text
stringlengths 10
383
|
|---|
Karen og præstefrøkenen var kavalerer , og de svingede proprietærdøtrene ,så de svimlede ved det . 1 |
— moderens øjne — moderens øjne — dette blide blå , dette usvigelige blå , dette trofaste blå ! 1 |
« » Men kæreste Manne « — docenten standsede• — » hvor kan du dog sige noget så vanvittigt tøjeri ! 2 |
Derfor faldt de også sammen i smuld , da hvælvingen over dem brast og dagslyset skinnede ind på dem . 1 |
Han købte en silkeparasol til madammen , en smuk pibe til højbådsmandenog et halsbånd af ravperler til Trine . 1 |
Troer jeg ikke , at deres projekt ovenikøbet skal være en udfordring til os gamle parykker ,der så skammeligt har vanrøgtet landetsinteresser ! 2 |
“ „ Nu , “ svarede Jep , „ det kan være , at hvis jeg var i dit sted , da gjorde jeg ligesom du ; men' som ven må jeg råde fra . 1 |
Urterne trivedes under hans hænder , og der fremmyldredeet blomsterflor , som voldte Kirsten usigeligglæde . 1 |
Hun havde jo sin kæreste ; hvor han var , følte hun sig glad , så var omgivelserne for hende en biting . 1 |
Lidt efter hørte han havelågen blive reven op , og en damestemme sagde : » Det var dog et forfærdeligt vejr ! 2 |
Herefter skal du sige Marie til din mor og hun skal sige frøken Nielsen til dig , og så skal i sige de til hinanden . 2 |
« hun svarede ham ved at række ham sin anden hånd med ; han bedækkede den med Kys og udbrød : » Elizabeth ! 1 |
« hun tog- ham under armen og sag’de ; » Hor Kristian , jeg vil sige dig , jeg har haft en ækel formiddag , og jeg er i dette øjeblik så gruelig bedrøvet . 2 |
Han bøjede sig ned og plukkede en af dem , hun havde trådt på , og gemte den i sin tegnebog . 0 |
Men så smilte det blekeansigt —sliksomhun havde smilet tilham , nårdetvargodt mellem dem — ,og der blevlivi destore øjne . 1 |
» « jeg vil ikke slås med dig , » så Thore og svælgte ; det bruste i ham , men han tvang sig . 2 |
Han var for øvrigt måske lidt mere stille end lykkelige mænd i hans omstændigheder i reglen er det . 1 |
Han snoede papiret oM sin finger , glattede det atter ud og lagde det ned i skuffen , soM han M fasf til . 2 |
Hun havde været inde i Søndermarken og glædet sig over de rimfrosne træer og græsstrå , det var som en fantastisk æventyrskov af hvide koraller . 1 |
— til Danmark , til Marie , ligesom sidst — han smilte spydigt af sig selv , — der var hun jo — umuligt , umuligt ! 2 |
« Maud slog begge sine arme om hende , bad og skændte , moderen forstod ikke et ord , rev og sled for at komme løs . 2 |
Der var Adam og Eva i paradiset , der var Correggios „ Den bodfærdige Magdalene “ , der var Michel Angelos kristusstatue i rom . 1 |
Det var bodsprædikener , hvortil han selv klamrede sig , den druknende til halmstrået , bodsprædikener for ham selv ! 2 |
“ „ Vi får se , “ lovede Oluf i en nådig 13 tone , hvis der er noget ved hende , skal jegbestræbemig for at gøre hende lykkelig . 1 |
Derfor fandt han sig også med en påfaldendegodmodighed i hr . Rasmussens mildest talt noget overlegne blik . 1 |
“ „ Det er der da egentlig ikke noget så forfærdelig besynderligt i “ , fandt hun , medens hun smilende lagde sin hånd i hans fremraktehøjre . 1 |
Atter sprang Baldur galant til ; nu skulle han ; det var noget , der tilkom ham , og som han var vant til . 1 |
“ , og så stak han ud af vognen og satte i firspring ned ad gaden , ligesom den onde var i hælene på ham . 2 |
. . men det kunne jo være , at der stod en anden bagved , “ ui07 hviskedee Caroline halvhøjt og slog bly sine øjne ned . 0 |
Ubeskrivelige er også de sirlige armbevægelser ,hvormed han under valsen omslynger 106 hendes runde midje ! 1 |
Rasende vendte jægermesteren sig nu mod inspektøren : » Og de , som sagde , at guldharer så’ såledesud ? 2 |
Men der prangede hendes billede atter i det pragtfulde venetianske spejl , der var en gave fra cederstrøm . 1 |
« og skam dem så endnu en gang over deres mangelfulde skønhedssans , » sagde Margrete og satte sig , — « nej , jeg be’r dem , bliv ikke stående op for at protestere ; sæt dem , sæt dem ! 2 |
Hvilke kær , der glimrende i blåt og guld , smykkede ikke tulomas , kolas og tiriberkas dybe floddale ! 1 |
Og ingen grenader ville denne gang klage i sorg og i fortvivlelsens harme : » Der Kaiser , der Kaiser gefangen ! 2 |
