Search is not available for this dataset
text
stringlengths 1
30.3M
| source
stringclasses 21
values | id
stringlengths 6
43
| added
stringclasses 16
values | created
stringclasses 10
values | license
stringclasses 6
values | domain
stringclasses 7
values | metadata
dict |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
All Eyez on Me er det fjerde studiealbum af den amerikanske rapper Tupac Shakur, udgivet den 13. februar 1996 af Death Row Records og Interscope Records.
"All Eyez on Me", var det andet studiealbum fra Shakur der debuterede som nummer #1 på Billboard 200 listen og Top R&B Hip Hop Albums charts. Det solgte 566.000 eksemplarer i den første uge og vandt i 1997 Soul Train R&B/Soul or Rap Album of the Year. Albummet bliver betraget som et af de mest indflydelsesrige rapalbum nogensinde. | wiki | wiki_590933 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Maniitsoq Lufthavn (IATA: JSU, ICAO: BGMQ) er en grønlandsk flyveplads beliggende i Maniitsoq (Sukkertoppen) med en asfaltlandingsbane på 799 m x 30 m. I 2008 var der 16.880 afrejsende passagerer fra flyvepladsen fordelt på 844 starter (gennemsnitligt 20,00 passagerer pr. start).
Maniitsoq Lufthavn drives af Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavnsvæsen. Statens Luftfartsvæsen fører tilsyn med flyvepladsen.
Flyvepladsen betjener ruter til Nuuk og til Kangerlussuaq Lufthavn, der beflyves med Dash 8-fly. | wiki | wiki_450621 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Grunddata betegner i Danmark en række data som findes i offentlige registre om borgere, virksomheder, bygninger, adresser og fast ejendom.
Blandt dataene er geografiske data, selskabsdata, matrikelkort og Det centrale virksomhedsregister (CVR).
Data anvendes i den offentlige sektor i sagsbehandlinger på tværs af myndighedernes sektorer.
Data benyttes dog også i den private sektor.
Adgang til Grunddata har været behæftet med betaling, men i oktober 2012 igangsatte Regeringen Helle Thorning-Schmidt, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner Grunddataprogrammet, som øger kvaliteten, standardiserer formater og sikrer fri udstilling af grunddata for både private virksomheder, offentlige myndigheder og borgere.
Frigivelsen omfattede dog ikke personfølsomme data som dem der findes i Det Centrale Personregister (CPR).
Grunddataprogrammet er et tværoffentligt samarbejde og programstyres i Digitaliseringsstyrelsen. Medio 2019 er alle grunddataregistre tilgængelige fra Datafordeleren, den nye fællesoffentlige datadistributør.
De nye grunddataregistre er: | wiki | wiki_669583 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Louise Gade (født 15. juni 1972 på Thyholm) er en dansk cand.jur., tidligere borgmester og nuværende executive vicepresident i Salling Group med ansvar for HR og Personaleforhold, Louise skiftede fra en stilling som direktør for VIA Efter- og Videreuddannelse.
Gade er datter af gårdejer Harry Gade og lægesekretær Anna-Marie Gade. Hun blev student fra Struer Gymnasium i 1991, hvorefter hun flyttede til Aarhus for at læse jura. I studietiden var hun medlem af landsstyrelsen i Danmarks Liberale Studerende. I 1997/1998 blev hun uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet. Fra juli 1997 til januar 2002 arbejdede hun som advokat hos advokatfirmaet Lokdam, Kjellund & Partnere i Århus. I 2001 blev hun gift med Ulrik G. Westring, som er IT-chefkonsulent.
Hun har været medlem af Århus Byråd siden 1994 og var fra 1995-1998 formand for Venstres byrådsgruppe. Fra 1998 blev hun politisk ordfører, ligesom hun var medlem af Økonomiudvalget. Hendes politiske karriere kulminerede i 2002, da hun som følge af en konstitueringsaftale med Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti bliver den første ikke-socialdemokratiske folkevalgte borgmester i Århus nogensinde. Ved kommunalvalget i 2005 lykkedes det hende imidlertid ikke blive siddende som borgmester, selv om hun satte rekord i antal personlige stemmer ved et valg til Århus Byråd med 42.697. I 2006 overtog socialdemokraten Nicolai Wammen som borgmester efter Gade. Louise Gade blev i stedet fra 2006 rådmand for Magistratsafdelingen for Børn og Unge.
Gade meddelte 2. april 2008, at hun ikke genopstiller til næste kommunalvalg i 2009.
Udtrådte af Århus Byråd 1. juni 2009 for at blive vicedirektør for human resource ved Aarhus Universitet. I 2015 blev hun ansat som direktør i VIA Efter- og Videreuddannelse.
Louise Gade er medlem af VL-gruppe 38 og sidder desuden i bestyrelsen for TV 2.
Hun har gennem årene modtaget en række anerkendelser: | wiki | wiki_37615 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Miljø-klassen er de mindste miljøskibe i Søværnet i Danmark.
Klassens to enheder er designet til at operere på kyststrækninger, hvor hverken Seatruck-klassen eller Supply-klassen kan nå ind. De kan dog ikke nå ind på lige så lavt vand som Søværnets nyeste lægtvandsfartøj Miljø 103, som kun behøver 60 cm. vand under kølen. Skibene, der benævnes Y340 Miljø 101 og Y341 Miljø 102, indgik i flådens tal i 1996, da man i forbindelse med forsvarsforliget 1995-1999 besluttede at flytte miljøskibene fra Miljøministeriet til Søværnet.
Klassen har ikke nogen stor olieopsamlingskapacitet (0,4 m3) og er derfor afhængig af en af de større enheder eller en miljøpram i umiddelbar nærhed for at kunne udnyttes maksimalt. | wiki | wiki_340867 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Weiswampach (luxembourgsk: "Wäiswampech") er en kommune og et byområde i Luxembourg. Kommunen, som har et areal på 35,25 km², ligger i kantonen Clervaux i distriktet Diekirch. I 2005 havde kommunen 1.155 indbyggere. | wiki | wiki_353386 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Lego Baby var en produktlinje produceret af den danske legetøjskoncern LEGO, der var målrettet meget små børn, der endnu ikke kan få fuldt udbytte af Duplo. Serien blev solgt som Duplo Primo (1995-96), herefter som Lego Primo (1997-99), og blev herefter til Lego Baby fra 2000. Fra 2002 og frem til midten af 2004 blev linjen markedsført som Lego Explore sammen med Duplo, og fra midten af 2004 og frem til det blev udfaset i 2006 hed den igen Lego Baby.
Lego Baby er kompatibilitet med andre Lego-elementer er stort set minimal. Almindelige legoklodser af samme længde og bredde kan sidde sammen med Duplo-klodser, og der findes også adapter-klodser. Klodserne til Lego Baby er større en almindelige legoklodser og duploklodser for at undgå, at børnene kan sluge dem. | wiki | wiki_1012202 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
NAVI, også kendt som Naviband, er et band som består af Arciom Lukjanienka, Ksienija Žuk, Aliaksandr Taboĺski, Uladzislaŭ Čaščavik og Uladzimir Biehier. Arciom og Ksienija repræsenterede Hviderusland i Eurovision Song Contest 2017 med sangen "Story of My Life" på hviderussisk, første gang sproget er brugt i en sang i konkurrencen. De opnåede en 17. plads.
Arciom og Ksienija har været gift siden 5. september 2014, og offentliggjorde i slutningen af 2017 i musikvideoen til A Dzie Žyvieš Ty?at de venter deres første barn sammen. 1. maj 2018 offentliggjorde parret på Facebook, at de havde fået en søn, Matsei. | wiki | wiki_926218 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Carl Frederik Madsen (født 17. november 1862 i Fredericia, død 27. maj 1944 i København) var en dansk politiker og fagforeningsmand.
Madsen var søn af arbejdsmand Hans Madsen og hustru Ane Katrine, han lærte skomagerhåndværket i Fredericia og var formand for Skotøjsarbejdernes Fagforening 1895-1903. Han var forretningsfører for Dansk Skotøjsarbejderforbund 1897-1905, sekretær for De samvirkende Fagforbund og Arbejdernes Fællesorganisation 1903-1909 og formand for disse 1909-1928. Han var medlem af og formand for Københavns Borgerrepræsentation 1913-1925 for Socialdemokratiet, tingvalgt medlem af Landstinget fra 1920 til 1936 (1. næstformand fra 1926) og medlem af Rigsretten fra 1924. Han var medlem af repræsentantskabet for Arbejdernes Livsforsikring og Arbejdernes Landsbank.
Madsen blev gift 10. juni 1889 med Marie Madsen. | wiki | wiki_412895 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Dette er en liste over priser og nomineringer modtaget af den amerikanske rapper Snoop Dogg.
Grammy Award-nomineringer.
Snoop Dogg er blevet nomineret til en Grammy tretten gange, men har aldrig vundet en. | wiki | wiki_559352 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Frederik Jespersen (født 25. november 1811 i Dejbjerg ved Ringkøbing, død 21. september 1891) var en dansk politiker.
Han var søn af sognepræst Hans Christian Jespersen (1775-1844), blev 1830 student fra Horsens Skole og tog 1834 teologisk samt 1838 juridisk eksamen. 1844 blev han prokurator i Bogense, 1855 tillige branddirektør i de omliggende herreder og 1877 forflyttet til Hillerød (indtil 1886). Han valgtes 1848 til Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hørte her til venstre side og gik i flere spørgsmål meget yderligt. Også som folketingsmand 1849-52 hørte han i de to første år til Bondevennerne og var ordfører for lovene om hartkornets udjævning og jagtretten. 1865-66 var Jespersen medlem af Rigsrådets Folketing, udtalte bl.a. stærk uvilje mod ordener og titler, men stemte for Den gennemsete Grundlov. Han døde 21. september 1891.
26. maj 1858 havde han ægtet Ingeborg Larsine Abelone Larsen (29. december 1833 – 3. januar 1877), datter af gårdejer Peter Larsen, Skydsbjerggård på Fyn. | wiki | wiki_651098 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Drive-In var et dansk band som var aktiv i perioden 1986-2008. Bandets var centreret omkring sangskriverne Dan E. Rasmussen og Jesper Risager. Bandet nåede at udgive fire albums.
Et af bandet første koncerter, var i oktober 1986 på Elværket i Holbæk og livekoncerten blev optaget og senere sendt på Danmarks Radios P3.
I 1994 spillede bandet 96 koncerter i Spanien. I 2005 medvirkede Drive-In i TV3-programmet "De fantastiske fem", hvor de skulle lancere et comeback.
Oktober 2008 optrådte bandet for sidste gang offentligt på Arbejdermuseet ved Københavns Kulturnat. Uddrag af koncerten blev vist live på TV 2. | wiki | wiki_484304 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Munkegårde kan henvise til flere stednavne i Danmark: | wiki | wiki_76357 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Fuglafjørður (dansk: Fuglefjord) er navnet på den indre del af bugten Pollurin på østsiden af Eysturoy på Færøerne.
Fjorden strækker sig omkring 1,5 kilometer nordvestover fra bygden Fuglafjørður i bunden frem mod udløbet på østsiden af bugten. Der går en hovedvej langs vestsiden. | wiki | wiki_847301 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Joseph Alois Schumpeter (født 8. februar 1883, død 8. januar 1950) var en østrigsk økonom.
Schumpeter blev født i Triesch i det daværende Østrig-Ungarn (nuværende Tjekkiet) og studerede retsvidenskab 1901-1906 i Wien under Eugen von Böhm-Bawerk. Han blev 1909 professor i antropologi ved universitetet i Czernowitz i det østrigske kronland Bukovina (nu i Ukraine) og i 1911 ved universitetet i Graz, hvor han blev til afslutningen af Første Verdenskrig. 1919-1920 var østrigsk finansminister og 1920-1924 var præsident for Biederman Bank. 1925-1932 var han professor ved universitetet i Bonn, hvorefter han flyttede til USA og underviste på Harvard-universitetet frem til 1950.
Joseph Schumpeter er berømt for sine teorier om entrepeneurs ("The Theory of Economic Development", 1911) samt sin udvikling af begreberne kreativ/adaptiv respons og kreativ destruktion. Han mente, der er to måder, hvorpå man kan reagere, når der sker en ændring/udvikling: Adaptivt eller kreativt. Med adaptivt forstås, at man reagerer traditionelt -man tilpasser sig ændringen. Med en kreativ respons forstås, at man reagerer ved at gøre noget andet, end man umiddelbart kunne forvente -noget andet end man plejer at gøre. En kreativ respons kan med andre ord ikke forudses, og vil skabe (ændre) de efterfølgende begivenheder for altid.
Med kreativ destruktion forstås, at introduktionen af et nyt produkt ikke kun medfører en tilvækst af nye arbejdspladser, men også at eksisterende jobs kan gå tabt; f.eks. medførte opfindelsen af bilen at markedet for hestevogne og de dertil relaterede jobs forsvandt. | wiki | wiki_74664 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Ragnarok er et black metal-band, der blev formet i Sarpsborg i Norge i 1994. Bandet skriver tekster om hedenskab, vikinger, mytologi og satanisme. Trommeslageren Jontho er det eneste faste medlem af bandet. | wiki | wiki_224530 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Volta er navnet på Nvidias mikroarkitektur, som er opfølgeren til Pascal-arkitekturen.
Arkitekturen er opkaldt efter den italienske fysiker Alessandro Volta, opfinderen af det elektriske batteri.
Arkitekturen er baseret på 12 nm-processen, i modsætning til forgængeren, Pascal, som er baseret på 16 nm. Derudover benytter Volta HBM2 (High Bandwidth Memory 2), hvilket er markant hurtigere end den tidligere benyttede GDDR5X.
Volta blev først benyttet i Nvidia Tesla V100, som er designet til serverbrug. Voltas første implementering i et kort til desktop-brug er Nvidia Titan V, som udkom i december 2017, med en pris på $2999. | wiki | wiki_949931 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Slaget ved Bouvines blev udkæmpet den 27. juli 1214 nær byen Bouvines i Grevskabet Flandern. Det var det afsluttende slag i den Anglo-franske krig af 1213–1214. En fransk hær på cirka 7.000 mand, der var kommanderet af kong Filip 2. August, besejrede en allieret hær på cirka 9.000 under ledelse af den tysk-romerske kejser Otto 4.
I begyndelsen af 1214 blev en koalition samlet mod kong Filip August af Frankrig, bestående af Kejser Otto 4., Kong Johan af England, Grev Ferdinand af Flandern, Hertug Henrik 1. af Brabant, Grev Vilhelm 1. af Holland, Hertug Theobald 1. af Lorraine og Hertug Henrik 3. af Limburg. Koalitionens mål var at annullere de erobringer, som Filip havde foretaget tidligere i sin regeringstid.
Efter den første krigsmanøvrering i slutningen af juli, fandt slaget sted nær Bouvines den 27. juli. Den lange allierede kolonne blev kun langsomt ordnet til kamp, hvilket gav de allierede ulempe. De franske ridderes overlegne disciplin og orden gjorde det muligt for dem at udføre en række ødelæggende angreb og knuse de flamske riddere på de allieredes venstre flanke. I centrum havde de allierede riddere og infanteri under Otto i begyndelsen succes og fik spredt det franske borgerinfanteri og næsten dræbt Filip. Et kontraangreb fra de franske riddere knuste det isolerede allierede infanteri, og hele Ottos division i centrum faldt tilbage. Otto flygtede fra slaget og hans riddere blev besejret af de franske riddere, som ovenikøbet også erobrede den kejserlige Rigsørnefane (Reichsadler). Med det allierede centrum og venstre flanke besejret, var det kun soldaterne på højre flanke under Rainald af Boulogne og William de Longespee, der holdt stand. De blev dræbt, taget til fange eller drevet fra slagmarken. Der skete ingen forfølgelse, da det næsten var blevet mørkt.
Den knusende franske sejr betød, at det engelske og flamske håb om at genvinde tabte territorier blev knust. Frederik 2. af Hohenstaufen afsatte Otto som kejser efter slaget. Kong Johan blev af hans utilfredse baroner tvunget til at acceptere Magna Carta i 1215 og til at overgive det engelske besatte Anjou til Filip som en del af en fredsaftale. Greverne Ferdinand, Rainald og Longespée blev taget til fange og fængslet. Magtbalancen i Europa blev rykket, da Paverne i det 13. århundrede i stigende grad søgte støtte hos et magtfuldt Frankrig.
Optakt.
I 1214 ønskede Ferdinand, Infante af Portugal og greve af Flandern at generobre byerne Aire-sur-la-Lys og Saint-Omer, som han for nylig havde mistet til Filip 2., Frankrigs konge i Pont-à-Vendin-traktaten. Han brød således sin troskab til Filip og samlede en bred koalition med Kejser Otto 4., Kong Johan I af England, Hertug Henrik 1. af Brabant, Grev Vilhelm 1. af Holland, Hertug Theobald 1. af Lorraine og Hertug Henrik 3. af Limburg.
Felttoget blev planlagt af Johan, der var alliancens omdrejningspunkt. Hans plan var at trække franskmændene væk fra Paris mod syd mod sine egne styrker og holde dem beskæftiget, mens hovedhæren under Kejser Otto 4. marcherede mod Paris fra nord. Johans plan blev oprindeligt fulgt, men de allierede i nord bevægede sig langsomt. Johan trak sig efter to træfninger med franskmændene tilbage til Aquitanien den 3. juli.
Den 23. juli, efter at have tilkaldt sine vasaller, havde Filip en hær bestående af 6.000 til 8.000 soldater. Det lykkedes endelig for kejseren at samle sine styrker ved Valenciennes, skønt dette ikke gjaldt Johan, og i mellemtiden var Filip marcheret tilbage mod nord og omgrupperet. Filip tog nu offensiven selv, og efter at have manøvreret for at opnå optimal placering til sit kavaleri gjorde han klar til kamp den 27. juli på sletten øst for Bouvines og floden Marque.
Otto blev overrasket over sin fjendes hastighed og blev antageligt taget på sengen af Filip, som sandsynligvis bevidst lokkede Otto i sin fælde. Otto besluttede at starte et angreb på det, der på det tidspunkt var den franske bagtrop.
Den allierede hær stillede sig med front mod sydvest mod Bouvines, det tunge kavaleri på flankerne, infanteriet i en stor klump i centrum, støttet af et kavalerikorps under Otto selv. Den franske hær stillede sig op modsat i en lignende formation, kavaleri på flankerne, infanteri, herunder bymilitserne, i centrum. Filip, med kavalerireserverne og den kongelige fane Oriflamme placerede sig bag ved fodsoldaterne. Det bliver sagt af Vilhelm af Bretagne, Filips feltpræst i slaget, at soldaterne stod på en linje på et areal af 15 hektar, som efterlod meget lidt plads og inviterede til hånd-til-hånd-kamp. Vilhelm af Bretagne fortæller også i sin krønike, at "de to hærlinjer blev adskilt af et lille område".
Slagets opstilling.
Franskmændene.
Den franske hær bestod af 1.200-1.360 riddere (hvoraf 765 var fra det kongelige domæne) og 300 sergenter til hest. Filip havde udsendt en appel til byerne i det nordlige Frankrig for at få deres støtte. 16 af de 39 byer i det kongelige domæne reagerede på opfordringen og sluttede sig til. De leverede i alt infanteri 3.160 mand fordelt på: Amiens 250, Arras 1000, Beauvais 500, Compiegne 200, Corbie 200, Bruyeres 120, Cerny og Crepy-en-Laonnais 80, Crandelain 40, Hesdin 80, Montreuil-sur-Mer 150, Noyon 150, Roye 100, Soissoins 160 og Vailly 50. Resten af Infanteriet, muligvis yderligere 2.000 mand, bestod af lejesoldater. De andre kommuner i det kongelige domæne skulle have bidraget med yderligere 1.980 infanteri, men det er tvivlsomt, om de gjorde det. I alt bestod den kongelige hær af cirka 6.000-7.000 mand.
Den kongelige hær var delt i tre dele:
De allierede.
Ottos hær bestod af ca. 1.300–1.500 riddere: 600–650 fra Flandern, 425–500 fra Hainaut og 275–350 andetsteds fra. Han havde yderligere et infanteri på ca. 7500 mand, som dermed gav en samlet styrke på knap 9.000 mand. Den kejserlige hær blev også opstillet i tre dele:
Slagets gang.
Den allierede venstre flanske.
Slaget blev åbnet med et angreb fra 150 lette kavalerister fra klosteret Saint-Médard de Soissons mod de flamske riddere på de allieredes venstre flanke, med det formål at skabe forvirring. De flamske riddere drev let rytterne uden rustning tilbage. Nogle flamske riddere forlod deres formationer og drog efter det tilbagetrækkende lette kavaleri. 180 franske riddere fra Champagne angreb så og dræbte eller tilfangetog de overaggressive flamske riddere. Greven af Flandern iværksatte et modangreb med hele sin styrke på 600 riddere og drev franskmændene tilbage.
