomhedsordningen skal den selvstændige erhvervsdrivende regnskabsmæssigt adskille virksomhed og privatøkonomi. Der skal derfor foretages en særskilt opgørelse af virksomhedsindkomsten, der beskattes efter de særlige regler i forslaget. Indtægter og udgifter i privatøkonomien beskattes efter reglerne i personskatteloven (lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v .).” Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 1 fremgår bl.a.: ”Bestemmelsen i § 1 1 omfatter kun den situation, hvor det er den skattepligtige selv , der optager et privat lån i virksomheden. Virksomheden kan ikke yde ”lån” til den skattepligtiges ægtefælle eller til nært beslægtede. V irksomheden er ikke et selvstændigt retssubjekt. Et eventuelt lån vil derfor anses for ydet af den skattepligtige. Hvis den skattepligtige finansierer långivningen ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen i den sædvanlige prioriteringsorden efter § 5.” Under Folketingets behandling af lovforslaget afgav skatteministeren følgende svar på spør gsmål 89 til Skatte- og afgiftsudvalget: ”Spør gsmål 89: … Hvoraf fremgår det, at virksomhedsdelen ikke kan yde udlån? Svar: Da virksomheden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har erhvervsmæssig karakter . Hvis den skattepligtige finansierer privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioriteringsordenen i § 5. Virksomheden kan dog godt give kredit til personer , som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer . / 53 Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer m.v .” Ved lov nr . 992 af 16. september 2014 (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v .) er der indført bl.a. nye bestemmelser om sikkerhedsstillelser i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6-9, som i det væsentlige senere er videreført i lovens § 4 b. Af de almindelige bemærkninger i det lovforslag (nr . L 200 af 1 1. juni 2014), der lå til grund for lovændringen , fremgår , at formålet med lovforslaget var at forhindre bl.a., at der stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for bl.a. privat gæld. I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr . 2 (vedrørende den foreslåede § 10, stk. 6) anføres bl.a.: ”Efter den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven skal den skattepligtige anses for at have foretaget en overførsel fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, hvis vedkommende stiller aktiver , der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Det overførte beløb svarer til størrelsen af den stillede sikkerhed.” Af den betænkning over lovforslaget, som Folketingets Skatteudvalg havde afgivet den 8. september 2014, fremgår bl.a.: ”Det foreslås at indsætte en undtagelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7. Bestemmelsen giver mulighed for , at den skattepligtige uden skattemæssige konsekvenser kan stille aktiver , der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. For at der kan være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen) tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtige virksomhed under virksomhedsordningen og låntager , som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse. Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, at den skattepligtige stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredjemands gæld. Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grundet manglende likviditet ikke kan udføre en ordre for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige stiller sikkerhed over for leverandørens pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den nødvendige kapital til at udføre ordren. /54 Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en sikkerhedsstillelse vil kunne anses for at være en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som tjener et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen.” I et bilag til betænkningen fremgår nogle af Skatteudvalgets spør gsmål til skatteministeren og dennes svar herpå, herunder følgende: ” Spørgsmål 26 Hvis det viser sig, at indskudskontoen for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt, bedes ministeren redegøre for , hvor langt tilbage i tid henholdsvis SKA T og den selvstændigt erhvervsdrivende kan gå for at korrigere saldoen. Svar Hvis en indskudskonto for en selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort fejlagtigt, vil den forkerte saldo på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kan lægges til grund for fremtidige skatteansættelser . En særskilt ændring af tidligere års skatteansættelser som følge af ændringen af den fejlagtigt opgjorte saldo kan derimod kun ske i overensstemmelse med genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. … Spørgsmål 34 Ministeriet anfører flere steder i høringsskemaet, at der vil blive stillet ændringsforslag til lovforslaget, hvorefter det vil være muligt at stille aktiver , der indgår i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. V il ministeren redegøre nærmere for , hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposition? Svar Efter ændringsforslaget tillades det, at aktiver , der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, vil vurderingen af, om sikkerhedsstillelsen sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, bero på en konkret vurdering. Uddybende kan det oplyses, at den konkrete vurdering sker ved en test bestående af to elementer , hvor sikkerhedsstillelsen skal leve op til begge elementer før den undtages hovedreglen. For det første skal der være tale om, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette indebærer , at det altid vil være et krav , at behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem den skattepligtiges virksomhed under /55 virksomhedsordningen og tredjemand. Sikkerhedsstillelsen kan herved siges at være af sekundær betydning og må derfor ikke være det bærende element i transaktionen mellem parterne. V ed vurderingen kan der eksempelvis lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse. For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Dette indebærer , at sikkerhedsstillelsen f.eks. skal være foretaget på armslængdevilkår , og at modydelsen for sikkerhedsstillelsen skal afspejle den risiko, som den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen påtager sig ved at stille aktiver , der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for eksempelvis tredjemands gæld. Der behøver ikke være tale om en særskilt modydelse, idet modydelsen kan være integreret i parternes samlede udvekslinger . … Spørgsmål 38 Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. september 2014 fra Finansrådet, jf. L 200 - bilag 10. Svar Finansrådet har fremsendt en række supplerende bemærkninger til lovforslaget. … Herudover har Finansrådet anmodet om at få oplyst, hvorvidt sikkerhed i forbindelse med generationsskifte som følge af långivning til familiemedlemmer skattemæssigt vil være at anse som en ”sædvanlig forretningsmæssig disposition” . Hertil bemærkes Med hensyn til spør gsmålet om sikkerhedsstillelse i forbindelse med generationsskifte som følge af långivning til familiemedlemmer bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer skattemæssige konsekvenser , hvis aktiver i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for lån til virksomheden – herunder i forbindelse med generationsskifte. Hvis lånet derimod ydes til et familiemedlem med sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen, må det som udgangspunkt formodes, at sikkerhedsstillelsen ikke vil være foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en sikkerhedsstillelse i forbindelse med et generationsskifte som følge af långivning til familiemedlemmer vil kunne anses for at være foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.” /56 Ved lov nr . 1578 af 27. december 2019 er med indføjelsen af § 6 D i ejendomsavancebeskatningsloven indført den såkaldte pantebrevsmodel. Af de almindelige bemærkninger i det lovforslag (nr . L 36 af 8. oktober 2019), der lå til grund for lovændringen, fremgår bl.a., at pantebrevsmodellen giver sælgeren af en erhvervsejendom en adgang til at udskyde beskatningen af ejendomsavance, og at loven har til formål at skabe bedre muligheder for generationsskifte for unge landmænd ved køb og salg af erhvervsejendomme. I lovforslagets almindelige bemærkninger anføres endvidere bl.a.: ” 2.1.1. Gældende r et … At sælgeren modtager en del af afståelsesvederlaget i form af et sælgerpantebrev , kan være forbundet med yderligere skattemæssige konsekvenser , hvis sælgeren anvender virksomhedsordningen. … Anvender sælgeren virksomhedsordningen på tidspunktet for stiftelsen af et sælgerpantebrev , da indgår sælgerpantebrevet automatisk heri, idet den skattepligtige avance realiseres i ordningen. Det vil sige, at sælgerpantebrevet bliver et aktiv i virksomhedsordningen. Som hovedregel er det kun erhvervsmæssige aktiver , der kan indgå i virksomhedsordningen, mens private aktiver ikke kan indgå i ordningen. Et sælgerpantebrev kan anses for erhvervsmæssigt i relation til virksomhedsordningen efter en konkret vurdering. Er sælgerpantebrevet imidlertid båret af private interesser , anses det for ydet af sælgeren uden for virksomhedsordningen. Det betyder , at sælgerpantebrevet anses for hævet ud af virksomhedsordningen med eventuel beskatning til følge efter virksomhedsskattelovens regler . 2.1.2. Lovforslaget … Det foreslås endvidere, at virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordningen ændres, således at sælgerpantebreve, der omfattes af den foreslåede pantebrevsmodel, ikke udløser beskatning efter dette regelsæt. Det vil sige, at disse sælgerpantebreve kan indgå i virksomhedsordningen, uanset at de sædvanlige betingelser herfor ikke er opfyldt. Herved sikres det, at pantebrevsmodellen også kan anvendes ved overdragelse af fast ejendom til f.eks. nærtstående, når virksomhedsordningen bruges.” I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2 (vedrørende samtidig ændring af virksomhedskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.) anføres bl.a.: /57 ” Et sælgerpantebrev indgår i virksomhedsordningen, såfremt sælgeren anvender ordningen på tidspunktet for salget af ejendommen. Dette skyldes, at afståelsesvederlaget for erhvervsejendommen indgår i virksomhedsordningen. Som hovedregel følger det af virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordningen, at det kun er erhvervsmæssige aktiver , der kan indgå i ordningen, mens private aktiver ikke kan indgå i ordningen. Et sælgerpantebrev , der udstedes i forbindelse med salg af en ejendom, kan anses for erhvervsmæssig i relation til virksomhedsordningen og blive i ordningen. Må sælgerpantebrevet imidlertid anses for at være båret af private interesser , vil sælgerpantebrevet blive anset for ydet af sælgeren uden for virksomhedsordningen. De skattemæssige konsekvenser herved vil være, at sælgerpantebrevet anses for hævet ud af virksomhedsordningen. En sådan overførsel af værdier fra virksomheds- til privatøkonomien sker efter en særlig rækkefølge - hæverækkefølgen. Formålet hermed er at sikre en korrekt beskatning af overførte værdier samt sikre, at opsparet overskud anses for hævet før de oprindelig indskudte værdier i virksomheden. Det vil sige, at hævningen af et sælgerpantebrev fra virksomhedsordningen kan udløse en beskatning, uanset at det sædvanligvis kun er rentebetalinger og kursgevinster , som udløser beskatning ved et sælgerpantebrev . Hvorvidt et sælgerpantebrev anses for at være erhvervsmæssigt eller privat, afhænger efter gældende praksis af en konkret vurdering. Dette indebærer en vis usikkerhed om, hvorvidt et sælgerpantebrev konkret kan indgå i virksomhedsordningen. Det foreslås på den baggrund, at der i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., tilføjes, at fordringer , som omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 D, stk. 1, kan indgå i virksomhedsordningen. Det vil sige, at sælgerpantebreve, som omfattes af den foreslåede pantebrevsmodel, jf. lovforslagets § 1, nr . 2, altid kan indgå i virksomhedsordningen. Der er således tale om en undtagelse til den eksisterende praksis for , hvornår der kan ske sælgerfinansiering via virksomhedsordningen.” Skatteforvaltningsloven Af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., fremgår , at såfremt skatteforvaltningen agter at træf fe en afgørelse om ansættelse af bl.a. indkomst på et andet grundlag end det, der er oplyst til skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Loven indeholder i kapitel 9 bestemmelser om frister m.v vedrørende indkomst- 0g ejendomsværdiskat. Således angår $ 26 ordinær ansættelse, 0g $ 27 angår ekstraordinær ansættelse. $ 26 indeholdt efter den dagældende affattelse; jf. lovbekendtgørelse nr: 1267 af 12. november 2015, sålydende stk. 1: 8 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i 8 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1.maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser; at fristen for at foretage ansættelsen forlænges; skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. 0g 2. pkt. 99 Anbringender <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøger (Dødsbo)</anonym> har i påstandsdokument af 4. januar 2021 anført følgende: "2. Anbringender 2.1 Indledende Sagerne består af to problemstillinger: 1) Havde Skattestyrelsen ret til at anse vederlagsfordringer modtaget i forbindelse med en delafståelse af virksomhed for hævet fra sælgerens virksomhedsordning? 2 Havde Skattestyrelsen ret til at anse de pågældende vederlagsfordringer for hævet i et senere år end det år, hvor delafståelsen fandt sted og hvor fordringerne blev givet som vederlag? Nærværende sag er den første sag ved domstolene om spørgsmålene. Landsskatteretten har ved flere lejligheder haft adgang til at træffe afgørelse, herunder selvfølgelig i de indbragte kendelser Landsskatteretten nåede i de indbragte afgørelser frem til, at samtlige de pågældende vederlagsfordringer ikke var erhvervsmæssige; men overvejende båret af sagsøgernes private interesser, hvorfor vederlagsfordringerne måtte anses for hævet fra sagsøgernes virksomhedsordning i det første år, hvor Skatteforvaltningen blev opmærksom på vederlagsfordringerne. Sagsøgerne gør gældende; at Landsskatterettens afgørelser i første omgang mangler den nødvendige hjemmel. For det andet har Landsskatteretten ved en fejl placeret bevisbyrden for vederlagsfordringernes erhvervsmæssige karakter hos sagsøgerne og i øvrigt fejlagtigt undladt at inddrage de konkrete kommercielle forhold omkring delafståelserne og vederlagsfordringerne. Ligeledes gør sagsøgerne gældende; at Landsskatteretten fejlagtigt har godkendt; at genoptagelse kunne ske, selvom parterne er enige om, at ekstraordinær genoptagelse er udelukket. 2.2 Manglende hjemmel Der er ikke hjemmel i virksomhedsskatteloven til at anse vederlagsfordringerne for hævet fra sagsøgernes virksomhedsordninger; uanset om vederlagsfordringemne måtte være lavere forrentet eller på andre vilkår, end hvad der måtte være blevet aftalt med en uafhængig køber. Virksomhedsskattelovens $ 1, stk. 2, indeholder en oplistning af de aktiver; der ikke kan indgå i virksomhedsordningen 0g her nævnes sælgerpantebreve ikke, uanset om disse måtte være lavt forrentede eller måtte være med en nærtstående virksomhedskøber som debitor. Hverken virksomhedsskattelovens $ 1, stk. 2 eller stk. 3, giver hjemmel til at anse et sælgerpantebrev for hævet fra virksomhedsordningen i det omfang; det måtte være lavere forrentet end den gældende markedsrente. Der er desuden heller ikke i virksomhedsskattelovens $ 15 a, der omhandler delafståelser af virksomhed, hjemmel til at anse en del af vederlaget for hævet fra sælgerens fortsatte virksomhedsordning; selvom denne del af vederlaget måtte bestå af et, evt: lavt forrentet; sælgerpantebrev. Tværtimod fremgår det af forarbejderne til virksomhedsskattelovens $ 15 a, LFF nr: 96 af 18. november 1992 (med min understregning), at 9 kontantværdien af f eks. realkreditlån; der optages af sælgeren i forbindelse med overdragelsen og overtages af køberen. og kontantværdien af et eventuelt sælgerpantebrev kommer til at <anonym>lvå let</anonym> kontante nettovederlag Dvs. forarbejderne forudsætter; at kursværdien af et sælgerpantebrev skal opgøres på overdragelsestidspunktet og at den kontante kursværdi skal indgå i nettovederlaget. Heri ligger klart en forudsætning om, at værdiansættelsen vil afspejle sælgerpantebrevets vilkår; således at en forrentning; der er lavere end markedsrenten; vil føre til en lavere værdiansættelse af sælgerpantebrevet og dermed til en potentiel hævning af forskellen mellem kontantværdien af sælgerpantebrevet og det solgte aktivs værdi. Omvendt er det åbenlyst ud fra forarbejderne, at der ikke er hjemmel til at anse hele sælgerpantebrevet for hævet fra sælgerens virksomhedsordning blot fordi det måtte være lavt forrentet.~ Landsskatteretten inddrog ikke disse lovforarbejder i de indbragte kendelser; hvilket er en klar fejl ved Landsskatterettens sagsbehandling. Virksomhedsskattelovens regler udelukkede heller ikke; at et sælgerpantebrev kunne indgå i en skatteyders virksomhedsordning selvom det var med et af skatteyderen helejet selskab, altså en klart nærtstående, som debitor: Dette kendtes fra skattefri (delvise) virksomhedsomdannelser; der bestod af overdragelse af dele af skatteyderens virksomhed til et helejet selskab, der kunne berigtige /60 købesummen med aktier og evt. et ”stiftertilgodehavende” . Mens vederlagsaktierne ikke kunne (og ikke kan) indgå i skatteyderens virksomhedsordning som følge af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, gjaldt det modsatte for stiftertilgodehavendet, jf. forarbejderne til virksomhedsskattelovens § 16 a, LFF nr . 96 af 18. november 1992. Stiftertilgodehavendet skulle behandles på samme måde som vederlaget ved salg af en eller flere virksomheder , jf. ovenfor , og skulle dermed værdiansættes til dets kontante kursværdi. Dvs. et lavt forrentet sælgerpantebrev overfor et helejet selskab kunne stadig indgå i skatteyderens virksomhedsordning med sin kursværdi. Muligheden for at yde stiftertilgodehavende er senere blevet afskaf fet, men dette beror på en ændring af virksomhedsomdannelsesloven, der ikke er relevant i denne sammenhæng. Det forhold, at en virksomhed alene i meget begrænset omfang kan yde lån, uden at dette udgør en hævning, har ikke relevans i forhold til muligheden for i virksomhedsordningen at beholde et sælgerpantebrev ved delafståelse af virksomheden. Begrænsningen i at yde lån fra virksomheden til nærtstående fremgår bl.a. af forarbejderne til virksomhedsskattelovens § 1 1 (LFF nr . 107, 1986 FT 1985-86, tillæg A, spalte 2634), hvorefter ” virksomheden [kan] ikke yde ”lån” til den skattepligtiges ægtefælle eller til nært beslægtede…. Et eventuelt lån vil derfor anses for ydet af den skattepligtige ”. Begrænsningen i långivning fra virksomheden angår ”anlægslån” , som det formodningsvis sjældent må være i virksomhedens erhvervsmæssige interesse at foretage, jf. fx også Højesterets dom i SKM 2013.505 HR. Derimod er ”omsætningslån” , som i realiteten er kreditter , der gives ved salg af virksomhedens produkter eller aktiver , ikke omfattet af forarbejdernes begrænsning. Dette følger af et ministersvar på spør gsmål 89 i forbindelse med Folketingets behandling af ovennævnte ministersvar . Sådanne ”omsætningskreditter” er formodningsvis ydet i virksomhedens interesse, når de bliver givet i forbindelse med salg af produkter eller aktiver og der er derfor ikke en forhåndsformodning for , at en omsætningskredit er et ”lån” , der er ydet af den skattepligtige selv og ikke af virksomheden. Forarbejdernes forudsætning om, at der skal foretages en bedømmelse af et sælgerpantebrevs kursværdi i forbindelse med en delafståelse, er i overensstemmelse med, hvordan sælgerpantebreve værdiansættes efter ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningsloven og kursgevinstloven. I henhold til disse love skal et vederlag i form af sælgerpantebreve kontantomregnes på salgstidspunktet, hvilket sker på baggrund af samtlige aftalte vilkår i sælgerpantebrevet. Tilsvarende gælder for kreditter mellem koncernforbundne parter , der skal vurderes efter ligningslovens § 2. Der er efter ligningslovens § 2 ikke mulighed for at bortse fra et salg på kredit mellem koncernforbundne selskaber , selvom kreditten måtte anses for at være på vilkår , der er mere gunstige end, hvad uafhængige parter måtte have aftalt. I en sådan situation vil sælgerkreditten blive værdiansat til brug for vurderingen af, om kreditor har opnået et markedsmæssigt vederlag for det solgte aktiv; ligesom der kan blive tale om en løbende regulering af en eventuel rentefordel for debitor: Skatteministeriets påstand, som ikke har hjemmel i retskilder omkring virksomhedsskatteloven; er dermed heller ikke i overensstemmelse med beskatningen i analoge situationer: 2.3 Bevisbyrden Hvis det måtte blive lagt til grund, at der er mulighed for at anse en lavt forrentet sælgerfinansiering som hævet fra en sælgers virksomhedsordning gøres det gældende; at bevisbyrden for, at sælgerfinansieringen ikke var markedssvarende; påhviler Skatteministeriet. Det er således helt sædvanligvis skattemyndighederne; der har bevisbyrden for; at selvangivelsen ikke kan danne grundlag for skatteansættelsen; jf. Redegørelse om Retssikkerhed, Skatteministeriet; 1991, s. 95. Skattemyndighederne skal bevise; at pris og vilkår i en given transaktion afviger fra markedsvilkår. Hverken skatteforvaltningen eller Landsskatteretten har tilsyneladende fundet anledning til at foretage objektive undersøgelser af, om de aftalte vilkår var markedssvarende. I begge instanser er sagerne blevet afgjort på skatteforvaltningens og Landsskatterettens synspunkt om, hvad uafhængige parter ville have aftalt. I forhold til de forrentede sælgerpantebreve; som blev påtaget i forbindelse med <anonym>Afdødes</anonym> delsalg er der henvist til en manglende afdragsplan samt en vurdering af sælgerpantebrevenes samlede andel af købesummen; men rentens størrelse blev ikke nærmere analyseret. For ingen af de pågældende sælgerpantebreve blev der foretaget en vurdering af de kommercielle begrundelser for de pågældende virksomhedshandler og de fremtidige synergier; som sælgerne ville kunne opnå gennem et delsalg af virksomhederne til deres børn. Der var netop sådanne væsentlige kommercielle begrundelser for de pågældende salg, hvilket skal tages i betragtning men hvilket Landsskatteretten undlod. Landsskatterettens kendelser er også på dette område fejlbehæftede. Landsskatteretten burde således have analyseret sagsøgernes kommercielle begrundelser for handlerne nærmere og øvrigt have undergivet sælgerpantebrevenes vilkår en sammenligning med sælgerpantebreve i virksomhedshandler mellem uafhængige parter Det gøres gældende; at samtlige lån var indgået på ammslængdevilkår. Sagsøgerne vil under forklaringerne påvise, at begrundelsen for at acceptere sælgerpantebreve på anfordringsvilkår i forbindelse med /62 virksomhedshandlerne var ønsket om at etablere en fælles drift med købernes virksomhed. Dette ville føre væsentlige syner gier med sig og var således konkret erhvervsmæssigt begrundet. De pågældende sælgerpantebreve var sikrede ved den fortsatte drift af virksomhederne, og ville kunne blive tilbagebetalt i løbet af ganske kort tid. Risikoen var således minimal på pantebrevene. Kursen på anfordringskreditter er i øvrigt, efter almindelig praksis, pari. For så vidt angår de forrentede sælgerpantebreve gøres det gældende, at renten svarede til et fair markedsniveau, henset til, hvor hurtigt sælgerkreditterne ville blive indfriet og dermed henset til risikoprofilen. Også for disse sælgerpantebreve var der , udover en markedssvarende rente, et ønske om en fælles drift til alles bedste. Samtlige sælgerkreditter var erhvervsmæssige, når henses til formålet med at etablere sælgerkreditterne, disses risikoprofil og vilkår i øvrigt. 2.4 Lighedsgrundsætning Det gøres gældende, at det vil stride mod en lighedsgrundsætning, såfremt sælgerkreditter ydet til nærtstående skulle anses for hævet, mens sælgerkreditter i andre sammenhænge ikke anses for hævet. 2.5 T idspunkt for genoptagelsen Skatteministeriet påstår en beskatning gennemført i hhv . 2012 og 2013 for sælgerkreditter , der ligger så langt tilbage som 2001. Der er enighed om, at sælgerkreditterne er ydet uden for de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26 og at der ikke er mulighed for ekstraordinær genoptagelse. Ikke desto mindre mener Skatteministeriet , ligesom Landsskatteretten, at der er mulighed for at genoptage selvangivelserne. Skatteministeriet henviser i sin duplik til en ministerudtalelse fra 2014, som omhandler muligheden for at korrigere en saldo på indskudskontoen i virksomhedsordningen, således at den korrekte saldo kan lægges til grund for fremtidige skatteansættelser . Denne udtalelse angår jo en væsentlig anden situation end i nærværende sag, hvor der ikke er tale om at foretage en beskatning, der vil have virkning for fremtidige skatteansættelser . I nærværende sag ønsker man at gennemføre en beskatning af en enkeltstående disposition, en påstået hævning, der i givet fald fandt sted på tidspunktet, hvor pantebrevene blev udstedt. Der er i øvrigt en del andre situationer , hvor en manglende genoptagelsesadgang får en virkning for en fremtidig situation. Der kan for eksempel være tale om underskud, der kan fremføres, men som baserer sig på afskrivninger , der ikke kan genoptages eller for eksempel en anskaf felsessum, der er opnået på baggrund af en familiehandel i et tidligere år til en for høj pris. Den kan heller ikke korrigeres i forbindelse med, at køberen senere sælger . /63 Genoptagelsesreglerne er netop indsat for at give både skatteydere og skattemyndigheder en absolut frist for at søge genoptagelse, uanset om en tidligere disposition rækker frem i tid. Landsskatteretten henviste ikke til den nævnte ministerudtalelse, der som nævnt også er irrelevant for sagens afgørelse, men udtalte i stedet, at ”Klager en har imidlertid de facto valgt at medtage tilgodehavende under virksomhedsor dningen i indkomstår et 2013 og SKA T har i øvrigt ikke tidliger e haft tilstrækkeligt grundlag for at anfægte denne bogføring .” Dvs. Landsskatteretten lagde vægt på to forhold: i) at skatteyderen ved sit eget selvangivelsesvalg i et ”åbent år” har valgt at medtage tilgodehavendet. Der er dermed tale om en slags ”egen- skyldsbetragtning” , som ifølge Landsskatteretten må overtrumfe de objektive forældelsesregler i skatteforvaltningsloven og ii) at skatteforvaltningen ikke tidligere havde haft mulighed for at anfægte bogføringen. Der er dermed tale om et suspensionslignende synspunkt. Landsskatterettens synspunkt omkring ”egen skyld” er lodret i strid med skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, som kun tillægger fejl ved selvangivelsen betydning, når fejlen er begået med grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr . 5 (som Skatteministeriet er enig i ikke kan anvendes i nærværende sag). Fejl ved en selvangivelse, der skyldes simpel uagtsomhed, kan ikke føre til en udvidet genoptagelsesadgang, selvom fejlen eventuelt måtte føre til, at Skattestyrelsen ikke opdager , at selvangivelsen er forkert. Det samme gælder i relation til suspension. Reglerne om ekstraordinær genoptagelse, som Skatteministeriet som nævnt anerkender ikke finder anvendelse i denne sag, tager ikke hensyn til skattemyndighedernes mulighed for at anfægte bogføringen. Genoptagelsesreglerne suspenderes således ikke ved manglende kendskab til kravet og Landsskatterettens afgørelse er også her klart forkert. Det gøres således gældende, at genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 ikke hjemler en adgang til ekstraordinært at beskatte påståede hævning fra hhv . 2001, 2008 og 201 1 i hhv . 2012 og 2013.” Skatteministeriet har i påstandsdokument af 9. januar 2023 anført følgende: ”3. ANBRINGENDER 3.1 Lånenes medtagelse i sagsøgernes r espektive virksomhedsordninger /64 Efter virksomhedsskattelovens § 1 … kan skattepligtige personer , der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit 1 (dvs. §§ 1-22) på ”indkomst fra virksomheden ”. Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 1. pkt., kan aktiver , der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, ikke indgå i den selvstændige erhvervsvirksomhed og dermed i virksomhedsordningen. Dog kan både blandet benyttede ejendomme, biler , telefoner , datakommunikationsforbindelser og computere indgå, jf. nærmere virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2.-3. og 5. pkt. Efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, 2. pkt. …, skal den skattepligtiges bogføring tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Det følger heraf, at det – ud over de positivt opremsede blandet benyttede aktiver – kun er aktiver , der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, som kan indgå i virksomhedsordningen, og at der skal ske en opdeling i virksomhedsøkonomi og privatøkonomi. Dermed følger det tillige af bestemmelserne, at et privat udlån ikke kan indgå i virksomhedsordningen, ligesom det følger af bestemmelserne, at et privat udlån heller ikke kan indgå delvist i virksomhedsordningen, som sagsøgerne hævder ... I forarbejderne til virksomhedsskatteloven, jf. lovforslag nr . 107 af 5. december 1985 …, de specielle bemærkninger til § 1 1, fremgår også følgende … ”Virksomheden kan ikke yde »lån« til den skattepligtiges ægtefælle eller til nært beslægtede. V irksomheden er ikke et selvstændigt r etssubjekt. Et eventuelt lån vil derfor anses for ydet af den skattepligtige. Hvis den skattepligtige finansier er långivningen ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen i den sædvanlige prioriteringsor den efter § 5.” (mine understr egninger ) I overensstemmelse hermed fremgår følgende af svaret på spør gsmål 89 fremsat under udvalgsbehandlingen af lovforslaget til virksomhedsskatteloven … ”Da virksomheden ikke er et selvstændigt r etssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har er hvervsmæssig karakter . Hvis den skattepligtige finansier er privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioriteringsor denen i § 5. Virksomheden kan dog godt give kr edit til personer , som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. var edebitor er. Endvider e kan virksomheden placer e ledig kapital som bankindskud, i obligationer m.v .” Sagsøgerne har i overensstemmelse hermed erkendt, at ”… private udlån ikke kan for etages fra virksomhedsor dningen. Såfr emt der for etages private /65 udlån med midler fra virksomhedsor dningen, skal beløbet anses for hævet i virksomheden ” ... De lån, som sagsøgerne har ydet til deres respektive børn, er af privat og ikke erhvervsmæssig karakter . Som anført af Landsskatteretten … er det afgørende for , om et udlån erhvervsmæssigt, hvorvidt udlånet kan anses for at være sket på sædvanlige markedsvilkår , herunder om en lignende sælgerfinansiering ville have fundet sted overfor en uafhængig tredjemand, og hvorvidt udlånet kan anses for et normalt led i virksomhedens drift. Et lån kan med andre ord kun anses for erhvervsmæssigt, hvis det både er på markedsvilkår og er et normalt led i virksomhedens drift. At begge disse betingelser er en forudsætning for , at et lån kan anses for erhvervsmæssigt understøttes af reglerne om sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen, idet betingelserne så meget desto mere må gælde for (direkte) udlån fra virksomhedsordningen. Af forarbejderne til bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 4 b, stk. 2 … og forarbejderne til dens for gænger i § 10, stk. 7 …, om, at en sikkerhedsstillelse ikke anses for en hævning, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, fremgår udtrykkeligt, at sikkerhedsstillelsen skal kunne opfylde to betingelser , før den kan anses for foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition: For det første skal der være tale om, at behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand,jf. også UfR 2013.2382 H … Og for det andet skal sikkerhedsstillelsen være foretaget på armslængdevilkår , hvilket også er i overensstemmelse med øvrig praksis om sondringen mellem erhvervsmæssige og private dispositioner , jf. f.eks. SKM201 1.783.ØLR (M 151) og SKM2004.107.ØLR … Ingen af sagsøgernes respektive udlån opfylder de to (kumulative) betingelser . Sagsøgernes virksomheder var ikke beskæftiget med pengeudlån, og der var ingen erhvervsmæssig relation mellem virksomhederne og sagsøgernes børn, men alene en relation bestående i børnenes (delvise) ejerskab efter sagsøgernes overdragelse af deres respektive virksomheder . Lånene var derfor ikke et normalt led i virksomhedernes drift. Udlånene fra sagsøgernes virksomheder til sagsøgernes respektive børn blev desuden ikke foretaget på markedsvilkår , jf. herved vedlagte oversigt over lånevilkårene ... Som det fremgår af oversigten; og som fremhævet af SKAT samt Landsskatteretten; blev der ikke aftalt afdragsprofil eller sikkerhedsstillelse for nogen af lånene; og hovedparten af lånene var tilmed uforrentede. Fire af <anonym>Afdødes</anonym> seks lån var forrentet med "mindsterenten" 4 %, 4 % og 3 %, men det er ikke godtgjort; at dette er i nærheden af markedsrenten og navnlig ikke; når henses til de øvrige lånevilkår, herunder den manglende sikkerhedsstillelse. Samlet set har sagsøgemnes respektive virksomheder ~ på trods af, at det intet havde med virksomhedernes drift at gøre ~ finansieret; at sagsøgernes respektive børn kunne erhverve sagsøgernes respektive virksomheder; uden at børnene skulle erlægge en kontant købesum; uden at børnene var forpligtet til at afdrage på lånene; 0g uden at børnene har stillet sikkerhed for lånene og tilmed på stærkt fordelagtige rentevilkår. Sagsøgerne har da heller ikke trods Skatteministeriets opfordring A 0g B bestridt; at lånene fra deres respektive virksomheder ikke foretaget på armslængdevilkår; men i stedet gjort gældende; at spørgsmålet ikke er relevant Der er i den sammenhæng ikke grundlag for sagsøgernes synspunkt om, at det skulle påhvile Skatteministeriet at godtgøre; hvordan uafhængige parter ville have sammensat købesummen anderledes, herunder at lånevilkårene havde været anderledes end i sagsøgernes udlån til deres respektive børn Bevisbyrden for, at lånene opfylder betingelserne for at indgå i virksomhedsordningen; herunder at de er på armslængde-Imarkedsvilkår; påhviler efter almindelige bevisbyrderegler sagsøgerne; jf. også TfS 1996,305 V Det gælder så meget desto mere; når henses til, at der er tale om dispositioner mellem interesseforbundne parter; hvor de vedtagne vilkår ikke uden videre kan lægges til grund som markedsvilkårene, jf f.eks. UfR 2003.2141 H At en uafhængig tredjemand skulle være indstillet på at acceptere tilsvarende vilkår er under alle omstændigheder så usandsynligt; at et nærmere bevis fra Skatteministeriets side er upåkrævet. Der er heller ikke grundlag for sagsøgernes synspunkt om, at fordringer; der er modtaget som vederlag ved salg af en virksomhed i virksomhedsordningen;, kan indgå i virksomhedsordningen; 0g at det, i hvert fald når der ikke er tale om misbrug eller omgåelse i øvrigt; er afgørende; at fordringerne udgør en del af vederlaget for virksomheden Sagsøgernes synspunkt er navnlig støttet på virksomhedsskattelovens $ 15, stk. 3 hvorefter salgssummen indgår i virksomhedsordningen; hvis den skattepligtige (som i nærværende sag) afstår en ideel andel af en virksomhed /67 Der er imidlertid ingen holdepunkter for , at det forhold, at salgssummen for en andel af virksomheden efter virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3 …, indgår i virksomhedsordningen, medfører , at lånefinansieringen af samme salgssum også kan indgå i virksomhedsordningen. Bestemmelsen er således uden relevans for afgørelsen af nærværende sag. Tilsvarende giver principperne om vederlagsnæring, som sagsøgerne også har henvist til …, heller ingen støtte for , at sagsøgernes udlån til deres respektive børn skal indgå i virksomhedsordningen. Fordringerne på børnene er således ikke erhvervet som led i næring, men som led i sagsøgernes overdragelse af deres respektive virksomheder , hvilket er uden tilknytning til sagsøgernes næringsvirksomhed i form af landbrug. 3.2 Indkomstændringernes over ensstemmelse med fristr eglerne Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 …, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1 …, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Skattemyndighedernes ændringer af sagsøgernes indkomst er i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 …, og sagsøgerne har ikke påvist noget grundlag for , at de har krav på, at deres materielt forkerte skatteansættelser skal opretholdes også i de år , der ligger inden for den ordinære ansættelsesfrist. Det forhold, at der er forkerte skatteansættelser både uden for og inden for den ordinære ansættelsesfrist, og at der er tale om samme fejl, fører i sagens natur ikke til, at skattemyndighederne er udelukket fra at ændre sagsøgernes skatteansættelser inden for ansættelsesfristerne. At skattemyndighederne som konsekvens af, at sagsøgernes udlån ikke kan medtages i deres respektive virksomhedsordninger , har anset beløbene for hævet, har endvidere ikke karakter af, at ”… skattemyndighederne vilkårligt kan flytte hævninger fra et indkomstår til et andet ”, som sagsøgerne hævder ... Allerede fordi der ikke tidligere er foretaget en hævning, kan der ikke være tale om at ”flytte hævninger” . Den omstændighed, at skattemyndighederne ikke kan ændre sagsøgernes skatteansættelser allerede fra det indkomstår , hvor sagsøgerne første gang uberettiget medtog udlånene i deres virksomhedsordninger , er desuden alene en følge af skatteforvaltningslovens genoptagelsesregler og ikke udtryk for nogen vilkårlighed. En skattepligtig, herunder sagsøgerne, har ikke noget retskrav på, at et aktiv , der er uberettiget placeret i virksomhedsordningen, skal forblive i ordningen, når der ikke er grundlag for at genoptage det år , hvor aktivet første gang blev medtaget i virksomhedsordningen. /68 Det følger af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, sidste pkt. …, at den skattepligtige ved en tilkendegivelse om (fortsat) anvendelse af virksomhedsordningen skal oplyse skattemyndighederne om bl.a. størrelsen af afkastgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, sidste pkt. Efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 …, opgøres afkastgrundlaget som virksomhedens aktiver med fradrag af bl.a. gæld ved hvert indkomstårs begyndelse, jf. § 8, stk. 1, og det er dermed forudsat, at der skal ske en løbende stillingtagen til, hvilke aktiver der anses for virksomhedsaktiver . Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5 …, viser i overensstemmelse hermed, at der kan ske overførsel af aktiver , der allerede er medtaget i virksomhedsordningen. Inden for ansættelsesfristen kan der dermed – både på skattemyndighedernes og den skattepligtiges initiativ – ske regulering af afkastgrundlag og overførsel af virksomhedens aktiver . Idet overførslen af lånene til sagsøgernes respektive børn fra sagsøgernes respektive virksomheder til sagsøgernes respektive privatøkonomier ubestridt er gennemført inden for den ordinære ansættelsesfrist, er overførslen i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens fristregler . 3.3 Administrativ praksis, pr oportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen Sagsøgerne har – både i relation til spør gsmålet om anerkendelse af udlånene som erhvervsmæssige og tidspunktet for lånenes hævning – gjort gældende, at skattemyndighedernes afgørelser er i strid med en fast administrativ praksis ... Det er sagsøgerne, der har bevisbyrden for , at der foreligger en bindende administrativ praksis, jf. f.eks. UfR 201 1.3305 H … og UfR 2014.378 H ... På trods heraf har sagsøgerne imidlertid hverken konkretiseret eller underbygget deres synspunkter nærmere, og de har derfor ikke løftet deres bevisbyrde for , at skattemyndighedernes afgørelser strider imod en bindende administrativ praksis. Der er dermed ikke grundlag for at anse beskatningen for udelukket som følge af en bindende administrativ praksis. Tilsvarende er der ikke noget grundlag for , at proportionalitetsprincippet, der er påberåbt til støtte for , at der ikke kan ske genoptagelse som sket …, skulle udelukke beskatning. Skattemyndighedernes afgørelser er i det hele lovbundne afgørelser , som ikke efterlader et spillerum for den lovlige afgørelse og dermed proportionalitetsbetragtninger . Endelig har sagsøgerne anført, at ” Skatteministeriet er afskår et fra gener elt – efter en lighedsgrundsætning – at nægte sælgerfinansiering, der er udstedt i familieover dragelser fra at vær e omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 ” ... Sagsøgerne har heller ikke på dette punkt fremlagt beviser for en modsatrettet praksis. Der er derfor ikke grundlag for at anse beskatning for udelukket som følge af en lighedsgrundsætning, hvorved i øvrigt bemærkes; at en lighedsgrundsætning ikke kan berettige sagsøgerne til en retsstilling, der strider imod loven; jf. UfR 2013.207 H og UfR 2003.2005 H 99 Landsrettens begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Afdøde</anonym> drev selvstæn-dige erhvervsvirksomheder med landbrug; 0g de anvendte hver især virksom-hedsordningen i virksomhedsskatteloven på indkomst fra deres virksomheder 12001 overdrog <anonym>Afdøde</anonym> 20 % af landbrugsejendommen <anonym>Ejendom 1</anonym> til sin datter; <anonym>Vidne</anonym> Der opstod i den forbindelse en fordring, hvorefter <anonym>Vidne</anonym> skyldte 1.340.892 kr: Fordringen; der som mellemregning blev aktiveret som et tilgodehavende i virksomheden; henstod uforrentet. I indkomståret 2012 var tilgodehavendet fortsat medtaget som et aktiv i virksomheden; nu med en saldo på 745.363 kr., idet mellemregningen var blevet nedbragt som følge af en-keltstående afdrag, herunder i form af gaver til <anonym>Vidne</anonym> fra hendes forældre. I2008 overdrog <anonym>Afdøde</anonym> 80 % af landbrugsejendommen <anonym>Ejendom 2</anonym> til sin søn, <anonym>Person 3</anonym> Som en del - ca. 54 % - af overdragelsessummen blev der oprettet tre gældsbreve vedrørende udlån på henholdsvis 2,5 mio. kI., 2,2 mio. kr. og 2.238.539 kr: med <anonym>Afdøde</anonym> som kreditor 0g <anonym>Person 3</anonym> som debitor: Ifølge gældsbrevene kunne udlånene, der blev aktiveret som fordringer i virksomheden; opsiges af <anonym>Afdøde</anonym> med 6 måneders varsel, 0g <anonym>Person 3</anonym> kunne til enhver tid indfri eller betale afdrag på gælden. Lånet på 2,5 mio. kr. skulle forrentes "med den til enhver tid gældende mind-sterente? og de øvrige lån skulle forrentes med 4 % p.a. I indkomståret 2012 var udlånene fortsat medtaget som aktiver i virksomheden. 12013 overdrog <anonym>Afdøde</anonym> de resterende 20 % af <anonym>Ejendom 2</anonym> til <anonym>Person 3</anonym> Til berigtigelse af overdragelsessummen blev der oprettet t0 gælds-breve vedrørende lån på i alt 1.621.860 kr. med <anonym>Afdøde</anonym> som kredi-tor 0g <anonym>Person 3</anonym> som debitor. Også disse fordringer blev medtaget som aktiver i virksomheden. For så vidt angår gældsbrevet på 1.215.000 kr:, var der aftalt forrentning med 3 % p.a. 0g i øvrigt samme opsigelses-, indfrielses- og afdrags-vilkår som i gældsbrevene fra 2008. Der foreligger ikke oplysninger om even-tuelle aftalevilkår for det andet gældsbrev. Ved handelsaftale af 2. marts 2012 overdrog <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> med virkning pr: 1.januar 2012 halvdelen af deres landbrugsejendom til deres søn;, <anonym>Person 1</anonym> Som en del af købesummens berigtigelse yde-de <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> et lån på 2,5 mio. kr. til <anonym>Person 1</anonym> Lånet; der blev aktiveret som en fordring i virksomheden; blev aftalt at være rente- og afdragsfrit og med opsigelse på anfordringsvilkår. Købesummen blev endvidere delvis berigtiget med en mellemregning på 833.693 kr:, som også blev aktiveret i virksomheden. <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> overdrog samtidig halvdelen af virksomhedens mink og minkskind mv. til <anonym>Person 1</anonym> Købesummen blev berigtiget ved en mellem parterne uforrentet mellemregning; som også blev aktiveret i virksomheden. I indkomståret 2013 var lånet på 2,5 mio. kr. og de to mellemregninger på henholdsvis 833.693 kr. og 2.788.000 kr. medtaget som aktiver i virksomheden med halvdelen til hver af ægtefællerne. Skattemyndighederne har anset de nævnte udlån som sælgerfinansiering båret af private interesser og har anset dem for hævet ud af virksomhedsordningerne i indkomstårene 2012, henholdsvis 2013, således at den personlige indkomst for <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Afdøde</anonym> idisse år er blevet forhøjet tilsvarende. Sagen angår; om skattemyndighederne har været berettiget hertil. Det er i første række spørgsmålet; om skattemyndighederne har haft bjemmel i virksomheds - skatteloven til at anse de omhandlede lån for hævet ud af 'virksomhedsordning - erne. I givet fald er der spørgsmål, om lånene har haft erhvervsmæssig karakter og om, hvem der har bevisbyrden herfor. Hvis et eller flere af lånene må anses for ikke at have erhvervsmæssig karakter; er det spørgsmålet; om den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens $ 26 er til hinder for at anse lånene for hævet ud af virksomhedsordningerne i indkomstår; der ligger efter de år, hvor de enkelte lån blev etableret. Om hjemmel Efter virksomhedsskattelovens $ 1, stk. 1, 1. pkt., kan skattepligtige personer; der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende den i loven fastsatte virk- somhedsordning på indkomst fra virksomheden. Det er efter lovens $ 2 en be- tingelse for at anvende virksomhedsordningen bl.a , at der udarbejdes et selv- stændigt regnskab for virksomheden; således at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Aktiver; der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår med nærmere anførte undtagelser ~ ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed, jf. lovens 8 1, stk. 3 Som fastslået af Højesteret i dom af 31.maj 2013 (UfR 2013.2382) der angik indkomstårene 2001 og 2002, kan en virksomhed omfattet af virksomhedsordningen yde lån, uden at dette anses for en overførsel efter virksomhedsskattelovens $ 5, forudsat at lånene har erhvervsmæssig karakter; jf. herved forarbejderne til denne bestemmelse. Virksomheden kan således give kredit til personer; som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden; feks. varedebitorer; eller placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer mv. Hvis den skattepligtige derimod finansierer privat långivning; herunder til en ægtefælle eller nært beslægtede, ved at hæve beløb i virksomheden; er der tale om overførsel af værdier til den skattepligtige i henhold til lovens $ 5 Om lån ydet af en virksomhed til virksomhedsejerens ægtefælle eller andre nært beslægtede; f.eks. virksomhedsejerens børn; er et privat 0g derfor virksomheden uvedkommende lån, beror således på en konkret vurdering af, om lånet er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og på markedsvilkår, herunder om lånet er ydet på armslængdevilkår; jf. herved til- lige forudsætningsvis forarbejderne til virksomhedsskattelovens $ 4 b (tidligere 8 10, stk 7). Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning hvordan virksomhedsejeren nærmere har betegnet lånet; feks. som sælgerkredit eller vederlagsfordring, og landsretten finder; at der ikke i virksomhedsskatteloven eller dens forarbejder er holdepunkter for at antage, at det har betydning for vurderingen; at et lån er ydet i forbindelse med hel eller delvis afståelse af virksomheden som led i et generationsskifte. Der er herefter ikke grundlag for sagsøgernes synspunkt om, at skattemyndighedernes afgørelser savner hjemmel i virksomhedsskatteloven. Det, sagsøgemne i øvrigt har anført, herunder om en lighedsgrundsætning og om afståelse mv. af virksomheden jf. virksomhedsskattelovens kapitel 5, kan på den anførte baggrund ikke føre til et andet resultat med hensyn til spørgsmålet om hjemmel for skattemyndighederne. Om lånene har erhvervsmæssig karakter Det beror som anført på en konkret vurdering, om de omhandlede lån har haft erhvervsmæssig karakter; således at de har kunnet indgå i den selvstændige erhvervsvirksomhed og dermed i virksomhedsordningen:. Det påhviler sagsøgerne at godtgøre dette, herunder at lånene til deres børn blev ydet på armslængdevilkår: Landsretten finder, at ingen af de lån; som <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> og <anonym>Afdøde</anonym> ydede til deres børn; kan anses for at have erhvervsmæssig karakter. Pengeudlånene havde således ikke med landbrugs-virksomhedernes drift at gøre, og det kan heller ikke antages; at etablering af fælles drift med køberne virksomhedsejernes børn indebar sådanne positive effekter for virksomhederne, at lånene af den grund havde erhvervsmæssig karakter. Lånene må tværtimod anses at være ydet som udslag af virksomheds-ejernes personlige interesse i at finansiere generationsskifte af virksomhedemne; 0g det er ikke godtgjort; at vilkårene for de enkelte lån har været markedsmæs-sige. Da de omhandlede udlån således ikke kan anses for at have været af erhvervsmæssig karakter har lånene ikke kunnet indgå som aktiver i <anonym>Sagsøger 1's</anonym> <anonym>Sagsøger 2's</anonym> 0g <anonym>Afdødes</anonym> virksomhedsordninger: Konsekvenserne af, at udlånene ikke kan indgå i virksomhedsordningen De skattemæssige konsekvenser af det anførte er, at udlånene skal anses for hævet ud af virksomhedsordningerne; hvorved der er sket en overførsel af værdier til <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> og <anonym>Afdøde</anonym> henhold til virksomhedsskatteloven $ 5,jf. også Højesterets dom af 31.maj 2013 (UfR 2013.2382). Det forhold, at skattemyndighederne ikke tidligere har grebet korrigerende ind over for; at udlån af den omhandlede karakter er indgået som aktiver i virksomheder under virksomhedsordningen; kan ikke sidestilles med en positiv afgørelse om spørgsmålet;, jf. Højesterets dom af 30.juni 2017 (UfR 2017.2960). Der ses således ikke at have foreligget en fast administrativ praksis, som har afskåret skattemyndighederne fra uden forudgående offentlig tilkendegivelse at anse lånene for hævet ud af virksomhedsordningerne Det er herefter spørgsmålet; om ændringerne er i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens fristregler Skattemyndighederne har anset hævningerne for sket i indkomstårene 2012 <anonym>Afdøde</anonym> )og 2013 <anonym>Afdøde</anonym> henholdsvis <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> ). Det er ubestridt; at skattemyndighederne har kunnet foretage ændring af skatteansættelserne for disse indkomstår; jf. fristen for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens $ 26, stk: 1, og der er med hensyn til fristspørgsmålet således ikke tvist om de to lån på i alt 1.621.860 kI., som <anonym>Afdøde</anonym> ydede til <anonym>Person</anonym> 3i2013. For så vidt angår de øvrige lån; har sagsøgerne gjort gældende; at hævningerne må anses at være sket i de indkomstår; hvor de enkelte lån blev etableret henholdsvis 2001 og 2008 for <anonym>Afdødes</anonym> vedkommende og 2012 for <anonym>Sagsøger 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2's</anonym> vedkommende ~ og at eventuel beskatning hos <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> 2 0g <anonym>Afdøde</anonym> således skulle være sket i disse indkomstår: Der er enighed om; at betingelsemne for at foretage ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens $ 27 ikke er opfyldt; og spørgsmålet er derfor; om skattemyndighederne har været berettigede til at anse lånene for hævet ud af virksomhedsordningerne 1 indkomstår; der ligger efter de år, hvor de enkelte lån blev etableret. <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Afdøde</anonym> valgte at benyt-te virksomhedsordningen i alle indkomstårene fra 2001, og indkomsten for dis-se år har herefter alene har været undergivet den foreløbige beskatning, som virksomhedsordningen indebærer; jf. herved virksomhedsskattelovens $ 10, stk. 2 Også i indkomstårene 2012 og 2013 medtog <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Afdøde</anonym> de omhandlede lån med aktuel saldo som aktiver; selv om lånene ikke kunne indgå i deres selvstændige erhvervsvirk- somheder. Landsretten finder på denne baggrund, at skattemyndighederne har været be- rettigede til at anse lånene for hævet ud af virksomhedsordningerne i ind- komstårene 2012 0g 2013, således at der fra og med disse indkomstår er lagt korrekte aktivbeholdninger i erhvervsvirksomhederne til grund, jf. herved tillige Højesterets dom af 24. september 2003 (UfR 2003.2515). Det bemærkes, at dette resultat vil være overensstemmende med skattemyndig - hedernes adgang til at korrigere en fejlagtigt opgjort indskudskonto; jf. herved skatteministerens svar på spørgsmål 26 i forbindelse med det lovforslag der førte til lov nr: 992 af 16. september 2014 (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v) Konklusion Skatteministeriets påstand tages til følge. Sagsomkostninger Efter sagens principielle karakter og vidererækkende betydning finder landsretten; at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Der er herunder lagt vægt på, at der ikke tidligere er grebet korrigerende ind over for; at udlån af den omhandlede karakter er indgået som aktiver i virksomheder under virksomhedsordningen; jf. herved tillige Højesterets dom af 30.juni 2017 (UfR 2017.2960). THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.	183,328	185,683
3682	Tvist bl.a. om, hvorvidt hæk mellem ejendomme var placeret i skel	Appelleret	Civilsag	Retten i Glostrup	BS-1241/2007-GLO	Almindelig civil sag	1. instans	16658/22	Forvaltningssag;			Nej	Nej	Ja			/ Retten i Glostrup DOM Afsagt den 29. november 2010 i sag nr. BS 10G-1241/2007: Sagsøger Adresse 1 By mod Sagsøgte Adresse 2 By Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag har Sagsøger over for Sagsøgte nedlagt følgende påstande: frifindelse for en af Hvidovre Hegnsyn afsagt kendelse af 26. februar 2007, samt principalt: sagsøgte skal anerkende, at den tidligere opsatte hæk mellem ejendommene Adresse 1 og Adresse 2 var placeret i skel, subsidiært: sagsøgte skal anerkende, at sagsøger har vundet hævd på at placere hækken mellem ejendommene på den linje, hvor den tidligere hæk var placeret. Sagsøgte har over for den første påstand påstået stadfæstelse af Hegnsynets kendelse. Over for den principale anden påstand har sagsøgte erklæret sig enig i, at hækken var placeret i skel. Over for den subsidiære anden påstand har sagsøgte påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens § 218 a, stk. 2. Sagsøger ejer ejendommen Matrikel nr. 1, og sagsøgte ejer ejendommen Matrikel nr. 2, der ligger syd for sagsøgers ejendom. Sagen drejer sig om skellet mellem de to ejendomme. Der er enighed om, at der oprindeligt har været en ligusterhæk i skellet som fælleshegn, og at hækken blev fjernet i 2002, hvor sagsøgte lod opsætte et lamelhegn som eget hegn. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74 / Side 2/8 Sagsøger har under sagen blandt andet forklaret, at da han købte sin ejen-dom, var der mod syd en 60-70 cm bred ligusterhæk. Den forløb i en nogen lunde lige linie. I det østlige hjørne stod den helt tæt op ved et udhus på hans grund. Hækken blev klippet behørigt, og den fejlede ikke noget. Den var tæt, så man ikke kunne kigge igennem den, ihvertfald om sommeren. Baggrunden for, at han rekvirerede skelforretningen i 1978 var, at sagsøgte fjernede nogle træer og i den forbindelse havde haft en gravko stående inde på sagsøgers grund. Det ene af træerne, et kastanietræ, havde også stået i skel. Problemet da var skellet i hjørnet mod vest, ud mod vejen. Siden var der løbende uoverensstemmelser mellem dem, blandt andet om, hvorvidt sagsøger støjede for meget, når han holdt fest. En søndag i juni 2002, hvor han havde været hjemmefra om formiddagen, var hækken klippet ned i forskellige højder, efter hans opfattelse nærmest flået i stykker, og man var ved at sætte et lamelhegn op på sagsøgtes side af hækken. Dagen efter gik han ind for at tale med sagsøgte om det. Sagsøgte erkendte, at hun nok burde have talt med sagsøger om det, inden de gik i gang med arbejdet, og det endte med en aftale om, at sagsøgte for egen reg-ning satte lamelhegn op hele vejen fra carporten op til sagsøgers udhus i det østlige hjørne, og at sagsøger skulle fjerne resterne af hækken. Da sagsøger havde fjernet resterne af den gamle hæk, plantede han selv på sin side en ny hæk 15-20 cm fra lamelhegnet og ordnede det pænt med be- fæstigelse, beplantning osv. Han har en enkelt gang malet den side af lamel- hegnet, der vender ind mod hans ejendom, idet sagsøgte havde malet den an- den side, så der var løbet noget igennem ind på siden mod sagsøger, og så malede sagsøger den side. Sagsøgte har blandt andet forklaret, at allerede kort efter, at hun og hendes senere afdøde mand flyttede ind, opstod de første kontroverser mellem dem og sagsøger i anledning af, at sagsøgers hund gennem den åbne hæk hele ti-den løb ind og besørgede i sagsøgtes have. Da de i 1978 lavede en carport, skulle der fjernes 4 store kastanietræer, der stod på deres egen grund, og i forbindelse med det arbejde blev det nødvendigt at arbejde inde på sagsøgers side af skellet, og ved en fejl blev et grantræ på sagsøgers grund ødelagt. Sagsøgte og hendes mand betalte straks den erstatning, som de ved det efter-følgende hegnsyn blev pålagt. Hækken havde hele tiden været meget åben. Den var efterhånden blevet me- get bred, 70-90 cm, og den væltede ind mod hendes side. Den var særlig åben lige ud for sagsøgers havestue. Hun syntes, at det var ubehageligt af hensyn til sit privatliv i haven. Derfor besluttede hun at opsætte et lamel-hegn som eget hegn på sin side af hækken. Hun havde ingen intention om at fjerne hækken. Hun var godt klar over, at det var et fælleshegn. Hun klippe-de den til efter bedste evne på sin side for at få plads til hegnet, som hendes STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74 / Side 3/8 svigersøn hjalp med at opsætte. Da sagsøger kom ind til hende i anledning af opsætningen af hegnet, var han stærkt ophidset. Der blev noget råben og skrigen, og det er muligt, at hun i ophidselsen har sagt noget med, at han kunne gøre, hvad han ville. Hun har ikke selv fjernet noget af den oprindeli-ge hæk. Hun har på intet tidspunkt accepteret den måde, hvorpå sagsøger har disponeret over den del af hendes ejendom, der ligger på sagsøgers side af lamelhegnet, med plantning af hæk, befæstigelse, beplantning, opsætning af havelamper med mere; men hun har ikke orket at gøre indsigelse på grund af risikoen for yderligere konfrontationer. Der er under sagen desuden afgivet forklaring af sagsøgers søn, Vidne 1 og sagsøgers tidligere samlever, nuværende veninde, Vidne 2, samt af sagsøgtes samlever, Vidne 3, og sagsøgtes svigersøn, Vidne 4. Af sagens bilag fremgår, at i 1978 anmodede sagsøger landinspektør Person 1 om at afsætte skellet mellem ejendommene. Den 22. november 1978 fremsendte landinspektør Person 1 et rids over afsætningen af skellet og udtalte, at opmålingerne viste, at hækken mellem ejendommene var plantet i skel. Ridset udviser skellet løbende i lige linie mellem et genfundet gammelt skelrør i det sydøstlige hjørne af grunden og et nyafsat skelrør afsat i hjørnet mod sydvest. I juli måned 2005 foretog landinspektørfirmaet LE34 på sagsøgtes anmod-ning besigtigelse og opmåling med henblik på at afmærke skellet. Landinspektør Person 2 sendte den 18. juli 2005 en skrivelse til sag-søger, hvori hun meddelte, at hun havde konstateret, at der ikke var fuld-stændig overensstemmelse mellem ejendomsgrænsen på stedet og den fore-tagne skelafmærkning, og at hun derfor ikke måtte foretage endelig afmærk-ning, men blot havde afmærket det vestlige skelpunkt med en træpæl med et søm i og det østlige med et søm i en stolpe. Hun bemærkede, at der ikke var grund til at betvivle måloplysningernes anvendelighed; men at hun var usik-ker på, om der fra sagsøgers side kunne være tale om hævdserhvervelse ved-rørende et areal af Matrikel nr. 2. Da sagsøger protesterede, måtte LE34 opgive at foretage endelig skelaf- mærkning. Den 16. maj 2006 skrev sagsøgte til Hvidovre kommunes Hegnsyn under overskriften " uenighed om skeldragning"og bad Heg nsynet om at vurdere sagen. Henvendelsen blev fulgt op af en skrivelse af 5. juli 2006, hvori sagsøgte udtrykkeligt anmodede om hegnsyn. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74 / Side 4/8 Hegnsynet indkaldte sagsøger til syn på hegn ved skrivelse af 31. august 2006, hvori som sagsøgtes påstand anføres, at der er klaget over, at sagsøger i 2002 har fjernet en fælles hæk og udvidet sin have til et opsat eget hegn på sagsøgtes ejendom, og at sagsøger har udøvet hærværk på det omtalte eget hegn ved at påføre det en anden farve ved "løbere". Synet fandt sted den 21. september 2006. Ifølge hegnsynsprotokollen var begge parter mødt. Det anføres, at sagsøgte oplyste, at skellet lå ca. 55 cm (nord) for det eget hegn, der var opsat på hen- des ejendom, mens sagsøger bestred dette, idet han var af den opfattelse, at der kun var tale om 30-40 cm. Hegnsynet bemærkede herefter, at da enighed om skellets placering ikke kunne opnås, udsattes sagen med frist 4 uger på at få en landinspektør til at afsætte skel. Rekvirenten skulle være sagsøger. Den 12. januar 2007 skrev Advokat på vegne sagsøger til Hegnsynet og protesterede mod, at der var indkaldt til nyt syn den 26. febru-ar 2007, idet han henviste til, at en egentlig skelforretning ikke sås afholdt. Han anmodede derfor om, at hegnsynet blev udsat indtil videre på afvikling af skelforretning. Den 1. februar 2007 skrev Advokat påny til Hegnsynet og frem-satte forskellige betragtninger om Hegnsynets kompetence samt anmodede om, at der istedet blev afholdt et forligsmøde. Den 26. februar 2007 blev afholdt nyt hegnsynsmøde. Sagsøgte var repræ- senteret ved sin samlever, der også havde været til stede ved det første hegnssyn, og sagsøger var mødt sammen med sin advokat. I hegnsynsprotokollen bemærkes, at hegnsynet var blevet udsat 3 gange på anmodning fra sagsøger,og at Hegnsynet ikke havde modtaget nogen skri-velse fra sagsøger om skelberigtigelse, men selv havde rekvireret erklæring fra landinspektør Person 3, hvoraf det fremgår, at landinspektø-ren efter sine opmålinger ikke havde fundet grundlag for at ændre de fore-tagne skelafmærkninger. Den erklæring fra landinspektør Person 3, der refereres til, er stilet til sagsøger og dateret 21. november 2006. I erklæringen oplyser land-inspektøren, at tidligere foretaget afmærkning var fremfundet og påvist af sagsøger. Landinspektøren havde foretaget opmåling af forholdene på stedet, også af flere naboejendomme og deres hegnsforhold, med efterfølgende sammenlignende analyse heraf og ejendommenes registrerede matrikulære mål, og hans konklusion er, at der ikke var fundet grundlag for, at den af an- den landinspektør foretagne skelmarkering burde ændres. Såfremt sagsøger mente, at skellet skal forløbe på anden måde, henvistes han til at få afprøvet STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74 / Side 5/8 sin påstand efter reglerne om skelsætningsforretninger. Under hegnsynsforretningen den 26. februar 2007 ville sagsøger ikke aner- kende skelafsætningerne, og Hegnsynet optog sagen til kendelse. Kendelsen er sålydende: "Sagsøger, Adresse 1, fjerner beplantning ( minihæk ), befæst-ningsanlæg samt lysstofarmaturer på grundstykket indtil det af naboen op-satte hegn, så der kan etableres et fælles hegn i skel mellem Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2 i henhold til hegnslovens § 7, som afsat af Landinspektør-firmaet LE 34 A/S og senere bekræftet af landinspektør Person 3 den 21. november 2006." Hegnsynet gav sagsøger en frist på 6 uger til at gennemføre de pålagte arbej- der og bestemte, at hver part skulle betale halvdelen af udgifterne til hegnsy- net. Den 28. februar 2007 skrev sagsøgers advokat til Hegnsynet og påstod sagen afvist fra Hegnsynet, idet han tilkendegav sin utilfredshed med forløbet af forretningen den 26. februar 2007, gjorde gældende, at skelplaceringen ikke var underlagt Hegnsynets kompetence, og at Hegnsynet heller ikke havde haft bemyndigelse til at pålægge sagsøger at lade en landinspektør fastlægge skellet, ligesom han påtalte, at Hegnsynet uden sagsøgers samtykke havde indhentet erklæring fra landinspektør Person 3. Hegnsynet fastholdt sine afgørelser. Herefter blev denne sag anlagt den 10. april 2007. Under sagen anmodede sagsøger om en skelforretning. Skelforretning blev afholdt den 26. november 2008 af landinspektør Person 4 under deltagelse af begge parter med advokater. Landinspektøren havde i forvejen foretaget opmåling på stedet. Det lykkedes ikke under skelforretningen at opnå forlig om skellets place-ring, og landinspektøren traf derfor den 13. januar 2009 afgørelse, hvorefter skellet blev fastlagt som forløbende i en ret linie fra et nyafsat søm i en hegnsstolpe i det østlige hjørne til et nyafsat skeljernrør i det vestlige hjørne. Der er enighed om, at de foreliggende landinspektørerklæringer er overens- stemmende med hensyn til skellets placering. Parternes synspunkter Sagsøger har gjort gældende, at den af Hegnsynet trufne afgørelse er truffet STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74 / Side 6/8 på et forkert og urigtigt grundlag og behæftet med såvel formelle som mate- rielle fejl. Sagsøgtes påstand under hegnsynet vedrørte i realiteten en skel- dragning, hvilket ikke er Hegnsynets kompetence, men skal afgøres under en skelforretning efter udstykningsloven. Sagsøger har på intet tidspunkt ned-lagt påstand om, at det eksisterende hegn er et fælleshegn. I hegnslovens § 37 er der ikke hjemmel til at pålægge en part at gennemføre en skelforret- ning, og Hegnsynet har i sin kendelse selvstændigt og uden hjemmel gen- nemført en skeldragning, alene på grund af en ensidigt indhentet erklæring. Hegnsynets kendelse er således behæftet med mangler i relation til hjemmel, og afgørelsen opfylder ikke de almindelige bestemmelser i hegnslovens § 41. Sagsøger har yderligere henvist til hævdsreglerne for så vidt angår hækkens placering og anvendelsen af hækområdet og desuden til passivitetsbetragt- ninger under henvisning til, at sagsøgte siden 2002 har accepteret sagsøgers råden over arealet nord for lamelhegnet. Sagsøger har endelig gjort gældende, at omkostningerne ved skelforretnin-gen skal fordeles mellem parterne. Sagsøgte har gjort gældende, at Hegnsynets kendelse af 28. februar 2007 er korrekt og skal anerkendes af sagsøger. Det var med rette, at Hegnsynet i ef- teråret 2006 udsatte hegnsynssagen og pålagde sagsøger at få en landinspek-tør til at afsætte skel mellem ejendommene. Sagsøgte har her påpeget, at sagsøger faktisk rettede henvendelse til landinspektør Person 3, men undlod at gøre hegnsynet bekendt med landinspektørens udtalelse, da den gik sagsøger imod. Skellinien er nu afsat ens af flere forskellige landin-spektører, hvor særligt den seneste skelforretning har været særdeles grun-dig, med omhyggelig gennemgang og vurdering af alle foreliggende oplys-ninger. Området mellem lamelhegnet og skellet tilhører sagsøgte, og at sag-søger siden 2002 har disponeret på forskellig vis over området, kan hverken udfra hævds- eller passivitetsbetragtninger danne grundlag for erhvervelse af ejendomsret. Sagsøger er derfor pligtig at fjerne den beplantning med mere, som han uretmæssigt har foretaget på sagsøgtes side af skellinien, således at der kan opsættes fælleshegn i skellinien, og det er dette, som Hegnsynsken-delsen helt korrekt går ud på. Rettens begrundelse og afgørelse Sagsøgtes indbringelse for Hegnsynet var blandt andet begrundet i, at sagsø- ger havde fjernet et fælleshegn, og uanset om det under hegnsynet kom frem, at den reelle uenighed mellem parterne gik på skellets placering, finder retten ikke grundlag for at fastslå, at Hegnsynets beslutning om at udsætte sagen på skelforretning har været ugyldig. Hegnsynet henviser i sin kendelse til skel som afsat af landinspektørfirmaet LE 34 A/S og senere bekræftet af landinspektør Person 3. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74 / Side 7/8 Vedrørende skellinien har parterne erklæret sig enige om, at alle foreliggen-de landinspektørerklæringer, herunder også erklæringen vedrørende den for-melle skelforretning, der er foretaget under retssagen, fastlægger skellet ens. Vedrørende skellets placering bemærker retten desuden, at der er enighed mellem parterne om, at den tidligere hæk var placeret i skel. Sagsøger har forklaret, at hækken forløb i en nogen lunde lige linie. Det har formodningen for sig, at hækken er plantet i skellet, det vil sige med selve hækstammerne placeret i skellinien. Omkring fjernelsen af hækken i 2002 har sagsøgte og hendes svigersøn, der personligt opsatte hegnet, forklaret, at de ikke fjernede hækplanter, men ale-ne tilklippede hækken, så hegnet kunne opsættes så tæt som muligt på hæk-ken. Efter forklaringerne under hovedforhandlingen kan det endvidere fast-slås, at det ikke var sagsøgte, men sagsøger, der fjernede hækken, og at det først skete efter, at hegnet var opsat. Det nyopsatte hegn kan således ikke være opsat direkte i skellinien, men må være opsat i en vis afstand syd for skellinien. Retten lægger til grund, at skellet ligger i overensstemmelse med landins- pektørerklæringerne. Ifølge landinspektørernes rids slår lamelhegnet efter udhuset i det sydøstlige hjørne af sagsøgers grund et knæk mod syd for derpå at fortsætte i en lige li- nie ned til det sydvestlige hjørne af sagsøgers grund. Derved fremkommer på den nordlige side af lamelhegnet en smal tilspidset bræmme mellem heg-net og den skellinie, som landinspektørerne har afsat, og som forløber i en lige linie øst-vest. Denne bræmme hører således til sagsøgtes ejendom. Sagsøger har rådet over bræmmen ved at foretage beplantning, opsætte be- fæstigelse med mere. Hegnsynets kendelse af 28. februar 2007 pålægger sagsøger at reetablere forholdene med henblik på, at der kan opsættes et fælles hegn i skellinien. Disse tiltag findes som forudsætningsvise for opsættelsen af fælleshegn at ligge inden for Hegnsynets kompetence efter hegnslovens § 41. I relation til parternes påstande under sagen finder retten herefter, at sagsøg-tes påstand om stadfæstelse af Hegnsynskendelsen skal tages til følge, mens de øvrige påstande bortfalder som følge af, at der er enighed mellem parter-ne om, at skellet ligger på den linie, hvor den tidligere hæk var placeret, og at et fælleshegn i form af hæk eller andet skal placeres i dette skel. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74 / Side 8/8 Efter sagens resultat skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte, og der findes ikke grundlag for at pålægge sagsøgte at refundere sagsøger no-gen del af omkostningerne ved skelforretningen. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes med 20.000 kr. med tillæg af moms til dækning af udgift til advokat. Retten har herved blandt andet taget hensyn til sagens forløb, herunder at forberedelsen har været kompliceret af forhold, som primært skyldes sagsøgers dispositioner. Thi kendes for ret: Hvidovre hegnssyns kendelse af 26. februar 2007 stadfæstes. Sagsøger skal inden 14 dage betale 25.000 kr. i sagsomkost-ninger til Sagsøgte. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74	Retten Glostrup DOM Afsagt den 29. november 2010 i sag nr. BS 10G-1241/2007: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By</anonym> mod <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag har <anonym>Sagsøger</anonym> over for <anonym>Sagsøgte</anonym> nedlagt følgende påstande: frifindelse for en af Hvidovre Hegnsyn afsagt kendelse af 26. februar 2007, samt principalt: sagsøgte skal anerkende; at den tidligere opsatte hæk mellem ejendommene <anonym>Adresse 1</anonym> 0g <anonym>Adresse 2</anonym> var placeret i skel, subsidiært: sagsøgte skal anerkende, at sagsøger har vundet hævd på at placere hækken mellem ejendommene på den linje, hvor den tidligere hæk var placeret. Sagsøgte har over for den første påstand påstået stadfæstelse af Hegnsynets kendelse. Over for den principale anden påstand har sagsøgte erklæret sig enig i, at hækken var placeret i skel. Over for den subsidiære anden påstand har sagsøgte påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2 Sagsøger ejer ejendommen <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> og sagsøgte ejer ejendommen <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> der ligger syd for sagsøgers ejendom. Sagen drejer sig om skellet mellem de t0 ejendomme. Der er enighed om, at der oprindeligt har været en ligusterhæk i skellet som fælleshegn; 0g at hækken blev fjernet i 2002,hvor sagsøgte lod opsætte et lamelhegn som eget hegn: /Side 2/8 Sagsøger har under sagen blandt andet forklaret , at da han købte sin ejen-dom, var der mod syd en 60-70 cm bred ligusterhæk. Den forløb i en nogen lunde lige linie. I det østlige hjørne stod den helt tæt op ved et udhus på hans grund. Hækken blev klippet behørigt, og den fejlede ikke noget. Den var tæt, så man ikke kunne kigge igennem den, ihvertfald om sommeren. Baggrunden for , at han rekvirerede skelforretningen i 1978 var , at sagsøgte fjernede nogle træer og i den forbindelse havde haft en gravko stående inde på sagsøgers grund. Det ene af træerne, et kastanietræ, havde også stået i skel. Problemet da var skellet i hjørnet mod vest, ud mod vejen. Siden var der løbende uoverensstemmelser mellem dem, blandt andet om, hvorvidt sagsøger støjede for meget, når han holdt fest. En søndag i juni 2002, hvor han havde været hjemmefra om formiddagen, var hækken klippet ned i forskellige højder , efter hans opfattelse nærmest flået i stykker , og man var ved at sætte et lamelhegn op på sagsøgtes side af hækken. Dagen efter gik han ind for at tale med sagsøgte om det. Sagsøgte erkendte, at hun nok burde have talt med sagsøger om det, inden de gik i gang med arbejdet, og det endte med en aftale om, at sagsøgte for egen reg-ning satte lamelhegn op hele vejen fra carporten op til sagsøgers udhus i det østlige hjørne, og at sagsøger skulle fjerne resterne af hækken. Da sagsøger havde fjernet resterne af den gamle hæk, plantede han selv på sinside ennyhæk 15-20 cmfralamelhegnet ogordnede det pænt med be- fæstigelse, beplantning osv . Han har en enkelt gang malet den side af lamel- hegnet, der vender ind mod hans ejendom, idet sagsøgte havde malet den an- den side, så der var løbet noget igennem ind på siden mod sagsøger , og så malede sagsøger den side. Sagsøgte har blandt andet forklaret , at allerede kort efter , at hun og hendes senere afdøde mand flyttede ind, opstod de første kontroverser mellem dem og sagsøger i anledning af, at sagsøgers hund gennem den åbne hæk hele ti-den løb ind og besør gede i sagsøgtes have. Da de i 1978 lavede en carport, skulle der fjernes 4 store kastanietræer , der stod på deres egen grund, og i forbindelse med det arbejde blev det nødvendigt at arbejde inde på sagsøgers side af skellet, og ved en fejl blev et grantræ på sagsøgers grund ødelagt. Sagsøgte og hendes mand betalte straks den erstatning, som de ved det efter -følgende hegnsyn blev pålagt. Hækken havde hele tiden været meget åben. Den var efterhånden blevet me- get bred, 70-90 cm, og den væltede ind mod hendes side. Den var særlig åben lige ud for sagsøgers havestue. Hun syntes, at det var ubehageligt af hensyn til sit privatliv i haven. Derfor besluttede hun at opsætte et lamel-hegn som eget hegn på sin side af hækken. Hun havde ingen intention om at fjerne hækken. Hun var godt klar over , at det var et fælleshegn. Hun klippe-de den til efter bedste evne på sin side for at få plads til hegnet, som hendes STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74 svigersøn hjalp med at opsætte . Da sagsøger kom ind til hende i anledning af opsætningen af hegnet, var han stærkt ophidset. Der blev noget råben 0g skrigen, og det er muligt, at hun i ophidselsen har sagt noget med;, at han kunne gøre, hvad han ville. Hun har ikke selv fjernet noget af den oprindeli-ge hæk. Hun har på intet tidspunkt accepteret den måde, hvorpå sagsøger har disponeret over den del af hendes ejendom; der ligger på sagsøgers side af lamelhegnet; med plantning af hæk, befæstigelse, beplantning; opsætning af havelamper med mere; men hun har ikke orket at gøre indsigelse på grund af risikoen for yderligere konfrontationer: Der er under sagen desuden afgivet forklaring af sagsøgers søn; <anonym>Vidne 1</anonym> og sagsøgers tidligere samlever; nuværende veninde; <anonym>Vidne 2</anonym> samt af sagsøgtes samlever; <anonym>Vidne 3</anonym> og sagsøgtes svigersøn; <anonym>Vidne 4</anonym> Af sagens bilag fremgår; at i 1978 anmodede sagsøger landinspektør <anonym>Person 1</anonym> om at afsætte skellet mellem ejendommene. Den 22. november 1978 fremsendte landinspektør <anonym>Person 1</anonym> et rids over afsætningen af skellet og udtalte; at opmålingerne viste; at hækken mellem ejendommene var plantet i skel. Ridset udviser skellet løbende i lige linie mellem et genfundet gammelt skelrør i det sydøstlige hjørne af grunden og et nyafsat skelrør afsat i hjørnet mod sydvest. Ijuli måned 2005 foretog landinspektørfirmaet LE34 på sagsøgtes anmod-ning besigtigelse og opmåling med henblik på at afmærke skellet. Landinspektør <anonym>Person 2</anonym> sendte den 18.juli 2005 en skrivelse til sag-søger, hvori hun meddelte, at hun havde konstateret, at der ikke var fuld-stændig overensstemmelse mellem ejendomsgrænsen på stedet og den fore-tagne skelafmærkning, 0g at hun derfor ikke måtte foretage endelig afmærk-ning men blot havde afmærket det vestlige skelpunkt med en træpæl med et søm i 0g det østlige med et søm i en stolpe. Hun bemærkede, at der ikke var grund til at betvivle måloplysningernes anvendelighed; men at hun var usik-ker på, om der fra sagsøgers side kunne være tale om hævdserhvervelse ved-rørende et areal af <anonym>Matrikel nr. 2</anonym> Da sagsøger protesterede, måtte LE34 opgive at foretage endelig skelaf- mærkning. Den 16.maj 2006 skrev sagsøgte til Hvidovre kommunes Hegnsyn under overskriften I uenighed om skeldragning"og bad Heg nsynet om at vurdere sagen. Henvendelsen blev fulgt op af en skrivelse af 5.juli 2006, hvori sagsøgte udtrykkeligt anmodede om hegnsyn. Hegnsynet indkaldte sagsøger til syn på hegn ved skrivelse af 31. august 2006, hvori som sagsøgtes påstand anføres, at der er klaget over; at sagsøger i 2002 har fjernet en fælles hæk og udvidet sin have til et opsat eget hegn på sagsøgtes ejendom; 0g at sagsøger har udøvet hærværk på det omtalte eget hegn ved at påføre det en anden farve ved "løbere"_ Synet fandt sted den 21. september 2006. Ifølge hegnsynsprotokollen var begge parter mødt. Det anføres, at sagsøgte oplyste; at skellet lå ca. 55 cm (nord) for det eget hegn, der var opsat på hen- des ejendom; mens sagsøger bestred dette, idet han var af den opfattelse, at der kun var tale om 30-40 cm. Hegnsynet bemærkede herefter; at da enighed om skellets placering ikke kunne opnås, udsattes sagen med frist 4 uger på at få en landinspektør til at afsætte skel. Rekvirenten skulle være sagsøger Den 12.januar 2007 skrev <anonym>Advokat</anonym> på vegne sagsøger til Hegnsynet og protesterede mod, at der var indkaldt til nyt syn den 26. febru-ar 2007, idet han henviste til, at en egentlig skelforretning ikke sås afholdt. Han anmodede derfor om, at hegnsynet blev udsat indtil videre på afvikling af skelforretning. Den 1. februar 2007 skrev <anonym>Advokat</anonym> påny til Hegnsynet og frem-satte forskellige betragtninger om Hegnsynets kompetence samt anmodede om, at der istedet blev afholdt et forligsmøde. Den 26. februar 2007 blev afholdt nyt hegnsynsmøde. Sagsøgte var repræ - senteret ved sin samlever; der også havde været til stede ved det første hegnssyn; 0g sagsøger var mødt sammen med sin advokat. Ihegnsynsprotokollen bemærkes, at hegnsynet var blevet udsat 3 gange på anmodning fra sagsøger,og at Hegnsynet ikke havde modtaget nogen skri-velse fra sagsøger om skelberigtigelse; men selv havde rekvireret erklæring fra landinspektør <anonym>Person 3</anonym> hvoraf det fremgår; at landinspektø-ren efter sine opmålinger ikke havde fundet grundlag for at ændre de fore-tagne skelafmærkninger: Den erklæring fra landinspektør <anonym>Person 3</anonym> der refereres til, er stilet til sagsøger og dateret 21.november 2006. I erklæringen oplyser land-inspektøren; at tidligere foretaget afmærkning var fremfundet og påvist af sagsøger: Landinspektøren havde foretaget opmåling af forholdene på stedet, også af flere naboejendomme og deres hegnsforhold, med efterfølgende sammenlignende analyse heraf og ejendommenes registrerede matrikulære mål, og hans konklusion er, at der ikke var fundet grundlag for, at den af an- den landinspektør foretagne skelmarkering burde ændres . Såfremt sagsøger mente; at skellet skal forløbe på anden måde, henvistes han til at få afprøvet sin påstand efter reglerne om skelsætningsforretninger. Under hegnsynsforretningen den 26. februar 2007 ville sagsøger ikke aner- kende skelafsætningerne; 0g Hegnsynet optog sagen til kendelse. Kendelsen er sålydende: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> fjerner beplantning minihæk ), befæst-ningsanlæg samt lysstofarmaturer på grundstykket indtil det afnaboen op-satte hegn; så der kan etableres et fælles hegn i skel mellem <anonym>Matrikel nr 1</anonym> og <anonym>Matrikel nr 2</anonym> 1 henhold til hegnslovens $ 7, som afsat af Landinspektør-firmaet LE 34 A/S og senere bekræftet af landinspektør <anonym>Person 3</anonym> den 21. november 2006. 1 Hegnsynet gav sagsøger en frist på 6 uger til at gennemføre de pålagte arbej- der og bestemte, at hver part skulle betale halvdelen af udgifterne til hegnsy - net. Den 28. februar 2007 skrev sagsøgers advokat til Hegnsynet og påstod sagen afvist fra Hegnsynet; idet han tilkendegav sin utilfredshed med forløbet af forretningen den 26. februar 2007, gjorde gældende; at skelplaceringen ikke var underlagt Hegnsynets kompetence; 0g at Hegnsynet heller ikke havde haft bemyndigelse til at pålægge sagsøger at lade en landinspektør fastlægge skellet; ligesom han påtalte; at Hegnsynet uden sagsøgers samtykke havde indhentet erklæring fra landinspektør <anonym>Person 3</anonym> Hegnsynet fastholdt sine afgørelser: Herefter blev denne sag anlagt den 10. april 2007. Under sagen anmodede sagsøger om en skelforretning. Skelforretning blev afholdt den 26. november 2008 af landinspektør <anonym>Person 4</anonym> under deltagelse af begge parter med advokater Landinspektøren havde i forvejen foretaget opmåling på stedet. Det lykkedes ikke under skelforretningen at opnå forlig om skellets place-ring og landinspektøren traf derfor den 13.januar 2009 afgørelse, hvorefter skellet blev fastlagt som forløbende i en ret linie fra et nyafsat søm i en hegnsstolpe i det østlige hjørne til et nyafsat skeljernrør i det vestlige hjørne. Der er enighed om, at de foreliggende landinspektørerklæringer er overens - stemmende med hensyn til skellets placering. Parternes synspunkter Sagsøger har gjort gældende; at den af Hegnsynet trufne afgørelse er truffet på et forkert 0g urigtigt grundlag og behæftet med såvel formelle som mate - rielle fejl. Sagsøgtes påstand under hegnsynet vedrørte i realiteten en skel- dragning, hvilket ikke er Hegnsynets kompetence, men skal afgøres under en skelforretning efter udstykningsloven. Sagsøger har på intet tidspunkt ned-lagt påstand om, at det eksisterende hegn er et fælleshegn. I hegnslovens $ 37 er der ikke hjemmel til at pålægge en part at gennemføre en skelforret- ning og Hegnsynet har i sin kendelse selvstændigt og uden hjemmel gen- nemført en skeldragning, alene på grund af en ensidigt indhentet erklæring. Hegnsynets kendelse er således behæftet med mangler i relation til hjemmel, 0g afgørelsen opfylder ikke de almindelige bestemmelser i hegnslovens $ 41. Sagsøger har yderligere henvist til hævdsreglerne for så vidt angår hækkens placering og anvendelsen af hækområdet og desuden til passivitetsbetragt- ninger under henvisning til, at sagsøgte siden 2002 har accepteret sagsøgers råden over arealet nord for lamelhegnet. Sagsøger har endelig gjort gældende; at omkostningerne ved skelforretnin-gen skal fordeles mellem parterne. Sagsøgte har gjort gældende; at Hegnsynets kendelse af 28. februar 2007 er korrekt og skal anerkendes af sagsøger. Det var med rette at Hegnsynet i ef- teråret 2006 udsatte hegnsynssagen og pålagde sagsøger at få en landinspek-tør til at afsætte skel mellem ejendommene. Sagsøgte har her påpeget, at sagsøger faktisk rettede henvendelse til landinspektør <anonym>Person 3</anonym> men undlod at gøre hegnsynet bekendt med landinspektørens udtalelse; da den gik sagsøger imod. Skellinien er nu afsat ens af flere forskellige landin-spektører; hvor særligt den seneste skelforretning har været særdeles grun-dig, med omhyggelig gennemgang 0g vurdering af alle foreliggende oplys-ninger: Området mellem lamelhegnet og skellet tilhører sagsøgte; 0g at sag-søger siden 2002 har disponeret på forskellig vis over området, kan hverken udfra hævds - eller passivitetsbetragtninger danne grundlag for erhvervelse af ejendomsret. Sagsøger er derfor pligtig at fjerne den beplantning med mere, som han uretmæssigt har foretaget på sagsøgtes side af skellinien; således at der kan opsættes fælleshegn i skellinien; 0g det er dette, som Hegnsynsken-delsen helt korrekt går ud på. Rettens begrundelse og afgørelse Sagsøgtes indbringelse for Hegnsynet var blandt andet begrundet i, at sagsø - ger havde fjernet et fælleshegn; 0g uanset om det under hegnsynet kom frem; at den reelle uenighed mellem parterne gik på skellets placering, finder retten ikke grundlag for at fastslå, at Hegnsynets beslutning om at udsætte sagen på skelforretning har været ugyldig: Hegnsynet henviser i sin kendelse til skel som afsat af landinspektørfirmaet LE 34 A/S og senere bekræftet af landinspektør <anonym>Person 3</anonym> /Side 7/8 Vedrørende skellinien har parterne erklæret sig enige om, at alle foreliggen-de landinspektørerklæringer , herunder også erklæringen vedrørende den for -melle skelforretning, der er foretaget under retssagen, fastlægger skellet ens. Vedrørende skellets placering bemærker retten desuden, at der er enighed mellem parterne om, at den tidligere hæk var placeret i skel. Sagsøger har forklaret, at hækken forløb i en nogen lunde lige linie. Det har formodningen for sig, at hækken er plantet i skellet, det vil sige med selve hækstammerne placeret i skellinien. Omkring fjernelsen af hækken i 2002 har sagsøgte og hendes svigersøn, der personligt opsatte hegnet, forklaret, at de ikke fjernede hækplanter , men ale-ne tilklippede hækken, så hegnet kunne opsættes så tæt som muligt på hæk-ken. Efter forklaringerne under hovedforhandlingen kan det endvidere fast-slås, at det ikke var sagsøgte, men sagsøger , der fjernede hækken, og at det først skete efter, at hegnet var opsat. Det nyopsatte hegn kan således ikke være opsat direkte i skellinien, men må være opsat i en vis afstand syd for skellinien. Retten lægger til grund, at skellet ligger i overensstemmelse med landins- pektørerklæringerne. Ifølge landinspektørernes rids slår lamelhegnet efter udhuset i det sydøstlige hjørne af sagsøgers grund et knæk mod syd for derpå at fortsætte i en lige li- nie ned til det sydvestlige hjørne af sagsøgers grund. Derved fremkommer på den nordlige side af lamelhegnet en smal tilspidset bræmme mellem heg-net og den skellinie, som landinspektørerne har afsat, og som forløber i en lige linie øst-vest. Denne bræmme hører således til sagsøgtes ejendom. Sagsøger har rådet over bræmmen ved at foretage beplantning, opsætte be- fæstigelse med mere. Hegnsynets kendelse af 28. februar 2007 pålægger sagsøger at reetablere forholdene med henblik på, at der kan opsættes et fælles hegn i skellinien. Disse tiltag findes som forudsætningsvise for opsættelsen af fælleshegn at ligge inden for Hegnsynets kompetence efter hegnslovens § 41. I relation til parternes påstande under sagen finder retten herefter , at sagsøg-tes påstand om stadfæstelse af Hegnsynskendelsen skal tages til følge, mens de øvrige påstande bortfalder som følge af, at der er enighed mellem parter -ne om, at skellet ligger på den linie, hvor den tidligere hæk var placeret, og at et fælleshegn i form af hæk eller andet skal placeres i dette skel. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D74 Efter sagens resultat skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte; og der findes ikke grundlag for at pålægge sagsøgte at refundere sagsøger no-gen del af omkostningerne ved skelforretningen. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes med 20.000 kr. med tillæg af moms til dækning af udgift til advokat, Retten har herved blandt andet taget hensyn til sagens forløb, herunder at forberedelsen har været kompliceret af forhold, som primært skyldes sagsøgers dispositioner: Thi kendes for ret: Hvidovre hegnssyns kendelse af 26. februar 2007 stadfæstes. <anonym>Sagsøger</anonym> skal inden 14 dage betale 25.000 kr: i sagsomkost-ninger til <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Dommer</anonym>	17,716	17,969
3683	Landsretten ændret byrettens afgørelse til en samlet straf på fængsel i 30 dage og en bøde på 40.000 kr. for dyremishold og trusler	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-302/2022-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	645/23	Dyreværn; Forbrydelser mod offentlig myndighed;	Rettighedsfrakendelse;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Cecilie Maarbjerg Qvist; Dommer - Henrik Estrup; Dommer - Mette Hartmann Andresen; Forsvarer - Anja Velbæk Mouridsen;	Nej					/ D O M afsagt den 6. december 2022 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Cecilie Maarbjerg Qvist og Mette Hartmann Andresen (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S – 0302 – 22 og V.L. S – 0451 – 22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1972 (advokat Anja Velbæk Mouridsen, Aarhus) Ved Retten i Aalborgs dom af 25. januar 2022 (rettens nr. 2-4740/2021) er tiltalte straffet med fængsel i 30 dage, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, for over-trædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Ved Retten i Aalborgs dom af 17. februar 2022 (rettens nr. 11-4329/2021) er tiltalte straffet med en bøde på 40.000 kr. og en betinget frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr for overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Påstande Tiltalte har i forhold til dommen af 25. januar 2022 påstået frifindelse, subsidiært formil- delse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at straffen gøres ubetinget. Tiltalte har vedrørende dommen af 17. februar 2022 påstået frifindelse, subsidiært formil- delse. / - 2 - Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at der udmåles en bøde på ikke under 130.000 kr., og at frakendelsen gøres ubetinget. Supplerende oplysninger Der er også for landsretten vist videomateriale optaget i forbindelse med kontrolbesøget den 14. januar 2020. Forklaringer Tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne 1, embedsdyrlæge Forurettede, em-bedsdyrlæge Vidne 2 og dyrlæge Vidne 3 har for landsret-ten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har vedrørende forholdet omfattet af dommen af 25. januar 2022 supplerende for- klaret, at der var nogle uenigheder i forhold til Fødevarestyrelsens kontrol, og han bad om dokumentation i forhold til vejledningen. Forurettede havde modtaget en mail fra ham vedrørende medicindokumentation, som hun ikke havde videresendt. Det foregår altid stil-le og roligt, når der er kontrol hos ham. Han har klaget over kontrollerne, og han har i vidt omfang fået medhold. Han har fortalt politiassistent Vidne 1, at han havde sagt til Fødevarestyrelsen, at han ønskede en anden end Forurettede til at udføre kontrollerne. Han har ikke talt nedladende til Forurettede eller omtalt hende som kællingen. Han har sagt til betjentene, som var med på kontrolbesøget, at han ikke bryder sig om Forurettede. Han kan ikke mindes, at han skulle have omtalt hende med skældsord. Han kan ikke få at vide af politiet, hvorfor de er med til kontrollerne. Politiet har sagt, at de er med, fordi Fødevarestyrelsen har bedt om det. Politiassistent Vidne 1 har ringet utallige gan-ge for at få ham til afhøring. Dagen efter kontrolbesøget ringede han til Vidne 1. Det var en rolig og kort samtale, hvor de talte om dagen før. Han kunne ikke være med til kontrollen, da han skulle modtage grise den dag. Han sagde under telefonsamtalen til Vidne 1, at Forurettede ikke forholdt sig til vejledningen. Han mindes ikke, at de i øvrigt talte om Forurettede. Under telefonsamtalen den 15. januar 2021 var han ved at læsse grise. Han husker det som en kort samtale på 2 minutter, hvor han bad Vidne 1 om at ringe på et andet tidspunkt. Han har ikke sagt noget om at skyde Forurettede eller om en vådeskudsulykke. Han har måske sagt noget om grise, som skulle / - 3 - skydes. Han tænker, at der er tale om et lommeopkald, hvor Vidne 1 overhørte, hvad han sagde til grisene og vognmanden, mens han jog grisene ud. Han har ikke sagt noget om en vådeskudsulykke. Første gang han talte med Vidne 1, sagde han, at der er jagt på hans ejendom. Foreholdt sin forklaring som gengivet byrettens dom side 2, første nye afsnit, har han forklaret, at han troede, at han blev afhørt om et andet telefonop-kald. Han tror, at han må have lagt telefonen i lommen uden at lægge på. Han har forsøgt at tale med Fødevarestyrelsen, herunder direktøren, men der er ikke nogen, som vil tale med ham. Når han ringer, får han at vide, at han skal tale med de dyrlæger, som udfører kontrollen. Han har ved tidligere kontroller følt, at der var den fornødne dia-log. Det er frustrerende for ham, at der ikke er dialog. Vedrørende forholdene omfattet af dommen af 17. februar 2022 har tiltalte forklaret, at han stadig har grise. Han havde på det tidspunkt to ansatte. Person 1 tog sig af staldopgaver, og den anden ansatte havde foderopgaver. Han selv var i stalden stort set hver dag. Alle grise blev kontrolleret hver dag. Hvis en gris fejlede noget, blev den behandlet efter dyrlægens forskrifter. Det er lovpligtigt at have en aftale med en dyrlæge. Han har siden i sommer haft en anden dyrlæge end Vidne 3, idet Vidne 3's klinik fremover kun skal beskæftige sig med kvæg. Han har nu en aftale med DanVet. I en besætning som hans skal dyrlægen komme 12- 13 gange årligt. Vidne 3 ringede normalt dagen inden for at aftale, at han kom på besøg. Når han var der, foretog de en besætningsgennemgang. Der blev lavet besøgsrapporter og kvartalsrapporter i forbindelse med besøgene. De skal selv give grisene medicin, og hans medarbejdere har et medicinhåndteringskursus. Han tror, at han var på gården omkring middagstid på dagen for kontrolbesøget, som sagen drejer sig om. Han var der kun ganske kort, da der kl. 12 kom en vogn med nye grise. Brok er noget, de dagligt tager stilling til. De afliver cirka 350 grise med brok om året, og det er en daglig procedure at håndtere dem. Brok kan ikke behandles. Brok kan udvikle sig fra dag til dag. Besætningsdiagnoser stilles af besætningsdyrlægen i forbindelse med besøgene. Det er de diagnoser, de må behandle for, og det er foreskrevet, hvornår og hvordan de skal behand-les. Alle de dyr, som anmeldelsen vedrører, var i behandling, hvilket kan ses i et elektro-nisk system. Fødevarestyrelsen har sagt, at de ikke kan læse den slags filer, og han har til- / - 4 - budt at udskrive oplysningerne til dem. Han forstod den besked, han fik fra Fødevaresty- relsen efter, at han havde aflivet grisene sådan, at der ikke ville ske mere. Han havde ikke forventet en politianmeldelse. Om kontrolrapporten af 14. januar 2020, ekstrakten side 79, har han forklaret, at han fik rapporten læst højt. Han havde indtryk af, at han ikke ville bli-ve politianmeldt. Han regnede med, at påbuddet var det eneste, som ville ske. Han er ikke enig i, at sygestierne var tilsølede. Han er enig i, at der var fugtigt, og at grise-ne havde skidt på de faste arealer, men efter vejledningen var arealet ikke tilsølet. Ved det første kontrolbesøg havde de gummimåtter i alle sygestier. Han fik af Forurettede at vide, at der skulle være et tykt lag strøelse. Ved de efterfølgende besøg blev strøelsen be-skrevet som våd og fugtig, men det er svært at undgå, da der efter loven skal være over-brusning af stierne. De var nødt til at skrabe strøelsen ud hver dag, og de kunne ikke bruge 20 cm strøelse hver dag. Han mener, at den ansatte er blevet forstyrret i arbejdet med at gøre stierne rene og strø af kontrolbesøget, og at det er derfor, at der ikke var strøelse i stierne. Kontrollen tog flere timer, hvor grisene gik uden strøelse. Han har ikke set, at man forsøgte at skubbe brokket tilbage. Ved halebid skal man finde ud af, hvad problemet er. Man skal også vurdere, om det er bedst at tage grisen ud af stien og flytte den til en sygesti eller at lade den blive i stien. Ved de grise, som sagen omhandler, var det vurderet, at der ikke var sket nye bid. Politiassistent Vidne 1 har vedrørende forholdet omfattet af dommen af 25. januar 2022 supplerende forklaret, at han er i Nordjyllands Politis dyrevelfærdssektion på politi-stationen i By 2. Han er faglig koordinator og har beskæftiget sig med området i 10-12 år. Afdelingen i By 2 blev oprettet i 2019, og han har været der siden. Han har haft kontakt med tiltalte i den forbindelse. Han har været på to besøg hos tiltalte og var efterfølgende sagsbehandler på sagerne. Han har ud over de to besøg haft telefonisk kontakt med tiltalte. Det telefonopkald, sagen drejer sig om, var med henblik på, at tiltalte kunne gennemgå sagsakter. Der var tale om en enetale fra tiltalte om, hvad han var utilfreds med. Han valgte at lade tiltalte få luft. Han er ikke i tvivl om, at der blev talt om en vådeskudsulykke, og at ”hun ” ville blive skudt. Tiltalte talte om ”den kælling ”, og sådan har tiltalte også omtalt Forurettede på de to besøg, hvor vidnet har været med på ejendommen. Han var ikke i tvivl om, at det var Forurettede, der blev henvist til. Da tiltalte fremkom med truslerne, spurgte han tiltalte, om han måtte citere ham for dem. Tiltalte svarede hertil, at det ikke var ham, som ville komme til at skyde. Tiltalte sagde, at hun ikke skulle vise sig derude. Han / - 5 - tror ikke, at han sagde til tiltalte, at han ville gå videre med forholdet. Selvom han har væ-ret ved politiet i mange år, blev han paf over tiltaltes udtalelser. Han har skrevet mailen til anklageren, mens telefonsamtalen var frisk i hans erindring. Han så det som sin pligt at gøre noget i anledning af tiltaltes udtalelser, og derfor kontaktede han en jurist. Han tog på opfordring fra anklageren kontakt til Fødevarestyrelsen for at orientere om udtalelserne. Han orienterede en afdelingsleder ved Fødevarestyrelsen, og efter samråd med hende ori-enterede han selv Forurettede. Han rettede i sommer telefonisk henvendelse til tiltalte i anden anledning, og i den forbindelse sagde tiltalte, at han ville komme til at mærke, at han havde løjet i byretten, og at telefonsamtalen aldrig havde fundet sted. Udtalelserne frem-kom under en telefonsamtale mellem ham og tiltalte. Der var ikke tale om en form for lommeopkald. Det er rigtigt, at han efterfølgende fik at vide af tiltalte, at når man afliver grise på ejendommen, giver man grisene navne på embedsdyrlæger, og at det nok var det, han mente. Tiltalte bruger ikke altid skældsord, men samtalerne kan eskalere. Så snart der kommer ukvemsord, bryder vidnet ind og siger, at det vil han ikke høre på. Han fik ikke opfattelsen af, at udtalelserne var nogle, han skulle viderebringe til Forurettede. Embedsdyrlæge Forurettede har vedrørende forholdet omfattet af dommen af 25. janu-ar 2022 supplerende forklaret, at hun kender tiltalte gennem sin ansættelse ved Fødevare- styrelsen. Grunden til de opfølgende kontroller hos tiltalte var, at der blev konstateret dy- reværnsmæssige overtrædelser, som blev politianmeldt, og at der skulle følges op på de forhold. De har normalt ikke politiet med på deres kontrolbesøg. Det første besøg forløb egentlig ok, men da hun efterfølgende skulle følge op, havde hun en kollega med, og under det besøg blev tiltalte opfarende, ubehagelig og vred. Hun drøftede derfor efterfølgende med ledelsen og juristerne, at de skulle have politiet med fremadrettet. Det var både for at sikre adgang til tiltaltes besætning og ro og orden under besøget. Hun har været utryg i forbindelse med besøgene, da hun ikke vidste, hvilket humør tiltalte var i. Tiltalte omtalte hende som kællingen over for politiet og hendes kollega. Hun hørte om truslen ved, at hun blev ringet op af sin chef, som fortalte, at de var blevet orienteret om, at tiltalte havde truet med at skyde hende, hvis hun mødte op på hans ejendom, og at han havde aftalt med en nabo, at de ville få det til at se ud som en vådeskudsulykke. Hun har også talt med politias-sistent Vidne 1 om truslen. Han fortalte det samme, som hun havde fået at vide af sin chef. Hun blev bange, da hun hørte om truslen. Hun syntes, at det var ubehageligt og chokerende, herunder at tiltalte havde udtalt det over for politiet, da det virkede utilregne-ligt. / - 6 - Embedsdyrlæge Vidne 2 har vedrørende forholdene omfattet af dommen af 17. februar 2022 supplerende forklaret, at der er nogle fejl i gengivelsen af hendes forkla-ring i byrettens dom. I dommen, side 11, 1. afsnit i hendes forklaring, skal sætningen: ”Det kan forekomme, at tarme falder ned i brokket, hvilket er meget smertefuldt.” rettelig være: ”Det kan forekomme, at tarmene falder ud af brokket, hvilket vil bevirke, at grisen dør under store smerter ”. I andet afsnit skal sætningen: ”Underlaget afhænger af hvilke type grise der var tale om ” ændres til: ”Underlaget afhænger af, om en gris er syg eller ej ”, da en syg gris skal have et blødt underlag, uanset hvilken gris der er tale om. I 3. linje på side 14, hvor det fremgår: ”Det er vidnets vurdering, at skaden ikke var blevet opdaget under kontrol.” skal sætningen ændres til: ”Det er vidnets vurdering at skaden ikke var blevet opdaget ved ejerens gennemgang af besætningen.” I tredje afsnit samme side skal sætnin-gen ”Grisen kunne kun lige akkurat røre ved gulvet ” ændres til: ”Grisen havde så mange smerter, at den prøvede at undgå at røre gulvet.” På side 16 skal 3. sidste linje ”Kontrol-rapporten vedrørte alene de ni grise der skulle aflives ” ændres til: ”Kontrolrapporten ved-rørte alle de syge dyr og omtalte de manglende forhold ved sygestiernes indretning. ” Hun blev uddannet dyrlæge i 1990. Hun har været ansat i Fødevarestyrelsen siden 2011. Indtil maj 2022 var hun ved Fødevarestyrelsens veterinære rejsehold. Fra maj 2022 har hun haft en anden stilling i Fødevarestyrelsen. Det veterinære rejsehold bistår med større og mere komplicerede dyreværnssager. Som udgangspunkt er de ikke to dyrlæger på kontrol-besøg, men hvis de i forvejen ved, at der er problemer på en besætning, er de to afsted for at kunne vurdere forholdene. I dette tilfælde havde der desuden været pression i forhold til hendes kollega Forurettede. Det var første gang, at hun var på gården. Kontrolbesøget i januar var en følge af tre forudgående kontroller i besætningen. De skulle se, om forhol-dene var rettet. Der bliver ved med at komme opfølgende kontroller, indtil forholdene er rettet. Det var politiet, som havde kontakten til tiltalte under kontrolbesøget. Tiltalte var meget imod, at de skulle ind på besætningen. Hun stod ved siden af politimanden og kunne høre, at tiltalte råbte højt i telefonen. De startede kontrollen omkring kl. 9. Da tiltalte om-kring kl. 11.30 kom til stede, var han meget aggressiv over for dem og råbte. Det var navn-lig rettet personligt mod Forurettede, som han kaldte kælling, ligesom han sagde, at hun ikke kunne være dyrlæge. Hun lukkede derfor døren ind til staldafsnittet, hvor tiltalte stod sammen med betjentene, så de kunne arbejde i fred. Det var ikke muligt at have kom-munikation med tiltalte. De søger altid at komme i dialog med besætningsejeren, men det var ikke muligt. De talte med den ansatte Person 1, som forsøgte at svare på deres spørgsmål. De gennemgik alle grisene og så over 3.000 dyr den pågældende dag. De har kun medtaget / - 7 - de allermest oplagte tilfælde i sagen. Alle grise, hvor tilstanden kunne være akut og der-med f.eks. opstået over natten, har de ikke taget med. Brok er en meget hyppig lidelse blandt svin. Den hyppigste form er navlebrok, som disse grise havde. Det er ikke altid smertefuldt for en gris at have brok, og det er det, som gør det vanskeligt at have brokgrise. Man skal være omhyggelig med at undersøge grisene og med opstaldningen af dem. Brokket er udsat for, at der kan komme sår ved at skrabe mod un- derlaget eller ved, at de andre grise træder på brokket eller bider i det. Man mærker på brokket for at finde ud af, om det er spændt og ømt, eller om det er blødt og eftergiveligt. I en sygesti skal der være god plads, blødt underlag, ekstra varme og let adgang til vand og foder. Blødt underlag kan være bløde gummimåtter eller et tykt lag halm. Når en gris er støttehalt, er den så ømbenet, at den kun lige sætter tåen i. Hvis en gris er springhalt, vil den slet ikke sætte benet ned. Lemmelidelser kan behandles, hvis de opdages tidligt nok. Hvis betændelsen har stået på så længe, at der er kommet kroniske forandrin-ger, nytter det ikke at behandle. Muskelsvind betyder, at muskulaturen svinder ind, da der ikke er den normale belastning, idet grisen har smerter og dermed ikke brugt benet nor-malt. Det udvikles over tid. Hale/ørebid kan behandles, hvis man gør det i det akutte stadie. Det gælder om at finde den gris, som bider, og finde ud af, hvorfor grisen bider. Hvis der er infektion i bidet, kan man tage grisen fra og give den medicin. De andre grise vil være meget interesseret i blod og vil opsøge grisen med halebid. Grisen vil så blive bidt endnu mere, og det gør meget ondt. Ved øresår vil de andre grise tilsvarende være meget interes-seret i såret. Grisen med øresår var ikke kommet under behandling. De mærkede på alle broksækkene under kontrollen, men de kan ikke under en kontrol se, om de kan skubbe indholdet op i broksækkene igen. Hun kan ikke udtale sig om, hvad det betyder, hvis der er en åben brokkanal. Over tid vil et brok forandre sig og blive større i takt med, at grisen vokser. Hvis der er en åben brokport med tarmfremfald, vil størrelsen på brokket ændre sig, men det kan ikke ske hurtigt. Det vil ske over tid. Når en støttehalt gris er blevet behandlet det foreskrevne antal dage, må man ikke bare behandle videre, men skal kontakte sin dyrlæge eller aflive dyret. Hun vurderer umiddel-bart ikke, at det var der, tiltalte var nået til vedrørende de støttehalte grise, som de så ved kontrollen, idet grisenes skader var nået til det kroniske stadie. De kunne ikke under besø- / - 8 - get få historikken at vide vedrørende grisene. I kontrolrapporten angav de, at forholdene ville blive politianmeldt. De fortalte tiltalte, at de var nødt til at politianmelde, da forholde-ne ikke var blevet bedre. De var tværtimod blevet værre. Forurettede havde ved den sidste kontrol fundet en bedring, men under denne kontrol var der ikke en bedring, men en forværring. Dyrlæge Vidne 3 har vedrørende forholdene omfattet af dommen af 17. februar 2022 supplerende forklaret, at når en gris har ledbetændelse, skal den tages ud og anbringes i sygesti og behandles. Grisen behandles i tre dage. Man vurderer undervejs i behandlingsforløbet, om grisen bliver dårligere og må aflives. Hvis behandlingen hjælper, vurderer man efter behandlingsophør, om behandlingen har hjulpet tilstrækkeligt. Tiltalte kunne ikke selv fortsætte behandlingen efter de tre dage. Hvis behandlingen ikke hjalp, skulle der enten ske aflivning, eller han skulle kontaktes for at vurdere, om behandlingspe-rioden skulle forlænges. Der har været behandling af ledbetændelse, som har været håndte-ret korrekt af tiltalte. Det skete, at behandlingen efter samråd med ham blev fortsat efter de tre dage. Det var typisk i forbindelse med hans månedsbesøg, at de talte om, om en be-handling kunne fortsætte. Det er sjældent, at han bliver kaldt ud for at vurdere en enkelt gris, da det er for dyrt. Grisene aflives, hvis behandlingen ikke virker. Indholdet i brok er foranderligt. Nogle brok kan forsvinde, hvis grisen får lidt mindre foder i en periode. Det er typisk ved mindre brok, at det kan ske. Større brok kan også blive stør-re eller mindre. Hvis der er tarme i broksækken, kan de returneres. Det kan ske hurtigt. Halebid behandles ikke altid i sygesti. Det vil være en vurdering på baggrund af alvoren af halebiddet. Ved meget lette halebid kan man måske nå at sætte tiltag i værk, så man ikke behøver at tage grisen ud af stien. Han mener, at der har været strøet, som der skal være, når han har været på besætningen. Han er ikke længere dyrlæge for tiltalte. Det skyldes økonomiske uoverensstemmelser og ikke, at han ikke længere beskæftiger sig med grise. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Dommen af 25. januar 2022 / - 9 - Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at tiltalte under telefonsamtalen med politiassistent Vidne 1 udtalte sig som beskrevet i tiltalen om embedsdyrlæge Forurettede i anledning af hendes arbejde, og at udtalelserne havde karakter af trusler. Landsretten finder, at tiltalte under de foreliggende omstændigheder og under hensyn til politiassistent Vidne 1's tjenstlige relation til Forurettede må have indset det som overvejende sandsynligt, at hans udtalelser ville blive viderebragt til Forurettede. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyl-dig som sket. Dommen af 17. februar 2022 Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Straf- og frakendelsesspørgsmålet Det tiltrædes, at straffen for forholdet omfattet af dommen af 25. januar 2022 skal udmåles til fængsel i 30 dage. Efter karakteren og grovheden af forholdet er der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, straffes med ube- tinget fængsel. Under hensyn til karakteren, omfanget og grovheden af forholdene omfattet af dommen af 17. februar 2022, og at der er tale om en tillægsstraf til bøden på 60.000 kr. i dom af 23. marts 2021, tiltræder landsretten, at bøden skal fastsættes til 40.000 kr. Landsretten fastsætter på den baggrund den samlede straf, der er en tillægsstraf, jf. straffe- lovens § 89, til dommen af 23. marts 2021, til ubetinget fængsel i 30 dage og en bøde på 40.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten bestemmelsen om betinget rettighedsfrakendelse i dommen af 17. februar 2022. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten byrettens domme. / - 10 - T h i k e n d e s f o r r e t: Tiltalte, straffes med en samlet straf på fængsel i 30 dage og en bøde på 40.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Bestemmelsen om betinget rettighedsfrakendelse i dommen af 17. februar 2022 stadfæstes. Dommenes afgørelser om sagsomkostninger stadfæstes. Tiltalte skal betale sagernes omkostninger for landsretten. Henrik Estrup Cecilie Maarbjerg Qvist Mette Hartmann Andresen (kst.) /	afsagt den 6. december 2022 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Cecilie Maarbjerg Qvist og Mette Hartmann Andresen (kst. med domsmænd) i ankesag VL S - 0302 _ 22 og VL S - 0451 ~ 22 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>Født 1972</anonym> (advokat Anja Velbæk Mouridsen; Aarhus) Ved Retten i Aalborgs dom af 25.januar 2022 (rettens nr. 2-4740/2021) er tiltalte straffet med fængsel i 30 dage; som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, for over-trædelse af straffelovens 8 119, stk. 1. Ved Retten i Aalborgs dom af 17. februar 2022 (rettens nr. 11-4329/2021) er tiltalte straffet med en bøde på 40.000 kr. og en betinget frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr for overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Påstande Tiltalte har i forhold til dommen af 25. januar 2022 påstået frifindelse; subsidiært formil- delse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse; således at straffen gøres ubetinget;. Tiltalte har vedrørende dommen af 17. februar 2022 påstået frifindelse; subsidiært formil- delse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse; således at der udmåles en bøde på ikke under 130.000 kr;, 0g at frakendelsen gøres ubetinget. Supplerende oplysninger Der er også for landsretten vist videomateriale optaget i forbindelse med kontrolbesøget den 14. januar 2020. Forklaringer Tiltalte og vidnerne politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> embedsdyrlæge <anonym>Forurettede</anonym> em-bedsdyrlæge <anonym>Vidne 2</anonym> 0g dyrlæge <anonym>Vidne 3</anonym> har for landsret-ten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har vedrørende forholdet omfattet af dommen af 25. januar 2022 supplerende for- klaret, at der var nogle uenigheder i forhold til Fødevarestyrelsens kontrol, og han bad om dokumentation i forhold til vejledningen. <anonym>Forurettede</anonym> havde modtaget en mail fra ham vedrørende medicindokumentation; som hun ikke havde videresendt. Det foregår altid stil-le og roligt, når der er kontrol hos ham. Han har klaget over kontrollerne; og han har i vidt omfang fået medhold Han har fortalt politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> at han havde sagt til Fødevarestyrelsen; at han ønskede en anden end <anonym>Forurettede</anonym> til at udføre kontrollerne. Han har ikke talt nedladende til <anonym>Forurettede</anonym> eller omtalt hende som kællingen. Han har sagt til betjentene; som var med på kontrolbesøget; at han ikke bryder sig om <anonym>Forurettede</anonym> Han kan ikke mindes, at han skulle have omtalt hende med skældsord. Han kan ikke få at vide af politiet, hvorfor de er med til kontrollerne. Politiet har sagt, at de er med, fordi Fødevarestyrelsen har bedt om det. Politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har ringet utallige gan-ge for at få ham til afhøring Dagen efter kontrolbesøget ringede han til <anonym>Vidne 1</anonym> Det var en rolig og kort samtale, hvor de talte om dagen før. Han kunne ikke være med til kontrollen; da han skulle modtage grise den dag. Han sagde under telefonsamtalen til <anonym>Vidne 1</anonym> at <anonym>Forurettede</anonym> ikke forholdt sig til vejledningen Han mindes ikke; at de i øvrigt talte om <anonym>Forurettede</anonym> Under telefonsamtalen den 15.januar 2021 var han ved at læsse grise Han husker det som en kort samtale på 2 minutter, hvor han bad <anonym>Vidne 1</anonym> om at ringe på et andet tidspunkt. Han har ikke sagt noget om at skyde <anonym>Forurettede</anonym> eller om en vådeskudsulykke. Han har måske sagt noget om grise, som skulle skydes . Han tænker, at der er tale om et lommeopkald, hvor <anonym>Vidne 1</anonym> overhørte, hvad han sagde til grisene 0g vognmanden; mens han jog grisene ud. Han har ikke sagt noget om en vådeskudsulykke. Første gang han talte med <anonym>Vidne 1</anonym> sagde han, at der er jagt på hans ejendom: Foreholdt sin forklaring som gengivet byrettens dom side 2, første nye afsnit, har han forklaret, at han troede; at han blev afhørt om et andet telefonop-kald. Han tror, at han må have lagt telefonen i lommen uden at lægge på. Han har forsøgt at tale med Fødevarestyrelsen; herunder direktøren; men der er ikke nogen, som vil tale med ham. Når han ringer, får han at vide, at han skal tale med de dyrlæger; som udfører kontrollen. Han har ved tidligere kontroller følt; at der var den fornødne dia-log. Det er frustrerende for ham, at der ikke er dialog. Vedrørende forholdene omfattet af dommen af 17. februar 2022 har tiltalte forklaret, at han stadig har grise Han havde på det tidspunkt to ansatte. <anonym>Person 1</anonym> tog sig af staldopgaver; og den anden ansatte havde foderopgaver. Han selv var i stalden stort set hver dag; Alle grise blev kontrolleret hver dag Hvis en gris fejlede noget, blev den behandlet efter dyrlægens forskrifter. Det er lovpligtigt at have en aftale med en dyrlæge. Han har siden i sommer haft en anden dyrlæge end <anonym>Vidne 3</anonym> idet <anonym>Vidne 3's</anonym> klinik fremover kun skal beskæftige sig med kvæg. Han har nu en aftale med DanVet. I en besætning som hans skal dyrlægen komme 12- 13 gange årligt. <anonym>Vidne 3</anonym> ringede normalt dagen inden for at aftale; at han kom på besøg. Når han var der, foretog de en besætningsgennemgang. Der blev lavet besøgsrapporter og kvartalsrapporter i forbindelse med besøgene. De skal selv give grisene medicin; og hans medarbejdere har et medicinhåndteringskursus . Han tror, at han var på gården omkring middagstid på dagen for kontrolbesøget;, som sagen drejer sig om. Han var der kun ganske kort; da der kl. 12 kom en vogn med nye grise. Brok er noget, de dagligt tager stilling til. De afliver cirka 350 grise med brok om året, 0g det er en daglig procedure at håndtere dem. Brok kan ikke behandles. Brok kan udvikle sig fra dag til dag: Besætningsdiagnoser stilles af besætningsdyrlægen i forbindelse med besøgene. Det er de diagnoser, de må behandle for, og det er foreskrevet, hvornår og hvordan de skal behand-les. Alle de dyr, som anmeldelsen vedrører; var i behandling, hvilket kan ses i et elektro-nisk system. Fødevarestyrelsen har sagt; at de ikke kan læse den slags filer; og han har til- budt at udskrive oplysningerne til dem. Han forstod den besked, han fik fra Fødevaresty- relsen efter; at han havde aflivet grisene sådan; at der ikke ville ske mere. Han havde ikke forventet en politianmeldelse. Om kontrolrapporten af 14.januar 2020, ekstrakten side 79, har han forklaret, at han fik rapporten læst højt. Han havde indtryk af, at han ikke ville bli-ve politianmeldt. Han regnede med, at påbuddet var det eneste; som ville ske. Han er ikke enig i, at sygestierne var tilsølede. Han er enig i, at der var fugtigt; 0g at grise-ne havde skidt på de faste arealer; men efter vejledningen var arealet ikke tilsølet. Ved det første kontrolbesøg havde de gummimåtter i alle sygestier: Han fik af <anonym>Forurettede</anonym> at vide; at der skulle være et tykt lag strøelse. Ved de efterfølgende besøg blev strøelsen be-skrevet som våd og fugtig men det er svært at undgå, da der efter loven skal være over-brusning af stierne. De var nødt til at skrabe strøelsen ud hver dag, 0g de kunne ikke bruge 20 cm strøelse hver dag: Han mener; at den ansatte er blevet forstyrret i arbejdet med at gøre stierne rene 0g strø af kontrolbesøget; 0g at det er derfor; at der ikke var strøelse i stierne. Kontrollen tog flere timer; hvor grisene gik uden strøelse. Han har ikke set; at man forsøgte at skubbe brokket tilbage. Ved halebid skal man finde ud af, hvad problemet er. Man skal også vurdere; om det er bedst at tage grisen ud af stien 0g flytte den til en sygesti eller at lade den blive i stien. Ved de grise; som sagen omhandler; var det vurderet; at der ikke var sket nye bid. Politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> har vedrørende forholdet omfattet af dommen af 25. januar 2022 supplerende forklaret; at han er i Nordjyllands Politis dyrevelfærdssektion på politi-stationen i <anonym>By 2</anonym> Han er faglig koordinator og har beskæftiget sig med området i 10-12 år. Afdelingen i <anonym>By 2</anonym> blev oprettet i 2019,og han har været der siden. Han bar haft kontakt med tiltalte i den forbindelse . Han har været på to besøg hos tiltalte 0g var efterfølgende sagsbehandler på sagerne. Han har ud over de to besøg haft telefonisk kontakt med tiltalte. Det telefonopkald, sagen drejer sig om, var med henblik på, at tiltalte kunne gennemgå sagsakter: Der var tale om en enetale fra tiltalte om, hvad han var utilfreds med. Han valgte at lade tiltalte få luft. Han er ikke i tvivl om, at der blev talt om en vådeskudsulykke; 0g at "hun 99 ville blive skudt. Tiltalte talte om "den kælling og sådan har tiltalte også omtalt <anonym>Forurettede</anonym> på de to besøg hvor vidnet har været med på ejendommen. Han var ikke itvivl om; at det var <anonym>Forurettede</anonym> der blev henvist til. Da tiltalte fremkom med truslerne, spurgte han tiltalte; om han måtte citere ham for dem: Tiltalte svarede hertil, at det ikke var ham; som ville komme til at skyde. Tiltalte sagde; at hun ikke skulle vise sig derude. Han tror ikke, at han sagde til tiltalte; at han ville gå videre med forholdet Selvom han har væ-ret ved politiet i mange år, blev han paf over tiltaltes udtalelser. Han har skrevet mailen til anklageren; mens telefonsamtalen var frisk i hans erindring. Han så det som sin pligt at gøre noget i anledning af tiltaltes udtalelser; og derfor kontaktede han en jurist. Han tog på opfordring fra anklageren kontakt til Fødevarestyrelsen for at orientere om udtalelserne . Han orienterede en afdelingsleder ved Fødevarestyrelsen; og efter samråd med hende ori-enterede han selv <anonym>Forurettede</anonym> Han rettede i sommer telefonisk henvendelse til tiltalte i anden anledning; og i den forbindelse sagde tiltalte; at han ville komme til at mærke; at han havde løjet i byretten; 0g at telefonsamtalen aldrig havde fundet sted. Udtalelserne frem-kom under en telefonsamtale mellem ham og tiltalte . Der var ikke tale om en form for lommeopkald. Det er rigtigt, at han efterfølgende fik at vide af tiltalte, at når man afliver grise på ejendommen; giver man grisene navne på embedsdyrlæger; og at det nok var det, han mente. Tiltalte bruger ikke altid skældsord, men samtalerne kan eskalere. Så snart der kommer ukvemsord, bryder vidnet ind 0g siger; at det vil han ikke høre på. Han fik ikke opfattelsen af, at udtalelserne var nogle; han skulle viderebringe til <anonym>Forurettede</anonym> Embedsdyrlæge <anonym>Forurettede</anonym> har vedrørende forholdet omfattet af dommen af 25.janu-ar 2022 supplerende forklaret; at hun kender tiltalte gennem sin ansættelse ved Fødevare - styrelsen. Grunden til de opfølgende kontroller hos tiltalte var; at der blev konstateret dy - reværnsmæssige overtrædelser; som blev politianmeldt; og at der skulle følges op på de forhold. De har normalt ikke politiet med på deres kontrolbesøg. Det første besøg forløb egentlig ok, men da hun efterfølgende skulle følge op, havde hun en kollega med, og under det besøg blev tiltalte opfarende; ubehagelig og vred. Hun drøftede derfor efterfølgende med ledelsen og juristerne; at de skulle have politiet med fremadrettet. Det var både for at sikre adgang til tiltaltes besætning og ro og orden under besøget. Hun har været utryg i forbindelse med besøgene; da hun ikke vidste, hvilket humør tiltalte var i. Tiltalte omtalte hende som kællingen over for 'politiet 0g hendes kollega. Hun hørte om truslen ved; at hun blev ringet op af sin chef, som fortalte, at de var blevet orienteret om, at tiltalte havde truet med at skyde hende, hvis hun mødte op på hans ejendom; og at han havde aftalt med en nabo, at de ville få det til at se ud som en vådeskudsulykke. Hun har også talt med politias-sistent <anonym>Vidne 1</anonym> om truslen: Han fortalte det samme; som hun havde fået at vide af sin chef: Hun blev bange; da hun hørte om truslen. Hun syntes, at det var ubehageligt 0g chokerende; herunder at tiltalte havde udtalt det over for politiet; da det virkede utilregne-ligt. Embedsdyrlæge <anonym>Vidne 2</anonym> har vedrørende forholdene omfattet af dommen af 17. februar 2022 supplerende forklaret; at der er nogle fejl i gengivelsen af hendes forkla-ring i byrettens dom: Idommen; side 11, 1. afsnit i hendes forklaring, skal sætningen: "Det kan forekomme; at tarme falder ned i brokket, hvilket er meget smertefuldt:? rettelig være: "Det kan forekomme, at tarmene falder ud af brokket, hvilket vil bevirke; at grisen dør under store smerter Iandet afsnit skal sætningen: "Underlaget afhænger af hvilke type grise der var tale om 99 ændres til: "Underlaget afhænger af, om en gris er syg eller ej da en syg gris skal have et blødt underlag, uanset hvilken gris der er tale om. I 3.linje på side 14,hvor det fremgår: "Det er vidnets vurdering, at skaden ikke var blevet opdaget under kontrol:? skal sætningen ændres til: "Det er vidnets vurdering at skaden ikke var blevet opdaget ved ejerens gennemgang af besætningen. Itredje afsnit samme side skal sætnin-gen "Grisen kunne kun lige akkurat røre ved gulvet ændres til: "Grisen havde så mange smerter; at den prøvede at undgå at røre gulvet. På side 16 skal 3. sidste linje "Kontrol-rapporten vedrørte alene de ni grise der skulle aflives ændres til: "Kontrolrapporten ved-rørte alle de syge dyr og omtalte de manglende forhold ved sygestiernes indretning. Hun blev uddannet dyrlæge i 1990. Hun har været ansat i Fødevarestyrelsen siden 2011. Indtil maj 2022 var hun ved Fødevarestyrelsens veterinære rejsehold . Fra maj 2022 har hun haft en anden stilling i Fødevarestyrelsen. Det veterinære rejsehold bistår med større og mere komplicerede dyreværnssager: Som udgangspunkt er de ikke to dyrlæger på kontrol-besøg, men hvis de i forvejen ved, at der er 'problemer på en besætning; er de to afsted for at kunne vurdere forholdene. I dette tilfælde havde der desuden været pression i forhold til hendes kollega <anonym>Forurettede</anonym> Det var første gang at hun var på gården. Kontrolbesøget i januar var en følge af tre forudgående kontroller i besætningen. De skulle se, om forhol-dene var rettet. Der bliver ved med at komme opfølgende kontroller; indtil forholdene er rettet. Det var politiet; som havde kontakten til tiltalte under kontrolbesøget. Tiltalte var meget imod, at de skulle ind på besætningen. Hun stod ved siden af politimanden og kunne høre, at tiltalte råbte højt i telefonen. De startede kontrollen omkring kl. 9. Da tiltalte om-kring kl. 11.30 kom til stede, var han meget aggressiv over for dem og råbte. Det var navn-lig rettet personligt mod <anonym>Forurettede</anonym> som han kaldte kælling, ligesom han sagde; at hun ikke kunne være dyrlæge. Hun lukkede derfor døren ind til staldafsnittet, hvor tiltalte stod sammen med betjentene, så de kunne arbejde i fred. Det var ikke muligt at have kom-munikation med tiltalte. De søger altid at komme i dialog med besætningsejeren; men det var ikke muligt. De talte med den ansatte <anonym>Person 1</anonym> som forsøgte at svare på deres spørgsmål. De gennemgik alle grisene og så over 3.000 dyr den pågældende dag: De har kun medtaget /- 7 - de allermest oplagte tilfælde i sagen. Alle grise, hvor tilstanden kunne være akut og der -med f.eks. opstået over natten, har de ikke taget med. Brok er en meget hyppig lidelse blandt svin. Den hyppigste form er navlebrok, som disse grise havde. Det er ikke altid smertefuldt for en gris at have brok, og det er det, som gør det vanskeligt at have brokgrise. Man skal være omhyggelig med at undersøge grisene og med opstaldningen af dem. Brokket er udsat for , at der kan komme sår ved at skrabe mod un- derlaget eller ved, at de andre grise træder på brokket eller bider i det. Man mærker på brokket for at finde ud af, om det er spændt og ømt, eller om det er blødt og efter giveligt. I en sygesti skal der være god plads, blødt underlag, ekstra varme og let adgang til vand og foder . Blødt underlag kan være bløde gummimåtter eller et tykt lag halm. Når en gris er støttehalt, er den så ømbenet, at den kun lige sætter tåen i. Hvis en gris er springhalt, vil den slet ikke sætte benet ned. Lemmelidelser kan behandles, hvis de opdages tidligt nok. Hvis betændelsen har stået på så længe, at der er kommet kroniske forandrin-ger , nytter det ikke at behandle. Muskelsvind betyder , at muskulaturen svinder ind, da der ikke er den normale belastning, idet grisen har smerter og dermed ikke brugt benet nor -malt. Det udvikles over tid. Hale/ørebid kan behandles, hvis man gør det i det akutte stadie. Det gælder om at finde den gris, som bider , og finde ud af, hvorfor grisen bider . Hvis der er infektion i bidet, kan man tage grisen fra og give den medicin. De andre grise vil være meget interesseret i blod og vil opsøge grisen med halebid. Grisen vil så blive bidt endnu mere, og det gør meget ondt. V ed øresår vil de andre grise tilsvarende være meget interes-seret i såret. Grisen med øresår var ikke kommet under behandling. De mærkede på alle broksækkene under kontrollen, men de kan ikke under en kontrol se, om de kan skubbe indholdet op i broksækkene igen. Hun kan ikke udtale sig om, hvad det betyder , hvis der er en åben brokkanal. Over tid vil et brok forandre sig og blive større i takt med, at grisen vokser . Hvis der er en åben brokport med tarmfremfald, vil størrelsen på brokket ændre sig, men det kan ikke ske hurtigt. Det vil ske over tid. Når en støttehalt gris er blevet behandlet det foreskrevne antal dage, må man ikke bare behandle videre, men skal kontakte sin dyrlæge eller aflive dyret. Hun vurderer umiddel-bart ikke, at det var der , tiltalte var nået til vedrørende de støttehalte grise, som de så ved kontrollen, idet grisenes skader var nået til det kroniske stadie. De kunne ikke under besø- get få historikken at vide vedrørende grisene. I kontrolrapporten angav de, at forholdene ville blive politianmeldt. De fortalte tiltalte; at de var nødt til at politianmelde; da forholde-ne ikke var blevet bedre. De var tværtimod blevet værre. <anonym>Forurettede</anonym> havde ved den sidste kontrol fundet en bedring; men under denne kontrol var der ikke en bedring, men en forværring. Dyrlæge <anonym>Vidne 3</anonym> har vedrørende forholdene omfattet af dommen af 17.februar 2022 supplerende forklaret; at når en gris har ledbetændelse; skal den tages ud og anbringes i sygesti og behandles. Grisen behandles i tre dage. Man vurderer undervejs i behandlingsforløbet;, om grisen bliver dårligere 0g må aflives. Hvis behandlingen hjælper; vurderer man efter behandlingsophør; om behandlingen har hjulpet tilstrækkeligt. Tiltalte kunne ikke selv fortsætte behandlingen efter de tre dage. Hvis behandlingen ikke hjalp, skulle der enten ske aflivning, eller han skulle kontaktes for at vurdere, om behandlingspe-rioden skulle forlænges . Der har været behandling af ledbetændelse; som har været håndte-ret korrekt af tiltalte. Det skete, at behandlingen efter samråd med ham blev fortsat efter de tre dage. Det var typisk i forbindelse med hans månedsbesøg at de talte om, om en be-handling kunne fortsætte. Det er sjældent; at han bliver kaldt ud for at vurdere en enkelt gris; da det er for dyrt. Grisene aflives; hvis behandlingen ikke virker: Indholdet i brok er foranderligt. Nogle brok kan forsvinde; hvis grisen får lidt mindre foder i en periode. Det er typisk ved mindre brok, at det kan ske. Større brok kan også blive stør-re eller mindre. Hvis der er tarme i broksækken; kan de returneres . Det kan ske hurtigt. Halebid behandles ikke altid i sygesti. Det vil være en vurdering på baggrund af alvoren af halebiddet. Ved meget lette halebid kan man måske nå at sætte tiltag i værk; så man ikke behøver at tage grisen ud af stien. Han mener; at der har været strøet; som der skal være, når han har været på besætningen. Han er ikke længere dyrlæge for tiltalte. Det skyldes økonomiske uoverensstemmelser 0g ikke; at han ikke længere beskæftiger sig med grise. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet Dommen af 25.januar 2022 Af de grunde, som er anført af byretten; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at tiltalte under telefonsamtalen med politiassistent <anonym>Vidne 1</anonym> udtalte sig som beskrevet i tiltalen om embedsdyrlæge <anonym>Forurettede</anonym> 1 anledning af hendes arbejde; og at udtalelserne havde karakter af trusler. Landsretten finder; at tiltalte under de foreliggende omstændigheder og under hensyn til politiassistent <anonym>Vidne 1's</anonym> tjenstlige relation til <anonym>Forurettede</anonym> må have indset det som overvejende sandsynligt; at hans udtalelser ville blive viderebragt til <anonym>Forurettede</anonym> Landsretten tiltræder derfor; at tiltalte er fundet skyl-dig som sket. Dommen af 17.februar 2022 Af de grunde, som er anført af byretten; tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten; at tiltalte er fundet skyldig som sket. Straf- og frakendelsesspørgsmålet Det tiltrædes; at straffen for forholdet omfattet af dommen af 25.januar 2022 skal udmåles til fængsel i 30 dage. Efter karakteren 0g grovheden af forholdet er der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at overtrædelse af straffelovens $ 119, stk. 1, straffes med ube- tinget fængsel. Under hensyn til karakteren; omfanget og grovheden af forholdene omfattet af dommen af 17. februar 2022, og at der er tale om en tillægsstraf til bøden på 60.000 kr. i dom af 23. marts 2021, tiltræder landsretten, at bøden skal fastsættes til 40.000 kr. Landsretten fastsætter på den baggrund den samlede straf, der er en tillægsstraf, jf. straffe- lovens $ 89, til dommen af 23. marts 2021, til ubetinget fængsel i 30 dage og en bøde på 40.000 kr: Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage Af de grunde; som er anført af byretten; tiltræder landsretten bestemmelsen om betinget rettighedsfrakendelse i dommen af 17. februar 2022. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten byrettens domme. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> straffes med en samlet straf på fængsel i 30 dage og en bøde på 40.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Bestemmelsen om betinget rettighedsfrakendelse i dommen af 17. februar 2022 stadfæstes . Dommenes afgørelser om sagsomkostninger stadfæstes. Tiltalte skal betale sagernes omkostninger for landsretten. Henrik Estrup /	22,058	22,412
3684	Landsretten forhøjede salær til kærende, idet omkostningsbeløbet blev fastsat i overensstemmelse med de vejledende satser for sager over 50.000 kr.	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-1842/2010-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	16672/22	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej			Vestre Landsret holdt den 13. oktober 2010 kl. 10.00 møde på tingstedet i Viborg; Som dommere fungerede landsdommeme Mogens Heinsen; Hans-Jørgen Nymark Beck og Stig Jørgensen (kst.) Som retssekretær fungerede VL. B 1842 10 Rezidor Falconer Center A/S mod Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag 1-5 brev af 9. august 2010 fra Retten i Randers (sag nr. BS 99-793/2010) brev af 5. august 2010 fra Procesbevillingsnævnet. Ved dom af 28. maj 2010 har byretten bl.a. truffet afgørelse om sagens omkostninger. Afgørelsen er kæret af Rezidor Falconer Center A S med påstand om, at sagsomkostnin- gerne forhøjes således; at der ikke sker reduktion svarende til de udenretlige inddrivelses - omkostninger; og at beløbet til dækning af advokatudgifter forhøjes i forhold til de vejle- dende takster for incassosager. Til støtte for påstanden har kærende navnlig anført; at Købmandsstandens Incasso Service A/S, der havde forsøgt at inddrive kravet udenretligt; ikke var berettiget til at møde på vegne afkærende i retten. Det har derfor værct nødven- digt at overgive sagen til advokat. Hertil kommer; at indkærede forud for udtagelse af stævning havde fremført kvalificerede indsigelser mod kravet. Landsretten afsagde Kendelse: Forud for sagens indbringelse for byretten havde Rezidor Falconer Center A/S søgt at ind- drive fordringen mod udenretligt ved Købmandsstandens Incasso Scrvicc A/S. Efter rentclovens 9a, stk. 1, har Rezidor Falconer Center A/S derfor krav på hos at få dækket sine rimelige og relevante omkostninger hertil . Disse omkostningcr er i stævningen opgjort til 5.500 kr. svarende til størstebeløbet i henhold til bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002. blev ved byrettens dom dømt som udeblevet uden at have afgivet svarskrift. Som følge heraf har Rezidor Falconer Center A/S, der var repræsenteret af ad- vokat, endvidere krav på sagsomkostninger efter retsplejelovens $ 316,stk. 1 Landsretten finder efler en samlet vurdering af sagen 0g denncs forløb; at dette omkostningsbeløb skal fastsættes i overensstemmelse med de vejledende satser for fastsættelsen af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i incassosager til 9.340 kr. Da sagens genstand overstiger 50.000 kr., har Rezidor Falconer Center A $ ikkc haft mu- lighed for at lade sig repræsentere af Købmandsstandens Incasso Servive A $ ved sagens indbringelse for byrctten; jf. rctsplejelovens $ 260, stk. 5. På denne baggrund skal de til- kendte sagsomkostninger til dækning af udgiften til advokatbistand ikke reduceres med det beløb; der er tilkendt til dækning af de forudgående udenretlige incassoskridt:. Det tilkendte beløb til dækning af udgiften til advokatbistand hæves dcrfor til 9.340 kI , 0g det samlede sagsomkostningsbeløb således til 20.860 kr. Ihi_bestemmes: Byrettens omkostningsafgorelse ændres, såledcs at det bcløb, skal betalc i sagsomkostninger for byretten til kærende, Rezidor Falconer Center A/S, hæves til 20.860 kr. Kæremålets omkostninger ophæves . Kæreafgiften tilbagebetales.	Vestre Landsret holdt den 13. oktober 2010 kl. 10.00 møde på tingstedet i Viborg; Som dommere fungerede landsdommeme Mogens Heinsen; Hans-Jørgen Nymark Beck og Stig Jørgensen (kst.) Som retssekretær fungerede <anonym>jder ved retten</anonym> VL. B 1842 10 Rezidor Falconer Center A/S mod <anonym>Jere Sagsøgte</anonym> Fremlagte bilag: kæreskrift med bilag 1-5 brev af 9. august 2010 fra Retten i Randers (sag nr. BS 99-793/2010) brev af 5. august 2010 fra Procesbevillingsnævnet. Ved dom af 28. maj 2010 har byretten bl.a. truffet afgørelse om sagens omkostninger. Afgørelsen er kæret af Rezidor Falconer Center A S med påstand om, at sagsomkostnin- gerne forhøjes således; at der ikke sker reduktion svarende til de udenretlige inddrivelses - omkostninger; og at beløbet til dækning af advokatudgifter forhøjes i forhold til de vejle- dende takster for incassosager. Til støtte for påstanden har kærende navnlig anført; at Købmandsstandens Incasso Service A/S, der havde forsøgt at inddrive kravet udenretligt; ikke var berettiget til at møde på vegne afkærende i retten. Det har derfor værct nødven- digt at overgive sagen til advokat. Hertil kommer; at indkærede forud for udtagelse af stævning havde fremført kvalificerede indsigelser mod kravet. Landsretten afsagde Kendelse: Forud for sagens indbringelse for byretten havde Rezidor Falconer Center A/S søgt at ind- drive fordringen mod <anonym>Indkærede</anonym> udenretligt ved Købmandsstandens Incasso Scrvicc A/S. Efter rentclovens 9a, stk. 1, har Rezidor Falconer Center A/S derfor krav på hos <anonym>Indkærede</anonym> at få dækket sine rimelige og relevante omkostninger hertil . Disse omkostningcr er i stævningen opgjort til 5.500 kr. svarende til størstebeløbet i henhold til bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002. <anonym>Indkærede</anonym> blev ved byrettens dom dømt som udeblevet uden at have afgivet svarskrift. Som følge heraf har Rezidor Falconer Center A/S, der var repræsenteret af ad- vokat, endvidere krav på sagsomkostninger efter retsplejelovens $ 316,stk. 1 Landsretten finder efler en samlet vurdering af sagen 0g denncs forløb; at dette omkostningsbeløb skal fastsættes i overensstemmelse med de vejledende satser for fastsættelsen af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i incassosager til 9.340 kr. Da sagens genstand overstiger 50.000 kr., har Rezidor Falconer Center A $ ikkc haft mu- lighed for at lade sig repræsentere af Købmandsstandens Incasso Servive A $ ved sagens indbringelse for byrctten; jf. rctsplejelovens $ 260, stk. 5. På denne baggrund skal de til- kendte sagsomkostninger til dækning af udgiften til advokatbistand ikke reduceres med det beløb; der er tilkendt til dækning af de forudgående udenretlige incassoskridt:. Det tilkendte beløb til dækning af udgiften til advokatbistand hæves dcrfor til 9.340 kI , 0g det samlede sagsomkostningsbeløb således til 20.860 kr. Ihi_bestemmes: Byrettens omkostningsafgorelse ændres, såledcs at det bcløb, <anonym>Indkærede</anonym> skal betalc i sagsomkostninger for byretten til kærende, Rezidor Falconer Center A/S, hæves til 20.860 kr. Kæremålets omkostninger ophæves . Kæreafgiften tilbagebetales.	3,048	3,214
3685	Landsretten stadfæster byrettens dom i tvist bl.a. om, hvorvidt hæk mellem ejendomme var placeret i skel	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-3726/2010-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	16659/22	Forvaltningssag;		Dommer - Finn Morten Andersen; Dommer - Kaspar Linkis; Dommer - Kolja Staunstrup; Advokat - K. L. Németh; Advokat - Steffen Thorborg;	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 13. januar 2012 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Finn Morten Andersen og Kolja Staunstrup (kst.)). 16. afd. a.s. nr. B-3726-10: Appellant, tidligere Sagsøger (advokat K. L. Németh) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (advokat Steffen Thorborg) Glostrup Rets dom af 29. november 2010 (BS 10G-1241/2007) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger med påstand om frifindelse for den af Hvidovre Kommunes Hegnssyn afsagte kendelse af 26. februar 2007, således at hegnssynskendelsen ophæves. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Der er mellem parterne enighed om, at den hæk, som i 2002 blev fjernet, var plantet i skellet mellem parternes ejendomme. Der er endvidere enighed om, at skellet forløber som senest fastslået ved brev af 13. januar 2009 fra Landmålergården I/S, Køge Afdeling. I Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte henvendelse af 16. maj 2006 til Hegnssynet er anført blandt andet: / - 2 - ”… Vedr. uenighed om skeldragning mellem min grund (Matrikel nr. 2) og min nabo Appellant, tidligere Sagsøger, Adresse 1 (Matrikel nr. 1). … Jeg skal nu venligst anmode Hegnssynet om at vurdere sagen og herunder gerne udtale sig om naboens ret til at påsætte mit hegn ophængkroge for klat-replanter og om hans ret til at påføre hegnet misskæmmende maling. …” I Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte henvendelse af 5. juli 2006 til Hegnssynet er anført blandt andet: ”… Anmodning om hegnssyn. Under henvisning til min skrivelse af 16/5 206 vedr. uenighed om skeldragning mellem min grund (Matrikel nr. 2) og min nabo Appellant, tidligere Sagsøger, Adresse 1 (Matrikel nr. 1), skal jeg venligst anmode om et hegnssyn. …” I Hegnssynets kendelse af 26. februar 2007 er Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte påstand formuleret således: ”… Ejeren af Adresse 1 har i 2002 fjernet hæk og udvidet sin have til nabo-ens opsatte eget hegn opsat af klager. Ejeren af Vej ønsker fælles hegn i skel. …” I forbindelse med hovedforhandlingen for landsretten har landsretten sammen med par- terne besigtiget forholdene på stedet. Landsretten har i forlængelse af bevisførelsen, og efter parternes forudgående accept, fremsat forslag til en samlet løsning på parternes uoverensstemmelse vedrørende afgræns- ningen mellem deres ejendomme. Indstævnte har tilkendegivet, at hun ikke er indstillet på en forligsmæssig løsning på de af landsretten foreslåede vilkår. / - 3 - Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Appellant, tidligere Sagsøger, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og Vidne 3. Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret blandt andet, at han er tidligere ejendomsmæg-ler. Der var oprindeligt en ligusterhæk hele vejen i skellet mellem de 2 ejendomme. En søndag i juni eller juli 2002 kom han hjem fra fodbold og konstaterede til sin store overra-skelse, at en del af hækken var flået i stykker, og at 4 fag lamelhegn var opsat. Han blev temmelig rystet, og da han i den forbindelse talte med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, talte de om, hvad der skulle ske. De blev enige om, at han skulle fjerne resten af hækken, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skulle opsætte lamelhegn fra hendes carport til Vej i forlængelse af de fag, der allerede var opsat. Han fik et skriftligt tilsagn om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ville foretage dette i løbet af 14 dage. Han fjernede hækken, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte opsatte det lamelhegn, som fortsat består i dag. Han destruerede det skriftlige tilsagn fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte efter 3-4 år, da han på det tids-punkt troede, at det hele var i orden. Elinstallationerne til de udendørs lamper etablerede han efter ca. ½ år. Brevet af 5. september 2002 skrev han, fordi der var indtalt en utydelig besked på hans telefonsvarer. Det er korrekt, at Landmålergården I/S i en erklæring med tilknyttet situationsplan har fastslået skellets placering til brug for en skelforretning. Han har betalt regningen til Landmålergården I/S på godt 50.000 kr. Da han ikke har indbragt skelforretningen for højere instans, kan denne fastlæggelse af skellet mellem ejendommene lægges til grund. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har supplerende forklaret blandt andet, at da hun i 2002 ønskede et lamelhegn opsat, fik hun hjælp fra sin svigersøn. Hun ønskede lamelhegnet opsat, fordi hækken hang ind over hendes grund, og den i øvrigt ikke skærmede ordentligt ind til Appellant, tidligere Sagsøger. Hun klippede blot hækken, men ødelagde den ikke. De påbegyndte opsætningen af hegn en weekend og fortsatte hermed de følgende dage. Appellant, tidligere Sagsøger kom ind og spurgte med store ord, hvad hun var i gang med, og hun forklarede, at hun var i gang med at sætte et hegn op på sin side af hækken. Hun har på intet tidspunkt lavet en skriftlig aftale med Appellant, tidligere Sagsøger. Hun har ikke i september 2002 indtalt en utydelig besked på hans telefonsva-rer, og hun har ikke modtaget et brev af 5. september 2002 fra Appellant, tidligere Sagsøger. Hun var færdig med opsætning af hegnet i september 2002. Hun har aldrig, hverken / skriftligt eller mundtligt, accepteret, at Appellant, tidligere Sagsøger disponerer over hendes ejendom. Da Appellant, tidligere Sagsøger / - 4 - i 2005 malede hegnet, så der kom løbere på hendes side, var det dråben, der fik bæ-geret til at løbe over, og hun overlod sagen til Vidne 3, som hun var flyttet sammen med i maj måned samme år. Vidne 3 har siden da varetaget korrespondancen med Hegnssy-net, landmålere mv. vedrørende afgrænsningen mellem hendes og Appellants, tidligere Sagsøger ejen-domme. Da hun rettede henvendelse til Hegnssynet, var det for at få skellet genoprettet en-ten ved opsætning af et plankeværk eller en hæk i skellet. Hun fandt det urimeligt, at Appellant, tidligere Sagsøger havde ødelagt det hegn, hun havde opsat, og at han rådede over et stykke af hendes grund. Hun ønskede derfor en markering af skellet mellem ejendommene. Hun rea-gerede ikke, da Appellant, tidligere Sagsøger oprindeligt fjernede hækken, fordi hun ikke orkede flere konflikter. Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han efter, at han flyttede ind hos Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i maj 2005, konstaterede en skævhed i hegnet, og at Appellant, tidligere Sagsøger rådede over en del af Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte grund. Han kontaktede teknisk forvaltning og tog efterfølgende kontakt til land-målerfirmaet LE34, som kontrollerede skellet mellem ejendommene. Han rettede herefter henvendelse til Hegnssynet. Han fik ikke nogen vejledning i, hvordan han skulle formulere henvendelsen til Hegnssynet. Han skrev først brevet af 16. maj 2006, og efter anmodning præciserede han anmodningen i det senere brev af 5. juli 2006. Uanset formuleringen var det hensigten at få tilbageført det jordareal, som tilhørte Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, og som Appellant, tidligere Sagsøger uberettiget rådede over. Det var ikke hensigten at få etableret en ny hæk, idet han og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte mente, at det var tilstrækkeligt med det lamelhegn, som var blevet opsat. Det er hans formulering, som Hegnssynet har anvendt ved formulering af påstanden i Hegns-synsprotokollen. Han fik ikke nogen rådgivning i forbindelse med formuleringen. Det var Hegnssynet, som satte i værk, at der blev indhentet en erklæring fra landmåler Person 3. Han kender ikke til de nærmere omstændigheder omkring indhentelse af erklæ-ringen. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed, idet appellantens anbringender om hævd og ligedeling af om- kostninger ved skelforretningen dog ikke er gentaget for landsretten. Landsrettens begrundelse og resultat / - 5 - Uanset at indstævntes anmodning om hegnssyn er uklart formuleret, finder landsretten, at den for Hegnssynet nedlagte påstand har været som præciseret i Hegnssynets kendelse, det vil sige en anmodning om opsætning af fælles hegn i skel. Hegnssynets kendelse pålægger Appellant, tidligere Sagsøger at fjerne beplantning, befæstningsanlæg samt lysstofarmaturer på grundstykket ind til det af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte opsatte hegn, så der kan etableres et fælleshegn. Landsretten finder, at Hegnssynets kendelse må forstås således, at der skal etableres et fælles hegn i skel, og at Appellant, tidligere Sagsøger for at muliggøre etableringen af et sådant hegn skal fjerne de af ham opsatte genstande i skel og på Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte ejen-dom. Da bortfjernelse af sådanne genstande er en forudsætning for, at et fælleshegn kan etableres, finder landsretten, at Hegnssynets kendelse falder inden for rammerne af hegns-lovens § 41 - der i øvrigt ikke udtømmende regulerer, hvilke afgørelser Hegnssynet kan træffe - selvom kendelsen ikke indeholder nærmere bestemmelser om den faktiske etable-ring af et fælleshegn. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Appellanten skal betale sagsomkostninger for landsretten til indstævnte med i alt 20.000 kr. inkl. moms. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger, betale 20.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 13.januar 2012 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Finn Morten Andersen 0g Kolja Staunstrup (kst:)). 16. afd. a.s. nr. B-3726-10: <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat K. L. Németh) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Steffen Thorborg) Glostrup Rets dom af 29. november 2010 (BS 10G-1241/2007) er anket af <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> med påstand om frifindelse for den af Hvidovre Kommunes Hegnssyn afsagte kendelse af 26. februar 2007, således at hegnssynskendelsen ophæves. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Der er mellem parterne enighed om, at den hæk, som i 2002 blev fjernet; var plantet i skellet mellem parternes ejendomme. Der er endvidere enighed om, at skellet forløber som senest fastslået ved brev af 13.januar 2009 fra Landmålergården I/S, Køge Afdeling . <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte</anonym> henvendelse af 16. maj 2006 til Hegnssynet er anført blandt andet: Vedr. uenighed om skeldragning mellem min grund ( <anonym>Matrikel nr 2</anonym> ) og min nabo <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> Jeg skal nu venligst anmode Hegnssynet om at vurdere sagen og herunder gerne udtale sig om naboens ret til at påsætte mit hegn ophængkroge for klat-replanter og om hans ret til at påføre hegnet misskæmmende maling. 1 <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte</anonym> henvendelse af 5.juli 2006 til Hegnssynet er anført blandt andet: Anmodning om hegnssyn: Under henvisning til min skrivelse af 16/5 206 vedr; uenighed om skeldragning mellem min grund <anonym>Matrikel nr 2</anonym> og min nabo <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>Matrikel nr. 1</anonym> ) skal jeg venligst anmode om et hegnssyn. I Hegnssynets kendelse af 26. februar 2007 er <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte</anonym> påstand formuleret således: Ejeren af <anonym>Adresse 1</anonym> har i 2002 fjernet hæk 0g udvidet sin have til nabo-ens opsatte eget hegn opsat af klager. Ejeren af <anonym>Vej</anonym> ønsker fælles hegn i skel. I forbindelse med hovedforhandlingen for landsretten har landsretten sammen med par- terne besigtiget forholdene på stedet. Landsretten har i forlængelse af bevisførelsen; og efter parternes forudgående accept, fremsat forslag til en samlet løsning på parternes uoverensstemmelse vedrørende afgræns - ningen mellem deres ejendomme. Indstævnte har tilkendegivet; at hun ikke er indstillet på en forligsmæssig løsning på de af landsretten foreslåede vilkår. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har 'supplerende forklaret blandt andet; at han er tidligere ejendomsmæg-ler. Der var oprindeligt en ligusterhæk hele vejen i skellet mellem de 2 ejendomme. En søndag i juni eller juli 2002 kom han hjem fra fodbold og konstaterede til sin store overra-skelse, at en del af hækken var flået i stykker; 0g at 4 fag lamelhegn var opsat. Han blev temmelig rystet, og da han i den forbindelse talte med <anonym>Appelindstævnte</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> talte de om, hvad der skulle ske. De blev enige om, at han skulle fjerne resten af hækken; 0g <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> skulle opsætte lamelhegn fra hendes carport til <anonym>Vej</anonym> 1 forlængelse af de fag der allerede var opsat. Han fik et skriftligt tilsagn om, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> ville foretage dette i løbet af 14 dage. Han fjernede hækken; 0g <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> opsatte det lamelhegn; som fortsat består i dag; Han destruerede det skriftlige tilsagn fra <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> efter 3-4 år, da han på det tids-punkt troede, at det hele var i orden. Elinstallationerne til de udendørs lamper etablerede han efter ca. ' år. Brevet af 5. september 2002 skrev han; fordi der var indtalt en utydelig besked på hans telefonsvarer: Det er korrekt; at Landmålergården I/S i en erklæring med tilknyttet situationsplan har fastslået skellets placering til brug for en skelforretning. Han har betalt regningen til Landmålergården I/S på godt 50.000 kr. Da han ikke har indbragt skelforretningen for højere instans, kan denne fastlæggelse af skellet mellem ejendommene lægges til grund. <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøgte</anonym> har 'supplerende forklaret blandt andet, at da hun i 2002 ønskede et lamelhegn opsat; fik hun hjælp fra sin svigersøn. Hun ønskede lamelhegnet opsat, fordi hækken hang ind over hendes grund, 0g den i øvrigt ikke skærmede ordentligt ind til <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> Hun klippede blot hækken; men ødelagde den ikke. De påbegyndte opsætningen af hegn en weekend og fortsatte hermed de følgende dage. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> kom ind og spurgte med store ord, hvad hun var i gang med, og hun forklarede; at hun var i gang med at sætte et hegn op på sin side af hækken. Hun har på intet tidspunkt lavet en skriftlig aftale med <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> Hun har ikke i september 2002 indtalt en utydelig besked på hans telefonsva-rer; og hun har ikke modtaget et brev af 5. september 2002 fra <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Hun var færdig med opsætning afhegnet i september 2002. Hun har aldrig hverken skriftligt eller mundtligt; accepteret;, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> disponerer over hendes ejendom. Da <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> i 2005 malede hegnet;, så der kom løbere på hendes side; var det dråben; der fik bæ-geret til at løbe over; og hun overlod sagen til <anonym>Vidne 3</anonym> som hun var flyttet sammen med i maj måned samme år. <anonym>Vidne 3</anonym> har siden da varetaget korrespondancen med Hegnssy-net; landmålere mv. vedrørende afgrænsningen mellem hendes 0g <anonym>Appellants, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> ejen-domme. Da hun rettede henvendelse til Hegnssynet, var det for at få skellet genoprettet en-ten ved opsætning af et plankeværk eller en hæk i skellet. Hun fandt det urimeligt; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde ødelagt det hegn; hun havde opsat; og at han rådede over et stykke af hendes grund. Hun ønskede derfor en markering af skellet mellem ejendommene. Hun rea-gerede ikke; da <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> oprindeligt fjernede hækken; fordi hun ikke orkede flere konflikter <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret blandt andet, at han efter; at han flyttede ind hos <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> 1 maj 2005, konstaterede en skævhed i hegnet; og at <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> rådede over en del af <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte</anonym> grund. Han kontaktede teknisk forvaltning og tog efterfølgende kontakt til land-målerfirmaet LE34, som kontrollerede skellet mellem ejendommene. Han rettede herefter henvendelse til Hegnssynet. Han fik ikke nogen vejledning i, hvordan han skulle formulere henvendelsen til Hegnssynet. Han skrev først brevet af 16. maj 2006,0g efter anmodning præciserede han anmodningen i det senere brev af 5.juli 2006. Uanset formuleringen var det hensigten at få tilbageført det jordareal, som tilhørte <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> 0g som <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> uberettiget rådede over Det var ikke hensigten at få etableret en ny hæk; idet han og <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> mente, at det var tilstrækkeligt med det lamelhegn; som var blevet opsat. Det er hans formulering, som Hegnssynet har anvendt ved formulering af påstanden i Hegns-synsprotokollen. Han fik ikke nogen rådgivning i forbindelse med formuleringen. Det var Hegnssynet, som satte i værk; at der blev indhentet en erklæring fra landmåler <anonym>Person 3</anonym> Han kender ikke til de nærmere omstændigheder omkring indhentelse af erklæ-ringen. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed, idet appellantens anbringender om hævd og ligedeling af om- kostninger ved skelforretningen dog ikke er gentaget for landsretten. Landsrettens begrundelse og resultat Uanset at indstævntes anmodning om hegnssyn er uklart formuleret; finder landsretten; at den for Hegnssynet nedlagte påstand har været som præciseret i Hegnssynets kendelse; det vil sige en anmodning om opsætning af fælles hegn i skel. Hegnssynets kendelse pålægger <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> at fjerne beplantning; befæstningsanlæg samt lysstofarmaturer på grundstykket ind til det af <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> opsatte hegn, så der kan etableres et fælleshegn. Landsretten finder; at Hegnssynets kendelse må forstås således, at der skal etableres et fælles hegn i skel; og at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> for at muliggøre etableringen af et sådant hegn skal fjerne de af ham opsatte genstande i skel og på <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte</anonym> ejen-dom. Da bortfjernelse af sådanne genstande er en forudsætning for, at et fælleshegn kan etableres, finder landsretten; at Hegnssynets kendelse falder inden for rammerne af hegns-lovens $ 41 der i øvrigt ikke udtømmende regulerer, hvilke afgørelser Hegnssynet kan træffe selvom kendelsen ikke indeholder nærmere bestemmelser om den faktiske etable-ring af et fælleshegn. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Appellanten skal betale sagsomkostninger for landsretten til indstævnte med i alt 20.000 kr. inkl. moms. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang 0g varighed. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> betale 20.000 kr: til <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	9,750	10,574
3686	Landsretten stadfæster byrettens beslutning om at anonymisere de sigtedes navne i forbindelse med aktindsigt i en retsbog fra et grundlovsforhør	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-230/2022-OLR	Øvrige sager	2. instans	2272/23	Strafferet og -proces;		Dommer - Anne Birgitte Fisker; Dommer - Lene Jensen; Dommer - Louise Lindekilde Engberg;	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 21. april 2022 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Østre Landsrets Plads 1, København. Som dommere fungerede landsdommerne Lene Jensen, Anne Birgitte Fisker og Louise Lindekilde Engberg (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 25. afd. nr. B-230-22: Journalist Kærende, Ekstra Bladet, påkærer Retten i Hillerøds beslutning om anonymisering af de sigtedes navne i retsbog af 5. marts 2022 (rettens nr. SS 905/2022). Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes kæreskrift af 10. marts 2022, hvorved journalist Kærende, Ekstra Bladet, kærer Retten i Hillerøds beslutning af 9. marts 2022 om anonymisering af de sigte-des navne i forbindelse med aktindsigt i retsbog fra grundlovsforhør afholdt ved Retten i Lyngby den 5. marts 2022 (Retten i Lyngbys nr. 1-682/2022, politiets nr. 0900-73111-00001-22). Endvidere fremlagdes Retten i Hillerøds fremsendelsesbrev af 15. marts 2022 vedlagt ret- tens beslutning af 9. marts 2022 samt kopi af retsbog af 5. marts 2022, som den er udleve-ret til journalist Kærende, Ekstra Bladet, mailkorrespondance mellem Retten i Hille-rød og journalisten i perioden 7. til 9. marts 2022 samt udskrift af retsbog fra Retten i Lyngby fra 5. marts 2022. / - 2 - Journalist Kærende, Ekstra Bladet, har nedlagt påstand om, at de sigtedes navne ikke anonymiseres. Journalist Kærende, Ekstra Bladet, har til støtte for sin påstand anført bl.a., at navne og fødselsdage på de sigtede normalt oplyses under den åbne del af et retsmøde, og at det er sædvanlig praksis, at dette tillige fremgår af retsbøger fra grundlovsforhør, som sendes til journalister, der har udvidet adgang til aktindsigt. Den af Retten i Hillerød foretagne anonymisering af de sigtedes navne strider mod Domstolsstyrelsens vejledning om anony- misering, retsplejelovens bestemmelser og praksis. Der henvises i den forbindelse bl.a. til Højesterets kendelse af 16. februar 2005, som er trykt i U 2005.1564 H, og Østre Landsrets kendelse af 22. februar 2021 i S-372-21. Da der er nedlagt navneforbud, vil de sigtedes identitet ikke blive omtalt, og oplysningen om navnene skal alene bruges til støtte for re- daktionelt arbejde. Retten har ved sagens fremsendelse henholdt sig sin beslutning og har supplerende anført bl.a., at afgørelsen om at anonymisere de sigtedes navne navnlig er sket, da begge sigtede er 17 år, ligesom retten har henvist til FNs børnekonventions artikel 3 og 16. Efter votering afsagdes k e n d e l s e : Ved et grundlovsforhør den 5. marts 2022 blev to 17-årige fremstillet og sigtet for over- trædelse af straffelovens § 237 og varetægtsfængslet i fire uger i surrogat på baggrund af en begrundet mistanke om, at de har overtrådt straffelovens § 246. Der blev i retsmødet truffet afgørelse om navneforbud for begge sigtede samt dørlukning. Det fremgår af rets-bogen, at der ikke var nogen repræsentanter for pressen til stede. Efterfølgende anmodede journalist Kærende, Ekstra Bladet, om aktindsigt i retsbo-gen for grundlovsforhøret. Byretten besluttede, at der i forbindelse med aktindsigt bl.a. skulle ske anonymisering af de sigtedes og den forurettedes identiteter, jf. retsplejelovens § 41 e, stk. 4, jf. § 41 b, stk. 3, nr. 5. Retten anførte, at hensynet til meroffentlighed på nuvæ-rende tidspunkt ikke kunne føre til andet resultat. / - 3 - Kæremålet må forstås således, at det alene er rettens beslutning om anonymisering af de sigtedes navne, der påkæres. Efter retsplejelovens § 41 b, stk. 2, nr. 3, har personer omfattet af retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 eller 4, ret til aktindsigt i kendelser i straffesager, selvom straffesagen ikke er en-deligt afsluttet, idet denne ret dog er begrænset bl.a. af retsplejelovens § 41 b, stk. 3, og 41 e, stk. 4. Det følger videre af retsplejelovens § 41 f, stk. 5, at retten efter anmodning udle-verer kopi af andre indførelser i retsbøgerne end domme og kendelser, til personer, der er omfattet af retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 eller 4, idet også denne adgang er begrænset af bl.a. retsplejelovens § 41 b, stk. 3, og 41 e, stk. 4. Retten til aktindsigt kan i henhold til retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 2, begrænses, hvis afgørelsen indeholder oplysninger om bl.a. enkeltpersoners rent private forhold, og offent- lighedens indsigt i retssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af retsplejelovens § 41 e, stk. 4. Af § 41 e, stk. 4, fremgår, at dokumentet, hvis det indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, inden kopiering kan anonymiseres, således at de pågældendes identitet ikke fremgår. Retsplejelovens § 41 e, stk. 4, blev indsat ved lov nr. 215 af 31. marts 2004 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (offentlighed i retsplejen). Om anonymisering af dokumentet, fordi det indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslaget (LFF nr. 23 af 8. oktober 2003) bl.a.: ”Navnlig forventes anonymiserin g normalt ikke at ske med hensyn til sigtede eller tiltalte, medmindre sigtede eller tiltalte er under 18 år. Retten har dog også mulighed for at foretage anonymisering for så vidt angår sigtede eller tiltalte over 18 år, i det omfang retten finder, der er anledning hertil.” Af lovforslagets bemærkninger til § 41 b, stk. 3, nr. 3 (nugældende § 41 b, stk. 3, nr. 5), fremgår videre bl.a.: / - 4 - ”Rent private forhold omfatter navnlig oplysninger om race, religion og hudfarve, politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold, helbredsforhold, væsent- lige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende. … Uanset en eventuel risiko for genkendelse bør stk. 3, nr. 3, dog ikke anvendes i straf- fesager for så vidt angår de påsigtede forhold, da det vil gøre aktindsigt i domme og kendelser i straffesager meningsløs. Med hensyn til i stedet at foretage anonymise-ring henvises til bemærkningerne til § 41 e, stk. 4.” Det er således i forarbejderne forudsat, at anonymisering af en sigtets identitet kan fore- komme i forbindelse med aktindsigt, idet det er bemærket, at anonymisering af sigtedes identitet normalt ikke forventes at ske, medmindre sigtede er under 18 år. I denne sag er begge de sigtede under 18 år. De er sigtet for særdeles alvorlig kriminalitet, og grundlovsforhøret blev afholdt samme dag, som det påsigtede forhold fandt sted. Sagen var således på sit helt indledende stadium, da grundlovsforhøret blev gennemført. Landsretten tiltræder efter en samlet vurdering rettens beslutning om at anonymisere de sigtedes identitet i medfør af retsplejelovens § 41 e, stk. 4, jf. § 41 b, stk. 3, nr. 5, i forbin- delse med aktindsigt i retsbogen for grundlovsforhøret den 5. marts 2022. Hensynet til meroffentlighed, jf. retsplejelovens § 41 h, kan for tiden ikke føre til andet resultat. Det kan ej heller føre til andet resultat, at navnene på de sigtede har været læst op ved retsmødets start forud for dørlukningen. Landsretten stadfæster derfor byrettens beslutning. T h i b e s t e m m e s : Byrettens beslutning stadfæstes. Sagen sluttet. Retten hævet. / /	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 21. april 2022 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Østre Landsrets Plads 1, København. Som dommere fungerede landsdommerne Lene Jensen;, Anne Birgitte Fisker og Louise Lindekilde Engberg (kst;), førstnævnte som rettens formand Der foretoges 25. afd. nr. B-230-22: Journalist <anonym>Kærende</anonym> Ekstra Bladet; påkærer Retten i Hillerøds beslutning om anonymisering af de sigtedes navne i retsbog af 5. marts 2022 (rettens nr. SS 905/2022). Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes kæreskrift af 10. marts 2022, hvorved journalist <anonym>Kærende</anonym> Ekstra Bladet, kærer Retten i Hillerøds beslutning af 9. marts 2022 om anonymisering af de sigte-des navne i forbindelse med aktindsigt i retsbog fra grundlovsforhør afholdt ved Retten i Lyngby den 5. marts 2022 (Retten i Lyngbys nr: 1-682/2022, politiets nr. 0900-73111-00001-22). Endvidere fremlagdes Retten i Hillerøds fremsendelsesbrev af 15. marts 2022 vedlagt ret - tens beslutning af 9. marts 2022 samt kopi af retsbog af 5_ marts 2022, som den er udleve-ret til journalist <anonym>Kærende</anonym> Ekstra Bladet; mailkorrespondance mellem Retten i Hille-rød og journalisten i perioden 7.til 9. marts 2022 samt udskrift af retsbog fra Retten i Lyngby fra 5. marts 2022 Journalist <anonym>Kærende</anonym> Ekstra Bladet, har nedlagt påstand om, at de sigtedes navne ikke anonymiseres . Journalist <anonym>Kærende</anonym> Ekstra Bladet; har til støtte for sin påstand anført bl.a , at navne 0g fødselsdage på de sigtede normalt oplyses under den åbne del af et retsmøde; 0g at det er sædvanlig praksis, at dette tillige fremgår af retsbøger fra grundlovsforhør; som sendes til journalister; der har udvidet adgang til aktindsigt Den af Retten i Hillerød foretagne anonymisering af de sigtedes navne strider mod Domstolsstyrelsens vejledning om anony misering, retsplejelovens bestemmelser og praksis. Der henvises i den forbindelse bL.a. til Højesterets kendelse af 16. februar 2005, som er trykt i U 2005.1564 H, 0g Østre Landsrets kendelse af 22. februar 2021 i S-372-21.Da der er nedlagt navneforbud, vil de sigtedes identitet ikke blive omtalt, og oplysningen om navnene skal alene bruges til støtte for re- daktionelt arbejde. Retten har ved sagens fremsendelse henholdt sig sin beslutning og har supplerende anført bla , at afgørelsen om at anonymisere de sigtedes navne navnlig er sket; da begge sigtede er 17 år, ligesom retten har henvist til FNs bømnekonventions artikel 3 og 16. Efter votering afsagdes Ved et grundlovsforhør den 5.marts 2022 blev to 17-årige fremstillet 0g sigtet for over - trædelse af straffelovens $ 237 og varetægtsfængslet i fire uger i surrogat på baggrund af en begrundet mistanke om, at de har overtrådt straffelovens $ 246. Der blev i retsmødet truffet afgørelse om navneforbud for begge sigtede samt dørlukning . Det fremgår af rets-bogen; at der ikke var nogen repræsentanter for pressen til stede. Efterfølgende anmodede journalist <anonym>Kærende</anonym> Ekstra Bladet; om aktindsigt i retsbo-gen for grundlovsforhøret. Byretten besluttede, at der i forbindelse med aktindsigt bl.a. skulle ske anonymisering af de sigtedes 0g den forurettedes identiteter; jf. retsplejelovens $ 41 e, stk. 4, jf. $ 41 b, stk. 3, nr. 5. Retten anførte, at hensynet til meroffentlighed på nuvæ-rende tidspunkt ikke kunne føre til andet resultat. /- 3 - Kæremålet må forstås således, at det alene er rettens beslutning om anonymisering af de sigtedes navne, der påkæres. Efter retsplejelovens § 41 b, stk. 2, nr . 3, har personer omfattet af retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 eller 4, ret til aktindsigt i kendelser i straf fesager , selvom straf fesagen ikke er en-deligt afsluttet, idet denne ret dog er begrænset bl.a. af retsplejelovens § 41 b, stk. 3, og 41 e, stk. 4. Det følger videre af retsplejelovens § 41 f, stk. 5, at retten efter anmodning udle-verer kopi af andre indførelser i retsbøgerne end domme og kendelser , til personer , der er omfattet af retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 eller 4, idet også denne adgang er begrænset af bl.a. retsplejelovens § 41 b, stk. 3, og 41 e, stk. 4. Retten til aktindsigt kan i henhold til retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr . 2, begrænses, hvis afgørelsen indeholder oplysninger om bl.a. enkeltpersoners rent private forhold, og of fent- lighedens indsigt i retssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af retsplejelovens § 41 e, stk. 4. Af § 41 e, stk. 4, fremgår , at dokumentet, hvis det indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, inden kopiering kan anonymiseres, således at de pågældendes identitet ikke fremgår . Retsplejelovens § 41 e, stk. 4, blev indsat ved lov nr . 215 af 31. marts 2004 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (of fentlighed i retsplejen). Om anonymisering af dokumentet, fordi det indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslaget (LFF nr . 23 af 8. oktober 2003) bl.a.: ”Navnlig forventes anonymiserin g normalt ikke at ske med hensyn til sigtede eller tiltalte, medmindre sigtede eller tiltalte er under 18 år . Retten har dog også mulighed for at foretage anonymisering for så vidt angår sigtede eller tiltalte over 18 år , i det omfang retten finder , der er anledning hertil.” Af lovforslagets bemærkninger til § 41 b, stk. 3, nr . 3 (nugældende § 41 b, stk. 3, nr . 5), fremgår videre bl.a.: /- 4 - ”Rent private forhold omfatter navnlig oplysninger om race, religion og hudfarve, politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold, helbredsforhold, væsent- lige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende. … Uanset en eventuel risiko for genkendelse bør stk. 3, nr . 3, dog ikke anvendes i straf- fesager for så vidt angår de påsigtede forhold, da det vil gøre aktindsigt i domme og kendelser i straf fesager meningsløs. Med hensyn til i stedet at foretage anonymise-ring henvises til bemærkningerne til § 41 e, stk. 4.” Det er således i forarbejderne forudsat, at anonymisering af en sigtets identitet kan fore- komme i forbindelse med aktindsigt, idet det er bemærket, at anonymisering af sigtedes identitet normalt ikke forventes at ske, medmindre sigtede er under 18 år . I denne sag er begge de sigtede under 18 år . De er sigtet for særdeles alvorlig kriminalitet, og grundlovsforhøret blev afholdt samme dag, som det påsigtede forhold fandt sted. Sagen var således på sit helt indledende stadium, da grundlovsforhøret blev gennemført. Landsretten tiltræder efter en samlet vurdering rettens beslutning om at anonymisere de sigtedes identitet i medfør af retsplejelovens § 41 e, stk. 4, jf. § 41 b, stk. 3, nr . 5, i forbin- delse med aktindsigt i retsbogen for grundlovsforhøret den 5. marts 2022. Hensynet til merof fentlighed, jf. retsplejelovens § 41 h, kan for tiden ikke føre til andet resultat. Det kan ej heller føre til andet resultat, at navnene på de sigtede har været læst op ved retsmødets start forud for dørlukningen. Landsretten stadfæster derfor byrettens beslutning. T h i b e s t e m m e s : Byrettens beslutning stadfæstes. Sagen sluttet. Retten hævet. / /	7,309	7,268
3687	Sag om, hvorvidt tiltaltes anke afvises	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-2047/2010-OLR	Øvrige straffesager	1. instans	16645/22	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Alex Pug-gaard; Dommer - Bloch Andersen; Dommer - Sanne Kolmos; Advokat - Laura Majbritt Riisgård; Vis flere...	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 16. december 2010 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, Køben- havn. Som dommere fungerede landsdommerne Bloch Andersen, Sanne Kolmos og Alex Pug- gaard (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges 21. afd. a.s. nr. S-2047-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1987)) (advokat Ulla Fabricius) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes anklageskrift og ankemeddelelse af 2. juli 2010 fra Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland. Statsadvokaten anmoder om, at spørgsmålet om admittering af an- ken afgøres forlods og særskilt. / - 2 - Endvidere fremlagdes skrivelse af 8. juni 2010, modtaget i Østre Landsret den 9. juni 2010, og 6. december 2010, modtaget i Østre Landsret den 7. december 2010, begge fra advokat Ulla Fabricius. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e: Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at Tiltalte den 6. april 2010 i Retten i Odense vedtog en bøde på 33.000 kr. samt en betinget frakendelse af førerretten for over-trædelse af justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra a, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 13. Hjemmelen til en sådan indenretlig vedtagelse af bøde og frakendelse findes i færdselslo- vens § 119 a, stk. 4 (tidligere stk. 3). Ved skrivelse af 20. april 2010 ansøgte advokat Ulla Fabricius ved advokat Laura Majbritt Riisgård for Tiltalte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til anke. Ved skrivelse af 26. maj 2010 til Procesbevillingsnævnet meddelte Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland, at indenretlige bødevedtagelser efter færdselslovens bestemmelser efter hans opfattelse skal ankes efter de almindelige bestemmelser i retsplejelovens § 902, stk. 2, jf. § 904. Ved skrivelse af 31. maj 2010 ansøgte advokat Ulla Fabricius Østre Landsret om anketilla- delse, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2. I skrivelse af 2. juni 2010 til Procesbevillingsnævnet fastholdt advokat Ulla Fabricius ved advokat Laura Majbritt Riisgård, at anke krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hun redegjorde nærmere for sit synspunkt. I skrivelse af 8. juni 2010 til blandt andre Østre Landsret orienterede advokat Ulla Fabri- cius om sagens stade. / - 3 - I skrivelse af 14. juni 2010 til advokat Laura Majbritt Riisgård meddelte Procesbevillings- nævnet, at nævnet ikke foretog videre på det foreliggende grundlag, idet advokaten i skri- velse af 31. maj 2010 havde ansøgt Østre Landsret om anketilladelse. Ved ankemeddelelse af 2. juli 2010 indbragte Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjyl- land sagen for Østre Landsret. Statsadvokaten nedlagde påstand om, principalt at anken afvises som for sent indgivet, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2, subsidiært stadfæstelse. Parterne har over for landsretten oplyst, at de ikke ønsker at fremsætte yderligere bemærk- ninger vedrørende spørgsmålet om anketilladelse. Landsrettens begrundelse og resultat Ifølge retsplejelovens § 901 kan byrettens domme i straffesager ankes til landsretten i overensstemmelse med reglerne i kapitel 82. Indenretlige bødevedtagelser, jf. retsplejelovens § 899, kan ifølge § 902, stk. 4, ikke ind- bringes for højere ret, medmindre Procesbevillingsnævnet giver tilladelse hertil, jf. rets- plejelovens § 903, stk. 3, jf. stk. 1 og 2. For indenretlig vedtagelse af bøde og frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 119 a, stk. 4 (tidligere stk. 3), er der ikke fastsat særlige regler for anke. Landsretten finder herefter, at retsplejelovens almindelige regler for anke må finde tilsva- rende anvendelse. Indbringelse af en indenretlig bødevedtagelse efter færdselslovens § 119 a, stk. 4 (tidligere stk. 3), for højere ret kan således kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Da Procesbevillingsnævnets tilladelse til anke ikke foreligger, afvises anken. / - 4 - T h i b e s t e m m e s: Tiltaltes anke afvises. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Tiltalte har selv sørget for sit forsvar. Sagen sluttet. Retten hævet. /	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 16. december 2010 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 42, Køben- havn. Som dommere fungerede landsdommerne Bloch Andersen; Sanne Kolmos og Alex Pug- gaard (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges 21. afd. aS. nr $-2047-10: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 1987)</anonym> (advokat Ulla Fabricius) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes anklageskrift og ankemeddelelse af 2.juli 2010 fra Statsadvokaten for Fyn; Syd- og Sønderjylland. Statsadvokaten anmoder om, at spørgsmålet om admittering af an- ken afgøres forlods og særskilt. Endvidere fremlagdes skrivelse af 8. juni 2010, modtaget i Østre Landsret den 9. juni 2010, 0g 6. december 2010, modtaget i Østre Landsret den 7. december 2010, begge fra advokat Ulla Fabricius. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende Det fremgår af de foreliggende oplysninger; at <anonym>Tiltalte</anonym> den 6. april 2010 i Retten i Odense vedtog en bøde på 33.000 kr: samt en betinget frakendelse af førerretten for over-trædelse af justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 12, stk. 1, nr 3, litra a, jf. Rådets forordning (EØF) nr: 3821/85 artikel 13. Hjemmelen til en sådan indenretlig vedtagelse af bøde og frakendelse findes i færdselslo - vens $ 119 a, stk. 4 (tidligere stk. 3). Ved skrivelse af 20. april 2010 ansøgte advokat Ulla Fabricius ved advokat Laura Majbritt Riisgård for <anonym>Tiltalte</anonym> Procesbevillingsnævnet om tilladelse til anke. Ved skrivelse af 26. maj 2010 til Procesbevillingsnævnet meddelte Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland, at indenretlige bødevedtagelser efter færdselslovens bestemmelser efter hans opfattelse skal ankes efter de almindelige bestemmelser i retsplejelovens 8 902, stk. 2,jf. 8 904. Ved skrivelse af 31.maj 2010 ansøgte advokat Ulla Fabricius Østre Landsret om anketilla - delse; jf. retsplejelovens $ 910, stk. 2. I skrivelse af 2. juni 2010 til Procesbevillingsnævnet fastholdt advokat Ulla Fabricius ved advokat Laura Majbritt Riisgård; at anke krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hun redegjorde nærmere for sit synspunkt. I skrivelse af 8. juni 2010 til blandt andre Østre Landsret orienterede advokat Ulla Fabri- cius om sagens stade. /- 3 - I skrivelse af 14. juni 2010 til advokat Laura Majbritt Riisgård meddelte Procesbevillings- nævnet, at nævnet ikke foretog videre på det foreliggende grundlag, idet advokaten i skri- velse af 31. maj 2010 havde ansøgt Østre Landsret om anketilladelse. Ved ankemeddelelse af 2. juli 2010 indbragte Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjyl- land sagen for Østre Landsret. Statsadvokaten nedlagde påstand om, principalt at anken afvises som for sent indgivet, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2, subsidiært stadfæstelse. Parterne har over for landsretten oplyst, at de ikke ønsker at fremsætte yderligere bemærk- ninger vedrørende spør gsmålet om anketilladelse. Landsr ettens begrundelse og r esultat Ifølge retsplejelovens § 901 kan byrettens domme i straf fesager ankes til landsretten i overensstemmelse med reglerne i kapitel 82. Indenretlige bødevedtagelser , jf. retsplejelovens § 899, kan ifølge § 902, stk. 4, ikke ind- bringes for højere ret, medmindre Procesbevillingsnævnet giver tilladelse hertil, jf. rets- plejelovens § 903, stk. 3, jf. stk. 1 og 2. For indenretlig vedtagelse af bøde og frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 1 19 a, stk. 4 (tidligere stk. 3), er der ikke fastsat særlige regler for anke. Landsretten finder herefter , at retsplejelovens almindelige regler for anke må finde tilsva- rende anvendelse. Indbringelse af en indenretlig bødevedtagelse efter færdselslovens § 1 19 a, stk. 4 (tidligere stk. 3), for højere ret kan således kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Da Procesbevillingsnævnets tilladelse til anke ikke foreligger , afvises anken. Thibe stemmes: <anonym>Tiltaltes</anonym> anke afvises. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Tiltalte har selv sørget for sit forsvar. Sagen sluttet:. Retten hævet. /	4,224	4,221
3688	Landsretten afviser anke af sag om efterbetaling af varme, løbende fællesudgifter og erstatningskrav i forholdet mellem ejerforening og et medlem af ejerforeningen	Afvist	Civilsag	Vestre Landsret	BS-41406/2021-VLR	Småsag	2. instans	3729/22	Aftaler; Fast ejendom og pant; Forsyning; Retspleje og civilproces;		Dommer - Hanne Aagaard; Dommer - John Lundum; Dommer - Lisette Ørnskov Top; Advokat - Jacob Tøjner; Advokat - Vivi Muurholm Matthiesen;	Nej	Nej	Nej		105802,85	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 9. marts 2022 Sag BS-41406/2021-VLR (14. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat Vivi Muurholm Matthiesen) mod Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) (advokat Jacob Tøjner) Retten i Sønderborg har den 4. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 20084/2020-SON). Landsdommerne Hanne Aagaard, John Lundum og Lisette Ørnskov Top (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Sagen har været behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager). Ved byrettens dom blev Appellant, tidligere Sagsøgte dømt til at betale 27.802,85 kr. med tillæg af procesrente af 1.852,02 kr. fra den 11. maj 2018, af 2.106,30 kr. fra den 13. maj 2019, af 2.516,22 kr. fra den 22. marts 2021, af 1.758,31 kr. fra den 26. maj 2021, af 650 kr. fra den 28. april 2021, af 13.720 kr. fra den 3. maj 2021, af 650 kr. fra den 1. maj 2021, af 650 kr. fra den 1. juni 2021, af 650 kr. fra den 1. juli 2021, af 650 kr. fra den 1. august 2021 og af 650 kr. fra den 1. september 2021. Appellant, tidligere Sagsøgte blev desuden tilpligtet at anerkende, at årlige aconto varmeudgifter for hendes lejlighed Adresse, 6400 Sønder-borg, udgør 7.800 kr. fra 1. maj 2021, og indtil anden beslutning lovligt træffes 2 af Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening), og at årlige fællesudgifter for hendes lejlig-hed udgør 18.000 kr. fra 1. maj 2021, og indtil anden beslutning lovligt træffes af Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening). I ankestævningen har Appellant, tidligere Sagsøgte nedlagt samme påstand som for byretten. Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) har nedlagt påstand om, at anken afvises i med-før af retsplejelovens § 368 a, stk. 1. Landsretten har indhentet parternes bemærkninger til spørgsmålet om afvis-ning af ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a. Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening) har til støtte for afvisningspåstanden navnlig gjort gældende, at Appellants, tidligere Sagsøgte påstand, anbringender og be-visligheder er de samme under ankesagen, som de var i byretten, hvorfor der ikke er udsigt til, at ankesagen vil få et andet udfald. Appellant, tidligere Sagsøgte har til støtte for, at sagen ikke skal afvises, navnlig henvist til, at sagen ikke blev prøvet materielt i byretten, fordi Appellant, tidligere Sagsøgte ikke afgav forklaring, idet hun ikke mente sig indkaldt. Derud-over er der ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation vedrørende ejerforenin-gen, herunder vedtægter, regnskaber, kontoudtog, generalforsamlingsreferater og dokumentation for rettidig og gyldig indkaldelse til alle generalforsamlinger fra vedtagelse af ejerforeningens vedtægter til udgangen af 2021. Det kan ikke udelukkes, at fremlæggelse heraf ville have ført til et andet resultat i byretten. Landsrettens begrundelse og resultat: Efter en gennemgang af sagens dokumenter og de forklaringer, der blev afgivet under hovedforhandlingen af sagen i byretten, parternes synspunkter og by- retsdommens begrundelse er landsretten enig i byrettens vurdering såvel med hensyn til sagens beviser som til de retlige spørgsmål i sagen. For landsretten har Appellant, tidligere Sagsøgte nedlagt samme påstand som for byretten. Hun har til støtte for påstanden gjort de samme bevisligheder og i det væsentligste de samme synspunkter gældende som for byretten. Det yderligere, som Appellant, tidligere Sagsøgte har anført for landsretten, herunder om en eventuel partsforklaring og eventuel fremlæggelse af doku- menter vedrørende ejerforeningen ændrer ikke landsrettens vurdering af byret- tens dom. Det fremgår af domstolenes sagsportal, at Appellant, tidligere Sagsøgte ved meddelelse af den 26. april 2021 blev indkaldt til hovedforhandling i byretten 3 den 6. september 2021, hvor hendes advokat deltog. Der er heller ikke i øvrigt oplysninger vedrørende sagsbehandlingen i byretten, som af retssikkerheds- mæssige grunde taler for, at sagen skal behandles i to instanser. Da landsretten som tidligere anført er enig i byrettens vurdering af beviserne i sagen og er enig i resultatet vedrørende de retlige spørgsmål, sagen rejser, er der under de ovenfor nævnte omstændigheder ikke udsigt til, at ankesagen vil få et andet udfald end i byretten. Da der ikke i øvrigt er grunde, der taler for, at sagen skal behandles i to instan- ser, afviser landsretten sagen i medfør af retsplejelovens § 368 a. Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsretten betale 2.500 kr. til Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening). Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi har landsretten lagt vægt på, at anken er afvist efter retsplejelovens § 368 a. THI KENDES FOR RET: Denne ankesag afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 2.500 kr. til Appelindstævnte (Ejerforening), tidligere Sagsøger (Ejerforening). Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 9. marts 2022 Sag BS-41406/2021-VLR (14. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Vivi Muurholm Matthiesen) mod <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening</anonym> (advokat Jacob Tøjner) Retten i Sønderborg har den 4. oktober 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 20084/2020-SON) . Landsdommerne Hanne Aagaard, John Lundum og Lisette Ørnskov Top (kst;) har deltaget i ankesagens afgørelse. Sagen har været behandlet efter 'retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager). Ved byrettens dom blev <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> dømt til at betale 27.802,85 kr. med tillæg af procesrente af 1.852,02 kr. fra den 11.maj 2018, af 2.106,30 kr. fra den 13.maj 2019, af 2.516,22 kr. fra den 22. marts 2021, af 1.758,31 kr. fra den 26.maj 2021, af 650 kr. fra den 28. april 2021, af 13.720 kr fra den 3. maj 2021, af 650 kr: fra den 1.maj 2021, af 650 kr: fra den 1.juni 2021, af 650 kr: fra den 1.juli 2021, af 650 kr. fra den 1. august 2021 og af 650 kr; fra den 1. september 2021. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> blev desuden tilpligtet at anerkende; at årlige aconto varmeudgifter for hendes lejlighed <anonym>Adresse</anonym> 6400 Sønder-borg, udgør 7.800 kr: fra 1.maj 2021, 0g indtil anden beslutning lovligt træffes 2 af <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening)</anonym> 0g at årlige fællesudgifter for hendes lejlig-hed udgør 18.000 kr. fra 1.maj 2021,0g indtil anden beslutning lovligt træffes af <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening)</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger (Ejerforening</anonym> I ankestævningen har <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> nedlagt samme påstand som for byretten. <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening)</anonym> har nedlagt påstand om, at anken afvises i med-før af 'retsplejelovens $ 368 a, stk. 1. Landsretten har indhentet parternes bemærkninger til spørgsmålet om afvis-ning af ankesagen imedfør af 'retsplejelovens $ 368 a. <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger (Ejerforening)</anonym> har til støtte for afvisningspåstanden navnlig gjort gældende; at <anonym>Appellants, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> påstand, anbringender og be-visligheder er de samme under ankesagen; som de var i byretten; hvorfor der ikke er udsigt til, at ankesagen vil få et andet udfald. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har til støtte for, at sagen ikke skal afvises, navnlig henvist til, at sagen ikke blev prøvet materielt i byretten; fordi <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> ikke afgav forklaring, idet hun ikke mente sig indkaldt. Derud-over er der ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation vedrørende ejerforenin-gen, herunder vedtægter; regnskaber; kontoudtog, generalforsamlingsreferater og dokumentation for rettidig og gyldig indkaldelse til alle generalforsamlinger fra vedtagelse af ejerforeningens vedtægter til udgangen af 2021. Det kan ikke udelukkes, at fremlæggelse heraf ville have ført til et andet resultat i byretten. Landsrettens begrundelse og resultat: Efter en gennemgang af sagens dokumenter og de forklaringer; der blev afgivet under hovedforhandlingen af sagen i byretten; parternes synspunkter 0g by - retsdommens begrundelse er landsretten enig i byrettens vurdering såvel med hensyn til sagens beviser som til de retlige spørgsmål i sagen. For landsretten har <anonym>Appellant, tidligere Sagsøgte</anonym> nedlagt samme påstand som for byretten. Hun har til støtte for påstanden gjort de samme bevisligheder og i det væsentligste de samme synspunkter gældende som for byretten. Det yderligere, som <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har anført for landsretten; herunder om en eventuel partsforklaring 0g eventuel fremlæggelse af doku- menter vedrørende ejerforeningen ændrer ikke landsrettens vurdering af byret- tens dom. Det fremgår af domstolenes sagsportal; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> ved meddelelse af den 26. april 2021 blev indkaldt til hovedforhandling i byretten 3 den 6. september 2021, hvor hendes advokat deltog: Der er heller ikke i øvrigt oplysninger vedrørende sagsbehandlingen i byretten; som af retssikkerheds - mæssige grunde taler for; at sagen skal behandles i to instanser: Da landsretten som tidligere anført er enig i byrettens vurdering af beviserne i sagen 0g er enig i resultatet vedrørende de retlige spørgsmål sagen rejser; er der under de ovenfor nævnte omstændigheder ikke udsigt til, at ankesagen vil få et andet udfald end i byretten. Da der ikke i øvrigt er grunde, der taler for, at sagen skal behandles i to instan- ser, afviser landsretten sagen i medfør af retsplejelovens $ 368 a. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten betale 2.500 kr. til <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger (Ejerforening</anonym> Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi har landsretten lagt vægt på, at anken er afvist efter 'retsplejelovens $ 368 a. THI KENDES FOR RET: Denne ankesag afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> inden 14 dage betale 2.500 kr. til <anonym>Appelindstævnte (Ejerforening) tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>(Ejerforening)</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens 8 8 a.	5,122	5,537
3689	Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag vedrørende spørgsmålet, om udgifter til bl.a. fjernelse af en maskine, der sad fast i et kloakrør, er dækket af indstævntes erhvervsansvarsforsikring	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-13662/2020-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	178/21	Forsikring;		Appellant - Alm. Brand Forsikring A/S; Dommer - Anne Louise Bormann; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Kristian Korfits Nielsen; Dommer - Lars Hjortnæs; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		367669,06	/ HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. januar 2021 Sag BS-13662/2020-HJR (1. afdeling) Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael S. Wiisbye) mod Appelindstævnte ApS (advokat Søren Hansen) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 28. november 2018 (BS-3363/2018-KBH) og af Østre Landsrets 7. afdeling den 17. december 2019 (BS-48874/2018-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Lars Hjortnæs, Jens Kruse Mikkelsen, Anne Louise Bormann og Kristian Korfits Nielsen. Påstande Appellanten, Alm. Brand Forsikring A/S, har nedlagt påstand om frifindelse. Appelindstævnte ApS, har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling Dækning af den skade, som Appelindstævnte ApS har anmeldt til Alm. Brand, er reguleret af police af 12. september 2017 vedrørende erhvervsansvarsforsikring, som trådte i kraft den 1. juli 2017. Af forsikringsbetingelserne fremgår bl.a.: / 2 ” Vejledning Om denne Ansvarsforsikring Denne Ansvarsforsikring dækker erstatningsansvar for skader på personer og ting. … Hvornår er man ansvarlig? Efter dansk ret er man juridisk ansvarlig, når man ved fejl eller forsøm- melse er skyld i den skete skade. Denne hovedregel – skyldreglen – står ikke skrevet i nogen lov, men er opstået gennem århundreders retspraksis. Er skadevolderen uden skyld i skaden, kaldes den hændelig, og for hændelig skade er man ikke an- svarlig. Derfor må skadelidte i en sådan situation selv bære tabet. Ansvarsdækningens formål er at betale for sikrede, hvis denne har på- draget sig et erstatningsansvar, og at friholde sikrede, hvis der rejses et uberettiget erstatningskrav mod sikrede… Sikredes anerkendelse af erstatningsansvar forpligter kun sikrede selv – ikke Alm. Brand. Sikrede kan derfor – ved at anerkende erstatningsan- svar – risikere selv at måtte betale en erstatning, som ikke er omfattet af dækningen. 10 Generelle bestemmelser … 8 Lovgivning 8.1. For forsikringen gælder reglerne i lov om forsikringsaftaler, for så vidt de ikke er fraveget ved de almindelige og særlige forsikringsbetin- gelser. Dækning efter de almindelige forsikringsbetingelser ydes i øv-rigt i overensstemmelse med de kommentarer, som SKAFOR og INDU- STRIRÅDET har udarbejdet i fællesskab. Kommentarerne er udarbejdet til de betingelser for Erhvervs- og pro- duktansvar, som er sædvanlige i branchen. I disse betingelser svarer det til betingelserne for dækningerne Erhvervsansvar, Produktansvar, Ud- videt Ingrediens og Komponent samt Ingrediens og Komponent. … 20 Fællesbestemmelser … / 3 3 Afværgelse af skade … 3.2 Opstår der en umiddelbar fare for, at en skade, som er omfattet af forsikringen, vil indtræde, dækker forsikringen – med op til den sum der står i policen – de udgifter og tab til foranstaltninger, som er nød-vendige for at afværge faren, hvad enten foranstaltningerne træffes af sikrede eller af en tredjemand, som sikrede er ansvarlig over for. … 100 Erhvervsansvar … 1 Hvilket ansvar er omfattet? 1.1 Dækningen omfatter sikredes • erstatningsansvar • hæftelsesansvar for underentreprenører, underleverandører og lig- nende for skade, der er tilføjet personer eller ting under udøvelse af den virk- somhed, der er nævnt i policen. … 2 Hvad omfatter dækningen ikke? 2.1 Dækningen omfatter ikke ansvar for skade på ting 2.1.1 der tilhører sikrede … 2.1.3 som sikrede har påtaget sig at klargøre, installere, reparere, mon- tere eller på anden måde bearbejde eller behandle, hvis skaden sker un- der hvervets udførelse … 150 Behandling og Bearbejdning Dækningen Behandling og Bearbejdning omfatter ansvar for skade på ting under hvervets udførelse. For dækningen Behandling og Bearbejdning gælder de generelle be- stemmelser under afsnit 10, fællesbestemmelserne under afsnit 20, be- tingelserne for Erhvervsansvar under afsnit 100 og indholdet i dette afsnit. / 4 Betingelserne for Behandling og Bearbejdning går forud for de gene-relle bestemmelser og fællesbestemmelserne samt betingelserne for Er- hvervsansvar, hvis betingelserne for Behandling og Bearbejdning ud- trykkeligt fraviger. 1 Hvilket ansvar er omfattet? Dækningen omfatter skade på ting 1.1 som sikrede har påtaget sig at klargøre, installere, reparere, montere eller på anden måde behandle eller bearbejde, hvis skaden sker under hvervets udførelse.” SKAFOR har i samarbejde med Industrirådet i 1987 udgivet publikationen ”Erhvervs- og produktansvarsforsikring – Almindelige forsikringsbetingelser med kommentarer” , som er skrevet af Børge Dahl. Af publikationen, der, jf. forsikringsbetingelsernes afsnit 10, pkt. 8.1., har betydning for forståelsen af den tegnede erhvervsansvarsforsikring, fremgår bl.a. følgende: ”Forord Til afløsning af de hidtidige standardbetingelser for kombineret er- hvervs- og produktansvarsforsikring fra 1970 har SKAFOR i samar-bejde med INDUSTRIRÅDET udarbejdet nye almindelige forsikrings- betingelser med standardiserede fravalgsalternativer… Forsikringsbetingelserne udgives her med kommentarer… Publikationen har været forelagt INDUSTRIRÅDET, og der er mellem SKAFOR og INDUSTRIRÅDET enighed om, at betingelserne skal for- stås i overensstemmelse med det i disse kommentarer anførte… … Erhvervsansvar § 2. Forsikringen dækker sikredes erstatningsansvar for skade tilføjet personer eller ting under udøvelse af den i policen nævnte virksomhed samt erstatnings-ansvar, der pålægges sikrede som ejer eller bruger af bygning eller grundareal, der benyttes ved virksomhedens drift. Stk. 2 Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på ting … c) som sikrede har påtaget sig at klargøre, installere, reparere, montere eller på anden måde bearbejde eller behandle, såfremt skaden sker under hvervets udfø-relse, … / 5 Stk. 1 … 36. Forsikringen dækker kun ansvar for person- og tingskade. Ting om- fatter også dyr og fast ejendom. Ansvar for rene formuetab dækkes ikke, jfr. herved § 2, stk. 4, med note 74-76. Forsikringen dækker således kun ansvaret for realskader, d.v.s. sådanne skader, som på person eller ting giver sig udslag i en konstaterbar forandring af negativ karakter. … Litra c 47. Bestemmelsen undtager enhver skade på ting, vedrørende hvilke sikrede har påtaget sig at udføre et arbejde, såfremt skaden sker under hvervets udførelse. … 51. Undtagelsen vedrører kun den ting, som vedkommende arbejde an- går. Ved arbejder på løsøregenstande, som overgives forsikringstager, må vedkommende genstand i sin helhed anses for omfattet af undtagel-sen. Ved arbejder på fast ejendom finder undtagelsen derimod kun an- vendelse på den del af den faste ejendom, som umiddelbart berøres af arbejdet. Eksempel 20 Et isoleringsfirma skulle udføre isoleringsarbejde ved indblæsning af skumplastic i krybekælder og etageadskillelse. Efter indblæsning ud- sendte materialet giftige dampe, som nødvendiggjorde fraflytning. Der var herved opstået en skade som ikke var ”begrænset til de bygnings- dele, som umiddelbart blev behandlet af sikrede” , men som ”gjorde hu- set som helhed uanvendeligt som bolig” . Skaden var derfor ikke undta- get i kraft af en klausul svarende til § 2, stk. 2, litra c. (Højesterets dom af 8. januar 1985, Ugeskrift for Retsvæsen 1985 s. 157.)” Anbringender Alm. Brand har anført navnlig, at det er en betingelse for forsikringsdækning, at sikrede – her Appelindstævnte ApS – er erstatningsansvarlig. Virksomheden skal have forårsaget skade ved ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Efter erstatningsretlig teori og praksis har skadelidte bevisbyrden for, at den, som et erstatningskrav rejses mod, har forvoldt den pågældende skade ved et konkret ansvarspådragende forhold. Det er en forudsætning for forsikrings-dækning, at forsikringstageren løfter bevisbyrden for, at der foreligger en dæk-ningsberettiget forsikringsbegivenhed. Det indebærer, at Appelindstævnte ApS / 6 skal bevise, at der foreligger en skade, som virksomheden har forårsaget som følge af ansvarspådragende forhold. Appelindstævnte ApS har ikke godtgjort, hvad årsagen var til, at partlineren satte sig fast i kloakrøret. Allerede af den grund er det ikke godtgjort, at årsagen til hændelsen kan henføres til ansvarspådragende forhold fra Appelindstævnte ApS. Der er heller ikke i øvrigt påvist et ansvarsgrundlag. Det forhold, at virksomhe- den som led i en sædvanlig arbejdsproces har placeret partlineren i kloakrøret, og at den satte sig fast, indebærer ikke i sig selv, at virksomheden har begået ansvarspådragende fejl. Det må anses som en hændelig begivenhed. Appelindstævnte ApS har således ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger et ansvarsgrundlag, og der er derfor ikke forsikringsdækning efter erhvervsan- svarsforsikringen. Der foreligger heller ikke en skade på ting, således som det kræves efter forsik- ringen. Tvisten angår, om manglende funktion som følge af, at partlineren (uden fysisk skade) satte sig fast, kan anses som en ”skade” i forsikringens forstand. Det for- hold, at man under efterfølgende bestræbelser på at fjerne partlineren fra kloak- røret har været nødt til at anvende en sådan grad af vold, at der herved er sket skade på røret, kan ikke ligestilles med, at der ved ansvarspådragende fejl fra Appelindstævnte ApS' side er sket en skade. Efter forsikringsbetingelserne, som skal forstås i overensstemmelse med de offi- cielle kommentarer, som SKAFOR og Industrirådet i 1987 har udgivet i fælles- skab, dækker den tegnede forsikring kun ansvar for realskader, dvs. sådanne skader, som på person eller ting giver sig udslag i en konstaterbar forandring af negativ karakter. Uden for tingsskadebegrebet falder rene formuetab. Der er i denne sag ikke tale om en egentlig fysisk skade, som har givet sig ud-slag i en konstaterbar forandring af negativ karakter, men alene om, at forsik- ringstagerens maskine satte sig fast i den kloakledning, der skulle bearbejdes. Kloakrøret blev ikke herved påført en fysisk skade. Der er intet grundlag for at antage, at assurandør Vidne 6 har rådgivet Person på en måde, som giver Appelindstævnte ApS en anden og bedre rets-stilling end den, der følger af forsikringsaftalen. Appelindstævnte ApS har anført navnlig, at der ikke er grundlag for at anse skaden for hændelig. Partlineren satte sig fast i et kloakrør, som udgør et afgrænset og / 7 lukket miljø, hvor ukendte og udefrakommende påvirkninger ikke kan fore- komme. Eneste mulige årsag til hændelsen er fejl fra virksomhedens side. Der er ubestridt årsagssammenhæng mellem det forhold, at kloakken blev til- stoppet, og partlinerens tilstedeværelse i kloakrøret. Når der er årsagssammen- hæng mellem arbejdets udførelse og skaden, skal der statueres erstatningsan-svar, allerede fordi det er udelukket, at andre forhold end virksomhedens uagt-somme handlinger kan være årsag til skaden. Enten har virksomheden handlet uagtsomt ved at placere partlineren i kloakrøret, idet virksomheden burde vide, at dette uundgåeligt ville føre til skaden, eller også har virksomheden handlet uagtsomt under den efterfølgende betjening af partlineren, idet virksomheden ved sin betjening har forårsaget skaden. Det er under disse omstændigheder Alm. Brand, der har bevisbyrden for, at skaden er opstået uden fejl fra virksom-hedens side. Trods opfordret hertil lod Alm. Brand ikke en taksator besigtige skaden. Forsik- ringsselskabet har desuden ikke ønsket at gennemgå yderligere dokumentation i form af videooptagelser. Også som følge heraf må bevisbyrden for, at der er tale om en hændelig begivenhed, påhvile forsikringsselskabet. Betingelsen om, at virksomheden skal være erstatningsansvarlig for skade for- bundet med, at partlineren satte sig fast i kloakrøret, er på denne baggrund op- fyldt. Også betingelsen om, at der skal være tale om skade på ting, er opfyldt. Det for- hold, at partlineren tilstoppede kloakken og dermed forhindrede såvel spilde-vand fra Skorpeskolen som overfladevand i at blive bortledt, medførte en kon-staterbar negativ forandring. Der stilles efter forsikringsbetingelserne ikke krav om en egentlig fysisk skade i form af fysisk ødelæggelse af kloakrøret. Et sådant krav følger heller ikke af de officielle kommentarer, som forsikringen skal for-stås i overensstemmelse med. Der er ikke tale om en ren formueskade. På det møde, som Person afholdt med assurandør Vidne 6 inden skaden indtrådte, blev det klart og utvetydigt oplyst, at den situation, hvor en partliner sætter sig fast, var dækket af den tegnede ansvarsforsikring. Alm. Brand er bundet heraf. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Appelindstævnte ApS udførte i september 2017 strømpeforing af kloakrør for For- syning Helsingør A/S. Under arbejdet satte den maskine, som blev anvendt til strømpeforingen (i det følgende benævnt ”partliner”), sig fast i en kloakstikled- / 8 ning, som forbandt en skoles kloaksystem med spildevandsnettet. Som følge heraf kunne spildevand fra skolen samt regnvand ikke løbe gennem kloakstik- ledningen. Alm. Brand Forsikring A/S har for Højesteret ikke bestridt, at dette medførte risiko for skade på skolens bygninger, og forsikringsselskabet har så- ledes ikke bestridt, at det har været nødvendigt for Appelindstævnte ApS at af- holde udgifter til fjernelse af partlineren fra kloakrøret og bortpumpning af vand. Sagen angår, om de udgifter, som Appelindstævnte ApS har afholdt, er dækket af den erhvervsansvarsforsikring, som virksomheden har tegnet hos Alm. Brand. Ansvarsgrundlag Af betingelserne for erhvervsansvarsforsikringen fremgår, at dækningen omfat-ter sikredes erstatningsansvar for skade, der er tilføjet ting i forbindelse med be- handling og bearbejdning, jf. afsnit 150 sammenholdt med afsnit 100, pkt. 1.1. En forudsætning for forsikringsdækning er således, at Appelindstævnte ApS er er- statningsansvarlig for skade forbundet med, at partlineren satte sig fast i kloak- røret. Dette beror på, om Appelindstævnte ApS ville blive anset for at have handlet an- svarspådragende i en sag mellem selskabet på den ene side og forsyningssel- skabet som ejer af kloakrøret eller skolen som bygningsejer på den anden side. Højesteret lægger som ubestridt til grund, at årsagen til, at der ikke kunne løbe vand gennem kloakrøret, var, at partlineren havde sat sig fast i røret. Partline-ren måtte hurtigst muligt fjernes fra kloakrøret for at undgå risiko for skade på skolens bygninger, og det er bl.a. som følge heraf uafklaret, hvad der var årsa-gen til, at partlineren satte sig fast. Der er tale om skade, der udgår fra et om-råde, som Appelindstævnte ApS havde den fulde råden over, og Appelindstævnte ApS har angivet to nærliggende skadesårsager, som begge udgør uagtsomt forhold fra virksomhedens side, nemlig at der blev begået fejl enten i forbindelse med tv- inspektionen eller ved betjeningen af partlineren. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at det i den foreliggende sag om forsikringsdækning må påhvile Alm. Brand, der påberåber sig, at der ikke er handlet ansvarspådragende, at godtgøre eller dog antageliggøre, at den skete skade ikke skyldtes fejl eller forsømmelse fra Appelindstævnte ApS' side. Dette har Alm. Brand ikke gjort. Højesteret tiltræder herefter, at Appelindstævnte ApS må anses for at have handlet ansvarspådragende. Tingsskade / 9 Som nævnt er det efter forsikringsbetingelserne et vilkår for dækning, at der er tale om tingsskade. Tingsskadebegrebet skal forstås i overensstemmelse med de kommentarer ved- rørende almindelige standardbetingelser for kombineret erhvervs- og produkt- ansvarsforsikring, som er udgivet af SKAFOR og Industrirådet i fællesskab, jf. forsikringsbetingelsernes afsnit 10, pkt. 8.1. Af note 36 i kommentarerne frem-går, at ansvar for rene formuetab ikke dækkes, og at forsikringen således kun dækker ansvaret for realskader, dvs. sådanne skader, som på person eller ting giver sig udslag i en konstaterbar forandring af negativ karakter. Som nævnt indebar Appelindstævnte ApS' arbejde med strømpeforing, at partline- ren satte sig fast i kloakstikledningen, så røret blev spærret og ikke kunne af-lede vand til spildevandsnettet. Højesteret finder, at røret må anses for herved at være undergået en konstaterbar forandring af negativ karakter. Højesteret bemærker i den forbindelse, at det i de førnævnte kommentarer (eksempel 20 i note 51) må anses for forudsat, at en tings uanvendelighed som følge af en ska-degørende handling efter omstændighederne vil kunne udgøre en tingsskade. Højesteret tiltræder på den baggrund, at der foreligger en tingsskade i forsikrin- gens forstand. Da betingelserne for forsikringsdækning således er opfyldt, skal Alm. Brand dække Appelindstævnte ApS' udgifter til fjernelse af partlineren og til bortpump- ning af vand. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Alm. Brand Forsikring A/S betale 40.000 kr. til Appelindstævnte ApS. Sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesterets- doms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.	HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. januar 2021 Sag BS-13662/2020-HJR (1. afdeling) Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael S. Wiisbye) mod <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> (advokat Søren Hansen) Itidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 28.november 2018 (BS-3363/2018-KBH) 0g af Østre Landsrets 7 afdeling den 17. december 2019 (BS-48874/2018-OLR) . Ipådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam; Lars Hjortnæs, Jens Kruse Mikkelsen, Anne Louise Bormann og Kristian Korfits Nielsen. Påstande Appellanten; Alm. Brand Forsikring A/S, har nedlagt påstand om frifindelse. <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> har 'påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling Dækning af den skade, som <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> har anmeldt til Alm. Brand, er reguleret af police af 12. september 2017 vedrørende erhvervsansvarsforsikring som trådte i kraft den 1.juli 2017. Af forsikringsbetingelserne fremgår bla: /2 ” Vejledning Om denne Ansvarsforsikring Denne Ansvarsforsikring dækker erstatningsansvar for skader på personer og ting. … Hvornår er man ansvarlig? Efter dansk ret er man juridisk ansvarlig, når man ved fejl eller forsøm- melse er skyld i den skete skade. Denne hovedregel – skyldreglen – står ikke skrevet i nogen lov , men er opstået gennem århundreders retspraksis. Er skadevolderen uden skyld i skaden, kaldes den hændelig, og for hændelig skade er man ikke an- svarlig. Derfor må skadelidte i en sådan situation selv bære tabet. Ansvarsdækningens formål er at betale for sikrede, hvis denne har på- draget sig et erstatningsansvar , og at friholde sikrede, hvis der rejses et uberettiget erstatningskrav mod sikrede… Sikredes anerkendelse af erstatningsansvar forpligter kun sikrede selv – ikke Alm. Brand . Sikrede kan derfor – ved at anerkende erstatningsan- svar – risikere selv at måtte betale en erstatning, som ikke er omfattet af dækningen. 10 Gener elle bestemmelser … 8 Lovgivning 8.1. For forsikringen gælder reglerne i lov om forsikringsaftaler , for så vidt de ikke er fraveget ved de almindelige og særlige forsikringsbetin- gelser . Dækning efter de almindelige forsikringsbetingelser ydes i øv-rigt i overensstemmelse med de kommentarer , som SKAFOR og INDU- STRIRÅDET har udarbejdet i fællesskab. Kommentarerne er udarbejdet til de betingelser for Erhvervs- og pro- duktansvar , som er sædvanlige i branchen. I disse betingelser svarer det til betingelserne for dækningerne Erhvervsansvar , Produktansvar , Ud- videt Ingrediens og Komponent samt Ingrediens og Komponent. … 20 Fællesbestemmelser … /3 3 Afvær gelse af skade … 3.2 Opstår der en umiddelbar fare for , at en skade, som er omfattet af forsikringen, vil indtræde, dækker forsikringen – med op til den sum der står i policen – de udgifter og tab til foranstaltninger , som er nød-vendige for at afvær ge faren, hvad enten foranstaltningerne træf fes af sikrede eller af en tredjemand, som sikrede er ansvarlig over for . … 100 Er hvervsansvar … 1 Hvilket ansvar er omfattet? 1.1 Dækningen omfatter sikredes •erstatningsansvar •hæftelsesansvar for underentreprenører , underleverandører og lig- nende for skade, der er tilføjet personer eller ting under udøvelse af den virk- somhed, der er nævnt i policen. … 2 Hvad omfatter dækningen ikke? 2.1 Dækningen omfatter ikke ansvar for skade på ting 2.1.1 der tilhører sikrede … 2.1.3 som sikrede har påtaget sig at klar gøre, installere, reparere, mon- tere eller på anden måde bearbejde eller behandle, hvis skaden sker un- der hvervets udførelse … 150 Behandling og Bearbejdning Dækningen Behandling og Bearbejdning omfatter ansvar for skade på ting under hvervets udførelse. For dækningen Behandling og Bearbejdning gælder de generelle be- stemmelser under afsnit 10, fællesbestemmelserne under afsnit 20, be- tingelserne for Erhvervsansvar under afsnit 100 og indholdet i dette afsnit. /4 Betingelserne for Behandling og Bearbejdning går forud for de gene-relle bestemmelser og fællesbestemmelserne samt betingelserne for Er - hvervsansvar , hvis betingelserne for Behandling og Bearbejdning ud- trykkeligt fraviger . 1 Hvilket ansvar er omfattet? Dækningen omfatter skade på ting 1.1 som sikrede har påtaget sig at klar gøre, installere, reparere, montere eller på anden måde behandle eller bearbejde, hvis skaden sker under hvervets udførelse.” SKAFOR har i samarbejde med Industrirådet i 1987 udgivet publikationen ”Erhvervs- og produktansvarsforsikring – Almindelige forsikringsbetingelser med kommentarer” , som er skrevet af Børge Dahl . Af publikationen, der , jf. forsikringsbetingelsernes afsnit 10, pkt. 8.1., har betydning for forståelsen af den tegnede erhvervsansvarsforsikring, fremgår bl.a. følgende: ”Forord Til afløsning af de hidtidige standardbetingelser for kombineret er - hvervs- og produktansvarsforsikring fra 1970 har SKAFOR i samar -bejde med INDUSTRIRÅDET udarbejdet nye almindelige forsikrings- betingelser med standardiserede fravalgsalternativer… Forsikringsbetingelserne udgives her med kommentarer… Publikationen har været forelagt INDUSTRIRÅDET , og der er mellem SKAFOR og INDUSTRIRÅDET enighed om, at betingelserne skal for - stås i overensstemmelse med det i disse kommentarer anførte… … Erhvervsansvar § 2. Forsikringen dækker sikr edes erstatningsansvar for skade tilføjet personer eller ting under udøvelse af den i policen nævnte virksomhed samt erstatnings-ansvar , der pålægges sikr ede som ejer eller bruger af bygning eller grundar eal, der benyttes ved virksomhedens drift. Stk. 2 Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på ting … c) som sikr ede har påtaget sig at klar gøre, installer e, reparere, monter e eller på anden måde bearbejde eller behandle, såfr emt skaden sker under hvervets udfø-r else, … 5 Stk. 1 36. Forsikringen dækker kun ansvar for person- 0g tingskade. Ting om- fatter også dyr 0g fast ejendom. Ansvar for rene formuetab dækkes ikke; jf. herved $ 2, stk. 4, med note 74-76. Forsikringen dækker således kun ansvaret for realskader; d.v.s. sådanne skader; som på person eller ting giver sig udslag i en konstaterbar forandring af negativ karakter. Litra c 47. Bestemmelsen undtager enhver skade på ting, vedrørende hvilke sikrede har påtaget sig at udføre et arbejde, såfremt skaden sker under hvervets udførelse. 51. Undtagelsen vedrører kun den ting, som vedkommende arbejde an- går Ved arbejder på løsøregenstande; som overgives forsikringstager; må vedkommende genstand i sin helhed anses for omfattet af undtagel-sen: Ved arbejder på fast ejendom finder undtagelsen derimod kun an- vendelse på den del af den faste ejendom; som umiddelbart berøres af arbejdet. Eksempel 20 Et isoleringsfirma skulle udføre isoleringsarbejde ved indblæsning af skumplastic i krybekælder 0og etageadskillelse. Efter indblæsning ud- sendte materialet giftige dampe; som nødvendiggjorde fraflytning: Der var herved opstået en skade som ikke var "begrænset til de bygnings - dele; som umiddelbart blev behandlet af sikrede" men som 'gjorde hu- set som helhed uanvendeligt som bolig? Skaden var derfor ikke undta- get i kraft af en klausul svarende til 8 2, stk. 2, litra c. (Højesterets dom af 8.januar 1985, Ugeskrift for Retsvæsen 1985 s. 157.) Anbringender Alm Brand har anført navnlig, at det er en betingelse for forsikringsdækning; at sikrede ~ her <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> er erstatningsansvarlig. Virksomheden skal have forårsaget skade ved ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Efter erstatningsretlig teori og praksis har skadelidte bevisbyrden for; at den; som et erstatningskrav rejses mod, har forvoldt den pågældende skade ved et konkret ansvarspådragende forhold. Det er en forudsætning for forsikrings-dækning; at forsikringstageren løfter bevisbyrden for, at der foreligger en dæk-ningsberettiget forsikringsbegivenhed. Det indebærer; at <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> skal bevise, at der foreligger en skade, som virksomheden har forårsaget som følge af ansvarspådragende forhold. <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> har ikke godtgjort;, hvad årsagen var til, at partlineren satte sig fast i kloakrøret. Allerede af den grund er det ikke godtgjort; at årsagen til hændelsen kan henføres til ansvarspådragende forhold fra <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> Der er heller ikke i øvrigt påvist et ansvarsgrundlag. Det forhold, at virksomhe - den som led i en sædvanlig arbejdsproces har placeret partlineren i kloakrøret; 0g at den satte sig fast, indebærer ikke i sig selv; at virksomheden har begået ansvarspådragende fejl. Det må anses som en hændelig begivenhed <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> har således ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger et ansvarsgrundlag og der er derfor ikke forsikringsdækning efter erhvervsan - svarsforsikringen. Der foreligger heller ikke en skade på ting; således som det kræves efter forsik - ringen. Tvisten angår; om manglende funktion som følge af, at partlineren (uden fysisk skade) satte sig fast, kan anses som en "skade" i forsikringens forstand. Det for- hold, at man under efterfølgende bestræbelser på at fjerne partlineren fra kloak- røret har været nødt til at anvende en sådan grad af vold, at der herved er sket skade på røret, kan ikke ligestilles med, at der ved ansvarspådragende fejl fra <anonym>Appelindstævnte ApS'</anonym> side er sket en skade. Efter forsikringsbetingelserne, som skal forstås i overensstemmelse med de offi - cielle kommentarer; som SKAFOR og Industrirådet i 1987 har udgivet i fælles - skab, dækker den tegnede forsikring kun ansvar for realskader; dvs. sådanne skader; som på person eller ting giver sig udslag i en konstaterbar forandring af negativ karakter. Uden for tingsskadebegrebet falder rene formuetab. Der er i denne sag ikke tale om en egentlig fysisk skade, som har givet sig ud-slag i en konstaterbar forandring af negativ karakter; men alene om, at forsik- ringstagerens maskine satte sig fast i den kloakledning; der skulle bearbejdes . Kloakrøret blev ikke herved påført en fysisk skade. Der er intet grundlag for at antage, at assurandør <anonym>Vidne 6</anonym> har rådgivet <anonym>Person</anonym> på en måde, som giver <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> en anden og bedre rets-stilling end den, der følger af forsikringsaftalen. <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> har anført navnlig at der ikke er grundlag for at anse skaden for hændelig. Partlineren satte sig fast i et kloakrør; som udgør et afgrænset 0g lukket miljø, hvor ukendte og udefrakommende påvirkninger ikke kan fore - komme. Eneste mulige årsag til hændelsen er fejl fra virksomhedens side. Der er ubestridt årsagssammenhæng mellem det forhold, at kloakken blev til- stoppet; og partlinerens tilstedeværelse i kloakrøret. Når der er årsagssammen- hæng mellem arbejdets udførelse og skaden; skal der statueres erstatningsan-svar; allerede fordi det er udelukket, at andre forhold end virksomhedens uagt-somme handlinger kan være årsag til skaden. Enten har virksomheden handlet uagtsomt ved at placere partlineren i kloakrøret; idet virksomheden burde vide; at dette uundgåeligt ville føre til skaden; eller også har virksomheden handlet uagtsomt under den efterfølgende betjening af partlineren, idet virksomheden ved sin betjening har forårsaget skaden. Det er under disse omstændigheder Alm Brand, der har bevisbyrden for, at skaden er opstået uden fejl fra virksom-hedens side. Trods opfordret hertil lod Alm. Brand ikke en taksator besigtige skaden. Forsik - ringsselskabet har desuden ikke ønsket at gennemgå yderligere dokumentation i form af videooptagelser Også som følge heraf må bevisbyrden for; at der er tale om en hændelig begivenhed, påhvile forsikringsselskabet. Betingelsen om, at virksomheden skal være erstatningsansvarlig for skade for- bundet med, at partlineren satte sig fast i kloakrøret; er på denne baggrund op- fyldt. Også betingelsen om, at der skal være tale om skade på ting; er opfyldt. Det for- hold, at partlineren tilstoppede kloakken og dermed forhindrede såvel spilde-vand fra Skorpeskolen som overfladevand i at blive bortledt, medførte en kon-staterbar negativ forandring. Der stilles efter forsikringsbetingelserne ikke krav om en egentlig fysisk skade i form af fysisk ødelæggelse af kloakrøret. Et sådant krav følger heller ikke af de officielle kommentarer; som forsikringen skal for-stås i overensstemmelse med. Der er ikke tale om en ren formueskade. På det møde, som <anonym>Person</anonym> afholdt med assurandør <anonym>Vidne 6</anonym> inden skaden indtrådte; blev det klart og utvetydigt oplyst; at den situation; hvor en partliner sætter sig fast; var dækket af den tegnede ansvarsforsikring. Alm. Brand er bundet heraf. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> udførte i september 2017 strømpeforing af kloakrør for For- syning Helsingør A/S. Under arbejdet satte den maskine; som blev anvendt til strømpeforingen (i det følgende benævnt 99 'partliner?"), sig fast i en kloakstikled- ning som forbandt en skoles kloaksystem med spildevandsnettet. Som følge heraf kunne spildevand fra skolen samt regnvand ikke løbe gennem kloakstik- ledningen. Alm: Brand Forsikring A/S har for Højesteret ikke bestridt; at dette medførte risiko for skade på skolens bygninger; og forsikringsselskabet har så - ledes ikke bestridt; at det har været nødvendigt for <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> at af- holde udgifter til fjernelse af partlineren fra kloakrøret og bortpumpning af vand. Sagen angår, om de udgifter; som <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> har afholdt; er dækket af den erhvervsansvarsforsikring, som virksomheden har tegnet hos Alm. Brand Ansvarsgrundlag Afbetingelserne for erhvervsansvarsforsikringen fremgår; at dækningen omfat-ter sikredes erstatningsansvar for skade; der er tilføjet ting i forbindelse med be- handling 0g bearbejdning jf. afsnit 150 sammenholdt med afsnit 100, pkt;. 1.1.En forudsætning for forsikringsdækning er således;, at <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> er er- statningsansvarlig for skade forbundet med, at partlineren satte sig fast i kloak- røret. Dette beror på, om <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> ville blive anset for at have handlet an- svarspådragende i en sag mellem selskabet på den ene side og forsyningssel- skabet som ejer af kloakrøret eller skolen som bygningsejer på den anden side. Højesteret lægger som ubestridt til grund, at årsagen til;, at der ikke kunne løbe vand gennem kloakrøret; var; at partlineren havde sat sig fast i røret. Partline-ren måtte hurtigst muligt fjernes fra kloakrøret for at undgå risiko for skade på skolens bygninger; 0g det er bl.a. som følge heraf uafklaret; hvad der var årsa-gen til, at partlineren satte sig fast. Der er tale om skade, der udgår fra et om-råde; som <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> havde den fulde råden over; og <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> har angivet to nærliggende skadesårsager; som begge udgør uagtsomt forhold fra virksomhedens side, nemlig at der blev begået fejl enten i forbindelse med tv- inspektionen eller ved betjeningen af partlineren. Under disse omstændigheder finder Højesteret; at det i den foreliggende sag om forsikringsdækning må påhvile Alm. Brand der påberåber sig, at der ikke er handlet ansvarspådragende; at godtgøre eller dog antageliggøre, at den skete skade ikke skyldtes fejl eller forsømmelse fra <anonym>Appelindstævnte ApS'</anonym> side. Dette har Alm Brand ikke gjort. Højesteret tiltræder herefter; at <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> må anses for at have handlet ansvarspådragende. Tingsskade Som nævnt er det efter forsikringsbetingelserne et vilkår for dækning at der er tale om tingsskade. Tingsskadebegrebet skal forstås i overensstemmelse med de kommentarer ved- rørende almindelige standardbetingelser for kombineret erhvervs - og produkt- ansvarsforsikring som er udgivet af SKAFOR 0g Industrirådet i fællesskab, jf. forsikringsbetingelsemnes afsnit 10, pkt. 8.1.Af note 36 i kommentarerne frem-går, at ansvar for rene formuetab ikke dækkes, 0g at forsikringen således kun dækker ansvaret for realskader; dvs. sådanne skader; som på person eller ting giver sig udslag i en konstaterbar forandring af negativ karakter: Som nævnt indebar <anonym>Appelindstævnte ApS'</anonym> arbejde med strømpeforing, at partline - ren satte sig fast i kloakstikledningen; så røret blev spærret 0g ikke kunne af-lede vand til spildevandsnettet; Højesteret finder; at røret må anses for herved at være undergået en konstaterbar forandring af negativ karakter. Højesteret bemærker i den forbindelse; at det i de førnævnte kommentarer (eksempel 20 i note 51) må anses for forudsat; at en tings uanvendelighed som følge af en ska-degørende handling efter omstændighederne vil kunne udgøre en tingsskade. Højesteret tiltræder på den baggrund, at der foreligger en tingsskade i forsikrin- gens forstand. Da betingelserne for forsikringsdækning således er opfyldt; skal Alm: Brand dække <anonym>Appelindstævnte ApS'</anonym> udgifter til fjernelse af partlineren og til bortpump- ning af vand. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes . I sagsomkostninger for Højesteret skal Alm. Brand Forsikring A/S betale 40.000 kr. til <anonym>Appelindstævnte ApS</anonym> Sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesterets - doms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 8 a.	17,007	17,419
3690	Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 237, manddrab og straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab på plejehjemsbeboere. Påstand om rettighedsfrakendelse og konfiskation	Appelleret	Straffesag	Retten i Randers	SS-5253/2022-RAN	Nævningesag	1. instans	493/23	Forurettede og vidner; Liv og legeme;	Beslaglæggelse/konfiskation; Rettighedsfrakendelse;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Lasse Hummelhof Frandsen;	Nej			4200-73112-00003-22		16 års fængsel for forsøg på drab mv. overfor plejehjemsbeboere En 60-årig kvinde er idømt 16 års fængsel for fire forsøg på drab og fire tilfælde af grov vold, herunder ét med døden til følge, overfor fire beboere på Plejecenter. Sagsnummer: SS 9-5253/2022 Sagen kort fortalt Den 60-årige kvinde var tiltalt for at have dræbt én beboer og i syv tilfælde at have forsøgt at dræbe tre andre beboere på Plejecenter ved at have givet dem lægemidler, der ikke var ordineret til dem. Den 60-årige kvinde var ansat som social- og sundhedshjælper på plejecentret, og ifølge tiltalen var drabet og drabsforsøgene begået på hendes aftenvagt henholdsvis den 26. februar, den 2. marts, den 3. marts og den 13. marts 2022. Tiltalen lød på manddrab, jf. straffelovens § 237, og forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21. Den 60-årige kvinde nægtede sig skyldig. Dommens resultat Retten fandt det bevist, at det var den 60-årige kvinde, der havde givet beboerne lægemidlerne, og at én af beboerne var død som følge af det indgivne lægemiddel. Retten fandt det ikke bevist, at den 60-årige kvinde den 26. februar 2022 havde indset muligheden for, at beboerne ville kunne dø som følge af hendes handlinger. På den baggrund frifandt et enigt nævningeting den 60-årige kvinde for drab og drabsforsøg begået den 26. februar 2022. Et enigt nævningeting fandt imidlertid grundlag for at henføre forholdene under straffelovens § 245, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, herunder ét med døden til følge, jf. straffelovens § 246. Retten fandt det bevist, at den 60-årige kvinde den 2. marts, den 3. marts og den 13. marts 2022 havde anset det for i hvert fald overvejende sandsynligt, at beboerne kunne dø som følge af hendes handlinger. På den baggrund nåede et enigt nævningeting frem til, at den 60-årige kvinde var skyldig i fire drabsforsøg begået henholdsvis den 2. marts, den 3. marts og den 13. marts 2022. Den 60-årige kvinde blev i øvrigt fundet skyldig i tre andre forhold vedrørende tyveri af medicin fra beboere, stillingsmisbrug og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Straffen blev fastsat til fængsel i 16 år. Retten lagde i skærpende retning navnlig vægt på, at tiltalte var fundet skyldig i fire tilfælde af forsøg på drab, fire tilfælde af legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, herunder ét med døden til følge, overfor fire værgeløse og svækkede plejehjemsbeboere, hvor tiltalte over en længere periode og efter forudgående planlægning havde misbrugt sin stilling som social- og sundhedshjælper under omstændigheder, hvor hun havde udvist særlig hensynsløshed. Der var enighed om dommens resultat. Tiltalte valgte at anke dommen til frifindelse, subsidiært formildelse. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Randers den 22. februar 2023.	16 års fængsel for forsøg på drab mv. overfor plejehjemsbeboere En 60-årig kvinde er idømt 16 års fængsel for fire forsøg på drab 0g fire tilfælde af grov vold, herunder ét med døden til følge; overfor fire beboere på <anonym>plejecencer</anonym> 7 Sagsnummer: SS 9-5253/2022 Sagen kort fortalt Den 60-årige kvinde var tiltalt for at have dræbt én beboer 0g i syv tilfælde at have forsøgt at dræbe tre andre beboere på <anonym>Plejecenter</anonym> ved at have givet dem lægemidler; der ikke var ordineret til dem. Den 60-årige kvinde var ansat som social- og sundhedshjælper på plejecentret; 0g ifølge tiltalen var drabet 0g drabsforsøgene begået på hendes aftenvagt henholdsvis den 26. februar; den 2. marts; den 3. marts 0g den 13. marts 2022. Tiltalen Iød på manddrab, jf. straffelovens $ 237, og forsøg på manddrab, jf. straffelovens $ 237, jf. $ 21. Den 60-årige kvinde nægtede sig skyldig. Dommens resultat Retten fandt det bevist; at det var den 60-årige kvinde; der havde givet beboerne lægemidlerne; 0g at én af beboerne var død som følge af det indgivne lægemiddel. Retten fandt det ikke bevist; at den 60-årige kvinde den 26. februar 2022 havde indset muligheden for; at beboerne ville kunne dø som følge af hendes handlinger. På den baggrund frifandt et enigt nævningeting den 60-årige kvinde for drab 0g drabsforsøg begået den 26. februar 2022. Et enigt nævningeting fandt imidlertid grundlag for at henføre forholdene under straffelovens $ 245, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter; herunder ét med døden til følge, jf. straffelovens S 246. Retten fandt det bevist; at den 60-årige kvinde den 2 marts, den 3. marts og den 13. marts 2022 havde anset det for hvert fald overvejende sandsynligt; at beboerne kunne dø som følge af hendes handlinger. På den baggrund nåede et enigt nævningeting frem til, at den 60-årige kvinde var skyldig i fire drabsforsøg begået henholdsvis den 2 marts, den 3. marts 0g den 13. marts 2022. Den 60-årige kvinde blev øvrigt fundet skyldig tre andre forhold vedrørende tyveri af medicin fra beboere, stillingsmisbrug 0g overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Straffen blev fastsat til fængsel i 16 år. Retten lagde i skærpende retning navnlig vægt på, at tiltalte var fundet skyldig fire tilfælde af forsøg på drab, fire tilfælde af legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter , herunder ét med døden til følge, overfor fire værgeløse og svækkede plejehjemsbeboere, hvor tiltalte over en længere periode og efter forudgående planlægning havde misbrugt sin stilling som social- og sundhedshjælper under omstændigheder , hvor hun havde udvist særlig hensynsløshed. Der var enighed om dommens resultat. Tiltalte valgte at anke dommen til frifindelse, subsidiært formildelse. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Randers den 22. februar 2023.	2,821	2,852
3691	Sag om Konkurskarantæne	Appelleret	Civilsag	Retten i Næstved	BS-612/2016-NAE	Konkurskarantæne	1. instans	446/22	Konkurs og insolvens; Skat;			Nej	Nej	Nej			RETTEN NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 11. september 2016 kl. 15.59 blev retten sat i møderum 14 af Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS SKSo-612 2016: under konkurs vÆkurator advokat René Rasmussen 4200 Slagelse mod Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fiemlagt anmodning fra ved dennes advokat om beskikkelse af advokat. Retten beskikkede som anmodet advokat Carsten Bo Nielsen; Nøre Voldgade 88, 1358 København K, som advokat for Retten betinger beskikkelsen af, at advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter; jf. retsplejelovens $ 334, stk. 3. Den beskikkede advokat har anmodet om at modtage sagens akter. Akterne er udleveret til sagsøgte; men da denne øjensynligt ikke har videregivet dem til sin advokat; anmoder retten herved kurator om at firemsende sagens akter til den beskikkede advokat. Svarskrift bedes firemsendt inden udgangen af september måned 2016, 0g det sendes til såve] retten som kurator. Sagen udsat. Retten hævet. '~~OOOoo- Den 18. marts 2017 kl. 10:17 blev retten sat i møderum 14 af: Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS SKSo-612 2016: under konkurs vlkurator advokat René Rasmussen 4200 Slagelse mod Ingen var indkaldt eller mødt. Sagen blev berammet ti] mundtlig procedure til tirsdag den 6.juni 2017 kl. 09,30 i rettens mødelokale 14. Vi har afsat hele dagen til hovedforhandlingen; da den tages sammen med en anden mundtlig procedure mod samme sagsøgte, Sagerne behandles blot samtidig; men er ikke samlet til én sag. Tidspunktet er aftalt med parterne. Ibegge sager gælder; at eventuelle yderligere skriftlige indlæg skal fremsendes senest 14 dage før den mundtlige forhandling; det vil sige den 23. maj 2017. Sagen udsat. Retten hævet. ~OOOoo- Den 6. juni 2017 kl. 09.30 blev retten sat i møderum 14 af Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS SKSo-612/2016: under konkurs vÆkurator advokat René Rasmussen 4200 Slagelse mod under konkurs mødte ved advokat Rene Rasmus - sen. mødte med advokat Carsten Bo Nielsen. Mundtlig forhandling sag om konkurskarantæne Sagen blev behandlet sammen med sagen BS SKSo-621/2016. Forelæggelse 0g forklaring blev foretaget særskilt for hver enkelt sag, mens der blev gennemført en samlet procedure vedrørende begge sager. Der blev firemlagt: Processkrift af 17.maj 2016 Svarskrift af 27. oktober 2016 Sagsøgerens påstandsdokument af 28. december 2016 Sagsøgtes påstandsdokument af 30.maj 2017 Mail af 1.juni 2017 fra sagsøgeren Bilag 1-15 Sagsøgeren påstod palagt konkurskarantæne på 3 år. Sagsøgte påstod principalt afvisning; subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod pålæggelse af konkurskarantæne i en kortere periode end 3 år. Sagen blev forelagt, og bilagene blev dokumenteret. afgav lovligt forberedt forklaring forklarede; at det er korrekt; at han har væ - ret direktør i selskabet Han husker ikke; hvem der kon - taktede ham i forbindelse med, at han blev direktør i selskabet. Han skulle stå for post og skulle formentlig møde i skifteretten på et tidspunkt; Han har dog overhovedet ikke modtaget noget post til selskabet. Bortset fra bileme var der ingen aktivitet i selskabet, mens han var direktør; og han har ikke gjort selskabet dårligere rent økonomisk i den periode. For så vidt angår un- derskrifteme i bilag 8 (kopi af eksempel på to handler med biler fra SKAT) forklarede han; at man kan se på hans underskrift på kopien af passet på side 8, at k'eme i ikke er lukket i bunden. Han har ikke skrevet under på erklæringen på side 4. Det er heller ikke hans underskrift ncdcrst til venstre på erklæringen på side 15 det lig- ner mere underskriften på pas på side 5. For sà vidt angår fuldmagten på side 22 i bilag 8 er han ikke sikker på, at det er hans under- skrift. Han kender ikke som sådan, men han har mødt ham. De skulle importere et par enkelte biler. vidste; at han var direktør i selskabet. Han kan ikke huske; om han talte med om import af biler gennem selskabet. Det var aldrig meningen; at der skulle importeres så mange biler; som fremgår af den sidste side bilag 4 (oversigt over selskabets køb afbiler i Tyskland). Han kan ikke huske; hvad hans egen rolle skulle være i forbindelse med importen afbiler fa Tyskland. Han ved ikke; om der faktisk blev importeret biler fra Tyskland i selskabet:. Han har ikke forstand på regnskab eller indregistrering afbiler, Han var ikke med til at købe biler; og han har i det hele taget aldrig købt biler i Tyskland. Vedrørende bilag 12 (oversigt fra Erhvervsstyrelsen over ophørte relationer) forklarede han; at han kan huske; at han var direktør Ligesom lavede han ingenting som direktør; og han husker ikke, hvem der kontaktede ham forbindelse med, at han blev di- rektør. Sagen blev procederet. Retten optog sagen til kendelse; der afsiges torsdag den 29.juni 2017 kl. 14:00. Retten oplyste om reglere for kære. Sagen udsat. Retten hævet kl. 12.45. ooOoo _ Den 29. juni 2017 kl. 14.00 blev retten sat på dommerkontoret af Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr, BS SKSo-612 2016; under konkurs vlkurator advokat René Rasmussen 4200 Slagelse mod Kendelse sag om konkurskarantæne under konkurs ved kurator; advokat René Rasmussen; har nedlagt påstand om, at palægges kon- kurskarantæne i 3 år regnet fra det tidspunkt;, hvor kendelsen er endelig har principalt påstået afvisning subsidiært fiifindelse og mere subsidiært frifindelse mod pålæggelse af kon- kurskarantæne i en kortere 'periode end 3 år. Der er ikke medtaget en fuldstændig sagsbeskrivelse; idet der henvises til de fremlagte processkrifter og bilag samt til forklaring; som gengives nedenfor. I korthed anføres følgende: Skifteretten i Næstved afsagde den 26. februar 2016 konkursdekret over selskabet på baggrund af Erhvervsstyrelsens anmodning af 20. januar 2016 om tvangsopløsning indtrådte i selskabets direktion den 20. januar 2015.Iden forbindelse blev selskabets navn ændret fra Den 21. oktober 2015 fratràdte mens erien sag anlagt af under konkurs ved kurator, advokat René Rasmussen, ved kendelse af 25. november 2016 pålagt konkurskarantæne i 3 år. forklarede under sagen bl.a. følgende: Om det konkrete selskab har han forklaret; at han ved; hvad det er for et selskab sagen drejer sig om. Han kan huske at han gik ind som direktør efter har ikke villet aflevere bilag til Han har ikke haft adgang til bankkonti, og har ikke på nogen måde disponeret i selskabet. Han har ikke udøvet ledelsesmæssige beføjelser, Selskabet skulle lægges død, og hans eneste opgave var at møde i skifteretten. Han tror heller ikke at andre har disponeret over selskabet; mens han har været direktør. Han ved egentlig ikke; om havde fået noget regnskabsmateriale fra den tidligere direktør: Det var noget der gik rgtigt stærkt de gange han talte med forklarede under sagen om konkurskarantæne mod bl.a, følgende: har om det konkrete selskab forklaret; at det var et selskab som alle de andre; der skulle lægges død. var én af hans stråmænd, han mener "afviklingsdirektører" , som blev indsat som direktør. Han havde private grunde til at stoppe; 0g så blev indsat i stedet for. Forespurgt; om der er disponeret i selskabet efter at hans selskab fik det overdraget har han svaret; at generelt var aktiviteterne "Iagt død" , og der var ingen drif. Selskabet skulle bare afvikles og anonymiseres; og så skulle man have en direktør der kunne møde i skifteretten: Det var noget man gjorde på den måde for at beskytte sælgers renommé. Af arsrapporten for 1.juli 2013 2 30.juni 2014, som blev firemlagt på selska - bets ordinære generalforsamling den 16. november 2016, fremgår det bL.a , at årets resultat for 2012/2013 og 2013/2014 var henholdsvis -347.949 kr. 0g -32.009 kI., samt at egenkapitalen for 2014 var -843.057 kr. Konkurssagen vedrørende selskabet er afsluttet efter konkurslovens 8 143 den 30. august 2016, og skifteretten i Næstved har ved erklæring af 22. no- vember 2016 vedrørende bl.a. under konkurs meddelt følgende: Skifteretten kan herved bekræfte; at skifteretten i forbindelse med be- rammelsen af de afsluttende skiftesamlinger har bemyndiget kurator til at fortsætte anlagte sager om konkurskarantæne. Det var på foranledning af skifteretten; at sageme blev afsluttet selv om der verserede sager om konkurskarantæne; i det det efter Højeste- rets (og skifteretternes) praksis ikke er en betingelse; at konkursboet verserer for gennemførelse af sag om konkurskarantæne. Der har været gennemført mundtlig forhandling i sagen; hvor parterne i det væsentligste har procederet i overensstemmelse med det i påstandsdoku- menteme anførte. har forklaret; at at det er korrekt; at han har været direktør i selskabet Han husker ikke; hvem der kontaktede ham i forbindelse med, at han blev direktør i selskabet, Han skulle stà for post og skulle formentlig møde i skifteretten på et tidspunkt. Han har dog overhovedet ikke modtaget noget post til selskabet. Bortset fia bileme var der ingen aktivitet i selskabet; mens han var direktør; og han har ikke gjort selskabet dårligere rent økonomisk i den periode. For så vidt an- går underskrifterne i bilag 8 (kopi af eksempel på to handler med biler fra SKAT) forklarede han, at man kan se på hans underskrift på kopien af passet på side 8, at k'erne i ikke er Jukket i bunden. Han har ikke skrevet under på erklæringen på side 4.Det er heller ikke hans underskrift nederst til venstre på erklæringen på side 15 det ligner mere underskriften på pas på side 5. For så vidt angår fuldmagten på side 22 i bilag 8 er han ikke sikker på, at det er hans underskrift. Han kender ikke som sådan; men han har mødt ham. De skulle importere et par enkelte biler. vidste, at han var direktør i selskabet. Han kan ikke huske; om han talte med om import afbiler gennem selskabet:. Det var aldrig meningen; at der skulle importeres så mange biler; som firemgår af den sidste side i bil- ag 4 (oversigt over selskabets køb afbiler i Tyskland) . Han kan ikke huske; hvad hans egen rolle skulle være i forbindelse med importen af biler fra Tyskland. Han ved ikke; om der faktisk blev importeret biler fra Tyskland i selskabet. Han har ikke forstand på regnskab eller indregistrering af biler. Han var ikke med til at købe biler; 0g han har i det hele taget aldrig købt bil- eri Tyskland. Vedrørende bilag 12 (oversigt fra Erhvervsstyrelsen over op- hørte relationer) har han forklaret, at han kan huske; at han var direktør i lavede han ingen- ting som direktør; og han husker ikke; hvem der kontaktede ham i forbin- delse med, at han blev direktør. Kurator har isit påstandsdokument anført bLa_falgende: 1 Den tidsmæssige betingelse Selskabet blev taget under konkursbehandling ved konkursdekret af- sagt den 26. februar 2016 af Skifteretten i Næstved, bilag 2 Som det fremgår af udskriften fra Erhvervsstyrelsen; fremlagt som bi-lag 3, har været registreret som direktør i selskabet fra den 20. januar 2015 til 21. oktober 2015. har således været tilknyttet selskabet iden relevante periode for bedømmelse af konkurskarantænen. Groft uforsvarlig forretningsførelse Sagsøger gør gældende; at på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i Iedels - en af en erhvervsvirksomhed, idet de materielle betingelser i kon- kurslovens $ 157, stk. 1, 1. punkt., 2 led for at pålægge konkurskarantæne; efter sagsøgers opfattelse er opfyldte: Til støtte herfor gøres det gældende; &t har tilsidesat sine ledelsesmæssige forpligtelser ved fortsat drift trods stort kapitaltab; overtrædelse af bogføringsloven; ' manglende indgivelse af momsangivelser; at have påført kreditorerne et betydeligt tab. Kreditortab Der er i konkursboet anmeldt samlede krav på kr. 1.113.954,28, heraf udgør SKAT kr. 1.032.301,47, jf. bilag 6 konkursboets gældbog Kravene ses; på grund af de anmeldelser; der er foretaget i konkurs- boet; i et vist omfang opstået; mens havde ledelsesansvaret. Ved tiltrædelse som direktør burde det have stået ham klart, at selskabet ikke havde nogen mulighed for at genoprette økonomien; 0g sagsøgte burde have undladt fortsættelse af driften udover håbløshedstidspunktet; således at der ikke blev på - draget yderligere gæld i form af tilskrevne renter samt ansatte skatter og afgifter. Herunder er der i tid som direktør handlet 34 biler fia Tyskland der er videresolgt; uden at der hverken er angivet eller afiegnet salgsmoms; jf. bilag 7, anmel- delse af 18. marts 2016 fra SKAT. Som bilag 8 femlægges skrivelse af 22. marts 2016 fra SKAT til konkursboet med eksempler på 2 handler gennemført af Det er sale- des ikke korrekt; når det i svarskriftet side 2 anføres; at ikke har medvirket ved købet og det efterfølgen - de salg af disse biler, Samme forhold gør sig gældende i konkurska - rantænesagen anlagt af under konkurs v undertegnede Mirksomhed ? AnS AVirk 3 Ans) mod under BS SKSo- 621 2016. Som bilag 9 fremlægges kontoudskrift for selskabets bankkonto i Djurslands Bank for 2015. Som det fremgår har det været sparsomt med bevægelser og kurator har ikke kunne fà oplyst pengestrømmene i den periode, hvor havde ledelses- ansvaret og hvor handlerne med bilerne fra Tyskland blev gennem- ført. Manglende udøvelse af ledelsesbeføjelse og indsættelse som strå - mand Det gøres gældende, at ikke i til- strækkeligt omfang har iagttaget sine forpligtelser som direktør for selskabet medfør af bl.a selskabsloven. Anparterne i selskabet er afhændet mod betaling af et vederlag til der i Retten i Næst- ved den 25.november 2016 har afgivet forklaring omkring dette sel- skabs forhold, jfi. bilag 10. Heraf fremgår det, at der skulle betale et vederlag til for overtagelse af selskabet med henblik på dettes anonymisering og efterfølgende lukning; Ifølge blev indsat som stråmand, side 4 i bilag 10, men har desuagtet gennemført en lang række hand- ler med biler fra Tyskland. Sagens bilag 10 er kendelse 25. november 2016 i en konkurskarantæ- nesag; som konkursboet har anlagt mod den sidst anmeldte direktør; og har afgivet forklaring om selskabet. Som det fremgår stemmer deres forklaringer ikke overens med hvad angår udlevering afbogførings- og regnskabsmateriale Den gæld der er anmeldt i boet er i al væsentlighed pådraget selskabet in- den fratrådte som direktør. Skifteretten har ved kendelsen af 25. november 2016 pålagt _ konkurskarantæne i 3 år vedrørende Kendelsen er kæret til Landsretten. Manglende bogføring Kurator har i forbindelse med bobehandlingen ikke modtaget bogfø- ringsmateriale; hverken fra eller den senest anmeldte direktør Kurator har der- for lagt til grund, at der ikke er udarbejdet bogføringsmateriale for selskabet; siden seneste årsrapport pr. 30.juni 2014. Af denne årsrap- port, jfi. bilag 11 fremgår det at selskabets egenkapital var negativ med kr. 843.057. Kurator bekendt har ikke gjort be - stræbelser for at overholde bogføringspligten; idet han alene over for kurator har oplyst; at have afleveret dette til hvilket ikke stemmer med dennes forklaring Det er dermed kurators opfattelse; at ikke har opfyldt sin pligt i medfør af selskabslovens $ 118 samt bog; føringslovens $8 6-10 og 12 til at føre bogføring i selskabet; idet ku- rator på trods af opfordringer ikke har modtaget selskabets bogfø- ringsmateriale. Afbetænkning 1525 2011 om konkurskarantæne fremgår det af side 94; Vurderingen af, om der foreligger grofi uforsvarlig forretningsførel- se, bør foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold (i bred forstand). Det drejer sig saledes navnlig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag; laneoptagelse; bogføring; økonomistyring 0g regnskabsaflæggelse 0g om større økonomiske dispositioner med hensyn til virksomhedens drift eller udvikling. I vurderingen kan ogsa indga, om virksomheden generelt har over - holdt sine pligter til angivelse 0g afregning af moms 0g A-skat mv. Den manglende bogføring og det manglende bogføringsmateriale har medført; at konkursboet ikke kan undersøge selskabets pengestrøm- me eller andre økonomiske og faktiske forhold, herunder evt. uret- mæssige udbetalinger eller omstødelige dispositioner. Af- 'betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne fremgår det endvi- dere af side 95: Selv om Konkursrådet således ikke foreslår en sådan detaljeret lovre - gulering af uforsvarlighedsvurderingen, bør det dog stadig kunne indgå i den samlede vurdering; hvis den pågældende feks. i væsent- ligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til angivelse af moms eller A-skat eller gennem længere tid ikke har afregnet moms eller A-skat. Det samme gælder, hvis den 'pågældende på grov måde har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til bogføring; ek- sempelvis ved gennem længere tid slet ikke at bogføre Heri ligger også; at det normalt ikke i sig selv vil kunne begrunde en konkurska - rantæne; hvis virksomheden alene har tilsidesat pligter til bogføring 0g angivelse af moms eller A-skat i den sidste korte periode; før virk- somhedens drifi ophørte; eller før virksomheden blev taget under re- konstruktionsbehandling eller konkursbehandling; Tidligere konkurser har været registreret som ansvarligt ledelsesmedlem i en række selskaber; der er taget under konkursbe - handling i 2014 0g 2015. Dette bekræftes afudskriften fra Er- hvervsstyrelsen; jfr. bilag 12. Heraf ses det; at har fratrådt ledelsen i 6 selskaber i denne periode i forbin- delse med konkurser . Følgende fremgår af bemærkninger til konkurskarantænereglerne (i bemærkningeme til 8 157 side 29) i lovforslag nr. 131 af den 30. januar 2013 (min fremhævning); "Vurderingen af; om den pågældende pà grund_ af grofi uforsvarlig forretningsførelse "er uegnet til at deltage i ledelsen af en er - hvervsvirksomhed vil navnlig bero pa karakteren af den groft ufor- svarlige forretningsførelse. Der skal således være tale om, at den pa - gældende har udvist en vis grovhed i forbindelse med den uforsvarli - ge forretningsførelse i lighed med misbrugssituationer. Endvidere kan forholdene vedrørende eventuelle tidligere konhurser indgåi vurderingen af_om den pågældende på grındaferoftuforsvarlie forretningsførelse er uegnet tiLat deltage i_ledelsen afen er hvervsvirksomhed Det er således kurators opfattelse; at har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse; og at der således er grundlag for at pålægge konkurskarantæne; jf. de ovenfor beskrevne forhold Det er ovennævnte forhold, som ifølge kurator bør medføre; at den tidligere direktør i selskabet; pålæg- ges konkurskarantæne. Sagsogtes opfordringer Til opfyldelse af opfordringerne i svarskriftet oplyses følgende; Opfordring A: Kurators indstilling til Skifteretten; om at der indle- des konkurskarantænesag er sket ved fiemsendelse af udkast til processkrift uden bilag; hvilket proces - skrift efter Skifterettens afgørelse om at indlede om konkurskarantænesag er fremsendt i uredigeret form sammen med bilagene til berammelse. Opfordring B: Det oplyses; at der er gennemført konkurskarantæ - nesag mod selskabets sidste direktør og at der den 25. november 2016 er på- lagt ham 3 års konkurskarantæne; jfir. bilag 10. Opfordring C: Der er ikke rejst omstødelsessager eller erstatnings - sager konkursboet. Opfordring D: Der er ikke fia boets side indgivet meddelelse til politiet efter KL $ 110, stk. 4. Opfordring E: Som bilag 13 og 14 ffemlægges cirkulæreskrivelser 1 samt status 0g redegørelse efter KL $ 125. Opfordring F: Som bilag 6 er fiemlagt konkursboets gældbog Anbringender Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende: at deltog i ledelsen af sels- kabet senere end et àr før 'fnistdagen, jf. konkurslovens $ 157, stk. 1, at som registreret direktør i selskabet i forbindelse med overdragelse af et insolvent selskab ikke har overholdt sit ledelsesansvar og har haft en viden om, at kapitalejeren ikke har overholdt sine forpligt - elser henhold til selskabslovens $8 117-118, hvorved der påhviler et ansvar for a, selskabets overtrædelse afbogføringslovens $$ 6- 10, hvilket kan være strafbart efter straffelovens $ 302, stk. 1, nr. 1,20g 4,jf. $ 125, stk, 1, nr;jf. $ 23, b. manglende afvikling af selskabet på en hensigts - mæssig måde med tab til følge for kreditorerne, herunder statskassen; at ved sin medvir- ken har udvist en groft uforsvarlig forretningsførel - se, herunder gøres det gældende; at det er en skær- pet omstændighed at der er tale om et stort antal selskaber 0g at adfærd i forhold til selskabere har et systematisk præg at ikke har udøvet de efter selskabsloven påkrævede ledelsesbeføjelser; at ikke har sikret sig bogfø- ringsmateriale; da han tiltrådte som direktør i selskabet og ikke har sikret en forsvarlig opbevaring heraf, hvilket er i strid med bogføringsloven; at det ma have stået klart; at selskabet var insolvent; da han tiltrådte; og at moms- og skattelovgivningen samt bogføringsloven ikke var over- holdt, at fortsætte virksomhedens drift trods stort kapitaltab, hvor - ved man har fortsat driften ud over håbløshedstidspunktet at han har undladt at rette op herpå, og undladt at fà overblik over selskabets økonomi, kendte kreditorer; vurdere den økonomiske situation 0g træffe foranstaltninger til at imø- degå tab for kreditorerne, at har importeret biler fia Tyskland og videresolgt disse uden at have til hensigt at afregne salgsmoms heraf;, at ovennævnte forhold udgør en grov uforsvarlig forretnings - førelse, hvorfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed og følge - Jig skal pålægges konkurskarantæne i 3 år. Den_for_sagsøgtebeskikkede advokat hac i sit påstandsdokument anført bLa falgende: SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING: Det kan supplerende oplyses; at sagsøgte ikke har kendt til bankkon- toen og ikke har disponeret over den: Sagsøgte havde forstået; at sels- kabets bankkonto var lukket; men er altsà pà dette punkt blevet snydt af den oprindelig ejerldirektør for selskabet Med hensyn til import af biler kan det oplyses; at denne er foretaget af som også skulle tage sig af papirarbejdet i for- hold til Skat mv. Det var aftalt; at der kun skulle importeres et par biler i selskabet; og sagsøgte er overrasket over, at der er blevet im- porteret så mange biler, som der tilsyneladende er sket. Det bemærkes; at erhvervelsesmomsen udlignes af købsmomsen og altså ikke selvstændigt giver et tilsvar til Skat. Bortset fra ovenstående har sagsøgte ikke i sin korte periode som di - rektør i selskabet foretaget økonomiske dispositioner; og den øvrige del af gælden stammer fra Jedelsestid. Side14/30 ANBRINGENDER: Omafvisning Detgøresgældende, atdetsagsøgende konkursbo ersluttetvedskif terettenogselskabet/konkursboet erafineldt iErhvervsstyrelsens re gister,ogatkonkursboet dervedharmistetsinrets- parts- ogproce sevne,hvorforsagenskalafvises.Parternes proceshabilitet skalpåses afrettenexofficiofrasagensanlægogtilogmeddenshovedfor handling, ogerdermedikkeenformalitetsindsigelse, somerundergi vetparternes rådighed. Omforholdet tilkonkurslovens §149,hvorefter etendeligtregnskab ogeventueludlodning ivissesituationer kanudskydes tilefterboets slutning, gøres det gældende, atdennebestemmelse alenevedrører forhold, som kan indebære etændretregnskab ellerekstraudlodning. Bestemmelsen skal ses isammenhæng medkapitletsbestemmelser omudlodning, ogbemærkninger tilbestemmelsen (udkastets §145)i betænkning 606/7Is.230handleraleneomsituationer, hvorboetse nerekantilføresyderligere aktiver.Hertilkommer, ateneventuel delvisudsættelse afboetskal“nøje angives” iretsbogen, jf.betænk ning606/71s.230,hvilketikkeersketidettebo,idet derinteteran givetherom iretsbogen vedboetsslutning. Detgøresgældende, atKonkurslovens §149ikkemeddennødvendi gesikkerhed hjemler, atkonkursboet kanviderefører karantænesager efter boets slutning, ogatrettenexofficioskalpåse,atparternehar proceshabilitet. Dommen U.2015.2075H (Memory Card)vedrørernetopensituation, hvorenretssag, der kunnetilføreboetbetydelige ekstra midler, blev fortsat efter boets foreløbige slutning, ogdetvaridennesagmeget klartogtydeligtangivet iretsbogen vedboetsforeløbige slutningden 29.september 2005,atboetsendeligeafslutning afventede denneer statningssag. Detgøresvideregældende, atkonkursloven ikkehjemlerenadgang tilatgenoptage etafsluttetkonkursbo medhenblikpå,at (gen)anlægge enkonkurskarantænesag ellerbemyndige kuratormed tilbagevirkende krafttilatføresagen.Tværtimod erdetiforarbejder neforudsat, atkonkurskarantænesager ikkeanlægges mereendetår efterkonkursens indtræden, medmindre den“karantænetiltalte’ ivæ sentliggradharmodarbejdet kuratorsundersøgelser af,omkonkursk arantæne børanlægges, hvilketikkeersketisagen.Nårboeterslut tet harboetmistetretsevnen, herunder denprocessuelle partsevne, hvorforsagenskalafvisesexofficioafskifteretten. Qverordnet: Overordnet gøres det under denne sag gældende; at Sagsøgte ikke har udvist 'groft uforsvarlig forretningsførelse" , idet det var aftalt;, at skulle tage sig af alt papirarbejdet; da sagsøgte ikke har forstand på regnskaber og momslskat. Det gøres videre overord- net gældende; at Sagsøgte ikke kan gøres ansvarlig for handlinger 0g undladelser; som er begået af andre. Det bemærkes, at kurator ikke har godtgjort et ansvarsgrundlag for Sagsøgte for dispositioner, som måtte være foretaget af andre. Qmbeyisforhold: Det gøres gældende; at bevisbyrden fo, at betingelsemne for kon- kurskarantæne er opfyldt "uden rimelig tvivl" , påhviler kurator; 0g at dette bevisbyrdekrav følger af menneskerettighedskonventionens ati- kel 6 krav ti] retfærdig rettergang; da sagen vedrører forbud mod udø- velse af erhverv. Det gøres videre gældende; at konkurskarantænesa - gen skal afgøres på grundlag af de fremlagte beviser; og faktisk vi- den, som skifteretten 0g sagsøger i øvrigt måtte være i besiddelse af, men som ikke er fiemlagt i sagen kan ikke indgå i vurderingen. Dette vil være strid med såvel retsplejelovens bevisumiddelbarhedsprin- cip som kravet om "equality of arms" mellem sagens parter. Qmkoncernforhold: Selskabet blev handlet via og købt af Selskaberne indgår derfor i koncem med sels - kabet De 2 sagsøgende konkursboer har under kæresagen for Østre Lands- ret vedrørende en "medtiltalt" om samme selskab anerkendt, at disse 2 selskaber i den af kurator bævdede relevante tidsperiode begge ulti- mativt har været ejet afVirb AnG idet det dog bestrides; at dette skulle være afgørende i forhold til bestemmelsen i konkurslovens $ 157, stk. 3, om selskaber i fælles koncem. Det gøres gældende, at der for selskaber i samme koncern kun kan idømmes en samlet konkurskarantæne på maksimalt 3 år, jf. konkurs- lovens $ 157, stk. 3. Det er derfor nødvendigt; at skifteretten præsen - teres for ejerforholdene; da manglende afklaring heraf vil gøre lovbe- stemmelsen illusorisk, hvilket ikke har været hverken det lovforbere - dende udvalg eller Folketingets hensigt med bestemmelsen. Det fastholdes; at koncerbegrebet konkurslovens $ 157, stk 3, er det sædvanlige selskabsretlige koncernbegreb i kapitalselskabsloven Side16/30 ogvurdering herafmånødvendigvis skepåtidspunktet forden “karantænetiltaltes” ledelsestid. Dererabsolutingenholdepunkter for,atdetafgørende skullevære koncemforholdene før —ellerfordensags skyld efter —etledelses medlems ledelsestid. Ligeledes erderikkegrundlag foratgøregæl dende,atkoncembegrebet ikonkurslovens §157, stk. 3skullevære begrænset afpåstande omledelsens hensigter, dadetselskabsretlige koncembegreb erobjektivt, eller begrænset tilkoncemer, hvor der er indbyrdes økonomisk afhængighed mellem selskaberne, dafølgende udtrykkeligt anføres iBetænkning 1525/201 Iomkonkurskarantæne side141: ‘Bestemmelsen gælderdogogsåideformentlig sjældnetilfæl de,hvorflerekoncemforbundne virksomheder går konkurs, udenatderernogenårsagssammenhæng mellemkonkurserne.” Detfastholdes, atkoncembegrebet ikonkurslovens §157,stk.3,skal fortolkes ioverensstemmelse medlovensordlydog detiforarbejder neudtryklceligt anførte. Omtab: Ibetænkning 1525/2011 om konkurskarantæne, understreges det,at fundamentet forenkonkurskarantæne er, atmanvedgroftuforsvarlig forretningsførelse harpåført andre betydelige tab.Detteunderstreges s.83,hvordetbl.a.anføres(minfremhævelse): “Konkursrådet finder,atdereretbehovforatsupplerestraffelo vensregleromrettighedsfrakendelse iforbindelse medendom foretstrafbart forhold medregleromforbud mod fortsater hveiwsmæssig virksomhed, hvis denpågældende gennemgroft uforsvarlig forretningsforelse harpåførtandretab,også selv omderildceunderenstraffesag erførtbevisfor,atdererbegået strafbare forhold.” Detunderbygges yderligere s.101,hvordetbla.anføres (min frem- hævelse) “Påden anden sidekandetanføres,athovedbetingelsen for at pålæggekonkurskarantæne er,atdenpågældende vedgroft uforsvarlig forretningsforelse medkonkurs tilfølgeharpå- fortandrebetydelige tab,ogatenkarantæne uansetdenævnte modhensyn derfor ogsåbøromfatteledelseafdenpågældendes egenpersonligt drevnevirksomhed ogafkommanditselskaber oginteressentskaber, hvoridenpågældende erkomplementar el lerinteressent.” Vestre Landsret har tiltrådt forarbejdernes krav om, at den "karantænetiltalte" skal have påført andre betydelige tab, jf. dels den nedenfor omtalte landsretskendelse af 30. marts 2016 (i materiale - samlingen) , dels kendelsen i FM2O17.91V og UfR2OI7.1028V . Landsretten udtalte i denne sag: "Det er ubestridt; at D; der var eneanpartshaver de to selskaber; har foretaget en sammenblanding af selskabernes økonomi 0g sin egen økonomi, hvilket indebærer en risiko for; at selskaber- nes kreditorer lider tab. Efter de nu foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at D i perioden juni 2014 til konkurserne i juli 2015 fia sin private konto i Nordea betalte selskabskredito- rer med ca; 1,4 mio. kr. Det må videre lægges til grund, at han i perioden fra januar 2015 til juli 2015 samtidig foranledigede; at selskabets debitorer indbetalte ca. 1,3 mio. kr. på kontoen; hvil- ket må anses som uforsvarligt. Det er endvidere ubestridt; at D ikke i selskaberne har bogført de omhandlede transaktioner, men det må efter de foreliggende op - lysninger lægges til grund, at D opbevarede de fakturaer; som han betalte fra sin private konto, forsvarligt, ligesom det er mu- ligt at identificere de indbetalinger; der er foretaget af selskabets debitorer pà hans konto. På denne baggrund finder landsretten; at der ikke er fuldt til- strækkeligt grundlag for at anse forholdet for så groft, at D frem- over vil være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk - somhed, og der er derfor heller ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge ham konkurskarantæne. Landsretten tager derfor D's påstand om fiifindelse til følge:' Landsrettens kendelse er således udtryk for, at uforsvarlige forhold ikke er tilstrækkelig til idømmelse af konkurskarantæne; hvis de u- forsvarlige forhold ikke har medført tab for kreditorerne: Der €r enighed mellem partere om, at kreditorerne bortset fra vedrørende bil-importen ikke har lidt tab i sagsøgtes korte ledel- sestid bortset fra påløbne renter, og mulige foreløbige ansættelser; som sagsøger kunne have elimineret ved efterangivelse. Det mulige tab i sagsøgtes indirekte ejertid er bagatelagtige og kan ikke begrunde konkurskarantæne. Med hensyn til tab vedrørende bilimporten gøres det gældende; at sagsøgte var sikker på at der kun ville blive importeret et par biler i selskabet; og at det var afalt at ville tage sig af pa- Side18/30 pirarbejdet ogbetaleenhversit. Detbestrides, atdeterselveafsigelsen afkonkursdekret, somforår- sagertabforkreditoreme, idetkreditoremes taberforårsaget vedde tab,somselskabet måttehavelidt førdekretets afsigelse. Disseer— bortset vedrørende bilimporten —alleopståetførsagsøgte tidisels kabet. Detgøresgældende, atdetstårallekreditorer fritforatindgivekon kursbegæring modselskabet, hvis man mener, atkonkursbetingelser neeropfvldt,ogejerskiftet ogledelsesskiftet medfører ingenændring heri,ogatkreditorerne, herunder Skat,iselskaber, som ikke harhk vidernoktilselvatkunnestille sikkerheden forkonkursbehandling, ikkestillesringere,vedatkonkursbegæring ellertvangsopløsnings begæring indgivesmodselskabet veddetssenereledelseendmod selskabet ved detstidligereledelse. Om“groftuforsvarlig forretninsførelse”. Konkurskarantæne forudsætter megetgrove forhold, hvilketunder streges også iBetænkning 1525/201 1omkonkurskarantæne, hvor detside93fb1.a.anføres (min fremhævelse): “Blandtandet under hensyntildealvorlige betænkeligheder, der tidligereharværetanført(jf.kapitel3,afsnit1),ogatdet som anførtikommissoriet måkrævemegetstærkegrundeatforbyde enpersonatdrivelovligerhvervsvirksomhed, erdetefteren samletvurdering Konkursrådets opfattelse, atkonkurskarantæne kunbøranvendes itilfælde,derbådeiobjektivogsubjektiv henseende kanbetegnes somgroveogharkarakterafmisbrugaf reglerne. Somnærmere beskrevet idetfolgende erdertale omforhold, hvor gerningsindholdet ienstraffelovsbestem melse(imodsætning tilensærlovsbestemmelse) typiskob jektivtvilvære realiseret, oghvordenpågældende vilhave udvistgrovuagtsomhed. Sagsøgte harikkeudvistsådanneforhold,ogkurator,somharbevis byrden,harikkeførtbevisherfor. Vestre Landsret hari2kendelser fortolketbegrebet “groftuforsvarlig fonetningsførelse” irelationtilselskaber, hvorenafriklingsledelse erindtrådtpåettidspunkt, hvorselskabet varudenoverlevelsesmu ligheder. IVestreLandsrets kendelseaf30.marts2016(imaterialesamlingen) vardirektøren indtrådt iledelsenden28.november 2013, påhvilket tidspunktet selskabet ifølgekurator“varoplagtinsolvent”. Direktøren Side19/30 mødteiskifteretten den26.februar2014ogforklarede bl.a.,athan iklcehavdenogetkendskab tilselskabet, athanmente,atdetvar uden aktiver,athan ikke havdekendskab tilbiler,somvarregistreret i selskabet, ogathanmente,atderikkevardriftiselskabet, da tiltråd tesomdirektør. Det anføres iskifterettens kendelse, atdirektøren fra 2001harværetbestyrelses- ellerdirektionsmedlem i34selskaber, dereropløst,herafer20erklæretkonkurs. Landsretten lagdetilgrund,athan “reelt ikkeledelsesmæssigt foretog signoget ideCa.3måneder, hanvardirektørforselskabet,” førdet gikkonkurs. Landsretten udtalte videre: “Detersåledesikkebevidst,atderidenperiode,hvorDvardi rektør,blevforetaget dispositioner, sommedførte væsentlige yderligere tabfor kreditoreme, ogdeterhellerikkebevidst, at D direkteellerindirekte medvirkede tiloverførslen den27.novem ber2013af29.882,80 kr.fraselskabets kontotildetfirma,som Dvar ansat i. Efterdetanførteerdetefterensamletvurdering ikkebevidst,at D’sforretningsførelse kanansesforgroftuforsvarlig. Landsret tentagerderforD’sfrifindelsespåstand tilfølge.” VestreLandsrets kendelse af15.februar2016(imatedalesamlingen) vedrørte eni[andetsskifteretter i25årkendtdirektør. Detfremgår, atDhavde været ledelse iover200selskaber, somgikkonkurseller blevtvangsopløst efterenanalogiafkonkurslovens §143,ogdette måttebevismæssigt læggestilgrund,athanindtrådte somaMklings ledelsepåettidspunkt, hvor selskabet varhåbløstinsolvent. Trods dettesketederihansledelsestid kontanthævninger på145.000 ile delsespedoden udendokurnenterende bilag,ogbogføring ogskat teindberetninger manglede iledelsesperioden. Landsretten udtalte bl.a.: “DetfremgårafSKATS’s mailaf2.december 2014tilkurator forXApSunderkonkurs, atdeterSKAT‘svurdering, atXApS indtilden31.december 2012har fortaget korrektafregning af moms,A-skatm.v., men atder efter dettetidspunkt erproblemer medselskabets afregninger. Dettiltrædes, atdetefterdetisagenforeliggende målæggestil grund,at Diforbindelse medetmødeden16.januar2014med XApS’daværende direktør Lindvilligede iatindtræde somdi rektøriXApSistedetforL.Herefter registrerede Erhvervssty relsenden28.januar2014,atDvarindtrådtden24.januar2014 somselskabets administrerende direktør. Den14.marts2014re gistrerede Erhvervsstyrelsen, atDden25.februar2014varud trådt af direktionen. Da D indtrådte som direktør, indestod der 110.385,63 kr. på selskabets bankkonto; og den fiatrådte direktør L var den eneste; der havde fuldmagt til at hæve på kontoen: I Ds direktørperiode blev der både indsat og hævet penge på kontoen, herunder hævet 145.000 kr. fia pengeautomater til udokumenterede formål. D sikrede sig ikke kontrol med udbetalinger fra selskabets bank - konto, ligesom han i sin direktørperiode ikke sikrede; at selska- bets regnskabsmateriale var til stedet; og at der skete korrekt bogføringer samt indberetninger til SKAT. Uanset at D over en længere årrække har været registreret kor - tere 0g længere perioder som direktør i et større antal selskaber; og at han som direktør i X ApS ikke opfylder sine forpligtelser; finder landsretten; henset til D's korte direktørperiode i X ApS, og til at han selv tog initiativ til og sikrede registrering af sin fra- trædelse som direktør; ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at D er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk- somhed pà grund af groft uforsvarlig forretningsførelse; jfi. kon - kurslovens $ 157. Landsretten tager derfor D's påstand om frifindelse til følge" Kendelsen er kort refereret i FM2016.124V Det gøres gældende; at sagsøgte ikke har udøvet "eroft uforsvarlig If selskabsledelse" , da det var aftalt; at der kun skulle importeres et par biler; og idet sagsøgte havde tiltro til, at ville sørge for al papirarbejdet 0g, at alt blev betalt; 0g at tabene hvis der alene var importeret et par biler ikke ville være store nok til at begrunde konkurskarantæne; jf. ovennævnte kendelse. Det er grebet ud afluften; at sagsøgte skulle medvirke til at "sløre forholdene" . Ledelsesforholdene er offentligt registreret i Er- hvervsstyrelsen; og "sløres" ikke ved et efterfølgende skifte i den re - gistrerede ledelse. Sagsøgte har ikke medvirket til at vanskeliggøre afdækning af omstødelige dispositioner 0g strafbare forhold. Skulle sådanne forhold være foretaget af den oprindelige ledelse i selskabet må ansvaret herfor rettes mod dem og ikke sagsøgte. Det cr ligeledes grebet ud af luften; at direktørskiftet skulle have "trukket tiden ud 11 indtil konkursen; Der er intet bevis ført for, at overdragelsen af selskabet og indsættelsen af en anden direktør har forsinket selskabets konkurs; det kan lige så godt have fremskyndet konkursen i forhold til, at det hidtidige Iedelse havde fortsat; men det vides ikke; da der ikke er ført noget bevis fol, hvad den tidligere ejer Side21/30 ogledelseville have gjortsomalternativ tiloverdragelse afselskabet. Deteråbenbart forkert,nårsagsøger hævder, atdirektørskiftet og “afriklingsformen” har påført kreditorerne tab,databeneikkeerop ståetherved. Kurator angiver iprocesskriftet, atbogfødngen ogregnskabsmateria leter“mangelftildt ogutilstrækkeligt”, menanførerstraksherefter, at bogføringsmaterialet ikkeforefindes, hvilketerselvmodsigende. Detgøresgældende, atbetingelserne foratifaldekonkurskarantæne erlangtstrengere endbetingelserne foratifaldeerstatningsansvar el leromstødelseskrav, menlempeligere endforatifalde strafansvar, og atdetikkeerkravforatundgåkonkurskarantæne, atmanharopført som100%bonuspaterdirektør. Foratkonkurskarantæne erdet ikke tilstrækkeligt, atderersketetregelbrud, eller derertaleom “uforsvarlig forretningsførelse”. Forretningsførelsen skalvære“groft uforsvarlig” foratkunnebegrunde konkurskarantæne, og det “groft uforsvarlige” forhold skalherudover have forårsaget betydelig tabog gøredenpågældende uegnettilatsiddeiledelsenafetselskab. Det gøres videregældende, atsagsøgte ikkeeransvarlig for,atim portenafbilerfraTyskland medefterfølgende salgafdisseiDan mark,fikdetomfangdenfik,dadetvaristridmeddetaftalte. Det gøres videregældende, aterhvervelsesmomsen vedimportfra Tyskland ogkøbsmomsen forsammeudlignerhinanden, jf.atdeti Bilag4anføres:“Beløbet gårdermed inul,ogharikkenogenøkono miskindvirkning påmomstilsvaret.”, hvorfordetermeningsløst — somikuratorsprocesskrift —attaleommanglende betalingafer hvervelsesmomsen, dadernetop ikke skalafregnes moms iDanmark tilSkatianledning aferhvervelsen iTyskland, idetkobsmomsen ud- lignererhvervelsesmomsen. Dererfasterstatningsretlig praksisfor,atennyselskabsledelse må sættesigistolenogfåkendskab tilforholdene, førdeeventuelt kan ifaldeetundladelsesansvar fordispositioner iselskaberne, ogdette gælderogsåiforholdtilkonkurskarantæne, ogatSagsøgtes direktør- tidlangt fraersålænge,atkarantæneansvar kan ifaldes forhandlin ger,somsagsøgte ikkeselvharforetaget sig,jf.bl.a.VestreLands retskendelseaf15.februar2016. Detbestrides, atsagsøgte, somhævdetafkurator, skulle have haft konkret viden ogønskeomatopnåmoms-ogskatteunddragelse, hvilkethellerikkeerdokumenteret afkurator, atsagsøgte skulle væ reansvarlig for “retsbrud”, atdetforhold,atsagsøgtemåtteværemis brugtafandreiforbindelse medenhævdetimportafbilerfraTysk Side22/30 land,kanbegrunde enkonkurskarantæne forsagsøgte, ogatdeter selveafsigelsen afkonkursdekret, somforårsager tabforkreditorer ne,idetkreditoremes taberforårsaget veddetab,somselskabetmåt tehavelidt førdekretets afsigelse, hvorafstørstedelen ikkeerlidti sagsøgtes ledelsestid. Sagsøgte kaniklcegøresansvarlig forSkatsdårligerestancekontrol oginddrivelsesindsats, idetansvaretforoffentlige restancer alenepå hvilerSkatogdenledelse,somkonkretmåttehave opbygget restan centilSkat,ogsagsøgte erikkeansvarlig foromstødelige ellererstat ningspådragende forhold. Detafkurator hævdede kollektive ansvarforandreledelsespersoners handlinger ogundladelser har ingensomhelststøtteikonkurskaran tænereglemes forarbejder, idetethvertledelsesmedlem aleneeran svarligforegnehandlinger ogundladelser, ogsagsøgtes forpligtelser strækker sigikkevidere,endatværeansvarlig for selvathandlefor svarligt,herunder ved som sket,atlæggeselskabets aktivitet “død”, såkreditoremes stillingikkeforringes underhans virke som direktør. Sagsøgte harikkeudvist“groftuforsvarlig forretningsførelse”. Detgøresgældende, atdetstårallekreditorer fritforatindgivekon kursbegæring modselskabet, hvis man mener, atkonkursbetingelser ne eropfyldt,ogejerskiftet ogledelsesskiftet medfører ingenændring heri,ogatkreditoreme, herunder Skat,vedrørende selskaber, somik keharlikvidernoktilselvatkunnestillesikkerheden forkonkursbe handling, ikke 11stillesringere,vedatkonkursbegæring eller tvangsopløsningsbegædng indgivesmodselskabet veddets senere le delseendmodselskabet veddetstidligereledelse. Omfortsatdriftefteruforsvarlihedstidspunktet: Betænkning 1525/2011 omkonkurskarantæne omtalerfortsatdrift medbetydelige tabtilfølgeefteruforsvarlighedstidspunktet. Side97 anføres(minfremhævelser): “Groftuforsvarlig forretningsførelse kanogsåbeståiatfortsæt tevirksomhedens drift,selvomdenpågældende måtteindse, atenvidereførelse af driftenvillemedføre betydelige tab. I praksisvildettekunnehave selvstændig betydning f.eks.itilfæl de,hvor virksomhedens bankforbindelse opsigerellerivæsent liggradindskrænker virksomhedens hidtidige kreditfaciliteter. I ensådansituation vildetkunnevære groft uforsvarligt atpådra gevirksomheden yderligere væsentlige gældsforpligtelser under enfortsættelse afdriften,udenatderforinden ersikretvirksom hedennybanlcfinansiering ellerandetkapitalberedskab. Ifor holdtilspørgsmålet omkonkurskarantæne børdetiensådansi tuation ikke tillægges væsentlig betydning; om der kan påvises et tab sammenlignet med, at virksomhedens drift var blevet ind- stillet på det tidspunkt; hvor banken opsagde kreditten. Det bør i givet fald være tilstrækkeligt til at anse videreførelsen af virk- somhedens drift for groft uforsvarlig forretningsførelse, at virk- somheden under den fortsatte drift har pådraget sig yderligere væsentlige gældsforpligtelser:. t Sagsøgte var overbevist om, at som aftalt ville tage sig af papirarbejde og sørge for; at alt blev betalt, hvorfor sagsøgte ikke måtte have indset; at den begrænsede bilimport; som var aftalt, ville påføre andre betydelige tab. Det gøres tværtimod gældende; at det er forsvarligt; at lægge selska- bets aktivitet "død" , så selskabets og kreditorernes stilling ikke for - ringes, hvilket er, hvad sagsøgte har søgt at gøre med selskabet. Qm andre personers handlingec: Sagsøgte har ikke haft ledelsesfiunktioner i selskabet bortset fra i den periode; hvor han har været registreret direktør, hvilket er ubestridt. Det bestrides, at tabene; som lidt under den tidligere ledelses ledelse af selskabet , har en karakter; som kan begrunde konkurskarantæne; da det 1 mangel af dokumentation for det modsatte må antages at være tale om tab ved almindelig forretningsdrift eller forret - ningsmæssig udygtighed, at Sagsøgte kan gøres ansvarlig for handlinger og undladelser; som måtte være begået af og måtte være ansvarspådragende for andre end ham; herunder ved misbrug af Sagsøgte; at Sagsøgte er ansvarlig for tab for selskabet og dets kreditorer; som €r opstået før han tiltrådte som direktør for selskabet;, at Sagsøgte har pligt til at rette op på handlinger og undladelser; som er begået af den tidligere ledelse for selskabet før hans ti] - træden som direktør; at en direktør for et selskab har pligt ti] "af egen lomme" at betale et selskabs gæld opstået før tiltræden som direktør, at en direktør for et selskab har pligt til "af egen lomme" at betale sikkerhedsstillelsen ved en egenbegæring hvis selskabet pà tids- punktet for direktørs tiltræden ikke har likvider nok til selv at Side24/30 kunnestillesikkerheden forkonkursbehandling, og atkreditorer, herunder staten,vedrørende selskaber, somikkehar likvidernoktilselvatkunnestillesikkerheden forkonkursbe handling, stillesringere,vedatkonkursbegæring ellertvangsop løsningsbegæring indgivesmodselskabet veddirektørSagsøgte endvedatdenne indgives modselskabet ved detstidligerele delse. Selskabsretlige forpliRtelser m.v.: Kapitalselskabslovens §118,stk.2,omatsikre selskabets kapitalbe redskabernyiforholdtildentidligereaktieselskabslov. Idespeciel lebemærkninger tildennebestemmelse henvises dertilbemærknin gernetillovforslagets §115,nr.5.§115vedrørerdirektebestyrel sensforpligtelser. Afdespeciellebemærkninger til§115,nr.5frem gårbla.: “Derermeddenændrede formulering afbestemmelsen i forholdtildegældende reglerikketilsigtetenskærpelse af deneksisterende retstilstand forsåvidtangårledelsensan svaroverforkreditorerne itilfældeafselskabets konkurs. Derertaleomenpræcisering af,hvaddetindebærer, nårledels enskalpåse,atkapitalberedskabet tilenhvertiderforsvarligt. Dengældende bestemmelse iaktieselskabsioven tagerikkestil lingtil,hvilken handlepligt derpåhvilerbestyrelsen, nårder konstateres ændringer ikapitalselskabets økonomiske forhold, ogdenforeslåede bestemmelse kanikkeantagesatføretilet genereltskærpetansvarforkapitalselskabets kapitalisering. Forsåvidtangårledelsesansvaret, kanbestyrelsen alenepå læggeseterstatningsansvar, hvisderforeligger enerstat ningspådragende adfærd,hvilketbedømmes efterculpanor men. Deterbåde ledelsens retogpligtatvidereføre etselskab ifinan sielkriseogforsøgeatovervinde denne,menledelsenmå ikke pådrage selskabetyderligere forpligtelser, somdetrealistisk ikkekandække.Ledelsens ansvarforselskabets forsvarlige ka pitalberedskab indebærer ogsåetansvarfordriftenogdermeden pligttilatstandsedetsvirksomhed, nårenforsvarlig videre førelseikkelængereermulig.” Detgøresgældende, atdetcentraleer,atsagsøgte vedkøbetafsels kabet sikrede sig,atselskabets økonomiske virksomhed varstandset “lagtdød”,således,atselskabets ogkreditorernes forholdikke blev forringet vedpådragelse afyderligere gæld,idetsagsøgte havdetiltro Side25/30 til,atimporten afbileriklcevillemedføretabfornogen,jf.detoven foranførte. Medhensyntileventuelle foreløbige fastsættelser efterdenmoms pligtigedriftophørte,gøresdetgældende, atkuratorersåvelberetti gettilsomafhensyntilboet forpligtet til,atindgive 0-angivelser til Skat således, atfiktivgældelimineres. Kurator kan ikkevedatundla deateliminere fiktiv gældskabeetgrundlag forenellersuberettiget konkurskarantæne. Ombogføringoregnskabsmateriale: Detbestrides, atenkuratorer“enoffentligmyndighed”, jf.bogfø ringslovens §15. Bogføringslovens §13harfølgende ordlyd: §13.Ophørerbogfødngspligten, skal densenest fungerende le delsesørgefor,atregnskabsmaterialet fortsatopbevares iover ensstemmelse meddennelov.Opløsesenvirksomhed vedskif terettensmellemkomst, kanskifteretten beslutte, atandreend densenestfungerende ledelseskalopbevare regnskabsmateria let. Stk.2.Iandretilfælde hvor ledelsenfratræder, skalmedlemmer neafdenfratrædende ledelsesikre,atregnskabsmaterialet for perioden fremtilfratrædelsestidspunktet bliveropbevaret iover ensstemmelse meddennelov.Nårennyledelse afløser enfra trædende ledelse, skalmedlemmerne afdennevideregive regn skabsmaterialet tilden nyledelse. Detfremgårsåledes,atdenoprindelige ledelseførsagsøgte efter bogføringslovens §13,stk.2,I.pkt.har pligt tilsikkertatopbevare regnskabsmaterialet. Detfremgårvidere,atdenoprindelige ledelse førsagsøgte efter bogføringslovens §13,stk.2,2.pkt.har pligt tilat videregive regnskabsmaterialet tildennyledelse. Detgøresgældende, atdetforhold,atdenoprindelige ledelseikkeharoverdraget regn skabsmatedalet tilden nyedirektør,jf.bogføringslovens §13, stk.2, 2.pkt.,kan ikkebegrunde enkonkurskarantæne forsag søgte,menmåskefordenoprindelige ledelse, atdetforhold,atregnskabsmaterialet ikkeerblevetudleveret til kuratorikkeudgørenovertrædelse afbogføringsloven, derkan efteromstændighederne aleneværetaleomenovertrædelse af konkurslovens §105,jf.§100omatmeddelekuratoroplysnin Side26/30 ger, atkonkurskarantæneregleme erbegrænset tilgroftuforsvarlig for retningsførelse” somleder,dvs,indtilkonkursen. Detunderstre ges,atdegrundige forarbejder ibetænkningen oglovforslaget iklceindeholder holdepunkter for,atenfratrådtledersforholdef terkonkursen, herunder manglende opfyldelse afoplysnings- pligtenefterkonkurslovens §105,jf.§100,skulle kunne be grundekonkurskarantæne. Detlovforberedende udvalghavde deltagelse af2aflandetsfremmeste kuratorer ogmed anerkendte eksperter fraDommerforeningen ogDommerfiald mægtigforeningen, sâhvisdethavdeværet meningen, atmang lendeopfyldelse efterkonkursen afoplysningspligten tilkurator skullekunnebegrunde konkurskarantæne, havde udvalgetdrøf tetdetteogaffattetenbestemmelse herom,og atefterkonkursen erdenfratrådte ledelse ikkelængerepersonelt omfattetafkonkurskarantæneregleme, dahan ikkelængereer leder,ogmaterielt erderikketaleom“fonetningsførelse0. Attidligereledelsesmanglende opfyldelse afoplysningspligten efter konkurslovens §105,jf.§100,ikkebegrunder konkurskarantæne, er fastslået iretspraksis, herunderøstreLandsrets kendelse trykti FM2OI6.590,hvorregnskabsmateriale ikkevar udleveret tilkurator. Detbestrides somudokumenteret, atsagsøgtehartilsidesatbogfø ringspligten oggodbogføringsskik mv.ellerstraffelovens §302ipe riodenhvorsagsøgte har udgjort selskabets ledelse,daposteringeme, somsagsøgte eransvarlige for,ogsomskulle bogføres, erfa, atder foretselskab som dette iklceerpligttildaglig bogføring, ogatet mindreantalubogforte posteringer ikkeindebærer enstraffiarover trædelseafhverkenstraffelovens §302ellerbogføringsloven. Sag søgteerderforhverken skyldig iovertrædelse afstraffelovens §302 eller bogføringsloven, somkuratorhargjortgældende menikkedo kumenteret. Tilsvarende ersagsøgte ikkeskyldig iovertrædelse af straffelovens §125,stk.1,nr.2,jf.§23,ogdetbestrides, atdefak tiskeomstændigheder, somhævdes iprocesskriftet, kankvalificeres somenstrafbarovertrædelse heraf. Detbestrides, atendirektørforetselskabhar pligt tilatbogføretran saktioner ietselskab,førbilagsmaterialet modtages fradentidligere ledelse,atendirektørforetselskabharpligttilatudarbejde års- regnskaber foretselskabfør sintiltræden somdirektør, ogatderfor deberørte selskabers vedkommende gælderpligttildagligbogføring. Detgøresgældende, atpligtentilsikkeropbevaring afbogføringsma terialefradenfratrådte ledelses periodeførstindtræder forennyle delse, når den nye ledelse modtager materialet fra den fratrådte le- delse; at enhver ledelse er ansvarlig for dens handlinger og undladels- er i den pågældende ledelsestid, og at en senere tiltrådt ledelse ikke kan gøres kollektivt ansvarligt for en tidligere ledelses handlinger og undladelser. Om egnethed_rimeliched ogyariched: Det bestrides, at sagsøgte er uegnet til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed, og at det under hensyn til den pågældendes hand- lemåde 0g omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne. Det gøres tværtimod gældende; at sagsøgte nu har lært; at han skal passe på ikke at blive misbrugt; og at han fremover ikke vil deltage i selskabers ledelse. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende; at en even- tuel konkurskarantæne i givet fald må fastsættes for en kortere perio- de end 3 år ud fra rimeligheds- og proportionalitetshensyn; herunder tiden; som er gået siden konkursens indtræden; hvorved der henvises til praksis i materialesamlingen om reduktion til 2 eller 1 år. Der blev afsagt Kendelse For så vidt angår påstand om afvisning be- mærkes, at det af side 134 i betænkning 1525 (2011) om konkurskarantæne og ef bemærkningemne til $ 157 i lovforslaget om konkurskarantæne (lovforslag nr, 131 af30. januar 2013,jf. side 27) fremgår; %t det er en for- udsætning, at kurators begæring om konkurskarantæne fremsættes under konkursboets behandling Denne sag er anlagt af kurator, inden konkursboet er afsluttet, 0g da det er uden betydning; at boet blev afsluttet; inden der blev truffet afgørelse om konkurskarantæne; tages afvisningspåstanden ikke til følge. var direktør i selskabet fra den 20.januar 2015 til den 21.oktober 2015 og deltog således i selskabets ledelse i den re- levante periode; som er senere end 1 år før fiistdagen den 20. januar 2016, jf, konkurslovens $ 157, stk. 1. har forklaret at han som direktør i selskabet skulle stå for post og formentlig skulle møde i skifteretten på et tidspunkt. Skifteretten lægger efter bevisførelsen til grund, at selskabet som en række andre selskaber, herunder (jf. BS SKSo-621 2016), har hen- vendt sig til en professionelt "afviklingsvirksomhed' som har sørget for "anonymisering" af selskabet, bl.a. således at det kunne blive tvangsopløst under et nyt navn og med en ny direktør; 0g at den nye direktørs opgave i hovedsagen har været at møde i skifteretten. virke som direktør må derfor betragtes som en stråmandskonstruktion eller lignende. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at som direktør undlod at sikre; at selskabet overholdt sine forpligtelser over for SKAT, og at han undlod at sikre; at selskabet havde det tilstrækkeli - ge kapitalberedskab . På denne baggrund blev der stiftet en betydelig gæld til SKAT. Desuden lægges det til grund, at ik- ke har sikret sig at lovgivningens krav til bogføring blev overholdt. Retten bemærker; at der ikke er afleveret bilagsmaterialelbogføring til kurator; og at ikke synes at have gjort noget for at skaffe det til veje til kurator. Retten lægger til grund, at der i perioden; hvor var direktør i selskabet; blev importeret 34 biler gennem selskabet, uden at der er angivet eller afregnet salgsmoms. Der er i konkursboet an- meldt krav for 1.113.954,28 kI , hvoraf SKAT's krav udgør 1.032.301,47 kr, Af SKAT's krav vedrører 931.000 kr. yderligere momstilsvar i 1. 0g 2. kvar - tal i 2015. Efter bevisførelsen lægges det mod forklaring til grund, at han havde kendskab til importen afbilerne. Ret- ten har i denne forbindelse blandt andet lagt vægt på, at har forklaret; at han havde talt med om im- port afbiler; og på at oplysningerne om; $t han ikke har skrevet under på en erklæring vedrørende importen; og at han ikke husker, om han har skrevet under på fuldmagten til først er fremkommet under den mundtlige forhandling; Retten finder desuden; at driften er fortsat ud over håbløshedstidspunktet, hvor burde have indset; at en fortsat drift ville medføre betydelige tab for særligt SKAT. På dette grundlag, og da tidligere har været involveret i ledelsen af en række selskaber; der er taget under konkursbe - handling i 2014 0g 2015,finder retten, at har udøvet groft uforsvarlig fonretningsførelse; og at han er uegnet til at del- tage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed , jf. konkurslovens $ 157, stk. 1, hvorfor 'påstanden om konkurskarantæne tages til følge. Herefter; og under hensyn ti] handlemåde 0g omstændighedere i øvrigt; finder retten; at det er rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens $ 157, stk. 1 og 2 Da selskabet alene er indtrådt som ejer af det sagsøgende selskab med henblik på afvikling; finder retten at selskabere ikke er omfattet af koncernbegrebet konkurslovens $ 157, stk 3. Da konkursdekretet blev afsagt den 26. februar 2016, nedsætter retten efter omstændighedere karantæneperioden til 2 år, jf:. konkurslovens $ 158, stk. 1. Den pålagte karantæne regnes fra det tidspunkt, hvor kendelsen er ende- lig De pålagte konkurskarantæner i denne sag og i sagen BS SKSo-621/ 2016 ( løber i forlængelse af hinanden. Efter resultatet skal betale sagens omkost- ninger, jf. konkurslovens $ 165, stk. 1 og 2 Beløbet er fastsat under hensyn til sagens omfang hovedforhandlingens varighed; og til at sagen er behand- let sammen med sagen BS SKSo-621/2016 under konkurs mod Derfor bestemmes: pålægges konkurskarantæne i 2 år fra kærefristens udløb; 0g må således ikke i denne periode deltage i le- delsen af en virksomhed eller drive virksomhed, hvor han ikke hæfter per- sonligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. De pålagte konkursk - arantæner i denne sag og i sagen BS SKSo-621/2016 under konkurs mod løber i forlængelse af hinan- den. Idet tilfælde en tidligere pålagt konkurskarantæne endnu ikke er udløbet, lø- ber konkurskarantænen fia udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne og udløber senest 10 år efter den oprindelige afgørelse. skal inden 14 dage betale 37.500 kr. til statskassen ti] dækning af omkostningerne ved sagen. Skifteretten tilkendte kurator, advokat René Rasmussen; et salær på 15.000 kr. med tillæg af moms; i alt 18.750 kI., for sit arbejde med sagen. Beløbet betales foreløbigt af statskassen medfør af konkurslovens $ 166 og endeligt af jf: kendelsen ovenfor. Skifteretten tilkendte den for beskikkede advokat, advokat Carsten Bo Nielsen et salær på 15.000 kr. med tillæg af moms, i alt 18.750 kI., som udredes foreløbigt af statskassen og endeligt af jf. kendelsen ovenfor. Sagen sluttet:. Retten hævet.	RETTEN NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 11. september 2016 kl. 15.59 blev retten sat i møderum 14 af <anonym>Dommer 1</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS SKSo-612 2016: <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> under konkurs vÆkurator advokat René Rasmussen <anonym>Adresse 1</anonym> 4200 Slagelse mod <anonym>Part A (Sagsøgte)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>BY</anonym> Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fiemlagt anmodning fra <anonym>Part A</anonym> ved dennes advokat om beskikkelse af advokat. Retten beskikkede som anmodet advokat Carsten Bo Nielsen; Nøre Voldgade 88, 1358 København K, som advokat for <anonym>Part A</anonym> Retten betinger beskikkelsen af, at advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter; jf. retsplejelovens $ 334, stk. 3. Den beskikkede advokat har anmodet om at modtage sagens akter. Akterne er udleveret til sagsøgte; men da denne øjensynligt ikke har videregivet dem til sin advokat; anmoder retten herved kurator om at firemsende sagens akter til den beskikkede advokat. Svarskrift bedes firemsendt inden udgangen af september måned 2016, 0g det sendes til såve] retten som kurator. Sagen udsat. Retten hævet. <anonym>Dommer 1</anonym> '~~OOOoo- Den 18. marts 2017 kl. 10:17 blev retten sat i møderum 14 af: <anonym>Dommer 1</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS SKSo-612 2016: <anonym>ps</anonym> under konkurs vlkurator advokat René Rasmussen <anonym>Aaresse 1</anonym> 4200 Slagelse mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>dresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Ingen var indkaldt eller mødt. Sagen blev berammet ti] mundtlig procedure til tirsdag den 6.juni 2017 kl. 09,30 i rettens mødelokale 14. Vi har afsat hele dagen til hovedforhandlingen; da den tages sammen med en anden mundtlig procedure mod samme sagsøgte, Sagerne behandles blot samtidig; men er ikke samlet til én sag. Tidspunktet er aftalt med parterne. Ibegge sager gælder; at eventuelle yderligere skriftlige indlæg skal fremsendes senest 14 dage før den mundtlige forhandling; det vil sige den 23. maj 2017. Sagen udsat. Retten hævet. <anonym>Dommer 1</anonym> ~OOOoo- Den 6. juni 2017 kl. 09.30 blev retten sat i møderum 14 af <anonym>Dommer 2</anonym> Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS SKSo-612/2016: <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> under konkurs vÆkurator advokat René Rasmussen <anonym>Adresse 1</anonym> 4200 Slagelse mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> <anonym>VIIK ApS</anonym> under konkurs mødte ved advokat Rene Rasmus - sen. <anonym>Farı A</anonym> mødte med advokat Carsten Bo Nielsen. Mundtlig forhandling sag om konkurskarantæne Sagen blev behandlet sammen med sagen BS SKSo-621/2016. Forelæggelse 0g forklaring blev foretaget særskilt for hver enkelt sag, mens der blev gennemført en samlet procedure vedrørende begge sager. Der blev firemlagt: Processkrift af 17.maj 2016 Svarskrift af 27. oktober 2016 Sagsøgerens påstandsdokument af 28. december 2016 Sagsøgtes påstandsdokument af 30.maj 2017 Mail af 1.juni 2017 fra sagsøgeren Bilag 1-15 Sagsøgeren påstod <anonym>Part A</anonym> palagt konkurskarantæne på 3 år. Sagsøgte påstod principalt afvisning; subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod pålæggelse af konkurskarantæne i en kortere periode end 3 år. Sagen blev forelagt, og bilagene blev dokumenteret. <anonym>Part A</anonym> afgav lovligt forberedt forklaring <anonym>Part A</anonym> forklarede; at det er korrekt; at han har væ - ret direktør i selskabet <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> Han husker ikke; hvem der kon - taktede ham i forbindelse med, at han blev direktør i selskabet. Han skulle stå for post og skulle formentlig møde i skifteretten på et tidspunkt; Han har dog overhovedet ikke modtaget noget post til selskabet. Bortset fra bileme var der ingen aktivitet i selskabet, mens han var direktør; og han har ikke gjort selskabet dårligere rent økonomisk i den periode. For så vidt angår un- derskrifteme i bilag 8 (kopi af eksempel på to handler med biler fra SKAT) forklarede han; at man kan se på hans underskrift på kopien af passet på side 8, at k'eme i <anonym>Part A</anonym> hænger sammen; 0g at b'et i <anonym>Part A</anonym> ikke er lukket i bunden. Han har ikke skrevet under på erklæringen på side 4. Det er heller ikke hans underskrift ncdcrst til venstre på erklæringen på side 15 det lig- ner mere underskriften på <anonym>Person 1's</anonym> pas på side 5. For sà vidt angår fuldmagten på side 22 i bilag 8 er han ikke sikker på, at det er hans under- skrift. Han kender ikke <anonym>Person 1</anonym> som sådan, men han har mødt ham. De skulle importere et par enkelte biler. <anonym>Person 1</anonym> vidste; at han var direktør i selskabet. Han kan ikke huske; om han talte med <anonym>Person 1</anonym> om import af biler gennem selskabet. Det var aldrig meningen; at der skulle importeres så mange biler; som fremgår af den sidste side bilag 4 (oversigt over selskabets køb afbiler i Tyskland). Han kan ikke huske; hvad hans egen rolle skulle være i forbindelse med importen afbiler fa Tyskland. Han ved ikke; om der faktisk blev importeret biler fra Tyskland i selskabet:. Han har ikke forstand på regnskab eller indregistrering afbiler, Han var ikke med til at købe biler; og han har i det hele taget aldrig købt biler i Tyskland. Vedrørende bilag 12 (oversigt fra Erhvervsstyrelsen over ophørte relationer) forklarede han; at han kan huske; at han var direktør <anonym>Vırksomhed 2 Aps</anonym> Ligesom <anonym>Virk 1 ApS</anonym> lavede han ingenting som direktør; og han husker ikke, hvem der kontaktede ham forbindelse med, at han blev di- rektør. Sagen blev procederet. Retten optog sagen til kendelse; der afsiges torsdag den 29.juni 2017 kl. 14:00. Retten oplyste om reglere for kære. Sagen udsat. Retten hævet kl. 12.45. <anonym>Dommer 2</anonym> ooOoo _ Den 29. juni 2017 kl. 14.00 blev retten sat på dommerkontoret af <anonym>Dommer 2</anonym> Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr, BS SKSo-612 2016; <anonym>Virk 1 ApS</anonym> under konkurs vlkurator advokat René Rasmussen <anonym>Adresse 1</anonym> 4200 Slagelse mod <anonym>Part A</anonym> <anonym>By</anonym> Kendelse sag om konkurskarantæne <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> under konkurs ved kurator; advokat René Rasmussen; har nedlagt påstand om, at <anonym>Part A</anonym> palægges kon- kurskarantæne i 3 år regnet fra det tidspunkt;, hvor kendelsen er endelig <anonym>Part A</anonym> har principalt påstået afvisning subsidiært fiifindelse og mere subsidiært frifindelse mod pålæggelse af kon- kurskarantæne i en kortere 'periode end 3 år. Der er ikke medtaget en fuldstændig sagsbeskrivelse; idet der henvises til de fremlagte processkrifter og bilag samt til <anonym>Part A's</anonym> forklaring; som gengives nedenfor. I korthed anføres følgende: Skifteretten i Næstved afsagde den 26. februar 2016 konkursdekret over selskabet <anonym>Virk 1 ApS</anonym> på baggrund af Erhvervsstyrelsens anmodning af 20. januar 2016 om tvangsopløsning <anonym>Part A</anonym> indtrådte i selskabets direktion den 20. januar 2015.Iden forbindelse blev selskabets navn ændret fra <anonym>Anonymıseret</anonym> til <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> Den 21. oktober 2015 fratràdte <anonym>Part A</anonym> mens <anonym>Person 2</anonym> tiltrådte som direktør. <anonym>Person 2</anonym> erien sag anlagt af <anonym>Virk 1 ApS</anonym> under konkurs ved kurator, advokat René Rasmussen, ved kendelse af 25. november 2016 pålagt konkurskarantæne i 3 år. <anonym>Person 2</anonym> forklarede under sagen bl.a. følgende: Om det konkrete selskab har han forklaret; at han ved; hvad det er for et selskab sagen drejer sig om. Han kan huske at han gik ind som direktør efter <anonym>Part A</anonym> og at han har talt med <anonym>Part A</anonym> 2 gange. <anonym>Part A</anonym> har ikke villet aflevere bilag til <anonym>Person 2</anonym> Han har ikke haft adgang til bankkonti, og har ikke på nogen måde disponeret i selskabet. Han har ikke udøvet ledelsesmæssige beføjelser, Selskabet skulle lægges død, og hans eneste opgave var at møde i skifteretten. Han tror heller ikke at andre har disponeret over selskabet; mens han har været direktør. Han ved egentlig ikke; om <anonym>Part A</anonym> havde fået noget regnskabsmateriale fra den tidligere direktør: Det var noget der gik rgtigt stærkt de gange han talte med <anonym>Part A</anonym> <anonym>Person 3</anonym> forklarede under sagen om konkurskarantæne mod <anonym>Person 2</anonym> bl.a, følgende: <anonym>Person 3</anonym> har om det konkrete selskab forklaret; at det var et selskab som alle de andre; der skulle lægges død. <anonym>Part A</anonym> var én af hans stråmænd, han mener "afviklingsdirektører" , som blev indsat som direktør. Han havde private grunde til at stoppe; 0g så blev <anonym>Person 2</anonym> indsat i stedet for. Forespurgt; om der er disponeret i selskabet efter at hans selskab fik det overdraget har han svaret; at generelt var aktiviteterne "Iagt død" , og der var ingen drif. Selskabet skulle bare afvikles og anonymiseres; og så skulle man have en direktør der kunne møde i skifteretten: Det var noget man gjorde på den måde for at beskytte sælgers renommé. Af arsrapporten for 1.juli 2013 2 30.juni 2014, som blev firemlagt på selska - bets ordinære generalforsamling den 16. november 2016, fremgår det bL.a , at årets resultat for 2012/2013 og 2013/2014 var henholdsvis -347.949 kr. 0g -32.009 kI., samt at egenkapitalen for 2014 var -843.057 kr. Konkurssagen vedrørende selskabet er afsluttet efter konkurslovens 8 143 den 30. august 2016, og skifteretten i Næstved har ved erklæring af 22. no- vember 2016 vedrørende bl.a. <anonym>Vırk. 1 Aps</anonym> under konkurs meddelt følgende: Skifteretten kan herved bekræfte; at skifteretten i forbindelse med be- rammelsen af de afsluttende skiftesamlinger har bemyndiget kurator til at fortsætte anlagte sager om konkurskarantæne. Det var på foranledning af skifteretten; at sageme blev afsluttet selv om der verserede sager om konkurskarantæne; i det det efter Højeste- rets (og skifteretternes) praksis ikke er en betingelse; at konkursboet verserer for gennemførelse af sag om konkurskarantæne. Der har været gennemført mundtlig forhandling i sagen; hvor parterne i det væsentligste har procederet i overensstemmelse med det i påstandsdoku- menteme anførte. <anonym>Part A</anonym> har forklaret; at at det er korrekt; at han har været direktør i selskabet <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> Han husker ikke; hvem der kontaktede ham i forbindelse med, at han blev direktør i selskabet, Han skulle stà for post og skulle formentlig møde i skifteretten på et tidspunkt. Han har dog overhovedet ikke modtaget noget post til selskabet. Bortset fia bileme var der ingen aktivitet i selskabet; mens han var direktør; og han har ikke gjort selskabet dårligere rent økonomisk i den periode. For så vidt an- går underskrifterne i bilag 8 (kopi af eksempel på to handler med biler fra SKAT) forklarede han, at man kan se på hans underskrift på kopien af passet på side 8, at k'erne i <anonym>Part A</anonym> hænger sammen, 0g at b'et i <anonym>Part A</anonym> ikke er Jukket i bunden. Han har ikke skrevet under på erklæringen på side 4.Det er heller ikke hans underskrift nederst til venstre på erklæringen på side 15 det ligner mere underskriften på <anonym>Person 1's</anonym> pas på side 5. For så vidt angår fuldmagten på side 22 i bilag 8 er han ikke sikker på, at det er hans underskrift. Han kender ikke <anonym>Person 1</anonym> som sådan; men han har mødt ham. De skulle importere et par enkelte biler. <anonym>Person 1</anonym> vidste, at han var direktør i selskabet. Han kan ikke huske; om han talte med <anonym>Person 1</anonym> om import afbiler gennem selskabet:. Det var aldrig meningen; at der skulle importeres så mange biler; som firemgår af den sidste side i bil- ag 4 (oversigt over selskabets køb afbiler i Tyskland) . Han kan ikke huske; hvad hans egen rolle skulle være i forbindelse med importen af biler fra Tyskland. Han ved ikke; om der faktisk blev importeret biler fra Tyskland i selskabet. Han har ikke forstand på regnskab eller indregistrering af biler. Han var ikke med til at købe biler; 0g han har i det hele taget aldrig købt bil- eri Tyskland. Vedrørende bilag 12 (oversigt fra Erhvervsstyrelsen over op- hørte relationer) har han forklaret, at han kan huske; at han var direktør i <anonym>Vırksomhed 2 ApS</anonym> Ligesom i <anonym>Vırk 1 ApS</anonym> lavede han ingen- ting som direktør; og han husker ikke; hvem der kontaktede ham i forbin- delse med, at han blev direktør. Kurator har isit påstandsdokument anført bLa_falgende: 1 Den tidsmæssige betingelse Selskabet blev taget under konkursbehandling ved konkursdekret af- sagt den 26. februar 2016 af Skifteretten i Næstved, bilag 2 Som det fremgår af udskriften fra Erhvervsstyrelsen; fremlagt som bi-lag 3, har <anonym>Part A</anonym> været registreret som direktør i selskabet fra den 20. januar 2015 til 21. oktober 2015. <anonym>Part A</anonym> har således været tilknyttet selskabet iden relevante periode for bedømmelse af konkurskarantænen. Groft uforsvarlig forretningsførelse Sagsøger gør gældende; at <anonym>Part A</anonym> på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i Iedels - en af en erhvervsvirksomhed, idet de materielle betingelser i kon- kurslovens $ 157, stk. 1, 1. punkt., 2 led for at pålægge <anonym>Part A</anonym> konkurskarantæne; efter sagsøgers opfattelse er opfyldte: Til støtte herfor gøres det gældende; &t <anonym>Part A</anonym> har tilsidesat sine ledelsesmæssige forpligtelser ved fortsat drift trods stort kapitaltab; overtrædelse af bogføringsloven; ' manglende indgivelse af momsangivelser; at have påført kreditorerne et betydeligt tab. Kreditortab Der er i konkursboet anmeldt samlede krav på kr. 1.113.954,28, heraf udgør SKAT kr. 1.032.301,47, jf. bilag 6 konkursboets gældbog Kravene ses; på grund af de anmeldelser; der er foretaget i konkurs- boet; i et vist omfang opstået; mens <anonym>Part A</anonym> havde ledelsesansvaret. Ved <anonym>Part A's</anonym> tiltrædelse som direktør burde det have stået ham klart, at selskabet ikke havde nogen mulighed for at genoprette økonomien; 0g sagsøgte burde have undladt fortsættelse af driften udover håbløshedstidspunktet; således at der ikke blev på - draget yderligere gæld i form af tilskrevne renter samt ansatte skatter og afgifter. Herunder er der i <anonym>Part A</anonym> tid som direktør handlet 34 biler fia Tyskland der er videresolgt; uden at der hverken er angivet eller afiegnet salgsmoms; jf. bilag 7, anmel- delse af 18. marts 2016 fra SKAT. Som bilag 8 femlægges skrivelse af 22. marts 2016 fra SKAT til konkursboet med eksempler på 2 handler gennemført af <anonym>Part A</anonym> Det er sale- des ikke korrekt; når det i svarskriftet side 2 anføres; at <anonym>Part A</anonym> ikke har medvirket ved købet og det efterfølgen - de salg af disse biler, Samme forhold gør sig gældende i konkurska - rantænesagen anlagt af <anonym>Vırk 3 ApS</anonym> under konkurs v undertegnede Mirksomhed ? AnS AVirk 3 Ans) mod <anonym>Part A</anonym> under BS SKSo- 621 2016. Som bilag 9 fremlægges kontoudskrift for selskabets bankkonto i Djurslands Bank for 2015. Som det fremgår har det været sparsomt med bevægelser og kurator har ikke kunne fà oplyst pengestrømmene i den periode, hvor <anonym>Part A</anonym> havde ledelses- ansvaret og hvor handlerne med bilerne fra Tyskland blev gennem- ført. Manglende udøvelse af ledelsesbeføjelse og indsættelse som strå - mand Det gøres gældende, at <anonym>Part A</anonym> ikke i til- strækkeligt omfang har iagttaget sine forpligtelser som direktør for selskabet medfør af bl.a selskabsloven. Anparterne i selskabet er afhændet mod betaling af et vederlag til <anonym>Virk. 4 ApS</anonym> kontrolleret af <anonym>Person 3</anonym> der i Retten i Næst- ved den 25.november 2016 har afgivet forklaring omkring dette sel- skabs forhold, jfi. bilag 10. Heraf fremgår det, at der skulle betale et vederlag til <anonym>pS</anonym> for overtagelse af selskabet med henblik på dettes anonymisering og efterfølgende lukning; Ifølge <anonym>Person 3</anonym> blev <anonym>Part A</anonym> indsat som stråmand, side 4 i bilag 10, men har desuagtet gennemført en lang række hand- ler med biler fra Tyskland. Sagens bilag 10 er kendelse 25. november 2016 i en konkurskarantæ- nesag; som konkursboet har anlagt mod den sidst anmeldte direktør; <anonym>Person 2</anonym> og hvor <anonym>Person 2</anonym> og <anonym>Person 3</anonym> der erhvervede anpartere <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> har afgivet forklaring om selskabet. Som det fremgår stemmer deres forklaringer ikke overens med <anonym>Part A</anonym> hvad angår udlevering afbogførings- og regnskabsmateriale Den gæld der er anmeldt i boet er i al væsentlighed pådraget selskabet in- den <anonym>Part A</anonym> fratrådte som direktør. Skifteretten har ved kendelsen af 25. november 2016 pålagt _ <anonym>Person 2</anonym> konkurskarantæne i 3 år vedrørende <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> Kendelsen er kæret til Landsretten. Manglende bogføring Kurator har i forbindelse med bobehandlingen ikke modtaget bogfø- ringsmateriale; hverken fra <anonym>Part A</anonym> eller den senest anmeldte direktør <anonym>Person 2</anonym> Kurator har der- for lagt til grund, at der ikke er udarbejdet bogføringsmateriale for selskabet; siden seneste årsrapport pr. 30.juni 2014. Af denne årsrap- port, jfi. bilag 11 fremgår det at selskabets egenkapital var negativ med kr. 843.057. Kurator bekendt har <anonym>Part A</anonym> ikke gjort be - stræbelser for at overholde bogføringspligten; idet han alene over for kurator har oplyst; at have afleveret dette til <anonym>Person 2</anonym> hvilket ikke stemmer med dennes forklaring Det er dermed kurators opfattelse; at <anonym>Part A</anonym> ikke har opfyldt sin pligt i medfør af selskabslovens $ 118 samt bog; føringslovens $8 6-10 og 12 til at føre bogføring i selskabet; idet ku- rator på trods af opfordringer ikke har modtaget selskabets bogfø- ringsmateriale. Afbetænkning 1525 2011 om konkurskarantæne fremgår det af side 94; Vurderingen af, om der foreligger grofi uforsvarlig forretningsførel- se, bør foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold (i bred forstand). Det drejer sig saledes navnlig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag; laneoptagelse; bogføring; økonomistyring 0g regnskabsaflæggelse 0g om større økonomiske dispositioner med hensyn til virksomhedens drift eller udvikling. I vurderingen kan ogsa indga, om virksomheden generelt har over - holdt sine pligter til angivelse 0g afregning af moms 0g A-skat mv. Den manglende bogføring og det manglende bogføringsmateriale har medført; at konkursboet ikke kan undersøge selskabets pengestrøm- me eller andre økonomiske og faktiske forhold, herunder evt. uret- mæssige udbetalinger eller omstødelige dispositioner. Af- 'betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne fremgår det endvi- dere af side 95: Selv om Konkursrådet således ikke foreslår en sådan detaljeret lovre - gulering af uforsvarlighedsvurderingen, bør det dog stadig kunne indgå i den samlede vurdering; hvis den pågældende feks. i væsent- ligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til angivelse af moms eller A-skat eller gennem længere tid ikke har afregnet moms eller A-skat. Det samme gælder, hvis den 'pågældende på grov måde har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til bogføring; ek- sempelvis ved gennem længere tid slet ikke at bogføre Heri ligger også; at det normalt ikke i sig selv vil kunne begrunde en konkurska - rantæne; hvis virksomheden alene har tilsidesat pligter til bogføring 0g angivelse af moms eller A-skat i den sidste korte periode; før virk- somhedens drifi ophørte; eller før virksomheden blev taget under re- konstruktionsbehandling eller konkursbehandling; Tidligere konkurser <anonym>Part A</anonym> har været registreret som ansvarligt ledelsesmedlem i en række selskaber; der er taget under konkursbe - handling i 2014 0g 2015. Dette bekræftes afudskriften fra Er- hvervsstyrelsen; jfr. bilag 12. Heraf ses det; at <anonym>Part A</anonym> har fratrådt ledelsen i 6 selskaber i denne periode i forbin- delse med konkurser . Følgende fremgår af bemærkninger til konkurskarantænereglerne (i bemærkningeme til 8 157 side 29) i lovforslag nr. 131 af den 30. januar 2013 (min fremhævning); "Vurderingen af; om den pågældende pà grund_ af grofi uforsvarlig forretningsførelse "er uegnet til at deltage i ledelsen af en er - hvervsvirksomhed vil navnlig bero pa karakteren af den groft ufor- svarlige forretningsførelse. Der skal således være tale om, at den pa - gældende har udvist en vis grovhed i forbindelse med den uforsvarli - ge forretningsførelse i lighed med misbrugssituationer. Endvidere kan forholdene vedrørende eventuelle tidligere konhurser indgåi vurderingen af_om den pågældende på grındaferoftuforsvarlie forretningsførelse er uegnet tiLat deltage i_ledelsen afen er hvervsvirksomhed Det er således kurators opfattelse; at <anonym>Part A</anonym> har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse; og at der således er grundlag for at pålægge konkurskarantæne; jf. de ovenfor beskrevne forhold Det er ovennævnte forhold, som ifølge kurator bør medføre; at den tidligere direktør i selskabet; <anonym>Part A</anonym> pålæg- ges konkurskarantæne. Sagsogtes opfordringer Til opfyldelse af opfordringerne i svarskriftet oplyses følgende; Opfordring A: Kurators indstilling til Skifteretten; om at der indle- des konkurskarantænesag er sket ved fiemsendelse af udkast til processkrift uden bilag; hvilket proces - skrift efter Skifterettens afgørelse om at indlede om konkurskarantænesag er fremsendt i uredigeret form sammen med bilagene til berammelse. Opfordring B: Det oplyses; at der er gennemført konkurskarantæ - nesag mod selskabets sidste direktør <anonym>Person 2</anonym> og at der den 25. november 2016 er på- lagt ham 3 års konkurskarantæne; jfir. bilag 10. Opfordring C: Der er ikke rejst omstødelsessager eller erstatnings - sager konkursboet. Opfordring D: Der er ikke fia boets side indgivet meddelelse til politiet efter KL $ 110, stk. 4. Opfordring E: Som bilag 13 og 14 ffemlægges cirkulæreskrivelser 1 samt status 0g redegørelse efter KL $ 125. Opfordring F: Som bilag 6 er fiemlagt konkursboets gældbog Anbringender Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende: at <anonym>Part A</anonym> deltog i ledelsen af sels- kabet senere end et àr før 'fnistdagen, jf. konkurslovens $ 157, stk. 1, at <anonym>Part A</anonym> som registreret direktør i selskabet i forbindelse med overdragelse af et insolvent selskab ikke har overholdt sit ledelsesansvar og har haft en viden om, at kapitalejeren ikke har overholdt sine forpligt - elser henhold til selskabslovens $8 117-118, hvorved der påhviler <anonym>Part A</anonym> et ansvar for a, selskabets overtrædelse afbogføringslovens $$ 6- 10, hvilket kan være strafbart efter straffelovens $ 302, stk. 1, nr. 1,20g 4,jf. $ 125, stk, 1, nr;jf. $ 23, b. manglende afvikling af selskabet på en hensigts - mæssig måde med tab til følge for kreditorerne, herunder statskassen; at <anonym>Part A</anonym> ved sin medvir- ken har udvist en groft uforsvarlig forretningsførel - se, herunder gøres det gældende; at det er en skær- pet omstændighed at der er tale om et stort antal selskaber 0g at <anonym>Part As</anonym> adfærd i forhold til selskabere har et systematisk præg at <anonym>Part A</anonym> ikke har udøvet de efter selskabsloven påkrævede ledelsesbeføjelser; at <anonym>Part A</anonym> ikke har sikret sig bogfø- ringsmateriale; da han tiltrådte som direktør i selskabet og ikke har sikret en forsvarlig opbevaring heraf, hvilket er i strid med bogføringsloven; at det ma have stået <anonym>Part A</anonym> klart; at selskabet var insolvent; da han tiltrådte; og at moms- og skattelovgivningen samt bogføringsloven ikke var over- holdt, at fortsætte virksomhedens drift trods stort kapitaltab, hvor - ved man har fortsat driften ud over håbløshedstidspunktet at han har undladt at rette op herpå, og undladt at fà overblik over selskabets økonomi, kendte kreditorer; vurdere den økonomiske situation 0g træffe foranstaltninger til at imø- degå tab for kreditorerne, at <anonym>Part A</anonym> har importeret biler fia Tyskland og videresolgt disse uden at have til hensigt at afregne salgsmoms heraf;, at ovennævnte forhold udgør en grov uforsvarlig forretnings - førelse, hvorfor <anonym>Part A</anonym> er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed og følge - Jig skal pålægges konkurskarantæne i 3 år. Den_for_sagsøgtebeskikkede advokat hac i sit påstandsdokument anført bLa falgende: SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING: Det kan supplerende oplyses; at sagsøgte ikke har kendt til bankkon- toen og ikke har disponeret over den: Sagsøgte havde forstået; at sels- kabets bankkonto var lukket; men er altsà pà dette punkt blevet snydt af den oprindelig ejerldirektør for selskabet <anonym>Person 4</anonym> Med hensyn til import af biler kan det oplyses; at denne er foretaget af <anonym>Person 1</anonym> som også skulle tage sig af papirarbejdet i for- hold til Skat mv. Det var aftalt; at der kun skulle importeres et par biler i selskabet; og sagsøgte er overrasket over, at der er blevet im- porteret så mange biler, som der tilsyneladende er sket. Det bemærkes; at erhvervelsesmomsen udlignes af købsmomsen og altså ikke selvstændigt giver et tilsvar til Skat. Bortset fra ovenstående har sagsøgte ikke i sin korte periode som di - rektør i selskabet foretaget økonomiske dispositioner; og den øvrige del af gælden stammer fra <anonym>Person 4's</anonym> Jedelsestid. Side14/30 ANBRINGENDER: Omafvisning Detgøresgældende, atdetsagsøgende konkursbo ersluttetvedskif terettenogselskabet/konkursboet erafineldt iErhvervsstyrelsens re gister,ogatkonkursboet dervedharmistetsinrets- parts- ogproce sevne,hvorforsagenskalafvises.Parternes proceshabilitet skalpåses afrettenexofficiofrasagensanlægogtilogmeddenshovedfor handling, ogerdermedikkeenformalitetsindsigelse, somerundergi vetparternes rådighed. Omforholdet tilkonkurslovens §149,hvorefter etendeligtregnskab ogeventueludlodning ivissesituationer kanudskydes tilefterboets slutning, gøres det gældende, atdennebestemmelse alenevedrører forhold, som kan indebære etændretregnskab ellerekstraudlodning. Bestemmelsen skal ses isammenhæng medkapitletsbestemmelser omudlodning, ogbemærkninger tilbestemmelsen (udkastets §145)i betænkning 606/7Is.230handleraleneomsituationer, hvorboetse nerekantilføresyderligere aktiver.Hertilkommer, ateneventuel delvisudsættelse afboetskal“nøje angives” iretsbogen, jf.betænk ning606/71s.230,hvilketikkeersketidettebo,idet derinteteran givetherom iretsbogen vedboetsslutning. Detgøresgældende, atKonkurslovens §149ikkemeddennødvendi gesikkerhed hjemler, atkonkursboet kanviderefører karantænesager efter boets slutning, ogatrettenexofficioskalpåse,atparternehar proceshabilitet. Dommen U.2015.2075H (Memory Card)vedrørernetopensituation, hvorenretssag, der kunnetilføreboetbetydelige ekstra midler, blev fortsat efter boets foreløbige slutning, ogdetvaridennesagmeget klartogtydeligtangivet iretsbogen vedboetsforeløbige slutningden 29.september 2005,atboetsendeligeafslutning afventede denneer statningssag. Detgøresvideregældende, atkonkursloven ikkehjemlerenadgang tilatgenoptage etafsluttetkonkursbo medhenblikpå,at (gen)anlægge enkonkurskarantænesag ellerbemyndige kuratormed tilbagevirkende krafttilatføresagen.Tværtimod erdetiforarbejder neforudsat, atkonkurskarantænesager ikkeanlægges mereendetår efterkonkursens indtræden, medmindre den“karantænetiltalte’ ivæ sentliggradharmodarbejdet kuratorsundersøgelser af,omkonkursk arantæne børanlægges, hvilketikkeersketisagen.Nårboeterslut tet harboetmistetretsevnen, herunder denprocessuelle partsevne, hvorforsagenskalafvisesexofficioafskifteretten. Qverordnet: Overordnet gøres det under denne sag gældende; at Sagsøgte ikke har udvist 'groft uforsvarlig forretningsførelse" , idet det var aftalt;, at <anonym>Person 1</anonym> skulle tage sig af alt papirarbejdet; da sagsøgte ikke har forstand på regnskaber og momslskat. Det gøres videre overord- net gældende; at Sagsøgte ikke kan gøres ansvarlig for handlinger 0g undladelser; som er begået af andre. Det bemærkes, at kurator ikke har godtgjort et ansvarsgrundlag for Sagsøgte for dispositioner, som måtte være foretaget af andre. Qmbeyisforhold: Det gøres gældende; at bevisbyrden fo, at betingelsemne for kon- kurskarantæne er opfyldt "uden rimelig tvivl" , påhviler kurator; 0g at dette bevisbyrdekrav følger af menneskerettighedskonventionens ati- kel 6 krav ti] retfærdig rettergang; da sagen vedrører forbud mod udø- velse af erhverv. Det gøres videre gældende; at konkurskarantænesa - gen skal afgøres på grundlag af de fremlagte beviser; og faktisk vi- den, som skifteretten 0g sagsøger i øvrigt måtte være i besiddelse af, men som ikke er fiemlagt i sagen kan ikke indgå i vurderingen. Dette vil være strid med såvel retsplejelovens bevisumiddelbarhedsprin- cip som kravet om "equality of arms" mellem sagens parter. Qmkoncernforhold: Selskabet blev handlet via <anonym>Hjemmesıde</anonym> tilknyttet <anonym>pS</anonym> og købt af <anonym>pS</anonym> Selskaberne indgår derfor i koncem med sels - kabet <anonym>Virk. 1 ApS</anonym> De 2 sagsøgende konkursboer har under kæresagen for Østre Lands- ret vedrørende en "medtiltalt" om samme selskab anerkendt, at disse 2 selskaber i den af kurator bævdede relevante tidsperiode begge ulti- mativt har været ejet afVirb <anonym>K</anonym> AnG idet det dog bestrides; at dette skulle være afgørende i forhold til bestemmelsen i konkurslovens $ 157, stk. 3, om selskaber i fælles koncem. Det gøres gældende, at der for selskaber i samme koncern kun kan idømmes en samlet konkurskarantæne på maksimalt 3 år, jf. konkurs- lovens $ 157, stk. 3. Det er derfor nødvendigt; at skifteretten præsen - teres for ejerforholdene; da manglende afklaring heraf vil gøre lovbe- stemmelsen illusorisk, hvilket ikke har været hverken det lovforbere - dende udvalg eller Folketingets hensigt med bestemmelsen. Det fastholdes; at koncerbegrebet konkurslovens $ 157, stk 3, er det sædvanlige selskabsretlige koncernbegreb i kapitalselskabsloven Side16/30 ogvurdering herafmånødvendigvis skepåtidspunktet forden “karantænetiltaltes” ledelsestid. Dererabsolutingenholdepunkter for,atdetafgørende skullevære koncemforholdene før —ellerfordensags skyld efter —etledelses medlems ledelsestid. Ligeledes erderikkegrundlag foratgøregæl dende,atkoncembegrebet ikonkurslovens §157, stk. 3skullevære begrænset afpåstande omledelsens hensigter, dadetselskabsretlige koncembegreb erobjektivt, eller begrænset tilkoncemer, hvor der er indbyrdes økonomisk afhængighed mellem selskaberne, dafølgende udtrykkeligt anføres iBetænkning 1525/201 Iomkonkurskarantæne side141: ‘Bestemmelsen gælderdogogsåideformentlig sjældnetilfæl de,hvorflerekoncemforbundne virksomheder går konkurs, udenatderernogenårsagssammenhæng mellemkonkurserne.” Detfastholdes, atkoncembegrebet ikonkurslovens §157,stk.3,skal fortolkes ioverensstemmelse medlovensordlydog detiforarbejder neudtryklceligt anførte. Omtab: Ibetænkning 1525/2011 om konkurskarantæne, understreges det,at fundamentet forenkonkurskarantæne er, atmanvedgroftuforsvarlig forretningsførelse harpåført andre betydelige tab.Detteunderstreges s.83,hvordetbl.a.anføres(minfremhævelse): “Konkursrådet finder,atdereretbehovforatsupplerestraffelo vensregleromrettighedsfrakendelse iforbindelse medendom foretstrafbart forhold medregleromforbud mod fortsater hveiwsmæssig virksomhed, hvis denpågældende gennemgroft uforsvarlig forretningsforelse harpåførtandretab,også selv omderildceunderenstraffesag erførtbevisfor,atdererbegået strafbare forhold.” Detunderbygges yderligere s.101,hvordetbla.anføres (min frem- hævelse) “Påden anden sidekandetanføres,athovedbetingelsen for at pålæggekonkurskarantæne er,atdenpågældende vedgroft uforsvarlig forretningsforelse medkonkurs tilfølgeharpå- fortandrebetydelige tab,ogatenkarantæne uansetdenævnte modhensyn derfor ogsåbøromfatteledelseafdenpågældendes egenpersonligt drevnevirksomhed ogafkommanditselskaber oginteressentskaber, hvoridenpågældende erkomplementar el lerinteressent.” Vestre Landsret har tiltrådt forarbejdernes krav om, at den "karantænetiltalte" skal have påført andre betydelige tab, jf. dels den nedenfor omtalte landsretskendelse af 30. marts 2016 (i materiale - samlingen) , dels kendelsen i FM2O17.91V og UfR2OI7.1028V . Landsretten udtalte i denne sag: "Det er ubestridt; at D; der var eneanpartshaver de to selskaber; har foretaget en sammenblanding af selskabernes økonomi 0g sin egen økonomi, hvilket indebærer en risiko for; at selskaber- nes kreditorer lider tab. Efter de nu foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at D i perioden juni 2014 til konkurserne i juli 2015 fia sin private konto i Nordea betalte selskabskredito- rer med ca; 1,4 mio. kr. Det må videre lægges til grund, at han i perioden fra januar 2015 til juli 2015 samtidig foranledigede; at selskabets debitorer indbetalte ca. 1,3 mio. kr. på kontoen; hvil- ket må anses som uforsvarligt. Det er endvidere ubestridt; at D ikke i selskaberne har bogført de omhandlede transaktioner, men det må efter de foreliggende op - lysninger lægges til grund, at D opbevarede de fakturaer; som han betalte fra sin private konto, forsvarligt, ligesom det er mu- ligt at identificere de indbetalinger; der er foretaget af selskabets debitorer pà hans konto. På denne baggrund finder landsretten; at der ikke er fuldt til- strækkeligt grundlag for at anse forholdet for så groft, at D frem- over vil være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk - somhed, og der er derfor heller ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge ham konkurskarantæne. Landsretten tager derfor D's påstand om fiifindelse til følge:' Landsrettens kendelse er således udtryk for, at uforsvarlige forhold ikke er tilstrækkelig til idømmelse af konkurskarantæne; hvis de u- forsvarlige forhold ikke har medført tab for kreditorerne: Der €r enighed mellem partere om, at kreditorerne bortset fra vedrørende bil-importen ikke har lidt tab i sagsøgtes korte ledel- sestid bortset fra påløbne renter, og mulige foreløbige ansættelser; som sagsøger kunne have elimineret ved efterangivelse. Det mulige tab i sagsøgtes indirekte ejertid er bagatelagtige og kan ikke begrunde konkurskarantæne. Med hensyn til tab vedrørende bilimporten gøres det gældende; at sagsøgte var sikker på at der kun ville blive importeret et par biler i selskabet; og at det var afalt at <anonym>Person 1</anonym> ville tage sig af pa- Side18/30 pirarbejdet ogbetaleenhversit. Detbestrides, atdeterselveafsigelsen afkonkursdekret, somforår- sagertabforkreditoreme, idetkreditoremes taberforårsaget vedde tab,somselskabet måttehavelidt førdekretets afsigelse. Disseer— bortset vedrørende bilimporten —alleopståetførsagsøgte tidisels kabet. Detgøresgældende, atdetstårallekreditorer fritforatindgivekon kursbegæring modselskabet, hvis man mener, atkonkursbetingelser neeropfvldt,ogejerskiftet ogledelsesskiftet medfører ingenændring heri,ogatkreditorerne, herunder Skat,iselskaber, som ikke harhk vidernoktilselvatkunnestille sikkerheden forkonkursbehandling, ikkestillesringere,vedatkonkursbegæring ellertvangsopløsnings begæring indgivesmodselskabet veddetssenereledelseendmod selskabet ved detstidligereledelse. Om“groftuforsvarlig forretninsførelse”. Konkurskarantæne forudsætter megetgrove forhold, hvilketunder streges også iBetænkning 1525/201 1omkonkurskarantæne, hvor detside93fb1.a.anføres (min fremhævelse): “Blandtandet under hensyntildealvorlige betænkeligheder, der tidligereharværetanført(jf.kapitel3,afsnit1),ogatdet som anførtikommissoriet måkrævemegetstærkegrundeatforbyde enpersonatdrivelovligerhvervsvirksomhed, erdetefteren samletvurdering Konkursrådets opfattelse, atkonkurskarantæne kunbøranvendes itilfælde,derbådeiobjektivogsubjektiv henseende kanbetegnes somgroveogharkarakterafmisbrugaf reglerne. Somnærmere beskrevet idetfolgende erdertale omforhold, hvor gerningsindholdet ienstraffelovsbestem melse(imodsætning tilensærlovsbestemmelse) typiskob jektivtvilvære realiseret, oghvordenpågældende vilhave udvistgrovuagtsomhed. Sagsøgte harikkeudvistsådanneforhold,ogkurator,somharbevis byrden,harikkeførtbevisherfor. Vestre Landsret hari2kendelser fortolketbegrebet “groftuforsvarlig fonetningsførelse” irelationtilselskaber, hvorenafriklingsledelse erindtrådtpåettidspunkt, hvorselskabet varudenoverlevelsesmu ligheder. IVestreLandsrets kendelseaf30.marts2016(imaterialesamlingen) vardirektøren indtrådt iledelsenden28.november 2013, påhvilket tidspunktet selskabet ifølgekurator“varoplagtinsolvent”. Direktøren Side19/30 mødteiskifteretten den26.februar2014ogforklarede bl.a.,athan iklcehavdenogetkendskab tilselskabet, athanmente,atdetvar uden aktiver,athan ikke havdekendskab tilbiler,somvarregistreret i selskabet, ogathanmente,atderikkevardriftiselskabet, da tiltråd tesomdirektør. Det anføres iskifterettens kendelse, atdirektøren fra 2001harværetbestyrelses- ellerdirektionsmedlem i34selskaber, dereropløst,herafer20erklæretkonkurs. Landsretten lagdetilgrund,athan “reelt ikkeledelsesmæssigt foretog signoget ideCa.3måneder, hanvardirektørforselskabet,” førdet gikkonkurs. Landsretten udtalte videre: “Detersåledesikkebevidst,atderidenperiode,hvorDvardi rektør,blevforetaget dispositioner, sommedførte væsentlige yderligere tabfor kreditoreme, ogdeterhellerikkebevidst, at D direkteellerindirekte medvirkede tiloverførslen den27.novem ber2013af29.882,80 kr.fraselskabets kontotildetfirma,som Dvar ansat i. Efterdetanførteerdetefterensamletvurdering ikkebevidst,at D’sforretningsførelse kanansesforgroftuforsvarlig. Landsret tentagerderforD’sfrifindelsespåstand tilfølge.” VestreLandsrets kendelse af15.februar2016(imatedalesamlingen) vedrørte eni[andetsskifteretter i25årkendtdirektør. Detfremgår, atDhavde været ledelse iover200selskaber, somgikkonkurseller blevtvangsopløst efterenanalogiafkonkurslovens §143,ogdette måttebevismæssigt læggestilgrund,athanindtrådte somaMklings ledelsepåettidspunkt, hvor selskabet varhåbløstinsolvent. Trods dettesketederihansledelsestid kontanthævninger på145.000 ile delsespedoden udendokurnenterende bilag,ogbogføring ogskat teindberetninger manglede iledelsesperioden. Landsretten udtalte bl.a.: “DetfremgårafSKATS’s mailaf2.december 2014tilkurator forXApSunderkonkurs, atdeterSKAT‘svurdering, atXApS indtilden31.december 2012har fortaget korrektafregning af moms,A-skatm.v., men atder efter dettetidspunkt erproblemer medselskabets afregninger. Dettiltrædes, atdetefterdetisagenforeliggende målæggestil grund,at Diforbindelse medetmødeden16.januar2014med XApS’daværende direktør Lindvilligede iatindtræde somdi rektøriXApSistedetforL.Herefter registrerede Erhvervssty relsenden28.januar2014,atDvarindtrådtden24.januar2014 somselskabets administrerende direktør. Den14.marts2014re gistrerede Erhvervsstyrelsen, atDden25.februar2014varud trådt af direktionen. Da D indtrådte som direktør, indestod der 110.385,63 kr. på selskabets bankkonto; og den fiatrådte direktør L var den eneste; der havde fuldmagt til at hæve på kontoen: I Ds direktørperiode blev der både indsat og hævet penge på kontoen, herunder hævet 145.000 kr. fia pengeautomater til udokumenterede formål. D sikrede sig ikke kontrol med udbetalinger fra selskabets bank - konto, ligesom han i sin direktørperiode ikke sikrede; at selska- bets regnskabsmateriale var til stedet; og at der skete korrekt bogføringer samt indberetninger til SKAT. Uanset at D over en længere årrække har været registreret kor - tere 0g længere perioder som direktør i et større antal selskaber; og at han som direktør i X ApS ikke opfylder sine forpligtelser; finder landsretten; henset til D's korte direktørperiode i X ApS, og til at han selv tog initiativ til og sikrede registrering af sin fra- trædelse som direktør; ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at D er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk- somhed pà grund af groft uforsvarlig forretningsførelse; jfi. kon - kurslovens $ 157. Landsretten tager derfor D's påstand om frifindelse til følge" Kendelsen er kort refereret i FM2016.124V Det gøres gældende; at sagsøgte ikke har udøvet "eroft uforsvarlig If selskabsledelse" , da det var aftalt; at der kun skulle importeres et par biler; og idet sagsøgte havde tiltro til, at <anonym>Person 1</anonym> ville sørge for al papirarbejdet 0g, at alt blev betalt; 0g at tabene hvis der alene var importeret et par biler ikke ville være store nok til at begrunde konkurskarantæne; jf. ovennævnte kendelse. Det er grebet ud afluften; at sagsøgte skulle medvirke til at "sløre forholdene" . Ledelsesforholdene er offentligt registreret i Er- hvervsstyrelsen; og "sløres" ikke ved et efterfølgende skifte i den re - gistrerede ledelse. Sagsøgte har ikke medvirket til at vanskeliggøre afdækning af omstødelige dispositioner 0g strafbare forhold. Skulle sådanne forhold være foretaget af den oprindelige ledelse i selskabet må ansvaret herfor rettes mod dem og ikke sagsøgte. Det cr ligeledes grebet ud af luften; at direktørskiftet skulle have "trukket tiden ud 11 indtil konkursen; Der er intet bevis ført for, at overdragelsen af selskabet og indsættelsen af en anden direktør har forsinket selskabets konkurs; det kan lige så godt have fremskyndet konkursen i forhold til, at det hidtidige Iedelse havde fortsat; men det vides ikke; da der ikke er ført noget bevis fol, hvad den tidligere ejer Side21/30 ogledelseville have gjortsomalternativ tiloverdragelse afselskabet. Deteråbenbart forkert,nårsagsøger hævder, atdirektørskiftet og “afriklingsformen” har påført kreditorerne tab,databeneikkeerop ståetherved. Kurator angiver iprocesskriftet, atbogfødngen ogregnskabsmateria leter“mangelftildt ogutilstrækkeligt”, menanførerstraksherefter, at bogføringsmaterialet ikkeforefindes, hvilketerselvmodsigende. Detgøresgældende, atbetingelserne foratifaldekonkurskarantæne erlangtstrengere endbetingelserne foratifaldeerstatningsansvar el leromstødelseskrav, menlempeligere endforatifalde strafansvar, og atdetikkeerkravforatundgåkonkurskarantæne, atmanharopført som100%bonuspaterdirektør. Foratkonkurskarantæne erdet ikke tilstrækkeligt, atderersketetregelbrud, eller derertaleom “uforsvarlig forretningsførelse”. Forretningsførelsen skalvære“groft uforsvarlig” foratkunnebegrunde konkurskarantæne, og det “groft uforsvarlige” forhold skalherudover have forårsaget betydelig tabog gøredenpågældende uegnettilatsiddeiledelsenafetselskab. Det gøres videregældende, atsagsøgte ikkeeransvarlig for,atim portenafbilerfraTyskland medefterfølgende salgafdisseiDan mark,fikdetomfangdenfik,dadetvaristridmeddetaftalte. Det gøres videregældende, aterhvervelsesmomsen vedimportfra Tyskland ogkøbsmomsen forsammeudlignerhinanden, jf.atdeti Bilag4anføres:“Beløbet gårdermed inul,ogharikkenogenøkono miskindvirkning påmomstilsvaret.”, hvorfordetermeningsløst — somikuratorsprocesskrift —attaleommanglende betalingafer hvervelsesmomsen, dadernetop ikke skalafregnes moms iDanmark tilSkatianledning aferhvervelsen iTyskland, idetkobsmomsen ud- lignererhvervelsesmomsen. Dererfasterstatningsretlig praksisfor,atennyselskabsledelse må sættesigistolenogfåkendskab tilforholdene, førdeeventuelt kan ifaldeetundladelsesansvar fordispositioner iselskaberne, ogdette gælderogsåiforholdtilkonkurskarantæne, ogatSagsøgtes direktør- tidlangt fraersålænge,atkarantæneansvar kan ifaldes forhandlin ger,somsagsøgte ikkeselvharforetaget sig,jf.bl.a.VestreLands retskendelseaf15.februar2016. Detbestrides, atsagsøgte, somhævdetafkurator, skulle have haft konkret viden ogønskeomatopnåmoms-ogskatteunddragelse, hvilkethellerikkeerdokumenteret afkurator, atsagsøgte skulle væ reansvarlig for “retsbrud”, atdetforhold,atsagsøgtemåtteværemis brugtafandreiforbindelse medenhævdetimportafbilerfraTysk Side22/30 land,kanbegrunde enkonkurskarantæne forsagsøgte, ogatdeter selveafsigelsen afkonkursdekret, somforårsager tabforkreditorer ne,idetkreditoremes taberforårsaget veddetab,somselskabetmåt tehavelidt førdekretets afsigelse, hvorafstørstedelen ikkeerlidti sagsøgtes ledelsestid. Sagsøgte kaniklcegøresansvarlig forSkatsdårligerestancekontrol oginddrivelsesindsats, idetansvaretforoffentlige restancer alenepå hvilerSkatogdenledelse,somkonkretmåttehave opbygget restan centilSkat,ogsagsøgte erikkeansvarlig foromstødelige ellererstat ningspådragende forhold. Detafkurator hævdede kollektive ansvarforandreledelsespersoners handlinger ogundladelser har ingensomhelststøtteikonkurskaran tænereglemes forarbejder, idetethvertledelsesmedlem aleneeran svarligforegnehandlinger ogundladelser, ogsagsøgtes forpligtelser strækker sigikkevidere,endatværeansvarlig for selvathandlefor svarligt,herunder ved som sket,atlæggeselskabets aktivitet “død”, såkreditoremes stillingikkeforringes underhans virke som direktør. Sagsøgte harikkeudvist“groftuforsvarlig forretningsførelse”. Detgøresgældende, atdetstårallekreditorer fritforatindgivekon kursbegæring modselskabet, hvis man mener, atkonkursbetingelser ne eropfyldt,ogejerskiftet ogledelsesskiftet medfører ingenændring heri,ogatkreditoreme, herunder Skat,vedrørende selskaber, somik keharlikvidernoktilselvatkunnestillesikkerheden forkonkursbe handling, ikke 11stillesringere,vedatkonkursbegæring eller tvangsopløsningsbegædng indgivesmodselskabet veddets senere le delseendmodselskabet veddetstidligereledelse. Omfortsatdriftefteruforsvarlihedstidspunktet: Betænkning 1525/2011 omkonkurskarantæne omtalerfortsatdrift medbetydelige tabtilfølgeefteruforsvarlighedstidspunktet. Side97 anføres(minfremhævelser): “Groftuforsvarlig forretningsførelse kanogsåbeståiatfortsæt tevirksomhedens drift,selvomdenpågældende måtteindse, atenvidereførelse af driftenvillemedføre betydelige tab. I praksisvildettekunnehave selvstændig betydning f.eks.itilfæl de,hvor virksomhedens bankforbindelse opsigerellerivæsent liggradindskrænker virksomhedens hidtidige kreditfaciliteter. I ensådansituation vildetkunnevære groft uforsvarligt atpådra gevirksomheden yderligere væsentlige gældsforpligtelser under enfortsættelse afdriften,udenatderforinden ersikretvirksom hedennybanlcfinansiering ellerandetkapitalberedskab. Ifor holdtilspørgsmålet omkonkurskarantæne børdetiensådansi tuation ikke tillægges væsentlig betydning; om der kan påvises et tab sammenlignet med, at virksomhedens drift var blevet ind- stillet på det tidspunkt; hvor banken opsagde kreditten. Det bør i givet fald være tilstrækkeligt til at anse videreførelsen af virk- somhedens drift for groft uforsvarlig forretningsførelse, at virk- somheden under den fortsatte drift har pådraget sig yderligere væsentlige gældsforpligtelser:. t Sagsøgte var overbevist om, at <anonym>Person 1</anonym> som aftalt ville tage sig af papirarbejde og sørge for; at alt blev betalt, hvorfor sagsøgte ikke måtte have indset; at den begrænsede bilimport; som var aftalt, ville påføre andre betydelige tab. Det gøres tværtimod gældende; at det er forsvarligt; at lægge selska- bets aktivitet "død" , så selskabets og kreditorernes stilling ikke for - ringes, hvilket er, hvad sagsøgte har søgt at gøre med selskabet. Qm andre personers handlingec: Sagsøgte har ikke haft ledelsesfiunktioner i selskabet bortset fra i den periode; hvor han har været registreret direktør, hvilket er ubestridt. Det bestrides, at tabene; som lidt under den tidligere ledelses ledelse af selskabet , har en karakter; som kan begrunde konkurskarantæne; da det 1 mangel af dokumentation for det modsatte må antages at være tale om tab ved almindelig forretningsdrift eller forret - ningsmæssig udygtighed, at Sagsøgte kan gøres ansvarlig for handlinger og undladelser; som måtte være begået af og måtte være ansvarspådragende for andre end ham; herunder ved misbrug af Sagsøgte; at Sagsøgte er ansvarlig for tab for selskabet og dets kreditorer; som €r opstået før han tiltrådte som direktør for selskabet;, at Sagsøgte har pligt til at rette op på handlinger og undladelser; som er begået af den tidligere ledelse for selskabet før hans ti] - træden som direktør; at en direktør for et selskab har pligt ti] "af egen lomme" at betale et selskabs gæld opstået før tiltræden som direktør, at en direktør for et selskab har pligt til "af egen lomme" at betale sikkerhedsstillelsen ved en egenbegæring hvis selskabet pà tids- punktet for direktørs tiltræden ikke har likvider nok til selv at Side24/30 kunnestillesikkerheden forkonkursbehandling, og atkreditorer, herunder staten,vedrørende selskaber, somikkehar likvidernoktilselvatkunnestillesikkerheden forkonkursbe handling, stillesringere,vedatkonkursbegæring ellertvangsop løsningsbegæring indgivesmodselskabet veddirektørSagsøgte endvedatdenne indgives modselskabet ved detstidligerele delse. Selskabsretlige forpliRtelser m.v.: Kapitalselskabslovens §118,stk.2,omatsikre selskabets kapitalbe redskabernyiforholdtildentidligereaktieselskabslov. Idespeciel lebemærkninger tildennebestemmelse henvises dertilbemærknin gernetillovforslagets §115,nr.5.§115vedrørerdirektebestyrel sensforpligtelser. Afdespeciellebemærkninger til§115,nr.5frem gårbla.: “Derermeddenændrede formulering afbestemmelsen i forholdtildegældende reglerikketilsigtetenskærpelse af deneksisterende retstilstand forsåvidtangårledelsensan svaroverforkreditorerne itilfældeafselskabets konkurs. Derertaleomenpræcisering af,hvaddetindebærer, nårledels enskalpåse,atkapitalberedskabet tilenhvertiderforsvarligt. Dengældende bestemmelse iaktieselskabsioven tagerikkestil lingtil,hvilken handlepligt derpåhvilerbestyrelsen, nårder konstateres ændringer ikapitalselskabets økonomiske forhold, ogdenforeslåede bestemmelse kanikkeantagesatføretilet genereltskærpetansvarforkapitalselskabets kapitalisering. Forsåvidtangårledelsesansvaret, kanbestyrelsen alenepå læggeseterstatningsansvar, hvisderforeligger enerstat ningspådragende adfærd,hvilketbedømmes efterculpanor men. Deterbåde ledelsens retogpligtatvidereføre etselskab ifinan sielkriseogforsøgeatovervinde denne,menledelsenmå ikke pådrage selskabetyderligere forpligtelser, somdetrealistisk ikkekandække.Ledelsens ansvarforselskabets forsvarlige ka pitalberedskab indebærer ogsåetansvarfordriftenogdermeden pligttilatstandsedetsvirksomhed, nårenforsvarlig videre førelseikkelængereermulig.” Detgøresgældende, atdetcentraleer,atsagsøgte vedkøbetafsels kabet sikrede sig,atselskabets økonomiske virksomhed varstandset “lagtdød”,således,atselskabets ogkreditorernes forholdikke blev forringet vedpådragelse afyderligere gæld,idetsagsøgte havdetiltro Side25/30 til,atimporten afbileriklcevillemedføretabfornogen,jf.detoven foranførte. Medhensyntileventuelle foreløbige fastsættelser efterdenmoms pligtigedriftophørte,gøresdetgældende, atkuratorersåvelberetti gettilsomafhensyntilboet forpligtet til,atindgive 0-angivelser til Skat således, atfiktivgældelimineres. Kurator kan ikkevedatundla deateliminere fiktiv gældskabeetgrundlag forenellersuberettiget konkurskarantæne. Ombogføringoregnskabsmateriale: Detbestrides, atenkuratorer“enoffentligmyndighed”, jf.bogfø ringslovens §15. Bogføringslovens §13harfølgende ordlyd: §13.Ophørerbogfødngspligten, skal densenest fungerende le delsesørgefor,atregnskabsmaterialet fortsatopbevares iover ensstemmelse meddennelov.Opløsesenvirksomhed vedskif terettensmellemkomst, kanskifteretten beslutte, atandreend densenestfungerende ledelseskalopbevare regnskabsmateria let. Stk.2.Iandretilfælde hvor ledelsenfratræder, skalmedlemmer neafdenfratrædende ledelsesikre,atregnskabsmaterialet for perioden fremtilfratrædelsestidspunktet bliveropbevaret iover ensstemmelse meddennelov.Nårennyledelse afløser enfra trædende ledelse, skalmedlemmerne afdennevideregive regn skabsmaterialet tilden nyledelse. Detfremgårsåledes,atdenoprindelige ledelseførsagsøgte efter bogføringslovens §13,stk.2,I.pkt.har pligt tilsikkertatopbevare regnskabsmaterialet. Detfremgårvidere,atdenoprindelige ledelse førsagsøgte efter bogføringslovens §13,stk.2,2.pkt.har pligt tilat videregive regnskabsmaterialet tildennyledelse. Detgøresgældende, atdetforhold,atdenoprindelige ledelseikkeharoverdraget regn skabsmatedalet tilden nyedirektør,jf.bogføringslovens §13, stk.2, 2.pkt.,kan ikkebegrunde enkonkurskarantæne forsag søgte,menmåskefordenoprindelige ledelse, atdetforhold,atregnskabsmaterialet ikkeerblevetudleveret til kuratorikkeudgørenovertrædelse afbogføringsloven, derkan efteromstændighederne aleneværetaleomenovertrædelse af konkurslovens §105,jf.§100omatmeddelekuratoroplysnin Side26/30 ger, atkonkurskarantæneregleme erbegrænset tilgroftuforsvarlig for retningsførelse” somleder,dvs,indtilkonkursen. Detunderstre ges,atdegrundige forarbejder ibetænkningen oglovforslaget iklceindeholder holdepunkter for,atenfratrådtledersforholdef terkonkursen, herunder manglende opfyldelse afoplysnings- pligtenefterkonkurslovens §105,jf.§100,skulle kunne be grundekonkurskarantæne. Detlovforberedende udvalghavde deltagelse af2aflandetsfremmeste kuratorer ogmed anerkendte eksperter fraDommerforeningen ogDommerfiald mægtigforeningen, sâhvisdethavdeværet meningen, atmang lendeopfyldelse efterkonkursen afoplysningspligten tilkurator skullekunnebegrunde konkurskarantæne, havde udvalgetdrøf tetdetteogaffattetenbestemmelse herom,og atefterkonkursen erdenfratrådte ledelse ikkelængerepersonelt omfattetafkonkurskarantæneregleme, dahan ikkelængereer leder,ogmaterielt erderikketaleom“fonetningsførelse0. Attidligereledelsesmanglende opfyldelse afoplysningspligten efter konkurslovens §105,jf.§100,ikkebegrunder konkurskarantæne, er fastslået iretspraksis, herunderøstreLandsrets kendelse trykti FM2OI6.590,hvorregnskabsmateriale ikkevar udleveret tilkurator. Detbestrides somudokumenteret, atsagsøgtehartilsidesatbogfø ringspligten oggodbogføringsskik mv.ellerstraffelovens §302ipe riodenhvorsagsøgte har udgjort selskabets ledelse,daposteringeme, somsagsøgte eransvarlige for,ogsomskulle bogføres, erfa, atder foretselskab som dette iklceerpligttildaglig bogføring, ogatet mindreantalubogforte posteringer ikkeindebærer enstraffiarover trædelseafhverkenstraffelovens §302ellerbogføringsloven. Sag søgteerderforhverken skyldig iovertrædelse afstraffelovens §302 eller bogføringsloven, somkuratorhargjortgældende menikkedo kumenteret. Tilsvarende ersagsøgte ikkeskyldig iovertrædelse af straffelovens §125,stk.1,nr.2,jf.§23,ogdetbestrides, atdefak tiskeomstændigheder, somhævdes iprocesskriftet, kankvalificeres somenstrafbarovertrædelse heraf. Detbestrides, atendirektørforetselskabhar pligt tilatbogføretran saktioner ietselskab,førbilagsmaterialet modtages fradentidligere ledelse,atendirektørforetselskabharpligttilatudarbejde års- regnskaber foretselskabfør sintiltræden somdirektør, ogatderfor deberørte selskabers vedkommende gælderpligttildagligbogføring. Detgøresgældende, atpligtentilsikkeropbevaring afbogføringsma terialefradenfratrådte ledelses periodeførstindtræder forennyle delse, når den nye ledelse modtager materialet fra den fratrådte le- delse; at enhver ledelse er ansvarlig for dens handlinger og undladels- er i den pågældende ledelsestid, og at en senere tiltrådt ledelse ikke kan gøres kollektivt ansvarligt for en tidligere ledelses handlinger og undladelser. Om egnethed_rimeliched ogyariched: Det bestrides, at sagsøgte er uegnet til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed, og at det under hensyn til den pågældendes hand- lemåde 0g omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne. Det gøres tværtimod gældende; at sagsøgte nu har lært; at han skal passe på ikke at blive misbrugt; og at han fremover ikke vil deltage i selskabers ledelse. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende; at en even- tuel konkurskarantæne i givet fald må fastsættes for en kortere perio- de end 3 år ud fra rimeligheds- og proportionalitetshensyn; herunder tiden; som er gået siden konkursens indtræden; hvorved der henvises til praksis i materialesamlingen om reduktion til 2 eller 1 år. Der blev afsagt Kendelse For så vidt angår <anonym>Part A S</anonym> påstand om afvisning be- mærkes, at det af side 134 i betænkning 1525 (2011) om konkurskarantæne og ef bemærkningemne til $ 157 i lovforslaget om konkurskarantæne (lovforslag nr, 131 af30. januar 2013,jf. side 27) fremgår; %t det er en for- udsætning, at kurators begæring om konkurskarantæne fremsættes under konkursboets behandling Denne sag er anlagt af kurator, inden konkursboet er afsluttet, 0g da det er uden betydning; at boet blev afsluttet; inden der blev truffet afgørelse om konkurskarantæne; tages afvisningspåstanden ikke til følge. <anonym>Parı A</anonym> var direktør i selskabet fra den 20.januar 2015 til den 21.oktober 2015 og deltog således i selskabets ledelse i den re- levante periode; som er senere end 1 år før fiistdagen den 20. januar 2016, jf, konkurslovens $ 157, stk. 1. <anonym>Part A</anonym> har forklaret at han som direktør i selskabet skulle stå for post og formentlig skulle møde i skifteretten på et tidspunkt. Skifteretten lægger efter bevisførelsen til grund, at selskabet som en række andre selskaber, herunder <anonym>Virk 3 ApS</anonym> (jf. BS SKSo-621 2016), har hen- vendt sig til en professionelt "afviklingsvirksomhed' som har sørget for "anonymisering" af selskabet, bl.a. således at det kunne blive tvangsopløst under et nyt navn og med en ny direktør; 0g at den nye direktørs opgave i hovedsagen har været at møde i skifteretten. <anonym>Part As</anonym> virke som direktør må derfor betragtes som en stråmandskonstruktion eller lignende. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at <anonym>Part A</anonym> som direktør undlod at sikre; at selskabet overholdt sine forpligtelser over for SKAT, og at han undlod at sikre; at selskabet havde det tilstrækkeli - ge kapitalberedskab . På denne baggrund blev der stiftet en betydelig gæld til SKAT. Desuden lægges det til grund, at <anonym>Part A</anonym> ik- ke har sikret sig at lovgivningens krav til bogføring blev overholdt. Retten bemærker; at der ikke er afleveret bilagsmaterialelbogføring til kurator; og at <anonym>Part A</anonym> ikke synes at have gjort noget for at skaffe det til veje til kurator. Retten lægger til grund, at der i perioden; hvor <anonym>Part A</anonym> var direktør i selskabet; blev importeret 34 biler gennem selskabet, uden at der er angivet eller afregnet salgsmoms. Der er i konkursboet an- meldt krav for 1.113.954,28 kI , hvoraf SKAT's krav udgør 1.032.301,47 kr, Af SKAT's krav vedrører 931.000 kr. yderligere momstilsvar i 1. 0g 2. kvar - tal i 2015. Efter bevisførelsen lægges det mod <anonym>Part A</anonym> forklaring til grund, at han havde kendskab til importen afbilerne. Ret- ten har i denne forbindelse blandt andet lagt vægt på, at <anonym>Part A</anonym> har forklaret; at han havde talt med <anonym>Person 1</anonym> om im- port afbiler; og på at oplysningerne om; $t han ikke har skrevet under på en erklæring vedrørende importen; og at han ikke husker, om han har skrevet under på fuldmagten til <anonym>Person 1</anonym> først er fremkommet under den mundtlige forhandling; Retten finder desuden; at driften er fortsat ud over håbløshedstidspunktet, hvor <anonym>Part A</anonym> burde have indset; at en fortsat drift ville medføre betydelige tab for særligt SKAT. På dette grundlag, og da <anonym>Part A</anonym> tidligere har været involveret i ledelsen af en række selskaber; der er taget under konkursbe - handling i 2014 0g 2015,finder retten, at <anonym>Part A</anonym> har udøvet groft uforsvarlig fonretningsførelse; og at han er uegnet til at del- tage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed , jf. konkurslovens $ 157, stk. 1, hvorfor 'påstanden om konkurskarantæne tages til følge. Herefter; og under hensyn ti] <anonym>Part As</anonym> handlemåde 0g omstændighedere i øvrigt; finder retten; at det er rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens $ 157, stk. 1 og 2 Da selskabet <anonym>pS</anonym> alene er indtrådt som ejer af det sagsøgende selskab med henblik på afvikling; finder retten at selskabere ikke er omfattet af koncernbegrebet konkurslovens $ 157, stk 3. Da konkursdekretet blev afsagt den 26. februar 2016, nedsætter retten efter omstændighedere karantæneperioden til 2 år, jf:. konkurslovens $ 158, stk. 1. Den pålagte karantæne regnes fra det tidspunkt, hvor kendelsen er ende- lig De pålagte konkurskarantæner i denne sag og i sagen BS SKSo-621/ 2016 ( <anonym>Virk. 3 ApS</anonym> under konkurs mod <anonym>Part A</anonym> løber i forlængelse af hinanden. Efter resultatet skal <anonym>Part A</anonym> betale sagens omkost- ninger, jf. konkurslovens $ 165, stk. 1 og 2 Beløbet er fastsat under hensyn til sagens omfang hovedforhandlingens varighed; og til at sagen er behand- let sammen med sagen BS SKSo-621/2016 <anonym>Vırk 3 ApS</anonym> under konkurs mod <anonym>Part A</anonym> Derfor bestemmes: <anonym>Fdrl A</anonym> pålægges konkurskarantæne i 2 år fra kærefristens udløb; 0g må således ikke i denne periode deltage i le- delsen af en virksomhed eller drive virksomhed, hvor han ikke hæfter per- sonligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. De pålagte konkursk - arantæner i denne sag og i sagen BS SKSo-621/2016 <anonym>Virk 3 ApS</anonym> under konkurs mod <anonym>Parı A</anonym> løber i forlængelse af hinan- den. Idet tilfælde en tidligere pålagt konkurskarantæne endnu ikke er udløbet, lø- ber konkurskarantænen fia udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne og udløber senest 10 år efter den oprindelige afgørelse. <anonym>Part A</anonym> skal inden 14 dage betale 37.500 kr. til statskassen ti] dækning af omkostningerne ved sagen. <anonym>Dommer 2</anonym> Skifteretten tilkendte kurator, advokat René Rasmussen; et salær på 15.000 kr. med tillæg af moms; i alt 18.750 kI., for sit arbejde med sagen. Beløbet betales foreløbigt af statskassen medfør af konkurslovens $ 166 og endeligt af <anonym>Part A</anonym> jf: kendelsen ovenfor. Skifteretten tilkendte den for <anonym>Part A</anonym> beskikkede advokat, advokat Carsten Bo Nielsen et salær på 15.000 kr. med tillæg af moms, i alt 18.750 kI., som udredes foreløbigt af statskassen og endeligt af <anonym>Part A</anonym> jf. kendelsen ovenfor. Sagen sluttet:. Retten hævet. <anonym>Dommer 2</anonym>	58,276	62,575
