text
stringlengths 10
383
|
---|
Da jeg fortalte ham , at jeg havde købt en sølvmine af en „ Godsejer “ Bertelsen , lo han endnu mere . . — de to kæltringer , sagde han , har de nu også narret dem ! 2 |
Jeg standsede , jeg følte mig ligesom forstenet , det var som om mit hjerte ville ophøre med at stå . 2 |
— øjeblikkelig gribende denne udtalelse så Kai smilende op til Inga og hviskedee indsmigrende : » Ponyen ! 1 |
Hun bøjede sig ned over sengen' og tog den rynkede gamle hånd imellem begge sine : » Bedstemor Heine « , sagde hun angst , » kender du mig ikke ? 2 |
Han bøjede sig ned over det skrevne , brugende sin spadserestok som griffel : » und wem si just passiret dem bricht das Herz entzwei ! 0 |
Da datterenslog øjnene op og så sløvt på hende , sagde den gamle : — nå , ja , ja — ja , ja , Natalie ! 2 |
Mattematikeren viste Erik artiklen , mens han lo højt ad dens dumhed , og spurgte ham : — er de omskåren , Holmberg ? 2 |
„ Han har ikke stunder “ o . s . v . , som pernillesiger om sin husbond vielgeschrei i „ Den stundesløse “ . 0 |
Der er jo ingen af bønderne , der ved , af noget sådant er til , og hvad øjet et ser , det hjertet ej veer ! 0 |
Læber , du arbejder på din egen slægts ødelæggelse , og den er ikke bedre værd end at slukkes med en elendig psljng som du ! 2 |
En bsrsherre bragte den efterretning , af baron adelfrone over Hals og hoved var rejst fil udlandet . 0 |
« jeg er j° ikke kendt her i Minneapolis , men jeg kender dog lidt til forholdene her gennem min ven Hanson , og har desuden flere gamle venner her . 1 |
» Det var altså så , hun var syg , hun lå ensom og ventede på hende , kanske hun alt var død ! 2 |
Og hun , der syntes så hyggelig tilfreds , ikke jublende glad , nej hvorfor , hvem var det , hvad behøves det ? 1 |
Det kan også være , hun fandt , at det var et uforsvarligt pengespild , om jeg skulle have gjort turen forgæves . 2 |
— endelig sagde hammer : » Det glæder mig alligevel at høre dem sige , at hun er meget bedre , end hun sér ud til . 1 |
Men det syndige halløj , han dog holdt med en kæltring af en proprietær , som havde ærinde derinde ! 2 |
Jeg var endogså så flot , at jeg holdt kælderstue på første sal i den flotte ende af Amaliegade ! 1 |
Det vil sige , hun vil lade sig bortføre , og det kan ikke være af andre end af Julius , skønt moder ikke nævnede hans navn . 2 |
« vi kan jo gensidigt præsentere os og lade , som vi glædede os over at gøre hinandens bekendtskab . 2 |
Midt i hytternes kreds var sammenhobet en mængde kvas og grene , og trællene slæbte mere til , det skulle blive et mægtigt bål . 2 |
Her lå hun nu , to vintre senere , magtesløs under et dødt dyr , et dyr , der var såret af en andens hånd ! 2 |
Er det ikke dette vidunderlige navn , den vidunderligste ,der endnu har vist sig for mig , bærer ? 1 |
Hvorfor er de bleven Anders havemandsbarnebarn ; og hvorfor har de dog fået et så forbandet navn som Mortensen ? 2 |
« sagde mor Berge , da sangen var endt , og tørrede sine øjne ; » Tak , det er — det var så dejligt , tak ! 1 |
Min yndlingsdrik , denne herlige drik , hvori vore forfædre druknede deres sorger , og som havde opildnet dem til såmangen stordåd . 1 |
Her er dog så smukt “ , — vedblev hun , — „ Frederiksborg er storartet interessant , og Fredensborg smilende idyllisk ; — og tænk ! 1 |
Henad aften blev Geertz kaldt ind til købmanden , som han fandt i sengen i en så ophidset tilstand , at han antog ham for febersyg . 2 |
Noget , når de i fuldskab , kådhed eller under enten livsglædens eller livstræthedensindflydelse vendte vrangen ud . 2 |
Og så — så græd jeg mig i søvn , græd over , at jeg havde en moder , der var så » ond « mod mig . 2 |
Det lo ud af de to himmelspeilede ædelstene med gækkende trolderi , medens hun vedblev : „ Og-hvis-de-er-rigtig-rar . 1 |
Propperne knaldede , og overstadigheden var på sit højeste , men Holm havde ikke mere rigtig lyst til at være med . 2 |
» Hun sagde e , te je sku’ helse å si’e så manne tak , å a’ hun glædde sig te’ a’ se på premirløgtenanten i avten ! 1 |
Hans høie-cylinderhat sad meget vindbeutelagtigt ned- i nakken på ham , og den ene halvdel af hans-drabelige overskæg stod frejdigt i vejret , medens den anden hang melankolsk ned mod hans skulder . 2 |