Gaucher de Châtillon angreb med sine 30 riddere mod den flamske styrke, efterfulgt af yderligere 250 riddere. De gennemførte en kontinuerlig række af angreb og standsede det allierede fremskridt. Mange riddere på begge sider faldt fra deres heste i det første sammenstød. Franskmændene var i bedre orden end de mere løst styrede flamske riddere, og de allierede rækker blev tyndere, da de blev angrebet af de kompakte franske masser. Châtillon og Melun og deres riddere brød igennem rækken af deres flamske modstykker, drejede rundt og ramte dem bagfra og skiftede konstant mål. St. Pols riddere og burgunderne tog del i en udmattende kamp mod flamlænderne uden at tage fanger. Hertugen af Burgunds hest blev dræbt og hertugen kastet til jorden, men han blev frelst af sine riddere, der slog flamlænderne tilbage og fandt ham en ny hest.
Flamlænderne kæmpede videre i tre timer på trods af deres stadig mere desperate situation, drevet af ridderære. Endelig blev den sårede greve af Flandern, der var blevet kastet af sin hest, taget til fange af to franske riddere, hvilket udløste sammenbruddet for hans ridderes moral.
Centrum.
Den franske borgermilitsinfanteri på 2.150 mand var samlet omkring Oriflammen i centrum, foran Filips riddere og "fleur-de-lis-"fanen. Kort efter opstillingen blev de angrebet af allierede riddere og infanteri under Otto og drevet tilbage. Otto og hans riddere var næsten nået hen til den franske konge, da de blev standset af franske riddere. De allierede infanterister brød igennem til Filip og hans håndfuld af riddere omkring ham, hvor de rev ham ned af hesten med deres krogede spyd. Den franske konges rustning afbøjede en fjendes lanse og reddede hans liv. Gales de Montigny brugte den kongelige fane til at sende et signal om hjælp, og en anden ridder gav Filip en ny hest.
Det allierede infanteri brugte dolke til at stikke de franske riddere, der var blevet kastet af hesten, gennem øjensprækken i deres lukkede hjelme eller tøndehjelme og andre svage pletter i deres rustning. Den normanniske ridder Etienne de Longchamp blev dræbt på denne måde, og franskmændene led store tab. Efter gentagne franske modangreb og en langvarig kamp blev de allierede drevet tilbage.
Slaget i centrum var nu blevet til en nærkamp mellem de to reserver til hest, ledet af kongen og kejseren personligt. Den franske ridder Pierre Mauvoisin tog næsten Otto og hans hest til fange og Gérard la Truie stak kejseren med en dolk, som prellede af på hans ringbrynje og ramte Ottos hest i øjet og dræbte den. Otto blev frelst af fire tyske stormænd og deres støtter. Da franskmændene sendte flere riddere for at angribe ham personligt, flygtede han fra slagmarken. De tyske riddere kæmpede til den bitre ende for at redde deres kejser, hvorved alle blev dræbt eller taget til fange. Den kejserlige fane med ørnen og dragen blev erobret af de franske riddere, der bragte den til deres konge. På dette tidspunkt var den allierede modstand i centrum ophørt.
Den allierede venstre flanke.
Samtidig på den franske venstre flanke blev Robert af Dreux' tropper først presset af mænd under ledelse af William Longespée. William Longespée blev kastet af hesten og taget til fange af Filip af Dreux, biskoppen af Beauvais, og de engelske soldater flygtede. Mathieu de Montmorency erobrede tolv af fjendens bannere. (Til minde om denne bedrift, fik Montmorencys våbenskjold yderligere tolv ørne eller seksten i alt i stedet for de foregående fire.)
Sidste modstand.
Dagen var allerede blev afgjort til franskmændenes fordel, da deres flanker begyndte at lukke indad for at afskære det kejserlige centrums tilbagetoget. Slaget blev afsluttet med at Rainald af Boulogne, en tidligere vasal til Kong Filip, gjorde sin berømte modstand ved at danne en ring på 400–700 pikenére fra Brabant. De afviste ethvert angreb fra det franske kavaleri, mens Rainald foretog gentagne udfald med sin lille ridderstyrke. Til sidst, længe efter at den kejserlige hær havde trukket tilbage, blev brabanternes forsvarslinje løbet over af 50 riddere og 1.000-2.000 infanterister under Thomas de St Valery. Rainald blev taget til fange i nærkamp. Der blev ikke iværksat nogen forfølgelse, da det var ved at blive mørkt og af frygt for, at fangerne kunne undslippe. De franske formationer blev kaldt tilbage ved hjælp af trompeter.
Efterspil.
De franske ridderes tab blev ikke registreret, men det franske infanteri led store tab. På de allieredes side blev 169 riddere dræbt, og "rigtig mange", men ikke bestemt angivet, infanterister, herunder mellem 400 og 700 dræbte infanterister fra Brabant, blev dræbt. Såvel som Rainald af Boulogne blev to andre grever taget til fange af franskmændene: Ferdinand af Flandern og William Longespée, samt 25 baroner og over 100 riddere.
Slaget gjorde en ende på truslen fra både Otto og Johan. Ifølge den franske historiker Jean Favier er Bouvines "et af de mest afgørende og symbolske slag i Frankrigs historie". I den franske historiekr Philippe Contamine "havde Slaget ved Bouvines både vigtige konsekvenser og en stor indvirkning". Den franske historiker Ferdinand Lot kaldte det for et "middelalderligt Austerlitz".
Filip vendte tilbage til Paris i triumf og marcherede sine tilfangetagne fanger efter sig i en lang procession, da hans undersåtter fyldte gaderne for at hilse den sejrrige konge. I kølvandet på slaget trak Otto sig tilbage til sin borg i Harzburg og blev hurtigt styrtet som tysk-romersk kejser af Frederik 2., der allerede var blevet anerkendt som kejser i Sydeuropa halvandet år tidligere. Grev Ferdinand forblev fængslet efter sit nederlag, mens kong Johan opnåede en fem-årig våbenhvile på meget gunstige vilkår omstændighederne taget i betragtning.
Filips afgørende sejr var fik stor indflydelse på den politiske situation i England. Slaget gjorde en ende på alt håb om en genopretning af Det Angevinske Rige. Så svækket var den besejrede Kong Johan, at han snart var nødt til at underkaste sig sine baroners krav og acceptere Magna Carta, som begrænsede kronens magt og etablerede grundlaget for almindelig lov.
Minder om slaget.
I taknemmelighed over sejren grundlagde Filip August klostret Notre Dame de la Victoire mellem Senlis og Mont l'Evêque. I 1914, til markering for slagets syvhundredeårsjubilæum, fik Félix Dehau, Bouvines borgmester gennem 62 år, byens sognekirken ombygget med et antal glasmalerier, der fortæller slagets historie. I 2014 blev ottehundredeårsjubilæet fejret i Bouvines af en forening kaldet Bouvines 2014. En række begivenheder, herunder en officiel ceremoni og et show kaldet "Bouvines la Bataille", tiltrak mere end 6.000 besøgende til Bouvines. | wiki | wiki_1033028 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Ararat (armensk: Արարատի մարզ; IPA: ɑɾɑˈɾɑt; ) er en af Armeniens ti provinser med administration i byen Artasjat. Provinsen har et areal på 2.096 km². I 2002 havde Ararat 252.665 indbyggere
Provinsen er opkaldt efter det bibelske Ararats bjerg. Den grænser til Tyrkiet i vest og Nakhitsjevan, Aserbajdsjans autonome provins, i syd. Ararat omslutter den Aserbajdsjanske eksklave Karki, som har været under armensk kontrol siden den blev overtaget under Nagorno-Karabakh-krigen i maj 1992 . I Armenien grænser Ararat til Armavir i nordvest, Kotajk i nord, Gegharkunik i øst, og Vajots Dzor i sydøst. Hovedstaden Jerevan grænses til i nord.
To af Armeniens tidligere hovedstæder befinder sig i nutidens Ararat: Artaksata og Dvin. Provinsen er også hjemsted til Khor Virap, klosteret hvor Gregor Lysbringeren var fængslet i 13 år. Det er også det punkt i Armenien som er nærmest Araratbjerget .
Etymologi.
Ararat-provinsen er opkaldt efter den historiske provins "Ajrarat" i Kongeriget Armenien. Dette var en af 15 provinser i kongedømmet, og en del af det armenske højland.
Selv ordet "ararat" (armensk: Արարատ) kommer fra det hebraiske navn på kongedømmet Urartu.
Geografi.
Ararat har et areal på 2.003 km² (7 % af Armeniens totalareal). Provinsen ligger i den østlige del Armenien. I nord grænser den til Armavir, Jerevan og Kotajk. I øst grænser den til Gegharkunik og Vajots Dzor. Iğdır-provinsen i Tyrkiet og i vest og syd grænses til Nakhitsjevan, som er en del af Aserbajdsjan.
Historisk set dækker den nuværende provins hovedsagelig dele af "Vostan" Hajots-området i Ajrarat-provinsen i Kongedømmet Armenien.
Provinsen ligger syd for Araratsletten, og er omringet af Jeranosbjergene i nord, samt flere andre bjergkæder i anden retninger, blandt andet Gegham, Dahnak, Mzhkatar og Urts. Vest for provinsen løber floden Araks. Jerakhbjergene ligger centralt i provinsen. Omkring 30 % af provinsen er sletter, mens resten er bjerge.
Det højeste bjerg i Ararat er Spitakasar, som er en del af Geghambjergene. Det er 2.560 meter højt, og er det næsthøjeste bjerg i Armenien. Det laveste punkt i provinsen ligger i Arrenes-dalen, og er 801 meter over havet.
Det løber fire større floder gennem provinsen Araks, Hrazdan, Azat og Vedi.
Historie.
Ararat var et af de tidligste steder i det armenske højland som blev befolket af mennesker. Artashat er en af de ældste byer i Armenien, og fungerede som hovedstaden i det armenske kongedømme under Artaksid-dynastiet. Den var da kendt som "Vostan Hajots", da den blev grundlagt i starten af 176 f.Kr. Dvin, en anden by i Ararat, blev grundlagt i det fjerde århundrede f.Kr.
Efter at det armenske kongedømme ophørte i 428, blev regionen en del af Sasanideriket. I midten af det syvende århundrede blev regionen igen overtaget af Rashidun-kalifatet. I 775 gjorde de armenske prinser i regionen mod Abbasid-riget som da kontrollerede området. Oprøret, der mislykkedes, fandt sted i det som nu er Erciş .
Mod slutningen af det niende århundrede blev området uafhængigt igen, styret af bagratidene en del af Armenien. Mellem det ellevte og 15 . århundrede blev regionen invaderet af seldsjukkene, mongolerne, Ag Qoyunlu og Kara Koyunlu. I starten af det 16 . århundrede blev området overtaget af Safavidene, som var et persisk dynasti. Under den første halvdel af det 18. århundrede blev regionen en del af Erivan-khanatet, som igen var styret af Afsharid-dynastiet. Senere blev det styret af Qajar-dynastiet. Området forblev under persisk styre indtil det blev taget over af det russiske imperium i 1828. Efter at det russiske imperium kollapsede, og flere succesfulde slag mod tyrkerne i Sardarabad, Abaran, og Gharakilisa, blev Armenien uafhængigt, da som Den demokratiske republik Armenien, i maj 1918.
Efter to korte år med uafhængighed, blev Armenien en del af Sovjetunionen i december 1920 . Fra 1930 til 1995 var Ararat opsplittet i tre rajoner inden den armenske SSR: "Masis rajon", "Artashat rajon" og "Vedi rajon". i 1995 blev Armeniens 37 regioner reduceret til ti provinser, som førte til at de tre rajoner blev samlet til nutidens provins.
Demografi.
Ifølge den officielle folketælling i 2011 havde provinsen en befolkning på 260.367 (74.103 mænd og 133.146 kvinder), som er omkring 8,6 % af Armeniens befolkning. Bybefolkningen i provinsen er på 74.103, mens resten af befolkningen i provinsen, 186.264 mennesker, bor på landet. Den største by i provinsen er Artashat, som har en befolkning på 22.269 .
Økonomi.
Siden Ararat befinder sig i det armenske højland, bidrager provinsen med 15 % af den landbrugsproduktionen i Armenien. Omkring 75 % (1.567 km²) af provinsens område er dyrkbar mark, og omkring 17,23 % af dette (270 km²) er pløjet. Ararat er Armeniens mest frugtbare provins. Den producerer druer, æbler, ferskner, samt pærer, meloner og auberginer i noget mindre omfang.
Turisme.
Klosteret Khor Virap er blandt et af de mest populære turistmål i Ararat. De urgamle bosætninger i Artaksata og Dvin er også populære blandt arkæologer.
Uddannelse.
I 2015-2016 semesteret havde Ararat 112 skoler. 107 af dem var under provinsadministrationen, mens fem er administreret direkte af Armeniens kundskabs- og videnskabdepartement. I slutningen af 2015 var der 31.457 studenter i provinsen. | wiki | wiki_1042913 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Oskar David "Oskari" Friman (27. januar 1893 – 19. oktober 1933) var en finsk bryder som deltog i OL 1920 i Antwerpen og 1924 i Paris.
Friman blev olympisk mester i brydning under OL 1920 i Antwerpen. Han vandt i brydning, græsk-romersk stil i vægtklassen fjervægt foran landsmanden Lajos Keresztes og Fritiof Svensson fra Sverige.
Fire år senere, under OL 1924 i Paris blev han olympisk mester igen. Han vandt i brydning, græsk-romersk stil i vægtklassen letvægt foran Lajos Keresztes fra Ungarn og Källe Westerlund fra Finland.
Referencer.
| wiki | wiki_671671 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Volkswagen Vento er betegnelsen for fem forskellige bilmodeller fra Volkswagen: | wiki | wiki_501571 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Armand Sabatier (født 14. januar 1834 i Ganges, død 22 december 1910) var en fransk sammenlignende anatom.
Sabatier var professor i zoologi ved universitetet i Montpellier. Han forfattede flere arbejder, særlig vedrørende hvirveldyrenes anatomi, for eksempel "Études sur le coeur et la circulation centrale dans la serie des vertébrés" (1873) og "Comparaison des ceintures et des membres antérieurs et postérieurs dans la serie des vertébrés" (1880). | wiki | wiki_828928 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Bixente Lizarazu (født 9. december 1969 i Saint-Jean-de-Luz) er en tidligere fransk fodboldspiller. Han spillede til sidst som venstreback for Bayern München og det franske fodboldlandshold. Han annoncerede, at han sluttede som fodboldspiller 30. april 2006, fire dage efter Zinedine Zidane. Han gik ud i efteråret 2007 og annoncerede, at han satsede på at deltage i vinter-OL 2010 i sportsgrenen skeleton.
Baskeren Lizarazu har spillet 95 landskampe for Frankrigs fodboldlandshold, hvor han var med i VM i 1998 og EM i 2000. Med Bayern München har han vundet Champions League og Bundesliga fire gange.
Lizarazu har tidligere spillet for Girondins de Bordeaux og Athletic Bilbao, hvor han var den første ikke-spanske spiller siden 2. verdenskrig. | wiki | wiki_238126 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Netetikette (populærform "netikette"), der findes ingen formelle regler om opførsel på Internettet.
Nettet er verdensomspændende, har ingen ejer og af samme grund er der ingen som har ansvaret for hvad som bliver bragt og som individuel bruger bør egen sunde fornuft og almene etiske regler være udslagsgivende for opførsel på nettet.
Brugen af nettet spænder over et stort område som blandt andet omfatter e-mail, chat, websideer, Wikipedia, VoIP, Video on demand, Online booking og andet, hvorfor netetikker bliver områdebestemt.
Generelt bør man eksempelvis når man e-mailer og chatter være venlig, kortfattet, præcis og opfør dig mod andre som du selv ønsker andre opfører sig mod dig samt besvare alle rimelige henvendelser.
Etikette bliver ikke altid fulgt hvilket ses af omfattende mailbombning, uforskammede mails, pornobilleder og chikaner, som må opfattes som misbrug af den givne frihed. | wiki | wiki_210941 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Johan Radet (født 24. november 1976 i La Fère, Frankrig) er en fransk tidligere fodboldspiller (forsvarer).
Radet tilbragte hele sin aktive karriere, fra 1996 til 2007, hos AJ Auxerre. Han var med til vinde pokalturneringen Coupe de France med klubben i både 2003 og 2005.
Radet måtte stoppe karrieren allerede som 30-årig, da han blev diagnosticeret med en hjertefejl.
Titler.
Coupe de France
Trophée des Champions | wiki | wiki_962689 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
kim er et cigaretmærke, der fremstilles af selskabet British American Tobacco. Der findes to typer: "kim Red Slimsize" og "kim Blue Slimsize", hvor sidstenævnte indeholder halvt så meget nikotin og tjære. På cigaretpakken skrives "k" småt. Cigaretterne adskiller sig ved at være tyndere og ekstra lange (9,5 cm).
Mærket blev indført i Tyskland i 1970. Det blev aktivt markedsført for kvinder og blev særligt populært blandt kvinder. | wiki | wiki_398856 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Huladalen (עמק החולה, "Emek Ha-Ḥula" eller Hulehdalen) er et landbrugsområde i det nordlige Israel med store mængder ferskvand. Det er sted for trækfugle, der mellemlander her langs Great Rift Valley mellem Afrika, Europa og Asien. Marsklandet omkring Hulasøen, der var et ynglested for myg, der bærer malaria, blev drænet i 1950'erne. En lille del af dalen blev senere oversvømmet igen, i et forsøg på at genoplive et næsten uddødt økosystem. Man estimerer, at omkring 500 millioner fugle hvert år migrerer igennem Huladalen. | wiki | wiki_980474 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
José Emilio Santamaría Iglesias (født 31. juli 1929 i Montevideo, Uruguay) er en uruguayansk/spansk tidligere fodboldspiller (midterforsvarer) og -træner.
Klubkarriere.
Santamaría startede sin karriere den uruguayanske storklub Nacional i fødebyen Montevideo. Her spillede han i ti sæsoner frem til 1957, og vandt hele fem uruguayanske mesterskaber, før han rejste til Spanien og Real Madrid. Han var de følgende ni år en bærende kraft på det Real-hold, der vandt seks spanske mesterskaber og hele fire udgaver af Mesterholdenes Europa Cup.
Landshold.
Santamaría fik i 1952 debut for det uruguayanske landshold, som han i løbet af de følgende fem år spillede 20 kampe for. Han var en del af det uruguayanske hold der nåede semifinalen ved VM 1954 i Schweiz, før han i 1957 efter sit skifte til Real Madrid opnåede spansk statsborgerskab.
For det spanske landshold nåede Santamaría at spille 16 kampe. Han var med ved VM 1962 i Chile, og er dermed en del af en lille skare af personer, der har deltaget ved VM for to forskellige lande.
Træner.
Efter at have indstillet sin aktive karriere havde Santamaría en mangeårig karriere som træner. Han stod blandt andet i syv år i spidsen for Barcelona-klubben Espanyol, og var også ansvarshavende for både det spanske landshold og U/21-landsholdet. Som træner deltog han for spanierne ved både EM 1980 i Italien og VM 1982 på hjemmebane.
Titler.
Primera Division Uruguaya
La Liga
Copa del Rey
Mesterholdenes Europa Cup
Intercontinental Cup | wiki | wiki_964987 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
David Levy (på hebraisk דוד לוי), (født 21. december 1937 i Rabat, Marokko) er en israelsk politiker, der i tre omgange, fra 1990 og 1992, fra 1996 til 1998 og fra 1999 til 2000 var sit lands udenrigsminister.
Levy blev født i Marokkos hovedstad Rabat, men flyttede i 1957 til Israel. I 1969 blev han valgt til det israelske parlament Knesset, hvor han repræsenterede det konservative Likud-parti. Han var parlamentsmedlem helt frem til år 2006. I tre omgange var han sit lands udenrigsminister, og var en overgang også vice-premierminister. | wiki | wiki_331878 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Glostruplisten er en borgerlig politisk lokalliste i Glostrup Kommune, som blev stiftet i 1981. Listen har opnået valg til kommunalbestyrelsen i Glostrup Kommune fire gange siden stiftelsen – i 1981, 1997, 2001 og 2009.
Listens stifter og frontfigur er Ove Bjerregaard-Madsen, som er den eneste af listens kandidater, der har opnået valg til kommunalbestyrelsen. Efter kommunalvalget i 2009 oplevede Glostruplisten for første gang at tilhøre flertalsgruppen i kommunalbestyrelsen, og Bjerregaard-Madsen blev formand for kommunens beskæftigelsesudvalg.
Ved valget i 2013 mistede Glostruplisten sin repræsentation i byrådet. | wiki | wiki_478104 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Renault 17 eller R17 var en tredørs coupé introduceret af Renault i juli 1971. Bilen med forhjulstræk på basis af Renault 12 var efterfølgeren for Renault Caravelle med motorer fra Renault 16.
Samtidig med R17 kom søstermodellen Renault 15 på markedet. Den adskilte sig gennem enklere forlygter fra R12, en enklere sidelinie og en mindre 1.300 cm³-motor med 44 kW (60 hk) som "R15 TL". R15 TS var udstyret med samme motor som R17 TL, på 1.565 cm³ med 66 kW (90 hk). R15 fandtes kun som lukket coupé, altså ikke med targatag. De bageste sideruder kunne kun åbnes på klem og ikke rulles ned.