« råbte alle officerene , idet de sprang op , tømte deres glasse og svingede dem over deres hoveder . 0 |
Nu har jeg solgt strandpartiet , og når jeg får dette til , kan det blive sådan , at jeg ikke behøver at skamme mig derover . 1 |
» Ser du — nej se , Aksel — der er onkel Henrik krøben op på bjælke-stilladset — han står og vifter til os ! 1 |
Skønt hun skammede sig derved , følte hun en glæde over , at hendes moder foreløbig var gjort uskadelig . 2 |
Nun , so schau mich an , mein kindchen , kusse mich , und schaue drejst ; den ich selber bin ein solcher ritter von dem heil’gen gejst . 0 |
Dieser that die grøszten Wunder , und viet grøszre ttut er noch ; er zerbrach die zwingherrnburgen , und zerbrach des knechtes joch . 0 |
» „ Lad os to nu være fornuftige , i det mindste til vi er nået til Paris med vore juveler og har fået dem omsat i gangbar mønt ! 0 |
“ Hanne rettede på sin hagesløjfe og svarede hårdt : „ Jeg troede ikke , at teglværket interesserede dig- “ „ Nej teglværket ! 2 |
Det være , så -skulde det være , sagde han , og så blev det , og nu er det sket og kan ikke mere gøres om . 2 |
— se , her har du mit kæreste klenodie ) tilføjede hun , idet hun drog en glimrende diamantring af sin finger og rakte ham den . 1 |
Opskræmmet af disse tilråb vågnede bønderne af deres søvn og rejste sig fra deres leje ; men forgæves søgte de efter deres våben . 2 |
Det var en såkaldet himmelseng , med blåtærnct lærreds omhæng og rødt uldent scngebånd med kvast . 0 |
Med et smil svarede svane : « jeg tror , han har sundet sig , — og har fundet mig , så vi er på vej ! 1 |
Kalder de ikke en sådan tankegangfor skammelig , så véd jeg ikke , hvad der skal gå ind under denne betegnelse . 2 |
« superb diner , » vedblev Samson og opregnede menuens forskellige afsnit , idet han ligesom smagte på hver ret endnu engang . 1 |
« nej , det er ikke det , » forklarede den omtalte hunds ejermand ; « men han tror , jeg er syg . 2 |
Hun rakte ham sin hånd , opfangede hans nedadvendte blik og hviskedee : „ Det bliver nok godt , kære Fritz ! 1 |
Men den fuldkomne mangel på øvelse gjorde hende imellem lidt ubehændig ; hun følte det , og det var hende ubehageligt . 2 |
Efterat den var til ende , indtoges et måltid af alle nonnerne og søstrene i forening , og denne gang deltog Thora deri . 0 |
Hvor fine , hvor ædle , hvor skønne er dog disse Spaniens maurere — en kaftan , en turban , og de vip- atter kalifen og hans dejlige sultana ! 1 |
Der bliver larm og uro , nogle råber brand , andre mord og atter andre råber : „ Det er kvindeforføreren , Sevillas skændsel , det er Don Miguel , hævn , hævn , stød ham ned !" 2 |
Så rev hans utålmodighed og streifelyst ham og mig op fra venligheden og hyggen rundtomkring os . 2 |
Jeg pegede med rædsel på den , og en af de nærmeststående , min tante eller en stuepige , greb et håndklæde og slog efter insektet . 2 |
Du ved , kæreste , bedste Ebba , det kommer fra hjertet , når jeg ønsker , at hvert håb , hvert ønske , du har , må få vækst og opfyldes i det kommende år , så vist som du fortjener lys og lykke af livet ! . 1 |
“ Med et resigneret suk satte gad sig i sofaen , der var så hård som en stensarkofag fra middelalderen , og ventede tålmodig ! 2 |
“ , men besvarede derpå straks selv , da han vendte billedet om , spørgsmålet ved at råbe : „ Det er noget snyderi ! . 2 |
Så bliver du glad igen — sådan rigtig , rigtig glad , som du engang var det — — og så eksplodererjeg af lutter solskin og glæde ! 1 |
Han rørte sig ikke og holdt sit åndedræt tilbage , angst for at den mindste lyd skulle få hende til at åbne sine øjne og se hans bekymring og sorg — — så følte han et ryk i den hånd , han holdt i sin . 2 |
Hr . Løjtnanten er min øvrighed , hvem jeg har at lystre ; oll’ Jochen er min husbond , hvem jeg skylder ikke at sige noget på : det er godt for Klas , at han er udenfor ! 1 |
» råbte den ulykkelige mand med et hæst mæle , der 70 gennemrystede os med medlidenhed og skræk ! 2 |
Geschehen ist s øh , Holger Svendsen , når du vidste det . . ja , når du vidste det , Holger Svendsen ! . 0 |
— det var dog djævleblændt uheldigt , bemærkede Holger Svendsen , thi en visit i et beboet sted midt inde i byen er fandens vanskeligt . 2 |