3692	Sag om konkurskarantæne	Appelleret	Civilsag	Retten i Næstved	BS-621/2016-NAE	Konkurskarantæne	1. instans	448/22	Konkurs og insolvens; Skat;			Nej	Nej	Nej			RETTEN NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 29 juni 2017 kJ. 14,00 blev tetten sat pà dommerkontonet af nammoy Der ` blev foretaget i offcntligt retsmøde sag nr. BS SKSo-621/2016: undcr konkurs vaurator advokat René Rasmusscn 4200 Slagelse mod Kendelse sag om konkurskarantene undcr konkurs ved kuratorz advokat Rene Rasmussen; bar nedlagt påstand om, at pålægges konkurskarantenc i 3 &r regnet fra det tidspunkt, bvor kendelsen er endelig Part 4 subsidiært Tnflindelsc 0g mere subsidiært Fifindelse mod pålæggelse af konkurskarantæne i en kortcre periode end 3 år, Dcr cr ikke medtaget en fuldstændig sagsbeskrivelse; idet der benvises til de ficmlagte proccsskrifter og bilag samt ti] forklaring; som gengives nedenfor, Ikortbed anføres følgende: Skifteretten Næstved afsagde den 25, november 2015 konkursdekret over selskabet pà baggrund af Erhvervsstyrelsens anmodning af 23. oktober 2015 om tvangsopløsning- indträdte i sclskabets direktion den I2. juli 2015 0g fratrådte som direktør den 15. september 2015 i forbindclse med, at _ ge- nindträdte som direktør. Selskabet blev stifitet den 12. novemnber 2013,0g der er aldrig indleverct regnskaber for sclskabet. under konkurs, konkurs ved kurator , advokat Rene Rasmusscn; ved kendelse &f 25. novem- ber 2016 pålegt konkurskarantænc j 3 àr. forklare - de under sagcn bl.a. følgende: Om bar bun forklarct at ban i første omgang bar overtaget fra Porson var derfor svær at f fat i da ban ville rykke for regnskabsmateriale Så ville Person dct blev i stedct overtaget af , der var dircktør i cn kort periode; 0g sà tog det tilbage. Forespurgt bvorfor han nu gcme ville være ditektør har han forklaret, at det nok €r der har siddet med "store vådc hundcøjne" og spurgt: "Kan du ikke 1age det?" . Der cr ikke udøvct økonomisk aktivitet i selskabct, mens han har været direktøc. Han er bellcr ikke vidende om andre, der bar udøvet nogen aktivitet. Person 3 bl.a følgende: var moderselskab Lil de andrc to sclskaber, og derved var de tre selskaber koncemnforbundne allerede da hans selskab overtog dem. Hans selskab har modtagct en negativ købesum, som ban ikke vil oplyse om; Dcr er ikke foregået noget i dette sclskab bellcr; 0g dcr er ikke andre, dcr har udøvet ledelsc; mens har været direktør. Hvis der er foretaget dispositioner er han ikke vidcnde om hvem der har forctaget dem. Det eri bvcrt fald ikke ham. Konkurssagen vedrørende selskabet er afsluttet efter konkurslovens $ 143 den 27. juni 2016, og skifteretten i Næstved har ved erklæring af 22. novem- ber 2016 vedrørende bLa under konkurs meddelt følgende: Skifteretten kan herved bekræfte, a skifteretten i forbindelse med bc- rammelsen af dc afsluttende skiftesamlinger har bemyndiget kurator til at fortsætte anlagte sager om konkurskarantæne. Det var på forcanledning &f skiftcretten; at sagere blev afsluttet selv om der verserede sager om konkurskarantænc, i det det efter Højeste- rets (og skifteretternes) praksis ikke er en betingelse; a1 konkursboct verscrer for genncmførelse af sag om konkurskarantæne; Der har sagen været gennemført mundclig forbandling; hvor partemc i det væsentligste har procederet i overensstemmclse mcd det i påstandsdoku- menterpe anførte. har forklaret; dct er korekt at han var dirckiør selskabct mcn han husker ikke, hvilke opgavcr han havde som direktør. Hvis der ses bort fra bileme; sà kan ban ikke huske at bave stàct for nogen aktivitet i sclskabet, Han gik ud fra, at der heller ikke var undre; som foretog sig nogct i selskabet; Han er ikke bekendt med, hvil-' ke pligter en direktør har. Han bar ingcn tilknytning til som fremgår af bilag 8 (kontoudskrift), og han bar ikke kendt til selskabets konto; Han fik ikke oplysning om kontoen; da han blev direktør; Han har ikke haft noget at gørc med aktiviteten pà kontoen i dco pcriode; hvor ban var direktøc; For 5à vidt angar importen af bilcr har han benvist til sin forklaring i sagen BS SKSo-612/2016 under konkurs mod Han kan ikke huske, om han har talt med vedrørende biler i dette selskab. Han har ikke fiet løn som direktør det var en vennetjeneste. Kurator har isit påstandsdokument anføn bLa følgende: Den tidsmæssige betingelse Selskabet blcv taget under konkursbehandling ved konkursdekret af- sagt den 25. povember 2015 af Skifteretten Næstved. Som det femgar af udskriften fra Erhvervsstyrelsen, fremlagt som bil - ag 3, har } været registreret som direk- tør i sclskabet fra den 12 juli 2015 til 15.seplember 2015. bar således værct tilknyttet selskabet den relevante periode for bcdømmelse af konkurskaruntænen. Groft uforsvarlig forretningsførelse Sagsøger gør gældende, at på grund af groft uforsvarlig fonctningsførelse er uegnet til at dellage Jcdclsen af en crhvervsvirksombed, idet de metcrielle betingelser konkurslo - vens $ 157, stk 1, 1. punkt , 2. lcd for at pålægge konkurskarantene, efter sagsøgers opfattelse cr opfyldte Til støtte berfor _ gØres det gældende; at bar tilsidesat sine ledclsesmæssige forpligtelser ved 1) fortsat drift trods stort kapitaltab , 2) overtrædelse af bogføringsloven; 3) at bave påført kreditoreme et betydeligt tab, Kreditortab Der €r konkursboet anmeldt samlcdc krav pà kr. 794.268, hcraf ud- gør SKAT k. 752.945. Kravene ses, på grund af de anmcldclscr, der er foretaget konkursboct; i et vist omfang opstået mens havde Jedelsesansvaret. Vcd tiltrædelse som dircktør burde dct have stået bam klart, at selskabet ikke havde nogen mulighed for at gcnoprette økonomien; 0g sagsøgte burdc bave undladt fortsættelse &f driften udover bäbløshedstidspunktct, således at der ikke blev pådraget yderligerc gæld i form af tilskrevne renter samt ansatte skattcr og af- gifter. Herunder er der i tid som di- rcktør handlet 10 biler fra Tyskland, der er vidercsolgt, uden at der hverken er angivet ellcr afregnet eller salgsmoms , jfr, bileg 7. Som bilag 8 frcmlægges kontoudskrift dækkende perioden 3 mäneder før dekreldagen; Som dct fremgår; er der store bevægelscr i perioden efter tiltrædelse som dinektør og kontocn tømmes endeligt den 21. oktober 2015. Manglende udøvelse af IedelsesbeføJelse 0g indsættelse som stri - mand Det gørcs gældende; at , ikkc i til- strækkeligt omfang har iagttaget sinc forpligtelser som direktør for selskabet medfør af bl.a. selskabsloven: Anparteme selskabet er afbændet mod betaling af et vederlag til der Rctten Næst- ved den 14. oktober 2016 bar afgivet forklaring omkring dette selskubs forhold, jfr. bilag 9. Heraf fremgàr det at der skulle betale et vederlag til Virk 4 Anfffor overlagelse af selskabet med henblik pà dettes ano- nymiscring og efterfølgende lukning. bar ikke ønskct at oplyse om stønelsen af den negative købcsum; da der verse ICT ep straffesag mod ham vedrørende bla: dette sclskab;_Anpartcrnc er formcntlig overdraget af den Lidligere dircktør der havde dispositionsret over selskabet konto på det tidspunkt hvor overdragelsen fandt sled i februar 2015, hvor første gang induræder som direktør. bar ligeledes den 14. oktober 2016 aIgivet forklaring Retlen i Næstved og oplysı, et ban intct kendskab havde til sclskabets forbold, herundcr økonomi og drift, ligesom han ikke har fdet udlcveret bogførings- og regnskabsmateriale fra ' jf. bilag 9. Manglendc bogførlng Kurator har i forbindelsc med bobebandlingen ikke modtaget bogfø - ringsmateriale, hverken fra eller den senest enmeldte direktør Kurator har derfor lagt til grund at der ikke er udarbcjdct bogføringsmateriale for selska - bet; som ikke siden stiftelsen den 12. november 2013 bar indleveret àrsrapport til Erbvervsstyrelsen: Kurator bekendt har ikke gjort bestræbelscr for at overholdc bogførings- pligten, idct ban alene over for kurator har oplyst a1 have afleverct dette til hvilket ikke stemmer med dennes forklaring: Det cr dermed kurators opfaltelse; at ikkc bar opfyldt sin pligt i medfør af selskabslovens $ 118 samt bogfø - ringslovens $8 6-100g 12 til at føre bogføring i selskabet idet kurator på trods af opfordringer ikke har modtaget sclskabets bogføringsmate - Hale. Af bctænkning 1525/2011 om konkurskaruntæne fremgår dct af side 94: Vurderingen af; om der foreligger graft uforsvarlig forretningsforelse; bør foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold (i bred forstand) Det drejer sig sàledes navnlig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag; låneoptagelse, bogføring; økono mistyring 0g regnskabsaflæggelse 08 om større pkonomiske dispositi- oner med hensyn til virksomhedens drift eller udvikling. 1 vurderingen kan ogsà indgà, om virksomheden generelt har overholdt sine pligter til angivelse 08 afregning af moms 0g A-skat mv. Den manglende bogføring og det manglendc bogføringsmateriale har medført at konkursboct ikke kan undersøge selskabets pengestrømmc eller andre økonomiske og faktiskc forhold, herunder cvt. uretmæssige udbctalinger eller omstødelige dispositioner, Af betænkning 1525/20L1 om konkurskarantænc frcmgår dct endvide- re af side 95: Selv om Konkursrädet sàledes ikke fureslàr en sådan detaljeret lovre- gulering af uforsvarlighedsvurderingen; bør det _ dog stadig kunne ind- gà i den samlede vurdering; hvis den pågældende feks i væsentligı omfang har tilsidesat sine forpłiglelser med hensyn til angivelse af moms eller A-skat eller gennem længere tid ikke har afregnet moms eller A-ska: Det samme gælder; hvis den pàgældende på groV måde har tilsidesat fine forpligtelser med hensyn til bogføring; eksempelvis ved gennem længere tid sleı ikke at bogføre. Heri ligger 0gsà, at det normalt ikke i sig selv vil kunne begrunde en konkaurskarantæne; hvis virksomheden alene har tilsldesat pligter til bogføring 08 angivelse af moms eller A-skat i den sidste korte periode, før virksomhedens drift ophørte, eller før virksomheden blev taget under rekonstruktionsbe- handling eller konkursbehandling. Tldligere konkurser Endelig skal dct nævnes, at har været registrcrct som ansvarligt ledelsesmedlem en række selskaber; der er taget under konkursbehandling i 2014 og 2015, Delle bekræftes af ud- skriften fra Erhvervsstyrelsen, jfr, bilag 10. Heraf ses det at har fratrådt ledelsen i 6 selskabcr i denne pe- riode i forbindelse med konkurser. Følgende firemgar af bcmærkningcr ti] konkurskarantæneregleme (i bemærkningeme til $ 157 side 29) i Jovforslag nr. 131 af den 30.ja- nuar 2013 (min frembævning); 99 'Vurderingen af; om den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse t 'er uegnel til at deltage i ledelsen af en er hvervsvirksomhed" , vil nuvnlig bero på karakteren af den groft ufor - svarlige forretningsførelse. Der skal således være tale om, at den pd- galdende har udvist en vis grovhed i forbindelse ıned den uforsvarlige forretningsførelse i lighed med misbrugssituationer: Endvidere kan forholdene vedrerende eventuelle tidlicere konkurter indeà ivurdez cinpen af_om den påceldende på_cnndaf eroit uforsvarlic forretz ningsferelse er uegnceLIiLatdeltaee iledelsen aL en erhvervsvirksom hed 11 Del er således kurators opfatelsc, at har udvist groft uforsvarlig fonetningsførelse; og at dcr således er grundlag for at pålægge konkurskarantæne, jf. de ovenfor beskrevne forhold. Det er ovennævotc forhold, som ifølge kurator bar medføre; at den tid- ligere direktør i selskabet, pålægges konkurskarantæne. Sagsøgtes opfordringer Til opfyldclsc uf opfordringerne i svarskriftet oplyses følgende: Opfordrlng A: Kurators indstilling til Skifteretten; om at dcr indle - dcs konkurskarantænesag; €r sket ved fremsendelse af udkast til processkrift uden bilag; hvilket prOcCS - skrift efter Skifterettens afgørelse om at indlede om konkurskarantænesag; er fremsendt i uredigeret form sammen med bilagepe til berammelsc. Opfordring B; Det oplyses; at dcr €r gcnnemført konkurskarantæ - nesag mod selskabets sidste dircktør 0g at der den 25. november 2016 er 'pà- Jegt bam 3 års konkurskarantæde, jfr. bilag Il. Der ET ligeledes indledt konkurskarantænesag mod hvilken sag endnu ikke er ho- vedforbandleL Opfordring C: Dcr cr ikkc rejst omstødelsessager eller erstatnings - sager konkursboct. Opfordring D: Der er ikke indgivet mcddelelse til politiet efter KL 8 [10, slk, 4. Opfordring E: Som bileg 12 0g 13 frcmlægges cirkulæreskrivelser 1 samt status 0g redegørelse efter KL $ 125. Opfordring F: Som bilag 14 firemlæggcs konkursboets gældbog Anbringender Dct Eøres Lil støtte for den nedlagte påstand gældende: at deltog i ledelsen af sclskabet sepere cnd et àr før fristdagen; jf. konkurslovens $ 157,stk 1, at som registreret direktør i sels - kabet i [orbindelse med overdragelse af et insolvent selskab ikke bar overholdt sit Icdelsesansvar og bar haft en viden om, ar kapi - talejeren ikkc har overholdt sine forpligtelser henhold til sel- skabslovens 88 117-118, hvorvcd der påhvilcr 7 oxf et ansvar for 2 selskabcts overtrædelse af bogføringslovens $8 6-10 0g dcn manglende indgivelse af årsrapport; hvilket kan være strafbart efter straffelovens $ 302, stk 1, nr. 1,2 0g 4,jf. 8 125,stk. 1, Dr., jf. $ 23, b. manglende afivikling af selskabet på en hensigtsmæssig måde med tab til følge for kreditorere; herunder statskas - sen, c at et tab for Lredjemand var cn påregnelig følge af virk- somhedsoverdragcisen, d at ved sin medvirken har udvist en groft uforsvarlig forrctningsførelse; herunder %ø - res dct geldende; nt det er cn skærpet omstændighed; at derer tale om et stort antal selskaber og at adfærd forhold til selskabernc har el sy- stematisk præg at ikke bar udøvet de efter sel- skabsloven påkrævcde ledelsesbeløjelser; at ikke bar sikret sig bogførings - materiale; da ban tiltrådte som direktør i selskabct 0g ikke bar sikret en [orsvarlig opbcvaring heraf, hvilket er i strid med bogr føringsloven, at det må have stået klart al sels - kabet var insolvent, da han tiltrådte, og al moms- og skattelov- givningen samt bogføringsloven ikke var overholdt, at fortsætte virksomhedens drift trods slort kapitaltab; bvorved man har fortsal driflen ud over håbløshedstidspunktet at ban har undladt at rctte op herpà, 0g undladt at fà overblik over sclskabets økonomi, kendte kreditorer; vurdcre den økonomiske situalion og træffe foranstaltninger til at imødegi tab for krcdito- rere; at har importeret biler fra Tysk- Iand og vidercsolgt disse uden at havc &l bensigt at afrcgne salgsmoms heraf, at ovennævnte forhold udgør en grov uforsvarlig forrctningsførel - se, hvorfor er uegnet til at del- tage i ledelscn af en erbvervsvirksomhed og følgelig skal pälæg- ges konkurskarantæne i 3 ër. Den for saesøetebeskikkede_advokathari sit_pastandsdokument apført bla føleende: SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING: Det kan supplerende oplyses; at sagsøgte ikke har kendt til bankkontoen 0g ikke har disponeret over den Sagsøgte havde forstået; at selskabcts bankkonto var [ukket Mcd hensyn til import af biler kan det oplyses, at denne er foretagct af som ogsà skulle tage sig af papirarbejdet i fombold til Skat mv. Det var aftalt at der kun skullc importeres et par bilcr i selskabet; 0g sagsøgte er overrasket over, at der er blevet importeret sà mange biler, som der tilsyncladcnde er sket, Det bemærkcs; at erbvcrvelsesmomsen udlignes &f købsmomsen 0g altsà ikke selvstændigt giver et tilsver til Skat Bortset fra ovenstäendc bar sagsøgte ikke i sin korte pcriode som dircktør i sclskabet forctaget økonomiske dispositioncr, 0g den øvrige dcl af gælden stammer fra ledelsestid. ANBRINGENDER: Qmafvisning Det gørcs gældende; et del sagsøgende konkursbo er sluttct ved skifteretten og selskabetkonkursboet er afmeldt i Emvervsstyrclsens registcr; 0g al konkursboet derved har mistet sin rcts - parts - 0g procesevne, hvorfor sagen skal afvises. Parternes proceshabilitet skal pàses af retten cx officio 6ra sagens anlæg 0g til og med dens hovedforhandling; 0g er dermed ikkc cn fonmalitetsindsigelsc, som er undergivet parternes rådighed Om forboldet til konkurslovens $ 149, hvorefter ct endeligt regnskab og cventuc] udlodning visse situationer kan udskydes til efter bocts slutning; _ gøres det gældende; at dennc bestemmclse alene vedrører forhold , som kan indebære ct ændret regnskab eller ekstra udlodning; Bestemmelsen skal ses sammenhæng med kapitlets bestemmelscr om udlodning; og bemærkninger til bestemmclsen (udkastets $ 145) i betænkning 606/71 $ 230 handler alene om situationer; hvor boet senerc kan tilføres yderligerc aktivcr. Hertil kommer; at en eventuel dclvis udsættelse af boet skal "nøje angives 1 retsbogen; jf. betænkning 606/71 $ 230, hvilket ikke cr sket i dette bo, idet der intet er angivet herom i retsbogen ved boets slutning; Det gøres gældende, aL Konkurslovcns $ 149 'kke med den nødvendige sikkerhed bjemler; at konkursboet ken videreførcr karantænesager cfter boets slutning; og at retten ex officio ska] påse, aL parternc har proceshabilitet: Dommen U.2015.2075H (Memory Card) vcdrører netop en situation; hvor en relssag; der kunne tilføre boct betydelige ekstra midler, blev fontsat efter boets foreløbige slutning, 0g det var dennec sag megel klant 0g tydcligt angivet i retsbogen ved boets foreløbige slutning den 29. september 2005, at boets endelige afslutning afventede denne crstatningssag:. Det gØres videre gældende; at konkursloven ikke hjemler en adgang til at gcnoptage et afsluttet konkursbo med henblik pà at (gen)anlægge en konkurskarantænesag eller bemyndige kurator med tilbagevirkende kraft Li] at føre segen: Tværtimoder det i forarbejdemc forudsat; at konkurskarantænesager ikke anlægges mere end et àr efter konkursens induæden; medmindrc den "karantænetiltalte' If i væsentlig grad har modarbejdct kurators undersøgelscr af, om konkurskarantæne bør anlægges , hvilket ikke er sket i sagen. Når boet er sluttet har boct mistet retsevnen; berunder dcn processuelle partsevne; hvorfor sagen skal] afvises ex officio af skifteretten; Overordnet: Ovcrordnet gøres det under denne sag gældende; at Sagsøgte ikke har udvist "groft uforsvarlig forretningsførelse' idet det var aftalt, &t skulle tege sig uf alt papirarbejdet; da sagsøgte ikke ber forstand på rcgnskaber og momslskat; Det gøres videre overordnet gældende; ut Sagsøgle ikke kan gøres ansvarlig for handlingcr og undladelser, som er begået af undrc, Det bemærkes, at kurator ikke har godtgjort et unsvarsgrundlag for Sagsøgte [or dispositioner; som måtte være foretaget af andre, Qm bevisforhold; Det gøres guldende; %t bcvisbyrden for, at betingelseme for konkurskarantæne er opfyldt "uden rimclig tvivl" , påbviler kurator; 0g at dette bevisbyrdckrav følgcr af menneskerettigbedskonventioncns artikel 6 krav til retfærdig rettergang; da sagen vedrører forbud mod udøvelse af crhverv. Det gøres videre gældende; at konkurskarantænesagen skal afgøres på grundłag af de fremlagte beviser; 0g faktisk viden; som skificretten og sagsøgcr i øvrigt måtte være i besiddelse af, men som ikkc cr fremlagt i sagen kan ikke indgå i vurdenngen, Dette vil være i stid med sàvel retsplejelovens bevisumiddelbarhedsprincip som kravet om "equality of arms" mellem sagens parter. Omkoncerforhold; og købt af Selskabet blev handJet via Virk. 4 ApSI Selskabeme indgår dcrfor i koncem med selskabet Virk. 3 ApS De 2 sagsøgende konkursboer har upder kæresagcn for Østre Landsrel vedrørende cn "mcdtiltalt" om samme selskab ancrkendt, at disse 2 selskaber den af kurator hævdede relcvante tidsperiode begge ultimativt har været ejet af Yirk AnS] idet det dog bestrides, at dette skulle være efgørende i forhold til bestemmelsen i konkurslovens $ 157, stk 3, om sełskaber i fælles koncern. Det gØres gældende; at der for selskaber i samme koncem kun kan idømmes cn samlet konkurskarantæne pà maksimalt 3 àr,jE. konkurslovens $ 157, stk 3. Det er dcrfor nodvendigt; a1 skifteretten præsenteres for cjerforholdene; da manglendc afklaring heraf vil gøre lovbestemmelsen illusorisk, hvilket ikke har været hverkcn det lovforberedende udvalg eller Folkctingets hensigt med bestemmełsen: Det fastholdes; at koncernbegrebet konkurslovens $ 157, stk 3,er det sædvanlige sclskabsretlige koncembegreb i kapitalselskabsloven 0g vurdering beraf mà nødvcndigvis ske på tidspunktet for den "karantænetiltaltes" ledelsestid Der er absolut ingen holdepunkter for; at dct afgørende skulle være koncernforholdene før eller for den sags skyld cfter et Jcdelsesmedlems Jedelsestid. Ligcledes er der ikke grundlag for al gøre gÆldcndc; at koncernbegrcbet i konkurslovens $ 157, stk. 3 skulle værc begrænsel af påstande om ledelsens bensigter; da det selskabsretlige koncerbegreb cr objektivt eller begrænset til konccrucr; bvor der cr indbyndes økonomisk afhængighed mellem selskabeme; da følgende udurykkeligt anføres i Betænkning 1525/201 1 om konkurskarantæne side 141: "Bestemmelsen gælder ~ dog ogsà i dc formentlig sjældne tilfældc, hvor flere koncernforbundne virksombeder går konkurs, uden at der er nogen årsagssammenhæng mcllem konkurseme_ Det fastholdes, at koncernbegrebct konkurslovens $ 157, stk. 3, skal fortolkcs i overensstemmelse med lovens ordlyd og det i forarbejdeme udtrykkeligt anførtc Qmtab: Side12/26 Ibetænkning1525/2011omkonkurskarantæne,understregesdet,at fundamentetforenkonkurskarantæneer,atmanvedgroftuforsvarlig forremingsførelseharpåførtandrebetydeligetab.Detteunderstreges s.83,hvordetbI.a.anføres(minfremhævelse): “Konkursrådetfinder,atdereretbehovforatsupplere straffelovensregleromrettighedsfrakendelseiforbindelsemed endomforetstrafbartforholdmedregleromforbudmodfortsat erhvervsmæssigvirksomhed,hvisdenpågældendegennem groftuforsvarligforretningsførelseharpåførtandretab, ogsåselvomderikkeunderenstnffesagerførtbevisfor,atder erbegåetstrafbareforhold.” Detunderbyggesyderligeres.101,hvordetbI.a.anføres(min fremhævelse)“Pådenandensidekandetanføres,athDvedbetingelsenforat pålæggekonkurskarantæneer,atdenpågældendevedgroft uforsvarligforretningsføreisemedkonkurstilfølgehar påførtandrebetydeligetab,ogatenkarantæneuansetde nævntemodhensynderforogsåbøromfatteledelseafden pågældendesegenpersonligtdrevnevirksomhedogaf kommanditselskaberoginteressentskabet,hvoridenpågældende erkomplementarellerinteressent.” VestreLandsrethartiltrådtforarbejdemeskravom,atden “karantænetitalte”skalhavepåførtandrebetydeligetab,jf.delsden nedenforomtaltelandsretskendelseal’30.marts2016(i materialesamlingen),delskendelseniFM2017.9lVog um2ol7.1o28v.Landsrettenudtalteidennesag: “Deterubestridt,atD,dervareneanpanshaveridetoselskaber, harforetagetensammenblandingafselskabemesøkonomiog sinegenØkonomi,hvilketindebærerenrisikofor,at selskaherneskreditorerlidertab.Efterdenuforeliggende oplysningermådetlæggestilgrund,atDiperiodenjuni2014til konkursemeijuli2015frasinprivatekontoiNordeabetalte selskabskreditorermedmi.1,4mio.kr.Detmåviderelæggestil grund,athaniperiodenfrajanuar2015tiljuli2015samtidig foranledigede.atselskabetsdebitorerindbetalteca.1,3mio.kr. påkontoen,hvilketmåansessomuforsvarligt. Deterendvidereubestridt,atDikkeiselskaberneharbogfønde omhandledetransaktioner,mendetmåefterdeforeliggende oplysningerlæggestilgrund,atDopbevarededefakturaer,som hanbetaltefrasinprivatekonto,forsvarligt,ligesomdeter muligtatidentificeredeindbetalinger,dererforetagetaf Side13/26 selskabetsdebitorerpåhanskonto. Pådennebaggrundfinderlandsretten,atderikkeerfuldt tilstrækkeligtgrundlagforatanseforholdetforsågroft,atD fremovervilværeuegnettilatdeltageiledelsenden erhvervsvirksomhed,ogdererderforhellerikkefttldt tilstrækkeligtgrundlagforatpålæggehamkonkurskarantæne. LandsrettentagerderforD’spåstandomfrifindelsetilfølge.” Landsrettenskendelseersåledesudtrykfor,atuforsvarligeforhold ikkeertilstrækkeligtilidømmelseafkonkurskarantæne,hvisde uforsvarligeforholdikkeharmedførttabforkreditoreme. Dererenighedmellemparterneom,atkreditorerne —bortsetfra vedrørendebil-importen —ikkeharlidttabisagsøgteskorte ledelsestidbortsetfrapåløbnerenter,ogmuligeforeløbige ansættelser,somsagsøgerkunnehaveelimineretvedefterangivelse. Detmuligetabisagsøgtesindirekteejertiderbagatelagtigeogkan ikkebegrundekonkurskarantæne. Medhensyiitiltabvedrørendebilimportengøresdetgældende,at sagsøgtevarsikkerpå,atderkunvillebliveimponeretetparbileri selskabet,ogatdetvaraftalt,atTommyPedersenvilletagesigaf papirarbejdetogbetaleenhversit. Detbestrides,atdeterselveafsigelsenafkonkursdehet,som forårsagertabforkreditoreme,idetbeditoremestaberforårsaget veddetab,somselskabetmåttehavelidtførdekretetsafsigelse. Disseer—bortsetvedrørendehilimpoden —alleopslåetfør sagsøgtetidiselskabet. Detgøresgældende,atdetstårallekreditorerfritforatindgive konkursbegædngmodselskabet,hvismanmener,al konkursbetingelserneeropfyldt,ogejerskiftetogledelsesskiftet medføreringenændringheri,ogatkreditoreme,herunderSkat,i selskaber,somikkeharlikvidernoktilselvatkunnestille sikkerhedenforkonkursbehandling,ikkestillesringere,vedat konkurshegædngellertvangsopløsningsbegæringindgivesmod selskabetveddetssenereledelseendmodselskabetveddetstidligere ledelse.Om“groftuforsvarligforretningsførelse”. Konkurskarantæneforudsættermegetgroveforhold,hvilket understregesogsåiBetænkning1525/2011omkonkurskarantæne, hvordetside93fbL.a.anføres(minfremhævelse): Side14/26 “Blandtandetunderhensyntildealvorligebetænkeligheder,der tidligereharværetanfØrtQf.kapitel3,afsnit1),ogatdelsom anførtikommissorietmåkrævemegetstærkegrundeatforbyde enpersonatdrivelovligerhvervsvirksomhed,erdetefteren samletvurderingKonkursrådetsopfattelse,atkonkurskarantæne kunbøranvendesitilfælde,derbådeiobjektivogsubjekflv henseendekanbetegnessomgroveogharkarakterafmisbrugaf reglerne.Somnærmerebeskrevetidetfølgendeerdertale omforhold,hvorgerningsindholdetien straffelovsbestemmelse(imodsætningtilen særlovsbestemmelse)typiskobjektivtvilværerealiseret,og hvordenpågældendevilhaveudvistgrovuagtsomhed.” Sagsøgteharikkeudvistsådanneforhold,ogkurator,somhar bevisbyrden,harikkefØrtbevisherfor. VestreLandsrethari2kendelserfortolkelbegrebet“groftuforsvarlig fonetningsførelse”irelationtilselskaber,hvorenafviklingsledelse erindtrådtpåettidspunkt,hvorselskabetvaruden overlevelsesmuligheder.IVestreLandsretskendelseaf30.marts2016(imutedalesamlingen) vardirektørenindtrådtiledelsenden28.november2013,påhvilket tidspunktetselskabetifølgekurator“varoplagtinsolvent”.Direktøren mødteiskifterettenden26.februar2014ogforklaredebl.a.,athan ikkehavdenogetkendskabtilselskabet,athanmente,atdetvaruden aktiver,athanikkehavdekendskabtilbiler,somvarregistrereti selskabet,ogathanmente,atderikkevardriftiselskabet,du tiltrådtesomdirektør.Detanføresiskifterettenskendelse,at direktørenfra2001harværetbestyrelses-ellerdirektionsmedlemi 34selskaber,dereropløst,herafer20erklæretkonkurs. Landsrettenlagdetilgrund,athan‘reeltikkeledelsesmæssigtforetog signogetideca.3måneder,hanvardirektørforselskabet,”førdet gikkonkurs.Landsrettenudtaltevidere: “Detersåledesikkebevidst,atderidenperiode,hvorDvar direktør,blevforetagetdispositioner,sommedførtevæsentlige yderligeretabforkreditoreme,ogdeterhellerikkebevidst,atD direkteellerindirektemedvirkedetiloverførslenden27. november2013af29.882,80kr.fraselskabetskontotildet firma,somDvaransati. EfterdetanfØrteerdetefterensamletvurderingikkebevidst,at D’sfonctningsførelsekanansesforgroftuforsvarlig. LandsrettentagerderforD’sfrifindelsespåstandtilfølge.” Side15/26 VestreLandsretskendelseaf15.februar2016(imatedalesamlingen) vedrørteeniandetsskifteretteri25årkendtdirektør.Detfremgår, atDhavdeværetledelseiover200selskaber,somgikkonkurseller blev(vangsopløstefterenanalogiafkonkurslovens§143,ogdette måttebevismæssigtlæggestilgrund,athanindtrådtesom afviklingsledelsepåettidspunkt,hvorselskabetvarhåbløst insolvent.Trodsdettesketederihansledelsestidkontanthævninger på145.000iledelsespedodenudendokumenterendebilag,og bogføringogskatteindberetningermangledeiledelsespedoden. Landsrettenudtaltebl.a.: ‘DetfremgårafSKATS’smailaf2.december2014tilkurator forXApSunderkonkurs,atdetcrSKAT‘svurdering,atXApS indtilden31.december2012harfortagetkorrektafregningaf moms,A-skatmv.,menatderefterdettetidspunkterproblemer medselskabetsafregninger. Dettiltrædes,atdetefterdetisagenforeliggendemålæggestil grund,atDiforbindelsemedetmødeden16.januar2014med XApS’daværendedirektørLindvilligedeiatindtrædesom direktøriXApSistedetforL.Herefterregistrerede Erhvervsstyrelsenden28.januar2014,atDvarindtrådtden24. januar2014somselskabetsadministrerendedirektør.Den14. marts2014registreredeErhvervsstyrelsen,atDden25.februar 2014varudtrådtafdkektionen. DaDindtrådtesomdirektør,indestodder110.385,63kr.på selskabetsbankkonto,ogdenfratrådtedirektørLvardeneneste, derhavdefuldmagttilathævepåkontoen.ID’sdirektørpedode blevderbådeindsatoghævetpengepåkontoen,herunderhævet 145.000b.frapengeautomatertiludokumenteredeformål.D sikredesigikkekontrolmedudbetalingerfraselskabets bankkonto,ligesomhanisindfrektørperiodeikkesikrede,at selskabetsregnskabsmaterialevartilstedet,ogatderskete korrektbogfødngersamtindberetningertilSKAT. UansetatDoverenlængereårrækkeharværetregistrereti kortereoglængereperiodersomdirektørietstørreantal selskaber,ogathansomdirektØriXApSikkeopfyldersine forpligtelser,finderlandsretten,hcnsettilD’skone direktørperiodeiXApS,ogdlathanselvtoginitiativtilog sikrederegistreringafsinfratrædelsesomdirektør,ikkefuldt tilstrækkeligtgrundlagforatfastslå,atDeruegnettilatdeltage iledelsenafenerbvervsvirksomhedpågrundafgroft uforsvarligforretningsførelse,jfr.konkurslovens§157. Landsretten tager derfor D's påstand om frifindelse til følge." Kendelsen er kort refcrcret FM2O16,124V Det gøres gældende; at sagsøgte ikke bar udøvet "groft uforsvarlig selskabsledelse da det var aftalt, at der kun skulle imponcrcs et par bilcr; 0g idet sagsøgte havde tiluo til, at ville sørge for al papirarbcjdet 0g, at alt blev betaly 0g aL tabenc bvis der alenc var importerct et par biler ikke villc være store nok til at begrunde konkurskarantæne; jf. ovennævnte kendelsc. Dct €r grebet ud af Iuften; at sagsøgte skulle medvirke til at "sløre forboldene' Lcdelsesforholdene er offentigt registrerct i Erhvervsstyrelsen; og "sløres' 0 ikke ved ct efierfølgende skifte i dcn rcgistrercde ledelse; Sagsøgte har ikke medvirket til at vanskeliggøre afdækning af omstødelige dispositioncr 0g strafbere forbold Skullc sådanne forhold værc foretaget af dcn oprindeligc ledelse i selskabel, mà ansvaret herfor rettes mod dem og ikke sagsøgte. Det er ligeledes grebet ud af Juften; at dircktørskiftet skulle have "trukket tiden ud" indtil konkursen. Der er intet bevis ført fOr, at overdragelsen af selskebet 0g indsættelsen af cn anden direktør bar forsinket sclskabets konkurs, det kan lige så godt bave fremskyndet konkursen forhold til, at det hidtidige ledelse bavde fortsat, men det vides ikke; da der ikke er [ørt noget bcvis foc, hvad den tidligere ejer og ledclse ville bave gjort som aJtemaliv til overdragelse af setskabet Det er åbcnbert forkert; når sagsøger hævder, at dircktørskiftet 0g "afviklingsformcn' bar påført krcditorerne tab, da tabene ikke er opstået herved. Kuralor angiver processkriftet; at bogføringen og regnskabsmaterialet er "mangelfuldt 0g utilstrækkeligt" men anfører straks herefter, at bogføringsmaterialet ikke forefindes; hvilket cr selvmodsigende. Det gøres gældende; at bctingclserne for at ifalde konkurskarantænc er Jangt strcngcre cnd betingelsemne for at ifalde crstatningsansvar eller omstødclseskrav; men Icmpeligere end for at ifalde strafansvar, og at det ikke er krav for at undgå konkurskarantæne; at man har opført som 100 % bonus pater direktør. For at konkurskarantæne cr det ikke tilstrækkeligt 2 der er sket ct rcgelbrud, eller der er Lale om "uforsvarlig fonetningsførelse' 11 Forretningsførelsen ska] værc 'groft uforsvarlig" for at kunne begrunde konkurskarantæne; og dct "groft uforsvarlige " forhold skal herudover have forårsaget betydelig tab 0g gøre dcn pågældende uegnet til at sidde i ledelsen af et sclskab. Side17/26 Detgøresvideregældende,atsagsøgteikkeeransvarligfor,at importenafbilerfraTysklandmedefterfølgendesalgafdissei Danmark,fikdetomfangdenfik,dadetvaristridmeddetaftalte. Detgøresvideregældende,aterhvervelsesmomsenvedimportfra TysklandogkØbsmomsenforsammeudlignerhinanden,jf.atdeti Bilag4anføres:”Beløbetgårdermedinul,ogharikkenogen Økonomiskindvirkningpåmomstilsvaret.”,hvorfordeter meningsløst —somikuratorsprocesskrift —attaleommanglende betalingaferhvervelsesmomsen,dadernetopikkeskalafregnes momsiDanmarktilSkatianledningaferhveiwelseniTysk]and,idet købsmomsenudlignererhvervelsesmomsen. Dererfasterstatningsrctligpraksisfor,atennyselskabslcdelsemå sættesigistolenogfåkendskabdlforholdene,førdeeventueltkan ifaldeetundladelsesansvarfordispositioneriselskaberne,ogdette gælderogsåiforholddlkonkurskarantæne,ogatSagsøgtes direktørtidlangtfraersålænge,atkarantæneansvarkanifaldesfor handlinger,somsagsøgteikkeselvharforetagetsig,jf.bl.a.Vestre Landsretskendelseaf15.februar2016. Detbestrides,atsagsøgte,somhævdetafkurator,skullehavehaft konkretvidenogØnskeomatopnåmoms-ogskatteunddragelsc. hvilkethellerikkeerdokumenteretafkurator,atsagsøgteskulle væreansvarligfor“retsbmd”,atdetforhold,atsagsøgtemåttevære misbrugtafandreiforbindelsemedenhævdetimportafbilerfra Tyskland,kanbegrundeenkonkurskarantæncforsagsøgte,ogatdet erselveafsigelsenafkonkursdekret,somforårsagertabfor kreditoreme,idetkreditorernestaberforårsagetveddetab,som selskabetmåttehavelidtførdekretetsafsigelse,hvorafstørstedelen ikkeerlidtisagsøgteslcdelsestid. SagsøgtekanikkegøresansvarligforSkatsdårligerestancekonirol oginddrivelsesindsats,idetansvaretforoffentligerestanceralene påhvilerSkatogdenledelse,somkonkretmåttehaveopbygget restancentilSkat,ogsagsøgteerikkeansvarligforomstødeligeeller erstatningspådragendeforhold. Detafkuratorhævdedekollektiveansvarforandreledelsespersoners handlingerogundladelserharingensomhelststØttei konkurskarantænereglemesforarbejder,idetethvertledelsesmedlem aleneeransvarligforegnehandlingerogundladelser,ogsagsøgtes forpligtelserstrækkersigikkevidere,endatværeansvarligforselv athandleforsvarligt,herundervedsomsket,atlæggeselskabets aktivitet‘død”,såkreditorernesstillingikkeforringesunderhans virkesomdirektør.Sagsøgteharikkeudvist“groftuforsvarlig forretningsførelse”. Det gøres gældende; at del stár alle kreditorer frit for at indgive konkursbcgæring mod selskabet, hvis man mener; at konkursbetingelseme cr opfyldr, 0g ejerskiftet 0g ledelsesskiftet medførcr ingen ændring heri, og at kreditorerne, hcrunder Skat vedrørende sclskaber; som ikke har likvider pok til selv &t kunne stille sikkereden for konkursbehandling, ikke 1 1 stillcs ringerc, ved a1 konkursbegæning ellcr tvangsopløsningsbegaring indgives mod selskabet ved dets senere Icdelse end mod selskabet ved dets tidligere ledelse. Om fortsat_duif efteruforsyadlichedstidspunktet; Betænkning 1525/201 / om konkurskarantæne omtaler fortsat drift med betydelige tab til følge cfter uforsvaclighedstidspunktet:. Side 97 anføres (min fremhævelser): "Groft uforsverlig foretningsførelsc kan også bestå i at fortsælte virksombedens drift, selv om den pågældende màtte indse; at ep videreførelse af driften vłlle medføre betydelige tab. I praksis vil dette kunne have sclvstændig betydning f.cks. i tilfælde; hvor virksomhedens bankforbindelse opsiger eller væsentlig grud indskræpker virksomhedens hidtidige kreditfaciliteter. Ien sådan situetion vil det kunne være grolt uforsvarligt at pådrage virksomheden yderligere væsentlige gældsforpligtelser under en fortsættelsc af driften; uden at der forindcn cr sikret virksombeden ny bankfinansierng ellcr andct kapitalbercdskab. I forhold til spørgsmålet om konkurskarantæne bør det i en sådan situation ikke tillæggcs væsentlig betydning; om der kan påvises et tab sammenlignet med, at virksomhedens drift var blevct indstillet pà dct tidspunkt; hvor banken opsagde kreditten; Det bør i givet fald være tilstrækkeligt til at ansc videreførelsen af virksomhedens drift for groft uforsverlig fonetningsførelse; at virksomheden under dcn fortsattc drift har pådraget sig yderligere væsentlige gældsforpligtelser. Sagsøgte var overbevist om, at som aftalt ville tage sig &f papirarbejde 0g sØrge for, at alt blev betalt bvorfor sagsøgte ikke måtte bave indset; at den begrænsede bilimport som var aftalt; ville pàføre andre betydelige tab. Det BØres tværtimod gældende; %l det er forsvarligt; at lægge selskabets aktivitet "død" , sà selskabets og kreditoreres stilling ikke forringes, hvilket er, bvad sagsøgte har 5øgt at gøre med selskabet Omandre pcrsODCrS handlinecc Side19/26 Sagsøgteharikkehaftledelsesfunktioneriselskabetbortsetfraiden periode,hvorhanharværetregistreretdirektør,hvilketerubestridt. Detbestrides, attabene,somlidtunderdentidligereledelsesledelseafselskabet, harenkarakter,somkanbegrundekonkurskarantæne.dadet— imangelafdokumentationfordetmodsatte —måantagesat væretaleomtabvedalmindeligforretningsdrifteller forretningsmæssigudygtighed, atSagsøgtekangøresansvarligforhandlingerogundladelser,som måtteværebegåetafogmåtteværeansvarspådrngendeforandre endham,herundervedmisbrugafSagsøgte, atSagsøgteeransvarligfortabforselskabetogdetskreditorer, someropståetfØrhantiltrådtesomdirektørforselskabet, atSagsøgteharpligttilatretteoppåhandlingerogundladelser, somerbegåetafdentidligereledelseforselskabetførhans tiltrædensomdirektør, atendirektørforetselskabharpligttil‘afegenlomme”atbetale etselskabsgældopståetførtikrædensomdirektør, atendirektørforetselskabharpligtdl“afegenlomme”atbetale sikkerhedsstillelsenvedenegenbegæring,hvisselskabetpå tidspunktetfordirektørstiltrædenikkeharlikvidernoktilselv atkunnestillesikkerhedenforkonkursbehandling,og atkreditorer,herunderstaten,vedrørendeselskaber,somikkehar likvidernoktilselvatkunnestillesikkerhedenfor konkursbehandling,stillesringere,vedatkonkursbegæringeller tvangsoplØsningsbegædngindgivesmodselskabetveddirektør Sagsøgteendvedatdenneindgivesmodselskabetveddets tidligereledelse. Selskabsretligefomli2telserm.v,: Kapitalselskabslovens§IIS,stk.2,omatsikreselskabets kapitalberedskabernyiforholdtildentidligereaktieselskabslov.ide speciellebemærkningertildennebestemmelsehenvisesdertil bemærkningernetillovforslagets§115,nr.5.§115vedrørerdirekte bestyrelsensforpligtelser.Afdespeciellebemærkningertil§115,nr. 5fremgårbl.a.: Side20/26 “Derermeddenændredeformuleringafbestemmelseni forholdtildegældendereglerikketilsigtetenskærpelseaf deneksisterenderetsUlstandforsåvidtangårledelsens ansvaroverforkreditoreneitilfældeafselskabetskonkurs. Derertaleomenpræciseringaf,hvaddetindebærer,når ledelsenskalpåse,atkapitalberedskabettilenhvertider forsvarligtDengældendebestemmelseiaktieselskabsioventagerikke stillingtil,hvilkenhandlepligtderpåhvilerbestyrelsen,nårder konstateresændringerikapitalselskabetsøkonomiskeforhold, ogdenforeslåedebestemmelsekanikkeantagesatføretilet genereltskærpetansvarforkapitalselskabetskapitalisering. Forsåvidtangårledelsesansvaret,kanbestyrelsenalene pålæggeseterstatningsansvar,hvisderforeliggeren erstatningspådragendeadfærd,hvilketbedømmesefter culpanormen.Deterbådeledelsensretogpligtatvidereføreetselskabi finansielkriseogforsøgeaLovervindedenne,menledelsenmå ikkepådrageselskabetyderligereforpligtelser,somdet realistiskikkekandække.Ledelsensansvarforselskabeis forsvarligekapitalberedskabindebærerogsåetansvarfordriften ogdermedenpligttilatstandsedetsvirksomhed,nåren forsvarligvidereførelseikkelængereermulig.” Detgøresgældende,atdetcentraleer,atsagsøgtevedkøbetaf selskabetsikredesig,atselskabetsØkonomiskevirksomhedvar standset“lagtdød”,således,atselskabetsogkreditoremesforhold ikkeblevforringetvedpådragelseafyderligeregæld,idetsagsøgte havdetiltrotil,atimportenafbilerikkevillemedføretabfornogen, jf.detovenforanfØrte. Medhensyntileventuelleforeløbigefastsættelserefterden momspligtigedriftophørte,gøresdetgældende,atkuratorersåvel berettigettilsomafhensyntilboetforpligtettil,atindgive0- angivelsertilSkatsåledes,atfiktivgældelimineres.Kuratorkanikke vedatundladeateliminerefiktivgældskabeetgrundlagforenellers uberettigetkonkurskarantæne. Omboafødngoaremiskahsmateriale: Detbestrides,atenkuratorer“enoffendigmyndighed”,jf.bogfø dngslovens§15. Bogføringslovens§13harfølgendeordlyd: Side21/26 §13.Ophørerbogføringspligten,skaldensenestfungerende ledelsesørgefor,atregnskabsmaterialetfortsatopbevaresi overensstemmelsemeddennelov.Opløsesenvirksomhedved skifterettensmellemkomst,kanskifterettenbeslutte,atandre enddensenestfungerendeledelseskalopbevare regnskabsmatedalet.Stk.2.Iandretilfældehvorledelsenfratræder,skal medlemmerneafdenfratrædendeledelsesikre,at regnskabsmatedaletforperiodenfremtilfratrædelsestidspunktet bliveropbevaretioverensstemmelsemeddennelov.Nårenny ledelseafløserenfratrædendeledelse,skalmedlemmerneaf dennevideregiveregnskabsmatedalettildennyledelse. Detfremgårsåledes,atdenoprindeligeledelseførsagsøgteefter bogfødngslovens§13,stk.2,1.pkt.harpligttilsikkertatopbevare regnskabsmaterialet.Detfremgårvidere,atdenoprindeligeledelse førsagsøgteefterbogføringslovens§13,stk.2.2.pkt.harpligttilat videregiveregnskabsmaterialettildennyledelse. Detgøresgældende. aldetforhold,atdenoprindeligeledelseikkeharoverdraget regnskabsmatedalettildennyedirektør,jf.bogfødngslovens§ 13,stk.2,2.pkt.,kanikkebegrundeenkonkurskarantænefor sagsøgte,menmåskefordenoprindeligeledelse, atdetforhold,atregnskabsmaterialetikkeerblevetudleverettil kuratorikkeudgørenovertrædelseafbogføringsloven,derkan efteromstændighedernealeneværetaleomenovertrædelseaf konkurslovens§105,jf.§100omatmeddelekurator oplysninger, atkonkurskarantænereglerneerbegrænsettil‘groftuforsvarlig forretningsførelse”somleder,dvs.indtilkonkursen.Det understreges,atdegrundigeforarbejderibetænkningenog lovforslagetikkeindeholderholdepunkterfor,atenfmwådt ledersforholdefterkonkursen,herundermanglendeopfyldelse afoplysningspligtenefterkonkurslovens§105,jf.§100,skulle kunnebegrundekonkurskarantæne.Detlovforheredendeudvalg havdedeltagelseaf2aflandetsfremmestekuratorerogmed anerkendteeksperterfraDommerforeningenog Dommerfuidmægtigforeningen,såhvisdethavdeværet meningen,atmanglendeopfyldelseefterkonkursenaf oplysningspligtentilkuratorskullekunnebegrunde konkurskarantæne,havdeudvalgetdrøftetdetteogaffatteten bestemmelseherom,og Side22/26 atefterkonkursenerdenfratrådteledelseikkelængerepersonelt omfattetafkonkurskarantæncreglerne,dahanikkelængereer leder,ogmaterielterderikketaleom“forretningsførelse”. Attidligereledelsesmanglendeopfyldelseafoplysningspligtenefter konkurslovens§105,jf.§100,ikkebegrunderkonkurskarantæne,er fastslåetiretspraksis.herunderøstreLandsretskendelsetrykti FM2OI6.590,hvorregnskabsmatedaleikkevarudleverettilkurator. Detbestridessomudokamenteret,atsagsøgtehartilsidesat bogfødngspligtenoggodbogføringsskikmv.ellerstraffelovens§ 302iperiodenhvorsagsøgteharudgjonselskabetsledelse,da posteringerne,somsagsøgteeransvarligefor,ogsomskulle bogføres.erfå,atderforetselskabsomdetteikkeerpligttildaglig bogføring,ogatetmindreantalubogførteposteringerikkeindebærer enstratbarovertrædelseafhverkenstraffelovens§302eller bogføringsloven.Sagsøgtcerderforhverkenskyldigiovertrædelseaf straffelovens§302ellerbogføringsloven,somkuratorhargjort gældendemenikkedokumenteret.Tilsvarendeersagsøgteikke skyldigiovertrædelseafstraffelovens§125,stk.I,nr.2,jf.§23,og detbestrides,atdefaktiskeomstændigheder,somhævdesi processkriftet,kankvalifleeressomenstralbarovertrædelseheraf. Detbestrides,atendirektørforetselskabharpligttilatbogføre transaktionerietselskab,førbilagsmaterialetmodtagesfraden tidligereledelse,atendirektørforclselskabharpligttilatudaibejde årsregnskaberforetselskabførsintiltrædensomdirektør,ogatder fordeberørteselskabersvedkommendegælderpligttildaglig bogføring.Detgøresgældende,atpligtentilsikkeropbevaringaf bogfødngsmaterialefradenfratrådteledelsesperiodeførstindtræder forenflyledelse,nårdennyeledelsemodtagermaterialetfraden fratrådteledelse,atenhverledelseeransvarligfordenshandlingerog undladelseridenpågældendeledelsestid,ogatenseneretiltrådt ledelseikicekangøreskollektivtansvarligtforentidligereledelses handlingerogundladelser. Omegnethed.rimelighedoqvarighed: Detbestrides,atsagsøgteeruegnetdlatdeltageiledelsenafen erhvervsvirksomhed,ogatdetunderhensyntildenpågældendes handlemådeogomstændighederneiøvrigterrimeligtatpålægge sagsøgtekonkurskarantæne.Detgørestværtimodgældende,at sagsøgtenuharlært,athanskalpassepåikkeatblivemisbrugt,ogat hanfremoverikkevildeltageiselskabersledelse. Til stølte for den subsidiære påstand gøres det gældende; at en eventuel konkurskarantæne i givct fald mà fastsættes for en kortere periodc end 3 år ud fra rimeligheds og proportionalitctshensyn; herunder tiden; som er gået siden konkursens indtræden, hvorved der henvises til praksis i materialesamlingen om reduktion &il 2 eller ir. Der blev afsngt Kendelse For så vidt angår påstand om afvisning be mærkes, at det af side 134 i betænkning 1525 (2011) om konkurskarantæne 0g af 'bemærkningeme ti] $ 157 i lovforslaget om konkurskarantæne (lovforslag nr. 13] af 30.januar 2013,jf. side 27) Bremgär, at det er en for- udsætning; at kurators begæring om konkurskarantæne firemsætles under konkursboets behandling; Denne sag cr anlagt af kurator, inden konkursboet er afsluttet; og da det er uden betydning; at boet blev afsluttet, inden der blev tuffet afgørelse om konkurskarantæne, tages afvisningspåstanden ikkc til følge. var direktør i sclskabet fra den 12 juni 2015 til den 15. seplember 2015 og dellog siledes i sclskabets ledelse scnere end år før fristdugen den 23. oktober 2015. har forklaret; at han ikke husker, hvilke op- gaver han havde som direktør i selskabet; og at han, hvis der ses bort fra bi]- cre, ikkc husker at have ståct for nogen aklivitct i selskabet; Skifteretten Iæggcr efler bevisførclsen til erund, al selskabet som en række andrc selska- ber; herunder (jf. BS SKSo-612/2016), har henvendt sig til cn professionelt "afviklingsvirksomhed" , som har sørget for "anonymisering" # af selskaber bLa således at det kunne blive tvangsopløst under et nyı navn 0g med en ny direktør; og at den nye dircktørs opgave ale ne bar været ut mødc i skifteretten: virke som direktør mà derfor betragtes som cn stråmandskonstruktion cller lignen- de. Retten lægger efter bevisførelsen ul grund, at som dircklør undlod at sikre; at selskabel overholdt sine Forpligtelser over for SKAT, og at han undlod at sikrc, at selskabet havde det tilstrækkeli ge kapitalbercdskab. På denne baggrund blev der stiftct cn betydelig gæld til SKAT. Desuden lægges det til grund, at Dart ke har sikret s1g, at lovgivningens krav til bla bogfønng og aflæggelse af årsrapporter blev overboldt. Retten bemærker, at der ikke er ufleveret bilags- materialelbogføring til kurator; 0g at likke synes at havc gjort noget for at skaffe det til veje ul kurator. Rctten lægger til grund, at der perioden, hvor var direktør i selskabet; blev importerct flere biler gennem selskabet, uden at der cr angivet eller afregnet salgsmoms; Der er i konkursboet &n- meldt krav for 684.770 kr ,, hvoraf SKAT's krav udgør 405.605 kr. Af SKAT's krav vedrører 186.093 kr. yderligere momstilsvar i 3.kvarta] 2015. Efter bevisførelsen lægges dct mod forkla- ning tił erund, at han havde kendskab til importcn af bilerne; Retten har i denne forbindelse blandt andet Jagt vægt pà, at har forklaret, at han havde talt med om import af biler; og pà at oplysningeme om; at ban ikke har skrevet under på en erklæ - ring vedrørende importen; 0g at ban ikke husker, om han har skrevet under på fuldmagien til først er fremkommet under den mundt- lige forhandling. Retten finder dcsuden; t driften er fortsat ud ovcr håbløshedstidspunktet, hvor burde have indset, at cn fortsat drift villc mcdføre betydelige tab for serligt SKAT. Pà dette grundlag; og da _ tidligere har værct involveret i ledelsen af en række selskabcr, der cr taget under konkursbe - handling i 2014 0g 2015, finder retten; 8 har udøvet groft uforsvarlig forrctningsførclse; 0g at han er uegnet til at del- tage Iedelscn af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens $ 157, stk. 1 hvorfor påstanden om konkurskarantæne tages til følge. Herefter; og under hensyn Lil bandlemàde 98 omstændighederne i øvngt findcr retten; at det er rimeligt ut pålægge ham konkurskarantæne; jf. konkurslovens $ 157, stk, 1 og 2 Da sclskabet (Mirk AnfJalene cr indtrådt som cjer af det sagsøgende selskab med henblik på afvikling; findcr retten, at selskabere ikkc cr omfattet af koncernbegrebet konkurslovens $ 157, stk.3 Da konkursdekretet blev afsagt den 25. november 2015, nedsætter rctten ef- tcr omstændighedere karantæneperiodcn til 2 år, jf. konkurslovens $ 158, stk; 1. Den pålagte karantæne regnes fra det tidspunkt; hvor kendelsen er en- delig; De pålagte konkurskarantæncr i denne sag 0g i sagen BS SKSo-612 2016 Jøber i forlængclse af hinanden. Efter resultatet skal betale sagens omkost- ninger, jf. konkurslovens $ 165, stk 1 0g 2 Beløbet er fastsat under hensyn til sagens omfang; bovedforhandlingens varighed, og til at sagen cr beband- let sammen med sugen BS SKSo-612/2016 € under kon- kurs mod 2axt Derfor bestemmes: Part 4 fa kærefistens udlpb, 0g mà saledes ikke i denne periode deltage i lc- dclsen af en virksomhed eller drive virksomhed, bvor ban ikke bæfter per- sonligt og ubegrænsct for virksomhcdens forpligtelser. De pålagte konkursk- arantæncr i denne sag 0g sagen BS SKSo-612/2016 under konkurs mod løber i forlængelse af hinanden. Idet tilfældc en tidligere pålagt konkurskarantæne endnu ikke cr udløbet lø- ber konkurskarantænen fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne 0g udløbcr senest 10 àr efter den oprindelige afgørelse. skal inden 14 dage betale 37.500 kz. ti] stalskassen til dækning af omkostningeme ved sagen: Skiftcretten tilkendte kurator, advokal René Rasmussen; et salær på 15.000 kr. med tillæg af moms, i alt 18.750 kI; for sit arbejde mcd sagen; Beløbet betales foreløbigt af statskassen mcdfør af konkurslovens $ 166 0g codeligt &f jf. kendelsen ovenfor Skiftcretten tlkendte den for beskikkede advokat; advokat Carstcn Bo Niclsen et saJær pà 15.000 kr, med tillæg af moms, alt 18.750 K som udredes forcløbigt af statskassen og endeligt af jf, kendelsen ovcnfor. Sagen sluttet Rettcn hævet.	RETTEN NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 29 juni 2017 kJ. 14,00 blev tetten sat pà dommerkontonet af <anonym>UuIici</anonym> nammoy Der ` blev foretaget i offcntligt retsmøde sag nr. BS SKSo-621/2016: <anonym>pS</anonym> undcr konkurs vaurator advokat René Rasmusscn <anonym>Adresse 1</anonym> 4200 Slagelse mod <anonym>Part A (Saasøate)</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Kendelse sag om konkurskarantene <anonym>Vırk. 3 Aps</anonym> undcr konkurs ved kuratorz advokat Rene Rasmussen; bar nedlagt påstand om, at <anonym>Part A</anonym> pålægges konkurskarantenc i 3 &r regnet fra det tidspunkt, bvor kendelsen er endelig <anonym>441</anonym> Part 4 subsidiært Tnflindelsc 0g mere subsidiært Fifindelse mod pålæggelse af konkurskarantæne i en kortcre periode end 3 år, Dcr cr ikke medtaget en fuldstændig sagsbeskrivelse; idet der benvises til de ficmlagte proccsskrifter og bilag samt ti] forklaring; som gengives nedenfor, Ikortbed anføres følgende: Skifteretten Næstved afsagde den 25, november 2015 konkursdekret over selskabet <anonym>Vırk. 3 Aps</anonym> pà baggrund af Erhvervsstyrelsens anmodning af 23. oktober 2015 om tvangsopløsning- <anonym>Part A</anonym> indträdte i sclskabets direktion den I2. juli 2015 0g fratrådte som direktør den 15. september 2015 i forbindclse med, at _ <anonym>Person 2</anonym> ge- nindträdte som direktør. Selskabet blev stifitet den 12. novemnber 2013,0g der er aldrig indleverct regnskaber for sclskabet. <anonym>Person 2</anonym> er i en sag anlagt af <anonym>Vırk. 3 Aps</anonym> under konkurs, <anonym>V H NUiinigu NUU</anonym> Firl eATi7 5 An< Junder konkurs og <anonym>Virk 6 ApS</anonym> under <anonym>pS (Virk 6 ApS)</anonym> konkurs ved kurator , advokat Rene Rasmusscn; ved kendelse &f 25. novem- ber 2016 pålegt konkurskarantænc j 3 àr. <anonym>Person 2</anonym> forklare - de under sagcn bl.a. følgende: Om <anonym>Vırk 3 Aps</anonym> bar bun forklarct at ban i første omgang bar overtaget fra Porson var derfor svær at f fat i da ban ville rykke for regnskabsmateriale Så ville Person dct blev i stedct overtaget af , <anonym>Part A</anonym> der var dircktør i cn kort periode; 0g sà tog <anonym>Person 2</anonym> det tilbage. Forespurgt bvorfor han nu gcme ville være ditektør har han forklaret, at det nok €r <anonym>Person 3</anonym> der har siddet med "store vådc hundcøjne" og spurgt: "Kan du ikke 1age det?" . Der cr ikke udøvct økonomisk aktivitet i selskabct, mens han har været direktøc. Han er bellcr ikke vidende om andre, der bar udøvet nogen aktivitet. Person 3 <anonym>Person 2</anonym> bl.a følgende: <anonym>Vırk. 3 Aps</anonym> var moderselskab Lil de andrc to sclskaber, og derved var de tre selskaber koncemnforbundne allerede da hans selskab overtog dem. Hans selskab har modtagct en negativ købesum, som ban ikke vil oplyse om; Dcr er ikke foregået noget i dette sclskab bellcr; 0g dcr er ikke andre, dcr har udøvet ledelsc; mens <anonym>Person 2</anonym> har været direktør. Hvis der er foretaget dispositioner er han ikke vidcnde om hvem der har forctaget dem. Det eri bvcrt fald ikke ham. Konkurssagen vedrørende selskabet er afsluttet efter konkurslovens $ 143 den 27. juni 2016, og skifteretten i Næstved har ved erklæring af 22. novem- ber 2016 vedrørende bLa <anonym>Vırk. 3 Aps</anonym> under konkurs meddelt følgende: Skifteretten kan herved bekræfte, a skifteretten i forbindelse med bc- rammelsen af dc afsluttende skiftesamlinger har bemyndiget kurator til at fortsætte anlagte sager om konkurskarantæne. Det var på forcanledning &f skiftcretten; at sagere blev afsluttet selv om der verserede sager om konkurskarantænc, i det det efter Højeste- rets (og skifteretternes) praksis ikke er en betingelse; a1 konkursboct verscrer for genncmførelse af sag om konkurskarantæne; Der har sagen været gennemført mundclig forbandling; hvor partemc i det væsentligste har procederet i overensstemmclse mcd det i påstandsdoku- menterpe anførte. <anonym>Part A</anonym> har forklaret; dct er korekt at han var dirckiør selskabct <anonym>Vırk. 3 Aps</anonym> mcn han husker ikke, hvilke opgavcr han havde som direktør. Hvis der ses bort fra bileme; sà kan ban ikke huske at bave stàct for nogen aktivitet i sclskabet, Han gik ud fra, at der heller ikke var undre; som foretog sig nogct i selskabet; Han er ikke bekendt med, hvil-' ke pligter en direktør har. Han bar ingcn tilknytning til <anonym>Aaresse 3</anonym> som fremgår af bilag 8 (kontoudskrift), og han bar ikke kendt til selskabets konto; Han fik ikke oplysning om kontoen; da han blev direktør; Han har ikke haft noget at gørc med aktiviteten pà kontoen i dco pcriode; hvor ban var direktøc; For 5à vidt angar importen af bilcr har han benvist til sin forklaring i sagen BS SKSo-612/2016 <anonym>Vırk. 1 Aps</anonym> <anonym>pS (Virk. 1 ApS)</anonym> under konkurs mod <anonym>Part A</anonym> Han kan ikke huske, om han har talt med <anonym>Person 1</anonym> vedrørende biler i dette selskab. Han har ikke fiet løn som direktør det var en vennetjeneste. Kurator har isit påstandsdokument anføn bLa følgende: Den tidsmæssige betingelse Selskabet blcv taget under konkursbehandling ved konkursdekret af- sagt den 25. povember 2015 af Skifteretten Næstved. Som det femgar af udskriften fra Erhvervsstyrelsen, fremlagt som bil - ag 3, har } <anonym>Part A</anonym> været registreret som direk- tør i sclskabet fra den 12 juli 2015 til 15.seplember 2015. <anonym>Part A</anonym> bar således værct tilknyttet selskabet den relevante periode for bcdømmelse af konkurskaruntænen. Groft uforsvarlig forretningsførelse Sagsøger gør gældende, at <anonym>Part A</anonym> på grund af groft uforsvarlig fonctningsførelse er uegnet til at dellage Jcdclsen af en crhvervsvirksombed, idet de metcrielle betingelser konkurslo - vens $ 157, stk 1, 1. punkt , 2. lcd for at pålægge <anonym>Part A</anonym> konkurskarantene, efter sagsøgers opfattelse cr opfyldte Til støtte berfor _ gØres det gældende; at <anonym>Part A</anonym> bar tilsidesat sine ledclsesmæssige forpligtelser ved 1) fortsat drift trods stort kapitaltab , 2) overtrædelse af bogføringsloven; 3) at bave påført kreditoreme et betydeligt tab, Kreditortab Der €r konkursboet anmeldt samlcdc krav pà kr. 794.268, hcraf ud- gør SKAT k. 752.945. Kravene ses, på grund af de anmcldclscr, der er foretaget konkursboct; i et vist omfang opstået mens <anonym>Part A</anonym> havde Jedelsesansvaret. Vcd <anonym>Part A's</anonym> tiltrædelse som dircktør burde dct have stået bam klart, at selskabet ikke havde nogen mulighed for at gcnoprette økonomien; 0g sagsøgte burdc bave undladt fortsættelse &f driften udover bäbløshedstidspunktct, således at der ikke blev pådraget yderligerc gæld i form af tilskrevne renter samt ansatte skattcr og af- gifter. Herunder er der i <anonym>Part A</anonym> tid som di- rcktør handlet 10 biler fra Tyskland, der er vidercsolgt, uden at der hverken er angivet ellcr afregnet eller salgsmoms , jfr, bileg 7. Som bilag 8 frcmlægges kontoudskrift dækkende perioden 3 mäneder før dekreldagen; Som dct fremgår; er der store bevægelscr i perioden efter <anonym>Part As</anonym> tiltrædelse som dinektør og kontocn tømmes endeligt den 21. oktober 2015. Manglende udøvelse af IedelsesbeføJelse 0g indsættelse som stri - mand Det gørcs gældende; at , <anonym>Part A</anonym> ikkc i til- strækkeligt omfang har iagttaget sinc forpligtelser som direktør for selskabet medfør af bl.a. selskabsloven: Anparteme selskabet er afbændet mod betaling af et vederlag til <anonym>pS (Vırk. 4 Aps)</anonym> <anonym>F</anonym> Virk 4 AnS kontrolleret af <anonym>Person 3</anonym> der Rctten Næst- ved den 14. oktober 2016 bar afgivet forklaring omkring dette selskubs forhold, jfr. bilag 9. Heraf fremgàr det at der skulle betale et vederlag til Virk 4 Anfffor overlagelse af selskabet med henblik pà dettes ano- nymiscring og efterfølgende lukning. <anonym>Person 3</anonym> bar ikke ønskct at oplyse om stønelsen af den negative købcsum; da der verse ICT ep straffesag mod ham vedrørende bla: dette sclskab;_Anpartcrnc er formcntlig overdraget af den Lidligere dircktør <anonym>Person 4</anonym> der havde dispositionsret over selskabet konto på det tidspunkt hvor overdragelsen fandt sled i februar 2015, hvor <anonym>Person 2</anonym> første gang induræder som direktør. <anonym>Person 2</anonym> bar ligeledes den 14. oktober 2016 aIgivet forklaring Retlen i Næstved og oplysı, et ban intct kendskab havde til sclskabets forbold, herundcr økonomi og drift, ligesom han ikke har fdet udlcveret bogførings- og regnskabsmateriale fra ' <anonym>Part A</anonym> jf. bilag 9. Manglendc bogførlng Kurator har i forbindelsc med bobebandlingen ikke modtaget bogfø - ringsmateriale, hverken fra <anonym>Part A</anonym> eller den senest enmeldte direktør <anonym>Person 2</anonym> Kurator har derfor lagt til grund at der ikke er udarbcjdct bogføringsmateriale for selska - bet; som ikke siden stiftelsen den 12. november 2013 bar indleveret àrsrapport til Erbvervsstyrelsen: Kurator bekendt har <anonym>Part A</anonym> ikke gjort bestræbelscr for at overholdc bogførings- pligten, idct ban alene over for kurator har oplyst a1 have afleverct dette til <anonym>Person 2</anonym> hvilket ikke stemmer med dennes forklaring: Det cr dermed kurators opfaltelse; at <anonym>Part A</anonym> ikkc bar opfyldt sin pligt i medfør af selskabslovens $ 118 samt bogfø - ringslovens $8 6-100g 12 til at føre bogføring i selskabet idet kurator på trods af opfordringer ikke har modtaget sclskabets bogføringsmate - Hale. Af bctænkning 1525/2011 om konkurskaruntæne fremgår dct af side 94: Vurderingen af; om der foreligger graft uforsvarlig forretningsforelse; bør foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold (i bred forstand) Det drejer sig sàledes navnlig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag; låneoptagelse, bogføring; økono mistyring 0g regnskabsaflæggelse 08 om større pkonomiske dispositi- oner med hensyn til virksomhedens drift eller udvikling. 1 vurderingen kan ogsà indgà, om virksomheden generelt har overholdt sine pligter til angivelse 08 afregning af moms 0g A-skat mv. Den manglende bogføring og det manglendc bogføringsmateriale har medført at konkursboct ikke kan undersøge selskabets pengestrømmc eller andre økonomiske og faktiskc forhold, herunder cvt. uretmæssige udbctalinger eller omstødelige dispositioner, Af betænkning 1525/20L1 om konkurskarantænc frcmgår dct endvide- re af side 95: Selv om Konkursrädet sàledes ikke fureslàr en sådan detaljeret lovre- gulering af uforsvarlighedsvurderingen; bør det _ dog stadig kunne ind- gà i den samlede vurdering; hvis den pågældende feks i væsentligı omfang har tilsidesat sine forpłiglelser med hensyn til angivelse af moms eller A-skat eller gennem længere tid ikke har afregnet moms eller A-ska: Det samme gælder; hvis den pàgældende på groV måde har tilsidesat fine forpligtelser med hensyn til bogføring; eksempelvis ved gennem længere tid sleı ikke at bogføre. Heri ligger 0gsà, at det normalt ikke i sig selv vil kunne begrunde en konkaurskarantæne; hvis virksomheden alene har tilsldesat pligter til bogføring 08 angivelse af moms eller A-skat i den sidste korte periode, før virksomhedens drift ophørte, eller før virksomheden blev taget under rekonstruktionsbe- handling eller konkursbehandling. Tldligere konkurser Endelig skal dct nævnes, at <anonym>Part A</anonym> har været registrcrct som ansvarligt ledelsesmedlem en række selskaber; der er taget under konkursbehandling i 2014 og 2015, Delle bekræftes af ud- skriften fra Erhvervsstyrelsen, jfr, bilag 10. Heraf ses det at <anonym>Part A</anonym> har fratrådt ledelsen i 6 selskabcr i denne pe- riode i forbindelse med konkurser. Følgende firemgar af bcmærkningcr ti] konkurskarantæneregleme (i bemærkningeme til $ 157 side 29) i Jovforslag nr. 131 af den 30.ja- nuar 2013 (min frembævning); 99 'Vurderingen af; om den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse t 'er uegnel til at deltage i ledelsen af en er hvervsvirksomhed" , vil nuvnlig bero på karakteren af den groft ufor - svarlige forretningsførelse. Der skal således være tale om, at den pd- galdende har udvist en vis grovhed i forbindelse ıned den uforsvarlige forretningsførelse i lighed med misbrugssituationer: Endvidere kan forholdene vedrerende eventuelle tidlicere konkurter indeà ivurdez cinpen af_om den påceldende på_cnndaf eroit uforsvarlic forretz ningsferelse er uegnceLIiLatdeltaee iledelsen aL en erhvervsvirksom hed 11 Del er således kurators opfatelsc, at <anonym>Part A</anonym> har udvist groft uforsvarlig fonetningsførelse; og at dcr således er grundlag for at pålægge konkurskarantæne, jf. de ovenfor beskrevne forhold. Det er ovennævotc forhold, som ifølge kurator bar medføre; at den tid- ligere direktør i selskabet, <anonym>Part A</anonym> pålægges konkurskarantæne. Sagsøgtes opfordringer Til opfyldclsc uf opfordringerne i svarskriftet oplyses følgende: Opfordrlng A: Kurators indstilling til Skifteretten; om at dcr indle - dcs konkurskarantænesag; €r sket ved fremsendelse af udkast til processkrift uden bilag; hvilket prOcCS - skrift efter Skifterettens afgørelse om at indlede om konkurskarantænesag; er fremsendt i uredigeret form sammen med bilagepe til berammelsc. Opfordring B; Det oplyses; at dcr €r gcnnemført konkurskarantæ - nesag mod selskabets sidste dircktør <anonym>Person 2</anonym> 0g at der den 25. november 2016 er 'pà- Jegt bam 3 års konkurskarantæde, jfr. bilag Il. Der ET ligeledes indledt konkurskarantænesag mod <anonym>Person 3</anonym> hvilken sag endnu ikke er ho- vedforbandleL Opfordring C: Dcr cr ikkc rejst omstødelsessager eller erstatnings - sager konkursboct. Opfordring D: Der er ikke indgivet mcddelelse til politiet efter KL 8 [10, slk, 4. Opfordring E: Som bileg 12 0g 13 frcmlægges cirkulæreskrivelser 1 samt status 0g redegørelse efter KL $ 125. Opfordring F: Som bilag 14 firemlæggcs konkursboets gældbog Anbringender Dct Eøres Lil støtte for den nedlagte påstand gældende: at <anonym>Part A</anonym> deltog i ledelsen af sclskabet sepere cnd et àr før fristdagen; jf. konkurslovens $ 157,stk 1, at <anonym>Part A</anonym> som registreret direktør i sels - kabet i [orbindelse med overdragelse af et insolvent selskab ikke bar overholdt sit Icdelsesansvar og bar haft en viden om, ar kapi - talejeren ikkc har overholdt sine forpligtelser henhold til sel- skabslovens 88 117-118, hvorvcd der påhvilcr 7 <anonym>Fal L A</anonym> oxf et ansvar for 2 selskabcts overtrædelse af bogføringslovens $8 6-10 0g dcn manglende indgivelse af årsrapport; hvilket kan være strafbart efter straffelovens $ 302, stk 1, nr. 1,2 0g 4,jf. 8 125,stk. 1, Dr., jf. $ 23, b. manglende afivikling af selskabet på en hensigtsmæssig måde med tab til følge for kreditorere; herunder statskas - sen, c at et tab for Lredjemand var cn påregnelig følge af virk- somhedsoverdragcisen, d at <anonym>Part A</anonym> ved sin medvirken har udvist en groft uforsvarlig forrctningsførelse; herunder %ø - res dct geldende; nt det er cn skærpet omstændighed; at derer tale om et stort antal selskaber og at <anonym>Part As</anonym> adfærd forhold til selskabernc har el sy- stematisk præg at <anonym>Part A</anonym> ikke bar udøvet de efter sel- skabsloven påkrævcde ledelsesbeløjelser; at <anonym>Part A</anonym> ikke bar sikret sig bogførings - materiale; da ban tiltrådte som direktør i selskabct 0g ikke bar sikret en [orsvarlig opbcvaring heraf, hvilket er i strid med bogr føringsloven, at det må have stået <anonym>Part A</anonym> klart al sels - kabet var insolvent, da han tiltrådte, og al moms- og skattelov- givningen samt bogføringsloven ikke var overholdt, at fortsætte virksomhedens drift trods slort kapitaltab; bvorved man har fortsal driflen ud over håbløshedstidspunktet at ban har undladt at rctte op herpà, 0g undladt at fà overblik over sclskabets økonomi, kendte kreditorer; vurdcre den økonomiske situalion og træffe foranstaltninger til at imødegi tab for krcdito- rere; at <anonym>Part A</anonym> har importeret biler fra Tysk- Iand og vidercsolgt disse uden at havc &l bensigt at afrcgne salgsmoms heraf, at ovennævnte forhold udgør en grov uforsvarlig forrctningsførel - se, hvorfor <anonym>Part A</anonym> er uegnet til at del- tage i ledelscn af en erbvervsvirksomhed og følgelig skal pälæg- ges konkurskarantæne i 3 ër. Den for saesøetebeskikkede_advokathari sit_pastandsdokument apført bla føleende: SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING: Det kan supplerende oplyses; at sagsøgte ikke har kendt til bankkontoen 0g ikke har disponeret over den Sagsøgte havde forstået; at selskabcts bankkonto var [ukket Mcd hensyn til import af biler kan det oplyses, at denne er foretagct af <anonym>Person 1</anonym> som ogsà skulle tage sig af papirarbejdet i fombold til Skat mv. Det var aftalt at der kun skullc importeres et par bilcr i selskabet; 0g sagsøgte er overrasket over, at der er blevet importeret sà mange biler, som der tilsyncladcnde er sket, Det bemærkcs; at erbvcrvelsesmomsen udlignes &f købsmomsen 0g altsà ikke selvstændigt giver et tilsver til Skat Bortset fra ovenstäendc bar sagsøgte ikke i sin korte pcriode som dircktør i sclskabet forctaget økonomiske dispositioncr, 0g den øvrige dcl af gælden stammer fra <anonym>Person 4's</anonym> ledelsestid. ANBRINGENDER: Qmafvisning Det gørcs gældende; et del sagsøgende konkursbo er sluttct ved skifteretten og selskabetkonkursboet er afmeldt i Emvervsstyrclsens registcr; 0g al konkursboet derved har mistet sin rcts - parts - 0g procesevne, hvorfor sagen skal afvises. Parternes proceshabilitet skal pàses af retten cx officio 6ra sagens anlæg 0g til og med dens hovedforhandling; 0g er dermed ikkc cn fonmalitetsindsigelsc, som er undergivet parternes rådighed Om forboldet til konkurslovens $ 149, hvorefter ct endeligt regnskab og cventuc] udlodning visse situationer kan udskydes til efter bocts slutning; _ gøres det gældende; at dennc bestemmclse alene vedrører forhold , som kan indebære ct ændret regnskab eller ekstra udlodning; Bestemmelsen skal ses sammenhæng med kapitlets bestemmelscr om udlodning; og bemærkninger til bestemmclsen (udkastets $ 145) i betænkning 606/71 $ 230 handler alene om situationer; hvor boet senerc kan tilføres yderligerc aktivcr. Hertil kommer; at en eventuel dclvis udsættelse af boet skal "nøje angives 1 retsbogen; jf. betænkning 606/71 $ 230, hvilket ikke cr sket i dette bo, idet der intet er angivet herom i retsbogen ved boets slutning; Det gøres gældende, aL Konkurslovcns $ 149 'kke med den nødvendige sikkerhed bjemler; at konkursboet ken videreførcr karantænesager cfter boets slutning; og at retten ex officio ska] påse, aL parternc har proceshabilitet: Dommen U.2015.2075H (Memory Card) vcdrører netop en situation; hvor en relssag; der kunne tilføre boct betydelige ekstra midler, blev fontsat efter boets foreløbige slutning, 0g det var dennec sag megel klant 0g tydcligt angivet i retsbogen ved boets foreløbige slutning den 29. september 2005, at boets endelige afslutning afventede denne crstatningssag:. Det gØres videre gældende; at konkursloven ikke hjemler en adgang til at gcnoptage et afsluttet konkursbo med henblik pà at (gen)anlægge en konkurskarantænesag eller bemyndige kurator med tilbagevirkende kraft Li] at føre segen: Tværtimoder det i forarbejdemc forudsat; at konkurskarantænesager ikke anlægges mere end et àr efter konkursens induæden; medmindrc den "karantænetiltalte' If i væsentlig grad har modarbejdct kurators undersøgelscr af, om konkurskarantæne bør anlægges , hvilket ikke er sket i sagen. Når boet er sluttet har boct mistet retsevnen; berunder dcn processuelle partsevne; hvorfor sagen skal] afvises ex officio af skifteretten; Overordnet: Ovcrordnet gøres det under denne sag gældende; at Sagsøgte ikke har udvist "groft uforsvarlig forretningsførelse' idet det var aftalt, &t <anonym>Person 1</anonym> skulle tege sig uf alt papirarbejdet; da sagsøgte ikke ber forstand på rcgnskaber og momslskat; Det gøres videre overordnet gældende; ut Sagsøgle ikke kan gøres ansvarlig for handlingcr og undladelser, som er begået af undrc, Det bemærkes, at kurator ikke har godtgjort et unsvarsgrundlag for Sagsøgte [or dispositioner; som måtte være foretaget af andre, Qm bevisforhold; Det gøres guldende; %t bcvisbyrden for, at betingelseme for konkurskarantæne er opfyldt "uden rimclig tvivl" , påbviler kurator; 0g at dette bevisbyrdckrav følgcr af menneskerettigbedskonventioncns artikel 6 krav til retfærdig rettergang; da sagen vedrører forbud mod udøvelse af crhverv. Det gøres videre gældende; at konkurskarantænesagen skal afgøres på grundłag af de fremlagte beviser; 0g faktisk viden; som skificretten og sagsøgcr i øvrigt måtte være i besiddelse af, men som ikkc cr fremlagt i sagen kan ikke indgå i vurdenngen, Dette vil være i stid med sàvel retsplejelovens bevisumiddelbarhedsprincip som kravet om "equality of arms" mellem sagens parter. Omkoncerforhold; og købt af Selskabet blev handJet via Virk. 4 ApSI Selskabeme indgår dcrfor i koncem med <anonym>Hıemmesıde</anonym> tilknyttet <anonym>pS</anonym> selskabet Virk. 3 ApS De 2 sagsøgende konkursboer har upder kæresagcn for Østre Landsrel vedrørende cn "mcdtiltalt" om samme selskab ancrkendt, at disse 2 selskaber den af kurator hævdede relcvante tidsperiode begge ultimativt har været ejet af Yirk <anonym>V 'NC</anonym> AnS] idet det dog bestrides, at dette skulle være efgørende i forhold til bestemmelsen i konkurslovens $ 157, stk 3, om sełskaber i fælles koncern. Det gØres gældende; at der for selskaber i samme koncem kun kan idømmes cn samlet konkurskarantæne pà maksimalt 3 àr,jE. konkurslovens $ 157, stk 3. Det er dcrfor nodvendigt; a1 skifteretten præsenteres for cjerforholdene; da manglendc afklaring heraf vil gøre lovbestemmelsen illusorisk, hvilket ikke har været hverkcn det lovforberedende udvalg eller Folkctingets hensigt med bestemmełsen: Det fastholdes; at koncernbegrebet konkurslovens $ 157, stk 3,er det sædvanlige sclskabsretlige koncembegreb i kapitalselskabsloven 0g vurdering beraf mà nødvcndigvis ske på tidspunktet for den "karantænetiltaltes" ledelsestid Der er absolut ingen holdepunkter for; at dct afgørende skulle være koncernforholdene før eller for den sags skyld cfter et Jcdelsesmedlems Jedelsestid. Ligcledes er der ikke grundlag for al gøre gÆldcndc; at koncernbegrcbet i konkurslovens $ 157, stk. 3 skulle værc begrænsel af påstande om ledelsens bensigter; da det selskabsretlige koncerbegreb cr objektivt eller begrænset til konccrucr; bvor der cr indbyndes økonomisk afhængighed mellem selskabeme; da følgende udurykkeligt anføres i Betænkning 1525/201 1 om konkurskarantæne side 141: "Bestemmelsen gælder ~ dog ogsà i dc formentlig sjældne tilfældc, hvor flere koncernforbundne virksombeder går konkurs, uden at der er nogen årsagssammenhæng mcllem konkurseme_ Det fastholdes, at koncernbegrebct konkurslovens $ 157, stk. 3, skal fortolkcs i overensstemmelse med lovens ordlyd og det i forarbejdeme udtrykkeligt anførtc Qmtab: Side12/26 Ibetænkning1525/2011omkonkurskarantæne,understregesdet,at fundamentetforenkonkurskarantæneer,atmanvedgroftuforsvarlig forremingsførelseharpåførtandrebetydeligetab.Detteunderstreges s.83,hvordetbI.a.anføres(minfremhævelse): “Konkursrådetfinder,atdereretbehovforatsupplere straffelovensregleromrettighedsfrakendelseiforbindelsemed endomforetstrafbartforholdmedregleromforbudmodfortsat erhvervsmæssigvirksomhed,hvisdenpågældendegennem groftuforsvarligforretningsførelseharpåførtandretab, ogsåselvomderikkeunderenstnffesagerførtbevisfor,atder erbegåetstrafbareforhold.” Detunderbyggesyderligeres.101,hvordetbI.a.anføres(min fremhævelse)“Pådenandensidekandetanføres,athDvedbetingelsenforat pålæggekonkurskarantæneer,atdenpågældendevedgroft uforsvarligforretningsføreisemedkonkurstilfølgehar påførtandrebetydeligetab,ogatenkarantæneuansetde nævntemodhensynderforogsåbøromfatteledelseafden pågældendesegenpersonligtdrevnevirksomhedogaf kommanditselskaberoginteressentskabet,hvoridenpågældende erkomplementarellerinteressent.” VestreLandsrethartiltrådtforarbejdemeskravom,atden “karantænetitalte”skalhavepåførtandrebetydeligetab,jf.delsden nedenforomtaltelandsretskendelseal’30.marts2016(i materialesamlingen),delskendelseniFM2017.9lVog um2ol7.1o28v.Landsrettenudtalteidennesag: “Deterubestridt,atD,dervareneanpanshaveridetoselskaber, harforetagetensammenblandingafselskabemesøkonomiog sinegenØkonomi,hvilketindebærerenrisikofor,at selskaherneskreditorerlidertab.Efterdenuforeliggende oplysningermådetlæggestilgrund,atDiperiodenjuni2014til konkursemeijuli2015frasinprivatekontoiNordeabetalte selskabskreditorermedmi.1,4mio.kr.Detmåviderelæggestil grund,athaniperiodenfrajanuar2015tiljuli2015samtidig foranledigede.atselskabetsdebitorerindbetalteca.1,3mio.kr. påkontoen,hvilketmåansessomuforsvarligt. Deterendvidereubestridt,atDikkeiselskaberneharbogfønde omhandledetransaktioner,mendetmåefterdeforeliggende oplysningerlæggestilgrund,atDopbevarededefakturaer,som hanbetaltefrasinprivatekonto,forsvarligt,ligesomdeter muligtatidentificeredeindbetalinger,dererforetagetaf Side13/26 selskabetsdebitorerpåhanskonto. Pådennebaggrundfinderlandsretten,atderikkeerfuldt tilstrækkeligtgrundlagforatanseforholdetforsågroft,atD fremovervilværeuegnettilatdeltageiledelsenden erhvervsvirksomhed,ogdererderforhellerikkefttldt tilstrækkeligtgrundlagforatpålæggehamkonkurskarantæne. LandsrettentagerderforD’spåstandomfrifindelsetilfølge.” Landsrettenskendelseersåledesudtrykfor,atuforsvarligeforhold ikkeertilstrækkeligtilidømmelseafkonkurskarantæne,hvisde uforsvarligeforholdikkeharmedførttabforkreditoreme. Dererenighedmellemparterneom,atkreditorerne —bortsetfra vedrørendebil-importen —ikkeharlidttabisagsøgteskorte ledelsestidbortsetfrapåløbnerenter,ogmuligeforeløbige ansættelser,somsagsøgerkunnehaveelimineretvedefterangivelse. Detmuligetabisagsøgtesindirekteejertiderbagatelagtigeogkan ikkebegrundekonkurskarantæne. Medhensyiitiltabvedrørendebilimportengøresdetgældende,at sagsøgtevarsikkerpå,atderkunvillebliveimponeretetparbileri selskabet,ogatdetvaraftalt,atTommyPedersenvilletagesigaf papirarbejdetogbetaleenhversit. Detbestrides,atdeterselveafsigelsenafkonkursdehet,som forårsagertabforkreditoreme,idetbeditoremestaberforårsaget veddetab,somselskabetmåttehavelidtførdekretetsafsigelse. Disseer—bortsetvedrørendehilimpoden —alleopslåetfør sagsøgtetidiselskabet. Detgøresgældende,atdetstårallekreditorerfritforatindgive konkursbegædngmodselskabet,hvismanmener,al konkursbetingelserneeropfyldt,ogejerskiftetogledelsesskiftet medføreringenændringheri,ogatkreditoreme,herunderSkat,i selskaber,somikkeharlikvidernoktilselvatkunnestille sikkerhedenforkonkursbehandling,ikkestillesringere,vedat konkurshegædngellertvangsopløsningsbegæringindgivesmod selskabetveddetssenereledelseendmodselskabetveddetstidligere ledelse.Om“groftuforsvarligforretningsførelse”. Konkurskarantæneforudsættermegetgroveforhold,hvilket understregesogsåiBetænkning1525/2011omkonkurskarantæne, hvordetside93fbL.a.anføres(minfremhævelse): Side14/26 “Blandtandetunderhensyntildealvorligebetænkeligheder,der tidligereharværetanfØrtQf.kapitel3,afsnit1),ogatdelsom anførtikommissorietmåkrævemegetstærkegrundeatforbyde enpersonatdrivelovligerhvervsvirksomhed,erdetefteren samletvurderingKonkursrådetsopfattelse,atkonkurskarantæne kunbøranvendesitilfælde,derbådeiobjektivogsubjekflv henseendekanbetegnessomgroveogharkarakterafmisbrugaf reglerne.Somnærmerebeskrevetidetfølgendeerdertale omforhold,hvorgerningsindholdetien straffelovsbestemmelse(imodsætningtilen særlovsbestemmelse)typiskobjektivtvilværerealiseret,og hvordenpågældendevilhaveudvistgrovuagtsomhed.” Sagsøgteharikkeudvistsådanneforhold,ogkurator,somhar bevisbyrden,harikkefØrtbevisherfor. VestreLandsrethari2kendelserfortolkelbegrebet“groftuforsvarlig fonetningsførelse”irelationtilselskaber,hvorenafviklingsledelse erindtrådtpåettidspunkt,hvorselskabetvaruden overlevelsesmuligheder.IVestreLandsretskendelseaf30.marts2016(imutedalesamlingen) vardirektørenindtrådtiledelsenden28.november2013,påhvilket tidspunktetselskabetifølgekurator“varoplagtinsolvent”.Direktøren mødteiskifterettenden26.februar2014ogforklaredebl.a.,athan ikkehavdenogetkendskabtilselskabet,athanmente,atdetvaruden aktiver,athanikkehavdekendskabtilbiler,somvarregistrereti selskabet,ogathanmente,atderikkevardriftiselskabet,du tiltrådtesomdirektør.Detanføresiskifterettenskendelse,at direktørenfra2001harværetbestyrelses-ellerdirektionsmedlemi 34selskaber,dereropløst,herafer20erklæretkonkurs. Landsrettenlagdetilgrund,athan‘reeltikkeledelsesmæssigtforetog signogetideca.3måneder,hanvardirektørforselskabet,”førdet gikkonkurs.Landsrettenudtaltevidere: “Detersåledesikkebevidst,atderidenperiode,hvorDvar direktør,blevforetagetdispositioner,sommedførtevæsentlige yderligeretabforkreditoreme,ogdeterhellerikkebevidst,atD direkteellerindirektemedvirkedetiloverførslenden27. november2013af29.882,80kr.fraselskabetskontotildet firma,somDvaransati. EfterdetanfØrteerdetefterensamletvurderingikkebevidst,at D’sfonctningsførelsekanansesforgroftuforsvarlig. LandsrettentagerderforD’sfrifindelsespåstandtilfølge.” Side15/26 VestreLandsretskendelseaf15.februar2016(imatedalesamlingen) vedrørteeniandetsskifteretteri25årkendtdirektør.Detfremgår, atDhavdeværetledelseiover200selskaber,somgikkonkurseller blev(vangsopløstefterenanalogiafkonkurslovens§143,ogdette måttebevismæssigtlæggestilgrund,athanindtrådtesom afviklingsledelsepåettidspunkt,hvorselskabetvarhåbløst insolvent.Trodsdettesketederihansledelsestidkontanthævninger på145.000iledelsespedodenudendokumenterendebilag,og bogføringogskatteindberetningermangledeiledelsespedoden. Landsrettenudtaltebl.a.: ‘DetfremgårafSKATS’smailaf2.december2014tilkurator forXApSunderkonkurs,atdetcrSKAT‘svurdering,atXApS indtilden31.december2012harfortagetkorrektafregningaf moms,A-skatmv.,menatderefterdettetidspunkterproblemer medselskabetsafregninger. Dettiltrædes,atdetefterdetisagenforeliggendemålæggestil grund,atDiforbindelsemedetmødeden16.januar2014med XApS’daværendedirektørLindvilligedeiatindtrædesom direktøriXApSistedetforL.Herefterregistrerede Erhvervsstyrelsenden28.januar2014,atDvarindtrådtden24. januar2014somselskabetsadministrerendedirektør.Den14. marts2014registreredeErhvervsstyrelsen,atDden25.februar 2014varudtrådtafdkektionen. DaDindtrådtesomdirektør,indestodder110.385,63kr.på selskabetsbankkonto,ogdenfratrådtedirektørLvardeneneste, derhavdefuldmagttilathævepåkontoen.ID’sdirektørpedode blevderbådeindsatoghævetpengepåkontoen,herunderhævet 145.000b.frapengeautomatertiludokumenteredeformål.D sikredesigikkekontrolmedudbetalingerfraselskabets bankkonto,ligesomhanisindfrektørperiodeikkesikrede,at selskabetsregnskabsmaterialevartilstedet,ogatderskete korrektbogfødngersamtindberetningertilSKAT. UansetatDoverenlængereårrækkeharværetregistrereti kortereoglængereperiodersomdirektørietstørreantal selskaber,ogathansomdirektØriXApSikkeopfyldersine forpligtelser,finderlandsretten,hcnsettilD’skone direktørperiodeiXApS,ogdlathanselvtoginitiativtilog sikrederegistreringafsinfratrædelsesomdirektør,ikkefuldt tilstrækkeligtgrundlagforatfastslå,atDeruegnettilatdeltage iledelsenafenerbvervsvirksomhedpågrundafgroft uforsvarligforretningsførelse,jfr.konkurslovens§157. Landsretten tager derfor D's påstand om frifindelse til følge." Kendelsen er kort refcrcret FM2O16,124V Det gøres gældende; at sagsøgte ikke bar udøvet "groft uforsvarlig selskabsledelse da det var aftalt, at der kun skulle imponcrcs et par bilcr; 0g idet sagsøgte havde tiluo til, at <anonym>Person 1</anonym> ville sørge for al papirarbcjdet 0g, at alt blev betaly 0g aL tabenc bvis der alenc var importerct et par biler ikke villc være store nok til at begrunde konkurskarantæne; jf. ovennævnte kendelsc. Dct €r grebet ud af Iuften; at sagsøgte skulle medvirke til at "sløre forboldene' Lcdelsesforholdene er offentigt registrerct i Erhvervsstyrelsen; og "sløres' 0 ikke ved ct efierfølgende skifte i dcn rcgistrercde ledelse; Sagsøgte har ikke medvirket til at vanskeliggøre afdækning af omstødelige dispositioncr 0g strafbere forbold Skullc sådanne forhold værc foretaget af dcn oprindeligc ledelse i selskabel, mà ansvaret herfor rettes mod dem og ikke sagsøgte. Det er ligeledes grebet ud af Juften; at dircktørskiftet skulle have "trukket tiden ud" indtil konkursen. Der er intet bevis ført fOr, at overdragelsen af selskebet 0g indsættelsen af cn anden direktør bar forsinket sclskabets konkurs, det kan lige så godt bave fremskyndet konkursen forhold til, at det hidtidige ledelse bavde fortsat, men det vides ikke; da der ikke er [ørt noget bcvis foc, hvad den tidligere ejer og ledclse ville bave gjort som aJtemaliv til overdragelse af setskabet Det er åbcnbert forkert; når sagsøger hævder, at dircktørskiftet 0g "afviklingsformcn' bar påført krcditorerne tab, da tabene ikke er opstået herved. Kuralor angiver processkriftet; at bogføringen og regnskabsmaterialet er "mangelfuldt 0g utilstrækkeligt" men anfører straks herefter, at bogføringsmaterialet ikke forefindes; hvilket cr selvmodsigende. Det gøres gældende; at bctingclserne for at ifalde konkurskarantænc er Jangt strcngcre cnd betingelsemne for at ifalde crstatningsansvar eller omstødclseskrav; men Icmpeligere end for at ifalde strafansvar, og at det ikke er krav for at undgå konkurskarantæne; at man har opført som 100 % bonus pater direktør. For at konkurskarantæne cr det ikke tilstrækkeligt 2 der er sket ct rcgelbrud, eller der er Lale om "uforsvarlig fonetningsførelse' 11 Forretningsførelsen ska] værc 'groft uforsvarlig" for at kunne begrunde konkurskarantæne; og dct "groft uforsvarlige " forhold skal herudover have forårsaget betydelig tab 0g gøre dcn pågældende uegnet til at sidde i ledelsen af et sclskab. Side17/26 Detgøresvideregældende,atsagsøgteikkeeransvarligfor,at importenafbilerfraTysklandmedefterfølgendesalgafdissei Danmark,fikdetomfangdenfik,dadetvaristridmeddetaftalte. Detgøresvideregældende,aterhvervelsesmomsenvedimportfra TysklandogkØbsmomsenforsammeudlignerhinanden,jf.atdeti Bilag4anføres:”Beløbetgårdermedinul,ogharikkenogen Økonomiskindvirkningpåmomstilsvaret.”,hvorfordeter meningsløst —somikuratorsprocesskrift —attaleommanglende betalingaferhvervelsesmomsen,dadernetopikkeskalafregnes momsiDanmarktilSkatianledningaferhveiwelseniTysk]and,idet købsmomsenudlignererhvervelsesmomsen. Dererfasterstatningsrctligpraksisfor,atennyselskabslcdelsemå sættesigistolenogfåkendskabdlforholdene,førdeeventueltkan ifaldeetundladelsesansvarfordispositioneriselskaberne,ogdette gælderogsåiforholddlkonkurskarantæne,ogatSagsøgtes direktørtidlangtfraersålænge,atkarantæneansvarkanifaldesfor handlinger,somsagsøgteikkeselvharforetagetsig,jf.bl.a.Vestre Landsretskendelseaf15.februar2016. Detbestrides,atsagsøgte,somhævdetafkurator,skullehavehaft konkretvidenogØnskeomatopnåmoms-ogskatteunddragelsc. hvilkethellerikkeerdokumenteretafkurator,atsagsøgteskulle væreansvarligfor“retsbmd”,atdetforhold,atsagsøgtemåttevære misbrugtafandreiforbindelsemedenhævdetimportafbilerfra Tyskland,kanbegrundeenkonkurskarantæncforsagsøgte,ogatdet erselveafsigelsenafkonkursdekret,somforårsagertabfor kreditoreme,idetkreditorernestaberforårsagetveddetab,som selskabetmåttehavelidtførdekretetsafsigelse,hvorafstørstedelen ikkeerlidtisagsøgteslcdelsestid. SagsøgtekanikkegøresansvarligforSkatsdårligerestancekonirol oginddrivelsesindsats,idetansvaretforoffentligerestanceralene påhvilerSkatogdenledelse,somkonkretmåttehaveopbygget restancentilSkat,ogsagsøgteerikkeansvarligforomstødeligeeller erstatningspådragendeforhold. Detafkuratorhævdedekollektiveansvarforandreledelsespersoners handlingerogundladelserharingensomhelststØttei konkurskarantænereglemesforarbejder,idetethvertledelsesmedlem aleneeransvarligforegnehandlingerogundladelser,ogsagsøgtes forpligtelserstrækkersigikkevidere,endatværeansvarligforselv athandleforsvarligt,herundervedsomsket,atlæggeselskabets aktivitet‘død”,såkreditorernesstillingikkeforringesunderhans virkesomdirektør.Sagsøgteharikkeudvist“groftuforsvarlig forretningsførelse”. Det gøres gældende; at del stár alle kreditorer frit for at indgive konkursbcgæring mod selskabet, hvis man mener; at konkursbetingelseme cr opfyldr, 0g ejerskiftet 0g ledelsesskiftet medførcr ingen ændring heri, og at kreditorerne, hcrunder Skat vedrørende sclskaber; som ikke har likvider pok til selv &t kunne stille sikkereden for konkursbehandling, ikke 1 1 stillcs ringerc, ved a1 konkursbegæning ellcr tvangsopløsningsbegaring indgives mod selskabet ved dets senere Icdelse end mod selskabet ved dets tidligere ledelse. Om fortsat_duif efteruforsyadlichedstidspunktet; Betænkning 1525/201 / om konkurskarantæne omtaler fortsat drift med betydelige tab til følge cfter uforsvaclighedstidspunktet:. Side 97 anføres (min fremhævelser): "Groft uforsverlig foretningsførelsc kan også bestå i at fortsælte virksombedens drift, selv om den pågældende màtte indse; at ep videreførelse af driften vłlle medføre betydelige tab. I praksis vil dette kunne have sclvstændig betydning f.cks. i tilfælde; hvor virksomhedens bankforbindelse opsiger eller væsentlig grud indskræpker virksomhedens hidtidige kreditfaciliteter. Ien sådan situetion vil det kunne være grolt uforsvarligt at pådrage virksomheden yderligere væsentlige gældsforpligtelser under en fortsættelsc af driften; uden at der forindcn cr sikret virksombeden ny bankfinansierng ellcr andct kapitalbercdskab. I forhold til spørgsmålet om konkurskarantæne bør det i en sådan situation ikke tillæggcs væsentlig betydning; om der kan påvises et tab sammenlignet med, at virksomhedens drift var blevct indstillet pà dct tidspunkt; hvor banken opsagde kreditten; Det bør i givet fald være tilstrækkeligt til at ansc videreførelsen af virksomhedens drift for groft uforsverlig fonetningsførelse; at virksomheden under dcn fortsattc drift har pådraget sig yderligere væsentlige gældsforpligtelser. Sagsøgte var overbevist om, at <anonym>Person 1</anonym> som aftalt ville tage sig &f papirarbejde 0g sØrge for, at alt blev betalt bvorfor sagsøgte ikke måtte bave indset; at den begrænsede bilimport som var aftalt; ville pàføre andre betydelige tab. Det BØres tværtimod gældende; %l det er forsvarligt; at lægge selskabets aktivitet "død" , sà selskabets og kreditoreres stilling ikke forringes, hvilket er, bvad sagsøgte har 5øgt at gøre med selskabet Omandre pcrsODCrS handlinecc Side19/26 Sagsøgteharikkehaftledelsesfunktioneriselskabetbortsetfraiden periode,hvorhanharværetregistreretdirektør,hvilketerubestridt. Detbestrides, attabene,somlidtunderdentidligereledelsesledelseafselskabet, harenkarakter,somkanbegrundekonkurskarantæne.dadet— imangelafdokumentationfordetmodsatte —måantagesat væretaleomtabvedalmindeligforretningsdrifteller forretningsmæssigudygtighed, atSagsøgtekangøresansvarligforhandlingerogundladelser,som måtteværebegåetafogmåtteværeansvarspådrngendeforandre endham,herundervedmisbrugafSagsøgte, atSagsøgteeransvarligfortabforselskabetogdetskreditorer, someropståetfØrhantiltrådtesomdirektørforselskabet, atSagsøgteharpligttilatretteoppåhandlingerogundladelser, somerbegåetafdentidligereledelseforselskabetførhans tiltrædensomdirektør, atendirektørforetselskabharpligttil‘afegenlomme”atbetale etselskabsgældopståetførtikrædensomdirektør, atendirektørforetselskabharpligtdl“afegenlomme”atbetale sikkerhedsstillelsenvedenegenbegæring,hvisselskabetpå tidspunktetfordirektørstiltrædenikkeharlikvidernoktilselv atkunnestillesikkerhedenforkonkursbehandling,og atkreditorer,herunderstaten,vedrørendeselskaber,somikkehar likvidernoktilselvatkunnestillesikkerhedenfor konkursbehandling,stillesringere,vedatkonkursbegæringeller tvangsoplØsningsbegædngindgivesmodselskabetveddirektør Sagsøgteendvedatdenneindgivesmodselskabetveddets tidligereledelse. Selskabsretligefomli2telserm.v,: Kapitalselskabslovens§IIS,stk.2,omatsikreselskabets kapitalberedskabernyiforholdtildentidligereaktieselskabslov.ide speciellebemærkningertildennebestemmelsehenvisesdertil bemærkningernetillovforslagets§115,nr.5.§115vedrørerdirekte bestyrelsensforpligtelser.Afdespeciellebemærkningertil§115,nr. 5fremgårbl.a.: Side20/26 “Derermeddenændredeformuleringafbestemmelseni forholdtildegældendereglerikketilsigtetenskærpelseaf deneksisterenderetsUlstandforsåvidtangårledelsens ansvaroverforkreditoreneitilfældeafselskabetskonkurs. Derertaleomenpræciseringaf,hvaddetindebærer,når ledelsenskalpåse,atkapitalberedskabettilenhvertider forsvarligtDengældendebestemmelseiaktieselskabsioventagerikke stillingtil,hvilkenhandlepligtderpåhvilerbestyrelsen,nårder konstateresændringerikapitalselskabetsøkonomiskeforhold, ogdenforeslåedebestemmelsekanikkeantagesatføretilet genereltskærpetansvarforkapitalselskabetskapitalisering. Forsåvidtangårledelsesansvaret,kanbestyrelsenalene pålæggeseterstatningsansvar,hvisderforeliggeren erstatningspådragendeadfærd,hvilketbedømmesefter culpanormen.Deterbådeledelsensretogpligtatvidereføreetselskabi finansielkriseogforsøgeaLovervindedenne,menledelsenmå ikkepådrageselskabetyderligereforpligtelser,somdet realistiskikkekandække.Ledelsensansvarforselskabeis forsvarligekapitalberedskabindebærerogsåetansvarfordriften ogdermedenpligttilatstandsedetsvirksomhed,nåren forsvarligvidereførelseikkelængereermulig.” Detgøresgældende,atdetcentraleer,atsagsøgtevedkøbetaf selskabetsikredesig,atselskabetsØkonomiskevirksomhedvar standset“lagtdød”,således,atselskabetsogkreditoremesforhold ikkeblevforringetvedpådragelseafyderligeregæld,idetsagsøgte havdetiltrotil,atimportenafbilerikkevillemedføretabfornogen, jf.detovenforanfØrte. Medhensyntileventuelleforeløbigefastsættelserefterden momspligtigedriftophørte,gøresdetgældende,atkuratorersåvel berettigettilsomafhensyntilboetforpligtettil,atindgive0- angivelsertilSkatsåledes,atfiktivgældelimineres.Kuratorkanikke vedatundladeateliminerefiktivgældskabeetgrundlagforenellers uberettigetkonkurskarantæne. Omboafødngoaremiskahsmateriale: Detbestrides,atenkuratorer“enoffendigmyndighed”,jf.bogfø dngslovens§15. Bogføringslovens§13harfølgendeordlyd: Side21/26 §13.Ophørerbogføringspligten,skaldensenestfungerende ledelsesørgefor,atregnskabsmaterialetfortsatopbevaresi overensstemmelsemeddennelov.Opløsesenvirksomhedved skifterettensmellemkomst,kanskifterettenbeslutte,atandre enddensenestfungerendeledelseskalopbevare regnskabsmatedalet.Stk.2.Iandretilfældehvorledelsenfratræder,skal medlemmerneafdenfratrædendeledelsesikre,at regnskabsmatedaletforperiodenfremtilfratrædelsestidspunktet bliveropbevaretioverensstemmelsemeddennelov.Nårenny ledelseafløserenfratrædendeledelse,skalmedlemmerneaf dennevideregiveregnskabsmatedalettildennyledelse. Detfremgårsåledes,atdenoprindeligeledelseførsagsøgteefter bogfødngslovens§13,stk.2,1.pkt.harpligttilsikkertatopbevare regnskabsmaterialet.Detfremgårvidere,atdenoprindeligeledelse førsagsøgteefterbogføringslovens§13,stk.2.2.pkt.harpligttilat videregiveregnskabsmaterialettildennyledelse. Detgøresgældende. aldetforhold,atdenoprindeligeledelseikkeharoverdraget regnskabsmatedalettildennyedirektør,jf.bogfødngslovens§ 13,stk.2,2.pkt.,kanikkebegrundeenkonkurskarantænefor sagsøgte,menmåskefordenoprindeligeledelse, atdetforhold,atregnskabsmaterialetikkeerblevetudleverettil kuratorikkeudgørenovertrædelseafbogføringsloven,derkan efteromstændighedernealeneværetaleomenovertrædelseaf konkurslovens§105,jf.§100omatmeddelekurator oplysninger, atkonkurskarantænereglerneerbegrænsettil‘groftuforsvarlig forretningsførelse”somleder,dvs.indtilkonkursen.Det understreges,atdegrundigeforarbejderibetænkningenog lovforslagetikkeindeholderholdepunkterfor,atenfmwådt ledersforholdefterkonkursen,herundermanglendeopfyldelse afoplysningspligtenefterkonkurslovens§105,jf.§100,skulle kunnebegrundekonkurskarantæne.Detlovforheredendeudvalg havdedeltagelseaf2aflandetsfremmestekuratorerogmed anerkendteeksperterfraDommerforeningenog Dommerfuidmægtigforeningen,såhvisdethavdeværet meningen,atmanglendeopfyldelseefterkonkursenaf oplysningspligtentilkuratorskullekunnebegrunde konkurskarantæne,havdeudvalgetdrøftetdetteogaffatteten bestemmelseherom,og Side22/26 atefterkonkursenerdenfratrådteledelseikkelængerepersonelt omfattetafkonkurskarantæncreglerne,dahanikkelængereer leder,ogmaterielterderikketaleom“forretningsførelse”. Attidligereledelsesmanglendeopfyldelseafoplysningspligtenefter konkurslovens§105,jf.§100,ikkebegrunderkonkurskarantæne,er fastslåetiretspraksis.herunderøstreLandsretskendelsetrykti FM2OI6.590,hvorregnskabsmatedaleikkevarudleverettilkurator. Detbestridessomudokamenteret,atsagsøgtehartilsidesat bogfødngspligtenoggodbogføringsskikmv.ellerstraffelovens§ 302iperiodenhvorsagsøgteharudgjonselskabetsledelse,da posteringerne,somsagsøgteeransvarligefor,ogsomskulle bogføres.erfå,atderforetselskabsomdetteikkeerpligttildaglig bogføring,ogatetmindreantalubogførteposteringerikkeindebærer enstratbarovertrædelseafhverkenstraffelovens§302eller bogføringsloven.Sagsøgtcerderforhverkenskyldigiovertrædelseaf straffelovens§302ellerbogføringsloven,somkuratorhargjort gældendemenikkedokumenteret.Tilsvarendeersagsøgteikke skyldigiovertrædelseafstraffelovens§125,stk.I,nr.2,jf.§23,og detbestrides,atdefaktiskeomstændigheder,somhævdesi processkriftet,kankvalifleeressomenstralbarovertrædelseheraf. Detbestrides,atendirektørforetselskabharpligttilatbogføre transaktionerietselskab,førbilagsmaterialetmodtagesfraden tidligereledelse,atendirektørforclselskabharpligttilatudaibejde årsregnskaberforetselskabførsintiltrædensomdirektør,ogatder fordeberørteselskabersvedkommendegælderpligttildaglig bogføring.Detgøresgældende,atpligtentilsikkeropbevaringaf bogfødngsmaterialefradenfratrådteledelsesperiodeførstindtræder forenflyledelse,nårdennyeledelsemodtagermaterialetfraden fratrådteledelse,atenhverledelseeransvarligfordenshandlingerog undladelseridenpågældendeledelsestid,ogatenseneretiltrådt ledelseikicekangøreskollektivtansvarligtforentidligereledelses handlingerogundladelser. Omegnethed.rimelighedoqvarighed: Detbestrides,atsagsøgteeruegnetdlatdeltageiledelsenafen erhvervsvirksomhed,ogatdetunderhensyntildenpågældendes handlemådeogomstændighederneiøvrigterrimeligtatpålægge sagsøgtekonkurskarantæne.Detgørestværtimodgældende,at sagsøgtenuharlært,athanskalpassepåikkeatblivemisbrugt,ogat hanfremoverikkevildeltageiselskabersledelse. Til stølte for den subsidiære påstand gøres det gældende; at en eventuel konkurskarantæne i givct fald mà fastsættes for en kortere periodc end 3 år ud fra rimeligheds og proportionalitctshensyn; herunder tiden; som er gået siden konkursens indtræden, hvorved der henvises til praksis i materialesamlingen om reduktion &il 2 eller ir. Der blev afsngt Kendelse For så vidt angår <anonym>Part A S</anonym> påstand om afvisning be mærkes, at det af side 134 i betænkning 1525 (2011) om konkurskarantæne 0g af 'bemærkningeme ti] $ 157 i lovforslaget om konkurskarantæne (lovforslag nr. 13] af 30.januar 2013,jf. side 27) Bremgär, at det er en for- udsætning; at kurators begæring om konkurskarantæne firemsætles under konkursboets behandling; Denne sag cr anlagt af kurator, inden konkursboet er afsluttet; og da det er uden betydning; at boet blev afsluttet, inden der blev tuffet afgørelse om konkurskarantæne, tages afvisningspåstanden ikkc til følge. <anonym>Part A</anonym> var direktør i sclskabet fra den 12 juni 2015 til den 15. seplember 2015 og dellog siledes i sclskabets ledelse scnere end år før fristdugen den 23. oktober 2015. <anonym>Part A</anonym> har forklaret; at han ikke husker, hvilke op- gaver han havde som direktør i selskabet; og at han, hvis der ses bort fra bi]- cre, ikkc husker at have ståct for nogen aklivitct i selskabet; Skifteretten Iæggcr efler bevisførclsen til erund, al selskabet som en række andrc selska- ber; herunder <anonym>Virk 1 ApS</anonym> (jf. BS SKSo-612/2016), har henvendt sig til cn professionelt "afviklingsvirksomhed" , som har sørget for "anonymisering" # af selskaber bLa således at det kunne blive tvangsopløst under et nyı navn 0g med en ny direktør; og at den nye dircktørs opgave ale ne bar været ut mødc i skifteretten: <anonym>Part A's</anonym> virke som direktør mà derfor betragtes som cn stråmandskonstruktion cller lignen- de. Retten lægger efter bevisførelsen ul grund, at <anonym>Part A</anonym> som dircklør undlod at sikre; at selskabel overholdt sine Forpligtelser over for SKAT, og at han undlod at sikrc, at selskabet havde det tilstrækkeli ge kapitalbercdskab. På denne baggrund blev der stiftct cn betydelig gæld til SKAT. Desuden lægges det til grund, at <anonym>aI L</anonym> Dart ke har sikret s1g, at lovgivningens krav til bla bogfønng og aflæggelse af årsrapporter blev overboldt. Retten bemærker, at der ikke er ufleveret bilags- materialelbogføring til kurator; 0g at <anonym>Part A</anonym> likke synes at havc gjort noget for at skaffe det til veje ul kurator. Rctten lægger til grund, at der perioden, hvor <anonym>Part A</anonym> var direktør i selskabet; blev importerct flere biler gennem selskabet, uden at der cr angivet eller afregnet salgsmoms; Der er i konkursboet &n- meldt krav for 684.770 kr ,, hvoraf SKAT's krav udgør 405.605 kr. Af SKAT's krav vedrører 186.093 kr. yderligere momstilsvar i 3.kvarta] 2015. Efter bevisførelsen lægges dct mod <anonym>Part A</anonym> forkla- ning tił erund, at han havde kendskab til importcn af bilerne; Retten har i denne forbindelse blandt andet Jagt vægt pà, at <anonym>Part A</anonym> har forklaret, at han havde talt med <anonym>Person 1</anonym> om import af biler; og pà at oplysningeme om; at ban ikke har skrevet under på en erklæ - ring vedrørende importen; 0g at ban ikke husker, om han har skrevet under på fuldmagien til <anonym>Person 1</anonym> først er fremkommet under den mundt- lige forhandling. Retten finder dcsuden; t driften er fortsat ud ovcr håbløshedstidspunktet, hvor <anonym>Part A</anonym> burde have indset, at cn fortsat drift villc mcdføre betydelige tab for serligt SKAT. Pà dette grundlag; og da _ <anonym>Part A</anonym> tidligere har værct involveret i ledelsen af en række selskabcr, der cr taget under konkursbe - handling i 2014 0g 2015, finder retten; 8 <anonym>Part A</anonym> har udøvet groft uforsvarlig forrctningsførclse; 0g at han er uegnet til at del- tage Iedelscn af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens $ 157, stk. 1 hvorfor påstanden om konkurskarantæne tages til følge. Herefter; og under hensyn Lil <anonym>Part AS</anonym> bandlemàde 98 omstændighederne i øvngt findcr retten; at det er rimeligt ut pålægge ham konkurskarantæne; jf. konkurslovens $ 157, stk, 1 og 2 Da sclskabet (Mirk <anonym>Py</anonym> AnfJalene cr indtrådt som cjer af det sagsøgende selskab med henblik på afvikling; findcr retten, at selskabere ikkc cr omfattet af koncernbegrebet konkurslovens $ 157, stk.3 Da konkursdekretet blev afsagt den 25. november 2015, nedsætter rctten ef- tcr omstændighedere karantæneperiodcn til 2 år, jf. konkurslovens $ 158, stk; 1. Den pålagte karantæne regnes fra det tidspunkt; hvor kendelsen er en- delig; De pålagte konkurskarantæncr i denne sag 0g i sagen BS SKSo-612 2016 <anonym>Vırk. 1 Aps</anonym> under konkurs mod <anonym>Part A</anonym> Jøber i forlængclse af hinanden. Efter resultatet skal <anonym>Part A</anonym> betale sagens omkost- ninger, jf. konkurslovens $ 165, stk 1 0g 2 Beløbet er fastsat under hensyn til sagens omfang; bovedforhandlingens varighed, og til at sagen cr beband- let sammen med sugen BS SKSo-612/2016 € <anonym>Vırk. 1 Aps</anonym> under kon- kurs mod <anonym>aI L</anonym> 2axt Derfor bestemmes: <anonym>11</anonym> Part 4 fa kærefistens udlpb, 0g mà saledes ikke i denne periode deltage i lc- dclsen af en virksomhed eller drive virksomhed, bvor ban ikke bæfter per- sonligt og ubegrænsct for virksomhcdens forpligtelser. De pålagte konkursk- arantæncr i denne sag 0g sagen BS SKSo-612/2016 <anonym>Vırk. 1 Aps</anonym> under konkurs mod <anonym>Fdll A</anonym> løber i forlængelse af hinanden. Idet tilfældc en tidligere pålagt konkurskarantæne endnu ikke cr udløbet lø- ber konkurskarantænen fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne 0g udløbcr senest 10 àr efter den oprindelige afgørelse. <anonym>Part A</anonym> skal inden 14 dage betale 37.500 kz. ti] stalskassen til dækning af omkostningeme ved sagen: <anonym>Dommer 2</anonym> Skiftcretten tilkendte kurator, advokal René Rasmussen; et salær på 15.000 kr. med tillæg af moms, i alt 18.750 kI; for sit arbejde mcd sagen; Beløbet betales foreløbigt af statskassen mcdfør af konkurslovens $ 166 0g codeligt &f <anonym>Part A</anonym> jf. kendelsen ovenfor Skiftcretten tlkendte den for <anonym>Part A</anonym> beskikkede advokat; advokat Carstcn Bo Niclsen et saJær pà 15.000 kr, med tillæg af moms, alt 18.750 K som udredes forcløbigt af statskassen og endeligt af <anonym>Part A</anonym> jf, kendelsen ovcnfor. Sagen sluttet Rettcn hævet. <anonym>Dommer 2</anonym>	50,022	52,880
3693	Skifterettens kendelse ændres således, at Part A pålægges konkurskarantæne i 2 år fra landsrettens afgørelse	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-1670/2017-OLR	Konkurskarantæne	2. instans	450/22	Konkurs og insolvens;			Nej	Nej	Nej			ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 29. september 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, Køben - havn. Som dommere fungerede landsdommerne Anne Birgitte Fisker; Ejler Bruun og Brit Fri- mann (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 3. afd. kære nr. B-1670-17: (advokat Carsten Bo Nielsen) mod under konkurs vlkurator; advokat René Rasmussen (advokat René Rasmussen) 0g 3. afd. kære nr. B-1671-17: (advokat Carsten Bo Nielsen) mod under konkurs vlkurator; advokat René Rasmussen (advokat René Rasmussen) Ingen var mødt eller indkaldt. Det tidligere firemlagte var tilstede; Der firemlagdes kærereplik af 14. september 2017 samt mail af 15. september 2017 fra den beskikkede advokat; Carsten Bo Nielsen. Der fremlagdes endvidere kæreduplik af 15. september 2017 fra kurator; advokat René Rasmussen. har nedlagt påstand principalt om frifindelse mod pålæg - gelse af en samlet konkurskarantæne i 2 år. har gjort gældende blandt andet; at der for selskaber i samme koncern som i disse sager kun kan idømmes en samlet konkurskarantæne på mak- simalt 3 år og i denne sag 2 år, jf. konkurslovens $ 157, stk. 3. Han har endvidere gjort gældende; at koncembegrebet er det sædvanlige objektive; selskabsretlige koncernbegreb i kapitalselskabsloven og vurderingen heraf må nødvendigvis ske på tidspunktet for den "karantænetiltaltes" påståede ledelsestid. Koncernbegrebet i konkurslovens $ 157, stk. 3, skal fortolkes i overensstemmelse med lovens ordlyd og det i forarbejderne og betænkning nT. 1525 2011 anførte. Der er ingen holdepunkter for at antage; at det afgørende skulle væ- re koncernforholdene før eller efter et ledelsesmedlems ledelsestid, at koncernbegrebet skulle være begrænset af påstande om ejerens hensigter eller begrænset til koncerner, hvor der er indbyrdes økonomisk afhængighed. Advokat René Rasmussen_har nedlagt påstand om stadfæstelse af begge afgørelser. Advokat René Rasmussen har gjort gældende blandt andet; at det fremgår af forarbejderne ti] konkurslovens $ 157, stk, 3, at reglen skulle gælde for reelle koncerner, hvor der er en økonomisk afhængighed mellem moder- og datterselskab og ikke blot koncernforbundne i selskabslovens forstand. Selskaberne i denne sag har intet økonomisk afhængighedsfor- hold, idet alene har erhvervet selskaberne mod betaling af en negativ købesum med henblik på at anonymisere selskabeme og lade dem tvangsopløse efter et stykke tid. De reelle forhold, der ligger bag koncernbegrebet; er således ikke til stede i de to sager; som kæremålene omhandler. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes Kendelse: blev ved kendelser af 29. juni 2017 pålagt konkurskaran- tæne i 2 år i to sambehandlede sager; under konkurs mod således, at konkurskarantænerne lægges i forlængelse af hinanden. Spørgsmålet for landsretten er, hvorvidt de to selskaber er koncemnforbundne efter kon- kurslovens $ 157, stk. 3, således at de t0 konkurskarantæneperioder skal løbe parallelt med og ikke i forlængelse af hinanden. Skifteretten lagde til grund, at Ans 0g med henblik på afvikling; og anså derfor ikke selskaberne for omfattet af koncernbegrebet konkurslovens $ 157, stk, 3. Af konkurslovens $ 157, stk. 3, fremgår; at konkurskarantæne ikke kan pålægges den, der allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af den pågældendes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet virksomhed, hvilket finder anvendelse; indtil konkurskarantænen udløber . Der kan således af bestemmelsens ordlyd ikke udledes andre betingelser for dens anven- delse; end at selskaberne skal være koncernforbundne. Efter selskabslovens $ 5, stk. 1, nr. 19,jf: $ 7, er en koncern et moderselskab 0g dets dat- tervirksomheder, og da skifteretten har lagt til grund, at 0g udgjorde de således en koncern efter selskabsloven. Spørgsmålet er herefter, om der af forarbejdere til bestemmelsen kan udledes yderligere betingelser; for at koncernforbundne selskaber er omfattet af konkurslovens $ 157, stk. 3 -4- Afdespecielle bemærkninger tilkonkurslovens §157,stk.3,ilovforslag nr.131fremsat den30.januar2013 fremgårblandtandetfølgende: “Detforeslåsmedstk.3,atkonkurskarantæne kunkanpålægges éngangian ledningafenpersonsdeltagelse iledelsenafflerekoncemforbundne virksom heder.Hermedkankonkurskarantæne ikkepålægges den,deralleredeerpålagt konkurskarantæne ianledning afdenpågældendes deltagelse iledelsenafen koncemforbundet virksomhed Hvisderikkeertaleomkoncernforbundne virksomheder, afgøresspørgsmå letomkonkurskarantæne derimodsærskilt ihverafdepågældende skyldneres konkursboer. Derkansåledes igivetfald —hvisbetingelserne eropfyldt ihvert afboerne —pålægges konkurskarantæne fleregange. Igivetfaldlæggeskon kurskarantænerne iforlængelse afhinanden efterdenærmere regleriforslaget tilkonkurslovens §158,stk.2,2.og3.pkt. Bestemmelsen istk.3tagerførstogfremmest sigtepåtilfælde,hvorenper sonhardeltaget iledelsenafflerevirksomheder, dererkoncernforbundne, og dersomfølgeafdenøkonomiske afhængighed, dertypiskvilværemellem koncernforbundne virksomheder, kunbørkunnepålægges konkurskarantæne éngang,uansetomderertaleomflerekonkurser. Determedforslaget til2pkt.,præciseret, atbestemmelsen i1.pkt.ikke gælder idetilfælde,hvorenpersonpålægges konkurskarantæne ogefterkon kurskarantænens udløbindtræder (ellerpånyindtræder) iledelsenafenvirk somhed,dervarkoncernforbundet meddenvirksomhed, ihviskonkursbo kon kurskarantænen blevpålagt.Hvisejerenafvirksomhed nr.2herefterpåetse neretidspunkt gårkonkurs, vilensådanperson,derer(gen)indtrådt ivirksom hednr.2’sledelseefterudløbetafenkonkurskarantæne, igivetfaldkunnepå læggeskonkurskarantæne ivirksomhed nr.2’skonkursbo efterdealmindelige regler,hvisbetingelserne iøvrigteropfyldt. Detforeslåede stk.3indebærer, atspørgsmålet omatpålægge enbestemt personkonkurskarantæne kanbehandles særskilt iforholdtilhverenkeltafde pågældende skyldnere, indtildenpågældende personførstegangvedendelig afgørelse erpålagtkonkurskarantæne itilknytning tiletafboerne. Efterdette tidspunkt falderspørgsmålet omatpålæggedennepersonkonkurskarantæne bortitilknytning tildeøvrigeboer. Ipraksisvilkonkursboer forskyldnere, dererkoncernforbundne, imidlertid normaltblivebehandlet vedsammeskifteretognormaltogsåmedsammeku ratorellerkuratorer. Detforudsættes, atspørgsmålet omatpålæggekonkurska rantæneoverforenperson,derhardeltaget iledelsenafflerekoncemforbund nevirksomheder, isådannetilfældebehandles samletogikkeihvertkonkursbo forsig.Derbørsåledesbl.a.ogsåforetages ensamletvurdering af,omdenpå gældende harudvistgroftuforsvarlig forretningsførelse idekoncernforbundne virksomheder. Skifterettens afgørelse om,hvorvidtkonkurskarantæne skalpå lægges(jf.forslaget tilkonkurslovens §164),erisådannetilfældeénsamtidig afgørelse.” Lovforslaget byggerpåKonkursrådets betænkning nr.1525/2011 omkonkurskarantæne, ogbemærkningerne til§157,stk.3,ibetænkningens side141-143, svarerhovedsageligt til indholdet afbemærkningerne tillovforslaget, dogerfølgende ikkegentaget ilovforslaget: "Bestemmelsen gælder også i de formentlig sjældne tilfælde, hvor flere kon- cernforbundne virksomheder går konkurs; uden at der er nogen årsagssammen - hæng mellem konkursere. Landsretten finder herefter; at der hverken efter ordlyden af konkurslovens $ 157, stk. 3, eller forarbejdemne hertil, er grundlag for at antage; at der kan stilles yderligere betingelser; for at koncemforbundne selskaber er omfattet af konkurslovens 157, stk. 3- Virksombed 0g der er koncernforbundne efter konkurslovens $ 157, stk. 3, 0g da konkurskarantænesagerne er behandlet samtidig; må konkurskarantæneperioderne løbe parallelt med hinanden og ikke i forlængelse af hinanden efter konkurslovens $ 158, stk. 2 Thi bestemmes: Skifterettens kendelser ændres således; at pålægges kon- kurskarantæne i 2 år fra landsrettens afgorelse. beskikkede advokat; advokat Carsten Bo Nielsen; tilken- des for landsretten et salær på 4.000 kr. med tillæg af moms;, der betales af statskassen. Kurator; advokat René Rasmussen; tilkendes for landsretten et salær op 4.000 kr. med til- læg af moms, der betales af statskassen. Kæreafgifterne tilbagebetales. Retten hævet.	ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 29. september 2017 satte Østre Landsret retten i retsbygningen; Bredgade 59, Køben - havn. Som dommere fungerede landsdommerne Anne Birgitte Fisker; Ejler Bruun og Brit Fri- mann (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 3. afd. kære nr. B-1670-17: <anonym>Part A</anonym> (advokat Carsten Bo Nielsen) mod <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> under konkurs vlkurator; advokat René Rasmussen (advokat René Rasmussen) 0g 3. afd. kære nr. B-1671-17: <anonym>Part A</anonym> (advokat Carsten Bo Nielsen) mod <anonym>Virk. 3 ApS</anonym> under konkurs vlkurator; advokat René Rasmussen (advokat René Rasmussen) Ingen var mødt eller indkaldt. Det tidligere firemlagte var tilstede; Der firemlagdes kærereplik af 14. september 2017 samt mail af 15. september 2017 fra den beskikkede advokat; Carsten Bo Nielsen. Der fremlagdes endvidere kæreduplik af 15. september 2017 fra kurator; advokat René Rasmussen. <anonym>Part A</anonym> har nedlagt påstand principalt om frifindelse mod pålæg - gelse af en samlet konkurskarantæne i 2 år. <anonym>Part A</anonym> har gjort gældende blandt andet; at der for selskaber i samme koncern som i disse sager kun kan idømmes en samlet konkurskarantæne på mak- simalt 3 år og i denne sag 2 år, jf. konkurslovens $ 157, stk. 3. Han har endvidere gjort gældende; at koncembegrebet er det sædvanlige objektive; selskabsretlige koncernbegreb i kapitalselskabsloven og vurderingen heraf må nødvendigvis ske på tidspunktet for den "karantænetiltaltes" påståede ledelsestid. Koncernbegrebet i konkurslovens $ 157, stk. 3, skal fortolkes i overensstemmelse med lovens ordlyd og det i forarbejderne og betænkning nT. 1525 2011 anførte. Der er ingen holdepunkter for at antage; at det afgørende skulle væ- re koncernforholdene før eller efter et ledelsesmedlems ledelsestid, at koncernbegrebet skulle være begrænset af påstande om ejerens hensigter eller begrænset til koncerner, hvor der er indbyrdes økonomisk afhængighed. Advokat René Rasmussen_har nedlagt påstand om stadfæstelse af begge afgørelser. Advokat René Rasmussen har gjort gældende blandt andet; at det fremgår af forarbejderne ti] konkurslovens $ 157, stk, 3, at reglen skulle gælde for reelle koncerner, hvor der er en økonomisk afhængighed mellem moder- og datterselskab og ikke blot koncernforbundne i selskabslovens forstand. Selskaberne i denne sag har intet økonomisk afhængighedsfor- hold, idet <anonym>Vırk. 4 ApS</anonym> alene har erhvervet selskaberne mod betaling af en negativ købesum med henblik på at anonymisere selskabeme og lade dem tvangsopløse efter et stykke tid. De reelle forhold, der ligger bag koncernbegrebet; er således ikke til stede i de to sager; som kæremålene omhandler. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes Kendelse: <anonym>Part A</anonym> blev ved kendelser af 29. juni 2017 pålagt konkurskaran- tæne i 2 år i to sambehandlede sager; <anonym>Virk 3 ApS</anonym> under konkurs og <anonym>Virksomhed 1 ApS</anonym> under konkurs mod <anonym>Part A</anonym> således, at konkurskarantænerne lægges i forlængelse af hinanden. Spørgsmålet for landsretten er, hvorvidt de to selskaber er koncemnforbundne efter kon- kurslovens $ 157, stk. 3, således at de t0 konkurskarantæneperioder skal løbe parallelt med og ikke i forlængelse af hinanden. Skifteretten lagde til grund, at <anonym>Vırk 4 ApS</anonym> alene var indtrådt som ejer af MVirksomhed <anonym>Jynin iju Ny</anonym> Ans 0g <anonym>Virk 3 ApS</anonym> med henblik på afvikling; og anså derfor ikke selskaberne for omfattet af koncernbegrebet konkurslovens $ 157, stk, 3. Af konkurslovens $ 157, stk. 3, fremgår; at konkurskarantæne ikke kan pålægges den, der allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af den pågældendes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet virksomhed, hvilket finder anvendelse; indtil konkurskarantænen udløber . Der kan således af bestemmelsens ordlyd ikke udledes andre betingelser for dens anven- delse; end at selskaberne skal være koncernforbundne. Efter selskabslovens $ 5, stk. 1, nr. 19,jf: $ 7, er en koncern et moderselskab 0g dets dat- tervirksomheder, og da skifteretten har lagt til grund, at <anonym>Virk. 4 ApS</anonym> ejede <anonym>pS</anonym> 0g <anonym>Vırk 3 ApS</anonym> udgjorde de således en koncern efter selskabsloven. Spørgsmålet er herefter, om der af forarbejdere til bestemmelsen kan udledes yderligere betingelser; for at koncernforbundne selskaber er omfattet af konkurslovens $ 157, stk. 3 -4- Afdespecielle bemærkninger tilkonkurslovens §157,stk.3,ilovforslag nr.131fremsat den30.januar2013 fremgårblandtandetfølgende: “Detforeslåsmedstk.3,atkonkurskarantæne kunkanpålægges éngangian ledningafenpersonsdeltagelse iledelsenafflerekoncemforbundne virksom heder.Hermedkankonkurskarantæne ikkepålægges den,deralleredeerpålagt konkurskarantæne ianledning afdenpågældendes deltagelse iledelsenafen koncemforbundet virksomhed Hvisderikkeertaleomkoncernforbundne virksomheder, afgøresspørgsmå letomkonkurskarantæne derimodsærskilt ihverafdepågældende skyldneres konkursboer. Derkansåledes igivetfald —hvisbetingelserne eropfyldt ihvert afboerne —pålægges konkurskarantæne fleregange. Igivetfaldlæggeskon kurskarantænerne iforlængelse afhinanden efterdenærmere regleriforslaget tilkonkurslovens §158,stk.2,2.og3.pkt. Bestemmelsen istk.3tagerførstogfremmest sigtepåtilfælde,hvorenper sonhardeltaget iledelsenafflerevirksomheder, dererkoncernforbundne, og dersomfølgeafdenøkonomiske afhængighed, dertypiskvilværemellem koncernforbundne virksomheder, kunbørkunnepålægges konkurskarantæne éngang,uansetomderertaleomflerekonkurser. Determedforslaget til2pkt.,præciseret, atbestemmelsen i1.pkt.ikke gælder idetilfælde,hvorenpersonpålægges konkurskarantæne ogefterkon kurskarantænens udløbindtræder (ellerpånyindtræder) iledelsenafenvirk somhed,dervarkoncernforbundet meddenvirksomhed, ihviskonkursbo kon kurskarantænen blevpålagt.Hvisejerenafvirksomhed nr.2herefterpåetse neretidspunkt gårkonkurs, vilensådanperson,derer(gen)indtrådt ivirksom hednr.2’sledelseefterudløbetafenkonkurskarantæne, igivetfaldkunnepå læggeskonkurskarantæne ivirksomhed nr.2’skonkursbo efterdealmindelige regler,hvisbetingelserne iøvrigteropfyldt. Detforeslåede stk.3indebærer, atspørgsmålet omatpålægge enbestemt personkonkurskarantæne kanbehandles særskilt iforholdtilhverenkeltafde pågældende skyldnere, indtildenpågældende personførstegangvedendelig afgørelse erpålagtkonkurskarantæne itilknytning tiletafboerne. Efterdette tidspunkt falderspørgsmålet omatpålæggedennepersonkonkurskarantæne bortitilknytning tildeøvrigeboer. Ipraksisvilkonkursboer forskyldnere, dererkoncernforbundne, imidlertid normaltblivebehandlet vedsammeskifteretognormaltogsåmedsammeku ratorellerkuratorer. Detforudsættes, atspørgsmålet omatpålæggekonkurska rantæneoverforenperson,derhardeltaget iledelsenafflerekoncemforbund nevirksomheder, isådannetilfældebehandles samletogikkeihvertkonkursbo forsig.Derbørsåledesbl.a.ogsåforetages ensamletvurdering af,omdenpå gældende harudvistgroftuforsvarlig forretningsførelse idekoncernforbundne virksomheder. Skifterettens afgørelse om,hvorvidtkonkurskarantæne skalpå lægges(jf.forslaget tilkonkurslovens §164),erisådannetilfældeénsamtidig afgørelse.” Lovforslaget byggerpåKonkursrådets betænkning nr.1525/2011 omkonkurskarantæne, ogbemærkningerne til§157,stk.3,ibetænkningens side141-143, svarerhovedsageligt til indholdet afbemærkningerne tillovforslaget, dogerfølgende ikkegentaget ilovforslaget: "Bestemmelsen gælder også i de formentlig sjældne tilfælde, hvor flere kon- cernforbundne virksomheder går konkurs; uden at der er nogen årsagssammen - hæng mellem konkursere. Landsretten finder herefter; at der hverken efter ordlyden af konkurslovens $ 157, stk. 3, eller forarbejdemne hertil, er grundlag for at antage; at der kan stilles yderligere betingelser; for at koncemforbundne selskaber er omfattet af konkurslovens 157, stk. 3- <anonym>Part A</anonym> har således deltaget i ledelsen af <anonym>M uyiiniiyu 'Ny</anonym> Virksombed 0g <anonym>Vırk. 3 ApS</anonym> der er koncernforbundne efter konkurslovens $ 157, stk. 3, 0g da konkurskarantænesagerne er behandlet samtidig; må konkurskarantæneperioderne løbe parallelt med hinanden og ikke i forlængelse af hinanden efter konkurslovens $ 158, stk. 2 Thi bestemmes: Skifterettens kendelser ændres således; at <anonym>Part A</anonym> pålægges kon- kurskarantæne i 2 år fra landsrettens afgorelse. <anonym>Part A's</anonym> beskikkede advokat; advokat Carsten Bo Nielsen; tilken- des for landsretten et salær på 4.000 kr. med tillæg af moms;, der betales af statskassen. Kurator; advokat René Rasmussen; tilkendes for landsretten et salær op 4.000 kr. med til- læg af moms, der betales af statskassen. Kæreafgifterne tilbagebetales. Retten hævet.	8,171	8,851
3694	Tiltale for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge. Påstand om erstatning	Afgørelse truffet	Straffesag	Retten i Hillerød	SS-2643/2022-HIL	Almindelig domsmandssag	1. instans	422/23	Forurettede og vidner; Liv og legeme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Damgaard; Forsvarer - Kaveeh Piroz; Forsvarer - Tenna Dabelsteen;	Nej			0900-73111-00001-22		/ 2 dengang 17-årige drenge idømt 6 års fængsel for dødsvold Dom afsagt: 21. december 2022 Tiltalte 1 og Tiltalte 2 på nu 18 år fra Frederikssund idømt 6 års fængsel for vold med døden til følge ved at have slået og derefter sparket og trampet forurettede, en 52-årige mand fra Frederikssund, i ansigtet, da han lå værgeløs på vejen. Som følge af skaderne afgik han ved døden kort efter på gerningsstedet Sagsnummer: SS 2643-2022 Sagen kort fortalt Tiltalte 1, født i 2004, og Tiltalte 2, født i 2004, var tiltalt for ved den 5. marts 2022 ca. kl. 05.35, i forening efter fælles forståelse i Frederikssund flere gange at have skubbet til og slået forurettede på kroppen og i ansigtet. Forurettede faldt ned på vejen. Da han lå på vejen, havde de tiltalte flere gange sparket og/eller trampet forurettede i ansigtet og på kroppen. Volden medførte knusning af flere af forurettedes ansigtsknogler, hvorefter forurettede som følge heraf afgik ved døden. Tiltalen var vold med døden til følge efter straffelovens § 246, jf. § 245. Tiltalte 1 erkendte sig skyldig i vold med døden til følge, dog ikke for den vold, som blev begået af Tiltalte 2. Tiltalte 2 erkendte simpel vold og påstod frifindelse på grund af nødværge. Dommens resultat Retten fandt det bevist, at de tiltalte efter fælles forståelse var skyldige i vold med døden til følge efter straffelovens § 246. jf. § 245, stk. 1. Retten fandt det ikke bevist, at der forelå nødværge Retten fandt endvidere, at forurettede ikke havde fremprovokeret overfaldet, og at han døde som følge af den vold, som de tiltalte havde begået mod forurettedes ansigt, idet volden havde knust flere af hans ansigtsknogler. Blødningen fra disse skader gjorde, at forurettede, som på det tidspunkt var bevidstløs, blev kvalt af blodet, der løb ned i lungerne. Anklagers påstand om straf var fængsel i 7 år. De tiltalte blev fundet skyldige i vold med døden til følge som beskrevet i tiltalen. Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år for begge de tiltalte. Dommerne lagde vægt på konklusionen af obduktionen af forurettede, en lydfil fra alarmopkaldet, Tiltalte 2's snapchat videoer, og at et vidne havde set, at de tiltalte forfulgte forurettede, mens de slog på ham. Retten lagde endvidere vægt på resultatet de / kriminaltekniske undersøgelser af dna-spor fra forurettede på de tiltaltes tøj og sko og sammenligning af sålaftryk i forurettedes ansigt med slåerne på de tiltaltes sko. Sagen var en domsmandssag, idet nævningesag var fravalgt, og dommerne var enige om dommens resultat. De tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Hillerød den 21. december 2022.	2 dengang 17-årige drenge idømt 6 års fængsel for dødsvold Dom afsagt: 21. december 2022 <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> på nu 18 år fra Frederikssund idømt 6 års fængsel for vold med døden til følge ved at have slået 0g derefter sparket og trampet forurettede; en 52-årige mand fra Frederikssund, ansigtet; da han lå værgeløs på vejen. Som følge af skaderne afgik han ved døden kort efter på gerningsstedet Sagsnummer: SS 2643-2022 Sagen kort fortalt <anonym>Tiltalte 1</anonym> født 2004, 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> født 2004, var tiltalt for ved den 5. marts 2022 ca. kl. 05.35, 1 forening efter fælles forståelse Frederikssund flere gange at have skubbet til og slået forurettede på kroppen 0g ansigtet:. Forurettede faldt ned på vejen. Da han lå på vejen; havde de tiltalte flere gange sparket ogleller trampet forurettede i ansigtet og på kroppen: Volden medførte knusning af flere af forurettedes ansigtsknogler; hvorefter forurettede som følge heraf afgik ved døden. Tiltalen var vold med døden til følge efter straffelovens $ 246, jf. $ 245. <anonym>Tiltalte 1</anonym> erkendte sig skyldig i vold med døden til følge; dog ikke for den vold, som blev begået af <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> erkendte simpel vold 0g påstod frifindelse på grund af nødværge. Dommens resultat Retten fandt det bevist; at de tiltalte efter fælles forståelse var skyldige i vold med døden til følge efter straffelovens $ 246. jf. $ 245, stk. 1. Retten fandt det ikke bevist; at der forelå nødværge Retten fandt endvidere; at forurettede ikke havde fremprovokeret overfaldet; 0g at han døde som følge af den vold, som de tiltalte havde begået mod forurettedes ansigt; idet volden havde knust flere af hans ansigtsknogler. Blødningen fra disse skader gjorde; at forurettede; som på det tidspunkt var bevidstløs, blev kvalt af blodet; der løb ned lungerne. Anklagers påstand om straf var fængsel 7 år. De tiltalte blev fundet skyldige i vold med døden til følge som beskrevet tiltalen. Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år for begge de tiltalte. Dommerne lagde vægt på konklusionen af obduktionen af forurettede; en lydfil fra alarmopkaldet, <anonym>Tiltalte 2's</anonym> snapchat videoer; og at et vidne havde set; at de tiltalte forfulgte forurettede; mens de slog på ham. Retten lagde endvidere vægt på resultatet de /kriminaltekniske undersøgelser af dna-spor fra forurettede på de tiltaltes tøj og sko og sammenligning af sålaftryk i forurettedes ansigt med slåerne på de tiltaltes sko. Sagen var en domsmandssag, idet nævningesag var fravalgt, og dommerne var enige om dommens resultat. De tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Hillerød den 21. december 2022.	2,695	2,803
3695	Tiltale for voldtægt ved samleje og andet seksuelt forhold end samleje med barn under 12 år og blufærdighedskrænkelse. Påstand om bolig- og besøgsforbud, udvisning og erstatning	Afgørelse truffet	Straffesag	Retten i Viborg	SS-1666/2023-VIB	Nævningesag	1. instans	2278/23	Forurettede og vidner; Seksual forbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger; Udlændinge;	Forbud; Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Lars Kaasgaard;	Ja			4100-72304-00009-22		6 års fængsel for voldtægt med barn under 12 år Dom afsagt: 15. august 2023 39-årig mand idømt 6 års fængsel for voldtægt ved sam-leje og andet seksuelt forhold end samleje med barn un-der 12 år og blufærdighedskrænkelse Sagsnummer: SS 1666/2023 Sagen kort fortalt Den nu 39-årige mand var i en nævningesag tiltalt for i tiden fra den 7. maj 2015 til den 19. oktober 2019 i en midtjysk by at have begået seksuelle overgreb på en pige, der var født i 2008. Han var også tiltalt for i flere tilfælde at have krænket hendes blufærdighed. Det kom frem i sagen, at tiltalte kendte pigens forældre gennem sit arbejde. Tiltalte fik skabt et tillidsfuldt forhold til både pigen og hendes forældre. Relationen mellem tiltalte og pigen udviklede sig gennem årene. De tilbragte en del tid sammen, og de blev til stadighed mere for- trolige og glade for hinanden. I starten legede de fantasifulde lege sammen, men langsomt ud- viklede deres relation sig til et seksuelt forhold uden brug af direkte tvang. Tiltalte har forkla- ret, at han ikke formåede at stoppe den udvikling, selvom han godt vidste, at det var gået for vidt. Tiltalen omfatter bl.a. voldtægt ved samleje og andet seksuelt forhold end samleje med barn under 12 år og blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 216, stk. 2, jf. til dels § 225 og § 232. Tiltalte erkendte sig delvist skyldig, idet han erkendte blufærdighedskrænkelse og de mindst grove tilfælde af seksuelle overgreb i den rejste tiltale. Han nægtede sig skyldig i de grovere forhold, herunder bl.a. at han skulle have gennemført vaginalt samleje med pigen. Dommens resultat Retten fandt det - særligt på baggrund af tiltaltes delvise erkendelse og den nu 15-årige piges forklaring – bevist, at tiltalte var skyldig i de væsentligste dele af den rejste tiltale. Anklageren påstod tiltalte idømt en fængselsstraf i mindst 6 år og udvisning for bestandig. An- klageren nedlagde også påstand om, at tiltalte herudover skulle meddeles et bolig- og besøgs- forbud. Forsvareren nedlagde påstand om frifindelse i de ikke erkendte forhold og frifindelse for på- standen om udvisning for bestandig. Forsvareren påstod også frifindelse for påstanden om bolig- og besøgsforbud. Straffen blev fastsat til 6 år bl.a. under hensyn til forholdets grovhed og karakter, pigens unge alder og gerningsperiodens længde. Tiltalte blev udvist for bestandig. Tiltalte blev frifundet for påstanden om bolig- og besøgsforbud med henvisning til, at der efter de dagældende regler ikke var grundlag for at nedlægge forbud. Tiltalte blev dømt til at betale 175.000 kr. i tortgodtgørelse til pigen. Sagen var en nævningesag, og dommerne var enige i skyldspørgsmålet. Der var ikke enighed om strafudmålingen, idet der var ti stemmer for at udmåle straffen til fængsel i 6 år og to stemmer for at udmåle straffen til fængsel i 7 år. Tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes. Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Viborg den 15. august 2023.		2,983	0
3696	Injuriesag om, hvorvidt udtalelse i bog skal mortificeres og bogudgiver og forlag skal straffes, samt betale erstatning til sagsøger	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-3943/2014-KBH	Privat straffesag	1. instans	833/23	Strafferet og -proces;			Nej	Nej	Nej			Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 28. juni 2016 i sag nr. BS 1A-3943/2014: Onsn Spanien mod og Gyldendal, Nordisk Forlag AJS Klarebodeme 3 1115 København K Sagens baggrund 0g parternes påstande Denne sag vedrører en udtalelse om sagsøger: "Han var skyld i, at flere øst- tyske borgere havnede i østtyske fængsler" . Udtalelsen er fremsat af udgivet af sagsøgte 2, Gyldendal, i 2014, Sagsøger har påstået udtalelsen mortificeret 0g de sag- søgte straffet samt dømt til at betale sagsøger erstatning 0g afholde omkost- ningeme ved offentliggørelse af dommen: Begge de sagsøgte har påstået sagen afvist. Sagsøger har nedlagt påstand om principalt at sagen ikke afvises, subsidiært at sagen ikke afvises f.s.a, stævningspåstand 1.1 "Følgende af 1 bogen udgivet på Gyldendals forlag i 2014, side 506, fremsatte udtalelse om sagsøger mortificeres "Han var skyld i, at flere asttyske borgere havnede i østtyske fængsłer. N Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retsplejelovens 8 218a Parterncs synspunkter har til støtte for afvisningspåstanden anført følgende i sit svarskrift side 3, sidste afsnit, og side 4, første afsnit: Der påstås endvidere afvisning; idet det gøres gældende, at såvel Landsret som Højesteret har afgjort spørgsmålet en gang tidligere; og at sagsøger der - for ikke på ny kan anlægge sag om samme emne. Som det er fastslået i ovennævnte afgørelser; er udsagnet rigtigt; og det må ved sagens afgørelse lægges til grund, at der er ført sandhedsbevis for udsag- nets rigtighed. Sagsøgte har endvidere i processkrift af 12. november 2015 vedrørende af- visningspåstanden anført: For så vidt angår afvisningspåstand henvises der til svarskrift af 22. oktober 2014, særligt til det i svarskriftet på side 3, sidste afsnit; 0g side 4, første afsnit, anførte Afvisningspåstanden støttes primært på, at retterne flere gange; senest ved Højesteretsdom UfR 2003.71H har forholdt sig til de af sagen omhandlede udsagn og fastslået; at udsagnene er korrekte. Der henvises til bilag Csamt processkrifteme fremlagt i bilag D. De udsagn sagsøger på ny ønsker prøvet ~ ved retten, er således fastslået som korrekte udsagn i de tidligere afgørelser og de fremlagte bilag: Sagsøgte 1's gengivelse af disse udsagn er ikke ærekrænkende; idet der er ta - le om korekte; veldokumenterede udsagn. Udsagnenes rigtighed er prøvet 0g bevist ved de tidligere retsafgørelser. Sagsøger kan således ikke have en rimelig berettiget retlig interesse i at fà udsagnene prøvet på ny; idet bemærkes, at der ikke er firemført nye bevislig- heder eller andre omstændigheder; der godtgør, at forholdene skulle have ændret sig siden afsigelsen af de omtalte domme; hvilke domme har rets- kraft for sagens parter - ikke mindst for sagsøger. Der henvises til præmis- serne i Østre Landsrets dom af 19. november 2003 (bilag 3). Endvidere hen - vises til bilag D; der udgør bilagene i den nævnte landsretssag Særskilt henvises der til de udsagn, der er taget under påkendelse i forbin- delse med landsretssagen (stadfæstet af Højesteret). Sagsøgte 1's overordnede synspunkt er således; at sagsøger ikke kan indbrin- ge et spørgsmål for retten om nøjagtig samme emne; når spørgsmålet en gang tidligere retskraftigt er afgjort af byret, landsret og Højesteret. Subsidiært gøres det til støtte for påstanden gældende; at sagsøger med den personlige vandel, sagsøger har, ikke kan påberåbe sig beskyttelse i henhold til straffeloven mod ærekrænkelser . Sagsøgte_Gyldendal har i sit svarskrift tilsluttet sig aacoa anbringender vedrørende afvisning og endvidere i processkrift af 12. novem - ber 2015 vedrørende afvisningspåstanden anført: Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gøres det gældende; at spørgsmålet allerede er blevet afgjort af både Landsretten og Højesteret, Sagsøger kan derfor ikke anlægge en ny sag; der handler om det samme. Jeg henviser ; den forbindelse til det af aacaato te sammen med de fremlagte bilag: Sagsøcer har til støtte for sine påstande anført følgende: Præcisering af de retlige spørgsmål, der er omfattet af afgørelsen vedr. af- visning: har i sit svarskrift nedlagt påstand om sagens afvis - ning ud fra følgende argumentation: a kan have en retlig interesse i at få fastslået; at den ene sætning i sagsøgers værk; Tte svarskriftet side 3, næstsidste afsnit:. b. spørgsmålet en gang tidligere; 0g at sagsøger derfor ikke på ny kan anlægge sag om samme emne 7 jf. svarskriftet side 3, sidste afsnit. Sagsøgte 2, Gyldendal A/S, har i sit svarskrift uden yderligere argumentati- on tilsluttet sig anbringenderne i sagsøgte 1 's svarskrift, herunder anbringen- deme for påstanden om sagens afvisning Der ses ikke fa de sagsøgte at være gjort øvrige anbringender gældende vedr. den fremsatte afvisningspåstand, og jeg forholder mig derfor i nærvæ - rende processkrifUskriftlige procedureindlæg udelukkende til de ovennævnte anbringender. Retlig interesse. Sagsøgte har ikke udelukkende nedlagt påstand om, at den påklagede sæt- ning; 'Han var skyld {, at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængs - ler jf. stævningspåstand 1.1 2 krænkede ogleller krænker sagsøgers ære. Sagsøger har også krævet udtalelsen mortificeret som retsstridig efter dansk rets almindelige mortifikationsadgang; der ikke kræver at nogens ære er gået for nær som betingelse for mortifikation. Der henvises til bL.a. Kommenteret straffelov, speciel del, 10. omarbejdede udgave; 2012, side 501, hvor det anføres ; at mortifikation ikke kræver særlig hjemmel, 0g at retten derfor kan mortificere retsstridige ytringer; som ikke er ærekrænkelser; 0g til Knud Waaben; Strafferettens Specielle del, Thom- sonGAD Jura, 5. udgave; 1999, side 234, hvor det anføres; at der udenfor straffelovens (strfl;) $ 273, stk. 1, gælder en ulovbestemt fakultativ adgang for domstolene til at anvende mortifikation af ytringer; der har et påstands - indhold og er ubeviste; f. eks. udtalelser der krænker privatlivet eller er eg- nede til at påføre nogen skade. Der henvises endvidere til Stephan Hurwitz, Kriminalret, Almindelig del, G.EC. Gads Forlag, 1952, side 617, hvor det anføres: "Udenfor området af ærefornærmelser kan domstolene; uden at særlig lovhjemmel hertil er fornøden; kende urigtige; skadegørende udtalelser ubeføjede, når tilstrækkelig retlig interesse i en sådan mortifikation foreligger:" De sagsøgtes argument om afvisning på grund af, at sagsøgte ikke har retlig interesse i at fà fastslået; at hans ære er krænket; bør således forkastes for så vidt angår stævningspåstand 1.1. allerede af den grund, at det til påkendelse af 'påstand 1.1. ikke kræves; at sagsøgers ære er krænket: Det gøres gældende, at sagsøgers ære er krænket; således at ej heller stæv- ningspåstand 1.2,, 1.3., 1.4.0g 1.5. skal afvises. Det gøres gældende; at sagen ikke i sin helhed kan afvises, hvis der ikke er baggrund for at afvise alle de nedlagte påstande, men at sagen skal fremmes for så vidt angår de delelementer; som retten ikke har fundet grundlag for at afvise: Den opfattelse; som advokat Németh i sit svarskrift har rejst til støtte for sin afvisningspåstand, nemlig at sagsøger med den historik sagsøger har omkring sin person ik- ke kan have en retlig interesse i at få fastslået; at den ene sætning 1 sagsøgers (skulle være sagsøgte Is) værk; krænker sagsøgers ære og som to afsnit højere oppe i svarskriftet beskrives, således at "Sagsøgers personlighed /personlige vandel gør, at det er særdeles tvivlsomt;, hvorvidt sagsøger overhovedet kan påberåbe sig den be- skyttelse Straffeloven giver mod æreskrænkelser, Overordnet gøres det gældende; at sagsøger med den personlige vandel han har udvist ikke har en ære, der overhovedet kan krænkes . 11 strider imod hidtidig retsopfattelse; jf. kommenteret straffelov, Lc , side 475, hvorefter det er uden betydning om den krænkede er særlig hårdhudet eller følsom; og hvorefter der ikke er mennesker; der er æresløse. Der henvises i den kommenterede straffelov til U.1958.644 ØLD, hvor en påstand om at der "må kræves et vist mindstemål af social standard for at blive beskyttet" ikke blev taget til følge. Ex tuto gøres det gældende; at sagsøger ikke har en anløben holdning om ret og moral, og at sagsøgtes advokats udtalelse herom principielt konstituerer endnu en injurie, idet det afgørende for dette netop er; om den fornærmede anses som moralsk belastet af det omgivende samfund, jf kommenteret straffelov; L.c. , side 471, ligesom advokat Némeths indirekte beskrivelse af sagsøger i sit svarskrift side 5 som "ussel stikker" konstituerer en ny og selv- stændig injurie. Det anerkendes at der er en vis videre ytringsfrihed for den advokat; der i sin iver efter at forsvare sin klient; går længere end det tillades for andre; og advokat Némeths nævnte udtalelser vil derfor ikke blive gjort til genstand for særlige retlige reaktioner. Sagsøgte [ har i sit svarskrift anført følgende: "Det er enestående og aldeles uacceptabelt at sagsøger gang på gang kan forulempe det danske retssystem med meningsløse sager; som sagsøger taber hver gang; Det vil desværre fortsætte så længe der findes danske advokater der vil påtage sig den type sager. 19 Uanset at de sagsøgte ikke klart har anført, hvilken relevans nævnte udtalel- se har for sagen, finder jeg anledning til at fremsætte følgende kommentarer hertil: Udsagnet er usandt. Sagsøger har aldrig ført meningsløse sager; ligesom han ej heller har tabt sagerne hver gang Faktisk har han vundet de fleste af de få sager, som han har anlagt. Når han har anlagt en sag, er det sket efter grun- dig juridisk vurdering fra hans tidligere eller fra undertegnede. I injuriesagen mod Ekstra Bladet (U.2004.698Ø), som han tabte, bevilgede Procesbevillingsnævnet fri proces, hvilket indebærer; at Procesbevillingsnævnet må have ment; at sagsøger havde rimelig grund til at anlægge sagen og rimelig udsigt til at vinde den. De sagsøgte har ikke dokumenteret; at sagsøger har anlagt meningsløse sa - ger, som har forulempet retssystemet, at sagsøger har tabt alle tidligere sa - ger, 0g de sagsøgte har end ikke 'oplistet de sager, som der hentydes til. Det kan i hvert fald på det foreliggende grundlag ikke lægges til grund, at sag- søger tidligere har ført meningsløse sager, at sagsøger har forulempet det danske retssystem eller at sagsøger har tabt alle tidligere sager. Påstanden om, at sagsøger har tabt alle sager, er i øvrigt notorisk forkert. Til illustration vedlægges som bilag 10 kopi af domsudskrift fra Københavns Byret (sag nr. BS 7A-15354/2002), hvor Ekstra Bladets ansvarshavende re - daktør blev dømt for bagvaskelse; jf. strfl. $ 268. Det bemærkes at Ekstra Bladet forinden sagsøger anlagde sag havde modtaget kritik i Pres- har taget stilling til sagen. Højesteret har således kun tidligere taget stilling til om Pressenævnets kendelser kunne indbringes for domstolene og har så - ledes ikke taget stilling til det materielle indhold af sagen refereret i U.2004,698Ø 0g da slet ikke taget stilling til det materielle indhold af nær- værende sag; der som det fremgår ovenfor ikke er identisk med den tidli- gere sag. Rettens begrundelse 0g afgorelse Det fremgår af Østre Landsrets dom af 31.januar 2002, som gengivet i Hø- jesterets dom af 15. oktober 2002 (U 2003.71H), sagsøger mod Pressenæv- net: "For så vidt angår det anførte i artiklerne om infiltration, rufferi, socialt be - drageri og medvirken til fængsling af systemkritikere fremgår det, at Ekstra Bladets oplysninger herom bygger på informationer i papirer;, som bladet har fået udleveret fra Gauk-arkivet Berlin, d.,v.s. fra Stasimyndighedeme Efter sammenhængen ses de nævnte beskyldninger mod sagsøger således at stam - me fra dokumenter i det tidligere DDR's arkiver om sagsøgers egne oplys- ninger til de østtyske myndigheder og disse myndigheders oplysninger om sagsøger. Ir Ved Københavns Byrets dom af 25. juni 2002, som gengivet i Østre Lands - rets dom af 19.november 2003 (U 2004.698Ø), sagsøger mod ansvarsha- vende redaktør behandledes bl.a. sagsøgers påstande om mortifikation af udtalelser- ne: "Han er medansvarlig for, at adskillige DDR-borgere havnede i østtyske fængsler. 76 "Gennem sit stikkeri for Stasi var agenten således medvirkende til, at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler;:' 17 sendte system-kritikere i Stasi-fængsel. Østtyske system-kritikere blev fængslet, da spionen hjalp Stasi med at optrævle flugtrute ud af DDR: "System-kritikere fængslet da Stasi-agenten infiltrerede flugtrute ud af DDR: 11 Københavns Byret anførte i præmisserne herom: "Efter de foreliggende oplysninger om, at sagsøger har skaffet oplysninger til den østtyske efterretningstjeneste om organisationen Ost-West Transfer; og da sagsøgeren som alle andre kendte konsekvenserne for de personer, der flygtede eller medvirkede til, at østtyskere flygtede fra DDR; finder retten ikke; at der ved Ekstra Bladets omtale heraf i sammenhæng med beskrivel- sen af sagsøgers aktiviteter er fremsat en ubeføjet sigtelse. Sagsøgers på- stand om mortifikation tages derfor ikke til følge: Under sagens behandling i Østre Landsret behandledes alene mortifikations - påstandene vedrørende udtalelsere: "Gennem sit stikkeri for Stasi var agenten således medvirkende til, at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler:' sendte system-kritikere i Stasi-fængsel. Østre Landsret anførte i præmisserne herom: "Landsretten lægger til grund, at Stasis efterforskning vedrørende organisati- onen Ost-West Transfer førte til arrestationen af flere borgere i DDR. Det er ubestridt, atN7 \|bistod Stasi med denne efterforskning; som han efter sin egen forklaring var personligt engageret i. [følge Stasis rapport af 17. september 1985 bidrog informationer fralotil at "knuse denne sluseorganisation' Jt 0g det må have stået ham klart; at hans virksomhed med stor sandsynlighed kunne blive en medvirkende årsag til, at borgere i DDR blev arresteret. Ret- ten finder herefter ikke; at det udgør en retsstridig krænkelse af ære, at det i Ekstra Bladet blev anført; at han medvirkede til, at adskillige DDR-bor- gere havnede i umenneskelige østtyske fængsler;, eller at han sendte system- kritikere i Stasi-fængsel. Det forhold, at det ikke er godtgjort, at der skete ar- restationer; efter atN7 Jhavde bistået Stasi med efterforskningen og optrevlin - gen af organisationen; kan ikke føre til et andet resultat . 16 Herefter findes sagsøger ikke at have retlig interesse i en fomyet prøvelse af et lignende udsagn;, hvorfor de sagsøgtes påstand tages til følge Det kan ikke føre til at andet resultat; at domstolene ;tidligere har taget stil - Jing til udsagn om at sagsøger "medvirkede til" at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler, 0g ikke som i nærværende sag at sagsøger "var skyld i" at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængs- ler. Thi kendes for ret: Sagen afvises; Retten hævet.	Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 28. juni 2016 i sag nr. BS 1A-3943/2014: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Nu 7</anonym> Onsn <anonym>By 1</anonym> Spanien mod <anonym>Jsogte 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> og Gyldendal, Nordisk Forlag AJS Klarebodeme 3 1115 København K Sagens baggrund 0g parternes påstande Denne sag vedrører en udtalelse om sagsøger: "Han var skyld i, at flere øst- tyske borgere havnede i østtyske fængsler" . Udtalelsen er fremsat af <anonym>Sagsøgte 1</anonym> i dennes bog "] <anonym>Itel</anonym> udgivet af sagsøgte 2, Gyldendal, i 2014, Sagsøger har påstået udtalelsen mortificeret 0g de sag- søgte straffet samt dømt til at betale sagsøger erstatning 0g afholde omkost- ningeme ved offentliggørelse af dommen: Begge de sagsøgte har påstået sagen afvist. Sagsøger har nedlagt påstand om principalt at sagen ikke afvises, subsidiært at sagen ikke afvises f.s.a, stævningspåstand 1.1 "Følgende af <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 1 bogen <anonym>ıtel</anonym> udgivet på Gyldendals forlag i 2014, side 506, fremsatte udtalelse om sagsøger mortificeres "Han var skyld i, at flere asttyske borgere havnede i østtyske fængsłer. N Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling; jf. retsplejelovens 8 218a Parterncs synspunkter <anonym>Saqsoqte 1</anonym> har til støtte for afvisningspåstanden anført følgende i sit svarskrift side 3, sidste afsnit, og side 4, første afsnit: Der påstås endvidere afvisning; idet det gøres gældende, at såvel Landsret som Højesteret har afgjort spørgsmålet en gang tidligere; og at sagsøger der - for ikke på ny kan anlægge sag om samme emne. Som det er fastslået i ovennævnte afgørelser; er udsagnet rigtigt; og det må ved sagens afgørelse lægges til grund, at der er ført sandhedsbevis for udsag- nets rigtighed. Sagsøgte har endvidere i processkrift af 12. november 2015 vedrørende af- visningspåstanden anført: For så vidt angår <anonym>Sagsøgte 1 5</anonym> afvisningspåstand henvises der til svarskrift af 22. oktober 2014, særligt til det i svarskriftet på side 3, sidste afsnit; 0g side 4, første afsnit, anførte Afvisningspåstanden støttes primært på, at retterne flere gange; senest ved Højesteretsdom UfR 2003.71H har forholdt sig til de af sagen omhandlede udsagn og fastslået; at udsagnene er korrekte. Der henvises til bilag Csamt processkrifteme fremlagt i bilag D. De udsagn sagsøger på ny ønsker prøvet ~ ved retten, er således fastslået som korrekte udsagn i de tidligere afgørelser og de fremlagte bilag: Sagsøgte 1's gengivelse af disse udsagn er ikke ærekrænkende; idet der er ta - le om korekte; veldokumenterede udsagn. Udsagnenes rigtighed er prøvet 0g bevist ved de tidligere retsafgørelser. Sagsøger kan således ikke have en rimelig berettiget retlig interesse i at fà udsagnene prøvet på ny; idet bemærkes, at der ikke er firemført nye bevislig- heder eller andre omstændigheder; der godtgør, at forholdene skulle have ændret sig siden afsigelsen af de omtalte domme; hvilke domme har rets- kraft for sagens parter - ikke mindst for sagsøger. Der henvises til præmis- serne i Østre Landsrets dom af 19. november 2003 (bilag 3). Endvidere hen - vises til bilag D; der udgør bilagene i den nævnte landsretssag Særskilt henvises der til de udsagn, der er taget under påkendelse i forbin- delse med landsretssagen (stadfæstet af Højesteret). Sagsøgte 1's overordnede synspunkt er således; at sagsøger ikke kan indbrin- ge et spørgsmål for retten om nøjagtig samme emne; når spørgsmålet en gang tidligere retskraftigt er afgjort af byret, landsret og Højesteret. Subsidiært gøres det til støtte for påstanden gældende; at sagsøger med den personlige vandel, sagsøger har, ikke kan påberåbe sig beskyttelse i henhold til straffeloven mod ærekrænkelser . Sagsøgte_Gyldendal har i sit svarskrift tilsluttet sig <anonym>Jyy <</anonym> aacoa anbringender vedrørende afvisning og endvidere i processkrift af 12. novem - ber 2015 vedrørende afvisningspåstanden anført: Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gøres det gældende; at spørgsmålet allerede er blevet afgjort af både Landsretten og Højesteret, Sagsøger kan derfor ikke anlægge en ny sag; der handler om det samme. Jeg henviser ; den forbindelse til det af <anonym>J~V9-C</anonym> aacaato te sammen med de fremlagte bilag: Sagsøcer har til støtte for sine påstande anført følgende: Præcisering af de retlige spørgsmål, der er omfattet af afgørelsen vedr. af- visning: <anonym>aysuyle</anonym> har i sit svarskrift nedlagt påstand om sagens afvis - ning ud fra følgende argumentation: a kan have en retlig interesse i at få fastslået; at den ene sætning i sagsøgers værk; Tte svarskriftet side 3, næstsidste afsnit:. b. spørgsmålet en gang tidligere; 0g at sagsøger derfor ikke på ny kan anlægge sag om samme emne 7 jf. svarskriftet side 3, sidste afsnit. Sagsøgte 2, Gyldendal A/S, har i sit svarskrift uden yderligere argumentati- on tilsluttet sig anbringenderne i sagsøgte 1 's svarskrift, herunder anbringen- deme for påstanden om sagens afvisning Der ses ikke fa de sagsøgte at være gjort øvrige anbringender gældende vedr. den fremsatte afvisningspåstand, og jeg forholder mig derfor i nærvæ - rende processkrifUskriftlige procedureindlæg udelukkende til de ovennævnte anbringender. Retlig interesse. Sagsøgte har ikke udelukkende nedlagt påstand om, at den påklagede sæt- ning; 'Han var skyld {, at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængs - ler jf. stævningspåstand 1.1 2 krænkede ogleller krænker sagsøgers ære. Sagsøger har også krævet udtalelsen mortificeret som retsstridig efter dansk rets almindelige mortifikationsadgang; der ikke kræver at nogens ære er gået for nær som betingelse for mortifikation. Der henvises til bL.a. Kommenteret straffelov, speciel del, 10. omarbejdede udgave; 2012, side 501, hvor det anføres ; at mortifikation ikke kræver særlig hjemmel, 0g at retten derfor kan mortificere retsstridige ytringer; som ikke er ærekrænkelser; 0g til Knud Waaben; Strafferettens Specielle del, Thom- sonGAD Jura, 5. udgave; 1999, side 234, hvor det anføres; at der udenfor straffelovens (strfl;) $ 273, stk. 1, gælder en ulovbestemt fakultativ adgang for domstolene til at anvende mortifikation af ytringer; der har et påstands - indhold og er ubeviste; f. eks. udtalelser der krænker privatlivet eller er eg- nede til at påføre nogen skade. Der henvises endvidere til Stephan Hurwitz, Kriminalret, Almindelig del, G.EC. Gads Forlag, 1952, side 617, hvor det anføres: "Udenfor området af ærefornærmelser kan domstolene; uden at særlig lovhjemmel hertil er fornøden; kende urigtige; skadegørende udtalelser ubeføjede, når tilstrækkelig retlig interesse i en sådan mortifikation foreligger:" De sagsøgtes argument om afvisning på grund af, at sagsøgte ikke har retlig interesse i at fà fastslået; at hans ære er krænket; bør således forkastes for så vidt angår stævningspåstand 1.1. allerede af den grund, at det til påkendelse af 'påstand 1.1. ikke kræves; at sagsøgers ære er krænket: Det gøres gældende, at sagsøgers ære er krænket; således at ej heller stæv- ningspåstand 1.2,, 1.3., 1.4.0g 1.5. skal afvises. Det gøres gældende; at sagen ikke i sin helhed kan afvises, hvis der ikke er baggrund for at afvise alle de nedlagte påstande, men at sagen skal fremmes for så vidt angår de delelementer; som retten ikke har fundet grundlag for at afvise: Den opfattelse; som advokat Németh i sit svarskrift har rejst til støtte for sin afvisningspåstand, nemlig at sagsøger med den historik sagsøger har omkring sin person ik- ke kan have en retlig interesse i at få fastslået; at den ene sætning 1 sagsøgers (skulle være sagsøgte Is) værk; <anonym>1 itel</anonym> krænker sagsøgers ære og som to afsnit højere oppe i svarskriftet beskrives, således at "Sagsøgers personlighed /personlige vandel gør, at det er særdeles tvivlsomt;, hvorvidt sagsøger overhovedet kan påberåbe sig den be- skyttelse Straffeloven giver mod æreskrænkelser, Overordnet gøres det gældende; at sagsøger med den personlige vandel han har udvist ikke har en ære, der overhovedet kan krænkes . 11 strider imod hidtidig retsopfattelse; jf. kommenteret straffelov, Lc , side 475, hvorefter det er uden betydning om den krænkede er særlig hårdhudet eller følsom; og hvorefter der ikke er mennesker; der er æresløse. Der henvises i den kommenterede straffelov til U.1958.644 ØLD, hvor en påstand om at der "må kræves et vist mindstemål af social standard for at blive beskyttet" ikke blev taget til følge. Ex tuto gøres det gældende; at sagsøger ikke har en anløben holdning om ret og moral, og at sagsøgtes advokats udtalelse herom principielt konstituerer endnu en injurie, idet det afgørende for dette netop er; om den fornærmede anses som moralsk belastet af det omgivende samfund, jf kommenteret straffelov; L.c. , side 471, ligesom advokat Némeths indirekte beskrivelse af sagsøger i sit svarskrift side 5 som "ussel stikker" konstituerer en ny og selv- stændig injurie. Det anerkendes at der er en vis videre ytringsfrihed for den advokat; der i sin iver efter at forsvare sin klient; går længere end det tillades for andre; og advokat Némeths nævnte udtalelser vil derfor ikke blive gjort til genstand for særlige retlige reaktioner. Sagsøgte [ har i sit svarskrift anført følgende: "Det er enestående og aldeles uacceptabelt at sagsøger gang på gang kan forulempe det danske retssystem med meningsløse sager; som sagsøger taber hver gang; Det vil desværre fortsætte så længe der findes danske advokater der vil påtage sig den type sager. 19 Uanset at de sagsøgte ikke klart har anført, hvilken relevans nævnte udtalel- se har for sagen, finder jeg anledning til at fremsætte følgende kommentarer hertil: Udsagnet er usandt. Sagsøger har aldrig ført meningsløse sager; ligesom han ej heller har tabt sagerne hver gang Faktisk har han vundet de fleste af de få sager, som han har anlagt. Når han har anlagt en sag, er det sket efter grun- dig juridisk vurdering fra hans tidligere <anonym>Advokat 1</anonym> eller fra undertegnede. I injuriesagen mod Ekstra Bladet (U.2004.698Ø), som han tabte, bevilgede Procesbevillingsnævnet fri proces, hvilket indebærer; at Procesbevillingsnævnet må have ment; at sagsøger havde rimelig grund til at anlægge sagen og rimelig udsigt til at vinde den. De sagsøgte har ikke dokumenteret; at sagsøger har anlagt meningsløse sa - ger, som har forulempet retssystemet, at sagsøger har tabt alle tidligere sa - ger, 0g de sagsøgte har end ikke 'oplistet de sager, som der hentydes til. Det kan i hvert fald på det foreliggende grundlag ikke lægges til grund, at sag- søger tidligere har ført meningsløse sager, at sagsøger har forulempet det danske retssystem eller at sagsøger har tabt alle tidligere sager. Påstanden om, at sagsøger har tabt alle sager, er i øvrigt notorisk forkert. Til illustration vedlægges som bilag 10 kopi af domsudskrift fra Københavns Byret (sag nr. BS 7A-15354/2002), hvor Ekstra Bladets ansvarshavende re - daktør <anonym>Person 1</anonym> blev dømt for bagvaskelse; jf. strfl. $ 268. Det bemærkes at Ekstra Bladet forinden sagsøger anlagde sag havde modtaget kritik i Pres- har taget stilling til sagen. Højesteret har således kun tidligere taget stilling til om Pressenævnets kendelser kunne indbringes for domstolene og har så - ledes ikke taget stilling til det materielle indhold af sagen refereret i U.2004,698Ø 0g da slet ikke taget stilling til det materielle indhold af nær- værende sag; der som det fremgår ovenfor ikke er identisk med den tidli- gere sag. Rettens begrundelse 0g afgorelse Det fremgår af Østre Landsrets dom af 31.januar 2002, som gengivet i Hø- jesterets dom af 15. oktober 2002 (U 2003.71H), sagsøger mod Pressenæv- net: "For så vidt angår det anførte i artiklerne om infiltration, rufferi, socialt be - drageri og medvirken til fængsling af systemkritikere fremgår det, at Ekstra Bladets oplysninger herom bygger på informationer i papirer;, som bladet har fået udleveret fra Gauk-arkivet Berlin, d.,v.s. fra Stasimyndighedeme Efter sammenhængen ses de nævnte beskyldninger mod sagsøger således at stam - me fra dokumenter i det tidligere DDR's arkiver om sagsøgers egne oplys- ninger til de østtyske myndigheder og disse myndigheders oplysninger om sagsøger. Ir Ved Københavns Byrets dom af 25. juni 2002, som gengivet i Østre Lands - rets dom af 19.november 2003 (U 2004.698Ø), sagsøger mod ansvarsha- vende redaktør <anonym>Person 1</anonym> og joumalistere <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> behandledes bl.a. sagsøgers påstande om mortifikation af udtalelser- ne: "Han er medansvarlig for, at adskillige DDR-borgere havnede i østtyske fængsler. 76 "Gennem sit stikkeri for Stasi var agenten <anonym>Navn 1</anonym> således medvirkende til, at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler;:' 17 <anonym>NI</anonym> sendte system-kritikere i Stasi-fængsel. Østtyske system-kritikere blev fængslet, da spionen <anonym>NI</anonym> hjalp Stasi med at optrævle flugtrute ud af DDR: "System-kritikere fængslet da Stasi-agenten <anonym>N1</anonym> infiltrerede flugtrute ud af DDR: 11 Københavns Byret anførte i præmisserne herom: "Efter de foreliggende oplysninger om, at sagsøger har skaffet oplysninger til den østtyske efterretningstjeneste om organisationen Ost-West Transfer; og da sagsøgeren som alle andre kendte konsekvenserne for de personer, der flygtede eller medvirkede til, at østtyskere flygtede fra DDR; finder retten ikke; at der ved Ekstra Bladets omtale heraf i sammenhæng med beskrivel- sen af sagsøgers aktiviteter er fremsat en ubeføjet sigtelse. Sagsøgers på- stand om mortifikation tages derfor ikke til følge: Under sagens behandling i Østre Landsret behandledes alene mortifikations - påstandene vedrørende udtalelsere: "Gennem sit stikkeri for Stasi var agenten <anonym>NI</anonym> således medvirkende til, at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler:' sendte system-kritikere i Stasi-fængsel. Østre Landsret anførte i præmisserne herom: "Landsretten lægger til grund, at Stasis efterforskning vedrørende organisati- onen Ost-West Transfer førte til arrestationen af flere borgere i DDR. Det er ubestridt, atN7 \|bistod Stasi med denne efterforskning; som han efter sin egen forklaring var personligt engageret i. [følge Stasis rapport af 17. september 1985 bidrog informationer fralotil at "knuse denne sluseorganisation' Jt 0g det må have stået ham klart; at hans virksomhed med stor sandsynlighed kunne blive en medvirkende årsag til, at borgere i DDR blev arresteret. Ret- ten finder herefter ikke; at det udgør en retsstridig krænkelse af <anonym>NT's</anonym> ære, at det i Ekstra Bladet blev anført; at han medvirkede til, at adskillige DDR-bor- gere havnede i umenneskelige østtyske fængsler;, eller at han sendte system- kritikere i Stasi-fængsel. Det forhold, at det ikke er godtgjort, at der skete ar- restationer; efter atN7 Jhavde bistået Stasi med efterforskningen og optrevlin - gen af organisationen; kan ikke føre til et andet resultat . 16 Herefter findes sagsøger ikke at have retlig interesse i en fomyet prøvelse af et lignende udsagn;, hvorfor de sagsøgtes påstand tages til følge Det kan ikke føre til at andet resultat; at domstolene ;tidligere har taget stil - Jing til udsagn om at sagsøger "medvirkede til" at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler, 0g ikke som i nærværende sag at sagsøger "var skyld i" at flere østtyske borgere havnede i østtyske fængs- ler. Thi kendes for ret: Sagen afvises; Retten hævet.	14,956	15,623
3697	Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning, i sag om overtrædelse af straffelovens § 114 e, 1. pkt., og § 114 i, stk. 1, jf. stk. 3, jf. bekendtgørelse... Vis mere	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-626/2023-VLR	Nævningesag	2. instans	2277/23	Statsforfatning, sikkerhed og terrorisme; Udlændinge;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Jens Hartig Danielsen; Dommer - Linda Hangaard; Dommer - Mads Legaard Toustrup; Forsvarer - Tyge Trier;	Nej					4 års fængsel og frakendelse af statsborgerskab for at have fremmet IS 4 års fængsel og frakendelse af dansk statsborgerskab, men ikke udvisning for at have fremmet Islamisk Stat (IS) 4 års fængsel og frakendelse af dansk statsborgerskab, men ikke udvisning for at have fremmet Islamisk Stat (IS). Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en nævningesag, hvor en kvinde er kendt skyldig i ved sin tilstedeværelse i Syrien i perioden fra slutningen af februar 2015 til starten af marts 2019, herunder som hjemmegående husmor og hustru til personer, der var aktive i IS, at have bidraget til, at IS kunne opretholde og konsolidere sin position i Syrien. Tiltalte var i byretten også fundet skyldig i uden tilladelse at være indrejst i og have opholdt sig i bl.a. Raqqa, der i den givne periode var defineret som konfliktområde, og hvor terrororganisationen IS var part i en væbnet kon flikt. Dette forhold var ikke anket til landsretten. Det var et enigt nævningeting, der fandt tiltalte skyldig i forhold 1, og lige som byretten fastsatte straffen til fængsel i 4 år for begge forhold. Tiltalte, der var statsborger i såvel Danmark som Bosnien-Hercegovina, blev frakendt sit danske statsborgerskab. Idet tiltalte efter EU-retten har en afledt opholdsret i Danmark bl.a. som følge af, at hendes børn er danske statsborgere, blev hun ikke udvist af Danmark, men blev meddelt en advar sel om udvisning. I byretten var tiltalte blevet frakendt sit danske statsborgerskab og udvist for bestandig.	4 års fængsel og frakendelse af statsborgerskab for at have fremmet IS <anonym>A</anonym> års fængsel og frakendelse af dansk statsborgerskab; men ikke udvisning for at have fremmet Islamisk Stat (IS) 4 års fængsel og frakendelse af dansk statsborgerskab; men ikke udvisning for at have fremmet Islamisk Stat (IS). Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en nævningesag; hvor en kvinde er kendt skyldig ved sin tilstedeværelse i Syrien i perioden fra slutningen af februar 2015 til starten af marts 2019, herunder som hjemmegående husmor og hustru til personer; der var aktive i IS, at have bidraget til, at IS kunne opretholde og konsolidere sin position Syrien. Tiltalte var i byretten også fundet skyldig uden tilladelse at være indrejst og have opholdt sig i bl.a. Raqqa; der i den givne periode var defineret som konfliktområde; og hvor terrororganisationen IS var part ien væbnet kon flikt. Dette forhold var ikke anket til landsretten. Det var et enigt nævningeting; der fandt tiltalte skyldig forhold 1, 0g lige som byretten fastsatte straffen til fængsel 4 år for begge forhold. Tiltalte; der var statsborger i såvel Danmark som Bosnien-Hercegovina; blev frakendt sit danske statsborgerskab . Idet tiltalte efter EU-retten har en afledt opholdsret Danmark bl.a. som følge af, at hendes børn er danske statsborgere; blev hun ikke udvist af Danmark; men blev meddelt en advar sel om udvisning: byretten var tiltalte blevet frakendt sit danske statsborgerskab 0g udvist for bestandig.	1,495	1,505
3698	Sagen angår opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 for fællesregistreringen, hvor PFA Pension, Forsikringsaktiesel... Vis mere	Endelig	Civilsag	Københavns Byret	BS-11583/2020-KBH	Almindelig civil sag	1. instans	1928/23	Afgifter; Sager med en værdi over 1 mio kr.; Skat;		Sagsøger - PFA PENSION, FORSIKRINGSAKTIESELSKAB.; Sagsøgte - Skatteministeriet Departementet; Advokat - Jakob Krogsøe; Advokat - Robert Thomas Andersen;	Nej	Nej	Nej		34.842.068,00 kr.	/ DOMSRESUMÉ – CIVIL KØBENHAVNS BYRET - DOMHUSET NYTORV 25 - 1450 KØBENHAVN K - TELEFON 99 68 70 00 7. juli 2023 Opgørelse af pensionsforsikringsselskabs lønsumsafgift Sagen angik PFA Pensions opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012. Sagsnummer: BS-11583/2020-KBH Sagen kort fortalt Sagens hovedproblem var, om betingelserne for at tilsidesætte PFA Pensions skøn over fordelingen af de ansattes arbejde mellem lønsumsafgiftspligtige og ikke-lønsumsafgiftspligtige aktiviteter vedrørende fast ejendom var opfyldt, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, og stk. 4. Dernæst angik sagen, om skattemyndighedernes skøn havde været egnet til at give et mere retvisende billede af det faktiske tidsforbrug end det skøn, som PFA Pension havde foretaget. Sagens udfald Retten fastslog, at PFA Pensions skøn var misvisende, og at skattemyndighedernes skøn var mere retvisende. PFA Pension havde pligt til at udarbejde skriftlige aftaler om koncerninterne transaktioner af enhver art, og koncernen havde opfyldt denne forpligtelse med administrationsaftaler mellem PFA Pension og koncernens ejendomsselskaber. Ydelser mellem selskaberne var faktureret og bogført. Skattemyndighedernes skøn var baseret på disse aftaler, og skattemyndighederne havde lagt til grund, at de skriftlige aftaler omfattede alt arbejde, som PFA Pension udførte for ejendomsselskaberne. PFA Pension blev tilpligtet at betale sagens omkostninger. Sagen var en tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald. Afgørelsesdato / Dommen blev afsagt af Københavns Byret den 7. juli 2023. WWW.DOMSTOL.DK/KOBENHAVNSBYRET /2		1,698	0
3699	Sag om, hvorvidt brug af radio og tv på hospitaler udgør overføring til almenheden og dermed er ophavsretligt beskyttet, og i givet fald om hvilket vederlag der skal betales for brug heraf	Afgørelse truffet	Civilsag	Vestre Landsret	BS-4136/2021-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	2280/23	Ophavsret og eneret; Sager med en værdi over 1 mio kr.;		Sagsøger - Copydan Verdens TV; Sagsøgte - Region Midtjylland; Dommer - Astrid Bøgh; Dommer - Mette Hartmann Andresen; Dommer - Thomas Tordal-Mortensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		14008836,6	Dom om betaling for at vise tv mv. på hospitaler BS-4136/2021-VLR Landsretten har i dag afsagt dom i en sag, hvor Region Midtjylland og Copydan Verdens TV var uenige om regionens pligt til at betale vederlag for at bruge radio og tv på regionens hospitaler og et muligt vederlags størrelse. Copydan Verdens TV havde rejst et krav på ca. 14 mio. kr. for perioden fra 2019 til 2022 på vegne af de rettighedshavere, som Copydan Verdens TV repræsenterede i henhold til ophavsretsloven. Region Midtjylland gjorde navnlig gældende, at brug af tv mv. på hospitalerne ikke udgjorde overføring til almenheden. Derfor mente regionen ikke, at den skulle betale vederlag til rettighedshaverne. I hvert fald skulle den ikke betale for brug af danske public-service kanaler. Regionen var også af den opfattelse, at kravet på 14 mio. kr. var alt for højt, da der ikke var givet rabat, og da den opkrævede pris var meget højere, end hvad der betales til rettighedshavere i Norge, Sverige og Tyskland. Copydan Verdens TV gjorde gældende, at brug af tv mv. på hospitalerne udgjorde overføring til almenheden, idet mange tusinde patienter, besøgende og ansatte hermed fik adgang til at se tv og høre radio på sengestuer, vente- og personalerum via hospitalernes egne netværk. Derfor skulle der betales for brugen til rettighedshaverne, som ikke havde accepteret en videreudsendelse af deres værker på den måde, da de oprindeligt gav tilladelse til udsendelse af deres værker i radio og tv. Copydan Verdens TV henviste også til, at der var givet rabat på prisen i forhold til, hvad man opkrævede for brug af tv i f.eks. fængsler, hoteller og private husstande, og at man ikke kan sammenligne priserne i Danmark med andre lande. Landsretten gav i det væsentlige Copydan Verdens TV medhold og fastslog, at der er tale om en overføring til almenheden, når Region Midtjylland har valgt at give adgang til radio- og tv-udsendelser i sengestuer, vente- og personalerum på regionens hospitaler. Der skal betales for brugen heraf til rettighedshaverne, uanset om der er tale om public-service kanaler eller kommercielle kanaler. Landsretten fastsatte et skønsmæssigt vederlag for brugen af tv og radio på regionens hospitaler i perioden fra 2019 til 2022 til 10 mio. kr.	Dom om betaling for at vise tv mv. på hospitaler BS- ,136/2021-VLR <anonym>A</anonym> Landsretten har i dag afsagt dom i en sag, hvor Region Midtjylland og Copydan Verdens TV var uenige om regionens pligt til at betale vederlag for at bruge radio og tv på regionens hospitaler 0g et muligt vederlags størrelse. Copydan Verdens TV havde rejst et krav på ca. 14 mio. kr. for perioden fra 2019 til 2022 på vegne af de rettighedshavere, som Copydan Verdens TV repræsenterede henhold til ophavsretsloven: Region Midtjylland gjorde navnlig gældende, at brug af tv mv: på hospitalerne ikke udgjorde overføring til almenheden: Derfor mente regionen ikke; at den skulle betale vederlag til rettighedshaverne. hvert fald skulle den ikke betale for brug af danske public-service kanaler. Regionen var også af den opfattelse; at kravet på 14 mio. kr. var alt for højt; da der ikke var givet rabat; 0g da den opkrævede pris var meget højere; end hvad der betales til rettighedshavere i Norge; Sverige og Tyskland. Copydan Verdens TV gjorde gældende; at brug af tv mv: på hospitalerne udgjorde overføring til almenheden; idet mange tusinde patienter; besøgende 0g ansatte hermed fik adgang til at se tv og høre radio på sengestuer; vente- og personalerum via hospitalernes egne netværk. Derfor skulle der betales for brugen til rettighedshaverne; som ikke havde accepteret en videreudsendelse af deres værker på den måde, da de oprindeligt gav tilladelse til udsendelse af deres værker radio 0g tv. Copydan Verdens TV henviste også til, at der var givet rabat på prisen forhold til, hvad man opkrævede for brug af tv feks. fængsler; hoteller 0g private husstande; 0g at man ikke kan sammenligne priserne Danmark med andre lande. Landsretten gav i det væsentlige Copydan Verdens TV medhold og fastslog; at der er tale om en overføring til almenheden; når Region Midtjylland har valgt at give adgang til radio- og tv-udsendelser i sengestuer; vente- og personalerum på regionens hospitaler. Der skal betales for brugen heraf til rettighedshaverne; uanset om der er tale om public-service kanaler eller kommercielle kanaler. Landsretten fastsatte et skønsmæssigt vederlag for brugen af tv og radio på regionens hospitaler perioden fra 2019 til 2022 til 10 mio. kr.	2,249	2,263
3700	Sag om eksklusion af andelshaver og udmåling af sagsomkostninger	Appelleret	Civilsag	Retten på Frederiksberg	BS-52615/2019-FRB	Boligretssag	1. instans	2306/23	Fast ejendom og pant; Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Nej		67760,04	Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3701	Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-42885/2021-OLR	Boligretssag	2. instans	2307/23	Fast ejendom og pant;			Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. De underliggende afgørelser i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3702	Højesteret ændrer landsrettens afgørelse således, at indkærede andelsboligforening i sagsomkostninger for byretten skal betale 75.000 kr. til kærende andelshaver	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-45278/2022-HJR	Boligretssag	3. instans	2308/23	Fast ejendom og pant; Retspleje og civilproces;		Dommer - Julie Arnth Jørgensen; Dommer - Kurt Rasmussen; Dommer - Michael Rekling; Dommer - Oliver Talevski; Dommer - Poul Dahl Jensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	Sagsomkostninger i sag om eksklusion fra andelsboligforening I sag om eksklusion fra en andelsboligforening blev sagens værdi fastsat til 0 kr. og sagsomkostningerne blev fastsat skønsmæssigt Sag BS-45278/2022-HJR Kendelse afsagt den 1. september 2023 Andelshaver mod Indkærede A/B Indkærede A/B lagde i 2019 sag an mod Andelshaver med påstand om, at han skulle anerkende at være ekskluderet fra andelsboligforeningen. Byretten frifandt Andelshaver og tilkendte ham sagsomkostninger på 35.000 kr. (inkl. moms) til dækning af udgifter til advokatbistand i sagen. I omkostningsafgørelsen fastsatte byretten værdien af eksklusionspåstanden til det, der beløbsmæssigt svarede til 1 års boligafgift. For Højesteret angik sagen alene, hvordan sagsomkostningerne for byretten skulle fastsættes. Højesteret udtalte, at ved fastsættelse af sagsomkostninger skal der i almindelighed tages udgangspunkt i sagens værdi og karakter, men samtidig tages hensyn til det opnåede resultat, betydningen heraf og advokatarbejdets omfang. Det er i den forbindelse forudsat, at sagens værdi ved sagsomkostningsfastsættelsen er den samme som ved beregningen af retsafgift. Det er dog samtidig forudsat, at der skal være et rimeligt forhold mellem de sagsomkostninger, der tilkendes til dækning af udgifter til advokatbistand, og de advokatsalærer, der faktisk betales. Efter retsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., bestemmes sagens værdi efter påstanden i stævningen. Af lovmotiverne fremgår, at hvis påstanden er betinget af en modydelse, skal værdien af modydelsen fratrækkes, således at sagens værdi opgøres til nettoværdien af påstanden. Ved eksklusion fra en andelsboligforening vil en andelshaver skulle fraflytte og afstå sin andel i foreningen, men andelshaveren vil samtidig modtage værdien af den afståede andel. På denne baggrund fastslog Højesteret, at værdien af andelsboligforeningens påstand om eksklusion af Andelshaver måtte anses for 0 kr. Herefter udtalte Højesteret, at sagsomkostningerne skulle fastsættes med udgangspunkt i det opnåede resultat og den økonomiske betydning heraf samt advokatarbejdets omfang. Andelsværdien skulle i den forbindelse tillægges en vis betydning, idet andelsværdien i almindelighed vil være af betydning for parternes interesse i sagen, advokatarbejdets omfang og det med sagsførelsen forbundne ansvar. Højesteret fastslog herefter, at sagsomkostningerne til dækning af udgiften til advokatbistand for byretten passende kunne fastsættes til 75.000 kr. (inkl. moms). Landsretten var nået til et andet resultat.	Sagsomkostninger i sag om eksklusion fra andelsboligforening 1 sag om eksklusion fra en andelsboligforening blev sagens værdi fastsat til 0 kr. 0g sagsomkostningerne blev fastsat skønsmæssigt Sag BS-45278/2022-HJR Kendelse afsagt den 1. september 2023 <anonym>Andelshaver</anonym> mod <anonym>Indkærede A/B</anonym> <anonym>Indkærede A/B</anonym> lagde 2019 sag an mod <anonym>Andelshaver</anonym> med påstand om; at han skulle anerkende at være ekskluderet fra andelsboligforeningen. Byretten frifandt <anonym>Andelshaver</anonym> 0g tilkendte ham sagsomkostninger på 35.000 kr. (inkl. moms) til dækning af udgifter til advokatbistand sagen. omkostningsafgørelsen fastsatte byretten værdien af eksklusionspåstanden til det; der beløbsmæssigt svarede til 1 års boligafgift. For Højesteret angik sagen alene; hvordan sagsomkostningerne for byretten skulle fastsættes. Højesteret udtalte; at ved fastsættelse af sagsomkostninger skal der i almindelighed tages udgangspunkt i sagens værdi og karakter; men samtidig tages hensyn til det opnåede resultat; betydningen heraf og advokatarbejdets omfang. Det er den forbindelse forudsat, at sagens værdi ved sagsomkostningsfastsættelsen er den samme som ved beregningen af retsafgift. Det er dog samtidig forudsat; at der skal være et rimeligt forhold mellem de sagsomkostninger; der tilkendes til dækning af udgifter til advokatbistand; 0g de advokatsalærer; der faktisk betales. Efter retsafgiftslovens $ 3, stk. 1, 1. pkt , bestemmes sagens værdi efter påstanden i stævningen. Af lovmotiverne fremgår; at hvis påstanden er betinget af en modydelse; skal værdien af modydelsen fratrækkes, således at sagens værdi opgøres til nettoværdien af påstanden. Ved eksklusion fra en andelsboligforening vil en andelshaver skulle fraflytte 0g afstå sin andel i foreningen; men andelshaveren vil samtidig modtage værdien af den afståede andel: På denne baggrund fastslog Højesteret; at værdien af andelsboligforeningens påstand om eksklusion af <anonym>Andelshaver</anonym> måtte anses for 0 kr: Herefter udtalte Højesteret; at sagsomkostningerne skulle fastsættes med udgangspunkt det opnåede resultat og den økonomiske betydning heraf samt advokatarbejdets omfang. Andelsværdien skulle i den forbindelse tillægges en vis betydning, idet andelsværdien i almindelighed vil være af betydning for parternes interesse i sagen, advokatarbejdets omfang og det med sagsførelsen forbundne ansvar . Højesteret fastslog herefter , at sagsomkostningerne til dækning af udgiften til advokatbistand for byretten passende kunne fastsættes til 75.000 kr . (inkl. moms). Landsretten var nået til et andet resultat.	2,552	2,657
3703	Sag om, hvorvidt indholdet af deklarationer, som i medfør af ekspropriationskommissionens kendelser af 9. maj 2017 er tinglyst på sagsøgernes ejendomme, og som efte... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Vestre Landsret	BS-22988/2018-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	4754/22	Fast ejendom og pant; Forvaltningssag;		Sagsøgte - Energinet; Dommer - Henrik Twilhøj; Dommer - Mona B. Andersen; Dommer - Thomas Tordal-Mortensen; Advokat - Jacob Schall Holberg; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		239.585,00 kr.	/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 7. januar 2021 Sag BS-22988/2018-VLR (2. afdeling) Landbrug & Fødevarer F.M.B.A. som mandatar for Sagsøger 1 (advokat Søren Nørgaard Sørensen) mod Energinet (advokat Jacob Schall Holberg) og Sag BS-22989/2018-VLR (2. afdeling) Sagsøger 2 (advokat Søren Nørgaard Sørensen) mod Energinet (advokat Jacob Schall Holberg) og Sag BS-22990/2018-VLR (2. afdeling) Landbrug & Fødevarer F.M.B.A. som mandatar for Sagsøger 3 (advokat Søren Nørgaard Sørensen) mod Energinet / 2 (advokat Jacob Schall Holberg) og Sag BS-22991/2018-VLR (2. afdeling) Landbrug & Fødevarer F.M.B.A. som mandatar for Sagsøger A/S (advokat Søren Nørgaard Sørensen) mod Energinet (advokat Jacob Schall Holberg) og Sag BS-22986/2018-VLR (2. afdeling) Sagsøger 4 (advokat Søren Nørgaard Sørensen) mod Energinet (advokat Jacob Schall Holberg) Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, Henrik Twilhøj og Mona B. An- dersen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagerne er anlagt ved Retten i Kolding den 7. juli 2017. Vestre Landsret har ved kendelse af 20. juni 2018 henvist sagerne til behandling ved landsretten i 1. in- stans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagerne er behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1. Det er i forbindelse med hovedforhandlingen aftalt, at der alene udarbejdes én dom. Indledning og påstande Parternes tvist udspringer af ekspropriationer i forbindelse Energinets realise-ring af kabellandanlæg til havmølleparken Kriegers Flak. Sagerne drejer sig i / 3 det væsentlige om, hvorvidt indholdet af deklarationer, som i medfør af ekspro- priationskommissionens kendelser af 9. maj 2017 er tinglyst på sagsøgernes ejendomme, og som efter deres ordlyd fraviger gæsteprincippet, er lovlige. Par- terne er enige om, at Energinet – bortset fra vilkåret om fravigelse af gæsteprin- cippet – opfylder betingelserne for at ekspropriere med såkaldt fuld tilstedevæ- relsesret. Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger A/S og Sagsøger 4 (herefter Lodsejerne) har hver for sig i de enkelte sager nedlagt følgende enslydende påstande: Principalt Energinet dømmes til at anerkende, at gæsteprincippet ikke lovligt kan fraviges ved ekspropriation. Subsidiært Energinet dømmes til at anerkende, at fravigelse af gæsteprincippet i deklara- tionsteksten, jf. Ekspropriationskommissionens kendelse af 9. maj 2017, er ulov- lig. Mere subsidiært Energinet dømmes til at anerkende, at den del af deklarationsteksten, der ved Ekspropriationskommissionens kendelse af 9. maj 2017 angår fravigelse af gæsteprincippet, skal tilpasses af Energinet således, at Energinet forpligtes til at friholde sagsøger og senere ejere af ejendommen for enhver fremtidig udgift ved flytning, omlægning eller lignende af de i deklarationen omfattede lednin-ger, der ikke er foranlediget af sagsøger eller senere ejeres egne forhold. Sagsøgte, Energinet, har overfor Lodsejernes principale og mere subsidiære på- stande nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, og har overfor Lodsejernes subsidiære påstand nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Den 22. marts 2012 indgik den daværende regering og en række af Folketingets partier aftale om den danske energipolitik 2012-2020. Aftaleparterne var enige om, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvaren-de energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. Med henblik på at opfylde aftalens formål var parterne også enige om bl.a., at der skulle ske en udbygning af vindkraft og andre vedvarende ener-gi teknologier. Frem mod 2020 skulle udbygningen af vindkraft øges med 1.000 MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller. 600 MW på Kriegers Flak og / 4 400 MW på Horns Rev skulle udbydes 2013-2015 med forventet idriftsættelse i perioden 2017-2020. I april 2012 blev Energinet af Klima- og Energiministeriet pålagt at igangsætte forundersøgelser for storskala havmølleparker ved Horns Rev og Kriegers Flak, og i december 2014 godkendte Klima-, Energi- og Bygningsministeriet en an-søgning fra Energinet om tilladelse til etablering af landføringsanlæg til hav-møller på Kriegers Flak. Det fremgår af Energinets projektbeskrivelse fra september 2015 vedrørende Kriegers Flak bl.a., at projektområdet på land omfatter et ca. 300 meter bredt område, der forløber fra stranden ved Rødvig til en ny station, Tolstrup Gårde, i Køge Kommune. I hovedforslaget forløber det ene kabel til station Bjæverskov og det andet til station Ishøj. Projektet på land vedrører et 220 kV kabel på ca. 96 km og et 400 kV kabel på ca. 19 km. Vedrørende anlægsarbejdet fremgår det nærmere, at der efter etablering af kablet vil være et servitutbælte på 7 m om-kring 220 kV- kabler og 8 m omkring 400 kV-kablet. På strækninger, hvor kabel-systemerne ligger parallelle, vil det samlede servitutbælte blive bredere – op til ca. 15 m. Det servitutbelagte bælte skal tinglyses på de berørte ejendomme. I bæltet må der ikke opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybde-gående rødder. Ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet kan udføres, dog må jorden ikke bearbejdes dybere end 60 cm. Den forventede levetid for kabel-systemerne er 40 år. Kabelsystemerne skal skrottes, når isoleringen er nedbrudt. Energinet forsøgte i forbindelse med realiseringen af kabelprojektet Kriegers Flak at opnå frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Aftalerne skulle sikre Energinet ret til at etablere anlægget og tinglyse en deklaration på de berørte ejendomme samt indeholde bestemmelse om erstatning herfor. Energinet udar-bejdede en standardaftale, der skulle anvendes i forbindelse med alle berørte lodsejere, der ønskede at give tilladelse til anlæg af kabel på deres ejendomme. Det er oplyst, at Energinet ud fra et lighedsprincip i det væsentlige har anvendt standardaftalens indhold i den deklaration, som efterfølgende er pålagt Lodse-jerne ved ekspropriation. Standardaftalen er sålydende: ”Aftale om anlæg og tinglysning af jordkabelanlæg . . . Undertegnede lodsejer(e) . . . meddeler herved ledningsejer Energinet.dk . . . fra Ejers og efterfølgende ejers side nedenstående uopsigelige tilladelser til anlæg mv. og tinglysning på Ejendommen, jf. nærmere nedenfor. Tilladelse til anlæg m.v. / 5 Undertegnede Ejer giver med sin underskrift Selskabet tilladelse til på Ejendommen: A. at anlægge to stk. Jordkabelanlæg med tilbehør (muffer, link- boksbrønde, fiberbrønde, fiberrør m.v.) til brug ved fremføring at elektricitet og kommunikation (herefter benævnt “Jordka- belanlæggene”). B. i anlægsperioden at råde over et arbejdsareal af en standardbred- de på ca. 30 m omkring Jordkabelanlæggene med mulighed for større arbejdsarealbredde ved eksempelvis kabelsamlinger og underboringer. C. inden anlægsarbejdet, at lade foretage arkæologiske forundersø- gelser inden for det fremtidige arbejdsareal. D. at ansøge myndighederne om de nødvendige tilladelser og dis- pensationer i forbindelse med anlægsarbejdet. Ejer modtager ko-pi af ansøgninger vedr. Ejers ejendom. Om anlægsarbejdet gælder i øvrigt: . . . Vedrørende erstatning for retten til at etablere og tinglyse Jordkabelan- lægget på Ejendommen henvises til separat erstatningsopgørelse med tilhørende angivelse af kortbilag, som hører til denne aftale. Vedrørende erstatning for midlertidige ulemper i form at afgrødetab, strukturskade mv. henvises til afsnit om ”Erstatning for tab og ulemper ved anlægsarbejder mv.” (sidst i dokumentet). Disse tab opgøres i for-bindelse med anlægsarbejdet. Efter etablering af Jordkabelanlæggene vil der blive fremsendt et som- udført kortmateriale, som viser kabelanlæggenes endelige placering på Ejendommen. Tilladelse til tinglysning af rettigheder/forpligtelser Formålet med nærværende aftale er at sikre person- og forsyningssik- kerheden, herunder at beskytte det tekniske anlæg i jordkabelanlægge-nes levetid. Følgende rettigheder og forpligtigelser for Ejer og fremtidige ejere samt Selskabet skal i hele Jordkabelanlæggenes levetid være gældende inden for et i alt 7,00 meter bredt bælte omkring hvert enkelt Jordkabelanlæg (herefter benævnt “Deklarationsarealet”). Deklarations- arealet kan ved underboringer under jernbaner og større veje og natur- områder m.v., samt ved kablets indføring på et stationsområde, være bredere end den angivne standardbredde, jf. kortbilag. / 6 Vedr. Deklarationsarealets beliggenhed henvises til det deklarations-rids, som registreres i tinglysningssystemet: Ejer og efterfølgende ejere har følgende rettigheder og forpligtelser: 1. Ejer skal til enhver tid tåle, at Selskabet har ret til at efterse, ved- ligeholde og udskifte Jordkabelanlæggene med tilbehør samt at Selskabet har ret til at sikre, at overjordiske installationer står frit og upåvirket af omgivelserne. 2. Ejer forpligter sig til at respektere de begrænsninger i brugen af arealet over og omkring Jordkabelanlæggene, som lovgivningen til enhver tid foreskriver. 3. Jorden over Jordkabelanlæggene kan altid udnyttes til dyrkning af afgrøder, herunder behandling med normale markredskaber (ang. grubning m.v. se under pkt. 4) 4. Grubning, dræning, udgravning, boring eller lignende inden for Deklarationsarealet skal anmeldes til Selskabet senest otte dage før påbegyndelsen. Selskabet foretager herefter for egen regning påvisning, eller — om nødvendigt — fritlægning af Jordkabelan- lægget. 5. I Deklarationsarealet må der kun under særlige omstændigheder og efter indhentet tilladelse fra Selskabet opføres bygninger, etableres vej eller foretages terrænændringer. 6. Ved skovrejsning eller anden beplantning i Deklarationsarealet skal Ejer kontakte Selskabet med henblik på at aftale nærmere vilkår for etableringen af beplantningen. 7. Ved fremtidige dræningsarbejder på Ejendommen er Selskabet forpligtet t at afholde merudgifter forårsaget af Jordkabelanlæg- gets tilstedeværelse, såfremt Selskabet inddrages i den forudgå- ende planlægning. Selskabet har følgende rettigheder og forpligtelser: . . . Fravigelse af gæsteprincippet Det præciseres, at Jordkabelanlæggene ikke er gæst på Ejendommen, og at det ikke er Selskabet, som skal afholde omkostningerne forbundet med eventuelle flytninger af Jordkabelanlæggene, hvis flytningen sker som følge af ændret udnyttelse af Deklarationsarealet. Gæsteprincippet er hermed fraveget, og der stiftes en ubetinget tilstedeværelsesret for Jordkabelanlæggene. Ejers frafald af gæsteprincippet præciseres således: / 7 1. Ejer har ikke krav på, at ledningsejer for egen regning fjerner led- ningen, hvis Ejer ønsker at etablere aktiviteter inden for Deklara- tionsarealet, der strider mod deklarationens bestemmelser og som Selskabet ikke kan meddele dispensation til. Ledningsejers beføjelser efter deklarationen skal udøves under rimelig hensyntagen til Ejer, således at der skal være en saglig begrundelse, herunder person-, forsyningssikkerhedsmæssige el-ler samfundsøkonomiske hensyn, for at nægte tilladelse eller for at stille eventuelle vilkår som betingelse for at acceptere en æn-dret anvendelse af Deklarationsarealet. 2. Omkostningerne til en ledningsomlægning (eller en hvilken som helst anden ledningsrelateret omkostning) bæres til enhver tid af den part, som har ønsket omlægningen. Deklarationserstatning - ret til anlæg og tinglysning For de rettigheder, som Selskabet erhverver ved denne aftale, yder Sel- skabet en engangserstatning. Denne erstatning er til fuld og endelig af- regning af de gener og restriktioner, som Jordkabelanlæggene påfører Ejendommen nu og i fremtiden. Erstatning/afregning sker i henhold til den på aftaletidspunktet gældende Landsaftale mellem Landbrug & Fø- devarer, Dansk Energi og Energinet.dk eller – i mangel af Landsaftale - ved anden aftale. Erstatningen er opgjort og aftalt i forbindelse med til- trædelse af denne aftale. Erstatningsspørgsmålet afgøres ved voldgift efter El-sikkerhedsloven, såfremt der er enighed om placering og anlæg af kabeltracé, men uenighed om erstatningens størrelse. . . . ” Det fremgår af en Projektmappe udarbejdet af Energinet i november 2016 bl.a., at der var ca. 72 berørte lodsejere på delstrækningen Rødvig - Bjæverskov, og at der ved forhandlingernes afslutning den 1. juli 2016 var indgået aftale med 61 lodsejere, hvilket udgør 64 ud af i alt 78 ejendomme på strækningen. Sikkerhedsstyrelsen meddelte den 1. december 2015 Energinet tilladelse til ved ekspropriation at erhverve ret til på 15 ejendomme, herunder på Lodsejernes ejendomme, at etablere dele af jordkablet mellem Rødvig og Bjæverskov. Det hedder i tilladelsen bl.a.: ”Tilladelse Sikkerhedsstyrelsen meddeler hermed sin tilladelse til ekspropriation i medfør af elsikkerhedslovens § 27. Tilladelse omfatter også midlertidigt arbejdsareal og midlertidig depot- plads og adgangsvej. Tilladelsen gives under forudsætning af, at Energinet.dk opnår de dis- pensationer til at gennembryde jord- og stendiger samt til at krydse vandløb, som efter det oplyste er ved at blive behandlet af kommunen. / 8 Begrundelse Efter elsikkerhedslovens § 27 kan Sikkerhedsstyrelsen, når almenvellet kræver det, tillade ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk energi. Det fremgår af bemærkningerne til elsikkerhedslovens § 27, at Sikker- hedsstyrelsen som udgangspunkt ikke skal tage stilling til spørgsmålet om hensynet til almenvellet, hvis transmissionsanlægget allerede er godkendt af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (i dag Energi-, For-synings- og Klimaministeriet) eller Energistyrelsen efter § 4 i lov om Energinet.dk. Det skyldes, at spørgsmålet om det pågældende anlægs almennytte i disse tilfælde som udgangspunkt må anses for afklaret ved Energisty-relsens eller Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets godkendelse af, at anlægget skal etableres. . . . Sikkerhedsstyrelsen har lagt vægt på Energinet.dks oplysninger om, at der i forbindelse med den foreslåede linjeføring er taget hensyn til kom-munal byplanlægning, anden infrastruktur, arkæologiske fortidsmin-der, større landzonelandsbyer, beskyttede naturområder, særlige ter-rænforhold og jordbundsforhold, ligesom at Energinet.dk har forsøgt at etablere det korteste forløb gennem projektområdet. Vi har også lagt vægt på Energinet.dks oplysninger om, at linjeføringen på de enkelte ejendomme er valgt på baggrund af markbesigtigelser. tekniskøkonomiske hensyn til anlægsteknik og kortest mulige kabel- længder, herunder færreste mulige krydsninger af levende hegn, frede-de diger og vandløb samt andre naturhensyn. Sikkerhedsstyrelsen har derfor vurderet, at Energinet.dk ved fastlæg-gelse af linjeføringen i rimeligt omfang har foretaget en afvejning af de generelle samfundsmæssige interesser overfor generne for den enkelte lodsejer. Udover at disse forhold har indgået i vores vurdering af linjeføringen, har vi også lagt vægt på konkrete og individuelle forhold vedrørende linjeføringen på de enkelte ejendomme. . . . Fravigelse af gæsteprincippet Flere af lodsejerne har ved forhandlingerne med Energinet.dk samt til Sikkerhedsstyrelsen givet udtryk for, at de er utilfredse med den del af deklarationen, der giver Energinet.dk fuld tilstedeværelsesret, og som dermed fraviger gæsteprincippet. Som det også fremgår ovenfor, følger Sikkerhedsstyrelsens kompetence af elsikkerhedslovens § 27, og heraf fremgår det, at styrelsen kan tillade ekspropriation, når almenvellet tillader det. Samtidig er vi pålagt at fo- retage en teknisk-sikkerhedsmæssig vurdering af anlægget. / 9 Sikkerhedsstyrelsen finder ikke, at indholdet af de pågældende punkter i deklarationen har indflydelse på vurderingen af anlæggets sikker- hedstekniske forhold eller det konkrete valg af areal ud fra hensynet til almenvellet. Vi bemærker derudover, at det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at af- klaringen af deklarationens endelige indhold har sammenhæng med spørgsmålet om erstatningsudmålingen. Det kan ikke udledes af ordly-den af elsikkerhedslovens § 27, forarbejderne eller praksis, at Sikker- hedsstyrelsen tager stilling til erstatning eller erstatningslignende spørgsmål. Sikkerhedsstyrelsen har derfor samlet vurderet, at dette spørgsmål ikke falder ind under Sikkerhedsstyrelsens kompetence i sagen. . . .” Den 7. februar 2017 blev der afholdt besigtigelses- og ekspropriationsforretning på lodsejeren Sagsøger 1s ejendom. Det fremgår af eks-propriationskommissionens forhandlingsprotokol bl.a., at der eksproprieres som anført i arealfortegnelsen, og at der afsiges kendelse i sagen. Den 9. maj 2017 afsagde ekspropriationskommissionen sålydende kendelse: ”. . . Ejendommen er en landbrugsejendom beliggende i landzone med et areal på 3.556.169 m . Ved den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2015 er ejendommen vurderet til 67.000.000 kr., heraf grundværdi til 19.171.000 kr. 2 Ved forretningen den 7. februar 2017 eksproprieredes et midlertidigt ar- bejdsareal på 81.982 m til brug ved nedlæggelse af et kabelanlæg over ejendommen bestående af 2 stk. 220 kV kabler. Arbejdsarealet forventes anvendt indtil ultimo april 2017. 2 Til sikring af kabelanlægget blev ejendommen desuden pålagt en dekla- ration om 220 kV kabelanlæg Rødvig-Bjæverskov på 33.522 m , jf. An- mærkning A i fortegnelsen. 2 Af teksten til Anmærkning A fremgår blandt andet følgende: “Formålet med nærværende deklaration er at sikre person- og forsyningssikker-heden, herunder at beskytte det tekniske anlæg i jordkabelanlæggenes levetid. Følgende rettigheder og forpligtelser for Ejer og fremtidige ejere samt Selskabet skal i hele Jordkabelanlæggenes levetid være gældende inden for et i alt 7,0 me-ter bredt bælte omkring hvert enkelt Jordkabelanlæg (herefter benævnt “Dekla-rationsarealet”). . . . Vedr. Deklarationsarealets beliggenhed henvises til det deklarationsrids, som registreres i tinglysningssystemet. / 10 Ejer og efterfølgende ejere har følgende rettigheder og forpligtelser: . . . Fravigelse af gæsteprincippet Det præciseres, at Jordkabelanlæggene ikke er gæst på Ejendommen, og at det ikke er Selskabet, som skal afholde omkostningerne forbundet med eventuelle flytninger af Jordkabelanlæggene, hvis flytningen sker som følge af ændret ud-nyttelse af Deklarationsarealer. Gæsteprincippet er hermed fraveget, og der stiftes en ubetinget tilstedeværelsesret for Jordkabelanlæggene. Ejers frafald af gæsteprincippet præciseres således: 1. Ejer har ikke krav på, at ledningsejer for egen regning fjerner ledningen, hvis Ejer ønsker at etablere aktiviteter inden for Deklarationsarealet, der strider mod deklarationens bestemmelser og som Selskabet ikke kan med-dele dispensation til. Ledningsejers beføjelser efter deklarationen skal udøves under rimelig hensyntagen til Ejer, således at der skal være en saglig begrundelse, her-under person-, og forsynings sikkerhedsmæssige eller samfundsøkonomi-ske hensyn, for at nægte tilladelse eller for at stille eventuelle vilkår som betingelse for at acceptere en ændret anvendelse af Deklarationsarealet. 2. Omkostningerne til en ledningsomlægning (eller en hvilken som helst anden ledningsrelateret omkostning) bæres til enhver tid af den part, som har ønsket omlægningen.” Parternes synspunkter . . . Kommissionens bemærkninger og afgørelse Ledningsdeklarationens indhold og lovlighed Anbringelse af forsyningsledninger i eller over privat ejendom sker som udgangspunkt enten ved aftale mellem ledningsejeren og den enkelte lodsejer eller ved ekspropriation. I begge tilfælde sikres ledningen ved en deklaration, der tinglyses på ejendommen. Tinglysning af en deklaration i henhold til aftale forudsætter, at led- ningsejeren og vedkommende lodsejer er enige om vilkårene for lednin- gens anbringelse. Parterne må således være enige om teksten i den de- klaration, der tinglyses på ejendommen. Ud over teksten i deklaratio-nen må parterne ved aftalens indgåelse forholde sig til, om der skal be-tales erstatning for den rådighedsindskrænkning/værdinedgang af ejendommen, som ledningens anbringelse indebærer for lodsejeren, samt størrelsen af en eventuel erstatning. Det må anses for at være den absolutte hovedregel, at ledningsejeren ved anbringelse af forsynings-ledninger i eller over privat ejendom betaler erstatning til lodsejeren for ledningsanbringelsen. Erstatning for anbringelse af elanlæg på eller i landbrugsjord betales normalt efter standardiserede principper og tak- / 11 ster, der er fastsat i aftale mellem Landbrug & Fødevarer og Dansk Energi. Hvis ledningsejeren ikke kan blive enig med en lodsejer om de vilkår, der skal gælde for ledningens anbringelse (deklarationsteksten) eller om størrelsen af den erstatning, der skal betales til lodsejeren for led- ningsanbringelsen, må ledningsejeren gå ekspropriationsvejen. Det for- udsætter, at der i lovgivningen er hjemmel til at foretage ekspropriation til det pågældende ledningsanlæg, og at ekspropriationsbetingelserne konkret er opfyldt. Det er oplyst, at kabelanlægget fra Rødvig til Bjæverskov berører i alt 72 lodsejere og 78 ejendomme. Ved afslutningen af forhandlingerne med de berørte lodsejere den 1. juli 2016 var der indgået aftale med 61 lodse-jere og 64 ejendomme om såvel deklarationstekst som erstatning. Da der således ikke har kunnet indgås aftale med 11 lodsejere og 14 ejen-domme, har Energinet.dk. anmodet Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til, at ledningsanlægget i forhold til disse lodsejere sikres ved ekspropri-ation i henhold til § 27 i elsikkerhedsloven. Sikkerhedsstyrelsen har i brev af 1. december 2016 meddelt tilladelse til, at der ved ekspropriation erhverves ret til at etablere og sikre lednings- anlægget i forhold til de pågældende ejendomme. I afgørelsen, der er på i alt 23 sider, er nærmere redegjort for baggrunden for det konkrete projekt og det lovgrundlag, som ligger til grund for afgørelsen, herun-der indholdet af elsikkerhedslovens § 27 samt de overvejelser, der kon-kret ligger til grund for tilladelsen. I brev af 6. december 2016 har Transport- Bygnings- og Boligministeriet anmodet Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne om at nedsætte en ekspropriationskommission til afholdelse af de nødvendige ekspropriationer. Ekspropriationskommissionen har herefter behandlet sagen. Det følger af § 2, nr. 2 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008, at der, når der i lovgivningen er hjemmel til at foretage ekspropri- ation til formålet, ved ekspropriation endeligt eller midlertidigt kan på- lægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme. Bestemmelsen giver såle-des i kombination med den materielle ekspropriationshjemmel i elsik- kerhedslovens § 27 ekspropriationskommissionen ret til at pålægge en ejendom servitut (deklaration) til sikring af bl.a. elanlæg. Ekspropriationskommissionen finder, at betingelserne for at sikre 220 kV ledningsanlægget mellem Rødvig og Bjæverskov ved en servitut, der pålægges bl.a. denne ejendom ved ekspropriation, er opfyldt. Kommissionen har gennemgået og vurderet indholdet af den deklara-tion, som Energinet.dk har foreslået pålagt ejendommen. / 12 Det er oplyst, at deklarationen indholdsmæssigt er identisk med ind-holdet af de deklarationer, som er pålagt i alt 64 ejendomme i henhold til aftale med ejerne af de pågældende ejendomme. Ejeren har gjort gældende, at der ikke ved ekspropriation kan pålægges ejendommen en servitut, der fraviger det såkaldte gæsteprincip, som re- gulerer, om det er grundejeren eller ledningsejeren, der skal betale for omlægning af ledningen. Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyl- dende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen inde- bærer, at ledningsejeren ”som gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. Gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens § 77, stk. l (tidligere § 106, stk. l.), men det antages i praksis, at princippet også gælder uden for vejlovens område (det ulovbestemte gæsteprin-cip). Ejerens synspunkt om, at gæsteprincippet kun kan fraviges ved aftale og ikke ved ekspropriation, synes at hvile på en betragtning om, at det skulle være sædvanligt, at forsyningsledninger er anbragt på privat ejendom på gæstevilkår. Ekspropriationskommissionen må afvise dette synspunkt. Efter kommissionens opfattelse er det hovedreglen, at forsy- ningsledninger er anbragt på privat ejendom ved enten aftale eller eks- propriation mod betaling af erstatning til de berørte lodsejere for den rådighedsbegrænsning/værdinedgang af ejendommen, som servitutten indebærer. Forsyningsledninger på privat ejendom ligger således helt overvejende med det, der af Energinet.dk i denne sag betegnes som ”fuld tilstedeværelsesret” . Det er kommissionens opfattelse, at en de-klaration, der sikrer Energinet.dk’s ledningsanlæg fuld tilstedeværel-sesret, principielt ikke adskiller sig væsentligt fra de servitutter vedrø-rende andre el-, gas-, og vandforsyningsledninger, der pålægges priva-te ejendomme ved enten aftale eller ekspropriation. Til støtte for synspunktet om, at der ikke ved ekspropriation kan pålæg-ges ejendommen en servitut, der fraviger gæsteprincippet, har ejeren henvist til en række nyere domme og kendelser. Ekspropriationskom-missionen finder anledning til at gøre opmærksom på, at de nyere sager vedrørende gæsteprincippet, som er afgjort af de takserende kommis-sioner og domstolene, ikke har vedrørt spørgsmålet om lovligheden el-ler indholdet af en ny ledningsdeklaration, der pålægges privat ejen-dom som i denne sag. Sagerne har alle vedrørt eksisterende ledninger, der var placeret i et areal erhvervet af en offentlig anlægsmyndighed ved ekspropriation, og hvor spørgsmålet var, om det var ledningseje-ren, der som gæst skulle betale for de nødvendige ledningsforanstalt-ninger, eller om disse skulle betales af den pågældende anlægsmyndig-hed, der som ekspropriant var indtrådt i den tidligere arealejers rettig-heder. Problemstillingen har i disse sager været, at der har været uklar-hed om, hvorvidt ledningsejeren i forbindelse med ledningsanbringel-sen i sin tid har betalt erstatning for ledningsanbringelsen eller ej, og om ledningen således har ligget på tilstedeværelsesvilkår eller gæstevil-kår. / 13 Det er kommissionens opfattelse, at den usikkerhed om grundlaget for ledningsanbringelsen, som de pågældende sager er udtryk for, bl.a. må tilskrives det forhold, at selve deklarationsteksten, som er tinglyst på de enkelte ejendomme, ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt der er betalt erstatning for ledningsanbringelsen eller i øvrigt nævner noget om gæsteprincippet. Det synes således hidtil at have været almindelig praksis, at erstatning for ledningsanbringelser er udbetalt af ledningse-jeren til lodsejeren særskilt samtidig med tinglysning af ledningsdekla-rationen. Dette er efter ekspropriationskommissionens opfattelse den væsentligste årsag til, at der efterfølgende er opstået bevistvivl om, hvorvidt der er betalt erstatning for ledningsanbringelsen, og om gæ-steprincippet således er fraveget. Når ejeren i denne sag, som begrundelse for at der ikke kan ske fravi-gelse af det ulovbestemte gæsteprincip ved ekspropriation, men alene ved aftale, i sit processkrift af 26. januar 2017 s. 5 henviser til Højesterets dom af 19. maj 2015 i sagen vedrørende Vintapperrampen, og her cite-rer flertallets begrundelse, hvori det bl.a. anføres ”Gæsteprincippet er en udfyldende regel, som finder anvendelse, hvor andet ikke er aftalt ”, beror dette efter ekspropriationskommissionens opfattelse på en fejlfor-tolkning af Højesterets bemærkninger. Efter kommissionens opfattelse, må den pågældende sætning ses i sammenhæng med Højesterets be-mærkninger i øvrigt og det forhold, at den ledning, der var genstand for uenigheden i den konkrete sag, var anbragt på den pågældende ejendom ved aftale med Gentofte Kommune og ikke ved ekspropria-tion. Efter ekspropriationskommissionens opfattelse viser både sagen vedrø- rende Vintapperrampen og en række af de øvrige sager, som har fore- ligget til påkendelse, at der for en ledningsejer, der har behov for at an- bringe og sikre en forsyningsledning på privat ejendom, hvad enten dette sker ved aftale eller ved ekspropriation, er al mulig grund til at udforme deklarationsteksten på en sådan måde, at der ikke efterfølgen-de opstår bevistvivl om, hvorvidt ledningen ligger på gæstevilkår eller med fuld tilstedeværelsesret. I den af Energinet.dk foreslåede deklarationstekst anføres, at kabelan- lægget ligger med ubetinget tilstedeværelsesret, og at gæsteprincippet er fraveget. Det fremgår endvidere af deklarationsteksten, hvad fravi-gelsen af gæsteprincippet mere præcist indebærer for ejeren. Kommissionen anser deklarationsteksten for at være en præcisering af hidtil anvendte deklarationstekster, som ikke går videre end påkrævet efter formålet. Det forhold, at det i deklarationsteksten udtrykkeligt nævnes, at gæsteprincippet er fraveget, og at ledningsanlægget ligger med ubetinget tilværelsesret, er således ikke udtryk for nogen realitets-ændring i forhold til de el-ledningsanlæg, som tidligere er anbragt og sikret af Energinet.dk ved deklarationer på privat ejendom. . . . Kommissionen har på denne baggrund fundet at kunne godkende, at den foreslåede deklarationstekst tinglyses på ejendommen. Kommissio-nen bemærker, at det er i overensstemmelse med fast ekspropriations-praksis, såvel i Jylland som på øerne, at ledningsanlæg på privat ejen- / 14 dom ligger på tilstedeværelsesvilkår, og at gæsteprincippet dermed fraviges. Kommissionen finder ikke, at der i det konkrete projekt fore- ligger omstændigheder, der kan begrunde, at dette klare udgangspunkt fraviges. Erstatningen for deklarationen Kommissionen finder ud fra en lighedsbetragtning, at de ejere, der får pålagt deres ejendom en deklaration til sikring af ledningsanlægget ved ekspropriation, i erstatningsmæssig henseende som udgangspunkt bør stilles på samme måde som ejere, der har accepteret pålæg af deklara- tionen ved aftale med Energinet.dk. Kommissionen finder, at der med Energinet.dk’s erstatningsprincipper ydes fuld erstatning for det tab, som ejeren lider ved pålægget af dekla- rationen på sin ejendom. Kommissionen har på den baggrund fulgt de erstatningsprincipper, som Energinet.dk har lagt til grund ved indgåel-se af frivillige aftaler, og som tager udgangspunkt i de takster, der frem-går af Landsaftalen om el- og fiberanlæg på landbrugsjord 2017 mellem Landbrug & Fødevarer og Dansk Energi og Energinet.dk. . . . I henhold til fast ekspropriationspraksis er det det berørte areals nuvæ- rende anvendelse og det plangrundlag, som gælder for arealets anven- delse, der lægges til grund ved fastsættelse af erstatningen. Kommissionen finder ikke, at der gør sig særlige forhold gældende for denne ejendom, som kan begrunde en fravigelse at erstatningsprincip- perne i landsaftalen om el- og fiberanlæg i landbrugsjord for ejendom-me af denne type og med denne beliggenhed. . . .” Lodsejeren Sagsøger 1 har efterfølgende indbragt erstat-ningsfastsættelsen for Taksationskommissionen for Sjælland mv., der den 28. februar 2019 afsagde kendelse. Det hedder i kendelsen bl.a.: ”Taksationskommissionens bemærkninger og afgørelse Taksationskommissionen skal i denne sag tage stilling til spørgsmålet om erstatning for pålæg af deklaration om 220 kV kabelanlæg for del- strækningen Rødvig-Bjæverskov. Taksationskommissionen er klagein- stans for så vidt angår spørgsmål om erstatning, jf. § 19 i lov om frem- gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Taksations- kommissionen kan derfor ikke tage stilling til spørgsmål om deklaratio- nens indhold, herunder om der lovligt ved ekspropriation kan ske en fravigelse af gæsteprincippet. . . . Udgangspunktet for erstatning ved ekspropriation, herunder eksprop- riation i form af pålæg af en deklaration, er, at det med indgrebet for- bundne tab skal erstattes, typisk svarende til nedgangen i ejendommens handelsværdi. / 15 I sagen er det omstridte spørgsmål navnlig, om deklarationens udtryk- kelige fravigelse af gæsteprincippet medfører, at der skal betales en hø-jere erstatning end den erstatning, der er fastlagt af Ekspropriations- kommissionen med udgangspunkt i den såkaldte Landsaftale om el- og fiberanlæg (2017). Højesteret har i nyere domme fastslået, at "gæsteprin- cippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en led- ning pa en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens æn-drede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt, se bl.a. U2015.2854H (Vintapperrampe-sagen). Flertallet i Højesteret lagde i U2015.2854H vægt på, at da arealejeren ikke havde modtaget vederlag, måtte aftaler om anbringelse af ledninger på et areal, som udgangs-punkt undergives en indskrænkende fortolkning. Herefter fandtes de-klarationen ikke at omfatte en fravigelse af gæsteprincippet. Det er ef-terfølgende i praksis lagt til grund, at når der er betalt sædvanlig servi-tuterstatning, er gæsteprincippet fraveget. Der kan bl.a. henvises til Ekspropriationskommissionens afgørelse i MAD 2016.365 og Taksa-tionskommissionen for Nord- og Midtjyllands kendelse TS81201-0036. I sidstnævnte sag fik Vejdirektoratet ikke medhold i, at der alene var sket en fravigelse af gæsteprincippet, hvis der var betalt erstatning for egent-lige rådighedsindskrænkninger i forbindelse med et deklarationsareal (sagen er indbragt for domstolene). . . . Spørgsmålet er herefter, om deklarationens udtrykkelige fravigelse af gæsteprincippet kan begrunde en yderligere erstatning. Det afgørende for denne vurdering er, om fravigelsen af gæsteprincippet i sig selv har betydning for ejendommens handelsværdi. Det er bl.a. fremført af nogle lodsejere, at fravigelsen af gæsteprincippet vil vanskeliggøre ændret arealanvendelse, der kan påvirke kabelanlægget, f.eks. grusgravning, solcelleanlæg, vindmøller, staldanlæg eller eventuel byudvikling. Ud- gifterne til en eventuel flytning af kabelanlægget vil som følge af den udtrykkelige fravigelse af gæsteprincippet påhvile lodsejer eller en eventuel bygherre. Taksationskommissionen må imidlertid lægge til grund, at det ikke er deklarationens fravigelse af gæsteprincippet, men derimod den af deklarationen følgende rådighedsindskrænkning, der hindrer eller vanskeliggør en eventuel ændret arealanvendelse. Det fremgår således af deklarationens pkt. 5, at der kun under særlige om-stændigheder og efter indhentet tilladelse fra Energinet.dk må opføres bygninger, etableres vej eller foretages terrænændringer. Det forhold, at gæsteprincippet udtrykkeligt er fraveget i deklarationen har derfor ikke betydning for, om der kan tillades en ændret arealanvendelse eller ej. Der er her tale om en sædvanlig rådighedsindskrænkning i forbindelse med ledningsanlæg, hvorved det tillige må forudsættes, at ledningsejer næppe vil tillade bebyggelse el.lign., hvis det vil indebære, at lednings-ejer skal bekoste omlægning af ledningsanlægget. Selvom Landsafta-lens vejledende deklarationstekst ikke omtaler gæsteprincippet, er det dog indirekte forudsat, at såfremt lodsejer ønsker en ændret anvendelse og dette kan aftales med ledningsejer, vil det være lodsejer, der (i en vis udstrækning) skal afholde udgifter forbundet med flytning eller om-lægning. En undtagelse hertil gælder ifølge den vejledende deklara-tionstekst for anlæg til og med 20 kV, hvor ledningsejer flytter eller sik-rer kablet ved byggeri til landbrugsmæssige formål (vilkår 5). En tilsva- / 16 rende bestemmelse er ikke fastsat for større anlæg over 20 kV, hvorved det må forudsættes, at eventuelle udgifter til flytning eller sikring af kablet ved byggeri, herunder til landbrugsmæssige formål, ikke påhvi-ler ledningsejer. . . . Taksationskommissionen kan ikke afvise, at deklarationens udtrykkeli-ge fravigelse af gæsteprincippet vil kunne påvirke handelsværdien af et areal i mindre grad. Kommissionen må imidlertid fastholde, at det ikke er den udtrykkelige fravigelse af gæsteprincippet, men derimod den af deklarationen følgende rådighedsindskrænkning, der er afgørende for arealets fremtidige udnyttelsesmuligheder og dermed dets handelsvær-di. Lodsejerne er således allerede som følge af denne rådighedsind- skrænkning forhindrede i at udnytte de omhandlede arealer til andet end sædvanlige dyrkningsmæssige formål. . . . Ud fra en helhedsvurdering af deklarationen og den hermed forbundne rådighedsindskrænkning, finder Taksationskommissionen ikke grund-lag for at fastslå, at lodsejeren herved skulle være berettiget til en erstat-ning, der overstiger det beløb, der blev tilkendt af Ekspropriations- kommissionen. . . .” Det er oplyst, at Ekspropriationskommissionens og Taksationskommissionens afgørelser for alle lodsejernes vedkommende indholdsmæssigt er enslydende. Sagsøger 1 har anmodet Realkredit Danmark A/S og Nykredit Realkredit A/S om bemærkninger til den i forbindelse med ekspropri-ationen tinglyste deklaration. Realkredit Danmark A/S har i et brev af 26. januar 2017 oplyst bl.a., at ”Realkredit Danmark A/S har modtaget kopi af deklarationen - An- mærkning A - som Energinet.dk agter at få tinglyst på din ejendom, hvorved der sker en fravigelse af gæsteprincippet. Du har udbedt dig Realkredit Danmarks umiddelbare opfattelse af de- klarationens kreditmæssige betydning. For det første kan vi oplyse, at vi umiddelbart aldrig tidligere har set en deklarationstekst med dette indhold forsøgt tinglyst på en ejendom ved ekspropriation. Vi opfatter deklarationen som meget indgribende. For det andet kan vi oplyse, at tinglysning af en deklaration med det påtænkte indhold generelt vil få en negativ indflydelse på dels ejen- dommens værdisætning (og dermed) dels mulighederne for fremtidig belåning af ejendommen.” Nykredit Realkredit A/S har i et brev af 2. februar 2017 oplyst bl.a.: ”Indledningsvist bemærkes, at dette ikke er en deklarationstekst som Nykredit Realkredit A/S tidligere har stiftet bekendtskab med. Endvi- / 17 dere finder Nykredit Realkredit A/S den indgribende for en lodsejer, hvilket kan have betydning for en panthaver. Efter Nykredit Realkredit A/S’ opfattelse, så vil en deklaration, med det indhold, som Nykredit Realkredit A/S har fået præsenteret, kunne få en negativ indflydelse på en landbrugsejendoms værdiansættelse. Det må antages, at deklarationen kan have betydning for fremtidig belåning. Det vil ikke kunne afvises, at såfremt Nykredit Realkredit A/S blev mødt af et krav om respekt at en sådan deklaration, så ville Nykredit Realkredit A/S – med forbehold for de konkrete omstændigheder - kræ-ve nedbringelse af den berørte låntagers lån. Som panthaver i mange danske landbrugsejendomme finder Nykredit Realkredit A/S, at deklarationen bør have et andet indhold, således at en evt. kabelnedgravning har så minimal en betydning som muligt for både ejendomsindehavere, men også panthavere. Efter Nykredit Real-kredit A/S’ opfattelse bør en sådan deklaration respektere gæsteprincip-pet.” Forklaringer Sagsøger 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 1 har afgivet forklaring. Sagsøger 1 har forklaret, at han er ejer af en af de om-handlede ejendomme. Han har forståelse for, at der er et samfundsmæssigt be-hov for at lægge kabler ned i hans jord. Han vil ikke modsætte sig en deklara-tion herom, herunder med en beskyttelsesservitut, eller at lade den tinglyse på sin ejendom. Det er fravigelsen af gæsteprincippet, der er et problem for ham. Han kan ikke gennemskue, hvad en sådan fravigelse på sigt vil kunne betyde for ham og kommende ejere af ejendommen. Der er andre ledningsejere, der har forsyningsledninger placeret på hans ejendom, men de har ikke via en de-klaration fraveget gæsteprincippet. Han har været i dialog med Energinet om, hvorfor han skal tåle en fravigelse af gæsteprincippet, men han har ikke fået noget klart svar. Det er hans fornem-melse, at Energinet alene forsøger at vælte udgifterne ved en eventuel fremtidig flytning af ledningen over på ham. Han har ikke fået erstatning for udvidelsen af deklarationen til også at omfatte en fravigelse af gæsteprincippet. Han har ik-ke planer om at ændre på sin brug af det berørte areal. Hans realkreditinstitut har oplyst, at værdien af hans jord bliver mindre ved tinglysning af en deklara-tion om fravigelse af gæsteprincippet. Der har ikke været ført retssager vedrørende de andre deklarationer om forsy- ningsledninger på hans ejendom. Han frygter, at han f.eks. ikke kan drive sol- celleanlæg på ejendommen. Han frygter også, at usikkerheden som følge af gæ- / 18 steprincippet vil have betydning for ejendommens værdi ved salg. Han vil der-for foretrække, at Energinet eksproprierede den omhandlede jord til eje og ikke til brug. Vidne 2 har forklaret, at han er ansat i Nykredit koncer-nen. Han har skrevet brevet af 2. februar 2017 til Sagsøger 1. Han blev kontaktet af landbrugsdirektøren i Nykredit, der viste ham en deklarationstekst og spurgte, hvilke overvejelser teksten gav anledning til. Han kender ikke til den konkrete ejendom, som deklarationsteksten vedrører. Hans udtalelse bygger derfor på hans generelle erfaringer. Beskyttelsesdelen af deklarationen er helt sædvanlig. Den har ikke betydning for en belåning af ejen- dommen. Han var overrasket over den del af deklarationen, der omhandler en fravigelse af gæsteprincippet. Det var første gang, at han så en sådan fravigelse af gæsteprincippet i en deklaration. Det var baggrunden for, at han i brevet skrev, at deklarationen kunne få betydning for ejendommens belåning. Deklarationen kan begrænse ejerens mulighed for at udnytte ejendommen med f.eks. et solcelleanlæg eller en vindmøllepark. Den økonomiske risiko for en fremtidig ændring bliver flyttet over på ejendommens ejer. Han kender ikke til kabelføringen på den konkrete ejendom. I forbindelse med behandlingen af en låneansøgning vil Nykredit sende en vurderingsmand ud for at vurdere ejen- dommen. Vurderingsmanden vil også gennemgå ejendommens tinglyste byr-der, og indholdet af disse vil som altid have betydning for vurderingen. Han kender til Højesterets dom i Vintapperampe-sagen, men han kender ikke til det i sagen omhandlede el-projekt, og han har umiddelbart ikke tidligere set den i dommen omhandlede deklaration eller en lignende. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt sådanne deklarationer var almindelige i markedet på det tids-punkt. Vidne 3 har forklaret, at han er chefjurist i Realkredit Danmark. Det er ham, der har skrevet brevet af 26. januar 2017 til Sagsøger 1. Sagsøger 1 er kunde i Realkredit Danmark. Han har ikke andre relationer til Sagsøger 1. Han blev anmodet om at komme med sin helt overordnede vurdering af den omhandlede deklaration om afkald på gæ-steprincippet. Den del af deklarationen, der vedrører beskyttelse af ledningen, giver ikke anledning til problemer, men den del, der angår gæsteprincippet, gav ham anledning til bekymring. Det var første gang, at han så en deklaration med det indhold, og deklarationen kan have betydning for ejendommens belå-ning. Ved en vurdering af ejendommen forholder Realkredit Danmark sig både til ejendommens aktuelle og fremtidige mulighed for indtjening og til de potentiel- / 19 le fremtidige omkostninger ved en udvikling af ejendommen. Der er for tiden en øget interesse for solcelleanlæg og vindmølleparker i landbruget. Deklaratio-nen kan have betydning for den fremtidige anvendelse af ejendommen. Han er ikke bekendt med den konkrete ejendom og den planlagte kabelføring. Realkredit Danmark yder lån på 30-årige vilkår og er derfor nødt til også at vur- dere ejendommens fremtidige muligheder. Ham bekendt har Realkredit Dan-mark endnu ikke ændret en ejendomsvurdering som følge af en lignende dekla-ration, men deklarationen kan få betydning ved en ny lånesag. Vidne 4 har forklaret, at han tidligere har været ansat ved Energinet. Han er nu ansat ved Vattenfall Vindkraft. I 2011 blev han chefpro-jektleder på Kriegers Flak projektet, der er et tysk/dansk havvindmølleprojekt. Samarbejdet med Tyskland om projektet giver bedre mulighed for at transpor-tere, sælge og købe overskudsstrøm. Forbindelsen fra land til Kriegers Flak og videre til Tyskland bidrager til forsy- ningssikkerheden i Danmark. Det er vigtigt at have flere anlæg til rådighed, så der fortsat kan leveres strøm, når et enkelt anlæg ved en fejl eller lignende ikke er i drift. Vindmølleejere er ved lovgivningen sikret, at de kan komme af med al den strøm, som deres vindmøller kan producere. Energinet skal derfor betale vind-mølleejerne en kompensation, hvis det som følge af fejl eller omlægning af net-tet ikke er muligt for dem at komme af med den producerede strøm. Der har været et stort forberedelsesarbejde med at finde den perfekte kabelfø-ring i forbindelse med Kriegers Flak, herunder gennem dialog med lodsejerne. Det er vigtigt, at kablet får lov til at blive liggende, hvor det ligger. Det vil være dyrt for samfundet at flytte kablet. Forsyningssikkerheden i Danmark er meget høj sammenlignet med andre lan-de. Det giver gode vilkår for produktionsvirksomheder og datacentre mv. I sid-ste ende er det forbrugerne, der betaler for Energinets omkostninger til vedlige-hold og reparation af energinettet. Energinet tilrettelægger den daglige drift, så man kan tåle et udfald af et eller flere anlæg, men det kan være kostbart i en så-dan situation at købe overskudsstrøm fra andre lande. En tilrettelagt afbrydelse af en kabelføring er ikke så kostbar som en uforudset afbrydelse, men den vil stadigvæk betyde øgede omkostninger. Det helt væsentlige for Energinet er, at kablet får lov til at ligge i fred, så der ikke sker afbrydelser af forsyningen. Vidne 1 har forklaret, at han er afdelingsleder hos Energinet og uddannet stærkstrømsingeniør. Han har arbejdet med flere store projekter, herunder Kriegers Flak. / 20 Han startede på Kriegers Flak allerede i forbindelse med den forudgående VVM- undersøgelsen. Man havde til brug for den proces lavet et bælte eller en streg på et kort, hvor man forestillede sig, at linjen burde ligge. Det sker, at linj-en bliver ændret i processen. Både af hensyn til Energinet og af hensyn til lodse-jerne. Under forberedelsen af projektet besøger de lodsejerne og hører, om lodsejerne har planer med deres ejendomme. De forsøger altid at lægge linjen væk fra byg-ninger på ejendommene. De tager også hensyn til ejernes evt. planer om solcel-leanlæg, vindmøller og lignende. Deklarationsteksten er også fremme ved besøgene hos lodsejerne, men den er ikke til diskussion. Der gælder et ligebehandlingsprincip, så alle lodsejere bliver pålagt samme servitut, uanset om aftale indgås frivilligt eller ej. Elsikkerhedsmæssigt skal der afsættes et bælte på 7 meter til en enkelt kabelfø- ring. Der må ikke bygges i bæltet, fordi de skal kunne komme til at arbejde med kablet, hvis det fejler, ligesom der er en sikkerhedsmargen, så personer ikke kommer for tæt på det strømførende kabel. Der er også andre begrænsninger, f.eks. for så vidt angår beplantning med visse træer, hvor rodnettet vil kunne beskadige kablet. Det har ikke noget at gøre med en fravigelse af gæsteprincip-pet. Det skyldes alene sikkerhedsmæssige forhold. Der må gerne bygges f.eks. solcelleanlæg helt op til kanten af bæltet. Energinet fraviger altid gæsteprincippet, når der føres ledninger på en fremmed ejendom. Det er sædvanlig praksis, som har været anvendt i så lang tid, som han kan huske. Det skyldes sikkerhedsmæssige forhold, herunder at undgå en flytning af kablet. Forevist deklaration vedrørende 220kV landkabel Trige – Grenaa Nord, ek-strakten side 1154, har vidnet forklaret, at deklarationerne udvikler sig tekst-mæssigt over tid, men intentionen om, at gæsteprincippet skal fraviges, har al-tid været det samme. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt gæsteprincippet på-virker lodsejerens mulighed for at få kablet flyttet. Lodsejeren har efter hans op-fattelse ret til at få ledningen flyttet, hvis der er en gyldig grund til det. Forevist Energinets Projektmappe, Fortegnelse nr. 1, november 2016, side 24, vedrørende deklarationens fravigelse af gæsteprincippet, ekstrakten side 844, har vidnet forklaret, at han læser deklarationsteksten som givende udtryk for det samme, som han netop har forklaret. Der er vigtigt for forsyningssikkerheden, at kablet ikke bliver afbrudt i forbin-delse med en flytning. Han ved ikke, om det vil være muligt at forhindre dette / 21 på anden vis end ved at fravige gæsteprincippet. Han har ikke deltaget i ud- formningen af deklarationen. Det er uden for hans fagområde. Der er i forbindelse med projektet bygget et stationsanlæg. Arealet til det formål blev eksproprieret til eje. Det skyldes blandt andet, at arealet til et stationsanlæg skal hegnes ind, så det ikke længere er muligt for lodsejeren at anvende det. Det kan ikke sammenlignes med det areal, der er eksproprieret til brug for kabelfø- ringen. Fravigelsen af gæsteprincippet betyder nok, at det vil blive så dyrt for lodsejeren at flytte kablet, at han vil afholde sig fra det. Kriegers Flak involverer ca. 194 lodsejeren, som alle er pålagt samme deklara-tion. Deklarationsteksten vedrørende gæsteprincippet anvendes også ved Ener-ginets andre projektet. Der er overordnet tale om flere tusinde lodsejere, der er pålagt samme deklaration. Retsgrundlaget Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) § 27 er sålydende: ”Når hensynet til almenvellet kræver det, kan Sikkerhedsstyrelsen tillade ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk energi. Reglerne i lov om fremgangs- måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges.” Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 27 i lovforslag nr. 119 af 28. janu-ar 2015 til lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) bl.a.: ”Efter forslagets § 27 skal Sikkerhedsstyrelsen ved behandlingen af an- søgninger om tilladelse til ekspropriation foretage både en vurdering af forholdet til almenvellet og anlægget sikkerhedstekniske forhold. Sik- kerhedsstyrelsen skal i forbindelse med vurderingen af forholdet til al- menvellet blandt andet vurdere, hvilke ejendomme respektive linjefø-ring og fremføringsmåde, der ud fra hensynet til almenvellet skal fore-trækkes til placering af anlægget – inden for rammerne af den fysiske planlægning. I forhold til anlæggets sikkerhedstekniske forhold skal Sikkerhedsstyrelsen foretage en vurdering af, om anlægget er udformet i overensstemmelse med regler i forslaget til lov om sikkerhed ved elek-triske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikker-hedsloven) og de sikkerhedstekniske regler, der senere fastsættes i medfør heraf. For så vidt angår produktionsanlæg over 25 MW og transmissionsan-læg over 100 kV, som er godkendt af Energistyrelsen efter lov om elfor-syning, og transmissionsanlæg, som er godkendt af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet eller Energistyrelsen efter § 4 i lov om Energi-net.dk, tager Sikkerhedsstyrelsen dog i almindelighed ikke stilling til, / 22 om hensynet til almenvellet kan begrunde, at anlægget skal etableres, men tager alene stilling til det konkrete valg af areal ud fra hensynet til almenvellet samt til anlæggets sikkerhedstekniske forhold. Det skyldes, at spørgsmålet om det pågældende anlægs almennytte i disse tilfælde som udgangspunkt må anses for afklaret ved Energistyrelsens eller Kli-ma-, Energi- og Bygningsministeriets godkendelse af, at anlægget etab-leres. Sikkerhedsstyrelsen tager således ved ansøgninger om tilladelse til eks- propriation til andre typer anlæg end de nævnte både stilling til, om al- menvellet kan begrunde, at anlægget etableres og det konkrete valg af areal, og stilling til anlæggets sikkerhedstekniske forhold. Da selve eks- propriationsforretningen skal udføres efter reglerne i lov om frem- gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008, er dette anført i lovforsla-gets § 27. Efter at Sikkerhedsstyrelsen har givet tilladelse til ekspropria-tion, fremsender styrelsen sagens akter til transportministeren, som nedsætter ekspropriationskommissioner.” I lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom § 2 hed-der det: ”Medmindre andet fremgår af den lov, der hjemler ekspropriation, kan der ved ekspropriationen 1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil, 2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådig-hed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendom-me, 3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller fo- retages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt an-dre rettigheder over faste ejendomme.” Af de specielle bemærkninger til § 2 i lovforslag nr. 79 af 29. januar 1964 til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom fremgår bl.a.: ”Til § 2. Når en lov giver adgang til at foretage ekspropriation, kan man rej- sespørgsmål om, hvorvidt en sådan lovhjemmel giver adgang til at fo- retage alle eller kun nogle og da hvilke arter af ekspropriationsindgreb, f.eks. afståelse til ejendom, pålæg af rådighedsindskrænkninger og mid- lertidig eller endelig erhvervelse af brugsrettigheder. Ligeledes kan man spørge, om ekspropriationen kan rettes mod alle eller kun nogle og da hvilke arter af ejendom og rettigheder, f.eks. arealer, bygninger, løsøre, brugsrettigheder og servitutrettigheder. Formuleringen af gæl-dende love varierer og er i så henseende hyppigt meget kortfattet, f.eks. blot: “foretage ekspropriation af arealer m. v.” . Man er i så fald henvist til en fortolkning af loven, særligt støttet på det formål, som loven har villet opnå realiseret. For at undgå fortolkningstvivl og tilfældigheder må det anses for ønskeligt, at der gælder en almindelig lovbestemt for- / 23 modningsregel om, hvad en ekspropriationshjemmel normalt indebæ-rer med hensyn til ekspropriationens art og genstand, og en sådan fore-slås tilvejebragt ved bestemmelsen i lovforslagets § 2. Ved fremtidig lovgivning vil man kunne indskrænke sig til at udforme ekspropria- tionsbestemmelser således, at der hjemles ekspropriation i det i nærvæ- rende lovforslags § 2 angivne omfang, eller helt undlade at sige noget herom, for så vidt de i specialloven hjemlede ekspropriationer falder ind under nærværende lovforslags § 1. Vil man i et givet tilfælde tilveje-bringe en i forhold til § 2 begrænset eller udvidet ekspropriationsad-gang, må dette angives i specialloven. Med hensyn til eksisterende eks- propriationsbestemmelser, omfattet af § 1, vil lovforslagets § 2 også gælde som formodningsregel, men det må bero på en fortolkning af vedkommende speciallov, om man har villet give en mere begrænset el-ler udvidet ekspropriationsadgang end angivet i § 2. Giver en lov f.eks. kun adgang til ved ekspropriation at pålægge visse servitutter med et nærmere angivet indhold, er det klart, at ekspropriation med hjemmel i den lov må begrænses hertil. . . . Litra b dækker de indgreb, der rettes mod en fast ejendoms ejer uden at gå ud på en fuldstændig afståelse af ejendomsretten. Herunder vil såle-des kunne henføres alle servitut- og brugsrettigheder, der pålægges en ejendom.” Parternes anbringender Lodsejerne har overfor Energinets afvisningspåstande anført, at deres principa-le og mere subsidiære påstande er tilstrækkeligt klart formulerede og dermed egnede til at indgå i en domskonklusion, som kan danne grundlag for tvangs-fuldbyrdelse. Lodsejerne har en retlig interesse i at få dømt Energinet i henhold til den principale påstand, da Lodsejerne tvangsmæssigt er blevet pålagt en ser-vitut med vilkår om fravigelse af gæsteprincippet, som indebærer en potentiel fremtidig økonomisk byrde. Den omstændighed, at en dom i overensstemmelse med sagsøgernes principale påstand også kan få betydning for andre, gør ikke påstanden ugyldig, men er derimod blot et element i sagens principielle karak-ter. Den principale påstand har et selvstændigt indhold, som angår sagsøgernes aktuelle og konkrete retsstilling i relation til tvisten mellem sagsøgerne og Ener-ginet. Sagsøgerne har også en retlig interesse i at få dømt Energinet i henhold til den mere subsidiære påstand. De har en retlig interesse i at få fuldstændig sik-kerhed for at blive friholdt for tab i den givne situation, og påstanden angår en konkret og aktuel retlig tvist, der kan danne grundlag for en dom. Lodsejerne har vedrørende deres principale påstand anført, at en fravigelse af gæsteprincippet aldrig er nødvendig eller proportional for at sikre ledningseje-res tilstedeværelsesret. Ledningsejeres tilstedeværelsesret sikres derimod bedst ved ekspropriation til eje. Det vil også i økonomisk henseende være mindre indgribende for sagsøgerne end ekspropriation med tilstedeværelsesret og en tinglyst deklaration om fravigelse af gæsteprincippet. / 24 Gæsteprincippet eller fravigelse heraf angår alene spørgsmålet om, hvem der bærer den økonomiske risiko for fremtidige flytninger af ledninger. Overvejel-ser om fravigelse af gæsteprincippet kan derfor kun være motiveret af lednings-ejers egne økonomiske interesser, hvilket altid er et usaglig hensyn i forbindelse med ekspropriation. Fuldstændig erstatning er en gyldighedsbetingelse for eks- propriation, jf. grundlovens § 73. Der er ikke givet fuld erstatning i forbindelse med den foretagne ekspropriation. Hvis fravigelse af gæsteprincippet kunne ske ved ekspropriation, ville det kræve, at fuld erstatning fastsættes på bag-grund af en beregning af et muligt fremtidigt tab. Lodsejerne har vedrørende deres subsidiære påstand anført, at fravigelse af gæ- steprincippet, således som det er sket ved Ekspropriationskommissionens ken-delse af 9. maj 2017, ikke er nødvendig for at opnå formålet med ekspropriatio-nen. Den del af ekspropriationen, der indebærer en fravigelse af gæsteprincip-pet, er derfor ulovlig, jf. grundlovens § 73. Gæsteprincippet bygger på den ord-ning, at lodsejeren, der giver en ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på sit areal, forpligter sig til at beskytte ledningen, men bevarer retten til at æn-dre anvendelse af arealet, selvom det måtte indebære, at ledningen flyttes, jf. Højesterets dom af 19. maj 2015 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015, side 2854. Den skete fravigelse af gæsteprincippet sikrer eller forbedrer ikke forsynings- sikkerheden og er derfor ikke nødvendig for at sikre formålet med ekspropria- tionen. Der er reelt tale om, at ledningsejeren vælter en ikke uvæsentlig mulig fremtidig økonomisk byrde over på lodsejeren. Forsyningssikkerheden påvir-kes ikke af, om gæsteprincippet fraviges eller ej, og dermed går Energinet vide-re end påkrævet for at sikre forsyningssikkerheden. Ved at foretage ekspropria-tion som sket har Energinet alene varetaget sine egne økonomiske interesser, hvilket ikke er udtryk for saglig forvaltning. Fravigelsen af gæsteprincippet er derfor i strid med proportionalitetsprincippet. Anlægsmyndigheden har pligt til at overveje, om formålet kan opnås på en mindre indgribende måde for lodsejerne. Det vil sige uden at fravige gæsteprin-cippet. Denne pligt er ikke overholdt af Energinet, idet der intetsteds i beslut- ningsprocessen er foretaget en reel og tilstrækkelig vurdering af nødvendig- hedskriteriet i relation til fravigelse af gæsteprincippet. Fuldstændig erstatning er en gyldighedsbetingelse for ekspropriation, jf. grund- lovens § 73, og der er ikke givet fuld erstatning i forbindelse med den foretagne ekspropriation. Fravigelsen af gæsteprincippet har en negativ betydning i rela-tion til en ejendoms handelsværdi. Erstatningerne i disse sager er udmålt med henvisning til Landsaftalen. Erstatning for fravigelse af gæsteprincippet er uomtalt i Landsaftalen, idet landsaftalen alene regulerer erstatning for pålæg af beskyttelsesdeklaration. Erstatning udmålt med henvisning til Landsaftalen ud- / 25 gør derfor ikke fuld erstatning. De faktiske og kendte omkostninger forbundet med en eventuel flytning eller omlægning af ledningen i fremtiden står i åben-bart misforhold til den erstatning, som er givet i forbindelse med ekspropriatio-nen. Der er i elsikkerhedsloven § 27 ikke hjemmel til at foretage ekspropriation med fravigelse af gæsteprincippet. En fravigelse har ingen betydning for sikring af et elforsyningsanlægs fortsatte beståen, sikker funktion eller hensigtsmæssig drift. Gæsteprincippet handler ikke om forsyningssikkerhed, men udelukkende øko- nomi. Fravigelse af gæsteprincippet er i strid med EMRKs tillægsprotokol 1 artikel 1 om ”indgreb i ejendomsretten” , da den er i strid med kravet om ”fair balance” mellem beskyttelsen af individets grundlæggende rettigheder og samfundets generelle interesser, hvilket blandt andet blev udtrykt i sagen Sporrong og Lön-nroth 23/9 1982. Fravigelsen af gæsteprincippet er alene motiveret af Energinets økonomiske interesser. Fastsættelse af erstatning alene med henvisning til landsaftalen er i strid med EMDs praksis efter EMRK Tillægsprotokol 1 artikel 1, jf. Papachelas 25/3 1999 og Efstathiou og Michaïlidis & Cie Motel Amerika 10/7 2003 og Tsomtsos 15/11 1996. Fravigelse af gæsteprincippet er også i strid med Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (2010/C 83/02) art. 17, der finder direkte anvendelse. Lodsejerne har vedrørende deres mere subsidiære påstand anført, at medmin-dre deklarationsteksten vedrørende fravigelse af gæsteprincippet indebærer en fuldstændig sikkerhed for, at de ikke kan blive påført en omkostning i forbin-delse med en ledningsomlægning foranlediget af tredjemand, vil sagsøgerne kunne lide et tab som følge af, at gæsteprincippet fraviges som sket. Er dette til-fældet, har sagsøgerne ikke modtaget fuldstændig erstatning, hvilket er et krav efter grundlovens § 73. Lodsejerne kan ikke støtte ret på deklarationsteksten i sin foreliggende form overfor tredjemand. Tredjemand er derimod forpligtet til at respektere lednin-gens tilstedeværelse og de vilkår, ledningen ligger på, jf. tinglysningslovens § 1. Praktikken i denne retsstilling indebærer, at selvom tredjemand – ifølge dekla- rationen – måtte have en forpligtelse til at betale, så medfører dette ikke auto- matisk, at tredjemand også anerkender denne betalingspligt, f.eks. hvis tredje-mand er uenig i udbedringsprisen eller udbedringsmåden. Tvist herom vil skul-le løses med Lodsejerne som procespart, da det er sagsøgernes ejendomme, de-klarationen angår. / 26 Fuldstændig sikkerhed for Lodsejerne kan alene opnås ved, at Energinet inde-står for at friholde Lodsejerne, såfremt situationen opstår. Med den nuværende formulering af deklarationen væltes usikkerheden for sådan en tvist, over på Lodsejerne i stedet for på Energinet som ledningsejer. Energinet har vedrørende afvisningspåstanden anført, at Lodsejernes principa-le påstand og mere subsidiære påstande med sine nuværende formuleringer skal afvises, jf. retsplejelovens § 349. For så vidt angår den principale påstand, er der tale om en påstand, som i realiteten har karakter af et anbringende til støtte for Lodsejernes subsidiære påstand, og påstanden er uden retlig konse-kvens for retsforholdet mellem parterne og dermed ikke egnet til at afgøre en konkret og aktuel retstvist. Såfremt påstanden tages til følge, vil Lodsejerne så-ledes ikke få dom for, at de konkrete deklarationer skal tilsidesættes. Påstanden forudsætter en behandling af responderende karakter, hvorfor påstanden bør afvises. Den mere subsidiære påstand, der i realiteten også har karakter af et anbringen-de til støtte for den subsidiære påstand, rækker ud over sagens faktuelle for-hold og dermed ud over det, som domstolene er begrænset til at træffe afgørel-se om. Påstanden er uklar, og Lodsejerne ønsker med ordene "tilpasse" og "eller lign." at pålægge Energinet på ubestemt måde at koncipere vilkår. Påstanden angår i realiteten hypotetiske, fremtidige forhold, herunder fremtidige og ukendte udgifter til forskellige typer af ikke nærmere definerede ledningsarbej-der, som domstolene ikke kan stilling til. Den konkrete handling, som sagsøger-ne ønsker Energinet idømt, er ikke beskrevet tilstrækkelig klart og præcist til at indgå i en domskonklusion. Energinet har vedrørende sagens materielle spørgsmål overordnet anført, at den skete fravigelse af gæsteprincippet er et lovligt og gyldigt ekspropriativt indgreb i overensstemmelse med grundlovens § 73, herunder i overensstem-melse med de ekspropriationsretlige betingelser. Ekspropriationskommissionen har iagttaget og prøvet de relevante ekspropriationsbetingelser og har inddra-get og vægtet de relevante oplysninger og hensyn korrekt. Lodsejerne har be-visbyrden for, at ekspropriationskommissionens afgørelse er ulovlig og ugyl-dig, og denne bevisbyrde er ikke løftet. En fravigelse af gæsteprincippet kan ikke - som hævdet af Lodsejerne - kun ske ved en klar, udtrykkelig og frivillig aftale. Det er muligt at fravige gæsteprin-cippet ved ekspropriation, hvis de sædvanlige betingelser herfor er opfyldt, hvilket er tilfældet i denne sag. Det forekommer konstrueret overhovedet at tale om en "fravigelse" af gæsteprincippet i denne sag, når ingen af betingelserne for at anvende den udfyldende regel er opfyldt, hvorfor det må lægges til grund, at ledningsanlægget i denne sag falder helt uden for gæsteprincippets anvendel- sesområde. På den baggrund gøres det gældende, dels at gæsteprincippet ikke / 27 på noget tidspunkt har fundet anvendelse i sagen, dels at gæsteprincippet - hvis det lægges til grund, at det har fundet anvendelse på et tidspunkt - gyldigt er fraveget som følge af både den erlagte servituterstatning og den klare ordlyd af deklarationens bestemmelser om fravigelse af gæsteprincippet. Der er hjemmel i elsikkerhedslovens § 27, jf. ekspropriationslovens § 2, nr. 2, til at fravige gæsteprincippet ved ekspropriation. Henvisningen i elsikkerhedslo-vens § 27 til ekspropriationsproceslovens bestemmelser medfører, at der er den fornødne hjemmel til ikke alene at anbringe ledningsanlægget på Lodsejernes ejendomme, men også til at fastsætte de deklarationsvilkår, der skal gælde for ledningsanlæggets tilstedeværelse. Deklarationen, herunder fravigelsen af gæsteprincippet, er nødvendig for at op-nå formålet med ekspropriationen, dvs. at sikre person- og forsyningssikkerhe-den, herunder at beskytte det tekniske anlæg i dets levetid. Det bemærkes i den forbindelse, at der mellem parterne er enighed om, at ekspropriationsbetingel-serne er opfyldt i relation til selve ledningsanlægget, herunder således at nød- vendigheden af ledningsanlægget ikke bestrides, og at hensynet til almenvellet i den henseende er tilstrækkeligt opfyldt. Det må herefter have formodningen for sig, at den deklaration, der tjener til at beskytte netop dette anlæg, også opfyl-der alle ekspropriationsbetingelser, herunder nødvendighedskravet og hensy-net til almenvellet. Lodsejerne har ikke afkræftet denne formodning. Deklarationen, herunder fravigelsen af gæsteprincippet, er aktuel og tidsmæs-sig nødvendig. Deklarationen og de heri indeholdte deklarationsvilkår er initie-ret af, at det på ekspropriationstidspunktet var aktuelt og nødvendigt at anbrin-ge ledningsanlægget på ejendommene og således også sikre ledningsanlæggets fremtidige opretholdelse og tilvejebringelse af den størst mulige forsyningssik- kerhed. Det er i denne forbindelse uden betydning for spørgsmålet om nødven- dighed, om Deklarationen, herunder fravigelsen af gæsteprincippet, i givet fald først bliver aktuel langt ude i fremtiden eller måske aldrig. Det afgørende er, at Deklarationen består, så længe den ret, den sikrer, består. Fravigelsen af gæsteprincippet er nødvendigt for at opnå formålet med ekspro- priationen, herunder bl.a. at sikre forsyningssikkerheden under behørig iagtta-gelse af relevante samfundsøkonomiske hensyn. Det er afgørende og nødven-digt, at der indsættes et vilkår om, at gæsteprincippet fraviges, så det undgås, at den enkelte lodsejer kan kræve vilkårlig flytning af ledningsanlægget. Udover at det kan blive en stor samfundsøkonomisk byrde og bringe forsyningssikker-heden i fare, kan det være en teknisk umulig udfordring at løse, hvis den enkel-te lodsejer kan kræve vilkårlig flytning af ledningsanlægget. Gæsteprincippet handler ikke alene om den økonomiske forpligtelse i forbin-delse med fremtidige ledningsarbejder, men mest af alt om at skabe forebyg- / 28 gende incitamenter i forbindelse med den fremtidige fysiske planlægning. Det bemærkes, at der ved anlæg af denne karakter finder en omfattende forudgåen-de planlægningsindsats sted, herunder for så vidt angår tilvejebringelse og ud-førelse af VVM-undersøgelse og i relation til lodsejerinddragelse i forhold til an-læggelsen af linjeføring mv. Ud fra såvel en samfundsøkonomisk som en forsy- ningssikkerhedsmæssig betragtning er det derfor afgørende, at den retlige regu- lering af ledningsanlæg indrettes på en sådan måde, at der tilvejebringes incita- ment til at begrænse ledningsarbejder, herunder ledningsflytninger, mest mu-ligt. Disse hensyn sikres, hvis gæsteprincippet ikke finder anvendelse. Energinet har ikke handlet i strid med proportionalitetsprincippet og ligheds- grundsætningen ved at have anvendt de samme erstatningsprincipper og den samme deklarationstekst over for samtlige lodsejere på kabelstræknin-gen. Det er i fuld overensstemmelse med såvel proportionalitetsprincippet som det forvaltningsretlige lighedsprincip, hvorefter ens forhold skal behandles ens, og med fast praksis i øvrigt, at beskyttelses- og sikkerhedsservitutter som dekla-rationen pålægges de berørte ejendomme med ens ordlyd på tværs af Kriegers Flak- projektet. Lodsejerne har ikke godtgjort, hvorfor der på baggrund af for-målet med Deklarationen, herunder sikringen af person- og forsyningssikkerhe-den og beskyttelsen af ledningsanlægget, skulle være grund til at sondre mel-lem de forskellige lodsejere. Tværtimod gælder de nævnte hensyn med samme styrke for alle de berørte lodsejere, hvorfor det netop er sagligt, at vilkåret er indsat konsekvent og i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet. Lodsejernes ikke-aktualiserede og hypotetiske efterfølgende omkostninger og eventuelle belåningsvanskeligheder mv. er isoleret set uden betydning, når de må anses for fjerntliggende og usikre. Det er i overensstemmelse med sædvan-lig ekspropriationspraksis, at sådanne usikre tab ikke indgår i den samlede af-vejning af projektet, i forhold til om indgrebet er det mindst muligt indgriben-de. Men selv hvis man tog hensyn til disse potentielle økonomiske konsekven-ser, er sandheden den, at disse ville være ganske begrænsede. Der henvises til taksationskommissionens kendelser af 15. maj 2019, hvor taksationskommissio- nen bl.a. slog fast, at det slet ikke er den udtrykkelige fravigelse af gæsteprin- cippet, men derimod den af deklarationen følgende rådighedsindskrænkning, der er afgørende for arealets fremtidige udnyttelsesmuligheder og dermed dets handelsværdi. Fravigelsen af gæsteprincippet under henvisning til dets økono- miske konsekvenser er således heller ikke i strid med proportionalitetsprincip-pet. Der består ikke en særlig tredjemandsrisiko som følge af fravigelsen af gæste- princippet. En fravigelse af gæsteprincippet indebærer alene, at det ikke er Energinet, der skal afholde omkostningerne forbundet med en flytning af led- ningen, men derimod den der ønsker ledningerne flyttet. Lodsejeren skal såle-des alene betale for flytningen, hvis det er Lodsejerens ændrede anvendelse af / 29 ejendommen, der gør det nødvendigt at flytte ledningen. Der består derfor ikke nogen risiko for, at en tredjemand retter krav mod Lodsejerne, hvis lednings- flytningen er foranlediget af tredjemand. Dette følger også af ekspropriations- kommissionens kendelse af 9. maj 2017. Energinet kan - og skal - lovligt varetage økonomiske hensyn, herunder hensyn til samfundsøkonomien, ved at søge at hindre, at anlægget ikke kan kræves flyttet mod det offentliges afholdelse af omkostningerne herved, jf. herved også grundsætningen om økonomisk forsvarlighed. Sådanne økonomiske hensyn er saglige og kan indgå i proportionalitetsvurderingen. Det vil være i strid med nødvendighedskravet at ekspropriere arealet til eje, når formålet kan nås ved et mindre indgribende indgreb - pålæggelse af en servitut med fravigelse af gæ- steprincippet, som netop ikke hindrer lodsejeren i fortsat at anvende ejendom-men til landsbrugsformål. Det er helt sagligt at varetage sådanne hensyn, og som følge af grundlovens nødvendighedskrav skal der altid gennemføres den løsning, der er mindst indgribende i forhold til lodsejeren. Det er korrekt, at fravigelsen indebærer, at lodsejeren vil opleve omkostninger ved at foretage dispositioner, der afstedkommer en flytning, men det er netop den begræns-ning, som lodsejeren har fået erstatning for, og som kan motivere lodsejeren til at foretage en anden projektering eller helt afstå fra projektet. Hertil kommer, at det kan være, at lodsejeren slet ikke kan kræve ledningen flyttet, selvom han selv afholder omkostningerne hertil, idet dette bl.a. beror på en fortolkning af deklarationen. Lodsejerne har fået fuld erstatning for det ekspropriative ind-greb i henhold til grundlovens § 73, og spørgsmålet om erstatningens størrelse kan ikke prøves under denne sag. Tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Konventionen til beskyttelse af menneske- rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, artikel 1, er ikke overtrådt. Det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at bestemmelsen i art. 1 kun anses for overtrådt ved endog særdeles intense og uproportionale indgreb. Ekspropriationskommissionens skønsmargin i forbin-delse med ekspropriation efter EMRK er endvidere meget vid. Betydningen af art. 1 er begrænset, når der foreligger ekspropriation omfattet af grundlovens § 73. Hvis betingelserne for at ekspropriere i grundloven er opfyldt, og der beta-les fuldstændig erstatning, vil ekspropriationen normalt også være lovlig efter art. 1, hvilket er tilfældet ved gennemførelsen af Kriegers Flak-projektet. Lodse-jerne er i en vildfarelse om, at de vil blive påført store økonomiske omkostnin-ger, idet en fravigelse af gæsteprincippet – som anført ovenfor - ikke i sig selv medfører nogen økonomiske omkostninger for sagsøgerne. EU's Charter om grundlæggende rettigheder finder heller ikke anvendelse i denne sag. Det følger af chartrets art. 51, stk. 1, at chartrets bestemmelser ude-lukkende er rettet til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten. Gæste-princippet, som er en ulovbestemt udfyldende regel, der har fundet udtryk i / 30 vejlovens § 77, stk. 1, har ikke til formål at gennemføre en EU-retlig regel, lige- som der Energinet bekendt ikke foreligger EU-regler, der pålægger medlems- staterne særlige forpligtelser med henblik på beskyttelse af anlægsmyndighe- der/lodsejere på samme måde, som gæsteprincippet er udtryk for. Eftersom gæ- steprincippet ikke er knæsat som et led i gennemførelse af EU-retten, finder chartret ikke anvendelse. Landsrettens begrundelse og resultat Energinets afvisningspåstande Lodsejernes principale påstand må til dels anses som et anbringende for sagsø- gernes subsidiære påstand, og påstanden er udformet så generelt, at den ikke er egnet til at afgøre en konkret og aktuel retstvist mellem parterne. Sagsøgernes mere subsidiære påstand er uklar og af ubestemt indhold og rækkevidde og er derfor heller ikke egnet til at danne grundlag for sagernes behandling. Lands-retten afviser derfor lodsejernes principale påstande og mere subsidiære på-stande, jf. retsplejelovens § 349, stk. 1, jf. § 348, stk. 2, nr. 3. Lodsejernes subsidiære anerkendelsespåstand Klima- og Energi- og Bygningsministeriet har pålagt Energinet at etablere et landføringsanlæg mv. med henblik på at realisere energipolitiske aftale af 22. marts 2012 vedrørende blandt andet Kriegers Flak havmøllepark. Energinet har indgået frivillige aftaler med de fleste af de berørte lodsejere, men nærværende sagers lodsejere har ikke ønsket at indgå aftale på de vilkår, herun-der en afståelse af gæsteprincippet, som Energinet har tilbudt. Det har derfor været nødvendigt for Energinet at tilvejebringe rådighedsret over Lodsejernes arealer til gennemførelse af landføringsanlægget ved ekspropriation i medfør af elsikkerhedslovens § 27, jf. ekspropriationslovens § 2, nr. 2. Parterne er enige om, at ekspropriationsbetingelserne i relation til selve led- ningsanlægget er opfyldt, men er uenige om, hvorvidt det ved ekspropriationen pålagte deklarations vilkår om fravigelse af gæsteprincippet er lovligt. Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der alene finder an- vendelse, hvor andet ikke følger af lov, aftale eller kan udledes af andre rets- principper. Gæsteprincippets anvendelsesområde er det tilfælde, hvor der ved aftale og uden vederlag er givet en ledningsejer tilladelse til at anbringe en led-ning på fremmed ejendom. Reglen indebærer da, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort som følge af, at arealejeren efterfølgende ønsker at ændre benyttelsen af det areal, hvor ledningen er an-bragt. Den arealejer, der har stillet sin ejendom vederlagsfrit til rådighed for en ledningsejer, skal således efter gæsteprincippet ikke belastes med omkostnin- / 31 gerne ved en senere flytning af ledningen som følge af, at han ønsker at ændre arealets anvendelse. Ved ekspropriationskommissionens kendelser er Lodsejerne pålagt en deklara-tion om gennemførelse og sikring af 220 kV kabelanlæg fra Rødvig til Bjæver-skov. Deklarationen indebærer bl.a., at Lodsejerne og fremtidige ejere af deres ejendomme i hele jordkabelanlæggets levetid er pålagt at stille arealer til rådig-hed for kabelføringen og i øvrigt pålagt rådighedsindskrænkninger vedrørende et deklarationsareal omkring kablets linjeføring. Det fremgår af deklarationen, at det præciseres, at jordkabelanlæggene ikke er gæst på ejendommen, og at det ikke er Energinet, der skal afholde omkostninger, der er forbundet med eventu-elle flytninger af jordkabelanlæggene, hvis flytningen sker som følge af en æn-dret udnyttelse af arealet. Landsretten finder, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor Lodsejerne ved ekspropriation med hjemmel i lov og med ret til fuldstændig erstatning er pålagt at stille deres arealer til rådighed for Energinets kabelføring og af sikkerhedsmæssige hensyn pålagt begrænsninger i deres rådighed over arealerne. Deklarationens vilkår om Lodsejernes frafald af gæsteprincippet er reelt alene en præcisering af den retstilling, der allerede følger af, at rådighedsindskrænk-ningen i Lodsejernes anvendelse er sket ved ekspropriation og ikke ifølge f.eks. aftale. Præciseringen medfører ikke pålæg af byrder eller tab af rettigheder for Lodsejerne, der ikke allerede følger af deklarationens bestemmelse om Energi-nets ret til at benytte arealerne med såkaldt fuld tilstedeværelsesret. Vilkåret om frafald af gæsteprincippet er derfor uden selvstændig retlig betydning og er al-lerede som følge heraf ikke ulovligt. Spørgsmålet, om sagsøgerne ved ekspropriationskommissionen og taksations- kommissionens kendelser har modtaget fuldstændig erstatning, herunder for usikkerhed vedrørende fremtidig anvendelse og udvikling af deklarationsarea- lerne, er ikke til prøvelse under denne sag. Sagsøgerne kan som følge af det anførte ikke få medhold i deres subsidiære på- stand om, at Energinet skal anerkende, at fravigelsen af gæsteprincippet i de- klarationsteksten, jf. Ekspropriationskommissionens kendelse af 9. maj 2017, er ulovlig. Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal Lodsejerne, dog for så vidt angår 3 af lodsejerne Land- brug og Fødevarer F.M.B.A. som mandatarer for dem, hver især i sagsomkost- ninger betale 41.365,25 kr. eller i alt 206.826,25 kr. til Energinet. 200.000 kr. uden tillæg af moms er til dækning af udgifter til advokatbistand, og det resterende / 32 beløb er til dækning af omkostninger ved bevisførelsen. Det samlede omkost- ningsbeløb er under hensyn til sagernes ensartede karakter fordelt ligeligt mel-lem Lodsejerne. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til ad-vokat taget hensyn til sagernes omfang og forløb, og at Lodsejerne har været re- præsenteret af den samme advokat. THI KENDES FOR RET: Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 Sagsøger A/S og Sagsøger 4s principale og mere subsidiære påstande afvises. Indstævnte, Energinet, frifindes for Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 Sagsøger A/S og Sagsøger 4s subsidiære påstande. I sagsomkostninger skal Landbrug og Fødevare F.M.B.A. som mandatar for Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger A/S inden 14 dage betale i alt 124.095,75 kr. til Energinet, og Sagsøger 4 og Sagsøger 2 skal hver især inden 14 dage betale 41.365,25 kr. til Energinet. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 7.januar 2021 Sag BS-22988/2018-VLR (2. afdeling) Landbrug & Fødevarer FMB.A som mandatar for <anonym>Sagsøger 1</anonym> (advokat Søren Nørgaard Sørensen) mod Energinet (advokat Jacob Schall Holberg) 0g Sag BS-22989/2018-VLR (2. afdeling) <anonym>Sagsøger 2</anonym> (advokat Søren Nørgaard Sørensen) mod Energinet (advokat Jacob Schall Holberg) 0g Sag BS-22990/2018-VLR (2. afdeling) Landbrug & Fødevarer FMBA som mandatar for <anonym>Sagsøger 3</anonym> (advokat Søren Nørgaard Sørensen) mod Energinet 2 (advokat Jacob Schall Holberg) 0g Sag BS-22991/2018-VLR (2. afdeling) Landbrug & Fødevarer FMBA. som mandatar for <anonym>Sagsøger A/S</anonym> (advokat Søren Nørgaard Sørensen) mod Energinet (advokat Jacob Schall Holberg) 0g Sag BS-22986/2018-VLR (2. afdeling) <anonym>Sagsøger 4</anonym> (advokat Søren Nørgaard Sørensen) mod Energinet (advokat Jacob Schall Holberg) Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, Henrik Twilhøj 0g Mona B. An- dersen (kst. har deltaget i sagens afgørelse. Sagerne er anlagt ved Retten i Kolding den 7.juli 2017. Vestre Landsret har ved kendelse af 20.juni 2018 henvist sagerne til behandling ved landsretten i 1.in- stans, jf. retsplejelovens $ 226, stk. 1. Sagerne er behandlet i forbindelse med hinanden; jf. retsplejelovens $ 254, stk 1. Det er i forbindelse med hovedforhandlingen aftalt, at der alene udarbejdes én dom. Indledning 0g påstande Parternes tvist udspringer af ekspropriationer i forbindelse Energinets realise-ring af 'kabellandanlæg til havmølleparken Kriegers Flak . Sagerne drejer sig i 3 det væsentlige om, hvorvidt indholdet af deklarationer; som i medfør af ekspro- priationskommissionens kendelser af 9.maj 2017 er tinglyst på sagsøgernes ejendomme; 0g som efter deres ordlyd fraviger gæsteprincippet; er lovlige. Par- terne er enige om, at Energinet bortset fra vilkåret om fravigelse af gæsteprin- cippet opfylder betingelserne for at ekspropriere med såkaldt fuld tilstedevæ - relsesret. <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> (herefter Lodsejerne) har hver for sig i de enkelte sager nedlagt følgende enslydende påstande: Principalt Energinet dømmes til at anerkende, at gæsteprincippet ikke lovligt kan fraviges ved ekspropriation. Subsidiært Energinet dømmes til at anerkende, at fravigelse af gæsteprincippet i deklara - tionsteksten; jf. Ekspropriationskommissionens kendelse af 9. maj 2017, er ulov- lig. Mere subsidiært Energinet dømmes til at anerkende, at den del af deklarationsteksten, der ved Ekspropriationskommissionens kendelse af 9. maj 2017 angår fravigelse af gæsteprincippet; skal tilpasses af Energinet således; at Energinet forpligtes til at friholde sagsøger og senere ejere af ejendommen for enhver fremtidig udgift ved flytning; omlægning eller lignende af de i deklarationen omfattede lednin-ger; der ikke er foranlediget af sagsøger eller senere ejeres egne forhold. Sagsøgte; Energinet, har overfor Lodsejernes principale og mere subsidiære på - stande nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse; 0g har overfor Lodsejernes subsidiære påstand nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Den 22. marts 2012 indgik den daværende regering og en række af Folketingets partier aftale om den danske energipolitik 2012-2020. Aftaleparterne var enige om, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvaren-de energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. Med henblik på at opfylde aftalens formål var parterne også enige om bl.a., at der skulle ske en udbygning af vindkraft og andre vedvarende ener-gi teknologier. Frem mod 2020 skulle udbygningen af vindkraft øges med 1.000 MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller. 600 MW på Kriegers Flak og /4 400 MW på Horns Rev skulle udbydes 2013-2015 med forventet idriftsættelse i perioden 2017-2020. I april 2012 blev Energinet af Klima- og Ener giministeriet pålagt at igangsætte forundersøgelser for storskala havmølleparker ved Horns Rev og Kriegers Flak, og i december 2014 godkendte Klima-, Ener gi- og Bygningsministeriet en an-søgning fra Energinet om tilladelse til etablering af landføringsanlæg til hav-møller på Kriegers Flak. Det fremgår af Energinets projektbeskrivelse fra september 2015 vedrørende Kriegers Flak bl.a., at projektområdet på land omfatter et ca. 300 meter bredt område, der forløber fra stranden ved Rødvig til en ny station, T olstrup Gårde, i Køge Kommune. I hovedforslaget forløber det ene kabel til station Bjæverskov og det andet til station Ishøj. Projektet på land vedrører et 220 kV kabel på ca. 96 km og et 400 kV kabel på ca. 19 km. V edrørende anlægsarbejdet fremgår det nærmere, at der efter etablering af kablet vil være et servitutbælte på 7 m om-kring 220 kV - kabler og 8 m omkring 400 kV -kablet. På strækninger , hvor kabel-systemerne ligger parallelle, vil det samlede servitutbælte blive bredere – op til ca. 15 m. Det servitutbelagte bælte skal tinglyses på de berørte ejendomme. I bæltet må der ikke opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybde-gående rødder . Ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet kan udføres, dog må jorden ikke bearbejdes dybere end 60 cm. Den forventede levetid for kabel-systemerne er 40 år . Kabelsystemerne skal skrottes, når isoleringen er nedbrudt. Energinet forsøgte i forbindelse med realiseringen af kabelprojektet Kriegers Flak at opnå frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Aftalerne skulle sikre Energinet ret til at etablere anlægget og tinglyse en deklaration på de berørte ejendomme samt indeholde bestemmelse om erstatning herfor . Energinet udar -bejdede en standardaftale, der skulle anvendes i forbindelse med alle berørte lodsejere, der ønskede at give tilladelse til anlæg af kabel på deres ejendomme. Det er oplyst, at Energinet ud fra et lighedsprincip i det væsentlige har anvendt standardaftalens indhold i den deklaration, som efterfølgende er pålagt Lodse-jerne ved ekspropriation. Standardaftalen er sålydende: ”Aftale om anlæg og tinglysning af jordkabelanlæg . . . Undertegnede lodsejer(e) . . . meddeler herved ledningsejer Energinet.dk . . . fra Ejers og efterfølgende ejers side nedenstående uopsigelige tilladelser til anlæg mv . og tinglysning på Ejendommen, jf. nærmere nedenfor . Tilladelse til anlæg m.v . /5 Undertegnede Ejer giver med sin underskrift Selskabet tilladelse til på Ejendommen: A. at anlægge to stk. Jordkabelanlæg med tilbehør (muf fer, link- boksbrønde, fiberbrønde, fiberrør m.v .) til brug ved fremføring at elektricitet og kommunikation (herefter benævnt “Jordka- belanlæggene”). B. i anlægsperioden at råde over et arbejdsareal af en standardbred- de på ca. 30 m omkring Jordkabelanlæggene med mulighed for større arbejdsarealbredde ved eksempelvis kabelsamlinger og underboringer . C. inden anlægsarbejdet, at lade foretage arkæologiske forundersø- gelser inden for det fremtidige arbejdsareal. D. at ansøge myndighederne om de nødvendige tilladelser og dis- pensationer i forbindelse med anlægsarbejdet. Ejer modtager ko-pi af ansøgninger vedr . Ejers ejendom. Om anlægsarbejdet gælder i øvrigt: . . . Vedrørende erstatning for retten til at etablere og tinglyse Jordkabelan- lægget på Ejendommen henvises til separat erstatningsopgørelse med tilhørende angivelse af kortbilag, som hører til denne aftale. Vedrørende erstatning for midlertidige ulemper i form at afgrødetab, strukturskade mv . henvises til afsnit om ”Erstatning for tab og ulemper ved anlægsarbejder mv .” (sidst i dokumentet). Disse tab opgøres i for -bindelse med anlægsarbejdet. Efter etablering af Jordkabelanlæggene vil der blive fremsendt et som- udført kortmateriale, som viser kabelanlæggenes endelige placering på Ejendommen. Tilladelse til tinglysning af r ettigheder/forpligtelser Formålet med nærværende aftale er at sikre person- og forsyningssik- kerheden, herunder at beskytte det tekniske anlæg i jordkabelanlægge-nes levetid. Følgende rettigheder og forpligtigelser for Ejer og fremtidige ejere samt Selskabet skal i hele Jordkabelanlæggenes levetid være gældende inden for et i alt 7,00 meter bredt bælte omkring hvert enkelt Jordkabelanlæg (herefter benævnt “Deklarationsarealet”). Deklarations- arealet kan ved underboringer under jernbaner og større veje og natur - områder m.v ., samt ved kablets indføring på et stationsområde, være bredere end den angivne standardbredde, jf. kortbilag. /6 Vedr. Deklarationsarealets beliggenhed henvises til det deklarations-rids, som registreres i tinglysningssystemet: Ejer og efterfølgende ejer e har følgende rettigheder og forpligtelser: 1. Ejer skal til enhver tid tåle, at Selskabet har ret til at efterse, ved- ligeholde og udskifte Jordkabelanlæggene med tilbehør samt at Selskabet har ret til at sikre, at overjordiske installationer står frit og upåvirket af omgivelserne. 2. Ejer forpligter sig til at respektere de begrænsninger i brugen af arealet over og omkring Jordkabelanlæggene, som lovgivningen til enhver tid foreskriver . 3. Jorden over Jordkabelanlæggene kan altid udnyttes til dyrkning af afgrøder , herunder behandling med normale markredskaber (ang. grubning m.v . se under pkt. 4) 4. Grubning, dræning, udgravning, boring eller lignende inden for Deklarationsarealet skal anmeldes til Selskabet senest otte dage før påbegyndelsen. Selskabet foretager herefter for egen regning påvisning, eller — om nødvendigt — fritlægning af Jordkabelan- lægget. 5. I Deklarationsarealet må der kun under særlige omstændigheder og efter indhentet tilladelse fra Selskabet opføres bygninger , etableres vej eller foretages terrænændringer . 6. Ved skovrejsning eller anden beplantning i Deklarationsarealet skal Ejer kontakte Selskabet med henblik på at aftale nærmere vilkår for etableringen af beplantningen. 7. Ved fremtidige dræningsarbejder på Ejendommen er Selskabet forpligtet t at afholde merudgifter forårsaget af Jordkabelanlæg- gets tilstedeværelse, såfremt Selskabet inddrages i den forudgå- ende planlægning. Selskabet har følgende rettigheder og forpligtelser: . . . Fravigelse af gæsteprincippet Det præciseres, at Jordkabelanlæggene ikke er gæst på Ejendommen, og at det ikke er Selskabet, som skal afholde omkostningerne forbundet med eventuelle flytninger af Jordkabelanlæggene, hvis flytningen sker som følge af ændret udnyttelse af Deklarationsarealet. Gæsteprincippet er hermed fraveget, og der stiftes en ubetinget tilstedeværelsesret for Jordkabelanlæggene. Ejers frafald af gæsteprincippet præciseres således: /7 1. Ejer har ikke krav på, at ledningsejer for egen regning fjerner led- ningen, hvis Ejer ønsker at etablere aktiviteter inden for Deklara- tionsarealet, der strider mod deklarationens bestemmelser og som Selskabet ikke kan meddele dispensation til. Ledningsejers beføjelser efter deklarationen skal udøves under rimelig hensyntagen til Ejer , således at der skal være en saglig begrundelse, herunder person-, forsyningssikkerhedsmæssige el-ler samfundsøkonomiske hensyn, for at nægte tilladelse eller for at stille eventuelle vilkår som betingelse for at acceptere en æn-dret anvendelse af Deklarationsarealet. 2. Omkostningerne til en ledningsomlægning (eller en hvilken som helst anden ledningsrelateret omkostning) bæres til enhver tid af den part, som har ønsket omlægningen. Deklarationserstatning - r et til anlæg og tinglysning For de rettigheder , som Selskabet erhverver ved denne aftale, yder Sel- skabet en engangserstatning. Denne erstatning er til fuld og endelig af- regning af de gener og restriktioner , som Jordkabelanlæggene påfører Ejendommen nu og i fremtiden. Erstatning/afregning sker i henhold til den på aftaletidspunktet gældende Landsaftale mellem Landbrug & Fø- devarer , Dansk Ener gi og Energinet.dk eller – i mangel af Landsaftale - ved anden aftale. Erstatningen er opgjort og aftalt i forbindelse med til- trædelse af denne aftale. Erstatningsspør gsmålet afgøres ved voldgift efter El-sikkerhedsloven, såfremt der er enighed om placering og anlæg af kabeltracé, men uenighed om erstatningens størrelse. . . . ” Det fremgår af en Projektmappe udarbejdet af Energinet i november 2016 bl.a., at der var ca. 72 berørte lodsejere på delstrækningen Rødvig - Bjæverskov , og at der ved forhandlingernes afslutning den 1. juli 2016 var indgået aftale med 61 lodsejere, hvilket udgør 64 ud af i alt 78 ejendomme på strækningen. Sikkerhedsstyrelsen meddelte den 1. december 2015 Energinet tilladelse til ved ekspropriation at erhverve ret til på 15 ejendomme, herunder på Lodsejernes ejendomme, at etablere dele af jordkablet mellem Rødvig og Bjæverskov . Det hedder i tilladelsen bl.a.: ”Tilladelse Sikkerhedsstyrelsen meddeler hermed sin tilladelse til ekspropriation i medfør af elsikkerhedslovens § 27. Tilladelse omfatter også midlertidigt arbejdsareal og midlertidig depot- plads og adgangsvej. Tilladelsen gives under forudsætning af, at Energinet.dk opnår de dis- pensationer til at gennembryde jord- og stendiger samt til at krydse vandløb, som efter det oplyste er ved at blive behandlet af kommunen. /8 Begrundelse Efter elsikkerhedslovens § 27 kan Sikkerhedsstyrelsen, når almenvellet kræver det, tillade ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk ener gi. Det fremgår af bemærkningerne til elsikkerhedslovens § 27, at Sikker - hedsstyrelsen som udgangspunkt ikke skal tage stilling til spør gsmålet om hensynet til almenvellet, hvis transmissionsanlægget allerede er godkendt af Klima-, Ener gi- og Bygningsministeriet (i dag Ener gi-, For -synings- og Klimaministeriet) eller Ener gistyrelsen efter § 4 i lov om Ener ginet.dk. Det skyldes, at spør gsmålet om det pågældende anlægs almennytte i disse tilfælde som udgangspunkt må anses for afklaret ved Ener gisty-relsens eller Ener gi-, Forsynings- og Klimaministeriets godkendelse af, at anlægget skal etableres. . . . Sikkerhedsstyrelsen har lagt vægt på Energinet.dks oplysninger om, at der i forbindelse med den foreslåede linjeføring er taget hensyn til kom-munal byplanlægning, anden infrastruktur , arkæologiske fortidsmin-der , større landzonelandsbyer , beskyttede naturområder , særlige ter -rænforhold og jordbundsforhold, ligesom at Energinet.dk har forsøgt at etablere det korteste forløb gennem projektområdet. Vi har også lagt vægt på Energinet.dks oplysninger om, at linjeføringen på de enkelte ejendomme er valgt på baggrund af markbesigtigelser . tekniskøkonomiske hensyn til anlægsteknik og kortest mulige kabel- længder , herunder færreste mulige krydsninger af levende hegn, frede-de diger og vandløb samt andre naturhensyn. Sikkerhedsstyrelsen har derfor vurderet, at Energinet.dk ved fastlæg-gelse af linjeføringen i rimeligt omfang har foretaget en afvejning af de generelle samfundsmæssige interesser overfor generne for den enkelte lodsejer . Udover at disse forhold har indgået i vores vurdering af linjeføringen, har vi også lagt vægt på konkrete og individuelle forhold vedrørende linjeføringen på de enkelte ejendomme. . . . Fravigelse af gæsteprincippet Flere af lodsejerne har ved forhandlingerne med Energinet.dk samt til Sikkerhedsstyrelsen givet udtryk for , at de er utilfredse med den del af deklarationen, der giver Energinet.dk fuld tilstedeværelsesret, og som dermed fraviger gæsteprincippet. Som det også fremgår ovenfor , følger Sikkerhedsstyrelsens kompetence af elsikkerhedslovens § 27, og heraf fremgår det, at styrelsen kan tillade ekspropriation, når almenvellet tillader det. Samtidig er vi pålagt at fo- retage en teknisk-sikkerhedsmæssig vurdering af anlægget. Sikkerhedsstyrelsen finder ikke; at indholdet af de pågældende punkter i deklarationen har indflydelse på vurderingen af anlæggets sikker- hedstekniske forhold eller det konkrete valg af areal ud fra hensynet til almenvellet. Vi bemærker derudover; at det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering at af- klaringen af deklarationens endelige indhold har sammenhæng med spørgsmålet om erstatningsudmålingen: Det kan ikke udledes af ordly-den af elsikkerhedslovens $ 27, forarbejderne eller praksis; at Sikker- hedsstyrelsen tager stilling til erstatning eller erstatningslignende spørgsmål. Sikkerhedsstyrelsen har derfor samlet vurderet; at dette spørgsmål ikke falder ind under Sikkerhedsstyrelsens kompetence i sagen. Den 7.februar 2017 blev der afholdt besigtigelses- og ekspropriationsforretning på lodsejeren <anonym>Sagsøger Is</anonym> ejendom: Det fremgår af eks-propriationskommissionens forhandlingsprotokol bl.a., at der eksproprieres som anført i arealfortegnelsen; 0g at der afsiges kendelse i sagen. Den 9.maj 2017 afsagde ekspropriationskommissionen sålydende kendelse: Ejendommen er en landbrugsejendom beliggende i landzone med et areal på 3.556.169 m2 Ved den offentlige vurdering pr: 1. oktober 2015 er ejendommen vurderet til 67.000.000 kr., heraf grundværdi til 19.171.000 kr: Ved forretningen den 7. februar 2017 eksproprieredes et midlertidigt ar- bejdsareal på 81.982 m? til brug ved nedlæggelse af et kabelanlæg over ejendommen bestående af 2 stk. 220 kV kabler. Arbejdsarealet forventes anvendt indtil ultimo april 2017. Til sikring af kabelanlægget blev ejendommen desuden pålagt en dekla - ration om 220 kV kabelanlæg Rødvig-Bjæverskov på 33.522 m2 jf. An- mærkning A i fortegnelsen. Af teksten til Anmærkning A fremgår blandt andet følgende: "Formålet med nærværende deklaration er at sikre person- 0g forsyningssikker-heden, herunder at beskytte det tekniske anlæg i jordkabelanlæggenes levetid. Følgende rettigheder 0g forpligtelser for Ejer og fremtidige ejere samt Selskabet skal i hele Jordkabelanlæggenes levetid være gældende inden for et i alt 7,0 me-ter bredt bælte omkring hvert enkelt _ Jordkabelanlæg (herefter benævnt Dekla-rationsarealet") - Vedr. Deklarationsarealets beliggenhed henvises til det deklarationsrids, som registreres i tinglysningssystemet. /10 Ejer og efterfølgende ejer e har følgende r ettigheder og forpligtelser: . . . Fravigelse af gæsteprincippet Det præciser es, at Jor dkabelanlæggene ikke er gæst på Ejendommen, og at det ikke er Selskabet, som skal afholde omkostningerne forbundet med eventuelle flytninger af Jor dkabelanlæggene, hvis flytningen sker som følge af ændr et ud-nyttelse af Deklarationsar ealer . Gæsteprincippet er hermed fraveget, og der stiftes en ubetinget tilstedevær elsesr et for Jordkabelanlæggene. Ejers frafald af gæsteprincippet præciser es således: 1. Ejer har ikke krav på, at ledningsejer for egen r egning fjerner ledningen, hvis Ejer ønsker at etabler e aktiviteter inden for Deklarationsar ealet, der strider mod deklarationens bestemmelser og som Selskabet ikke kan med-dele dispensation til. Ledningsejers beføjelser efter deklarationen skal udøves under rimelig hensyntagen til Ejer , således at der skal vær e en saglig begrundelse, her -under person-, og forsynings sikker hedsmæssige eller samfundsøkonomi-ske hensyn, for at nægte tilladelse eller for at stille eventuelle vilkår som betingelse for at accepter e en ændr et anvendelse af Deklarationsar ealet. 2. Omkostningerne til en ledningsomlægning (eller en hvilken som helst anden ledningsr elater et omkostning) bær es til enhver tid af den part, som har ønsket omlægningen.” Parternes synspunkter . . . Kommissionens bemærkninger og afgørelse Ledningsdeklarationens indhold og lovlighed Anbringelse af forsyningsledninger i eller over privat ejendom sker som udgangspunkt enten ved aftale mellem ledningsejeren og den enkelte lodsejer eller ved ekspropriation. I begge tilfælde sikres ledningen ved en deklaration, der tinglyses på ejendommen. Tinglysning af en deklaration i henhold til aftale forudsætter , at led- ningsejeren og vedkommende lodsejer er enige om vilkårene for lednin- gens anbringelse. Parterne må således være enige om teksten i den de- klaration, der tinglyses på ejendommen. Ud over teksten i deklaratio-nen må parterne ved aftalens indgåelse forholde sig til, om der skal be-tales erstatning for den rådighedsindskrænkning/værdinedgang af ejendommen, som ledningens anbringelse indebærer for lodsejeren, samt størrelsen af en eventuel erstatning. Det må anses for at være den absolutte hovedregel, at ledningsejeren ved anbringelse af forsynings-ledninger i eller over privat ejendom betaler erstatning til lodsejeren for ledningsanbringelsen. Erstatning for anbringelse af elanlæg på eller i landbrugsjord betales normalt efter standardiserede principper og tak- /11 ster, der er fastsat i aftale mellem Landbrug & Fødevarer og Dansk Ener gi. Hvis ledningsejeren ikke kan blive enig med en lodsejer om de vilkår , der skal gælde for ledningens anbringelse (deklarationsteksten) eller om størrelsen af den erstatning, der skal betales til lodsejeren for led- ningsanbringelsen, må ledningsejeren gå ekspropriationsvejen. Det for - udsætter , at der i lovgivningen er hjemmel til at foretage ekspropriation til det pågældende ledningsanlæg, og at ekspropriationsbetingelserne konkret er opfyldt. Det er oplyst, at kabelanlægget fra Rødvig til Bjæverskov berører i alt 72 lodsejere og 78 ejendomme. V ed afslutningen af forhandlingerne med de berørte lodsejere den 1. juli 2016 var der indgået aftale med 61 lodse-jere og 64 ejendomme om såvel deklarationstekst som erstatning. Da der således ikke har kunnet indgås aftale med 1 1 lodsejere og 14 ejen-domme, har Energinet.dk. anmodet Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til, at ledningsanlægget i forhold til disse lodsejere sikres ved ekspropri-ation i henhold til § 27 i elsikkerhedsloven. Sikkerhedsstyrelsen har i brev af 1. december 2016 meddelt tilladelse til, at der ved ekspropriation erhverves ret til at etablere og sikre lednings- anlægget i forhold til de pågældende ejendomme. I afgørelsen, der er på i alt 23 sider , er nærmere redegjort for baggrunden for det konkrete projekt og det lovgrundlag, som ligger til grund for afgørelsen, herun-der indholdet af elsikkerhedslovens § 27 samt de overvejelser , der kon-kret ligger til grund for tilladelsen. I brev af 6. december 2016 har T ransport- Bygnings- og Boligministeriet anmodet Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne om at nedsætte en ekspropriationskommission til afholdelse af de nødvendige ekspropriationer . Ekspropriationskommissionen har herefter behandlet sagen. Det følger af § 2, nr . 2 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr . 1161 af 20. november 2008, at der , når der i lovgivningen er hjemmel til at foretage ekspropri- ation til formålet, ved ekspropriation endeligt eller midlertidigt kan på- lægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme. Bestemmelsen giver såle-des i kombination med den materielle ekspropriationshjemmel i elsik- kerhedslovens § 27 ekspropriationskommissionen ret til at pålægge en ejendom servitut (deklaration) til sikring af bl.a. elanlæg. Ekspropriationskommissionen finder , at betingelserne for at sikre 220 kV ledningsanlægget mellem Rødvig og Bjæverskov ved en servitut, der pålægges bl.a. denne ejendom ved ekspropriation, er opfyldt. Kommissionen har gennemgået og vurderet indholdet af den deklara-tion, som Energinet.dk har foreslået pålagt ejendommen. /12 Det er oplyst, at deklarationen indholdsmæssigt er identisk med ind-holdet af de deklarationer , som er pålagt i alt 64 ejendomme i henhold til aftale med ejerne af de pågældende ejendomme. Ejeren har gjort gældende, at der ikke ved ekspropriation kan pålægges ejendommen en servitut, der fraviger det såkaldte gæsteprincip, som re- gulerer , om det er grundejeren eller ledningsejeren, der skal betale for omlægning af ledningen. Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyl- dende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen inde- bærer , at ledningsejeren ”som gæst” skal bekoste ledningsarbejder , der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. Gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens § 77, stk. l (tidligere § 106, stk. l.), men det antages i praksis, at princippet også gælder uden for vejlovens område (det ulovbestemte gæsteprin-cip). Ejerens synspunkt om, at gæsteprincippet kun kan fraviges ved aftale og ikke ved ekspropriation, synes at hvile på en betragtning om, at det skulle være sædvanligt, at forsyningsledninger er anbragt på privat ejendom på gæstevilkår . Ekspropriationskommissionen må afvise dette synspunkt. Efter kommissionens opfattelse er det hovedreglen, at forsy- ningsledninger er anbragt på privat ejendom ved enten aftale eller eks- propriation mod betaling af erstatning til de berørte lodsejere for den rådighedsbegrænsning/værdinedgang af ejendommen, som servitutten indebærer . Forsyningsledninger på privat ejendom ligger således helt overvejende med det, der af Energinet.dk i denne sag betegnes som ”fuld tilstedeværelsesret” . Det er kommissionens opfattelse, at en de-klaration, der sikrer Energinet.dk’ s ledningsanlæg fuld tilstedeværel-sesret, principielt ikke adskiller sig væsentligt fra de servitutter vedrø-rende andre el-, gas-, og vandforsyningsledninger , der pålægges priva-te ejendomme ved enten aftale eller ekspropriation. Til støtte for synspunktet om, at der ikke ved ekspropriation kan pålæg-ges ejendommen en servitut, der fraviger gæsteprincippet, har ejeren henvist til en række nyere domme og kendelser . Ekspropriationskom-missionen finder anledning til at gøre opmærksom på, at de nyere sager vedrørende gæsteprincippet, som er afgjort af de takserende kommis-sioner og domstolene, ikke har vedrørt spør gsmålet om lovligheden el-ler indholdet af en ny ledningsdeklaration, der pålægges privat ejen-dom som i denne sag. Sagerne har alle vedrørt eksisterende ledninger , der var placeret i et areal erhvervet af en of fentlig anlægsmyndighed ved ekspropriation, og hvor spør gsmålet var , om det var ledningseje-ren, der som gæst skulle betale for de nødvendige ledningsforanstalt-ninger , eller om disse skulle betales af den pågældende anlægsmyndig-hed, der som ekspropriant var indtrådt i den tidligere arealejers rettig-heder . Problemstillingen har i disse sager været, at der har været uklar -hed om, hvorvidt ledningsejeren i forbindelse med ledningsanbringel-sen i sin tid har betalt erstatning for ledningsanbringelsen eller ej, og om ledningen således har ligget på tilstedeværelsesvilkår eller gæstevil-kår . /13 Det er kommissionens opfattelse, at den usikkerhed om grundlaget for ledningsanbringelsen, som de pågældende sager er udtryk for , bl.a. må tilskrives det forhold, at selve deklarationsteksten, som er tinglyst på de enkelte ejendomme, ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt der er betalt erstatning for ledningsanbringelsen eller i øvrigt nævner noget om gæsteprincippet. Det synes således hidtil at have været almindelig praksis, at erstatning for ledningsanbringelser er udbetalt af ledningse-jeren til lodsejeren særskilt samtidig med tinglysning af ledningsdekla-rationen. Dette er efter ekspropriationskommissionens opfattelse den væsentligste årsag til, at der efterfølgende er opstået bevistvivl om, hvorvidt der er betalt erstatning for ledningsanbringelsen, og om gæ-steprincippet således er fraveget. Når ejeren i denne sag, som begrundelse for at der ikke kan ske fravi-gelse af det ulovbestemte gæsteprincip ved ekspropriation, men alene ved aftale, i sit processkrift af 26. januar 2017 s. 5 henviser til Højesterets dom af 19. maj 2015 i sagen vedrørende V intapperrampen, og her cite-rer flertallets begrundelse, hvori det bl.a. anføres ”Gæsteprincippet er en udfyldende regel, som finder anvendelse, hvor andet ikke er aftalt ”, beror dette efter ekspropriationskommissionens opfattelse på en fejlfor -tolkning af Højesterets bemærkninger . Efter kommissionens opfattelse, må den pågældende sætning ses i sammenhæng med Højesterets be-mærkninger i øvrigt og det forhold, at den ledning, der var genstand for uenigheden i den konkrete sag, var anbragt på den pågældende ejendom ved aftale med Gentofte Kommune og ikke ved ekspropria-tion. Efter ekspropriationskommissionens opfattelse viser både sagen vedrø- rende V intapperrampen og en række af de øvrige sager , som har fore- ligget til påkendelse, at der for en ledningsejer , der har behov for at an- bringe og sikre en forsyningsledning på privat ejendom, hvad enten dette sker ved aftale eller ved ekspropriation, er al mulig grund til at udforme deklarationsteksten på en sådan måde, at der ikke efterfølgen-de opstår bevistvivl om, hvorvidt ledningen ligger på gæstevilkår eller med fuld tilstedeværelsesret. I den af Energinet.dk foreslåede deklarationstekst anføres, at kabelan- lægget ligger med ubetinget tilstedeværelsesret, og at gæsteprincippet er fraveget. Det fremgår endvidere af deklarationsteksten, hvad fravi-gelsen af gæsteprincippet mere præcist indebærer for ejeren. Kommissionen anser deklarationsteksten for at være en præcisering af hidtil anvendte deklarationstekster , som ikke går videre end påkrævet efter formålet. Det forhold, at det i deklarationsteksten udtrykkeligt nævnes, at gæsteprincippet er fraveget, og at ledningsanlægget ligger med ubetinget tilværelsesret, er således ikke udtryk for nogen realitets-ændring i forhold til de el-ledningsanlæg, som tidligere er anbragt og sikret af Energinet.dk ved deklarationer på privat ejendom. . . . Kommissionen har på denne baggrund fundet at kunne godkende, at den foreslåede deklarationstekst tinglyses på ejendommen. Kommissio-nen bemærker , at det er i overensstemmelse med fast ekspropriations-praksis, såvel i Jylland som på øerne, at ledningsanlæg på privat ejen- 14 dom ligger på tilstedeværelsesvilkår; 0g at gæsteprincippet dermed fraviges. Kommissionen finder ikke at der i det konkrete projekt fore - ligger omstændigheder, der kan begrunde; at dette klare udgangspunkt fraviges. Erstatningen for deklarationen Kommissionen finder ud fra en lighedsbetragtning at de ejere, der får pålagt deres ejendom en deklaration til sikring af ledningsanlægget ved ekspropriation; i erstatningsmæssig henseende som udgangspunkt bør stilles på samme måde som ejere, der har accepteret pålæg af deklara - tionen ved aftale med Energinet.dk. Kommissionen finder; at der med Energinet.dks erstatningsprincipper ydes fuld erstatning for det tab, som ejeren lider ved pålægget af dekla- rationen på sin ejendom. Kommissionen har på den baggrund fulgt de erstatningsprincipper; som Energinet.dk har lagt til grund ved indgåel-se af frivillige aftaler; 0g som tager udgangspunkt i de takster; der frem-går af Landsaftalen om el- 0g fiberanlæg på landbrugsjord 2017 mellem Landbrug & Fødevarer og Dansk Energi og Energinet.dk. Ihenhold til fast ekspropriationspraksis er det det berørte areals nuvæ - rende anvendelse 0g det plangrundlag; som gælder for arealets anven- delse; der lægges til grund ved fastsættelse af erstatningen: Kommissionen finder ikke; at der gør sig særlige forhold gældende for denne ejendom; som kan begrunde en fravigelse at erstatningsprincip- perne i landsaftalen om el- og fiberanlæg i landbrugsjord for ejendom-me af denne type og med denne beliggenhed. Lodsejeren <anonym>Sagsøger 1</anonym> har efterfølgende indbragt erstat-ningsfastsættelsen for Taksationskommissionen for Sjælland mv , der den 28. februar 2019 afsagde kendelse. Det hedder i kendelsen bl.a.: "Taksationskommissionens bemærkninger og afgørelse Taksationskommissionen skal i denne sag tage stilling til spørgsmålet om erstatning for pålæg af deklaration om 220 kV kabelanlæg for del- strækningen Rødvig-Bjæverskov. Taksationskommissionen er klagein - stans for så vidt angår spørgsmål om erstatning, jf: $ 19ilov om frem - gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom: Taksations - kommissionen kan derfor ikke tage stilling til spørgsmål om deklaratio - nens indhold, herunder om der lovligt ved ekspropriation kan ske en fravigelse af gæsteprincippet. Udgangspunktet for erstatning ved ekspropriation; herunder eksprop- riation i form af pålæg af en deklaration; er, at det med indgrebet for- bundne tab skal erstattes; typisk svarende til nedgangen i ejendommens handelsværdi. /15 I sagen er det omstridte spør gsmål navnlig, om deklarationens udtryk- kelige fravigelse af gæsteprincippet medfører , at der skal betales en hø-jere erstatning end den erstatning, der er fastlagt af Ekspropriations- kommissionen med udgangspunkt i den såkaldte Landsaftale om el- og fiberanlæg (2017). Højesteret har i nyere domme fastslået, at "gæsteprin- cippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en led- ning pa en ejendom. Reglen indebærer , at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder , der er nødvendiggjort af arealejerens æn-drede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt, se bl.a. U2015.2854H (Vintapperrampe-sagen). Flertallet i Højesteret lagde i U2015.2854H vægt på, at da arealejeren ikke havde modtaget vederlag, måtte aftaler om anbringelse af ledninger på et areal, som udgangs-punkt under gives en indskrænkende fortolkning. Herefter fandtes de-klarationen ikke at omfatte en fravigelse af gæsteprincippet. Det er ef-terfølgende i praksis lagt til grund, at når der er betalt sædvanlig servi-tuterstatning, er gæsteprincippet fraveget. Der kan bl.a. henvises til Ekspropriationskommissionens afgørelse i MAD 2016.365 og T aksa-tionskommissionen for Nord- og Midtjyllands kendelse TS81201-0036. I sidstnævnte sag fik Vejdirektoratet ikke medhold i, at der alene var sket en fravigelse af gæsteprincippet, hvis der var betalt erstatning for egent-lige rådighedsindskrænkninger i forbindelse med et deklarationsareal (sagen er indbragt for domstolene). . . . Spørgsmålet er herefter , om deklarationens udtrykkelige fravigelse af gæsteprincippet kan begrunde en yderligere erstatning. Det afgørende for denne vurdering er , om fravigelsen af gæsteprincippet i sig selv har betydning for ejendommens handelsværdi. Det er bl.a. fremført af nogle lodsejere, at fravigelsen af gæsteprincippet vil vanskeliggøre ændret arealanvendelse, der kan påvirke kabelanlægget, f.eks. grusgravning, solcelleanlæg, vindmøller , staldanlæg eller eventuel byudvikling. Ud- gifterne til en eventuel flytning af kabelanlægget vil som følge af den udtrykkelige fravigelse af gæsteprincippet påhvile lodsejer eller en eventuel bygherre. T aksationskommissionen må imidlertid lægge til grund, at det ikke er deklarationens fravigelse af gæsteprincippet, men derimod den af deklarationen følgende rådighedsindskrænkning, der hindrer eller vanskeliggør en eventuel ændret arealanvendelse. Det fremgår således af deklarationens pkt. 5, at der kun under særlige om-stændigheder og efter indhentet tilladelse fra Energinet.dk må opføres bygninger , etableres vej eller foretages terrænændringer . Det forhold, at gæsteprincippet udtrykkeligt er fraveget i deklarationen har derfor ikke betydning for , om der kan tillades en ændret arealanvendelse eller ej. Der er her tale om en sædvanlig rådighedsindskrænkning i forbindelse med ledningsanlæg, hvorved det tillige må forudsættes, at ledningsejer næppe vil tillade bebyggelse el.lign., hvis det vil indebære, at lednings-ejer skal bekoste omlægning af ledningsanlægget. Selvom Landsafta-lens vejledende deklarationstekst ikke omtaler gæsteprincippet, er det dog indirekte forudsat, at såfremt lodsejer ønsker en ændret anvendelse og dette kan aftales med ledningsejer , vil det være lodsejer , der (i en vis udstrækning) skal afholde udgifter forbundet med flytning eller om-lægning. En undtagelse hertil gælder ifølge den vejledende deklara-tionstekst for anlæg til og med 20 kV , hvor ledningsejer flytter eller sik-rer kablet ved byggeri til landbrugsmæssige formål (vilkår 5). En tilsva- 16 rende bestemmelse er ikke fastsat for større anlæg over 20 kV, hvorved det må forudsættes, at eventuelle udgifter til flytning eller sikring af kablet ved byggeri, herunder til landbrugsmæssige formål, ikke påhvi-ler ledningsejer. Taksationskommissionen kan ikke afvise, at deklarationens udtrykkeli-ge fravigelse af gæsteprincippet vil kunne påvirke handelsværdien af et areal i mindre grad. Kommissionen må imidlertid fastholde; at det ikke er den udtrykkelige fravigelse af gæsteprincippet; men derimod den af deklarationen følgende rådighedsindskrænkning, der er afgørende for arealets fremtidige udnyttelsesmuligheder og dermed dets handelsvær-di. Lodsejerne er således allerede som følge af denne rådighedsind- skrænkning forhindrede i at udnytte de omhandlede arealer til andet end sædvanlige dyrkningsmæssige formål. Ud fra en helhedsvurdering af deklarationen 0g den hermed forbundne rådighedsindskrænkning, finder Taksationskommissionen ikke grund-lag for at fastslå, at lodsejeren herved skulle være berettiget til en erstat-ning, der overstiger det beløb; der blev tilkendt af Ekspropriations - kommissionen. 29 Det er oplyst; at Ekspropriationskommissionens 0g Taksationskommissionens afgørelser for alle lodsejernes vedkommende indholdsmæssigt er 'enslydende. <anonym>Sagsøger 1</anonym> har anmodet Realkredit Danmark A/S og Nykredit Realkredit A/S om bemærkninger til den i forbindelse med ekspropri-ationen tinglyste deklaration. Realkredit Danmark A/S har i et brev af 26. januar 2017 oplyst bl.a., at "Realkredit Danmark A/S har modtaget kopi af deklarationen An- mærkning A som Energinet.dk agter at få tinglyst på din ejendom; hvorved der sker en fravigelse af gæsteprincippet. Du har udbedt dig Realkredit Danmarks umiddelbare opfattelse af de- klarationens kreditmæssige betydning. For det første kan vi oplyse; at vi umiddelbart aldrig tidligere har set en deklarationstekst med dette indhold forsøgt tinglyst på en ejendom ved ekspropriation: Vi opfatter deklarationen som meget indgribende. For det andet kan vi oplyse; at tinglysning af en deklaration med det påtænkte indhold generelt vil få en negativ indflydelse på dels ejen- dommens værdisætning (og dermed) dels mulighederne for fremtidig belåning af ejendommen: Nykredit Realkredit A/S har i et brev af 2. februar 2017 oplyst bla.= "Indledningsvist bemærkes, at dette ikke er en deklarationstekst som Nykredit Realkredit A/S tidligere har stiftet bekendtskab med. Endvi- 17 dere finder Nykredit Realkredit A/S den indgribende for en lodsejer; hvilket kan have betydning for en panthaver: Efter Nykredit Realkredit A/S' opfattelse; så vil en deklaration; med det indhold, som Nykredit Realkredit A/S har fået præsenteret, kunne få en negativ indflydelse på en landbrugsejendoms værdiansættelse: Det må antages, at deklarationen kan have betydning for fremtidig belåning. Det vil ikke kunne afvises; at såfremt Nykredit Realkredit A/S blev mødt af et krav om respekt at en sådan deklaration; så ville Nykredit Realkredit A/S med forbehold for de konkrete omstændigheder kræ-ve nedbringelse af den berørte låntagers lån: Som panthaver i mange danske landbrugsejendomme finder Nykredit Realkredit A/S, at deklarationen bør have et andet indhold, således at en evt. kabelnedgravning har så minimal en betydning som muligt for både ejendomsindehavere, men også panthavere. Efter Nykredit Real-kredit A/S? opfattelse bør en sådan deklaration respektere gæsteprincip-pet. 99 Forklaringer <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> har afgivet forklaring. <anonym>Sagsøger 1</anonym> har forklaret, at han er ejer af en af de om-handlede ejendomme. Han har forståelse for, at der er et samfundsmæssigt be-hov for at lægge kabler ned i hans jord. Han vil ikke modsætte sig en deklara-tion herom; herunder med en beskyttelsesservitut; eller at lade den tinglyse på sin ejendom. Det er fravigelsen af gæsteprincippet; der er et problem for ham. Han kan ikke gennemskue, hvad en sådan fravigelse på sigt vil kunne betyde for ham og kommende ejere af ejendommen. Der er andre ledningsejere, der har forsyningsledninger placeret på hans ejendom; men de har ikke via en de-klaration fraveget gæsteprincippet. Han har været i dialog med Energinet om, hvorfor han skal tåle en fravigelse af gæsteprincippet; men han har ikke fået noget klart svar: Det er hans fornem-melse at Energinet alene forsøger at vælte udgifterne ved en eventuel fremtidig flytning af ledningen over på ham. Han har ikke fået erstatning for udvidelsen af deklarationen til også at omfatte en fravigelse af gæsteprincippet. Han har ik-ke planer om at ændre på sin brug af det berørte areal. Hans realkreditinstitut har oplyst; at værdien af hans jord bliver mindre ved tinglysning af en deklara-tion om fravigelse af gæsteprincippet. Der har ikke været ført retssager vedrørende de andre deklarationer om forsy - ningsledninger på hans ejendom: Han frygter; at han feks. ikke kan drive sol- celleanlæg på ejendommen. Han frygter også, at usikkerheden som følge af gæ - 18 steprincippet vil have betydning for ejendommens værdi ved salg Han vil der-for foretrække; at Energinet eksproprierede den omhandlede jord til eje og ikke til brug <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret, at han er ansat i Nykredit koncer-nen. Han har skrevet brevet af 2. februar 2017 til <anonym>Sagsøger 1</anonym> Han blev kontaktet af landbrugsdirektøren i Nykredit; der viste ham en deklarationstekst og spurgte, hvilke overvejelser teksten gav anledning til. Han kender ikke til den konkrete ejendom; som deklarationsteksten vedrører; Hans udtalelse bygger derfor på hans generelle erfaringer. Beskyttelsesdelen af deklarationen er helt sædvanlig Den har ikke betydning for en belåning af ejen- dommen: Han var overrasket over den del af deklarationen; der omhandler en fravigelse af gæsteprincippet. Det var første gang, at han så en sådan fravigelse af gæsteprincippet i en deklaration. Det var baggrunden for, at han i brevet skrev, at deklarationen kunne få betydning for ejendommens belåning Deklarationen kan begrænse ejerens mulighed for at udnytte ejendommen med f.eks. et solcelleanlæg eller en vindmøllepark. Den økonomiske risiko for en fremtidig ændring bliver flyttet over på ejendommens ejer. Han kender ikke til kabelføringen på den konkrete ejendom I forbindelse med behandlingen af en låneansøgning vil Nykredit sende en vurderingsmand ud for at vurdere ejen- dommen. Vurderingsmanden vil også gennemgå ejendommens tinglyste byr-der, 0g indholdet af disse vil som altid have betydning for vurderingen. Han kender til Højesterets dom i Vintapperampe-sagen; men han kender ikke til det i sagen omhandlede el-projekt; 0g han har umiddelbart ikke tidligere set den i dommen omhandlede deklaration eller en lignende. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt sådanne deklarationer var almindelige i markedet på det tids-punkt. <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret, at han er chefjurist i Realkredit Danmark. Det er ham der har skrevet brevet af 26.januar 2017 til <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 1</anonym> er kunde i Realkredit Danmark. Han har ikke andre relationer til <anonym>Sagsøger 1</anonym> Han blev anmodet om at komme med sin helt overordnede vurdering af den omhandlede deklaration om afkald på gæ-steprincippet. Den del af deklarationen; der vedrører beskyttelse af ledningen; giver ikke anledning til problemer; men den del, der angår gæsteprincippet; gav ham anledning til bekymring. Det var første gang; at han så en deklaration med det indhold, og deklarationen kan have betydning for ejendommens belå-ning. Ved en vurdering af ejendommen forholder Realkredit Danmark sig både til ejendommens aktuelle og fremtidige mulighed for indtjening 0g til de potentiel- 19 le fremtidige omkostninger ved en udvikling af ejendommen. Der er for tiden en øget interesse for solcelleanlæg og vindmølleparker i landbruget. Deklaratio-nen kan have betydning for den fremtidige anvendelse af ejendommen. Han er ikke bekendt med den konkrete ejendom 0g den planlagte kabelføring: Realkredit Danmark yder lån på 30-årige vilkår og er derfor nødt til også at vur- dere ejendommens fremtidige muligheder Ham bekendt har Realkredit Dan-mark endnu ikke ændret en ejendomsvurdering som følge af en lignende dekla-ration; men deklarationen kan få betydning ved en ny lånesag. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret; at han tidligere har været ansat ved Energinet. Han er nu ansat ved Vattenfall Vindkraft. I 2011 blev han chefpro-jektleder på Kriegers Flak projektet; der er et tyskldansk havvindmølleprojekt. Samarbejdet med Tyskland om projektet giver bedre mulighed for at transpor-tere, sælge og købe overskudsstrøm. Forbindelsen fra land til Kriegers Flak og videre til Tyskland bidrager til forsy- ningssikkerheden i Danmark. Det er vigtigt at have flere anlæg til rådighed, så der fortsat kan leveres strøm; når et enkelt anlæg ved en fejl eller lignende ikke er i drift. Vindmølleejere er ved lovgivningen sikret; at de kan komme af med al den strøm; som deres vindmøller kan producere . Energinet skal derfor betale vind-mølleejerne en kompensation; hvis det som følge af fejl eller omlægning af net-tet ikke er muligt for dem at komme af med den producerede strøm. Der har været et stort forberedelsesarbejde med at finde den perfekte kabelfø-ring i forbindelse med Kriegers Flak, herunder gennem dialog med lodsejerne. Det er vigtigt; at kablet får lov til at blive liggende; hvor det ligger. Det vil være dyrt for samfundet at flytte kablet. Forsyningssikkerheden i Danmark er meget høj sammenlignet med andre lan-de. Det giver gode vilkår for produktionsvirksomheder og datacentre mv. I sid-ste ende er det forbrugerne; der betaler for Energinets omkostninger til vedlige-hold 0g reparation af energinettet. Energinet tilrettelægger den daglige drift; så man kan tåle et udfald af et eller flere anlæg, men det kan være kostbart i en så-dan situation at købe overskudsstrøm fra andre lande. En tilrettelagt afbrydelse af en kabelføring er ikke så kostbar som en uforudset afbrydelse; men den vil stadigvæk betyde øgede omkostninger. Det helt væsentlige for Energinet er, at kablet får lov til at ligge i fred, så der ikke sker afbrydelser af forsyningen. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret, at han er afdelingsleder hos Energinet og uddannet stærkstrømsingeniør. Han har arbejdet med flere store projekter; herunder Kriegers Flak /20 Han startede på Kriegers Flak allerede i forbindelse med den forudgående VVM- undersøgelsen. Man havde til brug for den proces lavet et bælte eller en streg på et kort, hvor man forestillede sig, at linjen burde ligge. Det sker , at linj-en bliver ændret i processen. Både af hensyn til Energinet og af hensyn til lodse-jerne. Under forberedelsen af projektet besøger de lodsejerne og hører , om lodsejerne har planer med deres ejendomme. De forsøger altid at lægge linjen væk fra byg-ninger på ejendommene. De tager også hensyn til ejernes evt. planer om solcel-leanlæg, vindmøller og lignende. Deklarationsteksten er også fremme ved besøgene hos lodsejerne, men den er ikke til diskussion. Der gælder et ligebehandlingsprincip, så alle lodsejere bliver pålagt samme servitut, uanset om aftale indgås frivilligt eller ej. Elsikkerhedsmæssigt skal der afsættes et bælte på 7 meter til en enkelt kabelfø- ring. Der må ikke bygges i bæltet, fordi de skal kunne komme til at arbejde med kablet, hvis det fejler , ligesom der er en sikkerhedsmar gen, så personer ikke kommer for tæt på det strømførende kabel. Der er også andre begrænsninger , f.eks. for så vidt angår beplantning med visse træer , hvor rodnettet vil kunne beskadige kablet. Det har ikke noget at gøre med en fravigelse af gæsteprincip-pet. Det skyldes alene sikkerhedsmæssige forhold. Der må gerne bygges f.eks. solcelleanlæg helt op til kanten af bæltet. Energinet fraviger altid gæsteprincippet, når der føres ledninger på en fremmed ejendom. Det er sædvanlig praksis, som har været anvendt i så lang tid, som han kan huske. Det skyldes sikkerhedsmæssige forhold, herunder at undgå en flytning af kablet. Forevist deklaration vedrørende 220kV landkabel T rige – Grenaa Nord, ek-strakten side 1 154, har vidnet forklaret, at deklarationerne udvikler sig tekst-mæssigt over tid, men intentionen om, at gæsteprincippet skal fraviges, har al-tid været det samme. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt gæsteprincippet på-virker lodsejerens mulighed for at få kablet flyttet. Lodsejeren har efter hans op-fattelse ret til at få ledningen flyttet, hvis der er en gyldig grund til det. Forevist Energinets Projektmappe, Fortegnelse nr . 1, november 2016, side 24, vedrørende deklarationens fravigelse af gæsteprincippet, ekstrakten side 844, har vidnet forklaret, at han læser deklarationsteksten som givende udtryk for det samme, som han netop har forklaret. Der er vigtigt for forsyningssikkerheden, at kablet ikke bliver afbrudt i forbin-delse med en flytning. Han ved ikke, om det vil være muligt at forhindre dette /21 på anden vis end ved at fravige gæsteprincippet. Han har ikke deltaget i ud- formningen af deklarationen. Det er uden for hans fagområde. Der er i forbindelse med projektet bygget et stationsanlæg. Arealet til det formål blev eksproprieret til eje. Det skyldes blandt andet, at arealet til et stationsanlæg skal hegnes ind, så det ikke længere er muligt for lodsejeren at anvende det. Det kan ikke sammenlignes med det areal, der er eksproprieret til brug for kabelfø- ringen. Fravigelsen af gæsteprincippet betyder nok, at det vil blive så dyrt for lodsejeren at flytte kablet, at han vil afholde sig fra det. Kriegers Flak involverer ca. 194 lodsejeren, som alle er pålagt samme deklara-tion. Deklarationsteksten vedrørende gæsteprincippet anvendes også ved Ener-ginets andre projektet. Der er overordnet tale om flere tusinde lodsejere, der er pålagt samme deklaration. Retsgrundlaget Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) § 27 er sålydende: ”Når hensynet til almenvellet kræver det, kan Sikkerhedsstyrelsen tillade ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk ener gi. Reglerne i lov om fremgangs- måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges.” Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 27 i lovforslag nr . 119 af 28. janu-ar 2015 til lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) bl.a.: ”Efter forslagets § 27 skal Sikkerhedsstyrelsen ved behandlingen af an- søgninger om tilladelse til ekspropriation foretage både en vurdering af forholdet til almenvellet og anlægget sikkerhedstekniske forhold. Sik- kerhedsstyrelsen skal i forbindelse med vurderingen af forholdet til al- menvellet blandt andet vurdere, hvilke ejendomme respektive linjefø-ring og fremføringsmåde, der ud fra hensynet til almenvellet skal fore-trækkes til placering af anlægget – inden for rammerne af den fysiske planlægning. I forhold til anlæggets sikkerhedstekniske forhold skal Sikkerhedsstyrelsen foretage en vurdering af, om anlægget er udformet i overensstemmelse med regler i forslaget til lov om sikkerhed ved elek-triske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikker -hedsloven) og de sikkerhedstekniske regler , der senere fastsættes i medfør heraf. For så vidt angår produktionsanlæg over 25 MW og transmissionsan-læg over 100 kV , som er godkendt af Ener gistyrelsen efter lov om elfor -syning, og transmissionsanlæg, som er godkendt af Klima-, Ener gi- og Bygningsministeriet eller Ener gistyrelsen efter § 4 i lov om Ener gi-net.dk, tager Sikkerhedsstyrelsen dog i almindelighed ikke stilling til, /22 om hensynet til almenvellet kan begrunde, at anlægget skal etableres, men tager alene stilling til det konkrete valg af areal ud fra hensynet til almenvellet samt til anlæggets sikkerhedstekniske forhold. Det skyldes, at spørgsmålet om det pågældende anlægs almennytte i disse tilfælde som udgangspunkt må anses for afklaret ved Ener gistyrelsens eller Kli-ma-, Energi- og Bygningsministeriets godkendelse af, at anlægget etab-leres. Sikkerhedsstyrelsen tager således ved ansøgninger om tilladelse til eks- propriation til andre typer anlæg end de nævnte både stilling til, om al- menvellet kan begrunde, at anlægget etableres og det konkrete valg af areal, og stilling til anlæggets sikkerhedstekniske forhold. Da selve eks- propriationsforretningen skal udføres efter reglerne i lov om frem- gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbe- kendtgørelse nr . 1161 af 20. november 2008, er dette anført i lovforsla-gets § 27. Efter at Sikkerhedsstyrelsen har givet tilladelse til ekspropria-tion, fremsender styrelsen sagens akter til transportministeren, som nedsætter ekspropriationskommissioner .” I lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom § 2 hed-der det: ”Medmindre andet fremgår af den lov , der hjemler ekspropriation, kan der ved ekspropriationen 1) erhverves ejendomsret til arealer , bygninger og indretninger , der er fast knyttet til arealer eller bygninger , samt tilbehør hertil, 2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådig-hed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendom-me, 3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller fo- retages begrænsninger i brugsrettigheder , servitutrettigheder samt an-dre rettigheder over faste ejendomme.” Af de specielle bemærkninger til § 2 i lovforslag nr . 79 af 29. januar 1964 til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom fremgår bl.a.: ”Til § 2. Når en lov giver adgang til at foretage ekspropriation, kan man rej- sespør gsmål om, hvorvidt en sådan lovhjemmel giver adgang til at fo- retage alle eller kun nogle og da hvilke arter af ekspropriationsindgreb, f.eks. afståelse til ejendom, pålæg af rådighedsindskrænkninger og mid- lertidig eller endelig erhvervelse af brugsrettigheder . Ligeledes kan man spørge, om ekspropriationen kan rettes mod alle eller kun nogle og da hvilke arter af ejendom og rettigheder , f.eks. arealer , bygninger , løsøre, brugsrettigheder og servitutrettigheder . Formuleringen af gæl-dende love varierer og er i så henseende hyppigt meget kortfattet, f.eks. blot: “foretage ekspropriation af arealer m. v .” . Man er i så fald henvist til en fortolkning af loven, særligt støttet på det formål, som loven har villet opnå realiseret. For at undgå fortolkningstvivl og tilfældigheder må det anses for ønskeligt, at der gælder en almindelig lovbestemt for - /23 modningsregel om, hvad en ekspropriationshjemmel normalt indebæ-rer med hensyn til ekspropriationens art og genstand, og en sådan fore-slås tilvejebragt ved bestemmelsen i lovforslagets § 2. V ed fremtidig lovgivning vil man kunne indskrænke sig til at udforme ekspropria- tionsbestemmelser således, at der hjemles ekspropriation i det i nærvæ- rende lovforslags § 2 angivne omfang, eller helt undlade at sige noget herom, for så vidt de i specialloven hjemlede ekspropriationer falder ind under nærværende lovforslags § 1. V il man i et givet tilfælde tilveje-bringe en i forhold til § 2 begrænset eller udvidet ekspropriationsad-gang, må dette angives i specialloven. Med hensyn til eksisterende eks- propriationsbestemmelser , omfattet af § 1, vil lovforslagets § 2 også gælde som formodningsregel, men det må bero på en fortolkning af vedkommende speciallov , om man har villet give en mere begrænset el-ler udvidet ekspropriationsadgang end angivet i § 2. Giver en lov f.eks. kun adgang til ved ekspropriation at pålægge visse servitutter med et nærmere angivet indhold, er det klart, at ekspropriation med hjemmel i den lov må begrænses hertil. . . . Litra b dækker de indgreb, der rettes mod en fast ejendoms ejer uden at gå ud på en fuldstændig afståelse af ejendomsretten. Herunder vil såle-des kunne henføres alle servitut- og brugsrettigheder , der pålægges en ejendom.” Parternes anbringender Lodsejerne har overfor Energinets afvisningspåstande anført, at deres principa-le og mere subsidiære påstande er tilstrækkeligt klart formulerede og dermed egnede til at indgå i en domskonklusion, som kan danne grundlag for tvangs-fuldbyrdelse. Lodsejerne har en retlig interesse i at få dømt Energinet i henhold til den principale påstand, da Lodsejerne tvangsmæssigt er blevet pålagt en ser -vitut med vilkår om fravigelse af gæsteprincippet, som indebærer en potentiel fremtidig økonomisk byrde. Den omstændighed, at en dom i overensstemmelse med sagsøgernes principale påstand også kan få betydning for andre, gør ikke påstanden ugyldig, men er derimod blot et element i sagens principielle karak-ter . Den principale påstand har et selvstændigt indhold, som angår sagsøgernes aktuelle og konkrete retsstilling i relation til tvisten mellem sagsøgerne og Ener-ginet . Sagsøgerne har også en retlig interesse i at få dømt Energinet i henhold til den mere subsidiære påstand. De har en retlig interesse i at få fuldstændig sik-kerhed for at blive friholdt for tab i den givne situation, og påstanden angår en konkret og aktuel retlig tvist, der kan danne grundlag for en dom. Lodsejerne har vedrørende deres principale påstand anført, at en fravigelse af gæsteprincippet aldrig er nødvendig eller proportional for at sikre ledningseje-res tilstedeværelsesret. Ledningsejeres tilstedeværelsesret sikres derimod bedst ved ekspropriation til eje. Det vil også i økonomisk henseende være mindre indgribende for sagsøgerne end ekspropriation med tilstedeværelsesret og en tinglyst deklaration om fravigelse af gæsteprincippet. /24 Gæsteprincippet eller fravigelse heraf angår alene spør gsmålet om, hvem der bærer den økonomiske risiko for fremtidige flytninger af ledninger . Overvejel-ser om fravigelse af gæsteprincippet kan derfor kun være motiveret af lednings-ejers egne økonomiske interesser , hvilket altid er et usaglig hensyn i forbindelse med ekspropriation. Fuldstændig erstatning er en gyldighedsbetingelse for eks- propriation, jf. grundlovens § 73. Der er ikke givet fuld erstatning i forbindelse med den foretagne ekspropriation. Hvis fravigelse af gæsteprincippet kunne ske ved ekspropriation, ville det kræve, at fuld erstatning fastsættes på bag-grund af en beregning af et muligt fremtidigt tab. Lodsejerne har vedrørende deres subsidiære påstand anført, at fravigelse af gæ- steprincippet, således som det er sket ved Ekspropriationskommissionens ken-delse af 9. maj 2017, ikke er nødvendig for at opnå formålet med ekspropriatio-nen. Den del af ekspropriationen, der indebærer en fravigelse af gæsteprincip-pet, er derfor ulovlig, jf. grundlovens § 73. Gæsteprincippet bygger på den ord-ning, at lodsejeren, der giver en ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på sit areal, forpligter sig til at beskytte ledningen, men bevarer retten til at æn-dre anvendelse af arealet, selvom det måtte indebære, at ledningen flyttes, jf. Højesterets dom af 19. maj 2015 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015, side 2854. Den skete fravigelse af gæsteprincippet sikrer eller forbedrer ikke forsynings- sikkerheden og er derfor ikke nødvendig for at sikre formålet med ekspropria- tionen. Der er reelt tale om, at ledningsejeren vælter en ikke uvæsentlig mulig fremtidig økonomisk byrde over på lodsejeren. Forsyningssikkerheden påvir -kes ikke af, om gæsteprincippet fraviges eller ej, og dermed går Energinet vide-re end påkrævet for at sikre forsyningssikkerheden. V ed at foretage ekspropria-tion som sket har Energinet alene varetaget sine egne økonomiske interesser , hvilket ikke er udtryk for saglig forvaltning. Fravigelsen af gæsteprincippet er derfor i strid med proportionalitetsprincippet. Anlægsmyndigheden har pligt til at overveje, om formålet kan opnås på en mindre indgribende måde for lodsejerne. Det vil sige uden at fravige gæsteprin-cippet. Denne pligt er ikke overholdt af Energinet , idet der intetsteds i beslut- ningsprocessen er foretaget en reel og tilstrækkelig vurdering af nødvendig- hedskriteriet i relation til fravigelse af gæsteprincippet. Fuldstændig erstatning er en gyldighedsbetingelse for ekspropriation, jf. grund- lovens § 73, og der er ikke givet fuld erstatning i forbindelse med den foretagne ekspropriation. Fravigelsen af gæsteprincippet har en negativ betydning i rela-tion til en ejendoms handelsværdi. Erstatningerne i disse sager er udmålt med henvisning til Landsaftalen. Erstatning for fravigelse af gæsteprincippet er uomtalt i Landsaftalen, idet landsaftalen alene regulerer erstatning for pålæg af beskyttelsesdeklaration. Erstatning udmålt med henvisning til Landsaftalen ud- /25 gør derfor ikke fuld erstatning. De faktiske og kendte omkostninger forbundet med en eventuel flytning eller omlægning af ledningen i fremtiden står i åben-bart misforhold til den erstatning, som er givet i forbindelse med ekspropriatio-nen. Der er i elsikkerhedsloven § 27 ikke hjemmel til at foretage ekspropriation med fravigelse af gæsteprincippet. En fravigelse har ingen betydning for sikring af et elforsyningsanlægs fortsatte beståen, sikker funktion eller hensigtsmæssig drift. Gæsteprincippet handler ikke om forsyningssikkerhed, men udelukkende øko- nomi. Fravigelse af gæsteprincippet er i strid med EMRKs tillægsprotokol 1 artikel 1 om ”indgreb i ejendomsretten” , da den er i strid med kravet om ”fair balance” mellem beskyttelsen af individets grundlæggende rettigheder og samfundets generelle interesser , hvilket blandt andet blev udtrykt i sagen Sporrong og Lön-nroth 23/9 1982. Fravigelsen af gæsteprincippet er alene motiveret af Energinets økonomiske interesser . Fastsættelse af erstatning alene med henvisning til landsaftalen er i strid med EMDs praksis efter EMRK T illægsprotokol 1 artikel 1, jf. Papachelas 25/3 1999 og Efstathiou og Michaïlidis & Cie Motel Amerika 10/7 2003 og T somtsos 15/1 1 1996. Fravigelse af gæsteprincippet er også i strid med Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (2010/C 83/02) art. 17, der finder direkte anvendelse. Lodsejerne har vedrørende deres mere subsidiære påstand anført, at medmin-dre deklarationsteksten vedrørende fravigelse af gæsteprincippet indebærer en fuldstændig sikkerhed for , at de ikke kan blive påført en omkostning i forbin-delse med en ledningsomlægning foranlediget af tredjemand, vil sagsøgerne kunne lide et tab som følge af, at gæsteprincippet fraviges som sket. Er dette til-fældet, har sagsøgerne ikke modtaget fuldstændig erstatning, hvilket er et krav efter grundlovens § 73. Lodsejerne kan ikke støtte ret på deklarationsteksten i sin foreliggende form overfor tredjemand. T redjemand er derimod forpligtet til at respektere lednin-gens tilstedeværelse og de vilkår , ledningen ligger på, jf. tinglysningslovens § 1. Praktikken i denne retsstilling indebærer , at selvom tredjemand – ifølge dekla- rationen – måtte have en forpligtelse til at betale, så medfører dette ikke auto- matisk, at tredjemand også anerkender denne betalingspligt, f.eks. hvis tredje-mand er uenig i udbedringsprisen eller udbedringsmåden. Tvist herom vil skul-le løses med Lodsejerne som procespart, da det er sagsøgernes ejendomme, de-klarationen angår . /26 Fuldstændig sikkerhed for Lodsejerne kan alene opnås ved, at Energinet inde-står for at friholde Lodsejerne, såfremt situationen opstår . Med den nuværende formulering af deklarationen væltes usikkerheden for sådan en tvist, over på Lodsejerne i stedet for på Energinet som ledningsejer . Energinet har vedrørende afvisningspåstanden anført, at Lodsejernes principa-le påstand og mere subsidiære påstande med sine nuværende formuleringer skal afvises, jf. retsplejelovens § 349. For så vidt angår den principale påstand, er der tale om en påstand, som i realiteten har karakter af et anbringende til støtte for Lodsejernes subsidiære påstand, og påstanden er uden retlig konse-kvens for retsforholdet mellem parterne og dermed ikke egnet til at afgøre en konkret og aktuel retstvist. Såfremt påstanden tages til følge, vil Lodsejerne så-ledes ikke få dom for , at de konkrete deklarationer skal tilsidesættes. Påstanden forudsætter en behandling af responderende karakter , hvorfor påstanden bør afvises. Den mere subsidiære påstand, der i realiteten også har karakter af et anbringen-de til støtte for den subsidiære påstand, rækker ud over sagens faktuelle for -hold og dermed ud over det, som domstolene er begrænset til at træf fe afgørel-se om. Påstanden er uklar , og Lodsejerne ønsker med ordene "tilpasse" og "eller lign." at pålægge Energinet på ubestemt måde at koncipere vilkår . Påstanden angår i realiteten hypotetiske, fremtidige forhold, herunder fremtidige og ukendte udgifter til forskellige typer af ikke nærmere definerede ledningsarbej-der , som domstolene ikke kan stilling til. Den konkrete handling, som sagsøger -ne ønsker Energinet idømt, er ikke beskrevet tilstrækkelig klart og præcist til at indgå i en domskonklusion. Energinet har vedrørende sagens materielle spør gsmål overordnet anført, at den skete fravigelse af gæsteprincippet er et lovligt og gyldigt ekspropriativt indgreb i overensstemmelse med grundlovens § 73, herunder i overensstem-melse med de ekspropriationsretlige betingelser . Ekspropriationskommissionen har iagttaget og prøvet de relevante ekspropriationsbetingelser og har inddra-get og vægtet de relevante oplysninger og hensyn korrekt. Lodsejerne har be-visbyrden for , at ekspropriationskommissionens afgørelse er ulovlig og ugyl-dig, og denne bevisbyrde er ikke løftet. En fravigelse af gæsteprincippet kan ikke - som hævdet af Lodsejerne - kun ske ved en klar , udtrykkelig og frivillig aftale. Det er muligt at fravige gæsteprin-cippet ved ekspropriation, hvis de sædvanlige betingelser herfor er opfyldt, hvilket er tilfældet i denne sag. Det forekommer konstrueret overhovedet at tale om en "fravigelse" af gæsteprincippet i denne sag, når ingen af betingelserne for at anvende den udfyldende regel er opfyldt, hvorfor det må lægges til grund, at ledningsanlægget i denne sag falder helt uden for gæsteprincippets anvendel- sesområde. På den baggrund gøres det gældende, dels at gæsteprincippet ikke /27 på noget tidspunkt har fundet anvendelse i sagen, dels at gæsteprincippet - hvis det lægges til grund, at det har fundet anvendelse på et tidspunkt - gyldigt er fraveget som følge af både den erlagte servituterstatning og den klare ordlyd af deklarationens bestemmelser om fravigelse af gæsteprincippet. Der er hjemmel i elsikkerhedslovens § 27, jf. ekspropriationslovens § 2, nr . 2, til at fravige gæsteprincippet ved ekspropriation. Henvisningen i elsikkerhedslo-vens § 27 til ekspropriationsproceslovens bestemmelser medfører , at der er den fornødne hjemmel til ikke alene at anbringe ledningsanlægget på Lodsejernes ejendomme, men også til at fastsætte de deklarationsvilkår , der skal gælde for ledningsanlæggets tilstedeværelse. Deklarationen, herunder fravigelsen af gæsteprincippet, er nødvendig for at op-nå formålet med ekspropriationen, dvs. at sikre person- og forsyningssikkerhe-den, herunder at beskytte det tekniske anlæg i dets levetid. Det bemærkes i den forbindelse, at der mellem parterne er enighed om, at ekspropriationsbetingel-serne er opfyldt i relation til selve ledningsanlægget, herunder således at nød- vendigheden af ledningsanlægget ikke bestrides, og at hensynet til almenvellet i den henseende er tilstrækkeligt opfyldt. Det må herefter have formodningen for sig, at den deklaration, der tjener til at beskytte netop dette anlæg, også opfyl-der alle ekspropriationsbetingelser , herunder nødvendighedskravet og hensy-net til almenvellet. Lodsejerne har ikke afkræftet denne formodning. Deklarationen, herunder fravigelsen af gæsteprincippet, er aktuel og tidsmæs-sig nødvendig. Deklarationen og de heri indeholdte deklarationsvilkår er initie-ret af, at det på ekspropriationstidspunktet var aktuelt og nødvendigt at anbrin-ge ledningsanlægget på ejendommene og således også sikre ledningsanlæggets fremtidige opretholdelse og tilvejebringelse af den størst mulige forsyningssik- kerhed. Det er i denne forbindelse uden betydning for spør gsmålet om nødven- dighed, om Deklarationen, herunder fravigelsen af gæsteprincippet, i givet fald først bliver aktuel langt ude i fremtiden eller måske aldrig. Det afgørende er , at Deklarationen består , så længe den ret, den sikrer , består . Fravigelsen af gæsteprincippet er nødvendigt for at opnå formålet med ekspro- priationen, herunder bl.a. at sikre forsyningssikkerheden under behørig iagtta-gelse af relevante samfundsøkonomiske hensyn. Det er afgørende og nødven-digt, at der indsættes et vilkår om, at gæsteprincippet fraviges, så det undgås, at den enkelte lodsejer kan kræve vilkårlig flytning af ledningsanlægget. Udover at det kan blive en stor samfundsøkonomisk byrde og bringe forsyningssikker -heden i fare, kan det være en teknisk umulig udfordring at løse, hvis den enkel-te lodsejer kan kræve vilkårlig flytning af ledningsanlægget. Gæsteprincippet handler ikke alene om den økonomiske forpligtelse i forbin-delse med fremtidige ledningsarbejder , men mest af alt om at skabe forebyg- /28 gende incitamenter i forbindelse med den fremtidige fysiske planlægning. Det bemærkes, at der ved anlæg af denne karakter finder en omfattende forudgåen-de planlægningsindsats sted, herunder for så vidt angår tilvejebringelse og ud-førelse af VVM-undersøgelse og i relation til lodsejerinddragelse i forhold til an-læggelsen af linjeføring mv . Ud fra såvel en samfundsøkonomisk som en forsy- ningssikkerhedsmæssig betragtning er det derfor afgørende, at den retlige regu- lering af ledningsanlæg indrettes på en sådan måde, at der tilvejebringes incita- ment til at begrænse ledningsarbejder , herunder ledningsflytninger , mest mu-ligt. Disse hensyn sikres, hvis gæsteprincippet ikke finder anvendelse. Energinet har ikke handlet i strid med proportionalitetsprincippet og ligheds- grundsætningen ved at have anvendt de samme erstatningsprincipper og den samme deklarationstekst over for samtlige lodsejere på kabelstræknin-gen. Det er i fuld overensstemmelse med såvel proportionalitetsprincippet som det forvaltningsretlige lighedsprincip, hvorefter ens forhold skal behandles ens, og med fast praksis i øvrigt, at beskyttelses- og sikkerhedsservitutter som dekla-rationen pålægges de berørte ejendomme med ens ordlyd på tværs af Kriegers Flak- projektet. Lodsejerne har ikke godtgjort, hvorfor der på baggrund af for -målet med Deklarationen, herunder sikringen af person- og forsyningssikkerhe-den og beskyttelsen af ledningsanlægget, skulle være grund til at sondre mel-lem de forskellige lodsejere. Tværtimod gælder de nævnte hensyn med samme styrke for alle de berørte lodsejere, hvorfor det netop er sagligt, at vilkåret er indsat konsekvent og i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet. Lodsejernes ikke-aktualiserede og hypotetiske efterfølgende omkostninger og eventuelle belåningsvanskeligheder mv . er isoleret set uden betydning, når de må anses for fjerntliggende og usikre. Det er i overensstemmelse med sædvan-lig ekspropriationspraksis, at sådanne usikre tab ikke indgår i den samlede af-vejning af projektet, i forhold til om indgrebet er det mindst muligt indgriben-de. Men selv hvis man tog hensyn til disse potentielle økonomiske konsekven-ser , er sandheden den, at disse ville være ganske begrænsede. Der henvises til taksationskommissionens kendelser af 15. maj 2019, hvor taksationskommissio- nen bl.a. slog fast, at det slet ikke er den udtrykkelige fravigelse af gæsteprin- cippet, men derimod den af deklarationen følgende rådighedsindskrænkning, der er afgørende for arealets fremtidige udnyttelsesmuligheder og dermed dets handelsværdi. Fravigelsen af gæsteprincippet under henvisning til dets økono- miske konsekvenser er således heller ikke i strid med proportionalitetsprincip-pet. Der består ikke en særlig tredjemandsrisiko som følge af fravigelsen af gæste- princippet. En fravigelse af gæsteprincippet indebærer alene, at det ikke er Energinet , der skal afholde omkostningerne forbundet med en flytning af led- ningen, men derimod den der ønsker ledningerne flyttet. Lodsejeren skal såle-des alene betale for flytningen, hvis det er Lodsejerens ændrede anvendelse af /29 ejendommen, der gør det nødvendigt at flytte ledningen. Der består derfor ikke nogen risiko for , at en tredjemand retter krav mod Lodsejerne, hvis lednings- flytningen er foranlediget af tredjemand. Dette følger også af ekspropriations- kommissionens kendelse af 9. maj 2017. Energinet kan - og skal - lovligt varetage økonomiske hensyn, herunder hensyn til samfundsøkonomien, ved at søge at hindre, at anlægget ikke kan kræves flyttet mod det of fentliges afholdelse af omkostningerne herved, jf. herved også grundsætningen om økonomisk forsvarlighed. Sådanne økonomiske hensyn er saglige og kan indgå i proportionalitetsvurderingen. Det vil være i strid med nødvendighedskravet at ekspropriere arealet til eje, når formålet kan nås ved et mindre indgribende indgreb - pålæggelse af en servitut med fravigelse af gæ- steprincippet, som netop ikke hindrer lodsejeren i fortsat at anvende ejendom-men til landsbrugsformål. Det er helt sagligt at varetage sådanne hensyn, og som følge af grundlovens nødvendighedskrav skal der altid gennemføres den løsning, der er mindst indgribende i forhold til lodsejeren. Det er korrekt, at fravigelsen indebærer , at lodsejeren vil opleve omkostninger ved at foretage dispositioner , der afstedkommer en flytning, men det er netop den begræns-ning, som lodsejeren har fået erstatning for , og som kan motivere lodsejeren til at foretage en anden projektering eller helt afstå fra projektet. Hertil kommer , at det kan være, at lodsejeren slet ikke kan kræve ledningen flyttet, selvom han selv afholder omkostningerne hertil, idet dette bl.a. beror på en fortolkning af deklarationen. Lodsejerne har fået fuld erstatning for det ekspropriative ind-greb i henhold til grundlovens § 73, og spør gsmålet om erstatningens størrelse kan ikke prøves under denne sag. Tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Konventionen til beskyttelse af menneske- rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder , artikel 1, er ikke overtrådt. Det følger af fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at bestemmelsen i art. 1 kun anses for overtrådt ved endog særdeles intense og uproportionale indgreb. Ekspropriationskommissionens skønsmar gin i forbin-delse med ekspropriation efter EMRK er endvidere meget vid. Betydningen af art. 1 er begrænset, når der foreligger ekspropriation omfattet af grundlovens § 73. Hvis betingelserne for at ekspropriere i grundloven er opfyldt, og der beta-les fuldstændig erstatning, vil ekspropriationen normalt også være lovlig efter art. 1, hvilket er tilfældet ved gennemførelsen af Kriegers Flak-projektet. Lodse-jerne er i en vildfarelse om, at de vil blive påført store økonomiske omkostnin-ger , idet en fravigelse af gæsteprincippet – som anført ovenfor - ikke i sig selv medfører nogen økonomiske omkostninger for sagsøgerne. EU's Charter om grundlæggende rettigheder finder heller ikke anvendelse i denne sag. Det følger af chartrets art. 51, stk. 1, at chartrets bestemmelser ude-lukkende er rettet til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten. Gæste-princippet, som er en ulovbestemt udfyldende regel, der har fundet udtryk i /30 vejlovens § 77, stk. 1, har ikke til formål at gennemføre en EU-retlig regel, lige- som der Energinet bekendt ikke foreligger EU-regler , der pålægger medlems- staterne særlige forpligtelser med henblik på beskyttelse af anlægsmyndighe- der/lodsejere på samme måde, som gæsteprincippet er udtryk for . Eftersom gæ- steprincippet ikke er knæsat som et led i gennemførelse af EU-retten, finder chartret ikke anvendelse. Landsr ettens begrundelse og r esultat Ener ginets afvisningspåstande Lodsejernes principale påstand må til dels anses som et anbringende for sagsø- gernes subsidiære påstand, og påstanden er udformet så generelt, at den ikke er egnet til at afgøre en konkret og aktuel retstvist mellem parterne. Sagsøgernes mere subsidiære påstand er uklar og af ubestemt indhold og rækkevidde og er derfor heller ikke egnet til at danne grundlag for sagernes behandling. Lands-retten afviser derfor lodsejernes principale påstande og mere subsidiære på-stande, jf. retsplejelovens § 349, stk. 1, jf. § 348, stk. 2, nr . 3. Lodsejernes subsidiær e anerkendelsespåstand Klima- og Ener gi- og Bygningsministeriet har pålagt Energinet at etablere et landføringsanlæg mv . med henblik på at realisere ener gipolitiske aftale af 22. marts 2012 vedrørende blandt andet Kriegers Flak havmøllepark. Energinet har indgået frivillige aftaler med de fleste af de berørte lodsejere, men nærværende sagers lodsejere har ikke ønsket at indgå aftale på de vilkår , herun-der en afståelse af gæsteprincippet, som Energinet har tilbudt. Det har derfor været nødvendigt for Energinet at tilvejebringe rådighedsret over Lodsejernes arealer til gennemførelse af landføringsanlægget ved ekspropriation i medfør af elsikkerhedslovens § 27, jf. ekspropriationslovens § 2, nr . 2. Parterne er enige om, at ekspropriationsbetingelserne i relation til selve led- ningsanlægget er opfyldt, men er uenige om, hvorvidt det ved ekspropriationen pålagte deklarations vilkår om fravigelse af gæsteprincippet er lovligt. Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der alene finder an- vendelse, hvor andet ikke følger af lov , aftale eller kan udledes af andre rets- principper . Gæsteprincippets anvendelsesområde er det tilfælde, hvor der ved aftale og uden vederlag er givet en ledningsejer tilladelse til at anbringe en led-ning på fremmed ejendom. Reglen indebærer da, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder , der er nødvendiggjort som følge af, at arealejeren efterfølgende ønsker at ændre benyttelsen af det areal, hvor ledningen er an-bragt. Den arealejer , der har stillet sin ejendom vederlagsfrit til rådighed for en ledningsejer , skal således efter gæsteprincippet ikke belastes med omkostnin- /31 gerne ved en senere flytning af ledningen som følge af, at han ønsker at ændre arealets anvendelse. Ved ekspropriationskommissionens kendelser er Lodsejerne pålagt en deklara-tion om gennemførelse og sikring af 220 kV kabelanlæg fra Rødvig til Bjæver -skov . Deklarationen indebærer bl.a., at Lodsejerne og fremtidige ejere af deres ejendomme i hele jordkabelanlæggets levetid er pålagt at stille arealer til rådig-hed for kabelføringen og i øvrigt pålagt rådighedsindskrænkninger vedrørende et deklarationsareal omkring kablets linjeføring. Det fremgår af deklarationen, at det præciseres, at jordkabelanlæggene ikke er gæst på ejendommen, og at det ikke er Energinet , der skal afholde omkostninger , der er forbundet med eventu-elle flytninger af jordkabelanlæggene, hvis flytningen sker som følge af en æn-dret udnyttelse af arealet. Landsretten finder , at gæsteprincippet ikke finder anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor Lodsejerne ved ekspropriation med hjemmel i lov og med ret til fuldstændig erstatning er pålagt at stille deres arealer til rådighed for Energinets kabelføring og af sikkerhedsmæssige hensyn pålagt begrænsninger i deres rådighed over arealerne. Deklarationens vilkår om Lodsejernes frafald af gæsteprincippet er reelt alene en præcisering af den retstilling, der allerede følger af, at rådighedsindskrænk-ningen i Lodsejernes anvendelse er sket ved ekspropriation og ikke ifølge f.eks. aftale. Præciseringen medfører ikke pålæg af byrder eller tab af rettigheder for Lodsejerne, der ikke allerede følger af deklarationens bestemmelse om Energi-nets ret til at benytte arealerne med såkaldt fuld tilstedeværelsesret. V ilkåret om frafald af gæsteprincippet er derfor uden selvstændig retlig betydning og er al-lerede som følge heraf ikke ulovligt. Spørgsmålet, om sagsøgerne ved ekspropriationskommissionen og taksations- kommissionens kendelser har modtaget fuldstændig erstatning, herunder for usikkerhed vedrørende fremtidig anvendelse og udvikling af deklarationsarea- lerne, er ikke til prøvelse under denne sag. Sagsøgerne kan som følge af det anførte ikke få medhold i deres subsidiære på- stand om, at Energinet skal anerkende, at fravigelsen af gæsteprincippet i de- klarationsteksten, jf. Ekspropriationskommissionens kendelse af 9. maj 2017, er ulovlig. Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal Lodsejerne, dog for så vidt angår 3 af lodsejerne Land- brug og Fødevarer F .M.B.A. som mandatarer for dem, hver især i sagsomkost- ninger betale 41.365,25 kr . eller i alt 206.826,25 kr . til Energinet . 200.000 kr . uden tillæg af moms er til dækning af udgifter til advokatbistand, og det resterende 32 beløb er til dækning af omkostninger ved bevisførelsen. Det samlede omkost- ningsbeløb er under hensyn til sagernes ensartede karakter fordelt ligeligt mel-lem Lodsejerne. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen afbeløbet til ad-vokat taget hensyn til sagernes omfang og forløb; 0g at Lodsejerne har været re - præsenteret af den samme advokat. THI KENDES FOR RET: <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> <anonym>Sagsøger A/S</anonym> 0g <anonym>Sagsøger As</anonym> principale 0g mere subsidiære påstande afvises . Indstævnte, Energinet, frifindes for <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> 0g <anonym>Sagsøger As</anonym> subsidiære påstande. I sagsomkostninger skal Landbrug og Fødevare FMBA. som mandatar for <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> 0g <anonym>Sagsøger A/S</anonym> inden 14 dage betale i alt 124.095,75 kr. til Energinet, 0g <anonym>Sagsøger 4</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 2</anonym> skal hver især inden 14 dage betale 41.365,25 kr: til Energinet. Beløbene forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	81,407	82,075