Historie.
R17 blev bygget hos Renault España i Palencia.
"Renault 17 TL" havde en firecylindret rækkemotor på 1.565 cm³ med 66 kW (90 hk), som gav bilen en topfart på 170 km/t. Forhjulene var ophæng enkeltvis på dobbelte tværlænker med skruefjedre og med hydrauliske teleskopstøddæmpere og stabilisatorer. Bilen havde skivebremser på forhjulene og tromlebremser på baghjulene.
Udover coupéversionen fandtes der en targaversion. Den samtidig introducerede model "Renault 17 TS" havde benzinindsprøjtning, hvilket gav motoren en effekt på 79 kW (107 hk) og en topfart på 180 km/t. Bilen kunne som alternativ til den femtrins manuelle gearkasse også fås med tretrins automatgear.
I efteråret 1974 fik modellerne "TS" og "Automatic" et lidt større motor på 1.605 cm³. Med indstillingen R12 "Gordini" kunne R17 nu fås med dette tilnavn.
Facelift.
I marts 1976 blev for- og bagpartiet modificeret. Den faceliftede model kunne kendes på de bredere forlygter. Samtidig fik "TS"-modellen en endnu større motor på 1.647 cm³, som var identisk med motoren i "R16 TX" og nu kun havde dobbelt karburator og 72 kW (98 hk). Topfarten lå på ca. 175 km/t.
Efter kun tre års byggetid udgik R17 "Gordini" af programmet i sommeren 1977.
I august 1979 ophørte produktionen. Efterfølgeren hed Renault Fuego og kom på markedet i foråret 1980.
I udlandet.
I USA blev bilen også solgt under betegnelsen "Renault Gordini Coupé Convertible", og i Italien og Spanien som "Renault 177", da 17 der gælder som ulykkestal. | wiki | wiki_651489 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Revolver er titlen på det syvende album fra The Beatles og blev udgivet i 1966. Det er det andet i rækken af bandets klassiske album.
Mange betragter albummet som at være blandt de bedste album nogensinde udgivet. På albummet anvendes [[Backmasking]] specielt på numrene "Tomorrow Never Knows" og "I'm Only Sleeping".
Albummets cover var designet af [[Klaus Voormann]], der modtog en [[Grammy Award]] for "Best Graphic Arts".
Tracks.
[[Fil:CapitolRecord45Small.jpg|thumb|Singlen "Yellow Submarine" fra fra albummet udsendt i USA på [[Capitol Records]] i 1966.]]
Den engelske udgivelse.
Side et.
Alle sange er skrevet af Lennon-McCartney med mindre andet er angivet.
Referencer.
[[Kategori:Beatles-album]]
[[Kategori:Album fra 1966]] | wiki | wiki_131418 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Pierre Quillard (14. juli 1864 i Paris – 4. februar 1912 i Neuilly) var en fransk forfatter.
Quillard dyrkede klassiske studier og debuterede 1885 med et parnassistisk påvirket digt "La gloire du verbe", udgav året efter en symbolistisk verstragedie "La fille aux mains coupées", samt senere "L'errante" (1896) og de lidenskabsfyldte digte "La lyre héroïque et dolente" (1898).
Som professor ved den armeniske højskole i Konstantinopel 1892—97 virkede han som ivrig forkæmper for Armeniens befrielse, grundlagde ugeskriftet "Pro Armenia" og skrev "La question d'Orient" (1898), efterfulgt 1902 af "Pour l’Arménie" (1902). Han oversatte de græske filosoffer Porphyrios (1893) og Iamblichos (1895), Sophokles’ Philoktetes (1901) samt Herondas’ "Mimiamber". | wiki | wiki_476496 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Danderyd kommun ligger i det svenske län Stockholms län i landskapet Uppland. Kommunens administrationscenter ligger i Djursholm. Danderyd regnes for Sveriges rigeste kommune.
I kommunen ligger øen Tranholmen, der er en ø i fjorden Lilla Värtan i Stockholms skærgård, hvor også Edsviken kan nævnes. En del af kommunens administration har hjemme på hovedbygningen på godset Djursholm.
Byer.
Danderyd kommune har tre byer. | wiki | wiki_513164 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Herbert Baddeley (11. januar 1872 i Bromley, England – 20. juli 1931 i Cannes, Frankrig) var en britisk tennisspiller og den yngste af Baddeley-tvillingerne.
I 1891 og 1894–1896 vandt han sammen med sin tvillingebror Wilfred herredoubletiteln i Wimbledon fire gange. Da Wilfred blev besejret i udfordringsrunden i herresingle i Wimbledon i 1896, trak de sig tilbage som tennisspillere for at koncentrere sig om dere jurakarrierer.
I februar 1895 blev brødrene optaget som sagførere i London. De kom med i familiefirmaet i Leadenhall Street, der var grundlagt af deres oldefar i 1790, hvor deres onkel Thomas og deres far E.P. Baddeley allerede arbejdede. Brødrene forblev partnere i firmaet indtil 1919, hvor de lod sig pensionere og overlod opgaven med at føre firmanavnet videre til deres fætter, Cyril Baddeley.
Grand slam-finaler i herredouble (6).
Sejre (4).
Wilfred Baddeley | wiki | wiki_708958 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Sveriges Socialdemokratiske Arbejderparti (på svensk: "Sveriges socialdemokratiska arbetareparti", også kendt som "Socialdemokraterna") er et større svensk politisk parti Partiet blev grundlagt i 1889 med Hjalmar Branting som leder. I 1917 forlod flere medlemmer dog partiet for at danne, hvad der i dag er Vänsterpartiet.
Partiets ideologi er socialdemokratisme og deres medlemsskare er primært blandt offentligt ansatte, arbejdsløse, intellektuelle og indvandrere. Megen af partiets magt stammer fra det stærke bånd til den svenske fagbevægelse.
Partiet er medlem af Socialistisk Internationale, De Europæiske Socialdemokrater samt SAMAK. Den officielle ungdomsorganisation er Sveriges Socialdemokratiska Ungdomsförbund.
Nyere politisk historie.
Partiet har traditionelt været regeringsværende i Sverige, kun afbrudt af korte perioder med forskellige borgerlige regeringer. Således lykkedes det Ingvar Carlsson at beholde magten frem til 1991 efter mordet på Olof Palme i 1986. Partiet sad i opposition i perioden 1991-1994, hvor Moderaternas Carl Bildt var statsminister. Hernæst kom Ingvar Carlsson tilbage, inden han trådte tilbage og overgav posten til til partikollega Göran Persson i 1996.
Valget 2006: Persson mister magten.
Indtil Riksdagsvalget 2006 var Göran Persson således partiets leder og landets statsminister. Persson havde siddet i 10 år på posten, og virkede efter vælgernes opfattelse udkørt som statsminister. Flere rygter gik på, at Persson havde udset Anna Lindh som sin efterfølger op til valget i 2006, men da hun blev myrdet nogle år i forvejen, blev dette umuliggjort.
Efter Riksdagsvalget, hvor partiet mistede magten og den borgerlige Alliance for Sverige i stedet fik flertal, meddelte Persson imidlertid, at han fratrådte posten som leder. Den 18. januar 2007 meddelte partiets valgudvalg, at Mona Sahlin var udvalgets eneste kandidat til posten som partiformand.
Nederlaget i 2010.
Efter det katastrofale valgnederlag 19. september 2010, hvor partiet fik sit dårligste resultat i 100 år, valgte Sahlin at træde tilbage som leder. Partiet valgte på en ekstraordinær kongres 25. marts 2011 det 48-årige riksdagsmedlem Håkan Juholt, Oskarshamn, som ny formand for partiet. Flere navne var i spil op til valget, men det var en enig valgkomité (en såkaldt "valberedning"), der indstillede Juholt som ny leder af Socialdemokraterna.
Juholts karriere som socialdemokratisk leder blev dog kort, og han endda med at måtte træde tilbage allerede i januar 2012, hvor han blev fældet af en politisk skandale involverende rod i kørselsregnskaber. I stedet blev Stefan Löfven valgt som ny politisk leder af partiet. | wiki | wiki_132741 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Pederstrup Sogn henviser til flere artikler: | wiki | wiki_70639 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Hermione Jean Granger (født 19. september 1979) er en fiktiv person i bøgerne om Harry Potter af J.K. Rowling.
Hun går på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandskab og bor på kollegiet Gryffindor sammen med Ron Weasley og Harry Potter, som er hendes bedste venner. Hendes forældre er mugglere. J.K Rowling har fortalt, at hun havde planlagt Hermione skulle have en lillesøster, men at hun aldrig fandt det rigtige tidspunkt at få søsteren ind i bøgerne. Navnet Hermione bæres i græsk mytologi af kong Menelaos' og den skønne Helenes datter.
Beskrivelse.
Snarrådig, principfast og meget intelligent; Hermione er en strålende heks af sin generation. Hun er mugglerfødt – og et levende eksempel på, at det er en fejlantagelse, at fuldblodsmagikere er overlegne. Hermione er eneste barn af to mugglere, som begge er tandlæger.
Hermione har tykt, busket og krøllet brunt hår, brune øjne og store fortænder. (Fortænderne får hun dog gjort mindre, efter Draco Malfoy har ramt hende med en forbandelse, der får dem til at gro sig større, og Madam Pomfrey bruger magi til at mindske dem).
Hermione er meget belæst, klog og har en udpræget logisk sans. Hun foretrækker fag som runer og historie frem for de mere "flagrende" fag som eksempelvis spådom. Da Hermione var ny og usikker på Hogwarts, fandt hun trøst i bøgerne. Efterhånden blev hun dog mere selvsikker i magien og mere veltilpas i trolddomsverdenen. Hun hjælper for eksempel ofte Neville Longbottom, som har stort besvær med eliksirer.
Hermione er glimrende begavet. Hun har memoreret utallige besværgelser, og hun kan ræsonnere sig ud af komplicerede situationer som ingen anden. Hun behersker magi på højt niveau. Hermione higer efter viden, og et skoleår anvender hun en tidsvender for at tage dobbelte lektioner. Hun udmærker sig i alle fag (spådom er en undtagelse).
På sit fjerde år er Hermione genstand for den berømte quidditchspiller Viktor Krums hengivenhed, men hun gengælder den kun delvist. – Hermione har en ømhed for Ron.
På trods af sin intellektuelle overlegenhed er Hermione ydmyg; hun hverken praler eller viger tilbage for at hjælpe sine venner.
Hermione er meget omtænksom. Hun bruger timer på at redde Hagrids hippogrif Stormvind, som er dømt til døden på et falskt grundlag. Hermione har en fremtrædende retfærdighedssans og en svaghed for forhutlede sjæle. På sit tredje år forbarmer hun sig over den hjulbenede og herreløse kat Skævben. Året efter er hun så forarget over husalfernes levevilkår, at hun stifter F.A.R. (Foreningen for Alfers Rettigheder). Hermione strikker også hatte og sokker for at befri alferne fra deres slaveri.
Succesen med horcrux-jagten har Hermione stor del i. Uden hende ville der ikke have været tøj, ingen bøger, hverken telt eller soveposer, intet forråd af polyjuiceeliksir, ingen medicin, ingen forlængelige ører, ingen usynlighedskappe – og, måske vigtigst,: ingen viden om destrueringen af horcruxerne. Uden Hermione ville katastrofen - i alle bøgerne - være et faktum.
I forbindelse med jagten på horcruxer måtte Hermione modificere sine forældres hukommelse, så deres bevidsthed om hendes eksistens blev slettet. – Det vidner i høj grad om Hermiones styrke og loyalitet.
Som nævnt handler Hermione, når uretfærdigheden indtræffer. Det hænder (omend det er sjældent), at hun tager mere slagkraftige metoder i brug. – I "Harry Potter og Fangen fra Azkaban" udtaler Draco Malfoy sig så negativt om Hagrid (han kalder Hagrid ynkelig), at Hermione slår ham. I bøgerne figurerer den (meget) pågående journalist Rita Rivejern. Efter længere tids chikane skiller Hermione sig af med hende på opfindsom vis.
Hermiones rolle i bøgerne.
"De Vises Sten".
Hermione optræder først på Hogwarts-ekspressen, hvor hun kigger ind forbi Harry og Rons kupé et par gange, dels for at hjælpe Neville Longbottom med at finde sin forsvundne tudse Trevor, dels lige efter Harrys første sammenstød med Draco Malfoy.
Fra første møde viser Hermione sit intellekt og sin iver efter at vise, hvad hun kan, hvilket får hende til at fremtræde kommanderende og bedrevidende i Harry og Rons øjne. Drengene beholder denne opfattelse af hende gennem den første del af skoleåret; det er således kun hendes vedholdende forsøg på at tale drengene fra en duel med Malfoy og dennes adjudant Crabbe – der viser sig at være en fælde da Argus Filch dukker op for at tage dem på fersk gerning – der gør at hun tvinges til at søge tilflugt sammen med drengene bag en aflåst dør. Ved dette tilfælde finder de den trehovede hund, der bevogter lemmen hvorunder De Vises Sten er gemt.
Senere redder Harry og Ron hende fra den trold, som Quirrell har lukket ind på slottet. Herefter tager trekløverets venskab fart, og hendes logiske sans og store viden redder dem alle igennem de mange prøvelser i lemmen under Den Forbudte Korridor.
"Hemmelighedernes Kammer".
Hermione har gennem denne bog en brændende besættelse af læreren i faget Forsvar mod Mørkets Kræfter, Glitterik Smørhår.
Det er Hermione der laver Polyjuiceeliksiren, som trekløveret bruger til at forvandle sig, så de kan komme ind i Slytherins opholdstue, for at finde ud af om Draco Malfoy ved noget om Hemmelighedernes Kammer. Eliksiren er kun beregnet til menneskeforvandlinger, men Hermione får fat i et kattehår, og bliver derfor kun delvist forvandlet. Hun er efterfølgende indlagt i hospitaltsfløjen over en længere periode.
Endnu en gang er hendes enorme viden og evindelige trang til at læse skyld i, at hun som den eneste gennemskuer, at det er en basilisk, der er Salazar Slytherins monster. Hun bruger et spejl til at kigge om hjørner med, for ikke at møde basiliskens blik direkte, hvilket resulterer i, at hun bliver forstenet, da hun møder den. Hun bliver vakt til live igen efter Harry har slået basilisken ihjel, og bliver lamslået da hun finder ud af, at eksamenerne er blevet aflyst.
"Fangen fra Azkaban".
I starten af "Fangen fra Azkaban" køber Hermione katten Skævben, hvilket Ron er meget misfornøjet over, fordi den er efter hans rotte Scabbers.
Dette år kan man vælge nogle nye fag, og hun tager dem alle. Dette er fuldstændigt umuligt skemamæssigt, så professor McGonagall giver hende en tidsvender, der gør det muligt for hende at rejse tilbage i tiden, så hun kan få taget alle sine fag.
Der opstår splid mellem Hermione og Harry, fordi hun fortæller professor McGonagall, at han har modtaget en Prestissimo (en kost) fra en anonym person udenfor skolen. Ron er også meget vred på hende, fordi hendes nye kat hele tiden jagter Scabbers. Ron tror på et tidspunkt, at Skævben har ædt Scabbers.
Da Severus Snape er vikar for Remus Lupus i Forsvar mod Mørkets Kræfter og giver klassen en opgave om varulve, indser Hermione, at Lupus er en varulv. Dette afslører hun ikke, før Harry og co. står foran Sirius Black i Det Hylende Hus, og Lupus dukker op. Hendes tidsvender gør det efterfølgende muligt for Harry og hende selv at redde hippogrifen Stormvind og Harrys gudfar Sirius Black.
"Flammernes Pokal".
Hermione er den internationale quidditchspiller Viktor Krums date til Juleballet, og er ekseptionelt smuk. Hun her tidligere afvist over for Harry og Ron at fortælle, hvem der er hendes date. Dette gør Ron rasende og han beskylder hende for at "fraternisere med fjenden", da Krum, ligesom Harry, er med i Turneringen i Magisk Trekamp. Men beskyldningen hænger nok også sammen med en stigende interesse i hende fra Rons side.
I denne bog kæmper hun også for husalfer, idet hun starter F.A.R (Foreningen for Alfers Rettigheder), der kæmper for frihed til alle husalfer. Hvilket både troldmænd og husalfer er imod.
Hun støtter Harry gennem hele turneringen og hjælper ham med at finde og lære nyttige besværgelser til hver prøve.
I slutningen af bogen fanger hun Rita Rivejern i hendes animagusform, som er en snudebille. Hun holder hende fanget i et marmeladeglas og truer hende med at afsløre at hun er en animagus, hvis hun skriver flere artikler til "Profettidende", da hun ikke er registreret.
"Fønixordenen".
Sammen med Ron bliver Hermione vejleder på Gryffindor. Hun bliver desuden venner med Luna Lovegood, selvom hun starter med at fornærme hendes fars magasin "Ordkløveren". Hun overfuser også Lavender Brown, der også går på Gryffindor, fordi hun tror på "Profettidendes" historie om, at Harrys advarsel om at Voldemort er tilbage, er fup.
Senere afpresser hun, med hjælp fra Luna Lovegood, Rita Rivejern til at interviewe Harry om hans side af historien, for derefter at få det publiceret i "Ordkløveren". Bladet bliver senere bannet på Hogwarts pga. interviewet, men historien spredes alligevel.
Hun opildner Harry til at starte DA (Dumbledores Armé), hvor en udvalgt skare af elever træner i Forsvar mod Mørkets Kræfter praksis, som modstand til Ministeriet for Magis dekret om, at eleverne kun må lære teorien bag forsvarsbesværgelser. Det er hende, som har fundet på navnet til gruppen. Det er ligeledes Hermione, der har forhekset medlemslisten, hvor alle har skrevet deres navn, således at den, der røber noget, angribes af en voldsom omgang kopper, der skriver "Sladderhank" i ansigtet på vedkommende.
Hermione deltager i kampen i Mysterieministeriet, hvor hun bliver alvorligt skadet, men kommer sig senere helt.
"Halvblodsprinsen".
Hun bliver medlem af Horatio Schnobbevoms klub for elever med særlige talenter eller forbindelser. Hun hjælper også Ron med på Gryffindors quidditchhold, ved at forhekse Cormac McLaggen, så han misser en redning til optagelsesprøven på holdet.
Hendes følelser for Ron vokser, og hun inviterer ham med til Schnobbervoms julefest. Men Ron dater Lavender Brown, fordi Hermione har kysset Krum, og hun tager i trods Cormac McLaggen med til festen. Til sin store fortrydelse, da han kun taler om sig selv, så hun efterlader ham halvvejs gennem festen. Hun og Ron bliver ved med at være uvenner indtil Ron bliver forgiftet af noget mjød, der skulle have dræbt Dumbledore. Efter Dumbledores død lover hun, sammen med Ron, at blive sammen med Harry i hans søgen efter horcruxer.
Et mindre plot i bogen er, at hende og Harry er rivaler i eliksirtimerne, fordi Harry lige pludseligt er bedre end hende, som følge af Halvblodsprinsens gamle eliksirbog.
"Dødsregalierne".
Hermione er til uvurderlig hjælp Harry i hans jagt på horcruxer. Hun har arvet Dumbledores udgave af Barden Beedles Eventyr. Her tyder hun nogle hemmeligheder om Dødsregalierne.
For at beskytte sine forældre for Voldemort, mens hun rejser rundt med Harry og Ron, har hun kastet en Forglemmelsesbesværgelse over sine forældre, givet dem nye navne og sendt dem til Australien.
Da hun, Harry og Ron bliver bliver taget til fange af tre "snappere", der på Ministeriet for Magis (der på dette tidspunkt af overtaget af Dødsgardister) ordre leder efter mugglerfødte udgiver hun sig for at være "Penelope Clearwater", som er halvblodsmagiker. Men hun bliver taget med til Malfoys herregård, og bliver tortureret af Bellatrix Lestrange som vil vide, hvordan de kom i besiddelse af Gryffindors Sværd (som hun tror befinder sig i hendes boks i Gringotts). De bliver alle reddet af Dobby.
Hermione laver senere Polyjuiceeliksiren for at udgive sig som Bellatrix Lestrange da hun, Harry og Ron prøver at stjæle Hufflepuffs Pokal fra boksen i Gringotts.
Hun kysser Ron da han siger, at de ikke kan beordre husalferne at dø for dem under Slaget om Hogwarts. Her ødelægger Hermione også Hufflepuffs Pokal med en basilisktand, da pokalen er en af Voldemorts horcruxer.
Sammen med Luna Lovegood og Ginny Weasley duellerer hun Bellatrix Lestrange, men de kan ikke klare hende, og overlader hennde til Molly Weasley. Efter Voldemorts fald gør hun sit syvende år færdigt.
Epilog.
I epilogen i "Harry Potter og Dødsregalierne" bliver det afsløret at hun og Ron er gift, og at de har to børn, der hedder Rose og Hugo Weasley.
Rowling har i webchat udtalt at hun rejser til Australien og finder sine forældre og hæver Forglemmelsesbesværgelsen hun havde kastet over dem.
Andet.