« » Tør du lægge hånden på hjertet og sige , at det ikke er andet , du vil , end hvad du her har talt om ? 0 |
« så snart de drejede ind i den gade , hvor Davidsens bøde , standsede rektoren skuffet og trak sin arm til sig . 2 |
Hvor klart stod ikke i det bjeblik hjemmet for hende med al dets hygge og fred , hvor mindedes hun ikke de mange lykkelige juleaftener , hun havde tilbragt der ! 1 |
Utålmodig og ærgerlig gik hun frem og tilbagei sit lille værelse , men i steden for at vende sig med vrede mod sig selv følte hun bitterhed og uvilje mod Johannes . 2 |
“ Da de kom ned i stuen , lagde Thora sine arme om den gamle synderindes Hals og trykkede sig hulkende ind til hende : „ Tak , tak for al deres godhed ! . 1 |
Overfor sine nærmeste sukkede Majorinden : „ Hvor det er strengt — hvor jeg dog savner min kære , gamle Major ! 2 |
Min hustru gik hen og kærtegnede hende på kinden og håret og søgte at få hende op af den selvopgivende sløvhedstilstand . 2 |
Benene slæbede efter den gamle , og stokken slæbede — men hjertet , det gamle , trofaste lægmandshjerte , det slæbede også efter . 2 |
» Min hustru holder proviant både for dig og mig « , sagde vold noget håbløst , » bliv med Ribe ! 0 |
Og mens hans ben dinglede ned fra et af læseværelsetsborde , hvorpå han skødesløs slængte sig , løste han det og læste . 0 |
. . Få en så forsmædelig måde , i et sådant viængebillede skulle hendes ungdoms drømme om en helte-elsker virkeliggøres ! . 2 |
Hun måtte endnu i denne time gøre ham afbigt for sin skammelige mistro , bede ham om tilgivelsefor det forræderi , som besøget hos broderen( hun så det nu ! ) 2 |
for her i klosteretmå jeg jo ikke læse andet end helgenlegender ,og dem bliver man ikke meget klog af . 2 |
Fuksen derimod , Ywonnes anden sidekammerat , værdigede hende ikke et blik , men sad sur og tvær og tyggede på sit penneskaft . 2 |
I et svagt øjeblik viste han det til Johan , der straks følte nødvendighedenaf , at han hævdede sit ry som galant kavaller . 0 |
Hvor ensom følte hun sig ikke om aftenen , når hun gik i seng , og om morgenen , når hun vågnede ! 2 |
Det er en dejlig herregård , “ — vedblev hun sine meddelelser , — „ der er en prægtig hovedbygning med stolte alleer og smukke parkanlæg . 1 |
— men den forfærdelige - ubevægelighed og stilhed lod hende snart med en smertelig gysen erkende det håbløse i hendes fortvivlede anråben . 2 |
Jeg har såmænd hverken smagt vådt eller tørt , men alligevel er jeg så ustyrlig glad , at det går mig til hovedet . 1 |
Og gøre alt dette på slig en kvindefejg måde , listende sig fra ham gennem tvetungethed , forstillelseog løgn ! 2 |
» — kandidat Myhre sprang op , stillede sig i positur midt på gulvet , slog sig for panden og så ud , som om han holdt på at blive hypnotiseret . 0 |
Du siger , jeg er smuk , og jeg er glad , fordi du synes det , og fordi jeg skal ud med dig , og fordi du er smuk og min . 1 |
Så blev hun siddende ,træt og forpint , og han gik rundt i stuen og stod stille hist og her , imens han talte . 2 |
For mig står hun som noget så vidunderligt , at selv Tietjens og grisi blegner ved siden af hende . 1 |
» Quickx** sagde jeg , og nu forstod han mig ; men i stedet for at stå op og piske på hesten , svarede han , at hvis han skulle køre quick , så kostede det fem shilling . 0 |
Hun sad lidt og grundede , tog så mod til sig og gik ned til mr . Howes stue ; men modet glippede . 2 |
Ravnen huggede ham i fingrene , slog og var så drillevorn , at den ikke engang brød sig om tante Ulrikes glade velkomsthilsen . 1 |
Hvor havde Georgine været i de år , som henrandt fra Dalborgs død , indtil Astrid olnfsen fandt hende på kvistværelset ? 0 |
—• og violinen , hans kære violin , som jeg havde lovet at være plejemoder for , den frelste jeg da ! 1 |
Det var , som om snedkermesteren nogle øjeblikke overvejede , om han , for at få Marie , skulle tage børnene med ; men nej ! 0 |
— « men se goddag , hr . Intendant , » sagde han og så ham i øjnene med et venligt skyldfrit blik . 1 |
— « nu har jaj daj , fanden forbrekke mig , i saksen , din rrrrrrævepels , » mumlede v . Lunau og drev velbehagelig hjemad . 2 |