3704	Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt det er injurier, når appelindsstævnte, tidligere sagsøgte har fortaget deling af et offentligt tilgængeligt indlæg på Facebook, hvori de... Vis mere	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-34269/2021-OLR	Privat straffesag	2. instans	99/22	Erstatning uden for kontrakt;		Dommer - Anne Thalbitzer; Dommer - Frederik Waage; Dommer - Kåre Mønsted; Advokat - Christian F. Jensen; Advokat - Jonas Christoffersen;	Nej	Nej	Nej		25.000,00 kr.	/ ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 16. december 2022 Sag BS-34269/2021-OLR (15. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Christian F. Jensen) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (advokat Jonas Christoffersen) Retten i Helsingør har den 7. september 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 23657/2020-HEL). Landsdommerne Kåre Mønsted, Anne Thalbitzer og Frederik Waage (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellant, tidligere Sagsøger har som for byretten nedlagt følgende på-stande: 1. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at fremsættelse af følgende udtalelser var uberettiget: Ved deling af offentligt indlæg på Facebook d. 14. december 2019, hvoraf frem- gik, jf. bilag 2: a. ” … terrorapologet…” b. ” … Her ønsker Appellant, tidligere Sagsøger, at islams fjende nummer et, USA, bliver tilintetgjort. Det glæder han sig til” . / 2 c. ” … ønsker død og ødelæggelse over USA…” 2. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal idømmes straf for injurier, jf. straffelovens § 267, jf. straffelovens § 268, subsidiært jf. straffelovens § 267 alene. 3. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal til Appellant, tidligere Sagsøger betale 25.000 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (i det følgende Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte), har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Af korrespondancen på Person 1's Facebook-profil den 14. december 2019 fremgik blandt andet følgende: Udeladt pga. personfølsomme oplysninger Det opslag på Free Speech bloggen med Overskrift, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte linkede til på Person 1's Facebook-profil, fylder i den for retten fremlagte udskrift i alt 9 A4-sider og in-deholder blandt andet følgende udtalelser: ”… På både DR og TV 2 har man ladet den palæstinensiske islamist og terrorapologet Appellant, tidligere Sagsøger underholde små børn og unge men-nesker i programmer målrettet børn og unge. / 3 … Allah yerhamu er en positiv hilsen, og hilsenen indeholder et håb om, at Allah vil gør noget godt for Person 2. En slags "må Allah være god ved ham". En hilsen man ikke kan tage fejl af. Appellant, tidligere Sagsøger ønsker gode ting for den muslimske bror - Person 2 - der tog menneskeliv i Allahs navn for Islamisk Stat. Appellant, tidligere Sagsøger fortsætter i samme spor andre steder. Her ønsker Appellant, tidligere Sagsøger, at islams fjende nummer et, USA, bliver tilintet-gjort. Det glæder han sig til. … Appellant, tidligere Sagsøger har tidligere arbejdet i en stor fitnesskæde. Når palæstinensiske Appellant, tidligere Sagsøger ikke underholder danske børn og unge eller mindes afdøde terrorister og ønsker død og ødelæggelse over USA, sælger han alarmer i et stort sikkerhedsfirma til danske boligejere. Desuden er Appellant, tidligere Sagsøger statistkoordinator for TV-serie, der snart kommer med sæson 3.” Der er for landsretten yderligere fremlagt udskrift af en Facebook-profil tilhø- rende en person ved navn Person 4, hvoraf fremgår blandt andet, at den pågældende den 4. februar 2021 delte samme opslag, som indgår i denne sag, med teksten ”Lad os hjælpe Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte med at dele dette link om Appellant, tidligere Sagsøger og sætte ?, om det danske retssystem er blevet islamiseret ”. Det fremgår endvidere af udskriften, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har liket opslaget. Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har afgivet supplerende forklaring. Endvidere har Vidne 2 afgivet vidneforklaring. Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret blandt andet, at ”Allah yerhamu” er en helt almindelig kondolenceform. Han har ingen sympati med Person 2, og han ønsker ikke død og ødelæggelse over USA. Person 4 er taxachauffør og kollega med en anden taxachauffør, som Appellant, tidligere Sagsøger tidligere har vundet en injuriesag over. Det var derfor, at han søgte på Person 4's Facebook-profil og på den måde fandt frem til hans opslag af 4. februar 2021. Det opslag på Free Speech bloggen, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte linkede til, blev fjer-net, efter at denne sag blev anlagt. Han har tidligere arbejdet som taxachauffør hos Uber, og i den forbindelse hav-de han i 2016 nogle køreture med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og Vidne 2. Han og / 4 Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte smalltalkede under disse køreture. De har flere fælles be-kendte, og han var godt klar over, hvem hun var. Han lukkede ned for sin offentligt tilgængelige Facebook-profil og ryddede op i sine ”venner” umiddelbart efter, at der blev afsagt dom i den injuriesag, han havde anlagt mod Folketingsmedlem, fordi han frygtede, at sagen ville medføre en udhængning af ham på de sociale medier. I begyndelsen af januar 2020 åbnede han igen for sin offentligt tilgængelige Facebook-profil. Vidne 2 og nogle andre fortalte ham, at han var blevet hængt ud af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, mens hans Facebook-profil var lukket ned. Han oplevede, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte udstillede ham på Person 1's Facebook profil, hvilket har påvirket ham meget. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har supplerende forklaret blandt andet, at baggrunden for, at hun delte linket til blogopslaget, var, at Person 1 forinden i et opslag på sin Facebook-profil havde undret sig over, at der efter dommen i den injuriesag, som Appellant, tidligere Sagsøger havde anlagt mod Folketingsmedlem, var så mange, der sympatiserede med Appellant, tidligere Sagsøger. Ved at linke til opslaget ville hun til-kendegive, at svaret herpå var, at Appellant, tidligere Sagsøger var en offentligt kendt TV-person. Hun gjorde sig ikke nærmere overvejelser i anledning af, at opslaget – udover at Appellant, tidligere Sagsøger var en offentligt kendt person – også indeholdt de udsagn, der er omfattet af denne sag. Da hun efterfølgende i ”tråden” skrev, at han i hvert fald har andre værdier end os andre, sigtede hun til, at det for hende er helt utænkeligt at sende velsignelser og kondolencer under et fotografi af en terrorist. Hun er formentlig blevet opmærksom på blogopslaget på Free Speech bloggen via Facebook. Fotografiet af et kommentarfelt med Appellants, tidligere Sagsøger profilbillede og tek-sten ”Glæder mig til de tilintetgør USA” , som optræder i Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte opslag som en del af linket til Free Speech bloggen, er valgt af den, som har op-rettet blogopslaget. Når man deler opslaget på de sociale medier, følger fotogra-fiet automatisk med. Hun kunne ikke vælge et andet fotografi. Hun er sikker på, at hun ikke har kørt i taxa sammen med Appellant, tidligere Sagsøger og Vidne 2 i 2016. Hun har ikke haft kontakt med Vidne 2 siden efteråret 2015, efter at Vidne 2 havde advaret hende mod et af de medlemmer, der stillede op for Nye Borgerlige, der netop var blevet stiftet. Det viste sig imidler- tid, at advarslerne på en række punkter ikke holdt stik. Hun kender alene Appellant, tidligere Sagsøger fra de injuriesager, som han har anlagt, og fra blogopslaget. På et tidspunkt ringede Vidne 1 til hende, mens hun var på sommer-ferie. Vidne 1 fortalte, at hun var blevet indkaldt som vidne i sagen, men at hun ikke vidste, hvad sagen drejede sig. Det var enten i 2020 eller 2021. / 5 Når man liker et opslag på de sociale medier, kan det være udtryk for flere for- skellige ting. Hun likede Person 4's Facebook-profil på grund af opfordringen til at hjælpe hende med at dele linket til opslaget på Free Speech bloggen. Det var ikke udtryk for, at hun tilsluttede sig udsagnene om, at det danske retssystem skulle være blevet islamiseret, eller at muslimer ikke hører til her. Folketingsmedlem havde først informeret Nye Borgerlige og dermed hende som partiformand på et ret sent tidspunkt om den sag, som Appellant, tidligere Sagsøger havde anlagt mod Folketingsmedlem. Hun husker ikke, hvornår det mere præcist var, men det var på et tidspunkt efter juni 2019, men før der faldt dom i sagen. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun kender både Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og Appellant, tidligere Sagsøger. Hun har kendt Appellant, tidligere Sagsøger siden 2010. Hun ved ikke om, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og Appellant, tidligere Sagsøger kender hinanden. I 2014 eller 2015 deltog hun i et arrangement, hvor Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte også var til stede. Hun kendte ikke Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte på dette tidspunkt. De var nogle stykker, herunder også Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, der forlod arrangementet sammen i en taxa med Appellant, tidligere Sagsøger som chauffør. I taxaen talte de ikke om terro-risme eller død og ødelæggelse over USA. På et tidspunkt gjorde hun Appellant, tidligere Sagsøger opmærksom på, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte havde linket til indhold om ham via Facebook. Hun tror, at Appellant, tidligere Sagsøger var meget påvirket heraf, da han året forinden var blevet hængt ud på de sociale medier af Folketingsmedlem. Det er hendes opfattelse, at Appellant, tidligere Sagsøger er udsat for politisk forfølgelse. Det er Person 5 der står bag blogopslaget og navnet Profilnavn. Han fjernede opslaget på Free Speech bloggen, efter at hun havde kontaktet ham og sagt, at indholdet ikke var i orden. Hun ved, at Appellant, tidligere Sagsøger som taxachauffør også har kørt med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ved en anden lejlighed. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har overtrådt straffelovens § 267 ved på Person 1's offentligt tilgængelige Facebook-profil at have delt et link til et blog-opslag, der indeholder de i sagen omhandlede udtalelser. Sagen angår endvide- / 6 re, om delingen af udtalelserne kan danne grundlag for et krav om betaling af godtgørelse. Efter straffelovens § 267 straffes for ærekrænkelse blandt andet den, der frem- sætter eller udbreder en udtalelse, der er egnet til at krænke nogens ære, jf. dog §§ 268 og 269. Efter ordlyden omfatter bestemmelsen enhver form for udbredel-se af ærekrænkende udtalelser, herunder også udbredelse på internettet ved på en offentlig tilgængelig Facebook-profil at dele et link til en hjemmeside med ærekrænkende udtalelser fremsat af andre som sket i denne sag. Spørgsmålet er herefter i første række, om de udtalelser, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte delte, har været egnede til at krænke Appellants, tidligere Sagsøger ære. Ved fastlæggelsen af, hvordan de udtalelser, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte delte, skal forstås, må der som fastslået i Højesterets dom af 15. september 2015 (UfR 2016.151) lægges vægt på, hvordan en almindelig læser vil opfatte dem ud fra deres indhold og kontekst. Landsretten finder, at en almindelig læser eller bruger af Facebook, vil forbinde udtrykket ”terrorapologet” med en person, der forsvarer brugen af terror. Her- efter, og henset til indholdet af de under påstand 1, punkt b og c, anførte udta- lelser, og den sammenhæng, hvori de indgår, tiltræder landsretten, at alle tre udtalelser er egnede til at krænke Appellants, tidligere Sagsøger ære og således udgør ærekrænkelser omfattet af straffelovens § 267. Spørgsmålet er herefter, om delingen af blogopslaget indeholdende de om- handlede udtalelser, der efter landsrettens opfattelse har karakter af såkaldte ”værdidomme” i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettig- hedsdomstols praksis, er straffri, jf. herved straffelovens § 269, således som denne bestemmelse skal forstås i lyset af artikel 8 og 10 i Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention. Det fremgår, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte delte opslaget på Person 1's Facebook-profil dagen efter, at Folketingsmedlem, der på daværende tidspunkt var medlem af Folketinget for Nye Borgerlige, i en injuriesag, som var anlagt mod hende af Appellant, tidligere Sagsøger, var blevet dømt til blandt andet at anerkende, at nogle ud-talelser, som hun havde fremsat på Facebook, herunder at Appellant, tidligere Sagsøger var terrorist-sympatisør, var uberettigede. Som sagen foreligger oplyst, herunder ved den af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte afgivne forklaring, må det lægges til grund, at hovedsigtet med at dele blogopslaget var at svare på et spørgsmål fra Person 1 om, hvorfor så mange bakkede op om Appellant, tidligere Sagsøger, og således ikke for at gentage udtalelser svarende til de udtalelser, som Folketingsmedlem var blevet dømt for. / 7 Det fremgår endvidere, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte delte opslaget uden at knytte nærmere kommentarer hertil, bortset fra en efterfølgende kommentar om, at Appellant, tidligere Sagsøger ”i hvert fald [har] andre værdier end os andre” . Under disse omstændigheder og henset til, at delingen skete i tilknytning til den offentlige debat, der opstod i kølvandet på dommen over Folketingsmedlem, finder landsretten efter en samlet vurdering, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte deling af opslaget og dermed udbredelse af de ærekrænkende udtalelser er straffri, jf. straffelovens § 267, jf. § 269. Med disse bemærkninger stadfæster landsretten den indankede dom. Byrettens sagsomkostningsafgørelse er ikke appelleret. Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang, forløb og hovedforhandlingens varighed. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage beta-le 15.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. /	ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 16. december 2022 Sag BS-34269/2021-OLR (15. afdeling) <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Christian F. Jensen) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Jonas Christoffersen) Retten i Helsingør har den 7. september 2021 afsagt dom i 1.instans (sag BS - 23657/2020-HEL) . Landsdommerne Kåre Mønsted, Anne Thalbitzer og Frederik Waage (kst: > har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har som for byretten nedlagt følgende på-stande: 1 <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> skal anerkende, at fremsættelse af følgende udtalelser var uberettiget: Ved deling af offentligt indlæg på Facebook d. 14. december 2019,hvoraf frem- gik, jf. bilag 2: a. 99 terrorapologet. b 99 Her ønsker <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> at islams fjende nummer et, USA, bliver tilintetgjort. Det glæder han sig til? 2 C 99 ønsker død og ødelæggelse over USA.. 99 2 <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> skal idømmes straf for injurier; jf. straffelovens $ 267,jf. straffelovens $ 268, subsidiært jf. straffelovens $ 267 alene. 3 <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> skal til <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> betale 25.000 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> (i det følgende <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> ) har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Af korrespondancen på <anonym>Person 1's</anonym> Facebook-profil den 14. december 2019 fremgik blandt andet følgende: <anonym>Udeladt pga. personfølsomme oplysninger</anonym> Det opslag på Free Speech bloggen med <anonym>Overskrift</anonym> som <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> linkede til på <anonym>Person 1's</anonym> Facebook-profil, fylder i den for retten fremlagte udskrift i alt 9 A4-sider og in-deholder blandt andet følgende udtalelser: På både DR og TV 2 har man ladet den palæstinensiske islamist 0g terrorapologet <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> underholde små børn og unge men-nesker i programmer målrettet børn og unge. 3 Allah yerhamu er en positiv hilsen; og hilsenen indeholder et håb om, at Allah vil gør noget godt for <anonym>Person 2</anonym> En slags "må Allah være god ved ham" En bilsen man ikke kan tage fejl af. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ønsker gode ting for den muslimske bror <anonym>Person 2</anonym> der tog menneskeliv i Allahs navn for Islamisk Stat. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> fortsætter i samme spor andre steder. Her ønsker <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> at islams fjende nummer et, USA, bliver tilintet-gjort. Det glæder han sig til. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har tidligere arbejdet i en stor fitnesskæde. Når palæstinensiske <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> ikke underholder danske børn og unge eller mindes afdøde terrorister og ønsker død og ødelæggelse over USA, sælger han alarmer i et stort sikkerhedsfirma til danske boligejere. Desuden er <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> statistkoordinator for <anonym>TV-serie</anonym> der snart kommer med sæson 3- 29 Der er for landsretten yderligere fremlagt udskrift af en Facebook-profil tilhø- rende en person ved navn <anonym>Person 4</anonym> hvoraf fremgår blandt andet; at den pågældende den 4. februar 2021 delte samme opslag som indgår i denne sag med teksten "Lad os hjælpe <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> med at dele dette link om <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> og sætte ?, om det danske retssystem er blevet islamiseret Det fremgår endvidere af udskriften; at <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> har liket opslaget. Forklaringer <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har afgivet supplerende forklaring. Endvidere har <anonym>Vidne 2</anonym> afgivet vidneforklaring. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at Allah yerhamu" er en helt almindelig kondolenceform: Han har ingen sympati med <anonym>Person 2</anonym> og han ønsker ikke død og ødelæggelse over USA. <anonym>Person 4</anonym> er taxachauffør og kollega med en anden taxachauffør; som <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> tidligere har vundet en injuriesag over. Det var derfor; at han søgte på <anonym>Person 4s</anonym> Facebook-profil og på den måde fandt frem til hans opslag af 4. februar 2021 Det opslag på Free Speech bloggen; som <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> linkede til, blev fjer-net, efter at denne sag blev anlagt. Han har tidligere arbejdet som taxachauffør hos Uber; og i den forbindelse hav-de han i 2016 nogle køreture med <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Han 0g 4 <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> smalltalkede under disse køreture. De har flere fælles be-kendte, og han var godt klar over; hvem hun var: Han lukkede ned for sin offentligt tilgængelige Facebook-profil og ryddede opi sine "venner" umiddelbart efter; at der blev afsagt dom i den injuriesag han havde anlagt mod <anonym>Folketingsmedlem</anonym> fordi han frygtede, at sagen ville medføre en udhængning afham på de sociale medier I begyndelsen af januar 2020 åbnede han igen for sin offentligt tilgængelige Facebook-profil. <anonym>Vidne 2</anonym> og nogle andre fortalte ham; at han var blevet hængt ud af <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøgte</anonym> mens hans Facebook-profil var lukket ned. Han oplevede, at <anonym>Appelindstævnte; tidligere Sagsøgte</anonym> udstillede ham på <anonym>Person</anonym> <anonym>1's</anonym> Facebook profil, hvilket har påvirket ham meget. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at baggrunden for, at hun delte linket til blogopslaget; var; at <anonym>Person 1</anonym> forinden i et opslag på sin Facebook-profil havde undret sig over; at der efter dommen i den injuriesag som <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde anlagt mod <anonym>Folketingsmedlem</anonym> var så mange, der sympatiserede med <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> Ved at linke til opslaget ville hun til-kendegive; at svaret herpå var; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var en offentligt kendt TV-person. Hun gjorde sig ikke nærmere overvejelser i anledning af; at opslaget " udover at <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> var en offentligt kendt person også indeholdt de udsagn; der er omfattet af denne sag. Da hun efterfølgende i "tråden? skrev; at han i hvert fald har andre værdier end os andre, sigtede hun til, at det for hende er helt utænkeligt at sende velsignelser og kondolencer under et fotografi af en terrorist. Hun er formentlig blevet opmærksom på blogopslaget på Free Speech bloggen via Facebook. Fotografiet af et kommentarfelt med <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> profilbillede 0g tek-sten "Glæder mig til de tilintetgør USA 29 som optræder i <anonym>Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte</anonym> opslag som en del af linket til Free Speech bloggen; er valgt af den; som har op-rettet blogopslaget. Når man deler opslaget på de sociale medier; følger fotogra-fiet automatisk med. Hun kunne ikke vælge et andet fotografi. Hun er sikker på, at hun ikke har kørt i taxa sammen med <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> i2016. Hun har ikke haft kontakt med <anonym>Vidne 2</anonym> siden efteråret 2015, efter at <anonym>Vidne 2</anonym> havde advaret hende mod et af de medlemmer; der stillede op for Nye Borgerlige; der netop var blevet stiftet. Det viste sig imidler- tid, at advarslerne på en række punkter ikke holdt stik. Hun kender alene <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> fra de injuriesager, som han har anlagt, 0g fra blogopslaget. På et tidspunkt ringede <anonym>Vidne 1</anonym> til hende, mens hun var på sommer-ferie. <anonym>Vidne 1</anonym> fortalte, at hun var blevet indkaldt som vidne i sagen; men at hun ikke vidste; hvad sagen drejede sig. Det var enten i 2020 eller 2021. 5 Når man liker et opslag på de sociale medier; kan det være udtryk for flere for- skellige ting. Hun likede <anonym>Person 4s</anonym> Facebook-profil på grund af opfordringen til at hjælpe hende med at dele linket til opslaget på Free Speech bloggen. Det var ikke udtryk for; at hun tilsluttede sig udsagnene om; at det danske retssystem skulle være blevet islamiseret, eller at muslimer ikke hører til her <anonym>Folketingsmedlem</anonym> havde først informeret Nye Borgerlige og dermed hende som partiformand på et ret sent tidspunkt om den sag; som <anonym>Appellant; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> havde anlagt mod <anonym>Folketingsmedlem</anonym> Hun husker ikke; hvornår det mere præcist var, men det var på et tidspunkt efter juni 2019, men før der faldt dom i sagen. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at hun kender både <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> Hun har kendt <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> siden 2010. Hun ved ikke om, om <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> 0g <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> kender hinanden. 12014 eller 2015 deltog hun i et arrangement, hvor <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> også var til stede. Hun kendte ikke <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> på dette tidspunkt. De var nogle stykker; herunder også <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> der forlod arrangementet sammen i en taxa med <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> som chauffør. I taxaen talte de ikke om terro-risme eller død og ødelæggelse over USA. På et tidspunkt gjorde hun <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> opmærksom på, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> havde linket til indhold om ham via Facebook Hun tror, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var meget påvirket heraf, da han året forinden var blevet hængt ud på de sociale medier af <anonym>Folketingsmedlem</anonym> Det er hendes opfattelse, at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> er udsat for 'politisk forfølgelse. Det er <anonym>Person 5</anonym> der står bag blogopslaget og navnet <anonym>Profilnavn</anonym> Han fjernede opslaget på Free Speech bloggen; efter at hun havde kontaktet ham og sagt; at indholdet ikke var i orden Hun ved, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> som taxachauffør også har kørt med <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> ved en anden lejlighed. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår, om <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøgte</anonym> har overtrådt straffelovens 8 267 ved på <anonym>Person 1's</anonym> offentligt tilgængelige Facebook-profil at have delt et link til et blog-opslag, der indeholder de i sagen omhandlede udtalelser. Sagen angår endvide- 6 re; om delingen af udtalelserne kan danne grundlag for et krav om betaling af godtgørelse. Efter straffelovens 8 267 straffes for ærekrænkelse blandt andet den, der frem- sætter eller udbreder en udtalelse; der er egnet til at krænke nogens ære, jf. dog 88 268 og 269. Efter ordlyden omfatter bestemmelsen enhver form for udbredel-se af ærekrænkende udtalelser; herunder også udbredelse på internettet ved på en offentlig tilgængelig Facebook-profil at dele et link til en hjemmeside med ærekrænkende udtalelser fremsat af andre som sket i denne sag. Spørgsmålet er herefter i første række; om de udtalelser; som <anonym>Appelindstævnte,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> delte, har været egnede til at krænke <anonym>Appellants, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> ære. Ved fastlæggelsen af, hvordan de udtalelser; som <anonym>Appelindstævnte; tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> delte, skal forstås, må der som fastslået i Højesterets dom af 15. september 2015 (UfR 2016.151) lægges vægt på, hvordan en almindelig læser vil opfatte dem ud fra deres indhold og kontekst:. Landsretten finder; at en almindelig læser eller bruger af Facebook; vil forbinde udtrykket "terrorapologet?' med en person; der forsvarer brugen af terror Her- efter, og henset til indholdet af de under påstand 1, punkt b 0g c, anførte udta- lelser; og den sammenhæng, hvori de indgår, tiltræder landsretten; at alle tre udtalelser er egnede til at krænke <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> ære og således udgør ærekrænkelser omfattet af straffelovens 8 267. Spørgsmålet er herefter; om delingen af blogopslaget indeholdende de om- handlede udtalelser; der efter landsrettens opfattelse har karakter af såkaldte "værdidomme' i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettig - hedsdomstols praksis, er straffri, jf. herved straffelovens $ 269, således som denne bestemmelse skal forstås i lyset af artikel 8 og 10 i Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention Det fremgår; at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> delte opslaget på <anonym>Person 1's</anonym> Facebook-profil dagen efter; at <anonym>Folketingsmedlem</anonym> der på daværende tidspunkt var medlem af 'Folketinget for Nye Borgerlige; i en injuriesag; som var anlagt mod hende af <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var blevet dømt til blandt andet at anerkende; at nogle ud-talelser; som hun havde fremsat på Facebook, herunder at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> var terrorist-sympatisør; var uberettigede. Som sagen foreligger oplyst, herunder ved den af <anonym>Appelindstævnte, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> afgivne forklaring må det lægges til grund; at hovedsigtet med at dele blogopslaget var at svare på et spørgsmål fra <anonym>Person 1</anonym> om, hvorfor så mange bakkede op om <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> og således ikke for at gentage udtalelser svarende til de udtalelser; som <anonym>Folketingsmedlem</anonym> var blevet dømt for. Det fremgår endvidere, at <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøgte</anonym> delte opslaget uden at knytte nærmere kommentarer hertil, bortset fra en efterfølgende kommentar om, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> "i hvert fald [har] andre værdier end os andre? Under disse omstændigheder og henset til, at delingen skete i tilknytning til den offentlige debat; der opstod i kølvandet på dommen over <anonym>Folketingsmedlem</anonym> finder landsretten efter en samlet vurdering, at <anonym>Appelindstævntes, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> deling af opslaget og dermed udbredelse af de ærekrænkende udtalelser er straffri, jf. straffelovens 8 267,jf. 8 269. Med disse bemærkninger stadfæster landsretten den indankede dom. Byrettens sagsomkostningsafgørelse er ikke appelleret:. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> 1 sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. til <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøgte</anonym> til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang, forløb 0g hovedforhandlingens varighed THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. [ sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> inden 14 dage beta-le 15.000 kr. til <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte</anonym> Beløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	13,894	15,963
3705	Tiltale for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 2 og nr. 3 samt overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, jf. § 3, stk. 1 og § 67, stk. 1... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Retten i Sønderborg	SS-335/2009-SON	Øvrige straffesager	1. instans	1094/23	Færdsel;	Rettighedsfrakendelse;		Nej			3300-90309-00006-08		/ RETTEN I SØNDERBORG D O M afsagt den 6. maj 2009 Rettens nr. K01-335/2009 Politiets nr. 3300-90309-00006-08 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1948) Anklageskrift er modtaget den 30. januar 2009. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 2 og nr. 3, jf. Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 6, nr. 1, og artikel 8, nr. 2, ved onsdag den 6. februar 2008 kl. 11.25 og 24 timer frem under kørsel med lastbil Reg. nr. at have undladt at afholde en daglig hviletid på mindst 9 sammenhængende timer, idet længste hvil på 4 timer og 19 minutter blev påbegyndt torsdag den 7. februar 2008 kl. 04.06 og afsluttet torsdag den 7. februar 2008 kl. 08.25, hvilket udgjorde en overtrædelse på 52 %, og ved onsdag den 6. februar 2008 kl. 11.25 til torsdag den 7. februar 2008 kl. 16.10 under kørsel med samme køretøj at have haft en samlet køretid mel- lem 2 daglige hviletider på ikke under 11 timer og 38 minutter mod højst til- ladt 10 timer, hvilket udgjorde en overtrædelse på 16 %, og ved mandag den 11. februar 2008 kl. 04.25 og 24 timer frem under kørsel med samme køretøj at have undladt at afholde en daglig hviletid på mindst 9 sammenhængende timer, idet længste hvil på 7 timer og 30 minutter blev påbegyndt mandag den 11. februar 2008 kl. 20.55 og afsluttet tirsdag den 12. februar 2008 kl. 04.25, hvilket udgjorde en overtrædelse på 16 %, samt ved mandag den 11. februar 2008 kl. 04.25 til mandag den 11. februar 2008 kl. 20.55 under kørsel med samme køretøj at have haft en samlet køretid mellem 2 daglige hviletider på ikke under 11 timer og 15 minutter mod højst Std 75273 / Side 2/5 tilladt 10 timer, hvilket udgjorde en overtrædelse på 12 %. 2. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, jf. § 3, stk. 1 og § 67, stk. 1 og 2, jf. detailforskrifter for køretøjet pkt. 9.08.026, jf. pkt. 9.08.015 (7), ved den 20. februar 2008 kl. 08.40 under tilsidesættelse af væsentlige hen- syn til færdselssikkerheden og uden at have optrådt hensynsfuldt, som fører af lastbil Reg. nr. ad Sønderjyske Motorvej i retning fra Kolding mod Christiansfeld fra 69,0 km-mrk., med ringe hastighedsforskel at have foreta- get overhaling af 2 lastbiler over en strækning på mindst 3000 meter, hvilket medførte at færdslen blev unødigt hindret og forstyrret, ligesom køretøjet ik- ke var i lovlig stand og kunne benyttes uden fare eller ulempe for andre, idet afskærmningen bagtil var anbragt mindst 165 cm fra køretøjets bagerste punkt mod højst tilladt 70 cm. Påstande: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. § 126, stk. 1, nr. 7 og 10, jf. § 128. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger: Tiltalte har blandt andet forklaret, at lastbilen med Reg. nr. tilhører hans søn, men han kørte for sig selv. Bilen blev brugt til afhentning af skrot hos landmænd. Den 20. februar 2008 var han kørt hjemmefra By på Fyn og var på vej sydpå ad motorvejen med skrot. Han overhalede to andre lastbiler, en bil fra Arla og en postbil, der kørte langsomt. De to biler kørte tæt på hinanden og han kunne ikke komme ind mellem dem, så han måtte fortsætte overhalingen. Overhalingen gik ret hurtig og strakte sig ikke over 3 km. Der var kun to biler og betjenten bag-ved, så han trak ikke kø. Afskærmningen bagtil mod underkøring var hvor den skulle være i forhold til ladet. Det blev målt op af betjenten der standsede ham. Der var ikke over 70 cm fra afskærmningen til bagenden af containeren. Han kan ikke sige om det er rigtigt, at der var 165 cm fra afskærmningen til bagerste punkt på grabben, han kan ikke huske målene. Grabben kunne have været placeret i containeren, men så ville højden af kø- retøjet overstige 4 meter. / Side 3/5 Vedrørende køreskiverne, så mener han ikke, at han i det hele taget var for- pligtet til at anvende dem, da han kørte med egne varer. Endvidere holder han lange pauser, når han er hos kunderne. Grunden til han alligevel udfyl- der skiverne er, at han for ca. 1½ år siden blev standset af en betjent, som sagde, at han skulle bruge dem. Betjenten der standsede ham den 20. febru- ar 2008 tog 5 skiver med. Den første er fra dem 3. februar 2008. Han kan ik- ke huske hvornår den udaterede skive er fra. Skiven fra den 7. februar 2008 er hans. Det er rigtigt, at han har kørt fra kl. 04.25 til kl. 20.55 som vist på skiven fra den 11. februar 2008. Det har kun været tiltalte der kørte i bilen i den periode der er omfattet af til- talen, men han kan ikke konkret huske eller forklare om kørslerne. Han kør- te ikke hver dag. Politiassistent Vidne har forklaret, at han standsede tiltalte fordi tiltalte foretog en langsom overhaling med ringe hastighedsforskel mellem tiltaltes bil og de to lastbiler der blev overhalet. Han kunne se på sit måleudstyr, at tiltalte kørte ca. 90 km/t, mens de biler der blev overhalet kør-te ca. 88 km/t. Overhalingen der strakte sig over ca. 3 km forstyrrede den øvrige trafik. Da tiltalte var blevet standset, foretog han opmåling med hensyn til af- skærmningen bagtil. Tiltalte så på mens målingen blev foretaget. Der var 165 cm fra afskærmningen mod underkøring til bilens bagerste punkt. Grab- ben kunne have været anbragt i containeren. Højden fra jorden til underkan- ten af grabben var 160 cm. Tiltalte var enig i målingerne. Vidnet gennemgik også tiltaltes diagramark. Tiltaltes kørsel var omfattet bestemmelserne for køre-hviletid. Tiltalte fortalte ham, at diagramarket uden dato påført var fra den 6. februar, og at han havde glemt at påføre dato. Der er endvidere flere ting på diagramarkene, der viser at diagramarket er fra den 6. februar. Det kan ses på diagramarket fra den 3. februar, at dette har kørt flere omgange, og således har siddet i fartskriveren i flere dage. Det udatere-de diagramark er taget ud kl. 8.25 og diagramarket dateret den 7. februar er sat i kl. 8.25. Han er således sikker på, at det udaterede diagramark er fra den 6. februar. Det er tilladt f.eks. at tage et diagramark ud den 5. og først sætte et nyt i den 6. Det kan ses af det udaterede diagramark og det fra den 7. februar, at at tiltal- te fra den 6, februar 2008 kl. 11.25 og 24 timer frem ikke havde en sammen- hængende hviletid på 9 timer. idet længste sammenhængende hvil var på 4 timer og 19 minutter. / Side 4/5 Endvidere var der en samlet køretid på ikke under 11 timer og 38 minutter mellem to daglige hviletider. Diagramarket for den 11. februar 2005 viser, at kørslen blev påbegyndt kl. 04.25 og at det længste hvil inden for de næste 24 timer var 7 timer og 30 minutter. Hvilet blev indledt kl. 20.55. I perioden indtil hvilet, var der endvi- dere en samlet køretid på ikke under 11 timer og 15 minutter. Tiltalte er af betydning for sagen straffet, senest ved Østre Landsrets dom af 14. november 2005 for færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, § 43, stk. 8 og § 82, stk. 3, med bøde og frakendelse af førerretten i 6 måneder fra den 14. maj 2005, og ved Østre Landsrets dom af 21. august 2008 for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 67, stk. 1, og stk. 2, jf. detailforskrifter for køretøjer nr. 9.08.025 (7), med bøde og frakendelse af førerretten i 1 år. Rettens begrundelse og afgørelse: Efter politiassistent Vidnes forklaring om at tiltalte den 20. februar 2008 fortalte ham, at diagramarket uden dato var fra den 6. februar 2008, sammenholdt med vidnets forklaring om hvordan det af diagramarkene dateret den 3. februar og den 7. februar kan ses at dette er tilfældet, findes det bevist, at diagramarket vedrører den 6. februar 2008. Herefter findes tiltalte skyldig i forhold 1, idet det af diagramarkene for den 6. og 7. februar 2008 og den 11. og 12. februar 2008 fremgår, at tiltalte har undladt at afholde en daglig hviletid på mindst 9 sammenhængende timer og har haft en samlet køretid mellem 2 daglige hviletider på mere end de tilladte 10 timer, som beskrevet i anklageskriftet. Vedrørende forhold 2 er det efter vidnets forklaring, endvidere bevist, at tiltalte den 20. februar 2008 på den Sønderjyske Motorvej med lastbil Reg. nr. over en strækning på mindst 3.000 meter med ringe hastighedsforskel foretog en overhaling af 2 andre lastbiler, hvilket medførte at færdslen blev unødigt hindret og forstyrret. Da tiltalte blev standset af vidnet foretog vidnet opmåling af afstanden mellem afskærmningen mod underkøring til køretøjets bagerste punkt. Målingen viste at afstanden var mindst 165 cm, hvor den højst tilladte afstand er 70 cm. Retten finder, at tiltalte herved har fremkaldt fare for skade på personer eller ting, og dermed har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Straffen fastsættes til en bøde på 20.000 kr., jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, jf. § 3, stk. 1 og § 67, stk. 1 og 2, jf. detailforskrifter for køretøjer, jf. pkt. 9.08.026, jf. pkt. 9.08.025 (7) og justitsministeriets / Side 5/5 bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 2 og nr. 3, jf. Rådets forordning (F) nr. 561/2006 artikel 6, nr. 1 og artikel 8, nr. 2. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte har overtrådt bestemmelserne om hviletid med mere end 30 %, og har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, ligesom han tidlige- re er frakendt førerretten ubetinget og har begået nyt forhold inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre mo- tordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 2 år fra den 20. august 2009, i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7 og nr. 10, jf. § 128, jf. § 125, stk. 1, nr. 1 og 6. Thi kendes for ret: Tiltalte skal betale en bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ- ves kørekort, i 2 år fra den 20. august 2009. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer /	RETTEN I SØNDERBORG DO M afsagt den 6. maj 2009 Rettens nr. KO1-335/2009 Politiets nr. 3300-90309-00006-08 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr. (Født 1948)</anonym> Anklageskrift er modtaget den 30. januar 2009 <anonym>Tiltalte</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 $ 11, nr. 2 0g nr. 3,jf. Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 6, nr. 1, og artikel 8, nr. 2, ved onsdag den 6. februar 2008 kl. 11.25 0g 24 timer frem under kørsel med lastbil <anonym>Reg nr.</anonym> at have undladt at afholde en daglig hviletid på mindst 9 sammenhængende timer; idet længste hvil på 4 timer og 19 minutter blev påbegyndt torsdag den 7. februar 2008 kl. 04.06 og afsluttet torsdag den 7 februar 2008 kl. 08.25, hvilket udgjorde en overtrædelse på 52 %, og ved onsdag den 6. februar 2008 kl. 11.25 til torsdag den 7. februar 2008 kl. 16.10 under kørsel med samme køretøj at have haft en samlet køretid mel- lem 2 daglige hviletider på ikke under 11 timer og 38 minutter mod højst til- ladt 10 timer, hvilket udgjorde en overtrædelse på 16 %, og ved mandag den 11. februar 2008 kl. 04.25 0g 24 timer frem under kørsel med samme køretøj at have undladt at afholde en daglig hviletid på mindst 9 sammenhængende timer; idet længste hvil på 7 timer og 30 minutter blev påbegyndt mandag den 11. februar 2008 kl. 20.55 og afsluttet tirsdag den 12. februar 2008 kl. 04.25, hvilket udgjorde en overtrædelse på 16 %, samt ved mandag den 11. februar 2008 kl. 04.25 til mandag den 11. februar 2008 kl. 20.55 under kørsel med samme køretøj at have haft en samlet køretid mellem 2 daglige hviletider på ikke under 1l timer og 15 minutter mod højst tilladt 10 timer, hvilket udgjorde en overtrædelse på 12 % 2 færdselslovens $ 118, stk. 1, nr: 1 og stk. 2,jf. 8 3, stk. 1 og 8 67, stk. 1 og 2, jf. detailforskrifter for køretøjet pkt. 9.08.026, jf. pkt. 9.08.015 (7), ved den 20. februar 2008 kl. 08.40 under tilsidesættelse af væsentlige hen - syn til færdselssikkerheden og uden at have optrådt hensynsfuldt; som fører af lastbil <anonym>Reg nr</anonym> ad Sønderjyske Motorvej i retning fra Kolding mod Christiansfeld fra 69,0 km-mrk. 9 med ringe hastighedsforskel at have foreta - get overhaling af 2 lastbiler over en strækning på mindst 3000 meter, hvilket medførte at færdslen blev unødigt hindret og forstyrret; ligesom køretøjet ik- ke var i lovlig stand og kunne benyttes uden fare eller ulempe for andre, idet afskærmningen bagtil var anbragt mindst 165 cm fra køretøjets bagerste punkt mod højst tilladt 70 cm. Påstande: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf: Anklagemyndigheden har påstået; at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort; og at frakendelsen skal ske ubetinget; jf. færdselslovens $ 126, stk. 1, nr. 1 og nr. 6,jf. $ 126, stk. 1, nr 7 og IO,jf. 8 128. <anonym>Tiltalte</anonym> har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger: <anonym>Tiltalte</anonym> har blandt andet forklaret; at lastbilen med <anonym>Reg nr</anonym> tilhører hans søn, men han kørte for sig selv. Bilen blev brugt til afhentning af skrot hos landmænd. Den 20. februar 2008 var han kørt hjemmefra <anonym>By</anonym> på Fyn og var på vej sydpå ad motorvejen med skrot. Han overhalede to andre lastbiler; en bil fra Arla og en postbil, der kørte langsomt. De to biler kørte tæt på hinanden og han kunne ikke komme ind mellem dem, så han måtte fortsætte overhalingen. Overhalingen gik ret hurtig 0g strakte sig ikke over 3 km. Der var kun to biler og betjenten bag-ved, så han trak ikke kø. Afskærmningen bagtil mod underkøring var hvor den skulle være i forhold til ladet. Det blev målt op af betjenten der standsede ham. Der var ikke over 70 cm fra afskærmningen til bagenden af containeren. Han kan ikke sige om det er rigtigt; at der var 165 cm fra afskærmningen til bagerste punkt på grabben, han kan ikke huske målene. Grabben kunne have været placeret i containeren men så ville højden af kø- retøjet overstige 4 meter. Vedrørende køreskiverne, så mener han ikke; at han i det hele taget var for- pligtet til at anvende dem; da han kørte med egne varer. Endvidere holder han lange pauser, når han er hos kunderne. Grunden til han alligevel udfyl- der skiverne er, at han for ca. 1'/ år siden blev standset af en betjent, som sagde, at han skulle bruge dem. Betjenten der standsede ham den 20. febru- ar 2008 tog 5 skiver med. Den første er fra dem 3. februar 2008. Han kan ik- ke huske hvornår den udaterede skive er fra. Skiven fra den 7. februar 2008 er hans. Det er rigtigt; at han har kørt fra kl. 04.25 til kl. 20.55 som vist på skiven fra den 11. februar 2008. Det har kun været tiltalte der kørte i bilen i den periode der er omfattet af til- talen; men han kan ikke konkret huske eller forklare om kørslerne. Han kør- te ikke hver dag. Politiassistent <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at han standsede tiltalte fordi tiltalte foretog en langsom overhaling med ringe hastighedsforskel mellem tiltaltes bil 0g de to lastbiler der blev overhalet. Han kunne se på sit måleudstyr; at tiltalte kørte ca. 90 kmlt; mens de biler der blev overhalet kør-te ca. 88 kmlt. Overhalingen der strakte sig over ca. 3 km forstyrrede den øvrige trafik Da tiltalte var blevet standset, foretog han opmåling med hensyn til af- skærmningen bagtil. Tiltalte så på mens målingen blev foretaget, Der var 165 cm fra afskærmningen mod underkøring til bilens bagerste punkt. Grab - ben kunne have været anbragt i containeren. Højden fra jorden til underkan - ten af grabben var 160 cm. Tiltalte var enig i målingerne. Vidnet gennemgik også tiltaltes diagramark. Tiltaltes kørsel var omfattet bestemmelserne for køre-hviletid. Tiltalte fortalte ham; at diagramarket uden dato påført var fra den 6. februar; 0g at han havde glemt at påføre dato. Der er endvidere flere ting på diagramarkene; der viser at diagramarket er fra den 6. februar. Det kan ses på diagramarket fra den 3. februar; at dette har kørt flere omgange, og således har siddet i fartskriveren i flere dage. Det udatere-de diagramark er taget ud kl. 8.25 og diagramarket dateret den 7 februar er sat i kl. 8.25. Han er således sikker på, at det udaterede diagramark er fra den 6. februar. Det er tilladt feks. at tage et diagramark ud den 5. og først sætte et nyt i den 6. Det kan ses af det udaterede diagramark og det fra den 7.februar; at at tiltal- te fra den 6, februar 2008 kl. 11.25 og 24 timer frem ikke havde en sammen- hængende hviletid på 9 timer. idet længste sammenhængende hvil var på 4 timer og 19 minutter. Endvidere var der en samlet køretid på ikke under 1l timer og 38 minutter mellem to daglige hviletider Diagramarket for den 11. februar 2005 viser; at kørslen blev påbegyndt kl. 04.25 og at det længste hvil inden for de næste 24 timer var 7 timer og 30 minutter. Hvilet blev indledt kl. 20.55.Iperioden indtil hvilet, var der endvi- dere en samlet køretid på ikke under 1l timer og 15 minutter Tiltalte er af betydning for sagen straffet, senest ved Østre Landsrets dom af 14. november 2005 for færdselslovens $ 118,jf. 8 3, stk. 1, 8 43, stk. 8 og $ 82, stk. 3, med bøde og frakendelse af førerretten i 6 måneder fra den 14. maj 2005,0g ved Østre Landsrets dom af 21. august 2008 for overtrædelse af færdselslovens $ 118,jf. $ 67, stk. 1, og stk. 2, jf. detailforskrifter for køretøjer nr. 9.08.025 (7), med bøde og frakendelse af førerretten i 1 år Rettens begrundelse og afgørelse: Efter politiassistent <anonym>Vidnes</anonym> forklaring om at tiltalte den 20. februar 2008 fortalte ham, at diagramarket uden dato var fra den 6. februar 2008, sammenholdt med vidnets forklaring om hvordan det af diagramarkene dateret den 3. februar og den 7. februar kan ses at dette er tilfældet, findes det bevist; at diagramarket vedrører den 6. februar 2008. Herefter findes tiltalte skyldig i forhold 1, idet det af diagramarkene for den 6. 0g 7. februar 2008 og den 11. og 12. februar 2008 fremgår, at tiltalte har undladt at afholde en daglig hviletid på mindst 9 sammenhængende timer og har haft en samlet køretid mellem 2 daglige hviletider på mere end de tilladte 10 timer; som beskrevet i anklageskriftet. Vedrørende forhold 2 er det efter vidnets forklaring, endvidere bevist; at tiltalte den 20. februar 2008 på den Sønderjyske Motorvej med lastbil <anonym>Reg</anonym> over en strækning på mindst 3.000 meter med ringe hastighedsforskel foretog en overhaling af 2 andre lastbiler; hvilket medførte at færdslen blev unødigt hindret og forstyrret. Da tiltalte blev standset af vidnet foretog vidnet opmåling af afstanden mellem afskærmningen mod underkøring til køretøjets bagerste punkt. Målingen viste at afstanden var mindst 165 cm; hvor den højst tilladte afstand er 70 cm. Retten finder; at tiltalte herved har fremkaldt fare for skade på personer eller ting og dermed har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Straffen fastsættes til en bøde på 20.000 kr., jf. færdselslovens 8 118, stk. 1, nr. 1 og stk. 2,jf. 8 3, stk. 1 og 8 67, stk. 1 og 2, jf. detailforskrifter for køretøjer; jf. pkt. 9.08.026,jf. pkt. 9.08.025 (7) 0g justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 8 11, nr. 2 0g nr: 3,jf. Rådets forordning (F) nr. 561/2006 artikel 6, nr. 1 og artikel 8, nr. 2 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte har overtrådt bestemmelserne om hviletid med mere end 30 %, og har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden; ligesom han tidlige - re er frakendt førerretten ubetinget og har begået nyt forhold inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre mo- tordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 2 år fra den 20. august 2009, imedfør af færdselslovens 8 126, stk. 1, nr: 7 og nr. IO,jf. 8 128,jf. 8 125, stk. 1, nr. 1 0g 6. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte</anonym> skal betale en bøde på 20.000 kr: Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræ- ves kørekort, i 2 år fra den 20. august 2009. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. <anonym>Dommer</anonym> /	10,101	10,235
3706	Byrettens dom i sag om injurier ændres, således at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved byretten	Hjemvist	Civilsag	Østre Landsret	BS-1657/2016-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	834/23	Strafferet og -proces;		Appelindstævnte - Gyldendal Nordisk Forlag A/S; Dommer - Marianne Nørregaard; Dommer - Ole Dybdahl; Dommer - Peter Thønnings; Advokat - Hans Mogensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 31. januar 2017 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Ole Dybdahl og Marianne Nørregaard (kst.)). 24. afd. nr. B-1657-16: Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Hans Mogensen) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 1 (advokat Karoly Laszlo Nemeth) og Gyldendal Nordisk Forlag A/S (advokat Martin Dahl Pedersen) Københavns Byrets dom af 28. juni 2016 (BS 1A-3943/2014) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger med påstand om, at sagen ikke afvises, men hjemvises til fortsat behandling i realiteten i 1. instans. De indstævnte, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 1 og Gyldendal Nordisk Forlag A/S, har påstået stadfæstelse. Sagen er afgjort uden mundtlig hovedforhandling på baggrund af parternes skriftlige ind-læg til landsretten. / - 2 - Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 1 har for landsretten fremlagt bilag F, artikel ”Overskrift” af Person 1, optrykt i Ekstra Bladet Dato 1 2016. Appellant, tidligere Sagsøger har protesteret mod, at bilag F indgår i sagen, og har henvist til, at bilaget er fremlagt for sent og i øvrigt er overflødig bevisførelse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 1 har fastholdt, at bilaget er relevant og kan indgå i sagen. Parterne har i øvrigt for landsretten i det væsentlige vedrørende spørgsmålet om afvisning og retskraft gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder, at bilag F kan indgå i sagen. Ved dom af 19. november 2003, gengivet i UfR.2004.698Ø, fastslog Østre Landsret blandt andet, at det ikke udgjorde en retsstridig krænkelse af Appellants, tidligere Sagsøger ære, at det i ar-tikler forfattet af journalisterne Person 2 og Person 3 publiceret af Ekstra Bla-det Dato 2 1999 om Appellant, tidligere Sagsøger, (i Stasis arkivalier benævnt blandt andet ”Navn 1”) var anført, ”Gen nem sit stikkeri for Stasi var agenten ”Navn 1” således medvir- kende til, at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler” , og at det samme gjorde sig gældende vedrørende en udtalelse i en rubrik i samme avisudgave tilreg- net chefredaktør Person 1, hvorefter ”Navn 1 sendte systemkritikere i Stasi fæng sel” . Det fremgår af dommens præmisser, at landsretten i denne forbindelse lagde til grund, at Stasis efterforskning vedrørende organisationen Ost-West-Transfer havde ført til arrestati- onen af flere borgere i DDR, og at det var ubestridt, at Appellant, tidligere Sagsøger havde bistået Stasi med denne efterforskning, som han efter sin egen forklaring var personligt engageret i. Der var endvidere henvist til, at det i en Stasi rapport af 17. september 1985 fremgik, at informationer fra Appellant, tidligere Sagsøger havde bidraget til at ”knuse denne sluseorganisation” . Landsretten anførte i præmisserne endvidere, at det må have stået Appellant, tidligere Sagsøger klart, at han medvirkede til, at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængs-ler, eller at han sendte systemkritikere i Stasi- fængsel. Landsretten anførte endelig, at det forhold, at det ikke var godtgjort, at der skete arrestationer, efter at Appellant, tidligere Sagsøger havde bistået Stasi med efterforskningen og optrevlingen af organisationen, ikke kunne føre til et andet resultat. / - 3 - Det fremgår videre, at journalisterne Person 2 og Person 3 i 1996 udgav bogen ”Bog 1 ” og i 1999 udgav bogen ”Bog 2” , og at Appellants, tidligere Sagsøger forhold er beskrevet i sidstnævnte bog i Afsnit (side 139 -156). Det i denne sag omtvistede udsagn om Appellant, tidligere Sagsøger ”Han var skyld i, at flere østt y-ske borgere havnede i østtyske fængsler” er fremsat på side 506 i Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte 1 bog ”Titel” udgivet i 2014 på forlaget Gyldendal. Det fremgår, at sagen afgjort ved landsrettens dom af 19. november 2003 er omtalt i tilknytning til udsagnet, og at der i en note er henvist til nærmere angivne sider i Person 2 og Person 3s bøger ”Bog 1” , samt ”Bog 2” . Landsretten bemærker, at udsagnet ”Han var skyld i, at flere østt yske borgere havnede i østtyske fængsler” efter sit indhold umiddelbart bedømt har dækning i og sprogligt kan rummes inden for de udsagn, der er gengivet ovenfor i dommen af 19. november 2003. Den æn drede formulering fra ”… medvirkende til …” til ”… skyld i … ” kan ikke føre til et andet resultat. Såfremt det i den foreliggende sag omhandlede udsagn efterfølgende var blevet fremsat af de sagsøgte parter i den sag, som blev afgjort ved Østre Landsrets dom af 19. november 2003, ville en ny injuriesag herom anlagt af Appellant, tidligere Sagsøger, alt andet lige kunne afvi-ses med henvisning til, at spørgsmålet er prøvet og endeligt afgjort ved Østre Landsrets dom af 19. november 2003. En sådan retskraftsvirkning kan imidlertid i en sag af den fore-liggende karakter ikke udstrækkes til at omfatte søgsmål rettet mod andre sagsøgte end de ved dommen af 19. november 2003 frifundne parter. Spørgsmålet er herefter, om Appellant, tidligere Sagsøger under de angivne særlige omstændigheder har retlig interesse i på ny at føre en retssag om ærekrænkelse og mortifikation af det om-handlede udsagn. Der kan herved på den ene side tages hensyn til udsagnets karakter og den omstændighed, at udsagnet er fremsat i en ny sammenhæng – af en faghistoriker i et nyt bogværk om ”Den kolde krig” . Disse forhold taler for, at Appellant, tidligere Sagsøger har den fornødne konkrete og aktuelle interesse i sagens pådømmelse. På den anden side kan der tages hensyn til, at det er ønskeligt, at hverken en sagsøgt part eller domstolene skal be-handle retssager vedrørende rigtigheden af udsagn, som ved en endelig dom er blevet vur- / - 4 - deret som ikke-ærekrænkende, og hvor der således allerede er truffet afgørelse om, at ud- sagnet ikke kan mortificeres. Landsretten finder efter en samlet vurdering af disse hensyn – og når henses til, at en ikke nærmere reguleret adgang til at afvise søgsmål som følge af sagsøgerens manglende retlige interesse må administreres restriktivt – at det er betænkeligt at afvise sagen med denne begrundelse. Det af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 1 og Gyldendal anførte om Appellants, tidligere Sagsøger ringe moralske habitus kan ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund ophæves byrettens afgørelse om, at sagen afvises, og sagen hjemvises til realitetsbehandling ved byretten. Vedrørende sagsomkostninger i forbindelse med det skriftligt behandlede spørgsmål om afvisning af sagen finder landsretten det mest hensigtsmæssigt, at sagsomkostningerne ved dette processkridt undtagelsesvis fastsættes af byretten i forbindelse med den samlede om- kostningsfastsættelse i sagen. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom ophæves, således at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved byretten. Sagsomkostninger vedrørende forhandlingen og afgørelsen af påstandene om afvisning inddrages af byretten ved den endelige omkostningsafgørelse i sagen. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 31.januar 2017 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings; Ole Dybdahl 0g Marianne Nørregaard (kst:)) . 24. afd. nr. B-1657-16: <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Hans Mogensen) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 1</anonym> (advokat Karoly Laszlo Nemeth) 0g Gyldendal Nordisk Forlag A/S (advokat Martin Dahl Pedersen) Københavns Byrets dom af 28.juni 2016 (BS 1A-3943/2014) er anket af <anonym>Appellant, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> med påstand om, at sagen ikke afvises; men hjemvises til fortsat behandling i realiteten i 1. instans. De indstævnte, <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 1</anonym> og Gyldendal Nordisk Forlag A/S, har påstået stadfæstelse. Sagen er afgjort uden mundtlig hovedforhandling på baggrund af parternes skriftlige ind-læg til landsretten. <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøgte 1</anonym> har for landsretten fremlagt bilag F, artikel <anonym>Overskrift</anonym> af <anonym>Person 1</anonym> optrykt i Ekstra Bladet <anonym>Dato 1</anonym> 2016. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har protesteret mod, at bilag F indgår i sagen; og har henvist til, at bilaget er fremlagt for sent og i øvrigt er overflødig bevisførelse. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 1</anonym> har fastholdt;, at bilaget er relevant og kan indgå i sagen. Parterne har i øvrigt for landsretten i det væsentlige vedrørende spørgsmålet om afvisning og retskraft gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder; at bilag F kan indgå i sagen. Ved dom af 19.november 2003, gengivet i UfR.2004.698Ø, fastslog Østre Landsret blandt andet; at det ikke udgjorde en retsstridig krænkelse af <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> ære, at det i ar-tikler forfattet af journalisterne <anonym>Person 2</anonym> <anonym>Person 3</anonym> publiceret af Ekstra Bla-det <anonym>Dato 2</anonym> 1999 om <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> (i Stasis arkivalier benævnt blandt andet <anonym>Navn 1</anonym> var anført; "Gen nem sit stikkeri for Stasi var agenten <anonym>Navn 1</anonym> 19 således medvir- kende til, at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængsler" og at det samme gjorde sig gældende vedrørende en udtalelse i en rubrik i samme avisudgave tilreg - net chefredaktør <anonym>Person 1</anonym> hvorefter 9 <anonym>Navn 1</anonym> sendte systemkritikere i Stasi fæng sel? Det fremgår af dommens præmisser; at landsretten i denne forbindelse lagde til grund, at Stasis efterforskning vedrørende organisationen Ost-West-Transfer havde ført til arrestati - onen af flere borgere i DDR og at det var ubestridt; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde bistået Stasi med denne efterforskning, som han efter sin egen forklaring var personligt engageret i. Der var endvidere henvist til, at det i en Stasi rapport af 17. september 1985 fremgik, at informationer fra <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> havde bidraget til at "knuse denne sluseorganisation Landsretten anførte i præmisserne endvidere; at det må have stået <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> klart; at han medvirkede til, at adskillige DDR-borgere havnede i umenneskelige østtyske fængs-ler; eller at han sendte systemkritikere i Stasi- fængsel. Landsretten anførte endelig at det forhold, at det ikke var godtgjort; at der skete arrestationer; efter at <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> havde bistået Stasi med efterforskningen og optrevlingen af organisationen; ikke kunne føre til et andet resultat. Det fremgår videre, at journalisterne <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3</anonym> i 1996 udgav bogen 99 <anonym>Bog 1</anonym> 99 og i 1999 udgav bogen <anonym>Bog 2</anonym> og at <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> forhold er beskrevet i sidstnævnte bog 1 <anonym>Afsnit</anonym> (side 139 -156). Det i denne sag omtvistede udsagn om <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> "Han var skyld i, at flere østt y-ske borgere havnede i østtyske fængsler" er fremsat på side 506 i <anonym>Appelindstævntes; tidligere Sagsøgte 1</anonym> bog <anonym>Titel</anonym> udgivet i 2014 på forlaget Gyldendal. Det fremgår; at sagen afgjort ved landsrettens dom af 19. november 2003 er omtalt i tilknytning til udsagnet, og at der i en note er henvist til nærmere angivne sider i <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Person 3s</anonym> bøger 99 <anonym>Bog 1</anonym> samt 99 <anonym>Bog 2</anonym> Landsretten bemærker; at udsagnet "Han var skyld i, at flere østt yske borgere havnede i østtyske fængsler?" efter sit indhold umiddelbart bedømt har dækning i og sprogligt kan rummes inden for de udsagn; der er gengivet ovenfor i dommen af 19.november 2003. Den æn drede formulering fra 99 medvirkende til til skyld i kan ikke føre til et andet resultat. Såfremt det i den foreliggende sag omhandlede udsagn efterfølgende var blevet fremsat af de sagsøgte parter i den sag, som blev afgjort ved Østre Landsrets dom af 19. november 2003, ville en ny injuriesag herom anlagt af <anonym>Appellant, tidligere Sagsøger</anonym> alt andet lige kunne afvi-ses med henvisning til, at spørgsmålet er prøvet 0g endeligt afgjort ved Østre Landsrets dom af 19.november 2003. En sådan retskraftsvirkning kan imidlertid i en sag af den fore-liggende karakter ikke udstrækkes til at omfatte søgsmål rettet mod andre sagsøgte end de ved dommen af 19. november 2003 frifundne parter. Spørgsmålet er herefter; om <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> under de angivne særlige omstændigheder har retlig interesse i på ny at føre en retssag om ærekrænkelse 0g mortifikation af det om-handlede udsagn. Der kan herved på den ene side tages hensyn til udsagnets karakter og den omstændighed, at udsagnet er fremsat i en ny sammenhæng af en faghistoriker i et nyt bogværk om "Den kolde krig? Disse forhold taler for, at <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> har den fornødne konkrete 0g aktuelle interesse i sagens pådømmelse. På den anden side kan der tages hensyn til, at det er ønskeligt; at hverken en sagsøgt part eller domstolene skal be-handle retssager vedrørende rigtigheden af udsagn, som ved en endelig dom er blevet vur- deret som ikke-ærekrænkende; og hvor der således allerede er truffet afgørelse om, at ud- sagnet ikke kan mortificeres . Landsretten finder efter en samlet vurdering af disse hensyn - og når henses til, at en ikke nærmere reguleret adgang til at afvise søgsmål som følge af sagsøgerens manglende retlige interesse må administreres restriktivt at det er betænkeligt at afvise sagen med denne begrundelse. Det af <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g Gyldendal anførte om <anonym>Appellants, tidligere Sagsøger</anonym> ringe moralske habitus kan ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund ophæves byrettens afgørelse om, at sagen afvises; 0g sagen hjemvises til realitetsbehandling ved byretten Vedrørende sagsomkostninger i forbindelse med det skriftligt behandlede spørgsmål om afvisning af sagen finder landsretten det mest hensigtsmæssigt; at sagsomkostningerne ved dette processkridt undtagelsesvis fastsættes af byretten i forbindelse med den samlede om- kostningsfastsættelse i sagen. Thi kendes for ret: Byrettens dom ophæves; således at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved byretten: Sagsomkostninger vedrørende forhandlingen 0g afgørelsen af påstandene om afvisning inddrages af byretten ved den endelige omkostningsafgørelse i sagen. /	7,083	7,629
3707	Sag om udsættelse af frist for sikkerhedsstillelse i konkurssag	Appelleret	Skiftesag	Retten i Odense	SKS-69/2009-ODE	Insolvensskifte	1. instans	314/23	Konkurs; Retspleje og skifteproces;		Rekvirent - Fionia Bank A/S; Advokat - Jørn Bonnesen;	Nej					/ Den 26. februar 2009 kl. 15:00 blev skifteretten sat i Skifterettens mødelo- kale af Dommer. Der blev foretaget: SKS S2-69/2009. Konkurssagen Fionia Bank A/S Vestre Stationsvej 7 5100 Odense C mod Skyldner Adresse Odense Ingen indkaldt eller mødt. De tidligere fremlagte dokumenter var til stede. Kendelse Skyldner har anerkendt at skylde rekvirenten Fionia Bank ca. 2.730.000 kr. med tillæg af renter fra 25. juli 2008 og erkendt, at han er ude af stand til at betale fordringen. Heroverfor har Skyldner efter den foreliggende bevisførelse ikke sandsynliggjort, at selskabet har et modkrav mod rekvirenten, der overstiger det skyldige krav og kan anvendes til mod- regning. Betingelserne for at afsige konkursdekret findes herefter opfyldt, jf. konkurslovens § 17. Da skyldneren ikke ejer likvide midler, betinges afsi- gelse af konkursdekret af, at rekvirenten stiller sikkerhed for omkostninger- / ne ved konkursbehandling med 30.000 kr. , jf. konkurslovens § 27, stk. 2. Der fastsættes frist til 10. marts 2009 til indbetaling af sikkerhedsstillelsen. Thi bestemmes : Den af Fionia Bank A/S mod Skyldner fremsatte konkursbegæring ta-ges til følge på betingelse af, at Fionia Bank A/S senest 10. marts 2009 ind-betaler 30.000 kr. til skifteretten til sikkerhed for omkostningerne ved kon- kursbehandlingen. Parternes advokater er telefonisk gjort bekendt med kendelsens resultat. Sagen udsat. Skifteretten hævet. Dommer	Den 26. februar 2009 kl. 15.00 blev skifteretten sat i Skifterettens mødelo- kale af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget: SKS S2-69/2009. Konkurssagen Fionia Bank A/S Vestre Stationsvej 7 5100 Odense C mod <anonym>Skyldner</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>Odense</anonym> Ingen indkaldt eller mødt. De tidligere fremlagte dokumenter var til stede. Kendelse <anonym>Skyldner</anonym> har anerkendt at skylde rekvirenten Fionia Bank ca. 2.730.000 kr: med tillæg af renter fra 25.juli 2008 og erkendt, at han er ude af stand til at betale fordringen. Heroverfor har <anonym>Skyldner</anonym> efter den foreliggende bevisførelse ikke sandsynliggjort; at selskabet har et modkrav mod rekvirenten; der overstiger det skyldige krav og kan anvendes til mod- regning. Betingelserne for at afsige konkursdekret findes herefter opfyldt; jf. konkurslovens $ 17.Da skyldneren ikke ejer likvide midler; betinges afsi- gelse af konkursdekret af, at rekvirenten stiller sikkerhed for omkostninger - ne ved konkursbehandling med 30.000 kr: , jf. konkurslovens 8 27, stk. 2 Der fastsættes frist til 10. marts 2009 til indbetaling af sikkerhedsstillelsen. Thi bestemmes Den af Fionia Bank A/S mod <anonym>Skyldner</anonym> fremsatte konkursbegæring ta-ges til følge på betingelse af, at Fionia Bank A/S senest 10. marts 2009 ind-betaler 30.000 kr: til skifteretten til sikkerhed for omkostningerne ved kon - kursbehandlingen. Parternes advokater er telefonisk gjort bekendt med kendelsens resultat. Sagen udsat. Skifteretten hævet. <anonym>Dommer</anonym>	1,444	1,573
3708	Landsretten ændrede byrettens dom, således at syn og skøn kan udmeldes, samt at bilag kan indgå i sagen	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-36057/2020-VLR	Almindelig civil sag	2. instans	7168/22	Retspleje og civilproces;		Dommer - Jakob O. Ebbensgaard; Dommer - Lisbeth Kjærgaard; Dommer - Stig Glent-Madsen; Advokat - Frank Bøggild; Advokat - Jens Ahrendt; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 26. oktober 2020 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne Lisbeth Kjærgaard, Stig Glent-Madsen og Jakob O. Ebbens- gaard behandlede sagerne. Sag BS-36057/2020-VLR og Sag BS-36054/2020-VLR (12. afdeling) Kærende, tidligere Sagsøger A/S (advokat John Korsø Jensen) (advokat Jens Ahrendt) mod Indkærede, tidligere Sagsøgte (advokat Frank Bøggild) (advokat Søren Lundsgaard) Ved kendelser af 25. marts 2020 og 18. maj 2020 har Retten i Aarhus (sag BS- 2108/2019-ARH) bestemt, at Kærendes, tidligere Sagsøger A/S begæring om syn og skøn ikke tages til følge, og at bilag 47 skal udgå af sagen. Kærende, tidligere Sagsøger A/S har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 3. september 2020 kæret kendelserne med påstand om, at begæringen om syn og skøn tages til følge, og at bilag 47 ikke skal udgå af sagen. Til støtte for påstandene har Kærende, tidligere Sagsøger A/S navnlig anført, at anmodningen om syn og skøn er i overens-stemmelse med kravene i retsplejelovens § 196 og § 197. Som udgangspunkt kan parterne ikke gøre indsigelse over for hinandens spørgsmål, jf. bemærknin-gerne til § 197 i Retsplejerådets betænkning nr. 1543/2013 om syn og skøn. Skønsmandens besvarelse af spørgsmålene vil kunne få betydning for størrel- / 2 sen af det rejste krav og for mulighederne for at underbygge påstanden og an- bringenderne. Bilag 47 udgør hverken er et ekspertudsagn, en sagkyndig udta- lelse eller sagkyndig erklæring omfattet af retsplejelovens § 341 a, men er deri- mod alene en tabsopgørelse beregnet af PwC på baggrund af Kærendes, tidligere Sagsøger A/S instruktioner herom og baseret på de af Kærende, tidligere Sagsøger A/S oplyste faktiske for-hold og forudsætninger. Bilaget har derfor alene karakter af et partsindlæg. Indkærede, tidligere Sagsøgte har påstået stadfæstelse. Til støtte herfor har han navnlig anført, at samtlige af Kærendes, tidligere Sagsøger A/S spørgsmål skal afvises, da rammen for skønste-maet ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 196, stk. 2, og derfor ikke kan tillades. Det tilkommer ikke en skønsmand at tage stilling til det af Kærende, tidligere Sagsøger A/S hævdede tab, da dette er et juridisk spørgsmål, som retten skal be-dømme. Spørgsmålene er – henset til de indledende baggrundsafsnit som på utilbørligvis leder skønsmanden i en bestemt retning – uegnede. Det begærede syn og skøn er irrelevant og skal afvises, jf. retsplejelovens § 196, jf. § 197, stk. 2, jf. § 341. En skønsmand kan ikke anmodes om at oplyse en part, hvordan par-tens tab skal opgøres, da dette er et juridisk anbringende, som parten selv må tilvejebringe, og som retten må tage stilling til. Hvis en skønsmand besvarer skønstemaet, vil Kærende, tidligere Sagsøger A/S stadig skulle udarbejde en ny tabsopgørelse under anvendelse af de samme bestridte forudsætninger, men nu blot med en ny metode. Bilag 47, der er ensidigt indhentet, er indhentet efter sagens anlæg. Efter bilagets indhold har det karakter af en sagkyndig erklæring af økonomisk karakter. Erklæringen er underskrevet af kun én partner hos PwC, nemlig samme partner som udarbejdede den finansielle due diligence rapport for kø-beren (Virksomhed) og i øvrigt har et tæt samarbejde med Virksomhed. Han er således ikke uvildig og lægger ukritisk materialet og sagsfremstillingen fra sagsøgers stæv-ning til grund. Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålene. Bilag 47 er en tabsopgørelse, der er udarbejdet af Kærendes, tidligere Sagsøger A/S revisor, Person 1, PricewaterhouseCoopers, til brug for retssagen. Af bilagets indledning fremgår bl.a. følgende: ”I henhold til aftalen mellem PricewaterhouseCoopers Statsautori- seret Revisionspartnerselskab (”PwC” eller ”vi”) og Kærende, tidligere Sagsøger A/S (”Kærende, tidligere Sagsøger A/S”) har vi foretaget en faktabaseret gennemgang af baggrunden for tabet og forholdets betydning for værdiansæt-telsen samt opgjort tabet i forbindelse med opgørelsen af kravet mod Indkærede, tidligere Sagsøgte i forbindelse med salget af aktierne i Virksomhed A/S 2 (”Selskabet”). Nedenstående rapport beskriver, hvilken dokumentation vi har gennemgået, metoden for opgørelsen samt vores konklusioner.” / 3 Retsgrundlaget vedrørende syn og skøn Retsplejelovens kapitel 19 om syn og skøn blev revideret ved lov nr. 737 af 25. juni 2014. I lovforslaget hertil – L 178 fremsat den 9. april 2014 vedrørende æn- dring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om be- handling af civile sager og syn og skøn m.v.) – er i bemærkningerne til lovfor- slagets enkelte bestemmelser bl.a. anført: ”Til § 196 Bestemmelsen vedrører en parts begæring om syn og skøn og ret- tens beslutning herom. Det foreslås i stk. 1, at parterne som hidtil fremsætter en begæring om syn og skøn over for retten. … I stk. 2 fastsættes, hvad begæringen om syn og skøn skal indehol- de. Det foreslås således, at der af begæringen skal fremgå oplys- ninger om genstanden for syn og skøn og formålet med forretnin- gen. Det indebærer, at en begæring om syn og skøn fremover skal være en kort anmodning til retten, som angiver, hvad der er den over- ordnede ramme for syn og syn, herunder hvad genstanden for syn og skøn er, hvorfor der er behov for syn og skøn, og hvad det skal bevise. Den skal således som udgangspunkt alene angive den ramme inden for hvilken, spørgsmålene vil blive stillet. Rammen forudsættes at ligge inden for de påstande og anbringender, der er anført i sagen. Begæringen kan dog også være vedlagt partens spørgsmål til skønsmanden. Dette vil f.eks. være relevant i tilfælde, hvor der skal stilles et begrænset antal spørgsmål til skønsmanden, og par- ten derfor allerede på tidspunkt for begæringen kan fremsende disse. Stk. 3 vedrører rettens beslutning om syn og skøn. Det foreslås, at modparten skal have lejlighed til at udtale sig om begæringen, in- den retten træffer afgørelse. På baggrund af begæringen og even- tuelle bemærkninger fra modparten træffer retten herefter afgørel- se om, hvorvidt der skal udmeldes syn og skøn i sagen. / 4 … Til § 197 Bestemmelsen omhandler spørgsmålene til skønsmanden. … Det foreslås, at der fremover skal være en friere adgang for par- terne til at stille spørgsmål til skønsmanden, således at det i stedet overlades til retten efterfølgende at vurdere både spørgsmål og svar, herunder relevansen af spørgsmålene, som led i den almin- delige bevisvurdering af den foreliggende tvist. Det indebærer, at parterne ikke skal være enige om spørgsmålene, og at parterne som udgangspunkt hver især kan stille de spørgsmål, de ønsker, inden for den ramme, som er angivet i begæringen om syn og skøn. … Det foreslås dog i stk. 2, at retten – eventuelt efter indsigelse fra en part – kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller afgørelsen om foretagelse af syn og skøn, eller som skønnes at være åbenbart overflødige, jf. retsplejelovens § 341, f.eks. fordi spørgsmålene falder uden for sagens påstande og anbringender. Endvidere kan retten afvise spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt ret- ning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.” Landsretten afsagde K E N D E L S E Bilag 47: Det står som udgangspunkt en part frit at fremlægge egne oplysninger og vur- deringer, idet det i forbindelse med bevisbedømmelsen må tages i betragtning, at der er tale om partsindlæg. Bilag 47 er udarbejdet af Kærendes, tidligere Sagsøger A/S sædvanlige revisor til brug for op-gørelsen af det omtvistede krav, og bilaget må efter dets indhold og karakter sidestilles med et partsindlæg. / 5 På denne baggrund ændres byrettens kendelse således, at bilag 47 tillades frem- lagt. Syn og skøn: Kærendes, tidligere Sagsøger A/S har anført, at formålet med begæringen om syn og skøn er at opnå en uafhængig sagkyndig vurdering af bl.a. de anvendte metoder ved ud-arbejdelse af tabsopgørelsen og alternativer hertil. Landsretten finder, at genstanden for syn og skøn og formålet med forretningen i fornødent omfang er beskrevet i processkrifterne og i udkastet til skønstema, jf. retsplejelovens § 196, stk. 2, således at der kan fastsættes en overordnet ram-me for det ønskede syn og skøn. Efter spørgsmålenes karakter og indhold er der – også henset til lovforslagets bemærkninger om, at der fremover skal være en friere adgang for parterne til at stille spørgsmål til skønsmanden – ikke grundlag for at afvise spørgsmålene i skønstemaet, jf. retsplejelovens § 197, stk. 2. På denne baggrund ændres byrettens kendelse således, at anmodningen om syn og skøn tages til følge. THI BESTEMMES: Byrettens kendelser ændres således, at bilag 47 tillades fremlagt, og at Kærendes, tidligere Sagsøger A/S anmodning om afholdelse af syn og skøn tages til følge. Kæreafgifterne skal betales tilbage. Sagerne sluttet.	VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 26. oktober 2020 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne Lisbeth Kjærgaard, Stig Glent-Madsen og Jakob O. Ebbens- gaard behandlede sagerne. Sag BS-36057/2020-VLR 0g Sag BS-36054/2020-VLR (12. afdeling) <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger A/S</anonym> (advokat John Korsø Jensen) (advokat Jens Ahrendt) mod <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Frank Bøggild) (advokat Søren Lundsgaard) Ved kendelser af 25.marts 2020 og 18.maj 2020 har Retten i Aarhus (sag BS- 2108/2019-ARH) bestemt; at <anonym>Kærendes, tidligere Sagsøger A/S</anonym> begæring om syn og skøn ikke tages til følge; og at bilag 47 skal udgå af sagen. <anonym>Kærende tidligere Sagsøger A/S</anonym> har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 3 september 2020 kæret kendelserne med påstand om, at begæringen om syn 0g skøn tages til følge, 0g at bilag 47 ikke skal udgå af sagen. Til støtte for påstandene har <anonym>Kærende tidligere Sagsøger A/S</anonym> navnlig anført; at anmodningen om syn 0g skøn er i overens-stemmelse med kravene i retsplejelovens $ 196 og $ 197. Som udgangspunkt kan parterne ikke gøre indsigelse over for hinandens spørgsmål, jf. bemærknin-gerne til $ 197 i Retsplejerådets betænkning nr. 1543/2013 om syn og skøn: Skønsmandens besvarelse af spørgsmålene vil kunne få betydning for størrel- 2 sen af det rejste krav og for mulighederne for at underbygge påstanden 0g an- bringenderne. Bilag 47 udgør hverken er et ekspertudsagn; en sagkyndig udta - lelse eller sagkyndig erklæring omfattet af retsplejelovens $ 341 a, men er deri- mod alene en tabsopgørelse beregnet af PwC på baggrund af <anonym>Kærendes, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger A/S</anonym> instruktioner herom og baseret på de af <anonym>Kærende, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger A/S</anonym> oplyste faktiske for-hold og forudsætninger. Bilaget har derfor alene karakter af et partsindlæg. <anonym>Indkærede, tidligere Sagsøgte</anonym> har påstået stadfæstelse. Til støtte herfor har han navnlig anført; at samtlige af <anonym>Kærendes, tidligere Sagsøger A/S</anonym> spørgsmål skal afvises; da rammen for skønste-maet ikke opfylder kravene i retsplejelovens $ 196, stk. 2, og derfor ikke kan tillades. Det tilkommer ikke en skønsmand at tage stilling til det af <anonym>Kærende tidligere Sagsøger A/S</anonym> hævdede tab, da dette er et juridisk spørgsmål, som retten skal be-dømme. Spørgsmålene er henset til de indledende baggrundsafsnit som på utilbørligvis leder skønsmanden i en bestemt retning uegnede. Det begærede syn og skøn er irrelevant og skal afvises; jf. retsplejelovens $ 196,jf. 8 197, stk. 2,jf. 8 341.En skønsmand kan ikke anmodes om at oplyse en part; hvordan par-tens tab skal opgøres; da dette er et juridisk anbringende; som parten selv må tilvejebringe; 0g som retten må tage stilling til. Hvis en skønsmand besvarer skønstemaet; vil <anonym>Kærende tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger A/S</anonym> stadig skulle udarbejde en ny tabsopgørelse under anvendelse af de samme bestridte forudsætninger; men nu blot med en ny metode. Bilag 47, der er ensidigt indhentet, er indhentet efter sagens anlæg. Efter bilagets indhold har det karakter af en sagkyndig erklæring af økonomisk karakter; Erklæringen er underskrevet af kun én partner hos PwC, nemlig samme partner som udarbejdede den finansielle due diligence rapport for kø-beren <anonym>Virksomhed</anonym> og i øvrigt har et tæt samarbejde med <anonym>Virksomhed</anonym> Han er således ikke uvildig og lægger ukritisk materialet og sagsfremstillingen fra sagsøgers stæv-ning til grund. Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålene. Bilag 47 er en tabsopgørelse; der er udarbejdet af <anonym>Kærendes, tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>A/S</anonym> revisor; <anonym>Person 1</anonym> PricewaterhouseCoopers, til brug for retssagen. Afbilagets indledning fremgår bl.a. følgende: "I henhold til aftalen mellem PricewaterhouseCoopers Statsautori - seret Revisionspartnerselskab ('PwC? eller "vi?) og <anonym>Kærende,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger A/S</anonym> <anonym>Kærende, tidligere Sagsøger A/S</anonym> har vi foretaget en faktabaseret gennemgang afbaggrunden for tabet 0g forholdets betydning for værdiansæt-telsen samt opgjort tabet i forbindelse med opgørelsen af kravet mod <anonym>Indkærede, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> i forbindelse med salget af aktierne i <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> (Selskabet?') Nedenstående rapport beskriver; hvilken dokumentation vi har gennemgået; metoden for opgørelsen samt vores konklusioner: 99 /3 Retsgrundlaget vedrør ende syn og skøn Retsplejelovens kapitel 19 om syn og skøn blev revideret ved lov nr . 737 af 25. juni 2014. I lovforslaget hertil – L 178 fremsat den 9. april 2014 vedrørende æn- dring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om be- handling af civile sager og syn og skøn m.v .) – er i bemærkningerne til lovfor - slagets enkelte bestemmelser bl.a. anført: ”Til § 196 Bestemmelsen vedrører en parts begæring om syn og skøn og ret- tens beslutning herom. Det foreslås i stk. 1 , at parterne som hidtil fremsætter en begæring om syn og skøn over for retten. … I stk. 2 fastsættes, hvad begæringen om syn og skøn skal indehol- de. Det foreslås således, at der af begæringen skal fremgå oplys- ninger om genstanden for syn og skøn og formålet med forretnin- gen. Det indebærer , at en begæring om syn og skøn fremover skal være en kort anmodning til retten, som angiver , hvad der er den over - ordnede ramme for syn og syn, herunder hvad genstanden for syn og skøn er , hvorfor der er behov for syn og skøn, og hvad det skal bevise. Den skal således som udgangspunkt alene angive den ramme inden for hvilken, spør gsmålene vil blive stillet. Rammen forudsættes at ligge inden for de påstande og anbringender , der er anført i sagen. Begæringen kan dog også være vedlagt partens spør gsmål til skønsmanden. Dette vil f.eks. være relevant i tilfælde, hvor der skal stilles et begrænset antal spør gsmål til skønsmanden, og par - ten derfor allerede på tidspunkt for begæringen kan fremsende disse. Stk. 3 vedrører rettens beslutning om syn og skøn. Det foreslås, at modparten skal have lejlighed til at udtale sig om begæringen, in- den retten træf fer afgørelse. På baggrund af begæringen og even- tuelle bemærkninger fra modparten træf fer retten herefter afgørel- se om, hvorvidt der skal udmeldes syn og skøn i sagen. Til $ 197 Bestemmelsen omhandler spørgsmålene til skønsmanden: Det foreslås, at der fremover skal være en friere adgang for par- terne til at stille spørgsmål til skønsmanden; således at det i stedet overlades til retten efterfølgende at vurdere både spørgsmål og svar, herunder relevansen af spørgsmålene, som led i den almin- delige bevisvurdering af den foreliggende tvist. Det indebærer; at parterne ikke skal være enige om spørgsmålene; og at parterne som udgangspunkt hver især kan stille de spørgsmål, de ønsker; inden for den ramme, som er angivet i begæringen om syn og skøn. Det foreslås dog istk. 2, at retten eventuelt efter indsigelse fra en part- ~ kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller afgørelsen om foretagelse af syn og skøn; eller som skønnes at være åbenbart overflødige; jf. retsplejelovens 8 341, feks. fordi spørgsmålene falder uden for sagens påstande og anbringender. Endvidere kan retten afvise spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt ret- ning; eller som forudsætter; at skønsmanden tager stilling til spørgsmål; som det er op til retten at tage stilling til. 93 Landsretten afsagde KENDELS E Bilag 47: Det står som udgangspunkt en part frit at fremlægge egne oplysninger 0g vur- deringer; idet det i forbindelse med bevisbedømmelsen må tages i betragtning; at der er tale om partsindlæg. Bilag 47 er udarbejdet af <anonym>Kærendes, tidligere Sagsøger A/S</anonym> sædvanlige revisor til brug for op-gørelsen af det omtvistede krav; 0g bilaget må efter dets indhold og karakter sidestilles med et partsindlæg. 5 På denne baggrund ændres byrettens kendelse således; at bilag 47 tillades frem- lagt. Syn og skøn: <anonym>Kærendes, tidligere Sagsøger A/S</anonym> har anført, at formålet med begæringen om syn og skøn er at opnå en uafhængig sagkyndig vurdering afbl.a. de anvendte metoder ved ud-arbejdelse af tabsopgørelsen og alternativer hertil. Landsretten finder; at genstanden for syn og skøn 0g formålet med forretningen i fornødent omfang er beskrevet i processkrifterne og i udkastet til skønstema, jf. retsplejelovens 8 196, stk. 2, således at der kan fastsættes en overordnet ram-me for det ønskede syn og skøn. Efter spørgsmålenes karakter og indhold er der ~ også henset til lovforslagets bemærkninger om, at der fremover skal være en friere adgang for parterne til at stille spørgsmål til skønsmanden ~ ikke grundlag for at afvise spørgsmålene i skønstemaet, jf. retsplejelovens $ 197, stk. 2 På denne baggrund ændres byrettens kendelse således, at anmodningen om syn 0g skøn tages til følge THI BESTEMMES: Byrettens kendelser ændres således; at bilag 47 tillades fremlagt; 0g at <anonym>Kærendes,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger A/S</anonym> anmodning om afholdelse af syn og skøn tages til følge Kæreafgifterne skal betales tilbage. Sagerne sluttet.	8,930	9,385
3709	Sag om udsættelse af frist for sikkerhedsstillelse i konkurssag	Appelleret	Skiftesag	Retten i Odense	SKS-70/2009-ODE	Insolvensskifte	1. instans	315/23	Konkurs; Retspleje og skifteproces;		Rekvirent - Fionia Bank A/S; Advokat - Jørn Bonnesen;	Nej					/ Den 26. februar 2009 kl. 15:00 blev skifteretten sat i Skifterettens mødelo- kale af Dommer. Der blev foretaget: / SKS S2-70/2009. Konkurssagen Fionia Bank A/S Vestre Stationsvej 7 5100 Odense C mod Skyldner ApS Adresse Odense CVR nr. Ingen indkaldt eller mødt. De tidligere fremlagte dokumenter var til stede. Retten afsagde Kendelse Skyldner ApS har anerkendt at skylde rekvirenten Fionia Bank ca. 4.535.000 kr. med tillæg af renter fra 25. juli 2008 og erkendt, at selska-bet er ude af stand til at betale fordringen. Heroverfor har Skyldner ApS efter den foreliggende bevisførelse ikke sandsynliggjort, at selskabet har et mod-krav mod rekvirenten, der overstiger det skyldige krav og kan anvendes til modregning. Betingelserne for at afsige konkursdekret findes herefter op- fyldt, jf. konkurslovens § 17. Da skyldneren ikke ejer likvide midler, betin- ges afsigelse af konkursdekret af, at rekvirenten stiller sikkerhed for omkost- ningerne ved konkursbehandling med 30.000 kr. , jf. konkurslovens § 27, stk. 2. Der fastsættes frist til 10. marts 2009 til indbetaling af sikkerhedsstil- lelsen. Thi bestemmes : Den af Fionia Bank A/S mod Skyldner ApS fremsatte konkursbegæring tages til følge på betingelse af, at Fionia Bank A/S senest 10. marts 2009 indbeta- ler 30.000 kr. til skifteretten til sikkerhed for omkostningerne ved konkurs- behandlingen. Parternes advokater er telefonisk gjort bekendt med kendelsens resultat. Skifteretten hævet. / Dommer Dommer /	Den 26. februar 2009 kl. 15.00 blev skifteretten sat i Skifterettens mødelo- kale af <anonym>Dommer</anonym> Der blev foretaget: SKS $2-70/2009 . Konkurssagen Fionia Bank A/S Vestre Stationsvej 7 5100 Odense C mod <anonym>Skyldner ApS</anonym> <anonym>Adresse</anonym> <anonym>Odense</anonym> <anonym>CVR nr.</anonym> Ingen indkaldt eller mødt. De tidligere fremlagte dokumenter var til stede. Retten afsagde Kendelse <anonym>Skyldner ApS</anonym> har anerkendt at skylde rekvirenten Fionia Bank ca. 4.535.000 kr. med tillæg af renter fra 25.juli 2008 og erkendt, at selska-bet er ude af stand til at betale fordringen. Heroverfor har <anonym>Skyldner ApS</anonym> efter den foreliggende bevisførelse ikke sandsynliggjort; at selskabet har et mod-krav mod rekvirenten; der overstiger det skyldige krav og kan anvendes til modregning. Betingelserne for at afsige konkursdekret findes herefter op- fyldt, jf. konkurslovens $ 17.Da skyldneren ikke ejer likvide midler; betin- ges afsigelse af konkursdekret af, at rekvirenten stiller sikkerhed for omkost- ningerne ved konkursbehandling med 30.000 kr: , jf. konkurslovens $ 27, stk. 2 Der fastsættes frist til 10. marts 2009 til indbetaling af sikkerhedsstil- lelsen. Thi bestemmes Den af Fionia Bank A/S mod <anonym>Skyldner ApS</anonym> fremsatte konkursbegæring tages til følge på betingelse af, at Fionia Bank A/S senest 10. marts 2009 indbeta - ler 30.000 kr: til skifteretten til sikkerhed for omkostningerne ved konkurs - behandlingen. Parternes advokater er telefonisk gjort bekendt med kendelsens resultat. Skifteretten hævet. <anonym>Dommer</anonym> /	1,499	1,625
3710	Landsretten hjemviste sag til fortsat behandling i skifteretten	Hjemvist	Civilsag	Østre Landsret	BS-637/2009-OLR	Visse kæresager	2. instans	316/23	Konkurs og insolvens; Retspleje og civilproces;		Indkærede - Fionia Bank A/S; Dommer - Betina Juul Heldmann; Dommer - John Mosegaard; Dommer - Karen-Anke Tørring; Advokat - Erik Ellebye; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 23. april 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne John Mosegaard, Karen-Anke Tørring og Betina Juul Heldmann (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges 17. afd. kære nr. B-637-09: 1) Kærende ApS (advokat Erik Ellebye) 2) Skyldner (advokat Erik Ellebye) mod Fionia Bank A/S (advokat Jørn Bonnesen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 2. marts 2009, hvorved Kærende ApS og Skyldner har kæret Odense Rets kendelse af 26. februar 2009 (SKS S2-69+70/2009), hvorefter de fremsatte konkursbegæringer tages til følge på betingelse af, at Fionia Bank A/S senest den 10. marts 2009 indbetaler 30.000 kr. til skifteretten til sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen, skifterettens fremsendelsesbrev af 9. marts 2009 og udskrift af rets-bogen indeholdende den kærede afgørelse. Der fremlagdes endvidere kæreskrift af 20. marts 2009, hvorved Kærende ApS og Skyldner har kæret Odense Rets beslutning af 17. marts 2009 (SKS S2-69+70/2009), hvor-efter fristen for rekvirentens sikkerhedsstillelse på 30.000 kr. for omkostningerne ved kon- - 2 - kursbehandlingen forlængedes til 10 dage efter Østre Landsrets afgørelse i kæresagerne vedrørende skifterettens kendelser af 26. februar 2009, skifterettens fremsendelsesbrev af 27. marts 2009 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Det fremgår af Odense Rets fremsendelsesbrev af 9. marts 2009, at der ikke er afsagt konkursdekret i sagerne. Skifteretten har ved sagernes fremsendelse henholdt sig til de trufne afgørelser. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e: Landsretten lægger til grund, at der ikke er afsagt konkursdekret over Kærende ApS og Skyldner, idet afsigelse af dekret er udsat på indbetaling af sikkerhedsstillelse. Landsretten tager derfor ikke stilling til om betingelserne for afsigelse af konkursdekret er opfyldt. Efter konkurslovens § 27, stk. 2, er afsigelse af konkursdekret betinget af sikkerhedsstil- lelse for de i stk. 1 nævnte omkostninger, medmindre disse utvivlsomt kan dækkes af kon-kursboets midler. Det fremgår af bemærkningerne til § 27, FT 1976-77, tillæg A sp. 382, ”at skifteretten altid bør kræve sikkerhed, hvor den, der indgiver konkursbegæring, ikke er lønmodtager i skyldnerens virksomhed, og der efter skifterettens skøn ikke er tilstrækkelige midler i boet til at dække omkostningerne ”. Der er hverken i konkursloven eller i forarbejderne fastsat en særlig hjemmel til udsættelse af fristen for sikkerhedsstillelse. - 3 - De retsvirkninger, der er knyttet til en konkursbegærings modtagelse, taler for, at der kun under ganske særlige omstændigheder og i så fald kun ganske kortvarigt meddeles udsættelse med sikkerhedsstillelsen. På baggrund af ovennævnte hjemvises sagerne til fortsat behandling. T h i b e s t e m m e s: Sagerne hjemvises til fortsat behandling. Kæreafgifterne tilbagebetales til kærende. Retten hævet.	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 23. april 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen; Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne John Mosegaard, Karen-Anke Tørring 0g Betina Juul Heldmann (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Der foretoges 17. afd. kære nr. B-637-09: 1) <anonym>Kærende ApS</anonym> (advokat Erik Ellebye) 2) <anonym>Skyldner</anonym> (advokat Erik Ellebye) mod Fionia Bank A/S (advokat Jørn Bonnesen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 2. marts 2009, hvorved <anonym>Kærende ApS</anonym> 0g <anonym>Skyldner</anonym> har kæret Odense Rets kendelse af 26. februar 2009 (SKS S2-69+70/2009), hvorefter de fremsatte konkursbegæringer tages til følge på betingelse af, at Fionia Bank A/S senest den 10.marts 2009 indbetaler 30.000 kr:. til skifteretten til sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen; skifterettens fremsendelsesbrev af 9. marts 2009 og udskrift af rets-bogen indeholdende den kærede afgørelse. Der fremlagdes endvidere kæreskrift af 20. marts 2009, hvorved <anonym>Kærende ApS</anonym> 0g <anonym>Skyldner</anonym> har kæret Odense Rets beslutning af 17.marts 2009 (SKS S2-69+70/2009) hvor-efter fristen for rekvirentens sikkerhedsstillelse på 30.000 kr: for omkostningerne ved kon- kursbehandlingen forlængedes til 10 dage efter Østre Landsrets afgørelse i kæresagerne vedrørende skifterettens kendelser af 26. februar 2009, skifterettens fremsendelsesbrev af 27.marts 2009 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse. Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren. Det fremgår af Odense Rets fremsendelsesbrev af 9. marts 2009, at der ikke er afsagt konkursdekret i sagerne. Skifteretten har ved sagernes fremsendelse henholdt sig til de trufne afgørelser. De modtagne bilag var til stede. Efter votering afsagdes sålydende kendels e: Landsretten lægger til grund, at der ikke er afsagt konkursdekret over <anonym>Kærende ApS</anonym> 0g <anonym>Skyldner</anonym> idet afsigelse af dekret er udsat på indbetaling af sikkerhedsstillelse. Landsretten tager derfor ikke stilling til om betingelserne for afsigelse af konkursdekret er opfyldt Efter konkurslovens $ 27, stk. 2, er afsigelse af konkursdekret betinget af sikkerhedsstil- lelse for de i stk. 1 nævnte omkostninger; medmindre disse utvivlsomt kan dækkes af kon-kursboets midler: Det fremgår af bemærkningerne til $ 27, FT 1976-77, tillæg A sp. 382, "at skifteretten altid bør kræve sikkerhed, hvor den; der indgiver konkursbegæring, ikke er lønmodtager 1 skyldnerens virksomhed, 0g der efter skifterettens skøn ikke er tilstrækkelige midler i boet til at dække omkostningerne Der er hverken i konkursloven eller i forarbejderne fastsat en særlig hjemmel til udsættelse af fristen for sikkerhedsstillelse. - 3 - De retsvirkninger , der er knyttet til en konkursbegærings modtagelse, taler for , at der kun under ganske særlige omstændigheder og i så fald kun ganske kortvarigt meddeles udsættelse med sikkerhedsstillelsen. På baggrund af ovennævnte hjemvises sagerne til fortsat behandling. T h i b e s t e m m e s: Sagerne hjemvises til fortsat behandling. Kæreafgifterne tilbagebetales til kærende. Retten hævet.	3,201	3,294
3711	Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 21.500 kr., og førerretsfrakendelsen regnes fra landsrettens dom	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-1246/2009-VLR	Øvrige straffesager	2. instans	1095/23	Færdsel;	Rettighedsfrakendelse;		Nej					afsagt den 7. oktober 2009 af Vestre Landsrets_14. afdeling (dommeme Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen 0g Peter H. Christensen (kst:)) i ankesag $ 1246-09 Anklagemyndigheden mod Til+al+~ (advokat Ib Gorm Pedersen, Middelfart). Retten i Sønderborg har den 6. maj 2009 afsagt dom i 1. instans (KOI-335*2009) Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte og vidnet, politiassistent har for landsretten i det væ- sentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret; at det cr hans søn, der ejer lastbilen; men han cr sclv fast bruger. Han har en virksomhed, hvor han henter skrot. Da han den 20. februar 2008 over- haledc to lastbiler; kørte han cirka 89 km i timen, og de to lastbiler kørte omkring 70 km i timen Overhalingen var overstået efter omkring 1 km. Han har aldrig hørt om, at grabben ikke måtte hænge ud over ladet. Han har ikke til politiassistenten fortalt; at den udaterede køreskive var fra den 6. februar 2008. Det er korrekt; at han har været ude at køre den 6. februar 2008, men han kan ikke huske, hvor lange pauser han har holdt. Lastbilen er nor- malt læsset; således at han om morgenen mellem kL. 4 0g 5 kører til Tyskland og læsser af. Køreturen til Tyskland tager normalt 2 timer; og det tager normalt et kvarter at læsse af. Han kan ikke konkret huske; hvor meget han kørte de omhandlede dage. Han har nu fået etableret en forlængelse af underkøringsværnet, således at grabben ikke hænger ud over underkøringsværnet: Han har tidligere kørt med træ 0g andet, der har raget længere ud, men det har ikke givet problemer. Politiassistent har 'supplerende forklaret; at det i forbindelse med overhalingen var muligt for tiltalte at komme ind mellem de to lastbiler; Tiltalte for- talte; at han havde glemt at påføre datoen på et af diagramarkene, men at det pågældende ark var fra den 6. februar 2008. Et diagramark må højest sidde i fartskriveren i 24 timer. Tiltalte har den 16.juli 2002 vedtaget en bøde 0g betinget førerretsfrakendelse for bl.a. tilsidesættelse af regleme om underkøringsvæm og fartskrivere: Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efler politiassistent forklaring for landsretten; at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 1 og 2 Under hensyn til at tiltalte driver virksomhed med handel af skrot; og at han således udfø - rer transporter i egen interesse; skal tiltalte sidestilles med en vognmand i relation til udmå - lingen af bøden for overtræedelse af 'reglere om daglig hviletid og den samlcde køretid. Bøden for disse overtrædelser samt for den foretagne overhaling 0g det manglede underkø - ringsværn udmåles herefter til 21.500 kr. Under hensyn til, at tiltalte to gange tidligere er straffet for overtrædelse af regleme om underkøringsværn; 0g til at tiltalte nu tillige har overtrådt hıviletidsregleme med mcre end 30 %, tiltrædes det, at førerretsfrakendelsen er fastsat til 2 år, Frakendelsestiden regnes fra landsrettens dom. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Ihi_kendes foc_cet; Byrettens dom ændres, således at bøden forhøjes til 21.500 kr , og førerretsfrakendelsen regnes fra landsrettens dom. [ øvrigt stadfæstes dommen.	afsagt den 7. oktober 2009 af Vestre Landsrets_14. afdeling (dommeme Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen 0g Peter H. Christensen (kst:)) i ankesag $ 1246-09 Anklagemyndigheden mod <anonym>MaIlC</anonym> Til+al+~ <anonym>(Født 1948)</anonym> (advokat Ib Gorm Pedersen, Middelfart). Retten i Sønderborg har den 6. maj 2009 afsagt dom i 1. instans (KOI-335*2009) Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte og vidnet, politiassistent <anonym>Vıdne</anonym> har for landsretten i det væ- sentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret; at det cr hans søn, der ejer lastbilen; men han cr sclv fast bruger. Han har en virksomhed, hvor han henter skrot. Da han den 20. februar 2008 over- haledc to lastbiler; kørte han cirka 89 km i timen, og de to lastbiler kørte omkring 70 km i timen Overhalingen var overstået efter omkring 1 km. Han har aldrig hørt om, at grabben ikke måtte hænge ud over ladet. Han har ikke til politiassistenten fortalt; at den udaterede køreskive var fra den 6. februar 2008. Det er korrekt; at han har været ude at køre den 6. februar 2008, men han kan ikke huske, hvor lange pauser han har holdt. Lastbilen er nor- malt læsset; således at han om morgenen mellem kL. 4 0g 5 kører til Tyskland og læsser af. Køreturen til Tyskland tager normalt 2 timer; og det tager normalt et kvarter at læsse af. Han kan ikke konkret huske; hvor meget han kørte de omhandlede dage. Han har nu fået etableret en forlængelse af underkøringsværnet, således at grabben ikke hænger ud over underkøringsværnet: Han har tidligere kørt med træ 0g andet, der har raget længere ud, men det har ikke givet problemer. Politiassistent <anonym>lidne</anonym> har 'supplerende forklaret; at det i forbindelse med overhalingen var muligt for tiltalte at komme ind mellem de to lastbiler; Tiltalte for- talte; at han havde glemt at påføre datoen på et af diagramarkene, men at det pågældende ark var fra den 6. februar 2008. Et diagramark må højest sidde i fartskriveren i 24 timer. Tiltalte har den 16.juli 2002 vedtaget en bøde 0g betinget førerretsfrakendelse for bl.a. tilsidesættelse af regleme om underkøringsvæm og fartskrivere: Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efler politiassistent <anonym>lidnes</anonym> forklaring for landsretten; at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 1 og 2 Under hensyn til at tiltalte driver virksomhed med handel af skrot; og at han således udfø - rer transporter i egen interesse; skal tiltalte sidestilles med en vognmand i relation til udmå - lingen af bøden for overtræedelse af 'reglere om daglig hviletid og den samlcde køretid. Bøden for disse overtrædelser samt for den foretagne overhaling 0g det manglede underkø - ringsværn udmåles herefter til 21.500 kr. Under hensyn til, at tiltalte to gange tidligere er straffet for overtrædelse af regleme om underkøringsværn; 0g til at tiltalte nu tillige har overtrådt hıviletidsregleme med mcre end 30 %, tiltrædes det, at førerretsfrakendelsen er fastsat til 2 år, Frakendelsestiden regnes fra landsrettens dom. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Ihi_kendes foc_cet; Byrettens dom ændres, således at bøden forhøjes til 21.500 kr , og førerretsfrakendelsen regnes fra landsrettens dom. [ øvrigt stadfæstes dommen.	3,288	3,405
3712	Landsretten stadfæstede byrettens dom for overtrædelse af straffelovens § 293 a, § 276, § 288, § 123 og § 244 samt færdselslovens § 117 og knivlovens § 1. Påstand om erstatning	Endelig	Straffesag	Østre Landsret	SS-456/2022-OLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1250/23	Forbrydelser mod offentlig myndighed; Formueforbrydelser; Forurettede og vidner; Færdsel; Narkotika; Vis flere...		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Lone Dahl Frandsen; Dommer - Lone Kerrn-Jespersen; Dommer - Marya Akhtar; Forsvarer - Anders Riisager;	Nej					/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 30. juni 2022 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Lone Dahl Frandsen og Marya Akhtar (kst.) med domsmænd). 19. afd. nr. S-456-22: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 2003)) (advokat Anders Riisager, beskikket) Dom afsagt af Retten i Holbæk den 8. februar 2022 (60- 2369/2021) er anket af Tiltalte med påstand om formildelse, således at fængselsstraffen nedsættes. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af fængselsstraffen. Anklagemyndigheden har på vegne af Forurettede 1 gentaget den for byretten ned-lagte påstand om, at tiltalte i godtgørelse for svie og smerte skal betale 3.010 kr. og i godt-gørelse for tort skal betale 10.000 kr. med procesrente efter erstatningsansvarslovens § 16. Tiltalte har anerkendt kravet om godtgørelse for svie og smerte, men har bestridt kravet om godtgørelse for tort. / - 2 - Forklaring Tiltalte har for landsretten supplerende forklaret bl.a., at han havde kendt Person 1 og Person 2 længe. Der var derfor ikke noget mærkeligt i, at han var sammen med dem den pågældende dag. På det tidspunkt boede han i Område 2 sammen med sin stedfar. Hans mor og stedfar var lige blevet skilt, og det var planen, at han skulle flytte. Han var ude af den og forvirret. Han havde en fornemmelse af, at han skulle væk, og han ville bare gerne flygte fra det he-le. Han kendte til Xanax piller var, men det var ikke noget, som han havde taget før. Han købte i alt 15 piller. Han tror, at man må spise en til to piller om dagen, men han spiste dem alle sammen. Han var da sammen med Person 1 og Person 2, og pillerne blev skyllet ned med vodka, og han blev slatten – lidt ligesom en zombie. Det var tilfældigt, at han valgte ejendommen Adresse 5 i By 1. Personlige forhold Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er stoppet med at ryge smøger, men tager snus og tyggegummi. Han vil gerne starte på HF. Tiltalte er ud over det gengivne i byrettens dom bl.a. straffet ved dom afsagt af Retten i Holbæk den 15. april 2021 med 4 dagbøder af 125 kr. for overtrædelse af straffelovens § 164. Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Landsrettens begrundelse og resultat Den udmålte fællesstraf, der tillige til dels fastsættes i medfør af straffelovens § 89, findes passende. Landsretten har herved lagt vægt på de omstændigheder, der er angivet af byret-tens flertal, idet der herved findes at være taget fornødent hensyn til, at tiltalte var 17 år på gerningstidspunktet. Tiltalte har anerkendt Forurettede 1's krav om godtgørelse for svie og smerte. For så vidt angår kravet om godtgørelse for tort / efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller stk. 3, tiltræder de juridiske dommer af de grunde, der er anført i dommen, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for sådan godtgørelse. Landsretten stadfæster derfor dommen i det omfang, den er anket. / - 3 - T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 30.juni 2022 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen;, Lone Dahl Frandsen 0g Marya Akhtar (kst. med domsmænd). 19. afd. nr. $-456-22: Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>CPR nr (Født 2003)</anonym> (advokat Anders Riisager, beskikket) Dom afsagt af Retten i Holbæk den 8. februar 2022 (60- 2369/2021) er anket af <anonym>Tiltalte</anonym> med påstand om formildelse; således at fængselsstraffen nedsættes . Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af fængselsstraffen. Anklagemyndigheden har på vegne af <anonym>Forurettede 1</anonym> gentaget den for byretten ned-lagte påstand om, at tiltalte i godtgørelse for svie 0g smerte skal betale 3.010 kr. og i godt-gørelse for tort skal betale 10.000 kr. med procesrente efter erstatningsansvarslovens 8 16. Tiltalte har anerkendt kravet om godtgørelse for svie og smerte, men har bestridt kravet om godtgørelse for tort:. Forklaring Tiltalte har for landsretten supplerende forklaret bl.a., at han havde kendt <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> længe. Der var derfor ikke noget mærkeligt i, at han var sammen med dem den pågældende dag. På det tidspunkt boede han i <anonym>Område 2</anonym> sammen med sin stedfar. Hans mor og stedfar var lige blevet skilt, og det var planen; at han skulle flytte. Han var ude af den og forvirret. Han havde en fornemmelse af, at han skulle væk; og han ville bare gerne flygte fra det he-le. Han kendte til Xanax piller var, men det var ikke noget; som han havde taget før. Han købte i alt 15 piller. Han tror, at man må spise en til to piller om dagen; men han spiste dem alle sammen. Han var da sammen med <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> og pillerne blev skyllet ned med vodka, og han blev slatten ~ lidt ligesom en zombie. Det var tilfældigt; at han valgte ejendommen <anonym>Adresse 5</anonym> <anonym>By 1</anonym> Personlige forhold Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at han er stoppet med at ryge smøger; men tager snus 0g tyggegummi. Han vil gerne starte på HF. Tiltalte er ud over det gengivne i byrettens dom bl.a. straffet ved dom afsagt af Retten i Holbæk den 15. april 2021 med 4 dagbøder af 125 kr. for overtrædelse af straffelovens $ 164. Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Landsrettens begrundelse og resultat Den udmålte fællesstraf, der tillige til dels fastsættes i medfør af straffelovens $ 89, findes passende. Landsretten har herved lagt vægt på de omstændigheder; der er angivet af byret-tens flertal, idet der herved findes at være taget fornødent hensyn til, at tiltalte var 17 år på gerningstidspunktet. Tiltalte har anerkendt <anonym>Forurettede 1's</anonym> krav om godtgørelse for svie og smerte. For så vidt angår kravet om godtgørelse for tort /efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller stk. 3, tiltræder de juridiske dommer af de grunde, der er anført i dommen, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for sådan godtgørelse. Landsretten stadfæster derfor dommen i det omfang, den er anket. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod <anonym>Tiltalte</anonym> stadfæstes . Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. /	3,159	3,268
3713	Landsretten afviser sagen, da anklagemyndigheden har frafaldet sin kontraanke	Afvist	Straffesag	Vestre Landsret	SS-816/2022-VLR	Almindelig domsmandssag	2. instans	1834/23	Efterforskning og straffeproces;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Henrik Estrup; Dommer - Marie Kathrine Nielsen; Dommer - Stine Kvesel Mortensen; Forsvarer - Thomas Friisgaard;	Nej					/ Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 15. februar 2023 kl. 9.00 retsmøde på tingstedet i Aalborg. Som dommere fungerede landsdommerne Marie Kathrine Nielsen, Henrik Estrup og Stine Kvesel Mortensen (kst.) med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3. Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten. Mødet var offentligt. Hovedforhandling: V.L. S – 0816 – 22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Fremlagte bilag: − ankemeddelelse, retsbogsudskrift og byrettens dom. Sagens øvrige bilag var til stede. For anklagemyndigheden mødte Anklager, Statsadvokaten i Viborg. Som beskikket forsvarer mødte advokat Thomas Friisgaard. Tiltalte var ikke mødt. Forsvareren oplyste, at tiltalte havde kontaktet ham og oplyst, at han var syg og havde haft kontakt til blandt andet egen læge. / - 2 - Indkaldelse til dagens retsmøde med udeblivelsesvirkninger er lovligt forkyndt for tiltalte. Anklageren anmodede om, at tiltaltes anke afvises i medfør af retsplejeloven § 920, stk. 2, og anklagemyndigheden vil i så fald frafalde sin kontraanke. Forsvareren protesterede mod afvisning af anken. Landsrettens juridiske dommere afsagde efter votering kl. 9.10 K e n d e l s e: Tiltalte er udeblevet ved hovedforhandlingens begyndelse. Tiltalte har oplyst til sin forsva-rer, at han er syg. Han har ikke forud for retsmødets begyndelse fremsendt en lægeerklæ-ring. Da der ikke er dokumenteret lovligt forfald, og da landsretten ikke undtagelsesvist finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær, afviser landsretten tiltaltes anke, jf. retsplejelovens § 920, stk. 2. T h i b e s t e m m e s: Tiltaltes anke afvises. Da anklagemyndigheden har frafaldet sin kontraanke, hævede landsretten herefter ankesa-gen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Landsretten fastsatte salæret til forsvareren, advokat Thomas Friisgaard til 12.500 kr. + moms. Salæret er fastsat efter udgangspunktet om, at der ved aflysning af en hovedfor- handling samme dag fastsættes salær med op til halvdelen af det salær, der ville være til- kendt under en fuld hovedforhandling. Beløbene skal betales af tiltalte. Sagen sluttet. Marie Kathrine Nielsen	Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 15. februar 2023 kl. 9.00 retsmøde på tingstedet i Aalborg . Som dommere fungerede landsdommerne Marie Kathrine Nielsen; Henrik Estrup 0g Stine Kvesel Mortensen (kst.) med domsmændene <anonym>Domsmand 1</anonym> <anonym>Domsmand 2</anonym> 0g <anonym>Domsmand 3</anonym> Som retssekretær fungerede <anonym>Medarbejder ved retten</anonym> Mødet var offentligt. Hovedforhandling: VL. S -0816 - 22 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte</anonym> Fremlagte bilag: ankemeddelelse; retsbogsudskrift og byrettens dom. Sagens øvrige bilag var til stede. For anklagemyndigheden mødte <anonym>Anklager</anonym> Statsadvokaten i Viborg. Som beskikket forsvarer mødte advokat Thomas Friisgaard. Tiltalte var ikke mødt. Forsvareren oplyste, at tiltalte havde kontaktet ham og oplyst; at han var syg og havde haft kontakt til blandt andet egen læge /- 2 - Indkaldelse til dagens retsmøde med udeblivelsesvirkninger er lovligt forkyndt for tiltalte. Anklageren anmodede om, at tiltaltes anke afvises i medfør af retsplejeloven § 920, stk. 2, og anklagemyndigheden vil i så fald frafalde sin kontraanke. Forsvareren protesterede mod afvisning af anken. Landsrettens juridiske dommere afsagde efter votering kl. 9.10 K e n d e l s e : Tiltalte er udeblevet ved hovedforhandlingens begyndelse. T iltalte har oplyst til sin forsva-rer , at han er syg. Han har ikke forud for retsmødets begyndelse fremsendt en lægeerklæ-ring. Da der ikke er dokumenteret lovligt forfald, og da landsretten ikke undtagelsesvist finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær , afviser landsretten tiltaltes anke, jf. retsplejelovens § 920, stk. 2. T h i b e s t e m m e s : Tiltaltes anke afvises. Da anklagemyndigheden har frafaldet sin kontraanke, hævede landsretten herefter ankesa-gen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Landsretten fastsatte salæret til forsvareren, advokat Thomas Friisgaard til 12.500 kr . + moms. Salæret er fastsat efter udgangspunktet om, at der ved aflysning af en hovedfor - handling samme dag fastsættes salær med op til halvdelen af det salær , der ville være til- kendt under en fuld hovedforhandling. Beløbene skal betales af tiltalte. Sagen sluttet. Marie Kathrine Nielsen	2,204	2,283
3714	Ankesagen vedrørende årligt bortfald af samvær i forbindelse med lands nytår	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-1855/2022-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	4876/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Annette Dellgren; Dommer - Helle Krogager Rasmussen; Dommer - Lisbeth Kjærgaard; Advokat - Nicolai Kryger; Advokat - Signe Worsøe Horstmann;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-1855/2022-VLR (4. afdeling) Mor (advokat Nicolai Kryger) mod Far (advokat Signe Worsøe Horstmann) Familieretten i Esbjerg har den 20. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-28853/2021-ESB). Landsdommerne Lisbeth Kjærgaard, Annette Dellgren og Helle Krogager Rasmussen har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Mor har nedlagt følgende påstande: Principalt: Indstævnte, Fars, ordinære samvær bortfalder i en periode på op til 6 uger, og efter Barn er påbegyndt sko-le i op til 4 uger, hvert år i perioden januar- februar, såfremt Mor er udrejst med Barn i forbindelse med Lands nytår. Subsidiært: Fars ordinære samvær bortfalder i en periode fast-sat af retten længere end 2 uger hvert år i perioden januar-februar, såfremt / 2 Mor er udrejst med Barn i forbin-delse med Lands nytår. Far har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en statusudtalelse fra Barns vuggestue og børnehave. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret, at hun forstår dansk og også taler det. Hun taler både engelsk, dansk og Sprog med Barn. Barn forstår og taler Sprog. Efter byrettens dom har Far haft samvær med Barn tirsdag og torsdag hver uge og fra fredag til søndag hver anden uge. Barn er glad for samværene, men han vil også gerne hjem til hende. Barn er begyndt i børnehave den 1. marts 2022. Efter at han lige havde vænnet sig til det, går det godt. Når Barn er hos hende, kan han godt lide at lege med andre børn. I børnehaven har han lidt sværere ved at omgås de andre børn, som ikke altid behandler ham godt. Han går derfor lidt i selvforsvar. Det er hun i dialog med børnehaven om. I december 2021 blev hun chokeret over byrettens dom, og det påvirkede hende. Hun græd meget, og det fortalte hun i børnehaven, så de kunne være opmærksomme på eventuelle reaktioner hos Barn. I dag er hun tilbage til sit normale liv. Barn trives godt for tiden. Hun mener, at det vil være for kort tid at have Barn med til Lands nytår i 2 uger. I Danmark har man 6 ugers ferie, og hun vil gerne samle alle dis-se dage for at kunne tage Barn med til Land for at fejre nytår, som er en meget stor højtid i Land. Det er der alle familiemedlemmer samles. Flyvetu-ren til og fra Land kan tage op til 4 dage. Derefter kan der gå op til en uge med at vænne sig til at være i Land. For at se familiemedlemmerne og også se kulturen i Land er det nødvendigt for dem at rejse rundt i landet. Det er vigtigt for Barn, at han også er sammen med hendes familie, så han får en god relation til dem, og det er også vigtigt for ham at lære Lands kultur. Når hun er i Land, bor hun i By 5, men hun har familie andre steder i Land. Person 1 og Person 2, som var kontaktpædagog i vuggestuen for Barn, har sagt til hende, at det ikke vil påvirke Barn at være væk i 8 uger. Der er også børn fra andre lande, der er væk i længere perioder. Hvis der er professionelle, der siger, at det vil påvirke Barn at være væk i lang tid, vil hun lytte til det. Hvis de ansatte i børnehaven fx siger, at hun mak- / 3 simalt bør være væk med Barn i 2 uger, vil hun rette sig efter det. Den børne- sagkyndige i byretten sagde, at 3-4 ugers rejse til Land vil være det bedste for Barn. Far tager i første række hensyn til sig selv, og ikke til Barn. Far har ikke villet samtykke til, at Barn fik et pas, hvilket han dog nu har givet tilla-delse til. Da Barn var 10 måneder, gav Far tilladelse til, at hun kunne tage ham med til Land i 8 uger. Hun ringede til Far, så han kunne se Barn, og det påvirkede ikke Fars og Barns relation, at hun og Barn var væk i den periode. Hun mener heller ikke, at det vil påvirke Barns og Fars forhold negativt, hvis Barn nu er i Land i 6 uger. Hun mener heller ikke, at det vil være et problem i forhold til Barns relation til de andre børn i børnehaven. Barn har endnu ikke opnået en tæt tilknytning til børnene i børnehaven. Hvis han er væk i 6 uger, vil han kunne lege med andre børn. Når Barn er syg, er han ikke på samvær hos Far. Det er rigtigt, at Barn i starten havde svært ved at indgå i relationen med de andre børn i børnehaven, men den test, han har fået foretaget, ligger inden for normalområdet. Efter byrettens dom har Barn ikke holdt ferie, hvor han har været væk fra børnehaven. Mange af børnene og de voksne i vuggestuen fik COVID, og hun holdt derfor Barn hjemme i ca. 3 uger, for at han ikke skulle blive smittet. Han fik dog influenza, mens han var hjemme. Hun ville have holdt Lands nytår med Barn i år, men det kunne ikke lade sig gøre, dels fordi han var syg, dels fordi han ikke havde et pas. Efter at Barn kom tilbage til børnehaven efter de 3 uger, var hans forhold helt normale. Far har forklaret, at hans samvær med Barn går rigtig godt -også ved afleveringer. Det er også gået godt med at have Barn på overnat-ning. Lands nytår var 1. februar 2022. Den 16. januar 2022 sagde Mor, at hun ville tage til Lands nytår i Sverige. Senere meddelte hun, at det alligevel ikke blev til noget med turen til Sverige. Mor holder 100% på sin ret til ferie med Barn. Hun har ændret tilkendegivelser om ferie flere gan-ge. Barn startede i børnehaven den 1. marts 2022. Det er en integreret institution, men det er en helt anden afdeling end vuggestuen og med andre pædagoger. Opstarten er gået fint. Han har været meget fraværende både i vuggestuen og i børnehaven – ca. 50 %. Mor holdt ham hjemme i 1½ uge på grund af COVID, resten af tiden har hun begrundet det i noget andet. Det er hans opfat-telse, at Barn trives i børnehaven, men han har lidt svært med at skabe og fastholde relationer til de andre børn. Det er også det, der fremgik af en test, der blev lavet i efteråret, som var gul på en skala med farverne grøn, gul og rød. / 4 Motorisk og sproglig er han velfungerende, men han har problemer med de sociale relationer. Det kan han også se, når de er til gymnastik sammen. Han synes ikke, at Barn forsøger at få opmærksomhed, når de er sammen. Han kan godt genkende de forhold, som vuggestuen og børnehaven beskriver i ud- talelsen. Han synes, at det vil være helt forkert at tage Barn ud af børnehaven i 6 uger. Han er i forvejen meget fraværende. Han mener, at det er vigtigt, at Barn er i børnehaven for at fastholde relationen til de andre børn. Han mener også, at det vil påvirke deres forhold, hvis Barn var væk i 6 uger. I dag har de en meget tættere relation end dengang, han var 10 måneder og var i Land med sin mor i 8 uger. Han synes, at to uger vil være passende, hvis Barn skal opretholde sin relation til børnene i børnehaven og til ham. Han synes også, at det vil være meget problematisk, hvis Barn skulle være fraværende i 4 uger hvert år, efter han er startet i skolen – både i de små og store klasser. Han vil ikke afvise, at han vil acceptere enkelte rejser af længere varighed efter nærme-re aftale. Den børnesagkyndige i byretten anbefalede generelt maksimalt 3 ugers rejser til Land. Henset til Barns forhold mener han, at det bør være maksimalt 2 uger. Mor har planer om at flytte til By 4 i maj 2022, og dermed mi-ster han sit hverdagssamvær med Barn. Han vil derfor få meget mindre samvær med ham, og det bliver kun værre, hvis hun tager Barn med til Land i mere end 2 uger. Han har lige accepteret, at Barn får et pas. Han fik den første sms om pas for et par uger siden, men han kom fra det, og han kon-taktede også kommunen. Barns relation til hans familie er god. Det er også vigtigt, at han har en god relation til sine morforældre. Barn får kendskab til Lands kultur, når han bor hos sin mor, som også har mange Lands venner. Han synes ikke, at det ville være en fordel for Barn at være væk fra børnehaven i 4 uger i træk i sommerferien. Landsrettens begrundelse og resultat Efter de foreliggende oplysninger om Barn, herunder udtalelsen fra vugge-stuen og børnehaven, sammenholdt med hans alder tiltrædes det, at det vil væ-re bedst for Barn, at den periode, hvor Fars samvær med Barn skal bortfalde i forbindelse med Mors rejse til Land i forbindelse med det Lands nytår, er fastsat til 2 uger. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom med den ændring, at bortfal-det af ordinært samvær i en periode på op til 2 uger i overensstemmelse med Mors påstand for landsretten ændres til januar-februar. THI KENDES FOR RET: / 5 Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at Fars ordi-nære samvær i en periode på op til 2 uger hvert år i perioden januar-februar bortfalder, såfremt Mor er udrejst med Barn i forbindelse med det Lands nytår. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-1855/2022-VLR (4. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Nicolai Kryger) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Signe Worsøe Horstmann) Familieretten i Esbjerg har den 20. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-28853/2021-ESB) . Landsdommerne Lisbeth Kjærgaard, Annette Dellgren og Helle Krogager Rasmussen har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande <anonym>Mor</anonym> har nedlagt følgende påstande: Principalt: Indstævnte, <anonym>Fars</anonym> ordinære samvær bortfalder i en periode på op til 6 uger, 0g efter <anonym>Barn</anonym> er påbegyndt sko-le i op til 4 uger, hvert år i perioden januar- februar; såfremt <anonym>Mor</anonym> er udrejst med <anonym>Barn</anonym> i forbindelse med <anonym>Lands</anonym> nytår: Subsidiært: <anonym>Fars</anonym> ordinære samvær bortfalder i en periode fast-sat af retten længere end 2 uger hvert år i perioden januar-februar; såfremt 2 <anonym>Mor</anonym> er udrejst med <anonym>Barn</anonym> i forbin-delse med <anonym>Lands</anonym> nytår: <anonym>Far</anonym> har 'påstået dommen stadfæstet:. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt en statusudtalelse fra <anonym>Barns</anonym> vuggestue 0g børnehave. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun forstår dansk 0g også taler det. Hun taler både engelsk, dansk og <anonym>Sprog</anonym> med <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> forstår og taler <anonym>Sprog</anonym> Efter byrettens dom har <anonym>Far</anonym> haft samvær med <anonym>Barn</anonym> tirsdag 0g torsdag hver uge 0g fra fredag til søndag hver anden uge. <anonym>Barn</anonym> er glad for samværene, men han vil også gerne hjem til hende. <anonym>Barn</anonym> er begyndt i børnehave den 1_ marts 2022. Efter at han lige havde vænnet sig til det, går det godt. Når <anonym>Barn</anonym> er hos hende, kan han godt lide at lege med andre børn. I børnehaven har han lidt sværere ved at omgås de andre børn; som ikke altid behandler ham godt. Han går derfor lidt i selvforsvar. Det er hun i dialog med børnehaven om. I december 2021 blev hun chokeret over byrettens dom; og det påvirkede hende. Hun græd meget, og det fortalte hun i børnehaven; så de kunne være opmærksomme på eventuelle reaktioner hos <anonym>Barn</anonym> I dag er hun tilbage til sit normale liv. <anonym>Barn</anonym> trives godt for tiden. Hun mener, at det vil være for kort tid at have <anonym>Barn</anonym> med til <anonym>Lands</anonym> nytår i 2 uger. I Danmark har man 6 ugers ferie; og hun vil gerne samle alle dis-se dage for at kunne tage <anonym>Barn</anonym> med til <anonym>Land</anonym> for at fejre nytår; som er en meget stor højtid i <anonym>Land</anonym> Det er der alle familiemedlemmer samles. Flyvetu-ren til og fra <anonym>Land</anonym> kan tage op til 4 dage. Derefter kan der gå op til en uge med at vænne sig til at være i <anonym>Land</anonym> For at se familiemedlemmerne og også se kulturen i <anonym>Land</anonym> er det nødvendigt for dem at rejse rundt i landet. Det er vigtigt for <anonym>Barn</anonym> at han også er sammen med hendes familie; så han får en god relation til dem, og det er også vigtigt for ham at lære <anonym>Lands</anonym> kultur: Når hun er i <anonym>Land</anonym> bor hun i <anonym>By 5</anonym> men hun har familie andre steder i <anonym>Land</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0 <anonym>Person 2</anonym> som var kontaktpædagog i vuggestuen for <anonym>Barn</anonym> har sagt til hende, at det ikke vil påvirke <anonym>Barn</anonym> at være væk i 8 uger Der er også børn fra andre lande; der er væk i længere perioder Hvis der er professionelle, der siger; at det vil påvirke <anonym>Barn</anonym> at være væk i lang tid, vil hun lytte til det. Hvis de ansatte i børnehaven fx siger; at hun mak- 3 simalt bør være væk med <anonym>Barn</anonym> i 2 uger, vil hun rette sig efter det. Den børne- sagkyndige i byretten sagde, at 3-4 ugers rejse til <anonym>Land</anonym> vil være det bedste for <anonym>Barn</anonym> <anonym>Far</anonym> tager i første række hensyn til sig selv; 0g ikke til <anonym>Barn</anonym> <anonym>Far</anonym> har ikke villet samtykke til, at <anonym>Barn</anonym> fik et pas, hvilket han dog nu har givet tilla-delse til. Da <anonym>Barn</anonym> var 10 måneder; gav <anonym>Far</anonym> tilladelse til, at hun kunne tage ham med til <anonym>Land</anonym> i 8 uger. Hun ringede til <anonym>Far</anonym> så han kunne se <anonym>Barn</anonym> og det påvirkede ikke <anonym>Fars</anonym> 0g <anonym>Barns</anonym> relation; at hun og <anonym>Barn</anonym> var væk i den 'periode. Hun mener heller ikke, at det vil påvirke <anonym>Barns</anonym> 0g <anonym>Fars</anonym> forhold negativt; hvis <anonym>Barn</anonym> nu er i <anonym>Land</anonym> i6 uger; Hun mener heller ikke; at det vil være et problem i forhold til <anonym>Barns</anonym> relation til de andre børn i børnehaven. <anonym>Barn</anonym> har endnu ikke opnået en tæt tilknytning til børnene i børnehaven. Hvis han er væk i 6 uger, vil han kunne lege med andre børn. Når <anonym>Barn</anonym> er syg, er han ikke på samvær hos <anonym>Far</anonym> Det er rigtigt, at <anonym>Barn</anonym> i starten havde svært ved at indgå i relationen med de andre børn i børnehaven; men den test;, han har fået foretaget, ligger inden for normalområdet. Efter byrettens dom har <anonym>Barn</anonym> ikke holdt ferie, hvor han har været væk fra børnehaven. Mange af børnene og de voksne i vuggestuen fik COVID, og hun holdt derfor <anonym>Barn</anonym> hjemme i ca. 3 uger, for at han ikke skulle blive smittet. Han fik dog influenza, mens han var hjemme. Hun ville have holdt <anonym>Lands</anonym> nytår med <anonym>Barn</anonym> i år, men det kunne ikke lade sig gøre, dels fordi han var syg, dels fordi han ikke havde et pas. Efter at <anonym>Barn</anonym> kom tilbage til børnehaven efter de 3 uger, var hans forhold helt normale. <anonym>Far</anonym> har forklaret, at hans samvær med <anonym>Barn</anonym> går rigtig godt ~også ved afleveringer; Det er også gået godt med at have <anonym>Barn</anonym> på overnat-ning. <anonym>Lands</anonym> nytår var 1. februar 2022. Den 16.januar 2022 sagde <anonym>Mor</anonym> at hun ville tage til <anonym>Lands</anonym> nytår 1 Sverige. Senere meddelte hun; at det alligevel ikke blev til noget med turen til Sverige. <anonym>Mor</anonym> holder 100% på sin ret til ferie med <anonym>Barn</anonym> Hun har ændret tilkendegivelser om ferie flere gan-ge. <anonym>Barn</anonym> startede i børnehaven den 1. marts 2022. Det er en integreret institution; men det er en helt anden afdeling end vuggestuen 0g med andre pædagoger. Opstarten er gået fint. Han har været meget fraværende både i vuggestuen og i børnehaven ~ ca. 50 % <anonym>Mor</anonym> holdt ham hjemme i 1' uge på grund af COVID; resten af tiden har hun begrundet det i noget andet. Det er hans opfat-telse, at <anonym>Barn</anonym> trives i bømnehaven; men han har lidt svært med at skabe og fastholde relationer til de andre børn. Det er også det, der fremgik af en test, der blev lavet i efteråret, som var gul på en skala med farverne grøn; gul og rød. Motorisk 0g sproglig er han velfungerende; men han har problemer med de sociale relationer. Det kan han også se, når de er til gymnastik sammen. Han synes ikke; at <anonym>Barn</anonym> forsøger at få opmærksomhed, når de er sammen. Han kan godt genkende de forhold, som vuggestuen og børnehaven beskriver i ud- talelsen. Han synes, at det vil være helt forkert at tage <anonym>Barn</anonym> ud af børnehaven i 6 uger. Han er i forvejen meget fraværende. Han mener; at det er vigtigt; at <anonym>Barn</anonym> er i børnehaven for at fastholde relationen til de andre børn. Han mener også, at det vil påvirke deres forhold, hvis <anonym>Barn</anonym> var væk i 6 uger. Idag har de en meget tættere relation end dengang, han var 10 måneder og var i <anonym>Land</anonym> med sin mor i 8 uger. Han synes, at to uger vil være passende, hvis <anonym>Barn</anonym> skal opretholde sin relation til børnene i børnehaven og til ham. Han synes også, at det vil være meget problematisk; hvis <anonym>Barn</anonym> skulle være fraværende i 4 uger hvert år, efter han er startet i skolen - både i de små og store klasser. Han vil ikke afvise, at han vil acceptere enkelte rejser af længere varighed efter nærme-re aftale. Den børnesagkyndige i byretten anbefalede generelt maksimalt 3 ugers rejser til <anonym>Land</anonym> Henset til <anonym>Barns</anonym> forhold mener han, at det bør være maksimalt 2 uger; <anonym>Mor</anonym> har planer om at flytte til <anonym>By 4</anonym> imaj 2022, og dermed mi-ster han sit hverdagssamvær med <anonym>Barn</anonym> Han vil derfor få meget mindre samvær med ham; og det bliver kun værre, hvis hun tager <anonym>Barn</anonym> med til <anonym>Land</anonym> imere end 2 uger. Han har lige accepteret; at <anonym>Barn</anonym> får et pas. Han fik den første sms om pas for et par uger siden; men han kom fra det; 0g han kon-taktede også kommunen. <anonym>Barns</anonym> relation til hans familie er god. Det er også vigtigt; at han har en god relation til sine morforældre. <anonym>Barn</anonym> får kendskab til <anonym>Lands</anonym> kultur; når han bor hos sin mor, som også har mange <anonym>Lands</anonym> venner, Han synes ikke, at det ville være en fordel for <anonym>Barn</anonym> at være væk fra børnehaven i 4 uger i træk i sommerferien Landsrettens begrundelse og resultat Efter de foreliggende oplysninger om <anonym>Barn</anonym> herunder udtalelsen fra vugge-stuen og børnehaven; sammenholdt med hans alder tiltrædes det, at det vil væ-re bedst for <anonym>Barn</anonym> at den periode, hvor <anonym>Fars</anonym> samvær med <anonym>Barn</anonym> skal bortfalde i forbindelse med <anonym>Mors</anonym> rejse til <anonym>Land</anonym> i forbindelse med det <anonym>Lands</anonym> nytår; er fastsat til 2 uger. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom med den ændring; at bortfal-det af ordinært samvær i en periode på op til 2 uger i overensstemmelse med <anonym>Mors</anonym> påstand for landsretten ændres til januar-februar THI KENDES FOR RET: 5 Familierettens dom stadfæstes med den ændring at <anonym>Fars</anonym> ordi-nære samvær i en periode på op til 2 uger hvert år i perioden januar-februar bortfalder; såfremt <anonym>Mor</anonym> er udrejst med <anonym>Barn</anonym> i forbindelse med det <anonym>Lands</anonym> nytår: Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	8,713	10,640
3715	Landsretten ændrer familierettens dom ændres således, at far og mor skal have fælles forældremyndighed	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-283/2022-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	4853/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Annette Nørby; Dommer - Kristin Bergh; Dommer - Thomas Jønler; Advokat - Signe Worsøe Horstmann; Advokat - Søren Chr. Dueholm;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 31. marts 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre Sag BS-283/2022-VLR (15. afdeling) Far (advokat Søren Dueholm) mod Mor (advokat Signe Worsøe Horstmann, beskikket) Familieretten i Esbjerg har den 8. december 2021 afsagt dom i 1. instans (BS- 18667/2021-ESB). Landsdommerne Thomas Jønler, Annette Nørby og Kristin Bergh (kst.) har del-taget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sin påstand for familieretten om, at parterne skal have fælles forældremyndighed over Barn 1, Født 2014. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. / 2 Far har forklaret, at han i ansøgningen om forældremyndighed valgte ”meget høj grad af konflikt” , fordi de havde været fem gange i familie-retten for at få samværet til at fungere og stort set ikke havde nogen kommuni-kation. Han skulle vælge mellem forslagene i skemaet, og han valgte det, der på det tidspunkt passede bedst. Deres kommunikation er blevet meget bedre, siden han den 1. december 2021 afgav forklaring for byretten. Aftalen om weekendsamvær hver 14. dag bliver overholdt, og de har med hjælp fra Familieretshuset fået aftalt feriesamvær. De har allerede lavet aftale om sommerferien. I forbindelse med det seneste weekendsamvær fik han om fredagen en sms fra Mor, hvor der stod, at hun og Barn 1 var flyttet til By 2. Han kontakte-de Familieretshuset, der oplyste, at han skulle have haft besked om flytning 6 uger før. Da han skrev dette til Mor, kom hun med Barn 1, og han fik samværet nogle timer forlænget. De har fået talt episoden igennem, og de har fået aftalt, hvordan Barn 1 fremover kan komme afsted på samvær. Barn 1 vil gerne have samvær, og de har det godt sammen. Han er en del af Barn 1's liv, og det ønsker han at blive ved med at være. Han og Mor kommunikerer også om andet end samvær. De har blandt andet talt om, hvorfor Mor og Barn 1 er flyttet til By 2. Han tror godt, at han og Mor ville kunne tale om andre ting end samvær, der vedrører Barn 1. Han har ikke talt med Mor om, hvordan det går med Barn 1 i skolen. Det er han usikker på, om Mor vil fortælle om. Mor har forklaret, at hun og Barn 1 flyttede til By 2 i sidste uge. Hun bor midlertidigt hos noget familie og leder efter egen bolig. Barn 1's søster Person bor hos sin far. De har et bedre netværk i By 2, og Barn 1 startede i en ny skole i mandags. Det var en positiv oplevelse, og Barn 1 virker glad. Både hun og Barn 1 har været meget syge, og derfor havde Barn 1 meget fravær fra den tidligere skole. Der var også meget uro i klassen. Hun er enig i, at Barn 1's samvær med Far går godt, og at Barn 1 er glad for samværet. Hun er også enig i, at hun og Far er blevet bedre til at kommunikere i forbindelse med samværet. De taler også sammen om andre ting. De har blandt andet talt om flytningen, og det virkede som om, Far godt kunne forstå hendes / 3 beslutning. Hun tror godt, de vil kunne tale om noget vedrørende Barn 1, der er svært. Siden byrettens dom er hun og Far blevet enige om feriesamvær. Hun ønsker fortsat ikke, at Far skal have del i forældremyndigheden. Han er først kommet ind i Barn 1's liv i 2018, og samværet har tidligere fungeret dårligt. Hun og Barn 1 er lige flyttet, og situationen er skrøbelig. Hun er bekymret for, at Far vil blande sig i både hendes og Barn 1's privatliv. Hun er indstillet på, at Far får del i forældremyndigheden, når der er gået et par år. Landsrettens begrundelse og resultat Far og Mor har for landsretten begge forklaret, at det siden byrettens dom er gået fint med samarbejdet omkring weekend-samvær, at de har indgået en aftale om feriesamvær, og at de også kan tale sammen om andet, der vedrører Barn 1. De er desuden enige om, at Barn 1 er glad for samværet med sin far. Herefter, og da der ikke i øvrigt er forhold, der taler imod etablering af fælles forældremyndighed, finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er bedst for Barn 1, at Far får del i forældremyndigheden. Efter det anførte tager landsretten Fars påstand til følge. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom ændres således, at Far og Mor skal have fælles forældremyndighed over Barn 1. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for nogen af retterne til den an- den part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 31. marts 2022 <anonym>Sagen er behandlet for lukkede døre</anonym> Sag BS-283/2022-VLR (15. afdeling) <anonym>Far</anonym> (advokat Søren Dueholm) mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Signe Worsøe Horstmann; beskikket) Familieretten i Esbjerg har den 8. december 2021 afsagt dom i 1.instans (BS - 18667/2021-ESB). Landsdommerne Thomas Jønler; Annette Nørby 0g Kristin Bergh (kst. har del-taget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sin påstand for familieretten om; at parterne skal have fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> <anonym>Født 2014</anonym> Indstævnte, <anonym>Mor</anonym> har påstået dommen stadfæstet. <anonym>Mor</anonym> har fri proces under anken. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: 2 <anonym>Far</anonym> har forklaret, at han i ansøgningen om forældremyndighed valgte "meget høj grad afkonflikt?' fordi de havde været fem gange i familie-retten for at få samværet til at fungere og stort set ikke havde nogen kommuni-kation. Han skulle vælge mellem forslagene i skemaet; og han valgte det;, der på det tidspunkt passede bedst. Deres kommunikation er blevet meget bedre, siden han den 1. december 2021 afgav forklaring for byretten. Aftalen om weekendsamvær hver 14. dag bliver overholdt; og de har med hjælp fra Familieretshuset fået aftalt feriesamvær. De har allerede lavet aftale om sommerferien I forbindelse med det seneste weekendsamvær fik han om fredagen en sms fra <anonym>Mor</anonym> hvor der stod, at hun og <anonym>Barn 1</anonym> var flyttet til <anonym>By 2</anonym> Han kontakte-de Familieretshuset, der oplyste; at han skulle have haft besked om flytning 6 uger før. Da han skrev dette til <anonym>Mor</anonym> kom hun med <anonym>Barn 1</anonym> og han fik samværet nogle timer forlænget. De har fået talt episoden igennem; og de har fået aftalt, hvordan <anonym>Barn 1</anonym> fremover kan komme afsted på samvær:. <anonym>Barn 1</anonym> vil gerne have samvær; og de har det godt sammen. Han er en del af <anonym>Barn 1's</anonym> liv, og det ønsker han at blive ved med at være. Han 0g <anonym>Mor</anonym> kommunikerer også om andet end samvær: De har blandt andet talt om, hvorfor <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> er flyttet til <anonym>By 2</anonym> Han tror godt, at han og <anonym>Mor</anonym> ville kunne tale om andre ting end samvær; der vedrører <anonym>Barn 1</anonym> Han har ikke talt med <anonym>Mor</anonym> om, hvordan det går med <anonym>Barn 1</anonym> i skolen. Det er han usikker på, om <anonym>Mor</anonym> vil fortælle om. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun og <anonym>Barn 1</anonym> flyttede til <anonym>By 2</anonym> i sidste uge. Hun bor midlertidigt hos noget familie 0g leder efter egen bolig. <anonym>Barn 1's</anonym> søster <anonym>Person</anonym> bor hos sin far. De har et bedre netværk i <anonym>By 2</anonym> 0g <anonym>Barn 1</anonym> startede i en ny skole i mandags. Det var en positiv oplevelse; 0g <anonym>Barn 1</anonym> virker glad. Både hun 0g <anonym>Barn 1</anonym> har været meget syge, og derfor havde <anonym>Barn 1</anonym> meget fravær fra den tidligere skole. Der var også meget uro i klassen. Hun er enig i, at <anonym>Barn 1's</anonym> samvær med <anonym>Far</anonym> går godt, 0g at <anonym>Barn 1</anonym> er glad for samværet. Hun er også enig i, at hun og <anonym>Far</anonym> er blevet bedre til at kommunikere i forbindelse med samværet. De taler også sammen om andre ting; De har blandt andet talt om flytningen; og det virkede som om; <anonym>Far</anonym> godt kunne forstå hendes 3 beslutning. Hun tror godt, de vil kunne tale om noget vedrørende <anonym>Barn 1</anonym> der er svært. Siden byrettens dom er hun 0g <anonym>Far</anonym> blevet enige om feriesamvær. Hun ønsker fortsat ikke; at <anonym>Far</anonym> skal have del i forældremyndigheden. Han er først kommet indi <anonym>Barn 1's</anonym> liv i 2018, 0g samværet har tidligere fungeret dårligt. Hun 0g <anonym>Barn 1</anonym> er lige flyttet, og situationen er skrøbelig. Hun er bekymret for, at <anonym>Far</anonym> vil blande sig i både hendes 0g <anonym>Barn 1's</anonym> privatliv. Hun er indstillet på, at <anonym>Far</anonym> får del i forældremyndigheden; når der er gået et par år: Landsrettens begrundelse og resultat <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> har for landsretten begge forklaret; at det siden byrettens dom er gået fint med samarbejdet omkring weekend-samvær; at de har indgået en aftale om feriesamvær; og at de også kan tale sammen om andet, der vedrører <anonym>Barn 1</anonym> De er desuden enige om, at <anonym>Barn 1</anonym> er glad for samværet med sin far Herefter; og da der ikke i øvrigt er forhold, der taler imod etablering af fælles forældremyndighed, finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er bedst for <anonym>Barn 1</anonym> at <anonym>Far</anonym> får del i forældremyndigheden. Efter det anførte tager landsretten <anonym>Fars</anonym> påstand til følge. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom ændres således, at <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> skal have fælles forældremyndighed over <anonym>Barn 1</anonym> Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for nogen af retterne til den an- den part eller til statskassen. /	4,362	5,344
3716	Landretten stadfæster Byrettens dom i sag om forældremyndighed, bopæl og samvær for parters fælles barn	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-3123/2022-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	4882/22	Tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, bopæl, samvær;		Dommer - Erik P. Bentzen; Dommer - Helle Korsgaard Lund-Andersen; Dommer - Malene Værum Westmark; Advokat - Christina Uggerby; Advokat - Patricia Arff Sand Jørgensen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-3123/2022-VLR (3. afdeling) Mor (advokat Christina Uggerby) mod Far (advokat Patricia Arff Sand Jørgensen, beskikket) Familieretten i Hjørring har den 12. januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 33434/2021-HJO). Landsdommerne Helle Korsgaard Lund-Andersen, Erik P. Bentzen og Malene Værum Westmark har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Mor, har gentaget sine påstande for familieretten. Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet, subsidiært at Barn skal have bopæl hos ham. Far har fri proces under anken. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt statusudtalelse af 15. februar 2022 om Barn fra Familieafdelingen, Kommune 2. / 2 Der er desuden fremlagt referat fra netværksmøde/konsultativt møde den 14. marts 2022 om Barn. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Mor har forklaret, at hun fortsat arbejder som Stilling 2 i Arbejdsplads. Hun bor stadig sammen med Person 1, Barn og Person 2. Forholdet mellem Barn og Person 2 er rigtig godt. Barn er bagud sprogligt, og derfor følges Person 2 og Barn fint ad sprogligt. Hun har ikke meget kontakt med Person 5, men hun har modtaget et håndskre- vet brev fra hende. Person 5 sagde undskyld for den måde, som hun havde væ- ret på over for hende. Person 5 har over for hende givet udtryk for, at hun er irriteret over ”alle de kommunefolk” , der kommer hjemme hos Far. Hun har lidt kontakt på sms, telefon og Messenger med Person 4. Person 4 kom på efterskole, fordi hun fik konstateret ADD. Hun gik i 8. klasse, og det var midt i skoleåret, at hun kom på efterskole. Person 4 gik ud af efterskolen i 9. klasse. Hun og Far har kunnet samarbejde om børnenes skoleskift, og de har også kunnet samarbejde om pas til børnene. Der har således ikke været samarbejds- problemer mellem hende og Far om væsentlige forhold. Pigerne henvender sig pr. sms eller telefon, hvis de er kede af det. Det gør de, selv om Far er hos dem. Barn er en robust og glad dreng. Han er i trivsel og i rivende udvikling med sit sprog. Hun blev bekymret, da hun læste den børnesagkyndige erklæ-ring. Hun bad Kommune 2 om hjælp til Barn. Der var møde i Barns institution den 14. marts 2022. Hun og Person 1 deltog, og Far var med pr. telefon. Institutionen havde ikke samme bekymring som den børnesagkyndige. Der blev udarbejdet en DPU (Dansk Pædagogisk Udvikling), der viste, at han var et år bagud sprogligt, men ellers var alderssvarende. Barn er indstillet til PPR. Fars underskrift skal indhentes, før det kan sættes i gang. Hun har et godt samarbejde med kommunen, og kommunen ser ingen bekym- ring. Person 3 hos Kommune 2 skal udarbejde en handleplan. Person 3 vurde- rer, at det er konflikterne mellem hende og Person 1, bl.a. foranlediget af Far, der har været årsagen til Barns udfordringer. / 3 På mødet i institutionen drøftede de bl.a., om Barn havde en form for au-tisme eller sukkersyge. Undersøgelser har vist, at han ikke har sukkersyge. Hendes alarmklokker ringer i forhold til, om han kan have en form for autisme. Det er Kommune 2's opfattelse, at det ikke vil være godt for Barn, hvis han skal flytte. Samværsaftalen mellem hende og Far har været en 12/2-ordning. De har kunnet bytte, hvis det har været nødvendigt. Hun taler med Barn op til hans samvær med Far. Når tiden nærmer sig, bliver han mut og siger: ”Nej, ikke hjem til far” . Far afhenter som regel i Barns institution. I forhold til den børnesagkyndige erklæring bemærkede hun navnlig, at psyko- logens observationer hos hende er foregået i hverdage, hvor Barn havde været i daginstitution. Han var derfor meget træt. Modsat hos Far, hvor ob-servationerne blev gennemført i en weekend. Person 5 har fortalt hende, at hun og Person 4 ikke måtte være til stede, mens observationerne blev gennemført. Hun tror, at det vil ødelægge Barn, hvis han skal flytte over til Far. Hun ser ikke Barn som sårbar, som det fremgår af statusrapporten af 15. februar 2022. Han er blevet bedre socialt og følelsesmæssigt. Far har forklaret, at han fra den 1. maj 2022 har fået nyt arbejde med bedre arbejdstider. Det er som Stilling 1 ved Kommune 1. Ar-bejdstiderne bliver mandag til tirsdag fra kl. 6.30-15.00 og onsdag til fredag fra kl. 6.30-14.00. Det kan godt passes ind med Barns institution, hvis Barn skal bo hos ham. Han har siden den 14. februar 2022 fået tabt arbejdsfortjeneste for at få styr på forholdene i hjemmet. Person 4 har ADD og socialangst. Person 4 har nu ligesom Person 5 fået en kon- taktperson, som hun er glad for. De kan tale om alt muligt. Ordningen har stået på i ca. 2 måneder. Person 4 er blevet rigtig glad og ved, hvad hun vil. Person 4 kom på efterskole i 8. klasse i marts 2021. Hun skulle have været fortsat i 9. klasse, men gik ud af efterskolen 1-2 måneder inde i 9. klasse. Hun startede på efterskole, for at hun kunne komme væk fra det hele. Hun valgte selv, hvil-ken efterskole hun ville på. Der var dog for mange elever på efterskolen, og det betød, at der ikke var den fornødne fred og ro for hende. Det var ikke godt for hendes sociale angst. / 4 Person 4 har ikke samvær med Mor, men de har kontakt pr. sms, telefon og Messenger. Person 5 har heller ingen samvær med Mor. Person 5 skrev et brev til Mor, og han har fået at vide af Person 5, hvad hun skrev. Person 5 ville sige undskyld til Mor for den måde, som hun havde været på over for Mor. Han fik først no-get at vide om brevet, da det var sendt, og han ved ikke, om Person 5 har mod-taget en reaktion fra Mor. Person 5 har nogle udfordring, og de kæmper for at finde de rigtige løsninger for hende. Person 5 har stadig en kontaktperson, og de snakker om alt muligt. Der er ingen konkret plan for Person 5 ud over, at hendes kontaktperson kom-mer en gang om ugen. Han har også selv en kontaktperson, der kommer hver torsdag. Han taler med kontaktpersonen om de ting, der rører sig hos ham. Han har desuden fået be- vilget en person fra kommunen – Person 6 – der kommer ca. en gang om ugen. Person 6 skal hjælpe ham med at få struktur på hjemmet med rengøring, tøjvask m.v. Kommunen ved, hvilke udfordringer Barn har, og er forberedt, hvis Barn skal bo hos ham. Hans og Mors samarbejde er ikke blevet bedre efter familierettens dom. De har byttet en samværsweekend. Mor kaldte ham en dårlig far, fordi han som udgangspunkt ikke ville lade Barn komme til et fastelavnsarrangement, da det var i hans weekend. Da han accepterede at ændre samværsweekenden, ville han have erstatningssamvær, men det er ikke lykkedes ham at få. Han deltog i netværksmødet den 14. marts 2022 pr. telefon. Han fik ikke opfat- telsen af, at Barn er på vej i bedre trivsel, men at det er status quo for ham. Hvis Kommune 1 vil iværksætte noget omkring Barn, vil han selv-følgelig være indforstået med, at Mor deltager. Landsrettens begrundelse og resultat Efter parternes forklaringer også for landsretten og af de grunde, som familie- retten har anført, er landsretten enig i, at konflikterne mellem parterne har en sådan karakter, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at de ikke kan samarbejde om Barns forhold til hans bedste. Landsretten tiltræder derfor, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt. Navnlig efter indholdet af den børnesagkyndige erklæring med beskrivelse af Barns udfordringer og parternes forhold er landsretten enig i, at det vil / 5 være bedst for Barn, at forældremyndigheden tillægges Far. Det, som i øvrigt er kommet frem for landsretten, herunder statusudtalelse af 15. februar 2022 og referatet fra netværksmødet den 14. marts 2022, kan ikke føre til et andet resultat. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. april 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-3123/2022-VLR (3. afdeling) <anonym>Mor</anonym> (advokat Christina Uggerby) mod <anonym>Far</anonym> (advokat Patricia Arff Sand Jørgensen; beskikket) Familieretten i Hjørring har den 12. januar 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS - 33434/2021-HJO) . Landsdommerne Helle Korsgaard Lund-Andersen; Erik P. Bentzen og Malene Værum Westmark har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Mor</anonym> har gentaget sine påstande for familieretten. Indstævnte, <anonym>Far</anonym> har påstået dommen stadfæstet; subsidiært at <anonym>Barn</anonym> skal have bopæl hos ham. <anonym>Far</anonym> har fri proces under anken. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt statusudtalelse af 15. februar 2022 om <anonym>Barn</anonym> fra Familieafdelingen; <anonym>Kommune 2</anonym> 2 Der er desuden fremlagt referat fra netværksmødelkonsultativt møde den 14. marts 2022 om <anonym>Barn</anonym> Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring: <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun fortsat arbejder som <anonym>Stilling 2</anonym> 1 <anonym>Arbejdsplads</anonym> Hun bor stadig sammen med <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> Forholdet mellem <anonym>Barn</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> er rigtig godt. <anonym>Barn</anonym> er bagud sprogligt;, 0g derfor følges <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> fint ad sprogligt. Hun har ikke meget kontakt med <anonym>Person 5</anonym> men hun har modtaget et håndskre - vet brev fra hende. <anonym>Person 5</anonym> sagde undskyld for den måde, som hun havde væ - ret på over for hende. <anonym>Person 5</anonym> har over for hende givet udtryk for, at hun er irriteret over "alle de kommunefolk? der kommer hjemme hos <anonym>Far</anonym> Hun har lidt kontakt på sms, telefon og Messenger med <anonym>Person 4</anonym> <anonym>Person 4</anonym> kom på efterskole, fordi hun fik konstateret ADD. Hun gik i 8. klasse; og det var midt i skoleåret; at hun kom på efterskole. <anonym>Person 4</anonym> gik ud af efterskolen i 9.klasse. Hun 0g <anonym>Far</anonym> har kunnet samarbejde om børnenes skoleskift, og de har også kunnet samarbejde om pas til børnene. Der har således ikke været samarbejds - problemer mellem hende 0g <anonym>Far</anonym> om væsentlige forhold. Pigerne henvender sig pr. sms eller telefon; hvis de er kede af det. Det gør de, selv om <anonym>Far</anonym> er hos dem. <anonym>Barn</anonym> er en robust 0g glad dreng. Han er i trivsel og i rivende udvikling med sit sprog . Hun blev bekymret, da hun læste den børnesagkyndige erklæ-ring. Hun bad <anonym>Kommune 2</anonym> om hjælp til <anonym>Barn</anonym> Der var møde i <anonym>Barns</anonym> institution den 14- marts 2022. Hun 0g <anonym>Person 1</anonym> deltog 0g <anonym>Far</anonym> var med pr. telefon. Institutionen havde ikke samme bekymring som den børnesagkyndige. Der blev udarbejdet en DPU (Dansk Pædagogisk Udvikling), der viste; at han var et år bagud sprogligt, men ellers var alderssvarende. <anonym>Barn</anonym> er indstillet til PPR <anonym>Fars</anonym> underskrift skal indhentes, før det kan sættes i gang. Hun har et godt samarbejde med kommunen; og kommunen ser ingen bekym- ring <anonym>Person 3</anonym> hos <anonym>Kommune 2</anonym> skal udarbejde en handleplan. <anonym>Person 3</anonym> vurde- rer, at det er konflikterne mellem hende og <anonym>Person 1</anonym> bl.a. foranlediget af <anonym>Far</anonym> der har været årsagen til <anonym>Barns</anonym> udfordringer: 3 På mødet i institutionen drøftede de bl.a., om <anonym>Barn</anonym> havde en form for au-tisme eller sukkersyge. Undersøgelser har vist; at han ikke har sukkersyge. Hendes alarmklokker ringer i forhold til, om han kan have en form for autisme. Det er <anonym>Kommune 2's</anonym> opfattelse, at det ikke vil være godt for <anonym>Barn</anonym> hvis han skal flytte. Samværsaftalen mellem hende 0g <anonym>Far</anonym> har været en 12/2-ordning. De har kunnet bytte; hvis det har været nødvendigt. Hun taler med <anonym>Barn</anonym> op til hans samvær med <anonym>Far</anonym> Når tiden nærmer sig, bliver han mut og siger: "Nej, ikke hjem til far? <anonym>Far</anonym> afhenter som regel i <anonym>Barns</anonym> institution I forhold til den børnesagkyndige erklæring bemærkede hun navnlig; at psyko - logens observationer hos hende er foregået i hverdage; hvor <anonym>Barn</anonym> havde været i daginstitution. Han var derfor meget træt. Modsat hos <anonym>Far</anonym> hvor ob-servationerne blev gennemført i en weekend. <anonym>Person 5</anonym> har fortalt hende, at hun 0g <anonym>Person 4</anonym> ikke måtte være til stede, mens observationerne blev gennemført. Hun tror; at det vil ødelægge <anonym>Barn</anonym> hvis han skal flytte over til <anonym>Far</anonym> Hun ser ikke <anonym>Barn</anonym> som sårbar; som det fremgår af statusrapporten af 15. februar 2022. Han er blevet bedre socialt og følelsesmæssigt. <anonym>Far</anonym> har forklaret, at han fra den 1. maj 2022 har fået nyt arbejde med bedre arbejdstider; Det er som <anonym>Stilling 1</anonym> ved <anonym>Kommune 1</anonym> Ar-bejdstiderne bliver mandag til tirsdag fra kl. 6.30-15.00 0g onsdag til fredag fra kl. 6.30-14.00. Det kan godt passes ind med <anonym>Barns</anonym> institution; hvis <anonym>Barn</anonym> skal bo hos ham. Han har siden den 14. februar 2022 fået tabt arbejdsfortjeneste for at få styr på forholdene i hjemmet. <anonym>Person 4</anonym> har ADD og socialangst. <anonym>Person 4</anonym> har nu ligesom <anonym>Person 5</anonym> fået en kon- taktperson; som hun er glad for De kan tale om alt muligt. Ordningen har stået på i ca. 2 måneder <anonym>Person 4</anonym> er blevet rigtig glad og ved, hvad hun vil. <anonym>Person 4</anonym> kom på efterskole i 8. klasse i marts 2021. Hun skulle have været fortsat i 9.klasse; men gik ud af efterskolen 1-2 måneder inde i 9. klasse. Hun startede på efterskole, for at hun kunne komme væk fra det hele. Hun valgte selv, hvil-ken efterskole hun ville på. Der var dog for mange elever på efterskolen; 0g det betød, at der ikke var den fornødne fred og ro for hende. Det var ikke godt for hendes sociale angst. <anonym>Person 4</anonym> har ikke samvær med <anonym>Mor</anonym> men de har kontakt pr. sms, telefon og Messenger: <anonym>Person 5</anonym> har heller ingen samvær med <anonym>Mor</anonym> <anonym>Person 5</anonym> skrev et brev til <anonym>Mor</anonym> 0g han har fået at vide af <anonym>Person 5</anonym> hvad hun skrev. <anonym>Person 5</anonym> ville sige undskyld til <anonym>Mor</anonym> for den måde, som hun havde været på over for <anonym>Mor</anonym> Han fik først no-get at vide om brevet, da det var sendt, og han ved ikke; om <anonym>Person 5</anonym> har mod-taget en reaktion fra <anonym>Mor</anonym> <anonym>Person 5</anonym> har nogle udfordring; 0g de kæmper for at finde de rigtige løsninger for hende. <anonym>Person 5</anonym> har stadig en kontaktperson; og de snakker om alt muligt. Der er ingen konkret plan for <anonym>Person 5</anonym> ud oveI, at hendes kontaktperson kom-mer en gang om ugen. Han har også selv en kontaktperson; der kommer hver torsdag; Han taler med kontaktpersonen om de ting; der rører sig hos ham. Han har desuden fået be- vilget en person fra kommunen <anonym>Person 6</anonym> der kommer ca. en gang om ugen. <anonym>Person 6</anonym> skal hjælpe ham med at få struktur på hjemmet med rengøring tøjvask m.V. Kommunen ved, hvilke udfordringer <anonym>Barn</anonym> har, 0g er forberedt, hvis <anonym>Barn</anonym> skal bo hos ham. Hans 0g <anonym>Mors</anonym> samarbejde er ikke blevet bedre efter familierettens dom: De har byttet en samværsweekend. <anonym>Mor</anonym> kaldte ham en dårlig far, fordi han som udgangspunkt ikke ville lade <anonym>Barn</anonym> komme til et fastelavnsarrangement; da det var i hans weekend. Da han accepterede at ændre samværsweekenden; ville han have erstatningssamvær, men det er ikke lykkedes ham at få. Han deltog i netværksmødet den 14. marts 2022 pr. telefon. Han fik ikke opfat- telsen af, at <anonym>Barn</anonym> er på vej i bedre trivsel, men at det er status quo for ham. Hvis <anonym>Kommune 1</anonym> vil iværksætte noget omkring <anonym>Barn</anonym> vil han selv-følgelig være indforstået med, at <anonym>Mor</anonym> deltager: Landsrettens begrundelse og resultat Efter parternes forklaringer også for landsretten og af de grunde; som familie- retten har anført; er landsretten enig i, at konflikterne mellem parterne har en sådan karakter; at der er konkrete holdepunkter for at antage; at de ikke kan samarbejde om <anonym>Barns</anonym> forhold til hans bedste. Landsretten tiltræder derfor; at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens $ 11, 2 pkt. Navnlig efter indholdet af den børnesagkyndige erklæring med beskrivelse af <anonym>Barns</anonym> udfordringer og parternes forhold er landsretten enig i, at det vil 5 være bedst for <anonym>Barn</anonym> at forældremyndigheden tillægges <anonym>Far</anonym> Det, som i øvrigt er kommet frem for landsretten; herunder statusudtalelse af 15. februar 2022 og referatet fra netværksmødet den 14. marts 2022, kan ikke føre til et andet resultat. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. /	7,882	9,514
3717	Sag om gyldighed af påbud	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-643/2004-OLR	Almindelig civil sag	1. instans	1994/23	Retspleje og civilproces;			Nej	Nej	Ja			Pà samme made gælder det, at hvig der findes tilgængelige oplysninger (de 1 artikel 6 , Stk . 3 nævnte) om , at pro- duktets toksikologieke virkninger på mennesker er for- gkellige fra de virkninger, anvendelsen af metoderne i artikel 6 , stk 1, fremkalder , skal produktet klassifice- res efter dets virkninger pà mennesker, 0g man har pligt til at undersøge , om der matte findes sadanne oplysnin- ger . Men man har ikke en pligt at til lade foranstalte forsøg eller egentlige undersegelser . 4 Miljøstyrelsens_pabud Til brug for klassificering af de omhandlede produkter har Unilever Danmark A/s 0g Procter & Gamble Danmark ApS anvendt to testmetoder, The Low Volume Eye Test (LVET} 0g The Human Patch Test (HPT) 1 der er angivet 1 AISE-guidelinee udarbejdet af Association International de la Savonnerie, de la Déter- gence et des Produits d'Entretien, kaldet AISE, som er en in- ternational interesseorganisation _ Under sagen er det gjort gældende, at Miljøstyrelsen de facto har accepteret branchens brug af AISE-guidelineg til klassi- ficering af produkter, gamt at styrelsen derfor ud fra almin- delige passivitetsbetragtninger har været afakaret fra at ud - stede de omhandlede pabud_ Til belysning af miljømyndighedernee stillingtagen til AISE - guidelinee er der fremlagt brev af 4 , april 1997 fra Miljø- styrelsen til hvori blandt andet anfø- res , at: "Testning af produktet med metoder , der ikke er opført på Annex V til direktiv 67/548 /EØF kan ikke accepteres af myndighederne som grundlag for produktklassificering. Den refererede AISE-test er ikke en Annex V-metode " I brev af 14 . april 1997 til Arbejdstilsynet har Miljøstyrel- sen meddelt, at Man ikke kan acceptere de tests , som AISE an- vender , som baggrund for klassificering af produkter, idet lines, der skulle tage hensyn til disse forskelle 0g som bedre end de gældende testmetoder med dyr afspejler pro- dukternes virkning på mennesker Det er Miljøstyrelgeng vurdering af den indsendte doku - mentation fra branchen, at undersøgelserne _ 7 der danner baggrund for AISE-guidelinee, hverken kan betragtes som videnskabeligt bevis eller som statistisk underbyggede erfaringer for, at mennesker helt generelt pà grund af fysiologiske 0g andre forskelle reagerer forskelligt fra det , som anvendelsen af beregningsmetoden eller eksiste- rende tilladte dyreforsøg lader formode Undersøgelserne er for fà, der indgar kun et mindre antal vel definerede stoffer 0g et mindre antal produkter, men vigtigst er, at de forskellige forsøgsparametre ikke aystematisk er holdt adskilte, 0g rebultatet siger derfor kun noget om det konkrete produkt Resultaterne mà derfor betegnes som en- keltstaende observationer, som ikke kan bearbejdea Btati- stisk 0g hvorfra der ikke kan udledes generelle retningg- linier for en hel atofgruppe Med hensyn til den påstàede antagonistiske virkning, er det Miljøstyreleeng vurdering, at der ikke er fremlagt videnskabeligt holdbart bevig for denne effekt De refe- rerede forsøg er ikke tilrettelagt pà en máde , hvor der systematisk fokuseres på at vise efter hvilke regler, overfladeaktive stoffer reagerer med hinanden. Forsøgene kan saledes ikke danne baggrund for at konkludere at sam- menblanding af overfladeaktive stoffer generelt medfører et mindre potentiale for lokalirriterende effekt end etofferne har hver for sig. Et mere uddybende notat om Miljøstyrelseng vurdering er vedlagt som bilag. Der er således ingen faglig eller juridisk begrundelse for ikke at anvende de givne beregningsmetoder 1 klassi- ficeringabekendtgørelsen' bilag 1 , afsnit 3,3.4 . Bemarkpinger t1I Deze@_bosingeevaz: Kemikalieinspektionens påbud har været forelagt Dem i ud - kast ved Bkrivelse af d. 14 november 2003 De har ved advokat Søren Stenderup Jensen, svaret , at De ikke kan acceptere pabud - det , da De finder, at Kemikalieinepektionen ikke har iagttaget officialmaximen, idet Miljøstyrelsen ved pábud- dets varalingsskrivelse ikke har foretaget nogen toksiko- logiske forsøg eller anvendt eksterne toksikologer til vurdering af den indsendte dokumentation Inspektionen finder, at anvendelsen af intern ekepertise ikke nødven - digvis betyder en tilaidebættelse af officialmaximen, 09 De fremfører desuden, at inddragelsen af de etiske over - vejelser i forbindelse med forsøg pà mennesker er uved - kommende hensyn, der ikke kan tillægges gelvstændig be - tydning ved en fortolkning af præparatdirektivet Milje- styrelsen vil henlede Deres opmærksomhed pà , at der i ar- tikel 6 b) 0g artikel 6 , stk 3 , 1. pind 1 præparatdirek- tivet henvises til reglerne 1 bilag VI 1 stofdirektivet Af bilag VI fremgar det af punkt 3 .1 .1_ 2e at undersegelser pà mennesker mà frarades 0g normalt ikke mà anvendes til at modbevise positive data fra dyreforsøg . Endelig kan det med hengyn til de to testmetoder, som indgår i AISE-guidelines; Human Patch Teaten (HPT) 0g Low Volume Eye Testen (LVET) oplyses , at hverken OECD eller EU-kommissionen anser de to metoder for at være sammen - lignelige med de validerede 0g internationalt anerkendte metoder 1 Annex V til stofdirektivet Tværtimod forelig- ger der fra EU-Kommissionen (ved JRC) 1 en udtalelse fra d . 25 narts 2003 om, at man ikke ønsker at fremme forsøg med mennesker Bemærkningen 1 samme brev om at Eu ikke ønsker at bruge ressourcer pá at videreud- vikle 0g validere testmetoder for øjenirritation, der an - vender dyr til forsøgene , som LVET-testen gør det 7 er ik- ke overbevisende tilbagevist ved at European Center for the Validation of Alternative Methods , JRC 7 ved mail af d. 16 _ januar 2004 har tilkendegivet, at man på anmodning fra AISE vil overveje om LVET-testen skal tages med 1 kommende valideringer af alternative øjen-irritationg- testmetoder For Bá vidt angår pàstanden om, at myndighederne ved pas- sivitet har afskaret sig fra at gribe ind overfor en ulovlig retstilstand, skal det oplyses , at en virksomhed ikke kan begrunde en manglende faremærkning med myndighe- dernes passivitet En tilsynsmyndighed má naturligvis gribe ind, nàr en ulovlig retstilstand konstatereg , 0g det uanset 1 hvor mange àr tilstanden har fundet sted, Manglende lovpligtig faremærkning mà saledes anses for en fortsat lovovertrædelse, hvor strafansvaret ikke foræl - des Pabuddet til Procter & Gamble Danmark Aps havde stort set samme indhold, idet virksomhedsbesøget dog fandt sted den 27 . Marts 2003 0g idet påbuddet rettede sig imod Ariel Compact pulver Ariel Compact Color pulver Ariel Flydende Tekstilvaskemiddel Ariel Color Flydende Tekstilvaskemiddel vi enige 1, at , formentlig analogt med artikel 6 (3) 0g den tilsvarende tekat i bilag VI 7 spørgsmålet om, hvad disse test kan bruges til at dokumentere_ 4 bør undersøges pà videnskabelig vis. Men vi bør Være Yderst forsigtige med at konkludere ud fra en 1 uautoriseret" test , at et stof eller præparat , som de autoriserede metoder har vist er farligt , ikke er Earligt alligevel 0g derfor ikke be- høver klassificeres Efter det oplyste har EU-Kommissionen herefter henlagt sagen Sagkyndige_erklæringer Til brug for sagen har SPI indhentet en række Bagkyndige er- klæringer 7 der generelt udtaler 8ig positivt om de 1 AISE - guidelineg to angivne teatmetoder, Low Volume Eye Iest (LVET) 0g Human Patch Test (HPT) Overordnet konkludereb det , at testmetoderne ud fra et medi - cinsk-videnskabeligt synspunkt giver grundlag for en mere korrekt 09 praksisrelateret klasaificering af tekstilvaske- midler. I erklæring af 20 oktober 2004 har professor pá - vist antagonieme mellem afepændingsmidler 1 tøjvaskemidler 0g blandt andet anført, at (dansk oversættelse) : "Disse resultater paviger 1) ekaistensen af antagonistisk effekt mellem afspænd- ingsmidlerne i blandingen, med følgelig en samlet reduk - tion af opløsningens protein-denatureringapotentiale; 2) 0g at en sådan antagonietiak effekt burde eksistere 1 alle tøjvaskemidler pà det svenske 0g danske marked . Pà grundlag af den kendegerning, at : 1) protein-denaturering vides at Være et af de første 0g vigtigste trin i akut irritation; 2) protein-denatureringen fra de faktiske afepændingemid- ler fra tøjvaskemidlerne pà det svenske 09 danske Mar- ked pà grund af antagonisme effekt ikke er kumulativ 3) det er kendt fra litteraturen, at antagonisme reduce - rer hud - 0g øjenirritationen i andre afspændingssyste- mer: indikerer denne undersøgelse stærkt , at interaktionen mellem de afapændingsmidler, der findes 1 tøjvaskemid- lerne pá det svenske 0g danske marked, fører til et la- vere irritationspotentiale end en sammenlægning af hvert enkelt afepændingemiddels irritationspotentiale. 7 Det fremgar af sagen , at AISE har anmodet ECVAM (Det Europæ - iske Center for Godkendelse af Alternativer Metoder) om god - kendelse af testmetoden LVEI , men der er endnu ikke taget stilling hertil Forklaringer Under sagen har direktør SPT , pro- fessor Linkopings Universitet, profes- Bor Universitetssjukhuset, Linkö- ping, Giftinformationen, Bispebjerg hospital, laboratoriekoordinator Miljøstyrelsen 0g funk - tionsleder , cand . pharm. toksikolog Miljø- styrelsen, afgivet forklaringer Direktør har forklaret blandt andet at han 1 6 àr har været administrerende direktør for branche- foreningen SPT 09 tidligere har Været ansat 1 Miljøministeri- et Foreningen har omkring 100 bade store Og smà medlemsvirk- somheder 1 hvoraf ca 1/3 er udenlandsk ejede_ Foreningen har løbende kontakt med Miljøministeriet 0g samarbejder med mini- steriet pà en række omrader , herunder som høringspart ved ny lovgivning 09 deltager i lovforberedende arbejde AISE , der oprindeligt er stiftet i 1960' erne , er SPT' 8 internationale samarbejdepartner. AISE , der bestar af en gruppe virksomheder og interesseorganisationer, varetager medlemmernes interesser pà internationalt plan. AISE er bl.a. høringspart ved lovgiv- til varernes frie bevægelighed, idet det vil Være dyrere 09 mere besværligt at Sætte faremærkning pá produkter til det danske marked Dette gælder navnlig, hvor emballagen er for- synet med tekst på flere Bprog Han ved ikke, Om det vil kun - ne svare sig blot at anvende en påklæbet advarsel pà pro- dukterne Dette vil 1 givet fald koste Ca. 1 kr pr . pakke _ Tendensen gar 1 retning af mere koncentreret 0g dermed mere miljøvenligt vaskepulver Han har ikke overvejet, om den øge- de koncentration har betydning for mærkningen _ Profebbor der har vedstáet sin udta- lelse af 15_ november 2004 om eventuel fare for øjenskader ved anvendelse af vaskemidler 1 husholdningen, har forklaret blandt andet , at der , siden han for 2 ar siden skrev ain ud - talelse, har været rapporteret et tilfælde med øjenakade i Irland, hvor et barn fik et vaskemiddel , som ikke gælgeg 1 Danmark , i øjet Han udarbejdede sin udtalelse mod honorar til brug for en svensk retssag. Han var ikke bekendt med , at den ogsà skulle anvendes 1 en dansk retasag . Han har i sit virke som øjenlæge siden 1972 navnlig beskæftiget 8ig med Bkader pá øjets nethinde Han har skrevet mere end 200 viden - skabelige artikler_ Han har erhvervet stor erfaring med kon - Bekvenserne af at fà kemiske stoffer i øjnene De vaskemid- ler, han kender til, er alkaliske Det er hang opfattelse, at en mærkning af almindelige husholdningemidler, der har været anvendt 1 arevis, vil medføre manglende reapekt fra forbru - gernee side Citronsyre, som findeg 1 læskedrikke 1 0g alkohol er mindst lige 8à farlige som vaskemidler_ Han har kendakab til forbigaende gener som Eølge af vaskemiddel 1 øjnene, men han har ikke pá noget tidspunkt erfaret eller hørt om varige skader_ Han mener derfor , at de undersøgelser, som kommer til samme resultat, er relevante. Af de grunde, han har anført 1 bin udtalelse, finder han, at LVET er mere velegnet end Drai- ze-testen til at forudeige risikoen for øjengener som følge af vaskemidler _ Han har ikke erfaring med klassificering af tion af resultaterne Anvendelse af HTP kan føre til eksem hos testpersonerne, men det er sjældent Det er kendt , at en sammenblanding af to stoffer kan føre til en mindre reaktion Det er ikke velkendt 7 at der kan opstà antagonisme, men det er kendt at der kan opstà forskellig reaktion ved sammen - blanding af stoffer Han har ikke erfaring med klasgificering af kemiske præparater, men kender til de testmetoder , som ligger bag klassificering af vaskemidler. der har vedstaec sit notat af 14 . Marts 2004 om ulykker med tekstilvaskemidler, har forklaret blandt an- det , at han er overlæge 0g Biden begyndelsen af 1990' erne har haft ansvar for Giftinformationen, der er en radgivningain- atitution. Giftinformationen, der arligt modtager ca 2 . 500 kontakter fra læger, har sin egen database, men anvender ogsá Ulykkesregistret , som indeholder oplysninger om ulykkers art , àrsag og konsekvens Notatet er udarbejdet vederlagsfrit ef- ter anmodning fra SPI , der har betalt udgiften for oplyenin- ger trukket 1 Ulykkesregistret I 3 ud af 21 øjenskader blev efterkontrol anbefalet Det fremgar dog ikke, hvor alvorlig skaden har Været De øvrige skader har med sikkerhed ikke Væ - ret alvorlige De registrerede tilfælde er under alle omstæn - digheder gangke fà set i forhold til mængden af tekstilvaske- midler , der àrligt anvendes Faren for hud - eller øjenskader som følge af pavirkning fra tekstilvaskemidler má derfor be - tegnes som meget lille. Giftinformationen reagerer , hvis der viser sig at være risiko for skader ved et produkt , 0g har f .eks medvirket til, at et produkt _ 1 der gav lungeskader, blev trukket tilbage fra markedet Giftinformationens notat er et godt grundlag for vurderingen af farligheden af vaake- midler, 0g han anser det for mere velegnet end de statistisk underbyggede erfaringer, der henvises til i præparatdirekti- vets artikel 6 , stk 3 De internationale undersøgelser 1 der er fremlagt under denne sag , bekræfter Giftinformationeng konklusion om fà skader 0g beskeden alvor. Han kender til kemiske præparater_ Han er ikke bekendt med, at det ikke er en betingelse for , at et præparat skal klassificeres som far- ligt , at der er konstateret en øjenskade ProfebBor der har vedstaet sin udtalelse af 20 . december 2004 om HPT som en metode til vur - dering af eventuelle riaici forbundet med brug af vaskemidler ved vask af tøj i husholdninger , har forklaret blandt andet 1 at der ikke efterfølgende er sket en udvikling, som ger det nødvendigt at korrigere udtalelsen Udtalelsen er udarbejdet mod honorar pà begæring af producentforeningen i Sverige til brug for en retssag . Han var ikke bekendt med, at den ogsá skulle anvendes i en dansk retssag . Han har virket som derma - tolog 1 25 àr med Bærlig interebse for eksem . Han er klinik- chef pà eksemcentret pà universitetshospitalet i Linköping, hvor han hovedsagelig udfører sin forskning pà mennesker . Ek - sem er en tilstand, som kan konatateres , men baggrunden er vanskeligere at klarlægge _ Den skyldee ofte indre anlæg kom - bineret med en Ydre påvirkning. Udtalelsen bygger pà hang er- faringer med patienter gennem 25 àr Der findes ikke nævne- værdig videnskabelig litteratur om emnet , men han har drøftet det med kollegaer _ Der findes tilfælde med reaktioner som følge af vaskemidler pà huden, men det er ikke noget stort problem. Det er hang erfaring, at der tre døgn efter en eks - ponering alene vil Være et rødt mærke_ 1 hvorefter kroppen re- stituerer big selv. Han har dog ikke foretaget videnskabelige undersøgelser. Eksem skyldes ofte vand eller opløsningg- midler . Reaktionerne skyldes som regel ikke store mængder , men gentagne påvirkninger 1 smà mængder _ HPT er en relevant test at udføre, 0g metoden svarer til det, som han kan anbe- fale. Det er ønskeligt at udføre forsøg pà menneskelig hud og gerne 1 videre omfang . Underarmen er velegnet til test , men nar der er tale om frivillige testpersoner, sà er huden pà overarmen mere tiltalende at teste pà . Kaninhud er naturlig- vis anderledes end menneskehud , hvorfor der má ske en korrek- reglerne om mærkning af stoffer 0g præparater, men ikke den nærmere klassifikation af vaskemidler_ Giftinformationen ser pà skaderne 0g ikke pà det kemiske, men det skulle gerne hæn - ge sammen_ Giftinformationen har ikke foretaget opgørelser, siden produkterne blev faremærket Laboratoriekoordinator har forklaret blandt an - det , at hun er uddannet miljøtekniker 0g ansat som tilaynsfø- rende 1 Kemikalieinspektion Hun har sammen med en kollega været en central person 1 hele kampagnen om mærkning af teks - tilvaskemidler. Styrelsen forholdt sig første gang til AISE - guidelines i 1997 i forbindelse ned en henvendelse fra Dan - lind, som pà grundlag af AISE-guidelines fandt , at virksomhe- dens produkter ikke skulle klassificeres. I 1999 konstaterede Btyrelsen de samme fejl 1 forbindelse med et produkt fra Procter & Gamble sagen endte med , at virksomheden klassificerede efter beregningareglen, Og styrelsen gik ud fra, at Procter & Gamble tillige ville følge henstillingen herom. Efterfølgende tog styrelsen problemstillingen op på et møde med de øvrige nordiske lande 1 2000 for at opna en ens - artet tolkning og håndtering af reglerne - Man enedes omn at undersøge problemstillingen nærmere nationalt Der var 1 ef - teraret 2002 kontakt med SPT , 0g pà et møde den 7 januar 2003 orienterede styrelgen om, at man ikke kunne anerkende AISE-guidelines- Den 24 . februar 2003 sendte styrelsen heref_ ter en orienteringsakrivelse til de berørte virksomheder 0g gennemførte efterfølgende kontrolbesøg pá 13 virksomheder Der blev konstateret et generelt problem, herunder at produk- ter til virksomheder var korrekt mærket medens produkter til forbrugere blev mærket efter AISE-guidelines_ Enkelte virk- somheder anvendte deres egen mærkning Der var herefter en diakuasion af anvendeligheden af AISE-guidelinee, 0g fag - kontoret 1 styrelsen matte forholde Big hertil I efteraret 2003 blev der holdt et internationalt møde, hvor det blev konstateret , at der kun blev mærket korrekt 1 Østrig. De ØV- rige lande støttede sagen, mnen havde ikke ressourcer til en tilsvarende kampagne Pà et møde med SPT den 7 , januar 2004 fremlagde styrelsene daværende toksikolog sin vurdering af sagen . Efter mødet sendte SPT Yderligere materiale, som tok - sikologen ogsà fik til vurdering, hvorefter konklusionen om, at AISE-guidelines ikke var anvendelig, blev fastholdt Der blev herefter meddelt pabud _ I forbindelse med sagen gjorde Btyrelgen gig overvejelser om det etiske i at foretage forsøg pà mennesker , men dette har ikke haft betydning for selve re- sultatet, som følger af regnereglerne _ Hun hentede AISB - guidelines pà nettet i begyndelsen af forløbet , formentlig i 2000 eller 2001 Cand .phazn. 7 tokalkolog har forklaret blandt andet , at hun siden sin uddannelse som farmaceut i 1983 har arbejdet med toksikologi I de seneste fem àr har hun Været ansat 1 Miljøstyrelsen Det er en tidligere, nu pensioneret kollega , der har arbejdet med sagen . Den trinvise procedure i AISE-guidelines forekommer umiddelbart god , men ved en nærme- re underbøgelse fàr man indtryk af, at retningslinjerne er udarbejdet med henblik pà at komme uden om en klabsificering 1 overensstemmelse med direktivet_ Nar kemiske stoffer under- søges for Earlige egenskaber, anvendes dyreforseg for ikke at udsætte mennesker for fare Ved klaseificering efter direkti- vet anvendes en farevurdering og ikke en risikovurdering, idet man ikke kan vurdere 7 hvordan en forbruger vil anvende et produkt Ved en farevurdering er det afgørende hvad stof- fet indeholder , mens en risikovurdering tillige omfatter ri- sikoen for skader . "Case studies" er typisk de situationer, hvor en læge 1 et videnskabeligt tidsskrift beskriver en en- kelt eller fà eygehistorier "Case studies" er saledes i tra- ditionel forstand en beskrivelse af en cilfældigt opstaet 81- tuation 0g ikke et tilrettelagt forsøg med mennesker . "Case studies" kan derfor udelukkende føre til en opklassificering af et produkt _ Overordnet set ville det Være mest ideelt at foretage forsøg pà mennesker Den biologiske variation er imidlertid sà stor, at der ville skulle udføres mange forsøg. Ved dyreforseg er der udviklet særlige arter, som er Bærligt egnede til bestemte forsøg . HPI 0g LVET er ikke videnskabe- ligt anerkendt 1 0g de er derfor ikke sammenlignelige med de tests, der er validerede Ved LVET anvender Man en prøvemæng - de pà 1/10 af det, der er foreskrevet Det sker ud fra en ri- siko- 0g ikke en farevurdering. Der er tale om en urealistisk lille prøvemængde , 0g der er ikke videnskabeligt bevis for , at 1/10 er tiletrækkeligt til at pavise en effekt LVET har været drøftet pà OECD-møder for flere àr siden. Det blev kon- kluderet , at der ikke var tilstrækkelig videnskabelig doku- mentation for metoden . Ved alle undersøgelser af toksikolo- gigk karakter indgar etiske overvejelser 1 men det er den vi- denskabelige usikkerhed ved HPT 09 LVET , der har været be- grundelsen for de trufne afgørelser. Virksomhederne kunne ændre den kemiske sammensætning 1 deres vaskemidler eller tilvejebringe den fornødne videnskabelige dokumentation for deres tests , De nye internationale regler, der er pà vej, àb- ner ikke for menneskeforsøg i videre omfang end hidtil. Der abnes heller ikke for en anvendelse af LVEI 0g HPT Marc Paye har i sin undersøgelse pavist antagonisme, men regultatet kan ikke uden videre overføres pà de omhandlede vaskemidler har kun testet overfladeaktive stoffer, men der kan Være andre stoffer, der har lokalirriterende virkning. Man kan ik- ke sige, at der generelt optrader antagonisme ved sammenblan - ding af de omhandlede stoffer. Hun har ikke kendskab til no- gen videnskabelig anerkendt metode til at fastslà, on der fo- religger antagonisme 1 men der er gennemført forsøg og trykt artikler herom. Antagonisme kan imidlertid ikke stà alene, da det konkret mà afklares , hvad det betyder for den lokalirri- terende effekt I direktivets forstand vil antagonisme nor- malt blive fastslaet ud fra beregninger , der viser 1 hvilket omfang forskellige stoffers virkning ophæver hinanden . Hun har arbejdet sammen med styrelsens daværende toksikolog, 0g har kendt til sagen fra sidelinjen. Hun er først blevet di- rekte involveret, efter at pábuddene er blevet meddelt I no~ tatet af 12 november 2003 anerkendes det at der er stor forskel på dyrs 09 menneskers øjne, 0g at kaninøjet tyder på at være mere følsomt end menneskets øje. Sà vidt hun har for- stáet 7 har OECD anerkendt at den traditionelle metode kan kritiseres, idet der anvendea for store mængder , og der er abenhed over for mindre mængder HPT burde udføres pà et mere følsomt sted, HPI er blevet drøftet 1 mange sammenhange Test pà mennesker er meget omdiskuteret og navnlig kosmetikvirk- somhederne har været optaget heraf 7 men pà kemikalieomradet anvender man generelt dyreforsøg . Dette skyldesogsà risikoen for udvikling af allergi Da alle EU-lande er enige oM lov givningen, er det Bvært at se , at en faremærkning skulle føre til en udvanding af forbrugernes tillid til mærkningen_ Procedure SPI har til stette for sine påstande navnlig anført, at dom - stolene efter nyere praksie kan efterprøve de vurderinger hos Miljøstyrelsen " være sig sundhedefaglige, toksikologiak el - ler andre der ligger til grund for udstedelsen af påbudde- ne Det forhold, at afgørelserne hviler på en særlig sagkund- skab , indebærer ikke en begrænsning 1 prøvelsen, som kan fo- retages pà baggrund af de sagkyndige erklæringer, der er fag- ligt velfunderede og underbygget af de afgivne vidneforkla- ringer_ Der Eoreligger antagoniame 7 0g dette fører til en overvurde- ring af produkternes farlighed, jf artikel 6 , stk . 3 , sidate led. Dette følger navnlig af den litteratur, der er henvist til 1 AISE-guidelines 09 af notatet udarbejdet af At risikoen ved de omhandlede produkter er meget lille, frem- gàr af det omfattende danske 09 internationale statistiske Materiale, der er fremlagt under sagen . Det er videre be- føres i overenastemmelse med god praksis for udførelse af tests , 0g der er efter den forklaring, der er afgivet af pro- fessor ikke etiske problemer forbundet hermed LVET , som er beskrevet 1 en række videnskabelige publikatio- ner , 0g som er under validering hos ECVAM , er en bedre test end Draize-testen, som vil føre til en overklassificering- Miljøstyrelsens pabud er endvidere ugyldige på grund af util- strækkelig sagsbehandling 0g anvendelse af usaglige kriteri- er Sagen har ikke Været tilstrækkeligt oplyst , da Miljøsty- relsen traf afgørelse om pabud , Og afgørelserne er truffet under den urigtige antagelse, at direktivet forbyder brug af test pà mennesker Styrelsen kan ikke have naet at Sætte sig ind 1 det omfattende materiale, SPT afleverede den 21 januar 2004 . Endelig har Btyrelgen pà grund af pabeivitet fortabt muligheden for at udatede de omhandlede påbud _ Miljøstyrelsen har saledes ikke fulgt op pà den henstilling, der blev givet over for Procter E Gamble Danmark ApS 1 1999, hvorfor der har Været en berettiget forventning om, at der ikke ville blive krævet klassifikation. Som det fremgar af flere af de afgivne vidneforklaringer , vil en unødvendig mærkning føre til en svækkelse af tilliden til mærkningosystemet _ Selv om der ikke er dokumenteret en nedgang 1 salget , indebærer Miljøstyrel- seng afgerelser en teknisk handelshindring. Pastand 2 er tilstrækkelig præcist formuleret til, at der kan afbiges dom 1 overensstemmelse med påstanden. Miljøbtyrelben har til støtte for sine påstande navnlig an - ført , at pabuddene har hjemmel i præparatdirektivete artikel 6 , stk . 1, litra a , samt at "furthermore"-klausulen i artikel 6 , stk . 3 , første led, ikke kan anvendes til nedklassifice- ring. Præparatdirektivet bygger på farevurderinger i forhold til normal brug af et præparat Dette fremgår navnlig af bi - lag VI til stofdirektivet, som der henviges til i præparatdi- bort Era den erklæring, som har udarbejdet Hvis det findes godtgjort, at der foreligger antagonisme 1 mà sagen hjemvises til fornyet behandl ing. Med hensyn til domstolenes prøvelsesadgang gøres det gæl - dende , at der ikke kan foretages en fuldstændig prøvelse af Miljøstyrelseng gagkyndige vurderinger af sundhedafare 0g toksikologi Derimod kan der foretages en prøvelse af spørgs - malet om hjemmel 1 samt om Miljøstyrelsen ved udstedelsen af pabudene har varetaget ulovlige hensyn eller begået sagsbe- handlingsfejl_ Prøvelsen mà ske pà grundlag af det materiale, Bom Miljøstyrelsen var 1 besiddelse af 1 da den traf afgørel- Berne, Der er ikke godtgjort sagsbehandlingsfejl hog styrelsen, der kan begrunde en tilaidesættelse af de trufne afgørelser Da det er virksomheden, der har pligt til at foretage korrekt mærkning, Og Miljestyrelsen alene er tileynsmyndighed, er der ikke grundlag for at fastelà, at styrelsen har udvist rets- fortabende passivitet_ Styrelsen har i øvrigt handlet, hver gang man har konstateret en fejlagtig mærkning, 0g sagen er blevet fremmet med den fornødne hurtighed En frygt for ud - vanding af mærkningasystemet er uden relevans for landsret- tens afgørelse. Da styrelseng afgørelse er truffet i overens - stemmelse med direktivet 1 er den ikke udtryk for en handels- hindring. SPT' 9 påstand 2 má afvises. Landsretten har ikke fornødent grundlag for at rette Btyrelsens afgørelser , 0g pastanden er uegnet til at indgà 1 en domskonklusion. Finder landaretten, at der er grundlag for at træffe en ny afgørelse, kan det alene føre til hjemvisning.	Pà samme made gælder det, at hvig der findes tilgængelige oplysninger (de 1 artikel 6 , Stk . 3 nævnte) om , at pro- duktets toksikologieke virkninger på mennesker er for- gkellige fra de virkninger, anvendelsen af metoderne i artikel 6 , stk 1, fremkalder , skal produktet klassifice- res efter dets virkninger pà mennesker, 0g man har pligt til at undersøge , om der matte findes sadanne oplysnin- ger . Men man har ikke en pligt at til lade foranstalte forsøg eller egentlige undersegelser . 4 Miljøstyrelsens_pabud Til brug for klassificering af de omhandlede produkter har Unilever Danmark A/s 0g Procter & Gamble Danmark ApS anvendt to testmetoder, The Low Volume Eye Test (LVET} 0g The Human Patch Test (HPT) 1 der er angivet 1 AISE-guidelinee udarbejdet af Association International de la Savonnerie, de la Déter- gence et des Produits d'Entretien, kaldet AISE, som er en in- ternational interesseorganisation _ Under sagen er det gjort gældende, at Miljøstyrelsen de facto har accepteret branchens brug af AISE-guidelineg til klassi- ficering af produkter, gamt at styrelsen derfor ud fra almin- delige passivitetsbetragtninger har været afakaret fra at ud - stede de omhandlede pabud_ Til belysning af miljømyndighedernee stillingtagen til AISE - guidelinee er der fremlagt brev af 4 , april 1997 fra Miljø- styrelsen til <anonym>irksomhed 1</anonym> hvori blandt andet anfø- res , at: "Testning af produktet med metoder , der ikke er opført på Annex V til direktiv 67/548 /EØF kan ikke accepteres af myndighederne som grundlag for produktklassificering. Den refererede AISE-test er ikke en Annex V-metode " I brev af 14 . april 1997 til Arbejdstilsynet har Miljøstyrel- sen meddelt, at Man ikke kan acceptere de tests , som AISE an- vender , som baggrund for klassificering af produkter, idet lines, der skulle tage hensyn til disse forskelle 0g som bedre end de gældende testmetoder med dyr afspejler pro- dukternes virkning på mennesker Det er Miljøstyrelgeng vurdering af den indsendte doku - mentation fra branchen, at undersøgelserne _ 7 der danner baggrund for AISE-guidelinee, hverken kan betragtes som videnskabeligt bevis eller som statistisk underbyggede erfaringer for, at mennesker helt generelt pà grund af fysiologiske 0g andre forskelle reagerer forskelligt fra det , som anvendelsen af beregningsmetoden eller eksiste- rende tilladte dyreforsøg lader formode Undersøgelserne er for fà, der indgar kun et mindre antal vel definerede stoffer 0g et mindre antal produkter, men vigtigst er, at de forskellige forsøgsparametre ikke aystematisk er holdt adskilte, 0g rebultatet siger derfor kun noget om det konkrete produkt Resultaterne mà derfor betegnes som en- keltstaende observationer, som ikke kan bearbejdea Btati- stisk 0g hvorfra der ikke kan udledes generelle retningg- linier for en hel atofgruppe Med hensyn til den påstàede antagonistiske virkning, er det Miljøstyreleeng vurdering, at der ikke er fremlagt videnskabeligt holdbart bevig for denne effekt De refe- rerede forsøg er ikke tilrettelagt pà en máde , hvor der systematisk fokuseres på at vise efter hvilke regler, overfladeaktive stoffer reagerer med hinanden. Forsøgene kan saledes ikke danne baggrund for at konkludere at sam- menblanding af overfladeaktive stoffer generelt medfører et mindre potentiale for lokalirriterende effekt end etofferne har hver for sig. Et mere uddybende notat om Miljøstyrelseng vurdering er vedlagt som bilag. Der er således ingen faglig eller juridisk begrundelse for ikke at anvende de givne beregningsmetoder 1 klassi- ficeringabekendtgørelsen' bilag 1 , afsnit 3,3.4 . Bemarkpinger t1I Deze@_bosingeevaz: Kemikalieinspektionens påbud har været forelagt Dem i ud - kast ved Bkrivelse af d. 14 november 2003 De har ved advokat Søren Stenderup Jensen, <anonym>Advokatfirma 1</anonym> svaret , at De ikke kan acceptere pabud - det , da De finder, at Kemikalieinepektionen ikke har iagttaget officialmaximen, idet Miljøstyrelsen ved pábud- dets varalingsskrivelse ikke har foretaget nogen toksiko- logiske forsøg eller anvendt eksterne toksikologer til vurdering af den indsendte dokumentation Inspektionen finder, at anvendelsen af intern ekepertise ikke nødven - digvis betyder en tilaidebættelse af officialmaximen, 09 De fremfører desuden, at inddragelsen af de etiske over - vejelser i forbindelse med forsøg pà mennesker er uved - kommende hensyn, der ikke kan tillægges gelvstændig be - tydning ved en fortolkning af præparatdirektivet Milje- styrelsen vil henlede Deres opmærksomhed pà , at der i ar- tikel 6 b) 0g artikel 6 , stk 3 , 1. pind 1 præparatdirek- tivet henvises til reglerne 1 bilag VI 1 stofdirektivet Af bilag VI fremgar det af punkt 3 .1 .1_ 2e at undersegelser pà mennesker mà frarades 0g normalt ikke mà anvendes til at modbevise positive data fra dyreforsøg . Endelig kan det med hengyn til de to testmetoder, som indgår i AISE-guidelines; Human Patch Teaten (HPT) 0g Low Volume Eye Testen (LVET) oplyses , at hverken OECD eller EU-kommissionen anser de to metoder for at være sammen - lignelige med de validerede 0g internationalt anerkendte metoder 1 Annex V til stofdirektivet Tværtimod forelig- ger der fra EU-Kommissionen (ved <anonym>Person 1</anonym> JRC) 1 en udtalelse fra d . 25 narts 2003 om, at man ikke ønsker at fremme forsøg med mennesker Bemærkningen 1 samme brev om at Eu ikke ønsker at bruge ressourcer pá at videreud- vikle 0g validere testmetoder for øjenirritation, der an - vender dyr til forsøgene , som LVET-testen gør det 7 er ik- ke overbevisende tilbagevist ved at European Center for the Validation of Alternative Methods , JRC 7 ved mail af d. 16 _ januar 2004 har tilkendegivet, at man på anmodning fra AISE vil overveje om LVET-testen skal tages med 1 kommende valideringer af alternative øjen-irritationg- testmetoder For Bá vidt angår pàstanden om, at myndighederne ved pas- sivitet har afskaret sig fra at gribe ind overfor en ulovlig retstilstand, skal det oplyses , at en virksomhed ikke kan begrunde en manglende faremærkning med myndighe- dernes passivitet En tilsynsmyndighed má naturligvis gribe ind, nàr en ulovlig retstilstand konstatereg , 0g det uanset 1 hvor mange àr tilstanden har fundet sted, Manglende lovpligtig faremærkning mà saledes anses for en fortsat lovovertrædelse, hvor strafansvaret ikke foræl - des Pabuddet til Procter & Gamble Danmark Aps havde stort set samme indhold, idet virksomhedsbesøget dog fandt sted den 27 . Marts 2003 0g idet påbuddet rettede sig imod Ariel Compact pulver Ariel Compact Color pulver Ariel Flydende Tekstilvaskemiddel Ariel Color Flydende Tekstilvaskemiddel vi enige 1, at , formentlig analogt med artikel 6 (3) 0g den tilsvarende tekat i bilag VI 7 spørgsmålet om, hvad disse test kan bruges til at dokumentere_ 4 bør undersøges pà videnskabelig vis. Men vi bør Være Yderst forsigtige med at konkludere ud fra en 1 uautoriseret" test , at et stof eller præparat , som de autoriserede metoder har vist er farligt , ikke er Earligt alligevel 0g derfor ikke be- høver klassificeres Efter det oplyste har EU-Kommissionen herefter henlagt sagen Sagkyndige_erklæringer Til brug for sagen har SPI indhentet en række Bagkyndige er- klæringer 7 der generelt udtaler 8ig positivt om de 1 AISE - guidelineg to angivne teatmetoder, Low Volume Eye Iest (LVET) 0g Human Patch Test (HPT) Overordnet konkludereb det , at testmetoderne ud fra et medi - cinsk-videnskabeligt synspunkt giver grundlag for en mere korrekt 09 praksisrelateret klasaificering af tekstilvaske- midler. I erklæring af 20 oktober 2004 har professor pá - vist antagonieme mellem afepændingsmidler 1 tøjvaskemidler 0g blandt andet anført, at (dansk oversættelse) : "Disse resultater paviger 1) ekaistensen af antagonistisk effekt mellem afspænd- ingsmidlerne i blandingen, med følgelig en samlet reduk - tion af opløsningens protein-denatureringapotentiale; 2) 0g at en sådan antagonietiak effekt burde eksistere 1 alle tøjvaskemidler pà det svenske 0g danske marked . Pà grundlag af den kendegerning, at : 1) protein-denaturering vides at Være et af de første 0g vigtigste trin i akut irritation; 2) protein-denatureringen fra de faktiske afepændingemid- ler fra tøjvaskemidlerne pà det svenske 09 danske Mar- ked pà grund af antagonisme effekt ikke er kumulativ 3) det er kendt fra litteraturen, at antagonisme reduce - rer hud - 0g øjenirritationen i andre afspændingssyste- mer: indikerer denne undersøgelse stærkt , at interaktionen mellem de afapændingsmidler, der findes 1 tøjvaskemid- lerne pá det svenske 0g danske marked, fører til et la- vere irritationspotentiale end en sammenlægning af hvert enkelt afepændingemiddels irritationspotentiale. 7 Det fremgar af sagen , at AISE har anmodet ECVAM (Det Europæ - iske Center for Godkendelse af Alternativer Metoder) om god - kendelse af testmetoden LVEI , men der er endnu ikke taget stilling hertil Forklaringer Under sagen har direktør SPT , pro- fessor <anonym>lidne 2</anonym> Linkopings Universitet, profes- Bor Universitetssjukhuset, Linkö- ping, Giftinformationen, Bispebjerg hospital, laboratoriekoordinator <anonym>iidne 5</anonym> Miljøstyrelsen 0g funk - tionsleder , cand . pharm. toksikolog <anonym>lidne 6</anonym> Miljø- styrelsen, afgivet forklaringer Direktør <anonym>lidne 1</anonym> har forklaret blandt andet at han 1 6 àr har været administrerende direktør for branche- foreningen SPT 09 tidligere har Været ansat 1 Miljøministeri- et Foreningen har omkring 100 bade store Og smà medlemsvirk- somheder 1 hvoraf ca 1/3 er udenlandsk ejede_ Foreningen har løbende kontakt med Miljøministeriet 0g samarbejder med mini- steriet pà en række omrader , herunder som høringspart ved ny lovgivning 09 deltager i lovforberedende arbejde AISE , der oprindeligt er stiftet i 1960' erne , er SPT' 8 internationale samarbejdepartner. AISE , der bestar af en gruppe virksomheder og interesseorganisationer, varetager medlemmernes interesser pà internationalt plan. AISE er bl.a. høringspart ved lovgiv- til varernes frie bevægelighed, idet det vil Være dyrere 09 mere besværligt at Sætte faremærkning pá produkter til det danske marked Dette gælder navnlig, hvor emballagen er for- synet med tekst på flere Bprog Han ved ikke, Om det vil kun - ne svare sig blot at anvende en påklæbet advarsel pà pro- dukterne Dette vil 1 givet fald koste Ca. 1 kr pr . pakke _ Tendensen gar 1 retning af mere koncentreret 0g dermed mere miljøvenligt vaskepulver Han har ikke overvejet, om den øge- de koncentration har betydning for mærkningen _ Profebbor der har vedstáet sin udta- lelse af 15_ november 2004 om eventuel fare for øjenskader ved anvendelse af vaskemidler 1 husholdningen, har forklaret blandt andet , at der , siden han for 2 ar siden skrev ain ud - talelse, har været rapporteret et tilfælde med øjenakade i Irland, hvor et barn fik et vaskemiddel , som ikke gælgeg 1 Danmark , i øjet Han udarbejdede sin udtalelse mod honorar til brug for en svensk retssag. Han var ikke bekendt med , at den ogsà skulle anvendes 1 en dansk retasag . Han har i sit virke som øjenlæge siden 1972 navnlig beskæftiget 8ig med Bkader pá øjets nethinde Han har skrevet mere end 200 viden - skabelige artikler_ Han har erhvervet stor erfaring med kon - Bekvenserne af at fà kemiske stoffer i øjnene De vaskemid- ler, han kender til, er alkaliske Det er hang opfattelse, at en mærkning af almindelige husholdningemidler, der har været anvendt 1 arevis, vil medføre manglende reapekt fra forbru - gernee side Citronsyre, som findeg 1 læskedrikke 1 0g alkohol er mindst lige 8à farlige som vaskemidler_ Han har kendakab til forbigaende gener som Eølge af vaskemiddel 1 øjnene, men han har ikke pá noget tidspunkt erfaret eller hørt om varige skader_ Han mener derfor , at de undersøgelser, som kommer til samme resultat, er relevante. Af de grunde, han har anført 1 bin udtalelse, finder han, at LVET er mere velegnet end Drai- ze-testen til at forudeige risikoen for øjengener som følge af vaskemidler _ Han har ikke erfaring med klassificering af tion af resultaterne Anvendelse af HTP kan føre til eksem hos testpersonerne, men det er sjældent Det er kendt , at en sammenblanding af to stoffer kan føre til en mindre reaktion Det er ikke velkendt 7 at der kan opstà antagonisme, men det er kendt at der kan opstà forskellig reaktion ved sammen - blanding af stoffer Han har ikke erfaring med klasgificering af kemiske præparater, men kender til de testmetoder , som ligger bag klassificering af vaskemidler. der har vedstaec sit notat af 14 . Marts 2004 om ulykker med tekstilvaskemidler, har forklaret blandt an- det , at han er overlæge 0g Biden begyndelsen af 1990' erne har haft ansvar for Giftinformationen, der er en radgivningain- atitution. Giftinformationen, der arligt modtager ca 2 . 500 kontakter fra læger, har sin egen database, men anvender ogsá Ulykkesregistret , som indeholder oplysninger om ulykkers art , àrsag og konsekvens Notatet er udarbejdet vederlagsfrit ef- ter anmodning fra SPI , der har betalt udgiften for oplyenin- ger trukket 1 Ulykkesregistret I 3 ud af 21 øjenskader blev efterkontrol anbefalet Det fremgar dog ikke, hvor alvorlig skaden har Været De øvrige skader har med sikkerhed ikke Væ - ret alvorlige De registrerede tilfælde er under alle omstæn - digheder gangke fà set i forhold til mængden af tekstilvaske- midler , der àrligt anvendes Faren for hud - eller øjenskader som følge af pavirkning fra tekstilvaskemidler má derfor be - tegnes som meget lille. Giftinformationen reagerer , hvis der viser sig at være risiko for skader ved et produkt , 0g har f .eks medvirket til, at et produkt _ 1 der gav lungeskader, blev trukket tilbage fra markedet Giftinformationens notat er et godt grundlag for vurderingen af farligheden af vaake- midler, 0g han anser det for mere velegnet end de statistisk underbyggede erfaringer, der henvises til i præparatdirekti- vets artikel 6 , stk 3 De internationale undersøgelser 1 der er fremlagt under denne sag , bekræfter Giftinformationeng konklusion om fà skader 0g beskeden alvor. Han kender til kemiske præparater_ Han er ikke bekendt med, at det ikke er en betingelse for , at et præparat skal klassificeres som far- ligt , at der er konstateret en øjenskade ProfebBor der har vedstaet sin udtalelse af 20 . december 2004 om HPT som en metode til vur - dering af eventuelle riaici forbundet med brug af vaskemidler ved vask af tøj i husholdninger , har forklaret blandt andet 1 at der ikke efterfølgende er sket en udvikling, som ger det nødvendigt at korrigere udtalelsen Udtalelsen er udarbejdet mod honorar pà begæring af producentforeningen i Sverige til brug for en retssag . Han var ikke bekendt med, at den ogsá skulle anvendes i en dansk retssag . Han har virket som derma - tolog 1 25 àr med Bærlig interebse for eksem . Han er klinik- chef pà eksemcentret pà universitetshospitalet i Linköping, hvor han hovedsagelig udfører sin forskning pà mennesker . Ek - sem er en tilstand, som kan konatateres , men baggrunden er vanskeligere at klarlægge _ Den skyldee ofte indre anlæg kom - bineret med en Ydre påvirkning. Udtalelsen bygger pà hang er- faringer med patienter gennem 25 àr Der findes ikke nævne- værdig videnskabelig litteratur om emnet , men han har drøftet det med kollegaer _ Der findes tilfælde med reaktioner som følge af vaskemidler pà huden, men det er ikke noget stort problem. Det er hang erfaring, at der tre døgn efter en eks - ponering alene vil Være et rødt mærke_ 1 hvorefter kroppen re- stituerer big selv. Han har dog ikke foretaget videnskabelige undersøgelser. Eksem skyldes ofte vand eller opløsningg- midler . Reaktionerne skyldes som regel ikke store mængder , men gentagne påvirkninger 1 smà mængder _ HPT er en relevant test at udføre, 0g metoden svarer til det, som han kan anbe- fale. Det er ønskeligt at udføre forsøg pà menneskelig hud og gerne 1 videre omfang . Underarmen er velegnet til test , men nar der er tale om frivillige testpersoner, sà er huden pà overarmen mere tiltalende at teste pà . Kaninhud er naturlig- vis anderledes end menneskehud , hvorfor der má ske en korrek- reglerne om mærkning af stoffer 0g præparater, men ikke den nærmere klassifikation af vaskemidler_ Giftinformationen ser pà skaderne 0g ikke pà det kemiske, men det skulle gerne hæn - ge sammen_ Giftinformationen har ikke foretaget opgørelser, siden produkterne blev faremærket Laboratoriekoordinator <anonym>lidne 5</anonym> har forklaret blandt an - det , at hun er uddannet miljøtekniker 0g ansat som tilaynsfø- rende 1 Kemikalieinspektion Hun har sammen med en kollega været en central person 1 hele kampagnen om mærkning af teks - tilvaskemidler. Styrelsen forholdt sig første gang til AISE - guidelines i 1997 i forbindelse ned en henvendelse fra Dan - lind, som pà grundlag af AISE-guidelines fandt , at virksomhe- dens produkter ikke skulle klassificeres. I 1999 konstaterede Btyrelsen de samme fejl 1 forbindelse med et produkt fra Procter & Gamble sagen endte med , at virksomheden klassificerede efter beregningareglen, Og styrelsen gik ud fra, at Procter & Gamble tillige ville følge henstillingen herom. Efterfølgende tog styrelsen problemstillingen op på et møde med de øvrige nordiske lande 1 2000 for at opna en ens - artet tolkning og håndtering af reglerne - Man enedes omn at undersøge problemstillingen nærmere nationalt Der var 1 ef - teraret 2002 kontakt med SPT , 0g pà et møde den 7 januar 2003 orienterede styrelgen om, at man ikke kunne anerkende AISE-guidelines- Den 24 . februar 2003 sendte styrelsen heref_ ter en orienteringsakrivelse til de berørte virksomheder 0g gennemførte efterfølgende kontrolbesøg pá 13 virksomheder Der blev konstateret et generelt problem, herunder at produk- ter til virksomheder var korrekt mærket medens produkter til forbrugere blev mærket efter AISE-guidelines_ Enkelte virk- somheder anvendte deres egen mærkning Der var herefter en diakuasion af anvendeligheden af AISE-guidelinee, 0g fag - kontoret 1 styrelsen matte forholde Big hertil I efteraret 2003 blev der holdt et internationalt møde, hvor det blev konstateret , at der kun blev mærket korrekt 1 Østrig. De ØV- rige lande støttede sagen, mnen havde ikke ressourcer til en tilsvarende kampagne Pà et møde med SPT den 7 , januar 2004 fremlagde styrelsene daværende toksikolog sin vurdering af sagen . Efter mødet sendte SPT Yderligere materiale, som tok - sikologen ogsà fik til vurdering, hvorefter konklusionen om, at AISE-guidelines ikke var anvendelig, blev fastholdt Der blev herefter meddelt pabud _ I forbindelse med sagen gjorde Btyrelgen gig overvejelser om det etiske i at foretage forsøg pà mennesker , men dette har ikke haft betydning for selve re- sultatet, som følger af regnereglerne _ Hun hentede AISB - guidelines pà nettet i begyndelsen af forløbet , formentlig i 2000 eller 2001 Cand .phazn. 7 tokalkolog <anonym>lidne 6</anonym> har forklaret blandt andet , at hun siden sin uddannelse som farmaceut i 1983 har arbejdet med toksikologi I de seneste fem àr har hun Været ansat 1 Miljøstyrelsen Det er en tidligere, nu pensioneret kollega , der har arbejdet med sagen . Den trinvise procedure i AISE-guidelines forekommer umiddelbart god , men ved en nærme- re underbøgelse fàr man indtryk af, at retningslinjerne er udarbejdet med henblik pà at komme uden om en klabsificering 1 overensstemmelse med direktivet_ Nar kemiske stoffer under- søges for Earlige egenskaber, anvendes dyreforseg for ikke at udsætte mennesker for fare Ved klaseificering efter direkti- vet anvendes en farevurdering og ikke en risikovurdering, idet man ikke kan vurdere 7 hvordan en forbruger vil anvende et produkt Ved en farevurdering er det afgørende hvad stof- fet indeholder , mens en risikovurdering tillige omfatter ri- sikoen for skader . "Case studies" er typisk de situationer, hvor en læge 1 et videnskabeligt tidsskrift beskriver en en- kelt eller fà eygehistorier "Case studies" er saledes i tra- ditionel forstand en beskrivelse af en cilfældigt opstaet 81- tuation 0g ikke et tilrettelagt forsøg med mennesker . "Case studies" kan derfor udelukkende føre til en opklassificering af et produkt _ Overordnet set ville det Være mest ideelt at foretage forsøg pà mennesker Den biologiske variation er imidlertid sà stor, at der ville skulle udføres mange forsøg. Ved dyreforseg er der udviklet særlige arter, som er Bærligt egnede til bestemte forsøg . HPI 0g LVET er ikke videnskabe- ligt anerkendt 1 0g de er derfor ikke sammenlignelige med de tests, der er validerede Ved LVET anvender Man en prøvemæng - de pà 1/10 af det, der er foreskrevet Det sker ud fra en ri- siko- 0g ikke en farevurdering. Der er tale om en urealistisk lille prøvemængde , 0g der er ikke videnskabeligt bevis for , at 1/10 er tiletrækkeligt til at pavise en effekt LVET har været drøftet pà OECD-møder for flere àr siden. Det blev kon- kluderet , at der ikke var tilstrækkelig videnskabelig doku- mentation for metoden . Ved alle undersøgelser af toksikolo- gigk karakter indgar etiske overvejelser 1 men det er den vi- denskabelige usikkerhed ved HPT 09 LVET , der har været be- grundelsen for de trufne afgørelser. Virksomhederne kunne ændre den kemiske sammensætning 1 deres vaskemidler eller tilvejebringe den fornødne videnskabelige dokumentation for deres tests , De nye internationale regler, der er pà vej, àb- ner ikke for menneskeforsøg i videre omfang end hidtil. Der abnes heller ikke for en anvendelse af LVEI 0g HPT Marc Paye har i sin undersøgelse pavist antagonisme, men regultatet kan ikke uden videre overføres pà de omhandlede vaskemidler har kun testet overfladeaktive stoffer, men der kan Være andre stoffer, der har lokalirriterende virkning. Man kan ik- ke sige, at der generelt optrader antagonisme ved sammenblan - ding af de omhandlede stoffer. Hun har ikke kendskab til no- gen videnskabelig anerkendt metode til at fastslà, on der fo- religger antagonisme 1 men der er gennemført forsøg og trykt artikler herom. Antagonisme kan imidlertid ikke stà alene, da det konkret mà afklares , hvad det betyder for den lokalirri- terende effekt I direktivets forstand vil antagonisme nor- malt blive fastslaet ud fra beregninger , der viser 1 hvilket omfang forskellige stoffers virkning ophæver hinanden . Hun har arbejdet sammen med styrelsens daværende toksikolog, 0g har kendt til sagen fra sidelinjen. Hun er først blevet di- rekte involveret, efter at pábuddene er blevet meddelt I no~ tatet af 12 november 2003 anerkendes det at der er stor forskel på dyrs 09 menneskers øjne, 0g at kaninøjet tyder på at være mere følsomt end menneskets øje. Sà vidt hun har for- stáet 7 har OECD anerkendt at den traditionelle metode kan kritiseres, idet der anvendea for store mængder , og der er abenhed over for mindre mængder HPT burde udføres pà et mere følsomt sted, HPI er blevet drøftet 1 mange sammenhange Test pà mennesker er meget omdiskuteret og navnlig kosmetikvirk- somhederne har været optaget heraf 7 men pà kemikalieomradet anvender man generelt dyreforsøg . Dette skyldesogsà risikoen for udvikling af allergi Da alle EU-lande er enige oM lov givningen, er det Bvært at se , at en faremærkning skulle føre til en udvanding af forbrugernes tillid til mærkningen_ Procedure SPI har til stette for sine påstande navnlig anført, at dom - stolene efter nyere praksie kan efterprøve de vurderinger hos Miljøstyrelsen " være sig sundhedefaglige, toksikologiak el - ler andre der ligger til grund for udstedelsen af påbudde- ne Det forhold, at afgørelserne hviler på en særlig sagkund- skab , indebærer ikke en begrænsning 1 prøvelsen, som kan fo- retages pà baggrund af de sagkyndige erklæringer, der er fag- ligt velfunderede og underbygget af de afgivne vidneforkla- ringer_ Der Eoreligger antagoniame 7 0g dette fører til en overvurde- ring af produkternes farlighed, jf artikel 6 , stk . 3 , sidate led. Dette følger navnlig af den litteratur, der er henvist til 1 AISE-guidelines 09 af notatet udarbejdet af At risikoen ved de omhandlede produkter er meget lille, frem- gàr af det omfattende danske 09 internationale statistiske Materiale, der er fremlagt under sagen . Det er videre be- føres i overenastemmelse med god praksis for udførelse af tests , 0g der er efter den forklaring, der er afgivet af pro- fessor <anonym>lidne 3</anonym> ikke etiske problemer forbundet hermed LVET , som er beskrevet 1 en række videnskabelige publikatio- ner , 0g som er under validering hos ECVAM , er en bedre test end Draize-testen, som vil føre til en overklassificering- Miljøstyrelsens pabud er endvidere ugyldige på grund af util- strækkelig sagsbehandling 0g anvendelse af usaglige kriteri- er Sagen har ikke Været tilstrækkeligt oplyst , da Miljøsty- relsen traf afgørelse om pabud , Og afgørelserne er truffet under den urigtige antagelse, at direktivet forbyder brug af test pà mennesker Styrelsen kan ikke have naet at Sætte sig ind 1 det omfattende materiale, SPT afleverede den 21 januar 2004 . Endelig har Btyrelgen pà grund af pabeivitet fortabt muligheden for at udatede de omhandlede påbud _ Miljøstyrelsen har saledes ikke fulgt op pà den henstilling, der blev givet over for Procter E Gamble Danmark ApS 1 1999, hvorfor der har Været en berettiget forventning om, at der ikke ville blive krævet klassifikation. Som det fremgar af flere af de afgivne vidneforklaringer , vil en unødvendig mærkning føre til en svækkelse af tilliden til mærkningosystemet _ Selv om der ikke er dokumenteret en nedgang 1 salget , indebærer Miljøstyrel- seng afgerelser en teknisk handelshindring. Pastand 2 er tilstrækkelig præcist formuleret til, at der kan afbiges dom 1 overensstemmelse med påstanden. Miljøbtyrelben har til støtte for sine påstande navnlig an - ført , at pabuddene har hjemmel i præparatdirektivete artikel 6 , stk . 1, litra a , samt at "furthermore"-klausulen i artikel 6 , stk . 3 , første led, ikke kan anvendes til nedklassifice- ring. Præparatdirektivet bygger på farevurderinger i forhold til normal brug af et præparat Dette fremgår navnlig af bi - lag VI til stofdirektivet, som der henviges til i præparatdi- bort Era den erklæring, som har udarbejdet Hvis det findes godtgjort, at der foreligger antagonisme 1 mà sagen hjemvises til fornyet behandl ing. Med hensyn til domstolenes prøvelsesadgang gøres det gæl - dende , at der ikke kan foretages en fuldstændig prøvelse af Miljøstyrelseng gagkyndige vurderinger af sundhedafare 0g toksikologi Derimod kan der foretages en prøvelse af spørgs - malet om hjemmel 1 samt om Miljøstyrelsen ved udstedelsen af pabudene har varetaget ulovlige hensyn eller begået sagsbe- handlingsfejl_ Prøvelsen mà ske pà grundlag af det materiale, Bom Miljøstyrelsen var 1 besiddelse af 1 da den traf afgørel- Berne, Der er ikke godtgjort sagsbehandlingsfejl hog styrelsen, der kan begrunde en tilaidesættelse af de trufne afgørelser Da det er virksomheden, der har pligt til at foretage korrekt mærkning, Og Miljestyrelsen alene er tileynsmyndighed, er der ikke grundlag for at fastelà, at styrelsen har udvist rets- fortabende passivitet_ Styrelsen har i øvrigt handlet, hver gang man har konstateret en fejlagtig mærkning, 0g sagen er blevet fremmet med den fornødne hurtighed En frygt for ud - vanding af mærkningasystemet er uden relevans for landsret- tens afgørelse. Da styrelseng afgørelse er truffet i overens - stemmelse med direktivet 1 er den ikke udtryk for en handels- hindring. SPT' 9 påstand 2 má afvises. Landsretten har ikke fornødent grundlag for at rette Btyrelsens afgørelser , 0g pastanden er uegnet til at indgà 1 en domskonklusion. Finder landaretten, at der er grundlag for at træffe en ny afgørelse, kan det alene føre til hjemvisning.	27,483	27,735
3718	Sag om skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af selskabers indkomst som følge af transfer pricing-korrektion	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-15265/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	1037/23	Skat;		Appelindstævnte - A.P. Møller - Mærsk A/S; Appelindstævnte - TotalEnergies EP Danmark A/S; Appellant - Skatteministeriet; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		1.302.178.000,00 kr.	/ HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. september 2023 Sag BS-15265/2022-HJR (1. afdeling) Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) mod A.P. Møller - Mærsk A/S (advokat Jakob Krogsøe) og Sag BS-16812/2022-HJR (1. afdeling) Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke) mod TotalEnergies EP Danmark A/S (advokat Jakob Krogsøe) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 22. afdeling den 28. marts 2022. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs, Lars Apostoli, Jørgen Steen Sørensen og Peter Mørk Thomsen. / 2 Påstande Appellanten, Skatteministeriet, har over for indstævnte, A.P. Møller - Mærsk A/S, nedlagt påstand om, at A.P. Møller - Mærsk skal anerkende, at selskabets sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2006-2008 forhøjes med henholds– vis 506.431.000 kr., 327.562.000 kr. og 468.185.000 kr. Skatteministeriet har end– videre nedlagt påstand om, at A.P. Møller - Mærsk skal betale 3.004.000 kr. til Skatteministeriet med procesrente fra den 21. april 2022. Over for A.P. Møller - Mærsks subsidiære påstand, 2. led, har Skatteministeriet påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Over for indstævnte, TotalEnergies EP Danmark A/S, har Skatteministeriet nedlagt påstand om, at TotalEnergies EP Danmark skal anerkende, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2008 forhøjes med henholdsvis 506.431.000 kr., 327.562.000 kr. og 468.185.000 kr. Skatteministeriet har endvide– re nedlagt påstand om, at TotalEnergies EP Danmark skal betale 3.004.000 kr. til Skatteministeriet med procesrente fra den 21. april 2022. Betalingspåstandene over for begge indstævnte angår tilbagebetaling af sags- omkostninger for landsretten. A.P. Møller - Mærsk og TotalEnergies EP Danmark har påstået frifindelse, sub- sidiært stadfæstelse. A.P. Møller - Mærsk har som 2. led i sin subsidiære på-stand påstået, at ansættelsen af A.P. Møller - Mærsks selskabsskattepligtige ind-komst, opgjort i overensstemmelse med kulbrinteskattelovens kapitel 2, og kul- brinteskattepligtige indkomst, opgjort i overensstemmelse med kulbrinteskatte- lovens kapitel 3 A, hjemvises til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen. Supplerende sagsfremstilling Skatteministeriet har for Højesteret fremlagt en benchmarkrapport af 29. august 2022, som indeholder en databaseundersøgelse af royaltysatser og licence fees inden for olie- og gasindustrien. Af rapporten fremgår bl.a., at Skattestyrelsen på baggrund af databaseundersø- gelsen konkluderer, at den markedsmæssige royaltysats mellem uafhængige parter for så vidt angår ”gross sales” er minimum 2 %, at medianen er 7,5 %, og at maksimum er 10 %. Supplerende retsgrundlag Af forarbejderne til den dagældende skattekontrollovs § 3 B, som er omtalt i landsrettens dom, fremgår ud over det i dommen gengivne om OECD’s ret- ningslinjer bl.a. (Folketingstidende 1997-98, 2. saml., tillæg A, lovforslag nr. L 84, s. 1901 ff.): / 3 ”Kapitel I - Armslængde princippet: … Ved transaktioner mellem to uafhængige parter vil den økonomiske kompensation normalt afspejle de funktioner, som hver part påtager sig, herunder hvilke aktiver, der er indsat og hvilke risici, man har påta-get sig. Ved funktionsanalysen vurderes, hvorledes opgaver og risici er fordelt mellem parterne, dvs. det undersøges, hvem af parterne, der ud-fører de forskellige funktioner som f.eks. design, produktion, monte-ring, forskning og udvikling, service og garanti, indkøb, distribution, reklame og marketing, transport, finansiering og ledelse. Sammenligne- lighedstesten skal gennemføres uanset hvilken metode, der benyttes til prisfastsættelse. Armslængde princippet bør ideelt set anvendes på enkelte transaktio-ner. Disse enkelte transaktioner kan imidlertid være så tæt forbundne, at de må vurderes sammen. Er en aftale indgået som en pakke, der in-kluderer betaling for benyttelsen af et patent, knowhow, varemærker m.v., kan det være nødvendigt at opløse denne med henblik på at vur-dere de enkelte transaktioner. I sådanne tilfælde skal der imidlertid af-slutningsvis foretages en samlet vurdering af, om pakken er indgået på armslængde vilkår. Transfer pricing er ikke en eksakt videnskab, og anvendelsen af den mest hensigtsmæssige metode eller de mest hensigtsmæssige metoder kan føre til fastsættelse af et interval for armslængde prisen. Arms-længde prisen er således ikke én bestemt pris, hvorfor der bør accepte-res et interval af priser, hvortil der ikke foretages korrektion. Falder pri-sen derimod udenfor dette prisinterval, bør en korrektion af prisfast-sættelsen ske til det punkt i intervallet, der bedst reflekterer den forelig-gende transaktions betingelser. … Kapitel II og III - Traditionelle transaktionsbaserede metoder og andre metoder (avancebaserede metoder) I kapitlerne II og III gennemgås metoder, som skattemyndigheder og skatteydere anbefales at anvende ved fastsættelsen af, om betingelserne i kommercielle eller finansielle transaktioner er i overensstemmelse med armslængde princippet. / 4 I kapitel II beskrives de såkaldte ”traditionelle transaktionsbaserede metoder” . Disse metoder er den fri markedspris-metode (CUP meto-den), videresalgspris-metoden og kostpris plus avance-metoden. Ved den fri markedspris-metode sammenlignes prisen på varer og tje- nesteydelser med prisen på tilsvarende varer eller tjenesteydelser, over- ført mellem uafhængige parter. Ved denne sammenligning er det nød- vendigt primært at undersøge, om der findes produkter, der er tilstræk- keligt sammenlignelige. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal der så vidt muligt foretages reguleringer for at eliminere de foreliggende forskelle. Endvidere skal der tages hensyn til en række andre faktorer, der kan påvirke priserne. … Den fri markedspris-metode er den mest direkte metode og bør anven-des i alle tilfælde, hvor der foreligger tilstrækkeligt sammenlignelige produkter. Det er imidlertid ikke altid muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige produkter, hvorfor det kan være nødvendigt at an-vende en af de følgende metoder. Ved videresalgspris-metoden begyndes med at fastslå den pris, hvortil et produkt, der er købt hos en forbundet virksomhed, bliver videresolgt til en uafhængig virksomhed. Denne videresalgspris bliver herefter re-duceret med en rimelig bruttoavance. Efter fradrag af denne kan det re-sterende beløb betragtes som en armslængde pris for den oprindelige overførsel af produktet. … Kostpris plus avance-metoden tager udgangspunkt i de omkostninger, som en virksomhed afholder i forbindelse med formuegoder eller tjene- steydelser, der er overført eller ydet til en forbundet virksomhed. Dette beløb opskrives med en rimelig bruttoavance (kan f. eks være lig brut- tofortjenesten ved salg til uafhængige virksomheder). … Kompleksiteten i erhvervslivet kan imidlertid medføre, at de traditio-nelle metoder ikke kan anvendes alene, eller undtagelsesvist slet ikke kan anvendes. Der kan således være tale om en stærkt integreret kon-cern, der fremstiller et eller flere helt unikke produkter. I disse tilfælde kan det være meget vanskeligt eller umuligt at fremskaffe eksternt ma-teriale, der kan anvendes som grundlag for en sammenlignelighedsana-lyse. / 5 Med henblik på disse situationer er der i kapitel III redegjort for andre metoder, der eventuelt kan anvendes som tilnærmelse til armslængde vilkår. Disse metoder betegnes som ”transaktionsbestemte avancemeto- der«, dvs. metoder, der undersøger de fortjenester, der opnås ved speci- elle transaktioner mellem forbundne virksomheder. De eneste avance- metoder, der opfylder armslængde princippet, er ifølge OECD's ret- ningslinier de metoder, der er i overensstemmelse med ”avanceforde- lingsmetoden” og ”den transaktionsbestemte nettoavancemetode” . Ved avancefordelingsmetoden identificeres først det samlede nettore- sultat, der skal fordeles mellem forbundne foretagender og som hidrø-rer fra deres interne transaktioner. Herefter fordeles avancen mellem de forbundne virksomheder på grundlag af en analyse af, hvilke funktio-ner den enkelte virksomhed har bidraget med. Ved fastsættelsen af værdien af de udførte funktioner skal der i videst muligt omfang sam-menlignes med tilsvarende funktioner, udført af uafhængige virksom-heder. Den transaktionsbestemte nettoavancemetode undersøger den nettofor- tjeneste, som en virksomhed realiserer ved en intern transaktion. Ideelt set skal virksomhedens nettofortjeneste fastsættes ved at sammenligne med den nettofortjeneste, som virksomheden opnår ved tilsvarende transaktioner med uafhængige virksomheder. Hvor dette ikke er mu-ligt, kan nettofortjenesten for en uafhængig virksomhed ved en sam- menlignelig transaktion anvendes som vejledning. Det er anført, at påli- delige sammenligningsanalyser ofte er vanskelige at foretage i forbin- delse med denne metode. Det konkluderes i retningslinierne at disse to metoder, avanceforde- lingsmetoden og den transaktionsbestemte nettoavancemetode, kun bør anvendes som ”en sidste udvej” . Der er foreløbig kun få lande, der har erfaringer med avancemetoderne, hvorfor det er intentionen, at anven- delsen af de forskellige metoder skal overvåges af OECD i de kom-mende år. De i retningslinierne anførte metoder er ikke udtømmende. Andre me- toder kan ifølge retningslinierne også være anvendelige, men kun så-fremt de er i overensstemmelse med armslængde princippet. Retningslinierne afviser imidlertid anvendelsen af ”Global Formulary Apportionment” , idet denne ikke anses for at være i overensstemmelse med armslængde princippet. Efter denne metode fordeles fortjenesten i / 6 en koncern mellem de forbundne virksomheder i de forskellige lande efter en forudbestemt og fast formel.” Af skattemyndighedernes vejledning af 6. februar 2006 om transfer pricing, kontrollerede transaktioner og dokumentationspligt fremgår bl.a.: ”5.2.1 Identifikation af den skattepligtiges kontrollerede transaktioner Med kontrollerede transaktioner forstås alle forbindelser mellem de forbundne parter, dvs. mellem forbundne selskaber mv. og mellem ho-vedkontor og faste driftssteder. Dette gælder uanset, om der er sket be-taling eller ej. … Transaktioner som vil indgå som en del af virksomhedens resultatopgø- relse: • køb/salg/overdragelse af varer og andre omsætningsaktiver • indtægter og udgifter ved serviceydelser, herunder management fees, og fordelte omkostninger • leje- og leasingindtægter og -udgifter • indtægter og udgifter (royalties, licenser osv.) vedrørende immaterielle aktiver • finansieringsindtægter og -udgifter … 5.2.2. Aggregering af transaktioner (§ 5, stk. 2) De af OECD anbefalede prisfastsættelsesmetoder tager udgangspunkt i, at de interne afregningspriser skal prisfastsættes på transaktionsniveau. Under henvisning hertil skal de kontrollerede transaktioner også be- skrives på transaktionsniveau. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at hver enkelt af virksom- hedens kontrollerede transaktioner i løbet af en dokumentationsperiode skal beskrives og prisfastsættes individuelt. Det følger af bekendtgørel-ses § 5, stk. 2, at ensartede transaktioner kan beskrives under et (aggre-geret). Det skal fremgå af dokumentationen, hvilke transaktioner der er aggregeret, og aggregeringen bør begrundes. Afgrænsningen af, hvilke transaktioner der kan beskrives sammen, er flydende og indebærer en konkret vurdering. … / 7 OECD's retningslinjer afsnit 1.42 - 1.44 omhandler evaluering af sepa- rate og kombinerede transaktioner. I afsnit 1.42 anføres det indled- ningsvist, at armslængdevurderingen ideelt set må foretages for hver enkel transaktion. Imidlertid anerkendes det videre, at transaktioner kan være så tæt forbundet eller kontinuerlige i deres udveksling, at det ikke er hensigtsmæssigt at vurdere dem separat. Der gives en række ek-sempler, herunder: • Langtidskontrakter for levering af råvarer og serviceydelser • Rettigheder til udnyttelse af immaterielle aktiver • Prisfastsættelse af tæt forbundne produkter, når det er uprak- tisk/vanskeligt at fastsætte prisen for hvert enkelt produkt eller transaktion. • Licens til produktions know-how og levering af vitale komponenter til forbunden producent” Af OECD’s Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations fra juli 2010, som er omtalt i landsrettens dom, fremgår ud over det i dommen gengivne bl.a.: ”D.2 Recognition of the actual transactions undertaken … 1.65 However, there are two particular circumstances in which it may, exceptionally, be both appropriate and legitimate for a tax administra-tion to consider disregarding the structure adopted by a taxpayer in en-tering into a controlled transaction. The first circumstance arises where the economic substance of a transaction differs from its form. In such a case the tax administration may disregard the parties’ characterisation of the transaction and re-characterise it in accordance with its substan-ce. An example of this circumstance would be an investment in an asso-ciated enterprise in the form of interest-bearing debt when, at arm’s length, having regard to the economic circumstances of the borrowing company, the investment would not be expected to be structured in this way. In this case it might be appropriate for a tax administration to characterise the investment in accordance with its economic substance with the result that the loan may be treated as a subscription of capital. The second circumstance arises where, while the form and substance of the transaction are the same, the arrangements made in relation to the transaction, viewed in their totality, differ from those which would have been adopted by independent enterprises behaving in a commer-cially rational manner and the actual structure practically impedes the tax administration from determining an appropriate transfer price. An / 8 example of this circumstance would be a sale under a long-term con-tract, for a lump sum payment, of unlimited entitlement to the intellec-tual property rights arising as a result of future research for the term of the contract (as indicated in paragraph 1.11). While in this case it may be proper to respect the transaction as a transfer of commercial prop-erty, it would nevertheless be appropriate for a tax administration to conform the terms of that transfer in their entirety (and not simply by reference to pricing) to those that might reasonably have been expected had the transfer of property been the subject of a transaction involving independent enterprises. Thus, in the case described above it might be appropriate for the tax administration, for example, to adjust the condi- tions of the agreement in a commercially rational manner as a continu-ing research agreement. … Chapter VI Special Considerations for Intangible Property A. Introduction 6.1 This chapter discusses special considerations that arise in seeking to establish whether the conditions made or imposed in transactions be- tween associated enterprises involving intangible property reflect arm’s length transactions. Particular attention to intangible property transac- tions is appropriate because the transactions are often difficult to evalu-ate for tax purposes. The chapter discusses the application of appropri-ate methods under the arm’s length principle for establishing transfer pricing for transactions involving intangible property used in commer-cial activities, including marketing activities. It also discusses specific difficulties that arise when the enterprises conducting marketing activi- ties are not the legal owners of marketing intangibles such as trade-marks and trade names. Cost contribution arrangements among associ-ated enterprises for research and development expenditures that may result in intangible property are discussed in Chapter VIII. 6.2 For the purposes of this chapter, the term “intangible property” in- cludes rights to use industrial assets such as patents, trademarks, trade names, designs or models. It also includes literary and artistic property rights, and intellectual property such as know-how and trade secrets. This chapter concentrates on business rights, that is intangible property associated with commercial activities, including marketing activities. These intangibles are assets that may have considerable value even though they may have no book value in the company’s balance sheet. / 9 There also may be considerable risks associated with them (e.g. contract or product liability and environmental damages). B. Commercial intangibles B.1 In general 6.3 Commercial intangibles include patents, know-how, designs, and models that are used for the production of a good or the provision of a service, as well as intangible rights that are themselves business assets transferred to customers or used in the operation of business (e.g. com- puter software). Marketing intangibles are a special type of commercial intangible with a somewhat different nature, as discussed below. For purposes of clarity, commercial intangibles other than marketing intan- gibles are referred to as trade intangibles. Trade intangibles often are created through risky and costly research and development (R&D) ac- tivities, and the developer generally tries to recover the expenditures on these activities and obtain a return thereon through product sales, ser-vice contracts, or licence agreements. The developer may perform the research activity in its own name, i.e. with the intention of having legal and economic ownership of any resulting trade intangible, on behalf of one or more other group members under an arrangement of contract re-search where the beneficiary or beneficiaries have legal and economic ownership of the intangible, or on behalf of itself and one or more other group members under an arrangement in which the members involved are engaged in a joint activity and have economic ownership of the in- tangible (also discussed in Chapter VIII on cost contribution arrange- ments). Reciprocal licensing (cross-licensing) is not uncommon, and there may be other more complicated arrangements as well. … 6.5 Intellectual property such as know-how and trade secrets can be trade intangibles or marketing intangibles. Know-how and trade secrets are proprietary information or knowledge that assists or improves a commercial activity, but that is not registered for protection in the man- ner of a patent or trademark. The term know-how is perhaps a less pre- cise concept. Paragraph 11 of the Commentary on Article 12 of the OECD Model Tax Convention gives the following definition: “[Know-how] generally corresponds to undivulged information of an industrial, commercial or scientific nature arising from previous experience, which has practical application in the operation of an enterprise and from the disclosure of which an economic benefit can be derived” . Know-how thus may include secret processes or formulae or other secret infor-mation concerning industrial, commercial or scientific experience that is / 10 not covered by patent. Any disclosure of knowhow or a trade secret could substantially reduce the value of the property. Know-how and trade secrets frequently play a significant role in the commercial activi-ties of MNE groups.” Anbringender Skatteministeriet har supplerende anført navnlig, at benchmarkrapporten, som er blevet fremlagt for Højesteret, beviser, at skattemyndighedernes skøn ikke kan tilsidesættes, idet skønnene er under markedsprisen for de betydelige vær-dier, som Mærsk Olie og Gas bidrog med i koncernen. Benchmarkrapporten er ikke en ensidigt indhentet erklæring, idet den er udar- bejdet af Skattestyrelsen, som er en del af Skatteministeriet. Rapporten er endvi- dere udarbejdet i overensstemmelse med de sædvanlige principper for udarbej- delse af benchmarkrapporter i transfer pricing-sager. A.P. Møller - Mærsk og TotalEnergies EP Danmark har supplerende anført navnlig, at benchmarkrapporten er ensidigt udarbejdet, og at den derfor ingen bevismæssig relevans har for bedømmelsen af sagen. Rapporten vedrører immaterielle aktiver, men den udgør ikke bevis for, at Mærsk Olie og Gas stillede immaterielle aktiver til rådighed for datterselska-berne. Derudover er metoden i undersøgelsen behæftet med fejl. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Mærsk Olie og Gas A/S (MOGAS) var et 100 % ejet datterselskab af A.P. Møller - Mærsk A/S (APMM), indtil selskabet i 2018 blev solgt til Total S.A. MOGAS er i dag registreret under selskabsnavnet TotalEnergies EP Danmark A/S. MOGAS’ virksomhed bestod frem til 2018 af flere aktiviteter. MOGAS var ope– ratør på vegne af APMM i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). MOGAS foretog derudover indledende forundersøgelser i forskellige dele af verden med henblik på at finde nye oliefelter. Den eventuelle videre efterforskning efter olie og iværksættelse af olieproduktion skete i datterselskaber/filialer, der blev etab– leret i forlængelse af forundersøgelserne, bl.a. i Algeriet og Qatar. Endvidere le– verede MOGAS en række tekniske og administrative ydelser (såkaldt timewri– ting) til selskaber i koncernen, herunder til APMM og datterselskaberne. I Algeriet blev MOGAS’ olieaktiviteter efter nogle forundersøgelser indledt i 1990. I forbindelse med, at MOGAS’ datterselskab, Mærsk Olie Algeriet A/S, erhvervede en andel af rettighederne og forpligtelserne i henhold til en licens– / 11 aftale med det algeriske statsselskab Sonatrach, afgav MOGAS en performance– garanti over for Sonatrach. Af garantien fremgår bl.a., at MOGAS ”will support Mærsk Olie, Algeriet AS the full technical and financial capacities needed by Mærsk Olie, Algeriet AS in order to commit and comply with its share of obli– gations under the Sonatrach Agreement …” . Mærsk Olie Algeriet bestod af en filial i Algeriet uden ansatte og varetog ikke operatøropgaver i forbindelse med olieprojektet. I Qatar blev MOGAS’ olieaktiviteter efter forundersøgelser indledt i 1992 ved etableringen af en lokal filial af MOGAS’ datterselskab, Maersk Oil Qatar A/S, og indgåelsen af en aftale mellem datterselskabet og staten Qatar om olieind– vinding (EPSA). MOGAS påtog sig en performancegaranti over for Qatar. Af garantien fremgår bl.a., at MOGAS garanterer ”the due and timely performance of all the obligations of the Subsidiary under and arising out of the EPSA” og at ville ”provide the Subsidiary with all technology and specialist personnel necessary for the Subsidiary to fulfill its obligations under the EPSA.” Datterselskabets filial i Qatar fungerede som operatør i forbindelse med olieprojektet. MOGAS har ikke modtaget betaling fra datterselskaberne for forundersøgel– serne eller performancegarantierne. MOGAS har modtaget betaling fra datter– selskaberne svarende til kostpris for den tekniske og administrative bistand (timewriting). Sagen vedrører skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af MOGAS’ skattepligtige indkomst for årene 2006-2008 samt en konsekvensforhøjelse af moderselskabet APMM’s sambeskatningsindkomst for samme indkomstår. For- højelserne er baseret på en transfer pricing-korrektion, der angår MOGAS’ sam- handel med de to datterselskaber. Parterne er enige om, at MOGAS udøver en bestemmende indflydelse over dat- terselskaberne i Algeriet og Qatar, og at forholdet mellem MOGAS og de to dat- terselskaber er omfattet af bestemmelsen om handel på armslængdevilkår i lig- ningslovens § 2, stk. 1. For så vidt angår forundersøgelserne og performancegarantierne er parterne uenige om, hvorvidt der er tale om transaktioner omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1. Hvis der er tale om sådanne transaktioner, er parterne enige om, at der vedrørende forundersøgelserne ikke er handlet i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (på armslængdevilkår). / 12 For så vidt angår timewriting er parterne enige om, at der er tale om transaktio-ner omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1. De er uenige om, hvorvidt MOGAS’ transfer pricing-dokumentation er tilstrækkelig, og om der er handlet på arms- længdevilkår. Hvis der skal korrigeres for de omtalte transaktioner, er parterne uenige om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæs-sige ansættelser. Endelig er APMM og Skatteministeriet uenige om, hvorvidt der – såfremt der foretages en korrektion af timewriting for MOGAS – også skal ske en korrektion af APMM’s kulbrinteskattepligtige indkomst vedrørende de operatøropgaver, som MOGAS udførte for APMM i DUC-samarbejdet. Forundersøgelserne og performancegarantierne Efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transakti-oner (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at kontrollerede transaktioner om-fatter alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter, f.eks. levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stil-les til rådighed mv. (Folketingstidende 1997-98, 2. saml., tillæg A, lovforslag nr. L 101, s. 2460). MOGAS har forud for datterselskabernes stiftelse og erhvervelse af licens i Al- geriet og Qatar udført nødvendige forundersøgelser til brug for vurderingen af, om der skulle etableres olieefterforskning og eventuel senere olie- eller gasind- vinding. MOGAS har endvidere spillet en væsentlig rolle i forbindelse med kontraktindgåelsen i disse lande, idet det må lægges til grund, at datterselska-berne kun kunne indgå kontrakterne, fordi MOGAS påtog sig at garantere for alle datterselskabernes forpligtelser og at stille sin tekniske og finansielle kapa-citet til rådighed. Det må endvidere lægges til grund, at MOGAS havde en sær-lig viden og erfaring (knowhow) vedrørende bl.a. horisontale boringer, som MOGAS løbende har stillet til rådighed for datterselskaberne. Højesteret finder herefter, at forundersøgelserne og performancegarantierne og den dertil knyttede knowhow har en økonomisk værdi for datterselskaberne, som en uafhængig part ville kræve løbende betaling for i form af overskudsan-del, royalty eller lignende. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at der som anført af landsretten er tale om forundersøgelser, der blev afsluttet af MOGAS i / 13 1990 og 1992, dvs. længe før de omhandlede indkomstår. Det kan heller ikke til- lægges betydning, at en potentiel olieindvinding forudsatte, at der blev afholdt betydelige efterforskningsudgifter i datterselskaberne, eller at forekomsten af olie og udnyttelsen heraf var forbundet med usikkerhed. Efter det anførte udgør forundersøgelserne og performancegarantierne kontrol- lerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, også for så vidt angår indkomstårene 2006-2008. Skattemyndighederne har derfor kunnet ansætte ind- komsten vedrørende disse transaktioner skønsmæssigt, jf. de dagældende be- stemmelser i skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3. Timewriting Højesteret tiltræder af de grunde, som er anført af landsretten, at MOGAS’ ind- komst vedrørende den tekniske og administrative bistand (timewriting) ikke som følge af manglende transfer pricing-dokumentation kunne ansættes skøns-mæssigt i medfør af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3. Af de grunde, som er anført af landsretten, tiltræder Højesteret samtidig, at Skatteministeriet har godtgjort, at MOGAS’ levering af timewriting til dattersel- skaberne til kostpris ligger uden for rammerne af, hvad der kunne være opnået, hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Da MOGAS således ikke har modtaget betaling for timewriting på armslængde- vilkår, tiltræder Højesteret, at skattemyndighederne med denne begrundelse med rette har ansat den skattepligtige indkomst skønsmæssigt også vedrørende denne ydelse. Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse Efter det anførte var der grundlag for skønsmæssig ansættelse af MOGAS’ skat- tepligtige indkomst i indkomstårene 2006-2008 vedrørende forundersøgelser, performancegarantier og timewriting. Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse i henhold til den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3, skal efter lovforarbejderne foretages på det bedst mulige grundlag, som skattemyndighederne vil kunne fremfinde, og i overensstemmelse med principperne i OECD’s retningslinjer. Det følger af de nævnte forarbejder, at den skønsmæssige fastsættelse af den økonomiske kompensation på armslængdevilkår ideelt set bør gennemføres på enkelte transaktioner, men at disse enkelte transaktioner kan være så tæt forbundne, at de må vurderes sammen. SKAT har baseret sit skøn på det overskud, som de koncernforbundne enheder i Algeriet og Qatar har realiseret. SKAT har herefter fordelt avancen mellem de forbundne virksomheder på grundlag af en analyse af, hvilke funktioner den / 14 enkelte virksomhed har bidraget med. SKAT har herved anvendt en af de mo- deller, der er anerkendt i OECD’s retningslinjer i situationer, hvor man på grund af transaktionernes karakter og sammenhæng ikke vil kunne anvende de mere traditionelle metoder. Landsskatterettens afgørelse må forstås således, at man har tiltrådt den metode, der har været anvendt af SKAT. Landsskatteretten har tilføjet, at SKATs forhø-jelser svarer til en samlet royaltysats på 1,7 % af datterselskabernes omsætning over perioden 2006-2008. Højesteret finder, at de omhandlede transaktioner er så tæt forbundne, at de ved den skønsmæssige ansættelse af den økonomiske kompensation må vurde-res sammen. Højesteret finder endvidere, at MOGAS, der ikke har fremlagt be- regninger, værdiansættelser eller lignende, ikke har godtgjort, at der er grund-lag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn for de omhandlede ind-komstår. Dette understøttes af oplysningerne i den benchmarkrapport, som Skatteministeriet har fremlagt for Højesteret. Som konsekvens af det anførte om skatteansættelsen for MOGAS finder Høje- steret, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøns- mæssige forhøjelse af APMM’s skattepligtige sambeskatningsindkomst i ind- komstårene 2006-2008. Genoptagelse af kulbrintebeskatningen for APMM APMM har subsidiært påstået sagen hjemvist med henblik på nedsættelse af selskabets kulbrinteskattepligtige indkomst (2. led i den subsidiære påstand). APMM har til støtte herfor anført bl.a., at hvis der ikke er handlet på armslæng- devilkår mellem MOGAS og datterselskaberne i Algeriet og Qatar vedrørende timewriting, må den transfer pricing-korrektion, der foretages, også gælde de koncerninterne transaktioner mellem MOGAS og APMM i DUC-samarbejdet. Højesteret bemærker, at den korrektion, som skattemyndighederne har foreta-get af MOGAS’ skattepligtige indkomst som følge af selskabets samhandel med de to datterselskaber i Algeriet og Qatar, ikke angår MOGAS’ transaktioner som led i DUC-samarbejdet. Højesteret finder, at en eventuel nedsættelse af APMM’s kulbrinteskatteindkomst allerede af den grund ikke er en direkte følge af skatteansættelsen for MOGAS i den foreliggende sag. Højesteret frifinder derfor Skatteministeriet for 2. led i APMM’s subsidiære påstand, jf. skattefor- valtningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Højesteret finder herefter ikke anledning til at tage stilling til, om der er tale om et nyt spørgsmål som nævnt i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., og i / 15 givet fald om der efter denne bestemmelse er grundlag for at meddele tilladelse til, at det inddrages under retssagen. Konklusion og sagsomkostninger Højesteret tager Skatteministeriets påstande til følge, idet Skatteministeriet her- under frifindes for 2. led i APMM’s subsidiære påstand. Efter sagernes udfald skal APMM og MOGAS (nu TotalEnergies EP Danmark) betale sagernes omkostninger for landsret og Højesteret til Skatteministeriet med hver 4.008.500 kr. Heraf er 4.000.000 kr. til dækning af advokatudgift og 8.500 kr. til dækning af retsafgift. Der er ved fastsættelsen af beløbene til advo-katudgift taget hensyn til sagernes værdi, karakter, omfang og indbyrdes sam-menhæng. THI KENDES FOR RET: A.P Møller - Mærsk A/S skal anerkende, at selskabets sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2006-2008 forhøjes med henholdsvis 506.431.000 kr., 327.562.000 kr. og 468.185.000 kr. A.P. Møller - Mærsk A/S skal betale 3.004.000 kr. til Skatteministeriet med pro- cesrente fra den 21. april 2022. Skatteministeriet frifindes for A.P. Møller - Mærsk A/S’ subsidiære påstand, 2. led. TotalEnergies EP Danmark A/S skal anerkende, at selskabets skattepligtige ind- komst for indkomstårene 2006-2008 forhøjes med henholdsvis 506.431.000 kr., 327.562.000 kr. og 468.185.000 kr. TotalEnergies EP Danmark A/S skal betale 3.004.000 kr. til Skatteministeriet med procesrente fra den 21. april 2022. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal A.P. Møller - Mærsk A/S be- tale 4.008.500 kr. til Skatteministeriet. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal TotalEnergies EP Danmark A/S betale 4.008.500 kr. til Skatteministeriet. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigel– se. / 16 Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.		33,433	0
3719	Højesteret stadfæster landsrettens dom således, at Skatteministeriets påstande til følge for så vidt angår indkomstårene 2009, 2010 og 2011, og byrettens dom stadfæstes for så vidt angår indkoms... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-33581/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	1351/23	Forvaltningssag; Skat;		Appellant - Skatteministeriet Departementet; Dommer - Jan Schans Christensen; Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Jørgen Steen Sørensen; Dommer - Lars Hjortnæs; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		508298,5	/ HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. september 2023 Sag BS-33581/2022-HJR (1. afdeling) Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen) mod Appelindstævnte, tidligere Appellant (advokat Christian Falk Hansen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 19. september 2019 (BS-223/2018-HJO) og af Vestre Landsrets 15. afdeling den 13. januar 2022 (BS- 47809/2019-VLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Lars Hjortnæs, Jan Schans Christensen, Jørgen Steen Sørensen og Mohammad Ahsan. Påstande Appellanten, Skatteministeriet, har for indkomstårene 2007 og 2008 påstået byrettens dom stadfæstet og for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 påstået landsrettens dom stadfæstet. Appelindstævnte, tidligere Appellant, har påstået landsrettens dom stadfæstet for indkomstårene 2007 og 2008. For indkomstårene 2009, 2010 og 2011 har Appelindstævnte, tidligere Appellant nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes skatteansættelse for 2009 nedsættes med 500.000 kr., for 2010 med 1.247.406 kr. og for 2011 med 2.144.583 kr. Subsidiært har hun nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes skatteansættelser for ind-komstårene 2007-2011 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. / 2 Supplerende sagsfremstilling Af Virksomhed ApS 1's (dengang Virksomhed ApS 3) regnskab for regnskabs-året 2007/2008 fremgår af ledelsespåtegningen og revisionspåtegningen bl.a.: ”Årsberetning og ledelsespåtegning Årsberetning Hovedaktivitet: Selskabets formål er handel med energibesparelser, som afsættes i mar- kedet for business to business. Regnskabsperioden: Nærværende regnskabsperiode omfatter perioden 1.4.2007-30.06.2008. Usikkerhed ved indregning eller måling: Selskabets bogholderi har ikke været intakt, derfor kan der være poster, som kan påvirke optagelsen af poster i regnskabet. … Vidne 1 Direktør …. Revisionspåtegning Revisors erklæring om assistance Til anpartshaverne i Virksomhed ApS 3 Baseret på oplysninger fra virksomhedens ledelse har jeg i overens- stemmelse med den danske revisionsstandard om assistance med regn- skabsopstilling opstillet virksomhedens årsrapport pr. 30. juni 2008. Eje- ren har ansvaret for årsrapporten. Jeg har ikke revideret eller udført re- view af årsrapporten og udtrykker derfor ikke nogen grad af sikkerhed derom. Selskabets egenkapital er tabt, derfor kan der være usikkerhed om virk- somhedens fremtidige drift. Selskabet har ikke foretaget tilmelding til moms rettidigt og der er ikke foretaget momsangivelse rettidigt. Dette er ikke i overensstemmelse / 3 med gældende lovgivning. Forholdet kan være ansvarspådragende for selskabet og dets ledelse.” Af Virksomhed ApS 1's regnskab for regnskabsåret 2008/2009, hvor ledelsespåtegnin-gen er underskrevet af Appelindstævnte, tidligere Appellant som direktør, fremgår af revisions-påtegningen bl.a.: ”Baseret på oplysninger fra virksomhedens ledelse har vi i overens- stemmelse med den danske revisionsstandard om assistance med regn- skabsopstilling opstillet årsregnskab pr. 30. juni 2009. Ledelsen har ansvaret for årsregnskabet. Vi har ikke revideret eller ud-ført review af årsrapporten og udtrykker derfor ikke nogen grad af sik-kerhed derom. Forbehold Selskabets bogholderi har ikke været ført løbende i overensstemmelse med bogføringsloven og for en del poster mangler dokumentation. Der er ikke indsendt rettidige og korrekte momsangivelser hvilket kan være ansvarspådragende Det kan ikke udelukkes, at der poster som ikke er korrekt medtaget i årsregnskabet.” Nordjyllands Politi har tidligere efterforsket en sag mod Appelindstævntes, tidligere Appellant samlever Vidne 1 om mandatsvig og bestikkelse, der efter det oply-ste udsprang af en anmeldelse af 28. november 2011. I september 2013 opgav politiet sigtelsen i den sag og efterforskede herefter en sag mod Vidne 1 om grov skattesvig vedrørende de hævninger, som den foreliggende sag angår. I den anledning udarbejdede SKAT som bistand til politiet notater af 6. november 2013 og 20. februar 2014. I forbindelse med sagen om skattesvig anførte Vidne 1's forsvarer, Advokat 1, i et brev af 26. september 2014 til Nordjyllands Politi bl.a.: ”J.nr. … - Anklagemyndigheden mod Vidne 1 Jeg skal hermed bekræfte modtagelsen af Deres skrivelse af 12. septem- ber 2014. Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at min klient ikke på nuværende tidspunkt ønsker at afgive forklaring til Politiet. / 4 Såfremt min klient på et senere tidspunkt ønsker at afgive forklaring, vil jeg kontakte Dem herom.” Den 30. september 2014 skrev Nordjyllands Politi til Advokat 1 bl.a.: ”Vedr. … - sagen mod Vidne 1 Jeg skal hermed bekræfte Deres skrivelse af 26. september 2014. Sagen er i dag fremsendt til Skattecenter Aalborg … med anmodning om, at Vidne 1 og Appelindstævnte, tidligere Appellant skatteansættes. Straffesagen ved Nordjyllands politi afventer behandlingen i SKAT.” Person 5, der i indkomstårene 2007-2011 var direktør i Dronninglund Spa-rekasse, som efter det oplyste var Virksomhed ApS 1's hovedbankforbindelse, har i mail af 15. juni 2023 til Appelindstævntes, tidligere Appellant advokat anført bl.a.: ”Jeg har gennemgået de fremsendte udbetalingsbilag. Der er ikke tale om kontante hævninger, men formentlig hævninger til betaling af leve- randører i Virksomhed ApS 1, hvor forretningsmodellen var at afkøbe energibesparelser fra håndværksmestre, vinduesfirmaer, isoleringsfir- maer, ejendomsselskaber m.m., samle, dokumentere og administrere indberetninger til energiselskaber og videresælge energibesparelserne til energiselskaber. Betalingerne er sket ved udstedelse af bankchecks til de respektive leverandører. Udbetaling af: kr. 150.000 den 25.03.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til HT Ejendomme, Galten. kr. 150.000 den 25.03.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til Person 6, Adresse, Nørresundby kr. 600.000 den 14.10.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til Sydbank, Aalborg kr. 26.583,75 den 13.10.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til Person 3 kr. 200.000 den 14.02.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til Phønix Totalentreprice, Bakkevej 5, Hobro kr. 50.000 den 26.04.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til Person 6 kr. 102.000 den 07.07.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til Smart Energy, Alfred Munkholms Vej 3, 9000 Aalborg / 5 kr. 480.000 den 24.05.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til Virksomhed ApS 2 Følgende posteringer er lidt usikre, da vi ikke længere er i besiddelse af alle bilag: kr. 200.000 den 10.05.10. Der er 2 hævninger a kr. 200.000 og det ser ud til, at de er anvendt til køb af bankcheck udstedt til HT Ejendomme og City Syd Biler. kr. 40.000 den 23.03.2011. Det ser ud til, at det er anvendt til køb af bankcheck udstedt til Person 4 Byggefirma. kr. 400.000 den 01.06.11 ser ud til at er anvendt til køb af bankcheck, men vi kan ikke umiddelbart se, hvem det er til, da de gamle data fra Dronninglund Sparekasse ikke er overført i forbindelse med fusionen. Vi er ikke i besiddelse af de bagvedliggende fakturaer, der dokumente-rer, hvad betalingerne dækker. De 3 usikre posteringer kan vi MÅSKE grave dybere i, hvis det er meget vigtigt, men det vil være tidskrævende, og derfor bliver vi nødt til at kræve betaling herfor, uden at vi dog kan garantere, at vi kan finde yderligere oplysninger. De 3 vedhæftede eksempler viser, at checkene er indløst af de perso- ner/firmaer, som de er udstedt til og ikke af Appelindstævnte, tidligere Appellant, hvil-ket heller ikke burde kunne ske, når hun ikke er anført som checkmod-tager.” Anbringender Skatteministeriet har supplerende anført navnlig, at det følger af den dagæl- dende anpartsselskabslovs § 4, stk. 1, at et anpartsselskabs stifter bliver ejer af det pågældende selskab, idet stifteren skal tegne hele indskudskapitalen. Da Appelindstævnte, tidligere Appellant har stiftet Virksomhed ApS 2, indebærer det, at hun var ejer af Virksomhed ApS 2 og dermed ultimativ ejer af Virksomhed ApS 1. Der foreligger i øvrigt ikke dokumentation for, at hun efterfølgende skulle have solgt anpar-terne i Virksomhed ApS 2 til sin samlever Vidne 1. Det forhold, at hun i de omhandlede indkomstår havde overladt dispositionsbeføjelserne over Virksomhed ApS 1 til Vidne 1, ændrer ikke på, at hun var ejer af dette selskab. Det følger af retspraksis, at det afgørende for, om der er tale om maskeret ud- lodning, ikke er, om Appelindstævnte, tidligere Appellant selv har oppebåret de beløb, der blev hævet fra Virksomhed ApS 1's bankkonti, idet de pågældende beløb som følge af hen-des ejerskab af Virksomhed ApS 1 anses for at have passeret hendes økonomi. Endvi-dere følger det af retspraksis, at den omstændighed, at Appelindstævnte, tidligere Appellant / 6 havde overladt dispositionsbeføjelserne over Virksomhed ApS 1 til Vidne 1, ikke udelukker beskatning af maskeret udlodning, når selskabets midler er anvendt af Vidne 1 på anden måde end i selskabets interesse. Det følger af Skatteministeriets notater af 6. november 2013, 20. februar 2014 og 12. februar 2015, at der ikke foreligger dokumentation for, hvad kontanthæv- ningerne er anvendt til, eller at midlerne er anvendt i selskabets interesse. Der er heller ikke for Højesteret fremlagt en sådan dokumentation. Appelindstævnte, tidligere Appellant har ikke gennem fremlæggelsen af mellemregningskonti godtgjort, at en del af hævningerne angik lån. For så vidt angår mellemreg-ningskontoen med Konto nr. 1 er ingen hævninger posteret som lån, hvilket landsretten også fremhæver. Det forhold, at SKAT i afgørelsen af 31. marts 2015 ikke henviste til skattefor- valtningslovens § 26, stk. 5, for så vidt angår genoptagelsen af skatteansættel- serne for indkomstårene 2009 og 2010, medfører ikke afgørelsens ugyldighed, idet den manglende henvisning ikke udgør en begrundelsesmangel. Selv hvis der foreligger en begrundelsesmangel, har den ikke haft konkret væsentlig be-tydning for sagen, jf. herved UfR 2007.225/2 H og UfR 2008.2538 H. Betingel-serne efter § 26, stk. 5, er i øvrigt opfyldt for de nævnte indkomstår. Ved vurderingen af, om den ekstraordinære genoptagelse af skatteansættel-serne for indkomstårene 2007 og 2008 opfyldte betingelserne i skatteforvalt-ningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er det vigtigt at være opmærksom på, at domsto-lene på skatte- og afgiftsområdet stiller store krav til de skatte- eller afgiftsplig-tiges agtpågivenhed ved overholdelsen af de lovgivningsmæssige (oplys-nings)pligter, som de pågældende er pålagt med henblik på, at skattemyndig-hederne kan foretage en korrekt ligning. Appelindstævnte, tidligere Appellant har i hvert fald handlet groft uagtsomt, idet hun af sin sam-lever lod sig indsætte som eneejer af og direktør for Virksomhed ApS 1 og derefter overlod hele dispositionskompetencen over selskabet og dets midler til samle-veren uden at sørge for kontrol med bogføringen og formueforvaltningen i sel-skabet. Hun tilsidesatte herved sine ledelsesopgaver i henhold til anpartssel-skabsloven. Hertil kommer, at det fremgår af påtegninger på regnskaber for nogle af de omhandlede indkomstår, at der forelå uregelmæssigheder i relation til bogføring, mellemværender med tilknyttede selskaber samt selskabets kapi-tal. Ved vurderingen af, om Appelindstævnte, tidligere Appellant har handlet groft uagtsomt, må der også lægges vægt på, at det følger af retspraksis om skatte- og afgiftsunddra-gelse i forbindelse med stråmandsvirksomhed, at hovedmanden – dvs. den, der reelt har drevet virksomheden og har gennemført unddragelserne – ofte anses / 7 for at have handlet forsætligt. Stråmanden, dvs. den, der formelt har fremstået som ejer og direktør af den pågældende virksomhed, anses for at have handlet groft uagtsomt, hvis den pågældende har holdt sig i uvidenhed om, hvad der er foregået i virksomheden. Udtrykket ”eller nogen på dennes vegne” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, må fortolkes således, at det ikke kun omfatter en skatteyders repræsentant – f.eks. en revisor eller advokat, der har bistået skatteyderen med indgivelse af selvangivelse – men også et tilfælde som det foreliggende, hvor den skatteplig-tige har overladt driften af et selskab tilhørende den skattepligtige til sin samle-ver. Der må derfor lægges vægt på, at Appelindstævntes, tidligere Appellant samlever på hendes vegne i hvert fald groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har fo-retaget hendes skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det kan med hensyn til SKATs overholdelse af varslingsfristen i skatteforvalt- ningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke lægges til grund, at SKAT allerede den 20. februar 2014 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en æn- dring af skatteansættelserne. På daværende tidspunkt bistod SKAT udeluk-kende politiet i den igangværende straffemæssige efterforskning med henblik på de fortsatte afhøringer mv. SKAT kunne ikke vide, om der under den fort-satte efterforskning ville fremkomme yderligere oplysninger til brug for vurde-ringen af, om og i hvilket omfang der var det fornødne grundlag for ændring af skatteansættelserne, og om Appelindstævnte, tidligere Appellant eller hendes samlever på hen-des vegne havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. I de tilfælde, hvor skat-temyndighederne er bekendt med, at politiet efterforsker og undersøger forhold af betydning for en mulig skatteansættelse, er det sagligt, at skattemyndighe-derne afventer en afklaring af, om der herved fremkommer yderligere relevante oplysninger. Det er ikke som anført af Appelindstævnte, tidligere Appellant Skatteministeriets opfattelse, at SKAT kunne suspendere varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skatteministeriet gør derimod gældende, at kundskabstidspunktet er den 30. september 2014, og at varslingsfristen derfor tidligst begyndte at løbe fra dette tidspunkt. Appelindstævnte, tidligere Appellant har supplerende anført navnlig, at synspunktet om, at hun til Skatteankestyrelsen skulle have oplyst, at hun ejede Virksomhed ApS 2, beror på en misforståelse, der blev rettet af Vidne 1 under forklaringen for byretten. I 2007-2011 var det ikke usædvanligt, at der i virksomhedssammenhænge skete betalinger via kontantbeløb og checks. Det er forkert, når byretten lægger til grund, at hun ikke har fremlagt dokumentation for betalingerne. Der er frem- / 8 lagt dokumentation i form af bl.a. kontoudtog og posteringsoplysninger fra Dronninglund Sparekasse, der var Virksomhed ApS 1's hovedbankforbindelse. Det er ubestridt, at hun ikke har tilegnet sig de omhandlede beløb. At hun var samlever med Vidne 1 medfører ikke, at hun derved kan anses for rette indkomstmodtager af de påståede udlodninger. Skattemyndighederne har ikke kunnet henvise til et kontoudtog fra hendes eller Vidne 1's pri-vate bankkonti eller til privatforbrugsberegninger eller andet materiale, der do-kumenterer, at de skulle have trukket ca. 5 mio. kr. ”sort” ud af Virksomhed ApS 1. De 70 hævninger på ca. 5 mio. kr. fra Virksomhed ApS 1's driftskonto er anvendt til ordinær virksomhedsdrift i selskabet, hvilket understøttes af en mail af 15. juni 2023 fra Person 5, der var direktør for Dronninglund Sparekasse i de om-handlede indkomstår. Der er i øvrigt fremlagt omfattende bevismateriale, der dokumenterer, at hævningerne er anvendt til at betale leverandører af energibe-sparelser. Dette skal sammenholdes med, at Virksomhed ApS 1 i de omhandlede ind-komstår havde en reel drift, hvilket landsretten også har lagt til grund i den fo-religgende sag og i en tidligere sag, hvor landsretten afsagde dom i 2016. En del af hævningerne angik lån, hvilket følger af de fremlagte mellemreg- ningskonti. SKAT har i sit notat af 20. februar 2014 anerkendt eksistensen af mellemregningerne. Det er ikke sædvanlig praksis, at der udarbejdes en låneaf- tale, et gældsbrev eller lignende i forbindelse med mellemregninger mellem sel- skaber. En mellemregning manifesterer sig alene i posteringer på en mellemreg- ningskonto i bogføringen. Betingelserne for at anvende den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslo- vens § 26, stk. 5, for indkomstårene 2009 og 2010 er ikke opfyldt. Der foreligger således ikke kontrollerede transaktioner, idet hun ikke har haft noget reelt ejer- skab i skattemæssig henseende af Virksomhed ApS 1, jf. herved UfR 2023.2034 H. Hertil kommer, at SKATs afgørelse af 31. marts 2015 er ugyldig, idet SKAT ikke har henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og § 27, stk. 2. Herved har SKAT ikke overholdt begrundelseskravet, der følger af forvaltningslovens § 24, som er en garantiforskrift. Der er ikke grundlag for at forhøje skatteansættelserne for de omhandlede ind- komstår efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet hverken hun eller nogen på hendes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Hun har ikke gjort sig skyldig i et strafbart forhold i forbindelse med indgivelsen af selv- angivelserne for de omhandlede indkomstår. Det er vidtgående, at skattemyn- dighederne kan konkludere, at hun skulle have handlet mindst groft uagtsomt, når politiet end ikke indkaldte hende til afhøring. Det var udelukkende Vidne 1, der forestod driften af Virksomhed ApS 1, og hun havde ingen indsigt i denne. / 9 Med udtrykket ”nogen på dennes vegne” i § 27, stk. 1, nr. 5, sigtes der udeluk- kende til et sædvanligt repræsentationsforhold, hvor skatteyderen har f.eks. en revisor til at bistå sig, jf. betænkning nr. 1426/2003, side 57. Hun har på intet tidspunkt i forhold til Virksomhed ApS 1 ladet sig repræsentere af Vidne 1, idet han i alle sammenhænge selv har drevet virksomheden. Der er derfor heller ikke med henvisning til dette led i § 27, stk. 1, nr. 5, grundlag for at for-høje skatteansættelserne for de omhandlede indkomstår. Den ekstraordinære genoptagelse er ikke varslet inden for den frist på 6 måne-der, der følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det fremgår klart af bl.a. bestemmelsens ordlyd og forarbejder, at skattemyndighedernes varslingsfrist er en absolut frist, der ikke kan dispenseres fra. SKAT var derfor ikke berettiget til at afvente, om politiet ville rejse tiltale mod Vidne 1, inden SKAT udsendte agterskrivelsen. Kundskabstidspunktet i relation til § 27, stk. 2, er uaf-hængigt af, om politiet måtte efterforske den samme sag eller afledte sager. Skattemyndighederne skal således fortsætte deres egen sagsbehandling og overholde reglerne i skatteforvaltningsloven. Det er ukorrekt, når SKAT i afgørelsen og i agterskrivelsen anfører, at SKAT af Nordjyllands Politi havde fået oplyst, at hun ikke ønskede at blive afhørt. Af Advokat 1's brev af 26. september 2014 til Nordjyllands Politi fremgår således alene, at Vidne 1 ikke ønskede at blive afhørt. Endvidere er det ukorrekt, når SKAT hævder, at SKAT ikke før den 30. septem-ber 2014, hvor man fik overdraget sagen fra politiet, havde indledt en skattesag mod hende. Højesterets begrundelse og resultat Sagens problemstillinger Sagen angår, om der for indkomstårene 2007-2011 er grundlag for i medfør af ligningslovens § 16 A at udlodningsbeskatte Appelindstævnte, tidligere Appellant af de hævnin-ger på i alt ca. 4,9 mio. kr., som hendes samlever Vidne 1 foretog på Virksomhed ApS 1's bankkonti. I givet fald er spørgsmålet bl.a., om der for indkomstårene 2009 og 2010 kan ske ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om forlænget ordi- nær ligningsfrist. For indkomstårene 2007 og 2008 er spørgsmålet, om der kan ske ekstraordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og i så fald, om SKAT har overholdt varslingsfristen i § 27, stk. 2. Ligningslovens § 16 A (maskeret udlodning for indkomstårene 2007-2011) / 10 Da Appelindstævnte, tidligere Appellant var stifter af Virksomhed ApS 2, følger det af den dagæl-dende anpartsselskabslovs § 4, stk. 1, at hun tegnede anpartskapitalen og der-med blev ejer af dette selskab. Der foreligger ikke dokumentation for, at Appelindstævnte, tidligere Appellant har overdraget anparterne i Virksomhed ApS 2. Da hun således var ejer af holdingselskabet i de omhandlede år, og da Virksomhed ApS 1 var ejet af Virksomhed ApS 2, var Appelindstævnte, tidligere Appellant den ultimative ejer af Virksomhed ApS 1. Højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, at Appelindstævnte, tidligere Appellant ikke har godtgjort, at hævningerne blev anvendt til at dække selskabets udgifter, eller at de hævninger, der er anført i udskrifterne af de pågældende mellemregningskonti, udgjorde lån i Virksomhed ApS 1. Endvidere tiltræder Højeste-ret, at hævningerne må anses for at have passeret Appelindstævntes, tidligere Appellant øko-nomi. Der er således grundlag for i medfør af ligningslovens § 16 A at udlodningsbe- skatte Appelindstævnte, tidligere Appellant af hævningerne for indkomstårene 2007-2011. Det, der er fremkommet for Højesteret, kan ikke føre til et andet resultat. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 (indkomstårene 2009 og 2010) Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, gælder der en 6 års-frist for skatte- myndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse, hvis der er tale om en skattepligtig, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, og der foreligger kontrollerede transaktioner. Det følger af Højesterets domme af 2. februar 2012 og 30. juni 2014 (UfR 2012.1642 og UfR 2014.3169), at 6 års-fristen omfatter en- hver ændring af ansættelsen af den skattepligtiges kontrollerede transaktioner. I den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, var det angivet, at bestemmelsen omfatter skattepligtige, der udøver en bestemmende indfly-delse over juridiske personer, og at der herved forstås bl.a. ejerskab, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen. Endvidere fremgik det af bestemmelsen, at der ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem den skattepligtige og det pågældende interesseforbundne selskab. Appelindstævnte, tidligere Appellant udøvede i indkomstårene 2009 og 2010 bestemmende ind-flydelse over Virksomhed ApS 1, idet hun ejede samtlige anparter i Virksomhed ApS 2, der ejede alle anparterne i Virksomhed ApS 1. De omhandlede hævninger havde således karakter af kontrollerede transaktioner. Højesteret tiltræder på denne baggrund, at forhøjelserne for indkomstårene 2009 og 2010 er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og således rettidige. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (indkomstårene 2007 og 2008) / 11 Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan der ske ekstraordinær an- sættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansæt-telse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Ved vurderingen af den foreliggende sag må der lægges vægt på, at Appelindstævnte, tidligere Appellant var registreret som ejer af og direktør for Virksomhed ApS 1. Hertil kommer, at det fremgår af selskabets årsregnskaber for 2007/2008 og 2008/2009, at der var problemer med selskabets bogholderi, og at det af det sidstnævnte årsregnskab fremgår, at der for en del poster manglede dokumentation. Endvidere må der lægges vægt på, at der i indkomstårene 2007 og 2008 ikke er tale om enkeltstående hævninger fra Virksomhed ApS 1's bankkonti, og at der i disse år er hævet beløb på i alt ca. 1 mio. kr. På denne baggrund finder Højesteret, at Appelindstævnte, tidligere Appellant groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget ansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at betingelserne i skatteforvalt-ningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse for de nævnte ind-komstår således er opfyldt. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Appelindstævnte, tidligere Appellant efter sin forklaring ikke havde kendskab til de foretagne hævnin-ger. Det er herefter uden betydning, at Vidne 1 i forbindelse med de om-handlede hævninger må anses for at have handlet på Appelindstævntes, tidligere Appellant vegne som nævnt i § 27, stk. 1, nr. 5. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 (indkomstårene 2007 og 2008) Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ekstraordinær ansæt-telse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 må-neder efter, at SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urig-tig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Som fastslået bl.a. ved Høje-sterets domme af 30. august og 26. september 2018 (UfR 2018.3603 og UfR 2018.3845) må kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT varslede ved brev af 24. februar 2015, at SKAT ville ændre Appelindstævntes, tidligere Appellant skatteansættelse for bl.a. indkomstårene 2007 og 2008. Spørgsmålet er derfor, om SKAT på et tidligere tidspunkt end den 24. august 2014 var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraor-dinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. / 12 Nordjyllands Politi indledte i september 2013 en efterforskning rettet mod Vidne 1 for grov skattesvig vedrørende de omhandlede hævninger. Det må lægges til grund, at politiet, da man den 30. september 2014 sendte sagen til SKAT – dvs. efter den 24. august 2014 – oplyste, at der ikke ville blive foretaget afhøring af Vidne 1 i skattesvigssagen. Højesteret finder, at SKAT først herefter kunne lægge til grund, at der ikke ville fremkomme yderligere op-lysninger, der kunne belyse, hvad de omhandlede hævninger var anvendt til, og om Appelindstævnte, tidligere Appellant havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Vars-lingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løb således først fra dette tidspunkt. At SKAT ved udarbejdelsen af varslingsbrevet af 24. februar 2015 ikke havde modtaget flere oplysninger om hævningerne, end man allerede var i besiddelse af ved udarbejdelsen af SKATs notat af 20. februar 2014 til brug for den politi- mæssige efterforskning af sagen, kan på denne baggrund ikke føre til et andet resultat. Højesteret finder herefter, at SKAT med varslingsbrevet af 24. februar 2015 overholdt varslingsfristen. Begrundelsesmangler Appelindstævnte, tidligere Appellant har gjort gældende, at SKATs afgørelse af 31. marts 2015 er ugyldig, fordi SKAT i afgørelsen ikke har henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og § 27, stk. 2. Til dette bemærker Højesteret, at spørgsmålet om ugyl-dighed på grund af begrundelsesmangler skal bedømmes i forhold til lands-skatterettens afgørelse af 31. oktober 2017 og ikke i forhold til SKATs afgørelse. Landsskatterettens afgørelse lider ikke af begrundelsesmangler. Konklusion mv. Højesteret tager Skatteministeriets påstande til følge, således at landsrettens dom stadfæstes for så vidt angår indkomstårene 2009, 2010 og 2011, og byret-tens dom stadfæstes for så vidt angår indkomstårene 2007 og 2008. Sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret er fastsat til 400.000 kr. til dækning af advokatudgift og 8.500 kr. til dækning af retsafgift, i alt 408.500 kr. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes for så vidt angår indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Byrettens dom stadfæstes for så vidt angår indkomstårene 2007 og 2008. / 13 I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Appelindstævnte, tidligere Appellant betale i alt 408.500 kr. til Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. /	HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. september 2023 Sag BS-33581/2022-HJR (1. afdeling) Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen) mod <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> (advokat Christian Falk Hansen) Itidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 19. september 2019 (BS-223/2018-HJO) og af Vestre Landsrets 15. afdeling den 13.januar 2022 (BS- 47809/2019-VLR) . I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen; Lars Hjortnæs, Jan Schans Christensen; Jørgen Steen Sørensen og Mohammad Ahsan: Påstande Appellanten; Skatteministeriet; har for indkomstårene 2007 og 2008 påstået byrettens dom stadfæstet og for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 påstået landsrettens dom stadfæstet. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har påstået landsrettens dom stadfæstet for indkomstårene 2007 og 2008. For indkomstårene 2009, 2010 og 2011 har <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes skatteansættelse for 2009 nedsættes med 500.000 kr. 9 for 2010 med 1.247.406 kr. og for 2011 med 2.144.583 kr. Subsidiært har hun nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes skatteansættelser for ind-komstårene 2007-2011 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. 2 Supplerende sagsfremstilling Af <anonym>Virksomhed ApS 1's</anonym> (dengang <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> regnskab for regnskabs-året 2007/2008 fremgår af ledelsespåtegningen 0g revisionspåtegningen bl.a: 99 'Årsberetning og ledelsespåtegning Årsberetning Hovedaktivitet: Selskabets formål er handel med energibesparelser; som afsættes i mar- kedet for business to business. Regnskabsperioden: Nærværende regnskabsperiode omfatter perioden 1.4.2007-30.06.2008. Usikkerhed ved indregning eller måling: Selskabets bogholderi har ikke været intakt; derfor kan der være poster; som kan påvirke optagelsen af poster i regnskabet. <anonym>Vidne 1</anonym> Direktør Revisionspåtegning Revisors erklæring om assistance Til anpartshaverne i <anonym>Virksomhed ApS 3</anonym> Baseret på oplysninger fra virksomhedens ledelse har jeg i overens- stemmelse med den danske revisionsstandard om assistance med regn- skabsopstilling opstillet virksomhedens årsrapport pr: 30.juni 2008. Eje - ren har ansvaret for årsrapporten. Jeg har ikke revideret eller udført re - view af årsrapporten og udtrykker derfor ikke nogen grad af sikkerhed derom. Selskabets egenkapital er tabt, derfor kan der være usikkerhed om virk- somhedens fremtidige drift. Selskabet har ikke foretaget tilmelding til moms rettidigt 0g der er ikke foretaget momsangivelse rettidigt. Dette er ikke i overensstemmelse 3 med gældende lovgivning Forholdet kan være ansvarspådragende for selskabet og dets ledelse. 929 Af <anonym>Virksomhed ApS 1's</anonym> regnskab for regnskabsåret 2008/2009, hvor ledelsespåtegnin-gen er underskrevet af <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> som direktør, fremgår af revisions-påtegningen bla. "Baseret på oplysninger fra virksomhedens ledelse har vi i overens - stemmelse med den danske revisionsstandard om assistance med regn- skabsopstilling opstillet årsregnskab pr:. 30.juni 2009. Ledelsen har ansvaret for årsregnskabet. Vi har ikke revideret eller ud-ført review af årsrapporten og udtrykker derfor ikke nogen grad af sik-kerhed derom. Forbehold Selskabets bogholderi har ikke været ført løbende i overensstemmelse med bogføringsloven og for en del poster mangler dokumentation Der er ikke indsendt rettidige og korrekte momsangivelser hvilket kan være ansvarspådragende Det kan ikke udelukkes, at der poster som ikke er korrekt medtaget i årsregnskabet. 99 Nordjyllands Politi har tidligere efterforsket en sag mod <anonym>Appelindstævntes,</anonym> <anonym>tidligere Appellant</anonym> samlever <anonym>Vidne 1</anonym> om mandatsvig 0g bestikkelse; der efter det oply-ste udsprang af en anmeldelse af 28.november 2011. I september 2013 opgav politiet sigtelsen i den sag 0g efterforskede herefter en sag mod <anonym>Vidne 1</anonym> om grov skattesvig vedrørende de hævninger; som den foreliggende sag angår Iden anledning udarbejdede SKAT som bistand til politiet notater af 6. november 2013 og 20. februar 2014. I forbindelse med sagen om skattesvig anførte <anonym>Vidne 1's</anonym> forsvarer; <anonym>Advokat 1</anonym> iet brev af 26. september 2014 til Nordjyllands Politi bl.a: "Jnr. Anklagemyndigheden mod <anonym>Vidne 1</anonym> Jeg skal hermed bekræfte modtagelsen af Deres skrivelse af 12. septem- ber 2014. Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at min klient ikke på nuværende tidspunkt ønsker at afgive forklaring til Politiet. 4 Såfremt min klient på et senere tidspunkt ønsker at afgive forklaring vil jeg kontakte Dem herom. Den 30. september 2014 skrev Nordjyllands Politi til <anonym>Advokat 1</anonym> bl.a.: "Vedr: sagen mod <anonym>Vidne 1</anonym> Jeg skal hermed bekræfte Deres skrivelse af 26. september 2014. Sagen er i dag fremsendt til Skattecenter Aalborg med anmodning om, at <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> skatteansættes . Straffesagen ved Nordjyllands politi afventer behandlingen i SKAT? <anonym>Person 5</anonym> der i indkomstårene 2007-2011 var direktør i Dronninglund Spa-rekasse, som efter det oplyste var <anonym>Virksomhed ApS 1's</anonym> hovedbankforbindelse; har i mail af 15.juni 2023 til <anonym>Appelindstævntes, tidligere Appellant</anonym> advokat anført bl.a.= "Jeg har gennemgået de fremsendte udbetalingsbilag. Der er ikke tale om kontante hævninger, men formentlig hævninger til betaling af leve- randører i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> hvor forretningsmodellen var at afkøbe energibesparelser fra håndværksmestre, vinduesfirmaer; isoleringsfir- maer, ejendomsselskaber mm. samle, dokumentere og administrere indberetninger til energiselskaber 0g videresælge energibesparelserne til energiselskaber: Betalingerne er sket ved udstedelse af bankchecks til de respektive leverandører: Udbetaling af: kr: 150.000 den 25.03.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til HT Ejendomme, Galten. kr: 150.000 den 25.03.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til <anonym>Person 6</anonym> <anonym>Adresse</anonym> Nørresundby kr. 600.000 den 14.10.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til Sydbank; Aalborg kr: 26.583,75 den 13.10.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til <anonym>Person 3</anonym> kr. 200.000 den 14.02.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til Phønix Totalentreprice; Bakkevej 5, Hobro kr: 50.000 den 26.04.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til <anonym>Person 6</anonym> kr. 102.000 den 07.07.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til Smart Energys Alfred Munkholms Vej 3, 9000 Aalborg 5 kr. 480.000 den 24.05.11 er anvendt til køb af en bankcheck udstedt til <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Følgende posteringer er lidt usikre; da vi ikke længere er i besiddelse af alle bilag; kr. 200.000 den 10.05.10. Der er 2 hævninger a kr. 200.000 og det ser ud til, at de er anvendt til køb af bankcheck udstedt til HT Ejendomme 0g City Syd Biler. kr 40.000 den 23.03.2011. Det ser ud til, at det er anvendt til køb af bankcheck udstedt til <anonym>Person 4</anonym> Byggefirma. kr: 400.000 den 01.06.11 ser ud til at er anvendt til køb af bankcheck; men vi kan ikke umiddelbart se, hvem det er til, da de gamle data fra Dronninglund Sparekasse ikke er overført i forbindelse med fusionen. Vi er ikke i besiddelse af de bagvedliggende fakturaer; der dokumente-rer; hvad betalingerne dækker De 3 usikre posteringer kan vi MÅSKE grave dybere i, hvis det er meget vigtigt; men det vil være tidskrævende, og derfor bliver vi nødt til at kræve betaling herfor; uden at vi dog kan garantere, at vi kan finde yderligere oplysninger. De 3 vedhæftede eksempler viser; at checkene er indløst af de perso- nerlfirmaer; som de er udstedt til og ikke af <anonym>Appelindstævnte tidligere</anonym> <anonym>Appellant</anonym> hvil-ket heller ikke burde kunne ske, når hun ikke er anført som checkmod-tager: 99 Anbringender Skatteministeriet har supplerende anført navnlig, at det følger af den dagæl- dende anpartsselskabslovs $ 4, stk. 1, at et anpartsselskabs stifter bliver ejer af det pågældende selskab, idet stifteren skal tegne hele indskudskapitalen: Da <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har stiftet <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> indebærer det, at hun var ejer af <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> og dermed ultimativ ejer af <anonym>Virksomhed ApS</anonym> <anonym>1</anonym> Der foreligger i øvrigt ikke dokumentation for; at hun efterfølgende skulle have solgt anpar-terne i <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> til sin samlever <anonym>Vidne 1</anonym> Det forhold, at hun i de omhandlede indkomstår havde overladt dispositionsbeføjelserne over <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> til <anonym>Vidne 1</anonym> ændrer ikke på, at hun var ejer af dette selskab_ Det følger af retspraksis, at det afgørende for, om der er tale om maskeret ud- lodning; ikke er; om <anonym>Appelindstævnte; tidligere Appellant</anonym> selv har oppebåret de beløb, der blev hævet fra <anonym>Virksomhed ApS 1's</anonym> bankkonti, idet de pågældende beløb som følge af hen-des ejerskab af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> anses for at have passeret hendes økonomi. Endvi-dere følger det af retspraksis; at den omstændighed, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> havde overladt dispositionsbeføjelserne over <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> til <anonym>Vidne 1</anonym> ikke udelukker beskatning af maskeret udlodning, når selskabets midler er anvendt af <anonym>Vidne 1</anonym> på anden måde end i selskabets interesse. Det følger af Skatteministeriets notater af 6. november 2013,20. februar 2014 0g 12. februar 2015, at der ikke foreligger dokumentation for; hvad kontanthæv- ningerne er anvendt til, eller at midlerne er anvendt i selskabets interesse. Der er heller ikke for Højesteret fremlagt en sådan dokumentation. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har ikke gennem fremlæggelsen af mellemregningskonti godtgjort; at en del afhævningerne angik lån: For så vidt angår mellemreg-ningskontoen med <anonym>Konto nr 1</anonym> er ingen hævninger posteret som lån, hvilket landsretten også fremhæver: Det forhold, at SKAT i afgørelsen af 31.marts 2015 ikke henviste til skattefor- valtningslovens $ 26, stk. 5, for så vidt angår genoptagelsen af skatteansættel - serne for indkomstårene 2009 og 2010, medfører ikke afgørelsens ugyldighed, idet den manglende henvisning ikke udgør en begrundelsesmangel. Selv hvis der foreligger en begrundelsesmangel, har den ikke haft konkret væsentlig be-tydning for sagen, jf. herved UfR 2007.225/2 H og UfR 2008.2538 H. Betingel-serne efter 8 26, stk. 5, er i øvrigt opfyldt for de nævnte indkomstår Ved vurderingen af, om den ekstraordinære genoptagelse af skatteansættel-serne for indkomstårene 2007 0g 2008 opfyldte betingelserne i skatteforvalt-ningslovens 8 27, stk. 1, nr. 5, er det vigtigt at være opmærksom på, at domsto-lene på skatte- og afgiftsområdet stiller store krav til de skatte- eller afgiftsplig-tiges agtpågivenhed ved overholdelsen af de lovgivningsmæssige (oplys-nings)pligter; som de pågældende er pålagt med henblik på, at skattemyndig-hederne kan foretage en korrekt ligning. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har i hvert fald handlet groft uagtsomt; idet hun af sin sam-lever lod sig indsætte som eneejer af og direktør for <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>ApS 1</anonym> 0g derefter overlod hele dispositionskompetencen over selskabet og dets midler til samle-veren uden at sørge for kontrol med bogføringen og formueforvaltningen i sel-skabet. Hun tilsidesatte herved sine ledelsesopgaver i henhold til anpartssel-skabsloven. Hertil kommer; at det fremgår af påtegninger på regnskaber for nogle af de omhandlede indkomstår; at der forelå uregelmæssigheder i relation til bogføring; mellemværender med tilknyttede selskaber samt selskabets kapi-tal. Ved vurderingen af, om <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har handlet groft uagtsomt; må der også lægges vægt på, at det følger af retspraksis om skatte- og afgiftsunddra-gelse i forbindelse med stråmandsvirksomhed, at hovedmanden dvs. den, der reelt har drevet virksomheden og har gennemført unddragelserne ofte anses for at have handlet forsætligt. Stråmanden; dvs. den, der formelt har fremstået som ejer og direktør af den pågældende virksomhed, anses for at have handlet groft uagtsomt; hvis den pågældende har holdt sig i uvidenhed om, hvad der er foregået i virksomheden. Udtrykket "eller nogen på dennes vegne' i skatteforvaltningslovens 8 27, stk. 1, nr. 5, må fortolkes således, at det ikke kun omfatter en skatteyders repræsentant - feks. en revisor eller advokat;, der har bistået skatteyderen med indgivelse af selvangivelse ~ men også et tilfælde som det foreliggende, hvor den skatteplig-tige har overladt driften af et selskab tilhørende den skattepligtige til sin samle-ver. Der må derfor lægges vægt på, at <anonym>Appelindstævntes, tidligere Appellant</anonym> samlever på hendes vegne i hvert fald groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har fo-retaget hendes skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det kan med hensyn til SKATs overholdelse af varslingsfristen i skatteforvalt- ningslovens $ 27, stk. 2, 1. pkt., ikke lægges til grund, at SKAT allerede den 20. februar 2014 var i besiddelse af 'tilstrækkelige oplysninger til at foretage en æn- dring af skatteansættelserne. På daværende tidspunkt bistod SKAT udeluk-kende politiet i den igangværende straffemæssige efterforskning med henblik på de fortsatte afhøringer mv. SKAT kunne ikke vide; om der under den fort-satte efterforskning ville fremkomme yderligere oplysninger til brug for vurde-ringen af, om og i hvilket omfang der var det fornødne grundlag for ændring af skatteansættelserne, og om <anonym>Appelindstævnte tidligere Appellant</anonym> eller hendes samlever på hen-des vegne havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. I de tilfælde, hvor skat-temyndighederne er bekendt med, at politiet efterforsker 0g undersøger forhold af betydning for en mulig skatteansættelse; er det sagligt; at skattemyndighe-derne afventer en afklaring af, om der herved fremkommer yderligere relevante oplysninger: Det er ikke som anført af <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> Skatteministeriets opfattelse; at SKAT kunne suspendere varslingsfristen i skatteforvaltningslovens $ 27, stk. 2. Skatteministeriet gør derimod gældende; at kundskabstidspunktet er den 30. september 2014, og at varslingsfristen derfor tidligst begyndte at løbe fra dette tidspunkt. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har supplerende anført navnlig; at synspunktet om, at hun til Skatteankestyrelsen skulle have oplyst; at hun ejede <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> beror på en misforståelse, der blev rettet af <anonym>Vidne 1</anonym> under forklaringen for byretten:. 12007-2011 var det ikke usædvanligt; at der i virksomhedssammenhænge skete betalinger via kontantbeløb og checks. Det er forkert; når byretten lægger til grund, at hun ikke har fremlagt dokumentation for betalingerne. Der er frem- lagt dokumentation i form afbl.a. kontoudtog 0g posteringsoplysninger fra Dronninglund Sparekasse, der var <anonym>Virksomhed ApS 1's</anonym> hovedbankforbindelse. Det er ubestridt; at hun ikke har tilegnet sig de omhandlede beløb. At hun var samlever med <anonym>Vidne 1</anonym> medfører ikke, at hun derved kan anses for rette indkomstmodtager af de påståede udlodninger; Skattemyndighederne har ikke kunnet henvise til et kontoudtog fra hendes eller <anonym>Vidne 1's</anonym> pri-vate bankkonti eller til privatforbrugsberegninger eller andet materiale, der do-kumenterer; at de skulle have trukket ca. 5 mio. kr. 'sort? ud af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> De 70 hævninger på ca. 5 mio. kr. fra <anonym>Virksomhed ApS 1's</anonym> driftskonto er anvendt til ordinær virksomhedsdrift i selskabet, hvilket understøttes af en mail af 15.juni 2023 fra <anonym>Person 5</anonym> der var direktør for Dronninglund Sparekasse i de om-handlede indkomstår. Der er i øvrigt fremlagt omfattende bevismateriale; der dokumenterer; at hævningerne er anvendt til at betale leverandører af energibe-sparelser. Dette skal sammenholdes med, at <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> ide omhandlede ind-komstår havde en reel drift, hvilket landsretten også har lagt til grund i den fo-religgende Sag 0g i en tidligere sag, hvor landsretten afsagde dom i 2016. En del af hævningerne angik lån, hvilket følger af de fremlagte mellemreg - ningskonti. SKAT har i sit notat af 20. februar 2014 anerkendt eksistensen af mellemregningerne. Det er ikke sædvanlig praksis, at der udarbejdes en låneaf- tale; et gældsbrev eller lignende i forbindelse med mellemregninger mellem sel- skaber. En mellemregning manifesterer sig alene i posteringer på en mellemreg - ningskonto i bogføringen. Betingelserne for at anvende den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslo- vens $ 26, stk. 5, for indkomstårene 2009 og 2010 er ikke opfyldt:. Der foreligger således ikke kontrollerede transaktioner; idet hun ikke har haft noget reelt ejer- skab i skattemæssig henseende af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> jf. herved UfR 2023.2034 H. Hertil kommer; at SKATs afgørelse af 31.marts 2015 er ugyldig idet SKAT ikke har henvist til skatteforvaltningslovens $ 26, stk. 5, og 8 27, stk. 2. Herved har SKAT ikke overholdt begrundelseskravet; der følger af forvaltningslovens $ 24, som er en garantiforskrift. Der er ikke grundlag for at forhøje skatteansættelserne for de omhandlede ind- komstår efter skatteforvaltningslovens $ 27, stk. 1, nr. 5, idet hverken hun eller nogen på hendes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Hun har ikke gjort sig skyldig i et strafbart forhold i forbindelse med indgivelsen af selv- angivelserne for de omhandlede indkomstår. Det er vidtgående; at skattemyn- dighederne kan konkludere, at hun skulle have handlet mindst groft uagtsomt; når politiet end ikke indkaldte hende til afhøring. Det var udelukkende <anonym>Vidne 1</anonym> der forestod driften af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> og hun havde ingen indsigt i denne Med udtrykket "nogen på dennes vegne" i $ 27, stk. 1, nr 5, sigtes der udeluk- kende til et sædvanligt repræsentationsforhold, hvor skatteyderen har feks. en revisor til at bistå sig, jf. betænkning nr: 1426/2003, side 57. Hun har på intet tidspunkt i forhold til <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> ladet sig repræsentere af <anonym>Vidne 1</anonym> idet han i alle sammenhænge selv har drevet virksomheden. Der er derfor heller ikke med henvisning til dette led i $ 27, stk. 1, nr. 5, grundlag for at for-høje skatteansættelserne for de omhandlede indkomstår: Den ekstraordinære genoptagelse er ikke varslet inden for den frist på 6 måne-der; der følger af skatteforvaltningslovens 8 27, stk. 2. Det fremgår klart af bl.a. bestemmelsens ordlyd og forarbejder; at skattemyndighedernes varslingsfrist er en absolut frist; der ikke kan dispenseres fra. SKAT var derfor ikke berettiget til at afvente; om politiet ville rejse tiltale mod <anonym>Vidne 1</anonym> inden SKAT udsendte agterskrivelsen. Kundskabstidspunktet i relation til 8 27,stk 2, er uaf-hængigt af, om politiet måtte efterforske den samme sag eller afledte sager: Skattemyndighederne skal således fortsætte deres egen sagsbehandling 0g overholde reglerne i skatteforvaltningsloven Det er ukorrekt, når SKAT i afgørelsen og i agterskrivelsen anfører; at SKAT af Nordjyllands Politi havde fået oplyst; at hun ikke ønskede at blive afhørt. Af <anonym>Advokat 1's</anonym> brev af 26. september 2014 til Nordjyllands Politi fremgår således alene; at <anonym>Vidne 1</anonym> ikke ønskede at blive afhørt. Endvidere er det ukorrekt, når SKAT hævder; at SKAT ikke før den 30. septem-ber 2014, hvor man fik overdraget sagen fra politiet; havde indledt en skattesag mod hende. Højesterets begrundelse og resultat Sagens problemstillinger Sagen angår, om der for indkomstårene 2007-2011 er grundlag for i medfør af ligningslovens $ 16 A at udlodningsbeskatte <anonym>Appelindstævnte; tidligere Appellant</anonym> af de hævnin-ger på i alt ca. 4,9 mio. kr., som hendes samlever <anonym>Vidne 1</anonym> foretog på <anonym>Virksomhed ApS 1's</anonym> bankkonti. I givet fald er spørgsmålet bl.a., om der for indkomstårene 2009 og 2010 kan ske ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens $ 26, stk. 5, om forlænget ordi- nær ligningsfrist. For indkomstårene 2007 og 2008 er spørgsmålet; om der kan ske ekstraordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens $ 27, stk. 1, nr. 5, og i så fald, om SKAT har overholdt varslingsfristen i $ 27, stk 2 Ligningslovens $ 16 A (maskeret udlodning for indkomstårene 2007-2011) 10 Da <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> var stifter af <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> følger det af den dagæl-dende anpartsselskabslovs $ 4, stk. 1, at hun tegnede anpartskapitalen 0g der-med blev ejer af dette selskab. Der foreligger ikke dokumentation for, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har overdraget anparterne i <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> Da hun således var ejer af holdingselskabet i de omhandlede år, og da <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> var ejet af <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> var <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> den ultimative ejer af <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, at <anonym>Appelindstævnte</anonym> <anonym>tidligere Appellant</anonym> ikke har godtgjort; at hævningerne blev anvendt til at dække selskabets udgifter; eller at de hævninger; der er anført i udskrifterne af de pågældende mellemregningskonti, udgjorde lån i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Endvidere tiltræder Højeste-ret; at hævningerne må anses for at have passeret <anonym>Appelindstævntes, tidligere Appellant</anonym> øko-nomi. Der er således grundlag for i medfør af ligningslovens $ 16 A at udlodningsbe- skatte <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> af hævningerne for indkomstårene 2007-2011. Det, der er fremkommet for Højesteret, kan ikke føre til et andet resultat. Skatteforvaltningslovens $ 26, stk. 5 (indkomstårene 2009 og 2010) Efter skatteforvaltningslovens $ 26, stk 5, gælder der en 6 års-frist for skatte - myndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse; hvis der er tale om en skattepligtig som er omfattet af skattekontrollovens $ 3 B, og der foreligger kontrollerede transaktioner. Det følger af Højesterets domme af 2. februar 2012 0g 30.juni 2014 (UfR 2012.1642 og UfR 2014.3169), at 6 års-fristen omfatter en- hver ændring af ansættelsen af den skattepligtiges kontrollerede transaktioner: Iden dagældende skattekontrollovs $ 3 B, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, var det angivet; at bestemmelsen omfatter skattepligtige; der udøver en bestemmende indfly-delse over juridiske personer; og at der herved forstås bl.a. ejerskab; således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen. Endvidere fremgik det af bestemmelsen; at der ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem den skattepligtige og det pågældende interesseforbundne selskab. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> udøvede i indkomstårene 2009 0g 2010 bestemmende ind-flydelse over <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> idet hun ejede samtlige anparter i <anonym>Virksomhed ApS 2</anonym> der ejede alle anparterne i <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> De omhandlede hævninger havde således karakter af kontrollerede transaktioner: Højesteret tiltræder på denne baggrund, at forhøjelserne for indkomstårene 2009 og 2010 er omfattet af skatteforvaltningslovens $ 26, stk. 5, og således rettidige. Skatteforvaltningslovens $ 27, stk. 1, nr: 5 (indkomstårene 2007 og 2008) 11 Efter skatteforvaltningslovens $ 27, stk. 1, nr. 5, kan der ske ekstraordinær an- sættelse; hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket; at skattemyndighederne har foretaget en ansæt-telse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Ved vurderingen af den foreliggende sag må der lægges vægt på, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> var registreret som ejer af og direktør for <anonym>Virksomhed ApS 1</anonym> Hertil kommer; at det fremgår af selskabets årsregnskaber for 2007/2008 og 2008/2009, at der var problemer med selskabets bogholderi; 0g at det af det sidstnævnte årsregnskab fremgår; at der for en del poster manglede dokumentation Endvidere må der lægges vægt på, at der i indkomstårene 2007 og 2008 ikke er tale om enkeltstående hævninger fra <anonym>Virksomhed ApS 1's</anonym> bankkonti, og at der i disse år er hævet beløb på i alt ca. 1 mio. kr. På denne baggrund finder Højesteret, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> groft uagtsomt har bevirket;, at SKAT har foretaget ansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at betingelserne i skatteforvalt-ningslovens 8 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse for de nævnte ind-komstår således er opfyldt. Det kan ikke føre til et andet resultat, at <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> efter sin forklaring ikke havde kendskab til de foretagne hævnin-ger Det er herefter uden betydning, at <anonym>Vidne 1</anonym> i forbindelse med de om-handlede hævninger må anses for at have handlet på <anonym>Appelindstævntes, tidligere Appellant</anonym> vegne som nævnt i 8 27, stk. 1, nr. 5. Skatteforvaltningslovens $ 27, stk. 2 (indkomstårene 2007 og 2008) Det følger af skatteforvaltningslovens 8 27, stk. 2, at en ekstraordinær ansæt-telse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 må-neder efter; at SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urig-tig eller ufuldstændig 0g at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Som fastslået bl.a. ved Høje-sterets domme af 30. august 0g 26. september 2018 (UfR 2018.3603 og UfR 2018.3845) må kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter 8 27, stk. 1, nr 5. SKAT varslede ved brev af 24. februar 2015,at SKAT ville ændre <anonym>Appelindstævntes, tidligere Appellant</anonym> skatteansættelse for bl.a. indkomstårene 2007 og 2008. Spørgsmålet er derfor, om SKAT på et tidligere tidspunkt end den 24. august 2014 var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraor-dinær ansættelse efter $ 27, stk. 1, nr 5. 12 Nordjyllands Politi indledte i september 2013 en efterforskning rettet mod <anonym>Vidne 1</anonym> for grov skattesvig vedrørende de omhandlede hævninger; Det må lægges til grund, at politiet; da man den 30. september 2014 sendte sagen til SKAT dvs- efter den 24. august 2014 oplyste; at der ikke ville blive foretaget afhøring af <anonym>Vidne 1</anonym> 1 skattesvigssagen. Højesteret finder; at SKAT først herefter kunne lægge til grund, at der ikke ville fremkomme yderligere op-lysninger; der kunne belyse, hvad de omhandlede hævninger var anvendt til, 0g om <anonym>Appelindstævnte tidligere</anonym> <anonym>Appellant</anonym> havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Vars-lingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens 8 27, stk. 2, løb således først fra dette tidspunkt. At SKAT ved udarbejdelsen af varslingsbrevet af 24. februar 2015 ikke havde modtaget flere oplysninger om hævningerne; end man allerede var i besiddelse af ved udarbejdelsen af SKATs notat af 20. februar 2014 til brug for den politi- mæssige efterforskning af sagen; kan på denne baggrund ikke føre til et andet resultat. Højesteret finder herefter; at SKAT med varslingsbrevet af 24. februar 2015 overholdt varslingsfristen Begrundelsesmangler <anonym>Appelindstævnte, tidligere Appellant</anonym> har gjort gældende, at SKAIs afgørelse af 31 marts 2015 er ugyldig, fordi SKAT i afgørelsen ikke har henvist til skatteforvaltningslovens $ 26, stk 5, og $ 27, stk. 2. Til dette bemærker Højesteret; at spørgsmålet om ugyl-dighed på grund af begrundelsesmangler skal bedømmes i forhold til lands-skatterettens afgørelse af 31. oktober 2017 og ikke i forhold til SKATs afgørelse Landsskatterettens afgørelse lider ikke af begrundelsesmangler: Konklusion mv. Højesteret tager Skatteministeriets påstande til følge; således at landsrettens dom stadfæstes for så vidt angår indkomstårene 2009, 2010 og 2011, 0g byret-tens dom stadfæstes for så vidt angår indkomstårene 2007 og 2008. Sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret er fastsat til 400.000 kr. til dækning af advokatudgift 0g 8.500 kr: til dækning af retsafgift;, i alt 408.500 kr: THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes for så vidt angår indkomstårene 2009,2010 og 2011. Byrettens dom stadfæstes for så vidt angår indkomstårene 2007 og 2008. 13 I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal <anonym>Appelindstævnte;</anonym> <anonym>tidligere Appellant</anonym> betale i alt 408.500 kr: til Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	27,950	29,677
3720	Kendelse om anketilladelse efter ankefristens udløb	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-20628/2022-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	2361/23	Aftaler; Entreprise og håndværkere;			Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	Orientering fra Domsdatabasen: Højesteret har afsagt kendelse i et kæremål til denne sag. Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af underliggende afgørelser. Den underliggende afgørelse i kæremålet er af den årsag ikke offentliggjort i Domsdatabasen.		272	0
3721	Boligretssag om opsigelse af erhvervslejemål	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-3266/2009-KBH	Boligretssag	1. instans	16438/22	Lejeret;			Nej	Nej	Nej			/ Københavns Byret DOM Afsagt den 6. januar 2011 i sag nr. BS 18C-3266/2009: Udlejer c/o Andelsboligforening Adresse 1 2600 Glostrup mod Lejer c/o Person 1 Adresse 2 By Sagens baggrund og parternes påstande. Denne boligretssag er anlagt den 26. maj 2009 og vedrører opsigelse af et er- hvervslejemål. Sagen er behandlet under medvirken af lægdommere. Sagsøger, Udlejer, har over for sagsøg-te, Lejer, nedlagt følgende påstande: Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers opsigelse af 26. marts 2009 af lejemålet beliggende Kollegie, Adresse 3, 2300 København 5, er lovlig og tilpligtes i overensstemmelse med opsigelsen at fraflytte lejemålet med 6 måneders varsel, den 1. oktober 2009, eller med et af boligretten fastsat varsel på ikke over 4 uger fra, at dommen er afsagt. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers opsigelse af 31. august 2009 af lejemålet beliggende Kollegie, Adresse 3, 2300 København S, er lovlig og tilpligtes i overensstemmelse med opsigelsen at fraflytte lejemålet med 6 måneders varsel, den 1. marts 2010, eller med et af boligretten fastsat varsel på ikke over 4 uger fra, at dommen er afsagt. Mere subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers opsigelse af 15. maj 2009 af lejemålet beliggende Kollegie, Adresse 3, 2300 København 5, er lovligt og tilpligtes i overensstemmelse med opsigelsen at STD061446-S01-ST02-K194.02-T3-L01-M00-\D41 / Side 2/6 fraflytte lejemålet med 12 måneders varsel, den 1. juni 2010, eller med et af boligretten fastsat varsel på ikke over 4 uger fra, at dommen er afsagt. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse for opsigelse efter erhvervsleje- lovens § 61, stk. 1, nr. 1. Sagsøgte kan anerkende at være opsagt efter erhvervslejelovens § 61, stk. 2, men alene således, at sagsøger tilpligtes at anerkende at betale sagsøgte er- statning for det tab, som sagsøgte lider som følge af opsigelsen samt godtgø- relse for tabt goodwill i henhold til erhvervslejelovens § 66 for lejemålet be- liggende Kollegie, Adresse 3, 2300 København 5. Sagsøger fraflytter herefter med en af retten fastsat frist. Sagsøger har nedlagt påstand om frifindelse over for anden del af sagsøgtes påstand. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysninger i sagen. Lejemålet er beliggende på Kollegie, der har ca. 1.500 beboere. Lejemålet består af et barområde i kælderen og et område i stueetagen. Om-rådet i stueetagen er bortforpagtet til pizzaria. Adgang til kollegiet er kun til-ladt for beboere og disses gæster. Sagsøgte tiltrådte lejemålet i 1994. Af lejekontrakten fremgår blandt andet, at åbnings- og lukketider kun kan ændres efter forudgående aftale med kol- legiets bestyrelse, at lejer skal anvende beboere på kollegiet som arbejds-kraft under hensyntagen til professionel drift, at lejer er berettiget til at rekla-mere vederlagsfrit i kollegianerposten og i vandrehallen, og at lejer skal re-spektere den til enhver tid af udlejer fastsatte husorden og overholde de be-stemmelser, som udlejer træffer til overholdelse af ordenen i ejendommen. Ved et tillæg til lejekontrakten fik lejer i 1997 tilladelse til at bortforpagte en del af det lejede. Tillægget indeholder blandt andet en bestemmelse om, at det er hensigten, når udlejer, lejer og forpagter er enige derom, at indrette en kioskafdeling ud mod vandrehallen, hvor beboerne kan købe almindelige ki- oskvarer efter indstilling fra bestyrelsen for kollegianernes forening. Af fremleje-/forpagtningskontrakt fra 1997 fremgår blandt andet, at forpag-ter i overensstemmelse med udlejers tilladelse har ret til for egen regning at installere pizzaovn, hvorved "cafeteriets udbud til kollegianerne udvides". Det omtales endvidere, at det er hensigten at indrette en kioskafdeling "med henblik på yderligere forbedring af mulighederne for at betjene kollegianer- ne". STD061446-S01-ST02-K194.02-T3-L01-M00-\D41 / Side 3/6 Sagsøgers opsigelse af 26. marts 2009 har følgende indhold: "På vegne af Deres Udlejer, opsiges hermed Deres etablissementlejemål beliggende Kollegie, Adresse 3, 2300 København S med 6 måneders varsel efter § 2 i Deres lejekontrakt fra 1994 til fraflytning den 1. september 2009. Opsigelsen sker i henhold til Erhvervslejelovens § 61, stk. 1 nr. 1, jf. § 64, stk. 1, da Deres lejemål vedrører lejeforhold om cafeteria og be- værtning beliggende i Kollegies bygning, som hovedsageligt bliver søgt af kollegiets beboere, og da Deres forretning står i direkte tilknytning til disse beboere. Til oplysning om Deres mulige rettigheder i anledning af opsigelsen (godtgørelse, erstatning mv.) vedlægger jeg kopi af Erhvervslejelovens kapitel 11 og henleder opmærksomheden på § 66-68. Såfremt De ikke vil godkende opsigelsen, skal De senest 6 uger efter, at De har modtaget denne opsigelse, fremsætte skriftlig indsigelse over for undertegnede. Udlejer skal herefter anlægge sag ved boligretten in-den yderligere 6 uger, hvis udlejer ønsker at opretholde opsigelsen." Boligretten har besigtiget lejemålet sammen med parterne. Forklaringer. Der er afgivet partsforklaring af sagsøgte og vidneforklaring af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4. Parternes synspunkter. Sagsøgers advokat har i påstandsdokument af 24. november 2010 gjort gæl- dende, at sagsøger og sagsøgte har aftalt et opsigelsesvarsel på 6 måneder, jf. le- jekontraktens § 2, at lejemålet er lovligt opsagt den 26. marts 2009 til fraflytning den 1. september 2009, at lejemålet ex tuto er lovligt opsagt med 1 års varsel til fraflytning den 1. juni 2010 og ex tuto er lovligt opsagt med 6 måneders varsel til fra- flytning den 1. marts 2010 at opsigelse af 26. marts 20. september 2090 og opsigelse af 15. maj 2009 ikke er frafaldet ved ex tuto opsigelse af 31. august 2009, at opsigelse af 26. marts 2009 samt ex tuto opsigelse af 31. august 2009 angår opsigelse af et etablissementslejemål, at det opsagte lejemål er lokaler i en foreningsbygning eller lignende, der STD061446-S01-ST02-K194.02-T3-L01-M00-\D41 / Side 4/6 anvendes til tilsvarende brug som henholdsvis en restaurant, butik el-ler kiosk, at lejemålet hovedsageligt bliver besøgt af kollegianere og deres gæster, der er det publikum, der benytter kollegiet, at forretningen, der udøves fra lejemålet, må antages at stå direkte i til- knytning til kollegiet, dets beboere og deres gæster, at lejemålets kundekreds tilføres mere ved udlejers virksomhed som kol- legium end ved lejers personlige indsats, hvilken indsats endvidere vil være i direkte i modstrid med udlejers adgangsregler til ejendommen, at lejemålets dermed er et etablissementslejemål efter erhvervslejelovens § 61, stk. 1, nr. 1, der lovligt kan opsiges, at lejer af et etablissementsiejemål ikke har krav på erstatning ved udle-jers opsigelse, at der ikke er formkrav i erhvervslejeloven til opsigelse af etablissement- slejemål, at det ikke er en gyldighedsbetingelse, om opsigelsesvarslet angives kor- rekt i opsigelsen, at lejemålet er opsagt med et 6 måneders varsel, jf. lejekontraktens § 2, i opsigelsen af 26. marts 2009 og i ex tuto opsigelse af 31. august 2009, at en angivelse af en for tidlig fraflytningsdato i opsigelsen af 26. marts 2009 ikke medfører, at opsigelsen af 26. marts 2009 er ugyldig, men at fraflytningsdagen ligger i forlængelse af opsigelsesvarslets udløb, at lejemålet er lovlig opsagt den 26. marts 2009 til fraflytning den 1. ok- tober 2009, at det endvidere ikke har haft betydning for lejer, at fraflytningsdagen i opsigelsen af 26. marts 2009 er angivet som værende den 1. september 2009, da lejer allerede ved brev af 29. april 2009 tilkendegav ikke at ville godkende opsigelsen - samt at lejer endnu ikke var fraflyttet leje- målet, at ex tuto opsigelse af 31. august 2009 ikke giver lejer en forringet rets- stilling, at det ikke fremgår af erhvervslejeloven, at der ikke kan afgives betinge-de opsigelser, at sagsøger ikke har forespurgt den nuværende fremlejetager, om denne ville fortsætte med at drive pizzeria, at sagsøger alene under beboerrådsmødet den 23. april 2009 har tilkende- givet, at sagsøger fortsat ønsker at drive pizzeria og bar på Kollegie, såvel som sagsøger driver musikværksted, syværksted, kera- mikværksted, aerobic mv. på kollegiet, at det ikke er lovligt for uvedkommende (ikke beboere og gæster til sam- me) at have/få adgang til kollegiet, at sagens bilag P ikke dokumenterer en sådan offentlig adgang, at sagens bilag P alene dokumenterer, at det er muligt for kollegiets be- boere at få bragt pizzaer mv. til døren, at sagens bilag Q ikke dokumenterer, at kollegiet er åbent for offentlig- heden, at bilag R ikke har relevans for sagen, STD061446-S01-ST02-K194.02-T3-L01-M00-\D41 / Side 5/6 at sagsøgte ikke senest 6 uger efter modtagelsen af opsigelsen har frem-sat specificeret krav på erstatning i henhold til erhvervslejelovens § 67, stk. 1, at bilag S ikke dokumenterer, at sagsøgte har lidt noget tab, at sagsøgte ikke er berettiget til erstatning, at sagsøgtes lejemål ikke er omfattet af erhvervslejelovens § 62, at sagsøgte ikke er berettiget til godtgørelse, som påstået, at såfremt retten måtte finde, at lejemålet er omfattet af erhvervslejelo-vens § 62, er opsigelsen rimelig, at sagsøgte ikke er berettiget til erstatning og godtgørelse, at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at denne har lidt noget tab. Sagsøger har yderligere vedrørende sagsøgtes påstand om anerkendelse af pligt til at betale erstatning og godtgørelse gjort gældende, at denne del af sagsøgtes påstand svarer til præceptiv lovgivning i erhvervslejeloven, hvor-for sagsøgte ikke har nogen retlig interesse i at få spørgsmålet prøvet. Sagsøgte s advokat har i påstandsdokument af 26. november 2010 gjort gæl- dende, at sagsøgtes lejemål ingenlunde kan anses at være omfattet af erhvervsle- jelovens 61, stk. 1, nr. 1, da det alene er rettet mod lokaler på banegår-de, i teatre, foreningsbygninger, forlystelsesanlæg, skove, parker og lignende, at sagsøgtes lejemål i øvrigt ikke søges hovedsageligt af den selvstændi-ge institution Kollegie, men derimod af et offentligt publi-kum, at sagsøger derfor ikke er berettiget til i brev af 26. marts 2009 at opsige i henhold til erhvervslejelovens § 61, stk. 1, nr. 1 jf. § 64, stk. 1, at sagsøger den 26. marts 2009 har opsagt lejemålet til den 1. september 2009 med henvisning til det anførte 6 måneders varsel efter § 2 i leje- kontrakten, selvom der rettelig kun er givet 5 måneders varsel, at sagsøger i opsigelsen af 15. maj 2009 fastholder, at fraflytning skal ske til den 1. september 2009, selvom der alene er givet 5 måneders varsel, og ikke 6 måneder efter § 2 i lejekontrakten at sagsøgers henvisning til erhvervslejelovens § 61, stk. 2, nr. 1 i opsigel- sen af 15. maj 2009 understøtter formodningen om, at sagsøgtes leje-mål ingenlunde er opfattet af erhvervslejelovens § 61, stk. 1, nr. 1 at sagsøgte er bekendt med, at sagsøger ønsker at opretholde en bar og et pizzaria i sagsøgtes lejemål, hvilket artiklen i Kollegieblad for Kollegie bekræfter formodningen for, at sagsøgte er bekendt med, at sagsøger har forespurgt den nuværende fremlejetager/forpagter Person 2 om at fortsætte med at drive pizzaria i det pågældende lejemål, at sagsøgte lejemål er erhvervsbeskyttet, idet stedlig forbliven i ejendom- men er af væsentlig betydning og værdi for sagsøgte, at dersom sagsøgers opsigelse af 15. maj 2009 i henhold til erhvervsleje- STD061446-S01-ST02-K194.02-T3-L01-M00-\D41 / Side 6/6 lovens § 61, stk. 2, nr. 1 er gyldigt, er sagsøgte berettigede til erstat-ning for det tab, som sagsøgte lider som følge af opsigelsen, samt godtgørelse for tabt goodwill jf. erhvervslejelovens § 66. Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. Boligrettens begrundelse og afgørelse. Efter bevisførelsen kan retten tiltræde, at lejemålet er et såkaldt etablisse- mentslejemål, omfattet af lejelovens § 61, stk. 1, nr. 1. Retten lægger herved vægt på lejemålets placering inden for kollegiets område, hvortil der hoved- sagelig er adgang for beboere og disses gæster, og på bestemmelserne om brugen af det lejede mv. i de indgåede kontrakter. Som følge af det anførte var sagsøger berettiget til at opsige lejemålet som sket den 26. marts 2009. Da det forhold, at varslet blev beregnet en måned for kort i forhold til det aftalte varsel på 6 måneder, ikke kan medføre, at op- sigelsen er ugyldig, tages sagsøgers principale påstand til følge som neden-for bestemt. Efter sagens udfald skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøger. Af beløbet skal 500 kr. dække retsafgiften og 30.000 kr. sagsøgers udgift til ad- vokatbistand. Beløbet til dækning af advokatudgiften er fastsat med ud- gangspunkt i de vejledende salærtakster inkl. moms i forhold til en årlig leje på 96.000 kr. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Lejer tilpligtes at anerkende, at opsigelse af 26. marts 2009 af lejemålet beliggende Kollegie, Adresse 3, 2300 København 5, er lovlig og tilpligtes at fraflytte lejemålet senest den 1. febru-ar 2011. Sagsøgte skal inden 14 dage betale 30.500 kr. i sagsomkostninger til sagsø-ger, Udlejer. Dommer STD061446-S01-ST02-K194.02-T3-L01-M00-\D41	Københavns Byret DOM Afsagt den 6.januar 2011 i sag nr. BS 18C-3266/2009: <anonym>Udlejer</anonym> clo <anonym>Andelsboligforening</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 2600 Glostrup mod <anonym>Lejer</anonym> clo <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande. Denne boligretssag er anlagt den 26.maj 2009 og vedrører opsigelse af et er- hvervslejemål. Sagen er behandlet under medvirken af lægdommere. Sagsøger; <anonym>Udlejer</anonym> har over for sagsøg-te, <anonym>Lejer</anonym> nedlagt følgende påstande: Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende; at sagsøgers opsigelse af 26. marts 2009 af lejemålet beliggende <anonym>Kollegie</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 2300 København 5, er lovlig 0g tilpligtes i overensstemmelse med opsigelsen at fraflytte lejemålet med 6 måneders varsel, den 1. oktober 2009, eller med et af boligretten fastsat varsel på ikke over 4 uger fra, at dommen er afsagt. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers opsigelse af 31. august 2009 af lejemålet beliggende <anonym>Kollegie</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 2300 København S, er lovlig 0g tilpligtes i overensstemmelse med opsigelsen at fraflytte lejemålet med 6 måneders varsel, den 1- marts 2010, eller med et afboligretten fastsat varsel på ikke over 4 uger fra, at dommen er afsagt. Mere subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende; at sagsøgers opsigelse af 15.maj 2009 af lejemålet beliggende <anonym>Kollegie</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 2300 København 5, er lovligt og tilpligtes i overensstemmelse med opsigelsen at fraflytte lejemålet med 12 måneders varsel, den 1.juni 2010, eller med et af boligretten fastsat varsel på ikke over 4 uger fra, at dommen er afsagt. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse for opsigelse efter erhvervsleje - lovens $ 61, stk. 1, nr 1. Sagsøgte kan anerkende at være opsagt efter erhvervslejelovens $ 61, stk. 2, men alene således, at sagsøger tilpligtes at anerkende at betale sagsøgte er- statning for det tab, som sagsøgte lider som følge af opsigelsen samt godtgø- relse for tabt goodwill i henhold til erhvervslejelovens $ 66 for lejemålet be- liggende <anonym>Kollegie</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 2300 København 5. Sagsøger fraflytter herefter med en af retten fastsat frist. Sagsøger har nedlagt påstand om frifindelse over for anden del af sagsøgtes påstand. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens 8 218 a. Oplysninger i sagen. Lejemålet er beliggende på <anonym>Kollegie</anonym> der har ca. 1.500 beboere. Lejemålet består af et barområde i kælderen og et område i stueetagen. Om-rådet i stueetagen er bortforpagtet til pizzaria. Adgang til kollegiet er kun til-ladt for beboere og disses gæster: Sagsøgte tiltrådte lejemålet i 1994. Af lejekontrakten fremgår blandt andet;, at åbnings- 0g lukketider kun kan ændres efter forudgående aftale med kol- legiets bestyrelse, at lejer skal anvende beboere på kollegiet som arbejds-kraft under hensyntagen til professionel drift, at lejer er berettiget til at rekla-mere vederlagsfrit i kollegianerposten og i vandrehallen; og at lejer skal re-spektere den til enhver tid af udlejer fastsatte husorden og overholde de be-stemmelser; som udlejer træffer til overholdelse af ordenen i ejendommen. Ved et tillæg til lejekontrakten fik lejer i 1997 tilladelse til at bortforpagte en del af det lejede. Tillægget indeholder blandt andet en bestemmelse om, at det er hensigten; når udlejer; lejer og forpagter er enige derom; at indrette en kioskafdeling ud mod vandrehallen; hvor beboerne kan købe almindelige ki- oskvarer efter indstilling fra bestyrelsen for kollegianernes forening. Af fremleje-lforpagtningskontrakt fra 1997 fremgår blandt andet; at forpag-ter i overensstemmelse med udlejers tilladelse har ret til for egen regning at installere pizzaovn; hvorved "cafeteriets udbud til kollegianerne udvides' Det omtales endvidere, at det er hensigten at indrette en kioskafdeling "med henblik på yderligere forbedring af mulighederne for at betjene kollegianer - ne" Sagsøgers opsigelse af 26. marts 2009 har følgende indhold: "På vegne af Deres <anonym>Udlejer</anonym> opsiges hermed Deres etablissementlejemål beliggende <anonym>Kollegie</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 2300 København $ med 6 måneders varsel efter $ 2 i Deres lejekontrakt fra 1994 til fraflytning den 1. september 2009. Opsigelsen sker i henhold til Erhvervslejelovens $ 61, stk. 1 nr. 1,jf. $ 64, stk. 1, da Deres lejemål vedrører lejeforhold om cafeteria og be - værtning beliggende i <anonym>Kollegies</anonym> bygning som hovedsageligt bliver søgt af kollegiets beboere, 0g da Deres forretning står i direkte tilknytning til disse beboere. Til oplysning om Deres mulige rettigheder i anledning af opsigelsen (godtgørelse; erstatning mv) vedlægger jeg kopi af Erhvervslejelovens kapitel 11 og henleder opmærksomheden på $ 66-68. Såfremt De ikke vil godkende opsigelsen; skal De senest 6 uger efter; at De har modtaget denne opsigelse fremsætte skriftlig indsigelse over for undertegnede. Udlejer skal herefter anlægge sag ved boligretten in-den yderligere 6 uger, hvis udlejer ønsker at opretholde opsigelsen. 7 Boligretten har besigtiget lejemålet sammen med parterne. Forklaringer. Der er afgivet partsforklaring af sagsøgte og vidneforklaring af <anonym>Vidne 1</anonym> <anonym>Vidne</anonym> <anonym>2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> Parternes synspunkter Sagsøgers advokat har i påstandsdokument af 24. november 2010 gjort gæl- dende, at sagsøger og sagsøgte har aftalt et opsigelsesvarsel på 6 måneder; jf. le- jekontraktens 8 2, at lejemålet er lovligt opsagt den 26. marts 2009 til fraflytning den 1. september 2009, at lejemålet ex tuto er lovligt opsagt med 1 års varsel til fraflytning den 1_ juni 2010 og ex tuto er lovligt opsagt med 6 måneders varsel til fra- flytning den 1- marts 2010 at opsigelse af 26. marts 20. september 2090 og opsigelse af 15. maj 2009 ikke er frafaldet ved ex tuto opsigelse af 31. august 2009, at opsigelse af 26.marts 2009 samt ex tuto opsigelse af 31. august 2009 angår opsigelse af et etablissementslejemål, at det opsagte lejemål er lokaler i en foreningsbygning eller lignende; der anvendes til tilsvarende brug som henholdsvis en restaurant, butik el-ler kiosk; at lejemålet hovedsageligt bliver besøgt af kollegianere og deres gæster; der er det publikum; der benytter kollegiet; at forretningen; der udøves fra lejemålet; må antages at stå direkte i til- knytning til kollegiet; dets beboere og deres gæster; at lejemålets kundekreds tilføres mere ved udlejers virksomhed som kol- legium end ved lejers personlige indsats, hvilken indsats endvidere vil være i direkte i modstrid med udlejers adgangsregler til ejendommen; at lejemålets dermed er et etablissementslejemål efter erhvervslejelovens 8 61, stk. 1, nr. 1, der lovligt kan opsiges;, at lejer af et etablissementsiejemål ikke har krav på erstatning ved udle-jers opsigelse at der ikke er formkrav i erhvervslejeloven til opsigelse af etablissement- slejemål, at det ikke er en gyldighedsbetingelse; om opsigelsesvarslet angives kor - rekt i opsigelsen; at lejemålet er opsagt med et 6 måneders varsel, jf. lejekontraktens $ 2,i opsigelsen af 26. marts 2009 og i ex tuto opsigelse af 31. august 2009, at en angivelse af en for tidlig fraflytningsdato i opsigelsen af 26. marts 2009 ikke medfører; at opsigelsen af 26. marts 2009 er ugyldig, men at fraflytningsdagen ligger i forlængelse af opsigelsesvarslets udløb, at lejemålet er lovlig opsagt den 26. marts 2009 til fraflytning den 1- ok- tober 2009, at det endvidere ikke har haft betydning for lejer; at fraflytningsdagen i opsigelsen af 26. marts 2009 er angivet som værende den 1. september 2009, da lejer allerede ved brev af 29. april 2009 tilkendegav ikke at ville godkende opsigelsen samt at lejer endnu ikke var fraflyttet leje - målet, at ex tuto opsigelse af 31. august 2009 ikke giver lejer en forringet rets - stilling, at det ikke fremgår af erhvervslejeloven; at der ikke kan afgives betinge-de opsigelser; at sagsøger ikke har forespurgt den nuværende fremlejetager; om denne ville fortsætte med at drive pizzeria, at sagsøger alene under beboerrådsmødet den 23. april 2009 har tilkende- givet, at sagsøger fortsat ønsker at drive pizzeria 0g bar på <anonym>Kollegie</anonym> såvel som sagsøger driver musikværksted, syværksted, kera- mikværksted; aerobic mv. på kollegiet;, at det ikke er lovligt for uvedkommende (ikke beboere og gæster til sam- me) at havelfå adgang til kollegiet; at sagens bilag P ikke dokumenterer en sådan offentlig adgang at sagens bilag P alene dokumenterer; at det er muligt for kollegiets be- boere at få bragt pizzaer mv. til døren, at sagens bilag Q ikke dokumenterer; at kollegiet er åbent for offentlig- heden; at bilag R ikke har relevans for sagen; at sagsøgte ikke senest 6 uger efter modtagelsen af opsigelsen har frem-sat specificeret krav på erstatning i henhold til erhvervslejelovens $ 67, stk. 1, at bilag S ikke dokumenterer; at sagsøgte har lidt noget tab, at sagsøgte ikke er berettiget til erstatning at sagsøgtes lejemål ikke er omfattet af erhvervslejelovens $ 62, at sagsøgte ikke er berettiget til godtgørelse; som påstået; at såfremt retten måtte finde, at lejemålet er omfattet af erhvervslejelo-vens 8 62, er opsigelsen rimelig, at sagsøgte ikke er berettiget til erstatning og godtgørelse, at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for; at denne har lidt noget tab Sagsøger har yderligere vedrørende sagsøgtes påstand om anerkendelse af pligt til at betale erstatning 0g godtgørelse gjort gældende; at denne del af sagsøgtes påstand svarer til præceptiv lovgivning i erhvervslejeloven; hvor-for sagsøgte ikke har nogen retlig interesse i at få spørgsmålet prøvet. Sagsøgte $ advokat har i påstandsdokument af 26.november 2010 gjort gæl- dende, at sagsøgtes lejemål ingenlunde kan anses at være omfattet af erhvervsle- jelovens 61, stk. 1, nr 1, da det alene er rettet mod lokaler på banegår-de, i teatre, foreningsbygninger; forlystelsesanlæg, skove; parker 0g lignende, at sagsøgtes lejemål i øvrigt ikke søges hovedsageligt af den selvstændi-ge institution <anonym>Kollegie</anonym> men derimod af et offentligt publi-kum; at sagsøger derfor ikke er berettiget til i brev af 26. marts 2009 at opsige i henhold til erhvervslejelovens 8 61, stk. 1, nr. 1 jf. 8 64, stk. 1, at sagsøger den 26. marts 2009 har opsagt lejemålet til den 1. september 2009 med henvisning til det anførte 6 måneders varsel efter 8 2 ileje- kontrakten, selvom der rettelig kun er givet 5 måneders varsel, at sagsøger i opsigelsen af 15.maj 2009 fastholder; at fraflytning skal ske til den 1_ september 2009, selvom der alene er givet 5 måneders varsel, og ikke 6 måneder efter 8 2 i lejekontrakten at sagsøgers henvisning til erhvervslejelovens 8 61, stk 2, nr. 1 i opsigel- sen af 15.maj 2009 understøtter formodningen om, at sagsøgtes leje-mål ingenlunde er opfattet af erhvervslejelovens $ 61, stk. 1, nr. 1 at sagsøgte er bekendt med, at sagsøger ønsker at opretholde en bar og et pizzaria i sagsøgtes lejemål, hvilket artiklen i <anonym>Kollegieblad</anonym> for <anonym>Kollegie</anonym> bekræfter formodningen for; at sagsøgte er bekendt med, at sagsøger har forespurgt den nuværende fremlejetagerlforpagter <anonym>Person 2</anonym> om at fortsætte med at drive pizzaria i det pågældende lejemål, at sagsøgte lejemål er erhvervsbeskyttet, idet stedlig forbliven i ejendom- men er af væsentlig betydning og værdi for sagsøgte, at dersom sagsøgers opsigelse af 15.maj 2009 i henhold til erhvervsleje - lovens $ 61, stk. 2, nr: 1 er gyldigt;, er sagsøgte berettigede til erstat-ning for det tab, som sagsøgte lider som følge af opsigelsen; samt godtgørelse for tabt goodwill jf. erhvervslejelovens $ 66. Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. Boligrettens begrundelse og afgørelse. Efter bevisførelsen kan retten tiltræde; at lejemålet er et såkaldt etablisse - mentslejemål, omfattet af lejelovens $ 61, stk. 1, nr. 1_ Retten lægger herved vægt på lejemålets placering inden for kollegiets område; hvortil der hoved- sagelig er adgang for beboere og disses gæster; 0g på bestemmelserne om brugen af det lejede mv i de indgåede kontrakter Som følge af det anførte var sagsøger berettiget til at opsige lejemålet som sket den 26. marts 2009. Da det forhold, at varslet blev beregnet en måned for kort i forhold til det aftalte varsel på 6 måneder; ikke kan medføre, at op- sigelsen er ugyldig tages sagsøgers principale påstand til følge som neden-for bestemt. Efter sagens udfald skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøger. Af beløbet skal 500 kr. dække retsafgiften og 30.000 kr. sagsøgers udgift til ad- vokatbistand. Beløbet til dækning af advokatudgiften er fastsat med ud- gangspunkt i de vejledende salærtakster inkl: moms i forhold til en årlig leje på 96.000 kr. Thi kendes for ret: Sagsøgte, <anonym>Lejer</anonym> tilpligtes at anerkende; at opsigelse af 26. marts 2009 af lejemålet beliggende <anonym>Kollegie</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 2300 København 5, er lovlig og tilpligtes at fraflytte lejemålet senest den 1. febru-ar 2011. Sagsøgte skal inden 14 dage betale 30.500 kr: i sagsomkostninger til sagsø-ger;, <anonym>Udlejer</anonym> <anonym>Dommer</anonym>	13,198	13,415