Hermione har læst "Hogwarts Historie" utallige gange og kan den stort set uden ad. Dette kommer hende og de andre til hjælp mange gange i løbet af bøgerne. Hun er dog stærkt fornærmt over, at bogen ikke nævner, at der arbejde hundredvis af husalfer i Hogwarts' køkken, hvilket får hende til at kalde bogen for "Hogwarts historie – en justeret gennemgang" og "Hogwarts historie – en løgnagtig version".
Efter 5 år modtager hun hele 11 U.G.L'er (Udmærkelse for Genialitet og Lærevillighed).
Hun er den eneste af de tre, der gør sit syvende år på Hogwarts færdigt, idet hun efter Harry Potter og Dødsregalierne tager tilbage på skolen, for at få taget sin F.U.T (Forfærdeligt Udmattende Troldmandseksamination).
Hendes patronus er en odder, hvilket også er forfatteren J.K. Rowlings yndlingsdyr. Hun har i et interview udtalt, at den person, hun forstår bedst i bøgerne, er Hermione, og at figuren Hermione har mange af de egenskaber Rowling selv har.
I filmene.
I filmene spilles Hermione af den britiske skuespillerinde Emma Watson. | wiki | wiki_78858 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Dette er en liste over figurer fra tv-serien "Shake It Up".
Hovedpersoner.
CeCe Jones.
Cecelia "CeCe" Jones, spillet af Bella Thorne, er en glamourøs, impulsiv og street smart pige. I første omgang klarer hun sig dårligt i skolen dels på grund af dyslexia, men også til dels på grund af hendes "problem-skabende" adfærd. Hun forbedrer sig fagligt set som showet skrider frem. Frygtløs og udadvendt, kommer Cece konstant ind i problemer. På trods at at hun i første omgang ikke gik til audition på grund af sceneskræk, ender hun som baggrundsdanser på det lokale danseshow "Shake It Up Chicago". Hun har også (modvilligt) datet Gunther i "Hot Mess It Up" på grund at nogle råd hun gav Gunther og Tinka's fætter, men de slog op. I "Shrink It Up", blev det afsløret i et flashback at CeCe og Rocky mødtes til ballet-undervisning da de var cirka 5 år gamle, men senere stoppede de med at gå til undervisning. Det var der det blev bedste venner og CeCe gav hende kælenavnet "Rocky", fordi at det er nemmere at udtale end hendes rigtige navn, Raquel.
Rocky Blue.
Raquel "Rocky" Oprah Blue, spillet Zendaya, er en venlig bog-klog pige, som elsker at danse. Hun er vegetar og tilhænger af dyrs rettigheder, som nævnt i "Meatball it Up". Hun forsøger altid at få Cece ud af problemer, hvilket ofte gør at hun selv bliver indblandet i dem. Rocky er godhjertet, men også meget viljestærk. Hun er lillesøster til Ty. Deres far har først været med i serien i et afsnit af sæson 2, men Ty nævner ham kort gennem hele sæson 1, og forklarer hans fravær med at han altid er på forretningsrejse. Selvom Rocky's rigtige navn er Raquel, gav Cece hende kælenavnet "Rocky" første gang de mødtes, hvilket i sidste ende også er blevet brugt af alle Rocky's venner og familie. Rocky har det ikke godt når folk ikke bryder sig om hende, som det ses i "Give it Up". Hendes far er læge for Doctors Without Borders og hendes mor er frisør som set i Heat It Up.
Flynn Jones.
Flynn Jones, spillet af Davis Cleveland, er CeCe's lillebror. Beskrevet som "klog af sin alder", med kendetegn som omfatter hans appetit for bacon, spille computerspil og irritere sin storesøster. Han føler en særlig kærlighed Rocky hvilket bliver afsløret i episode 18. Hans bedste ven er Cece's matematik-hjælpelærer, en universitetsstuderende ved navn Henry Dillon, som er på alder med Flynn. Han og Cece's forældre er skilte. Deres far er kun blevet nævnt en gang, men er aldrig blevet set. Han ses ind imellem som danser i showet, og har endda optrådt sammen med Ty og Deuce i "Hot Mess it Up".
Ty Blue.
Ty Blue, spillet af Roshon Fegan, er Rocky's storebror som er en aspirerende skuespiller og rapper. Selvom han er en dygtig danser, deltog han ikke til auditionen på "Shake It Up Chicago", fordi at han "ikke danser for penge." Hans personlighed er beskrevet som "hip, cool og sarkastisk," og kalder sig selv for en damernes mand. Han og Deuce ses ofte sammen, hvor de det meste af tiden har et underligt venskab. Han og Deuce babysitter ofte Flynn. Et muligt romantisk forhold startede i episoden "Add It Up" mellem ham og Tinka, men udviklede sig ikke yderligere i nogen af de følgende episoder. Han og Rocky's far er aldrig blevet set, men Ty har kort omtalt at han altid er på forretningsrejser. Han er god til drengestreger, hvilket ses da han tegner kruseduller på Flynn's ansigt i "Give it Up".
Deuce Martinez.
Martin "Deuce" Martinez spillet af Adam Irigoyen, er CeCe og Rocky's smarte ven. Det siges at han har viden om næsten alt. Deuce er bedste venner med Ty og er Dina's kæreste. Han babysitter ofte Flynn, sammen med Ty. Han og Ty ses ofte sammen, hvor de det meste af tiden har et underligt venskab. I "Break It Up", afsløres det at Deuce besvimer ved synet af blod efter at Rocky viser ham at hun har skåret sin fod. Han er af cubansk afstamning. På trods af at han danser sammen med Ty og Flynn i "Hot Mess it Up", er det flere gange blevet antydet at Deuce ikke er en danser. Det bliver ofte bemærket (mest af Ty) at Deuce, selvom han har et forhold til Dina lige nu, er lettere frastødende for kvinder.
Gunther Hessenheffer.
Gunther Hessenheffer, spillet af Kenton Duty, er den farverige tvillingebror til Tinka (spillet af Caroline Sunshine) der kom til Chicago som udvekslingsstuderende fra et lille bjergland i første klasse. Han og hans søster er "frenemies" til Rocky og CeCe. Både Gunther og Tinka har masser af spraglet tøj. Søskendeparret har altid samme tøj på, og taler med en tydelig accent. Han designer trøjer. Det er underforstået at han er tæt knyttet til sin søster, Tinka, selvom hun har et on-off venskab med Ty. I "Shrink It Up", bliver det afsløret i et flashback, at han og Tinka gik i samme balletklasse som CeCe og Rocky.
Tinka Hessenheffer.
Tinka Hessenheffer, spillet af Caroline Sunshine, er tvillingesøster til Gunther (spillet af Kenton Duty) der kom til Chicago som udvekslingsstuderende fra et lille bjergland i første klasse. Hun og hendes bror er "frenemies" til Rocky og CeCe på skolen og er også begge dansere i "Shake It Up, Chicago." Hun har måske også et forhold til Ty Blue, hvilket der blev antydet, da de var på date i episode 1, men der er ikke sket mere i de følgende episoder. Tinka er selvsikker, ligesom Gunther, og er et konkurrencemenneske.
Tilbagevendene figurer.
Gary Wilde.
Gary Wilde, spillet af R. Brandon Johnson, er vært for danseshowet "Shake It Up, Chicago". Han tiltrækkes af fotooptagelser og kører en rød Porsche. Han har sendt invitationer til Oprah om at være med i showet, men er blevet afvist syv gange. Han har været anholdt mange gange. Når han har brug for at få noget gjort, spørger han altid Cece og Rocky, men han gør næsten aldrig gengæld.
Georgia Jones.
Georgia Jones, spillet af Anita Barone, er CeCe og Flynn's mor som er politibetjent. Hun er skilt fra Cece og Flynn's far, som Flynn påstår altid arbejder. Hun hævder at være 29 år gammel, selvom hun nærmere er tæt på de 40.
Marcie Blue.
Marcie Blue, spillet af , er Rocky og Ty's mor som ejer to frisørsaloner. Hun siger at hendes mand aldrig kan være sur når han spiser af hendes tærter. Hun har den samme alder som Cece og Flynn's mor.
Dr. Curtis Lee.
Dr. Curtis Lee, spillet af Phil Morris, er Rocky og Ty's far som er læge. I sæson 1 var han væk på en forretningsrejse. Han bliver først set i sæson 2 Doctor It Up. Han ønskede at Ty og Rocky begge skulle blive læger når de voksede op. Han blev rasende da han fandt ud af at Ty ville være rapper og at Rocky var med i "Shake It Up Chicago". Til sidst havde han det okay med deres valg. Han ses igen i Apply It Up.
Henry.
Henry Dillon, spillet af , er Flynn's gode ven. I hans første optræden, var han CeCe's matematik-hjælpelærer og senere blev han så Flynn's ven. Han læser jura og medicin på universitetet, selvom han er på Flynn's alder.
Dina Garcia.
Dina Carol Garcia, spillet af , er Deuce's street-smarte, on-off kæreste. Hun er ufattelig rig og minder meget om en kvindelig Deuce. Det er antydet at hun er af spansk afstamning. Som vist i "Match It Up" ejer hendes far det lokale indkøbscenter. Hun er ligeglad med om hun er rig eller ej, da hun bare ønsker at folk behandler hende som en almindelig person, som da hun til sin fødselsdag (Twist it Up) ikke ville have en stor fest, men blot ville have en almindelig fest med sine venner. Hun er hendes far's eneste datter, hvilket gør at han overbeskytter hende når hun dater en fyr. I afsnittet "Jingle it Up", kommer det frem at hendes mellemnavn er Carol.
Onkel Frank.
Onkel Frank, spillet af Jim Pirri, er Deuce's onkel. Han ejer "Crusty's Pizza", som er et nyt sted i Shake It Up. I modsætning til alle de andre tilbagevendene figurer, dukker han først op i sæson 2. Han nyder at pine Deuce med hjælp fra Flynn og Ty. Han fornærmer altid Deuce på en sjov måde, men nogle gange tager Deuce det alvorligt. I "Shake It Up, Up and Away" afslører Onkel Frank at han kun ansatte Deuce på "Crusty's" fordi han er bange for Deuce's mor. | wiki | wiki_559328 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Inishturk (irsk: "Inis Toirc"; dansk: „Vildsvin-øen“) er en beboet ø i bugten Clew Bay 14.5 km vest for County Mayo i Irland. Naboøerne er Caher Island, Clare Island og Inishbofin. De to landsbyer Ballyheer og Garranty, ligger på øens østside. Derimellem ligger det 187 høje bjerg "Mountain Common". Bebyggelserne Bellavaun og Craggy er opgivet. En del af beboerne kommer fra den evakuerede ø Inishark. Siden 2003 har øen været tilsluttet srømnettet.
Der regelmæssige færgeforbindelser fra "Inishturk Harbour" til Cleegan og Roonagh.
Inishturk har mange forskellige havfugle og en rig planteflore med bl.a den sjældne plante Tuberaria guttata.
Historie.
De første beboere slog sig ned på øen for 6.000 år siden. Arkæologiske fund viser at de var bosat på den sydvestlige del af øen.
I det 9. århundrede anlagde norske vikinger havnen og fæstningen Port En Dun, som de brugte til udgangspunkt for plyndringer af blandt andet de irske klostre.
På øens vestkyst et "Napoleons Signal Tower", der blev opført af det britiske overherredømme i 1804 som et af flere signaltårne langs den irske vestkyst. Tårnene skulle forhindre en fransk invasion.
Inishturk har mange forskellige havfugle. Den sjældne plante Tuberaria guttata findes her. | wiki | wiki_492575 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
NAME IT er et dansk tøjmærke der er en del af Bestseller-koncernen. Tøjmærket er specialiseret for børnetøj til alderen 0-16 år.
En butikskæde benytter varemærket og der er mere end 150 NAME IT-butikker på verdensplan.
Ud over de fysiske butikker sælge NAME IT-tøj også fra hjemmesiden http://www.nameit.com.
Varemærket "NAME IT" er ejet af Bestseller A/S' søsterselskab "Aktieselskabet af 21. november 2001",
mens "NAME IT"-butikkerne i Danmark er en del af Bestseller A/S' datterselskab Bestseller Retail Denmark A/S.
Mærket "name it" blev introduceret af "Bestseller" i 1996 – dog først til spædbørn, da mærket EXIT henvendte sig til større børn. I 2008 blev mærket EXIT nedlagt og "name it" dækker nu hele børnetøjskollektionen. EXIT blev introduceret i 1986, og var dermed et af Bestsellers først brands.
Helena Christensen har i 2008 designet en økologisk børnetøjskollektion for "name it. | wiki | wiki_297246 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
e-Boks Sony Ericsson Open 2010 var en professionel tennisturnering for kvinder, der blev spillet indendørs på hard court. Det var den første udgave af turneringen, der var en del af WTA Tour 2010, hvor den var kategoriseret som en WTA International-turnering. Kampene blev afviklet i Farum, Danmark i perioden 2. – 8. august 2010. Det var den første WTA-turnering nogensinde i Danmark.
Turneringen havde 32 deltagere i single med Caroline Wozniacki som topseedet. I doublerækken var der 16 par med tyskerne Julia Görges og Anna-Lena Grönefeld som topseedede. Alle favoritterne vandt: Wozniacki besejrede Klára Zakopalová med 6-2, 7-6 i finalen, mens Görges og Grönefeld vandt 6-4, 6-4 over Vitalija Djatjenko og Tatjana Putjek.
Resultater.
Damesingle.
Hovedturneringen havde deltagelse af 32 spillere. Heraf havde de 24 fået adgang på grundlag af deres placering på verdensranglisten, mens fem spillere hvder kvalificeret sig via kvalifikationsturneringen. Endelig var tre spillere blevet tildelt et wildcard. | wiki | wiki_450526 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Aligot er en traditionel fransk egnsret fra Aubrac i Massif Centrale. Den er også populær ved julemarkedet i Toulouse, der ligger et par hundrede kilometer fra Aubrac-regionen. Ordet "aligot" stammer fra latin "aliquot", som betyder "noget".
Retten består af kartoffelmos blandet i forholdet fem til to med den franske ost "tomme fraîche aligot" fra Aubrac-regionen. Der tilsættes en anelse hvidløg og muskatnød.
Retten er kendt for sin konsistens; der er ikke synlig forskel på kartoffelmos og aligot, men aligot har en tyggegummiagtig konsistens. | wiki | wiki_84546 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Gudrun Ingeborg Agnete Johansen (født 12. marts 1905, død 1983 i Brasilien). Gudrun var uddannet havebrugskandidat i 1930, og læste derefter biologi på Københavns Universitet. Hun var opvokset i et officershjem, og meldte sig ind i Dansk Samling. Hun blev leder af Gruppe Lange, opkaldt efter hendes dæknavn Frk. Lange. Mange var imod, at kvinder fik ledende poster i Holger Danske.
Det var hendes gruppe der likviderede den hadede Mogens Otto Reholt.
På selve befrielsesdagen blev hun involveret i et alvorligt trafikuheld.
Efter krigen færdiggjorde hun sin uddannelse som magister i plantepatologi.
Hun giftede sig i 1949 med sin forlovede, laboratoriechef Johannes Christian Troelsen og flyttede 1957 med sin mand og to børn til Brasilien. | wiki | wiki_1055435 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Jacob Benignus Winsløw, også kendt som Jacques-Bénigne Winslow (født 1669 i Odense – død i 1760 i Paris) var en dansk-fransk anatom.
Han var den ældste af 13 børn. Faderen, Peder Jakopsen Winsløw, var præst i Vor Frue Kirke i Odense. Navnet Winsløw stammer fra den skånske by af samme navn, hvor faderen var født. Jacob Winsløw blev student fra Odense Latinskole og begyndte senere at læse teologi ved Københavns Universitet, men her fik han imidlertid hurtigt smag for naturvidenskab i stedet.
Hans redegørelse for menneskekroppens struktur var banebrydende inden for deskriptiv anatomi, idet han holdt sig til en nøgtern beskrivelse og ikke baserede sig på hypotetiske teorier. Desuden refererede han ikke til tidligere anatomers værker. Samtidig bidrog William Cheselden i London, Alexander Monro Primus i Edinburgh og Bernhard Siegfried Albinus i Leiden med deres værker til at gøre anatomien til en mere deskriptiv videnskab.
Winsløw blev uddannet hos Oluf Borch i 1691-1695 og fik sin bachelor i 1693. Han arbejdede under Københavns bedste kirurg, Johannes de Buchwald og senere under Thomas Bartholin. Winsløw fik et kongeligt stipendium i 1697 og tog til Leyden i Nederlandene sammen med Johannes de Buchwald. Efter studieopholdet i Leyden tog han til Paris, hvor han begyndte at studere anatomi og kirurgi hos Joseph-Guichard Duverney, men studierne blev bremset af en spirituel krise. Winsløw konverterede til katolicismen under vejledning af den kendte biskop Jacques-Bénigne Bossuet, efter omfattende overvejelser og læsning, bl.a. af Bossuet's værk "Histoire des variations des églises protéstantes". Man kan læse om hans liv, og specielt hans overvejelser omkring trosskiftet, i hans selvbiografi (se referencer).
I oktober 1704 fik Winsløw et medicinsk licentiat på Hôtel-Dieu og opnåede samtidig autorisation til at virke som fysiolog i Paris. Han blev doktor i medicin i 1705 og blev i 1707 medlem af det videnskabelige selskab. Samme år blev han professor i anatomi. I 1709 blev han fysiolog ved Hôpital Général og Bicêtre, og i 1728 blev han docteur-régent ved Paris' medicinske fakulutet. Det fulde professorat opnåede han i 1743, da han blev "professor anatomicus" ved Jardin du Roi. Den post beholdt han frem til 1758, hvor han gik på pension grundet døvhed. Han boede i Paris til sin død. Han er begravet i kirken Saint-Étienne-du-Mont.
I Odense er en vej og et kollegium – begge i nærheden af Odense Universitetshospital – i dag opkaldt efter bysbarnet. | wiki | wiki_242897 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Tsukasa Ozawa (født 8. maj 1988) er en tidligere japansk fodboldspiller.
Han har spillet for flere forskellige klubber i sin karriere, herunder Mito HollyHock. | wiki | wiki_988186 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Harland & Wolff skibsværftet ligger i Nordirland, ved Lagan floden i Belfast.
Forhistorien.
Selve værftet er bygget på landjord, som blev erhvervet efter, at man i 1841-1846 rettede floden op, sådan at denne løb mere lige.
I 1853 åbnede Robert Hickson et skibsværft på dette sted, hvilket fra start af koncentrerede sig med at bygge skib med stål-skrog.
I 1854 blev Edward James Harland ansat på Hickson's værft som General Manager, trods at han kun var 23 år gammel.
Fire år efter købte Harland så værftet af sin arbejdsgiver for 5.000 £, med finansiel støtte fra G.C. Schwabe i Liverpool. Schwabe's nevø Gustav Wilhelm Wolff, som havde været Harland's assistent gennem længere tid blev i 1861 Harland's partner og værftet blev nu kendt som Harland og Wolff skibsværftet.
Storhedstiden.
I 1870 indgik Harland & Wolff den første aftale med White Star Line om at bygge skibet Oceanic, hvilket fik skrognummer 73. Dette var dog kun det første skib i en lang række og gennem de næste mange år kom Harland og Wolff til at bygge mere end 70 skibe til White Star Line, inklusive nok verdens mest kendte skib, RMS Titanic, og hendes to søsterskibe, RMS Olympic og HMHS Britannic. | wiki | wiki_120064 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Universal abit (tidligere ABIT Computer Corporation) er en tidligere taiwanesisk fabrikant af hovedsaglig bundkort til computere. Firmaet blev grundlagt i 1989.
Virksomheden fik i 2005 økonomiske problemer og måtte sælge navnet "ABIT" og andre aktiver, herunder patenter og varemærker til Universal Scientific Industrial Co., Ltd. (USI) i maj 2006. | wiki | wiki_154993 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
DSB's Kino indvies er en dansk dokumentarfilm fra 1935.
Handling.
Indvielsestale, torsdag d. 21/2/1935, for DSB's Kino "Den Vide Verden" af generaldirektør Peter Knutzen.
DSB Kino blev indrettet i en gammel ventesal på Københavns Hovedbanegård. Åbningen blev en stor succes med 1600 besøgende på åbningsdagen. Biografen havde et flot og veludstyret operatørrum med både 35mm og 16mm maskiner. I 1971 var belægningsprocenten nede på 15, og så besluttede DSB at nedlægge biografen. Sidste forestilling var "Tyven fra Bagdad", der blev vist søndag d. 31. Oktober 1971. Herefter blev den gamle biograf ombygget til et supermarked. | wiki | wiki_933479 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Cristóbal Acosta eller Cristóvão da Costa (eller latiniseret som Christophorus Acosta Africanus) (ca. 1525ca. 1594) var en portugisisk læge og naturhistoriker. Han anses for at være pioner inden for undersøgelse af planter fra Orienten, især deres brug i farmakologi. Sammen med apotekeren Tomé Pires og lægen Garcia de Orta var han en af pionererne inden for Indo-portugisisk medicin. Han udgav en bog om lægeplanter fra Orienten med titlen "Tractado de las drogas y medicinas de la Indias Orientales" i 1578.