Fru Schindler indså altså , at hun ikke havde andet valg end at gå til mødet på montmartre broen . 0 |
Hun drømte om den søde løjtnanten , og så var det en sjofel arbejdsmand , kanske et tugthuslem eller en mordbrænder ,som var rømt . 2 |
Det var mændene hun mente , de turte sigførst hal’t ihjel ,og så gifteddisigmed en litenuskyldighet . 2 |
Fru Rejnertson holdt et hækletøj mellem hænderne , som hvilte i skødet , og hun så gennem lysthusdøren ud over fjorden , der lå så glat og ubevægelig i det hvide sollys , at den syntes overtrukkenmed en ishinde . 0 |
Han har medlidenhed med mig , skønt han har gjort hvad han formåede , for at tilintetgøre min lykke . 2 |
Der er denne kæltring , den Levy , Levy — men hvad skal jeg også besvære dig med disse ting , du vil jo dog ikke hjælpe mig ! 2 |
Hendes kvindelige selvfølelse sagde hende det , hun måtte altså se sig om efter en anden hjælpekilde . 2 |
Det kan- se smukt ud , være humant — tidsmæssigt— hvad du vil for mig — dette med '’' -*5 .^'’^^ v~ .-j'\x « - . ' 1 |
« spurgte Gabriele , da de svingede ind fra postveien ; » det ser ud som en syg elefant med sne på . 2 |
— men som Einar stod der , følte han lyst til at skræve over det alt sammen — han mindedes kolossen på Rhodus — vade oveni bunken ! . 0 |
. . Kattene mjavede nede i gården , det lød som om der blev holdt gåsefjer mod en slibesten — forfærdeligt ! 2 |
Imidlertidlignede nu de to tvillingbier hinanden så meget , at bifolket hvert øjeblik forvekslede dem . 0 |
Vi ville just ikke påståe , at det af hende udkastede portrait af onkel Nielsen var flatteret , men morsomt var det , og vestindianeren var henrykt over sin Donnas åndrighed . 1 |
“ og Ole tog straks fat på værket , medens onkel klædte sig om og derpå marcherede ind til Gåsegade — en sørgelig gåsegang ! 2 |
Concertafdelingen var forbi ; man gik atter lidt omkring , og nu skulle man da ind og spise tilaften i bazaren . 0 |
Jeg sér også meget godt , hvor taknemmelig hun undertiden er , og hvor gerne hun ville række mig hånden med et venligt ord . 1 |
Jeg er ond — men mit hjerte bløder jo dog derved , min sjæl krymper sig i smerte , når jeg sér din sorg . 2 |
Og Birthe svulmede af stolthed , når han frisk og fornøjet trådte ind ad porten , medens tjenestepigen stod forgabet i den flotte soldat med det krikke overskæg . 1 |
Alstille , som var en tredje til stede , sad de med hinanden i hånden , brødebetyngede men for svage til at slippe hinanden . 2 |
„ Da jeg var færdig med min påklædning , betragtede madamen boller mig beundrende , og sagde , idet af hun gav mig et spejl : „ Du seer godt ud , du ! 1 |
Du ved ikke hvad jeg er i stand til , når jeg bliver vred — og jeg vil . . . . “ „ Måske slå mig ! 2 |
Jeg vil ikke ligne mig med Rafael , men dog er det ham , man skal beundre , når man sér hans Madonna ! 1 |
— « og han piskede på hesten : » De e såten me deng hest , men tæsk ska ha ha , når ha e så tre’en ! 2 |
— o , ja , Christoffer , det er jeg nu , sagde hun ; og jeg er så glad og lykkelig , som jeg aldrig nogensinde har været ! 1 |
— mig er det lige meget , sagde Christen ærgerligt ; hverken Knud eller jeg ville have noget med det filtert at gøre . 2 |
— nå , nå , gør nu ikke så megen stads af den bagatel , sagde Christoffer og nikkede trohjertig . 1 |
“ „ Ja , vi kan være glade ved , at vi har gode ben , når vi ikke har andet at flytte os med , “ sagde lund . 1 |
Hun tog ham i armen , så han fik ikke slået , og så sagde hun : „ Men skammer du dig ikke , lund ! 2 |
Med stor sindsro satte jeg mig så hen i det modsattehjørne og gav mig til at nynne den gamle sang : schlaf’ herzenssøhnchen , mein liebling bist du , schliesze die blauen guckæugelein zu ! 1 |
Jeg vil svælge i hans brutalitet , jeg vil skoggerle , når han fortæller sine vulgære elskovshistorier . 2 |
. . I kontoret var alt uforandret , hang doktorenspiber og lå hans smukke instrumenter , — forbindtasken , som den plejede , på højre side af pulten . 1 |
« — » Ellers er det en Biedermann , — gammeldagskonservativ som en staur ; — men pålæggeringen tvang . 2 |
. . Notitsebogen lå på bordet inde i en halvlys solstrime fra vinduet , og hånden med blyanten hvilte på den . 0 |