3722	Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse i sag om gyldighed af påbud	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-536/2006-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	1995/23	Retspleje og civilproces;		Appelindstævnte - Miljøstyrelsen; Appellant - Procter & Gamble Danmark ApS; Appellant - Unilever Danmark A/S; Dommer - Asbjørn Jensen; Dommer - Per Sørensen; Vis flere...		Nej	Nej			/ HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 28. april 2009 Sag 536/2006 (2. afdeling) Brancheforeningen for Sæbe-, Parfume- og Teknisk/kemiske artikler som mandatar for Unilever Danmark A/S og Procter & Gamble Danmark ApS (advokat Søren Stenderup Jensen) mod Miljøstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 2. afdeling den 10. november 2006. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard og Poul Dahl Jensen. Påstande Appellanten, Brancheforeningen for Sæbe-, Parfume- og Teknisk/kemiske artikler som man- datar for Unilever Danmark A/S og Procter & Gamble Danmark ApS, har gentaget sine på- stande. Indstævnte, Miljøstyrelsen, har principalt påstået stadfæstelse og i øvrigt gentaget sine på-stande. Anbringender Særligt for så vidt angår artikel 6, stk. 3, 1. led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og admini- / - 2 - strative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (præparatdirektivet), har Brancheforeningen anført, at landsretten har lagt en forkert fortolk- ning til grund for sin afgørelse. Bestemmelsen må forstås således, at den giver hjemmel til både opklassificering og nedklassificering af et præparat. En nedklassificering vil også kunne ske på grundlag af videnskabeligt begrundede konkrete undersøgelser af enkelttilfælde (case studies) og ved statistisk underbyggede erfaringer. Miljøstyrelsen har heroverfor præciseret, at styrelsen ikke er uenig med Brancheforeningen i, at artikel 6, stk. 3, 1. led, i præparatdirektivet teoretisk set vil kunne føre til både opklassifice-ring og nedklassificering af et præparat. Nedklassificering vil imidlertid alene kunne ske, hvis der foreligger dokumentation herfor i form af epidemiologiske undersøgelser. Branchefor-eningen har imidlertid ikke påberåbt sig epidemiologiske undersøgelser. Foreningen har alene påberåbt sig videnskabeligt begrundede konkrete undersøgelser af enkelttilfælde og statistisk underbyggede erfaringer i form af vurdering af data fra giftinformationsafdelinger. Sådant materiale kan efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke danne grundlag for en nedklassificering af præparaterne. Det pågældende materiale er efter styrelsens opfattelse i øvrigt heller ikke til- strækkeligt til, at det er godtgjort, at præparaternes toksikologiske virkning på mennesker skal lægges til grund for en fravigelse af regnereglen i præparatdirektivets artikel 6, stk. 1, litra a. Supplerende sagsfremstilling I en oversigt ”Human Experience File” udarbejdet af Association Internationale de la Savon- nerie, de la Détergence et des Produits d’Entretien (AISE) i maj 2000 over øjen- og hudulyk-ker i husholdninger i europæiske lande hedder det bl.a. (dansk oversættelse): ”GENEREL KONKLUSION Data vedrørende eksponeringsulykker, der er til rådighed fra giftcentre, lægecentre eller producenter, er et middel til evaluering af et produkts sikkerhed på markedet. De giver værdifuld information om sundhedsvirkninger efter en eksponeringsulykke. Selvom den største del af dataene vedrører indtagelse af produkter, findes der også data om hud- og øjenkontakt. På baggrund af en undersøgelse, som blev gennemført i 1978 i 900 hjem, blev det be- regnet, at der sker 17 millioner øjenulykker med forbrugerprodukter om året i de 19 millioner engelske hjem! (Goulding et. al., 1978). Øjenulykker med husholdningspro- dukter er derfor meget hyppige men betragtes åbenbart som en almindelig ulempe ved vores moderne livsførelse uden nogen vedvarende konsekvenser for helbredet, og derfor indberettes de ikke. Sammenlignet med det samlede antal ulykker i hjemmet, er antallet / - 3 - af ulykker, hvor øjnene udsættes for vaskemidler/rengøringsmidler, meget lavt. Antallet af ulykker er ikke steget i løbet af årene. På baggrund af en gennemgang af data, der er relateret til disse ulykker, udført af flere giftcentre i Europa, samt klager fra forbrugere, som producenter af husholdningspro-dukter har modtaget, kan det konkluderes, at disse øjenulykker kun medfører ingen eller svage symptomer. I de tilfælde, hvor forbrugerne har vurderet, at ulykken var så alvorlig, at der skulle sø-ges læge, har behandlingen været begrænset til skylning af øjet, og lægen har ikke anbe-falet nogen yderligere behandling. I nogle tilfælde henvises forbrugerne til en praktiserende læge eller en ambulant klinik med henblik på opfølgning, men hospitalsindlæggelse sker meget sjældent, eftersom symptomerne sjældent vurderes som mere end moderate. I alle tilfælde er en komplet heling indberettet eller har været forventet. I de undersøgel- ser, hvor man har gennemført sammenligninger med produkter, der er klassificeret som lokalirriterende eller ætsende, er det påvist, at en større procentdel af tilfældene med øjenulykker henvises til læger eller hospitaler for sidstnævnte end for ikke-klassifice-rede husholdningsprodukter.” I notatet af 14. marts 2004 om ”Ulykker med tekstilvaskemidler – en opgørelse baseret på data fra Ulykkesregisteret” udarbejdet af overlæge Vidne 4, Giftinformation, Bispe-bjerg Hospital, hedder det bl.a.: ”... Analyserne er en detaljeret gennemgang af data fra Ulykkesregistret om skadestue- patienter behandlet på 5 danske skadestuer i årene 1998 – 2001 pga. ulykker med teks- tilvaskemidler. Ulykkesregistret er valgt som informationskilde, da ikke er bagatelagtige skader med vaskemidler kan antages primært at blive behandlet på skadestuer. Endvi-dere har registret en høj datakvalitet. Arbejdet er udført som led i det løbende samarbejde med virksomheder, myndig- heder og interesseorganisationer, som er repræsenteret i Giftinformationens kontaktud- valg. Brancheforeningen SPT har betalt for udtrækket fra Ulykkesregistret, mens analy- serne er udført indenfor Giftinformationens normale drift. Datagrundlag Ulykkesregistret indeholder oplysninger om patienter, der behandles på skadestuerne i Esbjerg, Randers, Frederikssund, Glostrup og Herlev for skader opstået ved ulykker. Registreringen udføres efter Nordisk Ulykkesklassifikation af særligt uddannede læge- sekretærer ... . Befolkningsgrundlaget for registret er de 5 skadestuers optageområde, som i 2001 omfattede 786.000 personer, svarende til 14,7% af Danmarks befolkning ... . Data består af et udtræk fra Ulykkesregistret omfattende alle personer registreret med tekstilvaskemidler som årsag til en skade i årene 1998 – 2001. Udover ekspone- ringsoplysningerne er der indhentet oplysninger om eksponeringsomstændigheder, alder og køn på patienterne, type og lokalisation af skaden og behov for lægelig behandling efter skadestuebesøget. En variabel med beskrivelse af begivenheden er sammen med konsistens mellem de forannævnte oplysninger er brugt til at validere data. / - 4 - Skadernes patologi er ikke beskrevet tilstrækkeligt detaljeret i registret til at alvoren kan bedømmes; i stedet er afslutning med indlæggelse, ambulant efterkontrol eller hjemsendelse benyttet som indikator herfor (outcome). Denne parameter er deref-ter relateret til personlige karakteristika som alder og køn og til oplysninger om pro-dukttype, eksponeringsvej, eksponering på arbejde m.v. Resultater Der blev fundet 35 tilfælde af skader med tekstilvaskemidler. Ved validering blev et til- fælde ekskluderet, således at kun 34 indgår i analyserne, svarende til en rate på 1,08 skade pr. 100.000 personer pr. år. Fem ulykker skete med pletrensemidler, og 29 med egentlige tekstilvaskemidler, nogenlunde lige mange med flydende vaskemidler og va-skepulver, tabel 1. Tabel 1. Ulykker med tekstilvaskemidler registreret i Ulykkesregistret i perioden 1998- 2001. Fordeling på type af vaskemiddel. Type vaskemiddel Antal (%) Flydende 13 (38%) Pulver 15 (44%) Uvist om flydende eller pulver 1 ( 3%) Pletrensemiddel 5 (15%) I alt 34 (100%) Det fremgår af tabel 2, at knap halvdelen af patienterne var børn, hvoraf kun 4 var ældre end 2 år. Øjenudsættelse var eksponeringsvejen i 25 (75%) tilfælde. I øvrigt havde 8 børn smagt på vaskemidlet og en voksen havde opsøgt skadestue fra arbejdet efter at have fået flydende vaskepulver på huden. Hos 7 patienter kunne der ikke påvises nogen skade ved undersøgelsen, yderli- gere 3 blev sendt hjem fra skadestuen uden behandling. I 3 tilfælde blev en efterkontrol hos egen læge eller på sygehuset anbefalet, mens 31 af patienterne kunne afsluttes fra skadestuen. Ingen blev indlagt. Tabel 2. Karakteristika ved ulykker med tekstilvaskemidler registreret i Ulykkesregi- stret 1998-2001. Fordeling på vaskemidler og pletrensemidler. Vaskemidler Pletrensemidler I alt N = 29 N = 5 N = 34 Alder < 15 år 14 2 16 Eksponering af øjne 21 4 25 Erhvervs- eller hjemmearbejde 15 3 18 Påvist skade 24 3 27 Efterkontrol 3 - 3 Øjenskader er beskrevet selvstændigt i tabel 3. Gruppen rummede relativt færre børn end det samlede materiale og flere skader i forbindelse med arbejde (inkl. hjemmear- / - 5 - bejde) samt en lidt højere andel med påvist skade. Alle 3 patienter, som var tilrådet ef- terkontrol, tilhørte gruppen med øjenskader. Tabel 3. Karakteristika ved øjenskader i forbindelse med ulykker med tekstilvaskemid-ler, Ulykkesregisterdata 1998-2001. Øjeneksponering N = 25 Alder < 15 år 8 Erhvervs- eller hjemmearbejde 17 Påvist skade 22 Efterkontrol 3 Det mest markante resultat af undersøgelsen er de få skader med tekstilvaskemidler, i alt 34. I den samme 4-års periode fra 1998 til 2001 registrerede Ulykkesregistret 843 til- skadekomster med rengørings- og vaskemidler, 2.728 tilskadekomster med kemisk på- virkning inkl. fra rengørings- og vaskemidler og samlet næsten 390.000 ulykkestilfælde. De 34 tilfælde bidrager således kun med 4% af ulykkerne med rengørings- og vaske-midler og med godt 1% af ulykkerne med kemisk eksponering. Optageområder for de skadestuer, der bidrager til Ulykkesregistret omfatter ca. 15% af Danmarks befolkning. De 34 tilfælde, som er registreret i Ulykkesregistret i lø-bet af 4 år, svarer derfor til en estimeret forekomst af skadestuebehandlede ulykker med tekstilvaskemidler i hele landet på 57 (95% c.i: 40 – 81) tilfælde om året eller mellem 0,8 og 1,5 skader pr. 100.000 personer pr. år. Øjenskader udgjorde næsten 75% af skaderne, hvilket formentlig skyldes, at øjenslimhinden er den eneste ydre overflade, der er tilstrækkelig sart til at en kortvarig kontakt med vaskepulver kan fremkalde en betydende reaktion. Skaderne omfattede børns uheld under leg, herunder nogle tilfælde med indtagelse, ulykker ved erhvervsar-bejde og ulykker under arbejde i hjemmet. I ca. 30% af tilfældene var der ikke behov for behandling på skadestuen og godt 90% kunne sendes hjem uden efterfølgende læge-kontrol. De tre tilfælde, hvor efterkontrol af øjenskader blev anbefalet, adskilte sig ikke fra de øvrige tilfælde: Ulykker ved hjemme- og erhvervsarbejde og et 2-årigt barn, der kom galt af sted med vaskepulver i hjemmet. Grundlaget for analysen er flere hundredetusinde skadestuebehandlinger, og det statistiske materiale er således solidt. En fejlregistrering af ulykker med tekstilvaske-midler som skader med andre produkter kan ikke udelukkes. Det synes dog ikke at finde sted i noget større omfang, idet der ikke var holdepunkter for, at ulykker med tekstilva-skemidler var registreret som ulykker med rengøringsmidler ved valideringen af det samlede udtræk af ulykker med rengørings- og vaskemidler. At der er tale om en høj datakvalitet støttes af, at kun godt 3% af det samlede antal cases blev ekskluderet, fordi andre ulykker var registreret som forårsaget af rengørings- og vaskemidler. Undersøgelse via skadestueregistrering kan anses for at være det relevante ni- veau, hvis man ønsker at få belyst skader, der ikke er trivielle, selvom supplerende data fra andre kilder end skadestuebehandlinger utvivlsom havde ført til et større antal cases. Det ville dog primært have været skader som udelukkende blev behandlet i hjemmet eller evt. hos en praktiserende læge, og derfor om lettere skader end på skadestuerne. Det er ikke sandsynligt at skader med vaskemidler medfører indlæggelse af patienter. En gennemgang af Landspatientregistret efter sådanne cases vil derfor alene af denne grund være omsonst. Dertil kommer en dårligere registrering af årsagen til / - 6 - ulykker i Landspatientregistret, som gør det mindre egnet til analyser af den aktuelle slags. Behandling af øjenskader kan muligvis også finde sted i øjenambulatorier og øjenlægepraksis. Belysning af dette vil kræve en ad hoc undersøgelse, men i betragtning af det beskedne antal ulykker og deres godartede karakter ved opgørelse på skadestue-niveau skønnes dette ikke at være relevant. Eventuelt vil en sagkyndig i kemiske øjen-skader kunne supplere vurderingen af problemstillingen. Konklusioner: Behandlingskrævende skader efter udsættelse for tekstilvaskemidler er primært øjenskader. Skaderne er sjældne og udgør kun en lille del af skadestuebehandlede ulykker med rengørings- og vaskemidler. I den udstrækning skadens alvor kan bedømmes ud fra registerdata, er der tale om beskedne og efter al sandsynlighed forbigående effekter. Hvorvidt der overhovedet sker ulykker af mere alvorlig natur kan muligvis bely-ses ved at forespørge en øjenlæge med sagkundskab om kemiske øjenskader.” I en erklæring af 9. september 2004 fra Giftinformationscentralen i Stockholm hedder det (dansk oversættelse): ”Erklæring vedrørende de medicinske konsekvenser af hud- og øjeneksponering for va- skemidler beregnet til husholdningsbrug. Giftinformationscentralen (GIC) modtager årligt ca. 800 forespørgsler vedrørende akutte forgiftninger med sådanne produkter. Generelt set medfører de ingen eller højst lette lidelser. Hudeksponering er som regel harmløs. Ved øjeneksponering kan der fore-komme irritationssymptomer, som forsvinder efter øjenskylning. Der forventes ingen permanente skader. GIC modtager årligt ca. 4.000 epikrise-kopier fra svenske sygehuse, [og] i dette materiale, der strækker sig over flere årtier, findes ingen sygdomstilfælde, hvor en sådan vaskemiddeleksponering har medført alvorlige skader. Heller ikke i den toksikologiske litteratur eller i internationale databaser kan man finde sygdomstilfælde, hvor vaskemidler på hud eller i øjnene har medført erkendbare skader. Stockholm 2004-09-09 . . . Referencer: Ellenhorn MJ et al. Ellenhorn’s Medical Toxicology: Diagnosis and Treatment of Hu-man Poisoning, 2nd ed, 1997. Goldfrank LR et al eds. Goldfrank’s Toxicologic Emergencies, 7th ed, 2002. Grant WM, Schuman JS. Toxicology of the Eye, 4th ed, 1993. Haddad LM et al. Clinical Management of Poisoning and Drug Overdose, 3rd ed, 1998. Olson KR. Poisoning & Drug Overdose, 3rd ed, 1998. Micromedex Inc. Martindale, vol 121, expires 2004/9 Micromedex Inc. Poisindex, vol 121, expires 2004/9 GIF’s konsultationsregistreringer samt epikrisesamlinger” / - 7 - I erklæringen af 15. november 2004 fra professor i oftalmiatri Vidne 2, Linköping Universitet, hedder det bl.a. (dansk oversættelse): ”Udtalelse til forelæggelse for retten vedrørende eventuel fare for øjenskader ved an- vendelse af vaskemidler i husholdningen. Opgaven gælder to stillede spørgsmål. Min udtalelse er relativt lang, men der er en sammenfatning i slutningen af hvert af de to afsnit. 1. Hvad er mit generelle indtryk af vaskemidler som fare for skader på øjnene? I min mere end 30-årige tid som øjenlæge fra reservelæge til professor/overlæge er jeg personligt ikke én eneste gang stødt på nogen patient, der havde henvendt sig med lidel-ser i øjnene på grund af vaskemidler, hverken som stænk af flydende vaskemiddel eller granulat, f.eks. via fingrene og gnidning af øjnene. Ved en forespørgsel blandt kolle-gerne ved Universitetssygehusets øjenklinik i Linköping kunne én af dem huske engang at have modtaget en sådan patient. Lidelsen var hurtigt forbigående (mindre end et døgn) og uden nogen permanente forandringer. Min og kollegernes kliniske erfaring er altså, at vaskemidler anvendt i husholdningen ikke indebærer nogen som helst alvorlig fare for alvorlige og permanente øjenskader. Alle véd af egen erfaring, at sæbeopløsning, der kommer i øjnene i forbindelse med brusebad, medfører svie, der imidlertid relativt hurtigt går over. Sæbeopløsningen med- fører umiddelbart forøget produktion af tårevæske, som fortynder sæbeopløsningen. Øjets overflade reagerer også med udvidelse af den yderste bindehindes blodkar (rødø-jethed) samt svie og irritationsfornemmelse. Alt dette er som bekendt helt ufarligt og går hurtigt over. Enkelte gange kan hornhinden udvise overfladiske skader, især hvis man gnider øjnene på grund af svien. Også dette er ufarligt og læger uden behandling, som regel på mindre en et døgn. Reaktionen på stænk af vaskemiddel i øjet eller de små mængder granulat, der måske kunne tænkes at havne dér, er i princippet identiske men ofte noget mere udtalte. Det drejer sig altså om meget overfladiske forandringer af ufar-lig karaktér, som er forbigående, også disse som regel inden for et døgn. Dybe skader eller indvendig inflammation forekommer ikke. Hvis patienten overhovedet henvender sig, plejer behandlingen at bestå i skylning af øjet samt påføring af øjensalve i forbin-delse med konsultationen. Som øjenlæge med stor erfaring i forskellige øjenskader fra industrielt miljø eller fra husligt arbejde bliver man nærmest overrasket, når man får kendskab til en stillingtagen fra Kemikalieinspektionen [i Sverige] om, at håndtering af vaskemidler i husholdningen anses for en fare for alvorlige øjenskader, og at emballagerne i dén forbindelse skal mærkes. Dét ville indebære en grov overdrivelse af de virkelige risici og desuden alvor-ligt reducere respekten for en sådan mærkning, hvor den virkelig er påkrævet, f.eks. ved stærkt ætsende stoffer som natriumhydroxid i afløbsrens. En udtalelse fra overlæge ved Giftinformationscentralen [i Sverige] Person 1 styrker i høj grad de erfaringer, jeg redegør for. I flere årtier har Giftinformationscen-tralen årligt modtaget ca. 4.000 epikrise-kopier fra svenske sygehuse. I dette materiale fandtes ikke ét eneste tilfælde, hvor eksponering for vaskemidler beregnede til hushold-ningsbrug har medført alvorlige skader på hud eller øjne. Hvorfor skulle produkterne så mærkes som indebærende alvorlig fare for skader? Logikken er svær at få øje på. / - 8 - Vidne 4 ved Giftinformationen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i Danmark, har med udgangspunkt i et bredt baseret register over ulykkestil-fælde i en udtalelse konstateret, at øjenskader forårsaget af rengørings- og vaskemidler er sjældne, beskedne og efter al sandsynlighed forbigående. Hans velbegrundede råd er at spørge en øjenlæge, hvorvidt øjenskader af alvorlig art forårsaget af sådanne pro-dukter overhovedet forekommer. Den højt ansete og meget erfarne øjenpatolog Person 2, Øjenpatologisk Institut ved Københavns Universitet og Rigshospitalets øjenklinik, kunne ifølge en udtalelse ikke komme i tanker om ét eneste tilfælde af permanente øjenskader fra vaskemidler. Sammenfattende er det min vurdering, baseret på min egen og kollegernes mangeårige erfaring med virkningerne af forskellige kemiske stoffer på øjet, at der ikke er noget som helst behov for at klassificere eller specielt mærke vaskemidler til husholdnings-brug som forbundne med fare for alvorlige eller permanente øjenskader. Det er min fa-ste overbevisning, at dette på alvorlig vis ville kunne reducere respekten for klassifika-tionen og mærkningen af de stoffer og væsker, hvor dette er berettiget. Eksempler på sådanne produkter er stærke baser (lud), f.eks. de ovenfor nævnte afløbsrens indehol-dende natriumhydroxid, der er stærkt ætsende og kan medføre alvorlig øjenskade. En lægperson, der ser en advarsel mod alvorlig øjenskade på en sædvanlig vaskemiddel-pakning næppe kan ventes at blive imponeret heraf og derved kan miste respekten for lignende advarsler på emballager indeholdende f.eks. natriumhydroxid. Det forekommer ikke sandsynligt, at Kemikalieinspektionen som grundlag for sin stillingtagen har ind-draget øjenlægekompetence. 2. Er dén metodik, LVET (Low Volume Eye Test) på kaniner, som de kemisk-tekniske leverandører benytter til at forudsige disse produkters irritationspotentiale (potentielle fare) for menneskets øjne, baseret på et velfunderet og dokumenteret videnskabeligt grundlag? Baggrund for min vurdering: Ifølge EF-direktiver skal test til at bedømme risikoen for akut øjentoksicitet/øjenirri-tation udføres i henhold til en metode, der er baseret på Draize-testen. Draize-testen indebærer efter det oplyste, at man på 9 kaniner applicerer 0,1 ml af testsubstansen inden i det nederste øjenlåg på det ene øje og lader det andet øje være ubehandlet som kontrol. På tre kaniner skylles øjet med 20 ml lunkent vand efter 2 sekunder, og på 3 andre kaniner skylles øjet efter 4 sekunder. På de tre resterende kaniner udføres slet ingen skylning. Der sker opfølgning efter 24, 48 og 72 timer samt efter 4 og 7 dage. Efter det oplyste er testen blevet udsat for kritik fra forskerside som misvisende, idet f.eks. vaskemidler medfører betydelig større påvirkning på kaninøjet end på det menne-skelige øje, bl.a. ved at kaniner blinker ekstremt sjældent, og ved at deres tåremeka-nisme er mindre effektiv. Derved kan de potentielle risici for det menneskelige øje blive overdrevet. Desuden anses dosen 0,1 ml (100 mikroliter) for urealistisk stor. Samme do-sis anvendes i FHSA-testen (Federal Hazardous Substance Act), en modificeret Draize-test. På denne baggrund er der blevet udviklet en Low Volume Eye Test (LVET), hvor kun 0,01 ml (10 mikroliter) opløsning (i visse tilfælde fast vaskemiddel i en vægt, der mod-svarer 0,01 ml) anvendes og appliceres på hornhinden i stedet for inden i øjenlåget – en / - 9 - mere realistisk sammenligning med en situation med stænk i øjet ved husligt arbejde. I øvrigt er testen identisk med den tidligere anvendte test. Spørgsmålet er nu, hvorvidt LVET på kaniner fra et videnskabeligt udgangspunkt kan siges at udgøre en relevant test for bedømmelse af risici med vaskemiddelprodukter for det menneskelige øje. Følgende referater gælder artikler publicerede i videnskabelige tidsskrifter: Freeberg et al. (J. Toxicol. Ocil. Toxicol., 1986) sammenlignede tiden til symptomfri-hed for telefonrapporterede øjenulykker på mennesket med tilsvarende tider for LVET hhv. FHSA-test på kaniner. (FSHA-testen og Draize-testen anvender altså samme vo-lumen (0,1 ml).) Telefonrapporterne blev modtaget via et gratis telefonnummer til Uni-versity of Cincinnati Drug and Poison Information Center gennem 18 måneder i 1980’erne). Man testede 9 tørre eller flydende vaskemiddel-, rengøringsmiddel og op-vaskemiddelprodukter. Hvor relevante disse produkter er i relation til de produkter, der i dag findes på markedet, har jeg ingen mulighed for at bedømme. Tiden til symptomfri-hed for persongruppen var i gennemsnit 0,5 dage, for LVET på kaniner 6,8 dage og for FSHA-testen på kaniner 20,7 dage. Konklusionen var, at LVET stemte bedre overens med effekterne på mennesket end FSHA-testen, hvoraf sidstnævnte åbenlyst overdrev effekterne på det menneskelige øje. En vis svaghed er, at studiet jo ikke kan garantere, at de telefonrapporterede ulykker er repræsentative for hele gruppen med ulykker. Freeberg et al. (Exp. Appl. Toxicol., 1986) har gennemført yderligere et studie, hvor ef- fekterne af bl.a. vaskemidler på det menneskelige øje blev sammenlignet med effekterne på kaninøjet i LVET hhv. Draize-testen, i begge tilfælde dog uden efterfølgende skyl-ning. Koncentrationerne blev valgt, så effekterne skulle blive moderate og forbigående inden for 24-48 timer. Tre forskellige vaskemidler blev testet til værdien 8 (i ét tilfælde kun 2) [i] øjet hos mennesket og 8 [i] kaninøjet. Tiden til symptomfrihed, subjektivt og objektivt (undersøgelse hos øjenlæge) var i gennemsnit for LVET 3,8 timer for menne-ske og 22,8 timer for kanin. For Draize-testen var de tilsvarende tider 15,2 hhv. 54,3 ti-mer. Disse resultater tyder på, at overensstemmelsen med effekterne på det menneske-lige øje er bedre for LVET på kaniner end for Draize-testen på kaniner. Efter at resulta-terne for vaskemidler, sæbe, shampoo og skyllemiddel var blevet lagt sammen, blev der beregnet korrelationskoefficienter. Den bedste korrelationskoefficient, 0,72, fandtes netop for LVET på kanin og Draize-testen på menneske, og den næstbedste, 0,66, for LVET på både menneske og kanin. For Draize-testen på kanin fandtes ingen positiv korrelation til hverken LVET eller Draize-testen på menneske. Dette studie synes at være adækvat gennemført og støtter påstanden om, at LVET i den aktuelle sammen-hæng kan være bedre end Draize-testen. Imidlertid studerer man ikke fortyndede opløs-ninger, og testprodukternes relevans i forhold til nutidens produkter kan ikke bedøm-mes. Roggebrand et al. (Food and Chemical Toxicology,2000) publicerede for ikke så længe siden et studie vedr. øjenirritation hos kanin og menneske. Lige store volumener fortyn-det, flydende vaskemiddel af samme typer, som har været på markedet i længere tid, blev tilført i én enkelt applikation (under det øverste øjenlåg på mennesket og nogle ka-niner samt på hornhinden for de øvrige kaniner). Vaskemidlet indeholdt 15% sæbe, 27% ”nonionic surfactant” og 12% ”anionic surfactant” . Det valgte volumen var 3 mi-kroliter (0,003 ml), hvilket er et mindre volumen end de 10 mikroliter (0,01 ml), der blev appliceret ved LVET. Det havde givetvis været mere interessant for den nu aktu-elle problemstilling, om man havde anvendt LVET-volumener, men det lavere volumen blev valgt for at reducere ubehaget for de frivillige forsøgspersoner. Efter min bedøm- / - 10 - melse er studiet blevet gennemført på adækvat vis, og trods det noget lavere testvolu-men anser jeg alligevel studiets resultater for relevante for min problemstilling. Man har desuden afdækket, at de testede produkter er nogle, der fortsat er aktuelle. Øjenforandringerne hos mennesket blev vurderet af en øjenlæge, mens forandringerne hos kaninen blev vurderet af én af forskerne i studiet. Den forandring, der er af størst betydning og interesse, er den ydre hornhindeskade (såkaldt epitéldefekt med farvbar-hed). Også denne læger imidlertid som regel hurtigt. Hos mennesket var i 9 tilfælde ud af 10 den yderste hornhindeskade lægt inden for 24 timer. Den tiende var lægt ved 48 timer. Hos kaniner fandtes hornhindeskaden imidlertid i samtlige tilfælde ved 24 timer, hos to dyr ved 48 timer og hos ét dyr ved 72 timer. Ved kontrol på dag 7 var der sket normalisering. En tilsvarende undersøgelse af opvaskemidler (4% ”nonionic surfactant” og 38% ”anio-nic surfactant”) indgik også i studiet, men her var volumen blevet reduceret til 1 mikro-liter, dvs. en tiendedel af LVET-volumen. Ti frivillige forsøgspersoner og 6 kaniner blev eksponeret. Resultatet for forsøgspersonerne var ganske ligesom det, der fremkom for vaskemidler. Hornhinden var hos samtlige normal eller næsten normal ved 24 timer. Kaninernes hornhinde udviste imidlertid i samtlige tilfælde fortsat ydre hornhindeskade ved 24 timer, men alle var normaliseret ved 48 timer. Studiet synes altså at vise, at selv et volumen fortyndet testsubstans, der er lavere end i LVET, medfører mere udtalte forandringer på kaninøjet end på det menneskelige øje. Dette udgør altså en ret stærk støtte for, at Draize-testen, som endvidere har en 10 gange højere koncentration end LVET, i overensstemmelse med leverandørsidens på-stand er en mindre adækvat test til at forudsige en potentiel risiko for det menneskelige øje end LVET. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er fremkommet nogen alvorlige eller permanente øjenskader fra vaske- eller opvaskemidler hverken i dette studie eller i noget af de oven-for refererede studier. Sammenfatning: Det ovenfor stillede spørgsmål var: ”Er dén metodik, LVET (Low Vo- lume Eye Test) på kaniner, som de kemisk-tekniske leverandører benytter til at forud-sige disse produkters irritationspotentiale (potentielle fare) for menneskets øjne, baseret på et velfunderet og dokumenteret videnskabeligt grundlag?” Efter at have gennemgået den videnskabelige litteratur, der er blevet stillet til rådighed for mig, mener jeg at kunne besvare spørgsmålet med et ”Ja” . Det tungestvejende argument herfor udgøres af studiet af Roggebrand et al., der altså viser, at selv et lavere volumen testsubstans end dét, der anvendes ved LVET, medfører mere udtalte forandringer på kaninøjet end på det menneskelige øje. Endvidere vil jeg pointere, at der ikke fremkom nogen alvorlige eller permanente skader i noget af de refererede studier. Dette stemmer godt overens med min egen og mine kollegers kliniske erfaring, og der er således ingen grund til at mærke sædvanlige vaskemidler med et andreaskors som advarsel mod deres irriterende egenskaber.” I erklæringen af 20. december 2004 fra professor i dermatologi Vidne 3, Universitetssygehuset i Linköping, hedder det bl.a. (dansk oversættelse): / - 11 - ”Linköping 04 12 20 Udtalelse om Human Patch Test (HPT) som en metode til vurdering af eventuelle risici associeret med brug af vaskemidler ved vask af tøj i husholdninger. Baggrund Eksponering for vaskemidler er en dagligdags forteelse – 10.000-vis af ton vaskemidler anvendes hvert år i Sverige. En stor del af populationen har stor rutine i og erfaring med tekstilvask. Gennemgående er opfattelsen, at tøjvask er en kedelig, nødvendig men næppe farlig del af hverdagen. Denne udtalelse og en tidligere udtalelse i sagen skyldes, at Kemikalieinspektionen har hævdet, at vaskemiddelprodukter er utilstrækkeligt mær-kede på emballagen henset til risikoen for skade på hud (og øjne). Inspektionen slår til lyd for en tillempning af den såkaldte konventionelle metode eller data fra visse dyretest ved klassifikation og mærkning af vaskemiddelprodukter, som ville indebære en skær-pelse af produktmærkningen ud over dén, der har været gældende for vaskemidler gen-nem mange år. Producenterne har bl.a. gennem deres brancheorganisation, foreningen Europæisk Vaskemiddelindustri ... (A.I.S.E. ... ) bemærket, at der er en diskrepans mel-lem en klassifikation baseret på den konventionelle metode og/eller en anvendelse af data fra dyretest i henhold til direktiverne sammenlignet med de faktisk observerede ef-fekter på mennesket. De har blandt andet foreslået en testprocedure, der kaldes Human Patch Test (HPT). I denne udtalelse kommenteres denne testprocedure og visse aspekter af relevans for det bagvedliggende behov og af forudsætningerne for testproceduren. . . . ” Human Patch Test” Oplysninger om denne protokol foreligger i publikationer og i det materiale, der er ind- leveret i denne sag. Jeg har også i 80’erne og begyndelsen af 90’erne deltaget i flere møder i European Contact Dermatitis Research Group, hvor udviklingen af metoden er dokumenteret. I bund og grund er protokollen en teknik, der opgiver forsøgsdyrene og tager skridtet til den [biologiske] art, der er slutbruger af de produkter, der skal klassifi- ceres. Dette er en stor fordel, eftersom overførsel af resultater mellem arter altid skal fo- retages med stor forsigtighed. Humanforskning indebærer naturligvis nye problemer og vil ikke helt kunne erstatte de dyremodeller og in vitro-test, som er blevet udviklet gen-nem flere årtier. Alligevel er det min bestemte opfattelse, at de resultater, der genereres af test på mennesker, er relevante og kan give mange værdifulde oplysninger om ”toksi-citeten for mennesket” på dén måde, der er forudsat i direktiver vedrørende klassifikati- onsspørgsmål. HPT udføres med den videnmasse, der er genereret af den tidligere testprocedure samt den kliniske epikutantest i basen. Hér kan der hentes vejledning om passende reference-stoffer og testkoncentrationer. Allerede i udviklingsfasen var det kendt, at der forekom både over- og underklassifikation (sammenlignet med resultatet hos forbrugeren). End-videre udføres HPT først, når ætsende stoffer allerede er blevet bortselekteret ved en anden metode. Som beskrevet ovenfor er det almindeligt kendt, at risikoen for relativt kraftige irritante reaktioner i den klassiske epikutantest er ret stor. I HPT-protokollen har man, ud over at man har arbejdet med valget af ”rigtig” koncentration, også introduceret en anden måde til at reducere risikoen for unødigt stærke reaktioner – applikationstiderne er begræn-sede til maksimalt 4 timer (mod 48 timer i epikutantest). Desuden er der introduceret stigende applikationstider (15 minutter, 30 minutter, 1 time, 2 timer, 3 timer og 4 timer). / - 12 - Aflæsning af reaktionerne fokuserer på rødme og ødem – der kræves ikke kraftigere re- aktioner for at afgøre, om testen har opnået ”positivitet” med hensyn til klassifikation. Ved en positiv reaktion behøver pågældende forsøgsperson ikke testes med højere koncentrationer. I forsøgsplanen kan der desuden ligge en mindre gruppe forsøgsperso-ner før hovedgruppen, hvilket reducerer antallet af personer, der burde kunne komme ud for en uventet kraftig reaktion. I slutprotokollen er risikoen for en alvorlig reaktion hos forsøgspersonen minimal. Testningen udføres i grupper, hvor resultatet for et stof hol-des op mod en referencesubstans med kendt irritationsgrad. I publicerede materialer er der udført testning mod enkelte stoffer. Men i internt materiale dokumenteres også blandinger af stoffer, hvilket er en klar fordel. Det ville være ønskeligt med et fortsat arbejde med modellen og dens tilpasning fra både producenter og myndigheder. Min vurdering er, at de publicerede arbejder vedrørende HPT på videnskabeligt overbevisende vis dokumenterer, at der for ganske mange stoffer foreligger en diskrepans mellem en klassifikation baseret på den konventionelle metode og/eller en anvendelse af data fra dyretest ifølge direktiver og en klassifikation baseret på test på mennesker. Jeg ser ingen etiske problemer ved fortsat anvendelse og videreudvikling af HPT. Sammenfatning Alting taler for, at et mangeårigt arbejde med vaskemiddelprodukter fra både produ- centernes og myndighedernes side har ført til en situation, hvor direkte hudskader som følge af daglig anvendelse af vaskemidler er sjældne og af ringe konsekvens. Således mener jeg, at den foreslåede skærpelse af emballagens advarselstekst, som denne sag drejer sig om, vil få ringe praktisk nytte. Desuden er der risiko for negative pædagogi-ske effekter i kraft af reduceret slagkraft i de advarende symboler. Jeg anser det for be-vist, at der med hensyn til det pågældende vaskemiddel foreligger en diskrepans mellem resultatet af de i direktivet anførte dyretest og den kliniske virkelighed (”toksiciteten for mennesket” /”human experience”). Jeg må konstatere, hvad alle i virkeligheden kender til – at de dyremetoder, der foreslås i direktivet, ikke er perfekte med hensyn til deres relevans for daglig brug af disse produkter hos mennesket. Human Patch Test er heller ikke en perfekt metode, men den udføres på den rigtige [biologiske] art og belyser på en relevant måde de samme områder som de dyretest, der foreslås i direktivet. Human Patch Test udgør således en værdifuld metode ved både produktudvikling og regulato-riske spørgsmål med tydelig relevans for ”toksiciteten i mennesket” . Jeg afslutter med at sige, at der naturligvis forestår meget arbejde med hensyn til brug af tensider i alle former og patienter med eksem. Centralt for dette arbejde er dog en ud- løsningsmekanisme, der benævnes ”kumulativ insult irritant dermatitis” , hvis vigtigste årsag er overdreven eksponering for vand! Hverken dyretestene, der anføres i direktivet, eller Human Patch Test er af strengt direkte relevans for denne den almindeligste udløs- ningsmekanisme, en mekanisme, der kombinerer så forskellige aspekter som individuel tilbøjelighed (f.eks. atopi), hudbarriereskade (f.eks. konstitutionel tør hud eller ”vådt” arbejde), celleskade (virkningsmekanismer for irritanter på cellulært niveau varierer), og evnen til at reparere. Disse spørgsmål berøres heller ikke af den mærkning, som Kemi- kalieinspektionen foreslår.” I et internt notat af 20. april 2005 anfører Miljøstyrelsen, Kemikalier følgende: ”Korte bemærkninger til [erklæring af 20. oktober 2004 fra professor Person 2 om antagonisme / - 13 - Miljøstyrelsen er enig med Ph.D. Person 2 (…) i, at han har påvist en vis antagonisme ved blandinger af overfladeaktive stoffer under de givne forsøgsbetingelser. Det er dog Miljøstyrelsens vurdering, at det ikke er påvist, at der opstår antagonisme i de konkrete produkter ligesom resultatet ikke kan anvendes til en mere generel betragt-ning om, at der altid opstår antagonisme i vaskemidler. Forsøgsbetingelserne adskiller sig nemlig på flere områder fra virkeligheden ved ud- sættelse for vaskemidler ; Undersøgelsen har ikke testet de konkrete vaskemidler, men kun en blanding af ud-valgte stoffer, der indgår i vaskemidler. Undersøgelsen har derfor ikke taget højde for, at de konkrete vaskemidler indeholder andre irriterende stoffer, som for eksempel pro-teaser, natriumcarbonat, svovlsyre og natriumsilikat, ud over de testede overfladeaktive stoffer. De overfladeaktive stoffer er testet ved en ca. 10 gange lavere koncentration end de fo- refindes i vaskemidler, hvilket kan gøre en forskel for graden af antagonisme. Undersøgelsen har brugt proteinnedbrydning som et mål for irritation. Eftersom prote- innedbrydning ikke er den eneste mekanisme bag irritation, kan man ikke direkte på grundlag af dette forsøg sige noget specifikt om graden af irritation. Desuden er det Miljøstyrelsen vurdering, at resultaterne ikke umiddelbart kan anvendes som begrundelse for en undladelse af klassificering af de konkrete produkter, da testen ikke er beregnet til at foretage en klassificering ud fra.” Til brug for Højesteret har Brancheforeningen indhentet yderligere sagkyndige erklæringer fra oktober og december 2008 fra professor Person 3, Potsdam, der ifølge foreningen har undersøgt de 8 produkter, der i dag er omfattet af Miljøstyrelsens påbud af 27. februar 2004. Undersøgelserne er ifølge det oplyste udført i overensstemmelse med en model, som de tyske myndigheder anerkender og accepterer i forbindelse med klassifikation af tilsvarende pro-dukter. Efter modellen får en uvildig ekspert adgang til samtlige data vedrørende produktet, og eksperten foretager på grundlag heraf en sammenligning af det produkt, der skal vurderes, med prøveprotokoller fra andre sammenlignelige allerede klassificerede produkter, og til- synsmyndigheden har efter anmodning adgang til alle data vedrørende mærkning af produk-tet. Ifølge erklæringerne fra professor Person 3 skal ingen af de produkter, der er om-fattet af sagen, klassificeres og mærkes som farlige efter præparatdirektivet. I et notat af 24. februar 2009 fra Miljøstyrelsen hedder det om de fremlagte erklæringer bl.a.: / - 14 - ”… Den fremsendte tyske metode til vurdering af vaskemidler er en helt uautoriseret metode på linje med AISE-guidelines, og metoden er tydeligvis opstillet for at undgå klassificering iht. til EU-reglerne. Selve metoden er baseret på, at en såkaldt uvildig ekspert sammenligner virksomhedens produktformulering med lignende produktfor- muleringer, som er testet eksperimentelt, og på den baggrund vurderer om produktfor- muleringen skal klassificeres for lokalirritation. ... Der er foretaget såkaldte ekspertvurderinger af Prof. Person 3 som har sam-menlignet de aktuelle produktformuleringer med lignende produktformuleringer som er testet eksperimentelt. Miljøstyrelsen har ikke foretaget en detaljeret toksikologisk vur-dering af relevansen af disse sammenligninger, men det kan konstateres, at de eksperi-mentelle undersøgelser, der er anvendt til testning af sammenligningsprodukterne om-fatter Low Volume Eye Irritation Test og Human Irritation Patch Test. Ingen af disse tests er internationalt anerkendte testmetoder, som det også fremgår af den tidligere sagsfremstilling. De kan derfor ikke anvendes som videnskabelig dokumentation for produkternes manglende lokalirriterende egenskaber. Ydermere ligger pH for flere af produktformuleringerne i intervallet 10,5-10,9, hvilket umiddelbart i sig selv kunne tyde på øjenirriterende egenskaber. … Miljøstyrelsen finder hverken at det fremlagte materiale er relevant for sagen eller tilfø-rer yderligere ny viden, der har betydning for sagen.” Højesterets begrundelse og resultat Parterne er som anført i landsrettens dom enige om, at anvendelse af regnereglen i præparatdi- rektivets artikel 6, stk. 1, litra a, fører til, at de omhandlede vaskemidler skal klassificeres og faremærkes som lokalirriterende i overensstemmelse med Miljøstyrelsens påbud. Parterne er endvidere enige om, at præparatdirektivet bygger på en farevurdering ud fra et præparats egenskaber og ikke på en vurdering af risiko. Efter opbygningen af præparatdirektivets artikel 6 og efter ordlyden af artiklens stk. 3, 1. led, må denne bestemmelse fortolkes således, at der principielt er mulighed for både opklassifice-ring og nedklassificering af et præparat i forhold til den klassificering, der fremkommer ved anvendelse af regnereglen. Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, embal-lering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter skal derfor fortolkes i overensstemmelse hermed. Det er herefter spørgsmålet, om det materiale, som Brancheforeningen påberåber sig til støtte for en nedklassificering i medfør af artikel 6, stk. 3, 1. led, giver grundlag for at modificere den påbudte klassificering. / - 15 - Højesteret finder, at det hverken ved de videnskabelige undersøgelser, herunder Human Patch Test og Low Volume Eye Test, som Brancheforeningen har påberåbt sig, eller ved de sagkyn- dige erklæringer og det statistiske materiale fra ulykkesregistre mv., som foreningen har fremlagt i sagen, med den fornødne sikkerhed er påvist, at vaskemidlernes toksikologiske virkninger på mennesker er forskellige fra de virkninger, som en vurdering efter regnereglen fører til. For så vidt angår artikel 6, stk. 3, 3. led, tiltræder Højesteret af de grunde, som landsretten har anført, og idet det materiale, der er fremkommet for Højesteret, ikke kan føre til et andet re- sultat, at Brancheforeningen heller ikke har påvist, at anvendelsen af regnereglen på grund af antagonisme fører til en sådan overvurdering af den toksikologiske fare, at den påbudte fareklassificering ikke skal anvendes. I tilslutning til den nævnte bevisbedømmelse bemærkes, at der ikke under sagen har været udmeldt sagkyndige til at afgive erklæring om de toksikologiske virkninger på mennesker. Efter det anførte har Miljøstyrelsen ikke som følge af bestemmelserne i præparatdirektivets artikel 6, stk. 3, 1. og 3. led, været uberettiget til at påbyde klassificering og mærkning af va- skemidlerne på grundlag af regnereglen i artikel 6, stk. 1, litra a. Med denne begrundelse tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de meddelte påbud som ugyldige som følge af bestemmelserne i præparatdirektivets artikel 6, stk. 3. Herefter – og idet Højesteret ligesom landsretten finder, at Miljøstyrelsen ikke har udvist retsfortabende passivitet, begået sagsbehandlingsfejl eller varetaget usaglige hensyn – tiltræder Højesteret, at Miljøstyrelsen er frifundet for Brancheforeningens påstand 1 og 3. For så vidt angår Brancheforeningens påstand 2 bemærkes, at påstanden reelt er et anbrin-gende til støtte for foreningens påstand 1 og 3. Højesteret tiltræder derfor, at påstand 2 er af-vist. Herefter stadfæster Højesteret dommen. / - 16 - Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Brancheforeningen for Sæbe-, Parfume- og Tek- nisk/kemiske artikler som mandatar for Unilever Danmark A/S og Procter & Gamble Dan-mark ApS betale 250.000 kr. til Miljøstyrelsen. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.	/HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 28. april 2009 Sag 536/2006 (2. afdeling) Brancheforeningen for Sæbe-, Parfume- og T eknisk/kemiske artikler som mandatar for Unilever Danmark A/S og Procter & Gamble Danmark ApS (advokat Søren Stenderup Jensen ) mod Miljøstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering ) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 2. afdeling den 10. november 2006. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen , Per Sørensen , Asbjørn Jensen , Poul Søgaard og Poul Dahl Jensen . Påstande Appellanten, Brancheforeningen for Sæbe-, Parfume- og T eknisk/kemiske artikler som man- datar for Unilever Danmark A/S og Procter & Gamble Danmark ApS , har gentaget sine på- stande. Indstævnte, Miljøstyrelsen , har principalt påstået stadfæstelse og i øvrigt gentaget sine på-stande. Anbringender Særligt for så vidt angår artikel 6, stk. 3, 1. led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og admini- /- 2 - strative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (præparatdirektivet), har Brancheforeningen anført, at landsretten har lagt en forkert fortolk- ning til grund for sin afgørelse. Bestemmelsen må forstås således, at den giver hjemmel til både opklassificering og nedklassificering af et præparat. En nedklassificering vil også kunne ske på grundlag af videnskabeligt begrundede konkrete undersøgelser af enkelttilfælde (case studies) og ved statistisk underbyggede erfaringer . Miljøstyrelsen har heroverfor præciseret, at styrelsen ikke er uenig med Brancheforeningen i, at artikel 6, stk. 3, 1. led, i præparatdirektivet teoretisk set vil kunne føre til både opklassifice-ring og nedklassificering af et præparat. Nedklassificering vil imidlertid alene kunne ske, hvis der foreligger dokumentation herfor i form af epidemiologiske undersøgelser . Branchefor -eningen har imidlertid ikke påberåbt sig epidemiologiske undersøgelser . Foreningen har alene påberåbt sig videnskabeligt begrundede konkrete undersøgelser af enkelttilfælde og statistisk underbyggede erfaringer i form af vurdering af data fra giftinformationsafdelinger . Sådant materiale kan efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke danne grundlag for en nedklassificering af præparaterne. Det pågældende materiale er efter styrelsens opfattelse i øvrigt heller ikke til- strækkeligt til, at det er godtgjort, at præparaternes toksikologiske virkning på mennesker skal lægges til grund for en fravigelse af regnereglen i præparatdirektivets artikel 6, stk. 1, litra a. Suppler ende sagsfr emstilling I en oversigt ”Human Experience File” udarbejdet af Association Internationale de la Savon- nerie, de la Déter gence et des Produits d’Entretien (AISE) i maj 2000 over øjen- og hudulyk-ker i husholdninger i europæiske lande hedder det bl.a. (dansk oversættelse): ”GENEREL KONKLUSION Data vedrørende eksponeringsulykker , der er til rådighed fra giftcentre, lægecentre eller producenter , er et middel til evaluering af et produkts sikkerhed på markedet. De giver værdifuld information om sundhedsvirkninger efter en eksponeringsulykke. Selvom den største del af dataene vedrører indtagelse af produkter , findes der også data om hud- og øjenkontakt. På baggrund af en undersøgelse, som blev gennemført i 1978 i 900 hjem, blev det be- regnet, at der sker 17 millioner øjenulykker med forbrugerprodukter om året i de 19 millioner engelske hjem! ( Goulding et. al., 1978). Øjenulykker med husholdningspro- dukter er derfor meget hyppige men betragtes åbenbart som en almindelig ulempe ved vores moderne livsførelse uden nogen vedvarende konsekvenser for helbredet, og derfor indberettes de ikke. Sammenlignet med det samlede antal ulykker i hjemmet, er antallet 3 af ulykker; hvor øjnene udsættes for vaskemidlerlrengøringsmidler; meget lavt. Antallet af ulykker er ikke steget i løbet af årene. På baggrund af en gennemgang af data; der er relateret til disse ulykker; udført af flere giftcentre i Europa; samt klager fra forbrugere; som producenter af husholdningspro-dukter har modtaget, kan det konkluderes, at disse øjenulykker kun medfører ingen eller svage symptomer: Ide tilfælde; hvor forbrugerne har vurderet; at ulykken var så alvorlig; at der skulle sø-ges læge; har behandlingen været begrænset til skylning af øjet; og lægen har ikke anbe-falet nogen yderligere behandling. Inogle tilfælde henvises forbrugerne til en praktiserende læge eller en ambulant klinik med henblik på opfølgning, men hospitalsindlæggelse sker meget sjældent; eftersom symptomerne sjældent vurderes som mere end moderate. I alle tilfælde er en komplet heling indberettet eller har været forventet; I de undersøgel - ser, hvor man har gennemført sammenligninger med produkter; der er klassificeret som lokalirriterende eller ætsende, er det påvist, at en større procentdel af tilfældene med øjenulykker henvises til læger eller hospitaler for sidstnævnte end for ikke-klassifice-rede husholdningsprodukter~ 99 Inotatet af 14. marts 2004 om "Ulykker med tekstilvaskemidler en opgørelse baseret på data fra Ulykkesregisteret?' udarbejdet af overlæge <anonym>Vidne 4</anonym> Giftinformation; Bispe-bjerg Hospital, hedder det bl.a.: Analyserne er en detaljeret gennemgang af data fra Ulykkesregistret om skadestue- patienter behandlet på 5 danske skadestuer i årene 1998 ~ 2001 pga. ulykker med teks- tilvaskemidler. Ulykkesregistret er valgt som informationskilde, da ikke er bagatelagtige skader med vaskemidler kan antages primært at blive behandlet på skadestuer: Endvi-dere har registret en høj datakvalitet. Arbejdet er udført som led i det løbende samarbejde med virksomheder; myndig- heder og interesseorganisationer; som er repræsenteret i Giftinformationens kontaktud- valg. Brancheforeningen SPT har betalt for udtrækket fra Ulykkesregistret; mens analy- serne er udført indenfor Giftinformationens normale drift. Datagrundlag Ulykkesregistret indeholder oplysninger om patienter; der behandles på skadestuerne i Esbjerg, Randers, Frederikssund, Glostrup og Herlev for skader opstået ved ulykker: Registreringen udføres efter Nordisk Ulykkesklassifikation af særligt uddannede læge- sekretærer Befolkningsgrundlaget for registret er de 5 skadestuers optageområde, som i 2001 omfattede 786.000 personer; svarende til 14,7% af Danmarks befolkning Data består af et udtræk fra Ulykkesregistret omfattende alle personer registreret med tekstilvaskemidler som årsag til en skade i årene 1998 2001. Udover ekspone- ringsoplysningerne er der indhentet oplysninger om eksponeringsomstændigheder; alder og køn på patienterne; type og lokalisation af skaden og behov for lægelig behandling efter skadestuebesøget. En variabel med beskrivelse af begivenheden er sammen med konsistens mellem de forannævnte oplysninger er brugt til at validere data. / - 4 - Skadernes patologi er ikke beskrevet tilstrækkeligt detaljeret i registret til at alvoren kan bedømmes; i stedet er afslutning med indlæggelse, ambulant efterkontrol eller hjemsendelse benyttet som indikator herfor (outcome). Denne parameter er deref-ter relateret til personlige karakteristika som alder og køn og til oplysninger om pro-dukttype, eksponeringsvej, eksponering på arbejde m.v . Resultater Der blev fundet 35 tilfælde af skader med tekstilvaskemidler . Ved validering blev et til- fælde ekskluderet, således at kun 34 indgår i analyserne, svarende til en rate på 1,08 skade pr. 100.000 personer pr . år. Fem ulykker skete med pletrensemidler , og 29 med egentlige tekstilvaskemidler , nogenlunde lige mange med flydende vaskemidler og va-skepulver , tabel 1. Tabel 1. Ulykker med tekstilvaskemidler registreret i Ulykkesregistret i perioden 1998- 2001. Fordeling på type af vaskemiddel. Type vaskemiddel Antal (%) Flydende 13 (38%) Pulver 15 (44%) Uvist om flydende eller pulver 1 ( 3%) Pletrensemiddel 5 (15%) I alt 34 (100%) Det fremgår af tabel 2, at knap halvdelen af patienterne var børn, hvoraf kun 4 var ældre end 2 år . Øjenudsættelse var eksponeringsvejen i 25 (75%) tilfælde. I øvrigt havde 8 børn smagt på vaskemidlet og en voksen havde opsøgt skadestue fra arbejdet efter at have fået flydende vaskepulver på huden. Hos 7 patienter kunne der ikke påvises nogen skade ved undersøgelsen, yderli- gere 3 blev sendt hjem fra skadestuen uden behandling. I 3 tilfælde blev en efterkontrol hos egen læge eller på sygehuset anbefalet, mens 31 af patienterne kunne afsluttes fra skadestuen. Ingen blev indlagt. Tabel 2. Karakteristika ved ulykker med tekstilvaskemidler registreret i Ulykkesregi- stret 1998-2001. Fordeling på vaskemidler og pletrensemidler . Vaskemidler Pletrensemidler I alt N = 29 N = 5 N = 34 Alder < 15 år 14 2 16 Eksponering af øjne 21 4 25 Erhvervs- eller hjemmearbejde 15 3 18 Påvist skade 24 3 27 Efterkontrol 3 - 3 Øjenskader er beskrevet selvstændigt i tabel 3. Gruppen rummede relativt færre børn end det samlede materiale og flere skader i forbindelse med arbejde (inkl. hjemmear - / - 5 - bejde) samt en lidt højere andel med påvist skade. Alle 3 patienter , som var tilrådet ef- terkontrol, tilhørte gruppen med øjenskader . Tabel 3. Karakteristika ved øjenskader i forbindelse med ulykker med tekstilvaskemid-ler , Ulykkesregisterdata 1998-2001. Øjeneksponering N = 25 Alder < 15 år 8 Erhvervs- eller hjemmearbejde 17 Påvist skade 22 Efterkontrol 3 Det mest markante resultat af undersøgelsen er de få skader med tekstilvaskemidler , i alt 34. I den samme 4-års periode fra 1998 til 2001 registrerede Ulykkesregistret 843 til- skadekomster med rengørings- og vaskemidler , 2.728 tilskadekomster med kemisk på- virkning inkl. fra rengørings- og vaskemidler og samlet næsten 390.000 ulykkestilfælde. De 34 tilfælde bidrager således kun med 4% af ulykkerne med rengørings- og vaske-midler og med godt 1% af ulykkerne med kemisk eksponering. Optageområder for de skadestuer , der bidrager til Ulykkesregistret omfatter ca. 15% af Danmarks befolkning. De 34 tilfælde, som er registreret i Ulykkesregistret i lø-bet af 4 år , svarer derfor til en estimeret forekomst af skadestuebehandlede ulykker med tekstilvaskemidler i hele landet på 57 (95% c.i: 40 – 81) tilfælde om året eller mellem 0,8 og 1,5 skader pr . 100.000 personer pr . år. Øjenskader udgjorde næsten 75% af skaderne, hvilket formentlig skyldes, at øjenslimhinden er den eneste ydre overflade, der er tilstrækkelig sart til at en kortvarig kontakt med vaskepulver kan fremkalde en betydende reaktion. Skaderne omfattede børns uheld under leg, herunder nogle tilfælde med indtagelse, ulykker ved erhvervsar -bejde og ulykker under arbejde i hjemmet. I ca. 30% af tilfældene var der ikke behov for behandling på skadestuen og godt 90% kunne sendes hjem uden efterfølgende læge-kontrol. De tre tilfælde, hvor efterkontrol af øjenskader blev anbefalet, adskilte sig ikke fra de øvrige tilfælde: Ulykker ved hjemme- og erhvervsarbejde og et 2-årigt barn, der kom galt af sted med vaskepulver i hjemmet. Grundlaget for analysen er flere hundredetusinde skadestuebehandlinger , og det statistiske materiale er således solidt. En fejlregistrering af ulykker med tekstilvaske-midler som skader med andre produkter kan ikke udelukkes. Det synes dog ikke at finde sted i noget større omfang, idet der ikke var holdepunkter for , at ulykker med tekstilva-skemidler var registreret som ulykker med rengøringsmidler ved valideringen af det samlede udtræk af ulykker med rengørings- og vaskemidler . At der er tale om en høj datakvalitet støttes af, at kun godt 3% af det samlede antal cases blev ekskluderet, fordi andre ulykker var registreret som forårsaget af rengørings- og vaskemidler . Undersøgelse via skadestueregistrering kan anses for at være det relevante ni- veau, hvis man ønsker at få belyst skader , der ikke er trivielle, selvom supplerende data fra andre kilder end skadestuebehandlinger utvivlsom havde ført til et større antal cases. Det ville dog primært have været skader som udelukkende blev behandlet i hjemmet eller evt. hos en praktiserende læge, og derfor om lettere skader end på skadestuerne. Det er ikke sandsynligt at skader med vaskemidler medfører indlæggelse af patienter . En gennemgang af Landspatientregistret efter sådanne cases vil derfor alene af denne grund være omsonst. Dertil kommer en dårligere registrering af årsagen til /- 6 - ulykker i Landspatientregistret, som gør det mindre egnet til analyser af den aktuelle slags. Behandling af øjenskader kan muligvis også finde sted i øjenambulatorier og øjenlægepraksis. Belysning af dette vil kræve en ad hoc undersøgelse, men i betragtning af det beskedne antal ulykker og deres godartede karakter ved opgørelse på skadestue-niveau skønnes dette ikke at være relevant. Eventuelt vil en sagkyndig i kemiske øjen-skader kunne supplere vurderingen af problemstillingen. Konklusioner: Behandlingskrævende skader efter udsættelse for tekstilvaskemidler er primært øjenskader . Skaderne er sjældne og udgør kun en lille del af skadestuebehandlede ulykker med rengørings- og vaskemidler . I den udstrækning skadens alvor kan bedømmes ud fra registerdata, er der tale om beskedne og efter al sandsynlighed forbigående ef fekter . Hvorvidt der overhovedet sker ulykker af mere alvorlig natur kan muligvis bely-ses ved at forespør ge en øjenlæge med sagkundskab om kemiske øjenskader .” I en erklæring af 9. september 2004 fra Giftinformationscentralen i Stockholm hedder det (dansk oversættelse): ”Erklæring vedrørende de medicinske konsekvenser af hud- og øjeneksponering for va- skemidler beregnet til husholdningsbrug. Giftinformationscentralen (GIC) modtager årligt ca. 800 forespør gsler vedrørende akutte forgiftninger med sådanne produkter . Generelt set medfører de ingen eller højst lette lidelser . Hudeksponering er som regel harmløs. V ed øjeneksponering kan der fore-komme irritationssymptomer , som forsvinder efter øjenskylning. Der forventes ingen permanente skader . GIC modtager årligt ca. 4.000 epikrise-kopier fra svenske sygehuse, [og] i dette materiale, der strækker sig over flere årtier , findes ingen sygdomstilfælde, hvor en sådan vaskemiddeleksponering har medført alvorlige skader . Heller ikke i den toksikologiske litteratur eller i internationale databaser kan man finde sygdomstilfælde, hvor vaskemidler på hud eller i øjnene har medført erkendbare skader . Stockholm 2004-09-09 . . . Referencer: Ellenhorn MJ et al. Ellenhorn’ s Medical T oxicology: Diagnosis and T reatment of Hu-man Poisoning, 2nd ed, 1997. Goldfrank LR et al eds. Goldfrank’ s Toxicologic Emer gencies, 7th ed, 2002. Grant WM , Schuman JS . Toxicology of the Eye, 4th ed, 1993. Haddad LM et al. Clinical Management of Poisoning and Drug Overdose, 3rd ed, 1998. Olson KR . Poisoning & Drug Overdose, 3rd ed, 1998. Micromedex Inc. Martindale, vol 121, expires 2004/9 Micromedex Inc. Poisindex, vol 121, expires 2004/9 GIF’ s konsultationsregistreringer samt epikrisesamlinger” I erklæringen af 15.november 2004 fra professor i oftalmiatri <anonym>Vidne 2</anonym> Linköping Universitet; hedder det bL.a. (dansk oversættelse): "Udtalelse til forelæggelse for retten vedrørende eventuel fare for øjenskader ved an- vendelse af vaskemidler i husholdningen. Opgaven gælder to stillede spørgsmål: Min udtalelse er relativt lang, men der er en sammenfatning i slutningen af hvert af de to afsnit. 1.Hvad er mit generelle indtryk af vaskemidler som fare for skader på øjnene? Imin mere end 30-årige tid som øjenlæge fra reservelæge til professorloverlæge er jeg personligt ikke én eneste gang stødt på nogen patient; der havde henvendt sig med lidel-ser i øjnene på grund af vaskemidler, hverken som stænk af flydende vaskemiddel eller granulat, feks. via fingrene og gnidning af øjnene. Ved en forespørgsel blandt kolle-gerne ved Universitetssygehusets øjenklinik i Linköping kunne én af dem huske engang at have modtaget en sådan patient. Lidelsen var hurtigt forbigående (mindre end et døgn) og uden nogen permanente forandringer; Min og kollegernes kliniske erfaring er altså, at vaskemidler anvendt i husholdningen ikke indebærer nogen som helst alvorlig fare for alvorlige og permanente øjenskader Alle véd af egen erfaring, at sæbeopløsning der kommer i øjnene i forbindelse med brusebad, medfører svie; der imidlertid relativt hurtigt går over. Sæbeopløsningen med- fører umiddelbart forøget produktion af tårevæske; som fortynder sæbeopløsningen. Øjets overflade reagerer også med udvidelse af den yderste bindehindes blodkar (rødø-jethed) samt svie og irritationsfornemmelse. Alt dette er som bekendt helt ufarligt og går hurtigt over. Enkelte gange kan hornhinden udvise overfladiske skader; især hvis man gnider øjnene på grund af svien: Også dette er ufarligt og læger uden behandling; som regel på mindre en et døgn. Reaktionen på stænk af vaskemiddel i øjet eller de små mængder granulat; der måske kunne tænkes at havne dér, er i princippet identiske men ofte noget mere udtalte. Det drejer sig altså om meget overfladiske forandringer af ufar-lig karaktér; som er forbigående, også disse som regel inden for et døgn. Dybe skader eller indvendig inflammation forekommer ikke. Hvis patienten overhovedet henvender sig, plejer behandlingen at bestå i skylning af øjet samt påføring af øjensalve i forbin-delse med konsultationen. Som øjenlæge med stor erfaring i forskellige øjenskader fra industrielt miljø eller fra husligt arbejde bliver man nærmest overrasket, når man får kendskab til en stillingtagen fra Kemikalieinspektionen [i Sverige] om, at håndtering af vaskemidler i husholdningen anses for en fare for alvorlige øjenskader; og at emballagerne i dén forbindelse skal mærkes. Dét ville indebære en grov overdrivelse af de virkelige risici 0g desuden alvor-ligt reducere respekten for en sådan mærkning hvor den virkelig er påkrævet; feks. ved stærkt ætsende stoffer som natriumhydroxid i afløbsrens . En udtalelse fra overlæge ved Giftinformationscentralen [i Sverige] <anonym>Person 1</anonym> styrker i høj grad de erfaringer; jeg redegør for. I flere årtier har Giftinformationscen-tralen årligt modtaget ca 4.000 epikrise-kopier fra svenske sygehuse. I dette materiale fandtes ikke ét eneste tilfælde; hvor eksponering for vaskemidler beregnede til hushold-ningsbrug har medført alvorlige skader på hud eller øjne. Hvorfor skulle produkterne så mærkes som indebærende alvorlig fare for skader? Logikken er svær at få øje på. 8 <anonym>Vidne 4</anonym> ved Giftinformationen; Arbejds - og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i Danmark har med udgangspunkt i et bredt baseret register over ulykkestil-fælde i en udtalelse konstateret; at øjenskader forårsaget af rengørings- og vaskemidler er sjældne, beskedne og efter al sandsynlighed forbigående. Hans velbegrundede råd er at spørge en øjenlæge, hvorvidt øjenskader af alvorlig art forårsaget af sådanne pro-dukter overhovedet forekommer Den højt ansete 0g meget erfarne øjenpatolog <anonym>Person 2</anonym> Øjenpatologisk Institut ved Københavns Universitet og Rigshospitalets øjenklinik; kunne ifølge en udtalelse ikke komme i tanker om ét eneste tilfælde af permanente øjenskader fra vaskemidler: Sammenfattende er det min vurdering, baseret på min egen og kollegernes mangeårige erfaring med virkningerne af forskellige kemiske stoffer på øjet; at der ikke er noget som helst behov for at klassificere eller specielt mærke vaskemidler til husholdnings-brug som forbundne med fare for alvorlige eller permanente øjenskader. Det er min fa-ste overbevisning, at dette på alvorlig vis ville kunne reducere respekten for klassifika-tionen og mærkningen af de stoffer og væsker; hvor dette er berettiget. Eksempler på sådanne produkter er stærke baser (lud), feks. de ovenfor nævnte afløbsrens indehol-dende natriumhydroxid, der er stærkt ætsende og kan medføre alvorlig øjenskade. En lægperson; der ser en advarsel mod alvorlig øjenskade på en sædvanlig vaskemiddel-pakning næppe kan ventes at blive imponeret heraf og derved kan miste respekten for lignende advarsler på emballager indeholdende feks. natriumhydroxid. Det forekommer ikke sandsynligt; at Kemikalieinspektionen som grundlag for sin stillingtagen har ind-draget øjenlægekompetence. 2. Er dén metodik, LVET (Low Volume Eye Test) på kaniner; som de kemisk-tekniske leverandører benytter til at forudsige disse produkters irritationspotentiale (potentielle fare) for menneskets øjne, baseret på et velfunderet og dokumenteret videnskabeligt grundlag? Baggrund for min vurdering: Ifølge EF-direktiver skal test til at bedømme risikoen for akut øjentoksicitetløjenirri-tation udføres i henhold til en metode, der er baseret på Draize-testen. Draize-testen indebærer efter det oplyste; at man på 9 kaniner applicerer 0,1 ml af testsubstansen inden i det nederste øjenlåg på det ene øje 0g lader det andet øje være ubehandlet som kontrol. På tre kaniner skylles øjet med 20 ml lunkent vand efter 2 sekunder; og på 3 andre kaniner skylles øjet efter 4 sekunder: På de tre resterende kaniner udføres slet ingen skylning. Der sker opfølgning efter 24, 48 og 72 timer samt efter 4 og 7 dage. Efter det oplyste er testen blevet udsat for kritik fra forskerside som misvisende; idet feks. vaskemidler medfører betydelig større påvirkning på kaninøjet end på det menne-skelige øje, bl.a. ved at kaniner blinker ekstremt sjældent, og ved at deres tåremeka-nisme er mindre effektiv. Derved kan de potentielle risici for det menneskelige øje blive overdrevet. Desuden anses dosen 0,1 ml (100 mikroliter) for urealistisk stor. Samme do-sis anvendes i FHSA-testen (Federal Hazardous Substance Act) en modificeret Draize-test. På denne baggrund er der blevet udviklet en Low Volume Eye Test (LVET) hvor kun 0,01 ml (10 mikroliter) opløsning (i visse tilfælde fast vaskemiddel i en vægt; der mod-svarer 0,01 ml) anvendes og appliceres på hornhinden i stedet for inden i øjenlåget- ~ en /- 9 - mere realistisk sammenligning med en situation med stænk i øjet ved husligt arbejde. I øvrigt er testen identisk med den tidligere anvendte test. Spørgsmålet er nu, hvorvidt L VET på kaniner fra et videnskabeligt udgangspunkt kan siges at udgør e en r elevant test for bedømmelse af risici med vaskemiddelpr odukter for det menneskelige øje. Følgende referater gælder artikler publicerede i videnskabelige tidsskrifter: Freeber g et al. (J. T oxicol. Ocil. T oxicol., 1986) sammenlignede tiden til symptomfri-hed for telefonrapporterede øjenulykker på mennesket med tilsvarende tider for L VET hhv . FHSA-test på kaniner . (FSHA-testen og Draize-testen anvender altså samme vo-lumen (0,1 ml).) T elefonrapporterne blev modtaget via et gratis telefonnummer til Uni-versity of Cincinnati Drug and Poison Information Center gennem 18 måneder i 1980’erne). Man testede 9 tørre eller flydende vaskemiddel-, rengøringsmiddel og op-vaskemiddelprodukter . Hvor relevante disse produkter er i relation til de produkter , der i dag findes på markedet, har jeg ingen mulighed for at bedømme. T iden til symptomfri-hed for persongruppen var i gennemsnit 0,5 dage, for L VET på kaniner 6,8 dage og for FSHA-testen på kaniner 20,7 dage. Konklusionen var , at L VET stemte bedre overens med ef fekterne på mennesket end FSHA-testen, hvoraf sidstnævnte åbenlyst overdrev ef fekterne på det menneskelige øje. En vis svaghed er , at studiet jo ikke kan garantere, at de telefonrapporterede ulykker er repræsentative for hele gruppen med ulykker . Freeber g et al. (Exp. Appl. T oxicol., 1986) har gennemført yderligere et studie, hvor ef- fekterne af bl.a. vaskemidler på det menneskelige øje blev sammenlignet med ef fekterne på kaninøjet i L VET hhv . Draize-testen, i begge tilfælde dog uden efterfølgende skyl-ning. Koncentrationerne blev valgt, så ef fekterne skulle blive moderate og forbigående inden for 24-48 timer . Tre forskellige vaskemidler blev testet til værdien 8 (i ét tilfælde kun 2) [i] øjet hos mennesket og 8 [i] kaninøjet. T iden til symptomfrihed, subjektivt og objektivt (undersøgelse hos øjenlæge) var i gennemsnit for L VET 3,8 timer for menne-ske og 22,8 timer for kanin. For Draize-testen var de tilsvarende tider 15,2 hhv . 54,3 ti-mer . Disse resultater tyder på, at overensstemmelsen med ef fekterne på det menneske-lige øje er bedre for L VET på kaniner end for Draize-testen på kaniner . Efter at resulta-terne for vaskemidler , sæbe, shampoo og skyllemiddel var blevet lagt sammen, blev der beregnet korrelationskoef ficienter . Den bedste korrelationskoef ficient, 0,72, fandtes netop for L VET på kanin og Draize-testen på menneske, og den næstbedste, 0,66, for L VET på både menneske og kanin. For Draize-testen på kanin fandtes ingen positiv korrelation til hverken L VET eller Draize-testen på menneske. Dette studie synes at være adækvat gennemført og støtter påstanden om, at L VET i den aktuelle sammen-hæng kan være bedre end Draize-testen. Imidlertid studerer man ikke fortyndede opløs-ninger , og testprodukternes relevans i forhold til nutidens produkter kan ikke bedøm-mes. Roggebrand et al. (Food and Chemical T oxicology ,2000) publicerede for ikke så længe siden et studie vedr . øjenirritation hos kanin og menneske. Lige store volumener fortyn-det , flydende vaskemiddel af samme typer , som har været på markedet i længere tid, blev tilført i én enkelt applikation (under det øverste øjenlåg på mennesket og nogle ka-niner samt på hornhinden for de øvrige kaniner). V askemidlet indeholdt 15% sæbe, 27% ”nonionic surfactant” og 12% ”anionic surfactant” . Det valgte volumen var 3 mi-kroliter (0,003 ml), hvilket er et mindre volumen end de 10 mikroliter (0,01 ml), der blev appliceret ved L VET. Det havde givetvis været mere interessant for den nu aktu-elle problemstilling, om man havde anvendt L VET-volumener , men det lavere volumen blev valgt for at reducere ubehaget for de frivillige forsøgspersoner . Efter min bedøm- melse er studiet blevet gennemført på adækvat vis; og trods det noget lavere testvolu-men anser jeg alligevel studiets resultater for relevante for min problemstilling. Man har desuden afdækket; at de testede produkter er nogle; der fortsat er aktuelle. Øjenforandringerne hos mennesket blev vurderet af en øjenlæge; mens forandringerne hos kaninen blev vurderet af én af forskerne i studiet. Den forandring der er af størst betydning og interesse; er den ydre hornhindeskade (såkaldt epitéldefekt med farvbar-hed) . Også denne læger imidlertid som regel hurtigt Hos mennesket var i 9 tilfælde ud af 10 den yderste hornhindeskade lægt inden for 24 timer. Den tiende var lægt ved 48 timer. Hos kaniner fandtes hornhindeskaden imidlertid i samtlige tilfælde ved 24 timer; hos to dyr ved 48 timer og hos ét dyr ved 72 timer:. Ved kontrol på dag 7 var der sket normalisering. En tilsvarende undersøgelse af opvaskemidler (4% "nonionic surfactant? og 38% 'anio-nic surfactant indgik også i studiet, men her var volumen blevet reduceret til 1 mikro-liter; dvs. en tiendedel af LVET-volumen. Ti frivillige forsøgspersoner og 6 kaniner blev eksponeret. Resultatet for forsøgspersonerne var ganske ligesom det, der fremkom for vaskemidler. Hornhinden var hos samtlige normal eller næsten normal ved 24 timer. Kaninernes hornhinde udviste imidlertid i samtlige tilfælde fortsat ydre hornhindeskade ved 24 timer; men alle var normaliseret ved 48 timer: Studiet synes altså at vise; at selv et volumen fortyndet testsubstans, der er lavere end i LVET, medfører mere udtalte forandringer_ på kaninøjet end på det menneskelige øje. Dette udgør altså en ret stærk støtte for; at Draize-testen; som endvidere har en 10 gange højere koncentration end LVEI, i overensstemmelse med leverandørsidens på-stand er en mindre adækvat test til at forudsige en potentiel risiko for det menneskelige øje end LVET Det er vigtigt at pointere; at der ikke er fremkommet nogen alvorlige eller permanente øjenskader fra vaske- eller opvaskemidler hverken i dette studie eller i noget af de oven-for refererede studier. Sammenfatning: Det ovenfor stillede spørgsmål var: "Er dén metodik, LVET (Low Vo- lume Eye Test) på kaniner; som de kemisk-tekniske leverandører benytter til at forud-sige disse produkters irritationspotentiale (potentielle fare) for menneskets øjne, baseret på et velfunderet og dokumenteret videnskabeligt grundlag?" Efter at have gennemgået den videnskabelige litteratur; der er blevet stillet til rådighed for mig, mener jeg at kunne besvare spørgsmålet med et "Ja" Det tungestvejende argument herfor udgøres af studiet af Roggebrand et al., der altså viser; at selv et lavere volumen testsubstans end dét, der anvendes ved LVET; medfører mere udtalte forandringer på kaninøjet end på det menneskelige øje. Endvidere vil jeg pointere; at der ikke fremkom nogen alvorlige eller permanente skader i noget af de refererede studier. Dette stemmer godt overens medmin egen og mine kollegers kliniske erfaring, og der er således ingen grund til at mærke sædvanlige vaskemidler med et andreaskors som advarsel mod deres irriterende egenskaber: 99 I erklæringen af 20. december 2004 fra professor i dermatologi <anonym>Vidne 3</anonym> Universitetssygehuset i Linköping, hedder det bl.a. (dansk oversættelse): /- 11 - ”Linköping 04 12 20 Udtalelse om Human Patch T est (HPT) som en metode til vurdering af eventuelle risici associeret med brug af vaskemidler ved vask af tøj i husholdninger . Baggrund Eksponering for vaskemidler er en dagligdags forteelse – 10.000-vis af ton vaskemidler anvendes hvert år i Sverige. En stor del af populationen har stor rutine i og erfaring med tekstilvask. Gennemgående er opfattelsen, at tøjvask er en kedelig, nødvendig men næppe farlig del af hverdagen. Denne udtalelse og en tidligere udtalelse i sagen skyldes, at Kemikalieinspektionen har hævdet, at vaskemiddelprodukter er utilstrækkeligt mær -kede på emballagen henset til risikoen for skade på hud (og øjne). Inspektionen slår til lyd for en tillempning af den såkaldte konventionelle metode eller data fra visse dyretest ved klassifikation og mærkning af vaskemiddelprodukter , som ville indebære en skær -pelse af produktmærkningen ud over dén, der har været gældende for vaskemidler gen-nem mange år. Producenterne har bl.a. gennem deres brancheor ganisation, foreningen Europæisk Vaskemiddelindustri ... (A.I.S.E. ... ) bemærket, at der er en diskrepans mel-lem en klassifikation baseret på den konventionelle metode og/eller en anvendelse af data fra dyretest i henhold til direktiverne sammenlignet med de faktisk observerede ef-fekter på mennesket. De har blandt andet foreslået en testprocedure, der kaldes Human Patch T est (HPT). I denne udtalelse kommenteres denne testprocedure og visse aspekter af relevans for det bagvedliggende behov og af forudsætningerne for testproceduren. . . . ” Human Patch T est” Oplysninger om denne protokol foreligger i publikationer og i det materiale, der er ind- leveret i denne sag. Jeg har også i 80’erne og begyndelsen af 90’erne deltaget i flere møder i European Contact Dermatitis Research Group, hvor udviklingen af metoden er dokumenteret. I bund og grund er protokollen en teknik, der opgiver forsøgsdyrene og tager skridtet til den [biologiske] art, der er slutbruger af de produkter , der skal klassifi- ceres. Dette er en stor fordel, eftersom overførsel af resultater mellem arter altid skal fo- retages med stor forsigtighed. Humanforskning indebærer naturligvis nye problemer og vil ikke helt kunne erstatte de dyremodeller og in vitro-test, som er blevet udviklet gen-nem flere årtier . Alligevel er det min bestemte opfattelse, at de resultater , der genereres af test på mennesker , er relevante og kan give mange værdifulde oplysninger om ”toksi-citeten for mennesket” på dén måde, der er forudsat i direktiver vedrørende klassifikati- onsspør gsmål. HPT udføres med den videnmasse, der er genereret af den tidligere testprocedure samt den kliniske epikutantest i basen. Hér kan der hentes vejledning om passende reference-stof fer og testkoncentrationer . Allerede i udviklingsfasen var det kendt, at der forekom både over - og underklassifikation (sammenlignet med resultatet hos forbrugeren). End-videre udføres HPT først, når ætsende stof fer allerede er blevet bortselekteret ved en anden metode. Som beskrevet ovenfor er det almindeligt kendt, at risikoen for relativt kraftige irritante reaktioner i den klassiske epikutantest er ret stor . I HPT -protokollen har man, ud over at man har arbejdet med valget af ”rigtig” koncentration, også introduceret en anden måde til at reducere risikoen for unødigt stærke reaktioner – applikationstiderne er begræn-sede til maksimalt 4 timer (mod 48 timer i epikutantest). Desuden er der introduceret stigende applikationstider (15 minutter , 30 minutter , 1 time, 2 timer , 3 timer og 4 timer). Aflæsning af reaktionerne fokuserer på rødme og ødem ~ der kræves ikke kraftigere re- aktioner for at afgøre; om testen har opnået 99 "positivitet? med hensyn til klassifikation:. Ved en positiv reaktion behøver pågældende forsøgsperson ikke testes med højere koncentrationer. I forsøgsplanen kan der desuden ligge en mindre gruppe forsøgsperso-ner før hovedgruppen; hvilket reducerer antallet af personer; der burde kunne komme ud for en uventet kraftig reaktion. I slutprotokollen er risikoen for en alvorlig reaktion hos forsøgspersonen minimal . Testningen udføres i grupper, hvor resultatet for et stof hol-des op mod en referencesubstans med kendt irritationsgrad. I publicerede materialer er der udført testning mod enkelte stoffer: Men i internt materiale dokumenteres også blandinger af stoffer; hvilket er en klar fordel. Det ville være ønskeligt med et fortsat arbejde med modellen og dens tilpasning fra både producenter og myndigheder: Min vurdering ex, at de publicerede arbejder vedrørende HPT på videnskabeligt overbevisende vis dokumenterer; at der for ganske mange stoffer foreligger en diskrepans mellem en klassifikation baseret på den konventionelle metode ogleller en anvendelse af data fra dyretest ifølge direktiver og en klassifikation baseret på test på mennesker: Jeg ser ingen etiske problemer ved fortsat anvendelse 0g videreudvikling af HPT. Sammenfatning Alting taler for; at et mangeårigt arbejde med vaskemiddelprodukter fra både produ- centernes og myndighedernes side har ført til en situation; hvor direkte hudskader som følge af daglig anvendelse af vaskemidler er sjældne og af ringe konsekvens. Således mener jeg; at den foreslåede skærpelse af emballagens advarselstekst; som denne sag drejer sig om, vil få ringe praktisk nytte. Desuden er der risiko for negative pædagogi-ske effekter ikraft af reduceret slagkraft i de advarende symboler Jeg anser det for be-vist, at der med hensyn til det pågældende vaskemiddel foreligger en diskrepans mellem resultatet af de i direktivet anførte dyretest og den kliniske virkelighed (toksiciteten for mennesket? Phuman experience?). Jeg må konstatere, hvad alle i virkeligheden kender til at de dyremetoder; der foreslås i direktivet; ikke er perfekte med hensyn til deres relevans for daglig brug af disse produkter hos mennesket. Human Patch Test er heller ikke en perfekt metode; men den udføres på den rigtige [biologiske] art og belyser på en relevant måde de samme områder som de dyretest, der foreslås i direktivet. Human Patch Test udgør således en værdifuld metode ved både produktudvikling 0g regulato-riske spørgsmål med tydelig relevans for "toksiciteten i mennesket?' Jeg afslutter med at sige, at der naturligvis forestår meget arbejde med hensyn til brug af tensider i alle former 0g patienter med eksem. Centralt for dette arbejde er dog en ud- løsningsmekanisme; der benævnes "kumulativ insult irritant dermatitis" hvis vigtigste årsag er overdreven eksponering for vand! Hverken dyretestene, der anføres i direktivet; eller Human Patch Test er af strengt direkte relevans for denne den almindeligste udløs - ningsmekanisme; en mekanisme; der kombinerer så forskellige aspekter som individuel tilbøjelighed (feks. atopi) hudbarriereskade (f eks. konstitutionel tør hud eller "vådt arbejde) celleskade (virkningsmekanismer for irritanter på cellulært niveau varierer), og evnen til at reparere. Disse spørgsmål berøres heller ikke af den mærkning, som Kemi - kalieinspektionen foreslår Iet internt notat af 20. april 2005 anfører Miljøstyrelsen; Kemikalier følgende: "Korte bemærkninger til [erklæring af 20. oktober 2004 fra professor <anonym>Person 2</anonym> om antagonisme Miljøstyrelsen er enig med PhD. <anonym>Person 2</anonym> (i at han har påvist en vis antagonisme ved blandinger af overfladeaktive stoffer under de givne forsøgsbetingelser. Det er 'dog Miljøstyrelsens vurdering; at det ikke er påvist; at der opstår antagonisme i de konkrete produkter ligesom resultatet ikke kan anvendes til en mere generel betragt-ning om, at der altid opstår antagonisme i vaskemidler; Forsøgsbetingelserne adskiller sig nemlig på flere områder fra virkeligheden ved ud- sættelse for vaskemidler Undersøgelsen har ikke testet de konkrete vaskemidler; men kun en blanding af ud-valgte stoffer, der indgår i vaskemidler. Undersøgelsen har derfor ikke taget højde for, at de konkrete vaskemidler indeholder andre irriterende stoffer; som for eksempel pro-teaser; natriumcarbonat;, svovlsyre og natriumsilikat, ud over de testede overfladeaktive stoffer. De overfladeaktive stoffer er testet ved en ca. 10 gange lavere koncentration end de fo- refindes i vaskemidler, hvilket kan gøre en forskel for graden af antagonisme. Undersøgelsen har brugt proteinnedbrydning som et mål for irritation. Eftersom prote - innedbrydning ikke er den eneste mekanisme bag irritation; kan man ikke direkte på grundlag af dette forsøg sige noget specifikt om graden af irritation: Desuden er det Miljøstyrelsen vurdering at resultaterne ikke umiddelbart kan anvendes som begrundelse for en undladelse af klassificering af de konkrete produkter; da testen ikke er beregnet til at foretage en klassificering ud fra. Til brug for Højesteret har Brancheforeningen indhentet yderligere sagkyndige erklæringer fra oktober 0g december 2008 fra professor <anonym>Person 3</anonym> Potsdam; der ifølge foreningen har undersøgt de 8 produkter; der i dag er omfattet af Miljøstyrelsens påbud af 27. februar 2004. Undersøgelserne er ifølge det oplyste udført i overensstemmelse med en model, som de tyske myndigheder anerkender og accepterer i forbindelse med klassifikation af tilsvarende pro-dukter Efter modellen får en uvildig ekspert adgang til samtlige data vedrørende produktet; og eksperten foretager på grundlag heraf en sammenligning af det produkt; der skal vurderes; med prøveprotokoller fra andre sammenlignelige allerede klassificerede produkter; og til- synsmyndigheden har efter anmodning adgang til alle data vedrørende mærkning af produk-tet. Ifølge erklæringerne fra professor <anonym>Person 3</anonym> skal ingen af de produkter; der er om-fattet af sagen, klassificeres og mærkes som farlige efter præparatdirektivet. Iet notat af 24. februar 2009 fra Miljøstyrelsen hedder det om de fremlagte erklæringer bla: 29 Den fremsendte tyske metode til vurdering af vaskemidler er en helt uautoriseret metode på linje med AISE-guidelines; og metoden er tydeligvis opstillet for at undgå klassificering iht. til EU-reglerne. Selve metoden er baseret på, at en såkaldt uvildig ekspert sammenligner virksomhedens produktformulering med lignende produktfor - muleringer; som er testet eksperimentelt; 0g på den baggrund vurderer om produktfor - muleringen skal klassificeres for lokalirritation. Der er foretaget såkaldte ekspertvurderinger af Prof: <anonym>Person 3</anonym> som har sam-menlignet de aktuelle produktformuleringer med lignende produktformuleringer som er testet eksperimentelt: Miljøstyrelsen har ikke foretaget en detaljeret toksikologisk vur-dering af relevansen af disse sammenligninger, men det kan konstateres, at de eksperi-mentelle undersøgelser, der er anvendt til testning af sammenligningsprodukterne om-fatter Low Volume Eye Irritation Test og Human Irritation Patch Test. Ingen af disse tests er internationalt anerkendte testmetoder; som det også fremgår af den tidligere sagsfremstilling. De kan derfor ikke anvendes som videnskabelig dokumentation for produkternes manglende lokalirriterende egenskaber: Ydermere ligger pH for flere af produktformuleringerne i intervallet 10,5-10,9, hvilket umiddelbart i sig selv kunne tyde på øjenirriterende egenskaber. Miljøstyrelsen finder hverken at det fremlagte materiale er relevant for sagen eller tilfø-rer yderligere ny viden; der har betydning for sagen: Højesterets begrundelse og resultat Parterne er som anført i landsrettens dom enige om, at anvendelse af regnereglen i præparatdi - rektivets artikel 6, stk. 1, litra a, fører til, at de omhandlede vaskemidler skal klassificeres 0g faremærkes som lokalirriterende i overensstemmelse med Miljøstyrelsens påbud. Parterne er endvidere enige om, at præparatdirektivet bygger på en farevurdering ud fra et præparats egenskaber 0g ikke på en vurdering af risiko. Efter opbygningen af præparatdirektivets artikel 6 0g efter ordlyden af artiklens stk. 3, 1.led, må denne bestemmelse fortolkes således, at der principielt er mulighed for både opklassifice-ring 0g nedklassificering af et præparat i forhold til den klassificering, der fremkommer ved anvendelse af regnereglen Bekendtgørelse nr. 329 af 16.maj 2002 om klassificering embal-lering mærkning salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter skal derfor fortolkes i overensstemmelse hermed. Det er herefter spørgsmålet; om det materiale; som Brancheforeningen påberåber sig til støtte for en nedklassificering i medfør af artikel 6, stk. 3, 1. led, giver grundlag for at modificere den påbudte klassificering /- 15 - Højesteret finder , at det hverken ved de videnskabelige undersøgelser , herunder Human Patch Test og Low V olume Eye T est, som Brancheforeningen har påberåbt sig, eller ved de sagkyn- dige erklæringer og det statistiske materiale fra ulykkesregistre mv ., som foreningen har fremlagt i sagen, med den fornødne sikkerhed er påvist, at vaskemidlernes toksikologiske virkninger på mennesker er forskellige fra de virkninger , som en vurdering efter regnereglen fører til. For så vidt angår artikel 6, stk. 3, 3. led, tiltræder Højesteret af de grunde, som landsretten har anført, og idet det materiale, der er fremkommet for Højesteret, ikke kan føre til et andet re- sultat, at Brancheforeningen heller ikke har påvist, at anvendelsen af regnereglen på grund af antagonisme fører til en sådan overvurdering af den toksikologiske fare, at den påbudte fareklassificering ikke skal anvendes. I tilslutning til den nævnte bevisbedømmelse bemærkes, at der ikke under sagen har været udmeldt sagkyndige til at afgive erklæring om de toksikologiske virkninger på mennesker . Efter det anførte har Miljøstyrelsen ikke som følge af bestemmelserne i præparatdirektivets artikel 6, stk. 3, 1. og 3. led, været uberettiget til at påbyde klassificering og mærkning af va- skemidlerne på grundlag af regnereglen i artikel 6, stk. 1, litra a. Med denne begrundelse tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de meddelte påbud som ugyldige som følge af bestemmelserne i præparatdirektivets artikel 6, stk. 3. Herefter – og idet Højesteret ligesom landsretten finder , at Miljøstyrelsen ikke har udvist retsfortabende passivitet, begået sagsbehandlingsfejl eller varetaget usaglige hensyn – tiltræder Højesteret, at Miljøstyrelsen er frifundet for Brancheforeningens påstand 1 og 3. For så vidt angår Brancheforeningens påstand 2 bemærkes, at påstanden reelt er et anbrin-gende til støtte for foreningens påstand 1 og 3. Højesteret tiltræder derfor , at påstand 2 er af-vist. Herefter stadfæster Højesteret dommen. /- 16 - Thi kendes for r et: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Brancheforeningen for Sæbe-, Parfume- og T ek- nisk/kemiske artikler som mandatar for Unilever Danmark A/S og Procter & Gamble Dan-mark ApS betale 250.000 kr . til Miljøstyrelsen . De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.	44,154	44,206
3723	Sag om, hvorvidt sagsøgere i medfør af § 5, stk. 1, eller § 5, stk. 4, i lov om en rejsegarantifond har et krav på godtgørelse fra sagsøgte, Rejsegarantifonden	Appelleret	Civilsag	Retten i Lyngby	BS-1584/2010-LYN	Almindelig civil sag	1. instans	16462/22	Erstatning uden for kontrakt;		Sagsøgte - Rejsegarantifonden;		Nej	Nej			/ Retten i Lyngby DOM Afsagt den 26. oktober 2011 i sag nr. BS 150-1584/2010: Sagsøger 1 Adresse 1 By 1 og Sagsøger 2 Adresse 2 By 2 og Sagsøger 3 Adresse 3 By 1 mod Rejsegarantifonden Røjelskær 11 ,3. 2840 Holte Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 18. juni 2010, vedrører spørgsmålet, om sagsøger-ne, Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3, i medfør af § 5, stk. 1, eller § 5, stk. 4, i lov om en rejsegarantifond har et krav på godtgørel-se fra sagsøgte, Rejsegarantifonden. Sagen udspringer af, at sagsøgerne først købte en jagtrejse til Zambia, en rejse, der blev gennemført i perioden fra 3. juni 2008 til 16. juni 2008, men som var mangelfuld. Herefter købte sagsø-gerne ved modregning med den kompensation, de modtog for manglerne ved jagtrejsen til Zambia, en jagtrejse til Spanien, der aldrig blev påbegyndt, da rejseudbyderen gik konkurs den 30. oktober 2008. Yderligere er der rejst krav som følge af, at jagttrofæer fra rejsen til Zambia, der skulle eftersendes til Danmark, ikke er modtaget af sagsøgerne. Sagsøgernes påstand er, at sagsøgte skal betale: - til Sagsøger 1, 118.369,40 kr. - til Sagsøger 2, 161.058,60 kr. og - til Sagsøger 3, 150.811,00 kr. alt med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte påstår frifindelse. Oplysningerne i sagen STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D27 / Side 2/8 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Sagsøgernes krav består af tre poster. Værdien af jagtrejsen til Spanien (25.000 kr.) som den første post, det beløb sagsøgerne hver især har betalt for trofæafgifter mm. i forbindelse med rejsen til Zambia (henholdsvis 82.035,60 kr., 124.724,80 kr. og 114.477,20 kr.) som den anden post, og endelig en erstatning svarende til 50 % af nettoprisen for rejsen til Zambia med fradrag af de allerede modtagne 25.000 kr., der blev anvendt til køb af rejsen til Spanien (11.333,80 kr.) som den tredje post. Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Sagsøger 3, af Vidne 1, der er direktør for Rejsegarantifonden, af Vidne 2, der er tidligere medarbejder hos Virksomhed A/S 1 nu under konkurs, samt af Vidne 3, der er direktør for Agility A/ S Parternes synspunkter Sagsøgerne har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der blev gentaget og uddybet under proceduren: "at Rejsegarantifonden i medfør af Lov om en rejsegarantifond (Lov af 1997-05-14, nr. 315) § 5, er forpligtet til at erstatte sagsøgerne den er- lagte betaling på kr. 75.000,00 for jagtrejsen til Spanien, som ikke blev gennemført som følge af Virksomhed A/S 2's konkurs, at sagsøgerne valgte at købe jagtrejsen til Spanien for det erstatningsbe-løb, som Virksomhed A/S 2 accepterede at skulle betale vedrø-rende jagtrejsen til Afrika, hvorfor der ikke er tale om, at der skal ydes nogen erstatning til dækning af noget. Sagsøgerne havde således købt en specifik rejse, som blev aflyst, alene af den grund, at rejsearrangøren blev erklæret konkurs, at kravet derfor er direkte omfattet af Lovens § 5, stk. 1, 1. punktum, og at sagsøgerne derfor har krav på betaling af det pågældende beløb, kr. 75.000,00. Det gøres videre gældende, at sagsøgerne har krav på erstatning for så vidt angår den del af prisen på Afrika-turen, der dækker trofæafgifter for bøffel og sabel, og de trofæ- afgifter m.v., de hver især betalte i Afrika, at sagsøgerne således på intet tidspunkt har modtaget jagttrofæerne fra STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D27 / Side 3/8 Afrika, og altså heller ikke har modtaget bøffel og sabel, uagtet der er betalt herfor. Sagsøgerne gør gældende, at det er sagsøgte, der har be- visbyrden for, at jagttrofæerne er modtaget. Hvordan skulle sagsøgerne kunne bevise, at jagttrofæerne ikke er modtaget, at der nu er forløbet over tre år siden jagtrejsens afslutning, hvorfor det må lægges til grund, at trofæerne ikke på noget tidspunkt dukker op. I tilslutning hertil gøres det gældende, med henvisning til korrespondan- cen i sagens bilag 19, såfremt jagttrofæerne på noget tidspunkt dukker op, da er de i en sådan stand, at de ikke repræsenterer nogen værdi, at aftalen om betaling af trofæafgift for bøffel og sabel er indgået direkte mellem sagsøgerne og Virksomhed A/S 2, og betaling i Afrika skete til Virksomhed A/S 2's lokale repræsentant og i henhold til de af Virksomhed A/S 2 fastsatte priser, at sagsøgerne derfor har krav på erstatning for de betalte trofæafgifter m.v. fra Virksomhed A/S 2, og at sagsøgernes erstatningskrav skal dækkes af sagsøgte i medfør af Lov om en rejsegarantifond § 5, stk. 4. I tilslutning hertil afvises det, at sagsøgerne skulle have accepteret at få ska-der på trofæerne udbedret, og at det skulle være årsagen til, at der ikke er sket fremsendelse af disse endnu. Det bestrides i øvrigt, at det sædvanligvis tager mere end tre år at få fremsendt trofæer fra jagtrejser i Afrika. Endelig fastholder sagsøgerne, at årsagen til, at trofæerne endnu ikke er fremsendt i Danmark er, at Virksomhed A/S 2 ikke har afregnet de i Danmark indbetalte trofæafgifter m.v. overfor den lokale repræsentant, hvor-for denne har tilbageholdt jagttrofæerne. Sagsøgerne har opfordret sagsøgte til at dokumentere, at Virksomhed A/S 2 har overført de pågældende beløb til den lokale repræsentant, hvilken provokation ikke er opfyldt. Det forhold bør tillægges processuel skadevirk-ning, således at Retten lægger til grund, at beløbet ikke er overført. Endelig gøres det gældende, at værdien af den rejse, sagsøgerne købte af Virksomhed A/S 2 til Afrika er reduceret væsentligt i forhold til den aftalte pris, dels som føl-ge af, at turen gik til ”det forkerte sted” , dels som følge af, at sagsøger-ne aldrig har fået jagttrofæerne hjem, at sagsøgerne derfor har krav på en erstatning, svarende til den reducere-de værdi af rejsen, hvilken erstatning bør fastsættes til 50% af rejsens nettopris, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D27 / Side 4/8 at sagsøgerne alene har modtaget kr. 25.000,00 hver, hvorfor de har krav på yderligere kr. 11.333,80 i erstatning, og at sagsøgte må erstatte sagsøgerne dette beløb, i medfør af Lov om en rej- segarantifond, § 5, stk. 4." Sagsøgte har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der blev gentaget og uddybet under proceduren: "Rejsegarantifonden gør til støtte for sin påstand om frifindelse for dækning af erstatningsrejseomkostninger i alt 75.000 kr., gældende: at Rejsegarantifonden i medfør af lov om en rejsegarantifond (Lov af 1997-05-14 nr. 315), § 5, stk. 1, 1. pkt., ikke er forpligtet til at er-statte sagsøgerne deres krav om erstatning for den ikke afholdte rej-se til Spanien, idet den omtalte rejse til Spanien udgør en kompensation fra Virksomhed A/S 1 for de mangler, som sagsø-gerne havde oplevet på deres jagtrejse i Zambia, idet de mangler som sagsøgerne havde oplevet på deres jagtrej-se til Zambia ikke ville kunne forlanges erstattet af Rejse- garantifonden, da rejserne til Zambia rent faktisk blev gen- nemført og/eller da manglerne ikke skyldtes Virksomhed A/S 1's økonomiske forhold, hvorfor manglerne "blot" udgjorde et køberetligt mangelskrav, idet sagsøgerne ikke skal stilles bedre end øvrige kreditorer i boet blot fordi sagsøgerne vekslede deres ikke dækningsbe-rettiget mangelskrav mod Virksomhed A/S 1 til en rejse kort før Virksomhed A/S 1's konkurs, idet forarbejderne til § 5 i rejsegarantifondsloven (LFF1996- 1997.1.115) angiver: ” Gavekort, som arrangøren har ustedt til kunder i forbin- delse med reklamation, fx til dækning af erstatning for mangler ved en tidligere rejse, bør normalt heller ikke dækkes, idet de ikke kan anses som forudbetalt.” idet et gavekort, eller anden økonomisk kompensation, der kan sidestilles med et gavekort, modtaget som følge af en man- gelsindsigelse ikke er dækningsberettiget via Rejsegaranti- fonden, og STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D27 / Side 5/8 idet sagsøgerne ikke har erlagt betaling i relation til netop den- ne rejse. Rejsegarantifonden gør til støtte for sin påstand om frifindelser for dækning af manglende jagttrofæer i alt 321.237,60 kr. gældende: at sagsøgerne ikke har dokumenteret, at sagsøgerne endnu ikke har modtaget jagttrofæerne, og at disse er gået til grunde, at sagsøgerne selv har varetaget forsendelsen af trofæerne ved at indgå aftale med en tredjemand i Zambia samt med en tredjemand i Dan- mark om at sikre konservering og transport mv. af trofæerne, efter-som disse opgaver udtrykkeligt ikke var omfattet af aftalen med Virksomhed A/S 1, hvorfor Virksomhed A/S 1, nu under konkurs, ikke kan gøres ansvarlig for forsendelsen mv., at rejsen til Zambia blev gennemført, og at kvalitetsmæssige mangler ved rejsen, herunder manglende fremsendelse af trofæer, ikke kan forlanges erstattet af Rejsegarantifonden, men "blot" udgør et købe- retligt mangelskrav, der alene kan rettes mod Virksomhed A/S 1, nu under konkurs, at den omstændighed, at jagttrofæerne eventuelt endnu ikke er kom-met frem, ikke beror på en manglende betaling fra Virksomhed A/S 1, og dermed ikke beror på Virksomhed A/S 1's "økonomiske forhold", sml. rejsegarantifondslovens § 5, stk. 1, 1.pkt., og § 5, stk. 4, in fine, at sagsøgerne efter eget ønske får/har fået skaderne på trofæerne ud- bedret og været i løbende kontakt til konservatoren i Zambia om dette, hvorfor sagsøgerne har været velvidende om situationen om-kring trofæerne, hvorfor det må stå dem klart, at trofæerne ikke er gået tabt, at det er normalt, at der er meget lange ventetider på sådanne forsen- delser særligt fra destinationer som denne i Zambia, og det derfor ikke kan afvises, at trofæerne først leveres efter hovedforhandlingen af denne retssag, og at det må forventes, at sagsøgerne modtager trofæerne inden for de kommende uger. Rejsegarantifonden gør til støtte for sin påstand om frifindelse for dækning af 50 % godtgørelse af pris for rejsen til Afrika i alt 34.001,60 kr. gældende: at rejsen til Zambia blev gennemført, og at kvalitetsmæssige mangler ved rejsen, herunder at få stillet et dårligere jagtområde til rådighed, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D27 / Side 6/8 ikke kan forlanges erstattet af Rejsegarantifonden, men "blot" udgør et køberetligt mangelskrav, der alene kan rettes mod Virksomhed A/S 1, nu under konkurs, at kravet i alle tilfælde ikke er dækningsberettiget i henhold til rejsega- rantifondslovens § 5, stk. 4, da der ikke foreligger en mangel som følge af Virksomhed A/S 1's økonomiske forhold, at kravet enten må anses for at være en ensidig ændring af den kom- pensationsaftale, der blev indgået mellem sagsøgerne og Virksomhed A/S 1 eller som et nyt ikke tidligere anmeldt krav i hen-hold til reklamationen, idet det må lægges til grund, at det aftalte kompensationsbeløb på 96.000 kr. i det hele gør op med godtgørel-sen for de påståede mangler ved rejsen til Zambia, at kravet skal nedsættes som følge af, at det må forventes, at sagsøger-ne modtager trofæerne inden for de kommende uger, og at kravet i sit hele fremstår udokumenteret og uden sammenhæng med de øvrige krav." Rettens begrundelse og afgørelse Indledende bemærkninger Sagsøgerne bestilte den 30. april 2008 hver en jagtrejse til Zabia hos det nu konkursramte selskab Virksomhed A/S 1 med binavnet Virksomhed A/S 2. Prisen for den enkelte rejse var 122.000 kr. Rejsen blev gennemført i perioden fra den 3. juni 2008 til den 16. juni 2008, og det er u-bestridt, at rejsen til Zambia var mangelfuld, dels fordi sagsøgerne ikke fik adgang til et jagtområde som forudsat, og dels fordi sagsøgerne ikke som af-talt fik stillet professionel hunters med 1:1 til rådighed. Sagsøgerne reklamerede over manglerne ved rejsen til Zambia, og det kan lægges til grund, at sagsøgerne indgik aftale med det nu konkursramte sel-skab Virksomhed A/S 1 om et kompensationsbeløb på 96.000 kr. i alt. Det var et led i aftalen med det nu konkursramte selskab, at kompensa-tionen skulle anvendes til køb af et nyt rejsearrangement. Sagsøgerne valgte at anvende kompensationen til køb af jagtrejser til Spanien. Prisen for den en-kelte rejse til Spanien var 25.000 kr. eller i alt for alle tre rejser 75.000 kr. Rejsen til Spanien blev ikke gennemført, da Virksomhed A/S 1 gik konkurs. Særligt vedrørende jagtrejsen til Spanien Da sagsøgerne har betalt for jagtrejsen til Spanien ved modregning med et STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D27 / Side 7/8 krav på kompensation for mangler ved den tidligere jagtrejse til Zambia, er der ikke i forbindelse med købet af jagtrejsen til Spanien erlagt et beløb, der kan kræves godtgjort af Rejsegarantifonden i medfør af § 5, stk. 1, i lov om en rejsegarantifond. Efter det oplyste om Rejsegarantifondens hidtidige praksis, hvorefter gave- kort, som en rejsearrangør har udstedt til kunder til dækning for mangler ved en tidligere rejse, normalt ikke dækkes i medfør af bestemmelsen i lov om en rejsegarantifond § 5, stk. 4, da de ikke kan anses som forudbetalte, finder retten heller ikke, at sagsøgerne har krav på godtgørelse hos Rejsegarantifon- den for den manglende gennemførelse af rejsen til Spanien med henvisning til denne bestemmelse. . Sagsøgerne har derfor ikke noget krav mod Rejsegarantifonden hverken efter § 5, stk. 1, eller efter § 5, stk. 4, som følge af de tab, de har lidt ved den manglende gennemførelse af rejsen til Spanien. Særligt vedrørende hjemsendelse af trofæer fra jagtrejsen til Zambia Det kan lægges til grund, at da sagen blev hovedforhandlet den 28. septem-ber 2011, var trofæer fra jagtrejsen til Zambia, der skulle eftersendes til sag- søgerne, endnu ikke ankommet til Danmark. Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af aftalen med det nu konkursramte sel- skab Virksomhed A/S 1, at "dipping og packing og hjemsendelse af trofæer" ikke er omfattet af rejsearrangement. Allerede af denne grund kan sagsøgerne ikke få en godtgørelse hos Rejsegarantifonden med henvisning til, at jagttrofæerne er bortkommet og aldrig vil blive modtaget af sagsøgerne. Det bemærkes i øvrigt, at importøren Vidne 3 i retten har forklaret om status på sagen, at han for få dage siden modtog en kopi af et fragtbrev i følge hvilket, trofæerne er på vej til Danmark. På denne baggrund er der - u-anset at rejsen blev afsluttet for mere end 3 år siden - fortsat en formodning for, at trofæerne rent faktisk vil blive eftersendt og ankomme til Danmark. Det kan med henvisning hertil yderligere anføres, at uanset om trofæerne på et senere tidspunkt måtte vise sig at være bortkommet, eller det viser sig, at de er mangelfulde, når de ankommer til Danmark, har sagsøgerne ikke godt-gjort en årsagsforbindelse mellem det nu konkursramte selskab Virksomhed A/S 1's økonmiske forhold og en eventuel bortkomst af eller opståede mangler ved trofæerne. Også af denne grund skal rejsegaratifonden frifindes for krav vedrøerende trofæerne fra Zambia Forhold vedrørende jagttrofæer fra den gennemførte rejse til Zambia er der-for Rejseegarantifonden uvedkommende. Sagsomkostninger STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D27 / Side 8/8 Sagens omkostninger fastsættes til 30.000 kr., der henset til sagens værdi, forløb og udfald er et passende beløb til dækning af sagsøgtes udgifer til ad- vokatbistand. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Rejsegarantifonden, frifindes Inden 14 dage betaler sagsøgerne, Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3, in solidum sagens omkostninger til sagsøgte med 30.000 kr. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D27	Retten Lyngby DOM Afsagt den 26. oktober 201l i sag nr. BS 150-1584/2010: <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>By 1</anonym> og <anonym>Sagsøger 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 3</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>By 1</anonym> mod Rejsegarantifonden Røjelskær 11 ,3. 2840 Holte Sagens baggrund og parternes påstande Sagen; der er anlagt den 18.juni 2010, vedrører spørgsmålet; om sagsøger-ne, <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 3</anonym> imedfør af $ 5, stk. 1, eller $ 5, stk. 4,i lov om en rejsegarantifond har et krav på godtgørel-se fra sagsøgte, Rejsegarantifonden. Sagen udspringer af, at sagsøgerne først købte en jagtrejse til Zambia; en rejse, der blev gennemført i perioden fra 3.juni 2008 til 16.juni 2008, men som var mangelfuld. Herefter købte sagsø-gerne ved modregning med den kompensation; de modtog for manglerne ved jagtrejsen til Zambia; en jagtrejse til Spanien; der aldrig blev påbegyndt; da rejseudbyderen gik konkurs den 30. oktober 2008. Yderligere er der rejst krav som følge af, at jagttrofæer fra rejsen til Zambia, der skulle eftersendes til Danmark; ikke er modtaget af sagsøgerne. Sagsøgernes påstand er, at sagsøgte skal betale: til <anonym>Sagsøger 1</anonym> 118.369,40 kr: til <anonym>Sagsøger 2</anonym> 161.058,60 kr. 0g til <anonym>Sagsøger 3</anonym> 150.811,00 kr: alt med tillæg af procesrente fra sagens anlæg; Sagsøgte påstår frifindelse. Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a, stk. 2 Sagsøgernes krav består af tre poster. Værdien af jagtrejsen til Spanien (25.000 kr:') som den første post; det beløb sagsøgerne hver især har betalt for trofæafgifter mm i forbindelse med rejsen til Zambia (henholdsvis 82.035,60 kr., 124.724,80 kr:. og 114.477,20 kr:) som den anden post; 0g endelig en erstatning svarende til 50 % af nettoprisen for rejsen til Zambia med fradrag af de allerede modtagne 25.000 kr., der blev anvendt til køb af rejsen til Spanien (11.333,80 kr; som den tredje post. Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af <anonym>Sagsøger 3</anonym> af <anonym>Vidne 1</anonym> der er direktør for Rejsegarantifonden; af <anonym>Vidne 2</anonym> der er tidligere medarbejder hos <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> nu under konkurs, samt af <anonym>Vidne 3</anonym> der er direktør for Agility A/ $ Parternes synspunkter Sagsøgerne har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender; der blev gentaget og uddybet under proceduren: "at Rejsegarantifonden i medfør af Lov om en rejsegarantifond (Lov af 1997-05-14, nr. 315) 8 5, er forpligtet til at erstatte sagsøgerne den er- lagte betaling på kr. 75.000,00 for jagtrejsen til Spanien; som ikke blev gennemført som følge af <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> konkurs, at sagsøgerne valgte at købe jagtrejsen til Spanien for det erstatningsbe-løb, som <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> accepterede at skulle betale vedrø-rende jagtrejsen til Afrika, hvorfor der ikke er tale om, at der skal ydes nogen erstatning til dækning af noget. Sagsøgerne havde således købt en specifik rejse; som blev aflyst; alene af den grund, at rejsearrangøren blev erklæret konkurs, at kravet derfor er direkte omfattet af Lovens $ 5, stk. 1, 1. punktum; og at sagsøgerne derfor har krav på betaling af det pågældende beløb, kr 75.000,00. Det gøres videre gældende at sagsøgerne har krav på erstatning for så vidt angår den del af prisen på Afrika-turen, der dækker trofæafgifter for bøffel og sabel, 0g de trofæ- afgifter mv. de hver især betalte i Afrika, at sagsøgerne således på intet tidspunkt har modtaget jagttrofæerne fra Afrika; og altså heller ikke har modtaget bøffel og sabel, uagtet der er betalt herfor Sagsøgerne gør gældende; at det er sagsøgte; der har be- visbyrden for, at jagttrofæerne er modtaget. Hvordan skulle sagsøgerne kunne bevise; at jagttrofæerne ikke er modtaget; at der nu er forløbet over tre år siden jagtrejsens afslutning hvorfor det må lægges til grund, at trofæerne ikke på noget tidspunkt dukker op. I tilslutning hertil gøres det gældende, med henvisning til korrespondan - cen i sagens bilag 19, såfremt jagttrofæerne på noget tidspunkt dukker op, da er de i en sådan stand, at de ikke repræsenterer nogen værdi, at aftalen om betaling af trofæafgift for bøffel og sabel er indgået direkte mellem sagsøgerne 0g <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> og betaling i Afrika skete til <anonym>Virksomhed A/S 2's</anonym> lokale repræsentant og i henhold til de af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> fastsatte priser; at sagsøgerne derfor har krav på erstatning for de betalte trofæafgifter m.v: fra <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> 0g at sagsøgernes erstatningskrav skal dækkes af sagsøgte i medfør af Lov om en rejsegarantifond 8 5, stk. 4. I tilslutning hertil afvises det, at sagsøgerne skulle have accepteret at få ska-der på trofæerne udbedret; og at det skulle være årsagen til, at der ikke er sket fremsendelse af disse endnu. Det bestrides i øvrigt, at det sædvanligvis tager mere end tre år at få fremsendt trofæer fra jagtrejser i Afrika. Endelig fastholder sagsøgerne at årsagen til, at trofæerne endnu ikke er fremsendt i Danmark er, at <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> ikke har afregnet de i Danmark indbetalte trofæafgifter m.v overfor den lokale repræsentant, hvor-for denne har tilbageholdt jagttrofæerne. Sagsøgerne har opfordret sagsøgte til at dokumentere; at <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> har overført de pågældende beløb til den lokale repræsentant, hvilken provokation ikke er 'opfyldt. Det forhold bør tillægges processuel skadevirk-ning, således at Retten lægger til grund, at beløbet ikke er overført. Endelig gøres det gældende, at værdien af den rejse, sagsøgerne købte af <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> til Afrika er reduceret væsentligt i forhold til den aftalte pris, dels som føl-ge af, at turen gik til "det forkerte sted?' dels som følge af, at sagsøger-ne aldrig har fået jagttrofæerne hjem; at sagsøgerne derfor har krav på en erstatning, svarende til den reducere-de værdi af rejsen; hvilken erstatning bør fastsættes til 50% af rejsens nettopris, at sagsøgerne alene har modtaget kr. 25.000,00 hver, hvorfor de har krav på yderligere kr: 11.333,80 i erstatning, og at sagsøgte må erstatte sagsøgerne dette beløb, i medfør af Lov om en rej - segarantifond, $ 5, stk:. 4.' 7 Sagsøgte har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender; der blev gentaget 0g uddybet under proceduren: "Rejsegarantifonden gør til støtte for sin påstand om frifindelse for dækning af erstatningsrejseomkostninger i alt 75.000 kr., gældende: at 1997-05-14 nr. 315), $ 5, stk. 1, 1. pkt., ikke er forpligtet til at er-statte sagsøgerne deres krav om erstatning for den ikke afholdte rej-se til Spanien; idet den omtalte rejse til Spanien udgør en kompensation fra <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> for de mangler; som sagsø-gerne havde oplevet på deres jagtrejse i Zambia, idet de mangler som sagsøgerne havde oplevet på deres jagtrej-se til Zambia ikke ville kunne forlanges erstattet af Rejse - garantifonden; da rejserne til Zambia rent faktisk blev gen- nemført ogleller da manglerne ikke skyldtes <anonym>Virksomhed A/S</anonym> <anonym>1's</anonym> økonomiske forhold, hvorfor manglerne "blot" udgjorde et køberetligt mangelskrav; idet sagsøgerne ikke skal stilles bedre end øvrige kreditorer i boet blot fordi sagsøgerne vekslede deres ikke dækningsbe-rettiget mangelskrav mod <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> til en rejse kort før <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> konkurs, idet forarbejderne til $ 5 i rejsegarantifondsloven (LFF1996- 1997.1.115) angiver: Gavekort; som arrangøren har ustedt til kunder i forbin- delse med reklamation; fx til dækning af erstatning for mangler ved en tidligere rejse; bør normalt heller ikke dækkes, idet de ikke kan anses som forudbetalt. 99 idet et gavekort; eller anden økonomisk kompensation; der kan sidestilles med et gavekort; modtaget som følge af en man- gelsindsigelse ikke er dækningsberettiget via Rejsegaranti - fonden; 0g idet sagsøgerne ikke har erlagt betaling i relation til netop den- ne rejse. Rejsegarantifonden gør til støtte for sin påstand om frifindelser for dækning af manglende jagttrofæer i alt 321.237,60 kr. gældende: at modtaget jagttrofæerne; og at disse er gået til grunde, at aftale med en tredjemand i Zambia samt med en tredjemand i Dan- mark om at sikre konservering og transport mv. af trofæerne, efter-som disse opgaver udtrykkeligt ikke var omfattet af aftalen med <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> hvorfor <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> nu under konkurs, ikke kan gøres ansvarlig for forsendelsen mv., at ved rejsen; herunder manglende fremsendelse af trofæer; ikke kan forlanges erstattet af Rejsegarantifonden, men "blot" udgør et købe- retligt mangelskrav; der alene kan rettes mod <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> nu under konkurs, at frem; ikke beror på en manglende betaling fra <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> 0g dermed ikke beror på <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> "økonomiske forhold" , sml. rejsegarantifondslovens $ 5, stk. 1, l.pkt,, 0g $ 5, stk. 4, in fine at bedret og været i løbende kontakt til konservatoren i Zambia om dette, hvorfor sagsøgerne har været velvidende om situationen om-kring trofæerne, hvorfor det må stå dem klart; at trofæerne ikke er gået tabt, at delser særligt fra destinationer som denne i Zambia; og det derfor ikke kan afvises, at trofæerne først leveres efter hovedforhandlingen af denne retssag og at kommende uger. Rejsegarantifonden gør til støtte for sin påstand om frifindelse for dækning af 50 % godtgørelse af pris for rejsen til Afrika i alt 34.001,60 kr. gældende: at ved rejsen; herunder at få stillet et dårligere jagtområde til rådighed ikke kan forlanges erstattet af Rejsegarantifonden; men "blot" udgør et køberetligt mangelskrav; der alene kan rettes mod <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> nu under konkurs, at rantifondslovens 8 5, stk. 4, da der ikke foreligger en mangel som følge af <anonym>Virksomhed A/S 1's</anonym> økonomiske forhold, at pensationsaftale; der blev indgået mellem sagsøgerne 0g <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>A/S 1</anonym> eller som et nyt ikke tidligere anmeldt krav i hen-hold til reklamationen; idet det må lægges til grund, at det aftalte kompensationsbeløb på 96.000 kr. i det hele gør op med godtgørel-sen for de påståede mangler ved rejsen til Zambia, at modtager trofæerne inden for de kommende uger, og at de øvrige krav:' 7 Rettens begrundelse og afgørelse Indledende bemærkninger Sagsøgerne bestilte den 30. april 2008 hver en jagtrejse til Zabia hos det nu konkursramte selskab <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> med binavnet <anonym>Virksomhed A/S 2</anonym> Prisen for den enkelte rejse var 122.000 kr: Rejsen blev gennemført i perioden fra den 3. juni 2008 til den 16. juni 2008, og det er u-bestridt; at rejsen til Zambia var mangelfuld, dels fordi sagsøgerne ikke fik adgang til et jagtområde som forudsat; 0g dels fordi sagsøgerne ikke som af-talt fik stillet professionel hunters med 1:1 til rådighed. Sagsøgerne reklamerede over manglerne ved rejsen til Zambia; og det kan lægges til grund, at sagsøgerne indgik aftale med det nu konkursramte sel-skab <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> om et kompensationsbeløb på 96.000 kr. i alt. Det var et led i aftalen med det nu konkursramte selskab, at kompensa-tionen skulle anvendes til køb af et nyt rejsearrangement. Sagsøgerne valgte at anvende kompensationen til køb af jagtrejser til Spanien. Prisen for den en-kelte rejse til Spanien var 25.000 kr. eller i alt for alle tre rejser 75.000 kr. Rejsen til Spanien blev ikke gennemført; da <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> gik konkurs. Særligt vedrørende jagtrejsen til Spanien Da sagsøgerne har betalt for jagtrejsen til Spanien ved modregning med et krav på kompensation for mangler ved den tidligere jagtrejse til Zambia; er der ikke i forbindelse med købet af jagtrejsen til Spanien erlagt et beløb, der kan kræves godtgjort af Rejsegarantifonden i medfør af $ 5, stk. 1, ilov om en rejsegarantifond. Efter det oplyste om Rejsegarantifondens hidtidige praksis, hvorefter gave- kort, som en rejsearrangør har udstedt til kunder til dækning for mangler ved en tidligere rejse; normalt ikke dækkes i medfør af bestemmelsen i lov om en rejsegarantifond $ 5, stk. 4,da de ikke kan anses som forudbetalte, finder retten heller ikke; at sagsøgerne har krav på godtgørelse hos Rejsegarantifon - den for den manglende gennemførelse af rejsen til Spanien med henvisning til denne bestemmelse Sagsøgerne har derfor ikke noget krav mod Rejsegarantifonden hverken efter $ 5, stk. 1, eller efter $ 5, stk. 4, som følge af de tab, de har lidt ved den manglende gennemførelse af rejsen til Spanien. Særligt vedrørende hjemsendelse af trofæer fra jagtrejsen til Zambia Det kan lægges til grund, at da sagen blev hovedforhandlet den 28. septem-ber 2011, var trofæer fra jagtrejsen til Zambia, der skulle eftersendes til sag- søgerne, endnu ikke ankommet til Danmark. Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af aftalen med det nu konkursramte sel- skab <anonym>Virksomhed A/S 1</anonym> at "dipping 0g packing 0g hjemsendelse af trofæer" ikke er omfattet af rejsearrangement. Allerede af denne grund kan sagsøgerne ikke få en godtgørelse hos Rejsegarantifonden med henvisning til, at jagttrofæerne er bortkommet og aldrig vil blive modtaget af sagsøgerne. Det bemærkes i øvrigt; at importøren <anonym>Vidne 3</anonym> i retten har forklaret om status på sagen; at han for få dage siden modtog en kopi af et fragtbrev i følge hvilket, trofæerne er på vej til Danmark. På denne baggrund er der u-anset at rejsen blev afsluttet for mere end 3 år siden fortsat en formodning for; at trofæerne rent faktisk vil blive eftersendt og ankomme til Danmark. Det kan med henvisning hertil yderligere anføres, at uanset om trofæerne på et senere tidspunkt måtte vise sig at være bortkommet, eller det viser sig at de er mangelfulde; når de ankommer til Danmark, har sagsøgerne ikke godt-gjort en årsagsforbindelse mellem det nu konkursramte selskab <anonym>Virksomhed AIS 1's</anonym> økonmiske forhold 0g en eventuel bortkomst af eller opståede mangler ved trofæerne. Også af denne grund skal rejsegaratifonden frifindes for krav vedrøerende trofæerne fra Zambia Forhold vedrørende jagttrofæer fra den gennemførte rejse til Zambia er der-for Rejseegarantifonden uvedkommende. Sagsomkostninger Sagens omkostninger fastsættes til 30.000 kr., der henset til sagens værdi, forløb og udfald er et passende beløb til dækning af sagsøgtes udgifer til ad- vokatbistand. Thi kendes for ret: Sagsøgte; Rejsegarantifonden; frifindes Inden 14 dage betaler sagsøgerne, <anonym>Sagsøger 1</anonym> <anonym>Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøger 3</anonym> in solidum sagens omkostninger til sagsøgte med 30.000 kr. <anonym>Dommer</anonym>	15,455	15,029
3724	Tiltale for overtrædelse afstraffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b – forsøg på manddrab ved brug af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted mm.	Appelleret	Straffesag	Retten i Aalborg	SS-1026/2022-ALB	Nævningesag	1. instans	13/23	Liv og legeme; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;	Udvisning;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Bistandsadvokat - Tove Jørgensen; Forsikringsselskab - ETU Forsikring A/S; Forsvarer - Christian Buhl Bjerrehuus; Forsvarer - Jørn Brandenhoff Schmidt;	Nej			5100-73112-00001-21		RETTEN I AALBORG Udskrift af dombogen D O M afsagt den 16. december 2022 Rettens nr. 10-1026/2022 Politiets nr. 5100-73112-00001-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født den Dato 1 2002 og Tiltalte 2 født den Dato 2 2002 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift af 23. februar 2022 er modtaget samme dag. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af 1. Begge tiltalte overtrædelse straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b – forsøg på mand-drab ved brug af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted – ved den 21. marts 2021 i tidsrummet fra kl. 00.30 til kl. 00.45 ved Idrætsbyen på Vej 1 i Aalborg i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse med flere ukendte medgerningsmænd under afgivelse af flere skud med et 9 millimeter skydevåben at have forsøgt at dræbe Forurettede 1 og Forurettede 2, idet de tiltalte forud for episoden havde aftalt med Forurettede 1 og Forurettede 2, at de skulle mødes på stedet, de tiltalte samtidig ankom til stedet i personbilerne Reg. nr. 1 og Reg. nr. 2 sammen med flere ukendte gerningsmænd, herunder to gerningsmænd kø- rende på en knallert, og i hvilken forbindelse der blev medbragt et 9 milli- meter skydevåben de tiltalte afgav skud mod Forurettede 1 og Forurettede 2 som begge befandt sig i personbil Reg. nr. 3, hvoraf et skud ramte Forurettede 1 på låret og flere skud ramte personbil Reg. nr. 3, ligesom et skud ramte personbil Reg. nr. 4, der holdt parkeret på stedet de tiltalte herefter i forening frem til ca. kl. 02.30 foretog den i forhold 2 Std 75274 side 2 beskrevne frihedsberøvelse af Forurettede 1, 2 (3 + 4). Begge tiltalte overtrædelse af straffelovens § 266 – trusler – og § 261, stk. 1 – friheds- berøvelse – ved den 21. marts 2021 i umiddelbar forlængelse af det i forhold 1 beskrevne og frem til kl. 02.30 i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere ukendte medgerningsmænd at have fremsat trusler på livet mod Forurettede 1 og have berøvet ham friheden, idet de tiltalte ved Idrætsbyen på Vej 1 i Aalborg umiddelbart efter Forurettede 1 var blevet ramt af skud beordrede ham ud af personbil Reg. nr. 3 og udtalte, at han ville blive stukket ned, hvis han ikke fulgte med, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget liv eller hel-bred, de tiltalte i forbindelse hermed beordrede Forurettede 1 ind i personbil Reg. nr. 1 og mod hans vilje kørte ham til Vej 2 i Aalborg, hvor de til-bageholdt ham i et skovområde, bl.a. ved trusler om at han ville blive stukket ned, hvis han forlod stedet, de tiltalte herefter mod Forurettede 1's vilje beordrede ham ind i en taxa og kørte ham til Hellevangen i Aalborg og tilbageholdt ham i et skovom-råde ved Vej 4 i Aalborg, indtil de tiltalte ca. kl. 02.30 lod ham forlade stedet, 3 (2). Begge tiltalte overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlo-vens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 b, ved den 21. marts 2021 i tidsrummet fra kl. 00.30 til kl. 00.45 i Idrætsbyen på Vej 1 i Aalborg i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse med flere ukendte medgerningsmænd under det i forhold 1 beskrevne forløb under særligt skærpende omstændigheder på offentligt tilgængeligt sted at have besiddet og anvendt et 9 millimeter skydevåben med tilhørende ammunition, 4 (5). Tiltalte 2 overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1 – røveri – ved den 21. marts 2021 under det i forhold 2 beskrevne forløb for derigennem at skaffe side 3 sig eller andre uberettiget vinding under anvendelse af den i situationen un- derliggende trussel om vold at have aftvunget Forurettede 1 200 kr. i kon-tanter, idet han under frihedsberøvelsen beordrede Forurettede 1 til at ud-levere ham kontanterne, 5 (6). Tiltalte 2 overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 – vold i genta- gelsestilfælde – ved den 21. marts 2021 under det i forhold 2 beskrevne for-løb at have udøvet vold mod Forurettede 1, idet han tildelte Forurettede 1 en skalle i hovedet, 6 (7). Tiltalte 1 overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlo-vens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, ved den 12. februar 2021 ca. kl. 01.30 på ukendt sted i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere ukendte medgerningsmænd under særligt skærpende om-stændigheder at have besiddet to skydevåben med tilhørende ammunition, hvoraf det ene var det i forhold 3 beskrevne 9 millimeter skydevåben, 7 (8). Tiltalte 1 overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 5, 1. pkt., ved i tidsrummet fra den 23. marts 2021 til den 9. juni 2021 i Aalborg Arrest på Anders Borks Vej 3 i Aalborg at have været i besiddelse af en mobiltelefon og oplader her-til, 8 (9). Tiltalte 1 overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 7, ved den 27. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 15.20 til kl. 17.00 på ukendt sted i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere u-kendte medgerningsmænd på offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelses-værdigt formål og uden politiets tilladelse at have besiddet 4 knive, hvis klin-ge oversteg 12 cm, og to kasteøkser. side 4 Påstande Vedrørende Tiltalte 1 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter tiltalen. Ef-ter skyldkendelsens afsigelse har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 idømmes fængsel i 4 år og 3 måneder. Vedrørende Tiltalte 2 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter tiltalen. Ef-ter skyldkendelsens afsigelse har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 idømmes fængsel i 2 år og 6 måneder. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af personbilen med Reg. nr. 1 hos Tiltalte 2, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Anklagemyndigheden har endvidere efter sin endelige påstand påstået, at Tiltalte 2 udvises af Danmark i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23, nr. 1, 2 og 3, jf. § 22, nr. 2 og 6, for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1. Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 6 og 8. Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder i forhold 8, men at våbenbesiddelsen ikke var sket i Danmark. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 7. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 3, og 4, idet tiltalte har bemær-ket vedrørende forhold 4, at han ikke kan huske episoden. Tiltalte har er-kendt sig skyldig i forhold 2 og 5, dog således, at tiltalte alene kan erkende forhold 2 for sit eget vedkommende. Tiltalte 2 har protesteret mod påstanden om konfiskation. Tiltalte 2 har påstået frifindelse for påstanden om udvisning. Erstatningskrav Forurettede 1 har nedlagt påstand om tortgodtgørelse vedrørende drabs-forsøg, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, på 15.000 kr., og vedrøren-de frihedsberøvelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, på 10.000 kr., i alt 25.000 kr., der er påstået forrentet efter erstatningsansvarslovens § 16. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. ETU Forsikring A/S har på egne vegne nedlagt påstand om erstatning vedrø- rende bil af mærket Fiat med Reg. nr. 4 med 3.536,83 kr. og på vegne af Erstatningspart med 3.090 kr. (forhold 1). side 5 Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten, men har anerkendt kravenes størrelse. Forklaringer Under sagen er der afgivet forklaringer af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 samt af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, politiassistent Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, po-litiassistent Vidne 9, kriminaltekniker Vidne 10, kriminaltekni-ker Vidne 11, kriminaltekniker Vidne 12, speciallæge Vidne 13 og politiassistent Vidne 14. Tiltalte 1 har forklaret ad forhold 1-3, at han den 20. marts 2021 om aftenen var på Circle K. Han var sammen med tre kammera-ter. Det var Person 1, Person 2 og den sidste, husker han ikke, hvem var. De kom til stedet i bil, en sort Ford Focus stationcar. Det var hans fars bil, som han brugte dagligt. De var inde på tankstationen, hvor de købte lidt at drikke. Han husker ikke præcis, hvad de købte. Der opstod tumult på tankstationen. Der kom nogle personer ind på tanken. Han husker ikke, hvem personerne var. Tumulten foregik mellem tiltaltes kammerater og nogen af de andre. Han husker ikke, hvor mange de andre var, men måske 2-3 personer. Tiltalte så ikke så meget, og han husker ikke så meget fra den pågældende dag. Han mener, at han stod ved kassen. Han husker ikke, hvad der skete. Tumulten stoppede på et tidspunkt, og der blev råbt, hvorefter parterne forlod stedet. Han husker ikke, om der blev slået, men det kan godt være sket. Han forlod tankstationen i bil med dem, han var kommet sammen med. Han mener, at de kørte til Bydel 1 og var tæt på Område 1. Han boede ikke tæt på Område 1. Han husker ikke, hvem de kørte hen til Område 1. Han husker heller ikke, hvem de "hang ud" ved. De var stadig dem, der var på tankstationen og måske en eller to personer mere. De talte om episoden på tankstationen. Det var en ”fucked up” situation, det der skete på tanken. Han husker ikke, hvad de talte om i den forbindelse. De spillede Fifa hos kammeraten og fik lidt at spise. Han var sammen med Person 1 og Person 2 og 2-3 andre personer. Han husker det ikke nærmere i dag, da det er længe si-den. Han husker ikke, hvor længe de var sammen. Han husker heller ikke, hvornår han tog hjem, eller om han tog hjem. Hvis han tog hjem, kørte han nok de andre hjem forinden. Den ene kammerat boede i Bydel 2 og den anden i By 1. Tiltalte havde adresse hos sin far, men boede på skift hos sin mor og far. Tiltaltes far boede i By 2 og hans mor boede på Vej 4. Han husker ikke, hvad han lavede omkring midnat den 21. marts 2021. Han husker heller ikke, hvor han tog hen, efter han havde kørt de andre hjem. Foreholdt afhøringsrapport af 24. juni 2021, bilag M-1-14-2, side 1840, af-snit 3 i ekstrakten, hvoraf fremgår: side 6 "Sigtede huskede ikke tidspunktet, men efter et par timer hos Person 3, kørte han Person 1 og Person 2 hjem. Person 4 gik hjem til sin mor på Vej 5. Person 2 blev sat af ved Vej 6 og Person 1 på Vej 7", har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han husker ikke at have gennemlæst forklaringen. Foreholdt samme bilag side 1840, 4 afsnit, hvoraf fremgår: "Tiltalte 2 ringede eller skrev til sigtede og spurgte, om sigtede ville ta’ med hen et sted. Sigtede huskede ikke, tidspunktet, eller hvilket medie Tiltalte 2 kontaktede ham på", har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Det er rigtigt, at Tiltalte 2 ringede og sagde, at han ville mødes. Han husker ikke, hvor- når Tiltalte 2 ringede. De aftalte, at de skulle mødes i Idrætsbyen. Han spurgte ik-ke ind til, hvorfor de skulle mødes. Tiltalte 2 er tiltaltes gode kammerat. De spil-lede fodbold i Klub 1 sammen, da de var 13-14 år. Han mødtes ofte med Tiltalte 2, når han ringede. De "hang" ud, kørte lidt rundt og lavede forskellige ting sammen. De talte ikke om, hvad de skulle den aften. Han mener, at han var sammen med nogle andre, da han kørte mod Idrætsbyen, men han er ikke sikker, da det er længe siden. Han husker ikke, hvor han kørte hen ved Id- rætsbyen. Han holdt på en stor parkeringsplads. Han mener ikke, at Tiltalte 2 var der, da han kom. Tiltalte 2 kom 5-10 minutter senere. Tiltalte 2 kom i sin Skoda og parkerede ved siden af tiltalte. De steg ud af bilerne og talte sammen. Han husker ikke, hvad klokken var. Tiltalte 2 sagde, at han skulle mødes med en. Til-talte ved ikke, hvem Tiltalte 2 skulle mødes med, og tiltalte spurgte ikke ind til det. Tiltalte 2 ville gerne have, at tiltalte skulle være der for en sikkerheds skyld. Tiltalte mener ikke, at han spurgte nærmere ind til det. Hvis en kammerat har brug for ham, så spørger han ikke hvorfor eller om andet. Han kan ikke ude- lukke, at han spurgte ind til, hvad der skulle ske derude. Det kan godt være, at han gjorde det. De blev på parkeringspladsen. Han ved ikke, hvor længe. De sad i hver sin bil på parkeringspladsen. Efter lidt tid kom den person, Tiltalte 2 skulle mødes med. Han husker ikke farven eller mærket på bilen. Han har efterfølgende fået at vide, at det var en sølvfarvet bil. Han så heller ikke personen i bilen. Han fik at vide, at personen var kommet og var kørt hen til en anden parkeringsplads. Tiltalte 2 kørte fra den parkeringsplads, hvor de holdt sammen. Tiltalte kørte efter. De kørte ikke så langt. Forevist oversigtskort over gerningsstedet, side 231 og 232 i ekstrakten, har tiltalte forklaret, at han mødtes med Tiltalte 2 ved parkeringspladsen markeret ved den øverste røde pil på kortet side 232. Tiltalte 2 forlod stedet lidt før tiltalte og kørte ind ad vejen, som er markeret ved den nederste røde pil. Da tiltalte drejede ind på den røde vej og kørte lidt frem til det sted, hvor der ses en blå bil på kortet side 232, så han to biler, der stødte sammen. Den ene var Tiltalte 2's side 7 bil. De to biler holdt front mod front. Det var Tiltalte 2's bil, der holdt nærmest ham. Der kom ikke andre biler. Tiltalte kunne høre en scooter, men han så den ikke. Han hørte et brag. Det lød som skud. Det hele skete meget hurtigt. Han holdt i starten af den røde vej. Da han hørte skuddet, vendte han om og kørte hurtigt væk. Han tror, at han hørte mere end et skud. Han bakkede bil-en ind på et græsstykke og kørte væk. Han kørte ud til Vej 1, hvor han drejede til højre og kørte mod rundkørslen ved Universitetsboulevarden. Han stak af, da han aldrig havde hørt skud i virkeligheden før. Han stoppede ved Vej 8. Han husker ikke, hvor længe han holdt ved Vej 8. Han mener ikke, at han var alene, men han husker ikke, hvem han var sammen med. Han talte i telefon med en person. Det var Tiltalte 2's nummer, der ringede, men han er ikke sikker på, om det var Tiltalte 2, han talte med. Han mener, at der var en anden person i Tiltalte 2's bil. De talte om det, der var sket. Tiltalte 2 lød meget overrasket og bange. Han kunne høre frygten i Tiltalte 2's stemme. Tiltalte 2 fortalte, at der var sket et sammenstød mellem de to biler, og at der var sket nogen ”fucked up” ting. Tiltalte 2 ville gerne have, at tiltalte kom tilbage, men det ville han ikke. Til-talte var bange, og han turde ikke at køre tilbage. Han havde jo også ansvaret for de andre i bilen. Han husker ikke, hvem de andre i bilen var. Tiltalte 2 fortalte ikke, om der var nogen, der var såret. Han husker ikke, hvor længe de talte sammen. Telefonen med Tlf nr. 1 er hans telefon. Han blev an- holdt nogle dage efter, hvor politiet fik hans telefon. I hans kontakter er Tiltalte 2 anført som "Kaldenavn 1". Forevist rapport, Gennemgang af telefonudlæsning af 12. april 2021, bilag M-1- 10, side 1756, afsnit 6 i ekstrakten, har tiltalte forklaret, at han ringede til Tiltalte 2 flere gange, hvor de talte om, at han skulle køre tilbage til Tiltalte 2. Tiltalte 2 lød meget bange. Tiltalte ville ikke køre tilbage, da de talte sammen første gang, men han ombestemte sig, og derfor ringede han til Tiltalte 2. Tiltalte syn-tes, at det var "kujonagtigt" at stikke af fra sin kammerat. Han husker ikke, om de talte sammen ved alle opkaldene. Forevist oversigtskort med placering af gerningssted, side 231, har tiltalte forklaret, at han kørte til Gigantium, men at han ikke kørte tilbage til Idræts- byen, efter han havde talt med Tiltalte 2. Tiltalte 2 og tiltalte talte ikke om, at de skul-le tage nogen med fra Idrætsbyen. Tiltalte mener ikke, at han sagde til Tiltalte 2, at han skulle tage nogen med. Han mener ikke, at han selv eller dem, han havde med i bilen, var ude af bilen på Vej 8. Det kan godt være, at der var nogen ude af bilen, men han husker det ikke. Han husker heller ikke, om der var nogen, der talte i telefon. Det er korrekt, at der sad en Saphe i til-taltes bil. Det kan godt være, at hans telefon var koblet på Saphe-enheden. Forevist oversigtskort vedrørende kørt rute dannet fra GPS-koordinater på Tiltalte 1's telefon, bilag M-1-11-8, side 1825 i ekstrakten, har til-talte forklaret, at det er korrekt, at han kørte ruten markeret med gult. Da han kom til Gugvej, steg han ud af bilen. Han mener ikke, at han var alene på side 8 daværende tidspunkt. Han husker ikke, hvem han var sammen med. Han gik ad Gugvej til Spar i Gug. Han var sammen med nogen. Han husker ikke, om han havde kontakt til Tiltalte 2. Forevist rapport af 12. april 2021, bilag M-1-10, side 1756, afsnit 6 i eks- trakten, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om han talte med Tiltalte 2 kl. 00.51. Forevist telehistorik og lokaliseringsdata, side 5339, kl. 00.51.15 (57 sekunder) har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om han talte med Tiltalte 2 på da-værende tidspunkt, men at han ikke kan udelukke det. Han kan også have talt med en anden, som Tiltalte 2 var sammen med. Han husker ikke, hvad de tal-te om. Det var tilfældigt, at han gik til Spar i Gug. Det var ikke planlagt at tage derop. Han ville ikke køre i sin bil, fordi han var bange for, at der var nogen, der fulgte efter ham. Tiltalte kontaktede et taxaselskab, da han var ved Spar. Han ringede efter en taxa til Tiltalte 2. Han ville ikke selv køre tilbage til Tiltalte 2, fordi han var bange. Han tror ikke, at han selv skulle med taxaen. Han bestilte taxaen til Spar, hvor den skulle hente en eller flere af de personer, som han var sammen med. Han tog ikke selv med taxaen. Han husker ikke, hvem der kørte med i taxa-en. De andre skulle hente Tiltalte 2. Tiltalte blev i området. Han havde brug for at koble af og klare sine tanker. En af tiltaltes kammerater fik tiltaltes telefon med i taxaen. Han husker ikke, hvem det var. Han ved ikke, hvor længe, han gik rundt i området. Han mener ikke, at han tog hjem. Han mødtes med nog-le af de andre igen senere på natten. De mødtes i Aalborg, hvor han fik sin telefon tilbage. Han husker ikke nærmere, hvornår han fik telefonen tilbage, men det var i nærheden af Vej 4. De havde aftalt at mødes der. Det var ikke Tiltalte 2, der gav ham telefonen tilbage. Han husker ikke, hvem det var. Han havde givet sin telefon til personen, for at personerne i taxaen skulle kunne komme i kontakt med Tiltalte 2. Han så Tiltalte 2 senere på natten i Aalborg. Han husker ikke, hvornår det var. De talte om situationen og var meget påvirkede af det. Han følte sig i fare, fordi der havde været skyderi, og han ikke vidste, hvem det var rettet mod. Han var bange for, at der var nogen, der ventede på ham, når han kom hjem med sin bil. Han turde derfor ikke køre i bilen. Han husker ikke præcist, hvad han talte med Tiltalte 2 om. Han ved ikke, om der var nogen, der ikke kunne lide ham. Han havde ingen konflikter med nogen. Han går ikke ud fra, at de per-soner, han var sammen med, havde konflikter med nogen. Tiltalte har forevist videosekvens, "Overvågning" "Circle K Område 2" - ka- meraovervågning fra kassen, tidspunkt 21.27,49, forklaret, at det er ham, der er på billedet. Personen i dunjakken er hans kammerat, Person 1. Tiltalte kan genkende sin kammerat, Person 2 på overvågningen omkring tidspunkt 21.28,29. Forevist videosekvens på kamera 3 ved Circle K, tidspunkt 21.29,08 har til-talte forklaret, at der kom to personer ind. Han kan ikke genkende personer- side 9 ne. Han kan ikke se personernes ansigt. Det er korrekt, at han stod ved kas-sen. Der opstod tumult. Han husker ikke, hvad der blev sagt under tumulten. Han husker ikke, hvad det drejede sig om. Han genkender de kammerater, han var sammen med. Han har set de andre før, men kender dem ikke per-sonligt. På videosekvensen ved tiden 21.30,20 står tiltalte ved udgangen. Manden, ved tiden 21.29,59 i rød dunjakke, genkender han ikke. Manden, ved tiden 21.29,17 i den mørke trøje, genkender han. Han mener, at han hed-der Person 5 og har boet i Bydel 1. Der havde været en episode, hvor Person 1 blev jagtet af Person 5, da Person 1 var 13 år. Person 5 er ældre end dem. Tiltalte har ikke haft uoverensstemmelser med Person 5. Han ved ikke, om Person 1 havde en u- overensstemmelse med Person 5 den 20. marts 2021. Foreholdt afhøringsrapport af 24. juni 2021, side 1839, bilag M-1-14-2, side 2, 4. afsnit i ekstrakten, hvoraf fremgår: "Mens de var på tanken kom Person 5 til stedet. Sigtede ved hvem Person 5 er, men kender ham ikke. Person 5 var sammen med to andre, som sigtede ikke kender. Der opstod uoverensstemmelser og tumult mellem Person 1 og Person 5. Sigtede ved ikke hvorfor. Sigtede stod ved kassen og så ikke rigtig, hvad der skete", har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han ved ik-ke, hvem de to andre mænd var. Det er korrekt, at han selv havde mørkt tøj på og bar en bæltetaske. Det tøj havde han også på senere på aftenen. Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke ved, hvorfor han skulle mødes med Tiltalte 2 ved Idrætsbyen. Han kender området. Det var et tilfældigt sted. Forevist overvågningssekvens fra Spar, Nøhr Sørensens Vej, "bearbejdet ver- sion 2022-2-10", har tiltalte forklaret, at han ikke kan genkende sig selv på videoen på noget tidspunkt i løbet af sekvensen, der varer 2 minutter og 39 sekunder. Han husker ikke, om han var til stede, da taxaen kom. Han husker ikke, hvor han stod, eller om han så, da taxaen kom. Foreholdt afhøringsrapport af 24. juni 2021, side 1842, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Tiltalte 2 ringede til sigtede, da han kørte i området ved Gigantium. Tiltalte 2 spurgte, hvor sigtede var blevet af. Sigtede havde ikke lyst til at tale med Tiltalte 2, men Tiltalte 2 blev ved med at ringe flere gange. Sigtede huske-de ikke, om han også ringede til Tiltalte 2. Tiltalte 2 fortalte ikke, hvad der var sket. Tiltalte 2 lød selv chokeret", har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. I dag hus-ker han flere ting efter at have siddet og spekuleret. Foreholdt samme bilag, 3. afsnit, hvoraf fremgår: side 10 "Sigtede mener, at han herefter kørte hjem til moderen på Vej 4. Det var ikke ret lang tid efter episoden i Idrætsbyen. Sigtede huskede ikke tidspunktet. Moderen lå og sov", har tiltalte forklaret, at det var sådan, han huskede det på daværende tids-punkt. Foreholdt 4. afsnit i samme bilag: "Hjemme på Vej 4 ringede Tiltalte 2 igen og spurgte denne gang, om sigtede kunne komme og hente ham i Bydel 3 – ikke nærmere sted. Sigtede spurgte ikke, hvorfor Tiltalte 2 skulle hentes. Tiltalte 2 blev irrite- ret over, at sigtede ikke ville hente ham", har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan, hvis det står i rapporten. Endvidere foreholdt 5. afsnit i samme bilag: "Tiltalte 2 bad nu sigtede om at ringe efter en taxi til ham, der skulle kom- me til Spar i Gug ved siden af Juelsparken. Sigtede ringede til taxi og bestilte en alm. taxi. Kort efter ringede Tiltalte 2 igen og bad om en stor ta-xi i stedet for. Sigtede ringede derfor til taxi og ændrede bestillingen til en stor taxi. Sigtede ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 pludselig skulle bruge en stor taxi", har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan, hvis det står i rapporten. Tiltalte så ikke alvoren i situationen, da han afgav forklaring til politiet. Han vil i dag fortælle, hvad han ved, og hvad han husker fra episoden. Han ved, at han talte med taxaselskabet, men husker ikke, om det var flere gange. Han husker ikke, om han ændrede bestillingen. Foreholdt sin forklaring som gengivet i retsbogen fra grundlovsforhøret side 3921, bilag R-29-1, side 3, hvoraf fremgår: "De kørte ned omkring Område 1. Sigtede bor ikke på Område 1, han bor ved sin far i By 2. Han opholder sig også tit ved sin mor. Sigtede skulle over og være sammen med nogle andre. Han besøgte en ven ved navn Person 6. Sigtede var også sammen med en ven, der kaldes "Navn". Navn er hans kælenavn. Han ved ikke hvad, han hedder rigtigt. Person 4 var ved Navn, da sigtede kom", har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan, hvis det står sådan. side 11 Foreholdt samme bilag: "Sigtede var alene ovre ved Person 6. Han kan ikke huske tidsmæssigt, hvornår han kom over til Navn, men det var ikke sent. Det har måske været 30-40 minutter efter episoden på tanken. Han skulle over til Navn og hente nogle airpods. Han var der omkring 10-20 minutter. Sigtede gik derefter en tur og tilbage til Person 6 igen. Sigtede går ud fra, at han og Person 6 spillede Fifa, det plejer de", har tiltalte forklaret, at han talte med sin advokat ved grundlovsforhøret. Han fandt på historien for at komme ud af situationen. Advokaten sagde, at han skulle sige, at han ikke havde været ved Idrætsbyen. Yderligere foreholdt samme bilag, hvoraf fremgår: "Sigtede var hjemme omkring kl. 01.00 ved sin far i By 2. Han tog bil-en hjem, den samme bil, som han kørte til tanken i. Der var nogle ska-der på bilen, men de havde været der i lang tid. Skaderne er sket tæt på, hvor hans mor bor. Sigtede var ikke til stede på Vej 1 den 21. marts 2021, det mindes han ikke", har tiltalte forklaret, at han fandt på historien. Hans far var alvorligt syg, og han ville gerne ud til sin far. Foreholdt samme bilag: "Sigtede havde sin telefon på sig den 21. og 22. marts 2021 og havde den således med sig hjem. Foreholdt bilag M-1-10, udlæsning af sigte-des telefon, forklarede sigtede, at han ikke har kørt med taxa, men han har bestilt en taxa", har tiltalte forklaret, at han forklarede det af samme grund som nævnt tidlige-re. Han ville løslades og hjem til sin syge far. Endvidere foreholdt samme bilag, hvoraf fremgår: "Der sidder en Saphe trafiklarm i sigtedes bil. Foreholdt bilag M-1-11, forklarede sigtede, at han måske havde lånt bilen ud. Han kan ikke hus-ke så meget fra den dag, da det er ved at være længe siden. Han havde nok glemt sin telefon i bilen", har tiltalte forklaret, at han i grundlovsforhøret fandt på historien for at kom-me ud af situationen. Han vil ikke inkriminere andre i denne sag, og derfor ønsker han ikke at oplyse navnene på de personer, han har været sammen med. Han ved godt, hvem han var sammen med. Tiltalte har ikke før i dag fortalt, at han gav sin telefon til en anden. Årsagen hertil er, at han ikke side 12 tænkte, at det var vigtigt. Ad forhold 6 har tiltalte forklaret, efter at være forevist videosekvens af pi- stoler, G-39-1, at det er ham, der har filmet videoen. Han husker ikke, hvor-når den blev filmet. Videoen blev filmet med tiltaltes telefon. Den 12. februar 2021 siger ham ikke noget. Han husker ikke, hvem han var sammen med. Han ved ikke, hvor pistolerne kom fra. Han husker ikke, hvor videoen blev filmet. Der var en kammerat, der spurgte, om han ville filme noget og bagef-ter sende videoen til kammeraten. Han husker ikke, hvem han skulle sende videoen til. Han husker ikke, om det var i Aalborg. Han husker heller ikke, hvad kammeraten hed. Han husker ikke, om det var de samme personer, han var sammen med den 20.-21. marts 2021. Han ved ikke, om pistolerne var ægte eller ej. Han havde aldrig før set en pistol i virkeligheden. Han går ikke ud fra, at de personer, han går sammen med, går med pistoler. Han var sam-men med personerne på videoen. Han husker ikke, hvem han var sammen med, da videoen blev optaget. Han gik lidt i chok, da han så pistolerne. Ad forhold 7 har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han var i besiddelse af en mobiltelefon og en oplader i arresten. Det blev sendt ind til ham i arresten. Han brugte telefonen til at tale med venner og familie. Forevist og afspillet aflytningsfiler, side 5230, bilag T-26-1 i ekstrakten "samtale mellem Tiltalte 1 og Person 7" fra telefonnummer Tlf nr. 2 den 2. juni 2021, har tiltalte forklaret, at han ikke kender Tlf nr. 3. Tiltalte har endvidere forklaret, at det er svært at høre, hvem han talte med. Han husker ikke, hvem han talte med. Det er korrekt, at han nævnte, at der var en anden, der skulle tage skylden. Han stod i en desperat situation, og han ville have en til at tage skylden, så han kunne komme ud til sin far. Han ville tilbyde penge for at en anden tog skylden. Han kom i tanke om Person 8. Det var bare en person, han kom i tanke om. Han havde brug for, at en anden tog skylden, så han kunne komme ud til sin far. Det var ikke fordi, han havde været med til at begå kriminalitet. Ad forhold 8 har tiltalte forklaret, efter at være forevist to videosekvenser af knive, G-55-1, at han genkender sig selv i videoen. Den anden person på vi- deoen er hans kammerat, Person 2. Han ved ikke, hvornår videoerne er op-taget. Han ved ikke, hvad han lavede den 27. februar 2021. Han har købt knivene i en butik i Tyskland. Begge videoer er optaget den samme dag i Tyskland. Det var tæt på grænsen. Han husker ikke hvor eller i hvilken by, butikken lå. Det er længe siden. Det var tiltalte, der kørte bilen. De var kørt fra Aalborg til Tyskland. Han mødtes med en person, der fik overdraget kni-vene og økserne. Han kørte derefter tilbage til Aalborg. Det var en hyggelig tur til Tyskland. Han husker ikke, hvordan der blev betalt for knivene og øk-serne, eller hvad de kostede. Han går ud fra, at det var kontant med Euro. Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at tumulten på Circle K opstod meget pludseligt. Tiltalte blandede sig ikke. Han observerede kun. Han be- side 13 mærkede ikke, om Person 5 grinede på tankstationen. Han husker ikke, hvad der blev sagt eller råbt under tumulten. Der blev ikke talt mere om episoden fra tankstationen. Han er ikke bekendt med, om der var en uoverensstemmel-se mellem Person 4 og Person 5. Han satte en kammerat af ved Område 1. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 havde brug for, at han var til stede, da Tiltalte 2 skul-le mødes med en person i Idrætsbyen. Han fandt ikke nærmere ud af, hvorfor han skulle være på stedet, da de mødtes ved Idrætsbyen. Foreholdt afhøringsrapport af 24. juni 2021, side 1841, bilag M-1-14-2 i eks- trakten, hvoraf fremgår: "Sigtede kørte direkte fra Bydel 2 til Idrætsbyen. Han ankom før Tiltalte 2 og var alene i bilen. Ca. 5 minutter efter ankom Tiltalte 2 i sin sorte Skoda. Der var yderligere en person i Tiltalte 2's bil, som sigtede ikke kun-ne se, da pgl. blev siddende i bilen. Tiltalte 2 kom over til sigtedes bil, og de stod begge uden for bilerne. Tiltalte 2 fortalte, at han skulle mødes og tale med en person, han havde et udestående med, og at Tiltalte 2 ønskede sigtede var der, hvis der skulle ske noget", har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han var til stede, hvis der skulle ske Tiltalte 2 noget i forbindelse med mødet. Han ved ikke, om der var nogen efter Tiltalte 2. Han blev bange og stak af med det samme, da han hørte skuddene. Han så ikke nogen personer foran bilerne, da de var kørt sammen. Foreholdt 4. afsnit til 5. afsnit, 1. linje i samme bilag: "Idet sigtede drejede til højre (ind mod gerningsstedet), så han, at Tiltalte 2's bil holdt helt tæt mod en anden bil. De to biler havde formentlig påkørt hinanden. Sigtede nåede kun ca. 5 meter ind af vejen. Tiltalte 2's bil holdt i deres kørselsretning, og den anden bil holdt med front mod Tiltalte 2's bil. Uden for helt tæt på Tiltalte 2's og den anden bil, stod cirka tre personer", har tiltalte forklaret, at han ikke husker, at han har forklaret, at der stod nog-le personer foran Tiltalte 2's bil. Han så ikke på noget tidspunkt en scooter. Han hørte kun lyden fra en scooter. Han ville have set scooteren, hvis den var kørt forbi ham. Foreholdt videre i 5. afsnit i samme bilag: "Sigtede hørte lyden af en scooter. Lyden fra scooteren hørtes lidt væk, hvilket passede med afstanden til bilerne. Scooteren havde ikke overha-let sigtede, hvorfor det var sigtedes opfattelse, at scooteren må være kommet bag fra – modsat sigtedes kørselsretning", side 14 har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han hørte skud, men han ved ikke, hvor mange skud, han hørte. Forevist oversigtskort vedrørende kørt rute dannet fra GPS-koordinater på Tiltalte 1's telefon, bilag M-1-11-8, side 1825 i ekstrakten, har han forklaret, at det godt kan passe, at han kørte på nogle cykelstier, da han forlod stedet. Han var i panik og ville væk derfra. Han har ikke ønsket at op-lyse, hvem han var sammen med. Det er korrekt, at hans far var syg på davæ-rende tidspunkt. Faderen er afgået ved døden, mens tiltalte har siddet vare-tægtsfængslet. Tiltalte var meget desperat for at komme ud til sin far. Det var derfor, at han sagde ting, der ikke passede under grundlovsforhøret. Han tænkte, at det var en god idé at sige, at han ikke var der. Det var også derfor, at han ville have en anden til at tage skylden. Ad forhold 2 har tiltalte forklaret, at han ikke havde noget med det at gøre. Han var ikke til stede. Ad forhold 3 har tiltalte forklaret, at han ikke husker, hvem personerne på vi- deoen er, men at han heller ikke ville have sagt det, hvis han kunne huske det. Han filmede kun den dag. Han har en kammerat, der laver musik, og vi-deoen skulle bruges til en musikvideo. Han skulle sende videoen til personen bagefter. Tiltalte vidste ikke, om pistolerne var ægte. Det blev der ikke talt om. Der blev heller ikke talt om, hvorvidt pistolerne virkede. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har tiltalte forklaret, at Tiltalte 2 ikke forventede, at der skulle ske et skyderi. Tiltalte 2 lød meget overrasket og bange, da de talte sammen efterfølgende. Det kan godt passe, at han talte med andre end Tiltalte 2 på Tiltalte 2's telefon efter episoden. Tiltalte har supplerende forklaret på spørgsmål fra anklageren, at han ikke kender Forurettede 1 eller Forurettede 2. Navnene siger ham ikke noget. Tiltalte 2 har forklaret, at han har kendt Tiltalte 1, siden de var 13-14 år. Han var kammerat med Tiltalte 1 i 2021. De var ikke gode kammerater, men de så hinanden en gang imellem, hvor de gik ud og spiste. Tiltalte og Tiltalte 1 har rigtig mange fælles venner. Tiltalte ønsker ikke at oplyse navnene på de pågælden-de venner. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han genkender nogen på vi-deoen fra Circle K, der blev vist i retsmødet i går. Han kender til Gruppe, som holder til ved Område 1. Han "hang" ud sammen med nogle af dem, men han var ikke en del af denne gruppe. På sin forsvarers spørgsmål har tiltalte forklaret, at det ikke er en gruppe, men nærmere en vennekreds omkring Område 1. Han tror måske, at Gruppe havde en konflikt med en anden vennekreds. Han tror, at der var nogen fra den anden vennekreds, som de ikke kunne lide. Han ved ik-ke, hvor medlemmerne af den anden vennekreds kom fra. Han kender ikke side 15 noget til betegnelsen London-netværket. Der var problemer, fordi der var nogen personer, der ikke kunne lide hinanden. Hen kender ikke grunden. Tiltalte 1 er ven med én af dem fra Gruppe, som ikke kunne lide nogen per-soner fra den anden vennekreds. Han ved ikke, om Tiltalte 1 var med i konflikten. Der blev røget hash en gang imellem i tiltaltes vennekreds. Han har taget stoffer engang imellem, men gjorde det ikke i marts 2021. Han røg joints måske 2-3 gange om måneden. Man kunne købe stoffer via Snapchat og for-skellige telefonnumre. Der var nogen i Gruppe, der solgte stoffer. Han ved ikke, om konflikten mellem vennekredsene omhandlede salg af stof-fer. Han var ikke på Circle K-tankstationen den 20. marts 2021. Han hørte først om episoden på Circle K i forbindelse med grundlovsforhøret. Den 20. marts 2021 var han hos sin mor på Vej 9. Tiltalte skulle køre sin mor og lillebror til morens veninde på Vej 5. Han husker ikke, hvornår det var, men det var mellem kl. 18.00 og 20.00. Han tog herefter hen til en kammerat, der også boede på Vej 5. Han ønsker ikke at oplyse kamme-ratens navn. Han havde en aftale om at hente moren og lillebroren igen. Der var flere personer hos kammeraten, herunder nogen der var en del af Gruppe. Han tør ikke at nævne navne. Tiltalte 1 var ikke til stede. De hygge-de sig med at spille PlayStation og ryge joints. Han røg ikke noget. Der var en god stemning hos kammeraten. Omkring kl. 21-23 kom flere personer til stede. De oplyste, at de havde problemer med nogle andre. Han kendte nogle af de personer, der kom ind i lejligheden. Det er hans venner, men han vil ik-ke udtale sig om, hvorvidt de var en del af Gruppe. Han ønsker ik-ke at oplyse, hvem de havde problemer med, men han vidste godt, hvem dis-se personer var. Tiltalte 1 var en af personerne, der kom ind i lejligheden. Tiltalte 1 og de andre talte om, at de havde problemer, og at de ville "banke" nogen. De spurgte, om tiltalte og de andre i lejligheden ville hjælpe. Han tør ikke udtale sig om hvilke problemer, der var mellem vennekredsene, da det kan identifi- cere nogle personer. Tiltalte sagde "ja" til at tage med ud og "banke" de per- soner, der blev nævnt. De skulle mødes med de personer, der skulle bankes. Dem, der skulle bankes, var nogen, der solgte hash. De talte om, hvordan og hvor de skulle mødes med personerne, der skulle bankes. De blev enige om at skrive til personerne via Snapchat og bestille hash til en bestemt adresse. Tiltalte havde en ekstra Snapchat-konto, som var oprettet for længe siden, hvor han udgav sig for at være en kvindelig bruger. Han blev bedt om at skri-ve til en bestemt Snapchat-bruger. Han "addede" personen, og venneanmod-ningen blev bekræftet. Han skrev, at han ville købe hash. De aftalte, hvor de skulle mødes. Han skrev, at han ville købe hash for at lokke dem i et bag-hold. Han vil ikke udtale sig om, hvem der var med i bilen, da de kørte fra Vej 5. De var omkring 6 personer i den. Tiltalte 1 kørte med i tiltaltes bil. De kørte ud mod Gigantium. Forevist oversigtskort, side 231 og 232, har tiltalte forklaret, at de kørte til den vej, der ligger på den anden side af Vej 1 overfor Vej 2 tæt ved Gigantium. Han husker ikke, hvad vejen hedder. Der var ikke nogen, der side 16 kørte i Tiltalte 1's bil. Han ved ikke, hvornår på aftenen, det var, men det var nok mellem kl. 23.00 og 00.00. De kørte alle i tiltaltes Skoda Fabia. De holdt og ventede 5-10 minutter, hvorefter der kom to personer på scooter. Tiltalte kendte personerne på scooteren. Det var tiltaltes venner. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt de er en del af Gruppe. Personerne på scooteren skulle være med i det baghold, de var ved at planlægge. Det var fedt, at de skulle være med, for så var de endnu flere. De talte sammen og lagde en plan om, hvordan de skulle lokke dem i baghold. De kørte rundt i området for at finde det bedste sted, så planen ville lykkes, og de andre ikke ville kunne komme ud. Det gik der et stykke tid med. De fandt ud af, at de havde brug for en bil mere. Tiltalte 1 nævnte, at han havde en bil. Tiltalte stod mest i baggrun-den. Det var nogle personer, der var ældre og klogere end tiltalte, der tog be-slutningerne. Tiltalte blev bedt om at køre tilbage sammen med en anden per-son for at hente Tiltalte 1's bil på Vej 10. Tiltalte 1 blev på stedet. Da de kom tilbage med bilen, talte de om, hvordan de skulle gribe det an. De havde masker på. De opdagede, at der var en kvinde i området, der tog billeder af deres num-merplader. De blev enige om at køre væk og finde et andet sted. De kørte derefter til Idrætsbyen for at se, om området kunne benyttes til deres plan, og hvor de kunne få de andre i et 100% baghold. Tiltalte gjorde mest det, han fik besked på. Det var nogen, der var klogere end ham, der lagde planen. Han følte ikke, at det var nødvendigt at sige noget i den forbindelse, men han kunne sagtens sige noget, hvis han ville. Han gjorde det, han fik besked på. Der var nogen, der sad i bilerne, og nogen stod udenfor. Pludselig var der en, der råbte "politi, politi", og alle begyndte at løbe rundt i panik. Forevist oversigtskort, side 232, har tiltalte forklaret, at de stod ved parke- ringspladsen/vendepladsen ved Hadsundvej 180A ved den øverste pil, da der blev råbt "politi". Han løb hen bag nogle træer bag parkeringspladsen i ret-ning mod skoven og Sohngårdsholmsvej, hvor han ventede i 5-10 minutter. Alle løb væk fra bilerne, da der blev råbt "politi". Tiltaltes bil stod på parke- ringspladsen, og han valgte at gå roligt tilbage igen, idet han tænkte, at de jo heller ikke havde gjort noget galt endnu. Han fandt ud af, at det var falsk alarm. De stod og ventede lidt, fordi alle var løbet væk fra stedet. Det var sent om aftenen, og nu skulle det snart ske. Tiltalte tror, at alle havde maske på. Det var for at sløre ansigtet. De skulle give de andre en ”røvfuld” , men der var ingen våben. De var i lejligheden enige om, at de skulle ud og banke nogle personer. Der blev ikke nævnt noget med våben. Personerne skulle ha-ve knytnæveslag og spark. Det var tiltaltes opfattelse, at det var sådan, det skulle foregå, når nogen skulle have "bank", men det blev ikke sagt direkte. De blev samlet igen på parkeringspladsen efter lidt tid. Der var beboere i om-rådet, så det skulle gå hurtigt. Tiltalte husker ikke planen helt, men det var sådan, at personerne skulle køre ind på den røde vej ved Idrætsbyen, da den-ne vej har en afspærring for enden, hvor en bil ikke kan køre igennem. De af-talte, at Tiltalte 1 og tiltalte skulle holde på parkeringspladsen, ca. hvor den meget blå/turkis bil er parkeret midt på fotoet, oversigtskortet side 231. Der skulle de vente på, at dem, der skulle bankes, kørte ind ad den røde vej. side 17 Forevist oversigtskort, side 231, har tiltalte forklaret, at scooteren skulle hol-de for enden af den røde vej ved afspærringen, hvor den ikke kunne ses. Fo-revist oversigtskort, side 232, har tiltalte forklaret, at det var aftalt, at når dem, der skulle have bank, kørte ind på den røde vej, skulle først tiltalte og bagefter Tiltalte 1 køre ind på den røde vej og spærre for udkørsel. Scooteren kun-ne køre igennem afspærringen for enden af vejen. De havde tænkt, at der var en mulighed for, at personerne ville stikke af, og scooteren skulle fange dem, hvis de løb den vej. De havde ikke talt om våben, og tiltalte vidste ikke, at der var nogen, der havde våben med. Han vidste ikke, om andre, der deltog i bagholdet, gik med våben, men han tror det ikke. Han så ikke en grund til, at hans egen gruppe havde våben med, og han tænker, at de ville have talt om det, hvis der skulle bruges våben, hvilket ikke var nødvendigt, da de var mange perso-ner til stede. Hvis han havde vidst, at der skulle bruges våben, var han ikke taget med. Det var planen, at de skulle have fat i de her personer, og at per-sonerne skulle have en "røvfuld". Tiltalte 1 og tiltalte holdt på parkeringspladsen, og scooteren med to personer på holdt klar for enden af den røde vej. Det var aftalt på forhånd, at når tiltaltes bil startede og kørte, så skulle Tiltalte 1 køre lige efter. Der sad nogen i Tiltalte 1's bil og nogen i tiltaltes bil. Der var ikke no-gen, der stod uden for bilerne. Det er ikke hans opfattelse, at planlægningen af bagholdsangrebet var omfattende i forhold til, at der alene var tale om en omgang bank. Han har ikke tidligere været med til at uddele bank. Alt var klar. Han skrev over Snapchat, at han gerne ville købe noget røg nu, hvoref-ter han sendte adressen, hvor hashen skulle leveres. Der blev svaret, at perso-nerne ville skrive, når de var tæt på. Der kom en bil ind i Idrætsbyen på den røde vej. Den lavede en trepunktsvending på vejen. Tiltalte tænkte, at det måtte være dem, men ventede på at få en besked i Snapchat. Personen skrev, at de var kommet, og tiltalte skrev "okay". Tiltalte kørte som planlagt ind på den røde vej. Han lagde ikke mærke til Tiltalte 1's bil. Han var koncentreret om det, han selv skulle. Han kørte ind foran bilen, så de holdt front mod front. Det skal nok passe, at de holdt som markeret med den nederste røde pil på side 232. Han skulle til at hoppe ud af bilen, da passageren råbte, at bilen vil-le køre væk. Tiltalte fik rettet sin bil op og gav gas, hvorefter de stødte sam-men. Den anden bil bakkede og forsøgte at køre udenom, hvorefter tiltalte kørte ind i den igen. De kørte OK hårdt ind i hinanden ca. 5-6 gange. Der sad to personer foran i den anden bil. Han kunne ikke se, om der sad nogen bag-ved. Efter de var kørt ind i hinanden 5-6 gange, kom scooteren kørende om-me bagfra den anden bil, og tiltalte tænkte, at det var perfekt, og at de fulgte planen. Tiltalte havde glemt alt om Tiltalte 1. Han var dybt koncentreret om sin egen rolle med at spærre vejen. Mændene i den anden bil gjorde det svært for ham, fordi de prøvede at køre fra stedet. Scooteren kom tættere på den sølv-grå bil, og tiltalte forventede, at de ville hoppe af scooteren, men pludselig blev der trukket en pistol af en af dem på scooteren. Han havde ikke tidligere set pistolen. Tiltalte blev virkelig bange og gik i chok, da de begyndte at sky-de. Han tænkte, hvad foregår der, hvad laver de, og hvor har de fået pistolen fra. Der blev skudt 5-6 gange. Han gik i panik, da han hørte det første skud side 18 og tog sit hovedet ned til rattet. Han ved ikke, om de kørte videre på scoote-ren efter skuddene. Han kan ikke huske, hvem der kørte på scooteren. Det var tiltaltes opfattelse, at der blev skudt for at ramme personerne i den grå bil. Tiltalte holdt helt tæt på dem, der blev skudt på, og der var derfor en stor risiko for, at han selv kunne blive ramt. Han gemte derfor sit hoved ned ved rattet og begyndte at råbe. Der blev skudt mod chaufføren i den grå bil. Det virkede voldsomt, den måde, der blev skudt på, og derfor blev han bange. Da tiltalte tog hovedet op fra rattet, var scooteren væk. Han kunne kun høre scooteren. Forevist foto, side 49, har tiltalte forklaret, at scooteren kørte bagved de par- kerede biler til venstre på fotoet. Han bemærkede ikke, om scooteren kørte forbi hans bil. Han ved heller ikke, om scooteren kørte rundt om den grå bil. Han var mega stresset og bange. Da han kiggede op, løb en person fra passa-gersædet i den grå bil væk. Føreren af den grå bil blev siddende i bilen. Tiltal-te tænkte, at han skulle have fat i føreren, som sad og kiggede ligeud. Tiltalte bankede på ruden, og føreren åbnede døren. Tiltalte sagde til ham, at han skulle tage med, ellers ville han stikke ham ned. Tiltalte var bange for, at fø-reren ville tale med politiet om tiltalte, og at han ville blive identificeret, da han var kørt derud i sin egen bil. Tiltalte var bange for, at han skulle blive en del af noget, han ikke havde noget med at gøre. Han bemærkede ikke i star-ten, om der var sket noget med føreren. Han valgte at tage føreren med, så der ikke blev ringet efter politiet. Det var det primære formål. Derudover vil-le han også sikre sig, at føreren var okay. Han tænkte ikke over, at han - ved at true med at stikke føreren ned – kunne blive opfattet som en del af det skete. Han tænkte, at det ikke kunne blive værre, end den fucked op situati-on, det allerede var. Tiltalte sagde til passageren i sin egen bil, at han skulle sætte sig om bagved. Tiltalte var stresset i situationen, da han havde set skudhullerne i døren til førersiden. Han bemærkede ikke, om føreren kunne gå. De havde inden skudepisoden været to personer i tiltaltes bil og fire personer i Tiltalte 1's bil. Han husker ikke, om ham, der var med i tiltaltes bil, sagde noget. De sad alle tre i bilen, og han kørte hurtigt fra stedet ved at lave en tre- punktsvending, hvorved han kom til at ramme en parkeret bil på parkerings- pladsen, hvorefter han kørte til højre ud ad Idrætsbyen, drejede til højre ad Vej 1 og herefter til venstre ad Vej 2. Han var bange for, at politiet skulle komme, og han skulle bare væk fra stedet. Han ved ikke, hvor Tiltalte 1's bil var efter episoden. Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 var i hele forløbet, eller hvor de andre tog hen efter episoden. Han talte ikke med Tiltalte 1 om, hvorvidt han skulle tage føreren af bilen, Forurettede 1, med. Tiltalte brugte selv sin telefon, og den anden person i tiltaltes bil brugte også tiltaltes telefon. Han husker ikke, om der var andre, der brugte hans telefon i løbet af aftenen. Det var tilfældigt, at han kørte til Vej 2. De skulle bare et sted hen, hvor de kunne skjule sig. Bilen larmede virkelig meget, da den var gået i stykker efter påkørslerne. side 19 Da de kom til Vej 2, parkerede han ved nogle containere. Han steg ud af bilen og gik over og åbnede Forurettede 1's dør. Han kunne se, at der var blod på sædet. Han spurgte Forurettede 1 mange gange, om han var ramt af skud, men Forurettede 1 vidste det ikke, fordi han var på stoffer. Der var lidt blod på Forurettede 1 bukser, og han kunne ikke gå helt normalt. Tiltalte tænkte, at Forurettede 1 var ramt af skud, men han blødte ikke så meget. Forurettede 1 havde ondt i benet. Tiltalte spurgte Forurettede 1, om han kunne have ramt noget i forbindelse med påkørslen. Dette vidste Forurettede 1 ikke. Forevist foto 2, bilag C-2-9-1, ekstrakten side 756, har tiltalte forklaret, at han parkerede sin bil ved siden af den sølvgrå bil på billedet. De gik ned mod de træer, der ses bagerst i fotoet. Forurettede 1 gik med af sig selv. Tiltalte tænk-te, at Forurettede 1 var bange, og at det var derfor, han fulgte med. Forevist sam- me bilag, foto 3, side 757, har han forklaret, at de gik ind i skoven, hvor den gule pil markerer det. Forurettede 1 satte sig på en træstub, som vist på foto 4, si-de 758. Tiltalte stod lidt fra Forurettede 1. På tiltaltes anden side ca. 3-4 meter væk stod tiltaltes kammerat. Han sagde til Forurettede 1, at han skulle gå med. Forurettede 1 så stadig bange ud, da han gik med. Han havde sagt til Forurettede 1, at han ville stikke ham ned, hvis ik-ke han gik med. Det blev sagt for at gøre Forurettede 1 bange. Tiltalte vidste, at politiet ville komme på et tidspunkt. Tiltalte var bange for, at han ville blive dømt for noget, han ikke havde gjort. Tiltalte gav sin telefon til sin kammerat og sagde, at han skulle ringe efter hjælp, men det var ikke 112, han mente med hjælp. Der skulle komme en og hente dem på stedet. Der skulle helst være styr på situationen, inden politiet kom. Tiltalte kunne ikke køre videre i sin egen bil. Tiltalte ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt hans kammerat kender Tiltalte 1. Tiltalte vidste ikke, at kammeraten ringede og talte med Tiltalte 1. Det fandt han først ud af senere. Tiltalte sagde til Forurettede 1, at han ikke måtte tale med politiet. Han var bange for at få skylden for noget, han ikke havde gjort. De var der nok i 15-20 minutter. Kammeraten sagde til tiltalte, at tiltaltes mor blev ved med at ringe. Tiltalte tog telefonen og råbte til sin mor, at han ikke havde tid til at tale med hende. Tiltaltes telefon var ikke koblet på blue-tooth på bilen. Tiltaltes kammerat sagde, at der var hjælp på vej. De gik ned ad vejen, hvor tiltalte kunne se, at der holdt en taxa. Han var bange for, at de skulle blive afsløret, da der er kamera i taxaer, men han skulle bare væk. Til-talte sagde til Forurettede 1, at han skulle sige, at de havde været til fest, hvis han blev spurgt. Tiltalte 1 og en anden person, som han ikke vil sige, hvem er, sad alle-rede inde i taxaen, da de kom ind i den. Tiltalte talte ikke med nogen, da de sad i taxaen. De kørte til Vej 3. Det var en tur på 10-15 minutter. De steg alle fem ud og gik omkring 200 meter. Han kunne se, at Forurettede 1 gik langsomt. Han ville have Forurettede 1 til at gå hurtigere, og han tog derfor fat i Forurettede 1's trøje og skubbede til Forurettede 1's hoved med sit eget hoved. Han nik-kede ham ikke decideret en skalle, men det gjorde nok ondt i Forurettede 1's ho-ved. De kom til et lille skovområde ved Vej 4. De mødte en eller to per- side 20 soner mere i skovområdet. Det var ikke personerne fra scooteren. Han ønsk-er ikke at oplyse, om personerne havde været med tidligere på aftenen ved Idrætsbyen. Han så ikke personerne på scooteren mere den nat. De talte alle sammen om tingene, da de mødtes. De talte om, hvad de skulle gøre med Forurettede 1. Forurettede 1 blødte lidt mere fra benet på daværende tidspunkt. Der var kommet mere blod på hans bukser. De blev ved med at spørge Forurettede 1, om han var ramt. Forurettede 1 sagde, at han ikke vidste det. De fik trukket Forurettede 1's bukser ned, og de kiggede på såret. Der var ikke nogen, der turde at køre ham på hospitalet. Forurettede 1 ville gerne væk og spurgte, om han kunne få lov at gå. Forurettede 1 fik flere gange besked på, at han ikke skulle tale med politiet. Til sidst blev de enige om, at Forurettede 1 måtte forlade stedet. Tiltalte husker ikke, hvordan Forurettede 1 kom væk fra stedet. Tiltalte tog ikke penge fra Forurettede 1 på noget tidspunkt. Han har ikke set no-gen tage penge fra Forurettede 1. Han kendte ikke Forurettede 1, men han vidste godt, hvem den anden person i Forurettede 1's bil var. Han vil ikke oplyse, hvem det var. De skulle banke dem, der kom til Idrætsbyen. Tiltalte fik at vide, hvem der skulle bankes. Forurettede 1 var ikke en af dem, der blev nævnt, men det var den anden, der var med i bilen. Tiltalte tog efter episoden hjem til en kammerat og sov. Han vil ikke oplyse, hvem kammeraten er, eller hvor han boede. I dagene efter talte de om det, der var sket. Tiltalte spurgte, hvor pistolerne kom fra, men han fik ikke et svar. Han sagde sit telefonabonnement op efter episoden. Han var bange for, at det kom frem, at han havde været på stedet. Skyderiet var voldsomt og ubehageligt. Han var meget tæt på, og han frygte-de for sit liv. Tiltalte tog mest Forurettede 1 med, fordi han ikke ville have, at Forurettede 1 skulle sladre til politiet, men også fordi Forurettede 1 kunne være kommet til skade. Foreholdt afhøringsrapport af 3. november 2021, side 2205, bilag M-8-6-7, side 3, 4. afsnit til side 4, 1. linje, hvoraf fremgår: "Efterfølgende valgte han at køre væk fra stedet lige efter at scooteren var kørt fra stedet. Alt dette skete måske i løbet af 10-15 sekunder. Det hele gik meget stærkt. Han satte bilen i baggear og imens han gjorde dette, så han en høj person, der løb væk fra passagersiden fra bilen for-an ham.” , har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han gen- nemlæste sin forklaring til rapporten. Han startede med at have Advokat 1 som forsvarer, og Advokat 1 sagde, at han skulle sige det, som det var. Da han skulle afhøres, var det Advokat 2, der kom til afhøringen, fordi Advokat 1 ikke havde tid. Han blev hentet i arresten og blev kørt til afhøring. Advokat 2 sagde, at han skulle sige, at han var på det forkerte sted på det forkerte tids-punkt. Det var advokaten, der rådede ham til at sige noget, som ikke helt side 21 passede. Han blandede sandheden med nogle ting, der ikke var sandt. Foreholdt fra samme bilag, resten af 1. afsnit side 4, hvoraf fremgår: ”Sigtede bakkede lidt tilbage, men han kunne se at personen der sad i bilen ikke bevægede sig. Sigtede kunne slet ikke se bevægelse. Han var i mega chok og ville bare væk. Da han ikke kunne se bevægelse lagde han 2 og 2 sammen. Han valgte at køre tilbage for at se om personen i bilen var død. Personen der skød med pistolen skød bare løs så derfor frygtede han hvad der var sket. Han valgte at gå hen til personen og sagde, at han skulle sætte sig ind i sigtedes bil. Han kunne se at han var i live og han faldt derefter lidt ned og var mere rolig. Han vidste ikke hvad han ville have gjort hvis personen var død.", har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Efter sky-deriet kørte scooteren væk, og manden på passagersædet løb væk. Tiltalte gik med det samme over til bilen og var ikke ved køre fra stedet, inden han stod ud. Han var bange for, at personen var død. Det var tiltaltes opfattelse, at der blev skudt løs. Han opfattede det, som der blev afgivet seks skud. Foreholdt samme afhøringsrapport side 5, ekstrakten side 2207, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Sigtede kunne godt se at situationen med ham ikke var helt kritisk. Sigtede havde selv været sammen med ham i ca. 40 minutter og mente at han godt kunne gå derfra. Sigtede valgte at sige til ham, at han skul-le tage sin trøje af. Forurettede 1 tog derfor trøjen af og bandt den rundt om benet, så han kunne gå fra stedet", har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at Forurettede 1 bandt en trøje om benet. Til-talte vidste, at Forurettede 1 ikke var i livsfare, fordi han kunne gå og talte nor-malt. Foreholdt afhøringsrapport af 28. marts 2021, bilag M-8-6, side 2192 i eks- trakten, 3. afsnit, hvoraf fremgår: "Sidste lørdag, den 20. marts 2021 var afhørte hjemme hos sin kæreste, Person 9, Vej 11, Bydel 2. Han kom ud til Person 9 omkring kl. 2200 lørdag aften. Person 9's far, Person 10, og hendes søster var hjemme. Afhørte talte ikke med Person 10 og søsteren. Afhørte sov hos Person 9 hele natten. Han tog derfra søndag eftermiddag ved 14-15-ti-den.", har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret noget i den retning. Det er ikke sandheden. Det er korrekt, at han også har forklaret, at han var kørt galt i bilen. Han udtalte sig ikke under grundlovsforhøret, fordi han var i tvivl om, hvad han skulle sige. Han fortalte ikke om bagholdsangrebet i for- side 22 bindelse med afhøringen den 28. marts 2021. Han ville ikke dømmes for no-get, han ikke havde gjort. Tiltalte vil være ærlig i retten. Han har ikke tilret-telagt sin forklaring efter politiets oplysninger. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har tiltalte forklaret, at der var nogen i lejligheden, der spurgte, om han havde en ekstra Snapchat-konto. Det blev sådan, at han skrev fra sin ekstra Snapchat-profil. Det var ikke i hans tanker, at nogen skulle skydes. Han var aldrig taget med, hvis han havde vidst, at der skulle skydes. Han har aldrig set nogen af personerne i lejlighe-den med skydevåben, og de har heller ikke talt om skydevåben. Det var en helt almindelig aften. Da de mødtes med dem på scooteren, tænkte tiltalte, at der var nogen af de andre, der havde ringet efter dem, så de var nogle flere. Forevist foto 4, bilag A-1-4, side 49 i ekstrakten, har tiltalte forklaret, at sco- oteren holdt bagved ved stolperne eller hegnet bagerst i billedet. Det var tan- ken, at personerne, der skulle komme, ikke ville løbe mod tiltaltes bil, men at de ville løbe den anden vej, hvor scooteren holdt, og at de så ville kunne fan-ges af personerne på scooteren. Tiltalte vil tro, at scooteren var 5-10 meter fra bilen, da de første skud kom. Tiltalte observerede ikke, at der var andre biler, der blev ramt af skud. Tiltalte tænkte efter skudepisoden, at det ikke foregik efter planen. Tiltalte følte, at de havde taget røven på ham. Han så ik-ke dem på scooteren mere den aften. Han ville ikke have brugt sin egen bil eller telefon, hvis han havde vidst, at der skulle benyttes skydevåben. De kunne have skadet eller dræbt Forurettede 1 efterfølgende, blandt andet på Vej 2 eller Vej 3. Hvis han ville dræbe Forurettede 1, så havde han gjort det. Forurettede 1 blødte ikke så meget. Tiltalte vidste ikke, om Forurettede 1 var blevet ramt af skud. Tiltalte tænkte ikke på at tage 200 kr. fra Forurettede 1. Det var ik-ke tiltaltes fokus, at han skulle tage Forurettede 1's penge. Han tog ikke penge fra Forurettede 1. Tiltalte sagde flere gange til Forurettede 1, at han ikke skulle sige noget til politiet. Da der ikke var mere at gøre, fik Forurettede 1 lov til at gå. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt, har tiltalte forklaret, at han tror, at han havde sin telefon på sig indtil skovområdet ved Vej 2. Det kan godt passe, at hans telefonnummer var Tlf nr. 4. Det var ikke Tiltalte 1 selv, der hentede sin bil. Det var tiltalte og en anden. Han mener, at han havde telefon-en på sig, da han hentede Tiltalte 1's bil, men han er ikke sikker. Det kan godt væ- re, at han lod telefonen blive hos de andre. Han husker ikke, hvornår Tiltalte 1's bil blev hentet. Det var nok mellem kl. 23.00 og 24.00. Forevist masteplacerin- ger kl. 23.41-00.12 for telefon Tlf nr. 4, side 5372 i ekstrakten, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han var i området, men han ved ikke, om han lånte sin telefon ud. Forevist masteplaceringer for samme telefon kl. 00.12- 00.24, side 5373 i ekstrakten, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han har været de nævnte steder, hvis det fremgår af rapporten. Foreholdt afhøringsrapport af 3. november 2021, bilag M-8-6-7, side 3, 2. afsnit, 4.-7. linje, og 3. afsnit, ekstrakten side 2205, hvoraf fremgår: side 23 "Han var ved at tage hjem, da han fik et opkald fra en person som hen ikke ville fortælle navnet på. (For overskuelighedes skyld benævnes denne person som A igennem resten af rapporten). A havde spurgt om sigtede ikke kunne mødes op ved en adresse ved Idræts byen. Personen havde givet ham et tidspunkt. Da han kom der op ventede han 5 -10 minutter før hans ven kom frem. Da han ventede på sin ven, kørte han lidt rundt omkring i Idrætsbyen. Han så en bil, der stoppede foran ham. Han havde blinket med lygterne af bilen, men bilen reagerede ikke og flyttede sig ikke. Ud af det blå be-gyndte bilen at køre ind i ham.” , har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han fortalte kun noget af sandheden. Forevist overvågningsmateriale fra Spar på Nøhr Sørensens Vej, har tiltalte forklaret, at de to personer, der steg ind i taxaen, havde normal størrelse. Tiltalte har supplerende forklaret på spørgsmål fra anklageren, at han ikke vil udtale sig om, hvorvidt han tidligere har været i konflikt med nogen. Forurettede 1 har som vidne forklaret, at han den 20. marts 2021 var sam-men med Person 11 og Forurettede 2, der bliver kaldt "Kaldenavn 2". Vidnet kender ikke Forurettede 2's fulde navn. Vidnet har kendt Person 11, siden han var 14- 15 år. Det kan godt passe, at de har kendt hinanden i omkring 7 år. Vidnet kørte Person 11 og Forurettede 2 rundt i bil den 20. marts 2021. Han havde en anelse om, hvad Forurettede 2 og Person 11 lavede, men han stillede ikke spørgsmål til det. Han tænkte, at de leverede kokain og hash rundt til forskellige adresser. Han var chauffør for dem. Det var han fra midten af januar 2021 og frem til episoden i marts 2021. Der havde ikke været nogle episoder forinden. Han kan ikke huske, hvornår han mødtes med Person 11 og Forurettede 2 den 20. marts 2021, men de plejede at mødes efter kl. 13. Vidnet husker ikke, hvad de fo-retog sig inden episoden. De var sammen det meste af dagen. De sad i Person 11's lejlighed og kørte rundt i vidnets bil. De var ude at køre om aftenen ved kl. 21-22-tiden. De var alle tre med i bilen. Person 11 blev på et tidspunkt sat af. Han husker ikke, hvornår det var, men det var omkring midnat. Vidnet og Forurettede 2 skulle derefter ud på den sidste tur til Idrætsbyen. Person 11 og Forurettede 2 fik en besked om en ordre via Snapchat. Han ved ikke, hvad der stod i beske-den. Forurettede 2 var med i bilen. Person 11 var blevet sat af ved sin bopæl. Vidnet fik en adresse i Idrætsbyen, hvortil de kørte. Forevist oversigtskort, side 231, har vidnet forklaret, at han først kørte ind ved 3F, hvorefter han bakkede ud, rundt om hjørnet og ned for enden af den røde vej i Idrætsbyen. Der var et hegn eller nogle stolper for enden af vejen. Han holdt måske et par meter fra hegnet. Vidnet husker, at der kom to biler kørende mod dem og placerede sig skråt mod hinanden med front mod vid- side 24 nets bil, så de blokerede for vidnets bil. Bilerne kom fra Vej 1. De to biler kørte på stribe, hvorefter de delte sig op og spærrede vejen for vidnets bil. Ham, vidnet sad med, sagde ”kør, kør, kør” . Vidnet kørte ind på et græs-stykke, hvorefter bilerne bakkede. Vidnet ramte ind i en af bilerne. Vidnet satte i bakgear, hvorefter han ramte ind i en af bilerne igen. Han påkørte nok den ene bil omkring tre gange. Han ved ikke, om han også påkørte den anden bil. Han bemærkede kun bilerne. Han mærkede under den tredje påkørsel et "smæld" gennem sit ben. Det var som et albuestød hele vejen gennem benet. Han vidste ikke på daværende tidspunkt, at han var blevet ramt af skud. Han holdt efterfølgende stille i bilen, og han bemærkede her en knallert med to personer, der kørte bag ham. Det var efter smældet. Han så knallerten på sin venstre side, hvor den kørte mod hegnet. Den kom i samme retning fra som bilerne og kørte bag om vidnets bil. Han tror, at knallerten nåede op på siden af ham, samtidig med at han stødte sammen med bilerne. Han lagde ikke mærke til, hvor knallerten kørte hen derefter, fordi det var samtidig med, at han ikke kunne bruge sit ben og derfor ikke kunne træde koblingen ned. Det var benet, som han havde mest fokus på. Han hørte ikke skud, men han hørte et kæmpe brag, da han påkørte bilerne. Han havde ikke hørt en pistol blive affyret før. Forurettede 2 kørte rundt med en knallertkæde i bilen. Forurettede 2 tog denne og løb fra stedet. Vidnet registrerede ikke, om der var andre personer på stedet på daværende tidspunkt. Han nåede knap nok at se efter, om der var andre på stedet, da der lidt efter kom en mand og bankede på vidnets rude. Manden bar en sort mas-ke. Manden talte dansk og sagde, at han skulle komme ud af bilen. Vidnet kan ikke huske, om manden havde en kniv i hånden, men manden bankede i hvert fald to gange på ruden og sagde, at vidnet skulle komme ud. Som vid-net husker det, må manden have haft noget i hånden, for da han slog mod glasset, kom en lyd som ikke bare var et bank på ruden, men han så ikke en kniv. Det lød som en sten, der blev banket mod ruden i bilen. Manden sagde ikke noget om en kniv på det tidspunkt. Det var først senere ude i skoven, da han fik besked på at sætte sig på en træstub, at manden sagde, at han ville stikke ham, hvis han bevægede sig. Vidnet hoppede ud af bilen og blev af manden beordret ind i mandens bil, hvor han skulle sætte sig på passagersæ-det foran. Bilen var sort, en gammel model, måske en Skoda. Han kunne mærke, at han blødte meget på benet. Der var helt vådt på det sæde, som han sad på. Han tog sin hånd ned på låret. Han fik blod på hånden. Der var en an-den mand i bilen. Mændene spurgte, om han var blevet ramt. Vidnet vidste det ikke på daværende tidspunkt. Vidnet kunne kun se, at han blødte. Man-den, der sad bagved, var en slank, sort fyr. Manden var maskeret. Den anden mand var ikke mørk i huden. Denne mand bar en elefanthue, der dækkede alt undtagen øjnene. De kørte til en boligblok, hvor der var nogle parkerings-pladser. Køreturen tog maksimalt 10 minutter. Der blev ikke talt om skudaf-givelse under køreturen Forevist foto 1-3, bilag C-2-9-1, side 755, 756, 757 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at den maskerede mand parkerede sin bil ved en carport på parke- side 25 ringspladsen. De gik hen til et skovområde og ind i skoven, hvor han blev placeret på den træstub, der er vist på foto 4, side 758 i ekstrakten. Han fik at vide, at han ville blive stukket ned, hvis han bevægede sig. Han mener, at han så en kniv der. Der var de to personer fra bilen til stede, og den ene hav-de en kniv. Han husker ikke, hvem der bar kniven. Han foldede sine hænder og bad til Gud. Han tænkte, at han skulle dø. Det frygtede han på det tids-punkt. Mændene talte sammen på et sprog, han ikke forstod. De stod vist begge med en telefon, som de talte i, men han husker det ikke med sikker-hed. De var på stedet omkring 15-20 minutter. Mændene talte dansk til ham. De sagde til ham, ”skal min mor græde” eller noget lignende, og han opfatte-de det således, at hvis de kom i fængsel, ville der komme nogen efter vidnet. Det var vidnets vurdering, at mændene virkede pressede. De vidste vist ikke, hvem han var, og hvad de skulle gøre med ham. Der ankom en stor taxa/bus til stedet. Taxaen var nærmest helt fyldt op med unge fyre på måske 16-20 år. Der var nok 10-12 personer i taxaen. Der var nok kun to sæder ledige ba-gi. Vidnet blev bedt om at sætte sig ind i taxaen nede bagved. Måske fik han at vide, at han skulle holde sin kæft. Han mener, at de to mænd, der var ved skovområdet sammen med ham, tog med taxaen, og de blev kørt et nyt sted hen. Der var ikke nogen, der stod af taxaen på vejen. De blev sat af på en parkeringsplads ude ved Område 1. Foreholdt foto 5, bilag C-2-9-1, side 759 i ekstrakten, har tiltalte forklaret, at de blev sat af, hvor der er markeret med et rødt kryds. De stod alle ud af ta-xaen, og den laveste af de to mænd gav vidnet en skalle, fordi han gik for langsomt. Personen, der nikkede ham en skalle, var den samme, som havde beordret ham ud af bilen. Vidnet blev ført med ad bakken af de to mænd, han tidligere havde været sammen med i Skodaen. De andre personer i taxaen var gået en anden vej til venstre ved de hvide blokke. De gik til et skovområde, hvor der stod 20 mennesker med hætter og masker på. Han blev bedt om at sætte sig op ad et træ. Han blev spurgt om alt muligt. De spurgte blandt an-det ind til, hvor "Kaldenavn 3", "Person 11", "Kaldenavn 2" og nogen, som han ikke engang kender navnene på, boede. Vidnet sagde, at han ikke vidste dette. Det var vidnets vurdering, at det ikke var ham, men nogle andre, de skulle have fat i. Han vil mene, at det var "Kaldenavn 3", Person 11 og Forurettede 2, som han blev spurgt ind til. Han har mødt ”Kaldenavn 3” i byen, men ved ikke i øvrigt, hvem han er. Vidnet husker ikke, om de spurgte efter hans navn. Mændene kendte vidnets adresse, og de vidste, hvor han arbejdede. Han husker ikke, at han så dem fra taxaen i skovområdet. Det var nogle andre, der stod ved skovområdet, så vidt han husker. Det var dem, der styrede det, fornemmede han. Mændene var sortklædte og bar masker. Dem i taxaen var yngre. Han kunne godt bru-ge benet, men han havde svært ved støtte på det. Det blødte en del. Mænde-ne talte sammen, uden at de talte til ham. Han kunne ikke høre, hvad der blev sagt. De stod omkring 10 meter fra ham. De talte sammen i et stille og roligt toneleje. Vidnet havde ikke set personerne før. Han ved ikke, hvor længe, han var i det andet skovområde. Måske en halv time, måske lidt længere. Han vidste ikke, hvad der skulle ske. Måske skulle han slæbes ned i et kæl-derrum og have en ordentlig omgang tæsk. Han tænkte det værste på det side 26 tidspunkt. Det virkede som om, at de ville have fat i nogen andre end vidnet. Da han ikke kunne fortælle, hvor "Kaldenavn 3", "Person 11" og "Kaldenavn 2" boede, kunne de ikke bruge ham til noget, og så fik han lov til at gå. Han gik ad en sti og kom ud til en stor vej forbi Lidl og gymnasiet. Han mødte to unge mænd ved Fandanko. Han bad dem ringe efter en taxa, da hans telefon lå i bilen. Under episoden i det første skovområde var der en af de to mænd, som tøm-te vidnets lommer. Han husker ikke, hvem af mændene det var, men de tog hans pung, der indeholdt 200 kr. Han fik pengene tilbage, da han fik lov at gå fra det andet skovområde. Det var der en af mændene, der bestemte, at han skulle have sine 200 kr. igen, efter han havde spurgt om penge. Alle mænde-ne bar sorte masker. Det var svært at kende dem fra hinanden. Der kom en taxa og hentede ham ved Fandanko. Han blev kørt til Bydel 4. Han ville tale med Forurettede 2. Han vidste stadig ikke, at han var blevet skudt. Det var ikke gået op for ham. Han tog op til Forurettede 2, men han åbnede ikke døren. Vidnet begyndte at gå hjem mod sin fars bopæl i Vestbyen. Det gjorde rigtig ondt i benet. Han henvendte sig til to andre unge gutter, der var på vej hjem fra byen. De ringede efter en ambulance. Politiet kom også til stede. Det var politiet, der fortalte ham, at han var blevet skudt med en 9 mm’er. Da adrenalinen forsvandt fra hans krop, kunne han mærke smerten fra benet. Det er korrekt, at han blev afhørt af politiet, og at han under afhøringerne ik-ke gik i detaljer omkring episoden. Han ønskede ikke at sige noget af frygt for, hvad der ville ske med ham. Han frygter i dag stadig for sit liv. Det skete så sent som i forgårs, at der kom nogle personer til hans adresse for at forsø-ge at påvirke hans forklaring. Det er han presset over, og han skal til at kigge sig ekstra meget over skulderen nu. Foreholdt afhøringsrapport af 2. juli 2021, bilag C-2-8, ekstrakten side 743, 4. afsnit, hvoraf fremgår: "Adspurgt forklarede afhørte, at de havde taget hans penge fra ham. Han var usikker på om det var sket inden han kom ind i bilen eller om det var sket i den første skov, hvor han sad på træstubben. Han forkla-rede, at de havde taget 200kr fra ham fordelt på 2 hundrede krone sed-ler. Da afhørte havde sagt til ham der bestemte, at de allerede havde taget hans penge, havde han fået sine penge tilbage. Han tænkte, at det var de samme penge som han havde fået tilbage. Adspurgt til hvordan han vidste det, forklarede han, at ham der havde taget hans penge var ble-vet kaldt over til dem og var blevet bedt om at aflevere dem igen. Det var chaufføren, der havde taget hans penge i første omgang.", har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Chaufføren var ham, der beordrede ham ud af bilen. Han husker, at han blev truet, og at side 27 han så en kniv, men ikke hvem, der gjorde det. Foreholdt samme bilag side 741, 1. afsnit: "Adspurgt til om han fulgte frivilligt med, forklarede afhørte, at det gjorde han ikke. Han blev tvunget. Det var ikke forbi han blev flået ud af bilen. Det var bare hele deres truende adfærd og flere gange under forløbet fik han af vide, at han skulle komme med ellers blev han stuk-ket ned” , har vidnet forklaret, at han har forklaret sådan til politiet. Han husker ikke i dag, hvad der blev sagt, men han fortalte sandheden under afhøringerne. Han blev truet, da han blev beordret ud af bilen. Han var ikke det rette mål den pågældende dag. De spurgte til "Person 11", "Kaldenavn 2" og "Kaldenavn 3" og sikkert også flere folk, som han knap nok kender. Han kendte ikke noget til nogle konflikter el-ler uoverensstemmelser før episoden. Han har efterfølgende fundet ud af, at der har været noget ”frem og tilbage” . Det er vist konflikter med nogle per-soner fra Område 1, men dem kender han ikke. Det er vidnets opfattel-se, at det er folk fra Område 1, der har opsøgt ham efterfølgende. Det er han ikke i tvivl om. De kommer for at presse ham til at holde sin kæft. Det har været de samme personer hver gang. De har ikke været maskeret, når de har været forbi. Han ønsker ikke af beskrive personerne af frygt for repressa-lier. Forevist fotos, side 767, 768, 769, 770 og 771 i ekstrakten, har vidnet for-klaret, at det er billeder af ham. Hans tøj havde opsuget det meste af blodet. Vidnet har ikke haft andre fysiske skader efter episoden. Skudsåret var vist helet op efter 14 dage. Han har psykiske mén efter episoden. Han har fået angst og har tegn på PTSD. Han har svært ved at være i offentligheden og er også blevet paranoid. Han frygter, at de en dag ikke kun kommer for at snak-ke. Han er bange for at blive kidnappet. Der var ingen, der skulle have leveret stoffer i Idrætsbyen. Det er hans opfat- telse, at de blev lokket i baghold. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forklaret, at der var en bil, der kørte ind i ham. Der kom først en mindre sort bil og derefter en større grå bil. De to biler spærrede vejen. Han er sikker på, at den anden bil også blokerede vejen. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, side 4, 2. afsnit, 5.-6. linje, si-de 718 i ekstrakten, hvoraf fremgår: "Afhørte skønnede, at der godt kunne være en bil mere på stedet, men afhørte så det ikke. Afhørtes skøn var baseret på antallet af gernings- mænd.", side 28 har vidnet forklaret, at han husker at have forklaret sådan. Han talte ikke fuldstændig sandt til politiet af frygt for, hvad der kunne ske. Han er i dag helt sikker på, at der var to biler. Foreholdt afhøringsrapport af 5. maj 2021, side 2, 4. afsnit, side 730 i eks- trakten, hvoraf fremgår: "Afhørte blev forevist et oversigtskort over gerningsstedet. Han udpe- gede stedet hvor han kørte hen og forklarede, at han vendte bilen og bakkede hen til bommene. Mens han holdt der, kom der en bil og for- mentlig også en til bil og efterfølgende kom der en knallert. Den første bil blokerede for ham og da knallert kom forbi ham, kunne han pludse-lig mærke et stød i benet. Han var ikke klar over at han var blevet skudt, men hans ben virkede ikke rigtig.", har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet. Det kan godt være, at det var rodet for ham på daværende tidspunkt. Det er mange ting, han ikke kan huske, hvor der er sorte huller. Han ville være kommet forbi, hvis der kun var en bil, som spærrede vejen. Foreholdt afhøringsrapport af 2. juli 2021, side 3, 5. afsnit, side 739 i eks- trakten, hvoraf fremgår: "Adspurgt til hvor mange biler han havde set inden Forurettede 2 løb fra ste-det, forklarede afhørte, at det var en sort bil, der havde påkørt ham. Bag ved den sorte bil holdt der 2 biler bag ved hinanden. Ud over biler-ne var der også en knallert på stedet.", har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han ved, at der var mere end en bil. Om det var to eller tre biler kan han ikke si-ge, da han havde fokus et andet sted på det tidspunkt. Endvidere forevist samme bilag side 740, 1. afsnit, hvoraf fremgår: "(Sam-men med afhørte tegnede jeg en tegning af placeringen på ham og de andre biler samt knallerten. Tegning vedlagt sagen)" sammenholdt med skitsen bil-ag C-2- 8, side 748 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at det måske så sådan ud, da de kørte ind på parkeringsområdet. Bilerne endte med at holde skråt ind mod ham på parkeringspladsen, så de fyldte mest muligt, og han ikke kunne komme forbi. Det tog måske 3 minutter. Den ene bil kørte ind i ham. Den anden bil forsvandt måske efter, at der var blevet skudt. Han kan ikke si-ge, hvor længe der gik. Det eneste, han kan sige, er, at der med sikkerhed var mere end én bil, men han kan ikke sige, om der var to eller tre biler. Endvidere foreholdt side 740, 2. afsnit i ekstrakten: "Afhørte forklarede videre, at den sorte bil holdt lige med front ind mod ham. Lige bag den sorte bil holdt den næste bil og efter den bil side 29 holdt der yderligere en bil.” , har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Det var in-den, at de dækkede for ham. Han mener også, at han til politiet har forklaret, at de to biler holdt skråt ind foran ham. Den anden bil, der var bagest, var grå og på størrelse med en Touran. Vidnet mener, at den større bil var væk, in-den han blev beordret ud af bilen. Forevist foto side 309 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at han kørte på en bakke med sten for at komme væk. Han kan ikke sige, om det var der med sikkerhed. Han havde ikke taget stoffer før episoden. Det kan godt passe, at han har haft en video af en pistol på sin telefon. Han har set en pistol før, men han har aldrig hørt en pistol blive affyret. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at han registrerede billygterne, da bilerne kom ind på den røde vej. Han ræsonnere-de sig frem til, at de kom fra Vej 1. Chaufføren havde en maske på, der dækkede ansigtet. Foreholdt afhøringsrapport af 2. juli 2021, bilag C-2-8, side 745, 5. afsnit, 4. linje, i ekstrakten, hvoraf fremgår: "Personer fra bilen havde været maskeret. Føreren af bilen havde være maskeret med en T-shirt rundt om hovedet.", har vidnet forklaret, at det var sådan, han forklarede, og at det var sådan, det var. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, side 718, 3. afsnit hvoraf fremgår: "Forespurgt, om afhørte så nogen af gerningsmændene bære våben, svarede afhørte, at dette gjorde han ikke.", har vidnet forklaret, at han tænkte på våben i form af skydevåben, da han blev afhørt. Han mener, at han sagde til politiet, at han så en kniv. Han me-ner, at han har forklaret politiet om en kniv. Han blev truet og fik forevist en kniv af den mindste af personerne. Det var chaufføren, der holdt ham i "skak", mens den anden talte i telefon, som han husker det. Det er noget, som han ræsonnerer sig frem til. Foreholdt afhøringsrapport af 2. juli 2021 side 742, 1. afsnit, 4. og 5. linje, ekstrakten side 742, hvoraf fremgår: "Gerningsmændene talte dansk med hinanden og talte dansk til ham.” har vidnet forklaret, at det var manden, der talte i telefon, der ikke talte side 30 dansk. Mændene talte godt nok dansk til hinanden. Det var vidnets fornem- melse, at de ikke vidste, hvad de skulle gøre med ham. Det var ikke vidnets fornemmelse, at det var planlagt, at han skulle tages med fra Idrætsbyen. Der var en, der førte ordet, mens der stod 20 personer bag ham, da de kom til det sidste skovområde. Det var ikke en af dem, der førte ham hen til skovområ-det. Han så ikke mere til de to mænd fra tidligere. Vidnet er ikke af politiet blevet gjort bekendt med andres forklaringer i sa-gen, heller ikke Forurettede 2's forklaring til politiet. Foreholdt afhøringsrapport af 2. juli 2021, bilag C-2-8, side 738, 2. afsnit i ekstrakten, hvoraf fremgår: ”Afhørte blev gjort bekendt med at politiet nu havde haft kontakt med Forurettede 2 og at han også havde afgivet sin forklaring til politiet. Han blev i korte træk gjort bekendt med Forurettede 2's forklaring.", har vidnet forklaret, at det ikke siger ham noget. Vidnet har supplerende forklaret på spørgsmål fra anklageren, at han er 100 % sikker på, at den anden bil var grå. Der var lys fra gadelamper på stedet. Vidne 1 har som vidne forklaret, at han var på arbejde på Circle K den aften, hvor der var tumult. Det var den 20. marts 2021. Han passede tankstationen og stod bag kassen. Han passede sit job, og pludselig var der nogen, der kom op at "toppes". Det var ret voldsomt. Han mener, at nogen af personerne var i butikken i forvejen, og at nogen andre kom derind. Han tænkte ikke over, hvad personerne lavede i butikken. Der opstod pludselig tumult. Han ved ikke, hvorfor tumulten opstod. Han vil tro, at personerne kendte hinanden i forvejen. Han tænkte, at der var noget uvenskab mellem dem i forvejen. Der var også andre kunder i butikken. Han beskyttede de an-dre kunder ved at tage dem med bagved kassen. Der blev kastet med ting i butikken. Han husker ikke, hvad der blev kastet med, men det var noget, der blev taget i butikken, herunder en spritstander. Han tror, at der blev slået, men han er ikke sikker. Han husker ikke, om der blev sparket. Personerne løb rundt i butikken. Tumulten stoppede pludseligt, og derefter var de væk. Vidnet ryddede op og fejede efter episoden. Han fandt i den forbindelse en kniv ved en fryser i butikken. Foreholdt afhøringsrapport af 20. marts 2021, bilag H-2-1, side 2, ekstrakten side 1497, 2.-3. afsnit, hvoraf fremgår: "I forbindelse med han ekspederede personerne kom der en mandsper-son ind i butikken. Afhørte beskrev manden som værende: A: Mand 18-25 år, anden etnisk oprindelse en dansk, side 31 175-185 cm høj i ført sort tøj Kan ikke genkendes in natura eller foto. Afhørte forklarede, at A kom ind i butikken og råbte i retning af grup-pen afhørte ekspederede. Han råbte henvendt til en af dem ”jeg nakker dig” .", har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Når det bli-ver læst op i dag, kan han huske, at det blev råbt. Det var en af dem, der kom ind, der råbte det. Forevist videosekvens "Overvågning", "Circle K Område 2", "Nr. 1", kamera 3 inde fra butikken kl. 21.28,14-21.29,24, har vidnet forkla-ret, at på den første del af videoen ses den første gruppe, der var i butikken. Han ved ikke, hvem der råbte "jeg nakker dig". Foreholdt samme bilag og side, 4. afsnit, hvoraf fremgår: "Straks efter dette kom der yderlige 3-5 personer ind i butikken, som var i følgeskab med A. Dette medførte at begge grupperinger endte i et slagsmål, hvor der blev slået med knyttet næver og kastet genstande ef-ter hinanden. Afhørte mente episoden varede 3-5 minutter.", har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Episoden varede ikke særlig længe. Han ved ikke, om den fortsatte uden for butikken. Foreholdt samme bilag og side, 5. afsnit, hvoraf fremgår: "I forbindelse med slagsmålet blev der råbt ”vi skal væk herfra der er overvågning” . Afhørte vidste ikke, hvem der havde råbt det. Efter det var blevet råbt løb alle fra de involverede parter ud af butikken, hvoref-ter de undkørte i en grå og sort bil.", har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han tænker, at det stoppede, fordi der blev råbt det med overvågning. Han husker ikke, hvem der råbte det. Politiassistent Vidne 2 har som vidne forklaret, at han arbejder i Bereds-kabet ved Nordjyllands Politi. Han var på arbejde den 21. marts 2022, hvor han kørte patrulje. Der kom en anmeldelse om muligt skyderi på Vej 1 i Aalborg. Han og makkeren var tæt på stedet og kørte derhen. De holdt kor-tvarigt ind for at tage skudsikre veste på. Der var ingen personer, da de an-kom, men der holdt en efterladt bil med skader på fronten. Bilens motor var i gang, og førerdøren var åben. Det var en sølvgrå Golf. Der var ingen køretø-jer eller personer omkring Golfen. Han husker ikke omfanget af Golfens ska-der. Han bemærkede, at der lå patronhylstre ved siden af bilen. Det var ved side 32 førerdøren. De tjekkede, at der ikke lå sårede personer i bilen. De så en tele-fon i bunden af bilen ved førersædet. De konstaterede hurtigt, at der var tale om et gerningssted, og de trak sig tilbage for ikke at ødelægge spor. Der var et hul i førerdøren. Han opfattede det som et skudhul. De kunne se, at det var fra en 9 mm. Han husker ikke, om de i første omgang bemærkede, at der var skader på bil-en. Kollegaen trak i sikringsdragt og gik til bilen for at sikre telefonen. Han konstaterede, at der var blod ved førersædet. De slog bilens registrerings- nummer op. Bilen tilhørte Forurettede 1. Det tydede på, at telefonen også tilhørte Forurettede 1, idet Facebook-appen var åben med Forurettede 1's profil. Det var nat, men der var gadebelysning. Der var meget stille på stedet, da de ankom. Han husker ikke, om der var gadebelysning lige over bilen. Lygterne på patruljebilen var nok tændt. Han kunne godt se farverne på andre biler på stedet. Vidne 3 har som vidne forklaret, at han var hjem-me den 21. marts 2021 omkring midnat. Han sad alene og så fjernsyn. Det var en stille og rolig aften. Han bemærkede ingen støj eller uro. Omkring midnat hørte han bilstøj. Det var motorlyde, hvor der blev gasset op. Han hørte nogle ordentlige "skrald" eller "banglyde" 2-3 gange. Det kunne lyde som et udstødningsrør, der skød. Det var det første, han hørte. Han rejste sig og kiggede ud, hvor han så en masse mennesker stå omkring en bil. Der kom to personer kørende på en scooter. Der stod også en person med et base-ballbat. Der holdt en bil med fronten væk fra ham. To biler holdt helt tæt op ad denne bil. Der stod 3-5 personer omkring bilerne, herunder den ene med et baseballbat. Han så ikke andre biler. Scooteren med de to personer kom fra modsatte side. Scooteren kørte fra vejen og i retning mod ham. Forevist oversigtskortet, side 232, har vidnet forklaret, at man ikke kan se på kortet, hvor han bor. Han bor i bunden af kortet. Forevist oversigtskortet, side 233, har vidnet forklaret, at han bor i Personoplysning udeladt. Han åbnede sin altandør, hvorfra han kigge-de ud. Scooteren kom fra området "P" ud for Adresse 1 på oversigtskortet, side 233, og kørte mod venstre. De to andre biler holdt parkeret helt op ad den grå bil. Personerne stod primært omkring den grå bil. Han husker ikke, om det var 3, 4 eller 5 personer, men de omringede bilen. De stod der, før knallerten kom. Knallerten kørte forbi, og vidnet gik ind, da det gik op for ham, hvad det drejede sig om. Han frygtede, at det var skud, han havde hørt, og at de var bevæbnede. Det var som om, at dem på scooteren holdt noget frem. Han ved ikke, om det var et våben. Han gik indenfor igen for at samle sin tanker. Han tænkte, om det kunne være rigtigt. Da han kiggede ud igen, kunne han se, at bilerne forlod stedet. Han hørte 2-3 side 33 knald, mens han sad, og 1-2 knald, mens han kiggede ud. Han ringede til po- litiet 5-10 minutter efter, han hørte knaldene. Han kunne se, at personerne forlod stedet, og han ringede i samme sekund til politiet. Scooteren var kørt og fortsat op ad den røde vej. Der sad to personer på scooteren. Politiet var der i løbet af 5-10 minutter. Det gik ret hurtigt. Han fik besked på, at han skulle henvende sig til politiet, når de kom til stedet. Han kiggede ud mod den grå bil, mens hans ventede på politiet. Han gik derned, da de kom. Han så bilen, der holdt med fordøren åben. Han så ingen personer komme ud af den grå bil. Bilerne, der holdt foran den grå bil, var en mørkegrå bil, muligvis en Skoda, og den anden bil havde også en mørk farve. Han kunne ikke læse registre- ringsnummer på bilerne. Det var mørkt, og han kunne ikke se ansigter. Per- sonerne var iklædt mørkt tøj. Han kunne tydeligt se, at den ene mand stod med et baseballbat helt tæt på den grå bil i højre side ved passagersiden. Han kunne se, at den bageste person på scooteren holdt noget frem, da scooteren kørte forbi bilen. Det blev peget den vej, som de kørte, hvilket vil sige hen mod bilen. Det var en eller anden genstand. Han tænker, at det muligvis var en pistol. Han tror, at han tænkte dette i øjeblikket, og derfor gik han ind. Han blev bange i situationen. Vidnet kunne ikke se, om bilerne var kørt sammen, men bare at de holdt tæt. Han havde hørt høje motorlyde, som om bilen blev blokeret i at kunne kom-me fremad. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, bilag F-1-1, side 1, ekstrakten side 905, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at han på gerningstidspunktet befandt sig i sin lej- lighed. Pludseligt hørte han larm fra en bil. Lyden lød som en bil, der skred ud. Kort tid efter hørte han et kraftigt brag, som lød som to biler, der kørte sammen.", har vidnet forklaret, at godt kan passe, at han har forklaret sådan. Det lød som to biler, der stødte sammen. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forklaret, at han så to andre biler udover den grå bil. Der var tre biler i alt. De to andre biler havde front mod den grå bil og spærrede vejen for den grå bil. Den tredje bil holdt ikke, så den var ved at køre ind i den grå bil. Han husker ikke, om den tredje bil holdt ved siden af den anden bil eller lidt tilbage. Foreholdt samme bilag, side 906, 1. afsnit, linje 1-4, hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at han derefter gik ud på sin altan og kiggede ned på parkeringspladsen (gerningsstedet). Herfra så han, at der på ger- ningsstedet holdt to til tre biler. Afhørte var sikker på, at to af bilerne side 34 holdt med fronten mod hinanden, men han var i tvivl om den tredje bil også holdt med front mod den ene af bilerne, Reg. nr. 3, eller om der kun havde været to biler på stedet i alt.", har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han husker ikke, hvor langt væk den tredje bil holdt. Han kan ikke beskrive den tredje bil. Han var ikke rigtig opmærksom på den i første omgang. Foreholdt samme bilag og side, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Adspurgt kunne afhørte ikke huske, om der var nogen personer ved bilerne.” , har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan, hvis det står i rapporten. Han har ikke talt med andre om sagen. Han husker i dag, at han så en person med et baseballbat, og at der var personer omkring biler-ne. Han tænkte i situationen, at det nok var nogle biler, der var kørt sammen, fordi han kunne høre motorlyde. Han kunne ikke skelne mellem lyden af skud og biler, der var kørt sammen. Han kender ikke lyden af skud. Han kiggede ud i 15-20 sekunder, før han gik ind i igen. Da han igen kiggede ud, var det stilnet af. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at han så personerne omkring den grå bil, inden scooteren kom. Scooteren kom køren-de fra den hvide kassevogn på oversigtskortet side 232. Han bemærkede først scooteren, da han kom ud på altanen. Scooteren var på siden af bilen, da han hørte de næste "knald". Der stod nogen rundt om bilen, da scooteren kørte forbi. Han hørte 1-2 knald, da han så scooteren. Scooteren var da oppe på siden af bilen. Han kan ikke vurdere, hvor personerne var på det tids-punkt. Det gik hurtigt. Der havde været "knald", inden han gik ud. Forevist foto, bilag A-2-2, side 100 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at han bor i den første bygning nederst til venstre i billedet. Da han kiggede ud, var scooteren til højre og kørte mod venstre. Han ved ikke, om den kan være kommet fra højre først. Det har han ikke set. Han bemærkede scooteren, da den kørte forbi bilerne og i hans retning. Han så ikke nogen komme ud ad den sølvgrå bils passagerdør. På spørgsmål fra anklageren har vidnet supplerende forklaret, at de to biler holdt foran den grå bil. Den ene af de to biler holdt lidt foran den anden. Han husker ikke, hvilken af de to biler, der holdt forrest. Vidne 4 har som vidne forklaret, at han natten til den 21. marts 2021 var hjemme. Han lå i sin seng og så på sin telefon. Han hørte to skud uden for vinduet. Han var lidt forvirret, fordi der tidligere havde været no-gen, der kastede kanonslag, men det lød anderledes denne aften. Det var me-get tæt på. Han kiggede ud ad vinduet efter at have trukket gardinet lidt fra. side 35 Forevist oversigtskortet, side 232 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at han boede Personoplysning udeladt. Han kiggede ud, men han kunne ikke se noget. Han lagde sig tilbage i seng. Han kunne høre biler og rejste sig op igen. Han trak denne gang gardinet mere til side, og han kunne nu se to biler, der kørte væk. Der gik måske 1-2 minutter, fra han kig-gede ud ad vinduet første gang, til han så bilerne køre fra stedet. Bilerne var sorte eller mørke i farven. Det var mørkt. Bilerne gassede hårdt op og kørte lige efter hinanden ud fra området. Han trak gardinet helt fra og kunne se en sølvgrå bil, der var smadret, holde ude foran sin lejlighed. Da han kiggede ud første gang, havde han ikke trukket gardinet helt fra. Han kunne derfor kun se den tomme parkeringsplads og bilen til højre herfor. Da han kiggede ud anden gang, fik han øje på den grå bil, der var smadret. Vidnet så, at begge de mørke biler kørte lige efter hinanden til højre ud på den store vej. Han så ikke på noget tidspunkt personer ved bilerne. Han hørte et eller to skud. Han lå i sengen og halvsov. Han hørte ikke, da bilerne kom. Efter de to biler var kørt, gik han ud og kiggede. Han kunne se, at der lå pa-tronhylstre på vejen. Han kunne se, at der var skudt på den grå bil. Han hørte eller så ikke en scooter på stedet. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forklaret, at der var to biler, der forlod stedet. Bilerne var mørke. Han tror, at han sagde til politiet, at bilerne var sorte. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, bilag F-2-1, side 2, ekstrakten side 911, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Afhørte bemærker, at der fra højre kommer en mørkeblå bil, som føl-ger direkte efter den sorte bil i samme fart. Køretøjet var en middelstor bil, andet bemærkede afhørte ikke. Afhørte havde ikke bemærket den blå bil, før den fulgte efter den sorte.", har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han er lidt farveblind og husker ikke farverne på bilerne, men kun at bilerne var mørke. Vidne 5 har som vidne forklaret, at han var hjemme natten til den 21. marts 2021. Han sad og så Netflix. Han hørte noget, der lød som børnefyrværkeri. Det var over midnat, nok kl. 00.20. Han kiggede ud under sit gardin og så to knallerter køre mod basketballbanen, og en mørk familiebil med stort bagagerum bakke væk fra en hvid bil ved skraldespandsområdet. Bildøren var åben. Forevist oversigtskortet side 232, har vidnet forklaret, at man på kortet kan se blokken, hvor han boede. Han boede lige ved en sti. Knallerterne kørte ned ad den røde vej mod venstre, og den sorte bil bakkede op mod parke-ringsområdet modsat knallerterne. Den hvide bil holdt på vejen ud for nogle side 36 skraldespande. Han så ikke, hvor knallerterne kom fra. Han husker ikke, hvor mange personer, der sad på dem. Han kunne ikke se, hvor mange per-soner, der sad i den mørke bil. Han tænkte i første omgang, at der var tale om fyrværkeri. Knallerterne så han ikke igen, efter de var kørt forbi. Den mørke bil bakkede og kørte væk fra området. Han kunne se, at der stod en bildør åben på den hvide bil, der holdt på vejen. Han så ikke personer om-kring bilerne. Han ringede til politiet, fordi døren på den hvide bil blev ved med at stå åben. Han fortalte politiet, at han var utryg, fordi der stod en for-ladt bil med åben dør og spillede musik. Han kunne se bilen tydeligt fra sin lejlighed. Der gik omkring 5 minutter, før politiet kom. Vidnet kunne se, at den hvide bil havde nogle mærker på fronten på kofange- ren. Han syntes, at det var mærkeligt, at den mørke bil forlod stedet så hur-tigt, og at den hvide bil stod tilbage med en åben dør. Der var lys i den hvide bil, og den havde mærker på kofangeren foran. Han havde ikke hørt biler kø-re sammen udenfor, men han så på tidspunktet Formel 1, hvor nogen var kørt galt. Vidnet gik ud til politiet, da de kom til stedet. Han bemærkede i den forbin- delse, at der lå patronhylstre på jorden. Det var først der, det gik op for ham, at det var skud, han havde hørt. Der har tidligere været problemer med fyr-værkeri i området, og han tænkte i første omgang, at det var fyrværkeri. Der holdt biler på parkeringspladsen, men herudover så han ikke andre biler end den mørke bil, der kørte væk, og den hvide bil, der holdt stille på vejen. Han talte med politiet om natten. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, bilag F-3-1, side 1, ekstrakten side 913, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Afhørte så en scooter kører bag ved den sølv bil. Afhørte mente, at der sad 2 personer på scooteren. Scooteren kørte væk i retning mod basketballbanerne, som lå bag ved den sølv bil. Afhørte så ikke, hvor scooteren kørte hen herefter.", har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han husker i dag, at han så to scootere. Han går ud fra, at han må have forklaret sådan til politiet den nat, når det står i rapporten. Den mørke bil bakkede ind i en stolpe, hvorefter den kørte fra stedet. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forklaret, at han kiggede ud under gardinet i omkring 30 sekunder, hvorefter han gik tilbage i seng. Han kiggede ud nærmest med det samme, da han hørte det, som lød som fyrværkeri. Det var måske efter 20 sekunder. Der var kun to biler. Han vil umiddelbart tro, at han ville have set, hvis der var flere biler Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at han først reagerede, da han hørte, hvad, han troede, var fyrværkeri. side 37 Foreholdt afhøringsrapport af 27. marts 2021, bilag F-3-3, side 2, ekstrakten side 918, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Han oplyste, at han i lørdags lå og så Netflix. Han var ikke 100% sik-ker på hvad klokken var. Han forklarede, at det måske var nemmeste at forstå, hvad han sagde, hvis han tegnede et kort. Han ville tegne et kort, mens vi talte og ville efterfølgende maile det til undertegnede. Han forklarede videre, at han pludselig hørte han et brag. Han var i tvivl om det var det første han hørte, men det var i hvert fald det han reagerede på. Han kunne ikke høre hvad det var, men var efterfølgende sikker på at braget var fra bilerne, der kørte sammen. Han slukkede ly-den og kort tid efter hørte han 1 til 2 skud. Han vidste på daværende tidspunkt ikke at det var skud, men der var han sikker på nu… Han fik opfattelsen af at det var knallerten, der havde skudt, men det kunne han selvfølgelig ikke vide med sikkerhed.", har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han tænkte, at bilerne var kørt sammen. Han har ikke set nogen skyde på noget tidspunkt. Han fik opfattelsen, at det var fra knallerten, fordi den skyndte sig hurtigt væk fra stedet. Han gik derfor ud fra, at det var den skyldige. Det hele skete på samme tid. Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun var hjemme natten mellem den 20. og 21. marts 2021. Hun bor på Vej 8. Hun sad i stu-en og så fjernsyn. Efter midnat kunne hun høre, at der kom en bil kørende ad asfaltvejen og ind på en grussti ved hendes bopæl i høj fart. Forevist oversigtskortet, side 231 har vidnet forklaret, at det må have set så-dan ud i området i 2021. Der er bygget meget siden. Hun bor i Nr. 2, som er den nederste blok. Stuen vender ud mod grusstien ved marken. Stien var bred nok til, at man kunne køre derpå. Hun mener ikke, at det er forbudt at køre der, men stien er ikke beregnet hertil. Der var stille den pågældende nat. Vidnet blev irriteret over, at bilen kom med høj fart, og kiggede i den forbin-delse ud. Der var ingen gadelys på stedet. Bilen kørte rigtig stærkt på stien forbi hendes bopæl og op mod det grønne areal. På et tidspunkt kom bilen ud af hendes hørevidde. Hun er ikke bekendt med, hvor langt op på stien, bilen kørte. Stien ender ”blindt” efter et stykke tid. Efter 3-4 minutter gik vidnet ud for at ryge. Da hun stod uden for og røg, kom bilen tilbage. Hun kan ikke sige, hvor lang tid, der gik, fra hun så bilen første gang, til den kom tilbage, men der gik omkring 5-10 minutter. Der var ikke kommet andre biler, så hun antog, at det var den samme bil. Bilen kørte ind på græsområdet lige foran hendes lejlighed og holdt 2 meter fra hende. Hun kunne se, at bildørene blev åbnet, og der steg 2-3 personer ud af bilen. Der var nogle personer, der råbte "tag ham, tag ham, tag ham" flere gange. Hun blev meget forskrækket. Der var alvor i stemmerne på personerne. Det var ikke for sjov. Hun stod i altan-døren, og lidt efter gik hun helt ind i sin stue, da hun var meget utryg. Der side 38 var en, der råbte, "Der er en der", eller "Hun så os" eller lignende. Det var i hvert fald en indikation af, at de vidste, at hun var der. Vidnet tænkte, at de jagtede en person. Hun så ikke den person, som de jag- tede. Politiet spurgte hende dagen efter, om hun så en knallert, men det hav-de hun ikke bidt mærke i. Hun kunne ikke se personerne, der steg ud af bilen. Hun kunne høre, at der var tale om unge mænd med anden baggrund end dansk. Hun arbejder med tosprogede børn i folkeskolen til dagligt. Hun kun-ne høre bevægelse fra græsarealet, og at der skete noget. Der var helt mørkt på stedet. Hun så ikke nogen, der blev taget med mod deres vilje. Hun gik ud for at se, hvilken bil det var. Hun nåede ikke at tage nummerpladen. Bilen var en mørk stationcar i klassen Mondeo eller Passat. Hun ringede herefter til politiet. Hun turde ikke gå ud igen, før bilen var kørt. Det er lang tid siden, og hun husker i dag ikke det hele. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, bilag J-4-1, side 2, side 1563 i ekstrakten, 3. og 4. afsnit, hvoraf fremgår: "Personbilen standsede på grusvejen ud for afhørtes bopæl, hvorfor hun kunne se denne. Ud af personbilen steg tre personer, og to af dem råbte noget i retning af: “Tag ham – Tag ham !“, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan. Hun er dog ret sikker på, at hun forklarede, at der var mindst 2 eller måske 3 personer. Endvidere foreholdt samme bilag og side, 5., 6. og 7. afsnit, hvoraf fremgår: ”Afhørte blev nervøs og gik ind i lejligheden og lukkede terrassedøren. Kort efter åbnede hun igen og kiggede ud, hvor hun kunne høre at en af dem råbte noget i retning af: ”kør – kør!“. Afhørte bemærkede at der satte sig en person ind på højre bagsæde, forreste passagersæde og førersædet. Der var umiddelbart ingen, som blev tvunget ind i bilen.” , har vidnet forklaret, at det er korrekt, at hun har forklaret sådan. Terrassedø-ren var ikke lukket helt i. Hun så de to forreste ud gennem sprækken i døren. Forevist "Udskrift Slagelse 2 112-server", om opkald modtaget den 21. marts 2021 kl. 00:41:28, side 191 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at hun ringede til politiet kl. 00.41. Bilen kørte i retning mod rundkørslen og ud mod Gigantium. Den forsvandt herefter. Den kørte stærkt. Hun var sikker på, at det var alvorligt, det der foregik. Personerne var ophid-sede, da de kom ud af bilen. Bilen kom i meget høj fart og kørte derfra igen side 39 med meget høj fart. Hun var ikke i tvivl om, at der foregik noget derude, som ikke var okay. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forklaret, at hun ikke kan sætte ord på mændenes accent. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, bilag J-4-1, side 2, side 1563 i ekstrakten, 8. afsnit, hvoraf fremgår: "Afhørte arbejdede til daglig med tosprogede, hvorfor hun var meget sikker på, at der blev talt dansk med arabisk dialægt. Afhørte syntes, at de var meget tydeligt i måde, hvorpå det blev udtalt.", har vidnet forklaret, at det sagtens kan passe, at hun har forklaret sådan. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, bilag J-4-2, side 3, side 1567 i ekstrakten, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Afh. er sproglærer og arbejder med tosprogede, så derfor var hun me-get sikker på at de tre talte dansk med arabisk dialekt.", har vidnet forklaret, at hun nok på daværende tidspunkt var af den opfattelse, at de talte med arabisk dialekt. Personerne virkede ophidsede. Hun har ikke hørt sit 112-opkald til politiet. Foreholdt afhøringsrapport af 20. april 2021, bilag J-4-3, side 2, ekstrakten side 1569, 6. afsnit, hvoraf fremgår: "Afh. gjort bekendt med at jeg havde hørt hendes opkald til 112, og at hun her oplyste til operatøren, at der var tre personer der tog en fjerde person med i en sort stationcar. Det samme gentog hun til operatøren ved Nordjyllands Politi og sagde at hun var 90 % sikker på at en fjerde person blev skubbet ind i bilen. Afh. forklarede hertil at hun som for-klaret til mig tidligere, ikke så nogen fjerde person man havde indtryk af de tre ledte efter en fjerde.", har vidnet forklaret, at hun sikkert har forklaret sådan, hvis det står i rappor-ten. Hun fik at vide, at hun kun skulle sige det, som hun vidste. Hun kan ikke med sikkerhed sige, at nogen blev tvunget ind i bilen. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at det er hendes opfattelse, at samtalen foregik mellem dem, der stod ved bilen, da der blev sagt "tag ham, tag ham". Hun ved ikke, om nogen af personerne havde en telefon i hånden. Vidne 7 har som vidne forklaret, at han kører taxa og var på arbejde den 21. marts 2021. Han kører primært taxa om natten. Han husker ikke, om side 40 det var en stille aften/nat den 20.- 21. marts 2021. Han husker, at han fik en tur til Sparkøbmanden på Byplanvej i Aalborg. Der var blevet ringet en tur ind til centralen. Der kom en adresse og et telefonnummer ind på skærmen i taxaen. Da han kom til Spar, var kunden der ikke, og han ringede derfor til kunden. Telefonnummeret var registreret på hans skærm. Han mener, at det endte med, at der kom mere end fire personer. Hans taxa har plads til 8 per-soner. Han er i dag i tvivl om, hvor mange personer der skulle med taxaen fra Spar, men det var mere end en person. De kørte herefter til Vej 2, hvor de skulle hente nogle yderligere personer. Han tænkte ikke over, hvor mange der kom ind i taxaen på Vej 2, men det var omkring 3-4 personer. Der kom ikke flere ind i taxaen, end der var plads til. Han kan ikke beskrive de personer, der kom ind i taxaen. Det var forholdsvis unge mennesker. Den op-rindelige plan var, at de skulle tilbage til Spar, men han satte dem af et andet sted i området omkring Bydel 1. Der var ikke noget usædvanligt ved de unge. Der var et par stykker, der talte med vidnet. Vidnet hørte ingen indbyrdes samtaler mellem passagerne. Han mener, at han fik kontanter, da der skulle afregnes, men er i dag ikke sikker på dette. Der var ikke noget usædvanligt ved taxaen efterfølgende. Foreholdt afhøringsrapport af 8. april 2021, bilag F-49-1, side 1, 2. afsnit si-de 2, 1. linje, ekstrakten side 1098, hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at han godt kunne huske turen. Der var kommet et par mørke fyrer ind i taxaen. De blev kørt til Vej 2, hvor der kom nogle flere ind og så blev de kørt tilbage til Vej 3. De ville op-rindelig have været retur til Spar købmanden", har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han husker, at han kørte til Vej 3, når det bliver læst op i dag. Alle de unge mænd hoppede ud af taxaen ved Vej 3. Han vil tro, at det var 6 personer. Endvidere foreholdt side 1100, 3. afsnit, hvoraf fremgår: "Adspurgt til hvor mange han samlede op, forklarede han, at det var han ikke 100% sikker på. Han tænkte at de endte med at være 7 eller måske 6. Alle sad bag i bilen." har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Der var ikke nogen, der sad på forsædet ved siden af vidnet. Han husker, at der var en, der havde en rød trøje på. Personerne havde forskellige etniciteter. Der var både nogen, der var mørke, og nogen der var hvide i huden. Han husker ik-ke, om der stod nogen personer og ventede ved Vej 3, da passagerne steg ud af taxaen. Foreholdt side 1101, sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Adspurgt til om han havde bemærket andre personer eller biler da de side 41 steg ud, forklarede vidnet, at der ikke var andre, der ventede på dem. De steg bare ud og gik hen om den nederste blok.", har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han husker ikke, om personerne gik sammen fra stedet. Personerne talte dansk i taxaen. Han husker ikke, om de talte et andet sprog indbyrdes. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forklaret, at han ikke husker, hvor mørke personerne var. Foreholdt side 1100, 4. og 5. afsnit, hvoraf fremgår: "Adspurgt til om han kunne beskrive de personer, der steg ind i bilen ved Spar, forklarede afhørte, at det kunne han faktisk ikke. Han havde en opfattelse af at de alle var mørke i huden. Så mørke i hu- den som en somalier måske. Han kunne måske godt tænke at den ene var lysere, men det var han slet ikke sikker på. Han kiggede typisk bare på den første, der steg ind og ham huskede han som meget mørk.", har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han tænker, at han fortalte det, som han kunne huske på det tidspunkt, hvor han blev afhørt. Han husker, at det var "bøvlet", fordi der ikke var nogle perso-ner, da han ankom til Spar. Der var lidt ventetid. Han husker, at det var per-soner af flere etniciteter, der kom ind i taxaen. Foreholdt side 1100, 6. og 7. afsnit, hvoraf fremgår: "Han kunne ikke beskrive noget omkring deres påklædning eller be-skrive dem yderligere. Han huskede det som om der var en hvid person imellem dem, der hoppede ind i bilen på Vej 2. Resten var mørke – måske somalier men det var han slet ikke sikker på.", har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at han ikke efter turen opdagede plamager eller andet på sæderne. Vidne 8 har som vidne forklaret, at han arbejdede som taxach-auffør den 21. marts 2021. Han blev kaldt til en tur omkring kl. 02.30. Han modtog turen via skærmen i bilen. Han accepterede turen og kørte til adres-sen, som han fik oplyst. Han fik også oplyst et navn og et telefonnummer på skærmen. Adressen var i Bydel 5, og personen skulle køres til Bydel 4. Foreholdt afhøringsrapport af 22. marts 2021, bilag F-17-1, side 1, side 977 i ekstrakten, 2. afsnit, hvoraf fremgår: side 42 "Han forklarede, at det var korrekt, at han havde samlet én mandsper-son op på Vej 12 og kørt pågældende til Bydel 4 i Aalborg søndag morgen, den 21.03.21 kl. 0228.", har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han samlede en mandsperson op, men som vidnet husker det i dag, var det i Bydel 5. Han husker ikke, om det var Vej 12. Han kører mange ture og husker det derfor ikke. Endvidere foreholdt 3. afsnit i samme bilag, hvoraf fremgår: "Han huskede ikke noget specielt ved turen. Han kunne i systemet se, at han havde samlet kunden, en yngre mand, op på Adresse 2, men han kunne ikke umiddelbart selv huske det nærmere, idet han hav-de haft flere ture omkring Vej 12 den pågældende nat/mor-gen. Hvis der stod denne adresse i systemet, så var det dér, han havde samlet kunden op." har vidnet forklaret, at han kunne finde adressen, hvis han gik tilbage i deres system. Han husker ikke, om det var Vej 12. Han husker ikke den præcise adresse. Det er nok rigtigt, at han slog det op i systemet dengang, og at det var Vej 12. Han kørte manden til Bydel 4. Han husker ik-ke, hvordan manden betalte for turen. Manden virkede venlig, og de snakke-de. Vidnet bemærkede, da manden gik ud af taxaen, at manden havde svært ved at gå. Vidnet tænkte, at det var fordi, manden havde drukket og var fuld. Vidnet kunne se, at der var en rød plet på sædet, da han rengjorde bilen. Han kunne ikke se, om det var blod, vin eller ketchup. Han havde ikke problemer med at få pletten af. Manden havde siddet der, hvor pletten var. Manden var ikke den sidste kunde den nat. Vidnet vil tro, at pletten var omkring 6-7 cm i diameter. Det var senere samme dag, han opdagede pletten. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at han tænkte, at der var noget skidt på sædet. Han tænkte ikke, at det stammede fra blod. På daværende tidspunkt rensede han bare pletten af. Han husker ik-ke, hvad han sagde til politiet omkring det. Foreholdt side 978 i ekstrakten, sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Adspurgt om afhørte så blod på kunden eller efterfølgende havde fun-det blod i sin bil, forklarede afhørte, at da han skulle gøre sin bil ren i går eftermiddags, bemærkede han en rød plet på det højre bagsæde, hvor kunden havde siddet. Pletten var nok 3-4 cm. i radius, og afhørte troede, at det var en vinplet. Han havde ikke tænkt nærmere over det.", har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Det er ved at være længe siden, og han har mange kunder hver dag. side 43 Politiassistent Vidne 9 har som vidne forklaret, at han blandt andet har gennemgået koster 502, iPhone 12 Pro. Han er Stilling ved Nordjyllands Politi og er uddannet i blandt andet udlæsning og gennemgang af telefoner. Når han modtager en telefon, gennemgår han de oplysninger, ef-terforskeren har fundet, men han kigger også på andre oplysninger, der kun-ne være interessante. Han benytter et program, der kan udlæse data fra tele-foner og et andet program, der tolker og oversætter de udlæste data. Vidnet har vedrørende video ”IMG_4776.mp4” , side 1786 i ekstrakten, bilag M-1-11, "Rapport - Gennemgang af koster 502, mobil tilhørende Tiltalte 1” samt bilag M-1-11-3, image 5, 7 og 9, side 1799 forklaret, at man kan se, hvor videoen var placeret på telefonen. Der skal kigges på "File Info" under "Path". Det, der starter med et tal, er udlæsningen, og derefter er der map-per. Videoen lå i DCIM, der er en standardmappe på iPhone til brug for lag-ring af billeder og videoer. Videoer lagres der, når man selv optager dem. Man kan se, hvornår videoen er "created" eller "modified", hvilket er den 12. februar 2021. Der er tidsstempler, som er ens bortset fra få sekunder. Det in-dikerer, hvornår videoen er ”created” eller andet. Tidsstempler kan afvige, for eksempel kommer der et nyt tidsstempel, hvis ting er sendt til telefonen. Når tiltalte har forklaret, at han har optaget med sin telefon, vil tidsstemplet med overvejende sandsynlighed vise, hvornår filmen er optaget. Det er vid-nets opfattelse, at det er overvejende sandsynligt, at videoen er optaget den-ne dag. Der var en anden video på telefonen, IMG_4777.mp4, hvor tids-stemplet stemmer overens med et ur, som ses på videoen. Videofilerne på te-lefonen var navngivet med fortløbende numre. Det er vidnets opfattelse, at det er meget usandsynligt, at de ikke er optaget på det tidspunkt, som frem-går. Forevist bilag G-39-1, videosekvens af pistoler, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at det er videoen, der slutter med "76". Han kan ikke sige ud fra ud- læsningen, hvor videoen er optaget. Der lå ikke lokationsdata på denne video på telefonen. Vidnet har til fil "IMG_4775.jpg" og tillægsekstrakt nr. 2, bilag M-1-11-11-1, side 21, foto nr. 1, forklaret, at videoen lå på "media DCIM". Dette foto er også "created" den 12. februar 2021, og det tyder på, at fotoet er optaget omkring 1 time før videoen. Forevist side 1802, bilag M-1-11-5, GPS-lokationer fra Saphe-app på koster 502, har vidnet forklaret, at Saphe er en enhed, som benyttes til at advare om politiets fartkontrol. Saphe-enheden fungerer således, at den bliver parret med en telefon. Det er telefonens GPS, Saphe-enheden bruger. Saphe-enhe-den registrerer via telefonens GPS, hvor man kører. Oplysningerne bliver gemt, så de kan udlæses bagefter. Der var logfiler fra en uge omkring ger- ningstidspunktet på den Saphe-enhed, han udlæste. Saphe-enheden logger ca. en lokation i sekundet. Kortet er derfor kun et udsnit af de lokationer, der var på Saphe-enheden. Punkterne på kortet spænder over 40 sekunder, og side 44 der er markeret 7 lokationer. Det vil sige, at der mangler 33 lokationer på kortet. Vidnet har manuelt indtastet de 7 lokationer for at gøre det mere overskueligt. Vidnet har til tidspunkterne på kortet på side 1802 i ekstrakten forklaret, at tidspunkterne går lidt frem og tilbage. Det skyldes, at GPS-loka-tionerne er forbundet med en usikkerhed. Det er ikke et udtryk for, at bilen ikke var på stedet. Bilen var der, men usikkerheden på bilens placering kan være plus/minus en håndfuld meter. Det kan også ses i selve GPS-lokationer-ne, hvilken præcision de er angivet med. Der er nogen af de lokationer, hvor præcisionen kan være upræcis, og den afviger i forhold til de andre lokatio-ner. Disse oplysninger kan ses i loggen. Forevist loggen side 1804, kl. 00.37.50 +/- 5,06 meter, har vidnet forklaret, at det er appens fortolkning over, hvor upræcis GPS'en er. Man kan ikke lægge til grund, at det præcist er 5,06 meter, fordi appen vurderer ud fra nogle kilder til at lave GPS-signalet. Usikkerheden er ikke særlig stor, når den ligger på omkring 5 meter. I de fleste tilfælde, vil man kunne regne med, at det er sådan. Jo større afstanden er, jo større er usikkerheden. Appen har lavet lokationer ud fra de kildeoplysninger, den samlet set har til rådighed. Det kan være GPS-satellitter, wi-fi-enheder i nærheden og bilens hastighed. Usikkerheden har ikke været særlig stor i denne sag, hvor den har været om-kring 5 meter plus ”det løse” , der måske er 2 meter mere. Det er en usikker-hed indenfor et lille område, der er tale om. Usikkerheden vil ikke være 50 meter. Bilen har således ikke kun været for enden af den røde vej. Den har også været inde ad den røde vej. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forklaret, at ha- stigheden kan ses i loggen. Forevist side 1804 har vidnet forklaret, at hastig- heden er angivet ved "speed". Hastigheden er angivet og beregnet ud fra af- standen mellem GPS-lokationer. Det vil sige, at det ikke har en betydning, om bilen bakkede eller kørte frem. Vidnet har vedrørende tidspunktet fra kl. 00.38.10-00.38.19, hvor hastigheden er angivet til 0, forklaret, at dette skyl-des linjen ovenfor "ServerCommunicationManager", hvilket betyder, at Sap-he- enheden har haft kontakt til en server, hvor den har foretaget en opdate-ring. Der er i den forbindelse ikke udregnet en hastighed på de ca. 10 lokati-oner. Vidnet kan ikke ud fra logfilen sige, om bilen har været i bevægelse. Vidnet vil anse det som meget usandsynligt, at det har set ud til, at bilen har kørt, selvom den har holdt stille. Det er mere sandsynligt, at bilen har holdt stille, og at det ser ud til, at den har bevæget sig, fordi usikkerheden vil sprin-ge omkring 5 meter til den ene og den anden side. Det vil derfor se ud til, at bilen har bevæget sig på grund af usikkerheden. Vidnet kan ikke forklare, hvorfor loggen ikke har regnet hastigheden ud i op mod 10 sekunder. Man kan også se, at usikkerheden i lokationen stiger lidt, op mod 12,5 meter. Vidnet kan ikke sige, om det ændrer sig så meget pga. den angivne usikkerhed, eller om det er mere end det og dermed kunne anty-de, at bilen har bevæget sig. side 45 Forevist oversigtskort side 1802 har vidnet forklaret, at det er korrekt, at bil-en var på stikvejen i omkring 20 sekunder. Kriminaltekniker Vidne 10 har som vidne forklaret, at han som krimi- naltekniker laver gerningsstedsundersøgelser i hele landet, og han har sam-men med en kollega lavet gerningsstedsundersøgelsen fra den 21. marts 2021 på Vej 1. Det er kollegaen, der har skrevet rapporten. Foreholdt Kri-minalteknisk erklæring, side 289 i ekstrakten, pkt. 1.1, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han var på stedet om natten. Han fik oplyst, at der var afgivet skud på stedet, at en person var ramt i en bil, og at en person var flygtet fra stedet. Der holdt en lys grå VW Golf på gerningsstedet. Der lå vragdele på vejen omkring bilen. Han dokumenterede stedet fotografisk til dels ved hjælp af en drone. Han startede med at danne sig et overblik på ste-det, og han dokumenterede løbende de fund, han gjorde undervejs, jf. rap-porten under punkt 3.4 Undersøgelse af gerningsstedet, ekstrakten side 290. De brugte billedet fra dronen til dette. Der var endvidere søgen med tjeneste-hunde, da han kom til stedet. Ad pkt. 3.4 har vidnet forklaret, at han så huller i bilen, der formentlig stam- mede fra skud, men da våbenspecialisterne skulle undersøge bilen nærmere, har han i rapporten skrevet, at der ”formentlig” var skudhul i bilen. Bilen skulle indbringes og undersøges nærmere af nogle specialister. Han fik ikke at vide, om den hvide Fiat var en del af episoden, da han kom til stedet. Han konstaterede, at den hvide Fiat havde et fladt dæk, og han fandt et skudhul i dækket. Efterfølgende blev dækket skåret op, og han fandt projektilet i dæk-ket. Der lå flere vragdele på stedet. Han kunne ikke se, om det stammede fra en eller flere biler. Ad foto side 340, "Nærfoto af KT8", har vidnet forklaret, at der blev fundet en del af et projektil kaldet en kappedel. Det var små dele, der blev samlet op og sendt til undersøgelse ved våbenteknikerne. De kunne kun sige, at der for- mentlig var tale om projektildele. Ad foto side 341, " Nærfoto af KT9" har vidnet forklaret, at de kun kunne si-ge, at det formentlig var en projektildel, men at dette skulle undersøges nær-mere. Der blev fundet afskudte patronhylstre på jorden, og der blev fundet en skarp patron. Der var et græsareal på stedet, hvor han fandt aftryk fra hjul, der forløb i en bue væk fra vejen og ind over græsset og tilbage igen. Ad foto side 310 har vidnet forklaret, at det ikke var til at sige, om det er bremse- eller accelerati-onsspor i græskanten. Der er sket et eller andet Fra det område kan man føl-ge en meget svag bue, der går ind over det lysegrå grusbelagte og bagom den gule pæl. Ved den røde pil ved den gule kantlinje er der også sket et eller an-det i grusset. Det er her, de har fundet dækaftryk. Sporene er nogenlunde pa-rallelle, så de kan stamme fra det samme køretøj. Buen er en del af dækaft-rykket. Forevist side 304 i ekstrakten "oversigtsfoto" har vidnet forklaret, at side 46 det er hans opfattelse, at man kan se sporet på græsset. Det var nærmest en parallel bue med dækspor. Ad pkt. 4, sammenfatning og vurdering, har vidnet forklaret, at sammenfat- ningen stemmer overens med hans vurdering på stedet. Der er skudt fra ven-stre side og bagfra mod bilen. Det er primært på baggrund af indskudshuller-ne. Det er en foreløbig vurdering, da bilen skulle undersøges af våbenspecia-lister. Foreholdt kriminalteknisk erklæring, side 355 i ekstrakten, har vidnet forkla-ret, at deres formål med erklæringen var at dokumentere skader og sikre spor fra bilen, primært DNA-aftørringer. Vidnet skulle ikke undersøge indskuds- hullerne, det skulle våbenspecialisten, men de øvrige ting dokumenterede han. Foreholdt side 358, pkt. 3.4, har vidnet forklaret, at der var skader på bilen, dels med farveafsmitning dels uden farveafsmitning. Bilen var lys, så farveaf- smitningen var til at se. Der var nogle steder, hvor skaderne var overfladiske, hvor der var hvidt indenunder og uden farveafsmitning. Der var andre steder, hvor bilen var sort ved skaden. Det tolker han som farveafsmitning. Det er en vurdering, om det er en afsmitning. Hvis bilen har en skade uden farveafsmit- ning, kan den have påkørt eller være blevet ramt af noget, der ikke afgiver en farve. Han kan ikke sige, hvor meget der skal til ved en påkørsel, før der sker farveafsmitning. Der var synlige blodtilsmudsninger på sædet. Han kunne se, at det var blod. Der var et udskudshul i stoffet, hvilket betyder, at et projektil er kommet ud den vej. Det blev overladt til våbenteknikerne at undersøge dette nærmere. Det er hans vurdering, at skaderne i form af ridser og buler var pådraget i forbindelse med flere påkørsler. Han kan ikke vurdere, om det er sket samtidig og den samme dag. Han kan heller ikke vurdere, om afsmit-ningerne er fra lak eller gummi. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forevist side 289, pkt. 1.2, forklaret, at han skulle dokumentere og indsamle spor for om muligt at klarlægge et hændelsesforløb. Han skulle ikke konkludere noget. Der er andre, der tager sig af at stykke sporene sammen. De kunne kun konstatere, hvor patronhylstrene lå, da de kom derud. Patronhylstrene kan muligt være flyttet, inden han kom til stedet. Vejr, vind, en forbikørende bil eller andet kan flytte et patronhylster. Forevist foto, side 317, har vidnet forklaret, at billedet viser den grå Golf og den hvide Fiat, der blev undersøgt. Forevist foto, side 329, har vidnet forkla-ret, at der var hul i dækket på den hvide Fiat. Dette har han markeret med en gul seddel. Han forholdt sig ikke til skud eller skudretninger ved gerningsste- dundersøgelsen. Kriminaltekniker Vidne 11 har som vidne forklaret, at han har været i politiet i 41 år. De seneste 33 år har han arbejdet som kriminaltekni- side 47 ker. De første 11 år var han i politiets gerningsstedsgruppe og den resterende tid, har han arbejdet udelukkende med våbensager, hvor han laver gernings- stedsundersøgelser. Han foretager undersøgelse af effekter, blandt andet am- munition og våben, skudbaner m.v. Han vurderer også våbens farlighed. Foreholdt kriminalteknisk erklæring, bilag B-13-2-1, side 388 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at formålet med erklæringen var at undersøge køretøjet for at påvise, om der var foregået en kriminel handling, og om muligt at klar-lægge et hændelsesforløb, samt udfinde og sikre spor, der kunne medvirke til identificering af involverede parter. Dette er deres generelle formål, når de la- ver erklæringer. Foreholdt side 389, pkt. 3.3 i samme rapport, har vidnet forklaret, at man ik-ke kan sige, i hvilken rækkefølge skuddene er afgivet. Betegnelsen "HB1" er højre side bagerst på bilen. Bilen blev delt op i 4 sektioner, hvor man har den forreste del til højre og venstre og den bagerste del til højre og venstre. Fore-vist foto 2 (side 400), foto 10A-C (side 408), foto 11 (side 409) og foto 12 (side 410) samt pkt. 3.3, side 389, har vidnet forklaret, at der ved "1" på foto 10A er et indskudshul. Der er sat en tommestok op ved siden af hullet for at vise afstanden til gulvet. Afstanden til gulvet var omkring 47-48 cm. På det næste foto, foto 10B, kan man se projektilet ligge på dækket. Projektilet blev fundet i et lille hul ved siden af dækket, hvor det havde boret sig ned. Der er et lille skrab på dækket, og det er projektilet, der har forårsaget det. Projekti-let har mødt modstand, og derfor er det stoppet i dækket. Han kan ikke afvi-se, hvis projektilet var affyret højere oppe på bilen, at det kunne have ramt en person i bilen, men skuddet kunne også have fortsat i sin skudbane og være stoppet afhængig af, hvilket materiale projektilet rammer. På foto 10C, side 408, og foto 11, side 409, blev der sat en lyserød sonde i, så man kunne se, hvilken retning, der blev skudt på bilen. Dette kaldes den horisontale skud-vinkel. På foto 12, side 410, ses sonden markere den vertikale skudvinkel, der er indfaldsvinklen. Endvidere foreholdt rapport side 389 og side 411, fotos, har vidnet forklaret, at anslagsmærkerne er benævnt "2", "3" og "5". Det anslås, at der er et pro-jektil, der har ramt asfalten, hvorefter det har lavet et opspring og er blevet delt i to, hvorfor der er to anslagsmærker, hvor de har ramt fælgen, ”2” og ”3” . Det er svært at sige, om der er skudt hen mod bilen. Der er skudt ned mod jorden hen mod bilen. Ved mærke "5" ses udskudshullet på indersiden af fælgen. Der må være et indskudshul i dækket, men det har de ikke kunne påvise, da gummiet har lukket sig sammen igen. Vidnet vil vurdere, at mær-kerne "2", "3" er afsat af samme skud, og mærket "5"er afsat af et andet skud. Skade nr. "5" kunne godt stamme fra en skudafgivelse bagfra bilen. Det var ikke samme skudafgivelse som skuddet ved kofangeren. Det er vid-nets vurdering, at der er tale om tre selvstændige skudafgivelser. Endvidere foreholdt side 389, fotos 4 og 14, side 402 og side 412, har vidnet forklaret, at der på side 412 ses et indskudshul på førerens dør. Tommestok- side 48 ken angivet placeringen af skudhullet over jorden. Man kan ikke sige, hvor langt væk fra skuddet er afgivet. Det vil være det samme indskudshul, om man står 10 eller 15 meter væk. Forevist foto 15, side 413 har vidnet forkla-ret, at her ses førersædet og en pil, der markerer indskudshullet. Der ses blodtilsmudsning på sædet. Projektilet er gået ned i polstringen. Forevist foto 16, side 414, har vidnet forklaret, at der er placeret en sonde i indskudshullet, hvorved man kan se projektilets bane fra døren og ned i sædet. Forevist foto 17, side 415, har vidnet forklaret, at sædet er skåret op for at se, om de kunne finde projektilet. Projektilet lå i det fjerneste hjørne af sæ-det. Pilen på fotografiet markerer projektilet. Det er modstanden i sædet, der har gjort, at projektilet stoppede der. Forevist foto 18, side 416, har vidnet forklaret, at det er et billede af, hvor projektilet lå. Forevist foto 19, side 417, har vidnet forklaret, at det er den horisontale skudvinkel. Skuddet kom fra højre mod venstre. Skuddet er afgivet lidt bagved førerdøren. Forevist foto 20, side 418, har vidnet forklaret, at man her ser den vertikale vinkel, hvoraf det kan ses, at der er skudt oppefra og nedad. Endvidere foreholdt sammenfatning, vurdering og farlighed, side 390 i eks- trakten, har vidnet forklaret, at han ikke ved, om bilen har kørt eller holdt stille ved skudafgivelse. Han kunne ikke påvise standpladsen i forbindelse med hændelsen. Det kunne således ikke påvises, hvorfra der blev skudt. Han vedstår konklusionen i forhold til farligheden. Når der er en skudafgivelse med en hastighed på over 80 m/s, kan projektilet gennembryde den mennes-kelige hud, og det kan potentielt være dræbende. Vidnet kan se at projektilet har haft en hastighed på over 80 m/s ud fra undersøgelserne af sædet. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at han ikke kan foretage en konkret vurdering af, hvor standpladserne har været, og hvor langt gerningsmanden har stået fra bilen i den forbindelse, ligesom han ikke ved, om bilen var i bevægelse eller holdt stille, da der blev afgivet skud. Han kan dokumentere, hvordan skuddene er gået ind i bilen, men han kan ik-ke dokumentere, hvor standpladsen var. I så fald skulle der have været målt op på gerningsstedet. Da han undersøgte bilen, stod den ikke længere på ger- ningsstedet. Hvis den havde stået på gerningsstedet, ville det have været let-tere for ham at sige noget om forløbet. Der kunne i så fald være trukket en li-ne i fortsættelse af sonden. Ud fra en vurdering af den naturlige skydestilling kunne han måske have udtalt sig om, hvor omtrent skytten havde stået i for-hold til bilen. Det gør således en forskel på stigningen af skudbanen, hvilken skydestilling skytten har haft, herunder om skytten har stået foroverbøjet el-ler ret op. En nærmere undersøgelse af standplads m.v. ville have krævet, at han var på stedet. Afskudte hylstre ville have hjulpet, da de indikerer, at man er i området omkring standpladsen. Det er svært at sige, hvor skuddene er afgivet fra. Den bagerst i bilen går ind med meget lav vinkel, og man skal mange meter ud, hvis skytten har stået med en normal skydestilling. Det af-hænger, hvordan gerningsmand stod ved skudafgivelsen. Tilsvarende den med døren, der dog trods alt havde en større stigning end den bagved. Hans side 49 undersøgelse afhænger af det materiale, han får tilsendt, og han har i denne sag ikke set kollegers rapport fra gerningsstedet om, hvor patronhylstrene var placeret. Begge skud er nedadgående mod bilen. Forevist side 393, bilag 13-2-1, tegning, har vidnet forklaret, at det er ham, der har udarbejdet tegningen. Ved "VF 4" har vidnet forklaret, at de 67,5 cm angiver højden fra jorden og op til indskudshullet i døren. Den vertikale vin-kel var nedadgående med 18,5 o, og det samme er gældende for "HB 1", hvor afstanden til jorden var 47 cm, og den nedadgående vinkel var 5 o. Vidnet har supplerende forklaret på spørgsmål fra anklageren, at der blev skudt med et 9 mm våben. Der lades i et magasin, som sættes op i skæftet. Herefter tages der ladegreb ved at trække bundstykket tilbage, og når det slippes, kører det frem, hvorved den øverste patron i magasinet føres ind i kammeret. Pistolen er herefter ladt. Det næste, der skal foretages, er, at af-trækkeren skal påvirkes. Når aftrækkeren påvirkes, bliver der affyret et skud. Projektilet går ud gennem løbet og kommer i omdrejninger og flyver af sted. Samtidig hermed kører bundstykket tilbage og trækker hylsteret ud af kam-meret. Hylsteret kastes ud til højre gennem udkastningsåbningen. Vidnet har under forevisning af en patron forklaret, at projektilet ryger ud af patronen ved skudafgivelse, hvorefter det går i omdrejninger. Hylsteret bliver trukket ud af kammeret og bliver kastet ud af selve våbnet og lægger sig på asfalten. Projektilet er det farlige i patronen. Det er forskelligt, hvor langt hylsteret lander fra pistolen, men ved politiets egne tjenestevåben ligger hylstrene om-kring 1 meter fra standpladsen. Patronhylstre ligger som udgangspunkt i nær-heden af standpladsen. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at han ikke i den konkrete sag kan sige, om skytten har været i bevægelse. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forevist fotoet si-de 418 om indskudsvinklen i førerdøren forklaret, at skytten skulle være i en høj bygning, hvis skytten havde været langt fra bilen. Forevist fotoet side 410 af indskudsvinklen i bilens bagerste kofanger har vidnet forklaret, at også det skud var nedadgående. Foreholdt side 598, bilag B-26-1, Kriminalteknisk erklæring om undersøgelse og sammenligning af patronhylstre og projektiler, har vidnet forklaret, at de- formerede projektiler er beskadigede projektiler. Det var blandt andet det projektil, der blev fundet i bagagerummet og ved sædet. Han husker ikke, om de fik indleveret et yderligere deformeret projektil. En kappedel er en del fra et projektil. Der sidder en kappe udenpå projektilet. Kappen flækker, hvis det rammer noget hårdt og fragmenterer. Det er også det, der kan have givet an- slagsmærker på bagdækket. Indeni kappen på projektilet er en blykerne, og samlet set er det et projektil. Vidnet fik tilsendt delene for at undersøge, om de var affyret med samme våben. Hylstrene blev sat i et sammenligningsmi- kroskop. Han kunne se halvdelen af hvert hylster, hvor der blev sammenlig- side 50 net spor. De ser efter, om der er ligheder i hylsterbunden. Der er et stort tryk bagud, når en pistol bliver affyret. En pistol laver sit eget aftryk i forbindelse med affyringen. Aftrækkeren, der trækker hylsteret ud, sætter også en af- mærkning på hylsteret. Der bliver derved sat forskellige mærker, også i for- bindelse med udkastningen af patronhylstret. Der er således flere mekanismer i spil, når en pistol bliver affyret. Undersøgelsen viste, at patronhylstrene var affyret af det samme våben. Der er identifikation på de 5 hylstre. Det er nem- mere at sammenligne hylstre end projektiler. Projektilet bliver ofte ødelagt, når det rammer noget, og dette besværliggør undersøgelsen. Et projektil har ofte 6 feltspor, og når projektilet er ødelagt, kan det måske kun have et felt-spor tilbage, og det er derfor vanskeligt at sammenligne. Der laves ikke sam- menligning ud fra et feltspor. Undersøgelsen af projektilet KT 6 gav ingen konklusion, men det kunne ikke udelukkes, at projektilet var affyret med samme våben. Foreholdt side 599, midt på siden, har vidnet forklaret, at projektilet KT41 ”efter al sandsynlighed” var affyret med samme våben, jf. konklusion "B" på konklusionsskalaen. Der arbejdes med i alt 5 gradueringer fra "A" til "E". Der var ikke nok til, at undersøgelsen kom op i en "A". Vedrørende projekti-let KT6 var konklusionen ”C” , altså at det ikke kunne udelukkes, men at in-gen konklusion var mulig. De kunne se, at der var noget, der lignede, men det blev for diffust, fordi der ikke var nok at sammenligne med. Hvis der fin-des en patron, der ikke har været affyret, kan det være, fordi man har ladet våbnet en gang for meget. Foreholdt side 2623, bilag N-11-9, Kriminalteknisk erklæring om undersø-gelse af indsendte halvautomatisk pistol, 2 stk. magasiner og skarpe patro-ner, har vidnet forklaret, at det er hans kollega, Person 12, der har lavet erklæringen. Vidnet har været med til sammenligningen, men det er hans kol-lega, der har foretaget undersøgelsen. Der blev indsendt et våben, som blev undersøgt, og der blev foretaget prøveskydninger. Resultaterne fra prøves-kydningerne blev indlæst i IBIS. Det er resultaterne fra feltsporene, hylster-bunden, fænghætten og stødbunden, der blev indlæst i systemet. Det er en slags fingeraftryk for våben. Sporene i denne sag blev sammenlignet med op-lysningerne fra databasen. Systemet kom med en score, hvor der kom for-skellige journalnumre frem. Undersøgelsen af våbnet i Aarhus kunne være et muligt match med denne sag. Systemet er blot en søgefunktion. Når der er et muligt match, undersøger de manuelt de fysiske spor på samme måde som nævnt tidligere. IBIS er kun en vejledning, idet de aktivt selv skal lave en nærmere undersøgelse. Sammenligningen med KT10, KT11, KT12, KT17 og KT18 kom ud med konklusionen ”A” . Deres nærmere undersøgelsen viste altså, at pistolen fra Aarhus matchede patronhylstrene fra Aalborg. Det er så-ledes våbnet, som er fundet i Aarhus, der har affyret de hylstre, der blev fun-det i Aalborg. Forevist foto 1, side 2624, vedrørende KT17, har vidnet forklaret, at fotoet viser hylsterbunden, der blev sammenlignet. Billedet til venstre var fra prø- side 51 veskydningen, og billedet til højre var fra gerningsstedssporet i Aalborg. Der kunne ved det røde rektangel ses nogle spor. Det er særligt slagstiftsindtryk-ket, der var ens ved begge hylsterbunde. Forevist foto 2, side 2625, har vid-net forklaret, at pilene viser nærfotos af selve slagstiftsindtrykket. Pilene vi-ser de sammenfaldende mærker. Der blev også sammenlignet projektiler fra prøveskydningen med projektiler, der blev fundet i denne sag. Sporet var ik-ke godt nok, og resultatet blev derfor mærket med "C". De kunne ikke lave en endelig konklusion på dette. Sporerne ligner, men der er ikke specifikke detaljer. Endvidere foreholdt side 2627 har vidnet forklaret, at det er selve magasinet, der gør, at patronerne sidder klar. Den halvautomatiske funktion på pistolen gør, at man skal trykke på aftrækkeren hver gang, der skal afgives skud. Der lades en gang. En sikringsanordning gør, at våbnet ikke kan affyres utilsigtet. Det betyder, at man kan bære våbnet, når det er ladt, uden at det affyres. Man kan skubbe sikringen fra, hvorefter skuddene kan affyres. Pistolen skal være ladt med patroner i magasinet og kammeret. Single-action og double-action er let og tungt aftræk. Når våbnet er ladt, kan hanen spændes. Ved single-action er aftrækket omkring 2 kg. Hvis den ikke er ladt op, og der ta-ges ladegreb, vil hanen blive stående oppe. Det vil sige, at når man trykker på aftrækkeren kører hanen bagud og tilbage igen, og det er tungt aftræk. Det er ca. dobbelt så tungt, omkring 5,2 kg. Det har noget at gøre med, hvor hårdt man skal påvirke sin aftrækker for at afgive skud. Hvis der skal skydes flere gange i træk, sker det ved double-action, fordi hanen ellers skal spæn-des hver gang. Foreholdt vurderingen og konklusionen side 2628 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at skydevåbnet og patronerne er omfattet af våbenlovgivningen. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet efter at være fore-vist side 291 i ekstrakten, Kriminalteknisk erklæring, gerningsstedsundersø-gelse, om placeringen af sikrede patronhylstre KT10, KT11 og KT12, forkla-ret, at sådanne oplysninger vil kunne give informationer om, hvor skytten har været placeret. Man skal imidlertid også tage højde for, at patronhylstrene kan være blevet flyttet af blandt andet vinden. Det vil kunne danne et indtryk af, hvor skytten har stået på vejen. Der kunne være foretaget prøveskydnin-ger for at se, hvor langt hylstrene ville ligge fra skytten. Forevist foto 15, side 314, har vidnet forklaret, at han skal være meget sikker i sin sag, før han vil give et bud på, hvor skytten har stået. Der skal være no-get konkret. Han ville skulle vide helt bestemt, at det var der, bilen stod, da den blev standset, og at hylstrene lå på det sted og ikke var blevet rørt. Han vil typisk sætte sonder i bilens skudhuller og sætte nogle liner på og trække dem længere ud, så han kan se, hvor han står i forhold til hylstrene. Det mest ideelle vil være at lave undersøgelsen på gerningsstedet, hvor også hylstrene og bilen var. side 52 Forevist foto 18, side 317, har vidnet forklaret, at han ikke er blevet bedt om at undersøge et projektil fra den pågældende Fiat. Han har ikke selv været på gerningsstedet. Kriminaltekniker Vidne 12 har som vidne forklaret, at hun arbejder som kriminal- og sportekniker. Hendes arbejde består i at udføre sporsam- menligninger af eksempelvis sålaftryk, opbrudsspor med koben eller værktøj, billedsammenligninger og brudfladesammenligninger. Hun udfører alle sam- menligninger, der ikke har med våben, DNA og fingeraftryk at gøre. Hun har foretaget en sammenligning af et dæk sikret under KT43 fra en Ford Focus med et dækaftryk KT142 sikret under sagen. Foreholdt side 461, bilag B- 14-3, Kriminalteknisk erklæring, har vidnet forklaret, at der til venstre i billedet er et foto af et dæk, som formentlig sidder på en bil. Der er lagt en målestok ved fotoet. Til højre i billedet er et dækaftryk, der er sikret fotogra-fisk, også med en målestokangivelse. Felterne på målestokken til venstre sva-rer for hvert mørke og hvide felt til en centimeter. Hun har modtaget begge foto som fotofiler, der er indlæst i et program, der hedder Lucia. Det er et softwareprogram, der bruges til sammenligninger. Vidnet kunne konstatere, at der på begge fotos var fire langsgående riller, der er markeret med de røde pile. Rillerne passede i bredden, og afstanden mellem rillerne stemte overens i forhold til aftryk og dæk. De gule pile markerer nogle tværgående riller i si-den på dækket. Disse passede også mellem dæk og aftryk. Aftrykket var dog ikke særlig godt. De tværgående riller sad i samme afstand i forhold til de langsgående riller. De to fotos stemte overens mønstertypemæssigt. Vidnet kan ikke sige, om det er det dæk, der har afsat aftrykket, idet aftrykket ikke var godt nok dertil. Foreholdt side 459, bilag B-14-3, 3.0 Konklusion, har vidnet forklaret, at der er noget, der stemmer overens mellem dæk og aftryk. Der findes utroligt mange typer af dæk, nogen med tre langsgående riller, med vinkelmønster m.v. Aftrykket kan godt være afsat af dette dæk, men konklusionen siger ik-ke, at det er det pågældende dæk, der har afsat aftrykket, men at det ikke kan udelukkes. Der er ikke noget, der taler imod, at aftrykket er afsat med det undersøgte dæk. Hun arbejder med forskellige kategorier af konklusioner. Hvis konklusionen skulle placeres under pkt. 3 i konklusionsskalaen, ”Indicium” eller højere, skulle hun have haft flere spor, og alle størrelsesdele-ne skulle passe, ligesom slidtagegraden af dækket skulle kunne aflæses. Dæk-kets slitage skulle stemme overens med aftrykket. Dækaftrykket er af en be-skaffenhed, hvor det aldrig kan komme højere op end ”kan ikke udelukkes” . Der er ikke detaljer nok til, at det kan komme højere op. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt og forevist forrige bilag og side har vidnet forklaret, at baggrunden for, at konklusionen ikke er ”Intet tyder på” , jf. pkt. 5 i konklusionsskalaen, er, at der ikke er noget, der taler imod, at sporet er afsat af dækket. Der er fire langsgående riller og to små tværgående riller, der stemmer overens. Dæktypen er ikke undersøgt, lige- side 53 som de ikke har undersøgt, hvor mange biler der kører rundt med tilsvarende dæktype. Vidnet har på spørgsmål fra anklageren og foreholdt side 686, Kriminaltek-nisk erklæring "sammenligning af video KT 195 under j.nr. 5100-73112-00001-21 og pistol KT 1 under j.nr. 4200-83969-00225-21", fotos, forklaret, at det øverste billede er et ubeskåret stillbillede, der er taget ud af videoen. Der vælges billeder, der er bedst egnet til sammenligning. Billedet er forstør-ret op til venstre nederst. Til højre er der i samme vinkel taget et billede af pi-stolen, der var indleveret til undersøgelse. Ved sammenligningen stod vidnet med pistolen i hånden og kiggede efter specifikke detaljer på våbnet. Pistolen har nogle hak og nogle afskalninger, og den er rustangrebet flere steder. Cirklen markerer en rustplamage, som ses både på foto fra videoen og på det indsendte våben. Forevist side 687, fotos, har vidnet forklaret, at de har pe-get på specifikke detaljer på våbnet. Ved markeringerne er der overensstem-melse mellem skaderne på våbnet og skaderne på pistolen i videoen. Vidnet har ikke med i sin vurdering, om det er en legetøjspistol. De kigger på, om delene visuelt er ens, og de kigger på specifikke detaljer, såsom rust, ridser eller skader. Der er fundet overensstemmelse flere steder, hvilket markerin-gerne illustrerer. Foreholdt side 683, 3.0 Konklusion, har vidnet forklaret, at konklusionen ligger på højeste trin af konklusionsskalaen, ”Identifikation” . Våbnet passer i udseende, type og med specifikke detaljer. Det betyder, at det kun kan være denne pistol, der er med i videoen. Speciallæge Vidne 13 har som vidne forklaret, at hun har lavet en personun- dersøgelse i sagen. Det indledes ved, at hun bliver tilkaldt af politiet. Hun starter med at tale med den person, der skal undersøges. Hun spørger ind til relevante informationer, der kan have betydning for undersøgelsen. Det kan være indtagelse af alkohol, stoffer eller medicin. Der bliver lavet sporsikring, hvor der bliver aftørret for DNA, brandbare stoffer og krudtslam. Der bliver aftørret for DNA i ansigt og på hænder, og der bliver taget negleskrab. Det er standardprocedure. Hun tager billeder af skaderne på vedkommende. Foreholdt bilag C-3-3, side 773 i ekstrakten, personundersøgelse af 9. april 2021 af Forurettede 1, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at der er gået en kugle ind i låret og ud på bagsiden af låret. Der blev ikke påvist skelet- el-ler karskade. Låret består udefra og ind af hud, underhud, fedtvæv, muskula-tur, sener, og en stor lårbensknogle. Der er det samme på den anden side af knoglen. Benet skal have ilt for at fungere. Der er en stor pulsåre og en mas-se blodkar, der fører blodet rundt. Det var kun hud, bindevæv og muskulatur, der blev ramt. Kuglen havde ikke ramt knogler, pulsåre eller større blodkar. Såret blødte ikke meget, så der var ikke ramt nogle store kar. Den store pul-såre sidder tæt på lårbensknoglen på forsiden af låret. Der findes en masse små blodkar i låret. Alle celler skal have blod og ilt. Der var små blodkar, der blev ramt, men det var ikke de store kar. Personens tøj var sikret, da hun kom frem. Hun har således ikke set hans tøj, og hun kan ikke sige noget om skudafstanden. Det er ikke et helt nærskud, da der ikke var krudtslam. Den side 54 undersøgte person har haft tøj på, så det må være kriminalteknikeren, der kan sige noget herom. Vidnet undersøgte personen med henblik på at afgøre, om det var nødvendigt med en akut operation eller andre tiltag, herunder om hans puls og blodtryk var påvirket, så han var ved at forbløde. Ud fra det samlede billede vurderede vidnet, at personen ikke var i livsfare. Derfor blev personen kun sat i antibio- tisk behandling. Når fremmedlegemer passerer gennem kroppen, kan der væ-re risiko for, at der opstår en infektion, og derfor blev personen sat i antibio-tisk behandling. Skudkanalen blev ikke renset. Hvis der var skidt eller krudtslam, skulle det have mulighed for at løbe ud. Vidnet så kun personen på tidspunktet for personundersøgelsen. Hun har ikke set ham efterfølgende. Vidnet har forklaret, at skud mod krop, arme og ben kan indebære risiko for livsfare. Der er risiko for at miste store mængder blod, hvis et stort blodkar rammes. Det burde også have fremgået af erklæringen, at det kunne være forbundet med livsfare, hvis den store lårbensknogle var blevet ramt. Der kan opstå livsfare, hvis store kar, knogle eller organer rammes. Personen kunne potentielt være død, hvis den store pulsåre var ramt, for så ville han hurtigt miste meget blod uden behandling. Det ville være inden for minutter. Det er hverken halve eller hele timer. Vidnet kan ikke sige, hvor lang tid, der ville gå, hvis kuglen havde ramt anderledes, idet personen kun blev røntgenfotog-raferet. Der blev ikke lavet en CT-scanning. Der blev taget et røntgenbillede for at se, om der var fremmedlegemer eller knogleskader. Metalstykker er nemme at se på røntgen. Det blev hurtigt konstateret, at personen ikke blødte ud af skudhullerne. Hvis der var foretaget en CT-scanning, kunne det måske have været konstateret, hvor tæt kuglen var på et stort kar. Vidnet ved ikke, hvor personens blodkar ligger. Alle mennesker er forskellige, og vores kar ligger forskelligt. Der kunne være dødelig udgang, hvis kuglen havde ramt lidt længere oppe. Forevist side 779 i ekstrakten har vidnet forklaret, at det er korrekt, at ind- gangshullet var ved læsion 1 og udgangshullet ved læsion 2. Blodbanen går langs indersiden af knoglen foran på låret, hvorefter den drejer ved knæhasen og løber på bagsiden af underbenet ved læggen. Udgangshullet var 7 cm la-vere end indgangshullet. Det er vidnets forventning, at skudkanalen mellem læsion 1 og læsion 2 lå på bagsiden af lårbensknoglen og blodåren. Indgangs-hullet var længere mod låret foran, og udgangshullet længere mod bagsiden af låret. Skudkanalen må formodes at være på bagsiden af låret. Vidnet kan ikke sige med sikkerhed, hvor tæt skudkanalen var på knoglen eller pulsåren. Forevist personundersøgelse, side 774, 2. afsnit i ekstrakten, har vidnet for- klaret, at der kunne være forbigående gener i form af smerte og blødning fra såret. Skudhullerne blev ikke syet. Det var sket muskelskade, og der var en siveblødning fra de små kar. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at der side 55 kun ville gå minutter, hvis pulsåren var blevet ramt, inden en person ville for- bløde uden behandling. Der er omkring 5 liter blod i en almindelig mennes- kekrop, og der pumpes omkring ½ liter blod ned i benet pr. minut. Det vil betyde, at en person, som er ramt i pulsåren ved låret, vil forbløde inden for omkring 10 minutter. Benet er en stor del af ens krop. Kroppen vil forsøge at lave restriktioner, så blodet ikke løber ud. De små blodkar kan trække sig sammen, men de store blodkar og pulsåren vil blive ved med at pumpe blod ud. Vidnet fik et journalnotat fra Aalborg Universitetshospital, da hun kom ind for at undersøge personen. Foreholdt side 775, 4. afsnit, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at blød- ningen var stoppet af sig selv. Blødningen pulserede ikke. Foreholdt side 775, 5. afsnit, har vidnet forklaret, at hun har skrevet, at personen havde op-lyst, at han var sund og rask og ikke fik fast medicin. Vidnet er ikke bekendt med, hvad Xanax er for et præparat. Det er alene, hvad personen selv oplyste i forbindelse med undersøgelsen. Der blev taget en blodprøve, der blev sikret, men der er ikke lavet en retskemisk undersøgelse af denne. Personen virkede ikke påvirket af euforiserende stoffer ved undersøgelsen. Det er vidnets vur-dering, at det kan have dødelig udgang, hvis man rammer en hovedpulsåre med en skarp genstand. Vidnet har set eksempler på, at det har haft dødelig udgang, hvis en person er stukket med kniv i låret, og en pulsåre er ramt. Politiassistent Vidne 14 har som vidne forklaret, at han arbej-der i EAE, der er politiets efterretnings- og analyseenhed. Hans arbejde be-står bl.a. i monitorering af enkelte rocker- og bandegrupperinger. De holder løbende øje med, hvad der foregår sig i bandemiljøerne. De gennemgår døgn-rapporter og holder øje med sager, der har relevans for deres arbejde. Afde-lingen holder sig løbende opdateret med grupperingerne, herunder med hen-syn til hvem, de mener, er med i dem, og hvem der i øvrigt har tilknytning til grupperingerne. Der udarbejdes rapporter over arbejdet. Foreholdt dokumentationsrapport af 2. juli 2021, revideret den 6. april 2022, om Gruppe har vidnet forklaret, at Gruppe er en gruppe, der har rødder omkring Område 1 med Post nr. Bydel 6. Gruppen består af personer med en familiemæssig relation eller tætte ven-skabelige relationer, hvilke for nogles vedkommende er helt tilbage fra barns ben. Nogle af personerne har som ældre begået kriminalitet, herunder vedrø-rende narkotika, gaderøveri og afpresning, og det er i den forbindelse, at po-litiet har observeret, at der er en form for kerne i gruppen, der består af bl.a. brødrene Person 13, Person 1 og Person 4 samt af Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Person 2. Der er flere i gruppen, men det er de navne, han husker på nuværende tidspunkt. Mange af dem er vokset op i området omkring Område 1, og det er oftest der, de er antruffet. Gruppen har ikke et særligt kendetegn som eksempelvis en vest. Gruppen kan på de socia-le medier genkendes ved deres tagging, hvor de bruger Tag udeladt. Vidnet har for nylig set dem anvende et bestemt håndtegn på forskellige musikvideoer. Andre kriminelle side 56 miljøer samt lokalsamfundet ser dem som en gruppe. Af de andre kriminelle miljøer kan nævnes London-netværket, der holder til i Nørresundby-området. Det er politiets vurdering, at der her er tale om et net- værk, som er en gruppe af personer, der holder sammen og udfører kriminel-le handlinger. I marts 2021 var Forurettede 2 og "Kaldenavn 3" en del af net- værket, som Forurettede 1 havde tilknytning til. Vidnet husker ikke, om Forurettede 2 har et kaldenavn. London-netværket eksisterer stadig, men det er ikke så aktuelt mere. Gruppe er stadig aktuel. I marts 2021 var for-holdet mellem Gruppe og London-netværket anspændt, og der var lø-bende meldinger om sammenstød, og der blev oprettet sager i anledning he-raf. Der var en del fra Gruppe, der løbende blev antruffet flere sammen i biler, hvori der blev fundet narko, knive, jernrør og også en hardballpistol på et tidspunkt. Det kom flere gange til konfrontationer, bl.a. ved en episode på en tankstation, hvor der var tumult og blev fundet en udslået foldekniv. Det var midt i marts 2021, hvor flere personer fra Gruppe og flere personer fra London-netværket var på tankstationen. Episoden førte efter politiets op-fattelse til den foreliggende sag. Tiltalte 1 var til stede på tankstationen. Han hus-ker ikke, hvem der var til stede fra London-netværket. Det er politiets opfat-telse, at episoden på tankstationen drejede sig om narkomarkedet, og hvem der havde positioneret sig på det. Gruppe har gode relationer til Bandi-dos. Der har blandt andet været en sag i Bydel 3-området med organiseret narkosalg, hvor et Bandidosmedlem har styret nogle kørende sælgere med tilknytning til Gruppe. Foreholdt dokumentationsrapporten side 5 nederst ”21-05-2021 – Kvalifice-ret vold – 5100-73251-00035-21” sammenholdt med anmeldelsesrapport af 21. maj 2021, ekstrakten side 2595, har vidnet forklaret, at han ikke var inde over hændelsen på Årestrupvej, hvor Tiltalte 2 var forurettet. Foreholdt dokumentationsrapport af 15. juli 2021 vedrørende Tiltalte 1, ekstrakten side 1658, og anmeldelsesrapport af 20. marts 2021, eks-trakten side 1487, har vidnet forklaret, at deres dokumentationsrapporter på personer er baseret på en løbende monitorering, herunder hændelsen på tank-stationen. Det er politiets opfattelse, at Tiltalte 1 var en del af pro-blemerne mellem Gruppe og London-netværket. Foreholdt dokumentationsrapport vedrørende Tiltalte 1, ekstrak-ten side 1660 og anmeldelsesrapport af 24. marts 2021, ekstrakten side 2499, har vidnet forklaret, at Person 14 også er medlem af Gruppe. Foreholdt dokumentationsrapport af 30. juni 2021 vedrørende Tiltalte 2, ekstrakten side 2132 og anmeldelsesrapport af 13. april 2021, ekstrakten side 2553, har vidnet forklaret, at betegnelsen under sagens art "Rockerkriminel"er en journalbetegnelse hos politiet, der bliver oprettet, hvis en person bliver antruffet som en del af et kriminelt netværk. Sammen med Tiltalte 2 blev antruffet Person 3, der tidligere blev anset som værende medlem af side 57 Gruppe, men nu er medlem af Bandidos. Han ved ikke, hvem Person 15 er. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at Person 16 er en person, der har været inde over det kriminelle miljø i mange år. Han husker ikke, hvilket gruppering Person 16 er med i. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forklaret, at der løbende har været sammenstød mellem grupperinger. Der har også været af- givet skud med en signalpistol fra en af grupperingerne på et tidspunkt. Han husker dog ikke, hvornår det var. Der har været episoder, hvor der er fundet knive, jernrør, en hardballpistol og narko, hvor gruppen og netværket har været antruffet. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at han ikke har foretaget ransagning hos Tiltalte 2, og han har aldrig fundet noget på Tiltalte 2, der indikerer, at han har tilknytning til Gruppe. Sagens øvrige oplysninger Forhold 1-3 Der er under sagen afspillet videosekvenser fra videoovervågningen inde fra og udenfor Circle K på Område 2 den 20. marts 2021 ca. kl. 21.30. Det fremgår heraf, at der var en konfrontation mellem nogle personer fra to per-songrupper på henholdsvis fire og tre personer, hvor der blandt andet blev smidt med effekter fra Circle K-butikken. Tiltalte 1 var til stede som en del af gruppen på de fire personer. Der indgik den 21. marts 2021 kl. 00.41 et alarmopkald fra Vidne 6 om en hændelse ved hendes bopæl på Vej 8. Efter alar-mopkald den 21. marts 2021 kl. 00.45 fra bl.a. Vidne 5, om at han havde hørt brag udenfor Adresse 3, og at en bil var efterladt med døren åben, kom politiet til stede i Idrætsbyen ved Adresse 3. Politiet konstaterede, at der var parkeret en sølvgrå personbil af mærket VW Golf med Reg. nr. 3 midt på vejen ud for en lav boligblok med ba-genden i retning mod den blinde ende af vejen og forenden i udkørselsretnin-gen. Personbilens højre side sås trykket let ind langs hele siden, og sidespejlet var ligeledes skubbet ind mod bilens højre side. Langs hele siden var der lys afsmitning. I bilens venstre side på forreste kofanger var en større bule. På bagerste kofanger, i højre side, var et skudhul. På venstre dør var ligeledes et skudhul, og skuddet var gået videre ind i inderbeklædningen af døren og ind i førersædet. Der var en mørk afsmitning på og i sædet, som viste sig at være blod, jf. kriminalteknisk erklæring af 27. april 2021. På venstre bagdæk sås på inderste kant inde i fælgen et udskudshul, og på udvendig side af fælgen fandtes et anslagsmærke fra et projektil. Ud for førerdøren og ud for venstre side af bagerste kofanger lå to afskudte patronhylstre, og ca. 1 ½ meter nord side 58 for dette sted lå yderligere et afskudt patronhylster. Yderligere ca. to meter væk fra bilen, hen mod Adresse 3, blev der fundet to patronhylstre, og nogle meter bag bilen på vejen i retning mod boligblokken Adresse 3 blev fundet en skarp patron. Der blev fundet en mobiltelefon ved førersædet, der viste sig at tilhøre Forurettede 1. Ved Golfen blev endvidere fundet et massivt plastikstykke og et stort sort plastikgitter, der viste sig at stamme fra Tiltalte 2's personbil af mærket Sko-da Fabia med Reg. nr. 1, jf. kriminalteknisk erklæring af 26. maj 2021. På vejbanen foran Golfen sås et længere hjulspor fra to dæk. Ca. 1-2 meter fra bilens venstre front lå på vejen flere store stykker glas. I græsområdet ind mod boligblokken Adresse 1, fandtes nogle meter øst for bilen et hjulspor, der efterfølgende blev sammenlignet med dæk fra personbilen af mærket Ford Focus med Reg. nr. 2, der var ejet af Person 17, men som blev anvendt af Tiltalte 1. Det fremgår af kriminalteknisk er-klæring af 17. maj 2021 om sammenligning af fotos taget af dæk og dækaf-tryk, at det ikke kunne udelukkes, at dækaftrykket stammede fra det under-søgte dæk. I en parkeringsbås tæt på gerningsstedet skråt til højre foran Gol-fen holdt en hvid personbil af mærket Fiat 500 med Reg. nr. 4. Bilens højre bagdæk var punkteret. Der var et skudhul i dækket, og indeni dækket blev der fundet et projektil. Tiltalte 2's bil af mærket Skoda Fabia blev beslaglagt den 27. marts 2021 og efterfølgende undersøgt. Der blev på bilens højre forsæde fundet blod, der med den højeste grad af sikkerhed viste sig at stamme fra Forurettede 1, jf. erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 20. april 2021. Det fremgår af kriminalteknisk erklæring af 20. maj 2021, at de fundne fem patronhylstre er "identificeret" til at være affyret i et og samme våben. Den 7. april 2021 blev der i et hulrum ved en postkasse ved Adresse 4 i By 3 i en sort affaldspose fundet blandt andet en 9 millimeter halvautomatisk pi-stol iført magasin med patroner samt et ekstra magasin. Det fremgår af krimi-nalteknisk erklæring af 8. juni 2021 om undersøgelse af indsendte halvauto-matiske pistol, 2 stk. magasiner og skarpe patroner, at pistolen blev ”identificeret” til at have affyret de afskudte patronhylstre, der blev fundet på gerningsstedet i Idrætsbyen. Tiltalte 1's mobiltelefon med tilhørende Tlf nr. 1 blev beslaglagt den 23. marts 2021 som koster 502, og der blev i forbindelse med udlæsning af denne mobiltelefon fundet en video ”IMG_4776” betegnet bilag G-39-1, videosekvens af pistoler optaget med den anførte telefon den 12. februar 2021 kl. 01.33,08, der viser hænderne af to personer, der tager ladegreb på hver deres pistol. Ved kriminalteknisk erklæring af 22. juni 2021, der er benævnt "Sammenligning af video KT 195 under j.nr 5100-73112-00001-21 og pistol KT 1 under j. nr. 4200- 83969-00225-21", er en af pisto-lerne i videoen "identificeret" til at være pistolen fundet i By 3, som blev side 59 anvendt ved skudepisoden i Idrætsbyen den 21. marts 2021. Oplysninger fra Tiltalte 1's mobiltelefon: Det fremgik ved udlæsning af Tiltalte 1's mobiltelefon med tilhø-rende Tlf nr. 1 endvidere, at Tiltalte 2's Tlf nr. 4 var registreret under kontakter som ”Kaldenavn 1” . Der blev fra Tlf nr. 1 kl. 00.27 foretaget et opkaldsforsøg, og kl. 00.29 et 41 sekunder langt opkald til ”Kaldenavn 1” . Kl. 00.31 var der et 30 sekunder langt opkald fra ”Kaldenavn 1” . Kl. 00.40,16, 00.40,50, 00.42, 00.43, 00.45, 00.46 var der foretaget opkald til ”Kaldenavn 1” . Opkaldene havde en varighed på mellem 7 og 40 sekunder. Opkaldene efter-fulgtes af et opkald fra ”Kaldenavn 1” til telefonen kl. 00.51. Kl. 00.55 var der et opkaldsforsøg eller et kort opkald til ”Kaldenavn 1” . Kl. 01.11 var der et 42 sekunder langt opkald fra ”Kaldenavn 1” . ”Kaldenavn 1” rin-gede igen kl. 01.15 til telefonen. Opkaldet havde en varighed på 26 sekunder. I tidsrummet fra kl. 00.57 til kl. 01.00 er der fra Tiltalte 1's mobil-telefon Tlf nr. 1 foretaget 4 opkald til telefonnummer 98101010, Dantaxi, der den 7. april 2021 til politiet har oplyst, at der blev bestilt en tur til Spar-købmanden ved Nøhr Sørensens Vej til to personer, der blev aflyst, således bestillingen blev ændret til 8 personer. Der blev beslaglagt en Saphe-enhed fra den nævnte Ford Focus med henblik på sammenligning med Tiltalte 1's telefon. Det fremgår af rapport af 27. april 2021 herom: ”Ved søgning på ordet Saphe, sås appen Saphe Link at være installeret. I en logfil ved navn “saphe-link-03-20- 13-43-54-676.log“ havde appen logget gps-lokationer mens den havde været forbundet med en Saphe enhed. Af loggen fremgik det at telefonen havde forbundet med Saphe enhe-den den 21/3-2021 kl. 00.37.07. Den 21/3-202 1 kl. 00.52.23 havde de to enheder mistet forbindelsen med hinanden. I tidsrummet på 15 mi-nutter var der registreret ca. 900 gps-lokationer” . Det fremgår blandt andet, at GPS-lokationerne fra Saphe-enheden viste, at den opholdt sig omkring gerningsstedet den 21. marts 2021 fra kl. 00.37,50- 00.38,30. Herefter kørte den til Alfred Nobels Vej ud for Vej 8, der-fra til Thomas Manns Vej, derefter til parkeringspladsen ved Gigantium og herefter til Pontoppidanstræde, hvorfra bilen kørte på en cykelsti. Bilen fulgte cykelstien til Byplanvej, hvorfra den kørte til Gugvej ud for nr. 191 A, og kørselsforløbet stoppede kl. 00.52. Der er under sagen forevist et oversigt-skort, hvor de nævnte GPS-lokationer er markeret. Der fremgår af telefonens webhistorik, at der den 21. marts 2021 i tidsrum-met kl. 12.36-13.03 via Google blev søgt på ”Person 18 nordjyllands politi” side 60 og ”mand ramt af skud i aalborg” . Et link til en nyhed på TV2 var endvidere besøgt: ”Ung mand ramt af skud i Aalborg – scooter efterlyses” . Oplysninger fra Tiltalte 2's mobiltelefon: Det fremgår af sagens oplysninger, at Tiltalte 2 anvendte Tlf nr. 4 frem til den 21. marts 2021 kl. 01.15. Det fremgår af lokaliserings-data vedrørende dette nummer, at: Kl. 23.41, 23.56 og 00.11 går telefonen på telemasten Sofievej 196, 9000 Aalborg, retning 180 grader. Kl. 00.12, 00.17 og 00.18 går telefonen på telemasten Kristinevej 7, 9000 Aalborg, retning 180 grader. Kl. 00.24, 00.27, 00.28, 00.29 og 00.31 går telefonen på telemasten Grønlands Torv 32, 9210 Aalborg SØ, retning 45 grader. Kl. 00.33, 00.34, 00.35, 00.36, 00.45, 00.46 og 00.49 går telefonen på te- lemasten Kristinevej 7, 9000 Aalborg, retning 180 grader. Kl. 00.40 går telefonen på telemasten Sofievej 196, 9000 Aalborg, retning 180 grader. Kl. 00.40, 00.42, 00.43, 00.44 og 00.49 går telefonen på telemasten Sofi-evej 214, 9000 Aalborg, retning 300 grader. Efterfølgende har Tiltalte 2 haft en iPhone 12, der den 28. marts 2021 blev sikret som koster 400 med Tlf nr. 5. Der fremgår efter en udlæsning af telefonen, at der den 25. og 26. marts 2021 blev taget fotos og videoer af skade på en personbils styrestang samt screenshots af reservedele til en Skoda, blandt andet en forlygte og forskellige typer lak. Der var på te-lefonen besked fra FDM Vejhjælp den 27. marts 2021 vedrørende afhentning af et køretøj. Der var via telefonen lavet en Google-søgning på Idrætsbyen den 20. marts 2021 kl. 00.15. Der er under sagen afspillet en videosekvens fra overvågningskameraet uden- for Spar-købmanden på Nøhr Sørensens Vej 1B, 9210 Aalborg SØ fra den 21. marts 2021 omkring kl. 01.00. Det fremgår deraf blandt andet, at der kl. 01.03 ankommer en stor taxa til parkeringspladsen foran Spar, og at der kl. 01.06 kommer tre personer gående og stiller sig og taler skråt foran taxaen. En af personerne går væk, mens de to går ind i taxaen, den første kommer tilbage og de to går ud og taler med den pågældende, hvorefter den første person forlader stedet, hvorefter i hvert fald en af de to går tilbage i taxaen, der forlader stedet ca. kl. 01.09. Den 21. marts 2021 kl. 02.58 indgik der et alarmopkald fra Forurettede 1, der havde fået en mand til at ringe for sig. Forurettede 1 blev kl. 03.06 an-truffet af politiet ved Netto på Bydel 4 i Aalborg. Han havde blod på sine bukser i venstre side på hoften/låret. Han trak ned i sin buksekant og forevi-ste et lille rundt sår/hul på ydersiden af sit venstre lår. Hullet var ca. 1 cm i diameter og det blødte ikke mere end en lille smule fra såret. Han blev kørt på Aalborg Universitetshospital, og der blev ved en efterfølgende personun-dersøgelse foretaget kl. 08.00 blev fundet, at der var et indskudshul opadtil side 61 på ydersiden af hans venstre lår, og en udskudslæsion på indersiden af vens-tre lår. Det fremgår videre af personundersøgelsen af 9. april 2021: ”Af hospitalsoplysninger er der ikke påvist skelet- eller karskade, og skudkanalen forløber udelukkende igennem hud, bindevæv og musku- latur. På det foreliggende må det antages, at undersøgte ikke har været i livsfare, idet de påførte læsioner ikke nødvendiggjorde anden behand-ling end antibiotika behandling. Det skal dog bemærkes, at skud mod krop, arme og ben kan indebære risiko for livsfare ved læsion af større kar/organer med blødning og efterfølgende infektion. Undersøgte antages at få forbigående fysiske mén efter skaden. For en vurdering af eventuelle, varige fysiske mén, henvises til de behandlende læger.” Der har under sagen været forevist fotos fra gerningsstedet i Idrætsbyen, her- under oversigtsfotos optaget med drone, samt fotos fra skovområder ved Vej 2 og Vej 4. Forhold 6 I forbindelse med undersøgelsen af koster 502, udlæsning af mobiltelefon til- hørende Tiltalte 1, blev der fundet et foto ”IMG_4775” optaget af den anførte telefon den 12. februar 2021 kl. 00.31,54, der viser en pistol, som ligger under et åbentstående sæde på en knallert/scooter og et par hæn-der med arbejdshandsker, der holder en pakke patroner. Der blev endvidere som anført under forhold 1-3 fundet den nævnte video- sekvens af pistoler, ”IMG_4776” , jf. bilag G-39-1, optaget med den anførte telefon den 12. februar 2021 kl. 01.33,08, der viser hænderne af to personer, der tager ladegreb på hver deres pistol, hvoraf den ene pistol blev identifice-ret som pistolen, der blev anvendt under skudepisoden i Idrætsbyen. Der var på telefonen også videoen med navnet ”IMG_4777.mp4“, placeret i samme mappe som ovenstående og dateret den 12. februar 2021 kl. 02.05,46, der viser Tiltalte 1, som filmer sig selv og en passager, mens han kører en bil. Forhold 8 I forbindelse med undersøgelsen af koster 502, udlæsning af mobiltelefon til- hørende Tiltalte 1 blev der fundet to videoer, der er afspillet i ret-ten, jf. filerne navngivet ”IMG_4859” og ”IMG_4860” i bilag G-55-1 – vide-osekvens af knive fra den 27. februar 2021, hvor Tiltalte 1 og yderligere en person sad i en bil og fremviste fire store knive samt to knive, hvor skæftet var formet som hovedet på en økse. side 62 På den ene kniv var et prismærke, hvorpå der stod ”417.dk” , og det fremgår af ordrebekræftelse af 27. februar 2021 fra butikken 417.dk, at der af Tiltalte 1 blev købt to økser og fire knive som click & collect. 417.dk har kun én fysisk butik, der er beliggende Mercurvej 2, 8983 Gjerlev J. ---0--- Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev begge anholdt og fremstillet i grund-lovsforhør den 1. juni 2021, hvor de blev varetægtsfængslet for forsøg på manddrab, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Personlige forhold Tiltalte 1 Tiltalte er straffet blandt andet ved dom af 9. marts 2021 med fængsel i 50 dage, betinget med vilkår om prø- vetid til den 24. marts 2022, for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 281, stk. 1, nr. 1, jf. § 23 og § 89 og dom af 4. juni 2021 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eufo- riserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han gerne vil starte på VUC i Aalborg og tage "socialrådgiverpakken", idet han gerne vil arbejde med unge. Han kan starte hermed, når han bliver løsladt, hvor han kan bo hos sin mor i Aalborg. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 1. juni 2021. Tiltalte 2 Tiltalte er straffet blandt andet ved dom af 24. oktober 2018 med fængsel i 40 dage, betinget med vilkår om at undergive sig foranstaltninger efter lov om social service, herunder un- dergive sig kommunens bestemmelse om ophold og beskæftigelse, for overtrædelse af straffelovens § 244, dom af 22. oktober 2019 med fængsel i 30 dage, betinget med vilkår om samfundstjeneste, for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 248, § 119, stk. 4 og § 293 a, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, dom af 17. januar 2020 med fængsel i 50 dage, betinget med vilkår om samfundstjeneste, for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 82, nr. 1 og 5, dom af 9. marts 2021 med fængsel i 20 dage, betinget med prøvetid på 1 år, for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, jf. § 89. (Dommen en-delig den 24. marts 2021), bødevedtagelse af 21. april 2021 for blandt andet overtrædelse af våbenlo- side 63 vens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, nr. 4 og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, bødevedtagelse af 28. maj 2021 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stof-fer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, dom af 24. august 2021 med bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færd-selslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, dom af 20. oktober 2021 med bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. I medfør af straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1. har det sit forblivende med den betingede dom af 9. marts 2021. dom af 12. maj 2022 med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eufo- riserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og dom af 9. august 2022 med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om eufo- riserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59. Tiltalte 2 har været mentalundersøgt, og retspsykiatrisk erklæring er udar-bejdet den 4. november 2021 af Læge. Det fremgår heraf, at Tiltalte 2 er tilhørende den i straffelovens § 69 omtalte person-kreds, men at man ikke til forebyggelse af ligeartet eller anden kriminalitet, for hvilket en vis risiko ikke kan udelukkes, anbefale, som mere formålstjen-lig foranstaltning, psykiatrisk behandling frem for straf som forskyldt. Af § 26-afhøring af 23. september 2022 fremgår: "... Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund 1. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) op-hold i landet Kom til Danmark i 2011. 2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark Har været varetægtsfængslet i begyndelse af 2021 for røveri, men sa-gen blev sluttet. Har været anholdt et par gange. 3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater Har pågældende en dansk omgangskreds, herunder danske venner, kol- legaer mv.? Har pågældende en omgangskreds i andre medlemsstater? Har mange danske kammerater fra folkeskolen (Skole 1, Aal- side 64 borg), efterskole (Skole 2 og Skole 3) og fodboldkammerater fra Klub 1. 4. Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb Hvor er pågældende vokset op og med hvem? Hvilken skole/uddannel- sesinstitution har pågældende gået på, herunder beståede eksamener? Vokset op med sin mor og boet sammen med hende fra 2011-2018. Fra 2018-2021 boede han i plejefamilie i By 4. Har endvidere boet sammen med en storbror og to yngre brødre hos moderen. Gik i folkes-kole på Skole 1, Aalborg i 3.-8. klasse. Afbryder 8. klasse. Skole 2, Hjørring i 8. klasse. Afhørte går i 9. klasse på Skole 3. Skole 4 i 10. klasse. Gennemførte ikke 10. klasse og startede på Skole 5 på tømrerlin-jen. Droppede ud efter ca. 3 måneder, da han ikke kunne gennemføre Corona hjemmeundervisningen. Startede på Skole 5 igen og gik der ca. 1 1/2 måned inden han blev anholdt og varetægtsfængslet i rø-verisag. Rettelse/tilføjelse i forbindelse med gennemsyn: Afhørte boede sammen med sin mor fra han var 0-9 år og igen fra han var 1 1-16 år. 5. Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater Hvilke arbejdspladser har pågældende arbejdet på, herunder oplysnin-ger om varighed af ansættelser, og referencer som kan kontaktes. Kon-takt skattemyndighederne mhp. verifikation Har gået med aviser som 15-årig i 4 månder. Arbejdet i Arbejdsplads 1 i ca. 1 1/2 år. Arbejdet i Arbejdsplads 2, Aalborg i sommer-ferien i 2020. Var sendt ud i praktik på et lager i By 5 i under 1 måned. Husker ikke firmanavnet. 6. Fagbevægelse Oplysninger om medlemskab af fagbevægelse, herunder hvilke(n) og varighed af medlemsskab? Ingen. 7. Skriftlige/mundtlige danskkundskaber På hvilket niveau beherskes dansk skriftligt og mundtligt? Stemmer op- lysningerne herom overens med indtrykket fra afhøringen og evt. aflyt- ninger? Taler og skriver flydende dansk. 8. Aktiv deltagelse i foreningsliv Oplysninger om medlemsskab af foreninger, herunder siden hvornår og side 65 hvor ofte pågældende dyrker fritidsinteresser og foreningsaktiviteter. Evt. dokumentation for medlemskab. Har spillet foldbold i Klub 1 i ca. 3 år samt spillet foldbold i Klub 2. Spillet ishockey i Klub 1 som 14-årig. Gået i fitness-center. Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold 9. Alder 20 år. 10. Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende stoffer Oplysninger om pågældende tager medicinpræparater - i så fald hvilke og hvorfor? Oplysninger om evt. hospitalsophold. Navn på praktiserende læge. Sund og rask. Intet misbrug af euforiserende stoffer. Inden han blev varetægtsfængslet tog han Tramadol smertestillende medicin - købt på det sorte marked. 11. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Beskrivelse af sygdom. HUSK samtykke til indhentelse af helbredsop- lysninger, herunder lægeerklæringer og journaler. Intet. Ad udlændingens tilknytning til herboende personer 12. Ægteskab/registreret partnerskab Tidspunkt for indgåelsea f ægteskabm v., og fra hvornår parret har væ-ret kontinuerligt samboende. Hvis ægteskabet/samlivet er indgået efter de(t) strafbare forhold, skal afhørte spørges om ægtefælle mv. havde kendskab til/mistanke om strafbart forhold. Har ikke været gift. 13. Fast samlivforhold/kæreste Varighed af forhold og fælles adresse. I relevante tilfælde bør samlever/ kæreste afhøres. Har været kæreste med Person 9 i ca. 3 år. De er ikke samboende. 14. Børn Børnenes alder. Hvis pågældende ikke har fælles bopæl med børnene, skal det afklares, om pågældende har forældremyndighed, samt hvor side 66 ofte der er samvær, og om samværet udøves i praksis. Kontakt den an-den forælder eller statsamtet for bekræftelse. Ingen børn. 15. Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet Hvilke øvrige familiemedlemmer bor i Danmark? Hvor ofte ses de, og hvor nær er relationen? Forældrene er skilt. Mor og 3 brødre bor i Danmark. Far bor i Tyrkiet. Har ingen kendskab eller kontakt til far. Har onkler i Danmark på mo-derens side. Onklerne hedder Person 19, Person 20 og Person 21. Onklerne har koner og børn i Danmark. Rettelse/tilføjelse i forbindelse med gennemsyn: Afhørte har intet kend- skab til sin far, herunder om faderen lever, eller hvor han i givet fald skulle bor i verden. Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægtninge 16. Ægtefælles/registreret partner/mindreårige børns tilknytning til Danmark Oplysninger om de nærmeste familiemedlemmers arbejde, uddannelse, sprog og skolegang i Danmark. Har de været på ferie eller andet op-hold i hjemlandet? Mor arbejder i hjemmeplejen med ældre mennesker. Da moderen kom til Danmark i 2009 arbejdede hun fra ca. 2010 på en fabrik i Aalborg - i 4-5 år. Moderen har gået på sprogskole samt været rengøringsassi-stent. Moderen arbejdede også på Arbejdsplads 3 i Aalborg i opvasken. Moderen taler ca. 70% dansk. Afhørte rejste som 16-årige alene til Tyrkiet på 10 dages ferie i Alanya. Han husker ikke om moderen har været på ferie i Tyrket. 17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvis-ning, og er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet Agter familien at rejse med til hjemlandet? Er der omstændigheder, der gør det særligt svært at rejse med? Der bør i relevante tilfælde ske af- høring af ægtefælle eller andet nært familiemedlem. Afhørte mener ikke familien eller kæresten Person 9 vil følge med til Tyrki-et, hvis han udvises. Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet side 67 18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlan-det Har udlændingen regelmæssig kontakt med familiemedlemmer i hjem- landet? Har pågældende været på ferierejser eller længere ophold i hjemlandet? Spørg evt. bopælskommune om længere udlandsophold. Afhørte har ingen relation til sin far. Han ved ikke om faderen fortsat bor i Tyrkiet. Mormor i Tyrkiet døde for ca. 4 månder siden. Ingen familie i Tyrkiet. 19. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt Har udlændingen et gyldigt nationalitetspas? Hvis nej, har pågældende forsøgt at få udstedt et nationalitetspas, og i så fald hvornår og hvor? Afhørte har tyrkisk pas. Er tyrkisk statsborger. 20. Aftjening af værnepligt i hjemlandet Nej hverken i Tyrkiet eller i Danmark. 21. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet Evt. oplysninger om bankkonti i udlandet. I relevante tilfælde samtykke til indhentelse af økonomiske oplysninger. Har ingen bankkonto i udlandet. 22. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kunds- kaber Kundskaber i oprindelseslandets sprog eller det påtænkte opholdslands sprog, herunder omfang af modersmålsundervisning. Stemmer oplys- ningerne overens med viden fra evt. aflytninger? Afhørte taler lidt engelsk - ikke skriftligt. Taler og skriver meget lidt tyrkisk - 20%. Taler og skriver flydende dansk. Yderligere spørgsmål hvis udlændingen er tyrkisk statsborger eller relateret til en tyrkisk statsborger Udlændingen er tyrkisk statsborger 23. Er udlændingen aktuelt arbejdstager? Der kan evt. henvises til punkt 5, hvis oplysningerne fremgår heraf. Nej, er pt. ikke i arbejde, da han sidder varetægtsfængslet. 24. Hvor har udlændingen eventuelt tidligere arbejdet - perioder side 68 og steder? Der kan evt. henvises til punkt 5, hvis oplysningerne fremgår heraf. Der henvises til punkt 5. 25. Hvis udlændingen ikke aktuelt er i arbejde, hvor længe har udlændingen været uden arbejde, og hvad er grunden? Anfør tidspunktet fra, hvornår udlændingen har været uden arbejde samt oplysninger om årsagen hertil - f.eks. sygdom. Arbejdede på lager i By 5 i januar/februar 2021, da han blev an-holdt og varetægtsfængslet i røverisag. Løsladt den 19. februar 2021. Anholdt og varetægtsfængslet igen den 1. juni 2021. Nåede ikke at ar-bejde i mellemtiden inden ny anholdelse. 26. Har udlændingen under sit ophold i Danmark gennemført en erhvervsuddannelse? Oplysninger om hvilken erhvervsuddannelse, og hvornår uddannelse blev gennemført. Nej. 27. Er udlændingens forældre tyrkiske statsborgere? Mor er tyrkisk statsborger. Ved ikke om far er tyrkisk statsborger - har ingen kontakt med ham. 28. Er udlændingens forældre aktuelt arbejdstagere? Hvis ja - hvilke(n) arbejdsplads(er) og fra hvornår? Mor arbejder pt. i hjemmeplejen i Aalborg. Ingen oplysninger om far. 29. Hvilke perioder har udlændingens forældre eventuelt arbejdet og steder - dette med særlig fokus på perioden op til pågældendes 21 år? Øvrige oplysningr om hvor og hvornår udlændingens forældre har haft arbejde. Mor arbejder i hjemmeplejen med ældre mennesker. Da moderen kom til Danmark i 2009 arbejdede hun fra ca. 2010 på en fabrik i Aalborg - i 4-5 år. Moderen har gået på sprogskole samt været rengøringsassi-stent. Moderen arbejdede også på Arbejdsplads 3 i Aalborg i opvasken. Ingen oplysninger om far. 30. I hvilke persionder fra udlændingens 0-21 år har udlændingen boet med sine forældre? Boede sammen med moderen i Tyrkiet fra 0-9 år. Boede sammen med mormor i Tyriket fra 9-11 år. Boede sammen med mor i Danmark fra side 69 11-16 år. Boede hos plejefamilie i By 4 fra 16-19 år. ..." Der er under sagen afgivet udtalelse af 27. juli 2022 fra Udlændingestyrelsen, supplerende udtalelse af 20. oktober 2022 fra samme, der er berigtiget og er- stattet af Udlændingestyrelsens supplerende udtalelse af 28. oktober 2022, som er berigtiget og erstattet af Udlændingestyrelsens udtalelse af 31. okto-ber 2022. Det fremgår af Udlændingestyrelsens udtalelse af 27. juli 2022 blandt andet: "... Opholdsgrundlag og længde Tiltalte 2 indrejste i Danmark den 26. november 2012 på et gyldigt 90- dages Schengenvisum udstedt af Danmark. Den 17. december 2012 søgte Tiltalte 2 om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende forælder. Tiltalte 2 fik den 17. juli 2013 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelo-vens § 9, stk. 1, nr. 2. Denne tilladelse er senest den 29. april 2020 for-længet indtil den 12. juni 2022. ... Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU Efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (i det følgende benævnt Associeringsaftalen), artikel 6 kan en tyrkisk ar- bejdstager, som har haft lovlig beskæftigelse i en medlemsstat i ét år el-ler mere, have ret til at få fornyet sin arbejdstilladelse i samme med-lemsstat. Efter sin ordlyd giver art. 6 kun ret til fortsat beskæftigelse, men dette indebærer også en ret til ophold, som dog er accessorisk i forhold til retten til arbejde. Art. 6, stk. 1 indeholder tre led, der giver forskellige rettigheder alt ef-ter hvor længe den tyrkiske arbejdstager har været beskæftiget i Dan-mark. Efter et års uafbrudt beskæftigelse ved samme arbejdsgiver giver første led ret til at fortsætte beskæftigelsen ved samme arbejdsgiver (1. led). Efter tre års uafbrudt beskæftigelse ved samme arbejdsgiver giver andet led ret til at fortsætte beskæftigelsen inden for samme branche (2. led). Efter fire års uafbrudt beskæftigelse giver tredje led ret til enhver side 70 form for lønnet beskæftigelse (3. led). Den progressive optjening af rettigheder efter art. 6 forudsætter, at den tyrkiske statsborger under hele optjeningsperioden opfylder følgende betingelser: Pågældende er arbejdstager, hvilket bl.a. indebærer, at pågældende præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvis- ninger, og at pågældende har en ugentlig arbejdstid på mindst 10-12 timer. Pågældende er tilknyttet det lovlige arbejdsmarked, hvilket bl.a. in- debærer, at pågældende overholder de nationale love og administra-tive bestemmelser om beskæftigelse. Pågældende udøver lovlig beskæftigelse, hvilket bl.a. indebærer, at pågældende har en uanfægtet opholdsret. Rettigheder efter art. 6 kan som udgangspunkt ikke optjenes under processuelt ophold eller opsættende virkning. En tiltalt, der har optjent rettigheder efter art. 6, mister dem i følgende situationer: Den tiltalte afbryder sin beskæftigelse og dermed sin optjening af rettigheder (dette gælder alene, såfremt den tiltalte endnu ikke har optjent rettigheder efter 3. led). Den tiltalte opsiger eller mister sit arbejde og påbegynder ikke ny beskæftigelse inden for 6 måneder (dette gælder alene, såfremt den tiltalte har optjent rettigheder efter 3. led). Den tiltalte modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller in- tegrationsloven. Den tiltalte trækker sig varigt tilbage fra arbejdsmarkedet, f.eks. vedpensionering eller varig uarbejdsdygtighed, også selvom denne tilstand skyldes en arbejdsulykke. Efter artikel 7 kan familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager også opnå en selvstændig ret til ophold og arbejde. Begrebet familiemedlem skal fortolkes på samme måde som familiemedlemmer til EU-arbejdsta-gere i henhold til opholdsdirektivets art. 2, nr. 2. Det betyder, at følgende familiemedlemmer kan optjene rettigheder ef-ter art. 7, stk. 1: En tyrkisk arbejdstagers ægtefælle eller registrerede partner side 71 En tyrkisk arbejdstagers eller dennes ægtefælles/registrerede partners direkte efterkommere (børn, børnebørn mv.), som ikke er fyldt 21 år, eller som forsørges af den tyrkiske arbejdstager, og En tyrkisk arbejdstagers eller dennes ægtefælles/registrerede partners slægtninge i opstigende linje (forældre, bedsteforældre mv.), som forsørges af den tyrkiske arbejdstager. For at være omfattet af artikel 7, stk. 1 som familiemedlem til en her- boende tyrkisk arbejdstager, er det en betingelse, at den tyrkiske ar- bejdstager, som tiltalte vil støtte ret på, har været tilknyttet det lovlige arbejdsmarked som arbejdstager i en periode på minimum 3 år, og at tiltalte i samme periode uafbrudt har boet sammen med den tyrkiske ar- bejdstager. Såfremt tiltalte skal støtte ret på en forælder, skal samlivet og forælderens beskæftigelse ligge forud for at tiltalte fylder 21 år eller forud for, at forælderen ophører med at forsørge tiltalte. Efter artikel 7, stk. 2 kan en tyrkisk arbejdstagers børn optjene rettig- heder, når følgende betingelser er opfyldt: Den tyrkiske arbejdstager har været lovligt beskæftiget som arbejds- tager i Danmark mindst tre år, og Den tyrkiske arbejdstagers barn har gennemført en erhvervsuddan- nelse i Danmark. Det er ikke en betingelse efter art. 7, stk. 2, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem den tyrkiske arbejdstagers og barnets ophold i Danmark, eller at den tyrkiske arbejdstager har bopæl i Danmark eller er i beskæftigelse på det tidspunkt, hvor barnet påbegynder eller afslut-ter sin uddannelse. Det er blot et krav, at den tyrkiske arbejdstager har haft tre års lovlig, lønnet beskæftigelse forud for afslutningen af barnets uddannelse. I denne sammenhæng omfatter begrebet erhvervsuddannel-se også en videregående universitetsuddannelse. I modsætning til art. 6 er det ikke en betingelse for at bevare rettighe-der optjent efter art. 7, at den tiltalte er beskæftiget, da art. 7 alene gi-ver en ret, men ikke en pligt, til beskæftigelse. Selv et langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet, herunder som følge af en fængselsdom, medfører derfor ikke, at den tiltalte fortaber optjente ret- tigheder efter art. 7, og der kan som udgangspunkt ikke opstilles betin- gelser for at bevare optjente rettigheder. Allerede optjente rettigheder er derfor ikke betingede af, at de oprindelige betingelser for deres op-tjening fortsat er til stede. side 72 En tiltalt, der har optjent rettigheder efter art. 7, mister dem i følgende situationer: Den tiltalte trækker sig varigt tilbage fra arbejdsmarkedet, f.eks. ved pensionering eller varig uarbejdsdygtighed, eller Den tiltalte har opholdt sig uden for Danmark i en længere periode uden gyldig grund. Ophold uden for Danmark i en rimelig periode for at holde ferie eller besøge sin familie i hjemlandet, eller ufrivilligt opholdt i hjemlandet i en periode på mindre end 6 måneder, medfører som udgangspunkt ikke fortabelse af rettigheder. I forbindelse med afhøringen den 10. marts 2021 oplyste Tiltalte 2 yderligere, at: Han har arbejdet 1,5 år på en restaurant i By 6 og på Arbejdsplads 2 i Aalborg i sommerferien sidste år Han startede på en tømreruddannelse, som han ikke gennemførte Hans mor snart starter som rengøringsassistent på et plejehjem, og siden hun kom til landet arbejdet på en fabrik i Aalborg i 3-4 år, men har været uarbejdsdygtig ind til nu grundet dårlig skulder Han flyttede til en plejefamilie som 16-årig. Det fremgår af E-indkomstregisteret blandt andet, at: Tiltalte 2 i perioden fra den 1. juni 2018 til den 31. december 2019 sammenlagt har arbejdet 492 timer i virksomheden Arbejdsplads 1, hvor han i alt har modtaget en bruttoløn på 39.360,04 kr. Tiltalte 2 i perioden fra den 1. september 2020 til den 30. septem-ber 2020 sammenlagt har arbejdet 54 timer i virksomheden Arbejdsplads 2, i hvilken periode han i alt har modtaget en bruttoløn på 6.710,11 kr., og ikke siden har haft nogen indkomst. Det fremgår af CPR, at: Tiltalte 2 er tyrkisk statsborger og indrejste i Danmark den 17. de- cember 2012 Tiltalte 2 er ugift og uden børn side 73 Tiltalte 2 boede med sin mor i Danmark fra den 17. december 2012 til den 1. juli 2018 Tiltalte 2 ikke er registreret med nogen far Tiltalte 2's mor er tyrkisk statsborger og indrejste i Danmark den 14. november 2011. Såfremt det kan lægges til grund, at Tiltalte 2 har optjent rettigheder i henhold til associeringsaftalens artikel 6 eller artikel 7, kan han alene udvises, når det er begrundet i hensyn til den offentlige orden, sikker-hed og sundhed, jf. Associeringsaftalens artikel 14. Efter EU-dom-stolens praksis betyder dette, at en tyrkisk arbejdstager eller dennes fa- miliemedlem, der er omfattet af Associeringsaftalen, kun vil kunne ud- vises, hvis den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en vir- kelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfunds- hensyn. Udlændingestyrelsen tager forbehold for eventuelle relevante oplysnin- ger, der ikke har været forelagt styrelsen. Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvi-ses efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b. Det følger af udlændingelovens § 26 b, at for udlændinge, som er om- fattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed. Artikel 6, 7, 13 og 14 af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 vedlæg-ges denne. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 14- 16 års varighed, kan Udlændingestyrelsen umiddelbart tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være side 74 hensyn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af, at anklagemyndigheden ikke har fremsendt en nyere § 26-afhøringsrapport, og derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter. ..." Af Udlændingestyrelsens supplerende udtalelse af 31. oktober 2022 fremgår blandt andet: "... Anklagemyndigheden har oplyst, at der siden udtalelsen af 27. juli 2022 er fremkommet nye oplysninger samt udarbejdet en afhøringsrapport vedrørende pågældendes personlige- og familiemæssige forhold. Anklagemyndigheden har på den baggrund anmodet Udlændingestyrel- sen om en supplerende udtalelse. Opholdsgrundlag og længde Tiltalte 2 indrejste i Danmark den 26. november 2012 på et gyldigt 90- dages Schengenvisum udstedt af Danmark. Den 17. december 2012 søgte Tiltalte 2 om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende mor. Tiltalte 2 fik den 17. juli 2013 op- holdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Denne tilladelse er senest den 29. april 2020 forlæn-get indtil den 12. juni 2022. Udlændingestyrelsen kan supplerende udtale, at Tiltalte 2 den 26. sep- tember 2022 har indgivet en ansøgning om forlængelse af sin ophold- stilladelse, og selvom pågældende har søgt 14 dage for sent, er ansøg- ningen tilladt indgivet. Længden af Tiltalte 2's lovlige ophold i relation til udvisningsbestem- melserne regnes derfor fra den 17. december 2012, hvor pågældende indgav ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændin- gelovens § 27, stk. 1. Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud- lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1. side 75 Tiltalte 2 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 år og 6 må- neder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin- gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, jf. § 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og nr. 8. Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvi-ses, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvi-ses, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvi-ses, hvis udlændingen efter straffelovens § 237, § 288 og § 244 idøm-mes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 8 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvi-ses, hvis udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§1 og 2, i lov om våben og eksplosivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v., eller § 7, jf. §§ 1 og 2, i lov om knive og blankvåben m.v. idøm-mes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover-trædel-se, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Udlændingestyrelsen kan supplerende udtale vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets supplerende afhøringsrap-port af 23. september 2022. side 76 Heraf fremgår, at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han: har været varetægtsfængslet for røveri i begyndelsen af 2021, men at sagen blev afsluttet, og at han har været anholdt et par gange har gennemført 9. klasse og er senere startet på Skole 5, hvor han gik i ca. 1,5 måned inden han blev varetægtsfængslet for røveri har gået med aviser som 15-årig og herudover arbejdet i Arbejdsplads 1 i ca. 1,5 år, Arbejdsplads 2 i sommerferie i 2020 taler og skriver flydende dansk har en kæreste, som han har været sammen med i ca. 3. år, men at de ikke bor sammen hans forældre er skilt, og at han har sin mor og tre brødre i Dan-mark, mens hans far bor i Tyrkiet, men at han ikke har kontakt til ham hans mormor døde for ca. 4 måneder siden og har ingen familie i Tyrkiet, ikke har et misbrug af euforiserende stoffer, men inden han blev va- retægtsfængslet tog han Tramadol, som er smertestillende medicin og købt på det sorte marked, og taler meget lidt tyrkisk, men kan ikke skrive det. Udlændingestyrelsen kan supplerende udtale, at politiet i forbindelse med afhøringsrapporten af 23. september 2022 har bemærket, at politi-et ikke er bekendt med pågældendes skriftlige kompetencer, men at det er politiets opfattelse, at pågældende taler flydende tyrkisk. Dette er vurderet på baggrund af, at Tiltalte 2 under hele sin vare- tægtsfængsling har haft besøg af sin mor og lillebror, og når disse be-søg fandt sted blev der talt tyrkisk. Der har ved alle besøgene været an-vendt en tyrkisk tolk med henblik på om kontrollen ved besøgene kun-ne opretholdes. Politiet har endvidere selv været kontrollant ved telefonisk besøg af Tiltalte 2's mor, hvor der under hele samtalen er blevet talt tyrkisk og ligeledes anvendt tolk. Det er derfor politiets opfattelse, at udtalelsen om, at pågældende taler meget lidt tyrkisk er i strid med sandheden. Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU side 77 Udlændingestyrelsen kan vedrørende associeringsaftalen mellem Tyrki-et og EU supplerende udtale, at Tiltalte 2 i forbindelse med afhørin-gen den 23. september 2022 yderligere har oplyst, at: han på nuværende tidspunkt ikke har et arbejde grundet varetægts- fængslingen han arbejdede på et lager januar/februar 2021, da han blev anholdt og varetægtsfængslet i røverisag, hvorefter han blev løsladt den 19. fe- bruar 2021 og varetægtsfængslet igen den 1. juni 2021 i nærvæ-rende sag og nåede derfor ikke at arbejde i mellem tiden hans mor på nuværende tidspunkt arbejder på et plejehjem, og da hun ankom til Danmark i 2009 arbejdede hun fra 2010 og i 4-5 år på en fabrik i Aalborg, og at hans mor har gået på sprogskole samt væ-ret rengøringsassistent, og opvokset med sin mor i Tyrkiet, hvor han boede fra 0-9 år, hvoref-ter han boede sammenmed sin mormor i Tyrkiet fra 9-11 år og der-efter boede sammen med sin mor i Danmark fra 11-16 år og fra 16-19 boede han hos plejefamilie hans mor er tyrkisk statsborger. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin- gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna- tionale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 14- 16 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndig- heden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned- lægges i medfør af udlændingelovens § 23, jf. § 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og nr. 8. ..." Skat har den 15. december 2022 til Nordjyllands Politi oplyst, at Tiltalte 2's mor, Person 22, at Person 22 ikke havde haft indkomst før 2013. Føl-gende blev endvidere oplyst om hendes indkomstforhold: 2013-2020 modtog Person 22 udelukkende bistandsydelser. side 78 2021 modtog Person 22 løn for 267,5 timers arbejde fra et rengørings- firma (Virksomhed) og løn for 38,3 timers arbejde fra en restauration (Arbejdsplads 3). Derudover modtog hun udelukkende bi-standsydelser. 2022 modtog Person 22 løn for 153 timers arbejde fra et rengøringsfir-ma (Virksomhed). Derudover modtog hun udelukkende bi-standsydelser. Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han på et tidspunkt røg hash, men det gør han ikke længere. Han ønsker ikke at ryge hash frem-adrettet. Det er korrekt, at han var sigtet i en røverisag, men sagen blev luk-ket af anklagemyndigheden. Han stoppede på sin uddannelse i forbindelse med coronapandemien. Hans plan er, når han bliver løsladt, at han gerne vil starte på frisøruddannelsen. Han har været på ferie i Alanya i 2016. Det var udelukkende for at holde ferie og feste. Det er rigtigt, at han taler tyrkisk med sin mor, men der er mange ord på tyrkisk, han ikke længere husker. Han taler ikke tyrkisk med nogen anden end sin mor. Hans tyrkiske er blevet me-get dårligt. Han blev anholdt i forbindelse med røverisagen og løsladt igen ef-ter 19 dage. Han husker ikke, om han ellers har været anholdt. Tiltalte er sund og rask. Han vil blive i Aalborg ved sin familie. Han har haft kontakt med sine brødre og sin mor under varetægtsfængslingen. Han har ikke kend-skab til, om han har noget familie i Tyrkiet. Han har ikke kendskab til sin far. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 1. juni 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Der er under sagen om skyldsspørgsmålet afsagt følgende Kendelse: Forhold 1 Tiltalte 2 har gjort gældende, at udformningen af anklageskriftet i forhold 1 ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, da anklageskriftet ikke indeholder en beskrivelse af de strafbare handlinger, som hver af de til-talte skulle have foretaget. Tiltalte har til støtte herfor blandt andet anført, at det ubestridt ikke var de tiltalte, men ukendte gerningsmænd kørende på en knallert, som afgav skuddene. Efter retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, skal et anklageskrift indeholde en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse. Forhold 1 angår forsøg på manddrab ved brug af skydevåben på offentligt til- side 79 gængeligt sted. Det er anført i anklageskriftet, at de tiltalte er tiltalt for i fore- ning og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere ukendte medgerningsmænd under afgivelse af flere skud med et 9 millimeter skydevå- ben at have forsøgt at dræbe Forurettede 1 og Forurettede 2. Tids-punkt, sted og udførelsesmåde er angivet, og nærmere omstændigheder er beskrevet. Anklageskriftet opfylder på denne baggrund betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, til en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af de centrale ele- menter i anklagen mod de tiltalte, og de tiltalte har med den angivne beskri- velse haft den fornødne mulighed for at tilrettelægge deres forsvar. Den oms- tændighed, at det i anklageskriftet er angivet, at ”de tiltalte” afgav skud kan under disse omstændigheder ikke føre til noget andet resultat. Efter navnlig politiassistent Vidne 14's forklaring sammenholdt med de tiltaltes egne forklaringer, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at de tiltalte i marts 2021var medlemmer af eller i hvert fald havde en nær til-knytning til medlemmer af Gruppe. Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne afgivet af Tiltalte 1 og vidnerne Forurettede 1, politiassistent Vidne 14 og Vidne 1 samt videooptagelserne fra Circle K, lægges det til grund, at der den 20. marts 2021 omkring kl. 21.30 havde været uoverensstemmelser mel-lem personer fra Gruppe og en anden kreds af personer, der blandt an-det omfattede Forurettede 2. Det lægges til grund, at Tiltalte 1 var til stede under denne hændelse. Det lægges efter bevisførelsen, herunder de tiltaltes forklaringer, til grund, at der den 21. marts 2021 i tidsrummet mellem kl. 00.30 og kl. 00.45 ved Id- rætsbyen på Vej 1 i Aalborg med et 9 millimeter skydevåben blev afgi-vet flere skud mod personbilen med Reg. nr. 3. Det lægges også til grund, at skuddene blev afgivet af en person på en knallert, hvorpå der be-fandt sig to personer, og at personbilerne med Reg. nr. 1 og Reg. nr. 2 også var på stedet. Det lægges desuden til grund, at Forurettede 1 og Forurettede 2 på tidspunktet for skudafgivelsen befandt sig i personbi-len med Reg. nr. 3 som henholdsvis chauffør og passager, at Tiltalte 2 var fører af personbilen med Reg. nr. 1, hvori der også befandt sig en passager, og at Tiltalte 1 var fører af personbilen med Reg. nr. 2, hvori der også befandt sig flere passagerer. Endelig læg-ges det til grund, at et skud ramte Forurettede 1 på låret, at flere skud ramte personbil med Reg. nr. 3, og at et skud ramte personbil med Reg. nr. 4, der holdt parkeret på stedet. De tiltalte har afgivet skiftende og indbyrdes uoverensstemmende forklarin-ger om hændelsesforløbet op til skudepisoden, herunder om deres egen og hinandens roller, og forklaringerne kan – i det omfang de ikke støttes af an-dre beviser i sagen – alene tillægges en begrænset betydning. side 80 Efter bevisførelsen, herunder navnlig Tiltalte 2 og Forurettede 1's forkla-ringer, lægges det til grund, at der var tale om et planlagt bagholdsangreb på personerne i personbilen med Reg. nr. 3, der blev lokket til stedet un-der påskud af en narkotikahandel. Det lægges til grund, at planlægningen blev iværksat på et tidspunkt, der lå efter episoden på Circle K. Tiltalte 2 har herom forklaret, at planlægningen foregik mellem en flerhed af personer i en lejlighed ved Område 1 og efterfølgende på flere lokationer ved Vej 1, senest ved Idrætsbyen, og at Tiltalte 1 var til stede i den forbindelse. Tiltalte 2 har endvidere forklaret, at han spærrede vejen, så personbilen med Reg. nr. 3 ikke kunne forlade stedet. Tiltalte 1 har forklaret, at han først kom til stede i Idrætsbyen, hvor han mødtes med Tiltalte 2, og at han fulgte efter Tiltalte 2 ind ad vejen, hvor person-personbilen med Reg. nr. 3 var parkeret, men at han vendte om og kørte væk, da han hørte skud, efter at personbilen ført af Tiltalte 2 var stødt sammen med den anden personbil. Efter forklaringerne afgivet af Forurettede 1, Vidne 3 og Vidne 4 sammen-holdt med forklaringerne afgivet af politiassistent Vidne 9, kriminal- tekniker Vidne 10 og kriminaltekniker Vidne 12 samt oplysnin-gerne om GPS- lokationer fra appen Saphe på Tiltalte 1's telefon og indholdet af den kriminaltekniske erklæring af 17. maj 2021 vedrørende sammenligningen af fotos optaget af dæk og dækaftryk, er det dog ubetæn-keligt at lægge til grund, at Tiltalte 1 som fører af personbil med Reg. nr. 2 tog aktivt del i bagholdsangrebet ved at medvirke til at spærre vejen for personbil med Reg. nr. 3, inden han i forbindelse med skudafgivelsen forlod stedet. Det er således under de foreliggende omstændigheder ubetænkeligt at tilside- sætte Tiltalte 1's forklaring om det forudgående hændelsesforløb og lægge til grund, at også Tiltalte 1 tog del i den forudgående planlægning af bagholdsangrebet på Vej 1. Begge de tiltalte har benægtet, at de havde kendskab til, at der i forbindelse med bagholdsangrebet ville blive medbragt og anvendt et skydevåben. Spørgsmålet er herefter, om anklagemyndigheden mod de tiltaltes benægtelse ud over enhver rimelig tvivl har bevist, at de tiltalte vidste eller anså det for overvejende sandsynligt, at en af de ukendte medgerningsmænd på knallerten ville medbringe og anvende et skydevåben, eller at de i hvert fald må have indset, at det var sandsynligt, og at de accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk måtte forholde sig på denne måde. Vedrørende Tiltalte 2 2 dommere og 4 nævninger udtaler: Oplysningerne om de forudgående uoverensstemmelser, og det faktum, at der var tale om et planlagt bagholdsangreb, udgør ikke i sig selv det fornødne side 81 bevis for, at der skulle have foreligget en forudgående aftale eller fælles for- ståelse mellem gerningsmændene om at medbringe og anvende et skydevå-ben. Disse voterende finder, at der ikke efter bevisførelsen er grundlag for at fast-slå, at Tiltalte 2 var bekendt med eller blot måtte have indset muligheden for, at en af de øvrige gerningsmænd havde medbragt et skydevåben. Henset til det korte tidsforløb sammenholdt med placeringen af Tiltalte 2's personbil under skudafgivelsen, findes den omstændighed, at Tiltalte 2 ikke – som Tiltalte 1 – straks forlod stedet, ikke at udgøre tilstrække-ligt bevis for, at han understøttede skudafgivelsen. Der er derfor heller ikke af denne grund det fornødne sikre grundlag for at finde ham skyldig i forhold 1 ud fra en medvirkensbetragtning. Heller ikke den omstændighed, at Tiltalte 2, som anført under forhold 2, findes skyldig i efterfølgende trusler mod og frihedsberøvelse af Forurettede 1, giver i sig selv eller i sammenhæng med de øvrige oplysninger til-strækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at tiltalte inden skudafgivelsen havde forsæt til at begå manddrab ved brug af skydevåben. Disse voterende stemmer således for at frifinde Tiltalte 2 i forhold 1. 2 nævninger udtaler: Disse voterende finder efter bevisførelsen, herunder den forudgående plan- lægning af bagholdsangrebet i lejligheden ved Område 1 sammenholdt med Tiltalte 2's tilknytning til Gruppe og fundet på medtiltalte Tiltalte 1's telefon, at det er overvejende sandsynligt, at Tiltalte 2 har indset muligheden for, at en medgerningsmand ville medbringe et skydevå-ben, og at formålet hermed var at anvende dette mod Forurettede 1 og Forurettede 2. Som følge heraf stemmer disse voterede for at finde Tiltalte 2 skyldig i den rejste tiltale i forhold 1. Vedrørende Tiltalte 1 Efter forklaringerne, der er afgivet af politiassistent Vidne 9, krimi-naltekniker Vidne 11 og kriminaltekniker Vidne 12, sam-menholdt med de kriminaltekniske erklæringer af 20. maj 2021 om sammen-ligning af patronhylstre og projektiler og af 22. juni 2021 om sammenligning af video KT195 og pistol KT1, lægges det til grund, at der på Tiltalte 1's telefon er fundet en video af den pistol, der blev anvendt ved skudaf-givelsen på Vej 1. Det lægges desuden til grund, at videoen og det samme sted fundne fotografi af en pistol og patroner med en scooter er ”created” den 12. februar 2021, og at fotografiet er ”created” ca. 1 time før side 82 videoen. Tiltalte 1 har bekræftet, at han selv har optaget videoen på sin telefon. Han har ifølge sin forklaring ingen erindring om, hvorvidt per-sonerne, der på videoen er i besiddelse af pistolen, er de samme, som de per-soner, han var sammen med den 21. marts 2021. 2 dommere og 4 nævninger udtaler: Oplysningerne om de forudgående uoverensstemmelser, og det faktum, at der var tale om et planlagt bagholdsangreb, udgør ikke i sig selv det fornødne bevis for, at der skulle have foreligget en forudgående aftale eller fælles for-ståelse mellem gerningsmændene om at medbringe og anvende et skydevå-ben. Disse voterende finder, at de ovenfor anførte omstændigheder hverken i sig selv eller i sammenhæng med de øvrige oplysninger giver det fornødne sikre grundlag til at anse det for bevist, at Tiltalte 1 har vidst eller i hvert fald har indset muligheden for, at en medgerningsmand ville medbringe et skydevåben i forbindelse med bagholdsangrebet på Vej 1. Heller ikke den omstændighed, at Tiltalte 1, som anført under for-hold 2, findes skyldig i efterfølgende trusler mod og frihedsberøvelse af Forurettede 1, giver i sig selv eller i sammenhæng med de øvrige oplysninger tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at tiltalte inden skudafgivelsen havde forsæt til at begå manddrab ved brug af skydevåben. Disse voterende stemmer således for at frifinde Tiltalte 1 i den rej-ste tiltale i forhold 1. 2 nævninger udtaler: Disse voterende finder henset til fundet på Tiltalte 1's telefon sam-menholdt med hans relation til Gruppe og den forudgående planlægning af et bagholdsangreb, at det er overvejende sandsynligt, at Tiltalte 1 har indset muligheden for, at en medgerningsmand ville medbringe et skydevåben, og at formålet hermed var at anvende dette mod Forurettede 1 og Forurettede 2. Som følge heraf stemmer disse voterede for at finde Tiltalte 1 skyldig i den rejste tiltale i forhold 1. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. De tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, frifindes herefter i forhold 1. Forhold 2 Efter bevisførelsen, herunder navnlig Forurettede 1 og Tiltalte 2's forkla- side 83 ringer, lægger retten til grund, at Forurettede 1 i Idrætsbyen umiddelbart i forlængelse af skudepisoden af Tiltalte 2 blev truet med at blive stukket ned, hvis han ikke fulgte med til Tiltalte 2's personbil, hvori der var en yder-ligere gerningsmand. Det lægges videre til grund, at Forurettede 1 først blev kørt til et skovområde ved Vej 2, hvor han blev beordret til at sætte sig på en træstub under trussel om at blive stukket ned, hvis han bevægede sig, for herefter at blive afhentet sammen med de to gerningsmænd af en ta-xa, der kørte dem til Vej 3. Det lægges til grund, at Forurettede 1 herefter blev beordret til et mindre skovområde ved Vej 4, som han først fik tilladelse til at forlade, efter han havde besvaret nogle spørgsmål om personer tilhørende den personkreds, som han havde tilknytning til. Det kan således lægges til grund, at Forurettede 1 har været udsat for trusler på livet og frihedsberøvelse som beskrevet i forhold 2. Tiltalte 2 har for sit eget vedkommende erkendt sig skyldig, og tilståelsen støttes af sagens øvrige oplysninger. Samtlige voterende stemmer herefter for, at Tiltalte 2 er skyldig i forhold 2. Spørgsmålet er herefter, om forholdet er begået i forening med og efter for- udgående aftale eller fælles forståelse med Tiltalte 1. Det lægges til grund, at Tiltalte 1 forlod gerningsstedet på Vej 1 umiddelbart efter, at skudafgivelsen blev påbegyndt, og at han derfor ikke var fysisk til stede, da truslerne blev fremsat, og frihedsberøvelsen etab-leret. Efter bevisførelsen, herunder Tiltalte 1's egen forklaring, lægges det til grund, at han umiddelbart efter skudepisoden kørte til Vej 8 og blandt andet gjorde holdt udenfor Vidne 6's bolig. Efter teleoplysningerne vedrørende opkald mellem de tiltaltes telefoner sam-menholdt med Vidne 6's forklaring, herunder at hun overhør-te, at der blev råbt ”tag ham, tag ham, tag ham” , findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 2's frihedsberøvelse af Forurettede 1 blev etab-leret og opretholdt efter forudgående aftale eller fælles forståelse med blandt andet Tiltalte 1. Der er herved også lagt vægt på, at dette støttes af det efterfølgende hændelsesforløb, herunder af teleoplysningerne vedrøren-de opkald mellem de tiltaltes telefoner, og at taxaen fra Spar på Nøhr Søren-sens Vej til Vej 2 blev bestilt af Tiltalte 1, ligesom det støttes af forklaringerne afgivet af Tiltalte 2 og taxachauffør Vidne 7. Det findes således ubetænkeligt at tilsidesætte Tiltalte 1's forklaring om, at han ikke var med taxaen fra Spar, men at han udlånte sin telefon til en passa-ger i taxaen og selv forblev i området ved Spar. Herefter, og idet de fremsatte trusler og øvrige handlinger ikke findes at ligge udenfor, hvad Tiltalte 1 må have forventet og accepteret, finder alle voterende Tiltalte 1 skyldig i forhold 2. side 84 Forhold 3 2 dommere og 4 nævninger udtaler: Efter bevisresultatet i forhold 1, herunder at ingen af de tiltalte måtte have indset muligheden for, at en af de øvrige medgerningsmænd medbragte et skydevåben, frifindes de tiltalte i forhold 3. 2 nævninger udtaler: Efter disse nævningers votum i forhold 1, stemmer disse nævninger for, at de tiltalte er skyldige i forening eller efter forudgående aftale eller fælles forstå- else med ukendte medgerningsmænd på offentligt tilgængeligt sted at have besiddet og anvendt et 9 millimeter skydevåben med tilhørende ammunition. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. De tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, frifindes herefter i forhold 3. Forhold 4 Efter bevisførelsen, herunder navnlig Forurettede 1's forklaring, lægges det til grund, at Forurettede 1 under den i situationen liggende trussel om vold er blevet aftvunget det i forhold 4 nævnte pengebeløb og derved har været udsat for et røveri som beskrevet i dette forhold. Spørgsmålet er herefter, om det er Tiltalte 2, der er gerningsmanden til rø-veriet, eller om det er den anden ukendte person, der befandt sig i den per-sonbil, som Forurettede 1 blev beordret ind i. Tiltalte 2 har herom forklaret, at han ikke tog penge fra Forurettede 1, og at han heller ikke har set andre gøre dette. Tiltalte 2 har erkendt, at han iværksatte frihedsberøvelsen og var chauffør af den personbil, hvori Forurettede 1 blev transporteret til skovområdet ved Vej 2. Forurettede 1 har forklaret, at han i forbindelse med frihedsberøvelsen i det første skovområde blev truet med at blive stukket ned, hvis han bevæge-de sig, og at chaufføren af personbilen tømte vidnets lommer og i den forbin-delse tog hans pung, der indeholdt 200 kr. Det var også chaufføren af per-sonbilen, der beordrede ham ud af sin personbil i Idrætsbyen. Uanset at Forurettede 1 ikke har kunnet identificere gerningsmanden til røveriet, da begge personerne i skovområdet bar masker, lægger samtlige vo- terende til grund, at Tiltalte 2 er gerningsmanden til røveriet. Det er derfor bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i forhold 4. side 85 Forhold 5 Forurettede 1 har forklaret, at han blev tildelt en skalle af den mand, som havde beordret ham ud af personbilen i Idrætsbyen, fordi han gik for langs-omt fra det sted, hvor de blev sat af taxaen. Tiltalte 2 har erkendt, at han efter taxaturen ved Vej 3 ville have Forurettede 1 til at gå hurtigere, og at han derfor tog fat i Forurettede 1's trøje og skubbede til hans hoved med sit eget hoved på en sådan måde, at det nok gjorde ondt i Forurettede 1's hoved. På denne baggrund finder samtlige voterende det bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i forhold 5. Forhold 6 Tiltalte 1 har forklaret, at han med sin telefon har optaget en vide-osekvens af to personer, der blandt andet tager ladegreb på to pistoler. Som anført under forhold 1 lægger retten efter forklaringerne, der er afgivet af politiassistent Vidne 9, kriminaltekniker Vidne 11 og kriminaltekniker Vidne 12, sammenholdt med de kriminaltekniske er-klæringer af 20. maj 2021 om sammenligning af patronhylstre og projektiler og af 22. juni 2021 om sammenligning af video KT195 og pistol KT1 til grund, at fotoet og videosekvensen begge er optaget med en times mellem-rum den 12. februar 2021, og at den ene af pistolerne på videoen er identisk med en fuldt ud funktionsdygtig halvautomatisk pistol kaliber 9 millimeter fundet i Aarhus og anvendt som skydevåben under skudepisoden i Idrætsby-en den 21. marts 2021. Efter indholdet af videosekvensen og det optagne foto finder retten, at det må have stået Tiltalte 1 klart, at der var tale om ægte pistoler. Retten lægger til grund, at Tiltalte 1's rolle var at fotografere og filme pistolerne, som blev håndteret af ukendte personer, og henset til tids-rummet mellem optagelsen af fotoet og filmen, at han ikke helt kortvarigt var i nærheden af de anførte skydevåben og sammen med de pågældende perso-ner. På denne baggrund og under hensyn til medgerningsmændenes håndtering af pistolerne, der må anses omfattet af besiddelsesbegrebet i straffelovens § 192 a, sammenholdt med at i hvert fald en af pistolerne var fuldt funktionsduelig, at begge pistoler var isat ammunition samt i øvrigt henset til Tiltalte 1's relation til Gruppe og således tilknytningen til et kriminelt miljø finder retten, at Tiltalte 1 i forening og efter fælles forståelse med medgerningsmænd under særligt skærpende omstændigheder har besiddet de to skydevåben med tilhørende ammunition. side 86 Det kan efter forklaringen fra politiassistent Vidne 9 ikke ud fra vide- osekvensen fastlægges, hvor foto- og videooptagelsen fandt sted, hvorfor retten ikke kan lægge til grund, at besiddelsen er sket på et offentligt tilgæn-geligt sted. Som følge heraf har Tiltalte 1 ikke overtrådt straffelo-vens § 192 a, stk. 3. Med denne begrænsning finder samtlige voterende, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 6. Forhold 7 Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Samtlige voterende finder det herefter bevist, at Tiltalte 1 er skyl-dig i forhold 7. Forhold 8 Tiltalte 1 har erkendt de faktiske forhold omkring besiddelse af 4 knive og 2 kasteøkser, men han har påstået frifindelse under henvisning til, at besiddelsen er sket i Tyskland. Efter videosekvensen fundet på Tiltalte 1's telefon dateret 27. feb-ruar 2021 sammenholdt med stillfoto af knive med prismærker, der fremvises i videosekvensen og ordrebekræftelse af 27. februar 2021 fra butikken 417.dk til Tiltalte 1, lægges det til grund, at Tiltalte 1 sammen med en ukendt person i en personbil fremviser de anførte våben købt af Tiltalte 1 i den danske butik 417.dk, beliggende i By 7 mel-lem Randers og Hadsund som click & collect. Det er under de foreliggende omstændigheder ubetænkeligt at tilsidesætte Tiltalte 1's forklaring om, at køb af knive og kasteøkser samt besiddelsen heraf skete i Tyskland. På den baggrund og da knivene, hvis klinge oversteg 12 cm, og kasteøkserne således blev besiddet på offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesvær-digt formål og uden politiets tilladelse, finder samtlige voterende det bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 8. Derfor bestemmes: Tiltalte 1 frifindes i forhold 1 og 3 samt findes skyldig i forhold 2, 7 og 8 samt i forhold 6 med den begrænsning, at denne tiltalte fri-findes for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3. Tiltalte 2 frifindes i forhold 1 og 3 samt findes skyldig i forhold 2, 4 og 5. side 87 Sanktionsspørgsmålet Tiltalte 1 Straffen for Tiltalte 1 fastsættes som en fælles- og tillægsstraf ef-ter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, § 261, stk. 1, § 266 og § 124, stk. 5, 1. pkt., samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1 og 7, jf. straffelovens § 61, stk. 2, og § 89. Der er afgivet 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år, og 4 stem- mer for fængsel i 3 år og 6 måneder. Flertallet har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at der er tale om be- siddelse af skydevåben med ammunition på ikke offentligt tilgængeligt sted, der efter lovforarbejderne som udgangspunkt i førstegangstilfælde skal straf-fes med fængsel i 2 år og 3 måneder. Der er endvidere henset til den grove karakter af sagens forhold 2, herunder at der er tale om et planlagt baghold-sangreb med flere maskerede aktører, der mundede ud i en frihedsberøvelse gennem ca. to timer på flere lokationer af en skudramt og blødende person under trusler om, at han ville blive stukket ned, hvis han ikke fulgte de ord-rer, som han blev givet. Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på samme momenter som flertallet, men har fundet, at den skete frihedsberøvelse har været af en sådan betydelig grovhed, at straffen skal fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Straffen fastsættes derfor til fængsel i 3 år. Tiltalte 2 Straffen for Tiltalte 2 fastsættes som en fælles- og tillægsstraf efter straffe- lovens § 261, stk. 1, § 266, § 288, stk. 1, nr. 1, og § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, således straffen omfatter den betingede straf i dommen af 9. marts 2021, jf. straffelovens § 61, stk. 1, og jf. § 89. Der er afgivet 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 6 måne- der og 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder. Der er for så vidt angår 6 af stemmerne ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme momenter vedrørende frihedsberøvelsen og truslerne, som flertallet har lagt vægt på vedrørende Tiltalte 1, ligesom der er lagt vægt på grovheden forbundet med under de nævnte omstændigheder at udsætte den pågældende for et røveri og en skalle. Der er for så vidt angår 6 af stemmerne ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme momenter vedrørende frihedsberøvelsen og truslerne, som mindretal-let har lagt vægt på vedrørende Tiltalte 1, ligesom der er lagt vægt side 88 på grovheden forbundet med under de nævnte omstændigheder at udsætte den pågældende for et røveri og en skalle. Der træffes afgørelse efter det for tiltalte gunstigste resultat, jf. straffelovens § 894, stk. 3, 3. pkt., hvorfor straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måne-der. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Om udvisningshjemlen bemærker retten, at Udlændingestyrelsen den 31. ok- tober 2022 har oplyst, at Tiltalte 2 har haft lovligt ophold i Danmark i 8 år og 6 måneder. I Udlændingestyrelsen beregning er fratrukket den periode, hvor Tiltalte 2 har været varetægtsfængslet jf. udlændingelovens § 27, stk. 5, jf. stk. 1. Det fremgår af sagen, at Tiltalte 2 blev varetægtsfængslet den 1. juni 2021, og at fængslingsgrundlaget var en begrundet mistanke om over-trædelse af straffelovens § 237 jf. § 21. Tiltalte 2 er under sagen frifundet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21. På den baggrund finder ret-ten, at varetægtsfængslingsperioden ikke skal fratrækkes længden af det lov-lige ophold, hvorfor Tiltalte 2 har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 9 år. Efter den kriminalitet, som Tiltalte 2 er fundet skyldig i, skal udvisning i gi-vet fald ske i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, § 22, nr. 2 og 6, og til udvisningen skal knyttes et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32. Det følger samtidig af udlændingelovens § 26, stk. 2, at tiltalte skal udvises, med- mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for- pligtelser. Tiltalte 2 er tyrkisk statsborger. Efter Udlændingestyrelsens udtalelser af 27. juli 2022 og 31. oktober 2022 og oplysningerne fra Skat om Tiltalte 2 og hans mors indkomst i årene fra 2013 og frem, herunder en manglende til-knytning til det lovlige arbejdsmarked som arbejdstager, lægger retten til grund, at Tiltalte 2 ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af arti-kel 6 eller 7, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem EØF og Tyrkiet (associeringsafgø-rel-sen). Spørgsmålet er derfor, om en udvisning af Tiltalte 2 vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro eller forbrydelse. Afgørelsen af, om et ind- greb er nødvendigt, beror navnlig på en proportionalitetsvurdering. I bedøm- side 89 melsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår li- geledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsbor- gerskabslandet. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfær- diggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født i landet eller indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet. Der henvises bl.a. til Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, særligt præmis 75. Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at længden af et ind- rejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et u- proportionalt indgreb i retten til respekt for privatlivet og familielivet, jf. bl.a. Maslov-dommen, præmis 98, samt dom af 22. april 2004 i sagen Radovano-vic mod Østrig, præmis 37, og dom af 23.september 2010 i sagen Bousarra mod Frankrig, præmis 51. I Højesterets dom af 26. oktober 2021 i sag 122/2020, 2. afd., er om sidst- nævnte spørgsmål om praksis fra Menneskerettighedsdomstolen angående betydningen af længden af indrejseforbud endvidere henvist til dom af 14. september 2021 i sagen Person 23 mod Danmark. Tiltalte 2 er idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelo-vens § 261, stk. 1, § 266, § 288, stk. 1, nr. 1, og § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Udvisningen af Tiltalte 2 har som nævnt hjemmel i udlændingelovens § 22, nr. 2 og 6 og er begrundet i hensynet til den offentlige orden for at fore-bygge uro og forbrydelse. Tiltalte 2 er født i Tyrkiet. Han kom til Danmark den 26. november 2012 og fik opholdstilladelse den 17. juli 2013. Han var 19 år, da kriminaliteten blev begået og er nu 20 år. Han har boet i Tyrkiet, indtil han var 10 år, dels med sin mor og dels med sin mormor. I Danmark har han gået i skole indtil 9. klasse. Han har ikke gennemført en erhvervsuddannelse, men han har haft di-verse småjobs. Han taler og skriver dansk. Han har tidligere gået til fodbold, har danske venner og er sund og rask. Hans mor og søskende samt hans mors brødre bor alle i Danmark. Han har muligvis sin far i Tyrkiet, men han har ikke andre familiemedlemmer der. Han har en kæreste gennem 3 år, som han ikke bor sammen med. Han har ingen børn. Hans mormor, som boede i Tyrkiet, er død for nylig. Han har i 2016 været i Alanya, Tyrkiet på ferie. Med sin mor taler han tyrkisk. Da han har boet i Tyrkiet, indtil han var 10 år, lægger retten til grund, at han har kendskab til skik og kultur i hjemlandet. Efter de ovenfor anførte oplysninger lægger retten til grund, at tiltaltes til- knytning og bånd til Danmark er stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet. Han har dog ud over statsborgerskabet en vis tilknytning til Tyrkiet og vil ik-ke være uden forudsætninger for at begå sig i Tyrkiet, hvis han udvises. side 90 Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet og den tidligere begåe-de kriminalitet, finder retten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af Tiltalte 2, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af hans stærke tilknytning til Danmark. Det bemærkes, at hans familie og kæreste vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved besøg i Tyrkiet og ved at kom-munikere via telefon og internet. Efter det anførte finder retten, at udvisning af tiltalte ikke vil være i strid med udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. artikel 8 i Den Europæiske Menne-skeret- tighedskonvention. Der er afgivet 10 stemmer for, at det ikke vil udgøre et uproportionalt ind-greb, hvis udvisning af tiltalte sker med et indrejseforbud i 6 år. Der er afgivet 2 stemmer for, at det ikke vil udgøre et uproportionalt ind-greb, hvis udvisning af tiltalte sker med et indrejseforbud i 12 år. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, hvorfor Tiltalte 2 udvises af Dan- mark med et indrejseforbud i 6 år. Erstatningskrav Efter sagens udfald i forhold 1 tager dommerne ikke den del af Forurettede 1's tortpåstand, der vedrører drabsforsøg, under påkendelse, jf. retsple-jelovens § 992, stk. 1. Efter karakteren og længden af den skete frihedsberøvelse tager dommerne denne del af Forurettede 1's påstand om tort i forhold til begge de tiltalte til følge som nedenfor bestemt, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Kra-vet, der er fremsat den 8. november 2022, forrentes i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens § 16. Efter sagens udfald i forhold 1 tager dommerne ikke kravene fremsat af ETU Forsikring A/S og Erstatningspart under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. Tiltalte 2 udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Ind- rejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Hos Tiltalte 2 konfiskeres personbil med Reg. nr. 1. side 91 Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal solidarisk betale sagens omkostnin-ger, dog således de hver især betaler salærerne til forsvarerne, som vedrører dem. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal solidarisk inden 14 dage betale 10.000 kr. til Forurettede 1 v/advokat Tove Jørgensen. Beløbet forrentes med procesrente fra den 8. december 2022. Dommer 1 Dommer 2 dommer dommer	RETTEN AALBORG Udskrift af dombogen DO M afsagt den 16. december 2022 Rettens nr: 10-1026/2022 Politiets nr. 5100-73112-00001-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> født den <anonym>Dato 1</anonym> 2002 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> født den <anonym>Dato 2</anonym> 2002 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift af 23. februar 2022 er modtaget samme dag: <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltalt for overtrædelse af 1 Begge tiltalte overtrædelse straffelovens $ 237, jf. $ 21, jf. $ 81 b - forsøg på mand-drab ved brug af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted = ved den 21.marts 2021 i tidsrummet fra kl. 00.30 til kl. 00.45 ved [Idrætsbyen på <anonym>Vej 1</anonym> 1 Aalborg i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse med flere ukendte medgerningsmænd under afgivelse af flere skud med et 9 millimeter skydevåben at have forsøgt at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> idet de tiltalte forud for episoden havde aftalt med <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> at de skulle mødes på stedet; de tiltalte samtidig ankom til stedet i personbilerne <anonym>Reg nr. 1</anonym> 0g <anonym>Reg nr 2</anonym> sammen med flere ukendte gerningsmænd, herunder t0 gerningsmænd kø- rende på en knallert; 0g i hvilken forbindelse der blev medbragt et 9 milli- meter skydevåben de tiltalte afgav skud mod <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> som begge befandt sig i personbil <anonym>Reg nr. 3</anonym> hvoraf et skud ramte <anonym>Forurettede 1</anonym> på låret og flere skud ramte personbil <anonym>Reg nr. 3</anonym> ligesom et skud ramte personbil <anonym>Reg nr. 4</anonym> der holdt parkeret på stedet de tiltalte herefter i forening frem til ca. kl. 02.30 foretog den i forhold 2 beskrevne frihedsberøvelse af <anonym>Forurettede 1</anonym> 2 (3 + 4) Begge tiltalte overtrædelse af straffelovens $ 266 - trusler- = og $ 261, stk. 1 _ friheds- berøvelse - ~ ved den 21. marts 2021 i umiddelbar forlængelse af det i forhold 1 beskrevne 0g frem til kl. 02.30 i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere ukendte medgerningsmænd at have fremsat trusler på livet mod <anonym>Forurettede 1</anonym> og have berøvet ham friheden, idet de tiltalte ved Idrætsbyen på <anonym>Vej 1</anonym> 1 Aalborg umiddelbart efter <anonym>Forurettede 1</anonym> var blevet ramt af skud beordrede ham ud af personbil <anonym>Reg nr</anonym> <anonym>3</anonym> og udtalte; at han ville blive stukket ned, hvis han ikke fulgte med, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget liv eller hel-bred, de tiltalte i forbindelse hermed beordrede <anonym>Forurettede 1</anonym> ind i personbil <anonym>Reg</anonym> <anonym>nr. 1</anonym> og mod hans vilje kørte ham til <anonym>Vej 2</anonym> 1 Aalborg, hvor de til-bageholdt ham i et skovområde, bl.a. ved trusler om at han ville blive stukket ned, hvis han forlod stedet; de tiltalte herefter mod <anonym>Forurettede 1's</anonym> vilje beordrede ham ind i en taxa 0g kørte ham til Hellevangen i Aalborg 0g tilbageholdt ham i et skovom-råde ved <anonym>Vej 4</anonym> 1 Aalborg indtil de tiltalte ca. kl. 02.30 lod ham forlade stedet, 3 (2) Begge tiltalte overtrædelse af straffelovens $ 192 a stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlo-vens $ 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens $ 81 b, ved den 21. marts 2021 i tidsrummet fra kl. 00.30 til kl. 00.45 i Idrætsbyen på <anonym>Vej 1</anonym> 1 Aalborg i forening 0g efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse med flere ukendte medgerningsmænd under det i forhold 1 beskrevne forløb under særligt skærpende omstændigheder på offentligt tilgængeligt sted at have besiddet og anvendt et 9 millimeter skydevåben med tilhørende ammunition; 4 (5). <anonym>Tiltalte 2</anonym> overtrædelse af straffelovens $ 288, stk. 1, nr: 1 - røveri _ ved den 21. marts 2021 under det i forhold 2 beskrevne forløb for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding under anvendelse af den i situationen un- derliggende trussel om vold at have aftvunget <anonym>Forurettede 1</anonym> 200 kr: i kon-tanter; idet han under frihedsberøvelsen beordrede <anonym>Forurettede 1</anonym> til at ud-levere ham kontanterne, 5 (6). <anonym>Tiltalte 2</anonym> overtrædelse af straffelovens $ 244, stk. 1, jf. $ 247, stk. 1 _ vold i genta - gelsestilfælde ~ ved den 21.marts 2021 under det i forhold 2 beskrevne for-løb at have udøvet vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> idet han tildelte <anonym>Forurettede 1</anonym> en skalle i hovedet, 6 (7). <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlo-vens S 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, ved den 12. februar 2021 ca. kl. 01.30 på ukendt sted i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere ukendte medgerningsmænd under særligt skærpende om-stændigheder at have besiddet to skydevåben med tilhørende ammunition; hvoraf det ene var det i forhold 3 beskrevne 9 millimeter skydevåben; 7 (8). <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtrædelse af straffelovens $ 124, stk. 5, 1. pkt., ved i tidsrummet fra den 23. marts 2021 til den 9. juni 2021 i Aalborg Arrest på Anders Borks Vej 3 i Aalborg at have været i besiddelse af en mobiltelefon og oplader her-til, 8 (9) <anonym>Tiltalte 1</anonym> overtrædelse af knivlovens $ 7, stk. 1, jf. $ 1 0g 8 2, stk. 1, nr. 1 og nr 7, ved den 27. februar 2021 i tidsrummet fra kl. 15.20 til kl. 17.00 på ukendt sted i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere u-kendte medgerningsmænd på offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelses-værdigt formål og uden politiets tilladelse at have besiddet 4 knive; hvis klin-ge oversteg 12 cm, og to kasteøkser. Påstande <anonym>Vedrørende Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter tiltalen. Ef-ter skyldkendelsens afsigelse har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> idømmes fængsel i 4 år og 3 måneder. Vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter tiltalen. Ef-ter skyldkendelsens afsigelse har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> idømmes fængsel i 2 år og 6 måneder. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af personbilen med <anonym>Reg nr. 1</anonym> hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> jf:. straffelovens 8 75, stk. 2 Anklagemyndigheden har endvidere efter sin endelige påstand påstået; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> udvises af Danmark i medfør af udlændingelovens $ 49, stk: I,jf: $ 23, nr: 1, 2 0g 3,jf. $ 22, nr: 2 0g 6, for bestandig, jf. udlændingelovens $ 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1. <anonym>Tiltalte l</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3,6 og 8. Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder i forhold 8, men at våbenbesiddelsen ikke var sket i Danmark. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 7 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har nægtet sig skyldig i forhold 1, 3,og 4, idet tiltalte har bemær-ket vedrørende forhold 4, at han ikke kan huske episoden. Tiltalte har er-kendt sig skyldig i forhold 2 og 5, dog således; at tiltalte alene kan erkende forhold 2 for sit eget vedkommende. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har protesteret mod påstanden om konfiskation: <anonym>Tiltalte 2</anonym> har påstået frifindelse for påstanden om udvisning. Erstatningskrav <anonym>Forurettede 1</anonym> har nedlagt påstand om tortgodtgørelse vedrørende drabs-forsøg; jf. erstatningsansvarslovens $ 26, stk. 4, på 15.000 kr., og vedrøren-de frihedsberøvelse, jf. erstatningsansvarslovens 8 26, stk. 1, på 10.000 kr., i alt 25.000 kr:, der er påstået forrentet efter erstatningsansvarslovens $ 16. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. ETU Forsikring A/S har på egne vegne nedlagt påstand om erstatning vedrø- rende bil af mærket Fiat med <anonym>Reg nr. 4</anonym> med 3.536,83 kr. og på vegne af <anonym>Erstatningspart</anonym> med 3.090 kr: (forhold 1). <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har bestridt erstatningspligten; men har anerkendt kravenes størrelse. Forklaringer Under sagen er der afgivet forklaringer af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> samt af vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> po-litiassistent <anonym>Vidne 9</anonym> kriminaltekniker <anonym>Vidne 10</anonym> kriminaltekni-ker <anonym>Vidne 1 1</anonym> kriminaltekniker <anonym>Vidne 12</anonym> speciallæge <anonym>Vidne 13</anonym> 0g politiassistent <anonym>Vidne 14</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret ad forhold 1-3, at han den 20. marts 2021 om aftenen var på Circle K Han var sammen med tre kammera-ter. Det var <anonym>Person 1</anonym> <anonym>Person 2</anonym> og den sidste, husker han ikke, hvem var. De kom til stedet i bil, en sort Ford Focus stationcar. Det var hans fars bil, som han brugte dagligt. De var inde på tankstationen; hvor de købte lidt at drikke. Han husker ikke præcis, hvad de købte. Der opstod tumult på tankstationen. Der kom nogle personer ind på tanken. Han husker ikke, hvem personerne var. Tumulten foregik mellem tiltaltes kammerater og nogen af de andre. Han husker ikke, hvor mange de andre var, men måske 2-3 personer. Tiltalte så ikke så meget; og han husker ikke så meget fra den pågældende dag Han mener; at han stod ved kassen. Han husker ikke; hvad der skete. Tumulten stoppede på et tidspunkt; og der blev råbt, hvorefter parterne forlod stedet. Han husker ikke; om der blev slået; men det kan godt være sket. Han forlod tankstationen i bil med dem; han var kommet sammen med. Han mener; at de kørte til <anonym>Bydel 1</anonym> og var tæt på <anonym>Område 1</anonym> Han boede ikke tæt på <anonym>Område 1</anonym> Han husker ikke; hvem de kørte hen til <anonym>Område 1</anonym> Han husker heller ikke; hvem de "hang ud" ved. De var stadig dem; der var på tankstationen 0g måske en eller to personer mere. De talte om episoden på tankstationen. Det var en "fucked up" situation; det der skete på tanken. Han husker ikke, hvad de talte om i den forbindelse. De spillede Fifa hos kammeraten og fik lidt at spise. Han var sammen med <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> og 2-3 andre personer. Han husker det ikke nærmere i dag, da det er længe si-den. Han husker ikke, hvor længe de var sammen. Han husker heller ikke, hvornår han tog hjem; eller om han tog hjem. Hvis han tog hjem; kørte han nok de andre hjem forinden. Den ene kammerat boede i <anonym>Bydel 2</anonym> og den anden i <anonym>By 1</anonym> Tiltalte havde adresse hos sin far; men boede på skift hos sin mor og far. Tiltaltes far boede i <anonym>By 2</anonym> og hans mor boede på <anonym>Vej 4</anonym> Han husker ikke, hvad han lavede omkring midnat den 21. marts 2021. Han husker heller ikke, hvor han tog hen, efter han havde kørt de andre hjem. Foreholdt afhøringsrapport af 24.juni 2021, bilag M-1-14-2, side 1840, af-snit 3 i ekstrakten; hvoraf fremgår: "Sigtede huskede ikke tidspunktet; men efter et par timer hos <anonym>Person 3</anonym> kørte han <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> hjem. <anonym>Person 4</anonym> gik hjem til sin mor på <anonym>Vej</anonym> 5: <anonym>Person 2</anonym> blev sat af ved <anonym>Vej 6</anonym> 0g <anonym>Person 1</anonym> på <anonym>Vej 7</anonym> har tiltalte forklaret; at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han husker ikke at have gennemlæst forklaringen. Foreholdt samme bilag side 1840, 4 afsnit;, hvoraf fremgår: <anonym>Tiltalte 2</anonym> ringede eller skrev til sigtede og spurgte; om sigtede ville ta' med hen et sted. Sigtede huskede ikke; tidspunktet; eller hvilket medie <anonym>Tiltalte 2</anonym> kontaktede ham på" har tiltalte forklaret, at det godt kan passe; at han har forklaret sådan. Det er rigtigt, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ringede og sagde, at han ville mødes. Han husker ikke; hvor- når <anonym>Tiltalte 2</anonym> ringede. De aftalte; at de skulle mødes i Idrætsbyen: Han spurgte ik-ke ind til, hvorfor de skulle mødes. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tiltaltes gode kammerat. De spil-lede fodbold i <anonym>Klub 1</anonym> sammen, da de var 13-14 år. Han mødtes ofte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> når han ringede. De "hang" ud, kørte lidt rundt og lavede forskellige ting sammen. De talte ikke om, hvad de skulle den aften. Han mener, at han var sammen med nogle andre, da han kørte mod Idrætsbyen, men han er ikke sikker; da det er længe siden. Han husker ikke, hvor han kørte hen ved Id- rætsbyen. Han holdt på en stor parkeringsplads. Han mener ikke, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var der, da han kom. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom 5-10 minutter senere <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom i sin Skoda og parkerede ved siden af tiltalte. De steg ud af bilerne og talte sammen. Han husker ikke, hvad klokken var: <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde; at han skulle mødes med en. Til-talte ved ikke; hvem <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle mødes med, og tiltalte spurgte ikke ind til det. <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville gerne have, at tiltalte skulle være der for en sikkerheds skyld. Tiltalte mener ikke, at han spurgte nærmere ind til det. Hvis en kammerat har brug for ham; så spørger han ikke hvorfor eller om andet. Han kan ikke ude - lukke; at han spurgte ind til, hvad der skulle ske derude. Det kan godt være, at han gjorde det. De blev på parkeringspladsen. Han ved ikke, hvor længe. De sad ihver sin bil på parkeringspladsen. Efter lidt tid kom den person; <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle mødes med. Han husker ikke farven eller mærket på bilen. Han har efterfølgende fået at vide, at det var en sølvfarvet bil. Han så heller ikke personen i bilen Han fik at vide, at personen var kommet og var kørt hen til en anden parkeringsplads . <anonym>Tiltalte 2</anonym> kørte fra den parkeringsplads, hvor de holdt sammen. Tiltalte kørte efter. De kørte ikke så langt. Forevist oversigtskort over gerningsstedet, side 231 og 232 i ekstrakten; har tiltalte forklaret, at han mødtes med <anonym>Tiltalte 2</anonym> ved parkeringspladsen markeret ved den øverste røde pil på kortet side 232. <anonym>Tiltalte 2</anonym> forlod stedet lidt før tiltalte og kørte ind ad vejen; som er markeret ved den nederste røde pil. Da tiltalte drejede ind på den røde vej og kørte lidt frem til det sted, hvor der ses en blå bil på kortet side 232, så han to biler; der stødte sammen: Den ene var <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bil. De to biler holdt front mod front. Det var <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bil, der holdt nærmest ham. Der kom ikke andre biler Tiltalte kunne høre en scooter; men han så den ikke. Han hørte et brag. Det lød som skud. Det hele skete meget hurtigt. Han holdt i starten af den røde vej. Da han hørte skuddet, vendte han om og kørte hurtigt væk. Han tror, at han hørte mere end et skud. Han bakkede bil-en ind på et græsstykke og kørte væk. Han kørte ud til <anonym>Vej 1</anonym> hvor han drejede til højre og kørte mod rundkørslen ved Universitetsboulevarden. Han stak af, da han aldrig havde hørt skud i virkeligheden før. Han stoppede ved <anonym>Vej 8</anonym> Han husker ikke, hvor længe han holdt ved <anonym>Vej 8</anonym> Han mener ikke; at han var alene, men han husker ikke, hvem han var sammen med. Han talte i telefon med en person. Det var <anonym>Tiltalte 2's</anonym> nummer; der ringede, men han er ikke sikker på, om det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> han talte med. Han mener, at der var en anden person i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bil. De talte om det, der var sket. <anonym>Tiltalte 2</anonym> lød meget overrasket 0g bange. Han kunne høre frygten i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> stemme- <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte, at der var sket et sammenstød mellem de to biler; og at der var sket nogen "fucked up ting; <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville gerne have; at tiltalte kom tilbage; men det ville han ikke. Til-talte var bange; 0g han turde ikke at køre tilbage. Han havde jo også ansvaret for de andre i bilen. Han husker ikke; hvem de andre i bilen var. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte ikke; om der var nogen, der var såret. Han husker ikke; hvor længe de talte sammen. Telefonen med <anonym>Tlf nr. 1</anonym> er hans telefon. Han blev an- holdt nogle dage efter; hvor politiet fik hans telefon Ihans kontakter er <anonym>Tiltalte</anonym> 2 anført som 11 <anonym>Kaldenavn 1</anonym> Forevist rapport, Gennemgang af telefonudlæsning af 12. april 2021, bilag M-1- 10, side 1756, afsnit 6 i ekstrakten, har tiltalte forklaret; at han ringede til <anonym>Tiltalte 2</anonym> flere gange, hvor de talte om, at han skulle køre tilbage til <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> lød meget bange. Tiltalte ville ikke køre tilbage; da de talte sammen første gang, men han ombestemte sig, 0g derfor ringede han til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte syn-tes, at det var "kujonagtigt" at stikke af fra sin kammerat. Han husker ikke; om de talte sammen ved alle opkaldene. Forevist oversigtskort med placering af gerningssted, side 231, har tiltalte forklaret; at han kørte til Gigantium; men at han ikke kørte tilbage til Idræts - byen; efter han havde talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> og tiltalte talte ikke om, at de skul-le tage nogen med fra Idrætsbyen. Tiltalte mener ikke, at han sagde til <anonym>Tiltalte 2</anonym> at han skulle tage nogen med. Han mener ikke at han selv eller dem; han havde med i bilen; var ude af bilen på <anonym>Vej 8</anonym> Det kan godt være, at der var nogen ude af bilen, men han husker det ikke. Han husker heller ikke; om der var nogen, der talte i telefon Det er korrekt; at der sad en Saphe i til-taltes bil. Det kan godt være, at hans telefon var koblet på Saphe-enheden. Forevist oversigtskort vedrørende kørt rute dannet fra GPS-koordinater på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon; bilag M-l-1l-8, side 1825 i ekstrakten; har til-talte forklaret; at det er korrekt; at han kørte ruten markeret med gult. Da han kom til Gugvej, steg han ud af bilen. Han mener ikke, at han var alene på daværende tidspunkt. Han husker ikke; hvem han var sammen med. Han gik ad Gugvej til Spar i Gug; Han var sammen med nogen. Han husker ikke; om han havde kontakt til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Forevist rapport af 12. april 2021, bilag M-1-10, side 1756, afsnit 6 i eks- trakten; har tiltalte forklaret, at han ikke husker; om han talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> kl:. 00.51. Forevist telehistorik og lokaliseringsdata, side 5339,kl. 00.51.15 (57 sekunder) har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om han talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> på da-værende tidspunkt; men at han ikke kan udelukke det. Han kan også have talt med en anden; som <anonym>Tiltalte 2</anonym> var sammen med. Han husker ikke; hvad de tal-te om. Det var tilfældigt, at han gik til Spar i Gug; Det var ikke planlagt at tage derop: Han ville ikke køre i sin bil, fordi han var bange for, at der var nogen; der fulgte efter ham. Tiltalte kontaktede et taxaselskab, da han var ved Spar. Han ringede efter en taxa til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han ville ikke selv køre tilbage til <anonym>Tiltalte 2</anonym> fordi han var bange: Han tror ikke; at han selv skulle med taxaen. Han bestilte taxaen til Spar; hvor den skulle hente en eller flere af de personer, som han var sammen med. Han tog ikke selv med taxaen. Han husker ikke; hvem der kørte med i taxa-en. De andre skulle hente <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte blev i området. Han havde brug for at koble af og klare sine tanker. En af tiltaltes kammerater fik tiltaltes telefon med i taxaen. Han husker ikke; hvem det var. Han ved ikke hvor længe, han gik rundt i området. Han mener ikke; at han tog hjem. Han mødtes med nog-le af de andre igen senere på natten. De mødtes i Aalborg, hvor han fik sin telefon tilbage. Han husker ikke nærmere, hvornår han fik telefonen tilbage, men det var i nærheden af <anonym>Vej 4</anonym> De havde aftalt at mødes der. Det var ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> der gav ham telefonen tilbage. Han husker ikke, hvem det var; Han havde givet sin telefon til personen, for at personerne i taxaen skulle kunne komme i kontakt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han så <anonym>Tiltalte 2</anonym> senere på natten i Aalborg. Han husker ikke, hvornår det var. De talte om situationen og var meget påvirkede af det. Han følte sig i fare, fordi der havde været skyderi, og han ikke vidste, hvem det var rettet mod. Han var bange for, at der var nogen, der ventede på ham; når han kom hjem med sin bil. Han turde derfor ikke køre i bilen. Han husker ikke præcist; hvad han talte med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om. Han ved ikke, om der var nogen, der ikke kunne lide ham. Han havde ingen konflikter med nogen. Han går ikke ud fra, at de per-soner; han var sammen med, havde konflikter med nogen. Tiltalte har forevist videosekvens, "Overvågning" "Circle K <anonym>Område 2</anonym> ka- meraovervågning fra kassen; tidspunkt 21.27,49, forklaret; at det er ham; der er på billedet. Personen i dunjakken er hans kammerat; <anonym>Person 1</anonym> Tiltalte kan genkende sin kammerat, <anonym>Person 2</anonym> på overvågningen omkring tidspunkt 21.28,29 . Forevist videosekvens på kamera 3 ved Circle K, tidspunkt 21.29,08 har til-talte forklaret, at der kom to personer ind. Han kan ikke genkende personer - ne. Han kan ikke se personernes ansigt. Det er korrekt; at han stod ved kas-sen. Der opstod tumult. Han husker ikke, hvad der blev sagt under tumulten: Han husker ikke; hvad det drejede sig om. Han genkender de kammerater; han var sammen med. Han har set de andre før, men kender dem ikke per-sonligt. På videosekvensen ved tiden 21.30,20 står tiltalte ved udgangen. Manden; ved tiden 21.29,59 i rød dunjakke; genkender han ikke. Manden; ved tiden 21.29,17 i den mørke trøje, genkender han Han mener, at han hed-der <anonym>Person 5</anonym> og har boet i <anonym>Bydel 1</anonym> Der havde været en episode, hvor <anonym>Person 1</anonym> blev jagtet af <anonym>Person</anonym> 5, da <anonym>Person 1</anonym> var 13 år: <anonym>Person 5</anonym> er ældre end dem. Tiltalte har ikke haft uoverensstemmelser med <anonym>Person 5</anonym> Han ved ikke; om <anonym>Person 1</anonym> havde en u- overensstemmelse med <anonym>Person 5</anonym> den 20. marts 2021. Foreholdt afhøringsrapport af 24.juni 2021, side 1839, bilag M-l-14-2, side 2, 4. afsnit i ekstrakten; hvoraf fremgår: "Mens de var på tanken kom <anonym>Person 5</anonym> til stedet. Sigtede ved hvem <anonym>Person</anonym> 5 er, men kender ham ikke. <anonym>Person 5</anonym> var sammen med to andre, som sigtede ikke kender Der opstod uoverensstemmelser og tumult mellem <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> Sigtede ved ikke hvorfor. Sigtede stod ved kassen og så ikke rigtig, hvad der skete" har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han ved ik-ke, hvem de to andre mænd var. Det er korrekt, at han selv havde mørkt tøj på og bar en bæltetaske. Det tøj havde han også på senere på aftenen. Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke ved, hvorfor han skulle mødes med <anonym>Tiltalte 2</anonym> ved Idrætsbyen. Han kender området. Det var et tilfældigt sted. Forevist overvågningssekvens fra Spar, Nøhr Sørensens Vej, "bearbejdet ver- sion 2022-2-10" , har tiltalte forklaret;, at han ikke kan genkende sig selv på videoen på noget tidspunkt i løbet af sekvensen; der varer 2 minutter og 39 sekunder. Han husker ikke; om han var til stede; da taxaen kom. Han husker ikke; hvor han stod, eller om han så, da taxaen kom. Foreholdt afhøringsrapport af 24. juni 2021, side 1842, 2. afsnit; hvoraf fremgår: <anonym>Tiltalte 2</anonym> ringede til sigtede, da han kørte i området ved Gigantium. <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte, hvor sigtede var blevet af. Sigtede havde ikke lyst til at tale med <anonym>Tiltalte 2</anonym> men <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev ved med at ringe flere gange. Sigtede huske-de ikke; om han også ringede til <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte ikke; hvad der var sket. <anonym>Tiltalte 2</anonym> lød selv chokeret" har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. I dag hus-ker han flere ting efter at have siddet og spekuleret. Foreholdt samme bilag 3. afsnit; hvoraf fremgår: "Sigtede mener; at han herefter kørte hjem til moderen på <anonym>Vej 4</anonym> Det var ikke ret lang tid efter episoden i Idrætsbyen. Sigtede huskede ikke tidspunktet. Moderen lå og sov" , har tiltalte forklaret, at det var sådan; han huskede det på daværende tids-punkt. Foreholdt 4. afsnit i samme bilag; "Hjemme på <anonym>Vej 4</anonym> ringede <anonym>Tiltalte 2</anonym> igen og spurgte denne gang, om sigtede kunne komme og hente ham i <anonym>Bydel 3</anonym> ikke nærmere sted. Sigtede spurgte ikke; hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle hentes. <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev irrite- ret over; at sigtede ikke ville hente ham" har tiltalte forklaret; at det er rigtigt, at han har forklaret sådan, hvis det står i rapporten. Endvidere foreholdt 5. afsnit i samme bilag: <anonym>Tiltalte 2</anonym> bad nu sigtede om at ringe efter en taxi til ham; der skulle kom- me til Spar i Gug ved siden af Juelsparken. Sigtede ringede til taxi og bestilte en alm. taxi. Kort efter ringede <anonym>Tiltalte 2</anonym> igen og bad om en stor ta-xi i stedet for. Sigtede ringede derfor til taxi og ændrede bestillingen til en stor taxi. Sigtede ved ikke; hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> pludselig skulle bruge en stor taxi" har tiltalte forklaret, at det er korrekt; at han har forklaret sådan; hvis det står i rapporten. Tiltalte så ikke alvoren i situationen; da han afgav forklaring til politiet, Han vil 1 dag fortælle, hvad han ved, og hvad han husker fra episoden. Han ved, at han talte med taxaselskabet;, men husker ikke; om det var flere gange. Han husker ikke, om han ændrede bestillingen: Foreholdt sin forklaring som gengivet i retsbogen fra grundlovsforhøret side 3921, bilag R-29-1, side 3, hvoraf fremgår: "De kørte ned omkring <anonym>Område 1</anonym> Sigtede bor ikke på <anonym>Område 1</anonym> han bor ved sin far i <anonym>By 2</anonym> Han opholder sig også tit ved sin mor. Sigtede skulle over og være sammen med nogle andre. Han besøgte en ven ved navn <anonym>Person 6</anonym> Sigtede var også sammen med en ven; der kaldes 7 <anonym>Navn</anonym> <anonym>Navn</anonym> er hans kælenavn. Han ved ikke hvad, han hedder rigtigt. <anonym>Person 4</anonym> var ved <anonym>Navn</anonym> da sigtede kom' har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan; hvis det står sådan. Foreholdt samme bilag: "Sigtede var alene ovre ved <anonym>Person 6</anonym> Han kan ikke huske tidsmæssigt; hvornår han kom over til <anonym>Navn</anonym> men det var ikke sent. Det har måske været 30-40 minutter efter episoden på tanken. Han skulle over til <anonym>Navn</anonym> og hente nogle airpods. Han var der omkring 10-20 minutter; Sigtede gik derefter en tur 0g tilbage til <anonym>Person 6</anonym> igen. Sigtede går ud fra, at han og <anonym>Person 6</anonym> spillede Fifa, det plejer de" har tiltalte forklaret, at han talte med sin advokat ved grundlovsforhøret. Han fandt på historien for at komme ud af situationen. Advokaten sagde, at han skulle sige, at han ikke havde været ved Idrætsbyen: Yderligere foreholdt samme bilag; hvoraf fremgår: "Sigtede var hjemme omkring kl. 01.00 ved sin far i <anonym>By 2</anonym> Han tog bil-en hjem; den samme bil, som han kørte til tanken i Der var nogle ska-der på bilen;, men de havde været der i lang tid. Skaderne er sket tæt på, hvor hans mor bor; Sigtede var ikke til stede på <anonym>Vej 1</anonym> den 21. marts 2021, det mindes han ikke" har tiltalte forklaret, at han fandt på historien. Hans far var alvorligt syg og han ville gerne ud til sin far. Foreholdt samme bilag: "Sigtede havde sin telefon på sig den 21. og 22. marts 2021 og havde den således med sig hjem. Foreholdt bilag M-I-10, udlæsning af sigte-des telefon; forklarede sigtede; at han ikke har kørt med taxa, men han har bestilt en taxa" har tiltalte forklaret, at han forklarede det af samme grund som nævnt tidlige-re. Han ville løslades og hjem til sin syge far. Endvidere foreholdt samme bilag, hvoraf fremgår: "Der sidder en Saphe trafiklarm i sigtedes bil. Foreholdt bilag M-1-1l, forklarede sigtede, at han måske havde lånt bilen ud. Han kan ikke hus-ke så meget fra den dag da det er ved at være længe siden. Han havde nok glemt sin telefon i bilen "1 har tiltalte forklaret, at han i grundlovsforhøret fandt på historien for at kom-me ud af situationen. Han vil ikke inkriminere andre i denne sag og derfor ønsker han ikke at oplyse navnene på de personer, han har været sammen med. Han ved godt, hvem han var sammen med. Tiltalte har ikke før i dag fortalt, at han gav sin telefon til en anden. Årsagen hertil ex, at han ikke tænkte, at det var vigtigt. Ad forhold 6 har tiltalte forklaret, efter at være forevist videosekvens af pi- stoler; G-39-1, at det er ham; der har filmet videoen. Han husker ikke; hvor-når den blev filmet. Videoen blev filmet med tiltaltes telefon. Den 12. februar 2021 siger ham ikke noget. Han husker ikke; hvem han var sammen med. Han ved ikke; hvor pistolerne kom fra. Han husker ikke, hvor videoen blev filmet. Der var en kammerat, der spurgte, om han ville filme noget og bagef-ter sende videoen til kammeraten. Han husker ikke, hvem han skulle sende videoen til. Han husker ikke, om det var i Aalborg Han husker heller ikke; hvad kammeraten hed. Han husker ikke; om det var de samme personer, han var sammen med den 20.-21. marts 2021. Han ved ikke, om pistolerne var ægte eller ej. Han havde aldrig før set en pistol i virkeligheden. Han går ikke ud fra, at de personer, han går sammen med, går med pistoler; Han var sam-men med personerne på videoen. Han husker ikke, hvem han var sammen med, da videoen blev optaget. Han gik lidt i chok, da han så pistolerne. Ad forhold 7 har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han var i besiddelse af en mobiltelefon og en oplader i arresten Det blev sendt ind til ham i arresten. Han brugte telefonen til at tale med venner og familie Forevist 0g afspillet aflytningsfiler; side 5230, bilag T-26-1 i ekstrakten "samtale mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Person 7</anonym> 71 fra telefonnummer <anonym>Tlf nr. 2</anonym> den 2.juni 2021, har tiltalte forklaret; at han ikke kender <anonym>Tlf nr. 3</anonym> Tiltalte har endvidere forklaret; at det er svært at høre, hvem han talte med. Han husker ikke; hvem han talte med. Det er korrekt; at han nævnte, at der var en anden; der skulle tage skylden: Han stod i en desperat situation; og han ville have en til at tage skylden; så han kunne komme ud til sin far. Han ville tilbyde penge for at en anden tog skylden. Han kom i tanke om <anonym>Person 8</anonym> Det var bare en person; han kom i tanke om. Han havde brug for, at en anden tog skylden; så han kunne komme ud til sin far. Det var ikke fordi, han havde været med til at begå kriminalitet Ad forhold 8 har tiltalte forklaret, efter at være forevist to videosekvenser af knive; G-55-1, at han genkender sig selv i videoen Den anden person på vi- deoen er hans kammerat, <anonym>Person 2</anonym> Han ved ikke, hvornår videoerne er op-taget. Han ved ikke; hvad han lavede den 27. februar 2021. Han har købt knivene i en butik i Tyskland Begge videoer er optaget den samme dag i Tyskland. Det var tæt på grænsen. Han husker ikke hvor eller i hvilken by, butikken lå. Det er længe siden Det var tiltalte; der kørte bilen. De var kørt fra Aalborg til Tyskland. Han mødtes med en person; der fik overdraget kni-vene og økserne. Han kørte derefter 'tilbage til Aalborg. Det var en hyggelig tur til Tyskland. Han husker ikke; hvordan der blev betalt for knivene og øk-serne, eller hvad de kostede. Han går ud fra, at det var kontant med Euro_ Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret; at tumulten på Circle K opstod meget pludseligt. Tiltalte blandede sig ikke. Han observerede kun. Han be- mærkede ikke, om <anonym>Person 5</anonym> grinede på tankstationen Han husker ikke, hvad der blev sagt eller råbt under tumulten. Der blev ikke talt mere om episoden fra tankstationen. Han er ikke bekendt med, om der var en uoverensstemmel-se mellem <anonym>Person 4</anonym> 0g <anonym>Person 5</anonym> Han satte en kammerat af ved <anonym>Område 1</anonym> Han ved ikke; hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde brug for, at han var til stede, da <anonym>Tiltalte 2</anonym> skul-le mødes med en person i Idrætsbyen. Han fandt ikke nærmere ud af, hvorfor han skulle være på stedet, da de mødtes ved Idrætsbyen. Foreholdt afhøringsrapport af 24.juni 2021, side 1841, bilag M-l-14-2i eks - trakten; hvoraf fremgår: "Sigtede kørte direkte fra <anonym>Bydel 2</anonym> til Idrætsbyen. Han ankom før <anonym>Tiltalte 2</anonym> og var alene i bilen. Ca. 5 minutter efter ankom <anonym>Tiltalte 2</anonym> i sin sorte Skoda. Der var yderligere en person i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bil, som sigtede ikke kun-ne se, da pgl. blev siddende i bilen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom over til sigtedes bil, og de stod begge uden for bilerne. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte, at han skulle mødes og tale med en person; han havde et udestående med, og at <anonym>Tiltalte</anonym> 2 ønskede sigtede var der, hvis der skulle ske noget" , har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han var til stede, hvis der skulle ske <anonym>Tiltalte 2</anonym> noget i forbindelse med mødet. Han ved ikke, om der var nogen efter <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han blev bange og stak af med det samme, da han hørte skuddene. Han så ikke nogen personer foran bilerne, da de var kørt sammen. Foreholdt 4. afsnit til 5. afsnit, 1. linje i samme bilag: "Idet sigtede drejede til højre (ind mod gerningsstedet), så han; at <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>2's</anonym> bil holdt helt tæt mod en anden bil. De to biler havde formentlig påkørt hinanden. Sigtede nåede kun ca. 5 meter ind af vejen. <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bil holdt i deres kørselsretning; 0g den anden bil holdt med front mod <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bil. Uden for helt tæt på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> og den anden bil, stod cirka tre personer" har tiltalte forklaret; at han ikke husker; at han har forklaret; at der stod nog-le personer foran <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bil. Han så ikke på noget tidspunkt en scooter. Han hørte kun lyden fra en scooter. Han ville have set scooteren; hvis den var kørt forbi ham Foreholdt videre i 5. afsnit i samme bilag: "Sigtede hørte lyden af en scooter. Lyden fra scooteren hørtes lidt væk; hvilket passede med afstanden til bilerne. Scooteren havde ikke overha-let sigtede, hvorfor det var sigtedes opfattelse; at scooteren må være kommet bag fra modsat sigtedes kørselsretning" har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han hørte skud, men han ved ikke; hvor mange skud, han hørte. Forevist oversigtskort vedrørende kørt rute dannet fra GPS-koordinater på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon; bilag M-I-11-8, side 1825 i ekstrakten; har han forklaret;, at det godt kan passe, at han kørte på nogle cykelstier; da han forlod stedet. Han var i panik 0g ville væk derfra. Han har ikke ønsket at op-lyse, hvem han var sammen med. Det er korrekt; at hans far var syg på davæ-rende tidspunkt. Faderen er afgået ved døden; mens tiltalte har siddet vare-tægtsfængslet. Tiltalte var meget desperat for at komme ud til sin far Det var derfor; at han sagde ting der ikke passede under grundlovsforhøret. Han tænkte; at det var en god idé at sige, at han ikke var der. Det var også derfor; at han ville have en anden til at tage skylden. Ad forhold 2 har tiltalte forklaret, at han ikke havde noget med det at gøre. Han var ikke til stede. Ad forhold 3 har tiltalte forklaret, at han ikke husker; hvem personerne på vi- deoen er, men at han heller ikke ville have sagt det, hvis han kunne huske det. Han filmede kun den dag; Han har en kammerat, der laver musik; 0g vi-deoen skulle bruges til en musikvideo. Han skulle sende videoen til personen bagefter. Tiltalte vidste ikke; om pistolerne var ægte. Det blev der ikke talt om. Der blev heller ikke talt om, hvorvidt pistolerne virkede. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har tiltalte forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke forventede, at der skulle ske et skyderi. <anonym>Tiltalte 2</anonym> lød meget overrasket og bange; da de talte sammen efterfølgende. Det kan godt passe, at han talte med andre end <anonym>Tiltalte 2</anonym> på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> telefon efter episoden. Tiltalte har 'supplerende forklaret på spørgsmål fra anklageren; at han ikke kender <anonym>Forurettede 1</anonym> eller <anonym>Forurettede 2</anonym> Navnene siger ham ikke noget. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har forklaret, at han har kendt <anonym>Tiltalte 1</anonym> siden de var 13-14 år Han var kammerat med <anonym>Tiltalte 1</anonym> i2021. De var ikke gode kammerater; men de så hinanden en gang imellem; hvor de gik ud og spiste. Tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> har rigtig mange fælles venner. Tiltalte ønsker ikke at oplyse navnene på de pågælden-de venner. Han ønsker heller ikke at oplyse; om han genkender nogen på vi-deoen fra Circle K; der blev vist i retsmødet i går. Han kender til <anonym>Gruppe</anonym> som holder til ved <anonym>Område 1</anonym> Han "hang" ud sammen med nogle af dem;, men han var ikke en del af denne gruppe. På sin forsvarers spørgsmål har tiltalte forklaret; at det ikke er en gruppe; men nærmere en vennekreds omkring <anonym>Område 1</anonym> Han tror måske; at <anonym>Gruppe</anonym> havde en konflikt med en anden vennekreds. Han tror, at der var nogen fra den anden vennekreds, som de ikke kunne lide. Han ved ik-ke, hvor medlemmerne af den anden vennekreds kom fra. Han kender ikke noget til betegnelsen London-netværket. Der var problemer; fordi der var nogen personer; der ikke kunne lide hinanden. Hen kender ikke grunden. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er ven med én af dem fra <anonym>Gruppe</anonym> som ikke kunne lide nogen per-soner fra den anden vennekreds . Han ved ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> var med i konflikten. Der blev røget hash en gang imellem i tiltaltes vennekreds. Han har taget stoffer engang imellem; men gjorde det ikke i marts 2021. Han røg joints måske 2-3 gange om måneden. Man kunne købe stoffer via Snapchat og for-skellige telefonnumre. Der var nogen i <anonym>Gruppe</anonym> der solgte stoffer Han ved ikke, om konflikten mellem vennekredsene omhandlede salg af stof-fer. Han var ikke på Circle K-tankstationen den 20. marts 2021 Han hørte først om episoden på Circle K i forbindelse med grundlovsforhøret. Den 20. marts 2021 var han hos sin mor på <anonym>Vej 9</anonym> Tiltalte skulle køre sin mor og lillebror til morens veninde på <anonym>Vej 5</anonym> Han husker ikke; hvornår det var; men det var mellem kl. 18.00 og 20.00. Han tog herefter hen til en kammerat, der også boede på <anonym>Vej 5</anonym> Han ønsker ikke at oplyse kamme-ratens navn. Han havde en aftale om at hente moren 0g lillebroren igen Der var flere personer hos kammeraten; herunder nogen der var en del af <anonym>Gruppe</anonym> Han tør ikke at nævne navne. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var ikke til stede. De hygge-de sig med at spille PlayStation og ryge joints. Han røg ikke noget. Der var en god stemning hos kammeraten. Omkring kl. 21-23 kom flere personer til stede. De oplyste; at de havde problemer med nogle andre. Han kendte nogle af de personer; der kom ind i lejligheden. Det er hans venner; men han vil ik-ke udtale sig om, hvorvidt de var en del af <anonym>Gruppe</anonym> Han ønsker ik-ke at oplyse; hvem de havde problemer med, men han vidste godt; hvem dis-se personer var. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var en af personerne, der kom ind i lejligheden <anonym>Tiltalte 1</anonym> og de andre talte om, at de havde problemer; 0g at de ville "banke" nogen: De spurgte; om tiltalte og de andre i lejligheden ville hjælpe. Han tør ikke udtale sig om hvilke problemer; der var mellem vennekredsene; da det kan identifi- cere nogle personer. Tiltalte sagde "ja" til at tage med ud og "banke" de per- soner, der blev nævnt. De skulle mødes med de personer; der skulle bankes. Dem; der skulle bankes; var nogen, der solgte hash. De talte om, hvordan og hvor de skulle mødes med personerne, der skulle bankes . De blev enige om at skrive til personerne via Snapchat og bestille hash til en bestemt adresse. Tiltalte havde en ekstra Snapchat-konto, som var oprettet for længe siden; hvor han udgav sig for at være en kvindelig bruger. Han blev bedt om at skri-ve til en bestemt Snapchat-bruger. Han "addede" personen; 0g venneanmod-ningen blev bekræftet. Han skrev; at han ville købe hash. De aftalte; hvor de skulle mødes. Han skrev; at han ville købe hash for at lokke dem i et bag-hold. Han vil ikke udtale sig om, hvem der var med i bilen, da de kørte fra <anonym>Vej 5</anonym> De var omkring 6 personer i den. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kørte med i tiltaltes bil. De kørte ud mod Gigantium: Forevist oversigtskort, side 231 0g 232, har tiltalte forklaret; at de kørte til den vej; der ligger på den anden side af <anonym>Vej 1</anonym> overfor <anonym>Vej 2</anonym> tæt ved Gigantium. Han husker ikke, hvad vejen hedder; Der var ikke nogen; der kørte i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil. Han ved ikke, hvornår på aftenen; det var, men det var nok mellem kl. 23.00 og 00.00. De kørte alle i tiltaltes Skoda Fabia. De holdt og ventede 5-10 minutter; hvorefter der kom to personer på scooter: Tiltalte kendte personerne på scooteren. Det var tiltaltes venner. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt de er en del af <anonym>Gruppe</anonym> Personerne på scooteren skulle være med i det baghold, de var ved at planlægge. Det var fedt, at de skulle være med, for så var de endnu flere. De talte sammen og lagde en plan om, hvordan de skulle lokke dem i baghold. De kørte rundt i området for at finde det bedste sted, så planen ville lykkes, og de andre ikke ville kunne komme ud. Det gik der et stykke tid med. De fandt ud af, at de havde brug for en bil mere. <anonym>Tiltalte 1</anonym> nævnte, at han havde en bil. Tiltalte stod mest i baggrun-den. Det var nogle personer; der var ældre og klogere end tiltalte; der tog be-slutningerne. Tiltalte blev bedt om at køre tilbage sammen med en anden per-son for at hente <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil på <anonym>Vej</anonym> <anonym>10</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev på stedet. Da de kom tilbage med bilen; talte de om, hvordan de skulle gribe det an. De havde masker på. De opdagede; at der var en kvinde i området; der tog billeder af deres num-merplader; De blev enige om at køre væk og finde et andet sted. De kørte derefter til Idrætsbyen for at se, om området kunne benyttes til deres plan; og hvor de kunne få de andre i et 100% baghold. Tiltalte gjorde mest det, han fik besked på. Det var nogen; der var klogere end ham; der lagde planen. Han følte ikke; at det var nødvendigt at sige noget i den forbindelse; men han kunne sagtens sige noget, hvis han ville. Han gjorde det, han fik besked på. Der var nogen, der sad i bilerne, og nogen stod udenfor. Pludselig var der en, der råbte "politi, politi' og alle begyndte at løbe rundt i panik. Forevist oversigtskort; side 232, har tiltalte forklaret, at de stod ved parke- ringspladsenlvendepladsen ved Hadsundvej 180A ved den øverste pil, da der blev råbt "politi' 7 Han løb hen bag nogle træer bag parkeringspladsen i ret-ning mod skoven og Sohngårdsholmsvej, hvor han ventede i 5-10 minutter. Alle løb væk fra bilerne, da der blev råbt "politi' 11 Tiltaltes bil stod på parke - ringspladsen; og han valgte at gå roligt tilbage igen; idet han tænkte; at de jo heller ikke havde gjort noget galt endnu. Han fandt ud af, at det var falsk alarm De stod og ventede lidt, fordi alle var løbet væk fra stedet. Det var sent om aftenen; og nu skulle det snart ske. Tiltalte tror, at alle havde maske på. Det var for at sløre ansigtet. De skulle give de andre en "røvfuld? men der var ingen våben. De var i lejligheden enige om, at de skulle ud og banke nogle personer: Der blev ikke nævnt noget med våben. Personerne skulle ha-ve knytnæveslag og spark. Det var tiltaltes opfattelse; at det var sådan; det skulle foregå, når nogen skulle have "bank" men det blev ikke sagt direkte. De blev samlet igen på parkeringspladsen efter lidt tid. Der var beboere i om-rådet, så det skulle gå hurtigt. Tiltalte husker ikke planen helt, men det var sådan; at personerne skulle køre ind på den røde vej ved Idrætsbyen; da den-ne vej har en afspærring for enden; hvor en bil ikke kan køre igennem. De af-talte, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g tiltalte skulle holde på parkeringspladsen; ca. hvor den meget blå/turkis bil er parkeret midt på fotoet, oversigtskortet side 231. Der skulle de vente på, at dem; der skulle bankes, kørte ind ad den røde vej . Forevist oversigtskort, side 231, har tiltalte forklaret; at scooteren skulle hol-de for enden af den røde vej ved afspærringen; hvor den ikke kunne ses. Fo-revist oversigtskort, side 232, har tiltalte forklaret, at det var aftalt, at når dem; der skulle have bank, kørte ind på den røde vej, skulle først tiltalte og bagefter <anonym>Tiltalte 1</anonym> køre ind på den røde vej og spærre for udkørsel. Scooteren kun-ne køre igennem afspærringen for enden af vejen. De havde tænkt, at der var en mulighed for; at personerne ville stikke af, 0g scooteren skulle fange dem; hvis de løb den vej. De havde ikke talt om våben, 0g tiltalte vidste ikke; at der var nogen; der havde våben med. Han vidste ikke; om andre, der deltog i bagholdet; gik med våben, men han tror det ikke. Han så ikke en grund til, at hans egen gruppe havde våben med, og han tænker; at de ville have talt om det, hvis der skulle bruges våben, hvilket ikke var nødvendigt; da de var mange perso-ner til stede. Hvis han havde vidst; at der skulle bruges våben; var han ikke taget med. Det var planen; at de skulle have fat i de her personer; og at per-sonerne skulle have en "røvfuld" <anonym>Tiltalte 1</anonym> og tiltalte holdt på parkeringspladsen; og scooteren med to personer på holdt klar for enden af den røde vej. Det var aftalt på forhånd, at når tiltaltes bil startede og kørte; så skulle <anonym>Tiltalte 1</anonym> køre lige efter. Der sad nogen i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil og nogen i tiltaltes bil. Der var ikke no-gen, der stod uden for bilerne. Det er ikke hans opfattelse; at planlægningen af bagholdsangrebet var omfattende i forhold til, at der alene var tale om en omgang bank Han har ikke tidligere været med til at uddele bank. Alt var klar. Han skrev over Snapchat; at han gerne ville købe noget røg nu, hvoref-ter han sendte adressen; hvor hashen skulle leveres. Der blev svaret, at perso-nerne ville skrive; når de var tæt på. Der kom en bil ind i Idrætsbyen på den røde vej. Den lavede en trepunktsvending på vejen. Tiltalte tænkte, at det måtte være dem; men ventede på at få en besked i Snapchat. Personen skrev; at de var kommet, og tiltalte skrev "okay" . Tiltalte kørte som planlagt ind på den røde vej. Han lagde ikke mærke til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil. Han var koncentreret om det, han selv skulle. Han kørte ind foran bilen; så de holdt front mod front. Det skal nok passe, at de holdt som markeret med den nederste røde pil på side 232. Han skulle til at hoppe ud af bilen; da passageren råbte, at bilen vil-le køre væk Tiltalte fik rettet sin bil op og gav gas, hvorefter de stødte sam-men. Den anden bil bakkede og forsøgte at køre udenom; hvorefter tiltalte kørte ind i den igen De kørte OK hårdt ind i hinanden ca. 5-6 gange. Der sad to personer foran i den anden bil. Han kunne ikke se, om der sad nogen bag-ved. Efter de var kørt ind i hinanden 5-6 gange, kom scooteren kørende om-me bagfra den anden bil, og tiltalte tænkte; at det var perfekt, og at de fulgte planen. Tiltalte havde glemt alt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han var dybt koncentreret om sin egen rolle med at spærre vejen. Mændene i den anden bil gjorde det svært for ham; fordi de prøvede at køre fra stedet. Scooteren kom tættere på den sølv-grå bil, og tiltalte forventede; at de ville hoppe af scooteren; men pludselig blev der trukket en pistol af en af dem på scooteren. Han havde ikke tidligere set pistolen. Tiltalte blev virkelig bange og gik i chok, da de begyndte at sky-de. Han tænkte; hvad foregår der; hvad laver de; og hvor har de fået pistolen fra. Der blev skudt 5-6 gange. Han gik i panik; da han hørte det første skud 0g tog sit hovedet ned til rattet. Han ved ikke; om de kørte videre på scoote-ren efter skuddene. Han kan ikke huske, hvem der kørte på scooteren. Det var tiltaltes opfattelse; at der blev skudt for at ramme personerne i den grå bil. Tiltalte holdt helt tæt på dem; der blev skudt på, og der var derfor en stor risiko for; at han selv kunne blive ramt. Han gemte derfor sit hoved ned ved rattet og begyndte at råbe. Der blev skudt mod chaufføren i den grå bil. Det virkede voldsomt; den måde, der blev skudt på, 0g derfor blev han bange. Da tiltalte tog hovedet op fra rattet, var scooteren væk. Han kunne kun høre scooteren. Forevist foto; side 49, har tiltalte forklaret; at scooteren kørte bagved de par- kerede biler til venstre på fotoet. Han bemærkede ikke; om scooteren kørte forbi hans bil. Han ved heller ikke; om scooteren kørte rundt om den grå bil. Han var mega stresset og bange. Da han kiggede op, løb en person fra passa-gersædet i den grå bil væk. Føreren af den grå bil blev siddende i bilen. Tiltal-te tænkte, at han skulle have fat i føreren; som sad og kiggede ligeud. Tiltalte bankede på ruden; og føreren åbnede døren. Tiltalte sagde til ham; at han skulle tage med, ellers ville han stikke ham ned. Tiltalte var bange for; at fø-reren ville tale med politiet om tiltalte, 0g at han ville blive identificeret; da han var kørt derud i sin egen bil. Tiltalte var bange for, at han skulle blive en del af noget, han ikke havde noget med at gøre. Han bemærkede ikke i star-ten, om der var sket noget med føreren. Han valgte at tage føreren med, så der ikke blev ringet efter politiet. Det var det primære formål. Derudover vil-le han også sikre sig; at føreren var okay. Han tænkte ikke over; at han ved at true med at stikke føreren ned ~ kunne blive opfattet som en del af det skete. Han tænkte, at det ikke kunne blive værre, end den fucked op situati-on, det allerede var. Tiltalte sagde til passageren i sin egen bil, at han skulle sætte sig om bagved. Tiltalte var stresset i situationen; da han havde set skudhullerne i døren til førersiden. Han bemærkede ikke, om føreren kunne gå. De havde inden skudepisoden været to personer i tiltaltes bil og fire personer i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil. Han husker ikke; om ham, der var med i tiltaltes bil, sagde noget. De sad alle tre i bilen; 0g han kørte hurtigt fra stedet ved at lave en tre- punktsvending, hvorved han kom til at ramme en parkeret bil på parkerings - pladsen; hvorefter han kørte til højre ud ad Idrætsbyen; drejede til højre ad <anonym>Vej 1</anonym> og herefter til venstre ad <anonym>Vej 2</anonym> Han var bange for, at politiet skulle komme, 0g han skulle bare væk fra stedet. Han ved ikke; hvor <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil var efter episoden. Han ved ikke, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> var i hele forløbet, eller hvor de andre tog hen efter episoden. Han talte ikke med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om, hvorvidt han skulle tage føreren af bilen, <anonym>Forurettede 1</anonym> med. Tiltalte brugte selv sin telefon; og den anden person i tiltaltes bil brugte også tiltaltes telefon. Han husker ikke; om der var andre, der brugte hans telefon i løbet af aftenen. Det var tilfældigt; at han kørte til <anonym>Vej 2</anonym> De skulle bare et sted hen; hvor de kunne skjule sig. Bilen larmede virkelig meget, da den var gået i stykker efter påkørslerne. Da de kom til <anonym>Vej 2</anonym> parkerede han ved nogle containere. Han steg ud afbilen 0g gik over og åbnede <anonym>Forurettede 1's</anonym> dør. Han kunne se, at der var blod på sædet. Han spurgte <anonym>Forurettede 1</anonym> mange gange; om han var ramt af skud, men <anonym>Forurettede 1</anonym> vidste det ikke; fordi han var på stoffer Der var lidt blod på <anonym>Forurettede 1</anonym> bukser; og han kunne ikke gå helt normalt. Tiltalte tænkte, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var ramt af skud, men han blødte ikke så meget. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde ondt i benet. Tiltalte spurgte <anonym>Forurettede 1</anonym> om han kunne have ramt noget i forbindelse med påkørslen. Dette vidste <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke. Forevist foto 2, bilag C-2-9-1 ekstrakten side 756, har tiltalte forklaret, at han parkerede sin bil ved siden af den sølvgrå bil på billedet. De gik ned mod de træer;, der ses bagerst i fotoet. <anonym>Forurettede 1</anonym> gik med af sig selv. Tiltalte tænk-te, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var bange; 0g at det var derfor, han fulgte med. Forevist sam- me bilag; foto 3, side 757, har han forklaret, at de gik ind i skoven, hvor den gule pil markerer det. <anonym>Forurettede 1</anonym> satte sig på en træstub, som vist på foto 4, si-de 758. Tiltalte stod lidt fra <anonym>Forurettede 1</anonym> På tiltaltes anden side ca. 3-4 meter væk stod tiltaltes kammerat. Han sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han skulle gå med. <anonym>Forurettede 1</anonym> så stadig bange ud, da han gik med. Han havde sagt til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han ville stikke ham ned, hvis ik-ke han gik med. Det blev sagt for at gøre <anonym>Forurettede 1</anonym> bange. Tiltalte vidste; at politiet ville komme på et tidspunkt. Tiltalte var bange for, at han ville blive dømt for noget, han ikke havde gjort. Tiltalte gav sin telefon til sin kammerat og sagde; at han skulle ringe efter hjælp, men det var ikke 112 han mente med hjælp. Der skulle komme en og hente dem på stedet. Der skulle helst være styr på situationen; inden politiet kom Tiltalte kunne ikke køre videre i sin egen bil. Tiltalte ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt hans kammerat kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> Tiltalte vidste ikke; at kammeraten ringede og talte med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det fandt han først ud af senere. Tiltalte sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han ikke måtte tale med politiet. Han var bange for at få skylden for noget, han ikke havde gjort. De var der nok i 15-20 minutter. Kammeraten sagde til tiltalte; at tiltaltes mor blev ved med at ringe. Tiltalte tog telefonen og råbte til sin mor, at han ikke havde tid til at tale med hende. Tiltaltes telefon var ikke koblet på blue-tooth på bilen. Tiltaltes kammerat sagde; at der var hjælp på vej. De gik ned ad vejen; hvor tiltalte kunne se, at der holdt en taxa. Han var bange for; at de skulle blive afsløret, da der er kamera i taxaer; men han skulle bare væk. Til-talte sagde til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han skulle sige, at de havde været til fest, hvis han blev spurgt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> og en anden person; som han ikke vil sige; hvem er, sad alle-rede inde i taxaen, da de kom ind i den. Tiltalte talte ikke med nogen, da de sad i taxaen. De kørte til <anonym>Vej 3</anonym> Det var en tur på 10-15 minutter De steg alle fem ud og gik omkring 200 meter; Han kunne se, at <anonym>Forurettede 1</anonym> gik langsomt. Han ville have <anonym>Forurettede 1</anonym> til at gå hurtigere; og han tog derfor fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> trøje og skubbede til <anonym>Forurettede 1's</anonym> hoved med sit eget hoved. Han nik-kede ham ikke decideret en skalle; men det gjorde nok ondt i <anonym>Forurettede 1's</anonym> ho-ved. De kom til et lille skovområde ved <anonym>Vej 4</anonym> De mødte en eller to per- soner mere i skovområdet. Det var ikke personerne fra scooteren. Han ønsk-er ikke at oplyse; om personerne havde været med tidligere på aftenen ved Idrætsbyen. Han så ikke personerne på scooteren mere den nat. De talte alle sammen om tingene, da de mødtes. De talte om, hvad de skulle gøre med <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> blødte lidt mere fra benet på daværende tidspunkt. Der var kommet mere blod på hans bukser; De blev ved med at spørge <anonym>Forurettede 1</anonym> om han var ramt. <anonym>Forurettede 1</anonym> sagde, at han ikke vidste det. De fik trukket <anonym>Forurettede 1's</anonym> bukser ned, og de kiggede på såret. Der var ikke nogen;, der turde at køre ham på hospitalet. <anonym>Forurettede 1</anonym> ville gerne væk og spurgte; om han kunne få lov at gå. <anonym>Forurettede 1</anonym> fik flere gange besked på, at han ikke skulle tale med politiet. Til sidst blev de enige om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> måtte forlade stedet. Tiltalte husker ikke; hvordan <anonym>Forurettede 1</anonym> kom væk fra stedet. Tiltalte tog ikke penge fra <anonym>Forurettede 1</anonym> på noget tidspunkt. Han har ikke set no-gen tage penge fra <anonym>Forurettede 1</anonym> Han kendte ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> men han vidste godt, hvem den anden person i <anonym>Forurettede 1's</anonym> bil var. Han vil ikke oplyse; hvem det var: De skulle banke dem; der kom til Idrætsbyen. Tiltalte fik at vide; hvem der skulle bankes. <anonym>Forurettede 1</anonym> var ikke en af dem der blev nævnt, men det var den anden;, der var med i bilen Tiltalte tog efter episoden hjem til en kammerat og sov. Han vil ikke oplyse, hvem kammeraten er, eller hvor han boede. I dagene efter talte de om det, der var sket. Tiltalte spurgte, hvor pistolerne kom fra, men han fik ikke et svar. Han sagde sit telefonabonnement op efter 'episoden. Han var bange for, at det kom frem; at han havde været på stedet. Skyderiet var voldsomt og ubehageligt. Han var meget tæt på, og han frygte-de for sit liv. Tiltalte tog mest <anonym>Forurettede 1</anonym> med, fordi han ikke ville have, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle sladre til politiet; men også fordi <anonym>Forurettede 1</anonym> kunne være kommet til skade. Foreholdt afhøringsrapport af 3.november 2021 9 side 2205, bilag M-8-6-7, side 3,4. afsnit til side 4, 1. linje, hvoraf fremgår: "Efterfølgende valgte han at køre væk fra stedet lige efter at scooteren var kørt fra stedet. Alt dette skete måske i løbet af 10-15 sekunder: Det hele gik meget stærkt. Han satte bilen i baggear og imens han gjorde dette; så han en høj person; der løb væk fra passagersiden fra bilen for-an ham. 99 har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han gen- nemlæste sin forklaring til rapporten:. Han startede med at have <anonym>Advokat 1</anonym> som forsvarer; og <anonym>Advokat 1</anonym> sagde, at han skulle sige det, som det var. Da han skulle afhøres , var det <anonym>Advokat 2</anonym> der kom til afhøringen; fordi <anonym>Advokat 1</anonym> ikke havde tid. Han blev hentet i arresten og blev kørt til afhøring <anonym>Advokat 2</anonym> sagde, at han skulle sige, at han var på det forkerte sted på det forkerte tids-punkt. Det var advokaten, der rådede ham til at sige noget, som ikke helt passede. Han blandede sandheden med nogle ting der ikke var sandt. Foreholdt fra samme bilag, resten af 1. afsnit side 4, hvoraf fremgår: "Sigtede bakkede lidt tilbage; men han kunne se at personen der sad i bilen ikke bevægede sig. Sigtede kunne slet ikke se bevægelse. Han var i mega chok og ville bare væk. Da han ikke kunne se bevægelse lagde han 2 og 2 sammen. Han valgte at køre tilbage for at se om personen i bilen var død. Personen der skød med pistolen skød bare løs så derfor frygtede han hvad der var sket. Han valgte at gå hen til personen og sagde; at han skulle sætte sig ind i sigtedes bil. Han kunne se at han var i live og han faldt derefter lidt ned og var mere rolig; Han vidste ikke hvad han ville have gjort hvis personen var død. 11 har tiltalte forklaret; at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Efter sky-deriet kørte scooteren væk; og manden på passagersædet løb væk. Tiltalte gik med det samme over til bilen og var ikke ved køre fra stedet; inden han stod ud. Han var bange for, at personen var død. Det var tiltaltes opfattelse; at der blev skudt løs. Han opfattede det; som der blev afgivet seks skud. Foreholdt samme afhøringsrapport side 5, ekstrakten side 2207, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Sigtede kunne godt se at situationen med ham ikke var helt kritisk. Sigtede havde selv været sammen med ham i ca. 40 minutter og mente at han godt kunne gå derfra. Sigtede valgte at sige til ham; at han skul-le tage sin trøje af. <anonym>Forurettede 1</anonym> tog derfor trøjen af og bandt den rundt om benet, så han kunne gå fra stedet" har tiltalte forklaret; at det er rigtigt, at <anonym>Forurettede 1</anonym> bandt en trøje om benet. Til-talte vidste, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke var i livsfare, fordi han kunne gå og talte nor-malt. Foreholdt afhøringsrapport af 28. marts 2021, bilag M-8-6, side 2192 i eks - trakten, 3. afsnit, hvoraf fremgår: "Sidste lørdag, den 20. marts 2021 var afhørte hjemme hos sin kæreste, <anonym>Person 9</anonym> <anonym>Vej 1 1</anonym> <anonym>Bydel 2</anonym> Han kom ud til <anonym>Person 9</anonym> omkring kl. 2200 lørdag aften. <anonym>Person 9's</anonym> far, <anonym>Person 10</anonym> og hendes søster var hjemme. Afhørte talte ikke med <anonym>Person 10</anonym> og søsteren. Afhørte sov hos <anonym>Person 9</anonym> hele natten. Han tog derfra søndag eftermiddag ved 14-15-ti-den.' 7 har tiltalte forklaret; at det er rigtigt; at han har forklaret noget i den retning. Det er ikke sandheden. Det er korrekt, at han også har forklaret, at han var kørt galt i bilen. Han udtalte sig ikke under grundlovsforhøret, fordi han var i tvivl om, hvad han skulle sige. Han fortalte ikke om bagholdsangrebet i for- bindelse med afhøringen den 28. marts 2021. Han ville ikke dømmes for no-get, han ikke havde gjort. Tiltalte vil være ærlig i retten. Han har ikke tilret-telagt sin forklaring efter politiets oplysninger: Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har tiltalte forklaret; at der var nogen i lejligheden; der spurgte; om han havde en ekstra Snapchat-konto. Det blev sådan; at han skrev fra sin ekstra Snapchat-profil. Det var ikke i hans tanker; at nogen skulle skydes. Han var aldrig taget med, hvis han havde vidst; at der skulle skydes. Han har aldrig set nogen af personerne i lejlighe-den med skydevåben; og de har heller ikke talt om skydevåben. Det var en helt almindelig aften Da de mødtes med dem på scooteren; tænkte tiltalte; at der var nogen af de andre; der havde ringet efter dem; så de var nogle flere. Forevist foto 4, bilag A-1-4, side 49 i ekstrakten, har tiltalte forklaret, at sco- oteren holdt bagved ved stolperne eller hegnet bagerst i billedet. Det var tan- ken, at personerne, der skulle komme, ikke ville løbe mod tiltaltes bil, men at de ville løbe den anden vej; hvor scooteren holdt; og at de så ville kunne fan-ges af personerne på scooteren. Tiltalte vil tro; at scooteren var 5-10 meter fra bilen, da de første skud kom. Tiltalte observerede ikke, at der var andre biler; der blev ramt af skud Tiltalte tænkte efter skudepisoden; at det ikke foregik efter planen. Tiltalte følte, at de havde taget røven på ham: Han så ik-ke dem på scooteren mere den aften Han ville ikke have brugt sin egen bil eller telefon; hvis han havde vidst; at der skulle benyttes skydevåben: De kunne have skadet eller dræbt <anonym>Forurettede 1</anonym> efterfølgende, blandt andet på <anonym>Vej 2</anonym> eller <anonym>Vej 3</anonym> Hvis han ville dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> så havde han gjort det. <anonym>Forurettede 1</anonym> blødte ikke så meget. Tiltalte vidste ikke; om <anonym>Forurettede 1</anonym> var blevet ramt af skud. Tiltalte tænkte ikke på at tage 200 kr. fra <anonym>Forurettede 1</anonym> Det var ik-ke tiltaltes fokus, at han skulle tage <anonym>Forurettede 1's</anonym> penge. Han tog ikke penge fra <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte sagde flere gange til <anonym>Forurettede 1</anonym> at han ikke skulle sige noget til politiet. Da der ikke var mere at gøre; fik <anonym>Forurettede 1</anonym> lov til at gå. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt, har tiltalte forklaret; at han tror, at han havde sin telefon på sig indtil skovområdet ved <anonym>Vej 2</anonym> Det kan godt passe, at hans telefonnummer var <anonym>Tlfnr. 4</anonym> Det var ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> selv; der hentede sin bil. Det var tiltalte og en anden. Han mener, at han havde telefon-en på sig, da han hentede <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil, men han er ikke sikker. Det kan godt væ - re, at han lod telefonen blive hos de andre. Han husker ikke, hvornår <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bil blev hentet. Det var nok mellem kl. 23.00 og 24.00. Forevist masteplacerin- ger kl. 23.41-00.12 for telefon <anonym>Tlf nr. 4</anonym> side 5372 i ekstrakten; har tiltalte forklaret; at det godt kan passe, at han var i området; men han ved ikke; om han lånte sin telefon ud. Forevist masteplaceringer for samme telefon kl. 00.12- 00.24, side 5373 i ekstrakten har tiltalte forklaret; at det godt kan passe at han har været de nævnte steder, hvis det fremgår af rapporten. Foreholdt afhøringsrapport af 3.november 2021, bilag M-8-6-7, side 3,2 afsnit; 4.-7.linje, og 3. afsnit; ekstrakten side 2205, hvoraf fremgår: "Han var ved at tage hjem; da han fík et opkald fra en person som hen ikke ville fortælle navnet på. (For overskuelighedes skyld benævnes denne person som A igennem resten af rapporten) A havde spurgt om sigtede ikke kunne mødes op ved en adresse ved Idræts byen. Personen havde givet ham et tidspunkt. Da han kom der op ventede han 5 -10 minutter før hans ven kom frem. Da han ventede på sin ven, kørte han lidt rundt omkring i Idrætsbyen Han så en bil, der stoppede foran ham. Han havde blinket med lygterne af bilen; men bilen reagerede ikke og flyttede sig ikke. Ud af det blå be-gyndte bilen at køre ind i ham. har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han fortalte kun noget af sandheden. Forevist overvågningsmateriale fra Spar på Nøhr Sørensens Vej, har tiltalte forklaret; at de to personer; der steg ind i taxaen; havde normal størrelse. Tiltalte har 'supplerende forklaret på spørgsmål fra anklageren; at han ikke vil udtale sig om, hvorvidt han tidligere har været i konflikt med nogen. <anonym>Forurettede ]</anonym> har som vidne forklaret, at han den 20. marts 2021 var sam-men med <anonym>Person 1 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> der bliver kaldt 11 <anonym>Kaldenavn 2</anonym> 1 Vidnet kender ikke <anonym>Forurettede 2's</anonym> fulde navn. Vidnet har kendt <anonym>Person 1 1</anonym> siden han var 14- 15 år. Det kan godt passe, at de har kendt hinanden i omkring 7 år. Vidnet kørte <anonym>Person 11</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> rundt i bil den 20. marts 2021. Han havde en anelse om, hvad <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Person 1 1</anonym> lavede; men han stillede ikke spørgsmål til det. Han tænkte, at de leverede kokain og hash rundt til forskellige adresser Han var chauffør for dem. Det var han fra midten af januar 2021 og frem til episoden i marts 2021. Der havde ikke været nogle episoder forinden. Han kan ikke huske; hvornår han mødtes med <anonym>Person 1 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> den 20. marts 2021, men de plejede at mødes efter kl. 13. Vidnet husker ikke, hvad de fo-retog sig inden episoden. De var sammen det meste af dagen; De sadi <anonym>Person 11's</anonym> lejlighed og kørte rundt i vidnets bil. De var ude at køre om aftenen ved kl. 21-22-tiden. De var alle tre med i bilen <anonym>Person 11</anonym> blev på et tidspunkt sat af. Han husker ikke, hvornår det var; men det var omkring midnat. Vidnet og <anonym>Forurettede 2</anonym> skulle derefter ud på den sidste tur til Idrætsbyen. <anonym>Person 1 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> fik en besked om en ordre via Snapchat. Han ved ikke, hvad der stod i beske-den. <anonym>Forurettede 2</anonym> var med i bilen <anonym>Person 1 1</anonym> var blevet sat af ved sin bopæl. Vidnet fik en adresse i Idrætsbyen; hvortil de kørte. Forevist oversigtskort, side 231, har vidnet forklaret, at han først kørte ind ved 3F, hvorefter han bakkede ud, rundt om hjørnet og ned for enden af den røde vej 1 Idrætsbyen. Der var et hegn eller nogle stolper for enden af vejen. Han holdt måske et par meter fra hegnet. Vidnet husker, at der kom to biler kørende mod dem og placerede sig skråt mod hinanden med front mod vid- nets bil, så de blokerede for vidnets bil. Bilerne kom fra <anonym>Vej 1</anonym> De to biler kørte på stribe, hvorefter de delte sig op og spærrede vejen for vidnets bil. Ham; vidnet sad med, sagde "kør, kør, kør? Vidnet kørte ind på et græs-stykke hvorefter bilerne bakkede. Vidnet ramte ind i en af bilerne. Vidnet satte i bakgear, hvorefter han ramte ind i en af bilerne igen. Han 'påkørte nok den ene bil omkring tre gange. Han ved ikke; om han også påkørte den anden bil. Han bemærkede kun bilerne. Han mærkede under den tredje påkørsel et "smæld" gennem sit ben. Det var som et albuestød hele vejen gennem benet. Han vidste ikke på daværende tidspunkt; at han var blevet ramt af skud. Han holdt efterfølgende stille i bilen; og han bemærkede her en knallert med to personer; der kørte bag ham. Det var efter smældet. Han så knallerten på sin venstre side hvor den kørte mod hegnet. Den kom i samme retning fra som bilerne og kørte bag om vidnets bil. Han tror; at knallerten nåede op på siden af ham; samtidig med at han stødte sammen med bilerne. Han lagde ikke mærke til, hvor knallerten kørte hen derefter; fordi det var samtidig med, at han ikke kunne bruge sit ben og derfor ikke kunne træde koblingen ned. Det var benet; som han havde mest fokus på. Han hørte ikke skud, men han hørte et kæmpe brag; da han påkørte bilerne. Han havde ikke hørt en pistol blive affyret før <anonym>Forurettede</anonym> 2 kørte rundt med en knallertkæde i bilen. <anonym>Forurettede 2</anonym> tog denne og løb fra stedet. Vidnet registrerede ikke; om der var andre personer på stedet på daværende tidspunkt. Han nåede knap nok at se efter; om der var andre på stedet, da der lidt efter kom en mand og bankede på vidnets rude. Manden bar en sort mas-ke. Manden talte dansk og sagde; at han skulle komme ud af bilen: Vidnet kan ikke huske; om manden havde en kniv i hånden; men manden bankede i hvert fald to gange på ruden og sagde, at vidnet skulle komme ud. Som vid-net husker det, må manden have haft noget i hånden; for da han slog mod glasset; kom en lyd som ikke bare var et bank på ruden; men han så ikke en kniv. Det lød som en sten; der blev banket mod ruden i bilen. Manden sagde ikke noget om en kniv på det tidspunkt. Det var først senere ude i skoven; da han fik besked på at sætte sig på en træstub, at manden sagde, at han ville stikke ham; hvis han bevægede sig. Vidnet hoppede ud af bilen og blev af manden beordret ind i mandens bil, hvor han skulle sætte sig på passagersæ-det foran. Bilen var sort; en gammel model, måske en Skoda. Han kunne mærke; at han blødte meget på benet. Der var helt vådt på det sæde; som han sad på. Han tog sin hånd ned på låret. Han fik blod på hånden. Der var en an-den mand i bilen. Mændene spurgte, om han var blevet ramt. Vidnet vidste det ikke på daværende tidspunkt. Vidnet kunne kun se, at han blødte. Man-den; der sad bagved, var en slank, sort fyr. Manden var maskeret. Den anden mand var ikke mørk i huden. Denne mand bar en elefanthue; der dækkede alt undtagen øjnene. De kørte til en boligblok hvor der var nogle parkerings-pladser. Køreturen tog maksimalt 10 minutter. Der blev ikke talt om skudaf-givelse under køreturen Forevist foto 1-3, bilag C-2-9-1, side 755, 756, 757 i ekstrakten; har vidnet forklaret; at den maskerede mand parkerede sin bil ved en carport på parke- ringspladsen. De gik hen til et skovområde og ind i skoven, hvor han blev placeret på den træstub, der er vist på foto 4, side 758 i ekstrakten. Han fik at vide; at han ville blive stukket ned, hvis han bevægede sig. Han mener; at han så en kniv der. Der var de to personer fra bilen til stede, 0g den ene hav-de en kniv. Han husker ikke; hvem der bar kniven. Han foldede sine hænder og bad til Gud. Han tænkte, at han skulle dø. Det frygtede han på det tids-punkt. Mændene talte sammen på et sprog; han ikke forstod. De stod vist begge med en telefon; som de talte i, men han husker det ikke med sikker-hed. De var på stedet omkring 15-20 minutter; Mændene talte dansk til ham. De sagde til ham; "skal min mor græde? eller noget lignende, og han opfatte-de det således, at hvis de komi fængsel, ville der komme nogen efter vidnet. Det var vidnets vurdering; at mændene virkede pressede. De vidste vist ikke; hvem han var; og hvad de skulle gøre med ham. Der ankom en stor taxalbus til stedet. Taxaen var nærmest helt fyldt op med unge fyre på måske 16-20 år Der var nok 10-12 personer i taxaen. Der var nok kun t0 sæder ledige ba-gi. Vidnet blev bedt om at sætte sig ind i taxaen nede bagved. Måske fik han at vide, at han skulle holde sin kæft. Han mener; at de to mænd, der var ved skovområdet sammen med ham tog med taxaen, og de blev kørt et nyt sted hen. Der var ikke nogen; der stod af taxaen på vejen. De blev sat af på en parkeringsplads ude ved <anonym>Område 1</anonym> Foreholdt foto 5, bilag C-2-9-1, side 759 i ekstrakten; har tiltalte forklaret, at de blev sat af, hvor der er markeret med et rødt kryds. De stod alle ud af ta-xaen; og den laveste af de to mænd gav vidnet en skalle; fordi han gik for langsomt. Personen, der nikkede ham en skalle; var den samme, som havde beordret ham ud af bilen Vidnet blev ført med ad bakken af de to mænd, han tidligere havde været sammen med i Skodaen. De andre personer i taxaen var gået en anden vej til venstre ved de hvide blokke. De gik til et skovområde; hvor der stod 20 mennesker med hætter og masker på. Han blev bedt om at sætte sig op ad et træ. Han blev spurgt om alt muligt. De spurgte blandt an-det ind til, hvor 7 <anonym>Kaldenavn 3</anonym> <anonym>Person 1 1</anonym> <anonym>Kaldenavn 2</anonym> og nogen, som han ikke engang kender navnene på, boede. Vidnet sagde, at han ikke vidste dette. Det var vidnets vurdering at det ikke var ham; men nogle andre, de skulle have fat i_ Han vil mene, at det var 7 <anonym>Kaldenavn 3</anonym> <anonym>Person 1 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> som han blev spurgt ind til. Han har mødt 99 <anonym>Kaldenavn 3</anonym> 1 byen; men ved ikke i øvrigt; hvem han er. Vidnet husker ikke, om de spurgte efter hans navn. Mændene kendte vidnets adresse, 0g de vidste; hvor han arbejdede. Han husker ikke; at han så dem fra taxaen i skovområdet. Det var nogle andre, der stod ved skovområdet; så vidt han husker. Det var dem; der styrede det; fornemmede han. Mændene var sortklædte og bar masker. Dem i taxaen var yngre. Han kunne godt bru-ge benet, men han havde svært ved støtte på det. Det blødte en del. Mænde-ne talte sammen; uden at de talte til ham. Han kunne ikke høre, hvad der blev sagt. De stod omkring 10 meter fra ham. De talte sammen i et stille og roligt toneleje. Vidnet havde ikke set personerne før. Han ved ikke, hvor længe, han var i det andet skovområde. Måske en halv time, måske lidt længere. Han vidste ikke, hvad der skulle ske. Måske skulle han slæbes ned i et kæl-derrum og have en ordentlig omgang tæsk. Han tænkte det værste på det tidspunkt. Det virkede som om; at de ville have fat i nogen andre end vidnet. Da han ikke kunne fortælle; hvor 7 <anonym>Kaldenavn 3</anonym> <anonym>Person 1 1</anonym> 71 0g 71 <anonym>Kaldenavn 2</anonym> boede, kunne de ikke bruge ham til noget;, og så fik han lov til at gå. Han gik ad en sti og kom ud til en stor vej forbi Lidl og gymnasiet. Han mødte to unge mænd ved Fandanko. Han bad dem ringe efter en taxa; da hans telefon lå i bilen. Under episoden i det første skovområde var der en af de to mænd, som tøm-te vidnets lommer. Han husker ikke; hvem af mændene det var; men de tog hans pung der indeholdt 200 kr. Han fik pengene tilbage, da han fík lov at gå fra det andet skovområde. Det var der en af mændene, der bestemte, at han skulle have sine 200 kr: igen; efter han havde spurgt om penge. Alle mænde-ne bar sorte masker: Det var svært at kende dem fra hinanden Der kom en taxa 0g hentede ham ved Fandanko. Han blev kørt til <anonym>Bydel 4</anonym> Han ville tale med <anonym>Forurettede 2</anonym> Han vidste stadig ikke; at han var blevet skudt. Det var ikke gået op for ham. Han tog op til <anonym>Forurettede 2</anonym> men han åbnede ikke døren. Vidnet begyndte at gå hjem mod sin fars bopæl i Vestbyen. Det gjorde rigtig ondt i benet. Han henvendte sig til to andre unge gutter; der var på vej hjem fra byen. De ringede efter en ambulance. Politiet kom også til stede. Det var politiet;, der fortalte ham at han var blevet skudt med en 9 mm'er. Da adrenalinen forsvandt fra hans krop, kunne han mærke smerten fra benet. Det er korrekt; at han blev afhørt af politiet;, og at han under afhøringerne ik-ke gik i detaljer omkring episoden Han ønskede ikke at sige noget af frygt for, hvad der ville ske med ham. Han frygter i dag stadig for sit liv. Det skete så sent som i forgårs, at der kom nogle personer til hans adresse for at forsø-ge at påvirke hans forklaring; Det er han presset over, og han skal til at kigge sig ekstra meget over skulderen nu. Foreholdt afhøringsrapport af 2.juli 2021, bilag C-2-8, ekstrakten side 743,4. afsnit, hvoraf fremgår: "Adspurgt forklarede afhørte, at de havde taget hans penge fra ham Han var usikker på om det var sket inden han kom ind i bilen eller om det var sket i den første skov, hvor han sad på træstubben. Han forkla-rede; at de havde taget 2OOkr fra ham fordelt på 2 hundrede krone sed-ler. Da afhørte havde sagt til ham der bestemte, at de allerede havde taget hans penge, havde han fået sine penge tilbage. Han tænkte; at det var de samme penge som han havde fået tilbage. Adspurgt til hvordan han vidste det, forklarede han, at ham der havde taget hans penge var ble-vet kaldt over til dem og var blevet bedt om at aflevere dem igen. Det var chaufføren; der havde taget hans penge i første omgang. har vidnet forklaret; at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Chaufføren var ham; der beordrede ham ud af bilen. Han husker; at han blev truet, og at han så en kniv; men ikke hvem; der gjorde det. Foreholdt samme bilag side 741, 1. afsnit: "Adspurgt til om han fulgte frivilligt med, forklarede afhørte; at det gjorde han ikke. Han blev tvunget. Det var ikke forbi han blev flået ud af bilen. Det var bare hele deres truende adfærd og flere gange under forløbet fik han af vide, at han skulle komme med ellers blev han stuk-ket ned? har vidnet forklaret; at han har forklaret sådan til politiet. Han husker ikke i dag, hvad der blev sagt; men han fortalte sandheden under afhøringerne: Han blev truet, da han blev beordret ud af bilen. Han var ikke det rette mål den pågældende dag De spurgte til 7 <anonym>Person 11</anonym> <anonym>Kaldenavn 2</anonym> 0g <anonym>Kaldenavn 3</anonym> og sikkert også flere folk, som han knap nok kender: Han kendte ikke noget til nogle konflikter el-ler uoverensstemmelser før episoden: Han har efterfølgende fundet ud af, at der har været noget "frem 0g tilbage" Det er vist konflikter med nogle per-soner fra <anonym>Område 1</anonym> men dem kender han ikke. Det er vidnets opfattel-se, at det er folk fra <anonym>Område 1</anonym> der har opsøgt ham efterfølgende. Det er han ikke i tvivl om. De kommer for at presse ham til at holde sin kæft. Det har været de samme personer hver gang. De har ikke været maskeret, når de har været forbi. Han ønsker ikke af beskrive personerne af frygt for repressa-lier. Forevist fotos, side 767, 768, 769, 770 og 771 i ekstrakten; har vidnet for-klaret; at det er billeder af ham: Hans tøj havde opsuget det meste af blodet. Vidnet har ikke haft andre fysiske skader efter episoden. Skudsåret var vist helet op efter 14 dage. Han har psykiske mén efter episoden. Han har fået angst og har tegn på PTSD. Han har svært ved at være i offentligheden og er også blevet paranoid. Han frygter; at de en dag ikke kun kommer for at snak-ke. Han er bange for at blive kidnappet. Der var ingen; der skulle have leveret stoffer i Idrætsbyen. Det er hans opfat- telse; at de blev lokket i baghold. Adspurgt af advokat Jørn Brandenboff Schmidt har vidnet forklaret; at der var en bil, der kørte ind i ham. Der kom først en mindre sort bil og derefter en større grå bil. De to biler spærrede vejen. Han er sikker på, at den anden bil også blokerede vejen. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, side 4, 2. afsnit, 5.-6. linje, si-de 718 i ekstrakten; hvoraf fremgår: "Afhørte skønnede; at der godt kunne være en bil mere på stedet; men afhørte så det ikke. Afhørtes skøn var baseret på antallet af gernings- mænd. 11 har vidnet forklaret, at han husker at have forklaret sådan. Han talte ikke fuldstændig sandt til politiet af frygt for, hvad der kunne ske. Han er i dag helt sikker på, at der var to biler Foreholdt afhøringsrapport af 5. maj 2021, side 2, 4. afsnit; side 730 i eks- trakten; hvoraf fremgår: 1 Afhørte blev forevist et oversigtskort over gerningsstedet. Han udpe- gede stedet hvor han kørte hen og forklarede; at han vendte bilen 0g bakkede hen til bommene. Mens han holdt der, kom der en bil og for- mentlig også en til bil og efterfølgende kom der en knallert. Den første bil blokerede for ham og da knallert kom forbi ham, kunne han pludse-lig mærke et stød i benet. Han var ikke klar over at han var blevet skudt; men hans ben virkede ikke rigtig har vidnet forklaret, at det er korrekt; at han har forklaret sådan til politiet. Det kan godt være, at det var rodet for ham på daværende tidspunkt. Det er mange ting, han ikke kan huske, hvor der er sorte huller Han ville være kommet forbi, hvis der kun var en bil, som spærrede vejen. Foreholdt afhøringsrapport af 2.juli 2021, side 3,5. afsnit, side 739 i eks- trakten; hvoraf fremgår: 11 'Adspurgt til hvor mange biler han havde set inden <anonym>Forurettede 2</anonym> løb fra ste-det, forklarede afhørte, at det var en sort bil, der havde påkørt ham. Bag ved den sorte bil holdt der 2 biler bag ved hinanden. Ud over biler-ne var der også en knallert på stedet. " 11 har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han ved, at der var mere end en bil. Om det var t0 eller tre biler kan han ikke si-ge, da han havde fokus et andet sted på det tidspunkt. Endvidere forevist samme bilag side 740, 1. afsnit, hvoraf fremgår: '(Sam-men med afhørte tegnede jeg en tegning af placeringen på ham og de andre biler samt knallerten. Tegning vedlagt sagen) 1 sammenholdt med skitsen bil-ag C-2- 8, side 748 i ekstrakten har vidnet forklaret, at det måske så sådan ud, da de kørte ind på parkeringsområdet. Bilerne endte med at holde skråt ind mod ham på parkeringspladsen; så de fyldte mest muligt; og han ikke kunne komme forbi. Det tog måske 3 minutter: Den ene bil kørte ind i ham. Den anden bil forsvandt måske efter; at der var blevet skudt. Han kan ikke si-ge, hvor længe der gik. Det eneste, han kan sige, er, at der med sikkerhed var mere end én bil, men han kan ikke sige, om der var t0 eller tre biler. Endvidere foreholdt side 740, 2. afsnit i ekstrakten: "Afhørte forklarede videre; at den sorte bil holdt lige med front ind mod ham. Lige bag den sorte bil holdt den næste bil og efter den bil holdt der yderligere en bil. 99 har vidnet forklaret, at det er korrekt; at han har forklaret sådan. Det var in-den; at de dækkede for ham. Han mener også, at han til politiet har forklaret; at de to biler holdt skråt ind foran ham. Den anden bil, der var bagest, var grå og på størrelse med en Touran. Vidnet mener; at den større bil var væk; in-den han blev beordret ud af bilen. Forevist foto side 309 i ekstrakten; har vidnet forklaret, at han kørte på en bakke med sten for at komme væk. Han kan ikke sige, om det var der med sikkerhed. Han havde ikke taget stoffer før episoden Det kan godt passe, at han har haft en video af en pistol på sin telefon. Han har set en pistol før, men han har aldrig hørt en pistol blive affyret. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret; at han registrerede billygterne; da bilerne kom ind på den røde vej. Han ræsonnere-de sig frem til, at de kom fra <anonym>Vej 1</anonym> Chaufføren havde en maske på, der dækkede ansigtet. Foreholdt afhøringsrapport af 2.juli 2021, bilag C-2-8, side 745, 5. afsnit, 4. linje, i ekstrakten hvoraf fremgår: "Personer fra bilen havde været maskeret. Føreren af bilen havde være maskeret med en T-shirt rundt om hovedet. har vidnet forklaret; at det var sådan; han forklarede, 0g at det var sådan; det var. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, side 718, 3. afsnit hvoraf fremgår: "Forespurgt; om afhørte så nogen af gerningsmændene bære våben; svarede afhørte, at dette gjorde han ikke. har vidnet forklaret; at han tænkte på våben i form af skydevåben; da han blev afhørt. Han mener, at han sagde til politiet; at han så en kniv. Han me-ner; at han har forklaret politiet om en kniv. Han blev truet 0g fik forevist en kniv af den mindste af personerne. Det var chaufføren; der holdt ham i "skak" mens den anden talte i telefon; som han husker det. Det er noget; som han ræsonnerer sig frem til. Foreholdt afhøringsrapport af 2.juli 2021 side 742, 1. afsnit; 4. og 5. linje; ekstrakten side 742, hvoraf fremgår: "Gerningsmændene talte dansk med hinanden og talte dansk til ham. 99 har vidnet forklaret; at det var manden; der talte i telefon; der ikke talte dansk. Mændene talte godt nok dansk til hinanden. Det var vidnets fornem- melse, at de ikke vidste, hvad de skulle gøre med ham. Det var ikke vidnets fornemmelse, at det var planlagt, at han skulle tages med fra Idrætsbyen. Der var en, der førte ordet, mens der stod 20 personer bag ham; da de kom til det sidste skovområde. Det var ikke en af dem, der førte ham hen til skovområ-det. Han så ikke mere til de to mænd fra tidligere. Vidnet er ikke af politiet blevet gjort bekendt med andres forklaringer i sa-gen, heller ikke <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring til politiet. Foreholdt afhøringsrapport af 2.juli 2021, bilag C-2-8, side 738, 2. afsnit i ekstrakten, hvoraf fremgår: 29 Afhørte blev gjort bekendt med at politiet nu havde haft kontakt med <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g at han også havde afgivet sin forklaring til politiet. Han blev i korte træk gjort bekendt med <anonym>Forurettede 2's</anonym> forklaring: ' har vidnet forklaret, at det ikke siger ham noget. Vidnet har supplerende forklaret på spørgsmål fra anklageren; at han er 100 % sikker på, at den anden bil var grå. Der var lys fra gadelamper på stedet. <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne forklaret; at han var på arbejde på Circle K den aften; hvor der var tumult. Det var den 20. marts 2021. Han passede tankstationen og stod bag kassen. Han passede sit job, og pludselig var der nogen, der kom op at "toppes' Det var ret voldsomt. Han mener; at nogen af personerne var i butikken i forvejen; 0g at nogen andre kom derind. Han tænkte ikke over; hvad personerne lavede i butikken. Der opstod pludselig tumult. Han ved ikke, hvorfor tumulten opstod. Han vil tro, at personerne kendte hinanden i forvejen. Han tænkte, at der var noget uvenskab mellem dem i forvejen Der var også andre kunder i butikken. Han beskyttede de an-dre kunder ved at tage dem med bagved kassen. Der blev kastet med ting i butikken. Han husker ikke; hvad der blev kastet med, men det var noget, der blev taget i butikken; herunder en spritstander; Han tror; at der blev slået, men han er ikke sikker; Han husker ikke, om der blev sparket. Personerne løb rundt i butikken. Tumulten stoppede pludseligt; 0g derefter var de væk Vidnet ryddede op 0g fejede efter episoden. Han fandt i den forbindelse en kniv ved en fryser i butikken. Foreholdt afhøringsrapport af 20. marts 2021, bilag H-2-1, side 2, ekstrakten side 1497, 2.-3. afsnit, hvoraf fremgår: "Iforbindelse med han ekspederede personerne kom der en mandsper-son ind i butikken. Afhørte beskrev manden som værende: A: Mand 18-25 år, anden etnisk oprindelse en dansk, 175-185 cm høj i ført sort tøj Kan ikke genkendes in natura eller foto. Afhørte forklarede; at A kom ind i butikken 0g råbte i retning af grup-pen afhørte ekspederede. Han råbte henvendt til en af dem "jeg nakker dig? har vidnet forklaret; at det er rigtigt; at han har forklaret sådan. Når det bli-ver læst opi dag; kan han huske; at det blev råbt. Det var en af dem, der kom ind, der råbte det. Forevist videosekvens "Overvågning", "Circle K <anonym>Område 2</anonym> <anonym>Nr. 1</anonym> kamera 3 inde fra butikken kl. 21.28,14-21.29,24, har vidnet forkla-ret, at på den første del af videoen ses den første gruppe; der var i butikken. Han ved ikke; hvem der råbte "jeg nakker dig' Foreholdt samme bilag 0g side, 4. afsnit; hvoraf fremgår: "Straks efter dette kom der yderlige 3-5 personer ind i butikken; som var i følgeskab med A. Dette medførte at begge grupperinger endte i et slagsmål, hvor der blev slået med knyttet næver 0g kastet genstande ef-ter hinanden. Afhørte mente episoden varede 3-5 minutter: 7 har vidnet forklaret;, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Episoden varede ikke særlig længe. Han ved ikke; om den fortsatte uden for butikken: Foreholdt samme bilag og side, 5. afsnit, hvoraf fremgår: "I forbindelse med slagsmålet blev der råbt "vi skal væk herfra der er overvågning" Afhørte vidste ikke; hvem der havde råbt det. Efter det var blevet råbt løb alle fra de involverede parter ud af butikken; hvoref-ter de undkørte i en grå og sort bil." har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han tænker; at det stoppede, fordi der blev råbt det med overvågning. Han husker ikke; hvem der råbte det. Politiassistent <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at han arbejder i Bereds-kabet ved Nordjyllands Politi. Han var på arbejde den 21. marts 2022, hvor han kørte patrulje. Der kom en anmeldelse om muligt skyderi på <anonym>Vej 1</anonym> i Aalborg. Han 0g makkeren var tæt på stedet og kørte derhen. De holdt kor-tvarigt ind for at tage skudsikre veste på. Der var ingen personer; da de an-kom; men der holdt en efterladt bil med skader på fronten. Bilens motor var i gang, og førerdøren var åben Det var en sølvgrå Golf. Der var ingen køretø-jer eller personer omkring Golfen. Han husker ikke omfanget af Golfens ska-der. Han bemærkede; at der lå patronhylstre ved siden af bilen. Det var ved førerdøren. De tjekkede, at der ikke lå sårede personer i bilen. De så en tele-fon i bunden af bilen ved førersædet. De konstaterede hurtigt; at der var tale om et gerningssted, 0g de trak sig tilbage for ikke at ødelægge spor. Der var et hul i førerdøren. Han opfattede det som et skudhul. De kunne se, at det var fra en 9 mm. Han husker ikke, om de i første omgang bemærkede; at der var skader på bil-en. Kollegaen trak i sikringsdragt 0g gik til bilen for at sikre telefonen. Han konstaterede, at der var blod ved førersædet. De slog bilens registrerings - nummer op. Bilen tilhørte <anonym>Forurettede 1</anonym> Det tydede på, at telefonen også tilhørte <anonym>Forurettede 1</anonym> idet Facebook-appen var åben med <anonym>Forurettede 1's</anonym> profil. Det var nat, men der var gadebelysning. Der var meget stille på stedet; da de ankom. Han husker ikke; om der var gadebelysning lige over bilen Lygterne på patruljebilen var nok tændt. Han kunne godt se farverne på andre biler på stedet. <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret, at han var hjem-me den 21. marts 2021 omkring midnat. Han sad alene og så fjernsyn: Det var en stille og rolig aften. Han bemærkede ingen støj eller uro. Omkring midnat hørte han bilstøj . Det var motorlyde; hvor der blev gasset op. Han børte nogle ordentlige "skrald" eller "banglyde" 2-3 gange. Det kunne lyde som et udstødningsrør, der skød. Det var det første, han hørte. Han rejste sig og kiggede ud, hvor han så en masse mennesker stå omkring en bil. Der kom t0 personer kørende på en scooter. Der stod også en person med et base-ballbat. Der holdt en bil med fronten væk fra ham. To biler holdt helt tæt op ad denne bil. Der stod 3-5 personer omkring bilerne, herunder den ene med et baseballbat. Han så ikke andre biler. Scooteren med de to personer kom fra modsatte side. Scooteren kørte fra vejen og i retning mod ham. Forevist oversigtskortet; side 232, har vidnet forklaret, at man ikke kan se på kortet, hvor han bor: Han bor i bunden af kortet. Forevist oversigtskortet, side 233, har vidnet forklaret, at han bor i <anonym>Personoplysning udeladt</anonym> Han åbnede sin altandør; hvorfra han kigge-de ud Scooteren kom fra området "P" ud for <anonym>Adresse 1</anonym> på oversigtskortet; side 233, og kørte mod venstre. De to andre biler holdt parkeret helt op ad den grå bil. Personerne stod primært omkring den grå bil. Han husker ikke, om det var 3,4 eller 5 personer; men de omringede bilen: De stod der, før knallerten kom: Knallerten kørte forbi, og vidnet gik ind, da det gik op for ham; hvad det drejede sig om. Han firygtede; at det var skud, han havde hørt, og at de var bevæbnede. Det var som om, at dem på scooteren holdt noget frem. Han ved ikke; om det var et våben Han gik indenfor igen for at samle sin tanker. Han tænkte, om det kunne være rigtigt. Da han kiggede ud igen, kunne han se, at bilerne forlod stedet. Han hørte 2-3 side 33 knald, mens han sad, og 1-2 knald, mens han kiggede ud. Han ringede til po- litiet 5-10 minutter efter , han hørte knaldene. Han kunne se, at personerne forlod stedet, og han ringede i samme sekund til politiet. Scooteren var kørt og fortsat op ad den røde vej. Der sad to personer på scooteren. Politiet var der i løbet af 5-10 minutter . Det gik ret hurtigt. Han fik besked på, at han skulle henvende sig til politiet, når de kom til stedet. Han kiggede ud mod den grå bil, mens hans ventede på politiet. Han gik derned, da de kom. Han så bilen, der holdt med fordøren åben. Han så ingen personer komme ud af den grå bil. Bilerne, der holdt foran den grå bil, var en mørkegrå bil, muligvis en Skoda, og den anden bil havde også en mørk farve. Han kunne ikke læse registre- ringsnummer på bilerne. Det var mørkt, og han kunne ikke se ansigter . Per- sonerne var iklædt mørkt tøj. Han kunne tydeligt se, at den ene mand stod med et baseballbat helt tæt på den grå bil i højre side ved passagersiden. Han kunne se, at den bageste person på scooteren holdt noget frem, da scooteren kørte forbi bilen. Det blev peget den vej, som de kørte, hvilket vil sige hen mod bilen. Det var en eller anden genstand. Han tænker , at det muligvis var en pistol. Han tror , at han tænkte dette i øjeblikket, og derfor gik han ind. Han blev bange i situationen. Vidnet kunne ikke se, om bilerne var kørt sammen, men bare at de holdt tæt. Han havde hørt høje motorlyde, som om bilen blev blokeret i at kunne kom-me fremad. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, bilag F-1-1, side 1, ekstrakten side 905, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at han på gerningstidspunktet befandt sig i sin lej- lighed. Pludseligt hørte han larm fra en bil. L yden lød som en bil, der skred ud. Kort tid efter hørte han et kraftigt brag, som lød som to biler , der kørte sammen.", har vidnet forklaret, at godt kan passe, at han har forklaret sådan. Det lød som to biler, der stødte sammen. Adspur gt af advokat Jørn Brandenhof f Schmidt har vidnet forklaret, at han så to andre biler udover den grå bil. Der var tre biler i alt. De to andre biler havde front mod den grå bil og spærrede vejen for den grå bil. Den tredje bil holdt ikke, så den var ved at køre ind i den grå bil. Han husker ikke, om den tredje bil holdt ved siden af den anden bil eller lidt tilbage. Foreholdt samme bilag, side 906, 1. afsnit, linje 1-4, hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede, at han derefter gik ud på sin altan og kiggede ned på parkeringspladsen (gerningsstedet). Herfra så han, at der på ger - ningsstedet holdt to til tre biler . Afhørte var sikker på, at to af bilerne holdt med fronten mod hinanden; men han var i tvivl om den tredje bil også holdt med front mod den ene af bilerne, <anonym>Reg nr. 3</anonym> eller om der kun havde været to biler på stedet i alt. har vidnet forklaret; at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han husker ikke; hvor langt væk den tredje bil holdt. Han kan ikke beskrive den tredje bil. Han var ikke rigtig opmærksom på den i første omgang. Foreholdt samme bilag og side, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Adspurgt kunne afhørte ikke huske; om der var nogen personer ved bilerne. har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan, hvis det står i rapporten: Han har ikke talt med andre om sagen. Han husker i dag, at han så en person med et baseballbat;, 0g at der var personer omkring biler-ne. Han tænkte i situationen; at det nok var nogle biler; der var kørt sammen; fordi han kunne høre motorlyde. Han kunne ikke skelne mellem lyden af skud og biler; der var kørt sammen. Han kender ikke lyden af skud. Han kiggede ud i 15-20 sekunder; før han gik ind i igen. Da han igen kiggede ud, var det stilnet af. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret; at han så personerne omkring den grå bil, inden scooteren kom. Scooteren kom køren-de fra den hvide kassevogn på oversigtskortet side 232. Han bemærkede først scooteren; da han kom ud på altanen. Scooteren var på siden af bilen; da han hørte de næste "knald". Der stod nogen rundt om bilen, da scooteren kørte forbi. Han hørte 1-2 knald, da han så scooteren. Scooteren var da oppe på siden af bilen. Han kan ikke vurdere, hvor personerne var på det tids-punkt. Det gik hurtigt. Der havde været "knald", inden han gik ud. Forevist foto, bilag A-2-2, side 100 i ekstrakten; har vidnet forklaret; at han bor i den første bygning nederst til venstre i billedet. Da han kiggede ud, var scooteren til højre og kørte mod venstre. Han ved ikke; om den kan være kommet fra højre først. Det har han ikke set. Han bemærkede scooteren, da den kørte forbi bilerne og i hans retning. Han så ikke nogen komme ud ad den sølvgrå bils passagerdør På spørgsmål fra anklageren har vidnet supplerende forklaret; at de to biler holdt foran den grå bil. Den ene af de to biler holdt lidt foran den anden. Han husker ikke; hvilken af de t0 biler, der holdt forrest. <anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne forklaret, at han natten til den 21. marts 2021 var hjemme. Han lå i sin seng og så på sin telefon. Han hørte to skud uden for vinduet. Han var lidt forvirret, fordi der 'tidligere havde været no-gen; der kastede kanonslag, men det lød anderledes denne aften. Det var me-get tæt på. Han kiggede ud ad vinduet efter at have trukket gardinet lidt fra. Forevist oversigtskortet; side 232 i ekstrakten; har vidnet forklaret, at han boede <anonym>Personoplysning udeladt</anonym> Han kiggede ud, men han kunne ikke se noget. Han lagde sig tilbage i seng. Han kunne høre biler 0g rejste sig op igen. Han trak denne gang gardinet mere til side; 0g han kunne nu se to biler; der kørte væk. Der gik måske 1-2 minutter; fra han kig-gede ud ad vinduet første gang, til han så bilerne køre fra stedet. Bilerne var sorte eller mørke i farven. Det var mørkt. Bilerne gassede hårdt op og kørte lige efter binanden ud fra området. Han trak gardinet helt fra og kunne se en sølvgrå bil, der var smadret; holde ude foran sin lejlighed. Da han kiggede ud første gang, havde han ikke trukket gardinet helt fra. Han kunne derfor kun se den tomme parkeringsplads og bilen til højre herfor. Da han kiggede ud anden gang, fik han øje på den grå bil, der var smadret. Vidnet så, at begge de mørke biler kørte lige efter hinanden til højre ud på den store vej . Han så ikke på noget tidspunkt personer ved bilerne. Han hørte et eller to skud. Han lå i sengen og halvsov. Han hørte ikke; da bilerne kom Efter de to biler var kørt, gik han ud og kiggede. Han kunne se, at der lå pa-tronhylstre på vejen. Han kunne se, at der var skudt på den grå bil. Han hørte eller så ikke en scooter på stedet. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forklaret; at der var to biler; der forlod stedet. Bilerne var mørke. Han tror; at han sagde til politiet, at bilerne var sorte. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, bilag F-2-1, side 2, ekstrakten side 911, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Afhørte bemærker; at der fra højre kommer en mørkeblå bil, som føl-ger direkte efter den sorte bil i samme fart. Køretøjet var en middelstor bil, andet bemærkede afhørte ikke. Afhørte havde ikke bemærket den blå bil, før den fulgte efter den sorte. 71 har vidnet forklaret; at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han er lidt farveblind og husker ikke farverne på bilerne, men kun at bilerne var mørke. <anonym>Vidne 5</anonym> har som vidne forklaret, at han var hjemme natten til den 21.marts 2021. Han sad og så Netflix. Han hørte noget, der lød som børnefyrværkeri. Det var over midnat; nok kl. 00.20. Han kiggede ud under sit gardin 0g så to knallerter køre mod basketballbanen; 0g en mørk familiebil med stort bagagerum bakke væk fra en hvid bil ved skraldespandsområdet. Bildøren var åben. Forevist oversigtskortet side 232, har vidnet forklaret, at man på kortet kan se blokken; hvor han boede. Han boede lige ved en sti. Knallerterne kørte ned ad den røde vej mod venstre; og den sorte bil bakkede op mod parke-ringsområdet modsat knallerterne. Den hvide bil holdt på vejen ud for nogle side 36 skraldespande. Han så ikke, hvor knallerterne kom fra. Han husker ikke, hvor mange personer , der sad på dem. Han kunne ikke se, hvor mange per -soner , der sad i den mørke bil. Han tænkte i første omgang, at der var tale om fyrværkeri. Knallerterne så han ikke igen, efter de var kørt forbi. Den mørke bil bakkede og kørte væk fra området. Han kunne se, at der stod en bildør åben på den hvide bil, der holdt på vejen. Han så ikke personer om-kring bilerne. Han ringede til politiet, fordi døren på den hvide bil blev ved med at stå åben. Han fortalte politiet, at han var utryg, fordi der stod en for -ladt bil med åben dør og spillede musik. Han kunne se bilen tydeligt fra sin lejlighed. Der gik omkring 5 minutter , før politiet kom. Vidnet kunne se, at den hvide bil havde nogle mærker på fronten på kofange- ren. Han syntes, at det var mærkeligt, at den mørke bil forlod stedet så hur -tigt, og at den hvide bil stod tilbage med en åben dør . Der var lys i den hvide bil, og den havde mærker på kofangeren foran. Han havde ikke hørt biler kø-re sammen udenfor , men han så på tidspunktet Formel 1, hvor nogen var kørt galt. Vidnet gik ud til politiet, da de kom til stedet. Han bemærkede i den forbin- delse, at der lå patronhylstre på jorden. Det var først der , det gik op for ham, at det var skud, han havde hørt. Der har tidligere været problemer med fyr -værkeri i området, og han tænkte i første omgang, at det var fyrværkeri. Der holdt biler på parkeringspladsen, men herudover så han ikke andre biler end den mørke bil, der kørte væk, og den hvide bil, der holdt stille på vejen. Han talte med politiet om natten. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, bilag F-3-1, side 1, ekstrakten side 913, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Afhørte så en scooter kører bag ved den sølv bil. Afhørte mente, at der sad 2 personer på scooteren. Scooteren kørte væk i retning mod basketballbanerne, som lå bag ved den sølv bil. Afhørte så ikke, hvor scooteren kørte hen herefter .", har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han husker i dag, at han så to scootere. Han går ud fra, at han må have forklaret sådan til politiet den nat, når det står i rapporten. Den mørke bil bakkede ind i en stolpe, hvorefter den kørte fra stedet. Adspur gt af advokat Jørn Brandenhof f Schmidt har vidnet forklaret, at han kiggede ud under gardinet i omkring 30 sekunder , hvorefter han gik tilbage i seng. Han kiggede ud nærmest med det samme, da han hørte det, som lød som fyrværkeri. Det var måske efter 20 sekunder . Der var kun to biler . Han vil umiddelbart tro, at han ville have set, hvis der var flere biler Adspur gt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at han først reagerede, da han hørte, hvad, han troede, var fyrværkeri. Foreholdt afhøringsrapport af 27. marts 2021, bilag F-3-3, side 2, ekstrakten side 918, 2. afsnit, hvoraf fremgår: "Han oplyste; at han i lørdags lå og så Netflix. Han var ikke 10O% sik-ker på hvad klokken var. Han forklarede, at det måske var nemmeste at forstå, hvad han sagde, hvis han tegnede et kort. Han ville tegne et kort; mens vi talte 0g ville efterfølgende maile det til undertegnede. Han forklarede videre, at han pludselig hørte han et brag Han var i tvivl om det var det første han hørte, men det var i hvert fald det han reagerede på. Han kunne ikke høre hvad det var; men var efterfølgende sikker på at braget var fra bilerne; der kørte sammen. Han slukkede ly-den og kort tid efter hørte han 1 til 2 skud. Han vidste på daværende tidspunkt ikke at det var skud, men der var han sikker på nu. Han fik opfattelsen af at det var knallerten; der havde skudt, men det kunne han selvfølgelig ikke vide med sikkerhed:' har vidnet forklaret; at det er rigtigt; at han har forklaret sådan. Han tænkte, at bilerne var kørt sammen. Han har ikke set nogen skyde på noget tidspunkt. Han fik opfattelsen; at det var fra knallerten, fordi den skyndte sig hurtigt væk fra stedet. Han gik derfor ud fra, at det var den skyldige. Det hele skete på samme tid. <anonym>Vidne 6</anonym> har som vidne forklaret, at hun var hjemme natten mellem den 20. 0g 21 marts 2021. Hun bor på <anonym>Vej 8</anonym> Hun sad i stu-en og så fjernsyn: Efter midnat kunne hun høre, at der kom en bil kørende ad asfaltvejen og ind på en grussti ved hendes bopæl i høj fart. Forevist oversigtskortet; side 231 har vidnet forklaret, at det må have set så-dan ud i området i 2021. Der er bygget meget siden. Hun bor i <anonym>Nr. 2</anonym> som er den nederste blok. Stuen vender ud mod grusstien ved marken. Stien var bred nok til, at man kunne køre derpå. Hun mener ikke, at det er forbudt at køre der, men stien er ikke beregnet hertil. Der var stille den pågældende nat. Vidnet blev irriteret over; at bilen kom med høj fart, og kiggede i den forbin-delse ud. Der var ingen gadelys på stedet. Bilen kørte rigtig stærkt på stien forbi hendes bopæl og op mod det grønne areal. På et tidspunkt kom bilen ud af hendes hørevidde. Hun er ikke bekendt med, hvor langt op på stien; bilen kørte. Stien ender "blindt"' efter et stykke tid. Efter 3-4 minutter gik vidnet ud for at ryge. Da hun stod uden for 0g røg, kom bilen tilbage. Hun kan ikke sige, hvor lang tid, der gik, fra hun så bilen første gang, til den kom tilbage, men der gik omkring 5-10 minutter: Der var ikke kommet andre biler; så hun antog, at det var den samme bil. Bilen kørte ind på græsområdet lige foran hendes lejlighed og holdt 2 meter fra hende. Hun kunne se, at bildørene blev åbnet, og der steg 2-3 personer ud af bilen. Der var nogle personer; der råbte "tag ham, tag ham, tag ham 11 flere gange. Hun blev meget forskrækket. Der var alvor i stemmerne på personerne. Det var ikke for sjov. Hun stod i altan-døren; og lidt efter gik hun helt ind i sin stue; da hun var meget utryg. Der side 38 var en, der råbte, "Der er en der", eller "Hun så os" eller lignende. Det var i hvert fald en indikation af, at de vidste, at hun var der . Vidnet tænkte, at de jagtede en person. Hun så ikke den person, som de jag- tede. Politiet spur gte hende dagen efter , om hun så en knallert, men det hav-de hun ikke bidt mærke i. Hun kunne ikke se personerne, der steg ud af bilen. Hun kunne høre, at der var tale om unge mænd med anden baggrund end dansk. Hun arbejder med tosprogede børn i folkeskolen til dagligt. Hun kun-ne høre bevægelse fra græsarealet, og at der skete noget. Der var helt mørkt på stedet. Hun så ikke nogen, der blev taget med mod deres vilje. Hun gik ud for at se, hvilken bil det var . Hun nåede ikke at tage nummerpladen. Bilen var en mørk stationcar i klassen Mondeo eller Passat. Hun ringede herefter til politiet. Hun turde ikke gå ud igen, før bilen var kørt. Det er lang tid siden, og hun husker i dag ikke det hele. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, bilag J-4-1, side 2, side 1563 i ekstrakten, 3. og 4. afsnit, hvoraf fremgår: "Personbilen standsede på grusvejen ud for afhørtes bopæl, hvorfor hun kunne se denne. Ud af personbilen steg tre personer , og to af dem råbte noget i retning af: “Tag ham – T ag ham !“, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan. Hun er dog ret sikker på, at hun forklarede, at der var mindst 2 eller måske 3 personer . Endvidere foreholdt samme bilag og side, 5., 6. og 7. afsnit, hvoraf fremgår: ”Afhørte blev nervøs og gik ind i lejligheden og lukkede terrassedøren. Kort efter åbnede hun igen og kiggede ud, hvor hun kunne høre at en af dem råbte noget i retning af: ”kør – kør!“. Afhørte bemærkede at der satte sig en person ind på højre bagsæde, forreste passagersæde og førersædet. Der var umiddelbart ingen, som blev tvunget ind i bilen.” , har vidnet forklaret, at det er korrekt, at hun har forklaret sådan. T errassedø-ren var ikke lukket helt i. Hun så de to forreste ud gennem sprækken i døren. Forevist "Udskrift Slagelse 2 1 12-server", om opkald modtaget den 21. marts 2021 kl. 00:41:28, side 191 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at hun ringede til politiet kl. 00.41. Bilen kørte i retning mod rundkørslen og ud mod Gigantium. Den forsvandt herefter . Den kørte stærkt. Hun var sikker på, at det var alvorligt, det der foregik. Personerne var ophid-sede, da de kom ud af bilen. Bilen kom i meget høj fart og kørte derfra igen med meget høj fart. Hun var ikke i tvivl om, at der foregik noget derude, som ikke var okay. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forklaret; at hun ikke kan sætte ord på mændenes accent. Foreholdt afhøringsrapport af 21.marts 2021, bilag J-4-1, side 2, side 1563 i ekstrakten, 8. afsnit;, hvoraf fremgår: "Afhørte arbejdede til daglig med tosprogede, hvorfor hun var meget sikker på, at der blev talt dansk med arabisk dialægt. Afhørte syntes; at de var meget tydeligt i måde, hvorpå det blev udtalt. har vidnet forklaret, at det sagtens kan passe, at hun har forklaret sådan. Foreholdt afhøringsrapport af 21. marts 2021, bilag J-4-2, side 3, side 1567 i ekstrakten; 2. afsnit; hvoraf fremgår: 11 Afh. er sproglærer 0g arbejder med tosprogede, så derfor var hun me-get sikker på at de tre talte dansk med arabisk dialekt. 11 har vidnet forklaret, at hun nok på daværende tidspunkt var af den opfattelse, at de talte med arabisk dialekt. Personerne virkede ophidsede. Hun har ikke hørt sit 112-opkald til politiet. Foreholdt afhøringsrapport af 20. april 2021, bilag J-4-3, side 2, ekstrakten side 1569, 6. afsnit, hvoraf fremgår: "Afh. gjort bekendt med at jeg havde hørt hendes opkald til 112, 0g at hun her oplyste til operatøren, at der var tre personer der tog en fjerde person med i en sort stationcar Det samme gentog hun til operatøren ved Nordjyllands Politi og sagde at hun var 90 % sikker på at en fjerde person blev skubbet ind i bilen. Afh. forklarede hertil at hun som for-klaret til mig tidligere, ikke så nogen fjerde person man havde indtryk af de tre ledte efter en fjerde ' har vidnet forklaret, at hun sikkert har forklaret sådan; hvis det står i rappor-ten. Hun fik at vide, at hun kun skulle sige det, som hun vidste. Hun kan ikke med sikkerhed sige, at nogen blev tvunget ind i bilen. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at det er hendes opfattelse; at samtalen foregik mellem dem; der stod ved bilen; da der blev sagt "tag ham; tag ham" _ Hun ved ikke; om nogen af personerne havde en telefon i hånden. <anonym>Vidne 7</anonym> har som vidne forklaret; at han kører taxa 0g var på arbejde den 21. marts 2021. Han kører primært taxa om natten. Han husker ikke; om det var en stille aftennat den 20.- 21. marts 2021. Han husker; at han fik en tur til Sparkøbmanden på Byplanvej i Aalborg. Der var blevet ringet en tur ind til centralen. Der kom en adresse og et telefonnummer ind på skærmen i taxaen. Da han kom til Spar, var kunden der ikke; og han ringede derfor til kunden. Telefonnummeret var registreret på hans skærm. Han mener; at det endte med, at der kom mere end fire personer. Hans taxa har plads til 8 per-soner. Han er i dag i tvivl om hvor mange personer der skulle med taxaen fra Spar, men det var mere end en person. De kørte herefter til <anonym>Vej 2</anonym> hvor de skulle hente nogle yderligere personer: Han tænkte ikke over; hvor mange der kom ind i taxaen på <anonym>Vej 2</anonym> men det var omkring 3-4 personer; Der kom ikke flere ind i taxaen; end der var plads til. Han kan ikke beskrive de personer; der kom ind i taxaen. Det var forholdsvis unge mennesker. Den op-rindelige plan var; at de skulle tilbage til Spar; men han satte dem af et andet sted i området omkring <anonym>Bydel 1</anonym> Der var ikke noget usædvanligt ved de unge. Der var et par stykker; der talte med vidnet. Vidnet hørte ingen indbyrdes samtaler mellem passagerne. Han mener, at han fik kontanter; da der skulle afregnes; men er i dag ikke sikker på dette. Der var ikke noget usædvanligt ved taxaen efterfølgende. Foreholdt afhøringsrapport af 8. april 2021, bilag F-49-1, side 1, 2. afsnit si-de 2, 1. linje, ekstrakten side 1098, hvoraf fremgår: 11 Afhørte forklarede, at han godt kunne huske turen. Der var kommet et par mørke fyrer ind i taxaen. De blev kørt til <anonym>Vej 2</anonym> hvor der kom nogle flere ind og så blev de kørt tilbage til <anonym>Vej 3</anonym> De ville op-rindelig have været retur til Spar købmanden" har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Han husker; at han kørte til <anonym>Vej 3</anonym> når det bliver læst op i dag; Alle de unge mænd hoppede ud af taxaen ved <anonym>Vej 3</anonym> Han vil tro, at det var 6 personer. Endvidere foreholdt side 1100, 3. afsnit, hvoraf fremgår: 11 'Adspurgt til hvor mange han samlede op, forklarede han, at det var han ikke 100% sikker på. Han tænkte at de endte med at være 7 eller måske 6_ Alle sad bag i bilen. 11 har vidnet forklaret; at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Der var ikke nogen, der sad på forsædet ved siden af vidnet. Han husker; at der var en, der havde en rød trøje på Personerne havde forskellige etniciteter. Der var både nogen, der var mørke, og nogen der var hvide i huden. Han husker ik-ke; om der stod nogen personer 0g ventede ved <anonym>Vej 3</anonym> da passagerne steg ud af taxaen. Foreholdt side 1l01, sidste afsnit, hvoraf fremgår: " 'Adspurgt til om han havde bemærket andre personer eller biler da de steg ud, forklarede vidnet; at der ikke var andre, der ventede på dem. De steg bare ud og gik hen om den nederste blok. har vidnet forklaret; at det er rigtigt; at han har forklaret sådan. Han husker ikke; om personerne gik sammen fra stedet. Personerne talte dansk i taxaen. Han husker ikke, om de talte et andet sprog indbyrdes. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forklaret; at han ikke husker; hvor mørke personerne var. Foreholdt side 1100, 4. og 5. afsnit; hvoraf fremgår: "Adspurgt til om han kunne beskrive de personer; der steg ind i bilen ved Spar, forklarede afhørte; at det kunne han faktisk ikke. Han havde en opfattelse af at de alle var mørke i huden: Så mørke i hu- den som en somalier måske. Han kunne måske godt tænke at den ene var lysere, men det var han slet ikke sikker på. Han kiggede typisk bare på den første; der steg ind og ham huskede han som meget mørk ' 7 har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan Han tænker; at han fortalte det, som han kunne huske på det tidspunkt, hvor han blev afhørt. Han husker; at det var "bøvlet", fordi der ikke var nogle perso-ner; da han ankom til Spar. Der var lidt ventetid. Han husker; at det var per-soner af flere etniciteter; der kom ind i taxaen. Foreholdt side 1100, 6. 0g 7. afsnit, hvoraf fremgår: "Han kunne ikke beskrive noget omkring deres påklædning eller be-skrive dem yderligere. Han huskede det som om der var en hvid person imellem dem; der hoppede ind i bilen på <anonym>Vej 2</anonym> Resten var mørke måske somalier men det var han slet ikke sikker på. har vidnet forklaret; at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret; at han ikke efter turen opdagede plamager eller andet på sæderne. <anonym>Vidne 8</anonym> har som vidne forklaret, at han arbejdede som taxach-auffør den 21 marts 2021. Han blev kaldt til en tur omkring kl. 02.30. Han modtog turen via skærmen i bilen. Han accepterede turen og kørte til adres-sen; som han fik oplyst. Han fik også oplyst et navn og et telefonnummer på skærmen. Adressen var i <anonym>Bydel 5</anonym> og personen skulle køres til <anonym>Bydel 4</anonym> Foreholdt afhøringsrapport af 22. marts 2021, bilag F-17-1, side 1, side 977 i ekstrakten, 2. afsnit;, hvoraf fremgår: "Han forklarede, at det var korrekt; at han havde samlet én mandsper-son op på <anonym>Vej 12</anonym> 0g kørt pågældende til <anonym>Bydel 4</anonym> 1 Aalborg søndag morgen; den 21.03.21 kl. 0228. har vidnet forklaret, at det er korrekt; at han samlede en mandsperson op, men som vidnet husker det i dag, var det i <anonym>Bydel 5</anonym> Han husker ikke, om det var <anonym>Vej</anonym> <anonym>12</anonym> Han kører mange ture og husker det derfor ikke. Endvidere foreholdt 3. afsnit i samme bilag; hvoraf fremgår: "Han huskede ikke noget specielt ved turen. Han kunne i systemet se, at han havde samlet kunden; en yngre mand, op på <anonym>Adresse 2</anonym> men han kunne ikke umiddelbart selv huske det nærmere, idet han hav-de haft flere ture omkring <anonym>Vej 12</anonym> den pågældende natlmor-gen. Hvis der stod denne adresse i systemet, så var det dér, han havde samlet kunden op. har vidnet forklaret; at han kunne finde adressen; hvis han gik tilbage i deres system. Han husker ikke; om det var <anonym>Vej 12</anonym> Han husker ikke den præcise adresse. Det er nok rigtigt at han slog det op i systemet dengang, og at det var <anonym>Vej 12</anonym> Han kørte manden til <anonym>Bydel 4</anonym> Han husker ik-ke, hvordan manden betalte for turen. Manden virkede venlig, 0g de snakke-de. Vidnet bemærkede; da manden gik ud af taxaen; at manden havde svært ved at gå. Vidnet tænkte, at det var fordi, manden havde drukket og var fuld Vidnet kunne se, at der var en rød plet på sædet, da han rengjorde bilen. Han kunne ikke se, om det var blod, vin eller ketchup. Han havde ikke problemer med at få pletten af. Manden havde siddet der, hvor pletten var. Manden var ikke den sidste kunde den nat. Vidnet vil tro, at pletten var omkring 6-7 cmi diameter. Det var senere samme dag han opdagede pletten: Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret; at han tænkte; at der var noget skidt på sædet. Han tænkte ikke; at det stammede fra blod. På daværende tidspunkt rensede han bare pletten af. Han husker ik-ke, hvad han sagde til politiet omkring det. Foreholdt side 978 i ekstrakten, sidste afsnit, hvoraf fremgår: 11 'Adspurgt om afhørte så blod på kunden eller efterfølgende havde fun-det blod i sin bil, forklarede afhørte; at da han skulle gøre sin bil ren i går eftermiddags, bemærkede han en rød plet på det højre bagsæde, hvor kunden havde siddet. Pletten var nok 3-4 cm. i radius; 0g afhørte troede at det var en vinplet. Han havde ikke tænkt nærmere over det:' har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Det er ved at være længe siden; og han har mange kunder hver dag. <anonym>Politiassistent Vidne 9</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> har som vidne forklaret, at han blandt andet har gennemgået koster 502, iPhone 12 Pro. Han er <anonym>Stilling</anonym> ved Nordjyllands Politi og er uddannet i blandt andet udlæsning 0g gennemgang af telefoner; Når han modtager en telefon; gennemgår han de oplysninger; ef-terforskeren har fundet;, men han kigger også på andre oplysninger; der kun-ne være interessante. Han benytter et program; der kan udlæse data fra tele-foner og et andet program; der tolker og oversætter de udlæste data. Vidnet har vedrørende video "IMG_4776.mp4" side 1786 i ekstrakten; bilag M-l-ll, "Rapport - Gennemgang af koster 502, mobil tilhørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> samt bilag M-1-11-3,image 5,7 0g 9, side 1799 forklaret, at man kan se, hvor videoen var placeret på telefonen. Der skal kigges på "File Info" under "Path"_ Det, der starter med et tal, er udlæsningen; 0g derefter er der map-per; Videoen lå i DCIM, der er en standardmappe på iPhone til brug for lag-ring af billeder og videoer. Videoer lagres der; når man selv optager dem; Man kan se, hvornår videoen er "created" eller "modified", hvilket er den 12. februar 2021. Der er tidsstempler; som er ens bortset fra få sekunder. Det in-dikerer; hvornår videoen er 'created' eller andet. Tidsstempler kan afvige, for eksempel kommer der et nyt tidsstempel, hvis ting er sendt til telefonen. Når tiltalte har forklaret; at han har optaget med sin telefon; vil tidsstemplet med overvejende sandsynlighed vise, hvornår filmen er optaget. Det er vid-nets opfattelse, at det er overvejende sandsynligt; at videoen er optaget den-ne dag: Der var en anden video på telefonen; IMG_4777.mp4, hvor tids-stemplet stemmer overens med et ur, som ses på videoen. Videofilerne på te-lefonen var navngivet med fortløbende numre. Det er vidnets opfattelse; at det er meget usandsynligt; at de ikke er optaget på det tidspunkt; som frem-går Forevist bilag G-39-1, videosekvens af pistoler; har vidnet forklaret; at det er korrekt, at det er videoen, der slutter med "76" . Han kan ikke sige ud fra ud- læsningen; hvor videoen er optaget. Der lå ikke lokationsdata på denne video på telefonen. Vidnet har til fil "IMG_4775.jpg" og tillægsekstrakt nr. 2, bilag M-1-11-11-1 side 21, foto nr. 1, forklaret; at videoen lå på "media DCIM" . Dette foto er også "created" den 12. februar 2021, og det tyder på, at fotoet er optaget omkring 1 time før videoen. Forevist side 1802, bilag M-1-11-5, GPS-lokationer fra Saphe-app på koster 502, har vidnet forklaret; at Saphe er en enhed, som benyttes til at advare om politiets fartkontrol. Saphe-enheden fungerer således; at den bliver parret med en telefon. Det er telefonens GPS, Saphe-enheden bruger. Saphe-enhe-den registrerer via telefonens GPS, hvor man kører: Oplysningerne bliver gemt;, så de kan udlæses bagefter. Der var logfiler fra en uge omkring ger- ningstidspunktet på den Saphe-enhed, han udlæste. Saphe-enheden logger ca. en lokation i sekundet. Kortet er derfor kun et udsnit af de lokationer; der var på Saphe-enheden. Punkterne på kortet spænder over 40 sekunder; og side 44 der er markeret 7 lokationer . Det vil sige, at der mangler 33 lokationer på kortet. Vidnet har manuelt indtastet de 7 lokationer for at gøre det mere overskueligt. Vidnet har til tidspunkterne på kortet på side 1802 i ekstrakten forklaret, at tidspunkterne går lidt frem og tilbage. Det skyldes, at GPS-loka-tionerne er forbundet med en usikkerhed. Det er ikke et udtryk for , at bilen ikke var på stedet. Bilen var der , men usikkerheden på bilens placering kan være plus/minus en håndfuld meter . Det kan også ses i selve GPS-lokationer -ne, hvilken præcision de er angivet med. Der er nogen af de lokationer , hvor præcisionen kan være upræcis, og den afviger i forhold til de andre lokatio-ner . Disse oplysninger kan ses i loggen. Forevist loggen side 1804, kl. 00.37.50 +/- 5,06 meter , har vidnet forklaret, at det er appens fortolkning over , hvor upræcis GPS'en er . Man kan ikke lægge til grund, at det præcist er 5,06 meter , fordi appen vurderer ud fra nogle kilder til at lave GPS-signalet. Usikkerheden er ikke særlig stor , når den ligger på omkring 5 meter . I de fleste tilfælde, vil man kunne regne med, at det er sådan. Jo større afstanden er , jo større er usikkerheden. Appen har lavet lokationer ud fra de kildeoplysninger , den samlet set har til rådighed. Det kan være GPS-satellitter , wi-fi-enheder i nærheden og bilens hastighed. Usikkerheden har ikke været særlig stor i denne sag, hvor den har været om-kring 5 meter plus ”det løse” , der måske er 2 meter mere. Det er en usikker -hed indenfor et lille område, der er tale om. Usikkerheden vil ikke være 50 meter . Bilen har således ikke kun været for enden af den røde vej. Den har også været inde ad den røde vej. Adspur gt af advokat Jørn Brandenhof f Schmidt har vidnet forklaret, at ha- stigheden kan ses i loggen. Forevist side 1804 har vidnet forklaret, at hastig- heden er angivet ved "speed". Hastigheden er angivet og beregnet ud fra af- standen mellem GPS-lokationer . Det vil sige, at det ikke har en betydning, om bilen bakkede eller kørte frem. V idnet har vedrørende tidspunktet fra kl. 00.38.10-00.38.19, hvor hastigheden er angivet til 0, forklaret, at dette skyl-des linjen ovenfor "ServerCommunicationManager", hvilket betyder , at Sap-he- enheden har haft kontakt til en server , hvor den har foretaget en opdate-ring. Der er i den forbindelse ikke udregnet en hastighed på de ca. 10 lokati-oner . Vidnet kan ikke ud fra logfilen sige, om bilen har været i bevægelse. V idnet vil anse det som meget usandsynligt, at det har set ud til, at bilen har kørt, selvom den har holdt stille. Det er mere sandsynligt, at bilen har holdt stille, og at det ser ud til, at den har bevæget sig, fordi usikkerheden vil sprin-ge omkring 5 meter til den ene og den anden side. Det vil derfor se ud til, at bilen har bevæget sig på grund af usikkerheden. Vidnet kan ikke forklare, hvorfor loggen ikke har regnet hastigheden ud i op mod 10 sekunder . Man kan også se, at usikkerheden i lokationen stiger lidt, op mod 12,5 meter . Vidnet kan ikke sige, om det ændrer sig så meget pga. den angivne usikkerhed, eller om det er mere end det og dermed kunne anty-de, at bilen har bevæget sig. Forevist oversigtskort side 1802 har vidnet forklaret, at det er korrekt; at bil-en var på stikvejen i omkring 20 sekunder. Kriminaltekniker <anonym>Vidne 10</anonym> har som vidne forklaret; at han som krimi - naltekniker laver gerningsstedsundersøgelser i hele landet; og han har sam-men med en kollega lavet gerningsstedsundersøgelsen fra den 21 marts 2021 på <anonym>Vej</anonym> 1.Det er kollegaen; der har skrevet rapporten. Foreholdt Kri-minalteknisk erklæring, side 289 i ekstrakten; pkt. 1.1, har vidnet forklaret, at det er korrekt; at han var på stedet om natten. Han fik oplyst; at der var afgivet skud på stedet; at en person var ramt i en bil, 0g at en person var flygtet fra stedet. Der holdt en lys grå VW Golf på gerningsstedet. Der lå vragdele på vejen omkring bilen. Han dokumenterede stedet fotografisk til dels ved hjælp af en drone. Han startede med at danne sig et overblik på ste-det, og han dokumenterede løbende de fund, han gjorde undervejs; jf. rap-porten under punkt 3.4 Undersøgelse af gerningsstedet; ekstrakten side 290. De brugte billedet fra dronen til dette. Der var endvidere søgen med tjeneste-hunde, da han kom til stedet. Ad pkt. 3.4 har vidnet forklaret; at han så huller i bilen, der formentlig stam- mede fra skud, men da våbenspecialisterne skulle undersøge bilen nærmere, har han i rapporten skrevet, at der "formentlig" var skudhul i bilen. Bilen skulle indbringes og undersøges nærmere af nogle specialister; Han fik ikke at vide; om den hvide Fiat var en del af episoden; da han kom til stedet. Han konstaterede, at den hvide Fiat havde et fladt dæk, og han fandt et skudhul i dækket. Efterfølgende blev dækket skåret op, og han fandt projektilet i dæk-ket. Der lå flere vragdele på stedet. Han kunne ikke se, om det stammede fra en eller flere biler. Ad foto side 340, "Nærfoto af KT8" , har vidnet forklaret; at der blev fundet en del af et projektil kaldet en kappedel. Det var små dele; der blev samlet op 0g sendt til undersøgelse ved våbenteknikerne. De kunne kun sige, at der for- mentlig var tale om projektildele. Ad foto side 341, 11 Nærfoto af KT9" har vidnet forklaret; at de kun kunne si-ge, at det formentlig var en projektildel; men at dette skulle undersøges nær-mere. Der blev fundet afskudte patronhylstre på jorden; og der blev fundet en skarp patron. Der var et græsareal på stedet, hvor han fandt aftryk fra hjul, der forløb i en bue væk fra vejen 0g ind over græsset 0g tilbage igen. Ad foto side 310 har vidnet forklaret; at det ikke var til at sige, om det er bremse- eller accelerati-onsspor i græskanten. Der er sket et eller andet Fra det område kan man føl-ge en meget svag bue, der går ind over det lysegrå grusbelagte og bagom den gule pæl. Ved den røde pil ved den gule kantlinje er der også sket et eller an-det i grusset. Det er hex; de har fundet dækaftryk. Sporene er nogenlunde pa-rallelle; så de kan stamme fra det samme køretøj . Buen er en del af dækaft-rykket. Forevist side 304 i ekstrakten "oversigtsfoto' 7 har vidnet forklaret; at det er hans opfattelse; at man kan se sporet på græsset. Det var nærmest en parallel bue med dækspor. Ad pkt. 4, sammenfatning 0g vurdering har vidnet forklaret; at sammenfat- ningen stemmer overens med hans vurdering på stedet. Der er skudt fra ven-stre side 0g bagfra mod bilen. Det er primært på baggrund af indskudshuller-ne. Det er en foreløbig vurdering da bilen skulle undersøges af våbenspecia-lister; Foreholdt kriminalteknisk erklæring, side 355 i ekstrakten; har vidnet forkla-ret, at deres formål med erklæringen var at dokumentere skader 0g sikre spor fra bilen; primært DNA-aftørringer: Vidnet skulle ikke undersøge indskuds - hullerne; det skulle våbenspecialisten; men de øvrige ting dokumenterede han. Foreholdt side 358, pkt. 3.4, har vidnet forklaret, at der var skader på bilen; dels med farveafsmitning dels uden farveafsmitning. Bilen var lys, så farveaf- smitningen var til at se. Der var nogle steder, hvor skaderne var overfladiske, hvor der var hvidt indenunder og uden farveafsmitning. Der var andre steder; hvor bilen var sort ved skaden. Det tolker han som farveafsmitning. Det er en vurdering; om det er en afsmitning. Hvis bilen har en skade uden farveafsmit- ning, kan den have påkørt eller være blevet ramt af noget, der ikke afgiver en farve. Han kan ikke sige; hvor meget der skal til ved en påkørsel, før der sker farveafsmitning. Der var synlige blodtilsmudsninger på sædet;, Han kunne se, at det var blod. Der var et udskudshul i stoffet, hvilket betyder; at et projektil er kommet ud den vej. Det blev overladt til våbenteknikerne at undersøge dette nærmere. Det er hans vurdering at skaderne i form af ridser og buler var pådraget i forbindelse med flere påkørsler; Han kan ikke vurdere; om det er sket samtidig og den samme dag Han kan heller ikke vurdere; om afsmit-ningerne er fra lak eller gummi. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forevist side 289, pkt 1.2, forklaret, at han skulle dokumentere og indsamle spor for om muligt at klarlægge et hændelsesforløb. Han skulle ikke konkludere noget. Der er andre, der tager sig af at stykke sporene sammen. De kunne kun konstatere, hvor patronhylstrene lå, da de kom derud. Patronhylstrene kan muligt være flyttet; inden han kom til stedet. Vejr; vind, en forbikørende bil eller andet kan flytte et patronhylster Forevist foto; side 317, har vidnet forklaret, at billedet viser den grå Golf og den hvide Fiat, der blev undersøgt. Forevist foto, side 329, har vidnet forkla-ret, at der var hul i dækket på den hvide Fiat. Dette har han markeret med en gul seddel. Han forholdt sig ikke til skud eller skudretninger ved gerningsste - dundersøgelsen. <anonym>Kriminaltekniker Vidne 1 1</anonym> <anonym>Vidne 1 1</anonym> har som vidne forklaret, at han har været i politiet i 41 år. De seneste 33 år har han arbejdet som kriminaltekni - side 47 ker. De første 1 1 år var han i politiets gerningsstedsgruppe og den resterende tid, har han arbejdet udelukkende med våbensager , hvor han laver gernings- stedsundersøgelser . Han foretager undersøgelse af ef fekter , blandt andet am- munition og våben, skudbaner m.v . Han vurderer også våbens farlighed. Foreholdt kriminalteknisk erklæring, bilag B-13-2-1, side 388 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at formålet med erklæringen var at undersøge køretøjet for at påvise, om der var foregået en kriminel handling, og om muligt at klar -lægge et hændelsesforløb, samt udfinde og sikre spor , der kunne medvirke til identificering af involverede parter . Dette er deres generelle formål, når de la- ver erklæringer . Foreholdt side 389, pkt. 3.3 i samme rapport, har vidnet forklaret, at man ik-ke kan sige, i hvilken rækkefølge skuddene er afgivet. Betegnelsen "HB1" er højre side bagerst på bilen. Bilen blev delt op i 4 sektioner , hvor man har den forreste del til højre og venstre og den bagerste del til højre og venstre. Fore-vist foto 2 (side 400), foto 10A-C (side 408), foto 1 1 (side 409) og foto 12 (side 410) samt pkt. 3.3, side 389, har vidnet forklaret, at der ved "1" på foto 10A er et indskudshul. Der er sat en tommestok op ved siden af hullet for at vise afstanden til gulvet. Afstanden til gulvet var omkring 47-48 cm. På det næste foto, foto 10B, kan man se projektilet ligge på dækket. Projektilet blev fundet i et lille hul ved siden af dækket, hvor det havde boret sig ned. Der er et lille skrab på dækket, og det er projektilet, der har forårsaget det. Projekti-let har mødt modstand, og derfor er det stoppet i dækket. Han kan ikke afvi-se, hvis projektilet var af fyret højere oppe på bilen, at det kunne have ramt en person i bilen, men skuddet kunne også have fortsat i sin skudbane og være stoppet afhængig af, hvilket materiale projektilet rammer . På foto 10C, side 408, og foto 11, side 409, blev der sat en lyserød sonde i, så man kunne se, hvilken retning, der blev skudt på bilen. Dette kaldes den horisontale skud-vinkel. På foto 12, side 410, ses sonden markere den vertikale skudvinkel, der er indfaldsvinklen. Endvidere foreholdt rapport side 389 og side 41 1, fotos, har vidnet forklaret, at anslagsmærkerne er benævnt "2", "3" og "5". Det anslås, at der er et pro-jektil, der har ramt asfalten, hvorefter det har lavet et opspring og er blevet delt i to, hvorfor der er to anslagsmærker , hvor de har ramt fælgen, ”2” og ”3” . Det er svært at sige, om der er skudt hen mod bilen. Der er skudt ned mod jorden hen mod bilen. V ed mærke "5" ses udskudshullet på indersiden af fælgen. Der må være et indskudshul i dækket, men det har de ikke kunne påvise, da gummiet har lukket sig sammen igen. V idnet vil vurdere, at mær -kerne "2", "3" er afsat af samme skud, og mærket "5"er afsat af et andet skud. Skade nr . "5" kunne godt stamme fra en skudafgivelse bagfra bilen. Det var ikke samme skudafgivelse som skuddet ved kofangeren. Det er vid-nets vurdering, at der er tale om tre selvstændige skudafgivelser . Endvidere foreholdt side 389, fotos 4 og 14, side 402 og side 412, har vidnet forklaret, at der på side 412 ses et indskudshul på førerens dør . Tommestok- side 48 ken angivet placeringen af skudhullet over jorden. Man kan ikke sige, hvor langt væk fra skuddet er afgivet. Det vil være det samme indskudshul, om man står 10 eller 15 meter væk. Forevist foto 15, side 413 har vidnet forkla-ret, at her ses førersædet og en pil, der markerer indskudshullet. Der ses blodtilsmudsning på sædet. Projektilet er gået ned i polstringen. Forevist foto 16, side 414, har vidnet forklaret, at der er placeret en sonde i indskudshullet, hvorved man kan se projektilets bane fra døren og ned i sædet. Forevist foto 17, side 415, har vidnet forklaret, at sædet er skåret op for at se, om de kunne finde projektilet. Projektilet lå i det fjerneste hjørne af sæ-det. Pilen på fotografiet markerer projektilet. Det er modstanden i sædet, der har gjort, at projektilet stoppede der . Forevist foto 18, side 416, har vidnet forklaret, at det er et billede af, hvor projektilet lå. Forevist foto 19, side 417, har vidnet forklaret, at det er den horisontale skudvinkel. Skuddet kom fra højre mod venstre. Skuddet er afgivet lidt bagved førerdøren. Forevist foto 20, side 418, har vidnet forklaret, at man her ser den vertikale vinkel, hvoraf det kan ses, at der er skudt oppefra og nedad. Endvidere foreholdt sammenfatning, vurdering og farlighed, side 390 i eks- trakten, har vidnet forklaret, at han ikke ved, om bilen har kørt eller holdt stille ved skudafgivelse. Han kunne ikke påvise standpladsen i forbindelse med hændelsen. Det kunne således ikke påvises, hvorfra der blev skudt. Han vedstår konklusionen i forhold til farligheden. Når der er en skudafgivelse med en hastighed på over 80 m/s, kan projektilet gennembryde den mennes-kelige hud, og det kan potentielt være dræbende. V idnet kan se at projektilet har haft en hastighed på over 80 m/s ud fra undersøgelserne af sædet. Adspur gt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at han ikke kan foretage en konkret vurdering af, hvor standpladserne har været, og hvor langt gerningsmanden har stået fra bilen i den forbindelse, ligesom han ikke ved, om bilen var i bevægelse eller holdt stille, da der blev afgivet skud. Han kan dokumentere, hvordan skuddene er gået ind i bilen, men han kan ik-ke dokumentere, hvor standpladsen var . I så fald skulle der have været målt op på gerningsstedet. Da han undersøgte bilen, stod den ikke længere på ger - ningsstedet. Hvis den havde stået på gerningsstedet, ville det have været let-tere for ham at sige noget om forløbet. Der kunne i så fald være trukket en li-ne i fortsættelse af sonden. Ud fra en vurdering af den naturlige skydestilling kunne han måske have udtalt sig om, hvor omtrent skytten havde stået i for -hold til bilen. Det gør således en forskel på stigningen af skudbanen, hvilken skydestilling skytten har haft, herunder om skytten har stået foroverbøjet el-ler ret op. En nærmere undersøgelse af standplads m.v . ville have krævet, at han var på stedet. Afskudte hylstre ville have hjulpet, da de indikerer , at man er i området omkring standpladsen. Det er svært at sige, hvor skuddene er afgivet fra. Den bagerst i bilen går ind med meget lav vinkel, og man skal mange meter ud, hvis skytten har stået med en normal skydestilling. Det af-hænger , hvordan gerningsmand stod ved skudafgivelsen. T ilsvarende den med døren, der dog trods alt havde en større stigning end den bagved. Hans side 49 undersøgelse afhænger af det materiale, han får tilsendt, og han har i denne sag ikke set kollegers rapport fra gerningsstedet om, hvor patronhylstrene var placeret. Begge skud er nedadgående mod bilen. Forevist side 393, bilag 13-2-1, tegning, har vidnet forklaret, at det er ham, der har udarbejdet tegningen. V ed "VF 4" har vidnet forklaret, at de 67,5 cm angiver højden fra jorden og op til indskudshullet i døren. Den vertikale vin-kel var nedadgående med 18,5 o, og det samme er gældende for "HB 1", hvor afstanden til jorden var 47 cm, og den nedadgående vinkel var 5 o. Vidnet har supplerende forklaret på spør gsmål fra anklageren, at der blev skudt med et 9 mm våben. Der lades i et magasin, som sættes op i skæftet. Herefter tages der ladegreb ved at trække bundstykket tilbage, og når det slippes, kører det frem, hvorved den øverste patron i magasinet føres ind i kammeret. Pistolen er herefter ladt. Det næste, der skal foretages, er , at af-trækkeren skal påvirkes. Når aftrækkeren påvirkes, bliver der af fyret et skud. Projektilet går ud gennem løbet og kommer i omdrejninger og flyver af sted. Samtidig hermed kører bundstykket tilbage og trækker hylsteret ud af kam-meret. Hylsteret kastes ud til højre gennem udkastningsåbningen. V idnet har under forevisning af en patron forklaret, at projektilet ryger ud af patronen ved skudafgivelse, hvorefter det går i omdrejninger . Hylsteret bliver trukket ud af kammeret og bliver kastet ud af selve våbnet og lægger sig på asfalten. Projektilet er det farlige i patronen. Det er forskelligt, hvor langt hylsteret lander fra pistolen, men ved politiets egne tjenestevåben ligger hylstrene om-kring 1 meter fra standpladsen. Patronhylstre ligger som udgangspunkt i nær -heden af standpladsen. Adspur gt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at han ikke i den konkrete sag kan sige, om skytten har været i bevægelse. Adspur gt af advokat Jørn Brandenhof f Schmidt har vidnet forevist fotoet si-de 418 om indskudsvinklen i førerdøren forklaret, at skytten skulle være i en høj bygning, hvis skytten havde været langt fra bilen. Forevist fotoet side 410 af indskudsvinklen i bilens bagerste kofanger har vidnet forklaret, at også det skud var nedadgående. Foreholdt side 598, bilag B-26-1, Kriminalteknisk erklæring om undersøgelse og sammenligning af patronhylstre og projektiler , har vidnet forklaret, at de- formerede projektiler er beskadigede projektiler . Det var blandt andet det projektil, der blev fundet i bagagerummet og ved sædet. Han husker ikke, om de fik indleveret et yderligere deformeret projektil. En kappedel er en del fra et projektil. Der sidder en kappe udenpå projektilet. Kappen flækker , hvis det rammer noget hårdt og fragmenterer . Det er også det, der kan have givet an- slagsmærker på bagdækket. Indeni kappen på projektilet er en blykerne, og samlet set er det et projektil. V idnet fik tilsendt delene for at undersøge, om de var af fyret med samme våben. Hylstrene blev sat i et sammenligningsmi- kroskop. Han kunne se halvdelen af hvert hylster , hvor der blev sammenlig- net spor. De ser efter; om der er ligheder i hylsterbunden. Der er et stort tryk bagud, når en pistol bliver affyret. En pistol laver sit eget aftryk i forbindelse med affyringen. Aftrækkeren; der trækker hylsteret ud, sætter også en af- mærkning på hylsteret. Der bliver derved sat forskellige mærker, også i for- bindelse med udkastningen af patronhylstret. Der er således flere mekanismer i spil, når en pistol bliver affyret. Undersøgelsen viste; at patronhylstrene var affyret af det samme våben. Der er identifikation på de 5 hylstre. Det er nem- mere at sammenligne hylstre end projektiler:. Projektilet bliver ofte ødelagt, når det rammer noget, og dette besværliggør undersøgelsen. Et projektil har ofte 6 feltspor; 0g når projektilet er ødelagt; kan det måske kun have et felt-spor tilbage, og det er derfor vanskeligt at sammenligne. Der laves ikke sam- menligning ud fra et feltspor: Undersøgelsen af projektilet KT 6 gav ingen konklusion; men det kunne ikke udelukkes, at projektilet var affyret med samme våben. Foreholdt side 599,midt på siden, har vidnet forklaret, at projektilet KT41 "efter al sandsynlighed? var affyret med samme våben, jf. konklusion "B" på konklusionsskalaen. Der arbejdes med i alt 5 gradueringer fra "A" til "E". Der var ikke nok til, at undersøgelsen kom op i en "A" Vedrørende projekti-let KI6 var konklusionen "C?' altså at det ikke kunne udelukkes, men at in-gen konklusion var mulig. De kunne se, at der var noget; der lignede, men det blev for diffust, fordi der ikke var nok at sammenligne med. Hvis der fin-des en patron; der ikke har været affyret;, kan det være, fordi man har ladet våbnet en gang for meget. Foreholdt side 2623, bilag N-11-9, Kriminalteknisk erklæring om undersø-gelse af indsendte halvautomatisk pistol, 2 stk. magasiner og skarpe patro-ner;, har vidnet forklaret, at det er hans kollega, <anonym>Person 12</anonym> der har lavet erklæringen. Vidnet har været med til sammenligningen; men det er hans kol-lega; der har foretaget undersøgelsen. Der blev indsendt et våben; som blev undersøgt, og der blev foretaget prøveskydninger. Resultaterne fra prøves-kydningerne blev indlæst i IBIS. Det er resultaterne fra feltsporene, hylster-bunden; fænghætten og stødbunden; der blev indlæst i systemet. Det er en slags fingeraftryk for våben. Sporene i denne sag blev sammenlignet med op-lysningerne fra databasen. Systemet kom med en score, hvor der kom for-skellige journalnumre frem. Undersøgelsen af våbnet i Aarhus kunne være et muligt match med denne sag. Systemet er blot en søgefunktion. Når der er et muligt match, undersøger de manuelt de fysiske spor på samme måde som nævnt tidligere. IBIS er kun en vejledning, idet de aktivt selv skal lave en nærmere undersøgelse. Sammenligningen med KTIO, KTlI, KTI2, KTI7 og KTI8 kom ud med konklusionen A 99 Deres nærmere undersøgelsen viste altså, at pistolen fra Aarhus matchede patronhylstrene fra Aalborg. Det er så-ledes våbnet; som er fundet i Aarhus; der har affyret de hylstre; der blev fun-det i Aalborg. Forevist foto 1, side 2624, vedrørende KTI7, har vidnet forklaret, at fotoet viser hylsterbunden; der blev sammenlignet. Billedet til venstre var fra prø- side 51 veskydningen, og billedet til højre var fra gerningsstedssporet i Aalbor g. Der kunne ved det røde rektangel ses nogle spor . Det er særligt slagstiftsindtryk-ket, der var ens ved begge hylsterbunde. Forevist foto 2, side 2625, har vid-net forklaret, at pilene viser nærfotos af selve slagstiftsindtrykket. Pilene vi-ser de sammenfaldende mærker . Der blev også sammenlignet projektiler fra prøveskydningen med projektiler , der blev fundet i denne sag. Sporet var ik-ke godt nok, og resultatet blev derfor mærket med "C". De kunne ikke lave en endelig konklusion på dette. Sporerne ligner , men der er ikke specifikke detaljer . Endvidere foreholdt side 2627 har vidnet forklaret, at det er selve magasinet, der gør , at patronerne sidder klar . Den halvautomatiske funktion på pistolen gør , at man skal trykke på aftrækkeren hver gang, der skal afgives skud. Der lades en gang. En sikringsanordning gør , at våbnet ikke kan af fyres utilsigtet. Det betyder , at man kan bære våbnet, når det er ladt, uden at det af fyres. Man kan skubbe sikringen fra, hvorefter skuddene kan af fyres. Pistolen skal være ladt med patroner i magasinet og kammeret. Single-action og double-action er let og tungt aftræk. Når våbnet er ladt, kan hanen spændes. V ed single-action er aftrækket omkring 2 kg. Hvis den ikke er ladt op, og der ta-ges ladegreb, vil hanen blive stående oppe. Det vil sige, at når man trykker på aftrækkeren kører hanen bagud og tilbage igen, og det er tungt aftræk. Det er ca. dobbelt så tungt, omkring 5,2 kg. Det har noget at gøre med, hvor hårdt man skal påvirke sin aftrækker for at afgive skud. Hvis der skal skydes flere gange i træk, sker det ved double-action, fordi hanen ellers skal spæn-des hver gang. Foreholdt vurderingen og konklusionen side 2628 i ekstrakten, har vidnet forklaret, at skydevåbnet og patronerne er omfattet af våbenlovgivningen. Adspur gt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet efter at være fore-vist side 291 i ekstrakten, Kriminalteknisk erklæring, gerningsstedsundersø-gelse, om placeringen af sikrede patronhylstre KT10, KT1 1 og KT12, forkla-ret, at sådanne oplysninger vil kunne give informationer om, hvor skytten har været placeret. Man skal imidlertid også tage højde for , at patronhylstrene kan være blevet flyttet af blandt andet vinden. Det vil kunne danne et indtryk af, hvor skytten har stået på vejen. Der kunne være foretaget prøveskydnin-ger for at se, hvor langt hylstrene ville ligge fra skytten. Forevist foto 15, side 314, har vidnet forklaret, at han skal være meget sikker i sin sag, før han vil give et bud på, hvor skytten har stået. Der skal være no-get konkret. Han ville skulle vide helt bestemt, at det var der , bilen stod, da den blev standset, og at hylstrene lå på det sted og ikke var blevet rørt. Han vil typisk sætte sonder i bilens skudhuller og sætte nogle liner på og trække dem længere ud, så han kan se, hvor han står i forhold til hylstrene. Det mest ideelle vil være at lave undersøgelsen på gerningsstedet, hvor også hylstrene og bilen var. Forevist foto 18, side 317, har vidnet forklaret, at han ikke er blevet bedt om at undersøge et projektil fra den pågældende Fiat. Han har ikke selv været på gerningsstedet. <anonym>Kriminaltekniker Vidne 12</anonym> <anonym>Vidne 12</anonym> har som vidne forklaret, at hun arbejder som kriminal- og sportekniker. Hendes arbejde består i at udføre sporsam - menligninger af eksempelvis sålaftryk; opbrudsspor med koben eller værktøj, billedsammenligninger og brudfladesammenligninger. Hun udfører alle sam- menligninger; der ikke har med våben; DNA og fingeraftryk at gøre. Hun har foretaget en sammenligning af et dæk sikret under KT43 fra en Ford Focus med et dækaftryk KTI42 sikret under sagen. Foreholdt side 461, bilag B- 14-3, Kriminalteknisk erklæring, har vidnet forklaret, at der til venstre i billedet er et foto af et dæk; som formentlig sidder på en bil. Der er lagt en målestok ved fotoet. Til højre i billedet er et dækaftryk, der er sikret fotogra-fisk, også med en målestokangivelse. Felterne på målestokken til venstre sva-rer for hvert mørke og hvide felt til en centimeter; Hun har modtaget begge foto som fotofiler; der er indlæst i et program; der hedder Lucia Det er et softwareprogram; der bruges til sammenligninger: Vidnet kunne konstatere; at der på begge fotos var fire langsgående riller; der er markeret med de røde pile. Rillerne passede i bredden; og afstanden mellem rillerne stemte overens i forhold til aftryk og dæk. De gule pile markerer nogle tværgående riller i si-den på dækket. Disse passede også mellem dæk og aftryk. Aftrykket var dog ikke særlig godt. De tværgående riller sad i samme afstand i forhold til de langsgående riller, De to fotos stemte overens mønstertypemæssigt. Vidnet kan ikke sige, om det er det dæk; der har afsat aftrykket; idet aftrykket ikke var godt nok dertil. Foreholdt side 459, bilag B-14-3, 3.0 Konklusion; har vidnet forklaret; at der er noget; der stemmer overens mellem dæk og aftryk. Der findes utroligt mange typer af dæk, nogen med tre langsgående riller; med vinkelmønster m.v. Aftrykket kan godt være afsat af dette dæk, men konklusionen siger ik-ke, at det er det pågældende dæk, der har afsat aftrykket; men at det ikke kan udelukkes. Der er ikke noget, der taler imod, at aftrykket er afsat med det undersøgte dæk. Hun arbejder med forskellige kategorier af konklusioner Hvis konklusionen skulle placeres under pkt. 3 i konklusionsskalaen; "Indicium' 99 eller højere, skulle hun have haft flere spor; og alle størrelsesdele-ne skulle passe, ligesom slidtagegraden af dækket skulle kunne aflæses. Dæk-kets slitage skulle stemme overens med aftrykket. Dækaftrykket er af en be-skaffenhed, hvor det aldrig kan komme højere op end "kan ikke udelukkes" Der er ikke detaljer nok til, at det kan komme højere op. Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt og forevist forrige bilag og side har vidnet forklaret; at baggrunden for, at konklusionen ikke er "Intet tyder på" jf: pkt. 5 i konklusionsskalaen, er, at der ikke er noget;, der taler imod, at sporet er afsat af dækket. Der er fire langsgående riller og to små tværgående riller; der stemmer overens. Dæktypen er ikke undersøgt;, lige - som de ikke har undersøgt, hvor mange biler der kører rundt med tilsvarende dæktype. Vidnet har på spørgsmål fra anklageren og foreholdt side 686, Kriminaltek-nisk erklæring 1 'sammenligning af video KT 195 under j.nr. 5100-73112-00001-21 og pistol KT 1 under j nr. 4200-83969-00225-21" 71 fotos, forklaret, at det øverste billede er et ubeskåret stillbillede, der er taget ud af videoen Der vælges billeder; der er bedst egnet til sammenligning. Billedet er forstør-ret op til venstre nederst. Til højre er der i samme vinkel taget et billede af pi-stolen; der var indleveret til undersøgelse. Ved sammenligningen stod vidnet med pistolen i hånden og kiggede efter specifikke detaljer på våbnet. Pistolen har nogle hak 0g nogle afskalninger; 0g den er rustangrebet flere steder: Cirklen markerer en rustplamage; som ses både på foto fra videoen og på det indsendte våben. Forevist side 687,fotos; har vidnet forklaret; at de har pe-get på specifikke detaljer på våbnet. Ved markeringerne er der overensstem-melse mellem skaderne på våbnet 0g skaderne på pistolen i videoen. Vidnet har ikke med i sin vurdering, om det er en legetøjspistol. De kigger på, om delene visuelt er ens, og de kigger på specifikke detaljer; såsom rust, ridser eller skader: Der er fundet overensstemmelse flere steder; hvilket markerin-gerne illustrerer. Foreholdt side 683, 3.0 Konklusion; har vidnet forklaret; at konklusionen ligger på højeste trin af konklusionsskalaen; "Identifikation Våbnet passer i udseende, type o0g med specifikke detaljer. Det betyder; at det kun kan være denne pistol, der er med i videoen. Speciallæge <anonym>Vidne 13</anonym> har som vidne forklaret, at hun har lavet en personun- dersøgelse i sagen. Det indledes ved, at hun bliver tilkaldt af politiet. Hun starter med at tale med den person; der skal undersøges . Hun spørger ind til relevante informationer; der kan have betydning for undersøgelsen. Det kan være indtagelse af alkohol, stoffer eller medicin. Der bliver lavet sporsikring hvor der bliver aftørret for DNA, brandbare stoffer og krudtslam. Der bliver aftørret for DNA i ansigt og på hænder; og der bliver taget negleskrab . Det er standardprocedure. Hun tager billeder af skaderne på vedkommende. Foreholdt bilag C-3-3, side 773 i ekstrakten; personundersøgelse af 9. april 2021 af <anonym>Forurettede 1</anonym> har vidnet forklaret; at det er korrekt, at der er gået en kugle ind i låret og ud på bagsiden af låret. Der blev ikke påvist skelet- el-ler karskade. Låret består udefra og ind af hud, underhud, fedtvæv; muskula-tur; sener; 0g en stor lårbensknogle. Der er det samme på den anden side af knoglen. Benet skal have ilt for at fungere. Der er en stor pulsåre og en mas-se blodkar; der fører blodet rundt. Det var kun hud, bindevæv og muskulatur; der blev ramt. Kuglen havde ikke ramt knogler; pulsåre eller større blodkar. Såret blødte ikke meget; så der var ikke ramt nogle store kar. Den store pul-såre sidder tæt på lårbensknoglen på forsiden af låret. Der findes en masse små blodkar i låret. Alle celler skal have blod og ilt. Der var små blodkar; der blev ramt, men det var ikke de store kar. Personens tøj var sikret; da hun kom frem. Hun har således ikke set hans tøj, og hun kan ikke sige noget om skudafstanden Det er ikke et helt nærskud, da der ikke var krudtslam. Den side 54 undersøgte person har haft tøj på, så det må være kriminalteknikeren, der kan sige noget herom. Vidnet undersøgte personen med henblik på at afgøre, om det var nødvendigt med en akut operation eller andre tiltag, herunder om hans puls og blodtryk var påvirket, så han var ved at forbløde. Ud fra det samlede billede vurderede vidnet, at personen ikke var i livsfare. Derfor blev personen kun sat i antibio- tisk behandling. Når fremmedlegemer passerer gennem kroppen, kan der væ-re risiko for , at der opstår en infektion, og derfor blev personen sat i antibio-tisk behandling. Skudkanalen blev ikke renset. Hvis der var skidt eller krudtslam, skulle det have mulighed for at løbe ud. V idnet så kun personen på tidspunktet for personundersøgelsen. Hun har ikke set ham efterfølgende. Vidnet har forklaret, at skud mod krop, arme og ben kan indebære risiko for livsfare. Der er risiko for at miste store mængder blod, hvis et stort blodkar rammes. Det burde også have fremgået af erklæringen, at det kunne være forbundet med livsfare, hvis den store lårbensknogle var blevet ramt. Der kan opstå livsfare, hvis store kar , knogle eller or ganer rammes. Personen kunne potentielt være død, hvis den store pulsåre var ramt, for så ville han hurtigt miste meget blod uden behandling. Det ville være inden for minutter . Det er hverken halve eller hele timer . Vidnet kan ikke sige, hvor lang tid, der ville gå, hvis kuglen havde ramt anderledes, idet personen kun blev røntgenfotog-raferet. Der blev ikke lavet en CT -scanning. Der blev taget et røntgenbillede for at se, om der var fremmedlegemer eller knogleskader . Metalstykker er nemme at se på røntgen. Det blev hurtigt konstateret, at personen ikke blødte ud af skudhullerne. Hvis der var foretaget en CT -scanning, kunne det måske have været konstateret, hvor tæt kuglen var på et stort kar . Vidnet ved ikke, hvor personens blodkar ligger . Alle mennesker er forskellige, og vores kar ligger forskelligt. Der kunne være dødelig udgang, hvis kuglen havde ramt lidt længere oppe. Forevist side 779 i ekstrakten har vidnet forklaret, at det er korrekt, at ind- gangshullet var ved læsion 1 og udgangshullet ved læsion 2. Blodbanen går langs indersiden af knoglen foran på låret, hvorefter den drejer ved knæhasen og løber på bagsiden af underbenet ved læggen. Udgangshullet var 7 cm la-vere end indgangshullet. Det er vidnets forventning, at skudkanalen mellem læsion 1 og læsion 2 lå på bagsiden af lårbensknoglen og blodåren. Indgangs-hullet var længere mod låret foran, og udgangshullet længere mod bagsiden af låret. Skudkanalen må formodes at være på bagsiden af låret. V idnet kan ikke sige med sikkerhed, hvor tæt skudkanalen var på knoglen eller pulsåren. Forevist personundersøgelse, side 774, 2. afsnit i ekstrakten, har vidnet for - klaret, at der kunne være forbigående gener i form af smerte og blødning fra såret. Skudhullerne blev ikke syet. Det var sket muskelskade, og der var en siveblødning fra de små kar . Adspur gt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret, at der kun ville gå minutter; hvis pulsåren var blevet ramt;, inden en person ville for- bløde uden behandling. Der er omkring 5 liter blod i en almindelig mennes - kekrop; 0g der pumpes omkring ' liter blod ned i benet pr. minut. Det vil betyde, at en person; som er ramt i pulsåren ved låret;, vil forbløde inden for omkring 10 minutter; Benet er en stor del af ens krop. Kroppen vil forsøge at lave restriktioner; så blodet ikke løber ud. De små blodkar kan trække sig sammen; men de store blodkar og pulsåren vil blive ved med at pumpe blod ud. Vidnet fik et journalnotat fra Aalborg Universitetshospital, da hun kom ind for at undersøge personen. Foreholdt side 775, 4. afsnit, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at blød- ningen var stoppet af sig selv. Blødningen pulserede ikke. Foreholdt side 775, 5. afsnit, har vidnet forklaret; at hun har skrevet; at personen havde op-lyst; at han var sund og rask og ikke fik fast medicin. Vidnet er ikke bekendt med, hvad Xanax er for et præparat. Det er alene, hvad personen selv oplyste i forbindelse med undersøgelsen. Der blev taget en blodprøve; der blev sikret; men der er ikke lavet en retskemisk undersøgelse af denne. Personen virkede ikke 'påvirket af euforiserende stoffer ved undersøgelsen. Det er vidnets vur-dering at det kan have dødelig udgang hvis man rammer en hovedpulsåre med en skarp genstand. Vidnet har set eksempler på, at det har haft dødelig udgang hvis en person er stukket med kniv i låret, 0g en pulsåre er ramt. Politiassistent <anonym>Vidne 14</anonym> har som vidne forklaret, at han arbej-der i EAE, der er politiets efterretnings - og analyseenhed. Hans arbejde be-står bl.a. i monitorering af enkelte rocker- 0g bandegrupperinger. De holder løbende øje med, hvad der foregår sig i bandemiljøerne; De gennemgår døgn-rapporter og holder øje med sager; der har relevans for deres arbejde . Afde-lingen holder sig løbende opdateret med grupperingerne herunder med hen-syn til hvem; de mener; er med i dem; 0g hvem der i øvrigt har tilknytning til grupperingerne. Der udarbejdes rapporter over arbejdet. Foreholdt dokumentationsrapport af 2. juli 2021, revideret den 6. april 2022, om <anonym>Gruppe</anonym> har vidnet forklaret, at <anonym>Gruppe</anonym> er en gruppe, der har rødder omkring <anonym>Område 1</anonym> med <anonym>Post nr.</anonym> <anonym>Bydel 6</anonym> Gruppen består af personer med en familiemæssig relation eller tætte ven-skabelige relationer; hvilke for nogles vedkommende er helt tilbage fra barns ben. Nogle af personerne har som ældre begået kriminalitet, herunder vedrø-rende narkotika, gaderøveri og afpresning; og det er i den forbindelse; at po-litiet har observeret, at der er en form for kerne i gruppen; der består af bl.a. brødrene <anonym>Person 13</anonym> <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Person 4</anonym> samt af <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Person 2</anonym> Der er flere i gruppen, men det er de navne, han husker på nuværende tidspunkt. Mange af dem er vokset op i området omkring <anonym>Område 1</anonym> 0g det er oftest der, de er antruffet. Gruppen har ikke et særligt kendetegn som eksempelvis en vest. Gruppen kan på de socia-le medier genkendes ved deres tagging, hvor de bruger <anonym>Tag udeladt</anonym> Vidnet har for nylig set dem anvende et bestemt håndtegn på forskellige musikvideoer; Andre kriminelle miljøer samt lokalsamfundet ser dem som en gruppe. Af de andre kriminelle miljøer kan nævnes London-netværket; der holder til i Nørresundby-området. Det er politiets vurdering; at der her er tale om et net- værk; som er en gruppe af personer; der holder sammen og udfører kriminel-le handlinger. I marts 2021 var <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g 71 <anonym>Kaldenavn 3</anonym> en del afnet- værket, som <anonym>Forurettede 1</anonym> havde tilknytning til. Vidnet husker ikke; om <anonym>Forurettede 2</anonym> har et kaldenavn. London-netværket eksisterer stadig men det er ikke så aktuelt mere. <anonym>Gruppe</anonym> er stadig aktuel. I marts 2021 var for-holdet mellem <anonym>Gruppe</anonym> og London-netværket anspændt; og der var lø-bende meldinger om sammenstød; 0g der blev oprettet sager i anledning he-raf. Der var en del fra <anonym>Gruppe</anonym> der løbende blev antruffet flere sammen i biler; hvori der blev fundet narko; knive; jernrør 0g også en hardballpistol på et tidspunkt. Det kom flere gange til konfrontationer; bl.a. ved en episode på en tankstation; hvor der var tumult og blev fundet en udslået foldekniv Det var midt i marts 2021, hvor flere personer fra <anonym>Gruppe</anonym> og flere personer fra London-netværket var på tankstationen. Episoden førte efter politiets op-fattelse til den foreliggende sag <anonym>Tiltalte 1</anonym> var til stede på tankstationen. Han hus-ker ikke, hvem der var til stede fra London-netværket. Det er 'politiets opfat-telse; at episoden på tankstationen drejede sig om narkomarkedet, og hvem der havde positioneret sig på det. <anonym>Gruppe</anonym> har gode relationer til Bandi-dos. Der har blandt andet været en sag i <anonym>Bydel 3</anonym> området med organiseret narkosalg hvor et Bandidosmedlem har styret nogle kørende sælgere med tilknytning til <anonym>Gruppe</anonym> Foreholdt dokumentationsrapporten side 5 nederst "21-05-2021 - Kvalifice-ret vold - 5100-73251-00035-21~ sammenholdt med anmeldelsesrapport af 21. maj 2021, ekstrakten side 2595, har vidnet forklaret, at han ikke var inde over hændelsen på Årestrupvej, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> var forurettet. Foreholdt dokumentationsrapport af 15.juli 2021 vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> ekstrakten side 1658,0g anmeldelsesrapport af 20. marts 2021 9 eks-trakten side 1487, har vidnet forklaret; at deres dokumentationsrapporter på personer er baseret på en løbende monitorering, herunder hændelsen på tank-stationen. Det er politiets opfattelse; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var en del af 'pro-blemerne mellem <anonym>Gruppe</anonym> 0g London-netværket. Foreholdt dokumentationsrapport vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> ekstrak-ten side 1660 0g anmeldelsesrapport af 24. marts 2021, ekstrakten side 2499, har vidnet forklaret; at <anonym>Person 14</anonym> også er medlem af <anonym>Gruppe</anonym> Foreholdt dokumentationsrapport af 30.juni 2021 vedrørende <anonym>Tiltalte 2</anonym> ekstrakten side 2132 og anmeldelsesrapport af 13. april 2021, ekstrakten side 2553, har vidnet forklaret, at betegnelsen under sagens art "Rockerkriminel"er en journalbetegnelse hos politiet; der bliver oprettet; hvis en person bliver antruffet som en del af et kriminelt netværk. Sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev antruffet <anonym>Person 3</anonym> der tidligere blev anset som værende medlem af <anonym>Gruppe</anonym> men nu er medlem af Bandidos. Han ved ikke, hvem <anonym>Person 15</anonym> er. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret; at <anonym>Person</anonym> <anonym>16</anonym> er en person; der har været inde over det kriminelle miljø i mange år. Han husker ikke; hvilket gruppering <anonym>Person 16</anonym> er med i Adspurgt af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt har vidnet forklaret; at der løbende har været sammenstød mellem grupperinger. Der har også været af- givet skud med en signalpistol fra en af grupperingerne på et tidspunkt. Han husker dog ikke, hvornår det var. Der har været episoder; hvor der er fundet knive; jernrør; en hardballpistol og narko; hvor gruppen og netværket har været antruffet. Adspurgt af advokat Christian Buhl Bjerrehuus har vidnet forklaret; at han ikke har foretaget ransagning hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> og han har aldrig fundet noget på <anonym>Tiltalte</anonym> 2 der indikerer; at han har tilknytning til <anonym>Gruppe</anonym> Sagens øvrige oplysninger Forhold 1 3 Der er under sagen afspillet videosekvenser fra videoovervågningen inde fra 0g udenfor Circle K på <anonym>Område 2</anonym> den 20. marts 2021 ca. kl. 21.30. Det fremgår heraf, at der var en konfrontation mellem nogle personer fra to per-songrupper på henholdsvis fire og tre personer, hvor der blandt andet blev smidt med effekter fra Circle K-butikken. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var til stede som en del af gruppen på de fire personer. Der indgik den 21. marts 2021 kl. 00.41 et alarmopkald fra <anonym>Vidne 6</anonym> om en hændelse ved hendes bopæl på <anonym>Vej 8</anonym> Efter alar-mopkald den 21.marts 2021 kl. 00.45 fra bl.a. <anonym>Vidne 5</anonym> om at han havde hørt brag udenfor <anonym>Adresse 3</anonym> og at en bil var efterladt med døren åben;, kom politiet til stede i Idrætsbyen ved <anonym>Adresse</anonym> 3 Politiet konstaterede; at der var parkeret en sølvgrå personbil af mærket VW Golf med <anonym>Reg nr. 3</anonym> midt på vejen ud for en lav boligblok med ba-genden i retning mod den blinde ende af vejen og forenden i udkørselsretnin-gen. Personbilens højre side sås trykket let ind langs hele siden; 0g sidespejlet var ligeledes skubbet ind mod bilens højre side. Langs hele siden var der lys afsmitning. I bilens venstre side på forreste kofanger var en større bule. På bagerste kofanger; i højre side, var et skudhul. På venstre dør var ligeledes et skudhul, 0g skuddet var gået videre ind i inderbeklædningen af døren og indi førersædet. Der var en mørk afsmitning på og i sædet, som viste sig at være blod, jf. kriminalteknisk erklæring af 27 . april 2021. På venstre bagdæk sås på inderste kant inde i fælgen et udskudshul, og på udvendig side af fælgen fandtes et anslagsmærke fra et projektil. Ud for førerdøren og ud for venstre side af bagerste kofanger lå to afskudte patronhylstre; 0g ca. 1 '2 meter nord for dette sted lå yderligere et afskudt patronhylster. Yderligere ca. to meter væk fra bilen, hen mod <anonym>Adresse 3</anonym> blev der fundet to patronhylstre, og nogle meter bag bilen på vejen i retning mod boligblokken <anonym>Adresse 3</anonym> blev fundet en skarp patron. Der blev fundet en mobiltelefon ved førersædet; der viste sig at tilhøre <anonym>Forurettede 1</anonym> Ved Golfen blev endvidere fundet et massivt plastikstykke 0g et stort sort plastikgitter; der viste sig at stamme fra <anonym>Tiltalte 2's</anonym> personbil af mærket Sko-da Fabia med <anonym>Reg nr 1</anonym> jf. kriminalteknisk erklæring af 26.maj 2021. På vejbanen foran Golfen sås et længere hjulspor fra to dæk Ca. 1-2 meter fra bilens venstre front lå på vejen flere store stykker glas. I græsområdet ind mod boligblokken <anonym>Adresse 1</anonym> fandtes nogle meter øst for bilen et hjulspor; der efterfølgende blev sammenlignet med dæk fra personbilen af mærket Ford Focus med <anonym>Reg nr. 2</anonym> der var ejet af <anonym>Person 17</anonym> men som blev anvendt af <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det fremgår af kriminalteknisk er-klæring af 17.maj 2021 om sammenligning af fotos taget af dæk 0g dækaf-tryk; at det ikke kunne udelukkes; at dækaftrykket stammede fra det under-søgte dæk. I en parkeringsbås tæt på gerningsstedet skråt til højre foran Gol-fen holdt en hvid personbil af mærket Fiat 500 med <anonym>Reg nr 4</anonym> Bilens højre bagdæk var punkteret. Der var et skudhul i dækket; og indeni dækket blev der fundet et projektil. <anonym>Tiltalte 2's</anonym> bil af mærket Skoda Fabia blev beslaglagt den 27.marts 2021 0g efterfølgende undersøgt. Der blev på bilens højre forsæde fundet blod, der med den højeste grad af sikkerhed viste sig at stamme fra <anonym>Forurettede 1</anonym> jf. erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 20. april 2021. Det fremgår afkriminalteknisk erklæring af 20.maj 2021, at de fundne fem patronhylstre er "identificeret" til at være affyret i et og samme våben. Den 7. april 2021 blev der i et hulrum ved en postkasse ved <anonym>Adresse 4</anonym> 1 <anonym>By 3</anonym> ien sort affaldspose fundet blandt andet en 9 millimeter halvautomatisk pi-stol iført magasin med patroner samt et ekstra magasin. Det fremgår af krimi-nalteknisk erklæring af 8. juni 2021 om undersøgelse af indsendte halvauto-matiske pistol, 2 stk. magasiner og skarpe patroner; at pistolen blev "identificeret?' til at have affyret de afskudte patronhylstre; der blev fundet på gerningsstedet i Idrætsbyen. <anonym>Tiltalte 1's</anonym> mobiltelefon med tilhørende <anonym>Tlf nr. 1</anonym> blev beslaglagt den 23. marts 2021 som koster 502, og der blev i forbindelse med udlæsning af denne mobiltelefon fundet en video "IMG_4776" betegnet bilag G-39-1, videosekvens af pistoler optaget med den anførte telefon den 12. februar 2021 kl. 01.33,08, der viser hænderne af to personer; der tager ladegreb på hver deres pistol. Ved kriminalteknisk erklæring af 22. juni 2021, der er benævnt "Sammenligning af video KT 195 under j.nr 5100-73112-00001-21 og pistol KT 1 under j. nr. 4200- 83969-00225-21' er en af 'pisto-lerne i videoen "identificeret" til at være pistolen fundet i <anonym>By 3</anonym> som blev anvendt ved skudepisoden i Idrætsbyen den 21. marts 2021. Oplysninger fra <anonym>Tiltalte 1 5</anonym> mobiltelefon: Det fremgik ved udlæsning af <anonym>Tiltalte 1's</anonym> mobiltelefon med tilhø-rende <anonym>Tlf nr. 1</anonym> endvidere; at <anonym>Tiltalte 2's</anonym> <anonym>Tlf nr. 4</anonym> var registreret under kontakter som 99 <anonym>Kaldenavn 1</anonym> Der blev fra <anonym>Tlf nr. 1</anonym> kl. 00.27 foretaget et opkaldsforsøg; og kl. 00.29 et 41 sekunder langt opkald til <anonym>Kaldenavn 1</anonym> Kl. 00.31 var der et 30 sekunder langt opkald fra 99 <anonym>Kaldenavn 1</anonym> KI. 00.40,16, 00.40,50, 00.42, 00.43, 00.45, 00.46 var der foretaget opkald til 29 <anonym>Kaldenavn 1</anonym> Opkaldene havde en varighed på mellem 7 og 40 sekunder: Opkaldene efter-fulgtes af et opkald fra 99 <anonym>Kaldenavn 1</anonym> til telefonen kl. 00.51. KI. 00.55 var der et opkaldsforsøg eller et kort opkald til 9; <anonym>Kaldenavn 1</anonym> KI. 01.11 var der et 42 sekunder langt opkald fra 99 <anonym>Kaldenavn 1</anonym> <anonym>Kaldenavn 1</anonym> rin-gede igen kl. 01.15 til telefonen. Opkaldet havde en varighed på 26 sekunder; I tidsrummet fra kl. 00.57 til kl. 01.00 er der fra <anonym>Tiltalte 1's</anonym> mobil-telefon <anonym>Tlf nr.</anonym> 1 foretaget 4 opkald til telefonnummer 98101010, Dantaxi, der den 7. april 2021 til politiet har oplyst; at der blev bestilt en tur til Spar-købmanden ved Nøhr Sørensens Vej til t0 personer; der blev aflyst; således bestillingen blev ændret til 8 personer. Der blev beslaglagt en Saphe-enhed fra den nævnte Ford Focus med henblik på sammenligning med <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon. Det fremgår af rapport af 27. april 2021 herom: "Ved søgning på ordet Saphe, sås appen Saphe Link at være installeret. I en logfil ved navn 'saphe-link-03-20- 13-43-54-676.l0g havde appen logget gps-lokationer mens den havde været forbundet med en Saphe enhed. Af loggen fremgik det at telefonen havde forbundet med Saphe enhe-den den 21/3-2021 kl. 00.37.07.Den 21/3-202 1 kl. 00.52.23 havde de to enheder mistet forbindelsen med hinanden. I tidsrummet på 15 mi-nutter var der registreret ca. 900 gps-lokationer" Det fremgår blandt andet, at GPS-lokationerne fra Saphe-enheden viste, at den opholdt sig omkring gerningsstedet den 21.marts 2021 fra kl. 00.37,50- 00.38,30. Herefter kørte den til Alfred Nobels Vej ud for <anonym>Vej 8</anonym> der-fra til Thomas Manns Vej, derefter til parkeringspladsen ved Gigantium og herefter til Pontoppidanstræde, hvorfra bilen kørte på en cykelsti. Bilen fulgte cykelstien til Byplanvej, hvorfra den kørte til Gugvej ud for nr. 191 A, og kørselsforløbet stoppede kl. 00.52. Der er under sagen forevist et oversigt-skort, hvor de nævnte GPS-lokationer er markeret. Der fremgår af telefonens webhistorik; at der den 21. marts 2021 i tidsrum-met kl. 12.36-13.03 via Google blev søgt på 9 <anonym>Person 18</anonym> nordjyllands politi? og "mand ramt af skud i aalborg? Et link til en nyhed på TV2 var endvidere besøgt: "Ung mand ramt af skud i Aalborg scooter efterlyses" Oplysninger fra <anonym>Tiltalte 2's</anonym> mobiltelefon: Det fremgår af sagens oplysninger; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> anvendte <anonym>Tlf nr. 4</anonym> frem til den 21 marts 2021 kl. 01.15. Det fremgår af lokaliserings-data vedrørende dette nummer; at: KI. 23.41,23.56 og 00.11 går telefonen på telemasten Sofievej 196, 9000 Aalborg, retning 180 grader. KI. 00.12, 00.17 og 00.18 går telefonen på telemasten Kristinevej 7, 9000 Aalborg; retning 180 grader KI. 00.24, 00.27, 00.28,00.29 og 00.31 går telefonen på telemasten Grønlands Torv 32, 9210 Aalborg SØ, retning 45 grader KI. 00.33,00.34,00.35,00.36, 00.45,00.46 og 00.49 går telefonen på te- lemasten Kristinevej 7, 9000 Aalborg, retning 180 grader. KI. 00.40 går telefonen på telemasten Sofievej 196, 9000 Aalborg retning 180 grader KI. 00.40, 00.42, 00.43, 00.44 og 00.49 går telefonen på telemasten Sofi-evej 214, 9000 Aalborg, retning 300 grader. Efterfølgende har <anonym>Tiltalte 2</anonym> haft en iPhone 12, der den 28. marts 2021 blev sikret som koster 400 med <anonym>Tlf nr. 5</anonym> Der fremgår efter en udlæsning af telefonen; at der den 25.og 26. marts 2021 blev taget fotos og videoer af skade på en personbils styrestang samt screenshots af reservedele til en Skoda, blandt andet en forlygte og forskellige typer lak Der var på te-lefonen besked fra FDM Vejhjælp den 27. marts 2021 vedrørende afhentning af et køretøj. Der var via telefonen lavet en Google-søgning på Idrætsbyen den 20. marts 2021 kl. 00.15. Der er under sagen afspillet en videosekvens fra overvågningskameraet uden - for Spar-købmanden på Nøhr Sørensens Vej 1B, 9210 Aalborg SØ fra den 21. marts 2021 omkring kl. 01.00. Det fremgår deraf blandt andet, at der kl. 01.03 ankommer en stor taxa til parkeringspladsen foran Spar, og at der kl. 01.06 kommer tre personer gående og stiller sig og taler skråt foran taxaen. En af personerne går væk, mens de to går ind i taxaen; den første kommer tilbage 0g de t0 går ud og taler med den pågældende, hvorefter den første person forlader stedet, hvorefter i hvert fald en af de to går tilbage i taxaen; der forlader stedet ca. kl. 01.09 Den 21.marts 2021 kl. 02.58 indgik der et alarmopkald fra <anonym>Forurettede 1</anonym> der havde fået en mand til at ringe for sig. <anonym>Forurettede 1</anonym> blev kl. 03.06 an-truffet af politiet ved Netto på <anonym>Bydel 4</anonym> 1 Aalborg. Han havde blod på sine bukser i venstre side på hoftenllåret. Han trak ned i sin buksekant og forevi-ste et lille rundt sårlhul på ydersiden af sit venstre lår. Hullet var ca. 1 cm i diameter og det blødte ikke mere end en lille smule fra såret. Han blev kørt på Aalborg Universitetshospital, og der blev ved en efterfølgende personun-dersøgelse foretaget kl. 08.00 blev fundet; at der var et indskudshul opadtil på ydersiden af hans venstre lår, og en udskudslæsion på indersiden af vens-tre lår. Det fremgår videre af personundersøgelsen af 9. april 2021: 99 Af hospitalsoplysninger er der ikke påvist skelet- eller karskade, og skudkanalen forløber udelukkende igennem hud, bindevæv og musku - latur; På det foreliggende må det antages; at undersøgte ikke har været i livsfare, idet de påførte læsioner ikke nødvendiggjorde anden behand-ling end antibiotika behandling. Det skal dog bemærkes, at skud mod krop, arme og ben kan indebære risiko for livsfare ved læsion af større karlorganer med blødning 0g efterfølgende infektion: Undersøgte antages at få forbigående fysiske mén efter skaden For en vurdering af eventuelle varige fysiske mén, henvises til de behandlende læger: 99 Der har under sagen været forevist fotos fra gerningsstedet i Idrætsbyen; her- under oversigtsfotos optaget med drone, samt fotos fra skovområder ved <anonym>Vej 2</anonym> 0g <anonym>Vej 4</anonym> Forhold 6 I forbindelse med undersøgelsen af koster 502, udlæsning af mobiltelefon til- hørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev der fundet et foto "IMG_4775" optaget af den anførte telefon den 12. februar 2021 kl. 00.31,54, der viser en pistol, som ligger under et åbentstående sæde på en knallertlscooter og et par hæn-der med arbejdshandsker; der holder en pakke patroner: Der blev endvidere som anført under forhold 1-3 fundet den nævnte video- sekvens af pistoler; "IMG_4776" ,jf. bilag G-39-1, optaget med den anførte telefon den 12. februar 2021 kl. 01.33,08, der viser hænderne af to personer; der tager ladegreb på hver deres pistol, hvoraf den ene pistol blev identifice-ret som pistolen; der blev anvendt under skudepisoden i Idrætsbyen:. Der var på telefonen også videoen med navnet 'IMG_4777.mp4 66 placeret i samme mappe som ovenstående og dateret den 12. februar 2021 kl. 02.05,46, der viser <anonym>Tiltalte 1</anonym> som filmer sig selv 0g en passager, mens han kører en bil. <anonym>Forhold 8</anonym> I forbindelse med undersøgelsen af koster 502, udlæsning af mobiltelefon til- hørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev der fundet to videoer; der er afspillet i ret-ten, jf. filerne navngivet "IMG_ 4859" og "IMG 4860" i bilag G-55-1 ~ vide-osekvens af knive fra den 27. februar 2021, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> og yderligere en person sad i en bil og fremviste fire store knive samt to knive; hvor skæftet var formet som hovedet på en økse. På den ene kniv var et prismærke, hvorpå der stod "417.dk" og det fremgår af ordrebekræftelse af 27. februar 2021 fra butikken 417.dk, at der af <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev købt to økser og fire knive som click & collect. 417.dk har kun én fysisk butik, der er beliggende Mercurvej 2, 8983 Gjerlev J. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev begge anholdt 0g fremstillet i grund-lovsforhør den 1.juni 2021, hvor de blev varetægtsfængslet for forsøg på manddrab, jf. retsplejelovens $ 762, stk. 1, nr. 3. Personlige forhold <anonym>Tiltalte 1</anonym> Tiltalte er straffet blandt andet ved dom af 9. marts 2021 med fængsel i 50 dage; betinget med vilkår om prø - vetid til den 24. marts 2022, for overtrædelse af straffelovens 8 285, stk 1,jf 8 281, stk. 1, nr. 1,jf. 8 23 og 8 89 og dom af 4.juni 2021 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om eufo- riserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4,jf. bilag 1, liste A, nr: 1. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold forklaret, at han gerne vil starte på VUC i Aalborg 0g tage "socialrådgiverpakken" , idet han gerne vil arbejde med unge. Han kan starte hermed, når han bliver løsladt, hvor han kan bo hos sin mor i Aalborg. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 1.juni 2021 <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte er straffet blandt andet ved dom af 24. oktober 2018 med fængsel i 40 dage, betinget med vilkår om at undergive sig foranstaltninger efter lov om social service; herunder un- dergive sig kommunens bestemmelse om ophold og beskæftigelse, for overtrædelse af straffelovens $ 244, dom af 22. oktober 2019 med fængsel i 30 dage, betinget med vilkår om samfundstjeneste, for overtrædelse af straffelovens $ 244, jf. $ 248, $ 119, stk. 4 og 8 293 a, lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr 1, dom af 17.januar 2020 med fængsel i 50 dage, betinget med vilkår om samfundstjeneste; for overtrædelse af straffelovens $ 244, stk. 1,jf. $ 247, stk. 1,jf. 8 82, nr. 1 og 5, dom af9 marts 2021 med fængsel i 20 dage, betinget med prøvetid på 1 år, for overtrædelse af straffelovens $ 290, stk. 1,jf. $ 89. (Dommen en-delig den 24.marts 2021), bødevedtagelse af 21. april 2021 for blandt andet overtrædelse af våbenlo- vens 8 10, stk. 2, jf. 8 4, stk. 1, nr 4 0g våbenbekendtgørelsens $ 59, stk. 4, jf: $ 18, stk. 1, nr. 1 og våbenbekendtgørelsens $ 59, stk. 4,jf. $ 18, stk. 1, nr. 1, bødevedtagelse af 28.maj 2021 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stof-fer 8 27, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4, jf: bilag 1, liste A, nr. 1, dom af 24. august 2021 med bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færd-selslovens $ 118,jf. 8 42, stk. 1, nr. 1, dom af 20. oktober 2021 med bøde på 6.000 kr. for overtrædelse aflov om euforiserende stoffer $ 3, stk: I,jf: $ 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.I medfør af straffelovens $ 61, stk. 2, nr: 1.har det sit forblivende med den betingede dom af 9. marts 2021. dom af 12. maj 2022 med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. I,jf. $ 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om eufo- riserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4,jf. bilag 1, liste A, nr: 1, og dom af 9. august 2022 med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4,jf. bekendtgørelse om eufo- riserende stoffer $ 30, stk. 1,jf. 8 3, stk. 2,jf. bilag 1, liste B, nr: 59. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været mentalundersøgt; og retspsykiatrisk erklæring er udar-bejdet den 4. november 2021 af <anonym>Læge</anonym> Det fremgår heraf, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tilhørende den i straffelovens $ 69 omtalte person-kreds, men at man ikke til forebyggelse afligeartet eller anden kriminalitet, for hvilket en vis risiko ikke kan udelukkes, anbefale; som mere formålstjen-lig foranstaltning; psykiatrisk behandling frem for straf som forskyldt. Af $ 26-afhøring af 23. september 2022 fremgår: <anonym>Ad udlændinvens tilknvtnino til det danske samfund</anonym> 1. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige 0g ulovlige) op-hold i landet Kom til Danmark i 2011 . 2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark Har været varetægtsfængslet i begyndelse af 2021 for røveri, men sa-gen blev sluttet. Har været anholdt et par gange. 3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater Har pågældende en dansk omgangskreds; herunder danske venner, kol- legaer mv.? Har pågældende en omgangskreds i andre medlemsstater? Har mange danske kammerater fra folkeskolen <anonym>Skole 1</anonym> Aal- borg) efterskole <anonym>Skole 2</anonym> 0g <anonym>Skole 3</anonym> og fodboldkammerater fra <anonym>Klub 1</anonym> 4. Opvækst; skolegang og uddannelsesforløb Hvor er 'pågældende vokset op og med hvem? Hvilken skoleluddannel- sesinstitution har pågældende gået på, herunder beståede eksamener? Vokset op med sin mor og boet sammen med hende fra 2011-2018. Fra 2018-2021 boede han i plejefamilie i <anonym>By 4</anonym> Har endvidere boet sammen med en storbror og to yngre brødre hos moderen. Gik i folkes-kole på <anonym>Skole 1</anonym> Aalborg i 3.-8.klasse. Afbryder 8. klasse. <anonym>Skole 2</anonym> Hjørring i 8. klasse. Afhørte går i 9. klasse på <anonym>Skole 3</anonym> <anonym>Skole 4</anonym> i 10.klasse. Gennemførte ikke 10. klasse 0g startede på <anonym>Skole 5</anonym> på tømrerlin-jen. Droppede ud efter ca. 3 måneder; da han ikke kunne gennemføre Corona hjemmeundervisningen. Startede på <anonym>Skole 5</anonym> igen og gik der ca. 1 1/2 måned inden han blev anholdt 0g varetægtsfængslet i rø-verisag. Rettelseltilføjelse i forbindelse med gennemsyn: Afhørte boede sammen med sin mor fra han var 0-9 år og igen fra han var 1 1-16 år. 5. Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater Hvilke arbejdspladser har pågældende arbejdet på, herunder oplysnin-ger om varighed af ansættelser, 0g referencer som kan kontaktes . Kon-takt skattemyndighederne mhp. verifikation Har gået med aviser som 15-årig i 4 månder. Arbejdet i <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> ca. 1 1/2 år. Arbejdet i <anonym>Arbejdsplads 2</anonym> Aalborg i sommer-ferien i 2020. Var sendt ud i praktik på et lager i <anonym>By 5</anonym> i under 1 måned. Husker ikke firmanavnet. 6. Fagbevægelse Oplysninger om medlemskab af fagbevægelse; herunder hvilke(n) 0g varighed af medlemsskab? Ingen. 7. Skriftligelmundtlige danskkundskaber På hvilket niveau beherskes dansk skriftligt og mundtligt? Stemmer op- lysningerne herom overens med indtrykket fra afhøringen og evt. aflyt- ninger? Taler og skriver flydende dansk. 8. Aktiv deltagelse i foreningsliv Oplysninger om medlemsskab af foreninger, herunder siden hvornår 0g hvor ofte pågældende dyrker fritidsinteresser og foreningsaktiviteter, Evt. dokumentation for medlemskab. Har spillet foldbold i <anonym>Klub 1</anonym> ica. 3 år samt spillet foldbold i <anonym>Klub 2</anonym> Spillet ishockey i <anonym>Klub 1</anonym> som 14-årig. Gået i fitness-center. Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold 9. Alder 20 år. 10. Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende stoffer Oplysninger om pågældende tager medicinpræparater i så fald hvilke 0g hvorfor? Oplysninger om evt. hospitalsophold. Navn på praktiserende læge. Sund og rask Intet misbrug af euforiserende stoffer; Inden han blev varetægtsfængslet tog han Tramadol smertestillende medicin købt på det sorte marked. 11. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Beskrivelse af sygdom. HUSK samtykke til indhentelse af helbredsop- lysninger, herunder lægeerklæringer og journaler Intet. Ad udlændingens tilknytning til herboende personer 12. Ægteskablregistreret partnerskab Tidspunkt for indgåelsea f ægteskabm v, og fra hvornår parret har væ-ret kontinuerligt samboende. Hvis ægteskabetlsamlivet er indgået efter de(t) strafbare forhold, skal afhørte spørges om ægtefælle mv. havde kendskab tillmistanke om strafbart forhold. Har ikke været gift. 13. Fast samlivforhold/kæreste Varighed af forhold og fælles adresse. I relevante tilfælde bør samleverl kæreste afhøres . Har været kæreste med <anonym>Person 9</anonym> ica. 3 år De er ikke samboende. 14. Børn Børnenes alder. Hvis pågældende ikke har fælles bopæl med børnene, skal det afklares; om pågældende har forældremyndighed, samt hvor ofte der er samvær; og om samværet udøves i praksis. Kontakt den an-den forælder eller statsamtet for bekræftelse. Ingen børn. 15. Forældre øvrig familie og omgangskreds her i landet Hvilke øvrige familiemedlemmer bor i Danmark? Hvor ofte ses de, og hvor nær er relationen? Forældrene er skilt. Mor og 3 brødre bor i Danmark. Far bor i Tyrkiet. Har ingen kendskab eller kontakt til far. Har onkler i Danmark på mo-derens side. Onklerne hedder <anonym>Person 19</anonym> <anonym>Person 20</anonym> 0g <anonym>Person 21</anonym> Onklerne har koner og børn i Danmark. Rettelseltilføjelse i forbindelse med gennemsyn: Afhørte har intet kend- skab til sin far, herunder om faderen lever; eller hvor han i givet fald skulle bor i verden. <anonym>Ad udvisninvens konsekvenser for udlændinvens herboende nære</anonym> slægtninge 16. Ægtefælles/registreret partnerlmindreårige børns tilknytning til Danmark Oplysninger om de nærmeste familiemedlemmers arbejde; uddannelse, sprog 0g skolegang i Danmark. Har de været på ferie eller andet op-hold i hjemlandet? Mor arbejder i hjemmeplejen med ældre mennesker. Da moderen kom til Danmark i 2009 arbejdede hun fra ca. 2010 på en fabrik i Aalborg ~ i4-5 år Moderen har gået på sprogskole samt været rengøringsassi-stent. Moderen arbejdede også på <anonym>Arbejdsplads 3</anonym> 1 Aalborg i opvasken. Moderen taler ca. 70% dansk. Afhørte rejste som 16-årige alene til Tyrkiet på 10 dages ferie i Alanya. Han husker ikke om moderen har været på ferie i Tyrket. 17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvis-ning og er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet Agter familien at rejse med til hjemlandet? Er der omstændigheder; der gør det særligt svært at rejse med? Der bør i relevante tilfælde ske af- høring af ægtefælle eller andet nært familiemedlem. Afhørte mener ikke familien eller kæresten <anonym>Person 9</anonym> vil følge med til Tyrki-et, hvis han udvises. <anonym>Ad udlændinvens manolende eller rinve tilknvtnino til hiemlandet</anonym> 18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlan-det Har udlændingen regelmæssig kontakt med familiemedlemmer i hjem- landet? Har 'pågældende været på ferierejser eller længere opholdi hjemlandet? Spørg evt. bopælskommune om længere udlandsophold. Afhørte har ingen relation til sin far. Han ved ikke om faderen fortsat bor i Tyrkiet. Mormor i Tyrkiet døde for ca. 4 månder siden. Ingen familie i Tyrkiet. 19. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt Har udlændingen et gyldigt nationalitetspas? Hvis nej; har pågældende forsøgt at få udstedt et nationalitetspas; og i så fald hvornår og hvor? Afhørte har tyrkisk pas. Er tyrkisk statsborger. 20. Aftjening af værnepligt hjemlandet Nej hverken i Tyrkiet eller i Danmark. 21. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet Evt. oplysninger om bankkonti i udlandet. Irelevante tilfælde samtykke til indhentelse af økonomiske oplysninger Har ingen bankkonto i udlandet. 22. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kunds - kaber Kundskaber i oprindelseslandets sprog eller det påtænkte opholdslands sprog; herunder omfang af modersmålsundervisning. Stemmer oplys - ningerne overens med viden fra evt. aflytninger? Afhørte taler lidt engelsk ~ ikke skriftligt. Taler 0g skriver meget lidt tyrkisk 20%. Taler og skriver flydende dansk. <anonym>Yderlivere spørvsmål hvis udlændinven er tvrkisk statsborver</anonym> eller relateret til en tyrkisk statsborger Udlændingen er tyrkisk statsborger 23. Er udlændingen aktuelt arbejdstager? Der kan evt. henvises til punkt 5, hvis oplysningerne fremgår heraf: Nej, er pt. ikke i arbejde, da han sidder varetægtsfængslet. 24. Hvor har udlændingen eventuelt tidligere arbejdet " perioder 0g steder? Der kan evt. henvises til punkt 5, hvis oplysningerne fremgår heraf. Der henvises til punkt 5 . 25. Hvis udlændingen ikke aktuelt er i arbejde, hvor længe har udlændingen været uden arbejde; og hvad er grunden? Anfør tidspunktet fra, hvornår udlændingen har været uden arbejde samt oplysninger om årsagen hertil f.eks. sygdom. Arbejdede på lager i <anonym>By 5</anonym> 1 januarlfebruar 2021, da han blev an-holdt 0g varetægtsfængslet i røverisag. Løsladt den 19. februar 2021. Anholdt 0g varetægtsfængslet igen den 1.juni 2021. Nåede ikke at ar-bejde i mellemtiden inden ny anholdelse. 26. Har udlændingen under sit ophold i Danmark gennemført en erhvervsuddannelse? Oplysninger om hvilken erhvervsuddannelse; og hvornår uddannelse blev gennemført. Nej. 27. Er udlændingens forældre tyrkiske statsborgere? Mor er tyrkisk statsborger: Ved ikke om far er tyrkisk statsborger har ingen kontakt med ham. 28. Er udlændingens forældre aktuelt arbejdstagere? Hvis ja hvilke(n) arbejdsplads(er) og fra hvornår? Mor arbejder pt. i hjemmeplejen i Aalborg. Ingen oplysninger om far. 29. Hvilke perioder har udlændingens forældre eventuelt arbejdet 0g steder dette med særlig fokus på perioden op til pågældendes 21 år? Øvrige oplysningr om hvor og hvornår udlændingens forældre har haft arbejde. Mor arbejder i hjemmeplejen med ældre mennesker. Da moderen kom til Danmark i 2009 arbejdede hun fra ca. 2010 på en fabrik i Aalborg ~ i4-5 år: Moderen har gået på sprogskole samt været rengøringsassi-stent:. Moderen arbejdede også på <anonym>Arbejdsplads 3</anonym> 1 Aalborg i opvasken. Ingen oplysninger om far. 30. I hvilke persionder fra udlændingens 0-21 år har udlændingen boet med sine forældre? Boede sammen med moderen i Tyrkiet fra 0-9 år, Boede sammen med mormor i Tyriket fra 9-11 år. Boede sammen med mor i Danmark fra 11-16 år. Boede hos plejefamilie i <anonym>By 4</anonym> fra 16-19 år. Der er under sagen afgivet udtalelse af 27.juli 2022 fra Udlændingestyrelsen; supplerende udtalelse af 20. oktober 2022 fra samme; der er berigtiget og er- stattet af Udlændingestyrelsens supplerende udtalelse af 28. oktober 2022, som er berigtiget 0g erstattet af Udlændingestyrelsens udtalelse af 31. okto-ber 2022. Det fremgår af Udlændingestyrelsens udtalelse af 27.juli 2022 blandt andet: Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte 2</anonym> indrejste i Danmark den 26. november 2012 på et gyldigt 90- dages Schengenvisum udstedt af Danmark. Den 17.december 2012 søgte <anonym>Tiltalte 2</anonym> om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende forælder; <anonym>Tiltalte 2</anonym> fik den 17. juli 2013 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelo-vens 8 9, stk. 1, nr 2. Denne tilladelse er senest den 29. april 2020 for-længet indtil den 12.juni 2022 Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU Efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (i det følgende benævnt Associeringsaftalen) , artikel 6 kan en tyrkisk ar- bejdstager; som har haft lovlig beskæftigelse i en medlemsstat i ét år el-ler mere; have ret til at få fornyet sin arbejdstilladelse i samme med-lemsstat. Efter sin ordlyd giver art. 6 kun ret til fortsat beskæftigelse; men dette indebærer også en ret til ophold, som dog er accessorisk i forhold til retten til arbejde. Art. 6, stk. 1 indeholder tre led, der giver forskellige rettigheder alt ef-ter hvor længe den tyrkiske arbejdstager har været beskæftiget i Dan-mark. Efter et års uafbrudt beskæftigelse ved samme arbejdsgiver giver første led ret til at fortsætte beskæftigelsen ved samme arbejdsgiver (1. led). Efter tre års uafbrudt beskæftigelse ved samme arbejdsgiver giver andet led ret til at fortsætte beskæftigelsen inden for samme branche (2. led). Efter fire års uafbrudt beskæftigelse giver tredje led ret til enhver side 70 form for lønnet beskæftigelse (3. led). Den progressive optjening af rettigheder efter art. 6 forudsætter , at den tyrkiske statsbor ger under hele optjeningsperioden opfylder følgende betingelser: Pågældende er arbejdstager , hvilket bl.a. indebærer , at pågældende præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvis- ninger , og at pågældende har en ugentlig arbejdstid på mindst 10-12 timer . Pågældende er tilknyttet det lovlige arbejdsmarked, hvilket bl.a. in- debærer , at pågældende overholder de nationale love og administra-tive bestemmelser om beskæftigelse. Pågældende udøver lovlig beskæftigelse, hvilket bl.a. indebærer , at pågældende har en uanfægtet opholdsret. Rettigheder efter art. 6 kan som udgangspunkt ikke optjenes under processuelt ophold eller opsættende virkning. En tiltalt, der har optjent rettigheder efter art. 6, mister dem i følgende situationer: Den tiltalte afbryder sin beskæftigelse og dermed sin optjening af rettigheder (dette gælder alene, såfremt den tiltalte endnu ikke har optjent rettigheder efter 3. led). Den tiltalte opsiger eller mister sit arbejde og påbegynder ikke ny beskæftigelse inden for 6 måneder (dette gælder alene, såfremt den tiltalte har optjent rettigheder efter 3. led). Den tiltalte modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller in- tegrationsloven. Den tiltalte trækker sig varigt tilbage fra arbejdsmarkedet, f.eks. vedpensionering eller varig uarbejdsdygtighed, også selvom denne tilstand skyldes en arbejdsulykke. Efter artikel 7 kan familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager også opnå en selvstændig ret til ophold og arbejde. Begrebet familiemedlem skal fortolkes på samme måde som familiemedlemmer til EU-arbejdsta-gere i henhold til opholdsdirektivets art. 2, nr . 2. Det betyder , at følgende familiemedlemmer kan optjene rettigheder ef-ter art. 7, stk. 1: En tyrkisk arbejdstagers ægtefælle eller registrerede partner side 71 En tyrkisk arbejdstagers eller dennes ægtefælles/registrerede partners direkte efterkommere (børn, børnebørn mv .), som ikke er fyldt 21 år , eller som forsør ges af den tyrkiske arbejdstager , og En tyrkisk arbejdstagers eller dennes ægtefælles/registrerede partners slægtninge i opstigende linje (forældre, bedsteforældre mv .), som forsør ges af den tyrkiske arbejdstager . For at være omfattet af artikel 7, stk. 1 som familiemedlem til en her - boende tyrkisk arbejdstager , er det en betingelse, at den tyrkiske ar - bejdstager , som tiltalte vil støtte ret på, har været tilknyttet det lovlige arbejdsmarked som arbejdstager i en periode på minimum 3 år , og at tiltalte i samme periode uafbrudt har boet sammen med den tyrkiske ar - bejdstager . Såfremt tiltalte skal støtte ret på en forælder , skal samlivet og forælderens beskæftigelse ligge forud for at tiltalte fylder 21 år eller forud for, at forælderen ophører med at forsør ge tiltalte. Efter artikel 7, stk. 2 kan en tyrkisk arbejdstagers børn optjene rettig- heder , når følgende betingelser er opfyldt: Den tyrkiske arbejdstager har været lovligt beskæftiget som arbejds- tager i Danmark mindst tre år , og Den tyrkiske arbejdstagers barn har gennemført en erhvervsuddan- nelse i Danmark. Det er ikke en betingelse efter art. 7, stk. 2, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem den tyrkiske arbejdstagers og barnets ophold i Danmark, eller at den tyrkiske arbejdstager har bopæl i Danmark eller er i beskæftigelse på det tidspunkt, hvor barnet påbegynder eller afslut-ter sin uddannelse. Det er blot et krav , at den tyrkiske arbejdstager har haft tre års lovlig, lønnet beskæftigelse forud for afslutningen af barnets uddannelse. I denne sammenhæng omfatter begrebet erhvervsuddannel-se også en videregående universitetsuddannelse. I modsætning til art. 6 er det ikke en betingelse for at bevare rettighe-der optjent efter art. 7, at den tiltalte er beskæftiget, da art. 7 alene gi-ver en ret, men ikke en pligt, til beskæftigelse. Selv et langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet, herunder som følge af en fængselsdom, medfører derfor ikke, at den tiltalte fortaber optjente ret- tigheder efter art. 7, og der kan som udgangspunkt ikke opstilles betin- gelser for at bevare optjente rettigheder . Allerede optjente rettigheder er derfor ikke betingede af, at de oprindelige betingelser for deres op-tjening fortsat er til stede. En tiltalt, der har optjent rettigheder efter art. 7, mister dem i følgende situationer: Den tiltalte trækker sig varigt tilbage fra arbejdsmarkedet, feks. ved pensionering eller varig uarbejdsdygtighed, eller Den tiltalte har 'opholdt sig uden for Danmark i en længere periode uden gyldig grund. Ophold uden for Danmark i en rimelig periode for at holde ferie eller besøge sin familie i hjemlandet, eller ufrivilligt opholdt i hjemlandet i en periode på mindre end 6 måneder; medfører som udgangspunkt ikke fortabelse af rettigheder. I forbindelse med afhøringen den 10. marts 2021 oplyste <anonym>Tiltalte 2</anonym> yderligere; at: Han har arbejdet 1,5 år på en restaurant i <anonym>By 6</anonym> og på <anonym>Arbejdsplads 2</anonym> Aalborg i sommerferien sidste år Han startede på en tømreruddannelse; som han ikke gennemførte Hans mor snart starter som rengøringsassistent på et plejehjem; 0g siden hun kom til landet arbejdet på en fabrik i Aalborg i 3-4 år, men har været uarbejdsdygtig ind til nu grundet dårlig skulder Han flyttede til en plejefamilie som 16-årig. Det fremgår af E-indkomstregisteret blandt andet; at: <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 perioden fra den 1.juni 2018 til den 31. december 2019 sammenlagt har arbejdet 492 timer i virksomheden <anonym>Arbejdsplads 1</anonym> hvor han i alt har modtaget en bruttoløn på 39.360,04 kr. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 perioden fra den 1. september 2020 til den 30. septem-ber 2020 sammenlagt har arbejdet 54 timer i virksomheden <anonym>Arbejdsplads 2</anonym> i hvilken periode han i alt har modtaget en bruttoløn på 6.710,11 kr;, 0g ikke siden har haft nogen indkomst. Det fremgår af CPR at: <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tyrkisk statsborger og indrejste i Danmark den 17.de- cember 2012 <anonym>Tiltalte 2</anonym> er ugift og uden børn <anonym>Tiltalte 2</anonym> boede med sin mor i Danmark fra den 17. december 2012 til den 1.juli 2018 <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke er registreret med nogen far <anonym>Tiltalte 2's</anonym> mor er tyrkisk statsborger 0g indrejste i Danmark den 14. november 2011. Såfremt det kan lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har optjent rettigheder i henhold til associeringsaftalens artikel 6 eller artikel 7, kan han alene udvises; når det er begrundet i hensyn til den offentlige orden; sikker-hed 0g sundhed, jf. Associeringsaftalens artikel 14. Efter EU-dom-stolens praksis betyder dette; at en tyrkisk arbejdstager eller dennes fa- miliemedlem; der er omfattet af Associeringsaftalen; kun vil kunne ud - vises; hvis den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en vir- kelig 0g tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfunds- hensyn. Udlændingestyrelsen tager forbehold for eventuelle relevante oplysnin- ger, der ikke har været forelagt styrelsen. Det følger af udlændingelovens 8 26, stk. 2, at en udlænding skal udvi-ses efter 88 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; jf. dog 8 26 b. Det følger af udlændingelovens 8 26 b, at for udlændinge; som er om- fattet af EU-reglerne; kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper; der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed. Artikel 6, 7, 13 og 14 af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 vedlæg-ges denne Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens 8 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter; 0g om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 14 - 16 års varighed, kan Udlændingestyrelsen umiddelbart tiltræde; at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning: Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hensyn efter udlændingelovens $ 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af, at anklagemyndigheden ikke har fremsendt en nyere $ 26-afhøringsrapport; 0g derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter. Af Udlændingestyrelsens supplerende udtalelse af 31. oktober 2022 fremgår blandt andet: Anklagemyndigheden har oplyst; at der siden udtalelsen af 27.juli 2022 er fremkommet nye oplysninger samt udarbejdet en afhøringsrapport vedrørende 'pågældendes personlige- 0g familiemæssige forhold. Anklagemyndigheden har på den baggrund anmodet Udlændingestyrel - sen om en supplerende udtalelse. Opholdsgrundlag og længde <anonym>Tiltalte 2</anonym> indrejste i Danmark den 26. november 2012 på et gyldigt 90- dages Schengenvisum udstedt af Danmark. Den 17.december 2012 søgte <anonym>Tiltalte 2</anonym> om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende mor. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fik den 17.juli 2013 op- holdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens $ 9, stk. 1, nr. 2. Denne tilladelse er senest den 29. april 2020 forlæn-get indtil den 12.juni 2022 Udlændingestyrelsen kan supplerende udtale; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 26. sep- tember 2022 har indgivet en ansøgning om forlængelse af sin ophold- stilladelse; og selvom pågældende har søgt 14 dage for sent, er ansøg - ningen tilladt indgivet. Længden af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> lovlige ophold i relation til udvisningsbestem- melserne regnes derfor fra den 17.december 2012, hvor pågældende indgav ansøgning om opholdstilladelse i Danmark; jf. herved udlændin - gelovens $ 27, stk 1. Efter udlændingelovens $ 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud- lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens 8 27, stk. 1. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har således når den i udlændingelovens $ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 år og 6 må- neder: Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer; at opholdets karakter fører til, at betin- gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens $ 23,jf. 8 I,jf. 8 22, nr. 1, 2, 6 og nr 8. Efter udlændingelovens 8 23, nr. 1,jf. 8 22, nr. 1, kan en udlænding; som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvi-ses, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge; der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-overtrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Efter udlændingelovens 8 23, nr. 1,jf. 8 22, nr. 2, kan en udlænding; som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 å, udvi-ses, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed Efter udlændingelovens 8 23, nr. 1,jf. 8 22, nr 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvi-ses, hvis udlændingen efter straffelovens $ 237, 8 288 0g 8 244 idøm-mes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. Efter udlændingelovens 8 23, nr. 1,jf. 8 22, nr. 8 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvi-ses, hvis udlændingen efter straffelovens $ 192a, 8 10, stk. I,jf 8810g 2,ilov om våben og eksplosivstoffer; 8 59, stk. 4,jf. 8 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben 0g ammunition mv. eller 8 7,jf. 88 1 og 2,i lov om knive og blankvåben m.v. idøm-mes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge; der inde-bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse; for en lovover-trædel-se, der ville have medført en straf af denne karakter. 8 26, stk. 2 Udlændingestyrelsen kan supplerende udtale vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets supplerende afhøringsrap-port af 23. september 2022. Heraf fremgår; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> blandt andet har oplyst, at han: har været varetægtsfængslet for røveri i begyndelsen af 2021, men at sagen blev afsluttet;, 0g at han har været anholdt et par gange har gennemført 9. klasse og er senere startet på <anonym>Skole 5</anonym> hvor han gik i ca. 1,5 måned inden han blev varetægtsfængslet for røveri har gået med aviser som 15-årig og herudover arbejdet i <anonym>Arbejdsplads</anonym> 1ica 1,5 år, <anonym>Arbejdsplads 2</anonym> i sommerferie i 2020 taler og skriver flydende dansk har en kæreste, som han har været sammen med i ca. 3. år, men at de ikke bor sammen hans forældre er skilt, og at han har sin mor og tre brødre i Dan-mark mens hans far bor i Tyrkiet, men at han ikke har kontakt til ham hans mormor døde for ca. 4 måneder siden og har ingen familie i Tyrkiet, ikke har et misbrug af euforiserende stoffer; men inden han blev va- retægtsfængslet tog han Tramadol, som er smertestillende medicin 0g købt på det sorte marked, 0g taler meget lidt tyrkisk, men kan ikke skrive det. Udlændingestyrelsen kan supplerende udtale; at politiet i forbindelse med afhøringsrapporten af 23. september 2022 har bemærket; at politi-et ikke er bekendt med pågældendes skriftlige kompetencer; men at det er politiets opfattelse; at pågældende taler flydende tyrkisk. Dette er vurderet på baggrund af, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> under hele sin vare - tægtsfængsling har haft besøg af sin mor og lillebror; og når disse be-søg fandt sted blev der talt tyrkisk. Der har ved alle besøgene været an-vendt en tyrkisk tolk med henblik på om kontrollen ved besøgene kun-ne opretholdes. Politiet har endvidere selv været kontrollant ved telefonisk besøg af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> mor, hvor der under hele samtalen er blevet talt tyrkisk 0g ligeledes anvendt tolk. Det er derfor politiets opfattelse; at udtalelsen om, at pågældende taler meget lidt tyrkisk er i strid med sandheden Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU Udlændingestyrelsen kan vedrørende associeringsaftalen mellem Tyrki-et og EU supplerende udtale, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> i forbindelse med afhørin-gen den 23. september 2022 yderligere har oplyst; at: han på nuværende tidspunkt ikke har et arbejde grundet varetægts - fængslingen han arbejdede på et lager januarlfebruar 2021,da han blev anholdt 0g varetægtsfængslet i røverisag, hvorefter han blev løsladt den 19. fe- bruar 2021 og varetægtsfængslet igen den 1.juni 2021 i nærvæ-rende sag og nåede derfor ikke at arbejde i mellem tiden hans mor på nuværende tidspunkt arbejder på et plejehjem; og da hun ankom til Danmark i 2009 arbejdede hun fra 2010 og i4-5 år på en fabrik i Aalborg, og at hans mor har gået på sprogskole samt væ-ret rengøringsassistent; og opvokset med sin mor i Tyrkiet, hvor han boede fra 0-9 år, hvoref-ter han boede sammenmed sin mormor i Tyrkiet fra 9-11 år og der-efter boede sammen med sin mor i Danmark fra 11-16 år og fra 16-19 boede han hos plejefamilie hans mor er tyrkisk statsborger Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin- gelovens 8 26, stk 2, at en udlænding skal udvises efter 88 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna- tionale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter; 0g om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 14- 16 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens $ 26, stk. 2 nævnte hensyn; kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndig - heden nedlægger påstand om udvisning: Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned- lægges i medfør af udlændingelovens $ 23,jf. 8 1,jf. $ 22, nr 1, 2, 6 0g nr 8. Skat har den 15. december 2022 til Nordjyllands Politi oplyst; at <anonym>Tiltalte 2's</anonym> mor; <anonym>Person 22</anonym> at <anonym>Person 22</anonym> ikke havde haft indkomst før 2013. Føl-gende blev endvidere oplyst om hendes indkomstforhold: 2013-2020 modtog <anonym>Person 22</anonym> udelukkende bistandsydelser: 2021 modtog <anonym>Person 22</anonym> løn for 267,5 timers arbejde fra et rengørings - firma <anonym>Virksomhed</anonym> ) og løn for 38,3 timers arbejde fra en restauration <anonym>Arbejdsplads 3</anonym> ). Derudover modtog hun udelukkende bi-standsydelser; 2022 modtog <anonym>Person 22</anonym> løn for 153 timers arbejde fra et rengøringsfir-ma <anonym>Virksomhed</anonym> ) . Derudover modtog hun udelukkende bi-standsydelser: <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om sine personlige forhold forklaret; at han på et tidspunkt røg hash, men det gør han ikke længere. Han ønsker ikke at ryge hash frem-adrettet. Det er korrekt, at han var sigtet i en røverisag, men sagen blev luk-ket af anklagemyndigheden. Han stoppede på sin uddannelse i forbindelse med coronapandemien: Hans plan ex, når han bliver løsladt; at han gerne vil starte på frisøruddannelsen. Han har været på ferie i Alanya i 2016. Det var udelukkende for at holde ferie og feste. Det er rigtigt; at han taler tyrkisk med sin mor, men der er mange ord på tyrkisk han ikke længere husker:. Han taler ikke tyrkisk med nogen anden end sin mor: Hans tyrkiske er blevet me-get dårligt. Han blev anholdt i forbindelse med røverisagen 0g løsladt igen ef-ter 19 dage. Han husker ikke; om han ellers har været anholdt. Tiltalte er sund og rask. Han vil blive i Aalborg ved sin familie. Han har haft kontakt med sine brødre 0g sin mor under varetægtsfængslingen. Han har ikke kend-skab til, om han har noget familie i Tyrkiet. Han har ikke kendskab til sin far. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 1.juni 2021 Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Der er under sagen om skyldsspørgsmålet afsagt følgende Kendelse: Forhold 1 <anonym>Tiltalte 2</anonym> har gjort gældende; at udformningen af anklageskriftet i forhold 1 ikke opfylder kravene i retsplejelovens $ 834, stk. 2, nr:. 4, da anklageskriftet ikke indeholder en beskrivelse af de strafbare handlinger; som hver af de til-talte skulle have foretaget. Tiltalte har til støtte herfor blandt andet anført, at det ubestridt ikke var de tiltalte, men ukendte gerningsmænd kørende på en knallert, som afgav skuddene. Efter retsplejelovens $ 834, stk. 2, nr. 4, skal et anklageskrift indeholde en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder; som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse. Forhold 1 angår forsøg på manddrab ved brug af skydevåben på offentligt til- gængeligt sted. Det er anført i anklageskriftet; at de tiltalte er tiltalt for i fore- ning 0g efter forudgående aftale eller fælles forståelse med flere ukendte medgerningsmænd under afgivelse af flere skud med et 9 millimeter skydevå - ben at have forsøgt at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> Tids-punkt; sted og udførelsesmåde er angivet; og nærmere omstændigheder er beskrevet. Anklageskriftet opfylder på denne baggrund betingelserne i retsplejelovens $ 834, stk. 2, nr. 4, til en tilstrækkelig 0g tydelig beskrivelse af de centrale ele- menter i anklagen mod de tiltalte; og de tiltalte har med den angivne beskri- velse haft den fornødne mulighed for at tilrettelægge deres forsvar: Den oms - tændighed, at det i anklageskriftet er angivet; at 'de tiltalte" afgav skud kan under disse omstændigheder ikke føre til noget andet resultat. Efter navnlig politiassistent <anonym>Vidne 14s</anonym> forklaring sammenholdt med de tiltaltes egne forklaringer; er det ubetænkeligt at lægge til grund, at de tiltalte i marts 2021var medlemmer af eller i hvert fald havde en nær til-knytning til medlemmer af <anonym>Gruppe</anonym> Efter bevisførelsen; herunder forklaringerne afgivet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> og vidnerne <anonym>Forurettede 1</anonym> politiassistent <anonym>Vidne 14</anonym> 0g <anonym>Vidne 1</anonym> samt videooptagelserne fra Circle K; lægges det til grund, at der den 20. marts 2021 omkring kl. 21.30 havde været uoverensstemmelser mel-lem personer fra <anonym>Gruppe</anonym> og en anden kreds af personer; der blandt an-det omfattede <anonym>Forurettede 2</anonym> Det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var til stede under denne hændelse. Det lægges efter bevisførelsen; herunder de tiltaltes forklaringer; til grund, at der den 21 marts 2021 i tidsrummet mellem kl. 00.30 og kl. 00.45 ved Id- rætsbyen på <anonym>Vej 1</anonym> 1 Aalborg med et 9 millimeter skydevåben blev afgi-vet flere skud mod personbilen med <anonym>Reg nr 3</anonym> Det lægges også til grund, at skuddene blev afgivet af en person på en knallert, hvorpå der be-fandt sig to personer; og at personbilerne med <anonym>Reg nr. 1</anonym> 0g <anonym>Reg nr. 2</anonym> også var på stedet. Det lægges desuden til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> på tidspunktet for skudafgivelsen befandt sig i personbi-len med <anonym>Reg_ nr. 3</anonym> som henholdsvis chauffør og passager; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var fører af personbilen med <anonym>Reg nr. 1</anonym> hvori der også befandt sig en passager; og at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var fører af personbilen med <anonym>Reg nr 2</anonym> hvori der også befandt sig flere passagerer. Endelig læg-ges det til grund, at et skud ramte <anonym>Forurettede 1</anonym> på låret, at flere skud ramte personbil med <anonym>Reg nr 3</anonym> og at et skud ramte personbil med <anonym>Reg nr. 4</anonym> der holdt parkeret på stedet. De tiltalte har afgivet skiftende 0g indbyrdes uoverensstemmende forklarin-ger om hændelsesforløbet op til skudepisoden; herunder om deres egen og hinandens roller; og forklaringerne kan ~ i det omfang de ikke støttes af an-dre beviser i sagen ~ alene tillægges en begrænset betydning . Efter bevisførelsen; herunder navnlig <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1's</anonym> forkla-ringer; lægges det til grund, at der var tale om et planlagt bagholdsangreb på personerne i personbilen med <anonym>Reg nr 3</anonym> der blev lokket til stedet un-der påskud af en narkotikahandel. Det lægges til grund, at planlægningen blev iværksat på et tidspunkt; der lå efter episoden på Circle K <anonym>Tiltalte 2</anonym> har herom forklaret, at planlægningen foregik mellem en flerhed af personer i en lejlighed ved <anonym>Område</anonym> 1 0g efterfølgende på flere lokationer ved <anonym>Vej 1</anonym> senest ved Idrætsbyen; og at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var til stede i den forbindelse. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har endvidere forklaret, at han spærrede vejen; så personbilen med <anonym>Reg nr. 3</anonym> ikke kunne forlade stedet <anonym>Tiltalte</anonym> 1 har forklaret, at han først kom til stede i Idrætsbyen; hvor han mødtes med <anonym>Tiltalte 2</anonym> og at han fulgte efter <anonym>Tiltalte 2</anonym> ind ad vejen; hvor person-personbilen med <anonym>Reg nr. 3</anonym> var parkeret, men at han vendte om og kørte væk; da han hørte skud; efter at personbilen ført af <anonym>Tiltalte 2</anonym> var stødt sammen med den anden personbil. Efter forklaringerne afgivet af <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Vidne 4</anonym> sammen-holdt med forklaringerne afgivet af politiassistent <anonym>Vidne 9</anonym> kriminal- tekniker <anonym>Vidne 10</anonym> og kriminaltekniker <anonym>Vidne 12</anonym> samt oplysnin-gerne om GPS - lokationer fra appen Saphe på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon 0g indholdet af den kriminaltekniske erklæring af 17.maj 2021 vedrørende sammenligningen af fotos optaget af dæk og dækaftryk; er det dog ubetæn-keligt at lægge til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> som fører af personbil med <anonym>Reg_ nr. 2</anonym> tog aktivt del i bagholdsangrebet ved at medvirke til at spærre vejen for personbil med <anonym>Reg nr.</anonym> 3, inden han i forbindelse med skudafgivelsen forlod stedet. Det er således under de foreliggende omstændigheder ubetænkeligt at tilside- sætte <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om det forudgående hændelsesforløb og lægge til grund, at også <anonym>Tiltalte 1</anonym> tog del i den forudgående planlægning af bagholdsangrebet på <anonym>Vej 1</anonym> Begge de tiltalte har benægtet; at de havde kendskab til, at der i forbindelse med bagholdsangrebet ville blive medbragt og anvendt et skydevåben. Spørgsmålet er herefter, om anklagemyndigheden mod de tiltaltes benægtelse ud over enhver rimelig tvivl har bevist; at de tiltalte vidste eller anså det for overvejende sandsynligt, at en af de ukendte medgerningsmænd på knallerten ville medbringe 0g anvende et skydevåben; eller at de i hvert fald må have indset; at det var sandsynligt; 0g at de accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk måtte forholde sig på denne måde. <anonym>Vedrørende Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 2 dommere og 4 nævninger udtaler: Oplysningerne om de forudgående uoverensstemmelser; og det faktum; at der var tale om et planlagt bagholdsangreb, udgør ikke i sig selv det fornødne bevis for, at der skulle have foreligget en forudgående aftale eller fælles for- ståelse mellem gerningsmændene om at medbringe 0g anvende et skydevå-ben. Disse voterende finder; at der ikke efter bevisførelsen er grundlag for at fast-slå, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var bekendt med eller blot måtte have indset muligheden for, at en af de øvrige gerningsmænd havde medbragt et skydevåben. Henset til det korte tidsforløb sammenholdt med placeringen af <anonym>Tiltalte 2's</anonym> personbil under skudafgivelsen; findes den omstændighed, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke som <anonym>Tiltalte 1</anonym> straks forlod stedet, ikke at udgøre tilstrække-ligt bevis for; at han understøttede skudafgivelsen. Der er derfor heller ikke af denne grund det fornødne sikre grundlag for at finde ham skyldig i forhold 1 ud fra en medvirkensbetragtning. Heller ikke den omstændighed, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> som anført under forhold 2, findes skyldig i efterfølgende trusler mod og frihedsberøvelse af <anonym>Forurettede 1</anonym> giver i sig selv eller i sammenhæng med de øvrige oplysninger til-strækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at tiltalte inden skudafgivelsen havde forsæt til at begå manddrab ved brug af skydevåben. Disse voterende stemmer således for at frifinde <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 forhold 1 2 nævninger udtaler: Disse voterende finder efter bevisførelsen, herunder den forudgående plan- lægning af bagholdsangrebet i lejligheden ved <anonym>Område 1</anonym> sammenholdt med <anonym>Tiltalte 2's</anonym> tilknytning til <anonym>Gruppe</anonym> og fundet på medtiltalte <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon; at det er overvejende sandsynligt; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har indset muligheden for, at en medgerningsmand ville medbringe et skydevå-ben, og at formålet hermed var at anvende dette mod <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> Som følge heraf stemmer disse voterede for at finde <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldig i den rejste tiltale i forhold 1 <anonym>Vedrørende Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> Efter forklaringerne; der er afgivet af politiassistent <anonym>Vidne 9</anonym> krimi-naltekniker <anonym>Vidne 1 1</anonym> og kriminaltekniker <anonym>Vidne 12</anonym> sam-menholdt med de kriminaltekniske erklæringer af 20.maj 2021 om sammen-ligning af patronhylstre og projektiler og af 22.juni 2021 om sammenligning af video KTI95 og pistol KTl, lægges det til grund, at der på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon er fundet en video af den pistol, der blev anvendt ved skudaf-givelsen på <anonym>Vej 1</anonym> Det lægges desuden til grund, at videoen og det samme sted fundne fotografi af en pistol og patroner med en scooter er "created?' den 12. februar 2021, og at fotografiet er "created"' ca. 1 time før videoen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har bekræftet, at han selv har optaget videoen på sin telefon Han har ifølge sin forklaring ingen erindring om, hvorvidt per-sonerne, der på videoen er i besiddelse af pistolen; er de samme; som de per-soner, han var sammen med den 21. marts 2021. 2 dommere og 4 nævninger udtaler: Oplysningerne om de forudgående uoverensstemmelser; og det faktum; at der var tale om et planlagt bagholdsangreb, udgør ikke i sig selv det fornødne bevis for, at der skulle have foreligget en forudgående aftale eller fælles for-ståelse mellem gerningsmændene om at medbringe 0g anvende et skydevå-ben. Disse voterende finder; at de ovenfor anførte omstændigheder hverken i sig selv eller i sammenhæng med de øvrige oplysninger giver det fornødne sikre grundlag til at anse det for bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har vidst eller i hvert fald har indset muligheden for; at en medgerningsmand ville medbringe et skydevåben i forbindelse med bagholdsangrebet på <anonym>Vej 1</anonym> Heller ikke den omstændighed, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> som anført under for-hold 2, findes skyldig i efterfølgende trusler mod og frihedsberøvelse af <anonym>Forurettede 1</anonym> giver i sig selv eller i sammenhæng med de øvrige oplysninger tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at tiltalte inden skudafgivelsen havde forsæt til at begå manddrab ved brug af skydevåben. Disse voterende stemmer således for at frifinde <anonym>Tiltalte 1</anonym> i den rej-ste tiltale i forhold 1. 2 nævninger udtaler: Disse voterende finder henset til fundet på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon sam-menholdt med hans relation til <anonym>Gruppe</anonym> og den forudgående planlægning af et bagholdsangreb, at det er overvejende sandsynligt; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har indset muligheden for, at en medgerningsmand ville medbringe et skydevåben; 0g at formålet hermed var at anvende dette mod <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> Som følge heraf stemmer disse voterede for at finde <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig i den rejste tiltale i forhold 1. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. De tiltalte, <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes herefter i forhold 1 <anonym>Forhold 2</anonym> Efter bevisførelsen; herunder navnlig <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2's</anonym> forkla- ringer; lægger retten til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 Idrætsbyen umiddelbart i forlængelse af skudepisoden af <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev truet med at blive stukket ned, hvis han ikke fulgte med til <anonym>Tiltalte 2's</anonym> personbil, hvori der var en yder-ligere gerningsmand Det lægges videre til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> først blev kørt til et skovområde ved <anonym>Vej 2</anonym> hvor han blev beordret til at sætte sig på en træstub under trussel om at blive stukket ned, hvis han bevægede sig, for herefter at blive afhentet sammen med de t0 gerningsmænd af en ta-xa, der kørte dem til <anonym>Vej 3</anonym> Det lægges til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> herefter blev beordret til et mindre skovområde ved <anonym>Vej 4</anonym> som han først fik tilladelse til at forlade; efter han havde besvaret nogle spørgsmål om personer tilhørende den personkreds; som han havde tilknytning til. Det kan således lægges til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> har været udsat for trusler på livet 0g frihedsberøvelse som beskrevet i forhold 2. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har for sit eget vedkommende erkendt sig skyldig; 0g tilståelsen støttes af sagens øvrige oplysninger. Samtlige voterende stemmer herefter for, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er skyldig i forhold 2 Spørgsmålet er herefter; om forholdet er begået i forening med og efter for- udgående aftale eller fælles forståelse med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det lægges til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> forlod gerningsstedet på <anonym>Vej 1</anonym> umiddelbart efter; at skudafgivelsen blev påbegyndt, 0g at han derfor ikke var fysisk til stede, da truslerne blev fremsat, og frihedsberøvelsen etab-leret. Efter bevisførelsen; herunder <anonym>Tiltalte 1's</anonym> egen forklaring, lægges det til grund, at han umiddelbart efter skudepisoden kørte til <anonym>Vej 8</anonym> og blandt andet gjorde holdt udenfor <anonym>Vidne 6's</anonym> bolig. Efter teleoplysningerne vedrørende opkald mellem de tiltaltes telefoner sam-menholdt med <anonym>Vidne 6's</anonym> forklaring herunder at hun overhør-te, at der blev råbt "tag ham, tag ham; tag ham findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at <anonym>Tiltalte 2's</anonym> frihedsberøvelse af <anonym>Forurettede 1</anonym> blev etab-leret og opretholdt efter forudgående aftale eller fælles forståelse med blandt andet <anonym>Tiltalte 1</anonym> Der er herved også lagt vægt på, at dette støttes af det efterfølgende hændelsesforløb, herunder af teleoplysningerne vedrøren-de opkald mellem de tiltaltes telefoner; og at taxaen fra Spar på Nøhr Søren-sens Vej til <anonym>Vej 2</anonym> blev bestilt af <anonym>Tiltalte 1</anonym> ligesom det støttes af forklaringerne afgivet af <anonym>Tiltalte 2</anonym> og taxachauffør <anonym>Vidne 7</anonym> Det findes således ubetænkeligt at tilsidesætte <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om, at han ikke var med taxaen fra Spar; men at han udlånte sin telefon til en passa-ger i taxaen og selv forblev i området ved Spar: Herefter; 0g idet de fremsatte trusler 0g øvrige handlinger ikke findes at ligge udenfor; hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> må have forventet og accepteret, finder alle voterende <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldig i forhold 2 <anonym>Forhold 3</anonym> 2 dommere og 4 nævninger udtaler: Efter bevisresultatet i forhold 1, herunder at ingen af de tiltalte måtte have indset muligheden for, at en af de øvrige medgerningsmænd medbragte et skydevåben; frifindes de tiltalte i forhold 3 2 nævninger udtaler: Efter disse nævningers votum i forhold 1, stemmer disse nævninger for; at de tiltalte er skyldige i forening eller efter forudgående aftale eller fælles forstå - else med ukendte medgerningsmænd på offentligt tilgængeligt sted at have besiddet og anvendt et 9 millimeter skydevåben med tilhørende ammunition. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. De tiltalte, <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes herefter i forhold 3 Forhold 4 Efter bevisførelsen; herunder navnlig <anonym>Forurettede 1's</anonym> forklaring lægges det til grund, at <anonym>Forurettede 1</anonym> under den i situationen liggende trussel om vold er blevet aftvunget det i forhold 4 nævnte pengebeløb og derved har været udsat for et røveri som beskrevet i dette forhold. Spørgsmålet er herefter; om det er <anonym>Tiltalte 2</anonym> der er gerningsmanden til rø-veriet, eller om det er den anden ukendte person; der befandt sig i den per-sonbil, som <anonym>Forurettede 1</anonym> blev beordret ind i <anonym>Tiltalte 2</anonym> har herom forklaret, at han ikke tog penge fra <anonym>Forurettede 1</anonym> og at han heller ikke har set andre gøre dette. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt, at han iværksatte frihedsberøvelsen og var chauffør af den personbil, hvori <anonym>Forurettede 1</anonym> blev transporteret til skovområdet ved <anonym>Vej 2</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret, at han i forbindelse med frihedsberøvelsen i det første skovområde blev truet med at blive stukket ned, hvis han bevæge-de sig, og at chaufføren af personbilen tømte vidnets lommer og i den forbin-delse tog hans pung, der indeholdt 200 kr. Det var også chaufføren af per-sonbilen; der beordrede ham ud af sin personbil i Idrætsbyen. Uanset at <anonym>Forurettede 1</anonym> ikke har kunnet identificere gerningsmanden til røveriet; da begge personerne i skovområdet bar masker, lægger samtlige vo- terende til grund, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er gerningsmanden til røveriet. Det er derfor bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er skyldig i forhold 4. <anonym>Forhold 5</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> har forklaret, at han blev tildelt en skalle af den mand, som havde beordret ham ud af personbilen i Idrætsbyen; fordi han gik for langs-omt fra det sted, hvor de blev sat af taxaen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har erkendt, at han efter taxaturen ved <anonym>Vej 3</anonym> ville have <anonym>Forurettede 1</anonym> til at gå hurtigere; og at han derfor tog fat i <anonym>Forurettede 1's</anonym> trøje 0g skubbede til hans hoved med sit eget hoved på en sådan måde, at det nok gjorde ondt i <anonym>Forurettede 1's</anonym> hoved. På denne baggrund finder samtlige voterende det bevist; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> er skyldig i forhold 5. Forhold 6 <anonym>Tiltalte 1</anonym> har forklaret; at han med sin telefon har optaget en vide-osekvens af to personer; der blandt andet tager ladegreb på to pistoler. Som anført under forhold 1 lægger retten efter forklaringerne; der er afgivet af politiassistent <anonym>Vidne 9</anonym> kriminaltekniker <anonym>Vidne 1 1</anonym> og kriminaltekniker <anonym>Vidne</anonym> <anonym>12</anonym> sammenholdt med de kriminaltekniske er-klæringer af 20. maj 2021 om sammenligning af patronhylstre og projektiler 0g af 22.juni 2021 om sammenligning af video KT195 og pistol KTI til grund, at fotoet 0g videosekvensen begge er optaget med en times mellem-rum den 12. februar 2021, 0g at den ene af pistolerne på videoen er identisk med en fuldt ud funktionsdygtig halvautomatisk pistol kaliber 9 millimeter fundet i Aarhus 0g anvendt som skydevåben under skudepisoden i Idrætsby-en den 21.marts 2021. Efter indholdet af videosekvensen og det optagne foto finder retten; at det må have stået <anonym>Tiltalte 1</anonym> klart; at der var tale om ægte pistoler. Retten lægger til grund, at <anonym>Tiltalte 1's</anonym> rolle var at fotografere 0g filme pistolerne; som blev håndteret af ukendte personer; 0g henset til tids-rummet mellem optagelsen af fotoet og filmen; at han ikke helt kortvarigt var i nærheden af de anførte skydevåben og sammen med de pågældende perso-ner. På denne baggrund og under hensyn til medgerningsmændenes håndtering af pistolerne; der må anses omfattet af besiddelsesbegrebet i straffelovens $ 192a, sammenholdt med at i hvert fald en af pistolerne var fuldt funktionsduelig at begge pistoler var isat ammunition samt i øvrigt henset til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> relation til <anonym>Gruppe</anonym> og således tilknytningen til et kriminelt miljø finder retten; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> forening 0g efter fælles forståelse med medgerningsmænd under særligt skærpende omstændigheder har besiddet de to skydevåben med tilhørende ammunition. Det kan efter forklaringen fra politiassistent <anonym>Vidne 9</anonym> ikke ud fra vide - osekvensen fastlægges, hvor foto- 0g videooptagelsen fandt sted, hvorfor retten ikke kan lægge til grund, at besiddelsen er sket på et offentligt tilgæn-geligt sted. Som følge heraf har <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke overtrådt straffelo-vens 8 192 a, stk. 3. Med denne begrænsning finder samtlige voterende; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forhold 6. Forhold Z <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger; der i øvrigt foreligger Samtlige voterende finder det herefter bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyl-dig i forhold 7 <anonym>Forhold 8</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt de faktiske forhold omkring besiddelse af 4 knive 0g 2 kasteøkser; men han har påstået frifindelse under henvisning til, at besiddelsen er sket i Tyskland. Efter videosekvensen fundet på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon dateret 27. feb-ruar 2021 sammenholdt med stillfoto af knive med prismærker; der fremvises i videosekvensen 0g ordrebekræftelse af 27. februar 2021 fra butikken 417.dk til <anonym>Tiltalte 1</anonym> lægges det til grund, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> sammen med en ukendt person i en personbil fremviser de anførte våben købt af <anonym>Tiltalte 1</anonym> iden danske butik 417.dk, beliggende i <anonym>By 7</anonym> mel-lem Randers og Hadsund som click & collect. Det er under de foreliggende omstændigheder ubetænkeligt at tilsidesætte <anonym>Tiltalte 1's</anonym> forklaring om, at køb af knive og kasteøkser samt besiddelsen heraf skete i Tyskland På den baggrund og da knivene, hvis klinge oversteg 12 cm; og kasteøkserne således blev besiddet på offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesvær-digt formål og uden politiets tilladelse, finder samtlige voterende det bevist; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forhold 8. Derfor bestemmes: <anonym>Tiltalte 1</anonym> frifindes i forhold 1 0g 3 samt findes skyldig i forhold 2, 7 og 8 samt i forhold 6 med den begrænsning; at denne tiltalte fri-findes for overtrædelse af straffelovens $ 192 a, stk. 3. <anonym>Tiltalte 2</anonym> frifindes i forhold 1 0g 3 samt findes skyldig i forhold 2, 4 og 5. Sanktionsspørgsmålet <anonym>Tiltalte 1</anonym> Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes som en fælles- og tillægsstraf ef-ter straffelovens 8 192 a, stk. 1, nr. 1,jf. våbenlovens 8 2, stk. I,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1 0g 3, 8 261, stk. 1, 8 266 0g $ 124, stk. 5, 1. pkt., samt knivlovens $ 7, stk I, jf. 8 1 og $ 2, stk. 1, nr 1 0g 7, jf. straffelovens $ 61, stk. 2, og $ 89. Der er afgivet 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år, og 4 stem- mer for fængsel i 3 år og 6 måneder: Flertallet har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at der er tale om be - siddelse af skydevåben med ammunition på ikke offentligt tilgængeligt sted, der efter lovforarbejderne som udgangspunkt i førstegangstilfælde skal straf-fes med fængsel i 2 år 0g 3 måneder. Der er endvidere henset til den grove karakter af sagens forhold 2, herunder at der er tale om et planlagt baghold-sangreb med flere maskerede aktører; der mundede ud i en frihedsberøvelse gennem ca. to timer på flere lokationer af en skudramt 0g blødende person under trusler om, at han ville blive stukket ned, hvis han ikke fulgte de ord-rer; som han blev givet. Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på samme momenter som flertallet; men har fundet; at den skete frihedsberøvelse har været af en sådan betydelig grovhed, at straffen skal fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Straffen fastsættes derfor til fængsel i 3 år. <anonym>Tiltalte 2</anonym> Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes som en fælles- og tillægsstraf efter straffe - lovens 8 261, stk. 1, 8 266, 8 288, stk. 1, nr: 1, 0g 8 244, stk. l,jf. 8 247, stk; 1, således straffen omfatter den betingede straf i dommen af 9. marts 2021, jf. straffelovens 8 61, stk. 1, og jf. 8 89. Der er afgivet 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 6 måne- der og 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder. Der er for så vidt angår 6 af stemmerne ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme momenter vedrørende frihedsberøvelsen og truslerne, som flertallet har lagt vægt på vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> ligesom der er lagt vægt på grovheden forbundet med under de nævnte omstændigheder at udsætte den pågældende for et røveri og en skalle. Der er for så vidt angår 6 af stemmerne ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme momenter vedrørende frihedsberøvelsen og truslerne, som mindretal-let har lagt vægt på vedrørende <anonym>Tiltalte 1</anonym> ligesom der er lagt vægt på grovheden forbundet med under de nævnte omstændigheder at udsætte den pågældende for et røveri 0g en skalle. Der træffes afgørelse efter det for tiltalte gunstigste resultat, jf. straffelovens $ 894, stk. 3, 3. pkt., hvorfor straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måne-der. Retten tager påstanden om konfiskation til følge; jf. straffelovens $ 75, stk. 2_ Om udvisningshjemlen bemærker retten, at Udlændingestyrelsen den 31. ok- tober 2022 har oplyst, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har haft lovligt ophold i Danmark i 8 år 0g 6 måneder. I Udlændingestyrelsen beregning er fratrukket den periode, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været varetægtsfængslet jf. udlændingelovens 8 27, stk. 5,jf. stk 1.Det fremgår af sagen, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev varetægtsfængslet den 1.juni 2021, og at fængslingsgrundlaget var en begrundet mistanke om over-trædelse af straffelovens 8 237jf. 8 21. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er under sagen frifundet for overtrædelse af straffelovens $ 237,jf. 8 21. På den baggrund finder ret-ten; at varetægtsfængslingsperioden ikke skal fratrækkes længden af det lov-lige ophold, hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 9 år. Efter den kriminalitet, som <anonym>Tiltalte 2</anonym> er fundet skyldig i, skal udvisning i gi-vet fald ske i medfør af udlændingelovens 8 49, stk. 1, 8 22, nr. 2 0g 6, og til udvisningen skal knyttes et indrejseforbud, jf. udlændingelovens $ 32. Det følger samtidig af udlændingelovens $ 26, stk. 2, at tiltalte skal udvises; med- mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for- pligtelser. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er tyrkisk statsborger. Efter Udlændingestyrelsens udtalelser af 27. juli 2022 og 31. oktober 2022 0g oplysningerne fra Skat om <anonym>Tiltalte 2</anonym> og hans mors indkomst i årene fra 2013 og frem; herunder en manglende til-knytning til det lovlige arbejdsmarked som arbejdstager; lægger retten til grund;, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af arti-kel 6 eller 7,i Associeringsrådets afgørelse nr: 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem EØF og Tyrkiet (associeringsafgø-rel-sen) . Spørgsmålet er derfor; om en udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser; herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Efter artikel 8, stk. 1,i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit privatliv 0g familieliv Ifølge artikel 8, stk: 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret; medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro eller forbrydelse. Afgørelsen af, om et ind- greb er nødvendigt; beror navnlig på en proportionalitetsvurdering. I bedøm- melsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren 0g alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår li- geledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige; sociale og kulturelle bånd til opholdslandet 0g statsbor - gerskabslandet. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfær - diggøre en udvisning når der er tale om en fastboende udlænding der er født i landet eller indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet. Der henvises bl.a. til Menneskerettighedsdomstolens dom af 23.juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig særligt præmis 75. Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis; at længden af et ind- rejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et u- proportionalt indgreb i retten til respekt for privatlivet 0g familielivet; jf bl.a. Maslov-dommen; præmis 98, samt dom af 22. april 2004 i sagen Radovano-vic mod Østrig; præmis 37, og dom af 23.september 2010 i sagen Bousarra mod Frankrig, præmis 51. I Højesterets dom af 26. oktober 2021 i sag 122/2020,2. afd. er om sidst- nævnte spørgsmål om praksis fra Menneskerettighedsdomstolen angående betydningen af længden af indrejseforbud endvidere henvist til dom af 14. september 2021 i sagen <anonym>Person 23</anonym> mod Danmark <anonym>Tiltalte 2</anonym> er idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelo-vens 8 261, stk. 1, 8 266, $ 288, stk. 1, nr: 1, 0g 8 244, stk. I,jf. 8 247, stk. 1. Udvisningen af <anonym>Tiltalte 2</anonym> har som nævnt hjemmel i udlændingelovens $ 22, nr: 2 0g 6 0g er begrundet i hensynet til den offentlige orden for at fore-bygge uro og forbrydelse. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er født i Tyrkiet. Han kom til Danmark den 26. november 2012 og fik opholdstilladelse den 17.juli 2013. Han var 19 år, da kriminaliteten blev begået og er nu 20 år Han har boet i Tyrkiet, indtil han var 10 år, dels med sin mor og dels med sin mormor I Danmark har han gået i skole indtil 9. klasse. Han har ikke gennemført en erhvervsuddannelse, men han har haft di-verse småjobs . Han taler og skriver dansk. Han har tidligere gået til fodbold, har danske venner og er sund og rask. Hans mor og søskende samt hans mors brødre bor alle i Danmark. Han har muligvis sin far i Tyrkiet, men han har ikke andre familiemedlemmer der. Han har en kæreste gennem 3 år, som han ikke bor sammen med. Han har ingen børn: Hans mormor; som boede i Tyrkiet; er død for nylig. Han har i 2016 været i Alanya; Tyrkiet på ferie. Med sin mor taler han tyrkisk. Da han har boet i Tyrkiet; indtil han var 10 år lægger retten til grund, at han har kendskab til skik og kultur i hjemlandet. Efter de ovenfor anførte oplysninger lægger retten til grund, at tiltaltes til- knytning 0g bånd til Danmark er stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet. Han har dog ud over statsborgerskabet en vis tilknytning til Tyrkiet og vil ik-ke være uden forudsætninger for at begå sig i Tyrkiet, hvis han udvises. Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet 0g den tidligere begåe-de kriminalitet; finder retten efter en samlet vurdering, at de hensyn; der taler for udvisning af <anonym>Tiltalte 2</anonym> er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn; som taler imod udvisning på baggrund af hans stærke tilknytning til Danmark. Det bemærkes; at hans familie og kæreste vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved besøg i Tyrkiet og ved at kom-munikere via telefon og internet. Efter det anførte finder retten, at udvisning af tiltalte ikke vil være i strid med udlændingelovens $ 26, stk. 2, jf. artikel 8 i Den Europæiske Menne-skeret- tighedskonvention. Der er afgivet 10 stemmer for; at det ikke vil udgøre et uproportionalt ind-greb, hvis udvisning af tiltalte sker med et indrejseforbud i 6 år Der er afgivet 2 stemmer for, at det ikke vil udgøre et uproportionalt ind-greb, hvis udvisning af tiltalte sker med et indrejseforbud i 12 år Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> udvises af Dan- mark med et indrejseforbud i 6 år Erstatningskrav Efter sagens udfald i forhold 1 tager dommerne ikke den del af <anonym>Forurettede 1's</anonym> tortpåstand, der vedrører drabsforsøg, under påkendelse; jf. retsple-jelovens $ 992, stk. 1. Efter karakteren 0g længden af den skete frihedsberøvelse tager dommerne denne del af <anonym>Forurettede 1's</anonym> påstand om tort i forhold til begge de tiltalte til følge som nedenfor bestemt, jf. erstatningsansvarslovens 8 26, stk. 1. Kra-vet; der er fremsat den 8. november 2022, forrentes i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens $ 16. Efter sagens udfald i forhold 1 tager dommerne ikke kravene fremsat af ETU Forsikring A/S 0g <anonym>Erstatningspart</anonym> under påkendelse; jf. retsplejelovens $ 992, stk. 1_ Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> skal straffes med fængsel i 3 år. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal straffes med fængsel i 1 år 0g 6 måneder. <anonym>Tiltalte 2</anonym> udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Ind- rejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Hos <anonym>Tiltalte 2</anonym> konfiskeres personbil med <anonym>Reg nr 1</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal solidarisk betale sagens omkostnin-ger, dog således de hver især betaler salærerne til forsvarerne, som vedrører dem. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skal solidarisk inden 14 dage betale 10.000 kr. til <anonym>Forurettede 1</anonym> vladvokat Tove Jørgensen. Beløbet forrentes med procesrente fra den 8. december 2022. <anonym>Dommer 1</anonym> dommer	235,715	248,787
3725	Landsretten stadfæster byrettens dom, således at appelindstævnte frifindes for appellanternes krav om godtgørelse for rejse, der er betalt ved modregning med erstatningskrav for mangler ve... Vis mere	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-3658/2011-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	16463/22	Erstatning uden for kontrakt;		Appelindstævnte - Rejsegarantifonden; Dommer - Bo Østergaard; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Niels Boesen; Advokat - Carsten Ceutz; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 22. oktober 2012 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Jens Kruse Mikkelsen, Bo Østergaard og Niels Boesen). 22. afd. nr. B-3658-11: 1) Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 2) Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 3) Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 (advokat Henrik Hein for alle) mod Rejsegarantifonden (advokat Carsten Ceutz ved advokat Tue Rønholt Hansen i h.t. proceduretilladelse) Lyngby Rets dom af 26. oktober 2011 (BS 150-1584/2010) er anket af Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 med påstand om, at Rejsegarantifonden dømmes til at betale kr. 25.000 kr. til hver af appellanterne med procesrente fra sagens anlæg. Indstævnte, Rejsegarantifonden, har påstået stadfæstelse. Der er ikke afgivet forklaringer for landsretten. / - 2 - Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Sagen har for landsretten alene angået kravet om erstatning for jagtrejsen til Spanien. Ap-pellanterne har for landsretten frafaldet deres krav på erstatning for trofæafgifter mv. og yderligere erstatning for mangler ved rejsen til Zambia. Landsrettens begrundelse og resultat Efter rejsegarantifondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., godtgør Rejsegarantifo nden ”beløb, der er erlagt som betaling” for et rejsear rangement omfattet af loven. Herudover kan fonden efter lovens § 5, stk. 4, yde kunden en rimelig godtgørelse for tab, der skyldes en rejseudbyders økonomiske forhold. Appellanterne støtter deres krav på lovens § 5, stk. 1, 1. pkt. Af bemærkningerne til lovens § 5, stk. 4, i lovforslag nr. L 115 af 11. december 1996, fremgår blandt andet: ”Bestemmelsen i stk. 4 åbner mulighed for at yde godtgørelse ved forudbetalte gavekort, hvor kunden endnu ikke har fastlagt rejsemål og tidspunkt for rejse- arrangementet mv. Fonden bør kræve dokumentation for, at der reelt er tale om et forudbetalt gavekort, fx ved at kunden sammen med gavekortet kan fremvise en faktura vedrørende det forudbetalte, men ikke afholdte rejsearrangement, som gavekortet er udstedt til dækning af. … … Gavekort, som arrangøren har udstedt til kunder i forbindelse med en r e- klamation, fx. til dækning af erstatning for mangler ved en tidligere rejse, bør normalt heller ikke dækkes, idet de ikke kan anses som forudbetalte.” Af bemærkningerne til lovens § 5, stk. 1, samme sted, fremgår blandt andet: ”Bestemmelsen i stk. 1 omhandler fondens pligt til at sikre tilbagebetaling af erlagte beløb. Den gældende lov indeholder kun en forpligtelse for fonden til at godtgøre forudbetalte beløb, såfremt et rejsearrangement ikke kan påbegyndes. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt. præciserer, at der også er pligt for fonden til at yde godtgørelse, såfremt et rejsearrangement afbrydes på grund af arrangørens økono miske forhold.” / - 3 - Selv om lovforslagets bemærkninger om gavekort, der er udstedt til dækning af erstatning for mangler ved en tidligere rejse, kun knytter sig til § 5, stk. 4, kan sådanne gavekort – efter begrundelsen for, at der ikke kan ydes dækning i den ne situation (”idet de ikke kan anses som forudbetalte”) – heller ikke danne grundlag for godtgørelse fra Rejsegarantifon-den i en situation, hvor de er konverteret til et konkret rejsearrangement som i den forelig-gende sag, idet der kun kan ydes godtgørelse efter § 5, stk. 1, 1. pkt., for forudbetalte be-løb. Det må således anses for forudsat i lovforslagets bemærkninger, at der ikke kan ydes godt-gørelse for rejser, der er betalt ved modregning med erstatningskrav for mangler ved en tidligere rejse, herunder ved indfrielse af et gavekort udstedt i den anledning. Med denne begrundelse stadfæster landsretten dommen, i det omfang den er anket. Appellanterne skal in solidum betale sagsomkostninger for landsretten til Rejsegarantifon-den med i alt 15.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal appellanterne in solidum betale 15.000 kr. til ind-stævnte, Rejsegarantifonden. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. (Sign.)	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 22. oktober 2012 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Jens Kruse Mikkelsen; Bo Østergaard og Niels Boesen) . 22. afd. nr. B-3658-11: 1) <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøger 1</anonym> 2) <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøger 2</anonym> 3) <anonym>Appellant 3 , tidligere Sagsøger 3</anonym> (advokat Henrik Hein for alle) mod Rejsegarantifonden (advokat Carsten Ceutz ved advokat Tue Rønholt Hansen i h.t. proceduretilladelse) Lyngby Rets dom af 26. oktober 2011 (BS 150-1584/2010) er anket af <anonym>Appellant 1,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger 1</anonym> <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøger 2</anonym> 0g <anonym>Appellant 3 , tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger 3</anonym> med påstand om, at Rejsegarantifonden dømmes til at betale kr. 25.000 kr: til hver af appellanterne med procesrente fra sagens anlæg; Indstævnte, Rejsegarantifonden; har påstået stadfæstelse. Der er ikke afgivet forklaringer for landsretten. /- 2 - Procedur e Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Sagen har for landsretten alene angået kravet om erstatning for jagtrejsen til Spanien. Ap-pellanterne har for landsretten frafaldet deres krav på erstatning for trofæafgifter mv. og yderligere erstatning for mangler ved rejsen til Zambia. Landsr ettens begrundelse og r esultat Efter rejsegarantifondslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., godtgør Rejsegarantifo nden ”beløb, der er erlagt som betaling” for et rejsear rangement omfattet af loven. Herudover kan fonden efter lovens § 5, stk. 4, yde kunden en rimelig godtgørelse for tab, der skyldes en rejseudbyders økonomiske forhold. Appellanterne støtter deres krav på lovens § 5, stk. 1, 1. pkt. Af bemærkningerne til lovens § 5, stk. 4, i lovforslag nr . L 115 af 1 1. december 1996, fremgår blandt andet: ”Bestemmelsen i stk. 4 åbner mulighed for at yde godtgørelse ved forudbetalte gavekort, hvor kunden endnu ikke har fastlagt rejsemål og tidspunkt for rejse- arrangementet mv . Fonden bør kræve dokumentation for , at der reelt er tale om et forudbetalt gavekort, fx ved at kunden sammen med gavekortet kan fremvise en faktura vedrørende det forudbetalte, men ikke afholdte rejsearrangement, som gavekortet er udstedt til dækning af. … … Gavekort, som arrangøren har udstedt til kunder i forbindelse med en r e- klamation, fx. til dækning af erstatning for mangler ved en tidligere rejse, bør normalt heller ikke dækkes, idet de ikke kan anses som forudbetalte.” Af bemærkningerne til lovens § 5, stk. 1, samme sted, fremgår blandt andet: ”Bestemmelsen i stk. 1 omhandler fondens pligt til at sikre tilbagebetaling af erlagte beløb. Den gældende lov indeholder kun en forpligtelse for fonden til at godtgøre forudbetalte beløb, såfremt et rejsearrangement ikke kan påbegyndes. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt. præciserer , at der også er pligt for fonden til at yde godtgørelse, såfremt et rejsearrangement afbrydes på grund af arrangørens økono miske forhold.” /- 3 - Selv om lovforslagets bemærkninger om gavekort, der er udstedt til dækning af erstatning for mangler ved en tidligere rejse, kun knytter sig til § 5, stk. 4, kan sådanne gavekort – efter begrundelsen for , at der ikke kan ydes dækning i den ne situation (”idet de ikke kan anses som forudbetalte”) – heller ikke danne grundlag for godtgørelse fra Rejsegarantifon-den i en situation, hvor de er konverteret til et konkret rejsearrangement som i den forelig-gende sag, idet der kun kan ydes godtgørelse efter § 5, stk. 1, 1. pkt., for forudbetalte be-løb. Det må således anses for forudsat i lovforslagets bemærkninger , at der ikke kan ydes godt-gørelse for rejser , der er betalt ved modregning med erstatningskrav for mangler ved en tidligere rejse, herunder ved indfrielse af et gavekort udstedt i den anledning. Med denne begrundelse stadfæster landsretten dommen, i det omfang den er anket. Appellanterne skal in solidum betale sagsomkostninger for landsretten til Rejsegarantifon-den med i alt 15.000 kr . til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal appellanterne in solidum betale 15.000 kr . til ind-stævnte, Rejsegarantifonden . Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. (Sign.)	4,349	4,437
3726	Tiltalte frifindes for manddrab efter straffelovens § 237, men findes skyldig i vold efter straffelovens § 245, stk. 1	Endelig	Straffesag	Vestre Landsret	SS-316/2023-VLR	Nævningesag	2. instans	2365/23	Almenskadelige handlinger; Liv og legeme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Annette Nørby; Dommer - Thomas Klyver; Dommer - Torben Geneser; Forsvarer - Søren Beckermann;	Nej					/ D O M afsagt den 6. september 2023 af Vestre Landsrets 8. afdeling (dommerne Thomas Klyver, Torben Geneser og Annette Nørby) i nævningesag V.L. S – 0316 – 23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 Født 1998 (advokat Søren Beckermann, Aalborg) Retten i Aalborg har den 1. februar 2023 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-3239/2022). Påstande Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rej-ste tiltale og skærpelse. Tiltalte har påstået dommen stadfæstet. Anklagemyndigheden har påstået byrettens afgørelse om konfiskation af 36,99 gram skunk stadfæstet. Tiltalte har ikke haft bemærkninger hertil. Erstatningspart 1 har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til in solidum med Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 at betale hende en erstatning på 9.289,50 kr. for begravelses- / - 2 - udgifter og en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a på 100.000 kr., det vil sige i alt 109.289,50 kr. med renter efter erstatningsansvarslovens § 16 fra 30 dage efter afsigel-sen af byrettens dom den 1. februar 2023. Erstatningspart 2 har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til in solidum med Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 at betale ham en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a på 100.000 kr. med renter efter erstatningsansvarslovens § 16 fra 30 dage efter afsigelsen af byrettens dom den 1. februar 2023. Tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse, men har ikke fremsat bemærkninger til størrelsen af kravene. Supplerende oplysninger Der er for landsretten afspillet en række overvågningsvideoer og en video med lyd optaget af Vidne 2. Der er også for landsretten afspillet et alarmopkald. Der er afgivet en retspsykiatrisk erklæring vedrørende tiltalte. Forklaringer Tiltalte og vidnerne Vidne 8, tidligere Tiltalte 2, Forurettede 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 2, Vidne 5, Vidne 6 og obducent Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige for-klaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 2 havde taget deres hætter på i Jomfru Ane Gade, men han havde ikke selv taget sin hætte på. Han tog højst sandsynligt sin hætte på inde i gården ved Q-Park. Forevist dele af videosekvens S har han forklaret, at han gik ud mod Ved Stranden, fordi han gerne ville væk derfra, idet han syntes, at ”det var for meget” . Han er i tvivl, om han da havde hætten på. Han tog hætten på, da han gik ud af gården. Han husker ikke, hvorfor han på et tidspunkt tog hætten på. / - 3 - Efter at være gået ud til Ved Stranden tænkte han på at gå væk derfra. Han ville gerne have de andre med, men de var ikke gået med ham. Han gik derfor tilbage i håb om, at de ville stoppe og gå med ham. Han stod og kiggede på, at der var tumult. Han kunne se ryggen af Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 2, som var ved siden af hinanden. Han kunne ikke se i detaljer, hvad der skete. Han så overhovedet ikke Forurettede 2 blive stukket. Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 sagde, at der var en kniv. Det var første gang, tiltalte så kniven, og han blev meget overrasket. Han hørte ikke Forurettede 1 sige, at han var blevet stukket. Tiltalte vidste ikke, hvad han skulle gøre. Det var en fejl, at han ramte Forurettede 1 med sparket. Han sigtede ikke efter Forurettede 1's hoved. Han har ikke tal på, hvor mange gange han sparkede Forurettede 1. Man kan se på videoen, at tiltalte sparkede. Han mindes ikke at have sparket Forurettede 1 flere gange, end man kan se på videoen. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 12. november 2021 (ekstraktens side 1106) ”Afhørte vi dste ikke, hvad han skulle gøre. Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 råbte til afhørte, at han skulle få kni-ven væk, men han vidste ikke, hvordan han skulle få den væk. Han husker, at han sparkede ud efter personen og Vidne 8's, tidligere Tiltalte 2 hænder, da han ville forsøge at få dem begge til at smide kniven, men det hjalp ikke. Afhørte begyndte derfor at sparke personen i hovedet for at få ham til at slippe kniven. På forespørgsel sparkede han personen utallige gange og kan ikke præcisere det nærmere” har han forklaret, at han har forklaret sådan til politiet. Han har ikke tal på, hvor mange gange han sparkede Forurettede 1, men han er sikker på, at han sparkede Forurettede 1 én gang. Han kan ikke udelukke, at hævelsen på hans højre fod stammer fra sparket, men den kan også skyldes, at han gik fra stedet med en sko, der var gået i stykker. Han vidste ikke, at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 havde kniven med i byen den aften. Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 gik somme tider med kniv i områder, hvor der var risiko for at blive overfaldet. Nogle gange havde Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 en kniv med sig. Han har aldrig oplevet, at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 havde medbragt en kniv til fest, eller hvis de skulle i byen. Dem, som var efter Vidne 8, tidligere Tiltalte 2, gik ikke i byen. Han har talt med Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 efter byretssagen. / - 4 - Han havde aldrig før mødt Forurettede 1 og havde ikke noget forudgående kendskab til ham. På Zwei Grosse Bier Bar gav Forurettede 1 ham en på hovedet, så han fik et lille sår, som om han havde bidt sig i kinden. Uden for Zwei Grosse Bier Bar skrev han på sin telefon efter Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 2. De tre talte uden for Zwei Grosse Bier Bar om, at tiltalte var blevet slået indenfor, og de talte om en undskyldning. Det var først Vidne 8, tidligere Tiltalte 2, som ville have en undskyldning af Forurettede 1. Det var mere Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 2, som var interesseret i en undskyldning, end det var tiltalte. Forurettede 2 ville gerne have, at Forurettede 1 gav en undskyldning til Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og tiltalte. Der var slet ikke snak om, at Forurettede 1 skulle have bank. Han lagde ikke mærke til, at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 2 tog deres hætter på. Han var meget optaget af sin telefon. Ved Q-Park spurgte Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 Forurettede 1, om han ville give en undskyldning. Forurettede 1 virkede aggressiv og meget påvirket. Forurettede 1 gad ikke se på tiltaltes sår og sagde, at han ikke havde noget at sige undskyld for. Forurettede 1 blev mere og mere aggressiv. Forurettede 1 skubbede tiltalte væk, og så slog tiltalte ud efter ham. Derefter løb tiltalte forrest ind i gården, og Forurettede 1 løb efter ham. Han hørte ikke Forurettede 1 sige noget. Han tænkte, at Forurettede 1 ville have fat i ham. Tiltalte prøvede at løbe ind i gården og vendte sig så om. Tiltalte blev så tacklet af Forurettede 1, og han tænker, at det var bevidst. Tiltalte løb ind i gården, fordi han ville væk derfra. Inde i gården var der et slagsmål. Han husker ikke, hvem der slog hvem. Vidne 8, tidligere Tiltalte 2, Forurettede 2 og Forurettede 1 sloges. Tiltalte sloges også med Forurettede 1, men han kan ikke gå i detaljer med hvorledes. Han syntes, at det blev for meget, og han valgte at gå ud på vejen. Det var fordi, Forurettede 2 og Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 tumlede med Forurettede 1, og tiltalte syntes, at det blev for meget, hvis de alle tumlede med Forurettede 1. Tiltalte så ingen kniv, inden han gik ud af gården. Han gik helt ud til fortovet. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Da han kom tilbage i gården, kunne han ikke se noget, fordi Forurettede 2 og Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 havde ryggen mod ham. Det havde de også haft, da tiltalte gik ud af gården. Tiltalte så ikke en kniv på noget tidspunkt, før Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 1 kæmpede om kniven. Han så ikke Forurettede 2 komme til skade, og han lagde ikke mærke til, at Forurettede 2 humpede ud. / Forevist dele af videosekvens S har han forklaret, at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 1 kæmpede. Han ved ikke, hvorfor Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 1 bevægede sig til venstre, som det ses på videoen. / - 5 - Tiltalte var lidt på afstand af dem. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, for de lå og tum- lede. Tiltalte så først kniven, da han gik nærmere, efter at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 sagde det med kniven. Han så, at der var blod på Vidne 8's, tidligere Tiltalte 2 hånd, og at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 havde skåret sig på sin venstre hånd. Der var blod på knivbladet. Tiltalte kunne ikke se blod på Forurettede 1, som havde en mørk skjorte på. Tiltaltes tanke var, at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 var kommet til skade. Forurettede 1 havde kniven i hånden, og Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 havde begge hænder omkring Forurettede 1's hånd. Tiltalte opfattede, at de kæmpede om kniven. Tiltalte tænkte, at han skulle have kniven ud af hånden på dem. Han prøvede at få fat i kniven, men han var bange for at skære sig, så det stoppede han med. Han troede ikke, at Forurettede 1 var såret på det tidspunkt. Det lignede, at Forurettede 1 havde over-taget, og at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 prøvede at tage kniven ud af hånden på ham. Tiltalte tænkte, at han var nødt til at gøre et eller andet, og så sparkede han. Det hele var kaotisk, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Det hele gik så hurtigt. Da vidnet kom, troede tiltalte, at det var en af Forurettede 1's venner. Vidnet stod og råbte og filmede. Vidnet var ikke fysisk henne omkring tiltalte, Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 1. Tiltalte har dårlig samvittighed over, at han sparkede Forurettede 1. Han vidste slet ikke, at Forurettede 1 var såret. Tiltalte gik et skridt hen mod vidnet, som så begyndte at løbe. Han vidste ikke, hvad vidnet ville, og han løb ikke efter vidnet. Tiltalte kom måske en halv meter hen mod vidnet. Til-talte gik derefter forbi Forurettede 1 og ud på Ved Stranden igen. Forurettede 2 lå ude på fortovet og blødte. Det var først der, det gik op for tiltalte, at Forurettede 2 også var blevet ramt. Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at han ikke er kommet i tanke om andre ting, end han forklarede om i byretten, hvor han forklarede så godt, som han kunne. Han husker, at de tog en taxa, og at de gik langs Vesterbro. Det siger ham ikke rigtig noget, at de var henne i en lejlighed bagefter. Han husker det vagt, men han tror, det er fordi, han har fået det genfortalt. Han tog på et tidspunkt en hætte på i Jomfru Ane Gade. Han mindes ikke, at tiltalte havde en hætte på, eller at tiltalte på et tidspunkt tog en hætte på. / - 6 - Han har skrevet 2-3 breve til tiltalte efter byretssagen, og de har lige hilst på hinanden. Han betragter stadig tiltalte som en kammerat. Han har slet ikke nogen kontakt til Forurettede 2, og han har ikke talt med Forurettede 2 siden den aften. Han betragter stadig Forurettede 2 som sin kammerat. Han husker ikke, om Forurettede 1 gjorde noget ved ham, da de var inde på Zwei Grosse Bier Bar. Han tror, at de havde en kontrovers derinde. Han husker ikke, om de gjorde noget ved hinanden, eller om de bare stod og diskuterede. Forurettede 1 havde kniven i hånden, da de kæmpede om den, og vidnet lå oven på ham. Forurettede 1 virkede ikke, som om han var ramt, og Forurettede 1 var stadig stærkere end ham. Han prøvede at få kniven ud af hånden på Forurettede 1, men det kunne han ikke. Forevist dele af Vidne 2's video har han forklaret, at han ikke mindes, at der blev kastet noget om helst. Allerede da de stod op, havde Forurettede 1 fået kniven ud af hånden på ham. Forurettede 1 havde kniven i hånden, efter at han havde ramt Forurettede 1 to gange. Da de lå på jorden, følte han, at han selv var i fare, idet der slet ikke var kontrol over situationen. Han lå oven på Forurettede 1, men han følte, at han var ved at få tæsk. Da de var uden for Zwei Grosse Bier Bar, og der blev talt om en undskyldning, var det nok ham, der ”stod forrest” med hensyn til at føre ordet. Tiltalte var en g od kammerat, og han syntes, det var rimeligt træls, at tiltalte var blevet slået i hovedet af Forurettede 1. Han syntes, at tiltalte skulle have en undskyldning af Forurettede 1. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 2 gik forrest, da de gik efter Forurettede 1. Han tror, at Forurettede 2 bare var ”medløber” på det med, at de skulle have en undskyldning. Han tror, at tiltalte var chokeret og ikke vred over at blive slået. Kniven havde hele tiden ligget i hans jakkelomme, og tiltalte havde slet ikke set den. Han havde slet ikke nævnt for Forurettede 2 eller tiltalte, at han havde en kniv med i byen. Det er meget unormalt, at han har en kniv med i byen. Det var første gang, han havde kniven med i by-en. Ellers har han kun kniven med, hvor der er risiko for at blive overfaldet. Der var en kortvarig dialog uden for Q-Park, hvor det var Forurettede 2 og ham, der førte ordet og sagde, at de skulle have en undskyldning af Forurettede 1. / - 7 - Tiltalte blev jagtet af Forurettede 1 ind i gården. Han tror, at tiltalte følte sig skræmt af Forurettede 1, som var en stor gut. Han husker ikke, om Forurettede 1 skubbede tiltalte, og om tiltalte slog ud efter Forurettede 1. Forurettede 1 lå oven på tiltalte, da vidnet kom ind i gården. Vidnet eller Forurettede 2 skubbede til Forurettede 1 for at få ham af tiltalte, og så begyndte tumulten. Han mistede næsten med det samme orienteringen, fordi han havde hætte på, og han var fuld. Han mindes mest, at det var ham selv, der var involveret i tumulten med Forurettede 1, og en gang imellem kom Forurettede 2 og skub-bede. Han lagde faktisk næsten ikke mærke til tiltalte. Han husker ikke, at tiltalte på et tidspunkt gik ud af gården. Han kan meget vagt genkalde sig, at der kom en person hen til ham, da han lå oven på Forurettede 1, og de kæmpede om kniven. Det gik meget hurtigt. Det kan godt ske, at tiltalte prøvede at få fat i kniven. Der kom et par ekstra hænder hen over vidnets hænder. Han er i tvivl, om det var Forurettede 1's hånd eller tiltaltes hænder, fordi det skete så hurtigt. Det er en meget tragisk ting og forfærdeligt, hvad han har gjort, og det har påvirket tiltaltes liv lige så meget som hans eget. Tiltalte var slet ikke med til det med kniven. Det var vid-net, der havde taget kniven med, og som valgte at bruge den. Han opfatter tiltaltes spark som om, at tiltalte ville prøve at få kniven ud af hænderne på vidnet og Forurettede 1 og prøve at stoppe det. Han så en bevægelse, men han registrerede ikke, at der kom et spark. Forurettede 2 har supplerende forklaret, at han ville rykke Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 væk fra Forurettede 1 og ikke fra ”Tiltalte 1” , som det er anført side 22, sidste afsnit, i byrettens dom. Da de stod uden for Zwei Grosse Bier Bar, tænkte han, at det kunne ende galt, fordi der allerede én gang havde været en fysisk konfrontation. De havde lige været oppe at slås, og hvis de samme tre mødtes igen, kunne han forestille sig, at det kunne gentage sig. Han var ikke selv til stede under episoden i Zwei Grosse Bier Bar. Der var allerede én, der var ble-vet slået i hovedet, så det var en rationel tanke, at det kunne ske igen. Han var selv til stede med en god intention. Han gik et godt stykke foran tiltalte og Vidne 8, tidligere Tiltalte 2, og han nåede at snakke med Forurettede 1, inden de to andre nåede frem. Vidnet tog sin hætte på, fordi det var koldt. / - 8 - Han har ingen ide om, hvornår der er kommet blod på hans jakke. Det kan have været, da han prøvede at trække Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 væk fra Forurettede 1. Vidnet tog fat i Vidne 8's, tidligere Tiltalte 2 jakke for at få ham væk, mens Forurettede 1 lå på ryggen. Han fik trukket Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 væk, og så mærkede han noget ved sit ben. Han kiggede ned og så, at buksebenet var skåret op, og at han blødte. Da han gik ud fra gården, gik han med ryggen til de andre og havde ikke mulighed for at observere, hvad der skete i gården. Han husker ikke, hvor tiltalte var, da han humpede ud fra gården. Han har ikke talt med tiltalte eller Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 efter episoden, og han har ikke nogen kontakt til dem. Da de stod uden for Zwei Grosse Bier Bar, blev der ikke nævnt noget om at forårsage en skade. Det blev ikke sagt, at Forurettede 1 skulle have ”en på hovedet” . Tiltalte sagde, at det var Forurettede 1, som kom ud fra baren. Vidnet tog som den første kontakt til Forurettede 1 lige inden enden af Jomfru Ane Gade. Han forsøgte at kontakte Forurettede 1, men Forurettede 1 bemærkede det nok ikke. Han skyndte sig op på siden af Forurettede 1 og sagde ”hey” . Forurettede 1 havde ikke planer om at give en undskyldning. Han er i tvivl om, hvem der slog først. Han tror, at det var på vej ind i gården, at tiltalte og Forurettede 1 slog hinanden. Inde i gården har han ikke set tiltalte gøre noget. Det tog nogle sekunder for ham at få revet Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 væk. Vidnet prøvede ikke at tage fat i Forurettede 1 eller tiltalte. Han trak i Vidne 8, tidligere Tiltalte 2, fordi det var der, den fysiske kontakt var i gang, da de lå oven på hinanden. Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 1 lå ”mave mod mave” inde i gården. Han husker ikke at have hørt Forurettede 1 sige inde i gården, at han var blevet stukket. Han husker overhovedet ikke, hvad der blev sagt inde i gården. Han var i en choktilstand. Han kan her og nu ikke sige med sikkerhed, hvad han har hørt. Han har tidligere haft en bedre erindring. / Han kan kun have fået blod på sin jakke på det tidspunkt, hvor han stod ved Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og trak ham væk. Efterfølgende så han Forurettede 1 ligge inde i gården. Han husker ikke, om han kunne se skader på Forurettede 1. / - 9 - Vidne 3 har supplerende forklaret, at Forurettede 1 var meget stille og rolig, da han fortalte om episoden på Zwei Grosse Bier Bar. Forurettede 1 virkede ikke vred eller aggres-siv. Det var ikke hans indtryk, at Forurettede 1 ville forfølge det yderligere. Vidne 4 har supplerende forklaret, at der var sket noget på Zwei Grosse Bier Bar. Så kom de ud, og det var hans fornemmelse, at de skulle slås. Det var Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og tiltalte, der talte om det. Han hørte på intet tidspunkt om en kniv, og han så ikke en kniv. Han hørte, at tiltalte var blevet slået på Zwei Grosse Bier Bar. De ventede på ham, der havde slået. Det var vidnets fornemmelse, at de ville slås, men det blev ikke sagt direkte. Det var hans tolkning. Vidne 2 har supplerende forklaret, at han stod 2-3 meter fra dem, der lå på jorden. Han har svært ved at huske, hvad der skete, for det er to år siden. Han tog sin telefon frem og begyndte at filme. Han så ikke, at der var en kniv. Det var en form for slåskamp. Under optagelsen råbte Forurettede 1, at han var blevet stukket, men vidnet så ikke kniven. Han lagde ikke mærke til belysningen. Der gik nok ikke mere end 10-20 sekunder, fra han blev opmærksom på, at der foregik noget, til han begyndte at filme. Han husker ikke, om han så andre voldshandlinger end det spark, der ses på videoen. Han løb op til dørmanden på Heidis Bier Bar og derefter tilbage til Forurettede 1, som stadig var i live og selv havde ringet til alarmcentralen. Forurettede 1 var ved bevidsthed, men han faldt så hen. Han så først blod, da politimanden rev Forurettede 1's skjorte af. Vidne 5 har supplerende forklaret, at han så et billede af sig selv på TV Nord, og han blev efterlyst som vidne. Forevist et uddrag af videosekvens S har han forklaret, at det godt kan passe, at det er ham, der ses gå rundt. Afstanden fra ham til personerne var nok 10 meter. Han kunne ikke se, om personerne havde noget i hænderne. Der var helt mørkt, og den eneste belysning var gadelygterne. / - 10 - Vidne 6 har supplerende forklaret, at hun har svært ved at huske, hvad der skete, for det er længe siden. Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 blødte meget, og det var hendes idé at finde no-get, som kunne stoppe blødningen. Tiltalte sagde, at de skulle hjem, og at de gerne ville finde en taxa. Hun fik det indtryk, at de ville tage sammen hjem til tiltalte. Hun mener ik-ke, at der blev nævnt noget om, at politiet ville blive indblandet. Hun husker det sådan, at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 var meget stille. Der løb blod fra den flænge, som Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 havde. Hun så ham ikke holde armen op for at få det til at holde op med at bløde. Obducent Vidne 1 har supplerende forklaret, at billedet på side 618 i byretsekstrakten (foto nr. 75) viser bløddele over kraniet. Man kan se undersiden af skalpen, hvor der ses blå mærker i skalpens bløddele. Det er svært at se på ydersiden af huden. De blå mærker er opstået ved stumpe traumer, og det kan godt være spark. Der skal noget til, for at man får blå mærker. De opstår, når noget gør ondt, og det er et vist traume, der skal til. De to mærker kan godt være opstået ved ét traume afhængigt af, hvad hovedet har været i kontakt med. De kan således være opstået ved ét eller to traumer. Døden indtrådte den 18. november 2021. I byretten svarede han på et spørgsmål om, hvor lang tid der var gået fra stikket i brystet, indtil vedkommende blev bevidstløs, ikke indtil vedkommende fik hjertestop. Det er næ-sten samme tidspunkt. Efter et stik i hjertet vil man godt kunne bevæge sig i nogen tid. Det afhænger af, hvor hur- tigt blødningen fylder hjerteposen op, og det er svært at udtale sig om. Det er ikke sådan, at man nødvendigvis reagerer med det samme, man er blevet stukket i hjertet. Der er tale om sekunder snarere end minutter. I dette tilfælde er hullet i hjertet ikke så stort. Det er vel-kendt, at folk, der er stukket i hjertet, kan bevæge sig bagefter og også løbe f.eks. 50 meter. Ofte oplever folk ikke, at de bliver stukket, hvis de ikke ser kniven. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet: Der er om skyldsspørgsmålet afsagt / - 11 - ” K e n d e l s e: Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der på Zwei Grosse Bier Bar var en episode mellem tiltalte, Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 1, hvorunder der blandt andet skete det, at tiltalte blev slået i hovedet af Forurettede 1. Som følge af episoden blev tiltalte af en dørmand bedt om at gå ud fra Zwei Grosse Bier Bar. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte, Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 2 efter episoden på Zwei Grosse Bier Bar talte sammen udenfor, og da Forurettede 1 var kommet ud fra baren, blev de enige om at gå efter ham for at konfrontere ham i anled-ning af episoden. Herefter og under hensyn til Vidne 4's forklaring lægges det til grund, at tiltalte var indforstået med, at konfrontationen kunne indebære udøvelse af vold mod Forurettede 1. Henset til karakteren af den forudgående episode har det formodningen imod sig, at tiltalte som følge af episoden havde forsæt til at dræbe Forurettede 1, som han ikke kendte i forvejen, da de gik efter ham hen til Q-Park. Efter bevisførelsen, herunder de foreviste videoer og de lægelige oplysninger om Forurettede 1's skader, lægges det endvidere til grund, at tiltalte, Forurettede 2 og Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 ved p-huset Q-Park rettede henvendelse til Forurettede 1 og kortvarigt talte med ham. Derefter slog tiltalte ud efter Forurettede 1, hvorefter tiltalte løb ind i gården ved Q- Park, og Forurettede 1 løb efter ham. I det videre forløb inde i gården udøvede tiltalte og Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 i forening vold mod Forurettede 1, idet han blev skubbet, væltet omkuld på jorden og sparket, mens han lå ned, herunder til sidst i forløbet sparket en gang i hovedet af tiltalte. Det lægges på baggrund af videoen optaget af Vidne 2 og oplysningen om, at tiltalte ved personundersøgelsen havde et blodunderløbent mærke med hævelse på sin højre fodryg, til grund, at der var tale om et kraftigt spark i hovedet, og at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 på det tidspunkt lå oven på Forurettede 1. På et tidspunkt under det beskrevne forløb gik tiltalte ud af gården, men han vendte straks efter tilbage. Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 havde medbragt en kniv i sin jakkelomme. Det kan ikke lægges til grund, at tiltalte var bekendt hermed, men tiltalte har forklaret, at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 somme tider gik med kniv i områder, hvor der var risiko for at blive overfaldet. Under voldsudøvelsen mod Forurettede 1 inde i gården udviklede situationen sig, idet Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 / - 12 - trak kniven og tildelte Forurettede 1 stik med kniven blandt andet i brystet og i lænden. Stikket i brystet medførte, at Forurettede 1 efterfølgende afgik ved døden som følge af længerevarende hjertestop med deraf følgende iltmangelbetinget hjer-neskade. Der foreligger ikke videomateriale vedrørende selve knivstikkene, men det læg-ges efter bevisførelsen til grund, at de fandt sted omkring det tidspunkt under forløbet i gården, hvor tiltalte gik ud af gården og straks efter vendte tilbage. Kort tid efter, at knivstikkene havde fundet sted, tildelte tiltalte Forurettede 1 det nævnte spark i hovedet, og derefter forlod tiltalte og Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 sam-men gerningsstedet. Disse efterfølgende omstændigheder indgår ved vurderingen af ræk-kevidden af tiltaltes forsæt på tidspunktet for Vidne 8's, tidligere Tiltalte 2 gerning med kni-ven. Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at tiltalte, da han til sidst i forløbet spar- kede Forurettede 1 i hovedet, forinden havde set Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 udføre stikkene med kniven. Forurettede 2 har forklaret, at han hørte Forurettede 1 sige, at han var blevet stukket, da vidnet trak Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 væk, men det kan ikke lægges til grund, at tiltalte havde hørt det. Det lægges derimod på baggrund af Vidne 2's videooptagelse med lyd til grund, at tiltalte – som på det tidspunkt stod helt tæt på Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 1 – hørte Forurettede 1 sige, at han var blevet stukket to gange, umiddelbart før tiltalte sparkede ham i hovedet. Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at tiltalte – inden det nævnte spark i hovedet – havde set, at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 og Forurettede 1 lå og kæmpede om kniven. Det kan ikke lægges til grund, at tiltalte havde nogen nærmere viden om karakteren og alvoren af de knivstik, som Forurettede 1 forinden var blevet tildelt. 2 dommere og 5 nævninger udtaler herefter: Tiltalte vidste, at Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 somme tider gik med kniv. Tiltalte har aktivt deltaget i hele forløbet, og hans samlede adfærd må ses som udtryk for, at han på tidspunk-tet for knivstikkene havde indset, at det var muligt, at Forurettede 1 ville blive udsat for grov vold, herunder vold i form af knivstik, og at tiltalte psykologisk havde for-holdt sig accepterende til denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk skete. / - 13 - Vi stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig i forsætligt at have begået vold mod Forurettede 1 i forening med Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 i form af, at Forurettede 1 blev skubbet, væltet omkuld på jorden, tildelt stik med en kniv blandt andet i bry-stet og i lænden og sparket, mens han lå ned, herunder til sidst i forløbet sparket en gang i hovedet af tiltalte. Det kan som nævnt ikke lægges til grund, at tiltalte havde nogen nærmere viden om karak- teren og alvoren af de knivstik, som Forurettede 1 var blevet tildelt, da tiltalte til sidst i forløbet sparkede ham i hovedet. Herefter og under hensyn til baggrunden for konfrontationen kan det ikke anses for bevist, at tiltalte havde forsæt til drab. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for tiltalen for manddrab efter straffelovens § 237. Efter karakteren af volden henføres den under straffelovens § 245, stk. 1. Forurettede 1's dødsfald var en påregnelig følge af volden med kniv, og det må tilregnes tiltalte som uagtsomt, jf. straffelovens § 20. Vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i vold med døden til følge, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246. 1 og 4 nævninger udtaler: De knivstik, som Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 tildelte Forurettede 1, må navn-lig under hensyn til baggrunden for konfrontationen og udviklingen i situationen anses for at ligge uden for rammerne af den voldsudøvelse, som tiltalte forventede og var indforstået med. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen kan det således – uanset at tiltalte til sidst i forløbet sparkede Forurettede 1 i hovedet – ikke anses for bevist, at tiltalte på tidspunktet for Vidne 8's, tidligere Tiltalte 2 gerning med kniven havde forsæt til drab, eller til at der skulle udøves vold med kniv mod Forurettede 1. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for tiltalen for manddrab efter straffelovens § 237, og tiltalte kan heller ikke anses for skyldig i medvirken til vold med døden til følge, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246. Vi stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig i at have begået vold mod Forurettede 1 i forening med Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 i form af, at Forurettede 1 / - 14 - blev skubbet, væltet omkuld på jorden og sparket, mens han lå ned, herunder til sidst i for- løbet sparket en gang i hovedet af tiltalte, idet denne voldsudøvelse må anses for omfattet af tiltaltes forsæt. Under hensyn til karakteren af volden henføres den under straffelovens § 245, stk. 1. Efter udfaldet af stemmeafgivningen findes tiltalte herefter i forhold 1 skyldig i at have begået vold mod Forurettede 1 i forening med Vidne 8, tidligere Tiltalte 2 i form af, at Forurettede 1 blev skubbet, væltet omkuld på jorden og sparket, mens han lå ned, herunder til sidst i forløbet sparket en gang i hovedet af tiltalte. Under hensyn til karakteren af den vold, som tiltalte er fundet skyldig i, er alle dommere og nævninger enige om at henføre volden under straffelovens § 245, stk. 1. Volden, som tiltalte er fundet skyldig i, er ikke årsag til Forurettede 1's død, og straffelovens § 246 finder derfor ikke anvendelse. T h i b e s t e m m e s: Tiltalte frifindes i forhold 1 for manddrab efter straffelovens § 237, men findes skyldig i vold efter straffelovens § 245, stk. 1.” Straffastsættelse Der er enighed om at fastsætte straffen som en fællesstraf med den betingede straf i dom-men afsagt af Retten i Aalborg den 4. februar 2021, jf. straffelovens § 61, stk. 2. Der er afgivet 1 stemme for at fastsætte fællesstraffen til fængsel i 1 år og 17 stemmer for at fastsætte fællesstraffen til fængsel i 9 måneder. Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes fællesstraffen til fængsel i 9 måneder. Ved fastsættelsen af straffen er der lagt vægt på karakteren og grovheden af forhold 1. Der er enighed om at tage anklagemyndighedens påstand om konfiskation af 36,99 gram skunk til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. / - 15 - Efter de juridiske dommeres bestemmelse frifindes tiltalte for påstandene om erstatning og godtgørelse, idet den vold, som tiltalte er fundet skyldig i, ikke er årsag til Forurettede 1's død. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 12. november 2021 til den 1. februar 2023. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte 1, frifindes for kravene om erstatning og godtgørelse. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Thomas Klyver Torben Geneser Annette Nørby /	afsagt den 6. september 2023 af Vestre Landsrets 8. afdeling (dommerne Thomas Klyver, Torben Geneser 0g Annette Nørby) i nævningesag VL. S -0316 - 23 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Født 1998</anonym> (advokat Søren Beckermann; Aalborg) Retten i Aalborg har den 1. februar 2023 under medvirken afnævninger afsagt domi 1. instans (rettens nr. 3-3239/2022). Påstande Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rej-ste tiltale og skærpelse . Tiltalte har påstået dommen stadfæstet. Anklagemyndigheden har påstået byrettens afgørelse om konfiskation af 36,99 gram skunk stadfæstet. Tiltalte har ikke haft bemærkninger hertil. <anonym>Erstatningspart 1</anonym> har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til in solidum med <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> at betale hende en erstatning på 9.289,50 kr. for begravelses - udgifter og en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a på 100.000 kr., det vil sige i alt 109.289,50 kr. med renter efter erstatningsansvarslovens $ 16 fra 30 dage efter afsigel-sen af byrettens dom den 1. februar 2023. <anonym>Erstatningspart 2</anonym> har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til in solidum med <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> at betale ham en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens $ 26 a på 100.000 kr. med renter efter erstatningsansvarslovens $ 16 fra 30 dage efter afsigelsen af byrettens dom den 1. februar 2023. Tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse, men har ikke fremsat bemærkninger til størrelsen afkravene. Supplerende oplysninger Der er for landsretten afspillet en række overvågningsvideoer og en video med lyd optaget af <anonym>Vidne 2</anonym> Der er også for landsretten afspillet et alarmopkald. Der er afgivet en retspsykiatrisk erklæring vedrørende tiltalte. Forklaringer Tiltalte og vidnerne <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> og obducent <anonym>Vidne 1</anonym> har for landsretten i det væsentlige for-klaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret; at <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> havde taget deres hætter på i Jomfru Ane Gade, men han havde ikke selv taget sin hætte på. Han tog højst sandsynligt sin hætte på inde i gården ved Q-Park Forevist dele af videosekvens S har han forklaret, at han gik ud mod Ved Stranden, fordi han gerne ville væk derfra, idet han syntes; at "det var for meget? Han er i tvivl, om han da havde hætten på. Han tog hætten på, da han gik ud af gården. Han husker ikke, hvorfor han på et tidspunkt tog hætten på. Efter at være gået ud til Ved Stranden tænkte han på at gå væk derfra. Han ville gerne have de andre med, men de var ikke gået med ham. Han gik derfor tilbage i håb om, at de ville stoppe og gå med ham. Han stod og kiggede på, at der var tumult. Han kunne se ryggen af <anonym>Vidne 8,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> som var ved siden af hinanden. Han kunne ikke se i detaljer; hvad der skete. Han så overhovedet ikke <anonym>Forurettede 2</anonym> blive stukket. <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> sagde, at der var en kniv. Det var første gang, tiltalte så kniven; 0g han blev meget overrasket. Han hørte ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> sige, at han var blevet stukket. Tiltalte vidste ikke hvad han skulle gøre. Det var en fejl, at han ramte <anonym>Forurettede 1</anonym> med sparket. Han sigtede ikke efter <anonym>Forurettede 1's</anonym> hoved. Han har ikke tal på, hvor mange gange han sparkede <anonym>Forurettede 1</anonym> Man kan se på videoen; at tiltalte sparkede. Han mindes ikke at have sparket <anonym>Forurettede 1</anonym> flere gange; end man kan se på videoen. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 12. november 2021 (ekstraktens side 1106) 99 Afhørte vi dste ikke; hvad han skulle gøre. <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> råbte til afhørte, at han skulle få kni-ven væk, men han vidste ikke; hvordan han skulle få den væk. Han husker; at han sparkede ud efter personen 0g <anonym>Vidne 8's, tidligere Tiltalte 2</anonym> hænder; da han ville forsøge at få dem begge til at smide kniven; men det hjalp ikke. Afhørte begyndte derfor at sparke personen i hovedet for at få ham til at slippe kniven: På forespørgsel sparkede han personen utallige gange og kan ikke præcisere det nærmere? har han forklaret; at han har forklaret sådan til politiet Han har ikke tal på, hvor mange gange han sparkede <anonym>Forurettede 1</anonym> men han er sikker på, at han sparkede <anonym>Forurettede 1</anonym> én gang. Han kan ikke udelukke; at hævelsen på hans højre fod stammer fra sparket, men den kan også skyldes, at han gik fra stedet med en sko; der var gået i stykker. Han vidste ikke, at <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> havde kniven med i byen den aften. <anonym>Vidne 8,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> gik somme tider med kniv i områder, hvor der var risiko for at blive overfaldet. Nogle gange havde <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> en kniv med sig. Han har aldrig oplevet; at <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> havde medbragt en kniv til fest; eller hvis de skulle i byen. Dem; som var efter <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> gik ikke i byen. Han har talt med <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> efter byretssagen. Han havde aldrig før mødt <anonym>Forurettede 1</anonym> og havde ikke noget forudgående kendskab til ham. På Zwei Grosse Bier Bar gav <anonym>Forurettede 1</anonym> ham en på hovedet; så han fik et lille sår; som om han havde bidt sig i kinden. Uden for Zwei Grosse Bier Bar skrev han på sin telefon efter <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> De tre talte uden for Zwei Grosse Bier Bar om, at tiltalte var blevet slået indenfor; og de talte om en undskyldning. Det var først <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> som ville have en undskyldning af <anonym>Forurettede 1</anonym> Det var mere <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> som var interesseret i en undskyldning, end det var tiltalte. <anonym>Forurettede 2</anonym> ville gerne have, at <anonym>Forurettede 1</anonym> gav en undskyldning til <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> og tiltalte. Der var slet ikke snak om, at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle have bank Han lagde ikke mærke til, at <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> tog deres hætter på. Han var meget optaget af sin telefon. Ved Q-Park spurgte <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> om han ville give en undskyldning. <anonym>Forurettede 1</anonym> virkede aggressiv og meget påvirket. <anonym>Forurettede 1</anonym> gad ikke se på tiltaltes sår og sagde, at han ikke havde noget at sige undskyld for <anonym>Forurettede 1</anonym> blev mere og mere aggressiv. <anonym>Forurettede 1</anonym> skubbede tiltalte væk; og så slog tiltalte ud efter ham. Derefter løb tiltalte forrest ind i gården, 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> løb efter ham. Han hørte ikke <anonym>Forurettede 1</anonym> sige noget. Han tænkte, at <anonym>Forurettede 1</anonym> ville have fat i ham. Tiltalte prøvede at løbe ind i gården og vendte sig så om. Tiltalte blev så tacklet af <anonym>Forurettede 1</anonym> og han tænker; at det var bevidst. Tiltalte løb ind i gården; fordi han ville væk derfra. Inde i gården var der et slagsmål. Han husker ikke; hvem der slog hvem. <anonym>Vidne 8 tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> sloges. Tiltalte sloges også med <anonym>Forurettede 1</anonym> men han kan ikke gå i detaljer med hvorledes. Han syntes; at det blev for meget; og han valgte at gå ud på vejen. Det var fordi, <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> tumlede med <anonym>Forurettede 1</anonym> og tiltalte syntes, at det blev for meget, hvis de alle tumlede med <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte så ingen kniv, inden han gik ud af gården. Han gik helt ud til fortovet. Han vidste ikke; hvad han skulle gøre. Da han kom tilbage i gården; kunne han ikke se noget, fordi <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 8,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> havde ryggen mod ham. Det havde de også haft, da tiltalte gik ud af gården. Tiltalte så ikke en kniv på noget tidspunkt; før <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> kæmpede om kniven. Han så ikke <anonym>Forurettede 2</anonym> komme til skade, og han lagde ikke mærke til, at <anonym>Forurettede 2</anonym> humpede ud. Forevist dele af videosekvens $ har han forklaret, at <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> kæmpede. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> bevægede sig til venstre, som det ses på videoen Tiltalte var lidt på afstand af dem. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, for de lå 0g tum- lede. Tiltalte så først kniven; da han gik nærmere, efter at <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> sagde det med kniven. Han så, at der var blod på <anonym>Vidne 8's, tidligere Tiltalte 2</anonym> hånd, 0g at <anonym>Vidne 8,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> havde skåret sig på sin venstre hånd. Der var blod på knivbladet. Tiltalte kunne ikke se blod på <anonym>Forurettede 1</anonym> som havde en mørk skjorte på. Tiltaltes tanke var; at <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> var kommet til skade. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde kniven i hånden; 0g <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> havde begge hænder omkring <anonym>Forurettede 1's</anonym> hånd. Tiltalte opfattede, at de kæmpede om kniven. Tiltalte tænkte, at han skulle have kniven ud af hånden på dem. Han prøvede at få fat i kniven; men han var bange for at skære sig, så det stoppede han med. Han troede ikke; at <anonym>Forurettede 1</anonym> var såret på det tidspunkt. Det lignede, at <anonym>Forurettede 1</anonym> havde over-taget; 0g at <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> prøvede at tage kniven ud af hånden på ham. Tiltalte tænkte, at han var nødt til at gøre et eller andet, og så sparkede han. Det hele var kaotisk; 0g han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Det hele gik så hurtigt. Da vidnet kom; troede tiltalte, at det var en af <anonym>Forurettede 1's</anonym> venner. Vidnet stod og råbte og filmede. Vidnet var ikke fysisk henne omkring tiltalte, <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte har dårlig samvittighed over; at han sparkede <anonym>Forurettede 1</anonym> Han vidste slet ikke, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var såret. Tiltalte gik et skridt hen mod vidnet, som så begyndte at løbe. Han vidste ikke, hvad vidnet ville; og han løb ikke efter vidnet. Tiltalte kom måske en halv meter hen mod vidnet. Til-talte gik derefter forbi <anonym>Forurettede 1</anonym> og ud på Ved Stranden igen. <anonym>Forurettede 2</anonym> lå ude på fortovet og blødte. Det var først der; det gik op for tiltalte, at <anonym>Forurettede 2</anonym> også var blevet ramt. <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> har supplerende forklaret; at han ikke er kommet i tanke om andre ting end han forklarede om i byretten; hvor han forklarede så godt, som han kunne. Han husker; at de tog en taxa; 0g at de gik langs Vesterbro. Det siger ham ikke rigtig noget, at de var henne i en lejlighed bagefter; Han husker det vagt, men han tror; det er fordi, han har fået det genfortalt;. Han tog på et tidspunkt en hætte på i Jomfru Ane Gade. Han mindes ikke; at tiltalte havde en hætte på, eller at tiltalte på et tidspunkt tog en hætte på. Han har skrevet 2-3 breve til tiltalte efter byretssagen; og de har lige hilst på hinanden. Han betragter stadig tiltalte som en kammerat. Han har slet ikke nogen kontakt til <anonym>Forurettede 2</anonym> og han har ikke talt med <anonym>Forurettede 2</anonym> siden den aften. Han betragter stadig <anonym>Forurettede 2</anonym> som sin kammerat. Han husker ikke, om <anonym>Forurettede 1</anonym> gjorde noget ved ham; da de var inde på Zwei Grosse Bier Bar. Han tror, at de havde en kontrovers derinde. Han husker ikke, om de gjorde noget ved hinanden; eller om de bare stod og diskuterede. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde kniven i hånden, da de kæmpede om den, og vidnet lå oven på ham: <anonym>Forurettede 1</anonym> virkede ikke, som om han var ramt, 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> var stadig stærkere end ham. Han prøvede at få kniven ud af hånden på <anonym>Forurettede 1</anonym> men det kunne han ikke. Forevist dele af <anonym>Vidne 2's</anonym> video har han forklaret, at han ikke mindes, at der blev kastet noget om helst. Allerede da de stod op, havde <anonym>Forurettede 1</anonym> fået kniven ud af hånden på ham. <anonym>Forurettede 1</anonym> havde kniven i hånden, efter at han havde ramt <anonym>Forurettede 1</anonym> to gange. Da de lå på jorden; følte han at han selv var i fare, idet der slet ikke var kontrol over situationen. Han lå oven på <anonym>Forurettede 1</anonym> men han følte, at han var ved at få tæsk Da de var uden for Zwei Grosse Bier Bar, og der blev talt om en undskyldning; var det nok ham; der 'stod forrest? med hensyn til at føre ordet. Tiltalte var en g od kammerat; og han syntes; det var rimeligt træls, at tiltalte var blevet slået i hovedet af <anonym>Forurettede 1</anonym> Han syntes, at tiltalte skulle have en undskyldning af <anonym>Forurettede 1</anonym> Han ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede 2</anonym> gik forrest; da de gik efter <anonym>Forurettede 1</anonym> Han tror; at <anonym>Forurettede 2</anonym> bare var "medløber?" på det med, at de skulle have en undskyldning. Han tror, at tiltalte var chokeret og ikke vred over at blive slået. Kniven havde hele tiden ligget i hans jakkelomme, og tiltalte havde slet ikke set den Han havde slet ikke nævnt for <anonym>Forurettede 2</anonym> eller tiltalte; at han havde en kniv med i byen Det er meget unormalt, at han har en kniv med i byen: Det var første gang, han havde kniven med i by-en. Ellers har han kun kniven med, hvor der er risiko for at blive overfaldet. Der var en kortvarig dialog uden for Q-Park, hvor det var <anonym>Forurettede 2</anonym> og ham; der førte ordet 0g sagde, at de skulle have en undskyldning af <anonym>Forurettede 1</anonym> Tiltalte blev jagtet af <anonym>Forurettede 1</anonym> ind i gården. Han tror; at tiltalte følte sig skræmt af <anonym>Forurettede 1</anonym> som var en stor gut. Han husker ikke; om <anonym>Forurettede 1</anonym> skubbede tiltalte; 0g om tiltalte slog ud efter <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Forurettede 1</anonym> lå oven på tiltalte; da vidnet kom ind i gården. Vidnet eller <anonym>Forurettede 2</anonym> skubbede til <anonym>Forurettede 1</anonym> for at få ham af tiltalte, og så begyndte tumulten. Han mistede næsten med det samme orienteringen; fordi han havde hætte på, og han var fuld. Han mindes mest; at det var ham selv, der var involveret i tumulten med <anonym>Forurettede 1</anonym> og en gang imellem kom <anonym>Forurettede 2</anonym> og skub-bede. Han lagde faktisk næsten ikke mærke til tiltalte Han husker ikke; at tiltalte på et tidspunkt gik ud af gården. Han kan meget vagt genkalde sig, at der kom en person hen til ham; da han lå oven på <anonym>Forurettede 1</anonym> 0g de kæmpede om kniven: Det gik meget hurtigt. Det kan godt ske, at tiltalte prøvede at få fat i kniven: Der kom et par ekstra hænder hen over vidnets hænder; Han er i tvivl, om det var <anonym>Forurettede 1's</anonym> hånd eller tiltaltes hænder; fordi det skete så hurtigt Det er en meget tragisk ting og forfærdeligt, hvad han har gjort, og det har påvirket tiltaltes liv lige så meget som hans eget. Tiltalte var slet ikke med til det med kniven. Det var vid-net, der havde taget kniven med, 0g som valgte at bruge den. Han opfatter tiltaltes spark som om, at tiltalte ville prøve at få kniven ud af hænderne på vidnet og <anonym>Forurettede 1</anonym> og prøve at stoppe det. Han så en bevægelse; men han registrerede ikke; at der kom et spark <anonym>Forurettede 2</anonym> har 'supplerende forklaret; at han ville rykke <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> væk fra <anonym>Forurettede 1</anonym> og ikke fra 9 <anonym>Tiltalte 1</anonym> som det er anført side 22, sidste afsnit, i byrettens dom Da de stod uden for Zwei Grosse Bier Bar, tænkte han; at det kunne ende galt; fordi der allerede én gang havde været en fysisk konfrontation. De havde lige været oppe at slås, 0g hvis de samme tre mødtes igen, kunne han forestille sig at det kunne gentage sig. Han var ikke selv til stede under episoden i Zwei Grosse Bier Bar. Der var allerede én, der var ble-vet slået i hovedet, så det var en rationel tanke, at det kunne ske igen. Han var selv til stede med en god intention Han gik et godt stykke foran tiltalte 0g <anonym>Vidne 8,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> og han nåede at snakke med <anonym>Forurettede 1</anonym> inden de to andre nåede frem. Vidnet tog sin hætte på, fordi det var koldt. Han har ingen ide om, hvornår der er kommet blod på hans jakke. Det kan have været; da han prøvede at trække <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> væk fra <anonym>Forurettede 1</anonym> Vidnet tog fat i <anonym>Vidne</anonym> <anonym>8'S, tidligere Tiltalte 2</anonym> jakke for at få ham væk; mens <anonym>Forurettede 1</anonym> lå på ryggen. Han fik trukket <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> væk; og så mærkede han noget ved sit ben. Han kiggede ned og så, at buksebenet var skåret op, og at han blødte. Da han gik ud fra gården, gik han med ryggen til de andre og havde ikke mulighed for at observere, hvad der skete i gården. Han husker ikke; hvor tiltalte var; da han humpede ud fra gården. Han har ikke talt med tiltalte eller <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> efter episoden; og han har ikke nogen kontakt til dem. Da de stod uden for Zwei Grosse Bier Bar, blev der ikke nævnt noget om at forårsage en skade. Det blev ikke sagt; at <anonym>Forurettede 1</anonym> skulle have 99 'en på hovedet?" Tiltalte sagde, at det var <anonym>Forurettede 1</anonym> som kom ud fra baren. Vidnet tog som den første kontakt til <anonym>Forurettede 1</anonym> lige inden enden af Jomfru Ane Gade. Han forsøgte at kontakte <anonym>Forurettede 1</anonym> men <anonym>Forurettede 1</anonym> bemærkede det nok ikke. Han skyndte sig op på siden af <anonym>Forurettede 1</anonym> og sagde "hey" <anonym>Forurettede 1</anonym> havde ikke planer om at give en undskyldning. Han er i tvivl om, hvem der slog først. Han tror; at det var på vej ind i gården; at tiltalte og <anonym>Forurettede 1</anonym> slog hinanden. Inde i gården har han ikke set tiltalte gøre noget. Det tog nogle sekunder for ham at få revet <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> væk. Vidnet prøvede ikke at tage fat i <anonym>Forurettede 1</anonym> eller tiltalte. Han trak i <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> fordi det var der, den fysiske kontakt var i gang, da de lå oven på hinanden. <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> lå "mave mod mave? inde i gården. Han husker ikke at have hørt <anonym>Forurettede 1</anonym> sige inde i gården, at han var blevet stukket. Han husker overhovedet ikke; hvad der blev sagt inde i gården. Han var i en choktilstand. Han kan her og nu ikke sige med sikkerhed, hvad han har hørt. Han har tidligere haft en bedre erindring. Han kan kun have fået blod på sin jakke på det tidspunkt, hvor han stod ved <anonym>Vidne 8 tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> og trak ham væk. Efterfølgende så han <anonym>Forurettede 1</anonym> ligge inde i gården. Han husker ikke, om han kunne se skader på <anonym>Forurettede 1</anonym> <anonym>Vidne 3</anonym> har supplerende forklaret, at <anonym>Forurettede 1</anonym> var meget stille og rolig, da han fortalte om episoden på Zwei Grosse Bier Bar. <anonym>Forurettede 1</anonym> virkede ikke vred eller aggres-siv. Det var ikke hans indtryk; at <anonym>Forurettede 1</anonym> ville forfølge det yderligere. <anonym>Vidne 4</anonym> har supplerende forklaret; at der var sket noget på Zwei Grosse Bier Bar. Så kom de ud, og det var hans fornemmelse, at de skulle slås. Det var <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g tiltalte; der talte om det. Han hørte på intet tidspunkt om en kniv; og han så ikke en kniv Han hørte, at tiltalte var blevet slået på Zwei Grosse Bier Bar. De ventede på ham; der havde slået. Det var vidnets fornemmelse, at de ville slås, men det blev ikke sagt direkte. Det var hans tolkning. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret; at han stod 2-3 meter fra dem, der lå på jorden. Han har svært ved at huske, hvad der skete, for det er to år siden. Han tog sin telefon frem og begyndte at filme. Han så ikke, at der var en kniv. Det var en form for slåskamp. Under optagelsen råbte <anonym>Forurettede 1</anonym> at han var blevet stukket, men vidnet så ikke kniven. Han lagde ikke mærke til belysningen. Der gik nok ikke mere end 10-20 sekunder; fra han blev opmærksom på, at der foregik noget, til han begyndte at filme. Han husker ikke, om han så andre voldshandlinger end det spark der ses på videoen. Han løb op til dørmanden på Heidis Bier Bar og derefter tilbage til <anonym>Forurettede 1</anonym> som stadig var i live 0g selv havde ringet til alarmcentralen. <anonym>Forurettede 1</anonym> var ved bevidsthed, men han faldt så hen. Han så først blod; da politimanden rev <anonym>Forurettede 1's</anonym> skjorte af. <anonym>Vidne 5</anonym> har supplerende forklaret; at han så et billede af sig selv på TV Nord; og han blev efterlyst som vidne. Forevist et uddrag af videosekvens S har han forklaret; at det godt kan passe, at det er ham; der ses gå rundt. Afstanden fra ham til personerne var nok 10 meter. Han kunne ikke se, om personerne havde noget i hænderne. Der var helt mørkt; 0g den eneste belysning var gadelygterne. <anonym>Vidne 6</anonym> har supplerende forklaret; at hun har svært ved at huske; hvad der skete; for det er længe siden <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> blødte meget, og det var hendes idé at finde no-get, som kunne stoppe blødningen. Tiltalte sagde; at de skulle hjem; 0g at de gerne ville finde en taxa. Hun fik det indtryk; at de ville tage sammen hjem til tiltalte. Hun mener ik-ke; at der blev nævnt noget om at politiet ville blive indblandet, Hun husker det sådan; at <anonym>Vidne 8,</anonym> <anonym>tidligere Tiltalte 2</anonym> var meget stille. Der løb blod fra den flænge; som <anonym>Vidne 8, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde . Hun så ham ikke holde armen op for at få det til at holde op med at bløde. Obducent <anonym>Vidne 1</anonym> har 'supplerende forklaret; at billedet på side 618 i byretsekstrakten foto nr. 75) viser bløddele over kraniet. Man kan se undersiden af skalpen; hvor der ses blå mærker i skalpens bløddele. Det er svært at se på ydersiden af huden. De blå mærker er opstået ved stumpe traumer; og det kan godt være spark. Der skal noget til, for at man får blå mærker. De opstår; når noget gør ondt, og det er et vist traume, der skal til. De to mærker kan godt være opstået ved ét traume afhængigt af, hvad hovedet har været i kontakt med. De kan således være opstået ved ét eller to traumer: Døden indtrådte den 18. november 2021. I byretten svarede han på et spørgsmål om, hvor lang tid der var gået fra stikket i brystet; indtil vedkommende blev bevidstløs, ikke indtil vedkommende fik hjertestop. Det er næ-sten samme tidspunkt. Efter et stik i hjertet vil man godt kunne bevæge sig i nogen tid. Det afhænger af, hvor hur- tigt blødningen fylder hjerteposen op; 0g det er svært at udtale sig om. Det er ikke sådan; at man nødvendigvis reagerer med det samme, man er blevet stukket i hjertet. Der er tale om sekunder snarere end minutter. I dette tilfælde er hullet i hjertet ikke så stort. Det er vel-kendt, at folk; der er stukket i hjertet;, kan bevæge sig bagefter 0g også løbe f.eks. 50 meter: Ofte oplever folk ikke; at de bliver stukket, hvis de ikke ser kniven. Landsrettens begrundelse og resultat Skyldsspørgsmålet: Der er om skyldsspørgsmålet afsagt " Kendels e: Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der på Zwei Grosse Bier Bar var en episode mellem tiltalte, <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> hvorunder der blandt andet skete det, at tiltalte blev slået i hovedet af <anonym>Forurettede 1</anonym> Som følge af episoden blev tiltalte af en dørmand bedt om at gå ud fra Zwei Grosse Bier Bar. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte, <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 2</anonym> efter episoden på Zwei Grosse Bier Bar talte sammen udenfor; og da <anonym>Forurettede 1</anonym> var kommet ud fra baren; blev de enige om at gå efter ham for at konfrontere ham i anled-ning af episoden Herefter 0g under hensyn til <anonym>Vidne 4's</anonym> forklaring lægges det til grund, at tiltalte var indforstået med, at konfrontationen kunne indebære udøvelse af vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> Henset til karakteren af den forudgående episode har det formodningen imod sig, at tiltalte som følge af episoden havde forsæt til at dræbe <anonym>Forurettede 1</anonym> som han ikke kendte i forvejen; da de gik efter ham hen til Q-Park. Efter bevisførelsen; herunder de foreviste videoer og de lægelige oplysninger om <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>1's</anonym> skader; lægges det endvidere til grund, at tiltalte, <anonym>Forurettede 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 8, tidligere</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> ved p-huset Q-Park rettede henvendelse til <anonym>Forurettede 1</anonym> og kortvarigt talte med ham. Derefter slog tiltalte ud efter <anonym>Forurettede 1</anonym> hvorefter tiltalte løb ind i gården ved Q Park; 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> løb efter ham. I det videre forløb inde i gården udøvede tiltalte og <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> 1 forening vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> idet han blev skubbet, væltet omkuld på jorden og sparket, mens han lå ned, herunder til sidst i forløbet sparket en gang i hovedet af tiltalte Det lægges på baggrund af videoen optaget af <anonym>Vidne 2</anonym> og oplysningen om, at tiltalte ved personundersøgelsen havde et blodunderløbent mærke med hævelse på sin højre fodryg til grund, at der var tale om et kraftigt spark i hovedet; 0g at <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte</anonym> <anonym>2</anonym> på det tidspunkt lå oven på <anonym>Forurettede 1</anonym> På et tidspunkt under det beskrevne forløb gik tiltalte ud af gården; men han vendte straks efter tilbage. Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> havde medbragt en kniv i sin jakkelomme. Det kan ikke lægges til grund, at tiltalte var bekendt hermed, men tiltalte har forklaret, at <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> somme tider gik med kniv i områder; hvor der var risiko for at blive overfaldet. Under voldsudøvelsen mod <anonym>Forurettede 1</anonym> inde i gården udviklede situationen sig, idet <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> trak kniven 0g tildelte <anonym>Forurettede 1</anonym> stik med kniven blandt andet i brystet og i lænden. Stikket i brystet medførte, at <anonym>Forurettede 1</anonym> efterfølgende afgik ved døden som følge af længerevarende hjertestop med deraf følgende iltmangelbetinget hjer-neskade. Der foreligger ikke videomateriale vedrørende selve knivstikkene; men det læg-ges efter bevisførelsen til grund, at de fandt sted omkring det tidspunkt under forløbet i gården; hvor tiltalte gik ud af gården 0g straks efter vendte tilbage. Kort tid efter; at knivstikkene havde fundet sted, tildelte tiltalte <anonym>Forurettede 1</anonym> det nævnte spark 1 hovedet; og derefter forlod tiltalte og <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> sam-men gerningsstedet. Disse efterfølgende omstændigheder indgår ved vurderingen af ræk-kevidden af tiltaltes forsæt på tidspunktet for <anonym>Vidne 8'S, tidligere Tiltalte 2</anonym> gerning med kni-ven. Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at tiltalte; da han til sidst i forløbet spar- kede <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 hovedet; forinden havde set <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> udføre stikkene med kniven. <anonym>Forurettede 2</anonym> har forklaret, at han hørte <anonym>Forurettede 1</anonym> sige, at han var blevet stukket; da vidnet trak <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> væk; men det kan ikke lægges til grund, at tiltalte havde hørt det. Det lægges derimod på baggrund af <anonym>Vidne 2's</anonym> videooptagelse med lyd til grund, at tiltalte som på det tidspunkt stod helt tæt på <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> hørte <anonym>Forurettede 1</anonym> sige; at han var blevet stukket to gange, umiddelbart før tiltalte sparkede ham i hovedet. Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at tiltalte inden det nævnte spark ihovedet havde set; at <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede 1</anonym> lå og kæmpede om kniven: Det kan ikke lægges til grund, at tiltalte havde nogen nærmere viden om karakteren og alvoren af de knivstik; som <anonym>Forurettede 1</anonym> forinden var blevet tildelt. 2 dommere 0g 5 nævninger udtaler herefter: Tiltalte vidste, at <anonym>Vidne 8, tidligere Tiltalte 2</anonym> somme tider gik med kniv. Tiltalte har aktivt deltaget i hele forløbet, 0g hans samlede adfærd må ses som udtryk for, at han på tidspunk-tet for knivstikkene havde indset, at det var muligt; at <anonym>Forurettede 1</anonym> ville blive udsat for grov vold, herunder vold i form af knivstik; 0g at tiltalte psykologisk havde for-holdt sig accepterende til denne mulighed for det tilfælde; at det faktisk skete. Vi stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig i forsætligt at have begået vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 forening med <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> iform af, at <anonym>Forurettede 1</anonym> blev skubbet; væltet omkuld på jorden, tildelt stik med en kniv blandt andet i bry-stet og i lænden 0g sparket; mens han lå ned, herunder til sidst i forløbet sparket en gang ihovedet af tiltalte. Det kan som nævnt ikke lægges til grund, at tiltalte havde nogen nærmere viden om karak- teren og alvoren af de knivstik; som <anonym>Forurettede 1</anonym> var blevet tildelt, da tiltalte til sidst i forløbet sparkede ham i hovedet. Herefter og under hensyn til baggrunden for konfrontationen kan det ikke anses for bevist; at tiltalte havde forsæt til drab. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for tiltalen for manddrab efter straffelovens $ 237. Efter karakteren af volden henføres den under straffelovens 8 245, stk. 1. <anonym>Forurettede 1's</anonym> dødsfald var en påregnelig følge af volden med kniv; og det må tilregnes tiltalte som uagtsomt, jf. straffelovens 8 20. Vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i vold med døden til følge, jf. straffelovens $ 245, stk. 1,jf. 8 246 1 0g 4 nævninger udtaler: De knivstik; som <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> tildelte <anonym>Forurettede 1</anonym> må navn-lig under hensyn til baggrunden for konfrontationen 0g udviklingen i situationen anses for at ligge uden for rammerne af den voldsudøvelse; som tiltalte forventede og var indforstået med. Efter en samlet vurdering afbevisførelsen kan det således uanset at tiltalte til sidst i forløbet sparkede <anonym>Forurettede 1</anonym> i hovedet_ ikke anses for bevist, at tiltalte på tidspunktet for <anonym>Vidne</anonym> <anonym>8'S, tidligere Tiltalte 2</anonym> gerning med kniven havde forsæt til drab, eller til at der skulle udøves vold med kniv mod <anonym>Forurettede 1</anonym> Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for tiltalen for manddrab efter straffelovens $ 237, og tiltalte kan heller ikke anses for skyldig i medvirken til vold med døden til følge, jf. straffelovens $ 245, stk I,jf. 8 246. Vi stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig i at have begået vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> forening med <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> iform af, at <anonym>Forurettede 1</anonym> blev skubbet; væltet omkuld på jorden og sparket; mens han lå ned, herunder til sidst i for- løbet sparket en gang i hovedet af tiltalte; idet denne voldsudøvelse må anses for omfattet af tiltaltes forsæt. Under hensyn til karakteren af volden henføres den under straffelovens 8 245, stk. 1. Efter udfaldet af stemmeafgivningen findes tiltalte herefter i forhold 1 skyldig i at have begået vold mod <anonym>Forurettede 1</anonym> 1 forening med <anonym>Vidne 8 tidligere Tiltalte 2</anonym> i form af, at <anonym>Forurettede 1</anonym> blev skubbet, væltet omkuld på jorden og sparket, mens han lå ned, herunder til sidst i forløbet sparket en gang i hovedet af tiltalte. Under hensyn til karakteren af den vold, som tiltalte er fundet skyldig i, er alle dommere 0g nævninger enige om at henføre volden under straffelovens $ 245, stk 1. Volden; som tiltalte er fundet skyldig i, er ikke årsag til <anonym>Forurettede 1's</anonym> død, 0g straffelovens $ 246 finder derfor ikke anvendelse. Thi be stemmes: Tiltalte frifindes i forhold 1 for manddrab efter straffelovens $ 237, men findes skyldig i vold efter straffelovens 8 245, stk. 1. Straffastsættelse Der er enighed om at fastsætte straffen som en fællesstraf med den betingede straf i dom-men afsagt af Retten i Aalborg den 4. februar 2021,jf. straffelovens $ 61, stk. 2 Der er afgivet 1 stemme for at fastsætte fællesstraffen til fængsel i 1 år og 17 stemmer for at fastsætte fællesstraffen til fængsel i 9 måneder. Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes fællesstraffen til fængsel i 9 måneder. Ved fastsættelsen af straffen er der lagt vægt på karakteren og grovheden af forhold 1 Der er enighed om at tage anklagemyndighedens påstand om konfiskation af 36,99 gram skunk til følge; jf. straffelovens $ 75, stk. 2 Efter de juridiske dommeres bestemmelse frifindes tiltalte for påstandene om erstatning 0g godtgørelse, idet den vold, som tiltalte er fundet skyldig i, ikke er årsag til <anonym>Forurettede 1's</anonym> død. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 12. november 2021 til den 1. februar 2023 . Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. <anonym>Tiltalte 1</anonym> frifindes for kravene om erstatning og godtgørelse. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten:. Thomas Klyver /	31,484	35,186
3727	Sagen angår, om sagsøger har krav på at få udleveret eller destrueret hele eller dele af en kopi af hans dagbog, som er i myndighedernes besiddelse	Afgørelse truffet	Civilsag	Østre Landsret	BS-2833/2020-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	2360/23	Erstatning uden for kontrakt; Menneskerettigheder; Ophavsret og eneret; Retspleje og civilproces;		Sagsøgte - Rigsarkivet; Sagsøgte - Rigspolitiet; Dommer - Finn Morten Andersen; Dommer - Mikael Friis Rasmussen; Dommer - Peter Thønnings; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		50.000,00 kr.	/ Dom i sag om myndigheds kopiering og opbevaring af forfatters dagbog Dom afsagt: 6. september 2023 Ikke medhold til dansk forfatter, der ville have PET og Rigsarkivet til at udlevere eller destruere kopier af hans personlige dagbog i myndighedernes besiddelse Forfatteren var i 1981 blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 108 ved at have haft ulovlig forbindelse med fremmed efterretningstjeneste. I forbindelse med en samtidig ransagning af forfatterens bopæl kom PET i besiddelse af hans dagbog. I 1982 blev sagen afgjort med et tiltalefrafald, hvorefter forfatteren fik den originale dagbog tilbage. PET beholdt en kopi af dagbogen, hvilket forfatteren blev opmærksom på i 2009. Herefter søgte forfatteren gennem flere år at få myndighederne til at udlevere eller destruere de omhandlede dagbogskopier. Forfatteren anførte en række forskellige juridiske synspunkter til støtte for sit krav om udlevering/destruktion af dagbogskopierne. Landsretten fandt, at PET’s opbevaring af dagbogskopien frem til beslutning om arkivering i 2010 var sket af hensyn til varetagelsen af tjenestens opgaver. Opbevaringen frem til dette tidspunkt kunne derfor ikke kritiseres. Landsretten udtalte bl.a., at efterforsknings- og retsplejehensyn gik forud den omstændighed, at forfatterens dagbog var omfattet af ophavsretlig eneret. Landsretten fandt imidlertid, at PET i forbindelse med arkivering af akterne fra straffesagen mod forfatteren ikke havde iagttaget artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for bl.a. privatliv. PET burde have foretaget en vurdering af, om det var nødvendigt og proportionalt at arkivere hele dagbogskopien, herunder forfatterens personlige og private notater og optegnelser, som ikke havde haft betydning for straffesagen mod forfatteren eller for efterretningstjenestens arbejde i øvrigt. Dele af dagbogen havde utvivlsomt historisk interesse, og i hvert fald disse dele skulle der ske arkivering af. Derfor kunne forfatteren ikke få medhold i sit krav om, at myndighederne skulle udlevere eller destruere hele dagbogskopien. Da dagbogen ikke var fremlagt under sagen, var landsretten ikke i stand til at vurdere enkeltsider i dagbogen. Derfor kunne forfatteren heller ikke få medhold i sit subsidiære krav om, at myndighederne skulle udlevere eller destruere hele dagbogen, bortset fra nogle nærmere opregnede dagbogssider. Forfatteren havde fri proces, og sagen blev ført af Dansk Forfatterforening som mandatar for forfatteren.		2,515	0