Liv.
Cristóvão da Costa menes at være blevet født et sted i Afrika, måske i Tanger, Ceuta (begge portugisiske byer på dette tidspunkt), eller i portugisisk Kap Verde, da han i sine arbejder hævder at være afrikansk ("Christophorus Acosta Africanus"), men det nøjagtige sted og tidspunkt for hans fødsel er ukendt. Han har sikkert studeret i Salamanca og rejste først til Ostindien i 1550 som en soldat. Han tog del i nogle kampagner mod den indfødte befolkning og blev på et tidspunkt taget til fange og holdt som fange i Bengalen. Efter at være vendt tilbage til Portugal sluttede han sig til sin tidligere kaptajn, Luís de Ataíde, der var blevet udnævnt til statholder over Portugisisk Indien. Han vendte tilbage til Goa i 1568, da Garcia de Orta døde.
Han fungerede som personlig læge for statholderen og blev i 1569 udpeget som læge ved det kongelige hospital i Cochin, hvor han havde lejlighed til at behandle kongen af Cochin. I 1571 vides han at have indsamlet botaniske prøver fra forskellige dele af Indien. Han vendte tilbage til Portugal i 1572, da Ataídes tjenestetid udløb. Fra 1576 til 1587 fungerede han som kirurg og derefter læge i Burgos i Spanien.
Han udgav i 1578 i Burgos sit arbejde "Tractado de las drogas y medicinas de las Indias orientales" ("Afhandling om lægemidler og medicin i Ostindien") på spansk. Heri fortæller han, at han tog til Indien på grund af sit ønske om "i flere regioner og provinser at finde lærde og nysgerrige mænd, fra hvem jeg dagligt kunne lære noget nyt; og for at se den mangfoldighed af planter, som Gud har skabt for menneskets sundhed". Dette arbejde blev oversat til italiensk i 1585 af Francesco Ziletti. Dele af værket blev oversat til latin af Charles de l'Ecluse (Carolus Clusius) og indgik til sidst i dennes illustrerede kompendium "Exoticorum libri decem".
Costas bog anses ikke for at være fuldt ud original, eftersom den indeholdt en hel del materiale fra den tidligere offentliggjorte "Colóquios dos Simples e Drogas da Indien" af Garcia de Orta. Med treogtyve træsnit blev den snart bedre kendt end Garcias arbejde (der var et sjældent værk med kun omkring ti eksemplarer i Europa). Det sidste indlæg i den var en afhandling om den asiatiske elefant, sandsynligvis den første, der blev udgivet i Europa. Det var også blandt de første værker, der indeholdt ord fra det baskiske sprog.
Et andet værk af betydning var "Tractado de la yerbas, plantas, frutas y animales", men denne afhandling menes at være gået tabt.
Da hans hustru døde, trak Acosta sig tilbage og levede som eneboer. Han døde omkring år 1594 i Huelva, Spanien.
Den Internationale Astronomiske Union har opkaldt nedslagskrateret Acosta på Månen efter ham. | wiki | wiki_907940 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Kalymnos er den fjerdestørste ø i den græske øgruppe Dodekaneserne tæt på den tyrkiske vestkyst. Øen er på 109 km² og har ca. 16.000 indbyggere. Der er en lufthavn på øen med forbindelse til Athen. Skibe fra Piræus, Kos, Rhodos, Leros og Patmos lægger til i Pothia.
Fra Kalymnos foregår der blandt andet dykning efter natursvampe, som øen har været berømt for siden det 16. århundrede. Øen er sent blevet et turistmål, især for bjergbestigning. Landsbyerne er rolige, mens der er mere liv i havnebyen Pothia, der er øens hovedby. Kalymnos har to badestrande, Myrties og Massouri.
Kalymnos er en ret gold klippeø, hvor flere af byerne ligger i mere frugtbare dale. Dalen Vathi har mange haver og frugtplantager, og den tilhørende havneby Rina besøges af mange turistbåde. | wiki | wiki_292221 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Absalon (født ca. 1128 i Fjenneslev, død 21. marts 1201 i Sorø Kloster) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop, ærkebiskop og statsmand, der var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 og frem til sin død. Han var landets vigtigste politiker og kirkefader i anden halvdel af 1100-tallet, og han var kong Valdemar 1. den Stores nærmeste rådgiver. Han var en vigtig personlighed i Danmarks territoriale udvidelse i Østersøen, europæiseringen i det tætte forhold til Vatikanet og i at reformere forholdet mellem kirken og offentligheden. Han kombinerede idealer fra den gregorianske reform med loyal støtte til stor magt til monarkiet.
Absalon var af den indflydelsesrige Hvideslægt, hans forældre var Asser Rig og Inger Eriksdatter og hans farfar var Skjalm Hvide. Slægten ejede store jordområder på Sjælland. Han var fosterbroder til Valdemar 1. den Store og broder til Esbern Snare. Han bemidlede adskillige kirkeinstitutioner, særligt Sorø Klosterkirke der var familiens kirke. Han modtog flere landområder af kronen, og han opførte den første fæstning i byen, der kom til at udvikle sig til det moderne København. Hans titler blev nedarvet til hans nevøer Anders Sunesen og Peder Sunesen. Han døde i 1201 og blev begravet i Sorø Klosterkirke.
Liv og gerning.
Absalon blev født i Fjenneslev på Midtsjælland. Han blev født ind i den rige og indflydelsesrige sjællandske adelsslægt Hvideslægten. Absalons far Asser Rig var en af rigets mægtigste mænd, og hans mor Inge var datter af den svenske konge, Erik den Hellige. Allerede fra fødslen var det sikkert meningen, at Absalon som den yngste dreng skulle gøre karriere inden for kirken, medens hans storebror bestyrede familiens ejendomme.
Sagnet om Absalons fødsel.
Ifølge et gammelt sagn, der gengives af Saxo Grammaticus blev Absalon født, mens hans fader Asser Rig var i vendernes land. Asser Rig havde, inden han rejste fra sin gravide kone, sagt, at hvis hun fødte en pige, mens han var borte, skulle der bygges et spir på Fjenneslev Kirke, som han var i færd med at bygge, men hvis der blev født en dreng, skulle der et rigtigt tårn på kirken. Da Asser Rig senere kom hjem, var der to tårne på kirken, da han havde fået tvillinger (Esbern Snare og Absalon).
Barndom og ungdom.
Sin barndom tilbragte han på fædrenegaarden Fjenneslevlille, der lå lige ved siden af den nuværende kirke, hvor også Knud Lavards søn Valdemar opfostredes; her lagdes grunden til det venskab, der fik så rige følger i Danmarks historie. Drengen blev ypperlig i al slags idræt og hærdedes til mageløs udholdenhed, men samtidig gav han sig i lag med boglige studier og lyttede til frasagnene om fædrenes dåd; de stolte minder lyste des stærkere, fordi Absalons barndomsår var en mørk tid for fædrelandet, og de gav Absalon den brændende begejstring for Danmarks saga og drivkraften til hans egen historiske gerning.
I ynglingeåarene oplevede han, at kong Erik Lam og hans fader døde i munkekutten. Selv ønskede han at vie kirken sine kræfter, og mens Valdemar kastede sig ind i tronstriden mellem Svend Grathe og Knud 5., drog Absalon til universitetet i Paris, der netop havde vundet ry som lærdommens ypperste sæde; han er sikkert den første dansker, der har studeret i Seine-staden. Fra ca. 1146-1156 var Absalon under uddannelse som teolog. Latinlæsningen, de filosofiske og teologiske forelæsninger og disputereøvelserne skærpede Absalons forstand, men tillige modtog han stærke indtryk af det kirkelige opsving, som havde abbed Bernhard af Clairvaux til fører; selv trådte han ind i præstestanden, og han kom i forbindelse med tidens bedste mænd, blandt andet lærte den senere Abbed Vilhelm at kende. Samtidig tog han lære af Frankrigs politiske forhold; han så det fremadstræbende kongedømme i dets pagt med præstestanden, og den store statsmand, Abbed Suger af Skt. Denis, er bleven hans forbillede.
Samling af det splittede land.
Senest 1156 kom Absalon tilbage til Danmark, hvor der nu var tre konger og alt var i uføre. Absalon og Esbern fulgte Valdemar, og de blev af ham sendt i et vigtigt ærinde til hans medkonge, Knud (vinteren 1156—57). Ved Svends og Valdemars forligsmøde i Odense var Absalon eneste vidne. Under Blodgildet i Roskilde var Absalon til stede, da overfaldet skete. I mørket greb han den døende Knud i sine arme; han troede, det var Valdemar. Men da Knud havde udåndet, mærkede han fejltagelsen og sprang op. Koldblodig gik han ud af hallen midt mellem Svends krigere, men på gaden blev han standset og ville være blevet dræbt, om en af Svends mænd ikke havde holdt sine fæller tilbage. Absalon fik nu en hest og red til Fjenneslev. Kort efter kom Valdemar til gården som såret flygtning, og ved Fru Inges snilde og Esberns vovemod slap han over til Jylland. Da han her havde sejret over Svend og var bleven enekonge i landet, begyndte det store samvirke mellem ham og Absalon til Danmarks genrejsning. Endnu i 1157 fik han ved sin indflydelse Absalon valgt til biskop i Roskilde. Dermed havde Absalon fået en stilling, hvor han ret kunne udfolde sin mægtige personlighed. Han tog straks fat på at jævne tingtrætter og opløse al den tvedragt, som var tronkrigens efterveer, og Svends tilhængere vandt han ved mildhed og højsind. Da Valdemar i 1157 blev enekonge over Danmark, fik Absalon stor indflydelse på regeringen.
Biskop i Roskilde.
Absalons største nationale opgave var dog at samle de danske til venderkampen; thi venderne var herrer i sund og bælt, de havde lagt Fyn og Jyllands østkyst øde, og de havde sat sig fast på de sydlige øer, så Danmark var bragt til afgrundens rand. Personlig indledede Absalon den ny tid ved en sejr over venderne. Det var i foråret 1158, at han hørte om deres vikingefærd i Vestsjælland; han kastede sig da imod dem med sine svende og slog dem ved Boslunde. Men gjaldt det større tog, var det svært at overvinde danskernes vante slaphed. Straks efter, da det første vendertog skulde udgå, lod Valdemar sig kue af folkets dumpe selvopgivelse, og gav flåden hjemlov; men han måtte høre bitre ord af Absalon derfor. Fra 1159 blev det imidlertid alvor med vendertogene, og Absalon var sjælen i denne kamp. I begyndelsen nøjedes man med raske små vikingefarter; men under disse opdrog Absalon sine landsmænd til at kæmpe og sejre. Ved angreb var han forrest, ved tilbagetog bagest, han færdedes, hvor faren var størst, og han vidste råd, når alle sunde syntes lukkede. Imellem togene holdt han selv vagt med sine skibe; end ikke vinterkulden ænsede han.
Allerede det 3. vendertog i 1160 tog større sigte, og her gik man frem i forståelse med sachserhertugen Henrik Løve; da ingen anden turde påtage sig en eventyrlig sendelse til hertugen, meldte Absalon sig straks til det farlige ridt gennem venderlandet, og i god behold kom han tilbage til den bekymrede Valdemar. Ved dette tog kom Rügen under dansk højhed; men foreløbig fik Valdemars herredømme her dog kun kort varighed.
Ved det 4. vendertog i 1162 fik danskerne foden indenfor på det vendiske fastland; men dette vakte Henrik Løves modvilje. Samtidig udbrød der strid mellem kong Valdemar og ærkebiskop Eskil; forgæves søgte Absalon at mægle, han kunne ikke afværge Eskils ydmygelse og landflygtighed. Meget mod Absalons vilje spildtes der også tid og kræfter ved Valdemars møde med kejser Frederik I i Burgund i 1162; Absalon optrådte frygtløst over for kejseren, men måtte til sin harme se Valdemar hylde ham som lensherre. Snart vandt han dog større indflydelse på sin ven, drog ham bort fra den kejserlige kirkepolitik og understregede bruddet ved at styrke Dannevirke med Valdemarsmuren.
Også de følgende år udrettedes der lidet ved venderkampen; Rügen, som efter Henrik Løves tilskyndelse var faldet fra, avede man dog ved to raske hærtog i 1166. For øvrigt svækkedes man af det spændte forhold til sachserhertugen, af fejde med Erling Skakke i Norge og af Buris’ opposition. En tid talte Absalon Buris’ sag og håbede at vinde ham; men Buris’ forræderi ødelagde alt. Erling Skakke angreb forgæves Absalon ved Havn. Senere var Absalon med på Valdemars 2. Norgestog i 1168, og da ledingsmændene ville vende om ved Vikens kyster, udvirkede Absalon, at toget fortsattes langs Norges kyst helt op til Trøndelagen; men det var kun en demonstration, ikke noget erobringstog. I disse år, da man var truet fra alle sider, skabtes der et nyt kystværn: Vordingborg, Sprogø borg, Kalundborg osv. På Holmen ved Havn, som Valdemar havde skænket ham, rejste Absalon en stærk kridtstensborg, og han omgav den opblomstrende by inden for borgen med mure; derfor har Absalon det ypperste navn i Københavns historie.
Imidlertid havde Absalon udsonet Valdemar med Eskil, og efter hjemkomsten sluttede den gamle ærkebiskop sig ivrig til sin yngre kaldsfælles store gerning. Nu genoptoges vendertogene med fuld Kraft. Rügen var atter faldet fra; men det glimrende 11. vendertog i 1169 lagde øen varigt under Danmark. Det var Absalon, der erobrede klinteborgen Arkona, der syntes uindtagelig, og fik den anden hovedborg, Karenz, til at overgive sig uden sværdslag; gudebillederne splintredes og brændtes, Rügenboerne døbtes, det hele gennemførtes på een gang, men i 3 døgn fik Absalon heller ikke søvn. Det var en vel tjent løn, da paven lagde Rügen ind under Absalons bispestav. En stor sejr af anden art vandt Absalon på Ringstedmødet i 1170, da han og Eskil skrinlagde Knud Lavards ben og kronede kongebarnet Knud; på dobbelt vis sikrede kirken således Valdemarernes trone. Tilmed brød Absalon nu helt ny veje som forsvarets leder. Da danskerne nemlig tog hele byttet fra Rügen, hidsede Henrik Løve venderne til planmæssige vikingetog mod Danmark, og nøden var stor; men Absalon udtog hvert 3. skib af ledingen, bemandede dem med ungt mandskab og skabte derved jævnsides den sædvanlige leding en fast udliggerflåde. Samtidig dannedes en stående elitehær af stærkt væbnede hærmænd, og man for mod venderne både i øst og vest; på et tog mod Pommern i 1170 havde Absalon ved sin dristighed nær sat alt på spil. Trods den vældige kraftudfoldelse afstod man til sidst halvdelen af tributten fra Rügen til Henrik Løve, og i en fejde med Pommern 1176—78 havde man ham derfor atter til forbundsfælle. Grum var den kamp, Absalon førte i det nylig kristnede land, men hans energi var uimodståelig; ved et lynsnart tog på kun 9 dage tvang han til sidst Pommernfyrsterne til at købe fred; med vendernes overfald på Danmark var det nu for stedse forbi.
Ærkebiskop.
Ved selvsamme tid steg Absalon til den højeste kirkelige værdighed. Eskil fik pavens minde til at nedlægge sit embede og kåre sin efterfølger, og på et bevæget møde i Lunds Domkirke kårede han Absalon til ærkebiskop, men Absalon vægrede sig og stred imod, da kannikerne med magt ville sætte ham i Eskils stol i 1177. Begge parter appellerede til Rom, og paven bød Absalon at overtage ærkesædet, men tillod ham tillige at styre Roskilde Stift; så måtte Absalon tiltræde det ny embede i 1178. Hans modstand viste sig dog vel grundet. Skåningerne rejste sig mod hans sjællandske frænder, der nu sad som fogeder på skånske gårde, Absalon blev fordreven og måtte ty til væbnet opbud fra de andre landsdele; først efter hårde kampe ved Dysje Å og Lomme Å var han atter herre (1180—82).
Samtidig tyngedes han af sorg over Valdemars død; men den unge kong Knud var Absalons fostersøn, og Absalon fik større magt end nogen sinde. Han lod Knud undgå al lenshylding over for den tyske kejser, og med overlegen dygtighed udnyttede han svaghederne i den tyske rigsstyrelse til at skabe Danmark en stormagtsstilling ved Østersøen. Hertug Bugislav fejdede mod Jarimar, Danmarks tro lensfyrste på Rügen, og trods våbenstilstand forberedte han et overfald; men brat kom Absalon sin vendiske ven til hjælp og overraskede Bugislav i Rügensundet 2. Pinsedag 1184; det blev den største søsejr, danskerne nogen sinde har vundet. Med vidunderlig kraft gjorde Absalon nu nye krigstog mod Pommern; til sidst måtte Bugislav udrede store summer og give sig ind under Danmark ved det 22. vendertog i 1185. Ved snild, men hensynsløs politik lagde man samtidig Obotriterfyrsterne under sig, og således blev Knud "Vendernes Konge". Snart brød Absalon åbenlyst med den tyske kejser og lod venderne forurolige grænserne, mens Stauferne var optagne af korstog og af de italienske forviklinger. Og hvad der var vundet, sikrede Absalon ved sin fasthed den gang, Biskop Valdemar blev landsforræder og ville gøre sig til konge under tysk højhed i 1192. Absalon trodsede kirkerettens bud for at redde sin livsgerning: han kastede den indviede biskop i fængsel, ænsede ikke pavens bønner og trusler og fylkede sejrrig de danske bisper til værn om tronen.
Kirkelige gerninger.
Efter den tid træder Absalon mindre frem som statsmand. Han modtog gæstfrit ærkebiskop Erik af Nidaros og de andre norske bisper, som var flygtede for Sverre, men han greb ikke direkte ind i Norges forhold. Absalon fik sin frænde Peder Sunesen gjort til biskop i Roskilde og medhjælper i ærkestiftet i 1191; men helt opgav han dog ikke styrelsen af sjællænderne. De kirkelige pligter trådte nu mere i forgrunden. Her havde Absalon også udført en stor gerning. Med sine sjællændere sluttede han i 1171 den overenskomst, der kaldes "den sjællandske kirkeret", og gennemførte for første gang bispetienden, men tillod bønderne at vælge deres sognepræster og gav også på andre områder afkald på de kanoniske krav. Ligeledes havde han del i den tilsvarende "skånske kirkeret". Som ærkebiskop virkede han myndigt og urokkeligt for præsternes cølibat og for mere ensartet gudstjeneste, der tillige højnedes ved den franske kirkemusik. Hans levende sans for det festlige gav sig også udtryk i kirkernes udstyr: Lunds Domkirke fik sit statelige tårnparti og rig skulpturudsmykning, men også landsbykirkerne fik knejsende tårne, stundom tvillingtårne (Merløse, Fjenneslev, flere skånske kirker), og ypperlige kalkmalerier (Fjenneslev, Væ); med Absalon slog også den ny sjællandske teglstenskunst igennem.
Klostergrundlæggelser.
Frem for alt har Absalon dog et stort navn i Danmarks klosterhistorie. Fra Paris hentede han sin berømte ven Vilhelm og satte ham til at reformere det udartede kannikesamlag på Eskilsø; senere flyttede han klosteret til Æbelholt og gjorde det ved rige gaver til et af Danmarks største. Derimod fik Asserbo Kloster, som han grundlagde for franske karteusere, kun en kort levetid. Cistercienserne yndede han særlig. Det sygnende Sorø omdannede han 1161 til et stort Cistercienserbo, og da han skænkede det største delen af sine mange godser, fik det førstepladsen blandt de danske klostre; han rejste også nye klosterbygninger, og Sorø Kirke står endnu som et minde om Absalon. Ligeledes omdannede han den lille stiftelse for Benediktinernonner ved Vor Frue Kirke i Roskilde til en anseligt cistercienserkloster, og det modtog store offergaver, da Absalon havde ført sin myrdede frænke Hellig Margrethes ben til kirken.
Ved nonner herfra grundlagde han Bergen Kloster på Rügen, ved munke fra Esrom Kloster havde han allerede tidligere grundlagt Dargun Kloster og Kolbazc Kloster på det vendiske fastland, og ved klosterbrødre fra Sorø stiftede han Aas Kloster i Halland.
Sidste tid, død og begravelse.
I Sorø Kloster tilbragte han sine sidste levedage. Her uddelte han sit løsøre: sølvskåle, skindkapper, heste osv., og betænkte rigelig de landflygtige norske bisper. Jordegodset var allerede tidligere fordelt; Havn med sit store tilliggende havde han skænket Roskilde Bispestol. Ærkebiskop Absalon døde i påsken 1201 i Sorø Kloster. Han blev efterfulgt som biskop af sin fætter Anders Sunesen.
Absalon blev gravlagt i Sorø Klosterkirke, som han selv havde ladet opføre. Liget blev lagt i en blykiste, der nedsattes i en muret grav i højkoret. Absalons ligsten blev opsat i 1536. Det var flere hundrede år efter hans død, så der er ikke tale om et egentligt portræt.