» Hun skal have det hyggeligt og godt , onkel Erik , « sagde Bernhard og så sig tilfreds omkring . 1 |
Bernhard værgede et øjeblik for sig , men fandt , at den arm , der holdt ham fast , var stærkereend hans egen . 2 |
Af moder lærte vi begge to meget ; hun betroede omsorgen for dig til mig , og det blev en velsignelse for os begge . 1 |
» Nej « , svarede .dorothea ; » men jeg er bange for , at jeg i går har båret mig så galt ad , at meningen er , jeg er ganske ubrugelig for dig « . 2 |
Caroline blev åbenbart meget glad ved at se ham , hun sprang op og ilede ham i møde , idet hun råbte . 1 |
Druden lå besvimet i armene på hendes moder og begge hendes søstre — det var en ser-1 armel bærebør — disse græd , brødrene knurrede , ! 2 |
Men dels lås lod til at være gjort usædvanligt kunstigt ; thi den modstod alle deres forenede anstrengelser . 0 |
Gravstedet var ikke stort , men så smagfuldt , smukt og hyggeligt , som det er muligt for et gravsted at være . 1 |
Hviskedee han og greb ham i halsen , ved du af , at jeg kan kvæle dig som en dueunge , hvis jeg vil ! 2 |
Vi turde ikke henvende os til nogen kvinde på herregården eller i omegnen , thi der var ingen , som vi kunne stole på . 2 |
Det havde jo rigtignok været bedre , hvis den ikke var så irreligieus , — men den var dog rar , som den var . 1 |
Men de har forkølet dem , de har vist sværmet i måneskin , — det er det skam for koldt til — hi , hi , hi ! 0 |
» Og en tarveligbelysning havde det været for dem , der vare vante til parnassets apolloniske glans ! 2 |
Marius havde altid dyrket Abraham på frastand ; men da de nu blev bedste venner , var han næsten fjollet af glæde . 1 |
Carsten Løvdahl kendte sit hjerteslag stanse , og det blev ham klart , at nu var der alligevel noget galt på færde . 2 |
Broderen gik hen til hende , satte sig ved hendes side og sagde , idet han tog hendes hånd : „ Tak Ane , fordi du gjorde det ! 1 |
“ udbrød Lars Nielsen , „ thi både mor og jeg har haft megen sorg over , at jeg var skyld i ulykken . 2 |
Da sine hørte dette udbrød hun : „ Kan vi så ikke gøre en tur til Ålbæk og se de kendte steder fra vor barndom ? 1 |
Hver aften sejlede han over søen , og så mødtes de i de smukke aftener og talte om deres kærlighed . 1 |
„ Men de er jo syg , “ udbrød madam Brus forskrækket , „ og burde ligge i deres seng i stedet før at stå her i den klamme , usunde tåge . 2 |
« » Jo — , « svarede Marie lidt langsomt , » jeg er jo meget glad , fordi jeg kan have det så pænt . 1 |
Men på vejen fandt jeg på at gå op , hvor hun har fået kåben på afbetaling — adressen sidder jo i halsen . 0 |
Der er sat et 8-øres frimærke på , men det er lagt ned i en købenkavnsk postkasse — naturligvisbare for at forvilde . 2 |
Han var så sysselsat med denne topografi ,at han ikke sansede meget af den smukke frues lidelseshistorie . 0 |
Melitta så’ hende som den usle og grusomme flane , hun var , forstod hendes pyntesyge , hendes forfængelighed ,hendes libertinage og hjærteråhed . 2 |
— men det er min fejl , ikke hans , for han skal jo være en udmærket komponist .----------nuvar det dem , der lo , og det var af mig — — fragå det ikke ! 2 |
Johanne så ned på det blege , smertelig bevægedeansigt og sagde på sin stille måde : du har holdt forfærdelig meget af ham , Annina . 2 |
» Han var sprunget op og havde , knugende hendes hænder imellem sine , også trukket hende med sig . 2 |
Tinguka og hans fire mænd stod i en frastand udenfor indhegningen , hver med en blomstrende frugtgren i hånden . 1 |
Dette ansigts overordenlig skønhed var på en grusom måde blevet forstyrrer ved en afskyelig tatovering , der strakte sig hen over begge kinder , hage og pande . 2 |
— prinsessen gik hen og tog ritmester Winthers arm , vendte sig så smilende om til comtessen : „ Sødeste Frederikke — du og Schuurmann — kom nu ! 1 |
„ Men så skrig dog pardieu ikke sådan , ti dog , stå stille , “ hvæsede Dupuy rasende , „ hav dog raison ! 2 |
De to stod her ved vinduet og så’ over mod de oplyste palaisvinduer på den anden side af pladsen . 0 |
« udbrød hun med et smil , som gjorde , at han hurtig svarede : » Ja , det er nærmest mig selv , jeg kan takke for , hvad jeg hidtil er bleven . 1 |