3728	Sag om, hvorvidt sagsøgende forsikringsselskab har et regreskrav mod sagsøgte i anledning af, at sagsøger som ejerskifteforsikringsselskab har udbetalt erstatning til køber af e... Vis mere	Appelleret	Civilsag	Retten i Nykøbing Falster	BS-1477/2009-NYK	Almindelig civil sag	1. instans	16803/22	Forsikring;		Sagsøger - Topdanmark Forsikring A/S;		Nej	Nej			/ Retten i Nykøbing F. DOM Afsagt den 28. oktober 2010 i sag nr. BS 1-1477/2009: Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup mod Sagsøgte Adresse 1 4800 Nykøbing F Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 11. september 2009, drejer sig om, hvorvidt sagsøger, Topdanmark Forsikring A/S (i det følgende kaldet Topdanmark), har et regreskrav mod Sagsøgte, i anledning af, at Top-danmark som ejerskifteforsikringsselskab har udbetalt erstatning til køber af en ejendom, som Sagsøgte havde solgt. Topdanmark har nedlagt påstand om, at Sagsøgte tilpligtes at beta-le 131.517 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb end det påstævnte. Oplysningerne i sagen Dommen er udarbejdet uden fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2, idet forklaringerne er udeladt. Den 20. juni 1990 ansøgte Sagsøgte om byggetilladelse til en til-bygning til sin ejendom beliggende Adresse 2, 4800 Nykø-bing F. efter bygningsreglement for småhuse af 1985. I samme forbindelse ansøgte Sagsøgte, den 28. juni 1990, om dispensation for beboelse nærmere skel end 2,5 meter. Ved brev af 1. august 1990 fra Nykøbing Fals-ter kommune til Sagsøgte blev han meddelt dispensation, således at tilbygningen kunne opføres som ansøgt. Sagsøgte blev den 13. sep-tember 1990 meddelt byggetilladelse efter bygningsreglement for småhuse af 1985 til opførelse af tilbygning til eksisterende beboelse. I byggetilladels-en er anført blandt andet: "... Særlige betingelser/vilkår 1.At lofthøjden skal være mindst 2,3 m, jf. BR-S 85, kap. 3.2.1. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 2/22 2. At tagkonstruktionen ventileres, jf. BR-S 85, kap. 4.1.3. 3. At tage skal udføres med en hældning på mindst 1:40 (2,5 cm pr. m), jf. BR-S 85, kap. 4.5.1. 4. At tagbeklædning oplægges efter leverandørens anvisning. 5. At der mellem lofts- og tagkonstruktioner og opvarmede rum på un- dersiden af varmeisolering anbringes en dampspære, jf. BR-S 85, kap. 4.5.3. 6. At tagvand tilsluttes ejendommens regnvandssystem. 7. At nye afløbsledninger i jord udføres af aut. mester og godkendes af kommunens tilsynsførende før tildækning. ..." Sagsøgte færdigmeldte byggeriet den 10. juli 1991. Sagsøgte blev herefter boende i ejendommen med sin familie og i 2004 valgte han at sætte ejendommen til salg. I den forbindelse blev der udarbejdet til-standsrapport af 29. juli 2004. I tilstandsrapporten er den oprindelige beboel-se fra 1890 benævnt bygning A, mens den omhandlede tilbygning er be-nævnt bygning B fra 1990. Vedrørende bygning A er det i tilstandsrapporten om tagkonstruktionen an- ført: "... A 8.0 Tagkonstruktion 8.1 Tagbelægning/rygning K2 Enkelte manglende tagsten 8.10 Undertage/understrygning K2 ikke korrekt lavet undertag bl.a. m.h.t. fodblik 8.11 Ventilation K1 ikke tilstrækkelig ventilation til tagrum 8.16 Bemærkninger til skorsten K1 ikke korrekt lavet inddæk -ning ..."Om bygning B er det om tagkonstruktionen anført: "... B 8.0 Tagkonstruktion 8.2 Tagfald K1 Ikke fald fra hele tagfladen til afløb STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 3/22 ..." I afsnittet om sælgers oplysninger om ejendommen i tilstandsrapporten er blandt andet anført: "... 0.1 Hvor mange år har De boet i huset? 17 år ... 0.4 Er der foretaget tilbygninger eller ombygninger? (afkrydset i ja) Hvis ja, hvilke? Beboelse, tilbygning, hobbyrum og overdækket terrasse (terr. ikke an-søgt!) 0.5 Er bygninger eller dele af bygninger udført som selvbyg eller medbyg? Hvis ja, hvilke dele af bygningerne? (afkrydet i ja) Selvbyg/(tømrer) ... 8.1 Har taget været utæt? (afkrydset i nej) hvis ja, hvor Nyt på oprindeligt hus i 1999 ..." I tilstandsrapportens afsnit om bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring er anført blandt andet: "... Bygn.: Taghældning - > 35 grader A Taghældning - 0 grader B Taghældning - 1-15 grader BC ..." Ved købsaftale af 3. december 2004 solgte Sagsøgte ejendommen til Vidne 1 og Person. I den forbindelse tilbød Sagsøgte betaling af halvdelen af forsikringspræmie til ejerskifteforsikring, og der er enighed om, at selve ejendomshandlen er omfattet af lov om for-brugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Vidne 1 og hans familie flyttede ind i ejendommen efter over-tagelsesdagen den 1. februar 2005. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 4/22 Den 3. september 2007 anmeldte Vidne 1 til Topdanmark en skade i tilbygningen, som han havde opdaget i forbindelse med, at han ned-tog profilbrædderne fra loftet i stuen i tilbygningen. Han anførte i anmel-delsen, at spær var beskadiget, og at han ikke helt havde overblik over ska-dens omfang. Under Topdanmarks behandling af sagen blev der indhentet erklæring af 27. september 2007 fra Goritas bygningsundersøgelser. Der blev i den forbindelse konstateret svamp og råd i forsikringsmæssig hense-ende i spær i tilbygningen. Topdanmarks skadekonsulent, Vidne 2, udarbejdede skadekonsulent-rapport af 2. oktober 2007, hvori han anførte blandt andet: "... Anmeldte skader 1. skade skader ved inddækning i sammenbygning med nabohus Skader anmeldt ved besøget 1. skade Ulovligt opført tilbygning på ca. 61 kvm. Beskrivelse af de anmeldte skader 1. skade Ved sammenbygning mellem ny tilbygning og naboens udbygning er der trængt vand i fra naboens blyinddækning, hvorved spærender og mur-rem er angrebet af svamp. Biologisk annalyse er udført af Goritas. 2. skade Tilbygning på 61 kvm fra 1990 er udført med flat tag. På taget ses nedbøjninger, hvorfor afvanding af taget ikke sker og der opstår vandpytter på taget. Afløb er plaseret på tagets højeste punkt. Kan skaden være dækket af husforsikringen eller af en garanti? 1. skade Som udgangspunkt burde svampeskaden være dækket på husforsik-ringen, men i policen fremgår det at krav afledt af utætte inddækninger er undtaget. 2. skade Kan ikke dækkes på husforsikringen. ..." Vidne 1 havde ud over ejerforsikringen også tegnet husfor-sikring hos Topdanmark. Det fremgår af policen af 2. februar 2005, at for-sikringen ikke omfatter rådskade. Det er tillige anført blandt andet: "... På grund af mangelfuld ventilation omfatter svampe- og insektforsikringen ikke tagkonstruktionen. Forsikringen dækker ikke svampe- eller insektskade, der konstateres på eller stammer fra stueetagens gulvkonstruktion. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 5/22 Undtaget er krav afledt af utætte inddækninger. ..." I anledning af forsikringssagen rettede Topdanmark henvendelse til Sagsøgte og anførte, at han var ansvarlig for forholdene på tilbygningen. Sagsøgte afviste dette, hvorefter Topdanmark anmodede om isole-ret bevisoptagelse. Der blev under den isolerede bevisoptagelse udarbejdet syns- og skønsrapporter ved Skønsmand af henholdsvis 21. maj 2008 og 10. december 2008. Af erklæringerne fremgår blandt andet: "... Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes oplyse, om der kan konstateres skade / skader i tagkonstruktionen i ejendommens tilbygning. I bekræftende fald bedes specifikt oplyst, hvilke skader der kan konstateres. Besvarelse: Ved den stedfundne besigtigelsen kunne der konstateres følgende skader og/ eller spor efter skader på tagkonstruktionen i ejendommens tilbygning: - der var tydelige spor efter vandskader på dampspærren under tilbygningens tagkonstruktion, jf. foto 1 og 2. Skaderne er lokaliseret dels under en større vandansamling på tagfladen, jf. foto 3, dels midt i lokalet. Foto nr. 1: Spor efter vandskade i hjørne under vandansamling Foto nr. 2: Vandskade på loft midt i lokale Foto nr. 3: Vandansamling i hjørne af tag over vandskade Ud over sporene efter vandindtrængen kunne der i hjørnet med vandskade konstateres et mindre angreb af råd i hjørnet med vandskade. Spørgsmålet kan således besvares bekræftende. Spørgsmål 2: Skønsmanden bedes oplyse, om tilbygningens tagkonstruktion er opført iht. gældende forskrifter på opførelsestidspunktet, herunder om vilkårene i byggetilladelsen er efterlevet. Skønsmanden bedes i den forbindelse specifikt bedømme: - om der er forskriftsmæssig fald på taget - om taget er ventileret korrekt - om isolering i tagkonstruktionen er korrekt fastgjort STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 6/22 - om de anvendte tagspær efterlever gældende normer - om spændet ved tagspær er for stort - om der kan konstateres nedbøjning af taget - om afvandingen fra taget er forskriftsmæssig, herunder henset til hvilke tagflader der afvandes sammen og placering af nedløb - om der er etableret ny kloakering i forbindelse med tilbygningen - om der er forskriftsmæssig brandadskillelse til naboskel Besvarelse: På grundlag af den stedfundne gennemgang kan de anførte forhold specifikt vurderes som følger: - ad. fald på tag: Her viser vandansamlinger på dele af taget, at faldforholdene ikke opfylder sædvanlige forskrifter med krav om et fald 1/40 (2,5 cm/ meter) mod afløb, jf. foto 3 og 4 (fald målt til 6 mm på 120 cm). Foto nr. 4: Fald på tagflade væk fra afløb ad. ventilation af tag: Her kunne det konstateres, at isoleringen fra tilbygningens hulmur er ført helt op til tæt sammenskæring med undersiden af tagdækningens krydsfiner langs tilbygningens facader mod have, ligesom der ikke ses at være ventilation langs tagkanten mod naboejendommen, jf. foto 5: Foto nr. 5: Afslutning af tag mod nabo Tagkonstruktionen skønnes således ikke at være ventileret i h.t. til såvel bygningsreglement som byggetilladelse. ad. fastgørelse af isolering: Her kunne det konstateres, at tagkonstruktionens isolering ikke er fastholdt i henhold til gældende regler, idet isolering skulle have været fastholdt med 2 mm udglødet jerntråd pr. 30 cm, jf. foto 1 og 2. ad. tagspær / normer: Det kunne ikke konstateres, at de anvendte tagspær er mærket som konstruktionstræ, men efter mit skøn opfylder spærene forudsætningerne for at kunne klassificeres som konstruktionstræ T1 i h.t. DS 413. ad. spænd for tagspær: Ifølge tabel i TRÆ 28 – Træspær 1 – har spærtræ i dimension 75 x 150 mm, oplagt med en centerafstand på 60 cm, tilsvarende den målte dimension og spærafstand i nærværende tagkonstruktion, og med en forudsat maximal nedbøjning på 1/400, en maximal spændvidde på 360 cm, jf. erklæringsbilag 1. For nærværende spær gælder imidlertid, at spændvidden er målt til 430 cm. Dette er mindre end den maximale spændvidde, når der alene henses til STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 7/22 spærenes bæreevne, men ifølge beregningsmodellen i erklæringsbilag 1, indebærer spændvidden en nedbøjning på ca. 1/234, svarende til ca. 18 mm eller det dobbelte af det sædvanligt accep-terede. ad. nedbøjning af taget: Her kunne det som konsekvens af den under foranstående punkt anførte beregning konstateres, at tagfladen har en ganske stor nedbøjning med den på foto 3 og 4 viste vandansamling til følge. ad. afvanding af tagflade: Her kunne det konstateres, at der til afvanding af såvel det flade tag på ca. 60 m² som hovedhusets østvendte tagflade på anslået 35 m² sker en samlet afvanding gennem en ø45 mm tagbrønd, placeret i tilbygningens ene side tæt ved hovedhuset, jf. foto 4. Brønden skønnes at være tilsluttet et ø70 mm tagnedløb. I henhold til anvisninger fra Icopal, leverandør af tagpap og tilbehør til tagdækning, kan et ø70 mm tagnedløb afvande 90-130 m² tagflade, jf. erklæringsbilag 2. Set i forhold til tagfladernes samlede størrelse skønnes nedløbets dimension således at være tilstrækkelig. Derimod skønnes afløbets placering ikke at overholde leverandørens anvisninger for så vidt angår afstanden mellem tagnedløb/afstanden til gavl. Her må afstanden ikke overstige 6,0 meter på en tagflade som nærværende. Målt på tegningen i sagens bilag er afstanden fra afløb til fjerneste gavl ca. 10 meter, altså væsentligt mere end leverandørens anvisning. Når dette sammenholdes med tagfladens begrænsede fald og den konstaterede nedbøjning på grund af svage spær, kan afvandingen af tagfladen ikke betegnes som forskriftsmæssig udført. ad. etablering af ny kloak: Dette forhold blev ikke påvist eller konstateret ved besigtigelsen, men vurderet ud fra tagnedløbets faktiske placering, skønnes tagnedløbet at være tilsluttet et eksist. tagnedløb ved hovedhuset. ad. brandadskillelse: Her kunne det konstateres, at der ikke er etableret brandkam eller anden form for forskriftsmæssig brandadskillelse mod nabo. Ifølge den tidligere ejer af ejendommen og i henhold til de givne dispensationer fra de stedlige bygningsmyndigheder, skønnes der ikke i denne situation at være krav om en forskriftsmæssig brandadskillelse, så den konstaterede udfomning af tag og væg mod nabo skøn-nes at være i overensstemmelse med de givne vilkår i byggetilladelsen. Spørgsmål 3: I det omfang der (i) spørgsmål 1 er besvaret bekræftende og/eller spørgsmål 2 er besvaret benægtende bedes skønsmanden specifikt oplyse, hvad det vil koste, at udbedre forholdene. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 8/22 Besvarelse: For de konstaterede vandskader under sprg. 1 gælder, at med undtagelse af angrebet med råd i hjørnet, er der ikke konstateret skader, som kræver udbedring. Det må derfor anbefales, at angrebet med råd udbedres i sammenhæng med den generelle udbedring af taget. Det skal dog bemærkes, at det skønnes, at der kan være behov for en ny loftbeklædning på grund af misfarvninger fra vandskader, men dette blev ikke påvist ved besigtigelsen. Loftbrædderne er i øvrigt nedtaget af den nuværende ejer. Genopsætning af eksist. loftlister, samt op- sætning af tråd til fastholdelse af isolering kr. 8.000,- Eventuelt indkøb af nye loftlister - 4.000,- I alt - 12.000,- + 25% moms - 3.000,- Samlet udbedringsudgift for loft kr. 15.000,- For de under sprg. 2 konstaterede forhold, kan der opgøres følgende udbedringsarbejder med tilhørende udgifter: ad. fald på tag: Det manglende fald på tagfladen, set i relation til både generelle bestemmelser og i forhold til den udstedte byggetilladelse, skønnes at hænge sammen med to af byggetilladelsens vilkår, dels den maximale højde på 3,10 meter mod nabo, dels en indvendig rumhøjde på min. 2,30 meter. Dette giver et ret begrænset spillerum for opbygning af et korrekt fald, men teoretisk burde der være tilstrækkelig plads med den konstaterede tagopbygning. Højdeforskellen fra fjerneste hjørne på tilbygningen til afløbet skal være knap 30 cm, medens den laveste del af tagkonstruktionen har en højde på ligeledes ca. 30 cm eller i alt 60 cm af de 80 cm, som er til rådighed. Faldforholdet vil i øvrigt være udbedret ved de i det efterfølgende beskrevne udbedringsarbejder. ad. ventilation af tag: Her er det dels nødvendigt at fjerne isoleringen fra hulmuren langs tagsiden mod have, dels nødvendigt at opbygge tagafslutningen mod nabo med en fri ventilationsspalte på ca. 12 mm langs hele naboskellet. ad. fastgørelse af isolering: Dette forhold udbedres ved opsætning af den manglende jerntråd forud for opsætning af loftlister. Udgiften hertil indgår i den for sprg. 1 opgjorte udbedringsudgift. ad. anvendte tagspær, spændvidde og nedbøjning: For dette forhold gælder, at såfremt hele tagkonstruktionen renoveres som anført i det efterfølgende, kan de eksist. spærfag efter mit skøn forblive. Spærene har tilstrækkelig bæreevne og den forøgede nedbøjning kan STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 9/22 kompenseres ved udlægning af nye kiler med en hældning på f.eks. 1/20 i stedet for de foreskrevne 1/40. ad. afvanding / ny kloakering: Under forudsætning af en udbedring som anført i det efterfølgende, er der ikke behov for ændringer i afløbsforholdene fra taget. Forslag til afhjælpning af fejl ved tagdækning: Efter mit skøn kan samtlige konstaterede forhold ved tilbygningens tagdækning afhjælpes således: - eksist. tagdækning, stern og tagkiler nedrives kr. 8.000,- - nye kiler oplægges på eksist. spær, udformet således, at der bliver fald til alle sider på taget. Langs sternen, samt ved sammenbyg- ningen med eksist. hovedhus etableres en 20- 25 cm skotrende med et fald på 1/100. kr. 12.000,- - ny tagkrydsfiner og ny stern incl. ventilati- onsspalte mod nabo kr. 14.000,- - ny tagpapdækning kr. 16.000,- I alt kr. 50.000,- + 25% moms - 12.500,- Samlet udbedringsudgift til renovering af tag kr. 62.500,- I forbindelse med den nye opbygning af taget, bliver der plads til ca. 100 mm ekstra isolering af taget, hvilket må anbefales. Udgiften hertil skønnes at udgøre kr. 15.000,- incl. moms, et arbejde som efter mit skøn fuldt ud må betegnes som en forbedring af ejendommen. ..." I den supplerende skønserklæring af 10. december 2008 af anført blandt an- det: "... Tagkonstruktion: Spørgsmål 4: 4.1: Skønsmanden bedes indhente en ingeniørberegning af tagkon- struktionen, herunder for bæreevne, stabilitet, vindbelastning samt snebelastning – og fremlægge måleresultaterne. I samme forbindelse anmodes der om, at der foretages en opmåling af de forskellige spændbredder. Besvarelse: Med henvisning til vedlagte ingeniørberegning, erklæringsbilag 3, ses tagkonstruktionens spær overalt at have den fornødne styrke, men nedbøjningen for snelast ses for spærene 2 og 3, samt spær 5 og alle øvrige STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 10/22 spær med spændvidden 4300 mm at overstige en sædvanligt accepteret nedbøjning på ca. 1/400 af spændvidden. De beregnede nedbøjninger svarer således ganske nøje til det under besvarelsen af sprg. 2 anførte, og besvarelsen fastholdes således for dette forhold. Spørgsmål 5: 5.1: Skønsmanden bedes oplyse, om der er vindbrædder langs bygningens stern og i benægtende fald bedes det oplyst, om der efter det gældende bygningsreglement på opførelsestidspunktet (BR 85) skulle være vindbrædder. 5.2: I bekræftende fald bedes det med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 3 vedr. afhjælpning af fejl ved tagdækning oplyst, hvilke udgifter, der skal medtages til opsætning (af) vindbrædder, idet det forudsættes, at opsætning sker sammen med afhjælpningen af fejl ved tagdækning, jf. svar 3. Besvarelse: Her kunne det ved besigtigelsen konstateres, at der ikke er monteret vindbrædder i tagudhænget, jf. foto 6: Foto nr. 6: Manglende vindbræt mellem spær ved tagudhæng Der var ikke i det pågældende bygningsreglement et specifikt krav om vindbrædder, men i SBI-anvisning 111 – Bygningers varmeisolering, som er en del af grundlaget for SBI-anvisning 147 – Konstruktioner i småhuse – som igen er en anvisning i direkte tilknytning til BR-S 85, er der vist eksempler på tagkonstruktioner som nærværende, hvoraf det fremgår, at tagets isolering beskyttes med vindbrædder, jf. erklæringsbilag 4. Spørgsmålet kan således besvares bekræftende. Under den forudsætning, at opsætning af vindbrædder udføres i sam- menhæng med den øvrige udbedring af tagkonstruktionen, kan udgiften til vindbrædder opgøres som følger: Arbejde Materialer Arbejdsløn Opsætning af i alt 50 vindbrædder 1.600,-5.400,- + 25% moms 400,- 1.350,- Samlet udgift 2.000,-6.750,- Spørgsmål 6: 6.1: Skønsmanden bedes oplyse, om tagkonstruktionen i tilbygningen er forankret korrekt til murværket iht. BR 85 – om nødvendigt bedes det undersøgt ved nedtagning af underbrædder i udhæng. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 11/22 Besvarelse: Her kunne det ved besigtigelsen konstateres, at hvert spær er for-ankret til den underliggende bagmur af gasbeton med galvaniserede patentbånd (BMF practilettbånd, jf. side 26 i erklæringsbilag 3) og som det ses på foto 7. Endvidere er spærene fastgjort til murrem med vinkelsømbeslag, fastgjort med et enkelt søm i hver flig. Foto nr. 7: Forankring af spær med patentbånd I henhold til SBI-anvisning 147 – Konstruktioner i småhuse, skal forankring af en tagkonstruktion som nærværende udføres med 2 x 25 mm hulbånd, placeret i bygningens hjørner og i øvrigt med en indbyrdes afstand på 2,5 meter. I henhold til ingeniørens beregninger skal en forankring som den udførte, hvor ankrene er placeret med en indbyrdes afstand på 0,60 meter, kunne optage en opadrettet vindkraft på 49 kp/spær. Denne kraft kan optages ved montering af et BMF-vinkelbeslag på hver spærende i facade og på hver 3. ved gavl. Hvert beslag fastgøres til gasbetonbagmuren med en Ø10 mm Hilti bolt med indstiksdybde på ca. 150 mm og 4-5 kamsøm i spærfod. For god ordens skyld kan det oplyses, at udgiften til montering af anslået 40 beslag incl. moms skønnes at udgøre kr. 8.000,- Spørgsmål 7: 7.1: Skønsmanden bedes oplyse, om tagdugen på tilbygningen er repareret, og i bekræftende fald bedes det oplyst, hvor mange reparationer der er – og hvor de er, herunder om de er over, hvor der er konstateret vandskade i stuen. 7.1: Det bedes tillige oplyst, om de udførte reparationer er udført håndværksmæssigt korrekt. Besvarelse: Her kunne der ved besigtigelsen konstateres i alt 3 reparationer af tagdugen, jf. foto 8 og 9: Foto nr. 8: Reparationer i tagdug Foto nr. 9: Reparation i tagdug De to af reparationerne er placeret i kanten af vandansamlingen umiddelbart over væggen mellem stue og køkken, medens den 3. er placeret u den for området med vandansamling. De tre reparationer skønnes at være udført håndværksmæssigt korrekt. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 12/22 Spørgsmål 8: 8.1: Skønsmanden bedes i relation til svar 2 under pkt. ad tagspær /normer oplyse, om de anvendte spær – på baggrund af de af skønsmanden indhentede ingeniørberegninger og faktiske spændvidder – opfylder forudsætningerne for at kunne klassificeres som konstruktionstræ i den aktuelle konstruktion. Besvarelse: Det er i ingeniørberegningen forudsat, at spærene er af uklassificeret konstruktionstræ K18, og dette skønnes at være tilfældet for de anvendte spær. Spørgsmål 9: 9.1: Skønsmanden bedes i relation til svar på spørgsmål 2 under pkt. ad spænd for tagspær oplyse, om det ikke er således, at den aktuelle spændvidde på 430 cm faktisk overstiger den maximale spændvidde på 360 cm, hvilket synes at stemme med konklusionerne. Besvarelse: Som det fremgår af besvarelsen af sprg. 2, er der forudsat en spændvidde på 430 cm. Denne spændvidde blev ved den supplerende besigtigelse verificeret, idet rummet med en målt bredde på 420 cm svarer til en spændvidde på 430 cm. Samme spændvidde er lagt til grund for ingeniørens beregninger i bilag 3. Spørgsmål 10: 10.1: Skønsmanden bedes oplyse, om der er en udveksling i stue- loftkonstruktionen ud for mellemgangen. 10.2: I bekræftende fald bedes skønsmanden begrundet oplyse, om udvekslingen yderligere nedsætter bæreevnen/stabiliteten i tag- konstruktionen. 10.3: Det bedes oplyst, om udvekslingen har forbindelse til den kraftigste nedbøjning i tagkonstruktionen. 10.4: Skønsmanden bedes oplyse, om udvekslingen i stueloftet bør fjernes og bjælkespærene det pågældende sted i stedet føres helt igennem, og i bekræftende fald bedes det oplyst, hvilke arbejder det vil indebære og hvad det vil koste med henvisning til svar 3. 10.5: Skønsmanden bedes oplyse, om udvekslingen har betydning, når der i svar 3 foreslås en tagkonstruktionsløsning med kilefald. Besvarelse: Der kunne ved den supplerende besigtigelse konstatateres en udveksling i spærfagene over stuen, placeret ud for hjørnet ved udbygningen foran køkkenet, jf. foto 10: STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 13/22 Foto nr. 10: Udveksling i spær over stue Som det fremgår af ingeniørberegningerne, er spær nr. 5 det spær, som bærer en del af udvekslingen og som derfor bliver det mest belastede af alle spær i tagkonstruktionen. Det er samme spær, som har den største nedbøjning, jf. besvarelsen af sprg. 1 og 4. Efter mit skøn er det ikke nødvendigt at fjerne udvekslingen, idet der kun er en marginal forskel på nedbøjningen for spær 5 og for de øvrige spær med en spændvidde på 430 cm. Den foreslåede løsning med nye kiler har netop til formål at kompensere for den større nedbøjning i de eksist. spær, og dette er uanset tilstedeværelsen af udvekslingen. Spørgsmål 11: 11.1: Skønsmanden bedes oplyse, hvad de 3 første spær fra syd i stuen er lagt an på mod mellemgangen, og i tilknytning hertil bedes det oplyst, om konstruktionen har tilstrækkelig bæreevne. 11.2: I benægtende fald bedes det oplyst, hvilke arbejder der skal udføres for at sikre tilstrækkelig bæreevne, og hvad det vil koste med henvisning til svar 3. Besvarelse: Ifølge indstævnede er den pågældende væg udført som en let væg med stolper og toprem af 45 x 95 mm tømmer, beklædt med gipsplader. Bredden på topremmen kunne bekræftes ved opmåling, og da der ikke ses tegn på sætninger af nogen art, skønnes det at kunne lægges til grund, at væggen er udført som oplyst af indstævnede. Væggen skønnes på dette grundlag at have den fornødne bæreevne. Spørgsmål 12: 12.1: Skønsmanden bedes oplyse spærafstanden på sidebygningen over køkken. 12.2: Efterlever spærafstanden over køkken Bygningsreglementet (BR 85) på opførelsestidspunktet? 12.2: Såfremt spørgsmål 12.2 besvares benægtende bedes det oplyst, hvad der skal udføres for at afhjælpe forholdet, og hvad det vil koste. Besvarelse: Bortset fra en udveksling omkring et ovenlys, skønnes spærafstanden for hovedspærene at være den samme som i resten af tilbygningen, d.v.s. 60 cm fra midte til midte. Det synlige spær i udhænget, hvor der kan måles en afstand på ca. 97 cm, vurderes at være et stikspær ved udhænget, og i den STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 14/22 sammenhæng skønnes den større af-stand at være uden betydning i relation til gældende bygningsreglement og anvisninger. Spørgsmål 13: 13.1: Skønsmanden bedes oplyse, om isolering og fastholdelse af isolering er udført korrekt på sidebygningen over køkken. 13.2: Såfremt spørgsmålet besvares benægtende bedes det oplyst, hvad det vil koste at udbedre forholdet. Besvarelse: Dette forhold er ikke kontrolleret, idet loftet ikke er demonteret. Det må dog betragtes som sandsynligt, at der ikke er opsat tråd til fastholdelse af isoleringen, sådan som det er konstateret i stuen. Forholdet kan udbedres i forbindelse med den under sprg. 3 beskrevne afhjælpning, men det kræver at den eksist. isolering fjernes for montering af tråden oppe fra. Forholdet indgår ikke i den opgjorte udgift, men kan skønsmæssigt udføres for en udgift incl. moms på kr. 1.000,- Spørgsmål 14: 14.1: Skønsmanden bedes oplyse, om beregningerne, der ligger til grund for afhjælpningsforslag omkring spær jf. svar 3 tager højde for snebelastning og sug. 14.2: I bekræftende fald bedes det oplyst, hvorledes disse faktorer er indregnet. 14.3: I benægtende fald bedes de nødvendige beregninger udført, og det bedes oplyst, hvilke yderligere foranstaltninger, der vil være behov for, når disse forhold skal indregnes. Besvarelse: Der henvises til ingeniørberegningerne i bilag 3, samt besvarelsen af sprg. 6. Afvanding af tagflade: Spørgsmål 15: 15.1: Skønsmanden bedes i tilslutning til svar 2 oplyse, om der iht. BR 85 gælder et maximalt afstandskrav til nedløb på 6 m, og i bekræftende fald bedes det oplyst, hvorledes den faktiske afstand på 10 m til fjerneste gavl løses med den foreslåede afhjælpning i svar 3. Skønsmanden bedes vedlægge relevante anvisninger som bilag til be- svarelsen. 15.2: Skønsmanden bedes oplyse, hvilke arbejder der vil være forbundet med at etablere et ekstra afløb samt hvilke omkostninger der vil være STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 15/22 forbundet hermed. Besvarelse: Der er ikke skønsmanden bekendt fastsat afstandskrav til nedløb i hverken BR-S 85 eller den dertil hørende SBI-anvisning 147. Det anførte afstandskrav er således en leverandøranvisning, som primært må betegnes som vejledende for anvendelse af den pågældende leverandørs produkter. Den under spørgsmål 3 beskrevne afhjælpning af faldforholdene er tænkt udført som angivet på vedlagte tagplan, jf. erklæringsbilag 5, men andre udformninger kan sagtens løse opgaven fuldt ud lige så godt. Den under sprg. 3 beskrevne udbedring fastholdes således. Spørgsmål 16: 16.1: Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt konstruktioner iht. BR 85 bør udformes, så nedbør bortledes direkte, hurtigt og synligt. Det ønskes i tilknytning hertil oplyst, hvorvidt nedløbsrør indbygget i konstruktioner erfaringsmæssigt giver vanskeligheder. Skønsmanden bedes vedlægge relevante anvisninger som bilag til besvarelsen. Besvarelse: Anførte bygningsreglement angiver alene, at ”regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af” , medens det i SBI-anvisning 147 anføres at ”Hvis tagvand afledes til indvendige afløb skal disse forsynes med isolering og fugtspærre, således at over-fladekondensation undgås” . Der er således hverken i bygningsreglement eller tilhørende anvisning forbehold for indvendige afløb. Værelser i tilbygning: Spørgsmål 17: 17.1: I tilknytning til besvarelsen af spørgsmål 3 omkring lofter, bedes det oplyst, om svaret omfatter lofter i de to værelser. I bekræftende fald bedes det specifikt angivet, hvilke lofter, der er medregnet og hvilke beløb, der er afsat til de enkelte lofter. 17.2: I benægtende fald ønskes det oplyst, hvorledes afhjælpning kan ske, og hvilke omkostninger, der vil være forbundet hermed. Ved besvarelsen bedes det oplyst, hvorvidt det er muligt at foretage udbedring ved opsætning af tråd ovenfra i tilknytning til udbedring, som foreslået i svar 3. 17.3: Det bedes ligeledes oplyst, om det koster ekstra henset til at lofterne i værelserne er malede – herunder om skønsmanden mener, at de malede loftlister kan genbruges – og i hvilket omfang der er behov for maling. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 16/22 Besvarelse: Der er ikke i besvarelsen forudsat hverken nedtagning eller genopsætning af lofter i værelserne, idet der ikke er påvist eller konstateret skader på disse. For så vidt angår forholdet omkring fastholdelse af isoleringen gælder for værelserne som for forrummet ved køkkenet, at tråden kan monteres oppe fra, men at det kræver fjernelse og efterfølgende genudlægning af isoleringen. Forholdet indgår ikke i den opgjorte udgift, men kan skønsmæssigt udføres for en udgift incl. moms på kr. 4.000,- Brandsikring: Spørgsmål 18: 18.1: Skønsmanden bedes oplyse, om tilbygningen er opført i over- ensstemmelse med den meddelte byggetilladelse og de i byggetillaselsen anførte vilkår. I den forbindelse bedes det oplyst, om brandsikring mod naboskel efterlever de på opførelsestidspunktet gældende normer. 18.2: Såfremt spørgsmål 18.1 besvares benægtende bedes det oplyst, hvilke arbejder der skal udføres for at lovliggøre forholdet og hvad det vil koste. Besvarelse: Efter gennemgang af den for tilbygningen gældende byggetilladelse skønnes tilbygningens væg mod nabo at være udført i overensstemmelse med byggetilladelsens vilkår. I henhold til de på opførelsestidspunktet gældende regler for sam-menbyggede enfamiliehuse burde konstruktionen dog have været udført som min. BD- bygningsdel 90. Dette krav skønnes at være opfyldt for ydervæggen mod naboskel, medens afslutningen på tagkonstruktionen ikke vurderes at opfylde dette krav. I forbindelse med udbedringen af tagdækningens faldforhold, vil det dog være forholdsvis enkelt at udføre tagdækningens afslutning mod naboskel som BD-bygningsdel 90. Udhænget skal i så fald afsluttes med et udhæng, opbygget med to gange BD-60 væg, bestående af et 70 mm skelet, 70 mm mineraluld og beklædning på begge sider med klasse 2 beklædning i pladeform. I forhold til den under sprg. 3 opgjorte udbedringsudgift for taget, skønnes opfyldelsen af kravet til BD-90 at medføre en ekstra udgift incl. moms på anslået kr. 5.000,- Stillads: Spørgsmål 19: 19.1: Skønsmanden bedes oplyse, om arbejderne på ejendommen iht. skønserklæring og iht. besvarelsen af de ovenfor opregnede spørgsmål STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 17/22 kræver stillads iht. gældende regler. 19.2: I bekræftende fald bedes det specifikt oplyst, om stilladsleje er indeholdt i de hidtidige opgjorte udbedringsomkostninger i svar 3, herunder med hvilket beløb og hvor lang tid det skønnes, at det vil være nødvendigt at leje stillads. I benægtende fald bedes det oplyst, hvad stilladsleje skønnes at andrage, herunder hvor lang tid det vil være nødvendigt at leje stillads. Besvarelse: Med henvisning til anvisningerne i ”Håndbog for sikkerhedsgruppen” udgivet af Bygge & Anlæg, er der ved arbejder på tage med hældning under 15° alene krav om rækværk, jf. erklæringsbilag 6. Denne udgift er indeholdt i de opgjorte udbedringsudgifter. Malerabejder: Spørgsmål 20: 20.1: Skønsmanden bedes oplyse, om arbejderne på ejendommen, med udbedring af taget, iht. skønserklæring og iht. besvarelsen af de ovenfor opregnede spørgsmål kan udføres uden at der vil blive tale om diverse udgifter til malerreparationer – såvel indvendigt som udvendigt. 20.2: I benægtende fald bedes skønsmanden anslå, hvad malerepara-tioner må forventes at koste. Besvarelse: Efter mit skøn medfører de beskrevne udbedringsarbejder ikke behov for malerreparationer, og der er derfor ikke afsat udgifter hertil. Der kan muligvis være behov for maleristandsættelse af stuen efter nedtagning af lofterne, men her må eventuelle skader efter mit skøn påhvile den, som har udført nedtagningen. Forbedring: Spørgsmål 21: 21.1: Ved de af skønsmanden opgjorte omkostninger ved besvarelsen af spørgsmål 3 for udbedring af vandskader, afvanding, ny kloakering samt eventuelle omkostninger opgjort ved besvarelse af spørgsmål 17, 19 og 20, ønskes det oplyst, om der ved udbedring sker nogen forbedring af ejendommen, og i givet fald ønskes størrelsen heraf oplyst. Besvarelse: For de forhold, som er besvaret i den supplerende skønserklæring gælder, at ud over en eventuel brandsikring af tagkonstruktionen mod naboejendommen, skønnes ingen af de beskrevne forhold at indebære en forbedring af ejendommen. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 18/22 For så vidt angår brandsikringen mod naboskel er det efter mit skøn en juridisk overvejelse, om forholdet kan betegnes som lovligt, når det opfylder byggetilladelsens vilkår og formentlig efterfølgende er godkendt af de stedlige bygningsmyndigheder, eller om de generelle krav i bygningsreglementet skulle have været overholdt. Er den første forudsætning gældende, må etablering af en forskriftsmæssig brandsikring mod nabo efter mit skøn betegnes som en forbedring af ejendommen. ..." Topdanmark valgte herefter at udbedre manglerne på ejendommen i hvilket forbindelse Vidne 1's familie blev genhuset i 3 måneder. Der er fremlagt huslejekontrakt, hvoraf fremgår, at den månedlige leje udgjorde 7.500 kr. Det påstævnte beløb fremkommer således: Udbedring vedrørende loft - skønsmandens svar på spm 3 15.000 kr. Udbedring vedrørende tag - skønsmandens svar på spm 3 62.500 kr. Vindbrædder - skønsmandens svar på spm. 5 8.750 kr. Forankring af spær - skønsmandens svar på spm 6 8.000 kr. Fastholdelse af isolering - skønsmandens svar på spm 13 1.000 kr. Isolering af lofter i værelser - skønsmandens svar på spm 17 4.000 kr. Brandsikring - skønsmandens svar på spm. 18 5.000 kr. I alt 104.250 kr. Udgifter til genhusning: 3 måneders husleje á 7.500 kr. 22.500,00 El og varme 2.206,65 Flytning af indbo 2.561,00 I alt 131.517,65 Der er under sagen afgivet forklaring af Vidne 2, Sagsøgte, Vidne 1, og Skønsmand er blevet afhjemlet. Parternes synspunkter Topdanmarks advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedan- bringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandling. "... at der foreligger et erstatningsansvarsgrundlag overfor sagsøgte som sælger og selvbygger at det iht. skønserklæringen må lægges til grund, at der foreligger væsentlige mangler ved den omhandlede ejendom, idet STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 19/22 - fald mod afløb på taget ikke opfylder sædvanlige f orskrifter - ejendommen ikke er ventileret iht. såvel bygningsr eglement som byggetilladelse - tagkonstruktionens isolering ikke er fastholdt iht . gældende regler - spærene har en nedbøjning på det dobbelte af det s ædvanligt accepterede - afløbets placering på taget ikke overholder levera ndørens anvisninger for så vidt angår afstanden mellem tagnedløb / afstand til gavl - afvandingen fra taget er ikke forskriftsmæssig udf ørt - der ikke er etableret brandkam eller anden form fo r forskriftsmæssig brandadskillelse mod nabo - nedbøjningen for snelast for spærene 2 og 3 samt s pær 5 og alle øvrige spær med spændvidden 4300 mm overstige en sædvanligt accepteret nedbøjning - der ikke er monteret vindbrædder i tagudhænget iht . gældende SBI-anvisning - tagkonstruktionen ikke er forankret iht. gældende normer - brandsikringen mod naboskel ikke for så vidt angår afslutningen på tagkonstruktionen opfylder gældende normer for sammenbyggede huse. at sagsøgte som tømrer og selvbygger burde have sikret, at byggetilladelse samt gældende normer og forskrifter blev efterlevet at tilsidesættelse af byggetilladelse samt gældende normer og forskrifter må tilskrives sagsøgte som groft uagtsomt. ..." Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen: "... at sagsøgtes salg af egen helårsbolig ejendommen beliggende Adresse 2, 4800 Nykøbing F. er omfattet af LFFE, og sagsøgte, der i tilstandsrapport (bilag 2, s. 9) oplyste, at tømmerarbejde var udført som selvbyg, hæfter således ikke for forhold vedrørende bygningen, medmindre der er udført groft uagtsomme byggefejl, hvilket indebærer at udførelsesfejlen ikke blot skal være udført under professionel standard, men at udførelsesfejlen kan karakteriseres som grov, og at dette også er tilfældet for så vidt angår ansvar for ulovlige bygningsindretninger, når køber har tegnet ejerskifteforsikring med dækning omfattende ulovlige bygningsindretninger, da sagsøger ikke STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 20/22 har regres mod sagsøgte som følge af udvist simpel uagtsomhed under henvisning til EAL § 19, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, at der ikke er udvist grov uagtsomhed ved de konstaterede forhold, at køber i den udarbejdede tilstandsrapport (bilag 2, s. 7) har modtaget oplysning om fejl ved tilbygningens tagkonstruktion, da det er oplyst, at der ikke er fald fra hele tagfladen til afløb med karakteren K1, at taghældning på tilbygning til brug for den tegnede ejerskifteforsikring hos sagsøger, er oplyst til 0 grader (bilag 2, s. 15), og at såvel køber som sagsøger er gjort opmærksom på forholdene vedrørende tilbygningens tagkonstruktion for så vidt angår det manglende tagfald, at der i henhold til den meddelte byggetilladelse af 13. september 1999 (bilag F) ikke er stillet krav om nogen form for brandsikring, og at dette forhold ikke kan karakteriseres som en ulovlig bygningsindretning, at den som følge af vandskade nødvendige udskiftning af loft ikke har nogen årsagssammenhæng med de konstaterede konstruktionsmæssige forhold men skyldes utæt inddækning, og loftet blev nedtaget, fordi det skulle udskiftes af køber (bilag 9), at flere af de konstaterede forhold må karakteriseres som bagatelagtige og uvæsentlige, og at der ikke sker kumulation af disse forhold, at og der er derfor ikke ansvar for sagsøgte, Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at flere af de konstaterede forhold må karakteriseres som bagatelagtige og uvæsentlige, og at der ikke sker kumulation af disse forhold, at køber og sagsøger i tilstandsrapport (bilag 2, s.15) er gjort opmærksom på manglende tagfald, at der i henhold til den meddelte byggetilladelse af 13. september 1999 (bilag F) ikke er stillet krav om nogen form for brandsikring, og at dette forhold ikke kan karakteriseres som en ulovlig bygningsindretning, at den som følge af vandskade nødvendige udskiftning af loft ikke har nogen årsagssammenhæng med de konstaterede konstruktionsmæssige forhold men skyldes utæt inddækning, og loftet blev nedtaget, fordi det skulle udskiftes af køber (bilag 9), STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 21/22 at det opgjorte tab i øvrigt bestrides, særligt for så vidt angår det opgjorte krav på udgifter i forbindelse med genhusning, da genhusning ikke har været nødvendig i forbindelse med udbedring af forholdene i tilbygning, da oprindelig beboelse stadigvæk kunne benyttes, at der ved de foretagne udbedringer er sket forbedring af ejendommen, herunder særlig ved udskiftning af gammel tagdækning på 16-18 år, oven i købet tagdækning med nogle reparationer, hvilket indebærer en betydelig forbedring. ..." Rettens begrundelse og afgørelse Der er enighed om, at sagen er omfattet af erstatningsansvarslovens § 22, stk. 1 og § 19, og at Topdanmark derfor har et krav mod Sagsøgte, hvis han har handlet groft uagtsomt, jf. herved også lov om forbrugerbeskyt-telse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 2, stk. 5. Sagsøgte har i tilstandsrapporten anført, at han som selvbygger har opført den omhandlede tilbygning. Det er i tilknytning hertil oplyst, at han er tømrer. Efter Vidne 1's forklaring har han lagt vægt på denne oplysning, idet han gik ud fra, at ejendommen var i orden, når sælger var tømrer. Efter Sagsøgtes forklaring lægges det til grund, at han aldrig har drevet virksomhed som tømrer eller haft ansættelse som udlært tømrer, efter at han blev udlært i 1983/1984. Han planlagde selv arbejdets udførelse, her-under tagkonstruktionen, efter at han fik byggetilladelsen til tilbygningen i 1990 og stod selv for udførelsen. Efter indholdet af skønserklæringerne samt skønsmandens forklaring lægges det til grund, at Sagsøgte begik såvel konstruktionsfejl som udfø-relsesfejl i forbindelse med, at han byggede tilbygningen, herunder særligt vedrørende tagkonstruktionen, ligesom der blev begået en række håndværk-smæssige fejl af mindre betydning. Endelig blev der ikke udført forskrifts-mæssig brandsikring. Det må lægges til grund, at vandindtrængen og rå-dangreb skyldes manglerne ved tagkonstruktionen. Efter manglernes karak-ter og på den ovenfor anførte baggrund, er Sagsøgte erstatningsan-svarlig herfor, idet han har handlet groft uagtsomt ved ikke at have besiddet den nødvendige faglige viden, eller søgt en sådan hos fagkyndige, og på trods heraf har udført arbejdet med tilbygningen med de beskrevne mangler til følge. Udgifterne til udbedring kan passende opgøres som anført af Topdanmark, idet bemærkes, at det findes godtgjort, at genhusning har været nødvendig, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 / Side 22/22 og at de opgjorte mangler har en sådan sammenhæng, at der ikke er grundlag for at nedsætte det opgjorte krav. Dog findes det efter skønsmandens forkla- ring godtgjort, at et nyt tagpaptag udgør en vis forbedring, hvorefter Topdan- marks påstand delvis tages til følge med 120.000 kr. med renter som neden-for bestemt. Efter sagens udfald er Topdanmark den vindende part. I sagsomkostninger skal Sagsøgte betale 79.211,39 kr., der udgør 37.500 kr. som et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand, 3.460 kr. til dæk-ning af udlæg til retsafgift samt 38.251,39 kr. til dækning af udlæg til syn og skøn samt afhjemling af skønsmanden. Thi kendes for ret: Sagsøgte skal inden 14 dage til sagsøger, Topdanmark Forsikring A/S, betale 120.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens an-læg. Sagsøgte skal inden samme frist i sagsomkostninger til Topdan-mark Forsikring A/S betale 79.211,39 kr. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28	Retten Nykøbing F. DOM Afsagt den 28. oktober 2010 i sag nr BS 1-1477/2009: Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup mod <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 4800 Nykøbing F Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 11. september 2009, drejer sig om, hvorvidt sagsøger, Topdanmark Forsikring A/S (i det følgende kaldet Topdanmark) har et regreskrav mod <anonym>Sagsøgte</anonym> 1 anledning af, at Top-danmark som ejerskifteforsikringsselskab har udbetalt erstatning til køber af en ejendom; som <anonym>Sagsøgte</anonym> havde solgt. Topdanmark har nedlagt påstand om, at <anonym>Sagsøgte</anonym> tilpligtes at beta-le 131.517 kr. med procesrente fra sagens anlæg; <anonym>Sagsøgte</anonym> har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb end det påstævnte. Oplysningerne i sagen Dommen er udarbejdet uden fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens $ 218a, stk. 2, idet forklaringerne er udeladt. Den 20. juni 1990 ansøgte <anonym>Sagsøgte</anonym> om byggetilladelse til en til-bygning til sin ejendom beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 4800 Nykø-bing F. efter bygningsreglement for småhuse af 1985.I samme forbindelse ansøgte <anonym>Sagsøgte</anonym> den 28.juni 1990, om dispensation for beboelse nærmere skel end 2,5 meter Ved brev af 1. august 1990 fra Nykøbing Fals-ter kommune til <anonym>Sagsøgte</anonym> blev han meddelt dispensation; således at tilbygningen kunne opføres som ansøgt. <anonym>Sagsøgte</anonym> blev den 13. sep-tember 1990 meddelt byggetilladelse efter bygningsreglement for småhuse af 1985 til opførelse af tilbygning til eksisterende beboelse. I byggetilladels-en er anført blandt andet: Særlige betingelserlvilkår 1.At lofthøjden skal være mindst 2,3 m jf. BR-S 85, kap. 3.2.1. 2 At tagkonstruktionen ventileres, jf. BR-S 85, kap. 4.1.3. 3 At tage skal udføres med en hældning på mindst 1:40 (2,5 cmpr. m) jf. BR-S 85, kap. 4.5.1. 4 At tagbeklædning oplægges efter leverandørens anvisning. 5 At der mellem lofts- og tagkonstruktioner 0g opvarmede rum på un- dersiden af varmeisolering anbringes en dampspære; jf. BR-S 85, kap. 4.5.3 6 At tagvand tilsluttes ejendommens regnvandssystem. 7 At nye afløbsledninger i jord udføres af aut. mester 0g godkendes af kommunens tilsynsførende før tildækning. <anonym>Sagsøgte</anonym> færdigmeldte byggeriet den 10.juli 1991. <anonym>Sagsøgte</anonym> blev herefter boende i ejendommen med sin familie og i 2004 valgte han at sætte ejendommen til salg. I den forbindelse blev der udarbejdet til-standsrapport af 29.juli 2004. I tilstandsrapporten er den oprindelige beboel-se fra 1890 benævnt bygning A, mens den omhandlede tilbygning er be-nævnt bygning B fra 1990. Vedrørende bygning A er det i tilstandsrapporten om tagkonstruktionen an- ført: A 8.0 Tagkonstruktion 8.1 Tagbelægninglrygning K2 Enkelte manglende tagsten 8.10 Undertagelunderstrygning K2 ikke korrekt lavet undertag bl.a. mht. fodblik 8.11 Ventilation til tagrum 8.16 Bemærkninger til skorsten KI ikke korrekt lavet inddæk ~ning Om bygning B er det om tagkonstruktionen anført: B 8.0 Tagkonstruktion 8.2 Tagfald Kl Ikke fald fra hele tagfladen til afløb Iafsnittet om sælgers oplysninger om ejendommen i tilstandsrapporten er blandt andet anført: 0.1 Hvor mange år har De boet i huset? 17 år 0.4 Er der foretaget tilbygninger eller ombygninger? (afkrydset i ja) Hvis ja, hvilke? Beboelse, tilbygning; hobbyrum og overdækket terrasse (terr: ikke an-søgt!) 0.5 Er bygninger eller dele af bygninger udført som selvbyg eller medbyg? Hvis ja, hvilke dele af bygningerne? (afkrydet i ja) Selvbygl(tømrer) 8.1 Har taget været utæt? (afkrydset i nej) hvis ja, hvor Nyt på oprindeligt hus i 1999 I tilstandsrapportens afsnit om bygningskonstruktioner oplysninger til ejerskifteforsikring er anført blandt andet: Bygn.= Taghældning > 35 grader Taghældning 0 grader Taghældning 1-15 grader Ved købsaftale af 3. december 2004 solgte <anonym>Sagsøgte</anonym> ejendommen til <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> Iden forbindelse tilbød <anonym>Sagsøgte</anonym> betaling af halvdelen af forsikringspræmie til ejerskifteforsikring, og der er enighed om, at selve ejendomshandlen er omfattet af lov om for-brugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. <anonym>Vidne 1</anonym> og hans familie flyttede ind i ejendommen efter over-tagelsesdagen den 1. februar 2005. Den 3. september 2007 anmeldte <anonym>Vidne 1</anonym> til Topdanmark en skade i tilbygningen; som han havde opdaget i forbindelse med, at han ned-tog profilbrædderne fra loftet i stuen i tilbygningen. Han anførte i anmel-delsen; at spær var beskadiget; 0g at han ikke helt havde overblik over ska-dens omfang: Under Topdanmarks behandling af sagen blev der indhentet erklæring af 27. september 2007 fra Goritas bygningsundersøgelser. Der blev i den forbindelse konstateret svamp og råd i forsikringsmæssig hense-ende i spær i tilbygningen. Topdanmarks skadekonsulent, <anonym>Vidne 2</anonym> udarbejdede skadekonsulent-rapport af 2. oktober 2007, hvori han anførte blandt andet: Anmeldte skader 1. skade skader ved inddækning i sammenbygning med nabohus Skader anmeldt ved besøget 1. skade Ulovligt opført tilbygning på ca. 61 kvm: Beskrivelse af de anmeldte skader 1. skade Ved sammenbygning mellem ny tilbygning og naboens udbygning er der trængt vand i fra naboens blyinddækning, hvorved spærender og mur-rem er angrebet af svamp. Biologisk annalyse er udført af Goritas . 2. skade Tilbygning på 61 kvm fra 1990 er udført med flat tag På taget ses nedbøjninger; hvorfor afvanding af taget ikke sker 0g der opstår vandpytter på taget. Afløb er plaseret på tagets højeste punkt. Kan skaden være dækket af husforsikringen eller af en garanti? 1. skade Som udgangspunkt burde svampeskaden være dækket på husforsik-ringen; men i policen fremgår det at krav afledt af utætte inddækninger er undtaget. 2. skade Kan ikke dækkes på husforsikringen. <anonym>Vidne 1</anonym> havde ud over ejerforsikringen også tegnet husfor-sikring hos Topdanmark. Det fremgår af policen af 2. februar 2005, at for-sikringen ikke omfatter rådskade. Det er tillige anført blandt andet: På grund af mangelfuld ventilation omfatter svampe- og insektforsikringen ikke tagkonstruktionen. Forsikringen dækker ikke svampe- eller insektskade; der konstateres på eller stammer fra stueetagens gulvkonstruktion. Undtaget er krav afledt af utætte inddækninger; Ianledning af forsikringssagen rettede Topdanmark henvendelse til <anonym>Sagsøgte</anonym> og anførte, at han var ansvarlig for forholdene på tilbygningen. <anonym>Sagsøgte</anonym> afviste dette, hvorefter Topdanmark anmodede om isole-ret bevisoptagelse. Der blev under den isolerede bevisoptagelse udarbejdet syns- og skønsrapporter ved <anonym>Skønsmand</anonym> af henholdsvis 21.maj 2008 og 10. december 2008. Af erklæringemne fremgår blandt andet: Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes oplyse, om der kan konstateres skade skader i tagkonstruktionen i ejendommens tilbygning. I bekræftende fald bedes specifikt oplyst; hvilke skader der kan konstateres . Besvarelse: Ved den stedfundne besigtigelsen kunne der konstateres følgende skader og/ eller spor efter skader på tagkonstruktionen i ejendommens tilbygning: der var tydelige spor efter vandskader på dampspærren under tilbygningens tagkonstruktion; jf. foto 1 og 2. Skaderne er lokaliseret dels under en større vandansamling på tagfladen; jf. foto 3, dels midt i lokalet. Foto nr. 1: Spor efter vandskade i hjørne under vandansamling Foto nr. 2: Vandskade på loft midt i lokale Foto nr: 3: Vandansamling i hjømne af tag over vandskade Ud over sporene efter vandindtrængen kunne der i hjørnet med vandskade konstateres et mindre angreb af råd i hjørnet med vandskade. Spørgsmålet kan således besvares bekræftende. Spørgsmål 2: Skønsmanden bedes oplyse, om tilbygningens tagkonstruktion er opført iht. gældende forskrifter på opførelsestidspunktet, herunder om vilkårene i byggetilladelsen er efterlevet. Skønsmanden bedes i den forbindelse specifikt bedømme: om der er forskriftsmæssig fald på taget om taget er ventileret korrekt om isolering i tagkonstruktionen er korrekt fastgjort /Side 6/22 - om de anvendte tagspær efterlever gældende normer - om spændet ved tagspær er for stort - om der kan konstateres nedbøjning af taget - om afvandingen fra taget er forskriftsmæssig, herunder henset til hvilke tagflader der afvandes sammen og placering af nedløb - om der er etableret ny kloakering i forbindelse med tilbygningen - om der er forskriftsmæssig brandadskillelse til naboskel Besvarelse: På grundlag af den stedfundne gennemgang kan de anførte forhold specifikt vurderes som følger: - ad. fald på tag: Her viser vandansamlinger på dele af taget, at faldforholdene ikke opfylder sædvanlige forskrifter med krav om et fald 1/40 (2,5 cm/ meter) mod afløb, jf. foto 3 og 4 (fald målt til 6 mm på 120 cm). Foto nr . 4: Fald på tagflade væk fra afløb ad. ventilation af tag: Her kunne det konstateres, at isoleringen fra tilbygningens hulmur er ført helt op til tæt sammenskæring med undersiden af tagdækningens krydsfiner langs tilbygningens facader mod have, ligesom der ikke ses at være ventilation langs tagkanten mod naboejendommen, jf. foto 5: Foto nr . 5: Afslutning af tag mod nabo Tagkonstruktionen skønnes således ikke at være ventileret i h.t. til såvel bygningsreglement som byggetilladelse. ad. fastgør else af isolering: Her kunne det konstateres, at tagkonstruktionens isolering ikke er fastholdt i henhold til gældende regler , idet isolering skulle have været fastholdt med 2 mm udglødet jerntråd pr . 30 cm, jf. foto 1 og 2. ad. tagspær / normer: Det kunne ikke konstateres, at de anvendte tagspær er mærket som konstruktionstræ, men efter mit skøn opfylder spærene forudsætningerne for at kunne klassificeres som konstruktionstræ T1 i h.t. DS 413. ad. spænd for tagspær: Ifølge tabel i TRÆ 28 – T ræspær 1 – har spærtræ i dimension 75 x 150 mm, oplagt med en centerafstand på 60 cm, tilsvarende den målte dimension og spærafstand i nærværende tagkonstruktion, og med en forudsat maximal nedbøjning på 1/400, en maximal spændvidde på 360 cm, jf. erklæringsbilag 1. For nærværende spær gælder imidlertid, at spændvidden er målt til 430 cm. Dette er mindre end den maximale spændvidde, når der alene henses til STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 /Side 7/22 spærenes bæreevne, men ifølge beregningsmodellen i erklæringsbilag 1, indebærer spændvidden en nedbøjning på ca. 1/234, svarende til ca. 18 mm eller det dobbelte af det sædvanligt accep-terede. ad. nedbøjning af taget: Her kunne det som konsekvens af den under foranstående punkt anførte beregning konstateres, at tagfladen har en ganske stor nedbøjning med den på foto 3 og 4 viste vandansamling til følge. ad. afvanding af tagflade: Her kunne det konstateres, at der til afvanding af såvel det flade tag på ca. 60 m² som hovedhusets østvendte tagflade på anslået 35 m² sker en samlet afvanding gennem en ø45 mm tagbrønd, placeret i tilbygningens ene side tæt ved hovedhuset, jf. foto 4. Brønden skønnes at være tilsluttet et ø70 mm tagnedløb. I henhold til anvisninger fra Icopal, leverandør af tagpap og tilbehør til tagdækning, kan et ø70 mm tagnedløb afvande 90-130 m² tagflade, jf. erklæringsbilag 2. Set i forhold til tagfladernes samlede størrelse skønnes nedløbets dimension således at være tilstrækkelig. Derimod skønnes afløbets placering ikke at overholde leverandørens anvisninger for så vidt angår afstanden mellem tagnedløb/afstanden til gavl. Her må afstanden ikke overstige 6,0 meter på en tagflade som nærværende. Målt på tegningen i sagens bilag er afstanden fra afløb til fjerneste gavl ca. 10 meter , altså væsentligt mere end leverandørens anvisning. Når dette sammenholdes med tagfladens begrænsede fald og den konstaterede nedbøjning på grund af svage spær , kan afvandingen af tagfladen ikke betegnes som forskriftsmæssig udført. ad. etablering af ny kloak: Dette forhold blev ikke påvist eller konstateret ved besigtigelsen, men vurderet ud fra tagnedløbets faktiske placering, skønnes tagnedløbet at være tilsluttet et eksist. tagnedløb ved hovedhuset. ad. brandadskillelse: Her kunne det konstateres, at der ikke er etableret brandkam eller anden form for forskriftsmæssig brandadskillelse mod nabo. Ifølge den tidligere ejer af ejendommen og i henhold til de givne dispensationer fra de stedlige bygningsmyndigheder , skønnes der ikke i denne situation at være krav om en forskriftsmæssig brandadskillelse, så den konstaterede udfomning af tag og væg mod nabo skøn-nes at være i overensstemmelse med de givne vilkår i byggetilladelsen. Spørgsmål 3: I det omfang der (i) spør gsmål 1 er besvaret bekræftende og/eller spør gsmål 2 er besvaret benægtende bedes skønsmanden specifikt oplyse, hvad det vil koste, at udbedre forholdene. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 /Side 8/22 Besvarelse: For de konstaterede vandskader under spr g. 1 gælder , at med undtagelse af angrebet med råd i hjørnet, er der ikke konstateret skader , som kræver udbedring. Det må derfor anbefales, at angrebet med råd udbedres i sammenhæng med den generelle udbedring af taget. Det skal dog bemærkes, at det skønnes, at der kan være behov for en ny loftbeklædning på grund af misfarvninger fra vandskader , men dette blev ikke påvist ved besigtigelsen. Loftbrædderne er i øvrigt nedtaget af den nuværende ejer . Genopsætning af eksist. loftlister , samt op- sætning af tråd til fastholdelse af isolering kr . 8.000,- Eventuelt indkøb af nye loftlister - 4.000,- I alt - 12.000,- + 25% moms - 3.000,- Samlet udbedringsudgift for loft kr. 15.000,- For de under spr g. 2 konstaterede forhold, kan der opgøres følgende udbedringsarbejder med tilhørende udgifter: ad. fald på tag: Det manglende fald på tagfladen, set i relation til både generelle bestemmelser og i forhold til den udstedte byggetilladelse, skønnes at hænge sammen med to af byggetilladelsens vilkår , dels den maximale højde på 3,10 meter mod nabo, dels en indvendig rumhøjde på min. 2,30 meter . Dette giver et ret begrænset spillerum for opbygning af et korrekt fald, men teoretisk burde der være tilstrækkelig plads med den konstaterede tagopbygning. Højdeforskellen fra fjerneste hjørne på tilbygningen til afløbet skal være knap 30 cm, medens den laveste del af tagkonstruktionen har en højde på ligeledes ca. 30 cm eller i alt 60 cm af de 80 cm, som er til rådighed. Faldforholdet vil i øvrigt være udbedret ved de i det efterfølgende beskrevne udbedringsarbejder . ad. ventilation af tag: Her er det dels nødvendigt at fjerne isoleringen fra hulmuren langs tagsiden mod have, dels nødvendigt at opbygge tagafslutningen mod nabo med en fri ventilationsspalte på ca. 12 mm langs hele naboskellet. ad. fastgør else af isolering: Dette forhold udbedres ved opsætning af den manglende jerntråd forud for opsætning af loftlister . Udgiften hertil indgår i den for spr g. 1 opgjorte udbedringsudgift. ad. anvendte tagspær , spændvidde og nedbøjning: For dette forhold gælder , at såfremt hele tagkonstruktionen renoveres som anført i det efterfølgende, kan de eksist. spærfag efter mit skøn forblive. Spærene har tilstrækkelig bæreevne og den forøgede nedbøjning kan STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 /Side 9/22 kompenseres ved udlægning af nye kiler med en hældning på f.eks. 1/20 i stedet for de foreskrevne 1/40. ad. afvanding / ny kloakering: Under forudsætning af en udbedring som anført i det efterfølgende, er der ikke behov for ændringer i afløbsforholdene fra taget. Forslag til afhjælpning af fejl ved tagdækning: Efter mit skøn kan samtlige konstaterede forhold ved tilbygningens tagdækning afhjælpes således: - eksist. tagdækning, stern og tagkiler nedrives kr. 8.000,- - nye kiler oplægges på eksist. spær , udformet således, at der bliver fald til alle sider på taget. Langs sternen, samt ved sammenbyg- ningen med eksist. hovedhus etableres en 20- 25 cm skotrende med et fald på 1/100. kr. 12.000,- - ny tagkrydsfiner og ny stern incl. ventilati- onsspalte mod nabo kr. 14.000,- - ny tagpapdækning kr. 16.000,- I alt kr. 50.000,- + 25% moms - 12.500,- Samlet udbedringsudgift til renovering af tag kr. 62.500,- I forbindelse med den nye opbygning af taget, bliver der plads til ca. 100 mm ekstra isolering af taget, hvilket må anbefales. Udgiften hertil skønnes at udgøre kr . 15.000,- incl. moms, et arbejde som efter mit skøn fuldt ud må betegnes som en forbedring af ejendommen. ..." I den supplerende skønserklæring af 10. december 2008 af anført blandt an- det: "... Tagkonstruktion: Spørgsmål 4: 4.1: Skønsmanden bedes indhente en ingeniørberegning af tagkon- struktionen, herunder for bæreevne, stabilitet, vindbelastning samt snebelastning – og fremlægge måleresultaterne. I samme forbindelse anmodes der om, at der foretages en opmåling af de forskellige spændbredder . Besvarelse: Med henvisning til vedlagte ingeniørberegning, erklæringsbilag 3, ses tagkonstruktionens spær overalt at have den fornødne styrke, men nedbøjningen for snelast ses for spærene 2 og 3, samt spær 5 og alle øvrige STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 /Side 10/22 spær med spændvidden 4300 mm at overstige en sædvanligt accepteret nedbøjning på ca. 1/400 af spændvidden. De beregnede nedbøjninger svarer således ganske nøje til det under besvarelsen af spr g. 2 anførte, og besvarelsen fastholdes således for dette forhold. Spørgsmål 5: 5.1: Skønsmanden bedes oplyse, om der er vindbrædder langs bygningens stern og i benægtende fald bedes det oplyst, om der efter det gældende bygningsreglement på opførelsestidspunktet (BR 85) skulle være vindbrædder . 5.2: I bekræftende fald bedes det med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 3 vedr . afhjælpning af fejl ved tagdækning oplyst, hvilke udgifter , der skal medtages til opsætning (af) vindbrædder , idet det forudsættes, at opsætning sker sammen med afhjælpningen af fejl ved tagdækning, jf. svar 3. Besvarelse: Her kunne det ved besigtigelsen konstateres, at der ikke er monteret vindbrædder i tagudhænget, jf. foto 6: Foto nr . 6: Manglende vindbræt mellem spær ved tagudhæng Der var ikke i det pågældende bygningsreglement et specifikt krav om vindbrædder , men i SBI-anvisning 1 11 – Bygningers varmeisolering, som er en del af grundlaget for SBI-anvisning 147 – Konstruktioner i småhuse – som igen er en anvisning i direkte tilknytning til BR-S 85, er der vist eksempler på tagkonstruktioner som nærværende, hvoraf det fremgår , at tagets isolering beskyttes med vindbrædder , jf. erklæringsbilag 4. Spørgsmålet kan således besvares bekræftende. Under den forudsætning, at opsætning af vindbrædder udføres i sam- menhæng med den øvrige udbedring af tagkonstruktionen, kan udgiften til vindbrædder opgøres som følger: Arbejde Materialer Arbejdsløn Opsætning af i alt 50 vindbrædder 1.600,-5.400,- + 25% moms 400,- 1.350,- Samlet udgift 2.000,-6.750,- Spørgsmål 6: 6.1: Skønsmanden bedes oplyse, om tagkonstruktionen i tilbygningen er forankret korrekt til murværket iht. BR 85 – om nødvendigt bedes det undersøgt ved nedtagning af underbrædder i udhæng. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 /Side 1 1/22 Besvarelse: Her kunne det ved besigtigelsen konstateres, at hvert spær er for -ankret til den underliggende bagmur af gasbeton med galvaniserede patentbånd (BMF practilettbånd, jf. side 26 i erklæringsbilag 3) og som det ses på foto 7. Endvidere er spærene fastgjort til murrem med vinkelsømbeslag, fastgjort med et enkelt søm i hver flig. Foto nr . 7: Forankring af spær med patentbånd I henhold til SBI-anvisning 147 – Konstruktioner i småhuse, skal forankring af en tagkonstruktion som nærværende udføres med 2 x 25 mm hulbånd, placeret i bygningens hjørner og i øvrigt med en indbyrdes afstand på 2,5 meter . I henhold til ingeniørens beregninger skal en forankring som den udførte, hvor ankrene er placeret med en indbyrdes afstand på 0,60 meter , kunne optage en opadrettet vindkraft på 49 kp/spær . Denne kraft kan optages ved montering af et BMF-vinkelbeslag på hver spærende i facade og på hver 3. ved gavl. Hvert beslag fastgøres til gasbetonbagmuren med en Ø10 mm Hilti bolt med indstiksdybde på ca. 150 mm og 4-5 kamsøm i spærfod. For god ordens skyld kan det oplyses, at udgiften til montering af anslået 40 beslag incl. moms skønnes at udgøre kr . 8.000,- Spørgsmål 7: 7.1: Skønsmanden bedes oplyse, om tagdugen på tilbygningen er repareret, og i bekræftende fald bedes det oplyst, hvor mange reparationer der er – og hvor de er , herunder om de er over , hvor der er konstateret vandskade i stuen. 7.1: Det bedes tillige oplyst, om de udførte reparationer er udført håndværksmæssigt korrekt. Besvarelse: Her kunne der ved besigtigelsen konstateres i alt 3 reparationer af tagdugen, jf. foto 8 og 9: Foto nr . 8: Reparationer i tagdug Foto nr . 9: Reparation i tagdug De to af reparationerne er placeret i kanten af vandansamlingen umiddelbart over væggen mellem stue og køkken, medens den 3. er placeret u den for området med vandansamling. De tre reparationer skønnes at være udført håndværksmæssigt korrekt. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 /Side 12/22 Spørgsmål 8: 8.1: Skønsmanden bedes i relation til svar 2 under pkt. ad tagspær /normer oplyse, om de anvendte spær – på baggrund af de af skønsmanden indhentede ingeniørberegninger og faktiske spændvidder – opfylder forudsætningerne for at kunne klassificeres som konstruktionstræ i den aktuelle konstruktion. Besvarelse: Det er i ingeniørberegningen forudsat, at spærene er af uklassificeret konstruktionstræ K18, og dette skønnes at være tilfældet for de anvendte spær . Spørgsmål 9: 9.1: Skønsmanden bedes i relation til svar på spør gsmål 2 under pkt. ad spænd for tagspær oplyse, om det ikke er således, at den aktuelle spændvidde på 430 cm faktisk overstiger den maximale spændvidde på 360 cm, hvilket synes at stemme med konklusionerne. Besvarelse: Som det fremgår af besvarelsen af spr g. 2, er der forudsat en spændvidde på 430 cm. Denne spændvidde blev ved den supplerende besigtigelse verificeret, idet rummet med en målt bredde på 420 cm svarer til en spændvidde på 430 cm. Samme spændvidde er lagt til grund for ingeniørens beregninger i bilag 3. Spørgsmål 10: 10.1: Skønsmanden bedes oplyse, om der er en udveksling i stue- loftkonstruktionen ud for mellemgangen. 10.2: I bekræftende fald bedes skønsmanden begrundet oplyse, om udvekslingen yderligere nedsætter bæreevnen/stabiliteten i tag- konstruktionen. 10.3: Det bedes oplyst, om udvekslingen har forbindelse til den kraftigste nedbøjning i tagkonstruktionen. 10.4: Skønsmanden bedes oplyse, om udvekslingen i stueloftet bør fjernes og bjælkespærene det pågældende sted i stedet føres helt igennem, og i bekræftende fald bedes det oplyst, hvilke arbejder det vil indebære og hvad det vil koste med henvisning til svar 3. 10.5: Skønsmanden bedes oplyse, om udvekslingen har betydning, når der i svar 3 foreslås en tagkonstruktionsløsning med kilefald. Besvarelse: Der kunne ved den supplerende besigtigelse konstatateres en udveksling i spærfagene over stuen, placeret ud for hjørnet ved udbygningen foran køkkenet, jf. foto 10: STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 /Side 13/22 Foto nr . 10: Udveksling i spær over stue Som det fremgår af ingeniørberegningerne, er spær nr . 5 det spær , som bærer en del af udvekslingen og som derfor bliver det mest belastede af alle spær i tagkonstruktionen. Det er samme spær , som har den største nedbøjning, jf. besvarelsen af spr g. 1 og 4. Efter mit skøn er det ikke nødvendigt at fjerne udvekslingen, idet der kun er en mar ginal forskel på nedbøjningen for spær 5 og for de øvrige spær med en spændvidde på 430 cm. Den foreslåede løsning med nye kiler har netop til formål at kompensere for den større nedbøjning i de eksist. spær , og dette er uanset tilstedeværelsen af udvekslingen. Spørgsmål 1 1: 11.1: Skønsmanden bedes oplyse, hvad de 3 første spær fra syd i stuen er lagt an på mod mellemgangen, og i tilknytning hertil bedes det oplyst, om konstruktionen har tilstrækkelig bæreevne. 11.2: I benægtende fald bedes det oplyst, hvilke arbejder der skal udføres for at sikre tilstrækkelig bæreevne, og hvad det vil koste med henvisning til svar 3. Besvarelse: Ifølge indstævnede er den pågældende væg udført som en let væg med stolper og toprem af 45 x 95 mm tømmer , beklædt med gipsplader . Bredden på topremmen kunne bekræftes ved opmåling, og da der ikke ses tegn på sætninger af nogen art, skønnes det at kunne lægges til grund, at væggen er udført som oplyst af indstævnede. Væggen skønnes på dette grundlag at have den fornødne bæreevne. Spørgsmål 12: 12.1: Skønsmanden bedes oplyse spærafstanden på sidebygningen over køkken. 12.2: Efterlever spærafstanden over køkken Bygningsreglementet (BR 85) på opførelsestidspunktet? 12.2: Såfremt spør gsmål 12.2 besvares benægtende bedes det oplyst, hvad der skal udføres for at afhjælpe forholdet, og hvad det vil koste. Besvarelse: Bortset fra en udveksling omkring et ovenlys, skønnes spærafstanden for hovedspærene at være den samme som i resten af tilbygningen, d.v .s. 60 cm fra midte til midte. Det synlige spær i udhænget, hvor der kan måles en afstand på ca. 97 cm, vurderes at være et stikspær ved udhænget, og i den STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 /Side 14/22 sammenhæng skønnes den større af-stand at være uden betydning i relation til gældende bygningsreglement og anvisninger . Spørgsmål 13: 13.1: Skønsmanden bedes oplyse, om isolering og fastholdelse af isolering er udført korrekt på sidebygningen over køkken. 13.2: Såfremt spør gsmålet besvares benægtende bedes det oplyst, hvad det vil koste at udbedre forholdet. Besvarelse: Dette forhold er ikke kontrolleret, idet loftet ikke er demonteret. Det må dog betragtes som sandsynligt, at der ikke er opsat tråd til fastholdelse af isoleringen, sådan som det er konstateret i stuen. Forholdet kan udbedres i forbindelse med den under spr g. 3 beskrevne afhjælpning, men det kræver at den eksist. isolering fjernes for montering af tråden oppe fra. Forholdet indgår ikke i den opgjorte udgift, men kan skønsmæssigt udføres for en udgift incl. moms på kr. 1.000,- Spørgsmål 14: 14.1: Skønsmanden bedes oplyse, om beregningerne, der ligger til grund for afhjælpningsforslag omkring spær jf. svar 3 tager højde for snebelastning og sug. 14.2: I bekræftende fald bedes det oplyst, hvorledes disse faktorer er indregnet. 14.3: I benægtende fald bedes de nødvendige beregninger udført, og det bedes oplyst, hvilke yderligere foranstaltninger , der vil være behov for , når disse forhold skal indregnes. Besvarelse: Der henvises til ingeniørberegningerne i bilag 3, samt besvarelsen af spr g. 6. Afvanding af tagflade: Spørgsmål 15: 15.1: Skønsmanden bedes i tilslutning til svar 2 oplyse, om der iht. BR 85 gælder et maximalt afstandskrav til nedløb på 6 m, og i bekræftende fald bedes det oplyst, hvorledes den faktiske afstand på 10 m til fjerneste gavl løses med den foreslåede afhjælpning i svar 3. Skønsmanden bedes vedlægge relevante anvisninger som bilag til be- svarelsen. 15.2: Skønsmanden bedes oplyse, hvilke arbejder der vil være forbundet med at etablere et ekstra afløb samt hvilke omkostninger der vil være STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 /Side 15/22 forbundet hermed. Besvarelse: Der er ikke skønsmanden bekendt fastsat afstandskrav til nedløb i hverken BR-S 85 eller den dertil hørende SBI-anvisning 147. Det anførte afstandskrav er således en leverandøranvisning, som primært må betegnes som vejledende for anvendelse af den pågældende leverandørs produkter . Den under spør gsmål 3 beskrevne afhjælpning af faldforholdene er tænkt udført som angivet på vedlagte tagplan, jf. erklæringsbilag 5, men andre udformninger kan sagtens løse opgaven fuldt ud lige så godt. Den under spr g. 3 beskrevne udbedring fastholdes således. Spørgsmål 16: 16.1: Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvorvidt konstruktioner iht. BR 85 bør udformes, så nedbør bortledes direkte, hurtigt og synligt. Det ønskes i tilknytning hertil oplyst, hvorvidt nedløbsrør indbygget i konstruktioner erfaringsmæssigt giver vanskeligheder . Skønsmanden bedes vedlægge relevante anvisninger som bilag til besvarelsen. Besvarelse: Anførte bygningsreglement angiver alene, at ”regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af” , medens det i SBI-anvisning 147 anføres at ”Hvis tagvand afledes til indvendige afløb skal disse forsynes med isolering og fugtspærre, således at over -fladekondensation undgås” . Der er således hverken i bygningsreglement eller tilhørende anvisning forbehold for indvendige afløb. Værelser i tilbygning: Spørgsmål 17: 17.1: I tilknytning til besvarelsen af spør gsmål 3 omkring lofter , bedes det oplyst, om svaret omfatter lofter i de to værelser . I bekræftende fald bedes det specifikt angivet, hvilke lofter , der er medregnet og hvilke beløb, der er afsat til de enkelte lofter . 17.2: I benægtende fald ønskes det oplyst, hvorledes afhjælpning kan ske, og hvilke omkostninger , der vil være forbundet hermed. Ved besvarelsen bedes det oplyst, hvorvidt det er muligt at foretage udbedring ved opsætning af tråd ovenfra i tilknytning til udbedring, som foreslået i svar 3. 17.3: Det bedes ligeledes oplyst, om det koster ekstra henset til at lofterne i værelserne er malede – herunder om skønsmanden mener , at de malede loftlister kan genbruges – og i hvilket omfang der er behov for maling. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 /Side 16/22 Besvarelse: Der er ikke i besvarelsen forudsat hverken nedtagning eller genopsætning af lofter i værelserne, idet der ikke er påvist eller konstateret skader på disse. For så vidt angår forholdet omkring fastholdelse af isoleringen gælder for værelserne som for forrummet ved køkkenet, at tråden kan monteres oppe fra, men at det kræver fjernelse og efterfølgende genudlægning af isoleringen. Forholdet indgår ikke i den opgjorte udgift, men kan skønsmæssigt udføres for en udgift incl. moms på kr. 4.000,- Brandsikring: Spørgsmål 18: 18.1: Skønsmanden bedes oplyse, om tilbygningen er opført i over - ensstemmelse med den meddelte byggetilladelse og de i byggetillaselsen anførte vilkår . I den forbindelse bedes det oplyst, om brandsikring mod naboskel efterlever de på opførelsestidspunktet gældende normer . 18.2: Såfremt spør gsmål 18.1 besvares benægtende bedes det oplyst, hvilke arbejder der skal udføres for at lovliggøre forholdet og hvad det vil koste. Besvarelse: Efter gennemgang af den for tilbygningen gældende byggetilladelse skønnes tilbygningens væg mod nabo at være udført i overensstemmelse med byggetilladelsens vilkår . I henhold til de på opførelsestidspunktet gældende regler for sam-menbyggede enfamiliehuse burde konstruktionen dog have været udført som min. BD- bygningsdel 90. Dette krav skønnes at være opfyldt for ydervæggen mod naboskel, medens afslutningen på tagkonstruktionen ikke vurderes at opfylde dette krav . I forbindelse med udbedringen af tagdækningens faldforhold, vil det dog være forholdsvis enkelt at udføre tagdækningens afslutning mod naboskel som BD-bygningsdel 90. Udhænget skal i så fald afsluttes med et udhæng, opbygget med to gange BD-60 væg, bestående af et 70 mm skelet, 70 mm mineraluld og beklædning på begge sider med klasse 2 beklædning i pladeform. I forhold til den under spr g. 3 opgjorte udbedringsudgift for taget, skønnes opfyldelsen af kravet til BD-90 at medføre en ekstra udgift incl. moms på anslået kr. 5.000,- Stillads: Spørgsmål 19: 19.1: Skønsmanden bedes oplyse, om arbejderne på ejendommen iht. skønserklæring og iht. besvarelsen af de ovenfor opregnede spør gsmål STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 /Side 17/22 kræver stillads iht. gældende regler . 19.2: I bekræftende fald bedes det specifikt oplyst, om stilladsleje er indeholdt i de hidtidige opgjorte udbedringsomkostninger i svar 3, herunder med hvilket beløb og hvor lang tid det skønnes, at det vil være nødvendigt at leje stillads. I benægtende fald bedes det oplyst, hvad stilladsleje skønnes at andrage, herunder hvor lang tid det vil være nødvendigt at leje stillads. Besvarelse: Med henvisning til anvisningerne i ”Håndbog for sikkerhedsgruppen” udgivet af Bygge & Anlæg, er der ved arbejder på tage med hældning under 15° alene krav om rækværk, jf. erklæringsbilag 6. Denne udgift er indeholdt i de opgjorte udbedringsudgifter . Malerabejder: Spørgsmål 20: 20.1: Skønsmanden bedes oplyse, om arbejderne på ejendommen, med udbedring af taget, iht. skønserklæring og iht. besvarelsen af de ovenfor opregnede spør gsmål kan udføres uden at der vil blive tale om diverse udgifter til malerreparationer – såvel indvendigt som udvendigt. 20.2: I benægtende fald bedes skønsmanden anslå, hvad malerepara-tioner må forventes at koste. Besvarelse: Efter mit skøn medfører de beskrevne udbedringsarbejder ikke behov for malerreparationer , og der er derfor ikke afsat udgifter hertil. Der kan muligvis være behov for maleristandsættelse af stuen efter nedtagning af lofterne, men her må eventuelle skader efter mit skøn påhvile den, som har udført nedtagningen. Forbedring: Spørgsmål 21: 21.1: Ved de af skønsmanden opgjorte omkostninger ved besvarelsen af spørgsmål 3 for udbedring af vandskader , afvanding, ny kloakering samt eventuelle omkostninger opgjort ved besvarelse af spør gsmål 17, 19 og 20, ønskes det oplyst, om der ved udbedring sker nogen forbedring af ejendommen, og i givet fald ønskes størrelsen heraf oplyst. Besvarelse: For de forhold, som er besvaret i den supplerende skønserklæring gælder , at ud over en eventuel brandsikring af tagkonstruktionen mod naboejendommen, skønnes ingen af de beskrevne forhold at indebære en forbedring af ejendommen. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 For så vidt angår brandsikringen mod naboskel er det efter mit skøn en juridisk overvejelse; om forholdet kan betegnes som lovligt; når det opfylder byggetilladelsens vilkår og formentlig efterfølgende er godkendt af de stedlige bygningsmyndigheder; eller om de generelle krav i bygningsreglementet skulle have været overholdt. Er den første forudsætning gældende; må etablering af en forskriftsmæssig brandsikring mod nabo efter mit skøn betegnes som en forbedring af ejendommen. Topdanmark valgte herefter at udbedre manglerne på ejendommen i hvilket forbindelse <anonym>Vidne 1's</anonym> familie blev genhuset i 3 måneder. Der er fremlagt huslejekontrakt, hvoraf fremgår; at den månedlige leje udgjorde 7.500 kr. Det påstævnte beløb fremkommer således: Udbedring vedrørende loft skønsmandens svar på spm 3 Udbedring vedrørende tag skønsmandens svar på spm 3 Vindbrædder skønsmandens svar på spm. 5 Forankring af spær skønsmandens svar på spm 6 Fastholdelse af isolering skønsmandens svar på spm 13 Isolering af lofter i værelser skønsmandens svar på spm 17 4.000 kr. Brandsikring skønsmandens svar på spm. 18 Ialt Udgifter til genhusning: 3 måneders husleje á 7.500 kr: El og varme Flytning af indbo Ialt Der er under sagen afgivet forklaring af <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Skønsmand</anonym> er blevet afhjemlet. Parternes synspunkter Topdanmarks advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedan- bringender; der er gentaget og uddybet under hovedforhandling. at der foreligger et erstatningsansvarsgrundlag overfor sagsøgte som sælger og selvbygger at det iht. skønserklæringen må lægges til grund; at der foreligger væsentlige mangler ved den omhandlede ejendom; idet fald mod afløb på taget ikke opfylder sædvanlige f orskrifter ejendommen ikke er ventileret iht. såvel bygningsr eglement som byggetilladelse tagkonstruktionens isolering ikke er fastholdt iht regler spærene har en nedbøjning på det dobbelte af det s ædvanligt accepterede afløbets placering på taget ikke overholder levera ndørens anvisninger for så vidt angår afstanden mellem tagnedløb afstand til gavl afvandingen fra taget er ikke forskriftsmæssig udf ørt der ikke er etableret brandkam eller anden form fo forskriftsmæssig brandadskillelse mod nabo nedbøjningen for snelast for spærene 2 og 3 samt s pær 5 og alle øvrige spær med spændvidden 4300 mm overstige en sædvanligt accepteret nedbøjning der ikke er monteret vindbrædder i tagudhænget iht gældende SBI-anvisning tagkonstruktionen ikke er forankret iht. gældende normer brandsikringen mod naboskel ikke for så vidt angår afslutningen på tagkonstruktionen opfylder gældende normer for sammenbyggede huse. at sagsøgte som tømrer 0g selvbygger burde have sikret; at byggetilladelse samt gældende normer 0g forskrifter blev efterlevet at tilsidesættelse af byggetilladelse samt gældende normer og forskrifter må tilskrives sagsøgte som groft uagtsomt. <anonym>Sagsøgtes</anonym> advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender; der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen: at sagsøgtes salg af egen helårsbolig ejendommen beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> 4800 Nykøbing F. er omfattet af LFFE; 0g sagsøgte, der i tilstandsrapport (bilag 2, 5. 9) oplyste; at tømmerarbejde var udført som selvbyg hæfter således ikke for forhold vedrørende bygningen; medmindre der er udført groft uagtsomme byggefejl, hvilket indebærer at udførelsesfejlen ikke blot skal være udført under professionel standard, men at udførelsesfejlen kan karakteriseres som grov, og at dette også er tilfældet for så vidt angår ansvar for ulovlige bygningsindretninger; når køber har tegnet ejerskifteforsikring med dækning omfattende ulovlige bygningsindretninger; da sagsøger ikke /Side 20/22 har regres mod sagsøgte som følge af udvist simpel uagtsomhed under henvisning til EAL § 19, stk. 1, jf. stk. 2, nr . 1, at der ikke er udvist grov uagtsomhed ved de konstaterede forhold, at køber i den udarbejdede tilstandsrapport (bilag 2, s. 7) har modtaget oplysning om fejl ved tilbygningens tagkonstruktion, da det er oplyst, at der ikke er fald fra hele tagfladen til afløb med karakteren K1, at taghældning på tilbygning til brug for den tegnede ejerskifteforsikring hos sagsøger , er oplyst til 0 grader (bilag 2, s. 15), og at såvel køber som sagsøger er gjort opmærksom på forholdene vedrørende tilbygningens tagkonstruktion for så vidt angår det manglende tagfald, at der i henhold til den meddelte byggetilladelse af 13. september 1999 (bilag F) ikke er stillet krav om nogen form for brandsikring, og at dette forhold ikke kan karakteriseres som en ulovlig bygningsindretning, at den som følge af vandskade nødvendige udskiftning af loft ikke har nogen årsagssammenhæng med de konstaterede konstruktionsmæssige forhold men skyldes utæt inddækning, og loftet blev nedtaget, fordi det skulle udskiftes af køber (bilag 9), at flere af de konstaterede forhold må karakteriseres som bagatelagtige og uvæsentlige, og at der ikke sker kumulation af disse forhold, at og der er derfor ikke ansvar for sagsøgte, Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at flere af de konstaterede forhold må karakteriseres som bagatelagtige og uvæsentlige, og at der ikke sker kumulation af disse forhold, at køber og sagsøger i tilstandsrapport (bilag 2, s.15) er gjort opmærksom på manglende tagfald, at der i henhold til den meddelte byggetilladelse af 13. september 1999 (bilag F) ikke er stillet krav om nogen form for brandsikring, og at dette forhold ikke kan karakteriseres som en ulovlig bygningsindretning, at den som følge af vandskade nødvendige udskiftning af loft ikke har nogen årsagssammenhæng med de konstaterede konstruktionsmæssige forhold men skyldes utæt inddækning, og loftet blev nedtaget, fordi det skulle udskiftes af køber (bilag 9), STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D28 at det opgjorte tab i øvrigt bestrides; særligt for så vidt angår det opgjorte krav på udgifter i forbindelse med genhusning da genhusning ikke har været nødvendig i forbindelse med udbedring af forholdene i tilbygning, da oprindelig beboelse stadigvæk kunne benyttes, at der ved de foretagne udbedringer er sket forbedring af ejendommen; herunder særlig ved udskiftning af gammel tagdækning på 16-18 år, oven i købet tagdækning med nogle reparationer; hvilket indebærer en betydelig forbedring. Rettens begrundelse og afgørelse Der er enighed om, at sagen er omfattet af erstatningsansvarslovens $ 22, stk. 1 og 8 19, og at Topdanmark derfor har et krav mod <anonym>Sagsøgte</anonym> hvis han har handlet groft uagtsomt; jf. herved også lov om forbrugerbeskyt-telse ved erhvervelse af fast ejendom mv. 8 2, stk. 5 <anonym>Sagsøgte</anonym> har i tilstandsrapporten anført; at han som selvbygger har opført den omhandlede tilbygning. Det er i tilknytning hertil oplyst; at han er tømrer. Efter <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaring har han lagt vægt på denne oplysning idet han gik ud fra; at ejendommen var i orden; når sælger var tømrer. Efter <anonym>Sagsøgtes</anonym> forklaring lægges det til grund, at han aldrig har drevet virksomhed som tømrer eller haft ansættelse som udlært tømrer; efter at han blev udlært i 1983/1984. Han planlagde selv arbejdets udførelse, her-under tagkonstruktionen; efter at han fik byggetilladelsen til tilbygningen i 1990 og stod selv for udførelsen. Efter indholdet af skønserklæringerne samt skønsmandens forklaring lægges det til grund, at <anonym>Sagsøgte</anonym> begik såvel konstruktionsfejl som udfø-relsesfejl i forbindelse med, at han byggede tilbygningen; herunder særligt vedrørende tagkonstruktionen; ligesom der blev begået en række håndværk-smæssige fejl af mindre betydning. Endelig blev der ikke udført forskrifts-mæssig brandsikring . Det må lægges til grund, at vandindtrængen 0g rå-dangreb skyldes manglerne ved tagkonstruktionen. Efter manglernes karak-ter og på den ovenfor anførte baggrund, er <anonym>Sagsøgte</anonym> erstatningsan-svarlig herfor; idet han har handlet groft uagtsomt ved ikke at have besiddet den nødvendige faglige viden, eller søgt en sådan hos fagkyndige, og på trods heraf har udført arbejdet med tilbygningen med de beskrevne mangler til følge. Udgifterne til udbedring kan passende opgøres som anført af Topdanmark; idet bemærkes, at det findes godtgjort; at genhusning har været nødvendig, og at de opgjorte mangler har en sådan sammenhæng, at der ikke er grundlag for at nedsætte det opgjorte krav. Dog findes det efter skønsmandens forkla- ring godtgjort; at et nyt tagpaptag udgør en vis forbedring; hvorefter Topdan- marks påstand delvis tages til følge med 120.000 kr. med renter som neden-for bestemt. Efter sagens udfald er Topdanmark den vindende part. I sagsomkostninger skal <anonym>Sagsøgte</anonym> betale 79.211,39 kr., der udgør 37.500 kr. som et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand, 3.460 kr. til dæk-ning af udlæg til retsafgift samt 38.251,39 kr: til dækning af udlæg til syn og skøn samt afhjemling af skønsmanden. Thi kendes for ret: <anonym>Sagsøgte</anonym> skal inden 14 dage til sagsøger; Topdanmark Forsikring A/S, betale 120.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens an-læg. <anonym>Sagsøgte</anonym> skal inden samme frist i sagsomkostninger til Topdan-mark Forsikring A/S betale 79.211,39 kr: <anonym>Dommer</anonym>	43,484	43,242
3729	Landsretten stadfæster familierettens dom i sag om forældremyndighed, bopæl og samvær for parters fælles barn, således at den fælles forældremyndighed ophæves, og mor tillægges forældremyn... Vis mere	Endelig	Civilsag	Vestre Landsret	BS-49192/2021-VLR	Forældreansvarssag	2. instans	4884/22	Familieret og personlige forhold;		Dommer - Henrik Bjørnager Nielsen; Dommer - Kristin Bergh; Dommer - Thomas Jønler; Advokat - Brian Werner Lassen;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. april 2022 Denne sag er behandlet for lukkede døre Sag BS-49192/2021-VLR (15. afdeling) Far mod Mor (advokat Brian Werner Lassen, beskikket) Familieretten i Kolding har den 13. december 2021 afsagt dom i 1. instans (BS- 21831/2021-KOL). Landsdommerne Thomas Jønler, Henrik Bjørnager Nielsen og Kristin Bergh (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Far, har gentaget sin påstand om frifindelse for på-standen om ophævelse af den fælles forældremyndighed, subsidiært at foræl-dremyndigheden tillægges ham alene. Far har for det tilfælde, at han tillægges forældremyndigheden alene, gentaget påstanden for byretten om indstævnte, Mors, ret til samvær. Far har for det tilfælde, at byrettens afgørelse om forældremyndig-hed stadfæstes, gentaget påstanden for byretten om samvær. 2 Mor har påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om ophævelse af den fælles forældremyndighed, således at hun tillægges forældremyndigheden alene. Mor har gentaget påstanden for byretten om, at der ikke nu fast-sættes samvær mellem Far og barnet, subsidiært at samværet fast-sattes til en dag hver anden uge fra kl. 9-17, enten lørdag eller søndag. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. Far har forklaret, at han efter byrettens dom har haft samvær med Barn. Det første samvær var en uge efter retsmødet, og det var fra lørdag til søndag. Samværet foregik på hans bopæl, og han havde lavet et program for, hvad de skulle foretage sig. Det gør han hver gang. Barn elsker at svømme, og det bruger de en del tid på. Barn er ikke længere bange for vandet, og han har lært ham at svømme. Så får de noget at spise, og bl.a. læser han med Barn og lærer ham ord, så han bliver bedre i skolen. Om søndagen tager de normalt et sted hen, hvor der er andre børn, så Barn lærer at omgås andre børn. Han har efter byrettens dom haft samvær med Barn yderligere tre gange. Seneste samvær var i sidste uge. Alle samværene har væ-ret fra lørdag til søndag. Barn har været meget glad for samværene, og Barn er ked af det, når samværet er slut, og han skal tilbage til sin mor. Der har været nogle samvær, som er blevet aflyst bl.a. på grund af Corona. Barn har haft Corona, og der var også en weekend, hvor han selv havde symptomer. Hans bil har også været gået i stykker. Han og Mor har ikke nogen kontakt med hinanden, og de kommunikerer heller ikke på sms eller andet. Han har forsøgt at skrive til hende, men enten svarer hun slet ikke, eller også svarer hun ikke på det, som han har spurgt om. Han vil gerne have, at de kunne samarbejde om Barns sygdom, men det kan de ikke. Han har ikke haft kontakt til Barns læger og behandlere. Han vil ger-ne have en kontakt, men han føler, at det umuligt at komme igennem. Når han eksempelvis ringer til børnehaven og spørger til Barn eller foreslår nogle ting, som kunne være gode for Barn, nægter børnehaven at give ham oplysninger. Han har også været i børnehaven for at forsøge at møde den pædagog, som havde med Barn at gøre, var der ingen imødekommenhed, og han fik at vide, at Barn sov. Han føler sig i det hele taget uvelkommen i børnehaven, og det forstår han ikke, når han har del i forældremyndigheden. Personen i børneha-ven, som han talte med, skrev en rapport om, at han havde virket truende, men det er ikke rigtigt. Med hensyn til Barns sygdom og medicin til ham er han enig i, at Barn har behov for behandling for sin kroniske sygdom, men det skal være den rigtige 3 medicin og den rigtige behandling. Det var hans oplevelse, at Barns anfald blev næsten tredoblet, efter at Barn begyndte at få den medicin, som lægen havde ordineret. Da Barn ikke selv kan give udtryk for, at medicinen ikke virker, bliver det hans pligt som far at gøre opmærksom på, at medicinen ikke er god for ham. Han er enig i det, som Hospital har skrevet om medicin til Barn, og han vil være indstillet på at følge de retningslinjer, som hospitalet måtte anbefale. Han har ikke noget imod Mor som person, og han vil nok kunne samarbejde med Mor, men når det ikke fungerer, er det fordi, hun holder ham udenfor og ikke ønsker et samarbejde. Hans øvrige børn bestemmer selv, hvornår de vil have samvær med ham. Han har ikke haft samvær med dem i 2022. Han har givet Mor besked hver gang, når han ikke har kunnet få Barn på samvær. Konflikten mellem ham og Mor består i dag i, at Mor bruger Barn som et middel til at hævne sig. Han kan ikke mærke, at Mor er påvirket af konflikten. Hun stiller sig frem som en stakkel og er grædende, og hun får altid andres sympati. Hun bruger det som et stærkt magtmiddel. Når hun ikke behøver at vise sig over for andre, er hun stærk og er glad og danser. Hun er som to personer. Mor har forklaret, at Far siden familierettens dom i december 2021 har haft samvær med Barn fem gange. Der skulle have været flere samvær. Det er Far, der har aflyst de pågældende samvær. Som regel har hun skrevet til Far fredag aften, om hun skulle gøre Barn klar, og Far har så aflyst samværet lørdag morgen. På banegården i forbindelse med, at Barn skal overleveres til samvær, kalder han hende mange hårde ting. Han kalder hende bl.a. luder og hundens datter, og at hun ikke får et godt liv. Det er meget hårdt at høre på. Han sender også hårde sms- beskeder til hende. Eksempelvis skrev hun forrige weekend til ham, om han kom og hentede Barn lørdag. Han svarede, at det var bedre søndag, men det var ikke en mulighed. Han skrev da til hende, at hun var et svin og hundens datter, og ”jeg kender dig godt” . Det er ofte, han skriver sådan til hen-de, og hvordan skal man så kunne have et godt forældresamarbejde. Med hensyn til Barns Diagnose og lammelse i armen er de til regelmæssige undersøgelser. Behandlingen er meget langsommelig, da det er en indviklet sygdom, og behandlingen bygger på tålmodighed. Den medicinske behandling begyndte for tre år siden, og medicinen er ændret to gange. Det er vanskeligt at 4 finde ud af, hvilken medicin der virker bedst. Når Barn er på samvær, pakker hun medicinen, og så håber hun på, at Far giver Barn sin medicin. Hun ved, at Far er mod medicinen, men hvis Barn ikke får sin medicin, kan det have alvorlige konsekvenser. Der har ikke været nogen samtale mellem hende og Far om Barns medicin. Det er hendes klare indtryk, at Far ikke giver Barn sin medicin, da Barn efter samværene har haft nogle stærkere anfald end normalt. Hun har prøvet at tage det op med Far, men hun får nogle ord fra ham, som hun ikke ønsker at høre. Hun har det godt psykisk, bare Far ikke siger noget grimt til hende. Hun er tilknyttet et medborgerhus, hvor der er personale, der kan hjælpe hende bl.a. med kontakten med kommunen. Hun har dér en kontaktperson. Hun er ikke villig til at samarbejde med Far, så længe han taler så grimt til hende, som han gør. Det vil hun ikke finde sig i. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som familie- retten har anført, at det er bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at Mor tillægges forældremyndigheden alene. Af de grunde, som familieretten har anført, tiltrædes det endvidere, at der er fastsat samvær mellem Far og Barn som sket. Det tiltrædes her-under, at der ikke for tiden fastsættes feriesamvær. Dog udskydes tidspunkterne for optrapning af samværet, således at Fars samvær med Barn fra fredag eftermiddag i lige uger til søndag kl. 17.00 først påbegyndes fra uge 18 i 2022 i stedet for i uge 10 som fastsat af fami-lieretten, og samværet fra fredag eftermiddag i lige uger til efterfølgende man-dag i ulige uger udskydes tilsvarende, således at dette samvær først påbegyn-des fra uge 30 i 2022 i stedet for i uge 22 som fastsat af familieretten. Med de anførte ændringer vedrørende samværet stadfæstes familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med de ændringer, at samværet fra fredag ef- termiddag i lige uger med afhentning i institution/skole til søndag kl. 17.00 først opstartes fra uge 18/2022, og at samværet fra fredag eftermiddag i lige uger med afhentning i institution/skole til efterfølgende mandag morgen først op-startes fra uge 30/2022. 5 Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. april 2022 <anonym>Denne sag er behandlet for lukkede døre</anonym> Sag BS-49192/2021-VLR (15. afdeling) <anonym>Far</anonym> mod <anonym>Mor</anonym> (advokat Brian Werner Lassen; beskikket) Familieretten i Kolding har den 13. december 2021 afsagt dom i 1.instans (BS - 21831/2021-KOL). Landsdommerne Thomas Jønler, Henrik Bjørnager Nielsen og Kristin Bergh (kst., har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten; <anonym>Far</anonym> har gentaget sin påstand om frifindelse for på-standen om ophævelse af den fælles forældremyndighed, subsidiært at foræl-dremyndigheden tillægges ham alene. <anonym>Far</anonym> har for det tilfælde; at han tillægges forældremyndigheden alene, gentaget påstanden for byretten om indstævnte, <anonym>Mors</anonym> ret til samvær. <anonym>Far</anonym> har for det tilfælde, at byrettens afgørelse om forældremyndig-hed stadfæstes, gentaget påstanden for byretten om samvær. 2 <anonym>Mor</anonym> har påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om ophævelse af den fælles forældremyndighed, således at hun tillægges forældremyndigheden alene. <anonym>Mor</anonym> har gentaget påstanden for byretten om, at der ikke nu fast-sættes samvær mellem <anonym>Far</anonym> og barnet, subsidiært at samværet fast-sattes til en dag hver anden uge fra kl. 9-17, enten lørdag eller søndag. Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring. <anonym>Far</anonym> har forklaret; at han efter byrettens dom har haft samvær med <anonym>Barn</anonym> Det første samvær var en uge efter retsmødet; og det var fra lørdag til søndag. Samværet foregik på hans bopæl, og han havde lavet et program for, hvad de skulle foretage sig. Det gør han hver gang. <anonym>Barn</anonym> elsker at svømme, 0g det bruger de en del tid på. <anonym>Barn</anonym> er ikke længere bange for vandet, og han har lært ham at svømme. Så får de noget at spise, og bl.a. læser han med <anonym>Barn</anonym> og lærer ham ord, så han bliver bedre i skolen. Om søndagen tager de normalt et sted hen, hvor der er andre børn; så <anonym>Barn</anonym> lærer at omgås andre børn: Han har efter byrettens dom haft samvær med <anonym>Barn</anonym> yderligere tre gange. Seneste samvær var i sidste uge. Alle samværene har væ-ret fra lørdag til søndag. <anonym>Barn</anonym> har været meget glad for samværene; 0g <anonym>Barn</anonym> er ked af det, når samværet er slut; og han skal tilbage til sin mor. Der har været nogle samvær; som er blevet aflyst bl.a. på grund af Corona. <anonym>Barn</anonym> har haft Corona, og der var også en weekend, hvor han selv havde symptomer: Hans bil har også været gået i stykker: Han 0g <anonym>Mor</anonym> har ikke nogen kontakt med hinanden; 0g de kommunikerer heller ikke på sms eller andet. Han har forsøgt at skrive til hende, men enten svarer hun slet ikke; eller også svarer hun ikke på det; som han har spurgt om. Han vil gerne have, at de kunne samarbejde om <anonym>Barns</anonym> sygdom; men det kan de ikke. Han har ikke haft kontakt til <anonym>Barns</anonym> læger og behandlere. Han vil ger-ne have en kontakt, men han føler; at det umuligt at komme igennem. Når han eksempelvis ringer til børnehaven og spørger til <anonym>Barn</anonym> eller foreslår nogle ting som kunne være gode for <anonym>Barn</anonym> nægter børnehaven at give ham oplysninger. Han har også været i børnehaven for at forsøge at møde den pædagog, som havde med <anonym>Barn</anonym> at gøre, var der ingen imødekommenhed, og han fik at vide; at <anonym>Barn</anonym> SOV. Han føler sig i det hele taget uvelkommen i børnehaven; og det forstår han ikke, når han har del i forældremyndigheden. Personen i børneha-ven; som han talte med, skrev en rapport om, at han havde virket truende, men det er ikke rigtigt. Med hensyn til <anonym>Barns</anonym> sygdom og medicin til ham er han enig i, at <anonym>Barn</anonym> har behov for behandling for sin kroniske sygdom; men det skal være den rigtige 3 medicin og den rigtige behandling. Det var hans oplevelse, at <anonym>Barns</anonym> anfald blev næsten tredoblet; efter at <anonym>Barn</anonym> begyndte at få den medicin; som lægen havde ordineret. Da <anonym>Barn</anonym> ikke selv kan give udtryk for; at medicinen ikke virker; bliver det hans pligt som far at gøre opmærksom på, at medicinen ikke er god for ham. Han er enig i det, som <anonym>Hospital</anonym> har skrevet om medicin til <anonym>Barn</anonym> og han vil være indstillet på at følge de retningslinjer; som hospitalet måtte anbefale. Han har ikke noget imod <anonym>Mor</anonym> som person; og han vil nok kunne samarbejde med <anonym>Mor</anonym> men når det ikke fungerer; er det fordi, hun holder ham udenfor og ikke ønsker et samarbejde. Hans øvrige børn bestemmer selv; hvornår de vil have samvær med ham. Han har ikke haft samvær med dem i 2022 Han har givet <anonym>Mor</anonym> besked hver gang, når han ikke har kunnet få <anonym>Barn</anonym> på samvær: Konflikten mellem ham og <anonym>Mor</anonym> består i dag i, at <anonym>Mor</anonym> bruger <anonym>Barn</anonym> som et middel til at hævne sig. Han kan ikke mærke, at <anonym>Mor</anonym> er påvirket af konflikten. Hun stiller sig frem som en stakkel og er grædende, og hun får altid andres sympati. Hun bruger det som et stærkt magtmiddel. Når hun ikke behøver at vise sig over for andre, er hun stærk og er glad og danser. Hun er som to personer: <anonym>Mor</anonym> har forklaret;, at <anonym>Far</anonym> siden familierettens dom i december 2021 har haft samvær med <anonym>Barn</anonym> fem gange. Der skulle have været flere samvær. Det er <anonym>Far</anonym> der har aflyst de pågældende samvær. Som regel har hun skrevet til <anonym>Far</anonym> fredag aften; om hun skulle gøre <anonym>Barn</anonym> klar, 0g <anonym>Far</anonym> har så aflyst samværet lørdag morgen. På banegården i forbindelse med, at <anonym>Barn</anonym> skal overleveres til samvær; kalder han hende mange hårde ting Han kalder hende bl.a. luder 0g hundens datter; 0g at hun ikke får et godt liv. Det er meget hårdt at høre på. Han sender også hårde sms - beskeder til hende. Eksempelvis skrev hun forrige weekend til ham; om han kom og hentede <anonym>Barn</anonym> lørdag . Han svarede, at det var bedre søndag, men det var ikke en mulighed. Han skrev da til hende, at hun var et svin og hundens datter; og "jeg kender dig godt? Det er ofte, han skriver sådan til hen-de, 0g hvordan skal man så kunne have et godt forældresamarbejde. Med hensyn til <anonym>Barns</anonym> <anonym>Diagnose</anonym> og lammelse i armen er de til regelmæssige undersøgelser. Behandlingen er meget langsommelig da det er en indviklet sygdom; og behandlingen bygger på tålmodighed. Den medicinske behandling begyndte for tre år siden, 0g medicinen er ændret t0 gange. Det er vanskeligt at finde ud af, hvilken medicin der virker bedst. Når <anonym>Barn</anonym> er på samvær; pakker hun medicinen; og så håber hun på, at <anonym>Far</anonym> giver <anonym>Barn</anonym> sin medicin. Hun ved, at <anonym>Far</anonym> er mod medicinen; men hvis <anonym>Barn</anonym> ikke får sin medicin; kan det have alvorlige konsekvenser. Der har ikke været nogen samtale mellem hende og <anonym>Far</anonym> om <anonym>Barns</anonym> medicin. Det er hendes klare indtryk; at <anonym>Far</anonym> ikke giver <anonym>Barn</anonym> sin medicin; da <anonym>Barn</anonym> efter samværene har haft nogle stærkere anfald end normalt. Hun har prøvet at tage det op med <anonym>Far</anonym> men hun får nogle ord fra ham; som hun ikke ønsker at høre. Hun har det godt psykisk; bare <anonym>Far</anonym> ikke siger noget grimt til hende. Hun er tilknyttet et medborgerhus, hvor der er personale; der kan hjælpe hende bl.a. med kontakten med kommunen. Hun har dér en kontaktperson. Hun er ikke villig til at samarbejde med <anonym>Far</anonym> så længe han taler så grimt til hende, som han gør. Det vil hun ikke finde sig i_ Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som familie- retten har anført, at det er bedst for <anonym>Barn</anonym> at den fælles forældremyndighed ophæves, og at <anonym>Mor</anonym> tillægges forældremyndigheden alene. Af de grunde, som familieretten har anført, tiltrædes det endvidere; at der er fastsat samvær mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> som sket. Det tiltrædes her-under; at der ikke for tiden fastsættes feriesamvær. Dog udskydes tidspunkterne for optrapning af samværet; således at <anonym>Fars</anonym> samvær med <anonym>Barn</anonym> fra fredag eftermiddag i lige uger til søndag kl. 17.00 først påbegyndes fra uge 18 i 2022 i stedet for i uge 10 som fastsat af fami-lieretten; og samværet fra fredag eftermiddag i lige uger til efterfølgende man-dag i ulige uger udskydes tilsvarende; således at dette samvær først påbegyn-des fra uge 30 i2022 i stedet for i uge 22 som fastsat af familieretten. Med de anførte ændringer vedrørende samværet stadfæstes familierettens dom. THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med de ændringer; at samværet fra fredag ef- termiddag i lige uger med afhentning i institutionlskole til søndag kl. 17.00 først opstartes fra uge 18/2022, 0g at samværet fra fredag eftermiddag i lige uger med afhentning i institutionlskole til efterfølgende mandag morgen først op-startes fra uge 30/2022. 5 Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.	8,288	9,500
3730	Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt forsikringsselskab har et regreskrav i anledning af, at de som ejerskifteforsikringsselskab har udbetalt erstatning til køber af en ej... Vis mere	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-3334/2010-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	16804/22	Forsikring;		Appelindstævnte - Topdanmark Forsikring A/S; Dommer - Karsten Bo Knudsen; Dommer - Taber Rasmussen; Dommer - Tine Egelund Thomsen; Advokat - Hanne Markussen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 22. august 2011 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Taber Rasmussen og Tine Egelund Thomsen (kst.)). 11. afd. a.s. nr. B-3334-10: Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat Lone Rømø) mod Topdanmark Forsikring A/S (advokat Hanne Markussen) Nykøbing Falster Rets dom af 28. oktober 2010 (BS 1-1477/2009) er anket af Appellant, tidligere Sagsøgte med principal påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et af landsretten fastsat væsentligt mindre beløb end det indtalte. Indstævnte, Topdanmark Forsikring A/S, har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Appellant, tidligere Sagsøgte, Vidne 2, Vidne 1 og Skønsmand. Appellant, tidligere Sagsøgte har supplerende forklaret, at han oplyste dimensionerne på tilbygningen til trælasthandlen, der herefter valgte spærene for ham. Kommunen sagde intet til ham om krav om brandsikring. Han havde ikke selv tidligere bygget hus, og han kendte derfor dengang ikke til krav om brandsikring ved byggeri i skel. / - 2 - Vidne 2 har supplerende forklaret, at da han besigtigede ejendommen, stod der vand i plastmembranen, ligesom der var begyndende rust på rør samt en mindre vandskade på gulvet. Der stod endvidere vand på taget. Vidne 1 har supplerende forklaret, at genhusning af familien var nødvendig, mens tagkonstruktionen blev udbedret. Der kunne således ikke lukkes helt af mellem den oprindelige bygning og tilbygningen, og familiens tre små børn måtte ikke gå ind i tilbygningen, mens arbejdet stod på. Skønsmand har supplerende forklaret, at man burde kunne udbedre skaderne i tagkonstruktionen uden at nedtage mere af det indvendige loft end det, der allerede var nedtaget. Der burde have været sat vindbrædder op, da der ifølge Bygningsreglementet ikke må være træk. Der er et håndværksmæssigt krav om anvendelse af vindbrædder. Der var begyndende angreb af råd et enkelt sted. Hvis der ikke var rådskader, kunne isoleringen blot ligge og tørre og behøvede derefter ikke at blive udskiftet. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Appellant, tidligere Sagsøgte ved opførelsen af tilbyg- ningen til sin ejendom beliggende Adresse 2 i Nykøbing Falster, tilsidesatte vilkår i byggetilladelsen af 13. september 1990, navnlig vilkår 2 om ventilation af tagkon- struktionen og vilkår 3 om krav til hældning på taget. Han gjorde sig endvidere ikke bekendt med de dagældende krav til byggeriet som fastsat i Bygningsreglementet, skønt der var henvist hertil i byggetilladelsen. Appellant, tidligere Sagsøgte undlod at meddele oplysninger herom i det afsnit i tilstandsrapporten, som blev udarbejdet forud for salget i 2004, og som indeholder sælgers oplysninger om ejendommen. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøgte heller ikke / - 3 - i øvrigt oplyste den bygningssagkyndige om disse forhold vedrørende tilbygningen. Videre kan det lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøgte ligeledes ikke oplyste køberen herom. Landsretten finder, at Appellant, tidligere Sagsøgte har handlet groft uagtsomt over for køberen ved at undlade at give disse væsentlige oplysninger om tilbygningen i forbindelse med salget af ejendommen, og Appellant, tidligere Sagsøgte er derfor erstatningsansvarlig for de konstaterede mangler, jf. § 2, stk. 5, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv., jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1. Der er enighed om, at Topdanmark A/S er indtrådt i køberens ret mod Appellant, tidligere Sagsøgte. Det tiltrædes, at udgifterne til udbedring passende kan opgøres til 120.000 kr. Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom. Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte betale sagsomkostninger for landsretten til Topdanmark Forsikring A/S med 30.000 kr. inkl. moms. Beløbet er til dækning af udgift til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed. Appellant, tidligere Sagsøgte afholder tillige endeligt omkostningerne til afhjemlingen af skønsmanden i landsretten. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte, betale 30.000 kr. til indstævnte, Topdanmark Forsikring A/S. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 22. august 2011 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Taber Rasmussen og Tine Egelund Thomsen (kst.)). 11. afd. as. nr B-3334-10: <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> (advokat Lone Rømø) mod Topdanmark Forsikring A/S (advokat Hanne Markussen) Nykøbing Falster Rets dom af 28. oktober 2010 (BS 1-1477/2009) er anket af <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> med principal påstand om frifindelse; subsidiært betaling af et af landsretten fastsat væsentligt mindre beløb end det indtalte. Indstævnte, Topdanmark Forsikring A/S, har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Skønsmand</anonym> <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har supplerende forklaret; at han oplyste dimensionerne på tilbygningen til trælasthandlen; der herefter valgte spærene for ham. Kommunen sagde intet til ham om krav om brandsikring. Han havde ikke selv tidligere bygget hus, og han kendte derfor dengang ikke til krav om brandsikring ved byggeri i skel. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret; at da han besigtigede ejendommen; stod der vand i plastmembranen; ligesom der var begyndende rust på rør samt en mindre vandskade på gulvet. Der stod endvidere vand på taget. <anonym>Vidne 1</anonym> har supplerende forklaret; at genhusning af familien var nødvendig; mens tagkonstruktionen blev udbedret. Der kunne således ikke lukkes helt af mellem den oprindelige bygning 0g tilbygningen; og familiens tre små børn måtte ikke gå ind i tilbygningen; mens arbejdet stod på. <anonym>Skønsmand</anonym> har supplerende forklaret; at man burde kunne udbedre skaderne i tagkonstruktionen uden at nedtage mere af det indvendige loft end det, der allerede var nedtaget. Der burde have været sat vindbrædder op, da der ifølge Bygningsreglementet ikke må være træk Der er et håndværksmæssigt krav om anvendelse af vindbrædder; Der var begyndende angreb af råd et enkelt sted. Hvis der ikke var rådskader, kunne isoleringen blot ligge og tørre og behøvede derefter ikke at blive udskiftet. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen lægges det til grund, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> ved opførelsen af tilbyg ningen til sin ejendom beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> i Nykøbing Falster, tilsidesatte vilkår i byggetilladelsen af 13. september 1990, navnlig vilkår 2 om ventilation af tagkon - struktionen 0g vilkår 3 om krav til hældning på taget. Han gjorde sig endvidere ikke bekendt med de dagældende krav til byggeriet som fastsat i Bygningsreglementet; skønt der var henvist hertil i byggetilladelsen. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> undlod at meddele oplysninger herom i det afsnit i tilstandsrapporten; som blev udarbejdet forud for salget i 2004, og som indeholder sælgers oplysninger om ejendommen: Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at <anonym>Appellant;</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte</anonym> heller ikke i øvrigt oplyste den bygningssagkyndige om disse forhold vedrørende tilbygningen. Videre kan det lægges til grund, at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> ligeledes ikke oplyste køberen herom- Landsretten finder; at <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> har handlet groft uagtsomt over for køberen ved at undlade at give disse væsentlige oplysninger om tilbygningen i forbindelse med salget af ejendommen; og <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> er derfor erstatningsansvarlig for de konstaterede mangler; jf. $ 2, stk. 5, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv , jf. erstatningsansvarslovens $ 19, stk 2,nr: 1. Der er enighed om, at Topdanmark A/S er indtrådt i køberens ret mod <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> Det tiltrædes; at udgifterne til udbedring passende kan opgøres til 120.000 kr: Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom. Efter sagens udfald skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> betale sagsomkostninger for landsretten til Topdanmark Forsikring A/S med 30.000 kr. inkl. moms. Beløbet er til dækning af udgift til advokatbistand. Ved fastsættelsen afbeløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang 0g varighed. <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> afholder tillige endeligt omkostningerne til afhjemlingen af skønsmanden i landsretten. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Appellant; tidligere Sagsøgte</anonym> betale 30.000 kr: til indstævnte; Topdanmark Forsikring A/S. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a. /	4,745	5,014
3731	Sag om, hvorvidt de sagsøgte, der ejer aktiekapitalen i virksomhed A/S, er personligt ansvarlige for virksomhedens gæld til sagsøgerne	Appelleret	Civilsag	Østre Landsret	BS-1370/2005-OLR	Almindelig civil sag	1. instans	1996/23	Aftaler; Selskaber, fonde og foreninger;			Nej	Nej	Nej			UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 19. januar 2007 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommeme M. Lerche; Finn Morten Andersen 0g Helle Hjelm Poulsen (kst,)) 24. afd. nr. B-1370-0S: 1) (advokat Thorbjørn Sofsrud) 2) Miljøministeriet Skov- 0g Naturstyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud) mod 1) 2) (advokat Piya Mukherjee) Biintervenienter: Statsautoriseret Rcvisionsinteressentskab 2) Statsautoriseret revisor 3) Slatsautoriseret revisor (advokat Henrik Frederik Dichman) Dennc sag drejer sig om, hvorvidt dc sagsøgte; dct følgende Sicicolcue aktiekapitalen i Centralsavværket AJS, er personligt ansvarlige for Centralsavværket A/S' gæld til sagsøgerc 0g Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen; som følge afen erklæring selskabets årsregnskab for 1998/99 om, at "selskabets bestyrelse 0g ejere vil sørge for den nødvendige kapital til selskabets fortsatte drift 0g fremadrettcde udvik- Jing Sagen drejer sig cndvidere om bvorvidt har pådraget sig et er- statningsansvar ved som bestyrelsesmedlem i foråret 2001 at have medvirket til at træffe besłutning om vilkårene for Centralsavværket AJS' videre drift uden at sikre en ligelig fyl- destgørelse af kreditoreme Påstande Under sagen; dcr er anlagt den 6. maj 2005, har 08 at betale 941.618 K,, sub- sidiært et mindre beløb alt med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen har påstået 0g dømt til in solidum til Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen; at bctale 1.704.749,96 k. subsidiært et mindre beløb alt med tillæg af proccsrente fra sagens anlæg til betaling sker, har påstået frifindelse. har påstået afvisning, subsidiært firifindelse har under sagen procestilvarslet Statsautoriseret Revisionsinteressentskab; statsautoriseret revisor 08 Statcalıt revicnr Riintenienient der herefter alle er indtrådt i sagen som biintervenienter til støtte for jf: retsple- jelovens $ 252, stk. 3 Sagens omstændigheder Centralsavvarket AlS 's virksomhed og @konomi Centralsavværket AS blev oprindeligl ctableret som et andelsselskab i 1966 af en række skove; som var andelshavere. Selskabet; der drev savværksvirksomhed, blev rekonstrueret i 1970 0g på ny i 1983, hvor virksomheden blev etableret som ct kommanditselskab med 2 privatpersoner 0g 3 skove som ejere. En af skovene Humleore Skovdistrikt KJS, ejedes af 08 Saasøgte ? et aktieselskab, Centralsavværket A/S, med samme ejcrkreds. Saasøate_ Centralsavværket A/S og har siden 1998 ejet samtlige aktier i selskabet, var bestyrelsesmedlem fra den 20. maj 1998. Endvidere var Tidne _ ægtefælle, bestyrelsesmedlem fra den 19. oktober 1992 samt direktør i perio- den 2. august 1996 til 28.januar 1997. Selskabets årsregnskaber; der alle er udarbejdet med revisorbistand fra Statsautoriseret Rcvisionsinteressentskab, udviste i perioden 1995-2001 følgende re- sultat 0g egenkapital: <table> \|:--------------------------\|:--------------\|:-----------------\| \| Regnskabsàr (1/7-30/6) \| Resultat (kr) \| Egenkapital (kr) \| \| 1995/1996 \| 4.102.032 \| 2.052.330 \| \| 1996/1997 \| 3.989,878 \| 1.937.548 \| \| 1997/1998 \| 4.516.372 \| 5.546.080 \| \| 1998/1999 \| 8.824.968 \| 3.278.888 \| \| 1999/2000 \| 13,260.477 \| 16.544.075 \| \| 2000/2001 (pr. 30/9 2001) \| 12.652.925 \| 8.197.000 \| </table> I årsregnskabet for 1995/96 hedder det i årsberetningen blandt andet: "Selskabets bestyrelse 0g cjere vil fortsat sørge for den nødvendige kapital til selska- bets udvikling; sáledes at de afbestyrelsen ønskede cffektiviscringer 0g rationalise - ringer kan genncmførcs:' Arsberetningen i årsregnskabet for 1996/97 indcholder cn ligelydende erklæring; der end- videre [ølges op med følgcnde bemærkning: De nuværende aktionærer har givet tilsagn om 1997/98 at tilføre selskabet den nødvendige kapital. Idette årsregnskabs revisionspåtegning er som en supplerende oplysning anført: "Regnskabet er aflagt med fortsat drift for øje. Dette forudsætter; at de tilkendegive]- ser om tilsagn om tilførsel af yderligere egenkapital og likviditet som er omtalt be- retningen pà side 2, bliver genncmført. Af årsberetningen i årsregnskabet for 1997/98 fremgår, at "De nuværende aktionærer bar givet tilsagn om at tilføre selskabet den nødvendige Likviditet" og i årsberetningen i års - regnskabet for 1998/99, dateret den 24. november 1999, cr følgende blandt andet enført; "Selskabcts bestytelse 0g cjerc vil fortsat sørge for den nødvendige kapital lil selska - bcts fortsatte drift og frcmadrettede udvikling ' Der er ikke for landsretten fremlagt oplysninger om, hvorvidt og Miljømini - steriet; Skov- og Naturstyrelsen; var bekendt med erklaringen; da de indgik aftale med Centralsavværket AS. Revisionspåtegningen i årsregnskabere for 1995/96, 1997/98 0g 1998/99 indeholder ingen supplerende oplysninger. I forbindelse med orkanen den 3. december 1999 blev slorc områder med løv- 0g nålctræer stormfældet i Danmark I januar 2000 blev Syd- og Mellemeuropa ligelcdes ramt af en orkan; hvorefter meget store områder med løv- 0g naletræer blev stormfældet. Orkaneme fik i kombination med en stigende lavkonjunktur en ugunstig virkning for markcdet for savet træ i Danmark; herunder for Centralsavværket AS' segment. I Centralsavværket A/S' årsrapport for 1999/2000 anføres i årsberetingen; dateret den 27. oktober 2000, blandt andct: "På selskabets ordinære generalforsamling den 27. oktober 2000 stilles der forslag om en kapitalforhøjelse på 17 mio, kI, hvorefter egenkapitalen vil være beskedent positiv. Selskabets aktionærer har herudover tilkendegivcy at dc vil stille likviditet til rådighed ; form af lån sålcdes; at selskabet samlet forventes at have den nødvendige Jikviditet til at kunne gennemføre dc budgetterede aktiviteter for det kommcndc àr:' Revisionspåtegningen til årsrapporten indeholder følgende supplerende oplysning: "Regnskabet er aflagt med fortsat drifl for øje. Der henvises til ledelsens årsberetning om cgcnkapital og likviditet, hvoraf fremgår; at aktionærere vil tilføre yderligere kapita] og stille nødvcndig likviditet til rådighed for selskabet Den omtalte kapitalforhøjelse på 17 mio. kr; fandt sted den 27. oktober 2000 for midler tilført af der yderligere indskød 4 mio. k.i Centralsavværket A/S den 1. december 2000. Ide følgende måneder afholdtes Centralsavværket A/S en række bestyrelsesmøder om selskabcts økonomiske situation og den videre drift, I svarskrift af 5. oktober 2005 har dc sagsøgtes advokat oplyst; at bestyrelsen i foråret 2001 besluttede; "at etablere en art 95 'stille betalingsstandsning' ved at kredítoreme blev afvikłct med den frie likviditet 0g at der fremover i videst mulig omfang blev handlet kontant. Der skulle dog ikke ske nogen re- duktion af gælden til aktionæreme 0g de sagsøgte, ligesom engagcmentet med Jyske Bank, som de sagsøgte kautionerede for;, heller ikke skulle nedbringes' 0g ydede endviderc i perioden fira marts til september 2001 via deres respcktive selskaber; S-A Invest AJS 0g Becada A/S, en række lån til Centralsavvær- ket A/S. Sideløbende hermed arbejdede selskabet på at etablere et samarbejde med 5 andre savværkcr; men på et møde den 10. septembcr 2001 kunne det konstateres; at samarbejdet ikke kunne rcaliseres. Ccntralsavværket A/S anmeldte betalingsstandsning dcn 10.oktober 2001. Den 11. oktober 2002 blev selskabet taget under konkursbehandling 2 Baggrnden foL 9g Miliøministeriet Skov_ og Naturstyelsens krav Efilcr orkanen den 3. deccmber 1999 indgik bàde Saasøger AIG 0g Skov- og Naturstyrelsen aftaler med Centralsavværket A/S om oplagring 2f stormfældet træ på et vandlager på sav- værket. Selskabets daværende direktør, Person vegne, Ifølgc aftalen indgået med Skov- 0g Naturstyrelscn og underskrevct af den 23 . februar 2000 var selskabct forpligtet til at aftage alt styrclscns træ fra vandlageret der skulle være afviklct inden den 1.juli 2002, ligesom der var aftalt priser for træet, Dc aflalte priser kunne alene genfochandles vcd væsentlige ændringer i markedsforholdene. Der fo- religgcr alene en mundtlig aftale med Denne aflale er efter del oplyste ind- gået i februar eller marts 2000. Ved stævning af 30. marts 2001 anlagde efler forudgående udenretligt syn og skøn retssag mod Centralsavværket A/S med påstand om betaling af 1.288.460 kr; i erstat - ning for skader pà det oplagrede træ tilhørende Det er afslutningsvis i skøns- erklæringen anførl, at 99 'selv om årsagen til skadere efter vores opfattelse i væsentlig gad mà søges i mangelfuld vanding, har den sene tilkørsel af en stor del af træet bidraget til at forværre skademe alvorligt: Centralsavværket A/S' bestyrelse havde inden sagsanlæggct afvist at selskabet var ansvarlig for skadere Den 25.juni 2003 blev retssagen undcr sel skabets konkursbehandling forligt pà vilkår; at anmeldte 'påstandsbeløbet i nærværende sag som et simpelt krav; og at kurator indstillede kravet til godkendclse. 0g var ikke inddraget under retssagen. Efter ind- gåelsen af forliget rettede advokat april 2004 henvendelse til den tidligere bcstyrelsesformand i Centralsavværket A/S , 0g anmodede om op- lysninger til brug for vurdering af, om bestyrelsesmedlemmeme i Central - savværket A/S kunne gøres personligt ansvarlige; 1 anledning heraf afholdtes i juni 2004 et møde mellem advokat og samt bestyrelsesmedlem, der redegjorde for forløbet ; 2000. Miljøministeriet; Skov- og Naturstyrelsen; har i konkursboet anmeldt et simpelt krav sva- rcnde til påstandsbeløbet ; nærværende sag. Beløbet cr med lillæg af renter opgjort som forskellen mellem den pris, Centralsavværket A/S ifølge aftalen skulle aftage træet til; 0g den pris, Skov- 0g Naturstyrelsen sencrc opnåede ved dækningssalg til anden side. og Miljøministeriet; Skov- 0g Naturstyrelsens, krav er godkendt af konkurs - boet; der pr. 28. februar 2005 har rcgistrerede aktiver for ca. 6,3 mio kI. 0g passivcr for ca 54,8 mio. kr , hvoraf ca 1,2 mio, kr. cr fortrinsberettiget krav i henhold til konkurslovens 88 93-95. 0g deres respektive selskaber har anmeldt j alt 47,4 mio kr.som simple krav, der ligeledes er godkendt afkonkursboet. Forklaringer Der cr undcr sagen afgivet vidneforklaring af har forklaret blandt andet; at han, der er gift med har været involveret driften af savværket. Indtil han indtrådte i bestyrelsen i 1992, blev han løbende orienteret om driften af idne største savværkcr inden for produktion af nåletræ. Han stod af rent fonelle grunde opført som direktør en kort periode; da den tidligere direkter fratrådte sin stilling og indtil den ny direktør tiltrådte. Tanken var, at skulle forestà en nød vendig fornyelse af virksomheden;, Sætningen i årsberetningen i àrsregnskabet for 1995/96 om, at bestyrelsen og ejeme ville sørge for den nødvendige kapital blev indsat på foranledning af revisor; som ellers ikke ville givc en blank påtegning Alle var enige om, at der blot var tale om en hensigtserkle- ring men den blev faktisk efterlevet af ejerne Hvis erklæringen ikke var kommet med i regnskabet ville revisoren fonmentlig have skrevet i sin revisionspåtegning; at fortsat drift ville forudsætte tilførsel af yderligere kapital . Sætningen kom til at gå igen i regnskabeme for de følgende år, uden at den dog blev drøfet yderligere. Vidnet finder det i dag påfal - dende; at det ikke alene er ejere, men ogsà bestyrelsen; herunder mcdarbejderrepræsen- tanterne; dcr ifølge tilsagnct forpligter sig overfor selskabet. De påtænkte foryelser, der i første omgang var af mere begrænsct karakter i form af ind- køb af maskiner og en ændret produktionsproces, udviklede sig til en mere radikal foran- dring af virksomheden. Dette er i àrsberetningen i årsregnskabet for 1996/97 afhensyn til konkurrentemekun antydet. I august 1998 blev arbejdeme vedrørende det nye savværk igangsat; 0g der forcgik herefter kun cn minimal produktion i virksomheden. Forvcntnin - geme til omsætningen viste sig endvidere ikke al holde stik, idet andre savværker i samme pcriode øgede produktionen. Det blcv derfor efter samråd med revisor besluttet at styrke bestyrelsen med en professíone] aktør udefra, hvorcfter som blev anbe- falet af flere, tiltrådte. Efer stormfaldet den 3. dccember 1999 besluttede bestyrelsen under et krisemøde dagen efter, at savværket ikke skulle etablere et vandlager; idel savværket tidligere havde knæk- ket halsen herpà Miljøministeriet anbefalede imidlcrtid kraftigt etablcringen af vandlagre og lovede at dakke udgifternc bcrved, ligesom Skov- og Naturstyrelsens kredittider ville blive ændret, Det besluttedes derfor allígevel at bemyndige selskabets dircktør til at indgå i forhandlinger med Skov- og Naturstyrelsen på næmere fastlagte præmisser . Styrelsen stillede ikke krav om yderligere sikkerhed. Bestyrelsen og aktionærerne var ikke involveret i aftalerne med Han blev derfor overrasket over, at savværket havde lagret bøgetræ, når der var tale om et nâletræs - savværk På grund af utilfiedshed med styring af savværksbyggeriet og med hans ledelse i øvrigt, blev han afskediget i 2000. Dråben; der &ik bægcret til at flyde OVeI, var imidlertid indholdet af aftalen med Skov- 0g Naturstyrelsen; der ikke var i over- ensstemmelse mcd de retningslinier, bestyrelsen havde fastlagt . der med stor succes havde forestået en turn around af Junckers lakfabrik; blev pr. 1. august 2000 ansat som ny direktør i selskabet. 1 årsrcgnskabet for 1999/2000 blev afsat et beløb pà 2 mio. kr. til imødegåelse af 2 mulige erstatningskrav . Bestyrelsen spurgte meget ind til de mulige krav, herunder om der kunne ventes flere krav. Det skønnedes, at kravene var uden bund i virkeligheden; 0g at der var behov for syn 0g skøn. Beløbet pà 2 mio kr. var fastsat helt skønsmæssigt . Fonuleringen om kapitaltilførscl var revisors, men tallet på 17 mio; kI. var resultatet af drøftelscr mellem bestyrelse og revisor. Målet var at opnå en positiv egenkapital, da det forventcdes at driflen idet følgende år ville balancere. Selvom der kom styr på omkostningeme; var dex proble - mer med salget; fordi markedet faldt; 0g det viste sig svært at komme tilbage på banen igen. 1 marts 2001 afholdtes et aktionænmøde mcd henblik på drøftelse ef situationen; som di- rektøren beskrev som alvorlig På mødet blev det besluttet at indlede en såkaldt "stille be- talingsstandsning' Reełt var dcr ikke tale om nogen betalingsstandsning; men blot en be- slutning om kontant betaling 08 frasalg af unødvendige drifsmidlcr i størrclscsordenen 100.000 kr. Det blev endvidcre besluttet at søge at nedbringe kreditormassen 0g undgå at stiftc ny gæld. Tanken havde ikke været at afvikle savværket; I oktober 2001 blev det dog nødvendigt at indlede betalingsstandsning; fordi ingen af direktørens planer lykkedes; 0g da markedsudsigterne ikkc bedredes. Kurator talte på intet tidspunkt om, at aktionærcrncs krav boet ikke kunne anerkendes som simple krav, men en tidligere advokat fo, aa8ører AVß] tilkendcgav på et tidspunkt; at kravene måttc betragtcs som ansvarlig indskudskapital . Aktionæremc var ikke involvcret i forliget med Det blev nævnt; at der kunne blive rejst erstatningskrav overfor bestyrelsen; men dette blev ikke aktualiseret før nærværende sagsanlæg bvor det kom som en ovenaskelse; at Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen; var medsagsøger. [idne har været ejet af Han blev ansat i 1979 og indtrådte i bestyrelsen for savværket i 1986 efler død Han blev fomand for bestyrelsen i 1992. På et vandlager stables træct i en højde på 3 Y - 4 meter; og der etableres vandstrenge til oversprøjtning af træct, 8å træet dækkes af vand. Herved boldes temperaturen nede, 08 po - reme holdes lukket for svampe 0g lignende. Altemativt kan træet lagres i en sø, hvilken metode anvendes i andre lande, men dette indebærer en stor miljøbelastning; Det ernavn- Hig i forbindelsc med stormfald at der i Danmark opstår bchov for vandlagre for at bevare træets værdi. De store lagre bestar af nåletræ, men der kan også laves mindre lagre afløv- træ. Inden stormfaldet i 1999 var der en løbende samhandel med Skov- og Naturstyrelsen som krævede en sikkerhedsstillclse på 0,5 mio. k. Eftcr stormfaldct blev indgåct aftale med styrelsen om oplagring på vandlager 0g mcd en forpligtelse for savværket til at købe træet. Yderligerc sikkerhed blev ikke drøftet. Han var ikke involveret ; aflalen med og han var siden hen overrasket ovcr en del afkonklusioneme i skønsrapporten; som han mencr er fejlagtig på flere punkter. Bestyrelsen blev ikke inddraget forligsforhandlingeme. daværendc advokat gjordc på et tidspunkt gældende; at dcr var et bestyrelsesansvar; 0g senere rcttede advokat Thorbjørn Sofsrud henvendelse til bestyrelsen I maj 2004 afholdtes et møde, hvor han rcdegjorde for dct faktiske forløb, Herefter skcte der ikke noget; før stævningen blev udta- get, og han var derfor gåct ud fa, at sagen var henlagt. Imarts 200/ afholdtes et møde med savværkets direktør; som var bekymret for situationen. Det førte til en opstramning af økonomien; som blev kaldt en 'stille betalingsstandsning' selvom det i virkeligheden ikke havde noget med en betalingsstandsning at gøre. Det blev besluttet; at selskabet skullc undgå gældsoptagelsc vcd at handle kontant. Den stramme styring indebar omtanke ved enhver disposition. Der blev løbende aftlaget træ fra vandlage- ret 0g købt meget lidt træ udeftra Driften forsatte som hidtil, men tiltagene var en måde, hvorpå bestyrelsen foretog en intem opstramning; Det overvejedes ikke pà daværende tids - punkt at indstille driften. har forklaret blandt andet, at han er konsulent inden for virksomhedsle- delse 0g indtrådte i savværkets bestyrelse den 1.juli 1999 efler henvendelse fra selskabets revisor. Savvarket kørte da med stort underskud, 0g han blev valgt, fordi bestyrelsen øn- skedc en person, som kunne se pà virksomheden med nye øjnc. Vendingen i årsberetningen i årsregnskabet for 1998/99, hvorefiter bestyrelscn 0g ejeme ville sørge for den nødvendige kapital, blev drøftet, idet der ikke var udsigt til, at selskabet selv kunne tilvejebringe den nødvendige kapital. Det er ikke en tilkendegivelse om, at de pågældende vil stille kapital til rådighed; men at dcr ville blive sørget foI, at den nødvendi - ge kapital blev tilvejebragt. Der var dårlige vilkår for at skabe rcsultater på grund afmar- kedet og selskabets store investeringer . Bestyrelsen håbede pà at situationen bedredes, men der opstod hele tiden nye problemer; og han tog dcrfor i begyndelsen af 2001 initiativ til en drøftelsc af situationen I bestyrelsen var der enighed om, at det ville være vanskeligt at komme ovenpå af egen drift: Det blev derfor besluttet at søgc forskellige muligheder for samarbejde med andre savværker. "Den stillc betalingsstandsning" indebar, at selskabet ikke optog ny gæld 0g søgte at af- vikle gammel gæld. En lukning af savværket blev ikke drøftet; idet der netop var foretaget en meget stor investering med benblik på fortsat drift. Hvcr måned var en kamp for at opnå balance i regnskabet, men savværket gav fortsat underskud Træ til skæring blev taget fra vandlageret; og savværket solete ud af gamle varelagre og driftsmidler, Efter et møde den 10. oktober 2001, hvor det stod klart at mulighederne for samarbejde med de øvrige sav- værker ikke var til stede, så bestyrelsen ingen anden mulighed end at gå i belalingsstands - ning har forklaret blandt andet, at han; der er statsautoriscret revisor; i mange år har været revisor for Iperioden fra 1995 til 1999 var han tilli - gc revisor for savværket. Savværket gav underskud, men familicn nærcdc en stor intercsse for skovdrif og følte veneration for savværket og skovdistriktet; som havde været i famili - ens eje gennem mange år. Det gav anledning til store overvejclser hver gang; der skułle uilføres likviditet. Vidnet havde navnlig kontakt til Understøttelsescrklæringen i regnskabeme blev drøflet med der var erfaren erhvervsmand og helt sikkert forstod rækkevidden af crklæringeme De potentielle risici ved at afgive den slags crkJæringer blev drøflet 0g der blev ogsà fulgt op på erklæringeme; idet der belt frem til bctalingsstandsningen blev ydet Jikviditetsstøtte. Aktionæreme har således på enhver måde levet op til forpligtigelserne i àrsberetningere. Han orienterer nomalt om de forskellige typer af støtteerklæringer, bvilket han ogsà formoder at bave gjort i nærværende tilfælde. Altemativet til en stetteerklæring var et revisorforbehold for going concern; og dette ønskede ledelsen ikke; idet ingen ønskede at lægge op til en afvik- Jing af selskabet. Han husker {kke dag konkret at have rådgivet om, at der kunne rejses krav af den karakter; som er rejst i denne sag men rådgivningen har hełt sikkert indcbåret en vejledning om risici. Han har ikke gemt notater om sin vejledning så mange år tilbage. 0g han havde normalt et samspil i forbindelse med udarbejdelsen af àrsregn- skabet. Han huskcr ikke; om erklæringen blev drøftet år for år; men det har nok ikke været tilfældet. Han tror ikke, at han har formuleret erklæringen i årsrcgnskabet 1998/99, idet han aldrig ville inddrage bestyrelsen i sådan en erklæring. Hen mener heller ikke; at formule- ringen kan stamme fra hans kollega Det €r nok ham, der har formuleret sæt- ningcn "De nuværende aktionærer har givet tilsagn om i 1997/98 at tilføre selskabet den nødvendige kapital" ; bcstyrelsens årsberetning i årsrcenskabct for 1996/97 . Når han fandt behov for at give en supplcrende oplysning i dette årsregnskab, var det med hcnblik pà at skærpe læseres opmærksomhed. Det følgende år var egenkapitalen retableret 0g der var ikke bchov for en supplerende oplysning Efter bans erindring var der heller ikke i året 1998/99 bchov for en supplerende oplysning; idet der var foretaget en meget stor investe - ring i virksomhedens fiemtid, Han har formentlig skrevet afsnittet om egenkapital og li - kviditct ; bestyrelscns årsberetning i regnskabet for 1999/2000. Han gav udtryk for, at der var behov for i dette år at afsætte et beløb pà 2,0 mio. kr. til imødegåelse af evcntuelle er - statningskrav, idet sclskabets resultater var darlige. Tilvejebringelse af likviditet indebærer ikke nødvendigvis en forøgelse af kapital, men be- gereberne "likviditet" 0g "kapital" bruges ofte i flæng. Som revisor har han meget fokus på Jikviditeten i virksomhedcr i krise, idet mangel pà likviditet kan kvæle en virksomhed; selvom der er e 'positiv egcnkapital. Dct afhænger af karakteren af en købsforpligtelse; om det er nødvendigt at omlale dcnnc i årsrcgnskabet. Han mener ikke; a forpligtelsen overfor Skov- 0g Naturstyrelscn for et savværk €r af en sådan karakter, at dcnne skal omtales i regnskabct. Parternes procedure og Miljøministeriet; Skov- og Naturstyrelsen; har undcr proceduren uddy- bet dct anførtei påstandsdokument af 23. oktober 2006, hvoraf fremgår: "1. Kapitaltilsagn Det gøres gældende; at de sagsøgte, der ejede samtlige aktier i Centralsavvarket A/S, er erstatningsansvarlige over for sagsøgerne for ikke at have opfyldt deres tilsagn i henhold til erklæringen i àrsrapporten for 1998/99 om at ville tilføre den nødven- dige kapital til selskabet herunder til dækning &f sagsøgemcs krav Overfor sagsøgtes afvisningspåstand geres det gældendc, at de sagsøgtc ved at oply- se om kapitaltilsagnet i àrsrapporten har afgivet en erklæring herom direkte over for tredjcmand, 0g at sagsøgerne derfor kan slotte selvstændig ret på denne erklæring: Det gøres gældende at erklæringen om kapitaltilsagn i årsrapporten for 1998/99 var gældendc fra afgivelsen af årsrapporten den 5,januar 2000 0g indtil den kan an- ses tilbagekaldt ved afgivelsen af en ny erklæring om likviditetstilsagn i årsrapporten for 1999/2000 Dct gøres gældende, at erklæringen om kapitaltilsagn var gældende på tidspunktet for stiftelsen af sagsøgernes krav;, 0g at erklæringen efter sit indhold indebar en tids - ubegrænset forpligtelse i forhold til sagsøgere 0g de øvrige krcditorer, hvis krav var stiftet forud for erklæringens tilbagekaldelse. Skov- og Naturstyrelsens krav €r opstået i februar 2000 ved indgåelsen afkontrakt om køb af træ hvorved Centralsavværket forpligtede sig til at aftage en bestemt mængde træ til en forud aftalt pris. Det kan ikke i relation til den afgivne erklæring om kapitaltilsagn tillægges betydning at betalingen først forfaldt senere i takt med opskæring af træet, eller at tabet først kunne opgøres endeligt i april 2002 ved gen- nemførelsc af dækningssalg tíl anden side. krav er opstàet i juni/juli 2000 ved Centralsavværkets mangelfulde vanding af lageret, Det kan ikke i relation til den afgivne crklærng om kapitaltilsagn tillægges bctydning; at erstatningspligten først blcv anerkendt af Centralsavværket ved konkursboets indgåelse af forlig i juni 2003 2, Ligebehandling af kreditorerne Dct gøres gældendc; at sagsøgle 1) som bestyrclscsmcdlcm er erstatningsansvarlig over for Sagsøgeme ved i forbindelse med etableringen af en "stille bctalingsstands- ning" i foråret 2001 at have truffet beslutning om at afvikle de øvrige kreditorer med den firic likviditet, uden samtidigt at sikre en ligelig fyldestgørelse af sagsøgerne Såfremt dcr var sket iagttagelse af pligten til ligebehandling afkreditorcme; villc sagsøgeme havc 'opnåei fuld dækning i kraft af det dagældende likviditetstilsagn fra de sagsøgte i årsrapporten for 1999/2000 900 Det gøres gældende; at likviditetstilsag- net omfattede enhver daværende krcditor ; selskabet, uansct om kravet var stiftet forud for afgivelsen af tilsagnet, Pligten til ligebehandling af kreditorere gælder ' ogsà i forhold til krav; der som Skov- og Naturstyrelsens krav var uforfaldent eller som krav var be - stridt. Dette gælder særligl under de foreliggende omstændigheder, hvor bestyrelsen selv ansà det som en mulighed, at selskabet var forpligtet helt eller delvist i forhold til det rejste krav, jf. arsrapporten for 1999/2000 Va Ved ansvarsvurderingen må det tillægges vægl at sagsøgte 1) havde en personlig økonomisk fordel ved beslutningen; idet han sammen med sagsøgte 2) bavde afgivet likviditetstilsagn for selskabets drif og kaution for selskabets bankkreditter, 3. Sagsøgernes tab Dc i sagsøgernes påstande indeholdte beløb udgør de krav; der er anmeldt 0g god - kendt i konkursboet Dividenden kan pà nuværendc tidspunkt anslås til 9 %. Så - fremt sagsøgeme fàr medhold i den principale påstand, indtræder de sagsøgte ved betaling heraf i sagsøgcrnes ret til dividende i konkursboet. Det bcstrides; at der er grundlag for de sagsøgtes indsigelser over for størrelsen af sagsøgemes krav. krav beror på et indgået retsforlig 7 hvorved det oprindelige erstatningskrav blev nedsat med ca. 25 %. Skov- 0g Naturstyrelsens krav udgør dcn aftalte afregningspris i henhold til den indgåede kontrakt med fradrag af provcnu ved dækningssalg af restlager til tredjemand 4. Sagsøgtes øvrige indsigelser Det bestndes, at der er udvist retsfortabende passivitet fra sagsøgeres side. Sagsøgemes krav er gjort gældende over for de sagsøgte; da det ved den afsluttende fordringsprøvelse i konkursboet den 8. februar 2005 blev godkendt; at de sagsøgtes regreskrav m.v. på kr. 47,4 mio. skulle have dækning på lige fod med de øvrige usikrede krav på kr. 6,2 mio. 0g da det dermed blev klart; at sagsøgerne ville lide et væsentligt tab ved konkursen. Anbringcndet over for sagsøgte 1) om ansvar for tilsidesættelse af pligten til ligcbc- handling af kreditoreme er gjorl gældende; da dct vcd sagsøgtes svarskrify blev oplyst; at der i forbindelse med etablering af en "stille betalingsstandsning" i foraret 2001 var sket en afvikling af de øvrige kreditorer med den fiie likviditet. Det bestrides; at sagsøgernes erstatningskrav er afskåret på grund af accept af risiko.' 91 har under proceduren uddybet det anførte i påstandsdokument af 27. september 2006, hvoraf fircmgar; "1 Sagens formalitet Det gørcs gældcnde, Bintervepienterne; statsautoriserct revisionsinteressentskab, statsautoriseret revisor 0g statsautoriseret revisor dcr ikke har afgivet påstandsdokument; har procederct til støtte for 0g og har herunder navnlig gjort gældendc, at dct er selskabet der aflægger àrsregnskab; 0g at revisor alene er ansvarlig for fejl i revisionen eller revisorpà tegningen. Med mindre andet cr anført, har €t regnskab kun virkning indtil næste årsregn- skab er afgivet. Revisor skal ikke sikre det fornødne kapitalberedskeb. Sagsøgerne har ikke kendt erklæringen; da de indgík aftale mcd sclskabct 0g har således ikke bandlet i tillid til den, Landsrettens begrundelse og resultat Lcdclsens årsbcretning; som indeholder den omhandlede erklæring indgår i et offentligt tilgængeligt årsregnskab og kan dermed have betydning for en videre kreds end selskabet, herunder sagsøgere. Herefter 0g da sagsøgeme i øvrigt ikke €r afskåret fra at søge at fà fastslået deres krav uafhængigt af konkursboet efter Centralsavværket A/S, tages afvisningspåstand ikke til følge. Hensigtserklæringen i årsberetningen om, at "Selskabets bestyrelse 0g ejere vil fortsat sørge for den nødvendige kapital til selskabets fortsatte drift 0g fremadrettede udvikling' retter sig til en så vid 0g ikke narmere angivet personkreds 0g €r så gencrelt formuleret; at Jandsrctten ikke finder; at alene på bag- grund af erklæringen kan gøres personlig ansvarlige for det tab, og Miljømi - nistcrict; Skov- og Naturstyrelsen, måtte have lidt; ved selskabets efterfølgende konkurs. Der er herefter ikke 'anledning til at taget stilling til hvilken betydning det må tillægges; at det ikke er godtgjort, at 0g Miljøministeriet; Skov- og Naturstyrelsen, var bekendt med erklæringcn; da de indgik aftale med Centralsavværket AlS. Efler dct, der cr forelagt landsretlen; kan det ikke lægges til grund; at der blev etablerct "en stille betalingsstandsning' i foråret 2001, eller at der i øvrigl var nærmere overvejelser om at standsc driften: De dispositioneI; der er blevet forklaret om, 08 som bestod i cn økono- misk stram styring af selskabet i fom afblandt andet kontant betaling nedbringelse af kreditormassen 0g frasalg af unødvendige driftsmidler, ligesom enhver fremtidig dispositi- on nøje skulle overvejes, kan ikke bcgrunde et erstatningskrav mod Hertil kommcr, at Miljøministeriet; Skov- og Naturstyrelsen; pà daværendc tidspunkt ikke havde et faldent krav mod selskabet, 0g at krav var bestridt af selskabet. Saasøgte 2 følge Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt Landsretten har berved taget hensyn til sagens karakter og omfang Omkostningsbeløbene dækker og advokatudgifter. Landsretten har ikke fundet anledning til i medfør af retsplejelovens $ 252, stk. 4, 2. pkt , at tillægge eller pålægge biintervenienteme sagsomkostninger. Thi kendes for ret: De sagsøgte fn- findes. Inden 14 dage skal betalc sagsomkostninger med i alt 60.000 kr. til dc sagsøgte. Inden samme frist skal sagsøgeren, Miljøministeriet, Skov- 0g Naturstyrel- sen, betale sagsomkostninger med i alt 80.000kr. til de sagsøgte.	UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 19. januar 2007 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommeme M. Lerche; Finn Morten Andersen 0g Helle Hjelm Poulsen (kst,)) 24. afd. nr. B-1370-0S: 1) <anonym>Sagsøger AS</anonym> (advokat Thorbjørn Sofsrud) 2) Miljøministeriet Skov- 0g Naturstyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud) mod 1) <anonym>gsøgte 1</anonym> 2) <anonym>gsøgte 2</anonym> (advokat Piya Mukherjee) Biintervenienter: Statsautoriseret Rcvisionsinteressentskab 2) Statsautoriseret revisor 3) Slatsautoriseret revisor (advokat Henrik Frederik Dichman) Dennc sag drejer sig om, hvorvidt dc sagsøgte; <anonym>gsøgte 1</anonym> dct følgende Sicicolcue aktiekapitalen i Centralsavværket AJS, er personligt ansvarlige for Centralsavværket A/S' gæld til sagsøgerc <anonym>gsøger AS</anonym> 0g Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen; som følge afen erklæring selskabets årsregnskab for 1998/99 om, at "selskabets bestyrelse 0g ejere vil sørge for den nødvendige kapital til selskabets fortsatte drift 0g fremadrettcde udvik- Jing Sagen drejer sig cndvidere om bvorvidt <anonym>gsøgte 1</anonym> har pådraget sig et er- statningsansvar ved som bestyrelsesmedlem i foråret 2001 at have medvirket til at træffe besłutning om vilkårene for Centralsavværket AJS' videre drift uden at sikre en ligelig fyl- destgørelse af kreditoreme Påstande Under sagen; dcr er anlagt den 6. maj 2005, har <anonym>gsøger AS</anonym> påstået <anonym>gsøgte 1</anonym> 08 <anonym>gsøgte 2</anonym> dømt til in solidum til <anonym>gsøger AS</anonym> at betale 941.618 K,, sub- sidiært et mindre beløb alt med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen har påstået <anonym>gsøgte 1</anonym> 0g <anonym>gsøgte 2</anonym> dømt til in solidum til Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen; at bctale 1.704.749,96 k. subsidiært et mindre beløb alt med tillæg af proccsrente fra sagens anlæg til betaling sker, <anonym>gsøgte 1</anonym> har påstået frifindelse. <anonym>gsøgte 2</anonym> har påstået afvisning, subsidiært firifindelse <anonym>gsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> har under sagen procestilvarslet Statsautoriseret Revisionsinteressentskab; statsautoriseret revisor 08 <anonym>4l4 5n ~ 727</anonym> Statcalıt revicnr Riintenienient der herefter alle er indtrådt i sagen som biintervenienter til støtte for <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> jf: retsple- jelovens $ 252, stk. 3 Sagens omstændigheder Centralsavvarket AlS 's virksomhed og @konomi Centralsavværket AS blev oprindeligl ctableret som et andelsselskab i 1966 af en række skove; som var andelshavere. Selskabet; der drev savværksvirksomhed, blev rekonstrueret i 1970 0g på ny i 1983, hvor virksomheden blev etableret som ct kommanditselskab med 2 privatpersoner 0g 3 skove som ejere. En af skovene Humleore Skovdistrikt KJS, ejedes af <anonym>gsøgte 1 s</anonym> 08 Saasøgte ? et aktieselskab, Centralsavværket A/S, med samme ejcrkreds. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0 <anonym>2</anonym> Saasøate_ Centralsavværket A/S og har siden 1998 ejet samtlige aktier i selskabet, <anonym>gsøgte 1</anonym> var bestyrelsesmedlem fra den 20. maj 1998. Endvidere var <anonym>gsøgte 2 s</anonym> Tidne _ ægtefælle, bestyrelsesmedlem fra den 19. oktober 1992 samt direktør i perio- den 2. august 1996 til 28.januar 1997. Selskabets årsregnskaber; der alle er udarbejdet med revisorbistand fra Statsautoriseret Rcvisionsinteressentskab, udviste i perioden 1995-2001 følgende re- sultat 0g egenkapital: <table> \|:--------------------------\|:--------------\|:-----------------\| \| Regnskabsàr (1/7-30/6) \| Resultat (kr) \| Egenkapital (kr) \| \| 1995/1996 \| 4.102.032 \| 2.052.330 \| \| 1996/1997 \| 3.989,878 \| 1.937.548 \| \| 1997/1998 \| 4.516.372 \| 5.546.080 \| \| 1998/1999 \| 8.824.968 \| 3.278.888 \| \| 1999/2000 \| 13,260.477 \| 16.544.075 \| \| 2000/2001 (pr. 30/9 2001) \| 12.652.925 \| 8.197.000 \| </table> I årsregnskabet for 1995/96 hedder det i årsberetningen blandt andet: "Selskabets bestyrelse 0g cjere vil fortsat sørge for den nødvendige kapital til selska- bets udvikling; sáledes at de afbestyrelsen ønskede cffektiviscringer 0g rationalise - ringer kan genncmførcs:' Arsberetningen i årsregnskabet for 1996/97 indcholder cn ligelydende erklæring; der end- videre [ølges op med følgcnde bemærkning: De nuværende aktionærer har givet tilsagn om 1997/98 at tilføre selskabet den nødvendige kapital. Idette årsregnskabs revisionspåtegning er som en supplerende oplysning anført: "Regnskabet er aflagt med fortsat drift for øje. Dette forudsætter; at de tilkendegive]- ser om tilsagn om tilførsel af yderligere egenkapital og likviditet som er omtalt be- retningen pà side 2, bliver genncmført. Af årsberetningen i årsregnskabet for 1997/98 fremgår, at "De nuværende aktionærer bar givet tilsagn om at tilføre selskabet den nødvendige Likviditet" og i årsberetningen i års - regnskabet for 1998/99, dateret den 24. november 1999, cr følgende blandt andet enført; "Selskabcts bestytelse 0g cjerc vil fortsat sørge for den nødvendige kapital lil selska - bcts fortsatte drift og frcmadrettede udvikling ' Der er ikke for landsretten fremlagt oplysninger om, hvorvidt <anonym>gsøger AIS</anonym> og Miljømini - steriet; Skov- og Naturstyrelsen; var bekendt med erklaringen; da de indgik aftale med Centralsavværket AS. Revisionspåtegningen i årsregnskabere for 1995/96, 1997/98 0g 1998/99 indeholder ingen supplerende oplysninger. I forbindelse med orkanen den 3. december 1999 blev slorc områder med løv- 0g nålctræer stormfældet i Danmark I januar 2000 blev Syd- og Mellemeuropa ligelcdes ramt af en orkan; hvorefter meget store områder med løv- 0g naletræer blev stormfældet. Orkaneme fik i kombination med en stigende lavkonjunktur en ugunstig virkning for markcdet for savet træ i Danmark; herunder for Centralsavværket AS' segment. I Centralsavværket A/S' årsrapport for 1999/2000 anføres i årsberetingen; dateret den 27. oktober 2000, blandt andct: "På selskabets ordinære generalforsamling den 27. oktober 2000 stilles der forslag om en kapitalforhøjelse på 17 mio, kI, hvorefter egenkapitalen vil være beskedent positiv. Selskabets aktionærer har herudover tilkendegivcy at dc vil stille likviditet til rådighed ; form af lån sålcdes; at selskabet samlet forventes at have den nødvendige Jikviditet til at kunne gennemføre dc budgetterede aktiviteter for det kommcndc àr:' Revisionspåtegningen til årsrapporten indeholder følgende supplerende oplysning: "Regnskabet er aflagt med fortsat drifl for øje. Der henvises til ledelsens årsberetning om cgcnkapital og likviditet, hvoraf fremgår; at aktionærere vil tilføre yderligere kapita] og stille nødvcndig likviditet til rådighed for selskabet Den omtalte kapitalforhøjelse på 17 mio. kr; fandt sted den 27. oktober 2000 for midler tilført af <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> der yderligere indskød 4 mio. k.i Centralsavværket A/S den 1. december 2000. Ide følgende måneder afholdtes Centralsavværket A/S en række bestyrelsesmøder om selskabcts økonomiske situation og den videre drift, I svarskrift af 5. oktober 2005 har dc sagsøgtes advokat oplyst; at bestyrelsen i foråret 2001 besluttede; "at etablere en art 95 'stille betalingsstandsning' ved at kredítoreme blev afvikłct med den frie likviditet 0g at der fremover i videst mulig omfang blev handlet kontant. Der skulle dog ikke ske nogen re- duktion af gælden til aktionæreme 0g de sagsøgte, ligesom engagcmentet med Jyske Bank, som de sagsøgte kautionerede for;, heller ikke skulle nedbringes' <anonym>gsøgte 1</anonym> 0g <anonym>gsøgte 2</anonym> ydede endviderc i perioden fira marts til september 2001 via deres respcktive selskaber; S-A Invest AJS 0g Becada A/S, en række lån til Centralsavvær- ket A/S. Sideløbende hermed arbejdede selskabet på at etablere et samarbejde med 5 andre savværkcr; men på et møde den 10. septembcr 2001 kunne det konstateres; at samarbejdet ikke kunne rcaliseres. Ccntralsavværket A/S anmeldte betalingsstandsning dcn 10.oktober 2001. Den 11. oktober 2002 blev selskabet taget under konkursbehandling 2 Baggrnden foL <anonym>gsøger AS</anonym> 9g Miliøministeriet Skov_ og Naturstyelsens krav Efilcr orkanen den 3. deccmber 1999 indgik bàde Saasøger AIG 0g Skov- og Naturstyrelsen aftaler med Centralsavværket A/S om oplagring 2f stormfældet træ på et vandlager på sav- værket. Selskabets daværende direktør, Person vegne, Ifølgc aftalen indgået med Skov- 0g Naturstyrelscn og underskrevct af den 23 . februar 2000 var selskabct forpligtet til at aftage alt styrclscns træ fra vandlageret der skulle være afviklct inden den 1.juli 2002, ligesom der var aftalt priser for træet, Dc aflalte priser kunne alene genfochandles vcd væsentlige ændringer i markedsforholdene. Der fo- religgcr alene en mundtlig aftale med <anonym>Sagsøger AS</anonym> Denne aflale er efter del oplyste ind- gået i februar eller marts 2000. Ved stævning af 30. marts 2001 anlagde <anonym>gsøger AS</anonym> efler forudgående udenretligt syn og skøn retssag mod Centralsavværket A/S med påstand om betaling af 1.288.460 kr; i erstat - ning for skader pà det oplagrede træ tilhørende <anonym>gsøger AlS</anonym> Det er afslutningsvis i skøns- erklæringen anførl, at 99 'selv om årsagen til skadere efter vores opfattelse i væsentlig gad mà søges i mangelfuld vanding, har den sene tilkørsel af en stor del af træet bidraget til at forværre skademe alvorligt: Centralsavværket A/S' bestyrelse havde inden sagsanlæggct afvist at selskabet var ansvarlig for skadere Den 25.juni 2003 blev retssagen undcr sel skabets konkursbehandling forligt pà vilkår; at <anonym>Sagsøger AS</anonym> anmeldte 'påstandsbeløbet i nærværende sag som et simpelt krav; og at kurator indstillede kravet til godkendclse. <anonym>gsøgte 1</anonym> 0g var ikke inddraget under retssagen. Efter ind- gåelsen af forliget rettede <anonym>gsøger AS'</anonym> advokat april 2004 henvendelse til den tidligere bcstyrelsesformand i Centralsavværket A/S , <anonym>lidne 2</anonym> 0g anmodede om op- lysninger til brug for <anonym>Sagsøger AlS'</anonym> vurdering af, om bestyrelsesmedlemmeme i Central - savværket A/S kunne gøres personligt ansvarlige; 1 anledning heraf afholdtes i juni 2004 et møde mellem <anonym>gsøger AS</anonym> advokat og samt bestyrelsesmedlem, der redegjorde for forløbet ; 2000. Miljøministeriet; Skov- og Naturstyrelsen; har i konkursboet anmeldt et simpelt krav sva- rcnde til påstandsbeløbet ; nærværende sag. Beløbet cr med lillæg af renter opgjort som forskellen mellem den pris, Centralsavværket A/S ifølge aftalen skulle aftage træet til; 0g den pris, Skov- 0g Naturstyrelsen sencrc opnåede ved dækningssalg til anden side. <anonym>gsøger AS'</anonym> og Miljøministeriet; Skov- 0g Naturstyrelsens, krav er godkendt af konkurs - boet; der pr. 28. februar 2005 har rcgistrerede aktiver for ca. 6,3 mio kI. 0g passivcr for ca 54,8 mio. kr , hvoraf ca 1,2 mio, kr. cr fortrinsberettiget krav i henhold til konkurslovens 88 93-95. <anonym>gsøgte 1</anonym> <anonym>gsøgte 2</anonym> 0g deres respektive selskaber har anmeldt j alt 47,4 mio kr.som simple krav, der ligeledes er godkendt afkonkursboet. Forklaringer Der cr undcr sagen afgivet vidneforklaring af <anonym>iidne 3</anonym> 0g <anonym>Bııntervenient 4</anonym> har forklaret blandt andet; at han, der er gift med har været involveret driften af savværket. Indtil han indtrådte i bestyrelsen i 1992, blev han løbende orienteret om driften af idne største savværkcr inden for produktion af nåletræ. Han stod af rent fonelle grunde opført som direktør en kort periode; da den tidligere direkter fratrådte sin stilling og indtil den ny direktør <anonym>Person 1</anonym> tiltrådte. Tanken var, at skulle forestà en nød vendig fornyelse af virksomheden;, Sætningen i årsberetningen i àrsregnskabet for 1995/96 om, at bestyrelsen og ejeme ville sørge for den nødvendige kapital blev indsat på foranledning af revisor; som ellers ikke ville givc en blank påtegning Alle var enige om, at der blot var tale om en hensigtserkle- ring men den blev faktisk efterlevet af ejerne Hvis erklæringen ikke var kommet med i regnskabet ville revisoren fonmentlig have skrevet i sin revisionspåtegning; at fortsat drift ville forudsætte tilførsel af yderligere kapital . Sætningen kom til at gå igen i regnskabeme for de følgende år, uden at den dog blev drøfet yderligere. Vidnet finder det i dag påfal - dende; at det ikke alene er ejere, men ogsà bestyrelsen; herunder mcdarbejderrepræsen- tanterne; dcr ifølge tilsagnct forpligter sig overfor selskabet. De påtænkte foryelser, der i første omgang var af mere begrænsct karakter i form af ind- køb af maskiner og en ændret produktionsproces, udviklede sig til en mere radikal foran- dring af virksomheden. Dette er i àrsberetningen i årsregnskabet for 1996/97 afhensyn til konkurrentemekun antydet. I august 1998 blev arbejdeme vedrørende det nye savværk igangsat; 0g der forcgik herefter kun cn minimal produktion i virksomheden. Forvcntnin - geme til omsætningen viste sig endvidere ikke al holde stik, idet andre savværker i samme pcriode øgede produktionen. Det blcv derfor efter samråd med revisor besluttet at styrke bestyrelsen med en professíone] aktør udefra, hvorcfter som blev anbe- falet af flere, tiltrådte. Efer stormfaldet den 3. dccember 1999 besluttede bestyrelsen under et krisemøde dagen efter, at savværket ikke skulle etablere et vandlager; idel savværket tidligere havde knæk- ket halsen herpà Miljøministeriet anbefalede imidlcrtid kraftigt etablcringen af vandlagre og lovede at dakke udgifternc bcrved, ligesom Skov- og Naturstyrelsens kredittider ville blive ændret, Det besluttedes derfor allígevel at bemyndige selskabets dircktør til at indgå i forhandlinger med Skov- og Naturstyrelsen på næmere fastlagte præmisser . Styrelsen stillede ikke krav om yderligere sikkerhed. Bestyrelsen og aktionærerne var ikke involveret i aftalerne med <anonym>gsøger AS</anonym> Han blev derfor overrasket over, at savværket havde lagret bøgetræ, når der var tale om et nâletræs - savværk På grund af utilfiedshed med styring af savværksbyggeriet og med hans ledelse i øvrigt, blev han afskediget i 2000. Dråben; der &ik bægcret til at flyde OVeI, var imidlertid indholdet af aftalen med Skov- 0g Naturstyrelsen; der ikke var i over- ensstemmelse mcd de retningslinier, bestyrelsen havde fastlagt . <anonym>Person 2</anonym> der med stor succes havde forestået en turn around af Junckers lakfabrik; blev pr. 1. august 2000 ansat som ny direktør i selskabet. 1 årsrcgnskabet for 1999/2000 blev afsat et beløb pà 2 mio. kr. til imødegåelse af 2 mulige erstatningskrav . Bestyrelsen spurgte meget ind til de mulige krav, herunder om der kunne ventes flere krav. Det skønnedes, at kravene var uden bund i virkeligheden; 0g at der var behov for syn 0g skøn. Beløbet pà 2 mio kr. var fastsat helt skønsmæssigt . Fonuleringen om kapitaltilførscl var revisors, men tallet på 17 mio; kI. var resultatet af drøftelscr mellem bestyrelse og revisor. Målet var at opnå en positiv egenkapital, da det forventcdes at driflen idet følgende år ville balancere. Selvom der kom styr på omkostningeme; var dex proble - mer med salget; fordi markedet faldt; 0g det viste sig svært at komme tilbage på banen igen. 1 marts 2001 afholdtes et aktionænmøde mcd henblik på drøftelse ef situationen; som di- rektøren beskrev som alvorlig På mødet blev det besluttet at indlede en såkaldt "stille be- talingsstandsning' Reełt var dcr ikke tale om nogen betalingsstandsning; men blot en be- slutning om kontant betaling 08 frasalg af unødvendige drifsmidlcr i størrclscsordenen 100.000 kr. Det blev endvidcre besluttet at søge at nedbringe kreditormassen 0g undgå at stiftc ny gæld. Tanken havde ikke været at afvikle savværket; I oktober 2001 blev det dog nødvendigt at indlede betalingsstandsning; fordi ingen af direktørens planer lykkedes; 0g da markedsudsigterne ikkc bedredes. Kurator talte på intet tidspunkt om, at aktionærcrncs krav boet ikke kunne anerkendes som simple krav, men en tidligere advokat fo, aa8ører AVß] tilkendcgav på et tidspunkt; at kravene måttc betragtcs som ansvarlig indskudskapital . Aktionæremc var ikke involvcret i forliget med <anonym>Sagsøger AS</anonym> Det blev nævnt; at der kunne blive rejst erstatningskrav overfor bestyrelsen; men dette blev ikke aktualiseret før nærværende sagsanlæg bvor det kom som en ovenaskelse; at Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen; var medsagsøger. [idne har været ejet af <anonym>Familien</anonym> Han blev ansat i 1979 og indtrådte i bestyrelsen for savværket i 1986 efler <anonym>gsøgte 1's</anonym> død Han blev fomand for bestyrelsen i 1992. På et vandlager stables træct i en højde på 3 Y - 4 meter; og der etableres vandstrenge til oversprøjtning af træct, 8å træet dækkes af vand. Herved boldes temperaturen nede, 08 po - reme holdes lukket for svampe 0g lignende. Altemativt kan træet lagres i en sø, hvilken metode anvendes i andre lande, men dette indebærer en stor miljøbelastning; Det ernavn- Hig i forbindelsc med stormfald at der i Danmark opstår bchov for vandlagre for at bevare træets værdi. De store lagre bestar af nåletræ, men der kan også laves mindre lagre afløv- træ. Inden stormfaldet i 1999 var der en løbende samhandel med Skov- og Naturstyrelsen som krævede en sikkerhedsstillclse på 0,5 mio. k. Eftcr stormfaldct blev indgåct aftale med styrelsen om oplagring på vandlager 0g mcd en forpligtelse for savværket til at købe træet. Yderligerc sikkerhed blev ikke drøftet. Han var ikke involveret ; aflalen med <anonym>gsøger AS</anonym> og han var siden hen overrasket ovcr en del afkonklusioneme i skønsrapporten; som han mencr er fejlagtig på flere punkter. Bestyrelsen blev ikke inddraget forligsforhandlingeme. <anonym>Sagsøger AS</anonym> daværendc advokat gjordc på et tidspunkt gældende; at dcr var et bestyrelsesansvar; 0g senere rcttede advokat Thorbjørn Sofsrud henvendelse til bestyrelsen I maj 2004 afholdtes et møde, hvor han rcdegjorde for dct faktiske forløb, Herefter skcte der ikke noget; før stævningen blev udta- get, og han var derfor gåct ud fa, at sagen var henlagt. Imarts 200/ afholdtes et møde med savværkets direktør; som var bekymret for situationen. Det førte til en opstramning af økonomien; som blev kaldt en 'stille betalingsstandsning' selvom det i virkeligheden ikke havde noget med en betalingsstandsning at gøre. Det blev besluttet; at selskabet skullc undgå gældsoptagelsc vcd at handle kontant. Den stramme styring indebar omtanke ved enhver disposition. Der blev løbende aftlaget træ fra vandlage- ret 0g købt meget lidt træ udeftra Driften forsatte som hidtil, men tiltagene var en måde, hvorpå bestyrelsen foretog en intem opstramning; Det overvejedes ikke pà daværende tids - punkt at indstille driften. <anonym>idne 3</anonym> har forklaret blandt andet, at han er konsulent inden for virksomhedsle- delse 0g indtrådte i savværkets bestyrelse den 1.juli 1999 efler henvendelse fra selskabets revisor. Savvarket kørte da med stort underskud, 0g han blev valgt, fordi bestyrelsen øn- skedc en person, som kunne se pà virksomheden med nye øjnc. Vendingen i årsberetningen i årsregnskabet for 1998/99, hvorefiter bestyrelscn 0g ejeme ville sørge for den nødvendige kapital, blev drøftet, idet der ikke var udsigt til, at selskabet selv kunne tilvejebringe den nødvendige kapital. Det er ikke en tilkendegivelse om, at de pågældende vil stille kapital til rådighed; men at dcr ville blive sørget foI, at den nødvendi - ge kapital blev tilvejebragt. Der var dårlige vilkår for at skabe rcsultater på grund afmar- kedet og selskabets store investeringer . Bestyrelsen håbede pà at situationen bedredes, men der opstod hele tiden nye problemer; og han tog dcrfor i begyndelsen af 2001 initiativ til en drøftelsc af situationen I bestyrelsen var der enighed om, at det ville være vanskeligt at komme ovenpå af egen drift: Det blev derfor besluttet at søgc forskellige muligheder for samarbejde med andre savværker. "Den stillc betalingsstandsning" indebar, at selskabet ikke optog ny gæld 0g søgte at af- vikle gammel gæld. En lukning af savværket blev ikke drøftet; idet der netop var foretaget en meget stor investering med benblik på fortsat drift. Hvcr måned var en kamp for at opnå balance i regnskabet, men savværket gav fortsat underskud Træ til skæring blev taget fra vandlageret; og savværket solete ud af gamle varelagre og driftsmidler, Efter et møde den 10. oktober 2001, hvor det stod klart at mulighederne for samarbejde med de øvrige sav- værker ikke var til stede, så bestyrelsen ingen anden mulighed end at gå i belalingsstands - ning har forklaret blandt andet, at han; der er statsautoriscret revisor; i mange år har været revisor for <anonym>Familien</anonym> Iperioden fra 1995 til 1999 var han tilli - gc revisor for savværket. Savværket gav underskud, men familicn nærcdc en stor intercsse for skovdrif og følte veneration for savværket og skovdistriktet; som havde været i famili - ens eje gennem mange år. Det gav anledning til store overvejclser hver gang; der skułle uilføres likviditet. Vidnet havde navnlig kontakt til Understøttelsescrklæringen i regnskabeme blev drøflet med der var erfaren erhvervsmand og helt sikkert forstod rækkevidden af crklæringeme De potentielle risici ved at afgive den slags crkJæringer blev drøflet 0g der blev ogsà fulgt op på erklæringeme; idet der belt frem til bctalingsstandsningen blev ydet Jikviditetsstøtte. Aktionæreme har således på enhver måde levet op til forpligtigelserne i àrsberetningere. Han orienterer nomalt om de forskellige typer af støtteerklæringer, bvilket han ogsà formoder at bave gjort i nærværende tilfælde. Altemativet til en stetteerklæring var et revisorforbehold for going concern; og dette ønskede ledelsen ikke; idet ingen ønskede at lægge op til en afvik- Jing af selskabet. Han husker {kke dag konkret at have rådgivet om, at der kunne rejses krav af den karakter; som er rejst i denne sag men rådgivningen har hełt sikkert indcbåret en vejledning om risici. Han har ikke gemt notater om sin vejledning så mange år tilbage. 0g han havde normalt et samspil i forbindelse med udarbejdelsen af àrsregn- skabet. Han huskcr ikke; om erklæringen blev drøftet år for år; men det har nok ikke været tilfældet. Han tror ikke, at han har formuleret erklæringen i årsrcgnskabet 1998/99, idet han aldrig ville inddrage bestyrelsen i sådan en erklæring. Hen mener heller ikke; at formule- ringen kan stamme fra hans kollega <anonym>Person 3</anonym> Det €r nok ham, der har formuleret sæt- ningcn "De nuværende aktionærer har givet tilsagn om i 1997/98 at tilføre selskabet den nødvendige kapital" ; bcstyrelsens årsberetning i årsrcenskabct for 1996/97 . Når han fandt behov for at give en supplcrende oplysning i dette årsregnskab, var det med hcnblik pà at skærpe læseres opmærksomhed. Det følgende år var egenkapitalen retableret 0g der var ikke bchov for en supplerende oplysning Efter bans erindring var der heller ikke i året 1998/99 bchov for en supplerende oplysning; idet der var foretaget en meget stor investe - ring i virksomhedens fiemtid, Han har formentlig skrevet afsnittet om egenkapital og li - kviditct ; bestyrelscns årsberetning i regnskabet for 1999/2000. Han gav udtryk for, at der var behov for i dette år at afsætte et beløb pà 2,0 mio. kr. til imødegåelse af evcntuelle er - statningskrav, idet sclskabets resultater var darlige. Tilvejebringelse af likviditet indebærer ikke nødvendigvis en forøgelse af kapital, men be- gereberne "likviditet" 0g "kapital" bruges ofte i flæng. Som revisor har han meget fokus på Jikviditeten i virksomhedcr i krise, idet mangel pà likviditet kan kvæle en virksomhed; selvom der er e 'positiv egcnkapital. Dct afhænger af karakteren af en købsforpligtelse; om det er nødvendigt at omlale dcnnc i årsrcgnskabet. Han mener ikke; a forpligtelsen overfor Skov- 0g Naturstyrelscn for et savværk €r af en sådan karakter, at dcnne skal omtales i regnskabct. Parternes procedure <anonym>gsøger AS</anonym> og Miljøministeriet; Skov- og Naturstyrelsen; har undcr proceduren uddy- bet dct anførtei påstandsdokument af 23. oktober 2006, hvoraf fremgår: "1. Kapitaltilsagn Det gøres gældende; at de sagsøgte, der ejede samtlige aktier i Centralsavvarket A/S, er erstatningsansvarlige over for sagsøgerne for ikke at have opfyldt deres tilsagn i henhold til erklæringen i àrsrapporten for 1998/99 om at ville tilføre den nødven- dige kapital til selskabet herunder til dækning &f sagsøgemcs krav Overfor sagsøgtes afvisningspåstand geres det gældendc, at de sagsøgtc ved at oply- se om kapitaltilsagnet i àrsrapporten har afgivet en erklæring herom direkte over for tredjcmand, 0g at sagsøgerne derfor kan slotte selvstændig ret på denne erklæring: Det gøres gældende at erklæringen om kapitaltilsagn i årsrapporten for 1998/99 var gældendc fra afgivelsen af årsrapporten den 5,januar 2000 0g indtil den kan an- ses tilbagekaldt ved afgivelsen af en ny erklæring om likviditetstilsagn i årsrapporten for 1999/2000 Dct gøres gældende, at erklæringen om kapitaltilsagn var gældende på tidspunktet for stiftelsen af sagsøgernes krav;, 0g at erklæringen efter sit indhold indebar en tids - ubegrænset forpligtelse i forhold til sagsøgere 0g de øvrige krcditorer, hvis krav var stiftet forud for erklæringens tilbagekaldelse. Skov- og Naturstyrelsens krav €r opstået i februar 2000 ved indgåelsen afkontrakt om køb af træ hvorved Centralsavværket forpligtede sig til at aftage en bestemt mængde træ til en forud aftalt pris. Det kan ikke i relation til den afgivne erklæring om kapitaltilsagn tillægges betydning at betalingen først forfaldt senere i takt med opskæring af træet, eller at tabet først kunne opgøres endeligt i april 2002 ved gen- nemførelsc af dækningssalg tíl anden side. <anonym>gsøger AlS'</anonym> krav er opstàet i juni/juli 2000 ved Centralsavværkets mangelfulde vanding af lageret, Det kan ikke i relation til den afgivne crklærng om kapitaltilsagn tillægges bctydning; at erstatningspligten først blcv anerkendt af Centralsavværket ved konkursboets indgåelse af forlig i juni 2003 2, Ligebehandling af kreditorerne Dct gøres gældendc; at sagsøgle 1) som bestyrclscsmcdlcm er erstatningsansvarlig over for Sagsøgeme ved i forbindelse med etableringen af en "stille bctalingsstands- ning" i foråret 2001 at have truffet beslutning om at afvikle de øvrige kreditorer med den firic likviditet, uden samtidigt at sikre en ligelig fyldestgørelse af sagsøgerne Såfremt dcr var sket iagttagelse af pligten til ligebehandling afkreditorcme; villc sagsøgeme havc 'opnåei fuld dækning i kraft af det dagældende likviditetstilsagn fra de sagsøgte i årsrapporten for 1999/2000 900 Det gøres gældende; at likviditetstilsag- net omfattede enhver daværende krcditor ; selskabet, uansct om kravet var stiftet forud for afgivelsen af tilsagnet, Pligten til ligebehandling af kreditorere gælder ' ogsà i forhold til krav; der som Skov- og Naturstyrelsens krav var uforfaldent eller som <anonym>Sagsøger AS</anonym> krav var be - stridt. Dette gælder særligl under de foreliggende omstændigheder, hvor bestyrelsen selv ansà det som en mulighed, at selskabet var forpligtet helt eller delvist i forhold til det rejste krav, jf. arsrapporten for 1999/2000 Va Ved ansvarsvurderingen må det tillægges vægl at sagsøgte 1) havde en personlig økonomisk fordel ved beslutningen; idet han sammen med sagsøgte 2) bavde afgivet likviditetstilsagn for selskabets drif og kaution for selskabets bankkreditter, 3. Sagsøgernes tab Dc i sagsøgernes påstande indeholdte beløb udgør de krav; der er anmeldt 0g god - kendt i konkursboet Dividenden kan pà nuværendc tidspunkt anslås til 9 %. Så - fremt sagsøgeme fàr medhold i den principale påstand, indtræder de sagsøgte ved betaling heraf i sagsøgcrnes ret til dividende i konkursboet. Det bcstrides; at der er grundlag for de sagsøgtes indsigelser over for størrelsen af sagsøgemes krav. <anonym>Sagsøger AS'</anonym> krav beror på et indgået retsforlig 7 hvorved det oprindelige erstatningskrav blev nedsat med ca. 25 %. Skov- 0g Naturstyrelsens krav udgør dcn aftalte afregningspris i henhold til den indgåede kontrakt med fradrag af provcnu ved dækningssalg af restlager til tredjemand 4. Sagsøgtes øvrige indsigelser Det bestndes, at der er udvist retsfortabende passivitet fra sagsøgeres side. Sagsøgemes krav er gjort gældende over for de sagsøgte; da det ved den afsluttende fordringsprøvelse i konkursboet den 8. februar 2005 blev godkendt; at de sagsøgtes regreskrav m.v. på kr. 47,4 mio. skulle have dækning på lige fod med de øvrige usikrede krav på kr. 6,2 mio. 0g da det dermed blev klart; at sagsøgerne ville lide et væsentligt tab ved konkursen. Anbringcndet over for sagsøgte 1) om ansvar for tilsidesættelse af pligten til ligcbc- handling af kreditoreme er gjorl gældende; da dct vcd sagsøgtes svarskrify blev oplyst; at der i forbindelse med etablering af en "stille betalingsstandsning" i foraret 2001 var sket en afvikling af de øvrige kreditorer med den fiie likviditet. Det bestrides; at sagsøgernes erstatningskrav er afskåret på grund af accept af risiko.' 91 <anonym>gsøgte 1</anonym> 0g <anonym>gsøgte 2</anonym> har under proceduren uddybet det anførte i påstandsdokument af 27. september 2006, hvoraf fircmgar; "1 Sagens formalitet Det gørcs gældcnde, Bintervepienterne; statsautoriserct revisionsinteressentskab, statsautoriseret revisor 0g statsautoriseret revisor dcr ikke har afgivet påstandsdokument; har procederct til støtte for <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>gsøgte 2</anonym> og har herunder navnlig gjort gældendc, at dct er selskabet der aflægger àrsregnskab; 0g at revisor alene er ansvarlig for fejl i revisionen eller revisorpà tegningen. Med mindre andet cr anført, har €t regnskab kun virkning indtil næste årsregn- skab er afgivet. Revisor skal ikke sikre det fornødne kapitalberedskeb. Sagsøgerne har ikke kendt erklæringen; da de indgík aftale mcd sclskabct 0g har således ikke bandlet i tillid til den, Landsrettens begrundelse og resultat Lcdclsens årsbcretning; som indeholder den omhandlede erklæring indgår i et offentligt tilgængeligt årsregnskab og kan dermed have betydning for en videre kreds end selskabet, herunder sagsøgere. Herefter 0g da sagsøgeme i øvrigt ikke €r afskåret fra at søge at fà fastslået deres krav uafhængigt af konkursboet efter Centralsavværket A/S, tages <anonym>gsøgte 2 s</anonym> afvisningspåstand ikke til følge. Hensigtserklæringen i årsberetningen om, at "Selskabets bestyrelse 0g ejere vil fortsat sørge for den nødvendige kapital til selskabets fortsatte drift 0g fremadrettede udvikling' retter sig til en så vid 0g ikke narmere angivet personkreds 0g €r så gencrelt formuleret; at Jandsrctten ikke finder; at <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>gsøgte 2</anonym> alene på bag- grund af erklæringen kan gøres personlig ansvarlige for det tab, <anonym>Sagsøger AIS</anonym> og Miljømi - nistcrict; Skov- og Naturstyrelsen, måtte have lidt; ved selskabets efterfølgende konkurs. Der er herefter ikke 'anledning til at taget stilling til hvilken betydning det må tillægges; at det ikke er godtgjort, at <anonym>gsøger AS</anonym> 0g Miljøministeriet; Skov- og Naturstyrelsen, var bekendt med erklæringcn; da de indgik aftale med Centralsavværket AlS. Efler dct, der cr forelagt landsretlen; kan det ikke lægges til grund; at der blev etablerct "en stille betalingsstandsning' i foråret 2001, eller at der i øvrigl var nærmere overvejelser om at standsc driften: De dispositioneI; der er blevet forklaret om, 08 som bestod i cn økono- misk stram styring af selskabet i fom afblandt andet kontant betaling nedbringelse af kreditormassen 0g frasalg af unødvendige driftsmidler, ligesom enhver fremtidig dispositi- on nøje skulle overvejes, kan ikke bcgrunde et erstatningskrav mod <anonym>Sagsøgte 1</anonym> Hertil kommcr, at Miljøministeriet; Skov- og Naturstyrelsen; pà daværendc tidspunkt ikke havde et faldent krav mod selskabet, 0g at <anonym>gsøger AS'</anonym> krav var bestridt af selskabet. <anonym>gsøgte 1's</anonym> <anonym>9</anonym> Saasøgte 2 følge Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt Landsretten har berved taget hensyn til sagens karakter og omfang Omkostningsbeløbene dækker <anonym>gsøgte 1's</anonym> og <anonym>gsøgte 2's</anonym> advokatudgifter. Landsretten har ikke fundet anledning til i medfør af retsplejelovens $ 252, stk. 4, 2. pkt , at tillægge eller pålægge biintervenienteme sagsomkostninger. Thi kendes for ret: De sagsøgte <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> fn- findes. Inden 14 dage skal <anonym>Sagsøger AlS</anonym> betalc sagsomkostninger med i alt 60.000 kr. til dc sagsøgte. Inden samme frist skal sagsøgeren, Miljøministeriet, Skov- 0g Naturstyrel- sen, betale sagsomkostninger med i alt 80.000kr. til de sagsøgte.	30,997	33,077
3732	Højesteret ændrer byrettens og landsrettens afgørelser således, at tiltalte straffes med 4 dagbøder på hver 250 kr. i sag om overtrædelse af straffelovens § 276 a – indbrudstyveri i for... Vis mere	Endelig	Straffesag	Højesteret	SS-27/2023-HJR	Tilståelsessag	3. instans	1515/23	Formueforbrydelser; Strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Dommer - Ole Hasselgaard; Dommer - Oliver Talevski; Dommer - Poul Dahl Jensen; Dommer - Rikke Foersom; Vis flere...	Nej					Indbrudstyveri skulle undtagelsesvis straffes med bøde Sag 27/2023 Dom afsagt den 8. september 2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2 Indbrudstyveri begået i forening med andre skulle undtagelsesvis straffes med bøde, da der forelå formildende omstændigheder Tiltalte 2 var under en tilståelsessag dømt for indbrudstyveri ved i forening med to medgerningsmænd at have brudt ind i en nedlagt skole, der blev benyttet af Kulturcenter, og at have stjålet tre rammer sodavand til en samlet værdi af ca. 225 kr. Byretten og landsretten havde fastsat straffen til fængsel i 14 dage, der var gjort betinget. For Højesteret angik sagen straffastsættelsen. Højesteret udtalte, at uanset at indbrudstyveri som udgangspunkt straffes med fængsel, så var det indbrudstyveri, som Tiltalte 2 havde begået, af mindre strafværdighed. Højesteret lagde ved sin vurdering vægt på, at Tiltalte 2 og de to medgerningsmænd kom ind på den nedlagte skole ad en ulåst dør og ikke forvoldte nogen skade i forbindelse med indbruddet, at indbruddet ikke skete i den hensigt at begå tyveri, men at tyveriet skete efter en beslutning på stedet, at de stjålne sodavand var af beskeden værdi, og – navnlig – at de nogle få dage efter tyveriet, og inden det blev opdaget, søgte at genoprette skaden. De leverede således de fleste af de stjålne sodavand tilbage sammen med nogle sodavand, som de havde købt til erstatning for de sodavand, som de havde drukket. Højesteret lagde desuden vægt på Tiltalte 2's unge a lder og på, at han ikke var tidligere straffet. Højesteret fastsatte herefter straffen til 4 dagbøder af 250 kr. Landsretten var nået til et andet resultat.	Indbrudstyveri skulle undtagelsesvis straffes med bøde Sag 27/2023 Dom afsagt den 8. september 2023 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> Indbrudstyveri begået i forening med andre skulle undtagelsesvis straffes med bøde da der forelå formildende omstændigheder <anonym>Tiltalte 2</anonym> var under en tilståelsessag dømt for indbrudstyveri ved i forening med to medgerningsmænd at have brudt ind i en nedlagt skole, der blev benyttet af <anonym>Kulturcenter</anonym> og at have stjålet tre rammer sodavand til en samlet værdi af ca. 225 kr. Byretten og landsretten havde fastsat straffen til fængsel i 14 dage, der var gjort betinget. For Højesteret angik sagen straffastsættelsen. Højesteret udtalte; at uanset at indbrudstyveri som udgangspunkt straffes med fængsel, så var det indbrudstyveri, som <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde begået, afmindre strafværdighed. Højesteret lagde ved sin vurdering vægt på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g de t0 medgerningsmænd kom ind på den nedlagte skole ad en ulåst dør 0g ikke forvoldte nogen skade i forbindelse med indbruddet; at indbruddet ikke skete i den hensigt at begå tyveri, men at tyveriet skete efter en beslutning på stedet; at de stjålne sodavand var afbeskeden værdi, 0g navnlig at de nogle få dage efter tyveriet; 0g inden det blev opdaget; søgte at genoprette skaden: De leverede således de fleste af de ' stjålne sodavand tilbage sammen med nogle sodavand; som de havde købt til erstatning for de sodavand, som de havde drukket. Højesteret lagde desuden vægt på <anonym>Tiltalte 2's</anonym> unge a lder og på, at han ikke var tidligere straffet. Højesteret fastsatte herefter straffen til 4 dagbøder af 250 kr: Landsretten var nået til et andet resultat.	1,655	1,739
3733	Sag om, hvorvidt køberen af en virksomhed er berettiget til erstatning i anledning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold	Appelleret	Civilsag	Sø- og Handelsretten	BS-18/2002-SHR	Almindelig civil sag	1. instans	1988/23	Erhverv; Køb; Sager med en værdi over 1 mio kr.;		Sagsøger - ABACUS ApS; Dommer - Jens Feilberg Preben Sunke; Dommer - Thorkild Juul Jensen; Advokat - Advokat Oluf Engell; Advokat - Eigil Lego Andersen;	Nej	Nej	Ja		4.963.234,00 kr.	/ UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG ____________ Den 6. oktober 2006 blev af retten i sagen H-18-02 ABACUS ApS (Advokat, dr.jur. Eigil Lego Andersen) mod Boet (Advokat Oluf Engell) afsagt følgende D O M: Indledning og påstande Sagens spørgsmål er om ABACUS ApS (ABACUS) som køber af industrivirksom- heden Virksomhed A/S af Boet er berettiget til erstatning i anledning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. ABACUS har nedlagt påstand om at Boet til ABACUS skal betale 4.963.234 kr. med tillæg af procesrente af 4.848.655 kr. fra den 15. februar 2002 og af 114.579 kr. fra den 22. august 2003. / - 2 - Påstandsbeløbet fremkommer således: 1. Opgjort udgift til investering, 3.409.171 kr., med fradrag af 2.526.483 kr. nutidsværdi af skatteværdi af afskrivninger 2. Kapitaliseret udgift til merforbrug af varme 550.500 kWh 1.366.865 kr. årligt à 0,37 kr., svarende til 205.030 kr. årligt. Skattebe-sparelse 30 %. Kapitaliseringsfaktor 9,5238. 3. Kapitaliseret udgift til merforbrug af el 233.600 kWh årligt à 1.069.886 kr. 0,687 kr., svarende til 160.483 kr. årligt. Skattebesparelse 30 %. Kapitaliseringsfaktor 9,5238. I alt 4.963.234 kr. Over for Boets selvstændige påstand har ABACUS nedlagt påstand om frifindel- se. Boet har nedlagt påstand om frifindelse og har derudover nedlagt selvstændig påstand om at ABACUS til Boet skal betale en godtgørelse beregnet som diskon- toen med tillæg af 10 % p.a. af 2,5 mio. kr., subsidiært et af retten fastsat min- dre beløb, fra den 1. maj 2001 og indtil ABACUS skriftligt over for Danske Bank, Nytorv Afdeling, København, har tiltrådt at indestående på deponeringskonto Konto nr. frigives til Boet eller ordre. Sagens omstændigheder 1. Sagens parter Virksomhed A/S blev etableret i 1959 af fabrikant Afdøde. Virksomheden beskæftigede sig navnlig med fremstilling af olietanke, (markeds-andel i Danmark år 2000: ca. 70%), og vindmølletårne. Fabrikant Afdøde af- gik ved døden i december 1998 hvorefter aktierne i selskabet blev udbudt til salg. Vidne 1 er hovedanpartshaver i ABACUS. I efteråret 2000 indledte han sam-men med statsautoriseret revisor Vidne 2 hvis hustru er medejer af ABACUS, forhandlinger med Boet repræsenteret ved bobestyrer advokat Vidne 3 med henblik på køb af Virksomhed A/S. / - 3 - 2. Oplysninger om Virksomhed A/S Under forhandlingerne fik Vidne 1 bl.a. udleveret et af KPMG’s Corporate F i-nance- division udarbejdet Investment Overview hvoraf bl.a. følgende fremgik: ” Miljøforhold og kvalitetssikring Virksomhed A/S' kvalitetsstyring er certificeret efter ISO 9001 standard, og den daglige kvalitetsstyring involverer to af Virksomhed A/S' medarbejder e. Der pågår løbende ek s-tern kontrol ved f.eks. [Arbejdstilsynet], TÜV og Lloyds i forbindelse med leve-ring af produkter. Til kontrol af svejsninger anvendes som uafhængig tredjepart Force Instituttet, som dagligt beskæftiger 3 eller flere Force medarbejdere hos Virksomhed A/S. På miljøsiden har Virksomhed A/S indført et miljøstyringssystem, som dog ikke er certifice-ret, men som modsvarer kravene i ISO 14001. Virksomheden er miljøgodkendt af Herning Kommune, og har i øvrigt et problemfrit samarbejde med miljømyn-dighederne…” Som bilag til det udarbejdede Investment Overview var bl.a. et miljøregnskab med oversigt over Virksomhed A/S' el- og vandforbrug mv. for perioden 1995-1999. I forbindelse med salgsbestræbelserne blev der oprettet et datarum for virksom- heden. Vidne 1 modtog materialet fra datarummet, herunder oplysninger ved- rørende virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Vidne 1 fik endvidere udleveret udkast til selskabets regnskab for 1999/2000. Af regnskabet fremgik at selska-bet i perioden realiserede et resultat på 3.477.000 kr. efter skat. Endvidere fik ABACUS udleveret perioderegnskaber fra august til oktober 2000. Den 23. november 2000 gennemførte KPMG og ledende medarbejdere hos Virksomhed A/S en præsentation af virksomheden for Vidne 1 og Vidne 2. 3. Salgsaftalen Den 29. december 2000 fremsatte Vidne 1 købstilbud på Virksomhed A/S, hvoraf bl.a. fremgik følgende: ”2. Købesummen og dennes berigtigelse 2.1. Købesummen for aktierne i selskabet fastsættes til kr. 25 mio. kontant. 2.2. Køber deponerer kr. 2,5 mio. kontant i sælgers bank senest 3 hverdage ef-ter sælgers accept af nærværende købstilbud. 2.3. Køber deponerer eller stiller bankgaranti for restkøbesummen, kr. 22,5 mio… 2.4. Det under punkt 2.2. deponerede beløb frigives den 1. maj 2001 under for- udsætning af, at køber ikke pr. denne dato har anmeldt krav mod sælger i an- ledning af overdragelsen, idet bemærkes, at køber alene kan fremsætte krav over for sælger for den del af et (eller flere sammenlagte) krav, der udgør mere end 250.000 kr. Depotet tjener således køber til sikkerhed for eventuelle krav / - 4 - mod sælger, og køber fyldestgøres af depotet, når eventuelle krav er fastslået ved forlig eller endelig dom. Renter af det deponerede beløb tilfalder sælger og frigives under samme betingelser, som deponeringssummen i øvrigt. 3. Sælgers erklæringer og indeståelser 3.1. Sælger indestår for: … at selskabet ikke er part i nogen sag for domstole, kommissioner, nævn, offent- lige myndigheder eller lignende, … at selskabets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med gældende lovgiv- ning i enhver henseende, herunder men ikke begrænset til pris-, monopol- og arbejdsbeskyttelseslove, …” Ved brev af 12. januar 2001 accepterede advokat Vidne 3 tilbuddet med en række ændringer og tilføjelser, herunder at der ikke skulle ydes erstatning for enkeltkrav på under 50.000 kr., og at sådanne krav heller ikke skulle indgå i afgørelsen af om grænsen på de nævnte 250.000 kr. var nået. Endvidere blev angivet nærmere betingelser for vilkårene for det deponerede beløb, 2,5 mio. kr., herunder særligt at krav skulle anmeldes inden den 1. maj 2001. For an-meldte erstatningskrav der viste sig uberettigede, og som medførte at depone-ringskontoen for så vidt ikke blev frigivet, skulle ABACUS betale en godtgørelse til Boet med diskontoen med tillæg af 10% p.a. til frigivelse fandt sted. Om Boets indeståelser fastsattes i brevet af 12. januar 2001 at disse blev afgivet med forbehold for de oplysninger der blev givet til ABACUS, herunder oplysnin-ger indeholdt i materialet i datarummet. Endvidere anførtes at det var aftalt mel-lem parterne at Virksomhed A/S betalte udbytte til Boet med 2,5 mio. kr. for regnskabsåret 1999/2000. Den 15. januar 2001 accepterede Vidne 1 de ændringer og tilføjelser til købs- tilbuddet som var angivet i brevet af 12. januar 2001. I perioden frem til overtagelsen den 1. februar 2001 havde Vidne 1, nu ABACUS, som køber adgang til at foretage yderligere undersøgelser af selska-bets forhold. 4. Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000 Den 15. november 2000 besøgte Arbejdstilsynet Virksomhed A/S. Af tilsynsra pport af 6. december 2000 fremgik bl.a. følgende: ” Niveauplacering / - 5 - Arbejdstilsynet har ud fra tilsynsbesøget vurderet, at virksomheden er en niveau 2-virksomhed. Det betyder, at Arbejdstilsynet vurderer, at virksomheden på vis-se punkter ikke lever op til kravene i Arbejdsmiljøloven… Konstaterede problemer Væsentlige problemer • Ventilation i svejsehaller • Udsugning fra båndslibere • Sikring mod nedstyrtning • Støj Problemerne er enten ikke indeholdt i eller ikke behandlet på tilfredsstillende vis i virksomhedens arbejdspladsvurdering… Virksomheden skal melde tilbage til Arbejdstilsynet, hvornår og hvordan de væ- sentlige problemer bliver løst… senest den 2. april 2001 … Det kan på et senere tidspunkt blive nødvendigt at afgive påbud om et eller flere af problemerne…” Arbejdstilsynet meddelte samtidig klagevejledning. Af et bilag til rapporten fremgik bl.a. følgende: ” Arbejdstilsynet konstaterede ved besøget onsdag den 15. november 2000 fø l- gende væsentlige problemer: Ventilation i svejsehaller… Afdeling: Hallerne B,C,E,G,J og K Beskrivelse: Ved gennemgangen kunne det konstateres, at luften i ovennævnte haller var mere eller mindre belastet af svejserøg og slibestøv. Det kunne for nogle af hallernes vedkommende konstateres, at der ikke fandtes anlæg for tilførsel af forvarmet erstatningsluft. Herunder hallerne C, E og G. For de øvrige hallers vedkommende var der tvivl om, hvorvidt eksisterende anlæg er i stand til at tilfredsstille behovet for tilførsel af erstatningsluft til arbejdslokaler-ne. Vurdering: Arbejdsprocesser som svejsning, skæring og slibning kræver effektiv procesven- tilation og samtidig tilførsel af luft af passende temperatur. Derudover er det normalt påkrævet med almen ventilation, herunder udsugning og tilførsel af til- svarende mængder erstatningsluft til de arbejdslokaler, hvor de forurenende processer foregår. Det vurderes således, at afdelingerne uden tilførsel af erstatningsluft eller uden almen ventilation, ikke var tilfredsstillende ventileret. Afgørelse: Det skal sikres, at der sker et effektivt luftskifte i de haller, hvor der foregår for- urenende arbejdsprocesser. Det skal herunder sikres, at der tilføres erstatnings- luft, svarende til de udsugede luftmængder. Vejledning: Der bør gennemføres en nærmere undersøgelse af ventilationsforholdene i svej- sehallerne. Det er vigtigt i den forbindelse at få kortlagt behovet for tilførsel af erstatningsluft af passende temperatur, samt at få undersøgt, hvorvidt eksiste- rende anlæg er i stand til at sikre den nødvendige ventilering af hallerne. Det / - 6 - anbefales virksomheden at inddrage særligt sagkyndige, dels i kortlægningen, dels i vurderingen af de nødvendige tiltag med hensyn til forbedring af ventilati-onen. Hjemmel: Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning § 35.” Arbejdstilsynets rapport indgik ikke i datarummet og kom først til ABACUS’ kundskab efter overtagelsen af virksomheden. I den anledning varslede ABACUS’ advokat den 30. marts 2001 ”et betydeligt” ma ngelskrav over for boet. Kravet blev afvist af advokat Vidne 3 ved brev af 4. maj 2001 idet hun oplyste at hverken hun eller nogen anden med tilknytning til boet var bekendt med rappor-tens eksistens. 5. Virksomhed A/S' afhjælpning af ventilationsproblemerne. På baggrund af Arbejdstilsynets rapport iværksatte Virksomhed A/S en undersøgelse af behovet for ventilation i de enkelte haller. Undersøgelsen gennemførtes med bistand af Bedriftssundhedstjenesten (BST). Den 28. marts 2001 sendte Virksomhed A/S en tilbagemelding til Arbejdstilsynet over påtænkte tiltag for de enkelte haller. Renoveringen forventedes færdig i februar 2002 for så vidt angik hal J. For de øvrige haller var der ikke fastsat nogen bestemt dato. Virksomhed A/S indhentede derefter tilbud fra DISA af 26. april 2001 på gennemførelse af renoveringen af hallerne fra virksomheden. Tilbuddet indeholdt en vurdering af det årlige merforbrug af el og varmeihallerne. Også Virksomhed A/S' kvalitetschef Vidne 4 udarbejdede en oversigt over såvel udførte som påtænkte arbejder. Oversigten, senest revideret 12. juni 2002, indeholdt en opgørelse af investeringsbehovet og af merforbruget af el og varme fordelt på de enkelte haller: / Pris i kr. Pris i kr. Pris i kr. Hal ventilation varmeanlæg El + VVS Heraf I alt effektueret B 62.765 62.765 62.765 C+D 85.000 35.000 120.000 E 570.000 240.000 60.000 870.000 G 50.000 35.000 85.000 H 250.000 35.000 285.000 J 540.000 213.890 72.516 826.406 826.406 K 600.000 270.000 60.000 930.000 N-s 15.000 25.000 40.000 N-n 40.000 25.000 65.000 S 100.000 25.000 125.000 Total 2.250.000 723.890 435.281 3.409.171 889.171 / - 7 - I beløbet for hal J indgår et beløb på 44.860 kr. vedrørende køb af spareventila- torer og sparemotorer. Frem til i dag er alene hal B og J blevet renoveret. En del af produktionen har kunnet overføres til en i 2002 nyopført hal L. Den 24. april 2002 meddelte Arbejdstilsynet efter besøg på virksomheden at man havde vurderet at den var en niveau 1-virksomhed: ” … Arbejdstilsynet vur- derer, at virksomheden har en god styring af arbejdsmiljøet og hovedsageligt lever op til kravene i Arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet vil tilpasse sin reaktion til virksomhedens egen indsats med ar bejdsmiljøet. ...” 6. Skønserklæringen Skønsmand har til brug for sagen afgivet skønser-klæring, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”Syns- og Skønsspørgsmål Spørgsmål 1: Finder skønsmanden, at de af Virksomhed A/S i hal B og J i 2001 og 2002 gennemførte foranstaltninger vedrørende ventilation og udsugning er hensigtsmæssige til at sikre opfyldelse af Arbejdstilsynets krav til virksomhedens ventilations- og ud-sugningsforhold, jf. Arbejdstilsynets skrivelse af 6. december… Svar på spørgsmål 1: De gennemførte foranstaltninger for hal B og J er indeholdt i Virksomhed A/S' tilbage-melding til Arbejdstilsynet (bilag 7). Foranstaltningerne for disse to haller er en del af de tiltag Virksomhed A/S ville foretage i henhold til bilag 7, som svar på Arbejds-tilsynets tilsynsrapport (bilag 4 og 5). De gennemførte foranstaltninger vurderes at være hensigtsmæssige for at sikre opfyldelse af Arbejdstilsynets krav til ventilationsforhold i hallerne Så vidt det fremgår af bilagene er afklaring af ventilationsforholdene i hallerne C, D, E, G og K stadig udestående. Spørgsmål 2: Skønnes de anvendte udgifter (jf. bilag 15 og 16) til ventilation, varmeanlæg og el- og VVS-arbejder rimelige? Svar på spørgsmål 2: De anvendte udgifter for ombygning af varmeventilator anlægget for hal B (bilag 15) skønnes at være rimelige. De anvendte udgifter for ombygning/udførelse af ventilationsanlægget for hal J (bilag 16) skønnes at være rimelige for det udførte arbejde. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved om energispare ventilatorer/motorer er nødvendige for at opfylde arbejdstilsynets krav Spørgsmål 3: Er Virksomhed A/S' skøn , jf. bilag 14, over omkostningerne til foranstaltninger vedrø-rende ventilation og udsugning i de øvrige haller realistisk? Svar på spørgsmål 3: I Virksomhed A/S' tilbagemelding til Arbejdstilsynet (bilag 7) er beskrevet ændringer til ventilationsanlæggene for at opfylde Arbejdstilsynets krav. Disse ændrings- forlag indeholder ikke hal S men i stedet hal R. / - 8 - Hvis ændringerne udføres i henhold til DISA's vurdering (bilag 8), samt i henhold til bilag 18, det vil sige på samme måde som for hal J må økonomi-en i bilag 14 betragtes som et realistisk overslag. Hvis imidlertid den gradvise ændring som nævnt i bilag 7 benyttes (især ved hal E og K) kan der eventuelt opnås en besparelse i forhold til overslaget i bilag 14. Spørgsmål 4: Skønsmanden bedes vurdere: a) hvilket årligt merforbrug af el og varme de i 2001 og 2002 gennemførte foranstaltninger vedrørende ventilation og udsugning i hal B og J medfø-rer (i forhold til situationen før foretagelse af foranstaltningerne), og b) hvilket årligt merforbrug af el og varme, de påtænkte foranstaltninger – jf. bilag 14 – vedrørende ventilation og udsugning i de øvrige haller vil medføre (i forhold til situationen før foretagelse af foranstaltningerne). Svar på spørgsmål 4: Ved besvarelse af dette spørgsmål er der foretaget en sammenlignelig be-regning baseret på den årlige middeltemperatur og en rumtemperatur på 18°C. Driftstiden for 1 holdskift er sat til 8 timer, og for 2 holdskift til 16 ti-mer. I begge tilfælde 5 dage i 52 uger. De udleverede historiske data er således ikke benyttet, idet forskellen mel- lem et målt forbrug og et beregnet forbrug, ikke er retvisende. Varmeforbruget for ventilationsaggregater med varmeveksler benytter samme metode, dog er der regnet med en årlig gennemsnits-virkningsgrad på 50 %. Motorstørrelser er valgt per erfaring medmindre disse er oplyst i det udle-verede materiale. Samtlige forbrug er indført i erklæringsbilag nr. 2. a) Ved ændringerne i hal B og J vurderes de årlige merforbrug at være følgende: Merforbrug varme: 176.500 kWh Merforbrug El: 87.000 kWh b) Ved ændringer i hal C, D, E, G, H, K, N, S vurderes de årlige merforbrug at være følgende: Merforbrug varme: 382.500 kWh Merforbrug El: 146.600 kWh Sagsøgtes spørgsmål Spørgsmål A: Var ventilationsforholdene i svejsehallerne (hallerne B, C, E, G, J og K) ved overtagelsen den 1. februar 2001 væsentlig afvigende fra, hvad der den-gang var almindeligt i virksomheder med tilsvarende produktionsapparat? Svar på spørgsmål A: Af Arbejdstilsynets tilsynsnotat (bilag 4 og 5) fremgår det, at der var væ- sentlige problemer i flere af hallerne. Det er min erfaring at industrivirk- somheder ofte har problemer med ventilation, men at det som regel er iso- lerede problemer og ikke som her tilsyneladende generelle problemer. Jeg vil derfor konkludere, at ventilationsforholdene i svejsehallerne var ringere, end man normalt kunne forvente. Spørgsmål B: Var udsugningsforholdene for båndslibere med filterposer ved overtagelsen / - 9 - den 1. februar 2001 væsentlig afvigende fra, hvad der dengang var almindeligt i virksomheder med tilsvarende produktionsapparat? Svar på spørgsmål B: Det har været praksis i mange år, at udsugningsluft fra blandt andet bånd-slibere filtreres og afkastes til det fri. Spørgsmål C: Hal B: Er de af sagsøger iværksatte arbejder i hal B nødvendige for; 1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt gældende ar- bejdsmiljøforskrifter, herunder § 35 og § 37 i Arbejdsministeriets be- kendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 (med senere ændringer), 2. at fabrikken kan leve op til arbejdstilsynets afgørelse, for så vidt angår venti- lation i svejsehaller og udsugning fra båndslibere med filterposer? Svar på Spørgsmål C: 1. De iværksatte arbejder i hal B er nødvendige for at opfylde de almindeligt gældende arbejdsmiljøforskrifter for ventilation og erstatningsluft. 2. De iværksatte arbejder i hal B er i bilag 7 beskrevet for Arbejdstilsynet som et svar på Arbejdstilsynets rapport. Det fremgår ikke af det udførte arbejde, at der er båndslibere med filterpo-ser i denne hal. Hvis der er båndslibere, skal arbejdstilsynets krav vedrø-rende rensning og afkast af slibeluft overholdes. Spørgsmål D: Hal J: Er de af sagsøger iværksatte arbejder i hal J nødvendige for; 1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt gældende ar- bejdsmiljøforskrifter, herunder § 35 og § 37 i Arbejdsministeriets be- kendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 (med senere ændringer), 2. at fabrikken kan leve op til arbejdstilsynets afgørelse, for så vidt angår ventilation i svejsehaller og udsugning fra båndslibere med filterposer? Svar til spørgsmål D: 1. De iværksatte arbejder i hal J sikrer, at firmaet for hal J opfylder de alminde- ligt gældende arbejdsmiljøforskrifter for ventilation og erstatningsluft. 2. De iværksatte arbejder i hal J er i bilag 7 beskrevet for Arbejdstilsynet som et svar på Arbejdstilsynets rapport. Hvad angår båndslibere med filterposer skal afkastet fra disse ledes til det fri. Spørgsmål E: Er de af sagsøger i bilag 18 skitserede arbejder for hal C og D, G, H, K, hal N Nord, hal N Syd, hal S, nødvendige for; 1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt gældende ar- bejdsmiljøforskrifter, herunder § 35 og § 37 i Arbejdsministeriets be- kendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 (med senere ændringer), 2. at fabrikken kan leve op til Arbejdstilsynets afgørelse, for så vidt angår venti- lation i svejsehaller og udsugning fra båndslibere med filterposer? Svar til spørgsmål E: 1. Arbejdstilsynet har i sin tilsynsrapport blandt andet noteret hallerne C, G og K. Hvis de øvrige haller nævnt ikke opfylder kravene i de gæl-dende arbejdsmiljøforskrifter er ændringer til ventilationsanlæggene nød-vendige, også selvom de ikke er bemærket af Arbejdstilsynet. 2. Kendte arbejdsmiljøproblemer skal i henhold til Arbejdstilsynets brev af 6. december 2000 (bilag 4) indarbejdes i virksomhedens arbejdspladsvurde- ring. Hvad angår båndslibere med filterposer skal afkastet fra disse ledes til det fri. / - 10 - Spørgsmål F: Må det antages, at det forventede forbrug af elektricitet og varme efter gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige til opfyldelse af Arbejdstilsynets afgørelse, 1. væsentligt vil overstige, hvad en branchekyndig køber måtte regne med ved overtagelsen den 1. februar 2001? 2. I bekræftende fald ønskes et overslag over det årlige merforbrug. Svar til spørgsmål F: 1. Det må antages at en branchekyndig køber forventer et merforbrug af varme og elektricitet, hvis ventilationsluftmængden forøges. Merforbruget er afhængigt af løsningsmodellen og luftmængdeforøgelsen; om merforbru-get overstiger det, han regner med, kan ikke besvares. 2. Der henvises til erklæringsbilag for overslagsværdier for merforbruget. ” 7. Merforbrug af el og varme Såvel DISA som skønsmanden har foretaget vurderinger af Virksomhed A/S' forventede merforbrug af el og varme efter renovering af hallerne. Merforbrug af el og varme Hal Varme - skøns- El - Disa El - skønsmand Varme - Disa mand (bilag 18) (bilag 19-erkl.bilag 2) (bilag 18) (bilag 19- erkl.bilag2) B 17.000 kWh 16.500 kWh 127.000 kWh 133,000 kWh C + D 8.000 kWh 8,300 kWh 47.000 kWh 49.000 kWh E 12.000 kWh 46.000 kWh 37.000 kWh 62.000 kWh G 17.000 kWh 8.300 kWh 127.000 kWh 66.500 kWh H 20.000 kWh 4.200 kWh 140.000 kWh 31.500 kWh J 24.000 kWh 70.500 kWh 74.000 kWh 43.500 kWh K 66.000 kWh 70.500 kWh 98.000 kWh 100.000 kWh N-syd 3.000 kWh 3.100 kWh 28,000 kWh 17.500 kWh N-nord 6.000 kWh 3.100 kWh 28,000 kWh 24.500 kWh R 0 kWh 0 kWh 0 kWh 0 kWh S-syd 5.000 kWh 3.100 kWh 13.000 kWh 31.500 kWh S-nord 0 kWh 0 kWh 0 kWh 0 kWh I alt 178.000 kWh 233.600 kWh 719.000 kWh 559.000 kWh Merforbruget af varme i hal S-syd skal rettelig være 28.000 kWh. ABACUS har ve d beregningen af sin påstand taget udgangs punkt i skønsman- dens tal. / - 11 - 8. Regelgrundlaget Af Arbejdstilsynets folder ”Tilpasset tilsyn - trin for tin” fremgår bl.a. følgende: ” Hvad er tilpasset tilsyn? Tilpasset tilsyn er en ny tilsynsmetode, som Arbejdstilsynet tager i brug fra 1999. … Formålet med tilsynsmetoden er både at gøre det muligt for Arbejdstilsynet at bruge de fleste af sine kræfter på de virksomheder, der har størst behov og samtidig at understøtte virksomhedens egenindsats … Niveauinddeling af virksomhederne er et centralt element i det tilpassede tilsyn. Niveauinddelingen foretages af Arbejdstilsynet på baggrund af en konkret vurdering af: -Virksomhedens egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet -Arbejdsmiljøstandarden i virksomheden. Den samlede vurdering heraf er afgørende for, om Arbejdstilsynet placerer virksomheden som en niveau 1-virksomhed (det højeste niveau), en niveau 2- virksomhed eller en niveau 3-virksomhed. … Niveauinddelingen er således A r- bejdstilsynets prioriteringsredskab - og ikke et mål i sig selv. … Niveau 1- og 2-virksomheder Niveau 1- og 2-virksomheder er virksomheder, som efter Arbejdstilsynets vur dering gør en aktiv indsats for at forbedre arbejdsmiljøet… Efter grundbesøget får niveau 1- og 2-virksomheder en tilsynsrapport. Tilsynsrapporten indeholder bl.a.: En orientering om virksomhedens niveauplacering. En liste over akutte arbejdsmiljøproblemer - det vil sige problemer, der er så alvorlige, at de skal løses med det samme. Arbejdstilsynet giver derfor straks- påbud, forbud eller indstiller virksomheden til retslig tiltale. Samtidig følger Ar- bejdstilsynet nøje med i løsningen af problemerne. En liste over vigtige arbejdsmiljøproblemer - det vil sige problemer, der er væ- sentlige, men hvor Arbejdstilsynet giver virksomheden mulighed for at udarbejde en handlingsplan for løsning inden for en rimelig tid. … ” Af § 34 i bekendtgørelse om nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejds- steders indretning med senere ændringer fremgår at der skal indrettes en me- kanisk ventilation hvis der ikke i øvrigt på forsvarlig måde kan opnås tilstrække-lig luftfornyelse i et arbejdsrum. Af bekendtgørelsen §§ 35 og 36 fremgår endvi-dere følgende: ” § 35 . Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller ud- vikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luft- forurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk er- statningsluft af passende temperatur. / - 12 - … Stk. 3. Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler … Stk. 8. De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion … § 36 . Tilførsel af frisk luft ved mekanisk ventilation skal bestå af udeluft, der bliver mindst muligt forurenet fra nærliggende skorstene, afkastningsluft eller andre forureningskilder. Stk. 2. Den friske luft kan dog i begrænset omfang blandes med udsuget luft fra arbejdsrummet, forudsat at denne luft er renset, og ikke stammer fra ventila- tionsanlæg omhandlet i § 35 …” Af Arbejdstilsynets meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999 fremgår: ”Ventilation på faste arbejdssteder … Procesventilation … Procesventilation er en mekanisk ventilation, der består af en udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på udviklingsstedet, og af en tilførsel af frisk luft af passende temperatur, og uden at den giver anledning til træk … Procesventilation etableres så vidt muligt med procesudsugningen i direkte til- knytning til den forurenende arbejdsproces (punktudsugning). Selv om der er etableret en så effektiv punktudsugning som muligt ved en given arbejdsproces, kan forureningen, på grund af sin art eller arbejdsprocessens art, undslippe punktudsugningen og derved spredes til rummet… I sådanne tilfælde skal der etableres en procesventilation, bestående af en punktudsugning, supple- ret med en ventilation i rummet (rumventilation) … Tilførsel af erstatningsluft Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med afbalancerede luftmængder, dvs. at der tilføres frisk luft i en mængde, der svarer til den udsugede mængde … Tilførslen skal sikre en effektiv erstatning af den udsugede luft. Den tilførte luft skal være frisk og have en passende temperatur, og må ikke give træk på ste-der, hvor der opholder sig ansatte (opholdszonen) … Ved industrielle forhold vil det oftest være nødvendigt med en mekanisk tilførsel af erstatningsluft, da der ofte er tale om større udsugede luftmængder.” Det fremgår af brev af 1. november 2005 fra Arbejdstilsynet til Virksomhed A/S at ”mang-lende efterkommelse af væsentlige problemer der afgives til virksomheder der af Arbejdstilsynet er vurderet til en niveau 1- eller 2-virksomhed ” vi l føre til at den tilsynsførende under et opfølgningsbesøg skal vurdere virksomhedens begrun-delse for ikke at have løst problemet inden for den af virksomheden fastsatte frist. Hvis virksomhedens begrundelse ikke er tilfredsstillende, afgives et påbud med en kort frist. De nærmere regler fremgår af Arbejdstilsynets kvalitetsproce-durer for tilpasset tilsyn hvoraf bl.a. også ses at det skal fremgå af et påbud at der ikke er tale om en indholdsmæssigt ny afgørelse. / - 13 - Af Arbejdstilsynets cirkulæreskrivelse nr. 6 af 1988 fremgår at påbud ”skal og må kun gives i de tilfælde, hvor kredsen … finder, at en tilsidesættelse af påbu d-det skal medføre retslig tiltale ”. Forklaringer Vidne 1 har forklaret at han er uddannet civilingeniør og har mange års erfaring med ledelse og med køb og salg af virksomheder for såvel danske som udenlandske selskaber. Idéen om at købe Virksomhed A/S udsprang af et ønske om selv at prøve kræfter som ejer af en virksomhed. Han hørte gennem en bekendt at Virksomhed A/S var til salg. Han kon-taktede Vidne 3 ligesom han koblede Vidne 2 som han havde kendt gennem flere år, på sagen. Han modtog senere materiale fra KPMG om Virksomhed A/S. Ved besøget på Virksomhed A/S i november 2000 blev han og Vidne 2 præsenteret for virksomheden af bl.a. Person 1. Regnskabstal og det udarbejdede Investment Overview blev gennemgået. Han var også rundt og se hallerne. Det blev ikke nævnt at Arbejdstilsynet havde været på besøg en uge forinden, og der blev ikke nævnt noget om ventilation. I det udarbejdede Investment Overview stod at forholdene var opdaterede. Dagen efter blev datarummet gennemgået hos Vidne 3. Der var tale om et omfattende materiale, men der var ikke nævnt noget om de problemer der fremgår af Arbejdstilsynets rapport. Han har ikke foretaget egne miljøundersøgelser af virksomheden. Det var ikke nødvendigt, for han havde fået en garanti. Prisen for Virksomhed A/S forhandlede han med Vidne 3. Han vidste godt at investerin-gen var risikofyldt, bl.a. fordi Virksomhed A/S som underleverandør var afhængig af hoved-leverandørerne. Et første tilbud på 20 mio. kr. blev ikke accepteret af Vidne 3. Han hævede derefter tilbuddet til 25 mio. kr. Forhandlingerne foregik den 12. januar 2001. De 2,5 mio. kr. der skulle betales i yderligere udbytte, udgjorde smertegrænsen. Man var også overrasket over den nye direktørkontrakt som gav direktøren en markant bedre kontrakt, end han havde haft få dage forinden. Først omkring medio marts 2001 blev han opmærksom på miljøproblemerne. Arbejdstilsynet havde givet en svarfrist til den 1. maj 2001. / - 14 - Han fik DISA til at udarbejde en rapport om hvor og hvordan der skulle sættes ind for at afhjælpe problemerne med ventilation. Arbejdstilsynet har ikke fået rapporten, men er bekendt med indholdet heraf. Man fik renoveret hal J og hal B. Der blev udarbejdet et projekt for hal K, men det gik man ikke videre med fordi den nye hal L der blev taget i brug i oktober 2002, kunne producere det som man havde i ordrebogen. Der blev heller ikke iværksat yderligere i de andre haller idet virksomheden oplevede en ordrened-gang ligesom man nedlagde produktionen af specialtanke. Virksomhed A/S blev opgraderet til niveau 1 af Arbejdstilsynet som følge af renoveringen af hal B og den projekterede opførelse af hal L. Hal J huser i dag olietankprodukti-on, men efterspørgslen er stigende, og det er kun et spørgsmål om tid før reno-vering af hal E og H bliver nødvendig. Arbejdstilsynet har ikke udstedt et påbud om forholdene og har ikke fastsat en tidsfrist. Han er ikke klar over om Arbejdstilsynet har gennemført målinger. Vidne 3 har forklaret at hun er medindehaver af Advokatfirma. Hun har været advokat for Virksomhed A/S fra medio 1980’erne. I 1997 blev fabrikant Afdøde alvorligt syg. På hans foranledning indtrådte hun i efteråret 1997 i bestyrelsen med henblik på at gennemføre et salg af virksomheden. I 1998 blev der oprettet et datarum for virksomheden. Den daværende økono- midirektør, Person 1, stod for det. I perioden fra april til november 2000 blev datarummet dog ikke opdateret systematisk. Vidne 3 sikrede sig at Person 1 havde adgang til alt materiale. H un blev imidlertid først bekendt med Ar-bejdstilsynets rapport den 30. marts 2001 om morgenen. Vidne 3 deltog ikke i præsentationen af virksomheden den 23. november 2000. Den følgende dag var datarummet færdigt, og Person 2 og Vidne 2 kom til stede på Vidne 3's kontor. Forhandlingerne med Vidne 1 endte med en pris på 27,5 mio. kr. inkl. udbytte på 2,5 mio. kr. Brevet af 12. januar 2001 indeholder en sammenfatning af drøf- telserne. Udlo dningen var besluttet i december 2000. Diskussionen i januar gik derfor alene på om boet skulle have pengene. / Vidne 1's tilbud af 29. december 2000 blev ikke gennemgået med ledelsen af Virksomhed A/S. På grundlag af datarummet og sit kendskab til virksomheden, vurderede / - 15 - hun at det heller ikke var nødvendigt at diskutere indeståelseskataloget med ledelsen. Indeståelserne blev derimod drøftet på et møde med arvingerne. Der var tale om usædvanlige indeståelser, for de var meget bredt formulerede. Hun forstod indeståelserne som en garanti for at det var en veldrevet virksomhed med ordnede forhold og ikke som specifikke garantier for hvert enkelt forhold. Vidne 1 havde efter aftalen ret til besigtigelse af virksomheden. Vidne 1 be- nyttede sig ikke af denne mulighed. Vidne 2 har forklaret at han er statsautoriseret revisor og rådgiver for Vidne 1 og Virksomhed A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med køb og salg af virksomhe- der. For 8-9 måneder indtrådte han i bestyrelsen for ABACUS. Vidne 2's hustru er medejer af ABACUS. Den 23. november 2000 overværede han og Vidne 1 præsentationen af virk- somheden. Vidne 5 og KPMG anførte under mødet at der var et godt samar-bejde med Arbejdstilsynet, og at der ikke var aktuelle problemer. Det gode ar-bejdsmiljø var også fremhævet i Investment Overview. Der blev intet sagt om at Arbejdstilsynet havde været på besøg på virksomheden en uge forinden. Først i marts 2001 blev man bekendt med Arbejdstilsynets rapport. Købstilbuddet blev udarbejdet i samarbejde med Vidne 2. Garantierne hidrørte fra et katalog Vidne 2 havde brugt i andre sager. Vidne 2 mente at Vidne 1 dermed fik nogle ret gode indeståelser fra sælger. Garantikataloget faldt nemt på plads. De store forhandlinger gik på prisfastsættelsen. Hal J og hal B er blevet bragt i orden. Renoveringen af resten af hallerne er ble-vet udskudt på grund af dårligere likviditet i selskabet og et lavere aktivitetsni-veau. Så længe forholdene ikke er udbedrede, er der haller der ikke kan udnyt-tes fuldt ud. Vidne 5 har forklaret at han kom til Virksomhed A/S i 1989. I 1999 blev han produkt-chef. Kort før salget blev han administrerende direktør. Arbejdstilsynets besøg den 15. november 2000 fandt sted med henblik på place- ring af Virksomhed A/S i niveau 1, 2 eller 3. Ved præsentationen den 23. november 2000 vidste man ikke noget om hvilket indhold Arbejdstilsynets rapport ville få. Vidne 4 havde dog nævnt at de hav- de sagt at der var for støvet, men at der ikke var nogen grænseværdier. Der / - 16 - blev ikke foretaget målinger. Da rapporten forelå, blev den overladt til Vidne 4 som var den ansvarlige medarbejder på området. Vidne 4 begyndte at kigge på problemet. Person 1 der stod for datarummet, fik ikke rapporten. Vidne 5 havde en klar forventning om at Virksomhed A/S var i en god tilstand ren mil-jømæssigt. Han mente derfor ikke umiddelbart at rapporten ville kræve store investeringer. Den opfattelse har han dog senere revideret. Efter Arbejdstilsynets rapport blev hal B og J renoveret. Endvidere blev hal L opført. Hal E blev aflastet gennem et stop for produktion af tryktanke. Man rati- onaliserede i det hele taget produktionen. Samtidig dalede aktivitetsniveauet generelt. Den 24. april 2002 kom Arbejdstilsynet på besøg igen. Vidne 4 fremlagde sin aktionsplan. At virksomheden blev vurderet til at være en niveau 1-virksomhed, medfører ikke at ventilationssagen er afsluttet. Om den afsluttes, vil afhænge af aktivitetsniveauet. Hvis aktivitetsniveauet fra købstidspunktet skal opretholdes, så er det vurderingen at man skal renovere hallerne i overensstemmelse med DISA ’s rapport. Vidne 5 fratrådte Virksomhed A/S i august 2005. Vidne 4 har forklaret at han var kvalitetschef på Virksomhed A/S med ansvar for bl.a. arbejdsmiljø. Under Arbejdstilsynets besøg i november 2000 kom der be- mærkninger om at der var problemer med ventilationen. Arbejdstilsynet foretog ingen målinger. Det blev oplyst at der ikke fandtes grænseværdier for svejserøg og støv. På grundlag af Arbejdstilsynets rapport konsulterede han bl.a. BST og DISA der gennemgik hver af hallerne. D ISA’s rapport indebar bl.a. at skulle etableres et såkaldt fortrængningssystem i tre af hallerne. Et fortrængningssystem er dyrt, men medfører en effektiv ventilation. Vidne 4's egen oversigt over de tiltag der skulle foretages, svarede i store træk til DISA’s. Man renoverede hal J og B. For hal B’s ve dkommende sparede man dog den foreslåede luftudsugning væk. Herefter var der imidlertid ikke likviditet til yderligere renovering. Tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet forsøgte Vidne 4 at gøre så blød som muligt, så man ikke blev hængt op på mere end nødvendigt. DISA’s rapport blev ikke sendt til Arbejdstilsynet. Ved Arbejdstilsynets senere besøg i april 2002 solgte Vidne 4 varen sådan at man ikke fik påbud. / - 17 - Det er Vidne 4 der har skønnet de forventede udgifter til el og VVS efter at have talt med leverandører. Enhedspriserne for el og varme modtog han fra bogholderiet. Spareventilatorer og -motorer er ca. 25% dyrere, men man sparer på det løbende energiforbrug. Vidne 4 har ikke drøftet arbejdsmiljøforhold med Vidne 1 in den ABACUS’ køb af virksomheden. Han er i dag gået på efterløn. Person 3 er tilknyttet BST-Midtjylland. Han har beskæftiget sig med ventilation i industrien i mange år og er kommet hos Virksomhed A/S gennem 15 år. Han har konkret vurderet hal K. Fortrængningsprincippet er den bedste løsning. Den eksisterende ventilation i hal K var ikke tilstrækkelig i forhold til at der fore- gik svejsning og slibning i hallen. Der er ikke udstedt påbud fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet tager hensyn til økonomien i projektet. Det vigtige er om man har en aftale om at finde en løs- ning. Skønsmand har forklaret at udgangspunktet er at man etablerer punktudsugning af en given forurening. Hvis dette ikke er nok, suppleres der med rumudsugning. Der skal indblæses samme mængde luft som der udsuges. Generelt er det rimelige og passende løsninger der er foreslået i Vidne 4's oversigt og DISA’s rapport for hal J, B, C, E, G, H, K, N-nord og N-syd. Hallerne kræver rumudsugning. For hal K og hal E vil fortrængningsventilation være en god og naturlig løsning. For hal B kunne central genindvinding dog være en billi-gere løsning for så vidt angår den løbende drift. Hal N-nord var ikke i brug ved skønsmandens opfølgende besøg i juni 2006. For hal S-syd bør der foretages yderligere undersøgelser af forureningsårsagerne før man etablerer en generel rumventilation. Skønsmanden bekræftede at det oplyste merforbrug af varme i hal S som frem-går af et bilag til skønsrapporten, ved en fejl er angivet til 31.500 kWh. Det rig-tige tal er 28.000 kWh. / - 18 - For så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 4, er en sammenligning mellem to beregnede værdier behæftet med en mindre usikkerhed end hvis sammenlignin- gen foretages mellem en målt og en beregnet værdi. Han ved ikke h vorfor han i besvarelsen af spørgsmål E har skrevet ”hvis” . De øvrige haller opfyldte ikke gældende arbejdsmiljøforskrifter. Navnlig den mang- lende indblæsning af erstatningsluft er et problem. I 2000 var det i industrien almindeligt med kontrolleret indblæsning og udsugning. Han har ikke foretaget målinger af koncentrationen af støv, men det kan man godt. Han ved ikke om der findes grænseværdier. Det undrer ham meget at Arbejdstilsynet har accepteret at kun hal B og J blev renoveret. Arbejdstilsynet har ikke fulgt op på deres egne skrivelser. Procedure ABACUS har anført at Boet skal betale erstatning fordi to af de af Boet afgivne indeståelser har svigtet. Dels passede det ikke at selskabet ikke var part i en sag idet selskabet var part i Arbejdstilsynets sag. Dels opfyldte Virksomhed A/S ikke kravene i arbejdsmiljølovgivningen hvilket må anses for omfattet af henvisningen til ar-bejdsbeskyttelseslove der også omfatter bekendtgørelser mv. At Boet ”indestår” , skal forstås som en tilsikring i købelovens forstand. Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000 er en konstatering af at forholdene ikke er som de skulle være efter arbejdsmiljølovgivningen. Dette er endvidere dokumenteret med skønserklæringen: Der skal være rumventilation ved svejs- ning, det var der ikke. Og der skal være indblæsning af erstatningsluft, det var der ikke. Erstatningsluft er nævnt direkte i loven. For så vidt angår rumventilati-onen er der et vist skøn. Boet bærer i den forbindelse bevisbyrden. Skønsman-den forklarede at ventilationsforholdene var ringere end i en typisk virksomhed. Hvis virksomheden ikke løser problemerne, kan Arbejdstilsynets afgørelse bruges som løftestang for et påbud uanset at virksomheden nu er en niveau 1- virksomhed. Det er en følge af Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn at der endnu ikke er udstedt påbud. Det offentliges fremgangsmåde er imidlertid ikke afgø-rende. Garantierne skal ikke som hævdet af Vidne 3 forstås således at de alene betød at virksomheden var i pæn og ordentlig stand. Garantierne må forstås efter de-res ordlyd. / - 19 - Boet har ikke fremsat opfordring til ABACUS om at undersøge arbejdsmiljøfor- holdene. Da Boet afgav en garanti, faldt ABACUS’ anledning til at foretage næ r- mere undersøgelser væk. Oplysning om arbejdsmiljøet ville have haft betydning for parternes aftale. Købe- summen er sammensat ud fra det fremtidige cashflow. En fornuftig køber vil nødvendigvis kræve en fornuftig kompensation. Boet har overtrådt sin loyale oplysningspligt over for ABACUS ved ikke at fremlægge Arbejdstilsynets rapport. Erstatningsopgørelsen Ved opgørelsen af erstatningspåstanden har ABACUS taget udgangspunkt i Vidne 4's opgørelse af 12. juni 2002 der bygger på DISA’s vurdering, og skøn s-mandens tal. Man har anvendt en kapitaliseringsfaktor på ca. 10 fordi man men-te at det var passende. Man har ved fastlæggelsen af investeringsbehovet taget udgangspunkt i brugen af hallerne på købstidspunktet. Energiforbruget er også afpasset herefter. Der er set bort fra vedligeholdelsesudgifter. Boet har stillet spørgsmålstegn ved omfanget af merudgifterne og investeringer- ne. Skønsmanden har imidlertid bekræftet nødvendigheden af investeringerne og har bekræftet at DISA’s forslag er korrekte . Hver hal er blevet gennemgået punkt for punkt. Skønsmanden sagde således at der skulle tilvejebringes ind- blæsning af forvarmet erstatningsluft, og at der skulle være rumventilation. Ven- tilationerne skal opgraderes i forhold til det forureningsniveau der var på overta- gelsestidspunktet. Det har ikke betydning for spørgsmålet om erstatning om man har afholdt om- kostningerne. Man får erstatning selv om man lever med sit ituslåede vindue. ABACUS skal stilles som var arbejdsmiljøforholdene i orden, også selv om inve- steringerne udskydes. Dette forhold kan dog eventuelt spille en skønsmæssig rolle. Boets tese om at ABACUS ikke har tænkt sig at gennemføre renoveringen, har ikke noget på sig. Tværtimod agter man at gennemføre renoveringerne. Merudgifterne til energi følger af aktivitetsniveauet. Det er ligegyldigt, om man regner de ti års merudgifter til el og varme fra købet eller fra installeringen. Der skal regnes med 10 år uanset hvad. Arbejdstilsynet nævner ikke alle haller. Det afgørende er imidlertid at ingen af hallerne har tilfredsstillende ventilationsforhold hvilket skønsmandens forklaring dokumenterer. / - 20 - Der er ikke tale om en forbedring fordi forholdene burde have været i orden i forvejen. Erstatningskravet bygger på at man skal stilles som om at garantien var opfyldt. Spørgsmål om hvorvidt enkeltkrav under 50.000 kr. kan gøres gældende, får ingen betydning i sagen. Selvrisikoen på 250.000 kr. kan ikke gøres gældende da Boet har tilsidesat sin loyale oplysningspligt, og da der er tale om manglende overholdelse af lovgiv-ning. Boets selvstændige påstand Bestemmelsen om at ABACUS skal betale erstatning med diskontoen med tillæg af 10 % som kommer oven i den i øvrigt indvundne rente, er en byrdefuld be- stemmelse for ABACUS, men klausulen er accepteret af ABACUS. Boet har anført at sagens udgangspunkt er den beklagelige fejl at Arbejdstilsy-nets rapport ikke var i datarummet. Det siger noget om rapporten at den ikke blev lagt ind i datarummet. Vidne 5 så den ikke som noget problem. Han gav den blot videre til Vidne 4 der heller ikke i første omgang så den som noget alvorligt. Den ville næppe have gjort nogen forskel for køberne, fordi Ar-bejdstilsynets besøg alene skyldtes den igangværende klassifikation af alle virk-somheder. Arbejdsmiljøforholdene interesserede ikke ABACUS der ikke lod andre foretage en kyndig gennemgang og vurdering. ABACUS spurgte ikke til arbejdsmiljøfor-hold eller til energiforhold. ABACUS foretog ingen due diligence i forløbet. Tilsikringerne stammer ikke fra overvejelser vedrørende datarummet eller besig- tigelsen. De stammer fra en tidligere kontrakt som Vidne 2 kopierede. Der er tale om ganske generelle og svage tilsikringer. En skriftveksling med Arbejdstilsynet i klassificeringsøjemed er ikke det samme som at selskabet er part i en sag ved domstolene, offentlige myndigheder e.lign. Der blev ikke ved Arbejdstilsynets besøg konstateret forhold der var i strid med lovgivningen. Der er tale om en vurdering hvor man peger på fokusområder. Der er ikke givet noget påbud til løsning af problemerne. / - 21 - Ventilation er nødvendig for at undgå at forureningsgraden er for høj, men det vides ikke om der er grænseværdier og koncentrationen har aldrig været målt, heller ikke af skønsmanden. Vurderingen har således et subjektivt element. Skønsmanden besigtigede virksomheden længe efter at den var solgt. Værdien af hans undersøgelser er derfor begrænset. DISA er ikke en uvildig part, men er en leverandør der kommer med tilbud. DISA anfører ikke at forholdene er ulovli-ge. Der kan ikke opstilles bestemte ventilations- og varmekrav til en bestemt hal. Det afhænger alt sammen af den igangværende produktion. Det er derfor ikke ligegyldigt om man kan flytte produktionen over i hal L. I hal B idriftsatte man gammelt ventilationsudstyr. Man gjorde altså ikke det som DISA foreslog, og som skønsmanden godkendte. Hal J blev også renoveret, men ABACUS har ikke forsøgt at bevise at renoveringen var nødvendig. I hal C, E, G og K er der ikke sket noget, og alligevel blev virksomheden opgraderet til niveau 1. Virksomheden lever altså i dag hovedsagelig op til kravene i loven. Det er således vanskeligt at se om en yderligere renovering - efter 5½ år - er nød-vendig. Langt det meste er ikke lavet og vil ikke blive lavet. For så vidt angår hal B er det spørgsmålet om det var nødvendigt at renovere hallen for 62.765 kr. for at den skulle være lovlig. Måske var en renovering for 50.000 kr. tilstrækkelig. I sidstnævnte tilfælde ville man være under bagatelgrænsen for enkeltkrav. Ar- bejdstilsynet er aldrig blevet spurgt herom. For så vidt angår hal J vil der - bl.a. efter fradrag af selvrisikoen på 250.000 kr. - maksimalt skulle betales 297.087 kr. Bestemmelsen om de 250.000 kr. kan ikke fortolkes således, at den ikke gælder, hvis man kan bebrejde sælger noget. Det-te er grebet ud af den blå luft. Udgifter til el og varme er indirekte tab af en type som der ikke kan gives er- statning for. Ca. halvdelen af ABACUS’ krav er el og varme. ABACUS har bevis- byrden for det faktiske objektivt konstaterbare økonomiske tab. Størstedelen af kravet er baseret på den ensidige erklæring fra DISA. Skønsmanden og DISA kom til forskellige resultater. Disse tal der ikke kan bru-ges, ganger man så med 10. Men der er ikke taget højde for den tid der nu er gået uden at udgifterne har været afholdt, og priserne er udokumenterede. Skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4 vedrørende energiforbruget er ikke / - 22 - retvisende. Der var to haller hvorfra der fandtes målinger, både før og efter. Men skønsmanden brugte ikke målingerne. Skønsmanden kontrollerede ikke hvad tallene viste. Der er således ikke grundlag for at erstatte et merforbrug af el eller varme. Boets påstand til selvstændig dom ABACUS skal betale den forlangte godtgørelse som er aftalt mellem parterne. Rettens begrundelse og resultat Arbejdstilsynets kontrolbesøg og afgørelse hvorefter Virksomhed A/S skulle sikre et effek-tivt luftskifte i de haller hvor der foregik forurenende arbejdsprocesser, inde- bar en tilsidesættelse af Boets garanti for at selskabet ikke var part i nogen sag for offentlige myndigheder. Afgørelsen betød endvidere at selskabets virk- somhed ikke som tilsikret var i overensstemmelse med gældende lovgivning på arbejdsmiljøområdet. De afgivne garantier indeholder tilsikringer af at bestemte forhold ikke foreligger, respektive er i overensstemmelse med lovgivningen, og må i overensstemmelse med almindelig praksis vedrørende overdragelse af virksomheder forstås således at Boet skal erstatte de påregnelige, økonomiske følger af at garantierne svigter. Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 var de gennemførte foranstalt- ninger vedrørende hallerne B og J hensigtsmæssige for at sikre opfyldelse af Arbejdstilsynets krav med hensyn til ventilation. På dette grundlag og da der ikke foreligger oplysninger der peger i anden retning, finder retten at foranstalt- ningerne var påkrævede til lovliggørelse af de aktiviteter der fandt sted i haller-ne. Disse udgifter må derfor erstattes af Virksomhed A/S. Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 må der dog foretages et skønsmæssigt fradrag på 25% af udgif-terne til energispareventilatorer og – motorer hvis nødvendighed skønsmanden fandt tvivlsom. Med hensyn til udgifterne til øvrige, endnu ikke afholdte foranstaltninger be- mærkes at en del af disse foranstaltninger blev undgået eller i hvert fald har kunnet udskydes en længere tid, formentlig som følge af klassificeringen af Virksomhed A/S som niveau 1-virksomhed i forbindelse med at produktionen blev omlagt, og en del af den blev overført til den nye hal L. Virksomhed A/S har således på hensigtsmæssig måde søgt at begrænse tabet som følge af Arbejdstilsynets afgørelse. Det må imidlertid fastholdes at hallerne på købstidspunktet arbejdsmiljømæssigt ikke var lovlige til de formål hvortil de / anvendtes, og at det kan forventes at det ved fort-sat anvendelse af dem vil være påkrævet med foranstaltninger til ventilation og / - 23 - varme, i hvert fald delvist. Under hensyn til usikkerheden om omfanget af de nødvendige foranstaltninger finder retten at Boet må erstatte ABACUS halvdelen af de anslåede udgifter til foranstaltningerne hvis hensigtsmæssighed i teknisk henseende ikke kan anfægtes. Opgørelsen af merforbruget af el og varme til foranstaltninger til opfyldelse af Arbejdstilsynets krav er forbundet med betydelig usikkerhed. Der er ikke frem-lagt målinger af faktisk forbrug før og efter gennemførelsen af renoveringen af hal B og J. Sådanne målinger kunne have b idraget til at fastsætte de rimelige merudgifter til el og varme til de gennemførte foranstaltninger og kunne have bidraget til at belyse sandsynlige merudgifter til el og varme til endnu ikke gen-nemførte foranstaltninger. Beregningerne vedrørende de anslåede udgifter til endnu ikke afholdte foranstaltninger kan være teoretisk velbegrundede, men deres størrelse vil komme til at afhænge af en række, til dels ukendte, faktorer. Det må således antages at der vil være merudgifter til el og varme, men de fore- lagte oplysninger kan ikke lægges til grund, og retten kan heller ikke på grund-lag af det forelagte foretage et begrundet skøn over de sandsynlige udgifter. Der kan derfor som sagen ligger, ikke tilkendes ABACUS et beløb til dækning af disse meromkostninger. Idet der endvidere ikke findes grundlag for at bortse fra det aftalte bundfradrag på 250.000 kr., kan opgørelsen herefter foretages således: Udførte foranstaltninger Pris Pris Pris Ventilation Varmeanlæg El + VVS Kr. Kr. Kr. Hal B 62.765 62.765,00 Hal J 540.000 213.890 72.516 826.406,00 Fradrag vedr. spareventilatorer mv. -11.215,00 877.956,00 Ikke udførte foranstaltninger Samlet investering 3.409.171,00 Udførte foranstaltninger -877.956,00 2.531.215,00 Halvdelen heraf 1.265.607,50 I alt 2.143.563,50 30 % skat af diskonteret værdi af afskrivninger -551.412,00 Bundfradrag (Selvrisiko) -250.000,00 1.342.151,50 / - 24 - ABACUS skal til Boet betale en godtgørelse beregnet som diskontoen med tillæg af 10 % p.a. af forskellen mellem 2.500.000 kr. og 1.342.151,50 kr., eller 1.157.848,50 kr., fra den 1. maj 2001 indtil ABACUS skriftligt over for Danske Bank, Nytorv afdeling, København, har tiltrådt, at indeståendet på deponerings- kontoen Konto nr., frigives til Boet eller ordre. I sagsomkostninger skal Boet til ABACUS betale 100.000,00 kr. til dækning af advokatomkostninger, 55.534,38 kr. til dækning af udgifter til syn og skøn samt 32.370,00 kr. til dækning af retsafgift i forhold til det tilkendte beløb T h i k e n d e s f o r r e t: Boet skal inden 14 dage til ABACUS ApS betale 1.342.151,50 kr. med procesrente fra den 15. februar 2002. ABACUS ApS skal til Boet betale en godtgørelse bereg-net som diskontoen med tillæg af 10 % af 1.157.848,50 kr. fra den 1. maj 2001 indtil Abacus ApS skriftligt over for Danske Bank, Nytorv afdeling, København, har tiltrådt at indestående på deponeringskonto Konto nr. frigives til Boet eller ordre. I sagsomkostninger skal Boet inden 14 dage til Abacus ApS betale i alt 187.904,38 kr. Thorkild Juul Jensen Jens Feilberg Preben Sunke /	UDSKRIFT SØ- HANDELSRETTENS DOMBOG Den 6. oktober 2006 blev af retten sagen H-18-02 ABACUS ApS (Advokat, drjur Eigil Lego Andersen) mod <anonym>Boet</anonym> (Advokat Oluf Engell) afsagt følgende Indledning 0g påstande Sagens spørgsmål er om ABACUS ApS (ABACUS) som køber af industrivirksom - heden <anonym>Virksomhed A/S</anonym> af <anonym>Boet</anonym> er berettiget til erstatning anledning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold ABACUS har nedlagt påstand om at Boet til ABACUS skal betale 4.963.234 kr. med tillæg af procesrente af 4.848.655 kr. fra den 15. februar 2002 og af 114.579 kr. fra den 22. august 2003. Påstandsbeløbet fremkommer således: 1. Opgjort udgift til investering, 3.409.171 kr. med fradrag af nutidsværdi af skatteværdi af afskrivninger 2. Kapitaliseret udgift til merforbrug af varme 550.500 kWh 1.366.865 kr. årligt à 0,37 kr., svarende til 205.030 kr: årligt. Skattebe-sparelse 30 %. Kapitaliseringsfaktor 9,5238. 3. Kapitaliseret udgift til merforbrug af el 233.600 kWh årligt à 0,687 kr., svarende til 160.483 kr. årligt:. Skattebesparelse 30 %. Kapitaliseringsfaktor 9,5238. Ialt Over for Boets selvstændige påstand har ABACUS nedlagt påstand om frifindel- se. Boet har nedlagt påstand om frifindelse og har derudover nedlagt selvstændig påstand om at ABACUS til Boet skal betale en godtgørelse beregnet som diskon- toen med tillæg af 10 % p.a. af 2,5 mio. kr. subsidiært et af retten fastsat min- dre beløb, fra den 1- maj 2001 og indtil ABACUS skriftligt over for Danske Bank, Nytorv Afdeling; København, har tiltrådt at indestående på deponeringskonto <anonym>Konto nr</anonym> frigives til Boet eller ordre. Sagens omstændigheder 1. Sagens parter <anonym>Virksomhed A/S</anonym> blev etableret 1959 af fabrikant <anonym>Afdøde</anonym> Virksomheden beskæftigede sig navnlig med fremstilling af olietanke, (markeds-andel Danmark år 2000: ca. 70%), og vindmølletårne. Fabrikant <anonym>Afdøde</anonym> af- gik ved døden december 1998 hvorefter aktierne selskabet blev udbudt til salg. <anonym>Vidne 1</anonym> er hovedanpartshaver ABACUS. I efteråret 2000 indledte han sam-men med statsautoriseret revisor <anonym>Vidne 2</anonym> hvis hustru er medejer af ABACUS, forhandlinger med Boet repræsenteret ved bobestyrer advokat <anonym>Vidne 3</anonym> med henblik på køb af <anonym>Virksomhed A/S</anonym> 2_Oplysninger om <anonym>Virksomhed A/S</anonym> Under forhandlingerne fik <anonym>Vidne 1</anonym> bl.a. udleveret et af KPMG's Corporate F i-nance- division udarbejdet Investment Overview hvoraf bl.a. følgende fremgik: Miljøforhold og kvalitetssikring <anonym>Virksomhed A/S</anonym> kvalitetsstyring er certificeret efter ISO 9001 standard, 0g den daglige kvalitetsstyring involverer to af <anonym>Virksomhed A/S</anonym> medarbejder e. Der pågår løbende ek s-tern kontrol ved f.eks. [Arbejdstilsynet] TüV 0g Lloyds i forbindelse med leve-ring af produkter. Til kontrol af svejsninger anvendes som uafhængig tredjepart Force Instituttet, som dagligt beskæftiger 3 eller flere Force medarbejdere hos <anonym>Virksomhed A/S</anonym> På miljøsiden har <anonym>Virksomhed A/S</anonym> indført et miljøstyringssystem, som dog ikke er certifice-ret, men som modsvarer kravene i ISO 14001 Virksomheden er miljøgodkendt af Herning Kommune, og har øvrigt et problemfrit samarbejde med miljømyn-dighederne. Som bilag til det udarbejdede Investment Overview var bl.a. et miljøregnskab med oversigt over <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> el- og vandforbrug mv. for perioden 1995-1999. I forbindelse med salgsbestræbelserne blev der oprettet et datarum for virksom- heden. <anonym>Vidne 1</anonym> modtog materialet fra datarummet; herunder oplysninger ved- rørende virksomhedens arbejdsmiljøforhold. <anonym>Vidne 1</anonym> fik endvidere udleveret udkast til selskabets regnskab for 1999/2000. Af regnskabet fremgik at selska-bet perioden realiserede et resultat på 3.477.000 kr: efter skat. Endvidere fik ABACUS udleveret perioderegnskaber fra august til oktober 2000. Den 23. november 2000 gennemførte KPMG og ledende medarbejdere hos <anonym>Virksomhed A/S</anonym> en præsentation af virksomheden for <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> 3: Salgsaftaien Den 29. december 2000 fremsatte <anonym>Vidne 1</anonym> købstilbud på <anonym>Virksomhed A/S</anonym> hvoraf bl.a. fremgik følgende: "2. Købesummen 0g dennes berigtigelse 2.1. Købesummen for aktierne i selskabet fastsættes til kr. 25 mio. kontant. 2.2 Køber deponerer kr. 2,5 mio. kontant i sælgers bank senest 3 hverdage ef-ter sælgers accept af nærværende købstilbud. 2.3. Køber deponerer eller stiller bankgaranti for restkøbesummen, kr. 22,5 mio._ 2.4. Det under punkt 2.2. deponerede beløb frigives den 1. maj 2001 under for- udsætning af, at køber ikke pr. denne dato har anmeldt krav mod sælger i an- ledning af overdragelsen; idet bemærkes, at køber alene kan fremsætte krav over for sælger for den del af et (eller flere sammenlagte) krav, der udgør mere end 250.000 kr. Depotet tjener således køber til sikkerhed for eventuelle krav mod sælger, og køber fyldestgøres af depotet, når eventuelle krav er fastslået ved forlig eller endelig dom. Renter af det deponerede beløb tilfalder sælger og frigives under samme betingelser, som deponeringssummen i øvrigt. 3. Sælgers erklæringer 0g indeståelser 3.1. Sælger indestår for: at selskabet ikke er part i nogen sag for domstole, kommissioner, nævn, offent- lige myndigheder eller lignende, at selskabets virksomhed øvrigt er i overensstemmelse med gældende lovgiv - ning enhver henseende, herunder men ikke begrænset til pris-, monopol- og arbejdsbeskyttelseslove, Ved brev af 12. januar 2001 accepterede advokat <anonym>Vidne 3</anonym> tilbuddet med en række ændringer og tilføjelser; herunder at der ikke skulle ydes erstatning for enkeltkrav på under 50.000 kr,, og at sådanne krav heller ikke skulle indgå i afgørelsen af om grænsen på de nævnte 250.000 kr. var nået. Endvidere blev angivet nærmere betingelser for vilkårene for det deponerede beløb, 2,5 mio. kr,, herunder særligt at krav skulle anmeldes inden den 1. maj 2001_ For an-meldte erstatningskrav der viste sig uberettigede, og som medførte at depone-ringskontoen for så vidt ikke blev frigivet, skulle ABACUS betale en godtgørelse til Boet med diskontoen med tillæg af 10% p.a. til frigivelse fandt sted. Om Boets indeståelser fastsattes brevet af 12. januar 2001 at disse blev afgivet med forbehold for de oplysninger der blev givet til ABACUS, herunder oplysnin-ger indeholdt materialet datarummet. Endvidere anførtes at det var aftalt mel-lem parterne at <anonym>Virksomhed A/S</anonym> betalte udbytte til Boet med 2,5 mio. kr. for regnskabsåret 1999/2000 Den 15. januar 2001 accepterede <anonym>Vidne 1</anonym> de ændringer og tilføjelser til købs- tilbuddet som var angivet brevet af 12. januar 2001. I perioden frem til overtagelsen den 1. februar 2001 havde <anonym>Vidne 1</anonym> nu ABACUS , som køber adgang til at foretage yderligere undersøgelser af selska-bets forhold. 4 Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000 Den 15. november 2000 besøgte Arbejdstilsynet <anonym>Virksomhed A/S</anonym> Af tilsynsra pport af 6. december 2000 fremgik bl.a. følgende: Niveauplacering /- 5 - Arbejdstilsynet har ud fra tilsynsbesøget vurderet, at virksomheden er en niveau 2-virksomhed. Det betyder, at Arbejdstilsynet vurderer, at virksomheden på vis-se punkter ikke lever op til kravene i Arbejdsmiljøloven… Konstaterede problemer Væsentlige problemer • Ventilation i svejsehaller • Udsugning fra båndslibere • Sikring mod nedstyrtning • Støj Problemerne er enten ikke indeholdt i eller ikke behandlet på tilfredsstillende vis i virksomhedens arbejdspladsvurdering… Virksomheden skal melde tilbage til Arbejdstilsynet, hvornår og hvordan de væ- sentlige problemer bliver løst… senest den 2. april 2001 … Det kan på et senere tidspunkt blive nødvendigt at afgive påbud om et eller flere af problemerne…” Arbejdstilsynet meddelte samtidig klagev ejledning. Af et bilag til r apporten fremgik bl.a. følgende: ” Arbejdstilsynet konstaterede ved besøget onsdag den 15. november 2000 fø l- gende væsentlige problemer: Ventilation i svejsehaller… Afdeling: Hallerne B,C,E,G,J og K Beskrivelse: Ved gennemgangen kunne det konstateres, at luften i ovennævnte haller var mere eller mindre belastet af svejserøg og slibestøv. Det kunne for nogle af hallernes vedkommende konstateres, at der ikke fandtes anlæg for tilførsel af forvarmet erstatningsluft. Herunder hallerne C, E og G. For de øvrige hallers vedkommende var der tvivl om, hvorvidt eksisterende anlæg er i stand til at tilfredsstille behovet for tilførsel af erstatningsluft til arbejdslokaler-ne. Vurdering: Arbejdsprocesser som svejsning, skæring og slibning kræver effektiv procesven- tilation og samtidig tilførsel af luft af passende temperatur. Derudover er det normalt påkrævet med almen ventilation, herunder udsugning og tilførsel af til- svarende mængder erstatningsluft til de arbejdslokaler, hvor de forurenende processer foregår. Det vurderes således, at afdelingerne uden tilførsel af erstatningsluft eller uden almen ventilation, ikke var tilfredsstillende ventileret. Afgørelse: Det skal sikres, at der sker et effektivt luftskifte i de haller, hvor der foregår for- urenende arbejdsprocesser. Det skal herunder sikres, at der tilføres erstatnings- luft, svarende til de udsugede luftmængder. Vejledning: Der bør gennemføres en nærmere undersøgelse af ventilationsforholdene i svej- sehallerne. Det er vigtigt i den forbindelse at få kortlagt behovet for tilførsel af erstatningsluft af passende temperatur, samt at få undersøgt, hvorvidt eksiste- rende anlæg er i stand til at sikre den nødvendige ventilering af hallerne. Det anbefales virksomheden at inddrage særligt sagkyndige; dels i kortlægningen, dels 1 vurderingen af de nødvendige tiltag med hensyn til forbedring af ventilati-onen. Hjemmel: Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning $ 35. Arbejdstilsynets rapport indgik ikke datarummet og kom først til ABACUS' kundskab efter overtagelsen af virksomheden. I den anledning varslede ABACUS' advokat den 30 marts 2001 "et betydeligt" ma ngelskrav over for boet. Kravet blev afvist af advokat <anonym>Vidne 3</anonym> ved brev af 4. maj 2001 idet hun oplyste at hverken hun eller nogen anden med tilknytning til boet var bekendt med rappor-tens eksistens. 5. <anonym>Virksomhed AIS'</anonym> afhjælpning af ventilationsproblemerne- På baggrund af Arbejdstilsynets rapport iværksatte <anonym>Virksomhed AS</anonym> en undersøgelse af behovet for ventilation i de enkelte haller. Undersøgelsen gennemførtes med bistand af Bedriftssundhedstjenesten (BST). Den 28. marts 2001 sendte <anonym>Virksomhed AS</anonym> en tilbagemelding til Arbejdstilsynet over påtænkte tiltag for de enkelte haller. Renoveringen forventedes færdig februar 2002 for så vidt angik hal J. For de øvrige haller var der ikke fastsat nogen bestemt dato. <anonym>Virksomhed AIS</anonym> indhentede derefter tilbud fra DISA af 26. april 2001 på gennemførelse af renoveringen af hallerne fra virksomheden. Tilbuddet indeholdt en vurdering af det årlige merforbrug af el 0g varmeihallerne. Også <anonym>Virksomhed AIS'</anonym> kvalitetschef <anonym>Vidne 4</anonym> udarbejdede en oversigt over såvel udførte som påtænkte arbejder. Oversigten; senest revideret 12. juni 2002, indeholdt en opgørelse af investeringsbehovet og af merforbruget af el og varme fordelt på de enkelte haller: /Pris i kr . Pris i kr . Pris i kr . Hal ventilation varmeanlæg El + VVS Heraf I alt effektueret B 62.765 62.765 62.765 C+D 85.000 35.000 120.000 E 570.000 240.000 60.000 870.000 G 50.000 35.000 85.000 H 250.000 35.000 285.000 J 540.000 213.890 72.516 826.406 826.406 K 600.000 270.000 60.000 930.000 N-s 15.000 25.000 40.000 N-n 40.000 25.000 65.000 S 100.000 25.000 125.000 Total 2.250.000 723.890 435.281 3.409.171 889.171 I beløbet for hal J indgår et beløb på 44.860 kr. vedrørende køb af spareventila - torer og sparemotorer. Frem til dag er alene hal B og J blevet renoveret. En del af produktionen har kunnet overføres til en 2002 nyopført hal L- Den 24. april 2002 meddelte Arbejdstilsynet efter besøg på virksomheden at man havde vurderet at den var en niveau 1-virksomhed: Arbejdstilsynet vur- derer, at virksomheden har en god styring af arbejdsmiljøet og hovedsageligt lever op til kravene Arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet vil tilpasse sin reaktion til virksomhedens egen indsats med ar bejdsmiljøet. 6_Skønserklæringen <anonym>Skønsmand</anonym> har til brug for sagen afgivet skønser-klæring, hvoraf bl.a. følgende fremgår: "Syns- og Skønsspørgsmål Spørgsmål 1: Finder skønsmanden, at de af <anonym>Virksomhed A/S</anonym> hal B 0g J i 2001 0g 2002 gennemførte foranstaltninger vedrørende ventilation 0g udsugning er hensigtsmæssige til at sikre opfyldelse af Arbejdstilsynets krav til virksomhedens ventilations- og ud-sugningsforhold, jf. Arbejdstilsynets skrivelse af 6. december. Svar på spørgsmål 1: De gennemførte foranstaltninger for hal B og J er indeholdt i <anonym>Virksomhed A/S</anonym> tilbage-melding til Arbejdstilsynet (bilag 7). Foranstaltningerne for disse to haller er en del af de tiltag <anonym>Virksomhed A/S</anonym> ville foretage henhold til bilag 7, som svar på Arbejds-tilsynets tilsynsrapport (bilag 4 og 5). De gennemførte foranstaltninger vurderes at være hensigtsmæssige for at sikre opfyldelse af Arbejdstilsynets krav til ventilationsforhold hallerne Så vidt det fremgår af bilagene er afklaring af ventilationsforholdene hallerne C, D, E, G og K stadig udestående. Spørgsmål 2: Skønnes de anvendte udgifter (jf. bilag 15 og 16) til ventilation, varmeanlæg og el- 0g VVS-arbejder rimelige? Svar på spørgsmål 2: De anvendte udgifter for ombygning af varmeventilator anlægget for hal B (bilag 15) skønnes at være rimelige. De anvendte udgifter for ombygningludførelse af ventilationsanlægget for hal J (bilag 16) skønnes at være rimelige for det udførte arbejde. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved om energispare ventilatorerImotorer er nødvendige for at opfylde arbejdstilsynets krav Spørgsmål 3: Er <anonym>Virksomhed A/S</anonym> skøn jf. bilag 14, over omkostningerne til foranstaltninger vedrø-rende ventilation og udsugning i de øvrige haller realistisk? Svar på spørgsmål 3: 1 <anonym>Virksomhed A/S</anonym> tilbagemelding til Arbejdstilsynet (bilag 7) er beskrevet ændringer til ventilationsanlæggene for at opfylde Arbejdstilsynets krav. Disse ændrings- forlag indeholder ikke hal S men i stedet hal R. /- 8 - Hvis ændringerne udføres i henhold til DISA's vurdering (bilag 8), samt i henhold til bilag 18, det vil sige på samme måde som for hal J må økonomi-en i bilag 14 betragtes som et realistisk overslag. Hvis imidlertid den gradvise ændring som nævnt i bilag 7 benyttes (især ved hal E og K) kan der eventuelt opnås en besparelse i forhold til overslaget i bilag 14. Spørgsmål 4: Skønsmanden bedes vurdere: a) hvilket årligt merforbrug af el og varme de i 2001 og 2002 gennemførte foranstaltninger vedrørende ventilation og udsugning i hal B og J medfø-rer (i forhold til situationen før foretagelse af foranstaltningerne), og b) hvilket årligt merforbrug af el og varme, de påtænkte foranstaltninger – jf. bilag 14 – vedrørende ventilation og udsugning i de øvrige haller vil medføre (i forhold til situationen før foretagelse af foranstaltningerne). Svar på spørgsmål 4: Ved besvarelse af dette spørgsmål er der foretaget en sammenlignelig be-regning baseret på den årlige middeltemperatur og en rumtemperatur på 18°C. Driftstiden for 1 holdskift er sat til 8 timer, og for 2 holdskift til 16 ti-mer. I begge tilfælde 5 dage i 52 uger. De udleverede historiske data er således ikke benyttet, idet forskellen mel- lem et målt forbrug og et beregnet forbrug, ikke er retvisende. Varmeforbruget for ventilationsaggregater med varmeveksler benytter samme metode, dog er der regnet med en årlig gennemsnits-virkningsgrad på 50 %. Motorstørrelser er valgt per erfaring medmindre disse er oplyst i det udle-verede materiale. Samtlige forbrug er indført i erklæringsbilag nr. 2. a) Ved ændringerne i hal B og J vurderes de årlige merforbrug at være følgende: Merforbrug varme: 176.500 kWh Merforbrug El: 87.000 kWh b) Ved ændringer i hal C, D, E, G, H, K, N, S vurderes de årlige merforbrug at være følgende: Merforbrug varme: 382.500 kWh Merforbrug El: 146.600 kWh Sagsøgtes spørgsmål Spørgsmål A: Var ventilationsforholdene i svejsehallerne (hallerne B, C, E, G, J og K) ved overtagelsen den 1. februar 2001 væsentlig afvigende fra, hvad der den-gang var almindeligt i virksomheder med tilsvarende produktionsapparat? Svar på spørgsmål A: AfArbejdstilsynets tilsynsnotat (bilag 4og5)fremgår det, at dervarvæ- sentlige problemer iflere afhallerne. Determinerfaring atindustrivirk- somheder ofte har problemer med ventilation, men at det som regel er iso- lerede problemer ogikke som her tilsyneladende generelle problemer. Jeg vil derfor konkludere, at ventilationsforholdene i svejsehallerne var ringere, end man normalt kunne forvente. Spørgsmål B: Var udsugningsforholdene for båndslibere med filterposer ved overtagelsen /- 9 - den 1. februar 2001 væsentlig afvigende fra, hvad der dengang var almindeligt i virksomheder med tilsvarende produktionsapparat? Svar på spørgsmål B: Det har været praksis i mange år, at udsugningsluft fra blandt andet bånd-slibere filtreres og afkastes til det fri. Spørgsmål C: Hal B: Er de af sagsøger iværksatte arbejder i hal B nødvendige for; 1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt gældende ar- bejdsmiljøforskrifter, herunder § 35 og § 37 i Arbejdsministeriets be- kendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 (med senere ændringer), 2. at fabrikken kan leve op til arbejdstilsynets afgørelse, for så vidt angår venti- lation i svejsehaller og udsugning fra båndslibere med filterposer? Svar på Spørgsmål C : 1. De iværksatte arbejder i hal B er nødvendige for at opfylde de almindeligt gældende arbejdsmiljøforskrifter for ventilation og erstatningsluft. 2. De iværksatte arbejder i hal B er i bilag 7 beskrevet for Arbejdstilsynet som et svar på Arbejdstilsynets rapport. Det fremgår ikke af det udførte arbejde, at der er båndslibere med filterpo-ser i denne hal. Hvis der er båndslibere, skal arbejdstilsynets krav vedrø-rende rensning og afkast af slibeluft overholdes. Spørgsmål D: Hal J: Er de af sagsøger iværksatte arbejder i hal J nødvendige for; 1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt gældende ar- bejdsmiljøforskrifter, herunder § 35 og § 37 i Arbejdsministeriets be- kendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 (med senere ændringer), 2. at fabrikken kan leve op til arbejdstilsynets afgørelse, for så vidt angår ventilation i svejsehaller og udsugning fra båndslibere med filterposer? Svar til spørgsmål D: 1. De iværksatte arbejder i hal J sikrer, at firmaet for hal J opfylder de alminde- ligt gældende arbejdsmiljøforskrifter for ventilation og erstatningsluft. 2. De iværksatte arbejder i hal J er i bilag 7 beskrevet for Arbejdstilsynet som et svar på Arbejdstilsynets rapport. Hvad angår båndslibere med filterposer skal afkastet fra disse ledes til det fri. Spørgsmål E: Er de af sagsøger i bilag 18 skitserede arbejder for hal C og D, G, H, K, hal N Nord, hal N Syd, hal S, nødvendige for; 1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt gældende ar- bejdsmiljøforskrifter, herunder § 35 og § 37 i Arbejdsministeriets be- kendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 (med senere ændringer), 2. at fabrikken kan leve op til Arbejdstilsynets afgørelse, for så vidt angår venti- lation i svejsehaller og udsugning fra båndslibere med filterposer? Svar til spørgsmål E: 1. Arbejdstilsynet har i sin tilsynsrapport blandt andet noteret hallerne C, G og K. Hvis de øvrige haller nævnt ikke opfylder kravene i de gæl-dende arbejdsmiljøforskrifter er ændringer til ventilationsanlæggene nød-vendige, også selvom de ikke er bemærket af Arbejdstilsynet. 2. Kendte arbejdsmiljøproblemer skal i henhold til Arbejdstilsynets brev af 6. december 2000 (bilag 4) indarbejdes i virksomhedens arbejdspladsvurde- ring. Hvad angår båndslibere med filterposer skal afkastet fra disse ledes til det fri. Spørgsmål F: Må det antages, at det forventede forbrug af elektricitet og varme efter gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige til opfyldelse af Arbejdstilsynets afgørelse, 1. væsentligt vil overstige; hvad ved overtagelsen den 1. februar 2001? 2 / bekræftende fald ønskes et overslag over det årlige merforbrug . Svar til spørgsmål F: 1 Det må antages at en branchekyndig køber forventer et merforbrug af varme 0g elektricitet, hvis ventilationsluftmængden forøges. Merforbruget er afhængigt af Iøsningsmodellen og luftmængdeforøgelsen; om merforbru-get overstiger det, han regner med, kan ikke besvares. 2 Der henvises til erklæringsbilag for overslagsværdier for merforbruget. Z_Merforbrug af_ elog varme Såvel DISA som skønsmanden har foretaget vurderinger af <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> forventede merforbrug af el og varme efter renovering af hallerne. Merforbrug af el og varme <table> \|:-------\|:-------------------\|:-------------------------------------\|:----------------------\|:----------------------------------------\| \| Hal \| EI Disa (bilag 18) \| EI skønsmand (bilag 19-erkl.bilag 2) \| Varme Disa (bilag 18) \| Varme skønsmand erkl.bilag2) (bilag 19- \| \| B \| 17.000 kWh \| 16.500 kWh \| 127.000 kWh \| 133,000 kWh \| \| C + D \| 8.000 kWh \| 8,300 kWh \| 47.000 kWh \| 49.000 kWh \| \| E \| 12.000 kWh \| 46.000 kWh \| 37.000 kWh \| 62.000 kWh \| \| G \| 17.000 kWh \| 8.300 kWh \| 127.000 kWh \| 66.500 kWh \| \| H ] \| 20.000 kWh \| 4.200 kWh \| 140.000 kWh \| 31.500 kWh \| \| H ] \| 24.000 kWh \| 70.500 kWh \| 74.000 kWh \| 43.500 kWh \| \| K \| 66.000 kWh \| 70.500 kWh \| 98.000 kWh \| 100.000 kWh \| \| N-syd \| 3.000 kWh \| 3.100 kWh \| 28,000 kWh \| 17.500 kWh \| \| N-nord \| 6.000 kWh \| 3.100 kWh \| 28,000 kWh \| 24.500 kWh \| \| R \| 0 kWh \| 0 kWh \| 0 kWh \| 0 kWh \| \| S-syd \| 5.000 kWh \| 3.100 kWh \| 13.000 kWh \| 31.500 kWh \| \| S-nord \| 0 kWh \| 0 kWh \| 0 kWh \| 0 kWh \| \| I alt \| 178.000 kWh \| 233.600 kWh \| 719.000 kWh \| 559.000 kWh \| </table> Merforbruget af varme hal S-syd skal rettelig være 28.000 kWh. ABACUS har ve d beregningen af sin påstand taget udgangs punkt skønsman - dens tal. /- 11 - 8. Regelgrundlaget Af Arbejdstilsynets folder ” Tilpasset tilsyn - trin for tin” fremgår bl.a. følgende: ” Hvad er tilpasset tilsyn? Tilpasset tilsyn er en ny tilsynsmetode, som Arbejdstilsynet tager i brug fra 1999. … Formålet med tilsynsmetoden er både at gøre det muligt for Arbejdstilsynet at bruge de fleste af sine kræfter på de virksomheder, der har størst behov og samtidig at understøtte virksomhedens egenindsats … Niveauinddeling af virksomhederne er et centralt element i det tilpassede tilsyn. Niveauinddelingen foretages af Arbejdstilsynet på baggrund af en konkret vurdering af: -Virksomhedens egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet -Arbejdsmiljøstandarden i virksomheden. Den samlede vurdering heraf er afgørende for, om Arbejdstilsynet placerer virksomheden som en niveau 1-virksomhed (det højeste niveau), en niveau 2- virksomhed eller en niveau 3-virksomhed. … Niveauinddelingen er således A r- bejdstilsynets prioriteringsredskab - og ikke et mål i sig selv. … Niveau 1- og 2-virksomheder Niveau 1- og 2-virksomheder er virksomheder, som efter Arbejdstilsynets vur dering gør en aktiv indsats for at forbedre arbejdsmiljøet… Efter grundbesøget får niveau 1- og 2-virksomheder en tilsynsrapport. Tilsynsrapporten indeholder bl.a.: En orientering om virksomhedens niveauplacering. En liste over akutte arbejdsmiljøproblemer - det vil sige problemer, der er så alvorlige, at de skal løses med det samme. Arbejdstilsynet giver derfor straks- påbud, forbud eller indstiller virksomheden til retslig tiltale. Samtidig følger Ar- bejdstilsynet nøje med i løsningen af problemerne. En liste over vigtige arbejdsmiljøproblemer - det vil sige problemer, der er væ- sentlige, men hvor Arbejdstilsynet giver virksomheden mulighed for at udarbejde en handlingsplan for løsning inden for en rimelig tid. … ” Af § 34 i bek endtgørelse om nr . 1163 af 16. december 1992 om faste arbejds- steders indretning med senere ændringer fremgår at der skal indrettes en me- kanisk v entilation h vis der ikk e i øvrigt på forsv arlig måde kan opnås tilstr ække-lig luftforn yelse i et arbejdsrum. Af bek endtgørelsen §§ 35 og 36 fremgår endvi-dere følgende: ” § 35 . Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller ud- vikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luft- forurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk er- statningsluft af passende temperatur. Stk. 3. Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler Stk. 8 De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion S 36 Tilførsel af frisk luft ved mekanisk ventilation skal bestå af udeluft, der bliver mindst muligt forurenet fra nærliggende skorstene, afkastningsluft eller andre forureningskilder. Stk. 2 Den friske luft kan dog begrænset omfang blandes med udsuget Iuft fra arbejdsrummet, forudsat at denne luft er renset, og ikke stammer fra ventila- tionsanlæg omhandlet i $ 35 Af Arbejdstilsynets meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999 fremgår: "Ventilation på faste arbejdssteder Procesventilation Procesventilation er en mekanisk ventilation; der består af en udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på udviklingsstedet; og af en tilførsel af frisk luft af passende temperatur, og uden at den giver anledning til træk Procesventilation etableres så vidt muligt med procesudsugningen i direkte til- knytning til den forurenende arbejdsproces (punktudsugning). Selv om der er etableret en så effektiv punktudsugning som muligt ved en given arbejdsproces kan forureningen; på grund af sin art eller arbejdsprocessens art, undslippe punktudsugningen og derved spredes til rummet._ I sådanne tilfælde skal der etableres en procesventilation, bestående af en punktudsugning; supple- ret med en ventilation rummet (rumventilation) Tilførsel af erstatningsluft Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med afbalancerede luftmængder, dvs. at der tilføres frisk luft i en mængde, der svarer til den udsugede mængde Tilførslen skal sikre en effektiv erstatning af den udsugede luft. Den tilførte Iuft skal være frisk og have en passende temperatur, og må ikke give træk på ste-der, hvor der opholder sig ansatte (opholdszonen) Ved industrielle forhold vil det oftest være nødvendigt med en mekanisk tilførsel af erstatningsluft, da der ofte er tale om større udsugede luftmængder. Det fremgår af brev af 1. november 2005 fra Arbejdstilsynet til <anonym>Virksomhed A/S</anonym> at "mang-lende efterkommelse af væsentlige problemer der afgives til virksomheder der af Arbejdstilsynet er vurderet til en niveau 1- eller 2-virksomhed vi føre til at den tilsynsførende under et opfølgningsbesøg skal vurdere virksomhedens begrun-delse for ikke at have Iøst problemet inden for den af virksomheden fastsatte frist. Hvis virksomhedens begrundelse ikke er tilfredsstillende; afgives et påbud med en kort frist. De nærmere regler fremgår af Arbejdstilsynets kvalitetsproce-durer for tilpasset tilsyn hvoraf bl.a. også ses at det skal fremgå af et påbud at der ikke er tale om en indholdsmæssigt ny afgørelse. Af Arbejdstilsynets cirkulæreskrivelse nr. 6 af 1988 fremgår at påbud "skal og må kun gives de tilfælde, hvor kredsen finder, at en tilsidesættelse af påbu d-det skal medføre retslig tiltale Forklaringer <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret at han er uddannet civilingeniør og har mange års erfaring med ledelse og med køb og salg af virksomheder for såvel danske som udenlandske selskaber: Idéen om at købe <anonym>Virksomhed A/S</anonym> udsprang af et ønske om selv at prøve kræfter som ejer af en virksomhed. Han hørte gennem en bekendt at <anonym>Virksomhed A/S</anonym> var til salg. Han kon-taktede <anonym>Vidne 3</anonym> ligesom han koblede <anonym>Vidne 2</anonym> som han havde kendt gennem flere år, på sagen. Han modtog senere materiale fra KPMG om <anonym>Virksomhed A/S</anonym> Ved besøget på <anonym>Virksomhed A/S</anonym> november 2000 blev han og <anonym>Vidne 2</anonym> præsenteret for virksomheden af bl.a. <anonym>Person 1</anonym> Regnskabstal og det udarbejdede Investment Overview blev gennemgået. Han var også rundt 0g se hallerne. Det blev ikke nævnt at Arbejdstilsynet havde været på besøg en uge forinden, og der blev ikke nævnt noget om ventilation. I det udarbejdede Investment Overview stod at forholdene var opdaterede. Dagen efter blev datarummet gennemgået hos <anonym>Vidne 3</anonym> Der var tale om et omfattende materiale, men der var ikke nævnt noget om de problemer der fremgår af Arbejdstilsynets rapport. Han har ikke foretaget egne miljøundersøgelser af virksomheden. Det var ikke nødvendigt, for han havde fået en garanti. Prisen for <anonym>Virksomhed A/S</anonym> forhandlede han med <anonym>Vidne 3</anonym> Han vidste godt at investerin-gen var risikofyldt, bl.a. fordi <anonym>Virksomhed A/S</anonym> som underleverandør var afhængig af hoved-leverandørerne. Et første tilbud på 20 mio. kr. blev ikke accepteret af <anonym>Vidne 3</anonym> Han hævede derefter tilbuddet til 25 mio. kr: Forhandlingerne foregik den 12. januar 2001. De 2,5 mio. kr. der skulle betales yderligere udbytte, udgjorde smertegrænsen. Man var også overrasket over den nye direktørkontrakt som gav direktøren en markant bedre kontrakt, end han havde haft få dage forinden. Først omkring medio marts 2001 blev han opmærksom på miljøproblemerne. Arbejdstilsynet havde givet en svarfrist til den 1. maj 2001_ Han fik DISA til at udarbejde en rapport om hvor og hvordan der skulle sættes ind for at afhjælpe problemerne med ventilation: Arbejdstilsynet har ikke fået rapporten, men er bekendt med indholdet heraf: Man fik renoveret hal J og hal B. Der blev udarbejdet et projekt for hal K, men det gik man ikke videre med fordi den nye hal L der blev taget brug oktober 2002, kunne producere det som man havde i ordrebogen. Der blev heller ikke iværksat yderligere i de andre haller idet virksomheden oplevede en ordrened-gang ligesom man nedlagde produktionen af specialtanke. <anonym>Virksomhed A/S</anonym> blev opgraderet til niveau 1 af Arbejdstilsynet som følge af renoveringen af hal B og den projekterede opførelse af hal L. Hal J huser dag olietankprodukti-on, men efterspørgslen er stigende; og det er kun et spørgsmål om tid før reno-vering af hal E og H bliver nødvendig. Arbejdstilsynet har ikke udstedt et påbud om forholdene 0g har ikke fastsat en tidsfrist. Han er ikke klar over om Arbejdstilsynet har gennemført målinger: <anonym>Vidne 3</anonym> har forklaret at hun er medindehaver af <anonym>Advokatfirma</anonym> Hun har været advokat for <anonym>Virksomhed A/S</anonym> fra medio 1980'erne. I 1997 blev fabrikant <anonym>Afdøde</anonym> alvorligt syg. På hans foranledning indtrådte hun i efteråret 1997 bestyrelsen med henblik på at gennemføre et salg af virksomheden. I 1998 blev der oprettet et datarum for virksomheden. Den daværende økono- midirektør; <anonym>Person 1</anonym> stod for det. I perioden fra april til november 2000 blev datarummet dog ikke opdateret systematisk. <anonym>Vidne 3</anonym> sikrede sig at <anonym>Person 1</anonym> havde adgang til alt materiale. H un blev imidlertid først bekendt med Ar-bejdstilsynets rapport den 30. marts 2001 om morgenen <anonym>Vidne 3</anonym> deltog ikke præsentationen af virksomheden den 23. november 2000. Den følgende dag var datarummet færdigt; og <anonym>Person 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> kom til stede på <anonym>Vidne 3's</anonym> kontor: Forhandlingerne med <anonym>Vidne 1</anonym> endte med en pris på 27,5 mio. kr: inkl. udbytte på 2,5 mio. kr. Brevet af 12. januar 2001 indeholder en sammenfatning af drøf- telserne. Udlo dningen var besluttet december 2000. Diskussionen januar gik derfor alene på om boet skulle have pengene. <anonym>Vidne 1's</anonym> tilbud af 29 december 2000 blev ikke gennemgået med ledelsen af <anonym>Virksomhed A/S</anonym> På grundlag af datarummet 0g sit kendskab til virksomheden, vurderede hun at det heller ikke var nødvendigt at diskutere indeståelseskataloget med ledelsen. Indeståelserne blev derimod drøftet på et møde med arvingerne. Der var tale om usædvanlige indeståelser; for de var meget bredt formulerede. Hun forstod indeståelserne som en garanti for at det var en veldrevet virksomhed med ordnede forhold og ikke som specifikke garantier for hvert enkelt forhold. <anonym>Vidne 1</anonym> havde efter aftalen ret til besigtigelse af virksomheden. <anonym>Vidne 1</anonym> be- nyttede sig ikke af denne mulighed. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret at han er statsautoriseret revisor 0g rådgiver for <anonym>Vidne 1</anonym> og <anonym>Virksomhed A/S</anonym> Han har tidligere beskæftiget sig med køb og salg af virksomhe- der For 8-9 måneder indtrådte han bestyrelsen for ABACUS . <anonym>Vidne 2's</anonym> hustru er medejer af ABACUS. Den 23. november 2000 overværede han og <anonym>Vidne 1</anonym> præsentationen af virk- somheden_ <anonym>Vidne 5</anonym> og KPMG anførte under mødet at der var et godt samar-bejde med Arbejdstilsynet, og at der ikke var aktuelle problemer. Det gode ar-bejdsmiljø var også fremhævet Investment Overview Der blev intet sagt om at Arbejdstilsynet havde været på besøg på virksomheden en uge forinden. Først marts 2001 blev man bekendt med Arbejdstilsynets rapport. Købstilbuddet blev udarbejdet i samarbejde med <anonym>Vidne 2</anonym> Garantierne hidrørte fra et katalog <anonym>Vidne 2</anonym> havde brugt i andre sager <anonym>Vidne 2</anonym> mente at <anonym>Vidne 1</anonym> dermed fik nogle ret gode indeståelser fra sælger: Garantikataloget faldt nemt på plads. De store forhandlinger gik på prisfastsættelsen. Hal J og hal B er blevet bragt i orden. Renoveringen af resten af hallerne er ble-vet udskudt på grund af dårligere likviditet i selskabet og et lavere aktivitetsni-veau. Så længe forholdene ikke er udbedrede, er der haller der ikke kan udnyt-tes fuldt ud <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret at han kom til <anonym>Virksomhed A/S</anonym> 1989. I 1999 blev han produkt-chef. Kort før salget blev han administrerende direktør; Arbejdstilsynets besøg den 15. november 2000 fandt sted med henblik på place- ring af <anonym>Virksomhed A/S</anonym> niveau 1, 2 eller 3 Ved præsentationen den 23. november 2000 vidste man ikke noget om hvilket indhold Arbejdstilsynets rapport ville få <anonym>Vidne 4</anonym> havde dog nævnt at de hav- de sagt at der var for støvet, men at der ikke var nogen grænseværdier. Der blev ikke foretaget målinger: Da rapporten forelå, blev den overladt til <anonym>Vidne 4</anonym> som var den ansvarlige medarbejder på området. <anonym>Vidne 4</anonym> begyndte at kigge på problemet. <anonym>Person 1</anonym> der stod for datarummet, fik ikke rapporten. <anonym>Vidne 5</anonym> havde en klar forventning om at <anonym>Virksomhed A/S</anonym> var en god tilstand ren mil-jømæssigt. Han mente derfor ikke umiddelbart at rapporten ville kræve store investeringer: Den opfattelse har han dog senere revideret. Efter Arbejdstilsynets rapport blev hal B og J renoveret. Endvidere blev hal L opført. Hal E blev aflastet gennem et stop for produktion af tryktanke. Man rati - onaliserede i det hele taget produktionen. Samtidig dalede aktivitetsniveauet generelt. Den 24. april 2002 kom Arbejdstilsynet på besøg igen. <anonym>Vidne 4</anonym> fremlagde sin aktionsplan. At virksomheden blev vurderet til at være en niveau 1-virksomhed, medfører ikke at ventilationssagen er afsluttet. Om den afsluttes, vil afhænge af aktivitetsniveauet. Hvis aktivitetsniveauet fra købstidspunktet skal opretholdes, så er det vurderingen at man skal renovere hallerne i overensstemmelse med DISA 's rapport. <anonym>Vidne 5</anonym> fratrådte <anonym>Virksomhed A/S</anonym> august 2005. <anonym>Vidne 4</anonym> har forklaret at han var kvalitetschef på <anonym>Virksomhed A/S</anonym> med ansvar for bl.a. arbejdsmiljø. Under Arbejdstilsynets besøg november 2000 kom der be - mærkninger om at der var problemer med ventilationen. Arbejdstilsynet foretog ingen målinger: Det blev oplyst at der ikke fandtes grænseværdier for svejserøg 0g støv. På grundlag af Arbejdstilsynets rapport konsulterede han bl.a. BST og DISA der gennemgik hver af hallerne. D ISA's rapport indebar bl.a. at skulle etableres et såkaldt fortrængningssystem tre af hallerne. Et fortrængningssystem er dyrtı men medfører en effektiv ventilation. <anonym>Vidne 4's</anonym> egen oversigt over de tiltag der skulle foretages, svarede store træk til DISA's. Man renoverede hal J og B. For hal B's ve dkommende sparede man dog den foreslåede luftudsugning væk. Herefter var der imidlertid ikke likviditet til yderligere renovering. Tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet forsøgte <anonym>Vidne 4</anonym> at gøre så blød som muligt, så man ikke blev hængt op på mere end nødvendigt. DISAs rapport blev ikke sendt til Arbejdstilsynet. Ved Arbejdstilsynets senere besøg april 2002 solgte <anonym>Vidne 4</anonym> varen sådan at man ikke fik påbud. Det er <anonym>Vidne 4</anonym> der har skønnet de forventede udgifter til el og VVS efter at have talt med leverandører. Enhedspriserne for el og varme modtog han fra bogholderiet. Spareventilatorer og ~motorer er ca. 25% dyrere, men man sparer på det Iøbende energiforbrug. <anonym>Vidne 4</anonym> har ikke drøftet arbejdsmiljøforhold med <anonym>Vidne 1</anonym> in den ABACUS' køb af virksomheden: Han er i dag gået på efterløn. <anonym>Person 3</anonym> er tilknyttet BST-Midtjylland . Han har beskæftiget sig med ventilation industrien mange år og er kommet hos <anonym>Virksomhed A/S</anonym> gennem 15 år Han har konkret vurderet hal K. Fortrængningsprincippet er den bedste løsning . Den eksisterende ventilation hal K var ikke tilstrækkelig forhold til at der fore- gik svejsning og slibning hallen. Der er ikke udstedt påbud fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet tager hensyn til økonomien projektet. Det vigtige er om man har en aftale om at finde en løs- ning. <anonym>Skønsmand</anonym> har forklaret at udgangspunktet er at man etablerer punktudsugning af en given forurening. Hvis dette ikke er nok, suppleres der med rumudsugning. Der skal indblæses samme mængde luft som der udsuges. Generelt er det rimelige og passende løsninger der er foreslået <anonym>Vidne 4's</anonym> oversigt og DISA's rapport for hal J, B, C, E, G, H, K, N-nord og N-syd. Hallerne kræver rumudsugning. For hal K og hal E vil fortrængningsventilation være en god 0g naturlig løsning. For hal B kunne central genindvinding dog være en billi-gere løsning for så vidt angår den løbende drift. Hal N-nord var ikke brug ved skønsmandens opfølgende besøg juni 2006. For hal S-syd bør der foretages yderligere undersøgelser af forureningsårsagerne før man etablerer en generel rumventilation Skønsmanden bekræftede at det oplyste merforbrug af varme hal S som frem-går af et bilag til skønsrapporten; ved en fejl er angivet til 31.500 kWh. Det rig-tige tal er 28.000 kWh. For så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 4, er en sammenligning mellem to beregnede værdier behæftet med en mindre usikkerhed end hvis sammenlignin- gen foretages mellem en målt og en beregnet værdi. Han ved ikke h vorfor han besvarelsen af spørgsmål E har skrevet "hvis" De øvrige haller opfyldte ikke gældende arbejdsmiljøforskrifter: Navnlig den mang - lende indblæsning af erstatningsluft er et problem. 1 2000 var det industrien almindeligt med kontrolleret indblæsning og udsugning_ Han har ikke foretaget målinger af koncentrationen af støv; men det kan man godt. Han ved ikke om der findes grænseværdier Det undrer ham meget at Arbejdstilsynet har accepteret at kun hal B og J blev renoveret. Arbejdstilsynet har ikke fulgt op på deres egne skrivelser; Procedure ABACUS har anført at Boet skal betale erstatning fordi to af de af Boet afgivne indeståelser har svigtet. Dels passede det ikke at selskabet ikke var part i en sag idet selskabet var part Arbejdstilsynets sag. Dels opfyldte <anonym>Virksomhed A/S</anonym> ikke kravene arbejdsmiljølovgivningen hvilket må anses for omfattet af henvisningen til ar-bejdsbeskyttelseslove der også omfatter bekendtgørelser mv. At Boet "indestår" skal forstås som en tilsikring købelovens forstand. Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000 er en konstatering af at forholdene ikke er som de skulle være efter arbejdsmiljølovgivningen. Dette er endvidere dokumenteret med skønserklæringen: Der skal være rumventilation ved svejs- ning, det var der ikke. Og der skal være indblæsning af erstatningsluft, det var der ikke. Erstatningsluft er nævnt direkte loven. For så vidt angår rumventilati-onen er der et vist skøn Boet bærer den forbindelse bevisbyrden. Skønsman-den forklarede at ventilationsforholdene var ringere end en typisk virksomhed. Hvis virksomheden ikke løser problemerne, kan Arbejdstilsynets afgørelse bruges som løftestang for et påbud uanset at virksomheden nu er en niveau 1- virksomhed. Det er en følge af Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn at der endnu ikke er udstedt påbud. Det offentliges fremgangsmåde er imidlertid ikke afgø-rende. Garantierne skal ikke som hævdet af <anonym>Vidne 3</anonym> forstås således at de alene betød at virksomheden var pæn og ordentlig stand. Garantierne må forstås efter de-res ordlyd. Boet har ikke fremsat opfordring til ABACUS om at undersøge arbejdsmiljøfor- holdene. Da Boet afgav en garanti, faldt ABACUS' anledning til at foretage næ r- mere undersøgelser væk. Oplysning om arbejdsmiljøet ville have haft betydning for parternes aftale. Købe- summen er sammensat ud fra det fremtidige cashflow. En fornuftig køber vil nødvendigvis kræve en fornuftig kompensation_ Boet har overtrådt sin loyale oplysningspligt over for ABACUS ved ikke at fremlægge Arbejdstilsynets rapport. Erstatningsopgørelsen Ved opgørelsen af erstatningspåstanden har ABACUS taget udgangspunkt <anonym>Vidne</anonym> <anonym>4's</anonym> opgørelse af 12. juni 2002 der bygger på DISA's vurdering, og skøn s-mandens tal. Man har anvendt en kapitaliseringsfaktor på ca. 10 fordi man men-te at det var passende. Man har ved fastlæggelsen af investeringsbehovet taget udgangspunkt brugen af hallerne på købstidspunktet. Energiforbruget er også afpasset herefter: Der er set bort fra vedligeholdelsesudgifter Boet har stillet spørgsmålstegn ved omfanget af merudgifterne og investeringer- ne. Skønsmanden har imidlertid bekræftet nødvendigheden af investeringerne og har bekræftet at DISA's forslag er korrekte punkt for punkt. Skønsmanden sagde således at der skulle tilvejebringes ind- blæsning af forvarmet erstatningsluft; og at der skulle være rumventilation. Ven- tilationerne skal opgraderes forhold til det forureningsniveau der var på overta- gelsestidspunktet Det har ikke betydning for spørgsmålet om erstatning om man har afholdt om- kostningerne. Man får erstatning selv om man lever med sit ituslåede vindue. ABACUS skal stilles som var arbejdsmiljøforholdene i orden, også selv om inve- steringerne udskydes. Dette forhold kan dog eventuelt spille en skønsmæssig rolle. Boets tese om at ABACUS ikke har tænkt sig at gennemføre renoveringen har ikke noget på sig. Tværtimod agter man at gennemføre renoveringerne. Merudgifterne til energi følger af aktivitetsniveauet. Det er ligegyldigt, om man regner de ti års merudgifter til el og varme fra købet eller fra installeringen. Der skal regnes med 10 år uanset hvad. Arbejdstilsynet nævner ikke alle haller. Det afgørende er imidlertid at ingen af hallerne har tilfredsstillende ventilationsforhold hvilket skønsmandens forklaring dokumenterer: Der er ikke tale om en forbedring fordi forholdene burde have været orden forvejen. Erstatningskravet bygger på at man skal stilles som om at garantien var opfyldt. Spørgsmål om hvorvidt enkeltkrav under 50.000 kr: kan gøres gældende, får ingen betydning sagen. Selvrisikoen på 250.000 kr. kan ikke gøres gældende da Boet har tilsidesat sin loyale oplysningspligt, og da der er tale om manglende overholdelse af lovgiv-ning. Boets selvstændige påstand Bestemmelsen om at ABACUS skal betale erstatning med diskontoen med tillæg af 10 % som kommer oven i den øvrigt indvundne rente, er en byrdefuld be- stemmelse for ABACUS, men klausulen er accepteret af ABACUS. Boet har anført at sagens udgangspunkt er den beklagelige fejl at Arbejdstilsy-nets rapport ikke var datarummet. Det siger noget om rapporten at den ikke blev lagt ind datarummet. <anonym>Vidne 5</anonym> så den ikke som noget problem. Han gav den blot videre til <anonym>Vidne 4</anonym> der heller ikke første omgang så den som noget alvorligt. Den ville næppe have gjort nogen forskel for køberne, fordi Ar-bejdstilsynets besøg alene skyldtes den igangværende klassifikation af alle virk-somheder. Arbejdsmiljøforholdene interesserede ikke ABACUS der ikke lod andre foretage en kyndig gennemgang og vurdering. ABACUS spurgte ikke til arbejdsmiljøfor-hold eller til energiforhold. ABACUS foretog ingen due diligence forløbet. Tilsikringerne stammer ikke fra overvejelser vedrørende datarummet eller besig- tigelsen. De stammer fra en tidligere kontrakt som <anonym>Vidne 2</anonym> kopierede. Der er tale om ganske generelle 0g svage tilsikringer: En skriftveksling med Arbejdstilsynet i klassificeringsøjemed er ikke det samme som at selskabet er part i en sag ved domstolene, offentlige myndigheder e.lign. Der blev ikke ved Arbejdstilsynets besøg konstateret forhold der var strid med lovgivningen. Der er tale om en vurdering hvor man peger på fokusområder. Der er ikke givet noget påbud til løsning af problemerne. /- 21 - Ventilation er nødv endig for at undgå at forureningsgr aden er for høj, men det vides ikk e om der er gr ænsev ærdier og k oncentr ationen har aldrig v æret målt, heller ikk e af sk ønsmanden. V urderingen har således et subjektivt element. Skønsmanden besigtigede virksomheden længe efter at den v ar solgt. V ærdien af hans undersøgelser er derfor begr ænset. DIS A er ikk e en uvildig part, men er en leverandør der k ommer med tilbud. DIS A anfører ikk e at forholdene er ulo vli-ge. Der kan ikk e opstilles bestemte v entilations- og v armekr av til en bestemt hal. Det afhænger alt sammen af den igangv ærende produktion. Det er derfor ikk e ligegyldigt om man kan flytte produktionen o ver i hal L. I hal B idriftsatte man gammelt v entilationsudst yr. Man gjorde altså ikk e det som DISA foreslog, og som sk ønsmanden godk endte. Hal J blev også reno veret, men ABACUS har ikk e forsøgt at bevise at reno veringen v ar nødv endig. I hal C, E, G og K er der ikk e sket noget, og alligev el blev virksomheden opgr aderet til niv eau 1. Virksomheden lev er altså i dag ho vedsagelig op til kr avene i lo ven. Det er således vanskeligt at se om en y derligere reno vering - efter 5½ år - er nød- vendig. Langt det meste er ikk e lavet og vil ikk e bliv e lavet. For så vidt angår hal B er det spørgsmålet om det v ar nødv endigt at reno vere hallen for 62.765 kr . for at den skulle v ære lo vlig. Måsk e var en reno vering for 50.000 kr . tilstr ækkelig. I sidstnævnte tilfælde ville man v ære under bagatelgr ænsen for enk eltkrav. Ar- bejdstilsynet er aldrig blev et spurgt herom. For så vidt angår hal J vil der - bl.a. efter fr adrag af selvrisik oen på 250.000 kr . - maksimalt skulle betales 297.087 kr . Bestemmelsen om de 250.000 kr . kan ikk e fortolk es således, at den ikk e gælder , hvis man kan bebrejde sælger noget. Det -te er grebet ud af den blå luft. Udgifter til el og v arme er indirekte tab af en t ype som der ikk e kan giv es er- statning for . Ca. halvdelen af ABACUS’ krav er el og v arme. ABACUS har bevis- byrden for det faktisk e objektivt k onstaterbare øk onomisk e tab. Størstedelen af kravet er baseret på den ensidige erklæring fr a DIS A. Skønsmanden og DIS A kom til forsk ellige resultater . Disse tal der ikk e kan bru-ges, ganger man så med 10. Men der er ikk e taget højde for den tid der nu er gået uden at udgifterne har v æret afholdt, og priserne er udokumenterede. Skønsmandens besv arelse af spørgsmål 4 v edrørende energiforbruget er ikk e retvisende. Der var to haller hvorfra der fandtes målinger; både før og efter: Men skønsmanden brugte ikke målingerne. Skønsmanden kontrollerede ikke hvad tallene viste. Der er således ikke grundlag for at erstatte et merforbrug af el eller varme. Boets påstand til selvstændig dom ABACUS skal betale den forlangte godtgørelse som er aftalt mellem parterne. Rettens begrundelse 0g resultat Arbejdstilsynets kontrolbesøg og afgørelse hvorefter <anonym>Virksomhed A/S</anonym> skulle sikre et effek-tivt luftskifte de haller hvor der foregik forurenende arbejdsprocesser; inde- bar en tilsidesættelse af Boets garanti for at selskabet ikke var part nogen sag for offentlige myndigheder. Afgørelsen betød endvidere at selskabets virk- somhed ikke som tilsikret var overensstemmelse med gældende lovgivning på arbejdsmiljøområdet. De afgivne garantier indeholder tilsikringer af at bestemte forhold ikke foreligger; respektive er overensstemmelse med lovgivningen, og må i overensstemmelse med almindelig praksis vedrørende overdragelse af virksomheder forstås således at Boet skal erstatte de påregnelige, økonomiske følger af at garantierne svigter. Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 var de gennemførte foranstalt- ninger vedrørende hallerne B og J hensigtsmæssige for at sikre opfyldelse af Arbejdstilsynets krav med hensyn til ventilation. På dette grundlag og da der ikke foreligger oplysninger der peger i anden retning, finder retten at foranstalt- ningerne var påkrævede til lovliggørelse af de aktiviteter der fandt sted i haller-ne. Disse udgifter må derfor erstattes af <anonym>Virksomhed A/S</anonym> Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 må der dog foretages et skønsmæssigt fradrag på 25% af udgif-terne til energispareventilatorer og motorer hvis nødvendighed skønsmanden fandt tvivlsom Med hensyn til udgifterne til øvrige, endnu ikke afholdte foranstaltninger be- mærkes at en del af disse foranstaltninger blev undgået eller hvert fald har kunnet udskydes en længere tid, formentlig som følge af klassificeringen af <anonym>Virksomhed A/S</anonym> som niveau 1-virksomhed forbindelse med at produktionen blev omlagt, og en del af den blev overført til den nye hal L- <anonym>Virksomhed A/S</anonym> har således på hensigtsmæssig måde søgt at begrænse tabet som følge af Arbejdstilsynets afgørelse. Det må imidlertid fastholdes at hallerne på købstidspunktet arbejdsmiljømæssigt ikke var lovlige til de formål hvortil de /anvendtes, og at det kan forv entes at det v ed fort -sat an vendelse af dem vil v ære påkrævet med for anstaltninger til v entilation og /- 23 - varme, i h vert fald delvist. Under hensyn til usikk erheden om omfanget af de nødvendige for anstaltninger finder retten at Boet må erstatte ABACUS halvdelen af de anslåede udgifter til for anstaltningerne h vis hensigtsmæssighed i teknisk henseende ikk e kan anfægtes. Opgørelsen af merforbruget af el og v arme til for anstaltninger til opf yldelse af Arbejdstilsynets kr av er forbundet med bet ydelig usikk erhed. Der er ikk e frem-lagt målinger af faktisk forbrug før og efter gennemførelsen af reno veringen af hal B og J. Sådanne målinger kunne ha ve b idr aget til at fastsætte de rimelige merudgifter til el og v arme til de gennemførte for anstaltninger og kunne ha ve bidr aget til at belyse sandsynlige merudgifter til el og v arme til endnu ikk e gen-nemførte foranstaltninger . Beregningerne v edrørende de anslåede udgifter til endnu ikke afholdte for anstaltninger kan v ære teoretisk v elbegrundede, men deres størrelse vil k omme til at afhænge af en r ække, til dels uk endte, faktorer . Det må således antages at der vil v ære merudgifter til el og v arme, men de fore- lagte oplysninger kan ikk e lægges til grund, og retten kan heller ikk e på grund-lag af det forelagte foretage et begrundet sk øn over de sandsynlige udgifter . Der kan derfor som sagen ligger , ikke tilkendes ABACUS et beløb til dækning af disse meromk ostninger . Idet der endvidere ikk e findes grundlag for at bortse fr a det aftalte bundfr adrag på 250.000 kr ., kan opgørelsen herefter foretages således: Udførte foranstaltninger Pris Pris Pris Ventilation Varmeanlæg El + VVS Kr. Kr. Kr. Hal B 62.765 62.765,00 Hal J 540.000 213.890 72.516 826.406,00 Fradrag vedr. sparev entilatorer m v. -11.215,00 877.956,00 Ikke udførte foranstaltninger Samlet in vestering 3.409.171,00 Udførte for anstaltninger -877.956,00 2.531.215,00 Halvdelen her af 1.265.607,50 I alt 2.143.563,50 30 % skat af disk onteret v ærdi af afskrivninger -551.412,00 Bundfr adrag (Selvrisik o) -250.000,00 1.342.151,50 ABACUS skal til Boet betale en godtgørelse beregnet som diskontoen med tillæg af 10 % p.a. af forskellen mellem 2.500.000 kr. 0g 1.342.151,50 kr., eller 1.157.848,50 kr., fra den 1 maj 2001 indtil ABACUS skriftligt over for Danske Bank, Nytorv afdeling, København, har tiltrådt, at indeståendet på deponerings- kontoen <anonym>Konto nr</anonym> frigives til Boet eller ordre. I sagsomkostninger skal Boet til ABACUS betale 100.000,00 kr. til dækning af advokatomkostninger; 55.534,38 kr. til dækning af udgifter til syn og skøn samt 32.370,00 kr. til dækning af retsafgift i forhold til det tilkendte beløb Thi kendes f0r ret: <anonym>Boet</anonym> skal inden 14 dage til ABACUS ApS betale 1.342.151,50 kr. med procesrente fra den 15. februar 2002 ABACUS ApS skal til <anonym>Boet</anonym> betale en godtgørelse bereg-net som diskontoen med tillæg af 10 % af 1.157.848,50 kr. fra den 1. maj 2001 indtil Abacus ApS skriftligt over for Danske Bank, Nytorv afdeling, København, har tiltrådt at indestående på deponeringskonto <anonym>Konto nr</anonym> frigives til <anonym>Boet</anonym> eller ordre. I sagsomkostninger skal <anonym>Boet</anonym> inden 14 dage til Abacus ApS betale i alt 187.904,38 kr: Thorkild Juul Jensen /	53,312	54,789
3734	Byrettens dom i sag om opsigelse af lejemål stadfæstes, dog således at lejemålet skal fraflyttes senest den 30. april 2012	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-210/2011-OLR	Boligretssag	2. instans	16439/22	Fast ejendom og pant;		Dommer - Bloch Andersen; Dommer - Gitte Rubæk Pedersen; Dommer - Line Bjørklund; Advokat - Claus Jonathan Kapler Rehl; Advokat - Michael Neumann;	Nej	Nej	Nej			UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 27. marts 2012 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Bloch Andersen og Line Bjørklund (kst.)). 12. afd. nr. B-210-11: Lejer (advokat Claus Jonathan Kapler Rehl) mod Udlejer (advokat Michael Neumann) Københavns Byrets dom af 6. januar 2011 (BS 18C-3266/2009) er anket af Lejer med påstand om frifindelse for opsigelse efter erhvervslejelovens § 61, stk. 1, nr. 1. Appellanten kan anerkende at være opsagt efter erhvervslejelovens § 61, stk. 2, men alene således at indstævnte tilpligtes at anerkende at skulle betale appellanten erstatning for det tab, som appellanten lider som følge af opsigelsen, samt godtgørelse for tabt goodwill i henhold til erhvervslejelovens § 66 for lejemålet beliggende Kollegie, Adresse 3, 2300 København S, som følge af opsigelsen. Appellanten fraflytter med en af landsretten fastsat frist. Indstævnte, Udlejer, har nedlagt følgende påstand: - 2 - Principalt: Stadfæstelse, dog således at fristen for appellantens fraflytning af lejemålet fastsættes til et af landsretten fastsat varsel på ikke over 4 uger fra domsafsigelse. Subsidiært: Appellanten tilpligtes at anerkende, at indstævntes opsigelse af 31. august 2009 af lejemå-let beliggende Kollegie, Adresse 3, 2300 København S, er lov-lig og tilpligtes i overensstemmelse med opsigelsen at fraflytte lejemålet med 6 måneders varsel, den 1. marts 2010, eller med et af landsretten fastsat varsel på ikke over 4 uger fra domsafsigelse. Mere subsidiært: Appellanten tilpligtes at anerkende, at indstævntes opsigelse af 15. maj 2009 af lejemålet beliggende Kollegie, Adresse 3, 2300 København S, er lovlig og tilpligtes i overensstemmelse med opsigelsen at fraflytte lejemålet med 12 måneders varsel, den 1. juni 2010, eller med et af Landsretten fastsat varsel på ikke over 4 uger fra domsafsigelse. For så vidt angår anden del af appellantens påstand: Frifindelse. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af Lejer samt af Vidne 1, og Vidne 2. Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9 og Vidne 10. Lejer har supplerende forklaret blandt andet, at han og hans ægtefælle havde diner transportable i By 2 inden overtagelsen. Han fik en henvendelse om at overtage cafeteri-aet for at drive forretningen videre derfra. Formålet var at servicere kollegiet og samtidig - 3 - drive egen forretning videre. Det var ikke økonomisk muligt at basere sig alene på kollegi- anerne. Det var klart, at det var et erhvervslejemål. Ingen har sagt, at det ikke var et er- hvervslejemål. I 1994 var der helt åben adgang til kollegiet. Det er blevet mere lukket gen- nem tiden. Der blev på hans foranledning lavet en dør direkte til parkeringspladsen, således at man kunne komme ind den vej fra. Kollegiet er meget lukket nu, men der er vagter, fordi folk alligevel kommer ind udefra. Folk skal lukkes ind via dørtelefonen. Cafeteria afholder arrangementer med forskellige mellemrum. De sælger øl for 10 kr., når de holder happy hour m.v. Cafeteria har, så vidt han ved, altid givet underskud. Cafeteria har en foreningsbevilling, så det må kun være beboere, der kommer til arrangementerne. Der skal være et regnskab for Cafeteria, og han har hørt, at der findes et sådant. Regnskabet (bilag 15) er ikke et sådant regnskab. Der skal føres regnskab over salg af alkohol. Han har lavet oversigten over udgifter ved fraflytning (bilag S) efter sit bedste skøn. Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at døren fra pizzariaet til gården typisk ikke stod åben. Vindeltrappen fra cafeteriaet til baren blev almindeligvis ikke brugt. Vidne 6 har forklaret blandt andet, at han i dag leder et safehouse for kvin-der på flugt. Han har ikke længere noget med kollegiet at gøre. Han var i bestyrelsen for kollegiet for ca. 20 år siden, indsat af Københavns Kommune. Bestyrelsen ønskede at få en professionel ind for at få styr på cafeteriaet. Man havde et køkken, der ”lå brak” , så det var et godt match at få Lejer ind. Det var ikke så nemt at finde en bestyrer dengang. Man kunne ikke drive et cafeteria rentabelt alene på kollegiet. Lejeren skulle have mulighed for at tjene penge på andre måder. Pensionister og taxachauffører kom ind og købte mad. Hele ideen med at få Lejer ind var, at han ikke skulle leve af kollegiet som sådant. Cafete-riaet kørte med nedsatte priser af hensyn til beboerne. Vidnet var ikke med i de sidste for-handlinger med Lejer, idet vidnet havde bragt ham i forslag og ikke ønskede, at der skulle sættes spørgsmålstegn ved vidnets personlige integritet. Vidne 7 har forklaret blandt andet, at han gennem 25 år har arbejdet in-den for ejendomsdrift. Han var inspektør på Kollegie i 1990’rne, da Lejer kom. Døren ud til gården blev lavet, så der kunne komme fremmede mennesker og gæster - 4 - ind, da man begyndte at aflåse kollegiet. Lejer kunne ikke leve af kollegianerne alene. Døren er ikke en branddør. Vidne 8 har forklaret blandt andet, at han er fotograf. Han boede fra 1981 til 1999 på kollegiet. Han bor nu ved siden af og fungerer med jævne mellemrum, måske en gang om ugen, som barvagt og altmuligmand. I midten af 80’erne blev baren drevet meget ustabilt. Den blev da drevet af beboerne selv. Lejer fik lejemålet, fordi beboerne var utilfredse med den ustabile drift. Lejer skulle drive cafeteriaet og baren og samtidig selv have en forretning. Servicen for beboerne var en sidegevinst. Der kom mange udefra. Adgangsforholdene var fri, da Lejer overtog lejemålet, men der blev senere aflåst på grund af kriminalitet. Beboerne, taxachauffører og pensionister kom og spiste. Taxachauf-førerne kom fra begyndelsen af 1990’erne. Der er et direkte nummer fra dørtelefonen til baren, og barvagterne lukker personer, der ringer på, ind. Nogle gange ringer telefonen konstant, og så lukker de bare folk ind. Døren fra cafeteriaet til gården står for det meste åben. Lejer administrerer denne dør. For enden af vindeltrappen i cafeteriaet er der en dør. Døren har stået åben, men ikke så meget efter opsigelsen. Forskellige foreninger og udvalg laver aktiviteter i Cafeteria. Blandt andet holder et festud- valg arrangementer. Der bliver ikke ført kontrol med, hvem der kommer i Cafeteria. Der er 6 andre tidligere beboere, der har alkoholbevilling, men det er foreningsbevillinger. Der er nu aflåst på kollegiet, og der er vagter. Nogle indvandrere har brugt lokalerne som klub, hvilket har givet problemer. Der er stor trafik ind og ud, og man kan altid komme ind. Bommene uden for er kommet op for ca. 4 år siden, fordi der er blevet betalingsparke-ring i Vej. Vidnet er kommet i baren gennem alle årene fra 1980’rne. Tilbage i tiden kendte alle Kollegies bar. Det var et in-sted. En tilfældig lørdag aften kunne der være 200 men-nesker. Der kan være 300. Politiet kom jævnligt på stedet. Der kommer måske nu 30-40 pr. dag i weekend’ en. - 5 - Vidne 5 har forklaret blandt andet, at hun er administrator for kollegiet. Hun har siden 2002 været direktør for Andelsboligforening. Andelsbolig-foreningen har administreret kollegiet siden november 2005. Under bestyrelsen står be-boerrådet, der driver sociale aktiviteter for beboerne. Cafeteria anvendes til forskellige akti-viteter, blandt andet en filmklub, fodboldarrangementer, større fester og diskoteker. Be-boerrådet støtter ved at give tilskud til de enkelte foreninger eller udvalg med i alt 775.000 kr. årligt. Udgifterne går typisk til personaleudgifter såsom vagt, bartender m.v. Udgif-ter/indtægter fra det enkelte arrangement føres i den enkelte forenings eller udvalgs regn-skab. Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han har fået tallene for varme og el (bilag 14) fra Siemens, der har lavet estimatet. De gange, vidnet har set ned ad vindeltrappen, har lågen for neden af trappen været aflåst med en hængelås. Han har set derned 3-4 gange om året. Døren ud til gården står typisk ikke åben. Vidnet er der typisk i dagtimerne. Vidnet har ikke set gæster udefra til pizzariaet i dagtimerne. Han kender bebo-erne. Vidnet kender ikke adgangsforholdene forud for 1995. I 1998, da vidnet blev ansat, var der en dobbeltdør som indgangsdør med dørtelefon. I 2001 blev systemet ændret, således at man kom ind med en badge og ikke en nøgle. Tele- fonsystemet blev endvidere ændret, således at man skulle trykke ”# 1” foran værelses - nummeret. Det var ikke angivet, at man skulle trykke ”# 1” . Forevist foto (bilag Ø, side 1) kan vidnet ikke udelukke, at det fremgår af displayet, at man skal trykke ”# 1” . Vidne 9 har forklaret blandt andet, at hun har boet på kollegiet siden 2007. Hun er medlem af beboerrådet og formand for bestyrelsen. Beboerrådet skal stå for sociale akti-viteter på kollegiet. Der er under beboerrådet en række udvalg, der står for forskellige akti-viteter. Der afholdes 2 årlige beboermøder, hvor alle inviteres til at komme. Der er en for-retningsorden for alle udvalg. Hvert udvalg har et budget. Beboerrådet får et beløb fra be-styrelsen på omkring 1 mio. kr., der kan fordeles til udvalgene. Udvalgene aflægger regn-skab til beboerrådet. Udvalgene har ikke til formål at generere overskud. Cafeteria bruges til arrangementer, men ikke private arrangementer. Man kan ikke lave fester for udefrakom- mende, men kollegianere må gerne tage en gæst med til fest. Der laves ikke særligt regn-skab for Cafeteria. Beboerrådet afholder udgifter vedrørende Cafeteria. Ved aktiviteter i Cafeteria er der dørmænd, der lukker folk ind. - 6 - Der er omkring 1.500 beboere på kollegiet. De første kollegiebygninger blev bygget i 1971. Der er nu et adgangssystem, så man nu bruger en badge. Der er endvidere et telefonsystem, hvor man ringer til værelset og kan blive lukket ind på den måde. Det er primært beboere, man ser på kollegiet. Der møder en vagt kl. 22.00 hver aften, således at der er vagt natten over. Pizzariaet ligger i stueplan i midten af vandrehallen. Det har åbent fra tidligt eftermiddag til hen på aftenen. Baren er åben nogle timer, men har ikke åben hver dag. Det er ret tyde-ligt, at det er kollegianere, der bruger baren og pizzariaet. Hun bor selv lige ved nedgangen til baren. Det er folk, man kender, der kommer. Man ser også folk komme uden overtøj. Hun har ikke set pizzariaet annoncere. Der er altid lidt gang i køkkenet. Hun besøgte baren en fredag aften for et par år siden. Der var da 15 mennesker. Så vidt vidnet ved, er vindel-trappen fra pizzariaet ned til baren ikke åben. Døren fra pizzariaet ud til gården er ikke åben. Der sælges ikke pizzaer den vej ud. Der er endnu ikke konkrete planer for baren. Det er tanken, at kollegianerne selv vil drive den. Der laves nu kun beslutningsreferater af beboerrådsmøder. Det blev ændret for et år siden. Tidligere blev der så vidt muligt lavet forhandlingsreferat. Hvis der blev besluttet noget, stod der typisk, at ”det er besluttet, at … ”. Vidne 10 har forklaret blandt andet, at han har boet på kollegiet i 3 ½ år og har været medlem af beboerrådet i 3 måneder. Han har tidligere været medlem af forskellige udvalg. For at komme ind på kollegiet skal man bruge en badge. Som gæst kan man ringe på en dørtelefon og blive lukket ind på den måde. Uden for kollegiet står, at der kun er adgang for folk med ærinde på området. Der kommer ikke mange i baren eller pizzariaet, der ikke har tilknytning til kollegiet. Kollegianerne tager deres venner med derned. Han har selv været gæst flere gange i pizzariaet og baren. Pizzariaet er åbent hver dag. Baren er ifølge skiltning åben fra 23.00 til 03.00, men der er ofte lukket. Der reklameres, så vidt vidnet ved, ikke for pizzariaet eller baren. - 7 - Det er ikke blevet diskuteret, hvad lokalerne skal bruges til. Beboerrådet har ikke klaget over åbningstiderne i den tid, vidnet har været med i rådet. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Erhvervslejelovens § 61, stk. 1, nr. 1, omfatter lokaler til bl.a. restauration ”på banegårde, i teatre, foreningsbygninger, for lystelsesanlæg, skove, parker og lignende” . Denne opreg - ning er ikke udtømmende. Landsretten finder, at Lejers lejemål i Kollegie må anses for omfattet af denne del bestemmelsen, idet de hensyn, der ligger bag bestemmelsen, gør sig tilsvarende gældende i forholdet mellem parterne. Bevisførelsen for landsretten om forretningens kundekreds har i det væsentlige understøttet forklaringerne fra byretten, og landsretten er derfor enig i, at forretningen må antages ho- vedsagelig at blive søgt af beboere og deres gæster. Herefter og af de grunde, der er anført af byretten, stadfæster landsretten byrettens dom, dog med nedenanførte ændring vedrørende fraflytningsfristen. Lejer skal betale sagsomkostninger for landsretten til Udlejer med i alt 30.000 kr. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes, dog således at lejemålet skal fraflyttes senest den 30. april 2012. - 8 - I sagsomkostninger for landsretten skal Lejer betale 30.000 kr. til Udlejer. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. (Sign.)	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 27. marts 2012 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Bloch Andersen og Line Bjørklund (kst,)) . 12. afd. nr. B-210-11: <anonym>Lejer</anonym> (advokat Claus Jonathan Kapler Rehl) mod <anonym>Udlejer</anonym> (advokat Michael Neumann) Københavns Byrets dom af 6. januar 2011 (BS 18C-3266/2009) er anket af <anonym>Lejer</anonym> med påstand om frifindelse for opsigelse efter erhvervslejelovens $ 61, stk. 1, nr:. 1. Appellanten kan anerkende at være opsagt efter erhvervslejelovens 8 61, stk. 2, men alene således at indstævnte tilpligtes at anerkende at skulle betale appellanten erstatning for det tab, som appellanten lider som følge af opsigelsen; samt godtgørelse for tabt goodwill i henhold til erhvervslejelovens $ 66 for lejemålet beliggende <anonym>Kollegie</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 2300 København S, som følge af opsigelsen. Appellanten fraflytter med en af landsretten fastsat frist. Indstævnte, <anonym>Udlejer</anonym> har nedlagt følgende påstand: Principalt: Stadfæstelse; dog således at fristen for appellantens fraflytning af lejemålet fastsættes til et af landsretten fastsat varsel på ikke over 4 uger fra domsafsigelse. Subsidiært: Appellanten tilpligtes at anerkende, at indstævntes opsigelse af 31. august 2009 af lejemå-let beliggende <anonym>Kollegie</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 2300 København S, er lov-lig og tilpligtes i overensstemmelse med opsigelsen at fraflytte lejemålet med 6 måneders varsel, den 1_ marts 2010, eller med et af landsretten fastsat varsel på ikke over 4 uger fra domsafsigelse. <anonym>Mere subsidiært</anonym> Appellanten tilpligtes at anerkende, at indstævntes opsigelse af 15. maj 2009 af lejemålet beliggende <anonym>Kollegie</anonym> <anonym>Adresse 3</anonym> 2300 København S, er lovlig og tilpligtes i overensstemmelse med opsigelsen at fraflytte lejemålet med 12 måneders varsel, den 1.juni 2010, eller med et af Landsretten fastsat varsel på ikke over 4 uger fra domsafsigelse. For så vidt angår anden del af appellantens påstand: Frifindelse. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af <anonym>Lejer</anonym> samt af <anonym>Vidne 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 2</anonym> Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af <anonym>Vidne 5</anonym> <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Vidne 7</anonym> <anonym>Vidne 8</anonym> <anonym>Vidne 9</anonym> 0g <anonym>Vidne 10</anonym> <anonym>Lejer</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at han og hans ægtefælle havde diner transportable i <anonym>By 2</anonym> inden overtagelsen. Han fik en henvendelse om at overtage cafeteri-aet for at drive forretningen videre derfra. Formålet var at servicere kollegiet 0g samtidig drive egen forretning videre. Det var ikke økonomisk muligt at basere sig alene på kollegi- anerne. Det var klart, at det var et erhvervslejemål. Ingen har sagt, at det ikke var et er- hvervslejemål. I 1994 var der helt åben adgang til kollegiet. Det er blevet mere lukket gen- nem tiden: Der blev på hans foranledning lavet en dør direkte til parkeringspladsen; således at man kunne komme ind den vej fra. Kollegiet er meget lukket nu; men der er vagter; fordi folk alligevel kommer ind udefra. Folk skal lukkes ind via dørtelefonen. <anonym>Cafeteria</anonym> afholder arrangementer med forskellige mellemrum. De sælger øl for 10 kr;, når de holder happy hour mv. <anonym>Cafeteria</anonym> har; så vidt han ved, altid givet underskud. <anonym>Cafeteria</anonym> har en foreningsbevilling, så det må kun være beboere, der kommer til arrangementerne. Der skal være et regnskab for <anonym>Cafeteria</anonym> og han har hørt, at der findes et sådant. Regnskabet (bilag 15) er ikke et sådant regnskab . Der skal føres regnskab over salg af alkohol. Han har lavet oversigten over udgifter ved fraflytning (bilag S) efter sit bedste skøn. <anonym>Vidne l</anonym> har supplerende forklaret blandt andet; at døren fra pizzariaet til gården typisk ikke stod åben. Vindeltrappen fra cafeteriaet til baren blev almindeligvis ikke brugt:. <anonym>Vidne 6</anonym> har forklaret blandt andet;, at han i dag leder et safehouse for kvin-der på flugt. Han har ikke længere noget med kollegiet at gøre. Han var i bestyrelsen for kollegiet for ca. 20 år siden; indsat af Københavns Kommune. Bestyrelsen ønskede at få en professionel ind for at få styr på cafeteriaet. Man havde et køkken; der "lå brak? så det var et godt match at få <anonym>Lejer</anonym> ind. Det var ikke så nemt at finde en bestyrer dengang; Man kunne ikke drive et cafeteria rentabelt alene på kollegiet. Lejeren skulle have mulighed for at tjene penge på andre måder. Pensionister og taxachauffører kom ind og købte mad. Hele ideen med at få <anonym>Lejer</anonym> ind var, at han ikke skulle leve af kollegiet som sådant. Cafete-riaet kørte med nedsatte priser af hensyn til beboerne. Vidnet var ikke med i de sidste for-handlinger med <anonym>Lejer</anonym> idet vidnet havde bragt ham i forslag 0g ikke ønskede, at der skulle sættes spørgsmålstegn ved vidnets personlige integritet. <anonym>Vidne Z</anonym> har forklaret blandt andet; at han gennem 25 år har arbejdet in-den for ejendomsdrift. Han var inspektør på <anonym>Kollegie</anonym> i 1990'rne, da <anonym>Lejer</anonym> kom. Døren ud til gården blev lavet, så der kunne komme fremmede mennesker og gæster ind, da man begyndte at aflåse kollegiet. <anonym>Lejer</anonym> kunne ikke leve af kollegianerne alene. Døren er ikke en branddør: <anonym>Vidne 8</anonym> har forklaret blandt andet; at han er fotograf. Han boede fra 1981 til 1999 på kollegiet. Han bor nu ved siden af og fungerer med jævne mellemrum; måske en gang om ugen; som barvagt 0g altmuligmand. I midten af 80erne blev baren drevet meget ustabilt. Den blev da drevet af beboerne selv. <anonym>Lejer</anonym> fik lejemålet;, fordi beboerne var utilfredse med den ustabile drift. <anonym>Lejer</anonym> skulle drive cafeteriaet og baren og samtidig selv have en forretning_ Servicen for beboerne var en sidegevinst. Der kom mange udefra. Adgangsforholdene var fri, da <anonym>Lejer</anonym> overtog lejemålet; men der blev senere aflåst på grund af kriminalitet. Beboerne, taxachauffører og pensionister kom 0g spiste. Taxachauf-førerne kom fra begyndelsen af 1990/erne. Der er et direkte nummer fra dørtelefonen til baren, og barvagterne lukker personer; der ringer på, ind. Nogle gange ringer telefonen konstant; 0g så lukker de bare folk ind. Døren fra cafeteriaet til gården står for det meste åben. <anonym>Lejer</anonym> administrerer denne dør. For enden af- 'vindeltrappen i cafeteriaet er der en dør. Døren har stået åben; men ikke så meget efter opsigelsen. Forskellige foreninger 0g udvalg laver aktiviteter i <anonym>Cafeteria</anonym> Blandt andet holder et festud- valg arrangementer. Der bliver ikke ført kontrol med, hvem der kommer i <anonym>Cafeteria</anonym> Der er 6 andre tidligere beboere, der har alkoholbevilling, men det er foreningsbevillinger. Der er nu aflåst på kollegiet; og der er vagter. Nogle indvandrere har brugt lokalerne som klub, hvilket har givet problemer; Der er stor trafik ind og ud, 0g man kan altid komme ind: Bommene uden for er kommet op for ca. 4 år siden; fordi der er blevet betalingsparke-ring i <anonym>Vej</anonym> Vidnet er kommet i baren gennem alle årene fra 1980'me. Tilbage i tiden kendte alle <anonym>Kollegies</anonym> bar; Det var et in-sted En tilfældig lørdag aften kunne der være 200 men-nesker; Der kan være 300. Politiet kom jævnligt på stedet. Der kommer måske nu 30-40 pr. dag i weekend' en. <anonym>Vidne 5</anonym> har forklaret blandt andet; at hun er administrator for kollegiet. Hun har siden 2002 været direktør for <anonym>Andelsboligforening</anonym> Andelsbolig-foreningen har administreret kollegiet siden november 2005. Under bestyrelsen står be-boerrådet, der driver sociale aktiviteter for beboerne. <anonym>Cafeteria</anonym> anvendes til forskellige akti-viteter; blandt andet en filmklub, fodboldarrangementer; større fester og diskoteker. Be-boerrådet støtter ved at give tilskud til de enkelte foreninger eller udvalg med i alt 775.000 kr. årligt. Udgifterne går typisk til personaleudgifter såsom vagt; bartender m.v. Udgif-terlindtægter fra det enkelte arrangement føres i den enkelte forenings eller udvalgs regn-skab. <anonym>Vidne 2</anonym> har supplerende forklaret blandt andet, at han har fået tallene for varme og el (bilag 14) fra Siemens, der har lavet estimatet. De gange, vidnet har set ned ad vindeltrappen; har lågen for neden af trappen været aflåst med en hængelås . Han har set derned 3-4 gange om året. Døren ud til gården står typisk ikke åben: Vidnet er der typisk i dagtimerne. Vidnet har ikke set gæster udefra til pizzariaet i dagtimerne. Han kender bebo-erne. Vidnet kender ikke adgangsforholdene forud for 1995. 11998, da vidnet blev ansat; var der en dobbeltdør som indgangsdør med dørtelefon. I 2001 blev systemet ændret, således at man kom ind med en badge og ikke en nøgle. Tele- fonsystemet blev endvidere ændret, således at man skulle trykke "# 1" foran værelses nummeret. Det var ikke angivet; at man skulle trykke "# 1" Forevist foto (bilag Ø, side 1) kan vidnet ikke udelukke at det fremgår af displayet; at man skal trykke "# 1" <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet, at hun har boet på kollegiet siden 2007. Hun er medlem af beboerrådet og formand for bestyrelsen. Beboerrådet skal stå for sociale akti-viteter på kollegiet Der er under beboerrådet en række udvalg, der står for forskellige akti-viteter Der afholdes 2 årlige beboermøder, hvor alle inviteres til at komme. Der er en for-retningsorden for alle udvalg. Hvert udvalg har et budget. Beboerrådet får et beløb fra be-styrelsen på omkring 1 mio. kr., der kan fordeles til udvalgene. Udvalgene aflægger regn-skab til beboerrådet. Udvalgene har ikke til formål at generere overskud. <anonym>Cafeteria</anonym> bruges til arrangementer, men ikke private arrangementer; Man kan ikke lave fester for udefrakom - mende, men kollegianere må gerne tage en gæst med til fest. Der laves ikke særligt regn-skab for <anonym>Cafeteria</anonym> Beboerrådet afholder udgifter vedrørende <anonym>Cafeteria</anonym> Ved aktiviteter i <anonym>Cafeteria</anonym> er der dørmænd, der lukker folk ind. Der er omkring 1.500 beboere på kollegiet. De første kollegiebygninger blev bygget i 1971. Der er nu et adgangssystem; så man nu bruger en badge. Der er endvidere et telefonsystem; hvor man ringer til værelset og kan blive lukket ind på den måde. Det er primært beboere, man ser på kollegiet. Der møder en vagt kl. 22.00 hver aften; således at der er vagt natten over. Pizzariaet ligger i stueplan i midten af vandrehallen. Det har åbent fra tidligt eftermiddag til hen på aftenen. Baren er åben nogle timer; men har ikke åben hver dag: Det er ret tyde-ligt; at det er kollegianere; der bruger baren og pizzariaet. Hun bor selv lige ved nedgangen til baren: Det er folk; man kender; der kommer; Man ser også folk komme uden overtøj . Hun har ikke set pizzariaet annoncere. Der er altid lidt gang i køkkenet. Hun besøgte baren en fredag aften for et par år siden. Der var da 15 mennesker; Så vidt vidnet ved, er vindel-trappen fra pizzariaet ned til baren ikke åben. Døren fra pizzariaet ud til gården er ikke åben. Der sælges ikke pizzaer den vej ud Der er endnu ikke konkrete planer for baren. Det er tanken; at kollegianerne selv vil drive den. Der laves nu kun beslutningsreferater af beboerrådsmøder. Det blev ændret for et år siden. Tidligere blev der så vidt muligt lavet forhandlingsreferat. Hvis der blev besluttet noget, stod der typisk; at "det er besluttet; at <anonym>Vidne 10</anonym> har forklaret blandt andet; at han har boet på kollegiet i 3 ' år og har været medlem af beboerrådet i 3 måneder. Han har 'tidligere været medlem af forskellige udvalg For at komme ind på kollegiet skal man bruge en badge. Som gæst kan man ringe på en dørtelefon og blive lukket ind på den måde. Uden for kollegiet står; at der kun er adgang for folk med ærinde på området. Der kommer ikke mange i baren eller pizzariaet, der ikke har tilknytning til kollegiet. Kollegianerne tager deres venner med derned. Han har selv været gæst flere gange i pizzariaet og baren. Pizzariaet er åbent hver dag. Baren er ifølge skiltning åben fra 23.00 til 03.00, men der er ofte lukket. Der reklameres; så vidt vidnet ved, ikke for pizzariaet eller baren. Det er ikke blevet diskuteret; hvad lokalerne skal bruges til. Beboerrådet har ikke klaget over åbningstiderne i den tid, vidnet har været med i rådet. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Erhvervslejelovens $ 61, stk. 1, nr. 1, omfatter lokaler til bl.a. restauration 29 'på banegårde; i teatre, foreningsbygninger; for lystelsesanlæg; skove; parker og lignende? Denne opreg ning er ikke udtømmende. Landsretten finder; at <anonym>Lejers</anonym> lejemål i <anonym>Kollegie</anonym> må anses for omfattet af denne del bestemmelsen; idet de hensyn; der ligger bag bestemmelsen; gør sig tilsvarende gældende i forholdet mellem parterne. Bevisførelsen for landsretten om forretningens kundekreds har i det væsentlige understøttet forklaringerne fra byretten; 0g landsretten er derfor enig i, at forretningen må antages ho- vedsagelig at blive søgt af beboere og deres gæster. Herefter og af de grunde, der er anført af byretten; stadfæster landsretten byrettens dom; dog med nedenanførte ændring vedrørende fraflytningsfristen: <anonym>Lejer</anonym> skal betale sagsomkostninger for landsretten til <anonym>Udlejer</anonym> med i alt 30.000 kr. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes, dog således at lejemålet skal fraflyttes senest den 30. april 2012 I sagsomkostninger for landsretten skal <anonym>Lejer</anonym> betale 30.000 kr. til <anonym>Udlejer</anonym> Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens $ 8 a.	13,431	14,228
3735	Sag om retten til domænenavnet nyhedsavisen.dk	Appelleret	Civilsag	Sø- og Handelsretten	BS-25/2007-SHR	Øvrige sager	1. instans	1992/23	Ophavsret og eneret;			Nej	Nej	Nej			Påstande Dracco har den 27. februar 2007 indbragt Klagenævnet for Domænenavnes afgørelse af 30. januar 2007 for Sø- og Handelsretten med påstand om, at 365 Media 0g Nyhedsavisen AlS (i det følgende Nyhedsavisen) skal anerkende; at Dracco er berettiget til at opretholde registre - ringen af domænenavnet nyhedsavisendk uanset Klagenævnet for Domænenavnes afgørel- se af 30. januar 2007, 0g at 365 Media 0g Nyhedsavisen skal udslette varemærkeregistrering VR 2006 1267 NYHEDSAVISEN (figur) for sà vidt angår 7 'udgivelse af avis, varer af papir 0g pap, tryksager, fotografier; annonce- 0g reklamevirksomhed" 365 Media 0g Nyhedsavisen har påstået frifindelse. Det er 'oplyst; at Klagenævnet for Domænenavne har tillagt sagens indbringelse for Sø- 0g Handelsretten opsættende virkning på Klagenævnets afgørelse den 27.februar 2007. Forklaringer har forklaret, at han er direktør for Dracco, som driver virksomhed med ud- vikling 08 salg af legetøj 0g slik Dracco har hovedkontor i Hong Kong 08 en række salgs- kontorer, herunder i Danmark. De sælger produktemne under deres eget brand, Dracco, 0g efter licens, herunder Bratz, Snurre Snup' Disney 0g andre varemærker. Produkterne mar- kedsføres både gennem butikker; tv-reklamer 0g På internettet. Internettet betyder mere 0g mere for deres markedsføring også over for børn det bøm anvender internettet meget Dracco er koncemforbundet med Cohaesio A/S, som tilbyder hosting backup 0g it- support; 0g de samarbejder også om nogle af Draccos websites. Dracco blev etableret i 2000. Forud herfor havde han siden 1992 sammen med sin bror, Person forlængelse heraf startede de dialog med deres gode ven, fra Cohaesio, 0g de tre udarbejdede i fællesskab en intemetbaseret telefonbog for KTAS, ligesom de produce- rede reklamevideoer for andre virksomheder. De arbejdede også med et e-auktionshus og et projekt med distribution af pressemeddelelser. Det var i den forbindelse; at de registrerede nyhedsavisendk, som skulle være det sted, hvor de samlede pressemeddelelserne, 0g hvor - fra man skulle kunne downloade korte tekster 0g pressemeddelelser. De blev nødt til at prio - 5 ritere deres mange projekter, og de valgte at fokusere På import fra Fjernøsten. fortsatte arbejdet med Cohaesio. De har dog ikke opgivet planerne om pressemed- delelser på internettet 0g brug af domænenavnet nyhedsavisendk 0g har løbende drøftet projektet:. De har blandt andet holdt møder 0g brainstorming om projektet sammen med Planerne er dog ` ikke så detaljerede endnu, at de er begyndt at skrive no- get ned. I foråret 2006 blev de kontaktet af en joumnalist; som spurgte ind til deres domæne, 0g de blev i forlængelse heraf kontaktet af Nyhedsavisen. Han kan ikke huske præcist hvornår, men henvendelsen fra Nyhedsavisen kom før lanceringen af avisen i oktober 2006. Nyheds- avisen opfordrede dem til at fremsætte tilbud på salg af domænenavnet nyhedsavisen: dk, men de kunne ikke nå til enighed om prisen. De havde krævet 3 mio. kr. for domænenavnet; hvilket svarede til deres eget interne skøn over værdien af navnet. De har selv kun brugt ganske fà penge på domænenavnet; 0g et beløb på 3 mio. kr. vil mere end dække deres ud- gifter. Nyhedsavisen begyndte i stedet at bruge avisen.dk som domænenavn og viste heref - ter mindre interesse for Draccos domænenavn. Andre medier, muligt Dato 0g 24 timer, til- bød også at købe domænenavnet; men sà vidt han husker var der ikke specifikke beløbsstør- relser på bordet. De ændrede teksten pà domænet; da Nyhedsavisen sagde, de følte sig generet af den oprindelige tekst; som blev lagt ind på deres hjemmeside ganske kort tid før lanceringen af NYHEDSAVISEN i oktober 2006 0g som kun var at se i ganske kort tid på hjemmesiden; idet teksten blev ændret i hvert fald inden den 27. februar 2007, De lagde teksten på hjemmesi- den, fordi de følte sig presset til at overveje projektet efter Nyhedsavisens henvendelse; 0g de havde brug for betænkningstid. De overvejede projektet sammen med De forventede i løbet af et par måneder at få afklaret; om de ville fortsætte med deres oprin- delige projekt: De ville muligvis så kunne orientere om, hvad deres planer med sitet sà var. Det havde ikke været nødvendigt at sætte teksten ind, men da NYHEDSAVISEN ville blive lanceret; fandt de det nødvendigt at orientere om, at der var et site, og hvad tanken med sitet var. Deres forretningsidé kunne muligvis godt gennemføres fra et andet domænenavn end nyhedsavisendk, men de syntes; at navnet var et godt match til deres produkt med udsen- delse af pressemeddelelser. Dracco har registreret 15-20 domænenavne; som anvendes i rela- 6 tion til deres produkter. De har højst et par registrerede domænenavne; der ikke er i brug herunder prispatruljen dk har forklaret; at han siden august 2006 har været adm. direktør for Ny- hedsavisen 0g var med i alle de indledende processer forud for lanceringen af NYHEDS- AVISEN den 6. oktober 2006. Det er en væsentlig 0g selvfølgelig del af det at drive en avis også at have et onlinepro - dukt, 0g der skulle derfor vælges et domænenavn til at drive onlineaktiviteterne under. Drøftelserne med Dracco begyndte; inden han kom til. Da han tiltrådte som direktør, kontak- tede han Dracco 0g fortalte ligeud, at de var interesserede i nyhedsavisen dk, da det var en fordel for dem at have samme domænenavn som avisens navn. De fik tilbudt domænet til en pris, som de fandt urimelig høj, 0g som de ikke var villige til at betale Han spurgte direkte, hvilke planer Dracco havde for domænet 0g fik at vide, at de ingen planer havde. Nyheds- avisen var indstillet på at betale 50.000 kr. for domænet. Han mener, at de luftede et beløb på 200.000 kr. som et alternativ til de 3 mio. KI" men det er muligvis blot interne drøftelser af et maksimumbeløb. Nyhedsavisen afslog Draccos pris På 3 mio. kr. 0g meddelte Dracco, at Nyhedsavisens alternativ måtte være at fortsætte under domænenavnet avisen dk, som de erhvervede på et tidspunkt i maj-september 2006. Forhandlingerne med Dracco fandt sted mediolultimo september 2006 og i hvert før lanceringen af NYHEDSAVISEN den 6. oktober 2006. Hvis de vinder denne sag vil de benytte domænet nyhedsavisendk Han husker ikke, hvomår de blev opmærksomme pà indholdet af Draccos hjemme - side, som de opfattede = som en provokation; idet den amatøragtigt angav, at de ikke var para - te med hjemmesiden 0g Nyhedsavisen rettede derfor henvendelse til Dracco herom De valgte navnet NYHEDSAVISEN , fordi navnet skulle fortælle om produktet 0g være let at huske. Deres islandske ejere, Baugur, driver endvidere en avis, der hedder det samme på islandsk 08 som har samme Iayout; som de startede op med. Han ved ikke, om der blev gennemført undersøgelser af, hvorvidt navnet krænkede andres rettigheder. Oplaget er i dag i underkanten af 500.000 eksemplarer dagligt og er ifølge Gallup den mest læste avis i Dan- mark De husstandsomdeler i Århus 0g København 0g ved hjælp af trafikdistribution 0g di- stribution i detailhandelskæder, posthuse m.v.har de landsdækkende distribution. 11 Sø- 0g Handelsrettens afgørelse Det lægges til grund, at Dracco efter den 1. februar 2000 at have registreret domænenavnet nyhedsavisen dk hos DK-Hostmaster ikke anvendte domænenavnet før i efteräret 2006, hvor Dracco etablerede en hjemmeside under dette domænenavn, hvilket tidsmæssigt faldt sam- men med lanceringen af NYHEDSAVISEN i september-oktober 2006 0g med Draccos tilbud til 365 Media 0g Nyhedsavisen om at købe domænenavnet for 3 mio. kr. Herefter, 0g idet den hjemmeside; som domænenavnet blev anvendt for, i første omgang alene gav oplysning om, at siden var under opbygning, 08 senere alene oplysning om, at Dracco ejer domæne- navnet, findes denne anvendelse af domænenavnet ikke at have indebåret, at Dracco herved tog NYHEDSAVISEN ibrug som kendetegn for nogen vare eller tjenesteydelse. 365 Media 0g Nyhedsavisen registrerede med virkning fra den 29. marts 2006 et figur- mærke med teksten NYHEDSAVISEN for bL.a. klasserne 9 (transmission 0g gengivelse af lyd eller billede mv) 16 (udgivelse af avis mv) 35 (annonce- 0g reklamevirksomhed) 0g 38 (te- lekommunikationsvirksomhed), 08 de tog i efteräret 2006 et figurmærke med teksten NY- HEDSAVISEN i brug ien lidt anden udformning; Uanset at kendetegnet NYHEDSAVISEN næppe i sig selv har særpræg findes 365 Media 0g Nyhedsavisens stadige brug af mærket siden efteràret 2006 som kendetegn for et dagblad, som nu trykkes 1 500.000 eksemplarer om dagen; 0g som efter det oplyste nu er Danmarks både største og mest læste avis, at have be- virket en sådan indarbejdelse, at mærket herved har fäet tilstrækkeligt særpræg til, at 365 Media 0g Nyhedsavisens varemærke NYHEDSAVISEN har opnået beskyttelse imod, at an- dre tager samme eller lignende mærke i brug for samme eller lignende varer 0g tjenesteydel- ser, jf. varemærkelovens $ 4 Det bemærkes herved, at 365 Media og Nyhedsavisen til stadighed har anvendt kende - tegnene NYHEDSAVISEN i forbindelse med den elektroniske udgave af NYHEDSAVISEN , som de på grund af Draccos registrering af domænenavnet nvhedsavisen dk har måttet ud - give på domænet avisen dk De planer, som Dracco ifølge direktør forklaring har for driften på domænet nyhedsavisen dk af en nyhedsservice med formidling af pressemeddelelser, vil i givet fald indebære brug af de samme kendetegn; nyhedsavisen; for en virksomhed, der ligner	Påstande Dracco har den 27. februar 2007 indbragt Klagenævnet for Domænenavnes afgørelse af 30. januar 2007 for Sø- og Handelsretten med påstand om, at 365 Media 0g Nyhedsavisen AlS (i det følgende Nyhedsavisen) skal anerkende; at Dracco er berettiget til at opretholde registre - ringen af domænenavnet nyhedsavisendk uanset Klagenævnet for Domænenavnes afgørel- se af 30. januar 2007, 0g at 365 Media 0g Nyhedsavisen skal udslette varemærkeregistrering VR 2006 1267 NYHEDSAVISEN (figur) for sà vidt angår 7 'udgivelse af avis, varer af papir 0g pap, tryksager, fotografier; annonce- 0g reklamevirksomhed" 365 Media 0g Nyhedsavisen har påstået frifindelse. Det er 'oplyst; at Klagenævnet for Domænenavne har tillagt sagens indbringelse for Sø- 0g Handelsretten opsættende virkning på Klagenævnets afgørelse den 27.februar 2007. Forklaringer <anonym>idne 1</anonym> har forklaret, at han er direktør for Dracco, som driver virksomhed med ud- vikling 08 salg af legetøj 0g slik Dracco har hovedkontor i Hong Kong 08 en række salgs- kontorer, herunder i Danmark. De sælger produktemne under deres eget brand, Dracco, 0g efter licens, herunder Bratz, Snurre Snup' Disney 0g andre varemærker. Produkterne mar- kedsføres både gennem butikker; tv-reklamer 0g På internettet. Internettet betyder mere 0g mere for deres markedsføring også over for børn det bøm anvender internettet meget Dracco er koncemforbundet med Cohaesio A/S, som tilbyder hosting backup 0g it- support; 0g de samarbejder også om nogle af Draccos websites. Dracco blev etableret i 2000. Forud herfor havde han siden 1992 sammen med sin bror, Person forlængelse heraf startede de dialog med deres gode ven, <anonym>Person 2</anonym> fra Cohaesio, 0g de tre udarbejdede i fællesskab en intemetbaseret telefonbog for KTAS, ligesom de produce- rede reklamevideoer for andre virksomheder. De arbejdede også med et e-auktionshus og et projekt med distribution af pressemeddelelser. Det var i den forbindelse; at de registrerede nyhedsavisendk, som skulle være det sted, hvor de samlede pressemeddelelserne, 0g hvor - fra man skulle kunne downloade korte tekster 0g pressemeddelelser. De blev nødt til at prio - 5 ritere deres mange projekter, og de valgte at fokusere På import fra Fjernøsten. <anonym>Person 2</anonym> fortsatte arbejdet med Cohaesio. De har dog ikke opgivet planerne om pressemed- delelser på internettet 0g brug af domænenavnet nyhedsavisendk 0g har løbende drøftet projektet:. De har blandt andet holdt møder 0g brainstorming om projektet sammen med Planerne er dog ` ikke så detaljerede endnu, at de er begyndt at skrive no- get ned. I foråret 2006 blev de kontaktet af en joumnalist; som spurgte ind til deres domæne, 0g de blev i forlængelse heraf kontaktet af Nyhedsavisen. Han kan ikke huske præcist hvornår, men henvendelsen fra Nyhedsavisen kom før lanceringen af avisen i oktober 2006. Nyheds- avisen opfordrede dem til at fremsætte tilbud på salg af domænenavnet nyhedsavisen: dk, men de kunne ikke nå til enighed om prisen. De havde krævet 3 mio. kr. for domænenavnet; hvilket svarede til deres eget interne skøn over værdien af navnet. De har selv kun brugt ganske fà penge på domænenavnet; 0g et beløb på 3 mio. kr. vil mere end dække deres ud- gifter. Nyhedsavisen begyndte i stedet at bruge avisen.dk som domænenavn og viste heref - ter mindre interesse for Draccos domænenavn. Andre medier, muligt Dato 0g 24 timer, til- bød også at købe domænenavnet; men sà vidt han husker var der ikke specifikke beløbsstør- relser på bordet. De ændrede teksten pà domænet; da Nyhedsavisen sagde, de følte sig generet af den oprindelige tekst; som blev lagt ind på deres hjemmeside ganske kort tid før lanceringen af NYHEDSAVISEN i oktober 2006 0g som kun var at se i ganske kort tid på hjemmesiden; idet teksten blev ændret i hvert fald inden den 27. februar 2007, De lagde teksten på hjemmesi- den, fordi de følte sig presset til at overveje projektet efter Nyhedsavisens henvendelse; 0g de havde brug for betænkningstid. De overvejede projektet sammen med De forventede i løbet af et par måneder at få afklaret; om de ville fortsætte med deres oprin- delige projekt: De ville muligvis så kunne orientere om, hvad deres planer med sitet sà var. Det havde ikke været nødvendigt at sætte teksten ind, men da NYHEDSAVISEN ville blive lanceret; fandt de det nødvendigt at orientere om, at der var et site, og hvad tanken med sitet var. Deres forretningsidé kunne muligvis godt gennemføres fra et andet domænenavn end nyhedsavisendk, men de syntes; at navnet var et godt match til deres produkt med udsen- delse af pressemeddelelser. Dracco har registreret 15-20 domænenavne; som anvendes i rela- 6 tion til deres produkter. De har højst et par registrerede domænenavne; der ikke er i brug herunder prispatruljen dk har forklaret; at han siden august 2006 har været adm. direktør for Ny- hedsavisen 0g var med i alle de indledende processer forud for lanceringen af NYHEDS- AVISEN den 6. oktober 2006. Det er en væsentlig 0g selvfølgelig del af det at drive en avis også at have et onlinepro - dukt, 0g der skulle derfor vælges et domænenavn til at drive onlineaktiviteterne under. Drøftelserne med Dracco begyndte; inden han kom til. Da han tiltrådte som direktør, kontak- tede han Dracco 0g fortalte ligeud, at de var interesserede i nyhedsavisen dk, da det var en fordel for dem at have samme domænenavn som avisens navn. De fik tilbudt domænet til en pris, som de fandt urimelig høj, 0g som de ikke var villige til at betale Han spurgte direkte, hvilke planer Dracco havde for domænet 0g fik at vide, at de ingen planer havde. Nyheds- avisen var indstillet på at betale 50.000 kr. for domænet. Han mener, at de luftede et beløb på 200.000 kr. som et alternativ til de 3 mio. KI" men det er muligvis blot interne drøftelser af et maksimumbeløb. Nyhedsavisen afslog Draccos pris På 3 mio. kr. 0g meddelte Dracco, at Nyhedsavisens alternativ måtte være at fortsætte under domænenavnet avisen dk, som de erhvervede på et tidspunkt i maj-september 2006. Forhandlingerne med Dracco fandt sted mediolultimo september 2006 og i hvert før lanceringen af NYHEDSAVISEN den 6. oktober 2006. Hvis de vinder denne sag vil de benytte domænet nyhedsavisendk Han husker ikke, hvomår de blev opmærksomme pà indholdet af Draccos hjemme - side, som de opfattede = som en provokation; idet den amatøragtigt angav, at de ikke var para - te med hjemmesiden 0g Nyhedsavisen rettede derfor henvendelse til Dracco herom De valgte navnet NYHEDSAVISEN , fordi navnet skulle fortælle om produktet 0g være let at huske. Deres islandske ejere, Baugur, driver endvidere en avis, der hedder det samme på islandsk 08 som har samme Iayout; som de startede op med. Han ved ikke, om der blev gennemført undersøgelser af, hvorvidt navnet krænkede andres rettigheder. Oplaget er i dag i underkanten af 500.000 eksemplarer dagligt og er ifølge Gallup den mest læste avis i Dan- mark De husstandsomdeler i Århus 0g København 0g ved hjælp af trafikdistribution 0g di- stribution i detailhandelskæder, posthuse m.v.har de landsdækkende distribution. 11 Sø- 0g Handelsrettens afgørelse Det lægges til grund, at Dracco efter den 1. februar 2000 at have registreret domænenavnet nyhedsavisen dk hos DK-Hostmaster ikke anvendte domænenavnet før i efteräret 2006, hvor Dracco etablerede en hjemmeside under dette domænenavn, hvilket tidsmæssigt faldt sam- men med lanceringen af NYHEDSAVISEN i september-oktober 2006 0g med Draccos tilbud til 365 Media 0g Nyhedsavisen om at købe domænenavnet for 3 mio. kr. Herefter, 0g idet den hjemmeside; som domænenavnet blev anvendt for, i første omgang alene gav oplysning om, at siden var under opbygning, 08 senere alene oplysning om, at Dracco ejer domæne- navnet, findes denne anvendelse af domænenavnet ikke at have indebåret, at Dracco herved tog NYHEDSAVISEN ibrug som kendetegn for nogen vare eller tjenesteydelse. 365 Media 0g Nyhedsavisen registrerede med virkning fra den 29. marts 2006 et figur- mærke med teksten NYHEDSAVISEN for bL.a. klasserne 9 (transmission 0g gengivelse af lyd eller billede mv) 16 (udgivelse af avis mv) 35 (annonce- 0g reklamevirksomhed) 0g 38 (te- lekommunikationsvirksomhed), 08 de tog i efteräret 2006 et figurmærke med teksten NY- HEDSAVISEN i brug ien lidt anden udformning; Uanset at kendetegnet NYHEDSAVISEN næppe i sig selv har særpræg findes 365 Media 0g Nyhedsavisens stadige brug af mærket siden efteràret 2006 som kendetegn for et dagblad, som nu trykkes 1 500.000 eksemplarer om dagen; 0g som efter det oplyste nu er Danmarks både største og mest læste avis, at have be- virket en sådan indarbejdelse, at mærket herved har fäet tilstrækkeligt særpræg til, at 365 Media 0g Nyhedsavisens varemærke NYHEDSAVISEN har opnået beskyttelse imod, at an- dre tager samme eller lignende mærke i brug for samme eller lignende varer 0g tjenesteydel- ser, jf. varemærkelovens $ 4 Det bemærkes herved, at 365 Media og Nyhedsavisen til stadighed har anvendt kende - tegnene NYHEDSAVISEN i forbindelse med den elektroniske udgave af NYHEDSAVISEN , som de på grund af Draccos registrering af domænenavnet nvhedsavisen dk har måttet ud - give på domænet avisen dk De planer, som Dracco ifølge direktør <anonym>lidne 1's</anonym> forklaring har for driften på domænet nyhedsavisen dk af en nyhedsservice med formidling af pressemeddelelser, vil i givet fald indebære brug af de samme kendetegn; nyhedsavisen; for en virksomhed, der ligner	9,384	9,483
3736	Landsrettens dom om forkortelse af løbetiden for og forrentning af pristalsreguleret alderdomsforsikring i form af indekskontrakter stadfæstes	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-50048/2022-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	433/23	Aftaler; Forbrugerbeskyttelse; Pengevæsen og kredit;		Appelindstævnte - DANSKE BANK A/S; Biintervient - Finans Danmark; Biintervient - Ældre Sagen; Dommer - Hanne Schmidt; Dommer - Jan Schans Christensen; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		385.000,00 kr.	/ Udbetaling og rentetilskrivning på en indekskonto Hverken krav på længere udbetalingsperiode af indestående på en indekskonto eller på højere forrentning af indeståendet Sag BS-50048/2022-HJR Dom afsagt den 15. september 2023 Appellant, tidligere Sagsøger mod Danske Bank A/S Biintervenient til støtte for Appellant, tidligere Sagsøger: Ældre Sagen Biintervenient til støtte for Danske Bank A/S: Finans Danmark Appellant, tidligere Sagsøger indgik i 1971 med (nu) Danske Bank A/S en aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing vedrørende seks indekskontrakter. I den forbindelse oprettede banken en indekskonto. Appellant, tidligere Sagsøger har siden sit fyldte 67. år fra indekskontoens indestående fået månedlige udbetalinger sammen med et indekstillæg fra staten, der ophører efter en udbetalingsperiode på ca. 4 ½ år. Sagen for Højesteret angik bl.a., om Appellant, tidligere Sagsøger havde krav på månedlige udbetalinger i 10 år, og hvilken rente Appellant, tidligere Sagsøger havde krav på, at indeståendet på indekskontoen blev tilskrevet. For så vidt angår udbetalingsperiodens længde, fremgik det af aftalen om pristalsreguleret alderdomsopsparing, at der var ”en aftalt udbetalingsperiode på ti år” . Dette var dog alene anført i aftalens afsnit om ”indbetaling” . Af afsnittet om ”udbetaling” fremgik imidlertid bl.a., at efter kontohaverens fyldte 67. år skulle kontoens indestående udbetales i månedlige minimumsbeløb, og at udbetalingerne fortsatte, indtil kontoens indestående var opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved blev længere eller kortere end den aftalte (på 10 år). Aftalens tekst var i overensstemmelse med de gældende regler på området, og Højesteret fastslog herefter, at Appellant, tidligere Sagsøger hverken efter den indgåede aftale eller lovgivningen havde krav på en udbetalingsperiode på 10 år, idet udbetalingerne ophørte, når kontoens indestående var opbrugt. Med hensyn til rentetilskrivningen fremgik det af aftalen bl.a., at indekskontoen skulle forrentes med ”bankens højeste indlånsrente, for tiden 8 ½ % p.a.” . Det samme fremgik bl.a. af forarbejderne til lov om / pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. Udtrykket ”bankens højeste indlånsrente” var ikke defineret nærmere i den omhandlede aftale eller lovens forarbejder. Indtil 1973 gjaldt der en / renteaftale mellem pengeinstitutter mv., der maksimerede indlånsrenten. Siden da havde bankerne tilbudt mange nye produkter, herunder opsparingskonti på særvilkår. Det Finansielle Ankenævn fastslog ved en afgørelse i 1988, at ved begrebet ”bankens højeste indlånsrente” forstås ”renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår” . Dette har siden været lagt til grund i ankenævnets praksis. I forlængelse af dette udtalte Højesteret, at Danske Bank hverken efter aftalen eller lovgivningen kunne anses for at have været forpligtet til at sikre, at renten på Appellants, tidligere Sagsøger indekskonto til enhver tid mindst skulle svare til den højeste rente, der blev tilskrevet bankens andre opsparingskonti, herunder opsparingskonti på særvilkår. Danske Bank havde derfor været berettiget til som referencekonto for rentefastsættelsen på indekskonti at anvende Danske Indlån, der havde karakter af en almindelig konto uden særvilkår. Landsretten var nået til samme resultat, for så vidt angår ovennævnte spørgsmål.	Udbetaling 0g rentetilskrivning på en indekskonto Hverken krav på længere udbetalingsperiode af indestående på en indekskonto eller på højere forrentning af indeståendet Sag BS-50048/2022-HJR Dom afsagt den 15. september 2023 Appellant;_tidligere_Sagsøger mod Danske Bank AS Biintervenient til støtte for Appellant_tidligere Sagsøger: Ældre Sagen Biintervenient til støtte for Danske Bank AS: Finans Danmark <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> indgik 1971 med (nu) Danske Bank A/S en aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing vedrørende seks indekskontrakter. den forbindelse oprettede banken en indekskonto_ <anonym>Appellant; tidligere Sagsøger</anonym> har siden sit fyldte 67. år fra indekskontoens indestående fået månedlige udbetalinger sammen med et indekstillæg fra staten; der ophører efter en udbetalingsperiode på ca. 4 ' år. Sagen for Højesteret angik bl.a , om Appellant;_tidligere_Sagsøger havde krav på månedlige udbetalinger 10 år, og hvilken rente Appellant_tidligere_Sagsøger havde krav på, at indeståendet på indekskontoen blev tilskrevet. For så vidt angår udbetalingsperiodens længde, fremgik det af aftalen om pristalsreguleret alderdomsopsparing; at der var 'en aftalt udbetalingsperiode på ti år" Dette var dog alene anført i aftalens afsnit om "indbetaling' 31 Af afsnittet om "udbetaling" fremgik imidlertid bl.a., at efter kontohaverens fyldte 67. år skulle kontoens indestående udbetales i månedlige minimumsbeløb; 0g at udbetalingerne fortsatte; indtil kontoens indestående var opbrugt; uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved blev længere eller kortere end den aftalte (på 10 år). Aftalens tekst var i overensstemmelse med de gældende regler på området; 0g Højesteret fastslog herefter; at <anonym>Appellant,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøger</anonym> hverken efter den indgåede aftale eller lovgivningen havde krav på en udbetalingsperiode på 10 år, idet udbetalingerne ophørte; når kontoens indestående var opbrugt. Med hensyn til rentetilskrivningen fremgik det af aftalen bl.a. , at indekskontoen skulle forrentes med "bankens højeste indlånsrente; for tiden 8 % % p.a. Det samme fremgik bl.a. af forarbejderne til lov om /pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. Udtrykket ”bankens højeste indlånsrente” var ikke defineret nærmere i den omhandlede aftale eller lovens forarbejder . Indtil 1973 gjaldt der en /renteaftale mellem pengeinstitutter mv ., der maksimerede indlånsrenten. Siden da havde bankerne tilbudt mange nye produkter , herunder opsparingskonti på særvilkår . Det Finansielle Ankenævn fastslog ved en afgørelse i 1988, at ved begrebet ”bankens højeste indlånsrente” forstås ”renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår” . Dette har siden været lagt til grund i ankenævnets praksis. I forlængelse af dette udtalte Højesteret, at Danske Bank hverken efter aftalen eller lovgivningen kunne anses for at have været forpligtet til at sikre, at renten på Appellants, tidligere Sagsøger indekskonto til enhver tid mindst skulle svare til den højeste rente, der blev tilskrevet bankens andre opsparingskonti, herunder opsparingskonti på særvilkår . Danske Bank havde derfor været berettiget til som referencekonto for rentefastsættelsen på indekskonti at anvende Danske Indlån, der havde karakter af en almindelig konto uden særvilkår . Landsretten var nået til samme resultat, for så vidt angår ovennævnte spørgsmål.	3,401	3,464