Åbningen af Absalons grav.
I 1536 blev graven åbnet for første gang i overværelse af Christian 3., og her fandt man ærkebispen liggende i fuldt skrud med bispehue, bispering og bispestav. Ved samme lejlighed blev der udført en prægtig gravsten i den nye renæssance-stil.
Kongen tilbød ved den lejlighed ringen til biskop Peder Palladius, der dog afslog. Ringen, der er af guld med en indfældet blå safir blev opdaget, da graven blev åbnet for anden gang i begyndelsen af 1800-tallet, og er i nutiden udstillet på Nationalmuseet i København. Graven har i øvrigt været åbnet en tredje gang i 1947, hvor skelettet blev undersøgt.
Eftermæle.
Sagn om Absalon i krig.
I 1159 finder vi første gang vidnesbyrd om bispen med sværd i hånd. Palmesøndag var Absalon blevet alarmeret om en vendisk landgang ved Boeslunde, der dengang var vandforbunden med Storebælt; da vinder Absalon navnkundig hæder, da han med atten af sine hofmænd går de vendiske vikinger i møde, skønt det var mandskabet fra fire og tyve skibe, de fik at kæmpe imod. Sagnet vil vide, at han nedlagde størstedelen, og drev de andre på flugt ind i de nærliggende skove. Det hedder derfor om ham: „med Peders Sværd den Hyrde god/ ej fared frem med Lempe." Herom vidner en mindesten sat ved Boeslunde Kirke.
Om Absalon står der respekt hos Saxo Grammaticus – som biskop og som kæmpe (kriger):
Mindesmærker for Absalon.
Statue på Højbro Plads.
I 1901, som var 700-året for Absalons død, blev der på Højbro Plads i København indviet en rytterstatue, hvor ærkebiskoppen skuer over mod Slotsholmen, hvor han grundlagde sin borg. Statuen blev udført af billedhuggeren Vilhelm Bissen og viser byens grundlægger siddende højt på sin stejlende hest. Han er skildret som kriger i hjelm og ringbrynje og med stridsøksen i hånden. Hans træk menes at være taget fra ligstenen på hans sarkofag i Sorø.
Sokkelens udformning skyldes Martin Nyrop, som også formulerede indskriften: ""Han var modig, snild og fremsynet – en ynder af lærdom – med ren vilje Danmarks trofaste søn"."
Den røde teglstenssokkel er dekoreret med vikingeslyng og svømmende sild som en hentydning til Øresunds skjulte rigdom og indtægtskilde. Desuden ses et våbenskjold med rosenkors og to himmelnøgler på kors, en henvisning til Absalons mere fredelige virke som Roskildebisp.
Statue af Absalon på Københavns Rådhus.
I 1901 blev der midt på rådhusets facade mod Rådhuspladsen indviet en portrætstatue delvis forgyldt i bronze af Absalon, også udført af Vilhelm Bissen. Absalon er fremstillet under en baldakin, forgyldt i biskoppeligt ornat, med bispehue og krumstav.
Frisen derover er udført efter tegning af Martin Nyrop. Statuen blev modelleret 1872 og omarbejdet og støbt 1899-1900. På konsollens forside er der indgraveret i bronzen: "S D G" [Soli Deo Gloria, på dansk: Gud alene æren]. I skriftbånd rundt langs nichens kant er der indgraveret: "ERKEBISKOP ABSALON MCXXVIII-MCCI SIÆLLANDS BISKOP DENNE STADS GRVNDLÆGGER"
Ved hans fødder ses to våbenskjolde; det venstre med Skt. Laurentius og hans rist henviser til Absalons tid som ærkebiskop i Lund, det højre med rosenkors og to himmelnøgler henviser til hans tid som biskop i Roskilde.
Krigsskibe opkaldt efter "Absalon".
Absalon har givet navn til flere af søværnets krigsskibe. Panserskonnerten Absalon 1862-1908 og inspektionsskibet Absalon 1911-1923. Senest til det fleksible støtteskib L16 Absalon fra 2004, som i oktober 2020 skiftede typebetegnelse til fregat F341 Absalon | wiki | wiki_13383 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Sværvægter er en kortfilm fra 2014 instrueret af Jesper Quistgaard efter manuskript af Nicklas Anthony Clark.
Handling.
En tynget parkeringsvagt føler sig inspireret til at bruge sit berygtede erhverv til at begå selvtægt efter at have indset, at hans 6-årige søn tror han arbejder som politimand og dagligt straffer forbrydere. | wiki | wiki_835336 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Salomos Salmer (Ps.Sal.) er et gammeltestamentligt pseudpigrafisk skrift bestående af 18 salmer, der tilskrives den berømte Kong Salomon. Skriftet menes at være forfattet i tiden før år 70 e.Kr.
Editio critica: "Psalmi Salomonis edidit Felix Albrecht (Septuaginta. Vetus Testamentum Graecum auctoritate Academiae Scientiarum Gottingensis editum vol. XII, pars 3)." Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht 2018. . | wiki | wiki_285499 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Husumgade er en vej på Ydre Nørrebro i København. Gaden blev anlagt i 1880'erne og 1890'erne, da bebyggelsen på Nørrebro passerede Jagtvej. Gaden blev navngivet i 1885 efter den daværende landsby Husum, nu en bydel i København. Gaden er en del af en større gruppe i kvarteret, der er opkaldt efter nordsjællandske lokaliteter.
Gaden rummer blandt andet "Elefanthuset", der blev opført af stukkatør H.C. Scheidig i 1903. Det folkelige navn skyldes angiveligt, at de to hoveddøre flankeres af fire elefanthoveder, som har foranlediget, at ejendommen står opført i Max Havelaar Fondens elefantguide.
Ejendommen repræsenterer et af de sjældne eksempler på jugendstil i København, og den er som en af få i et boligområde, der i øvrigt domineres af prunkløs arkitektur, kendt bevaringsværdig af Københavns Kommune. Facaden prydes derudeover af blandt andet ugler, svaner og gribbe, hvoraf en har givet ejendommen dens officielle navn, "Gribsholm".
Efter Danmarks befrielse var en del af Den Danske Brigade indkvarteret på Havremarkens Skole i Husumgade.
Den danske forfatter Katrine Marie Guldager udgav i 2001 langdigtet "Ankomst, Husumgade". | wiki | wiki_451393 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Takuya Sugimoto (født 31. december 1989) er en japansk fodboldspiller, som spiller for den japanske fodboldklub Fujieda MYFC. | wiki | wiki_991238 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Wilmann: | wiki | wiki_685033 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Sigurd Jacobsen (15. februar 1882 – 18. januar 1948) var en dansk overretssagfører, der under et besøg i Wien efter 1. verdenskrig blev opmærksom på de elendige forhold for børnene i byen og blev en drivende kraft i at bringe wienerbørn til Danmark.
Et af wienerbørnene, den østrigske billedhugger Paul Peschke, skabte en buste af Sigurd Jacobsen, placeret foran børnehaven Kindergarten 5 i Reinprechtsdorfer Straße 1 c i Wien. Busten blev i 1961 afsløret af daværende udenrigsminister Jens Otto Krag.
Sigurd Jacobsen har udgivet "Wienerbørn i Landflygtighed", Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1943. | wiki | wiki_166644 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Artists Space er et non-profit kunstgalleri og kunstorganisation, der blev etableret på 155 Wooster Street i TriBeCa, New York City. Artists Space blev grundlagt i 1972 af Irving Sandler og Trudie Grace og er/blev fundet af New York State Council on the Arts (NYSCA). Artists Space gav en alternativ supportstruktur for unge, nye kunstnere, adskilt fra museer og det kommercielle gallerisystem. Organisationen og udstillingsplatformen har historisk set været involveret i kritiske dialoger omkring institutionskritik af museer og gallerier, racisme, AIDS-krisen, og Occupy Wall Street-bevægelsen.
Artists Space har skabt en platform for mange bemærkelsesværdige kunstnere, herunder Laurie Anderson, John Baldessari, Judith Barry, Ericka Beckman, Ashley Bickerton, Barbara Bloom, Andrea Fraser, Felix Gonzalez-Torres, Lyle Ashton Harris, Peter Halley, Jenny Holzer, Joan Jonas, Mike Kelley, Jeff Koons, Barbara Kruger, Sherrie Levine, Louise Lawler, Robert Longo, Group Material, Anthony McCall, Ericka Beckman, John Miller, Adrian Piper, Lari Pittman, Tim Rollins, Cindy Sherman, Jack Smith, Michael Smith, Haim Steinbach, Stuart Sherman, Laurie Simmons og Fred Wilson.
Historie.
I løbet af det første år blev 21 fremtrædende kunstnere valgt til at fremstille en en-personers udstilling og valgte tre uafhængige kunstnere til at vise værker samtidig. Kunstnere som Romare Bearden, Vito Acconci, Dan Flavin, Nancy Graves, Sol LeWitt, Philip Pearlstein, Dorothea Rockburne, Lucas Samaras og Jack Youngerman var blandt dem, der blev udvalgt til at udstille og udvælge kunstnere. Systemet en stor eksponering for opkommende kunstnere.
Flere support- og understøttelsestjenester blev også etableret tidligt, inklusive the Visiting Artists Lecture Series, Emergency Materials Fund og the Independent Exhibitions Program. Disse programmer var designet til at yde synlighed og økonomisk bistand til kunstnere samt muligheder for at udstille uden for Artists Space. Emergency Materials Fund ydede tilskud til kunstnere til at præsentere deres arbejde på et etableret non-profit sted, mens Independent Exhibitions Program støttede behovene hos ikke-tilknyttede kunstnere, der producerede og præsenterede deres arbejde uden institutionel sponsorering.
I 1974 blev The Unaffiliated Artists File oprettet, senere afkortet til "Artists File" i 1983. Filen var oprindeligt udelukkende sammensat af ikke-tilknyttede, New York-baserede kunstnere, og blev derefter udvidet til at omfatte kunstnere over hele USA, og til sidst at inkludere 3000 kunstnere internationalt. Kunstnerfilen var både en gratis database åben for offentligheden såvel som en service til at repræsentere en lang række uafhængige kunstnere. Artists Space organiserede regelmæssigt gruppeudstillinger med titlen "Selections," der indeholdt registrerede kunstnere fra "Artists File". Kunstnerfilen var et af de største kunstnerregistre i verden med mere end 10.000 brugere. Den blev digitaliseret i 1986.
Bemærkelsesværdige udstillinger og programmer.
1972-1979.
I 1974 organiserede Edit DeAk "PersonA," en foto- og video-performance-serie med fokus på selvbiografi og institutionel kritik af kunstverdenen . Laurie Anderson, Eleanor Anton, Jennifer Bartlett, Dennis Oppenheim, Adrian Piper, Alan Sondheim og Kathy Acker, Peter Hutchinson, Jack Smith, Scott Burton, Roger Welch og Nancy Kitchell udstillede værker. Serien fandt sted over fire på hinanden følgende aftener.
I 1977 kuraterede Douglas Crimp "Pictures," en udstilling med værker af Troy Brauntuch, Jack Goldstein, Sherrie Levine, Robert Longo og Philip Smith. Showet indeholdt multimedieværker, herunder fotografering, film, performance samt maleri, tegning og skulptur. Efter først at have været udstillet på Artists Space rejste udstillingen til Allen Art Museum, Oberlin, Los Angeles Institute of Contemporary Art og University of Colorado Museum, Boulder. Crimp sagde om showet: "In choosing the word pictures for this show, I hoped to convey not only the work's most salient characteristic-recognizable images-but also and importantly the ambiguities it sustains. As is typical of what has come to be called postmodernism, this new work is not confined to any particular medium...Picture, used colloquially, is also nonspecific: a picture book might be a book of drawings or photographs, and in common speech a painting, drawing, or print is often called, simply, a picture. Equally important for my purposes, picture, in its verb form, can refer to a mental process as well as the production of an aesthetic object." I 1978 tjente Artists Space som en lokalitet af starten for No Wave-bevægelsen, og var vært for en punk subkultur-influeret noise-serie. Festivalen førte til Brian Eno-produceret indspilning "No New York", der dokumenterede James Chance and the Contortions, Teenage Jesus and the Jerks, Mars og DNA.
I 1979 var galleriet vært for en udstilling med sort-hvide fotografier og trækulstegninger af den hvide kunstner Donald Newman med titlen "Nigger Drawings". Linda Goode Bryant fra Just Above Midtown Gallery og hendes kollega Janet Henry mobiliserede en koalition af kunstnere og kritikere, herunder Lucy Lippard, Carl Andre, May Stevens, Edit DeAk, Faith Ringgold og Howardena Pindell, der fungerede som Black Emergency Cultural Coalition og offentliggjorde et åbent brev, der kritiserede udstillingen. De organiserede også to "teach-in" demonstrationer, men kun en blev afholdt med succes, da galleriet låste deres døre En anden koalition af kunstnere og kritikere, herunder Roberta Smith, Laurie Anderson, Rosalind E. Krauss, Craig Owens, Douglas Crimp og Stephen Koch offentliggjorde et åbent brev, der forsvarede udstillingen og valget af dens titel. Direktør Helene Winer argumenterede for, at konteksten af titlen ikke havde en racistisk intention, og at kunsten er "et område, hvor alt kan udforskes, diskuteres, omvurderes." Hun undskyldte og sagde, "Vi var ikke politisk eller socialt følsomme for implikationerne af at bruge denne titel i et offentligt finansieret kunstgalleri. Jeg har det skidt over dem, der legitimt er blevet krænket”. Kunstnere fra Black Emergency Cultural Coalition insisterede på, at Artists Space skulle holdes ansvarlige for showet i "virkeligheden af den social-politisk struktur", mens kunstner John Chandler opfordrede Artists Space til "at blive det alternative rum, det virkelig er ment som" og ikke "spejle den subtile racisme, der findes i hele kunstverdenen."
1980-1989.
I 1987 afholdt Artists Space udstillingen "We the People ," en gruppeinstallation af indianske kunstnere, herunder Pena Bonita, Jimmie Durham, Peter Jemison, Alan Michelson, Jolene Rickard og Kay Walkingstick. Navnet blev valgt med "bevidst ironi", da udstillingen faldt sammen med 50-års jubilæet for USA's forfatning, hvis indledende områder var blevet "approprieret fra Iroquois-føderationen". Udstillingen eksperimenterede med "reflektion af det [hvide] koloniale etnografiske blik" på oprindelige traditioner og tilpasning af nye teknologier som et resultat af europæiske bosættere.
I 1988 var Artists Space vært for "Min Joong Art: A New Cultural Movement from Korea," en udstilling med tværfagligt arbejde og video af sydkoreanske kunstnere, kurateret af Wan Kyung Sun og Hyuk Um. Det blev arrangeret sådan, at udstillingen faldt sammen med Sommer-OL i Seoul, Sydkora, i 1988. Udstillingens titel oversættes til "folkets kunst" og repræsenterede et "kontrapunkt til det abstrakte og minimale arbejde, der blev udstillet i de omfattende kulturelle udstillinger, der er planlagt til OL."
I 1989 kuraterede Nan Goldin udstillingen "Witnesses: Against Our Vanishing" på Artists Space og samlede værker fra hendes venner, der blev påvirket af AIDS-epidemien. Om udstillingen sagde Goldin, "I løbet af det sidste år er fire af mine mest elskede venner døde af AIDS. To var kunstnere, som jeg havde valgt til denne udstilling. En af forfatterne til dette katalog er blevet for syg til at skrive. Så udstillingen er blevet mindre teoretisk og mere personlig, fra et show om AIDS som emne et mere kollektivt mindesmærke." Efter en af kunstnerne, David Wojnarowicz, offentliggjorde et essay, hvor han kritiserede højreorienterede politikere for ikke at finansiere HIV-forskning og derved fremmede spredningen af AIDS, trak National Endowment for the Arts deres tilskud på $10.000 til udstillingen. Tilskuddet blev senere delvist genuddelt.
1990-1999.
I 1990 arrangerede Cornelia Butler og Micki McGee "A Day Without Art," hvor galleriet lukkede sine regelmæssige udstillinger for at præsentere et en-dages videoprogram og -installation, der undersøger kroppen og det kropspolitiske i relation til medicinske, etiske og sociale forhold ved AIDS behandling.
Udstillingen "Japan: Outside/Inside/InBetween" blev afholdt i 1991, og var et tre-delt videoprogram der udforskerede repræsentationer af Japan.
I 1992 blev "A New World Order: Part I: Choice Histories: Framing Abortion", en gruppeinstallation om reproduktive rettigheder i USA, organiseret af REPOhistory.
I 1996 præsenterede Artists Space "Mr. Dead & Mrs. Free: A History of Squat Theatre (1969-1991)", der samarbejdede med dets stiftende medlemmer Eva Buchmüller og Anna Koós for at fremstille et retrospektiv af dets arbejde.
2000-2009.
I juni 2003 var Artists Space vært for en undersøgelse af arkitekt Zaha Hadids arbejde som en del af serien Arkitektur- og Designprojekt-serien. Showet indeholdt både afsluttede og konceptualiserede projekter af Hadid, og faldt sammen med åbningen af arkitektens Price Arts Tower i Bartlesville, Oklahoma.
Fra november til december 2003 organiserede Artists Space "Superstudio: Life without Objects" i samarbejde med Pratt Manhattan Gallery og Storefront for Art and Architecture. Showet udforskede værker af Superstudio, en italiensk avantgarde-arkitektur og -designgruppe, der var indflydelsesrig på den radikale periode i 60'erne og 70'erne i Italien.
2010-2018.
I 2010 var Artists Space vært for Danh Vo 's første udstilling i USA med titlen "Autoerotic Asphyxiation."
I 2011 tilbød Artists Space sine ressourcer til bevægelser som Occupy Wall Street-bevægelsen og arbejdende kunstnere og den større økonomi (WAGE), der holdt en række foredrag og møder med anledning til dialog om kunstens indiskutable forhold til politik. Artists Space dannede et forskningspartnerskab med WAGE, der førte til udviklingen af WAGE's nuværende certificeringsprogram, der krediterer non-profit kunstorganisationer, der forpligter sig til at betale kunstnere løn, der opfylder deres minimumsbetalingsstandarder.
I 2015 præsenterede Artists Space en undersøgelse af Hito Steyerls arbejde fra 2004 og fremefter, vist på tværs af hovedgalleriet og Books&Talks-lokation. Den selvtitulerede udstilling omfattede også foredrag og filmvisninger, og var også vært for forskellige stykker af Steyerls forfatterskab online.
Fra januar til marts 2016 var Artists Space vært for udstillingen 91020000 af Cameron Rowland, hvor Rowland købte forskellige enheder fra et discountproduktionsfirma ved navn Corcraft, der bygger sin virksomhed på underbetalt fængselsarbejde. Udstillingstittlen henviste til galleriets kundekontonummer: 91020000. For et andet værk, "Disengorgement," købte Rowland 90 aktier af Aetna, der tidligere udstedte slaveforsikring til slaveejere for at etablere "the Reparations Purpose Trust". Fonden siger, at den skal være aktiv indtil“ den effektive dato for enhver officiel handling fra enhver gren af De Forenede Staters regering for at yde økonomisk kompensation for slaveri.”
Fra september til december 2016 udførte Decolonize This Place et ophold på Artists Space, hvor Books&Talks-lokaliteten (55 Walker Street) fungerede som et hovedkvarter og mødested for kunstnere og arrangører i New York City, hvoraf mange var bundet til dekolonial modstand på nationalt og globalt plan.
I 2018, lige før lukningen af sin 55 Walker Street-placering, var Artists Space vært for "Jack Smith: Art Crust of Spiritual Oasis," den første institutionelle retrospektiv af Jack Smiths værker i over 20 år. | wiki | wiki_1011699 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Ellen og Niels Bjerrums Kemikerpris eller Bjerrum Medaljen er en dansk videnskabspris, der er opkaldt efter den danske kemiker Niels Bjerrum (1879-1958). Den består af en medalje i massivt guld, og den bliver givet til danske kemikere eller kemikere med forbindelse til dansk kemi i anerkendelse af deres videnskabelige virke. Prisen har været uddelt siden 1959.
Bestyrelsen for prisen består af tre personer: en repræsentant for Ellen og Niels Bjerrums efterkommere (den nuværende er Bjerrums barnebarn Niels Bjerrum, født 1940) og en professor i kemi fra henholdsvis Københavns Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Siden 2004 har Kemisk Forening udpeget de to kemiprofessorer. Siden 2006 er prisoverrækkelsen sket ved Kemisk Forenings sommermøde i Odense.
Modtagere.
Prisen uddeles ikke fast hvert år. Følgende personer har modtaget den: | wiki | wiki_1042301 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Hvis jeg var konge er en amerikansk Musicalfilm fra 1930, instrueret af Ludwig Berger. Den havde Dennis King og Jeanette MacDonald i hovedrollerne.
Manuskriptet blev skrevet af Herman J. Mankiewicz baseret på operetten "The Vagabond King" fra 1925, der igen var baseret på skuespillet "If I Were King" af Justin Huntly.