3737	Tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. straffelovens § 89, straffelovens § 237 - manddrab - jf. straffelovens... Vis mere	Appelleret	Straffesag	Retten i Sønderborg	SS-1410/2022-SON	Nævningesag	1. instans	2366/23	Forurettede og vidner; Liv og legeme; Narkotika; Våben, eksplosiver og fyrværkeri;	Beslaglæggelse/konfiskation;	Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden; Forsvarer - Berg; Forsvarer - Hein; Forsvarer - Schønemann;	Nej			3300-73111-00002-21		RETTEN I SØNDERBORG D O M afsagt den 14. november 2022) Rettens nr. K01-1410/2022 Politiets nr. 3300-73111-00002-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (Født 1986) Tiltalte 2 (Født 1988) og Tiltalte 3 (Født 1966) Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift af 24. juni 2022, der er modtaget den 24. juni 2022, er erstattet af anklageskrift af 5. september 2022 modtaget den 5. september 2022. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for overtrædelse af: 1 Tiltalte 1 Tiltalte 3 straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. straffelovens § 89 for så vidt angår Tiltalte 1, ved den i perioden fra primo 2021 til den 12. maj 2021, på loftet tilhørende Adresse 1 i Haderslev, efter forudgående aftale eller fælles forståelse i forening, uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændigheder at have opbevaret 1 haglgevær, 9 haglpatroner samt 76 salonriffelpatroner, idet Tiltalte 1 overleverede det ovenfor nævnte haglgevær og ammunition til Tiltalte 3, hvorefter Tiltalte 3 efter aftale eller fælles forståelse med Tiltalte 1 opbevarede haglgeværet og ammunitionen på sin bopæl. 2 Std 75274 side 2 Tiltalte 1 Tiltalte 2 straffelovens § 237 - manddrab - jf. straffelovens § 89 for så vidt angår Tiltalte 1 og Tiltalte 2, ved den 2. juli 2021 i perioden mellem kl. ca. 9.15-9.30 på Adresse 2 i Haderslev, ved forudgående aftale eller fælles forståelse i forening, ved et skud i hovedet med et oversavet dobbeltløbet jagtgevær, flere slag i hovedet med samme jagtgevær og ved tildeling af flere knivstik i hals, nakke og hoved, at have dræbt Forurettede efter forud-gående planlægning, idet de i dagene op til drabet bl.a. i forening forgæves forsøgte at fremskaffe en pistol, for herefter at fremskaffe det ovennævnte jagtgevær alt med henblik på at dræbe Forurettede, hvorefter de den 2. juli 2021 formåede at få Forurettede til at indfinde sig på Tiltalte 1's bopæl, Adresse 2 i Haderslev, hvorefter Tiltalte 2 af Tiltalte 1's telefonisk fik bekræftet at dræbte, Forurettede, befandt sig i lejligheden, hvorefter Tiltalte 2 i umiddelbar forlængelse heraf, og med Tiltalte 1's accept, indfandt sig på Tiltalte 1's bopæl, hvor Tiltalte 2 -under tilskyndelse og overværelse af Tiltalte 1 – dræbte Forurettede som anført ovenfor. 3 Tiltalte 1 Tiltalte 2 straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. straffelovens § 89 for så vidt angår Tiltalte 1 og Tiltalte 2, ved den 2. juli 2021 kl. 09.30 på Adresse 2, 6100 Haderslev, under særligt skærpende omstændigheder, at have anskaffet, besiddet og anvendt et oversavet jagtgevær med tilhørende ammunition som beskrevet i forhold 2. 4 Tiltalte 1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 59, liste B, nr. 218 samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, jf., liste A, nr. 3, jf. straffelovens § 89, (dagældende lov om euforiserende stoffer § side 3 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, liste A, nr. 4, og liste B, nr. 205), ved den 2. juli 2021 ca. kl. 09.50 i på bopælen Adresse 2 i Haderslev, at have været i besiddelse af 98,58 gram hash, 49,20 gram skunk, 0,96 gram metamfetamin og 1 LSD frimærke med henblik på videresalg eller videre- overdragelse. 5 Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 30, (dagældende liste B, nr. 16), jf. straffelovens § 89 for så vidt angår Tiltalte 1 og Tiltalte 2, ved i perioden fra 29. juni 2021 til den 2. juli 2021 på flere forskellige lokaliteter i Haderslev herunder Adresse 1, i Haderslev, efter forudgående aftale eller fælles forståelse i forening, at have modtaget, transporteret og besiddet 955,3 gram amfetamin med henblik på videre-overdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder. 6 Tiltalte 3 våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, ved den 2. juli 2021 kl. 13.14 på sin bopæl Adresse 1, 6100 Haderslev, uden politiets tilladelse af have besiddet to skarpe haglpatroner. 7 Tiltalte 3 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 59 (dagældende lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1), side 4 ved den 2. juli 2021 på bopælen Adresse 1, 6100 Haderslev at have været i besiddelse af 2 gram hash til eget brug. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte idømmes ubetin- gede fængselsstraffe. Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at der i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, foretages konfiskation af følgende: Hos Tiltalte 1 og Tiltalte 3: · 1 haglgevær, 9 haglpatroner samt 76 salonriffelpatroner (forhold 1). Hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2: · 1 oversavet dobbeltløbet jagtgevær, 1 haglbæger fra afskudt patron, 1 skarp haglpatron, 2 knive -koster Y5-10/7 og Y5-10/11 (forhold 2 og 3). Hos Tiltalte 1 · 98,58 gram hash, 49,20 gram skunk, 0,96 gram metamfetamin og 1 LSD frimærke (forhold 4). Hos Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3: · 955,3 gram amfetamin (forhold 5). Hos Tiltalte 3: · 2 haglpatroner (forhold 6) og 2 gram hash (forhold 7). Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig i forhold 1, idet han dog har be-stridt, at lovovertrædelsen er sket under særligt skærpende omstændigheder og derfor ikke kan henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Endvidere har tiltalte erkendt sig skyldig i forhold 4, dog således, at de hér angivne 98,58 gram hash og 49,20 gram skunk angiveligt alene til dels var med henblik på videresalg/-overdragelse, samt at de 0,96 gram metamfetamin og 1 LSD frimærke udelukkende var til hans eget brug. Endeligt har tiltalte nægtet sig skyldig i forhold 2, 3 og 5. Tiltalte 2 har i forhold 2 erkendt sig skyldig i vold med dø- side 5 den til følge, jf. straffelovens § 246, men har nægtet manddrab, jf. straffelo- vens § 237. Endvidere har tiltalte erkendt sig skyldig i forhold 3, idet han dog har be-stridt, at lovovertrædelsen er sket i forening med Tiltalte 1. Endeligt har tiltalte nægtet sig skyldig i forhold 5. Tiltalte 3 har erkendt sig skyldig i forhold 1, idet han dog har be-stridt, at lovovertrædelsen er sket under særligt skærpende omstændigheder og derfor ikke kan henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Endvidere har tiltalte nægtet sig skyldig i forhold 5. Endeligt har tiltalte erkendt sig skyldig i forhold 6 og 7. Herudover har de tiltalte erklæret, at de ikke vil protestere imod, at der sker konfiskation, således som påstået af anklagemyndigheden. Boet efter Forurettede har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 in solidum, og i medfør af erstatningsansvarslo-vens § 12, tilpligtes at betale boet 70.910,31 kr. med tillæg af procesrente fra den 29. juli 2022 til betaling sker. Beløbet vedrører afholdte udgifter til, eller i forbindelse med, Forurettedes begravelse. Erstatningspart 1 har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 in solidum tilpligtes at betale ham 334.625,00 kr. med til-læg af procesrente efter erstatningsansvarslovens § 16. Beløbet vedrører erstatning for mistet forsørger, børnebidrag, konfirmations-og uddannelsesbidrag samt godtgørelse for tort efter erstatningsanvarslovens § 26 a. Erstatningspart 2 har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 tilpligtes at betale ham 338.673,00 kr. med tillæg af procesrente efter erstatningsansvarslovens § 16. Beløbet vedrører erstatning for mistet forsørger, børnebidrag, konfirmations-og uddannelsesbidrag samt godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslo-vens § 26 a. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har anerkendt de fremsatte erstat-nings-og godtgørelseskrav størrelsesmæssigt, men bestridt erstatningspligt-en. side 6 Sagens oplysninger Den 2. juli 2021 kl. 9.30 anmeldte Tiltalte 1 ved 112-opkald til alarmcentralen en skudepisode, der havde fundet sted i tiltaltes lejlighed be-liggende Adresse 2, 6100 Haderslev (ad forhold 2-3). Kl. 9.40 ankom po-litiet til gerningsstedet, hvor afdøde Forurettede blev fundet livløs knælende på gulvet med hovedet hvilende på en sofa, og han var afgået ved døden. I sofaen blev fundet et oversavet dobbeltløbet jagtgevær, og på sofabordet blev fundet en bøjet blodtilsmudset urtekniv, ligesom der blev fundet en bøjet blodtilsmudset steakkniv i køkkenet. I vandet i køkkenvasken blev fundet en kniv, der var adskilt i blad og skæfte. Ved politiets ankomst var der ikke andre personer til stede i lejligheden end afdøde og Tiltalte 1, der straks blev anholdt. Tiltalte 2 blev anholdt kl. 9.42 på Adresse 3, Haderslev, lige-som Tiltalte 3 blev anholdt kl. 11.48 på Adresse 1, Haderslev. Af obduktionserklæring af 9. juli 2021 vedrørende afdøde Forurettede, udfærdiget af speciallæge Vidne 1, Retsmedicinsk Institut, Statsobducenturet for Fyn, Syd- og Sønderjylland, fremgår følgende (jf. ekstrakten side 481 ff.): "... Resume og konklusion: Ved obduktionen af den 35-årige, normalvægtige mand fandtes af læsioner et skudsår i venstre tinding (1), et stiksår på halsens højre side (15) med stikkanal gennem halsens muskulatur, gennem strubens bløddele og slimhin-de, over midtlinjen og sluttende i bløddelene på strubens udside i venstre si-de, et stiksår i nakkens midtlinje (22) med en stikkanal gennem nakkens muskulatur, mellem første og anden ryghvirvel og gennem den hårde hjerne-hinde til det væskefyldte hulrum mellem den hårde hjernehinde og rygmar-ven, kvæstningssår i hovedet (2, 3, 5 - 11, 17), heraf sås et kvæstningssår i hovedets højre side (9) med underliggende brud af kranieknoglens yderste lag, stik- og snitlæsioner på hovedet og halsen (12 - 15, 18, 20 - 22), på ryg-gen (23, 24) og på højre langfingers bøjeside (28), blodunderløbne mærker og hudafskrabninger i hovedet (4, 16), på skulderen (25), på armene og hænderne (26, 27, 29, 30). Dertil fandtes blødning mellem de bløde hjerne-hinder i hjernens venstre side, under læsion 1, blodansamling i halsens bløddele omkring luftrøret og spiserøret samt nedsugning af en stor mæng-de blod til luftvejene. Der fandtes ingen sygdomsforandringer. Nu afdøde blev angiveligt skudt med et oversavet haglgevær og stukket med side 7 en kniv om morgenen den 02.07.2021 kl. cirka 09.30, og han erklæredes død på stedet. Dødsårsagen må antages at være nedsugning af blod til luftvejene som følge af knivstik i halsen og dødsmåden må antages at være drab. De påvist læsioner var alle friske. Skudsåret i venstre tinding skyldtes haglskud. Der er tale om et strejfskud. Kvæstningssårene i hovedet (2, 3, 5 - 11, [17]) skyldtes slag med et stumpt instrument, de skarprandede kvæstningssår i panden (2) og i hovedets højre side (9) med underliggende, nærmest cirkulære, brud af kranieknoglens øverste lag kan meget vel skyldes tre kraftige slag med spidsen af løbene fra det i sagen nævnte oversavede haglgevær. Det to langstrakte kvæstningssår med hudafskrabning i højre tinding (5, 10) skyldtes slag med det samme stumpe instrument. Snit-og stiklæsionerne på halsen, nakken og ryggen skyldtes skarp vold, herunder skyldes stiklæsion (14, 15, 20 - 24) stik med en enægget kniv. Snit-såret på højre langfinger (28) samt de blodunderløbne mærker og hudaf-skrabninger på venstre underarms og hånds lillefingerside (29, 30) kan væ-re afværgelæsioner. ... Indvendig undersøgelse: Stikkanaler: 1) Fra indstiksåbning på halsens højre side, læsion 15, gennem halsens muskulatur, under tungebenet men over skjoldbrusken, gennem bløddele og slimhinde til svælgets højre side, over midtlinjen, gennem slimhinde og bløddele i svælgets venstre side, sluttende i bløddelene her. Retning fremad, nedad og mod venstre. 2) Fra indstiksåbningen i nakkens midtlinje, læsion 22, gennem nakkens muskulatur, mellem første og anden ryghvirvel med en skarp læsion af an-den ryghvirvel, gennem den hårde hjernehinde, for at slutte i det væskefyldte hulrum mellem den hårde hjernehinde og rygmarven. Retning vandret og lige fremad. ..." Af erklæring af 5. juli 2021 vedrørende personundersøgelse af Tiltalte 2 udfærdiget af Læge 1 og Læge 2, Retsmedicinsk Institut, Statsobducenturet for Fyn Syd- og Sønderjyl-land, fremgår følgende (jf. ekstrakten side 590 ff.): "... Konklusion: Ved undersøgelse af den 33-årige Tiltalte 2, cpr . nr. .., der side 8 angiveligt cirka 8 timer forud for undersøgelsen havde været medvirkende til manddrab, fandtes af læsioner hudafskrabninger i nakken (1), på ryggen (3), armene (4 - 21) på begge hænder (14 - 35), højre lår (36) og højre un-derben (37 - 39) samt blodunderløbne mærker på ryggen (2), på venstre un-derarm (22, 23), rødme og hævelse på højre lillefinger (19). Der var snitsår på højre lillefinger (16) og på venstre pege-, lang-, ring- og lillefinger (26 -32). Læsionerne var friske og kan være opstået på tidspunktet for det angiveligt passerede. Snitlæsionerne på fingrenes bøjeside (16, 26 -32) kan meget vel skyldes greb om et knivsblad. De øvrige læsioner skyldtes stump vold og var ukarak-teristiske. Undersøgte kan ikke antages at få varige fysiske men af de påviste læsioner. ..." Af erklæring af 5. juli 2021 vedrørende personundersøgelse af Tiltalte 1 udfærdiget af Læge 1 og Læge 2, Ret-smedicinsk Institut, Statsobducenturet for Fyn Syd- og Sønderjylland, frem-går følgende (jf. ekstrakten side 620 ff.): "... Konklusion: Ved undersøgelse af den 34-årige Tiltalte 1, cpr.nr. ..., der var sigtet som medgerningsmand til manddrab, begået cirka 11 timer forud for undersøgelsen, fandtes af læsioner blodunderløbne mærker og hudafskrab-ning på halsen (1 - 3), hudafskrabning på højre skulder (4), på ryggen (5), begge hænder (6 - 9) og bøjesiden af højre lår (10, 11). Læsionerne var friske og kan være opstået på tidspunktet for det angiveligt passerede, fraset læsionen på venstre hånd (9) og på højre lår (11), der var af ældre dato. Læsionerne skyldtes stump vold og var ukarakteristiske. Undersøgte kan ikke antages at få varige fysiske men af de påviste læsioner. ...". Af våbenteknisk undersøgelse af 24. august 2021 af det oversavede glatløbe-de haglgevær (forhold 2-3) fremgår, at haglpatronen i højre kammer ses affy-ret, idet fænghætten er slået an, mens haglpatronen i venstre kammer er uden spor i fænghætten. Venstre slagstift er tilbage og ikke affyret (jf. ekstrakten side 848 ff.). Af retsgenetisk erklæring af 12. august 2022 fremgår, at der flere steder på haglgeværet, herunder på kanter på tape omviklet ende af haglgeværets skæf-te (punkt u) er påvist dna-materiale, der taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 2, der er beregnet til at være en side 9 sandsynlighed med mere end 1:1.000.000 gange større, end hvis den ikke stammede fra ham (jf. ekstrakten side 968 ff.). Det fremgår endvidere af samme erklæring, at der er påvist dna-materiale, der med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 taler for at det undersøg-te materiale stammer fra Forurettede. Det er i samme erklæring ved kanter på tape omviklet ende af skæfte (punkt u) ikke beregnet, hvorvidt dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt taler for eller imod, at en del af det undersøgte dna stam-mer fra Tiltalte 1 på grund af særlige forhold ved dna-profilerne. Af retsgenetisk erklæring af 3. oktober 2022 med specialberegning, hvor for- udsætningen er, at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede fremgår, at dna-profilen for det påviste biologiske spor taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1. Dna-profilen for materiale er beregnet til at være 10.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte materiale stammede fra tiltalte, end hvis det stammede fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Be-regningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stam-mer fra netop 3 personer, og den resterende del af det undersøgte dna stam-mer fra Tiltalte 2 og fra Forurettede (jf. tillægseks-trakt 3 side 7). Af retsgenetisk erklæring af 24. august 2021 (ad forhold 5) fremgår, at på mængden med 955,3 gram amfetamin, der blev fundet i Tiltalte 3's fry-ser, er påvist biologiske spor såvel ved indvendig og udvendig åbning på den yderste sorte plastpose (punkt i), som ved inderste gennemsigtige plastpose (punkt j), der med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 taler for, at det stammer fra Tiltalte 2 (jf. ekstrakten side 967 ff.). Af retsgenetisk erklæring af 27. august 2021 med specialberegning fremgår, at der er påvist biologiske spor ved indvendig og udvendig åbning på den yderste plastpose, der med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 taler for, at det stammer fra Tiltalte 3 (jf. ekstrakten side 1541). Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte samt vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, speciallæge Vidne 1 og retsgenetiker Vidne 6. Tiltalte 2 har om forhold 2 forklaret, at han har kendt Tiltalte 3 i et par år. De har mødt hinanden på Forsorgshjem. Han vil betragte Tiltalte 3 som en ven. Tiltalte 1 har han også kendt i flere år. De var venner, inden hændelsen skete. Der har ikke været uoverensstemmelser mellem tiltalte og Tiltalte 1 eller side 10 Tiltalte 3 inden anholdelsen. Tiltalte kendte også afdøde Forurettede, men de var ikke venner. De kendte hinanden fra misbrugsmiljøet. Forurettede troede, at han ejede tiltaltes liv. Tiltalte ved ikke, hvorfor Forurettede troede det. Forurettede ville have, at tiltalte skulle sælge stoffer for ham, og det har stået på i mange år. Tiltalte skulle sælge stoffer for Forurettede, så Forurettede kunne tjene pen-ge. Forurettede mente, at tiltalte skyldte ham 50.000 kr., men det gjorde han ikke. Forurettede ville have de penge, og den 29. juni 2021 truede han tiltalte og satte en kniv i panden af ham. Det var dagen efter, at tiltalte blev løsladt, og få da-ge efter blev han anholdt igen. Da han blev løsladt den 29. juni 2021, tog han til Haderslev og hjem til sin ekskæreste Vidne 2, som han har et barn med. Dagen efter mødtes tiltalte og Tiltalte 1 med Forurettede. Det var Forurettede, der ringede til Tiltalte 1 og sagde, at de skulle komme. Tiltalte tænkte, at det var noget lort. Han og Tiltalte 1 kom sammen hen til Forurettede. Forurettede sagde, at han ville have 50.000 kr., og det endte med, at Forurettede satte en kniv i panden på tiltalte, og han truede med at stikke ham i maven. Tiltalte 1 var til stede, men gjorde ikke noget. Tiltalte startede med at sige, at han ikke gad mere, og at han ikke længere ville sælge ”amf” . Forurettede sagde, ”jeg skal have de fucking penge” og satte kniven i panden på tiltalte. Tiltalte gik lidt i chok og lovede, at han nok skulle prøve. De var hos Forurettede i ca. 10 minutter. Han mindes ikke, der var noget stof i lejligheden på det tidspunkt. Tiltalte 1 og ham gik derfra, og de havde ikke noget med derfra. Han husker ikke, hvor de gik hen, men han husker, at Tiltalte 1 græd og følte, at det hele var hans skyld. Tiltalte ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 sagde det. Han tror, at Tiltalte 1 var i samme situation med Forurettede. Tiltalte og Tiltalte 1 havde snakket om det et par gange, om alt det, de skulle bøvle med ved salg af stofferne, alle de løgne der var, og folk, der ikke betalte. Tiltalte tror, at han derefter gik hen til Vidne 2, men han husker det ikke. Efter mødet med Forurettede sov han ikke, og han tog alle mulige stoffer, bl.a. amfetamin, kokain, ketamin. Han talte ikke med Vidne 2 om det. Han husker ikke, hvornår han igen havde kontakt til Tiltalte 1 eller Forurettede. Det næste han husker er, at geværet går af i Tiltalte 1's lejlighed. Han tror, at han var henne ved Person 1 natten inden, måske få timer inden, geværet gik af. Dagen før havde han snakket med Vidne 3. Da tiltalte var hos Vidne 2 i Adresse 3, så han Vidne 3 ud ad vinduet, og han gik ned for at tale med ham. Der var kun tiltalte og Vidne 3 til stede. Vidne 3 fortalte ham, at Forurettede havde truet ham - Vidne 3 - med en pistol. Vidne 3 havde meldt det til politiet. Tiltalte tror, at det handlede om narkotikamarkedet. Han og Vidne 3 talte ikke om andre ting der. Tiltalte husker et skud i Tiltalte 1's lejlighed. Tiltalte og Forurettede var i stuen, og Tiltalte 1 var i gangen. Tiltalte var gået dertil sammen med Tiltalte 3. Forurettede og Tiltalte 1 var i lejligheden i forvejen. Tiltalte var forinden gået hen til Tiltalte 3, og de gik sammen til Tiltalte 1's lejlighed. De aftalte, at de ville gå hen til Tiltalte 1 for at drikke en øl. Inden tiltalte kom hen til Tiltalte 3, var han hjemme hos Vidne 2, og han gik fra Vidne 2 tidligt, måske ved 8-tiden. Han havde det mærkeligt, og han kunne ikke rigtig være i sig selv. Han følte en slags panik, og han var side 11 bange for, at livet var færdigt. Det var som om, han blev styret til at gå ned til Tiltalte 3. Han ved ikke, hvad han skulle dernede. Han var hos Tiltalte 3 i måske 5-10 minutter, og Tiltalte 3 var der også. Han og Tiltalte 3 havde før talt om, at tiltalte følte sig presset, men de talte ikke om det lige der. De aftalte at gå op til Tiltalte 1. De gik direkte derop. Tiltalte gad ikke mere, og han ville have fat i Forurettede. Måske så han en tryghed i at have Tiltalte 3 med. Det hele skete bare. Der var ingen snak om våben eller noget lignende mellem ham og Tiltalte 3. Tiltalte ringede til Tiltalte 1 hjemme fra Tiltalte 3. Han spurgte vist, om Forurettede var der. Tiltalte 1 sagde, at han var hjemme, og at Forurettede var der. Tiltalte havde en taske med et oversavet jagtgevær med. Han ved ikke, hvor han havde tasken fra. Han må have haft den med ned til Tiltalte 3, for han fik den i hvert fald ikke hos ham. Han havde geværet med, så det ikke gav tæsk hos Forurettede. Han tænkte, at så ville Forurettede lytte. Han ville true Forurettede, så han kunne forstå, at nu var det nok. Ved Tiltalte 1's lejlighed diskuterede Tiltalte 1 og Tiltalte 3 lidt, for Tiltalte 1 ville ikke have Tiltalte 3 ind. De diskuterede i døren ind til lejligheden. Tiltalte gik ind og tog geværet op af tasken. Han tog det op på vej ind i stuen, og han havde det oppe, inden han var helt inde i rummet.. Forurettede sad i sofaen i stuen. Tiltalte var overrasket over, hvor lidt Forurettede reagerede på geværet. Forurettede rejste sig op, og da kunne tiltalte se, at han havde en køkkenkniv ved låret. Tiltalte gik i panik. Han afsikrede geværet, men alligevel gik det af med skud. Han troede ikke, at det ramte Forurettede, men det snittede ham åbenbart. Tiltalte husker ikke rigtig mere. Han ved ikke, hvad han gjorde derefter. Det næste, han husker er, at Tiltalte 3 og ham gik på omfartsvejen. Tiltalte blødte i hånden, og han fik Tiltalte 3's trøje til at vikle om det sted, hvorfra det blødte. Han blødte, fordi han tog fat i den kniv, som Forurettede havde, men han husker det kun meget svagt. Han tog kniven fra Forurettede ved at holde i bladet, og herved var det, at han skar sig. Han ved ikke, hvornår i sammenhængen det skete. Han gik hjem til Vidne 2 bagefter. Han husker ikke, om han sagde noget til hende. Han ledte efter noget til hæn-derne, der blødte helt vildt. Politiet kom næsten med det samme. Han husker intet om slag eller knivstik fra lejligheden. Våbnet blev anskaffet i dagene efter, at han blev løsladt, men tiltalte husker det ikke præcist. Planen var at true Forurettede med våbnet, for nu var det nok. Han tror ikke, at Tiltalte 1 havde noget med våben at gøre. Tiltalte 3 havde heller ikke. Tiltalte havde spurgt Vidne 3 om et våben. Han tror, at han var forbi Vidne 3 for at spørge, men han husker ikke, hvilken dag det var. Måske var Tiltalte 1 med, men han tror ikke, at der var andre. Tiltalte bad Vidne 3 om en pistol. Han sagde det nok ikke, men han tror , at Vidne 3 vidste, at det havde noget med Forurettede at gøre. Vidne 3 sagde nej. Det kan godt være, at tiltalte har spurgt Tiltalte 1, om han kunne skaffe et våben. Han husker det ikke. Han må have hentet tasken med våbnet et sted, men husker det ikke. Han kan ikke sige, hvem der skaffede ham det våben. Tiltalte, Tiltalte 1 og Forurettede gik sammen ned mod Damparken. Det var tidligt om morgenen, måske kl. 7-8. Tiltalte spurgte Forurettede, om han måtte gå nu. De skulle bare mødes. Tiltalte 1 skrev til tiltalte, at han snart skulle mødes med Forurettede, og Tiltalte 1 ville gerne have tiltalte med. De gik hjemme fra Person 1 og side 12 mødtes med Forurettede, og så gik de rundt i gaderne. De gik ad Slagtergade og ned mod Damparken. Der havde været ransagning hos Forurettede, fordi han havde truet Vidne 3 med en pistol. Det var den ransagning, de talte om. Forurettede sagde til tiltalte, at han skulle have de penge, men han truede ham ikke. Det var et af de gode møder. Tiltalte tror, at han derfra gik hjem til Vidne 2. Han var træt af livet. Han ved ikke, hvordan han kom derfra og hen til Tiltalte 3 med den taske. Han var helt rundt på gulvet. Han ved ikke, om det også var på grund af stofferne. Tiltalte husker ikke, om han ved anholdelsen sagde noget til politiet om, hvad han havde gjort. Han husker ikke, at han udtalte sig. Foreholdt sin forklaring som gengivet i politiets rapport af 2. juli 2021, kontakt og indbringelse af g-mand Tiltalte 2, ekstrakten, fil 2, side 444 2. og 3. afsnit: ”… Han var ankommet til lejligheden sammen med Tiltalte 3, grundet en uover- ensstemmelse omkring narko, I det Forurettede ville have Tiltalte 2 til at sælge amfetamin, hvilket Tiltalte 2 ikke ville længere. Han ville ud af det og nu være far for sine børn. Tiltalte 2 tog Tiltalte 3 med som beskyttelse, i det Forurettede er voldelig. Tiltalte 3 medbragte et våben. Det var et skydevåben -han vidste ikke hvilket skydevåben. I lejligheden angreb Forurettede pludselig Tiltalte 2 og Tiltalte 3 med en kniv i hånden. Tiltalte 3 rettede sit våben mod Forurettede og skød. Tiltalte 2 hørte kun et skud. Tiltalte 2 mente ikke at skuddet ramte Forurettede, idet Tiltalte 3 skød for højt, hvorfor Tiltalte 2 tog kniven fra Forurettede og stak Forurettede med kniven. Han stak vist kun en gang. Han huskede ikke hvor han stak ham. …” , har tiltalte forklaret, at han ikke husker, at han har forklaret sådan til politiet. Han husker slet ikke, at han udtalte sig, da han blev anholdt. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 152, 6. afsnit: ” … Erkendelse: Foreholdt at sigtede tidligere har forklaret, at han stak Forurettede med kniven flere gange, svarede han, at han afværgede bare kniven. Sigtede var ikke helt sikker på, om han stak Forurettede med kniven. …” , har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. side 13 Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten, fil 2, side 152, 7. afsnit: ” … Sigtede kunne ikke rigtig huske det. Adspurgt om jeg skulle tolke det som, om at sigtede heller ikke kunne afvise, at have stukket med kniven, svarede han tøvende, at han ikke kunne klare presset mere. Han magtede ikke mere. Sigtede tilføjede, at han har været under det hårdeste pres. Han magter ikke at såre sine børn mere, og han magter ikke at såre Vidne 2 mere. .. ”, har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan, men at det var sådan, han havde det. Foreholdt lydfil med fonetisk gengivelse af politiets afhøring af 2. juli 2022 af tiltalte, 1:38-1:50, der er gengivet i resumé, ekstrakten, fil 2, side 152, 5. afsnit - side 155, næst sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at han kommer igennem de samme traumer ved at høre optagelsen af afhøringen. Det er hårdt at høre. Han var helt oppe at køre dengang. Han skød ikke med det samme, da han kom ind i lejligheden. Politiet stak til ham under afhøringen og blev ved at spørge ind til de samme ting. Han husker, at han ikke skød med det samme. De kiggede først på hinanden, og Forurettede skulle til at rejse sig op. Han havde forventet, at geværet havde en anden effekt på Forurettede. Forurettede rejste sig op med kniven, og så skød han. Han husker ikke, om der var samtale, inden han skød. At høre afhøringen gav ham nogle billeder og bitte små glimt. Det med at han trak kniven, kom nok først. Da var tiltalte ovre ved sofaen. Forurettede var ved at rejse sig op, så gik skuddet af. Forurettede satte sig ned, og tiltalte tog kniven fra ham. Efter skuddet gik tiltalte over mod Forurettede, og han havde geværet med. Forurettede gjorde udfald med kniven mod tiltalte, og tiltalte tog kniven ud af hånden på Forurettede og slog Forurettede med geværkolben. Han mener, at han holdt i geværløbet. Han slog nok 2-3 gange med kolben. Han tror, at han ramte Forurettede på forreste del af hovedet, men husker det ikke helt. Han ved ikke, hvor hurtigt slagene faldt. Det er muligt, at han tog fat i knivbladet med den ene hånd, mens han slog med den anden hånd. Han husker ikke, at han skulle have stukket Forurettede med kniven. Han husker ikke, at han har forklaret til politiet, at han stak Forurettede i hovedet og i nakken. Han ved ikke, hvad det var for en løgnehistorie, han skulle have fortalt politiet inden afhøringen. Han husker, at han tidligere havde forklaret noget med Tiltalte 3, og at det var Tiltalte 3, der havde gjort det. Men Tiltalte 3 har ikke skudt. Hvis tiltalte bare var løbet fra stedet, efter skuddet gik af, så ville han have været død. Forurettede ville have slået ham ihjel. Foreholdt at tiltalte to gange til politiet har forklaret, ”at han skulle eller ville dræbe ham” , har tiltalte forklaret, at det ikke var hans hensigt at dræbe side 14 Forurettede. Han ved ikke, hvorfor han har forklaret det under den første afhøring. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 135, linje 20-27: ” … Tiltalte 3 var ude i gangen. Forurettede nåede lige at se sigtede. Sigtede trykkede af men ramte ikke. Han gik hen og slog ham i hovedet med geværet. Pludselig var der en kniv. Sigtede tog kniven ud af hånden på Forurettede og stak ham med kniven. Han stak ham alle steder. Forurettede kunne ikke gøre noget. Efter et stik i nakken lå Forurettede stille. Under tumulten faldt Forurettede ned på gulvet. Da sigtede stoppede, sad Forurettede op ad sofaen. Sigtede stoppede, fordi det kunne være nok nu. Tiltalte 1 ringede til politiet, mens sigtede var til stede. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 gjorde ingenting for at stoppe ham. De turde måske ikke. …” , har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han ved ikke, om det var ham, der trykkede på aftrækkeren. Han husker bare, at han fik et chok. Han husker det som et uheld. Han husker, at Forurettede skulle til at rejse sig op, og så så han kniven, og derefter tog tiltalte sikringen af, og så gik geværet af. Han husker ikke at have forklaret det med stikkene. Han husker godt, at han tog kniven fra Forurettede, men han husker ikke, at han stak ham. Han husker heller ikke, at han stak i nakken. Han husker heller ikke, at Forurettede på et tidspunkt lå stille. Han ved ikke, hvad Tiltalte 1 gjorde, eller om han var i stuen. Han husker ikke, at der var nogen, der prøvede at stoppe ham. Han ved ikke, hvor Tiltalte 3 var, men han tror, at han stadig stod ude i døråbningen i gangen. Han husker ikke, om han var andre steder i lejligheden. Muligvis var han i køkkenet for at lede efter en klud til sine hænder, da han blødte. Han husker bare, at han stod derude og kiggede efter en klud eller viskestykke. Han tror, at han var alene i køkkenet. Han husker ikke, at han tog en kniv derudefra. Han husker heller ikke, at han havde andet i hænderne, der kunne bruges som stikvåben. Tiltalte tror, at det var ham, der sagde til Tiltalte 1, at han skulle ringe til politiet, og så gik tiltalte sammen med Tiltalte 3 fra stedet. Han mener, at han var ude i gangen på vej ud ad lejligheden, da han sagde til Tiltalte 1, at han skulle ringe. Han så Tiltalte 1 tage sin telefon og ringe op. Han ved ikke, om han hørte Tiltalte 1 tale med politiet. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3. juli 2022, ekstrakten, fil 2, side 135, linje 33-34: ” … Sigtede fortalte Vidne 2, at han havde slået Forurettede ihjel. At han havde chopped ham. Vidne 2 var chokeret. …” , side 15 har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om han har sagt sådan til Vidne 2. Han var meget påvirket af stoffer på det tidspunkt. Han havde taget en masse stoffer, og han sov slet ikke i de tre dage, efter han var blevet løsladt efter afsoning. Han holdt sig vågen med stoffer. Han husker faktisk ikke rigtigt afhøringen fra grundlovsforhøret. Foreholdt lydfil med fonetisk gengivelse af politiets afhøring af 4. oktober 2022 af tiltalte, der er gengivet i resumé, ekstrakten, fil 2, side 206, 6. afsnit -side 208, nederst, har tiltalte forklaret, at han skød for at true. Skuddet var ment som en trussel. Da Forurettede rejste sig, afsikrede han geværet. Det var som beskyttelse, fordi Forurettede holdt en kniv, og han var helt sort i øjnene. Han sagde til politiet, at han havde fået geværet af Tiltalte 1, men det er ikke rigtigt.. Det er mange år, tiltalte har været undertrykt, og det går ikke bare sådan væk, fordi man får ro. Han tror, han sagde det, fordi han var sur på Tiltalte 1. Det kan godt være, at våbnet lå ved Hotel Norden, og at han hentede det der, lige inden han gik til Tiltalte 3. Geværet lå i en taske ved nogle grene og buske. Forløbet har nok været, at tiltalte, Tiltalte 1 og Forurettede mødtes for at tale om ransagningen hjemme hos Forurettede, hvorefter tiltalte gik hjem til Vidne 2. Derefter hentede han våbnet, og så gik han hen til Tiltalte 3, og derefter hen til Tiltalte 1. Han ved ikke, hvordan våbnet er kommet til Hotel Norden. Tiltalte husker ikke i dag, at Forurettede skulle have råbt om hjælp. Måske er det en betjent, der har spurgt ham, om Forurettede gjorde det. Så vidt han husker, var der ikke nogen henne og hjælpe Forurettede. Det med stikkene siger ham ikke noget. Han kan ikke forklare noget om knivstik. Forevist foto af bord med kniv, ekstrakten, fil 2, side 703, har tiltalte for-klaret, at han kan genkende det lidt som Tiltalte 1's stuebord. Han genkender ikke kniven på billedet. Forevist nærfotos af bøjet urtekniv, ekstrakten, fil 2, side 704, 740 og 741, har tiltalte forklaret, at han ikke kan genkende kniven. Forevist fotos af bøjet steakkniv, ekstrakten, fil 2, side 708 og 744, har tiltalte forklaret, at kniven på køkkenbordet ikke siger ham noget. Forevist fotos af kniv, ekstrakten, fil 2, side 746, har tiltalte forklaret, at han tror, at det er den kniv, han tog fra Forurettede. Det lange sølvblad siger ham noget, men han er usikker på det. Det kunne godt være en kniv som denne. De andre to knive kan han afvise på grund af størrelsen. Forevist foto af grøn sportstaske, ekstrakten, fil 2, side 711, har tiltalte forklaret, at det godt kan være den taske, han havde medbragt til lejligheden. Forevist foto af oversavet jagtgevær, ekstrakten, fil 2, side 706 og 707, har tiltalte forklaret, at det passer med det gevær, han tog op af tasken. Han tror, at han ladede geværet, inden han gik op i lejligheden til Tiltalte 3, men det er side 16 han i tvivl om. Han kiggede på geværet, og han tog patronerne op. Han tror, det var udenfor, ude foran Hotel Norden. Geværløbet var lukket, og han knækkede det og kiggede ind, og rørte ved patronerne. Foreholdt, at tiltaltes fingeraftryk er fundet på urtekniven, har tiltalte for-klaret, at han må have rørt ved den. Det kunne være dagen inden, hvor han var hos Tiltalte 1. Da er det muligt, at han har brugt kniven, da de skulle åbne posen med amfetamin. Tiltalte 1 var der vist ikke, og det var kun tiltalte og Forurettede. Det var der, Forurettede ville have ham til at sælge af det. Han er ikke sikker på, hvornår det var tidsmæssigt, om det var før eller efter, at Tiltalte 1 og tiltalte besøgte Forurettede hjemme. Forurettede havde ringet og sagt, at tiltalte skulle komme op til Tiltalte 1. Tiltalte fik da det kilo amfetamin smidt i hånden, og Forurettede sagde, at det skulle han sælge, så Forurettede kunne få sine penge. Forurettede sagde, at tiltalte skulle prøve en streg, og det gjorde han. Han ville ikke sige nej til Forurettede. På et tidspunkt kom Tiltalte 1, og så gik Forurettede. Forurettede sagde, ”nu skal vi have det her op at køre” , og så gik han. Tiltalte 1 fandt et sted, hvor de kunne gøre af stofferne, og det var hos Tiltalte 3. Det var Tiltalte 1, der tog sig af at få stofferne til Tiltalte 1, for tiltalte kunne slet ikke. Han var helt færdig. Tiltalte tog amfetaminen i en blå gummihandske, og så tog Tiltalte 1 sig af det. Tiltalte 1 sagde ikke til tiltalte, at han gav det til Tiltalte 3. Det fik tiltalte at vide senere. Tiltalte husker ikke, hvornår han fik at vide, at det var kommet ned til Tiltalte 3. Han ved ikke, hvorfor det endte hos Tiltalte 3. Det var nok bare opbevaring hos Tiltalte 3. Han var faktisk ligeglad med det. Tiltalte havde amfetaminen i hænderne, og prøvede en streg og pakkede det i en gummi-handske, og lod det ligge i stuen. Tiltalte 1 sagde, han tog sig af det, og så gik han. Tiltalte tror, at det var der, Tiltalte 1 gik ned til Tiltalte 3 med amfetaminen. Tiltalte 1 gad ikke at have det liggende, da det giver 2½ år. Foreholdt sin afhøring som gengivet i afhøringsrapport af den 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 148, 5. og 6. afsnit: ” … Sigtede spurgte Tiltalte 3 om han ville hjælpe ham med at komme ud af miljøet, hvilket Tiltalte 3 sagde, at han godt ville. Sigtede aftalte med Tiltalte 3, at når sigtede ville få problemet med Forurettede, ville han få hjælp af ham og geværet. Tiltalte 3 fik 1 kilo amfetamin af sigtede, som de gemte i Tiltalte 3's fryser. …” , har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, at han skulle have forklaret sådan. Han husker det ikke. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret, ekstrakten, fil 2, side 134, sidste afsnit, linje 13-18: ” … Det var ligesom Forurettede mente, at det var sigtedes amfetamin i forvejen. side 17 Sigtede tog amfetaminen med sig derfra. Tiltalte 1 gik med ham, og de gik direkte hen til Tiltalte 3, hvor Tiltalte 1 tog amfetaminen med op til Tiltalte 3. Sigtede tog ikke med op til Tiltalte 3 men gik i stedet hjem til sine børn. …” , har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, men han husker ikke at have forklaret sådan. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret, ekstrakten, fil 2, side 134, sidste afsnit, linje 7-15: ” … Sigtede havde fået besked af Forurettede om, at sigtede skulle komme hen til ham. Sigtede sagde til ham, at han ikke magtede det mere. Tiltalte 1 var også med hos Forurettede. Tiltalte 1 siger ingenting. Forurettede tog en kniv frem og satte den mod sigtedes hoved. Forurettede fandt de ca. 950 g amfetamin, der er fundet i sagen, frem og gav det til sigtede, som skulle sørge for at sælge det, fordi Forurettede mente, at sigtede skyldte ham 35.000 kr. Om gælden skulle blive udlignet ved det, ved han egentlig ikke. Det var ligesom Forurettede mente, at det var sigtedes amfetamin i forvejen. Sigtede tog amfetaminen med sig derfra. Tiltalte 1 gik med ham, og de gik direkte hen til Tiltalte 3, hvor Tiltalte 1 tog amfe-taminen med op til Tiltalte 3. …” , har tiltalte forklaret, at han mener, han fik amfetaminen i Tiltalte 1's lejlighed. Det var dagen efter, at han var blevet truet af Forurettede, det vil sige den 1. juli 2022. Forurettede gik, og tiltalte forlod også lejligheden. Herefter har Tiltalte 1 flyttet am-fetaminen hen til Tiltalte 3. Det har han fået at vide af Tiltalte 1 efterfølgende. Tiltalte har ikke set amfetaminen hos Tiltalte 3. Episoden med Vidne 3 kan tiltalte ikke med sikkerhed sætte i forhold til de to møder, han havde med Forurettede. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 18. august 2021, ekstrakten, fil 2, side 164: ” … Efterfølgende tildelte Forurettede afhørte flere lussinger og slag i maven. Ligeledes tog Forurettede også en kniv frem og holdte den for både afhørtes mave og pande samtidig med, at Forurettede sagde, at han skulle sælge amfetaminen for ham, og at han ville have sine penge. Pengene skulle falde inden kl. 0200. …” , har tiltalte forklaret, at at han har forklaret således til politiet, samt at det i rapporten anførte også er rigtigt. Foreholdt sin forklaring som gengivet i samme afhøringsrapport, ekstrakten, side 18 fil 2, side 164, 3.-4. afsnit: ” … Herefter gik afhørte og Tiltalte 1 fra stedet, hvor de gik hjem til en fælles ven, som afhørte ikke ønskede at oplyse hvem var. De talte her med vennen om, hvad de skulle gøre. På et tidspunkt mens de var hos den fælles ven ringede Forurettede til Tiltalte 1, hvor det hele pludselig gik amok. Afhørte mente, at det hele endte med, at den fælles ven blev truet af Forurettede med en pistol nede i Damparken. Efterfølgende gik de alle hver til sit og afhørte mente, at han igen gik hjem til Vidne 2. …” , har tiltalte forklaret, at han har forklaret sådan til politiet. Da Forurettede havde truet tiltalte til at betale pengene, gik tiltalte og Tiltalte 1 hjem til Vidne 3. Forurettede havde bedt dem finde ud af, hvor Vidne 3 boede. Forurettede var ”vild” over, at Vidne 3 måske havde noget amfetamin, som var bedre end det, Forurettede ville sælge. Hos Vidne 3 drøftede de, at tiltalte igen var blevet truet af Forurettede. Mens de var hjemme hos Vidne 3, ringede Forurettede til Tiltalte 1, og da Forurettede hørte, at de var hos Vidne 3, og så gik Forurettede helt amok. Sådan var Forurettede bare. Forurettede truede med død og ødelæggelse. Det var derefter, at Forurettede truede Vidne 3 nede i Damparken om natten. Da var tiltalte ikke med. Mens de var hos Vidne 3, blev der talt om en pistol. Tiltalte spurgte, om Vidne 3 kunne hjælpe med en pistol. Tiltalte sagde ikke, hvad den skulle bruges til, men Vidne 3 kunne regne det ud, at det var noget med Forurettede. Tiltalte 1 var der et sted, men tiltalte ved ikke præcist hvor, og han ved ikke, om Tiltalte 1 hørte, at han spurgte Vidne 3 om en pistol. Foreholdt tiltaltes forklaring som gengivet i samme afhøringsrapport, eks- trakten, fil 2, side 190-191: ” … Adspurgt om ikke Tiltalte 1 havde hørt afhørte spørge Vidne 3 efter pistolen svarede afhørte, at det var han ikke klar over om Tiltalte 1 gjorde. Foreholdt at afhørte havde fortalt, at Tiltalte 1 både havde været med, da afhørte havde spurgt efter en pistol hos Vidne 3, og at Tiltalte 1 også havde været tilstede, da afhørte fik forevist et gevær af Tiltalte 3 og derfor måtte Tiltalte 1 være vidende om hvad der skulle til at foregå. Til det svarede afhørte, at han ikke kunne forstå, at "Tiltalte 1 bare havde udtalt ingenting” …” , har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om han har sagt sådan. Han ved ikke helt, hvad han har ment, men det havde nok ikke noget med pistolen at gøre. Foreholdt tiltaltes forklaring som gengivet i samme afhøringsrapport, eks- trakten, fil 2, side 191, 2. afsnit: ” … side 19 Adspurgt om afhørte og Tiltalte 1 havde talt sammen om de episoder oplyste afhørte, at det havde de ikke. …” , har tiltalte forklaret, at det har han sagt til politiet. Foreholdt tiltaltes forklaring som gengivet i samme afhøringsrapport, eks- traktens side 182, 1. og 2. afsnit: ” … Adspurgt hvad afhørte foretog sig om aftenen dagen før drabet på Forurettede og om afhørte mødtes med nogen her forklarede afhørte, at han havde haft et tilfældigt møde med en person, men det ønskede han ikke at fortælle om, da han var nervøs for at rode personen ind i noget. Foreholdt, at vi vidste, at afhørte og Tiltalte 1 var mødtes med Vidne 3 aftenen før drabet kl. ca. 2340 hvor afhørte havde spurgt efter en pistol forklarede afhørte, at det kunne han godt huske, og at det var fordi Tiltalte 3 skulle have haft en pistol med i stedet for geværet, da en pistol var nemmere at have med at gøre. …” , har tiltalte forklaret, at det har han nok sagt til politiet, men det passer ikke. Han mødtes med Vidne 3. Han rodede Tiltalte 3 ind i det, og det var ikke rigtigt. Pistolen var til tiltalte selv. Efter han havde spurgt Vidne 3 om pistolen, gik han hjem til Vidne 2. Han ved ikke, hvad Tiltalte 1 gjorde. Han husker ikke, at der var tale om, at Tiltalte 1 skulle skaffe en pistol. Tiltalte har fortsat om forhold 2 forklaret, at under besøget hos Vidne 3 tror han ikke, at han nævnte noget om, hvad pistolen skulle bruges til. Forurettede ringede til Tiltalte 1 under besøget, og så gik det helt amok. Tiltalte husker ikke en samtale mellem ham og Vidne 3, hvor tiltalte skulle have sagt til Vidne 3, at han skulle bruge en pistol, og at Vidne 3 herefter spurgte; ”til hvad” og tiltalte svarede; ”Forurettede” . Tiltalte husker det ikke, men det kan godt være. Tiltalte husker heller ikke en samtale med Vidne 3, hvor tiltalte skulle havde udtalt; ”jeg vil være konge og ikke kælling resten af livet” . Konflikten mellem Forurettede og Vidne 3 havde tiltalte ikke som sådan noget med at gøre. Det tror han heller ikke, at Tiltalte 1 havde. Foreholdt indholdet af lydbeskeder fra natten mellem den 1. og 2. juli 2021, sendt mellem Vidne 3 og medtiltalte Tiltalte 1, transskriberet i ekstrakten, fil 2, side 1131, har tiltalte forklaret, at han ikke husker en samtale med ordene ”så I tar Forurettede” . Det har han ikke hørt, og han ved heller ikke, hvad der kunne ligge i det. Efter besøget hos Vidne 3, skiltes tiltalte og Tiltalte 1 ret hurtigt. Han tror, de skiltes lige efter, at de gik derfra. De aftalte ikke noget om at ses igen. Tiltalte husker kun svagt, at han blev afhørt lige efter anholdelsen den 2. juli side 20 2021. Foreholdt sin forklaring som gengivet i politiets afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 156, 6. afsnit, til side 157, 2. afsnit: ” … Direkte adspurgt om hvor sigtede har geværet fra, svarede han, at det vidste han ikke. Det ville han ikke lade gå ud over nogen. Sigtede ønskede bare, at Forurettede skulle dø. Adspurgt igen om hvor han fik geværet fra, svarede han, at det ikke var ham som skaffede geværet. Sigtede ønskede at jeg skulle gætte hvem, der havde geværet, hvilket jeg ikke kunne. Sigtede troede, at det var et Tiltalte 1 havde. Han kunne nemlig heller ikke klare mere. Det var også for Tiltalte 1's skyld, at Tiltalte 2 "gjorde det". Tiltalte 1 kunne heller ikke mere. Direkte adspurgt om Tiltalte 1 skaffede geværet, svarede sigtede, at han og Tiltalte 1 gik og snakkede om at de ikke kunne mere. Adspurgt om det var Tiltalte 1, om skaffede geværet, svarede sigtede, at det var det. Adspurgt om Tiltalte 1 gav ham det på et tidspunkt, svarede han, at det gjorde Tiltalte 1. Han kunne bare ikke huske hvornår han fik geværet. Han oplyste dog, at efter han havde fået det af Tiltalte 1, satte han geværet nede ved nogle skraldespande i en baggård på Adresse 4, hvor Forurettede bor. Sigtede ville nemlig skyde Forurettede gennem vinduet i sin lejlighed. Han blev dog afbrudt, idet Forurettede og 2 andre personer gik ud ad lejlighedskomplekset og råbte højt. De råbte: "jeg er fucking ligeglad". De så dog aldrig sigtede. Sigtede skyndte sig herefter at lægge geværet ved Hotel Norden tæt på plankeværket. Sigtede lagde sig ned i noget buskads, og ville vente på at Forurettede kom tilbage, så sigtede kunne skyde ham. Forurettede kom dog aldrig tilbage. … ”, har tiltalte forklaret, at han kun delvist husker at have oplyst sådan til politiet. Det er rigtigt, at han lagde geværet ved plankeværket ved noget buskads, men det andet kan han ikke huske. Det var ikke Tiltalte 1, der anskaffede geværet. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten, fil 2, side 157, 6. og 7. afsnit: ” … Adspurgt om hvornår sigtede fik geværet af Tiltalte 1, svarede han, at det vidste han ikke. Han bad bare Tiltalte 1 om at skaffe et gevær. Direkte adspurgt om sigtede sagde til Tiltalte 1, at Tiltalte 1 skulle skaffe et gevær, som sigtede kunne pløkke Forurettede med, svarede han, at det gjorde han. …” , side 21 har tiltalte forklaret, at vel har oplyst sådan, når det står der, men han husker det ikke. Han ønsker ikke at høre lydfilen fra afhøringen, da det er meget ubehageligt at høre på, og han kan ikke kende sig selv på lydfilen. Det vil heller ikke hjælpe på hukommelsen angående, hvor han skulle have fået geværet fra. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 158, 1. og 2. afsnit: ” … Adspurgt endnu en gang om sigtede kunne huske, hvornår han fik geværet af Tiltalte 1, svarede sigtede, at det kunne han ikke huske. Det var dog Tiltalte 1, som "arrangerede noget". Tiltalte 1 havde det meget mere dårligt end sigtede havde det. Adspurgt om hvor sigtede vidste, hvor Tiltalte 1 havde fået geværet fra, svarede sigtede, at det vidste han ikke. …” , har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, at han har oplyst sådan til politiet. Det siger ham ikke noget, heller ikke det med, at Tiltalte 1 arrangerede noget. Han har prøvet at give Tiltalte 1 skylden overfor politiet. Han var presset, men det er ikke rigtigt, det han har forklaret om Tiltalte 1. Han ved ikke, om der har været en konflikt mellem Tiltalte 1 og ham, der kunne give ham en grund til at give Tiltalte 1 skylden. Han var bare ”lost” . Ellers var der ingen anledning til det. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 158, 4.- 6. afsnit: ” … Adspurgt om Tiltalte 1 gav sigtede patroner til geværet, svarede han, at de var med. Der var en kasse patroner, som var i stofposen. Tiltalte 1 viste vej hen til posen. Tiltalte 1 skaffede det for ham. Adspurgt om hvor Tiltalte 1 viste vej hen, svarede sigtede, at det vidste han ikke rigtig. Det var et sted tæt på busstationen. Sigtede ønskede ikke at sige præcist hvor stofposen med våbenet var. Adspurgt om sigtede kunne huske hvilken dag Tiltalte 1 ledte ham hen til våbenet, svarede sigtede, at det var samme dag, som hvor der var meget politi på gaden i Haderslev. Samme dag som hvor sigtede stillede våbenet ved skraldespandene ved Forurettede på Adresse 4. Da han sad ved skraldespandene i baggården, så sigtede i øvrigt også, at der sad en lille "prop" i løbet på geværet, som han var nødt til at pille ud. … ”, har tiltalte forklaret, at det har han nok forklaret, men han husker det ikke. side 22 Tiltalte 1 har ikke vist ham vej til en pose med ammunition. Han kan ikke sige, hvor han fik ammunitionen fra. Han går ud fra, at der havde været en episode i Damparken den dag, hvor der var meget politi på gaden. Det var nok episoden mellem Forurettede og Vidne 3, der eskalerede. Det må have været natten mellem den 1. og 2. juli 2021. Han husker ikke at have talt med Tiltalte 1 om noget af det. Det passer ikke, at han var henne ved Forurettede på Adresse 4 for at stille geværet. Han ved ikke, hvorfor han har forklaret sådan. Han kan ikke huske det. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 158, 8. afsnit: ” … Foreholdt endnu en gang, om det er korrekt forstået, at, for et par dage siden, gik sigtede og Tiltalte 1 hen til et sted tæt på busstationen, hvor der lå et gevær i en stofpose. Tiltalte 1 ledte sigtede hen til geværet. Sigtede sagde, at det var korrekt forstået. Sigtede tilføjede desuden, at han, sammen med Tiltalte 1, gik gennem en passage, hvor Tiltalte 1 pludselig sagde, at han "lige skulle ringe til en eller anden", hvortil sigtede sagde, at det skulle han ikke. … ”, har tiltalte forklaret, at dette ikke siger ham noget. Han ved ikke, om der var noget med en passage. Han tror ikke, at han drøftede geværet med Tiltalte 1. Han nævnte ikke overfor Tiltalte 1, at han havde skaffet et gevær. Han tror heller ikke, at han har sagt til Tiltalte 1, hvad han skulle bruge et gevær til. Han vidste det ikke engang selv. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 159, 1. afsnit: ” … Adspurgt om Tiltalte 1 godt vidste, at geværet skulle bruges til at skyde Forurettede med, svarede han, at "vi havde jo kun en time". "Vi skulle bare havde nogle fucking penge inden kl. 0200 i nat". …” , har tiltalte forklaret, at det med, at de skulle have penge inden kl. 02, får en klokke til at ringe hos ham. Det var Forurettede, der havde sagt, at han skulle have sine penge inden kl. 02. Tiltalte var presset på tid. Han drøftede det vist med nogen, men han kan ikke huske, om det var Tiltalte 1. De penge, som tiltalte skulle skaffe, var de penge, som Forurettede syntes, at tiltalte skyldte ham. Det var kun ham, tiltalte, som Forurettede mente skyldte pengene, og det var ikke Tiltalte 1. Foreholdt lydfil med fonetisk gengivelse af politiets afhøring af ham den 4. oktober 2021, gengivet i resumé i ekstrakten, fil 2, side 209 nederst til side 211 øverst, har tiltalte forklaret, at han godt kan kende sig selv på lydfilen. Han ved ikke, hvorfor han siger, at han er skuffet over Tiltalte 1. Det med, at han og Tiltalte 1 blev kørt ud mod hinanden, og at Tiltalte 1 har brugt ham som et side 23 våben, er en følelse, han stadig sidder med. Han vil gerne tale med Tiltalte 1 om det en dag. Forurettede var altid et skridt foran tiltalte, og det kunne tiltalte ikke altid forstå. Han tænker, at Tiltalte 1 måske havde en rolle i det. Men tiltalte ved, at Tiltalte 1 også altid har været meget bange for ikke at gøre det, som Forurettede sagde, han skulle. Han tror ikke, at Tiltalte 1 har haft et valg. Sådan ville han selv have haft det, hvis han var Tiltalte 1. Han har også selv oplevet noget lignende. Tiltalte 1 har ikke direkte sagt til tiltalte, at han var bange. Kort tid inden tiltalte blev løsladt fra afsoning i Renbæk Fængsel, talte han i telefon med Tiltalte 1. Han spurgte Tiltalte 1, om det var rigtigt, som tiltalte havde hørt, at Tiltalte 1 havde haft et forhold til Vidne 2. Tiltalte 1 svarede ”jeg ved ikke, hvad jeg skal sige” , hvilket tiltalte syntes var et mærkeligt svar. Det har han nok været sur på Tiltalte 1 over. I dagene efter løsladelsen var hans forhold til Tiltalte 1 fint nok, men de fik ikke talt ud om det med Vidne 2. Det var parkeret i de dage. Det passer ikke, som tiltalte har forklaret, at Tiltalte 1 var bagmand, og at han spillede tiltalte og Forurettede ud mod hinanden. Det troede tiltalte nok på det tidspunkt, men gør det ikke i dag. Han tror bare, at Tiltalte 1 har været bange og har gjort, hvad der blev sagt. Det er ikke korrekt, at Tiltalte 1 gav tiltalte våbnet. Da de skiltes hos Vidne 3, kunne tiltalte se, at Tiltalte 1 var panisk. Han kunne tydeligt se dette i Tiltalte 1's øjne efter opkaldet fra Forurettede. Tiltalte mødtes med ”nogen” , som gav ham våbnet. Han kan ikke sige, hvem det var, men det var ikke Tiltalte 1, der slet ikke vidste noget om våbnet. Han ved ikke, hvorfor han sagde, at Tiltalte 1 nok håbede, at våbnet skulle bruges på Forurettede. Det tror han ikke er rigtigt. Da tiltalte sagde til politiet, at ”Tiltalte 1 er i forening” , byggede han videre på den løgnehistorie om, at Tiltalte 1 var med i det. Det med busstationen var løgn. Tiltalte 1 sagde ikke, ”jeg skaffer et gevær” , og han sagde heller ikke, ”lad os nakke ham” . Han har heller ikke sagt noget lignede på et andet tidspunkt og/ eller, at han ville skaffe et våben. Tiltalte 1 har intet at gøre med anskaffelsen af våbnet. Tiltalte kan godt huske, at han i grundlovsforhøret den 3. juli 2021 prøvede at give Tiltalte 3 skylden. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 135, 1. – 4. linje, om: ” … Geværet var hos Tiltalte 3, han ved ikke hvordan det kom der. Han fandt bare ud af, at der lå et gevær der. Nogen kom og lagde det der. Det var ikke sigtedes gevær. Han vil ikke udtale sig mere om det. Faktisk havde han selv geværet med op til Tiltalte 3. …” , har tiltalte forklaret, at han husker, at have forklaret således i retten, idet han ville give Tiltalte 3 skylden. Det rigtige er dog, at han selv havde geværet med. side 24 Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 18. august 2021, ekstrakten, fil 2, side 164, 7. afsnit: ” … Herefter gik afhørte op til Tiltalte 3 og fortalte Tiltalte 3, at afhørte havde problemer, hvorefter Tiltalte 3 viste afhørte et oversavet jagtgevær. …” , har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han under afhøringen oplyste sådan til politiet, men det passer ikke. Tiltalte 3 var slet ikke involveret i det med geværet. Det kom sig nok af, at Tiltalte 3 i grundlovsforhøret har forklaret noget med et jagtgevær, der var blevet fundet hos ham, og så tænkte tiltalte, at så kunne Tiltalte 3 nok også have haft det andet gevær. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 18. august 2021, ekstrakten, fil 2, side 189, 6. afsnit til side 190, 1. afsnit: ” … Adspurgt om Tiltalte 1 kendte noget til afhørtes og Tiltalte 3's plan forklarede afhørte først, at det troede afhørte ikke. Herefter ændrede afhørte dette til, at Tiltalte 1 havde været med oppe ved Tiltalte 3 første gang, hvor afhørte havde spurgt Tiltalte 3 om han ville hjælpe afhørte. Adspurgt om det var da Tiltalte 3 havde forevist geværet for afhørte, at Tiltalte 1 havde været med svarede afhørte ja og forklarede yderligere, at Tiltalte 1 havde været med, da Tiltalte 3 foreviste geværet for afhørte. Dette var afhørte 100% sikker på. …” , har tiltalte forklaret, at det var der, hvor han prøvede at give Tiltalte 3 skylden. Han har nok oplyst som anført i rapporten, men løgnehistorier er ofte svære at huske. Det er ikke rigtigt, hverken at Tiltalte 3 havde geværet, eller at Tiltalte 1 var med oppe ved Tiltalte 3. Der er ingen af de to medtiltalte, der har noget med geværet at gøre. Om morgenen den 2. juli 2021, ringede tiltalte til Tiltalte 1, inden han og Tiltalte 3 gik derop. Det var for at finde ud af, om Forurettede var der. Tiltalte spurgte også Tiltalte 1, om der var andre. Det var der ikke. Han spurgte for at være sikker på, at det kun var Tiltalte 1 og Forurettede, der var i lejligheden. Tiltalte skulle op og true Forurettede med et gevær. Han ville derfor ikke have, at der var andre til stede. Samme morgen havde der været et møde ved Person 1. Det var måske en time før, han og Tiltalte 1 mødtes med Forurettede ved Sct. Severin Skole. Han tror, at mødet ved skolen fandt sted halvanden til to timer før tiltaltes opkald til Tiltalte 1. Det var måske ved 7-7.30-tiden. Inden da var de mødtes hos Person 1, hvor tiltalte skulle hente nogle af sine ting. Ved mødet ved skolen var stemningen ikke god. Forurettede var sur over ransagningen og det med Vidne 3. side 25 Forurettede mente, at Vidne 3 havde ”stukket ham” til politiet. Tiltalte 1 var stille. Det var ikke der, man skulle sige noget forkert. Det kunne hurtigt udvikle sig til en truende stemning. Hos Forurettede var der aldrig langt fra at være glad og til at blive sur. Mødet ved skolen havde ikke noget at gøre med det, der skete senere den dag. Da var det bare naturen, der tog over. Afstanden mellem tiltalte og Forurettede var 1,5 til 2 meter, da skuddet faldt. Vedrørende forhold 5 har tiltalte forklaret, at han husker, at han puttede en gummihandske omkring amfetaminen. Da lå det allerede i en pose, men han husker ikke hvilken farve, posen havde. Tiltalte åbnede posen og kiggede ned i den, fordi Forurettede ville have, at han skulle tage ”en streg” . Foreholdt foto af pose, ekstrakten, fil 2, side 1535, foto 4, har tiltalte forklaret, at det godt kan være den pose, amfetaminen lå i. Det er 14 måneder siden, så han kan ikke sige noget mere præcist herom. Dog husker han det som om, at han åbnede og kiggede ned i posen. Det kan da godt være ham, der lavede hul i posen, og netop derfor puttede det i handsken bagefter. Amfetamin har ikke godt af at ligge åbent, men det er en efterrationalisering, for han husker ikke, at han lavede et hul i posen. Forevist foto af pose, ekstrakten, fil 2, side 1532, foto 1, har tiltalte forklaret, at det godt kunne være den pose, som den anden pose lå nede i. Han husker det som en mørk affaldspose. Adspurgt af advokat Schønemann har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han tidligere har forklaret, at det var Tiltalte 3, der affyrede skuddet. Han ved ikke hvorfor, og han har det skidt med det i dag, for det fortjener Tiltalte 3 ikke. Tiltalte 3 har engang reddet tiltaltes liv. Han ved ikke selv, hvad der var op og ned, det hele flyver rundt, og han har været i panik. Det er nok grunden til de skiftende forklaringer. Det er det samme med de forklaringer omkring Tiltalte 1. Han er ikke i tvivl om, at det var ham selv, tiltalte, der forårsagede Forurettedes død. De to andre har ikke har haft nogen rolle i det. Hans forhold til Forurettede går nok 8 år tilbage og startede med hashkøb, der eskalerede i løbet af årene. Tiltalte startede med at købe to ”skiver” hash om måneden af Forurettede. Det var til ham selv, og han solgte lidt af det videre. På et tidspunkt ville Forurettede have, at tiltalte skulle sælge stoffer og aflevere pengene til ham. Tiltalte fik et kilo om måneden, og han skulle aflevere 50.000 kr. til Forurettede hver den første. Tiltalte havde problemer med folk, der ikke overholdt deres aftaler. Det gav hele tiden underskud, og tiltalte måtte derfor bruge sine egne penge eller sælge stofferne billigere for at få penge til at ”lukke hullerne” . Inden hændelsen med Forurettede var tiltalte lige blevet løsladt efter at have siddet inde i 8 måneder for stofrelateret kriminalitet, som Forurettede også var involveret i. Tiltalte blev presset af Forurettede, og han skulle bare sælge. Der var ingen vej ud, og det var som om, Forurettede ejede ham. Det var med trusler, slag, handlinger mv. I 2018 var der en episode, hvor tiltalte ikke havde penge med til Forurettede, hvor side 26 Forurettede blev vild, og han sparkede tiltalte i ribbenene, til de brækkede. På det tidspunkt magtede han ikke mere. Det var hele tiden, at han skulle sælge stoffer og dermed kom til at svigtede sine børn og alle omkring sig. Han tog to håndfulde Valium, og det var Tiltalte 3, der heldigvis fik tilkaldt hjælp, for ellers havde han ikke været her i dag. Stofferne, som han skulle sælge, fik han af Forurettede, og han solgte af det stille og roligt. Han har aldrig rigtig reklameret med det. Det var også Forurettede, der gav ham den pose med amfetamin, der er nævnt i forhold 5, og som derefter kom hjem til Tiltalte 3. Det sørgede Tiltalte 1 for. Tiltalte 1 kunne godt se, at tiltalte ikke kunne mere, og han tilbød at hjælpe. Tiltalte havde ingen tanke med amfetaminen, for han magtede det ikke mere. Det var nok også de penge, som Forurettede mente, at tiltalte skyldte ham, der var årsagen til episoden. Det var en skrue uden ende. Tiltalte ville ikke have mere med det amfetamin at gøre, men det stoppede aldrig. Tiltalte tog våbnet med op i Tiltalte 1's lejlighed og tænkte, at Forurettede ville blive bange, og så ville han måske lade ham være. Det var ikke hans hensigt at slå Forurettede ihjel. Han mindes ikke, at han trykkede skuddet af, men kun at han afsikrede geværet. Dette gjorde tiltalte, fordi Forurettede rejste sig og så helt sort ud i øjnene. Tiltalte gik i panik og blev bange. Skuddet gik af, men han ved ikke hvordan. Han kan godt have haft fingeren på aftrækkeren, men det mindes han ikke. Det var ikke hans mening, at skuddet skulle affyres, men han var bange, så han vidste nok ikke, hvad han gjorde. Han var kun 1,5-2 meter fra Forurettede, så han kunne have ramt ham, hvis han ville. Tiltalte 3 var nok med oppe i lejligheden for at skabe lidt tryghed hos tiltalte, hvis liv han jo tidligere havde reddet. Tiltalte ved ikke, hvad der gik gennem hovedet på ham, da han forsøgte at give Tiltalte 1 skylden. Han tænkte ikke noget. Tiltalte 1 har ikke noget med geværet at gøre. Tiltalte 1 har heller har noget med Forurettedes død at gøre. Tiltalte 3 har heller ikke noget med geværet eller Forurettedes død at gøre. Adspurgt af Tiltalte 2, og foreholdt sin forklaring som gengivet i politiets rapport af 2. juli 2021, kontakt og indbringelse af g-mand Tiltalte 2, ekstrakten, fil 2, side 444, 2. og 3. afsnit: ” … Han var ankommet til lejligheden sammen med Tiltalte 3, grundet en uover- ensstemmelse omkring narko, i det Forurettede ville have Tiltalte 2 til at sælge amfetamin, hvilket Tiltalte 2 ikke ville længere. Han ville ud af det og nu være far for sine børn. Tiltalte 2 tog Tiltalte 3 med som beskyttelse, i det Forurettede er voldelig. Tiltalte 3 medbragte et våben. Det var et skydevåben -han vidste ikke hvilket skydevåben. I lejligheden angreb Forurettede pludselig Tiltalte 2 og Tiltalte 3 med en kniv i hånden. Tiltalte 3 rettede sit våben mod Forurettede og skød. Tiltalte 2 hørte kun et skud. Tiltalte 2 mente ikke at skuddet ramte Forurettede, idet Tiltalte 3 skød for højt, hvorfor Tiltalte 2 tog kniven fra Forurettede og stak Forurettede med kniven. Han stak vist kun en gang. Han huskede ikke hvor han stak ham. side 27 …” , har tiltalte forklaret, at han husker at have oplyst sådan til politiet. Pointen var at give Tiltalte 3 skylden. Det var i forbindelse med anholdelsen. Men det var helt væk. Der var ikke nogen grund til, at Tiltalte 3 skulle have skylden. Han har intet imod Tiltalte 3. De havde ingen uoverensstemmelser, og der var ingen vrede mellem ham og Tiltalte 3. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 148, 3. afsnit: ” … Foreholdt om Tiltalte 3 var syg, svarede sigtede, at det var rigtigt. Han har levet hårdt liv i Århus og har lungekræft. Sigtede har et godt forhold til ham. Specielt også fordi han mødte ham nede på Forsorgshjem i By. Hos Tiltalte 3 forklarede sigtede ham, at Forurettede havde truset ham til at sælge 1 kilo amfetamin, men at det ønskede sigtede ikke. Idet Tiltalte 3 altid har sagt til sigtede at han nok skulle hjælpe ham, spurgte han Tiltalte 3, om han ville hjælpe ham med at komme ud af det hele. Sigtede sad inde i stuen, mens Tiltalte 3 gik kortvarigt. Han kom hurtigt tilbage med et haglgevær. Det var ikke særlig langt, men sigtede vidste ikke om det var oversavet. Tiltalte 3 viste sigtede geværet, og mumlede noget i stil med: "kan den her gøre det?" ..” , har tiltalte forklaret, at han har oplyst sådan til politiet, men den samtale mellem ham og Tiltalte 3 har aldrig fundet sted. Det er ikke rigtigt, at Tiltalte 3 kom med et gevær og spurgte, om det kunne bruges. Han ved ikke, hvorfor han har forklaret sådan. Det er helt smadret. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 148, 5. afsnit: ” … Sigtede spurgte Tiltalte 3 om han ville hjælpe ham med at komme ud af miljøet, hvilket Tiltalte 3 sagde, at han godt ville. Sigtede aftalte med Tiltalte 3, at når sigtede ville få problemet med Forurettede, ville han få hjælp af ham og geværet. …” , har tiltalte forklaret, at han har oplyst sådan til politiet, selv om det ikke er korrekt og ikke er sket. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten, fil 2, side 149, 1. afsnit: side 28 ” … I dag d. 020721 mellem kl. 0700 og kl. 0800 så sigtede, at Tiltalte 1 og Forurettede gik op i Tiltalte 1's lejlighed på Adresse 2 i Haderslev. …” har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han så dem gå derop. Det var efter, de havde mødtes ved skolen. Da de skiltes, så han Tiltalte 1 og Forurettede gå i den retning. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten, fil 2, side 149, 2. afsnit: ” … Sigtede gik derefter hjem til Tiltalte 3 og spurgte ham om, han "var klar". Det var Tiltalte 3. Tiltalte 3 fandt en mørk sportstaske frem. Sigtede ringede til Tiltalte 1 og spurgte om han måtte komme forbi. Det måtte sigtede godt. Sigtede gik derfor sammen med Tiltalte 3 fra Adresse 1 op til Adresse 2 til Tiltalte 1 og Forurettede. …” , har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har oplyst sådan til politiet. Men det, der skete, var, at tiltalte gik op til Tiltalte 3 og spurgte Tiltalte 3, om han ville med op til Tiltalte 1 for at have en øl. Efter episoden i Tiltalte 1's lejlighed gik tiltalte ned til Vidne 2. Han sagde nok et eller andet til Vidne 2 om, hvad der var foregået, men han husker det ikke helt. Måske har han sagt ”jeg tror måske han er død” . Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten, fil 2, side 149, 6. afsnit: ” … Sigtede kunne se støv i luften, hvorefter han begyndte at løbe. Sigtede løb ned til Vidne 2 på Adresse 3, hvorefter han gik ud på toilettet. Ude på toilettet kaldte han på Vidne 2 og forklarede hende, at han havde skåret sig. Sigtede tog alt sit tøj af, idet der var blod på det. Tøjet smed han i vaskemaskinen, hvorefter han trykkede på start. Han forsøgte at stoppe blødningen på sig selv, mens han forklarede Vidne 2, at "Kaldenavn" ikke vil lade ham stoppe. …” , har tiltalte forklaret, at det passer godt nok. ”Kaldenavn” er Forurettede. Det var dét, tiltalte kaldte Forurettede. Det er rigtigt, at han fortalte Vidne 2, at Forurettede ikke ville lade ham stoppe. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten, fil 2, side 150, 1. afsnit: ” … side 29 Sigtede gik i bad, hvorefter han satte sig ind og røg en cigaret med Vidne 2. Han forklarede hende, at han havde fået Tiltalte 3 til at "ordne det en gang for alle". Sigtede sagde til Vidne 2, at han håbede at Forurettede var død. Sigtede blev herefter anholdt af politiet ude ved hoveddøren til lejligheden. …” har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have sagt sådan til hverken politiet eller Vidne 2. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 150, 3. – 8. afsnit: ” … Adspurgt om sigtede kunne beskrive våbnet mere hos Tiltalte 3, svarede sigtede, at det lignede et jagtgevær. Han præciserede, at der ikke var tale om en jagtriffel. Han beskrev våbnet som værende en "haglspreder uden skæftet". Adspurgt om det var et oversavet haglgevær, svarede sigtede, at det vidste han ikke. Sigtede har aldrig set et oversavet haglgevær. Adspurgt om der var patroner til geværet, svarede han, at der sad 2 patroner i kammeret. De var guld eller sølvfarvet. Tiltalte 3 tog ikke patronerne ud af geværet. Adspurgt om sigtede har haft geværet i hånden på noget tidspunkt, svarede han, at det havde han, da Tiltalte 3 viste ham geværet første gang. Adspurgt om sigtede var klar over, at geværet skulle bruge, til at skyde Forurettede med, da Tiltalte 3 fandt det frem hjemme hos sig selv første gang, svarede sigtede, at det var han klar over. Det vidste Tiltalte 3 også. Adspurgt om sigtede kunne beskrive sportstasken som Tiltalte 3 tog med op i Tiltalte 1's lejlighed, svarede sigtede, at det var en mørk sportstaske i ukendt farve. Der stod ikke umiddelbart noget tekst på den. Adspurgt om hvem der bar sportstasken op til Tiltalte 1's lejlighed, svarede sigtede, at Tiltalte 3 og sigtede skiftedes til at bære den. … ”, har tiltalte forklaret, at han har oplyst det anførte til politiet, men det var ikke sådan, det foregik. Det var noget han fandt på løbende, mens han snakkede med politiet. Tiltalte husker ikke grundlovsforhøret. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 136, 10. afsnit 10: ” … side 30 Foreholdt bilag 13, side 11, 2. -3. samt sidste afsnit og side 12. første afsnit, forklarede sigtede, at det overhovedet ikke var aftalt med Tiltalte 3 i forvejen. Tiltalte 3 vidste ingenting. Sigtede gjorde det for sigtede egen skyld, men sigtede vidste godt, at Tiltalte 1 også var presset. Tiltalte 1 havde vist ikke noget med geværet at gøre. Det, han har forklaret til politiet, har han ingen kommentarer til. …” har tiltalte forklaret, at han godt kan huske, at han har forklaret sådan i retten. Foreholdt tiltaltes sidste ord fra grundlovsforhøret den 3. juli 2021, eks-trakten, fil 2, side 141, 5. afsnit : ” … Sigtede Tiltalte 2 fremførte nu, at det var ham, der tog amfetaminen op til Tiltalte 3. Han tror geværet kommer fra Tiltalte 3. Han har været meget forvirret. …” , har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan til sidst i grundlovsforhøret - ”det er helt væk” . Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 18. august 2021, ekstrakten, fil 2, side 174, 3. afsnit: ” … Pludselig hørte afhørte et brag og afhørte forklarede her, at han troede, at der kun blev skudt ind i væggen for at gøre Forurettede bange. Efter braget tumlede afhørte videre med Forurettede og efter ca. 10-20 sekunder hørte afhørte pludselig en lyd 2-3 gange som lød om slag, hvorefter Forurettede lagde sig over sofaen som om han var blevet slået bevidstløs. …” , har tiltalte forklaret, at han svagt husker, at han oplyste sådan til politiet, men at det ikke var sådan, det foregik. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 18. august 2021, ekstrakten, fil 2, side 174, 4.- 6. afsnit: ” … Adspurgt af forsvareren om hvor de andre var placeret på dette tidspunkt forklarede afhørte, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var bag afhørte og at skuddet kom forbi afhørtes højre side. Afhørte kunne ikke se hverken Tiltalte 3 eller Tiltalte 1 på dette tidspunkt, men det var hans opfattelse, at de befandt sig bag afhørte til højre for afhørte. Adspurgt om det var Tiltalte 3 som skød og slog oplyste afhørte, at det vidste side 31 han ikke med sikkerhed, men det gik han ud fra, da det jo var fra Tiltalte 3 geværet kom fra. …” har tiltalte forklaret, at han har oplyst som anført, ”men det er helt væk” og ikke sådan, som det foregik. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 18. august 2021, ekstrakten, fil 2, side 175, 7. – 8. afsnit: ” … Adspurgt af pa. Person 2 om det var Tiltalte 3's pose/taske oplyste afhørte, at det gik han ud fra. Adspurgt af forsvareren om det var afhørtes oplyste afhørte, at det ikke var hans, da han stort set ikke havde nogen ting. Adspurgt af forsvareren om det var afhørte som havde lagt geværet i tasken oplyste afhørte, at han ikke så tasken da Tiltalte 3 havde geværet oppe af tasken første gang han viste afhørte geværet. Men afhørte forklarede, at han på det tidspunkt faktisk havde geværet i hånden. Her åbnede afhørte også geværet og så, at der var patroner i det. …” , har tiltalte forklaret, at han under afhøringen har oplyst sådan til politiet, men det var løgn. Det var igen for at lægge skylden over på Tiltalte 3. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 18. august 2021, ekstrakten, fil 2, side 175, 9. afsnit: ” … Adspurgt af pa. Person 2 og forsvareren, hvor Tiltalte 3 hentede geværet, da det blev forevist til afhørte første gang oplyste afhørte, at han mente Tiltalte 3 hentede det inde fra hans soveværelse. Både Tiltalte 3 og afhørte sad i stuen, da Tiltalte 3 forlod rummet for at hente geværet. Afhørte mente, at Tiltalte 3 kom ind med haglgeværet i hånden og mente ikke det lå i nogen taske. …” , har tiltalte forklaret, at han har oplyst det anførte til politiet, men det passer heller ikke. Første gang, tiltalte fik adgang til våbenet, var nok, da han og Tiltalte 1 skiltes efter at have været oppe ved Vidne 3. Mødet i Forurettedes lejlighed var den 30. juni 2021 om natten og således dagen efter, han blev løsladt. Han tror, at det var dagen efter løsladelsen, altså den 30. juni 2021, at han mødtes med Forurettede i Tiltalte 1's lejlighed. Men det er rodet for ham, og han synes, at det hele flyder sammen. De tre dage flyder sammen som én dag for ham. Talebeskederne mellem Tiltalte 1 og Vidne 3 fra natten mellem den 1. og 2. juli side 32 2021 kender han ikke til. Han var nok sammen med Tiltalte 1, da talebeskederne om torsdagen blev sendt, men det siger ham ikke noget. Han har slet ikke været med i samtalerne. Han ved ikke, hvad de taler om, men han går ud fra, at ”han” er Forurettede, og at episoden, de skriver om, er den, der fandt sted i Damparken. For så vidt angår amfetaminen, husker han den sorte pose. Der var måske også en frysepose, men han er ikke sikker. Han kiggede kun hurtigt på det. Foreholdt, at tiltaltes DNA blev fundet på begge poser, har tiltalte forklaret, at han må have rørt ved dem og pakket dem op. Han husker det ikke rigtigt. Han ved ikke, hvorfor han har forklaret, at det var ham selv, der lagde poserne op til Tiltalte 3. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 148, sidste afsnit: ” … Tiltalte 3 fik 1 kilo amfetamin af sigtede, som de gemte i Tiltalte 3's fryser. …” har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvorfor han har oplyst til politiet, at det var ham selv, der var oppe ved Tiltalte 3 med amfetaminen. Han ved heller ikke, hvorfor han skiftede forklaring under grundlovsforhøret. Han har ændret sin opfattelse tusind gange i forløbet. Adspurgt af advokat Hein har tiltalte forklaret, at han og Tiltalte 3 havde et ligeværdigt forhold. Han følte sig ikke udnyttet af Tiltalte 3, der ikke var en del af narkohandlen. Under mødet hjemme ved Forurettede blev der kun talt om amfetaminen, og den var ikke fremme. Tiltalte så posen første gang hjemme hos Tiltalte 1. Det kan godt være, at han pakkede det ind i poser i stedet for en handske. Han synes bare, at der var en handske. Amfetaminen skulle ligge hos Tiltalte 3, fordi man kunne stole på Tiltalte 3. Tiltalte 3 skulle ikke selv have det, men han kunne bare bruge det, hvis det stod til tiltalte. Tiltalte havde ikke en aftale med Tiltalte 3 om, at amfetaminen skulle op til ham eller hvordan det endte hér. Det er hans ræsonnement, at det må være Tiltalte 1, der tog det med derop. Han kan måske godt huske forkert, og at det var ham selv, det tog det derop, og pakkede det i en skraldepose. Om morgenen den 2. juli 2021, hvor tiltalte gik over til Tiltalte 3, var han der kun ca. 5 minutter. Han husker ikke, om han ringede først. Han tror faktisk bare, at han kom ”dumpende” . Tiltalte 3 var vågen, da tiltalte kom, men han husker ikke, om Tiltalte 3 var klar til at gå, eller om han først skulle børste tænder eller have tøj på eller lignende. Formålet med at gå op til Tiltalte 1 var, at de skulle drikke en øl. Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at Forurettede ringede til Tiltalte 1, side 33 mens de var ved Vidne 3. Så gik det amok. Det er hans opfattelse, at det var den konflikt, der førte til, at politiet ransagede hjemme hos Forurettede samme nat, og det var den nat, der var ballade i Damparken. Ved mødet ved Sct. Severin Skole var Forurettede sur over, at der var blevet ransaget hos ham. Tiltalte ved ikke, hvorfor han skiftede forklaring under grundlovsforhøret. Han ved ikke, om han ønskede at beskytte Tiltalte 1 for straf. Han kan ikke sige, hvad det er, der er sket. Det virker underligt, at Tiltalte 1 skulle have lagt amfetaminen derned, hvis det kun er tiltaltes DNA, der er på posen. Han kan ikke huske det. Han husker, at han åbnede posen, og da var Forurettede til stede. Han tog en streg og konstaterede, at ”det var noget lort” og af dårlig kvalitet. Han pakkede den væk igen, og han husker, at han pakkede det i en handske. Han husker det som om, at det derefter løste sig selv. Han husker ikke, at han selv skulle have lagt det hos Tiltalte 3. Han har ikke ompakket det nede hos Tiltalte 3. Han husker bare, at det løste sig, og at Tiltalte 1 tog over. Han fik derefter at vide, at det lå hos Tiltalte 3. Men der kan være sket alt muligt. Han ved snart ikke, hvad der er op og ned. Det kan også være en anden episode, hvor Tiltalte 1 har tilbudt ham at hjælpe, som han tænker på. Forurettede rørte ikke ved posen. Han åbnede fryseren og sagde ”der” , og så tog tiltalte det ud af fryseren. Det lå vist i en slags taske, hvor de andre poser var nede i, sammen med nogle gummihandsker. Tiltalte 3 har forklaret, at han er syg med lungekræft, og han har kun 15% af sin hukommelse tilbage på grund af et mangeårigt misbrug af stoffer. Det med hukommelsen fik han diagnosticeret i 2018, da han var på Forsorgshjem. Det begrænser ham meget i hverdagen. Han kan f.eks. ikke huske det hele fra retsmødet sidste uge. På forsvarerens anmodning dokumenterede anklageren fra retspsykiatrisk erklæring af 16. februar 2022 vedrørende tiltalte, side 130, 3.-5. afsnit. Tiltalte har forklaret, at han har et udmærket forhold til Tiltalte 1, som han har kendt i nogle år. Han lærte Tiltalte 1 at kende gennem Tiltalte 2. Tiltalte og Tiltalte 2 kendte hinanden fra det nævnte forsorgshjem. Der var ingen uvenskab mellem tiltalte og Tiltalte 1. Han er af og til kommet hos Tiltalte 1 og købt lidt narko af ham. Tiltalte 1 har også besøgt tiltalte, hvor de har fået en øl, men besøgene har som regel været ret korte. Tiltalte har aldrig været uvenner med Tiltalte 1. Tiltalte og Tiltalte 2 var bekendte. Tiltalte 2 og Tiltalte 2's kæreste lånte i en periode tiltaltes seng om natten, da de ikke havde noget sted at være. Tiltalte har ikke været i Tiltalte 2's nye lejlighed, men kun i den lejlighed, han tidligere havde på Vej 1. Det var også mest korte besøg. Tiltalte har også købt lidt stoffer af Tiltalte 2. Tiltalte havde ingen kontakt med Tiltalte 2 under Tiltalte 2's afsoning. Første gang, tiltalte så Tiltalte 2 efter afsoningen, var den 2. juli 2021 om morgenen, da Tiltalte 2 kom hjem til ham. Vedrørende forhold 1 har tiltalte forklaret, at våbnet lå på hans loft. Der er side 34 adgang til loftet både fra opgangen og fra en lem i tiltaltes køkken. Lemmen skal åbnes med en stang og trækkes ned sammen med en hønsestige. Stangen ligger oven på et skab i tiltaltes soveværelse. Han ved ikke, hvordan man åbner lemmen i opgangen. Tiltalte mener, at geværet blev fundet ved skorstenen. Han har ikke selv været deroppe. Det er Tiltalte 1, der har placeret geværet der. Tiltalte var hjemme, da Tiltalte 1 lagde det derop, men han så ikke, hvor på loftet, det blev anbragt. Tiltalte har aldrig selv været oppe på loftet. Han mener, at geværet kom derop halvanden til to måneder før Forurettedes død. Tiltalte 1 kom med geværet og spurgte, om det kunne ligge på tiltaltes loft et par dage. Tiltalte 1 sagde ikke noget om, hvor han havde det fra, eller hvad geværet skulle bruges til. Da Tiltalte 1 ikke kom og afhentede geværet, ringede tiltalte til politiet, som kom og fjernede det fra loftet. Tiltalte havde det psykisk dårligt og havde forinden ringet til sin bror. Broren spurgte, om tiltalte havde noget, som han kunne skade sig selv med. Til dette svarede tiltalte: ”ja, der ligger et gevær på mit loft” . Broren kontaktede straks derefter politiet, der kom og hentede geværet. Tiltalte fik ikke hverken penge, hash eller noget andet for at opbevare geværet. Han ved ikke, hvorfor han sagde ja til det. Det var fuldstændig idiotisk, og det var en dumhed fra hans side. Det var nok også derfor, at han kontaktede politiet, for han vidste godt, at det var forkert. Tiltalte var ikke presset til at tage imod det. Han mener, at Tiltalte 1 kom med det i en vasketøjspose eller noget lignende. Han husker ikke, at han kiggede i posen. Han tror ikke, at han så geværet, før politiet kom og hentede det. Han kendte ikke noget til ammunitionen, og han troede kun, at det var geværet, der blev lagt op på loftet. Tiltalte 1 fik af tiltalte et gammelt blåt og hvidt tæppe fra sygehuset, som tiltalte og hans kat havde brugt som hyggetæppe. Det skulle bruges til at pakke geværet ind i. Tiltalte har aldrig rørt ved geværet. Politiet fortalte, at våbnet havde været brugt til noget banderelateret kriminalitet for 7-8 år siden i Fredericia, men det kender tiltalte intet til. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 25. januar 2022, ekstrakten, fil 2, side 288, 7. - 8. afsnit: ” … Sigtede blev gjort bekendt med, at der ved prøveskydning med våbnet, var fundet sammenfald med ammunition sikret i anden sag fra Fredericia, hertil oplyste sigtede, at han ikke havde kendskab til dette og heller ikke kendte personkredsen omkring sagen fra Fredericia. Sigtede oplyste, at en forklaring kunne være, at Tiltalte 1 og Forurettede måske købte deres stoffer af personkredsen i Fredericia og herigennem havde købt våbnet. …” , har tiltalte forklaret, at han nok har oplyst sådan til politiet, men det med Fredericia var rent gætteri fra hans side. Han ved ikke noget om, hvor Tiltalte 1 og Forurettede fik deres stoffer fra. Det var bare en sidebemærkning til politiet. side 35 Tiltalte vidste ikke, at der var ammunition med geværet. Han spurgte ikke ind til det. Han kan ikke svare på, om han ville have sagt nej til at opbevare våbnet, hvis han havde vidst det. Han har ikke rørt ved våbnet. Hvis der på geværet er fundet DNA fra tiltalte, kan det kun stamme fra det tæppe, som han gav Tiltalte 1, og som han og katten har ligget og sovet på. Adspurgt af advokat Hein, og foreholdt foto af tæppe, ekstrakten, fil 2, side 353, foto 1, har tiltalte forklaret, at det er det tæppe, han gav Tiltalte 1. Tiltalte havde ikke selv havde nogen telefon, da han ringede til sin bror. Han foretog derfor opringningen fra underboen, som hedder Person 3. Tiltaltes bror, Person 4, bor langt ude på Djursland og kunne ikke bare lige komme til ham. Tiltalte var på daværende tidspunkt langt ude i et alkoholmisbrug, ligesom han havde det psykisk meget dårligt. Han fik metadon via sin egen læge, og hjemmehjælpen kom hver dag og gav ham medicin. Han kan godt have sagt til sin bror eller underbo, at han ikke ville leve mere. Det kan godt passe, at han har sagt til underboen, at han ville begå selvmord ved at skyde sig selv. Adspurgt af advokat Berg har tiltalte forklaret, at det nok skal passe, at geværet blev fundet den 11. maj 2021. Han tror, at geværet kom op til ham 14 dage til en måned forinden, men han er ikke sikker herpå. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 25. januar 2022, ekstrakten, fil 2, side 288, 2. afsnit: ” … Adspurgt oplyste sigtede, at der var en form for nøgle til loftslemmen i opgangen, våbnet blev placeret ved sigtede nogle måneder før det blev fundet af politiet. …” , har tiltalte forklaret, at det har han nok oplyst, hvis det står sådan, og det er nok rigtigt, at det har ligget der nogle måneder. Tasken, som Tiltalte 1 kom med, lignede en stor vasketøjspose, som man går på møntvaskeri med. Han tænker, at geværet har været skilt ad, da Tiltalte 1 kom med det, siden det kunne være i en vasketøjspose. Vedrørende forhold 5 har tiltalte forklaret, at han intet kendskab har til amfetaminen. Har var ikke til stede, da politiet ransagede hans lejlighed og åbnede hans fryser. Det var politiet, der fortalte ham, at der var fundet amfetamin i hans fryser. Han var ikke klar over, at det lå der. Politiet forklarede ham, at det var pakket ind i en sort skraldepose. Tiltalte sagde til politiet, at det var den samme type pose, som dem, han får fra kommunen hver måned. Tiltaltes fingeraftryk var på et lille hjørne af posen, og det kunne passe med, at posen kom fra den rulle, som han havde liggende i skuffen, side 36 hvor han har revet pose af. Personen, der har lagt amfetaminen der, må have vidst, at tiltalte havde de poser i skuffen. Han kan kun forestille sig, at amfetaminen er kommet hjem til ham den dag, hvor alt det med Forurettede skete. Tiltalte 2 kender tiltaltes hjem, og han har måske taget en pose, da han kom. Det var nok ved 8.30-9-tiden, at Tiltalte 2 kom op til tiltalte, der da lige havde fået sin medicin. Tiltalte 2 spurgte, om han ville med op til Tiltalte 1, og det ville tiltalte gerne. Han husker ikke, om det var for at drikke en øl eller for at købe lidt hash. Tiltalte 2 havde en taske med, men tiltalte husker ikke, hvad det var for en taske. Forevist foto af taske, ekstrakten, fil 2, side 711, foto 27, har tiltalte for-klaret, at det må være den omtalte taske. Forevist foto af samme taske, ekstrakten, fil 2, side 745, foto 61, har tiltalte forklaret, at det ikke siger ham noget. Tiltalte bar kort tasken, mens Tiltalte 2 skulle ringe op. Tiltalte 2 spurgte, om tiltalte ville holde tasken, og tiltalte holdt den i nogle minutter. Tiltalte vidste ikke, hvad der var i tasken. Hvis han havde vidst det, så var han ikke gået med. Tiltalte tror, at Tiltalte 2 kan have haft amfetaminen med i tasken, da han kom. Tiltalte 2 kan have lagt amfetaminen i fryseren, mens tiltalte var på badeværelset for at få vand i hovedet og gøre sig klar. Det tog måske 5-10 minutter. Tiltalte 2 var i køkkenet, da tiltalte gik på badeværelset. Han husker ikke, hvor Tiltalte 2 var, da tiltalte kom ud fra badeværelset. Tiltalte så ikke Tiltalte 2 være henne ved fryseren der står i gangen, lige når man kommer ind ad døren. Det er et køleskab, med en lille fryser foroven. Han har ikke set Tiltalte 2 lægge amfetaminen der, men det er den eneste måde, det kan være kommet der på. Der er ikke andre muligheder. Det er rigtigt, at han før har forklaret, at det var Tiltalte 1, der kom med am- fetaminen, men han roder det sammen med det gevær, som Tiltalte 1 kom med. Tiltalte 1 har ikke været hjemme hos tiltalte i dagene op til Forurettedes død. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 263, 3.-5. afsnit: ” … Sigtede blev ligeledes sigtet for at have været i besiddelse af ca. 1 kilo amfetamin, idet Politiet havde fundet ca. 1 kilo amfetamin i sigtedes fryser på sigtedes bopæl. Sigtede nægtede, at det var hans amfetamin og forklarede, at det var Tiltalte 1 som havde placeret det i fryseren. Sigtede forklarede, at det var Tiltalte 1's amfetamin. Sigtede forklarede, at amfetaminen bl.a. pakket ind i blå gummihandsker. Adspurgt om sigtede var bekendt med hvor meget amfetamin det drejede sig om, hvortil sigtede forklarede, at Tiltalte 1 havde oplyst, at det var ca. 500 gram amfetamin. side 37 Sigtede forklarede, at Tiltalte 1 havde placeret det i fryseren i går og havde oplyst, at han ville afhente amfetaminen samme dag, men Tiltalte 1 hentede det ikke i går som aftalt. …” , har tiltalte forklaret, at det må han have oplyst til politiet, men han har nok fået det fordrejet i hovedet. Han var dybt chokeret og havde lige set en mand blive skudt. Han vidste nok ikke engang, hvad han selv sagde. Han husker det ikke, og det siger ham intet. Han tror, at han roder det sammen med geværet. Han kan ikke se, at han skulle have grund til at lyve overfor politiet. Politiet fortalte ham bagefter, at der kun var Tiltalte 2's DNA på amfetaminen. Tiltalte husker ikke grundlovsforhøret. Tiltalte ved fra politiet, at Tiltalte 2 skyldte Forurettede penge. Han kendte ikke til miljøet, og han kendte ikke Forurettede. Han har kun set Forurettede én gang, og det var den dag, han blev skudt. Tiltalte 2 har ikke fortalt ham om skyldforholdet til Forurettede. Han ved ikke noget om, at Tiltalte 1 havde en konflikt med Forurettede eller skyldte Forurettede penge. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 137, 3. afsnit, 6.-12. linje: ” … Sigtede vidste godt, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 skyldte Forurettede penge. Efter at sigtede havde købt hash, forlod han Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Tiltalte 1 kom hos sigtede i onsdags, og der kan Tiltalte 1 have lagt noget i sigtedes fryser. Sigtedes fryser er adskilt fra køleskabet. Sigtede havde godt set, at der lå noget i hans fryser. Det lignede en bold. Sigtede ville ikke røre ved den, men han ringede ikke til politiet. Han havde en formodning om, hvad klumpen indeholdt. Det kan ikke være Tiltalte 2, der har lagt det, for han kom først i lejligheden i fredags. Tiltalte 1 har været flere gange hos sigtede i løbet af ugen. Der har ikke været andre i sigtedes lejlighed end Tiltalte 2 og Tiltalte 1 og hjemmehjælperen. … ”, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, at han har forklaret sådan. Han havde ingen grund til at lyve overfor dommeren i grundlovsforhøret. Han har også fået at vide af politiet, at det kun var Tiltalte 2's fingeraftryk, der var på poserne. Forevist foto af pose, ekstrakten, fil 2, side 1532, foto 1, har tiltalte forklaret, at han har set posen, da politiet viste ham den. Han har ikke set den hjemme i sin fryser. Forevist foto af pose, ekstrakten, fil 2, side 1535, foto 4, har tiltalte forklaret, at den pose har han aldrig set. Forevist foto af fryser med åben låge, ekstrakten, fil 2, side 1510, har tiltalte forklaret, at han ikke har været i fryseren, og han har ikke set posen i side 38 fryseren. Forevist foto af posen taget ud af fryseren, ekstrakten, fil 2, side 1511, har tiltalte forklaret, at det siger ham ikke noget. Tiltalte har ikke drøftet noget med nogle gummihandsker med hverken Tiltalte 1 eller Tiltalte 2. Han kan heller ikke huske at have set en gummihandske. Adspurgt af advokat Hein har tiltalte forklaret, at der ikke er andre, der kommer i hans hjem. Kun Tiltalte 2 og Tiltalte 1 samt hjemmehjælpen har været der. Dørlåsen var på det tidspunkt ødelagt, så man kunne bare gå ind i lejligheden.Han lukkede derfor døren om aftenen ved at sætte en pind for, og den pind bankede han fast med en hammer. Den sorte pose, han fik forevist tidligere, ligner de affaldsposer, han får af boligselskabet. Han har rullerne med de sorte poser liggende i køkkenskuffen. Han benytter meget sjældent fryseren. Forevist foto af fryseren, ekstrakten, fil 2, side 1224, har tiltalte forklaret, at sådan ser hans fryser ud. Han husker ikke, hvornår han sidst kiggede i fryseren, inden han blev anholdt, og han ved derfor ikke, hvornår posen er kommet derind. Der er ikke nogen, der har fået lov til at komme i hans lejlighed, mens han ikke er hjemme. Der er ingen aftale om, at nogen kunne bruge hans fryser til opbevaring. Hvis han var blevet spurgt, havde han sagt nej. Han husker ikke, om han selv tog amfetamin på daværende tidspunkt. Adspurgt af advokat Berg har tiltalte forklaret, at han kun kan forestille sig, at hans DNA er kommet på posen med amfetamin, fordi han har revet den sidste pose af fra rullen inden posen, der blev brugt til amfetamin. Under afhøringerne ved anholdelsen og i grundlovsforhøret var han langt ude, og havde drukket meget. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks- trakten, fil 2, side 259, 2. afsnit: ” … Sigtede forklarede, at han i går eftermiddags/i går aftes havde drukket 10-12 øl samt lidt vodka. Sigtede forklarede, at han havde sovet hjemme hos sig selv i nat. …” , har tiltalte forklaret, at han sikkert har oplyst sådan til politiet. Det passer nok med, hvad han havde indtaget - ja og sikkert mere end det. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten, fil 2, side 259, 4. afsnit: side 39 ” … Sigtede forklarede, at ham og Tiltalte 2 i dag først var nede i den nærliggende Rema 1000, hvor de hver især købte en sodavand, inden de gik op til Forurettede. Sigtede huskede ikke hvad tid på dagen ham og Tiltalte 2 var i Rema 1000. … ”, har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have sagt sådan til politiet. Han mener, at han var i Rema 1000, inden Tiltalte 2 kom. Han har aldrig været i Forurettedes lejlighed. Han ved ikke engang, hvor han bor. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten, fil 2, side 259, 5. afsnit: ” … Da de ankom til Forurettedes lejlighed, lå Forurettede nede på gulvet på maven og sov. Sigtede forklarede, at Tiltalte 2 tog en Steakkniv eller en lommekniv af en art, og begyndte herefter at stikke Forurettede i hovedet (sigtede pegede på toppen af sit hoved). Sigtede forklarede, at det var sket i Forurettedes lejlighed, hvor sigtede aldrig havde været før. Sigtede forklarede, at han ikke kendte Forurettede. Adspurgt om der var andre tilstede, da Tiltalte 2 stak Forurettede i hovedet, forklarede sigtede, at det kunne han ikke huske, umiddelbart var der ikke andre til stede. … ”, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske at have oplyst sådan til politiet. Det var slet ikke i Forurettedes lejlighed, det skete. Det har været total rodet rundt i hovedet på ham, og han var helt forvirret. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten, fil 2, side 261, 2. afsnit: ” … Sigtede blev adspurgt til, om han havde været oppe hos Tiltalte 1 på Adresse 2 her i morges, hvortil sigtede forklarede, at det havde han ikke været -sigtede mente ikke, at han havde været oppe hos Tiltalte 1 her til morgen. …” , har tiltalte forklaret, at det husker han ikke. Han var konfus. Da de kom op til Tiltalte 1 den morgen, sagde Tiltalte 1 faktisk til tiltalte, at han ikke måtte komme ind, fordi Forurettede var der. Tiltalte måtte åbenbart ikke se Forurettede. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 137, 3. afsnit, 15.-22. linje: ” … side 40 Det var ret tidligt, og Tiltalte 2 havde ikke meldt sin ankomst. Sigtede vidste ikke, hvad han ville. Tiltalte 2 sagde ingenting, men virkede glad for at være kommet ud af fængslet. De snakkede lidt om, hvordan Tiltalte 2 havde haft det. De talte ikke om Forurettede. Tiltalte 2 havde ingenting med op i sigtedes lejlighed. Tiltalte 2 kulle op til Tiltalte 1 og spurgte sigtede, om han ville med. Det ville sigtede godt, da han så kunne købe lidt røg. Tiltalte 2 havde ingenting med. Ingen taske eller pose. De bankede på og Tiltalte 1 lukkede op. …” , har tiltalte forklaret, at han allerede har forklaret, at Tiltalte 2 havde en taske med. Tiltalte har herefter oplyst, at han ikke ønsker at udtale sig mere omkring det. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 137, 3. afsnit, 22.-33. linje: ” … Da der blev lukket op, kunne sigtede se, at der lå en på gulvet. Han lå på maven og sov. Sigtede havde ikke et ham før. Han anede ikke, at det var Forurettede. Pludseligt for Tiltalte 2 hen til Forurettede med en kniv, som han stak i hovedet på Forurettede. Sigtede nåede lige at købe hashen, før Tiltalte 2 for på Forurettede. Alle var i stuen, og manden lå stadig på gulvet og sov. Tiltalte 1 havde en pose med hash i lommen, som Tiltalte 1 solgte af. Sigtede satte sig i sofaen i 2 minutter, og så, at Tiltalte 2 for på Forurettede. Sigtede skyndte sig afsted straks derefter. Derfor så sigtede ikke, hvad Tiltalte 1 gjorde imens. Sigtede har ikke hørt noget skud. Da sigtede forlod lejligheden, var det alene og ikke sammen med Tiltalte 2. Tiltalte 2 blev der. Geværet må have været hos Tiltalte 1 i forvejen. Hvis Forurettede er blevet skudt, må det være skete, efter at sigtede havde forladt lejligheden. Sigtede gik direkte hjem til sig selv. … ”, har tiltalte tilkendgivet, at han ikke ønsker at udtale sig yderligere omkring episoden. Adspurgt af advokat Schønemann, og foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 263, 3.-5. afsnit: ” … Sigtede blev ligeledes sigtet for at have været i besiddelse af ca. 1 kilo amfetamin, idet Politiet havde fundet ca. 1 kilo amfetamin i sigtedes fryser på sigtedes bopæl. Sigtede nægtede, at det var hans amfetamin og for-klarede, at det var Tiltalte 1 som havde placeret det i fryseren. Sigtede for-klarede, at det var Tiltalte 1's amfetamin. Sigtede forklarede, at amfetaminen bl.a. pakket ind i blå gummihandsker. Adspurgt om sigtede var bekendt med hvor meget amfetamin det drejede sig side 41 om, hvortil sigtede forklarede, at Tiltalte 1 havde oplyst, at det var ca. 500 gram amfetamin. …” , har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have oplyst sådan til politiet. Ej heller husker tiltalte at have set en blå gummihandske eller at have fundet nogen på sin bopæl. Tiltalte 2 var ikke i tiltaltes lejlighed forud for den morgen, hvor de mødtes og gik hen til Tiltalte 1. Tiltalte ved ikke, hvorfor politiet tror, at det er Tiltalte 1, der har lagt amfetaminen hos ham. Tiltalte 2 har senere forklaret til politiet, at det var ham -Tiltalte 2 -der havde lagt det der. Det er ikke gengæld mod Tiltalte 2, at tiltalte skifter sin forklaring fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2. Tiltalte aner ikke, hvordan posen er havnet i hans fryser. Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at han aldrig har været i Forurettedes lejlighed, mens resten af forklaringen, som foreholdt af forsvareren, passer godt nok. Det var bare en forvirring omkring i hvilken lejlighed, det foregik. Begge de medtiltalte har haft en nøgle til tiltaltes lejlighed. Tiltalte mener, at Tiltalte 1 havde nøglen til lejligheden på det tidspunkt, hvor tiltalte bliver anholdt. Det var en reservenøgle, hvis han smed sin egen nøgle væk. Han har tabt sin nøgle mange gange, og så kunne han komme og hente reservenøglen hos Tiltalte 1. Da tiltalte kom hjem fra Tiltalte 1's lejlighed den morgen, drak han vodka, hvorefter politiet kom og anholdt ham. Vedrørende forhold 6 har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at patronerne var i hans lejlighed. Han ved ikke, hvordan de er kommet der. Han husker ikke, om han selv har lagt dem der. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 25. januar 2022, ekstrakten, fil 2, side 289, 1. afsnit: ” … Vedrørende den ammunition der blev fundet ved ransagningen af sigtedes lejlighed i forbindelse med drabssagen den 2. juli 2021 oplyste sigtede, at det var noget som Tiltalte 1 også var kommet med, han kom med det 3-4 uger efter han var med våbnet. …” , har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have oplyst sådan til politiet. Han husker ikke, om det er patroner, han selv har fundet. Vedrørende forhold 7 har tiltalte forklaret, at han altid har hash til at ligge derhjemme. Den hash, der blev fundet, var hans. Han havde købt det 1-2 dage forinden. side 42 Anklageren har med forsvarernes godkendelse samt rettens tilladelse, jf. retsplejelovens § 871, stk. 4, dokumenteret politirapport af 31. august 2021 vedrørende afhøring af Tiltalte 3 som sigtet for de i anklage-skriftets forhold 1, 2 og 5 beskrevne lovovertrædelser, jf. ekstrakten side 269-279. Tiltalte 3 har efter anklagerens oplæsning af rapporten er-klæret, at han ikke har nogen kommentarer til indholdet af denne. Tiltalte 1 har om sagens forhold 1 forklaret, at han kender Tiltalte 3 gennem Tiltalte 2. Tiltalte har kendt Tiltalte 3 i nogle år, måske 3 år, og han vil betegne dem som bekendte. De lærte hinanden at kende i forbindelse med køb og salg af hash. Der var ikke noget uvenskab mellem dem. Det var tiltalte, der placerede våbnet hos Tiltalte 3. Det var nok 2-3 måneder inden, han blev anholdt. Tiltalte havde en kammerat, der spurgte, om tiltalte kunne opbevare våbnet. Det skulle bare gemmes væk. Tiltalte sagde ja, og han ringede bagefter til Tiltalte 3 for at høre, om han måtte lægge det hos ham. Det måtte han godt. Tiltalte 3 var hjemme, da tiltalte kom med våbnet. Tiltalte pakkede det ud, og viste det til Tiltalte 3. Derefter lagde tiltalte våbnet op på loftet. Ingen af dem rørte våbnet, men tiltalte havde rørt det tidligere. Han ved ikke, om Tiltalte 3 senere rørte våbnet. Tiltalte havde også ammunition med, da han kom op til Tiltalte 3. Det havde han fået af samme kammerat, men han vil ikke sige, hvem denne kammerat er. I Tiltalte 3's lejlighed var der en lem til loftet, hvorfra der kunne trækkes en stige ned. Lemmen blev åbnet inde fra lejligheden. Tiltalte åbnede lemmen med stangen, som han fik af Tiltalte 3. Våbnet var skilt ad. Tiltalte lagde det op på loftet sammen med ammunitionen, men våbnet var ikke ladt. Der var ikke nogen tidsfrist på, hvor længe det skulle være der. Tiltalte ville bare ikke have det hjemme, og Tiltalte 3 indvilligede i at opbevare det. Tiltalte 3 fik ingen penge, men måske et gram hash for at opbevare våbnet -dog husker tiltalte ikke noget sikkert herom. Tiltalte har ikke modtaget euforiserende stoffer fra leverandører i Fredericia og ved ikke, om våbnet har forbindelse til folk i denne by. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 14. februar 2022, ekstrakten, fil 2, side 254, 1.-2. afsnit: ” … Sigtede nægtede forholdet som beskrevet i sigtelsen, han havde intet kend-skab til våbnet og tilhørende ammunition, han havde ikke afleveret det ved Tiltalte 3. Adspurgt til hvorfor Tiltalte 3 havde forklaret omkring sigtede som han gjorde, forklarede sigtede, at det måske var for at skyde skylden væk fra sig selv og over på andre. …” , side 43 har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have oplyst sådan til politiet. Det siger ham ikke noget. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 14. februar 2022, ekstrakten, fil 2, side 254, sidste afsnit: ” … Foreholdt resultatet dna-undersøgelserne oplyste sigtede, at han ikke kunne forklare dette, der måtte være tale om dna som var overført fra andre ting som sigtede havde været i berøring med fra Tiltalte 3's lejlighed. …” , har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have sagt sådan til politiet. Tiltalte tror, at Tiltalte 3 så begge dele, både ammunition og geværet. Geværet var pakket ind i et tæppe, som tiltalte fik af Tiltalte 3's lejlighed. Adspurgt af advokat Berg har tiltalte forklaret, at han havde geværet nogle timer, inden han afleverede det hos Tiltalte 3. Geværet var ikke samlet, og han ville i øvrigt heller ikke vide, hvordan han skulle gøre dette. Det var Tiltalte 3, der foreslog, at det kunne komme op på loftet. Inden da vidste tiltalte ikke, at der hørte et loft til Tiltalte 3's lejlighed. Han vidste heller ikke, at der var en lem til loftet i opgangen. Han troede, at loftet kun tilhørte Tiltalte 3. Pinden til at åbne lemmen med hentede Tiltalte 3 vist ude i entreen. Den lå ikke lige ved siden af lemmen. Tiltalte fik ikke noget at vide, da politiet havde været for at hente våbnet hos Tiltalte 3. Han troede derfor, at det stadig lå hos Tiltalte 3. Adspurgt af advokat Hein har tiltalte forklaret, at han mener, at han ringede til Tiltalte 3, inden han kom. Han mener, at Tiltalte 3 havde en telefon. Først da tiltalte blev anholdt, fandt han ud af, at geværet var blevet hentet af politiet. Vedrørende sagens forhold 2 og 3 har tiltalte forklaret, at hans forhold til Tiltalte 2 var OK på det tidspunkt, hvor de blev anholdt. De har kendt hinanden i mange år. Det kan godt passe med 20 år. Han vil sige, at de har været venner, og de var stadig på god fod ved anhol-delsen. Der var lidt uoverensstemmelser mellem dem, da Tiltalte 2 afsonede, idet Tiltalte 2 mente, at tiltalte havde været sammen med hans ekskæreste. Det drøftede de i telefonen, men der kom ikke rigtig nogen ende på det. Da Tiltalte 2 blev løsladt, mødtes de hos en fælles veninde, Person 1. Der var en god stemning og intet tydede på, at der var problemer mellem dem. Tiltaltes forhold til afdøde Forurettede var også godt. Deres venskab gik ca. 20 år tilbage i tiden, og de kom jævnligt hos hinanden og lavede forskellige ting sammen. Tiltalte købte hash af Forurettede og solgte en del af dette videre. Det havde stået på i længere tid. Tiltalte skyldte Forurettede penge for salg af stoffer, omkring 40-50.000 kr. Det gav ikke anledning til problemer. Forurettede hverken truede eller pressede ham. Tiltalte vidste godt, at der også var et skyldforhold mellem side 44 Forurettede og Tiltalte 2. De havde de begge fortalt ham, men det var ikke tiltaltes indtryk, at dette gav anledning til problemer mellem dem. Tiltalte har ikke været bange for Forurettede. Der var et ligeværdigt forhold mellem dem. Tiltalte og Tiltalte 2 mødtes hos Person 1 lige efter, at Tiltalte 2 var blevet løsladt. Måske mødtes de igen senere hos Vidne 2, men det er svært for ham - tiltalte -at huske. Tiltalte kom normalt ikke hos Vidne 2, men det gjorde han, efter at Tiltalte 2 blev løsladt. Tiltalte og Tiltalte 2 så hinanden hver dag efter Tiltalte 2's løsladelse. De tog stoffer og hyggede sig sammen i en god indbyrdes stemning. Tiltalte 2 var også hjemme hos tiltalte, hvor Forurettede en enkelt gang ligeledes var til stede. Han mener, det var den 1. juli 2021, og der var kun de tre i lejligheden. Til at starte med var det kun Tiltalte 2 og Forurettede, der var i tiltaltes lejlighed. Tiltalte havde været hos en ven og kom hjem, og kort tid efter, måske et halvt minut, gik Forurettede. Stemningen var OK og der blev ikke talt om noget særligt. Tiltalte 2 sagde ikke noget om, hvad der var sket mellem ham og Forurettede. Ca. 10 minutter efter, at Forurettede var gået, skiltes tiltalte og Tiltalte 2 også. Tiltalte husker ikke hvilket tidspunkt på dagen, det var. Tiltalte gik ned i byen, og Tiltalte 2 skulle vist hen til Vidne 2. Tiltalte husker ikke, at Tiltalte 2 nævnte noget om, hvordan han havde det. Han virkede OK. Tiltalte har ikke været sammen med Tiltalte 2 og Forurettede, hvor Forurettede har truet Tiltalte 2. Det siger ham ikke noget. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 228, 6.-9. afsnit: ” … Tiltalte 1 forklarede, at Forurettede mente og påstod at Tiltalte 2 skyldte ham kr. 40.000 - narkogæld. I nat havde Forurettede i øvrigt fat i Tiltalte 2 hjemme hos Forurettede, hvor også Tiltalte 1 var til stede. Her gav Forurettede Tiltalte 2 flere knytnæveslag i hovedet og tog også en kniv og holdt op for struben på Tiltalte 2 og truede med at slå ham ihjel eller stikke ham i maven eller lignende. Tiltalte 2 var imidlertid ikke synligt rystet, men Tiltalte 1 var mere rystet. Tiltalte 1 var helt passiv og turde ikke gøre noget. Tiltalte 1 vil betegne Tiltalte 2 som en bedre ven end Forurettede. …” , har tiltalte forklaret, at han ikke kan afvise, at det er sket, således som beskre- vet i rapporten, men foreholdet "får ikke en klokke til at ringe"hos ham. Han husker det ikke. Han har ikke problemer med hukommelsen, men det er lang tid siden. Den 2. juli 2021 havde han indtaget amfetamin, kokain, forskellige piller og lidt af det hele. Han havde taget det i løbet af natten og om morgenen. Det påvirker hukommelsen. side 45 Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3. juli 2021, som gengivet i ekstrakten, fil 2, side 138, 7. afsnit, 4.-10. linje: ” … De næste par dage var de bare sammen, og de hyggede sig. De var hos Forurettede en af dagene i denne uge. Det var sigtede og Tiltalte 2. Forurettede påstod, at Tiltalte 2 skyldte ham penge 30.000 -40.000 kr. Forurettede slog Tiltalte 2 og truede ham med en kniv. Sigtede kunne ikke gribe ind. Forurettede havde solgt stoffer i mange år, og der er mange mennesker, der igennem årene har solgt stoffer for Forurettede, herunder Tiltalte 2, så sigtede mener, at Forurettede ville have Tiltalte 2 til at sælge stoffer. …” , har tiltalte forklaret, at han ikke husker den beskrevne hændelse - den siger ham ikke noget. Tiltalte var ikke bange for Forurettede, men hvis nogen har et våben, så vil han selvfølgelig være eller blive bange. Natten op til drabet var tiltalte rundt mange forskellige steder sammen med Tiltalte 2. Han var også sammen med Forurettede om aftenen og natten. Det var både før og efter, han blev anholdt. Inden han blev anholdt, ringede Forurettede og spurgte, om tiltalte ville komme forbi. Det gjorde han, og de drak øl sammen. Forurettede var som normalt, og de drøftede ikke noget om hans problemer med de andre i byen. Tiltalte er af Forurettede blevet brugt som mellemmand, og derfor kendte han til nogle af de problemer, han havde med visse andre personer. Tiltalte var også mellemmand den aften og nat, hvor Forurettede gerne ville mødes med Vidne 3. Tiltalte tænkte, at det kunne give anledning til bøvl, for Forurettede og Vidne 3 havde skændtes. Tiltalte ved ikke om hvad, men det kan godt være, at det havde noget med narkotika at gøre. I hvert fald var der en dårlig stemning. Natten mellem den 1. og 2. juli 2021 aftalte Forurettede og Vidne 3 at mødes. De skulle mødes i Damparken. Tiltalte var ikke med, men blev tilbage i Forurettedes lejlighed. Forurettede var væk i et godt stykke tid - i hvert fald i mindst en time. På et tidspunkt gik tiltalte ned mod parken for at finde Forurettede. Undervejs mødte han en person, der sagde, at Forurettede var dernede. Kort efter fandt tiltalte Forurettede, som kom spadserende på vej hjem til sin lejlighed. Forurettede snakkede ikke rigtigt, men var nok sur uden at tiltalte ved hvorfor. Forurettede fortalte, at han havde truet nogen med en pistol. Men det var ikke Vidne 3, for han havde sendt nogle andre ned til Damparken, og var der ikke selv. De gik tilbage til Forurettedes lejlighed. På et tidspunkt forlod Forurettede igen stedet, medens tiltalte også i dette tilfælde blev tilbage i lejligheden. Politiet kom kort efter til lejligheden, som de ransagede. I samme forbindelse blev tiltalte anholdt og afhørt, inde han hen på morgenen blev erklæret for løsladt. Tiltalte er i tvivl om, hvorvidt han derefter gik hjem til sig selv eller hen til Person 1. Han var begge steder den morgen. Hos Person 1 var der flere til stede, herunder Tiltalte 2. Det var tidlig morgen, og Person 1 havde ringet og spurgt, om tiltalte kom forbi. Han var der måske et par timer. Mens han var hos Person 1, side 46 ringede Forurettede. Han ville mødes ved Sct. Severin Skole, og tiltalte og Tiltalte 2 gik derhen. Han ved ikke, hvorfor Forurettede ville mødes, men tiltalte kom bare, når Forurettede bad om det. De snakkede lidt om hændelsen nede i Damparken. Tiltalte tror ikke, at Tiltalte 2 var med nede i parken. Forurettede var lidt sur, men det var på Vidne 3, og ikke på hverken tiltalte eller Tiltalte 2. Tidspunktet kl. 7.48 passer meget godt med, hvornår de var ved skolen. Bagefter gik Tiltalte 2, der ville tage hjem til Vidne 2. Forurettede sagde så, at han ville melde sig selv for det, der om natten var sket i Damparken. Tiltalte og Forurettede gik derfor hen mod politistationen. Da de nærmede sig stationen, skiftede Forurettede pludselig mening og ville alligevel ikke melde sig til politiet. I forlængelse af dette, spurgte Forurettede tiltalte, om han måtte komme med ham hjem. Han kunne ikke tage hjem til sig selv, da politiet havde låst døren efter ransagningen. Det måtte han gerne, og Forurettede gik med tiltalte hjem. De kom hjem til tiltaltes lejlighed omkring en halv time til tre kvarter efter, at de gik fra skolen. Det var omkring kl. 8.30. Forurettede ringede til én, der hedder Person 5, og bad ham om at blive afhentet hos tiltalte. Tiltalte gik herefter en tur med sin hund. Da han kom tilbage, var Forurettede stadig i hans lejlighed, og der var faldet lidt ro på. Forurettede sov lidt på sofaen. På et tidspunkt ringede Tiltalte 2 for at høre, hvad tiltalte lavede. Tiltalte svarede, at han var der-hjemme sammen med Forurettede. Tiltalte 2 spurgte, om han måtte kigge op, og det måtte han gerne. Det passer nok, at det var det opkald, der blev foretaget kl. 9.15. Tiltalte 2 spurgte ikke, om der var andre til stede. Tiltalte havde ikke en fornemmelse af, at der var noget galt. Der gik 5-10 minutter fra Tiltalte 2 ringede, og til han ankom sammen med Tiltalte 3. Tiltalte havde ikke rigtig nogen bekymring, da Tiltalte 2 ringede. Han husker ikke at have haft drøftelser med Tiltalte 2 om, at de havde problemer, der skulle løses. For længe siden havde de snakket om, at de gerne ville stoppe med at sælge stoffer, men de havde ikke talt om det, efter at Tiltalte 2 blev løsladt. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3. juli 2021, som gengivet i ekstrakten, fil 2, side 138, 7. afsnit 7, 12.-19. linje: ” … På vejen hjem var sigtede chokeret og ked af det på Tiltalte 2's vegne. Sigtede havde ingen problemer selv med Forurettede, der aldrig har truet ham. Han skylder Forurettede mange penge -35.000 kr. De skulle skaffes ved at sælge hash. I de næste dage var Tiltalte 2 og sigtede meget sammen og de talte om, at de gerne ville ud af problemet. De skulle videre med deres liv, men talte ikke om, på hvilken måde det skulle foregå. … ”, har tiltalte forklaret, at det anførte ikke siger ham noget. Han husker ikke, at han på det omhandlede tidspunkt har talt med Tiltalte 2 om, ”at de gerne ville ud af problemet” . Dette har de dog drøftet tidligere, men det var på et langt tidligere tidspunkt. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 2. juli 2021, side 47 ekstrakten, fil 2, side 229, 2.- 4. afsnit: ” … Tiltalte 1 er dog aldrig blevet truet af Forurettede og på trods af gælden, ønskede han ikke Forurettede død. Tiltalte 1 har ingen andel i Forurettedes død og det var ikke ham som ringede efter Tiltalte 2 og sagde, at Forurettede var hjemme hos ham, for at Tiltalte 2 kunne komme og myrde Forurettede. På trods af trusler sammen nat, kunne de alligevel godt være sammen næste dag, og Tiltalte 1 tænkte derfor ikke at der var noget unaturligt i, at Tiltalte 2 kom forbi i dag, mens Forurettede også var i hans lejlighed. Tiltalte 1 er 100 % sikker på, at Tiltalte 2 har været presset af gælden og truslerne fra Forurettedes side og derfor ville have en ende på det ved at slå Forurettede ihjel. … ”, har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have oplyst det anførte til politiet. De havde alle tre tidligere været sammen oppe ved skolen, og der var ikke noget. Den grove oplevelse om natten fyldte ikke hos tiltalte. At Tiltalte 2 var presset, kan han godt genkende, men det var mest Tiltalte 2 selv, der pressede på med, at han skulle skaffe pengene. Tiltalte oplevede, at Tiltalte 2 lagde pres på sig selv. Det med, at der var en tidsfrist til at skaffe penge, siger ikke tiltalte noget. Tiltalte åbnede døren, da Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom til lejligheden. Han husker ikke, om de stod ved siden af hinanden. Tiltalte sagde til Tiltalte 3: ”det er ikke så godt lige nu” . Tiltalte har det ikke godt med mange mennesker, og slet ikke, hvis de kommer uanmeldt. Han vil gerne på forhånd vide, hvem der kommer. Det var ikke fordi, han var nervøs for, hvad der skulle ske. Tiltalte 2 havde meldt sin ankomst, men tiltalte vidste ikke, at også Tiltalte 3 ville komme. Tiltalte 2 og Forurettede var mere tiltaltes venner, end Tiltalte 3 var. Tidligere samme morgen hos Person 1 var der også flere personer, men da det var nogen, tiltalte kendte godt, kunne han bedre klare at være sammen med dem. Tiltalte 2 gik ind i lejligheden, og tiltalte lukkede døren ud til opgangen. Tiltalte så ikke, om Tiltalte 2 havde en taske eller noget andet med sig. Forevist foto af taske, ekstrakten, fil 2, side 711, foto 27, har tiltalte forklaret, at han ikke genkender tasken. Han har ikke set den taske, før han så den på et foto hos politiet. Tiltalte 2 gik bag tiltalte ind i stuen. Tiltalte havde fokus på sofaen og var på vej over for at sætte sig ned. Forurettede var vågen og sad i sofaen. Inden tiltalte nåede over til sofaen, hørte han noget, der kunne være et skud. Han vendte sig om og så, at Tiltalte 2 stod med et gevær. Tiltalte 2 stod i døråbningen mel-lem gangen og stuen. Tiltalte stod imellem Tiltalte 2 og Forurettede. Tiltalte gik i chok og tænkte, ”hvad foregår der?” Forurettede var blevet ramt, og der var blod i hans ansigt. Han sad stadig i sofaen. Fra tiltalte åbnede døren for Tiltalte 2, og side 48 til skuddet gik af, gik der kun et par sekunder. Tiltalte så ikke, at geværet blev taget op fra en taske. Tiltalte kiggede på Tiltalte 2 og kunne se, at han var "sort", eller havde ”mord” , i øjnene og ”virkede anderledes” . Tiltalte 2 gik over til Forurettede og slog ham med geværet. Tiltalte husker ikke, hvordan Tiltalte 2 slog, men han ramte i hvert fald Forurettede i hovedet. Det var flere slag, nok 2-4 slag, og de var alle i hovedet. Tiltalte så ikke, hvilken ende af geværet, Tiltalte 2 slog med. Forurettede prøvede at afværge slagene, vist nok med hænderne. Det hele var meget rodet og voldsomt. Forurettede sagde på et tidspunkt: ”Tiltalte 1, hjælp mig” . Lige pludselig havde Tiltalte 2 en kniv, som han stak Forurettede med flere gange. Kniven kan tiltalte ikke genkende, og han ved ikke, hvor Tiltalte 2 havde den fra. Han kan heller ikke nærmere beskrive kniven. Tiltalte 2 stak Forurettede i halsen og i nakken med mange stik, måske 10 i alt. Det gik meget hurtigt, og det hele ”flød sammen” for tiltalte. Tiltalte 2 stoppede på et tidspunkt med at stikke Forurettede og gik ud i køkkenet. Han kom dog ret hurtigt tilbage til stuen og fortsatte med at stikke Forurettede. Tiltalte var i stuen, og han mener, at Tiltalte 3 kom ind i lejligheden efter det ovenfor omtalte skud. Tiltalte 3 kom nok ind, lige omkring det tidspunkt, hvor Tiltalte 2 begyndte at slå Forurettede med geværet. Tiltalte 3 stod ude i gangen, eller lige i døren ind til stuen. Tiltalte ved ikke, hvad Tiltalte 2 lavede i køkkenet. Da Tiltalte 2 igen kom ind i stuen, havde han en kniv i hånde. Om det var den samme, eller en anden, kniv, er tiltalte ikke klar over. Tiltalte 2 fortsatte med at stikke Forurettede nogle gange. Medens Tiltalte 2 var ude i køkkenet, havde tiltalte fokus på Forurettede, men om han da var i live, ved han ikke. I hvert fald var der ingen livstegn fra ham. Forurettede befandt sig i sofaen i en mellemting mellem en siddende og en lig- gende stilling. Da Tiltalte 2 kom ind fra køkkenet og igen stak Forurettede, var et samme sted, som han i første omgang stak ham, nærmere bestemt ved nakke og hals. Tiltalte er ikke sikker på, men tror, at der var tale om mere end 10 stik i alt. Tiltalte prøvede at tage fat i Tiltalte 2, men Tiltalte 2 vristede sig løs. Han var gået amok. Tiltalte husker ikke præcist, hvornår han forsøgte at tage fat i Tiltalte 2, dog bortset fra, at det var medens han var ifærd med at stikke Forurettede. Tiltalte ville have fat i politiet. Der var ikke nogen, der havde sagt, at han skulle ringe efter politiet. Han husker ikke, at Tiltalte 2 sagde, at han skulle ringe efter politiet. Tiltalte tror, at Tiltalte 3 på et tidspunkt sagde, at ”nu er det nok, Tiltalte 2.” Tiltalte ved ikke, hvornår Tiltalte 3 sagde det, eller om det havde nogen effekt på Tiltalte 2. Da tiltalte havde ringet op til politiet, stoppede Tiltalte 2 med at stikke Forurettede og forlod lejligheden sammen med Tiltalte 3. Tiltalte 2 sagde måske i den forbindelse, at ”vi går nu” . Han tog ikke noget med sig. Tiltalte ved ikke, hvilken tilstand Forurettede var i, da Tiltalte 2 holdt op med at stikke ham. Tiltalte troede dog, at han var død. Tiltalte ved ikke, hvad Tiltalte 2 gjorde med geværet, efter at han havde affyret det ovenfor omtalte skud. Tiltalte så bare, at geværet lå i sofaen, da han talte med politiet. Tiltalte havde ikke rørt det. Forevist foto af kniv, ekstrakten, fil 2, side 740, foto 56, har tiltalte forklaret, side 49 at den kniv kan han ikke genkende. Forevist foto af kniv, ekstrakten, fil 2, side 708, foto 24, har tiltalte forklaret, at det er hans kniv. Den plejede han at have liggende i køkkenet eller inde i stuen. Tiltalte havde ikke nogen knive, der var bøjet, inden Tiltalte 2 kom. Men tiltalte ved ikke, om det var den kniv, Tiltalte 2 stak med. Tiltalte havde ikke set, at Forurettede havde en kniv, heller ikke inden, Tiltalte 2 kom ind i lejligheden. Tiltalte husker ikke, om der har været en kamp mellem Tiltalte 2 og Forurettede om en kniv, men han er dog lidt i tvivl om dette. Episoden var voldsom, og det hele ”flyder lidt sammen” for tiltalte, men han har dog et eller andet billede af en episode, hvor Tiltalte 2 og Forurettede kæmper om en kniv. Det var, medens Forurettede sad i sofaen, og Tiltalte 2 stod bag ham med benene oppe i sofaen. Tiltalte ved ikke, hvem der havde kniven og kan i øvrigt ikke uddybe episoden nærmere. Han husker det bare som en kamp om en kniv. Tiltalte havde politiet i røret, lige indtil nogle betjente kom op i lejligheden. Han gik lidt rundt i hele lejligheden, mens han talte i telefon med alarmcentralen, men han rørte ikke ved noget, heller ikke knivene eller geværet. Tiltalte ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 stoppede med at stikke Forurettede. Måske fordi Forurettede var livløs. Tiltalte 2 har ikke udtalt noget med, at han ønskede Forurettede død, eller at der skulle ske ham noget. Hele episoden gik meget hurtig, selv om den inde i tiltaltes hoved gik langsomt. Det er svært at sige, men han tror, der gik 5-10 minutter, fra Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom ind ad døren, og til de gik igen. Tiltalte blev af alarmcentralen bedt om at tjekke, om der var liv i Forurettede. Han var sikker på, at der ikke var liv, men han ved ikke hvorfor. Foreholdt, at tiltalte i sit opkald til alarmcentralen, afskrevet i ekstrakten, fil 2, side 424, oplyste tiltalte, at han ikke vidste, hvor våbnet var, forklarede tiltalte, at han først opdagede våbnet på et tidspunkt, mens han snakkede med alarmcentralen. Foreholdt sit udsagn til alarmcentralen under opkaldet, afskrevet i ekstrak-ten, fil 2, side 425, 12. linje nedefra: ” … Gør han ikke. Han er død. …” , har tiltalte forklaret, at det var hans opfattelse, at Forurettede var død. Foreholdt sit udsagn til alarmcentralen under opkaldet, afskrevet i ekstrak-ten, fil 2, side 426, 9. linje nedefra: ” … Og han har (utydeligt) ham utallige gange med alle mulige knive altså. … ”, side 50 har tiltalte forklaret, at det godt kan være, at der var flere knive. Han kan ikke huske det. Foreholdt sit udsagn til alarmcentralen under opkaldet, afskrevet i ekstrak-ten, fil 2, side 427, 2. linje : ” … Det er øh jo nogle køkkenknive jeg havde. …” , har tiltalte forklaret, at det anførte ikke siger ham noget. Det er rigtigt, at tiltalte i telefonen ventede lidt med at fortælle politiet, hvem det var, der havde gjort det. Han ventede på, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 skulle gå, før han ville sige det. Tiltalte var ikke med ude i køkkenet, da Tiltalte 2 gik derud. Det er han sikker på. Han har ikke set et gevær pakket ind i et håndklæde. Anklageren afspillede rekonstruktion af hændelsesforløb med deltagelse af Tiltalte 1 foretaget den 11. november 2021, og som beskrevet i poli-tirapport af 28. september 2021, side 1096. Tiltalte har vedrørende rekonstruktionen forklaret, at den er meget rigtig. Der er ikke noget heri, der skal rettes. Han har heller ikke noget at tilføje. Skud-det blev afgivet fra 1,5 til 2 meters afstand. Det var ikke mere end én gang, at tiltalte var henne ved Tiltalte 2 for at få ham til at stoppe. Han husker ikke, om han så nogen skader på Tiltalte 2. Han mener stadig ikke, at han så nogen taske, som Tiltalte 2 skulle have haft med. Han ved ikke, hvordan han kunne overse den. Han så ikke Tiltalte 2 trække geværet frem. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 227, 2. afsnit: ” … Tiltalte 2 sagde intet, men trak fra sin højre side et oversavet haglgevær frem, som havde skjult nede langs benet, og uden varsel afgav han 1 skud mod Forurettede. …” , har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have oplyst sådan til politiet. Det siger ham ikke noget, at Tiltalte 2 skulle have gemt geværet ved benet. Tiltalte har ingen idé om, hvorfor drabet skete. Han kan ikke genkende Tiltalte 2's forklaring om, at der var et pres fra Forurettedes side. Det var hårdt for tiltalte at være involveret i miljøet med narkohandel. Men det havde ikke noget særligt med Forurettede at gøre. Det var generelt et hårdt miljø. side 51 Foreholdt opkaldslisten, gengivet i ekstrakten, fil 2, side 1114, har tiltalte forklaret, at han ikke ved hvad opkaldet den 2. juli 2021 kl. 07.47 fra Tiltalte 2 til tiltalte handlede om. Natten mellem den 1. og 2. juli var ikke noget særligt. Det var normalt, at de var i kontakt med hinanden i løbet af natten. De talte om alt og ingenting, eller hvad der lige rørte sig, samt hvis de havde lyst til at ses. Foreholdt, at der fra den 1. juli 2021 kl. 15.14 til den 2. juli 2021, kl. 01.13, var i alt 17 opkald mellem tiltalte og Forurettede, forklarede tiltalte, at det var helt normalt. Der var ikke noget presserende. Om aftenen den 1. juli 2021 så tiltalte og Tiltalte 2 sikkert også hinanden. De var sammen hver dag, både morgen, middag og aften. Men det er svært at sige præcist, for dagene flyder sammen, og de var påvirket af stoffer. Da tiltalte og Tiltalte 2 tog hen til Vidne 3, var det for at aftale et møde mellem ham og Forurettede. Det gjorde tiltalte for at gøre Forurettede en tjeneste. Vidne 3 er tiltaltes ven, og han - tiltalte - skulle blot bede Vidne 3 kontakte Forurettede, så de kunne mødes. Han ved ikke, hvorfor Forurettede ikke selv gjorde det. Det var nok det møde i Damparken, som han forsøgte at sætte i stand. Han kendte ikke til nogen konflikt mellem Forurettede og Vidne 3 på det tidspunkt, og han vidste ikke, at det ville være så slemt. Det gik først op for ham efter, at de havde mødtes. Ved mødet hos Vidne 3 var Tiltalte 2 med. Det var Forurettede, der bad tiltalte om at kontakte Vidne 3, mens tiltalte og Tiltalte 2 var hjemme hos Forurettede. Han husker ikke nogen ballade eller konflikt mellem Tiltalte 2 og Forurettede på det tidspunkt. Det var stille og roligt. Tiltalte 2 spurgte tiltalte, om han kunne gå med op til Vidne 3. Det sagde tiltalte ja til. Han ved ikke, hvorfor han ved de første afhøringer hos politiet ikke oplyste om mødet ved Vidne 3. Der var nok ikke nogen, der spurgte ham om det. De var hos Vidne 3 i en halv time til en time. Det var sen aften eller nat. Tiltalte havde sagt til Vidne 3, at han ville komme. Vidne 3 bor i en mellemstor lejlighed, hvor de opholdt sig i stuen og i køkkenet. De snakkede og tog stoffer. Stemningen mellem dem alle tre var fin. Tiltalte ved ikke, om der blev spurgt til en pistol. I hvert fald har han ikke hørt noget herom. Han var i et andet rum meget af tiden, fordi han snakkede i telefon med Forurettede. Det var måske 2/3 af tiden, han var i et andet rum. Han har ikke hørt Tiltalte 2 sige noget med en pistol. Heller ikke at en pistol skulle bruges på Forurettede. Han har heller ikke hørt Tiltalte 2 sige noget med, at han hellere ville være konge end kælling resten af livet. Tiltalte 2 virkede ikke presset. Det var helt, som det plejede at være. Han ved ikke, om det gik helt amok oppe hos Vidne 3, men der var dog en diskussion mellem Forurettede og Vidne 3. De talte sammen på tiltaltes telefon. Det var ikke trusler, efter hvad tiltalte hørte. Der var ikke noget med krig mellem dem. Det foregik over længere tid og med flere samtaler. Det endte med, at de alle tre gik derfra. Tiltalte skulle ned til Forurettede. Han ved ikke, hvad de andre skulle. Den diskussion, der var mellem Vidne 3 og Forurettede, førte nok til det, der skete i Damparken om natten. Forurettede side 52 var irriteret og nok også vred. Men det var på Vidne 3, ikke på tiltalte og Tiltalte 2. Forevist skærmprint af lydfiler på tiltaltes telefon, ekstrakten, fil 2, side 1126, og transskribering af lydfilerne, ekstrakten, fil 2, side 1131, har tiltalte forklaret, at han ikke husker opkaldet den angivne aften kl. 23.56. Han husker heller ikke beskederne. De havde aftalt at mødes, så det var nok det, beskederne og opkaldene handlede om. Han tror, det er ham og Vidne 3, der har den samtale. Han husker ikke, hvad der kom i vejen, da de blev forsin-kede. Generelt har han svært ved at huske de dage. Tiltalte husker ikke, at der i samtalen blev sagt, at ”så I tager Forurettede” . Men han tænker, at det kunne være Vidne 3, der ville høre, om de kunne tale Forurettede lidt ned, så han ikke var så ophidset. Han ved ikke, hvem ”I” var eller er. Foreholdt sin forklaring til politiet omkring de samme beskeder, som gen-givet i afhøringsrapport af 8. september 2021, ekstrakten, fil 2, side 241, 4.-5. afsnit: ” … Tiltalte 1: Ja jeg kommer nu. 2 sekunder Vidne 3: Så I tar Forurettede. Vi ses i morgen når han er frisk. Vi tager snakken der. God aften gutter. Tiltalte 1: Hvad for en snak er det? Adspurgt kunne sigtede ikke forklare hvad ovennævnte betød, han kunne huske der blev sendt flere beskeder mellem ham og Vidne 3, han kunne dog ikke huske de konkrete talebeskeder. …” har tiltalte forklaret, at det godt kan være, at han har sagt sådan. Han ved ikke, hvorfor han dengang ikke sagde til politiet, at de skulle tale Forurettede ned. Det hele har været meget rodet. Det er han måske kommet i tanke om, efter han blev afhørt. Tiltalte ved ikke, hvor de andre gik hen, da de gik fra Vidne 3's lejlighed. Han gik måske sammen med Tiltalte 2, men husker ikke noget sikkert herom. Tiltalte bemærkede ikke, at der blev talt om våben. Han har ikke drøftet våben med Tiltalte 2. Der har heller ikke været et møde mellem ham og Tiltalte 2, hvor de havde et våben. Næste gang han så Tiltalte 2, var henne ved Person 1. Tiltalte har ikke være involveret i noget omkring geværet. Foreholdt erklæringen vedrørende retsgenetiske undersøgelser, ekstrakten, fil 2, side 1016, hvoraf det fremgår, at der er fundet tiltaltes DNA på geværet, har tiltalte forklaret, at geværet har ligget i hans sofa, og måske kan det være dér, der er kommet noget af tiltaltes DNA på geværet. Han har ikke på noget tidspunkt -før Tiltalte 2 stod i lejligheden -set geværet, eller på anden måde været i forbindelse med det. Han kan afvise, at han har mødtes med Tiltalte 2 side 53 og udvekslet våben. Han ville kunne huske, hvis han havde modtaget eller afleveret et våben. Vedrørende sagens forhold 5 har tiltalte forklaret, at han ikke har været i berøring med den omhandlede amfetamin. Han hørte første gang om am- fetaminen, da han blev anholdt, og politiet fortalte ham herom. Der har ikke været et møde mellem tiltalte, Tiltalte 2 og Forurettede, hvor der var en pose amfetamin eller stoffer på bordet. Der har heller ikke været et møde, hvor de drøftede, at der skulle sælges stoffer, eller et møde hvor Forurettede ville have Tiltalte 2 til at sælge stoffer. Der har ikke været en samtale mellem tiltalte og Tiltalte 2, hvor tiltalte skulle hjælpe med at flytte eller bortskaffe posen med amfetamin. Tiltalte har ikke noget med så store mængder stoffer at gøre, og han sælger det heller ikke. Tiltalte 2 lyver, når han fortæller, at tiltalte har været involveret i det med am- fetaminen. Det er en løgnehistorie, ligesom den, Tiltalte 2 har fortalt om geværet. Baggrunden er nok, at Tiltalte 2 tror, og er sur over, at tiltalte har været sammen med hans ekskæreste -noget tiltalte dog ikke har været. Tiltalte ved ikke, hvorfor Tiltalte 3 tidligere har sagt til politiet, at tiltalte havde noget med amfetaminen at gøre. Han kan ikke vide, hvorfor Tiltalte 3 har sagt det, når det ikke er rigtigt. Tiltalte har intet kendskab til amfetaminen overhovedet. Det er rigtigt, at han har haft en nøgle til Tiltalte 3's lejlighed. Den afleverede han til Tiltalte 3 selv forud for sin afsoning i maj 2021. Så i de dage umiddelbart forud for den 2. juli 2021, havde han ikke adgang til Tiltalte 3's lejlighed. Adspurgt af advokat Berg har tiltalte forklaret, at han og Tiltalte 2 var sammen og indtog diverse euforiserende stoffer hver dag op til den 2. juli 2021. Tiltalte var i den periode meget påvirket af stoffer og led af søvn-mangel. Det var måske lidt ekstraordinært i den periode, hvor det hele gik op og ned. Ved afhøringen den 2. juli 2021 var tiltalte påvirket af såvel diverse euforise-rende stoffer som hændelsen med drabet på Forurettede. Politiets beskrivelse af hans tilstand: ”tydelig rystet af situationen og i en chok-lignende tilstand” passer derfor meget godt. Grunden til, at tiltalte ikke sagde til alarmcentralen, at det var Tiltalte 2, der var i lejligheden, var, at tiltalte var bange for, at Tiltalte 2 ville gøre noget også mod ham. Derfor sagde han det først, da Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var gået. Da han talte med alarmcentralen, havde han det rigtig skidt. Han ved ikke, hvordan han skal beskrive det. Han har aldrig oplevet noget lignende og var både bange og i chok. Foreholdt den retskemiske erklæring, ekstrakten, fil 2, side 627, har tiltalte forklaret, at erklæringen nok passer meget godt med, hvad han havde indtaget diverse tabletter og/eller euforiserende stoffer. Det var ikke normalt for ham at indtage så mange forskellige stoffer, men det gik lidt op og ned. Tiltalte fortalte ikke politiet om episoden med Vidne 3, for han vidste ikke, at side 54 det var relevant, da han blev afhørt om drabet på Forurettede. For ham var der ingen sammenhæng mellem mødet ved Vidne 3, og det, der skete med Forurettede. Foreholdt transskribering af lydfilerne, ekstrakten, fil 2, side 1131, har tiltalte forklaret, at det passer meget godt, at det var omkring midnat, eller lidt efter, at de var hos Vidne 3. Beskeden sendt kl. 00.59, hvor der står ”send lige hans nummer til mig” , husker han ikke rigtig. Da var han gået fra Vidne 3. Han tror måske, at det er Vidne 3, der gerne ville have Forurettedes nummer. Men han husker ikke, at de har snakket om det. Efter besøget hos Vidne 3, tog han hjem til Forurettede, og de talte om situationen med Vidne 3. Tiltalte mener, at der var kontakt med Vidne 3 imens. Foreholdt transskribering af lydfil, ekstrakten, fil 2, side 1131, 14.-17. linje nedefra: ” … Det er ikke mig der har startet nogen krig, det er dig der har startet en krig. Men tro mig, jeg er ikke bange for en fucking udfordring, og vi fuldfører den her krig. Jeg kører den fucking helt ud. Jeg er pisse ligeglad mand. Hvis du har nosser, så kom til Haderslev i dag mand. …” , har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at denne lydbesked blev sendt fra tiltaltes telefon til Vidne 3, men at beskeden er indtalt af Forurettede. Tiltalte husker, at de diskuterede eller skændtes, men han husker ikke konkret, hvad der blev sagt. Men lydbeskeden viser meget godt, hvordan stemningen på dette tidspunkt var. Om morgenen, hvor Forurettede kom med op til tiltaltes lejlighed, skulle tiltalte ud at gå med hunden, og imens havde Forurettede hans telefon. Forevist skærmprint af korrespondance på Facebook, ekstrakten, fil 2, side 1125, har tiltalte forklaret, at det var Forurettede, der skrev beskeden kl. 8.44, hvor han bad én, der hedder Person 6, om at ringe. Beskeden blev skrevet fra tiltaltes telefon. Forevist skærmprint af opkald via Facebook, ekstrakten, fil 2, side 1124, har tiltalte forklaret, at det var Forurettede, der foretog opkaldet til Person 7 kl. 09.18, og efterfølgende skrev Forurettede til Person 7. Tiltalte husker, at Forurettede brugte hans telefon på det tidspunkt. Det var et par minutter efter, at Tiltalte 2 havde ringet til tiltalte. Han ved ikke, hvad Forurettede skulle med Person 7, men det var vist noget med, at Person 7 ville kigge forbi. Der gik nok 5 minutter fra Forurettedes opkald til Person 7, og til Tiltalte 2 kom. Adspurgt af advokat Hein har tiltalte forklaret, at han havde en nøgle til Tiltalte 3's lejlighed og til brug for Tiltalte 3, hvis han skulle miste eller smide sin egen nøgle væk. Det var en ekstra-nøgle. Tiltalte har ikke lukket sig ind i Tiltalte 3's lejlighed, uden at Tiltalte 3 var hjemme. Tiltalte husker ikke, hvor side 55 længe siden det var, at han havde været hos Tiltalte 3. Det var nok en lille uges tid før, han blev anholdt. Han mener ikke, at han var der i dagene efter, at Tiltalte 2 var blevet løsladt. Tiltalte har ikke erfaring med, at Tiltalte 3 havde stoffer liggende. Adspurgt af advokat Schønemann har tiltalte forklaret, at Forurettede selv gik ned til Damparken. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, fra Forurettede forlod lejligheden, og til episoden nede i Damparken skete. Tiltalte vidste ikke, at Forurettede havde en pistol, da han gik afsted. Foreholdt sin forklaring, som gengivet i afhøringsrapport fra den 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 228, 5.-10. afsnit: ” … Adspurgt til motiv? Tiltalte 1 forklarede, at Forurettede mente og påstod at Tiltalte 2 skyldte ham kr. 40.000 - narkogæld. I nat havde Forurettede i øvrigt fat i Tiltalte 2 hjemme hos Forurettede, hvor også Tiltalte 1 var til stede. Her gav Forurettede Tiltalte 2 flere knytnæveslag i hovedet og tog også en kniv og holdt op for struben på Tiltalte 2 og truede med at slå ham ihjel eller stikke ham i maven eller lignende. Tiltalte 2 var imidlertid ikke synligt rystet, men Tiltalte 1 var mere rystede. Tiltalte 1 var helt passiv og turde ikke gøre noget. Tiltalte 1 vil betegne Tiltalte 2 om en bedre ven end Forurettede. Senere var der også en pistol hjemme hos Forurettede, som Forurettede havde brugt til at true nogle udlændinge med i parken i Haderslev. Det var en rigtig pistol. Tiltalte 1 har ingen anelse om, hvor den er nu og har ikke rørt den. Pistolen blev ikke brug til at true Tiltalte 2 med. … ”, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, at han har sagt sådan til politiet. Han kan heller ikke udelukke det. Han kan ikke huske, at han har forklaret noget om en pistol til politiet. Han kan slet ikke huske, at han var til den omtalte afhøring og/eller, om denne på et senere tidspunkt blev drøftet med politiet. Foreholdt sin forklaring, som gengivet i den senere afhøringsrapport fra samme dag, den 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 231, 4.-5. afsnit: ” … Tiltalte 1 adspurgt til hvorvidt han fortsat stod ved sin tidligere afgivne forklaring. Tiltalte 1 forklarede, at det gjorde han, og at det var sket, som han havde forklaret i den rapport. side 56 …” , har tiltalte forklaret, at det husker han ikke at have oplyst. Gennemgang af afhøringsrapporterne får ham ikke til at huske mere. Stemningen den aften var nok ikke hyggelig. Tiltalte har ikke set, at Forurettede truede med en pistol, og han husker ikke, at Forurettede skulle have truet Tiltalte 2 med en kniv. Tiltalte blev anholdt samme nat, og medens han var hjemme hos Forurettede. Politiet spurgte efter Forurettede. Han husker ikke, om de spurgte efter pistol. Han hørte først om pistolen senere fra Forurettede og fra politiet. Tiltalte husker ikke nogen samtale mellem Forurettede og Vidne 3 omkring krig, men kun at de diskuterede eller skændtes. Alle de oplysninger, der er blevet foreholdt ham, bringer ikke noget særligt frem om, at det var en træls nat. Tiltalte har vedrørende forhold 4 forklaret, at det er korrekt, at stofferne var i hans lejlighed. Hash og skunk var delvist til videreoverdragelse. Amfeta-minen og LSD frimærke var til eget forbrug. Han vil ikke komme ind på, hvor meget hash han solgte om dagen. Han solgte ikke andet end hash og skunk. Han vil ikke komme ind på, hvor længe det har stået på. Han solgte ikke for andre end Forurettede. Anklageren har afspillet rekonstruktionsvideoer med hver enkelt af de 3 til- talte, der herefter, og på forespørgsel, har de erklæret, at de ikke har bemærkninger eller tilføjelser til dét, der fremgår af videoerne. Dog præciserede Tiltalte 2, at han angiveligt først begyndte at slå Forurettede med jagtgeværet, efter at denne havde stukket ud efter ham med kniven. Vidne 4 har som vidne vedrørende forhold 2-3 forklaret, at han bor i det hus, hvor hændelsen skete. Han kender Tiltalte 1. Vidnet bor i husets kælder, og han har vindue ud til begge sider af huset. Indgangen til Adresse 2 er lige ud for vidnets køkkenvindue. Den pågældende dag var vidnet lige stået op og kiggede ud ad køkkenvinduet. Han var netop i færd med at åbne vinduet, da han hørte et skrald. Han har tidligere gået på jagt og været soldat, så han kendte lyden. I genskinnet fra det nu åbne køkkenvindue kunne han se trappen i opgangen ind til Adresse 2. Vidnet hørte ikke andet end braget. Herefter kom to mænd gående ned ad trappen og ud gennem opgangsdøren og forbi vidnets køkkenvindue. Klokken har nok været lidt over 9.30, da skuddet lød. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 325, 1. afsnit: ” … Afhørte forklarede, at han d. 02-07-2021 stod i sin lejlighed, hvor han var på vej i bad. Han åbnede sit køkkenvindue, og pludselig lød der et stort brag. Afhørte kiggede på uret og så, at klokken var 09.23. … ”, side 57 har vidnet forklaret, at det kan godt passe, at klokken var 9.23. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 325, sidste afsnit: ” … Umiddelbart efter braget lød der en masse råb fra en nærliggende lejlighed i retning fra "Tiltalte 1". Afhørte kunne ikke høre, hvad der blev råbt og ej heller på hvilket sprog. Afhørte mindedes at der bl.a. blev råbt "Fuck". … ”, ligesom han blev foreholdt sin forklaring som gengivet i politiets rapport, forhøringer den 22. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 329, 3. afsnit: ” … Afhørte forklarede, at han var stået op og var i færd med at fodre de vilde fugle udenfor sit køkkenvindue, da han hørte et brag som han opfattede som et skud. Det var meget højt og kom fra opgangen lige udenfor vinduet. Der blev umiddelbart efter råbt helt vildt, det lød som om der blev sagt "Fuck "og "nej". …” , har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har oplyst sådan til politiet. Han husker dog ikke i dag, at der blev råbt som anført, men kun at der var en del larm. Det så ud til, at en af de to mænd havde et klæde eller en bluse hængende over den ene arm. Det var to mænd, men han kunne ikke genkende dem. Der gik ikke ret lang tid, fra han hørte braget, til de to mænd kom gående. Det var nok nogle minutter, men han ved ikke, om det var 3, 5 eller 7 minutter. Vidne 5 har som vidnet vedrørende forhold 2-3 forklaret, at hun dengang boede på Adresse 2. Hun kender Tiltalte 1, der boede i lejligheden lige ovenover hendes. Den 2. juli 2021 var hun hjemme. Hun stod og kiggede ud ad køkkenvinduet og så to mænd komme gående. Lidt efter hørte hun et skrald. De to mænd havde en plastikpose med og gik rundt om hushjørnet fra hen-des køkkenvindue, hen mod opgangsdøren. Hun kan ikke se opgangsdøren fra sit køkkenvindue, så hun så ikke, at de gik ind i opgangen. Hun ved ikke, hvor lang tid der gik, fra hun så de to mænd og til braget lød, men det var ikke længe. Hun hørte ingen råb eller andet, kun et brag. Hun hørte en, der sagde: ”jeg slår dig ihjel” , og det kom oppe fra Tiltalte 1's lejlighed. Det var umiddelbart efter, at de to mænd gik forbi ude på vejen. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 22. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 334, 4. afsnit: ” … Afhørte forklarede, at hun kort efter mændene havde gået forbi sin adresse side 58 hørte nogen råbe fra lejligheden over afhørtes. Her hørte hun en person råbe "jeg slår dig kraftedme ihjel" som blev efterfulgt af et knald. …” , har vidnet forklaret, at det er korrekt, at hun har oplyst sådan til politiet. I dag husker hun ikke, om knaldet kom før eller efter, der blev råbt som anført. Episoden fandt sted lidt efter kl. 9 om formiddagen. Det ved hun, for hver morgen kl. 9, går hun i køkkenet for at læse. Efter knaldet blev der stille. Hun så ikke, at nogen personer forlod lejligheden. Adspurgt af advokat Schønemann har vidnet forklaret, at det godt kan være, at hun ved den første afhøring ikke oplyste noget om, at nogen råbte som ovenfor anført. Hun husker ikke, om hun nævnte noget om det. Det gjorde hun nok ikke, fordi hun ikke vidste, at det var relevant, ligesom politiet ikke spurgte til det. S peciallæge Vidne 1 har som vidne vedstået den af hende udfærdigede obduktionserklæring af 9. juli 2021 med dertil hørende supplerende erklæring og fotomappe samt erklæring af 4. oktober 2021 med besvarelse af supplerende spørgsmål, jf. ekstrakten side 481-495. Vidnet har supplerende forklaret, at hun er speciallæge og i det daglige udfører obduktioner og personundersøgelser. Derudover har hun som retsmediciner en del forskning samt undervisning. Som det fremgår af konklusionen i den nævnte obduktionserklæring, må dødsårsagen antages at være nedsivning af blod til luftvejene som følge af knivstik i halsen. Blandt de beskrevne læsioner, er der under punkt 15 og 22 anført 2 knivstik, hvoraf læsion 15 må antages at være årsagen til nedsivning af blod til luftrøret. Ved dette knivstik går stikkanalen helt ind til strubelåget og rammer blodkar, der ligger i halsens slimhinde og muskulatur, således at de bløder ind i luftrøret. Dette er så langt nede, at man ikke kan hoste det op, idet der ”blødes nedad” . Da afdøde samtidig har trukket vejret, er en del blod kommet ned i luftrøret eller ud i luftvejene -noget der har medført døden. Efter vidnets opfattelse, og idet stiklæsionen alene går gennem bløddelene, men dog ret dybt, må den anses for udført med dét, man ifølge sædvanlige definitioner betegner som ”moderat til hård kraft” . Den under punkt 22 beskrevne stiklæsion er reelt 2 stik, eller at kniven/ afdøde har bevæget sig under selve stikket, således at læsionen på ydersiden fremtræder som V-formet og placeret på nakkens midtlinje lige under kra-niet. Læsionen er så dyb, at den går ind under kraniet mellem den øverste og den næstøverste ryghvirvel og ind i kanalen til rygmarven og højst 1-2 millimeter fra denne. Der kommer også herved en del blod, som løber op omkring hjernen. Læsionen er af en sådan karakter, at den må betegnes som livsfarlig, idet den går helt tæt ind mod rygmarven og afstedkommer en blødning såvel her som omkring hjernen. Da der ved læsionen er skåret ret dybt i en knogle, må den anses for udført med dét, man må betegne som ”hård kraft”. side 59 Foreholdt, at hun ifølge politirapport af 6. juli 2021, jf. ekstrakten side 479, skulle have afgivet sålydende foreløbige udtalelse: ” Vidne 1 oplyste sluttelig at der fandtes flere dybe stiksår i nakken af afdøde. To stik fra højre side i nakken var dybe og havde stukket hul på luftrøret. Efterfølgende i luftvejene sås en del blodsamling, hvilket kunne tyde på at afdøde var druknet i eget blod” , har vidnet forklaret, at hun tænker, at hun nok har udtalt sig som anført i rap- porten, samt at ”flere dybe stiksår i nakken” relaterer sig til dén, der i obduktionsrapporten er beskrevet under læsion 15. Når vidnet oplyste som beskrevet i rapporten, skyldes det, at det på daværende tidspunkt ikke med sikkerhed kunne afgøres, hvorvidt der var tale om én stiklæsion eller 2 læsioner, der var løbet sammen, henholdsvis hvor højt oppe, det i givet fald var sket. Hvad angår de i obduktionserklæringen under punkt 12-14, 18 samt 20-21 beskrevne stik- og snitlæsioner på afdødes hoved og hals forklarede vidnet, at disse ikke umiddelbart har været livstruende og/eller medført nogen livs-fare. Dog kan dette ikke ganske udelukkes, men det er efter læsionernes karakter og placering mindre sandsynligt. Vidnet har endvidere forklaret om: læsion 1: at denne -et skudsår -ikke umiddelbart kan betegnes som livs-farlig. Det samme gælder de beskrevne blødninger i hjernens venstre side og som kan sidestilles med en kraftig hjernerystelse. læsion 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 17: at der hér er tale om kvæstningssår, der heller ikke umiddelbart kan betegnes som livsfarlige. Da der imidlertid er mange af dem, ligesom flere har været ret voldsomme, kan det dog ikke helt udelukkes, at de kan have medført livsfare -i hvert fald kan det ikke udelukkes. Med hensyn til læsion 2, 3, 5-11 og 17, jf. foto 23 (ekstrakten side 519) beskrevne kvæstningssår i afdødes hoved, ser det efter vidnets opfattelse - og henset til formen - ud som om, at spidsen af løbet på det om-handlede gevær meget sandsynligt har skåret sig ned gennem vævet. Det samme gælder læsion 9, jf. foto 35 og 36 (ekstrakten side 531 og 532), der efter vidnets opfattelse og vurdering er udført med særdeles stor og hård kraft. Med hensyn til læsion 5 og 10 kan man med sikkerhed sige, at de er udført med det samme stumpe instrument, men ikke, om dette er det nævnte gevær. Dog er dette sandsynligvis geværets underside, der er benyttet, idet man kan se mærker, der ser ud som om, at aftrækkerbøjlen har trykket sig ind i huden. Om de i obduktionserklæringen konklusion beskrevne afværgelæsioner, jf. ekstrakten side 482, forklarede vidnet, at karakteriseringen af disse primært skyldes deres placering. Fra mange andre sager gennem tiderne er det kendt, side 60 at man holder armene op foran sig for at værge for sig og hvor ydersiden af armene er mest udsatte. Endvidere vil man typisk forsøge at gribe om en kniv for at skubbe den væk, og hvorved man ofte får læsioner på indersiden af hænderne. Vidnet har endvidere forklaret, at det er svært at sige, hvor hurtigt døden er indtrådt, herunder hvor meget det har blødt, men i hvert fald er det inden for minutter og ikke timer. Hvis et skud er affyret gennem et klæde eller stof, vil man nogle gange kunne se det som aflejrede fibre i såret. Dette er dog ikke konstateret ved obduktionen af afdøde, men fraværet af fibre er ikke ensbetydende med, at skuddet ikke kan være affyret gennem et klæde eller lignende. I relation til den personundersøgelse, der den 2. juli 2021 er foretaget af Tiltalte 2, jf. ekstrakten side 590-597, har vidnet forklaret, at de i konklusionen omtalte snitlæsioner på fingrenes bøjeside, er placeret på en lige linje og må antages at være foretaget med et skarpt instrument, f.eks. et knivsblad, man har grebet omkring. Hvordan den kniv eller knivsblad, man har holdt omkring, har set ud, kan man efter vidnets opfattelse ikke sige noget om. Ingen af de i personundersøgelsen beskrevne læsioner kan antages af være af ældre dato og er i hvert fald maksimalt et døgn gamle. Retsgenetiker Vidne 6, har som vidnet forklaret, at han -som anført -er retsgenetiker og ansat på Retsgenetisk Afdeling, Retsmedi-cinsk Institut, Københavns Universitet. Vidnet er hér sagsansvarlig sags-behandler og laver det sidste tjek på instituttets erklæringer, inden de sendes ud. Vedrørende forhold 3 har vidnet forklaret om punkt u i retsgenetisk under- søgelseserklæring af 21. august 2021, ”Kanter på tape omviklet ende af skæftet” , jf. ekstrakten side 1016, at der som anført i denne er tale om en supplerende beregning. Når instituttet modtager et spor og laver sam- menligninger med det, vil man stort set altid kunne lave en beregning af den bevismæssige vægt, hvis der er ”et match” . Indimellem er man dog i den situation, at den standardstatistiske metode ikke kan håndtere sporet, som det er. I disse tilfælde har Retsgenetisk Afdeling noget mere avanceret statistik, man kan tage i brug, men kapaciteten i relation til denne statistik er begrænset. Det er derfor ikke noget, man kan gøre på alle spor. Når man er i en sådan situation, vil der i den første erklæring stå anført, at man ikke har beregnet den bevismæssige vægt på grundlag af nogle særlige forhold. Om nødvendigt kan politiet så anmode om en supplerende beregning, hvilket jo er sket i nærværende sag. De benyttede metoder er lige valide, eftersom de begge er solidt underbygget af såvel matematik som statistik. Man kan derfor ikke tale om, hvorvidt den ene er stærkere end den anden -det er blot forskellige måder at regne det samme ud på. De 2 metoder tager højde for forskellige ting, og den avancerede metode inddrager flere forhold i DNA-profilen end den mere naive måde at beregne den bevismæssige vægt på. Det er dog det samme problem, de løser, og den bevismæssige vægt, der kommer side 61 ud af dem, er fuldstændig ens og sammenlignelig. Som anført i besvarelsen under punkt u, er DNA-profilen for materialet beregnet til at være 20.300 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte DNA stammer fra Tiltalte 1, end hvis denne del af det undersøgte DNA stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Som det ligeledes er anført i besvarelsen, er beregningen foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte DNA stammer fra netop tre personer, og at den resterende del af det undersøgte DNA stammer fra to tilfældige personer i den danske befolkning, hen-holdsvis at beregningen ikke gælder ved sammenligning med nære slægt-ninge til Tiltalte 1. Den bevismæssige vægt på 20.300, der kommer ud af beregningen, er noget, som retten skal sætte i sammenhæng med, hvad der i øvrigt er af beviser i sagen for eller imod, at Tiltalte 1 har afsat det omhandlede DNA på geværet. Den højeste bevis-mæssige vægt, afdelingen angiver, er 1:1000.000 -dette også selv om vægten kan ligge betydeligt over dette. En forudsætning for at foretage den aktuelle supplerende beregning er, at man lægger til grund eller antager, at der er 3 personer, hvilket stemmer bedst overens med det indsendte spors DNA- profil og ikke oplysninger, man har fået fra politiet. For beregningen og den bevismæssige vægt betyder det stort set ikke noget, om man forud-sætter, at der er 4 og ikke som her 3 personer. Den foretagne sand-synlighedsberegning på 20.300 har intet at gøre med, om man selv har afsat sporet, eller der er tale om en sekundær overførsel. Den bevismæssige vægt udtaler sig kun om, hvem der er ophavsmand til sporet og siger intet om, hvordan DNA’et er havnet på den undersøgte effekt, henholdsvis hvor lang tid, det har siddet der. Om mulighederne for overførsel eller afsmitning af DNA til geværet for- klarede vidnet, at en sådan sekundær overførsel er noget, der kan ske. Spørgsmålet er dog, hvor sandsynligt det er. Når mennesker færdes rundt omkring i miljøet, vil man gennem spyt, berøringer og på mange andre måder afsætte sit DNA forskellige steder og i større eller mindre grad. Man kan også forestille sig, at ens DNA havner på en genstand eller lignende, uden at man har haft direkte kontakt til det. Til eksempel kunne dette ske derved, at man lånte en andens handsker og derefter berørte et dørhåndtag. Herved ville vedkommendes DNA sandsynligvis blive overført til, og kunne findes på, håndtaget, selv om han/hun aldrig havde rørt ved det. Til dette kommer, at der kan være flere konkurrerende årsager til, eller forklaringer på, at ens DNA er havnet på en given effekt. En vurdering heraf afhænger af en lang række parametre, som vidnet ikke kender til. Dog kan han godt skitsere nogle forhold, som retten skal holde sig for øje. Når man i sagen skal vurdere, hvorvidt Tiltalte 1's DNA kan være overført til geværet derved, at det er blevet smidt eller er lagt i hans stofsofa, skal man for det første være opmærksom på mængden af DNA fra det sted, hvorfra det skal være overført. Her er det således, at jo længere tid, man har haft eller benyttet sofaen, henholdsvis hvor ofte den er blevet rengjort/vasket, jo større eller mindre mængder DNA vil der ophobe sig på den. Hertil kommer, at side 62 DNA opfører sig som snavs, og blandt andet derfor har tørt DNA van-skeligere ved at blive overført, end hvis det var fugtigt eller vådt som f.eks. spyt eller ustørknet blod. Hertil kommer overfladernes beskaffenhed, idet DNA har nemmere ved at vandre eller blive overført fra glatte til porøse overflader. I det konkrete tilfælde vil vidnet betragte geværet som en effekt med en glat overflade. Hvis der i sofaen har været en ret betydelig mængde blod fra et andet menneske, der ikke har rørt ved geværet eller fået sit DNA afsmittet på dette, kan dette have betydning for sekundær afsmitning af DNA fra sofaen i øvrigt, især hvis blodet er friskt. Blodet fungerer i dette tilfælde som et opløsningsmiddel i forhold til den DNA, der i forvejen er på sofaen. Herved bliver det alt andet lige lettere for DNA’et at blive overført til en anden effekt. Ligeledes kan det have betydning for afsmitningen, om geværet er blevet smidt eller lagt stille og roligt på sofaen. Forevist fotos af tapeomviklingen på det i sagen omhandlede gevær, jf. ekstrakten side 706 og 707, forklarede vidnet, at omviklingen umiddelbart ser glat ud, men at man skal have sig for øje, at tapen kan have kanter og/ eller en klistereffekt, der alt afhængigt af de faktiske forhold kan have optaget DNA- materiale fra sofaen. Også tidsfaktoren spiller en rolle, men om geværet har ligget i sofaen et minut eller måske op til flere døgn, har efter vidnets opfattelse ikke den store betydning, hvis geværet har ligget stille. I relation til forhold 1 og den retsgenetiske undersøgelseserklæring af 27. januar 2022, jf. ekstrakten side 403-409, har vidnet forklaret, at DNA-profilen for det indsendte materiale fra det i sagen omhandlede haglgevær er bereg-net til at være ”345.000 mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske be-folkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det under-søgte dna stammer fra netop fire personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra tre tilfældige personer i den danske befolkning” samt at ”beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte 1” . At sandsynligheden ikke har kunnet beregnes til til 1:1.000.000 skyldes, at flere har rørt ved haglgeværet og dermed bidraget med deres DNA. Herved bliver billedet af DNA-profilen mere ”mudret” og den bevismæssige vægt falder, også selv om man sammenligner med de personer, der beviseligt har afsat deres DNA på effekten. Hvad angår forhold 5 har vidnet forklaret om det DNA-spor, der er fundet på en sort plastikpose, jf. punkt i, jf. ekstrakten side 1016, at beregninger DNA- profilen for det påviste biologiske spor på det indsendte materiale sikret fra den omhandlede pose ikke entydigt kan afgøre, hvorvidt DNA-profilen taler for eller imod, at en del af dette stammer fra Tiltalte 1 frem for 2 tilfældige personer i den danske befolkning. Retten må derfor anse erklæringen for et fuldstændigt neutralt bevis i sagen. Hvor på posen, det indsendte spor er udtaget, kan vidnet ikke sige noget om, og de af politiet herom givne oplysninger er blot lagt uprøvet til grund ved under-søgelsen. side 63 Hvis nogen har rørt ved den nævnte pose, som herefter er blevet placeret og opbevaret i en fryser, vil dette som udgangspunkt hindre, at DNA’et bliver nedbrudt så hurtigt, som det kan være tilfældet under andre omstændig-heder. En nedfrysning virker således konserverende på DNA’et. En sekun-dær overførsel af ens DNA til effekten, medens denne opbevares i fryseren, kan man godt forestille sig. Efter vidnets opfattelse og erfaring berører man normalt ikke området inde i selve fryseren, men kun håndtag, skuffe og de ting, man lægger ind i, og tager ud af, denne. I relation til en eventuel sekundær overførsel af DNA, er der ikke noget særligt, man skal tage højde for, fordi der er tale om en fryser. Adspurgt af de for Tiltalte 1 og Tiltalte 3 beskik-kede forsvarere har vidnet forklaret om punkt u i den ovennævnte rets-genetiske undersøgelseserklæring af 21. august 2021, at der i denne er ind-bygget den forudsætning, at der er 3 personer, der har afsat den undersøgte DNA-mængde. Hvis man ændrer denne forudsætning til 4 personer, vil det næsten ikke gøre noget i relation til den foretagne beregning. Populært sagt er det sådan, at man deler DNA-profilen op i dens enkelte bestanddele, så man kan sige, at der er 50% fra en person med den eller den DNA-profil, 25% fra en anden person og endelig 25% fra en tredje person. Under-søgelsen af den omhandlede DNA-profil stemmer bedst overens med, at der er DNA fra 3 personer. Så hvis man putter flere personer ind, vil der ske det, at den matematiske model vil sige det, at der i forhold til de ovenfor anførte procenter er en fjerde person med en forsvindende lille mængde DNA. Så det med at putte en ekstra person på, gør næsten aldrig noget i relation til den bevismæssige vægt. Resultatet af den foretagne DNA-profilanalyse fremgår af den skematiske oversigt i ekstrakten side 1017 og er den måde, hvorpå DNA-profilerne rapporteres på. Hér kan man blot se, om de enkelte tal er til stede i det analyserede materiale, men herudover har afdelingen eller instituttet nogle rådata, som kan fortælle, hvor meget der er af den enkelte DNA-faktor. Herved er det muligt for afdelingen f.eks. at udtale sig om, hvor meget 15-ner, der er i forhold til hvor meget 16-ner, der er. Det mønster kan man dechifrere rent statistisk og så komme ud med, hvor mange procent, der vedrører den enkelte person. Hvis der er mange markører under f.eks. 15 og 17, er dette ikke en indikator på, at der er flere personer med disse markører, der har rørt ved den undersøgte genstand eller effekt. Mængden afspejler alene, hvor meget hver person har bidraget med. Som det fremgår af konklusionen vedrørende punkt u, jf. ekstrakten side 1016, er beregningen foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte DNA stammer fra netop tre personer, og at den resterende del af det under-søgte DNA stammer fra to tilfældige personer i den danske befolkning. Efter vidnets opfattelse kan man godt lave en beregning, der inkluderer yderligere en eller flere kendte bidragsydere. Dette er dog noget afdelingen kun ud-fører, når det er fuldstændig indiskutabelt, at der er yderligere en doner, der har bidraget til materialet. Så hvis det f.eks. er uomtvistet, at der på den tape, der var omviklet det oversavede jagtgevær kan identificeres yderligere per-soner, kan man godt lave en beregning, hvor man inddrager det faktum, at en del af side 64 DNA-materialet stammer fra disse. Hvad resultatet af en sådan beregning vil være, kan vidnet ikke sige noget sikkert om. Politiet kan godt bede afdelingen foretage en specialberegning og i denne indbygge den forudsætning, at en af de kendte var den eller den person. I disse tilfælde vil afdelingen dog kun foretage den ønskede beregning, hvis det er fuldstændig uigendriveligt, at det ikke er et stridspunkt, eller at alle sagens parter er enige om, at det er sådan tingene forholder sig. Som det fremgår af den skematiske oversigt over resultatet af den foretagne DNA-profilanalyse, jf. ekstrakten side 1542, er Tiltalte 3's SE33 tal på 18 og 28,2. At der ikke ud for angivelserne vedrørende vat-pinden er anført nogen 18- ner er lige netop årsagen til, at den supplerende beregning er taget i brug og som tager højde for, at ikke alle tal findes i DNA-profilen. At der ikke er fundet nogen 18-ner i vatpinden kan skyldes 2 ting, nemlig -og som forsvaret formentlig vil påstå -at personen ikke har bidraget med DNA til sporet, eller at 18-neren nok er i sporet, men at man på retsmedicinsk afdeling ikke har kunnet detektere det. Dette sidste kan skyldes, at 18-neren har været nedbrudt, eller der har været så lidt DNA fra den person, der har bidraget med en 18-ner, at man ikke har kunnet se det. Det er disse 2 ting, der skal vægtes op mod hinanden statistisk, og det er dét, den nye metode eller den supplerende beregning kan tage højde for. Det at 18-neren mangler, taler isoleret imod, at personen har bidraget, men samlet set taler sporet for dette med en bevismæssig vægt på 1:1.000.000. Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun har et barn med Tiltalte 2. De er ikke kærester eller samboende i dag, og det var de heller ikke den 2. juli 2021. Hun har kendt Tiltalte 2 siden 2018. Tiltalte 2 blev løsladt den 29. juni 2021, og han kom forbi hjemme hos vidnet. De talte kort sammen, inden han igen tog afsted. Tiltalte 2 virkede glad og sagde, at han havde været ”clean” i halvanden måned, og at han havde det godt. Hun så igen Tiltalte 2 den 30. juni 2021, hvor han ganske kort var forbi for at hente nogle ting. Da aftalte de, at han skulle komme igen dagen efter, det vil sige den 1. juli 2021, for at være sammen med sin datter. Aftalen var, at Tiltalte 2 kunne sove hos vidnet den dag, og derefter skulle han flytte sine ting, ligesom de skulle lave en samværsaftale mellem Tiltalte 2 og datteren. Tiltalte 2 kom tidligt den 1. juli, vist om for-middagen. De hyggede, og han var glad. Han sagde ikke noget om, at der var noget galt. Tiltalte 2 var hos hende det meste af dagen. Han var kun lige ude for at handle ved 17-tiden. Om aftenen skulle han afsted for at mødes med nogen. Hun huskede ikke, om det var Tiltalte 1, han skulle mødes med. Omkring midnat ringede hun til Tiltalte 2 for at høre, hvor han blev af, idet hun gerne ville i seng. Tiltalte 2 tog ikke telefonen. Hun ringede derefter til Tiltalte 1, som vist heller ikke tog telefonen. Lidt efter kom Tiltalte 1 op til hende. Hun spurgte Tiltalte 1, hvor Tiltalte 2 var, og Tiltalte 1 sagde, at han kom for at spørge hende om det samme. Tiltalte 1 sagde, at han og Tiltalte 2 havde været sammen, men de var skiltes, og Tiltalte 1 troede, at Tiltalte 2 var gået op til hende igen. Tiltalte 1 sagde til hende, at han kunne mærke, at hun nu var nået ind til Tiltalte 2, og at Tiltalte 2 var færdig med livet med stoffer. Tiltalte 1 var bekymret over, at han ikke kunne finde Tiltalte 2, og det var hun også. Tiltalte 1 side 65 tog afsted igen, og efter ca. en time kom Tiltalte 2. Han virkede lidt stresset, men ikke noget voldsomt. Det var som om, han havde travlt. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 7. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 306, 3. afsnit, 1.-2. linje: ” … Tiltalte 2 var kommet hjem til hende ved kl. ca. 4 der natten til torsdag. Hun var da gået i seng og blev vækket. De røg herefter en smøg sammen og snakkede om det skete, og om hvad han skulle gøre. …” , har vidnet forklaret, at hun godt kan huske at have oplyst sådan til politiet. Hun huskede det dog sådan, at det beskrevne fandt sted natten mellem torsdag og fredag. De snakkede lidt om det, for Tiltalte 2 virkede stresset. Der havde været problemer med Forurettede i de dage, og Forurettede havde været efter Tiltalte 2, for Forurettede ville gerne have Tiltalte 2 til igen at sælge stoffer. De havde prøvet at få Forurettede til at lade Tiltalte 2 være. ”De” var Tiltalte 2 og Tiltalte 1. Tiltalte 2 fortalte hende, at Forurettede havde opsøgt ham og prøvet at presse ham til at sælge stoffer. Forurettede havde truet Tiltalte 2 med en pistol og havde slået ham i hovedet. Tiltalte 1 var blevet chokeret over den måde, som Forurettede havde behandlet Tiltalte 2 på. Tiltalte 1 havde vist ikke rigtig troet på, at Forurettede var sådan efter Tiltalte 2, men da fik han det at se. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 22. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 313, 2. afsnit: ” … Hun gennemlæste forklaringen og havde en enkelt ændring, nemlig på side 5, 1 afsnit den sidste sætning, hvor der stod, at hun troede, at det var sket oppe ved Tiltalte 1. Hun havde siden afhøringen tænkt det hele igennem, og hun var kommet frem til, at hun nu ikke troede, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 i forbindelse med, at Forurettede slog Tiltalte 2, havde været hjemme ved Tiltalte 1, men at de havde været hjemme ved Forurettede i hans lejlighed. …” , har vidnet forklaret, at hun oplyste sådan til politiet. Tiltalte 2 sagde, at det var et kilo amfetamin, som Forurettede ville have, at Tiltalte 2 skulle sælge, for at komme af med sin gæld, men Tiltalte 2 havde vist ikke fået noget udleveret. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 7. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 305, 1. afsnit: ” … Tiltalte 2 kom herefter på et tidspunkt hjem til afhørte, og han prøvede herefter at kontakte Tiltalte 1. Da var afhørte gået halvt i seng. Afhørte stod op og de snakkede herefter sammen i ca. en times tid. Tiltalte 2 forklarede igen til hende, at ham bagmanden, Forurettede, der havde været efter Tiltalte 2, faktisk var side 66 dukket op forskellige steder, hvor Tiltalte 2 havde været, medbringende et kilo amfetamin for at sige til Tiltalte 2, at han skulle sælge det. Tiltalte 2 forklarede hertil, at da han røg ind og sidde, hvor han blev taget med 200 gr., der havde Tiltalte 2 lavet en aftale med Forurettede om, at det var det sidste. har vidnet forklaret, at hun har oplyst sådan til politiet. Forurettede havde haft amfetaminen med, og han havde vist Tiltalte 2 det og sagt: ”det her kilo skal du sælge” . Hun ved ikke, om der var andre til stede. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 7. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 305, 2. afsnit: ” … Tiltalte 2 forklarede, at han inden, at han kom ind og sidde, havde købt et kilo amfetamin af Forurettede. Amfetaminen havde han haft gemt et eller andet sted, og mens han sad inde, fik Tiltalte 2 en til aflevere det kilo amfetamin tilbage til Forurettede. Hun vidste ikke, hvem som havde afleveret det tilbage til Forurettede. Tiltalte 2 mente herefter ikke, at han skyldte noget til Forurettede. Forurettede var dog ikke enig, og havde efter at Tiltalte 2 var kommet ud, opsøgt Tiltalte 2 flere gange. Sidste gang hvor Forurettede havde et kilo amfetamin med, måske det havde været hos Tiltalte 1, smed Forurettede det kilo amfetamin på bordet foran Tiltalte 2 og sagde til Tiltalte 2, at hvis han ikke ville sælge det, så ville han slå Tiltalte 2 ihjel. I afmagt havde Tiltalte 2 svaret Forurettede, "ja men det er fint Forurettede, så går jeg ud og finder den første junkie og sælger det til ingenting". Tiltalte 2 havde sagt til hende, at han ikke ville sælge det, fordi han var helt færdig med det og ville ikke have noget med det at gøre. …” , har vidnet forklaret, at hun har oplyst sådan til politiet. Hun vidste ikke, om Tiltalte 1 var til stede, da amfetaminen kom frem. Det med, at Tiltalte 2 sagde, at han ville ”sælge det til en junkie for ingenting” var noget, der skete før torsdag. Tiltalte 2 fortalte hende, at Forurettede fysisk holdt en pistol op for panden af ham og derefter slog ham. Tiltalte 2 var god til at sælge stoffer, og derfor ville Forurettede ikke slippe ham. Forurettedes forretning var gået ned ad bakke, medens Tiltalte 2 var inde og afsone sin fængselsstraf. Vidnet mener at huske, at Tiltalte 2 var lidt hævet i den ene side af ansigtet, da han kom hjem til hende. Hævelsen var rundt om det ene øje. Vidnet ved ikke, om Tiltalte 1 var til stede, da det med pistolen skete. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 7. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 305, 6. afsnit tilside 306, 1. afsnit: ” … Adspurgt til episoden vedr. Forurettede satte en pistol for panden af Tiltalte 2, oplyste hun, at det var sket i forbindelse med, at Forurettede havde truet Tiltalte 2 til at sælge det kilo amfetamin. Idet Tiltalte 2 bare havde ”grint” af det, ved at sige, hvad vil du have jeg skal gøre, og så går jeg bare ud til den første og den bedste for at komme af med det til billige penge, ligesom for at sige, side 67 at han ikke ville mere, og det var jo ikke det, Forurettede havde været interesseret i. Forurettede var kun interesseret i, at Tiltalte 2 tjente penge til ham. Forurettede var herefter gået fuldstændig amok og havde slået Tiltalte 2 i hovedet. Tiltalte 1 havde stået lidt i chok, fordi som Tiltalte 2 havde sagt, så fik Tiltalte 1 at se, hvordan Forurettede også var. Tiltalte 1 havde nemlig set Forurettede, som en god ven og havde ikke fået samme behandling som Tiltalte 2. Hun mente, at det var sket torsdag aften/nat, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 så efterfølgende var skiltes. Afhørte kunne se, da Tiltalte 2 kom hjem der om natten, at han var blevet slået, idet huden i Tiltalte 2's ansigt var ligesom hævet. Der var ikke blå mærker eller blod. Hun vidste ikke, hvor det skete henne, men troede, at det var sket oppe ved Tiltalte 1. …” , har vidnet forklaret, at hun har oplyst sådan til politiet. Det kan godt være, at det skete den samme dag. I dag husker hun det som to dage, men det er nok forkert. Det rigtige er det, som hun har oplyst til politiet, for da var hukommelsen mere frisk. Tiltalte 1 og Forurettede var taget afsted derfra, og så skiltes de, og de havde en aftale om, at de skulle mødes igen. Det var derfor, at Tiltalte 1 kom op til hende, for han troede, at Tiltalte 2 var der. Hun ved ikke, hvad de skulle mødes om. Vidnet ved ikke, hvad der skete med amfetaminen, men den var i Forurettedes varetægt. Tiltalte 2 tog ikke imod amfetaminen. Tiltalte 2 var ikke interesseret i det. Han kom op til hende bagefter, og hun ville have set, hvis han havde haft et kilo amfetamin med. Tiltalte 2 har ikke til hende talt noget om at skaffe et våben eller et gevær eller andet. Tiltalte 2 prøvede at få fat på Tiltalte 1, efter han igen var kommet hjem til vidnet om natten, men han fik ikke fat på Tiltalte 1, og lod det så ligge. Han var lidt frustreret, men ikke voldsomt. Tiltalte 2 fortalte hende om episoden og var frustreret over, at Forurettede ikke lyttede, men Tiltalte 2 var angiveligt i gang med at løse det. Vidnet gik i seng ved 4-5-tiden om morgenen. Tiltalte 2 skulle sove på sofaen, men hun vidste ikke, om han lagde sig til at sove her. Vidnet vågnede om morgenen ved, at hun hørte sin datter. Tiltalte 2 havde taget datteren op og legede med hende. Ved 8-9-tiden kom Tiltalte 2 ind til vidnet og sagde, at hun blev nødt til at stå op, for han skulle ud at hente en pose med tøj fra før afsoningen. Hun vidste ikke hvorhenne. Hun så ikke Tiltalte 2 igen, før han kom hjem til hende med blod på hænderne. Hun ringede til Tiltalte 2, da hun så, at han havde taget hendes cigaretter. Hun blev irriteret og ringede flere gange. Til sidste tog han den, og hun kunne høre på ham, at han var presset. Tiltalte 2 sagde, at han ikke lige havde tid, men han skulle nok komme med cigaretterne. Der gik ikke så længe, før han kom. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af7. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 306, 4. afsnit tilside 307, 1. afsnit: ” … Hun blev hjemme sammen med datteren, og kl. 0950 ringede hun til Tiltalte 2 side 68 for at få ham til at tage smøger med hjem. Hun kunne da høre, at Tiltalte 2 lød stresset, da han svarede, at han ville komme nu. Han sagde intet om, hvor han var henne eller hvad han lavede. Han sagde kun, at han kom, når han kom. Efter ca. 20 min kom Tiltalte 2 hjem til hende. Han gik bare ind. …” , har vidnet forklaret, at hun under afhøringen oplyste som anført til politiet. Tiltalte 2 kom hjem til hende og spurgte, om han måtte tage et bad. Han kastede cigaretterne til hende og gik i bad. Vidnet sad med datteren. Efter badet kom Tiltalte 2 ud i undertøj, og hun så, at hans hænder var skåret op, den ene hånd værre end den anden. Hun gik lidt i panik og spurgte, hvad der var sket. Hun fandt en klud og forbandt Tiltalte 2's hånd med kluden og noget tape. Tiltalte 2 sagde: ”det skal du ikke tænke på” . Datteren stod ved siden af dem. Tiltalte 2 sagde: ”jeg vil bare gerne være far, og han vil ikke lade mig være det” . Hun spurgte igen, hvad der var sket, og Tiltalte 2 sagde noget i retning af: ”jeg skød ham, men jeg ramte ikke, så kom han imod mig, og så stak jeg ham” . Vidnet husker ikke, om Tiltalte 2 sagde, hvad han stak med. Vidnet fik et panikanfald og spurgte, om Tiltalte 2 ville tage datteren, for vidnet skulle lige have et par minutter for at få samling på sig selv. De så ud ad vinduet, hvor Vidne 3 kom kørende på scooter hen mod opgangen. Tiltalte 2 gik hen mod døren, ud i opgangen og kiggede ned. Han kom dog hurtigt tilbage til lej-ligheden og lukkede døren. Så sagde han ”farvel” til vidnet og gik på ny ud i opgangen. Hun kunne se, at der holdt politibiler ude på gaden. Tiltalte 2 blev anholdt ude i opgangen, men vidnet så det ikke, for døren var lukket. En tjenestemand bankede kort efter på døren og spurgte hende, om de måtte ransage lejligheden. Tiltalte 2 fortalte, at han på et tidspunkt tilfældigt havde mødt Vidne 3, men hun husker ikke hvornår. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 mødtes med Vidne 3 tidligt om morgenen. Hun ved heller ikke, om Tiltalte 2 havde været hjemme hos Vidne 3. Tiltalte 2 sagde: ”jeg tror, jeg har slået ham ihjel” . Adspurgt af advokat Berg har vidnet forklaret, at den eneste gang, hun hørte noget om problemerne med Forurettede, var om natten mellem den 1. og 2. juli 2021. Tiltalte 2 virkede lidt stresset, men han var ikke helt vildt oppe at køre. Hun kunne godt finde hoved og hale i det, han fortalte hende. Hun ringede til Tiltalte 1 den nat, men hun mener ikke, at han besvarede opkaldet. Hun fornemmede ikke, at det lykkedes Tiltalte 1 at finde Tiltalte 2, efter at Tiltalte 1 var hos hende, og inden Tiltalte 2 kom hjem til hende omkring kl. 4. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 7. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 306, 1. afsnit, 4.- 6. linje: ” … Forurettede var herefter gået fuldstændig amok og havde slået Tiltalte 2 i hovedet. Tiltalte 1 havde stået lidt i chok, fordi som Tiltalte 2 havde sagt, så fik Tiltalte 1 at se, hvordan Forurettede også var. Tiltalte 1 havde nemlig set Forurettede, som en god ven og havde ikke fået samme behandling som Tiltalte 2. side 69 … ”, har vidnet forklaret, at hun har oplyst som anført til politiet. Det anførte svarer til det, som Tiltalte 2 fortalte hende. Adspurgt af advokat Schønemann har vidnet forklaret, at Tiltalte 2 var meget fokuseret på at være far til sit barn, og han var stolt af at være ”clean” . Tiltalte 2 var også stolt, da han fortalte hende, at selv om Forurettede havde truet ham, havde han stadig sagt nej. Han ville ikke have den ovenfor omtalte amfetamin. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 7. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 307, 4. afsnit: ” … Jeg tror jeg har slået ham ihjel, jeg skød, men jeg ramte ham ikke, så jeg slog ham med den og så stak jeg ham med et eller andet. … ” har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at Tiltalte 2 sagde som anført til hende. Han sagde: ”jeg tror, jeg har slået ham ihjel” , men han var ikke sikker på, at Forurettede var død. Tiltalte 2 nåede ikke at sige så meget andet, for det gik så hurtigt. Adspurgt af advokat Hein har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvor am- fetaminen var, eller hvad der skete med den. Vidne 3 har som vidne forklaret, at han har kendt Tiltalte 1 gennem hele sin barndom. De har været venner. Tiltalte 2 har vidnet også været venner med i mange år. Der har ikke været konflikter eller uvenskab mellem dem. Afdøde Forurettede var også en barndomskammerat. Vidnet kender derimod ikke noget til Tiltalte 3. Omkring den 1. juli 2021 havde vidnet en diskussion med Forurettede. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 var kommet op til vidnet, og de havde det ikke godt. Vidnet spurgte, hvad der galt, og de fortalte, at de havde problemer med Forurettede. Det havde noget med penge at gøre. Vidnet kendte Forurettede, så han ville forsøge at løse det ved at ringe til ham, men han - Forurettede - var ikke til at snakke med. Forurettede sagde til vidnet, at det ikke ragede ham, og vidnet svarede, at det gjorde det, fordi Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var hans venner. Forurettede var meget sur over, at vidnet blandede sig i noget, som Forurettede ikke syntes vedkom ham. Det var lige inden midnat, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kom op til vidnet. Han vidste i forvejen godt, at de ville komme. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var begge nervøse og bekymrede. De sad alle 3 i vidnets spisestue og besøget af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 varede i 15-20 minutter. De sad sammen hele tiden, og der var ikke nogen, der forlod spisestuen, der ligger i åben forbindelse med køkkenet. Under side 70 besøget ringede Tiltalte 1 til Forurettede og sagde, at vidnet gerne ville snakke med ham. Efter et kort stykket tid overtog vidnet Tiltalte 1's telefon for at snakke med Forurettede. Det var kun Tiltalte 2, der havde en gæld til Forurettede. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 323, 4. afsnit: ” … Afhørte havde hørt i miljøet, at Tiltalte 2 skyldte Forurettede ca. 40.000 kr. …” har vidnet forklaret, at han ikke har oplyst sådan til politiet. Vidnet har ikke hørt om gælden i miljøet, men kun fra Tiltalte 2 selv. Tiltalte 2 spurgte, om vidnet kunne skaffe et våben. Vidnet sagde, at det kunne han ikke, men han ville gerne prøve at snakke med Forurettede. Det var det, som vidnet kunne hjælpe med. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 321, 3. afsnit: ” … Tiltalte 2 virkede helt rundt på gulvet, og sagde: vi skal have fat i pistol, vi skal have fat i pistol. Afhørte spurgte ham, hvad han skulle bruge en pistol til. Tiltalte 2 svarede: Forurettede. Afhørte sagde hertil, at Tiltalte 2 skulle glemme Forurettede og bare ignorere ham. Tiltalte 2 svarede: ah mand han mener det, han truer med en kniv. … ”, har vidnet forklaret, at Tiltalte 2 snakkede om et våben, men om han nævnte en pistol, husker han ikke. Tiltalte 2 fortalte, at Forurettede havde ”haft fat i ham” , men vidnet ved ikke nærmere hvordan. Vidnet husker noget om, at Forurettede havde truet med en kniv, og det var derfor, at Tiltalte 2 mente, at det var seriøst. Vidnet husker ikke, at Tiltalte 2 nævnte, at våbenet skulle bruges til Forurettede, men det var nok en henvisning til Forurettede. De sad ved spisebordet, da Tiltalte 2 spurgte. Vidnet husker ikke, om Tiltalte 1 sagde noget, men Tiltalte 1 var også frustreret. Vidnet tænkte, at Tiltalte 1 var bekymret for Tiltalte 2. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 321, 2. afsnit: ” … Vedr. omhandlede sag oplyste han, at han torsdag den 01-07-2021 kl. ca. 23 sad og drak på Irish pub i Haderslev. Kl. ca. 2330 fik han telefonisk kontakt med Tiltalte 1, som spurgte om de skulle mødes. De aftalte at mødes ved afhøres bopæl på Vej 2. Da afhørte kom til Vej 2, kunne han se, at Tiltalte 1 var sammen med Tiltalte 2, og at de var godt skudt af. Altså de virkede ikke påvirkede, men de virkede stressede. De gik herefter hjem til afhørte. Han mente, at klokken da ca. var 2340. side 71 …” , har vidnet forklaret, at der er rigtigt, han har oplyst sådan til politiet. Han kan ikke svare på, om Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var påvirkede af stoffer, men det var han selv. Det gjorde situationen værre for vidnet, at han blandede sig i sagen med Forurettede. Vidnet ville ikke mødes med Forurettede ved dammen alligevel, for han kunne godt frygte, at det ville gå ud over vidnet selv. Forurettede havde sagt til vidnet, at hvis han blandede sig mere, ville Forurettede slå ham ihjel. Efter at vidnet, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 gik fra vidnets lejlighed den aften, har vidnet ikke set hverken Tiltalte 2 eller Tiltalte 1. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 323, 3. afsnit: ” … Adspurgt til mødet med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 torsdag aften hjemme hos afhørte, om Tiltalte 1 og Tiltalte 2 da havde givet udtryk for, at de var pressede. Afhørte oplyste hertil, at Tiltalte 2 havde fortalt ligeud, at han skulle skaffe en pistol, og at der kun var en vej samt hellere være kongen end at være en kælling resten af sit liv. …” , har vidnet forklaret, at han ikke husker at have oplyst sådan til politiet. Ej heller husker vidnet, hvad Tiltalte 2 ordret sagde, men han kunne se, at Tiltalte 2 havde fået nok. Den 2. juli 2021 kl. ca. 7.50 blev vidnet anholdt, og han forklarede det hele til politiet, for han var bekymret for dem alle tre. Tiltalte 1 ville nok prøve at gøre det bedste for dem begge to, Tiltalte 2 og Forurettede. Vidnet huskede ikke, at Tiltalte 1 sagde noget om et våben. Tiltalte 1 var der bare og nævnte, at ”det var seriøst” . Tiltalte 1 var til stede, da Tiltalte 2 spurgte til pistolen. Det var Tiltalte 1, der sagde til vidnet, at de skulle mødes i Damparken, men på lydoptagelsen kunne vidnet høre, at Forurettede stod bag Tiltalte 1. Vidnet gik ned mod dammen, men da han snakkede med Tiltalte 1, kunne han godt høre, at det var seriøst, og så gik vidnet fra stedet. Da vidnet var gået igen, kom Forurettede til stedet. En anden person, der var i Damparken, så Forurettede med et våben, og anmeldte det til politiet. Foreholdt sin forklaring som gengivet i politiets rapport, ”kontakt til Vidne 3” af den 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 316, 8.-11. afsnit: ” … Da klokken var 0030 ringede Tiltalte 1 til afhørte og bad ham om at komme til Adresse 3. Afhørte ønskede ikke at komme til Adresse 3. Tiltalte 1 ringede ca. 8 gange. Afhørte kunne her høre både Tiltalte 1 og Forurettede i telefonen. Forurettede sagde i telefonen til afhørte, at han havde en "gave" til afhørte. Han sagde "du kommer bare, så laver vi bang bang bang". Afhørte spurgte om han havde en "Davanja", hvortil Forurettede varede "Ja". Davanja side 72 betød pistol på arabisk. …” , har vidnet forklaret, at han ikke husker det helt, men det er rigtigt, at der var noget med en ”davanja” . Vidnet blev ringet op og fik fortalt, at Forurettede gik rundt og viftede med en pistol og ledte efter vidnet. Dagen efter blev vidnet ringet op af politiet, som bad ham om at komme til afhøring. Da han var færdig med afhøringen, kørte han på scooter til Vidne 2 på Adresse 3. Foreholdt sin forklaring som gengivet i politiets rapport, ”kontakt til Vidne 3” af den 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 318, 10. afsnit til side 319, 1. afsnit: ” … Afhørte valgte kl. 0750 at ringe til Tiltalte 1 for at få en forklaring på, hvad der var sket. Afhørte fik dog i stedet Forurettede i røret. Forurettede sagde til afhørte, "Du har stukket mig, politiet har været i min lejlighed". Afhørte lød meget ophidset. …” , har vidnet forklaret, at han ikke helt husker at have oplyst sådan til politiet. Han blev beskyldt for at have anmeldt Forurettede til politiet, men det var ikke ham. Foreholdt transskribering af lydfilerne afsendt den 2. juli 2021, kl. 01.33, gengivet i ekstrakten, fil 2, side 1131, har vidnet forklaret, at disse beskeder blev sendt mellem ham, Tiltalte 1 og Forurettede. Da vidnet var til afhøring hos politiet, bad betjenten ham om at tale med Tiltalte 2 og bede ham om at melde sig selv. Vidnet mener ikke, at han mødtes med Tiltalte 2 tidligere den morgen. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 322, 4. afsnit: ” … Noget senere var afhørte sammen med en kammerat ved navn Person 8 og de blev enige om at tage hjem til afhørte. Under turen gik de ad Adresse 3, og ca. kl. 0600 mødte de Tiltalte 2, der kom ned ad trapperne oppe fra Vidne 2, der bor Adresse 3. Tiltalte 2 havde set dem oppe fra vinduet, og kom herefter ned til dem. Tiltalte 2 var kun iført boxershorts. Tiltalte 2 svedte lidt på panden og fortalte, at han havde en oversavet. Den havde han gemt i Vej 1 ved Hotel Nord, der hvor Forurettede bor. Tiltalte 2 sagde, at han skal have den hentet. Afhørte sagde hertil, at der var politi over det hele, og at de formentlig har fundet det. Tiltalte 2 svarede hertil, hvad med mine fingeraftryk. Tiltalte 2 sagde ikke, hvad han skulle bruge det oversavede til. …” , side 73 har vidnet forklaret, at han ikke kan huske at have oplyst sådan til politiet, men desuagtet heller ikke vil afvise, at han har gjort det. Dog husker vidnet noget med, at Tiltalte 2 kom ned ad trappen og kaldte på ham og Person 8. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 322, 5. afsnit: ” … Tiltalte 2 sagde ikke, hvad han skulle bruge det oversavede til. Han havde nævnt, at han havde gemt den under en skraldespand. Tiltalte 2 havde ikke nævnt, hvor eller hvornår, at han havde skaffet det oversavede jagtgevær. …” , har vidnet forklaret, at han ikke husker at have oplyst sådan til politiet. Vidnet tror, at Tiltalte 1 hørte, at Forurettede truede med at slå ham - vidnet - ihjel. Adspurgt af advokat Berg har vidnet forklaret, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 den om-handlede aften/nat kom hjem til ham ca. et kvarter efter midnat og opholdt sig hos ham i 15-20 minutter. Vidnet erindrer ikke, om Tiltalte 1 talte i telefon, medens han og Tiltalte 2 befandt sig hos vidnet. Vidnet husker ikke, at der blev foretaget de opkald, der er anført i den udarbejdede opkaldsliste. Under opholdet hos vidnet var Tiltalte 1 i køkkenet samt ved spisebordet sammen med vidnet og Tiltalte 2. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 321, 4. afsnit: ” … Tiltalte 1 sagde herefter, at Forurettede ville snakke med afhørte, for som Forurettede havde sagt, hvis der var noget med afhørte også, så kunne afhørte bare komme og de kunne bare mødes ved Adresse 3. … ”, har vidnet forklaret, at han under den pågældende afhøring oplyste sådan til politiet. Det var først, da vidnet havde blandet sig i konflikten, at Forurettede ville mødes med ham. Vidnet fortalte politiet, at de havde spurgt efter et våben, men hvorfor dette ikke er anført i rapporten, kan han ikke give nogen forklaring på. Adspurgt af advokat Schønemann har vidnet forklaret, at det er rigtigt for- stået, at Tiltalte 2 sagde, at han ville have et våben til at forsvare sig med. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 321, 5.-6. afsnit: ” … Afhørte oplyste hertil, at ham og Forurettede ikke har noget udestående, men han gik dog ned mod Adresse 3. På vej derned fik han dog en mavefornemmelse, side 74 der sagde, at han skulle gå videre og ikke skulle mødes med Forurettede. Kort efter ringede Tiltalte 1 igen til afhørte på vegne af Forurettede, og skulle sige, at afhørte skulle komme tilbage til Adresse 3, og han kaldte afhørte for en kælling. …” , har vidnet forklaret, at han under afhøringen oplyste som anført til politiet. Tiltalte 1 er tidligere straffet adskillige gange, blandt andet for vold i gentagelsestilfælde, overtrædelse af våvenloven samt lov om euforiserende stoffer, blandt andet ved ankedom af 11. september 2017 afsagt af Vestre Landsret for over- trædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, lov om euforise-rende stoffer og lov om forbud mod visse dopingmidler med fængsel i 1 år. Straffen er en fællesstraf med reststraffen på 123 dage ved prøvesløla-delse af 31. maj 2016, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2. ved udeblivelsesdom af 3. juli 2022 afsagt af retten i Sønderborg for over- trædelse af straffelovens § 121 med bøde på 5.000 kr. Tiltalte 1 har i forbindelse med sagen været underkastet en ambu-lant mentalundersøgelse, jf. retsplejelovens § 809. Følgende fremgår af rets- psykiatrisk erklæring af 12. maj 2022 af Læge 3 og tiltrådt af Læge 4, Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiatrisk Afde-ling, Middelfart: "... KONKLUSION OG BEGRUNDELSE: Det drejer sig således om en 35-årig mand, aktuelt sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237 vedr. manddrab, straffelovens § 192a vedr. besiddelse af våben og straffelovens § 191 vedr. besiddelse af euforiserende stoffer. Observanden har tidligere været dømt for berigelseskriminalitet og voldskriminalitet siden 19 års alderen, hvor han første gang var fængslet for berigelseskriminalitet. I årene fra 2005 og frem til aktuelle varetægts-fængsling har han således afsonet 12 fængselsstraffe. Observanden er født som nr. 1 af 2 brødre af samboende forældre. Der beskrives en opvækst præget af mange flytninger i de tidlige opvækstår og ligeledes en opvækst præget af fysisk og psykisk vold fra fars side som medførte, at observanden i perioder måtte bo ved mormor og ved mors søster. Skolegangen bar præg af store faglige udfordringer, og observanden har en del af tiden gået i specialklasse. Observanden har ikke taget afsluttende afgangseksamen, og han har aldrig gennemført erhvervsrettet uddannelse. Observanden debuterede med hashmisbrug i 13 års alderen, og han har igennem ungdommen prøvet adskillige stoffer herunder amfetamin, Ketamin, kokain, LSD, benzodiazepiner m.v. side 75 Observanden blev i 2014 henvist til Lokalpsykiatrien i Haderslev, her udredt og diagnosticeret med ADHD og emotionel ustabil personligheds-forstyrrelse. I 2019 blev han tilkendt helbredsbetinget førtidspension pga. mangeårigt blandingsmisbrug, psykisk sygdom i form af ADHD og personlighedsforstyrrelse samt svært nedsat funktionsniveau. I tilslutning til misbrug har observanden beskrevet diskrete sindssygelige fænomener i form af forfølgelsesoplevelser som var forbigående. Således er der ikke beskrevet symptomer forenelig med forudbestående sindssygdom. Han forklarer om de påsigtede forhold, at han sammen med medsigtede havde festet og fejret, at denne netop var løsladt fra fængselsophold. De havde drukket og taget euforiserende stoffer. Han var dog ikke på tidspunktet for det påsigtede påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer. Der er heller ikke berettet om symptomer eller adfærd forenelig med tilstedeværelse af sindssygdom på tidspunktet for de påsigtede forhold. I forbindelse med aktuelle mentalobservation er der foretaget psykologisk undersøgelse med fokus på observandens kognitive funktionsniveau. Han demonstrerer samlet IQ på 74 forenelig med inferioritas intellektualis. Dette fund er fuld foreneligt med det generelle indtryk af observandens fremtoning under mentalobservationen og observanden ses således med sikkerhed ikke mentalt retarderet. Samlet er der ikke tegn på forekomst af sindssygelige symptomer, og der findes ej heller holdepunkt for forekomst af sindssygelige symptomer på tidspunktet for de påsigtede forhold. Observanden henregnes således ikke til den af straffelovens § 16, stk. I eller § 16, stk. 2 afgrænsede personkreds. Pga. observandens tunge begavelse, umodenhed og generelt nedsatte funktionsniveau henregnes han til den af straffelovens§ 69 afgrænsede personkreds. Såfremt observanden findes skyldig i den nu påsigtede kriminalitet, ses der dog ikke foranstaltninger i henhold til straffelovens § 68, 2.pkt. som mere formålstjenlig for at forebygge fremadrettet ligeartet kriminalitet end almindelig straf. ..." Tiltalte 1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at episoden i hans lejlighed påvirkede ham meget, idet drabet var voldsomt og bragte ham i en chocklignende tilstand. Af samme årsag havde tiltalte svært ved at "være i sig selv" og havde mange gange mareridt, hvor han genopleve-de den forfærdelige hændelse. Medens tiltalte har opholdt sig arresten, har han fået antidepressiv medicin, ligesom han er blevet undersøgt for PTSD. Tiltalte er dog af den opfattelse, at han i dag har fået det lidt bedre. Tiltalte 2 er tidligere straffet adskillige gange, blandt andet for vold i gentagelsestilfælde of og overtrædelse af våbenloven, senest ved dom af 13. marts 2013 afsagt af retten i Sønderborg for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, med fængsel i 3 måneder. ved dom af 4. november 2020 afsagt af retten i Sønderborg for overtræ- side 76 delse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforise- rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, § 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 29, samt våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, med fængsel i 8 måneder. ved dom af 22. september 2021 afsagt af retten i Sønderborg for overtræ- delse af straffelovens § 119, stk. 1, med fængsel i 30 dage. Tiltalte 2 har i forbindelse med sagen været underkaxtet en ambulant mentalundersøgelse, jf. retsplejelovens § 809. Følgende fremgår af retspsykiatrisk erklæring af 23. december 2021 af Læge 3 og tiltrådt af Læge 4, Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiat-risk Afdeling, Middelfart: "... KONKLUSION OG BEGRUNDELSE: Det drejer sig således om en 33-årig mand, aktuelt sigtet for manddrab i henhold til straffelovens § 237, besiddelse af oversavet jagtgevær i henhold til straffelovens § 192a samt besiddelse af 950 gram amfetamin i henhold til straffelovens § 191. Observanden har tidligere været straffet i sager om besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg, vold samt spirituskørsel. Han har afsonet voldsdom med fodlænke og senest har han afsonet en dom relaterende sig til videresalg af amfetamin med 8 måneders indsættelse i Renbæk Fængsel. Observanden er udredt i Lokalpsykiatrien i Haderslev og ved privatpraktiserende psykiater ligeledes i Haderslev i 2018 og 2019. Han er her diagnosticeret med ADHD, men han har kun kortvarigt været i medicinsk behandling, som havde utilstrækkelig effekt på observandens uro, rastløshed, opmærksomhed og koncentrationsforstyrrelser samt irritabilitet og opfarenhed. Observanden er således afsluttet fra lokalpsykiatrien i 2020, idet man i afslutningsnotatet bemærker, at han har genoptaget amfetaminmisbrug. Observanden er født og opvokset som nr. 3 af 3 brødre hos samboende forældre. Han beskriver en tryg og god opvækst med meget frie rammer. Der er ikke dispositioner til psykisk sygdom, kriminalitet eller misbrug. Observanden har fra de tidlige barneår været hyperaktiv og rastløs, hvilket resulterede i, at han i skolen blev betragtet som "problembarn". Han havde på den baggrund et enkelt skoleskift, og har afsluttede 9. klasse uden af gangseksamen. Han mindes dog, at han fik 7 i matematik. Efter 9. klasse debuterede observandens misbrug ret hurtigt, idet han fik venner i misbrugsmiljøet i og omkring Haderslev. Som 20- årig startede han på uddannelsen som Stilling 1, som han gennemførte på 4 år. Han har haft mange korterevarende ansættelser som Stilling 2, men pga. hans rastløshed og uro, har han ikke kunnet fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Observanden har senest været prøvet i praktik for et par år siden, men måtte afskediges på grund af svigtende fremmøde. Han har side 77 således modtaget kontanthjælp igennem 3 år. Observanden har 2 døtre på henholdsvis 9 og 2 år med 2 forskellige mødre. Pga. det mangeårige misbrug og relationen til det kriminelle miljø, har kontakten med døtrene været sporadisk, og han har ikke delt forældremyndighed over den ældste. Observandens misbrug omfatter primært amfetamin og hash, idet han forklarer, at især amfetamin giver ham ro. Observanden har aldrig været indlagt på psykiatrisk afdeling. Under aktuelle undersøgelse findes observanden vågen og klar, stemningsneutral og påfaldende lettet og upåvirket af sigtelsens omfanget og alvorlighed. Han fremstår først og fremmest ansvarsfralæggende i sine forklaringer som under afhøringerne har været omskiftelige. Observanden nægter sig således skyldig i manddrab om end han erkender, at han har forårsaget forurettedes dødsfald. Han forklarer dette med, at "retfærdigheden er sket fyldest". I samtalen fremstår han venlig og samarbejdende. Tænkningen samlet og relevant, og man finder ikke tegn på realitetsbrist eller sindssygelige symptomer. Samlet fremstår observanden først og fremmest præget af karakterafvigende personlighedstræk med tendens til udadprojiceren, bortforklaring og ansvarsforflygtigelse. Af den psykologiske undersøgelse fremgår, at observanden er normalt begavet med en samlet IQ på 97. Observanden henregnes i kraft af fravær aftegn eller symptomer på sindssygdom ikke til den af straffelovens § 16, stk. 1 afgrænsede personkreds. Observanden fremstår klinisk normalt begavet og henregnes som sådan heller ikke til den af straffelovens § 16, stk. 2 af grænsede personkreds. På grund af de fremtrædende personlighedstræk i karakterafvigende retning, henregnes observanden til den af straffelovens § 69 afgrænsede personkreds. Såfremt observanden findes skyldig i den nu påsigtede kriminalitet, kan der imidlertid ikke peges på foranstaltninger i henhold til straffelovens § 68, 2. pkt. som mere formålstjenlig til at forebygge risikoen for ny ligeartet kriminalitet end straf som forskyldt. ..." Tiltalte 2 har om sine personlige forhold supplerende forkla-ret, at han har 2 døtre, som han gerne ville være noget mere for, da han blev løsladt fra afsoningen af den senest idømte fængselsstraf. Tiltalte ønskede i den forbindelse at starte en ny tilværelse uden noget brug eller salg af narko-tika. Tiltalte er i 2013 uddannet Stilling 1 og har i cirka 10 år arbejdet som sådan. Da tiltalte var omkring 30 år, blev han diagnostiseret med lidels-en ADHD, men er pt. ikke i behandling herfor. Bortset fra dette føler tiltalte sig fysisk og psykisk sund og rask. Tiltalte 3 er tidligere straffet adskillige gange, blandt for berigel-seskriminalitet, overtrædelse af færdselsloven for spirituskørsel og senest side 78 ved dom af 13. januar 2017 afsagt af retten i Sønderborg for overtrædelse af straffelovens § 121, § 244, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. § 21, politiloven, ordensbekendtgørelsen samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og § 3, jf. Bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 16 med fængsel i 5 måneder. Straffen er en fællesstraf med reststraffen på 71 dage ved prøveløsladelsen af 29. april 2015, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2. ved udeblivelsesdom af 7. juli 2020 afsagt af retten i Sønderborg for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 med bøde på 12.000 kr. Tiltalte 3 har i forbindelse med sagen været underkastet en ambulant mentalundersøgelse, jf. retsplejelovens § 809. Følgende fremgår af retspsyki- atrisk erklæring af 16. februar 2022 af Læge 3 og tiltrådt af Læge 4, Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiatrisk Afde-ling, Middelfart: "... KONKLUSION OG BEGRUNDELSE: Det drejer sig om en 55-årig mand, aktuelt sigtet for manddrab, besiddelse af oversavet jagtgevær og besiddelse af 950 gram amfetamin, således sigtet i henhold til straffelovens § 237, straffeloven 192 og straffeloven 191. Observanden er tidligere straffet adskillige gange og har afsonet adskillige fængelsdomme for berigelseskriminalitet, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, overtrædelse af færdselsloven samt vold. Observanden udviklede i 15 års alderen et heftigt alkoholforbrug og i 19-20 års alderen debuterede han med misbrug af cannabis. Kort efter eskalerede misbruget, og observanden var i en længere årrække heroinmisbruger. Den tidligere kriminalitet ses i væsentlig grad relateret til misbrug. Observanden var på tidspunktet for det påsigtede forhold ikke påvirket af alkohol eller stoffer, idet han siden 2001 har været på Metadon og siden har afholdt sig fra heroinmisbrug. Han har dog frem til varetægtsfængslingen dagligt røget hash. Observanden er født om nr. 1 af 3 brødre af samboende forældre. Han er opvokset i Aarhus, og han beskriver en tryg og god opvækst med kærlige og opmærksomme forældre. Efter forældrenes skilsmisse flyttede han med mor og hendes nye mand, men han havde vedvarende kontakt med faderen, indtil denne døde 45 år gammel. Observanden var i skoleårene meget urolig, og af sagsakter fremgår, at han havde lette læsevanskeligheder. Han har gået på i alt 6 forskellige skoler, de første år i Aarhus-området. Som 14-årig blev han på grund af problemer med skolegang anbragt i pleje ved moster og onkel på Sjælland, hvor han gik til hånde i deres landbrug. Han har afsluttet med 9. klasses eksamen, og han har sidenhen uddannet sig om landbrugsmedhjælper. Herefter side 79 arbejdede han nogle år som sådan hvorefter han vendte tilbage til landbrugskolen og tog Det Grønne Bevis. Observanden har efterfølgende haft korterevarende ansættelser om fodermester, men på grund af et eskalerende misbrug og deraf følgende berigelseskriminalitet har han ikke haft egentligt arbejde siden 1996. Han afsonede sin første dom for røveri i 1986, 20 år gammel. Efterfølgende har han i årene frem til 2017 afsonet over 20 fængselsstraffe. Observanden blev i 2017 vurderet i forhold til ansøgning om helbredsbetinget førtidspension. Han blev her neuropsykologisk testet, og man fandt, at han på samtlige kognitive domæner fremstår betydeligt reduceret i en grad, som er at sidestille med en demenstilstand. Han beskrives især med svære hukommelsesvanskeligheder, men også vanskeligheder i forhold til opmærksomhed, koncentration og planlægning. Vanskelighederne vurderes med en sværhedsgrad, som væsentligt nedsætter observanden funktionsniveau og betinger behov for vedvarende støtte og guidning i hverdagen. Han blev derfor tilkendt førtidspension i 2017. Observanden findes ved samtalen tydeligt præget af de kognitive vanskeligheder. Han fremstår i særdeleshed hukommelsesvækket i en grad, så han ikke kan redegøre sammenhængende for sit livsforløb. Ligeledes er det vanskeligt for observanden præcis at genkalde sig hændelsesforløbe t for det påsigtede, om end han med sikkerhed understreger, at han ikke har deltaget i planlægning af manddrab, og at han ikke vidste til, at medsigtede Tiltalte 2 havde medbragt et våben. Observanden fremviser ikke symptomer på sindssygdom. Han er igennm samtalen samarbejdende og gør sig også umage, han udtrættes hurtigere og fremstår her yderligere kognitivt udfordret. Observanden henregnes på baggrund af fravær af tegn og symptomer på sindsygdom således ikke til den af straffelovens § 16, stk. 1 afgrænsede personkreds. Han er i udgangspunktet normalt begavet og henregnes heller ikke til den af straffelovens § 16, stk. 2 afgrænsede personkreds. I kraft af den kognitive svækkelse som følge af demens henregnes observanden til den af straffelovens § 69 afgrænsede personkreds. Imidlertid findes der ikke foranstaltninger i henhold til straffeloven § 68, 2. pkt., som findes mere formålstjenlige for at forebygge fremadrettet ligeartet kriminalitet end almindelig straf. ..." Tiltalte 3 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han for nogle år siden fik konstateret lungekræft og fortsat har denne lidelse. Opholdet i arresten har været et helvede for tiltalte, der i det seneste års tid stort set har været afskåret fra al kontakt med sin familie. side 80 Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2. juli 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldspørgsmålet: S K Y L D K E N D E L S E : Af de nærmere nedenfor anførte grunde stemmer 6 nævninger og 3 dommere for at anse de tiltalte skyldige i følgende omfang: Forhold 1: Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har erkendt, at de i perioden fra primo 2021 til den 12. maj 2021 efter forudgående aftale eller fælles forståelse i nævntes lejlighed på Adresse 1 i Haderslev, alt således som nærmere beskrevet i anklageskriftet, samt at de herved har gjort sig skyldige i den del af tiltalen, der vedrører overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt opbevaringen af det nævnte hagl-gevær med blandt andet dertil hørende ammunition er sket under særligt skærpende omstændigheder, må det lægges til grund, at geværet var adskilt i 3 dele og sammen med ammunitionen henlå urørt ved skorstenen på loftet i flere måneder, og indtil Tiltalte 3 tog initiativ til at få det fjernet ved politiets foranstaltning. Endvidere må det lægges til grund, at geværet og ammunitionen ikke lå fremme eller var umiddelbart tilgængelig, idet ad-gangen til loftet alene kan antages at have været praktisk muligt gennem en aflukket loftslem i lejlighedens køkken, og hvortil der skulle benyttes en særlig stang for at åbne denne og trække stigen til loftet ned. Under disse omstændigheder - og uanset det foreliggende om blandt andet de tiltaltes forstraffe og deres tilknytning til det kriminelle miljø i Haderslev, samt Tiltalte 1's afvisning af at oplyse, hvorfra våbnet og ammu-nitionen stammer - findes der efter en samlet vurdering ikke at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage eller fastslå, at de tiltaltes besiddelse og opbevaring af haglgeværet og den nævnte ammunition har indebåret en nærliggende risiko for, at det ville blive anvendt til fare for andre, men alene at være sket under skærpende omstændigheder omfattet af våbenloven. Henset hertil frifindes Tiltalte 1 og Tiltalte 3 for den del af tiltalen i forhold 1, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Forhold 2-3: Som forklaret og erkendt af Tiltalte 2 indfandt han sig den side 81 pågældende formiddag i Tiltalte 1's lejlighed medbringende det i anklageskriftet beskrevne jagtgevær, som han havde ladt med dertil hørende patroner. Tiltalte 2 havde kort forinden ringet til Tiltalte 1 og fået oplyst, at der kun var Tiltalte 1 og Forurettede til stede i lejligheden. Der var i dagene efter Tiltalte 2's løsladelse den 29. juni 2021 opstået en tilspidset situation, hvor han af Forurettede var blevet afkrævet en større gæld samt pålagt at skaffe pengene i løbet af ganske kort tid og om nødvendigt gennem salg af 1 kg amfetamin. Umiddelbart efter, at Tiltalte 2 var kommet ind i lejligheden fremtog han fra en medbragt sportstaske det af ham i forvejen ladte jagtgevær, som han på en afstand af 1-1½ meter affyrede mod Forurettede, der blev ramt eller strejfet på den ene side af hovedet. Efter de kriminaltekniske undersøgelser af geværet samt Tiltalte 2's oplysninger til blandt andet politiet og i det efterfølgende grund-lovsforhør, må det anses for ubetænkeligt at forkaste hans senere afgivne, og nu under hovedforhandlingen fastholdte, forklaring om, at geværet gik af ved et uheld. Som oplyst af Tiltalte 2 til politiet samt i grundlovsforhøret og til dels bekræftet af det af Tiltalte 1 og Tiltalte 3 oplyste eller forklarede, gav han i forlængelse af skuddet Forurettede en række kraftige slag i hovedet med det nævnte jagtgevær, ligesom han tildelte ham flere knivstik i hals, nakke og hoved. Som det fremgår af obduk-tionserklæringen og det af vidnet, speciallæge Vidne 1, forklarede, blev Forurettede herved påført en række alvorlige skader, herunder mindst 2 knivstik, der i sig selv var livstruende, og som alt medførte, at han kort efter afgik ved døden. Når henses til hele det beskrevne hændelsesforløb, hvor Tiltalte 2 efter affyringen af geværet samt de nævnte slag med dette, benyttede mindst 2 knive til over flere minutter gentagende gange at stikke Forurettede på de angivne, og meget vitale, steder, henholdsvis hans udtalelser til blandt andre Vidne 2, findes det bevist, at han med sine handlinger har haft direkte forsæt til ikke kun at true, men at dræbe Forurettede. Hvad angår Tiltalte 1's involvering i drabet, er Tiltalte 2 blandt andet blevet afhørt af politiet den 2. juli 2021 samt den 4. oktober 2021. Endvidere har han afgivet forklaring herom i grund-lovsforhøret den 3. juli 2021. Under hovedforhandlingen er Tiltalte 2 blevet foreholdt relevante dele af de i forbindelse med afhøringerne udarbejdede rapporter, ligesom de fonetiske optagelser heraf er blevet afspillet. Tiltalte 2's oplysninger under de nævnte afhøringer m.v. har været detaljerede og i væsentlig grad givet et troværdigt indtryk. side 82 Endvidere underbygges oplysningernes og hans forklarings rigtighed af det under bevisførelsen i øvrigt fremkomne, herunder de af vidnerne Vidne 2 og Vidne 3 afgivne forklaringer samt udlæsning-erne fra hans mobiltelefon og resultatet af de kriminaltekniske-og rets-genetiske undersøgelser af det benyttede jagtgevær. Henset hertil, og uanset Tiltalte 2 under hovedforhandlingen har fragået væsentlige dele af de oplysninger, han gav under afhøringerne hos politiet samt dét, han forklarede under grundlovsforhøret, findes det ubetænkeligt af lægge følgende til grund: Tiltalte 1 var til stede under det møde, der den 1. juli 2021 fandt sted hjemme hos Forurettede og så, at Tiltalte 2 af Forurettede blev udsat for vold samt truet med en kniv, da han tilkendegav, at han ikke længere ville sælge narkotika for ham. Begge de tiltalte havde et anspændt forhold til Forurettede, der imod deres ønske, og blandt andet ved den beskrevne vold og lignende, fastholdt dem som pushere eller sælgere af den amfetamin og andre euforiserende stoffer, han var i besiddelse af. I forbindelse med disse narko-salg påstod Forurettede, at hver af de tiltalte skyldte ham et større pengebeløb, ligesom han under det nævnte møde krævede, at Tiltalte 2 skulle betale en gæld på 35.000 kr. inden klokken 2 om natten til den 2. juli 2021. Fra Forurettedes lejlighed, og efter at Tiltalte 1 havde sagt noget i retning af: ”så lad os nakke ham” , gik de tiltalte direkte hen til Vidne 3, hvor de alle 3 satte sig ved hans spisebord. Ifølge nævnte vidne rejste ingen af de tiltalte sig fra bordet og/eller gik rundt i hans lejlighed for at telefonere eller lignende. Medens de sad ved bordet, spurgte Tiltalte 2 vidnet, om han kunne skaffe en pistol, ”som han kunne bruge på Forurettede” , idet han angiveligt ”hellere ville være en konge end kælling resten af livet” . Endvidere gav Tiltalte 1 udtryk for, at ”det var seriøst” . Da vidnet ikke kunne skaffe den ønskede pistol, påtog Tiltalte 1 at skaffe et våben og forlod kort efter vidnets lejlighed. Senere på natten mødtes de tiltalte igen ved busstationen, hvor Tiltalte 2 af Tiltalte 1 fik overgivet en sportstaske med det i sagen omhandlede jagtgevær og dertil hørende ammunition. At det var Tiltalte 1, der skaffede jagtgeværet underbygges tillige af, at hans DNA er fundet på dette og ikke kan antages at være overført ved afsmitning, medens det lå i sofaen hjemme hos ham. Tasken med geværet gemte Tiltalte 2 i noget buskads ved Hotel Norden og spad-serede hjem til Vidne 2. Næste morgen hentede Tiltalte 2 tasken med geværet og tog hen til Tiltalte 3, som han spurgte, om han ville med hen at besøge Tiltalte 1. Kort efter spadserede de afsted og undervejs ringede Tiltalte 2 til Tiltalte 1 og spurgte, om der var andre end ham og Forurettede til stede i lejligheden. Da dette ikke var tilfældet, fortsatte de hen til Tiltalte 1's lejlighed, side 83 hvor Tiltalte 3 i første omgang af Tiltalte 1 blev bedt om at blive ude i opgangen. Tiltalte 2 tog tasken med geværet med ind i lejligheden og var muligvis med Tiltalte 1 ude i køkkenet, forinden han kom tilbage til stuen med jagtgeværet og på kort afstand affyrede dette direkte mod Forurettede. Som ovenfor anført ramte skuddet kun Forurettede på den ene side af hovedet, hvorpå Tiltalte 2 i Tiltalte 1's overværelse slog og stak ham, indtil han lå helt stille. Under de således beskrevne omstændigheder findes det med den for strafferetlig domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 efter forudgående aftale eller fælles forståelse i forening har dræbt Forurettede, alt således som beskrevet i anklageskriftet, og herved gjort sig skyldige i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237. Endvidere findes det bevist, at de i forening, og under særligt skærpende omstændigheder, har anskaffet, besiddet og anvendt det nævnte jagtgevær med tilhørende ammunition til det beskrevne drab og herved tillige gjort sig skyldige i overtrædelse af straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Forhold 5: Tiltalte 2 har blandt andet under grundlovsforhøret den 3. juli 2021 forklaret, hvordan Forurettede under det ovenfor omtalte møde den 1. juli 2021, og efter at have truet ham med en kniv og tildelt ham flere slag, ”fandt de ca. 950 g amfetamin, der er fundet i sagen, frem og gav det til sigtede, som skulle sørge for at sælge det, fordi Forurettede mente, at sigtede skyldte ham 35.000 kr.” , samt at han medtog amfetaminen, da han og Tiltalte 1 forlod stedet og ”gik direkte hen til Tiltalte 3, hvor Tiltalte 1 tog amfetaminen med op til Tiltalte 3” . Denne forklaring stemmer overens med det, som Tiltalte 3 oplyste til politiet under en afhøring den 2. juli 2021, og hvor han fortalte, ”at det var Tiltalte 1 som havde placeret det i fryseren” , samt at ”det var Tiltalte 1's amfetamin” , der angiveligt var ”pak-ket ind i blå gummihandsker” . Hertil kommer det af Vidne 2 forklarede, samt at amfeta-minen er fundet i Tiltalte 3's fryser og indpakket i poser, hvorpå der ved de retsgenetiske undersøgelser er fundet DNA fra såvel Tiltalte 3 som Tiltalte 2. Under disse omstændigheder, og når henses til mængden og karakteren af det euforiserende stof samt at Tiltalte 3 ved sin modtagelse af dette -der ifølge hans forklaring mindede om ”en bold” -må havde indset det for muligt, og forholdt sig accepterende til, at der kunne være tale om et kvantum svarende til det fundne, findes det med den for strafferetlig dom-fældelse fornødne sikkerhed bevist, at de 3 tiltalte efter forudgående aftale side 84 eller fælles forståelse i forening har modtaget, transporteret og besiddet 955,3 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, alt således som beskrevet i anklageskriftet, samt at de herved har gjort sig skyldige i den hér rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 30, (jf. dagældende liste B, nr. 16). Forhold 4: Ved Tiltalte 1's delvise erkendelse, og idet anklagemyndigheden under hovedforhandlingen alene har påstået ham dømt i overensstemmelse med denne, findes det bevist, at han den 2. juli 2021 på sin bopæl Adresse 2 i Haderslev var i besiddelse af 98,58 gram hash med henblik på videresalg/ -overdragelse, 49,20 gram skunk til dels med henblik på videre-salg/ -overdragelse, henholdsvis 0,96 gram metamfetamin og 1 LSD fri-mærke til eget brug, samt at han i dette omfang har gjort sig skyldig i den ad forhold 4 rejste tiltale for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 59, liste B, nr. 218 samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 3, (jf. dagældende lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, liste A, nr. 3, liste A, nr. 4, og liste B, nr. 205). Forhold 6-7: Ved Tiltalte 3's uforbeholdne tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, findes det bevist, at han har handlet og forset sig, alt således som beskrevet i anklageskriftets forhold 6-7, og herved gjort sig skyldig i den hér rejste tiltale for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, samt lov om euforiserende § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 59 (jf. dagældende lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1). T h i b e s t e m m m e s : De tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 3, er skyldige i forhold 1 for så vidt angår den del af tiltalen, der vedrører overtrædelse af våbenloven. De tiltalte, Tiltalte 2 og Tiltalte 1, er skyldige i forhold 2-3. Tiltalte 1 er skyldig i forhold 4 med den undtagelse, at hans besiddelse af 98,58 gram hash og 49,20 gram skunk alene til dels var side 85 med henblik på videresalg/-overdragelse, samt at de 0,96 gram metamfetamin og 1 LSD frimærke udelukkende var til eget brug. De tiltalte, Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3, er skyldige i forhold 5. Tiltalte 3 er skyldig i forhold 6 og 7. Sanktionsspørgsmålet: Straffen for Tiltalte 1 fastsættes efter straffelovens § 237, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 30, (jf. dagældende liste B, nr. 16), våbenlo-vens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, og lov om eufo-riserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiseren-de stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 59, liste B, nr. 218, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 3, (jf. dagældende lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, liste A, nr. 4, og liste B, nr. 205), jf. straffelovens § 89. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 14 år. Straffen for Tiltalte 2 fastsættes straffelovens § 237, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, og straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stof-fer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 30, (jf. dagældende liste B, nr. 16), jf. straffelovens § 89. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 14 år. Der er ved fastsættelsen af straffene til Tiltalte 1 og Tiltalte 2 som skærpende omstændighed navnlig lagt vægt på, at drabet i for-hold 2 er udført af flere i forening og efter forudgående planlægning samt un-der anvendt et oversavet jagtgevær, henholdsvis drabets voldsomme og bru-tale karakter. I formildende retning er der for så vidt angår drabet lagt vægt på, at de tiltalte utvivlsomt har været under et ganske betydeligt pres fra for-urettedes side, idet han under anvendelse af vold og trusler ville fastholde dem som sælgere eller pushere af amfetamin og andre euforiserende stoffer. Ligledes er der ved strafudmålingen, og i relation til forhold 5, lagt vægt på mængden og karakteren af det euforiserende stof samt de tiltaltes tidligere vandel og navnlig Tiltalte 2's meget hurtige recidiv til ny og li-geartet kriminalitet. side 86 Straffen for Tiltalte 3 fastsættes efter straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 30, (jf. dagældende liste B, nr. 16), våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, nr. 3, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 59 (jf. dagældende lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eu-foriserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1). Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år. Der er herved navnlig lagt vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed samt tiltaltes involvering i disse, henholdsvis hans tidligere vandel. Konfiskationsspørgsmålet: Samtlige voterende tager påstandene om konfiskation til følge, således som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Erstatning og tortgodtgørelse: Dommerne tager den af Boet efter Forurettede fremsatte på-stand om erstatning for begravelsesudgifter til følge efter erstatningsansvars-lovens § 12 som nedenfor bestemt. Boets erstatningskrav er modtaget i retten den 29. juni 2022 og forrentes med tillæg af procesrenter efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 29. juli 2022 til betaling sker. Dommerne har lagt vægt, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er fun-det skyldige i drabet i forhold 2, og at de tiltalte har anerkendt erstatnings-kravet størrelsesmæssigt. Dommerne tager endvidere de af Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 fremsatte påstande om erstatning for børnebidrag, konfirmations-og uddannelsesbidrag efter erstatningsansvarslovens § 14 samt lov om børns forsørgelse § 14, stk. 3, samt godtgørelse for tort efter erstatningsanvarslo-vens § 26 a til følge som nedenfor bestemt. Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2's krav er modtaget i retten den 11. august 2022 og forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 11. september 2022. Dommerne har lagt vægt på, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er fundet skyldige i forhold 2, og at børnene efter drabet har mistet en forsør- side 87 ger, samt at de tiltalte har anerkendt erstatnings-og godtgørelseskravene størrelsesmæssigt. Thi kendes for ret: Tiltalte 1 straffes med fængsel i 14 år. Tiltalte 2 straffes med fængsel i 14 år. Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 3 år. Hos Tiltalte 1 og Tiltalte 3 konfiskeres : · 1 haglgevær, 9 haglpatroner samt 76 salonriffelpatroner. Hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 konfis-keres: · 1 oversavet dobbeltløbet jagtgevær, 1 haglbæger fra afskudt patron, 1 skarp haglpatron, 2 knive - koster Y5-10/7 og Y5-10/11. Hos Tiltalte 1 konfiskeres: · 98,58 gram hash, 49,20 gram skunk, 0,96 gram metamfetamin og 1 LSD frimærke. Hos Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 konfiskeres: · 955,3 gram amfetamin. Hos Tiltalte 3 konfiskeres: · 2 haglpatroner og 2 gram hash. Inden 14 dage betaler Tiltalte 1 og Tiltalte 2 in solidum til: 1. Boet efter Forurettede 70.910,31 kr. med tillæg af proces-rente fra den 29. juli 2022 til betaling sker. 2. Erstatningspart 1 334.625,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 11. september 2022 til betaling sker. 3. Erstatningspart 2 338.673,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 11. september 2022 til betaling sker. side 88 De tiltalte skal hver især betale de dem vedrørende sagsomkostninger. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3 ) I medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, er ”afsagt den 11. november 2022” rettet til ”afsagt den 14. november 2022” . Sønderborg, den 15. november 2022 Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3	RETTEN SØNDERBORG DO M afsagt den 14. november 2022 Rettens nr. KO1-1410/2022 Politiets nr. 3300-73111-00002-21 Anklagemyndigheden mod <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>(Født 1986)</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>(Født 1988)</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>(Født 1966)</anonym> Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift af 24.juni 2022, der er modtaget den 24.juni 2022, er erstattet af anklageskrift af 5. september 2022 modtaget den 5. september 2022. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> er tiltalt for overtrædelse af: <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens $ 10, stk. 1, jf. 8 2, stk. 1, jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. straffelovens $ 89 for så vidt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> ved den i perioden fra primo 2021 til den 12.maj 2021, på loftet tilhørende <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Haderslev; efter forudgående aftale eller fælles forståelse i forening uden politiets tilladelse 0g under særligt skærpende omstændigheder at have opbevaret 1 haglgevær; 9 haglpatroner samt 76 salonriffelpatroner; idet <anonym>Tiltalte 1</anonym> overleverede det ovenfor nævnte haglgevær og ammunition til <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvorefter <anonym>Tiltalte 3</anonym> efter aftale eller fælles forståelse med <anonym>Tiltalte 1</anonym> opbevarede haglgeværet 0g ammunitionen på sin bopæl. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 237 manddrab - jf. straffelovens $ 89 for så vidt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> ved den 2. juli 2021 i perioden mellem kl. ca. 9.15-9.30 på <anonym>Adresse 2</anonym> Haderslev; ved forudgående aftale eller fælles forståelse i forening ved et skud i hovedet med et oversavet dobbeltløbet jagtgevær; flere slag i hovedet med samme jagtgevær og ved tildeling af flere knivstik i hals, nakke 0g hoved, at have dræbt <anonym>Forurettede</anonym> efter forud-gående planlægning; idet de i dagene op til drabet bl.a. i forening forgæves forsøgte at fremskaffe en pistol, for herefter at fremskaffe det ovennævnte jagtgevær alt med henblik på at dræbe <anonym>Forurettede</anonym> hvorefter de den 2. juli 2021 formåede at få <anonym>Forurettede</anonym> til at indfinde sig på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bopæl, <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Haderslev; hvorefter <anonym>Tiltalte 2</anonym> af <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefonisk fik bekræftet at dræbte, <anonym>Forurettede</anonym> befandt sig i lejligheden; hvorefter <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 umiddelbar forlængelse heraf, og med <anonym>Tiltalte 1's</anonym> accept; indfandt sig på <anonym>Tiltalte 1's</anonym> bopæl, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> ~under tilskyndelse og overværelse af <anonym>Tiltalte 1</anonym> dræbte <anonym>Forurettede</anonym> som anført ovenfor. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens $ 10, stk. 1, jf. 8 2, stk. 1, jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. straffelovens $ 89 for så vidt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> ved den 2. juli 2021 kl. 09.30 på <anonym>Adresse 2</anonym> 6100 Haderslev; under særligt skærpende omstændigheder; at have anskaffet, besiddet 0g anvendt et oversavet jagtgevær med tilhørende ammunition som beskrevet i forhold 2 <anonym>Tiltalte 1</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. 1, jf. 8 3, jf. liste B, nr. 59, liste B, nr. 218 samt lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. 1, jf. $ 2, jf., liste A, nr 3, jf. straffelovens $ 89, (dagældende lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, liste A, nr. 4, og liste B, nr: 205) ved den 2. juli 2021 ca. kl. 09.50 i på bopælen <anonym>Adresse 2</anonym> 1 Haderslev; at have været i besiddelse af 98,58 gram hash, 49,20 gram skunk; 0,96 gram metamfetamin og 1 LSD frimærke med henblik på videresalg eller videre - overdragelse. 5 <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> straffelovens $ 191, stk. 2,jf. stk. 1, 1. pkt. jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. 1, jf. 8 3, jf. liste B, nr. 30, (dagældende liste B, nr. 16), jf. straffelovens $ 89 for så vidt angår <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> ved i perioden fra 29. juni 2021 til den 2. juli 2021 på flere forskellige lokaliteter i Haderslev herunder <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Haderslev; efter forudgående aftale eller fælles forståelse i forening, at have modtaget; transporteret og besiddet 955,3 gram amfetamin med henblik på videre-overdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder. <anonym>Tiltalte 3</anonym> våbenlovens $ 10, stk. 1, jf. $ 2, stk. 1, jf. $ 1, stk. 1, nr 3, ved den 2. juli 2021 kl. 13.14 på sin bopæl <anonym>Adresse 1</anonym> 6100 Haderslev; uden politiets tilladelse af have besiddet to skarpe haglpatroner: <anonym>Tiltalte 3</anonym> lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. 1, jf. $ 3, jf. liste B, nr. 59 (dagældende lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, jf:. $ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr 1) ved den 2. juli 2021 på bopælen <anonym>Adresse 1</anonym> 6100 Haderslev at have været i besiddelse af 2 gram hash til eget brug; Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte idømmes ubetin - gede fængselsstraffe. Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at der i medfør af straffelovens $ 75, stk. 2, nr. 1, foretages konfiskation af følgende: Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 haglgevær; 9 haglpatroner samt 76 salonriffelpatroner (forhold 1). Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 oversavet dobbeltløbet jagtgevær; 1 haglbæger fra afskudt patron, 1 skarp haglpatron; 2 knive ~koster Y5-10/7 og YS-10/11 (forhold 2 og 3). Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> 98,58 gram hash, 49,20 gram skunk;, 0,96 gram metamfetamin og 1 LSD frimærke (forhold 4). Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> 955,3 gram amfetamin (forhold 5). Hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> 2 haglpatroner (forhold 6) og 2 gram hash (forhold 7) <anonym>Tiltalte 1</anonym> har erkendt sig skyldig i forhold 1, idet han dog har be-stridt; at lovovertrædelsen er sket under særligt skærpende omstændigheder og derfor ikke kan henføres under straffelovens $ 192 a, stk. 1, nr. 1. Endvidere har tiltalte erkendt sig skyldig i forhold 4, dog således; at de hér angivne 98,58 gram hash og 49,20 gram skunk angiveligt alene til dels var med henblik på videresalgl-overdragelse, samt at de 0,96 gram metamfetamin og 1 LSD frimærke udelukkende var til hans eget brug; Endeligt har tiltalte nægtet sig skyldig i forhold 2, 3 0g 5. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har i forhold 2 erkendt sig skyldig i vold med dø- den til følge; jf. straffelovens $ 246, men har nægtet manddrab, jf. straffelo- vens 8 237. Endvidere har tiltalte erkendt sig skyldig i forhold 3, idet han dog har be-stridt, at lovovertrædelsen er sket i forening med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Endeligt har tiltalte nægtet sig skyldig i forhold 5 <anonym>Tiltalte 3</anonym> har erkendt sig skyldig i forhold 1, idet han dog har be-stridt; at lovovertrædelsen er sket under særligt skærpende omstændigheder og derfor ikke kan henføres under straffelovens 8 192 a, stk. 1, nr 1. Endvidere har tiltalte nægtet sig skyldig i forhold 5. Endeligt har tiltalte erkendt sig skyldig i forhold 6 0g 7 Herudover har de tiltalte erklæret, at de ikke vil protestere imod, at der sker konfiskation; således som påstået af anklagemyndigheden. Boet efter <anonym>Forurettede</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> in solidum; og i medfør af erstatningsansvarslo-vens $ 12, tilpligtes at betale boet 70.910,31 kr: med tillæg af procesrente fra den 29.juli 2022 til betaling sker. Beløbet vedrører afholdte udgifter til, eller i forbindelse med, <anonym>Forurettedes</anonym> begravelse. <anonym>Erstatningspart 1</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> in solidum tilpligtes at betale ham 334.625,00 kr. med til-læg af procesrente efter erstatningsansvarslovens $ 16. Beløbet vedrører erstatning for mistet forsørger; børnebidrag, konfirmations-og uddannelsesbidrag samt godtgørelse for tort efter erstatningsanvarslovens 8 26 a. <anonym>Erstatningspart 2</anonym> har nedlagt påstand om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> tilpligtes at betale ham 338.673,00 kr. med tillæg af procesrente efter erstatningsansvarslovens $ 16. Beløbet vedrører erstatning for mistet forsørger, børnebidrag, konfirmations-og uddannelsesbidrag samt godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslo-vens 8 26 a. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> har anerkendt de fremsatte erstat-nings-og godtgørelseskrav størrelsesmæssigt; men bestridt erstatningspligt-en. Sagens oplysninger Den 2. juli 2021 kl. 9.30 anmeldte <anonym>Tiltalte 1</anonym> ved 112-opkald til alarmcentralen en skudepisode; der havde fundet sted i tiltaltes lejlighed be-liggende <anonym>Adresse</anonym> 2 6100 Haderslev (ad forhold 2-3). KI. 9.40 ankom po-litiet til gerningsstedet;, hvor afdøde <anonym>Forurettede</anonym> blev fundet livløs knælende på gulvet med hovedet hvilende på en sofa, 0g han var afgået ved døden. I sofaen blev fundet et oversavet dobbeltløbet jagtgevær; 0g på sofabordet blev fundet en bøjet blodtilsmudset urtekniv; ligesom der blev fundet en bøjet blodtilsmudset steakkniv i køkkenet. I vandet i køkkenvasken blev fundet en kniv; der var adskilt i blad og skæfte. Ved politiets ankomst var der ikke andre personer til stede i lejligheden end afdøde og <anonym>Tiltalte 1</anonym> der straks blev anholdt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev anholdt kl. 9.42 på <anonym>Adresse 3</anonym> Haderslev; lige-som <anonym>Tiltalte 3</anonym> blev anholdt kl. 11.48 på <anonym>Adresse 1</anonym> Haderslev. Af obduktionserklæring af 9. juli 2021 vedrørende afdøde <anonym>Forurettede</anonym> udfærdiget af speciallæge <anonym>Vidne 1</anonym> Retsmedicinsk Institut, Statsobducenturet for Fyn; Syd- og Sønderjylland, fremgår følgende (jf. ekstrakten side 481 ff): Resume og konklusion: Ved obduktionen af den 35-årige; normalvægtige mand fandtes af læsioner et skudsår i venstre tinding (1), et stiksår på halsens højre side (15) med stikkanal gennem halsens muskulatur, gennem strubens bløddele og slimhin-de, over midtlinjen 0g sluttende i bløddelene på strubens udside i venstre si-de, et stiksår i nakkens midtlinje (22) med en stikkanal gennem nakkens muskulatur; mellem første 0g anden ryghvirvel 0g gennem den hårde hjerne-hinde til det væskefyldte hulrum mellem den hårde hjernehinde og rygmar-ven; kvæstningssår i hovedet (2, 3,5 - 1l, 17), heraf sås et kvæstningssår i hovedets højre side (9) med underliggende brud af kranieknoglens yderste lag stik- og snitlæsioner på hovedet og halsen (12 15, 18, 20 22), på ryg-gen (23, 24) og på højre langfingers bøjeside (28), blodunderløbne mærker 0g hudafskrabninger i hovedet (4, 16), på skulderen (25), på armene og hænderne (26, 27, 29, 30). Dertil fandtes blødning mellem de bløde hjerne-hinder i hjernens venstre side, under læsion 1 blodansamling i halsens bløddele omkring luftrøret og spiserøret samt nedsugning af en stor mæng-de blod til luftvejene. Der fandtes ingen sygdomsforandringer: Nu afdøde blev angiveligt skudt med et oversavet haglgevær 0g stukket med en kniv om morgenen den 02.07.2021 kl. cirka 09.30, og han erklæredes død på stedet. Dødsårsagen må antages at være nedsugning af blod til luftvejene som følge af knivstik i halsen og dødsmåden må antages at være drab. De påvist læsioner var alle friske. Skudsåret i venstre tinding skyldtes haglskud. Der er tale om et strejfskud. Kvæstningssårene i hovedet (2, 3, 5 11, [17]) skyldtes slag med et stumpt instrument; de skarprandede kvæstningssår i panden (2) og i hovedets højre side (9) med underliggende; nærmest cirkulære; brud af kranieknoglens øverste lag kan meget vel skyldes tre kraftige slag med spidsen af løbene fra det i sagen nævnte oversavede haglgevær: Det to langstrakte kvæstningssår med hudafskrabning i højre tinding (5, 10) skyldtes slag med det samme stumpe instrument. Snit-og stiklæsionerne på halsen; nakken 0g ryggen skyldtes skarp vold, herunder skyldes stiklæsion (14, 15,20 - 24) stik med en enægget kniv. Snit-såret på højre langfinger (28) samt de blodunderløbne mærker 0g hudaf-skrabninger på venstre underarms og hånds lillefingerside (29, 30) kan væ-re afværgelæsioner: Indvendig undersøgelse: Stikkanaler: 1) Fra indstiksåbning på halsens højre side, læsion 15, gennem halsens muskulatur; under tungebenet men over skjoldbrusken; gennem bløddele 0g slimhinde til svælgets højre side, over midtlinjen; gennem slimhinde og bløddele i svælgets venstre side; sluttende i bløddelene her: Retning fremad, nedad og mod venstre. 2) Fra indstiksåbningen i nakkens midtlinje; læsion 22, gennem nakkens muskulatur; mellem første 0g anden ryghvirvel med en skarp læsion af an-den ryghvirvel, gennem den hårde hjernehinde; for at slutte i det væskefyldte hulrum mellem den hårde hjernehinde og rygmarven. Retning vandret og lige fremad. Af 'erklæring af 5.juli 2021 vedrørende personundersøgelse af <anonym>Tiltalte</anonym> 2 udfærdiget af <anonym>Læge 1</anonym> 0g <anonym>Læge 2</anonym> Retsmedicinsk Institut, Statsobducenturet for Fyn Syd- og Sønderjyl-land, fremgår følgende (jf. ekstrakten side 590 ff:): Konklusion: Ved undersøgelse af den 33-årige <anonym>Tiltalte 2</anonym> cpr nr der angiveligt cirka 8 timer forud for undersøgelsen havde været medvirkende til manddrab, fandtes af læsioner hudafskrabninger i nakken (1), på ryggen (3), armene (4 21) på begge hænder (14 35), højre lår (36) og højre un-derben (37 39) samt blodunderløbne mærker på ryggen (2), på venstre un-derarm (22, 23), rødme og hævelse på højre lillefinger (19). Der var snitsår på højre lillefinger (16) og på venstre pege-, lang-, ring- 0g lillefinger (26-32). Læsionerne var friske og kan være opstået på tidspunktet for det angiveligt passerede. Snitlæsionerne på fingrenes bøjeside (16, 26-32) kan meget vel skyldes greb om et knivsblad. De øvrige læsioner skyldtes stump vold og var ukarak-teristiske. Undersøgte kan ikke antages at få varige fysiske men af de påviste læsioner: Af erklæring af 5.juli 2021 vedrørende personundersøgelse af <anonym>Tiltalte</anonym> 1 udfærdiget af <anonym>Læge 1</anonym> 0g <anonym>Læge 2</anonym> Ret-smedicinsk Institut, Statsobducenturet for Fyn Syd- og Sønderjylland, frem-går følgende (jf. ekstrakten side 620 ff.): Konklusion: Ved undersøgelse af den 34-årige <anonym>Tiltalte 1</anonym> cpr.nr der var sigtet som medgerningsmand til manddrab, begået cirka 1l timer forud for undersøgelsen; fandtes af læsioner blodunderløbne mærker og hudafskrab-ning på halsen (1 3) , hudafskrabning på højre skulder (4), på ryggen (5), begge hænder (6 - 9) og bøjesiden af højre lår (10, 1l) Læsionerne var friske og kan være opstået på tidspunktet for det angiveligt passerede; fraset læsionen på venstre hånd (9) og på højre lår (I1), der var af ældre dato. Læsionerne skyldtes stump vold og var ukarakteristiske Undersøgte kan ikke antages at få varige fysiske men af de påviste læsioner: Af våbenteknisk undersøgelse af 24. august 2021 af det oversavede glatløbe-de haglgevær (forhold 2-3) fremgår; at haglpatronen i højre kammer ses affy-ret; idet fænghætten er slået an, mens haglpatronen i venstre kammer er uden spor i fænghætten. Venstre slagstift er tilbage og ikke affyret (jf. ekstrakten side 848 ff:) Af retsgenetisk erklæring af 12. august 2022 fremgår; at der flere steder på haglgeværet;, herunder på kanter på tape omviklet ende af haglgeværets skæf-te (punkt u) er påvist dna-materiale, der taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> der er beregnet til at være en sandsynlighed med mere end 1:1.000.000 gange større; end hvis den ikke stammede fra ham (jf. ekstrakten side 968 ff:) Det fremgår endvidere af samme erklæring at der er påvist dna-materiale, der med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 taler for at det undersøg-te materiale stammer fra <anonym>Forurettede</anonym> Det er i samme erklæring ved kanter på tape omviklet ende af skæfte (punkt u) ikke beregnet; hvorvidt dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt taler for eller imod, at en del af det undersøgte dna stam-mer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> på grund af særlige forhold ved dna-profilerne. Af retsgenetisk erklæring af 3. oktober 2022 med specialberegning; hvor for - udsætningen er, at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>Forurettede</anonym> fremgår; at dna-profilen for det påviste biologiske spor taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> Dna-profilen for materiale er beregnet til at være 10.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte materiale stammede fra tiltalte, end hvis det stammede fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Be-regningen er foretaget under de forudsætninger; at det undersøgte dna stam-mer fra netop 3 personer; og den resterende del af det undersøgte dna stam-mer fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g fra <anonym>Forurettede</anonym> (jf. tillægseks-trakt 3 side 7). Af retsgenetisk erklæring af 24. august 2021 (ad forhold 5) fremgår; at på mængden med 955,3 gram amfetamin; der blev fundet i <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> fry-ser; er påvist biologiske spor såvel ved indvendig og udvendig åbning på den yderste sorte plastpose (punkt i), som ved inderste gennemsigtige plastpose (punkt j) der med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 taler for, at det stammer fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> (jf. ekstrakten side 967 ff.) Af retsgenetisk erklæring af 27. august 2021 med specialberegning fremgår, at der er påvist biologiske spor ved indvendig 0g udvendig åbning på den yderste plastpose, der med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 taler for; at det stammer fra <anonym>Tiltalte 3</anonym> (jf. ekstrakten side 1541). Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte samt vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Vidne</anonym> 3, <anonym>Vidne 4</anonym> <anonym>Vidne 5</anonym> speciallæge <anonym>Vidne 1</anonym> 0g retsgenetiker <anonym>Vidne 6</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om forhold 2 forklaret, at han har kendt <anonym>Tiltalte 3</anonym> iet par år. De har mødt hinanden på <anonym>Forsorgshjem</anonym> Han vil betragte <anonym>Tiltalte 3</anonym> som en ven. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har han også kendt i flere år. De var venner; inden hændelsen skete. Der har ikke været uoverensstemmelser mellem tiltalte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller <anonym>Tiltalte 3</anonym> inden anholdelsen. Tiltalte kendte også afdøde <anonym>Forurettede</anonym> men de var ikke venner. De kendte hinanden fra misbrugsmiljøet. <anonym>Forurettede</anonym> troede, at han ejede tiltaltes liv. Tiltalte ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> troede det. <anonym>Forurettede</anonym> ville have; at tiltalte skulle sælge stoffer for ham; og det har stået på imange år. Tiltalte skulle sælge stoffer for <anonym>Forurettede</anonym> så <anonym>Forurettede</anonym> kunne tjene pen-ge. <anonym>Forurettede</anonym> mente, at tiltalte skyldte ham 50.000 kr., men det gjorde han ikke. <anonym>Forurettede</anonym> ville have de penge; og den 29.juni 2021 truede han tiltalte og satte en kniv i panden af ham Det var dagen efter; at tiltalte blev løsladt; 0g få da-ge efter blev han anholdt igen. Da han blev løsladt den 29. juni 2021, tog han til Haderslev og hjem til sin ekskæreste <anonym>Vidne 2</anonym> som han har et barn med. Dagen efter mødtes tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> med <anonym>Forurettede</anonym> Det var <anonym>Forurettede</anonym> der ringede til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g sagde; at de skulle komme. Tiltalte tænkte; at det var noget lort. Han og <anonym>Tiltalte</anonym> 1 kom sammen hen til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> sagde; at han ville have 50.000 kr., og det endte med, at <anonym>Forurettede</anonym> satte en kniv i panden på tiltalte, og han truede med at stikke ham i maven. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var til stede; men gjorde ikke noget. Tiltalte startede med at sige, at han ikke gad mere, og at han ikke længere ville sælge 99 'amf' <anonym>Forurettede</anonym> sagde, "jeg skal have de fucking penge' og satte kniven i panden på tiltalte. Tiltalte gik lidt i chok 0g lovede; at han nok skulle prøve. De var hos <anonym>Forurettede</anonym> i ca. 10 minutter. Han mindes ikke; der var noget stof i lejligheden på det tidspunkt. <anonym>Tiltalte 1</anonym> og ham gik derfra, 0g de havde ikke noget med derfra. Han husker ikke; hvor de gik hen; men han husker; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> græd og følte, at det hele var hans skyld. Tiltalte ved ikke; hvorfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde det. Han tror; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var i samme situation med <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde snakket om det et par gange; om alt det; de skulle bøvle med ved salg af stofferne; alle de løgne der var; og folk; der ikke betalte. Tiltalte tror, at han derefter gik hen til <anonym>Vidne 2</anonym> men han husker det ikke. Efter mødet med <anonym>Forurettede</anonym> sov han ikke, og han tog alle mulige stoffer; bl.a. amfetamin kokain; ketamin. Han talte ikke med <anonym>Vidne</anonym> 2 om det. Han husker ikke, hvornår han igen havde kontakt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> eller <anonym>Forurettede</anonym> Det næste han husker er, at geværet går af i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed. Han tror; at han var henne ved <anonym>Person 1</anonym> natten inden; måske få timer inden; geværet gik af Dagen før havde han snakket med <anonym>Vidne 3</anonym> Da tiltalte var hos <anonym>Vidne 2</anonym> 1 <anonym>Adresse 3</anonym> så han <anonym>Vidne 3</anonym> ud ad vinduet, og han gik ned for at tale med ham. Der var kun tiltalte og <anonym>Vidne 3</anonym> til stede. <anonym>Vidne 3</anonym> fortalte ham, at <anonym>Forurettede</anonym> havde truet ham <anonym>Vidne 3</anonym> med en pistol. <anonym>Vidne 3</anonym> havde meldt det til politiet. Tiltalte tror; at det handlede om narkotikamarkedet. Han og <anonym>Vidne 3</anonym> talte ikke om andre ting der. Tiltalte husker et skud i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed. Tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> var i stuen, 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> var i gangen. Tiltalte var gået dertil sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> var i lejligheden i forvejen. Tiltalte var forinden gået hen til <anonym>Tiltalte 3</anonym> og de gik sammen til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed. De aftalte, at de ville gå hen til <anonym>Tiltalte 1</anonym> for at drikke en øl. Inden tiltalte kom hen til <anonym>Tiltalte 3</anonym> var han hjemme hos <anonym>Vidne 2</anonym> og han gik fra <anonym>Vidne 2</anonym> tidligt, måske ved 8-tiden Han havde det mærkeligt; og han kunne ikke rigtig være i sig selv. Han følte en slags panik; og han var bange for, at livet var færdigt. Det var som om, han blev styret til at gå ned til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han ved ikke, hvad han skulle dernede. Han var hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 måske 5-10 minutter; og <anonym>Tiltalte 3</anonym> var der også. Han 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde før talt om, at tiltalte følte sig presset, men de talte ikke om det lige der. De aftalte at gå op til <anonym>Tiltalte 1</anonym> De gik direkte derop. Tiltalte gad ikke mere, og han ville have fat i <anonym>Forurettede</anonym> Måske så han en tryghed i at have <anonym>Tiltalte 3</anonym> med. Det hele skete bare. Der var ingen snak om våben eller noget lignende mellem ham og <anonym>Tiltalte 3</anonym> Tiltalte ringede til <anonym>Tiltalte 1</anonym> hjemme fra <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han spurgte vist, om <anonym>Forurettede</anonym> var der. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde, at han var hjemme, 0g at <anonym>Forurettede</anonym> var der. Tiltalte havde en taske med et oversavet jagtgevær med. Han ved ikke; hvor han havde tasken fra. Han må have haft den med ned til <anonym>Tiltalte 3</anonym> for han fik den i hvert fald ikke hos ham. Han havde geværet med, så det ikke gav tæsk hos <anonym>Forurettede</anonym> Han tænkte, at så ville <anonym>Forurettede</anonym> lytte. Han ville true <anonym>Forurettede</anonym> så han kunne forstå, at nu var det nok. Ved <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed diskuterede <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> lidt, for <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville ikke have <anonym>Tiltalte 3</anonym> ind De diskuterede i døren ind til lejligheden. Tiltalte gik ind og tog geværet op af tasken. Han tog det op på vej ind i stuen, og han havde det oppe, inden han var helt inde i rummet. <anonym>Forurettede</anonym> sad i sofaen i stuen. Tiltalte var overrasket over; hvor lidt <anonym>Forurettede</anonym> reagerede på geværet:. <anonym>Forurettede</anonym> rejste sig op, 0g da kunne tiltalte se, at han havde en køkkenkniv ved låret. Tiltalte gik i panik. Han afsikrede geværet, men alligevel gik det af med skud. Han troede ikke; at det ramte <anonym>Forurettede</anonym> men det snittede ham åbenbart. Tiltalte husker ikke rigtig mere. Han ved ikke, hvad han gjorde derefter; Det næste, han husker er; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> og ham gik på omfartsvejen: Tiltalte blødte i hånden, og han fik <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> trøje til at vikle om det sted, hvorfra det blødte. Han blødte, fordi han tog fat i den kniv, som <anonym>Forurettede</anonym> havde, men han husker det kun meget svagt. Han tog kniven fra <anonym>Forurettede</anonym> ved at holde i bladet; og herved var det, at han skar sig. Han ved ikke, hvornår i sammenhængen det skete. Han gik hjem til <anonym>Vidne 2</anonym> bagefter. Han husker ikke, om han sagde noget til hende. Han ledte efter noget til hæn-derne der blødte helt vildt. Politiet kom næsten med det samme. Han husker intet om slag eller knivstik fra lejligheden. Våbnet blev anskaffet i dagene efter; at ban blev løsladt; men tiltalte husker det ikke præcist. Planen var at true <anonym>Forurettede</anonym> med våbnet, for nu var det nok. Han tror ikke; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde noget med våben at gøre. <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde heller ikke. Tiltalte havde spurgt <anonym>Vidne 3</anonym> om et våben. Han tror, at han var forbi <anonym>Vidne 3</anonym> for at spørge, men han husker ikke, hvilken dag det var. Måske var <anonym>Tiltalte 1</anonym> med, men han tror ikke, at der var andre. Tiltalte bad <anonym>Vidne 3</anonym> om en pistol. Han sagde det nok ikke, men han tror at <anonym>Vidne 3</anonym> vidste, at det havde noget med <anonym>Forurettede</anonym> at gøre. <anonym>Vidne 3</anonym> sagde nej. Det kan godt være, at tiltalte har spurgt <anonym>Tiltalte 1</anonym> om han kunne skaffe et våben. Han husker det ikke. Han må have hentet tasken med våbnet et sted, men husker det ikke. Han kan ikke sige, hvem der skaffede ham det våben. Tiltalte, <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> gik sammen ned mod Damparken. Det var tidligt om morgenen; måske kl. 7-8. Tiltalte spurgte <anonym>Forurettede</anonym> om han måtte gå nu. De skulle bare mødes . <anonym>Tiltalte 1</anonym> skrev til tiltalte, at han snart skulle mødes med <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville gerne have tiltalte med. De gik hjemme fra <anonym>Person 1</anonym> 0g mødtes med <anonym>Forurettede</anonym> 0g så gik de rundt i gaderne. De gik ad Slagtergade 0g ned mod Damparken. Der havde været ransagning hos <anonym>Forurettede</anonym> fordi han havde truet <anonym>Vidne 3</anonym> med en pistol. Det var den ransagning de talte om. <anonym>Forurettede</anonym> sagde til tiltalte; at han skulle have de penge, men han truede ham ikke. Det var et af de gode møder. Tiltalte tror; at han derfra gik hjem til <anonym>Vidne</anonym> 2; Han var træt af livet. Han ved ikke; hvordan han kom derfra og hen til <anonym>Tiltalte 3</anonym> med den taske. Han var helt rundt på gulvet. Han ved ikke; om det også var på grund af stofferne. Tiltalte husker ikke; om han ved anholdelsen sagde noget til politiet om, hvad han havde gjort. Han husker ikke; at han udtalte sig. Foreholdt sin forklaring som gengivet i politiets rapport af 2. juli 2021,kontakt og indbringelse af g-mand <anonym>Tiltalte 2</anonym> ekstrakten; fil 2, side 444 2. 0g 3. afsnit: 99 Han var ankommet til lejligheden sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> grundet en uover - ensstemmelse omkring narko; I det <anonym>Forurettede</anonym> ville have <anonym>Tiltalte 2</anonym> til at sælge amfetamin; hvilket <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke ville længere. Han ville ud af det 0g nu være far for sine børn <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog <anonym>Tiltalte 3</anonym> med som beskyttelse; i det <anonym>Forurettede</anonym> er voldelig: <anonym>Tiltalte 3</anonym> medbragte et våben. Det var et skydevåben ~han vidste ikke hvilket skydevåben. Ilejligheden angreb <anonym>Forurettede</anonym> pludselig <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> med en kniv i hånden. <anonym>Tiltalte 3</anonym> rettede sit våben mod <anonym>Forurettede</anonym> og skød <anonym>Tiltalte 2</anonym> hørte kun et skud. <anonym>Tiltalte 2</anonym> mente ikke at skuddet ramte <anonym>Forurettede</anonym> idet <anonym>Tiltalte 3</anonym> skød for højt, hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog kniven fra <anonym>Forurettede</anonym> og stak <anonym>Forurettede</anonym> med kniven. Han stak vist kun en gang. Han huskede ikke hvor han stak ham. 99 har tiltalte forklaret, at han ikke husker; at han har forklaret sådan til politiet. Han husker slet ikke, at han udtalte sig, da han blev anholdt. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 2 juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 152, 6. afsnit: Erkendelse: Foreholdt at sigtede tidligere har forklaret; at han stak <anonym>Forurettede</anonym> med kniven flere gange; svarede han; at han afværgede bare kniven: Sigtede var ikke helt sikker på, om han stak <anonym>Forurettede</anonym> med kniven. har tiltalte forklaret; at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten; fil 2, side 152, 7. afsnit: Sigtede kunne ikke rigtig huske det. Adspurgt om jeg skulle tolke det som; om at sigtede heller ikke kunne afvise; at have stukket med kniven; svarede han tøvende; at han ikke kunne klare presset mere. Han magtede ikke mere. Sigtede tilføjede; at han har været under det hårdeste pres. Han magter ikke at såre sine børn mere; og han magter ikke at såre <anonym>Vidne 2</anonym> mere. har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan; men at det var sådan; han havde det. Foreholdt lydfil med fonetisk gengivelse af politiets afhøring af 2. juli 2022 af tiltalte, 1.38-1.50, der er gengivet i resumé, ekstrakten; fil 2, side 152, 5. afsnit side 155, næst sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at han kommer igennem de samme traumer ved at høre optagelsen af afhøringen. Det er hårdt at høre. Han var helt oppe at køre dengang. Han skød ikke med det samme, da han kom ind i lejligheden Politiet stak til ham under afhøringen og blev ved at spørge ind til de samme ting; Han husker; at han ikke skød med det samme. De kiggede først på hinanden; 0g <anonym>Forurettede</anonym> skulle til at rejse sig op. Han havde forventet, at geværet havde en anden effekt på <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> rejste sig op med kniven, og så skød han. Han husker ikke, om der var samtale, inden han skød. At høre afhøringen gav ham nogle billeder 0g bitte små glimt. Det med at han trak kniven; kom nok først. Da var tiltalte ovre ved sofaen. <anonym>Forurettede</anonym> var ved at rejse sig op, så gik skuddet af. <anonym>Forurettede</anonym> satte sig ned, og tiltalte tog kniven fra ham. Efter skuddet gik tiltalte over mod <anonym>Forurettede</anonym> og han havde geværet med. <anonym>Forurettede</anonym> gjorde udfald med kniven mod tiltalte; og tiltalte tog kniven ud af hånden på <anonym>Forurettede</anonym> og slog <anonym>Forurettede</anonym> med geværkolben. Han mener; at han holdt i geværløbet. Han slog nok 2-3 gange med kolben. Han tror, at han ramte <anonym>Forurettede</anonym> på forreste del af hovedet, men husker det ikke helt. Han ved ikke; hvor hurtigt slagene faldt. Det er muligt, at han tog fat i knivbladet med den ene hånd, mens han slog med den anden hånd. Han husker ikke; at han skulle have stukket <anonym>Forurettede</anonym> med kniven. Han husker ikke, at han har forklaret til politiet, at han stak <anonym>Forurettede</anonym> i hovedet 0g i nakken Han ved ikke, hvad det var for en løgnehistorie, han skulle have fortalt politiet inden afhøringen. Han husker; at han tidligere havde forklaret noget med <anonym>Tiltalte 3</anonym> og at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der havde gjort det. Men <anonym>Tiltalte 3</anonym> har ikke skudt. Hvis tiltalte bare var løbet fra stedet; efter skuddet gik af, så ville han have været død. <anonym>Forurettede</anonym> ville have slået ham ihjel. Foreholdt at tiltalte to gange til politiet har forklaret, "at han skulle eller ville dræbe ham? har tiltalte forklaret, at det ikke var hans hensigt at dræbe <anonym>Forurettede</anonym> Han ved ikke; hvorfor han har forklaret det under den første afhøring. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3.juli 2021 9 ekstrakten; fil 2, side 135, linje 20-27: <anonym>Tiltalte 3</anonym> var ude i gangen. <anonym>Forurettede</anonym> nåede lige at se sigtede. Sigtede trykkede af men ramte ikke. Han gik hen 0g slog ham i hovedet med geværet. Pludselig var der en kniv: Sigtede tog kniven ud af hånden på <anonym>Forurettede</anonym> 0g stak ham med kniven. Han stak ham alle steder: <anonym>Forurettede</anonym> kunne ikke gøre noget. Efter et stik i nakken lå <anonym>Forurettede</anonym> stille. Under tumulten faldt <anonym>Forurettede</anonym> ned på gulvet. Da sigtede stoppede; sad <anonym>Forurettede</anonym> op ad sofaen. Sigtede stoppede; fordi det kunne være nok nu: <anonym>Tiltalte 1</anonym> ringede til politiet; mens sigtede var til stede. <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> gjorde ingenting for at stoppe ham. De turde måske ikke. har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han ved ikke, om det var ham, der trykkede på aftrækkeren. Han husker bare, at han fik et chok. Han husker det som et uheld. Han husker; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle til at rejse sig op, og så så han kniven; og derefter tog tiltalte sikringen af, og så gik geværet af. Han husker ikke at have forklaret det med stikkene. Han husker godt, at han tog kniven fra <anonym>Forurettede</anonym> men han husker ikke; at han stak ham Han husker heller ikke; at han stak i nakken. Han husker heller ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> på et tidspunkt lå stille. Han ved ikke; hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> gjorde, eller om han var i stuen. Han husker ikke, at der var nogen, der prøvede at stoppe ham. Han ved ikke, hvor <anonym>Tiltalte 3</anonym> var; men han tror; at han stadig stod ude i døråbningen i gangen. Han husker ikke; om han var andre steder i lejligheden. Muligvis var han i køkkenet for at lede efter en klud til sine hænder; da han blødte. Han husker bare, at han stod derude og kiggede efter en klud eller viskestykke. Han tror; at han var alene i køkkenet. Han husker ikke; at han tog en kniv derudefra. Han husker heller ikke; at han havde andet i hænderne, der kunne bruges som stikvåben. Tiltalte tror; at det var ham, der sagde til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han skulle ringe til politiet, og så gik tiltalte sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> fra stedet. Han mener; at han var ude i gangen på vej ud ad lejligheden; da han sagde til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han skulle ringe. Han så <anonym>Tiltalte 1</anonym> tage sin telefon og ringe op. Han ved ikke, om han hørte <anonym>Tiltalte 1</anonym> tale med politiet. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3.juli 2022, ekstrakten; fil 2, side 135, linje 33-34: Sigtede fortalte <anonym>Vidne 2</anonym> at han havde slået <anonym>Forurettede</anonym> ihjel At han havde chopped ham. <anonym>Vidne 2</anonym> var chokeret. har tiltalte forklaret, at han ikke husker; om han har sagt sådan til <anonym>Vidne 2</anonym> Han var meget påvirket af stoffer på det tidspunkt, Han havde taget en masse stoffer; og han sov slet ikke i de tre dage; efter han var blevet løsladt efter afsoning: Han holdt sig vågen med stoffer. Han husker faktisk ikke rigtigt afhøringen fra grundlovsforhøret. Foreholdt lydfil med fonetisk gengivelse af politiets afhøring af 4. oktober 2022 af tiltalte, der er gengivet i resumé, ekstrakten, fil 2, side 206, 6. afsnit -side 208, nederst, har tiltalte forklaret, at han skød for at true. Skuddet var ment som en trussel. Da <anonym>Forurettede</anonym> rejste sig afsikrede han geværet. Det var som beskyttelse, fordi <anonym>Forurettede</anonym> holdt en kniv, og han var helt sort i øjnene. Han sagde til politiet; at han havde fået geværet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> men det er ikke rigtigt. Det er mange år, tiltalte har været undertrykt, og det går ikke bare sådan væk, fordi man får ro. Han tror, han sagde det, fordi han var sur på <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det kan godt være, at våbnet lå ved Hotel Norden;, 0g at han hentede det der, lige inden han gik til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Geværet lå i en taske ved nogle grene og buske. Forløbet har nok været, at tiltalte, <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> mødtes for at tale om ransagningen hjemme hos <anonym>Forurettede</anonym> hvorefter tiltalte gik hjem til <anonym>Vidne 2</anonym> Derefter hentede han våbnet, og så gik han hen til <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g derefter hen til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han ved ikke, hvordan våbnet er kommet til Hotel Norden. Tiltalte husker ikke i dag; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle have råbt om hjælp. Måske er det en betjent, der har spurgt ham; om <anonym>Forurettede</anonym> gjorde det. Så vidt han husker; var der ikke nogen henne og hjælpe <anonym>Forurettede</anonym> Det med stikkene siger ham ikke noget. Han kan ikke forklare noget om knivstik. Forevist foto af bord med kniv; ekstrakten; fil 2, side 703, har tiltalte for-klaret; at han kan genkende det lidt som <anonym>Tiltalte 1's</anonym> stuebord. Han genkender ikke kniven på billedet. Forevist nærfotos af bøjet urtekniv, ekstrakten, fil 2, side 704, 740 og 741, har tiltalte forklaret, at han ikke kan genkende kniven. Forevist fotos afbøjet steakkniv; ekstrakten, fil 2, side 708 og 744, har tiltalte forklaret, at kniven på køkkenbordet ikke siger ham noget. Forevist fotos af kniv, ekstrakten; fil 2, side 746, har tiltalte forklaret, at han tror; at det er den kniv, han tog fra <anonym>Forurettede</anonym> Det lange sølvblad siger ham noget; men han er usikker på det. Det kunne godt være en kniv som denne. De andre to knive kan han afvise på grund af størrelsen. Forevist foto af grøn sportstaske; ekstrakten; fil 2, side 711, har tiltalte forklaret; at det godt kan være den taske, han havde medbragt til lejligheden. Forevist foto af oversavet jagtgevær; ekstrakten; fil 2, side 706 og 707, har tiltalte forklaret, at det passer med det gevær; han tog op af tasken. Han tror; at han ladede geværet; inden han gik op i lejligheden til <anonym>Tiltalte 3</anonym> men det er han i tvivl om. Han kiggede på geværet, og han tog patronerne op. Han tror; det var udenfor; ude foran Hotel Norden. Geværløbet var lukket, 0g han knækkede det og kiggede ind, og rørte ved patronerne. Foreholdt, at tiltaltes fingeraftryk er fundet på urtekniven; har tiltalte for-klaret, at han må have rørt ved den. Det kunne være dagen inden; hvor han var hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> Da er det muligt;, at han har brugt kniven; da de skulle åbne posen med amfetamin. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var der vist ikke, og det var kun tiltalte og <anonym>Forurettede</anonym> Det var der; <anonym>Forurettede</anonym> ville have ham til at sælge af det. Han er ikke sikker på, hvornår det var tidsmæssigt; om det var før eller efter; at <anonym>Tiltalte</anonym> 1 og tiltalte besøgte <anonym>Forurettede</anonym> hjemme. <anonym>Forurettede</anonym> havde ringet og sagt, at tiltalte skulle komme op til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Tiltalte fik da det kilo amfetamin smidt i hånden; 0g <anonym>Forurettede</anonym> sagde, at det skulle han sælge, så <anonym>Forurettede</anonym> kunne få sine penge. <anonym>Forurettede</anonym> sagde; at tiltalte skulle prøve en streg, 0g det gjorde han. Han ville ikke sige nej til <anonym>Forurettede</anonym> På et tidspunkt kom <anonym>Tiltalte 1</anonym> og så gik <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> sagde; "nu skal vi have det her op at køre? 0g så gik han. <anonym>Tiltalte 1</anonym> fandt et sted, hvor de kunne gøre af stoffemne, og det var hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der tog sig af at få stofferne til <anonym>Tiltalte 1</anonym> for tiltalte kunne slet ikke. Han var helt færdig. Tiltalte tog amfetaminen i en blå gummihandske, og så tog <anonym>Tiltalte 1</anonym> sig af det. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde ikke til tiltalte; at han gav det til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Det fik tiltalte at vide senere. Tiltalte husker ikke; hvornår han fik at vide; at det var kommet ned til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han ved ikke, hvorfor det endte hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Det var nok bare opbevaring hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han var faktisk ligeglad med det. Tiltalte havde amfetaminen i hænderne, 0g prøvede en streg 0g pakkede det i en gummi-handske; 0g lod det ligge i stuen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde, han tog sig af det; og så gik han. Tiltalte tror; at det var der; <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik ned til <anonym>Tiltalte 3</anonym> med amfetaminen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> gad ikke at have det liggende, da det giver 2'/2 år. Foreholdt sin afhøring som gengivet i afhøringsrapport af den 2.juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 148,5. 0g 6. afsnit: Sigtede spurgte <anonym>Tiltalte 3</anonym> om han ville hjælpe ham med at komme ud af miljøet; hvilket <anonym>Tiltalte 3</anonym> sagde, at han godt ville. Sigtede aftalte med <anonym>Tiltalte 3</anonym> at når sigtede ville få problemet med <anonym>Forurettede</anonym> ville han få hjælp af ham og geværet. <anonym>Tiltalte 3</anonym> fik 1 kilo amfetamin af sigtede; som de gemte i <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> fryser har tiltalte forklaret; at han ikke kan huske; at han skulle have forklaret sådan. Han husker det ikke. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret, ekstrakten;, fil 2, side 134, sidste afsnit, linje 13-18: Det var ligesom <anonym>Forurettede</anonym> mente; at det var sigtedes amfetamin i forvejen: Sigtede tog amfetaminen med sig derfra. <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik_ med ham, og de gik direkte hen til <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> tog amfetaminen med op til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Sigtede tog ikke med op til <anonym>Tiltalte 3</anonym> men gik i stedet hjem til sine børn: har tiltalte forklaret, at det godt kan passe; men han husker ikke at have forklaret sådan. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret; ekstrakten; fil 2, side 134, sidste afsnit, linje 7-15: Sigtede havde fået besked af <anonym>Forurettede</anonym> om, at sigtede skulle komme hen til ham. Sigtede sagde til ham, at han ikke magtede det mere. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var også med hos <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> siger ingenting: <anonym>Forurettede</anonym> tog en kniv frem og satte den mod sigtedes hoved. <anonym>Forurettede</anonym> fandt de ca. 950 g amfetamin; der er fundet i sagen, frem og gav det til sigtede; som skulle sørge for at sælge det, fordi <anonym>Forurettede</anonym> mente; at sigtede skyldte ham 35.000 kr: Om gælden skulle blive udlignet ved det, ved han egentlig ikke. Det var ligesom <anonym>Forurettede</anonym> mente; at det var sigtedes amfetamin i forvejen. Sigtede tog amfetaminen med sig derfra. <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik med ham, 0g de gik direkte hen til <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> tog amfe-taminen med op til <anonym>Tiltalte 3</anonym> har tiltalte forklaret, at han mener, han fik amfetaminen i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed. Det var dagen efter; at han var blevet truet af <anonym>Forurettede</anonym> det vil sige den 1.juli 2022. <anonym>Forurettede</anonym> gik; og tiltalte forlod også lejligheden Herefter har <anonym>Tiltalte 1</anonym> flyttet am-fetaminen hen til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Det har han fået at vide af <anonym>Tiltalte 1</anonym> efterfølgende. Tiltalte har ikke set amfetaminen hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Episoden med <anonym>Vidne 3</anonym> kan tiltalte ikke med sikkerhed sætte i forhold til de to møder, han havde med <anonym>Forurettede</anonym> Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 18. august 2021, ekstrakten; fil 2, side 164: Efterfølgende tildelte <anonym>Forurettede</anonym> afhørte flere lussinger og slag i maven: Ligeledes tog <anonym>Forurettede</anonym> også en kniv frem 0g holdte den for både afhørtes mave 0g pande samtidig med, at <anonym>Forurettede</anonym> sagde; at han skulle sælge amfetaminen for ham, og at han ville have sine penge. Pengene skulle falde inden kl 0200. har tiltalte forklaret; at at han har forklaret således til politiet; samt at det i rapporten anførte også er rigtigt Foreholdt sin forklaring som gengivet i samme afhøringsrapport; ekstrakten; fil 2, side 164, 3.-4. afsnit: Herefter gik afhørte 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> fra stedet, hvor de gik hjem til en fælles ven; som afhørte ikke ønskede at oplyse hvem var: De talte her med vennen om, hvad de skulle gøre. På et tidspunkt mens de var hos den fælles ven ringede <anonym>Forurettede</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvor det hele pludselig gik_ amok. Afhørte mente, at det hele endte med, at den fælles ven blev truet af <anonym>Forurettede</anonym> med en pistol nede i Damparken. Efterfølgende gik de alle hver til sit og afhørte mente, at han igen gik _ hjem til <anonym>Vidne 2</anonym> har tiltalte forklaret, at han har forklaret sådan til politiet Da <anonym>Forurettede</anonym> havde truet tiltalte til at betale pengene, gik tiltalte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> hjem til <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> havde bedt dem finde ud af, hvor <anonym>Vidne 3</anonym> boede. <anonym>Forurettede</anonym> var "vild over; at <anonym>Vidne 3</anonym> måske havde noget amfetamin; som var bedre end det; <anonym>Forurettede</anonym> ville sælge. Hos <anonym>Vidne 3</anonym> drøftede de, at tiltalte igen var blevet truet af <anonym>Forurettede</anonym> Mens de var hjemme hos <anonym>Vidne 3</anonym> ringede <anonym>Forurettede</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og da <anonym>Forurettede</anonym> hørte, at de var hos <anonym>Vidne 3</anonym> 0g så gik <anonym>Forurettede</anonym> helt amok. Sådan var <anonym>Forurettede</anonym> bare. <anonym>Forurettede</anonym> truede med død og ødelæggelse Det var derefter; at <anonym>Forurettede</anonym> truede <anonym>Vidne 3</anonym> nede i Damparken om natten. Da var tiltalte ikke med. Mens de var hos <anonym>Vidne 3</anonym> blev der talt om en pistol. Tiltalte spurgte; om <anonym>Vidne 3</anonym> kunne hjælpe med en pistol. Tiltalte sagde ikke; hvad den skulle bruges til, men <anonym>Vidne 3</anonym> kunne regne det ud, at det var noget med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> var der et sted, men tiltalte ved ikke præcist hvor; og han ved ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> hørte, at han spurgte <anonym>Vidne 3</anonym> om en pistol. Foreholdt tiltaltes forklaring som gengivet i samme afhøringsrapport; eks - trakten; fil 2, side 190-191: Adspurgt om ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde hørt afhørte spørge <anonym>Vidne 3</anonym> efter pistolen svarede afhørte, at det var han ikke klar over om <anonym>Tiltalte 1</anonym> gjorde. Foreholdt at afhørte havde fortalt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> både havde været med, da afhørte havde spurgt efter en pistol hos <anonym>Vidne 3</anonym> 0g at <anonym>Tiltalte 1</anonym> også havde været tilstede; da afhørte fik forevist et gevær af <anonym>Tiltalte 3</anonym> og derfor måtte <anonym>Tiltalte 1</anonym> være vidende om hvad der skulle til at foregå. Til det svarede afhørte; at han ikke kunne forstå, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> bare havde udtalt ingenting har tiltalte forklaret, at han ikke husker; om han har sagt sådan: Han ved ikke helt, hvad han har ment; men det havde nok ikke noget med pistolen at gøre. Foreholdt tiltaltes forklaring som gengivet i samme afhøringsrapport; eks - trakten; fil 2, side 191, 2. afsnit: Adspurgt om afhørte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde talt sammen om de episoder oplyste afhørte; at det havde de ikke. har tiltalte forklaret, at det har han sagt til politiet. Foreholdt tiltaltes forklaring som gengivet i samme afhøringsrapport; eks - traktens side 182, 1. og 2. afsnit: Adspurgt hvad afhørte foretog sig om aftenen dagen før drabet på <anonym>Forurettede</anonym> og om afhørte mødtes med nogen her forklarede afhørte; at han havde haft et tilfældigt møde med en person; men det ønskede han ikke at fortælle om, da han var nervøs for at rode personen ind i noget Foreholdt; at vi vidste; at afhørte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> var mødtes med <anonym>Vidne 3</anonym> aftenen før drabet kl. ca. 2340 hvor afhørte havde spurgt efter en pistol forklarede afhørte; at det kunne han godt huske; 0g at det var fordi <anonym>Tiltalte 3</anonym> skulle have haft en pistol med i stedet for geværet; da en pistol var nemmere at have med at gøre. har tiltalte forklaret; at det har han nok sagt til politiet;, men det passer ikke. Han mødtes med <anonym>Vidne 3</anonym> Han rodede <anonym>Tiltalte 3</anonym> ind i det, 0g det var ikke rigtigt. Pistolen var til tiltalte selv. Efter han havde spurgt <anonym>Vidne 3</anonym> om pistolen; gik han hjem til <anonym>Vidne 2</anonym> Han ved ikke, hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> gjorde. Han husker ikke; at der var tale om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle skaffe en pistol. Tiltalte har fortsat om forhold 2 forklaret, at under besøget hos <anonym>Vidne 3</anonym> tror han ikke, at han nævnte noget om, hvad 'pistolen skulle bruges til. <anonym>Forurettede</anonym> ringede til <anonym>Tiltalte 1</anonym> under besøget; og så gik det helt amok. Tiltalte husker ikke en samtale mellem ham og <anonym>Vidne 3</anonym> hvor tiltalte skulle have sagt til <anonym>Vidne 3</anonym> at han skulle bruge en pistol, 0g at <anonym>Vidne 3</anonym> herefter spurgte; "til hvad" og tiltalte svarede; <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte husker det ikke, men det kan godt være. Tiltalte husker heller ikke en samtale med <anonym>Vidne 3</anonym> hvor tiltalte skulle havde udtalt; "jeg vil være konge 0g ikke kælling resten af livet? Konflikten mellem <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> havde tiltalte ikke som sådan noget med at gøre. Det tror han heller ikke; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde. Foreholdt indholdet af lydbeskeder fra natten mellem den 1.og 2 juli 2021, sendt mellem <anonym>Vidne 3</anonym> og medtiltalte <anonym>Tiltalte 1</anonym> transskriberet i ekstrakten; fil 2, side 1131, har tiltalte forklaret;, at han ikke husker en samtale med ordene 'så Itar <anonym>Forurettede</anonym> Det har han ikke hørt;, og han ved heller ikke, hvad der kunne ligge i det. Efter besøget hos <anonym>Vidne</anonym> 3, skiltes tiltalte og <anonym>Tiltalte 1</anonym> ret hurtigt. Han tror; de skiltes lige efter; at de gik derfra. De aftalte ikke noget om at ses igen Tiltalte husker kun svagt; at han blev afhørt lige efter anholdelsen den 2.juli 2021 . Foreholdt sin forklaring som gengivet i politiets afhøringsrapport af 2juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 156, 6. afsnit, til side 157 9 2. afsnit: Direkte adspurgt om hvor sigtede har geværet fra, svarede han; at det vidste han ikke. Det ville han ikke lade gå ud over nogen. Sigtede ønskede bare; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle dø. Adspurgt igen om hvor han fik geværet fra, svarede han, at det ikke var ham som skaffede geværet. Sigtede ønskede at jeg skulle gætte hvem; der havde geværet; hvilket jeg ikke kunne. Sigtede troede; at det var et <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde. Han kunne nemlig heller ikke klare mere. Det var også for <anonym>Tiltalte 1 5</anonym> skyld, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> "gjorde det 71 <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne heller ikke mere. Direkte adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> skaffede geværet; svarede sigtede; at han og <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik og snakkede om at de ikke kunne mere. Adspurgt om det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> om skaffede geværet; svarede sigtede; at det var det. Adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> gav ham det på et tidspunkt; svarede han; at det gjorde <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han kunne bare ikke huske hvornår han fik geværet. Han oplyste dog at efter han havde fået det af <anonym>Tiltalte 1</anonym> satte han geværet nede ved nogle skraldespande i en baggård på <anonym>Adresse 4</anonym> hvor <anonym>Forurettede</anonym> bor: Sigtede ville nemlig skyde <anonym>Forurettede</anonym> gennem vinduet i sin lejlighed. Han blev dog afbrudt, idet <anonym>Forurettede</anonym> og 2 andre personer gik ud ad lejlighedskomplekset og råbte højt. De råbte: "jeg er fucking ligeglad" De så dog aldrig sigtede: Sigtede skyndte sig herefter at lægge geværet ved Hotel Norden tæt på plankeværket. Sigtede lagde sig ned i noget buskads, og ville vente på at <anonym>Forurettede</anonym> kom tilbage så sigtede kunne skyde ham. <anonym>Forurettede</anonym> kom dog aldrig tilbage. har tiltalte forklaret, at han kun delvist husker at have oplyst sådan til politiet. Det er rigtigt; at han lagde geværet ved plankeværket ved noget buskads, men det andet kan han ikke huske. Det var ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> der anskaffede geværet. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten; fil 2, side 157,6. og 7. afsnit: Adspurgt om hvornår sigtede fik geværet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede han; at det vidste han ikke. Han bad bare <anonym>Tiltalte 1</anonym> om at skaffe et gevær Direkte adspurgt om sigtede sagde til <anonym>Tiltalte 1</anonym> at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle skaffe et gevær; som sigtede kunne pløkke <anonym>Forurettede</anonym> med, svarede han; at det gjorde han. har tiltalte forklaret, at vel har oplyst sådan; når det står der; men han husker det ikke. Han ønsker ikke at høre lydfilen fra afhøringen; da det er meget ubehageligt at høre på, og han kan ikke kende sig selv på lydfilen. Det vil heller ikke hjælpe på hukommelsen angående, hvor han skulle have fået geværet fra. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 158, 1. og 2. afsnit: Adspurgt endnu en gang om sigtede kunne huske; hvornår han fik geværet af <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede sigtede; at det kunne han ikke huske. Det var dog <anonym>Tiltalte 1</anonym> som "arrangerede noget' 17 <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde det meget mere dårligt end sigtede havde det. Adspurgt om hvor sigtede vidste, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde fået geværet fra, svarede sigtede; at det vidste han ikke har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske; at han har oplyst sådan til politiet. Det siger ham ikke noget, heller ikke det med, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> arrangerede noget. Han har prøvet at give <anonym>Tiltalte 1</anonym> skylden overfor politiet. Han var presset, men det er ikke rigtigt, det han har forklaret om <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han ved ikke; om der har været en konflikt mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> og ham; der kunne give ham en grund til at give <anonym>Tiltalte 1</anonym> skylden: Han var bare "lost?" Ellers var der ingen anledning til det. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 158,4.- 6. afsnit: Adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> gav sigtede patroner til geværet; svarede han; at de var med. Der var en kasse patroner; som var i stofposen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> viste vej hen til posen. <anonym>Tiltalte 1</anonym> skaffede det for ham. Adspurgt om hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> viste vej hen; svarede sigtede; at det vidste han ikke rigtig: Det var et sted tæt på busstationen. Sigtede ønskede ikke at sige præcist hvor stofposen med våbenet var Adspurgt om sigtede kunne huske hvilken dag <anonym>Tiltalte 1</anonym> ledte ham hen til våbenet; svarede sigtede; at det var samme dag som hvor der var meget politi på gaden i Haderslev. Samme dag som hvor sigtede stillede våbenet ved skraldespandene ved <anonym>Forurettede</anonym> på <anonym>Adresse 4</anonym> Da han sad ved skraldespandene i baggården; så sigtede i øvrigt også, at der sad en lille "prop i løbet på geværet, som han var nødt til at pille ud har tiltalte forklaret, at det har han nok forklaret, men han husker det ikke. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ikke vist ham vej til en pose med ammunition. Han kan ikke sige, hvor han fik ammunitionen fra. Han går ud fra, at der havde været en episode i Damparken den dag hvor der var meget politi på gaden. Det var nok episoden mellem <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> der eskalerede. Det må have været natten mellem den 1. og 2. juli 2021. Han husker ikke at have talt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om noget af det. Det passer ikke, at han var henne ved <anonym>Forurettede</anonym> på <anonym>Adresse 4</anonym> for at stille geværet. Han ved ikke; hvorfor han har forklaret sådan. Han kan ikke huske det. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 158, 8. afsnit: Foreholdt endnu en gang, om det er korrekt forstået; at, for et par dage siden; gik sigtede og <anonym>Tiltalte 1</anonym> hen til et sted tæt på busstationen, hvor der lå et gevær i en stofpose. <anonym>Tiltalte 1</anonym> ledte sigtede hen til geværet. Sigtede sagde; at det var korrekt forstået. Sigtede tilføjede desuden; at han, sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> gik gennem en passage; hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> pludselig sagde; at han "lige skulle ringe til en eller anden hvortil sigtede sagde; at det skulle han ikke. har tiltalte forklaret, at dette ikke siger ham noget. Han ved ikke; om der var noget med en passage. Han tror ikke; at han drøftede geværet med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han nævnte ikke overfor <anonym>Tiltalte 1</anonym> at han havde skaffet et gevær. Han tror heller ikke; at han har sagt til <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvad han skulle bruge et gevær til. Han vidste det ikke engang selv. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 159,1_ afsnit: Adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> godt vidste; at geværet skulle bruges til at skyde <anonym>Forurettede</anonym> med, svarede han; at "vi havde jo kun en time" "Vi skulle bare havde nogle fucking penge inden kl. 0200 i nat" har tiltalte forklaret; at det med, at de skulle have penge inden kl. 02, får en klokke til at ringe hos ham. Det var <anonym>Forurettede</anonym> der havde sagt, at han skulle have sine penge inden kl. 02. Tiltalte var presset på tid. Han drøftede det vist med nogen, men han kan ikke huske, om det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> De penge, som tiltalte skulle skaffe, var de penge, som <anonym>Forurettede</anonym> syntes; at tiltalte skyldte ham. Det var kun ham; tiltalte; som <anonym>Forurettede</anonym> mente skyldte pengene; og det var ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> Foreholdt lydfil med fonetisk gengivelse af politiets afhøring af ham den 4. oktober 2021, gengivet i resumé i ekstrakten; fil 2, side 209 nederst til side 211 øverst, har tiltalte forklaret, at han godt kan kende sig selv på lydfilen. Han ved ikke; hvorfor han siger; at han er skuffet over <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det med, at han 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev kørt ud mod hinanden; og at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har brugt ham som et våben; er en følelse, han stadig sidder med. Han vil gerne tale med <anonym>Tiltalte 1</anonym> om det en dag; <anonym>Forurettede</anonym> var altid et skridt foran tiltalte, og det kunne tiltalte ikke altid forstå. Han tænker; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> måske havde en rolle i det. Men tiltalte ved, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> også altid har været meget bange for ikke at gøre det; som <anonym>Forurettede</anonym> sagde, han skulle. Han tror ikke, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har haft et valg. Sådan ville han selv have haft det, hvis han var <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han har også selv oplevet noget lignende. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ikke direkte sagt til tiltalte; at han var bange. Kort tid inden tiltalte blev løsladt fra afsoning i Renbæk Fængsel, talte han i telefon med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han spurgte <anonym>Tiltalte 1</anonym> om det var rigtigt;, som tiltalte havde hørt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde haft et forhold til <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> svarede "Jeg ved ikke; hvad jeg skal sige? hvilket tiltalte syntes var et mærkeligt svar: Det har han nok været sur på <anonym>Tiltalte 1</anonym> over. I dagene efter løsladelsen var hans forhold til <anonym>Tiltalte 1</anonym> fint nok;, men de fik ikke talt ud om det med <anonym>Vidne 2</anonym> Det var parkeret i de dage. Det passer ikke, som tiltalte har forklaret; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var bagmand; og at han spillede tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> ud mod hinanden. Det troede tiltalte nok på det tidspunkt; men gør det ikke i dag; Han tror bare, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været bange og har gjort, hvad der blev sagt. Det er ikke korrekt; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> gav tiltalte våbnet. Da de skiltes hos <anonym>Vidne 3</anonym> kunne tiltalte se, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var 'panisk. Han kunne tydeligt se dette i <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1's</anonym> øjne efter opkaldet fra <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte mødtes med "nogen' 99 som gav ham våbnet. Han kan ikke sige, hvem det var; men det var ikke <anonym>Tiltalte 1</anonym> der slet ikke vidste noget om våbnet. Han ved ikke, hvorfor han sagde; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> nok håbede, at våbnet skulle bruges på <anonym>Forurettede</anonym> Det tror han ikke er rigtigt Da tiltalte sagde til politiet; at 29 <anonym>Tiltalte 1</anonym> er i forening? byggede han videre på den løgnehistorie om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var med i det. Det med busstationen var løgn. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde ikke, "jeg skaffer et gevær?' og han sagde heller ikke; "lad os nakke ham?" Han har heller ikke sagt noget lignede på et andet tidspunkt ogl eller; at han ville skaffe et våben. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har intet at gøre med anskaffelsen af våbnet. Tiltalte kan godt huske; at han i grundlovsforhøret den 3.juli 2021 prøvede at give <anonym>Tiltalte 3</anonym> skylden: Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 135,1- 4. linje, om: Geværet var hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> han ved ikke hvordan det kom der: Han fandt bare ud af, at der lå et gevær der: Nogen kom og lagde det der. Det var ikke sigtedes gevær: Han vil ikke udtale sig mere om det. Faktisk havde han selv geværet med op til <anonym>Tiltalte 3</anonym> har tiltalte forklaret, at han husker; at have forklaret således i retten, idet han ville give <anonym>Tiltalte 3</anonym> skylden. Det rigtige er dog, at han selv havde geværet med. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 18. august 2021, ekstrakten; fil 2, side 164, 7. afsnit: Herefter gik _ afhørte op til <anonym>Tiltalte 3</anonym> og fortalte <anonym>Tiltalte 3</anonym> at afhørte havde problemer; hvorefter <anonym>Tiltalte 3</anonym> viste afhørte et oversavet jagtgevær: har tiltalte forklaret; at det er rigtigt; at han under afhøringen oplyste sådan til politiet;, men det passer ikke. <anonym>Tiltalte 3</anonym> var slet ikke involveret i det med geværet. Det kom sig nok af, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 grundlovsforhøret har forklaret noget med et jagtgevær; der var blevet fundet hos ham og så tænkte tiltalte, at så kunne <anonym>Tiltalte 3</anonym> nok også have haft det andet gevær. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 18. august 2021, ekstrakten; fil 2, side 189, 6. afsnit til side 190, 1. afsnit: Adspurgt om <anonym>Tiltalte 1</anonym> kendte noget til afhørtes og <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> plan forklarede afhørte først; at det troede afhørte ikke. Herefter ændrede afhørte dette til, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde været med oppe ved <anonym>Tiltalte 3</anonym> første gang, hvor afhørte havde spurgt <anonym>Tiltalte 3</anonym> om han ville hjælpe afhørte. Adspurgt om det var da <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde forevist geværet for afhørte; at <anonym>Tiltalte</anonym> 1 havde været med svarede afhørte ja og forklarede yderligere; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde været med, da <anonym>Tiltalte 3</anonym> foreviste geværet for afhørte. Dette var afhørte 100% sikker på. har tiltalte forklaret, at det var der; hvor han prøvede at give <anonym>Tiltalte 3</anonym> skylden. Han har nok oplyst som anført i rapporten; men løgnehistorier er ofte svære at huske. Det er ikke rigtigt, hverken at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde geværet, eller at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var med oppe ved <anonym>Tiltalte 3</anonym> Der er ingen af de to medtiltalte; der har noget med geværet at gøre. Om morgenen den 2.juli 2021, ringede tiltalte til <anonym>Tiltalte 1</anonym> inden han og <anonym>Tiltalte 3</anonym> gik derop. Det var for at finde ud af, om <anonym>Forurettede</anonym> var der. Tiltalte spurgte også <anonym>Tiltalte 1</anonym> om der var andre. Det var der ikke. Han spurgte for at være sikker på, at det kun var <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> der var i lejligheden Tiltalte skulle op og true <anonym>Forurettede</anonym> med et gevær. Han ville derfor ikke have; at der var andre til stede. Samme morgen havde der været et møde ved <anonym>Person 1</anonym> Det var måske en time før, han og <anonym>Tiltalte 1</anonym> mødtes med <anonym>Forurettede</anonym> ved Sct. Severin Skole. Han tror; at mødet ved skolen fandt sted halvanden til to timer før tiltaltes opkald til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det var måske ved 7-7.30-tiden. Inden da var de mødtes hos <anonym>Person</anonym> 1 hvor tiltalte skulle hente nogle af sine ting Ved mødet ved skolen var stemningen ikke god. <anonym>Forurettede</anonym> var sur over ransagningen og det med <anonym>Vidne</anonym> 3 <anonym>Forurettede</anonym> mente, at <anonym>Vidne 3</anonym> havde "stukket ham?" til politiet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var stille. Det var ikke der, man skulle sige noget forkert. Det kunne hurtigt udvikle sig til en truende stemning. Hos <anonym>Forurettede</anonym> var der aldrig langt fra at være glad 0g til at blive sur. Mødet ved skolen havde ikke noget at gøre med det, der skete senere den dag: Da var det bare naturen; der tog over. Afstanden mellem tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> var 1,5 til 2 meter; da skuddet faldt. Vedrørende forhold 5 har tiltalte forklaret, at han husker; at han puttede en gummihandske omkring amfetaminen: Da lå det allerede i en pose, men han husker ikke hvilken farve, posen havde. Tiltalte åbnede posen og kiggede ned i den, fordi <anonym>Forurettede</anonym> ville have; at han skulle tage "en streg? Foreholdt foto af pose, ekstrakten; fil 2, side 1535, foto 4, har tiltalte forklaret; at det godt kan være den pose, amfetaminen lå i. Det er 14 måneder siden; så han kan ikke sige noget mere præcist herom. Dog husker han det som om, at han åbnede og kiggede ned i posen. Det kan da godt være ham; der lavede hul i posen; 0g netop derfor puttede det i handsken bagefter. Amfetamin har ikke godt af at ligge åbent; men det er en efterrationalisering for han husker ikke, at han lavede et hul i posen. Forevist foto af pose, ekstrakten; fil 2, side 1532, foto 1, har tiltalte forklaret; at det godt kunne være den pose, som den anden pose lå nede i. Han husker det som en mørk affaldspose. Adspurgt af advokat Schønemann har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han tidligere har forklaret; at det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der affyrede skuddet. Han ved ikke hvorfor; 0g han har det skidt med det 1 dag, for det fortjener <anonym>Tiltalte 3</anonym> ikke. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har engang reddet tiltaltes liv. Han ved ikke selv; hvad der var op 0g ned, det hele flyver rundt; 0g han har været i panik. Det er nok grunden til de skiftende forklaringer. Det er det samme med de forklaringer omkring <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han er ikke i tvivl om, at det var ham selv, tiltalte; der forårsagede <anonym>Forurettedes</anonym> død. De to andre har ikke har haft nogen rolle i det. Hans forhold til <anonym>Forurettede</anonym> går nok 8 år tilbage og startede med hashkøb, der eskalerede i løbet af årene. Tiltalte startede med at købe to 'skiver?"' hash om måneden af <anonym>Forurettede</anonym> Det var til ham selv; og han solgte lidt af det videre. På et tidspunkt ville <anonym>Forurettede</anonym> have, at tiltalte skulle sælge stoffer og aflevere pengene til ham. Tiltalte fik et kilo om måneden; og han skulle aflevere 50.000 kr. til <anonym>Forurettede</anonym> hver den første. Tiltalte havde problemer med folk, der ikke overholdt deres aftaler. Det gav hele tiden underskud, og tiltalte måtte derfor bruge sine egne penge eller sælge stofferne billigere for at få penge til at "lukke hullerne? Inden hændelsen med <anonym>Forurettede</anonym> var tiltalte lige blevet løsladt efter at have siddet inde i 8 måneder for stofrelateret kriminalitet; som <anonym>Forurettede</anonym> også var involveret i. Tiltalte blev presset af <anonym>Forurettede</anonym> og han skulle bare sælge. Der var ingen vej ud, og det var som om, <anonym>Forurettede</anonym> ejede ham. Det var med trusler; slag, handlinger mv. 12018 var der en episode hvor tiltalte ikke havde penge med til <anonym>Forurettede</anonym> hvor <anonym>Forurettede</anonym> blev vild, og han sparkede tiltalte i ribbenene; til de brækkede. På det tidspunkt magtede han ikke mere. Det var hele tiden; at han skulle sælge stoffer 0g dermed kom til at svigtede sine børn og alle omkring sig. Han tog to håndfulde Valium; 0g det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der heldigvis fik tilkaldt hjælp, for ellers havde han ikke været her i dag: Stofferne, som han skulle sælge, fik han af <anonym>Forurettede</anonym> og han solgte af det stille og roligt. Han har aldrig rigtig reklameret med det. Det var også <anonym>Forurettede</anonym> der gav ham den pose med amfetamin; der er nævnt i forhold 5, og som derefter kom hjem til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Det sørgede <anonym>Tiltalte 1</anonym> for. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne godt se, at tiltalte ikke kunne mere, og han tilbød at hjælpe. Tiltalte havde ingen tanke med amfetaminen; for han magtede det ikke mere. Det var nok også de penge, som <anonym>Forurettede</anonym> mente, at tiltalte skyldte ham; der var årsagen til episoden. Det var en skrue uden ende. Tiltalte ville ikke have mere med det amfetamin at gøre, men det stoppede aldrig; Tiltalte tog våbnet med op i <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1's</anonym> lejlighed og tænkte, at <anonym>Forurettede</anonym> ville blive bange, og så ville han måske lade ham være. Det var ikke hans hensigt at slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel. Han mindes ikke; at han trykkede skuddet af, men kun at han afsikrede geværet. Dette gjorde tiltalte, fordi <anonym>Forurettede</anonym> rejste sig 0g så helt sort ud i øjnene. Tiltalte gik 1 panik 0g blev bange. Skuddet gik af, men han ved ikke hvordan. Han kan godt have haft fingeren på aftrækkeren; men det mindes han ikke. Det var ikke hans mening at skuddet skulle affyres; men han var bange; så han vidste nok ikke hvad han gjorde . Han var kun 1,5-2 meter fra <anonym>Forurettede</anonym> så han kunne have ramt ham; hvis han ville. <anonym>Tiltalte 3</anonym> var nok med oppe i lejligheden for at skabe lidt tryghed hos tiltalte; hvis liv han jo tidligere havde reddet. Tiltalte ved ikke; hvad der gik gennem hovedet på ham; da han forsøgte at give <anonym>Tiltalte 1</anonym> skylden. Han tænkte ikke noget. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ikke noget med geværet at gøre. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har heller har noget med <anonym>Forurettedes</anonym> død at gøre. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har heller ikke noget med geværet eller <anonym>Forurettedes</anonym> død at gøre. Adspurgt af <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g foreholdt sin forklaring som gengivet i politiets rapport af 2. juli 2021, kontakt og indbringelse af g-mand <anonym>Tiltalte 2</anonym> ekstrakten, fil 2, side 444, 2. og 3. afsnit: Han var ankommet til lejligheden sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> grundet en uover- ensstemmelse omkring narko; i det <anonym>Forurettede</anonym> ville have <anonym>Tiltalte 2</anonym> til at sælge amfetamin; hvilket <anonym>Tiltalte 2</anonym> ikke ville længere. Han ville ud af det 0g nu være far for sine børn <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog <anonym>Tiltalte 3</anonym> med som beskyttelse; i det <anonym>Forurettede</anonym> er voldelig. <anonym>Tiltalte 3</anonym> medbragte et våben: Det var et skydevåben -han vidste ikke hvilket skydevåben. Ilejligheden angreb <anonym>Forurettede</anonym> pludselig <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> med en kniv i hånden. <anonym>Tiltalte 3</anonym> rettede sit våben mod <anonym>Forurettede</anonym> 0g skød. <anonym>Tiltalte 2</anonym> hørte kun et skud. <anonym>Tiltalte 2</anonym> mente ikke at skuddet ramte <anonym>Forurettede</anonym> idet <anonym>Tiltalte 3</anonym> skød for højt, hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog kniven fra <anonym>Forurettede</anonym> og stak <anonym>Forurettede</anonym> med kniven. Han stak vist kun en gang. Han huskede ikke hvor han stak ham. har tiltalte forklaret, at han husker at have oplyst sådan til politiet. Pointen var at give <anonym>Tiltalte 3</anonym> skylden. Det var i forbindelse med anholdelsen. Men det var helt væk. Der var ikke nogen grund til, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> skulle have skylden Han har intet imod <anonym>Tiltalte 3</anonym> De havde ingen uoverensstemmelser; og der var ingen vrede mellem ham og <anonym>Tiltalte 3</anonym> Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 148, 3. afsnit: Foreholdt om <anonym>Tiltalte 3</anonym> var sygs svarede sigtede; at det var rigtigt. Han har levet hårdt liv i Arhus og har lungekræft. Sigtede har et godt forhold til ham. Specielt også fordi han mødte ham nede på <anonym>Forsorgshjem</anonym> 1 <anonym>By</anonym> Hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> forklarede sigtede ham; at <anonym>Forurettede</anonym> havde truset ham til at sælge 1 kilo amfetamin; men at det ønskede sigtede ikke. Idet <anonym>Tiltalte 3</anonym> altid har sagt til sigtede at han nok skulle hjælpe ham; spurgte han <anonym>Tiltalte 3</anonym> om han ville hjælpe ham med at komme ud af det hele Sigtede sad inde i stuen, mens <anonym>Tiltalte 3</anonym> gik kortvarigt. Han kom hurtigt tilbage med et haglgevær: Det var ikke særlig langt; men sigtede vidste ikke om det var oversavet. <anonym>Tiltalte 3</anonym> viste sigtede geværet; 0g mumlede noget i stil med: "kan den her gøre det?" har tiltalte forklaret; at han har oplyst sådan til politiet; men den samtale mellem ham og <anonym>Tiltalte 3</anonym> har aldrig fundet sted. Det er ikke rigtigt, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom med et gevær og spurgte; om det kunne bruges. Han ved ikke, hvorfor han har forklaret sådan. Det er helt smadret. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 148, 5. afsnit: Sigtede spurgte <anonym>Tiltalte 3</anonym> om han ville hjælpe ham med at komme ud af miljøet; hvilket <anonym>Tiltalte 3</anonym> sagde, at han godt ville. Sigtede aftalte med <anonym>Tiltalte 3</anonym> at når sigtede ville få problemet med <anonym>Forurettede</anonym> ville han få hjælp af ham 0g geværet. har tiltalte forklaret; at han har oplyst sådan til politiet, selv om det ikke er korrekt 0g ikke er sket. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2.juli 2021, eks-trakten; fil 2, side 149, 1. afsnit: I dag d. 020721 mellem kl. 0700 0g kl. 0800 så sigtede; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Forurettede</anonym> gik op i <anonym>Tiltalte 1 5</anonym> lejlighed på <anonym>Adresse 2</anonym> i Haderslev. har tiltalte forklaret, at det er rigtigt; at han så dem gå derop. Det var efter; de havde mødtes ved skolen: Da de skiltes, så han <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> gå i den retning. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten; fil 2, side 149, 2. afsnit: Sigtede gik derefter hjem til <anonym>Tiltalte 3</anonym> og spurgte ham om, han "var klar" . Det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> fandt en mørk sportstaske frem. Sigtede ringede til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og spurgte om han måtte komme forbi. Det måtte sigtede godt. Sigtede gik derfor sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> fra <anonym>Adresse 1</anonym> op til <anonym>Adresse 2</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> har tiltalte forklaret, at det er rigtigt; at han har oplyst sådan til politiet, Men det, der skete, var; at tiltalte gik op til <anonym>Tiltalte 3</anonym> og spurgte <anonym>Tiltalte 3</anonym> om han ville med op til <anonym>Tiltalte 1</anonym> for at have en øl. Efter episoden i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed gik tiltalte ned til <anonym>Vidne 2</anonym> Han sagde nok et eller andet til <anonym>Vidne 2</anonym> om, hvad der var foregået; men han husker det ikke helt. Måske har han sagt "jeg tror måske han er død' Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten; fil 2, side 149, 6. afsnit: Sigtede kunne se støv i luften, hvorefter han begyndte at løbe. Sigtede løb ned til <anonym>Vidne 2</anonym> på <anonym>Adresse 3</anonym> hvorefter han gik ud på toilettet. Ude på toilettet kaldte han på <anonym>Vidne 2</anonym> 0g forklarede hende; at han havde skåret sig. Sigtede tog alt sit tøj af, idet der var blod på det. Tøjet smed han i vaskemaskinen; hvorefter han trykkede på start. Han forsøgte at stoppe blødningen på sig selv; mens han forklarede <anonym>Vidne 2</anonym> at "i <anonym>Kaldenavn</anonym> 1 ikke vil lade ham stoppe. har tiltalte forklaret, at det passer godt nok <anonym>Kaldenavn</anonym> er <anonym>Forurettede</anonym> Det var dét, tiltalte kaldte <anonym>Forurettede</anonym> Det er rigtigt; at han fortalte <anonym>Vidne 2</anonym> at <anonym>Forurettede</anonym> ikke ville lade ham stoppe. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten; fil 2, side 150, 1. afsnit: Sigtede gik_ i bad, hvorefter han satte sig ind og røg en cigaret med <anonym>Vidne 2</anonym> Han forklarede hende; at han havde fået <anonym>Tiltalte 3</anonym> til at "ordne det en gang for alle" . Sigtede sagde til <anonym>Vidne 2</anonym> at han håbede at <anonym>Forurettede</anonym> var død Sigtede blev herefter anholdt af politiet ude ved hoveddøren til lejligheden. har tiltalte forklaret; at han ikke husker at have sagt sådan til hverken politiet eller <anonym>Vidne 2</anonym> Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 150, 3. 8. afsnit: Adspurgt om sigtede kunne beskrive våbnet mere hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> svarede sigtede, at det lignede et jagtgevær Han præciserede; at der ikke var tale om en jagtriffel. Han beskrev våbnet som værende en "haglspreder uden skæftet" Adspurgt om det var et oversavet haglgevær svarede sigtede; at det vidste han ikke. Sigtede har aldrig set et oversavet haglgevær: Adspurgt om der var patroner til geværet; svarede han; at der sad 2 patroner i kammeret. De var guld eller sølvfarvet. <anonym>Tiltalte 3</anonym> tog ikke patronerne ud af geværet. Adspurgt om sigtede har haft geværet i hånden på noget tidspunkt, svarede han; at det havde han, da <anonym>Tiltalte 3</anonym> viste ham geværet første gang: Adspurgt om sigtede var klar over; at geværet skulle bruge; til at skyde <anonym>Forurettede</anonym> med, da <anonym>Tiltalte 3</anonym> fandt det frem hjemme hos sig selv første gang, svarede sigtede; at det var han klar over: Det vidste <anonym>Tiltalte 3</anonym> også. Adspurgt om sigtede kunne beskrive sportstasken som <anonym>Tiltalte 3</anonym> tog med op i <anonym>Tiltalte 1 5</anonym> lejlighed, svarede sigtede; at det var en mørk sportstaske i ukendt farve. Der stod ikke umiddelbart noget tekst på den. Adspurgt om hvem der bar sportstasken op til <anonym>Tiltalte 1s</anonym> lejlighed, svarede sigtede; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> og sigtede skiftedes til at bære den: har tiltalte forklaret; at han har oplyst det anførte til politiet; men det var ikke sådan; det foregik. Det var noget han fandt på løbende; mens han snakkede med politiet. Tiltalte husker ikke grundlovsforhøret. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 136, 10. afsnit 10: Foreholdt bilag 13, side 1l, 2. -3. samt sidste afsnit og side 12.første afsnit; forklarede sigtede; at det overhovedet ikke var aftalt med <anonym>Tiltalte 3</anonym> i forvejen. <anonym>Tiltalte 3</anonym> vidste ingenting. Sigtede gjorde det for sigtede egen skyld, men sigtede vidste godt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> også var presset. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde vist ikke noget med geværet at gøre. Det; han har forklaret til politiet; har han ingen kommentarer til har tiltalte forklaret; at han godt kan huske, at han har forklaret sådan i retten. Foreholdt tiltaltes sidste ord fra grundlovsforhøret den 3.juli 2021, eks-trakten; fil 2, side 141,5. afsnit Sigtede <anonym>Tiltalte 2</anonym> fremførte nu, at det var ham, der tog amfetaminen op til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han tror geværet kommer fra <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han har været meget forvirret. har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan til sidst i grundlovsforhøret "det er helt væk?' Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 18. august 2021, ekstrakten; fil 2, side 174, 3. afsnit: Pludselig hørte afhørte et brag og afhørte forklarede her; at han troede; at der kun blev skudt ind i væggen for at gøre <anonym>Forurettede</anonym> bange. Efter braget tumlede afhørte videre med <anonym>Forurettede</anonym> og efter ca. 10-20 sekunder hørte afhørte pludselig en lyd 2-3 gange som lød om slag hvorefter <anonym>Forurettede</anonym> lagde sig over sofaen som om han var blevet slået bevidstløs. har tiltalte forklaret, at han svagt husker; at han oplyste sådan til politiet; men at det ikke var sådan; det foregik Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 18. august 2021_ ekstrakten, fil 2, side 174, 4.-6. afsnit: Adspurgt af forsvareren om hvor de andre var placeret på dette tidspunkt forklarede afhørte; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> var bag afhørte og at skuddet kom forbi afhørtes højre side. Afhørte kunne ikke se hverken <anonym>Tiltalte 3</anonym> eller <anonym>Tiltalte 1</anonym> på dette tidspunkt, men det var hans opfattelse; at de befandt sig bag afhørte til højre for afhørte Adspurgt om det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> som skød og slog oplyste afhørte; at det vidste han ikke med sikkerhed, men det_ gik han ud fra; da det jo var fra <anonym>Tiltalte 3</anonym> geværet kom fra. har tiltalte forklaret, at han har oplyst som anført, "men det er helt væk" og ikke sådan; som det foregik Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 18. august 2021 ekstrakten; fil 2, side 175,7 ~ 8. afsnit: Adspurgt af pa. <anonym>Person 2</anonym> om det var <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> poseltaske oplyste afhørte; at det gik han ud fra. Adspurgt af forsvareren om det var afhørtes oplyste afhørte; at det ikke var hans, da han stort set ikke havde nogen ting; Adspurgt af forsvareren om det var afhørte som havde lagt geværet i tasken oplyste afhørte; at han ikke så tasken da <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde geværet oppe af tasken første gang han viste afhørte geværet. Men afhørte forklarede; at han på det tidspunkt faktisk havde geværet i hånden. Her åbnede afhørte også geværet 0g så, at der var patroner i det. har tiltalte forklaret; at han under afhøringen har oplyst sådan til politiet; men det var løgn. Det var igen for at lægge skylden over på <anonym>Tiltalte 3</anonym> Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 18. august 2021_ ekstrakten; fil 2, side 175,9. afsnit: Adspurgt af pa. <anonym>Person 2</anonym> og forsvareren; hvor <anonym>Tiltalte 3</anonym> hentede geværet; da det blev forevist til afhørte første gang oplyste afhørte; at han mente <anonym>Tiltalte 3</anonym> hentede det inde fra hans soveværelse. Både <anonym>Tiltalte 3</anonym> 0g afhørte sad i stuen; da <anonym>Tiltalte 3</anonym> forlod rummet for at hente geværet. Afhørte mente, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom ind med haglgeværet i hånden 0g mente ikke det lå i nogen taske. har tiltalte forklaret, at han har oplyst det anførte til politiet, men det passer heller ikke. Første gang, tiltalte fik adgang til våbenet, var nok, da han og <anonym>Tiltalte 1</anonym> skiltes efter at have været oppe ved <anonym>Vidne 3</anonym> Mødet i <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed var den 30. juni 2021 om natten og således dagen efter; han blev løsladt. Han tror, at det var dagen efter løsladelsen; altså den 30.juni 2021, at han mødtes med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed. Men det er rodet for ham, og han synes, at det hele flyder sammen. De tre dage flyder sammen som én dag for ham_ Talebeskederne mellem <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> fra natten mellem den 1. og 2 juli 2021 kender han ikke til. Han var nok sammen med <anonym>Tiltalte 1</anonym> da talebeskederne om torsdagen blev sendt; men det siger ham ikke noget. Han har slet ikke været med i samtalerne. Han ved ikke, hvad de taler om, men han går ud fra, at ?han? er <anonym>Forurettede</anonym> 0g at episoden; de skriver om, er den; der fandt sted i Damparken. For så vidt angår amfetaminen; husker han den sorte pose. Der var måske også en frysepose, men han er ikke sikker. Han kiggede kun hurtigt på det. Foreholdt;, at tiltaltes DNA blev fundet på begge poser;, har tiltalte forklaret; at han må have rørt ved dem og pakket dem op. Han husker det ikke rigtigt. Han ved ikke; hvorfor han har forklaret; at det var ham selv, der lagde poserne op til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 148, sidste afsnit: <anonym>Tiltalte 3</anonym> fik 1 kilo amfetamin af sigtede; som de gemte i <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> fryser har tiltalte forklaret; at han ikke ved, hvorfor han har oplyst til politiet; at det var ham selv; der var oppe ved <anonym>Tiltalte 3</anonym> med amfetaminen. Han ved heller ikke, hvorfor han skiftede forklaring under grundlovsforhøret. Han har ændret sin opfattelse tusind gange i forløbet. Adspurgt af advokat Hein har tiltalte forklaret;, at han og <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde et ligeværdigt forhold. Han følte sig ikke udnyttet af <anonym>Tiltalte 3</anonym> der ikke var en del af narkohandlen: Under mødet hjemme ved <anonym>Forurettede</anonym> blev der kun talt om amfetaminen; og den var ikke fremme. Tiltalte så posen første gang hjemme hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> Det kan godt være, at han pakkede det ind i poser i stedet for en handske. Han synes bare, at der var en handske. Amfetaminen skulle ligge hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> fordi man kunne stole på <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> skulle ikke selv have det; men han kunne bare bruge det, hvis det stod til tiltalte. Tiltalte havde ikke en aftale med <anonym>Tiltalte 3</anonym> om, at amfetaminen skulle op til ham eller hvordan det endte hér. Det er hans ræsonnement, at det må være <anonym>Tiltalte 1</anonym> der tog det med derop. Han kan måske godt huske forkert; og at det var ham selv; det tog det derop, 0g pakkede det i en skraldepose. Om morgenen den 2.juli 2021, hvor tiltalte gik over til <anonym>Tiltalte 3</anonym> var han der kun ca. 5 minutter. Han husker ikke; om han ringede først. Han tror faktisk bare, at han kom 29 'dumpende? <anonym>Tiltalte 3</anonym> var vågen; da tiltalte kom; men han husker ikke, om <anonym>Tiltalte 3</anonym> var klar til at gå, eller om han først skulle børste tænder eller have tøj på eller lignende. Formålet med at gå op til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Var; at de skulle drikke en øl. Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret; at <anonym>Forurettede</anonym> ringede til <anonym>Tiltalte</anonym> 1 mens de var ved <anonym>Vidne 3</anonym> Så gik det amok Det er hans opfattelse, at det var den konflikt; der førte til, at politiet ransagede hjemme hos <anonym>Forurettede</anonym> samme nat, og det var den nat, der var ballade i Damparken. Ved mødet ved Sct. Severin Skole var <anonym>Forurettede</anonym> sur over; at der var blevet ransaget hos ham_ Tiltalte ved ikke, hvorfor han skiftede forklaring under grundlovsforhøret; Han ved ikke, om han ønskede at beskytte <anonym>Tiltalte 1</anonym> for straf. Han kan ikke sige, hvad det er, der er sket. Det virker underligt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> skulle have lagt amfetaminen derned, hvis det kun er tiltaltes DNA, der er på posen. Han kan ikke huske det. Han husker; at han åbnede posen; og da var <anonym>Forurettede</anonym> til stede. Han tog en streg og konstaterede, at 'det var noget lort? og af dårlig kvalitet. Han pakkede den væk igen; 0g han husker; at han pakkede det i en handske. Han husker det som om, at det derefter løste sig selv. Han husker ikke, at han selv skulle have lagt det hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han har ikke ompakket det nede hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han husker bare, at det løste sig 0g at <anonym>Tiltalte 1</anonym> tog over. Han fik derefter at vide, at det lå hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Men der kan være sket alt muligt. Han ved snart ikke; hvad der er op og ned. Det kan også være en anden episode; hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> har tilbudt ham at hjælpe, som han tænker på. <anonym>Forurettede</anonym> rørte ikke ved posen. Han åbnede fryseren og sagde "der? og så tog tiltalte det ud af fryseren. Det lå vist i en slags taske, hvor de andre poser var nede i, sammen med nogle gummihandsker; <anonym>Tiltalte 3</anonym> har forklaret, at han er syg med lungekræft; og han har kun 15% af sin hukommelse tilbage på grund af et mangeårigt misbrug af stoffer; Det med hukommelsen fik han diagnosticeret i 2018,da han var på <anonym>Forsorgshjem</anonym> Det begrænser ham meget i hverdagen. Han kan feks. ikke huske det hele fra retsmødet sidste uge. På forsvarerens anmodning dokumenterede anklageren fra retspsykiatrisk erklæring af 16. februar 2022 vedrørende tiltalte, side 130, 3.-5. afsnit. Tiltalte har forklaret, at han har et udmærket forhold til <anonym>Tiltalte 1</anonym> som han har kendt i nogle år. Han lærte <anonym>Tiltalte 1</anonym> at kende gennem <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> kendte hinanden fra det nævnte forsorgshjem. Der var ingen uvenskab mellem tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> Han er af og til kommet hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> og købt lidt narko afham. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har også besøgt tiltalte, hvor de har fået en øl, men besøgene har som regel været ret korte. Tiltalte har aldrig været uvenner med <anonym>Tiltalte 1</anonym> Tiltalte og <anonym>Tiltalte 2</anonym> var bekendte. <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2's</anonym> kæreste lånte i en periode tiltaltes seng om natten; da de ikke havde noget sted at være. Tiltalte har ikke været i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> nye lejlighed, men kun i den lejlighed; han tidligere havde på <anonym>Vej 1</anonym> Det var også mest korte besøg. Tiltalte har også købt lidt stoffer af <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte havde ingen kontakt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> under <anonym>Tiltalte 2's</anonym> afsoning. Første gang, tiltalte så <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter afsoningen; var den 2.juli 2021 om morgenen; da <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom hjem til ham. Vedrørende forhold 1 har tiltalte forklaret, at våbnet lå på hans loft. Der er adgang til loftet både fra opgangen og fra en lem i tiltaltes køkken. Lemmen skal åbnes med en stang 0g trækkes ned sammen med en hønsestige. Stangen ligger oven på et skab i tiltaltes soveværelse. Han ved ikke; hvordan man åbner lemmen i opgangen. Tiltalte mener; at geværet blev fundet ved skorstenen. Han har ikke selv været deroppe. Det er <anonym>Tiltalte 1</anonym> der har placeret geværet der. Tiltalte var hjemme, da <anonym>Tiltalte 1</anonym> lagde det derop; men han så ikke; hvor på loftet; det blev anbragt. Tiltalte har aldrig selv været oppe på loftet. Han mener; at geværet kom derop halvanden til to måneder før <anonym>Forurettedes</anonym> død. <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom med geværet og spurgte, om det kunne ligge på tiltaltes loft et par dage. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde ikke noget om, hvor han havde det fra, eller hvad geværet skulle bruges til. Da <anonym>Tiltalte 1</anonym> ikke kom og afhentede geværet, ringede tiltalte til politiet; som kom og fjernede det fra loftet. Tiltalte havde det psykisk dårligt og havde forinden ringet til sin bror; Broren spurgte; om tiltalte havde noget, som han kunne skade sig selv med. Til dette svarede tiltalte: "ja, der ligger et gevær på mit loft?' Broren kontaktede straks derefter politiet, der kom 0g hentede geværet. Tiltalte fik ikke hverken penge; hash eller noget andet for at opbevare geværet. Han ved ikke, hvorfor han sagde ja til det. Det var fuldstændig idiotisk, 0g det var en dumhed fra hans side. Det var nok også derfor; at han kontaktede politiet; for han vidste godt, at det var forkert. Tiltalte var ikke presset til at tage imod det. Han mener; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom med det i en vasketøjspose eller noget lignende. Han husker ikke; at han kiggede i posen. Han tror ikke; at han så geværet, før politiet kom og hentede det. Han kendte ikke noget til ammunitionen; og han troede kun; at det var geværet, der blev lagt op på loftet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik af tiltalte et gammelt blåt og hvidt tæppe fra sygehuset, som tiltalte 0g hans kat havde brugt som hyggetæppe. Det skulle bruges til at pakke geværet ind i. Tiltalte har aldrig rørt ved geværet. Politiet fortalte, at våbnet havde været brugt til noget banderelateret kriminalitet for 7-8 år siden i Fredericia, men det kender tiltalte intet til. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 25.januar 2022, ekstrakten; fil 2, side 288, 7 8. afsnit: Sigtede blev gjort bekendt med, at der ved prøveskydning med våbnet, var fundet sammenfald med ammunition sikret i anden sag fra Fredericia; hertil oplyste sigtede; at han ikke havde kendskab til dette og heller ikke kendte personkredsen omkring sagen fra Fredericia. Sigtede oplyste; at en forklaring kunne være; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> måske købte deres stoffer af personkredsen i Fredericia og herigennem havde købt våbnet. har tiltalte forklaret; at han nok har oplyst sådan til politiet; men det med Fredericia var rent gætteri fra hans side. Han ved ikke noget om, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> fik deres stoffer fra. Det var bare en sidebemærkning til politiet. Tiltalte vidste ikke; at der var ammunition med geværet. Han spurgte ikke ind til det. Han kan ikke svare på, om han ville have sagt nej til at opbevare våbnet, hvis han havde vidst det. Han har ikke rørt ved våbnet. Hvis der på geværet er fundet DNA fra tiltalte; kan det kun stamme fra det tæppe, som han gav <anonym>Tiltalte</anonym> 1 0g som han og katten har ligget 0g sovet på. Adspurgt af advokat Hein; og foreholdt foto af tæppe; ekstrakten; fil 2, side 353, foto 1, har tiltalte forklaret; at det er det tæppe, han gav <anonym>Tiltalte 1</anonym> Tiltalte havde ikke selv havde nogen telefon; da han ringede til sin bror. Han foretog derfor opringningen fra underboen; som hedder <anonym>Person 3</anonym> Tiltaltes bror; <anonym>Person 4</anonym> bor langt ude på Djursland og kunne ikke bare lige komme til ham. Tiltalte var på daværende tidspunkt langt ude i et alkoholmisbrug ligesom han havde det psykisk meget dårligt. Han fik metadon via sin egen læge; 0g hjemmehjælpen kom hver dag og gav ham medicin. Han kan godt have sagt til sin bror eller underbo, at han ikke ville leve mere. Det kan godt passe, at han har sagt til underboen; at han ville begå selvmord ved at skyde sig selv. Adspurgt af advokat Berg har tiltalte forklaret, at det nok skal passe, at geværet blev fundet den 11.maj 2021. Han tror, at geværet kom op til ham 14 dage til en måned forinden; men han er ikke sikker herpå. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 25. januar 2022, ekstrakten; fil 2, side 288, 2. afsnit: Adspurgt oplyste sigtede; at der var en form for nøgle til loftslemmen i opgangen; våbnet blev placeret ved sigtede nogle måneder før det blev fundet af politiet. har tiltalte forklaret, at det har han nok oplyst; hvis det står sådan; og det er nok rigtigt; at det har ligget der nogle måneder: Tasken, som <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom med, lignede en stor vasketøjspose; som man går på møntvaskeri med. Han tænker; at geværet har været skilt ad, da <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom med det, siden det kunne være i en vasketøjspose. Vedrørende forhold 5 har tiltalte forklaret, at han intet kendskab har til amfetaminen. Har var ikke til stede; da politiet ransagede hans lejlighed og åbnede hans fryser Det var politiet; der fortalte ham; at der var fundet amfetamin i hans fryser. Han var ikke klar over; at det lå der. Politiet forklarede ham, at det var pakket ind i en sort skraldepose. Tiltalte sagde til politiet; at det var den samme type pose, som dem; han får fra kommunen hver måned. Tiltaltes fingeraftryk var på et lille hjørne af posen; og det kunne passe med, at posen kom fra den rulle, som han havde liggende i skuffen; hvor han har revet pose af. Personen; der har lagt amfetaminen der; må have vidst; at tiltalte havde de poser i skuffen Han kan kun forestille sig, at amfetaminen er kommet hjem til ham den dag hvor alt det med <anonym>Forurettede</anonym> skete. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kender tiltaltes hjem; og han har måske taget en pose; da han kom: Det var nok ved 8.30-9-tiden, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom op til tiltalte, der da lige havde fået sin medicin. <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte, om han ville med op til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g det ville tiltalte gerne. Han husker ikke, om det var for at drikke en øl eller for at købe lidt hash. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde en taske med, men tiltalte husker ikke; hvad det var for en taske. Forevist foto af taske; ekstrakten; fil 2, side 711, foto 27, har tiltalte for-klaret, at det må være den omtalte taske Forevist foto af samme taske; ekstrakten; fil 2, side 745, foto 61, har tiltalte forklaret, at det ikke siger ham noget. Tiltalte bar kort tasken; mens <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle ringe op. <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte; om tiltalte ville holde tasken, og tiltalte holdt den i nogle minutter. Tiltalte vidste ikke; hvad der var i tasken. Hvis han havde vidst det, så var han ikke gået med. Tiltalte tror; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> kan have haft amfetaminen med i tasken; da han kom <anonym>Tiltalte 2</anonym> kan have lagt amfetaminen i fryseren; mens tiltalte var på badeværelset for at få vand i hovedet og gøre sig klar. Det tog måske 5-10 minutter. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var 1 køkkenet, da tiltalte gik på badeværelset. Han husker ikke; hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> var; da tiltalte kom ud fra badeværelset. Tiltalte så ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> være henne ved fryseren der står i gangen; lige når man kommer ind ad døren: Det er et køleskab, med en lille fryser foroven:. Han har ikke set <anonym>Tiltalte 2</anonym> lægge amfetaminen der; men det er den eneste måde, det kan være kommet der på. Der er ikke andre muligheder: Det er rigtigt, at han før har forklaret, at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der kom med am- fetaminen; men han roder det sammen med det gevær; som <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom med. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ikke været hjemme hos tiltalte i dagene op til <anonym>Forurettedes</anonym> død. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 263, 3.-5. afsnit: Sigtede blev ligeledes sigtet for at have været i besiddelse af ca. 1 kilo amfetamin; idet Politiet havde fundet ca: 1 kilo amfetamin i sigtedes fryser på sigtedes bopæl. Sigtede nægtede; at det var hans amfetamin 0g forklarede; at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> som havde placeret det i fryseren. Sigtede forklarede; at det var <anonym>Tiltalte 1 5</anonym> amfetamin. Sigtede forklarede; at amfetaminen bla: pakket ind i blå gummihandsker: Adspurgt om sigtede var bekendt med hvor meget amfetamin det drejede sig om, hvortil sigtede forklarede; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde oplyst; at det var ca. 500 gram amfetamin. Sigtede forklarede; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde placeret det i fryseren i går og havde oplyst; at han ville afhente amfetaminen samme dag men <anonym>Tiltalte 1</anonym> hentede det ikke i går_ som aftalt. har tiltalte forklaret; at det må han have oplyst til politiet; men han har nok fået det fordrejet i hovedet. Han var dybt chokeret og havde lige set en mand blive skudt. Han vidste nok ikke engang hvad han selv sagde. Han husker det ikke og det siger ham intet. Han tror; at han roder det sammen med geværet. Han kan ikke se, at han skulle have grund til at lyve overfor politiet. Politiet fortalte ham bagefter; at der kun var <anonym>Tiltalte 2's</anonym> DNA på amfetaminen. Tiltalte husker ikke grundlovsforhøret. Tiltalte ved fra politiet; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldte <anonym>Forurettede</anonym> penge. Han kendte ikke til miljøet, og han kendte ikke <anonym>Forurettede</anonym> Han har kun set <anonym>Forurettede</anonym> én gang 0g det var den dag han blev skudt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke fortalt ham om skyldforholdet til <anonym>Forurettede</anonym> Han ved ikke noget om, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde en konflikt med <anonym>Forurettede</anonym> eller skyldte <anonym>Forurettede</anonym> penge. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 137, 3. afsnit, 6.-12. linje: Sigtede vidste godt, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 1</anonym> skyldte <anonym>Forurettede</anonym> penge. Efter at sigtede havde købt hash, forlod han <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom hos sigtede i onsdags, 0g der kan <anonym>Tiltalte 1</anonym> have lagt noget i sigtedes fryser Sigtedes fryser er adskilt fra køleskabet. Sigtede havde godt set; at der lå noget i hans fryser: Det lignede en bold. Sigtede ville ikke røre ved den, men han ringede ikke til politiet. Han havde en formodning om, hvad klumpen indeholdt. Det kan ikke være <anonym>Tiltalte 2</anonym> der har lagt det, for han kom først i lejligheden i fredags. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har været flere gange hos sigtede i løbet af ugen. Der har ikke været andre i sigtedes lejlighed end <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> og hjemmehjælperen. har tiltalte forklaret, at han ikke husker; at han har forklaret sådan. Han havde ingen grund til at lyve overfor dommeren i grundlovsforhøret. Han har også fået at vide af politiet; at det kun var <anonym>Tiltalte 2's</anonym> fingeraftryk, der var på poserne. Forevist foto af pose, ekstrakten; fil 2, side 1532, foto 1, har tiltalte forklaret; at han har set posen; da politiet viste ham den. Han har ikke set den hjemme i sin fryser. Forevist foto af pose, ekstrakten; fil 2, side 1535, foto 4, har tiltalte forklaret; at den pose har han aldrig set. Forevist foto af fryser med åben låge, ekstrakten; fil 2, side 1510, har tiltalte forklaret; at han ikke har været i fryseren; og han har ikke set posen i fryseren. Forevist foto af posen taget ud af fryseren; ekstrakten; fil 2, side 1511, har tiltalte forklaret; at det siger ham ikke noget. Tiltalte har ikke drøftet noget med nogle gummihandsker med hverken <anonym>Tiltalte</anonym> 1 eller <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han kan heller ikke huske at have set en gummihandske. Adspurgt af advokat Hein har tiltalte forklaret; at der ikke er andre, der kommer i hans hjem. Kun <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> samt hjemmehjælpen har været der. Dørlåsen var på det tidspunkt ødelagt; så man kunne bare gå indi lejligheden Han lukkede derfor døren om aftenen ved at sætte en pind for, og den pind bankede han fast med en hammer. Den sorte pose, han fik forevist tidligere, ligner de affaldsposer; han får af boligselskabet. Han har rullerne med de sorte poser liggende i køkkenskuffen. Han benytter meget sjældent fryseren: Forevist foto af fryseren; ekstrakten; fil 2, side 1224, har tiltalte forklaret; at sådan ser hans fryser ud. Han husker ikke; hvornår han sidst kiggede i fryseren; inden han blev anholdt, og han ved derfor ikke; hvornår posen er kommet derind. Der er ikke nogen; der har fået lov til at komme i hans lejlighed, mens han ikke er hjemme. Der er ingen aftale om, at nogen kunne bruge hans fryser til opbevaring. Hvis han var blevet spurgt, havde han sagt nej. Han husker ikke om han selv tog amfetamin på daværende tidspunkt. Adspurgt af advokat Berg har tiltalte forklaret; at han kun kan forestille sig, at hans DNA er kommet på posen med amfetamin; fordi han har revet den sidste pose af fra rullen inden posen, der blev brugt til amfetamin. Under afhøringerne ved anholdelsen og i grundlovsforhøret var han langt ude, og havde drukket meget. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2.juli 2021, eks - trakten, fil 2, side 259, 2. afsnit: Sigtede forklarede; at han i går eftermiddagsli_ går aftes havde drukket 10-12 øl samt lidt vodka. Sigtede forklarede; at han havde sovet hjemme hos sig selv i nat. har tiltalte forklaret; at han sikkert har oplyst sådan til politiet. Det passer nok med, hvad han havde indtaget - ja og sikkert mere end det. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten; fil 2, side 259,4. afsnit: Sigtede forklarede; at ham 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> i dag først var nede i den nærliggende Rema 1000, hvor de hver især købte en sodavand, inden de gik op til <anonym>Forurettede</anonym> Sigtede huskede ikke hvad tid på dagen ham og <anonym>Tiltalte 2</anonym> var i Rema 1000. har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have sagt sådan til politiet. Han mener, at han var i Rema 1000, inden <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom. Han har aldrig været i <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed. Han ved ikke engang, hvor han bor. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten; fil 2, side 259, 5. afsnit: Da de ankom til <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed, lå <anonym>Forurettede</anonym> nede på gulvet på maven 0g SOv. Sigtede forklarede; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog en Steakkniv eller en lommekniv af en art, 0g begyndte herefter at stikke <anonym>Forurettede</anonym> i hovedet (sigtede 'pegede på toppen af sit hoved). Sigtede forklarede; at det var sket i <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed, hvor sigtede aldrig havde været før: Sigtede forklarede; at han ikke kendte <anonym>Forurettede</anonym> Adspurgt om der var andre tilstede; da <anonym>Tiltalte 2</anonym> stak <anonym>Forurettede</anonym> i hovedet, forklarede sigtede; at det kunne han ikke huske; umiddelbart var der ikke andre til stede. har tiltalte forklaret; at han ikke kan huske at have oplyst sådan til politiet. Det var slet ikke i <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed, det skete. Det har været total rodet rundt i hovedet på ham; og han var helt forvirret. Foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport af 2. juli 2021, eks-trakten; fil 2, side 261,2. afsnit: Sigtede blev adspurgt til, om han havde været oppe hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> på <anonym>Adresse 2</anonym> her i morges, hvortil sigtede forklarede; at det havde han ikke været ~sigtede mente ikke; at han havde været oppe hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> her til morgen. har tiltalte forklaret, at det husker han ikke. Han var konfus . Da de kom op til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den morgen sagde <anonym>Tiltalte 1</anonym> faktisk til tiltalte, at han ikke måtte komme ind, fordi <anonym>Forurettede</anonym> var der. Tiltalte måtte åbenbart ikke se <anonym>Forurettede</anonym> Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 137,3. afsnit, 15.-22. linje: Det var ret tidligt; og <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde ikke meldt sin ankomst. Sigtede vidste ikke; hvad han ville <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde ingenting, men virkede glad for at være kommet ud af fængslet. De snakkede lidt om, hvordan <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde haft det. De talte ikke om <anonym>Forurettede.</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde ingenting med op i sigtedes lejlighed. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kulle op til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og spurgte sigtede, om han ville med. Det ville sigtede godt, da han så kunne købe lidt røg: <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde ingenting med. Ingen taske eller pose. De bankede på og <anonym>Tiltalte 1</anonym> lukkede op. har tiltalte forklaret, at han allerede har forklaret, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde en taske med. Tiltalte har herefter oplyst; at han ikke ønsker at udtale sig mere omkring det. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3.juli 2021 9 ekstrakten; fil 2, side 137,3. afsnit, 22.-33. linje: Da der blev lukket op; kunne sigtede se, at der lå en på gulvet. Han lå på maven og sov: Sigtede havde ikke et ham før: Han anede ikke, at det var <anonym>Forurettede</anonym> Pludseligt for <anonym>Tiltalte 2</anonym> hen til <anonym>Forurettede</anonym> med en kniv; som han stak i hovedet på <anonym>Forurettede</anonym> Sigtede nåede lige at købe hashen; før <anonym>Tiltalte 2</anonym> for på <anonym>Forurettede</anonym> Alle var i stuen, 0g manden lå stadig på gulvet 0g sov: <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde en pose med hash i lommen; som <anonym>Tiltalte 1</anonym> solgte af. Sigtede satte sig i sofaen i 2 minutter; og så, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> for på <anonym>Forurettede</anonym> Sigtede skyndte sig afsted straks derefter Derfor så sigtede ikke; hvad <anonym>Tiltalte 1</anonym> gjorde imens. Sigtede har ikke hørt noget skud . Da sigtede forlod lejligheden; var det alene og ikke sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev der: Geværet må have været hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> i forvejen. Hvis <anonym>Forurettede</anonym> er blevet skudt, må det være skete, efter at sigtede havde forladt lejligheden. Sigtede gik direkte hjem til sig selv har tiltalte tilkendgivet; at han ikke ønsker at udtale sig yderligere omkring episoden. Adspurgt af advokat Schønemann; og foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2. juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 263, 3.-5. afsnit: Sigtede blev ligeledes sigtet for at have været i besiddelse af ca. 1 kilo amfetamin; idet Politiet havde fundet ca. 1 kilo amfetamin i sigtedes fryser på sigtedes bopæl. Sigtede nægtede; at det var hans amfetamin 0g for-klarede; at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> som havde placeret det i fryseren. Sigtede for-klarede; at det var <anonym>Tiltalte 1 5</anonym> amfetamin. Sigtede forklarede; at amfetaminen bl.a: pakket ind i blå gummihandsker: Adspurgt om sigtede var bekendt med hvor meget amfetamin det drejede sig om, hvortil sigtede forklarede; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde oplyst; at det var ca. 500 gram amfetamin. har tiltalte forklaret; at han ikke husker at have oplyst sådan til politiet. Ej heller husker tiltalte at have set en blå gummihandske eller at have fundet nogen på sin bopæl. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var ikke i tiltaltes lejlighed forud for den morgen, hvor de mødtes og gik hen til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Tiltalte ved ikke, hvorfor politiet tror; at det er <anonym>Tiltalte 1</anonym> der har lagt amfetaminen hos ham. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har senere forklaret til politiet; at det var ham <anonym>Tiltalte 2</anonym> ~der havde lagt det der. Det er ikke gengæld mod <anonym>Tiltalte 2</anonym> at tiltalte skifter sin forklaring fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte aner ikke; hvordan posen er havnet i hans fryser: Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at han aldrig har været i <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed, mens resten af forklaringen; som foreholdt af forsvareren; passer godt nok. Det var bare en forvirring omkring i hvilken lejlighed, det foregik. Begge de medtiltalte har haft en nøgle til tiltaltes lejlighed. Tiltalte mener, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde nøglen til lejligheden på det tidspunkt, hvor tiltalte bliver anholdt. Det var en reservenøgle; hvis han smed sin egen nøgle væk. Han har tabt sin nøgle mange gange, og så kunne han komme og hente reservenøglen hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> Da tiltalte kom hjem fra <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed den morgen, drak han vodka; hvorefter politiet kom og anholdt ham. Vedrørende forhold 6 har tiltalte forklaret; at det er rigtigt; at patronerne var i hans lejlighed. Han ved ikke, hvordan de er kommet der; Han husker ikke; om han selv har lagt dem der: Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 25. januar 2022, ekstrakten; fil 2, side 289, 1. afsnit: Vedrørende den ammunition der blev fundet ved ransagningen af sigtedes lejlighed i forbindelse med drabssagen den 2.juli 2021 oplyste sigtede; at det var noget som <anonym>Tiltalte 1</anonym> også var kommet med, han kom med det 3-4 uger efter han var med våbnet. har tiltalte forklaret; at han ikke husker at have oplyst sådan til politiet. Han husker ikke; om det er patroner, han selv har fundet. Vedrørende forhold 7 har tiltalte forklaret; at han altid har hash til at ligge derhjemme. Den hash, der blev fundet, var hans . Han havde købt det 1-2 dage forinden. Anklageren har med forsvarernes godkendelse samt rettens tilladelse; jf. retsplejelovens $ 871, stk. 4, dokumenteret politirapport af 31. august 2021 vedrørende afhøring af <anonym>Tiltalte 3</anonym> som sigtet for de i anklage-skriftets forhold 1, 2 0g 5 beskrevne lovovertrædelser; jf. ekstrakten side 269-279. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har efter anklagerens oplæsning af rapporten er-klæret, at han ikke har nogen kommentarer til indholdet af denne. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sagens forhold 1 forklaret, at han kender <anonym>Tiltalte 3</anonym> gennem <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte har kendt <anonym>Tiltalte 3</anonym> 1 nogle år, måske 3 år, og han vil betegne dem som bekendte. De lærte hinanden at kende i forbindelse med køb og salg af hash. Der var ikke noget uvenskab mellem dem. Det var tiltalte, der placerede våbnet hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Det var nok 2-3 måneder inden han blev anholdt. Tiltalte havde en kammerat, der spurgte, om tiltalte kunne opbevare våbnet. Det skulle bare gemmes væk. Tiltalte sagde ja; 0g han ringede bagefter til <anonym>Tiltalte 3</anonym> for at høre, om han måtte lægge det hos ham. Det måtte han godt. <anonym>Tiltalte 3</anonym> var hjemme; da tiltalte kom med våbnet. Tiltalte pakkede det ud, 0g viste det til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Derefter lagde tiltalte våbnet op på loftet. Ingen af dem rørte våbnet, men tiltalte havde rørt det tidligere Han ved ikke; om <anonym>Tiltalte 3</anonym> senere rørte våbnet. Tiltalte havde også ammunition med, da han kom op til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Det havde han fået af samme kammerat, men han vil ikke sige; hvem denne kammerat er. I <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> lejlighed var der en lem til loftet, hvorfra der kunne trækkes en stige ned. Lemmen blev åbnet inde fra lejligheden. Tiltalte åbnede lemmen med stangen, som han fik af <anonym>Tiltalte 3</anonym> Våbnet var skilt ad. Tiltalte lagde det op på loftet sammen med ammunitionen; men våbnet var ikke ladt. Der var ikke nogen tidsfrist på, hvor længe det skulle være der. Tiltalte ville bare ikke have det hjemme, og <anonym>Tiltalte 3</anonym> indvilligede i at opbevare det. <anonym>Tiltalte 3</anonym> fik ingen penge, men måske et gram hash for at opbevare våbnet ~dog husker tiltalte ikke noget sikkert herom. Tiltalte har ikke modtaget euforiserende stoffer fra leverandører i Fredericia 0g ved ikke, om våbnet har forbindelse til folk i denne by Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 14. februar 2022, ekstrakten; fil 2, side 254, 1.-2. afsnit: Sigtede nægtede forholdet som beskrevet i sigtelsen; han havde intet kend-skab til våbnet og tilhørende ammunition; han havde ikke afleveret det ved <anonym>Tiltalte 3</anonym> Adspurgt til hvorfor <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde forklaret omkring sigtede som han gjorde, forklarede sigtede; at det måske var for at skyde skylden væk fra sig selv 0g over på andre. har tiltalte forklaret; at han ikke husker at have oplyst sådan til politiet. Det siger ham ikke noget. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 14. februar 2022, ekstrakten; fil 2, side 254, sidste afsnit: Foreholdt resultatet dna-undersøgelserne oplyste sigtede; at han ikke kunne forklare dette, der måtte være tale om dna som var overført fra andre ting som sigtede havde været i berøring med fra <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> lejlighed. har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have sagt sådan til politiet. Tiltalte tror; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> så begge dele; både ammunition 0g geværet. Geværet var 'pakket ind i et tæppe, som tiltalte fik af <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> lejlighed. Adspurgt af advokat Berg har tiltalte forklaret; at han havde geværet nogle timer; inden han afleverede det hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Geværet var ikke samlet, og han ville i øvrigt heller ikke vide, hvordan han skulle gøre dette. Det var <anonym>Tiltalte 3</anonym> der foreslog at det kunne komme op på loftet. Inden da vidste tiltalte ikke; at der hørte et oft til <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> lejlighed. Han vidste heller ikke; at der var en lem til loftet i opgangen. Han troede, at loftet kun tilhørte <anonym>Tiltalte 3</anonym> Pinden til at åbne lemmen med hentede <anonym>Tiltalte 3</anonym> vist ude i entreen. Den lå ikke lige ved siden af lemmen. Tiltalte fik ikke noget at vide; da politiet havde været for at hente våbnet hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Han troede derfor; at det stadig lå hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Adspurgt af advokat Hein har tiltalte forklaret; at han mener, at han ringede til <anonym>Tiltalte 3</anonym> inden han kom: Han mener; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde en telefon. Først da tiltalte blev anholdt; fandt han ud af, at geværet var blevet hentet af politiet;. Vedrørende sagens forhold 2 0g 3 har tiltalte forklaret; at hans forhold til <anonym>Tiltalte 2</anonym> var OK på det tidspunkt, hvor de blev anholdt. De har kendt hinanden imange år. Det kan godt passe med 20 år. Han vil sige, at de har været venner; og de var stadig på god fod ved anhol-delsen. Der var lidt uoverensstemmelser mellem dem; da <anonym>Tiltalte 2</anonym> afsonede, idet <anonym>Tiltalte 2</anonym> mente, at tiltalte havde været sammen med hans ekskæreste Det drøftede de i telefonen; men der kom ikke rigtig nogen ende på det. Da <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev løsladt, mødtes de hos en fælles veninde, <anonym>Person 1</anonym> Der var en god stemning og intet tydede på, at der var problemer mellem dem. Tiltaltes forhold til afdøde <anonym>Forurettede</anonym> var også godt. Deres venskab gik ca. 20 år 'tilbage i tiden; 0g de kom jævnligt hos hinanden 0g lavede forskellige ting sammen. Tiltalte købte hash af <anonym>Forurettede</anonym> og solgte en del af dette videre. Det havde stået på i længere tid. Tiltalte skyldte <anonym>Forurettede</anonym> penge for salg af stoffer; omkring 40-50.000 kr. Det gav ikke anledning til problemer. <anonym>Forurettede</anonym> hverken truede eller pressede ham. Tiltalte vidste godt;, at der også var et skyldforhold mellem <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> De havde de begge fortalt ham; men det var ikke tiltaltes indtryk; at dette gav anledning til problemer mellem dem. Tiltalte har ikke været bange for <anonym>Forurettede</anonym> Der var et ligeværdigt forhold mellem dem. Tiltalte og <anonym>Tiltalte 2</anonym> mødtes hos <anonym>Person 1</anonym> lige efter; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var blevet løsladt. Måske mødtes de igen senere hos <anonym>Vidne 2</anonym> men det er svært for ham tiltalte ~at huske. Tiltalte kom normalt ikke hos <anonym>Vidne 2</anonym> men det gjorde han, efter at <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev løsladt. Tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> så hinanden hver dag efter <anonym>Tiltalte 2's</anonym> løsladelse. De tog stoffer og hyggede sig sammen i en god indbyrdes stemning. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var også hjemme hos tiltalte, hvor <anonym>Forurettede</anonym> en enkelt gang ligeledes var til stede. Han mener; det var den 1.juli 2021, 0g der var kun de tre i lejligheden. Til at starte med var det kun <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> der var i tiltaltes lejlighed. Tiltalte havde været hos en ven og kom hjem; og kort tid efter; måske et halvt minut, gik <anonym>Forurettede</anonym> Stemningen var OK og der blev ikke talt om noget særligt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde ikke noget om, hvad der var sket mellem ham og <anonym>Forurettede</anonym> Ca. 10 minutter efter; at <anonym>Forurettede</anonym> var gået, skiltes tiltalte og <anonym>Tiltalte 2</anonym> også. Tiltalte husker ikke hvilket tidspunkt på dagen; det var. Tiltalte gik ned i byen; 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle vist hen til <anonym>Vidne 2</anonym> Tiltalte husker ikke, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> nævnte noget om, hvordan han havde det. Han virkede OK. Tiltalte har ikke været sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> hvor <anonym>Forurettede</anonym> har truet <anonym>Tiltalte 2</anonym> Det siger ham ikke noget. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 2. juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 228, 6.-9. afsnit: <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede; at <anonym>Forurettede</anonym> mente 0g påstod at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldte ham kr: 40.000 narkogæld. Inat havde <anonym>Forurettede</anonym> i øvrigt fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> hjemme hos <anonym>Forurettede</anonym> hvor også <anonym>Tiltalte 1</anonym> var til stede. Her gav <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> flere knytnæveslag i hovedet og tog også en kniv og holdt op for struben på <anonym>Tiltalte 2</anonym> og truede med at slå ham ihjel eller stikke ham i maven eller lignende. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var imidlertid ikke synligt rystet; men <anonym>Tiltalte 1</anonym> var mere rystet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var helt passiv og turde ikke gøre noget. <anonym>Tiltalte 1</anonym> vil betegne <anonym>Tiltalte 2</anonym> som en bedre ven end <anonym>Forurettede</anonym> har tiltalte forklaret, at han ikke kan afvise, at det er sket, således som beskre - vet i rapporten; men foreholdet "får ikke en klokke til at ringe"hos ham. Han husker det ikke. Han har ikke problemer med hukommelsen; men det er lang tid siden. Den 2.juli 2021 havde han indtaget amfetamin; kokain; forskellige piller og lidt af det hele. Han havde taget det i løbet af natten og om morgenen. Det påvirker hukommelsen. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3. juli 2021, som gengivet i ekstrakten; fil 2, side 138, 7. afsnit, 4.-10. linje: De næste par dage var de bare sammen; og de hyggede sig. De var hos <anonym>Forurettede</anonym> en af dagene i denne uge. Det var sigtede og <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> påstod, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldte ham penge 30.000 -40.000 kr: <anonym>Forurettede</anonym> slog <anonym>Tiltalte 2</anonym> og truede ham med en kniv: Sigtede kunne ikke gribe ind <anonym>Forurettede</anonym> havde solgt stoffer i mange år, 0g der er mange mennesker; der igennem årene har solgt stoffer for <anonym>Forurettede</anonym> herunder <anonym>Tiltalte 2</anonym> så sigtede mener; at <anonym>Forurettede</anonym> ville have <anonym>Tiltalte 2</anonym> til at sælge stoffer har tiltalte forklaret, at han ikke husker den beskrevne hændelse den siger ham ikke noget. Tiltalte var ikke bange for <anonym>Forurettede</anonym> men hvis nogen har et våben; så vil han selvfølgelig være eller blive bange. Natten op til drabet var tiltalte rundt mange forskellige steder sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han var også sammen med <anonym>Forurettede</anonym> om aftenen og natten. Det var både før og efter, han blev anholdt. Inden han blev anholdt, ringede <anonym>Forurettede</anonym> og spurgte; om tiltalte ville komme forbi. Det gjorde han;, og de drak øl sammen. <anonym>Forurettede</anonym> var som normalt; og de drøftede ikke noget om hans problemer med de andre i byen. Tiltalte er af <anonym>Forurettede</anonym> blevet brugt som mellemmand, og derfor kendte han til nogle af de problemer; han havde med visse andre personer. Tiltalte var også mellemmand den aften og nat, hvor <anonym>Forurettede</anonym> gerne ville mødes med <anonym>Vidne 3</anonym> Tiltalte tænkte, at det kunne give anledning til bøvl, for <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> havde skændtes. Tiltalte ved ikke om hvad, men det kan godt være, at det havde noget med narkotika at gøre. I hvert fald var der en dårlig stemning. Natten mellem den 1. og 2.juli 2021 aftalte <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> at mødes. De skulle mødes i Damparken. Tiltalte var ikke med, men blev tilbage i <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed. <anonym>Forurettede</anonym> var væk i et godt stykke tid ihvert fald i mindst en time. På et tidspunkt gik tiltalte ned mod parken for at finde <anonym>Forurettede</anonym> Undervejs mødte han en person; der sagde, at <anonym>Forurettede</anonym> var dernede. Kort efter fandt tiltalte <anonym>Forurettede</anonym> som kom spadserende på vej hjem til sin lejlighed. <anonym>Forurettede</anonym> snakkede ikke rigtigt; men var nok sur uden at tiltalte ved hvorfor. <anonym>Forurettede</anonym> fortalte, at han havde truet nogen med en pistol. Men det var ikke <anonym>Vidne 3</anonym> for han havde sendt nogle andre ned til Damparken; og var der ikke selv. De gik tilbage til <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed. På et tidspunkt forlod <anonym>Forurettede</anonym> igen stedet; medens tiltalte også i dette tilfælde blev tilbage 1 lejligheden. Politiet kom kort efter til lejligheden; som de ransagede. I samme forbindelse blev tiltalte anholdt og afhørt, inde han hen på morgenen blev erklæret for løsladt. Tiltalte er i tvivl om, hvorvidt han derefter gik hjem til sig selv eller hen til <anonym>Person 1</anonym> Han var begge steder den morgen: Hos <anonym>Person 1</anonym> var der flere til stede, herunder <anonym>Tiltalte 2</anonym> Det var tidlig morgen, 0g <anonym>Person 1</anonym> havde ringet og spurgt; om tiltalte kom forbi. Han var der måske et par timer Mens han var hos <anonym>Person 1</anonym> ringede <anonym>Forurettede</anonym> Han ville mødes ved Sct. Severin Skole, og tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik derhen. Han ved ikke; hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> ville mødes, men tiltalte kom bare, når <anonym>Forurettede</anonym> bad om det. De snakkede lidt om hændelsen nede i Damparken. Tiltalte tror ikke, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var med nede i parken. <anonym>Forurettede</anonym> var lidt sur, men det var på <anonym>Vidne 3</anonym> og ikke på hverken tiltalte eller <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tidspunktet kl. 7.48 passer meget godt med, hvornår de var ved skolen. Bagefter gik <anonym>Tiltalte 2</anonym> der ville tage hjem til <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> sagde så, at han ville melde sig selv for det, der om natten var sket i Damparken. Tiltalte 0g <anonym>Forurettede</anonym> gik derfor hen mod politistationen. Da de nærmede sig stationen; skiftede <anonym>Forurettede</anonym> pludselig mening og ville alligevel ikke melde sig til politiet I forlængelse af dette, spurgte <anonym>Forurettede</anonym> tiltalte, om han måtte komme med ham hjem: Han kunne ikke tage hjem til sig selv, da politiet havde låst døren efter ransagningen: Det måtte han gerne, 0g <anonym>Forurettede</anonym> gik med tiltalte hjem. De kom hjem til tiltaltes lejlighed omkring en halv time til tre kvarter efter; at de gik fra skolen. Det var omkring kl. 8.30. <anonym>Forurettede</anonym> ringede til én, der hedder <anonym>Person 5</anonym> og bad ham om at blive afhentet hos tiltalte. Tiltalte gik herefter en tur med sin hund. Da han kom tilbage, var <anonym>Forurettede</anonym> stadig i hans lejlighed, og der var faldet lidt ro på. <anonym>Forurettede</anonym> sov lidt på sofaen. På et tidspunkt ringede <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at høre, hvad tiltalte lavede. Tiltalte svarede, at han var der-hjemme sammen med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte; om han måtte kigge op; og det måtte han gerne Det passer nok; at det var det opkald; der blev foretaget kl. 9.15. <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte ikke, om der var andre til stede. Tiltalte havde ikke en fornemmelse af, at der var noget galt. Der gik 5-10 minutter fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> ringede, og til han ankom sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> Tiltalte havde ikke rigtig nogen bekymring, da <anonym>Tiltalte 2</anonym> ringede. Han husker ikke at have haft drøftelser med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om, at de havde problemer; der skulle løses. For længe siden havde de snakket om, at de gerne ville stoppe med at sælge stoffer; men de havde ikke talt om det; efter at <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev løsladt. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 3.juli 2021, som gengivet i ekstrakten, fil 2, side 138, 7. afsnit 7, 12.-19. linje: På vejen hjem var sigtede chokeret 0g ked af det på <anonym>Tiltalte 2 's</anonym> vegne. Sigtede havde ingen problemer selv med <anonym>Forurettede</anonym> der aldrig har truet ham. Han skylder <anonym>Forurettede</anonym> mange penge -35.000 kr: De skulle skaffes ved at sælge hash. I de næste dage var <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g sigtede meget sammen 0g de talte om, at de gerne ville ud af problemet. De skulle videre med deres liv; men talte ikke om, på hvilken måde det skulle foregå. har tiltalte forklaret, at det anførte ikke siger ham noget. Han husker ikke; at han på det omhandlede tidspunkt har talt med <anonym>Tiltalte 2</anonym> om, "at de gerne ville ud af problemet? Dette har de dog drøftet tidligere; men det var på et langt tidligere tidspunkt. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 229, 2.- 4. afsnit: <anonym>Tiltalte 1</anonym> er dog aldrig blevet truet af <anonym>Forurettede</anonym> og på trods af gælden;, ønskede han ikke <anonym>Forurettede</anonym> død <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ingen andel i <anonym>Forurettedes</anonym> død og det var ikke ham som ringede efter <anonym>Tiltalte 2</anonym> og sagde; at <anonym>Forurettede</anonym> var hjemme hos ham, for at <anonym>Tiltalte 2</anonym> kunne komme 0g myrde <anonym>Forurettede</anonym> På trods af trusler sammen nat; kunne de alligevel godt være sammen næste dag 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> tænkte derfor ikke at der var noget unaturligt i, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom forbi i dag mens <anonym>Forurettede</anonym> også var i hans lejlighed. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er 100 % sikker på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> har været presset af gælden 0g truslerne fra <anonym>Forurettedes</anonym> side og derfor ville have en ende på det ved at slå <anonym>Forurettede</anonym> ihjel. har tiltalte forklaret; at han ikke husker at have oplyst det anførte til politiet, De havde alle tre tidligere været sammen oppe ved skolen; og der var ikke noget. Den grove oplevelse om natten fyldte ikke hos tiltalte. At <anonym>Tiltalte 2</anonym> var presset, kan han godt genkende; men det var mest <anonym>Tiltalte 2</anonym> selv; der pressede på med, at han skulle skaffe pengene. Tiltalte oplevede at <anonym>Tiltalte 2</anonym> lagde pres på sig selv. Det med, at der var en tidsfrist til at skaffe penge, siger ikke tiltalte noget. Tiltalte åbnede døren, da <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom til lejligheden. Han husker ikke; om de stod ved siden af hinanden. Tiltalte sagde til <anonym>Tiltalte 3</anonym> "det er ikke så godt lige nu" Tiltalte har det ikke godt med mange mennesker; 0g slet ikke, hvis de kommer uanmeldt. Han vil gerne på forhånd vide, hvem der kommer; Det var ikke fordi, han var nervøs for; hvad der skulle ske. <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde meldt sin ankomst, men tiltalte vidste ikke; at også <anonym>Tiltalte 3</anonym> ville komme. <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> var mere tiltaltes venner; end <anonym>Tiltalte 3</anonym> var: Tidligere samme morgen hos <anonym>Person 1</anonym> var der også flere personer; men da det var nogen, tiltalte kendte godt, kunne han bedre klare at være sammen med dem. <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik ind i lejligheden; 0g tiltalte lukkede døren ud til opgangen:. Tiltalte så ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde en taske eller noget andet med sig. Forevist foto af taske; ekstrakten; fil 2, side 711, foto 27, har tiltalte forklaret; at han ikke genkender tasken Han har ikke set den taske; før han så den på et foto hos politiet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik bag tiltalte ind i stuen. Tiltalte havde fokus på sofaen og var på vej over for at sætte sig ned. <anonym>Forurettede</anonym> var vågen og sad i sofaen. Inden tiltalte nåede over til sofaen; hørte han noget; der kunne være et skud. Han vendte sig om 0g så, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> stod med et gevær: <anonym>Tiltalte 2</anonym> stodi døråbningen mel-lem gangen og stuen. Tiltalte stod imellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte gik 1 chok 0g tænkte, "hvad foregår der?" <anonym>Forurettede</anonym> var blevet ramt, og der var blod i hans ansigt. Han sad stadig i sofaen. Fra tiltalte åbnede døren for <anonym>Tiltalte</anonym> 2 0g til skuddet gik af, gik der kun et par sekunder; Tiltalte så ikke, at geværet blev taget op fra en taske. Tiltalte kiggede på <anonym>Tiltalte 2</anonym> og kunne se, at han var "sort" eller havde "mord? i øjnene og "virkede anderledes" <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik over til <anonym>Forurettede</anonym> og slog ham med geværet. Tiltalte husker ikke; hvordan <anonym>Tiltalte 2</anonym> slog, men han ramte i hvert fald <anonym>Forurettede</anonym> ihovedet. Det var flere slag, nok 2-4 slag og de var alle i hovedet. Tiltalte så ikke; hvilken ende af geværet, <anonym>Tiltalte 2</anonym> slog med. <anonym>Forurettede</anonym> prøvede at afværge slagene; vist nok med hænderne. Det hele var meget rodet og voldsomt. <anonym>Forurettede</anonym> sagde på et tidspunkt: <anonym>Tiltalte 1</anonym> hjælp mig" Lige pludselig havde <anonym>Tiltalte 2</anonym> en kniv; som han stak <anonym>Forurettede</anonym> med flere gange. Kniven kan tiltalte ikke genkende; og han ved ikke; hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde den fra. Han kan heller ikke nærmere beskrive kniven. <anonym>Tiltalte 2</anonym> stak <anonym>Forurettede</anonym> i halsen og i nakken med mange stik, måske 10 i alt. Det gik meget hurtigt; og det hele "flød sammen for tiltalte. <anonym>Tiltalte 2</anonym> stoppede på et tidspunkt med at stikke <anonym>Forurettede</anonym> og gik ud i køkkenet. Han kom dog ret hurtigt tilbage til stuen og fortsatte med at stikke <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte var i stuen og han mener; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom indi lejligheden efter det ovenfor omtalte skud. <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom nok ind, lige omkring det tidspunkt, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> begyndte at slå <anonym>Forurettede</anonym> med geværet. <anonym>Tiltalte 3</anonym> stod ude i gangen; eller lige i døren ind til stuen. Tiltalte ved ikke; hvad <anonym>Tiltalte 2</anonym> lavede i køkkenet. Da <anonym>Tiltalte 2</anonym> igen kom ind i stuen, havde han en kniv i hånde. Om det var den samme, eller en anden, kniv; er tiltalte ikke klar over. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortsatte med at stikke <anonym>Forurettede</anonym> nogle gange. Medens <anonym>Tiltalte 2</anonym> var ude i køkkenet, havde tiltalte fokus på <anonym>Forurettede</anonym> men om han da var i live, ved han ikke. I hvert fald var der ingen livstegn fra ham. <anonym>Forurettede</anonym> befandt sig i sofaen i en mellemting mellem en siddende og en lig - gende stilling. Da <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom ind fra køkkenet og igen stak <anonym>Forurettede</anonym> var et samme sted, som han i første omgang stak ham; nærmere bestemt ved nakke og hals. Tiltalte er ikke sikker på, men tror, at der var tale om mere end 10 stik i alt. Tiltalte prøvede at tage fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> men <anonym>Tiltalte 2</anonym> vristede sig løs. Han var gået amok. Tiltalte husker ikke præcist, hvornår han forsøgte at tage fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> dog bortset fra, at det var medens han var ifærd med at stikke <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte ville have fat i politiet. Der var ikke nogen; der havde sagt; at han skulle ringe efter politiet. Han husker ikke; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde, at han skulle ringe efter 'politiet. Tiltalte tror; at <anonym>Tiltalte 3</anonym> på et tidspunkt sagde, at "nu er det nok; <anonym>Tiltalte 2</anonym> Tiltalte ved ikke; hvornår <anonym>Tiltalte 3</anonym> sagde det; eller om det havde nogen effekt på <anonym>Tiltalte 2</anonym> Da tiltalte havde ringet op til politiet; stoppede <anonym>Tiltalte 2</anonym> med at stikke <anonym>Forurettede</anonym> 0g forlod lejligheden sammen med <anonym>Tiltalte 3</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde måske i den forbindelse, at "vi går nu" Han tog ikke noget med sig. Tiltalte ved ikke, hvilken tilstand <anonym>Forurettede</anonym> var i, da <anonym>Tiltalte 2</anonym> holdt op med at stikke ham. Tiltalte troede dog at han var død. Tiltalte ved ikke; hvad <anonym>Tiltalte 2</anonym> gjorde med geværet, efter at han havde affyret det ovenfor omtalte skud. Tiltalte så bare, at geværet lå i sofaen; da han talte med 'politiet. Tiltalte havde ikke rørt det. Forevist foto af kniv; ekstrakten, fil 2, side 740, foto 56, har tiltalte forklaret, at den kniv kan han ikke genkende. Forevist foto af kniv, ekstrakten; fil 2, side 708, foto 24, har tiltalte forklaret; at det er hans kniv. Den plejede han at have liggende i køkkenet eller inde i stuen. Tiltalte havde ikke nogen knive, der var bøjet; inden <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom. Men tiltalte ved ikke, om det var den kniv; <anonym>Tiltalte 2</anonym> stak med. Tiltalte havde ikke set, at <anonym>Forurettede</anonym> havde en kniv, heller ikke inden; <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom ind i lejligheden. Tiltalte husker ikke; om der har været en kamp mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> om en kniv, men han er dog lidt i tvivl om dette. Episoden var voldsom; og det hele "flyder lidt sammen' for tiltalte; men han har dog et eller andet billede af en episode; hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> kæmper om en kniv. Det var; medens <anonym>Forurettede</anonym> sad i sofaen; og <anonym>Tiltalte 2</anonym> stod bag ham med benene oppe i sofaen. Tiltalte ved ikke, hvem der havde kniven og kan i øvrigt ikke uddybe episoden nærmere. Han husker det bare som en kamp om en kniv. Tiltalte havde politiet i røret, lige indtil nogle betjente kom op i lejligheden Han gik lidt rundt i hele lejligheden; mens han talte i telefon med alarmcentralen; men han rørte ikke ved noget; heller ikke knivene eller geværet. Tiltalte ved ikke, hvorfor <anonym>Tiltalte 2</anonym> stoppede med at stikke <anonym>Forurettede</anonym> Måske fordi <anonym>Forurettede</anonym> var livløs. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke udtalt noget med, at han ønskede <anonym>Forurettede</anonym> død, eller at der skulle ske ham noget. Hele episoden gik meget hurtig, selv om den inde i tiltaltes hoved gik langsomt. Det er svært at sige; men han tror, der gik 5-10 minutter, fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> kom ind ad døren, og til de gik igen. Tiltalte blev af alarmcentralen bedt om at tjekke; om der var liv i <anonym>Forurettede</anonym> Han var sikker på, at der ikke var liv; men han ved ikke hvorfor: Foreholdt, at tiltalte i sit opkald til alarmcentralen; afskrevet i ekstrakten; fil 2, side 424, oplyste tiltalte, at han ikke vidste, hvor våbnet var, forklarede tiltalte, at han først opdagede våbnet på et tidspunkt; mens han snakkede med alarmcentralen. Foreholdt sit udsagn til alarmcentralen under opkaldet; afskrevet i ekstrak-ten; fil 2, side 425, 12. linje nedefra: Gør han ikke. Han er død. har tiltalte forklaret, at det var hans opfattelse; at <anonym>Forurettede</anonym> var død. Foreholdt sit udsagn til alarmcentralen under opkaldet; afskrevet i ekstrak-ten; fil 2, side 426, 9. linje nedefra: Og han har (utydeligt) ham utallige gange med alle mulige knive altså. har tiltalte forklaret, at det godt kan være, at der var flere knive. Han kan ikke huske det. Foreholdt sit udsagn til alarmcentralen under opkaldet, afskrevet i ekstrak-ten; fil 2, side 427,2. linje Det er øh jo nogle køkkenknive jeg havde. har tiltalte forklaret, at det anførte ikke siger ham noget. Det er rigtigt;, at tiltalte i telefonen ventede lidt med at fortælle politiet, hvem det var, der havde gjort det. Han ventede på, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> skulle gå, før han ville sige det. Tiltalte var ikke med ude i køkkenet; da <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik derud. Det er han sikker på. Han har ikke set et gevær 'pakket ind i et håndklæde. Anklageren afspillede rekonstruktion af hændelsesforløb med deltagelse af <anonym>Tiltalte 1</anonym> foretaget den 11.november 2021, og som beskrevet i poli-tirapport af 28. september 2021, side 1096. Tiltalte har vedrørende rekonstruktionen forklaret, at den er meget rigtig. Der er ikke noget heri, der skal rettes. Han har heller ikke noget at tilføje. Skud-det blev afgivet fra 1,5 til 2 meters afstand. Det var ikke mere end én gang, at tiltalte var henne ved <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at få ham til at stoppe. Han husker ikke; om han så nogen skader på <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han mener stadig ikke; at han så nogen taske, som <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle have haft med. Han ved ikke, hvordan han kunne overse den. Han så ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> trække geværet frem. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 2. juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 227, 2. afsnit: <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde intet, men trak fra sin højre side et oversavet haglgevær frem, som havde skjult nede langs benet; 0g uden varsel afgav han 1 skud mod <anonym>Forurettede</anonym> har tiltalte forklaret; at han ikke husker at have oplyst sådan til politiet. Det siger ham ikke noget; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle have gemt geværet ved benet. Tiltalte har ingen idé om, hvorfor drabet skete. Han kan ikke genkende <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>2's</anonym> forklaring om, at der var et pres fra <anonym>Forurettedes</anonym> side. Det var hårdt for tiltalte at være involveret i miljøet med narkohandel. Men det havde ikke noget særligt med <anonym>Forurettede</anonym> at gøre. Det var generelt et hårdt miljø. Foreholdt opkaldslisten; gengivet i ekstrakten, fil 2, side 1l14, har tiltalte forklaret, at han ikke ved hvad opkaldet den 2. juli 2021 kl. 07.47 fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> til tiltalte handlede om. Natten mellem den 1.0g 2.juli var ikke noget særligt. Det var normalt, at de var i kontakt med hinanden i løbet af natten. De talte om alt og ingenting, eller hvad der lige rørte sig, samt hvis de havde lyst til at ses. Foreholdt;, at der fra den 1.juli 2021 kl. 15.14 til den 2. juli 2021,kl. 01.13, var i alt 17 opkald mellem tiltalte og <anonym>Forurettede</anonym> forklarede tiltalte; at det var helt normalt. Der var ikke noget presserende. Om aftenen den 1.juli 2021 så tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> sikkert også hinanden. De var sammen hver dag både morgen; middag 0g aften. Men det er svært at sige præcist; for dagene flyder sammen; og de var påvirket af stoffer Da tiltalte og <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog hen til <anonym>Vidne 3</anonym> var det for at aftale et møde mellem ham og <anonym>Forurettede</anonym> Det gjorde tiltalte for at gøre <anonym>Forurettede</anonym> en tjeneste. <anonym>Vidne 3</anonym> er tiltaltes ven; og han tiltalte skulle blot bede <anonym>Vidne 3</anonym> kontakte <anonym>Forurettede</anonym> så de kunne mødes. Han ved ikke, hvorfor <anonym>Forurettede</anonym> ikke selv gjorde det. Det var nok det møde i Damparken; som han forsøgte at sætte i stand. Han kendte ikke til nogen konflikt mellem <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> på det tidspunkt; og han vidste ikke; at det ville være så slemt. Det gik først op for ham efter; at de havde mødtes . Ved mødet hos <anonym>Vidne 3</anonym> var <anonym>Tiltalte 2</anonym> med. Det var <anonym>Forurettede</anonym> der bad tiltalte om at kontakte <anonym>Vidne 3</anonym> mens tiltalte 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var hjemme hos <anonym>Forurettede</anonym> Han husker ikke nogen ballade eller konflikt mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> på det tidspunkt. Det var stille og roligt <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte tiltalte; om han kunne gå med op til <anonym>Vidne 3</anonym> Det sagde tiltalte ja til. Han ved ikke, hvorfor han ved de første afhøringer hos politiet ikke oplyste om mødet ved <anonym>Vidne 3</anonym> Der var nok ikke nogen; der spurgte ham om det. De var hos <anonym>Vidne 3</anonym> ien halv time til en time. Det var sen aften eller nat. Tiltalte havde sagt til <anonym>Vidne 3</anonym> at han ville komme. <anonym>Vidne 3</anonym> bor i en mellemstor lejlighed, hvor de opholdt sig i stuen og i køkkenet. De snakkede og tog stoffer Stemningen mellem dem alle tre var fin. Tiltalte ved ikke, om der blev spurgt til en pistol. I hvert fald har han ikke hørt noget herom. Han var i et andet rum meget af tiden; fordi han snakkede i telefon med <anonym>Forurettede</anonym> Det var måske 2/3 af tiden; han var i et andet rum. Han har ikke hørt <anonym>Tiltalte 2</anonym> sige noget med en pistol. Heller ikke at en pistol skulle bruges på <anonym>Forurettede</anonym> Han har heller ikke hørt <anonym>Tiltalte 2</anonym> sige noget med, at han hellere ville være konge end kælling resten af livet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> virkede ikke presset. Det var helt, som det plejede at være. Han ved ikke, om det gik helt amok oppe hos <anonym>Vidne 3</anonym> men der var dog en diskussion mellem <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> De talte sammen på tiltaltes telefon. Det var ikke trusler; efter hvad tiltalte hørte. Der var ikke noget med krig mellem dem. Det foregik over længere tid og med flere samtaler; Det endte med, at de alle tre gik derfra. Tiltalte skulle ned til <anonym>Forurettede</anonym> Han ved ikke, hvad de andre skulle. Den diskussion; der var mellem <anonym>Vidne 3</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> førte nok til det; der skete i Damparken om natten. <anonym>Forurettede</anonym> var irriteret og nok også vred. Men det var på <anonym>Vidne 3</anonym> ikke på tiltalte og <anonym>Tiltalte 2</anonym> Forevist skærmprint af lydfiler på tiltaltes telefon; ekstrakten; fil 2, side 1126, og transskribering af lydfilerne, ekstrakten, fil 2, side 1131, har tiltalte forklaret, at han ikke husker opkaldet den angivne aften kl. 23.56. Han husker heller ikke beskederne. De havde aftalt at mødes, så det var nok det, beskederne og opkaldene handlede om. Han tror; det er ham og <anonym>Vidne 3</anonym> der har den samtale. Han husker ikke, hvad der kom i vejen; da de blev forsin-kede. Generelt har han svært ved at huske de dage. Tiltalte husker ikke; at der i samtalen blev sagt; at 'så I tager <anonym>Forurettede'</anonym> Men han tænker; at det kunne være <anonym>Vidne 3</anonym> der ville høre, om de kunne tale <anonym>Forurettede</anonym> lidt ned, så han ikke var så ophidset. Han ved ikke, hvem '1' var eller er. Foreholdt sin forklaring til politiet omkring de samme beskeder; som gen-givet 1 afhøringsrapport af 8. september 2021, ekstrakten; fil 2, side 241, 4.-5. afsnit: <anonym>Tiltalte 1</anonym> Ja jeg kommer nu. 2 sekunder <anonym>Vidne 3</anonym> Så Itar <anonym>Forurettede</anonym> Vi ses i morgen når han er frisk. Vi tager snakken der: God aften gutter <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hvad for en snak er det? Adspurgt kunne sigtede ikke forklare hvad ovennævnte betød, han kunne huske der blev sendt flere beskeder mellem ham og <anonym>Vidne 3</anonym> han kunne dog ikke huske de konkrete talebeskeder har tiltalte forklaret; at det godt kan være, at han har sagt sådan. Han ved ikke, hvorfor han dengang ikke sagde til politiet; at de skulle tale <anonym>Forurettede</anonym> ned. Det hele har været meget rodet. Det er han måske kommet i tanke om, efter han blev afhørt. Tiltalte ved ikke; hvor de andre gik hen, da de gik fra <anonym>Vidne 3's</anonym> lejlighed. Han gik måske sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> men husker ikke noget sikkert herom. Tiltalte bemærkede ikke, at der blev talt om våben. Han har ikke drøftet våben med <anonym>Tiltalte 2</anonym> Der har heller ikke været et møde mellem ham og <anonym>Tiltalte 2</anonym> hvor de havde et våben. Næste gang han så <anonym>Tiltalte 2</anonym> var henne ved <anonym>Person 1</anonym> Tiltalte har ikke være involveret i noget omkring geværet. Foreholdt erklæringen vedrørende retsgenetiske undersøgelser; ekstrakten; fil 2, side 1016, hvoraf det fremgår, at der er fundet tiltaltes DNA på geværet, har tiltalte forklaret; at geværet har ligget i hans sofa; og måske kan det være dér, der er kommet noget af tiltaltes DNA på geværet. Han har ikke på noget tidspunkt -før <anonym>Tiltalte 2</anonym> stod i lejligheden ~set geværet, eller på anden måde været i forbindelse med det. Han kan afvise, at han har mødtes med <anonym>Tiltalte 2</anonym> og udvekslet våben. Han ville kunne huske; hvis han havde modtaget eller afleveret et våben. Vedrørende sagens forhold 5 har tiltalte forklaret; at han ikke har været i berøring med den omhandlede amfetamin. Han hørte første gang om am- fetaminen; da han blev anholdt; og politiet fortalte ham herom. Der har ikke været et møde mellem tiltalte, <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> hvor der var en pose amfetamin eller stoffer på bordet. Der har heller ikke været et møde, hvor de drøftede, at der skulle sælges stoffer; eller et møde hvor <anonym>Forurettede</anonym> ville have Tiltalte 2 til at sælge stoffer Der har ikke været en samtale mellem tiltalte og <anonym>Tiltalte</anonym> hvor tiltalte skulle hjælpe med at flytte eller bortskaffe posen med amtetamin. Tiltalte har ikke noget med så store mængder stoffer at gøre; og han sælger det heller ikke. <anonym>Tiltalte 2</anonym> lyver; når han fortæller; at tiltalte har været involveret i det med am- fetaminen. Det er en løgnehistorie, ligesom den; <anonym>Tiltalte 2</anonym> har fortalt om geværet. Baggrunden er nok, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> tror; 0g er sur over; at tiltalte har været sammen med hans ekskæreste -noget tiltalte dog ikke har været. Tiltalte ved ikke; hvorfor <anonym>Tiltalte 3</anonym> tidligere har sagt til politiet; at tiltalte havde noget med amfetaminen at gøre. Han kan ikke vide, hvorfor <anonym>Tiltalte 3</anonym> har sagt det, når det ikke er rigtigt Tiltalte har intet kendskab til amfetaminen overhovedet. Det er rigtigt; at han har haft en nøgle til <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> lejlighed. Den afleverede han til <anonym>Tiltalte 3</anonym> selv forud for sin afsoning i maj 2021. Så i de dage umiddelbart forud for den 2. juli 2021, havde han ikke adgang til <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> lejlighed. Adspurgt af advokat Berg har tiltalte forklaret;, at han 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var sammen og indtog diverse euforiserende stoffer hver dag op til den 2.juli 2021. Tiltalte var i den periode meget påvirket af stoffer 0g led af søvn-mangel. Det var måske lidt ekstraordinært i den periode hvor det hele gik op og ned. Ved afhøringen den 2. juli 2021 var tiltalte påvirket af såvel diverse euforise-rende stoffer som hændelsen med drabet på <anonym>Forurettede</anonym> Politiets beskrivelse af hans tilstand: "tydelig rystet af situationen og i en chok-lignende tilstand" passer derfor meget godt. Grunden til, at tiltalte ikke sagde til alarmcentralen; at det var <anonym>Tiltalte 2</anonym> der var 1 lejligheden; var; at tiltalte var bange for, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville gøre noget også mod ham. Derfor sagde han det først, da <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> var gået. Da han talte med alarmcentralen; havde han det rigtig skidt. Han ved ikke, hvordan han skal beskrive det. Han har aldrig oplevet noget lignende og var både bange og i chok. Foreholdt den retskemiske erklæring, ekstrakten; fil 2, side 627, har tiltalte forklaret; at erklæringen nok passer meget godt med, hvad han havde indtaget diverse tabletter ogleller euforiserende stoffer: Det var ikke normalt for ham at indtage så mange forskellige stoffer; men det gik lidt op 0g ned: Tiltalte fortalte ikke politiet om episoden med <anonym>Vidne 3</anonym> for han vidste ikke, at det var relevant, da han blev afhørt om drabet på <anonym>Forurettede</anonym> For ham var der ingen sammenhæng mellem mødet ved <anonym>Vidne 3</anonym> og det, der skete med <anonym>Forurettede</anonym> Foreholdt transskribering af lydfilerne, ekstrakten; fil 2, side 1131, har tiltalte forklaret; at det passer meget godt; at det var omkring midnat; eller lidt efter; at de var hos <anonym>Vidne 3</anonym> Beskeden sendt kl. 00.59, hvor der står 99 'send lige hans nummer til mig? husker han ikke rigtig. Da var han gået fra <anonym>Vidne 3</anonym> Han tror måske, at det er <anonym>Vidne 3</anonym> der gerne ville have <anonym>Forurettedes</anonym> nummer. Men han husker ikke, at de har snakket om det. Efter besøget hos <anonym>Vidne 3</anonym> tog han hjem til <anonym>Forurettede</anonym> og de talte om situationen med <anonym>Vidne 3</anonym> Tiltalte mener, at der var kontakt med <anonym>Vidne 3</anonym> imens. Foreholdt transskribering af lydfil, ekstrakten; fil 2, side 1131,14.-17. linje nedefra: Det er ikke mig der har startet nogen krig, det er dig der har startet en krig: Men tro mig, jeg er ikke bange for en fucking udfordring, 0g vi fuldfører den her krig: Jeg kører den fucking helt ud Jeg er pisse ligeglad mand. Hvis du har nosser; så kom til Haderslev i dag mand har tiltalte forklaret; at det godt kan passe, at denne lydbesked blev sendt fra tiltaltes telefon til <anonym>Vidne 3</anonym> men at beskeden er indtalt af <anonym>Forurettede</anonym> Tiltalte husker; at de diskuterede eller skændtes, men han husker ikke konkret, hvad der blev sagt. Men lydbeskeden viser meget godt, hvordan stemningen på dette tidspunkt var Om morgenen; hvor <anonym>Forurettede</anonym> kom med op til tiltaltes lejlighed, skulle tiltalte ud at gå med hunden; og imens havde <anonym>Forurettede</anonym> hans telefon. Forevist skærmprint af korrespondance på Facebook; ekstrakten; fil 2, side 1125, har tiltalte forklaret, at det var <anonym>Forurettede</anonym> der skrev beskeden kl. 8.44, hvor han bad én, der hedder <anonym>Person 6</anonym> om at ringe. Beskeden blev skrevet fra tiltaltes telefon. Forevist skærmprint af opkald via Facebook, ekstrakten; fil 2, side 1124, har tiltalte forklaret, at det var <anonym>Forurettede</anonym> der foretog opkaldet til <anonym>Person 7</anonym> kl. 09.18, 0g efterfølgende skrev <anonym>Forurettede</anonym> til <anonym>Person 7</anonym> Tiltalte husker; at <anonym>Forurettede</anonym> brugte hans telefon på det tidspunkt. Det var et par minutter efter; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde ringet til tiltalte. Han ved ikke; hvad <anonym>Forurettede</anonym> skulle med <anonym>Person 7</anonym> men det var vist noget med, at <anonym>Person 7</anonym> ville kigge forbi. Der gik nok 5 minutter fra <anonym>Forurettedes</anonym> opkald til <anonym>Person 7</anonym> og til <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom. Adspurgt af advokat Hein har tiltalte forklaret; at han havde en nøgle til <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> lejlighed og til brug for <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvis han skulle miste eller smide sin egen nøgle væk. Det var en ekstra-nøgle. Tiltalte har ikke lukket sig ind i <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> lejlighed, uden at <anonym>Tiltalte 3</anonym> var hjemme. Tiltalte husker ikke; hvor længe siden det var; at han havde været hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> Det var nok en lille uges tid før, han blev anholdt. Han mener ikke, at han var der i dagene efter; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var blevet løsladt. Tiltalte har ikke erfaring med, at <anonym>Tiltalte 3</anonym> havde stoffer liggende. Adspurgt af advokat Schønemann har tiltalte forklaret;, at <anonym>Forurettede</anonym> selv gik ned til Damparken. Han ved ikke, hvor lang tid der gik; fra <anonym>Forurettede</anonym> forlod lejligheden; og til episoden nede i Damparken skete. Tiltalte vidste ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> havde en pistol, da han gik afsted. Foreholdt sin forklaring; som gengivet i afhøringsrapport fra den 2.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 228, 5.-10. afsnit: Adspurgt til motiv? <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede; at <anonym>Forurettede</anonym> mente 0g påstod at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldte ham kr: 40.000 narkogæld. Inat havde <anonym>Forurettede</anonym> i øvrigt fat i <anonym>Tiltalte 2</anonym> hjemme hos <anonym>Forurettede</anonym> hvor også <anonym>Tiltalte 1</anonym> var til stede. Her gav <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> flere knytnæveslag i hovedet og tog også en kniv og holdt op for struben på <anonym>Tiltalte 2</anonym> og truede med at slå ham ihjel eller stikke ham i maven eller lignende. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var imidlertid ikke synligt rystet, men <anonym>Tiltalte 1</anonym> var mere rystede. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var helt passiv og turde ikke gøre noget. <anonym>Tiltalte 1</anonym> vil betegne <anonym>Tiltalte 2</anonym> om en bedre ven end <anonym>Forurettede</anonym> Senere var der også en pistol hjemme hos <anonym>Forurettede</anonym> som <anonym>Forurettede</anonym> havde brugt til at true nogle udlændinge med i parken i Haderslev: Det var en rigtig pistol <anonym>Tiltalte 1</anonym> har ingen anelse om, hvor den er nu og har ikke rørt den. Pistolen blev ikke brug til at true <anonym>Tiltalte 2</anonym> med har tiltalte forklaret; at han ikke kan huske; at han har sagt sådan til politiet. Han kan heller ikke udelukke det. Han kan ikke huske, at han har forklaret noget om en pistol til politiet Han kan slet ikke huske; at han var til den omtalte afhøring ogleller; om denne på et senere tidspunkt blev drøftet med politiet. Foreholdt sin forklaring; som gengivet i den senere afhøringsrapport fra samme dag, den 2 juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 231, 4.-5. afsnit: <anonym>Tiltalte 1</anonym> adspurgt til hvorvidt han fortsat stod ved sin tidligere afgivne forklaring: <anonym>Tiltalte 1</anonym> forklarede; at det gjorde han, 0g at det var sket, som han havde forklaret i den rapport. har tiltalte forklaret, at det busker han ikke at have oplyst. Gennemgang af afhøringsrapporterne får ham ikke til at huske mere. Stemningen den aften var nok ikke hyggelig. Tiltalte har ikke set, at <anonym>Forurettede</anonym> truede med en pistol, 0g han husker ikke; at <anonym>Forurettede</anonym> skulle have truet <anonym>Tiltalte 2</anonym> med en kniv. Tiltalte blev anholdt samme nat, og medens han var hjemme hos <anonym>Forurettede</anonym> Politiet spurgte efter <anonym>Forurettede</anonym> Han husker ikke; om de spurgte efter pistol. Han hørte først om pistolen senere fra <anonym>Forurettede</anonym> og fra politiet. Tiltalte husker ikke nogen samtale mellem <anonym>Forurettede</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> omkring krig men kun at de diskuterede eller skændtes. Alle de oplysninger; der er blevet foreholdt ham; bringer ikke noget særligt frem om, at det var en træls nat. Tiltalte har vedrørende forhold 4 forklaret, at det er korrekt, at stofferne var i hans lejlighed. Hash og skunk var delvist til videreoverdragelse. Amfeta-minen og LSD frimærke var til eget forbrug. Han vil ikke komme ind på, hvor meget hash han solgte om dagen. Han solgte ikke andet end hash og skunk. Han vil ikke komme ind på, hvor længe det har stået på. Han solgte ikke for andre end <anonym>Forurettede</anonym> Anklageren har afspillet rekonstruktionsvideoer med hver enkelt af de 3 til- talte; der herefter; og på forespørgsel, har de erklæret; at de ikke har bemærkninger eller tilføjelser til dét, der fremgår af videoerne. Dog præciserede <anonym>Tiltalte 2</anonym> at han angiveligt først begyndte at slå <anonym>Forurettede</anonym> med jagtgeværet, efter at denne havde stukket ud efter ham med kniven. <anonym>Vidne 4</anonym> har som vidne vedrørende forhold 2-3 forklaret, at han bor i det hus, hvor hændelsen skete. Han kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> Vidnet bor i husets kælder; og han har vindue ud til begge sider af huset. Indgangen til <anonym>Adresse 2</anonym> er lige ud for vidnets køkkenvindue. Den pågældende dag var vidnet lige stået op og kiggede ud ad køkkenvinduet. Han var netop i færd med at åbne vinduet; da han hørte et skrald. Han har tidligere gået på jagt 0g været soldat; så han kendte lyden. I genskinnet fra det nu åbne køkkenvindue kunne han se trappen i opgangen ind til <anonym>Adresse 2</anonym> Vidnet hørte ikke andet end braget. Herefter kom to mænd gående ned ad trappen og ud gennem opgangsdøren og forbi vidnets køkkenvindue. Klokken har nok været lidt over 9.30, da skuddet lød. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 325, 1. afsnit: Afhørte forklarede; at han d. 02-07-2021 stod i sin lejlighed, hvor han var på vej i bad. Han åbnede sit køkkenvindue, og pludselig lød der et stort brag; Afhørte kiggede på uret og så, at klokken var 09.23. har vidnet forklaret, at det kan godt passe, at klokken var 9.23_ Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 2.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 325, sidste afsnit: Umiddelbart efter braget lød der en masse råb fra en nærliggende lejlighed i retning fra 71 <anonym>Tiltalte 1</anonym> Afhørte kunne ikke høre, hvad der blev råbt og ej heller på hvilket sprog. Afhørte mindedes at der bla. blev råbt "Fuck" ligesom han blev foreholdt sin forklaring som gengivet i politiets rapport, forhøringer den 22. juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 329,3. afsnit: Afhørte forklarede, at han var stået op 0g var i færd med at fodre de vilde fugle udenfor sit køkkenvindue; da han hørte et brag som han opfattede som et skud. Det var meget højt 0g kom fra opgangen lige udenfor vinduet. Der blev umiddelbart efter råbt helt vildt; det lød som om der blev sagt "Fuck "0g "nej" har vidnet forklaret; at det godt kan passe, at han har oplyst sådan til politiet. Han husker dog ikke i dag at der blev råbt som anført, men kun at der var en del larm. Det så ud til, at en af de to mænd havde et klæde eller en bluse hængende over den ene arm: Det var t0 mænd, men han kunne ikke genkende dem. Der gik ikke ret lang tid, fra han hørte braget; til de to mænd kom gående. Det var nok nogle minutter; men han ved ikke, om det var 3,5 eller 7 minutter <anonym>Vidne 5</anonym> har som vidnet vedrørende forhold 2-3 forklaret; at hun dengang boede på <anonym>Adresse 2</anonym> Hun kender <anonym>Tiltalte 1</anonym> der boede i lejligheden lige ovenover hendes. Den 2.juli 2021 var hun hjemme. Hun stod og kiggede ud ad køkkenvinduet og så to mænd komme gående. Lidt efter hørte hun et skrald. De to mænd havde en plastikpose med og gik rundt om hushjørnet fra hen-des køkkenvindue; hen mod opgangsdøren: Hun kan ikke se opgangsdøren fra sit køkkenvindue; så hun så ikke; at de gik ind i opgangen. Hun ved ikke, hvor lang tid der gik, fra hun så de to mænd og til braget lød, men det var ikke længe. Hun hørte ingen råb eller andet; kun et brag. Hun hørte en, der sagde: "jeg slår dig ihjel? og det kom oppe fra <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed. Det var umiddelbart efter; at de to mænd gik forbi ude på vejen. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 22. juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 334, 4. afsnit: Afhørte forklarede; at hun kort efter mændene havde gået forbi sin adresse hørte nogen råbe fra lejligheden over afhørtes. Her hørte hun en person råbe "jeg slår dig kraftedme ihjel" som blev efterfulgt af et knald. har vidnet forklaret, at det er korrekt; at hun har oplyst sådan til politiet I dag husker hun ikke; om knaldet kom før eller efter; der blev råbt som anført. Episoden fandt sted lidt efter kl. 9 om formiddagen. Det ved hun; for hver morgen kl. 9, går hun i køkkenet for at læse. Efter knaldet blev der stille. Hun så ikke; at nogen personer forlod lejligheden. Adspurgt af advokat Schønemann har vidnet forklaret, at det godt kan være, at hun ved den første afhøring ikke oplyste noget om, at nogen råbte som ovenfor anført. Hun husker ikke; om hun nævnte noget om det. Det gjorde hun nok ikke; fordi hun ikke vidste; at det var relevant, ligesom politiet ikke spurgte til det. S peciallæge <anonym>Vidne 1</anonym> har som vidne vedstået den af hende udfærdigede obduktionserklæring af 9.juli 2021 med dertil hørende supplerende erklæring og fotomappe samt erklæring af 4. oktober 2021 med besvarelse af 'supplerende spørgsmål, jf. ekstrakten side 481-495. Vidnet har supplerende forklaret;, at hun er speciallæge og i det daglige udfører obduktioner og personundersøgelser. Derudover har hun som retsmediciner en del forskning samt undervisning: Som det fremgår af konklusionen i den nævnte obduktionserklæring; må dødsårsagen antages at være nedsivning af blod til luftvejene som følge af knivstik i halsen. Blandt de beskrevne læsioner; er der under punkt 15 og 22 anført 2 knivstik; hvoraf læsion 15 må antages at være årsagen til nedsivning af blod til luftrøret. Ved dette knivstik går stikkanalen helt ind til strubelåget 0g rammer blodkar; der ligger i halsens slimhinde og muskulatur; således at de bløder ind i luftrøret. Dette er så langt nede; at man ikke kan hoste det op, idet der "blødes nedad?' Da afdøde samtidig har trukket vejret, er en del blod kommet ned i luftrøret eller ud i luftvejene ~noget der har medført døden. Efter vidnets opfattelse; og idet stiklæsionen alene går gennem bløddelene; men dog ret dybt, må den anses for udført med dét, man ifølge sædvanlige definitioner betegner som "moderat til hård kraft?' Den under punkt 22 beskrevne stiklæsion er reelt 2 stik; eller at knivenl afdøde har bevæget sig under selve stikket, således at læsionen på ydersiden fremtræder som V-formet og placeret på nakkens midtlinje lige under kra-niet. Læsionen er så dyb, at den går ind under kraniet mellem den øverste og den næstøverste ryghvirvel og ind i kanalen til rygmarven og højst 1-2 millimeter fra denne. Der kommer også herved en del blod, som løber op omkring hjernen. Læsionen er af en sådan karakter, at den må betegnes som livsfarlig, idet den går helt tæt ind mod rygmarven og afstedkommer en Blødning såvel her som omkring hjernen Da der ved læsionen er skåret ret dybt i en knogle, må den anses for udført med dét, man må betegne som "hård kraft?' . Foreholdt; at hun ifølge politirapport af 6. juli 2021, jf. ekstrakten side 479, skulle have afgivet sålydende foreløbige udtalelse: <anonym>Vidne 1</anonym> oplyste sluttelig at der fandtes flere dybe stiksår i nakken af afdøde. To stik fra højre side i nakken var dybe 0g havde stukket hul på luftrøret. Efterfølgende i luftvejene sås en del blodsamling; hvilket kunne tyde på at afdøde var druknet i eget blod har vidnet forklaret, at hun tænker; at hun nok har udtalt sig som anført i rap- porten; samt at "flere dybe stiksår i nakken" 99 relaterer sig til dén, der i obduktionsrapporten er beskrevet under læsion 15. Når vidnet oplyste som beskrevet i rapporten; skyldes det; at det på daværende tidspunkt ikke med sikkerhed kunne afgøres, hvorvidt der var tale om én stiklæsion eller 2 læsioner; der var løbet sammen henholdsvis hvor højt oppe, det i givet fald var sket. Hvad angår de i obduktionserklæringen under punkt 12-14, 18 samt 20-21 beskrevne stik- 0g snitlæsioner på afdødes hoved og hals forklarede vidnet; at disse ikke umiddelbart har været livstruende ogleller medført nogen livs-fare. Dog kan dette ikke ganske udelukkes, men det er efter læsionernes karakter 0g placering mindre sandsynligt. Vidnet har endvidere forklaret om: læsion I: at denne -et skudsår ~ikke umiddelbart kan betegnes som livs-farlig. Det samme gælder de beskrevne blødninger i hjernens venstre side og som kan sidestilles med en kraftig hjernerystelse. læsion 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 10 0g 17: at der hér er tale om kvæstningssår; der heller ikke umiddelbart kan betegnes som livsfarlige. Da der imidlertid er mange af dem; ligesom flere har været ret voldsomme kan det dog ikke helt udelukkes, at de kan have medført livsfare -i hvert fald kan det ikke udelukkes. Med hensyn til læsion 2, 3,5-1l 0g 17,jf. foto 23 (ekstrakten side 519) beskrevne kvæstningssår i afdødes hoved, ser det efter vidnets opfattelse 0g henset til formen ud som om, at spidsen af løbet på det om-handlede gevær meget sandsynligt har skåret sig ned gennem vævet. Det samme gælder læsion 9,jf. foto 35 og 36 (ekstrakten side 531 og 532), der efter vidnets opfattelse 0g vurdering er udført med særdeles stor og hård kraft. Med hensyn til læsion 5 og 10 kan man med sikkerhed sige, at de er udført med det samme stumpe instrument, men ikke; om dette er det nævnte gevær. Dog er dette sandsynligvis geværets underside; der er benyttet; idet man kan se mærker; der ser ud som om, at aftrækkerbøjlen har trykket sig ind i huden. Om de i obduktionserklæringen konklusion beskrevne afværgelæsioner; jf. ekstrakten side 482, forklarede vidnet; at karakteriseringen af disse primært skyldes deres placering. Fra mange andre sager gennem tiderne er det kendt, at man holder armene op foran sig for at værge for sig og hvor ydersiden af armene er mest udsatte. Endvidere vil man typisk forsøge at gribe om en kniv for at skubbe den væk; og hvorved man ofte får læsioner på indersiden af hænderne. Vidnet har endvidere forklaret; at det er svært at sige, hvor hurtigt døden er indtrådt, herunder hvor meget det har blødt;, men i hvert fald er det inden for minutter og ikke timer. Hvis et skud er affyret gennem et klæde eller stof, vil konstateret man nogle tga2ge kunne se det som aflejrede fibre i såret. Dette er obduktionen af afdøde, men fraværet af fibre dog er ikke ikke ensbetydende med, at skuddet ikke kan være affyret gennem et klæde eller lignende. Irelation til den personundersøgelse; der den 2. juli 2021 er foretaget af <anonym>Tiltalte</anonym> 2 jf: ekstrakten side 590-597, har vidnet forklaret; at de i konklusionen omtalte snitlæsioner på fingrenes bøjeside, er placeret på en lige linje og må antages at være foretaget med et skarpt instrument, feks. et knivsblad, man har grebet omkring. Hvordan den kniv eller knivsblad, man har holdt omkring; har set ud, kan man efter vidnets opfattelse ikke sige noget om. Ingen af de i personundersøgelsen beskrevne læsioner kan antages af være af ældre dato og er i hvert fald maksimalt et døgn gamle Retsgenetiker <anonym>Vidne 6</anonym> har som vidnet forklaret, at han -som anført -er retsgenetiker 0g ansat på Retsgenetisk Afdeling; Retsmedi-cinsk Institut,; Københavns Universitet. Vidnet er hér sagsansvarlig sags-behandler og laver det sidste tjek på instituttets erklæringer; inden de sendes ud. Vedrørende forhold 3 har vidnet forklaret om_ punkt ui retsgenetisk under- søgelseserklæring af 21. august 2021, "Kanter på tape omviklet ende af skæftet"' , jf. ekstrakten side 1016, at der som anført i denne er tale om en supplerende beregning . Når instituttet modtager et spor og laver sam- menligninger med det, vil man stort set altid kunne lave en beregning af den bevismæssige vægt, hvis der er "et match" Indimellem er man dog i den situation; at den standardstatistiske metode ikke kan håndtere sporet, som det er. I disse tilfælde har Retsgenetisk Afdeling noget mere avanceret statistik; man kan tage i brug, men kapaciteten i relation til denne statistik er begrænset. Det er derfor ikke noget, man kan gøre på alle spor. Når man er i en sådan situation; vil der i den første erklæring stå anført, at man ikke har beregnet den bevismæssige vægt på grundlag af nogle særlige forhold. Om nødvendigt kan politiet så anmode om en supplerende beregning hvilket jo er sket i nærværende sag. De benyttede metoder er lige valide; eftersom de begge er solidt underbygget af såvel matematik som statistik . Man kan derfor ikke tale om, hvorvidt den ene er stærkere end den anden -det er blot forskellige måder at regne det samme ud på. De 2 metoder tager højde for forskellige ting og den avancerede metode inddrager flere forhold i DNA-profilen end den mere naive måde at beregne den bevismæssige vægt på. Det er dog det samme problem; de løser; og den bevismæssige vægt; der kommer ud af dem, er fuldstændig ens og sammenlignelig. Som anført i besvarelsen under punkt u, er DNA-profilen for materialet beregnet til at være 20.300 gange mere sandsynlig at observere; hvis en del af det undersøgte DNA stammer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> end hvis denne del af det undersøgte DNA stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Som det ligeledes er anført i besvarelsen; er beregningen foretaget under de forudsætninger; at det undersøgte DNA stammer fra netop tre personer; 0g at den resterende del af det undersøgte DNA stammer fra to tilfældige personer i den danske befolkning; hen-holdsvis at beregningen ikke gælder ved sammenligning med nære slægt-ninge til <anonym>Tiltalte 1</anonym> Den bevismæssige vægt på 20.300, der kommer ud af beregningen; er noget; som retten skal sætte i sammenhæng med, hvad der i øvrigt er af beviser i sagen for eller imod, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> har afsat det omhandlede DNA på geværet. Den højeste bevis-mæssige vægt; afdelingen angiver; er 1:1000.000 ~dette også selv om vægten kan ligge betydeligt over dette. En forudsætning for at foretage den aktuelle supplerende beregning er, at man lægger til grund eller antager; at der er 3 personer;, hvilket stemmer bedst overens med det indsendte spors DNA- profil og ikke oplysninger; man har fået fra politiet. For beregningen og den bevismæssige vægt betyder det stort set ikke noget, om man forud-sætter; at der er 4 og ikke som her 3 personer: Den foretagne sand-synlighedsberegning på 20.300 har intet at gøre med, om man selv har afsat sporet, eller der er tale om en sekundær overførsel. Den bevismæssige vægt udtaler sig kun om, hvem der er ophavsmand til sporet 0g siger intet om, hvordan DNAet er havnet på den undersøgte effekt, henholdsvis hvor lang tid, det har siddet der. Om mulighederne for overførsel eller afsmitning af DNA til geværet for- klarede vidnet; at en sådan sekundær overførsel er noget, der kan ske. Spørgsmålet er dog hvor sandsynligt det er. Når mennesker færdes rundt omkring i miljøet, vil man gennem spyt; berøringer og på mange andre måder afsætte sit DNA forskellige steder og i større eller mindre grad. Man kan også forestille sig at ens DNA havner på en genstand eller lignende, uden at man har haft direkte kontakt til det. Til eksempel kunne dette ske derved, at man lånte en andens handsker og derefter berørte et dørhåndtag. Herved ville vedkommendes DNA sandsynligvis blive overført til, og kunne findes på, håndtaget, selv om han/hun aldrig havde rørt ved det. Til dette kommer; at der kan være flere konkurrerende årsager til, eller forklaringer på, at ens DNA er havnet på en given effekt, En vurdering heraf afhænger af en lang række parametre, som vidnet ikke kender til. Dog kan han godt skitsere nogle forhold, som retten skal holde sig for øje. Når man i sagen skal vurdere, hvorvidt <anonym>Tiltalte</anonym> <anonym>1's</anonym> DNA kan være overført til geværet derved, at det er blevet smidt eller er lagt i hans stofsofa, skal man for det første være opmærksom på mængden af DNA fra det sted, hvorfra det skal være overført. Her er det således at jo længere tid, man har haft eller benyttet sofaen; henholdsvis hvor ofte den er blevet rengjortlvasket; jo større eller mindre mængder DNA vil der 'ophobe sig på den: Hertil kommer; at DNA opfører sig som snavs; og blandt andet derfor har tørt DNA van-skeligere ved at blive overført, end hvis det var fugtigt eller vådt som feks. spyt eller ustørknet blod. Hertil kommer overfladernes beskaffenhed, idet DNA har nemmere ved at vandre eller blive overført fra glatte til porøse overflader. I det konkrete tilfælde vil vidnet betragte geværet som en effekt med en glat overflade. Hvis der i sofaen har været en ret betydelig mængde blod fra et andet menneske; der ikke har rørt ved geværet eller fået sit DNA afsmittet på dette, kan dette have betydning for sekundær afsmitning af DNA fra sofaen i øvrigt; især hvis blodet er friskt. Blodet fungerer i dette tilfælde som et opløsningsmiddel i forhold til den DNA, der i forvejen er på sofaen. Herved bliver det alt andet lige lettere for DNA'et at blive overført til en anden effekt. Ligeledes kan det have betydning for afsmitningen; om geværet er blevet smidt eller lagt stille og roligt på sofaen. Forevist fotos af tapeomviklingen på det i sagen omhandlede gevær; jf. ekstrakten side 706 og 707, forklarede vidnet, at omviklingen umiddelbart ser glat ud, men at man skal have sig for øje, at tapen kan have kanter og/ eller en klistereffekt; der alt afhængigt af de faktiske forhold kan have optaget DNA- materiale fra sofaen. Også tidsfaktoren spiller en rolle; men om geværet har ligget i sofaen et minut eller måske op til flere døgn; har efter vidnets opfattelse ikke den store betydning hvis geværet har ligget stille. Irelation til forhold 1 og den retsgenetiske undersøgelseserklæring af 27. januar 2022, jf. ekstrakten side 403-409, har vidnet forklaret, at DNA-profilen for det indsendte materiale fra det i sagen omhandlede haglgevær er bereg-net til at være "345.000 mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske be-folkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger; at det under-søgte dna stammer fra netop fire personer; 0g at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra tre tilfældige personer i den danske befolkning" samt at "beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 99 At sandsynligheden ikke har kunnet beregnes til til 1:1.000.000 skyldes; at flere har rørt ved haglgeværet og dermed bidraget med deres DNA Herved bliver billedet af DNA-profilen mere "mudret?"' 0g den bevismæssige vægt falder; også selv om man sammenligner med de personer; der beviseligt har afsat deres DNA på effekten. Hvad angår forhold 5 har vidnet forklaret om det DNA-spor; der er fundet på en sort plastikpose; jf. punkt i, jf. ekstrakten side 1016, at beregninger DNA- profilen for det påviste biologiske spor på det indsendte materiale sikret fra den omhandlede pose ikke entydigt kan afgøre, hvorvidt DNA-profilen taler for eller imod, at en del af dette stammer fra <anonym>Tiltalte 1</anonym> frem for 2 tilfældige personer i den danske befolkning. Retten må derfor anse erklæringen for et fuldstændigt neutralt bevis i sagen. Hvor på posen;, det indsendte spor er udtaget; kan vidnet ikke sige noget om, 0g de af politiet herom givne oplysninger er blot lagt uprøvet til grund ved under-søgelsen. Hvis nogen har rørt ved den nævnte pose, som herefter er blevet placeret og opbevaret i en fryser; vil dette som udgangspunkt hindre, at DNAet bliver nedbrudt så hurtigt; som det kan være tilfældet under andre omstændig-heder. En nedfrysning virker således konserverende på DNAet. En sekun-dær overførsel af ens DNA til effekten; medens denne opbevares i fryseren;, kan man godt forestille sig. Efter vidnets opfattelse og erfaring berører man normalt ikke området inde i selve fryseren; men kun håndtag; skuffe 0g de ting, man lægger ind i, og tager ud af, denne. I relation til en eventuel sekundær overførsel af DNA, er der ikke noget særligt; man skal tage højde for, fordi der er tale om en fryser Adspurgt af de for <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> beskik-kede forsvarere har vidnet forklaret om punkt u i den ovennævnte rets-genetiske undersøgelseserklæring af 21. august 2021, at der i denne er ind-bygget den forudsætning at der er 3 personer; der har afsat den undersøgte DNA-mængde. Hvis man ændrer denne forudsætning til 4 personer; vil det næsten ikke gøre noget i relation til den foretagne beregning. Populært sagt er det sådan; at man deler DNA-profilen op i dens enkelte bestanddele; så man kan sige; at der er 50% fra en person med den eller den DNA-profil, 25% fra en anden person og endelig 25% fra en tredje person. Under-søgelsen af den omhandlede DNA-profil stemmer bedst overens med, at der er DNA fra 3 personer. Så hvis man putter flere personer ind, vil der ske det; at den matematiske model vil sige det, at der i forhold til de ovenfor anførte procenter er en fjerde person med en forsvindende lille mængde DNA. Så det med at putte en ekstra person på, gør næsten aldrig noget i relation til den bevismæssige vægt. Resultatet af den foretagne DNA-profilanalyse fremgår af den skematiske oversigt i ekstrakten side 1017 og er den måde, hvorpå DNA-profilerne rapporteres på. Hér kan man blot se, om de enkelte tal er til stede i det analyserede materiale, men herudover har afdelingen eller instituttet nogle rådata; som kan fortælle, hvor meget der er af den enkelte DNA-faktor: Herved er det muligt for afdelingen feks. at udtale sig om, hvor meget 15-ner, der er i forhold til hvor meget 16-ner, der er. Det mønster kan man dechifrere rent statistisk og så komme ud med, hvor mange procent; der vedrører den enkelte person. Hvis der er mange markører under feks. 15 og 17, er dette ikke en indikator på, at der er flere personer med disse markører; der har rørt ved den undersøgte genstand eller effekt. Mængden afspejler alene, hvor meget hver person har bidraget med. Som det fremgår af konklusionen vedrørende punkt u, jf. ekstrakten side 1016, er beregningen foretaget under de forudsætninger; at det undersøgte DNA stammer fra netop tre personer; 0g at den resterende del af det under-søgte DNA stammer fra t0 tilfældige personer i den danske befolkning. Efter vidnets opfattelse kan man godt lave en beregning der inkluderer yderligere en eller flere kendte bidragsydere. Dette er dog noget afdelingen kun ud-fører; når det er fuldstændig indiskutabelt; at der er yderligere en doner;, der har bidraget til materialet. Så hvis det feks. er uomtvistet; at der på den tape, der var omviklet det oversavede jagtgevær kan identificeres yderligere per-soner, kan man godt lave en beregning hvor man inddrager det faktum; at en del af DNA-materialet stammer fra disse. Hvad resultatet af en sådan beregning vil være; kan vidnet ikke sige noget sikkert om. Politiet kan godt bede afdelingen foretage en specialberegning og i denne indbygge den forudsætning; at en af de kendte var den eller den person. I disse tilfælde vil afdelingen dog kun foretage den ønskede beregning, hvis det er fuldstændig uigendriveligt; at det ikke er et stridspunkt; eller at alle sagens parter er enige om, at det er sådan tingene forholder sig. Som det fremgår af den skematiske oversigt over resultatet af den foretagne DNA-profilanalyse; jf. ekstrakten side 1542, er <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> SE33 tal på 18 0g 28,2. At der ikke ud for angivelserne vedrørende vat-pinden er anført nogen 18- ner er lige netop årsagen til, at den supplerende beregning er taget i brug 0g som tager højde for; at ikke alle tal findes i DNA-profilen. At der ikke er fundet nogen 18-ner i vatpinden kan skyldes 2 ting nemlig -og som forsvaret formentlig vil påstå ~at personen ikke har bidraget med DNA til sporet; eller at 18-neren nok er i sporet, men at man på retsmedicinsk afdeling ikke har kunnet detektere det. Dette sidste kan skyldes, at 18-neren har været nedbrudt, eller der har været så lidt DNA fra den person; der har bidraget med en 18-ner, at man ikke har kunnet se det. Det er disse 2 ting, der skal vægtes op mod hinanden statistisk; og det er dét, den nye metode eller den supplerende beregning kan tage højde for. Det at 18-neren mangler; taler isoleret imod, at personen har bidraget; men samlet set taler sporet for dette med en bevismæssig vægt på 1.1.000.000. <anonym>Vidne 2</anonym> har som vidne forklaret, at hun har et barn med <anonym>Tiltalte 2</anonym> De er ikke kærester eller samboende i dag og det var de heller ikke den 2. juli 2021. Hun har kendt <anonym>Tiltalte 2</anonym> siden 2018 <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev løsladt den 29.juni 2021, og han kom forbi hjemme hos vidnet. De talte kort sammen; inden han igen tog afsted. <anonym>Tiltalte 2</anonym> virkede glad og sagde; at han havde været "clean i halvanden måned, og at han havde det godt. Hun så igen <anonym>Tiltalte 2</anonym> den 30.juni 2021, hvor han ganske kort var forbi for at hente nogle ting; Da aftalte de, at han skulle komme igen dagen efter; det vil sige den 1.juli 2021, for at være sammen med sin datter. Aftalen var, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> kunne sove hos vidnet den dag, og derefter skulle han flytte sine ting ligesom de skulle lave en samværsaftale mellem <anonym>Tiltalte 2</anonym> og datteren. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom tidligt den 1.juli, vist om for-middagen. De hyggede; og han var glad. Han sagde ikke noget om; at der var noget galt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var hos hende det meste af dagen. Han var kun lige ude for at handle ved 17-tiden. Om aftenen skulle han afsted for at mødes med nogen. Hun huskede ikke; om det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> han skulle mødes med. Omkring midnat ringede hun til <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at høre, hvor han blev af, idet hun gerne ville i seng. <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog ikke telefonen. Hun ringede derefter til <anonym>Tiltalte 1</anonym> som vist heller ikke tog telefonen. Lidt efter kom <anonym>Tiltalte 1</anonym> op til hende. Hun spurgte <anonym>Tiltalte 1</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> var; 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde, at han kom for at spørge hende om det samme. <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde, at han og <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde været sammen; men de var skiltes; 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> troede; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var gået op til hende igen <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde til hende, at han kunne mærke, at hun nu var nået ind til <anonym>Tiltalte</anonym> 2 0g at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var færdig med livet med stoffer <anonym>Tiltalte 1</anonym> var bekymret over; at han ikke kunne finde <anonym>Tiltalte 2</anonym> og det var hun også. <anonym>Tiltalte 1</anonym> tog afsted igen; 0g efter ca. en time kom <anonym>Tiltalte 2</anonym> Han virkede lidt stresset, men ikke noget voldsomt. Det var som om, han havde travlt. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 7.juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 306, 3. afsnit, 1.-2. linje: <anonym>Tiltalte 2</anonym> var kommet hjem til hende ved kl ca. 4 der natten til torsdag. Hun var da gået i seng og blev vækket. De røg herefter en smøg sammen og snakkede om det skete; 0g om hvad han skulle gøre. har vidnet forklaret; at hun godt kan huske at have oplyst sådan til politiet. Hun huskede det dog sådan; at det beskrevne fandt sted natten mellem torsdag 0g fredag De snakkede lidt om det, for <anonym>Tiltalte 2</anonym> virkede stresset. Der havde været problemer med <anonym>Forurettede</anonym> ide dage, 0g <anonym>Forurettede</anonym> havde været efter <anonym>Tiltalte</anonym> 2 for <anonym>Forurettede</anonym> ville gerne have <anonym>Tiltalte 2</anonym> til igen at sælge stoffer. De havde prøvet at få <anonym>Forurettede</anonym> til at lade <anonym>Tiltalte 2</anonym> være. "De"' var <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte</anonym> 1 <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte hende, at <anonym>Forurettede</anonym> havde opsøgt ham og prøvet at presse ham til at sælge stoffer. <anonym>Forurettede</anonym> havde truet <anonym>Tiltalte 2</anonym> med en pistol og havde slået ham i hovedet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var blevet chokeret over den måde, som <anonym>Forurettede</anonym> havde behandlet <anonym>Tiltalte 2</anonym> på. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde vist ikke rigtig troet på, at <anonym>Forurettede</anonym> var sådan efter <anonym>Tiltalte 2</anonym> men da fik han det at se Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport fra den 22.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 313, 2. afsnit: Hun gennemlæste forklaringen og havde en enkelt ændring; nemlig på side 5, 1 afsnit den sidste sætning, hvor der stod, at hun troede; at det var sket oppe ved <anonym>Tiltalte 1</anonym> Hun havde siden afhøringen tænkt det hele igennem; og hun var kommet frem til, at hun nu ikke troede; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 1</anonym> i forbindelse med at <anonym>Forurettede</anonym> slog <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde været hjemme ved <anonym>Tiltalte 1</anonym> men at de havde været hjemme ved <anonym>Forurettede</anonym> i hans lejlighed har vidnet forklaret; at hun oplyste sådan til politiet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde; at det var et kilo amfetamin; som <anonym>Forurettede</anonym> ville have, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle sælge, for at komme af med sin gæld, men <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde vist ikke fået noget udleveret. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 7.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 305, 1. afsnit: <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom herefter på et tidspunkt hjem til afhørte; og han prøvede herefter at kontakte <anonym>Tiltalte 1</anonym> Da var afhørte gået halvt i seng. Afhørte stod op og de snakkede herefter sammen i ca. en times tid <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklarede igen til hende; at ham bagmanden; <anonym>Forurettede</anonym> der havde været efter <anonym>Tiltalte 2</anonym> faktisk var dukket op forskellige steder; hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde været; medbringende et kilo amfetamin for at sige til <anonym>Tiltalte 2</anonym> at han skulle sælge det. <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklarede hertil, at da han røg ind og sidde; hvor han blev taget med 200 gr , der havde <anonym>Tiltalte 2</anonym> lavet en aftale med <anonym>Forurettede</anonym> om, at det var det sidste. har vidnet forklaret, at hun har oplyst sådan til politiet. <anonym>Forurettede</anonym> havde haft amfetaminen med, og han havde vist <anonym>Tiltalte 2</anonym> det og sagt: "det her kilo skal du sælge?" Hun ved ikke, om der var andre til stede. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 7.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 305, 2. afsnit: 3 <anonym>Tiltalte 2</anonym> forklarede; at han inden; at han kom ind og sidde; havde købt et kilo amfetamin af <anonym>Forurettede</anonym> Amfetaminen havde han haft gemt et eller andet sted, og mens han sad inde, fik <anonym>Tiltalte 2</anonym> en til aflevere det kilo amfetamin tilbage til <anonym>Forurettede</anonym> Hun vidste ikke; hvem som havde afleveret det tilbage til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> mente herefter ikke, at han skyldte noget til <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Forurettede</anonym> var dog ikke enig, og havde efter at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var kommet ud, opsøgt <anonym>Tiltalte 2</anonym> flere gange. Sidste gang hvor <anonym>Forurettede</anonym> havde et kilo amfetamin med måske det havde været hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> smed <anonym>Forurettede</anonym> det kilo amfetamin på bordet foran <anonym>Tiltalte 2</anonym> og sagde til <anonym>Tiltalte 2</anonym> at hvis han ikke ville sælge det, så ville han slå <anonym>Tiltalte 2</anonym> ihjel [ afmagt havde <anonym>Tiltalte 2</anonym> svaret <anonym>Forurettede</anonym> "ja men det er fint <anonym>Forurettede</anonym> så går jeg ud 0g finder den første junkie 0g sælger det til ingenting <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde sagt til hende; at han ikke ville sælge det; fordi han var helt færdig med det og ville ikke have noget med det at gøre. har vidnet forklaret; at hun har oplyst sådan til politiet, Hun vidste ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> var til stede, da amfetaminen kom frem. Det med, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde, at han ville "sælge det til en junkie for ingenting var noget; der skete før torsdag. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte hende, at <anonym>Forurettede</anonym> fysisk holdt en pistol op for panden af ham og derefter slog ham. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var god til at sælge stoffer; 0g derfor ville <anonym>Forurettede</anonym> ikke slippe ham. <anonym>Forurettedes</anonym> forretning var gået ned ad bakke, medens <anonym>Tiltalte 2</anonym> var inde og afsone sin fængselsstraf. Vidnet mener at huske, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var lidt hævet i den ene side af ansigtet, da han kom hjem til hende. Hævelsen var rundt om det ene øje. Vidnet ved ikke, om <anonym>Tiltalte 1</anonym> var til stede; da det med pistolen skete. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 7.juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 305, 6. afsnit tilside 306, 1. afsnit: 99 Adspurgt til episoden vedr: <anonym>Forurettede</anonym> satte en pistol for panden af <anonym>Tiltalte 2</anonym> oplyste hun, at det var sket i forbindelse med, at <anonym>Forurettede</anonym> havde truet <anonym>Tiltalte 2</anonym> til at sælge det kilo amfetamin. Idet <anonym>Tiltalte 2</anonym> bare havde 'grint af det, ved at sige; hvad vil du have jeg skal gøre, og så går jeg bare ud til den første 0g den bedste for at komme af med det til billige penge, ligesom for at sige, at han ikke ville mere, 0g det var jo ikke det, <anonym>Forurettede</anonym> havde været interesseret i <anonym>Forurettede</anonym> var kun interesseret i, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> tjente penge til ham. <anonym>Forurettede</anonym> var herefter gået 'fuldstændig amok 0g havde slået <anonym>Tiltalte 2</anonym> i hovedet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde stået lidt i chok, fordi som <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde sagt; så fik <anonym>Tiltalte 1</anonym> at se, hvordan <anonym>Forurettede</anonym> også var <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde nemlig set <anonym>Forurettede</anonym> som en god ven og havde ikke fået samme behandling som <anonym>Tiltalte</anonym> 2 Hun mente, at det var sket torsdag aftenlnat;, hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> så efterfølgende var skiltes. Afhørte kunne se, da <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom hjem der om natten; at han var blevet slået, idet huden i <anonym>Tiltalte 2's</anonym> ansigt var ligesom hævet. Der var ikke blå mærker eller blod Hun vidste ikke; hvor det skete henne; men troede; at det var sket oppe ved <anonym>Tiltalte 1</anonym> har vidnet forklaret; at hun har oplyst sådan til politiet. Det kan godt være, at det skete den samme dag; I dag husker hun det som to dage, men det er nok forkert. Det rigtige er det, som hun har oplyst til politiet, for da var hukommelsen mere frisk. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> var taget afsted derfra; og så skiltes de, og de havde en aftale om, at de skulle mødes igen. Det var derfor; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> kom op til hende, for han troede, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var der. Hun ved ikke, hvad de skulle mødes om. Vidnet ved ikke, hvad der skete med amfetaminen; men den var i <anonym>Forurettedes</anonym> varetægt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog ikke imod amfetaminen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var ikke interesseret i det. Han kom op til hende bagefter; og hun ville have set, hvis han havde haft et kilo amfetamin med. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har ikke til hende talt noget om at skaffe et våben eller et gevær eller andet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> prøvede at få fat på <anonym>Tiltalte 1</anonym> efter han igen var kommet hjem til vidnet om natten; men han fik ikke fat på <anonym>Tiltalte 1</anonym> og lod det så ligge. Han var lidt frustreret, men ikke voldsomt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte hende om episoden og var frustreret over; at <anonym>Forurettede</anonym> ikke lyttede, men <anonym>Tiltalte 2</anonym> var angiveligt i gang med at løse det. Vidnet gik i seng ved 4-5-tiden om morgenen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle sove på sofaen; men hun vidste ikke; om han lagde sig til at sove her. Vidnet vågnede om morgenen ved, at hun hørte sin datter: <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde taget datteren op og legede med hende. Ved 8-9-tiden kom <anonym>Tiltalte 2</anonym> ind til vidnet 0g sagde; at hun blev nødt til at stå op, for han skulle ud at hente en pose med tøj fra før afsoningen: Hun vidste ikke hvorhenne. Hun så ikke <anonym>Tiltalte 2</anonym> igen, før han kom hjem til hende med blod på hænderne. Hun ringede til <anonym>Tiltalte 2</anonym> da hun så, at han havde taget hendes cigaretter. Hun blev irriteret og ringede flere gange. Til sidste tog han den; og hun kunne høre på ham; at han var presset. <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde; at han ikke lige havde tid, men han skulle nok komme med cigaretterne. Der gik ikke så længe før han kom. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af7 . juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 306, 4. afsnit tilside 307, 1. afsnit: Hun blev hjemme sammen med datteren; og kl. 0950 ringede hun til <anonym>Tiltalte 2</anonym> for at få ham til at tage smøger med hjem. Hun kunne da høre, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> lød stresset; da han svarede, at han ville komme nu. Han sagde intet om, hvor han var henne eller hvad han lavede. Han sagde kun, at han kom, når han kom. Efter ca. 20 min kom <anonym>Tiltalte 2</anonym> hjem til hende. Han gik bare ind. har vidnet forklaret; at hun under afhøringen oplyste som anført til politiet. <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom hjem til hende og spurgte; om han måtte tage et bad. Han kastede cigaretterne til hende og gik i bad. Vidnet sad med datteren. Efter badet kom <anonym>Tiltalte 2</anonym> ud i undertøj, 0g hun så, at hans hænder var skåret op, den ene hånd værre end den anden. Hun gik lidt i panik og spurgte, hvad der var sket. Hun fandt en klud og forbandt <anonym>Tiltalte 2's</anonym> hånd med kluden og noget tape. <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde: 'det skal du ikke tænke på? Datteren stod ved siden af dem <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde: "jeg vil bare gerne være far; og han vil ikke lade mig være det? Hun spurgte igen hvad der var sket, 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde noget i retning af: "jeg skød ham; men jeg ramte ikke; så kom han imod mig, og så stak jeg ham? Vidnet husker ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde; hvad han stak med. Vidnet fik et panikanfald og spurgte; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> ville tage datteren; for vidnet skulle lige have et par minutter for at få samling på sig selv. De så ud ad vinduet, hvor <anonym>Vidne 3</anonym> kom kørende på scooter hen mod opgangen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik hen mod døren; ud i opgangen og kiggede ned. Han kom dog hurtigt tilbage til lej-ligheden og lukkede døren. Så sagde han "farvel? til vidnet og gik på ny ud i opgangen. Hun kunne se, at der holdt politibiler ude på gaden. <anonym>Tiltalte 2</anonym> blev anholdt ude i opgangen; men vidnet så det ikke, for døren var lukket. En tjenestemand bankede kort efter på døren og spurgte hende, om de måtte ransage lejligheden <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte; at han på et tidspunkt tilfældigt havde mødt <anonym>Vidne 3</anonym> men hun husker ikke hvornår. Hun ved ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> mødtes med <anonym>Vidne 3</anonym> tidligt om morgenen. Hun ved heller ikke; om <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde været hjemme hos <anonym>Vidne 3</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde: "jeg tror, jeg har slået ham ihjel? Adspurgt af advokat Berg har vidnet forklaret; at den eneste gang, hun hørte noget om problemerne med <anonym>Forurettede</anonym> var om natten mellem den 1. og 2juli 2021 . <anonym>Tiltalte 2</anonym> virkede lidt stresset, men han var ikke helt vildt køre. Hun kunne godt finde hoved og hale i det, han fortalte oppead . Hun ringede til <anonym>Tiltalte 1</anonym> den nat, men hun mener ikke; at han besvarede opkaldet. Hun fornemmede ikke, at det lykkedes <anonym>Tiltalte 1</anonym> at finde <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var hos hende, og inden <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom hjem til hende omkring kl. 4. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 7.juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 306, 1. afsnit, 4.- 6. linje: <anonym>Forurettede</anonym> var herefter gået fuldstændig amok og havde slået <anonym>Tiltalte 2</anonym> 1 hovedet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde stået lidt i chok, fordi som <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde sagt; så fik <anonym>Tiltalte 1</anonym> at se, hvordan <anonym>Forurettede</anonym> også var <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde nemlig set <anonym>Forurettede</anonym> som en god ven og havde ikke fået samme behandling som <anonym>Tiltalte</anonym> 2 har vidnet forklaret, at hun har oplyst som anført til politiet. Det anførte svarer til det, som <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte hende. Adspurgt af advokat Schønemann har vidnet forklaret; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var meget fokuseret på at være far til sit barn; og han var stolt af at være "clean? <anonym>Tiltalte</anonym> 2 var også stolt, da han fortalte hende, at selv om <anonym>Forurettede</anonym> havde truet ham, havde han stadig sagt nej. Han ville ikke have den ovenfor omtalte amfetamin. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 7.juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 307, 4. afsnit: Jeg tror jeg har slået ham ihjel, jeg skød, men jeg ramte ham ikke; så jeg slog ham med den 0g så stak jeg ham med et eller andet. 99 har vidnet forklaret; at det er rigtigt; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde som anført til hende. Han sagde: "jeg tror; jeg har slået ham ihjel? men han var ikke sikker på, at <anonym>Forurettede</anonym> var død. <anonym>Tiltalte 2</anonym> nåede ikke at sige så meget andet, for det gik så hurtigt. Adspurgt af advokat Hein har vidnet forklaret; at hun ikke ved, hvor am- fetaminen var, eller hvad der skete med den. <anonym>Vidne 3</anonym> har som vidne forklaret, at han har kendt <anonym>Tiltalte 1</anonym> gennem hele sin barndom. De har været venner. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har vidnet også været venner med i mange år. Der har ikke været konflikter eller uvenskab mellem dem. Afdøde <anonym>Forurettede</anonym> var også en barndomskammerat. Vidnet kender derimod ikke noget til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Omkring den 1.juli 2021 havde vidnet en diskussion med <anonym>Forurettede</anonym> <anonym>Tiltalte</anonym> 2 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> var kommet op til vidnet, og de havde det ikke godt. Vidnet spurgte; hvad der galt; 0g de fortalte; at de havde problemer med <anonym>Forurettede</anonym> Det havde noget med penge at gøre. Vidnet kendte <anonym>Forurettede</anonym> så han ville forsøge at løse det ved at ringe til ham; men han <anonym>Forurettede</anonym> var ikke til at snakke med <anonym>Forurettede</anonym> sagde til vidnet, at det ikke ragede ham; og vidnet svarede, at det gjorde det, fordi <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var hans venner: <anonym>Forurettede</anonym> var meget sur over; at vidnet blandede sig i noget; som <anonym>Forurettede</anonym> ikke syntes vedkom ham_ Det var lige inden midnat, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom op til vidnet. Han vidste i forvejen godt, at de ville komme. <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var begge nervøse og bekymrede. De sad alle 3 i vidnets spisestue og besøget af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> varede i 15-20 minutter; De sad sammen hele tiden; 0g der var ikke nogen, der forlod spisestuen, der ligger i åben forbindelse med køkkenet. Under besøget ringede <anonym>Tiltalte 1</anonym> til <anonym>Forurettede</anonym> 0g sagde; at vidnet gerne ville snakke med ham. Efter et kort stykket tid overtog vidnet <anonym>Tiltalte 1's</anonym> telefon for at snakke med <anonym>Forurettede</anonym> Det var kun <anonym>Tiltalte 2</anonym> der havde en gæld til <anonym>Forurettede</anonym> Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15.juli 2021 9 ekstrakten, fil 2, side 323, 4. afsnit: Afhørte havde hørt i miljøet; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skyldte <anonym>Forurettede</anonym> ca. 40.000 kr 35 har vidnet forklaret; at han ikke har oplyst sådan til politiet. Vidnet har ikke hørt om gælden i miljøet; men kun fra <anonym>Tiltalte 2</anonym> selv. <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte, om vidnet kunne skaffe et våben. Vidnet sagde, at det kunne han ikke, men han ville gerne prøve at snakke med <anonym>Forurettede</anonym> Det var det; som vidnet kunne hjælpe med. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15.juli 2021_ 9 ekstrakten; fil 2, side 321, 3. afsnit: <anonym>Tiltalte 2</anonym> virkede helt rundt på gulvet; 0g sagde: vi skal have fat i pistol, vi skal have fat i pistol Afhørte spurgte ham, hvad han skulle bruge en pistol til <anonym>Tiltalte 2</anonym> svarede: <anonym>Forurettede</anonym> Afhørte sagde hertil, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle glemme <anonym>Forurettede</anonym> og bare ignorere ham. <anonym>Tiltalte 2</anonym> svarede: ah mand han mener det, han truer med en kniv har vidnet forklaret; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> snakkede om et våben; men om han nævnte en pistol, husker han ikke. <anonym>Tiltalte 2</anonym> fortalte; at <anonym>Forurettede</anonym> havde "haft fat i ham? men vidnet ved ikke nærmere hvordan. Vidnet husker noget om, at <anonym>Forurettede</anonym> havde truet med en kniv; og det var derfor; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> mente, at det var seriøst. Vidnet husker ikke, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> nævnte; at våbenet skulle bruges til <anonym>Forurettede</anonym> men det var nok en henvisning til <anonym>Forurettede</anonym> De sad ved spisebordet, da <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte. Vidnet husker ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde noget; men <anonym>Tiltalte 1</anonym> var også frustreret. Vidnet tænkte; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var bekymret for <anonym>Tiltalte 2</anonym> Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15.juli 2021 9 ekstrakten; fil 2, side 321, 2. afsnit: Vedr: omhandlede sag oplyste han; at han torsdag den 01-07-2021 kl. ca. 23 sad og drak på Irish pub i Haderslev. Kl ca. 2330 fik han telefonisk kontakt med <anonym>Tiltalte 1</anonym> som spurgte om de skulle mødes. De aftalte at mødes ved afhøres bopæl på <anonym>Vej 2</anonym> Da afhørte kom til <anonym>Vej 2</anonym> kunne han se, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> var sammen med <anonym>Tiltalte 2</anonym> og at de var godt skudt af Altså de virkede ikke påvirkede; men de virkede stressede. De gik herefter hjem til afhørte. Han mente; at klokken da ca. var 2340. har vidnet forklaret; at der er rigtigt, han har oplyst sådan til politiet, Han kan ikke svare på, om <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> var påvirkede af stoffer; men det var han selv. Det gjorde situationen værre for vidnet; at han blandede sig i sagen med <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet ville ikke mødes med <anonym>Forurettede</anonym> ved dammen alligevel, for han kunne godt frygte, at det ville gå ud over vidnet selv <anonym>Forurettede</anonym> havde sagt til vidnet, at hvis han blandede sig mere, ville <anonym>Forurettede</anonym> slå ham ihjel. Efter at vidnet, <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> gik fra vidnets lejlighed den aften; har vidnet ikke set hverken <anonym>Tiltalte 2</anonym> eller <anonym>Tiltalte 1</anonym> Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15.juli 2021, 9 ekstrakten; fil 2, side 323, 3. afsnit: Adspurgt til mødet med <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> torsdag aften hjemme hos afhørte; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> da havde givet udtryk for; at de var pressede. Afhørte oplyste hertil, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde fortalt ligeud, at han skulle skaffe en pistol, og at der kun var en vej samt hellere være kongen end at være en kælling resten af sit liv. har vidnet forklaret, at han ikke husker at have oplyst sådan til politiet. Ej heller husker vidnet, hvad <anonym>Tiltalte 2</anonym> ordret sagde; men han kunne se; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde fået nok. Den 2 juli 2021 kl. ca. 7.50 blev vidnet anholdt, og han forklarede det hele til politiet, for han var bekymret for dem alle tre. <anonym>Tiltalte 1</anonym> ville nok prøve at gøre det bedste for dem begge to, <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> Vidnet huskede ikke, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde noget om et våben. <anonym>Tiltalte 1</anonym> var der bare og nævnte; at "det var seriøst? <anonym>Tiltalte 1</anonym> var til stede, da <anonym>Tiltalte 2</anonym> spurgte til pistolen. Det var <anonym>Tiltalte</anonym> 1, der sagde til vidnet, at de skulle mødes i Damparken; men på lydoptagelsen kunne vidnet høre, at <anonym>Forurettede</anonym> stod bag <anonym>Tiltalte 1</anonym> Vidnet gik ned mod dammen; men da han snakkede med <anonym>Tiltalte 1</anonym> kunne han godt høre, at det var seriøst, og så gik vidnet fra stedet. Da vidnet var gået igen; kom <anonym>Forurettede</anonym> til stedet. En anden person; der var i Damparken; så <anonym>Forurettede</anonym> med et våben, 0g anmeldte det til politiet. Foreholdt sin forklaring som gengivet i politiets rapport, "kontakt til <anonym>Vidne 3</anonym> af den 2. juli 2021, ekstrakten; fil 2, side 316, 8.-11. afsnit: Da klokken var 0030 ringede <anonym>Tiltalte 1</anonym> til afhørte og bad ham om at komme til <anonym>Adresse 3</anonym> Afhørte ønskede ikke at komme til <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> ringede ca. 8 gange. Afhørte kunne her høre både <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> i telefonen. <anonym>Forurettede</anonym> sagde i telefonen til afhørte; at han havde en "gave" til afhørte. Han sagde "du kommer bare; så laver vi bang bang bang Afhørte spurgte om han havde en "Davanja" hvortil <anonym>Forurettede</anonym> varede "Ja Davanja betød pistol på arabisk. har vidnet forklaret, at han ikke husker det helt, men det er rigtigt, at der var noget med en "davanja" Vidnet blev ringet op og fik fortalt; at <anonym>Forurettede</anonym> gik rundt og viftede med en pistol og ledte efter vidnet. Dagen efter blev vidnet ringet op af politiet, som bad ham om at komme til afhøring. Da han var færdig med afhøringen; kørte han på scooter til <anonym>Vidne 2</anonym> på <anonym>Adresse 3</anonym> Foreholdt sin forklaring som gengivet i politiets rapport, "kontakt til <anonym>Vidne 3</anonym> af den 2. juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 318, 10. afsnit til side 319, 1. afsnit: Afhørte valgte kl. 0750 at ringe til <anonym>Tiltalte 1</anonym> for at få en forklaring på, hvad der var sket. Afhørte fik dog i stedet <anonym>Forurettede</anonym> i røret. <anonym>Forurettede</anonym> sagde til afhørte; "Du har stukket mig, politiet har været i min lejlighed" . Afhørte lød meget ophidset. har vidnet forklaret; at han ikke helt husker at have oplyst sådan til politiet. Han blev beskyldt for at have anmeldt <anonym>Forurettede</anonym> til politiet; men det var ikke ham. Foreholdt transskribering af lydfilerne afsendt den 2. juli 2021, kl. 01.33, gengivet i ekstrakten; fil 2, side 1131,har vidnet forklaret; at disse beskeder blev sendt mellem ham <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> Da vidnet var til afhøring hos politiet; bad betjenten ham om at tale med <anonym>Tiltalte</anonym> 2 og bede ham om at melde sig selv. Vidnet mener ikke, at han mødtes med <anonym>Tiltalte 2</anonym> tidligere den morgen. Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15.juli 2021 9 ekstrakten; fil 2, side 322, 4. afsnit: Noget senere var afhørte sammen med en kammerat ved navn <anonym>Person 8</anonym> og de blev enige om at tage hjem til afhørte. Under turen gik de ad <anonym>Adresse 3</anonym> 0g ca. kl. 0600 mødte de <anonym>Tiltalte 2</anonym> der kom ned ad trapperne oppe fra <anonym>Vidne 2</anonym> der bor <anonym>Adresse 3</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde set dem oppe fra vinduet; og kom herefter ned til dem. <anonym>Tiltalte 2</anonym> var kun iført boxershorts. <anonym>Tiltalte 2</anonym> svedte lidt på panden og fortalte; at han havde en oversavet. Den havde han gemt i <anonym>Vej 1</anonym> ved Hotel Nord, der hvor <anonym>Forurettede</anonym> bor <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde, at han skal have den hentet. Afhørte sagde hertil, at der var politi over det hele, 0g at de formentlig har fundet det. <anonym>Tiltalte 2</anonym> svarede hertil, hvad med mine fingeraftryk <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde ikke; hvad han skulle bruge det oversavede til. har vidnet forklaret, at han ikke kan huske at have oplyst sådan til politiet; men desuagtet heller ikke vil afvise, at han har gjort det. Dog husker vidnet noget med, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> kom ned ad trappen og kaldte på ham og <anonym>Person 8</anonym> Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15.juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 322, 5. afsnit: <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde ikke, hvad han skulle bruge det oversavede til. Han havde nævnt; at han havde gemt den under en skraldespand <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde ikke nævnt; hvor eller hvornår; at han havde skaffet det oversavede jagtgevær har vidnet forklaret; at han ikke husker at have oplyst sådan til politiet. Vidnet tror; at <anonym>Tiltalte 1</anonym> hørte, at <anonym>Forurettede</anonym> truede med at slå ham vidnet ihjel. Adspurgt af advokat Berg har vidnet forklaret, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> den om-handlede aftenlnat kom hjem til ham ca. et kvarter efter midnat og opholdt sig hos ham i 15-20 minutter. Vidnet erindrer ikke; om <anonym>Tiltalte 1</anonym> talte i telefon; medens han og <anonym>Tiltalte 2</anonym> befandt sig hos vidnet. Vidnet husker ikke; at der blev foretaget de opkald; der er anført i den udarbejdede opkaldsliste. Under opholdet hos vidnet var <anonym>Tiltalte 1</anonym> i køkkenet samt ved spisebordet sammen med vidnet 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15.juli 2021, ekstrakten, fil 2, side 321, 4. afsnit: <anonym>Tiltalte 1</anonym> sagde herefter; at <anonym>Forurettede</anonym> ville snakke med afhørte; for som <anonym>Forurettede</anonym> havde sagt, hvis der var noget med afhørte også, så kunne afhørte bare komme og de kunne bare mødes ved <anonym>Adresse 3</anonym> har vidnet forklaret; at han under den pågældende afhøring oplyste sådan til politiet. Det var først; da vidnet havde blandet sig i konflikten; at <anonym>Forurettede</anonym> ville mødes med ham. Vidnet fortalte politiet; at de havde spurgt efter et våben; men hvorfor dette ikke er anført i rapporten kan han ikke give nogen forklaring på. Adspurgt af advokat Schønemann har vidnet forklaret; at det er rigtigt for- stået, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> sagde; at han ville have et våben til at forsvare sig med Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15.juli 2021, 9 ekstrakten; fil 2, side 321, 5.6. afsnit: Afhørte oplyste hertil, at ham 0g <anonym>Forurettede</anonym> ikke har noget udestående; men han gik dog ned mod <anonym>Adresse 3</anonym> På vej derned fik han dog en mavefornemmelse, der sagde; at han skulle gå videre og ikke skulle mødes med <anonym>Forurettede</anonym> Kort efter ringede <anonym>Tiltalte 1</anonym> igen til afhørte på vegne af <anonym>Forurettede</anonym> og skulle sige, at afhørte skulle komme tilbage til <anonym>Adresse 3</anonym> og han kaldte afhørte for en kælling: har vidnet forklaret; at han under afhøringen oplyste som anført til politiet. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er tidligere straffet adskillige gange; blandt andet for vold i gentagelsestilfælde, overtrædelse af våvenloven samt lov om euforiserende stoffer; blandt andet ved ankedom af 11. september 2017 afsagt af Vestre Landsret for over - trædelse af straffelovens $ 245, stk. 1,jf. 8 247 stk. 1, lov om euforise-rende stoffer og lov om forbud mod visse dopingmidler med fængsel i 1 år Straffen er en fællesstraf med reststraffen på 123 dage ved prøvesløla-delse af 31.maj 2016,jf. straffelovens $ 40, stk. I,jf. 8 61, stk. 2. ved udeblivelsesdom af 3.juli 2022 afsagt af retten i Sønderborg for over - trædelse af straffelovens $ 121 med bøde på 5.000 kr. <anonym>Tiltalte 1</anonym> har i forbindelse med sagen været underkastet en ambu-lant mentalundersøgelse; jf. retsplejelovens $ 809. Følgende fremgår af rets - psykiatrisk erklæring af 12.maj 2022 af <anonym>Læge 3</anonym> og tiltrådt af <anonym>Læge 4</anonym> Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiatrisk Afde-ling Middelfart: KONKLUSION OG BEGRUNDELSE: Det drejer sig således om en 35-årig mand, aktuelt sigtet for overtrædelse af straffelovens $ 237 vedr: manddrab, straffelovens $ 192a vedr. besiddelse af våben og straffelovens $ 191 vedr: besiddelse af euforiserende stoffer: Observanden har tidligere været dømt for berigelseskriminalitet 0g voldskriminalitet siden 19 års alderen; hvor han første gang var fængslet for berigelseskriminalitet. I årene fra 2005 og frem til aktuelle varetægts-fængsling har han således afsonet 12 fængselsstraffe. Observanden er født som nr: 1 af 2 brødre af samboende forældre. Der beskrives en opvækst præget af mange flytninger i de tidlige opvækstår og ligeledes en opvækst præget af fysisk og psykisk vold fra fars side som medførte, at observanden i perioder måtte bo ved mormor og ved mors søster: Skolegangen bar præg af store faglige udfordringer; og observanden har en del af tiden gået i specialklasse. Observanden har ikke taget afsluttende afgangseksamen; og han har aldrig gennemført erhvervsrettet uddannelse. Observanden debuterede med hashmisbrug i 13 års alderen; og han har igennem ungdommen prøvet adskillige stoffer herunder amfetamin; Ketamin, kokain; LSD, benzodiazepiner m.v Observanden blev i 2014 henvist til Lokalpsykiatrien i Haderslev her udredt og diagnosticeret med ADHD og emotionel ustabil personligheds-forstyrrelse. [ 2019 blev han tilkendt helbredsbetinget førtidspension pga. mangeårigt blandingsmisbrug; psykisk - sygdom i form af ADHD og personlighedsforstyrrelse samt svært nedsat funktionsniveau. I tilslutning til misbrug har observanden beskrevet diskrete sindssygelige fænomener i form af forfølgelsesoplevelser som var forbigående. Således er der ikke beskrevet symptomer forenelig med forudbestående sindssygdom. Han forklarer om de påsigtede forhold, at han sammen med medsigtede havde festet og fejret; at denne netop var løsladt fra fængselsophold . De havde drukket og taget euforiserende stoffer: Han var dog ikke på tidspunktet for det påsigtede påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer: Der er heller ikke berettet om symptomer eller adfærd forenelig med tilstedeværelse af sindssygdom på tidspunktet for de påsigtede forhold. Iforbindelse med aktuelle mentalobservation er der foretaget psykologisk undersøgelse med fokus på observandens kognitive funktionsniveau. Han demonstrerer samlet IQ på 74 forenelig med inferioritas intellektualis. Dette fund er fuld foreneligt med det generelle indtryk af observandens fremtoning under mentalobservationen 0g observanden ses således med sikkerhed ikke mentalt retarderet. Samlet er der ikke tegn på forekomst af sindssygelige symptomer; og der findes ej heller holdepunkt for forekomst af sindssygelige symptomer på tidspunktet for de påsigtede forhold. Observanden henregnes således ikke til den af straffelovens $ 16, stk. I eller $ 16, stk. 2 afgrænsede personkreds. Pga: observandens tunge begavelse; umodenhed og generelt nedsatte funktionsniveau henregnes han til den af straffelovens$ 69 afgrænsede personkreds . Såfremt observanden findes skyldig i den nu påsigtede kriminalitet; ses der dog ikke foranstaltninger i henhold til straffelovens $ 68, 2. pkt. som mere formålstjenlig for at forebygge fremadrettet ligeartet kriminalitet end almindelig straf: <anonym>Tiltalte 1</anonym> har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at episoden i hans lejlighed påvirkede ham meget, idet drabet var voldsomt 0g bragte ham i en chocklignende tilstand. Af samme årsag havde tiltalte svært ved at "være i sig selv" 0g havde mange gange mareridt, hvor han genopleve-de den forfærdelige hændelse. Medens tiltalte har opholdt sig arresten, har han fået antidepressiv medicin; ligesom han er blevet undersøgt for PTSD. Tiltalte er dog af den opfattelse; at han i dag har fået det lidt bedre. <anonym>Tiltalte 2</anonym> er 'tidligere straffet adskillige gange, blandt andet for vold i gentagelsestilfælde of og overtrædelse af våbenloven; senest ved dom af 13. marts 2013 afsagt af retten i Sønderborg for overtrædelse af straffelovens 8 244,jf. 8 247, stk. 1, med fængsel i 3 måneder: ved dom af 4.november 2020 afsagt af retten i Sønderborg for overtræ - delse af straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforise- rende stoffer $ 27, stk. 1,jf. $ 3, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1, 8 3,jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 29, samt våbenlovens $ 10, stk. 1,jf. 8 1, stk. 1, nr. 3, med fængsel i 8 måneder. ved dom af 22. september 2021 afsagt af retten i Sønderborg for overtræ - delse af straffelovens $ 119, stk. 1, med fængsel i 30 dage. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har i forbindelse med sagen været underkaxtet en ambulant mentalundersøgelse; jf. retsplejelovens $ 809. Følgende fremgår af retspsykiatrisk erklæring af 23. december 2021 af <anonym>Læge 3</anonym> og tiltrådt af <anonym>Læge 4</anonym> Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiat-risk Afdeling Middelfart: KONKLUSION OG BEGRUNDELSE: Det drejer sig således om en 33-årig mand, aktuelt sigtet for manddrab i henhold til straffelovens $ 237, besiddelse af oversavet jagtgevær i henhold til straffelovens $ 192a samt besiddelse af 950 gram amfetamin i henhold til straffelovens $ 191. Observanden har 'tidligere været straffet i sager om besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg, vold samt spirituskørsel. Han har afsonet voldsdom med fodlænke og senest har han afsonet en dom relaterende sig til videresalg af amfetamin med 8 måneders indsættelse i Renbæk Fængsel. Observanden er udredt i Lokalpsykiatrien i Haderslev 0g ved privatpraktiserende psykiater ligeledes i Haderslev i 2018 0g 2019. Han er her diagnosticeret med ADHD; men han har kun kortvarigt været i medicinsk behandling, som havde utilstrækkelig effekt_ på observandens uro; rastløshed, opmærksomhed 0g koncentrationsforstyrrelser samt irritabilitet og opfarenhed. Observanden er således afsluttet fra lokalpsykiatrien i 2020, idet man i afslutningsnotatet bemærker; at han har genoptaget amfetaminmisbrug. Observanden er født og opvokset som nr: 3 af 3 brødre hos samboende forældre. Han beskriver en tryg 0g god opvækst med meget frie rammer: Der er ikke dispositioner til psykisk sygdom; kriminalitet eller misbrug: Observanden har fra de tidlige barneår været hyperaktiv og rastløs, hvilket resulterede i, at han i skolen blev betragtet som "problembarn 1 Han havde på den baggrund et enkelt skoleskift; og har afsluttede 9. klasse uden af gangseksamen. Han mindes dog at han fik 7 i matematik. Efter 9. klasse debuterede observandens misbrug ret hurtigt; idet han fik venner i misbrugsmiljøet i 0g omkring Haderslev Som 20- årig startede han på uddannelsen som <anonym>Stilling 1</anonym> som han gennemførte_ på 4 år Han har haft mange korterevarende ansættelser som <anonym>Stilling 2</anonym> men pga. hans rastløshed og uro, har han ikke kunnet fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Observanden har senest været prøvet i praktik for et par år siden; men måtte afskediges på grund af svigtende fremmøde. Han har således modtaget kontanthjælp igennem 3 år Observanden har 2 døtre på henholdsvis 9 0g 2 år med 2 forskellige mødre. Pga. det mangeårige misbrug og relationen til det kriminelle miljø, har kontakten med døtrene været sporadisk; og han har ikke delt forældremyndighed over den ældste Observandens misbrug omfatter primært amfetamin og hash, idet han forklarer; at især amfetamin giver ham ro Observanden har aldrig været indlagt på psykiatrisk afdeling. Under aktuelle undersøgelse findes observanden vågen og klar; stemningsneutral og påfaldende lettet 0g upåvirket af sigtelsens omfanget 0g alvorlighed. Han fremstår først 0g fremmest ansvarsfralæggende i sine forklaringer som under afhøringerne har været omskiftelige. Observanden nægter sig således skyldig i manddrab om end han erkender; at han har forårsaget forurettedes dødsfald . Han forklarer dette med, at "retfærdigheden er sket fyldest" . I samtalen fremstår han venlig 0g samarbejdende. Tænkningen samlet 0g relevant; og man finder ikke tegn på realitetsbrist eller sindssygelige symptomer. Samlet fremstår observanden først 0g fremmest præget af karakterafvigende personlighedstræk med tendens til udadprojiceren; bortforklaring og ansvarsforflygtigelse. Af den psykologiske undersøgelse fremgår; at observanden er normalt begavet med en samlet IQ på 97. Observanden henregnes i kraft af fravær aftegn eller symptomer på sindssygdom ikke til den af 'straffelovens $ 16, stk. 1 afgrænsede personkreds. Observanden fremstår klinisk normalt begavet og henregnes som sådan heller ikke til den af straffelovens $ 16, stk. 2 af grænsede personkreds. På grund af de fremtrædende personlighedstræk i karakterafvigende retning, henregnes observanden til den af straffelovens $ 69 afgrænsede personkreds. Såfremt observanden findes skyldig i den nu påsigtede kriminalitet, kan der imidlertid ikke peges på foranstaltninger i henhold til straffelovens $ 68, 2. pkt. som mere formålstjenlig til at forebygge risikoen for ny ligeartet kriminalitet end straf som forskyldt. <anonym>Tiltalte 2</anonym> har om sine personlige forhold supplerende forkla-ret, at han har 2 døtre, som han gerne ville være noget mere for, da han blev løsladt fra afsoningen af den senest idømte fængselsstraf:. Tiltalte ønskede i den forbindelse at starte en ny tilværelse uden noget brug eller salg af narko-tika. Tiltalte er i 2013 uddannet <anonym>Stilling 1</anonym> og har i cirka 10 år arbejdet som sådan Da tiltalte var omkring 30 åI, blev han diagnostiseret med lidels-en ADHD, men er pt. ikke i behandling herfor. Bortset fra dette føler tiltalte sig fysisk 0g psykisk sund og rask. <anonym>Tiltalte 3</anonym> er tidligere straffet adskillige gange; blandt for berigel-seskriminalitet; overtrædelse af færdselsloven for spirituskørsel og senest ved dom af 13.januar 2017 afsagt af retten i Sønderborg for overtrædelse af straffelovens 8 121, 8 244, 8 266, 8 285, stk. 1,jf. 8 276, jf. 8 21, politiloven; ordensbekendtgørelsen samt lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1, jf. 8 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. 1,jf. 8 20g 8 3,jf. Bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 16 med fængsel i 5 måneder. Straffen er en fællesstraf med reststraffen på 71 dage ved prøveløsladelsen af 29. april 2015, jf. straffelovens $ 40, stk. 1,jf. 8 61, stk. 2 ved udeblivelsesdom af 7.juli 2020 afsagt af retten i Sønderborg for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 27, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 med bøde på 12.000 kr. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har i forbindelse med sagen været underkastet en ambulant mentalundersøgelse; jf. retsplejelovens $ 809. Følgende fremgår af retspsyki- atrisk erklæring af 16. februar 2022 af <anonym>Læge 3</anonym> og tiltrådt af <anonym>Læge 4</anonym> Psykiatrien 1 Region Syddanmark, Psykiatrisk Afde-ling, Middelfart: KONKLUSION OG BEGRUNDELSE: Det drejer sig om en 55-årig mand, aktuelt sigtet for manddrab, besiddelse af oversavet jagtgevær 0g besiddelse af 950 gram amfetamin; således sigtet i henhold til straffelovens $ 237, straffeloven 192 og straffeloven 191. Observanden er tidligere straffet adskillige gange 0g har afsonet adskillige fængelsdomme for berigelseskriminalitet; overtrædelse af lov om euforiserende stoffer; overtrædelse af færdselsloven samt vold. Observanden udviklede i 15 års alderen et heftigt alkoholforbrug og i 19-20 års alderen debuterede han med misbrug af cannabis. Kort efter eskalerede misbruget; 0g observanden var i en længere årrække heroinmisbruger Den tidligere kriminalitet ses i væsentlig grad relateret til misbrug. Observanden var på tidspunktet for det påsigtede forhold ikke påvirket af alkohol eller stoffer; idet han siden 2001 har været på Metadon og siden har afholdt sig fra heroinmisbrug: Han har dog frem til varetægtsfængslingen dagligt røget hash. Observanden er født om nr: 1 af 3 brødre af samboende forældre. Han er opvokset i Aarhus, og han beskriver en tryg 0g god opvækst med kærlige 0g opmærksomme forældre. Efter forældrenes skilsmisse flyttede han med mor 0g hendes nye mand, men han havde vedvarende kontakt med faderen; indtil denne døde 45 år gammel. Observanden var i skoleårene meget urolig, og af sagsakter fremgår; at han havde lette læsevanskeligheder: Han har gået på i alt 6 forskellige skoler; de første år i Aarhus-området. Som 14-årig blev han på grund af problemer med skolegang anbragt i pleje ved moster 0g onkel på Sjælland, hvor han gik til hånde i deres landbrug. Han har afsluttet med 9. klasses eksamen; og han har sidenhen uddannet sig om landbrugsmedhjælper: Herefter arbejdede han nogle år som sådan hvorefter han vendte tilbage til landbrugskolen 0g tog Det Grønne Bevis. Observanden har efterfølgende haft korterevarende ansættelser om fodermester; men på grund af et eskalerende misbrug 0g deraf følgende berigelseskriminalitet har han ikke haft egentligt arbejde siden 1996. Han afsonede sin første dom for røveri i 1986, 20 år gammel. Efterfølgende har han i årene frem til 2017 afsonet over 20 fængselsstraffe. Observanden blev i 2017 vurderet i forhold til ansøgning om helbredsbetinget førtidspension. Han blev her neuropsykologisk testet; og man fandt, at han på samtlige kognitive domæner fremstår betydeligt reduceret i en grad, som er at sidestille med en demenstilstand. Han beskrives især med svære hukommelsesvanskeligheder; men også vanskeligheder i forhold til opmærksomhed, koncentration 0g planlægning: Vanskelighederne vurderes med en sværhedsgrad, som væsentligt nedsætter observanden funktionsniveau 0g betinger behov for vedvarende støtte 0g guidning i hverdagen. Han blev derfor tilkendt førtidspension i 2017. Observanden findes ved samtalen tydeligt præget af de kognitive vanskeligheder: Han fremstår i særdeleshed hukommelsesvækket i en grad, så han ikke kan redegøre sammenhængende for sit livsforløb. Ligeledes er det vanskeligt for observanden præcis at genkalde sig hændelsesforløbe t for det påsigtede; om end han med sikkerhed understreger; at han ikke har deltaget i planlægning af manddrab, og at han ikke vidste til, at medsigtede <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde medbragt et våben. Observanden fremviser ikke symptomer_ på sindssygdom. Han er igennm samtalen samarbejdende 0g gør sig også umage; han udtrættes hurtigere og fremstår her yderligere kognitivt udfordret. Observanden henregnes på baggrund af fravær af tegn og symptomer på sindsygdom således ikke til den af straffelovens $ 16, stk. 1 afgrænsede personkreds . Han er i udgangspunktet normalt begavet og henregnes heller ikke til den af straffelovens $ 16, stk. 2 afgrænsede personkreds. I kraft af den kognitive svækkelse som følge af demens henregnes observanden til den af straffelovens $ 69 afgrænsede personkreds . Imidlertid findes der ikke foranstaltninger i henhold til straffeloven $ 68, 2. pkt , som findes mere formålstjenlige for at forebygge fremadrettet ligeartet kriminalitet end almindelig straf. <anonym>Tiltalte 3</anonym> har om sine personlige forhold supplerende forklaret; at han for nogle år siden fik konstateret lungekræft og fortsat har denne lidelse. Opholdet i arresten har været et helvede for tiltalte; der i det seneste års tid stort set har været afskåret fra al kontakt med sin familie. <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2.juli 2021. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldspørgsmålet: S KYLD KE NDELS E : Af de nærmere nedenfor anførte grunde stemmer 6 nævninger 0g 3 dommere for at anse de tiltalte skyldige i følgende omfang: Forhold I: <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> har erkendt; at de i perioden fra primo 2021 til den 12 maj 2021 efter forudgående aftale eller fælles forståelse i nævntes lejlighed på <anonym>Adresse 1</anonym> 1 Haderslev; alt således som nærmere beskrevet i anklageskriftet, samt at de herved har gjort sig skyldige i den del af tiltalen; der vedrører overtrædelse af våbenlovens $ 10, stk. I,jf. 8 2, stk. I,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og nr 3 Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt opbevaringen af det nævnte hagl-gevær med blandt andet dertil hørende ammunition er sket under særligt skærpende omstændigheder; må det lægges til grund, at geværet var adskilt i 3 dele og sammen med ammunitionen henlå urørt ved skorstenen på loftet i flere måneder; og indtil <anonym>Tiltalte 3</anonym> tog initiativ til at få det fjernet ved politiets foranstaltning. Endvidere må det lægges til grund, at geværet 0g ammunitionen ikke lå fremme eller var umiddelbart tilgængelig; idet ad-gangen til loftet alene kan antages at have været praktisk muligt gennem en aflukket loftslem i lejlighedens køkken; og hvortil der skulle benyttes en særlig stang for at åbne denne og trække stigen til loftet ned. Under disse omstændigheder og uanset det foreliggende om blandt andet de tiltaltes forstraffe og deres tilknytning til det kriminelle miljø i Haderslev; samt <anonym>Tiltalte 1's</anonym> afvisning af at oplyse, hvorfra våbnet og ammu-nitionen stammer findes der efter en samlet vurdering ikke at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage eller fastslå, at de tiltaltes besiddelse og opbevaring af haglgeværet og den nævnte ammunition har indebåret en nærliggende risiko for, at det ville blive anvendt til fare for andre, men alene at være sket under skærpende omstændigheder omfattet af våbenloven. Henset hertil frifindes <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> for den del af tiltalen i forhold 1, der vedrører overtrædelse af straffelovens 8 192 a, stk. 1, nr 1. Forhold 2-3: Som forklaret 0g erkendt af <anonym>Tiltalte 2</anonym> indfandt han sig den pågældende formiddag i <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed medbringende det i anklageskriftet beskrevne jagtgevær; som han havde ladt med dertil hørende patroner: <anonym>Tiltalte 2</anonym> havde kort forinden ringet til <anonym>Tiltalte 1</anonym> og fået oplyst;, at der kun var <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Forurettede</anonym> til stede i lejligheden Der var i dagene efter <anonym>Tiltalte 2's</anonym> løsladelse den 29.juni 2021 opstået en tilspidset situation hvor han af <anonym>Forurettede</anonym> var blevet afkrævet en større gæld samt pålagt at skaffe pengene i løbet af ganske kort tid og om nødvendigt gennem salg af 1 kg amfetamin. Umiddelbart efter; at <anonym>Tiltalte 2</anonym> var kommet ind i lejligheden fremtog han fra en medbragt sportstaske det af ham i forvejen ladte jagtgevær; som han på en afstand af 1-1'/2 meter affyrede mod <anonym>Forurettede</anonym> der blev ramt eller strejfet på den ene side af hovedet. Efter de kriminaltekniske undersøgelser af geværet samt <anonym>Tiltalte 2's</anonym> oplysninger til blandt andet politiet og i det efterfølgende grund-lovsforhør; må det anses for ubetænkeligt at forkaste hans senere afgivne; og nu under hovedforhandlingen fastholdte; forklaring om, at geværet gik af ved et uheld: Som oplyst af <anonym>Tiltalte 2</anonym> til politiet samt i grundlovsforhøret 0g til dels bekræftet af det af <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> oplyste eller forklarede; gav han i forlængelse af skuddet <anonym>Forurettede</anonym> en række kraftige slag i hovedet med det nævnte jagtgevær; ligesom han tildelte ham flere knivstik i hals, nakke og hoved. Som det fremgår af obduk-tionserklæringen og det af vidnet, speciallæge <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede, blev <anonym>Forurettede</anonym> herved påført en række alvorlige skader; herunder mindst 2 knivstik; der i sig selv var livstruende, og som alt medførte; at han kort efter afgik ved døden. Når henses til hele det beskrevne hændelsesforløb, hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter affyringen af geværet samt de nævnte slag med dette, benyttede mindst 2 knive til over flere minutter gentagende gange at stikke <anonym>Forurettede</anonym> på de angivne; 0g meget vitale, steder, henholdsvis hans udtalelser til blandt andre <anonym>Vidne 2</anonym> findes det bevist; at han med sine handlinger har haft direkte forsæt til ikke kun at true, men at dræbe <anonym>Forurettede</anonym> Hvad angår <anonym>Tiltalte 1's</anonym> involvering i drabet, er <anonym>Tiltalte 2</anonym> blandt andet blevet afhørt af politiet den 2.juli 2021 samt den 4. oktober 2021. Endvidere har han afgivet forklaring herom i grund-lovsforhøret den 3.juli 2021. Under hovedforhandlingen er <anonym>Tiltalte 2</anonym> blevet foreholdt relevante dele af de i forbindelse med afhøringerne udarbejdede rapporter; ligesom de fonetiske optagelser heraf er blevet afspillet:. <anonym>Tiltalte 2's</anonym> oplysninger under de nævnte afhøringer m.v. har været detaljerede og i væsentlig grad givet et troværdigt indtryk Endvidere underbygges oplysningernes og hans forklarings rigtighed af det under bevisførelsen i øvrigt fremkomne, herunder de af vidnerne <anonym>Vidne 2</anonym> 0g <anonym>Vidne 3</anonym> afgivne forklaringer samt udlæsning-erne fra hans mobiltelefon 0g resultatet af de kriminaltekniske-og rets-genetiske undersøgelser af det benyttede jagtgevær: Henset hertil, og uanset <anonym>Tiltalte 2</anonym> under hovedforhandlingen har fragået væsentlige dele af de oplysninger; han gav under afhøringerne hos politiet samt dét, han forklarede under grundlovsforhøret; findes det ubetænkeligt af lægge følgende til grund: <anonym>Tiltalte 1</anonym> var til stede under det møde, der den 1.juli 2021 fandt sted hjemme hos <anonym>Forurettede</anonym> og så, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> af <anonym>Forurettede</anonym> blev udsat for vold samt truet med en kniv; da han tilkendegav; at han ikke længere ville sælge narkotika for ham. Begge de tiltalte havde et anspændt forhold til <anonym>Forurettede</anonym> der imod deres ønske; og blandt andet ved den beskrevne vold og lignende, fastholdt dem som pushere eller sælgere af den amfetamin 0g andre euforiserende stoffer; han var i besiddelse af. I forbindelse med disse narko-salg påstod <anonym>Forurettede</anonym> at hver af de tiltalte skyldte ham et større pengebeløb, ligesom han under det nævnte møde krævede, at <anonym>Tiltalte 2</anonym> skulle betale en gæld på 35.000 kr. inden klokken 2 om natten til den 2. juli 2021 Fra <anonym>Forurettedes</anonym> lejlighed, og efter at <anonym>Tiltalte 1</anonym> havde sagt noget i retning af: 99 'så lad os nakke ham 99 gik de tiltalte direkte hen til <anonym>Vidne 3</anonym> hvor de alle 3 satte sig ved hans spisebord . Ifølge nævnte vidne rejste ingen af de tiltalte sig fra bordet ogleller gik rundt i hans lejlighed for at telefonere eller lignende. Medens de sad ved bordet, spurgte <anonym>Tiltalte 2</anonym> vidnet; om han kunne skaffe en pistol, 99 'som han kunne bruge på <anonym>Forurettede'</anonym> idet han angiveligt "hellere ville være en konge end kælling resten af livet" Endvidere gav <anonym>Tiltalte 1</anonym> udtryk for, at "det var seriøst? Da vidnet ikke kunne skaffe den ønskede pistol, påtog <anonym>Tiltalte 1</anonym> at skaffe et våben og forlod kort efter vidnets lejlighed. Senere på natten mødtes de tiltalte igen ved busstationen; hvor <anonym>Tiltalte 2</anonym> af <anonym>Tiltalte 1</anonym> fik overgivet en sportstaske med det i sagen omhandlede jagtgevær og dertil hørende ammunition. At det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> der skaffede jagtgeværet underbygges tillige af, at hans DNA er fundet på dette 0g ikke kan antages at være overført ved afsmitning, medens det lå i sofaen hjemme hos ham. Tasken med geværet gemte <anonym>Tiltalte 2</anonym> inoget buskads ved Hotel Norden og spad-serede hjem til <anonym>Vidne 2</anonym> Næste morgen hentede <anonym>Tiltalte 2</anonym> tasken med geværet 0g tog hen til <anonym>Tiltalte 3</anonym> som han spurgte; om han ville med hen at besøge <anonym>Tiltalte 1</anonym> Kort efter spadserede de afsted og undervejs ringede <anonym>Tiltalte 2</anonym> til <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g spurgte; om der var andre end ham og <anonym>Forurettede</anonym> til stede i lejligheden. Da dette ikke var tilfældet; fortsatte de hen til <anonym>Tiltalte 1's</anonym> lejlighed, hvor <anonym>Tiltalte 3</anonym> i første omgang af <anonym>Tiltalte 1</anonym> blev bedt om at blive ude i opgangen. <anonym>Tiltalte 2</anonym> tog tasken med geværet med ind i lejligheden og var muligvis med <anonym>Tiltalte 1</anonym> ude i køkkenet; forinden han kom tilbage til stuen med jagtgeværet og på kort afstand affyrede dette direkte mod <anonym>Forurettede</anonym> Som ovenfor anført ramte skuddet kun <anonym>Forurettede</anonym> på den ene side af hovedet, hvorpå <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1's</anonym> overværelse slog og stak ham; indtil han lå helt stille. Under de således beskrevne omstændigheder findes det med den for strafferetlig domfældelse fornødne sikkerhed bevist; at de <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> efter forudgående aftale eller fælles forståelse i forening har dræbt <anonym>Forurettede</anonym> alt således som beskrevet i anklageskriftet, og herved gjort sig skyldige i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens 8 237. Endvidere findes det bevist; at de i forening 0g under særligt skærpende omstændigheder, har anskaffet; besiddet og anvendt det nævnte jagtgevær med tilhørende ammunition til det beskrevne drab og herved tillige gjort sig skyldige i overtrædelse af straffeloven 8 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens $ 10, stk. 1, jf. 8 2, stk. I,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3_ Forhold 5: <anonym>Tiltalte 2</anonym> har blandt andet under grundlovsforhøret den 3.juli 2021 forklaret; hvordan <anonym>Forurettede</anonym> under det ovenfor omtalte møde den 1.juli 2021, 0g efter at have truet ham med en kniv og tildelt ham flere slag, 29_ 'fandt de ca. 950 g amfetamin; der er fundet i sagen; frem og gav det til sigtede, som skulle sørge for at sælge det; fordi <anonym>Forurettede</anonym> mente; at sigtede skyldte ham 35.000 kr: samt at han medtog amfetaminen; da han 0g <anonym>Tiltalte 1</anonym> forlod stedet og "gik direkte hen til <anonym>Tiltalte 3</anonym> hvor <anonym>Tiltalte 1</anonym> tog amfetaminen med op til <anonym>Tiltalte 3</anonym> Denne forklaring stemmer overens med det, som <anonym>Tiltalte 3</anonym> oplyste til politiet under en afhøring den 2. juli 2021, og hvor han fortalte, 99 'at det var <anonym>Tiltalte 1</anonym> som havde placeret det i fryseren? samt at "det var <anonym>Tiltalte 1's</anonym> amfetamin der angiveligt var "pak-ket ind i blå gummihandsker?" Hertil kommer det af <anonym>Vidne 2</anonym> forklarede, samt at amfeta-minen er fundet i <anonym>Tiltalte 3 's</anonym> fryser og indpakket i poser, hvorpå der ved de retsgenetiske undersøgelser er fundet DNA fra såvel <anonym>Tiltalte 3</anonym> som <anonym>Tiltalte 2</anonym> Under disse omstændigheder; og når henses til mængden og karakteren af det euforiserende stof samt at <anonym>Tiltalte 3</anonym> ved sin modtagelse af dette ~der ifølge hans forklaring mindede om "en bold' -må havde indset det for muligt;, 0g forholdt sig accepterende til, at der kunne være tale om et kvantum svarende til det fundne, findes det med den for strafferetlig dom-fældelse fornødne sikkerhed bevist; at de 3 tiltalte efter forudgående aftale eller fælles forståelse i forening har modtaget, transporteret og besiddet 955,3 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder; alt således som beskrevet i anklageskriftet, samt at de herved har gjort sig skyldige i den hér rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens $ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. 1,jf. $ 3,jf. liste B, nr. 30, (jf. dagældende liste B, nr. 16). Forhold 4: Ved <anonym>Tiltalte 1's</anonym> delvise erkendelse, og idet anklagemyndigheden under hovedforhandlingen alene har påstået ham dømt í overensstemmelse med denne, findes det bevist; at han den 2. juli 2021 på sin bopæl <anonym>Adresse 2</anonym> Haderslev var i besiddelse af 98,58 gram hash med henblik på videresalgl ~overdragelse, 49,20 gram skunk til dels med henblik på videre-salgl ~overdragelse, henholdsvis 0,96 gram metamfetamin og 1 LSD fri-mærke til eget brug, samt at han i dette omfang har gjort sig skyldig i den ad forhold 4 rejste tiltale for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. I,jf. 8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. 1,jf:. $ 3,jf. liste B, nr. 59, liste B, nr. 218 samt lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. 8 1, stk 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. 1,jf. $ 2,jf. liste A, nr 3, (jf. dagældende lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. $ 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, liste A, nr. 3, liste A, nr. 4, 0g liste B, nr: 205). Forhold 6-7: Ved <anonym>Tiltalte 3's</anonym> uforbeholdne tilståelse; hvis rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger; findes det bevist; at han har handlet 0g forset sig, alt således som beskrevet i anklageskriftets forhold 6-7, og herved gjort sig skyldig i den hér rejste tiltale for overtrædelse af våbenlovens 8 10, stk. I,jf. 8 2, stk. 1, jf. 8 1, stk. 1, nr. 3, samt lov om euforiserende 8 3, stk. I,jf. 8 2, stk. 4,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer 8 30, stk. I,jf. $ 3,jf. liste B, nr. 59 (jf. dagældende lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk 3,jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 27, stk. I,jf. 8 2, stk. 4,jf. bilag 1, liste A, nr: 1). Thibestemmme s : De tiltalte, <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> er skyldige i forhold 1 for så vidt angår den del af tiltalen; der vedrører overtrædelse af våbenloven. De tiltalte, <anonym>Tiltalte 2</anonym> <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldige i forhold 2-3. <anonym>Tiltalte 1</anonym> er skyldig i forhold 4 med den undtagelse, at hans besiddelse af 98,58 gram hash og 49,20 gram skunk alene til dels var med henblik på videresalgl-overdragelse; samt at de 0,96 gram metamfetamin og 1 LSD frimærke udelukkende var til eget brug; De tiltalte, <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 3</anonym> er skyldige i forhold 5. <anonym>Tiltalte 3</anonym> er skyldig i forhold 6 og 7. Sanktionsspørgsmålet: Straffen for <anonym>Tiltalte 1</anonym> fastsættes efter straffelovens 8 237, 8 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens $ 10, stk. I,jf. 8 2, stk. I,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, straffelovens $ 191, stk. 2,jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. 1,jf. 8 3,jf. liste B, nr. 30, (jf. dagældende liste B, nr. 16), våbenlo-vens 8 10, stk 1, jf. $ 2, stk. 1,jf. $ 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, og lov om eufo-riserende stoffer $ 3, stk. I,jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiseren-de stoffer $ 30, stk. 1,jf. 8 3,jf. liste B, nr. 59, liste B, nr: 218, samt lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer $ 30, stk. 1,jf. 8 2, jf. liste A, nr. 3, (jf. dagældende lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. I,jf. $ 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer 8 27, stk. 1,jf. 8 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, liste A, nr. 4, og liste B, nr. 205), jf. straffelovens $ 89. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 14 år. Straffen for <anonym>Tiltalte 2</anonym> fastsættes straffelovens 8 237, 8 192 a, stk. 1, nr 1,jf. våbenlovens 8 10, stk. I,jf. 8 2, stk. I,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3,0g straffelovens 8 191, stk. 2,jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer $ 3, stk. I,jf. 8 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stof-fer 8 30, stk. 1, jf. 8 3,jf. liste B, nr. 30, (jf. dagældende liste B, nr:. 16), jf. straffelovens $ 89. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 14 år Der er ved fastsættelsen af straffene til <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> som skærpende omstændighed navnlig lagt vægt på, at drabet i for-hold 2 er udført af flere i forening 0g efter forudgående planlægning samt un-der anvendt et oversavet jagtgevær; henholdsvis drabets voldsomme og bru-tale karakter. I formildende retning er der for så vidt angår drabet lagt vægt på, at de tiltalte utvivlsomt har været under et ganske betydeligt pres fra for-urettedes side; idet han under anvendelse af vold og trusler ville fastholde dem som sælgere eller pushere af amfetamin og andre euforiserende stoffer. Ligledes er der ved strafudmålingen; og i relation til forhold 5, lagt vægt på mængden 0g karakteren af det euforiserende stof samt de tiltaltes tidligere vandel og navnlig <anonym>Tiltalte 2's</anonym> meget hurtige recidiv til ny og li-geartet kriminalitet. Straffen for <anonym>Tiltalte 3</anonym> fastsættes efter straffelovens 8 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4, jf:. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. I,jf. 8 3,jf. liste B, nr. 30, (jf. dagældende liste B, nr: 16), våbenlovens 8 10, stk. I,jf. 8 2, stk. I,jf. 8 1, stk. 1, nr. 1 og nr 3, 8 10, stk. 1,jf. $ 2, stk. 1,jf. 8 1, stk. 3, nr. 3, og lov om euforiserende stoffer 8 3, stk. 1,jf. $ 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer $ 30, stk. I,jf. 8 3,jf. liste B, nr. 59 (jf. dagældende lov om euforiserende stoffer $ 3, stk. 1,jf. $ 1, stk. 3,jf. bekendtgørelse om eu-foriserende stoffer $ 27, stk. I,jf. $ 2, stk. 4,jf. bilag 1, liste A, nr. 1) Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år Der er herved navnlig lagt vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed samt tiltaltes involvering i disse, henholdsvis hans tidligere vandel. Konfiskationsspørgsmålet: Samtlige voterende tager påstandene om konfiskation til følge; således som nedenfor bestemt, jf. straffelovens $ 75, stk. 2, nr: 1. Erstatning 0g tortgodtgørelse: Dommerne tager den af Boet efter <anonym>Forurettede</anonym> fremsatte på-stand om erstatning for begravelsesudgifter til følge efter erstatningsansvars-lovens $ 12 som nedenfor bestemt. Boets erstatningskrav er modtaget i retten den 29.juni 2022 og forrentes med tillæg af procesrenter efter erstatningsansvarslovens $ 16 fra den 29. juli 2022 til betaling sker: Dommerne har lagt vægt, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> er fun-det skyldige i drabet i forhold 2, og at de tiltalte har anerkendt erstatnings-kravet størrelsesmæssigt. Dommerne tager endvidere de af <anonym>Erstatningspart 1</anonym> 0g <anonym>Erstatningspart</anonym> 2 fremsatte påstande om erstatning for børnebidrag konfirmations-0g uddannelsesbidrag efter erstatningsansvarslovens 8 14 samt lov om børns forsørgelse 8 14, stk. 3, samt godtgørelse for tort efter erstatningsanvarslo-vens 8 26 a til følge som nedenfor bestemt. <anonym>Erstatningspart 1</anonym> <anonym>Erstatningspart 2's</anonym> krav er modtaget i retten den 11. august 2022 0g forrentes efter erstatningsansvarslovens $ 16 fra den 11. september 2022. Dommerne har lagt vægt på, at <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> er fundet skyldige i forhold 2, 0g at børnene efter drabet har mistet en forsør- ger, samt at de tiltalte har anerkendt erstatnings-og godtgørelseskravene størrelsesmæssigt. Thi kendes for ret: <anonym>Tiltalte 1</anonym> straffes med fængsel i 14 år. <anonym>Tiltalte 2</anonym> straffes med fængsel i 14 år <anonym>Tiltalte 3</anonym> skal straffes med fængsel i 3 år. Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> konfiskeres 1 haglgevær; 9 haglpatroner samt 76 salonriffelpatroner: Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> og <anonym>Tiltalte 2</anonym> konfis-keres: 1 oversavet dobbeltløbet jagtgevær; 1 haglbæger fra afskudt patron, 1 skarp haglpatron; 2 knive koster Y5-10/7 og Y5-10/11. Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> konfiskeres: 98,58 gram hash, 49,20 gram skunk, 0,96 gram metamfetamin og 1 LSD frimærke. Hos <anonym>Tiltalte 1</anonym> <anonym>Tiltalte 2</anonym> og <anonym>Tiltalte 3</anonym> konfiskeres: 955,3 gram amfetamin. Hos <anonym>Tiltalte 3</anonym> konfiskeres: 2 haglpatroner og 2 gram hash. Inden 14 dage betaler <anonym>Tiltalte 1</anonym> 0g <anonym>Tiltalte 2</anonym> in solidum til: 1 Boet efter <anonym>Forurettede</anonym> 70.910,31 kr. med tillæg af proces-rente fra den 29 juli 2022 til betaling sker 2 <anonym>Erstatningspart 1</anonym> 334.625,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 11. september 2022 til betaling sker: 3 <anonym>Erstatningspart 2</anonym> 338.673,00 kr: med tillæg af procesrente fra den 11. september 2022 til betaling sker: De tiltalte skal hver især betale de dem vedrørende sagsomkostninger; <anonym>Dommer 1</anonym> Imedfør af retsplejelovens $ 221, stk. 1, er "afsagt den 11.november 2022" rettet til "afsagt den 14. november 2022" Sønderborg; den 15.november 2022 <anonym>Dommer 1</anonym>	229,309	258,054
3738	Sø- og Handelsrettens dom i sag om, hvorvidt køber af en virksomhed er berettiget til erstatning i anledning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold ændret, således at det indstævnte bo ti... Vis mere	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-505/2006-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	1989/23	Erhverv; Køb; Sager med en værdi over 1 mio kr.;		Appellant - ABACUS ApS; Dommer - Asbjørn Jensen; Dommer - Jon Stokholm; Dommer - Lene Pagter Kristensen; Dommer - Torben Melchior; Vis flere...	Nej	Nej	Ja		4.963.234,00 kr.	UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. marts 2009 Sag 505/2006 (1. afdeling) ABACUS ApS (advokat Eigil Lego Andersen) mod Boet (advokat Oluf Engell) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 6. oktober 2006. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm og Vibeke Rønne. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. I forhold til den selvstændige påstand, som er nedlagt af Boet, har ABACUS ApS nedlagt følgende subsidiære påstand: ”…at der i beregningsgrundlaget for den krævede godtgørelse kr. 2.500.000 sker fradrag af det beløb, som tillagt de på deponeringskonto Konto nr. 1 indvundne renter deraf, er fornødent til at opfylde appellantens samlede krav mod indstævnte inklusive procesrente og sagsomkostninger (opgjort under bortseen af godt-gørelsen), dog således, at beregningsgrundlaget med virkning fra 1. november 2006 fastlæg-ges således, at appellantens samlede krav opgøres med fradrag af det af indstævnte betalte omkostningsbeløb kr. 187.904,38.” - 2 - Boet har heroverfor fastholdt sin selvstændige påstand. ABACUS har om første led i sin påstand oplyst, at erstatningskravet for investeringer på 2.526.483 kr. fremkommer som udgiften til investeringer opgjort til 3.409.171 kr., jf. Vidne 4's oversigt af 12. juni 2002 gengivet i Sø- og Handelsrettens dom, fratrukket skattebe-sparelsen, som ABACUS har beregnet til 25,89 %. Anbringender ABACUS har yderligere anført, at de fornødne foranstaltninger til lovliggørelse af ventila- tionsforholdene nu er blevet udført af Virksomhed ApS, som i 2007 har købt den del af Virksomhed A/S' virksomhed, som indeholder produktionshallerne. Der er tale om væsentligt højere investeringer end de beløb, som er lagt til grund i ABA CUS’ opgørelse. Den omstæn- dighed, at der i forhandlingerne med Virksomhed ApS er opnået et loft på 3 mio. kr. over, hvad købesummen kan reduceres med i anledning af køberens udgifter til ventilationsforan- staltninger, skal ikke komme boet til gode, men i øvrigt overstiger loftet væsentligt det beløb, der indgår i ABACUS’ krav vedrørende investering i nødvendige ventilationsanlæg. Merud- gifter til el og varme under fremtidig drift har ikke kunnet dokumenteres på lignende måde, men Virksomhed ApS har kunnet forudse, at der efter gennemførelse af foranstaltningerne ville blive tale om øgede energiomkostninger, og har kunnet tage dette i betragtning ved for-handlingerne om købesummen. Det er med urette, at Sø- og Handelsretten har foretaget et nedslag i erstatningsopgørelsen under hensyn til, at en væsentlig del af foranstaltningerne til lovliggørelse af ventilationsfor-holdene har kunnet udskydes. Det er ligeledes med urette, at Sø- og Handelsretten ikke har tillagt ABACUS erstatning for øgede energiomkostninger, endda selv om Sø- og Handelsret-ten erkender, at der foreligger et merforbrug. Skønsmandens beregning af det øgede energi-forbrug må lægges til grund. Beregningen er på enkelte punkter ikke helt korrekt, men ABA-CUS’ opgørelse af kravet er under alle omstændigheder ikke for høj, da der alene er anvendt en kapitaliseringsfaktor på 9,5238, selv om man kunne have gjort brug af en kapitaliserings-faktor på 10, og da der i selskabets opgørelse er regnet med en skattebesparelse på 30 %, selv om selskabsskatteprocenten fra 2005 er nedsat til 28 og fra 2007 til 25. Det forhold, at skøns- manden har overset, at der i forbindelse med renoveringen i slutningen af 2001 af hal B alli- gevel ikke blev etableret rumudsugning, indebærer ikke, at ABACUS’ erstatningskrav skal - 3 - nedsættes som følge af, at der ikke har været forøgede energiudgifter vedrørende denne hal, da det opvejes af, at det efterfølgende har været nødvendigt at afholde yderligere investe- ringsudgifter vedrørende denne hal til lovliggørelse af ventilationsforholdene. Det er uden betydning, at ABACUS ikke har fremlagt aftalerne om salg af Virksomhed A/S' virk-somhed under sagen. De vilkår, som er aftalt for disse salg, der fandt sted mange år efter ga-rantisvigtet, er uden betydning. Boet har haft adgang til at gøre sig bekendt med kontrakterne og har ikke anført, hvilke dele heraf der kan have betydning for sagen. Til støtte for den subsidiære påstand, som ABACUS har nedlagt over for boets selvstændige påstand, er anført, at boet må bære standpunktsrisikoen, hvis boet med urette har bestridt ABACUS’ berettigede krav, og at det vil være åbenbart urimeligt, hvis ABACUS skal betale en betydelig godtgørelse for at have tilbageholdt et beløb, som faktisk er nødvendigt for at dække ABACUS’ krav tillagt renter og omkostninger. Boet har yderligere anført, at ABACUS på trods af boets opfordringer hertil ikke har fremlagt de købsaftaler, som er indgået i 2006 og 2007 vedrørende salg af Virksomhed A/S' virksomhed. Dette må få processuel skadevirkning for ABACUS, som dermed ikke har godtgjort, at sal-gene er sket på vilkår, som indebærer, at Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000 har påført ABACUS tab. Det forhold, at Virksomhed A/S og Virksomhed ApS har aftalt at lade en række ventilationsarbejder indgå som et element i berigtigelsen af købesummen for aktivite-terne i Virksomhed A/S, dokumenterer ikke noget erstatningsberettigende tab for ABACUS. Tværtimod må det lægges til grund, at ventilationsarbejderne ikke har været påkrævede – men måske ønskelige af andre grunde – og at de derfor ikke har været bestemmende for den salgssum, som Virksomhed A/S har kunnet opnå. Over for den subsidiære påstand, som ABACUS har nedlagt over for boets selvstændige på- stand, har boet gjort gældende, at påstanden er i strid med ordlyden af og formålet med par- ternes aftale, og at den fører til et urimeligt resultat. Supplerende sagsfremstilling I det ”Investment Overview” , som KPMG Corporate Fi nance-division havde udarbejdet til brug for boets salgsbestræbelser i 2000, hedder det yderligere: - 4 - ”Produktionsforhold og bygninger … En betydelig del af produktionsudstyret er beregnet til produktion af større rørformede stålkonstruktioner. I de seneste 4 år (perioden 1996/97 – 1999/00) er der i relation til Virksomhed A/S' nuværende aktiviteter foretaget større investeringer for et samlet beløb på ca. DKK 47 mio. i produktionsanlæg mv …., hvilket er et betydeligt beløb i branchen. Der-udover er der i nævnte periode foretaget øvrige investeringer, der relaterer sig til Virksomhed A/S' nuværende aktiviteter, på ca. DKK 2 -4 mio. pr. regnskabsår, samlet ca. DKK 12 mio. Det giver i alt en samlet investeringssum i nævnte periode på ca. DKK 59 mio. Produktionsudstyret er således teknisk og miljømæssigt fuldt opdateret. … Miljøforhold og kvalitetssikring … Selskabet har igennem de senere år gennemført en række tiltag specielt i forhold til Ar- bejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302/1993 (Arbejde med kodenummererede produkter), som betød en væsentlig opstramning med hensyn til arbejdsmiljøet i forbindelse med maling. Virksomhed A/S har i de efterfølgende år haft en dispensation fra Arbejdstilsynet for at kunne benytte den bestående malehal. Det sidste udestående punkt i den ved dispensati-onen forudsatte handlingsplan/investeringsplan – forbedret udsugning i et maleafsnit for større tanke – vil blive gennemført i første halvår 2000, hvorefter forholdene vil være bragt i overensstemmelse med de gældende krav. Igennem en årrække har Virksomhed A/S frivilligt udarbejdet et miljøregnskab. Det seneste vedlægges i bilag 3. …” Det udarbejdede Investment Overview var vedlagt et miljøregnskab, som bl.a. indeholdt føl- gende oversigt over tank- og stålafdelingens energiforbrug: ”ART Enhed 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 Aktivitetsniveau 1000h 145,9 148,5 146 146,2 Vand m3 8226 6828 5378 3819 El MWh 2798 2817 2858 2852 Fjernvarme MWh 3038 3083 Fyringsolie Liter 354441 331295 35000 0 Naturgas m3 67475 90900 10612 73563 Diesel Liter 25200 24425 25464 22378 Energi total MWh 7322 7361 6615 6967 …” - 5 - Miljøregnskabet indeholdt følgende kommentar til energiforbruget: ”Det totale relative energiforbrug er steget 5,2%. Varmeforbruget forrige år androg 3387 Mwh med fyringsolie indregnet. Altså en svag reduktion i år. Årsagen til den samlede stigning er ibrugtagning af pulveranlægget, med et stort forbrug af naturgas, sandsynligvis uden at fjernvarmeforbruget i malehallen er reduceret tilsva- rende. Der er ikke i beregningerne medtaget eventuelle variationer i graddage. Der er i malehallen konstateret visse forkert indstillede varmegivere og defekte ventiler. Efter justering og reparation forventes en mærkbar reduktion af forbruget. Der er foretaget gennemgang og justering af samtlige varmestyringer, og temperaturen på hærdeovnen er sænket 10%, hvilket tilsammen vil medføre en yderligere forbed-ring.” Vidne 1's købstilbud af 29. december 2000 indeholdt bl.a. følgende bestemmelser vedrø-rende ”Due diligence” : ” 4. Due diligence 4.1 Køber og købers repræsentant har den 23. november besigtiget lokaler, ejendom, anlæg, driftsmidler og driftsmateriel, lager m.v., ligesom der har været samtaler med direktør Vidne 5 og økonomichef Person 1. Køber blev videre præ-senteret for virksomheden af Associate Director Person 4 fra KPMG, li-gesom køber modtog præsentationsmateriale for selskabet og virksomheden. Sælger har via advokat Vidne 3 stillet datarum til rådighed for køber. Gen-nemgangen heraf er foretaget af køber og købers repræsentant den 24. november 2000. Købers repræsentant har efterfølgende modtaget kopi af regnskabsmateri-ale, herunder månedsregnskabet for november, og af det i datarummet inde-holdte materiale om miljøforhold. … 4.3 Hvis køberen under den foran nævnte gennemgang konstaterer forhold, der afvi-ger væsentligt fra de hidtil modtagne oplysninger eller de i punkt 3 afgivne er- klæringer, er køberen berettiget til at træde tilbage fra aftalen, dog kun hvis de således konstaterede forhold med rimelighed må antages at udgøre en væsentlig og fundamental hindring for fortsat drift af virksomheden på den måde, hvorpå den hidtil har været drevet. ” I advokat Vidne 3's brev af 12. januar 2001, hvori købstilbudet af 29. december 2000 blev accepteret, hedder det bl.a.: ”Erstatningskrav mod boet. - 6 - Ud over den bagatelgrænse på 250.000 kr., der er nævnt i købstilbudets pkt. 2.4.1., skal gælde følgende yderligere begrænsninger: Der ydes ikke erstatning for enkeltkrav på under 50.000 kr., og sådanne krav indgår heller ikke ved afgørelsen af, om bagatelgrænsen på mindst 250.000 kr. er nået. Mini- mumsgrænsen for enkeltkrav gælder dog ikke for egentlige seriefejl, hvorved forstås krav, der udspringer af fabrikationsfejl, der konstateres ved alle eller dog den helt over-vejende del af ensartede eller sammenhørende emner, der er produceret før den 1. fe-bruar 2001. Det samlede krav mod boet (opgjort under hensyntagen til de foran nævnte bagatel- grænser) er maksimeret til 5 mill. kr. Efter den 1. maj 2001 kan køberen ikke gøre krav gældende mod boet, uanset om krav udspringer af forhold, der først er eller kan konstateres efter denne dato. Hvis køberen ønsker at gøre brug af den sikkerhed, der etableres ved deponering af 2,5 mill. kr., skal erstatningskrav tillige være anmeldt over for banken inden den 1. maj 2001. Viser det sig, at køberen over for banken har anmeldt krav med et for stort beløb (med den virkning, at et beløb, der overstiger køberens berettigede erstatningskrav, fortsat henstår på deponeringskontoen efter den 1. maj 2001), betales en godtgørelse til boet, der beregnes som diskontoen med tillæg af 10% p.a. fra den 1. maj 2001, til frigivelse sker over for boet. Godtgørelsen kan af boet kræves modregnet i en eventuel udbetaling til køberen fra deponeringskontoen. Godtgørelse efter tilsvarende regler tilkommer kø-beren, hvis boet uberettiget undlader at give banken skriftlig meddelelse om udbetaling til køberen, efter at et omstridt krav er endeligt afgjort i køberens favør ved upåankelig dom eller forlig, idet godtgørelsen i så fald beregnes fra 3 bankdage efter den endelige afgørelse, indtil udbetaling sker til køberen eller dennes ordre. Deponering sker i Danske Bank til fordel for boet, og deponeringsvilkårene for de 2,5 mill. kr., der skal henstå som sikkerhed for køberens eventuelle erstatningskrav, bliver herefter som følger: ” Det deponerede beløb udgør en del af købesummen for nom. 35 mill. kr. aktier i Virksomhed A/S og henstår til sikkerhed for køberens eventuelle mangelskrav mod boet. Det deponerede beløb med tillæg af renter fra 1. februar 2001 frigives til boet ved overførsel til boets konto i Danske Bank, Nytorv Afdeling, Konto nr. 2 den 1. maj 2001, med mindre banken forinden af køberen er underrettet om, at der er rejst krav mod boet i henhold til de aftalte vilkår for handelen. I så fald frigives den del af det deponerede beløb, der overstiger det således over for banken anmeldte krav; hvis anmeldelsen er sket uden beløbsbegrænsning, tilbage-holdes hele det deponerede beløb inkl. renter på deponeringskontoen. Det depone-rede beløb (helt eller delvis som angivet foran) henstår i så fald, indtil køberen har frafaldet sit krav, eller tvist om kravet er endeligt afgjort ved upåankelig dom eller forlig. Udbetaling af noget beløb fra deponeringskontoen til køberen eller dennes ordre kan alene ske efter skriftlig meddelelse fra boet.” … - 7 - Sælgerindeståelser m.v. Alle sælgerindeståelser m.v. afgives med forbehold for de oplysninger, der er afgivet til køberen og køberens repræsentant, herunder oplysninger inde holdt i materialet i ”data - rummet” , for hvilket fuldstændig fortegnelse vedlægges. …” I tilbagemeldingen af 28. marts 2001 fra Virksomhed A/S til Arbejdstilsynet hedder det bl.a.: ”Emne: tilbagemelding vedr. ”væsentlige probleme [r] ”, angivet i rapport af 6. dec.2000. Ventilation i svejsehaller. (arbejdsmiljøproblem nr.: 21367) De enkelte hallers ventilationsforhold og behov for forbedringer er systematisk gen- nemgået, og der er dannet et billede af, hvilke ændringer der er behov for at gennem-føre, for at opnå en tilfredsstillende luftkvalitet i hallerne. Der er samtidig gennemført en vurdering af forureningskilderne, for derigennem at ef- fektivisere brugen af punktudsugninger, således at så meget forurening som muligt bli-ver fjernet ved forureningskilden. I denne forbindelse kører vi i øjeblikket forsøg med brug af shopprimede stålplader, som medfører formindsket støvudvikling, da slibning minskes og børstning undgås. Med hensyn til ventilationsproblematikken, har vi, med bistand af BST samt varme- og ventilationsleverandører, gennemført en undersøgelse af, hvad der generelt er den bed-ste løsning for haller af den størrelse der er tale om. Løsningen, som er loftstrålevarme med diffus indblæsning ved gulv og udsug ved loft, er meget bekostelig. Behovet varierer meget for de forskellige haller, og den nævnte løsning vil efter planen blive benyttet på de mest forurenede haller, samt naturligvis på nybygninger. Kommentarer til diverse haller vedlagt, (bilag 1) og aktiviteter angivet på tidsplan…” I bilag 1 til tilbagemeldingen hedder det: ”HAL B Punktudsug ved hæftning og ophæftemaskine. Erstatningslufttilgange restaureres, frostsikres og idriftsættes. Luftmængder tilpasses. HAL C og D Brug af punktsug effektiviseres. Sugesystem gennemgåes. Erstatningslufttilgange restaureres og idriftsættes. Luftmængder tilpasses. Etablering af nødvendighed for decideret rumventilation vurderes herefter. HAL E Erstatningsluft idriftsættes. Effektiviteten af den bestående intervalstyrede rumudsug-ning vurderes herefter. Luftmængderne afbalanceres. - 8 - HAL G Indblæsning og rumudsugning restaureres og idriftsættes. Luftmængderne afbalanceres, og styring fra VF-kontor kontrolleres. HAL H Punktsug til svejseprocesser forbedres. Der etableres erstatningslufttilgang, og der afbalanceres specielt vedr. skærebord. Hal J Der etableres et varme- og ventilationssystem, der tager højde for den luftforurening, der måtte blive udviklet i specielt denne hal. Punktudsugning effektiviseres. HAL K Effektivisering vedr. brug af punktsugning. Resultatet, af de igangværende forureningsbegrænsende tiltag, vil vise, i hvor stor ud- strækning der er behov for ombygning af det nuværende system i hallen. HAL N Bestående frisklufttilgange ombygges, tilpasses og idriftsættes. Behov for rumventila-tion vurderes herefter. HAL R Der etableres erstatningsluft, og mulighed for rumudsugning. Bemærkning: Der er igangværende planer om opførelse af et nyt halafsnit i forbindelse med hal K. Hvis disse planer realiseres, vil denne hal blive udstyret efter strålevarmeprincippet, og vi vil her kunne vurdere effektiviteten af et sådant system.” Disa Danmark A/S afgav den 26. april 2001 en uforbin dende vurdering af ”omfang af nyt ventilationsmateriel, for lovliggørelse af eksisterende anlæg” . Ud over at pege på et be hov for at lovliggøre forholdene i hallerne B, C, D, E, G, H, J, K og N peges tillige på, at der ingen ventilation fandtes i hal S syd overhovedet, og at der i hallen kunne konstateres ildelugtende materialer. I vurderingen er om hal C+D anført: ”svejsehal (ikke adskilt)” . I Virksomhed A/S' årsrapport for 2001-2002 hedder det bl.a.: ”Begivenheder i året løb Efter ejerskiftet i 2001 har Virksomhed A/S gennemført et strategiprojekt for at fastlægge målene for virksomhedens fremtidige aktiviteter. - 9 - Selskabets overordnede målsætning er at blive en betydende producent af olietanke til det nordeuropæiske marked samt at være en stor attraktiv underleverandør af vindmøl-letårne til såvel danske som udenlandske vindmøllefirmaer. Målsætningen har allerede medført, at der i regnskabsåret er påbegyndt store investerin- ger i bygninger og maskiner til tårnfremstilling. En ny produktionshal på 4.500 m ind- rettes med meget moderne produktionsudstyr og tages i brug i efteråret 2002. … 2 For at have maksimal fokus på de 2 strategiske produktområder, vindmølletårne og olietanke, besluttedes det i slutningen af regnskabsåret at lukke den underskudsgivende afdeling for special- og tryktanke.” Det fremgår af et notat af 17. oktober 2002 udarbejdet af Vidne 4, at de arbejder, som i slutningen af 2001 var blevet udført vedrørende hal B, ikke omfattede rumudsugning ved loft. Det fremgår endvidere af notatet og det bilag, som ledsagede notatet, at der var udarbejdet løsningsforslag for lovliggørelse af eksisterende anlæg i relation til hal E, G, H, K, N Nord, N Syd og S. Vedrørende hal J, som blev idriftsat primo februar 2002 efter etablering af et nyt ventilations- system med ventila tion efter ”fortrængningsprincippet” , er fremlagt en over sigt over det målte naturgasforbrug i 2002/2003. Oversigten viser ifølge ABACUS et årligt forbrug af naturgas på 32.919 kubikmeter svarende til 362 mWh. Det er oplyst, at hallens årlige forbrug inden renoveringen var på 85 mWh. Arbejdstilsynet aflagde i november 2005 virksomheden et besøg. Det hedder herom i tilsynets besøgsrapport af 8. november 2005 bl.a.: ”Besøgets årsag Generel kontrol af lovens overholdelse [x] Opfølgning på tidligere besøg [ ] … Ved besøget har Arbejdstilsynet foretaget sig følgende … Arbejdstilsynet har ikke konstateret forhold, der giver anledning til at foretage sig yder- ligere. [ ] Arbejdstilsynet overvejer at træffe afgørelse i form af påbud mv. om et eller flere kon- staterede forhold. [x] ” - 10 - I september 2006 blev Virksomhed A/S' tankdivision solgt til det polske selskab Virksomhed S.A. Virksomhed A/S' resterende virksomhed inklusiv produktionshallerne blev i januar 2007 solgt til Virksomhed ApS tilhørende den amerikanske koncern Virksomhed Inc. Virksomhed A/S havde forinden indhentet tilbud på, hvad det ville koste at etablere rumudsugning i hallerne B, C, D, E, G, H, K og N. Tilbuddene – som er dateret 17. januar 2007 – beløber sig til i alt 4.615.026 kr. ekskl. moms. Den indgåede ”Asset Purchase Agreement” af 26. januar 2007 er alene fremlagt i uddrag. Af det fremlagte uddrag fremgår bl.a.: ” 1. Definitions. … ”Holdback ” is an amount equal to Three Million (3,000,000) DKK, which is further ex - plained in Section 8(g). … (g) Holdback for Ventilation and Air Emissions Improvements. The Purchase Price paid at Closing has been reduced by the amount of the Holdback. This sum will be used by Buyer to fulfill requirements concerning the ventilations systems as- sociated with the Real Estate and to install air emission systems at the Real Es-tate as described in Schedule 6. Buyer shall have twelve (12) months after Closing to complete such work (subject to additional time needed in the event of delays beyond Buyer’s reasonable control). Buyer shall pay any funds no ex -pended by Buyer for such repairs to Seller. Buyer shall provide Seller with proof of such expenditures. … Schedule 6 Ventilation/air emission Holdback The improvements of the special ventilation system is to be carried out under the prin- ciple of displacement ventilation with air intake at floor level and air emission at roof level (also known as a vertical natural air displacement system) in order to obtain high ventilation efficiency and ensure an acceptable working environment in regards to tem- perature and avoidance of draft from the system. The explicit target of the improve-ments and investments in the ventilation system is to meet the standards set out by the Danish Environmental Working Authorities in Instructions A.1.1. set May 2001 (på dansk: “Ventilation på faste arbejdssteder”) and for the production facilities to be in - 11 - compliance with chapter 8 in Statutory Order no. 96 of February 13, 2001 and no. 721 of June 22, 2006 on arrangements for permanent work stations (In Danish: ”Bekendt -gørelse om faste arbejdssteders indret ning”) as well as the demands set forth in the En - vironmental Approval dated August 17, 1998, stated below. In addition the improvements of the ventilation system have got to meet the demands set forth in the Environmental approval issued by the Environmental authorities at Au-gust 17, 1998. The exhaust air from the ventilation system in the welding halls – both from the duct channel systems and the ventilation system in general – must be purified at a 99 % level of the emissioned contaminated air. The current air emission system does not meet the standards set forth in the above Envi- ronmental Approval from 1998. In order for the standards to be met, the current channel duct ventilation systems need an additional filtersystem (in Danish: “Pistolfiltersystem”) combined to each of the channel duct ventilation exhausts. The improvement in the ventilation system will result in additional cooling of the halls, hence additional heating systems in the halls are needed in order to obtain the working environmental standards set forth above. This heating system will be installed as a com- bination of heating panels and a device in the ventilation system which preheats the in- take air (re-)using the heated polluted exhaust air to a minimum of 70 % (in Dan-ish:” Dobbelt krydsveksler”) or equivalent. The ventilation/air emission improvements needed in the Real Estate are as follows: …” De ventilationsarbejder, som herefter nævnes, skulle udføres i hallerne B, C, D, E, G, H, K, R og N. I en e-mail af 17. december 2007 fra Virksomhed ApS til Vidne 1 hedder det bl.a.: ”Jeg henviser til overdragelsesaftalen af 26. januar 2007 og den i denne aftale inde -holdte klausul om holdback vedrørende ventilation. Vedlagt fremsendes dokumentation af udgifterne for den udførte forbedring af det overtagne anlæg. Udgifterne fordeler sig således: … I alt DKK 5.556.050,09 Da udgifterne – som forventet i henhold til overslag indhentet i forbindelse med for- handlingerne om APA i januar 2007 – langt overstiger den foretagne holdback på DKK 3 mio. anser jeg herefter dette forhold i kontrakten for afsluttet fra vor side.” - 12 - Skønsmanden har besvaret nogle supplerende spørgsmål bl.a. således: ”Spørgsmål 5: Skønsmanden bedes uddybe besvarelsen af spørgsmål 4 og erklæringsbilag 2 med angi- velse af merforbrug af el og varme i de omhandlede haller med en nærmere redegørelse for, hvorledes de anførte tal er fremkommet, herunder hvilke forudsætninger der er knyttet til beregningerne. Svar på spørgsmål 5: I erklæringsbilag 2 er det årlige merforbrug af varme og elektricitet beregnet. Disse tal er overført til denne tabel… Merforbrug( kWh) Varme Elektricitet … Hal J 43.500 70.500 … Spørgsmål 6: Skønsmanden bedes gennemgå og kommentere de priser eksklusive moms pr. kWh for dels varme dels el, der er anført i sagens bilag 9 og bilag 14. Svar på spørgsmål 6: … Ved opslag af ”gamle energi priser” på Energigrup pen Jyllands A/S hjemmeside www.egjylland.dk for 2001 og 2002 fremkommer følgende gennemsnitlige energipriser eksklusive moms men inklusive energiafgifter for let proces: Varme 0,38 kr./kWh Elektricitet 0,57 kr./kWh Jeg vil derfor konkludere at de anvendte kWh priser angivet for merforbrug af elektri-citet i sagens bilag 9 og 14 er sat for højt, og at de af regnskabsafdelingen oplyste ener-gipriser er for lave.” Højesterets begrundelse og resultat Boets ansvar over for ABACUS Det blev ved Arbejdstilsynets kontrolbesøg den 15. november 2000 hos Virksomhed A/S bl.a. konstateret, at der var væsentlige problemer med hensyn til ventilation i svejsehallerne B, C, E, G, J og K. Dette medførte, at det ved Arbejdstilsynets upåklagede afgørelse af 6. december - 13 - 2000 blev meddelt selskabet, at der skulle sikres et effektivt luftskifte i de haller, hvor der foregik forurenende arbejdsprocesser, samt sikres tilførsel af erstatningsluft svarende til de ud-sugede luftmængder. Afgørelsen var truffet med hjemmel i § 35 i Arbejdsministeriets bekendt-gørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning, og selskabet blev pålagt senest den 2. april 2001 at give Arbejdstilsynet meddelelse om, hvornår og hvordan problemerne ville blive løst. Da købsaftalen om overdragelse af aktiekapitalen i Virksomhed A/S blev indgået den 15. januar 2001, levede selskabet derfor ikke op til indeståelserne i punkt 3 i det accepterede købstilbud om, at selskabet ikke var part i nogen sag verserende for bl.a. offentlige myndigheder, og at sel- skabets virksomhed var i overensstemmelse med gældende lovgivning i enhver henseende, herunder arbejdsbeskyttelseslove. Boet har ved at afgive de nævnte indeståelser påtaget sig den økonomiske risiko for, at selskabets forhold ikke var som garanteret. Boet skal derfor erstatte de påregnelige tab, som ABACUS har lidt som følge af den manglende opfyldelse af garantierne. Opgørelsen af ABACUS’ krav Som anført i Sø- og Handelsrettens dom har ABACUS opgjort sit krav som erstatning for dels udgifter til investeringer i ventilationsanlæg (2.526.483 kr.), dels kapitaliserede merudgifter til varme og el (henholdsvis 1.366.865 kr. og 1.069.886 kr., i alt 2.436.751 kr.). Udgifter til investeringer I ABACUS’ opgørelse indgår udgifter til investeringer i ventilationsanlæg i hallerne B, C+D, E, G, H, J, K, N-s, N-n og S. Hallerne H, N-s, N-n og S er imidlertid ikke nævnt i Arbejdstilsynets tilsynsrapport af 6. de- cember 2000 under punktet ”Ventilation i svejsehaller” , hvor det alene nævnes, at det ved gennemgangen af hallerne B, C, E, G, J og K var konstateret, at luften var belastet af svejserøg og slibestøv. Da det efter indholdet af Arbejdstilsynets afgørelse med bilag må lægges til grund, at Arbejdstilsynet i forbindelse med kontrolbesøget den 15. november 2000 havde gennemgået alle de haller, som indgår i ABACUS’ erstatningsopgørelse, finder Højesteret, at det ikke med den fornødne sikkerhed er godtgjort, at der på overdragelsestidspunktet også foregik forure- - 14 - nende processer i hallerne H, N og S, som nødvendiggjorde en ændring af ventilationsforhol-dene i disse haller. For så vidt angår hallerne B, C+D, E, G, J og K må boet erstatte ABACUS de tab, som ABA- CUS har lidt som følge af, at det har været nødvendigt at foretage investeringskrævende foran- staltninger for at bringe ventilationsforholdene i lovlig stand i forhold til den produktion, som foregik på overdragelsestidspunktet. Hvad angår hal B og J finder Højesteret på baggrund af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 og 2, at de gennemførte foranstaltninger må anses for hensigtsmæssige for at sikre opfyldel-sen af Arbejdstilsynets krav. Højesteret finder det endvidere rimeligt, at der i hal J er gjort brug af energibesparende ventilatorer/motorer for at begrænse det fremtidige energiforbrug. Det er derfor berettiget, at ABACUS i opgørelsen over investeringsbehovet har medtaget afholdte udgifter vedrørende disse haller med i alt 889.171 kr. Da boet ikke har anfægtet, at ABACUS’ skattebesparelse kan fastsættes til 25,89 %, lægger Højesteret herefter til grund, at ABACUS’ tab som følge af udgifter til investeringer i ventilationsanlæg til hallerne B og J kan fastsættes til 658.965 kr. Selv om Arbejdstilsynet efter renoveringen af hal B og J under et kontrolbesøg den 24. april 2002 vurderede, at virksomheden havde en god styring af arbejdsmiljøet og hovedsageligt levede op til kravene i Arbejdsmiljøloven, kan dette ikke anses for en anerkendelse af, at venti- lationsforholdene i hallerne C+D, E, G og K var udbedret, således at de lovligt kunne anvendes til den produktion, som foregik på overdragelsestidspunktet. ABACUS har i sin opgørelse opgjort udgifterne til investeringer i ventilationsanlæg mv. for hallerne C+D, E, G og K til 2.005.000 kr., jf. Vidne 4's oversigt af 12. juni 2002 gengivet i Sø- og Handelsrettens dom. Med indregning af en skattebesparelse på 25,89 % udgør ABA-CUS’ krav som følge af udgifter til investeringer i disse haller herefter 1.485.906 kr. Det fremgår af skønsmandens svar på spørgsmål 3, at økonomien i de priser, som er angivet i Vidne 4's oversigt, er realistisk. - 15 - ABACUS har imidlertid ikke selv afhjulpet manglerne i hallerne C+D, E, G og K, men har videresolgt den del af virksomheden i Virksomhed A/S, som indeholder produktionshallerne, med oplysning om de mangelfulde ventilationsforhold. ABACUS’ erstatningskrav i anledning af de mangelfulde ventilationsforhold i hallerne C+D, E, G og K kan herefter ikke fastsættes til et højere beløb end det prisafslag, som ABACUS i anledning af disse mangler har måttet ind-rømme køberen. ABACUS havde inden salget i januar 2007 indhentet en række tilbud, som belyste, hvad det ville koste at få etableret rumudsugning i en række haller. De indhentede tilbud beløb sig til i alt 4.615.026 kr. Knap 2/3 af dette beløb vedrørte hallerne C+D, E, G og K. ABACUS ydede end- videre køberen et prisafslag på 3 mio. kr. i anledning af mangelfulde ventilationsforhold i hallerne B, C, D, E, G, H, K, R og N. Højesteret finder det under disse omstændigheder godt- gjort, at de mangelfulde ventilationsforhold i hallerne C+D, E, G og K har påført ABACUS et formuetab, der i hvert fald udgør det opgjorte beløb på 1.485.906 kr., da manglerne må antages at være indgået med en betydelig vægt ved fastsættelsen af prisafslaget på 3 mio. kr. Højesteret fastsætter herefter ABACUS’ samlede tab i anledning af investeringer til lovliggø-relse af ventilationsanlæg i hallerne B, C+D, E, G, J og K til de beløb, som ABACUS har medtaget i sin erstatningsopgørelse, i alt 2.144.871 kr. Merforbrug af varme og el ABACUS udbedrede i sin ejertid alene de generelle rumventilationsforhold i hal J. Den pro- duktion, som i denne periode måtte være foregået i de i øvrigt overtagne haller, kan derfor ikke have medført et erstatningsberettiget merforbrug af el og varme. Hal J blev efter renovering idriftsat primo 2002. ABACUS har derfor i ca. 5 år frem til salget i januar 2007 haft øgede energiomkostninger til driften af denne hal som følge af lovliggørelsen af hallens ventilationsforhold, herunder som følge af tilførsel af erstatningsluft af passende temperatur. Skønsmanden har i svaret på spørgsmål 5 anslået det årlige merforbrug af varme og el i hal J til henholdsvis 43.500 kWh og 70.500 kWh. Med en gennemsnitlig energipris i størrel- sesorden 0,38 kr./kWh for varme og 0,57 kr./kWh for elektricitet, jf. skønsmandens svar på spørgsmål 6, samt en gennemsnitlig skattebesparelse på ca. 29 % giver det en årlig merudgift på knap 40.000 kr. Når henses til selskabets i forvejen meget store energiforbrug, finder Højeste- - 16 - ret, at den relativt beskedne forøgelse af energiforbruget ikke er af en sådan størrelse, at det kan føre til erstatning. Det øgede varme- og energibehov, som vedrører tiden efter videresalget i januar 2007, kan kun kræves erstattet, i det omfang det godtgøres, at det har ført til et prisafslag. Der er ikke fremlagt oplysninger, som gør det muligt at vurdere, om og i bekræftende fald i hvilket omfang det øgede varme- og energibehov har haft betydning for fastsættelsen af købsprisen ved videre- overdragelsen i januar 2007. Højesteret finder derfor, at ABACUS ikke har godtgjort, at der i forbindelse med dette salg er blevet påført ABACUS et tab, som kan henføres til de øgede energiudgifter. Købsaftalens undergrænse på 250.000 kr. ABACUS har som begrundelse for, at boet ikke kan støtte ret på denne begrænsning, især henvist til, at vilkåret må anses for en ansvarsbegrænsning, og at boet uagtsomt har tegnet et vildledende billede af selskabet. Højesteret finder, at bestemmelsen i købsaftalens pkt. 2.4.1. har karakter af en selvrisiko, og at der ikke i det foreliggende tilfælde er grundlag for at bortse fra denne begrænsning. Konklusion vedrørende ABACUS’ påstand ABACUS’ påstand tages efter det anførte til følge med 2.144.871 kr. - 250.000 kr. = 1.894.871 kr. med renter som påstået. Boets selvstændige påstand ABACUS har først for Højesteret anfægtet den fortolkning af deponeringsbestemmelserne i det accepterede købstilbud, som er lagt til grund i boets selvstændige påstand, og der er ikke frem- kommet oplysninger f.eks. i form af vidneforklaringer, der støtter, at deponeringen også dækker ABACUS’ krav på renter og sagsomkostninger. Højesteret finder derfor, at deponeringsbe- stemmelserne efter deres indhold må forstås således, at de omfatter ABACUS’ anmeldte erstat- ningskrav, men ikke renter og sagsomkostninger. Højesteret tager herefter boets selvstændige påstand til følge, således at ABACUS til boet skal betale en godtgørelse beregnet som diskon- toen med tillæg af 10 % af 605.129 kr. (forskellen mellem 2.500.000 kr. og 1.894.871 kr.) - 17 - Sagsomkostninger Efter parternes påstande og sagens udfald skal boet til ABACUS betale delvise sagsomkostnin- ger for Højesteret med 120.000 kr. til dækning af advokatudgifter og forholdsmæssig dækning af retsafgift. Thi kendes for ret: Boet skal til ABACUS ApS betale 1.894.871 kr. med procesrente fra den 15. februar 2002. ABACUS ApS skal til Boet betale en godtgørelse beregnet som diskontoen med tillæg af 10 % af 605.129 kr. fra 1. maj 2001, indtil ABACUS ApS skriftligt over for Danske Bank, Holmens Kanal afdeling, har tiltrådt, at indestående på deponeringskonto Konto nr. 1 frigives til Boet eller ordre. Sø- og Handelsrettens fastsættelse af sagens omkostninger stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Boet betale 120.000 kr. til ABACUS ApS. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsom- kostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.	UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. marts 2009 Sag 505/2006 (1. afdeling) ABACUS ApS (advokat Eigil Lego Andersen) mod <anonym>Boet</anonym> (advokat Oluf Engell) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 6. oktober 2006. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior; Asbjørn Jensen; Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm og Vibeke Rønne. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Iforhold til den selvstændige påstand, som er nedlagt af <anonym>Boet</anonym> har ABACUS ApS nedlagt følgende subsidiære påstand: at der i beregningsgrundlaget for den krævede godtgørelse kr. 2.500.000 sker 'fradrag af det beløb, som tillagt de på deponeringskonto <anonym>Konto nr. 1</anonym> indvundne renter deraf, er fornødent til at opfylde appellantens samlede krav mod indstævnte inklusive procesrente og sagsomkostninger (opgjort under bortseen af godt-gørelsen) dog således; at beregningsgrundlaget med virkning fra 1.november 2006 fastlæg-ges således; at appellantens samlede krav opgøres med fradrag af det af indstævnte betalte omkostningsbeløb kr: 187.904,38.? 2 <anonym>Boet</anonym> har heroverfor fastholdt sin selvstændige påstand. ABACUS har om første led i sin påstand oplyst; at erstatningskravet for investeringer på 2.526.483 kr: fremkommer som udgiften til investeringer opgjort til 3.409.171 kr., jf <anonym>Vidne 4's</anonym> oversigt af 12.juni 2002 gengivet i Sø- og Handelsrettens dom; fratrukket skattebe-sparelsen; som ABACUS har beregnet til 25,89 % Anbringender ABACUS har yderligere anført, at de fornødne foranstaltninger til lovliggørelse af ventila - tionsforholdene nu er blevet udført af <anonym>Virksomhed ApS</anonym> som i 2007 har købt den del af <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> virksomhed, som indeholder produktionshallerne. Der er tale om væsentligt højere investeringer end de beløb, som er lagt til grund i ABA CUS? opgørelse. Den omstæn- dighed, at der i forhandlingerne med <anonym>Virksomhed ApS</anonym> er opnået et loft på 3 mio. kr. over; hvad købesummen kan reduceres med i anledning af køberens udgifter til ventilationsforan - staltninger; skal ikke komme boet til gode, men i øvrigt overstiger loftet væsentligt det beløb, der indgår i ABACUS? krav vedrørende investering i nødvendige ventilationsanlæg. Merud- gifter til el og varme under fremtidig drift har ikke kunnet dokumenteres på lignende måde, men <anonym>Virksomhed ApS</anonym> har kunnet forudse; at der efter gennemførelse af foranstaltningerne ville blive tale om øgede energiomkostninger; og har kunnet tage dette i betragtning ved for-handlingerne om købesummen. Det er med urette; at Sø- og Handelsretten har foretaget et nedslag i erstatningsopgørelsen under hensyn til, at en væsentlig del af foranstaltningerne til lovliggørelse af ventilationsfor-holdene har kunnet udskydes. Det er ligeledes med urette; at Sø- og Handelsretten ikke har tillagt ABACUS erstatning for øgede energiomkostninger; endda selv om Sø- og Handelsret-ten erkender; at der foreligger et merforbrug . Skønsmandens beregning af det øgede energi-forbrug må lægges til grund. Beregningen er på enkelte punkter ikke helt korrekt; men ABA-CUS? opgørelse af kravet er under alle omstændigheder ikke for høj, da der alene er anvendt en kapitaliseringsfaktor på 9,5238, selv om man kunne have gjort brug af en kapitaliserings-faktor på 10, og da der i selskabets opgørelse er regnet med en skattebesparelse på 30 %, selv om selskabsskatteprocenten fra 2005 er nedsat til 28 og fra 2007 til 25. Det forhold, at skøns- manden har overset, at der i forbindelse med renoveringen i slutningen af 2001 af hal B alli- gevel ikke blev etableret rumudsugning; indebærer ikke; at ABACUS? erstatningskrav skal 3 nedsættes som følge af, at der ikke har været forøgede energiudgifter vedrørende denne hal, da det opvejes af, at det efterfølgende har været nødvendigt at afholde yderligere investe- ringsudgifter vedrørende denne hal til lovliggørelse af ventilationsforholdene. Det er uden betydning, at ABACUS ikke har fremlagt aftalerne om salg af <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> virk-somhed under sagen. De vilkår; som er aftalt for disse salg, der fandt sted mange år efter ga-rantisvigtet, er uden betydning. Boet har haft adgang til at gøre sig bekendt med kontrakterne og har ikke anført, hvilke dele heraf der kan have betydning for sagen: Til støtte for den subsidiære påstand, som ABACUS har nedlagt over for boets selvstændige påstand, er anført; at boet må bære standpunktsrisikoen; hvis boet med urette har bestridt ABACUS' berettigede krav; 0g at det vil være åbenbart urimeligt, hvis ABACUS skal betale en betydelig godtgørelse for at have tilbageholdt et beløb, som faktisk er nødvendigt for at dække ABACUS krav tillagt renter 0g omkostninger; Boet har yderligere anført, at ABACUS på trods af boets opfordringer hertil ikke har fremlagt de købsaftaler; som er indgået i 2006 0g 2007 vedrørende salg af <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> virksomhed. Dette må få processuel skadevirkning for ABACUS; som dermed ikke har godtgjort; at sal-gene er sket på vilkår, som indebærer; at Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000 har påført ABACUS tab. Det forhold, at <anonym>Virksomhed A/S</anonym> <anonym>Virksomhed ApS</anonym> har aftalt at lade en række ventilationsarbejder indgå som et element i berigtigelsen af købesummen for aktivite-terne i <anonym>Virksomhed A/S</anonym> dokumenterer ikke noget erstatningsberettigende tab for ABACUS . Tværtimod må det lægges til grund, at ventilationsarbejderne ikke har været påkrævede men måske ønskelige af andre grunde = og at de derfor ikke har været bestemmende for den salgssum; som <anonym>Virksomhed A/S</anonym> har kunnet opnå. Over for den subsidiære påstand, som ABACUS har nedlagt over for boets selvstændige på - stand, har boet gjort gældende; at påstanden er i strid med ordlyden af og formålet med par- ternes aftale, 0g at den fører til et urimeligt resultat. Supplerende sagsfremstilling Idet "Investment Overview" som KPMG Corporate Fi nance-division havde udarbejdet til brug for boets salgsbestræbelser i 2000,hedder det yderligere: 4 "Produktionsforhold og bygninger En betydelig del af produktionsudstyret er beregnet til produktion af større rørformede stålkonstruktioner Ide seneste 4 år (perioden 1996/97 1999/00) er der i relation til <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> nuværende aktiviteter foretaget større investeringer for et samlet beløb på ca. DKK 47 mio. i produktionsanlæg mv hvilket er et betydeligt beløb i branchen. Der-udover er der i nævnte periode foretaget øvrige investeringer; der relaterer sig til <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> nuværende aktiviteter; på ca. DKK 2 -4 mio. pr. regnskabsår; samlet ca. DKK 12 mio. Det giver i alt en samlet investeringssum i nævnte periode på ca. DKK 59 mio. Produktionsudstyret er således teknisk 0g miljømæssigt fuldt opdateret. Miljøforhold og kvalitetssikring Selskabet har igennem de senere år gennemført en række tiltag specielt i forhold til Ar- bejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302/1993 (Arbejde med kodenummererede produkter) som betød en væsentlig opstramning med hensyn til arbejdsmiljøet i forbindelse med maling <anonym>Virksomhed AIS</anonym> har i de efterfølgende år haft en dispensation fra Arbejdstilsynet for at kunne benytte den bestående malehal. Det sidste udestående punkt i den ved dispensati-onen forudsatte handlingsplanlinvesteringsplan ~ forbedret udsugning i et maleafsnit for større tanke = vil blive gennemført i første halvår 2000, hvorefter forholdene vil være bragt i overensstemmelse med de gældende krav. Igennem en årrække har <anonym>Virksomhed A/S</anonym> frivilligt udarbejdet et miljøregnskab . Det seneste vedlægges i bilag 3 929 Det udarbejdede Investment Overview var vedlagt et miljøregnskab, som bl.a. indeholdt føl- gende oversigt over tank- og stålafdelingens energiforbrug: "ART Aktivitetsniveau 1OOOh 145,9 148,5 146 Vand El Fjernvarme Fyringsolie Naturgas Diesel Energi total 5 Miljøregnskabet indeholdt følgende kommentar til energiforbruget: "Det totale relative energiforbrug er steget 5,2%. Varmeforbruget forrige år androg 3387 Mwh med fyringsolie indregnet. Altså en svag reduktion i år Årsagen til den samlede stigning er ibrugtagning af pulveranlægget; med et stort forbrug af naturgas, sandsynligvis uden at fjernvarmeforbruget i malehallen er reduceret tilsva- rende. Der er ikke i beregningerne medtaget eventuelle variationer i graddage. Der er i malehallen konstateret visse forkert indstillede varmegivere og defekte ventiler. Efter justering og reparation forventes en mærkbar reduktion af forbruget. Der er foretaget gennemgang og justering af samtlige varmestyringer; og temperaturen på hærdeovnen er sænket 10%, hvilket tilsammen vil medføre en yderligere forbed-ring. <anonym>Vidne 1's</anonym> købstilbud af 29. december 2000 indeholdt bl.a. følgende bestemmelser vedrø-rende "Due diligence? 99 4. Due diligence 4.1 Køber og købers repræsentant har den 23. november besigtiget lokaler; ejendom; anlæg, driftsmidler og driftsmateriel, lager m.v, ligesom der har været samtaler med direktør <anonym>Vidne 5</anonym> og økonomichef <anonym>Person 1</anonym> Køber blev videre præ-senteret for virksomheden af Associate Director <anonym>Person 4</anonym> fra KPMG, li-gesom køber modtog præsentationsmateriale for selskabet og virksomheden. Sælger har via advokat <anonym>Vidne 3</anonym> stillet datarum til rådighed for køber. Gen-nemgangen heraf er foretaget af køber og købers repræsentant den 24.november 2000. Købers repræsentant har efterfølgende modtaget kopi af regnskabsmateri-ale, herunder månedsregnskabet for november; og af det i datarummet inde-holdte materiale om miljøforhold. 4.3 Hvis køberen under den foran nævnte gennemgang konstaterer forhold, der afvi-ger væsentligt fra de hidtil modtagne oplysninger eller de i punkt 3 afgivne er- klæringer; er køberen berettiget til at træde tilbage fra aftalen; dog kun hvis de således konstaterede forhold med rimelighed må antages at udgøre en væsentlig 0g fundamental hindring for fortsat drift af virksomheden på den måde, hvorpå den hidtil har været drevet. 99 Iadvokat <anonym>Vidne 3 's</anonym> brev af 12.januar 2001, hvori købstilbudet af 29. december 2000 blev accepteret, hedder det bl.a: "Erstatningskrav mod boet 6 Ud over den bagatelgrænse på 250.000 kr., der er nævnt i købstilbudets pkt. 2.4.1. skal gælde følgende yderligere begrænsninger: Der ydes ikke erstatning for enkeltkrav på under 50.000 kr., og sådanne krav indgår heller ikke ved afgørelsen af, om bagatelgrænsen på mindst 250.000 kr. er nået. Mini- mumsgrænsen for enkeltkrav gælder dog ikke for egentlige seriefejl, hvorved forstås krav, der udspringer af fabrikationsfejl, der konstateres ved alle eller dog den helt over-vejende del af ensartede eller sammenhørende emner; der er produceret før den 1.fe-bruar 2001. Det samlede krav mod boet (opgjort under hensyntagen til de foran nævnte bagatel- grænser) er maksimeret til 5 mill. kr. Efter den 1.maj 2001 kan køberen ikke gøre krav gældende mod boet; uanset om krav udspringer af forhold, der først er eller kan konstateres efter denne dato. Hvis køberen ønsker at gøre brug af den sikkerhed, der etableres ved deponering af 2,5 mill. kr., skal erstatningskrav tillige være anmeldt over for banken inden den 1.maj 2001. Viser det sig, at køberen over for banken har anmeldt krav med et for stort beløb (med den virkning, at et beløb, der overstiger køberens berettigede erstatningskrav; fortsat henstår på deponeringskontoen efter den 1.maj 2001), betales en godtgørelse til boet, der beregnes som diskontoen med tillæg af 10% p.a. fra den 1.maj 2001, til frigivelse sker over for boet. Godtgørelsen kan af boet kræves modregnet i en eventuel udbetaling til køberen fra deponeringskontoen. Godtgørelse efter tilsvarende regler tilkommer kø-beren, hvis boet uberettiget undlader at give banken skriftlig meddelelse om udbetaling til køberen; efter at et omstridt krav er endeligt afgjort i køberens favør ved upåankelig dom eller forlig, idet godtgørelsen i så fald beregnes fra 3 bankdage efter den endelige afgørelse; indtil udbetaling sker til køberen eller dennes ordre. Deponering sker i Danske Bank til fordel for boet, 0g deponeringsvilkårene for de 2,5 mill. kr., der skal henstå som sikkerhed for køberens eventuelle erstatningskrav; bliver herefter som følger: Det deponerede beløb udgør en del af købesummen for nom. 35 mill. kr. aktier i <anonym>Virksomhed A/S</anonym> 0g henstår til sikkerhed for køberens eventuelle mangelskrav mod boet. Det deponerede beløb med tillæg af renter fra 1. februar 2001 frigives til boet ved overførsel til boets konto i Danske Bank, Nytorv Afdeling, <anonym>Konto nr 2</anonym> den 1. maj 2001, med mindre banken forinden af køberen er underrettet om, at der er rejst krav mod boet i henhold til de aftalte vilkår for handelen. I så fald frigives den del af det deponerede beløb, der overstiger det således over for banken anmeldte krav; hvis anmeldelsen er sket uden beløbsbegrænsning, tilbage-holdes hele det deponerede beløb inkl. renter på deponeringskontoen. Det depone-rede beløb (helt eller delvis som angivet foran) henstår i så fald, indtil køberen har frafaldet sit krav eller tvist om kravet er endeligt afgjort ved upåankelig dom eller forlig : Udbetaling af noget beløb fra deponeringskontoen til køberen eller dennes ordre kan alene ske efter skriftlig meddelelse fra boet. <anonym>Sælverindeståelser m.V</anonym> Alle sælgerindeståelser m.v. afgives med forbehold for de oplysninger; der er afgivet til køberen og køberens repræsentant, herunder oplysninger inde holdt i materialet i "data rummet?' for hvilket fuldstændig fortegnelse vedlægges. I tilbagemeldingen af 28. marts 2001 fra <anonym>Virksomhed A/S</anonym> til Arbejdstilsynet hedder det bl.a: "Emne: tilbagemelding vedr. "væsentlige probleme [r] angivet i rapport af 6. dec.2000. <anonym>Ventilation 1 sveisehaller. (arbeidsmiliøproblem nr. 21367)</anonym> De enkelte hallers ventilationsforhold og behov for forbedringer er systematisk gen- nemgået; og der er dannet et billede af, hvilke ændringer der er behov for at gennem-føre, for at opnå en tilfredsstillende luftkvalitet i hallerne. Der er samtidig gennemført en vurdering af forureningskilderne; for derigennem at ef- fektivisere brugen af punktudsugninger; således at så meget forurening som muligt bli-ver fjernet ved forureningskilden. Idenne forbindelse kører vi i øjeblikket forsøg med brug af shopprimede stålplader; som medfører formindsket støvudvikling, da slibning minskes og børstning undgås. Med hensyn til ventilationsproblematikken; har vi, med bistand af BST samt varme- og ventilationsleverandører; gennemført en undersøgelse af, hvad der generelt er den bed-ste løsning for haller af den størrelse der er tale om. Løsningen; som er loftstrålevarme med diffus indblæsning ved gulv og udsug ved loft, er meget bekostelig: Behovet varierer meget for de forskellige haller; og den nævnte løsning vil efter planen blive benyttet på de mest forurenede haller; samt naturligvis på nybygninger: Kommentarer til diverse haller vedlagt, (bilag 1) og aktiviteter angivet på tidsplan. _ 99 I bilag 1 til tilbagemeldingen hedder det: "HALB Punktudsug ved hæftning 0g ophæftemaskine. Erstatningslufttilgange restaureres, frostsikres og idriftsættes. Luftmængder tilpasses . <anonym>HAL C 0o D</anonym> Brug af punktsug effektiviseres. Sugesystem gennemgåes . Erstatningslufttilgange restaureres og idriftsættes. Luftmængder tilpasses . Etablering af nødvendighed for decideret rumventilation vurderes herefter. <anonym>HAL E</anonym> Erstatningsluft idriftsættes. Effektiviteten af den bestående intervalstyrede rumudsug-ning vurderes herefter. Luftmængderne afbalanceres. 8 HALG Indblæsning 0g rumudsugning restaureres 0g idriftsættes . Luftmængderne afbalanceres, og styring fra VF-kontor kontrolleres. HALH Punktsug til svejseprocesser forbedres . Der etableres erstatningslufttilgang, 0g der afbalanceres specielt vedr: skærebord. <anonym>Hal J</anonym> Der etableres et varme- og ventilationssystem; der tager højde for den luftforurening, der måtte blive udviklet i specielt denne hal. Punktudsugning effektiviseres . <anonym>HAL K</anonym> Effektivisering vedr brug af punktsugning: Resultatet, af de igangværende forureningsbegrænsende tiltag vil vise; i hvor stor ud- strækning der er behov for ombygning af det nuværende system i hallen. <anonym>HAL N</anonym> Bestående frisklufitilgange ombygges; tilpasses 0g idriftsættes . Behov for rumventila-tion vurderes herefter. HALR Der etableres erstatningsluft; og mulighed for rumudsugning. Bemærkning: Der er igangværende planer om opførelse af et nyt halafsnit i forbindelse med hal K. Hvis disse planer realiseres, vil denne hal blive udstyret efter strålevarmeprincippet; 0g vi vil her kunne vurdere effektiviteten af et sådant system. Disa Danmark A/S afgav den 26. april 2001 en uforbin dende vurdering af "omfang af nyt ventilationsmateriel, for lovliggørelse af eksisterende anlæg? Ud over at pege på et be hov for at lovliggøre forholdene i hallerne B, C,D, E, G, H, J K og Npeges tillige på, at der ingen ventilation fandtes i hal S syd overhovedet; og at der i hallen kunne konstateres ildelugtende materialer. I vurderingen er om hal CtD anført: "svejsehal (ikke adskilt)" <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> årsrapport for 2001-2002 hedder det bl.a: "Begivenheder i året løb Efter ejerskiftet i 2001 har <anonym>Virksomhed A/S</anonym> gennemført et strategiprojekt for at fastlægge målene for virksomhedens fremtidige aktiviteter 9 Selskabets overordnede målsætning er at blive en betydende producent af olietanke til det nordeuropæiske marked samt at være en stor attraktiv underleverandør af vindmøl-letårne til såvel danske som udenlandske vindmøllefirmaer. Målsætningen har allerede medført, at der i regnskabsåret er påbegyndt store investerin - ger i bygninger og maskiner til tårnfremstilling. En ny produktionshal på 4.500 m? ind- rettes med meget moderne produktionsudstyr 0g tages i brug i efteråret 2002. For at have maksimal fokus på de 2 strategiske produktområder; vindmølletårne 0g olietanke, besluttedes det i slutningen af regnskabsåret at lukke den underskudsgivende afdeling for special- 0g tryktanke. Det fremgår af et notat af 17. oktober 2002 udarbejdet af <anonym>Vidne 4</anonym> at de arbejder; somi slutningen af 2001 var blevet udført vedrørende hal B, ikke omfattede rumudsugning ved loft. Det fremgår endvidere af notatet og det bilag som ledsagede notatet; at der var udarbejdet løsningsforslag for lovliggørelse af eksisterende anlæg i relation til hal E, G, H, K, NNord, N Syd og S. Vedrørende hal J, som blev idriftsat primo februar 2002 efter etablering af et nyt ventilations - system med ventila tion efter 99 'fortrængningsprincippet? er fremlagt en over sigt over det målte naturgasforbrug i 2002/2003. Oversigten viser ifølge ABACUS et årligt forbrug af naturgas på 32.919 kubikmeter svarende til 362mWh. Det er oplyst; at hallens årlige forbrug inden renoveringen var på 85 mWh. Arbejdstilsynet aflagde i november 2005 virksomheden et besøg. Det hedder herom i tilsynets besøgsrapport af 8.november 2005 bl.a: "Besøgets årsag Generel kontrol af lovens overholdelse [x] Opfølgning på tidligere besøg [ ] Ved besøget har Arbejdstilsynet foretaget sig følgende Arbejdstilsynet har ikke konstateret forhold; der giver anledning til at foretage sig yder- ligere. Arbejdstilsynet overvejer at træffe afgørelse i form af påbud mv. om et eller flere kon- staterede forhold. 10 I september 2006 blev <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> tankdivision solgt til det polske selskab <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>S.A.</anonym> <anonym>Virksomhed A/S'</anonym> resterende virksomhed inklusiv produktionshallerne blev i januar 2007 solgt til <anonym>Virksomhed ApS</anonym> tilhørende den amerikanske koncern <anonym>Virksomhed Inc.</anonym> <anonym>Virksomhed A/S</anonym> havde forinden indhentet tilbud på, hvad det ville koste at etablere rumudsugning i hallemne B, C, D, E, G, H, Kog N. Tilbuddene som er dateret 17. januar 2007 beløber sig til i alt 4.615.026 kr. ekskl. moms. Den indgåede Asset Purchase Agreement?' af 26.januar 2007 er alene fremlagt i uddrag. Af det fremlagte uddrag fremgår bla: 99 1 Definitions. <anonym>Holdback</anonym> 9 is an amount equal to Three Million (3,000,000) DKK, which is further ex plained in Section 8(g) g paid at Closing has been reduced by the amount of the Holdback. This sum will be used by Buyer to fulfill requirements concerning the ventilations systems as- sociated with the Real Estate and to install air emission systems at the Real Es-tate as described in Schedule 6. Buyer shall have twelve (12) months after Closing t0 complete such work (subject to additional time needed in the event of delays beyond Buyer's reasonable control) . Buyer shall pay any funds no ex -pended by Buyer for such repairs to Seller Buyer shall provide Seller with proof of such expenditures . Schedule 6 Ventilationlair emission Holdback The improvements of the special ventilation system is to be carried out under the prin - ciple of displacement ventilation with air intake at floor level and air emission at roof level (also known as a vertical natural air displacement system) in order to obtain high ventilation efficiency and ensure an acceptable working environment in regards to tem- perature and avoidance of draft from the system: The explicit target of the improve-ments and investments in the ventilation system is to meet the standards set out by the Danish Environmental Working Authorities in Instructions A.1.1. set May 2001 (på dansk: 'Ventilation på faste arbejdssteder' and for the production facilities to be in 11 compliance with chapter 8 in Statutory Order no. 96 of February 13,2001 and no: 721 of June 22, 2006 on arrangements for permanent work stations (In Danish: "Bekendt -gørelse om faste arbejdssteders indret ning as well as the demands set forth in the En vironmental Approval dated August 17, 1998, stated below. In addition the improvements of the ventilation system have got to meet the demands set forth in the Environmental approval issued by the Environmental authorities at Au-gust 17, 1998. The exhaust air from the ventilation system in the welding halls both from the duct channel systems and the ventilation system in general must be purified at a 99 % level of the emissioned contaminated air. The current air emission system does not meet the standards set forth in the above Envi- ronmental Approval from 1998. In order for the standards to be met, the current channel duct ventilation systems need an additional filtersystem (in Danish: Pistolfiltersystem combined to each of the channel duct ventilation exhausts. The improvement in the ventilation system will result in additional cooling of the halls, hence additional heating systems in the halls are needed in order to obtain the working environmental standards set forth above. This heating system will be installed as a com- bination of heating panels and a device in the ventilation system which preheats the in- take air (re-)using the heated polluted exhaust air to a minimum of 70 % (in Dan-ish: 99 Dobbelt krydsveksler") or equivalent. The ventilationlair emission improvements needed in the Real Estate are as follows: 99 De ventilationsarbejder; som herefter nævnes, skulle udføres i hallerne B, C, D, E, G, H, KR og N. Ien e-mail af 17. december 2007 fra <anonym>Virksomhed ApS</anonym> til <anonym>Vidne 1</anonym> hedder det bl.a: "Jeg henviser til overdragelsesaftalen af 26.januar 2007 og den i denne aftale inde -holdte klausul om holdback vedrørende ventilation Vedlagt fremsendes dokumentation af udgifterne for den udførte forbedring af det overtagne anlæg. Udgiftemne fordeler sig således: Ialt Da udgifterne som forventet i henhold til overslag indhentet i forbindelse med for- handlingerne om APA i januar 2007 _ langt overstiger den foretagne holdback på DKK 3 mio. anser jeg herefter dette forhold i kontrakten for afsluttet fra vor side. 99 12 Skønsmanden har besvaret nogle supplerende spørgsmål bl.a. således: "Spørgsmål 5: Skønsmanden bedes uddybe besvarelsen af spørgsmål 4 og erklæringsbilag 2 med angi- velse af merforbrug af el og varme i de omhandlede haller med en nærmere redegørelse for, hvorledes de anførte tal er fremkommet, herunder hvilke forudsætninger der er knyttet til beregningerne. Svar på spørgsmål 5: I erklæringsbilag 2 er det årlige merforbrug af varme og elektricitet beregnet. Disse tal er overført til denne tabel. Hal J Spørgsmål 6: Skønsmanden bedes gennemgå og kommentere de priser eksklusive moms pr. kWh for dels varme dels el, der er anført i sagens bilag 9 og bilag 14. Svar på spørgsmål 6: Ved opslag af "gamle energi priser?" på Energigrup pen Jyllands A/S hjemmeside wwwegjyllanddk for 2O01 0g 2002 fremkommer følgende gennemsnitlige energipriser eksklusive moms men inklusive energiafgifter for let proces: Jeg vil derfor konkludere at de anvendte kWh priser angivet for merforbrug af elektri-citet i sagens bilag 9 og 14 er sat for højt; og at de af regnskabsafdelingen oplyste ener-gipriser er for lave. 29 Højesterets begrundelse og resultat Boets ansvar over for _ABACUS Det blev ved Arbejdstilsynets kontrolbesøg den 15.november 2000 hos <anonym>Virksomhed A/S</anonym> bl.a. konstateret, at der var væsentlige problemer med hensyn til ventilation i svejsehallerne B, C, E, G, Jog K. Dette medførte; at det ved Arbejdstilsynets upåklagede afgørelse af 6. december 13 2000 blev meddelt selskabet; at der skulle sikres et effektivt luftskifte i de haller, hvor der foregik forurenende arbejdsprocesser; samt sikres tilførsel af erstatningsluft svarende til de ud-sugede luftmængder: Afgørelsen var truffet med hjemmel i $ 35 i Arbejdsministeriets bekendt-gørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 0g selskabet blev pålagt senest den 2. april 2001 at give Arbejdstilsynet meddelelse om, hvornår og hvordan problemerne ville blive løst. Da købsaftalen om overdragelse af aktiekapitalen i <anonym>Virksomhed A/S</anonym> blev indgået den 15.januar 2001, levede selskabet derfor ikke op til indeståelserne i punkt 3 i det accepterede købstilbud om, at selskabet ikke var part i nogen sag verserende for bl.a. offentlige myndigheder; og at sel- skabets virksomhed var i overensstemmelse med gældende lovgivning i enhver henseende, herunder arbejdsbeskyttelseslove. <anonym>Boet</anonym> har ved at afgive de nævnte indeståelser påtaget sig den økonomiske risiko for, at selskabets forhold ikke var som garanteret. Boet skal derfor erstatte de påregnelige tab, som ABACUS har lidt som følge af den manglende opfyldelse af garantierne. <anonym>Opvørelsen af ABACUS krav</anonym> Som anført i Sø- og Handelsrettens dom har ABACUS opgjort sit krav som erstatning for dels udgifter til investeringer i ventilationsanlæg (2.526.483 kr), dels kapitaliserede merudgifter til varme og el (henholdsvis 1.366.865 kr. og 1.069.886 kr., i alt 2.436.751 kr). <anonym>Udoifter til investerinver</anonym> IABACUS' opgørelse indgår udgifter til investeringer i ventilationsanlæg i hallerne B, C+D,E, G, H, J, K, N-s, N-n og S. Hallerne H, N-s, N-n og S er imidlertid ikke nævnt i Arbejdstilsynets tilsynsrapport af 6. de - cember 2000 under punktet "Ventilation i svejsehaller? hvor det alene nævnes, at det ved gennemgangen af hallerne B, C, E, G, J og K var konstateret, at luften var belastet af svejserøg og slibestøv Da det efter indholdet af Arbejdstilsynets afgørelse med bilag må lægges til grund, at Arbejdstilsynet i forbindelse med kontrolbesøget den 15.november 2000 havde gennemgået alle de haller; som indgår i ABACUS? erstatningsopgørelse, finder Højesteret, at det ikke med den fornødne sikkerhed er godtgjort; at der på overdragelsestidspunktet også foregik forure- 14 nende processer i hallerne H, Nog S, som nødvendiggjorde en ændring af ventilationsforhol-dene i disse haller. For så vidt angår hallerne B, C+D, E, G, J og K må boet erstatte ABACUS de tab, som ABA- CUS har lidt som følge af, at det har været nødvendigt at foretage investeringskrævende foran- staltninger for at bringe ventilationsforholdene i lovlig stand i forhold til den produktion; som foregik på overdragelsestidspunktet. Hvad angår hal B og J finder Højesteret på baggrund af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 og 2, at de gennemførte foranstaltninger må anses for hensigtsmæssige for at sikre opfyldel-sen af Arbejdstilsynets krav. Højesteret finder det endvidere rimeligt; at der ihal J er gjort brug af energibesparende ventilatorerlmotorer for at begrænse det fremtidige energiforbrug. Det er derfor berettiget, at ABACUS i opgørelsen over investeringsbehovet har medtaget afholdte udgifter vedrørende disse haller med i alt 889.171 kr Da boet ikke har anfægtet, at ABACUS? skattebesparelse kan fastsættes til 25,89 %, lægger Højesteret herefter til grund, at ABACUS' tab som følge af udgifter til investeringer i ventilationsanlæg til hallerne B og J kan fastsættes til 658.965 kr. Selv om Arbejdstilsynet efter renoveringen af hal B og J under et kontrolbesøg den 24. april 2002 vurderede; at virksomheden havde en god styring af arbejdsmiljøet og hovedsageligt levede op til kravene i Arbejdsmiljøloven; kan dette ikke anses for en anerkendelse af, at venti - lationsforholdene i hallerne C+D, E, G og K var udbedret, således at de lovligt kunne anvendes til den produktion; som foregik på overdragelsestidspunktet. ABACUS har i sin opgørelse opgjort udgifterne til investeringer i ventilationsanlæg mv. for hallerne C+D, E, G og K til 2.005.000 kr., jf. <anonym>Vidne 4s</anonym> oversigt af 12.juni 2002 gengivet i Sø- og Handelsrettens dom. Med indregning af en skattebesparelse på 25,89 % udgør ABA-CUS' krav som følge af udgifter til investeringer i disse haller herefter 1.485.906 kr. Det fremgår af skønsmandens svar på spørgsmål 3, at økonomien i de priser; som er angivet i <anonym>Vidne 4s</anonym> oversigt, er realistisk. 15 ABACUS har imidlertid ikke selv afhjulpet manglerne i hallerne C+D, E, G og K; men har videresolgt den del af virksomheden i <anonym>Virksomhed A/S</anonym> som indeholder produktionshallerne, med oplysning om de mangelfulde ventilationsforhold. ABACUS' erstatningskrav i anledning af de mangelfulde ventilationsforhold i hallerne C+D, E, G og K kan herefter ikke fastsættes til et højere beløb end det prisafslag, som ABACUS i anledning af disse mangler har måttet ind-rømme køberen. ABACUS havde inden salget i januar 2007 indhentet en række tilbud, som belyste, hvad det ville koste at få etableret rumudsugning i en række haller. De indhentede tilbud beløb sig til i alt 4.615.026 kr. Knap 2/3 af dette beløb vedrørte hallerne C+D, E, G og K ABACUS ydede end- videre køberen et prisafslag på 3 mio. kr: 1 anledning af mangelfulde ventilationsforhold i hallerne B, C, D, E, G, H, K, Rog N. Højesteret finder det under disse omstændigheder godt- gjort; at de mangelfulde ventilationsforhold i hallerne C+D, E, G og K har påført ABACUS et formuetab, der i hvert fald udgør det 'opgjorte beløb på 1.485.906 kr., da manglerne må antages at være indgået med en betydelig vægt ved fastsættelsen af prisafslaget på 3 mio. kr. Højesteret fastsætter herefter ABACUS' samlede tab i anledning af investeringer til lovliggø-relse af 'ventilationsanlæg i hallerne B, CtD, E, G, J og K til de beløb, som ABACUS har medtaget i sin erstatningsopgørelse, i alt 2.144.871 kr. Merforbrug af varme og el ABACUS udbedrede i sin ejertid alene de generelle rumventilationsforhold i hal J. Den pro- duktion; som i denne periode måtte være foregået i de i øvrigt overtagne haller; kan derfor ikke have medført et erstatningsberettiget merforbrug af el og varme. Hal J blev efter renovering idriftsat primo 2002. ABACUS har derfor i ca. 5 år frem til salget i januar 2007 haft øgede energiomkostninger til driften af denne hal som følge af lovliggørelsen af hallens ventilationsforhold, herunder som følge af tilførsel af erstatningsluft af passende temperatur: Skønsmanden har i svaret på spørgsmål 5 anslået det årlige merforbrug af varme og el ihal J til henholdsvis 43.500 kWh og 70.500 kWh. Med en gennemsnitlig energipris i størrel- sesorden 0,38 krlkWh for varme 0g 0,57 kr./kWh for elektricitet, jf. skønsmandens svar på spørgsmål 6, samt en gennemsnitlig skattebesparelse på ca. 29 % giver det en årlig merudgift på knap 40.000 kr Når henses til selskabets i forvejen meget store energiforbrug finder Højeste - 16 ret, at den relativt beskedne forøgelse af energiforbruget ikke er af en sådan størrelse, at det kan føre til erstatning. Det øgede varme- og energibehov; som vedrører tiden efter videresalget i januar 2007, kan kun kræves erstattet, i det omfang det godtgøres; at det har ført til et prisafslag. Der er ikke fremlagt oplysninger; som gør det muligt at vurdere; om og i bekræftende fald i hvilket omfang det øgede varme- 0g energibehov har haft betydning for fastsættelsen af købsprisen ved videre- overdragelsen i januar 2007. Højesteret finder derfor; at ABACUS ikke har godtgjort; at der i forbindelse med dette salg er blevet påført ABACUS et tab, som kan henføres til de øgede energiudgifter; Købsaftalens undergrænse på 250.000kr ABACUS har som begrundelse for, at boet ikke kan støtte ret på denne begrænsning, især henvist til, at vilkåret må anses for en ansvarsbegrænsning, og at boet uagtsomt har tegnet et vildledende billede af selskabet. Højesteret finder; at bestemmelsen i købsaftalens pkt. 2.4.1. har karakter af en selvrisiko; 0g at der ikke i det foreliggende tilfælde er grundlag for at bortse fra denne begrænsning. Konklusion vedrørende ABACUS'_påstand ABACUS? påstand tages efter det anførte til følge med 2.144.871 kr. 250.000 kr: = 1.894.871 kr: med renter som 'påstået; <anonym>Boets selvstændive påstand</anonym> ABACUS har først for Højesteret anfægtet den fortolkning af deponeringsbestemmelserne i det accepterede købstilbud, som er lagt til grund i boets selvstændige påstand, og der er ikke frem - kommet oplysninger f.eks. i form af vidneforklaringer; der støtter; at deponeringen også dækker ABACUS' krav på renter 0g sagsomkostninger. Højesteret finder derfor; at deponeringsbe - stemmelserne efter deres indhold må forstås således, at de omfatter ABACUS' anmeldte erstat- ningskrav; men ikke renter og sagsomkostninger. Højesteret tager herefter boets selvstændige påstand til følge; således at ABACUS til boet skal betale en godtgørelse beregnet som diskon- toen med tillæg af 10 % af 605.129 kr. (forskellen mellem 2.500.000 kr. og 1.894.871 kr;) 17 Sagsomkostninger Efter parternes påstande og sagens udfald skal boet til ABACUS betale delvise sagsomkostnin- ger for Højesteret med 120.000 kr. til dækning af advokatudgifter 0g forholdsmæssig dækning af retsafgift. Thi kendes for ret: <anonym>Boet</anonym> skal til ABACUS ApS betale 1.894.871 kr. med procesrente fra den 15. februar 2002. ABACUS ApS skal til <anonym>Boet</anonym> betale en godtgørelse beregnet som diskontoen med tillæg af 10 % af 605.129 kr. fra 1.maj 2001, indtil ABACUS ApS skriftligt over for Danske Bank, Holmens Kanal afdeling, har tiltrådt; at indestående på deponeringskonto <anonym>Konto nr. 1</anonym> frigives til <anonym>Boet</anonym> eller ordre. Sø- og Handelsrettens fastsættelse af sagens omkostninger stadfæstes . I sagsomkostninger for Højesteret skal <anonym>Boet</anonym> betale 120.000 kr. til ABACUS ApS. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsom- kostningsbeløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a.	35,621	35,923
3739	Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger har et resttilgodehavende for udbedringsarbejder udført på de sagsøgtes ejendom	Appelleret	Civilsag	Retten i Hillerød	BS-446/2008-HIL	Almindelig civil sag	1. instans	16249/22	Entreprise og håndværkere; Køb;			Nej	Nej	Nej			/ Retten i Hillerød Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 18. januar 2010 i sag nr. BS 2-446/2008: Sagsøger Adresse 1 8800 Viborg mod Sagsøgte 1 Adresse 2 By og Sagsøgte 2 Adresse 2 By Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger har et resttilgodehavende hos de sagsøgte, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, for udbedringsarbejder udført i foråret 2007 på de sagsøgtes ejendom beliggende Adresse 2, By Sagsøgers endelige påstand er, at de sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 60.134,56 med tillæg af renter svarende til procesrente fra den 5. septem-ber 2007 til betaling sker. Sagsøgtes påstand er frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens § 218 a, stk. 2. Af faktura nr. 64 dateret den 25. maj 2007 fra Sagsøger til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 fremgår bl.a. følgende: "... ang. opbrydning af gulv 115 svendetimer a 350 kr. 40.250,00 75 arbejdsmandstimer a 350 kr. 26.250,00 1921 kør 2,50 4.802,50 ------------ STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45 / Side 2/9 70.302,50 moms 25% 17.575,62 ------------ kr. 87.878,12 ..." Af faktura nr. 96 dateret den 13. juni 2007 fra Sagsøger til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 fremgår bl.a. følgende: "... Ang. opbrydning af gulv. 48 svendetimer a 350 kr. 16.800,00 46 arbejdsmandstimer a 350 kr. 16.100,00 1804 km a 2,50 4.500,00 ------------ 37.400,00 moms 25% 9.350,00 ------------ 46.750,00 ..." Af faktura nr. 106 dateret den 15. juni 2007 fra Sagsøger til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 fremgår bl.a. følgende: "... 4,5 m3 beton 4.988,93 1 m3 grusbeton+ekstra aflæsningstid 1.541,65 pumpe 3.637,00 cement 3.885,00 20 l beton bindere 1.276,80 23 stk. 6mm rionet 3.105,00 6 pl. 2 cn flamingo 665,00 7 stk. plastleder 110,64 3 stk. leca mursten 11,85 10 støvmasker 280,00 levering+tømning af container+affald+5m3 sand 5.449,61 levering af container+afhentning+leje 7.008,00 leje af hammer 4 dage + skærpning + rep. 1.408,00 ------------ 34.540,63 moms 25% 8.635,15 ------------ kr. 43.175,78 ..." Af syns- og skønserklæring dateret den 5. november 2008 og udarbejdet af Virksomhed, Skønsmand, fremgår bl.a. følgende: STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45 / Side 3/9 "... Spørgsmål 2. Skønsmanden bedes besigtige de arbejder som er udført af sagsøger og skønne hvil-ken pris der er rimelig for dette. ... skønsmanden finder følgende som en rimelig overordnet skønnet pris på det oply -ste: - Nedrivningsarbejder, inkl. bortskaffelse af betonaffald kr. 38.000,- - Støbe armeret grovbetondæk og slidlag som terrændæk kr. 60.000,- - Diverse som beskrevet i ovenstående under "Andet" kr. 25.000,- I alt ekskl. moms kr. 123.000,- ..." Forklaringer Der er afgivet forklaringer af Sagsøger, Sagsøgte 1 og Vidne. Sagsøger har forklaret, at han er uddannet murer og har haft selvstæn-dig murervirksomhed i 13 år. Han har været murer siden 1975. Han har altid udskrevet fakturaer på samme måde i sin forretning, og han har aldrig haft problemer med at fakturere kørsel og materialeleje. Før denne sag havde han aldrig talt med sagsøgte. Han har heller ikke hørt fra Vidne, at arbej-det skulle være mangelfuldt. Vidne bor på Falster, hvor han har en fast plads. Vidne var ansat i hans firma. Han stoppede imidlertid i virksom-heden for 2 måneder siden. Hans praksis vedrørende kørsel er overfor kun-den at afregne for den kørsel, der har fundet sted fra hans virksomhed og frem til arbejdsstedet. Når han får et arbejde, sendes der ikke sædvanemæs-sig en ordrebekræftelse frem til kunden. I dette tilfælde var arbejdet aftalt mellem de sagsøgte og Vidne. Normalt gør han opmærksom på, at der vil blive faktureret kørsel, når der er et langt stykke mellem hans virk-somhed og arbejdsstedet. Vidne var timelønnet i hans virksomhed og havde ikke et selvstændigt firma. Sagsøgte 1 har forklaret, at hun er selvstændig inden for regnskab. Sagsøgte 2 er salgschef. Ingen af dem beskæftiger sig således med byggeri. De skulle have udført noget arbejde på deres ejendom på Adresse 2 i By, og de kom i forbindelse med Vidne via hendes mor, der kendte én, der kendte Vidne. Vidne kom op og kiggede på, hvad der skulle laves. Der var tale om, at gulvet skulle bankes op, og at der skulle laves et nyt gulv. Han var oppe at kigge på opgaven én gang og ville gerne lave det. De ønskede at arbejdet skulle udføres til timepris, fordi de ville være sikre på, at kvaliteten var i top. Vidne var helt klar over afgørelsen fra ankenævnet og kendte der-for det beløb, der var afsat til arbejdets udførelse. De aftalte en timepris med STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45 / Side 4/9 Vidne på 350 kr. Vidne sagde ikke noget om, at han ville beregne sig kørsel. De talte kun om de såkaldt direkte timer dvs., at de skulle betale fra Vidne kom til arbejdsstedet, til Vidne gik. Det var der fuld enighed om. De spurgte, om der ville komme andre udgifter på, og det sagde Vidne, at der ikke ville, udover omkostninger til materialer. Vidne fik en nøgle til huset og gik heref-ter igang med projektet. De boede ikke selv i huset på det pågældende tids-punkt. De var imidlertid i daglig kontakt med Vidne enten fysisk eller pr. te-lefon. De fik ikke nogen regninger i den periode, Vidne udførte arbejdet. De havde bedt ham om at lægge timesedler i huset, men det gjorde han aldrig. På et tidspunkt blev naboerne sure over de mange containere, der stod uden-for, og naboerne smed derfor en seddel ind gennem brevsprækken herom. De snakkede med Vidne om det, og han gik i selvsving og kørte derfra. De forsøgte at ringe til ham i løbet af de efterfølgende 2 uger men mødte først Vidne en dag, da han var oppe at hente noget værktøj i en af containerne. Regningerne for arbejdets udførelse kom lige inden, Vidne kom op og hente-de sit værktøj i containerne. De troede oprindeligt, at den første af regnin-gerne, som er dateret den 25. maj, men som kom engang i juni, var en reg-ning for hele arbejdet. Men da de fik de to andre regninger, undrede de sig over timeantallet, og de begyndte at regne på det. De vidste fra et overvåg-ningskamera hvor mange dage, Vidne havde været der. Det var 12 dage, og de kunne derfor ikke få timerne til at passe. De har nøje registreret det antal timer, Vidne var der, ved hjælp af overvågningskameraet. Der var tale om ca. 175 timer. Det sagde de til Vidne, som så oplyste, at han også fakturerede for kørsel svarende til 2 ½ time hver vej fra Falster til By. Hvis han havde en hjælper med, røg der yderligere 2 ½ time på som transport hver vej. Det syntes de ikke var fair. De har betalt ca. 117.000,00 kr. svarende til det antal timer, de mener at skylde og for materiale. De 100.00,00 kr. heraf stammede fra byggeriets ankenævn. Ankenævnet tilkendte dem 120.000,00 kr. Grunden til at de ikke var interesserede i et fast tilbud fra Vidne var, at de ønskede kvalitetsarbejde, og Vidne fortalte ikke, at arbejdet ikke kunne udfø- res indenfor ankenævnets pris på 120.000,00 kr. Det var oprindeligt menin- gen, at gulvvarmeslangerne i gulvet skulle genbruges, men det gjorde Vidne ikke. Han sagde, at hvis han skulle holde sig indenfor ankenævnets beløb, kunne han ikke skåne slangerne. Det accepterede de. De indhentede ikke an- dre tilbud forinden arbejdet gik igang, da de havde hørt, at Vidne skulle væ-re dygtig. De vidste godt, at han kom fra Falster, men det var de nu ligeglade med, fordi de skulle jo ikke betale for kørsel. Det tager hende selv ca. 1 time og 15 minutter at køre fra By til Falster. Den dag de mødte Vidne, ef-ter at han 14 dage forinden var kørt, fortalte han dem, at han fakturerede 5 ti-mers kørsel á 350 kr. hver dag, og hvis der var tale om, at han havde én med, var der tale om 10 timers kørsel. Faktureringen af kørsel var først no-get, de drøftede med Vidne efter, at de havde modtaget fakturaerne. De til sagen fremlagte timesedler har hun nok set i forbindelse med syn og skøn, men hun har ikke hæftet sig ved km- antallet. De var helt indforstået med at skulle betale 2,50 kr. pr. kørte km, således som det er angivet på fakturaerne. Når hun selv kører i sit arbejde, fakturerer hun også kørsel, men dog til en lavere timepris og ikke som her til fuld pris. Hun og Sagsøgte 2 skulle selv beta- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45 / Side 5/9 le for de nye slanger i gulvet. De troede oprindeligt at Vidne arbejde-de som selvstændig håndværker, men på et tidspunkt oplyste han, at han ik-ke var medlem af Byggeriets Ankenævn og at regningerne derfor ville kom-me fra sagsøgers firma. Hun bekræfter, at der ikke er faktureret for overtid. Vidne har forklaret, at han var ansat hos Sagsøger i ca. 3 år frem til nytår 2009. Han lavede arbejdet på Adresse 2. Han fik arbejdet via en bekendt, der kendte Sagsøgte 1's mor. Sagsøgte 1 ringede til ham, og han kiggede på arbejdet et par gange. Det blev besluttet, at betongulvene skulle hugges op. Der skulle bevares så meget som muligt. Han skulle oprindeligt også be-vare varmeslangerne, men det kunne han ikke, da det ville tage alt for lang tid. De var derfor enige om, at slangerne skulle fjernes. De kunne ikke gen-bruges. Han kan ikke afvise, at han har set rapporten fra Byggeriets Anke-nævn. De aftalte en timepris, og det var Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, der ønskede dette. Han har nok hørt om et beløb på 120.000,00 kr fra ankenævnet. Han sagde imidlertid udtrykkeligt til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, at arbejdet ikke kunne lade sig gøre til den pris. Der var således ikke tale om, at arbejdet maksimalt skulle udføres for 120.000,00 kr. Hvis det havde været sådan, kunne de ligeså godt have aftalt en fast pris. De aftalte istedet en timepris på 350 kr. Det var en rigtig god pris for kunden. Han havde sin faste plads på Falster, og kørsel herfra til By skulle derfor også betales. Han sagde til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, at han ville satse på en 3-dages arbejdsuge hvor han ville arbejde 37 - 40 timer. Der var ikke nogen egentlig frist for, hvornår arbejdet skulle være færdigt, men Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 ville gerne kunne bruge huset. Han havde nogle gange en mand ekstra med, for det var det bedste og billigste. Han har ikke særligt talt med Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 om, at der ville blive faktureret, når han kørte fra Falster. Det er aldrig noget man snakker om. Det er helt fast praksis, også der hvor han arbejder nu. Han har aldrig sagt til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, at der ikke skulle faktureres for kørsel. Grusbeton bruges når systemet i betonblanderen skal renses efter brug. Man får en særskilt regning for dette fra betonværket, og det er helt normalt, at kunden faktureres herfor. Indleje af lufthammer er det også helt normalt, at kunden skal betale. Det er også normalt, at kunden faktureres for levering og afhentning af containere samt leje heraf. Hvis ikke han havde lejet en container, skulle han bare have kørt så meget desto mere. Det tager ham ca. 2 timer at køre fra Falster til By alt afhængig af trafikken. Den kørselstid, han har beregnet, er fra hans stade på Falster til ankomst til arbejdestedet og retur. Han udfyldte timesed-ler for perioden uge 19 - 23. På timesedlerne satte han det antal kilometer på, han havde kørt hver gang. Det var ud fra bilens speedometer, så det kun-ne blive helt nøjagtigt. De snakkede på et tidspunkt om, hvor meget arbejdet ville beløbe sig til, og det kan godt være, han sagde et beløb til Sagsøgte 2, men han kan ikke huske det. Torsdag den 31. maj lagde han puds-lag i bryggers, køkken og gang. Herefter meddelte Sagsøgte 2 ham, at arbejdet skulle udføres af en anden håndværker. Han ved ikke hvorfor, for de havde jo været tilfred-se med arbejdet. Han fik bare af vide, at han skulle stoppe. Han var derfor nødt til at forlade pladsen. Han havde ikke nogen kontroverser med nogen. Han vidste ikke, at han blev videoovervåget. Som nævnt havde de ikke aftalt STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45 / Side 6/9 noget særligt om kørsel. Han sagde, at han kunne sove deroppe når han var der selv og skulle begynde at lægge klinker. Spørgsmålet om behandling af kørsel er efter hans opfattelse individuelt fra firma til firma. I alle de firmaer, hvor han har arbejdet, har man imidlertid fået løn fra man kørte fra pladsen til man kom frem til arbejdsstedet og retur. Parternes synspunkter Sagsøger har i al væsentlighed procederet sagen i overensstemmelse med følgende anbringender i sagsøgers påstandsdokument af den 22. oktober 2009: "ANB RINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende, at der er tale om regningsarbejde, og at prisen og de anvendte timer er ri- melige, at bevisbyrden for, at overarbejde har været mangelfuldt eller er sket til en forhøjet pris er sagsøgtes, at denne bevisbyrde ikke er løftet, ej heller med det afholdte syn og skøn, at der aldrig er indgået nogen aftale om, at arbejdet kun skulle koste kr. 100.000,00, at det netop er tilkendegivet overfor det sagsøgte, at man under ingen omstændigheder ville udføre arbejdet for det, som Byggeriets Anke- nævn maksimalt havde tilkendt de sagsøgte, at sagsøger ligeledes er berettiget til at beregne sig kørsel, at dette er dokumenteret af sagens [...]." De sagsøgte har i al væsentlighed procederet sagen i overensstemmelse med følgende anbringender i de sagsøgtes påstandsdokument af 16. oktober 2009. "AD SAGSFREMSTILLING/ANBRINGENDER Parterne har indgået aftale om arbejde der skulle laves på sagsøgtes ejendom beliggende Adresse 2, By. Arbejdet skulle udføres som timelønsar-bejde. Arbejdet skulle udføres som konsekvens af, at tidligere håndværker ikke havde lavet arbejdet håndværksmæssigt korrekt. I den forbindelse havde STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45 / Side 7/9 Byggeritets Ankenævn tildelt sagsøgte kr. 120.000,00 inkl. moms til udfø-relse af arbejdet, hvilket var sagsøger bekendt. Sagsøgte har selvsagt en for-ventning om, at arbejdet kunne laves til denne pris, da sagøsger ikke tog for-behold med hensyn til prisen. Det gøres gældende, at sagsøgte havde en berettiget forventning om, at ar- bejdet kunne laves for kr. 120.000,00. Det kan konstateres, at sagsøger har brugt 175 effektive arbejdstimer hos sagsøgte, jf. [...] (som ikke er imødegået trods opfordring). Med udgangspunkt i sagsøgtes timepris, svarer det til 75.000,00 inkl. moms. Hertil kommer så materialer. Det kan således konstateres, at den effektive arbejdstid kan holdes indenfor Ankenævnets vurdering. På trods af dette fakturerer sagsøger ca. kr. 177.000,00 i alt, det vil sige 50% mere end skønnet af Ankenævnet. Det viser sig, at det er kørsel, leje af ma- teriel m.v. Det gøres gældende, at sagsøger ikke er berettiget til at opkræve særskilt for kørsel, idet dette ikke har været aftalt eller i det mindste nævnt overfor sag- søgte. På samme måde må det antages, at timeprisen er inkl. materiel til ar- bejdets udførelse således, at dette ikke faktureres som indlejning. Det bemærkes, at sagsøger trods opfordring ikke har specificeret den kørsel der er opkrævet - nemlig hvem der har kørt, hvornår og hvor fra og til. Dette skal selvsagt have processuel skadevirkning og må i det mindste medføre, at kravet reguleres efter rettens skøn." Rettens begrundelse og afgørelse Det er ubestridt, at sagens parter i foråret 2007 indgik aftale om, at sagsøger skulle udbedre en række murerarbejder, som var udført mangelfuldt af en af de sagsøgte tidligere engageret murer. Det er ligeledes uomtvistet, at der mellem de sagsøgte og den hos sagsøger ansatte murer, Vidne, blev indgået aftale om, at udbedringsarbejderne skulle udføres efter regning til en timepris på 350 kr. excl. moms. Ved fakturaer af henholdsvis 25. maj 2007, 13. juni 2007 og 15. juni 2007 fremsatte sagsøger et samlet krav på betaling for de udførte arbejder på 177.803,90 kr. De sagsøgte har betalt 117.669,34 kr. heraf, hvorfor sagsøgers omtvistede tilgodehavende udgør 60.134,56 med tillæg af renter. På baggrund af Vidnes og Sagsøgte 1's forklaringer herom STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45 / Side 8/9 lægger retten til grund, at Vidne forinden arbejdernes påbegyndelse blev orienteret om, at Byggeriets Ankenævn i kendelse af 29. marts 2009 havde fastsat udbedringsbeløbet til 120.000 kr. inkl. moms. Mod Vidnes benægtelse heraf finder retten det imidlertid ikke godtgjort, at han forinden påbegyndelse af arbejderne erklærede sig indforstået med at udføre disse inden for den af ankenævnet fastsatte prisramme. Retten lægger i den forbindelse tillige vægt på parternes aftale om udførelse af arbejderne efter regning og på, at de sagsøgte i henhold til Sagsøgte 1's forklaring herom havde ønsket en sådan aftale for at sikre sig, at arbejderne blev udført kvalitetsmæssigt korrekt. Vidne har forklaret, at han havde sin faste arbejdsplads på Falster, og at hans udførelse af arbejderne på de sagsøgtes ejendom derfor indebar kørsel. Sagsøgte 1 har under sin forklaring oplyst at være vidende om, at Vidne havde sin arbejdsplads på Falster, og at de sagsøgte var indforstået med, at sagsøger beregnede 2,50 kr. pr. kørt kilometer. Vidne har afgivet forklaring om praksis for betaling for kørsel i de firmaer, han har været ansat i, hvorefter der gives løn også for transporttid. Der er ikke i sagen fremlagt dokumentation for tilstedeværelsen af en branchekutyme eller andet - herunder en aftale mellem parterne - der godtgør, at sagsøger må anses uberettiget til at kræve honorering for transporttid. Henset hertil og til Sagsøgte 1's forklaring om, at hun også i sin egen virksomhed fakturerer tid medgået til transport, omend med et reduceret beløb, finder retten, at de sagsøgte ikke med føje kunne gå ud fra, at den med sagsøger aftalte timepris alene omfattede tid, som sagsøger tilbragte med udførelse af arbejder på ejendommen og ikke transporttid. Retten finder således sagsøger berettiget til at kræve sig betalt for transporttid og finder det - henset til den aftalte timesats - ikke urimeligt, at sagsøger har beregnet sig samme betaling herfor, som for tilstedeværelse på ejendommen. Det kan efter rettens opfattelse ikke føre til et andet resultat, at det ikke af sagsøgers fakturaer direkte fremgår, hvor megen tid, der er medgået til transport, men at dette må udledes af det på fakturaerne angivne antal kørte kilometer. Den af de sagsøgte fremlagte opgørelse over sagsøgers tilstedeværelse på ejendommen, hvilken opgørelse angiveligt beror på videooptagelser, kan efter rettens opfattelse ikke føre til tilsidesættelse af de af sagsøger til sagen fremlagte timesedler. Det forhold, at syns- og skønsmanden i skønserklæring af 5. november 2008 "som en rimelig overordnet skønnet pris" har ansat de af sagsøger udførte arbejder til 123.000 kr. excl. moms, kan efter rettens opfattelse ikke føre til tilsidesættelse af den af sagsøger krævede pris som urimelig. Det bemærkes i den forbindelse, at den i skønserklæringen indeholdte pris ikke ses at STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45 / Side 9/9 omfatte betaling for kørte kilometer og tid forbundet hermed. Retten finder ejheller fornødent grundlag for at tilsidesætte sagsøgers fakturering af omkostninger til containerleje og leje af hammer som urimelig. Herefter og da sagsøgers rentepåstand er ubestridt, tager retten den af sagsøger nedlagte påstand til følge. For så vidt angår sagsomkostninger forholdes efter sagens udfald som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at af sagsomkostningerne udør 2.020 kr. retsafgift, mens restbeløbet udgør et passende beløb til dækning af advokatomkostninger. Ved fastsættelse af advokatomkostningerne er der lagt vægt på sagens karakter, udfald og forløb. Der er taget udgangspukt i de vejledende salærtakster, som der ikke er fundet anledning til at fravige. Thi kendes for ret: De sagsøgte, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, skal til Sagsøger betale 60.134,56 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 5. september 2007 til betaling sker. I sagsomkostninger skal Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 in solidum betale 15.000 kr. til Sagsøger. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter domsafsigelsen. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45	Retten Hillerød Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 18.januar 2010i sag nr. BS 2-446/2008: <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> 8800 Viborg mod <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt <anonym>Sagsøger</anonym> har et resttilgodehavende hos de sagsøgte, <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> for udbedringsarbejder udført i foråret 2007 på de sagsøgtes ejendom beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Sagsøgers endelige påstand er, at de sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 60.134,56 med tillæg af renter svarende til procesrente fra den 5. septem-ber 2007 til betaling sker: Sagsøgtes påstand er frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje - lovens 8 218 a, stk. 2 Af faktura nr. 64 dateret den 25.maj 2007 fra <anonym>Sagsøger</anonym> til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> fremgår bl.a. følgende: ang. opbrydning af gulv 115 svendetimer a 350 kr. 75 arbejdsmandstimer a 350 kr: 1921 kør 2,50 70.302,50 moms 25% kr. 87.878,12 Af faktura nr. 96 dateret den 13.juni 2007 fra <anonym>Sagsøger</anonym> til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> fremgår bl.a. følgende: Ang; opbrydning af gulv. 48 svendetimer a 350 kr: 46 arbejdsmandstimer a 350 kr: 1804 km a 2,50 37.400,00 moms 25% 46.750,00 Af faktura nr. 106 dateret den 15.juni 2007 fra <anonym>Sagsøger</anonym> til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> fremgår bl.a. følgende: 4,5 m3 beton 1 m3 grusbeton+ekstra aflæsningstid pumpe cement 20 1 beton bindere 23 stk. 6mm rionet 6 pl 2 cn flamingo 7 stk. plastleder 3 stk. leca mursten 10 støvmasker levering +tømning af container+affald+5m3 sand 5.449,61 levering af container+afhentning +leje leje af hammer 4 dage + skærpning + rep. 34.540,63 moms 25% kr 43.175,78 Af syns - og skønserklæring dateret den 5.november 2008 og udarbejdet af <anonym>Virksomhed</anonym> <anonym>Skønsmand</anonym> fremgår bl.a. følgende: Spørgsmål 2 Skønsmanden bedes besigtige de arbejder som er udført af sagsøger og skønne hvil-ken pris der er rimelig for dette. skønsmanden finder følgende som en rimelig overordnet skønnet pris på det oply ~ste: Nedrivningsarbejder, inkl. bortskaffelse af betonaffald Støbe armeret grovbetondæk 0g slidlag som terrændæk Diverse som beskrevet i ovenstående under Andet" Ialt ekskl. moms Forklaringer Der er afgivet forklaringer af <anonym>Sagsøger</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> har forklaret, at han er uddannet murer og har haft selvstæn-dig murervirksomhed i 13 år. Han har været murer siden 1975. Han har altid udskrevet fakturaer på samme måde i sin forretning, 0g han har aldrig haft problemer med at fakturere kørsel og materialeleje. Før denne sag havde han aldrig talt med sagsøgte. Han har heller ikke hørt fra <anonym>Vidne</anonym> at arbej-det skulle være mangelfuldt:. <anonym>Vidne</anonym> bor på Falster, hvor han har en fast plads. <anonym>Vidne</anonym> var ansat i hans firma. Han stoppede imidlertid i virksom-heden for 2 måneder siden: Hans praksis vedrørende kørsel er overfor kun-den at afregne for den kørsel, der har fundet sted fra hans virksomhed og frem til arbejdsstedet. Når han får et arbejde, sendes der ikke sædvanemæs-sig en ordrebekræftelse frem til kunden. I dette tilfælde var arbejdet aftalt mellem de sagsøgte og <anonym>Vidne</anonym> Normalt gør han opmærksom på, at der vil blive faktureret kørsel, når der er et langt stykke mellem hans virk-somhed og arbejdsstedet. <anonym>Vidne</anonym> var timelønnet i hans virksomhed og havde ikke et selvstændigt firma. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har forklaret, at hun er selvstændig inden for regnskab. <anonym>Sagsøgte 2</anonym> er salgschef. Ingen af dem beskæftiger sig således med byggeri. De skulle have udført noget arbejde på deres ejendom på <anonym>Adresse 2</anonym> 1 <anonym>By</anonym> og de kom i forbindelse med <anonym>Vidne</anonym> via hendes mor; der kendte én, der kendte <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Vidne</anonym> kom op og kiggede på, hvad der skulle laves. Der var tale om, at gulvet skulle bankes op, og at der skulle laves et nyt gulv. Han var oppe at kigge på opgaven én gang og ville gerne lave det. De ønskede at arbejdet skulle udføres til timepris, fordi de ville være sikre på, at kvaliteten var i top. <anonym>Vidne</anonym> var helt klar over afgørelsen fra ankenævnet og kendte der-for det beløb, der var afsat til arbejdets udførelse. De aftalte en timepris med <anonym>Vidne</anonym> på 350 kr: <anonym>Vidne</anonym> sagde ikke noget om, at han ville beregne sig kørsel. De talte kun om de såkaldt direkte timer dvs., at de skulle betale fra <anonym>Vidne</anonym> kom til arbejdsstedet; til <anonym>Vidne</anonym> gik Det var der fuld enighed om. De spurgte, om der ville komme andre udgifter på, og det sagde <anonym>Vidne</anonym> at der ikke ville, udover omkostninger til materialer <anonym>Vidne</anonym> fik en nøgle til huset og gik heref-ter igang med projektet. De boede ikke selv i huset på det pågældende tids-punkt. De var imidlertid i daglig kontakt med <anonym>Vidne</anonym> enten fysisk eller pr. te-lefon. De fik ikke nogen regninger i den periode; <anonym>Vidne</anonym> udførte arbejdet. De havde bedt ham om at lægge timesedler i huset; men det gjorde han aldrig. På et tidspunkt blev naboerne sure over de mange containere, der stod uden-for; og naboerne smed derfor en seddel ind gennem brevsprækken herom. De snakkede med <anonym>Vidne</anonym> om det, og han gik i selvsving 0g kørte derfra. De forsøgte at ringe til ham i løbet af de efterfølgende 2 uger men mødte først <anonym>Vidne</anonym> en dag, da han var oppe at hente noget værktøj i en af containerne. Regningerne for arbejdets udførelse kom lige inden; <anonym>Vidne</anonym> kom op og hente-de sit værktøj i containerne. De troede oprindeligt, at den første af regnin-gerne, som er dateret den 25. maj, men som kom engang i juni, var en reg-ning for hele arbejdet. Men da de fik de to andre regninger, undrede de sig over timeantallet; og de begyndte at regne på det. De vidste fra et overvåg-ningskamera hvor mange dage, <anonym>Vidne</anonym> havde været der. Det var 12 dage, og de kunne derfor ikke få timerne til at passe. De har nøje registreret det antal timer; <anonym>Vidne</anonym> var der, ved hjælp af overvågningskameraet. Der var tale om ca. 175 timer; Det sagde de til <anonym>Vidne</anonym> som så oplyste, at han også fakturerede for kørsel svarende til 2 ' time hver vej fra Falster til <anonym>By</anonym> Hvis han havde en hjælper med, røg der yderligere 2 '/ time på som transport hver vej. Det syntes de ikke var fair. De har betalt ca. 117.000,00 kr: svarende til det antal timer; de mener at skylde og for materiale. De 100.00,00 kr. heraf stammede fra byggeriets ankenævn. Ankenævnet tilkendte dem 120.000,00 kr: Grunden til at de ikke var interesserede i et fast tilbud fra <anonym>Vidne</anonym> var; at de ønskede kvalitetsarbejde; 0g <anonym>Vidne</anonym> fortalte ikke; at arbejdet ikke kunne udfø- res indenfor ankenævnets pris på 120.000,00 kr. Det var oprindeligt menin - gen; at gulvvarmeslangerne i gulvet skulle genbruges, men det gjorde <anonym>Vidne</anonym> ikke. Han sagde; at hvis han skulle holde sig indenfor ankenævnets beløb, kunne han ikke skåne slangerne. Det accepterede de. De indhentede ikke an- dre tilbud forinden arbejdet gik igang, da de havde hørt, at <anonym>Vidne</anonym> skulle væ-re dygtig. De vidste godt, at han kom fra Falster; men det var de nu ligeglade med, fordi de skulle jo ikke betale for kørsel. Det tager hende selv ca. 1 time og 15 minutter at køre fra <anonym>By</anonym> til Falster. Den dag de mødte <anonym>Vidne</anonym> ef-ter at han 14 dage forinden var kørt, fortalte han dem; at han fakturerede 5 ti-mers kørsel á 350 kr: hver dag, og hvis der var tale om, at han havde én med, var der tale om 10 timers kørsel. Faktureringen af kørsel var først no-get, de drøftede med <anonym>Vidne</anonym> efter; at de havde modtaget fakturaerne. De til sagen fremlagte timesedler har hun nok set i forbindelse med syn og skøn; men hun har ikke hæftet sig ved km- antallet. De var helt indforstået med at skulle betale 2,50 kr. pr. kørte km, således som det er angivet på fakturaerne. Når hun selv kører i sit arbejde, fakturerer hun også kørsel, men dog til en lavere timepris og ikke som her til fuld pris. Hun 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skulle selv beta - le for de nye slanger i gulvet. De troede oprindeligt at <anonym>Vidne</anonym> arbejde-de som selvstændig håndværker, men på et tidspunkt oplyste han;, at han ik-ke var medlem af Byggeriets Ankenævn og at regningerne derfor ville kom-me fra sagsøgers firma. Hun bekræfter; at der ikke er faktureret for overtid. <anonym>Vidne</anonym> har forklaret; at han var ansat hos <anonym>Sagsøger</anonym> ica. 3 år frem til nytår 2009. Han lavede arbejdet på <anonym>Adresse 2</anonym> Han fik arbejdet via en bekendt;, der kendte <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> mor. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> ringede til ham; og han kiggede på arbejdet et par gange. Det blev besluttet; at betongulvene skulle hugges op. Der skulle bevares så meget som muligt. Han skulle oprindeligt også be-vare varmeslangerne, men det kunne han ikke, da det ville tage alt for lang tid. De var derfor enige om, at slangerne skulle fjernes. De kunne ikke gen-bruges. Han kan ikke afvise; at han har set rapporten fra Byggeriets Anke-nævn: De aftalte en timepris, og det var <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> der ønskede dette. Han har nok hørt om et beløb på 120.000,00 kr fra ankenævnet. Han sagde imidlertid udtrykkeligt til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> at arbejdet ikke kunne lade sig gøre til den pris. Der var således ikke tale om, at arbejdet maksimalt skulle udføres for 120.000,00 kr Hvis det havde været sådan; kunne de ligeså godt have aftalt en fast pris. De aftalte istedet en timepris på 350 kr. Det var en rigtig god pris for kunden. Han havde sin faste plads på Falster; og kørsel herfra til <anonym>By</anonym> skulle derfor også betales. Han sagde til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> at han ville satse på en 3-dages arbejdsuge hvor han ville arbejde 37 40 timer. Der var ikke nogen egentlig frist for; hvornår arbejdet skulle være færdigt, men <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ville gerne kunne bruge huset. Han havde nogle gange en mand ekstra med, for det var det bedste og billigste. Han har ikke særligt talt med <anonym>Sagsøgte 2</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1</anonym> om, at der ville blive faktureret; når han kørte fra Falster. Det er aldrig noget man snakker om. Det er helt fast praksis; også der hvor han arbejder nu. Han har aldrig sagt til <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> at der ikke skulle faktureres for kørsel. Grusbeton bruges når systemet i betonblanderen skal renses efter brug: Man får en særskilt regning for dette fra betonværket, og det er helt normalt, at kunden faktureres herfor Indleje af lufthammer er det også helt normalt, at kunden skal betale. Det er også normalt; at kunden faktureres for levering og afhentning af containere samt leje heraf. Hvis ikke han havde lejet en container; skulle han bare have kørt så meget desto mere. Det tager ham ca. 2 timer at køre fra Falster til <anonym>By</anonym> alt afhængig af trafikken. Den kørselstid, han har beregnet; er fra hans stade på Falster til ankomst til arbejdestedet og retur. Han udfyldte timesed-ler for perioden uge 19 23. På timesedlerne satte han det antal kilometer på, han havde kørt hver gang. Det var ud fra bilens speedometer; så det kun-ne blive helt nøjagtigt. De snakkede på et tidspunkt om, hvor meget arbejdet ville beløbe sig til, og det kan godt være, han sagde et beløb til <anonym>Sagsøgte 2</anonym> men han kan ikke huske det. Torsdag den 31. maj lagde han puds-lag i bryggers, køkken og gang. Herefter meddelte <anonym>Sagsøgte 2</anonym> ham, at arbejdet skulle udføres af en anden håndværker: Han ved ikke hvorfor; for de havde jo været tilfred-se med arbejdet. Han fik bare af vide, at han skulle stoppe. Han var derfor nødt til at forlade pladsen Han havde ikke nogen kontroverser med nogen Han vidste ikke; at han blev videoovervåget. Som nævnt havde de ikke aftalt noget særligt om kørsel. Han sagde, at han kunne sove deroppe når han var der selv og skulle begynde at lægge klinker: Spørgsmålet om behandling af kørsel er efter hans opfattelse individuelt fra firma til firma. I alle de firmaer, hvor han har arbejdet, har man imidlertid fået løn fra man kørte fra pladsen til man kom frem til arbejdsstedet og retur. Parternes synspunkter Sagsøger har i al væsentlighed procederet sagen i overensstemmelse med følgende anbringender i sagsøgers påstandsdokument af den 22. oktober 2009: 1 ANB RINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende, at der er tale om regningsarbejde, 0g at prisen og de anvendte timer er ri- melige, at bevisbyrden for, at overarbejde har været mangelfuldt eller er sket til en forhøjet pris er sagsøgtes, at denne bevisbyrde ikke er løftet;, ej heller med det afholdte syn og skøn; at der aldrig er indgået nogen aftale om, at arbejdet kun skulle koste kr. 100.000,00, at det netop er tilkendegivet overfor det sagsøgte; at man under ingen omstændigheder ville udføre arbejdet for det, som Byggeriets Anke- nævn maksimalt havde tilkendt de sagsøgte, at sagsøger ligeledes er berettiget til at beregne sig kørsel, at dette er dokumenteret af sagens [-] De sagsøgte har i al væsentlighed procederet sagen i overensstemmelse med følgende anbringender i de sagsøgtes påstandsdokument af 16. oktober 2009. "AD SAGSFREMSTILLINGIANBRINGENDER Parterne har indgået aftale om arbejde der skulle laves på sagsøgtes ejendom beliggende <anonym>Adresse 2</anonym> <anonym>By</anonym> Arbejdet skulle udføres som timelønsar-bejde. Arbejdet skulle udføres som konsekvens af, at tidligere håndværker ikke havde lavet arbejdet håndværksmæssigt korrekt. I den forbindelse havde Byggeritets Ankenævn tildelt sagsøgte kr. 120.000,00 inkl. moms til udfø-relse af arbejdet, hvilket var sagsøger bekendt. Sagsøgte har selvsagt en for-ventning om, at arbejdet kunne laves til denne pris, da sagøsger ikke tog for-behold med hensyn til prisen. Det gøres gældende; at sagsøgte havde en berettiget forventning om, at ar- bejdet kunne laves for kr: 120.000,00. Det kan konstateres, at sagsøger har brugt 175 effektive arbejdstimer hos sagsøgte; jf. [~] (som ikke er imødegået trods opfordring). Med udgangspunkt i sagsøgtes timepris, svarer det til 75.000,00 inkl. moms. Hertil kommer så materialer. Det kan således konstateres, at den effektive arbejdstid kan holdes indenfor Ankenævnets vurdering. På trods af dette fakturerer sagsøger ca. kr: 177.000,00 i alt, det vil sige 50% mere end skønnet af Ankenævnet. Det viser sig at det er kørsel, leje af ma- teriel m.v Det gøres gældende; at sagsøger ikke er berettiget til at opkræve særskilt for kørsel, idet dette ikke har været aftalt eller i det mindste nævnt overfor sag- søgte. På samme måde må det antages, at timeprisen er inkl. materiel til ar- bejdets udførelse således, at dette ikke faktureres som indlejning: Det bemærkes, at sagsøger trods opfordring ikke har specificeret den kørsel der er opkrævet - nemlig hvem der har kørt, hvornår og hvor fra og til. Dette skal selvsagt have processuel skadevirkning 0g må i det mindste medføre; at kravet reguleres efter rettens skøn. 1 Rettens begrundelse og afgørelse Det er ubestridt, at sagens parter i foråret 2007 indgik aftale om, at sagsøger skulle udbedre en række murerarbejder; som var udført mangelfuldt af en af de sagsøgte tidligere engageret murer: Det er ligeledes uomtvistet, at der mellem de sagsøgte 0g den hos sagsøger ansatte murer; <anonym>Vidne</anonym> blev indgået aftale om, at udbedringsarbejderne skulle udføres efter regning til en timepris på 350 kr. excl. moms. Ved fakturaer afhenholdsvis 25. maj 2007, 13.juni 2007 og 15.juni 2007 fremsatte sagsøger et samlet krav på betaling for de udførte arbejder på 177.803,90 kr. De sagsøgte har betalt 117.669,34 kr. heraf, hvorfor sagsøgers omtvistede tilgodehavende udgør 60.134,56 med tillæg af renter: På baggrund af <anonym>Vidnes</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> forklaringer herom lægger retten til grund, at <anonym>Vidne</anonym> forinden arbejdernes påbegyndelse blev orienteret om, at Byggeriets Ankenævn i kendelse af 29. marts 2009 havde fastsat udbedringsbeløbet til 120.000 kr. inkl. moms. Mod <anonym>Vidnes</anonym> benægtelse heraf finder retten det imidlertid ikke godtgjort; at han forinden påbegyndelse af arbejderne erklærede sig indforstået med at udføre disse inden for den af ankenævnet fastsatte prisramme. Retten lægger i den forbindelse tillige vægt på parternes aftale om udførelse af arbejderne efter regning og på, at de sagsøgte i henhold til <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> forklaring herom havde ønsket en sådan aftale for at sikre sig, at arbejderne blev udført kvalitetsmæssigt korrekt <anonym>Vidne</anonym> har forklaret, at han havde sin faste arbejdsplads på Falster; og at hans udførelse af arbejderne på de sagsøgtes ejendom derfor indebar kørsel. <anonym>Sagsøgte 1</anonym> har under sin forklaring oplyst at være vidende om, at <anonym>Vidne</anonym> havde sin arbejdsplads på Falster; 0g at de sagsøgte var indforstået med, at sagsøger beregnede 2,50 kr. pr. kørt kilometer. <anonym>Vidne</anonym> har afgivet forklaring om praksis for betaling for kørsel i de firmaer, han har været ansat i, hvorefter der gives løn også for transporttid. Der er ikke i sagen fremlagt dokumentation for tilstedeværelsen af en branchekutyme eller andet herunder en aftale mellem parterne der godtgør; at sagsøger må anses uberettiget til at kræve honorering for transporttid. Henset hertil og til <anonym>Sagsøgte 1's</anonym> forklaring om, at hun også i sin egen virksomhed fakturerer tid medgået til transport; omend med et reduceret beløb, finder retten; at de sagsøgte ikke med føje kunne gå ud fra, at den med sagsøger aftalte timepris alene omfattede tid, som sagsøger tilbragte med udførelse af arbejder på ejendommen og ikke transporttid. Retten finder således sagsøger berettiget til at kræve sig betalt for transporttid og finder det henset til den aftalte timesats ikke urimeligt; at sagsøger har beregnet sig samme betaling herfor; som for tilstedeværelse på ejendommen. Det kan efter rettens opfattelse ikke føre til et andet resultat, at det ikke af sagsøgers fakturaer direkte fremgår, hvor megen tid, der er medgået til transport; men at dette må udledes af det på fakturaerne angivne antal kørte kilometer. Den af de sagsøgte fremlagte opgørelse over sagsøgers tilstedeværelse på ejendommen; hvilken opgørelse angiveligt beror på videooptagelser; kan efter rettens opfattelse ikke føre til tilsidesættelse af de af sagsøger til sagen fremlagte timesedler; Det forhold, at syns- 0g skønsmanden i skønserklæring af 5. november 2008 "som en rimelig overordnet skønnet pris 1 har ansat de af sagsøger udførte arbejder til 123.000 kr. excl. moms; kan efter rettens opfattelse ikke føre til tilsidesættelse af den af sagsøger krævede pris som urimelig. Det bemærkes i den forbindelse, at den i skønserklæringen indeholdte pris ikke ses at omfatte betaling for kørte kilometer og tid forbundet hermed. Retten finder ejheller fornødent grundlag for at tilsidesætte sagsøgers fakturering af omkostninger til containerleje og leje afhammer som urimelig. Herefter og da sagsøgers rentepåstand er ubestridt; tager retten den af sagsøger nedlagte påstand til følge. For så vidt angår sagsomkostninger forholdes efter sagens udfald som nedenfor bestemt; idet retten kan oplyse; at af sagsomkostningerne udør 2.020 kr. retsafgift, mens restbeløbet udgør et passende beløb til dækning af advokatomkostninger. Ved fastsættelse af advokatomkostningerne er der lagt vægt på sagens karakter, udfald og forløb. Der er taget udgangspukt i de vejledende salærtakster; som der ikke er fundet anledning til at fravige Thi kendes for ret: De sagsøgte; <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> skal til <anonym>Sagsøger</anonym> betale 60.134,56 kr: med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 5. september 2007 til betaling sker. I sagsomkostninger skal <anonym>Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Sagsøgte 2</anonym> in solidum betale 15.000 kr. til <anonym>Sagsøger</anonym> De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter domsafsigelsen. <anonym>Dommer</anonym>	20,048	20,936
3740	Sag om samvær i regnbuefamilie jf. § 4 og § 20a i forældreansvarsloven	Appelleret	Civilsag	Retten på Frederiksberg	BS-25386/2022-FRB	Forældreansvarssag	1. instans	2442/23	Familieret og personlige forhold; Forældreansvarslov § 7;		Advokat - Anja Falk Rømer;	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ RETTEN PÅ FREDERIKSBERG DOM afsagt den 7. december 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-25386/2022-FRB Far mod Mor (beskikket advokat Anja Falk Rømer) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 4. juli 2022. Far har nedlagt påstand om, at der i medfør af forældre-ansvarslovens § 20 a fastsættes samvær mellem ham og Barn, født Dato 2011, som nærmere angivet i processkrift indleveret på porta-len den 15. november 2022. Mor har nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes samvær mellem Far og Barn. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen / 2 Far er biologisk far til Barn, der er født Dato 2011. Mor er biologisk mor til Barn. Ved adoptionsbevilling af 18. oktober 2011 adopterede Medmor Barn fra Far. Medmor har efterfølgende opgivet forældremyndigheden over Barn, således at Mor nu er indehaver af forældremyndigheden over Barn alene. Københavns Politi har den 4. januar 2022 givet en formaning til Far om, at hvis han igen retter henvendelse til Mor eller Barn, kan det medføre, at han får et tilhold, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Familieretshuset har den 17. maj 2022 til brug for sagen afholdt en samtale med Barn. Der er endvidere til brug for sagen indhentet en udtalelse fra Barns skole og fra hendes fritidsklub. Forklaringer Far og Mor har afgivet forklaring i retten. Far har forklaret, at han er Personfølsom oplysning år og Stilling. Personfølsom oplysning. Han har været ansat på Arbejdsplads gennem 22 år og har således god ind-sigt i, hvad der er bedst for børn, og hvordan man håndterer de problemstillin-ger, der kan være i børns liv. Han bor alene i Bydel i en lejlighed, som er så stor, at Barn ville kunne få sit eget værelse. Han har ingen andre børn. Aftalen mellem ham, Medmor og Mor var, at de i fællesskab skulle være foræl- dre for Barn. Bortadoptionen til Medmor var et forsøg på at arrangere sig så lige-værdigt, som det overhovedet er muligt inden for den juridiske ramme, der er i Danmark. Han havde lært Mor at kende gennem hendes søster Person 1, som han på et tidspunkt var kæreste med. Det var hans oprindelige ønske at få børn med både Person 1 og Mor, sådan at de kunne blive en stor, lykkelig regnbuefa-milie, men han og Person 1 gik fra hinanden, og han fik kun et barn med Mor. Han kan godt se, at de mails han har skrevet til Barn kan have været skræm- mende for hende, og at hun ved disse mails er blevet blandet ind i voksenanlig- gender på en uhensigtsmæssig måde. Da han skrev beskederne, var han imid- lertid desperat og følte, at Mor havde taget hans barn fra ham. / 3 ”Plakaterne” , som han har ophængt på Barns skolevej, var tænkt som et kærlig-hedssymbol, men han kan godt se, at de kan have virket anderledes på Barn, især hvis hun er blevet uhensigtsmæssigt ”præpareret” af Mor og Person 2. Han har gennemgået et forløb bestående af fem samtaler hos en psykolog for at få hjælp til at håndtere de problemer, sagen har skabt for ham. Det har været det værste, som nogensinde er sket for ham, at han har fået taget sit barn fra sig. Han er alletiders far og mener, det er skadeligt og kan være potentielt traumati- serende for Barn, som jo allerede har mistet Medmor, at hun ikke må se ham og er udsat for forældrefremmedgørelse. Mor har forklaret, at hun er Personfølsom oplysning år og Stilling. De sid-ste otte år har hun levet sammen med Person 2. Sammen har de Søsken, som er Personfølsom oplysning år gammel. Tidligere var hun gift med Medmor, men da Barn var omkring et år gammel, gik de fra hinanden. Efterfølgende havde Barn løbende samvær med Medmor, men der var ikke nogen fast aftale, idet Medmor i lange periode har været indlagt på psykiatrisk afdeling. De sidste fire år har Medmor haft det så dårligt, at der ikke har været noget samvær mellem hende og Barn. Medmor har efter aftale ikke længere del i forældremyndigheden over Barn. Barn kom til verden med Fars hjælp og efter aftale med ham. Fra starten var det aftalt, at Far skulle være en del af Barns liv. Hun lægger således vægt på, at Barn kender sit biologiske ophav, herunder også Fars forældre. Hun og Far har løbende aftalt det samvær, som passede for Barn i forhold til hendes alder. Hun har forsøgt at imødekomme Far mest muligt, men med tiden er det blevet sværere, idet Far har ønsket mere og mere samvær, og desuden er blevet tiltagende vred, hvis hun afviste hans ønsker om samvær. Fars vrede gør Barn utryg og ked af det, ligesom vredesudbruddene har medført, at Barn i modsætning til tidligere har udvist modstand i forbindelse med, at Far hentede hende. Til sidst blev Barns reaktioner så voldsomme, at hun besluttede, at Barn ikke længere skulle have samvær med Far. Fars meget vrede mails, og de mange ”plakater” han hængte op på Barns skolevej, gjorde hende meget bange. Far har aldrig været voldelig over for hende, men hun blev ikke desto mindre bange for hans tilstand, og hvad han kunne finde på at gøre mod hende, herunder var hun bange for, om han kunne finde på at slå hende ihjel. Hun henvendte sig derfor til politiet, som herefter gav Far en formaning. Barn trives bedre, efter at samværet med Far er ophørt, men Barn blev be- kymret på ny, da hun hørte om retsmødet i dag. Hun er meget i tvivl om, hvor- vidt Far vil kunne lade være at give udtryk for sin vrede over for hende over for Barn. / 4 Hvis Barn på et tidspunkt gerne vil se Far, vil hun være åben over for det. Et ”overvåget” samvær kunne eventuelt foregå sådan, at hendes far kunne del-tage i dette. Hun vil være åben over for samvær med farmor og farfar, men på nuværende tidspunkt kan hun ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre uden Fars mellemkomst. Familierettens begrundelse og resultat På baggrund af det, som er fremkommet under samtalen med Barn i Familie- retshuset, og sagens oplysninger i øvrigt, herunder navnlig Københavns Politis formaning af 4. januar 2022 til Far og det personlige indtryk, retten har fået af parterne under sagen, finder retten, at det vil være bedst for Barn, at der ikke fastsættes samvær mellem hende og Far, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 20 a. THI KENDES FOR RET: Der fastsættes ikke samvær mellem Far og Barn. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas- sen. / /	RETTEN PÅ FREDERIKSBERG DOM afsagt den 7. december 2022 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-25386/2022-FRB <anonym>Far</anonym> mod <anonym>Mor</anonym> (beskikket advokat Anja Falk Rømer) Denne afgørelse er truffet af <anonym>Dommer</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 4.juli 2022. <anonym>Far</anonym> har nedlagt påstand om, at der i medfør af forældre-ansvarslovens $ 20 a fastsættes samvær mellem ham og <anonym>Barn</anonym> født <anonym>Dato 201 1</anonym> som nærmere angivet 1 processkrift indleveret på porta-len den 15.november 2022. <anonym>Mor</anonym> har nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes samvær mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a Oplysningerne i sagen 2 <anonym>Far</anonym> er biologisk far til <anonym>Barn</anonym> der er født <anonym>Dato 201 1</anonym> <anonym>Mor</anonym> er biologisk mor til <anonym>Barn</anonym> Ved adoptionsbevilling af 18. oktober 2011 adopterede <anonym>Medmor</anonym> <anonym>Barn</anonym> fra <anonym>Far</anonym> <anonym>Medmor</anonym> har efterfølgende opgivet forældremyndigheden over <anonym>Barn</anonym> således at <anonym>Mor</anonym> nu er indehaver af forældremyndigheden over <anonym>Barn</anonym> alene. Københavns Politi har den 4. januar 2022 givet en formaning til <anonym>Far</anonym> om, at hvis han igen retter henvendelse til <anonym>Mor</anonym> eller <anonym>Barn</anonym> kan det medføre, at han får et tilhold, hvis betingelsemne i øvrigt er opfyldt. Familieretshuset har den 17.maj 2022 til brug for sagen afholdt en samtale med <anonym>Barn</anonym> Der er endvidere til brug for sagen indhentet en udtalelse fra <anonym>Barns</anonym> skole 0g fra hendes fritidsklub. Forklaringer <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> har afgivet forklaring i retten. <anonym>Far</anonym> har forklaret; at han er <anonym>Personfølsom oplysning</anonym> år og <anonym>Stilling</anonym> <anonym>Personfølsom oplysning</anonym> Han har været ansat på <anonym>Arbejdsplads</anonym> gennem 22 år og har således god ind-sigt i, hvad der er bedst for børn; og hvordan man håndterer de problemstillin-ger, der kan være i børns liv. Han bor alene <anonym>1 Bydel</anonym> ien lejlighed, som er så stor; at <anonym>Barn</anonym> ville kunne få sit eget værelse. Han har ingen andre børn. Aftalen mellem ham <anonym>Medmor</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> var; at de i fællesskab skulle være foræl- dre for <anonym>Barn</anonym> Bortadoptionen til <anonym>Medmor</anonym> var et forsøg på at arrangere sig så lige-værdigt; som det overhovedet er muligt inden for den juridiske ramme, der er i Danmark. Han havde lært <anonym>Mor</anonym> at kende gennem hendes søster <anonym>Person 1</anonym> som han på et tidspunkt var kæreste med. Det var hans oprindelige ønske at få børn med både <anonym>Person 1</anonym> 0g <anonym>Mor</anonym> sådan at de kunne blive en stor; lykkelig regnbuefa-milie, men han 0g <anonym>Person 1</anonym> gik fra hinanden; og han fik kun et barn med <anonym>Mor</anonym> Han kan godt se, at de mails han har skrevet til <anonym>Barn</anonym> kan have været skræm- mende for hende, 0g at hun ved disse mails er blevet blandet ind i voksenanlig - gender på en uhensigtsmæssig måde. Da han skrev beskederne; var han imid- lertid desperat og følte; at <anonym>Mor</anonym> havde taget hans barn fra ham. 3 "Plakaterne' 99 som han har ophængt på <anonym>Barns</anonym> skolevej, var tænkt som et kærlig-hedssymbol, men han kan godt se, at de kan have virket anderledes på <anonym>Barn</anonym> især hvis hun er blevet uhensigtsmæssigt 99 'præpareret?' af <anonym>Mor</anonym> 0g <anonym>Person</anonym> <anonym>2</anonym> Han har gennemgået et forløb bestående af fem samtaler hos en psykolog for at få hjælp til at håndtere de problemer; sagen har skabt for ham. Det har været det værste; som nogensinde er sket for ham; at han har fået taget sit barn fra sig. Han er alletiders far og mener; det er skadeligt 0g kan være potentielt traumati - serende for <anonym>Barn</anonym> som jo allerede har mistet <anonym>Medmor</anonym> at hun ikke må se ham og er udsat for forældrefremmedgørelse. <anonym>Mor</anonym> har forklaret, at hun er <anonym>Personfølsom oplysning</anonym> år 0g <anonym>Stilling</anonym> De sid-ste otte år har hun levet sammen med <anonym>Person 2</anonym> Sammen har de <anonym>Søsken</anonym> som er <anonym>Personfølsom oplysning</anonym> år gammel. Tidligere var hun gift med <anonym>Medmor</anonym> men da <anonym>Barn</anonym> var omkring et år gammel, gik de fra hinanden. Efterfølgende havde <anonym>Barn</anonym> løbende samvær med <anonym>Medmor</anonym> men der var ikke nogen fast aftale, idet <anonym>Medmor</anonym> 1 lange periode har været indlagt på psykiatrisk afdeling. De sidste fire år har <anonym>Medmor</anonym> haft det så dårligt, at der ikke har været noget samvær mellem hende 0g <anonym>Barn</anonym> <anonym>Medmor</anonym> har efter aftale ikke længere del i forældremyndigheden over <anonym>Barn</anonym> <anonym>Barn</anonym> kom til verden med <anonym>Fars</anonym> hjælp og efter aftale med ham. Fra starten var det aftalt, at <anonym>Far</anonym> skulle være en del af <anonym>Barns</anonym> liv. Hun lægger således vægt på, at <anonym>Barn</anonym> kender sit biologiske ophav, herunder også <anonym>Fars</anonym> forældre. Hun og <anonym>Far</anonym> har løbende aftalt det samvær; som passede for <anonym>Barn</anonym> i forhold til hendes alder. Hun har forsøgt at imødekomme <anonym>Far</anonym> mest muligt, men med tiden er det blevet sværere, idet <anonym>Far</anonym> har ønsket mere 0g mere samvær; og desuden er blevet tiltagende vred, hvis hun afviste hans ønsker om samvær. <anonym>Fars</anonym> vrede gør <anonym>Barn</anonym> utryg og ked af det, ligesom vredesudbruddene har medført; at <anonym>Barn</anonym> modsætning til tidligere har udvist modstand i forbindelse med, at <anonym>Far</anonym> hentede hende. Til sidst blev <anonym>Barns</anonym> reaktioner så voldsomme; at hun besluttede, at <anonym>Barn</anonym> ikke længere skulle have samvær med <anonym>Far</anonym> <anonym>Fars</anonym> meget vrede mails, og de mange "plakater?" han hængte op på <anonym>Barns</anonym> skolevej; gjorde hende meget bange. <anonym>Far</anonym> har aldrig været voldelig over for hende, men hun blev ikke desto mindre bange for hans tilstand, og hvad han kunne finde på at gøre mod hende, herunder var hun bange for; om han kunne finde på at slå hende ihjel. Hun henvendte sig derfor til politiet; som herefter gav <anonym>Far</anonym> en formaning. <anonym>Barn</anonym> trives bedre, efter at samværet med <anonym>Far</anonym> er ophørt; men <anonym>Barn</anonym> blev be - kymret på ny; da hun hørte om retsmødet i dag; Hun er meget i tvivl om hvor- vidt <anonym>Far</anonym> vil kunne lade være at give udtryk for sin vrede over for hende over for <anonym>Barn</anonym> Hvis <anonym>Barn</anonym> på et tidspunkt gerne vil se <anonym>Far</anonym> vil hun være åben over for det. Et "overvåget? samvær kunne eventuelt foregå sådan; at hendes far kunne del-tage i dette. Hun vil være åben over for samvær med farmor og farfar; men på nuværende tidspunkt kan hun ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre uden <anonym>Fars</anonym> mellemkomst. Familierettens begrundelse og resultat På baggrund af det, som er fremkommet under samtalen med <anonym>Barn</anonym> i Familie- retshuset; og sagens oplysninger i øvrigt, herunder navnlig Københavns Politis formaning af 4. januar 2022 til <anonym>Far</anonym> og det personlige indtryk, retten har fået af parterne under sagen, finder retten, at det vil være bedst for <anonym>Barn</anonym> at der ikke fastsættes samvær mellem hende og <anonym>Far</anonym> jf. forældreansvarslovens $ 4 og $ 20 a. THI KENDES FOR RET: Der fastsættes ikke samvær mellem <anonym>Far</anonym> 0g <anonym>Barn</anonym> Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas - sen. / /	6,383	8,099
3741	Spørgsmål om hvorvidt ejendomsmæglerfirma fra sagsøgte kan tilbagesøge et beløb, som sagsøgte fejlagtigt har fået udbetalt af ejendomsmæglerfirma	Appelleret	Civilsag	Københavns Byret	BS-3511/2008-KBH	Almindelig civil sag	1. instans	295/23	Aftaler;		Sagsøger - PBU Bolig A/S;	Nej	Nej	Nej			Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 4. november 2009 i sag nr. BS : 25A-3511/2008: PBU Bolig A/S c/o Dan-Ejendomme as Tuborg Boulevard 12 2900 Hellerup mod Sagsøgte Adresse 1 København Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag, der er anlagt den 17. juni 2008, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger fra sagsøgte kan tilbagesøge et beløb, som sagsøgte fejlagtigt har fået udbetalt af ejendomsmæglerfirmaet ButiksKompagniet, som formidlede salg af en forretning, som sagsøgte havde lejet af sagsøger. Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 94.242,12 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse, og subsidiært om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnede. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Med virkning fra 1. februar 2001 indtrådte sagsøgte som lejer i erhvervslejemålet Adresse 2, 2100 København Ø. Indtrædelsen skete ved allonge til lejekontrakten og med samme rettigheder og forpligtelser, som var gældende mellem udlejer, Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger, v/Kuben Ejendomsadministration, og den tidligere lejer. Det fremgår af den omhandlede lejekontrakts § 5.2, at lejer skulle betale eller stille anfordringsbankgaranti for et depositum svarende til 6 måneders leje, beregnet af basislejen, hvortil tillægges moms. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D39 Side 2/10 Sagsøgte stillede den 30. januar 2001 gennem Danske Bank en bankgaranti på 81.744,50 kr. over for udlejer. Garantien kunne udbetales til sagsøger på anfordring uden rettergang ved misligholdelse af lejekontrakten. Ved tillæg af 22. februar 2005 blev garantien forhøjet med 4.135,95 kr. til 97.609,80 kr. Ved tillæg til ovenfor nævnte lejekontrakt med allonge afstod sagsøgte med virkning fra 15. februar 2006 lejemålet. Det fremgår af tillægget til lejekontrakten, der er udfærdiget på sagsøgers brevpapir, i § 1, stk. 1, blandt andet, at "Indtrædende lejer indtræder i alle lejers rettigheder og forpligtelser i lejeforholdet..."Endvidere er der i tillægget § 1, stk. 3, anført: " Enhver refusion mellem indtrædende og udtrædende lejer i forbindelse med afståelsen af lejemålet er udlejer uvedkommende". I § 2, stk. 2, er anført: "Depositum, som udgør kr. 75.313,70 ekskl. moms, forbliver indestående hos udlejer." I øvrigt indtrådte den indtrædende lejer i alle lejers rettigheder og forpligtelser. Ved brev af 17. februar 2006 til sagsøgte afregnede ejendomsmæglerfirmaet ButiksKompagniet, som var antaget af sagsøgte, lejemålet over for sagsøgte. I afregningen er under "Refusion" anført "Depositum" kr. 75.313,70. Beløbet var i sagsøgtes favør. Ved Danske Banks brev af 19. juni 2006 til sagsøgte bekræftede Danske Bank, at garantien var bortfaldet. Der anføres i brevet "Hermed anerkender vi at have modtaget Deres brev, med ovennævnte garanti til annullering. Deres forpligtelse over for os i forbindelse med garantien er derfor bortfaldet." Ved brev af 25. oktober 2007 til sagsøgte anførte sagsøger, at sagsøgte fejlagtigt havde fået udbetalt "deposita kr. 75.313,70 ekskl. moms. Sikkerhedsstillelsen var dog en garanti, hvorved De fejlagtigt har modtaget kr. 75.313,70 ekskl. moms. Vi imødeser venligst tilbagebetalt kr. 75.313,70 ekskl. moms, hertil kr.18.828,42 i alt kr. 94.142,12 inkl. moms, senest 30 dage fra d.d." Ved brev af 2. november 2007 til sagsøgte oplyste sagsøger at være i besiddelse af original garanti for lejemålet og anmodede sagsøgte om at indbetale fejlagtigt udbetalt deposita kr.94.142,12 inkl. moms. Ved brev af samme dato til Danske Bank oplyste sagsøger, at lejer var i restance. Sagsøger anmodede derfor Danske Bank med henvisning til garantien om at få udbetalt kr. 94.142,12 inkl. moms, som udgjorde restancen. Ved brev af 7. november 2007 afviste Danske Bank kravet og oplyste samtidig, at garantien var udgået den 19. juni 2006. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D39 Side 3/10 Ved brev af 22. november 2007 fra Danske Bank til sagsøger afviste banken påny kravet og anførte uddybende, at "bankens garanti dækkede misligholdelse af lejekontrakten, og det krav der er opstået, er ikke misligholdelse af lejekontrakten, men tilbagesøgning af et åbenbart fejlagtigt udbetalt beløb fra Dem til lejetager". Forklaringer. Der er under sagen afgivet forklaring af Sagsøgte og vidnerne Vidne 1 og Vidne 2. Sagsøgte har forklaret blandt andet, at hun er hjemmegående husmor. Hun har for mange år siden studeret sprog på Handelshøjskolen.Hun skulle bruge lejemålet til sin svigerdatter, der skulle drive frisørvirksomhed i den. Hun har aldrig selv drevet forretning som frisør i lejemålet. Det var hendes mand Vidne 1, der tog sig af lejekontrakt, depositum m.v.. Hun ved, at lejemålet stod tomt en periode, men hun husker ikke hvor længe. Det var Vidne 1, der antog Butikskompagniget. Hun ved ikke, på hvilke vilkår den nye lejer overtog lejemålet. Hun hæftede sig ikke ved det beløb, der blev udbetalt af ButiksKompagniet. Hun har ikke deltaget i nogen drøftelser med udlejer. Hun har heller ikke deltaget i drøftelser vedrørende det efterfølgende forløb. Det er Vidne 1, der har skrevet brevene, og hun har skrevet under. Hun havde tillid til, at Vidne 1 havde styr på det. Det er muligt, at Vidne 1 har nævnt, at sagsøger havde gjort krav gældende. Sagsøgte husker ikke, hvorfor svigerdatteren ikke selv lejede salonen. Hun syntes, at det var en god ide, at svigerdatteren fik en butik, hvor hun kunne kombinere massage og frisørvirksomhed. Sagsøgte har kun foranlediget Vidne 1 til at købe salonen. Hun har ikke iøvrigt været involveret i noget vedrørende salonen. Det var Vidne 1, der stod for alt det praktiske. Hun kan ikke sige, hvorfor det ikke var Vidne 1, der lejede lejemålet. Det var hendes ide, at de skulle leje lejemålet til svigerdatteren. Det var en sød svigerdatter, som hun havde lyst til at gøre noget for. Hun har ikke haft noget som helst at gøre med det økonomiske. Hun har underskrevet det, der skulle underskrives, men hun må indrømme, at hun ikke har gennemlæst det. Hun ved ikke noget om depositum. Hun ved ikke, om Danske Bank vidste, at hun intet havde med driften at gøre. Hun har aldrig været til møde med Danske Bank. Det var Vidne 1, der stod for alt det. Foreholdt bilag A 1 forklarede sagsøgte, at hun ikke erindrer at have modtaget dette brev fra banken. Hun har ikke på noget tidspunkt været i kontakt med Danske Bank om, hvilke sagsdokumenter, banken måtte have liggende i hendes navn. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han tog sig af alt vedrørrende denne sag. Han er statsautoriseret revisor og driver nu en lille STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D39 Side 4/10 rådgivningsvirksomhed. Han er ved at færdiggøre sit jurastudium. Han kunne som partner i Price Waterhouse Coopers ikke eje en erhvervsvirksomhed. Deres svigerdatter havde ikke selv økonomisk mulighed for at leje lejemålet. Han var ansvarlig for alt vedrørende lejemålet. Han lavede aftalen med Danske Bank, v/ nu afdøde direktør Person 1 om, at der skulle stilles bankgaranti i forbindelse med lejemålets indgåelse. Dengang var det også ButiksKompagniet, der havde lejemålet til salg. I 2006 besluttede de, at butikken skulle sælges. Den havde kostet dem mange penge. Butikken blev sat til salg i september 2005 gennem ButiksKompagniet. Butikken stod tom fra november 2005. Kuben var orienteret om dette. Den blev solgt i februar 2006. ButiksKompagniet mente, at den kunne sælges for 300.000 kr. Det var også på de konditioner, at butikken blev solgt. De fik et brev fra Dan-ejendomme om, at de havde overtaget administrationen fra Kuben. Da han tømte postkassen i slutningen af januar 2006, lå der to breve fra Dan-ejendomme. Det ene vedrørte overholdelse af åbningstider. Det andet oplyste, at lejemålet var opsagt fra udlejers side. ButiksKompagniet var i kontakt med Dan-ejendomme om den situation, der var opstået, nemlig at lejemålet var opsagt, og at der var en afståelse i gang. Løsningen blev, at der blev lavet et tillæg til lejekontrakten, hvorefter en overtagende lejer skulle betale 45.000 kt. til udlejer. Forevist bilag 4 forklarede han, at de var i en presset situation. ButiksKompagniet aftalte med indtrædende lejer, at han ikke skulle indestå, og at han kunne sælge inventar og varelager. Tillægsaftalen (bilag 1) er udarbejdet af Dan-ejendomme eller Dan- ejendomme og ButiksKompagniet i fællesskab. Han har intet haft med den at gøre. Butikken blev solgt for 200.000 kr. Forevist bilag 4 forklarede han, at det foresvævede ham, at han havde stillet bankgaranti for depositum. Han tænkte på de manglende 45.000 kr. Leje- og skattebeløbene samt momsen gav ham ikke anledning til bemærkninger. Han fandt afregningsbeløbet nogenlunde overensstemmende med det, som han havde forventet. Han mente, at der var nogle beløb, som ikke skulle debiteres ham, herunder vedrørende annoncebetaling og salær. Restkøbesummen på 155.000 kr.samt depositum og leje skulle betales af indtrædende lejer. ButiksKompagniet havde af egen drift betalt 45.000 kr. af den aftalte købesum til udlejer. Dette er han utilfreds med. Da der fra Danske Bank kom en opkrævning på provision, undrede det ham. Derfor ringede han til direktør Person 1 for at høre, hvad det drejede sig om. Person 1 oplyste, at der ville blive opkrævet garantiprovision, og han anbefalede ham at tage kontakt med Dan-ejendomme, hvilket han gjorde. Person 2 lovede at kontakte Person 1, således at STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D39 Side 5/10 provisionsopkrævningen ville blive ophævet. Forevist bilag A 1 forklarede han, at han ikke har skrevet til Danske Bank vedrørende garantien. Han har alene hæftet sig ved, at deres forpligtelse i forbindelse med garantien var bortfaldet. Han har ikke hæftet sig ved, at der er anført "Deres brev". Han har ikke skrevet til Danske Bank. Han har ikke kunnet få kopi af et sådant brev fra Danske Bank eller Dan-ejendomme. Han indestår for, at han ikke har skrevet et sådant brev. Han tror, at det må være Dan-ejendomme, der eventuelt har skrevet til banken. Forevist bilag 5 forklarede han, at han ringede til Person 3, da han havde fået brevet. Han sagde, at han stillede sig uforstående over for kravet, og at han måtte henvise til ButiksKompagniet. Person 3 sagde, at han henvende sig til ButiksKompagniet. Sagen er nu helt afsluttet. Det skete i 2006. Momsregistreringen er blevet ophævet m.v. Hvis det hele skulle tages op igen, ville det betyde, at virksomheden skulle betale de 18.000 kr. i moms. Dette beløb ville ikke kunne kræves tilbage. Det ville være vanskeligt at genåbne sagen. De har endvidere helt indstillet sig på, at sagen er afsluttet. Forevist bilag 4 forklarede Vidne 1, at sagsøgte kan anerkende at have modtaget 240.512,59 kr. Det er ButiksKompagniet, der har anført, at 75.313,70 kr. plus moms udgør depositum. Foreholdt duplikken, side 2, øverst, vedstod han det der anførte, men understregede, at det, som står i i duplikken, er, at ButiksKompagniet har "anført" en post på 75.313,70 kr. plus moms. Han har ikke herved anerkendt, at der var tale om depositum. Beløbet svarer iøvrigt ikke talmæssigt til bankgarantien. Han kan godt skitsere, hvad hele eventyret har kostet ham. Det gav underskud. Det har været en meget dyr erfaring. De ønsker kun at lægge det bag sig. Forevist bilag 4 A/C Annoncebetaling og Kontoudtog bekræftede han, at han er gået videre med honoraret på de 31.250 kr. til ButiksKompagniet og ButiksKompagniets betaling af 45.000 kr. til udlejer. Han mente, at ButiksKompagniet havde handlet uprofessionelt ved ikke at have taget højde for, at der kunne opstå tab som følge af, at lejemålet stod tomt. Han kiggede på totalbeløbet og syntes, at det passede med det, som han kunne forvente. Han hæftede sig ikke iøvrigt ved de enkelte poster. Der kom løbende opkrævninger fra Danske Bank på garantiprovision. Han har ikke iøvrigt haft kontakt med Person 1 om garantien. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D39 Side 6/10 Refusionen mellem udtrædende og indtrædende lejer har intet at gøre med udlejer. Hvad udlejer måtte have forledt tredjemand til, skal han ikke tage stilling til. Hvis ButiksKompagniet anlægger sag, vil han foretage modregning. Som han ser det, har ButiksKompagniet spurgt sagsøger om, hvad depositum kunne være. ButiksKompagniet har sikkert sagt til indtrædende lejer, at der var et depositum, som indtrædende lejer skulle betale. Han vil formode, at indtrædende lejer har indbetalt depositum til ButiksKompagniet. Det er korrekt, at han i 2006 blev klar over, at der var en bankgaranti. Han overvejede, om han skulle gøre noget. Han valgte at overlade initiativet til ButiksKompagniet, som han mente skyldte ham penge. Han gjorde sig ingen overvejelser i forhold til udlejer, der ikke har udbetalt noget som helst. I sin tid, da sagsøgte overtog lejemålet, blev der vistnok lavet en refusionsopgørelse, men han husker det ikke. Der blev stillet en garanti. Det skete ved, at han diskuterede med Person 1, hvordan man skulle imødekomme udlejers krav. Han vil tro, at han ikke både har afregnet et depositum og stillet en bankgaranti. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun er partner i ejendomsmæglerfirmaet ButiksKompagniet. Hun er sagsbehandler på alle sager. Når en handel er indgået, står hun for at sørge for alle formalia, herunder fremskaffelse af lejekontrakter. Hun er også den økonomisk ansvarlige. Hun skal sørge for, at de økonomiske midler er til stede. Udlejer kan vælge at opkræve et helt nyt depositum hos den nye lejer, eller der kan udarbejdes en refusion mellem den indtrædende og den udtrædende lejer. Hun baserer sig på udlejers oplysninger. Det er hende, der har lavet bilag 4. Oplysningerne stammer fra det tillæg, som udlejer i sin tid lavede. Sagen er afsluttet hos ButiksKompagniet. Hun har hørt fra udlejer, idet det er kommet frem, at den udtrædende lejer uretmæssigt har modtaget et depositum, eftersom den udtrædende lejer kun havde stillet en bankgaranti. Den indtrædende lejer opsagede efterfølgende sit lejemål. Hun blev kontaktet af udlejer, da denne nye lejer skulle have sit depositum tilbage. Det var et godt stykke tid efter februar 2006. Hun agerede ud fra administrators oplysninger om, hvad der indestod hos udlejer. Hun mener, at hun orienterede administrator om, at refusionen var faldet på plads. Forevist bilag 9 bekræftede hun, at der ikke er rettet noget krav mod udtrædende lejer eller udlejer. Parternes synspunkter. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D39 Side 7/10 Sagsøger har i påstandsdokument af 23. september 2009 anført blandt andet følgende: ...ANBRINGENDER: Til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende at beløbet er udbetalt ved en fejl og dermed rettelig tilkommer sagsøger, at sagsøgte er refunderet et beløb, der aldrig er indbetalt, at sagsøgte var/burde være klar over, at der alene var stillet bankgaranti, og at sagsøgte derfor var/burde være klar over, at depositum fejlagtigt er udbetalt, at sagsøgte som følge af ovenstående er tilpligtet at tilbagebetale beløbet til sagsøger, at sagsøgte er forpligtet tillige at tilbagebetale momsbeløbet, idet dette er modtaget. Sagsøgte lider derved ikke noget tab, at sagsøger på intet tidspunkt har givet sagsøgte grund til tro, at der ikke ville blive rejst krav over for sagsøgte. at sagsøger ikke har udvist passivitet, idet sagsøger reklamerede overfor sagsøgte straks efter fejlen blev opdaget..." Sagsøgte har i påstandsdokument af 21. september 2009 anført følgende: "...Til støtte for sagsøgtes påstande gøres det gældende, At sagsøger ikke har noget beløb til gode hos sagsøgte; At sagsøgte ikke har fået udbetalt det påstævnede beløb fra sagsøger; At lejekontrakten mellem sagsøger og sagsøgte er ophørt den 15. februar 2006 At ButiksKompagniet Ejendomsmæglerfirma ApS den 17. februar 2006 uden forbehold har slutafregnet sagsøgtes lejemål Adresse 2, 2100 København Ø (fejlagtigt angivet som Adresse 3) til sagsøgte; At det af Tillæg til lejekontrakten (Bilag 1), § 1, stk.3, fremgår, at ny lejer over for sagsøger er indtrådt i alle sagsøgtes rettigheder og forpligtelser i lejeforholdet, og at enhver refusion mellem indtrædende og udtrædende lejer (sagsøgte) i forbindelse med afståelsen af lejemålet er udlejer (sagsøger) uvedkommende; At sagsøgte ved lejemålets ophør og afregning med den indtrædende lejer gennem ButiksKompagniet ikke var opmærksom på, om sagsøgtes depositum i lejeforholdet var indbetalt kontant eller afdækket ved bankgaranti. At sagsøger i juni 2006 uden forbehold har kvitteret den på sagsøgtes foranledning af Danske Bank A/S den 30. januar 2001 og 22. februar 2005 stillede bankgaranti for depositum i lejemålet, hvorved sagsøger må anses at have accepteret ikke at have noget yderligere krav, hverken mod Danske Bank A/S eller mod sagsøgte; At et eventuelt krav fra sagsøgers side i øvrigt må anses bortfaldet ved sagsøgers erklæring om, at den på sagsøgtes foranledning af Danske Bank A/ STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D39 Side 8/10 S stillede bankgaranti for depositum kunne bortfalde, og ved sagsøgers efterfølgende massive passivitet med at gøre kravet gældende; At sagsøger ikke har efterkommet sagsøgtes opfordring til at fremlægge kopi af sin administrator Dan-Ejendomme A/S brev til Danske Bank A/S juni 2006 med bekræftelse på, at den af Danske Bank A/S stillede bankgaranti kunne annulleres, hvorfor det må lægges til grund, at et sådant brev bekræftede, at sagsøger dermed har erklæret, at sagsøger ikke havde yderligere krav mod sagsøgte. At sagsøger i øvrigt i forbindelse med afvikling af lejemålet har handlet uagtsomt ved uden tilstrækkelig undersøgelse at lægge til grund, at sagsøgte havde indbetalt kontant depositum. At sagsøger i øvrigt i juni 2006 har udvist endnu grovere uagtsomhed ved trods dispositioneme i forbindelse med lejemålets ophør i februar 2006 uden videre at have kvitteret den af Danske Bank A/S stillede bankgaranti for depositum. At sagsøgers uagtsomhed må bedømmes ikke blot på baggrund af sagsøgers forhold som institutionel ejendomsudlejer, men også på baggrund af, at sagsøger var repræsenteret af en professionel ejendomsadministrator. At sagsøger i øvrigt har mistet ethvert krav ved den langvarige passivitet efter lejemålets afvikling på trods af, at sagsøger i juni 2006 var klar over problematikken omkring kontant depositum eller bankgaranti, således at sagsøger ikke har reklameret straks efter at fejlen blev opdaget, men først 16 måneder derefter. At sagsøgte vil lide et tab ved at skulle refundere et momsbeløb, idet sagsøgte ved modtagelse af afregningen fra ButiksKompagniet har afregnet moms med kr. 18.828,42, men nu efter afregistrering af den momspligtige virksomhed ikke vil kunne få tilbagebetalt overskydende moms. Dette tab ville blive påført sagsøgte ved sagsøgers forsømmelighed. At sagsøger efter sagsøgers egen oplysning ikke er momsregistreret. At ButiksKompagniet Ejendomsmæglerfirma ApS i sagens anledning har erklæret ikke at have til hensigt at rejse noget krav i anledning den foretagne afregning over for sagsøgte; At sagsøgte ikke opnår nogen berigelse ved en frifindelse, idet den skete afregning samtidig har udlignet andre mellemværender vedrørende lejemålets ophør..." Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse. Retten har efter bevisførelsen lagt til grund, at det var en fejl, at ejendomsmæglerfirmaet ButiksKompagniet som anført i brev af 17. februar 2006 vedrørende afregning af det omhandlede butikslejemål udbetalte 75.313,70 kr. plus moms til sagsøgte som refusion for depositum. Den omhandlede refusion vedrørte et retsforhold mellem sagsøger og sagsøgte, idet sagsøgte havde lejet det omhandlede butikslejemål af sagsøger. Retten finder derfor ikke, at sagsøger er afskåret fra at gøre kravet gældende STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D39 Side 9/10 mod sagsøgte, alene fordi refusionsopgørelsen ikke er udfærdiget af sagsøger, men af ejendomsmæglerfirmaet ButiksKompagniet. Retten finder, at den refusion mellem udtrædende og indtrædende lejer, som omtales i tillægget til lejekontrakten, vedrører den refusion, som måtte blive aktuel ud over depositum. Retten finder derfor ikke, at sagsøger er afskåret fra at gøre krav gældende mod sagsøgte som følge af § 1, stk. 3, i tillægget.. Efter Vidne 2's forklaring finder retten det godtgjort, at ButiksKompagniet ved refusionsopgørelsen baserede sig på sagsøgers oplysninger. Retten har efter sagsøgtes og Vidne 1's forklaringer lagt til grund, at det var sagsøgtes ægtefælle, Vidne 1, der efter fælles overenskomst med sagsøgte varetog hele administrationen af det omhandlede lejemål. Retten finder at måtte lægge til grund, at Vidne 1, der er statsautoriseret revisor, vidste, at der ikke var indbetalt et depositum til udlejer i forbindelse med sagsøgtes indtræden i lejemålet, men at der i stedet var stillet en bankgaranti. Retten finder på denne baggrund, at det må have stået sagsøgte, v/Vidne 1, klart, at det var en fejl, at det ikke-indbetalte depositum blev godskrevet sagsøgte i refusionsopgørelsen. Sagsøger, der er professionel udlejer, og som var repræsenteret af en professionel ejendomsadministrator, findes at have handlet groft uagtsomt ved ikke i forbindelse med sagsøgtes udnyttelse af sin afståelsesret pr. 15. februar 2006 at have sikret sig, at sagsøgte ved lejemålets indgåelse rent faktisk havde indbetalt et depositum, før ejendomsmæglerfirmaet på foranledning af sagsøger udbetalte det omhandlede depositum til sagsøgte. Endvidere finder retten efter bevisførelsen at måtte lægge til grund, at sagsøgte over for Danske Bank på et tidspunkt forud for den 19. juni 2006, hvor Danske Bank ved brev til sagsøgte bekræftede, at den omhandlede bankgaranti var bortfaldet, må have bekræftet lejemålets ophør pr. 15. februar 2006 og accepteret garantiens bortfald. Retten har herved lagt vægt på, at garantien var stillet til fordel for sagsøger, og at banken derfor ikke uden sagsøgers accept kunne lade garantien bortfalde. Det omhandlede beløb blev udbetalt til sagsøgte den 17. februar 2006. Først ved brev af 25. oktober 2007 gjorde sagsøger sagsøgte bekendt med, at der var begået en fejl. Der var således forløbet cirka 20 måneder, før sagsøger gjorde sagsøgte bekendt med fejlen og krævede beløbet tilbage. Efter det af Vidne 1 forklarede findes sagsøgte i denne periode at have indrettet sig på at kunne beholde beløbet. Uanset at sagsøgte må antages at have været klar over, at der ved udbetalingen af depositummet var tale om en vildfarelse, finder retten under disse omstændigheder, henset til det anførte om sagsøgers egen forsømmelighed, samt til at sagsøgte har indrettet sig på at kunne beholde STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D39 Side 10/10 beløbet, ikke, at sagsøger er berettiget til at tilbagesøge beløbet hos sagsøgte. Sagsøgte frifindes derfor. Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 30.000 kr. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i middelværdien i de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige. Thi kendes for ret: Sagsøgte frifindes. Sagsøger skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 30.000 kr. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D39	Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 4.november 2009 i sag nr. BS 25A-3511/2008: PBU Bolig A/S clo Dan-Ejendomme as Tuborg Boulevard 12 2900 Hellerup mod <anonym>Sagsøgte</anonym> <anonym>Adresse 1</anonym> <anonym>København</anonym> Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag, der er anlagt den 17.juni 2008, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger fra sagsøgte kan tilbagesøge et beløb; som sagsøgte fejlagtigt har fået udbetalt af ejendomsmæglerfirmaet ButiksKompagniet; som formidlede salg af en forretning, som sagsøgte havde lejet af sagsøger. Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr: 94.242,12 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker: Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse; 0g subsidiært om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnede. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens $ 218 a Oplysningerne i sagen Med virkning fra 1. februar 2001 indtrådte sagsøgte som lejer i erhvervslejemålet <anonym>Adresse 2</anonym> 2100 København Ø. Indtrædelsen skete ved allonge til lejekontrakten og med samme rettigheder og forpligtelser; som var gældende mellem udlejer, Pensionskassen for Børne - og Ungdomspædagoger; v/Kuben Ejendomsadministration; og den tidligere lejer. Det fremgår af den omhandlede lejekontrakts $ 5.2, at lejer skulle betale eller stille anfordringsbankgaranti for et depositum svarende til 6 måneders leje, beregnet af basislejen; hvortil tillægges moms . Side 2/10 Sagsøgte stillede den 30. januar 2001 gennem Danske Bank en bankgaranti på 81.744,50 kr . over for udlejer . Garantien kunne udbetales til sagsøger på anfordring uden retter gang ved misligholdelse af lejekontrakten. V ed tillæg af 22. februar 2005 blev garantien forhøjet med 4.135,95 kr . til 97.609,80 kr . Ved tillæg til ovenfor nævnte lejekontrakt med allonge afstod sagsøgte med virkning fra 15. februar 2006 lejemålet. Det fremgår af tillægget til lejekontrakten, der er udfærdiget på sagsøgers brevpapir , i § 1, stk. 1, blandt andet, at "Indtrædende lejer indtræder i alle lejers rettigheder og forpligtelser i lejeforholdet..."Endvidere er der i tillægget § 1, stk. 3, anført: " Enhver refusion mellem indtrædende og udtrædende lejer i forbindelse med afståelsen af lejemålet er udlejer uvedkommende". I § 2, stk. 2, er anført: "Depositum, som udgør kr . 75.313,70 ekskl. moms, forbliver indestående hos udlejer ." I øvrigt indtrådte den indtrædende lejer i alle lejers rettigheder og forpligtelser . Ved brev af 17. februar 2006 til sagsøgte afregnede ejendomsmæglerfirmaet ButiksKompagniet, som var antaget af sagsøgte, lejemålet over for sagsøgte. I afregningen er under "Refusion" anført "Depositum" kr . 75.313,70. Beløbet var i sagsøgtes favør . Ved Danske Banks brev af 19. juni 2006 til sagsøgte bekræftede Danske Bank, at garantien var bortfaldet. Der anføres i brevet "Hermed anerkender vi at have modtaget Deres brev , med ovennævnte garanti til annullering. Deres forpligtelse over for os i forbindelse med garantien er derfor bortfaldet." Ved brev af 25. oktober 2007 til sagsøgte anførte sagsøger , at sagsøgte fejlagtigt havde fået udbetalt "deposita kr . 75.313,70 ekskl. moms. Sikkerhedsstillelsen var dog en garanti, hvorved De fejlagtigt har modtaget kr . 75.313,70 ekskl. moms. V i imødeser venligst tilbagebetalt kr . 75.313,70 ekskl. moms, hertil kr .18.828,42 i alt kr . 94.142,12 inkl. moms, senest 30 dage fra d.d." Ved brev af 2. november 2007 til sagsøgte oplyste sagsøger at være i besiddelse af original garanti for lejemålet og anmodede sagsøgte om at indbetale fejlagtigt udbetalt deposita kr .94.142,12 inkl. moms. Ved brev af samme dato til Danske Bank oplyste sagsøger , at lejer var i restance. Sagsøger anmodede derfor Danske Bank med henvisning til garantien om at få udbetalt kr . 94.142,12 inkl. moms, som udgjorde restancen. Ved brev af 7. november 2007 afviste Danske Bank kravet og oplyste samtidig, at garantien var udgået den 19. juni 2006. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D39 Ved brev af 22. november 2007 fra Danske Bank til sagsøger afviste banken påny kravet og anførte uddybende, at "bankens garanti dækkede misligholdelse af lejekontrakten; 0g det krav der er opstået; er ikke misligholdelse af lejekontrakten; men tilbagesøgning af et åbenbart fejlagtigt udbetalt beløb fra Dem til lejetager"_ Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af <anonym>Sagsøgte</anonym> og vidnerne <anonym>Vidne 1</anonym> og <anonym>Vidne 2</anonym> <anonym>Sagsøgte</anonym> har forklaret blandt andet, at hun er hjemmegående husmor: Hun har for mange år siden studeret sprog på Handelshøjskolen Hun skulle bruge lejemålet til sin svigerdatter; der skulle drive frisørvirksomhed i den. Hun har aldrig selv drevet forretning som frisør i lejemålet. Det var hendes mand <anonym>Vidne</anonym> 1, der tog sig af lejekontrakt, depositum m.v Hun ved, at lejemålet stod tomt en periode, men hun husker ikke hvor længe. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der antog Butikskompagniget. Hun ved ikke; på hvilke vilkår den nye lejer overtog lejemålet. Hun hæftede sig ikke ved det beløb, der blev udbetalt af ButiksKompagniet. Hun har ikke deltaget i nogen drøftelser med udlejer. Hun har heller ikke deltaget i drøftelser vedrørende det efterfølgende forløb. Det er <anonym>Vidne 1</anonym> der har skrevet brevene, 0g hun har skrevet under. Hun havde tillid til, at <anonym>Vidne 1</anonym> havde styr på det. Det er muligt; at <anonym>Vidne 1</anonym> har nævnt; at sagsøger havde gjort krav gældende. Sagsøgte husker ikke, hvorfor svigerdatteren ikke selv lejede salonen. Hun syntes, at det var en god ide; at svigerdatteren fik en butik, hvor hun kunne kombinere massage og frisørvirksomhed. Sagsøgte har kun foranlediget <anonym>Vidne</anonym> 1 til at købe salonen. Hun har ikke iøvrigt været involveret i noget vedrørende salonen. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der stod for alt det praktiske. Hun kan ikke sige; hvorfor det ikke var <anonym>Vidne 1</anonym> der lejede lejemålet. Det var hendes ide, at de skulle leje lejemålet til svigerdatteren. Det var en sød svigerdatter; som hun havde lyst til at gøre noget for Hun har ikke haft noget som helst at gøre med det økonomiske. Hun har underskrevet det; der skulle underskrives, men hun må indrømme; at hun ikke har gennemlæst det. Hun ved ikke noget om depositum. Hun ved ikke; om Danske Bank vidste; at hun intet havde med driften at gøre. Hun har aldrig været til møde med Danske Bank. Det var <anonym>Vidne 1</anonym> der stod for alt det. Foreholdt bilag A 1 forklarede sagsøgte; at hun ikke erindrer at have modtaget dette brev fra banken. Hun har ikke på noget tidspunkt været i kontakt med Danske Bank om, hvilke sagsdokumenter; banken måtte have liggende i hendes navn. <anonym>Vidne 1</anonym> har forklaret blandt andet; at han tog sig af alt vedrørrende denne sag. Han er statsautoriseret revisor og driver nu en lille rådgivningsvirksomhed. Han er ved at færdiggøre sit jurastudium. Han kunne som partner i Price Waterhouse Coopers ikke eje en erhvervsvirksomhed Deres svigerdatter havde ikke selv økonomisk mulighed for at leje lejemålet. Han var ansvarlig for alt vedrørende lejemålet. Han lavede aftalen med Danske Bank, vl nu afdøde direktør <anonym>Person 1</anonym> om, at der skulle stilles bankgaranti i forbindelse med lejemålets indgåelse. Dengang var det også ButiksKompagniet; der havde lejemålet til salg. I2006 besluttede de, at butikken skulle sælges. Den havde kostet dem mange penge. Butikken blev sat til salg i september 2005 gennem ButiksKompagniet. Butikken stod tom fra november 2005. Kuben var orienteret om dette. Den blev solgt i februar 2006. ButiksKompagniet mente, at den kunne sælges for 300.000 kr: Det var også på de konditioner; at butikken blev solgt. De fik et brev fra Dan-ejendomme om, at de havde overtaget administrationen fra Kuben. Da han tømte postkassen i slutningen af januar 2006, lå der to breve fra Dan-ejendomme. Det ene vedrørte overholdelse af åbningstider; Det andet oplyste; at lejemålet var opsagt fra udlejers side. ButiksKompagniet var i kontakt med Dan-ejendomme om den situation; der var opstået; nemlig at lejemålet var opsagt; og at der var en afståelse i gang Løsningen blev; at der blev lavet et tillæg til lejekontrakten hvorefter en overtagende lejer skulle betale 45.000 kt. til udlejer Forevist bilag 4 forklarede han; at de var i en presset situation. ButiksKompagniet aftalte med indtrædende lejer; at han ikke skulle indestå, og at han kunne sælge inventar og varelager. Tillægsaftalen (bilag 1) er udarbejdet af Dan-ejendomme eller Dan- ejendomme og ButiksKompagniet i fællesskab. Han har intet haft med den at gøre. Butikken blev solgt for 200.000 kr. Forevist bilag 4 forklarede han; at det foresvævede ham; at han havde stillet bankgaranti for depositum. Han tænkte på de manglende 45.000 kr. Leje- og skattebeløbene samt momsen gav ham ikke anledning til bemærkninger. Han fandt afregningsbeløbet nogenlunde overensstemmende med det, som han havde forventet. Han mente, at der var nogle beløb, som ikke skulle debiteres ham; herunder vedrørende annoncebetaling og salær. Restkøbesummen på 155.000 kr.samt depositum og leje skulle betales af indtrædende lejer. ButiksKompagniet havde af egen drift betalt 45.000 kr. af den aftalte købesum til udlejer. Dette er han utilfreds med. Da der fra Danske Bank kom en opkrævning på provision; undrede det ham. Derfor ringede han til direktør <anonym>Person 1</anonym> for at høre, hvad det drejede sig om. <anonym>Person 1</anonym> oplyste; at der ville blive opkrævet garantiprovision; 0g han anbefalede ham at tage kontakt med Dan-ejendomme; hvilket han gjorde. <anonym>Person 2</anonym> lovede at kontakte <anonym>Person 1</anonym> således at provisionsopkrævningen ville blive ophævet. Forevist bilag A 1 forklarede han, at han ikke har skrevet til Danske Bank vedrørende garantien. Han har alene hæftet sig ved, at deres forpligtelse i forbindelse med garantien var bortfaldet. Han har ikke hæftet sig ved, at der er anført "Deres brev" Han har ikke skrevet til Danske Bank. Han har ikke kunnet få kopi af et sådant brev fra Danske Bank eller Dan-ejendomme. Han indestår for; at han ikke har skrevet et sådant brev. Han tror; at det må være Dan-ejendomme; der eventuelt har skrevet til banken. Forevist bilag 5 forklarede han, at han ringede til <anonym>Person 3</anonym> da han havde fået brevet. Han sagde, at han stillede sig uforstående over for kravet, 0g at han måtte henvise til ButiksKompagniet. <anonym>Person 3</anonym> sagde; at han henvende sig til ButiksKompagniet. Sagen er nu helt afsluttet. Det skete i 2006. Momsregistreringen er blevet ophævet m.v. Hvis det hele skulle tages op igen; ville det betyde; at virksomheden skulle betale de 18.000 kr. i moms. Dette beløb ville ikke kunne kræves tilbage. Det ville være vanskeligt at genåbne sagen: De har endvidere helt indstillet sig på, at sagen er afsluttet. Forevist bilag 4 forklarede <anonym>Vidne 1</anonym> at sagsøgte kan anerkende at have modtaget 240.512,59 kr. Det er ButiksKompagniet; der har anført; at 75.313,70 kr. plus moms udgør depositum. Foreholdt duplikken, side 2, øverst, vedstod han det der anførte, men understregede, at det, som står i i duplikken; er, at ButiksKompagniet har "anført" en post på 75.313,70 kr: plus moms. Han har ikke herved anerkendt, at der var tale om depositum. Beløbet svarer iøvrigt ikke talmæssigt til bankgarantien. Han kan godt skitsere, hvad hele eventyret har kostet ham Det gav underskud. Det har været en meget dyr erfaring. De ønsker kun at lægge det bag sig. Forevist bilag 4 AlC Annoncebetaling 0g Kontoudtog bekræftede han; at han er gået videre med honoraret på de 31.250 kr. til ButiksKompagniet og ButiksKompagniets betaling af 45.000 kr. til udlejer. Han mente, at ButiksKompagniet havde handlet uprofessionelt ved ikke at have taget højde for; at der kunne opstå tab som følge af, at lejemålet stod tomt. Han kiggede på totalbeløbet og syntes; at det passede med det, som han kunne forvente. Han hæftede sig ikke iøvrigt ved de enkelte poster. Der kom løbende opkrævninger fra Danske Bank på garantiprovision. Han har ikke iøvrigt haft kontakt med <anonym>Person 1</anonym> om garantien. Refusionen mellem udtrædende og indtrædende lejer har intet at gøre med udlejer. Hvad udlejer måtte have forledt tredjemand til, skal han ikke tage stilling til. Hvis ButiksKompagniet anlægger sag, vil han foretage modregning. Som han ser det, har ButiksKompagniet spurgt sagsøger om, hvad depositum kunne være. ButiksKompagniet har sikkert sagt til indtrædende lejer; at der var et depositum; som indtrædende lejer skulle betale. Han vil formode, at indtrædende lejer har indbetalt depositum til ButiksKompagniet. Det er korrekt; at han i 2006 blev klar over; at der var en bankgaranti. Han overvejede, om han skulle gøre noget. Han valgte at overlade initiativet til ButiksKompagniet; som han mente skyldte ham penge. Han gjorde sig ingen overvejelser i forhold til udlejer; der ikke har udbetalt noget som helst. Isin tid, da sagsøgte overtog lejemålet; blev der vistnok lavet en refusionsopgørelse; men han husker det ikke. Der blev stillet en garanti. Det skete ved, at han diskuterede med <anonym>Person 1</anonym> hvordan man skulle imødekomme udlejers krav. Han vil tro, at han ikke både har afregnet et depositum og stillet en bankgaranti. <anonym>Vidne 2</anonym> har forklaret blandt andet; at hun er partner i ejendomsmæglerfirmaet ButiksKompagniet. Hun er sagsbehandler på alle sager. Når en handel er indgået, står hun for at sørge for alle formalia, herunder fremskaffelse af lejekontrakter. Hun er også den økonomisk ansvarlige. Hun skal sørge for; at de økonomiske midler er til stede. Udlejer kan vælge at opkræve et helt nyt depositum hos den nye lejer; eller der kan udarbejdes en refusion mellem den indtrædende og den udtrædende lejer. Hun baserer sig på udlejers oplysninger Det er hende, der har lavet bilag 4. Oplysningerne stammer fra det tillæg, som udlejer i sin tid lavede. Sagen er afsluttet hos ButiksKompagniet. Hun har hørt fra udlejer; idet det er kommet frem at den udtrædende lejer uretmæssigt har modtaget et depositum; eftersom den udtrædende lejer kun havde stillet en bankgaranti. Den indtrædende lejer opsagede efterfølgende sit lejemål. Hun blev kontaktet af udlejer; da denne nye lejer skulle have sit depositum tilbage. Det var et godt stykke tid efter februar 2006. Hun agerede ud fra administrators oplysninger om, hvad der indestod hos udlejer. Hun mener; at hun orienterede administrator om, at refusionen var faldet på plads. Forevist bilag 9 bekræftede hun; at der ikke er rettet noget krav mod udtrædende lejer eller udlejer Parternes synspunkter Sagsøger har i påstandsdokument af 23. september 2009 anført blandt andet følgende: ANBRINGENDER: Til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende at beløbet er udbetalt ved en fejl og dermed rettelig tilkommer sagsøger; at sagsøgte er refunderet et beløb, der aldrig er indbetalt, at sagsøgte varlburde være klar over; at der alene var stillet bankgaranti, 0g at sagsøgte derfor varlburde være klar over, at depositum fejlagtigt er udbetalt; at sagsøgte som følge af ovenstående er tilpligtet at tilbagebetale beløbet til sagsøger; at sagsøgte er forpligtet tillige at tilbagebetale momsbeløbet; idet dette er modtaget. Sagsøgte lider derved ikke noget tab, at sagsøger på intet tidspunkt har givet sagsøgte grund til tro, at der ikke ville blive rejst krav over for sagsøgte at sagsøger ikke har udvist passivitet, idet sagsøger reklamerede overfor sagsøgte straks efter fejlen blev opdaget.. 7 Sagsøgte har i påstandsdokument af 21. september 2009 anført følgende: Til støtte for sagsøgtes påstande gøres det gældende, At sagsøger ikke har noget beløb til gode hos sagsøgte; At sagsøgte ikke har fået udbetalt det påstævnede beløb fra sagsøger; At lejekontrakten mellem sagsøger 0g sagsøgte er ophørt den 15.februar 2006 At ButiksKompagniet Ejendomsmæglerfimma ApS den 17. februar 2006 uden forbehold har slutafregnet sagsøgtes lejemål <anonym>Adresse 2</anonym> 2100 København Ø (fejlagtigt angivet som <anonym>Adresse 3</anonym> til sagsøgte; At det af Tillæg til lejekontrakten (Bilag 1), 8 1, stk.3, fremgår; at ny lejer over for sagsøger er indtrådt i alle sagsøgtes rettigheder og forpligtelser i lejeforholdet, og at enhver refusion mellem indtrædende og udtrædende lejer (sagsøgte) i forbindelse med afståelsen af lejemålet er udlejer (sagsøger) uvedkommende; At sagsøgte ved lejemålets ophør og afregning med den indtrædende lejer gennem ButiksKompagniet ikke var opmærksom på, om sagsøgtes depositum 1 lejeforholdet var indbetalt kontant eller afdækket ved bankgaranti. At sagsøger i juni 2006 uden forbehold har kvitteret den på sagsøgtes foranledning af Danske Bank A/S den 30.januar 2001 0g 22. februar 2005 stillede bankgaranti for depositum i lejemålet, hvorved sagsøger må anses at have accepteret ikke at have noget yderligere krav; hverken mod Danske Bank A/S eller mod sagsøgte; At et eventuelt krav fra sagsøgers side i øvrigt må anses bortfaldet ved sagsøgers erklæring om, at den på sagsøgtes foranledning af Danske Bank A/ Side 8/10 S stillede bankgaranti for depositum kunne bortfalde, og ved sagsøgers efterfølgende massive passivitet med at gøre kravet gældende; At sagsøger ikke har efterkommet sagsøgtes opfordring til at fremlægge kopi af sin administrator Dan-Ejendomme A/S brev til Danske Bank A/S juni 2006 med bekræftelse på, at den af Danske Bank A/S stillede bankgaranti kunne annulleres, hvorfor det må lægges til grund, at et sådant brev bekræftede, at sagsøger dermed har erklæret, at sagsøger ikke havde yderligere krav mod sagsøgte. At sagsøger i øvrigt i forbindelse med afvikling af lejemålet har handlet uagtsomt ved uden tilstrækkelig undersøgelse at lægge til grund, at sagsøgte havde indbetalt kontant depositum. At sagsøger i øvrigt i juni 2006 har udvist endnu grovere uagtsomhed ved trods dispositioneme i forbindelse med lejemålets ophør i februar 2006 uden videre at have kvitteret den af Danske Bank A/S stillede bankgaranti for depositum. At sagsøgers uagtsomhed må bedømmes ikke blot på baggrund af sagsøgers forhold som institutionel ejendomsudlejer , men også på baggrund af, at sagsøger var repræsenteret af en professionel ejendomsadministrator . At sagsøger i øvrigt har mistet ethvert krav ved den langvarige passivitet efter lejemålets afvikling på trods af, at sagsøger i juni 2006 var klar over problematikken omkring kontant depositum eller bankgaranti, således at sagsøger ikke har reklameret straks efter at fejlen blev opdaget, men først 16 måneder derefter . At sagsøgte vil lide et tab ved at skulle refundere et momsbeløb, idet sagsøgte ved modtagelse af afregningen fra ButiksKompagniet har afregnet moms med kr . 18.828,42, men nu efter afregistrering af den momspligtige virksomhed ikke vil kunne få tilbagebetalt overskydende moms. Dette tab ville blive påført sagsøgte ved sagsøgers forsømmelighed. At sagsøger efter sagsøgers egen oplysning ikke er momsregistreret. At ButiksKompagniet Ejendomsmæglerfirma ApS i sagens anledning har erklæret ikke at have til hensigt at rejse noget krav i anledning den foretagne afregning over for sagsøgte; At sagsøgte ikke opnår nogen berigelse ved en frifindelse, idet den skete afregning samtidig har udlignet andre mellemværender vedrørende lejemålets ophør ..." Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgør else. Retten har efter bevisførelsen lagt til grund, at det var en fejl, at ejendomsmæglerfirmaet ButiksKompagniet som anført i brev af 17. februar 2006 vedrørende afregning af det omhandlede butikslejemål udbetalte 75.313,70 kr . plus moms til sagsøgte som refusion for depositum. Den omhandlede refusion vedrørte et retsforhold mellem sagsøger og sagsøgte, idet sagsøgte havde lejet det omhandlede butikslejemål af sagsøger . Retten finder derfor ikke, at sagsøger er afskåret fra at gøre kravet gældende STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D39 mod sagsøgte; alene fordi refusionsopgørelsen ikke er udfærdiget af sagsøger, men af ejendomsmæglerfirmaet ButiksKompagniet. Retten finder; at den refusion mellem udtrædende 0g indtrædende lejer; som omtales i tillægget til lejekontrakten; vedrører den refusion; som måtte blive aktuel ud over depositum. Retten finder derfor ikke, at sagsøger er afskåret fra at gøre krav gældende mod sagsøgte som følge af $ 1, stk. 3,itillægget. Efter <anonym>Vidne 2's</anonym> forklaring finder retten det godtgjort; at ButiksKompagniet ved refusionsopgørelsen baserede sig på sagsøgers oplysninger: Retten har efter sagsøgtes og <anonym>Vidne 1's</anonym> forklaringer lagt til grund, at det var sagsøgtes ægtefælle; <anonym>Vidne 1</anonym> der efter fælles overenskomst med sagsøgte varetog hele administrationen af det omhandlede lejemål. Retten finder at måtte lægge til grund, at <anonym>Vidne 1</anonym> der er statsautoriseret revisor; vidste, at der ikke var indbetalt et depositum til udlejer i forbindelse med sagsøgtes indtræden i lejemålet; men at der i stedet var stillet en bankgaranti. Retten finder på denne baggrund, at det må have stået sagsøgte, vI <anonym>Vidne 1</anonym> klart; at det var en fejl, at det ikke-indbetalte depositum blev godskrevet sagsøgte i refusionsopgørelsen. Sagsøger; der er professionel udlejer; og som var repræsenteret af en professionel ejendomsadministrator; findes at have handlet groft uagtsomt ved ikke i forbindelse med sagsøgtes udnyttelse af sin afståelsesret pr. 15. februar 2006 at have sikret sig, at sagsøgte ved lejemålets indgåelse rent faktisk havde indbetalt et depositum; før ejendomsmæglerfirmaet på foranledning af sagsøger udbetalte det omhandlede depositum til sagsøgte. Endvidere finder retten efter bevisførelsen at måtte lægge til grund; at sagsøgte over for Danske Bank på et tidspunkt forud for den 19.juni 2006, hvor Danske Bank ved brev til sagsøgte bekræftede, at den omhandlede bankgaranti var bortfaldet, må have bekræftet lejemålets ophør pr: 15. februar 2006 og accepteret garantiens bortfald. Retten har herved lagt vægt på, at garantien var stillet til fordel for sagsøger, og at banken derfor ikke uden sagsøgers accept kunne lade garantien bortfalde. Det omhandlede beløb blev udbetalt til sagsøgte den 17. februar 2006. Først ved brev af 25. oktober 2007 gjorde sagsøger sagsøgte bekendt med, at der var begået en fejl. Der var således forløbet cirka 20 måneder; før sagsøger gjorde sagsøgte bekendt med fejlen og krævede beløbet tilbage. Efter det af <anonym>Vidne 1</anonym> forklarede findes sagsøgte i denne periode at have indrettet sig på at kunne beholde beløbet. Uanset at sagsøgte må antages at have været klar over; at der ved udbetalingen af depositummet var tale om en vildfarelse, finder retten under disse omstændigheder, henset til det anførte om sagsøgers egen forsømmelighed, samt til at sagsøgte har indrettet sig på at kunne beholde beløbet, ikke; at sagsøger er berettiget til at tilbagesøge beløbet hos sagsøgte. Sagsøgte frifindes derfor Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 30.000 kr. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i middelværdien i de gældende takster; som retten ikke har fundet grundlag for at fravige. Thi kendes for ret: <anonym>Sagsøgte</anonym> frifindes. Sagsøger skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 30.000 kr: <anonym>Dommer</anonym>	23,541	23,748
3742	Højesteret ændrede landsrettens kendelse om tilladelse til anke af byrettens dom efter ankefristens udløb, således at anmodningen ikke tages ikke til følge	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-18290/2023-HJR	Almindelig civil sag	3. instans	2362/23	Afgifter; Entreprise og håndværkere; Retspleje og civilproces;		Kærende - BDO STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB; Sagsøgte - Fredensborg kommune; Dommer - Jens Kruse Mikkelsen; Dommer - Lars Hjortnæs; Dommer - Rikke Foersom; Vis flere...	Nej	Nej	Nej		0,00 kr.	/ Ikke tilladelse til anke efter ankefristens udløb Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at anke efter ankefristens udløb undtagelsesvis burde tillades Sag BS-18290/2023-HJR Kendelse afsagt den 6. september 2023 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab mod Indkærede, tidligere Sagsøger Ankefristen for byrettens dom af 11. januar 2022 var den 8. februar 2022. Indkærede, tidligere Sagsøger anmodede den 30. maj 2022 om tilladelse til at anke dommen over for BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab. For Højesteret angik sagen, om Indkærede, tidligere Sagsøger kunne få tilladelse til at anke dommen over for BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab på et tidspunkt, hvor ankefristen var overskredet. Ankeinstansen kan undtagelsesvis tillade anke, selv om ankefristen er overskredet. I den forbindelse lægges der efter fast praksis vægt på, om fristoverskridelsen kan anses for undskyldelig, herunder om ansøgningen er indgivet inden for rimelig tid. Indkærede, tidligere Sagsøger havde oplyst, at den sene anke over for BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab skyldtes, at en anden part i sagen, Fredensborg Kommune, i sit ankesvarskrift af 1. april 2022 havde nedlagt påstande, der medførte, at hele sagen skulle undergives en fornyet prøvelse i landsretten, og ikke kun et delspørgsmål, sådan som boligforeningen forudsatte, da boligforeningen indgav ankestævningen mod kommunen. Indkærede, tidligere Sagsøger ankede dommen over for Fredensborg Kommune den 7. februar 2022 på et tidspunkt, hvor en tredje part i sagen allerede den 25. januar 2022 havde anket dommen over for boligforeningen. Herefter og i lyset af korrespondancen mellem boligforeningen og kommunen lagde Højesteret til grund, at boligforeningen på tidspunktet for indgivelsen af ankestævningen mod kommunen måtte have indset risikoen for, at kommunen ville påstå såvel frifindelse som hel eller delvis tilbagebetaling af de udbetalte beløb til opfyldelse af byretsdommen med den konsekvens, at sagen helt eller delvist kunne blive undergivet fornyet prøvelse i landsretten, og at denne prøvelse dermed også kunne angå BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskabs forhold. Fredensborg Kommunes ankesvarskrift blev som nævnt indgivet den 1. april 2022, og det måtte også tillægges betydning ved vurderingen, at boligforeningen først den 30. maj 2022 ansøgte om anketilladelse. / Højesteret udtalte herefter, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at anken undtagelsesvis burde tillades. Landsretten var kommet til et andet resultat.	Ikke tilladelse til anke efter ankefristens udløb Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder; at anke efter ankefristens udløb undtagelsesvis burde tillades Sag BS-18290/2023-HJR Kendelse afsagt den 6. september 2023 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab mod Indkærede_tidligere _Sagsøgec Ankefristen for byrettens dom af 11. januar 2022 var den 8. februar 2022. Indkærede;_tidligere_Sagsøger anmodede den 30. maj 2022 om tilladelse til at anke dommen over for BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab. For Højesteret angik sagen; om Indkærede_tidligere_Sagsøger kunne få tilladelse til at anke dommen over for BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab på et tidspunkt; hvor ankefristen var overskredet. Ankeinstansen kan undtagelsesvis tillade anke; selv om ankefristen er overskredet. den forbindelse lægges der efter fast praksis vægt på, om fristoverskridelsen kan anses for undskyldelig, herunder om ansøgningen er indgivet inden for rimelig tid. <anonym>Indkærede. tidligere Sagsøger</anonym> havde oplyst; at den sene anke over for BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab skyldtes; at en anden part i sagen; Fredensborg Kommune; i sit ankesvarskrift af 1. april 2022 havde nedlagt påstande; der medførte; at hele sagen skulle undergives en fornyet prøvelse i landsretten; og ikke kun et delspørgsmål, sådan som boligforeningen forudsatte; da boligforeningen indgav ankestævningen mod kommunen: Indkærede_tidligere_Sagsøger ankede dommen over for Fredensborg Kommune den 7. februar 2022 på et tidspunkt; hvor en tredje part i sagen allerede den 25. januar 2022 havde anket dommen over for boligforeningen. Herefter 0g lyset af korrespondancen mellem boligforeningen og kommunen lagde Højesteret til grund; at boligforeningen på tidspunktet for indgivelsen af ankestævningen mod kommunen måtte have indset risikoen for; at kommunen ville påstå såvel frifindelse som hel eller delvis tilbagebetaling af de udbetalte beløb til opfyldelse af byretsdommen med den konsekvens; at sagen helt eller delvist kunne blive undergivet fornyet prøvelse i Iandsretten; 0g at denne prøvelse dermed også kunne angå BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskabs forhold. Fredensborg Kommunes ankesvarskrift blev som nævnt indgivet den 1. april 2022, 0g det måtte også tillægges betydning ved vurderingen; at boligforeningen først den 30. maj 2022 ansøgte om anketilladelse. /Højesteret udtalte herefter , at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder , at anken undtagelsesvis burde tillades. Landsretten var kommet til et andet resultat.	2,547	2,562
3743	Sag om, hvorvidt tre produkter markedsført af sagsøgte A/S krænker de rettigheder, som sagsøger GmbH måtte have til tilsvarende produkter	Appelleret	Civilsag	Sø- og Handelsretten	BS-50/2004-SHR	Øvrige sager	1. instans	1990/23	Erstatning uden for kontrakt; Fogedret; Markedsføring; Ophavsret og eneret;			Nej	Nej	Nej			2 - 23 - L Koziol har nedlagt følgende påstande: 1. Københavns Byrets forbud af 2. april 2004 stadfæstes 2 Det forbydes Zebra at importere; eksportere; producere; udbyde til salg, oplagre eller pâ anden måde kommercielt udnytte produkter i den udformning der er afbildet i bi- Jag 8-10 [bilagene viser produkter svarende til højrefigurerne på ovenstående billeder] 3 De i påstand 2 nævnte varer som er i Zebras varetægt, tilintetgøres for Zebras regning: 4 Zebra skal til koziol betale modværdien i danske kroner på betalingsdagen af 123.253,21 EUR med procesrente af 100.0O0 kr. fra sagens anlæg den 16. april 2004 0g af beløb derudover med rente fra den 11.februar 2005. 5. Den af koziol stillede sikkerhed på 100.0O0 kr: i henhold til byrettens afgørelse af 2 april 2004 frigives til koziol. Zebra har påstået fogedforbuddet ophævet og har for påstandene 25 nedlagt påstand om frifindelse, for betalingspåstanden subsidiært betaling af et mindre beløb samt for påstand 6 at sikkerheden skal opretholdes indtil endelig dom vedrørende forbuddets opretholdelse fo- religger. Opgørelse af krav Koziols erstatningskrav er opgjort således: <table> \|:---------------------\|:-------\|:-----------------------\|:--------------------\| \| Zebras import_ \| \| koziols dækningsbidrav \| koziols tab \| \| \| \| € \| koziols tab \| \| \| \| € \| € \| \| Hundeskåle (Wow) \| 2.712 \| 5,14 \| 13 939 68 \| \| Opvaskebørster (Tim) \| 20.000 \| 1,66 \| 33.200 00 \| \| \| 20.000 \| 1,66 \| 33.200 00 \| \| Skohorn (Charlie) \| 19 200 \| 1,36 \| 26.112,00 73.251,68 \| \| Ialt \| \| \| 26.112,00 73.251,68 \| \| \| \| \| 26.112,00 73.251,68 \| \| Zebras omsætning \| \| \| \| \| Hundeskåle (Wow) \| 2.591 \| 5,.14 \| 13 317 74 \| \| Qpvaskebørster (Tim \| 19.913 \| 1,66 \| 33 055.58 \| \| Skohorn (Charlie \| 17.999 \| 1,36\| \| 24 478 64 \| \| Lalt \| \| \| \| </table> 7 "Charly" skohor 1. Besidder det af sagsøger fremstillede skohorn "Charly" efter syns- 08 skøns- mandens opfattelse: a) originalitet således; at det kan betragtes som resultatet af en selvstændig, ska- bende indsats, der ikke alene kan udledes af de tekniske 0g funktionelle krav, der má stilles til et skohorn? b) særpræg således, at det adskiller sig fra andre lignende produkter på marke- det? 2 a. Hvis spørgsmål 1 a besvares bekræftende; spørges, hvilke karakteristika, der betinger denne vurdering? 2 b. Hvis spørgsmål 1 b besvares bekræftende; spørges , hvilke karakteristika, der betinger denne vurdering? 3 Hvis spørgsmål 1 a ogleller 1 b besvares bekræftende; spørges, om de for sagsøgers skohorn "Charly" anførte karakteristika genfindes i det af sagsøgte fremstillede 0g markedsførte skohorn? 4 Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende; spørges, om dette sammenfald af karakteristiske elementer indebærer, at der efter syns- 0g skønsmandens op- fattelse er risiko for, at forbrugere vil forveksle sagsøgtes skohorn med sag- søgers skohomn "Charly"? 5. Kan sagsøgtes skohorn efter syns- 0g skønsmandens opfattelse være udviklet 0g fremstillet uden kendskab til sagsøgers skohorn "Charly"?" Svar Industriel designer, arkitekt MDD, har den 16. maj 2007 be - svaret spørgsmålene således: "Wow" hundeskål Ad spørgsmål 1a. Ja, jeg er ikke bekendt med nogen anden hundeskäl der på fremstillingstidspunktet (1998) ligner "Wow" Ad spørgsmål 1b.Ja. Ad spørgsmål 2a. "Wow" er designmæssigt karakteristisk ved, at der er placeret en hund på kanten af hundeskålen Det karakteristiske ved skålen er, at den er blank indvendig 0g gnistet (mat) udvendig; Ad spørgsmål 2b. Det er primært "hunden" 0g dens placering på kanten af skå- len, der giver denne skal produktidentitet Men herudover er det samspillet mel- 10 Forklaringer lidne Export manage har forklaret at han senest i 2000 blev ansat hos koziol der fremstiller de af selskabets egne designere eller designere udefra tegnede artikler til køkken 0g hjemmet i øvrigt Omsætningen er på 16 mio €, 0g selskabet har 170 ansatte [ Danmark sælger selskabet sine produkter gennem en agent. Selskabet har aldrig 0g vil aldrig tillade andre at producere dets design på licens. For at sikre kvaliteten fremstilles alle selskabets produkter i Tyskland. Med hensyn til fortjeneste henviser han til de fremlagte erklæringer. Selskabet har samme dækningsbidrag i alle lande det sælger~ til. De priser som Zebra tager for deres efterligninger, ville under ingen omstændigheder kunne give koziol et tilfredsstil- lende dækningsbidrag; koziols produkter fremstilles i mange forskellige farver; selskabet fremstiller ogsà enhundeskål i sort. Det gjorde man også i 2004. Han er dog ikke i stand til detaljer at redegøre for de enkelte produkters farver 0g materialer i 2004. Markedsføringen af de af Zebra indførte efterligninger var forstyrrende for koziols markedsposition Selskabet fik henvendelser fra kunder (aftagere) der var irriterede over salget af de meget billige Zebra-produkter. De sædvanlige detailpriser for koziols hundeskål er 17-18 €,11 € for børsten 0g 7,50 € for skohoret. koziol har betydelige markedsføringsomkostninger bL.a. til deltagelse på messer Del- tagelse På Formlandmessen i Herning koster således selskabet ca. 25.000 €. Hertil kommer betydelig omkostninger til kataloger. Direktør har forklaret at han er 96% ejer af Zebra A/S der i dag har 51 butikker i Danmark. En enkelt butik drives på franchisebasis. I 2004 havde selskabet 42 butikker samt fire butikker på Island. Selskabet har siden 2004 ekspanderet en del herunder i Sverige, Tyskland, Spanien 0g England. Butikkerne der er enkelt indrettede; placeres for- trinsvis på hovedstrøg: Butiksstørrelsen varierer fra 80 m? ti] 1.500 m? Zebra handler med 3- 5.000 forskellige produkter. Den enkelte butik har som regel 1.500 varer ad gangen 40% af sortimentet er fast; resten udskiftes en gang om måneden [ 2004 kostede varerne i en Tiger-butik enten 10 eller 20 kr. Nu har man varer op til 200 kr. Varepriserne følger mønt- og seddelstørrelserne. 12 dem for forvekslelige; uanset hvilken farve der er tale om. Zebra har derfor overtrådt mar- kedsføringslovens $ 1. Zebras opvaskebørste 0g skohorn må anses for at være slaviske kopier af koziols prO - dukter; 0g hundeskålen en nærgående efterligning; Zebras 0g koziols produkter henvender sig til samme kundesegment; Prisforskellen er ikke afgørende for bedømmelsen af forveksle- ligheden Både producent 0g forhandler har et selvstændigt ansvar for at de produkter debrin - ger på markedet; ikke udgør en krænkelse af andres rettigheder. Person under forklaringen ikke huske, hvorledes produktet blev kontrolleret; da det blev bestilt. [ henhold til Zebras forklaring i Sø- 0g Handelsrettens dom af 6. november 2006 i V-108-05 blev kontrollen af produktet alene baseret på indkøberens paratviden om, hvorvidt der fand- tes lignende produktet. Varere er produceret i Kina, 0g man har som forhandler pligt til at se sig for. Zebra har tillige krænket koziols rettigheder medfør af ophavsretslovens $ 1 0g $2 Koziols produkter er resultatet af en selvstændig skabende indsats, jf. skønsmanden udtalel- se. Det af Københavns Byret den 2 april 2004 nedlagte forbud bør stadfæstes, idet der un- der fogedforretningen blev fundet kopier af Charly skohomet i Tigerbutikken. Under foged - forretningen var de pågældende varer fortsat udbudt til salg 0g der fandtes fortsat 1.200 1.400 produkter i Zebras varetægt hvorfor der var risiko for at krænkelsen ville fortsætte Eftersom produkterne udgør en krænkelse af koziols rettigheder, skal de resterende produkter tilintetgøres for Zebras regning jÉ: ophavsretslovens $ 84, stk 2,0g markedsfø- ringslovens $ 13, stk. 1_ Imedfør af markedsføringsloven 0g ophavsretsloven skal Zebra betale et rimeligt ve- derlag for udnyttelsen samt erstatning for yderligere skade 08 tab. Vederlaget bør fastsættes Således at koziol opnår det samme vederlag som koziol ville opnå såfremt Zebra På normal vis havde købt produkteme af koziol. Zebra må respektere den forretingsform som koziol har valgt. Dækningsbidraget bør fastsættes til 73.253,21 €, subsidiært minimum som 25% af den sædvanlige detailomsætning idet der er tale om et særdeles anerkendt produkt. Herudover skal koziol have dækning for tabt fortjeneste Det må lægges til grund at der er sket markedsfortrængning i forholdet 1.1. Det bør tillægges betydning at der er mar -	2 - 23 - L Koziol har nedlagt følgende påstande: 1. Københavns Byrets forbud af 2. april 2004 stadfæstes 2 Det forbydes Zebra at importere; eksportere; producere; udbyde til salg, oplagre eller pâ anden måde kommercielt udnytte produkter i den udformning der er afbildet i bi- Jag 8-10 [bilagene viser produkter svarende til højrefigurerne på ovenstående billeder] 3 De i påstand 2 nævnte varer som er i Zebras varetægt, tilintetgøres for Zebras regning: 4 Zebra skal til koziol betale modværdien i danske kroner på betalingsdagen af 123.253,21 EUR med procesrente af 100.0O0 kr. fra sagens anlæg den 16. april 2004 0g af beløb derudover med rente fra den 11.februar 2005. 5. Den af koziol stillede sikkerhed på 100.0O0 kr: i henhold til byrettens afgørelse af 2 april 2004 frigives til koziol. Zebra har påstået fogedforbuddet ophævet og har for påstandene 25 nedlagt påstand om frifindelse, for betalingspåstanden subsidiært betaling af et mindre beløb samt for påstand 6 at sikkerheden skal opretholdes indtil endelig dom vedrørende forbuddets opretholdelse fo- religger. Opgørelse af krav Koziols erstatningskrav er opgjort således: <table> \|:---------------------\|:-------\|:-----------------------\|:--------------------\| \| Zebras import_ \| \| koziols dækningsbidrav \| koziols tab \| \| \| \| € \| koziols tab \| \| \| \| € \| € \| \| Hundeskåle (Wow) \| 2.712 \| 5,14 \| 13 939 68 \| \| Opvaskebørster (Tim) \| 20.000 \| 1,66 \| 33.200 00 \| \| \| 20.000 \| 1,66 \| 33.200 00 \| \| Skohorn (Charlie) \| 19 200 \| 1,36 \| 26.112,00 73.251,68 \| \| Ialt \| \| \| 26.112,00 73.251,68 \| \| \| \| \| 26.112,00 73.251,68 \| \| Zebras omsætning \| \| \| \| \| Hundeskåle (Wow) \| 2.591 \| 5,.14 \| 13 317 74 \| \| Qpvaskebørster (Tim \| 19.913 \| 1,66 \| 33 055.58 \| \| Skohorn (Charlie \| 17.999 \| 1,36\| \| 24 478 64 \| \| Lalt \| \| \| \| </table> 7 "Charly" skohor 1. Besidder det af sagsøger fremstillede skohorn "Charly" efter syns- 08 skøns- mandens opfattelse: a) originalitet således; at det kan betragtes som resultatet af en selvstændig, ska- bende indsats, der ikke alene kan udledes af de tekniske 0g funktionelle krav, der má stilles til et skohorn? b) særpræg således, at det adskiller sig fra andre lignende produkter på marke- det? 2 a. Hvis spørgsmål 1 a besvares bekræftende; spørges, hvilke karakteristika, der betinger denne vurdering? 2 b. Hvis spørgsmål 1 b besvares bekræftende; spørges , hvilke karakteristika, der betinger denne vurdering? 3 Hvis spørgsmål 1 a ogleller 1 b besvares bekræftende; spørges, om de for sagsøgers skohorn "Charly" anførte karakteristika genfindes i det af sagsøgte fremstillede 0g markedsførte skohorn? 4 Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende; spørges, om dette sammenfald af karakteristiske elementer indebærer, at der efter syns- 0g skønsmandens op- fattelse er risiko for, at forbrugere vil forveksle sagsøgtes skohorn med sag- søgers skohomn "Charly"? 5. Kan sagsøgtes skohorn efter syns- 0g skønsmandens opfattelse være udviklet 0g fremstillet uden kendskab til sagsøgers skohorn "Charly"?" Svar Industriel designer, arkitekt MDD, har den 16. maj 2007 be - svaret spørgsmålene således: "Wow" hundeskål Ad spørgsmål 1a. Ja, jeg er ikke bekendt med nogen anden hundeskäl der på fremstillingstidspunktet (1998) ligner "Wow" Ad spørgsmål 1b.Ja. Ad spørgsmål 2a. "Wow" er designmæssigt karakteristisk ved, at der er placeret en hund på kanten af hundeskålen Det karakteristiske ved skålen er, at den er blank indvendig 0g gnistet (mat) udvendig; Ad spørgsmål 2b. Det er primært "hunden" 0g dens placering på kanten af skå- len, der giver denne skal produktidentitet Men herudover er det samspillet mel- 10 Forklaringer lidne Export manage har forklaret at han senest i 2000 blev ansat hos koziol der fremstiller de af selskabets egne designere eller designere udefra tegnede artikler til køkken 0g hjemmet i øvrigt Omsætningen er på 16 mio €, 0g selskabet har 170 ansatte [ Danmark sælger selskabet sine produkter gennem en agent. Selskabet har aldrig 0g vil aldrig tillade andre at producere dets design på licens. For at sikre kvaliteten fremstilles alle selskabets produkter i Tyskland. Med hensyn til fortjeneste henviser han til de fremlagte erklæringer. Selskabet har samme dækningsbidrag i alle lande det sælger~ til. De priser som Zebra tager for deres efterligninger, ville under ingen omstændigheder kunne give koziol et tilfredsstil- lende dækningsbidrag; koziols produkter fremstilles i mange forskellige farver; selskabet fremstiller ogsà enhundeskål i sort. Det gjorde man også i 2004. Han er dog ikke i stand til detaljer at redegøre for de enkelte produkters farver 0g materialer i 2004. Markedsføringen af de af Zebra indførte efterligninger var forstyrrende for koziols markedsposition Selskabet fik henvendelser fra kunder (aftagere) der var irriterede over salget af de meget billige Zebra-produkter. De sædvanlige detailpriser for koziols hundeskål er 17-18 €,11 € for børsten 0g 7,50 € for skohoret. koziol har betydelige markedsføringsomkostninger bL.a. til deltagelse på messer Del- tagelse På Formlandmessen i Herning koster således selskabet ca. 25.000 €. Hertil kommer betydelig omkostninger til kataloger. Direktør har forklaret at han er 96% ejer af Zebra A/S der i dag har 51 butikker i Danmark. En enkelt butik drives på franchisebasis. I 2004 havde selskabet 42 butikker samt fire butikker på Island. Selskabet har siden 2004 ekspanderet en del herunder i Sverige, Tyskland, Spanien 0g England. Butikkerne der er enkelt indrettede; placeres for- trinsvis på hovedstrøg: Butiksstørrelsen varierer fra 80 m? ti] 1.500 m? Zebra handler med 3- 5.000 forskellige produkter. Den enkelte butik har som regel 1.500 varer ad gangen 40% af sortimentet er fast; resten udskiftes en gang om måneden [ 2004 kostede varerne i en Tiger-butik enten 10 eller 20 kr. Nu har man varer op til 200 kr. Varepriserne følger mønt- og seddelstørrelserne. 12 dem for forvekslelige; uanset hvilken farve der er tale om. Zebra har derfor overtrådt mar- kedsføringslovens $ 1. Zebras opvaskebørste 0g skohorn må anses for at være slaviske kopier af koziols prO - dukter; 0g hundeskålen en nærgående efterligning; Zebras 0g koziols produkter henvender sig til samme kundesegment; Prisforskellen er ikke afgørende for bedømmelsen af forveksle- ligheden Både producent 0g forhandler har et selvstændigt ansvar for at de produkter debrin - ger på markedet; ikke udgør en krænkelse af andres rettigheder. Person under forklaringen ikke huske, hvorledes produktet blev kontrolleret; da det blev bestilt. [ henhold til Zebras forklaring i Sø- 0g Handelsrettens dom af 6. november 2006 i V-108-05 blev kontrollen af produktet alene baseret på indkøberens paratviden om, hvorvidt der fand- tes lignende produktet. Varere er produceret i Kina, 0g man har som forhandler pligt til at se sig for. Zebra har tillige krænket koziols rettigheder medfør af ophavsretslovens $ 1 0g $2 Koziols produkter er resultatet af en selvstændig skabende indsats, jf. skønsmanden udtalel- se. Det af Københavns Byret den 2 april 2004 nedlagte forbud bør stadfæstes, idet der un- der fogedforretningen blev fundet kopier af Charly skohomet i Tigerbutikken. Under foged - forretningen var de pågældende varer fortsat udbudt til salg 0g der fandtes fortsat 1.200 1.400 produkter i Zebras varetægt hvorfor der var risiko for at krænkelsen ville fortsætte Eftersom produkterne udgør en krænkelse af koziols rettigheder, skal de resterende produkter tilintetgøres for Zebras regning jÉ: ophavsretslovens $ 84, stk 2,0g markedsfø- ringslovens $ 13, stk. 1_ Imedfør af markedsføringsloven 0g ophavsretsloven skal Zebra betale et rimeligt ve- derlag for udnyttelsen samt erstatning for yderligere skade 08 tab. Vederlaget bør fastsættes Således at koziol opnår det samme vederlag som koziol ville opnå såfremt Zebra På normal vis havde købt produkteme af koziol. Zebra må respektere den forretingsform som koziol har valgt. Dækningsbidraget bør fastsættes til 73.253,21 €, subsidiært minimum som 25% af den sædvanlige detailomsætning idet der er tale om et særdeles anerkendt produkt. Herudover skal koziol have dækning for tabt fortjeneste Det må lægges til grund at der er sket markedsfortrængning i forholdet 1.1. Det bør tillægges betydning at der er mar -	8,334	8,334
3744	Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 266	Afgørelse truffet	Straffesag	Retten i Herning	SS-703/2023-HER	Almindelig domsmandssag	1. instans	2449/23	Liv og legeme;		Anklagemyndigheden - Anklagemyndigheden;	Nej			4100-74265-00131-22		/ 30 dages fængsel for trusler på snapchat Dom afsagt: 13. juni 2023 37-årig mand idømt 30 dages fængsel for på snapchat at have offentliggjort flere videoer, herunder en rap, hvori han fremsatte trusler mod en tidligere arbejdsgiver. Sagsnummer: 99-703/2023 Sagen kort fortalt Den 37-årige mand var tiltalt for via det sociale medie snapchat i maj 2022 at have uploadet flere videoer, hvor han truede med at slå en navngiven mand ihjel, slagte ham, sprætte ham op og skære hans hud og legemsdele af. En af videoerne var en rap, som han havde lavet. Tiltalen var trusler efter straffelovens § 266. Den 37-årige mand erkendte at have uploadet videoerne, men nægtede at have haft til hensigt at true manden, som var hans tidligere arbejdsgiver. Den 37-årige mand forklarede, at han nogle måneder inden var blevet fyret, og at rappen var en kunstnerisk måde at udtrykke sine følelser på. Han slettede videoen senere på dagen, efter at han af en tidligere kollega var blevet gjort opmærksom på, at den var for grov. Dommens resultat Retten fandt det bevist, at rappen – selvom den også indeholdt et kunstnerisk element – var egnet til at blive opfattet som truende, og at den 37-årige ved at offentliggøre den på sin snapchat profil havde indset og accepteret risikoen for, at den ville blive videreformidlet til manden. Retten fandt det herefter bevist, at den 37-årige havde haft forsæt til at fremsætte trusler. Det forhold, at han fjernede videoen igen efter nogle timer, da han blev gjort opmærksom på, hvordan den blev opfattet, kunne ikke ændre på dette. På den baggrund nåede retten frem til, at den 37-årige var skyldig. Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Retten lagde på den ene side vægt på karakteren af forholdet, hvor truslen blev lagt op på de sociale medier flere måneder efter det forhold, som havde givet anledning til den 37-åriges frustrationer, og således fremstod planlagt, og på den anden side den 37-åriges gode personlige forhold. Den 37-årige mand valgte ikke at anke dommen		2,074	0
3745	Landsrettens dom i sag om retten til domænenavn ændres, således at de appelindstævnte under konkurs skal anerkende, at appellanten er berettiget til at opretholde registreringen af domænenavn	Endelig	Civilsag	Højesteret	BS-295/2008-HJR	Almindelig civil sag	2. instans	1993/23	Ophavsret og eneret;		Appelindstævnte - 365 Media Scandinavia A/S; Appelindstævnte - Nyhedsavisen A/S; Appellant - Xinox Danmark A/S (Dracco Scandinavia A/S); Dommer - Jens Peter Christensen; Dommer - Jytte Scharling; Vis flere...	Nej	Nej	Ja			/ UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. marts 2009 Sag 295/2008 Xinox Danmark A/S (Dracco Scandinavia A/S) (advokat Louise Unmack) mod 365 Media Scandinavia A/S, nu under konkurs og Nyhedsavisen A/S, nu under konkurs I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 4. august 2008. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Per Walsøe, Jytte Scharling, Thomas Rørdam og Jens Peter Christensen. 365 Media Scandinavia A/S og Nyhedsavisen A/S er ved dekret af henholdsvis 10. oktober 2008 og 1. september 2008 taget under konkursbehandling. Kurator i konkursboerne har meddelt, at konkursboerne ikke ønsker at udøve partsbeføjelser. Sagen er herefter fremmet på grundlag af det foreliggende skriftlige materiale og et skriftligt indlæg fra appellanten, Xinox Danmark A/S (Dracco Scandinavia A/S), jf. retsplejelovens § 386, stk. 2, 3. pkt. Påstande Appellanten, Xinox Danmark A/S (Dracco Scandinavia A/S), har nedlagt påstand om, at de indstævnte, 365 Media Scandinavia A/S under konkurs og Nyhedsavisen A/S under konkurs, skal anerkende, at Xinox Danmark er berettiget til at opretholde registreringen af domæne- navnet nyhedsavisen.dk uanset Klagenævnet for Domænenavnes afgørelse af 30. januar 2007. Anbringender / Xinox Danmark har supplerende anført, at efter at 365 Media Scandinavia A/S og Nyheds- avisen A/S er gået konkurs, bruger de ikke længere kendetegnet NYHEDSAVISEN, og de har / - 2 - derfor ikke længere en større eller bedre interesse i domænenavnet nyhedsavisen.dk end Xi- nox Danmark. Kurator har gennem sin meddelelse om, at konkursboerne ikke vil gøre parts- beføjelser gældende, indirekte tilkendegivet, at heller ikke konkursboerne vil gøre brug af domænenavnet. Xinox Danmarks opretholdelse af registreringen af domænenavnet er derfor i hvert fald ikke længere i strid med god domænenavnsskik, jf. domænelovens § 12, stk. 1. Supplerende sagsfremstilling Efter konkursen ophørte de indstævnte med at udgive gratisavisen Nyhedsavisen. Højesterets begrundelse og resultat Afgørelsen af, om Xinox Danmark A/S er berettiget til at opretholde registreringen af domæ- nenavnet nyhedsavisen.dk, beror på en afvejning af Xinox Danmarks interesse i at opretholde registreringen over for 365 Media Scandinavia A/S under konkurs’ og Nyhedsa visen A/S un- der konkurs’ interesse i at kunne gøre brug af domænenavnet, jf. herved § 12, stk. 1, i lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner. Højesteret finder, at denne afvejning under de nu foreliggende omstændigheder – hvor de indstævnte konkursboer er ophørt med at udgive Nyhedsavisen, og hvor det efter kurators erklæring må lægges til grund, at konkursboerne ikke vil gøre brug af domænenavnet nyheds- avisen.dk – må føre til, at Xinox Danmarks opretholdelse af registreringen af domænenavnet ikke er i strid med domænelovens § 12, stk. 1, om god domænenavnsskik. På det nu foreliggende grundlag tager Højesteret herefter Xinox Danmarks påstand til følge. Da de ændrede forhold først er indtruffet efter anken til Højesteret, findes ingen af parterne at burde betale sagsomkostninger til nogen anden part for Sø- og Handelsretten eller for Høje- steret. Thi kendes for ret: 365 Media Scandinavia A/S under konkurs og Nyhedsavisen A/S under konkurs skal aner- kende, at Xinox Danmark A/S (Dracco Scandinavia A/S) er berettiget til at opretholde regi- streringen af domænenavnet nyhedsavisen.dk. / - 3 - Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til nogen anden part for Sø- og Handelsretten eller for Højesteret. /		3,619	0
3746	Byrettens dom i sag om resttilgodehavende for udbedringsarbejder udført på ejendom ændres, således at ejendommens ejere alene skulle betale udgiften til container, herunder tømningen heraf	Endelig	Civilsag	Østre Landsret	BS-358/2010-OLR	Almindelig civil sag	2. instans	16250/22	Entreprise og håndværkere; Køb;		Dommer - Line Kornerup Flittner; Dommer - Lone Kerrn-Jespersen; Dommer - Rosenløv; Advokat - Anne-Mette Larsen; Advokat - John Reimer Larsen;	Nej	Nej	Nej			/ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 31. august 2010 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Line Kornerup Flittner (kst.)). 21. afd. a.s. nr. B-358-10: Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 (advokat John Reimer Larsen for begge) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Anne-Mette Larsen) Hillerød Rets dom af 18. januar 2010 (BS 2-446/2008) er anket af appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2, med påstand om frifindelse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (herefter murerfirmaet), har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Murerfirmaet har til brug for sagen opgjort det kørte antal kilometer til 3.725. Det fremgår af sagen, at kørslen er fordelt på 13 dage. / - 2 - Ifølge murerfirmaets opgørelse har der de første 3 dage været en mand til stede på bygge- pladsen, og de resterende 10 dage har der været to mand til stede på byggepladsen. For disse er der derfor beregnet køretid for to mand. Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 opgørelse viser det samme, bortset fra at deres opgørelse ikke medtager den 4. juni 2007, hvor byg-gepladsen ifølge arbejdssedlen blev afrigget. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 har forklaret bl.a., at Vidne så afgørelsen fra ankenævnet, og han så også billeder fra den sag. De aftalte ikke en fas t pris. Udtrykket ”direkte timer” blev anvendt under deres drøftelser med Vidne. De spurgte, om der kom andet på end de timer, der blev anvendt på arbejdet, og det svarede Vidne nej til. Der ville blive beregnet timer ”fra han kom, til han gik” . De rykkede Vidne for timesedler, men de kom ikke, før han havde afsluttet arbejdet. De har på grund af tyverier opsat 4 kameraer, der dækker hele grunden. Ud fra kameraoptagelserne har de opgjort timetallet, fra Vidne er kommet om morgenen, til han er taget af sted igen, til 175 timer. Når hun selv fakturerer kørsel over for sine kunder, er det efter aftale med kunderne. Vidne har været 12 gange hos dem for at arbejde og yderligere en gang til et møde. Byggeriets Ankenævn tilkendte dem 120.000 kr., men garantifonden kunne kun udbetale maksimumbeløbet på 100.000 kr. De har yderligere fået tilkendt et beløb på ca. 600.000 kr. hos den tidligere håndværker, men den pågældende er gået konkurs, og de har derfor ikke fået nogen del af det beløb. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret bl.a., at han fik arbejdssedler fra Vidne hver 14. dag. Han fik ikke i forbindelse med denne sag nogen anmodning om udlevering af arbejdssed-ler. Da han skulle sende den anden regning, fortalte Vidne, at der var problemer med beta-ling for kørslen. Dansk Byggeri har oplyst, at det er helt almindeligt, at man fakturerer for kørsel. På arbejdssedlerne skelnes der ikke mellem køretid og tid på arbejdspladsen. Det / - 3 - følger af overenskomsterne, at medarbejderne skal aflønnes, fra de kører fra ”pladsen ”, til de er retur dér. Med en afstand som i den foreliggende sag mellem ”pladsen” og arbejdsstedet ville han selv have gjort opmærksom på, at der skulle betales for kørsel. Det er nok en fejl, at Vidne ikke har gjort opmærksom på det. Procedure Parterne har gjort de samme anbringender gældende som for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 har herunder anført, at der ikke er aftalt betaling for køretid. De har desuden anført, at den dagældende bekendtgørelse om fakturering alene angår fak-tureringskravene, og det er ikke godtgjort, at den skulle være udtryk for en kutyme. Der kan ikke faktureres særskilt for indlejning af materiel til arbejdets udførelse. Beløbene på 240 kr. vedrørende støvmasker, 5.449,61 kr. v edrørende ”levering og tømning af container + affald + 5 m³ sand” , 7.008 kr. vedrørende ”levering af container + tømning + leje” og 1.408 kr. for ”leje af hammer 4 dage + skærping + rep” – alle beløb med tillæg af moms – skal derfor fradrages i opgørelsen. Murerfirmaet har supplerende anført, at kravet om betaling af køretid er berettiget, jf. § 5 i den dagældende bekendtgørelse nr. 780 af 11. november 1990 om fakturering af bl.a. mu- rerarbejde. Bekendtgørelsen og Monopoltilsynets vejledning om den tidligere tilsvarende bekendtgørelse er udtryk for en branchekutyme. Fakturabeløbet skal, ved bedømmelsen af om der er tale om et rimeligt beløb, fratrækkes kørselsgodtgørelsen på i alt 11.628,13 kr. Det resterende beløb, der indeholder køretid, er et rimeligt beløb. Murerfirmaet har også krav på betaling af de fire poster vedrørende leje af containere mv. Sådanne udgifter er der også sædvane for at kræve betalt i forbindelse med udførelse af regningsarbejder, jf. be- kendtgørelsen § 5, stk. 6. / - 4 - Landsrettens begrundelse og resultat Parterne har aftalt, at murerfirmaet skulle udføre udbedringsarbejdet hos Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 som et regningsarbejde. Det blev endvidere aftalt, at timeprisen skulle være 350 kr. med tillæg af moms, og at Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 skulle betale for materialer. Betaling for køretid. Efter såvel Appellant 1's, tidligere Sagsøgte 1 som Vidnes forklaringer lægges det til grund, at det ved indgåelsen af aftalen ikke blev drøftet eller oplyst, at der ville blive faktureret for kø-retid. Der er således ikke indgået aftale herom. I forholdet mellem Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 på den ene side og murerfirmaet på den anden side bærer murerfirmaet bevisbyrden for, at kravet om betaling for køretid har støtte i en branchekutyme. Murerfirmaet har ikke ved forklaringen fra Vidne løftet denne bevisbyrde. Reglerne i bekendtgørelsen om fakturering af bl.a. murerarbejde var udstedt i medfør af den dagældende konkurrencelovs § 7, hvorefter Konkurrencerådet kunne fastsætte regler om fakturering og anden doku-mentation for prisberegningen, hvor konkurrencen ikke var tilstrækkelig virksom, eller hvor der af andre særlige grunde var behov for bl.a. at skabe gennemsigtighed i prisfor-hold. Bekendtgørelsen, herunder de nærmere regler om fakturering af arbejdsydelsen efter medgået arbejdstid (timepriser), regulerer ikke, om der er indgået aftale om betaling for køretid, og bekendtgørelsen kan ikke efter sit indhold anses for at være udtryk for en bran-chekutyme. Murerfirmaet har derfor ikke krav på betaling for køretid. Murerfirmaet har ikke opgjort køretiden for sig. Den samlede fakturerede tid er på 284 timer fordelt på 13 dage, hvoraf der var 3 dage med en mand og 10 dage med to mand. På baggrund af forklaringen fra Vidne og Appellant 1's, tidligere Sagsøgte 1 forklaring om Vidnes oplysninger om tidsforbruget med at køre fra Falster til By, umiddelbart efter at tvisten var opstået, ansætter landsretten køretiden skønsmæssigt til 100 timer, hvilket sva-rer til 43.750 kr. inklusiv moms. Betaling for støvmasker m.v. Landsretten lægger på baggrund af fakturaen sammenholdt med skønserklæringen til grund, at posten i fakturaen af 15. juni 2007 vedrørende den ene container angår udgift til levering / og tømning af den container, der blev anvendt til det ophuggede beton. Ophug- / - 5 - ningen af betonen var en del af det arbejde, der skulle udføres. Udgiften til denne contai-ner, herunder tømningen heraf, må derfor anses for omfattet af parternes aftale og skal be-tales af Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2. Udgiften til indkøb af støvmasker, leje af hammer og til den anden container må derimod anses for udgifter til arbejdsredskaber. Det fremgår ikke af forklaringerne, at der skulle være indgået aftale om, at Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 skulle betale særskilt herfor, lige-som murerfirmaet ikke har godtgjort, at det er en kutyme inden for murerfaget, at forbruge-ren uden nærmere aftale skal betale for sådanne udgifter. Disse kan opgøres til 10.870 kr. inklusiv moms. Efter det, der er anført ovenfor, skal Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 således til murerfirmaet betale 5.514,56 kr. med procesrente fra den 5. september 2007. Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal murerfirmaet betale 26.120 kr. i sagsomkostninger for begge retter til Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2. Heraf angår 25.000 kr. udgift til advokatbistand, og 2.120 kr. er til dækning af retsafgift i forhold til det vundne beløb med fradrag af 500 kr. vedrørende murerfirmaets udgift til retsafgift for byretten. Henset til at skønserklæringen, der er indhentet på Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2 anmodning og betalt af dem, ikke har haft betydning for sagens afgørelse, finder landsretten ikke grundlag for at pålægge murerfirmaet at afholde nogen del af udgiften hertil. T h i k e n d e s f o r r e t: Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 skal in solidum betale 5.514,56 kr. med procesrente fra den 5. september 2007 til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. I sagsomkostninger for begge retter skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøger betale 26.120 kr. til Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. / /	ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 31. august 2010 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Line Komnerup Flittner (kst;:)) . 21. afd. a.s. nr. B-358-10: <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> (advokat John Reimer Larsen for begge) mod <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> (advokat Anne-Mette Larsen) Hillerød Rets dom af 18. januar 2010 (BS 2-446/2008) er anket af appellanterne; <anonym>Appellant</anonym> <anonym>1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> med påstand om frifindelse. <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> (herefter murerfirmaet), har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Murerfirmaet har til brug for sagen opgjort det kørte antal kilometer til 3.725. Det fremgår af sagen; at kørslen er fordelt på 13 dage. Ifølge murerfirmaets opgørelse har der de første 3 dage været en mand til stede på bygge- pladsen; og de resterende 10 dage har der været to mand til stede på byggepladsen. For disse er der derfor beregnet køretid for to mand. <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appellant</anonym> <anonym>2's, tidligere Sagsøgte 2</anonym> opgørelse viser det samme; bortset fra at deres opgørelse ikke medtager den 4.juni 2007, hvor byg-gepladsen ifølge arbejdssedlen blev afrigget. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g af <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> har forklaret bl.a., at <anonym>Vidne</anonym> så afgørelsen fra ankenævnet; og han så også billeder fra den sag. De aftalte ikke en fas t pris. Udtrykket 'direkte timer? blev anvendt under deres drøftelser med <anonym>Vidne</anonym> De spurgte; om der kom andet på end de timer; der blev anvendt på arbejdet, og det svarede <anonym>Vidne</anonym> nej til. Der ville blive beregnet timer 'fra han kom; til han gik? De rykkede <anonym>Vidne</anonym> for timesedler; men de kom ikke før han havde afsluttet arbejdet. De har på grund af tyverier opsat 4 kameraer, der dækker hele grunden. Ud fra kameraoptagelserne har de opgjort timetallet, fra <anonym>Vidne</anonym> er kommet om morgenen; til han er taget af sted igen, til 175 timer. Når hun selv fakturerer kørsel over for sine kunder; er det efter aftale med kunderne. <anonym>Vidne</anonym> har været 12 gange hos dem for at arbejde og yderligere en gang til et møde. Byggeriets Ankenævn tilkendte dem 120.000 kr., men garantifonden kunne kun udbetale maksimumbeløbet på 100.000 kr. De har yderligere fået tilkendt et beløb på ca. 600.000 kr. hos den tidligere håndværker; men den pågældende er gået konkurs; og de har derfor ikke fået nogen del af det beløb. <anonym>Appelindstævnte tidligere Sagsøger</anonym> har forklaret bl.a., at han fik arbejdssedler fra <anonym>Vidne</anonym> hver 14. dag Han fik ikke i forbindelse med denne sag nogen anmodning om udlevering af arbejdssed-ler. Da han skulle sende den anden regning, fortalte <anonym>Vidne</anonym> at der var problemer med beta-ling for kørslen. Dansk Byggeri har oplyst; at det er helt almindeligt; at man fakturerer for kørsel. På arbejdssedlerne skelnes der ikke mellem køretid og tid på arbejdspladsen. Det følger af overenskomsterne; at medarbejderne skal aflønnes, fra de kører fra "pladsen til de er retur dér. Med en afstand som i den foreliggende sag mellem "pladsen" og arbejdsstedet ville han selv have gjort opmærksom på, at der skulle betales for kørsel. Det er nok en fejl, at <anonym>Vidne</anonym> ikke har gjort opmærksom på det. Procedure Parterne har gjort de samme anbringender gældende som for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0 <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> har herunder anført, at der ikke er aftalt betaling for køretid. De har desuden anført; at den dagældende bekendtgørelse om fakturering alene angår fak-tureringskravene, og det er ikke godtgjort; at den skulle være udtryk for en kutyme. Der kan ikke faktureres særskilt for indlejning af materiel til arbejdets udførelse. Beløbene på 240 kr. vedrørende støvmasker; 5.449,61 kr: v edrørende "levering og tømning af container + affald + 5 m sand? 7.008 kr. vedrørende "levering af container + tømning + leje? og 1.408 kr. for "leje af hammer 4 dage + skærping +rep alle beløb med tillæg af moms skal derfor fradrages i opgørelsen. Murerfirmaet har supplerende anført, at kravet om betaling af køretid er berettiget, jf. $ 5i den dagældende bekendtgørelse nr. 780 af 11.november 1990 om fakturering af bl.a mu- rerarbejde. Bekendtgørelsen og Monopoltilsynets vejledning om den tidligere tilsvarende bekendtgørelse er udtryk for en branchekutyme. Fakturabeløbet skal; ved bedømmelsen af om der er tale om et rimeligt beløb, fratrækkes kørselsgodtgørelsen på i alt 11.628,13 kr. Det resterende beløb, der indeholder køretid, er et rimeligt beløb. Murerfirmaet har også krav på betaling af de fire poster vedrørende leje af containere mv. Sådanne udgifter er der også sædvane for at kræve betalt i forbindelse med udførelse af regningsarbejder; jf. be- kendtgørelsen 8 5, stk. 6. Landsrettens begrundelse og resultat Parterne har aftalt, at murerfirmaet skulle udføre udbedringsarbejdet hos <anonym>Appellant 1,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> som et regningsarbejde. Det blev endvidere aftalt, at timeprisen skulle være 350 kr: med tillæg af moms; 0g at <anonym>Appellant 1,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> skulle betale for materialer: Betaling for køretid Efter såvel <anonym>Appellant 1's, tidligere Sagsøgte 1</anonym> som <anonym>Vidnes</anonym> forklaringer lægges det til grund, at det ved indgåelsen af aftalen ikke blev drøftet eller oplyst; at der ville blive faktureret for kø-retid. Der er således ikke indgået aftale herom. I forholdet mellem <anonym>Appellant 1, tidligere</anonym> <anonym>Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> på den ene side og murerfirmaet på den anden side bærer murerfirmaet bevisbyrden for, at kravet om betaling for køretid har støtte i en branchekutyme. Murerfirmaet har ikke ved forklaringen fra <anonym>Vidne</anonym> løftet denne bevisbyrde. Reglerne i bekendtgørelsen om fakturering af bl.a. murerarbejde var udstedt i medfør af den dagældende konkurrencelovs $ 7, hvorefter Konkurrencerådet kunne fastsætte regler om fakturering og anden doku-mentation for prisberegningen; hvor konkurrencen ikke var tilstrækkelig virksom; eller hvor der af andre særlige grunde var behov for bl.a. at skabe gennemsigtighed i prisfor-hold Bekendtgørelsen; herunder de nærmere regler om fakturering af arbejdsydelsen efter medgået arbejdstid (timepriser), regulerer ikke; om der er indgået aftale om betaling for køretid, og bekendtgørelsen kan ikke efter sit indhold anses for at være udtryk for en bran-chekutyme. Murerfirmaet har derfor ikke krav på betaling for køretid. Murerfirmaet har ikke opgjort køretiden for sig. Den samlede fakturerede tid er på 284 timer fordelt på 13 dage, hvoraf der var 3 dage med en mand og 10 dage med to mand. På baggrund af forklaringen fra <anonym>Vidne</anonym> <anonym>Appellant 1's, tidligere Sagsøgte 1</anonym> forklaring om <anonym>Vidnes</anonym> oplysninger om tidsforbruget med at køre fra Falster til <anonym>By</anonym> umiddelbart efter at tvisten var opstået; ansætter landsretten køretiden skønsmæssigt til 100 timer; hvilket sva-rer til 43.750 kr. inklusiv moms Betaling for støvmasker m.v. Landsretten lægger på baggrund af fakturaen sammenholdt med skønserklæringen til grund, at posten i fakturaen af 15.juni 2007 vedrørende den ene container angår udgift til levering /og tømning af den container , der blev anvendt til det ophuggede beton. Ophug- ningen af betonen var en del af det arbejde; der skulle udføres . Udgiften til denne contai-ner; herunder tømningen heraf, må derfor anses for omfattet af parternes aftale og skal be-tales af <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> Udgiften til indkøb af støvmasker; leje af hammer og til den anden container må derimod anses for udgifter til arbejdsredskaber; Det fremgår ikke af forklaringerne; at der skulle være indgået aftale om, at <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> skulle betale særskilt herfor, lige-som murerfirmaet ikke har godtgjort; at det er en kutyme inden for murerfaget, at forbruge-ren uden nærmere aftale skal betale for sådanne udgifter: Disse kan opgøres til 10.870 kr. inklusiv moms. Efter det, der er anført ovenfor; skal <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte 2</anonym> således til murerfirmaet betale 5.514,56 kr. med procesrente fra den 5. september 2007. Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal murerfirmaet betale 26.120 kr i sagsomkostninger for begge retter til <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2,</anonym> <anonym>tidligere Sagsøgte 2</anonym> Heraf angår 25.000 kr. udgift til advokatbistand og 2.120 kr. er til dækning af retsafgift i forhold til det vundne beløb med fradrag af 500 kr. vedrørende murerfirmaets udgift til retsafgift for byretten. Henset til at skønserklæringen; der er indhentet på <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> <anonym>Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 2</anonym> anmodning 0g betalt af dem; ikke har haft betydning for sagens afgørelse, finder landsretten ikke grundlag for at pålægge murerfirmaet at afholde nogen del af udgiften hertil. Thi kendes for ret: <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> skal in solidum betale 5.514,56 kr. med procesrente fra den 5. september 2007 til <anonym>Appelindstævnte tidligere</anonym> <anonym>Sagsøger</anonym> I sagsomkostninger for begge retter skal <anonym>Appelindstævnte, tidligere Sagsøger</anonym> betale 26.120 kr. til <anonym>Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1</anonym> 0g <anonym>Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2</anonym> De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens $ 8 a. / /	9,818	10,623

Subsets and Splits

No saved queries yet

Save your SQL queries to embed, download, and access them later. Queries will appear here once saved.