Hans Dreier blev nomineret til en Oscar for bedste scenografi for sit arbejde med filmen. | wiki | wiki_991481 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Ganløse Sogn er et sogn i Frederikssund Provsti (Helsingør Stift). Sognet ligger i Egedal Kommune (Region Hovedstaden). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Stenløse Kommune (Frederiksborg Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ølstykke Herred (Frederiksborg Amt).
I Ganløse Sogn ligger Ganløse Kirke.
I Ganløse Sogn findes flg. autoriserede stednavne: | wiki | wiki_68412 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Akvaplaning eller dækslip forekommer når et køretøj på grund af vådt føre mister vejgrebet. Et vandlag mellem hjul og vej nedsætter friktionen, så bilen glider af sted nærmest som en slæde.
Fænomenet opstår typisk nedenfor en bakke i en dal med dårlig vandafledning. Kan dog også opstå mange andre steder, hvis der f.eks. falder regn hurtigere end det kan nå ned i en kloak.
Årsager til akvaplaning.
Motoren yder trækkraft gennem hjulene og dækkenes slidbane til at give en kontrolleret hastighed. Slidbanen giver også styring og nedbremsning ved at føreren kontrollerer vinklen på slidbanen i forhold til ligeudstillingen, samt gennem styringen af bremserne. Mønsteret på slidbanen er designet til at fjerne vand mellen slidbane og underlaget, hvilket giver en højere mulig traktion med overfladen – selv ved våde vejbaner. Således giver traktion mulighed for at hjulet kan rotere, samt til at yde rullemodstand, nedbremsning og styrekraft.
Køretøjer med hjul er designede til at fungere optimalt når der er traktion mellem det roterende hjul og vejens overflade. Enhver friktionsløs overflade kan tvinge et køretøj til at miste styring, hvis dækkene mister kontakten til vejen.
Køretøjet vil så miste bremse- og styrekraft til hjulene forårsaget af den mistede kontakt med vejen. Resultatet er et fuldstændigt tab af normal kontrol over køretøjet og det vil glide indtil det enten kolliderer med en genstand eller til friktionen er genopnået. Sandsynligheden for at akvaplaning opstår øges, hvis køretøjets er ubalanceret, dets moment er højt, kører med for lavt dæktryk, slidte dæk eller møder høj vandstand.
Akvaplaning er særligt farligt ved brug af cruise control, da den øgede reaktionstid og mangel på pedalføling kan forårsage en uvarslet acceleration. Problemet med systemet er, at det vil forsøge at accelerere mens køretøjet har ulige træk på hjulene. Dette kan få køretøjet til at dreje til siden med mindst træk. Det samme problem kan opstår, hvis føreren benytter enten speeder- eller bremsepedalen ved et ulige træk. Når bilen bremser vil den så dreje mod siden med bedst træk.
To- eller trehjulede køretøjer med runde profildæk (f.eks. cykler og motorcykler vil sjældent opleve akvaplaning på normal vej. Kontaktområdet med vejen er nærmest formet som en kano, der effektivt vil skubbe vandet væk. Hastigheder på over 300 km/t kan være nødvendige for at opnå akvaplaning på smalle, runde profildæk.
Tab af vejgreb ved lavt vand.
Akvaplaning opstår, når der er store mængder vand på vejbanen. Men selv små mængder vand på vejen kan få en bil til at miste styringen. Denne er dog anderledes end ved akvaplaning.
Dækkene bibeholder trækkraft på vejen ved hjælp af en særlig friktionsmekanisme, hvor dækkets gummi bliver presset ned i små uregelmæssigheder i vejoverfladen. Når en vej bliver lidt våd vil vandet fylde disse uregelmæssigheder op – dog uden at flyde over. Når den lille dækdel, der er i kontakt med vejen, ruller over vil der blive lukket af over uregelmæssighederne. Vand kan i sin natur ikke blive komprimeret særligt godt, så hver uregelmæssighed vil forhindre dækket i at lukke helt af, hvilket kan medføre tab i trækkraft og forårsage et mindre tab (dog ikke nødvendigvis totalt) af kontrol over køretøjet. | wiki | wiki_2725 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
J. Lauritzen er et dansk rederi, der i dag driver virksomhed med bulk carriers til tørlast (Lauritzen Bulkers) og gastankere (Lauritzen Kosan). J. Lauritzen har i dag hovedkontor i Hellerup, men havde i mange år et markant hovedsæde på Sankt Annæ Plads i det centrale København. Udover hovedsædet har rederiet kontorer i Bilbao, Manila, Singapore og Stamford.
J. Lauritzen er et større dansk rederi, men var særlig tidligere en betydende virksomhed indenfor søfart og industri . Selskabet drev bl.a. polarskibe (med efternavnet "Dan"), som, udover almindeligt fragtfart til især Grønland, har deltaget i videnskabelige ekspeditioner til såvel Arktis som Antarktis. Rederiet har bl.a. været kendt for flåde af kølebåde, hvis navne endte på "Reefer". Reefer-divisionen blev i 2007 solgt til svenske NYK.
Det sejlførende tidligere skoleskib Lilla Dan (bygget i 1951, skoleskib frem til 1996) kan stadig ses i danske farvande. Hun ligger normalt ud for Copenhagen Admiral Hotel.
J. Lauritzen var ejer af Aalborg Værft 1937-1988 og har nu en vej i det område, hvor værftet lå, opkaldt efter sig med navnet "Lauritzens Plads".
Selskabet J. Lauritzen ejes af Lauritzen Fonden.
Historie.
Rederiet blev stiftet i 1884 i Esbjerg af den 24-årige Ditlev Lauritzen, der benyttede faderens navn til det nye rederi, der i 1888 erhvervede sit første dampskib, "Uganda". Virksomheden ekspanderede, og Ditlev Lauritzen stiftede et yderligere rederi, Dampskibsselskabet Vesterhavet A/S, og rederierne opnåede indtjening bl.a. gennem transport af frugt til og fra Europa. I 1914 flyttede J. Lauritzen hovedsædet til København.
I 1933 påbegyndte J. Lauritzen linjedrift mellem Europa og Nord- og Sydamerika og i 1937 erhvervede rederiet Aalborg Skibsværft, der var i virksomhedens eje indtil værftets lukning i 1988, hvor det blev overtaget af Danyard.
2. verdenskrig medførte nedgang for rederiet på grund af de vanskelige forhold for handelsflåden under krigen, men rederiet etablerede i 1943 Kogtved Søfartsskole, og efter krigen ekspanderede rederiet med erhvervelsen af en række tankskibe. Rederiet var aktiv indenfor tankskibe indtil 1993, men gik ind i markedet igen i 2004-2013.
I 1952 erhvervede J. Lauritzen skibet "Kista Dan", der var udstyret til sejlads i artiske farvande og rederiet var indtil 1987 aktivt med flere skibe til arktisk sejlads. I 1973 gik rederiet ind i tørlast (bulk carriers), der i dag er rederiets største forretningsområde. Senere i 1970'ern gik J. Lauritzen ind i offshore-olieindustrien med køb af en række borerigge og i begyndelsen af 1980'erne gik rederiet ind i markedet for krydstogtskibe med købet af "Tropical", der sejlede i Fjernøsten.
I 1989 købte J. Lauritzen Kosan Tankers, der havde specialiseret sig i transport af flydende naturgas m.v. Aktiviten drives fortsat under navnet Lauritzen Kosan.
I midten af 2000'erne afhændede rederiet sine reefer-aktiviteter (sejlads med køle-containere). | wiki | wiki_258397 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
er en japansk manga, skabt af Gosho Aoyama. Seriens første bind blev udgivet af Shogakukan forlaget i Japan i 1994. Mesterdetektiven Conan tæller nu over 90 bind. Den er ikke afsluttet i Japan. Mesterdetektiven Conan er en af de få serier som har solgt over 100 millioner bind tilsammen i Japan. I Danmark bliver serien udgivet af Egmont. Animé serien til Mesterdetektiven Conan kan ses på den amerikanske version af Cartoon Network under navnet Case Closed og på RTLII hedder serien Detektiv Conan. Der er nu 20 animé film i spillefilmslænge om Conan.
Handling.
Serien handler om den 17-årige dreng, Shinichi Kudo, som er detektiv. Han er allerede meget berømt for at løse sager politiet ikke kan knække. Shinichi er en stor fan af Sherlock Holmes. Han er highschoolstuderende og skændes hyppigt med barndomsveninden Ran, som er dygtig til karate. Fordi Ran vandt karatemesterskabet lovede Shinichi at tage hende med til forlystelsesparken Tropical Land. Da Shinichi tog hjem blev han vidne til en afpresningssag. Men før han lagde mærke til det blev han slået ned bagfra af en mand i sort (senere kendt under kodenavnet Gin). Gin ville afprøve en ny slags gift, APTX4869, som efter sigende ikke efterlader spor i offeret.
Mændende i sort tror at de overlader Shinichi til den visse død, men der sker noget uforventet: Pillen får Shinichi til at skrumpe så han ligner sig selv dengang han var 6-7 år gammel. Selv om hans krop ligner et barns så har Shinichi stadig sin skarpe hjerne i behold. Ran er bekymret for Shinichi og tager hjem til ham men finder i stedet en lille dreng, som i virkeligheden er Shinichi. Det ved Ran bare ikke. Den nye dreng fortæller Ran at han hedder Conan Edogawa. Navnet er inspireret af to krimiforfattere: Edogawa Ranpo og Arthur Conan Doyle. Conan følger med Ran hjem. Hun bor sammen med sin far Kogoro Mori en etage ovenpå hans detektivbureau. Conans mål er at fange mændende i sort som forgivede ham og få sin gamle krop tilbage. For at det skal lykkes skal han gøre Rans far, Kogoro, til en berømt detektiv. Hans nabo Doktor Agasa kender hans sande identitet. Doktor Agasa hjælper Shinichi ved at opfinde gadgets til ham. | wiki | wiki_255899 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
By-pass er et kirurgisk indgreb. Det bygger en "bro" over en blodåre som kranspulsåren, der er blokeret af en blodprop. | wiki | wiki_416762 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Liste over verdens landes BNP pr. indbygger, angivet i US dollar, og beregnet efter enkelte landes købekraftsparitet (eng:purchasing power parity ; PPP). Kun selvstændige lande er nummereret, men ikke-selvstændige territorier er taget med som sammenligningsgrundlag. | wiki | wiki_89503 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Rørsukker er det sukkerprodukt, som udvindes af sukkerrør. Man hugger stænglerne om, fjerner bladene og bringer dem til sukkermøllen. Her bliver stænglerne knust, og den sukkerholdige saft bliver presset af i flere omgange. Derefter indkoger man saften til en klæbrig, brun masse, som forhandles under navne som melasse eller "honning". Ved fuldstændig inddampning krystalliserer sukkeret, og man får rørsukker, der forhandles "stødt", dvs. knust.
Rørsukker kan raffineres, sådan at man fjerner alt andet end det rene sukker. Det hvide, raffinerede sukker et ét af de mest solgte produkter på verdensmarkedet. Cuba og Indien er blandt de lande, der producerer mest rørsukker, men varen fremstilles i alle tropiske og subtropiske områder, hvor der kan skaffes vand nok. | wiki | wiki_55492 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Gafurzhan Sabirzhonovich Suyumbayev (kasakhisk: Гафуржан Сабыржанұлы Сүйімбаев; russisk: Гафуржан Сабиржонович Суюмбаев; født 19 august 1990) er en kasakhisk fodboldspiller, der spiller for Kairat som en forsvarer, og den kasakhiske fodboldlandshold.
Karriere.
Klub.
I juli 2016 underskrev Suyumbayev til FC Kairat.
Karriere statistik.
International.
"Statistisk nøjagtig som for spillet spillet 26. marts 2017" | wiki | wiki_1016895 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Štip (Штип) er en by i den østlige del af Makedonien. Den ligger 86 km fra hovedstaden Skopje og 40 km fra byen Veles. Byen ligger 300 meter over havets overflade og er blandt de ældste i Makedonien. Den dækker et område på 810 km².
Štip nævnes første gang i det 1. århundrede i tiden under den romerske hersker Tiberius (år 14-37) som Peonisk (Peonia) by under navnet Astibo. Efter delingen af Romerriget tilfaldt Štip den østlige del af riget i Byzans under navnet Estipion.
Med ankomsten af slaverne sidst i det 6. århundrede og starten af det 7. århundrede bosatte den slaviske stamme Sagudati sig i Bregalnička-dalen. Byen blev en del af den tidlige makedonske stat under Tsar Samoil og til dennes nederlag (969-1018). Derefter blev byen erobret af Byzans i starten af det 13. århundrede; siden af bulgarerne, og efter slaget ved Velebuz blev den erobret af den serbiske konge Stefan Dečanski. Endelig, i året 1382, faldt byen under tyrkerne, som døbte den Istip.
Štip indeholder mange kulturelle monumenter fra de forskellige perioder, som alle vidner om byens historie. | wiki | wiki_116965 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Jean Jacques Isaac Suenson (28. december 1774 i Algier – 2. juni 1821) var en dansk søofficer.
Suenson var søn af dansk konsul i Algier Niels Anthoniusen Svendsen (Suenson) (f. 17. oktober 1731 ved Bergen, død 14. februar 1805 i København) og Jeanne f. Fraissinet. Han blev sekondløjtnant i Marinen 1794 og avancerede 1799 til premierløjtnant, 1808 til kaptajnløjtnant og 1813 til kaptajn. Under det engelske overfald 1807 kommanderede Suenson den afdeling af kommandør J.C. Kriegers kanonbådsflotille, der opererede i Kalvebod Strand mod de sydøstlige engelske batterier. 1808 var han chef for en flotille, bestående af 6 kanonbåde, i Store Bælt; på udrejsen bestod han med denne styrke 26. juni under stævns en ærefuld kamp mod det engelske linjeskib "Dictator", der dog undslap. I dette kommando, der det påfølgende år forstærkedes, forblev han til juni 1810; gentagne gange, når vindstille begunstigede forehavendet, anfaldt han med tapperhed de engelske orlogsskibe og konvojer og erobrede foruden en engelsk kanonbåd en orlogsbrig, "The Tigress". 1811-13 gjorde Suenson tjeneste som flagkaptajn hos den øverstkommanderende for Norges Sødefension, kontreadmiral Otto Lütken. 1818 var han på besejling med fregatten "Nymfen", senere chef for korvetten "Najaden", der længe havde station i Vestindien. På dette togt døde han 2. juni 1821 af gul feber, som han havde pådraget sig af bekymring over, at der ved St. Jan var tilstødt
korvetten et uheld, der for øvrigt blev uden følger.
Suenson blev 17. juli 1798 gift med Anne Susanne Lütken (4. november 1778 – 24. september 1872), datter af ovennævnte admiral Otto Lütken. | wiki | wiki_410979 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Frostein Arctander (født Hans Helander), bedre kendt under dæknavnet Tundra, er en norsk multiinstrumentalist, som er aktiv på den norske black metal-scene i bandet Frostmoon. Herudover har han også arbejdet som studiemusiker for Taake, hvor han senest er blevet krediteret som bandmedlem på ep'en "Kveld".
Han arbejder i øjeblikket også på et debutalbum under eget navn. | wiki | wiki_351526 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Palle Gris er en børne-tv-serie med antropomorfe dyr. Hovedpersonen er den otteårige gris Palle, som bor på en bondegård i Irland. Centrale bipersoner er Palles venner, anden Dana og tyren Nando. Hvert afsnit er en rammefortælling, hvor Palle Gris, som nu er morfar, fortæller tre små grise historier fra den gang han var barn. | wiki | wiki_356747 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Harald Sæverud (født 17. april 1897 på Nordnes vedBergen, død 27. marts 1992 i Bergen) var en norsk komponist. Hans mest kendte værk er "Kjempeviseslåtten"; han er med ni symfonier en af Skandinaviens mest væsentlige symfonikere i det 20. århundrede. Ligesom Edvard Grieg har han skrevet musik til Henrik Ibsens "Peer Gynt", som oftere er brugt ved opførelser af skuespillet i dag end Griegs musik.
Harald Sæverud boede i mange år lige udenfor Bergen i Rådal (nu Fana), hvor hans bolig er indrettet som museum. Hans musik kan inddeles i to klare hovedkategorier: klaverstykker og orkesterværker. Hans orkesterproduktion har flere obo-, violin-, klaver- og fagotkoncerter, samt en del en-satsede værker.
Sæverud fremhævede selv Wolfgang Amadeus Mozart og Joseph Haydn som sine vigtigste inspirationskilder. | wiki | wiki_38117 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Fabrício André Pires (født 29. januar 1982) er en tidligere brasiliansk fodboldspiller.
Han har spillet for flere forskellige klubber i sin karriere, herunder Kyoto Purple Sanga. | wiki | wiki_986193 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Finn Lambek (født 3. oktober 1957) er en tidligere dansk fodbolddommer fra Bramming. Han dømte i Superligaen fra 1991 til 1999, hvor det i alt blev til 131 kampe. Han debuterede i Superligaen d. 14. april 1991 i kampen mellem Silkeborg IF og OB, der endte 2-2.
Efter at være stoppet som aktiv fodbolddommer fungerer Lambek nu som udvikler for dommerne i Superligaen. Han er desuden aktiv i DBU Jyllands dommerudvalg. | wiki | wiki_664063 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Sarah Miles (født 31. december 1941) er en engelsk teater- og filmskuespiller. Datter af en velhavende forretningsmand, begyndte hun at studere i en alder af femten på Royal Academy of Dramatic Art. Hun filmdebuterede i 1962 som en frivol skolepige, der forfører skolens rektor, der spilles af Laurence Olivier i filmen "Farligt forår". I 1960'erne og 1970'erne blev hun anset for en af Storbritanniens mest lovende skuespillere.
Privatliv.
Hun var gift med dramatikeren Robert Bolt, først 1967-1975 og derefter fra 1988 til sin død i 1995. | wiki | wiki_935484 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
fritz-kola er et tysk firma, der laver cola og limonade. Firmaet blev grundlagt i Hamborg i 2002.
Produkter.
Firmaet udmærker sig ved at have betydeligt højere indhold af koffein i deres coladrikke end konkurrenter som Coca-Cola og Pepsi.
I København kan den købes i en del kiosker og caféer, især på Nørre- og Vesterbro. | wiki | wiki_876580 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Paul Alwin Mittasch (født 27. december 1869 i Großdehsa, død 4. juni 1953 i Heidelberg, Tyskland) var en tysk kemiker og videnskabelig historiker, som var med til at udvikle Haber-Bosch-processen, der bruges til at fremstille ammoniak. Mittasch arbejde bestod bl.a. i systematisk at undersøge en lang række katalysatorer til omdannelsen, og fandt frem til jern(III)oxid, der stadig bruges. Som den eneste af de tre personer bag processen modtog Mittasch aldrig Nobelprisen i kemi, (hvilket Fritz Haber gjorde i 1918 og Carl Bosch i 1931). | wiki | wiki_762763 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Tarerach (catalansk: Tarerac) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
Geografi.
Tarerach ligger i Fenouillèdes 40 km vest for Perpignan. Nærmeste byer er mod øst Montalba-le-Château (6 km) og mod syd Arboussols (9 km). | wiki | wiki_656488 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Johann Schweighäuser (26. juni 1742 i Strasbourg – 19. januar 1830) var en tysk filolog.
Schweighäuser har leveret værdifulde udgaver af græske historikere, således Appianos (3 bind, 1785), Polybios (9 bind, 1789—95 og 5 bind, 1831) og Herodot (6 bind, 1816), hvortil slutter sig et "Lexicon Herodoteum" (2 bind, 1816). Endvidere udgav han Athenaios (14 bind, 1801—07) og Senecas breve (2 bind, 1809). Hans "Opuscula academica" udkom i Strasbourg 1806. | wiki | wiki_522673 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Ely er en domkirkeby i Cambridgeshire i England, der ligger ca. 23 km fra Cambridge. Med et indbyggertal på 15.102 er byen den tredjemindste domkirkeby (city) i England (efter Wells og City of London) og den sjettemindste i Storbritannien.
Ely ligger ved floden Great Ouse og var en betydningsfuld havneby til det 18. århundrede. Byen har en imponerende katedral, som suverænt er den dominerende bygning i byen. Knud den Store har set den.
Etymologi.
Det siges at navnet Ely kommer fra det engelske ord for ål (eel) og endelsen -y der betyder ø, altså Ålenes Ø. Det kan være rigtigt, da Ely lå som en ø i det lave Fenland, der først blev inddæmmet i det 18. århundrede.
Venskabsbyer.
Ely er venskabsby med den danske by Ribe. | wiki | wiki_321122 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
10000 (titusind) er: | wiki | wiki_836675 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Vatovavy-Fitovinany er en region i Madagaskar beliggende i den tidligere provins Fianarantsoa ud til det Indiske Ocean. Regionshovedstaden er byen Manakara
Regionen ligger langs den sydlige del af østkysten af Madagaskar, og grænser til regionerne Atsinanana mod nord, Amoron'i Mania og Haute Matsiatra mod vest og Atsimo-Atsinanana mod syd.
Regionen er inddelt i seks distrikter: | wiki | wiki_716963 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Klaus Meine (født 25. maj 1948 i Hannover,Tyskland) er en tysk sanger bedst kendt for sin position som vokalist i rock-bandet Scorpions.
Meine skriver de fleste af bandets sangtekster, men delte også forfatterskabet med den tidligere trommeslager Herman Rarebell på hitsange som "Rock You Like A Hurricane." Nogle numre har han også komponeret helt alene som eksempelvis "Wind of Change" og "When The Smoke Is Going Down". | wiki | wiki_50545 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Thomas og hans venner er en engelsk underholdnings TV-serie for børn om lokomotivet Thomas og hans venner. Serien foregår på den øen Sodor, på en række forskellige lokationer. Den blev første gang sendt i England i 1984, og bliver fortsat produceret. Den bliver udgivet i en dansk version, udgivet af SF Film (Filmcompagniet).
Produktioner.
TV-serien er blevet produceret siden 1984.
TV-serie Sæson 1-12.
Frem til 2009 blev serien optaget baseret på en stor modelbane, bygget i produktionsstudierne i England.
På dansk fortalt af Povl Dissing (Sæson 1-4 og igen sæson 8-12) og Tommy Kenter (Sæson 5-7).
TV-serie Sæson 13 og frem.
Fra 2009 bliver serien produceret som animationsfilm. Den bliver produceret af Nitrogen Studios i Canada.
Fortalt af Povl Dissing (Sæson 13-17) og Lars Mikkelsen (Fra sæson 18).
Der sendes aktuelt et afsnit hver dag som en del af morgenfladen på DR Ramasjang.
Andre produktioner.
Der er udgivet en række langfilm med en varighed på omkring 1 time. De udfolder et større og mere sindrigt plot, end der er tid og plads til i de normale 10-minutters afsnit fra TV-serien. De introducerer samtidig nye lokationer og karakterer, som efterfølgende vil indgå i TV-afsnittene.
En ikke udtømmende liste: | wiki | wiki_836633 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Meldingen kommer er det andet studiealbum fra den danske popsanger Tue West. Det blev udgivet den 17. juli 2005.
Musikmagasinet "GAFFA" gav albummet tre ud af seks stjerner og det samme gjorde "Soundvenue"s anmelder. "Tue West" peakede som nummer 1 på Album Top-40 og nåede 7 uger på listen. Det solgte 21.000 eksemplarer, hvilket ligger væsentligt under debutalbummet fra 2003, men det formåede alligevel at blive certificeret guld allerede dagen efter udgivelsen.
"Tankespind" blev Ugens Uundgåelige på P3. | wiki | wiki_873819 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
"Se også 561 (tal)" | wiki | wiki_74080 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Torben Nielsen (22. april 1918 i Vedslet Sogn, Skanderborg Amt – 18. februar 1985) var en dansk forfatter.
Han skrev blandt andet "Nitten Røde Roser" (1973), som blev tildelt Poe-klubbens Berenicepris som årets bedste danske kriminalroman.
Han tilførte genren et mere realistisk syn på politiets arbejde på baggrund af 26 års praktisk erfaring som politibetjent.
I 1978 udsendte Torben Nielsen "En landsbydrengs dagbog", en samling fornøjelige barndomserindringer om karetmagerens søn og de dramatiske og utrolige ting, han oplevede i sin barndom i en østjysk landsby i 1920'erne. Siden fulgte flere andre erindringsbøger i samme stil, og de er alle indtalt som lydbøger af forfatteren. Filminstruktøren Regner Grasten lavede i 1994 familiefilmen "Vildbassen" baseret på bøgerne "En landsbydrengs dagbog" og "Landsbydreng-røgterdreng".
Som naturskildrer var Torben Nielsen i en klasse for sig. Hans naturhistorier blev blandt andet trykt i lystfiskermagasinet "Sportsfiskeren". I debutromanen "Gry" er pindsvinet Gry den egentlige hovedperson, ligesom han skrev "Året rundt i mark og skov", som udkom i 1971. Begge bøger illustreret med forfatterens egne stregtegninger. | wiki | wiki_158274 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Dette er en oversigt over alle fregatterne i fregatterne i Oliver Hazard Perry-klassen. I alt blev der bygget 71 enheder. Den første bruger var United States Navy, der også udviklede designet. Royal Australian Navy, købte under betegnelse Adelaide-klassen fire enheder i USA samt byggede yderligere to i Australien. Armada Española byggede seks enheder (Santa Maria-klassen) og Taiwan har bygget otte enheder på licens. Flere andre flåder har sidenhen erhvervet sig enheder som US Navy har sat til salg. | wiki | wiki_513126 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Mortain er en kommune i Manche-departementet i Normandie-regionen i det nordvestlige Frankrig.
Geografi.
Mortain ligger på en klippefyldt bakke, som rejser sig over kløften ved Cance, en biflod til Sélune.
Administration.
Mortain er sæde for et kanton. Det var tidligere et subpræfektur i Manche departementet og sæde for Mortain arrondissementet, som eksisterede fra 1790 til 1926.
Historie.
I Middelalderen var Mortain centrum for et vigtigt grevskab ("comté"), som tilhørte regenterne i Normandiet. Omkring 1027 blev det tildelt Robert, som formentlig var en illegitim søn af Richard 1. af Normandiet. Han blev efterfulgt af William Warlenc, som formentlig var hans søn. I eller omkring 1049 fratog hertug Vilhelm ham det og gav det til sin halvbror Robert, som herefter var kendt som greven af Mortain. Robert blev efterfulgt som greve af sin søn William, som gjorde oprør mod Henrik 1. af England, blev taget til fange i slaget ved Tinchebrai (1106) og gav afkald på sine besiddelser. Nogle år senere overlod Henrik greveværdigheden til sin nevø Stefan, som blev konge i 1135. Ved Stefans død i 1154 blev hans overlevende søn William greve af Mortain, men da William døde uden arvinger i 1159 blev titlen overtaget af Henrik 2. af England. Da Richard 1. af England overtog tronen i 1189 overlod han titlen til sin bror Johan, som herefter var kendt som greve af Mortain indtil han overtog tronen i 1199. Da Normandiet gik tabt mistede englænderne også grevskabet, men efter at huset Lancaster havde generobret provinsen blev Edmund Beaufort, et barnebarn af John af Gaunt, udnævnt til greve af Mortain og beholdt denne titel indtil 1441, hvor han blev udnævnt til jarl af Dorset.
I august 1944 var Mortain ramme om et vigtigt slag mellem tyske og amerikanske styrker. I 6 dage kæmpede den amerikanske 30. infanteridivision tappert mod den tyske modangreb med kampvogne i Operation Lüttich, for at beskytte udbruddet, som blev indledt i Operation Cobra. Den berømte forfatter J.D. Salinger kæmpede i de amerikanske styrker – en oplevelse, som hans datter hævder førte til en posttraumatisk belastningsreaktion.
Personligheder.
Mortain var fødested for Ferdinand André Fouqué (1828-1904), geolog og petrolog.
Venskabsbyer.
Mortain er venskabsby med: | wiki | wiki_366050 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Ole Theodor Jensen Mortensen (født 22. februar 1868 i Harløse, død 3. april 1952 på Frederiksberg) var en dansk zoolog.
Mortensen tog artium 1885, teologisk embedseksamen 1890, men begyndte derpå at studere zoologi. Han var 1894 assistent ved det zoologiske institut i Giessen og tog 1895 magisterkonferensen. 1895—97 var han ansat som assistent ved Dansk biologisk Station, 1897 disputerede han for den filosofiske doktorgrad med afhandlingen "Systematiske Studier over Echinodermlarver", 1902—1917|17 var hanassistent først ved Zoologisk Studiesamling og senere ved Zoologisk Museum; 1917 ansatteshan endelig som inspektor ved museets 2. afdeling.
Hans videnskabelige arbejdsfelt var frem for alt "echinodermerne", og gennem en anselig række rigt illustrerede publikationer, for eksempel "Echinoidea", I—II i Ingolf-ekspeditionens resultater, "Echinoidea" fra Siam-ekspeditionen 1899—1900, "Studies on the development of Crinoids" (1920) samt "Development and larval forms of Echinoderms" (1921) har han for længst vundet sig internationel ry som en af de ledende forskere på dette område. Blandt hans arbejder over andre dyregrupper kan nævnes bearbejdelsen af de nordiske ribbegopler (1912) i Ingolf-ekspeditionen; heri findes den smukke monografi af den stærkt afvigende form "Tjalfiella". Endelig bør omtales hans "Undersøgelser over vor almimdelige Rejes Biologi" (1897).
Mortensen var en fortræffelig samler, der ikke blot som få var velkendt med dansk havfauna, men som også på forskellige lange rejser — til Siam, til Vestindien, til Stillehavet og til Ostindien — har skaffet sig selv og museet et storartet undersøgelsesmateriale. Hans interesse for studier i naturen gjorde ham til ivrig talsmand for oprettelsen af et dansk marint laboratorium. | wiki | wiki_410271 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Mikkeli (på svensk: St. Michel) er en by i det sydøstlige Finland, med et indbyggertal (pr. 2008) på cirka 49.000. Byen ligger ved bredden af søen Saimaa.
Indtil 2009 lå byen i Østfinlands len. Kommunen ligger i landskabet Södra Savolax. Kommunen og landskabet hører administrativt under Østfinlands regionsforvaltning. | wiki | wiki_328974 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Carcassonne kan have forskellig betydning: | wiki | wiki_125491 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Dirk Schreyer (født 28. juli 1944 i Lauenburg, Tyskland) er en tysk tidligere roer, olympisk guldvinder og dobbelt europamester.
Schreyer vandt en guldmedalje ved OL 1968 i Mexico City, som del af den vesttyske otter, der desuden bestod af Horst Meyer, Wolfgang Hottenrott, Egbert Hirschfelder, Rüdiger Henning, Jörg Siebert, Lutz Ulbricht, Niko Ott og styrmand Gunther Tiersch. Vesttyskerne sikrede sig guldmedaljen foran Australien og Sovjetunionen, der fik henholdsvis sølv og bronze i en konkurrence, hvor der deltog i alt 12 lande.
Schreyer vandt desuden en VM-guldmedalje i otter, i 1966, samt to EM-guldmedaljer i samme disciplin, i 1965 og 1967. | wiki | wiki_1011549 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Pariseroperaen kan henvise til flere artikler. | wiki | wiki_499406 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Sam Dixon (1949 – 14. januar 2010 i Port-au-Prince, Haiti) var amerikansk præst, og vicegeneralsekretær i United Methodist-udvalget. Han var søn af Samuel Dixon og Mildred Dixon, og havde tre søstre. I 1975 startede han sit eget ministerium.
Udover at være vicegeneralsekretær var han præst i kirker i North Carolina Sneads Ferry, Durham, og Swansboro. I perioden 1990-1996 tog han pause fra jobbet og blev ansat ved United Methodist North Carolina Annual Conference, i 1996 vendte han tilbage til jobbet igen, men allerede i 1998 trak han sig tilbage igen.
Han døde som følge af Jordskælvet i Haiti i 2010. Da jordskælvet ramte var han netop blevet sat af med bil ved Hôtel Montana, sammen med Clinton Rabb, og Jim Gulley. Hotellet lå i ruiner efter jordskælvet og alle tre blev fundet i ruinerne 55 timer efter jordskælvet. Rapportere havde ellers sagt at Sam Dixon var blevet fundet i live, men senere blev det bekræftet at han var død. Jim Gulley overlevede, men Clinton Rabb døde den 17. januar på et hospital i Florida, som følge af skader. | wiki | wiki_414353 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Papegøjenæb har flade, krummede kæber, hvis gab kan reguleres trinvis. Den kaldes også for polygribtang, vandpumpetang eller papegøjetang.
Blandt glarmestre betegner det en tang med let vinkelbøjede kæber, der anvendes til afbrækning af glaskanter. | wiki | wiki_66613 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Citroën er et fransk bilmærke og en del af PSA Peugeot Citroën-koncernen. Virksomheden har hovedsæde i Saint-Ouen i Seine-Saint-Denis i Frankrig.
Citroën blev grundlagt som en bilfabrik i 1919 af André Citroën. André Citroën var nyskabende på mange områder. De skråtstillede tandhjul i gearkassen blev til et firmalogo – forhjulstræk i 1934 var ligeledes meget nyt og vovet – og den hydropneumatiske affjedring fra 1955 er blevet anvendt af selveste Rolls-Royce-fabrikkerne. Når hertil regnes et helt særligt design ikke blot af bilens ydre, men også af betjeningsgreb mv. – så er der tale om et særligt bilmærke.
Citroën har en vellykket historie i motorsport og er den eneste bilproducent, der har vundet tre forskellige officielle mesterskaber fra den internationale Automobile Federation: World Rally Raid Championship (4 gange), World Rally Championship (8 VM for Konstruktører og 9 VM for Kørere) og World Touring Car Championship (2014).
Historie.
I 1928 introducerede Citroën det første karosseri helt i stål ved hjælp af nogle dyre maskiner, som blev købt hos det amerikanske bilfirma Chrysler. Det skabte en vis succes, men konkurrenterne (som stadig brugte træ i karosserifremstillingen) fandt på aerodynamiske design af deres biler. Citroën havde ingen mulighed for at ændre sit design – så selvom bilerne solgte godt, fik man tab på grund af lave priser.
Men André Citroën gav ikke op – i stedet udviklede han i 1934 Traction Avant-modellen eller forhjulstræk - den første bil med selvbærende karosseri, hvilke er den måde personbiler er bygget i dag. Modsat myterne var det dog ikke Citroën, som opfandt forhjulstrækket - han var først til at fremstille det i storproduktion.
I 1934 blev gælden dog for stor til, at firmaet kunne køre videre alene, og det blev overtaget af dets største kreditor – dækfirmaet Michelin.
Citroën høstede en større succes med forhjulstræk systemet, hvilket reddede firmaet økonomisk i en turbulent mellemkrigsperiode. Firmaet blev en af de væsentlige producenter, der fremstillede biler med forhjulstræk.
Citroën fremstillede biler i Danmark - en variant af varevognen "Traction Avant", der blev lempeligere beskattet.
Efter 2. verdenskrig løftede Citroën sløret for deres version af en folkevogn: en 2CV, som så dagens lys på Parisersalonen i 1948. En bil, som skulle blive stort set uændret i produktion i 42 år. Bilen havde dog været længere undervejs. En lille række prototyper blev således udviklet før krigen. Deres kendetegn var bl.a. aluminiums-karrosseri og et meget enkelt design. For at spare vægt og omkostninger var denne model blot udstyret med en enkelt forlygte og ingen afvisere. For at gøre tegngivningen lettere, dette skulle gøres med armene, valgte man at udstyre bilen med klapruder, en detalje, som fulgte produktions-2CV'en helt op til den sidste i 1990. 2CV'en gik under mange øgenavne, bl.a. "Christianiacontainer," "Presset Citron," og "Studenter Jaguar."
2CV blev grundstammen til en hel række bilmodeller, Ami 6, Ami 8, Dyane 4 og 6, varevognene AU, AZU, AK, AKS samt Dyane-varevognen Acadiane. Derudover en række specialmodeller til terrænbrug, f.eks. den to-motors 2CV Sahara og Méharien (med plast-karrosse).
Få år senere duperede Citroën endnu engang en målløs verden, idet man i 1955 præsenterede modellen DS, som var den første bil i verden med det nu legendariske hydropneumatiske affjedringssystem. DS havde ikke blot denne usædvanlige affjedring, men systemet kunne også anvendes til "power-steering" og "power-brake" – alt sammen inden for samme hydrauliske system. Det skabte grundlaget for senere modeller, herunder GS, CX, BX, XM and Xantia, samt C5 og C6-modellerne. Samtidigt var D-modellen den første serieproducerde personbil med skivebremser, hvilket udløste en retssag fra Lucas, som havde leveret bremser til Jaguar-sportsvognen. Lucas tabte sagen, da Citroëns system var helt anderledes opbygget.
I 1965 overtog Citroën det franske bilmærke Panhard, som specialiserede i små, billige biler i stil med(2CV/Ami).
I 1968 fik Citroën kontrol over det eksklusive, italienske mærke Maserati, som skabte grundlaget for en sportsmodel SM med en avanceret Maserati-motor. SM blev grundigt tegnet, som om den var en erstatning til DS-modellen, et investeringsniveau GT-markedet aldrig ville kunne forrente, selv under de bedste omstændigheder. Ydermere var det et ufordelagtigt tidspunkt, med oliekrisen i 1973 og tabet af markedet i USA, hvor Citroën var ude for det store uheld, at justerbar affjedring var ulovligt der i en årrække i 1970'erne.
I Danmark blev der solgt 2 SM-biler.
Firmaet tabte endnu flere penge ved Comotor rotations-motoren (Wankelmotor), da præsentationen faldt sammen med oliekrisen. Citroën var i dyb krise. Mange penge var sat på udviklingen af dyrere modeller, mens de mindre modeller (A-modellerne) stadig var baseret på 2CV-teknik. Omkostningerne ved at udvikle GS, CX, SM, Birotor, Maserati Bora, Maserati Merak, og Maserati Khamsin-modellerne (hver især sande nyskabelser) svækkede firmaet yderligere.
Da bilsalget faldt i 1974, gik Citroën konkurs. Den franske regering frygtede arbejdsløshed og arrangerede at fusionere firmaet med Peugeot. Resultatet blev PSA Peugeot Citroën.
PSA solgte Maserati til DeTomaso i maj 1975, og det italienske firma var ret hurtigt i stand til at skabe en ny model, Bi-Turbo, som solgte i store mængder på grund af det berømte Maserati-image.
Eftersom Citroën havde to nytegnede biler, der begge fik success (GS og CX,) og Peugeot typisk var forsigtig med sin egne finanser, fik PSA overskud fra 1975 til 1979. Efter PSA's køb af de forældede Chrysler Europa-fabrikker, kørte fabrikken med underskud fra 1980 til 1985.
PSA afskaffede ret hurtigt Citroëns ambitiøse forhold til teknik og design, da Peugeot var meget mere konservativ/fornuftig.
Citroën forsøgte sig med små modeller, som på længere sigt skulle erstatte A-modellerne, LN, LNA og Visa, men ingen opnåede det ønskede resultat. Der var en grund til, at bilkøberne stadig valgte A-modellerne: De var anderledes.
I 1980'erne blev nye Citroën-modeller lavet på basis af Peugeot-skabeloner. BX fra 1982 brugte stadig det hydropneumatiske affjedringssystem, men motoren var et derivat af Peugeot-motorer. I slutningen af 1980'erne skabte PSA-Gruppen en fælles platform for sin største model XM, som havde meget tilfælles med Peugeot 605, og under overfladen var Xantia fra 1993 næsten identisk med Peugeot 406. I dag er en høj procentdel af komponenterne i biler fra Citroën og Peugeot identiske. I grove træk er det kun karosseridele og dele af interiøret samt Citroëns unikke affjedring, der er til forskel. De fleste reservedele deler envidere reservedelsnumre. Der findes dog stadig Citroën-modeller, som adskiller sig fra Peugeot på afgørende punkter, nemlig Pluriel og Xsara Picasso.
Citroën har stadig uretfærdigt ry for at være unødigt komplicerede. Et ry, de allerede fik med Traction Avant-modellen og for at ruste. Men statistikken over rust viser i dag noget andet, nemlig at de ikke ruster mere end gennemsnittet.
Udmærkelser.
Årets Bil i Europa.
Mange andre Citroën-modeller fik enten anden eller tredje rang i konkurrencen: Citroën SM i 1971, Citroën AX i 1988, Citroën ZX i 1992, Citroën Xantia i 1994, Citroën C3 i 2003, Citroën C4 i 2005 og Citroën C4 Picasso i 2007.
Årets Bil i Spanien.
(*) : Renault Twingo ex aequo i 1994
Diverse.
Et gammelt kælenavn for Citroën-biler er naturligvis "Citron".
Firmaets berømte logo med et dobbelt skråtstillet tandhjul stammer fra André Citroëns tidligere arbejder med gearkasser.
André holdt af høje hatte og mente, at man skulle kunne stige ind i en Citroën uden at tage hatten af.
Citroën-huset i Sydhavnskvarteret i København var fra 1927 samlefabrik for Citroën-biler. Efter årtier i anden anvendelse er en af bygningerne igen i Citroën-regi som dansk og skandinavisk hovedkvarter for importørselskabet. | wiki | wiki_46076 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |
Lundsgård er en gammel hovedgård, som nævnes i 1435. Gården ligger i sydøst for Kerteminde, i Revninge Sogn, Bjerge Herred, Kerteminde Kommune. Hovedbygningen er opført i 1765 ved Georg Dietrich Tschierske.
Lundsgård blev i 1768 ophøjet til Stamhuset Lundsgård for Elisabeth Juel, gift lensgrevinde Ahlefeldt og efterkommere af hende. Stamhuset blev ophævet i 1927 efter lensafløsningen i 1919.
Lundsgård Gods er på 729,1 hektar | wiki | wiki_142542 | 2021-03-28 | 2019-01-01, 2021-01-01 | Creative Commons Legal Code
CC0 1.0 Universal | Wiki & Books | {
"source-pretty": "Wikipedia"
} |